Færøske folkesagn og æventyr udg. for Samfund til udgivelse af gammel nordisk literatur

This is a digital copy of a book that was preserved for generations on library shelves before it was carefully scanned by Google as part of a project
to make the world's books discoverable online.

It has survived long enough for the copyright to expire and the book to enter the public domain. A public domain book is one that was never subject
to copyright or whose legal copyright term has expired. Whether a book is in the public domain may vary country to country. Public domain books
are our gateways to the past, representing a wealth of history, culture and knowledge that 's often difficult to discover.

Marks, notations and other marginalia present in the original volume will appear in this file - a reminder of this book' s long journey from the
publisher to a library and finally to you.

Usage guidelines

Google is proud to partner with libraries to digitize public domain materials and make them widely accessible. Public domain books belong to the
public and we are merely their custodians. Nevertheless, this work is expensive, so in order to keep providing this resource, we have taken steps to
prevent abuse by commercial parties, including placing technical restrictions on automated querying.

We also ask that you:

+ Make non-commercial use of the files We designed Google Book Search for use by individuals, and we request that you use these files for
personal, non-commercial purposes.

+ Refrainfrom automated querying Do not send automated queries of any sort to Google's system: If you are conducting research on machine
translation, optical character recognition or other areas where access to a large amount of text is helpful, please contact us. We encourage the
use of public domain materials for these purposes and may be able to help.

+ Maintain attribution The Google "watermark" you see on each file is essential for informing people about this project and helping them find
additional materials through Google Book Search. Please do not remove it.

+ Keep it legal Whatever your use, remember that you are responsible for ensuring that what you are doing is legal. Do not assume that just
because we believe a book is in the public domain for users in the United States, that the work is also in the public domain for users in other
countries. Whether a book is still in copyright varies from country to country, and we can't offer guidance on whether any specific use of
any specific book is allowed. Please do not assume that a book's appearance in Google Book Search means it can be used in any manner
any where in the world. Copyright infringement liability can be quite severe.

About Google Book Search

Google's mission is to organize the world's information and to make it universally accessible and useful. Google Book Search helps readers
discover the world's books while helping authors and publishers reach new audiences. You can search through the full text of this book on the web

at|http : //books . google . com/

>^s

* iirf :..<,- V..>^

* X

.J^

r^^

c25;2?*^.53.^

I^arbarl) College l^tbrarg

FROM THE

SUBSCRIPTION FUND

BEGUN IN 1858

r

^

Digitized by VjOOQIC

Digitized by

Google

Digitized by

Google

Digitized by

Google

Digitized by

Google

G

FÆRØSKE

FOLKESAGN OG ÆVENTYR

UDGIVNE FOR

" , SAMFUND TIL UDGIVELSE AF GAMMEL NORDISK LITTERATUR

VED

JAKOB JAKOBSEN

KØBENHAVN

S. L. MØLLERS BOGTRYKKERI

1898—1901

Digitized by

Google

o. ■ I,

■ -i

/:.■..'■ ' i.

Ou. /i- iZy« ^ X . / // ^ ; u '^ ^^ <^ -'--

Digitized by

Google

Indledning.

L Sagnene.

1. Hovedmængden af de i denne samling meddelte
sagn er indsamlet ander en omrejse på Færøerne 1892 —
93. Jeg nåede ved denne lejlighed at berejse alle øerne
med undtagelse af de nordvestlige (Vågø og Mygenæs) samt
Nordstrømø. For at fuldstændiggøre samlingen foretog jeg
derfor en ny Færørejse i 1898, på hvilken jeg særlig be-
søgte de fra den foregående rejse tiloversblevne steder (øer).

Da en samling færøske sagn tidligere er meddelt ved
V. U. Hammershaimb I Færøsk Anthologi I (de fleste af
disse sagn ere oprindelig trykte i Antikvarisk Tidsskrift 1849
— 51), omfJEitter det foreliggende arbejde kun sådanne sagn,
som ikke findes trykte i anthologien. En undtagelse danner
nr. 65, Seydamadurin å Sondvn, som er meddelt i denne
samling i en advidet skikkelse.

Nr. 31, Simun i KirJ^ubø, der findes i Ant. Tidsskr.
1849—51, 327 ff., ander titlen Ungt Sinmi, men ikke er
optaget i Fær. Anthol., har jeg medtaget i denne samling
på grand af den dobbelte interesse, der knytter sig dertil,
dels som afehtttende led i en række her fortalte slægtsagn,
dels som karakteristisk haldresagn.

De af pastor Johan Henrik Schrøter i Ant. Tidsskr.
1849 — 51 meddelte færøske folkesagn har jeg ikke taget
hensyn til her, da de i den form, hvori de foreligge, kan
ere at betragte som vilkårlige bearbejdelser af ældre, na
adviskede, folkesagn eller endog ligefremme digtninger uden

Digitized by

Google

II INDLEDNING.

noget virkeligt til grund liggende sagn. Af sidste art er
således vistnok sagnet om kong Sverre.

2. Om adskillige af de i denne samling meddelte
historiske sagn, og da navnlig de større og omfangsrigere,
gælder det, at de ikke må betragtes som enkelte sagnfor-
tælleres helstøbte fortællinger, idet de ere meddelte mig
partivis eller brudstykkevis af mange forskellige personer.
Jeg har da selv senere foretaget en sammenkædning af de
enkelte dele. Der findes derfor som regel heller ikke an-
ført nogen bestemt fortæller for hvert enkelt sagn; men en
lille liste over mine hjemmelsmænds navne vil findes opstillet
ved slutningen af bogen. En hovedårsag til det ovennævnte
forhold er den, at de gamle sagn ikke længer omfattes med
den almindelige interesse, som tidligere blev dem til del, og
derfor ikke bevares så trofiast i hukommelsen nu som tid-
ligere. Gennemsnitlig taget er deres pålidelighed bleven
kendeligt forringet i løbet af det sidste halve århundrede,
frihandelsperioden, den økonomiske udviklings og de nye
interessers tid. Jeg har, hvad indeholdet angår, lagt vægt
på at holde mig nøjagtigt til mine hjemmelsmænds med-
delelser, hvor de stemmede over ens, når ikke historiske
vidnesbyrd gik ganske afgjort derimod. I flere tilfælde har
jeg alligevel for at bevare fortællingens enhed og sammen-
hæng meddelt sådanne gængse traditioner, som må anses
for unøjagtige, rent historisk sét, idet forskellige personer og
tildragelser synes at være sammenblandede. Da den til
sagnene knyttede interesse væsenlig er af kulturhistorisk art,
er hovedvægten lagt på at gengive dem i den form, hvori
de fortælles på Færøerne. I de til sagnene knyttede an-
mærkninger bag i bogen findes så den på historiske eller
andre vidnesbyrd grundede kritik fremsat. Hvor mine hjem-
melsmænd ikke stemmede over ens, og hvor historiske vidnes-
byrd til vejledning manglede, har jeg så vidt muligt efter-
sporet de ældre til grund liggende kilder for eventuelt at
kunne danne mig en dom om traditionernes pålidelighed og
træffe et valg. Undertiden har dette — hvor den ene kildes

Digitized by

Google

INDLEDNING. IH

overvægt over den anden ikke kunde fastslås — ført til,
at to forskellige overleveringsformer af et og samme sagn
eller sagnparti ere blevne meddelte, hver på sit sted (f. eks.
nr. 7 -j- ^0 • Chiit^>rnmr løgmadur). I øvrigt henvises til de
bag i bogen trykte »anmærkninger«.

3. Hvad sprogformen angår, da har jeg både for
sagnenes og æventyrenes vedkommende så vidt muligt søgt
at bibeholde de af mine hjemmelsmænd under fortællingen
brugte karakteristiske ord og vendinger. Ethvert større
sammenhængende stykke har jeg som regel ladet mig for-
tælle to gange. Den første optegnelse omfattede da kun
hovedmomenteme samt ting af rent sproglig interesse; ved
den anden fortælling af stoffet blev hele indholdet af det
fortalte nedskrevet. I øvrigt ere de i det nuværende fær-
øske talesprog så mangfoldige frenmiede (spec. danske) ord
og vendinger her så vidt muligt blevne erstattede med til-
svarende ægte færøske, for så vidt disse endnu høre tale-
sproget til og ikke ere helt forældede. Sådanne forældede
ord og udtryk, som nu søges genoplivede ad skriftlig vej,
har jeg på grund af dette arbejdes karakter ikke indført her,
men bibeholdt den folkelige udtryksmåde.

4. Hvad sagnenes ordning angår, da er denne i
første række topografisk, bestemt af stedet, spec. øen,
hvor handlingens hovedperson eller hovedpersoner høre
hjemme. Da den største del af de i Færøsk Anthologi inde-
holdte sagn stammer fra de nordlige øer (særlig Norderøerne
og Østerøen), har jeg i denne samling valgt at begynde med
den sydligste ø, Suderø, og at opstille de mange til denne
0 knyttede sagn først med udgangspunkt i den sydligste
bygd, Sumbø. Derefter følger Sandøen, derpå Strømø,
Østerø, Norderøerne, og endelig de nordvestlige øer: Vågø
og Mygenæs. Ved denne ordning er der tillige taget hen-
syn til, at de ældste af de i denne samling meddelte historiske
s^n høre de sydlige øer (Suderø og Sandø) til.

Indenfor hovedrammen, den topografiske opstilling, har
jeg søgt at gennemføre to andre ordninger : a) efter sagne-

a*

Digitized by

Google

IV INIHiM>NING.

nes art og karakter, således at de historiske sagn stilles
først og derefter huldresagnene (grænsen imellem disse
to grupper er dog meget flydende, da buldresagn ofte findes
knyttede til bestemte historiske personer); b) efter tids-
følge, for så vidt det har været muligt at bestemme denne
nærmere, dels ved de i selve sagnene indeholdte genea-
logiers, dels ved historiske vidnesbyrds hjælp. De ældste
sagn ere da stillede i spidsen. Slægtsagn ere ordnede i umid-
delbar kronologisk rækkefølge, for så vidt som denne op-
stilling ikke kom i for stærk kollision med hovedordningen,
den topografiske, og hvor specielle grunde ikke talte for en
anden gruppering.

5. Der er næppe nogen færøsk slægt — måske med
undtagelse af Magnus Heinesens slægt og efterkommere — der
spiller så stor en rolle i de færøske sagn som den til går-
den i Ladangardi i Sumbø knyttede og fra Begin i Hørg
nedstammende (omhandlet i sagn 1—4 samt 31). Stam-
faderen, den stærke Begin i Hørg^ og dennes søn, den
hævngærrige Jenis Beginsson (i Laåangaråi), omtales nær-
mere i sagnet om Begin i Toftun. I sagn 2 omtales nær-
mere Jenis Simunarson i Ladangardi, en sønnesøn af Jenis
Beginsson. Jenis Simunarson skildres som en meget stolt
og storladen mand, tillige i besiddelse af stor udholdenhed
og legemsstyrke. Han var ved siden af Giljebonden i Kvalbø
Suderøens fornemste mand for sin tid, og hans bryllupsgilde
siges, hvad gæsternes mængde og anretningens omfang an-
går, at have været noget ganske usædvanligt. Hans datter
Marjun (sagn 3) siges at have været den stærkeste kvinde
på Færøerne for sin tid. Hendes sønner, de såkaldte »Harge-
brødre« (sagn 4), udmærkede sig ved stort mod og ualminde-
lig styrke; de nævnes side om side med »Jansegutteme« som
anførere i Suderingemes kampe mod irske og > tyrkiske €
sørøvere. I det hele dvæle sagnene med megen forkærlig-
hed ved de med stor legemlig styrke og færdighed udrustede
personer. Simun Simunarson (Simun i KirJ^ubøy sagn 31),
som fik Kirkebøgård på Strømø i fæste og forsvandt 1618

Digitized by VjOOQIC

INDLEDNING.

— 19, var en sønnesøn af den omtalte Jerns Sbiwmaraon
og skildres som en meget stor, stærk og behændig mand.
Dette sagn er ikke opført i umiddelbar sammenhæng med
de foregående, da det er særlig knyttet til Strømøen. Her-
med glider denne slægt ud af sagnene.

Af den Heinesenske slægt spille flere mænd en rolle
i sagnene. Basmm (Magnusson) i Haraldsundi (sagn 43,
også omtalt i sagn 42 og 44), var en uægte søn af Magnus
Heinesen; han var en art folkehøvding på Norderøerne.
Outtormur (BoHmusson) i MUa (sagn 44) var søn af Ras-
mus fiiagnussen; han omtales endnu som Færøernes største
heksemester eller troldkyndige. BasmiM (OuUormson) å
Oyri, søn af Guttorm Rasmussen, omtales som troldkyndig
i 33 og 35b; han var en af befolkningens tillidsmænd lige-
som faderen og bedstefaderen. Endelig tilhører den i sagn
45 omhandlede, mægtige, men ilde ansete Outtormwr i
Otråun også den Heinesenske slægt (sé nærmere anmærk-
ningen til dette sagn, s. 573).

Om selve Magnus Heinesen, søhelten, er nu kun lidet
bevaret i gamle sagn. Om hans ældre halvbroder, lagmand
Joen Heinesen, flndes en sagnopskrift meddelt s. 588 f.

6. I kulturhistorisk henseende ere de færøske folke-
sagn af interesse, idet de kaste lys over befolkningens leve-
vis og tænkemåde i de nærmest foregående århundreder.
Deres egenlig historiske værdi er derimod meget forskellig.
En stor del unddrager sig al kontrol, da der kun findes så
få skriftlige dokumenter fra ældre tid, som kunne vejlede en
til bedømmelse af deres pålidelighed. Som de vigtigste histo-
riske hjælpemidler her må ved siden af enkelte gamle akt-
stykker og breve nævnes retsprotokollerne, skiftebøgerne og
kaldsbøgeme. Et middel til vejledning er undertiden visse indre
grunde, der tale for eller imod et sagns troværdighed. Visse
sagn eller sagnpartier ere mere helstøbte og fortælles med
gennemgående større overensstemmelse mellem de forskel-
lige hjemmelsmænd end andre sagn eller sagnpartier. Ad
denne vej kan det undertiden lykkes at finde den egenlige

Digitized by

Google

VI INDLEDNING.

kærne i et mindre vel bevaret sagn, f. eks. nr. 5: Jansa-
guttamir, hvor den s. 25 meddelte fortælling om, hvorledes
disse mænd skræmme de irske sørøvere bort fra Kvalbø, er
sagnets bedst bevarede moment. Ellers er det her nævnte
sagn flikket sammen af stumper og stykker, medens det som
nr. 6 meddelte sagn om Snceibjødn (Snebjøm) danner en
ganske anderledes helhed og derfor, gennemsnitlig taget, må
betragtes som mere pålideligt.

I »Anmærkninger til sagnene c s. 543 — 89 er der i til-
knytning til hvert enkelt sagn for sig — for deres vedkom-
mende, hvorom der overhovedet fandtes noget af interesse
at bemærke — meddelt sådanne historiske oplysninger, som
det har været mig muligt at tilvejebringe, og ligeledes, hvor
der er anledning dertil, oplysninger om, hvorledes stoffet til
vedkommende sagn er blevet samlet, o. 1.

7. Hovedmassen af sagnene stammer fra det 17. og
18. århundrede. For det 17. århundredes vedkommende
haves udmærket vejledning i Niels Andersens »Færøerne
1600 — 1709«,^) der indeholder et stort fra arkiverne frem-
draget materiale. Af sagn, som stamme fra tiden før 1600,
findes ikke ret mange bevarede, og kun for et par enkeltes
vedkommende haves der gamle diplomer, ved hjælp af hvilke
lidt lys kastes over vedkommende sagn. Jeg kan her så-
ledes henvise til sagn 20 (Kålvur lUli) og sagn 25 (^{f
seydamaduTj efter traditionen en søn af »husfruen i Huse-
vig«, hvorom et sagn findes meddelt i FA. I, s. 373 ff., og
til hvem nogle gamle bevarede breve synes at sigte) — sé
anmærkningerne s. 557 f. og 562 ff.

De ældste af de i denne samling meddelte betydeligere
historiske sagn ere [20] Sandøsagnet Kålvur litli (c. 1400
eller rettere slutningen af det 14. århundrede) og [1] Suderø-

^) 1709 er det år, da handelen på Færøerne efter den såkaldte
»Gabelsperiode« går over til at blive et kongeligt monopoL — En
smnle historisk vejledning findes også undertiden hos Lucas Debes
(Færoæ et Færoa reserata. Færøemis Beskrifvelse. 1673) og Jørgen
Landt (Forsøg til en Beskrivelse over Færøerne. 1800).

Digitized by

Google

INDLEDNING. VII

sagnet Begin i Toftwn (det 15. århundrede). De fortælles
til trods for deres ælde endnu med en vis udførlighed
i enkeltbeder. Førreformatoriske ere følgende småsagn:
[11] Sneppan i Hamrabtrgi (14. årh., fra den sorte døds
tid), [12] OUar, og de ganske mytiske: [25] Oli seyda-
madur (c. 1400), [56] Ondlheyggjur , [70] Sumnuddur.
Sagnet QuåliKeygqjur (fra Fuglø)^) henføres endog til kong
Harald hårfagers tid. Sagnet om Svmmalåwr (Mygenæs)
bar en egen interesse, idet det er en udløber af en gammel
norsk, til Island tidlig indvandret, æventyrlig fortælling: S'égu-
}åttr af Håkani Hårékssyni^ der findes trykt i Fommanna
sogur XI (myten genfindes for øvrigt også i Danmark både
som sagn og æventyr, sé nærmere anmærkningen til Sum-
mald-sagnet s. 584).

Fra det 16. århundrede stamme følgende sagn: [2] Snop-
prikkur j GMjahéndin og Ladangardsbdndin^ [3] Sterka Mor-
iwn, [7 4" 60] Ouitormur løgmadur, — På grænsen af det
16. og 17. årh. stå [4] Hargarbrødumir og [5] Jansagut-
iamir. — Fra det 17. årh. stamme: [6] Snæbjødn (sand-
synligvis), [8] Turkar i Suduroy, [9] Marjun Lavarsddtiir,
[21] Harri Klæminif [22] Vngajégvanssinir, [23] Jåkup
Jéanssan, [24] Tradagardur, [31] Simun i Kirkjubø, [34]
Oli Jadnheysur, [42] Fådl fangi, [43] Basmus i Harald-
sundi, [45] Ouitormur i Oerdun, [46] Hiisarænaramir,
[52] Stefan ^ d Bø, [53] J^istinus løgmadur, [63] Heini
héndi å Biggi, [67] Biskupsheygurin, [68] Nikurin i Leitis-
vatni, [71] Stari OuUi. — Fra c. 1700 og begyndelsen af
det 18. årh. stamme: [10] Barbara vid Kviggjå, [17] Knåvi,
[26] Bitan i Dali, [27] Maltan, [44] QuUormur i MOa,
[86] KvalvikS'Jdgvan. Fra det 18. årh. haves endvidere:
[33] Trødlid vid Sjégv, [35] Seydatjdvasøgur, [54] Jégvan
og Eydun Tråndarson, [57] Fimtiy Sakaris og fjørutrødlini
i HaUar^Ak, [61] Beinta og Feder Arrhéboe, [62] Løg-
mansdéUirin i Vågun, [66] BrMleypid i Stapa, [77] Ed-

>) fortalt af Johan Henrik Matras (Kirke, Fuglø).

/Google

Digitized by ^

VIII INDLEDNING.

Kndur å StetnuUt [78] VeJhastaSbrøiurfwr^ [80] Bégvu-Jégvan,
[87] dlavur inni i Stovu. Et eget novelleagtigt tilsnit har
det nysnævnte udførlige præstesagn fra Vågø : Beinia og Fedei^
Arrheboe, der danner en hel lille saga (sé anm. s. 577 ff.).

For en stor del sagns vedkommende kan tilblivelses-
tiden ikke nærmere bestemmes. De fleste af huldresagnene
stamme vistnok fra en sen tid (18. årh.), en del sikkert også
fra det 17. årh. eller endnu før (f. eks. 28: HuUlMmaiwrm
i Quålsteini).

8. En del ældre sagn af historisk interesse ere med-
delte i Færøsk Anthologi I, og enkelte af disse stamme fra
øernes katolske periode, således: Strømøsagnet, bispesagnet
Bardagin i Mannqfellsddli, og Vågøsagnet Eiriksbodi, der
ligeledes er knyttet til bispestolen i Kirkebø. Fremdeles det
ovf. nævnte ^HH^riigvin i HUsavikt (nærmere omtalt i anm.
til sagn 25). Til de gamle sagn børe sikkert også Østerø-
sagnet Ormur héndi å Skala og det udførlige (egl. Fuglø
tilhørende) Norderøsagn Flokksmenninir. For Orm bondes
vedkommende haves ingen ældre skriftlige kilder til vejled-
ning; angående »floksmændene « har Lucas Debes (Færoæ
et Færoa reserata, s. 234 — 35) efter omtalen af slaget i
MygledaP) følgende bemærkninger: > ... Et andet Op-
rør fortællis her ocsaa at være skeed for nogen rum Tid
siden | aff nogle faae | som raattede sig tilsammen udi Norder-
Øerne | at vilde bemande sig Færøe | hvilcke sloge ihiel
alle saa mange | som icke vilde give sig under deris Parti;
hvilcke Oprøriske de kalde endnu paa denne Dag Flocks-
Mænd | udaff deris Flock eller Parti de haffde slaget sig udi

') En dunkel beretning om dette slag haves endnn i bygden i
Mikladali (Kalsø). Det foregives at have vseret udkæmpet mellem
fseringer og normaend, som, udsendte for at indkræve ubetalt skat, gik
frem med vold på øerne. Debes (på grundlag af Peder Claussøn) og
efter ham Schrøter henføre — men uden nogen virkelig hjemmel —
begivenheden til Erling Astridssøn, kong Sverres foregivne søn, som
voldte rolighedsforstyrrelser på Færøerne, hvor han vilde opkaste sig
til herre, men uden held. Han var søn af biskop Roes datter Astrid.

Digitized by

Google

INDLEDNING. IX

tilsafnmen: Men de blefve strax ødelagde | oc finge ingen
Ofverhaand . . . <. Efter det ubestemte adtryk »for nogen
rmn Tid siden c at dømme (Debes skriver i 1673, blev præst
i Torshavn 1652) kan den her omtalte begivenhed ikke sættes
sejere end det 16. århundrede^ snarere måske til det 15.
årh. Af indre grunde er det også sandsynligt, at folke-
mængden på Færøerne, som led så umådeligt et knæk ved
den sorte død midt i det 14. årh., kun har været meget
ringe på disse »floksmændsc tid, da de vilde opkaste sig til
eneherrer over Færøerne.

9. Som de ældste af vore middelaldersagn må opføres
de to til bispestolen i Kirkebø knyttede : Bardagin i Ifoftno-
féUsdali (FA. I, s. 379 ff.) og sagnet om Oasa i Kirkebø
(meddelt af pastor Johan Henrik Schrøter i Antikvarisk Tids-
skrift 1849 — 51 under titlen »Sagn om, hvorledes Kirkebd
Uev Bispestol«).^) Men den historiske vejledning, de inde-
holde, er kun sparsom. Begge sagn ere påvirkede af my-
ten, og hvad særlig det sidst nævnte angår, da er det i
Schrøters romantisk farvede fremstilling sikkert kun en utro
gengivelse af traditionen. Kendskaben til bispetiden eller
det katolske tidsrum på Færøerne (fra det 11. årb. og old-
tidshistoriens afslutning til ind i det 16. årh., reformations-
århundredet) har hidtil været begrænset til følgende: 1) en
række tørre navne, særlig på bisper, med nogle tilhørende

*) Da det er tvivlsomt, hror meget der findes af virkelig gammel
mmidtlig overlevering i de af pastor J. H. Schrøter sammesteds meddelte
sagn: »Bygden Frodebøs Anlæggelse« og »Om Kong Sverre«, lader
jeg disse ude af betragtning her. Hvad det første sagn, en ren og
skær m3rte, angår, da kender den ældste nulevende generadon kun lidet
dertil. Noget egenligt Sverresagn har jeg ikke hørt på Færøerne.
Der nævnes en ellers ikke nærmere bekendt Sverra hola ved Kirkebø,
i hvilken hule Sverre siges at vsere bleven født og holdt skjult i nogen
tid; men dette er ganske uhistorisk, som nærmere påvist af professor
Gustav Storm, der har behandlet det Schrøterske Sverresagn i Norsk
lEstorisk Tidsskrift (anden række, fjerde bind, 1883) og anser det for
modemt. Ellers fortælles blot, at Sverre blev oplært til præst hos
bispen i Kirkebø (Roi el. Råarr — ikke nævnt ved navn i sagnet).

Digitized by

Google

X INDLEDNING.

årstalsangivelser, 2) den omstændighed, at Hansestæderne i
løbet at dette tidsrum tilreve sig handelen på Færøerne, som
hidtil havde været fri, og 3) den omstændighed, at den norske
konge Håkon Håkonssøn i det 13. årh. forenede Færøerne
og Shetland til et lagdømme, en forbindelse, der synes. at
have varet til 1469, da Shetland af kong Kristian den første
blev pantsat til Skotland. Endelig kende vi 4) det såkaldte
»fårebrev«, lov angående fåreholdet på Færøerne, udstedt
af den norske konge Håkon Magnussøn år 1299 og senere
bekræftet af Kristian den fjerde i 1637, grundlag for alle
følgende forordninger (meddelte hos Lucas Debes, s. 265
— 74). Imidlertid er for nylig et interessant aktstykke kom-
met frem, som kaster et uventet historisk lys over over et
hidtil ukendt afsnit af Færøernes middelalder og over en af
de gamle færøske biskopper, hovedmanden for dem alle, op-
føreren af den ufuldendte stendomkirke i Kirkebø, nemlig
Erlend. Det dokument, hvortil her sigtes, er et stykke fær-
øsk bispekrønike, indeholdt i det på latin affattede og af
Alexander Bugge under titlen »Erkebiskop Henrik Kaiteisens
Kopibog € udgivne håndskrift (udg. for det norske historiske
kildeskriftfond. Kristiania 1899). Henrik Kaiteisen var en
tysker, som i årene 1452 — 58 sad på ærkebispestolen i
Trondhjem, hvorunder Færøernes bispestol på den tid hørte.
I disse seks år gjorde han adskillige optegnelser vedrørende
gejstlige og politiske forhold i Norden på hans tid, og
disse optagnelser ere samlede i ovennævnte håndskrift, som
opbevares i universitetsbiblioteket i Bonn. Andre hånd-
skrifter, stammende fra ærkebiskop Kaiteisen, opbevares i
gymnasialbiblioteket i hans fødeby Koblenz. Det færøske
bispeafsnit i Kaiteisens »Kopibogc fylder syv sider (s. 201
— 8). En del af dette færøske materiale er ganske vist
uden større betydning, indeholdende foruden en opramsning
af bisperækkens navne nogle beskyttelsesbreve for den fær-
øske bispestol; men så meget vigtigere er alt det, der
angår biskop Erlend, om hvem vi også andensteds fra vide,
at han blev færøsk biskop i 1268 og døde 1308. Det, som

Digitized by

Google

INDLEDNING. XI

berefter skal meddeles, er dog ikke forfattet af Kalteiseo
selv, ti straks i begyndelsen af det lille færøske bispeafsnit
i hans nævnte »Kopibogc står der efter opramsning af en
hel del bispers navne: Est Jokannes theiUonicus huius
lQ>eUi scriptor (Johannes Theutonicus eller »den tyske« er
dette skrifts forføtter). Denne Johannes Theutonicus, der
nævnes i Kopibogens færøske bisperække som efterfølger af
iWyghboldus« (Vigbaldvr), må være den også andensteds
fra kendte Johannes, der var biskop i Kirkebø efter 1400
(nævnes bl. a. i årene 1407, 1412 og 1420)*). iVikboldc
nævnes i 1334. Enten må derfor biskop Johannes selv have
tilstilet ærkebiskop Kaiteisen sine optegnelser (de ere jo
nogenlunde samtidige, Johannes en del før Kaiteisen), eller
også må Johannes's optegnelser senere på en eller anden
måde være faldne Kaiteisen i hænderne, hvorefter denne så
har afskrevet dem. Og skønt Johannes Theutonicus's leve-
tid falder mere end 100 år senere end biskop Erlends, er
det dog ikke sagn, men virkelige historiske oplysninger, som
meddeles i Johannes's skrift. Hvorledes dette kan bevidnes,
erfiu-es af det følgende.

I en hos Kaiteisen indført latinsk skrivelse, affattet
af ovennævnte biskop Johannes (i året 1420, som det
fremgår af selve brevets datering), fortæller denne om-
stændeligt, hvorledes han sammen med to færøske præs-
ter, Gruttorm Erlendssøn (hans egen official eller med-
hjælper i embedet) og Johannes Birgerssøn, præst på Sandø,
påtog sig at opgrave biskop Erlends ben, omhyggeligt
at vaske dem, udbrede dem til tørring og efter tørringen
at nedlægge dem i en lille kiste, som han så lod opbevare
under lås og lukke og stræng bevogtning, indtil den norske
konge, ærkebiskoppen og de øvrige norske hiskopper havde
holdt råd og truffet bestemmelse om Erlends kanonisaiion.

^) Der findes også en anden, lidt senere, færøsk biskop (muligvis
to andre) ved navn Johannes. Bisperækkeme afvige her lidt fra hin-
anden.

Digitized by

Google

Xn INDLEDNING.

Der siges om ham, at han havde gjort en mængde mirakler
i sit liv og en umådelig mængde efter sin død(l) Herefter
ffidger en særdeles interessant meddelelse. Ved opgrav-
ningen af Erlends ben blev der i hans grav fundet en minde-
tavle af bly, indeholdende en latinsk indskrift,
skrevenmedrune r.*) Denne blytavle lod biskop Johannes,
efter hvad han fortæller, forelægge for to tilkaldte edsvorne
tolke, som meget vel kunde læse runer, men aldeles ikke
forstode latin, og disse tolke læste så alt hvad de vare i
stand til at læse af den allerede da på sine steder slidte
runeindskrift og omsatte den i aknindelige latinske bogstaver
ved afskrivningen.') Derefter meddeler Johannes ordlyden
af mindetavlens indskrift, og dette bliver altså den
historiske kærne i det, som fortælles om Erlend.
Jeg meddeler her en oversættelse af blytavleindskriften, hvis
indhold er følgende:

»Da den færøske biskop Gauti i det nådens år 1268
var vandret al kødets vej, herre Erlend, kannik og lærer
ved den bergenske kirke, af ærkebiskoppen i Nidaros udvalgt
til den færøske kirkes biskop og hyrde. Ved allhelgens-
festen modtog han altarens sakramente i Bergen og på St.
Pauli omvendelsesdag blev han indviet i Nidaros. I sit em-
bedes andet år døbte han påskeaften kong Magnus's søn Hå-
kon (den senere Jconge Håkon den fenUe)^). Denne Kristi
mand (Erlend)*) gik altid med et meget grovt hårdækken
nærmest den bare krop^). Denne mand udmærkede sig ved
meget hellig tale og dueblld enfold ; han var from, beskeden.

*) Dette er ikke noget helt usædvanligt. Et par beskrevne tavler
af lignende art ere fiindne i Norge (sé A. Bugge, Kaiteisens Kopibog,
indledning s. XXX).

*) Dette har måske været en forsi|:tighedsregel fra biskoppens side
for at forebygge svig på grund af, at han selv ikke har været nme-
kyndig. Muligheden af et til fordel for kanonisationen opdigtet falsum
er dog ikke udelukket.

*) De i parenteserne med løbeskrift tilføjede ord høre ikke ind-
skriften til, men ere hidsatte til nærmere forklaring.

*) Dette var skik ved bodsøvelser. Erlend har altså været asket.

Digitized by

Google

INDLEDNINe. Xm

barmlijærtig, venfig og indsmigrende, veltalende, sbøn af od-
seende; ban havde altid Kristtis på læben, hvad enten ret-
færdighed var ham til del eller han stod ene og forladt.
Han var visselig en meget veltalende guds ords forkynder,
de fattiges kærlige ven, hvem fyrster og gejstlige hædrede
som en udmærket fader; ti nødvendigvis burde en mand,
der således i alle tmg var gennemtrængt af guds nåde, være
efeket af alle. Både i åndelige og verdslige anliggender var
han en mand af fuldendt klogskab og stor afholdenhed, fri
for lyder, fuld af dyder. Han berigede langt fremfor alle
hans forgængere den færøske kirke med privilegier, ejen-
domsbesiddelser og verdsligt gods. På hans tid bleve bispe-
kirken og bispestolen ødelagte ved en forrædersk påsat ilde-
brand. Men paa det tidspunkt, da denne ildebrand ind-
traf, var han i Bergen. På den dag stod han i selve ilde-
braodsøjeblikket ved vinduet i sit kammer i flere folks nær-
værelse og græd ustandseligt med øjnene ua^rudt vendte mod
himlen og med oprakte hænder. Men da de, som vare til-
stede, spurgte ham om årsagen, hvorfor han græd, forkyndte
han dem dette, som han gennem den hellig ånd vidste om
ildebranden, idet han udbrød : »Mine vennerl i dette øje-
blik lider den færøske kirke en stor krænkelselt^)
Og efter nogen tids forløb blev det af troværdige mænd ud-
fundet, at ildebranden havde fundet sted samme dag og time,
som den guds mand havde forudsagt. Denne mand var den
første, som derefter begyndte at bygge huse af sten i bispe-
gården; men han lagde også grunden til en dom-
kirke af sten og bragte arbejdet på den så vidt, at væg-
gene, i det mindste korets, Ueve nsesten færdige c.

»I det herrens år 1308 opholdt han sig i Bergen eftsr
at have været borte fra sin kirke i tre år, nemlig i Norge
til forsvar for denne sin kirkes ret; ti anklaget af en mand
ved navn Hergeir'), en Belials søn, guds og Kristi kirkes

') I indskriftens original lyder biskoppens udråb således: Nwnc
fiUj grauem Pharensis ecclesia optinet lesionem,
*) Hergerum nomine.

Digitized by

Google

XIV INDLEDNINe.

fjenåt, en fredens forstyrrer, måtte han lide svære forføl-
gelser og såre megen uret på kongens bud, men på før-
nævntes (Hergeirs) anstiftelse. Men ved Kristi lyns hjælp
sejrede han over sin fjende. I det ovennævnte år, medens
han trængtes hårdt af feber og gigt foruden den smerte,
ban så godt som altid havde haft i fødderne (fodgigt), luk-
kede han sine øjne for sidste gang på den 13de juni og bad
før sin død om at blive begravet i sin egen kirke, den hvortil
han var bleven viet Men han var biskop i 39 år og 5
måneder på en dag nær. c [Derefter erklærer biskop Jo-
bannes, at han til vidnesbyrd har vedhængt sit biskoppelige
segl på afskriften.]

Såvidt blytavleindskriften. Beretningen om, hvorledes
biskop Erlend, stående ved sit vindue i Bergen, i ånden ser,
hvorledes kirken og bispestolen i Kirkebø blive stukne i
brand, hans adfærd ved denne lejlighed og karakteristiske
udråb er sjældent romantisk af en gammel runeindskrift at
være, selv om den er på latin. Biskoppen har rimeligvis
været synsk, og en del af de mange mirakler, som han
ifølge biskop Johannes skal have gjort før sin død, kan må-
ske forklares ud herfra.

Det er iøvrigt en af fanatisme stærkt præget minde-
indskrift. Man sporer efterdønningerne af en stor kamp, som
den åbenbart både nidkære og stridbare biskop Erlend har
haft at bestå imod et oprørsparti på Færøerne, som har villet
ham til livs og få ham fordrevet. Den forfulgte biskop skal
vaskes fuldstændig ren: han har hverken haft plet eller lyde,
været i besiddelse af alle dyder, gennemtrængt af guds nåde,
værdig til at elskes af alle, en martyr for guds riges sag
på Færøerne; hans modstander kaldes Belials søn, guds og
kirkens fjende. Det er en gejstlig fordømmelsesdom dver
de færinger, som forfulgte ham så hårdt, satte ild på Kirkebø
kirke og bispestol og til sidst fik bragt deres klager over
ham frem for den norske konge og vundet denne for deres
parti. Men de skulde endnu stærkere få at vide, disse
færinger, i hvilken grad de havde forbrudt sig: Paven skulde

Digitized by

Google

INDLEDNING. XV

kanomsere Erlend^ gøre ham til øernes skytshelgen. Det
sknlde blive deres bod. Den færøske gejstlighed har sikkert
gjort alt hvad den har knnnet for at fremme denne sag;
biskop Johannes aflægger beretning til ærkebiskoppen i Trond-
bjem om alle Erlends mirakler, og den norske konge, ærke-
biskoppen og de norske biskopper holde forsamling og råd-
slagning om hans kanonisation. Desværre foreligger der intet
historisk om resultatet af alt dette, om Erlend virkelig er
bleven kanoniseret. Orknøeme og Shetland havde jo alle-
rede deres egen skytshelgen, den hellige Bifagnas, så det
kande synes rimeligt, om Færøerne også fik deres.

Man kommer til at spørge sig selv, hvad der dog kan
have været årsagen til, at færingerne kom så slet ud af det
med denne nidkære biskop, og mindeskriften giver os en
nøgle i hænde til forståelsen heraf. Efter den overstrøm-
mende lovprisning af Erlends person og karakter kommer
der en bemærkning, som virker lidt afkølende: »Han be-
rigede kingt fremfor alle hans forgængere den færøske kirke
med privilegier, ejendomsbesiddelser og verdsligt gods.< Her
stå vi sikkert ved sagens kærne. Erlend har utvivlsomt lagt
meget hårde skatter på færingerne, navnlig i anledning af
domkirkens opføreke, og han har vistnok til det yderste
gjort brug af sin myndighed, blandt andet ved at konfiskere
færøske odelsbønders gods til fordel for kirken i tilfælde af
begået helligbrøde. Han må også have overskredet sin
myndighed, ti anklagerne mod ham have været meget stærke
eRer de i mindetavleindskriften brugte udtryk at dømme:
> . . . . efter at have været borte fra sin kirke i tre år>
nemlig i Norge til forsvar for denne sin kirkes ret; ti an-
klaget af en mand ved navn Hergeir måtte han

Ude svære forfølgelser og såre megen uret på kongens
bud . . . .€ Om anklagernes art få vi intet nærmere at
vide ; men Erlend synes at have vundet sin sag : » . . . ved
Kristi Xyns hjælp sejrede han over sin Qende.c Om denne
fjende og »Belials søn c. Hergeir, vides desværre intet anden-

Digitized by

Google

XVI INDLEDNING.

Steds fra; men han må have været talsmand for det med
biskoppen misfornøjede parti på Færøerne.

Ved det om Erlend nys fremdragne kastes der lys over
de to i begyndelsen af denne paragraf (s. IX) nævnte bispe-
sagn. Jeg skal først nævne Bardagin i MawMfeUsdali,
hvis hovedindhold er følgende: >£n biskop med øgenavnet
»Mos« piner store skatter od af færingerne for at fa bygget
stenkirken i Kirkebø så prægtig som moligt. »Søndenmæn-
denec (Sydstrømømænd^ Sandinger, Skoøroænd og Soderinger)
rejse sig imod ham og nægte at betale skat; men bispen
får > nordenmændene € på sit parti. Det kommer til slag i
»Mannaf elisdalen € nord for Kalbaksbotn på Strømø, og nor-
denmændene vinde sejr; men søndenmændene tage sig sam-
men igen, og i anden omgang sejre de ved bygden KoUe-
Qord på Strømø. Bispen, som har søgt tilflogt hos norden-
mændene, ondslipper ved flogt og når hjem til Kirkebø. —
Alt dette (skatterne, kirkebygningen, folkeoprøret) passer på
biskop Erlend og ingen anden. Men når sagnet så videre
fortæller, hvoriedes bispen slipper op på den viede kirkemor,
samt hvorledes hans fjender holde vagt om moren, indtil
han falder ned, odmattet af solt og tørst, og bliver dræbt
af bonden fra Akråbirgi ved Sombø, da er dette Wot en
myte og hører ikke hjemme i sagnet om Erlend, der efter de
historiske vidnesbyrd døde i Bergen. Man konde tænke sig
en sammenblanding med et andet sagn; men for det første
kan der her ifølge omstændighederne ikke tænkes på nogen
tidligere biskop end Erlend, og for det andet: ifald det var
en efterfølger af Erlend, skolde man vente, at den førnævnte
biskop Jobannes Theotonicos, forfatter til den færøske bispe-
krønike og Kaiteisens kilde, vilde have meddelt en så osæd-
vanlig begivenhed ; hans levetid falder jo ikke stort mere end
100 år efter Erlends. Pastor J. H. Schrøter siger i Anti-
kvarisk Tidsskrift 1849 — 51 (»Sagn om, hvorledes Kirkebd
blev Bispestole): »Efter Sagnet skal Vigbaldor have be-
gyndt at bygge den store Kirkemor, men blev dræbt, c Det
første (angående kirkebygningen) er altså ikke tilfældet, og

Digitized by VjOOQIC

INDLEDNING. XVII

det andet (biskoppens drab) er det næppe heller; ti Vigbold
var selve Johannes Theutonicus's formand, og Johannes nævner
ikke med en stavelse noget om hans liv eller død, men blot
hans navn ligesom de andre bispers navne — det er kun
Eriend, hvis levnedsløb interesserer ham. Det er heller ikke
rigtigt, når folkesagnet henlægger »Kirkebømurens« opførelse
og biskop >Mus'es€ levetid til tidsrummet efter den sorte
død: ti Erlends virken falder over 60 år før denne. — At
slutningen af sagnet Bardagin i Mannafellsåali er en frem-
med myte, som senere er kommen til Færøerne og her smeltet
sammen med sagnet om biskop Eriend, bliver øjensynligt
ved sammenligning med et gammelt jysk munkesagn^ der
findes meddelt i J. M. Thieles »Danmarks Folkesagn t I, s.
238, ander titlen »Emborg Kloster«. Det fortælles hos
Thiele således: »Fed Bye ligger Emborg Kloster (forhen
Ørn-Kloster), I samme var en Abbed ved Navn Muus,
hvilken var Kongen saa gienstridig, at der blev taget det
Baad, at Klosteret skulde indtages. Da nu Høvedsmanden
var med sit Folk færdig tU Angreb, sendtes Bud til Ab-
beden, at, om han vilde overgive sig, da kunde han frit
drage bort. Sendebudet traf Abbeden og Munken ved Maal-
ildet, og der han havde frembaaret sit Æriud, gav Abbed
Muus tU Svar: *Muus maa have Madro!* Men strax
kom herpaa det Svar tilbage: >Ei længer end Katten vU
det.U hvorpaa Klosteret blev indtaget med Vaabent^). For
det første bære det færøske sagns biskop og det jyske sagns
abbed samme navn^ og for det andet er der lighed i begge
sagns handling og overleverede ordskifte. I det færøske
sagn fortælles, at bonden fra Akrabirgi som den, der var
bleven udvalgt til at dræbe Kirkebøbispen, Miis, trådte ind
i bispegården og råbte: »Er hin rådni Mils vid hils?€
hvortil bispen svarede:

^) I J. B. Dangaards bog »Om de danske Klostre i Middelal-
deren« omtales (s. 414 — 17) skarpe stridigheder mellem mankene i
Øm kloster og bisperne i Århus i det 18. århmidrede. Enkelte af de
der fortalte historiske træk minde om det hos Thiele meddelte sagn.

b

Digitized by

Google

XVIII INDLEDNIlia.

^m situr MUS at kvøldmåltid vid horM,
htam firradist d firi mcBtari fnanm i nord(r)i;
mm vUi Hk, BétsrM^rim reiåi,
at MUs vil matnådir eigatt

— hvorpå bispen flygter ad en lønvej og slipper op på
kirkemnren (sé videre ovenfor). Som man vil se, stemmer
den sidste verslinje i bispens svar, som det gengives i det
færøske sagn, ganske med abbed Muus*s svar i det anførte
jyske munkesagn.

Det andet sagn, som jeg vil omtale, er det om Æsa
eller Oasa^) i Kirkebø. Pastor J. H. Schrøter, som har med-
delt dette sagn i Antikvarisk Tidskrift 1849 — 51 (»Hvorledes
Kirkebo blev Bispestol«), søger her at vise, at det ikke kan
være den gode og ædle Gudmund, Færøernes formodede
første biskop,') Æsas Velynder, men derimod hans onde
efterfølger Matthias, som har konfiskeret denne ualmindelig
rige kvindes gods til fordel for bispestolen. I selve sagnet,
således som Schrøter meddeler det, nævnes de to bisper
ikke ved navn, men S., som absolut vil henføre Æsa (Gasa)
til de allerførste biskoppers tid, har hørt et gammelt vers, hvori
Gudmund fremstilles som god og Matthias som slet.') Sam-

^) Omg er næppe tfgenavn, som almmdeligvis antaget [^teso,!,
flane]. Gasi er et gammelt norsk mandsnavn, og GoM, vUde som
kvindenavn regelmæssigt svare dertil. Desaden kender den mundtlige
overlevering på Færøerne den her nævnte kvinde kmi mider navnet
Gasa [gæasa]. Den hos Schrøter meddelte form af navnet, nemlig Æsa^
kender jeg ikke andensteds fra.

^ Kaiteisen nævner med Johannes Thentonicns som Idlde to bid*
tQ ukendte færøske biskopper, begge før Gudmand, nemlig: 1) Bern*
hard (sandsynligvis — hvad også A. Bugge antager — en tysk missio«
nær), 2) Ring. Bernhard bliver sikkert at henføre til det 11. årh.

•) Av gådari grund segdi hann Crudmundar lund^
men kaidur sum is gav hann Maitisi pris,
ti ikki vildi Boji tala um hann logid.

Verset skal efter Schrøter stamme fra oldtiden; men bortset fra,
at det hele ikke beviser noget som helst med hensjm til GoMi-sagnet,

Digitized by

Google

INDLEDNING. XIX

tidig med dette vil S. imidlertid vise, at koofiskatioiiea må
være sket inden 1111 (som det synes : aleae på det spinkle
grundlag, at en af Jians sognemænd havde fortalt ham, at
en »anden« kirke blev bygget i Kirkebø, dengang da års-
tallet eliter Kristi fødsel skreves med fire streger ved siden af
faiaanden); men herved kommer han til at > bevise« omtrent
det modsatte af hvad han tilsigter, ti i 1111 har sandsyn-
ligvis Gudmand været biskop. Hans efterfølger, en biskop
Orm, nævnes i 1139, og Matthias's, Æeas formodede for-
fdgers, embedstid kan, da denne først kommer efter Orm,
ikke vel sættes for 1140 (Matthias's eller » Martins ««• død
falder i 1175). S. gør Matthias til biskop Gudmunds med-
hjælper i embedet i dennes sygdomstid og dernæst til hans
efterfølger og overspringer derved ganske biskop Orm, hvis
embedstid falder imellem de to nævnte bispers« I øvrigt er
ftretallet 1111 snarest at opfatte som misforståelse for 1511,
Hilarios's dødsår (sé G. Storm i Norsk historisk Tidsskrift,
II. Række, IV, 8. 1883). Schrøters historiske bemærknmger
tfl Oasa-sagntt ere ganske værdiløse. Det af ham meddelte
sagn om kong Sverre er af professor Gustav Storm for-
længst med gmndighed blevet påvist at være et væv af
fantasi og opdigtelse, der ikke i den skikkelse kan have
været sagn på Færøerne, og meget i Schrøters andre historiske
sagn kommer til at dele samme skæbne.

Langt rimeligere vil det, i henbold til de nys frem-
komne oplysninger om Erlend, være at henføre Oaaa til
denne biskops levetid. Alle beretnrager om Oasa stemme
overens om, 1) at hun var sin tids største ejendomsbesidder
på Færøerne*), og 2) at grundvolden for Kirkebøbispestolens

taler for det første versemålet derimod, og for det andet kan navnet
Roji ikke 'være rigtigt. Denne sidste biskops navn er R6i (Hråi)
eikr Béarr (Hréarr) — i Kaiteisens håndskrift kaldes han »Roams«
— og dette vilde i fiaenssk blive til Rågvi eller Régvar. Navnet Rågvi
har virkelig også været i brag på Færøerne; i sagnet om »Floks-
mændenec (fra Fuglø) nævnes en af disse Rågvi SkeL

') Sagnet lader hende eje hele Sydstrømø foruden en del andre

b*

/Google

Digitized by ^

XX INDLEDNING.

rigdom og magt først blev lagt ved konfiskationen af hendes
gods (efter at hun var bleven angivet for at have spist af
et stykke kalveryg i fastetiden [!]). Ifølge mindeindskriften,
hvis oplysninger må betragtes som historiske, berigede mi
Eriend langt fremfor alle hans forgængere den færøske bispe-
stol med privilegier, ejendomme og verdsligt gods. Disse ord
vilde indeholde en usandhed, hvis en af Erlends formænd
havde erhvervet for bispestolen den største ejendomsberigelse,
som sagnet ved at fortælle om; men dette er der ingen
grund til at antage. Oosa-sagnet har været altfor rodfæstet
rundt om på Færøerne til, at man kan betegne det som op-
digtelse, selv om det vel kan indeholde overdrivelser og ud-
smykninger, og når Eriend har skabt bispestolens rigdom, vil
man også bedre kunne forstå, hvorfor hans efterfølgere i bispe-
sædet således lovprise ham på alle hans formænds bekostning.
Til Eriend bliver sikkert en i de islandske Biskupa
sbgur omtalt begivenhed at henføre. I sine bemærkninger
til (ro^a-sagnet siger Schrøter: »Fremdeles fortalte en af
mine Sognemænd mig, at [Bispen byggede en anden
Kirke dengang, da Aarstallet efter Christi F5dsel skreves
med fire Streger ved Siden af hinanden (1111), og at] dens

mindre besiddelser. Enkelte ældre beretninger omtale hende dog kim
som ejerinde af Kirkebø. G. Storm fremhæver som bevis for sagnets
upålidelighed modsætningen mellem angivelserne af hendes ejendoms
størrelse: 1) 26 mark jord i Kirkebø eller den halve Kirkebøgård,
2) den hele Kirkebøgård; men på den første angivelse kan jeg ikke
lægge megen vægt Den skyldes præsten Begtrup (1809); men ingen
af mine hjemmelsmænd, selv de ældste og pålideligste, har omtalt Gasa
som ejerinde af mindre end selve Kirkebø (mange have derimod om-
talt hende som ejerinde af langt mere, både i Sydstrømø og anden-
steds), og flere af disse hjemmelsmænd have gengivet traditioner, der
nå mindst lige så langt tilbage som den af Begtrup meddelte, hvis der
her overbovedet foreligger nogen afrigende ttraditionc. Den hosBej:-
trup givne meddelelse kunde mulig skyldes misforståelse; på den tid
var Kirkebø tilføeldigvis delt i to halvparter, hver på 26 marker. Når
Storm er tilbøjelig til at tro, at Gosa-sagnet er af nyere oprindelse,
da kan det kun gælde den form, hvori Schrøter har gengivet det (hvilket
Storm for øvrigt også selv antyder).

Digitized by

Google

INDLEDNING. XXI

Skytshelgen var den hellige Magnus, som viste sin Kraft til
at gj5re Mirakel paa en fra Skibbrud frelst Islænder, der
var bleven saa rasende, at fire Mænd maatte holde ham;
men da han hlev slæbt til Kirken og helligt Vand i hellig
Magnases Navn stænket paa ham, blev han saa tam som et
Lam og fik sin Fornuft igjen.c Schrøter gør altså dette til
et gammelt færøsk sagn, hvad imidlertid må betragtes som
tvivlsomt. Det første (det indklamrede stykke) er allerede
omtalt som en misforståelse, og hvad angår fortællingen om
islænderen, er det rimeligere med Gustav Storm at anse den
for tagen ud af den islandske biskop Arnes saga {Biskupa
sdgur I, 186), hvor historien findes udførlig fortalt. Men
når Storm videre hævder, at det islandske sagn ikke kan
være ganske historisk og i al fald ikke kan høre hjemme
på Ktrkebø på Færøerne, da går han sikkert for vidt, vild-
ledt af Lucas Debes, der angiver Hilarius som Kirkebødom-
kirkens opfører. Denne angivelse har ført til misforståelser
af forskellig art. Miraklet med den rasende islænder (Thor-
vald Helgesøn) foregår efter biskop Arnes saga i en ^Mag^us-
kirkec på Færøerne i året 1290. Om den ældre kirke i
Kirkebø, sognekirken, kan der ganske vist ikke være tale,
da denne af gamle diplomer kan ses at have været en
»Mariakirkec (D. N. VII, 90: ecclesia beate virginis in Kirkiu-
bæ; jfr. den færøske bispekrønike i Henrik Kaiteisens kopi-
bog). Men hvad domkirkeruinen angår, som G. Storm ikke
vil tænke på, da blev for det første Erlend færøsk biskop
i 1268, og bygningen på hans kirke kan derfor vel have
været langt fremskreden i 1290. For det andet findes der
en indmuret stentavle på den østlige kirkemur (korvæggen),
og denne tavle bærer langsmed randen en latinsk indskrift,
der må anses for at indeholde en indvielse til St. Magnus.
Følgende læsning af indskriften blev af Gudbrand Vigfiisson
og Konrad Maurer meddelt V. U. Hammershaimb den 22.
oktober 1858 og findes trykt hos Trap (Statistisk-topografisk
Beskrivelse af Kongeriget Danmark, VI, s. 551 ff. 1879):
Heic est habitio < starum i reliqui { arum : [majgni : domini . |

Digitized by

Google

XXII INDLEDNING.

be : Magni : Mr ; | Ea : hostia i redm : n[ostri] : virgo ; Maria : |
S[ancta i Magdalena] : ^). hahiHo : forkortelse af habitatio,
stmrwn af sandarum, be af heoHy redm af redemptoris.

Dette kan vel, til trods for at kirken aldrig blev færdig,
have givet anledning til, at den i Biskupa sogur er kommen til at
stå som en » Magnuskirke «, og antagelsen, at der her er blevet
stænket vievand på en rasende mand, kan ingen nrimelighed
indeholde (det islandske sagn fortæller i øvrigt blot, at den
rasende af ti mænd blev ført ind i kirken, hvorpå der skete
en mærkdig forandring med ham). Det forekommer mig i
hø) grad sandsynligt, at vi her have at gøre med et af biskop
Erlends mangfoldige såkaldte mirakler. Den vidunderlige
lægedomskraft, der i dette tilfælde oprindelig blev tillagt St.
Magnus som den kirkes skytshelgen, i hvilken helbredelsen
iandt sted, er da senere, dengang da spørgsmålet om Er-
lends kanonisation rejstes, bleven overført på den sidstnævnte,
der sandsynligvis har været til stede ved den omtalte lejlig-
hed for at uddrive den onde ånd af den besatte mand, bl. a.
ved at stænke vievand på ham.

Forunderlig er undertiden historiens gang. Erlend, en-
gang den berømteste af alle de færøske biskopper, dom-
kirkebygmesteren, måske endog øernes skytshelgen, er alle-
rede i det tredje århundrede efter sin død bleven så fuld-
stændig nedsænket i glemsel, at kun selve navnet er tilbage
og det endda kun på prent. Lucas Debes, der udgiver sin
»Færøemis Beskrifvelse« i 1673, har ikke det ringeste at
sige om ham under sin omtale af de færøske bisper, men
fortæller fejlagtig, at biskop Hilarius (død 1511 — altså to

') t Dette er gemmestedet for den (store) herres, den hellige
Magnoses bellige relikvier . . . Vor frelsers sUgtoffer . . . Jcunfin Maria.
(Den hellige Magdalene).« En ældre mere tvivlsom læsning af indskriften
ved Thorlacius og Thomsen findes meddelt hos Lynifbye (Færøiske
Q væder, s. 541, anm.). Begge læsninger stemme med hensyn til den
hellige Magnus. — På stentavlen fremstilles den korsfæstede Jesus
imellem Maria og Magdalena, alle tre anbragte indenfor en art portal,
hvorover på hver side svæver en englefigur, svingende et løgelsdcar.
Udenom findes så den nu på flere steder stærkt slidte indskrift

Digitized by

Google

INDLEDNING. XXIII

årktmdreder senere end Erlend) skal have ladet bygge den
store kirkemur, og Debes bar her været senere forfatteres
kilde. Past(M' Schrøter nævner, som tidligere omtalt^ biskop
Vigbold som bygmesteren. Ingen bar endnu gættet på Er-
lend. En forkkuing på dette forhold må iatfaki delvis søges
i den omstændighed, at den sorte død ved midten af det
14de århundrede »kkert har udryddet den allerstørste del af
befdkningen på Færøerne, som før den tid synes at have
været meget talrig (dette bekræftes af gamle sagn). Noget
Mgnende var jo tilfældet på Island, ja over hele Evropa.
Denne sørgelige begivenhed har vaeret et alvorligt knæk for
et forholdsvis lille samfund som det færøske og har for
lange tider fuldstændig lammet al udvikling. Der synes at
være kommet en del ny befolkmng fra Norge (dette om-
taks ialfald i gamle faerøske sagn) ; men disse nye kolonister
bavde ingen interesse af at hæge om Færøernes gamle
historiske minder.

10. Som allerede i det foregående bemserket, er det
i den sidste tid gået stærkt tilbage med den mundtlige sagn-
overlevering på Færøerne. En ny tid med nye interesser
er inde, og sansen for vedligeholdelsen af de gamle hjem-
lige traditioner har gennemgående tabt sig hos befolkningen.
Det er året 1856, da frihandelen træder i kraft, som danner
det egenlige vendepudct. I årene 1804 — 9 førte sldbsfører Poul
Nolsø en stærk agitation imod det hæmmende monopolsystem;
men hans tidlige død (han omkom på søen 1809) hindrede
ham i se nogen frugt af sine bestræbelser. Først 47 år
efter hans død indførtes den frihandel han havde kæmpet for.
Da åbnedes døren for større samkvem med omverdenen, det
ene handelssted rejste sig efter det andet, det ene fisker-
skib blev bygget efter det andet; kort sagt: en ny periode
begyndte, hvis hovedkendemærke var øernes rask fremad-
skridende materielle og økonomiske udvikling. Navnlig har
skibsfiskeriet siden da udviklet sig med rivende hast. Det
kunde ikke undgås, at alt det nye udenfra kommende satte
et nyt præg på befolkningens levevis og tænkemåde og til

Digitized by

Google

XXIV INDLEDNING.

en vis grad indvirkede skadeligt på øernes gamle kultur og
åndelige liv, på overleveringen af de gamle kvad og sagn.
Det åndelige liv på Færøerne var før frihandelstiden særlig
båret oppe af de såkaldte »kvældsæder« (kvøldsetur) eller
aftenforsamlinger, som fandt sted om vinteren, når folk efter
endt dagsarbejde samledes i husene. Her opfriskedes de fra
de ældre slægtled mundtlig overleverede sagn og fortællinger
vedrørende Færøernes historie og livet på øerne i ældre tider.
De ældre skiftedes til at fortælle, og ungdommen lyttede til.
Her bleve også de gamle færøske kvad foredragne, og det
er således ikke udelukkende den til disse endnu knyttede
gamle middelalderlige kædedans, der har reddet dem fra for*
glemmelse; kvældsæderne have også andel i deres bevarelse.
Det er næppe overdrevent at sige, at den færøske almues
kultur og åndelige liv dengang i hovedsagen betingedes og
bares oppe af disse vinteraftenforsamlinger. Når der ses
bort fra den religiøse undervisning, fik ungdommen her sin
egenlige uddannelse. Nu ere disse »kvældsæder« imidler-
tid forsvundne og dermed også det til dem knyttede sær-
egne liv. Kvadene spille vel endnu en betydelig rolle i al-
muens bevidsthed; de synges til dans og ere endnu så le-
vende på den ældre slægts læber, at kvadcitater ret jævn-
lig kunne høres anvendte lignelsesvis i ældre folks daglig-
tale; men dog må det siges, at den yngre slægt næppe
kender største delen af de gamle færøske kvad stort mere
end af navn (de sydlige øer, spec. Suderø, mulig undtagne).
Den tidligere så rige mundtlige sagnoverlevering er nu kun
en skygge af, hvad den før har været: af de gamle histo-
riske sagn høres nu oftest kun brudstykker, og den sprog-
form, hvori de fortælles, er gennemgående ikke så fyndig
og karakteristisk nu som tidligere. Det er ikke blot ord-
forrådet, det her drejer sig om, ikke engang i første
række ; ti også tidligere har sprogets hjemlige ordstof været
stærkt blandet med fremmede ord. Det er i første række
de sproglige vendinger, ja det hele ordføjningssystem, som
det i den senere tid er gået ud over, idet en mængde

Digitized by

Google

INDLEDNING. XXV

ufBerøske udtryksmåder have indsneget sig. Dette har be-
røvet sproget en del af dets tidligere fynd.

Enkelte mænd have i nyere tid med held forsøgt sig i
at digte kvad i gammel stil — således bonden Jens Christian
Djurhuus i første halvdel af det 19. årh.; men nu synes denne
kilde udtørret. Derimod falder det endnu færingerne naturligt
at digte skæmte- og spotte viser {tcBttir; alm.: tåttar) i kvadstil
og med omkvæd, og disse »tåtter« synges til dans ligesom
kvadene, nutildags hyppigere end disse. Den betydeligste
repræsentant for den her nævnte digtart er den tidligere
nævnte frihandelsforkæmper Poul Nolsø (slutningen af det
18 og begyndelsen af det 19. årh.); han angriber endog selve
den lokale øvrighed, idet han f. eks. i sit »Fuglekvad« for at
undgå retslig forfølgelse fremstiller de angrebne personer i
skikkelse af fugle (rovfugle).^)

Imidlertid er der — samtidig med og under indflydelse
af de nylig rejste bestræbelser for at rense og hævde
sproget — ved at udvikle sig en lille nyfærøsk literatur af
mere moderne tilsnit, og som dennes egenlige grundlægger
må V. U. Hammershaimb betragtes. Færøsk journalistik have
vi haft i over et årti {Føringattdindi, månedsblad; Fugla-
framx^), 14-dags blad); men til opnåelsen af en rén sprog-
form er der endnu et stykke vej frem. Færøske kvæder og
sagn ere udkomne som særtryk af føljeton i amtstidenden
»Dimmalætting«. Det fra 1901 i Torshavn udkommende og
ligesom amtstidenden på dansk redigerede blad Tingakrossur
indeholder ofte fortællende stof i færøsk sprog. Nogle fær-
øske skuespil, mest byggede over færøske æmner og for-
fattede af R. C. Effersø, ere for tiden under trykning som

») Se nærmere Historisk Tidsskrift, 6 R. m. 1892.

') Dette navn sigter til en strofe i Poul Nolsøs »Fuglekvadc:

*AUi6 søkti tg fuglaframa^ il tab voru ømahod^ .

Digteren fremstiller sine modstandere (den lokale øvrighed) i skikkelse
af rovfiigle og sig selv som en strandskade (tjaldur), der optræder
som småfuglenes (almuens) beskytter. Det anførte balvvers, der lægges
i strandskadens mund, vil sige: »Altid har jeg (Nolsø) arbejdet på at
hjælpe almuen frem; ti det var kongens bud«.

Digitized by

Google

XXVI INDLEDNING.

føljeton i dette blad. Sangbøger, indeholdende nyfærøsk
lyrik og salmedigtning, ere trykte i København og Torshavn.
En vellykket færøsk oversættelse af bibelhistorieQ ved lærer
Joen Poalsen er udkommen i 1900. Endelig er et literært
selskab (Føroya hékafélag) stiftet, som har adgivet en lille Års-
hék for 1900, og et færøsk tidsskrift forberedes. Læsning
af færøsk bliver efterhånden, skønt langsomt, mere og mere
almindelig blandt almuen. Den mundtlige overieverings tråd
er nu på mange punkter i stykker; det er det skrevne ord,
literaturen, som skal udfylde og erstatte den og skabe øerne
eo ny kultur.

n. Æventyrene.
a. De foreliggende optegnelser.

De i denne samling meddelte æventyr ere på nogle få
undtagelser nær samlede på de s. 1 omtalte rejser til Fær-
øerne 1892 — 93 og 1898. Tre stamme fra V. U. Hammers-
haimbs utrykte samlinger, nemlig: 1) tekst a (fra Skålevig)
af nr. 4: Gentan i risahedlinun, 2) nr. 39: Drongurin ié
fekk kongadéttrina attur frå ^étrødlinun, 3) nr. 40:
Drongurin id fekk o. s. v. edla Tad gråa esiliå.

Af færøske æventyr er der hidtil ikke offenliggjort mere
end to, begge ved V. U. Hammershaimb, nemlig: 1) i Anti-
kvarisk Tidsskrift 1849—51, s. 322—27: Oentan, sum
fekk mat og klædi i heyginun (både dansk og færøsk tekst),
variant af æventyret om den onde stifmoder (nr. 19: kråku-
dottir og kaisddttir), indeholdende momenter af Snehvide-æven-
tyret; 2) i Færøsk Anthologi 1, s. 450 — 52: Høgcsttimar
og lågættimar (normaliseret tekst og lydskrifttekst), variant
af æventyret om nordenvinden og søndenvinden.

Med hensyn til optegnelsen af æventyrene gælde de
samme bemærkninger, som ere fremsattte s. III (§ 3) under
omtalen af sagnene. Ellers have æventyrene gennemgående
en langt fastere form end sagnene og danne i langt højere
grad sammenhængende enheder. De i denne samling meddelte

Digitized by

Google

INDLEDNING. XXVII

æventyrtekster gengive derfor temmelig nøje mine hjemmeø-
loænds stil og fortællemåde. Dog ere de under fortællingen
^ere forekommende danske (eller andre fremmede) ord og
venctinger så vidt muligt erstattede med mere hjemlige fær-
øske. Af æventyrfortællere på Færøerne, som have meddelt
mig det her samlede stof, vil jeg særlig fremhæve br. Johan
Henrik Matras (d Kirl^^ Fuglø) og frøken Erika Katrine
Johannesen (i Sidradali, Kalsø). En samlet liste over
l^emmelsmænd findes meddelt ved slutningen af bogen.

Hvad angår ordningen af æventyrene, bar jeg stillet
riseæventyrgruppen, d. v. s. den gruppe, hvori riser ere
hovedpersonerne, først som den mest karakteristiske og den,
der spiller størst roUe. Derefter følge »Askelad c {Øskuddlg)-
æventyrene og de som slutte sig til denne gruppe, »Aske-
pot« (kalsdoUir), æventyr om skælmer og tosser; dernæst
æventyr om fortryllelser og prinsessebefrielser, forvandlings-
æventyrene og til shttning nogle dyrefabler m. m. Da
grænserne ere overordenlig flydende og en del æventyr ikke
kde sig indordne bestemt under nogen af de nævnte grupper,
er det kun i meget store hovedtræk, at en systematisk ord-
ning har kunnet gennemføres.

b. Om de fcBTøske æventyr i almindelighed.
Fortællemåden i de færøske æventyr er bred, jævn og
simpel, nøgternt og lidenskabsløst berettende, undertiden ud-
artende til tør remsen. Der er ingen poesifuld udmalen af
situationerne, ingen dramatiseren af handlingen; dialogen
sptUer en ganske underordnet rolle. Både æventyrene og
kvadliteraturen frembyde et godt eksempel på færingernes
forkærlighed for den brede fortællen på bekostning af det
lyriske element. Lyriske danseviser, hvoraf så stor en
mængde endnu længe efter den dertil knyttede danses ophør
er bevaret på Island (vikivakakvædi)^ kendes ikke på Fær-
øerne, hvis kvadliteratur udelukkende består af episke danse-
viser. Derimod have de færøske kvad gennemgående en
mere dramatisk handling end æventyrene og dvæle i mod-

Digitized by

Google

XXVIII INDLEDNING.

sletning til disse gærne ved udøvelsen af de store, ofte
ganske kolossale og unaturlige, bedrifter. Æventyrene ere
her i tidernes løb ved at fortælles fra slægt til slægt blevne
omformede og lempede efter en mere moderne betragtnings-
måde, medens kvadene Ifølge sagens natur i langt højere
grad have bevaret deres en gang givne bundne form.

En meget stor del af det færøske æventyrstof er sikkert
indvandret i senere tid fra Norge og Danmark, med hvis
æventyrskat den færøske har så overordenlig meget til fælles.
Det er så godt som altsammen gamle velkendte motiver, vi
møde på Færøerne. Nogen skarp grænse mellem ældre og
nyere, norsk eller dansk m. m., er det her i de fleste til-
fælde næppe muligt at drage, da æventyrene stadig gennemgå
fornyelses- og ændringsprocesser. De forskellige æventyr-
motiver ere underkastede idelig omflytning og indgå forskellig-
artede forbindelser. Et enkelt motiv løsrives fra et æventyr,
hvor det hører hjemme, og knyttes til et andet æventyr på
et sted, hvor det kan passe ind. Nyere æventyrformer ind-
vandre og smelte sammen med de gamle former, hvorved
disses oprindelige karakter forandres. Sammenstykninger af
to eller flere forskellige æventyr forekomme oftere, f. eks.
nr. 4 (Qentan % risahedlinun), der er sammenstykket af flere,
nr. 14 e (Sumbøvariant ^f Øskudélgur), sammenstykket af to,
nr. 19 {KråkuddUir og kal$d6tHr)y egenlig to æventyr, nr.
21 b (Gahharin i tortmnt), som er Gabbi-ddveniyret (»Store
bror og lille bror c) med tilsætning af æventyret om »kællingen
i kisten« (jfr. nr. 23), nr. 40: sammenstykning af det umid-
delbart foregående og det umiddelbart følgende æventyr,
o. s. V. (sé nærmere den s. 590 — 602 meddelte æventyrliste).
Undertiden er af et sådant sammenstykket æventyr et enkelt
parti gammelt, medens et andet parti viser sig at være en
nyere tilsætning, f. eks. nr. 10 a: PannukøkuMisidy hvor
der til et gammelt færøsk risekællingeæventyr er blevet
knyttet en ny begyndelse, nemlig indledningen til det danske
(vel oprindelig tyske) æventyr > Pandekagehuset«, efter hvilket
så det færøske har fået navn. I nr. 7 (risin og båndin)

Digitized by

Google

INDLEDNING. XXIX

S3mes ligeledes æventyrets indledning at være ny, vistnok
stammende fra det danske »bjærgmanden og bonden i fælligc.

På forholdsvis sen dansk (eller norsk) oprindelse kan
det tyde, at i en del færøske æventyrs visse udbrud af en
talende i almindelighed gengives på dansk af den fortællende,
f. eks. nr. 28 (hvor gryden siger: a) »Jeg vil gå!« b) »Nu
vil jeg gål«), nr. 30 b (»Bort med den tæve!«), nr. 40 (»Jeg
klipper!« »Her er jeg!«); i nr. 41, som er sidestykke til
40, siges de tilsvarende udråb derimod på færøsk i de for-
skellige varianter;^) endvidere nr. 47. I tillæget findes flere
eksempler på dette forhold, således i nrr. 60, 61, 71, 72 og
76. Mulig kan der dog i flere tilfælde (som ved 2e i tillæget)
blot foreligge en senere dansk (norsk) påvirkning.

Undertiden kan et i et æventyr indeholdt navn yde
oplysning om, ad hvilken vej æventyret er kommet, således
f. eks. det ovenfor nævnte kréLkudétiir og kaUddttiry hvor
kråkudétHr er den onde, af moderen forkælede datter,
medens kaUdétUr er den hundsede steddatter (Askepot). I
nogle norske former af dette æventyr optræder »Kraaka,
Kraake« svarende til tær. kråkudétHr (kråka er i det fær-
øske æventyr moderens navn) — sé nærmere de i æventyr-
listen bag i bogen under nr. 19 meddelte paralleler. I danske
former af ævent3rret findes navnet ikke ; i svensk forekommer
vel »Krak-« som første led i nogle sammensatte navne, men
det betegner oftere steddatteren end hendes halvsøster.
Et andet æventyr (Bisans kléta), hvor et navn yder væsenlig
vejledning til bedømmelse af æventyrets afstamningsforhold,
vil blive omtalt nærmere i det følgende.

Til de ældste blandt de færøske æventyr høre som

^) Nogen slutning med hensjrn tU aldersforskel mellem de nævnte
eventyr, nr. 40 og nr. 41, kan dog ikke drages heraC

*) Et udbrud som »Iftn hue skal stå kønt på mit hoved€
i nr. 72 (Hans) tyder specielt på dansk oprindelse. Norsk sprogbrug
Tilde her jo kræve vakkert istedenfor kønt Ordet køn har i øvrigt
været lidet kendt eller brugt på Fserøeme i sammenligning med smuk
cg skøn.

Digitized by

Google

XXX INDLEDNING.

helhed taget sikkert riseæventyrene.*) Riseæventyrgruppen er
den, som har fæstet dybest rod på Færøerne, og flere af
denne gruppes æventyr vise ejendommelig udformning af
gamle motiver, således f. eks. nr. 1 (Skeggjatussin), hvortil
jeg kommer tilbage i det følgende under omtalen af de fær*
øske ævertyrriser og deres karakter. Særlig yndet er den
kres af riseæventyr, hvor mennesket kappes med risen og
bliver sejrherre ved sin list (i et enkelt æventyr, nr. 5,
findes selve navnet Lokki bevaret som betegnelse for éet
listige menneske med Loke-naturen). Her forefindes de fleste
af de fra andre nordiske paralleler kendte gamle former for
kappestriden, men også et par nye, som kapslikning af mad-
fedt og kapkradsning.

Meget yndede og udbredte og sikkert også gamle på
Færøerne ere f. eks. æventyret om Øskudélgw (nr. 14, i
mange afvigende varianter*), Askepot-æventyret (kråhid&ttir
og kalsdéttir) samt æventyret Chhbi. Særlig dette sidste
røber en vis originalitet i behandlingen.

De islandske æventyr stå med deres særegne og meget
frie behandling af stoffet gennemgående i fjæmere forhold tfl
de færøske så vel som til den øvrige nordiske æventyrlJteratur
overhovedet. Alligevel har det færøske æventyrstof enkelte
særlige berøringspunkter med det islandske, hvad man kunde
vente efter øernes beliggenhed så nær ved Island. For den
færøske kvadliteraturs vedkommende er der jo vidne om
stærk og gammel påvirkning fra Island. Hvad angår æventyr

^) Jeg fler bort fra nog^e sammenstykninger, som indeholde nyere
tilsatte motiver (nr. 4 og 7). Nr. 3: Risabriidleypid indtager en
særstilling, hvorom nærmere i det følgende, og nr. 12 : Stenbuk (ikke
Steinbukk) synes, efter navneformen at dømme, at være af yngre
oprindelse. — Nr. 4: Qtntan i risahedlinun, som er en sammen-
stykning af flere æventyr, er dog næppe helt ungt. Der findes adskiHige
varianter deraf nmdt om på Færøerne, og alle disse varianter have
den samme faste sammenstykningsform.

*) Af det egenljge Øshidålg-æyentyr findes i denne samling med-
delt 4 varianter (a — d). Den som nr. 5 (e) meddelte variant fra
Sumbø står for sig selv.

Digitized by

Google

INDLEDNING. XXXI

2 i denne samHng, Risans klåta, stemmer det ganske vist
temmelig nøje med de tilsvarende danske og norske om de
tre søstre i bjærget; men nogle hovedtræk, som i de danske
og norske varianter enten ere anderiedes fremstillede eller
helt mangle, ere fælles for det færøske æventyr og det
islandske sidestykke Sagan af Kolrossu krékridandx (meddelt
med flere varianter hos Åmason og Grimsson, sé »æventyr*
liste«). Disse træk ere: 1) de prøvespørgsmål, som risen
retter til de tre af ham en for en bortrøvede piger; 2) den
med brylhipsgæsteme hjemvendende rises møde og samtale
med den forklædte brud, som er flygtet fra hans hule, og
hvem risen ikke genkender (dette moment mangler ganske i
de danske og norske varianter); 3) overensstemmelsen med
hensyn til risebrndens navn mellem nogle færøske varianter
og det islandske æventyr; 4) træklodsen (isl. drunibur, tré-
årwfiUmr^ fær. Idéta), den udpyntede, bruden forestillende,
figur i risehuten (i norske tekster er det f. eks. en halm-
figur, en ged, o, 1., medens trækket oftere mangler i danske
tekster). Det er særiig punkt 3, som er af vægt. I en fra
Mygenæs stammende variant af det færøske æventyr kalder
på risens spørgsmål den forklædte brud sig Kola, i en fra
Skålevig, Sandø, stammende kalder hun sig Kola Kråka,
I islandske former af æventyret hedder hun f. eks. Koltr^a
og Kolrassa krékridandi, af hvilket sidste navn færøsk
Kola Kråka må være en afstumpning. Uden den fuld-
stændige islandske navneform måtte den sidstnævnte færøske
have henstået uforklaret. Fær. Kola og isl. Koh i Kol-
irfna og Kohrassa betegner, at bruden har sværtet sig med
sod, inden hun tog fra risehulen, for at være ukendeTig; det
i islandsk tilføjede krbkr\6ainåx betegner, at hun rider på
ildrageren {Jcrbkur). — Det færøske æventyr Snati (nr. 42)
stemmer helt igennem temmelig nøje med det Islandske æven-
tyr Sagan af Hringi kéngssyni (Årnason og Grimsson, Is-
lenzkar f j63s6gur og æfintyri IT, s. 360). Begyndelsen er i
det færøske æventyr simplere. Her er helten desuden en
almindelig ung mand og ingen kongesøn som i islandsk.

Digitized by

Google

XXXII INDLEDNING.

I begge æventyr hedder hunden Snati. Baiudur (»Rød«) i
Bringe saga er en »kulmester« i det færøske æventyr.
Dette er i det hele kortere end det islandske og mangler
flere momenter, som findes i det sidstnævnte.

Nr. 3, RisabrHdUypid, indtager en særstilling, idet det
udgår fra kvadet Seyda rima, som igen stammer fra den
islandske Bårdar saga SnæfeUsåss (kap. 14 — 16) og Gests
saga Bdrdarsonar. Disse sagaer, som i virkeligheden kun
udgøre én, ere byggede over nogle fra Norge til Island
indvandrede risesagn. Halvjætten Gest Bårdssøn (i det fær-
øske kvad blot kaldet Oestur) er i det færøske æventyr
bleven til sagn- og kvadhelten Nornegest. Denne oprindelig
islandske sagnfigur nævnes i færøske kvad almindelig blot
Oestur, hvilket utvivlsomt har bidraget til sammenblandingen
af de to skikkelser. Da tilmed forestillingen om halvjætter
eller halvriser ikke mere findes hos færingerne, er det også
faldet disse naturligst at lade en menneskelig helt anføre
mændene i kampen mod riseme og skaffe dem sejr over
disse. I Seyda rima omtales flere af sagaens personer end
i æventyret, såsom fåremanden Qusti (isl. Oustr), Tords
broder Torvald o. fl.; derimod er navnlig den sidste del af
selve handlingen (Gests og hans ledsageres kamp imod de
forfølgende riser og disses tilligemed risekællingens drab)
mere omstændelig fortalt i æventyret end i kvadet. Rise-
kællingens drab fortælles rigtigere i det færøske æventyr
end i den til grund liggende saga, hvilket fremgår af nogle
inkonsekvenser i denne. Æventyrets (kvadets) risenavne KoU
bein, Olimrageiri (eller oprindeligere GHvrageiri), Olåmur,
Såmur, Gapur stemme i alt væsenligt med sagaens Kolt^dm,
Gfjitfra-Geirr, [Åmr], Gapi. Glåmry [Skråmr], Risekællingen
Skrukka har i det færøske æventyr og>å navnet Skinnherjan%
hunden Snaii tillige navnet Bålvihali*),

^) Berja nævnes i Snorra Edda II som en af omskrivningerne
for »kvinde« (sé Fritzner under »herjanssonx).

•) Af det nærmere forhold me lem Risabriidlei/pidy 8ey6a rfmo,
Bårdar saga og et til grund liggende gammelt kvad kan ventes en
indgående kyndig behandling fra hr. arkivsekretær Jørgen Blochs hånd.

Digitized by

Google

iNDLn>NiNe. xxxin

€. Biter og trolde i de fcdrøeke CBverUyr.

Ordene »risec og »trold« aovendes ofte både I sagn,
kvad og æventyr ganske i flæng; men oprindelig er åer
en bestemt forskel mellem de to begreber. Riseme eller
jætterne stå i lokale sagn som styrere af naturkræfterne,
vsridigt store og stærke, men i øvrigt med menneskendseende
og menneskenatur. Både i sagn og æventyr forekomme
mange eksempler på risers og jætters frygtelige grumhed,
men også mange eksempler på deres dorskhed samt store
godmodighed og trofasthed. Disse modsætninger bunde i
modsætnittgeme mellem naturen i dens ro og den samme
natnr i dens oprørte tilstand. Men ifølge en senere ud-
bredt folketro have riserne i sin tid udgjort en særiig
folkestamme, og denne tro angående riseme har været
almindelig udbredt på Færøerne, ikke alene i ældre, men
også i nyere tid. Trold — et ord^ der ofte anvendes om
r»eme — er oprindelig et videre begreb. De ere i højere
grad end riseme mørkets væsener og tænkes ahnindelig at
have et mindre menneskeligt udseende. Det er da også
ganske særlig troldene, som ikke kunne tåle dagslyset og
springe i flint, når de udsættes for dette. De fremstifles
ofte som vilde og grumme, men tittige som meget godmodige
og trofaste i lighed med riseme. Jfr. den færøske tale^
måde: THUt sum irødlid.

Trolde og riser tænkes på Færøerne almindelig som
boende eller havende boet i Qælde og klippehuler, og særlig
er det riseme, hvem bjærgene og de store Qækle forbeholdes.
Dog er der den forskel, at riseme nu ifølge folketroen ere
en uddød race (hørende sagnet og æventyret til), medens
Qælde, bøje og klippehaler endnu befolkes med trolde.

Dværgenes boliger ere under jorden og i (under) stene
eller høje. På Færøerne tænkes de gærae som boende i
eller under store stene, de såkaldte dvørgasteinar. De høre
til de gode vætter. 1 de færøske sagn og æventyr spille
de dog ingen videre rolle. Nr. 49 er en dværgemyte, og i
et enkelt æventyr (nr. 36: Hin énda mddirin, også kaldet

c

Digitized by

Google

XXXIV INDLEDNING.

DvørgdbeUiS) forekommer et styrkebælte (»dværgebæliec)
som minde om dværgene, de kunstfærdige smede, der kunde
forfærdige kostbarheder med de mærkeligste egenskaber (jfr.
Tors styrkebælte). I det norske æventyr »Det blå bånd«,
som svarer til det nys nævnte færøske, er dværgebæltet
blevet til et slet og ret bånd, men med bevarelse af den
overnaturlige styrkegivende egenskab.

Alfer og huldrefolk, der tænkes boende i høje (de sidste
tillige i klippekløfter m. m.), høre kun hjemme i sagnene, ikke
i æventyrene; fortællingerne om dem ere så godt som altid
knyttede til bestemte steder. Medens mindet om alferne egenlig
kun er bevaret i visse stednavne (højnavne), som cUvheyggjur,
ålvavålur, spiller huldrefolket en stor rolle i de færøske sagn,
hvor de udstyres med alle menneskelige egenskaber, menneske-
ligt udseende og udøvelse af menneskeligt erhverv (huldre -
mændene ro f. eks. på fiskeri og forveksles undertiden med
menneskelige bådsmandskaber). Der er kun den hovedforskel,
at huldrefolket lever i det skjulte.

Mellem de forkellige overnaturlige eller underjordiske
væsener: riser og jætter (tusser), trolde, alfer, huldrefolk,
dværge o. s. v. ere grænserne allerede i sagnene meget
flydende, og endnu langt mere er dette tilfældet i æven-
tyrene, hvor et og samme væsen snart kaldes rise, snart
trold. Skiftende tiders forskellige opfattelser gøre sig gældende
bl. a. ved omformning af oprindelige karaktertræk hos den
ene og den anden af de nævnte grupper af væsener, og der
fremkommer derved ofte indre modsigelser. Snart færdes
riser og trolde ude ved højlys dag uden at generes af sollys
eller dagslys, snart ere de blot mørkets væsener, som blive
til sten eller springe i flint, så snart solen skinner på dem.
Snart optræde de som kloge og troldkyndige, snart som
ganske dumme og blottede for al trolddomskunst.

Mellem sagnenes (lokalsagnenes) og æventyrenes riser
er der en bestemt modsætning til stede.

Sagnenes riser lade en oprindelig og mere primitiv
opfattelse af disse væsener komme til skue. De ere i

Digitized by

Google

INDLÉDNINO. XXXV

sagnene natnrlcræfternes styrere, repræsentanter for den
vældige styrke. Deres våben ere store klippeblokke. Hvor
man ude i nataren træffer store enligt stående stene eller
klippeblokke, have folk oprindelig opfattet disse som kastede
af riser, der have været i kamp med hinanden. De springe
over Qorde og sunde, ja tumle med omflytning af øer, som
de ville slæbe sammen og forene.

1 æventyrene møder en gennemgående forskellig
opfattelse os. Riserne repræsentere vel også her den store
st)rrke og ere undertiden begavede med trolddomskunst.
Men hovedvægten lægges dog her ahnindelig — og ganske
særlig i de færøske æventyr — på, at de ere fuldstændig
blottede for ånd og ganske dumme. Der er kun den rå
kraft tilbage, men dog i betydeligt mindre vældige dimensioner
end i de lokale sagn. De blive et meget let bytte for
menneskenes list, som besejrer dem. De have i æventyrene
for så vidt fået et mere civiliseret præg, som det ikke længer
er klippeblokke, de bruge som våben, men jærnstænger —
undertiden sværd, som i prinsessebefrielses-æventyrene.

Skønt det vidunderlige og overnaturlige hører de fær-
øske så vel som alle andre landes ævent3rr til, mærkes dog
snart på dette område en også på andre områder frem-
trædende rationalistisk synsmåde hos færingen og forkærlig-
hed for indførelse af naturlige momenter og motiver med
udskyden af de overnaturlige. Dette gør sig stærkest gældende
med hensyn til riserne og troldene. De færøske æ ventyrs
riser ere, gennemsnitlig taget, stærkt naturliggjorte og men-
neskelige i sammenligning med de andre nordiske landes
æventyrriser. Færøernes ringe udstrækning og de små af-
stande, som en følge af hvilke menneskene kom til at blive
risernes og troldenes umiddelbare naboer, have utvivlsomt
bidraget til at skabe en sådan synsmåde hos befolkningen med
hensyn til de nævnte overnaturlige væsener. Et godt
eksempel på direkte samkvem mellem mennesker og riser
haves i æventyret Kråkudéttir og kalsdéttir, variant b. Her
sendes begge de unge piger af moderen ud for at tage

c*

Digitized by

Google

XXXVI INDLEDNINe.

tjeoeste hos en rise i det øjemed at addanne sig i alt husligt
arbejde. Der er her ikke gjort nogen forskel mellem risen
og et almindeligt menneskeligt herskab. I den nordiske
«ventyrliteratur optræder risen eller trolden ofte som hekse-
mester og troldk3mdig. Dette er ganske fremmedt for de
fsrøske æventyr. Derimod omtales i disse undertiden trylle-
genstande som værende i risers besiddelse, genstande, ved
hvis hjælp vidunderlige ting kunne udføres. Men selve risen
er en dumrian, tryllegenstanden er en død skat i hans eje, og
først når mennesket får fat i den, får den betydning. Den
æventyrgruppe, i hvflken mennesket ved list besejrer den
dumme rise, har på Færøerne bredt sig, idet den har draget
til sig andre rise- og troldeæventyr^ som fira først af ikke
høre herhen, og derved forandret disse sidstes oprindelige
karakter. Sådanne i nordiske æventyr undertiden forekom-
mende blandingsvæsener som halvriser eller halvtrolde findes
slet ikke i de færøske æventyr; de ere her blevne til
mennesker.

Som karakteristiske eksempler på det her ovenfor frem-
hævede forhold kan nævnes: æventyret om Stærke Hans og
de bortstjålne kongedøtre^), hvis forskellige færøske varianter
(fra Norderøerne) her ere forenede under hovedtitlen Skeggya-
Imssin (nr. 1), og æventyret om »den kloge pigec (»Miseri
mø, Mestermøf), hvoraf der findes en færøsk variant: Oenia
og drongur i riaaheålinun (nr. 8)*). Figuren Stærke Hans
med sin overmenneskelige, troldagtige natur og med sine
vidunderarbejder findes ikke i færøsk. De bortstjålne konge-
døtre blive i nordiske former af dette æventyr almindelig
befriede ved heltens styrke: han overvinder trolden i åben
kamp. I færøsk Skeggjatussin er helten en »askelad c -agtig

') Efter A. Ohrik egenlig to forskellige æventyr, som i flere
varianter findes sammensmeltede.

*) Af æventyret »den kloge pige« findes også andre færøske varianter
(nrr. 60 og 61 i tillæget), men de vedkomne os i mindre grad her.
I 60 er det »søtroldekongen<, i 61 en heks, hvorom der er tale; i nr.
o er det derimod en rise.

Digitized by

Google

INDLEDNING. XXXVII

figtir, i vaiiaoterne a og b kaldet PåpåleyH (»faderløse);
han besejrer i varianteroe a, c og d risen udelukkende ved
shi snildhed, og æventyret er således gået over i den gruppe
riseæventyr, hvor risens styrke må bukke ander for men-
neskets list. Kun i variant b brages benævnelsen »trolde
og ikke »rise c. Momentet med træklodsen, i hvis revner
hdten får viklet risens skæg ind, er karakteristisk for de
færøske former af æventyret, skønt det lange skæg går igen
f. eks. i et par danske varianter (Kl. Berntsen I, nr. 12:
Bjømøre; opskrift af A. Braase blandt Svend Grundtvigs
utrykte æventyr, registrantnummer 5). I Braases æventyr>
opskrift besejrer »skomageren« trolden »Langskæg« på den
måde, at han afhugger skægget, Jivorefter trolden mister
sin styrke.

I Miseri-mø-æventyret står risen eller trolden som den,
der har oplært den af ham stjålne kloge pige i heksekunsten.
Denne lærdom benytter hun først tii at hjælpe den unge
mand, som er falden i risens (troldens) vold, idet hun i hans
sted udfører de forskellige ham pålagte prøvearbejder, bg
dernæst under deres fælles flugt til at omskabe både sig og
ham for derved at undslippe den forfølgende rise. i den
færøske form af æventyret er risens skikkelse stærkt
simplificeret. Pigen hjælper drengen i udførelsen af prøve-
arbejderne med den tryllering, som hun har fået af risen,
og da denne ser arbejderne udførte, står han himmelfalden
af forandring; det falder ham ikke ind, at hans pige bar
hjulpet drengen — noget som trolden ellers straks er på
det rene med i andre nordiske former af dette æventyr,
hvor han siger til drengen: »Dette har du ikke suget af
dit eget bryst!« eller »Dette bar min Mestermø lært dig I«
Afisnittet om drengens og pigens flugt, hendes omskabeiser
og risens forfølgelse er i det ferøske æventyr på grund af
den karakter, risens skikkelse her har fået (han er jo ikke
i stand til iværksætte en virksom forfølgelse), helt forandret.
Æventyrets sidste del glider over i en Polyfemmyte. Efter
at drengen har udført arbejderne, beslutter risen at dræbe

Digitized by

Google

XXXVIII INDLEDNING.

ham. Men om natten, medens risen sover, gløde pigen og
og drengen i forening en jæmstang i ilden, hvorpå drengen
slår stangen tværs over risens øjne og blinder ham. Han
farer op og ud ad døren for at forfølge flygtningene, men
tager skæv retning, falder i en lille indsø tæt ved huset og
drukner*).

I nordiske rise- og trokleæventyr forekommer undertiden
det træk, at risen eller trolden lokkes ud af hulen og op-
holdes udenfor denne, til den opgående sol skinner på ham
og forvandler ham til sten, således f. eks. norsk >De tre
søstre, som ble ve indtagne i bjærget« (Åsbjømsen og Moe) og
svensk »Påck« (Bondeson), variant af »Pojken, som stal
jåttens dyrgripar«. £i^ anden nok så almindelig dødsmåde
for æventyrenes riser og trolde er den, at de springe i
flint under deres forfølgelse af mennesket, som har overlistet
dem (dette træk forekommer oftere i danske æventyr). Op-
rindelig må vel denne springen i flint tilskrives troen på sol-
lysets magt over disse væsener; men oftest er det risens
eller troldens indre harme og arrigskab, der angives som
årsag til, at han springer i flint. En sådan overnaturlig
dødsmåde er ganske fremmed for de færøske æventyr*).
Når de færøske riser og trolde blive arrige og skulle for-
følge det bortflygtende menneske, hvoraf de ere blevne over-

') Udstikning af risens øjne eller hans blindelse på anden måde
ved en glødende jæmstang (spid) er et oftere tilbagevendende moment
i færøske riseæventjrr (således i nrr. 1 d, 5, 8, 9 samt 4d i tillæget). Dette
er et fra Poljrfemsagnet og forskellige landes Polyfemæventjrr vel kendt
træk ; jfr. Kristoffer Nyrop, Sagnet om Odysseus og Polyphem (i Nordisk
Tidsskrift for Filologi, ny Række, 5. Bind, 1880—82). Nr. 9 (RiHn
id lokkadi smådreingir i netidj er helt igennem et Polyfemæventyr :
De af drengene i risehnlen, som endnu ere i live, stikke risens øjne
ud om natten, medens hans sover; om morgenen lykkes det dem at
komme ud af hulen ved at genmie sig under bugen på fårene, som
risen slipper ud på græs. Angående et norsk sidestykke (indeholdende
moment 2) sé æventyrlisten s. 591, nr. 9.

*) I gamle kvad findes derimod trækket: troldens eller risens
forvandling til sten ved sollysets magt.

Digitized by

Google

INDLEDNING. XXXIX

listede, så glemme de f. eks. i deres arrigskab, at døren til
deres hule er lav, og at de må bakke sig for at komme ad ;
idet de ville springe ad, slå de panden imod stenvæggen og
dø. Og slippe de helskindede ud af hulen, så er der tæt
ved deres bolig anbragt f. eks. en lille indsø (brønd, vand-
bentningssted), som de i mørket, eller fordi de ere blevne
blindede, falde i onder den hidsige forfølgelse og drukne.

Et andet for de færøske æventyr karakteristisk træk er
dette, at der meget sjælden er tale om en åben kamp mellem
mennesker på den ene side og riser eller trolde på den
anden. Den glorie, der ellers almindelig lægges om æventyr-
hehens hoved, når han strides med og besejrer den vældige
trold, formindskes betydeligt i de færøske æventyr, hvor helten i
almindelighed dræber risen eller trolden, medens denne sover
— således i prinsessebefrielses-æventyrene (jfr. nrr. 38, 39,
40, 47). Atter et skridt i rationalistisk retning. Undertiden
omtales også i de færøske æventyr kamp mellem menneske
og rise eller trold, men der lægges ingen vægt derpå; for-
tællingen farer hen over det med en harefod, utilbøjelig til
at fastholde den unaturlige situation (jfr. nr. 15: Beydi og
Øskuåélgur, og nr. 35: Trødlid å fjaéUinun, i hvilket sidste
æventyr heltens hjælpere, de tre hunde, udføre det meste
arbejde ved troldens drab).

Det i Norden meget udbredte æventyr om »trolde-
skattene« (sé »æventyrliste« nr. 14 e) findes ganske vist også
på Færøerne, men er her undergået en stærk modifikation,
idet det ikke mere er bevaret som selvstændigt, men kun
som stærkt indskrumpet bestanddel af et eller to sammen-
stykkede æventyr. Af alle de vidunderlige ting, som trolden
€!Jer, og som den listige dreng stjæler, den ene efter den
anden, er der i fær. Øskudélgur e så godt som intet tilbage.
Trækket med truget, hvori drengen sejler eller ror over
vandet til troldelandet eller troldeøen, er bevaret i færøsk;
ligeledes trækket med den salte grød [drengen kryber op på
troldehusets tag og strør salt gennem tagåbningen, »lyren c,
ned i den kogende grødgryde, hvorved grøden bliver så salt,

Digitized by

Google

XL INDLEDNING.

at troidfolkeoe plages af tørst efter at have spist den; trold-
pigen Bødet da ud i mørke for at hente vand og har den
skinnende guldlygte eller lignende med sig for at finde vej;
han bliver så dræbt af drengen, som stjæler lygten]. Af
æventyrets oprindelige kærne, troldens (risens) kostbarheder,
som blive ham frastjålne, er der i færøsk kun den ene,
lygten, tilbage, som fra oprindelig at være en over så og
så mange kongeriger skinnende guldlygte er swiket ned til
at være en ganske almindelig tranlygte. Denne er selvfølgelig
ingen kostbarhed, og drengens lygtetyven står derfor i den
færøske form af æventyret som en ren og skær biting, hvis
nedtagelse først får sin rette forklaring gennem de fold-
stændigere norske, svenske og danske æventyrformer. Vid-
anderskattene synes ikke at have passet til den nøgterne
færøske synsmåde og ere derfor blevne skudte til side.^)

Som et særkende for de færøske æventyrriser kan også
fremhæves det dem tillagte udråb >^før mU€ i tiltale. Det
er kun riserne, hvem det tillægges — i et enkelt æventyr
(tillæget nr. 58 : Bisasanurin, id friffgjadi Hl km^sdåUnma)
pålægger risen sin søn, at han, når han kommer tii kongs-
gården som bejler, ikke må sige i^fjør nil^«, da det etters
vil blive opdaget, at han er en rise. Ordet fjør kunde sjrnes
at være on. ijpr, ik., liv (i tiltale mit: mit gode livl o. L),
men hænger dog snarere sammen med norsk »fjæra« og
»ufjærac, af hvilke det første har været brugt som tiltaleord.
I Christen Jensens norske glossar af 1646 findes følgende
bemærkninger om »fjærac : fiæra mit (kierlingems ordsprog.

*) Trækket angående troldens skatte findes i det ovf. nævnte is-
landske æventyr Sagan af Hringi kångssyni; men i det tilsvarende
færøske æventyr Bnati er det ganske udvisket Istedenfbr det islandske
æveutyre tre troldeskatte: det lysende stykke guld (»lygtenc), den
lysende guldkåbe og det lysende guldtavlbord træder i det færøske
følgende: rosentræet og nøglerne, som kællingen har s^&let ad af
kongsgården; nr. 3: mælken, som kællingen malker af kongens køer
hver morgen, falder egenlig udenfor rammen (i det islandske æventyr
hekser troldkællingen mælk til sin grød fra fire kongeriger). — Trækket
angående den salte grød er bevaret i SnoH.

Digitized by

Google

INDLEDNING. XLI

ib ønsker nogen gatU for almissen oe sige: gud glae
deg fiæra mU), og om »ufjaerac : ufiæra »« ubeskedelig; du
snadca ufissm,^) Istedenfor fjjmr siges pft øen Mygenaes fiar
(fjor wM) (udt. : f jæar] — jfr. variant e af nr. 2 i æventyr-
tm«get (msams kUin).

UL Lidt om sprogat og retskriTniiigeiL

a. SptogeL

Det færøske sprog er for øjeblikket i en stærk gærings-
periode. På den ene side vrimler det i den daglige tale af
u^Krøske, navnlig danske, ord og vendinger, så man skulde
tro, at sproget med stærke skridt gik sin opløsning imøde;
på deø aodea side er det dog ikke blot moltgt, men endog
1^ overkommeligt i skrift at fremstille et forhoMsvk rent
terøsk med vndgåelse af de fleste t samtalesproget gængse
fremmedord« Disse have nemlig som regel ikke (i al fM
kaa delvis) fortrængt de tilsvarende færøske ord; de bmges
i abnindeligbed side om side med de sidste, ofte ganske i
*«og.

Som eksempler på det sidstnævnte forhold kan særiig
freaibæves den almindelige vekslen mellem de nyere med
forstavelserne »be-c og »for- c begyndende ord og de til-
svarende ældre fterøske: hedrøvadur bmges ved siden af
harmur og (almindeligere) forharmaåur, rimgur, sirgin,
sørgarfudlur m. fl.; bedrøvHigur ved siden af gr&tiligurf
hmrmiUgur^ strgUigur. — heginna ved siden af taka vid el.
undir, taka el. fora ai med efterfølgende navnemåde,
^birja; dette sidste forældede ord søges nu genoplivet ad
skriftlig vej og synes at vinde indgang; heginwUsi ved siden
af de sjældnere upphmo, inngangury *birjan (i færd med at
blive genoplivet). — bekag [behæa*] ved siden af tokkiy

*) Det usammensatte ord findes ikke hos Aasen og Ross. Derimod
findes hos Aasen: »Ufjære(?), n., noget udueligt eller Haarligt^c og
hos Ross : »Q f j e r r, adj. } = uskikket, ubekrem, upassende, og U fj e r r a, f.?«

Digitized by

Google

XLII INDUSDNING.

fisn, v%ld\ hehagiligur (på nogle steder tillige angenemmur
[aggenæmm-'or] efter tysk) ved siden af dåmligur, dcdur,
fisisligur, iheimUigur, tespiligur o fl. — behøva ved siden
af niia(st), tørva og tørvast (vera tarvur el. tørvur å), —
hekenna ved siden af ganga vid (nakaå), — besked [beée^*],
ik., alm. ved siden af 1) svar {frågreiding\ 2) skil {vita
skil å). Derimod er ein heskedin madur efter ældre færøsk
sprogbrug ikke »en beskeden mand«, men »en mand, der kan
give god besked (forstår at føje sine ord)«, hvilket ellers
på bedre færøsk hedder ein skilagédttr madur, — beskriva
[greida {gjødla)frå, siga gjødlafrå\; beskrivilsi [frågreiding,
fråsøgn], — bestemma [åseta], — [a) rinda (r. petting,
skuld); b) *gjalda, — genoplives ad skriftlig vej], — beMa
[sjældnere merl^a] ; betidningur [merking, Uding] ; beddUigwr
[iidingarmikU; mikil, stérury négvur]; ébeiidUigur [dmerki-
ligur, liiUsverdur], — bevara, spec. i betydning: våge over^
beskytte [verja, uppihalda; ellers goyma, vardveita], —
h)forandra ved siden af broytaj skifta. — forbi [\)fram um el.
vid, tvørtur vid; 2) tippi, 6/t]. — forbréta seg [gera til saka],
— forklåra [greUia el. greina frå, Uda] ; forklaring {frå-
greiding, Hding]. — forskdligur [fåréæMior] ved siden af
de almindelige misjavnur^ éjavnur, élikur, imis og imisligur.
Navneordet forskel bar forskellig betydning og anvendelse
efter ordets forskellige betoning: \) for' skel [fåV-8e(d)l] med
første stavelse betonet er lig det almindelige mtiitttr (forskel) ;
2) forskel [fårfiedl] med betoning på anden stavelse bmges
i nogle talemåder: tad er forskel uppå, forstærkende ud-
tryk: »(det viser sig) til gavns, det må man rigtignok sige c;
uttan forskel,, a) uden persons anseelse, uden at gøre skel,
b) »(det kan være) lige meget«. — forstand {fomvft), ik.
[vity vitska; skU, skin]; forstanda [skilja, skina {å)];
fomujtigur [vitugur, higgin], — forsvara [verja], — forijena
[1) vinna twn, 2) vera verdugur el. verdur], — fortred
[fårtrea], ik. [mein, ampt].

Nyere navneord på -heit ere meget almindelige ved
siden af de ældre færøske former (oftest på -leiki) eller

Digitized by

Google

INDLEDNING. XLIII

tUsvarende ord af forskellig stamme; eo del af de på -heit
endende ord have helt fortrængt tilsvarende ældre færøske
ord eller former, hvorfor undertiden omskrivninger må be-
nyttes. Eks.: argheit [argt mm], arrigskab^); hehendigheit
[fimleiki, lag, ahn.]; friheit [$jålvrmdt\\ girigheit [•^'nMf|;
gédheit [gødska bruges i meget indskrænket betydning » sé
FA. 11] ; klårheit [tjartleUci, skin, lisan m. m.] ; likheit [1) *javni
^javnaåur) hak. ; 2) javnrædi, sjæld. ; 3) sipan — ufuldstændig
lighed i udseende]; IjétheU [sjældnere IjéOeikiP); lættheit [lætt-
leUei, sjæld.]; ébeiidiUgheit [okkurt lUid el. lUiUveri m. m.];
ogudUigheii [gudloyst]; élikligheit [élikligur a&mrdMr o. 1.];
éskUdigkeii [saklaysi]; rætiferdigheit [rceHvisi] {rtBt^ferdiguty
ældre: rætMMtr); sannheit [savtnleiki, sjæld.]; strangheit
[hardltiki {sirangleiki), harirædi m. m.]; svakheit [*veik'
leiki; kraftloysi^) m. m.]; øvrigheit. — Enkelte af de til
denne gruppe hørende låneord have i færøsk fået en ganske
særlig anvendelse, f. eks. grumheit (grumhed) i betydning
»øsende regne. En del i dansk ganske almindelige navne-
ord på »-hed« have ikke vundet indgang i færøsk. »Be-
liggenhed c udtrykkes således ved siøda eller lega; for
»fjæm beliggenhed« haves ordet Meiki.

Endnu kan til disse strøbemærkninger føjes, at, medens nu-
tid af udsagnsordet verda, blive, endnu er ganske almindelig
brugt, har i fortid bleiv (af hliva) fortrængt vard, der i ud-
talen ved forstummen af 6 er faldet ganske samroen med var (af
vera) og ikke kan skelnes fra dette. Omskrivninger som kom at
vera og gjørdist (blev) ere dog også ret almindelige i daglig tale.

Det er, som man let kan tænke sig, og som det også
fremgår af det foregående, særlig på begrebsudtrykkenes
område, at fremmedindflydelsen viser sig stærkest i færøsk.
Der er dog visse sproglige områder — sådanne som stå i

^) Gamle ord på -skapur have ellers haft forholdsvis let ved at
holde sig, da de som regel falde sammen med danske ord, endende
på »-skab«, f. eks. (mdskapur.

') derimod altid som modsætning vahirleiki og ikke vakwrheit
') måitloyai betegner mere en forbigående svaghed, udmattelse.

Digitized by

Google

XLIV INDLEDNING.

umiddelbar sammenhæng med færingens daglige syssel og
arbejde — hvor den fremmede indflydelse kan er ganske
ringe. For blot at nævne et enkelt eksempel: Så godt
som alle de mange navneord, der betegne mere eller mindre
oprørt sø, ere af hjemlig oprindelse; således f. eks. béru,
alduhåra (svag bevægelse i søen, egi. lille bølge)^ oZcfa, fferd,
budlingur {Hreymbudlingwr), drabb, ivcBtt el. tvaU^ jagg, ragg,
grugg, gjålv {gjaU)), dnfUingur, Aec^on, l^ak, l^ékr, krak
(streymkrak), krM (streymkrald), mddur {sirtymmelåm'),
riSy mp(%)l, rwnbul, skol, skvagg, skvd^^ »lafs, shq^, svolg
el. svølg^ suM, vas {streymvas); grtfstur, rbkm, bdm\ åsmgrnr,
dimngw, kemhingnr, rembingWy ribbingw^ sig^ 8trtmbin§mr\
(svag brænding) rensl, rwn, (stærkere) hrim^ dinmgwr. Stærkeste
strøm betegnes ved ord eom gmng {gødjigg] og mimmg.
Af adjektiviske adtryk bemærkes f. eks: ia9 er Mrialt eL
stérbært I sijdnun. Listen kunde vistnok forøges betydeligt.
At gå nærmere ind på de her omhandlede sproglige forhold lader
sig imidlertid ikke gøre på dette sted. Jeg kan Uot tilføje,
at, om det samlede færøske ordstof blev udgivet i ordbogs-
form, vikle en sAdan ordbog med hensyn til de enkelte
artiklers antal^) næppe stå meget langt tilbage for Aasens
norske ordbog tilligemed Ross' store tillæg til denne. Hertil
bidrager den dialektforskel, som til trods for øernes 191e
areal viser sig, ikke alene i udtalen og tildels de grammatiske
former, men også i selve ordforrådet.

Det almindelige bortfald af eje formen i færøsk,
erstattet af omskrivninger med forholdsord (f. eks. kéaid kf^
papa, faders hus), kan ikke undgå at virke en del hæmmende
ved udviklingen af en højere stil. Bedst bevaret er entals-
ejeformen på -Sj medens formen på -or må siges at vssre
forældet undtagen efter visse forholdsord, som tU,^ Under-

*) forældede ord, f. eks. i kvadene, medregnede.

') Ved tilføjelse af den bestemte artikel (eUer et ejestedord) i eje-
form forsvinder oftest selve navneordets ejeformsmserke, t eks. fadirSt
men fadirins og faåir(8) mins ; manns, men mannins (dog f. eks.
mansins i ordsproget: imii er maneine eydna).

Digitized by

Google

INDLEDNINe. XLV

tiden findes ved ord med tilføjet bestemt artikel genstands-
formen bmgt istedenfor ejeform og sat efter det styrende
ord (særlig ved angivelse af slægtskabsforhold), f. eks.
«UNiiiiui dreingm (for ^dron^Hns), drengens moder, pApi
gewhtna (for *gefitunnai/)y pigens fader. Ejeform i flertal
et i al fiadd ! navneordenes bestemte form ganske forsvunden
af talesproget (findes nu kun i stednavne som Brødranaberg,
Dreingjana-, SistranamørJc o. fl.); i ubestemt form er den
(bortset fra sammensætninger) kun bevaret for enkelte ords
vedkommende, helst i visse forbindelser, f. eks. manna mål.
I Joen Poulsens ovennævnte oversættelse af bibelhistorien
findes hyppigt forældede ejeformer genoplivede, da den
refigiøse stil krævede dette, f. eks. atturkoming mennisJsju-
sonarins (menneskesønnens genkomst); i navn fadirins,
sonarins og halga andans; fadir ævinar (evighed[en]s fader);
sindana flrigeving (syndernes forladelse), kongur Jødana
(Jødernes konge), ^) andi gudana Mna halgu (de hellige
gaders ånd), harri jardar (jordens herre), s. 132.*)
Undertiden findes (for at undgå altfor kunstige sammen-
stillinger) forsøg på at holde en mellemvej mellem forældede
genitiviske udtryksmåder og nyere talebrug, f. eks.: Størri
skal hetta seinra hUsis dlrd (harligheif) vera enn kitt flrras
(s. 58), og undertiden findes også den dagligdags omskrivning
med k^åf f. eks. hrMlej^d lyå kongasoninum^ kongesønnens
bryllup (s. 86). Et ejestedord foran et navneord i ejeform
kan ikke følge navneordet over i denne kasus, f. eks. Hit
kongadømis (s. 44), ikke tins kongadømis.

De bestræbelser, som for tiden gøre sig gældende på
Færøerne for at rense sproget og dygtiggøie det til literært

') Oversætteren brager helt igennem ordet Jødi (jøde). Alligevel
er det gamle færøske G^bingur [gOljlIJgOr], jøde, endna ikke helt
fbneldet og knnde vistnok med held have været anvendt

*) Da en ganske forældet bestemt form som jardarinnar vilde
være for kunstig i nyere færøsk, har oversætteren her måttet brage den
ubestemte form, der endnu anvendes i forbindelse med forholdsordene
midlun og iU (til jardar).

Digitized by

Google

XLVI INDLEDNING.

brug, og befolkningens tiltagende lyst til at læse gode skrifter
i sit eget modersmål ville sikkert bidrage, ikke alene til en
stansning i det fremmede ordstofs stærke fremtrængen på
bekostning af det færøske, men også til udviklingen af en
renere færøsk sprogform i daglig tale.

h. Betskrivningen.
Den i det foreliggende arbejde fulgte færøske skrive-
måde er den, som blev vedtagen i 1895 af en 2ii Føringa-
felag i Torshavn nedsat retskrivningskommission, hvoraf
V. U. Hammershaimb og jeg vare medlemmer foruden fem
andre, og hvis afgørelse skulde være gældende for den
nævnte literære forening. Denne skrivemåde er i hoved-
sagen den ældre normaliserede, men med enkelte ændringer,
hvorved skriften nærmes til sprogets udtale. Følgende
ændringer fra den normaliserede skrivemåde ere her gennem-
førte: y og ^ ere opgivne, da de i udtalen falde sammen
med henholdsvis i [i, i] og i [oi]; der skrives altså t for y,
i for j^, f. eks. sinir (for synir), sønner, lisa (for l^sa), at
lyse.*) — Den tidligere forskel mellem d og ø (af æ) er
bortfalden, da der ingen forskel gøres i udtalen ; der bruges
nu kun ét tegn nemlig ø, f. eks. høgur [høgvor], høgt
[hdkt] (for høgur, høgt), høj, højt, gøla (af *gala), opsang,
stor ståhej, alarm, søga for sdga (af *8aga)y historie, for-
tælling; brødur, brødre. — Da hj og hv i udtalen ere faldne
sammen med henholdsvis kj og kv, skrives derfor altid
k foT h i disse forbindelser, f. eks. kjå (for hjå), hos,
kvalur (for hvalur), hval. — For ældre II (udt. : ddl) og
ni (udt. : ddn) skrives henholdsvis dl og dn, f. eks. fjadl
{for Jjall), fjæld, badn (for ham), barn; derimod øm, ørn,
og fortids tillægsformer som bomir, farnir (af borin, farin),
bårne, farne, o. s. v., da udtalen her er r og ikke d. — Der
skrives i henhold til udtalen: uttury aftan,^) ettir (for aflur,
aftan,^) eftir). Udsagnsordet lifta (lyfta), at løfte, der alm.

*) I tvelydene ey og oy bruges dog vedblivende y.

*) Navneordet aftan, aften, udtales derimod altid med ft.

Digitized by

Google

INDLEDNING. XLVII

udtales l^ta, kan dog også høres udtalt lifta og skrives
derfor vedblivende med ft.

Dativendelsen -um er nu gået over til -un (f. eks.
*døgum > døgun, *g6dum > gédun), men skrives dog
sædvanlig vedblivende -um. At gennemføre en bestemt
skrivemåde på dette punkt faldt udenfor den ovennævnte
kommissions område, da der her forelå et grammatisk spørgs-
mål og ikke noget retskrivningsspørgsmål i egenlig forstand.
Jeg har i dette arbejde gennemført skrivemåden -tm isteden-
for det forældede -um,

København i oktober 1001

Jakob Jakobsen.

Digitized by

Google

Digitized by

Google

I
SAGN

Digitized by

Google

Digitized by

Google

1. Regin i Toftun.

Kegin i Toftun suSuri i Vågi i Su&uroy var ein
rættur ivirgangskroppur, herviligur gandakadlur og
viSgitrn firi stirki; men ikki var hann sagdur at vera
vitugur ma&ur. Hann åtti adlan Toftahaga (åtta merkur 6
i jørS); hålvan Lambhaga og Torishaga, i& eru næstir
Sunnbiar bigd (bå5ir åtta merkur), og i Hamrahaga
skuldi hann eisini eiga, so at ogn hansara var ein
flor&ingur av adlari Vågsbigd.

Eina fer6 hev&i hann veriB i Mikinesi og sæB 10
eina kiigv har, sum var eins lita& og ein kugv han-
sara sjålvs, i8 deyB var. Hann f6r so einsamadlur
å einingi i båti attur til Mikines, leg&i sina deyBu
kugv upp har, ték hina inn i båtin i sta5in og r6Bi
so heim attur. Ti i5 hann kom su&ur firi Nipu- 16
bakka (vestanfiri Kvalvik i SuBuroy), fekk hann
andstroymi; vestfalsbroddur kom & hann. Hann r6Bi
tvær reisur til av ødlun alvi, men båturin rak attur.
So for hann i fikkuna ettir punginun, tok eina tri*
strenda nål upp ^ og rendi gjøgnun nasamar i ø5i, 20
so bl65i5 spruttaBi ut igjøgnun. Tå gekk båturin.

SiBur var tå i tiBini, at, tå iB grasningur var
(trætni um hagamark), gingu tveir menn, ein firi
kvønn partin, saman at glimast, og var taB kadlaB
>h61mgonga€. Bættur var tå, at tann, iB vann, 25
setti markiB har, sum hann og hansara partur ætlaBu,
at taB skuldi vera.

1

Digitized by

Google

Fråsagnir eru um triggjar gKmur, i& Regin
hev&i um hagamark.

Ein steinur er eysturi i tuninim i Toftun, sum
søgn gongur um, at tanHj ih dettur um hami, kemur

6 ikki skabaleysur upp a§ttir» Dråttur var imidlun
Nesbéndan og Toftab6ndan ^um marki6. Bæ&i neyti,
sey&ur og ross gingu ur Neshaganun inn å Tofta-
gar5in. Nesmenn settu ein Islending, sum var hildin
at vera sterkur i gandi, til at berjast iméti Begini,

10 og bardagin sté5 heima i Toftatuninun. fiegin sifti
Islendingin, so riggur hansara kom tvørtur um hin
åSumevnda steinin og brotnaSi. fiegin gjørdi ta
einsamadlur marknagar&in imidlun Nes og Tofta
ettir sinun tikki (br6sti6 Nesmegin, so neytini skuldu

15 ikki sleppa inn å Toftahaga). Sjålvur sat hann og
virka6i hosubond, me5an flagtorvumar, seks og sjey,
komu brestandi og løgdu seg å gar6in.

Eitt smalt stikki av Botnhaga, hiishagin, gongur
ni&ur imidlun Gjégvaråfjals og Toftahaga (Botn-

20 hagin sjålvur er i erva). Harum st66 trætni midlun
Regin i Toftun og Q-jogvaråmenn, ti bå&ir partar
kanna5u sær adlan hushagan. Gjogvaråmenn, sum
åttu ogn i Botnhaga, vildu sleppa vi6 markinun i
Longutrøhodn, men fiegin vildi hava tab heilt upp

25 i Gj6gvarågj6gv. Holmgonga var samradd, og Gj6g-
varåmenn valdu Dånial vi6 Gjégvarå, i6 eyknevndur
var Krékurin, til at berjast im6ti Tofta-fiegini. Eyk-
nevni& Krokurin hev6i hann av ti, at hann vildi
alti5 krøkja sær meira til, enn hann åtti. Ein gar5

80 gjørdi hann, sum vendi bakiB iméti Botnhaga og
br6sti& im6ti Gj6gvarafjadli, so ta8 i6 leyp inn um
av seyBi slapp ikki lit attur — ta& krøkti hann til
sin. Nii er g«ir8urin avfadlin, men gar6sla6i6 er
ettir enn. Hann var bæ&i stirur og sterkur og

Digitized by

Google

3

hildin at vera vitugur madur. Hélmgongan 8t65
»uppi å låg« (omanfiri husini i Smidlun), mitt imidltin
Gjégvar&fjals og Longutrøhodns. Begin hev&i ta
firstu siftana, men hin fedl ikki, ti hann var frålika
fotg68nr, og t6 at Begin hevbi hann høgt upp i 5
loft, kom hann standandi ni&ur attur. So f6r vi&
imson siftnn, i& Begin gjørdi, at hin fedl ikki; men
av ti, at Gj6gvaråma5nrin hev5i minni megin, sifti
hann ikki attur iméti, nttan ansa6i bara sær sjålvun,
at hann skoldi ikki fadla, og ætla&i å henda hått 10
at lugva Toftabéndan. Begin, snm hev5i varhuga
av ti, ilska&ist og seg&i, at hetta var ikki firi mark,
at hann sifti onganti&. Gj6gvarama&urin var& ta
noyddnr at gera eina siftu; men i ti sama setti
Begin f6t firi hann, so hann fedl, og Begin kom 1^
omana. Tå t6k Gj6gvaråma5min ein kniv fram,
sum hann hev&i goymt uppi å sær, og rendi i lærib
å Begini. Av hesun stingi varB Begin so skakkur,
at hann sprakk å føtur, brå sær avsta& alt i senn
og répa&i upp i ha, at hin hev5istungi5 hann; men 20
Gjégvaråmaburin helt fram, at hann hev&i vunnib,
av ti at Begin fliddi undan honun. Teir åtta menn,
i5 kjåstaddir v6ru sum vitnir, søgdu so, at Gjégvarå-
ma5urin hev&i vunni&, og marki& kom at vera Longu-
trøhodn. 25

Um hetta leiti& var eisini négvur dråttur imid-
lun Sunnbingar og Vågbingar. Bå&ir partar valdu
tå kvør sin mann til at gera Lopransgar& i felagi.
Begin i Toftun, i& var firi Vågbingar, vildi hava
hann su&ur undir Heyggj (Sunnbiarmegin), men 30
Begin i Hørg, eyknevndur »Sunnbiarkleyvin«, vildi
hava hann upp i Ei&ishamar (Vågsmegin). Teir
sameintust so um, at kvør skuldi gera frå sinun
enda: Begin i Toftun eystara endan og Begin i

1*

Digitized by

Google

Hørg hin vestara, og so møtast å mi&juni. trar6-
urin kom ti at ganga uppå skak ba&umegin frå,
imsar vegir snuabur, krokabur og skinkla6ur, og so
stendur hann enn. Men enn var stri6i6 ikki enda6,
6 ti bå&ir partar vildu ognast Lopranshélm vestan-
firi Lopransei&i, har sum markaskjalib var imidlun
bå&ar bigdimar. Avrått varb tå, at hohngonga
skuldi enda stri&i&. Vågbingar sendu Tofta-Eegin,
Sunnbingar Eegin i Hørg (»Sunnbiarkleyvin«), i5

10 tå var høvu&sma6ur i Sunnbø. Hann åtti adla
Blæbingina (fjurtan merkur) og helvtina av vestara
Lopra, sextan merkur til saman og fjérbingurin av
Sunnbiar bigd. Storur og stimburmikil madur var
hann. Tofta-Regin gav seg treybur til, ti Gjogvarå-

15 ma&urin hevbi loypt ekka å hann, tå i6 hann
stakk hann. Men av ti, at Dånial vi& Gjogvarå
var dey8ur halvt år ettir'ta&, at hann hev&i haft
hélmgonguna vi6 Regin (gandabur, liildu folk, av
honun, i6 so vildi hevna seg firi stingin), so

20 var eingin ettir i Vågi uttan Eegin, i& tordi at
meta matt sin m6ti Sunnbiarkleyvini. Vågbingar
lova5u honun fjor&ing av holminun og eggjabu
hann so til holmgonguna. Dagin ettir Jåansøku
gingu båbir saman at glimast i Lopransdali; men

25 å&renn teir voru åfastir, var& ettir bøn Tofta-Eegins
Regin i Hørg rannsakabur, um hann hev5i kniv
edla annab drepandi våpn uppi å sær. Fira Sunn-
bingar og fira Vågbingar v6ru kjåstaddir sum vitnir.
Leingi bardust teir, ti bå&ir voru nakab javnir bæbi

80 til stirki og til fétfimleika. Abrakvørja siftu åtti
kvør teirra. Solin var gingin um eina hålva økt,
og enn ivabust menn i, kvør ib mundi fara at vera
vib ivirlutan. So gjørdi Sunnbiarkleyvin eina siftu,
men tab var alt i senn, at hin sifti attur iméti og

Digitized by

Google

maktabi siftuna. Smmbiarkleyvin for øvigur um
eina tiigvu og Tofta-Begin omanå. Ikki vildi hin
iirri to fadlast å, at hann var løgliga vunnin, ti —
seg5i hann — sjonin gekk fri honnn, i ti at hann
sifti, og tab var av gandi Tofta-Regins ; men Tofta- 6
Regin se^i, at tab kom bert av ti, at måtturin
bilabi honnn; hann var litlugvabur — ti fedl hann.
So var6 holmurin dømdur Vågbingun til. Men so
pøstur var Begin av hesun bardaga, at hann gjørdi
hilniseib uppå, at hann skuldi ikki nema mann attur 10
uttan eingjargarbin. So skarpt hev&i hann fingi&.

Stutt ettir hetta kom ein biddaraflokkur til
Tofta. Teir b68u Regin um olmussu og hildu seg
eiga hana heinnla, av ti at teir høvdu heitt å halga
verjara teirra i himU og bi5i6 um sigur firi hann, 15
og gingib hev&i ettir bøn teirra. Men Regin, sum
var neyvur og tab vib lit, idlbrinskabist vib og svor,
at kvørki hevbi hann givib edla vildi nakrantib
geva olmussu. Tå segbi ein av biddarunun, at tann,
sum råddi firi ødlun, hevbi vald å ti, um hann vildi, 20
at gera hann so fåtækan onkuntib, at hann vildi
vera fegin at tiggja olmussu. Tå var Regin reint
i fluktini og legbi dirt vib, at hann skuldi kvørki
geva edla tiggja olmussu å sinari ævi; edla skuldi
hann eita orbloysingur og meinsvorin. 26

Regin i Hørg åtti ein son, sum æt Jenis og biibi
i Labangarbi. Tri år ettir tab, at fabirin hevbi ligib
undir i holmgonguni, hevbi hann gift seg. Olikur var
hann påpanun i skapi, hevbi ikki goba muru og var
lit av lagi hevnisamur. Hann stundabi ti nogv å at 80
hevna tap fabir sins uppå Tofta-Regin. Tå ib hann
frætti um biddaramar og heitstreingi Regins, hug-
sabi hann. at nii skuldi hann sæta honun.

Ein dagin um heystib høvdu Sunnbingar verib

Digitized by

Google

6

å fjadli at taka skurb, og Jenis hev&i fingi5 n6gvan
sey&. Hann or&a&i tå vi6 hiiskadlar sinar og segbi,
at tann av teimun, sum vildi taka ein av geldseyb-
unun, i& logu å roykstovngélvinun, fara vi6 honun

6 sama kvøld til Tofta-Regins og bera tey bo5, at
hetta var olmussa frå Jenisi i La&angar5iy skuldi
fåa i løn firi hesa ger& tann bestå geldsey5, å gélvi-
nun lå, og har atturat vinskap sin. Tå st68 ein av
liuskødlunun, i& naka& gjø5in var, fram og seg5i,

10 at um husbondin vildi læna honun hest sin, skuldi
hann hætta å ta5 vå&averki5. Jenis ettirlikabi
honun og læt hann fåa hestin. Hesin hestur var so
einstaka go&ur og hartil so væl vandur, at Jenis
kundi, tå i5 hann sat å bakinun å honun, taka kvat

16 sey5 hann vildi, um tab so var tann versti varga-
seybur; hesturin tok seybin og helt honun imidlun
frambeinini, til Jenis var farin av baki og hevbi
fingib i hann. Tab var seint å kvøldi, tå ib hus-
kadlurin kom til Tofta. Hann bindur hestin vestan-

20 firi hiisini, »vesturi å fløtti«, og fer so inn vib geld-
seybinun å baki. Libib er um nåtturbarmåla og
komib at niburfaringartib. Regin hevur etib nåtturb
og latib seg ur hosun og brokun. Hann situr nu
i berari stiiku å eldbrikini og gleibar uppi ivir eldi-

26 nun vib f6tunun å grugvusteininun til at verma seg.
Sunnbingurin kemur inn firi gåttina, blakar seybin
å roykstovugolvib og sigir: »Husbéndi min, hin
navngitni Jenis i Labangarbi, hevur frætt, at tii,
Regin, hevur strongt tab heiti ikki at geva edla

80 taka olmussu; til tess at tu nii kant vera bæbi orb-
loysingur og meinsvorin, sendir hann tær henda geld-
seybin i olmussu.« Sunnbingurin brå sær vib, tå ib
hann hevbi sagt hetta, og var liti av durunun alt firi
eitt og uppi å hestinun. Regini var dått vib i firsta

Digitized by

Google

brag&inun; hann sat som i ørviti eina pinkulitla
løtu. So leyp hann upp, skræddi seg i brøkumar
og sprakk å dir algoystur ettir Sunnbinginun, sum
tå var komin mitt imidlnn Toftahusini og Kvann-
dalshusim. Birgur var hin gamli enn og fotfimur, 5
to at hann var væl vi5 aldur, og slik var bræ&in å
honun, at hann leyp hestin attor. Vestur um big-
dina f6ru teir, ettir sandinun — tå var skamt imid-
lun teirra — og tå i6 hesturin skuldi leypa um Osa-
gar&, sum tå var bøgar&urin i Vågi, var Begin so 10
nær, at hann treiv um halafaxi& å honun. Hesturin
leyp, men Begin setti båbar føtur i spenni iméti
gar5inun og strongdi å so fast, at hann sleit faxi5
lit lir og datt øvigur attur vi6 ti i hondini. Hesturin
stoyttist ettir høvdinun lit um gar5in, og hdskadlurin 15
rendist beint fram av. t somu stund mintist Begin
å ei5in, i& hann hev&i svori5, og ropa5i ettir honun:
»Banna5ur ver6i tu, idlger5arma6ur! ikki skuldi tii
boriS bo& i biggj, hev5i eg ikki svori5 hilnisei& ikki
at nema mann attur uttan eingjargar&in.« ^^

Tå i5 Begin kom heim attur i Toftir, var hann
so alrasin og ovursintur, at hann banga&i geld-
sey6in, mor&a&i hann sundur og tveitti hann ut firi
dir. Si5an dr6 hann hir å seg og gekk og hima&ist,
legSist so av lungnasétt og bei& ikki bot. Hann 25
doy&i å Pætursmessu; summi søgdu, at hann var5
sjiikur av ti, at hann i5ra5i seg so ogvuliga um tær
neisir, i5 honun v6ru vimnar; men summi søgdu,
at ta5 kom bert av ti, at hann hev6i runni& ov
hart. Og her endar søgan um Begin i Toftun. 30

Digitized by

Google

2. Snopprikkur, GUjabéndin og Ladan-
gardsbéndin.

»Verri enn Snopprikkur« — so verbur tiki6 til

um ein, i& bara ger ont; ti Snopprikkur var eitt idl-

5 riski og ein margskålkur og gjørdi alti6 ta5 i6

ilt var. Argur var hann at piska, og ver6ur enn

tikib til: Alt ger mun, segbi Snopprikkur.

Snopprikkur var hiiskadlur kjå bondanun i
Qiljun i Kvalbø. Giljabondin var sum ein høvubs-

10 ma&ur i Su5uroy um tab leitib. Hann var orætti-
ligur mabur og rånakendur. Tab var ikki eiti, tab
ib hann åtti — nær um hålva Suburoynna og har
atturat Litlu Dimun. Markib gekk lir Dalså og
i Anna Miklu i Fåmjin (Dalså gongur vestur igjøg-

16 nun Ørbavikarlib ur Valdaskarbi). Inni å Birgi
norbanfiri Ørbavik hevbi hann oksar gangandi.
Nogvar fråsagnir eru um hesar båbar menn og um
Jenis Simunarson, bénda i Labangarbi i Sunnbø,
ib var sonarsonur Jenis Reginssonar i Labangarbi,

20 sum gitin er åbur i søguni um Kegin i Toftun.

Giljabéndin hevbi flitt Jenisi i Labangarbi ein
kvølp (elting) at ven ja til seybahund firi hann.
Men hundurin kom at vera so gobur, at Jenis vildi
ikki missa hann. Nu bar so å, at Giljabondin, ib

25 st6b firi sislumannsambætinun i Suburoy, sonur han-
sara og Snopprikkur foru subur ettir oyggj til gran-
naskikk. Sonurin var kalsmabur kjå påpanun, og
Snopprikkur var klæbsekksdrongur. Teir komu til
Sunnbiar og foru inn um gåttina kjå Jenisi til at

80 fåa hundin attur frå honun. Men Jenis svor. at
hann vildi ikki lata hann, bant hundin vib kvødnina
og segbi vib teir, at komu teir inn um handa

Digitized by

Google

9

bjålkau, skuldu teir smakka øksina, å kvødnini lå.
So hildn teir av og einki fingu; si&an foru teir
heim nor&ur ettir oyggj.

Jerns i La5angar&i åtti ein rei5rarhest, ein sannan
utmælingshest, sum honun toktist stér ogn i. Alti6 5
stob hann i tjo&ri heima å bønun uttan um veturin ;
tå hev&i Jenis hann inni. Giljabondin, i& hev&i idl-
vild til La6angar5sb6ndan, ætla6i at vinna honun
neisir og leg&i rå& npp vi6 Snopprik um at stjala
hestin. Ein go6an vetrardag, sum tab leib fram 10
undir jol, kom Jenis attur av longun utiro&ri. Sum
teir komu inn i sundi5 imidlun Sunnbiarholms og
landi5, bar hann eyga vi6 ein mann, i6 for ri&andi
ni5£ai um bøgarSin i Sunnbø. Hann kendi i sama
vibfangi sin egna hest og Snopprik å bakinun. 15
Hann ropabi å hinar menninar i båtinun og bab teir
l^SS* kvikliga at landi å Tarakés (vestanfiri møl-
ina). Tå i6 hann kom upp å bakkan, føldi hann,
at hann hev&i gloymt knivin. Hann ropa&i å hinar,
i båtinun voru, og ba& blaka sær knivin, i5 st65 20
undir bandinun. Teir blaka5u honun hann, og so
for Jenis kvistandi attanå i ro&klæ6un sinun —
hann gav sær ikki stundir til at fara ur teimun.
Men Snopprikkur var& varur vi6 hann og dikti å
^hestin. Tå i& Jenis kom ni&an å fjadli& ta6, i5 26
kadlast Hesturin, f6r hin um Lopranså (markiS
midlun Vågs og Sunnbiar) ; tå i& Jerns kom å Nup,
f6r hin um Tormanså (å siSru siSu å Våg). Sin
av sinu så Jenis ettir Snopprikki; alt dr6 saman
imidlun teirra: tiltoyggin var Jenia, og hesturin 30
møddist vi& manni å baki. Tå i& Jenis kom å
Oyramar (uttanfiri liBina i ti si&ra arminun i Vågi),
så hann Snopprik fara upp Brir; tå i5 Jenis kom i
Vågsskarb, var hin uppi å Vatnariggi; tå i5 Jenis

Digitized by

Google

10

kom i Mannaskarb, f6r hin oman Stovur (hin gamla
tingsta&in) ; Jenis inn um hålsin i Ør5avik, hin inn um
Drelnes (væl innanfiri holmamar); Jenis um Tron-
gisvågsbø, hin niSan Kvithamar (ni5anfiri kolholi5) ;

5 tå i5 Jenis kom å Beintuskri&u (i Husgarbshaga-
nun i Trongisvågi), var hin komin upp å fjadlib upp
igjøgntm Mannagjogv; tå i& Jenis var komin å Mi5-
fjadli5, var hin komin å Islending norbantil å Kval-
biarfjadii — ta var stutt imidlun teirra. Men tå i6

10 Jenis kom å Islending, tå stoB hestnrin tætt vi6
Kåragjogv alsveittur, og Snopprikkur var horvin
— hann hevSi krogvab seg ni5ur i gjonna, ti nu så
hann sær ongan veg til at sleppa heilskapadur heim
undan La5angar5sb6ndanun, og i Kåragjégv v6ru

15 g66 skjél at fåa kjå honun. Jenis for lit å gjåar-
bakkan og r6pa5i ni&ur til hansara: »Væl var tab,
at tii slepti hestinun! Hevbi tu farib nibur um
gj6nna vib honun, skuldi eingin sopib jolagreyt attur
i Giljastovu.« So setti hann seg å hest sin og reib

20 heim.

Eitt vårib, tå ib Giljabondin ferbabist um Subur-
oynna til grannastevnu, komu teir til Frobiar Gilja-
bondin vib soni og Snopprikkur. Har stéb ein få-
tækur ungur mabur, Jogvan vib Grind ur Trongis-

25 vågi, og lababi eina toft upp undir Skorun. Ein
ketta var løgst ut frå honun og gjørdi skaba å seybin
i Ørbavikarlib : hon drap smålomb og fugl um sum-
marib. Giljabåndin hevbi fingib uppspuming um
hesa gébu kettu. Vib tab sama teir hittust, Snop-

80 prikkur og Trongisvågsmaburin, tok Snopprikkur at
erta hann vib ti, at hann stjél seyb vib einari kettu.
Snopprikssonur og Jågvan vib Grind høvdu klan-
drast um Barbaru, dåttur Jenis i Labangarbi. Snop-
prikssonur hevbi fingib krakk, men Jogvan hevbi

Digitized by

Google

11

fingi6 ja, og harav st;65 hator. Or5 6kat av orSi,
og bå&ir at kadlast. Snopprikkur vendi sær til son
Giljabondans og seg6i, at tab måtti veri5 liti& firi
hann, ein ungan og sterkan mann, at lopi& ni&ur
i toftina ettir Jégvani. Béndasonurin herjabi å, leyp 5
nibur i toftina og skuldi taka livib av honun; men
Jogvan var so knappur, at hann fekk knivin lit og
stakk hann. Tab var alt i senn, at Jégvan fliddi —
lættur var hann å føti — og fér inn i kirkjuna (har
tordu teir ikki at drepa hann). Snopprikkur eggjabi lo
Giljabondan og bab hann seta eld å kirkjuna, men
bondin bab ilt firi honun og segbi, at hann hevbi
mist n6g mikib, sum hann hevbi; seta eld å guds
hus, tab vildi hann ikki. J6gvan slapp sær undan
teimun og for subur ettir oyggj um triggjar kirkju- 15
soknir: Porkeri, Våg og Sunnbø, til at lisa viggi.
Tann, sum hevbi dripib mann, kundi bjarga livi
sinun, um hann var firstur mabur sjålvur til at bera
bobini um triggjar kirkjuséknir. Hann skuldi fevna
um kirkjuhodnib og ropa: »Eg havi verib manni 20
at skaba!« Hetta kadlabist at lisa viggi. Ein oveburs-
dag siggja f61k i Sunnbø ein mann koma i storun
skundi oman å Kross. Tey fara inn i Labangarb
og siga Jenisi fra. Jenis sigur: cHann er ikki
ørindisleysur, ib liti gongur idag i hesun ovurvebr- 25
inun.« J6gvan kemur i Labangarb, våtur og idla
tiltøssabur; tab rennur lir kvørjun tråbi Hann bibur
gott kvøld og guds frib i husi. »Fribur uttanbjålka,
men 6fribur innanbjålkalc svarar Jenis. Hann hevbi
øksi standandi i uttasta roykstovubitanun, sum 80
stélpi var gjørdur upp undir. Har inn um tordi
eingin uttan tann, sum Jenis sjålvur beyb at koma
inn. »Eg lisi viggi!« sigir J6gvan. »Kvønn hevur
tii dripib tå?« spir Jenis. »Son Giljabondans!«

Digitized by

Google

12

svarar Jogvan. »Gud signi teg, vinur min!« sigir
Jenis, »kom og set teg her kjå mær.« Jenis hev5i
ikki bi&iS gu& signa mann i sin dag firr enn nu.
So ba6 hann arbei&skonuna geva honun turr klæ6i

5 og naka5 at eta, og sjålvur gav hann honun helv-
tina av botini firi dråpi& (60 dålar var botin). Hetta
var firsti ma&ur, 16 Jenis hev6i hist i sin dag

Seinni var& Jogvan vi6 Grind tikrn, førdur til
Havnar og settur i mirkastovu. Snopprikkur hev5i

10 logi8 firi embætismonnunun og sagt, at hann hev51
gjørt sina egnu sistur vi& badn. »Vinur min! ta5
eru heurbir handskar, i& tii hevur,« seg&i ein Havnar-
ma&ur, i& komin var at finna J6gvan (hann raeinti
vi5 leinkjumar). »Ja, har5ir eru teir,« svara5i Jog-

15 van, »men havi eg siti5 veturin, summarift skal eg
ikki sita.« »Ikki skal dey&i min spirjast i Før-
oyun,« leg&i hann atturat. Påskaaftan var hetta,
og påskamorgun var hann brotin lit og hev6i tiki6
båt av Havnini. Hann såst lir Froba, sum hann

20 kom rogvandi fram vi& einsamadlur. Si5an fræt-

tist, at hann var komin til Hetlands og giftur har.

Um ta6, sum odnitt er og idla umfari5, verbur

sagt: Hatta er sum svinini kjå Snopprikki. Gilja-

bondin hev&i sjey svin i Elukonurætt (ni&ur midlun

26 gjåna nor&ast å Kvalvikini) og ætla&i at fø6ga hesi
svin væl upp. Men Snopprikkur, sum skuldi røkta
tey, timdi ikki at bera til teirra. Kvat i& etandi var
av svinamatinun, ta5 åt hann; maskiB tveitti hann
burt. So kr6gva&i hann seg og kom ikki attur, firr

80 enn ti5in var umli5in og hann var attur væntandi
heim til hiisa. Væl tignabi bondin Snopprik, tå i&
hann kom attur, og spurdi, kvussu svinunun visti
vi6. Tey livdu uttan lika væl, seg&i Snopprikkur.
So ein dagin heldur Giljabondin: »nii eru s\inini

Digitized by

Google

13

tok«, og fer ivir å Elukonurætt; men tå 16 hann
kemur hagar, er einki at finna av svinunun uttan
ber beinini.

Gfljabéndin åtti eisini oynna Litlu Dimim. Har
leg5i hann seg eitt heystib vi6 huskødlun sinun. 5
Vargur var i seySinun, so teir fingu ikki søkt Teir
kroka5u ni&ur i å Nesi, har snm tøka var (eitt heldi
til at faa sey6in inn i), og høvdu rekkjuvåbir til at
gveipa om seg i rokkavannn. Ta5 lukka5ist Grilja-
bondannn at taka so mikiS, at hann kundi sleppa lo
bnindlomb upp. Hann hev6i gjort av vi& Kval-
bingar, at teir skuldu koma ettir honun, tå i5 teir
fingu tekn. I Støddamevi (moti Kvalbø) bant hann
ein brund og slepti lit av. Brundurin rak inn å
KvalbiarfjørB upp å Hustoftamøl i Nesi. Landsin- 16
ningur var ættin, og streymurin stoytti beint å har.
Hetta var tekni5, og Kvalbingar manna&u ti båt
ettir Giljabondanun.

Eitt summari5 i dråttartiS komu Hovbingar i
oynna Litlu Dimnn. Tå var Giljabéndin til fiigla 20
i oynni. Me&an teir voru og drogu lunda, snikti
Snopprikkur seg burtur undir oynna har sum bå-
turin lå (eysturi å oyggj innanfiri Tanganagjogv), bo-
ra&i hol å i fleiri støbun og klindi mold attur i
holini. Tå 16 Hovbingar v6ru lidnir at draga, foru 25
teir attur i båtin, men tå 16 teir voru komnir nakab
lit, su6ur frå oynni, flotna61 moldin burtur lir. Teir
toku at oysa, men einki batti: båturin sakk, og adlir
menninir doy6u. Tå fér Litla Dimun undir kong.

Ein r6k i Litlu Dimun eitur Liklaråkin, eitt 30
égvuliga ringt plåss at koma til. Hagar ba6 Grilja-
béndin Snopprik fara sær ettir liklunun, sum hann
8eg6i seg hava gloymt. Søgnin er, at hann ætla6i
at fåa Snopprik til at detta oman, ti hann hev6i

Digitized by

Google

14

gjørt honnn so n6gv skålkabrøgd. Men væl gekk
i hond kjå Snopprikki: hann fann liklamar og kom
attur vi& teimun.

Eina fer6, sum Giljabéndin var burturi i haga,
5 fann hann ein døgling, som var runnin npp & land
i Kvalgjégv og dey&ur. Tå legSi hann forbob, at
eingin skuldi i tvær vikur fara til Kvalvikar. Kval-
bingar gjørdu ettir bo& hansara. Medan fekk hann
døglingin skoman sandur og reiddan heim. Um

10 veturin, tå i& frosti& kom og Kvalbingar ein dagin
v6ru i Kvalvik, fingu teir at siggja lisi renna ut
undan Hælhamarsgrothusi, sum G-iljabéndin åtti.
Tå kom idlgrunsil å teir, kvi Giljabéndin hev&i
gjørt forbo6 til Kvalvikar. Teir t6ku at rannsaka,

15 kvat hetta var, og kravdu likllin til gr6thusi6 av
Giljabondanun. Hann så sær ongan kans til at
gera m6tistø5u im6ti bigdini og læt teir fåa likilin.
So funnu teir eina tunnu vi& lisi, sum gjar&imar
v6ru sprungnar av. Bigdarmenninir govu hann upp

20 firi øvrigheitini i Havn, og tå for GiljagarSur undir
kong.

»Eo nu, Snopprikkur!« ver5ur stundun sagt i
spølni vi6 ein, i& strevast vi6 sovor&ib arbei5i, sum
hann ikki kann fåa bilbugt vi5. Fråsogn er um,

26 kvussu hetta or6taki6 kom upp.

Giljabéndin og Snopprikkur voru famir i han-
dilsfer& til Havnar. Har hitti båndin eina konu lir
Fugloy, sum beyS seg til hansara i uppgåvu. Hon
åtti jør6 i Suburoy og hev5i négv i vi&&ri Hann

30 gav seg til, tok hana heim vi& sær i farinun og
setti hana fram i skut omanå fømingin. Teir sigldu
subur ettir, og Giljabéndin ba6 Snopprik anså sær
ettir uppgåvukonuni har frammi. Snopprikkur for
tå fram um segli5 og setti seg kjå henni. Alt vers-

Digitized by

Google

15

naSi ve5ri& ettir veginim; frekur stormur kom å
teir, og streymurin gekk frå teimun vi6. Tå 16 teir
foru nm Snbnroyarfjørb, var 6dnarve5iir og rétan i
sj6nun. Meira teir oystu, kvaSna meira kom inn.
Teir måttn blaka firi bor& av føminginun, kvat teir 6
kondn. Béndin r6par å Snopprik og bibur hann
skunda sær at kasta Åt oman av géSsinuu har frammi.
^Ta8 firsta, Snopprikkur kastar firi borS, er uppgåvu-
konan. Béndin r6par attur å hann og bi&ur hann
fjalga sær væl um beinini å teirri gomlu: hon stirS- 10
nar har frammi. Snopprikkur sigur, at hann hevur
fjalgab um bein hennara. »Banna6ur, tii hevur
fjalgad einsvegna.« Teir slitu til lands og løgdu at
iviri å Botni i Kvalvikini i ti sta5inun, sum mi eitur
>Qiljab6ndans støS« — ta5 var einasta stø5in, len- 16
dandi var i. Blådipi er lit firi klettin har. Gilja-
bondin ba6 Snopprik fara attur i skut og hava båti-
nun vi5, me5an hinir skipadu farmin upp; ti hann
var 6m6&ur. Alt var skipaS upp lir, åramar vi6.
Tvær gentur s6tu atturi i skuti kjå Snopprikki; 20
onnur var dåttir visa Pæturs vi6 Kviggjå i Sunnbø,
onnur var hansara egna déttir. Giljabéndin vildi
hava déttur Pæturs upp å land, men hon vildi ikki
fara fra hinari. ASrenn nakar vardi, t6k béndin og
rendi båtin lit frå. »Bo nii, Snopprikkur!« ropa&i 25
hann ettir honun. Men streymurin setti ut ettir, og
ikki var meira enn tann eina årin, i& Snopprikkur
hev&i, ettir i båtinun, so ikki var hugsandi kjå
honun at vinna til lands

Frætt er, at Snopprikkur og gentumar réku til 30
Hetlands, men onganti5 kom hann attur til Før-
oya. Gentumar, sum bå6ar søgdust at vera vakrar,
helst Snopprikksdottir, giftust i litlondun. Sunnbiar-
gentan kom heim attur at vitja eina fer6. Påpin og

Digitized by

Google

16

baggjamir voru lit at r6gva, og tå 15 teir komu
attur, søgdu tey hinun gamla, at ein litlendsk kona
var komin til Kviggjåar at gista. Hetta helt Pætur
ikki bera til. Tå i6 hann kom inn vi5 fiskaleypi-
5 nun og eingin var til hendis at taka av honun, kundi
hon ikki rå6a sær, men sprakk upp og r6pa8i: >A
påpi, eg skal taka av tær!f Vi6 brø&umar, sum
\'ildu stoyta fiskin å g61vi8 lir leypunun, segbi hon,
at tab var sind, og bab teir breiba okkurt undir.

10 Tå i& teir søgdu, at teir høvdu einki, ba& hon teir
taka firiklæbi sitt og for sjålv at leita ettir ø&run
til at brei&a undir: »tab var ikki sibur, kvar hon
kom frå, at blaka fiskin å g61vib.« Hon varb verandi
nakra tib i Sunnbø, for so til Havnar og avstab

15 attur i handilsskipi.

Abrar fråsagnir eru um Jenis Simunarson i
Labangarbi. Hann åtti tribingin av Sunnbø og har
attur at SkuabøUshaga. Konu hevbi hann lir Fåmjin,
og vib giftu hansara bar tab so til. Eina ferb, sum

20 hann var utrogvin å mibinun Gromlu Egg vestan-
firi Fåmjin, brast hann å av landnirbingi. Jenis
sleit til lands, men tå var hann komin til trota,
sum hann hevbi ovr6b seg. Tab var ikki øbrvisi
enn, at teir kendu livsbragd i honun. Hann var

25 lagdur inn i forkirkjuna — folk hildu hann vera
deyban — men ein genta, sum hevbi verib gob vib
hann, t6k hann heim til sin, gav honun heitt at
drekka og heita song at liggja i, so hann kom til
livs attur. Siban tok hann hana til konu.

80 Storbærur mabur var Jenis. Bnidleyp hansara

er eitt tab tiltiknasta, i Føroyun hevur verib. Hann
læt bj6ba um adla Suburoy i bnidleyp sitt ødlun
uttan tjåvun og skålkun, og so kom ødl oyggin, alt,

Digitized by

Google

17

sum ragga kondi, ti eiiigia vildi sita ettir sum
tj6vur edla skålkur. Nøgd av seybi bant hann ni6ur
tdl brudleypsmats, triati geldsey&ir lir einun filgi lir
Mirabirgi — fudlur gamalsey&akjaftur i ødlun; ikki
lambstomi i heysi. To skuldi einki vera til avlops. 5
Bor5reitt var liti å Kelteigun, ti liti& folk av miklun
var taS, i& inni nimabist. Summar var og ve&ri6
gott. Fleiri brennivinstunnur v6ru, sum ovari
botnurin var sHgin ur, og træker flutu omana til
at drekka lir. Tå i5 Jenis kom ur kirkjuni vi8 10
bru5rini, klæddur i rey&a skarlaksskikkju, møtti
hann tveimun Fåmningun, Jansaguttunun bå5im,
i skinnstiikubulun og helt vi6 teir, at hann hev&i
ongun skinnbulun bo5i6. Teir toku sær tikni av
hesun og gjørdu ikki vandari enn, at teir firdu 16
bru5gummin i ein køst. Si5an hevur hesin køsturin
veri6 nevndur Bru&arhuskøsturin. Gr6thusi&, sum
bnidleypskjøtiB var goymt i, nevnist enn å døgun
Bru6argr6thusi6.

Jenis i La5angar5i og Pætur vi& Kviggjå (visi 20
Pætilr Gunnarsaon) åttu sjey og tjiigu merkur i
felagi. Jenis åtti Miri og Hålmskorar, Pætur åtti
Blæbingina^ 15 omanfiri er. Men tå 15 lit lei5 imoti
skur6ti5, for Jenis eystur å skør5ini, 16 uppi ivir
Blæ5ingini eru, beitti grot ni5ur å sey5in, 15 å 26
Blæ5ingini st65, rak hann ni5ur av einun hamri
inn å Mirabirgi og bant so eitt åri5 triati geldseySir
ni5ur frå Pæturi (Mirabirgi, sum Jenis hev5i lati5
gera, lå bå5umegin markiS). 1 endanun leiddist
Pætuii at hava felag vi5 Jenis og fekk hann til at 30
bita sundur. Tå var Jenis vorSin gamal og fadlin
frå sjålvur. Hann ba5 son sin, Simun, taka firi seg;
men to helt hann vi5 hann, at: vist var Miri og
Hélmskorar fostormamman g65,. men ikki åtti hann

Digitized by

Google

18

at ganga frå teirri høgu (Blæ&ingini) ; ti tå i& hann
kom npp å Bødlheyg, tå lættna5i undir fétunun.
Simun t6k, sum påpi hansara råddi honun.

3. Sterka Harjun.

5 Sterka Marjun var d6ttir å5unievnda Jenis

Simunarsonar i La8aiig€tt'8i. Hon giftdst vi5 Simuni i
NiBurhiisun, 18 seini var& b6ndi i Kålg€u:8i. Henda
giftan var Jenisi hart iméti, og ti vildi hann einki
geva déttrini i heimanfilgi; men Marjnn svor, at

10 hon skuldi ikki dvina firi påpanun heldur enn Beinis-
vøri. Si8an tveitti hann henni Hargarbø.

Oførur stimbur var i Marjnnu. Hon saksaBi
adla*Keypajør8 (triggjar gidlin), me8an hon gekk
vi8 tviburabødnun. Tå kendi hon annan fétin tingri

15 å sær, segSi hon*

Tey høvdu firr til roysnls at bréta sperrur
(8ey8asperrur). Elna fer8, sum tey fingust vl8 at
bera tara i Sunnbø, kom ein sey8asperra, 18 send
var hagar. Henda sperran, tU tjuktar sum ein kålv-

20 sperra, var farin vi8a um Føroyar, men elngin
hev81 verl8 førur firi at bréta hana. Påpln kemur
lit å bakkan til déttrina og heldur firi: »Hlgg,
Marjun min! her er ein sperra, sum eg havl funnl8«.
j^Gud firllåtl tigun! kvat skaJ eg taka å sperru?

26 Eg eri so utslipa8 av taranun«. »Forstortus meg!
royn ta8 kortini!« (Jenis hev8i verl8 i Noreg, og
ha8an skuldi hann hava or8takl8: Forstortus). Hon
tok vi8 sperrunl, badla81 hana inn i skjiirtafaldln,
settl annan endan i si8una og annan i læri8, bendl

30 80 å og breyt. »A, Marjun min! nii gjørdi tu ødlun
Føroyalandi firi skommun.« Tå seg81 Marjun, at,

Digitized by

Google

19

hev6i ton vita& ta5, at sperran var farin so vi8a
um landi5, so skuldi hon aldrig nomi5 hana. —
»Ovg6& vart tii so at faralt helt Jenis — hann
hogsaSi um gifttma.

Eina fer5, me&an Sfmnn i NiBurhusun, maBur 6
Marjunar^ var i utiondun, gjørdi Jenis eitt kirringar-
tippi i hagaparti hansara og slepti gimbrun sinun
iniL Men Marjnn for upp um nætumar og burtur
i haga til at riva tippi5 ni8ur og koyra gimbrar
hansara ur attur haga sinun. Ein morgun møtti 10
Jenis henni, sum hon var å veginun heim attur, og
seg&i tå vi6 hana, at, hev5i ta5 ikki veri8 firi ta8,
sum hon bar undir beltinun (hon var vi8 badn), so
skuldi hon fari& firi eggina. Hon ba5 hann koma:
hann skuldi filgja. 15

Marjun hev6i svori8, at hon skuldi ikki dvina
firi påpanun heldur enn Beinisvøri. Tå i5 tiSindi
komu i La5angar5, at Marjun var dey8 i barsilsong,
seg&i Jenis: »Higgi& mær ut! Viti8, um Beinis-
vøri stendur It Ikki harma8i hann d6ttrina meira. 20

Sterka Marjun var m68ir at hinun vi8gitnu
Harg€u:brø8ronun, sum sigast skal frå i næstu søgu.

4. Hargarbrødurnir.

Hargarbrø8umir, nevndir Hargarkempumar,
dottursinir Jenis i La8angar8i (hin seinna), bu8u 25
i Hørg i Sunnbø. Teir v6ru fira i tali, adlir kimpur-
ligir menn og avbur8armenn til stirki og reystleika :
Niklas, J6gvan, tsakur og Pætur. Teir ingstu av
teimun v6ru tviburabødn. Idla samdust teir, og so
haskir véru teir kvør å annan, at agn for ikki um 80
bekkin, tå i8 teir véru å utir68ri; var uppi kjå

2*

Digitized by

Google

20

einun, varb hann at sita firi einkL Kvør teirra
andøvdi sin dagin.

Teir løgdu so felag, tveir og tveir: miblingar-
brøbumir i ø5run partinun, hin elsfci og hin
5 ingsti i ø6run. Mi&lingarbrø6umir vom famir å
Hohnskorar at royta seyb og stinga udiina til sin,
t6 at felag var imidlim teir adlar. Tå i5 teir voru
å veginun heim attur, foru hinir avstab og møttu
teimun å Eggjargarbi. Hin ingsti vildi leypa å og

10 taka udiina, men hin elsti, Niklas, ib var toligur
mabur, råddi fra : ti — segbi hann — foru teir saman
at berjast, kom eingin teirra attur, av ti at teir
v6ru javngébir; betur var at fara lit i Dal og royta
atturimoti. Teir lit i Dal at reka, men miblingar-

15 brøbumir vendu og féru attan å. Tå ætlabu teir
at hépast og lovabu, at, tå ib teir komu å rættina,
skuldi morb vera. Men sum teir gingu og roku
seyb, båbir partar, og voru komnir heim å Fløur
(rættin stob å Hedlur6k), tå kom so snøgliga eitt

20 mirkur nibur ivir teir. Angist kom å teir, og teir
lovabu nii øbrvisi enn firr, at, læt Vårharra teir
sleppa vib livinim, skuldu teir vera betri menniskjur.
Tå listi i mirkrib attur; teir hålsfevndust og lovabu,
at einki strib skuldi vera teirra midlun attur. Siban

26 s6tu teir so væl um sått, at teir bittu ikki i pottin;
alt var i felagi.

Hargarbrøbumir foru ein dagin ettir jélaseybi
ut å Blåaberg. Teir t6ku kvør sinar seks ærir,
fatlabu saman og féru undir at bera. Å veginun

30 heim til hiisa funnu teir ein deybseyb, og ein teirra
vildi hava hann upp i bandib til sin. Men Niklas
helt firi, at hann åtti hann, ték hann upp i bandib
kjå sær og bar alt heim til hus i einari birbi.

Qiljabéndin f ekk so nogvan heystskurb, og tveir

Digitized by

Google

21

av Hargarbrøbruntm f6ru ti eitt hey8ti5 nor8ur til
Kvalbiar til at bi5ia. Um kvøldi& spurdi b6ndin,
um teir vildu ikki koma og hjålpa sær at reka.
»Jii, tab var sjålvandi«. Tikib skoldi alt vera, sum
kundi fåast i hond, og einki sparast, segbi Gilja- 5
bondin. Teir foru avstab saman, hittu eitt stért
lilgi og vildu faa tab i eitt heldi; men filgib sleit
seg sundur. Bondin varb vib annan flokkin, hinir
vib annan. Brøbumir fingu seybin i eitt heldi å
norbaru sibu å Kvalvikini i Elukonurætt. Nibri 10
nndir einun hamarsspjadla, ib har er omanfiri, nibast
å snupsini, fingu teir hendur å filgib og bundu tab
nibur alt sum var. Siban séktu teir hiis upp og
komu i dir lit imoti nåtturbarmåla. Bondin var tå
komin attur vib hiiskødlunun og hevbi litib edla 16
einki fingib at rokna. Hann spir, um teir hava
vunnib nakab. Ja, søgdu teir, men teir vistu ikki
kvar Um teir mundu finna attur å tab? spurdi
bondin. Oivab tab! hildu teir. So f6ru teir avstab
morgunin ettir og funnu plåssib. Bondin var findar- 20
bllbur, at teir høvdu fingib so nogv: mi skuldu teir
fåa lønina, segbi hann, og tab skuldi vera so mikib,
sum teir kundu bera båbir av seybi. Teir toku tå kvør
sinar sjey seybir og b6ru beinan vegin til Sunnbiar.

Tab var eitt heystib, at ein av Hargarbrøbrunun 26
bab Labangarbsbåndan um eitt sindur av hoyggi.
Bondin lovabi honun eina birbi og bab hann taka
av einari såtu, ib st6b å bønun. Hargarmaburin
tok og fatlabi um såtuna, adla sum hon var, tok
hana upp å bakib og bar hana niban til garbs beint 30
imoti brekkuni. Tå ib LabangarbsbiSndin så, at
ødl satan var horvin, varb hann idlur og brigslabi
ettirsibani Hargarmanninun, at hann hevbi tikib
meira, enn hann hevbi fingib lov til. Men Hargar-

Digitized by

Google

22

maburin hev6i vitni uppå, at hann hevbi iWlH borib
meira enn eina birbi^ og ta6 var ta6 15 La5aiigar5s-
bondin hevbi lovab honun. So var8 béndin at geva
seg til tols.
5 Ein kiigv, 16 Hargarbrø5umlr åttu, var til fåburs

i Vågi. Ein vetur fora teir til Vågs ettir henni,
men å veginun helm attur kom odnarve&ur å teir,
og kavln leg&ist so égviligur, at ødl hildi teir fara
at doyggja uti. Men påpi teirra hevbi g6&a v6n.

10 Hin elsti, segbi hann, hevbi onga neyb å landjørbini
— slikan knassa helt hann hann vera. Seint å
kvøldi um leggingartib komu teir, hin elsti berandi
kiinna. Hon legbist firi å Lopransdali, men so tok
hann hana å bakib — teir stappabu klæbir i fota-

15 bugin — og bar hana adlan vegin.

Irar v6ru komnir inn å Kvalbiar^ørb til at ræna
seyb og kvat annab teir kundu fåa. Ikki foru teir
vib mikindun, og f61kib iiutti niban i fjødlini til
at skila sær, meban bob for um oynna til at samla

20 menn til verju. Hargarbrøburnir foru norbur og
høvdu vib sær sum våpn kobbakeppar vib kvøssun
jødnun i. Tå ib teir komu norbur imoti Kåragjogv
(sunnanfiri Kvalbø), skiltust teir. Niklas for i Kåra-
gjogv til at verja; hinir foru i Asgjogv (eystanfiri

25 Kåragjogv), har sum meginparturin av figgindunun
stevndi at. Føringamir v6ru i erva og blakabu
smågrot edla béltabu bergklettar og storar hedlur
oman å trarnar at forba teimun uppgonguna. Teir
tordu tå ikki upp igjøgnun, men iiiddu oman attur.

80 Eitt bitt YBX kjå Hargarmanninun i Kåragjégv.
Nakrir figgindar komu upp tann vegin. Ein gekk
undan; hann var so éførur til størdar, at hann var
ein knittan neva midlun eygnana. Niklas og filgis-
neyturin v6ru farnir nibur i eina kliv, mibskeibis i

Digitized by

Google

23

svøbimun, 8t65a å einun briii^ og b61ta5a grot oman.
Ein hedla kom boltandi Irin 8l6 undir hana vi5
logvnnun og r6pa8i »pli!« »Ingen pli!« r6pa8i ta5
bitta; men tå var& trin fljiigandis og helt upp ettir.
Hann var dnigvast komin uppå, so kom Hargar- ^
ma5urin iméti honun. Har 8té5a teir og munda5ust:
kvørgin tordi at herja å annan. Niklas ba5 filgis-
neytin gera tranun mein attantil og steyta hann
upp imidlnn her5amar. Hann so gjørdi; trin leit
attnr um seg, og Hargarmaburin reiggja&i til vi5 10
keppinnn, so hann smadl, og ta5 sang ettir i peninga-
taskuni, hann hev8i nppi å sær. Har lå hann og
kiptdst; so tok Niklas kor&an av honun og rendi
igjøgnun. Hargarbrøbumir eltu tramar oman Kåra-
gj6gv og Asgjégv. Sterkasti av brøbrunun var titi 16
å Flekki, men var horvin, tå i6 hinir komu. Teir
ætla5u at hevna hann, men øinki spor såst til hansara.
Tå i5 teir gingu omanfiri Litla Hamsu: (vestast i
Nesi), kom hann ni5an frå vatninun: hann hev5i
elt ein tra til »tradamtmin« og kruft hann har. 20
Niklas og J6gvan eltu .tveir hinar itastu av figgin-
dunun, i5 fliddu undan oman i bø. Jégvan slo
annan tran dey5an tætt vi& Gjør&agarS (hann skal
liggja grivin i Slokkunun å Gjør&asondun). Niklas
høgdi ettir hinun eitt stért høgg vib keppinun, i ti 25
at at hann leyp imi merkisgarbin midlun Leirabø og
Neystabø, men rakabi ikki. Høggib kom i garbin,
so har kom stért skarb i — vadlgrégvin garbur
var — og merkib ettir hesun høggi sigst at standa
i garbinun enn. 30

Tå flutti alt tral^ib, ib ettir var, i båtamar og
attnr å akipib. Siban féru teir undir segl.

St6ra Dimun var bobin Hargarbrøbrunun i løn
firi hetta avreksverk teirra. Teir robu runt um

Digitized by

Google

24

oynna, men skoyttu ikki um at eiga hana: ti —
hildu teir — eingin var fughirin har atturimoti i
Sunnbø. Sunnbø var utgiviS iméti nærum ødlun
Føroyalandi til fugl i teirri tlBini.
5 Ein dagin, sum Hargarbrø5umir v6ru liti å

havi, kom herviligur stormur av landnir6ingi å teir,
og teir spurdust ikki attur.

5. Jansaguttarnir.

Dogvin bu8i i Hovi i Suburoy. Hann keypti

10 n<igv i loyndun av utlendskun skipun, sum sigldu
hagar, men kom i endanun i so stéra skuld, at hann
noyddist at flitja vestur um til at krégva seg og
setti biigv i Herdali i Vesturvik (sum Fåmjin ta
kadlabist).

15 Eina fer5 lå eitt Fransaskip (summi siga Ira-

skip) firi vestan, og Dégvin og sonur hansara foru
lit til ta& vi& fiski at avreiBa. Tvey konufolk av
skipinun f6ru ni5ur i båtin til stuttleika til at siggja
fiskin, men rætt sum ta5 var, t6ku menninir til

20 Årar og r65u burt vi& teimun beint i s61ina, at einki
skuldi siggjast til båtin (ti bjørt skein s61in og
stavabi nibur i sjégvin). Ikki vamabu skipmenninir,
firr enn ovseint var. I eina viku logu teir undir
landinun, men ikki bar til kjå teimun at lenda.

25 Siban féru teir sin veg.

Dégvin og sonur hansara giftust vib Fransa-
konunun. Av teimun eru komnir merkismenn og
itastir midlun teirra Jansin og sinir hansara, Gilbert
og Albert, ib kadlabir v6ru Jansaguttamir. Légir

80 v6ru teir brøbur i gøtuni, tå ib teir sindu reystleika
sin. Momma teirra spurdi ein dagin eina abra konu,

Digitized by

Google

25

mn hon hev&i sæb naka5 til litlamar: hbn fann
teir ongastadni. Ja, segbi konan, »teir f6ru kvør
vib sinon snøri i båti lit firi steinin at fiska«. Tå
voru teir enn i badnaklokku.

I teirri tibini herjabu litlendskir rånsmenn n6gv 5
i Føroyun og eina mest i Suburoy. Jansaguttamir
og Hargarbrøbnmir i Smmbø vom tå sum landa-
verjur firi Suburoy. Eina ferb v6ru trar komnir til
Kvalbiar og gjørdu någv oskil. Bob var sent til
Fåmjins ettir Jansaguttunun at bibja teir koma til 10 >
Kvalbiar sum skjétast at hjålpa til at verja. Tå ib
teir komu, s<Stu Iramir i roykstovuni kjå b6ndanun
vib Neyst og otu oksakjøt. Teir høvdu tikib ein
oksa og slaktab og tniab béndan til at lata hann
koka til teirra. Jansaguttamir settu seg stidlisliga 16
nibur beint innanfiri didnar. t skinnstiikubulun v6ru
teir klæddir. tramir, sum hildu hetta vera neybar-
dir, ib komin v6ru at bibja sær okkurt, blakabu
knutumar å golvib til teirra at piba, tå ib teir høvdu
etib kjøtib burtur av. Jansaguttamir toku upp 20
beinini, ib blakab voru til teirra, bitu tey sundur
og tugdu upp i mjøl, sum tab hevbi verib kékab
epl. Harum er irkt ørindi:

»Jansaguttin sterki og Olbuttin^) føri,
tå ib annar hevbi klovib (kloyvt), 26

hevbi annar tab i mjøli.«

tramir v6ru blisnir og spurdu, kvat menn hatta
v6ru. »Tab v6ru rossadreingimir kjå presti,« varb
teimun svarab. Tå fudlu Irar rættuliga i fått: tå ib
hesi neybardirini kundu knaska so hasi hørbu beinini, 30
mundi onkur vera sterkari, hildu teir. Teir, ib voru

*) Albert hin.

Digitized by VjOOQIC

26

so sterkir i tonnunun, mundu vera sterkir i hondunun
eisini. Og Iramir høvdu tå ikki meira 6h6gv i
hesari fer5, men skundabu sær attur til skips.

Eingin bigd var so idla vibfarin av utlendsknn

5 rånsmonnun (helst Turkun og Irun) sum Kvalbø.
Eina abra ferb ib Irar komu hagar og løgdu inii
undir Ranan, for uppattur bob tU Fåmjins ettir
Jansaguttunun at koma til at verja. Teir alt firi
eitt til gongu til Kvalbiar og høvdu teirra fjadl-

10 stavir vib sum våpn. A Fitjasondun (tætt uttanfiri
træbrunna i Kvalbø) komu nakrir irar im6ti teimun.
Annar Jansaguttin stakk ein Iran i bukin vib
pikinun å stavi sinun, so at gadnamar hingu lit.
Albert t6k um ein og klipti hann so fast omanfiri

15 huppamar, at hann fekk deybamein. Annar av
hesun, ib so høvdu fingib banasår, var so harbboligur,
at hann gekk langan veg kortini. Hann for til
gongu subur ettir oynni og fannst siban liggjandi
deybur vib »Iradamm« i sunnara parti av Kvalbiar-

20 haganun. Annar Jansaguttin noyddist at halda
imdan tveimun figgindun. Teir runnu tvørtur
undir hiisunun kjå presti um Leirabø, Jansaguttin
undan og Iramir attanå. Vesturettir runt um fjadlib
hildu teir subur um Økslina. Har vendi Jansaguttin

26 sær vib og ætlabi at geva Irunun motitøku. Sum
teir stébu og h6ttabust — kvørgin tordi at slåa annan
— tå brast å attanifrå. Tab var hin Jansaguttin, sum
var runnin attanå og nu kom til hjålpar. So fingu
teir bæst figgindunun.

30 Jansin og Jansaguttamir biibu i Jansagerbi (i

Fåmjin). Ein stor firhimd hedla lå firi durunun.
Hon var holab eitt sindur nibur i mibjuna, og so
høvdu teir hana i stabin firi trog at eta av. Matar-
løgin stoyttu teir altib harå. Bæbi i kavaroki og i

Digitized by

Google

27

go5un ve&ri otu teir sin mat å hesari hedlu. Ikki
var stért kokingarstarv i husinun: tå 15 skræ5an
Bkriktist, og tå 16 lopl6 var å gron å fiskmun, tå
var kokaB kjå telmun.

Jansaguttamir høvdu konur ur Sunnbø. Eina 5
tlB giftlst lir Fåmjln bara til Sunnblar og lir Sunnbø
bara tU Fåmjlns — i hesun blgdunun var ta5
mennillgasta folki5 i Su5uroy.

Elna ferB, slglr søgnln, hlttl Jansln ein kobba
å rlvinun i podUnun, trelv um fitjumar å honun 10
vi8 bå8un hondun og helt fast. Telr drégust so
lelngi, at Jansln maktablst i endanun og var& at
sleppa, og kobbin for fra honun iit attur å sjogv.
»Kobbln mundl føla taB kortlnl«, helt hann. Nakrar
dagar ettir rak kobbin upp i Fåmjln undlr hiisunun 15
og var deyBur. Hann var brotin i mjorlgglnun, og
bloB lå ettlr kvørjun fingrl, sum Jansln hevBl hildlB
um fitjumar. So fast hevBl hann trist.

Giljabondln i Kvalbø sendl eltt heystlB boB
ettlr Jansaguttunun, at telr skuldu^ koma og fåa sær 20
hendur å eltt vargafilgl av seyBl, sum elngin var førur
firl at reka. Hann lovaBl teimun goBa løn attur
firl. Telr so gjørdu ettir bøn hansara og komu til
Grilja. Song fingu telr at sova i, men ikki svav
melra enn annar i senn — annar vaktl, ti telr ræddust 95
svlk av béndanun. Um morgunln f6ru telr avstaB
fastandi; béndln vistl telmun å, kvar telr skuldu lelta.
Seint å kvøldl annan dagln fingu telr filglB at elnari
rætt og bundu taB nlBur. So komu teir attur og
søgdu bondanun frå; ikki høvdu telr vatt mat tå i 80
tveir dagar. Bondln for lit attur vlB teimun å rættlna
og gav teimun lov til at taka burtur ur seyBlnun
so mlklB, sum teir kundu bera: taB skuldi vera løn

Digitized by

Google

28

teirra. Teir tékti tå sjey lomb kvør og béru nor8ast
av endaniin & Suburoymd til Fåmjins.

Guttans stø& eitur ein lendistø5 i Fåmjin

(beint innanfiri rivib i podlinun). Hon er nevnd

5 ettir hinun eldra Jansaguttanun. Har v6ru Jansin

og sinir hansara vanir at leggja at landi, tå 15 teir

komu av iitir68ri

»Trossurin« er eitt mi8, åtta fjérBingar frå landi,
uttanfiri Fåmjin. Ha^an r66i Jansin eina fer8 landib

10 upp i mjørkakévi og kom beint å flesina i Fåmjin.
Tå kendist ikki »kumpas« enn i Føroyun, men lit-
ro&rarmenn kundu i mjørka finna beint å landi5
kortini, tå i& teir filgdu sjéalduni i nebra, sum alti5
gongur at landi. Hesin kunnskapur doybi burtur, tå i6

15 kumpassin kom, og eingin mabur sigst nu at vera
so kønur, at hann dugir at finna land i mjørka bert
ettir alduni.

Eina ferb tå ib Jansaguttamir v6ru lit at rogva,
vildi hin eldri ikki taka å vib årini. Hin ingri var

20 tå idlfisin, ti at hin r6bi ov Utib. Tå ib teir komu
inn å sundib (Fåmarasund), tå firsta t6k hin eldri
rættuliga å og breyt vib tab sama årina. »Kvat hevbi
nu verib burtur lir okkun, um eg hevbi brotib årina
uti å 6j6nun?« helt hann.

26 Eitt émenni, smn eyknevndist Larri, kapprébi

eina ferb vib Jansan frå Lomviarsundinun (firi
Kvalbiarskorun) og lit å GWlegg — tveir fjérbingar
til longdar. Tå ib teir komu at mibinun, breyt
Jansin årina. Tå segbi Larri: »Skitt nu! mi vanst

80 tii ikki kortini.«

Sibsta fråsøgnin um Jansan er henda: Ein
dagin, sum hann var ut at r6gva vib einun soni
sinun, brast ovebur å, stormur og kavarok av land-
nirbingi. Teir s6ktu til lands, og tab var so, at

Digitized by

Google

29

teir slitu inn å Briinstø5 å norSam si5u å Fåmjins-
våg, einasta sta5, sum teir sluppu at Tå var måtturin
gingiu frå teimun. Teir sleptu båtinun og bjargabu
sær sjålvun. So foru teir til gongu upp ettir brekkuni
npp igjøgmin Miilan, i& er 80 brattur, at i bestå 5
vefiri kann neyvan ein taim besti ma&ur bera ein
annan har. Ein fjorSingor er brattin upp at ganga.
Tå i6 teir komu upp å Køkur, var hin gamli dey6-
lugvadur; hin ingri tok hann tå å baki5 og bar
hann upp å Knuk. Tå i5 teir komu oman Kirkju 10
vestan Brunn og hin ingri skuldi leypa um ånna,
tå var hin gamli dey5ur.

6. Snæbjødn.

B6ndin Jåkup vi8 Neyst i Kvalbø hev8i ein
huskadl, sum var bæ6i brøgdigur og djarvur og 15
ernduamaSur til bakkagongn. Hann æt Snæbjødn
(Snæbi, Snåbi). B6ndin åtti tvey f}6s, annaft heima
vi6 Neyst og annaS vesturi i bigdini, å Heyggi. I
heimafjésinun hev8i hann neytini seinra partin av
vetrinun. Eina arbei5skonu hev5i hann, sum slekta5 20
var ur Mikinrøi; hon ambsBta&i neytunun, men av
td, at ta5 var naka5 langur vegur kjå henni at ganga
til ta5 vestara Q6si&, so bu5i hon helst i ti fjésinun,
me&an neytini st68u har. Ti r6pa6u tey hana fjos-
konuna^ og Snæbjødn var fri^jari hennara. 25

So hendi ta& eitt åri&, at teir st6ru komu su&ur
til Su5nroy ar at halda ting, og komu teir til Kvalbiar.
Domann gisti kjå Jåkupi vi5 Keyst og fekk diivu-
ungar til mats. Honun fadl hesar moyra ungar 6gvu-
Uga væl (^ spurdi hann b6ndan, kva&an hann hev&i 80
fingi5 teir. Béndin svaradi^ at Snæbjødn hev5i f anga5

Digitized by

Google

30

teir i einim kvolvi i berginun, men so idla var
gongt hagar, som teir atta, at eingin ma5nr i bigdini
tordi at ganga til teirra uttan Snæbjødn.

AriS ettir kom démarin attur at gista kjå Jakapi
5 viS Neyst. Hann bi5ur b6ndan nm at koyra sær
Snæbjødn lit i diivnholiS tO at taka nakrar diivn-
ungar. B6ndin ba5 Snæbjødn fara, men hann sinja5i
firi at gera taS, ti hann ybx idlur nm, at démarin
ikki kom til hansara sjålvs og ba5 hann veita

JO sær tann beina, men vildi hava hnsb6ndan til at
koyra seg avstaS snm ein annan hnnd. Snæbjødn
f6r ti ongan veg, men d6marin var idla i øgn vi6
hann av hesun.

Eina ti5 ettir hetta kom eitt hélenskt skip til

15 SuBuroyar. TaB hevBi mangar g68gripir at selja,
men eingin tordi at keypa, ti at kongur hev6i burtur-
leigab til nakrar keypmenn rættin til at hava handil
i oyggjnnun. Snæbjødn fekk sær so tigandi fira
tnrriklæ5i av hesun skipi, og tey tvey gav hann

20 gentu sinari, fjéskonuni. Hetta kom upp, og Snæ-
bjødn YQjcb stevndur til at møta å ØrBavikar tingi
at hoyra tann dom, sum ivir hann skuldi ganga firi
61øgligt keyp. Tingi5 var8 hildib i tinggilinun »uppi
imidlun Stovurt omanfiri Ør5avik. Snæbjødn visti,

26 at démarin var sær grummur, og væntabi ein harban
d6m, men kom t6 & tingib. Ein géban pikstav
hevbi hann kjå sær. D6marin og fiitin båbir s6tu
omanfiri hedluna, ib ropast »Tingborbib«. Démarin
lesur d6min upp firi Snæbjødn og dømir hann til at

30 arbeiba i jadni fira år å Bremerholm. Snæbjødn
kadlar hetta ein émildan og orættan dém, reiggjar
stavin ivir høvdib å sær og ætlar at slåa démaran
kaldan; men démarin bregbur sær undan og nibur
i fangib å futfimun. Stavurin rakabi fiitan i høvdib,

Digitized by

Google

31

80 hann smadl dey8nr ni8ur. Tå kom r6p i at gripa
Snæbjødn, ti hann hev&i dripi& futan; men Snæbjødn
helt til beins alt firi eitt og flutti, og so fimnr var
hann å føti, at eingin nåddi fram at honnn. Hann
helt til fjals, npp Klovningar, igjøgnun Ør5askar5 6
og upp å FjadliS Mikla. N6gvir ur mannamugvuni
hildu attana hcmn, men mjørki vcu: uppi & fjadlinnn,
so teir mistu hann brått lir eygsjén. Vesturi å
Fjadlinun Mikla er ein heyggjur, nevndur Snavals-
heygur; hojc hoyrdi ein av monnunun stavpikin kjå 10
Snæbjødni gedla i grétinun og r6pa8i: »Her var
hann! eg hoyrdi pikin glintra kjå honun!« »Hoyrdi
tu hann nu, so skalt tii ikki hoyra hann attur«,
svara5i Snæbjødn ur mjørkanun i erva og vendi so
stavinun vi5, pikin upp og knappin ni5ur. Manna- 16
flokkarin gavst at elta hann, ti teir mistu hann
burtur attur, og dagurin kom at kvøldi. Snæbjødn
f6r su5ur ettir oynni og i tær røkur, sum ettir
honun eru nevndar Snæbjadnarrøkur (i Gjégvjwå-
Qadli i Vågi vestaramegin, naka5 norSur vi5 Fåmjins- 20
marki5). t mi5r6kini er ein hola ni5ur i og hadl
i berginun ut ivir. 1 hesun hedlinun bu6i hann eina
langa ti8, breyt bur um nætumar og stjal. Eina
sistur åtti hann å Teigun i Fåmjin; til hennara gekk
hann å loyningun og fekk sær mat, eld og pott. 26
Enn standa steinar i hålvring inn im6ti berginun i
Snæbjadnarhedli, og øska finnst imidlun. Men tå
i5 lågætt V£u:, var ta5 so ogvuliga våtligt kjå honun
i rékunun, og hann hugsaSi ti imi at fåa sær eitt
anna5 skili. Um heysti5 t6k hann ein oksa av 30
Lopransdali, drap og fletti hann; kjøti5 hev5i hann
til mats, men hu5ina åla5i hann sundur og flutti
so nor5ur til Kvalbiar. Uttanfiri Tjødnunes sunnan-
vert vi8 Vatnsdal er ein brattur riggur; har kleyv

Digitized by

Google

32

Snæbjødn so langt ni&ur i vødliii; sum hann kundi
aleppa, alo hæl iu5ur og leg5i lesning å av hiiS-
ålunun, sum hami hev&i vi6 sær. So lesti hann seg
ni6ur i duvuholib, sum ettir honun nevnist Snæ-
5 bjadnarhol. Men eingin gekk so langt ni5ur fra i
erva, at hann så lesningin^ ti har er so idlgongt.
Har var hann, tå 18 lågætt var, og gekk um nætumar
i Heygsfjosib til gentu sina fjéskonuna, sum var vi6
badn vi5 honun. Frå henni fekk hann mat, eld og

10 pott. t Snæbjadnarholi i Kvalbø var hann, tå 18
lågætt var, og stjol tå helst su8uri å oynni; men
tå 18 høgætt var, var hann su8uri i Vågi i Snæ-
bjadnarråkun og stjol tå helst har nor8uri. So gingu
tri år å henda hått.

15 Snæbjødn var væl kendur vi8 ein gamlan mann

i Smidlun i Vågi, sum åtti triggjar sinir. Elna nått
18 Vågbingar voru å utiro8ri, sou teir eld i Snæ-
bjadnarr6kun og f6ru at tosa saman um hetta. Teir
hildu, at har mundi Snæbjødn vera. Tå 18 utr68rar-

20 menninir voru atturkomnir, f 6r hin gamli i Smidlun
til Snæbjadnar og sigir vi8 hann, at mi er hann
uppdaga8ur og ver8ur tikin i kvøld, um hann ikki
flitur. So velti Snæbjødn pott og alt, sum var, lit
av rokini, rimdi og kom ikki attur i Snæbjadnar-

25 røkur. Stutt attanå kom eitt skip inn å Kvalbø um
kvøldi8 og var horvi8 um morgunin. Uppå somu
ti8 var ein båtur horvin av Skålamøl i Kvalbø, og
30 visti eingin meira um Snæbjødn. Men søgn er,
at hann spurdist upp ettirsi8an i Hetlandi.

80 Drongur Snæbjadnar og fj6skonuna v6x upp

kjå monmm sini i fjosinun å Heyggi^ og so loyni-
liga gekk hon um ta8, at eingin visti av, at arbei88-
konan vi8 Neyst åtti naka8 badn, firr enn drongurin
var so stérur,. at hann kom oman å sandin at spæla

Digitized by

Google

33

imidlim a&rar évitar. Tey spurdu hann, kvør 16
hann var, men hann svarabi, at hann rar sonar
monunu sina — anna5 visti hann einki at siga.
So var& fjéskonan spurd og måtti ganga vi6, at hon
åtti hann. Si5an v6x Jåkup Snæbjadnarson, 15 5
kadla5nr varb »fjésbadniB«, upp å Neystagarbl og
var5 sey5ama6ur i Hamrahaga nttanfiri Tjødnunes.
Ein dagln, sum hann hevbl verift i haganun og rikl6,
sat hann og seyma&l sær eltt tjiikt lendaskøbl.
Hann heldur firl, um nakar mundl kunna ganga so 10
eln dag, at hann tradka61 hetta å hol. Ta& hlldu
menn vera émøguUgt. Flri dag helt hann attur i
hagan, at fuglnr sktddl Ikki seta å sey&ln. Tå 15
hann var komln eln go5an fj6r5mg fra husun, så
hann eln mann koma im6tl sær, men legSi elnkl i 15
hann i firstnnl. Hin 6kunnlgl hev51 hund vl5 sær
likasum Jåkup, og i somu stund sum telr møttust
foru hundamlr saman at bitast. Hundur Jåkups
drap hm, men tå gjørdl hin heldnl — ti hulduma5nr
var ta5 — seg inn å Jåkup, og bå51r at berjast. 20
Kirkjan var atturundir, og elnkl av bigdini såst.
Elna fer5 datt hin kristnl og r6pa51: Jesus! Tå
minkaSi stlrkin kjå hinun heidna til helvtar, so
Jåkup kom attur å føtur og fekk ota5 hin so langt
upp im6tl brekkuni, at kirkjan kom undan. Tå 25
misti hulduma5urln megl sitt og kom at llggja undlr.
Hann ba5 hin kristna ikki drepa seg og lova51 honun
triggjar g65ar kostir kvørt år. Ein stårur kvalur
vi6 einun eyga skuldi koma til Kvalblar å kvørjun
åri, so leingi sum ættarf 61k hansara llvdl ; eltt reka* BO
træ vi5 klotu å endanun skuldi koma firl vestan i
Kvalbø, og ein fuglur skuldi koma at bugva å
hansara arvajørS. Men eingin åtti at spotta naka5
av hesun trimun tlngun edla ilnast um ta5, ti so

8

Digitized by

Google

34

kom ta& ikki attur. Uppå hesi kor slepti J&kup
huldumanninun, og t& i& hann kom heim til Neysta,
véru skégvamir, sum hann seymabi sær av lenda-
skøSinun, tradkaSir heilt upp um.
5 Stutt ettir hetta kom eitt rekatræ til Kvalbiar

og so eitt slikt kvørt år; men so spottaSu félk træid:
ta6 var so krékut, kavrotib, og tilikt — og so
kvarv ta5. Døglingamir atturiméti koma enn sum
firr kvørt år til Kvalbiar. Siilan kom eisini, men
10 av ti at arvajørb Jåkups Snæbjadnarsonar var i
Mikinesi, f 6r sulan hagar at biigva, og har er hon enn.

7. Guttormur løgmadur.

Eina fer& firr i tiSini biibu løgmenn i Kålgar&i

i Sunnbø.
15 Kålgar&sb6ndin, løgma&urin, åtti edlivu merkur

av Vikini; Jenis i La&angar&i åtti ta télvtu. Men

Jenis leg5i eina mørk sina m6ti einari Kålgar5s-

béndans mørk og so eydnu sina imoti hinun tiggju.

Hann spurdi tå KålgarSsbondan, um hann vildi ikki
20 leggja felag vi5 seg, ti hann, Jenis, hev&i so g65a

eydnu og hin onga. So løgdu teir felag (t6 at Kål-

gar&ur var løgmansg6&s og ti ikki åtti at vera lagt
felag), og si&an treivst væl kjå bå8un. Men

ongantiS s6tu teir væl um sått og skiltust si5an
25 attur lir felaginun. So visti eingin av, firr enn Jenis

gjørdi fer& nibur til Danmarkar til at stevna løg-

manni.

Ein dagin, sum KålgarSsbondin stendur uti firi

durun, sær hann ein bænligan reybklæddan mann
30 koma ridandi oman å Krossjar&argarbar og spir, um

nakar veit, kvør mabur hatta er. Tå varb honun

Digitized by

Google

35

attorsvarad, at ta& yar sjaldsamt, at hann skuldi
ikki vita, at hatta var Jenis i LaSangar&i, sum hey6i
veri8 nibri eitt heilt år og nii var atturkomin. Ikki
frættist ti&indi lir La&angar5i til Kålgarbs, t6 at
skamt var imidlun — so baskir v6ru teir kvør å 5
annan, La5aiigar6sb6ndin og Kålgar5sb6ndin.

Stutt var uinli&i5, tå i5 bræv kom til løgmans
frå kongi, at bann skuldi biigva fer5 sina ni5ur til
at verja seg firi sUkuii, sum bonun var um kent.
Men av ti, at løgma&ur var vor5in gamal og orkaSi 10
idla at ferbast, t6k sonurin, Guttormur, ferbina uppå
seg. Tå ib løgmanssonurin kom inn å slotib kjå
kongi, rætti hann eitt silvursteyp fram, fult av
peningun, i bøtur firi fabir sin, men kongur vildi
ikki taka vib ti. Føringurin varb sttuidandi og rætti 15
armin lit adla tibina — steypib hevbi hann i hondini.
1 endanun bliknabi hann, og armurin vildi signa.
Tå t6k drottningin ein stol og skeyt inn undir armin
å honun. Kongur blibkabist eitt srndur, f 6r til hansara
og spurdi hann um eina sak, snm hann helt im6ti 20
råbnun einsamadlur, kvat hann hugsabi um hana.
Løgmanssonurin segbi, at hann var so ungur og
visti so litib enn, men eitt visti hann: at tab var
16g i landinun, sum Gud og kongurin vOdu. So varb
vitni tikib av honun vib tab sama: hann skuldi 26
pr6gva tab innan fjorba dag, segbi kongur. Gut-
tormur settist at blaba i løgbékini og blababi i tvey
samdøgur, men fann einki. t endanun kom matt-
loysi å hann, hann slummabi fram å borbib, sum
hann sat, og droymdi, at hann hevbi blabab eitt .30
blab ov langt: hann skuldi kasta blabib um attur.
Hann so gjørdi, tå ib hann vaknabi, fann, kvar tab
st6b, og breyt inn firi. Um morgunin, tå ib råbib
var samankomib å slotinun, f6r hann fram firi kong,

3*

Digitized by

Google

36

skeyt båkina til hansara og visti honmi å, first
konginun og so kvørjun tmdan ø5nm. Kongnr vaim
sakina og var nn so findarbliSur vi& hin nnga
løgmanssonin atturfiri hj&lpina, at hann gav honun
5 vald at velja sær tann bestå garb, i Føroynn var,
at hava til løgmansgarS, og Ghittormur valdi tå
Steigagarfi i Vågun. So mikib gjørdi sonurin, at
fabirin varb sitemdi i fribi i sinun løgmansambæti.
Ein dagin, sum hann sat til borbs vib konginun,

10 spurdu hovmenninir hann, um hann hevbi nakrantib
etib av fagrari borbi. Ja, segbi hann. »Kvussu tå?«
spurdu teir. »A knøun sinun,« svarabi hann, »ti
kvat Gud hevbi gjørt var tab fagrasta«. Kongur
spurdi hann, kvussu n6gv egg tann føroyska gåsin

16 varp. »T61v, vib kvørt trettan,« svarabi hann.

Oføra sterkur var Qnttormur. Eina ferb, sum
teir rudlabu ammur (storar tunnur) i Keypmanna-
havn, tok hann eina og bar i føvninginun. Hann
varb spurdur, kvussu tab bar til, at hann var so

20 sterkur — kvat hann hevbi haft til føbi. »Ferska
mjélk og turt lambakjøt,« svarabi hann.

Frålika vakur var Guttormur og væl at sær
komin. Abra ferbina hann var nibri og kom å
slotib, skuldi ti drotningin leggja hug å hann. Tå

25 kvab hann niburlagib:

Skuldi å mjiikun armi sovib —

lj6sib tab er bnmnib —

listug var tann liljan, meg væl unni.

go Frå hesari ferb eru enn høvd å lofti tey orb

hansara: »Mine vatter ligge under landets dronning«
— hon sat å vøttunun kjå honun.

Digitized by

Google

37

8, Turkar i Suduroy.

Idla hava Føroyar verib royndar av utlendskun
herskipnn firr i tibini, men verst hevur Su&uroyggin
verib stødd av teimun. Tab gav at bita, tå ib
Torkamir v6ru har. Eru enn fråsagnir i Suburoy 6
nm atburb teirra.

Tab er gomul søgn, at ein mabnr vib Neyst i
Kvalbø, snm helt seg hava verib nogv érættaban av
brobnr sinnn i arvaskifti, svor hevnd ivir hann og
lovabi, at reybnr hani skuldi gala ivir Neystagarb. 10
So bar til å eitt årib, at tri Tnrkaskip komu inn å
Kvalbiarfjørb. Neystamabnrin sigst at hava vist
skipnnnn leib og gjørt sær ogvnliga dælt vib
Turkamar. Eld setti hann å Neystagarb, meban
Turkamir ræntu og dr6pu i bigdini. F61k fliddu 16
nndan, snm tey knndu best, niban i fjødlini til at
skila sær.

Prestnr var ribin oman til strandar og hevbi
tikib son sin, sjey &ra gamlan, vib sær. Ein høvnbs-
mabnrin kjå Turknnun, i land v6ru komnir, gjørdi 20
bøn å knæ og horvdi vib andlitinun imoti sélini.
Drongnrin tok at læa ivir henda løgna atburb, men
ta ilskabnst Torkamir og ætlabu at taka hann.
Fabirin kipti drongin til sin i stundini, leyp vib
honnn upp å hest sin og reib vib dronginun framman- 26
firi sær inn igjøgnun Prestdal upp ettir fjadlinun.
Smnxnir av figgindunun hildu attana. T& kom eitt
mjørkaæl, og Turkamir mistu bÅbar lir eygsjån.
Ptestor tveitti kåpuna og sprakk av hestinun,kr6gvabi
sonin nibur i eitt glopp imidlun tveir steinar og seg 80
sjålvan i nåmindo. Turkamir funnu kåpuna; ein
teirra læt seg i hana og var longu farin fram vib.

Digitized by

Google

38

har sum drongurin la krogvabur; tå ropaSi hesin litli
attanå hann, ti hann tru5iy at ta5 var påpm, og bad
hann taka seg vib. So var6 hann fangabur, men
skar nu i at r6pa so hart, at fa5irin kreyp fram
5 lir høli sinun. Turkamir vildu nii taka prestin
eisini, men prestur, sum ikki så sær kans til at koma
undan teimun, leyp dt av eggini tætt vi& Trongisvågs-
botn. Men hann kom standandi ni5ur i eina vadlr6k,
nevnd Gimbrarékin, mitt imidlun alt félkib, i6 hagar

10 var flitt lir Trongisvågi og Kvalbø. Oføra høgt var
lopi& — fimtan favnar; men ikki fekk presturin
dey&amein. Si6an fér hann vib tveimun filgisneytun
oman å Sakistanga og ætlabi at ganda Turkaskipini.
Men tå ib hann så, at vadla helvtin av Turkunun

15 var feig, vildi hann ikki ganda meira enn tey tvey
skipini. Hann stakk triggjar flibur, holabi tær ut,
las idlbøn og slepti so skeljunun lit å sj6gv at fl6ta.
Tvær holvdust, ein fleyt ettir. TJm nåttina kom hann
av landnirbingi vib r6tan og tusti i brim. Tvey

20 skipini gingu i land undir prestins bø i urbini
sunnanfiri Hundagjégv og smildrabust. Ein storur
Turkur setti føtur i spenni im6ti berginun og riggin
imoti stevninun å øbrun skipinun. Tvær reisir skeyt
hann skipib frå landi, men tribju ferb kroystist hann.

25 Tab, ib slapp vib livi, fliddi å hitt skipib, sum for
sin k6s norbur ettir. A Gjørbasondun eru nakrar
tiigvur, ib r6past Turkagravimar; her sigast likini
at vera grivin av Turkunun^^ sum roku upp. Likib
av prestasoninun rak upp eisini; tå høvdu teir skorib

80 oyruni av honun og rist munnin attur at oyrunun.
Nakrir reybir og grønir og kvitflekkutir steinar, ib
ropast Turkasteinamir, Uggja enn har å sandinun; teir
sigarst at vera av kjølfestugrotinun i Turkaskipunun.
— Presturin, sum leyp i Gimbrabråkina, varb ørur

Digitized by

Google

39

av hesun lopi og IsBdi altid og stund siSani. Tå 15
eitt år var umlopiS, varb hann loystur lir ambætinun.

Jåkup béndi vi6 Neyst var fliddur og hev6i
kr6gva5 seg niSur i eitt hol. Triggir Turkar runnu
ettir honun, ségu hestin og kaga&u undir biUdn å 5
honun inn i holib. Jåkup lå og mundadi vi& birsu
sinari, til hann kundi skjéta tveir i senn. TaS
lukkadist, og hin tri5i fliddi. Men Jåkup fekk hann
attur og slo hann dey&an vi& birsuni.

Ein ma5ur var farin inn i eitt gréthus til at lo
skQa sær. Ein tunna, sum annar botnurin var ur,
8t6& å gélvinun; hana kreyp hann inn undir. Turkar
komu inn, kindu upp eld og téku at steikja skerpi-
kjøt. Ma&urin, i5 undir tunnuni lå, hev6i ogvuliga
ilt av kjararoykinun, men lå to stidlur. Tkki vendu 15
teir tunnuni vi6, og mafturin slapp vi& livinun.

Ein ma&ur å Heyggi i Kvalbø ætla6i at fara i
Grimsfjadl vib konuni til at krégva seg. Tey voru
stutt sloppin, so komu triggir Turkar attanå. Konan
var idla ment at ganga; teir gingu hana upp, lupu 20
å hana, og ikki tordi maburin at koma henni til
hjålpar. Hon fekk tveir undir seg; tå kom hin tribi
til og vann hana. So koyrdu teir hana ut av eibis-
bakkanun. Hon datt nibur å eina hedlu, men doybi
ikki. So grumlabi hon til ein hil at fåa sær vatn 26
at drekka; hetta séu rånsmeiminir, féru nibur ein
annan veg og sk6ru bréstini av henni.

Tkki var to eibasørt, at onkur uppi i hesun
6vandaslaginun gl6gvabi i. Ein mabur var idla
staddur av nøkrun Turkun, sum runnu ettir honun. 30
Ein, sum var væl frammanfiri hinar, sl6 hann å
herbamar vib fløtun svørbsbrandinun og bab hann
detta nibur og krogva seg. Maburin varb liggjandi

Digitized by

Google

40

og kreyp siban burtur i grasinun. Hiuir Turkamir
hildu tå av attur.

Ur Kvalbø téku Turkamir leidiua til Trongis-
vågs. Trongisvågsfélk var rimt vestur i Botn, men
5 ein ma6ur, i6 nevndur var Mikkjal i Hiisi, vildi ikki
fara fr& sinun gamla papa. A nått, sum hann lå i
^oyggj^"^ stiikuleysur (ti si5ur var at sova nakin),
komu Turkamir og vildu br6ta inn. Didnar v6ru
stongdar, og Mikkjal vardi husi5 so leingi hann

10 orka5i. Summir av figgindunun royndu at stinga
veggin ni&ur og rendu kor&amar inn igjøgnun
flagiS, ti veggjahus var; a5rir toku at skræ5a taki5
av. Mikkjal sté5 nakin og kastaSi glø&ur upp i*
eygimi å teimun, men einki batti. So tok hann

16 stukuna, leg&i hana tvørtur um her&amar og helt i
ermamar frammanfiri, tok so pottaloki5^ stakk tad
inn undir eimin og lifti upp, rendi skor5umar frå
durunun og leyp ut igjøgnun. Eimin, å pottalokinun
lå, fisti hann upp i eyguni å teimun, ib uttanfiri

20 8t65u, til at blinda teir. Ein fekk i stiikuna, men
Mikkjal slepti, og teir fingu ikki hald å honun.
Hann f6r rennandi blobnakin vestur oman bøin og
Turkamir attanå, tætt i hølunun å honun. t teirri
st6ru Dcdånni er ein storur hilur, nevndur Mikkjals-

26 hilur (vestanfiri træbninna, ib nii er); har leyp
Mikkjal eitt tiltikib lop tvørtur um, og siban hevur
hilurin verib nevndur ettir honun. Sum hann skeitti
attur um seg, så hann triggjar figgindamar bumsabar
nibur i. Turkamir vendu vib attur, men Mikkjal helt

90 til Fåmjins. Fjurtan alin er Trongisvågsåin breib nii

å døgun i ti stabi, sum Mikkjal leyp tvørtur um; men

tå var åin heldur smalari og djiipari, enn hon er nu.

Ur Trongisvågi hildu Turkamir til Ørbavikar.

Men Marjun Lavarsdottir, nevnd »visa Marjun«, bab

Digitized by

Google

41

hava briggjubål i kvørjan h&siy so bigdin kom at
at vera huld i royki. Småtriggi læt hon seta nibur
i uttanfiri hiisini og heingja klæSi uppå, so ta5
knndi likjast félki. Tå 16 Tnrkamir komu til diki5
ta6, 16 8i6an er nevnt Turkadiki6 (tætt omanfiri 5
kin gamla bøgar6m), sou teir eina kedling, 16 9té6
og peika6i at telnmn vl6 einari prukku, og eln tik,
sum hon sendi, leyp goyggjandi iméti telmun. Telr
hildu hetta vera gand og vendu attur. Men
kedUngin var Marjun Lavarsdottlr sjålv og emgln 10
onnur.

r

I Kvalvik voru Turkamir eisini. Folk rimdu 6r
Kvalbø og kr6gva&u seg i Prinhedli vesturi i Skri6un
nor&anfiri Kvalvik. Giljabéndin var komin ni6an å
Lø61ni omanivir hAsunnn i Giljnn vi6 husfolk! sinun. 15
Tå rann døtrunun i hug, at tær høvdu gloymt at
taka luktilsi vi6 sær, og vendu tær ti oman attur.
Bondin st66 og bi6a6i, til hann så Turkamar koma
i tuni6 og taka døtur hansara. So f6r hann til
gongn attur og sin veg i Prinhedli. 20

Edlindur i Skålun for heiman vi6 tveimun
sonun. Teir gingu upp å Kvassheygir ni&an vi6
£inigj61 og ætla6u sær ha6an oman i loynistiggin
tann, 16 nevndur er Turkastiggjurin, i Blåabergi
(nor6antil i Kvalvikaregg). Men av ti, at hin gamli 25
var6 møddur, stedga6u sinimir og royndu at for6a
Turkunun uppgonguna heimanfiri eina løtu, at påpin
kondi fåa ti6 til at koma røer undan. Teir vardu vi6
grotij sum teir b61ta6u oman å Turkamar, og hildu
so vi6, til teir ætla6u, at nu mundi påpin vera komin 30
i stiggin. So gévu teir upp at, lupu undan figgin-
duBun og nåddu i stiggin til hin gamla. Turkamir
f6ru heilt nor6ur i Vidlingaberg, nor6a8t å oynni.
Har sotu folk ur Kvalbø (Hamrafolk, Gar6shimis-

Digitized by

Google

42

f61k) ni&ri i einari rok. Eitt bitt var imidlun, sum
gekk vi6 einnn hakaspja&i; ta5 var so altrått ettir
at sleppa upp til hesar ékonnuga menninar og fåa
sukur fra teimun. Tey vildu ikki sleppa dronginim,
6 men einki batti vi& hann: haim f6r kortini. Eina
løtu ettir hoyrdist slikt bang uppi i erva, og
eingin visti av, firr enn høvur og kroppur, kvørt
einsæri, komu béltandi oman og Iiakaspja6i5 vi&.
Fimtan høgg taldu tey & hakanun, sum 61ukkudirid

10 hevSi bøtt firi seg.

I Kvalvik er eitt plåss, sum r6past »iviri i
Botni«. Hagar var nogv falk flitt i eitt hol, »hol i
Botni« kadlaS. Tå i6 Turkamir sigldu burtur attur
og hildu nor&ur fram vi& landib (tå ætlaSu teir sær

16 til Islands), séu teir hetta f61ki5 og skutu å tey.
Kiilumar slégu imoti berginun nibri undir. Tey i
holinun sétu, kundu siggja f61k hanga bundib upp
i togini ettir hårinun og hoyrdu nistan og pipan
til teirra.

20 Einki er frætt um, at nakar av teimun, 16 so

v6ru burturtikin, nakranti& kom attur til Føroya.

9. Marjun Lavarsdéttir.

Marjun Lavarsdéttir, nevnd »visa Marjun«, i
Ørbavik var slektab av Strondun i Eysturoy. Brébir

26 hennara, S]6arb6ndin, sigldi å Finnmarkina i Noreg
vib handilspørun. Eina ferb v6ru båbar sistrar
hansara vib. Sistir Marjunar læbi ettirlåtur å seg,
tå ib hon hoyrdi Finnamar telja upp pørini; men
Marjun sat ålvarsom. Marjuna skaddi ti einki, men

80 hin sistirin doybi, sum hon sat, og var hetta hildib
at vera Finnagandur.

Digitized by

Google

43

Me5aii Marjun var å Finnmarkini, for hon ein
dagin inn å g61vi5 kjå einari grannakonu. Har
hekk ein pottur uppi ivir vi6 vitonnaløgi og k6ka6i.
Konan seg&i vi& Marjuna. at hon f6r at støkka lit
eitt liti& og leg&i henni rikan vi6, at hon måtti 6
ikki nema vi& pottin. Nu ber ikki vandari å, me&an
konan er burtur, enn at løgurin k6kar upp undir
loki6 og i eldin. Marjun tekur loki5 av og kemur
at nerta yi5 skumi5; hon kolast um fingurin og
stingur hann i munnin. t sama bili kemur konan lo
i didnar og r6par: »Skamm fåi tii! nii tékt tii ta5,
sum eg hev&i ætlad soni minun.« A henda hått
fekk Marjun gandakraftina.

Marjun var triggjar fer&ir gift. Ein mabur
hennara var8 dripin av sey&atj6vi. Seinnameiri 16
fekk hesin dråpsmabur kreft i munnin og for til
Marjunar at bibja hana grø&a seg; men hon sitti
honun og seg&i, at Jietta hev&i hann fingi& av ti,
at hann tok bl6&igan knivin i munnin, tå i& hann
hev&i dripi& maiin hennara. Tå i& tj6vurin doy&i, 20
i&ra&i Marjun seg id um ta&, at hon hev&i sitt
honun, og seg&i, at ta& var ta& einasta idla, i& hon
hev&i gjørt.

Tri&ja og si&sta fer&in, i& Marjun giftist, var til
Ør&avikar i Su&uroy. Ta& firsta, sum hon kom 25
hagar, t6k hon sær firi at fåa alt i betri stand. Hon
læt gera niggjan og betri hoygar&, )>St6ragar&« (firr
hev&i hann veri& so vånaligur, at sey&urin gekk inn
og åt av hoynun). Béndin helt ta& vera ringt at
fåa grét, men hon seg&i, at tct& skuldi eingin ney& 30
vera vi& ti, og fekk ein nik, sum bu&i i Nikarvatni
(undir Mannaskar&i Ør&avikarmegin), at draga grét
til. Langafjés læt Marjun eisini gera. Vi& gentumar
seg&i hon, at tær skuldu ikki leggja lag i at vaka

Digitized by

Google

44

upp ivir kunun. Tå 15 kidnar kålvaSu, st65u k&lvamir
bundnir um morgunin vi& siUdbondnn — hetta gjørdn
vættramar.

Elstd sonur Marjonar for til Porkeris at friggja.
5 Mamman hey5i sagt vi5 hann, at haiin mundi fara
at fåa sær konu lir Porkeri. Tå i& hann kom å
hålsin, v6txx døtur Mikkjals i Eystnm, trlggjar i tali,
liti og reiddu tø6. Tær tvær ingru, sum vildu so
f egin hava hann, lupu inn til at lata seg i skråd —

10 hann kom évart å tær tann dagin — men hin tridja

var5 standandi vi6 arbei&i sitt og segbi, at, vildi

hann ikki siggja seg i gonguklæ&on sinun, skuldi

hann lata seg vera. Hana valdi hann sær til konu.

Marjun hev&i ta gåvu at kunna siggja å folki,

15 kvat tey hugsa&u. Eina fer5, sum sonarkonan var
nor&uri i Ørbavik og gisti — hetta var, å&renn tey
giftust — sat Marjun i roykstovuni og bant. Sonar-
konuni var higgjandi uppå hana, og hon hugsa&i vi5
sjålvari sær: hon er ikki so vøkur, sum fråsøgn

20 hevur veri5. »Litla min! Marjun Lavarsdottir hevur
ikki adlar dagar veri5, sum hon er nu,« seg5i Marjun,
og hin var5 so snépin vi6, sum hon hev&i veriS
tikin å biiri. Ein annan dag så sonarkonan Marjuna
lata ni&ur i pottin til døgurbar og hugsaSi vi5 sær,

25 at hetta var ov litiS til alt folkiS. Tå segSi Marjun
vid hana: »Litla min! ta& er ikki alt firi eygunun,
i5 etast skal.« Hin var5 bilsin vi6, men Marjun
segSi, at hon skuldi ikki ræ&ast seg. Si&an komu
tær at vera so égvuliga gé&ar kvør vi& aSra.

80 Marjun liggur grivin i FroSbø, og gravsteinur

hennara er å FroSbiar kirkjugar&i enn.

[Greint er frå Marjuni eisini i søguni »Turkar
i SuSuroy«]-

Digitized by

Google

45

10. Barbara vid Kviggjå.

Gandakedlingin Barbara vi5 Kviggjå i Simnbø
var slektaS ur Hanusarstovu undan Hagabrekku i
Skålavik. Me5an hon var ung genta og heima kja
foreldnmun, kom ein Sunnbingur Abram vi6 Kviggjå 5
norSur at friggja til hennara. Tå var hon reint sør
firi gand. Eitt kvøldi&, sum hann var har nor&uri,
og hon var farin i ånna ettir nåtturSarvatni, så hon
ein svartan, fremmindan hund vi5 Ijosi å halanun.
Sædsla kom å hana, og hon leyp heim attur i slikari 10
ø&i, at hon mundi sora& seg sundur. Hann spurdi
hana, kvi hon leyp so, og hon seg&i honun fra.
Tå seg&i hann vi& hana, at hon skuldi ikki ræ&ast,
ti taS hev&i einki at ti8a: »tab er bert ein sending
til min, lukkan, at momman er dey&.« Tå i& hon 15
hoyrdi hetta, var& hon so fukandi, at hon beyb
honun og ødlun hansara at fara til veikans. Uppi
var imidlun teirra vi& tab sama, og Abram for
su&ur attur til Sunnbiar. Men best sum hann var
farin, kom slik neyb å hana: hon kundi ikki sova 20
um nætumar og leg&ist sjiik. Alt versnabi hon og
sendi so bob ettir Abrami at koma norbur attur.
Hann kom; hon varb sått vib hann og f6r so til
Sunnbiar vib honun. Har giftust tey, og Barbara
fekk heilsuna attur. Abram var tab, ib lærdi hana 25
gandin.

Barbara åtti ein gandastein, sum hon bar uppi
å sær, og sum hon grøddi sjiik folk vib. Eina ferb
legbist Niklas i Hørg sjiikur og sendi Barbara bob,
at, hevbi hon lagt hetta uppå seg, skuldi hon taka 30
tab burtur attur. Hann tnibi, at hon hevbi gjørt
tab i hevnisøku, ti tey s6tu ikki um sått bæbi. Hon

Digitized by

Google

46

sendi honun so henda sama stein at leggja firi
br6sti5; men hann sendi tveir menn attur til hennara
vitnisfastar vi5 steininun og gav hana so upp firi
øvrigheitini. Hon var stevnd firi rættin, men slapp
6 tå undan at vera brend^ ti dåmarin helt hana vera
ov vakra til at tjarga. SiSan tveitti Barbara steinin
undir Skar5afoss, at hann skuldi ongun manni vera
at meini ettir hana.

A&rar fråsagnir um Barbaru eru i søguni um
10 Guttorm i Miila.

11. Sneppan i Hamrabirgi.

Abrenn sottin svarta kom og legbi oy6i& i Før-

oyiin, var Vikarbirgi i Suburoy av størstu bigdun.

Men sottin ruddabi lit i Vikarbirgi og Hamrabirgi
16 (tey vom tå bæbi sum ein bigd). Eitt konufélk i

Hamrabirgi, nevnt »Sneppan«, livdi einsamalt ettir;

men hon var vorbin so vidl og stigg, at hon fekkst

ikki upp imidlun folk attur. t Hamrabirgi varb hon

sitandi einsimiødl adla sina ævi, og ti gingu menn
20 og kastabu kjøt nibur av einun hamri til hennara,

at hon skuldi ikki doyggja i hungri.

Ein toft er enn i Hamrabirgi, sum r6past »Snepp-

hiisib« ettir henni.

Søgn er eisini, at tå ib s6ttin svarta hevbi
25 herjab, v6ru i Sunnbø bert nøkur få konufolk ettir.

Sinir béndans i Akrabirgi giftust tå hagar.

Hiisavikar bigd i Sandoy ruddabist lit av s6ttini.

Hiisini st6bu tå heilt uppi i Kviggjargili, og siggjast

har toftir enn. Noregs kongur sendi ein mann, sum
30 æt Nevur, til at grunda bigdina attur. Stérastova

(norbanfiri ånna) var firsta hiisib, ib hann bigdi.

Nevur giftist vib hiisfninni i Hiisavik.

Digitized by

Google

47

12. Ottar.

i teiri katolsku tiSini bii&u Suburoyarprestamir
eitt skifti su&uri i Vågi. Um ein av hesun katélsku
prestun, brébur Ottar, er ein stutt fråsøgn.

Ottar bA&i i bilinginun i Smidlun i Vågi og 6
var ti kadla5nr Smidlaguttin. Oargakroppur var
hann og ut av lagi natin. Hann sendi huskadlar
sinar nt at stjala sey5, meSan hann helt messu i
kirkjmii firi s6knarf61ki sinun. Tkki mnndi messan
vera av teim stitstu, tå i8 so bar å. 10

»Hetta tolir Ikki riggur Ottars!« er haft til or&-
taks enn i SuSnroy, tå ib ein fer undir eina bir&i,
sum hann heldur seg vadla vera føran firi. — Ottar
filtist å fuglin, siun hann fekk i part lir fugla-
bjørgunun i Vågi; hann helt seg vera 6rætta&an og 15
ikki fåa ta5, hann åtti. Hann for ti til fugla sjålvur
ein dagin og seig ni&ur i Ottarstorvu, sum so er
nevnd ettir honun. Hiiskadlurin var dråttarma&ur
kjå honun. Ottar fekk ogvuliga négv av lunda,
bant uppå seg bæbi attan og framman, tvey so 20
nogv sum tab, ib hann åtti av rættun, og bab so
hiiskadlin draga upp. Ovbirbabur var hann og 6føra
tungur at draga, men hiiskadlurin dro t6 menniliga
i firstani. Tå ib prestur var komin nakab upp i
bergib, fekk hann mein i riggin av hesari 6gvuligu 25
birbi og répabi: »Hetta tolir ikki riggur Ottars!«
Huskadlurin, sum var hildin at vera av sterkastu
monnun i Suburoy um tab leitib, var deyb-
liigvabur ettir einari løtu og répabi: »Eg sleppi!«
Ottar svarabi: »Sleppir tii, skal tab vera tær dir- 80
goldin sleppa.« Huskadlurin slepti linuni, og Ottar
for beint i sj6gvin og doybi.

Digitized by

Google

48

13. Miklgal å Lida.

I Sunnbø bar ta6 å, sigur gomul fråsøgn, at
eina fer6, sum småbødn vom uti og spældu si51a å
degi, kvarv ein genta burtur. Påpi hennara nevndist

5 Mikkjal å Li6a. Leita8 var6 ettir badninun leingi,
men alt tU einkis; mirkri6 kom å, og so var ødl
leiting givin ivir. Um nåttina droymdu b6ndin å
Li6a og kona hansara, at tey skuldu ikki leita ettir
gentuni: Nikurin i tjødnini hev6i tiki6 hana, men

10 tey skuldu geva seg væl og ikki vera forharma5;
so skuldu tey hava eydnu vi6 sær i ødlun lutun
uttan vi& dreingjabødnun; men didnar åttu alti& at
horva im6ti kirkjugarSinun, sum tær gjørdu mi, og
ikki vera vendar; annars skuldi eydnan vikja frå

15 attur. Tå i6 tey høvdu droymt hetta, royndu tey
at geva seg til tols. Tey åttu fira dreingir, sum
adlir doy8u, men alt anna8 vigna8ist teimun væl.
So g68a eydnu hevbi Mikkjal vi8 kodni, at, tå i5
stnigvin var sopa5ur lit, var hann so nogvur, at

20 heil lombini voru innani, og ikki var8 ansa8 ettir
slikun, firr enn lombini voru funnin rotin i køstinun.
Ofta var8 ti sagt vi8 ein, sum var naka8 ilgjørdur:
»Stnigva so væl burtur lir hålminun! lat vera so reint!«
Hinir bøndumir voru so avindsjiikir inn å hann, at

25 teir vildu il^ki lata hann fåa ve8ragj61ing, og vardu
firi, at gjélingur skuldi ikki koma til sey8 hansara;
men eydna Mikkjals var so g68, at næstan kvør ær
hansara var tvilemba8. Hålvthundra8 ærir Mikkjals
st6&u eina fer& innikava&ar i ein måna& å ni8asta

80 hæli i Brunabergi, å8renn tær sluppu upp attur.

Mikkjal åtti jør& i Hovi Tå i8 hoyggi8 var
innbori8 har, og ta8 lei8 so miki8 lit å heystiB, at

Digitized by

Google

49

neyt skuldu vera iimibiindin, t6k Mikkjal neyts-
bandi5, bant nm hålsin å tveimun kanon og ba5
tær fara til Hovs. Tær f6ru beinan vegin, og upp-
sitarin i Hovi ték so og bant tær til hælin. Har
8té5n tær um vetorin, til hoyggiS var uppetiS; so 5
varS bandiS bundi5 attur om hilsin å teimun og
båSar sendar suSnr attur uttan f61k og uttan filgi
til Sonnbiar.

So leingi sum Mikkjal livdi, voru didnar å Li5a
ikki vendar, og eisini ettir dey5a hansara st65u tær 10
leingi. Men so giftist ein drongur å Li5a viS
einari gentu vestan or Stovu; hon fekk hag at
venda duranan til at stitta om vegin heim til for-
eldrini, og t& var eydnan burtar alt firi eitt. So
var5 vi5 attur vent, men eydnan kom ikki attur. 16

14. Pålin undir HamrL

Eina ferS f6r Pålin undir Hamri i Sunnbø til
Vikar at t€^a sjey gimbralomb, sum hann åtti har.
Hann hev5i fingiS seks, sum hann setti i stø5u-
kronna, og seint var å degi, tå 16 hann f6r ettir ti 20
sjeynda. Ikki fekk hann ta5, firr enn stjødna var
uppkomin. Til adla vanlukku gåa6i hann ikki um,
firr enn hann var komin væl å veg, at ta5 var
gimburlamb, hann var farin vi8. Tey gomlu høvdu
ta påtrugv, at, var ta5 seint å degi og fleiri lomb 25
ettir at bera, so åtti ve5urlambi6 at vera tikiS og
gimburlambiS at vera ettir, ti i veSurlambsstiklinun
sat naka5, 15 dugdi im6ti gandi, og so kundi huldu-
f61k ikki fåa vald å einun (tey gomlu béru ti ofta
veSurlambsstikl uppi å sær). Honun var8 idla vi8, 30
tå 15 hann vamadist um hetta, men ovseint var at

4

Digitized by

Google

50

venda attnr. Hann gongar vi5 hesnn g65a lambi og
er ikki varigar yi5 naka5 alag, firr enn hann kemur
heim i Akslarenda. Tå møtir honun ein graklæddor
ma5nr, sum forSar honun vegin og ger seg inn å
5 hann. Bå5ir at berjast. HeiSin (ti hulduma5ur var
ta5) bæsir hinun kristna og ber hann so ha5an i
Meraklettar å Beinisvøri, tætt vi6 eggina, har sum
teir siga i Sjørgunshals ettir fugli.

KvøldiS liSur, og eingin maSur kemur attur til

10 hiisa. Nsdsta morgun fer félk ur kvørjun husi til at
leita. Tey finna lambi5 og stavin kjå P&U heiman-
firi Akslarenda og geva so ivir at leita. Stutt ettir
berst Pålin i dreymi firi konu sina, bi8ur hana ikki
leita ettir sær og sigir henni frå ødlun, sum til

16 hevur borist vi6 sær — at hin heidni hevur tiki5
og boriS seg i Meraklettar. Seint å sumri funnu
neytakonur mannin deySan uti å Fløun, bléSnaknan
og bå5ar iljask6gvamar brendar undan honun. Bo5
var sent attur til hiisa, og hann var6 førdur heim

20 og grivin.

15. Huldumadurin undir Lidasteini.

J6gvan uttan Geil, slektaSur lir KålgarSi, hev&i
til vana um vetrarkvøldini at ganga ni6an i La6an-
gar5. Ofta, tå i6 hann kom heim attur til sin sjålvs,

25 ut um geil, så hann huldumann standa i tibiinun;
men einki ilt gjørdi hin heidni honun. Tå i6 bødnini
grétu um kvøldini, ropa&i J6gvan, sum kom ur La5an-
gar&i, at tey skuldu tiga inni og ikki leika so i, ti
hin gamli undir Li5asteini gekk i tuninun. So

80 tagdu 6vitamir og tordu ikki at larma. Huldu-
madurin var vanur at ganga um kvøldini i niSasta

Digitized by

Google

51

Kålgar5 (sum nii sodnliiis er) tdl Kålgar5sbéndan,
J6gvan, broSnr Jågyans ut6an Gteil. So hendi ta5
seg eina fer5 i einun brudleypi, smn st66 i Kålgar5i
(sonxir Jégvans giftist vi6 einari gentu lir Ør&avik),
at, me5an tey dansaSu nm kvøldiS, kom huldu- 5
mabnriii inn i roykstovnna. Høg var roykstovan,
men so stémr var hin heidni, at hann leg5i hendomar
niSur å bitan og toygdi seg fram ivir. Eina løtu
var5 hann standandi, f6r so avstaS og saka5i ongan.
Mamma bru&rina, Marjun i Olavstovn (i Ørbavik), 10
var framsiggin. Hon seg5i frå, at hon så huldu-
mannin standa firi dunmon i Kålgar5i.

EttirsiSani, helst um vetrarkvøldini, gekk huldu-
mabnrin ofta oman i Kålgarb. Kålgar&sj6gvan las
altiS aftanlestur, men, kom huldumaburin inn, leg&i 15
hann b6kina fra sær, um enn hann var mitt i lestri-
nun. Eitt kvøld, sum Jégvan sat og gjørdi bøn,
kom hin heidni inn; hin kristni legbi b6kina frå
sær og f6r lit. Siban foru båbir avstab, hin heidni
undan og hin kristni attanå. Nu sigir hin heidni, 20
at hetta er sibsta kvøldib, ib teir finnast båbir. Hin
kristni spir kvi. Hann er so gamal, sigir heibiu,
og fer nu at doyggja; bert eina tonn hevur hann
ettir i heysi Sjålvur niggjundi hevur hann verib I
husi, men ødl eru deyb frå honun, og hann hevur 25
grivib tey; men nu kemur hann sjålvur at liggja
rotin inni, ti hann er einsamadlur ettir og eingin at
grava hann. y^igim' segbi hann Jogvani, at tey tvey
neytini i fjési hansara g6vu onga mjélk av ti, at
konuféUdni, ib giogu at mjolka teimun, bannabu so 30
idla. Tkki séust teir attur sibani, hin heidni og
hin kristni.

Digitized by

Google

52

16. TitU-tåta.

La5angar5sb6iidin i Sunnbø hev5i eina fer5
tikiS eina trødlagentu til sin, i5 var undan einun
steini å Skankafløtti. Haim setti hana til at veva

6 bæ6i nått og dag og loyvdi henni onga kvilu. Vi6-
lagt var, at eingin skuldi nevna hana yi5 navn;
annars kvarv hon burtur attur. Titil-tåta æt hon.
Til eina j61ahøgti8 var hon dey61ugva8 av veving
og t6k so at kvø5a: »Titil-tåta eiti eg, Titil-tåta

10 eiti eg!« (til at fåa einkvønn til at nevna seg). Eingin
lætst um v6n at svara til. So letur i einari arbeiSs-
konu: »Naka5 situr hat& og tatar og tatar! Vita
okur ikki, at tu eitur Titil-tåta?« So var hon horvin
lir vevinun vi& ta5 sama og såst ikki attur.

15 17. Kiiåyi.

Andras i Kvilvt i Fåmjin var skirdur Knåvi.
Hann og Joanis i Porkeri v6ru kønastir menn i
gandi um ta8 bili6 i Su6uroy.

Huldukona gekk til Andrassar å Heyggi i Kvalbø,

20 og kvørja fer5 hon kom til hansara, måtti hann vera
bundin. Bo5 f6r ettir Enåva. Hann kemur og spir,
kvat ti8 hon er von at koma. Hin svarar: tå i&
dagsett er. Knåvi er mi k]å honun um hesa ti5.
Huldukonan kemur og vil til Andrassar; men Knåvi

25 stendur frammanfiri og for5ar henni. Hann tekur
hana og førir hana ut trey8a. Tey at berjast, og
so var endin, at Knåvi komst undir. Hann hev&i
gloymt eitt or8, sum kundi geva honun vald ivir
huldufåUdnun. Hon dr6 hann opnan ettir jør8ini,

Digitized by

Google

53

og haim visti einki til sin, firr enn høvxir hans sl6
imoti eingjargar5innn. Tå raknadi hann yi5 og
fekk or8i6 attnr, sum hann hev8i gloymt. Vi6 ta6
sama breyt hann seg upp og fekk ivirvald å huldu-
konuni. 5

Knavi åtti eina ær, sum ikki kundi ganga
imidlun hin sey5in. Ein dag fer hann vi5 hundi at
beita ettir lambi hennara, men ikki bar til at fåa
ta6, tå at lambib alti6 visti seg firi honun, tå i8
hann kom. Hann for annan dagin, men ta5 gekk 10
vib sama lag. Tri5]a morgunin ger hann seg til
attur at fara å fjadl, men i sama bragdi ver5ur
bo5a6 til litrébrar, og ikki hevur Knåvi hug at liggja
ettir heima. Ein fåtækur ma5ur, skirdur Rappi,
bu5i tætt kjå. Hann var fram um adlar menn til 15
skjotleika. Knåvi bi5ur hann fara sær ettir lambi-
nun, men Bappi sigir seg ikki tora, ti at hann
kvi5ar firi at fåa ska5a. Knåvi lovar honun, at ta5
skal ikki vera, og Bappi heldur seg til. Hann fer,
hittir lambib kjå ærini, tekur ta5 frå henni, bindur 20
ta5 og leggur ta5 å baki5. Men best sum hann
gongur, snåvar hann og missir lambi5. Hann vendir
sær vi5 til at taka ta5 attur, men horvi5 er og
verbur tab, og vib ti skili verbur hann at fara attur
til husa. Um kvøldib kemur Knåvi heim, og Rappi 26
sigir mi frå, kvussu sær hevur tilborist. Knåvi
heldur firi, at tab man vera hin heidni å Herbablabs-
gjåun, ib er farin vib lambinun, men teir skulu t6
dragast um tab. Hann bibur Bappa koma vib sær
og visa sær å, kvar hann snåvabi og misti lambib. 80
Båbir avstab til plåssib og so i Herbablabsgjåir.
Knåvi bibur Bappa ikki lurta ettir, kvat ib hann
talar. Nu letst upp, og ein føgur skinandi stova
sæst. Ein mabur gongur har inni, og lambib liggur

Digitized by

Google

54

å gålvinun. Knåvi sigir seg eiga ærina og lambiS,
men hin fodneski heldur seg hava javng68an rætt
til teirra og hann, ti hann åtti sjålvnr brundin, sum
lambi& var gitib av. Knåvi t6k hendnr å lambiS,
5 og so gjørdi hin fodneski; kvør dro i sin endan,
men Knåvi dr6 huldumannin ut um dir vi6 lambi-
nim, og tå var8 hin at sleppa. Ta6 dnnaSi i Her&a-
blabsgjåun, tå i& hedlib var5 atturlati5.

Kona Ejiåva ba5 déttrina fara ni5an i Teindal

10 ein morgunin og skava korka. Hon f6r, men tå i8
hon kom oman attur, var hon måUeys og fekk ikki
tala5. Ejiåvi var til sjés. Tå i5 hann kom attur
um kvøldi5, var konan heilt ring um déttrina og
seg8i honun frå, kvussu til hev8i borist vi8 henni.

15 Hann spir, kvar hon sendi dåttrina um morgunin,
og hon sigir: niSan i Teindal å tann st6ra steinin til at
skava korka. So hann avstaS, t6k kniv uppå seg
— ti, helt hann firi, knivleysur ma&ur var livleysur —
f6r ni8an og inn i steinin. Ein kona situr inni.

20 Hann spir hana, kvi hon hevur tiki8 måli8 frå badni
hansara: »Skammsetta! gentan hevur grøta5 mær
badni&,« sigir huldukonan; »ta& kvakk vi8, sum hon
t6k at skava uppi å steininun, datt i eldin ur fanginun
å mommu sinari og kola&i seg.« Knåvi bi8ur hana

25 fåa gentuni måli& attur i stundini, fer so ut attur,
smedlir hui^ina i ettir sær og sigir, at onganti8
skal hon fara upp attur. Ikki hevur steinurin veri8
opna&ur si8ani.

Men tå 18 Knåvi kom heim, hev8i dottirin

80 fingi8 måli8 attur.

Digitized by

Google

55

18. Madurin, id var ettir i Litlu Dlmun.

Eitt heystiS um Mikkjalsmessutib véru Kval-
bingar i Litlu Dimon og téku seyS. Tå 15 teir
sknldu fara lir attur oynm, saknadist ein maSur ur
Yøru. Teir bi5a6u eina g65a løtu^ men eingin ma5ur 5
kom, og teir hugsaSu ti, at hann mundi vera oman-
dottin. Seint var til dags, og tab okirra5i, so teir
tordu ikki at bi&a longur, men féru avstaS. Ofta
hugsaSu teir um at vitja attur, men ikki yi5ra6i.
Madurin, sum ettir var å oynni, s6kti um nåttina 10
inn i eitt hedli, har sum fuglamenninir véru vanir
at sova. Mong hedli eru i berginun (å sunnaru
si5u å oynni), og rok er, sum menn kimnu ganga
ettir til teirra; tey eru so long, at væl ber til at
Uggja i skjoli har firi regni og vindi Um morgunin 15
tå i6 hann vaknaSi, st6& bor5reitt firi honun vi5
heitun mati, og so var ta5 kvønn einasta morgun.
So mikiS 8t65 um morgunin, sum hann kundi liva
vi6 um dagln. Kobbakjøt og fuglakjøt var ta5 mesta,
hann fekk; seybakjøt onkunti& imidlun at. Tå i& 20
vedriS var gott, gekk hann og reikadi uppi å oynni.
So lei5 ti5in fram undir jol. Eina nått, sum hann
lå i hedlinun og gramdi seg um, at hann visti ikki,
nær i5 ]61 mundu vera, l]65a6i ein reyst inn til
hansara: »Nåttin ein og dagamir tveir til j61a.« 25
J61amorgun st65 ein kobbagrukur firi honun. So
lei5 vetnrin og våri5 kom. Eina nått droymdi hann,
at i morgin kom hann at sleppa burtur lir oynni,
men nu åtti hann at leggja sær væl i geyma ikki at
siga nøkrun menniskja frå, kvussu hann hev5i liva5 ; 80
ti um hann segSi frå ti, skuldi hann ikki gangast
av årinun. Dagin ettir kom ein båtur at sita undir

Digitized by

Google

56

oynni; tå r6pa6i hann til teirra og seg5i, kvør hann
var. So téku teir hann inn i båtin, men vildu idla
kennast vi5 hann i firstani, ti hann var vor&in so
feitur. I eitt år gekk hann rætt som i dula og
5 tala5i einki. Einki brekaSi honnn t6 til heilsuna.
Men konan gekk og amadist uppå hann i heilun
og fekk lokkaS hann am si5ir til at siga sær naka6
liti5 frå. Tå livdi hann ikki attur i åri5.

19. TrødlhedUd i Lftlu Dimiin.

10 Kvalbingar vom vanir å6nr at søkja oynna

Litlu Dimun til at slåa kobbar, men løgdu ta5 av
umsiSir, ti kvørja fer6 teir v6ru har, kvarv ein
maSnr frå teimnn. Ein go&vebursdag nm heystiS i
sl6ttri, sum menn 8t<i5n og tosaSn liti å bønun, helt

16 prestur vi& teir, kvi teir royndu onganti8 at f ara attur
at f angå kobbar. Teir svaraSu, at teir høvdu giviS ta5
ivir, ti kvørja fer6 teir v6ru å låtrinun, kvarv ein
ma6ur frå teimun. Prestur seg&i tå, at, um teir
vildu fara, skuldi hann koma vi& teimun. So govu

20 teir seg undir ferSina og komu undir Litlu Dimun.
Sjålvur'tri6i fer prestur ni5an av låtrinun tilhedli5
og kemur at einun durun, sum likil stendur L Hann
læsir upp — har situr eitt gamalt vi8 eldin og er
so risut og idlpjøskut. Konufélkaskapilsi hevur ta5,

25 og øska rikur av ti, sum ta5 tiggjar sær. Einki
uttfim hetta gamla er at siggja. Prestur gripur ni5ur
i fikkuna — vanlukkutiS ! mi er eingin bék. Teir
attur at båtinun. Prestur bi5ur båtmenninar skunda
sær heim i Leirar ettir b6kinL Teir undir årar,

80 hattleysir og kliitaleysir. Tå i8 teir koma attur,
stendur prestur firi teimun og bibur hinar bå&ar

Digitized by

Google

57

koma yi& sær attur niSan i hedliS. Teir ganga inn
sama veg sum firr. Prestnr letor einar aSrar dir
upp og sær tveir menn, ogvuliga idlfrinutar og
trølsligar & at lita. Eitt félk situr å gélvinxm i
bondnn; ta5 hevnr snjékvitt hår og skegg, apar seg 5
og gløir nppå teir, i5 inn koma. Prestur spir teir
heidnu, tun eingin av séknarf61ki hansara er her.
Teir siga nei. Hann høttar at teimun vi6 békini og
bi5ur teir siga satt. T& ganga teir viS, at teir hava
dripi6 menninar, i8 horvnir eru; bert hatta å gélvi- 10
nun er ettir, siga teir. Prestur heldur vi8 filgis-
neytar sinar, at tab batar einki at taka mannin
attur, ti hann er vorftin reint trølskur, og fer so
uttar attur. Ta5 gamla tveitir seg firi didnar og
roynir at for&a teimun litgonguna; men prestur sipar 15
til hennara vi6 fétinun. Hann biSur filgisneytamar
ganga iit undan; sjéivur skal hann koma attastur.
Tå i8 prestur fer lit, smedlir hann hurfiina attur
ettir sær. Adlir oman at båtinun, sum liggur inni
firi låtrinun, og ver5a tiknir inn. Tå i6 teir eru 20
konmir naka5 liti5 frå landi, bi5ur prestur teir
stødga eitt sindur. Sum teir liggja, hoyrist buldur,
nistan og pipan inni frå hedlinun. Bergi5 sigur
fast saman um tey heidnu, og prestur runarbindur
ta&, so trødlini veriia at doyggja inni. Nu kunnu 25
teir fara og vitja låtri5 i guds fri&i, tå i& teir vilja:
einki skal ver5a teimun at ska5a, sigur prestur.
Og einki heldur, i8 var8. — Eini tvey år ettir hetta
leyp >ur6in niggjac nibur firi låtrib, og tab skuldu
trødlini gera i hevnd. 80

Digitized by

Google

58

20. KålvupMtU.

Kålvxir litli var sibsti katélski prestur i Sandoy
i Føroyun. Herviliga grammur var hann i skapi,
hådingsmador og ein rættur éfliggjakroppur, og eru

5 harum enn imsar fråsagnir.

Kletta- og SkarSsbøimir (»nor5uri & bø< heima
a Sandi) eru åfastir vi5 prestagarSsbøin i Todnesi,
og Nor6binganeytini (neytini nor&uri å bø) voru
Kålvi so bågin vi6 heimgongu å Todnes bø. Ikki

10 hugnaSi honun hetta. Hann leg6i tå fotonglar tætt
innanfiri grindina, sum hann læt standa opnå til at
lokka tey fremmindu neytini inn å bø sin. Um
morgunin, ta i5 hann hugdi ut igjøgnun gluggan,
hev5i hann tann stuttleikan at siggja ein hép

16 av neytun liggja dottin um rigg tætt innanfiri
grindina. Hann bretti sær vi6, ti at brag6i6 var
gingi5 honun so væl i hond, f6r læandi innar i
roykstovuna og seg5i vi8 hiiskadlamar: »Grimumar
uppi å bø, nu spjålka tær kleyvun innanfiri grind i

20 morgun!« Stinnur titabi prestur inn um grind,
gleSandi seg til at siggja NorSbinganeytini føst i
fåtonglunun, men var5 honun dått vi5 dagin, tå ib
hann så, at ta& voru hansara egnu neyt, i5 har
logu, og flestødl av teimun longu dey8. Tå græt

25 Kålvur litli. Ta5 er bæ&i firsta og sibsta fer&m, at
ta& frættist, at hann hevur gråtiS.

Kålvur læt gera sær gr6thus å h61minun i
Sandsvatni; har goymdi hann kjøt og annan mat.
Løgarsteinar læt hann leggja ur tanganun i

30 Todnesi ut i h61min at ganga ettir. Men sinimir
voru so grammir at stjala kjøt frå påpanun. Ein
vetur foru teir ettir isinun og mi5a5u ettir løgar-

Digitized by

Google

59

steinimim. Teir hava té ikki veriS beint uppi ivir:
kelda var i isiuun; hann brast undir teimun, og teir
draknaSu adlir, seks i tali — hin sjeyndi var ettir;
haon var ongantiS uppi i teirra skålkastrikun. Tå
i5 hetta frættist i Todnes, tå græt Kålvur litli ikki 5
(to suma5i hann i eygunun, sigir søgan).

Kalvs menn høvdu haft fjadlgongu i Fjals-
haga eitt åri5, og Kålvnr var farin å rættina til
teirra — Klovarætt var tab, innanfiri bøgarSamar
undir Hamri (tætt undir rigginun, 15 gongur imidlun 10
vøtnini). MeSan hann st65 og handladi sey&in,
slepti ein av huskødlunun, sum hev5i agg til
Kalvs, einun veSri, sum hann helt å, beint å prestin.
Veburin rendi høvdi5 firi bringuna å honun, so hann
fadl vi5opin. Kålvur reistist upp attur tigandi; 16
men tå i& hann f6r av rættini, seg&i hann vi5 hus-
kadlin: »Gk)ldin skulu kultrini ur Slavansdalinun
vera tær!« (Slavansdalur er undir fjadli i Fjals-
haga).

SummariS ettir v6ru teir, Haraldur Kålvsson og 20
hin nevndi huskadlurin, famir til bakka at siga i
fuglabergid taS, sum r6past »å Drang«. Dagin tann.
16 teir skuldu verSa drignir upp attur år berginun,
såst Kålvur at ganga attur og fram uti vi5 eggina.
Haraldur segSi tå vi& h^kadlin: »Idag man faSir 26
hava i huga at løna tær brag5i6, 15 tu gjørdi honun
å rættini i heyst; man ta5 sk]6tt fara at vera vist;
skift um klæ5i vi5 meg!< Huskadlurin so gjørdi,
og Haraldur bant seg firstur i linuna. Tå i6 hann
var komin so langt upp, at Kålvur helt seg kenna 90
huskadlin å klæ5unun, ték hann fram eina brinda
øks, sum hann hevSi fjalda undir skikkjuni, setti
høvdi5 lit firi og ætla5i at høgga linuna tvørtur av.
Haraldur, sum hev5i haft hann i eygsj6n, r6pa5i tå:

Digitized by

Google

60

»Høgg tii, tun tii vilt! eg eri sonur tin kortini.t
Kålvur kendi røddina å soni sinnn og goymdi øksina
attur; men tå 16 sonurin var komin upp heilnr og
var loystor ur linuni, var hann so idlnr, at hann

5 bangadi påpan. Huskadlorin slapp tå heilur npp
eisini og kom ikki attur til Kalvs si5ani.

Adni biiSi uti i Nesi nor5anfiri Herså*). Kålvur
f6r til hansara og ba5 hann koma vi& sær og hjålpa
sær at taka skarvsungar i urSini undir ÅdnabergL

10 Teir féru hagar vi5 båti, men best sum Adni var
komin upp å land, réSi Kålvur frå attur og læt hin
sita. Ongan veg var gongt heim frå ur5ini i teirri
ti&ini; men si5an hevur brimi5 rudda5 so nogv grot
burtur, at nii er gongt heim. Har leg5i Adni sini

15 bein, og Kålvur t6k ogn hansara. Enn sæst toftin
(Adnatoft), har sum hann bu5L

Bødn Adna gingu altid i stø5na at bi5ja fisk
ettir ta6, at påpin var deybur. Ein dagin hev8i
Todnesbåturin verib litrégvin — Rasmus Kålvsson

20 var forma5ur. Kålvur kom og ba5 bera fiskin ni5an
i gr6thusi5; bødn Adna ba5 hann fara inn i
båtin, å floti lå, og fåa sær agn. Sum tey sotu i
båtinun, kom Kålvur og skeyt hann frå landi.
Basmus Kålvsson hoyrdi r6pini og gråtin til teirra

25 og gjørdi seg til at fara ettir teimun i einun ø5run
båti; men ovurve6ur var, ættin lå frå landi, og
langur vegur var at draga båtin ur neystinnn.
Hetta tamaSi hann so n6gv, 9X, hann var5 ov seinur
at bjarga teimun. Hann så båtin vi5 teimun fara

80 inn undir Adnaberg og sorlast i briminun. Men
Kålvur tordi ikki at koma attur i l]6småla i tveir
dagar; so ræddur var hann firi soninun.

♦) hersi, ik. = hors = ros«. 1 Nesi gingu rossini.

Digitized by VjOOQIC

61

£in arbeiSskona kjå Elålvi st65 ein dagin og
kno&aSi malta. Hon hev6i klipt eitt sindnr burtur
av og baka5i sær ein dril framikjå. Kéivur kom
gangandi um didnar, så kvat hon hev6ist at og
smatt avsta6 attur. Eina litla løtu ettir kom hann 6
inn attur (nu mundi vera bakaS, ætlaSi hann), og i
sama bragdi kipti arbeiSskonan maltadrilin til sin og
stakk hann i barmin gl65heitan. Kålvur var& varigur
vid tab, men lætst ikki um vén. Hann ba5 hana
koma vi5 sær i stundini og bera seg um ånna (hetta 10
var å Sondun, nå5insgar6inun). Hon hev5i ongan
idlgruna og læt sær ettirlika. T& 16 tey véru komin
at ånni — kvikliga gekk hann — t6k hon hann
uppa bakiS at bera. Hann legfii hendumar i kross
har sum hann kundi ætla, at maltadrilurin var 15
stungin, og tristi so å ta5 fastasta iS hann orkaSi.
Hon skar i eitt r6p, men hann spurdi, av kvørjun
hon r6pa6i so. Tå i vandanun gekk hon vi5, kvat
hon hev5i gjørt. Ta5 stikki av bréstinun, sum tann
heiti drilurin hev6i nomiS vi5, brendist, og fekk 20
hon harav deySamein.

Ht var imidlun Kalvs og sonarkonuna (konu
Haralds). Ein morgun, tå 15 ma5ur hennara var
farin ut at rogva, spurdi hin gamli hana, kvussu
ve8ri6 var. Hon svaraSi: »Fagurt veSur er; gudli& 25
brakar undir fétunun!« Tab var frostib, hon meinti.
»Håbar tii meg, so skal eg spotta teg,« segSi Kålvur ,
grammur um tab, at hon helt fragd at honun. Siban
beyb hann arbeibskonunun i Todnesi, at tær skuldu
kinda ein st6ran eld »norburi å breyt« norbanfiri 30
husini i Todnesi. Hann ætlabi at brenna hana å
båU. Men arbeibskonumar, ib kindu, gjørdu tab
égvuliga treybar og kindu upp vib mold, neyta-
mikju og ødlun ruski, at tab skuldi ikki kikna, men

Digitized by

Google

62

ruka dugliga, og roykurin kom tå eisini at vera so
6førar, at sjébåtamir sén hann. Sonnr Kalvs var å
ti miSinmiy sum répast Grinnan og er stutt uttan-
firi Salthøvda og endan av Skugvoy. Tå 16 hann
5 så roykin upp firi Vøruna, var honun idla vi6:
»Mestur hefst hin gamli okkurt at idaglt seg5i hann
og bad hinar r6gva til lands. Hann skundar undir
teir; adlir seta fét i bekk og toga å åramar. I
urSini i Ghrétvik settu teir upp, og i somu stund

10 sum Kålvur og menn hansara nøktaSu konu Haralds
lir klæSunun til at koyra hana å båliS, kom Haraldur
til vi& sinari båtsskipan og gav påpanun homlu-
bandiS so diggt um riggin. So var hon bjargad.
»Hev&i tu ikki veri5 fabir min, skuldi tu sjålvur

15 fariS å bålib,« seg5i sonurin vi6 påpan.

Eina f er5 kærdi E^ålvur seg um, at blédmørurin^
15 hann f ekk frå husfninni i Husavik, tå iS hann
gisti kjå henni, var ov soltin. Næstu ferb, tå i5
hann kom til Hiisavikar at gista, setti hon firi hann

20 eitt stikki av einari rossavomb, sum hon hev5i latib
istur upp i. Tå segbi Kålvur: »Mådelig pølse er
altid bedst, hvad enten den er af ko eUer hest.«

Mong år ettir Kalvs deyba kom eitt kvøldib
harri Blæmint, sum tå var prestur i Sandoy, lit

25 undan Skarbi (heima å Sandi). Hann sær triggjar
menn koma norbur ettir kirkjugøtuni, ein av teimun
prestklæddan og gangandi undan. Hinir båbir likjast
ikki naturligun félki av nøkrun ættarlagi. E^læmint
spir, kvørjir teir eru og kvtiban teir koma. Hin

30 prestklæddi svarar: »Eg eri Kålvur litli, ib prestur
var i Sandoy, og hinir båbir eru djevlar lir helviti,
ib filgja mær ettir.« »Kvar ætla tit at fara?« spir
Klæmint prestur. »Vit ætla okkun undir Skarb;

Digitized by

Google

63

menn liar hava so ofta heitt å okkun i kortspæli,
og nu eru vit komnir at finna teir.« »StødgiS mær
her eitt smdor, me&an eg fari lieiin til hiisa!« sigir
prestur, fer heim og letur seg i prestakjélan. Teir
bi5a, til hann kemur attnr, og so adlir undir SkarS. 6
Har sita menn og spæla kort vi& idlbønun, blot og
bannan. Eitt ékunnugt er komiS uppi og vinnur i
heilun. Ein ma5ur missir eitt bla5 undir bor5i5,
vil taka taS upp og sær ta, at einki skil er å nibur-
partinun å besun fremminda. Prestur kemur inn, 10
gevur kortspælarunun kvassa åminning, tekur kortini,
koyrir tey i eldin og leggur dirt vi6, at so leingi
hann er prestur i Sandoy, skal ikki kortspæl vera
attur undir Skar&i. So borar hann hol i stovu-
brosti& og rekur fanan lit Igjøgnun. F61ki& grætur 15
edla liggur i svimilsi, men prestur lisir guds fri6 og
signing ivir tey og fer so lit attur til teir triggjar,
i6 standa og bi6a firi durunun. »Tit skulu filgja
mær attur i sama sta5, sum eg hitti tikkun,« sigir
hann vi6 teir, og teir filgja. »Nii skulu tit stødga,« 20
sigir prestur og tekur at lesa og reka djevlamar
ni8ur igjøgnun eina hedlu. Væl gongur i hond.
Kålvur er ettir; ta6 gongst so treytiliga at fåa hann
ni5ur; ta i6 komi6 er at eygnabrinnun, stendur
fast, og måtturin vil ganga fra presti. Hann Utur 25
upp og bi6ur gud hjålpa sær; tå signar Kålvur og
gongur undir hedlurø6ina. t sama brag6i ripar
prestur hælkappan i bodian å honun og bi8ur hann
fara til helvitis attur, sum hemn er frå komin.
Hælkoytan sæst enn i hedluni. Men tå i6 prestur 30
kom attur at hiisun, var hann so drawåtur, sum
hann var drigin frå grunni.*)

*) Kålvi Htla leiddist at vera i Føroyun. Hann fekk tå
at firætta, at slotsprestnr kjå kongi var deyOur, og f6r niOur,

Digitized by

Google

64

21 Harri Klæmint

Um harra Hæmint, sum prestur var i Sandoy
å sinni, eru négvar fråsagnir. Meira liugsa5i hann
um vinningin enn um prædikuna. Fåtækur var
hann, tå 15 hann kom til Føroya, og åtti ikki meira

5 enn kvat 15 kundl vera i elnun klæ5sekkl; men so
væl dugdl hann at kradda undir seg, at, tå 15 hann
var å gamals aldrl, var hann ein riklskroppur og
åttl 60 ognarmerkur. Ikki ték hann penlng sum
gjald frå nøkrun mannl, men bert jør6.

10 Hungursår v6ru i Sandoy { harra Klæmlnts ti5,
og folk helttu ti ofta å prestin i ney5 telrra. Ein
ma5ur kom hungursvøltur til hansara i Todnes
prestagar5 og ba5 hann leska seg eitt litl5 av matl.
Klæmint gav honun ein vålgara uppå tey kor,

15 at ma5urin læt honun ta5 jar5arstlkkl atturfirl,
sum enn å døgun kadlast »Vålgaratelgar«. Ta5 eru
triggir telgar uttanfirl Todneshiis sum eitt 8kar5
burtur ur elnun åttatiåll, ein telg firl kvørt riv i
vålgaranun.

20 ti hann ætladi seer at fåa ta5 embæti. Men hann yar5 ov
seinur, ti ein annar var longu komin i staOin. K&lvur gav
seg tå lit firi bartekera til at raka skegg, og kongur t6k hann
til bartskera sin. Ein dagin, sum hann st65 og rakaOi kongi,
segOi kongur viO hann, at um hann bl65ga&i seg, skuldi hann

26 missa Uvi6. Tå var ettir undir kverkrunun. Tå i6 Kålvur
rakar tvertur um barkaknøttin, sigir hann viO kong: »Ever
rsBdur mi firi londun ?€ »TaBr og vaar,« sigir kongur. »Hev5i
tå ikki sagt hatta, so hev5i eg hugsaO at skori5 teg lit lir
kilinvin,« sigir Eålviu*. »Ta5 hugsaOi eg eisini, at tii mundi

80 gjert, um eg hev5i svaraO eOrvisi enn eg gjørdi,« svarar
kongur. Si5an var5 Kålvur litli tikin og demdur frå
livinun.

Digitized by

Google

65

tBiskupsjar&ir«, tvær merkur undir fjadli burtur
av KlettagarSi, fekk harri Elæmint ettir Sakans son
(son Sakan i Dimun). Presiur og Sakanssonur åttu
bå5ir Norbbingaskor i felagi. Eina ferS, sum Sakans-
sonur var farin at draga lirar i skorini, fadl hann, &
og ta6 var hansara bani. Prestur helt fram, at hann
hev6i f arib 6rei6uliga at, av ti at hann hevbi drigib
firi seg einsamadlan, t6 at båbir åttu skorina, og t6k
so båSar tvær merkumar til sin, men læt einkjuna
hava eina åttatial ettir innangarbs (Guddurigg). 10
Tvær merkur og fira gidlin (åttatial) åtti Sakanssonur.

Andras undir Brekkuni åtti eina halvmørk, sum
Klæmint lurdi ettir at fåa. I deybstund Andrassar
kom prestur at avloysa hann og vildi fåa jalov
uppå jørbina atturfiri; men ikki vildi Andras lata 16
meira enn eina åttatial firi avloysing sina, og harvib
varb prestur at lata sær ettirlika.

»Bænadiktsmerkur« eita tvær merkur av Kletta-
garbi. Ein einkja vib tveimun døtrun åtti tær.
Elæmint lokkabi festibrævib frå Henni og fekk henni 20
tab ikki attur, men f6r til ftitan vib ti og vildi hava
hann til at festa einun sonarsoni sinun merkumar.
Båbar døtur einkjuna v6ru bittar, segbi hann. Fiitin
spurdi gentumar, um tær v6ru tnilovabar, edla um
tær ongar friggjarar vistu sær. Tær søgdu nei til bæbi, 25
og so festi fiitin sonarsoni Klæmints, Klæminti å
Klettun, merkumar.

Ein mabur uttanfiri å, eyknevndur Skrummarin,
st6b og velti nibri å Krossi eitt vårib. Harri Klæmint
gekk til hansara imidlunat og beyb honun bæbi 30
kjøt og annab firi at fåa hann til at lata sær tab
jarbarstikki, ib kadlast »å Skrummarsfiøtti« undir
Eeynatugvu. Prestur åtti Høgubrekku, tætt lit til
Skrummaransfløtt, sum hann vildi so fegin hava

5

Digitized by

Google

66

attnrat. Ein dagin, sum prestur hitti Skruminaran
liti å bønun og gav seg i holt vi5 hann, komu teir
tU ilnar, og v6ru bå&ir reystmæltir. Prestur slo
Skrummaran og eggjaSi lionun til at slåa seg attur
6 — ætlan Klæmints var at fåa hin til at firigera ogn
sinari. Skrummarin t6k til at lemja prestin, men
prestur gjørdi ikki vandari enn, at hann tveitti seg
ni8ur og ropabi ney5arr6p. Folk komu til, men
Skrummarin kundi taka vitni uppå, at prestur hevbi

10 sligi6 firri, so Klæmint fekk onga sekt vi6 honun
ta fer6. Men ettir hetta hugsaSi Klæmint alti& um,
kvussu hann skuldi sæta honun, og seinnu ferbina
vigna5ist betur.

Ein tjovur var heima å Sandi, sum kadlaSist

15 Runti. Eina fer8 hev6i hann stoli6 eina kiigv og
griviS hana nibur i eina grøv uttanfiri å, kadlab
Runtagrivja, og takt lit ivir. Sum folk leitabu,
hoyrdu tey kiinna belja ni6ri undir og fingu hana
so attur. i Runtaurb undir rékunun uppi i haga-

20 nun i HAsavik hev8i Eunti sær skj61. Eitt glopp
er har, sum nevnist Euntahol, imidlun tveir oførar
steinar. Har var6 hann funnin av einun seySa-
manni, Magnus, sum var burturi i haga og så royk
koma upp ur, ti Eunti hev6i fingi6 sær eld og pott

25 til matgerbar. So var6 hann fingin og dømdur til
at heingjast uppi å GFålga liti i Nesi. Prestur
skunda5i imdir at fåa Eunta dømdan, ti hann
kvi6a&i firi, at ta6 kundi annars koma ni6ur ivir
hansara egnu sinir. Klæmintssinimir voru ikki dælir

80 og høvdu ringt or6 å sær; f61k søgdu, at teir høvdu
veri6 uppi i vi6 Eunta. Si6ur var tå i tibini, at
tjévun, i5 heingjast skuldu, loyvdist at royna treyt.
Kundu teir taka seg triggjar ferBir upp um gålga-
træib, so v6ru teir slopnir. Euntin t6k seg tvær

Digitized by

Google

67

reisir upp um og var um at taka seg upp tri8ju
fer6; tå répabi Skrummarin: »Lova mær!«, leyp til
og slo Buntan diggt å skøvningin vi8 einun stavi.
Søgn er, at prestur elvdi Skrummaranun til at gera
Runtanun båga til tess at fåa sak vi6 honun. Ta6 5
gekk presti ettir vild: Skrummarin hevbi oløgligan
atbur5 i ti, at hann for&a5i Eunta, og forgjørdi so
ogn sinari; men prestur t6k vi8 jørbini, i8 hann
hev6i ått. Frå Bunta er enn at siga, at hann var6
hongdur kortini, og tå kom ikki ein fiskamurtur inn 10
å Bogatanga å Sandi i tri år. Tab, søgdu f61k, var
av ti, at Runti var vor6in hongdur éløgliga.

Tkki gigna5ist Klæminti so væl å kvørjun sinni
ta6, hann hev6ist at. Ta5 gav at bita vi6 tFtistovu-
bondanun i Skiigvoy. Sonur l5tistovub6ndans hevbi 16
verib kjå Elæminti presti og lært. So eitt årib, sum
tftistovubondin hevbi verib i Havn og var å veginun
heim attur til Skiioyar, tår hann i Todnes at gista
kjå presti. I tvær nætur var hann i prestagarbinun,
åbrenn tab vibrabi til Skiioyar, og fekk vånaligan 20
kost, toktist honun: blåmaban vålgara, turran fisk, talg
og føroyskan dril. Bondin spurdi,kvussu mikib prestur
skuldi hava atturfiri. Tvær gidlin i jørb, svarabi Klæ-
mint; einafirikvørjanåttina. Har var einki vib at gera:
tfti:itovub6ndin varb at lata tab, sum prestur kravdi. 26
Eina tib ettir hetta for prestur um gjaldib og kom
til Skiioyar. Meban hann var har, kom idlvebur å,
so hann kom til at liggja veburfastur og noyddist
at taka innivist. Tå voru bara tvey bondahiis i
Skiigvoy: i Storustovu og »liti i Stovu«. St6rustovu- so
béndin hevbi einki hiishald og har atturat v6ru
prestur og hann 6vinir, so Klæmint noyddist at
halda til kjå Utistovubéndanun. Otistovubéndin gav
presti turran fisk, sperbil og føroyskan dril til mats.

5*

Digitized by

Google

68

Prestur gramdi seg um, at nii var idla vor6i&: vi8
ødlun ti, sum hann åtti, måtti hann nu li5a hungur
og hadl her i Skugvoy. Tå 16 ve6ri6 bli5ka5i og
farandi var um fjør&in, spurdi prestur b6ndan, kvat

5 hann skuldi hava firi taS, at hann hev5i hist sær.
Tvær gidlin i jør&, var svarib. Soleibis fekk iJti-
stovub6ndin jørbina attur, sum prestur hevbi fingib
av honun.

Klæmint hevbi triggjar høvubsmenninar i Skåla-

10 vik i drikkjulagi kjå sær: Antinis i Dalsgarbi, Jégvan
i Skala og rikasta obalsmannin i bigdini: Hanus
undir Hagabrekku, nevndur »Frænd-Hanus«. Tå ib
ein tib var umlopin, skrivabi Klæmint rokning uppå
jørb til adlar triggjar konumar. Kona Antinissar

15 var eitt g6dliv sum hann sjålvur og svarabi einki
til; men kona Frænd-Hanusar svarabi, atvildihann
hava nøkur stokkaleggøld, skuldi hann fåa tey:
annab fekk hann einki. Kona Jégvans spurdi, um
tab var såmiligt firi ein prest at hava brennivins-

20 handil; hon* ræddist ikki søksmål, segbi hon. Tå
læt prestur sakina fadla. Hanus og Antinis båbir
g6vu uppat vib at drekka. Hanus kom at vera av
raskastu monnun i Føroyun til at rudda jørb og
leggjainn trabir; menJégvan vildi ikki lata av vib

25 sinari brennivinsdrekking, og varb tab hansara deybi.

Sinir Klæmints v6ru ivirgangskroppar og rammir

til at stjala frå påpanun sum frå øbrun. Lomb

stjélu teir frå påpanun ur Høvdahaga og lugu so

firi honun, at tsA v6ru Trabamenn, sum stj61u.

80 Klæmint trubi tilskilan teirra og ætlabi at bannseta
tj6vimar frå prædikastilinun, t6 at Jogvan Mortans-
son, bondi i Trøbun, bab hann vamast og segbi vib
hann, at tab v6ru hansara egnu sinir, ib stolib høvdu.
Sunnudagin, sum prestur skuldi lisa banni, for

Digitized by

Google

69

Jogvan bondi i kirkjuna — hann var degnur og av
ti kadla5ur Prest-Jégvan. A veginun møtti hann
einun ney&ar konuféUri, sum kom lir Todnesi vi6
svintxmi fadlari av seybakjøti. Jégvan spurdi, kvat
hon hev6i i svintunL Hon seg5i honun fra og væl- 6
signa&i prestasinimar, sum høvdu givib sær k}øti6
(åtta stikkir hev&i hon fingi& og huppin vi5). Jogvan
bad hana lata seg fåa kjøti5 at beina firi, at ta5
skuldi ikki vera henni at skaba; ti ta6 var stoli6.
Hon skuldi fåa eitt heilt krov attur firi, seg6i hann. 10
So fliddi hon J6gvani kjøti6; hann f6r beinan vegin
og tveitti tab i Ervaker (i ånni niSanfiri træbninna,
16 nu er) og fér so i kirkjuna. Fira Ijos v6ru tendrab
og brendu å altarinun, meban prestur listi banni. Tå
ib libugt var, t6k Jogvan og kastabi Ijåsini, kvørt 15
i sitt hodnib av kérinun. »Nii er bannsett,« segbi
hann og bab so anså væl ettir félkinun, tå ib tey
foru ur kirkjuni. Prestabøn skuldi fata, og fata
gjørdi hon her. Tå ib f61k for lir kirkju, var ein
sonur Klæmints farin blindur upp i uttastu brik; 20
hann viltist, ti hann var blindabur, og fann ikki ut
attur. Triggir sinir Klæmints sétu um pottin heima
og kékabu sær kjøt; men i sama bili simi banni var
list, sprakk potturin. Ein kolabist idla, og hinir
båbir merktust. Prestur settist å hestin og reib heim 26
ettir, men tå ib hann kom at Kvinå, datt hann av
og breyt beinib. Siban var hann lamin og varb
kadlabur Haiti Elæmint.

KHæmint og sonurin Pætur (kadlabur »harri
Peer«) vildu altib vera kvør iméti øbrun. Simun 30
vib å i Husavik var vorbin djevulsettur. Harri
Klæmint royndi at reka tann 6nda andan iit ur
honun, men ikki batti — Simun var alt at versna.
So for harri Peer, sum var hjålparprestur kjå påpa-

Digitized by

Google

70

nun og hev6i garbin å Sondun, til Simunar. Tå 15
hann kom, hev5i Simun alt hurl um burl inni kjå
sær, seingjarklæbini upp undir lofti6. Prestur var
kvikur, hevBi hendumar midlun herSamar å honun
6 og segBi: »G^å ud, du urene ånd, og giv den hellige
ånd rum!« Tå flugu triggir svartir ravnar lit igjøg-
nun vindeygaB, og Simun bataiaBi. »Denne regle
har jeg studeret dybere end min fader!« segSi harri
Peer. Men tå iB eitt år var umlopiB, var Simun

10 oBur attur, verri enn nakrantiB, og leypst å sjogvin.
LikiB rak upp attur å sandin og varB griviB å
Tossismiri.

Eitt åriB vildu sinir Klæmints hava taB til
roysms at gera alt hoyggiB, iB påpin åtti, saman i

16 eina des, og ikki var tsA eiti av hoyggi. I hoy-
gar&inun i Todnesi gjørdu teir hesa oføru des.
Triggir voru uppi å hoynun; bitti Simun var ein
teirra. Høgt kom upp og væl leiB; tå råpaBi ein:
»Nu siggi eg Koltur!« Men tå iB taB leiB fram

20 undir, at kjalast skuldi, tå skeytst hoyggiB, ti leys-
liga var gjørt; taB fadl, og fadliB var stort Teir
tveir doyBu, men bitti Simun slapp.

22. Ungajégvansslnir.

Guttormsj6gvan, sonur Guttorms å Skarvanesi,
var fimti maBur frå husfrunni i Husavik. Hann åtti
oBalsjørB i Kvalbø, tiggju merkur, sum hann hevBi
25 samlaB av brotag6Bsi, og for hagar at seta biigv.
Men av ti at frekir litlendskir rånsmenn komu til
Kvalbiar so ofta, varB hann ikki verandi har leingi,
men bitti til Skålavikar i Sandoy, sum hann fekk

Digitized by

Google

71

til tiggju merknr. Sonur Guttormsj6gvans var
Ungi Jogvan.

Stræti æt ein madur, 15 bu5i iindir Hagabrekku.
Hann åtti eina d6ttur. Summarmålamorgon (14.
april), sum hon var litl at slta kjå gåsun, fleyg eln 5
gås upp fin heiml fra ungan sinun. »Lukkudir
ver8ur tii,« seg51 mamman vl5 hana, tå 15 dottlrin
seg5i henul frå. Ungl Jogvan bu51 i Dalsgar5i^
men hev51 ongan tU at standa firl gar5inun. Hann
tok tå Strætad6ttur til sin at standa firl Dalsgar51, 10
men kom firl leyslngabadn vi5 hennl og koyrdl hana
helm attur undlr Hagabrekku, å5rennhon åtti badn;
ti har5ar bøtur voru settar firl kvønn tann, 15 kom
firi leysingabadn. Tå 16 nøkur ti6 var umll51n,
tok hann hana attur tU sin, kom firl anna5 leysinga- 15
badni5 vl5 hennl og koyrdl hana so burtur attur
a5ra ferS. Bæ51 bø^ voru dreinglr; hin eldri var
kadlaSur Simun, hin Ingrl Hanus. L fliggjallgir bur-
kroppar v6ru telr, rånsmenn og manndråparar, tå 15
telr vuksu upp og menntust, og drupu frå hendi; 20
men Ikki v6ru telr megnamenn. Telr f6ru um at
stjala sey5 um nætumar og løgdu køkjur um hest-
amar. Ungi J6gvan t6k si5an Strætadottur til sin
og glftist vl5 hennl. Tey åttu tå drong saman (firsta
ektabadnl5), 15 kadla5ur var5 Antlnls. Hann var 25
eltt g65mennl og onganti5 uppi i vl5 hlnun eldru
brø5runun. Ikkl veta51 hann ta5, simi kom i pottin
frå telmun; ti hann helt ta5 vera tjovafola. Fj6r51
drongurln æt Jégvan og glftist i Skala undlr Haga-
brekku; hin fimtl var Niklas, 15 var uppsltarl 80
Hamrl og siSan f6r til Klrkjubøar.

Høgnl,kadla5ur Heykurln Fagrahår,bu51 i Innara
dali i Skålavik. Hann var av fimastu monnun og oføra
lættur å føtl. Ungajogvansslnlr voru idla slntlr Inn

Digitized by

Google

72

å hann, ti hann forSadi teimun so ofta i rånun teirra,
og ikki tordu teir at bo6a til. Trætn£i6ur var imidlun
Dalsgarbsmeim og Oyrarmenn uin mark, og Høgni vit-
nabi vi5 Oyrarmonnun unéti Dalsgarbsmonnun. Anna5
5 hev6i hann ikki gjørt til sakar, tå i5 Ungaj6gvans-
sinir svoru at vilja drepa hemn. Høgni liev8i snevilin
av ti, at teir løgdu ettir honun, men hann helt seg
vera so kvikan til iåta, at hann knndi verja seg
sjålvan. Eitt kyøldi5 var hann farin oman å mølina

10 til at leita ettir reka. Eitt æl kom å, og hann
kroka6i inn i eitt neyst. Men å6renn hann vardi, voru
teir ettir honnn, Simun og Hanus, slågu hann i
høvdiS vi5 einari år og dr6pu hann. £in kona å
Hamri var farin i g61v. Jar6arm66irin hev8i yerib

16 kjå henni og var å veginun heim attar. Hon var
naka6 tung uppå sporib, ti hon var n6gv vi5 badn
sjålv. Leib hennara lå fram vi5 neystadurunun; tå
i& hon kom hagar, glei& hon, ti halt var av bl6&i-
nun, i6 fleyt lit ur neystinun. Hon leit til vigs og

20 så Høgna liggja dripnan: »Her liggur tii, Heykurin
Fagrahår! Ungur lætst td titt liv vi& tinun gula
håri.« Men i ti sama var hon var vi6 Ungajégvans-
sinir og hev5i firi munni sinun: »Tit gudsbødnini,
tit eru her nibri i kvøld!« og gekk so heim ettir

25 tab dirasta, hon orkabi. Tå hojrrdi hon annan siga:
»Tii slepti henni !€ og hin svara: »Hon er ikki
langt komin enn.« Hon at renna og teir attanå.
Tå ib hon kom i didnar kjå sær, svimabi hon; tå
voru teir i hølunun å henni, men i sama bili st6b

80 mabur hennar firi teimun vib øksi 1 hondini, og so

hildu teir burtur attur. Kropp Høgna grovu Unga-

jégvanssinir nibur 1 eina tjødn, kadlab Heljareyga.

Ungi Jégvan og sinir hansara r6ku vargaseyb

eitt heystib. Sum teir sétu i rætt (Kviggjagilsrætt,

Digitized by

Google

73

ovast i Hiisavikar bø nndir einnn hamri) kom Mortan
å Skarvanesi uppi i erva og snarabi sin langa ve6ra-
stav inn i udlina å einun ti bestå geldseybinnn,
sum hann nåddi Ye&rastavir, sum menn høvdu tå,
voru nevndir so av ti, at ve&rar edla knabbcur v6ru 5
undir bélkunun. Hami loftabi seySinun, t6k bann
upp å baki6 og so sin veg. Simun og Hanus sprungu
å føtur, vildu loypa ettir bonun og beina firi honun,
men Ungi Jogvan seg&i, at teir skuldu ikki fara:
ti teir komu tå verri attur, enn teir foru. So leiS 10
eitt år um. Tå møttust teir, Mortan og Ungajågvans-
sinimir (Simun og Hanus) »imidlun Vatna,« har
sum Skarvanes, Hiisavik, Skålavik og Sandsbigd
koma saman. Simun og Hanus herjabu å M^ortan
og beittu hundin å hann, men hemn sl6 ettir hundi- 16
nun vi& stavi sinun og rakabi hann tvørtur um
tjégvini, so hann feyk langan veg burtur. SiSan
vendi hann stavknappin til teirra og vardi vegin
heim til Skarvanes attur ettir hæli.

Jégvan Mortansson i Trø&un (heima å Sandi) 20
var ein avtakama5ur. Ungi J6gvan og hann voru
grannar i haganun og grasningur var teirra midlun.
Eina fer6 stevndu Ungajogvanssinir honun til at
møta vi5 markiS. F61k bønaSu hann ikki at fara
einsamadlan; ødl vistu, kvussu vorbnir ib teir v6ru. 26
Men Jogvan var fiisur at fara. Hann skefti sær ein
stav um kvøldib, gjørdi knapp å ovara enda, kniv
å nibara og sUbrar lit ivir. Tab gekk ettir v6n.
Ungajégvanssinir komu alverjabir og skuldu leggja
hendur å hann beinan vegin; men Jégvan var kvikur 30
og rendi stavknappin firi bringuna å ti fremstå, so
6stbeinib brotnabi og hann reib opin attur i eina
keldu. »Hesin hevur fingib knappin,« segbi hann;
»kemur annar attur, skal hann smakka knivin.«

Digitized by

Google

74

So tok harm sliSramcw av og visti teimun. Teir
ræddust og téku til beins iindan honun. Si6an gekk
Jogvan Mortansson altib utgjørdur vi6 veiju.

Eina fer5 var Joanis, baggi Jogvans Mortans-

5 sonar, burturi i haga. Tå komu Ungajogvanssinir
og g6vu seg til at ganga ettir honun, helst uppå
drap. Hann helt undan, men orka5i ikki at ganga
teir av. Tå i6 hann kom oman i Fossabug (væl
omanfiri Trabahamar) og var idla staddnr av teimun,

10 ropaSi hann so hart 15 hann var mentur: »J6gvan
baggin! kvar ert tii niiPt Tå i& teir hoyrdu hann
sjålvan nevndan, vendu teir. Tå sat Jégvan liti
å havi.

Jégvan Mortansson hev6i ein hiiskadl, sum æt

15 Kartnir. Ein dagin, sum hann var burturi i haga,
løgdu Ungajégvanssinir ettir honun. Hann fliddi
undan oman i Trabahamar til at skila sær har sum
ropast i Stavunun (frå Trabafossi su&ur ettir), og
har steinabu teir hann deyban av eggini omanfiri.

20 Kartnarsåimar eru i Stavunun og eru nevndar ettir
Kartnari. Tå 16 Jogvan bondi frætti hetta, varb
hann so uppøstur, at hann t6k ein sodnspøl i hondina
og leyp avstab alt firi eitt til at beina firi teimun.
A veginun slé hann i tugvumar og segbi, at, sum

25 her feyk firi sodnspølinun, so skuldi høvdini å Unga-
jogvanssonun fuka. Men ikki hitti hann teir i teirri
ferb, ti tå voru teir fliddir. Søgn er, at tab jarmar
vib kvørt : i ' unun, helst undan 6frættun, so

ønskriligt lit ettir at hoyra. Imidlun jarman og

80 mannamåls skal tab vera å Ijobinun.

Ungi Jogvan -og sinimir komu av litiråbri ein
dagin og høvdu einki fiskab. Dånial Nilsson av
Hamri i Skålavik hevbi verib uti eisini og fiskab
væl. I ti at hann vildi leggja at, v6ru hinir firi

Digitized by

Google

honiin å mølini og t6ku at blaka vi6 groti ettir
honun og monnun hansara. Dånial ba5 um landa-
fri6, guds friS og kongs friS, men Ungi J6g\'an
svara&i: »Tii skalt fåa ein fanans fri&.« Fram-
ma8urin kjå Dåniali (Absalon æt hann), eitt reyst- 5
menni, hevSi tå 8tiri5 fiii brostib å einun av Dals-
gar&ssonunun, so hann fadl øvigur attur; tå fliddu
hinir, og Dånials menn skipa6u vei6ina upp lir i
fri&i. Si6an tok Dånial upp søksmål, og Ungi
J6gvan var6 at bøta 60 gidlin. 10

♦Tummasdrongsstikkit eitur eitt stikki av jør6 i
Skålavik. Jégvan i Skala (fj6r6i Ungajégvanssonurin)
hev&i ein heilsuveikan uppgåvudrong, sum kadla6ur
var iTummasdrongur«. Sum teir 8t66u og ripaSu
kodn ein dagin, og Tummas for at singja ein sålm, 15
tok J6gvan eina hålmahond (ein holga) og sl6 hann
undir vangan so fast, at hann fadl deybur i bundi&.

Eina ferS sum Husvikingar boru tara, gingu
Ungaj6gvanssinimir Simun og Hanus uppi å St6ra-
fjadli omanfiri Hiisavik. Husvikingar tosa6u teirra .iO
midlun, um nakar mundi vera so djarvur, at hann
tordi at fara til teirra og taka hundin av teimun.
Servin (prestasonur ur Vågun) lovaBi tann bestå
geldseyb, ib hann åtti, til tann, sum hætta5i sær
at gera tab. Pålsjåkup, uppsitari å Haga i Husavik, 25
avtakamabur bæbi til hendur og føtur, helt seg til
og for vib taraskinni å riggi og knivi vib lær upp
å Stérafjadl til teirra. Simun, ib åtti hundin, hevbi
band å honun og helt i bandib. Pålsjåkup legbi
knivin å hond hansara og segbi, at annabkvørt skuldi 30
hann sleppa hundinun edla missa hondina. Simun
slepti og var glabur vib bobib. Pålsjåkup loftabi
hundinun,^ for oman attur vib honun og tveitti hann
å sjogvin. Storur missur var i hundinun kjå Unga-

Digitized by

Google

76

jégvanssonun, ti ikki knndu teir leika so i ettir tab,
sum teir høvdu gjørt firr.

Ney&arsligir v6ru teir, tå i6 teir v6ru gamlir og

ikki orka5u at ræna og drepa longur. Hanus doy&i

5 sum buma5ur i Dali. Simun var i husunun kjå

honun eina tib, men f6r so attur i Dalsgarb og

doy6i har.

28. Jåkup Jéansson.

Jåkup Joansson, kongsbéndi i Dalsgarbi i Skåla-

10 vik og sisluma&ur i Sandoy, var sonur løgmannin

J6gvan Pålsson å Oyri og t6k vi& løgmansambæti-

nun i Føroyun ettir påpan. Um hann er ein frå-

søgn, kvussu hann giftist og kom til DalsgarSs.

Jåkup f6r i friggjaraferb eitt åri6 til Sandoyar,

15 og Klæmint prestur loftabi honun beinan vegin, ti
hann vildi so fegin hava hann giftan vi& Kristinu,
déttur sinari. Jåkup gjørdi seg lit i Todnes i sin
bestå buna6 — pnibur og menniligur var hann —
hitti prest og fekk g65a m6titøku. ' Hann tosa6i vi5

20 harra Klæmint um, kvat i6 hann hevfti i kvitta, bar
eyga vi6 Kristina og fekk hug å henni. Væl dugir
prestur å at skina, at honun dåmar hana, men ikki
henni hann. Prestur bi6ur déttrina visa honun
husini, ti hann nær ikki sjålvur, sigir hann. Me6an

26 tey so ganga og tosa, ber Jåkup upp bønaror5, men
fær krakk. Kristinu dåmar hann ikki; hon heldur
hann vera so mishåttan. Hann kærar sina ney& firi
presti, men prestur sigir, at hann hevur ikki fari5
væl at. >Eg skal fåa ta5 i lag imidlun tikkara, kom

30 tii attur seinni. Næsta sunnudag ætli eg mær at
hava veitslu, ti tå er føSingardagur min, og tå ber

Digitized by

Google

77

væl til kjå tær at koma. Me5ani skal eg tosa vi5
hana.« Jåknp kemur attar sunnudagin ettir um ta
ti5, at prestur er i kirkju. Hann fer t6 ikki beint
i Todnes, men i kirkjuna. Ødl prestafélkini eru i
kirkjnni uttan Kristin; hon ståkast ettir i husinun. 5
Prestur og Jåkup filgjast heim i Todnes og finna
E!ristina m65a av strevi. Prestur letst ikki um von,
men sigir vi6 d6ttrina: »Tu hevur ikki bi6i& gesti-
nun g65an dag. c Hon sigir nei. »N6gv hevur tii
at starvast vi5 i dag; far og gev honun hondina 10
kortini.€ Hon rættir Jåkupi hondina; hann heldur
fast, prestur loypur til, leggur hondina å og lisir
signing sina ni&ur ivir tey. So v6ru tey tnilovabi.
Men Kristin var fukandi 66 og vildi ikki koma nær
festarmanni sinun. Klæmint helt to, at hon mundi 15
fara at gevast i endanun, og kom å samt vi5 JÅkup
um at fåa Antinis, son Unga Jogvans, burtur ur
Dalsgarbi, sum Jåkup tråabi ettir. Antinis var eitt
godliv og 6gvuliga élikur brø&runun Simuni og
Hanusi. Klæmint kendi honun um, at hann duldi 20
vi& brøbrunun i rånun teirra og dråpun, og nåddi
at fåa hann koyrdan heim å Klettagar5. So kom
Jåkup at vera béndi i DalsgarSi, men ikki batnaSi
imidlun kjunini. Hon stongdi seg inni å loftinun,
so hann slapp henni ikki nær. MegnamaSur var 25
hann, men var& to at liita fin henni. Eina fer6 breyt
hann inn å lofti6 til hennara, men hon ték so iméti.
at hann måtti tvibuktabur ut attur. Ikki batti at
fara fram vi6 éhogv, og hann skifti ti atburb, var
tibur og bUbur og royndi at sina henni kærleika, 30
men hon var altib køld. Kvør røktabi sitt, hann
sum b6ndi og hon sum matmébir. So st6b vib eina
tib. Ein dagin f6ru Skålvikingar adlir til utr6brar,
Dalsgarbsbondin vib. Tå ib nakab leib å dagin,

Digitized by

Google

78

brast hann å vi6 odnarvebrL Otti kom å heima-
folkib mn båtamar, og ødl tirptust lit lir hiisunun
oman å mølina og undir kirkjugarSin til at higgja.
Kristin Klæmintsdéttir var har eisini, égvuliga tunn-

5 liga klødd, tå at ovurvebur var. Idla heitin var
hon. Båtamir komu attur, ein fin og annar ettir,
men einki såst til Dalsgarbsbåtin. Alt var ve6ri6
til at herSa meira og meira uppå. Kristin var6
standandi i ringun skønin og nøkur f61k vi6 henni.

10 Tå ropar ein: »Nu kemur Dalsgarbsbåturin inn
imoti høvdanun!« Hon st6&, til båturin var komin
inn å vikina, og f6r so heim at hiisun.

Niggju månaSir ettir hetta doyptist i Sands
kirkju firsta badn Jåkups og Kristinar.

16 Jåkup J6ansson var tvær reisir ni&ri, a&ra fer&
uppå landsins bestå. I teirri firru ferbini vardi hann
papa sin firi ein rangan dom, sum hann skuldi hava
felt ivir Norboyasislumann. I teirri seinnu ferbini
skuldi hann royna at fåa Klettagar5 lagdan attur-

20 at Dalsgarbi, men kom ikki attur til Føroya og
spurdist ongantib upp attur. Eingin visti at siga,
kvussu hann var komin av døgun. Skrin hansara
kom t6 attur til Føroya, og hari var norska log og
ein altartalva vi& innskriftini »Jacob Jonsen og

25 Kristen Klemments-Datter.« Altartalvan hongur enn
i Skålavikar kirkju.

24. Tradagardur.

Tingmenninir høvdu veri& i Su&uroy og v6ru å

veg heim attur vi6 båt. Teir våru stutt komnir,

80 so kom mjørki å, og teir viltust burtur av adlari

Digitized by

Google

79

leib. Tå lovabi futin, at sendi gud hann attur til
lands, ta5 firsta meimiskja, 16 hann s&. skoldi f åa Tra5a-
gar6 (Tra6agar6ur i Sandoy var tå leysur, ti b6ndin og
konan v6ru dey6 sonaleys). So ték at lisa i mjørkan,
landiS såst, og teir kendu nu, at teir véru uttanfiri 5
Sandsbigd. Ta5 firsta futin stigur fétun å land,
kemur Meggjan, eisini r6pa5 Idla Magga, gangandi
lit ettir fjørubøkkun. Hon var eitt rætt édugnadir,
men har gjørdist einki vi6: futin vildi ikki brota
or5 og eiti sitt. Konnfolk festi nii ikki gar&, so 10
ettir var kjå fiitanun at hugsa um at fåa benni ein
duligan mann. Heimatturkomin sendir fåtin J6gvani
å Velbastab bob at koma til Havnar dagstevndan
dag. Jogvan kemur — 6ve&ursdagur er — og fiitin
ber nii giftuna upp å mål vi6 hann, men J6gvan 15
sigur nei: hann hevur ikki hug å Meggjuni. Fiitin
bønar hann at koma attur til sin i morgin, og J6gvan
jånkar um. Men um nåttina ger hann ikki vandari
enn, at hann rimur lir Havnini. Hann kemur til
Sandåar — hon rann so stor og strib, ti åarføri 20
hevbi verib — og skal leypa tvørtur um; men
lopib mislukkabist: J6gvan datt i ånna; streymurin
førdi hann omanettir og skeyt hann attur at åar-
bakkanun Havnarmegin. Komin upp lir attur helt
hann hetta vera ein vaming frå gudi, vendi attur 25
til Havnar, f6r til fiitan og segbi, at hann skuldi
taka gentuna. So giftust bæbi, og hann ibrabi seg
ikki um tab ettirsibani, ti hann fekk rætt f61k og
dugnaliga matmébur burtur lir Meggjuni. Av teimun
er komib tiltikib ættarslag i Trøbun. 80

J6gvan Mortansson, b6ndi i Mibstovu i Trøbun,
sum gitin er i søguni um Ungaj6gvanssinir, åtti eina
sistur, sum hann var so 6gvuliga g6bur vib. Ein
bondasonur oman ur Stovu i Hesti, Hanus Magnus-

Digitized by

Google

80

son, friggja5i til hennara; men Jogvan var ikki
mentur at skiljast frå sistiini og festi soHanusi um
Olavsøkuna seks merkur burtur av garbinun (i Mi6-
stovu), å5renn tey giftust — ti gébvarin var hann.
5 Vi5 ta5 sama fekk presturin, harri EQæmint, friggjaran
til at narra hana, og ta i5 Mikkjalsmessa kom,
skriva&i Hanus seg inn vi6 prestadéttur lir Todnesi,
d6ttur Klæmints. A henda hått f6r Uttastastova frå.
TraSir v6ru kongsjørS, og kongsbøndur åttu

10 ikki at sleppa ø6run monnun at velta i jør6 teirra
edla lova félki at leita ettir udi. Hetta gjørdi Mi6-
8tovub6ndin av ti, at hann var sUkt eitt gobmenni
og ikki mentur at siga f61ki nei. Men Hanusi lika6i
hetta idla, ti Trabir logu i f elagi bæbi burtur og henna.

16 So var ta6 eitt åri6, sum velting var firi hond, at
tveir menn lir Mibstovu og ein ur kvørjun hinun
hiisinun voru liti at velta. J6gvan st6& og velti
uppi i erva undir brekkuni; Hanus, Uttastastovu-
béndin, st66 undir i ne&ra. Skotlendi var, og vatn

20 st66 i grøvunun, har sum Hanus hev5i sta6i6 og
grivib. Hann gav seg um, at Jégvan veitti vatnib
oman i^dr bø hansara, og t6k so tab råb at fara til
Havnar og geva J6gvan upp firi futanun. Ikki
var eitt, hann hevbi J6gvani um at kenna, og helst

25 tab, at hann slepti øbrun monnun at velta i kongs-
jørbini. So varb avgangurin, at ftitin gav Hanusi
orb og eiti firi, at hann skuldi fåa tær télv
merkumar, sum J6gvan åtti. So leib nakab um, og
Hanus skuldi fara norbur at festa. Hann hevbi

80 avrått vib Kirkjubømenn, at teir skuldu koma til
Skopunar ettir honun og f øra hann norbur tU Havnar.
. Ein fåtækur mabur undan Reynun å Sandi, seyba-
mabur, var staddur i Skopun sama dag, sum Kirkju-
bømenn komu. Hann fekk teirra ørindi at vita og

Digitized by

Google

81

sniktist so alt firi eitt ni5an & hamramar til gongu helm
til Sands fjalsmegin. So bi5ur hann meim J6gvani til
handa og bønar teir at vera skjétar at gera seg til, ti
J6gvan ætlar sær til Havnar i stondini. So fer hann i
TraSir at siga Jégvani bénda fra. Nu hann kemur, 5
er bo6 komib frå Kirkjubømonnun ettir Hanosi:
teir bi6a ettir honnn. B.eynama5urin sigir J6gvani
fra ødlun, sum er, og bi6ur hann gera seg lidnan
at fara til Havnar: f61ki5 hevur hann fingi6 honun.
Hann bi5ur J6gvan royna at fåa sakina til dams; 10
adlir menn vildu bera honun tann bestå vitnisburb,
men Hanus var ein éfliggjakroppur, sum kvør ma5ur
bar ilt. So båbir til gongu til Skopunar; båt-
menninir v6ru tå longu famir fjalsmegin. Tå i5 teir
komu å Skopunarskarb, f6r Kirfcjubøbåturin (eitt 15
tiggjxunannafar, kadlaS St6ri Eey6i) lit um skeri6.
Tå helt J6gvan vi6 menn sinar, at hann kom at
vera ov seinur. Hann lå sunnanettir i ættini, og
eystffitdli6 var éslætt. Tå i6 teir v6ru komnir å
flot, helt Beynama5urin vi6 J6gvan, at teir høvdu 20
her bert eitt litib firamannaf ar og Hanus eitt tiggju-
mannafar, men taS var gamalt orbtak, at gud førdi
so væl diigvuna ivir havi6 sum svanin. Hinir søgdu,
at teS var ikki farandi firi Kirkjubønes, men Eeyna-
maSurin ba5 teir bara geva seg i guds hond og 25
fara firi nesib: teir høvdu eina g66a sak. So f6ru
teir firi nesi5 — og Hanus, sum breka6ur var vi6
ni5urfalss6tt, sat sjålvur og stirdi. Teir komu inn
å kvarSan å Hælsl5u; tå skeytst båturin og gekk
burtur. Jégvan kom til Havnar, men eingin Hanus. 30
So f6r J6gvan til fiitan og fekk lov til at sita vi5
teimun télv mørkunun, sum hann åtti.

Digitized by

Google

82

25. 6li seydamadur.

>Sey6ama6ur å Sondun
kendi kniv sin bnrtur i ø6run londunc
er eitt gamalt ørindi i Føroyun.
5 Oli sey5ama6ur bii5i i Hiisavik i Sandoy og er

sagdur at hava veri6 næsti mabur frå teirri vi6gifcnu
husfrunni. Ein dagin var hann farin burtur i baga
nndir Vestfedli (vestanfiri Husavik) til at higgja ettir
seybi. Sum hann gekk, slitnabi onnur æsin lir

10 sk6nun kjå honun; hann settist ni5ur til at gera
sær eina niggja æs og leg5i so knivin frå sær, me5an
hann bant tveingin. I hesun sama bragdi kom ein
kråka, tok knivin og fleyg burtur vi6 honun. Oli
leit upp og så kråkuna fliigva i eystur vi& knivinun

15 i nevi sinun. Hann var ikki meira enn heimkomin,
so kom slik tr& & hann at f ara til Noregs, og henda
trå var5 alt at vaksa dag undan degi. XJm summariS
var hetta, og sama heyst iév hann i skipi til Noregs.
Komin hagar s6kti hann sær hiis upp og fekk inni-

20 vist kjå einari einkju. Hon var bæ6i bli6 og tib vi6
hann, setti valamat firi hann og leg&i kniv kjå.
Hann tekur at sko5a knivin og snir honun imsar
vegir. Hon spir hann, kvi hann ger so. Hann
sigir, at hann hevur ått henda kniv. Hon spir hann

25 ettir, kvussu hann misti hann. Hann sigir, at ein
kråka stjél hann frå sær, sum hann hev5i gjørt sær
æs å skégvin ein dagin burturi i haga. Tå læ5i hon,
og vi5 ta5 sama skildist honun, at ta6 var hon, sum
hetta hev6i gjørt: skapa5 seg um i kråkuliki, stoliS

80 kniv hansara og drigiS hann sjålvan til sin vid
gandi.

Ein dagin f6r hann inn kjå einari grannakonu.

Digitized by

Google

83

Hon spir hann, kvi hann sær so neydarsliga lit:
hann måtti veri5 fitnador, sum hann lå firi einki.
XTm hann fekk so liti5 at eta? Hann helt, at hann
fekk bæ&i n6gv og gott: fisk, brey6 og smør og kjøt
Hon spir, kvat fisk hann fær. Hann sigir henni. IJm 6
matm65ir hansara seg&i naka5 vi5 hann, åbrenn
hann f6r at eta? Ja, hon ba5 seg ikki br6ta riggin
sundnr i fiskinon, tå i5 hann hev5i eti6 nttan av
honnn, segdi OU. »Siggi eg ta5! alt er einans fiskar,
ib tu etnr; ta5, i6 tii hevnr eti6, vidlir hon attur å 10
beini&. Nu skalt tii br6ta riggin sundnr i tri firstu
ferb, i5 tu fært fisk attur at eta.« Hann so gjørdi.
Tå i6 matm6&ir hansara ték fatib lit attur, seg&i
hon: >Skamm fåi tann, i& teg lærdi hetta!« Tå
fekk ma&urin annan lit. 15

Tå i6 veturin er uppi og våriS komib, hugsar
Oli um at sleppa sær attur til Føroya. Hann vitjar
ion um kjå hesari somu grannakonu, sum hann
hevur gingiS til å&ur. Hon spir, um matm65ir
hansara einki hevur givi& honun i gåvu, nii hann 20
er biigvin til heimferSar. Hon hevur giviS honun
ein vakran niggjan sa&il til ein rei&rarhest. Einki
annab? spir hon. Og so ein greiSikamb, sigir hann.
»So; men segSi hon einki vi5 teg, tå i5 hon gav
tær kambin?« >Ta5 gjørdi hon; hon seg&i: tu skalt 25
ikki taka håri& av kambinun, tå i& tii hevur greitt
tær, men lata ta& sita uppi å.« »Ta& hugsa&i eg«,
sigir hon; »tii skalt taka håri& av kambinun og
brenna ta&, si&an taka og grei&a kambin attur i
kålvskinni& ta& lodna, sum er fast undir sa&linun 30
og lata kålvsudlina vera uppi å kambinun; so kant
tii seta hann upp undir bjålkan i skipinun, har sum
tu liggur.« Oli takkar henni firi rå&i&. Si&an fer
hann i skipi heim til Føroya og hevur kniv sin attur

Digitized by

Google

84

vi6 sær. Tå 16 teir em komnir so nær, at teir
^ggj* Føroyar, fer Oli at vaska og grei6a sær.
SiSan greiSir hann kålvskinnsudlina og setur kambin
attur i k&lvskiimib. Nii hann er i latin, gerst so-

5 vor&i6 buldur I lastini, so teir vita einki anna6 enn,
at skipi6 gongur sundur. Skiparin bi5ur opnå lastina
til at vita, kvat ta8 er. Teir taka lukuna av —
huts! nii fligur sa&ilin upp ur. Tå i5 v li kemur
nibur attur tU sin sjålvs, er kamburin horvin vi6.

10 Hetta mundi hon, gandakedlingin, hava gjørt til at
vidla hann attur til Noregs, hugsa6i hann. S15an
er einki um ferSina at siga uttan ta5, at teir komu
væl fram.

26. Ritan.

15 Ein tiltikin gandakedling, eyknevnd Bitan, var

i Sandoy å sinni. Hon var slektab lir Tuni i Dali
og arbei5skona & Sondun (nå6insgar5inun) kjå
harra Per, i6 tå var hjålparprestur kjå fabir sinun,
harra EQæmint. Eina fer5, sum gandakadlurin Jéanis

20 i Porkeri var norburi at vitja harra Per, f6ru teir
undir at royna kvør annan til at vita, kvør i6 ramari
var i gandinun. Me6an lå Bitan adla tidina i einun
skoti og lurta6i. Sum teir kapprøddu, seg6i Jdanis,
at kraftin gekk frå honun: her var f61k inni; men

25 prestur seg5i nei. Adra fer6 8eg5i J6anis, at her
var f61k inni, og tå segbi prestur, at, um so var, so
visti ta5 alt. A henda hått var ta5, at Bitan lærdi
gandin. Si&an, tå i8 tab var vist, at hon hevbi
lurtab, kastabi harri Per hatur å hana og hon attur

80 å hann. So rimdi hon frå honim og f6r til déttrina
at bugva, ib gift var i Trøbun.

Digitized by

Google

85

A prædikast61inun var einasta sta5, kvar 15
prestar nåddi ikki at verja seg firi Rituni. Eina
ferS, sum hann st66 og prædikaSi, såst hon at ganga
firi kirkjnYindeygaS og kasta triggjar svartar steinar
ttpp nm taki5, men firi kvønn steinin, hon kastadi, 5
fadl ein bl66sdropi lir nøsini å prestinun. Tå S6g6i
hann: >P& dette hellige sted kommer jeg ikke
mere; sé, hvor den heks går og hekser der udenfor!«
c^ vendi so prædikuni alt firi eitt til skilna5ar-
prædiku. 10

Kitan doybi lit kjå dåttrini i Trø6un. Harri
Mikkjal, 16 prestur var6 ettir harra Per, for6a6i
henni kristna jør5 at koma i. Men so t6k sonur
hennara, Tunamadurin kadlaSur, og bar hana eina
nåttina i einun posa å kirkjugarSin. Tung hevbi 15
hon veri6 honun i livinun, men tingri var hon i
deySanun, seg&i hann. Ikki var6 hon uppattur-
grivin si5ani.

27. Haltan.

Ein kona, eyknevnd Maltan, buSi i Malthusi i
Dali. Sonur hennara og Klæmintsstovubéndin, Oli 20
(sonur prestin harra Klæmint), v6ru ésåttir um sey6
og hagamark, og Oli bondi kendi Maltusoni um, at
hann stj61 sey5 frå honun. Maltusonur åtti ein
litlan hund, sum hann bar kjå sær i barminun undir
stiikuni. So ein dagin, sum bå&ir v6ru burturi i 25
haga, var Klæmintsstovubåndin varigur vi5, at hin
gjørdi sk&lkabrøgd, ték at ganga ettir honun og
gekk hann ut av Otthamri (tætt omanfiri bøin).
Maltusonur fekk deybamein av lopinun. Tå 16
Maltan frætti hetta, f6r hon ettir soninun og bar 8a

Digitized by

Google

86

hann dey&an til Hiisavikar til at grava hann å
kirkjugarbinun. Siban lievbi hon altib hevnd i liuga^
men lætst ikki um v6n vib ti.

Tå ib nøkur tib var umlibin, legbi hon seg
5 sjiika, sendi bob ettir Klæmintsstovumatmåbnrini og
lætst vilja gera frib og sått vib hana, åbrenn hon
doybi, at tær skuldu skiljast væl. Hin kom, og vib
skilnabin gav Maltan henni ein tdmark til åminnilsi
å, at tær høvdu samst attur. Tå ib EQæmintsstovn-

10 matmobirin kom heim, blandabi hon tiimarksstikkib
upp i abrar peningar. So bar tab å, at Klæmints-
stovubondin og sonur hansara løgdust sjiikir, båbir
i senn. Eingin dråpilig sjiika var, men kvørgin kom
to at vera rættur mabur attur. Bob for ettir Gut-

15 tormi i Mula. Hann kom, men segbi teimun, at tab
var ov long tib gingin. Kundu tey finna tiimarkin
attur? spurdi hann. Nei, tey vistu ikki, kvat ib av
honun var komib. Guttormur legbi teimun tab råb
at flita hiisini, men segbi, at hann kundi ikki bjarga

20 båbun; annar teirra varb at doyggja. Béndin helt,
at so var tab best, hann for sjålvur, og ikki sonurin.
Siban varb bigt av niggjun niban firi ånna. Hin
gamli doybi stutt ettir, men sonurin var idla brekabur
adla ta tib, hann livdi. Aldri var digt imidlun

25 Malthus og Klæmintsstovu sibani.

28. Huldumadurin i Gudlsteini.

1 Skarvaneslib i Sandoy er ein steinur, sum
ropast Gudlsteinur. Har bubi huldumabur i å sinni,
sum gekk négv ettir konu Asbjadnar å Skarvanesi.
So nærsøkin var hann, at hon noyddist at hugsa
um råb, kvussu hon skuldi fåa vart seg firi honun.

Digitized by

Google

87

So ein dagin f6r hon til hansara i steinin, gjørdi
seg ogvuliga bliba og ba5 hann leggja sær råS
iméti trødlun, ti tey gingu so hart at einari kugv,
i6 hon åtti, at kiigvin var vorbin reint trølsk.
Huldnmadurin var fegin at hjélpa henni — ta5 5
var meira enn at siga ta5 — og ba5 hana binda
gøtubra nppå kunna (gøtubra høvdu tey gomlu ofta
nppi å sær tU verju imoti gandi). Men best sum
hon er heim komin, bindur hon gøtabråina uppå
seg sjålva. Tå i5 huldumaSurin kemur attur til 10
hennara, sleppnr hann ikki at henni og sær nii, at
hann er narradur. T& seg5i hann:

»Skamm fåi tii spirjandi!

Tvi vorSi mær sigandi!

Kii skildi, 15

Kona sjålv hava vildi.«

So rimdi hann og slapp onganti6 attur at henni.

29. Annika (Anikjan).

Annika (Anikjan, Anikin), dottir Sandoyarsislu-
mann og sisturd6ttir J6gvan Li&arson gamla, Sand- 20
oyarprestin, var matm66ir i Storu Dimun. Hon
beindi firi manni sinim og t6k ein av huskødlun
sinun til mann i sta5in. So var6 hon dømd Uvleys,
men vildi ikki ganga undir démin og setti menn til
at verja oynna, so at eingin slapp uppå. Tvær upp- 26
gongdir eru i Dimun, onnur firi eystan og onnur
firi vestan, og tveir menn voru settir til at verja
kvør sina kleivina. I tri år vardi hon oynna og
for8a6i ødlun, bæbi øvrigheit og ø&run, uppgongu;
men um sibir sveik annar kleiwerjin hana. Båtur 80

Digitized by

Google

88

var komin inn i Brei&anesbarm eystaramegin, og"
båtmenninir v6ru slopnir upp. Ein Nélsingur 8t6&
firi fer6ini. Hfiwm hev6i gjørt firi livi sinun, men
lovad var honun av øvrigheitini, at, um hann knndi
5 taka Dimunarkonana og føra hana til Havnar, skuldi
hann eiga liv. Bætt sum hon st65 og gjørdi lit &
ein mj61kgreytarpott og einki vardi, komu menninir
å hana — påpi hennrøa imidlun teirra. Hon flaknaSi
vi6, ti nii v6ru eingi råb at halda imoti. Tå gav

10 hon huskadlinun, 16 hon hev&i til mann, greytar-
sneisina um skortin og seg5i, at hetta skuldi hann
hava i løn atturfiri, at hann hev5i ansab so væl
ettir. Påpan spurdi hon, kvønn stakkin hon skuldi
fara i til Havnar: hin rey&a, hin blåa edla hin

15 grøna. Ta& lå sektin å, helt påpin vi& hana: hon
var ikki bo5in i briidleyp. So var& hon tikin og
førd til Havnar. Tå 16 menninir f6ru avsta& vi&
henni, r6pa6i hon, at ikki måtti vera tiki& frå soni-
nun ta&, sum hon var von at geva honun kvønn

20 morgun: eina tint av nåttroma. Endi hennara var6
tann, at lion var6 ni6ursøkt å Havnarvåg. I firstuni
fleyt hon, ti håri& helt henni uppi; men so v6ru
flættumar skomar av henni, og tå dumsabi hon
i botn.

25 Sonur Anniku i Dimun æt Li6ar og var kadla6ur

»Vegarin« av ti, at hann var so frålikur til atvega
gøtur (rudda vegir). N6gvar gøtur hevur hann
vega6 i bjørgunun i Dimun og Skiigvoy. Hegnar-
ma6ur var hann og avtakama6ur til bakkagongu^

30 fram um adlar til at taka loft. 1 Skuoyarbjørgunun
er ein klettur, kadla6ur Vegaransklettur ettir honun ;
har tok hann loft inn undir. Vegarin biisettist i
Skiigvoy og flutti si&an til Hiisavikar. Har visist

Digitized by

Google

89

enn Vegarasteinurm: ein klettur, som hann skal
hava bori5 og lagt har sum hann liggor.

30. Kongadéttirin 1 Nélsoy.

Ein kongad6ttir er søgd at hava biiS i Nolsoy
å6ur i fimdini. Hon var komin firi leysingabadn 5
og var6 ti gjørd utlægin av konginnn, papa sinun.
So fliddi hon til Føroya. 1 Kodndali i Nélsoy
skuldi hon biigva saman yi6 manni sinun i einun
veggjahusi. Av ti er toftin enn til skjals. Innan-
firi didnar var ein kelda, sum hon t6k vatn lir. lo
Henda keldan rennur enn og nevnist Prinsessu-
keldan. Elna fer5 kom påpin at vitja hana og lendi
uti vi6 Neystar i Hålgutoftun. Hon gekk å fund
hansara yi5 badninun å arminun, rætti ta5 fram og
segSi vi5 hann, at firr skuldi hann drepa seg og i&
hetta litla, å5renn hann gjørdi manni sinun naka5.
Tå blotnaSi kongurin um hjartad, og samd skuldu
tey vera, tå 16 hann f6r avsta8 attur.

81. Simiin i Kirlgubø.

Simun Simunarson, skirdur Huldu-Simun edla 20
Trødla-Simun, var abbasonur Jenis Simunarsoncw,
b6nda i La6angar5i i Sunnbø, sum gitin er i ø5run
søgnun. Simun fekk Eirkjubø i Streymoy i festi; kona
hansara var sistir Jégvans béndaOlavssonariSkugvoy.
Ikki sigist hann at hava verib blibur vi6 konuna, 25
uttan heldur at hava fari6 idla vi5 henni. Simun var
égvuliga storur ma5ur å vøkstri; honun kravdi til
stuku triggjar stikkur tvikvølvt av vadmali. Sterkur

Digitized by

Google

90

var hann eisini og fétfimur; fram um hann tordi
eingin av haskødlanim at fara å fjadli, uttan hann
vildi missa liv. Um so var, at seyburin slapp lir
fjadlgongoni, var Simun alti6 fremstur av ødlun.
5 Uppi i Kirkjubøreyni bu5i ein huldumabur.

Hann slepti einun stérun filgi av gråun og svørtun
seybi at ganga i haganun kjå Simuni og rak Kirkjubø-
seybin burtur av ti g66a grasinun upp å tey mest
gritutu reynini, so at st6r filgi soltna5u upp i dey6arak,

10 meban hulduseySurin var feitur. Simun var vaiigur
vi6 hulduseybin og lova5i, at, fekk hann fatur &
huldumanninun, skuldi hann niva honun ta5 attur.
Ein dagin, i& Simun var åtrégvin, kom éført ve&ur
å hann, so ta6 var ikki meira enn, at teir slitu til

15 lands. Tå i5 Simun leg5i at landi i sugguni, så
hann båt liggja innanfiri. Hann kendi vi5 ta5 sama
huldumannin, og bå5ir at brigslast. HuldumaSurin
heldur seg hava javng66an rætt tU lendistø5na og
hann. »So heldur tu teg hava rætt i ø5run eisini«,

20 svarar Simun; »tii mant vera tann, i5 spidlir haga
min vi6 hasun gråa og svarta seySafilginun, i&
gongur i reyninun.« Hulduma&urin seg6i tå, at
hansara ættarmenn høvdu nitt hagan firi hann, og
hann sjålvur vildi nita hann å sama hått. Or5 okst

25 av or6i, og endin var6, at Simun leyp å hin heidna
at berjast. So bar å, at Simun vann og ætlaSi at
drepa hin; men huldumadurin ba5 hann geva sær
liv og gri5, og Simun jåttaSi ti, t6 so, at hin heidni
måtti lova at flitja burtur ur Streymoy vi6 ødlun

80 sinun og ikki seta fétin har oftari. Hulduma6urin
gekk undir hetta og f6r so i kambin ivir Fro5bø i
Suburoy til at biigva. Si5an spurdist einki attur til
hansara i tri år.

Yi5 norSasta endan av Sandoynni er ein hélmur,

Digitized by

Google

91

Trødlliøvdi, sum hoyrir tU Kirkjubøar; å hesun
holmiiiTin hava teir nii som å5nr seyd og stundun
oksar og geldneyt. Tri år ettir ta6, at huldumaSorin
var farin i Froftbiarkamb at biigva, kom ein frem-
mindnr oksi, grånr & liti, at ganga i Trødlhøvda. 5
Siiiiun kendist ikki vi6 henda oksan og listi hann
upp å trimnn Olavsøkutingun upp i slag, men einki
batti: eingin vildi kanna sær okscm, og tribju fer5ina
8eg5i Simun, at nii vildi hann sjålvur taka og drepa
oksan, av ti at eingin toktist eiga hann. J6gvan 10
tsaksson lir Skiigvoy, fråskilama6ur og vitogur, som
var skipaSnr at siga firi minni å kvørjon tingi, råddi
Simoni at lata oksan ganga; tann, 15 hev&i sett
hann i høvdan, mundi væl taka hann attur (hann
gninaSi, at huldmna5ur åtti oksan). Men Simun 61
gav ikki heson gætnr; um heysti6 vildi hann taka
oksan, seg5i hann. Ein morgun snimma um vetur-
nætar, væl firi dag, f6r Simun upp og vakti hiis-
kadlamar til at fara vi5 sær ut i Høvda (Trødl-
høvda); summir mæltu til og summir fra at fara. 20
Uti å Bø bu6i Baraldur, eyknevndur Trødla-Baraldur,
uppsitarin kj& Simuni. Alti6 spurdi Simun hann
til rÅ5a, tå i& hann skuldi fara nakrastadni, ti
Baraldur var framsiggin ma5ur. Simun ba5 hann
vera vi5 sær i ferbini hin sama morgunin, men 26
Baraldur segSist ikki troysta sær at fara og ba5
Simun geva ferbina ivir, men Simun segbi, at hann
hirdi ikki, kvat hann seg6i, banna6ur trødlaskorturin;
nå mundi okkurt ilt vera komi5 firi hann i nått,
sum vant var. So foru teir, sjey menn saman, av 80
hiisun og beint i høvdan ettir hesun gé6a oksa.
Simun var f astandi — konan hev6i ikki sett morgun-
mat til hansara, ti ilt var imidlun teirra, sum hann
hev6i sligi5 hana; ikki hev6i hann lisib fabirvår

Digitized by

Google

92

heldnr. Teir komu i Trødlhøvda, men hulduoksin,
sum firr hevbi altib veriS so deySspakor, visti naka5
å sær hendan morgunin og var so stiggur^ at teir
fingu ilflfi hendur å hann og v6ru i ansi at geva

5 hann ivir. Komi5 var at kvøldi; ta st65 oksin stidlur
firi teimun. Teir bundu hann og lina5u hann ni5ur
i båtin. Teir setast at r6gva beim, og Simim er i
g65un skørun. Sum bonun er biggjandi til vigs,
sær bann båt koma gjøgnun Høvdasund og steyna

10 beint å båt hansara. Fliggja undan kundi Simun
ikki, ti at hin båturin var nærri landinun, og hann
leg6i ti uttan dvøl at båtinun. FormaSurin reistist
upp og leyp inn i Kirkjubøarbåtin. Nu kendi
Simun huldumannin attur, sum hann hev6i vunnib

15 sigur av å6ur. Hulduma6urin treiv vi5 tab sama
um oksan at fåa hann inn i sin båt, men Simun
støkk upp av bekkinun, og bå6ir at takast. Simun
feldi huldumannin ni5ur i skutin og r6padi å ein
drong at taka sær ta6 kvassa, 15 undir bandinun
st65. Dronginun skildist ikki, og hann spurdi:

20 »kvat?« Tå ilskabist Simun, kvesti i drongin og
r6pa6i: »knivin!« men nu i& hetta or&i6 var sagt,
f6r huldumaburin at brétast og vinna seg upp attur.
Hann ték eitt reytt silkiband og bant tvørtur um
skøvningin å Simuni, t6k so bæbi Simun og oksan

25 inn i båt sin og bant teir. Si5an f6ru huldumenninir
firi eystan su5ur um Skålavik. Kirkjubøarbåturin
var6 sundursorlabur. Ein mabur, nevndur Torbergur,
kom rekandi å einun spreki i sugguna vi6 Kirkjubø^
og hann hevur sagt frå hesun tilburbinun.

80 Huldubåturin sigldi nii su&ur ettir. Tå 15 hann

kom åbeint Skiioy, var verfa5ir Simunar, J6gvan
Isaksson, burturi i haga, bar eyga vi5 båtin og
kendi. >Ikki skuldi Simun fari5 so i dag, um hann

Digitized by

Google

93

hevbi verib blibnr vi6 konuna«, segbi hann; to
skuldi hann dvølja huldmnannin eitt sindur, helt
hann firi, f6r ut å egg og blaka5i ha5an eina fli6u
oman i sjogvin frammanfiri båtin. Si5an f6r hann
heim til hiisa og segbi: »t kvøld er Eorkjubøur 5
høvn&leysur«. t tri sjéarfødl var5 huldubåturin
liggjandi har å Bergsibu og slapp ekki lir stab. So
sendi Jogvan son sin ut å egg vib einun slibrun og
bab hann kasta teir ut av, so teir komu i sj6gvin
attanfiri båtin. Drongurin so gjørdi. Tå losnabi 10
båtnrin, og huldumenninir fingu rob, sum teir vildu.
Høvu&smabur teirra hevbi nu Simun vib sær upp i
Frobbiarkamb, kvar biistabur hans var. Hann var
annars ikki idlur vib Simun, nii hann hevbi fingib
vald ivir honun. Hariméti f6ru hinir huldumenninir 16
altib idla vib honun, tå ib høvubsmaburin ikki var
nærstaddur; kvar ib Simun hevbi herbergi at liggja
i, har hongdu teir våsklæbi, rennvåtar spjarrar, upp-
gjørd og vaskabi snøri, sum vatnib rann lir, og annab
honun til meins. Kvørt kvøld slapp Simun ein- 20
samadlur ut, og tå hevbi hann oftast firi sib at
leggjast å knæ og higgja at månanun. Hin fodneski
høvubsmaburin så hann eitt kvøldib liggja so og
grata; hann gekk tå til hansara tU at ugga hann
og segbi vib hann, at herettir skuldi hinir ikki gera 25
honun ilt Hin fodneski hevbi at teimun, men einki
batabi Simuni. Ein dagin voru Frobbingar å fjadli
til at taka heystskurb. Tå ib seyburin var bundin
og borin til hiisa, dvaldist ein av monnunun ettir å
rættini. Hann sær mann stevna beint å seg og 80
heldur hann vilja finna seg. Nu ib maburin nærkast,
kennir Frobbingurin, at hetta er hin firri béndin i
Kirkjubø. Simun heilsar honun og spir hann tibindi,
kvussu til stendur i Kirkjubø, \xm einkjan er gift

Digitized by

Google

94

npp attnr, og anna^ tdlikt. Frobbingurin sigir satt
frå ødltm: einkjan er gift viS einun huskadli, og
Mskadlurin hevur fest Kirkjubøgarb. Hann spir
Simun, kvnssu hann nu tikist liva, og um hann
5 hevnr ikki hug at sleppa heim attur til Kirkjubøar.
Simun svarar, at hann kvørki vil ei kann sleppa
attur frå teimun, i5 hann er kjå. Idla sigir hann
seg liva, uttan tå i6 teir eru burtur frå hiisun; tå
livir hann frægari, ti kona høvubsmansins er bli5

10 vi6 hann. Teir fåast nogv vi6 at régva ut, og
kvørja ferb teir koma attur, verbur hann at sita
undir renningarvatninun ur snørun teirra. Simun
bab Frobbingin leggja sær råb, at hann kundi
hjålpast betur im6ti teimun. Frobbingurin helt seg

15 Utib kunna hjålpa honun til at bøta um viburskifti
hansara; t6 fekk hann Simuni ein litlan mudd, sum
hann bab hann hava altib uppi å sær og nita, tå
ib neybugt gjørdist; vildu teir råbast å hann, skuldi
hann visa hann fram. Sum teir standa og tosa,

20 koma tveir huldumenn ettir Simuni; men hann visir
teimun muddin, og teir fåa einki gjørt honun.
Frobbingurin fann Simun i haganun tvær reisur
ettir hetta, og nii segbist Simun liva betur, ti hann
hevbi fingib vald ivir huldumonnunun og lært teir

26 sibir og hégv; mi tordu teir ikki longur at gera
honun ilt. So ein dagin gongur sami mabur lir
Frobbø å fjadli uppi undir kambinun. Hann møtir
har einim manni, men heldur seg vita, av kvørjun
slagi hann er, og vil ti ikki finna hann til måls.

80 Hann skåkar av veginun, men huldumaburin tekur
vegin av honun og sigir vib hann, at skomm skuldi
hann hava firi muddin, ib hann hevbi fingib
Simuni, sum mi var ivirmabur sin; hann og hansara
f61k skuldi muna honun tab attur og løna tab hart.

Digitized by

Google

95

FroSbmgurin bibur hann royna: »Havi eg givi8
Simniii muddin, man eg sjålvar liava kniyin ettir,
og ætli eg at hjålpast vi5 honim.« Seinnameiri
frættist einki frå Simuni og huldnfélkinun i Fro&-
biarkambi. 6

82. Gréthtlsid i Ejøthéimi.

Streynmesbéndin (i Kvalvik i Streymoy) hevSi
veri6 i Havn ein dagin og f6r norbnr attur ettir
ojmni. Kvøld var og månaKsi. Tå i& hann kom
tal Oyrareingja (i Kodlafir8i), f6r hann upp å Ijåaran 10
at Inrta til at vita, kvat um vegin rann (kvat i6
tey høvdust at innanfiri) — ta8 var so vant tå i
ti5ini. Hann hoyrdi tå tveir menn tosa harinni og
amian siga, at hetta hevbi verib vor&i6 sum kvøld
at fara norbur til Streymnes og stjala skerpikjøt lir 16
gréthusinun i Kjøthélmi. So rimdi bondin nibur av
takinun alt firi eitt og helt til beins norbur ettir;
hann vildi vera firi teimun. Komin til Streymnes
ték hann grothAsliklamar i hond og grindakniv i
ermuna og v6b so lit i hélmin. Tå ib hann hevur 20
ligib eina løtu inni i gréthiisinun, nu kemur ein
båtur. Tveir menn ganga niban at gréthiisdurunun
— tær eru stongdar. Nii eru eingi kor. »Vit verba
at fara upp å takib og riva hol å,« halda teir, og
teir so gera. Annar rættir hondina inn um til at 26
taka eitt sey bakrov; tå sker béndin hann txørtur
um handleggin. »Ey eya meg! eg nart vib; baggi,
far tu! tu hevur longri armar,« sigir hin meinslabi
tj6vurin vib hin (båbir v6ru brøbur). Hin rættir
hondina inn um, men b6ndin sker hann tvørtur 80
um handleggin, so hann r6par: »Eitt skar meg!«

Digitized by

Google

96

>Ja, eg eri skorin vi6, og skorin å vanlukkuhått.«
Vi5 ti skili v6ru båSir at fara heim attur so frætt,
sum teir kundu.

38. TrødUd vid Sj6gv.

5 Um eitt folk, sum alti8 virkar ta& sama arbeibi,

er i Føroyun or5taki&: Hatta er sum trødliS vi6
Sjogv — tab kar5a6i alti& grått.

Um somu ti& sum Pætur i Lsunba, kadlabur
»rådni b6ndi«, og gandakadlurin Guttormur i Mula

10 v6ru å døgun, to væl vi6 aldur, bu6i ein rik béndadéttir
vi5 Sj6gv å Strondun i Eysturoy. Hon var eittans
badniS å garbinun. Me&an hon var å ungun aldri, rak
eitt stért danskt krigsskip, trimastra&, kadla5 »Norska
Løva«, inn å Lambavik og sorla5ist i briminun.

15 Hetta hendi niggjårsaftan 1707. Mannaskipanin var6
bjarga5 og géSsiS vi& liti undir li&ini. Men um
nåttina ettir leyp ein fjadlskri8a beint omanfiri og
fjaldi g6&si6. PlåssiS, har sum hetta bar å, répast
>å Lingriggi.« Ein storur ketil vi6 peningun i var6

20 førdur lit å sj6gv av fjadlskri5uni, og omanå ketli-
nun liggur ein klettur, i6 répast »Ketil«. Ein mabur
lir »Norsku Løvu«, sum fekk innivist vi& Sj6gv,
leg5i Åst å béndadéttrina og friggja5i til hennara,
men fekk krakk. Hin atturrikni biSilin lova5i tå,

26 at hon skuldi koma til at minnast å henda krakk,
og ikki skuldi henni lutast eydna i verøldini hiSan
ifrå. Si5an f6r hann burtur, men stutta ti5 ettir
kendist ta5, at eitt trødl var komi5 at biigva i einun
stérun steini, i5 nevndur er Ringlanssteinur, tætt

80 kjå hiisunun. t skimingini, eitt sindur undan Ijosa-
tendring, var trødlib vant at koma snikjandi inn &

Digitized by

Google

97

Sj6argar6 og seta seg i roykstovuskotiS edla å eld-
biikina. Har sat ta6 og kar5a5i grått i heilun.
Eina rangvørga hettu hevSi ta5 å høvdinim. Ta5
nevnist stundun >lmDinatrødli5«, av ti at taS hev5i
sjey lummar; stondon eisini >nakkaspiki6 vi5 Sjogv«, 6
av ti at ta6 hev6i so sitt nakkaspik. Men eingin
uttan tey, sum framsiggin voru, kundi siggja ta5.

Gentan var triggjar ferbir gift ettir ta5, at
hetta barst å. Teir tveir firstu menninir, i& hon
hev&i, doybu stutta ti6 attanå brudleypi6; vi6 ti 10
tri5ja livdi hon saman i eitt år og fekk eina dottnr;
so doy&i hann. Dottirin v6x upp og var bæ6i vøn
og tekkilig. Nogvir voru teir ungu menn, i6 komu
at bi5ja um hana, ein firi og annar ettir; teir høvda
adlir so g66an hug til at fåa gardin. Men einki spur- 15
dist attur til nakran av teimun. Kvørja fer6 ein bi6il
kom og ba5 g65an dag, st65 hin gamla firi honun
og beyS honun sess, og alti6 var ta6 stabbin uttar
vi5 didnar, sum hon bad gestin seta seg å. Men
morgunin ettir var ma5urin horvin. Tab spirst nu 20
vi&a um adlar hesar friggjarar, i5 kvørva, og sagt
verbur, at taS er ikki alt, sum ta5 eigir at vera, vi6
Sj6gv. Eingin torir ti meira at friggja til Sjoar-
gentuna. Basmus liti å Oyri (i Bor6oy), sonur hin
vi5gitna Guttorm i Miila og sterkur i gandi rs^tt 25
sum påpin, ber upp å mål vi6 son sin Jogvan, at
hann skal fara at friggja til gentima vi6 Sj6gv;
sj&lvur skal hann koma vi6 honun, sigir hann, og
bera bønarorS firi hann; trødliS skal hann ikki
ræSast. Teir bugva seg nu til ferSina og bi6ja sær 80
flutning innan ur Bø til Lorvikar. Tå i5 teir leggja
at landi, sigir Basmus vi5 menninar, at teir skulu
skunda sær heim attur; ti hann væntar ringt ve5ur
seinna partin av deginun. Basmus og sonur hansara

7

Digitized by

Google

98

ganga um Lorvikarfjadl, koma til Sølmundarfjardar
og bi&ja sær flutning um SkålafjørS inn å Strendur.
Tå 16 teir em famir, setur hann eitt mirkt æl i
Skålabotni. Teir leggja at landi vi6 Sjégv, og vi8
5 skilnabin bi5nr Basmus menninar régva heim attur
sum sk]6tast, »ti minniligt kvøld ver5ur.« N6g
strevi8 er kjå teimun at koma ivir attur um fjør8in;
ve6ri& øgar so uppå, at ta5 er ikki meira, enn teir
koma fram; tk i5 firsti ma5ur stigur å land, tå er

10 gla&a. Teir Kasmus og J6gvan ganga ni&an at
hiisun; påpin leggur soninun rå5 og sigir vi& hann:
»Set teg ikki å stabban vi5 didnar, men innar i
galv!« Ta& er gomul måliska i Føroyun, at tann,
sum setur seg vi& didnar, ætlast at leingjast og at

15 fara skjått burtur attur; men til tann, sum -setur
seg innar i galv, ver6ur sagt: »01mussudiri5, tii ætlar
tær ikki at ver&a stutt.« Teir koma nu inn og
bi5ja g65an dag. Hin gamla bi5ur teimun sess og
forkar J6gvani stabban at sita å. Men hann fer

20 beinan vegin innar i galv. Basmus fer i skotib, har
sum trødli6 situr: »Tii kar5ar vi8 sama lag,« sigir
hann. »Her havi eg siti8, og her skal eg sita og
karBa,« svarar trødli8. »Nei, nii skal vera utkar8a5
kjå tær,« sigir Rasmus. Tå hugsar trødli8 vi6 sær

26 sjålvun: Her er ikki at sita longur; okkurt man
fara at spirjast burtur ur, tå i8 gandakadlurin
Rasmus Ati å Oyri er komin. Ta8 reisist Ar sessi
og ætlar at rima; men Rasmus trivur i ta8, baksast
so vi8 ta8, at hann fær ta5 lit firi dir, og streingir

30 so miki8 å, at hann fær riki8 ta8 ni5ur undir
Ringlansstein.

Odnarve&ur og tiltikin toruslåttur var å ti S8«na
kvøldi. Toran sl6 niSur i Ringlansstein, og hann
klovna8i. Trødli8 kom sær undan og fliddi ivir i

Digitized by

Google

99

Gråastein i Saltnesi. Har leika5i tab i og baldra6i
eina ti6, og haSani kondn f61k & kvøldi hoyra råpini
og skrenjini tdl ta6 ivir nm å Strendur, so Strandingar
v6m mangar fer6ir lokkabir til at régva ivir um
fjøi^in i teirri triigv, at ta6 var fer6arf61k, i& vildi ^
hava flutning; ti tå var eingin bigd i Saltnesi.

Bønaror6ini gingn, sum vera mnndi, væl i lag.
J6gyan fekk gentnna og giftist inn vi6 S]6gv.
Sonnr teirra var hin riki Rasmus, eyknevndur
>Ghreivin vi6 Sjégv«. 10

Trødli5 tikist t6 Ikki at hava fingib nåbir i
Gråasteini, ti tri år ettir rimdi ta6 haSani i Gåsa-
fedli i Toftahaga. Men heldur ikki har hugnabist
ti; stutt ettir var tab horvib, og so hoyrdist graml
um, at tab var farib ivir i Bog i Lambahaga at 16
bugva, hinumegin Mjévanes. Her fekk trødlib i
endanun tær nåbir, ib tab stundabi ettir, og mong
halda, at tab bir har enn. Gøtumenn hava stimdun
hoyrt trødlib svambla nibri vib strondina, baldra og
répa, tå ib teir hava rib å nått fram vib, har sum 20
trødlib biibi. Køddin å ti sigst stundun at likjast
mannamåli, stundun at lj6ba nakab sum svart-
bakurin letur.

34. dli Jadnheysur.

Olavur Larvasson biibi 1 Ørbavik i Suburoy. 25
Ein dagin, sum Ørbvikingar v6ru titrånir, hittu teir
eina roybur, sum lå og floytti sær. Teir skéru spik
oman av henni, sum hon lå, men g6vu ti gætur, at
teir komu ikki at tvøstinun. Tå ib teir f6ru frå
attur, t6k Olavur Larvasson øksi sina og høgdi i 3o
bakib å henni so digt, at royburin t6k sjogv å seg

7*

Digitized by

Google

100

norSur ettir, og teir g6u hana ikki atfcur. SiSan rak
hon inn i Kolbeinargjogv vestantil å Baktanga i
Eysturoy. Øksin 8t66 i bakinuii og navn Olavs å
skaftinun. — Tå i tiSini var tab sibur, at gentur
5 komu å ting til at kjésa sær menn. Eystnroyar-
tingiS 8t66 tå å Selatrab, og ein genta vi6 Sjégv,
16 hagar var komin, valdi sær mannin tann, 15 åtti
hesa øksi. Soleibis bar tab å, at Olavur Larvasson
kom til Sj6ar. Har kom hann at standa i négvnn

10 mæti og t6k vib sislumannsambætinnn i Eysturoy.

Ein sonur Olavs æt Oli og varb siban nevndur

Jadnheysur. Hann kom ungur sum hiiskadlur til

Lamba i tænastu kjå Mikkjali bonda, ib var sonur

løgmannin J6gvan Heinason. Ormælingur var hesin

15 sami 6li, avburbarmabur til stirki og til treystleika
og tiltikin sum sjomabur. Hann kom skj6tt at vera
6missiligur kjå Lambab6ndanun og stob i slikun
mæti, at hann var mestan sum husb6ndi å garbinun
(30 merkur var Lambagarbur).

20 Eitt heystib vildi Lambabéndin sleppa eitt vebur-

lamb upp, men Oli segbi, at tab kundi koma at
skorta f6bur kjå neytunun seinni — hoyggib var
ov litib. Men b6ndin helt, at tab gjørdi ikki mun
firi ødl Lambaneyt; lambib skuldi sleppast upp.

25 Oli gav seg imdir, men einar tveir dagar ettir for
hann lit um garbamar i gréthusib, har sum lambib
st6b, og drap tab. Bondanun segbi hann, sum vera
mundi, ikki frå. Siban f6r hann inn å Strendur;
har kékabi og åt hann lambib. Oli ansabi neytunun

80 um veturin, og kvønn dag, hann drå hoyggj til
teirra, t6k hann ein sopp og bar lit i gréthusib til
hetta vælsignaba lambib, sum hann hevbi dripib.
Vårib kom og varb ringt, so bondin fekk hoyneyb.
Ettir Erossmessu legbist égvuligur kavi; triggir

Digitized by

Google

101

mnistødudagar komu, og hoyggiS var utgingiS kjå
béndannn. »Neytini mugn drepast,« heldur hann.
Tå sigir Oli, at hev6i nu ve8nrlambi6 ikki veri6
uppslept, so hev6i hoyggiS veri8 so iniki5, at neytini
høvdu hj&lpst vi6 ta5. Béndin heldnr enn sum firr, 5
at taS hev6i ikki gjørt stéran mun. Oli bi5ur hann
tå koma åt i gr6thusi5 og liiggja ettir ye5urlambi-
nun. Tå i6 hur5in er upplatin, sigir hann yi5
b6ndan, at nii skal hann siga honun satt: ve5ur-
lambi6 drap hann i heyst, men hoyggiS, sum ætla5 10
var til ta6, hevbi hann goymt i gr6thusinun; bi&ur
hemn nh siga sær, um ta5 gjørdi ikki mun. So
n6gv var hetta hoyggj, at ta5 bjargadi ødlun Lamba-
neytun ta6 åri5. Ikki mundi to Oli hava tiki5 i
knappara lagi til lambi5. Men b6ndin var& so fegm, 15
at hann gav Ola eitt gamalseySakrov i løn.

Ein dagin s6u Lambamenn grind lit firi Lamba-
vik og f6ru avstab at reka hana. Fleiri båtar komu
tU, og samtalan var, at teir skuldu royna at halda
grindini norbur i Våg. Men ikki batti kjå teimun; 20
grindin vendi og helt til havs. Båtamir g6vu uppat
at filgja uttan Lambabåturin einsamadlur ; ti Lamba-
béndin vildi nii, i6 kvussu var, hava ein kval. 6li
var formaSur å båtinun. Tå i6 teir v6ru komnir å
Mjdvanesstrong, bad b6ndin Ola stinga vi5 skutli 26
og ætla 8t6rt til. Oli stakk ein kval attanfiri hodniS,
men kvalurin gjørdi rend å seg og nisaSi so øgi-
liga, at togiS, sum fast var i skutlinun, slaka5i
gjøgnun hendumar å Ola. t sama bili kom ein annar
kvalur og vavdi seg inn i togi6, sl6 vi6 sveivini, so 80
kast kom um stertin, og bå6ir kvalar voru mi
åfastrr. Oli menti seg, kasta6i togi8 attur um riggin
å sær, hev6i seg opnan attur i skutin og setti bå5ar
fetur i spenni im6ti stokkinun. Skutilin st6&

Digitized by

Google

102

fastur i ti firra kvalinun; ogvulig fer& kom & båtm,
og stavnurin mundi gingib undir i hesun vi&bragdi-
nun. Øguligt var å at lita. Béndin ropa&i og ba5
Ola sleppa, men Oli svaradi nei: b6ndin liev5i bi5i6
6 hann stinga stort — nii hevbi hann fingiS st6rt.
B6ndin leyp ur bakrongini, har sum hann sat og
stirdi, fram å bogbekk og ætla6i at kubba togiS
tvørtur av; men Oli seg&i, at tann, i5 kom fram
um bégbekk til sin, hann skuldi vera uttanborSs,

10 og so var& bondin at venda attur. Tå ib teir våru
komnir so langt eystur ut i havib, at Svinoyggin
kom undan Borboynni, møddust båbir kvalamir —
annar hekk tvørtur um, so kvør t6k måttin fra øbrun
— og Oli fekk dripib båbar. So r6bu teir at næsta

15 landi og t6ku kvalamar upp. Grindin vendi, ték
sjogv å bak og gjørdi landgongd norburi i Vågi i
teirri somu øbini. Lambamenn foru i drapib, men
hinar båbar kvalamar høvbu teir umframt.

Altib eggjabi Lambabondin hiiskødlun sinun til

20 sjos. Ein dagin gongur Oli inn vib ein båtmann,
at hann skal leggja seg sjukan, og bibur båndan
koma og hjålpa teimun at draga båtin å s]6gv.
Oli tekur robklæbi sini og leggur upp å neysta-
veggin. Tå ib båturin er flotabur, bibur hann b6ndan

26 fara ettir sjoklæbunun å neystavegginun og bera
sær tey. Menninir eru famir i båtin uttan Oli,
sum stendur og heldur. B6ndin kemur, toyggir seg
inn i båtin vib klæbunun at leggja tey i skutin,
men i sama bili skjitur Oli undir hann, rennir hann

80 inn i skutin vib og skjitur so båtin frå alt firi eitt-
Bondin sigir, at hann kann ikki fara vib, ti hann
hevur eingi sjoklæbi, men Oli sigir, at hann .kann
fåa sini, ti hann nitir tey ikki. So robu teir tU
havs eystur i »oybuna« (eystasta mib, sum rob

Digitized by

Google

103

ver5ur). Kirra var i sjånun. Tå brast å so knappliga
<Sdnarve6ur av landnirbingi, haim køvdi av i kavaroki,
og teir noyddost at halda til lands. Teir foru undir
segl, og Oli sat og stirdi. Bætt sum ta5 var, breyt
ein st6rur sjégvur og tok hiigvuna av honun, so 6
hon for firi bor6. >Ey eya meg! nii misti eg fløt-
spon min!« r6pa6i Oli (fløtsponur hansara var ein
stér øboskel, 15 søgd var at kunna taka upp imoti
pegili; hana goymdi hann i hiigvuni). Bondin ba6
bann ikki geva seg um ta6: nogvir spønir v6ru 10
ettir a LambagarSi, bæ5i hodnspønir og silvurskeiSir ;
men Oli skoytti einki um, si&an hann hev6i mist
øSuskelina. Hattleysur, vattleysur og klutaleysur
sat hann og stirdi i adlari ødnini, og skalvurin lå å
bringuni å honim — i tri sjévarfødl skuldi hann so 15
sita. Ein 6vitadrong, å båtinun var, ba& hann koma
og seta seg imidlun beinini å sær; annars stir5na5i
hesin litli i hel. Sum teir sotu, læt i dronginun:
>Eg siggi land!« »Kvar tå, armi stakkai V« spurdi
Oli (»armi stakkai« var einasta indisorb hansara — ta8 20
var ta5 bestå, hann visti at siga vi5 nakran mann).
»Framman stavn!« svara6i drongurin. »Gott ver6i
titt eyga, armi stakkai!« seg5i Oli. Tå kom Nols-
oyggin undan. Eystantil å ei5inun settu teir upp.
Bondin bab teir r6gva, bjarga sær sjålvun og ikki 25
leggja lag i båtin, to at hann f6r sundur; men Oli
seg5i, at båtin vildi hann ikki missa: hann var
ovg65ur at br6ta. Nogv var f61ki& firi teimun, so
teir fingu båtin væl upp. Tå 16 teir komu til hiisa,
høvdu so négvir båtar veri6 firri, at einki var ettir 30
at fara i uttan konuf61kaklæ&L Adlir båtmenn
hansara f6ru tå i konuf61kaklæ5i, men ta5 vildi Oli
ikki og sat so adla ti5ina i ti våta karminun.
Béndakonan hevbi tiki6 fløt oman av einun stonm

Digitized by

Google

104

potti, sum kjøt var k6ka& i. Oli t6k stampin vi5
fløtinun o^ drakk hann ur. Si6an varS hann alti5
nevndur Oli Jadnheysur av ti, at hann sat hatt-
leysur i ødlun 6dnarve8rinun. Fri ti degi e^gjaSi
5 b6ndin ikki huskadlar sinar meira; seg&i Oli, at
ye5ri6 var ikki gott, so tala&i b6ndin ikki.

Eina ferb féru Lambabéndin og Oli Jadnheysur
til Adnafjarbar ettir eini gamlari gentu, sum hev5i
givi& seg upp til béndan. N6gvan bliSskap fingu

10 teir i Adnafirbi og f6ru avstab attur um kvøldib vib
hesi somu uppgåvugentu. Meban teir sigla subur
ettir — mirkleitt er — hevur Oli uppg&vugentuna
sitandi imidlun knøini å sær og letur sum hann
fjålgar um hana, ti ruskut er vebrib. Tå ib teir

15 eru komnir subur å M]6yanes, tekur hann hana upp
i fangib å sær og kvøbur firi henni: sEg seti meg
undir Kodlu mina, dirradumeg!« So sleppir hann
henni knappliga firi borb, har sum oslættast er.
>Dusa tær har!« mutlar hann. Siban ognabist

20 Lambabéndin jørb hennara i Adnafirbi.

Ein hiiskadlur, ib frålika diiligur var til at
velta, helt seg til at kappvelta vib Ola eitt vérib-
Teir fingu kvør sin teig og settu å båbir i senn. Javnt
gekk kjå båbun. Tå ib libugt var, lastabi béndin

25 arbeibib kjå Ola: »var tab skj6tt, so var tab eisini

idla velt. « Tå var grevib burtur av hakanun kjå Ola og

hakin uppslitin; so hugaliga hevbi hann velt. Tå

ib f arib var at leita, st6b grevib ettir i tribju torvu.

Ovråsin var Oli Jadnheysur. Eina ferb seymabi

80 hann sær eina sjostuku at hava til at dansa i um
j61ini. Einar tveir, triggjar timar seymabi hann; so
var sj6stukan libug. Ikki mundi hon vera væl
seymab, og nakab firisliga mundi hann dansa, ti
mitt i dansinun sprotnabi hon upp, ermamar losnabu

Digitized by

Google

105

fr4 og dutta niSur å golviS. So dansaSi Oli adla
nåttina i beron stuknermun.

Tab dråpi5, smn Oli kom at liggja undir, tå i6
hann kastaSi uppgåvukoaana firi bor5, attur at ø5nm
gudloysi hansara gjørdi, at hann fekk ikki kristna
jerS, men var6 griyin einastabni i bønun i Lamba.

85. Seydatj6yasøgur.

a) Jdkup Dintil,
Jåknp Dintil var huskadlur kj& b6ndanun i
Sibrigøtu i Eysturoy, frålikur seybamabur og tiltikin 10
firi sk]6tleika og fimleika. Altib hevbi hann gott
rinni til at ganga hagan. Søgn er, at hann knndi
taka hondin nm tveir teigar og kettuna um triggjar
at renna. Milti5 skuldi hann hava latib skera burtor 15
iix sær firi at vera skjétari. Eina fer6 ték hann
ema kettu attnr nm triggjar teigar, men i ti at hann
t6k nm halan å henni, gleib hann og datt attnr å
dintilin, og siban var hann skirdnr Jåknp Dintil.
G^tnmenn høvdn gjørt sær eitt seybah^s, snm teir 20
åttn adlir i felagi, nti i hagannn. Tab var sibnr
teirra at taka sær innivist har um nåttina, tå ib teir
høvdu verib bnrturi i haga og tab leib ov langt lit
å kvøldib til at fara heim attur til hus. Qnigva var
har inni og pottur til at k6ka i. Slik hiis høvdu 25
teir mangastabni firr at vera i, tå ib n6gvur vargur
var i seybinun. Ein dagin, sum Jåknp hevur verib
bnrturi til at higgja ettir seybi og tab er libib langt
-hi å kvøldib, fer hann ihn i gréthiisib. Hann sær
seybaskinn hanga uppi å bitunun i erva, kripur upp 80
og leggur seg tvørtur um bitamar. Hann vil liggja
heitur — skinnini bæbi verma og fjala — og har

Digitized by

Google

106

atturat ræbist hann^ at seybatjovir edla aSrir råns-
menn skulu brota inn og drepa hann, mu teir siggja
hann. Bæ6i mangir og frekir v6ru seybatjovimir
tå i tiSini. Sum hann er lagstar, tikist hann hoyra
5 félk koma at durunon. Hann tekur at kaga og sær
tveir menn koma inn, kvønn vi6 sinun seybi. Teir
hava eldføri kjå sær, slåa eld og tendra Ijés. So
fara teir at fletta, og tå i5 libogt er, kinda teir
nåtturbareldin upp i grugvimi. Nii tekur so idla at

10 nika, og tab verSur idlramt kjå Jåkupi, har sum
hann liggur; hann roynir at halda imoti, at hann
skal ikki hosta. Teir heingja pottin upp ivir og
fara at k6ka sey5akjøti5. Teir tosa sin åmidlun, og
Jåkup Dintil verSur borin uppå mål: »Jåkup

15 Dintil, honun er Ikki at ræbast firi nu; hevbi hann
verib her i kvøld, skuldi hann verib so smått sundur-
karvabur.« Nii fer at koka i pottinun, og fløt rennur
omanå; teir taka køkumar upp lir lummunun og
drepa nibur i fløtib at sleikja. Ei undur i, um Jåkup

20 man vera eitt sindur hjartkiptur. Meban teir so sita
og toyggja seg fram ivir pottin, berst Jåkupi å, at
hann noybist at hosta av roykinun. »Her er f61k,«
r6par annar av t]6vunun. Jåkup ger eitt vibbragb
og kvettir eldbandib, sum potturin hongur i, so

26 snøgliga tvørtur av. Potturin kvølvist, og tann
k6kandi løgur stoytist nibur ivir føtumar å båbun
seybatjévunun; Jåkup reisist undan skinnunun uppi
i erva, blakar so mong skinn, sum heuin fær fatur
å, nibur ivir teir, so teir standa ettir høvdinun i

80 løginun. So répar hann: »Her er Jåkup Dintil;
karvib hann nu sundur!« tradkar tab hann er mentur
oman å teir, sum teir liggja undir skinnunun, og
loypur so av durunun. Alt hetta er gjørt i einun
vibfangi. Komin nakab burtur frå håsunun, leit

Digitized by

Google

107

liann attur uin seg og så annan 8ey5atj6vm fåast
yi5 at koma ettir sær; annan så hann ikki attor.
Jåkup rann heim alt firi eitt til Si5rigøtu og yar5,
sum vituligt er, væl løntur av hiisbånda sinun firi
lietta bragdi5.

b) Bolvur.

Ein maSur i Oyndarfir6i i Eysturoy, nevndur
Kolvur, skuldi fara at fer6ast til Lamba. TiltøkumaSur
var hann at ganga og hartil sterkur. Tå i5 hann kom
fram å Kiettar (mitt å Heltnini), komu sey&atj6vir lo
ettir honun. Hann rann undan og kom fram å
Mibfossar (aunnanfiri Kiettar). Har sær hann eitt
hol niSri i einun gili og loypur niSur i ta5. »Her
var ta6, hann kvarv,« hoyrdi hann ein siga. Teir
gingu og m61u uppi å, men eingin visti, kvat av 15
honun komst, og v6ru teir ti at halda av attur.
Eolvur leitadi ofta seinni ettir hesun holi, men rakti
ikki attur å ta6.

Eina a6ra fer&, i6 E61vur var liti at fer&a«t,
hitti hann Si6rigøtub6ndan vi8 rættina i Skålafir6i 20
(i Gøtuhaganun). B6ndin ba5 hann vælsignaban
koma at hjålpa sær, ti sey&atjévir høvdu rætta5 sey5
hansara. !B61vur fer einsamadlur, me5an b6ndin
stendur ettir. Komin at rættini tekur Eolvur stav
sin og stingur inn undir smogi5, so steinamir rapa 26
nibur og sey&urin sleppur x^i igjøgnun. Tå r6par
ein, i rættini er: »Olavur lætti! sprikk tii!« Bå6ir
at renna, Eolvur undan og Olavur attanå. Nii sæst
béndin at daga upp imoti luftini uppi å Valaknukun
og hoyrist r6pa: »Komib nii, adlir minir menn, og 80
takiS teir!« Tå vendi sey&atjévurin attur.

Digitized by

Google

108

c) Basmm d Oyri.

Rasmus b6ndi å Oyri i Bor6oy, sonur Guttorms
1 Miila (snm gitin er i ø6run søgntm), var avtaks-
ma5ur og ramur i gandi sum påpin. Eina fer5 sum

6 hann fer6a5ist 1 Eysturoynni, kom hann fram yi5,
har sum tveir sey6atj6vir reiddu sey5 »imidlun
fjarba« (Skålafjar6arogFuiiiiingsfjar6ar). Hannspurdiy
kvat ta5 var, 16 teir reiddu »Fiskur,« søgdu teir.
Ta6 var løgi6, helt Rasmus: lo5in fiskur i Eysturoy?

10 Hann var ikki komin langan veg, tå så hann teir
koma ettir sær. Gamal var hann og gekk vift putt
og var ti ikki førur at halda undan. So setti hann
seg niSur i eina låg. Tå i6 teir v6ru komnir naka&
fram at honun, segSi hann vift teir: »Bannaftir, eg

16 måtti givift tikkun puttin i riggin!« Tå st6ftu teir
fastir og sluppu ikki lir staft, firr enn Rasmus var
undankomin — so mikift skuldi hann kunna.

Seinni så hann båSar attur i Havn eitt summar.
Tå v6ru teir so bæriligir å at lita, høvdu kvitar

20 hosur og spennisk6gvar, ti teir voru løgrættismenn.
»Tit eru so pniftir idag, sum siftst eg så tikkun,«
segfti Rasmus. Tå smoknaftu teir burtur og fingu
ikki talaft.

[Meira er greint frå Rasmusi uti å Oyri i søguni

26 um trødlift vift Sj6gv].

36. Upsala-Pætur.

Pætur, nevndur Upsala-Pætur av ti, at hann

var slektaftur av Upsølun norftan Ar Vågi, var b6ndi å

Husamørk i Lorvik i Eysturoy. Hann var eitt égvuliga

80 marghåttligt menniskja, streyk altift runt um landift

og var aldrig nakra høgtift heima kjå sær sjålvun.

Digitized by

Google

109

TÅ 15 hann fer5a6ist burtar til at halda høgti5, var
tab helst hagar, sum mest og best var at f&a at eta,
ti n6gv lå honun å at nj6ta gott til likami5. Idla
st65 til å gardinun kjå honun sjålvun; månadagin i
føstuinngangi edla kindilmessudag var seinasti åsur 5
tomur og si5sta kjøtbeini5 utkasta5 ii kjadlinun.
»Odrugvur vart tii,« seg6i hann vi6 åsin^ tå 16 hann
kfirøtabi siSsta beini6 lit.

Tkki var hann væl kendur adlastaSni^ kvar 15
hann kom ferSandi sum gestur. Bømenn (innan ur 10
Bø norSan ur Vågi) v6ru eina ferS i Lorvik og
høvdu flutt niggjårsgest hagar. Upsala-Pætur ba6
teir lova sær inn i båtin, og ta5 var jåttad. So ba5
hann teir seta teg ivir å Blankskåla (bigd å vestur-
siduni å Kalsoynni, beint ivir av Lorvik; nu er hon 1^
niSurløgd) — ætlan hansara var at halda j61 har.
Teir sittu honun ikki ta bøn heldur og fluttu hann
ivir um fjørSin. Tå 15 hann steig fotin å land, ba5
hann teir stedga eitt liti5 sindur: ta5 kundi vera, at
hann kom attur og f6r vid teimun inn i Bø (nor5ur 20
i Våg). Jogvan æt b6ndin å Blankskåla; hann bar
ikki or6 firi at vera blidligur ma6ur. Tå 16 Pætur
kom til hansara og ba6 um hus til niggjårshaldi6,
Tar honun svara6 tvørt nei; ta6 var ikki at ivast i
ti. »Var eg nÅ å Dimun, hev6i eg veri6 idla staddur,« 26
seg6i Pætur, tå 15 hann kom lit attur og helt hon-
dina å klinkimi. So f6r hann oman attur til båt-
menninar, sum 16gu og bi5a5u, og so inn i Bø, kvar
hann fekk innivist um nigg]årshaldi5.

Men ta5 var mi um jolahaldiS i Gåsadali i Vågun, 80
at her skuldi sigast frå. Upeala-Pætur hev6i hoyrt,
at i GNtsadali skuldi vera so 6blitt félk, ta5 6bli5asta
f61k i Føroyun. Hann hug8a5i ti vi5 sær sjålvun,
at hann skuldi té eina fer5 royna, kvussu ta5 var

Digitized by

Google

110

at halda j61 har, og vita, tun f61k søgdu satt um
ébliSskapin i Gåsadali. Hann fer Todlaksmessudag
ur Lorvik, og kvar hann kemur fram, bigd undan
bigd, spirja ødl hann, kvar hann ætlar sær at vera
5 hesi jél. Hann sigir, at hann ætlar sær til Gasa-
dals; men tå siga folk, at har man hann fara at
vera Åtihistur; ti i G^lsadali vei^nr einki menniskja
hist, og tey mæla honun ødl fra at fara ein so langan
og éhøgligan veg. helst um vetrarti6. M^i hann

10 sigir, at ta6 kann vera ta5 sama: hann skal royna
kortini. Hann gistir einastaSni i Streymoynni um
nåttina og kemur 1 Vågar jolaftan, tå i6 li6ur væl
lit å dagin. Ta5 er ogvuliga ruskut ve5ur og éfisis-
ligt kjå honun å veginun til Gi^sadals; rennukavi

16 er, so hann ver6ur våtur og idla tiltøssa5ur og kemur
so dragsibur til hiis. Tkki var meira enn eitt hiis i
G^adali tå. Hann sær folk standa i durunun, men
alt sum hann nærkast hiisunun, kvørva tey innar,
og eingin ssBst attur av teimun. Hann kemur og vil

20 lata upp, men tå er hur5in stongd. Til adla lukku
sær hann tætt vi6 didnar eitt utihoyggj standa, sum
skjøtil er åsettur; ta6 er drigi5 nakad væl nibur å
hann, so har bar væl til kjå honun at liggja attur
undir og skila sær firi 6ve5rmun. Hann leggur seg

25 uppå skjøtiUn og ætlar sær at bi5a: »OnkuntiS man
hur6in fara at vera uppatturlatin i kvøld,« hugsar
hann. Ikki krevur at vera smæin kjå honun ni&.
Hann ger av firi seg sjålvan, at, um hur6in ver6ur
uppatturlatin, skal hann leypa å didnar alt firi eitt

80 Hann Uggur langt og leingi; i endanun (hetta er
um kvøldib) gongur lithurbin: ta6 er ein arbei&s-
kona, i6 fer lit ettir vatni. Pætur loypur so kvikur
niSur av hoynun beint å didnar og streingir at sleppa
inn um. Hann sleppur inn i roykstovuna. Mat-

Digitized by

Google

111

in65irin er farin at gera nåtturb ; hon k6kar grejrt, -
og husfélkib sitar og spælir kort. Pætnr bi6ur
g65an dag ; einki svar. Hann biSur nm hi^ og turr
klædi at lata seg i, ti hann er so våtor og gjøgnon-
dålkadnr. Eingin øntir attor. Hann stendur eina 6
løtu å roykstovngélvinnn; eingin talar orSid til
hansara, og eingin bi5ar honun sess. So setur hann
seg sjålvkravdur ni5ur å padlin. Eitt éhognaligt
jélaftanskvøld er hetta at vera komin so langt av
lei6. Nii er greytnrin libugur, og matméSirin biSur 10
hiisfélkini geva uppat vi5 kortspælinun og koma at
fåa sær nåtturb. Tå ib tey eru libug at siipa, verbur
mddab og alt burturbeint, og so fer alt hitt félkib
nibur ; bara matmébirin skavast eitt sindur ettir i royk-
stovnni. Pætur situr vib sama lag, gorhungrabur. 15
»Her vertJur at gera okknrt,« hugsar hann vib sær
sjålvun, og tab er alt i senn, so letur i honun:
>Ja, tab gera tey nii her i hiisinun, sum tey vilja,
um tey geva mær nåtturb edla ikki ; men tab kann
vera tab sama: geva tey mær ongan, so skal ikki 20
alt venda upp ettir næsta jélaftan, sum mi vendir
upp ettir 1 Gåsadali.« Matmébirin, sum gongur og
sislast uppi, hoyrir hetta; otti kemur å hana, ti hon
heldur hetta vera ein gandakadl, ib er komin i husib.
Hon vendir sær vib og bibur hann fin alt ikki gera 25
tab; hann skal vera vælkomin, um hann einki ilt
vil gera, sigir hon. »Verbi eg væl fagnabur, skal
eg einki ilt gera,« sigir hann; »tab er so sambæri-
ligt.« So fær hon honun turr klæbi at lata seg i,
setur greyt fin hann inn i glasstovuna og bibur 30
hann supa. Meban hann sipur, fer hon at tosa vib
hann og gevur upp fin honun alt sovorbib smått,
sum fors6nast i husinun ; tab er so mangt, ib kvørvur,
og alt er tab innanhisis, so tab man vera eitt innan-

Digitized by

Google

112

hisisfélk, 15 gongar og piskar; men eingin er at
meta um (leggja firi stuldur) Hon spir hann, om
hann veit eingi råd til at f&a at vita, kvør iS tjéyorin
er. >Ta5 er liti6 firi at vita,« heldur Pætur, tekor

6 ein brand lir grdgvuni vi6 klovanun, gongur upp
um stovona vi5 honun og sigir, at, er ta6 nakar
her undir lonini, i5 er tjévnrin, so skal hann f&a svi5an
frå sær i kvøld. So kvettar hann brandin sundur i flra
pettir, blakar kvørt petti6 i sitt hodni5 av roykstovxini

10 og sigir, at so smått skal tjévurin ver5a sundur-
pettaSur sum hesin brandur. Nu tekur at låta i
eini gamlari arbei5skonu; hon reisist gråtandi upp
ur koyggjuni, sum hon liggur, og bi6ur hann firi
guds sak einki ilt gera sær; ti hon var tann, i6 alt

15 hev6i gjørt. Tå 16 matm66irln hoyrir hetta, leggur
hon ikki lag i meira at vita; hon er nii so findar-
bli6 vi6 Pætur og visir honun å eina g66a song.
Hann er nu gestur har um ødl jolini, væl fagnadur
og tigna5ur bæ5i av matm66urlni og hinun folkinun,

20 ti ødl halda hann vera ein mann, sum duglr meira
enn at mata seg. — Tå 16 jolini v6ru liti, f6r Upsala-
Pætur helm attur til sin sjålvs. I bigdunun, sum
hann tår um å veglnun, spurdu tey, sum høvdu
mælt honun frå at fara, hann sjålvan ettlr, kvussu

25 honun hev5i ginglst. Tå seg5i hann, kvat 15 mundi
tikjast mongun étruligt, at mong g66 ]61 ho^di
hann haft; men so g65 j61 sum i Gåsadali hev5i
hann ikki haft å livstidini.

Digitized by

Google

113

87. OyndiSardarMiidin og FuglQardar-
b6ndin.

Oyndri (Eindri)^ b6ndi i OyndarfirSi, og Gul^
brandur, béndi i FuglafirSi, v6ni grannar i haganun^
og gragnisgur var midlnn teirra. HÅlvan Skar5a- 5
haga 4tti kvør teirra, men Oyndri kannadi sær hann
adlan. Laxå, nor5anfiri skarSid (Oyndfjarbannegin),
var markid imidlun b&Sar bigdimar, men Oyndri
vildi sleppa ut om &nna. Seyb hev6i hann gangandi
i mstini kjå Fnglfii^ingun. Eitt åri5, sum bi6ir lo
bøndumir v6ru å Qadli i senn firi handan Skarb,
rak Grolbrandur seySin av mstini i rættina og svævdi
bann. Bættin 8t66 å Hedlun, har gom bilingurin nu
er. Bo6 kom til Oyndra um seyS hansara, at Gul-
hev6i riki6 hann i rætt. Tå i6 Oyndri kom til, J5
hev6i hin longu svævt. Tveir einir v6ru teir.
Oyndri hev6i ta stavin upp og rendi pikin i enni5
å Gulbrandi, so hann doy5i. So dr6 hann hann
inn undir ein klett i ein skuta, 16 si6an hevur veri5
nevndur »Ghilbrandshedlic. Beint omanfiri er »Gul- 20
brandshedla«.

Sinir OyndfjarSarbéndans véru å utir65ri sama
dag. Tå 16 teir komu attor og sk^aSu fiskin upp
å La&hamri' nor&antil vi6 håslni i Oyndarfir6i, séu
teir påpan koma ettlr bakkanun, dragandi stavin 25
ettir sær. Tå seg61 hin elsti: »Hann man okkurt
herverki6 hava gjørt i dag.« Bondin ba6 sinimar
fara sær ut å rættina at taka nakrar sey6ir, 16
har 16ga, og bera helm; men ein framm6rey&an
ve6r, sum har var, akuldu teir lata liggja. Teir 30
féru ni6an, komu å rættina og fonnu Fuglf]ar6ar-*
b6ndan dey&an inni undir klettinun. 1 m6rey6un

8

Digitized by

Google

114

koti var hann, og tå skildist teimun, kvat 15 påpin
hev5i haft i hoga, tå 15 hann tosa51 nm hin fram-
in6rey6a veSrin. Telr boru hin diipna ni5an undlr
8kar516 og grovu hann har. Enn vislst å »Gul-

5 brandslel51« å veglnan nortJur til Oyndarfjar5ar

handanfirl skar515) har sum hann skal liggja grivin.

Oyndfjar5arb6nclm var5 stevndur til tlngl5 suSurl

i Havn og dømdor firl manndråp. Helvt sina av

Skar5ahaga måttl hann bøta til slnlr Faglf]ar5ar-

10 béndans, og so bar tU, at adlur Skar5ahagl kom tU
FuglafjarSar. Alt hltt, sum Oyndri åttl, f6r undlr
kong.

Ingstl sonur Oyndfjar5arb6ndan8 æt A6al. Ettir
honun er nevndur A5alsstelnur eln storur stelnur,

15 sum stendur sunnanfirl bøgar5amar. Henda steln
hev61 hann tU hav; men ta6 er neyvan ma5ur, 16
llftlr honun nu.

88. Sjtirdur i Fuglaflrdi.

SjiirSur, béndl i Fuglafir51, slgldl tU Noregs vi6
20 adl. Hann åttl triggjar frålika raskar slnlr; hin
Ingstl og ramastl av telmun æt SjurSur. Eln dagln,
simi telr v6ru iitr6nir nor5url å Djiipun, settl hann
eln sovor5nan sorta litl å havlnun. Telr hUdu til
lands, høvdu andr66ur inn attur og settu upp i
25 C)yndarfir5i i IdlveSrl.

Oyndfir5uigar v6ru niSri å stø5ni og f6ru at
tosa vl6 FuglfirSingar. Telr søgdu, at eln reyst-
kempa Ar Su5uroy var komln at royna stlrkl, men
elngin hætta51 sær tU at fara im6tl honun, ti Ikkl
80 hev5i hann fanni5 sin javnlika enn. Oyndf]ar5ar-
béndin bey5 FuglfirSingun helm til hiis og ba5

Digitized by

Google

115

Fnglfjar6arb6ndan mi koma og gera eitt roysnis-
bragd og royna. seg im<3ti Snfiuroyarkempuni. Hann
vildi t6 idla tdl sjålvur og eggja&i ingsta son sin Sjiirb.
UngiSjiir5urførdist undan og segbi, at hann var m66ur
av longun andr66ri. Oyndfjar&arbondin borbreiddi 6
væl firi teimun, so teir gjørdust kåtir og væl heitnir.
Kempan gekk og reikaSi nm bøin og f6r so heim
til hus at spirja, um nakar var komin, sum vildi
royna seg. »Far og royn! skomm liggur å ti!«
seg&i Fuglfjar6arb6ndin vi6 son sin og elvdi honun 10
so til. SjiirSur for At, og bå5ir saman at glimast.
*Uppi å mirini« tætt vi5 hiisini beint upp av kirkjuni
var ta5, at teir bardust. First t6ku teir brøkratøk,
og Sjur5ur vann hin i firsta bragSL Kempan seg&i,
at ta& var ikki firi mark: teir skuldu saman attur. 15
So t6ku teir akslatøk, og taS gekk samlikt. Påpin
st65 og hugdi at. »A litli min, gev honun nii
skemdarfadli&!« segSi hann vi& son sin. Teir saman
triSju ferS, og SjiirSur vann upp attur. Tå gavst
kempan: mi hevSi hann fingib sin ivirmann. Tå 20
var frøSi å FuglfjarSarbéndanun. » VælsignaSur veri
kvør biti, i8 tii hevur eti5!« seg6i hann vi5 Sjiirb.
Hålvrått tjogvakjøt handan undan Skar&i hev&i veri5
matur hansara. »Kvat halda tit bro&ir tikkara er
ver&ugur firi hetta roysnisbragd?« spir påpin hinar 25
bå5ar sinimar. »Ta5 skulu tigun rå8a firi sjålvur,«
siga teir. So gav hann Sjiirbi 24 ærfrælsir innan-
dals burtur lir Innandalsmørk, i5 søgd er at vera
størsta mørk i Føroyun (eingin bøur liggur til hesi
ærfrælsini), og eina halvmørk i bø vi5 ongun haga, 30
enn å døgun kadlaS »hin hagaleysa hålvmørkin«.

8»

Digitized by

Google

116

89. Dånialsmidid.

Eitt valami6 er beint lit av Kadli (nor5aiifiri
Kalsoynna). Ta6 eitur Dånial8mi&i5.

Dånial i Fuglafir&i i Eysturoy hev6i gjørt løg-
6 brot og var dømdur av løgmanni i Føroyun. Hann
tok båt og leg6i til havs vi8 trimun dreingjun;
ætlanin var at fara til Islands. Komin hålva tribju
mil fra landi, sa hann ein bak sita å sjonun. Snøri
hev6i hann vi6 sær, krok og agn, og seg5i vift

10 dreingimar, at teir skuldu kasta, har sum bakurin
fleyt. Teir so gjørdu og hittu so nogvan fisk, at
teir filtu båtin floytifudlan og foru attur til lands.
Hungursår voru tå i Føroyun, og eingin fiskiskapur
hev6i veri6 leingi. Ta6 frættist vi5a um hesa g65u

16 vei&i, i6 Dånial hevbi fingi5, og tibindi foru um ta6
til embætismenninar i Havn. Teir vildu hava hann
at siga frå, kvar hann hev5i fingi5 henda nogva
fiskin, men Dånial setti tey kor, at, fekk hann liv
og gri6 i Føroyun, so skuldi hann siga frå ti; annars

20 ikki. Tå lova5i løgmabur honun liv og gri&, og
Dånial visti Føringun å mi6i&. Har fekkst tå so
nogvur fiskur, at eingin hungursney& var meira å
ti sinni. Men mi6i6 var6 nevnt Dåmalsmi6i6 ettir
honun, sum hevbi funnib ta6.

40. Anflnnur og sinir hansara.

Anfinnur bondi i Elduvik var å utir65ri ein
dagin. Ovebur kom å hann, hann rak av leib og setti
upp einastabni i Norburoyggjun. Langur vegur var
at koma heim attur kjå honun, fleiri firbir at sleppa

Digitized by

Google

117

lim. Tå 15 hann kom at bøgør5unun i Elduvik,
hoyrdi hann dans gauga — tå drukku tey ervi ettir
hann, ti ikki hildu tey von vera til, at hann kom
attur, so long ti6 sum nii var libin. Eingin visti
av, firr enn Anfinnur bondi kom og loypti splitt i 6
dansin. Tå dansa5i konan uppi i, Yib ta5 sama
var alt kvirt, og ødl st6&u so smoykin. Liti6 var
hann sirgdur — ta5 så hann, seg5i Anfinnur.

Atta v6ru sinir Anfinns. Ein dagin sum teir
voru litrénir, funnu teir eina deybseybaær flotandi 10
og toku hana inn i båtin. »Mutti, mutti,« seg5i
ingsti br68irin Gutti (taft var nu or&tak hansara);
»betur var, um eg hev&i fingi& hesa 1 part 1 kvøld!«
Tå i& teir komu til lands attur — einki høvdu teir
fiska5 — funnu teir eina kistu, rikna inn å Gråa- 15
Stein.* Tå segSi elsti br66irin vi6 Gutta: »Nii
kantii eiga ærina,« og knossaSi so kistuna heim til
hiis. »Bliantskistan« var8 hon nevnd av ti, at har
var fagurt klæ5i i, bliant kadlaS ; ein bliantsstakkur
var i, settur vi6 perlun og dirun steinun, og mangt 20
annaS skart. Bitt var imidlun teir eldru brø5umar,
men hin elsti, ,sum var giftur og bu6i i Niggjustovu,
tok stakkin heim til konu sina. Triggjar påskadagar
upp i slag gekk Nigg]ustovumatm65irin i kirkju i
hesun stakki; triSja dagin var prestur komin og 25
skuldi lei5a hana inn i kirkjustélin, sum si5ur var,
tå i8 ein kona hev6i ått badn. Nu i& prestur sær
hana, trivur hann i: »Eg hugsabi, at hetta hev6i
veri6 ein béndakona; men nu siggi eg, at ta5 er
ein harramansfru.« 8i5an gav hann hana og hiis- 80
bonda hennara upp firi øvrigheitini og so hinar
brøSumar. So gekk Niggjustovugar&ur undir kong.

*) Summi siga, at kistan vai*5 lingin å iitiiu&ri.

Digitized by

Google

118

41, Judasarheyggjur.

Imidlun Hagagjåar og Sandfedlis naka6 sunnan-
firi Elduvik i Eysturoy er ein heyggjur, sum kadlast
Judasarheyggjur.

6 Ein bondi var å sinni, sum åtti adla Elduvik.

Tveir sinir hann, sum skuldu bita ognina imidlun
sin. Teir st65u uppi* å einun brøbtun beyggi; hin
ingri bitti, og hin eldri t6k. Men hin ingri unti
ikki br66urinun part hansara, og sum hann hev6i

10 kist br66ur sin og lætst so findarblibur, koyrdi hann
hann vi6 svikun lit av. A henda hått fekk hin
eldri brobirin bana, og hin ingri fekk adla Eldu\ik.
Si6an hevur hesin heyggjur veri6 kadla6ur Judasar-
heyggjur.

15 42. Padl fangi.

Jéanis bondi å Sunnanågar5i i Mikladali (i
Kalsoy) åtti tveir sinir. Hin ingri, Magnus, var
hugago&ur ma6ur til arbei6is og giftist til Trødlanes;
hin eldri. Padl, var bæ5i sterkur og stimaligur, men

20 timdi liti5 og einki at gera og lå oftast burturi og
sveimaSi. Ogvuliga kaldligt var imidlun Pals og
papa hansara, og hin gamli råddi ti av, at ingri
sonurin skuldi eiga gar&iii ettir seg. Padl fekk
frænir av hesun. So hendi ta6 eitt åri5, at påpin

26 fadl i eina sjiiku og doy6i. Ta& kom upp vi6 ta8
sama, at Padl hev6i dripi6 hann; ein arbeibskona,
sum Padl hev6i lagt åst saman vi6 firr, men sum
hann nii ikki skoytti um longur, hev6i lagt hatur å
hann firi hetta, vildi hevna seg og førdi lit i or6, at

Digitized by

Google

119

Padl hey5i lati5 eitur lit i drekka til papa sin og
dripi6 hann. Har attur at hBv6i hann hafst vib
gandakunstir. Eitt brudleyp hev6i tå firi stuttun
verift, kvar Padl hev6i fingiS væl upp i høvdi6 ; har
var6 tosab um kriggj, og mongun tokti tab n6gv 5
firi at fara at drepa f61k, men Padl segbi, at tab
hevbi sær einki tokt firi. Eisini skuldi hann hava
sagt, at tann var verbugur at fåa eitt kviguvirbi,
sum segbi fra deyba papa hansara, og hesi orb
hansara véru høvd å lofti leingi attana. Mong hildu 10
to, at Padl var sakleysur: hann hevbi verib til
handils i Havn og keypt rottuknit til at drepa ravnar
vib, og so hevbi tab borist å, at knitib var tikib firi
kriddari og latib ut i supan til påpan av misgåu.
Tab fraBttist skjétt til Havnar, kvat henda arbeibs- 15
konan hevbi sagt, og P4dl varb tikin, førdur til
Havnar og settur i mirkastovu. Men hann breyt
seg lit å nått, gekk norbur ettir Streymoynni til
Sunds og t6k sær båt haban ivir um i Eysturoynna.
Har dro hann båtin upp og t6k so leibina til Lor- 20
vikar, kvar hann t6k sær annan båt ivir um til
Blankskåla i Kalsoynni. Blankskålamenn funnu
båtin drignan upp å Neystafløtunun, har sum klettur
er upp firi. Hetta var onnur nåttin ettir tab, at
Padl var rimdur. t båtamar, sum hann hevbi tikib 25
og siban drigib upp, hevbi hann rist merki P. F. M.,
og tab løgdu f61k lit firi at vera: Poul, fangen
Mand. Siban hevur hann verib rdpabur Padl fangi.
Tab frættist skj6tt, at Padl var i Kalsoynni, og
øvrigheitin sendi bob norbur, at kvør, sum gav Pådli BO
innivist edla hjålpti honun å annan hått, skuldi verba
dømdur i stérar bøtur. Menn v6ru settir ut vib tab
sama til at fanga hann, og tab lukkabist teimun.
Hann varb tikin, førdur subur til Havnar og settur

Digitized by

Google

120

i skansan. Tå var ta6, at hann firi at bjarga livi
sinun bey6 sær til at vilja lesa seg i linn upp firi
fjadliS Borgarin (å nor&urendanun å Kalsoynni)^ tri
' hundraS favnar i hædd. Men ta5 yar6 honun noktab,
5 ti hann var hildin førur firi at gera ta6, som var
ødlun ø6nin omøguligt. So breyt hann æg lit a5ra
fer5, vard fingin upp attor og settor fastur i jadn,
men sleit leinkjuna og breyt seg lit triSju fer6.
Hann t6k lei5ina noriJur ettir Streymoynni til Hos-

10 vikar, ték sær båt haSan ivir um i Eysturoynna og
dr6 båtin upp å Sandaleiti (sandoddi midlun Oyra
og Selatradar). Ha5an tok hann, sum firstu ferd,
lei8ina til Lorvikar, t6k sær uppattur båt har og
f6r ivir um i Kalsoynna. So fliddi hann nor5ur i

15 Nesskoramar (skoramar vestanfiri Trødlanes). Har
visist enn »Pals loft«, eitt st6rt hol inn undir ein
klett, kvar hann skuldi halda til ta ti5, hann livdi
i Nesskorunun. Um nætumar gekk hann so heim
i Mikladalsbigd, breyt inn i kjadlamar og stjél

20 sey5akrov. Nåttina ettir tab, at hann var komin
i henda skortin (Pals loft), breyt hann kjadlin kjå
brobur sinun, bondanun å Sunnanågar&i, og setti
navn sitt å eina rim, sum hann hevbi brotib burtur
lir, at brobirin skuldi vita av honun. Søgn er, at
brobirin læt likilin standa i kjadlinun um nætui1:iar,

25 so hann skuldi sleppa inn. Eina ferb kom skansa-
båturin norbur at leita ettir honun; teir rébu runt
um Kalsoynna og komu so nær loftinun, har sum
Padl sat, at hann, sum hann bar uppå mål seinni,
kundi hava sorab båtin vib gr6ti; men tab vildi

80 hann ikki gera, segbi hann, ti båtmenninir voru'
rættuligir menn og høvdu einki ilt gjørt honun.
Niggjårsaftan, meban hann sat i holi sinun og kokabi
sær kjøt — pott hevbi hann stolib sær eisini — kom

Digitized by

Google

121

eitt trødl inn og stoyttd honon pottin i eldin. Hann
bardigt vi6 ta6 leingi og fekk rent ta5 ut firi bergi5.
Plas8i5y har sum trødlib for ut av, r6past enn »å
Smedlinun« av ti smedli, sum trødlib tå fekk. Eina
fer& 8t66 eitt bnicQeyp i Mikladali. Um nåttina — 5
hetta var um vetrartiS — hev6i Padl suikt seg heim
i bigdina til bnidleypshusiS og lagt seg i slis uppi
a mønuni. Sum hami lå og lurta6i vi5 l]6aran,
hoyrdi hami nakrar menn tosa har mni um, at ta5
var t6 ein roynd at fara at leita ettir Padli i Nes- 10
skorunun; ti har mundi hann vera. Ettir hetta rimdi
hann ur skorunun og fliddi i »heimara fjadl«, anna5
fjadli5 sunnanfiri Mikladal. I heimara fjadli bar væl
til kjå honun at kr6gva seg — har eru stérar ur6ar
og nogv glopur ni6ur imidlun ur6argr6ti6, og har 15
var hann adlan veturin i fribi. »Nor6oyapåls vetur«
er tiltikin um adlar Føroyar firi at hava veri6 mildur;
summi siga, at ta5 følva6i ikki adlan veturin igjøg-
nun; summi siga, at ta5 kava5i ikki meira enn eina
ferb i bakka. Tå i6 ta6 våraSi og attur var fari5 20
at leita ettir honun, tok hann sær eitt kvøldiS båt
av Blankskåla ivir um Kalsoyarfjøri) til Fiskimølar
(sunnanfiri Haraldsand eystantil å Kunoynni; har
hava altid neyst sta6i5). Ha6an gekk hann til
Haraldsunds, ti ætlanin var at hitta Easmus Magnus- 25
son, b6ndan har, i& tå var sum høvdingur i Nor6ur-
^Jgg}^^^ og g6&ur i treytun kjå Pådli at heita å, ti
gamal vinskapur var teirra midlun. Ta5 var nakaS
ti&liga å nåttini, at Padl kom, so tey voru ikki
ni&urfarin enn i Haraldsundi, men hirdu beint tå 80
drilamar. Easmus seg5i mi vi5 Padl, at hisa honun
ta5 tordi hann ikki: hann åtti so négv hiisfolk, og
tey v6ru so slafsut; men hann skuldi geva honun
ein g65an båt og kvat i6 honun nittist av mati og

Digitized by

Google

122

drekka; fisk og dril^ nøkur skerpikrov og ein vatn-
kagga. Hetta gjørdi hann i stundini. Padl helt so
til havs og ætlabi sær til Noregs edla Hetlands;
men hann var ikki komin hålvan vegin, tå brast å
5 6vedur. Einki batti kjå honun at r6gva; hann rak
inn attur undir Føroyalandi5, undir Borboynna og
kom inn å Adnfjar5arvik. Sama dagin var bondin
i Ger5un, Hanus, burturi i haga til at higgja ettir
sey5i; hann så ein båt liggja inni undir Barmi (si5st

10 i Ger5ahaganun) og ein mann liggja fram å åramar
og sova. Hann helt seg kenna Padl fanga, sknndadi
sær heim til hus og mannaBi sum skjétast båt, eitt
seksmannafar, til at fara ettir honun og taka hann.
Men av åraskramlinun, i5 Ger5amenninir gjørdu,

16 vakna5i Padl og tok at r6gva undan av ødlun alvi
sinun. Dnnælingur var hann at r6gva, og leingi
stéB javnt imidlun båSar båtamar, ti summir GerBa-
menninir roBu treyBir. Tå ték Hanus mastrina, sum
lå niBri, gekk fram i båtin, hottaBi viB henni og

20 segBi, at, r6Bu teir nu ikki so hart sum teir orkaBu,
so slé hann teir viB mastrini; taB var ov stor skomm,
at ein maBur skuldi kunna rogva undan seks. Tå
for at liBa skj6tari kjå teimun, og teir komu so nær,
at Hanus fekk sligiB Padl viB mastrini å armin uppi

26 viB økslina so digt, at armurin gekk lir liBi. So
tok Hanus ein séknarkrok og høgdi imidlun herBar-
nar å Pådli, so har varB eitt st6rt og djiipt sår.
Tå skar Padl i rop og baB gud løna honun hetta høggiB
attur. Hann varB nii tikin, førdur suBur til Havnar

30 og settur i skansan fjérBu ferB. Sår hansara varB
grøtt, men ongantiB kom hann at vera sami maBur
attur til heilsu, sum hann hevBi veriB firr. Kvussu
honun forst siBani: um hann breyt seg lit attur edla
varB niBursendur at litstanda sin d6m, harum er

Digitized by

Google

123

einki frætt. Men ur Føroyun for hann og kom
ongantib attur hagar at bugva.

Ein dagin, tå 16 mong år v6ru umli6in, kom
eitt litlendskt loynikeypskip inn norburi i Vågi.
Ta5 hev5i kvørvusteinar sum aima5 at selja. Hanus 6
i Gerbun, sum ta var sislumaSur har uorburi, for
um bor6 til at keypa sær «in kvørvustein. Men
sum hann stendur nibri i lastini, tveitir vib kvørvu-
steinunun og rekur teir attur — hann fann ongan,
sum damabi honun, og altib skuldi hann nu råba, 10
har sum hann var — so kemur ein storur mabur
til, trivur i økslina å honun og bibur hann skunda
sær at velja sin kvørvustein, ti her hevur hann einki
råb: »hetta skal ikki vera sum at slåa armin av
Padl fanga.« Tå kom ferb å Hanus. Men tab hevur 16
altib siban verib hildib, at hesin st6ri mabur
var Padl fangi sjålvur. Og ettir hetta er eingin
&åsøgn um hann. Men Hanus i Gerbun fekk ein
ogrøbiligan svudl i lærib. Hann f6r nibur til Keyp-
mannahavnar eina ferb »uppå landsins bestå«, smn 20
tab nevnist, til at royna at fåa betri pris uppå
handilspørini — men helst var tab firi lær sitt, hildu
folk. Tå ib hann kom attur, kom alt at vera kvabna
verri enn firr, ti tå f6r eitt skinn av kvørjun pari,
og eitt ørindi var irkt um hann: 25

Hanus vib sinun rotna læri,
hann fekk skinn av kvørjun pari.

Hann doybi av hesun lærsvudlinun, og soleibis
gekk tann bønin åt, søgdu félk, sum Padl hevbi
bibib til gud: at tab måtti vera Hanusi atturlønt, 80
tab høggib, ib hann gav honun vib séknarkrokinun.

Digitized by

Google

124

43. Rasmus i Haraldsundi og huldumadurin.

Basmus Magnusson, leysingasonur Magnus Heiiia-
sonar og påpi Guttorms i MiUa, var bondi i Harald-
sundi. Hann var giftur, men åtti eingi bødn vi5
5 konu sinari um ta6 bil, tå i& henda søgan tekur
vi5, t6 at han var gamal ma&ur. Eitt årid, sum
hann gjørdi handilsferS til Havnar, gjørdi bon-
din norburi i Vågi, Padl, eisini Havnarferb tann sama
dag. Yågsbéndin, sum tå var væl tilkomin, men

10 égiftur, f6r nor6ur attur firr enn Haraldsundsb6ndin.
Ta6 er ikki altib so tidligt at fara firi Mjovanes:
har er ein ringur strongur at sleppa um, og Vågs-
b6ndin for ti uppå land til at higgja ettir vebrinun
og royna at taka løgi norbur um. Sum hann stendur

15 og higgur — ikki er ta6 g66 ætt firi nesi5 — nii
kvøkkur hann vi8: eitt konuf61k stendur undir liSini
å honun. Hann bibur henni g66an dag Hon sigir
vi8 hann, at um hann vil tæna henni eitt liti5
sindur nii uppå stundina, skal hann eiga triggjar

20 litvaldar sinir vi6 teirri gentu, sum skal vera ektar-
kona hansara; men vil hann ikki gera ta5, skal
hann eiga eitt avinnudir til son. Hann umræbur seg
og sigir nei. So fer hann attur i båtin og norbur
til Vågs. — Eina løtu ettir koma Haraldsundsmenn

26 ur Havn. Basmus, Haraldsundsb6ndin, fer uppå
land og higgur ettir vebrinun at taka løgi norbur
um Mjévanes. Ta5 er eingin g66 ætt firi nesib. Sum
hann stendur og higgur, nu stendur hitt sama konu-
félkib — huldugenta er tab — undir libini å honun.

30 Hon ber sama inski fram firi hann, sum hon hevur
framborib firi Vågsbondan, um at tæna sær eitt litib
sindur, og lovar honun tab sama sum hinun: litvaldar

Digitized by

Google

125

sdiiir, um hann vil hjålpa henni^ men eiit 6tiggi
til son, um hann sitir benni. Basmus umræSur seg:
hann torir ikki firi hinun, sigir hann ; men hon sigir,
at hon skal krégva hann. So jåttar hann og fer vid
henni Tå i6 hann kom attur til båtin, v6ru hinir 5
fegnir; teir høvdu mist hann reint burtur, søgdu
teir, og høvdu kvi5a5 firi honun. So halda teir
norSur.

Nu er at siga fri, at b6ndin nor&uri i Yågi
giftist og fekk eitt rættuligt avinnudir til son, i5 fekkst 10
næstan ongantiS lit. Eina fer6 voru teir å fjadli innan-
vikar iVagi B6ndin hev5isonin vi6 s»r. Tå i5 seySur-
in er komin i raøttina, ropar sonur b6ndans — hann
situr uppi å rættini: »Påpi, nu hugsi eg eitt!«
»Fåtækur, ta5 man vera pri&iligt, i& tu hugsar,« 15
svarar påpui. »Eg hugsi ta5,« sigir sonurin, »at ta5
. hev6i veriS ein énatårligur ketil, i8 ødl henda gongan
skuldi veriS k6ka5 i.« Tå mutla6i hin gamli: »Eg
hugsaSi so.« Okkurt bittligt mundi ta5 fara at vera,
visti hann. 20

Frå Haraldsundsbéndanun er at siga, at hann
fekk fimm utvaldar dugandi sinir. Tå iS teir voru
nakad tUkonmir, v<^ teir frålika duguligir utr65rar-
menn. Ein morgun — tå var hin rådni Rasmus,
påpi teirra, avgamal — f6ru teir eldru sinimir firi -25
dag av Haraldsundi og ætla5u sær til i&tr65rar. Sum
teir koma nor5ur firi Båadal (imidlun Haraldsunds
og SkarSs; har sigst at vera ibigt), siggja teir ein
båt flota inni å einari g)égv, nevnd Torvgjégv (triggjar
fjér5ingar nor&anfiri Haraldsund). Teir halda hetta HO
vera Strandarmenn (menn av Strond å Bor5ovnni),
og ein av brødrunun ropar firi at qpeireka: »Oreint
og tidliga eru Strandamésamir å veg i morgun!«
»Hetta skal ver&a hevnt,« verdur attursvaraS ur

Digitized by

Google

126

gj6iini. BrøSumir hugsa einki meiraum hetta og r6gva
til havs. Tå 16 teir koma attur nm kvøldi5, spir

. hin gamli, kynssu teimun hevur gingist. Teir siga
honim fra Strandamåsunun, at teir hava borib eyga
6 vi6 teir inni 4 Torvgj6gv, r6pa6 å teir og skirt teir.
»Ringir n6sar mnnu fara at vera burtur lir firi tikkun.«
heldur hin gamli og snerkir nøsina; »hetta man koma
tikkun attur um brekkur.« Hann or6ar vi6 sinimar,
at sama dagin attur i årsmoti skulu teir siga honun

10 frå, tå i6 teir fara til litrébrar. So libur åri6 —
teir régva lit vi6 sama lag. Kvøldib frammanundan
årsdeginun ettir hetta fer hin gamli i loynd og leggur
seg i båtin inn undir seglib frammi i skuti; hann
hugsar, sum beint man vera, at sinimir munu ikki

16 siga honun frå, tå i6 teir fara. Um nåttina imoti
degi koma teir, draga båtin, setast vi6 åramar og
rogva norbur firi Biiadal. Tå i6 teir eru komnir lit
firi hesa vælsignabu gjogv, har sum teir s6u båtin
årsdagin frammanundan, mi kemur ein båtur ut lir

20 gjonni skumandi vi6 ogvuligari fer6 og stevnir beint
å teir. Ma5urin, sum hevur r6pa6 å Strandam6sar-
nar, situr i eysniminun bakborftsmegin. Huldu-
menninir r6gva beint å eysrumib ; ein teirra stendur
frammi i rong og ætlar at taka i Haraldsundsmannin.

25 Nii reisist hin gamli upp undan seglinun har frammi
og sigir: »Ta6 seg6i eg tikkun, at ringir n6sar
mundu fara at vera firi tikkun.« So skjotur er hin
gamli Haraldsundsb6ndin attur i nimiS, at hann fær
tiki6 um framstavnin å huldubåtinun og leitt hann

30 attur å stavn å sinun båti, å6ur enn huldumaburin
nær at triva i son hansara. * Salve domine! Salve
mihH* ropar Rasmus (ti hann dugdi eitt sindur latin)
— tab vil siga so mikib, at hann bab harran hjålpa
sær — og vib tab sama eru teir åfastir båbir,

Digitized by

Google

127

holdumaSurin og hann. Teir berjast adlan vegin
nor5ar ettir. Sinir Haraldsundsbéndaiis régva ta5
dirasta, teir orka. Mirkt er adla tibina i ti borSi-
muxy sum teir bå5ir berjast, men Ijést i hinnn bor5i-
mm. Basmus hevur fét sin å sjåstukuvelinun kjå 6
soninun til at verja hann firi at vera bartortiknan
av holdnmanninun. Bardagin stendur vi5, til teir
koma norbur firi mulan (norburendan å Bor8oynni) ;
t& siggja teir dagsglæmuna, og Yi&areidskirkjan
kemur undaiL I somu stund missir hulduma&urin 10
megi sitt og répar: »Knis knas! .rey6hani ieystri!«
(ta6 er utlagt: »Nii liigvist eg; ti nu risur sélin), og
so sleppir hann haldi sinun. »Bis ras!« svarar
Basmus, og i sama bili kvørvur huldubåturin. —
Tå i5 teir véru heimkomnir, Basmus og sinir hansara, 15
seg5i hin gamli yi& teir, at teir måttu ikki nakran-
ti6 ropa spottorb til nakran båt i mirkri uppattur.

44. Guttormur f Hiila.

Guttormur i Mula var ingsti sonur Basmussar
i Haraldsundi, 16 var sonur Mcignus Heinasonar. 20
Fimm voru teir sinir Basmussar: Magnus, hin elsti,
80 Heini, Jåkup, Hanus og Qnttormur, i6 borin var
i heim, tå 15 påpin var hundra5 og tri åra gamal
(sjey år var hann, tå 15 påpin doy5i). Haraldsunds-
gardur var5 sundurfestur imidlun Magnus, sum fekk 25
tveir tribingar, og Heina, sum fekk ein tribing.
Magnus biibi i Stérustovu (mi kadlab »har uttari«).-
t brudleypinun kjå Magnusi gekk hin litli Guttormur
og spældi sær å g61vinun. Påpin, sum tå var av-
gamal, for til hansara, legbi hondina å høvdib å 30
honun og seg&i: »Idkari var tab, at tu hevbi sitib

Digitized by

Google

128

i håsætinnn i stadin firi hatta trogiSy 15 har situr.«
Ta5 var Magnus, haon skeyt til. Hin elsti vUdi
ikki taka vi5 nøkran sindri av kunstrinun, sum påpin
dugdi; men Basmus dugdi i at skina, at Guttormur
6 for at taka vi5. SiSan leg6i Rasmus til: »Ikki
skulu Ger5aliarramir sleppa nor5ur um at rssna,
meSan eg eri omanå jør5ini; ikki man ta5 vera
so, tå id handa spjørrin, i håsætinun situr, fer
at ri5a.<

10 Guttormur kom til gar5in i Miila nor5uri å

Bor5oynni. LÅgur ma5ur var hann i vøkstri, men
g66ur stirSil var i honun kortini. Hann sig^ at
hava veri5 hin ramasti gandakadlur i Førojrun, men
ikki nitti hann kunstur sin til at gera nøkrun manni

15 mein — n6g heldur til at hjålpa* Valamadur var

hann, frålikur i åvikun og åUtismaSur i ødlun lutun.

Fråsøgn er um, kvussu hann fekk sin st6ra

visdém. Prestur i Onagerbi lå i andaleypi og bey5,

at adlar bøkur hansara skuldu koyrast å sjégvin vi5

20 ta5 sama. Arbei5skonan f6r oman å kneysin vi5

båkunun og blakabi tær å sjogvin. Tå lå Guttormur

firi hedluni og fiskaSi Hann fekk bøkumar upp lir

sjonun, førdi tær heim og hevSi tær si5an at lesa i.

Guttormur t6k ofta hulduseyd og huldunejrt,

25 sum gingu i Miilahaganun, og samdist ti idla vi5
hulduf61ki8. Eina ferS hev6i hann tikiS citt grått
lamb i Krossdali (imidlun Mula og Fossåar innast i
MiUahaganun). Hum settist at fletta og tumma
lambi5 alt firi eitt Sum hann sat og opa6i —

80 huldulamb var — hoyrdi hann félk firi durunun.
Hann kvika5i sær at fåa loyst barkan. Svartur
hundur kom inn; Guttormur ték og kastaM honun
mørin, og hundurin avsta5 vi5 hesun. Tå hoyrdist
rin og kvin til hundin uttanfiri; huldumenn høvdu

Digitized by

Google

129

tient hann inn at bita Guttorm, og nA bokaSu teir
liann. — Eina a5ra fer5 t6k Guttormur haldakvigu
i haga sinnn og risti kross ivir hana. Hann visti,
at huldumaSor vildi koma um nåttina til at hevna
firi kvigona og segSi ti vi6 hiisfilkib, at eingin 5
måtti ganga um didnar ettir ta5, at hann var lagstur.
So setti hann vagl i didnar imidlun lithurSina og
innhurSina og hønu upp& vagli5. Um nåttina kom
holdumadur at hevna, slapp at h^nuni og drap hana,
men ikki longor — ti tå hev6i hann dripi& liv og 10
iekk einki meira gjørt.

EJin dagin, sum Guttormur var lagstur uppi i
MiUafjødlun, komu huldumenn tisjandi til hansara,
togaSu i hann og vildu føra hann burtur vi5 sær,
men fingu hann ikki av fetinun. Teir 16tu hann lir 15
— klæSini sétu rangvørg uppi å honun — men tå
i5 teir skuldu lata hann i attur, vendist alt og var
rangvørgt vi6 ta6 sama. So gévust teir. Gomul
søgn er, at, situr eitt og anna5 plaggi6 av bunadi-
nun rangvørgt uppi å einun, so bitur gandur ikki &. 20
Ti hevur tab veri5 si6ur, at kvør, i6 uti var staddur,
hev6i hosu, vøtt og tilikt rangvørgt. Ofta venda
tey enn, tå i6 tey seyma, seymin rangvørgan å
einun klædnastikki edla okkurt petti rangvørgt.

Guttormur hevSi konu ur Mikinesi. Hon æt 25
Bidla. Ikki hev6i hann veri6 vestan firi Lorvikar-
fjør5, firr enn hann f6r at friggja. Vågamenn førdu
hann um Mikinesfjør6. Tå i5 teir v6ru komnir mitt
fjørSin, béru teir eyga vi6 eitt st6rt rekatræ og
vildu fegin fåa ta6 til sin; men fegin vildi hann 80
sleppa fer5ina fram til Mikines alt firi eitt, og so
var6. Hann ba6 teir miba væl å, kvar træi5 lå;
ta6 kundi vera, at teir funnu attur å ta6, tå 16 teir
f6ru År Mikinesi attur i Yågar. Ikki hildu teir

9

Digitized by

Google

130

likindi vera til tess, ti Mikiiiesfjør5ur var oføra
streymharbur. Men tå 16 teir voru å leiSini helm,
lå træiS i sama sta5 og andøvdi. So miki& gjørdi
Guttormur.
5 Jinas prestur i OnagerSi var giftur vi6 presta-

déttur av Nesi. Hon doybi, og prestur giftist upp
attur. Sistir ta firm konuna kom norbur, tå 16 liki&
var grlvl6, vUdl siggja ta& og fekk prestin til at
grava ta& upp attur. Men ta8 hev8i betur verib
10 6gjørt. Tey, sum sté6u kjå, ségu nakad sum dism edla
royk koma upp ur klstunl, og si6an gekk hin deyba
prestakonan alti6 uppi og spøkti. Elngln så hana i
firstunl uttan presturln; hon gekk og ampadist firi
honun. Si&an birtlst hon firl hlnun husfélklnun,
15 kom i roykstovuna og gjørdi sær dælt vi8 tey. Ein
skora var i sneisini, sum hon hev6i til mats å
nåttur6arløginun; har upp um måtti pottaløgurin
ikki koma. Hon skiftl teimun nåtturb; tey søgdu,
at tey skoyttu ikki um at fåa nåtturb frå henni, ti
20 hon var dey&. So gav hon teimun frammanå. Hon
at gera sær dælari, settist undir lidina å presti og
breyt alt sundur kjå honun. Hann fekk onganti6
fri6, misti svøvnin og sendi bo& ettir Miilaguttormi,
at hann skuldi koma honun til hjålpar. Guttormur
25 kom, rak 8pøkilsi& lit og bey8, at elngln skuldi
opnå didnar til at higgja lit um edla leita ettir
honun, me6an hann var burtur. Odnarve&ur var
um kvøldi6, avfadl og stormur. Arla å morgni, i
Qttuni, kom Guttormur attur Idla tiltiggja6ur og
HO rennvåtur, sum hann vax drigin frå grunni, og frå
ti degi såst spøkilsi6 ikki oftari. Tå lova&i prestur
Guttormi i løn ta bestu kiigv og tann bestå geld-
sey8, 16 hann åtti.

Tiltlkin S]6ma8ur var Guttormur. Hin minnlliga

Digilized by

Google

131

odnardagin, ta 16 halvt hundrad båtar gingu burtur
i Føroyun, var hann eln av teim fåu, 16 r66u landl6
upp. Nor8uri å havl var hann staddur og slnlr hansara
vi6 honun. Edlivta dag å sumri slgst hetta at hava
vert6. Elnans båtur n&ddl Inn i Kalsoyarflogvan 5
undan Guttorml. Brandstormur var, belnt imotl, og
sum telr strambadu su&ur ettir Djiipun, Guttormur
og slnlr hansara, brast eltt hervUlgt hegllngsæl å.
Gla6umar v6ru sum elmur rundan um hann og
8j6gvurln bl66rey6ur at siggja. Upp um Eonuna 10
(stakkln nor6anfirl Eunoynna) st66 brum6. Nelstar
f6ru ni&ur ettlr baklnun å Guttorml, sum ta6 drelv
upp lir sjånun. »Jesus nå&l! nii er eldur i papa!«
r6pa61 em av sonunun ; hann helt ta6 loga 1 her6u-
nun å honun. Hin gamll helt, at ta6 breka61 Ikkl. 16
Tå 16 telr komu Inn lun Stonglna (uttasta lands-
endan nor8anfirl Oyndarfjør6), seg61 Guttormur:
»Nii livlr gamalt grot.« Gunnarsbarmur er naka6
sunnanfirl Funnlngsmiilan ; har er 6gvullga streym-
hart og i8ukent og st6rar drlftlngar upp og nl6ur. 20
Guttormur nevndl ti barmln Drlftlngsbarm. I Oyndar-
fir&l settu telr upp — tå var båturin skræddur
i stevnlnun.

Tå nittu Førlngar småar norskar båtar, 16
kadla6ust trlstar (tribekklr), tU utr66rar. Men ettlr 25
hesa olukku, tå 16 telr hålvthundra6 båtamir glngu
burtur, var 16g gjørd, smn settl forbo6 firl at fara
til havs i so småun båtun.

Gandakedlingln Barbara vi6 Eviggjå i Sunnbø
hev6i frætt, kvussu væl Guttormur »kundl«, og f6r 30
nor6ur elna fer8 tU at royna seg imétl honun. Tå
18 hon kom, var Guttormur utrågvln vl6 sonun
slnun. Hon settlst at brlggja og blanda, floyttl
fli6uskel]ar oman ettlr ånnl (Matarå i Mula) og seg81,

9*

Digitized by

Google

132

at, so n6gvar skeljar sum sukku, so n6gvir båtar
skuldu ganga burtur. Slikt idlveSur gjørdi hon og
østi so 8j6gvin upp, at tab var ikki meira enn, at
Guttormur og sinir hansara slitu til lands. Sum teir

5 r66u su6ur ettir — gla5ustrok var — r6pa6i ^in
sonurin: »Eldur er i s]6nun! kvat er hetta?» »Eg
veit, kvat tab er,« svarabi Guttormur; »régvib bara!
tab er ikki tidligt heima.« Tå ib hann kom beint
åraka Mulahiisini, sa hann Barbaru sita undir hiisu-

10 nun »nibri å fløtti« vib litslignun håri. Teir sluppu
ikki & lendingina i Mula, men settu upp i Krossdali,
tveir fjirbingar sunnanfiri, og gingu so heim til
hiis. Teir hittu Barbaru inni; eingin fisti nakab —
har lå øskukalt, tå ib teir komu. Guttormur læt

16 ein vabstein upp i annan vøtt sin og 8l6 hana tvørtur
um nasarjiar, so hon bløddi Tå minkabi megi hennara.
So skar hann hårib av henni. Tå misti hon adla
kraftina. So setti hann hana inn i eina babstovu
og kindi upp eitt briggjubål. Har sat hon føst inni,

20 til hon var næstan stokt; hon slapp ikki av fetinun,
firr enn Guttormur vildi. So rak hann hana lit,
bab hana fara upp å takib og leggja sær skiggjan
atturivir l]6aran, ti tab var so kalt inni. So setti
hann hana fasta uppi å mønuni og gandabi odn å

26 hana av landrdrbingi norban vib kavaroki. Tå helt
hann vib hana, at nii skuldi hon fåa at siggja, at
tab var bæbi heitt og kalt i M^a. Mestur deyb i
kulda f6r Barbara avstab til gongu inn i Sund
(Kvannasund) morgunin ettir. Tå ib hon kom at

80 Fosså, slapp hon ikki um ånna, men gekk niban vib
at FossdaU. Uppi i djiipu kviggj (litil dalur uppi
undir fjadlinun) slapp hon tvørtur um. Har sum
Barbara sat uppi å mønuni i Mula, kann ikki flag
heftast. Tab skal koma av ti, at Barbara lovabi

*>

Digitized by

Google

133

ta& i hevnd, at har skuldi alti5 leika ta6 eama
6ye5ri6, sum t& 15 hon sat har. 3o mikil kraft var
exm ettir i heimi.

Ein smmudag, sum Guttormur sat og las lestur,
kom ein stari inn vi6 einari fjøSur i nevinun og 5
setti seg frammanfiri honun. Hann hugdi at stara-
nmi: >01mussudiri5, tii ert komin langan veg; tu
ert 80 ekkaméSur« — t6k so attor at lesa og las
lestorin lit. So reistist hann ur sessi, vendi fjøSrini
Ti5 i nevinun a staranun og segSi vid hann, at hann 10
skuldi fara attur hagar, sum hann var .fråkomin.
Tå i5 starin kom attur til Sunnbiar og inn kjå
Barbara vi6 Kviggj — ti hon var ta6, sum hevbi
sent hann — loftabist Barbara beint upp av grugvu-
flteininun, har sum hon sat, og gjørdi tri hopp heilt 15
upp i l]6arabogan. So miki5 sterkari var Guttormur
i gandinun.

Eina fer8 v6ru Vi8ingar 1 Drangi (norbanfiri
Vi8oynna) at fleyga. Hann brast å høgur vi6 odnar-
ve5ri og 6gvuligun brimi, so eingin slapp til teirra. 20
F61ki5 kvi5a5i firi, at teir li5u ney5 firi mat og
drekka, og menn f 6ru til rådna prest, harra Klæmint,
at fåa sær troyst. Prestur sendi bo5 til Guttorms
um at koma til hjålpar. Ta5 mundi ikki vera til
naka5 gott, helt Guttormur, at hann sjålvur sendi 25
bob ettir sær, men for kortini. Harri Klæmint og
Guttormur v6ra 6vinir, ti prestinun dåmti ikki kunstur
Guttorms; eisini mundi prestur vera avindsjiikur
inn å hann, ti, t6 at hann sjålvur hev5i gingi5 i
ni&urgangsskiila, var hann ikki mentur im6ti Miila- 30
béndanum. Prestur bøna6i nii Guttorm um at royna
at fåa Vibingar attur ur Drangi. Guttormur helt
seg ikki til i firstuni; hann var so gamal og brimib
80 6ført, segbi hann. Men av ti, at folk bønabu

Digitized by

Google

134

hann, og treytag66ur var hann, gjørdi hann seg til
og fekk båt av Vi6arei6i, to at båtmonnunun toktist
6ført at fara. Teir r66u lit um flégvan; sjégvnrm
slætna5i framman firi båtinun, so kvørt sum teir
5 r65u fram. »Stumpurinc eitur eitt petti av drangi-
nun; ta6 er ein snipsur klettur, niggju favnar frå
sj6nun og niftasti lesningnr. Har upp um slo brimiS.
A Mibskjøti, eitt sindur omanfiri, v6ru fleygingar-
menninir staddir. Q-uttormur var6 spurdur, um hann

10 helt, ta6 mundi fara at lukkast at fåa menninar i
båtin. Logu teir å Mibskjøti, kundi ta6 vera, svara8i
hann; men v6ru teir inni undir Skar8i, f6r tab ikki
at lukkast, ti tå v6ru løgini ov stutt (undir Skartii
er n6g hægri uppi enn å Mi5skjøti). Væl gekk i

15 hond; teir fingu menninar i båtin og ro&u heim.
Sjégvurin slætnabi firi båtinun, har sum teir komu
fram. Prestur 8t65 å sj6arklettinun, tå i6 teir løgdu
at landi, og takkaSi Guttormi; siban v6ru teir bå6ir
vinir. Væl var Q-uttormur tignaOur av féljd, og

20 n6gv var bo6i8 honun i løn; men einki vildi hann
hava. T6 skuldu Mulamenn hava lov til at fleyga
undir Vi6oynni (i Seybtorvu) ein dag å kvørjun åri,
firsta dagin i6 flog var. Anna8 åri6, i5 Q-uttormur
kom, høvdu skålkar veri6 firi og drigib linuna upp.

25 Teir sou ikki lunda tann dagin. Tå lova5i Miila-
béndiil, at ta6 skuldi vera bæ6i firsti og si6sti
dagur å ti åri, at Vibingar fingu fugl.

Ein arbei5skona i Onager5i (prestagarbinun å
Vi&arei6i) hev6i dripi6 eitt leysingabadn og grivib

80 ta6 nibur. Ta8 gekk attur sum nibagrisur og f6r
til Klæmint prest at krevja sin rætt av honun.
Kristna jør6 vildi tab hava. Ongantib fekk hann
frib firi ti; um nætumar lå tab og seyg føtumar å
honun. Prestur varb heilt neybarsligur, kom upp

Digitized by

Google

135

i tussarak og var idla mentur at ganga. Hann
Bendi bo5 ettir Guttormi og kærdi sina ney5 firi
honun; hann f6r skjitt at doyggja, helt hann. Gut-
tormur ba6 prestin lata seg fåa kjola og pipukraga
at fara i og geva sær kirkjuliklamar. Men ikki eitt 5
•eyga måtti siggja, skipa5i hann firi; kvør luka skuldi
i topp og eingin hurS gloppast. So miki5 var to
kaga5, at ein arbei&skona i OnagerSi fekk at siggja
alt ei5i5 standa sum i einun loga, me5an hann fekkst
vi6 at beina nidagrisin burtur. Tå 16 Guttormur 10
kom attur, var prestakjélin brendur uppi å honun.
JBina kugv gav harri Klæmint honun i løn atturfiri
hjålpina, og si5an hev5i hann fri5.

Vi6a kvar i Føroyun var Guttoimur navngitin,
og tå 16 okkurt var, sum ta6 ikki åtti at vera, var 15
bo& sent ettir Mulabondanun. A Skalingi i Streym-
oynnl doySu neytini siun flugur kja bondanun.
Bo6 var sent ettir Guttonni. Hann kom, breyt båsin
upp og fann ein saksapart ni5ri i. Nu fann hann
ta5, hann vildl finna, helt hann; nu mundi fara at 20
vera betur. Ettir ta& doy6i ikki kjå bondanun. —
A veginun helm attur kom Guttormur til Itra Skala.
Skalabéndln spurdl hann um ein stein, 15 st65 i
hoygarSlnun og var honun til båga: um hann skuldi
ikki sprelngja stelnin. Guttormur helt, at best var, 25
um hann læt vera. Gjøgnun tri festi st6& steinuiin
i friSi, og einki var vi5 hann gjørt, firr enn fj6r6i
bondin kom. Hann borabi hol i hann og royndi at
sprelngja hann; men bert ein flis for av. Bondin
leg&ist sjiikur bæ6i å sål og likam og kom aldrig 30
attur firi seg. Blågritisgrot er i steininun.

Tå i tlbini samla&ust menn vi6an lir oyggjunun,
bsBdi sunnanmenn og nor5anmenn, til handils i Havn.
Pugllngar og Sunnbingar sluppu fram um adlar, ti

Digitized by

Google

136

teir høvdu longstan vegin. Menn komust tå at vera
væl kmmugir kvør vi& annan og høvdu mangt til
gamans, meSan teir 16gu i Havn og biSaSu ettir
føminginun, i5 teir skuldu hava heim attor vi5 sær

6 frå handlinun. Eitt åriS, snm teir v6ra 8aman-
samlaSir, lovaSi Guttormur i Mula at gera eina
treyt og vildi hava hinar til at leggja naka5 nndir
(lova sær atturfiri): hann skuldi fåa ein hana til at
bera ein télvalnastokk. Hinir hildu hetta vera

10 6møguligt og løgdu irndir. Men bilsnir v6ra teir,
tå i6 teir séu hanan koma vi6 télvalnastokki hangandL
å heglunim. Ein framsiggin ma5ur, i5 inn kemur,
spir, kvi teir læa so. Teir spirja, nm hann sær ikki
hanan, i5 fer vi5 stokkinun berandi. MaSurin sigir:

15 >Eru tit blindir? siggja tit ikki, at ta5 er eitt h&lma-
strå, i& hongnr imidlun beinini å honun?« og spidlir
so adla veitsln. »Skomm fåi tu komandi!« seg6i
Guttormur vi& hann.

Øksi hev6i Guttormur altib innan undir sj6-

20 stiikuni, tå i5 hann fer&a5ist litL Øksin hekk i
bandi, sum gekk um vinstri øksl tvørtur undir høgru
hond nibur å mjødnina høgrumegin, og skeid var
um øksareggina. Bandi5 var so veikt, at hann
kundi sUta ta& i firsta vi&bragdi, um honun tørvaSi

26 å at taka til øksina knapliga Eina fer6 var Gut-
tormur staddur liti å havi. Vi6 litendamar v6ru
menn altib utgjørdir uppå at fara til loynikeypskip,
tå i6 teir vom å litirobri; ti tab var n6g høgligari
og betur enn at fara til handils i Havn. Guttormur

30 bibur r6gva til eitt skip, simi er i nand; hann heldur
tab vera loynikeypskip, fer um borb og sær mi
firsta, at tab eru rånsmenn. Teir vilja slåa ring um
hann, men Guttormur slitur øksarbandib, reiggjar
øksina og avhøvdar ein. So loypur hann i båtin,

Digitized by

Google

187

og adlir til årar. Hinir eru kvikir at loysa b&t og
koyra avstab ettir teimnn; men beat som teir eru
setatir at r6gva, kexnur mjørki ni5iir ivir teir, og
bitamir skiljaat sundur. Tilskilad er, at Ghittormur
skuldi gera mjørkan. 5

Ein dagin kom Gattormor og veittraSi at
Kvaimasandsmoimim at flita seg tvørtor om sundid.
Snndam^ui skundaSu sær ikki, men f 6ra first niSan
mn h&aini til at drepa ein tarv. Høvdi6 var næstan
av; t& leyp tarvorin attor å fotor og helt oman 10
ettir; tog var fast å honun, og adlir Sundamenn
binga uppi i Tå 15 tarvurin var komin oman i
s]6M*målan, kc»n ein maSur, 15 dugdi meira enn at
mata seg (FugUngur skuldi ta5 vera) til gongu
nordan av ViSareiSi og stedgaSi tarvinun. Annars 15
bøvdu menninir fari5 å sjogvin. I heeun 8eg5ist
Guttormur at v«ra atvoldin. — So var ta6 ein onnur
fer5, at tarvurin datt oman kjå Guttormi. Hann
vildi læna tarv frå Sundamonnun, men teir søgdu
nei. T& hevndi Guttormur seg i ti, at hann t6k 20
artina fri Sundatarvinun, so teir fingu einki gagn
av honun. Hetta var ta5 einasta idla, sum Gut-
tormur vUdi ganga vi5, at hann hev5i gjørt.

Guttormur åtti son^ sum æt J6anis. Hesin saml
Jéanis var oføra sterkur; hann kodlaSi kvørja år, 25
tå 15 hann var å utiré5ri Eina fer5 kom smiSur til
MiUa. Guttormur ba5 hann gera hasun fåtæka-
dirinun, soni sinun, eina sterka år; ti einki helt,
sum hann fekk upp i hendumar. Smi5urin helt seg
til; Guttormur fekk honun eitt rekatræ og ba5 hann 80
gera eina år burtur ur (rey5ivi5ur varta5: sterkasti
vi5ur, 15 rekandi kom; hann rotna5i ongantiS).
Arin kom at vera n<Sg tjiikkari enn vanligt var, og
J6anis seg5i, tå 15 hann så hana, at, var hon gjørd

Digitized by

Google

138

uppå spott, skuldi hon eisini vera til spott. Hann
f6r til iitr68rar, fekk strangan andr65ur og royndi
érina. Ikki fekk hann brotib hana, men klovnaS
var hon heilt upp igjøgnun, tå ib teir komu attur
6 at landi.

Guttormur helt vi6 konuna, at firi tær sakir,
sum hulduf61ki5 hev6i vi6 honun, men ikki kundi
fåa framdar, mnndi éskepnan fara at koma attur å
tann litla, å gélvinun gekk. Ta6 var ingsti sonurin,

10 sum æt Guttormur ettir påpanun. Hin gamli ba5
hana ikki lata hin litla fara ut um morgnamar
fastandi edla knivleysan. Einki leit hin gamli hinun
ingsta til. Ein morgunin var ungi Guttormur farin
lit firi dir fastandi og knivleysur; tå var han til-

15 vaksin, giftur og åtti bødn. Prå teirri stund var
hann horvin. Mong år ettirsibani skuldi ein fram-
siggin prestur siggja unga Gnttorm gangandi ein-
samadlan i miilanun. »Dér går et af vore får!«
hev6i hann firi munni å sær. Presturin var å båti,

20 og Vibingar førdu hann. Ein å båtinun spurdi, um
ungi Guttormur ikki kundi fåast attur frå huldu-
félkinun, men prestur svarabi, at hann var betur
ofingin, ti hann var spiltur.

Av teimun, i6 ettir gamla Gnttorms ti5 hava

26 veri5 bomir til garbin i Mula, hevur annarkvør

iti5 Guttormur og annarkvør Jåanis. Sagt er, at alti6

skuldi onkur vera av gamla Guttorms slagi, sum

hevbi naka5 fram um onnur f61k, og so hevur veri6.

Sonarsonur gamla Ghittorms, i5 æt Guttormur

80 ettir honun og var béndi i Mula, bregbabi négv til
abba sin. Um hann er fråsøgn. — Tab var ein
sunnudag. at prestur i Onagerbi vildi ikki halda
messu, ti Kvannasundsmenn og Miilamenn kundu
ikki koma til Vibareibis firi 6vebri. Næsta leygardag

Digitized by

Google

139

Var gott veSnr, og Kyannasundsmeim og Mulamenn
foru til messUy men tå var prestur ferbarbugvin
(ætlaSi sær at ferSast uin gjaldiS), og menninir voru
ti at fara bnrt attur. Gnttormur Mulabéndi og
Olavor i Kvannasundi gingu ta inn i Kvannasund. 5
Bå5ir søgdost at duga meira enn at mata seg.
A5reim teir skiltust, hoyrdu folk Guttonn siga:
»Sketta tu firi eystan! eg skal sketta he8amegiii.€
Ødl vikan gekk, og fagnrt ve5ur var, men ikki
slappst burtur kjå presti firi brimi. So kom leygar- 10
dagur, og prestur hugsaSi um ferbina. Båtur var
kvørjumegin & eidinun. F61ki5' gekk og våladi og
hugdi ettir, stundun firi eystan og stundun firi
vestan. Ofta sindist kirt, men best sum prestur
kom og vildi fara, so var brim, og einki batti. Vi6 16
ti skili var5 prestur at vera heima og halda messu.
So fingu Gnttormur og Olavur teirra vilja fram, og
siSan slapp prestur avstab, tå i5 hann vildi.

45. Guttormur 1 Gerdun.

Sislumanssetrib i Norburoyggjun var å6ur i 20
Gerbtm i Bor6oy. Ogvuliga stérbært slag og 6dælt
v6ru Ger6abøndumir tå i ti6ini og v6ru ti nevndir
Qer5aharramir.

Guttormur i Ger6un var norskur av ætt. Tå
var bert eitt festi i Ger6un, og ta6 åtti Guttormur 25
einsamadlur, tå ib hann hev6i fingib liviS av eldra
brébur sinun. Gerbamenn v6ru norburi å havi til
utrébrar ein dagin. Sum teir komu attur og voru
åbeint Haraldsund, kom ein meldurglaba og kvølvdi
båtin. Guttormur komst å kjøl, og eldri brébirin 80
fekk triggjar ferbir hendumar fastar, men Guttormur

Digitized by

Google

140

hælabi niSur å hann, so hann var5 at sleppa og
droknaSi. A henda hått fekk Guttormur gar5in.

Josup bondi liti å Oyri liev5i verib i Svinoy
og var5 settur ivir attur å Dalar i Adnafirdi av

5 Sviningun. Sama dag var Guttormur burtur i haga
eysturi i GerSadølun, møtti Jésupi, og b&&ir at ganga
attur. Hagastri5 var midlun teirra, og Guttormur
hev8i agg til Oyrarbéndan. Jésup vildi hava Gut-
torm at ganga firi, ti haun &tti hagan, men Gut-

10 tormur seg&i nei og ba5 hin ganga undan. Jésup
tordi ikki væl at treiskast, ti Guttormur hev6i stav
kjå sær vi6 øksi å ovara enda. So gekk J6sup firi,
men hev&i adla ti&ina eyguni attur um seg, ti idl-
gruni var å honun. Vetrarti5 var, liggjandi kavi

15 og gadlhar5a frost Tå i& teir v6ru komnir upp
undir eina rok uppi ivir Kviingardali — ørbugt var
at ganga — reiggjadi Guttormur øksarstavinun, men
Josup var knappur og loftaSi. Teir togaSust leingi.
So slepti Jésup knapliga stavinun; Guttormur f6r å

20 gli6 og stedga6i ikki firr enn å slættun ni6ri i dali-
nun; men J6sup slapp uppå skalvan. Vi5 taS sama
Guttormur var komin attur å føtur, helt hann upp
ettir a6ra ferS. Tiltøkumadur var hann at ganga;
søgn er, at hann hev5i latiS skera miltiS burtur ur

25 sær fin at vera skj6tari. Hetta visti Jésup og t6k
ti at ganga øvugt ettir r6kini fra Kviingarskar&i til
Oyrar, men leg5i fleiri sl66ir first i imsar ættir. Nu
i5 Guttormur kemur uppå attur rokina, vil hann
fimlast; hann fer vidlur av sl66ini og ver5ur at

80 halda attur i Ger5ar. So slapp Jésup heim undan
honun ta fer6ina.

Guttormur hev6i strib um jør& vi6 N6a bénda
å Skålatoftun. Kona Noa mældi honun til at taka
seyS frå Ger6amonnun: »hann kundi siga, at ta6

Digitized by

Google

141

var farib At firi.« Av hesun 8t66 figgindskapur
imidlun Quttorms og N6a. So ték Q^r5ab6ndin
ta6 rå5 at fara nor&ur ein dagin til Sk&latofta
at drepa N6a. Tå 15 hann kom, var Skalatofta-
béndin burturi i haga >nor5uri & kletti«. Har 5
rakti Guttormur viS hann og herjadi å. N6a
b6nda stéS vinningur til, men i sama vi5fangi kom
MAlab6ndin gangandi; Guttormor heitti å hann og
lovaSi honon sin bestå geldsey5, um hann vildi
hjålpa sær. So t6ka b&5ir seg saman og koyrdu lO
N6a At av eggini. Tvey sker, i6 liggja har ut firi,
eita Néasker. Guttormur for til Sk&latofta og seg5i
konu N6a frå, at hasb6ndi hennara var dey5ur.
Hon settist at grata, men Guttormur royndi at ugga
hana: hon skuldi koma til tann st6ra Ger5agar5, 15
segdi hann. Komin heim attur i Ger5ar seg5i hann
vi6 Sissal, konu sina: ȁ Sissel min, nu er Noa
p& Sk&letofte død!« .Si5an giftist hann vi5 einkjuni
Å Skålatoftun.

Guttormur åtti ogn i SkarSi i Kunoy. Ta6 bar 20
so til. Skar&smenn skuldu søkja lunda, men åttu
ongan reiSskap og sendu ti bo5 til Guttorms. Hann
sendi teimun bjargalinur gjørdar burtur Ar brendari
høvdaudl. Sum vera mundi, slitna6u tær, og Skar5s-
menn fudlu i bjørgunun. A henda hått ogna5ist 25
Guttormur fj6r6ingin av Skar58bigd, sekstan merkur.

Guttormur åtti garS i Kvannasundi i Vi6oy.
Kvørt heyst komu Sundamenn til hansara vi6
8knr5inun inn å Bor5oyarvik. Guttormur st6& firi
teimun vi5 øksi i hondini og for6a5i teimun at koma 30
uppå land; men seySin v6ru teir at skipa upp Ar
båtinun. Eina fer5 f6ru teir beinan vegin til Havnar
og g6vu hann upp firi fAtanun. So spældi Guttormur
av vid gardin i Kvannasundi.

Digitized by

Google

142

Ger&agarbur var5 sundurfestur imidlun Hanusar
og Kristoffurs, sinir Guttorms. Guttormur skuldi
doyggja i 6sanun i Havn, eina fer6 hann hevbi
drukkib seg fudlan har suSuri. Hanus hev&i lova6
5 sina bestu kiigv til tann, 16 bar honun tey bo6, afc
påpin var deySur. Baggi Hanusar, Jørundur å
Mirkjanoyri, frætfci um påpans dey&a og bar bobini
tjl konuna, me5an Hanus var å fjadli. Jørundur ba5
hana siga, at ein annar ma5ur hev&i boriS boSini,
10 ti hann kviSaSi firi, at hann fekk ife^lri kiinna, um
Hanus fekk at vita, at ta& var Jørundur baggin, i5
hevSi veri8 og sagt fra. Konan so gjørdi, og Jørundur
fekk kunna.

46. Htisarænararnir edla Htisamanna-
15 hatturin.

Um eitt ting, sum slø5ist idla og ver&ur lænt
n6gv lit, er i Føroyun or&takib: Hatta er sum
Husamannahatturin. Um henda hatt, sum er vor5in
or5tak, og um teir, sum åttu hann, er ein søga.

20 Eina ferS firr i ti&ini livdu i bigdini å Husun

i Kalsoynni seks menn. Teir bundu saman felag,
eitt ringt og 6vandaligt partaniggj, sum altid gjørdi
idlverk og ska&a å a5rar menn, rænti og stjél, so
teir v6ru einki annaS nevndir av ø6run folki uttan

25 »Husarænaramir«. Teir fingust vi6 at régva lit,
men v6ru reiSuliga ikki listarsterkir. Eitt st6rt hol
er inn i bergi5 imidlun Hiisa og Mikladals, nor&an-
vert vi& Lunnarsgjogv, sum er mark imidlun hesar
b&5ar bigdimar ; ta5 er til støddar og i skapilsi sum

30 ein égvuliga stor stova; sjégvurin gongur inn i, og
lofti5 upp ivir er runda6 sum eitt kvélv. Har

Digitized by

Google

143

er atdjiipt, so båfcar kunnu leggja heilt inn undir.
Holi5 er nevnt ettir hesun Husamonnun og kadlast
enn å døgun >Husamannaholi5« edla »Husastovan«,
ti har høvdu teir offcun tilhald, helst ta 16 teir légu
og lurdu ettir båtun. Eina fer6 tå i& teir v6ru 5
famir til litrébrar av litlun huga — dirdarsjégvur
var — løgdu teir seg vi8 båtinun inn i l^etta holi5
og t6ku at oysa kvør annan undir vi6 sjogv. So
snubu teir heim attnr, ongul i reyv, og søgdu firi
konofolkinun heima, at ta& var 6dn i sjonun, so ta5 10
var ikki torgandi lit vi& båti; men blikalogn var
adlan dagin. Einki arbei&i timdu teir at fåast vi&.
Eina fer6 hittu teir upp, at teir skuldu fara til
Knnoyar at stjala tø6, ti teir høvdu frætt, at tø6ini
har skuldu frukta so égvuliga væl. Teir f6ru eina 16
firstu påskan&tty komu væl fram og filtu båtin vi5
tø5un; sum teir toku ur Skånakøsti (su&uri å bø i
Kunoy); ur ti køstinun skuldi ta6 frukta best.
Men tå i6 teir f6ru heim attur, kildi hann høgt,
og vestfalsbroddur var i fir&inun. Tå i& teir 20
v6ru konmir nakaft mibskeibis, var ta& sovor5i6
slups og so nogvur sjégvur gekk å tø&ini, at
teir mundu sokki5, men bjarga5u sær t6 vi5 at
blaka helvtina av farminun lit. — Teir høvdu firi
si5 at flita menn og so seta teir upp å andnes og 25
utnes, har sum teir kundu ikki sleppa fra attur,
men v6ru at fløSa burtur edla doyggja i hungri. —
Eina fer5 dropu teir ein mann og høvdu hann til
agns. Harum er henda fråsøgn: Ein morgun, tå
i8 teir f6ru til utr66rar, kom ein ma6ur ur Elduvik, 80
sum ætla&i sær ivir um fjørbin. Hann var nakaS
seinur å veg, ti teir v6ru um at leggja frå landi, tå
i5 hann kom; hann r6pa8i å teir og ba& lova sær
vi6 teimun ivir um fjør&in. Teir øntu ikki attur,

Digitized by

Google

144

men løgdu frå landi. Hann leyp k sjégvin, treiv
ettir båtinun og fekk bå5ar hendar nm æsingina.
Har hekk hann atturi i, me5an teir r65a teirra lei5
fram. So hildu teir, at hann darva6i båtin ov n6gv,
5 og ein t6k ein fotalunn og slerdi hann å skøvningin
so digt, sum hann orka5i. Maburin slepti og datt
niSur firi. Teir r66u fra honnn, men sn&5a brått attur
til hansara og drépu hann, téku hann so vi6 sær
og goymdu hann i »Husastovuni«, kvar teir høvdu

10 hann liggjandi å floti fastbundnan (snmmi siga, at
teir bnndu hann fastan til ein lunn og hongda
henda lunn tvørtur um Lunnarsgj6gv). Kvørja fer6
teir 80 f6ru til litro&rar, r66u teir til hansara og
skim av honun til agns. Kuningar fingu idlgruna,

15 ti Hiisamenn fiskabu so ogvxdiga væl og teir sjålvir
einki. Teir foru ti at anså ettir, kvussu hetta bar
til, og raktu vi6 mannin, 15 hinir høvdu til agns.
So kom hetta i Ijosmåla. — Eina ferS foru Husa-
rænaramir at siga ettir lundun nor5uri i dali. Teir

20 16tu ein mann niSur i gjénna i bjargalinu, men linan
royndist ov stutt; teir timdu ikki at draga upp
attur, men skoru av 1 erva og sleptu so linuni. —
Eina a5ra fer&, tå 16 teir v6ru famir til litréSrar,
funnu teir Åti å havinun ein båt flétandi vi9 einun

26 manni i. Ta& var ein litrébrarbåtur av Ei6i. Ta6
hev6i veri6 stormur av landsinningi; Ei6ismenn
høvdu vunniS helm undir Torvanes (vestanfiri
husini å Eibi), men v6ru so riknir attur til havs.
Teir v6ru tå møddir og idla heitnir, neybarmenninir.

ao Um nåttina blidka&i m6ti degi, men so brast 6ve6riS
å attur, og teir r6ku eystur å DånialsmiSid (å vår-
leibini). So strangur hev5i andr66urin veri6 kjå
teimun, at av åtta monnun v6ru teir ajey deySir,
tå ib Hiisarænaramir raktu vib båtin. Hin eini

Digitized by

Google

145

madurin, 15 livdi ettir viS ney&arlivi^ var fonna&uiin
sj&lvur, Dnrhusbåndiii av Ei5i, og hatin sat vi6
einxm blann t61iatti 4 høvdinun. Hann var
glaSur, ney5ardiri5, tå ib hann ftå båt, og hugsaSi,
at teir komn honnn til hjålpar; men hann skuldi 5
iåa anna5 at vita. Teir løgdn til hansara, nøktaSu
hann ur klædnnun og sleptu honun so attur i båtin,
tom teir oystu fudlan av sjégv. Hatt hansara fingu
teir hng til at eiga og t6ku hann til sin. So rimdu
teir sin veg og i6ta båtin vi& ti nakna mannintin i 10
reka, kvar hann vildi. Me6an teir robu heim attur,
c^gleiddu teir adla tiSina mannin. Tå 15 teir komu
å HtisaråkiS (mib iiti i Kalsoyarfirbi, trlggjar fj6r6ingar
uttanfiri nor&urendim av Ealsoynni), sotu Ealsingar
{Mikladalsmenn) har og royndu mi5i&. Sum H^a- 15
rsenaramir komu r6gvandi fram vi6 teir, hoyrdu teir
efai å Htisabåtinun siga: »Enn hikur hann iiti i
eysturi!« Kalsingar govu sær ikki far um hetta ta
vi5 tab sama, ti teir høvdu ikki sæb Eibisbåtin, men
sefaim, tå ib frættist um hattin, grunabu teir, kvat 20
ib meint var. Hatturin, øum teir høvdu tikib av
Durh^béndanun, varb skjétt tiltikin og kadlabur
Husamannahatturin. Teir åttu hann adlir i felagi og
flkiftost til at hava hann, tå ib teir f6ru at ferbast,
so tab man vera satt, sum sagt er, at teir klandrabust 25
øfta idla um hann« Slikir téhattar v6ru n6gv nittir
tå, helst tå ib menn f6ru til høgtibir edla til at
friggja. Kvar ib hesir Husamenn v6ru saman i
feAun, høvdu teir hattin kvør sina løtu, til dømis
1 brudleypun. 1 brddleypun skuldi kvør mabur 80
hava hattin undir hondini, tå ib hann f6r til offurs.
Bttar v6ru tå i tibini i kirkjunun; har løgdu adlir
hattomar uppå og t6ku nibur av attur, tå ib tøir
16ro at offra. Hin firsti av HtJwarssnaranan, ib f6r

10

Digitized by

Google

146

at fer5ast vi6 hattinun, gjørdi sær ørindi til EiSis
at friggja til einkjuna ettir Dushusbéndan, sum teir
høvdu tiki& bæbi livi6 og hattin av; men hon kendi
vi& ta5 sama hattin, i5 maSnr hennara hev&i ått,
5 og har atturat knivin og sliSramar (ta6 høvdu teir
eisini tiki5). Hon østist upp av rei5i, ti hon kundi
nu vita, at hetta HusaslagiS hev6i forkomi6 manni
hennara, koyrdi hann lit og segSi, at, so leingi sum
teir livdu, hann og ta5 slagiS, sum hann var uppi

10 i, skuldu teir vera ey&kendir menn og flénabir av
ødlun.

Sey5 fingust teir eisini vid at ræna sum mangt
anna5. Bæ5i Vidlingadal og Situdal løgdu teir firi
og kundu siggjast uppi å eggini frÅ Mikladalsbigd.

15 Eina fer5 f6r b6ndin å Sunnanågar6i i Mikladali
ettir teimun heim å Mj6va (har st<i6 rætt teirra)
og loysti seyS sin, sum teir høvdu bundi5; men
einki fingu teir gjørt honun.

Ta5 er sagt um Hiisarænaramar, at teir v6ru

20 annarleiSis mæltir enn hitt f61kiS, og helst var ta5
ta5, at teir skurra&u so idla. Ta6 skuldi koma av ti, at,
tå i5 Ei6isbåturin var horvin og ta6 frættist um
henda vælsignaSa hatt, so baS prestur gud um, at
ta5 mÅtti roynast og kennast å onkun hått, kvørjir

26 ib høvdu dripi5 Eidismenninar, annek5kvørt i tosi
edla i ø5run atbur&un teirra, sum gjørt taS høvdu.
Tå broyttist måliS kjå Hiisarænarunun, og teir komu
adlir til at skurra.

Ta6 sibsta, ib hoyrdist frå teimun, var, at teir

30 f6ru å fladl subur i haga (sunnanfiri Husar). Har
r6ku teir seybin gjøgnun ein dal oman i fjøruna og
inn i ein skuta inn undir ein storan klett. Tab var
rætt teirra. Søgn er, at teir komu til ilnar å rættini
ok t6ku at deilast ; men sum teir v6ru mitt i klandrinun,

Digitized by VjOOQIC

147

leyp bergi5 nibur ivir teir og birgdi teir inni, so
alt, bæ&i menn og sey&ir, doySi. Sagt er eisini, at
idlstø5a teirra st65 av einon m6rey5uii sey5bandi,
og ti hava Husamenn til henda dag ikki nitt méreyS
seybbond. Eitt var t6, sum slapp ha5ani vi5 livi-
nnn: ta5 var ein tik, og hildi5 var, at henda tik
hev6i gjørt minst ilt av ødlun — ti slapp hon.

47. Ejølur å Nesi.

Ein b6ndi var å Trødlanesi å sinni, sum æt
Kjølur. Hann droymdi eina natt, at hann skuldi 10
eiga åtta sinir, og si6an skuldi hann siggja kval
koma og gloypa adlar åtta å litiroSri. Hann vaknek5i,
80vna5i attur og droymdi, at, um hann goymdi
henda dreym i triati år, skuldi hann einki hava at
ti&a. So er at telja frå, at Kjølur åtti åtta sinir. 15
Teir vuksu upp og komu til utr65rarmenn. Ein
dagin, sum ta5 gongur å tretivta åri5 frå ti, at
béndin droymdi dreymin (ikki v6ru tey triati årini
fudl), eru teir å litirébri adlir, b6ndin og sinir
hansara. Tå i& teir eru komnir inn i Kalsoyar- 20
flågvan åraka kleivina, sum gongur upp til bigdina
å Nesi (Trødlanesi), nu hugsar béndin: »Skamm
dilji nii dreymin longur! mi man hann einki hava
at ti5a, ti nA gongur å tretivta åri&,< og so telur
hann dreymin. Tå kemur ein slættubaka og gloypir 26
ivir båtin, adlan sum hann er. Slættubakan kom
rikin i Bergen i Noreg, og båturin var& drigin fram
lir kjaftdnun å henni; tå sotu adlir menninir fram
å knøini vi6 årunun i hondunun. Teir komu heim
attur til Pøroya, men hin gamli, Kjølur, var so 80
forharma&ur um henda tilburbin, at hann rimdi av

10*

Digitized by

Google

148

Trødlanesi og busettist å Kjalamesi (Kjalneai) i
Kodlafirbi. Ti eitur ta5 Kjalames (KjahiesX sigir
ffomul mnnnjrøon.

gomul munnsøgn

48. Purkhtisid.

5 Seybafedli hev6i verib i Kunoy. Kuningar settu

ti upp gimbrar norburi i Dali (norSanfiri Kimoyar-
bigd). Har høydu teir gjørt sær eitt litift hus, sum
teir høvdu gimbramar fastar i um nætumar, at tær
skuldu ikki rima burtur. Tveir menu sétu altiS kjå

10 teimun um nætumar. Eitt kycddi5, sum teir so sétu,
k6ka5u teir sær greyt til iiåtturSar. Sum annar
teirra stendur og ger ut k pottin, hevur hann firi
munni å sær: um nakaS so ræSiligt kundi komiS
nå, at teir ræddust? Hin bi6ur hann ikki tosa slikt

15 Sum teir eru setstir at eta, setur eitt avskræmiliga
Ijott eitt høvdi5 inn um didnar — wmiJbih å ti er likt
einari rossaskon — og sigir: »Vilja tit siggja mutti
mitt?« Annar tekur greytasneisina og treitir i skortin
& trødlinun. TrødliS åt ar durunun yi5 nni og

20 kvini Tå kom ræ&sla & teir, og båSir tvii^)orandi
heim i bigdina. Bagin ettir fora teir nor&ur attur
i Dal til at biggja ettir gimbrumm. T& livdi eingin
puarkan ettir f men gadnamar yéru vardar rundan
um hAmb, »PurkhåsS^c kadlaat fltø5i5 ettir ti enn.

25 49. l^tiløgudreinginiiF å Vidareidt.

I YidlingadalBijadli nor&aikfiri bigdina å Vibar-
ei&i (i Yi6oy) eru nogrir akortar og skiitor og n6gy

Digitized by

Google

149

glopor inn i, so har ber væl til kjå félki at søkja
sær skjoL

1 bilinginun vi6 Q-arb Å Vibareibi bu6i ein
fåtækur mabur, sum åtti tveir sinir. Sjiika kom at
ganga i bigdini, og bæ6i forel drini doybu i senn 5
frå dreingjunun. Teir vom tå lågir i gøtuni og
ikki førir firi at gera nakad arbeiSi. Eingin leg6i
lag i hesar bå6ar dreingir at taka teir til sin, og
teir gingu ti um og bidda6u edla stjélu. So kvurvu
teir burtur. F61k hildu teir vera litideybar og helst 10
å tann hått, at teir høvdu klintrast og v6ru so
omandotnir å sjogvin. Si5an var5 stoli5 frå imsun
i bigdini lir kjødlun teirra. Men ta6 var so vant
tå i tibini, at kvør stjél ur kjadlinun frå ø5run, at
félk g6vu sær Uti5 far um tab. Men alt versnabi, 61
sum tibin leib, Menn mistu seyb burtur i heilun,
år undan åri; teir gingu oftun burtur i haga og
gjørdu uppsékn um, kvussu hetta kundi bera til,
men alt til einkis. So i endanun — tå vcSru mong
år umlibin — raktu teir vib tveir menn uppi i 20 -
Vidlingadalsfjadli. Båbir voru trølsligir å at lita,
vib lodnun håri og skeggi, og klæddir i seybaskinn.
Bigdarmeiminir royndu at fanga teir, men kundu
ikki nåa at teimun. tJtiløgumenninir voru uppi i
erva, kastabu gr6t oman og spentu vib fåtunun 26
st6rar klettar, so tab var vandi vib at søkja at teimun.
Tå toku menn at lova teimun gott, søgdu, at einki
ilt skuldi vera gjørt teimun, og fingu teir so um
sibir upp imidlun félk attur. Hetta v6ru Garbs-
dreingimir, ib liti v6ru lagstir og nu voru tilkomnir 30
menn.

J6anisgj6gv eitur ein gj6gv vestantil i Vidlinga-
dalsfjadli. Ogvuliga veburgott er har inni. Skiitar
eru inn undir fjadlib båbumegin og eyrur omanruddur

Digitized by

Google

150

lir klettinun omanfiri. Gjégvin er nevnd ettir ø6run
av utiløgudreingjunun, Joanisi, sum skuldi biigva
har saman vi5 bro&urinun.

50. Huldubadnid.

5 Tvær stovtir v6ru å Heygun å Vi5arei&i å

sinni: »heima i stovu« og »eysturi i stovu«. Nu
répast seinna stovan »eysturi i bu6«. — Béndakonan
eysturi i stovu hev6i ått dreingjabadn. Ogvuliga
fridaligt badn var ta5 og treivst væl. Ein dagin

10 var alt folkiS liti i arbeibi og konan einsumødl ettir
kjå badninun, sum lå og svav i vøgguni. Ta6 hev6i
ikki fingiS tonn enn, so altid måtti onkur vera kjå
ti; annars fekk huldufélkib vald ivir ti. Nu bar
ta& so å, at konan hev&i eitt frainikjåsørindi at gera

15 burtur av sær og helt ta5 einki saka, um hon f6r
lit firi dir eina pinkulitla løtu. Tå i5 hon kemur
attur i didnar, hoyrir hon slikan gråt til badni5.
Hon undrast å, so avskapa5 taS er; hon er um ikki
at kenna ta5 attur, men heldur hetta koma av gråti-

20 nun. Ta6 heldur so vi8 at nista og grata bæ5i nått
og dag, og mamman ver5ur heilt ring og sjuk av
vekri. Badni6 heldur avtrivnast enn taivnast. P6lk,
sum hava sæ5 badni5 firr, halda hetta vera eitt
bitisbadn. Mamman fer til prestin og bi5ur hann

26 koma og higgja at ti. Prestur sigir, at badni5 er
umskift, men hann skal leggja henni eini rå6: hon
skal taka vatn upp i fira flibuskeljar, seta kvørja i
sitt grugvuhodni5 og kinda storan eld upp. Hon
so ger og letst, sum hon skal k6ka nåttur5. Nu

30 gerast glémur i huldubadninun; ta5 tagnar og reisist
upp i vøgguni. Tab smirist, peikar at flibuskeljunun

Digitized by

Google

151

og spir, kvussu ta5 skal knnna trivast her, sum tey
hava slikar pottar: naka6 var imidlun hesar pottamar
og briggjukørini, 16 påpi sin Buln åtti. Ta nåttina
gjørdi liiildubadni5 ongar 6iiå6ir, so tey fingu fri5
at sova i hasmun. Um morgonin, tå 16 tey vakna&u, 6
Tar ta6 horvid, og eitt annckd badn, vakurt og trivna-
ligt, lå i vøgguni. Tå hildu tey seg kenna teirra
egna badn attur.

Nøkor år ettir8i6ani var ein okunnigur drongur
komin at spæla liti imidlun bødnini å Heygun. 10
Onganti6 vildi hann koma inn yid teimun, to at tey
bå&u hann ofta, og kvarv, so eingin visti, kvar i&
hann for. Ein dagin var hann to inn komin, men
sum tey t6ku at spæla inni, hoyrdist eitt ropa firi
durunun: Kuben, Kuben! Drongurin for gråtandi 16
ut, ti hann yænta6i sær at ver6a buka6ur, og si6an •
såst hann ikki attur. Men hesin drongur var hildin
at hava veri6 hitt ådumevnda huldubadni6, sum
umskift hev&i veri&.

51« Årant.

Ein tiltikin 8ey6atj6vur var i Svinoy å sinni, 20
sum æt Arant. Hann sat uti å Bø einsamadlur i
husi og hev&i gréthiis at goyma tj6vafolan i. Mest
st}61 hann ur kjødlun. Eitt hol er firi handan
Hålsar nor6uri å Kjadla, sum ropast Arantsholi6, um
ein fj6r6ing frå bigdini; ta& er hålvan fj6r6ing inn 26
undir jørdina, men so mirkt og trongt, at eingin
madur hevur gingi6 adlan vegin inn i ta6. Har
inni i fletti Arant tann sey6, hann ték, og bar heim
i gr6thusi6 so kvørt, sum honun tørva6i å. Sviningar
høvdu idlgruna å, at hann stj61, ansa6u ettir honun 80

Digitized by

Google

152

og raktu vi5 hann, men tordu ikki at taka hann^
ti hann lova5i teimun ilt, og teir hildu hann duga
gand. i kirkjugardin gekk hann at ræna tey deybu
og taka likverju og hår av toimon. — Ein 8tø5a

5 var inni nndir Eiggjarshedlu, hålvan fj6r5ing i land-
nir5ing frå huBunun. Har v6ra Sviningar at birgja
firi vi5 8t6run klettun, ti at Arant t6k sey5in tann^
som s6kti sær b61 har inni i um veturin.

Eina fer5 hev5i ødl fjadlskipanin yeriS å fjadli

10 firi handan Hålsar til at taka seyb. T& iS teir
høvdn tiki5 taS, teir vildu, og f6ru heim, kom Arant
gangandi vi6 einun torvleypi. Hann setfci hann trk
sær, gjørdi seg inn å seybin, i6 sleptur var lir rættini^
tok tvey lomb lir gonguni og bant tey ni5ur. J6^an^

16 hiiskadlnr heima i Stovn, vendi sær vi6 og så Arant
taka. Hetta vardi Arant, t6k annan veg enn hus-
kadlurin, og so kvikur var hann å føti, at hann
møtti hiiskadlinun firi durunun kjå béndanun i
Smørgeil, sum åtti hesi bæ5i lomb, 15 Arant hev5i

20 tiki6. Arant spurdi huskadlin, kvar hann f6r nii,
men hann svaraBi: »Til St6ra baggja at læna mær
ein kniv at raka skinn vi6 ; ti hann hevur so kvassar
knivar.« (St6ri baggi var Simun béndi i Gulaks-
stovu). Tå var Arant so kvikur avsta&, loysti lombini

25 upp attur og slepti teimun. — Adlir i Svinoy høvdu
fingi5 nakaS frå sær, segSi Arant seinnameiri, uttan
hin langi sliirurin i Gulaksstovu: honun kundi hann
einki gera, ti hann var friggjadagsbadn, føtt firi
middag.

30 Oftun voru Sviningar å tin^un inni i Bø

(norBuri i Vågi) og kærdu seg um Arant, men alt til
einkis. Eina fer5 mannaBu teir seg upp, t6ku hann
og settu tveir menn til at anså ettir honun, men
hann smeyg sær burtur frå teimun. Eina aBra ferB

Digitized by

Google

153

raktu teir viO hann liti i haganun, som hamx f6r
berandi eina st6ra ær å nakkanun, og gingu ettir
honun fram vib bakkanun so hart, at hann varS at
sløppa ærini ut firi uti å Svinoyameei So leyp
hann frå teimun. Men ærin kom rekandi inn å 5
Borboyarvik, og håkklutur Arants, smn bnndin var
lun føtumar å ærini, yar6 kendur. So var6 hann
nppattor tikin, førdor til Havnar og dømdnr at vera
utlægin nr Svlnoy. Hann for til Sandoyar at vera
og livdi sibuliga har. Ikki tordu Sviningar at taka 10
hann inn i bÅtin å lendingini, ta 15 teir førdu hann
ur oynni, ti teir ræddust gandin, og so t6ku teir
hann inn å Ommukletti (nibri undir hiisunun uti i
Bø). Høvdu teir tikib seg inn å lendingini, skuldi
hann gjørt teimun tab, segbi Arant vib teir, at teir 15
fingu ikki måltib av sj6nun i tri år: men nu fekk
hann einki gjørt teimun.

Hav Arants liggur uppi i torvheibunun slappan
fjérbing frå hiisunun i- Svinoy. Veikir menn kunnu
ikki lifta ti. 20

52. Steffan iiti å Bø.

Steffan uti å Bø i Svinoy var gandakadlur.
Eitt heystib v6ru Sviningar å fjadli suburi i bergi
og rættabu å libannunna. Stuttur vegur var at
bera seybin ur rætt og heim å fløtuna (har v6ru teir 25
vanir at sleppa hagseybinun og siban reka hann heim
til husa). Steffan hevbi tikib kenningarær, sum hann
itti. Tå ib teir f6ru undir at bera heim ur rættini,
segbi Steffan vib ein drong, ib kadlabur var Almars-
drongur: »Hevbi tii viljab borib mær hesa ærina so
heim å fløtuna! c Drongurin sitti, t6k eitt lamb

Digitized by

Google

154

hiisbonda sins og skuldi fara heim vift. Steffan f6r
tÅ sjålvur iindir sina ær og seg6i yi6 drongin, 15
hev&i sift lambi6 uppå seg: »Statt tå her le So
gekk Steffftn heim og kom attor, og enn st65
5 drongurin undir lambinun. »Armi stakkal, stendur
tii her ennPc segSi Steffan — »so gakk mi me5ani!«
Tk firsta slapp drongurin avstaS vid lambinun.

nt var imidlun Steffans og ein gandakadl su5uri
i Sandoy. Ein dagin, sum Steffan gekk uppi å

10 Hamri, kendi hann ilsku Å sær og helt seg vita, at
hetta var sending fr& Sandinginun. So rak hann
ta5 idla niSur i eina tiigvu, i6 har st66, og siSan
var tiigvan horvin.

Eina fer6, me5an Steffan var i Havn, tosa&u

15 embætismenninir har um at senda båt norSur til
Svinoyar til at lata rannsaka kistu hansara, sum
hann skuldi goyma sini gandaevni i. Steffan hoyrdi
graml um hetta, og tå 15 menninir komu uor5ur,
var kistan tém og botnurln ur.

^ 53. Jtistinus 16gmadur.

Elna fer5 firr i ti5ini bu6i løgma5ur i Fugloy.

Hann æt Justinus og sat sum b6ndi å Kedlingar-

gar5i i Hattarvik. Hann sigst at hava fingiS løg-

mansambæti5 i Føroyun i løn firi ta5, at hann
25 bjarga5i einari båtsskipan ni5ri vi5 lendistø5na i

Hattarvik. Si5an hevur ta5 jdåssiS verl6 nevnt

JiSistinusartangi ettir honun.

Jiistinus og ein hiiskadlur hansara f6ru eina

ferS vi5 båt ut i Bispin (stakkur norSanfiri Fugl-
80 oynna) til at fleyga fugl. Huskadlurin kleyv upp i

stakkin, men J&stinus var ettir i båtinun. Tå så

Digitized by

Google

155

løgmaSurin ein steinkop, sum lå og fetti sær Å einari
fles, naka5 um hålvan fj6r5iiig sunnanfiri stakkin.
Hann r6di til flesina og bant båtin fastan vi6 tangan,
leyp 80 upp å flesina ettir képinun, men vann einki.
Hann vildi venda attur, men tå var båturin losnabur 6
fra og f6r rekandi norSur ettir. Håskadlurin i
Bispinun var varur vid båtin, i5 kom rekandi, og
til adla lukku bar streymurin hann so tætt at stakki-
nun, at madorin fekk lagt neti5 å fleygustongini
nibur ivir stevniS å båtinun og drigib hann til sin. 10
So r65i hann til flesina og bjarga5i husbonda sinun.
Henda flesin, sum nevnd hevur yeri5 »løgmansskeribc
si5ani, er mi burturtikin av brimi.

Eina fer5 kom Jiistinus løgma5ur évart å ein
tjov, rætt sum hann var at br6ta inn i eitt grothiis 15
hansara. Tjévurin bøna5i hann einki at gera sær,
og Jiistinus slepti honun, men vama&i hann ikki at
gera slikt oftari. Sama åri5 f 6r løgma6ur til Havnar
til OlavsøkutingiS, men sum hann sat i rættinun,
kom hesin sami tj6vur inn og spurdi løgrættis- 20
menninar, kvussu mikil sekt i5 lå å ti manni, sum
slepti einun tj6vi og seg5i ikki frå honun. Tå
svaradi løgmadurin, sum kendi skålkin attur og visti,
kvat i& hann hevSi i huga: »Eg skal lata tjova-
bøtumar, men tii skalt hanga i gålganun.« Og løg- 25
ma5ur galt peningin alt firi eitt og leg&i seksti dålar
fram å bor6i6, men tj6vurin var& hongdur.

Um hetta mundi5 sat ein einkja å HiisagarSi i
Hattarvik, sum åtti ein so frålikan fuglahund, at ti
manni, sum for til fugla vi5 honun, kravdist einki 30
annad enn at filgja honun til plåssiS og so leggja
seg at sova. Tå i& ma6urin vakna6i, kundi hann
fara heim vi6 eini heilari bir5i av lundun, sum
hundurin hev6i fanga5. Løgma6urin bar ofta uppå

Digitized by

Google

156

méA vi6 hana nm at selja sær henda hund, men
hon sitti kvørja fer6. So kastadi hann hatur å hana
og gjørdi ta& i hevnisøk, at hann rak hana bartur
av gar5i hennara i Hattarvik. Hon åtti eitt anna5

5 festi i Kvannasundi i Vi5oy og flutti hagar at bugva.
Men løgma5ur var ettir henni og fekk gjørt so miki6,
at hon misti hetta festiB vi5. So flutti hon inn i
Strendur i Eysturoy, kvar 16 hon åtti eina hålv»
mørk i jør&. Men heldur ikki her var8 hon verandi

10 Ti 8t66 kirkja å Skala vi5 ta ånna, sum répast
Kirkjuå. Men ein sunnudag i kirkjuti6 kom eitt
vatnlop so dattliga å, at ta& t6k kirkjuna ut å sj6gv,
og ødl, 15 innl voru, tindu livi&. Tå var6 ta6 lova6,
at, har sum ta5 firsta spreki5 av kirkjuni kom rekandi,

16 i ti sta&i skuldi hon verba bigd upp attur, og ta&
var beint ni&ri undir hålvmørkini, sum hin å5ur*
nevnda einkjan åtti og bu5i å. So skifti hon til
Nolsoyar. Har nåddi løgmaSur henni ikki, og si5an
livdi hon i fri6i og nåbun adla sina ævi.

20 Jiistinus løgma&ur åtti tveir sinir. Hin eldri

fekk Kedlingargar& ettir påpan; hin ingri giftist til
løgmansgar&in å Steig i Vågun. Vi6 skilnabin gav
løgma5ur ingra soni sinun fira 65alsmerkur innan«*
gar5s uttanfiri Tvættå å Kirkju (i Fugloy) og ein

25 hagapart firi seg sjålvan itst i Skar&svik. Festi-
brævib skrivabi løgma5ur »uppi å Krossi«, å fjadli-
nun imidlun Kirkju og Hattarvikar.

54. Jégvan og Eydun Tréndarson.

Tréndur b6ndi å Kedlingargar&i i Hattarvik i

80 Fugloy åtti triggjar sinir: Eybun, Heinrikur (eyk-

nevndur »Gorsi«) og Jégvan. Ein SuSringur spåddi

Digitized by

Google

157

teimun eina fer6, me5an teir voru å iingun aldri,
og seg5i vi5 teir^ at teir ktmdu spæla å landi og
havi, som teir vildu: einM skuldi vera teimun at
skada — uttan hin ingsti, Jégvan, skuldi hava eina
ringa konulukkn. 5

J6gvan Tråndarson var ein hendingsmabur,
mestur sum høvdingur i Fugloy, tiltikin bæSi sum
bjargama6nr og snm sj6ma5ar. Men 69kepnuligur
mador var hann: triggjar fer&ir giftur og t6 ungur
madnr: triati år, tå 16 si&sta konan doy8i. So gekk lO
spådémurin lit. — Tå 16 hann giftist a6ra fer6ina,
flatti hann Ivir å Kirkju til at biigva, og har var6
hann verandi til sin dey6adag.

Eingin båtur fér til utr6&rar, uttan J6gvan
Tréndarson vildi. 9ann hev&i utr66rarbåt i 8kar8«- 16
vik å eystursWuni å Fugloynni, mestur triggjar
i}6r6ingar frå bigdini å Kirkju, har snm hann bu6i,
og søgnin sigir, at årla um vetrarmorgnamar, tå
i& mirkt var og 6tr66rarlikindi t6ktust inns, v6ru
Hattarvikingar, sum eisini r68u At i Skar68vik, vanir 20
at fara ut firi dir og higgja ni8an å Kross (fjadli&
imidlun Kirkju bigd og Hattarvikar), um teir kimdu
slggja liktarljés Jégrans (ti Jégvan og menn hansara
høvdn alti6 tendra6a likt kjå sær, tå 16 teir gingu
til Skar6svikar um vetrarmorgnamar). S6u teir 26
liktina uppi å Krossi, so vistu teir, at ta6 v6ru g66
Atr66rarllkindi, og gjørdu seg til at fara.

Jégvan fann mi6i6 ta6, sum r6past 6jémi6 (av
ti, at gjégv er til Itis): ein torragru8ur, tveir fj6r6ingar
frå landi. Har r6gva b»8i Fuglingar, Sviningar , dO
Vi6ingar og Sundamenn tl&un enn.

Eina fer6 bjargadi Jégvan einari båtsskipan vi6
Iendistø8na å Kiikjti. Ein bo&i hev6i broti& å
båtin, 80 hann kvølvdist.

Digitized by

Google

158

Eitt kirmvant pl&ss er, sum eitar Tréndarvik,
naka5 smmanfiri ta gomlu lendistø&na å Kirkju.
Ein dagin, sum Jégvan var å utir65ri sunnanfiri,
brast hann å høgt. Jégvan skuldi régva nor5ur til
5 lendingina, men vann ikki longur enn tU Trondar-
vikar og dr6 upp har. Eingin ma5ur hevur lent har
kvørki firr edla si&ari.

J6gvan Tréndarson f6r i fuglaplåss, har sum
eingin annar tordi at fara. — Eitt summarib, tå i5

10 hann var farin til bjarga at siga vi5 sonarsoni sinun
og navna, fadl hin ingri Jégvan i Kvannrékini
stéru. Hann hev&i klintrast upp omanfiri kvann-
rékina, var dottin omanattur og hev&i broti6 hol &
høvdiB. Hin gamli for tå niSur ettir honun og lesti

15 seg upp vid honun i føvninginun 26 favnar upp å
slætt. Sår ingra Jégvans var5 atturgrøtt av einun
lekjara å einun hålendskun skipi, i& lå i Kvannasundi,
men heilin var breka&ur, og ongantiS fekk drongurin
sina firru heilsu attur. Ofta kom svøvnur å hann,

20 sum hann sat, og ta5 var hansara dey&i, ti å sinun
tjugunda åri, tå ib hann var farin til fugla ein
dagin, sovna&i hann lit av i Enninun, einun fleygu-
sessi i Nor&bergi. LikiS rak upp å Hiisun i Kais-
oynni.

25 Jågvan var av fétfimastu monnun. Eitt åriS

slepti hann fimm veSurlombun, einun i kvørt plåss
(Héurskor, Eysturskor, Kvannr6kin 8t6ra, Val-
stakkurin og Q-rønaskor), og t6k so ødl hesi ve&ur-
lomb attur ettir einun degi uttan ta5 størsta, sum f ér

80 ut av i Kvannråkini. Hann fekk i riggin å ti, men
så sær ikki føri til at halda ti.

Um stirki Jågvans er ein stutt fråsøgn. Ein
béndi i Hattarvik, kadla&ur EiSisma&urin, var 6føra
sterkur, men eitt 6vætti Eitt åriS b6ru Kirkjumenn

Digitized by

Google

159

hoyggj kja honun, og Jogvan, sum tå var gamal
og gekk vi6 putt (prukku), var vi5. £i6isina5nrm
bant sær eina hoybir6i, sum hann ikki orkaSi at
bera sjålvur, og heldur eingin annar. Tå kom hin
gamli Jégvan ut å bøin og ba6 hoymeuninar skiigva 6
bir6ina uppå seg; »hann skuldi t6 vit€^ mn hann
var ikki mentor at standa undir henni,« helt hann.
Tå i& teir høvdu fingi6 bir6ina uppå hann, bar hann
hana beint i hoygar6in, sum desin st6&. Tå segSi
baggin Gorsi, sum lå uppi å: »Ja, br66ir, væl 10
hevur eggjastropin rini5 å okkunic — oftun høvdu
teir veri5 saman og drigi5 lundar, fingi5 brotin egg
og latib stropan ni&ur i didlur.

Nå er at greina frå Ey6un, elsta br68ur Jégvans
Tréndarsonar. Hann var ni5ri uppå landsins bestå 15
eina fer& saman vi& ø&run monnnn, i5 valdir véru
til tess at gera fer6 ni5ur og bi6ja kong geva
Føringun tann konguliga handilin attur i sta6in firi
rættin tann, i5 jimkar Gabel hev&i til handils i
^ySSJ^^^^^^* Me5an teir véru i Danmark, brast 20
éfribur å imidlun Danmarkar og Svørikis, og teir
f6ru vi& i kriggj. Tå i& kriggiB var endaB, komu
adlir heim attur til Føroya uttan Ey&un. Hann
leypst, sigir søgnin. Me6an hann var ni6ri, lå hann
saman vi6 einun ø&run Føringi um naetumar, men 25
ein morgunin var hann horvin, og si&an spurdist
hann ikki. upp attur. AltiS hev5i hann tråaS ettir
at sleppa su5ur, har sum urtimar gr6&u. Einans
ferb skal hann t6 hava vitjab Føroyar attur, og
harum er henda fråsøgn: 80

•Eitt utlendskt skip såst ein dtkgin uttcmfiri
Fugloy, og båtur kom i land ettir vatni. Fuglingar
undradust å, so kunniliga sum hesir skipmenn stirdu

Digitized by

Google

160

imidlun bo&amar og inn at lendingini. Tå var ta&
Ey&un, sum stirdi. Hann fér ni5an at håøon og
inn i »niSaru stovn«, har sum m66ir hansara og
b^åbirin bu5u (nå répast htisiS »su8uri 1 tuni«).

6 Sum hann tradkadi & hedluna, i& lå firi durunun,
ridlaSi hon og glinta5i. Tå hev&i hann firi munni
å sæt: »Tu glintar enn sum ådur.« Mamman, sum
tå var avgomul og blind og lå i seingini, var ein-
sumødl inni; Jogvan var å titir6&ri. Eybun fér so

10 tigandi og stakk eått turriklæbi nibur vib songar*
Btokkin og f6r so tit attur. Vant var tå i tibinl, at
titlendsk vikingaskip komu til Føroya at råna, men
hetta skipib gjørdi einki 6skil; tab sigldi burtur
attur sama dag og Eybun i ti, og siban er einki

15 frætt um hann. Tå ib J6gvan kom heim av åtirobri
um kvøldib, fann hann tuniklæbib og spurdi:
»Mamma, hevur brobir verib her i dag?« Men hon
bara eymkabi seg vib. Hedian hevur ligib og ridlab
tU stutt sibani, og småbødn hava haft tab til stutt-

20 leika at tradka å hana og fåa hana til at glinta;
men mi er bigt lit ivir hana.

55. Mittiinsbéndin.

Ein b6ndi var i Mittåni å Kirkju i Fugloy, sum
var so ilt av lagi sparin uppå tab, sum hann åtti.

26 Ongantib vildi hann vera i uppisetri vib nøkrun.
Eitt gréthås åtti hann, fult av kodni (kadlab gr6t-
hiisib i Liba), og har måtti eingin koma uttan hann
sjålvur at taka heimakodn. Konuni vildi hann Ikki
lova at fara, ti hann helt hana vera ov cybslusama.

80 Ein vetur legbist hann sji&kur, og konan sendi so
imidlunat ingsta sonin at beta eina meis av kodni

Digitized by

Google

161

heim (i teirri ti6ini var sodnur ikki kendur; kodniS
var5 turkaS i meisun). Ta6 gekk nu vi6 hetta lag,
og maSurin lÅ sjiikar adlan vetnrin. T& 16 lei6
naka5 ut & våri&y bab hanu konu sina f ara i gr6thu-
si6 at vita, kvussu miklB i& tiki5 var av kodninun. h
Naka5 ovarlaga i gréthusvegginun var ein steinur,
som st65 eitt sindur fram ur. Hendan steln hevSi
béndin til merkis, kvussu n6gv 16 kodni6 minka&i
Tå 16 nl&ur um kom, tå iniiika61 n6gv, helt hanu.
Konan f6r, sum hann ba6, og så, at kodnl6 var 10
6gvuliga négv ininka6; ta6 var farl6 langt ni&ur
um steinin. Hann spir hana, tå 16 hon kemur attur;
men konan ræ6ist at siga honun satt, sum er. »Ta6
er rættuliga væl ettir av kodni,« sigir hon. »Um
tab er komi& ni&ur at steininun?« »Nei, minni enn 15
80.€ Nu er béndin fegin. Tå 16 nøkur ti8 er farin,
ver6ur hann betri til heilsuna og bi6ur til at kriipa
fram. Ta6 firsta hann heldur seg vera so frægan,
fer hann at fjakka ni6an i gr6thi^si& til at higgja
ettir kodninun. Tå 16 hann kemur, er mestan alt 30
uppi; ta6 er ikki meira ettir enn uppi eina meis.
Hann oman attur, fukandi 66ur, og sigir vi& konuna,
at annaSkvørt hevur hon logi8, edla er kodni8
8toli6: ta6 er ikki meira enn ein meis ettir. Hon
vil ikki vera vi8, at hon hevur logi6; ta6 man vera 25
8toli&, sigir hon^ Ta6 er ta6 sama, heldur hann;
tjévin skal hann fåa leita& upp, og hann skal fåa
merki Ikki skal hann stedga firr enn å Sunnbiar-
steini, lovar béndin. Um vårid ger hann eina fer6
til Havnar, tosar har vi& ein gandakadl lir 80
Su6uroy og bi6ur hann hjålpa sær. Tå 16 hann
kemur nor6ur attur, heldur hann, at mi man hann
mestan fara at siggja, kvør 16 hevur stoli6 heima-
kodni6 frå sær. Frå hesun degi fer sonurin at liva

11

Digitized by

Google

162

80 y&naliga og verBur alt at versna; hendur og
føtnr kriplast å honnn og so kroppurin adlur. N4
iSra&i béndin seg ettir ti, snm hann hev&i gjørt.
'RéA v6ru søkt, men einki batti: sonurinvarS kripil
6 og doyBi, tå iB få år v6ru umliSin.

56. Gudlheyggjur«

Triggir menn komu lir Noregi til Pugloyar i Før-
oyun um ta5 biliS, tå i5 Haraldur kongur hin hårfagri
legSi alt Noregs land undir seg. Gunnar æt hann,

10 i5 firi teimun var, og Tréndur æt annar teirra, i5
vi8 honun v6ru. Gunnar busettist i Hattarvik.
Hann hev8i n6gv gudl vi& sær og ein ring um
armin, sum kundi verja hann firi trødldémi. Ein
gandakedling, Steinvør, sum bu5i vi5 Kedlingarå i

15 Hattarvik, åtti eina fosturd6ttur, som hon vildi so
fegin hava gifta vi5 Gunnari. Hon hev5i adlar
vælir sinar frammi at fåa hann til at vera g66an
vi6 hana, men ikki batti. Tå gåddi hin gamla um
ringin, sum hann hev&i um armin, slepti so Gunnari

^ og gav seg i lag vi& Tr6nd at lokka hann. Honun
fekk hon skjått bilbugt vi5, ti hann hev&i einki til
at verja seg firi gandi. Hon sigir vi& hann, at
hann fær ikki Gunnhildu, dåttur sina, uttan hann
fær henni fatur i ringin, sum Gunnar ber um armin.

26 Ringurin er eitt vir&ileyst ting, heldur hon firi, og
hevur einki at ti&a, so ta& er ta& minsta, hann kann
gera henni attur firi. Tr6ndur lovar at royna. Um
nåttina, me&an Gunnar svevur, skal hann taka
ringin burtur av armi hansara; men Gunnar vak-

30 nar i sama bil i, sum hin nertir vi8, og drepur so

Digitized by

Google

163

Trend, ti at hann sær, at hann vil svikja seg.
Me5aii hevur kedlingin skapa5 fosturdéttrina om
til ein ravn. Tå i& Gonnar kastar tann bl65iga
kroppin lit, situr ravnurin uppi & tekjuni Gunnar
tekur boga sin og skjitur hann, so hann dettur 5
dey6ur ni5ur, og kennir nu kroppin å Gunnhildu,
sum er vor6in umskapaB attur i félkaliki. Nii er
kedlingin kjamaS og svør, at hon skal hevna honun
hetta attur tibliga edla seint. Hon roynir adlar
vælir at fia fatur å einun lindonni til at leggja å 10
gudl Gunnars og for6a honun at koma at ti. Ein
morgun, sum hon higgur lit, sær hon lindormin
Uggja å bønun. Nu er frø&i & henni; hon gevur
orminun brést sini at siigva, at hann skal trivast
væl og vaxa skjott Hon kennir & sær, kvussu hann 15
drekkur liviB lir henni, sum hann sigur; men hon
leggur ikki lag i ta5, bara hon fær hevnd. Næsta
vår f6r Gunnar vikingur burtur at herja. Alt visti
kedlingin og så, at hann festi sær konu taS sama
summari&. Tå i6 naka5 lei5 at ti5ini, simi Gunnar 20
skuldi koma attur, bar hon lindormin ut å gudl
hansara ; ta5 var goymt i jørSini undir husi Gunnars,
har sum mi Gudlheyggjur er. Ein st6r jøvn hedla
liggur uppi å, skinandi kvit at siggja. Har gr6v
kedlingin undir grundini og setti kropp Tr6nds 95
attur i holi5 sum tøpp. Ikki hevSi hon bindindi at
bi6a, til Gunnar kom; tå i5 hon så skip hansara,
skapadi hon seg um til ein kval, for iméti skipinun
og slerdi ta6 sundur i sor. Ta& var Gunnars bani,
ti ringurin vardi hann bert å landi og ikki å sjogv. 30
Men gandakedlingin læt sitt liv har eisini, ti lind-
ormurin hev&i sogi6 adlan merg burtur lir henni.
Lindormurin var&veitti gudlifi og liggur å ti enn.
Høvur hansfiwa liggur undir øskudunganun (»ni5ri

11*

Digitized by

Google

164

å øskudunga«, sum tey répa taS) tætt undir hiisunun
i Hattarvik, men halin liggur »iimi å tjødn« (innan-
til å hålsinun, hélvan fjor&ing frå bigdini). Buktin
liggur å gudlinun undir Gudlheyginun. Søgn er,

5 at, feer ormurin høvdi& ut undan øskudunganun,
skal Hattarvik forganga.

Seksti år herfiri f6ru nakrir menn lir Hattarvik
at grava ettir gudlinun omanfiri Dirhamar, har sum
kedlingin skuldi seta tøppin i, men g6vu arbei&ib

10 ivir, ti at teir hildu seg hoyra blåstur av orminun.

Onnur fråsøgn um gudlift i Gudlheyggi er tann, at
Gk)ngu-B61vur skuldi koma skipråki til Hattarvikar
og 80 grava gudUdstu nibur har i åburnevnda heyggj.

57. Fimti, Sakaris og Qerutrødlini i
16 Hattarvik,

Eitt kvøldib — tab er ikki meira enn nøkur
mannaminni sibani — f6ru bødnini i Hattarvik i
Fugloy lit at spæla sær, og høvdu tey tå firi at
renna ut og inn ur hiisunun. Um Ijosatendring

20 kemur eitt av teimun inn rennandi i bilinginun
»uppi i Hiisi« og sigir: »Eitt trødl kom ettir mær.«
Badnib setst nibur vib didnar, men i sama vibfangi
verbur ein armur rættur inn igjøgnun didnar og
tekur badnib lit attur vib sær. Sum ikki var

25 undarligt — r6p kom i, tå ib badnib kvarv, og lit
leyp ein gamal mabur, sum tey répabu »Fimta«;
hann f6r ettir trødlinun, sum tå var f arib ivir um
husini, fekk tab attur nibri å bakkanun og ték
badnib frå ti; men 1 ti sama leyp trødlib ivir å

80 sj6gv, og varb tab ti hildib firi at vera eitt »fjøru-

Digitized by

Google

165

trødl.« Fimti var so kadla6ur av ti, at hann var
hin fimti ina5ur i ti husi, sum bar navnift Hanus.
Hann var bæ6i kl6kur og væl lærdur ma&ur.

Nøkur år ettir f6r attur at merkjast til eitt trødl,
sum eisini kom fra sj6nun. t firstani kom taS ikld 5
firr enn mirkt var; men kvørt sum ti6in longdist,
kom ta& firr og firr kvørt kvøldi5, og tå i& åtta
dagar voru famir, kom tab i skimingini. Ogvuliga
ø&iligt var tab at siggja; négvur tari v6ks uppi å
ti, og n6gv gr6t dr6 tab uppi i sær. F61k ræddust 10
idla, og ettir dagssetur tordi eingin at fara lit firi
dir. Vatn og kvat annab, ib nitast skuldi um
kvøldib, måtti alt vera innborib, medan dagur var.
Tå ib trødlib kom, Ijébabi tab rætt sum tab hevbi
drigib tveir milnusteinar uppi i sær, og var tab, 16
sum alt tunib hevbi verib leyst og malib um kodl
undir fétunun å ti. So stért var hetta fjørutrødlib,
at tab stob upp um mønuna å hiisunun »nibri i
Husi.« Soleibis gekk tab eina langa tib, og idla
mundi verib burtur lir, um ikki ein mabur, Sakaris 90
nevndur, nibri i Hiisi hevbi hildib seg mentan at
beina trødlib burtur. Eitt kvøldib, sum tab var å
veg til at koma, f6r hann lit til at taka imoti ti og
legbi féUdnun vib, ib inni var, at eingin måtti koma
ut til at higgja ettir sær, ib kvussu leingi hann var S6
burtur. Leingi var Sakaris burtur; komib var at
niburfaringartib, og ikki var hann atturkomin enn;
men t6 tordi eingin lit firi dir til at higgja ettir
honun. So til endan kom hann, våtur simi hann
hevbi verib drigin upp frå grunni — tab rann lir 30
kvørjun tråbi. Hann segbist at hava månab trødlib
nibur i eina gj6gv, kadlab Titlingagj6gv, okkurt
um hundrab favnar burtur frå hiisunun. Siban
hevur einki hoyrst um nakab fjørutrødl.

Digitized by

Google

166

Fra Fimta er sagt, at eitt kvøldiS, sum brudleyp
var5 hildi5 i Hattarvik, månabi hann eina nøgd av
trødlun upp iviri å Eorkju (hinari bigdini i Fugloy)
og beindi tey so til Hattarvikar inn i brudleypshiisib,
6 rætt sum alt var setst til bor&s. Tå vildu folk svima
frå hond vi& bor6i6; men hin å6umevndi Sakaris
ni6ri i Hiisi fekk beint tey lit attur.

Firi oman hiisini »uppi i Hiisi« er ein brekka,
sum tey ropa «uppi i Bninun.c Har skuldi ein

10 hulduma&ur biigva, og kvønn firsta jålamorgun f6r
Fimti uppskriddur ni&an i Bninir til at halda jol
kjå hesun huldumanni. Tå i5 hann kom attur og
f61k spurdu, um hann hev6i noti5 g68an bll6skap,
svarabi hann, at sær var sindur adlur blidni, sum

16 nevnast kundi.

Fimti var framsiggin ma&ur. Tå i5 hann var
lagstur å songina av aldurdomi, hildu f61k hann
tosa i ørviti vi& kvørt. Imidlun anna5, sum hann
tosa&i, hoyrdu tey hann siga: »Hoyr tii meg, søtin!

20 (hetta var eitt orSatak hansara) ta6 mesta, meg
gremur, er um tær olmussu einkjumar, i5 iviri å
Kirkju fara at liggja.« Hetta v6na6i eingin at
skula hava naka5 at ti5a. Men åri5 ettir hendi
tann vanlukka å Kirkju, at ein båtur vi6 sjey

25 monnun umkomst firi lendingini, og bert ein ma&ur
var8 bjarga5ur. — Tå i8 Fimti var& spurdur, kvussu
ta& for at vera vi8 ætt hansara, um ta8 f6ru at
vera n6gvir ettir hann, sum itu Hanus, svara&i
hann, at ta5 f6r at vera fimti, sætti og sjeyndi og

80 80 ikki meira. Og so var8 : tveir komu attanå hann,
sum itu Hanus; men tå i8 tann åttundi skuldi koma,
tå var ta5 genta.

Digitized by

Google

167

58. Fugloy.

Fugloyggin var av firstu ti8 flotoyggj. Menn
To5u at henni til at kasta stål å hana og festa hana
80 { botn, men einki batti, ti fult 8t65 av trødlun
fram vi& bakkanun, og tey lofta8u ødlun, 16 blaka5 5
var5 å land, og tveittu ta& lit attnr å sj6gv. So
voru adlir prestamir heintaSir saman firi at fåa
oynna til at standa. Teit v6ru fluttir lit til hennara
og bindn ikki av henni adla ti5ina, me8an r65
var5, at hon skuldi ikki fara burtur lir eyg8J6n. 10
Ein av prestunun st68 fremstur i båtinun og kasta6i
bibluna upp å land, me8an adlir hinir stardu fast
uppå oynna. Tå hjålpti; teir våru mentir ivir
trødlunun og vendu tey um til tiigvur. Tiigvumar
hava sta&i5 tjukt ettir bakkanun vi6 Kirkju firr; 16
men mi eru tær burturfamar, sum ta8 er mata8
ni8an undir av brimi.

59. Koltursdrongurin, sum svam i Hest

Ein drongur var i Koltri å5ur å sinni, sum
friggjabi til eina gentu i Hesti, men påpi hennara 20
vildi einki vita av, at tey komu saman. Drongurin
var5 ti at søkja gentuna å loyndun, og hetta gjørdi
hann å tann iiått, at hann svam um Kolturssund
(sundiB imidlun Kolturs og Hests) og valdi sær
sjovarfadliB, fadlandi vestfadl, at svimja suSur vi6; 25
vestfadlib hålvrunnib dettur beint i Bogatanga I
Hesti (Bogin eitur nor5urendin av oynni). Har kom
hon å fund hansara, og so svam hann nor5ur attur
vi6 eystfadlinun; ti eystfadli5 rekur beint um sundi5
inn um Koltursnakk. Start hundrab favnar eru 30

Digitized by

Google

168

imidlun Kolturstanga (sidst i Koltri) og Hestboga.
t Magnusartanga norSast i Hesti var hann vanur
at svimja til lands, og hesin tangi isigst at vera
nevndur ettir honun. Magnus skuldi drongurin

6 eita. Har st6& gentan firi honun vi& turrun klæSun.
Ein litil barmur er beint innanfiri Magnusartanga,
nevndur Alskarabotnur ettir teimun båSun. Hetta
helt so vi5 i eina ti5, men til endan saknaSi pÅpin
déttur sina burtur og fekk idlgruna. So eitt kvøldi5>

10 tå i6 drongurin kom svimjandi, st66 hesin gamli,
pÅpi hennara, firi honun vi5 øksi i hond og hétti
viS at drepa hann, um hann kom i land. TÅ var5
drongurin at venda norbur attur i sama sinni, og
si5an spurdist einki attur til hansara. Likindi eru

16 til, at iban hevur tikib hann og ført hann lit um.
Søgn er, at tå ib hesin Koltursdrongur var
druknabur, kom iban tann, ib nevnist Grisamir,
upp innanfiri Kolturssund. Hetta skuldi vera i
hevnisott.

«o 60- Guttormur løgmadur *)

Løgmabur å Steig i Sandavågi i Vågun hevbi i
åførari bråb sligib eina arbeibskonu vib einun tunnu-
botni og dripib hana. Firi hesa odåb skuldi hann vera
livleysur og fekk tvær kongastevningar nibri frå
25 Danmark, men møtti firi kvørgari. Tribju ferb for
løgmanssonurin — Guttormur æt hann — nibur i
påpans stab og gekk inn å slotib firi kongin vib

♦) Af dette sagn er en variant fra Sudere og Sandø trykt
SS. 34—36. Den her meddelte tekst fra Våge og Mygenæs er
ferst senere kommen mig i hænde.

Udg.

Digitized by

Google

169

einun steypi, fudlun av silvurpeningun, i hondini.
Hann rætti ta5 fram, men kongur var reiSur og
vildi ikki taka vi6 ti; hann bert dreiv attur og
fram & golvinun. Løgmanssonurin var& standandi
leingi og helt steypinun frammi adla tibina; umslSir 5
vildi armurin signa & honun — tå stakk ein honun
i oyra5, at hann skoldi stibja albogan å mjødnina.
Fra eystri til vesturs skuldi hann so standa. >Ta5
skulu sterkir armar halda firi kongi,« hevSi hann
firi munni å sær. Tå segSi ein hovmabur: »Den 10
færøske mand vil dåne!« og so visti Guttormur ikki
av, firr enn kongurin tok steypi& bakleiSis lir hon-
dini å honun. Kongur var nii bliSkabur naka& og
seg&i Guttormi frå einari sak, sum var firi i råSinun,
um tvey abalssistkin, i5 v6ru komin firi badn saman. 15
Hann var so ringur um hetta og spurdi Guttorm,
um hann visti nakaS rå& til liv firi teimun. Løg-
manssonurin seg&i, at ta& var 16g i landi, sum
bøndur høvdu gjørt og kongur samtikt, men helt
seg annars vita, at taS var Kv firi hesi bæ5i sistkin 20
at fåa ettir légini. Ta5 skuldi hann pr6gva, segSi
kongur og gav honun trlggja daga frelst til at leita
i løgbékini. Guttormur settist at leita og leita&i
i triggjar dagar, men fann ikki niSur å, kvar taS
st65. Tå hevSi hann bøn til gud um at upplisa 85
taS firi sær, sovna&i, sum hann sat, og droymdi,
at hann hev&i blaSaS eitt bla5 ov langt: hann
skuldi kasta blaSiS um attur. Hann vaknar og følir
nu, at bla&iS, sum hann heldur i, er ov tjiikt, av
ti at taS er ikki uppskoriS. Hann klippir upp, 80
finnur niSur å sta5i& hinumegin å breddanun og
fer at visa kongi. Kongur er mi so findarbli&ur
atturfiri og biSur hann inskja av sær, kvat i5 hann vil.
Hann inskir tå first liv firi påpan og so åtrakstur firi

Digitized by

Google

170

neytini Å løgmansgar5iiiiin, ti løgmaSur fekk ikki
neytini rikin lit i haga sin uttan gjøgnun hagan
kja Sandamonnun. Sandamenn (menninir å Sondun
i Sandav&gi) åttu tå adla ta heimaru si5una av
6 bigdini og løgina5ur ta handaru. Løgmansneytini
gingu å Oknadali handanfiri fjødlini å Steig, har
sum ta5 var ogvuliga åhøgligt at ganga til teirra,
og ofta, tå 15 klandur var imidlun løgmans og
Sandamenn, noktaSu teir honun adlan utrakstur, so

10 neytini måttu vera heima. Kongur gav Guttormi
ta5, sum hann ba5 um, og tå komu åtta merkur i
haga atturat Steig av teirri heimaru si6uni. Eisini
skuldi Guttormur vera løgmabur ettir påpan, skipaSi
kongur firi.

15 Skipib, sum Guttormur for i upp attur til

Føroya, kom inn vestarlaga, og ta5 firsta 15 hann
så Vågar, seg6i hann: »Nii koma fjødlini undan
kjå påpa.f Stidli var eina stund, og Guttormur
bab um lov til at kasta ni&ur snøri, ti n6gvur fiskur

90 sindist at vera har, sum teir logu. Hann drå væl
av fiski, og komin til lands i Sandavågi segSi hann
frå itunun. Hetta mibiS, sum er triggjar fjér&ingar
i litsinning frå bigdini i Mikinesi, verbur såkt enn
av Mikinesmonnun og nevnist Guttamib ettir Gut-

S5 tormi løgmanni.

61. Beinta og Peder Arrheboe.

Beinta, sorinskrivaradéttir ur Havn, var gift

vib trimun prestun, kvørjun undan øbrun. Tiltikin

var hon til vakurleika og dårabi mangan mann;

80 men var hon eingil uttan, so var hon tab ikki

innan, ti ilt var skapib i henni, og adlir triggir

Digitized by

Google

171

menn^ 15 giftust yi5 henni, fingu 6skepnu. Bæ5i
i moyggjaraldrinun og me5an hon var einkja, gekk
hon oman til strandar i Havn, kvørja fer5 15 skip
var koini5 m5rlfrå, sum niggjur prestur var væntandi
upp vl5 til Føroya, og st65 so uppskridd å bakkanun 6
firl prestlnun, tå 15 hann kom i land. A henda
hått var5 hon trulova5 vi5 elnun presti firl og
ø5run ettir.

Firsti ma5ur, 15 hon glftlst vi5, var harrl Jénas
i Onager5i å V15arel61, Nor5oyaprestur. OgvuHga lo
6dædl var hon viS hiiskadlamar har nor5url. V15
ta5 sama hon kom tU Onager51s sum matm651r,
fekk hon telmun eina stora udlarhit at kar5a burtur
ur. Telr søgdu nel, men so ba5 hon mann sin
hj&lpa sær. Hann for til telrra og ba5 telr gera, 15
sum hon bey5, firl hansara sklld, um Ikkl firl
hennara. Tå 15 telr komu fra utir65rl, edla kvar
telr so høvdu verl5, hev51 hon altiS udlarhitlna til
telrra at kar5a ur edla koyrdl telr til rokkin at
spinna. So rimdu huskadlamir, eln firl og annar 20
ettir. Ikkl fingu telr nåttur5, um telr ikkl veltu
ettir tveimun rossun (so mikiS av tø5un, sum tvey
ross boru). So bara stlgu telr upp i leypln —
brelddu ikkl — og skumpa5u mold atturlvlr tø51nl,
so bøurln kom at liggja kolsvartur, og ta5 spretti 96
ikkl grås av i mong år. Gråt leg51 hon å fatl5
til telrra, tå 15 telr komu av utir65rl og einki høvdu
fiska5. Um eltt, sum rak er, verSur ti enn tikiS
til: Hatta er sum i OnagerSi, tå 15 Beinta var.
Ikkl vildl hon lova hiiskødlun sinun at bréta riggin 80
sundur i fiskinun, sum hon gav telmun at eta. Eln
kona seg51 eina fer5 vi5 telr, at telr s6u so idla
ut, og spurdl, um telr brutu ikkl riggin sundur i
fiskinun; men telr søgdu nel. Hon leg51 telmun tå

Digitized by

Google

172

til råSa at bréta hann sundur i tri, ti so kundi
Beinta ikki vidla fisk attur å beiniS. Tå trivna5ust
teir. Jonas var einkjumabur, tå 16 hann giftist vl6
Beintu. Tå 15 hennl ték at lelbast vl5 hann, ték
6 hon mold Ar grøvini kjå firm konu hansara og
legSi undir høvdalagl5 kjå honun. Tå t6k hin
firra konan at ganga attur å prestin, og hann varS
65ur i høvdinun. Tå 15 hann lå til at doyggja og
baS um heltt, fekk hann kalt, og ba5 hann um

10 kalt, fekk hann heitt

Ettlr J6nasar deySa varb Beinta tnilova5 vl5
Anders Lemvigh, hjålparpresti å Nesi i Eysturoy,
og skjétt kom ta5 hagar, at tey skoldu giftast
Beinta var å Nesi 1 hoyberatibinl og ték ettlr, at

15 har gekk négv til i husinun, ti prestur var g65ur
ma&ur og gjørdl væl vi& husféUrini. Hon hev&i
viS tab sama at prestinun, at hann dugdi ikki at
hava h6gv, og leg&i til, at øbrvisi skuldi tab vera,
tå 15 hon kom at vera matm6&ir å Nesi — hon

20 helt seg eiga hann visan. Men tå seg5i prestur,
at, læt hon seg so tibliga i brøkur, var ta& best, at
hann beindi hana attur til Havnar. Og so varb;
hoyberamenninir foru vi6 henni til Havnar, og eingin
gifta kom i lag midlun hennara og Anders Lemvigh.

26 Annar mabur Beintu var Niels Aagaard, prestur

i Vågun. Hann var hévligur maSur og veikur og
gjørdi henni oftast ettir vild firi at fåa frib; men
hetta gjørdi hana bara verri. Ein dagin, sum hon
gjørdi seg inn å hann og hann royndi at halda

80 im6ti, t6k hon ein Ijésastaka og sl6 ettir honun,
men rakti i roykstovubitan, so eitt stikki feyk lir
f6tinun å stakanun. Hesin stakl var5 seinni altar-
staki i Mibvågskirkju. Eina abra ferb hevbi hon
læst seg inni vib honun i einun kamari til at buka

Digitized by

Google

173

hann; tå kom hiiskadlurin, Kristoffer, tU, breyt
didnar, tok hana og koyrdi hana i eina tvagtunnu.
Si6an ræddist Beinta alti5 landbukku.

Aldrig tordi harri Niels at liggja nått i Sanda-
vågi, tå i5 hann helt gudstænastu har, men var6 5
altib at riba heim i Jansagerbi, prestagarbin i Mi5-
vågi, sama kvøldiS, ti Beinta var avindsjuk inn å
løgmansdøtumar å Steig (Steigagadur i Sandavågi
var løgmanssetur) og rædd um, at harri Niels
skuldi fåa hug at einikvørjari av teimun, ti tær 10
voru sjaldsama vakrar. So hendi ta6 eina ferb,
sum harri Niels var i Sandavågi, at Sandavågsmenn
hildu tab ikki vera råbnligt kjå honun at fara avstab
attor sama kvøld, ti vetrartib var, niba og hart frost ;
men hann fir kortini, ti hann ræddist Beintu. Sibur 15
var tå i tibini, at bæbi prestur og bøndur ribu å
hestbaki til og frå kirkju. F16b var, og prestur
reib uppi undir bakkanun. Tå ib hann var komin
å Mibvågssand, snåvabi hesturin å einari hedlu,
kadlab Steinsmørkhedla, nibri undir Eirikstoftun, 20
og prestur breyt beinib. Tå ib nøkur tib var um-
libin og beinib saman attur runnib, kom prestur
fram attur at sita og hevbi beinib liggjandi uppi å
einun st61i. Ein dagin, sum hann so situr, kemur
ein huskadlur inn skundisliga og sigir, at ein båtur 25
leggui* A^ landi nibri å Støb; »hatta er onkur av
teimun stéru i Havn«, heldur hann firi. Beinta
loypur upp øbislig, snurrar avstab og firir undir
stélin, so beinib å prestinun dettur nibur å g61vib
og brotnar abra ferb. Hann var førdur til bartskeran 30
i Havn, men tå rann beinib ilrlH saman attur, kolu-
brandur kom i, og tab varb harra Nielsi at deyba.
Beittur verbur vargur til vea — åbrenn hann doybi,
bannsetti hann Beintu.

Digitized by

Google

174

Ettir harra Nielsar deyba hev6i Beinta nå5ms-
garSin, Kålvalib i Mi&vågi, men var oftast i Havn
kjå mommuni. Tå 16 Peder Arrheboe, nevndur
harri Peder (Peer), i& settur var til at vera prestur
5 i Vågun ettir harra Niels, kom ni5ri fra npp til
Føroya, st66 hon firi honun uppskridd, og vi5 taS
sama rann honun tiSan til hennara. Søgn er, at
first i6 hann f6r vestur i Vågar (hann varb settur
ivir um sundiS midlun Norbstreymoyar og Våga),
10 var Beinta vi6 honun fra sundinun av Fiitakletti.
Hann vildi fara inn å Steig at vitja løgmannin,
men hon var rædd um, at hann skuldi fåa hug at
einikvørjari av teim vøkru løgmansdøtrunun —
eisini var hon idla kend i Vågun tå sum einkja
15 ettir harra Niels — og tordi ti ikki at sleppa honun.
Tå i6 tey komu fram vi6 Steig, spurdi hann, um
hetta var Steig. >Nei«, seg5i hon. So komu tey
i Jansager&i. Hann spurdi, um hetta var Steig.
Nei, hetta var prestagar6urin. Siban upplisti hon
SO firi honun, at hon vildi ikki hava hann til at fara
inn å Steig: ti har biibu nakrir >lokkufuglar« (hon
meinti vi6 løgmansdøtumar).

Soleibis gekk Beinta um harra Peder, at hann
var giftur vi5 henni annan veturin ettir tab, at hann
26 var komin til Føroya. Frå hesari tib er goymd
ein litil rima, sum hann gjørdi um hana:

Min smukke,

min dukke.

min lyst og Tnin del!
80 min jordiske engel og sødeste sjæl!

du haver betaget mit hjærte og alt

med dine gebærder og yndig gestalt.

Dine hænder ere hvide og bløde som uld,

din hals er som perler, dit hår er som guld.

Digitized by

Google

175

Men so v6ru tey gift bæSi, kom alt at vera
ø5rvisi enn hann hev6i hugsab. Hon var ikki g66
vi5 hann, smn hann var vi& hana, og hevbi oftast
spott og kvøss or5 atturim6ti indisorSun hansara. Eina
langa ti5 knosadn tey saman og komu alt verri og 5
veni Å samt, sum tibin lei6. OngantI5 unti hon
honnn Mb. Ein dagin, sum tey høvdu deilt, for
hann lit og setti seg å ein heyggj, men vi5 tab
sama var hon attanå og stoytti eina vatnbittu ivir
høvdiS & honun. Hann hugsaSi, at toran hev5i so 16
buldrab idag, at regnib mundi fara at koma attanå,
segbi hann tå vib hana. Eina ferb ib hann hevbi at
henni, at hon bukabi arbeibskonumar, beit hon hann
av: tab var ikki firi hann at leggja seg uppi; hann
kundi væla um sinar skitnu bøkur. Tå hugdi hann 16
at henni gramliga, t6k fast I armin å henni og leiddi
hana tit. Siban veik hon altib firi honun.

Arbeibskonumar royndu altib at gera henni tab
idla og honun tab goba, ib tær kundu. Tå ib bl6b-
mørur varb kokabur, vildi Beinta ongantib lata talg 20
i til hansara, men koyrdi mestan adla tålgina i
sinu indur. So gjørdi hon merki i pilsupinnamar,
at hon kundi gera skil imidlun indrini, kvørji
hansara v6ru og kvørji hennara. Men arbeibs-
konumar skiftu pinnamar, sum hon hevbi merkt, 96
um i bl6bmørsindrunun, so teir komu at standa
tvørtur iméti, sum ætlab var. Hann fekk tå adlan
hin feita blobmørin og hon hin soltna. Kvussu bar
hetta til? so feit pilsa til hansara i kvøld? spurdi
prestur; hann var ikki vanur vib slikt. Men litib 80
var um Beintu: tab gl6gvabi ikki i kjå sær, segbi hon.

Prestur gekk ofta oman i kirkjima til at hava
frib firi konu sinari. Eitt kvøldib sendi hon ein

Digitized by

Google

176

hiiskadl har oman og f ekk honcm eitt lak viS til at
fara i: hann sknldi vera spøkilsi og ræ6a harra
Peder i kirkjani Huskadlorin kemor snikjandi
inn i kirkjona og reisist so fin presti i lakinim;

5 men prestur tekur at lesa npp ivir honon og reka
(måna) hann ni5iir igjøgnnn kirkjiig61vi5. Huskadl-
orin ropar, tå 15 hann er komin hålvan vegin ni6ar,
og sigir, kvør hann er, men tå kann prestor ikki
fåa hann npp attur og verSnr at reka hann heilt

10 ni5ur igjøgnnn undir nistan og pipan frå honun.

Væl lærdnr ma5nr var hani Peder og tonga-
snjadlur, og har attnrat dugdi hann meira enn at
mata seg, sum tey taka til. Ofta heittu ti f61k å
hann til at nita sin gandakunst teimun til hjålpar,

15 og g66ur var hann i åvikun, tå 15 ta5 galt slikt.
— Ein b6ndi var i Mi5vågi, sum misti so n6gv ur
kjadli sinun. Hetta helt so vi5 i langa ti5, at
stoli5 var6 fra honun; leita5 var5 ettir tj6vinun.
men einki gjørdist: teir kundu ikki koma uppå

90 spori5. So b66u teir harra Peder um at hjålpa sær.
Ein sunnudag, sum folk em i kirkju, prestur stendur
å prædikastolinun — litvaldur predikantari skuldi
hann vera — og hevur enda5 prædikuna vi5 evan-
geliinun, sum si5ur var tå, starir hann ut i kirkjuna

26 naka5 leingi og sigir i endanun: >Tyv, jeg ser dig,
og jeg kender dig, og Gud kender dig.c So tekur
hann altarbékina, 15 liggur å prædikast61inun, slær
hana tvørtur um høvdi5 å sær og sigir i ti at hann
sveiggjar hana: >Bet nu tager jeg min alterbog og

80 slår den for din pande.« Men i ti at hann læt,

sum hann slerdi altarbékina lit i kirkjuna, smadl

ein ma5ur, 15 inni var, ni5ur. Tå var tjovurin visur.

Harri Peder var ræ5uliga snarsintur maSur.

Hann fadl i eina sjuku, sum gjørdi hann heUavidlan

Digitized by

Google

177

eina ti5, og t6 at hann kom attar fin seg, yar tab
ikki ø5rvi8i enn, at sjukan vitjaSiattor å hann viS kvørt,
so hann Tar øror i høvdinun, xneban hon Bt66 yi5.
Harri Peder og b6ndin 4 Biggi i MiSvågi,
Jégvan Baemusfion, kadlaSur Prest-Jégvan, v6ra 5
évinir. Teir v6m komnir til ihiar tun eina heima^
kugv kjå Bigsbondannn, som hev6i sliti5 tj65ri5 og
tradkabi bøin ni6ur kjå presti; fin hetta gjørdi
prestur seg inn å b6ndan og gav honun grov or6.
So var einki meira burtur lir hesun, men semni 10
brustu b&6ir saman attur, og tå kom at vera verri.
Vib hesun bar so til. Beinta var oySslusom og ofta i
ney& fin pengar. Nu åtti harri Peder eini sk6-
speimi av silvuri; tey tok hon og seldi i loynd til
ein mann vi6 Kirkjar (bilingur 1 MiSvigi). Hesin 15
maOur seldi tey uppattur til J6gvan bonda a Riggi.
Prestur sstkna&i silvurspennini og spurdi Beintu
ettir teimun, men hon duldi fin, kvat hon hevfti
gjørt, og seg&i, at tey måttu vera stolin. So ein
dagin sa harri Peder J6gvan ganga vi6 hesun sko* so
gpennun sinun og østist so upp, at hann leyp i
haim vib ti alt i einun, tviggjaSi hann ut og kadlabi
hann tj6v. Béndin h6tti at presti og truabi vi6
søkømåli, um hann ikki bab um firigeving firi tey
orb, hann høvbi haft frammi. Siban var prestur 25
triggjar ferbir å veg niban å Bigg til at royna at
koma tU samø vib båndan, men kvørja ferb spottabi
Beinta hann, so hann helt av. Tribju ferb var
prestur komin å labastein — hevbi latib seg i
prestakjélan — tå ib Beinta répabi ettir honun, at ^80
han helt tab vera vanvirbiligt firi ein prest at f ara at
bibja ein b6ndafl6k um sått og semju: hann skuldi
haldur drukkib sær eina fløsku av brennivini og so
tikib øksi i hond og brotib didnar upp kjå Jogvani.

12

Digitized by

Google

178

05i kom i prestin; hann vendi attar, drakk seg fadian,
f6r 80 yi5 øksi ni5an å lUgg, breyt didnar kjå J6gvani
og kadlabi hann upp attor tjov. T4 tok bondin søks-
mal upp, men legSist 4 séttarsong og doySi, å5renn
5 sakin var endaS. TÅ 15 hann la til at doyggja, féru
triggir menn til prestin og vilda faa at vita, kvønn
veg béndin for: til himirikia edla til helvitis, ti hann
var so dåttliga dey5ar. Prestor segbi, at hann var
ikki dey6ur: teir vildu bara narra seg. So foru

10 teir heim attor og eina løtu ettir oman attur til
prestin. Sum teir standa og tosa vi5 hann, slær
hann hendnmar saman og sigir: »Bet nu for han
til helvede.« Tå høvdu menninir lagt bondan i
kistu, åSrenn teir f6ru, og tå 15 teir komu heim

15 attur, lå hann kvaldur i klstuni — hann hev5i ikki
verl5 uttan skindeySur. Harri Peder helt liktaluna
ettir Eigsbéndan, og hev5i hann ovtala5 seg firr,
80 bar av nu. Firstu or5 15 hann seg5i, i ti at
hann steig fram å grøvina, v6ru: >Nu træder jeg

20 på en tyvegrav.« Si5an. kasta5i hann jør5 å og
seg5i: »En tyv levede du, en tyv døde du, en tyv
skal du igen opstå.« Men einkja Jégvans svima5i,
sum hon st65, og var5 si5an leidd heim.

Peder Arrheboe var firl sin ésåmiliga atburS

25 dømdur frå embætinun av einun préstarætti. T6
var5 hann sitandl i prestagar5inun Jansager5i i
halvt annaS år ettir henda d6m, og meban noyddist
ettirma5ur hansara, Suurland, at halda til i einun
hiisi å Riggi SiSan var5 harri Peder i niggjun

80 pr6starættsd6mi dømdur til at flita av gar5i og
burtur lir bigdini. Beinta og hann fluttu tå bæ51
tU Sandavågs og livdu har teirra sibstu ti6 i einarl
småttu, i Haraldsstovu kadla5. Men ikki var5 hann
mettur minni maSur ettir tab, at han hevSi mist

Digitized by

Google

179

kappa og kraga. Hann hjålpti nii enn meira enn
iirr teimun, 16 s6kta rå5 kjå honnn méti huldufolki
og gandi, og ikki bildu f élk ta5 gretta, at hann utinti
kvat 16 hann ték uppå seg at gera i slikun søkun.

Um Kristoffer i Hiisl — hin saml, 16 var 5
hiiskadlur eina ti6 kjå harra Niels og koyrdl Belntu
i tvagtunnuna — er fråsøgn goymd, kvussu harri
Peder hjålpti honnn til at fåa fri6 firi einari huldu-
konu. — Kristoffer var first hiiskadlur kjå Magnus
bénda i Bø (i Vågun). Em huldukona t6k at ganga 10
tU hansara har, og so Idla royndur var6 hann av
henni mnsi61r, at hann var6 at rima lir Bø. Hann
f6r tU M16vågs, glftlst og busettlst i Husl, og si6an
var hann nevndur Kristoffer i Hiisl. Hann var
flnttma6ur ^å Peder Arrheboe prestl til Biggjar. 16
Elna fer6, 16 telr v6ru famlr tU Biggjar, ba6 prestur
hann Uggja nått vi6 sær har, ti rlngt veSur var
og selnt å degl; men Kristoffer seg61, at hann vildl
Ikkl. Prestur t6k at splrja hann, kvi hann kundi
ikki vera, og Kristoffer upplistl tå firi honun, at 20
hann fekk ikkl fri6 i Bø firi einari huldukonu.
Prestur seg81, at, var ta8 einkl anna6 enn ta6,
skuldl hann vita at hjålpa honun, og ba6 hann
llggja. Si6an bey6 hann^ at alt skuldl fara ti611ga
til songar. Kiristoffer svav i roykstovunl, og lj6s 36
brann; prestur f6r til hansara og var kjå honun
elna løtu, leg61 so hanskar sinar uppå bitan mltt i
roykstovunl og gekk si6an uttar. Elna gå6a løtu
ettlr hoyrir Kristoffer huldukonuna koma ; hon letur
hur61na upp, men sleppur ikkl longur Inn enn å 30
halvt g61vi6 undir bitan, har sum hanskamir llggja,
melur Imsar vegir og fer so avsta6 attur. Ti81iga å
morgni kom prestur at hltta Kristoffer og spurdl,
kvussu glnglst hev6i i nått. »Væl,« seg61 Kristoffer;

12*

Digitized by

Google

180

>hon kom, men ikki longar enn imdir biian; har
gekk hon og strevtAist og rimdi øo.« »Tab hngsa5i
eg,« seg&i presfcur; >um tu bev6i sagt o&rvisi, hev5i
tu logi5.< Si5aii hev5i Eoistoffer hib fin hnldQ-
5 konuni, kvørja ferS hann var i Be; men nu t6k hon
at ganga heim til hansara i MSrv&gi, kvaSna verri
enn i Bø, so nn batti reint ikki ElristoSer ba5
hana fara fra sær, men hnkLukonan seg5i, at ta6
matti veri5 anna& ra5i5 kjå honnn at haft s eg til

10 konu: hon var mætari kona enn Steinseira hansara
(steinar hørda tey firr til padlar & sita å vi5
grugvuna; ti kadladi holdan kona Kristofiers
Steinsetnma). »Nei,< seg5i Kristoffer; »Steinsetraa
er eitt guds badn, men td ert eitt fanaas badn.«

15 So Kristoffer attnr til prestin at ksera sina nej&.
Prestur spir hann, kvi hann fer ikki attur til Biggjar
til Magnus b6nda at vera. »Nei, mætur,« sigir
Kristoffer (»mætur« var eitt tiltak hansara); tkja
Magnusi i Bø kann eg ikki vera, ti hann hevur

90 tvey høvd.« Hann var ein riggjnskøltur, meinti
£uristoffer. Prestur spurdi tå, kvi hann var ikki
komin firr. Ta5 var komi5 naka5 liti5 imidlvn
Beintu og hann, segdi Kristoffer: hann hev5i koyrt
hana i eina tvagtunnu eina fer5, i5 hon buka5i hin

i5 firra mann sin, harra Ni^. Prestur leg6i honim
ta5 råS at skifta bugv, og Kristoffer flntti so til
Yelbastadar i Su&nrstrejmoy. Har var haxm eina
ti6, men so var lika galib attur: huldukonan var
ettir honun har eisini Kristoffer s4 sær eingi omiur

80 rå5 enn at fara vi5 bat attur i Vågar og søkja hjalp
kjå presti tribju fer5; td gjørdi hann ta6 trey5ur,
ti hann hev&i gjørt seg idla kendan vi& Betniu.
Hann legSi at landi i Sandavågi, ti tå var harri
Peder settur frå embætinun og farin til Sandavågs

Digitized by

Google

181

at bugva. Ba8ir soto inni i royksfeovuni einBamadlir
Tun kvøldi6. Prestur ba6 tå Kristoffer fara i songina.
tFt imoti lising kom huldukonas^ men preetur gav
henni métitøku, sveigaSi Ti6 keppinun og rak hana
ut, first gjøgntm roykstovudidnar, so gjegnun tiiniS 5
oman etiir sandinnn, attnr øvuta adlan vegin lit i
Kvitagrét inni i GKljun (å veginun til Mi5vågs) —
hann vildi ikki møta utr<S5rarmonnunmi — og t6k
80 at reka hana ni5ur undir vi5 lestri so smått og
sm&tt. TÅ 16 høvdid Bt66 javnt vi5 sandin, setti 10
hann hælin å og skrivabi vi& stavinun omanivir
henni l5tr66rarmenninir f6ru og s6u huldubåt
liggja undir Holki vi6 teimun åtta monnunun, sum
høvdu ni& vi& huldukonuni. Si&an forbeyb prestur
kvørjun manni at fara nor5ur å sandin, firr enn 15
fl65in hevSi verib uppi ivir attur, og aldrig v6ru
bo5 betur hildin enn hesi. So fér prestur attur i
songina tU Kristoffers og rak onda ond lit lir honun;
djarvastu folk i Sandav&gi, sum kaga5u, sou naka5
fara upp igjøgnun Ijoaran. Tå fekk Kristoffer fri6. 90

Um henda sama Kristoffer i Husi er tann frå-
søgn, at hann hev6i so énatiirliga sterkt mål, at
eingin ma5ur i Føroyun tå hev6i slikt mål. Eina
ferb — hetfca var, åfirenn hann f6r til Velbasta&ar
at biigva — gekk hann til Oyragjåar (å eystursibuni 95
å Vågoynni ivir av Streymoyarlandinun) og ropaSi
grindabob tvørtur um sundib so hart, at tey hoyrdu
hann skiluliga fram firi kvødnina å Heygun i Vest-
manna; har st6bu tvær arbeibskonur og m61u.
Onnur arbeibskonan slepti kvødnini og segbi: dO^
»Hatta er Kristoffer i Hiisi, ib ropar * Abrir meun
breiddu til tekn, men Kristoffer bara répabi. Hann
gekk å fjadl i Mibvågshagan, siun lå tætt upp til
hagan kjå Magnusi i Bø, og répabi so hart, at

Digitized by

Google

182

sey5urin kjå Magnusi rimdi av haganun. Ettir ta6
fekk hann tvey lomb av Magnusi firi^ at hann skuldi
vera minni har&mæltur. Kristoffer var naka5 ondar-
liga sintur mabnr. Ikki tordi nakar at nevna
5 »longu« (fiskm) firi honun; so vildi hann drepa
(hann var sjålvur eyknevndur »longa« av ti, at hann
var so langur). Hann gekk til Havnar at keypa
firi f61k, og ikki svitaSist ta5, at hann utrætta5i
tey ørindi, i5 hann var bi5in om at bera fram; men

10 vildi nakar minna hann uppå attur okkurt, sum
firr hev&i veriS or6a6 vi5 hann, so bar Kristoffer
ikki bo5ini fram, ti ikki dåmti honun, at nakaS
var8 sagt vi5 hann meira enn eina fer6. Eitt liti5
gerbi — såtulendi — i Mi6vågi nevnist enn »Elri-

16 stoffers trø8« ettir honun; »Kristoffers krogvt er
imidlun Mi6vågs og ta6 stora vatni8.

Ofta var6 heitt å harra Peder Arrheboe til at
hjålpa imoti trødlskapi og gandi, edla kvar 16 slikur
6fri8ur var å fer6, at einki gjørdist uttan at hava

80 gand til verju. Kvussu harri Peder ganda&i eitt
6fri8askip i Sandavågi er sagt fra i søguni >Løg-
mansdéttirin i Vågun.« — Ettir ta6 at harri Peder
var settur fra embætinun, kom ein st6r grind i
Skålafjør5 i Eysturoy, men ti at Skålabotnur tå

25 var eitt tiltikiB grindaplåss, kvar 15 grind var5
hUdin vis at doyggja, vildi ta8 ikki bera til at fåa
hesa grindina rikna inn i botn og dripna. F61k
hildu fananskap vera uppi i grindini; eitt var, sum
hev5i botn firi eygnnun, og ta 18 ta8 kava8i, klapp-

80 a8i hesin botnur so hart i sjégvin; av ti kadlaSu
tey ta8 Klappus. Skålamenn f6ru vestur i Vågar
til at bi8ja Peder Arrheboe leggja sær rå8, kvussu
teir skuldu fåa grindina dripna, og lova8u honun
størsta kvalin atturfiri. Har atturat skriva8i land-

Digitized by

Google

183

futin sjålvur bræv til hansara og ba5 hann koma
grindamonimnun tdl hjålpar, um hann vistd naka5
råb til at reka hetta devulskap burtur, sum for5a5i
grindini. Harri Peder kom, skrivabi nøkur or5
uppå ein pappirslepa og ba6 eina båtsskipan fara 5
vi6 honun og floyta hann å 8J6gvin uttanfiri grindina.
Grrindin doy6i, men Eystringar tveittu presti bert
ein leittur og ikki størsta kvÉdin, sum teir høvdu
lovab. Tå lova6i harri Peder, at grind skuldi ikki
doyggja attur i Skålafir&i, og so var&. Næstu ferb 10
i5 grind kom i Skålafjørb, doy5i einans kvalur.
»Nu dræbe de grind udi Sk&lebund udi Østerø, men
de få ikke mere end den mindste«, seg6i harri Peder.

I Haraldsstovu i Sandavågi livdi Peder Arrheboe
edla »gamli prestur,« sum hann nevnist eisini, sini 15
si6stu år ettir ta&, at hann var dømdur fra kjélanun.
Har i Sandavågi fekkst hann vi6 at rogva ut og
fann eitt mi6, sum r6past >Prestmi&« ettir honun;
tab er imidlun Klovnings og Presttanga, ein fj6r&ing
frå landi. Løgmabur hevbi sæb hann ganga burtur i 20
haga til torvlutimar og heinta sær torvkonglar upp,
toktist sind i honun og tok hann til lærara kjå
bødnun sinun. Fleiri lærisveinar gingu til harra
Peders i Sandavågi og itastur av teimun Bartals-
Jåkup ; men Beinta fj6nabi teir og stoytti vatnbittur S5
ivir teir, tå ib teir komu til hansara. Ikki kom
harri Peder at liba neyb i Sandavågi. Tri kiifobur
og tjugu seybir fekk hann, so leingi hann livdi, av
ettirmanninun i Jansagerbi. Eisini fekk hann gåvu-
seybir frå imsun monnun og tiggjund av tveimun 80
båtun i Sandavågi; løgmansbåturin var annar.

Ofta komu folk ferbandi langan veg til at siggja
»avsetta prest.« Ein dagin, sum harri Peder gekk
nibri å sandinun, kom ein okunnigur mabur, ib

Digitized by

Google

184

Tiilrnini-n var til bigdina, til hansara og ba5 haxm
visa sær å avsetta prest. Hesin maSor hevSi ikki
mb5 harra Peder firr og kendi hann ti ikki. Harri
Peder lova6i ta8; t6 hevSi hann eifct litib ørindi at

5 fara first, segbi hann, men skoldi koma attur vib
ta5 sama. Hin fremmandi gekk attur og fram niftri
å sandinnn og bi5a5i eina langa ti5; men eingin
prestur kom attur. Tå i endanun grunaSi hann,
at hetta mundi hava verib Peder Arrheboe sjålvur,

10 ib hann hevbi talab vib.

Um Beintu er enn at siga, at, meban hon bubi
i Sandavågi, gekk hon ofta bigda midlun vib einun
posa til at bibja sær upp i. Eina ferb kom hon til
Lamba i Eysturoy og bab Lambamatm6burina geva

15 sær upp i eina tægu av kodni. Lambamatmébirin

helt, at tab var ikki fin hana at bibja kodn, men

læt hana to fåa. — Sibstu orb Beintu, ti ib hon lå

å sottarsong, voru: »Svartakodn og kvitakodn.«

Harri Peder livdi Beintu av i nøkur år. Ein-

20 samadlur var hann tå i hiisi å gamals aldri eina tib,
og tå ib hann varb spurdur, kvussu hann hjålptist
einsamadlur, svarabi hann: »Troldene bære mig
vandet; selv må jeg »knue«, og selv må jeg bære
min aske.« Eitt klænt hol var i veggjabr6stinun^

85 sum hann slepti trødlunun lit igjøgnun, tå ib hann
vildi hava tey avstab; »hu!« læt i teimun, tå ib tey
foru igjøgnun holib — so trongt var tab. Inn
komu tey altib til hansara igjøgnun didnar. Sjålvur
gekk hann vib didluni og bab neytakonumar mjélka

80 kiigv sinari »Hvo vil have mig den farlige dille?«
spurdi hann.

Tå ib harri Peder lå å sottarsong, vAru tey
lieiri, ib vildu sleppa at vaka uppivir honun, men
hann vildi ikki lova teimun. »De mænd i hvide

Digitized by

Google

185

klæder våge over mig,« aegM hann — morgtmin
ettir lå hann deySnr.

62. Løgmansdéttirin i Vågun.

Me&an Peder Arrheboe var prestur i Vågun,
var eitt skip (Fransur skuldi ta5 vera) komiS at 5
fl6ta vesturi i Vågahavinun og flagga5i ettir lei5-
visara (loSei). Påakaaftan var ta8, dirdarve5ur og
kvør fjøl å s]6gv. Nolsingar, Kirkjubømenn og
Velbastabmenn hildn ta5 vera eitt loynikeypskip
(smuglaraskip) og féru til ta5 vi5 fiski at avrei5a. 10
Nélsingar v6ru firstir; tå i& adlur fiskur teirra var
drigin upp å skipid, toku skipmenninir båt teirra
og høgdu hann »undur til brenni. Ein litlan, våna-
ligan båt, sum teir høvdu tikib i Su&uroy, govu
teir Nélsingun i staSin og sleptu teimun so avsta5. 15
So komu Nor8heygabrø5umir å Velbasta5. Ein
ma5ur å Yelbastadbåtinun, nevndur Joanis, vildi
so fegin fara til 8kipi5 og øvunda6i N61singar: ti
har mundu teir fåa bæ5i vin at drekka og sukur
at bita, 8eg5i hann viS lunar båtmenninar. Endin 90
var, at teir løgdn til skipiS, t6 at forma6urin helt
liti5 um ta5, av ti at hann grunaSi, at ta5 mundi
vera eitt 6fri&askip. Tog var& kastaS ni6ur til
teirra, og teir v6ru drignir upp å skipi5. Nii sigir
skiparin vi5 teir, at anna5kvørt skulu teir fåa honun 25
havn til imorgins, edla skulu teir adlir vera hongdir
vid råamakkan. »Drekk nii vin og sukur!« sigir
forma&urin å båtinun vi& Joanis. So teir attor i
båtin, gera hann fastan i skipib og r6gva ta5 inn.
Teir sjabba so, at teir nåa utliigvabir inn å Sandavåg 80
(som var næsia havnin) påskamorgun, rætt sum

Digitized by

Google

186

folk var uppi. Sum teir ganga niSan at hiisun,
møta teir løgmanninun. »Hetta eru einir påskagestir,
i& tit hava ført mær imorgun«, sigir hann. »Mangur
dansar og dansar av ney&un,« svarar Jéanis.

6 Skiparin legSi åst å eina d6ttur løgmansins, i5

var so fråskila vøkur, og svor, at hann f6r ikki
avsta& attur, firr enn hann hevbi hana i skipinun.
Påpin hev6i tå st6ra neyb vi& at fåa hana burtur-
beinda, so skipmenninir skuldu ikki fåa fatur å

10 henni, ti skiparin hev6i sett menn lit til at fanga
hana. Hon var5 latin i mannfélkaklæSi, til tess at
skipmenninir skuldu ikki kenna hana. 1 ein torvlut
var6 hon Ia6a5 inn, me&an leita5 var5 ettir henni,
og si6an f6ru menn vi6 henni til Sørvågs. Ein
IsFransur, 15 møtti teimun, helt seg kenna hana,
men læt seg ikki upp. Skiparin var fåkandi
66ur, tå i5 hann frætti, at løgmabur kr6gva8i
dottrina firi honun, og hev&i hottur frammi, at
hann vildi seta eld å adlan Sandavåg, um hon

fiO var5 ikki beind til hansara vi5 ta& sama. Hann
sendi tveir båtar i land av skipinun; annar var
fudlur av bnidleypsdrekka, sum til skuldi vera tiki5,
um løgma5ur samtikti; 1 ø5run voru tjørutunnur,
sum nitast skuldu til at seta eld å Sandavågsbigd

26 vi5, um løgma5ur vildi ikki geva seg undir. t
sinari ney6 sendi løgma5ur bo6 til Mi6vågs ettir
Peder Arrheboe presti at koma honun til hjålpar,
ti harri Peder var sagdur at kunna svarta kunst.
Hann kom vi5 ta5 sama, f6r beinan vegin oman å

dO sandin og risla5i nakrar bokdtavir hari vi5 stavi
sinun. So t6k hann upp i lukuna av sandi, har
sum hann hevSi skriva5, og sletti ut å sj6gv. Tå
reis gla5a og alda av sandinun lit ettir, so Fransurin
var5 at kappa og rak til havs. Si5an spurdist einki

Digitized by

Google

187 •

attar til hansara. Men Sandavågsmenn hildu sær
at teiti vi5 ti g66a bnidleypsdrekka.

63. Heini béndi å Riggi og htiskadlurin.

Ein huskadlur kjå Heina, b6nda å Biggi i
MiSvågi i Vågiin, hev6i lagt åst å d6ttur båndans og 5
vildi hava hana til konu, men påpin var imoti hesari
giftu og seg&i nei. So hendi ta5 seg eitt åri6 om
vårti5, sum båndin var litrégvin vi5 hesun sama
huskadli og ø5mn monnun å vårfiskigrunnunun; at
hann brast å høgt vi5 kavaroki. Bingur er attur- 10
r65urin ha5ani kjå MiSvågsb&tunun, tå 15 ruskut er
ve&ri6 og rupul i sjånun, ti ta5 eru einir télv fj6r6-
ingar til lands at régva; men eina vest er ta5 i
kavaroki av nor6an, ti beinur nor6an liggur beint
ut av Mi6vågi. So gekk Eigsbondanun og hansara 16
monntm, at teir slitu upp undir landi6; men ikki
var hugsandi kjå teimun at régva vågin, av ti at
6dnar8tormui:.og kavarok var beint im6ti. Teir løgéu
at å Steigarenda (nakaS vestanfiri Presttanga, vestara
armin å Mi&vågi), og har drogu teir båtin upp igjøgnun 30
ein bratta t61v favnar frå sj6nun. Hesin Bigsbåndin
og menn hansara eru teir einastu, sum vitast at
hava lent og drigi6 båt upp i hesun plåssi; so bratt
er ta&. Av Steigarenda kluvu teir upp igjøgnun
Prestberg, sum er ogvuliga bratt, og adlir voru 26
deyBm65ir uttan hin åBurnevndi håskadlurin. Verst
var viB béndanun, ti hann var so deyBliigvaBur, at
hann orka5i ikki at ganga longur, men var5 at
leggja seg ni5ur. Hann bøna5i hiiskadlin um at
bera seg upp å slætt og solei&is bjarga livi sinun; 30
men huskadlurin t6k seint vi5 og segBi, at, um hami

Digitized by

Google

188

uu vildi lova at geva honun dottrinA til kanu^ so
skuldi hann taka hann å baki5 og bera hann; men
vildi hann ikki ta5, so f6r hann at liggja har, sum
hann lå. Bondannn v6ru tå eingi onnur rå6 enn
5 at lova ta5, sum huskadlurin ba6 um, og at gera
ei5 uppå ta5. Hiiskadlurin bar hann so å bakinun
adlan vegin niSan igjøgnun kavan, i bergimm lå,
og breyt sær veg upp igjøgncm tann stéra skf^yin^
i5 lå uppi i eggjartromini i Prestskar5i. HaSan

10 bar hann hann oman igjføgnun Presthaga til MiSvågs
og slepti honun ikki, firr enn hann hev6i sett hann
& hansara egna gnigvusess uppi å Eiggi. Tå fér
b6ndin ettir déttur sinari og leg5i hond hennara i
hondina å hiiskadlinun.

16 Hesin sami Heini b6ndi å Biggi var hugalkir

maSur å land og sjégv, men nitti meira matt enn
kunst. Hann gerdi triggjar trabir inn (St6ru trø&,
Nor5astu trø5 og TungureynstrøSna) og dugdi té
ikki at grava garSatorvu. Teir bøkkar, i& vera

20 skuldu til garSamar, bert hæla5i hann leysar vi5
téa sinun; hiiskadlurin sipa5i teir upj^ hann til at
bera, og ta5 so hart, at ta5 brakabi i riggi hansara.
Eitt hiidaskødi sleit bondin å hol um dagin, som
hann hæla5i bøkkamar leysar. — Huskadlurin, i5

S5 fekk d6ttur béndans, er ikki nevndur at navni
B6ndi å Biggi kom hann ikki at vera, men bu5i å
Kletti å Biggi og var5 kadla5ur Klettama6urin.
Hann var6 seinnameiri ørur i høvdinun, og ein
dagin funnu menn hann druknaSan å Leitisvatni

80 (imidlun Mi5vågs og Sørvågs). Hann var6 grivin
å Kålvshagabakkanun tætt vi6 vatni6.

Digitized by

Google

189

64 blavur å Riggi

Olavur å Riggi i Mi6vågi var rikur ma6ur og
åtti n6gvar pengar, sum hann goymdi i eini évand-
a5aii kistu vi5 angan liøi. Men av ti, at hann åtti
90 nogv bødn og kvi5a5i firi, at tey kimdn koma 5
vasandi ni5ur i kistuna og forkoma pengonim, ték
hann teir upp år habani, koyrdi teir upp i ein posa
og Ia5a5i hann iim i ein grothésvegg i iådlingina
midlun b&dar flåimar. Ongun segdi hann fra, heldur
ikki konuni. Ein dagin nm »ommariS, tå i& fuglnr 10
var komin 1 bjørgiS, for Olavnr burtur i haga, helat
til at fåa 8»r nakran feskmat (lunda). Som hann
fangladist ettir hesnn, kom hann at einon kletti i
bakkanun, sum ein fuglatorva var ni5ri nndir.
Lågligar klettar var at fara ni5ar fiii, so hann 16
helt ta5 ikki bila at sleppa upp firi hann attnr.
Hann loypnr leysur ni&ur i torvuna, fær négvan
lunda og vil taka seg upp attur; men nå roynist
kletturin ov høgur. 16 kvnssu hann toyggir seg
og roynir at krøkja hendur og føtur i, sleppur hann 20
ongan veg. Nii sitnr hann har i torvuni vi6 sorg
og sut og hngsar sær deyban visan. Kona og bødn
renna honun i hug: tey verSa ødl at doyggja i
hungri, ti pengamir eru kr6gva&ir so, at eingin veit
at finna å teir. t sinari sålarangist og livsins neyd 35
loypur hann upp, streingir å sum 66ast vi& kroppi,
hond og f6t, ger eitt viSbragb og sleppur upp firi
klettin. Komhn upp attur å slætt feyk hann heim
alt i einun. Ta5 firsta hann gjørdi, ådrenn hann
kom heim til hiis, var at skræ5a gr6thusveggin 30
ni5ur, sum pengamir v6ru goymdir i, og taka posan
fram. So leyp hann til hiis og seg&i konuni fra
ødlun hervørkinun, og kvusøu sær hev5i gingist.

Digitized by

Google

190

65. Seydamadurin å Sondun.
L

Ein sey&amadur var å Sondun i Sandavagi å&ur
å sinni^ sum er gitin fram um adlar a5rar seyda-
6 menn i Føroyun. Hann røkta5i einsamadlur adlan
Sandavågshagan og åtti ein utvaldan hest, reySan
å liti og frålika diigligan til at renna. Ein vakran
solskinsmorgun listi sey5amanninun at ri5a nor5ur
å fjødl. Vi6 Fjadlavatn bu5u tvær huldukonur,

10 kvør sinumegin, onnur i Husagjogv og onnur i
Tormansgjégv. Tær åttu stakkar av skarlaksklæbi,
og henda sama morgunin, i5 sey5ania5urin rei5
nor6ur, legbi huldan i Husagj6gv stakk sin åt til
at s61a. Tå i5 hann kom ridandi gjøgnun FjadlaliS,

16 SÅ hann tann rey5a stakkin vi& teim glégvandi
gudlperlimun i skina langan veg. Hann vendi hesti
ainun tann vegin, tok stakkin, leg6i hann attanfiri
seg å hestins bak og rei& so heim attur. Huldu-
konan situr vi6 eldin og hugsar vi& sær, at hon

ao skal fara ut å hedluna at venda stakki sinun- Men
tå i6 hon kemur hagar, sker hon saman tenn og
snerkir vi6 skort, ti stakkurin er horvin. Hon
skimast runt um Fjadlali6 og ber eyga vi6 seyba-
mannin, i& ri5ur ta5 hann kann best avstab vi6

26 stakki hennara. Hon r6par å sistur sina i Tormans-
gj6gv og bi6ur hana hjålpa sær at fåa stsikkin attur,
ti hon hevur nærri at fara ettir manninun: »Sistir,
sistir, stig st6run !« Men hin svarabi, at hon var lamin
i bå5un beinunun og orka&i ikki at ganga. Tå t6k

80 huldan i Hiisagjågv til at gleiva og gina so skjétt,
at hon nærka5ist hestinun i kvørjun. Tå i5 hann
var komin um Vatnsoyrasand og upp i Vatnsbrekku,
var hesturin ekkam65ur og legbist at drekka lir

Digitized by

Google

191

ånni. I ti sama kom huldan i Vatnsoyrar, men
hesturin var nii so væl atturstirkna&ur, sum hann
hev6i drukkib, at hann fleyg so lættur ni8an
gjøgnun brekkuna,^^ nu i& sporib for at tingjast kjå
huldukonuni »Hetta var mær sålarbåt,« seg5i 6
seybama&urin, tå i& hann vendi hestinun fra attur
ånni, og siban hevur henda å veri5 nevnd Sålar-
b6tarå. Men Vatnsbrekka er énaturliga long og
driigv, og sey6ama&urin hev8i ti å or6i: »Tungt
er at ri5a brekkuna hart.« Tå i5 hann var komin 10
å Føstuvar&a (heimanfiri i Mi5vågshaganun), kom
huldan stunandi upp firi Vørur (handari i Mi6vågs-
haganun). Tå var hesturin stivur i lørunun, og
sveittin rann lir kvørjun håri å honun — tungur
var maburin, i6 hann bar å baki. Tå i5 hann kom 16
at Mosagerbi, hev8i hon nærkast honun so miki5,
at ta5 var ikki meira enn reipslongd imidlun teirra,
og tå i8 hann kom å Giljarætt (tætt innanfiri ånna
i Sandavågi) — har er kirkjan — fekk hon hann
attur. I ti at hann reiS fram vi6 kirkjugar&inun, 20
kasta5i hann seg so knapliga av hestinun inn um
vi& stakkinun i hondini. Men, olukkutib, stakkurin
kom fastur i garbin um ein stein, so hon nåddi at
triva i hann. »Nii halHi eg!« ropabi hon. »Halt nii
kvat i8 halda vil!« svarabi hann attur: »her er 25
Gud og kirkjan.« Tey bardust um stakkin eina
løtu, tU hann skrædnabi; seybamaburin hevbi abra
ermuna ettir, men huldan fekk skerdan bulin. So
st6r var henda stakkarerma, at hon røkk til messu-
akul i Sandavågskirkju, og har er hon enn. 30

Digitized by

Google

192

n.

8ey5ainadar å Sondun
kendi kniv am burtur i ø5ran londnn
— so IjéSar eitt ganudt ørindi.*)

Eina fer5 var øeySamadurm å Sondun farin

5 ivir i Giljar bnrtur i haga. Tå slitnadi ein »s 1
skénnn kjå honim, og hann settist at gera sær eina
nlggja. Tå 16 kann hev5i bundi5 tveingin og
skoldi taka knivin attur, var hann horvin. Hann
leit lun seg, men så einki uttan eina kråkn fiugva.

10 Sfeirtt ettir hetta rimdi hann Ar Føroyun og f 6r til
Noregs, av ti at hann fekk ikki fri5 fin huldu-
konum, sum hann hev&i tiki5 stakkin fra. Hann
ba6 mn hus kjå einari konn; hon var bædi bli5 og
ti5 og setti g65an mat fram fin hann. »Mong er

15 geitin aSrari lik,< segSi hann, tå i& hann sko5adi
knivin — hann helt seg kenna sin egna kniv attur.
Tå upplisti hon fin honun, at hon var kråkan, 15
hann så hin dagin bmtnr i haga, og hev6i tiki5
kniv hansara.

20 66. Brudleypid f Stapa.

Tummas vi5 Gar5 i Gåsadali var rikor madnr,
nben mestor alt g65sl5, 15 hann åtti, hev61 hann
fingid vl5 konu sinari. Ikki hev5i hann meira enn
eina arbel5sk(miL Ogvullga snandntur maSnr var
25 hann, sterkur mim trødlid og slerdi einsamadlur adlan
bøin. Ein dag i hoyna, sum hann var at gera
såtur upp — 6førar v6ru tær til støddar: seks
vanligar såtur foru i eina kjå honun — møddist

♦) Sml. „6li 8ey5ama5ur" s. 82.

/Google

Digitized by ^

193

arbeiSskonan at standa og kasta hoyggj upp til
liansara; ti høgt var at blaka. Hann r6par nibur
av satuni til hennara og bi5ur hana kasta duliga:
annars skal hann koma ettir henni. Hon sigir, at
hon er ikki ment; tå springnr hann ni5ur av og 5
-ætlar at gera henni mein; men hon loypur so kvik
undan og lit i Søljumiri upp undir belti&. »Olukku-
diri6! nii slapp tii; ta& var runan, ib frelsti teg.«
So k61na5i hann attur, og si&an gjørdu bæ5i satnna
lidna. 10

Sum ofta er: tann i6 langt situr burturi, er ikki
altib visur i årsins ti&, so ta6 hendi seg eitt åri&
nm ]61tl5, at Tnmmas visti ikki so gjødla, nær
jélini v6ru. Hann var nii ræddur um, at hann kom
ikki at halda j61ini røtt, og sendi ti hiiskadlin — 16
einans huskadl hev&i hann — til Biggjar til at fåa
at vita, nær j61ini v6ra. Hiiskadlurin kemur til
Biggjar i ti at f61k koma lir kirkju — tå er ta8
annar joladagur. Biggjarmenn fara at halda teiti
og vilja ikki lova hiiskadlinun avstaS. Rætt sum 80
dansurin gongur best um kvøldi5 og eitt kvæ6i
ver6ur kvø6i6, sum hevur til stev: »Gevi5 oss fri6
og g65ar nå6ir!< — hiiskadlurin kvø&ur vi6 og er
80 kåtur — nu stendur hin gamli, Tummas, i
dunmun vi5 einun homlubandi i hondini; hann 25
er komin ettir huskadlinun, »Tii skalt fåa frib og
fanans nå&ir,« r6par Tummas til hansara og loypur
80 å hann til at buka hann vi5 homlubandinun.
Siban foru båbir teirra veg heim attur til Gåsadals.

Tummas var égvuliga væl kendur vib eina huldu- 80
konu, sum var von at ganga til hansara um nætumar.
Eina nått, sum hon liggur fremri i songini kjå
honun og ektakonan ovari, tekur henda kristna fram
og følir eina kalda hond. Hon kvøkkur vib og

18

Digitized by

Google

194

spir mann sin, kvat 16 hatta er; men hann dilnr
firi huldukonona og sigir, at hann hevur haft
hondina omanfiri høvdid å sær, so hon er stdrikia5.
Si5an forst hon ikki meira om hetta.
5 Tommas åtti eina d6ttar vid hesari holdukonu.
Tå 15 hon skuldl elga badn, f6r haldiima5arm tU
konu Tummasar og ba5 hana vera jar&armodir kjå
konu sinarl. >Hon fær ikki Uvandi badn, nttan
hon fær kristna ]0r5arm6&ir,« sigir hann. Nev

10 sigir hin kristna konan: hon hevur eltt liti5 småbadn
sjålv og nær ikki bort. Men huldumaSarin lovar,
at einkl skal koma at badnlnnn, om hon fer frå ti^
og endin er, at hon fer vi6 honun. Tå 18 tey eru
komin å utgåttina, bindur hann klut firl eygunl å

15 henni og lel6ir hana so adlan vegin. Hon heldur
seg hava gingi5 mi5alstatt, so loysir hann klutin
frå, og nu stendur hon å gélviniUL kjå huldukonunL
Si6an fer hulduma&urin lit. Tå 16 huldukonan hevur
ått badni6, fara tær bå6ar at tosa saman, og huldu-

20 konan spir hina kristnu, um tey hava g68a neyta-
eydnu kjå henni Nei, sigir hin kristna: teirra
neytaeydna er ring. Tå sigir huldukonan vl6 hana,
at hetta hevur ma6ur sin gjørt i hevnd, og tå 16
hon er komin helm attur, skal hon bi5ja mann sin

25 flita anuan kubåsin burt, ti tå 16 kugvin migur,
kemur ta& ni&ur å bor6i5 kjå teimun, huldufélkunun.
Tå 16 konan kemur helm attur til sin sjålvs, llggur
badni6 og svevur — hulduma6urin hevur veri5 og
fjålga6 um ta&.

30 Eltt åri6 um heysti6, tå 16 hoyggj var8 bori5
i Gåsadali, kemur kona Tummasar ut vi6 fløskuni
til at skeinkja arbel6sfélkunun og sigir vl6 mann
sin: >A, Tummas min! hev 61 nii tin soppur veri6
80 frægur sum min, tå hev6i ta6 veri6 ein fittur

Digitized by VjOOQIC

195

stumpnrc (hon stakk honun skør5, ti Trunmas hev5i
fingiS adla ognina vi5 henni). Tå årå ilor at
Tummasi; hann sl6 hana å hondina vi5 heldini og
gjørdi hana lavna. tFrægari stump man eg eiga
enn hatta,« kvesti hann i. Tå firsta fekk hon fjøl- 5
mæli å, at ta& var ikki alt, sum ta5 skuldi vera,
og at Tummas duldi naka5 firi henni.

So ganga årini; dåttiiin, 15 Tummas eigii* vi6
huldukonuni, veksur til, og komi& er til ta5, at hon
skal giftast vi5 einun huldudrongi i Stapa. Stapi 10
er ein snøggur hamari i Vikun (å nor6ursi5uni å
Vågoynni, eystanfiri Gåsadal) ; har hevur alti5 verib
ibigt. Huldudéttirin kemur mi og bi6ur påpanun i
bnidleyp sitt; hann skal fåa at siggja alt, sigir hon:
men eingin skal fåa at siggja hann. Hin åsetta 15
dagin fer hann avsta5 og sigir firi konuni, at hann
fer burtur i haga; men hon undrast å, ti hann er
so nog betur klæddur enn vanligt. Tå i& hann
kom ivir å Skar8, har sum tey siggja oman å Vikar,
så ' hann halvt hundra5 skip liggja firi Kjadlanun 20
undir Stapa. D<Sttirin kom im6ti honun og leiddi
hann inn; tå var fult firi innan. Hann skuldi ikki ^
vera uppi i, seg5i hon: bara siggja; einki skuldi
hann kvørki eta edla drekka uttan ta5, sum hon
gav honun sjålv. Einki av ti, å bor&inun sto6, 25
føt og borbdiskar, var ringari enn silvur. Tå i&
Ubugt var at eta, f6r alt huldufolkiS at dansa; beint
upp og ni6ur, rætt sum tey stoyttu lj6s, so var
dansur teirra at siggja. I åtta dagar st68 bnidleypib.
Niggjunda dagin for alt avstab — tå var skrambul 30
i Stapa. Tå i6 Tummas kom å fjødlini å Umfara-
gj6gv, så hann ødl halvt hundra& skipini fara undir
segl. Ikki kom hann sama vegin heim attur, sum
hann f6r, men gjøgnun Mannaskarft, har sum tey

13»

Digitized by

Google

196

ganga til Sørvågs. Heimatturkomin seg6i hann firi
konmii, at hann hevdi yeri5 ni&anfiri SkørS i Sanda-
vågi. Nei, seg5i hon: a5ra ferSina mundi hann
hava gjørt. Si5an upplisti hann alt firi henni, at

6 hann hevbi veri6 1 Stapa og drakki& bnidleyp kjå
déttrini, 15 hann åtti vib huldokonuni.

Ettir hetta er einki meira at siga um tey uttan
ta5, at Tummas f6r eina fer5 attur til huldudottrina
til at vitja, og ta læt hon mann sin fåa at siggja

10 påpan.

Sakaris, sonarsonur Tummas Pæturssonar, var
burtur i haga ein sunnudag til at higgja ettir tor vi
og hitti tvær torvreisur ni&urdotnar i Sogili. Sum
hann setti upp eina reisu, visti hann ikki av,

15 firr enn ein huldugenta st6& kjå honun. »Betur
helt eg min sabbat igjår, enn tu heldur tin sunnu-
dag idag«, seg5i hon, »og t6 eru vit nær 1 skild-
skapif, leg5i hon atturat. Av Tummasi Pæturssoni
v6ru tey skild. »Ta8 var ta6 smedli5 15 var,« segSi

20 Sakaris, tå 15 hann kom heim attur: »hev5i hon
veri5 kristin, so hev5i hon veri5 eiggilig.«

67. Biskupsheygurin.

Itasmus Ganting, Vågaprestur, for eina fer5 til
Sørvågs og hev5i hiiskadl vi6 sær. Ghøitan liggur
25 tætt fram vi5 Leitisvatni (imidlun MiSvågs og
Sørvågs) og tvørtur vi6 einun heyggi, nevndur
Biskupsheygur, sum er har vi5 vatniS. Tå 16 teir
komu fram vi5 heyginun, st65 hann opin og eitt

Digitized by

Google

197

konufålk i durunun, sum bey& presti inn. Ein
onnur kona kom vi5 øli i silvursteypi at bjoba
honun, men hann blåsti froSuna av og attur i
skortin å hemii, åSrenn hann drakk. Tå seg5i hon:
tKlékur vait tii;« men prestur svarabi, at, var 5
hann ikki meira lærdur enn hon, skuldi hann ikki
komi6 higar. Teir v6ru verandi i heyginun um
dagin, og siban var song bo6in teimun. Hiiskadlurin
var 6gvuliga ræddur og kundi ikki sova; men pres-
tur ba6 hann halda fast i f6tin å sær og toga i seg, 10
um hann svav ov leingi. Trødlini bardust inni, ti
kvørt skilda6i uppå anna6, at ta6 hev5i sett heyggin
opnan. Tey togaSu i drongin, men fingu einki ilt
gjørt honun. Ein gomul trødlkona skuldi glø6a
jadntein i eldinun, men i ti sama rikti hiiskadlurin 16
i prestin, sum svav. Hin gamla rassast å brikini
og sleppur ikki upp — prestur hevur ganda& hana
fasta. Dagur kom sUm a6rir dagar; prestur og
hiiskadlur fora upp og lit lir heyginun. Tab gamla
å brikini rassabist uppattur og skuldi lit i didnar, 20
men slapp ongan veg. Tå i6 teir v6ru lit komnir,
læsti prestur heyggin attur — tå bæSi rein og kvein
innanfiri.

68. Nikurin i Leitisvatni.

Eitt kvøldib v6ru bødnini i Sørvågi farin oman 26
til Leitisvatns at spæla. Tå kom nikurin i skapilsi
av einun stårun hesti til teirra, og tey so fegin upp
å bakib å honun. Best sum tey voru setst, for
hesturin vi& teimun beinan vegin oman til vatnib.
Minsti drongurin, sum ikki var sloppin uppå, var& 80
nii ræddur og r6pa8i å baggja sin Niklas, sum sat

Digitized by

Google

198

uppi å hestinun: »Nika baggilc (badnib dngdi ikki
reiduliga at tala enn). Nikorin, 16 helt ta5 vera
navn sitt, 18 r6pa8 var6, mlsti nu megi5 ogkvarv;
men bødiuni voru bjarga6L*) Sagt er, at, tå 18
6 nikurin hoyrir navn sitt nevna, missir hann adlan
matt.

Ofta kvurvu f61k tå, sum gingu fram vi8 Leitis-
vatni, men lunguni komu attur å vatni8 at fléta.
Nikurin skuldi ta8 vera, 18 forkom f61ki har.

10 Elna fer8 f6r presturin Basmus Ganting vi8
huskadli sinun lir Sørvågi og skuldi helm til Mi&-
vågs. Tå 18 teir komu at ånni, st68 eln hestur har
vi8 Vatnsoyrar, og prestur, sum vUdi sleppa undan
at va86^ ba8 drongin lel8a hann til sin. Tå 18

15 drongurin skuldi leggja hondina å hann til at taka,
leyp hesturin undan, og griftin st68 frå honun beint
i vatni8. Har kvarv hann.

Elna a8ra fer8, tå 18 Basmus Ganting fér ut
nm vatn og kom lit å Vatnsbrekku omanfiri Vatns-

20 oyrar, sat eitt har å rættinl (kadlaS Vatnarætt) og
greiddi sær vi8 einun gudlkambi. Nii skuldi hann
ver8a sitandi, seg8i prestur — hann visti, at ta8
var nikurin, ti nikurin kann skapa seg i félkaliki.
Hann tekur ein stein i hondina, kastar av gøtuni

26 oman å sandin og tekur at lesa upp Ivir honun.
Steinurin veksur og ver8ur til ståran klett. »Nu
skalt tii i steinin«, sigir prestur og rekur (månar)
so nikin inn. Tå såst nikurin ikki attur, men
steinurin visist enn og eitur Lei8isteinur.

^) Samme sagn fortælles om en »nikurt i seen Vatni5
litla i bygden »i Q^adali.«

Digitized by

Google

199

69. „Øémstélar."

1 Kviandali i Mibvågi er ein klovin steinur,
sum ropast »Domstolar.« Navnib kvilir av ti, at
har var ting hildib firr i tibini. Kvnssu hesin
steinur klovnabi, harum er henda fråsøgn. Tveir 6
menn striddust um mark, og var6 henda sak latin
til tings- Tå i6 annar ma5urin føldi, at domarin
vildi døma honun årættin til, stakk hann ein tumla-
vøtt vi5 peningun til hansara; tå t6k domarin at
koykla og koykla so libandi, og endin var6, at hann 10
dømdi hinun manninun 6rættin til, tvørtur iméti
ti, sum hann first hev6i ætla6. Men i sama sinni
klovna5i steinurin.

70. Summaldur.

Ein ma5ur, nevndur Summaldur, var i Mikinesi 16
å sinni — i teirri katélsku tibini, meban f61ki6 var
hålvhei5i6 enn i Føroyun. A ungun aldri for hann av
landinun, helst av ti at hann ætlabi sær nibur i kriggj.
Nigiftur var hann, og einki badn hev6i ti konan ått
enn, tå 15 hann for. Ta6 var ikki tå sum nii — f6r ein 20
av landinun, so væntabist hann helst ikki attur. t
åtjan år var Summaldur burtur og vendi so heim
attur til Føroya. Hann f6r vestur i Vågar alt i
einun og beinan vegin til Sørvågs at fåa sær
fluttning vestur i Mikines. Men ta6 vildi ikki so 25
til, at ta6 vi6ra6i kjå honun alt firi eitt at fara
um Mikinesfjørb. Hev6i hann longst heim attur
Imidlunat i teim åtjan årun, 15 hann var ni5ri,
ongantib hev5i hann kent slikan longsil å sær sum

Digitized by

Google

200

nii. Ikki fekk Summaldur blund i eyguni ta firstu
nåtfcina, hann lå i Sørvågi. Hann gekk iii6an i
eitt grothiis eitt sindur uppi i haganun, har sum
hann kundi siggja væl vestur ettir, og sat so adla

6 nåttina har og hugdi lit til Mikines. Gr6thusi5 er
nii firi langt sibani burtur og hagin, har sum ta5
8t66, lagdur inn til bø, men enn nevnist plåssi5
Summaldahus. Ikki viSrabi kjå honun annan dagin
heldur. Hann gekk fram vi6 strondini si6rumegin

10 Sørvågsfjør6 og kom til ein klett, sum litroSrarbåtar
eru vanir at rogva fram vi6. Tå slapp hann ikki longur,
ti ha6ani lit ettir er bratt berg, og so sat hann a6ra
nåttina å hesun kletti, sum enn er nevndur Sum-
maldaklettur ettir honun. UmsiSir vi&ra&i ; Sørvingar

16 førdu hann um fjør5in til Mikines og settu hann
upp undir oynna nor6antil,-'ti ikki slappst til bigdina
(firi sunnan) firi brimi. Seint var å degi og ni&a
var å kvøldi; nåttmirkur kom å hann, tå i6 hann
kom i Sundadal, so hann helt seg ikki finna heim

20 til hiisa. Hann setti'seg tå at sova undir einun
steini, sum enn nevnist Summaldasteinur ettir honun.
Har barst honun firi i dreymi, at ein ma5ur kom
til hansara og legbi honun ta5 råb einki ilt at gera
inni i sinun egna hiisi, firr enn hann hev8i lisi5

S5 fa6ir-vår triggjar fer6ir.

Nii er at siga um konu Summalds, at hon var
einsumødl i hiisi, men ein mabur fiii handan å, i5
skildur var vi5 hana, var vanur at arbeiba kjå henni
og at sova i hiisi hennara um nætumar, av ti at

80 hon tordi idla at vera einsumødl. Sama kvøldib, i5
Summaldur kom attur til Mikines, var hesin hiis-
kadlur å veg oman til hennara, men tå i5 hann
kom »oman å breyt«, téktist tab honun, sum adlur
kirkjugarburin stib i einun loga og kvør grøv opin.

Digitized by

Google

201

»Jesus vælsigni meg! hetta hevur ikki veri5 firi
minun eygun firr — eg skal fara heim afctur at
leggja ineg.€ So helt hann av og vendi attur.

I dimmalættingini vakna8i Summaldur, for vi6
ta5 sama til gongu heim til bigdina og kom tilhiis 6
tibliga å morgni. Nii i8 hann kemur inn, sær hann
tvey, konu sina og ein mann, liggja i songini og sova.
Hann odnar um ennib, dregur knivin lir sUSninun og
skal drepa mannin; men i ti at hann lif tir hondina,
rennur dreymurin honun i huga. Hann fer lit å 10
gåttina og bibur fat ir-vår; men ikki vil reibin
stidlfiist. Hann fer attur til songina og skal drepa,
summar seg og fer a6ra fer& lit å gått til at bi6ja
fa&ir-vår, men reibin er tann sama. So gjørdi hann
triggjar fer6ir, og ikki vildi sinnib renna av honun. 16
t ti at hann trilvar ettir manninun og skal taka
hann i håri5, kemur hann at nerta vi6 konuna.
Hon vaknar og ropar: »Jesus nå6i meg! so nær
hevur eingin hond veri5 tær, si5an Summaldur, tin
sålugi fa5ir, f6r av landinun.« Nii er ta6 sonurin, 20
i5 svevur i hopi vi6 mommuni. Hon hevSi ått
hann stutt ettir tab, at Summaldur var burturfarin,
og mi var hann tilkomin. Tå var påpin rørdur og
takkabi gudi, at hann hev5i ikki lagt hond å
son sin. 25

7t Stori Gutti.

Tå 16 teir halvt hundraS båtamir gingu burtur
i Føroyun hin minniliga odnardagin, mundi Mikines-
bigd veri5 heilt litruddab. Mikinesmenn v6ru
utr6mr, og eingin kom attur. Tveir båtar gingu 30
burtur å Steinsundi — kvør rak ni8ur å annan.
Ein ma8ur, nevndur Andras Bjadnarson, rak å

Digitized by

Google

202

einun båtaspreki, kom upp å Flesina longn og
ha5ani upp å Mikineshélm. Hann r6pa5i heim um
H61mgj6gv (snndi6 midlun hålmiii og Mikineslaiidib)
til folkini, 16 Mikinesmegin st66u — ta6 var alt
6 konuf61k; men einki gjørdist. Andras var& at
svølta i hel i hélminan, og åri5 ettir fannst hann
skarpur. Umframt konuf61ki6 livdi tå bert ein
gamal ma6ur ettir i Mikinesi. Hann ætla5i sær til
Havnar ettir einun sindri av fømingi, men vildi

10 halda i Vågar first til at siga fra 61ukkuni. Hann

var ikki komin langt, so r6&i hann seg upp å

Uldali&flesina (sunnanfiri Mikines) og gekk burtur har«

Tå komu menn a5rasta6ni frå (helst lir Vågun)

til at biggja Mikines attur- I teirra tali var Stéri

16 Gutti, sonur Jåkup bonda å Riggi i Mibvågi (summi
siga, at hann var sonur Baltasar løgmann, »Idla
løgmann«). Hann giftist vi5 einkjuni ettir Andras
Bjadnarson — alt var einkjur, tå i6 hann kom til
Mikines. Ogvuliga snarsintur ma5ur var Grutti og

20 for idla um konu sina. Arbei5skonan gjørdi ta5
hon kundi til at birta ilt upp undir hana. Ein
dagin i5 Gutti kom heim av fjadli i Borgardali og
døgur&in var ikki li&ugur, rikti hann konu sina
i beltib, to at hon var vi6 badn, so hart, at hon

fi5 fekk deybamein av ti. Si5an giftist Gutti uppattur.
Stori Gutti var størsti eigind6msma6ur i Miki-
nesi tå. Hann åtti adlan Borgardal, sum er tiggju
merkur (fjøruti merkur er Mikineshagin adlur) og
royndi at kradda undir seg jørB, kvar hann kundi

80 koma fram at. Ofta hev&i hann 6rei8uligan atbur8
i hesun. Hålva tribju mørk fekk Gutti frå Ctistovu-
båndanun å henda hått. Sonur lJtistovub6ndans
var i Havn og skuldi festa garbin ettir papa sin.
Gutti var i ferbini vi8 honun, drakk hann fudlan

Digitized by

Google

203

har su5uri og seg&i so firi futanun, at hann var
bittur. Fiitin tru8i, og Ghitti fekk sjålvur merkumar.
— T61v gidlin, Mortansbøur kadlabur, fekk hann
frå einari einkju å Tiivuvødli. Hann skuldi gjalda
skattin firi hana, men innihelt skattinun^ so ogn 5
hennara gekk undir kong av ti sama. — Ein ma5ur
var, sum æt Andras. Elna fer5, sum hann var at
siga ettir lomviun i Andrakøtlun (Andrakatlar eru
i Stiigvun), helt Gutti linuni i erva. Men me&an
Andras var inni i einun lomviarholi, slepti Gutti 10
linuni; Andras slapp kvørki upp edla ni8ur lir
holinun og svøltabi skarpur har inni.

Tå i6 Gutti hev6i forkomiS hesun sama Andrassi,
striddist hann vi5 einkjuna um at fåa ta halvmørk
1 jør&, sum mabur hennara hev5i ått; men hon vildi 15
ikki dvina firi honun. Tå ætlaSi Gutti at ræ6a
hana; hann læt seg i prestakjola og kraga og for 1
kirkjuna upp å prædikastolin til at bannseta hana;
men hon ræddist ikki. Gutti førdi hana tå firi
rættin av berun ondskapi, ti hon vildi ikki lata 20
hålvmørkina, og seg5i, at hann hev&i sjey dey&iligar
sakir vi6 henni, men hon 8vara5i. at hon hev6i
eina dey&iliga sak vi8 honun (hon skuldi meina
vi8 ta5, at hann var farin upp å prædikastolin til at
bannseta hana), og tå læt Gutti sakrna fadla. 25

Eitt heystib hev6i Gutti veri6 å fjadli i ringun
ve6ri og tikiS skur8. Tå i8 seyburin var rikin
heim, var hann so n6gvur, at tab var ikki hugsandi
um at fåa ti& til at drepa hann sama kvøldib, og
ikki fekk Gutti heldur haft hann adlan inni i royk- 80
stovuni. So slepti hann ødlun neytunun lit lir
^6sinun og tok skurbin inn i fjosib i stabin. Hann
helt, at neytini mundu kroka undir hiisunun og
ongan veg fara; men ovebrib rak tey burtur oman

Digitized by

Google

204

at bakkanun. »Undir bøkkun«, sum tey r6pa plåssiS,
foru ødl neyt hansara ut av og å sjågvin.

So ringur sum Gutti var, kondi hann to vera
beinasamur imoti folki, som honon liktist å. Miki-

6 nesmenn vém i Havn eitt åri6 i handilsferb og
førdu kodn heim attur vi6 sær i båtinun. A veginnn
komn teir at vera idla staddir av 6ve6ri. Ein
fåtækur ma5ar å Tuvuvødli var vi& i ferbini og
åtti hÅlvan fj6r6ing av kodni i båtinon. Hann lova5i

10 tå, at, nm teir komn til lands vi8 Hvi, skuldi hann
geva henda hålva kodnf]6r6ing i olmussu til ta5
iirsta menniskja, i& hann møtti, tå i6 hann hev5i
8tigi5 fotin å land. Teir komu væl fram, og hesin
sami fåtæki ma&urin royndi mi at sleppa sær heim

16 til hiis ta6 skjotasta, hann knndi, vi8 kodninun;
hann hngsabi, at kona hansara for at vera ta6 firsta,
hann møtti. Tå i6 hann var komin til plåssi5 ta5,
sum ropast liti å Li6i å Bergi — kodnposan hevbi
hann å bakinun — møtti hann St6ra Gutta. Tå

20 skar hann i gråt, ney5arma5ur, og tveitti posan til
Gutta. Tå seg6i Gutti: »Eigi eg henda posan,
so hevur tii ikki veri5 væl staddur« (hann grunabi,
at hin hev&i lova5 kodnib i olmussu). Hann ba5
80 Tuvuvadlarmannin koma i kjadlin vi5 sær og

26 gav honun tvey tey bestu sey5akrovini, hann åtti.

Eitt åri6, sum Mikinesmenn høvdu verib å

fjadli å Borgardali um heystib, boSu menninir å

Bøgarbi ein litlan drong, son hin sama Andras, sum

Gutti forkom i Andrakøtlun, fara til Gutta og bibja

80 hann geva sær ein seyb, sum teir skilabu honun til,
og siga seg eiga at fåa tann seybin, ti hann hevbi etib
grasib kjå mommu hansara. Alt var kenning i teirri
tibini. Drongurin f6r og bab Gutta um handa
svarta seybin, ib hevbi so vøkur hodn. Onkur hevbi

Digitized by

Google

206

lagt honun liesi rå6, seg8i Gutti vi8 drongin, men
læt hann t6 faa sey&in. Tå vildi eingin av hinun
fletta seybin firi hin litla, og so fletti Gutti hann
sjålvur til hansara.

Eitt åri6 i6 Gutti hev8i fingi8 kveitimjøl heim, 6
var ein sekkur av kveitimjøli stolin fra honun ur
fjøruni. Ein kona fér oman at stjala um kvøldi&,
men slapp ikki inn i gr6thusi5 og seg&i si5ani firi
Gutta, at hon hev6i sæ6 ein mann vi5 kvitun håri
reika um ni6ri i fjøruni. Ein ma6ur var i bigdini, 10
sum æt Josup og hev8i kvitt hår; hann var& Ijtgdur
firi henda stuldur og var so forharmabur um tab,
at hann legbist å songina. Abram i F]6si var haga-
mabur. Tå ib Josup var komin upp attur og farin
å rættina ein dagin, sum Mikinesmenn høvdu verib 15
å fjadli, helt Abram hann firi håb: »Kvat skulu
tj6vir blant oss, ærligar menn?« J6sup heim og attur
i songina. Nii er at siga frå, at døtur Abrams i
Fjosi gingu inn kjå J6gvani i Garbi til at baka
sær drilar. Jogvan hevbi idltankar til teirra, sendi 20
tær i ånna ettir vatni og klipti so burtur av drilunun,
meban tær voru burtur, og goymdi. Tå så hann,
at tab var kveiti. Siban f6r hann til Gutta, og
tj6vimir v6ru uppdagabir.

Hin nevndi J6gvan i Garbi var frålikur irkjari. 26
Hann hevur gjørt Oksatåttin, sum enn verbur kvøbin
å g61vi i Mikinesi. Eina ferb, sum teir båbir, Jogvan
og Gutti, v6ru i Sørvågi, f6ru Sørvingar upp a
g61v og kv6bu ein grovan tått um Mikinesmenn.
Gutti segbi tå vib J6gvan, at nii var tib kjå honun 30
at royna seg : hann måtti irkt og kvøbib eina broysu
atturimåti alt i einun. J6gvan var ikki tiptur,
men irkti ein tått um Sørvingar alt { senn, ørindi
atturiméti ørindi — alt fadl i rim kjå honun. So

Digitized by

Google

206

f6ru Gitfcti og hann npp i ringin bå6ir og kv65a
tattin. Ikki var hann mjiikari enn hin, 18 Sørvuigar
høvdu kvø8i6, og so 66ir v6ru båbir partar, kvør
inn å annan, at sakin kom firi rættin, men enda5i
5 tfO so, at teir samdust attur. — Um Jogvan i Gar6i
er sagt, at eitt &ri5, åbrenn føstan kom, drap hann
ein oksa og tirvdi i torvflonni i grothiisi sinim.
Tå 16 føstan t6k vl6, komu menn at hlggja ettlr^
um kjøt var krogvaS nakrasta6ni, men s6u elnki.

10 So hev6i J6gvan oksakjøt at eta i adlarl føstuni.

Stori Guttl var firsti mabur, 18 grivln var8 i

ti niggja kirkjugar8inun i Mikinesl. Hann åtti son,.

sum æt Jåkup, og hesin Jåkup åtti tveir slnir:

J6gvan, kadla8ur Jåkups-Jogvan, og Gutti, si8an

15 nevndur Guttl i Bø. Jogvan og Guttl v6ru bå8ir
tlltiknir smi81r i gudli og silvurl, helst J6gvan,
sum lærdl kunstin av einun sklpbrotnun gudlsmibi
i Mikinesi. Sllvurskel8ir, sum hann hevur stoytt^
eru til skjals enn.

20 Bå81r brø8ur friggjaBu til somu gentu i Bø i

Vågun, og harum er henda fråsøgn. Ein dagin^
sum Gutti og a8rir Mikinesmenn høvdu veri8 å.
utir68ri og komu attur, kom Jåkups-Jågvan upp-
skriddur i friggjarabuna8 oman å bakkan, st68 firi

25 telmun, tå 18 teir løgdu at landi i gjonnl, sum
Mikinesmenn hava til lendistø8 (tætt ni8rl undir
bigdinl), og ba8 teir seta seg inn i Vågar. Gutti
vildl sleppa nl8an til hus first til at lata seg i
onnur klæ8i, men Jågvan vildl ikki bi8a, og so for

80 Gutti avsta8 i ro8klæ8un sinun sum hinlr r68rar-
menninir. Tå 18 teir v6ru komnir til Biggjar, var
Gutti so kvikur at leypa firstur lir båtinun og belnt
ni8an til hus at friggja. Tå 18 J6gvan kom elna
litla løtu attanå, friggjaraklæddur, hev8i hin br681rln

Digitized by

Google

207

longu fingi5 ja. Men Jégvan vildi ikfri venda heim
uttan at liava fingib gentu og f6r so alt firi eitt i
somu ferbini til Velbasta&ar til at friggja, og har
fekk hann ja. Kona hansara var Velbastab-Katrin.
Jåkups-J6gvan var b6ndi å Handanågarbi i Miki- 6
nesi, sum Stéri Gutti hev8i att; Gutti biiaettist i Bø.
Jåknps-J6gvan var i teirra tali, sum skuldu lata
skattaseyb å kvørjun åri til hospitalib å Argjun.
Men J6gvani leiddist vi6 hetta, ti ta6 var slikt
roks at føra Uvandi sey5 lir Mikinesi til Havnar. 10
Si&ur var tå, at tann i6 fekk skattaseyb settan inn
kjå ø5run manni og slapp avsta5 attux^ so eingin
visti naka8 av ti, hann skuldi vera leysur fra hesun
skatti, men tann, sum seyburin var settur inn å,
skuldi hava hann i innstøbu og lata skattsbseyb 15
kvørt år i staSin firi hin. So eitt årib for Jégvan
vib seybinun og setti hann å nått inn i fjésib kjå
Signabøbéndanun i Kodlafirbi, so eingin vardi.
Soleibis bar tab til, at seybaleigan til hospitalib (20
seybir) fadl å Signabøbondan, men J6gvan kom til 20
at lata abra og høgligari leigu (skinn og talg) i
stabin.

72. Trødlini å Skålavødlun.

Trødlini i Mikinesi v6ru von kvørja jélanått at
dansa å Skålavødlun i Borgardali eystast å oynni. 26
Tey hoyrdust at kvøba:

»Trum trum tralalei;

kalt er å fjødlun kjå trødlun;

liggjari er i hiisinun å Skålavødlun.«

Digitized by

Google

208

Og ni5arlagi5 kjå teimnn var alti6:

»Mettan liggur å daranmi;
trom trum, dansiS væl!*

Henda mettan, i& trødlini kv66u um, var teirra

6 egna og lå alti6 uppi å durunun i husi teirra å

Skålavødlun. Eina ferS lovaSu MiTrinesmenn eina

kvigu i løn til tann, sum hevbi dirvi at fju^a til

trødlini og taka mettuna fra teimun. Ein mabur

helt seg til, fekk sær eitt utvalt ross og rei6 ivir

10 å Borgardal. Hånn rikti mettuna av durunun å

trødlahiisinun og dikti so å hestin heim attur. Men

trødlini lupu attanå hann ; upp um fjødlini foru tey,

og saman gekk i kvørjun imidlun teirra og mannin.

Tå i8 hann var komin oman å Ger5igar5ar, å sinina,

16 r6pa8i hann: »Her er gud og kirkjan! c Tå voru

trødlini so nær, at eitt fekk i halan å rissuni og

sleit hann; men ma8urin var sloppin.

73. Skinnherjan.

Hann vikar ti ikki heldur enn Koltri, er eitt
80 gamalt or6. Eina fer& skuldi ein risakedling fara
at draga oynna Koltur til at liva Mikinesi. Hon
fatla&i Koltur, men sum hon strongdi å, dragna&i
fetilin kjå henni, og hon stoyttist beint ettir høvd-
inun. Ein fles er sunnanfiri Mikines, sum nevnist
S5 Uldalibflesin ; men ta8 gamla navni5 var Skinn-
herjan ettir hesari somu risakedling, ti flesin skal
vera høvdiS å henni.

Digitized by

Google

Tillæg.

74. Meira um Marjun Lavarsdéttir.*)

Marjun Lavarsd6ttir, uevnd »viaa Marju»«, i
Ørbavik i Su5uroy var sistir til teir tiltiknu Larya9^r-
sinimar. Påpin, Larvas (Lavans) i Ørbavik, hev5i
konu av Strondun i Eysturoy. Ein bréSursomir 6
Marjunar var hin navngitni Oli Jadnheysur, sum
greiut er frå i søguni nm hann.

Marjun hev5i so 6gvuliga stért enni og var6 ti
eyknevnd »Stéra Pannac Hon var & Finnmarkini
i Noreg eina tfå tU at søkja lekid6m firi bein sitt, 10
sum hon hav&i brotlK; men tå 15 hon kom attur,
var beinlK bogiS å henni. Si6an var5 hon kadlaS
Haltabein edla Kjøtbein. Einki badn åtti Marjun,
té at hon var triggjar ferSir gift ; men i tann sta6
t6k hon br66urdéttur sina til (osturs og legSi adlan Ib
sin alsk å hetta badn. Vøkur var fosturdottir
Marjunar, og ikki trutu ti friggjaramir, 18 vildu
fåa hana til konu. I teirra tfidi var Padl vi8 Kviggjå
i Sunnbø. Gentan var g6& vitJ Padl attur; men
Marjun legBi vi8, at, kundi hann slåa adlan ØrfJa- sW
vikar bø uttan at brina liggjan einans fer6, so skuldi
hann eiga gentuna: annars ikki. P&dl helt seg til at
royna, og ein kona i Ørbavik, sum var ætta8 av
Krossi i Sunnbø og væl kend vi6 Padl, gav honun
ein liggja, men le^i vib^ at hwn måtti ikki higgja 25
at eggini, um hann so slé i stein; ti auQars dugdi
liggin ikki meira. Padl ték at slåa; hugaliga gekk,

^) 86 8. 42 (og Færøsk Anthoiogi I, s. 827: Vættrar og
yisa Maijun i ØrØaTik).

14

Digitized by

Google

210

ti frålika væl beit liggin. Mestur adlur bøurin var
sligin — bert tri satulendi v6ru ettir: tå slå Padl
liggjan 80 digt i ein stein. Hann kvakk vi8 og
hugdi attur i eggina: einki saka5i liggjanun. Men

5 tå i5 hann t6k vi5 attur at slåa, tå beit Uggin ikki
meira. Padl var6 at brina hann og fekk so ikki
gentnna. Hon var& seinni gift vi6 Rådna Dåniali
(Daniel demensen »Ostindiefarer«, sonur harra
Klæmint, Sand#yarprestin), sum kom til sislumans-

10 embætib i Su6uroy.

75. „Vattavinur".

Ein bindi i oynni Stéru Dimun var burtur i haga
ein dagin. Sum hann gekk,tala5i eitt og ba6 hann geva
sær udi til einar vøttir. Hann svara5i ja; men einki

15 livandi hann så, i5 kvussu hann leit rundan um seg.
Dagin ettir for hann attur burt i haga og legOi
udiina har, sum hann hev5i hoyrt røddina. Tå i6
hann kom attur um attur, var udlin burtur. Nakra
ti6 ettir var båndin å utir6&ri; 6dnarve6ur brast å,

20 og menninir komu i havsney5. Sum teir stri5ast

vi6 at r6gva til lands, hoyrist eitt at r6pa: »Vatta-

vinur min! legg eystur um oynna, ti vestanfiri er

åført!« Ta6 vanliga lendiplåssi6 i Dimun, »å gjonni«

. kadla5, er vestantil å oynni, men eitt anna5 lendi-

26 plåss er eystanfiri, sum eitur Barmur. B6ndin gjørdi,
sum henda sama røddin seg5i, og kom fram.

76. Bembil.

Ein Heimasandsmabur (ma5ur heiman av Sandi

i Sandoy) for eina fer6 eystur til Skålavikar i bnid-

80 leyp. Hann var å hesti, og sum hann rei6 eystur

undir Tr6ndadalsli6, hoyrdi hann eitt répa: »Hoyr

Digitized by

Google

211

tii, maSur, i liSini ribur! ber bo6 i bi, sum brudleyp
er i, at Bembil er dey&ur og badniS er brent!«
Tå 16 ma&urin kom i brudleypshiisib, seg&i hann
hetta: »Bembil er dey8ur, og badnib er brent.«
Tå sprakk eitt undan bor6inun og ropabi: >Ta&
var sonur min.«

77. Edlindur å Steinun.

Edlindnr å Steinun å VelbastaS i Streymoy var
sum trødliS stérur og sterkur, av verstu ivirgerbsmon-
nun og frekastu åtarun. Ein klettur visist, sum hiis 10
hansara v6ru gjørd ni&an frå — teir gomlu høvdu ofta
ein klett til skj61vegg at liva firi vindi. Alti6 vildi
Edlindur kappast vi5 huskadlar sinar edla vi6 a5rar
menn, bæ5i i arbei5i og i mataråti, og 16gu teir tå
undir firi honun, vildi hann taka livi6 av teimun. 15
Fåur tordi ti at vera kjå honun. Eitt åri8 var
Si6radalsb6ndin komin at vera sl6ttarma8ur hansara.
Teir høvdu kappsligib firi morgunmatarmål og verib
naka5 javnir bå6ir. Nii høvdu teir roynt seg i
Uggjanun, seg6i Edlindur: nii skuldu teir royna seg 20
i matkeraldinun. Ein råmastampur, sum t6k hålv-
tunnu, var6 settur fram, og kvør fekk sin sp6n.
Dalbondin var i einun troyggjubuli vi5 splittu i
firi framman og stoytti kvønn tann spén, i6 Edlindur
ikki ansa&i ettir, nibur i bulin. Nii var uppi i a5
stampinun, og båbir at skava botnin. »Tå 16 mabur
skavar, veit elngln, um hann er mettur; eg skal
fara i kjadlln ettir neytabégnun«, sigir Edlindur og
fer avstab. Dalb6ndin heldur tab ikki vera råbuligt
kjå sær at sita longur, og tå Ib hann sær Edlind 80

14»

Digitized by

Google

212

fara inn um kjalsg&ttina, rikar hann avstaS. NA
15 Edlindur kemur lit attur ur kjadlinun, ver&ur
hann varar vi5 Dalbdndan, 16 flir, og tekur at renna
attanå hann yl6 neytabégnun i hondini. Komln

5 norSur i Stélpar (tætt norSanfiri Norbheygahuslnl,
har sum tey glada grlndaglaSu) krlvur Dalbéndln
bulln. Kvørkl dregur fr& edla saman imidlun
båSar. Komln norSur å Hamarsenda, næstu sinina,
har sum Dalsblgd sæst undan, torlr Edlindur Ikkl

10 at fara longur, ti hann velt, at Dalb6ndin eiglr
sterkar slnir, sum vUja koma honun tU hjålpar.
Hann kastar nejtabégvin upp& gjøt ettir hinun, og
so væl var kastaS, at hann raktl Dalbéndan beint i
nakkabelniS. Dalbdndln smadl deydnr nl&or og

15 skal liggja grlvln i sama øta5, sum hann yar5
dripln.

Livsgerd var at arga Edlind. Sin vetrarmorgun
féru Vågamenn handilsferS tU Havnar og æda&u
sær sa5ur firl Klrkjubønes. Telr komu åraka Yelba-

20 staS, ådrenn lj6st var, og tosa5u saman å båtinun,
um nakar telrra mundl vera so djarvur, at hann
tordl at fara nl5an imorgun tU at arga Edlind bånda.
Tå segbl eln, 15 eyknevndur var »Litll Ma5ur€, at,
um teir vUdu liggja vl5 bakskutlnon tætt lim at

25 landi til reidar firi honun at sleppa Inn i, so skuldl
hann royna ta5. Hann fer upp & takl5 kjÅ Edlindl
og r6par niSur igjøgnun Ijdaran: »Edlindur, vakir
tii? LitU Ma5ur i Végun elgir elnkl og biSor mommu
sina leggja seg nl5ur i himiriki og standa upp i

dO himiriki; Stérl Ma5ur å VelbastaS er rikur, eiglr
nogv kjøt, n6gva mjélk og n6gv kodn, men hann
bl5ur mommu sina leggja seg ni5ur i h^lviti og
standa upp i helvitl.« »Satt seg5i t^i, Litli Ma5ur i
yågun,€ svaradl Edlindur og sprakk fram ur songini;

Digitized by

Google

213

>bi5a mær, olmuseudfriS! eg skal geva tær mjélk
at drekka.« Men Litli Ma5ur visti, at nii var ikki
at bi5a; hann leyp avsta& alt firi eitt til at sleppa
sær i b&tin og Edlindur attanå Ti5 brékun i aSrari
hond og øksi i aSran. Litli Ma&nr leyp i båtin, 6
og menninir rendn tit fri landi. Tå i& Edlindur
nikj at haan knndi ikki nåa honan håndfast, sipaSi
hann øksina ettir honim. Øksin stéS løst i staminon.
Edlindur leyp heim ettir eini aSrari øks, elti so
b&lin adlan vegin til Havnar og std6 firi teimun k 10
Txnganesi, so teir tordu ikki å land, men flutu har
adlan dagin ut firi.

Hin stéri og sterki Lorvikspådl helt seg til at
vera bønarmaSur Edlinds eitt åri5 og fekk gott at
eta, ti ikki var Edlindur pirin. Ein dagin i velt- 16
ingarti5 leg5i Edlindur til, at nu skuldu teir kapp^
vdta. Kvør setti tå å sina reim; men tå i5 teir
komu oman at bi^katromini, var Edlindur komin
eitt tak oman um Padl. 6tti kom å Lorvikspådl,
ti hann hevSi frætt, at Edlindur beindi firi teimun, 20
15 ikki orkaSu at kappast vi6 hann. Hann gevur
upp at vi5 arbei5inun, higgur At um HestfjørS og
sigir uppå svik: »Hestmenn koma um f)ør5in.€
Edlindur setti hi^an i tætt vi& bakkatromina, legSi
seg fram å hann og hugdi. t sama bragdi firdi Lor- 25
vikspådl undir hann; men Edlindur greip attur um
seg og fekk i Padl, so at bå6ir f6ru it av ni5ur i
eina ur6. Edlindur datt undir og doySi; men Lorviks-
pådl slapp vi& livinun, ti hann kom omanå. UrOin
nevmst enn å døgun Edlindsur& av hesun tilbur&i. 80

Si5an var5 Uk Edlinds tikiS, ført til Kirkjubøar
og jar5a6 har å Likhtisslættanun.

Digitized by

Google

214

78. Velbastadbrødurnir.

(Kempurudlan).

Atta tiltdknir brø6ar livdu å Velbastab i Stareymoy
1 Peder Arrheboes ti6; teir v6ru fira ur kvørjun husi

6 norSuri å Heyggi, fira >uppi i Stovuc og fira »ni&ri i

Stovu«. Adlir v6ra teir reystkempur ; men t6 v6ru

Niklas og Hanus (bå6ir ni&ri i Stovu) burtur lir sterkir.

Mommurnar kappaSust um at fø5a sinimar væl

upp. Mestur matur, 18 teir fingu i uppvøkstrinun,

10 var greytur av føroyskun mjøii vi8 st6run klunkun
av gadnatålg i. Ikki f6ru teir til naka5 arbei5i,
firr enn teir v6ru tilkomnir.

So sterkir v6ru teir, tå i8 teir v6ru vaksnir, at
teir høvdu ta6 til roysnis i bnidleypun at brota

15 oksasperrur, sum a5rir brutu seySasperrur. — Tå 15
Niklas skuldi hava bnidleyp, var& brudleypsoksl
flettur i roykstovu hansara norburl å Heyggi. Hanus
t6k oksakrovi5, helt ti einsamadlur i upprættun
ørmun og hongdi ta5 uppå roykstovubltan.

90 Frålikir litroSrarmenn v6ru brø5umir og 6førir
at fasta. Fastandi v6ru teir vanlr at fara til iitr6&rar,
sum sl5ur var tå; ti hlldl5 var5, at, um ma5ur
sjålvur var svangur, so var fiskurin svangur vl5 og
vildi betur taka agni5. Ein dagin um vkn& v6ru

S6 teir utrénir å Heinafedli, mi5 i Yågahavinun (16
f]6r8ingar av Velbastab). Sum teir v6ru setstlr,
kom 6dnarve5ur, kavarok av landnirSingi, so ta5
såst ikki fram um stavn. Teir r65u harSliga og
spentu lærbekk attur i rong, har sum hin gamli,

80 påpi teirra, sat og stirdi <Kvussu leingi halda tit
henda réSurin ut?€ spurdi hin gamli. »Nått og
dag,< svaraSu teir. Teir mestur rendu å land undir
Migadalsfossi, tætt norbanfiri bøin å Velbastab. Væl

Digitized by

Google

215

hev5i hin gamli stirt — bert ettir alduni, ti ikki
var kmnpas i bnik ta i Føroyun.

Oddamenn v6ru teir i kvørjun grindarakstri. Ein
dag y6ru ^unnanmenn at reka eina grind norSur
ettir tvørtur um VågafjørO. Grindin gekk so hart, 5
at eingin båtur orka5i at filgja uttan Velbastab-
båturin einsamadlur. Teir r66u vi5 ta5 sama fram
um adlar hinar. Skarpt gekk. Grindin var'um at
sleppa vestur umPresttanga og at i havi&; tå v6ru
YelbastaSbrøbumir firi henni og fingu boygt hana 10
inn um tangan. Hon vendi og helt inn å Mi5våg;
teir attanå og stemmadu so å, at båtarin rendist
upp å eina hedlu og fira bond sprungu i skutinun.
Henda hedian nevnist enn Yelbahedlan av ti sama.

Einsamadlir r66u teir ut. Teir funnu mi6i8 15
»Drunn« (itsta havmib i Vesturhavinun, 24 fjorbingar
lir Trødlhøvda) og høvdu ta5 firi seg sjålvar sum
lo3nMmi8 i langa ti6. Ikki foru teir til utr66rar,
uttan øvugt sj6varfadl var og eingir a6rir b&tar
foru. Tå i6 hinir menninir sv6vu, v6ru teir vanir 20
at fara edla koma attur. Konufélkini skuldu tå
anså ettir hundunun, at teir skuldu ikki sleppa ut
At goyggja og solei5is vekja a5rar menn i bigdini
Eisini skuldu tey koyra vatn å hur5arnar, at tær
skuldu ikki rikja, tå i5 gingi5 var5 um tær. Eina S5
fer5 bar ta5 å, at ein hundur slapp ut attanå teir.
Ein arbeiSskona f6r ettir honun og fekk um dir5ilin
å honun; hann skar tå i so andskræmiliga at kvina
og rina; men einki størri 6happ var5 burtur ur.
Teir søgdu, at mi6i6 skuldi eita »Drunnurin« av 80
hesun sama. Ein br66irin ni5ri i Stovu, Oli, giftist
seinni Åt å Heyggj (å YelbastaS). Hann leg5ist tå
heima og r65i ikki lit vi5 hinun brøSrunun meira,
men var t6 tnigvur im6ti teimun. So t6ku teir

Digitized by

Google

216

Qnga Nor0heygabrø5aniir at reypa tun, at Oli mimdi
ikki fara at fiima attor å mi5i&; men ta tfpann
idkinni i Ola, og hann sv6r, at hann vildi ikki
dilja longtir. Hann f6r avataS firsta dligin, og ta

5 i8 hudi* koma 6t til mi&iS, la båtnl* Ola har fadlor.
9i8an var Drtinntuin ikki loynimiS longat kj&
brø5nmim.

Idla véln brø&umir plagabir av trødliuL Eina
glasstovn bigda teir bortor frå hitotmim, hat som

10 teir bu5n; men ikki finga teir nakra ré i henni:
har 8krambla5i og bnldraSi i heilun; alt var haft å
hondon nm nåttina. Var vatnkoppnr settor inn, m
var hann kvølvdnr vi5 ta5 sama. So l<Sto teir
stovnna standa t6ma, og si&an var hon dkird Trødla*

16 stovan.

Fleiri fer5ir hendi ta5 brø5nmnn eitt &ri5, at
båtorin 8to5 reint fastar i neystinun, ta 15 teir vilda
draga hann, og ikki skildist teimnn, kvussa hetta
bar tU. Teir løgda »o teirra dirasta orkan & -- t&

20 alt i einun leyp båturin 6&ur ur neystinun oman
ettir og vildi sorlast. Brø&umir sendu bo& ettir
hinun vi5gitna Guttormi I MAla og b65u hann
hjålpa teimun i hesun vanda. Guttormur kom og
8eg5i teimun, at ein huldumaSur hev5i b&t sin

95 standandi i teirra neysti ni&an im6ti teirra båti;
hesin huldubåtur var taS, i5 for6a5i teimun, tk 16
teir vildu draga. Kii vildi hann leggja teimun
ta9 ra5, segbi hann, ikki at taka meira enn tti tøk,
tå i8 båturin 8t66 faatur; gekk hann ikki vi8 triSja

80 takid, 80 8kuldu teir halda av, ti tå st65 huldu-
båturin 1 neystinnn, og tå kom at vera éveftursdagur.
Hulduma5urin var vefturskigdur, segSi Gttttortnur,
80 titr6&rarllkindi v6ru vis, tå i5 hann var titrégvin:
men st66 båtur hansara i neystinun, so vértl 61ildndi

Digitized by

Google

217

at fara. Eisini helt Guttormur, at hnldumaSurin
hev8i tiki8 neyst teirra i hevnd firi ta6, at neyta-
drongor teirra rudla&i gr6t oman i Fossadakgjégv
(nor5anfiri hiisini); ti har bii&i hnlduma5uriii.

Ti i6 brø&umit* v6m ganilir og » Jaktinc — so 5
æt båtur teirra — ttr at vefa iiaka& tung kjå
teimun at t^gva^ so i6ra teif frå hexmi og fitign
sisBr kimaligan båt attur og lættan, 18 nevndar var
»TatvtLrinc. Men gfaiimir blaka&tt henda båt bort,
ti teir orka5ti ikki at t^égva haim, og finga øær 10
nppattur lættari båt. Tå åøgdti hlnir gotnlu, at ta5
høvdti teir ikki trA8^ at nakar heT8i laøta8 dikan
båt, sum Tarvurifl var.

Ein br68iriii uppd i Stovtl, Djéni, glftist i Vågar.
Hann var båtma8tir kjå Bartall å Blggl i Mi8vågi. 16
Hedn Bttrtal var ein ivirgangakroppnr og éfora
stetkui*. Ein dågin, mm teir rém toénir å Tobba-
nnn (mi8 hålva a8ra mil til havs år Koltnrsrnakki),
kom t«& fifdt til olDa midhin teirra om kappr68ur
og so til avb}d8ingar. 8o t6kii teir at kappr6gva ao
Inn attåf til lands; Bartal aat i itra bor8i og BJéni
i innara* Vestnt 1 b6rgi8 stéB stavnnrin; Bartal
royndi at fåa vent båtlnnn inn mn Preøttanga (inn
å Mi8våg), men ikki batti ; hann vann éinki av
Djoma. Tå 18 teir v6ru komnir nsestan i land, tå 95
kvetti Bartal årinå aV — hAnn så, at hann fekk
ikki båtin um tangan.

Um Niklas er at siga, åt hann kom at vera
b6ndi norSnri å Heyggi ettir påpan (Jdanis æt
påpin; hann var framsiggin og visti^ nær hann 30
sknldi doyggja). Hanns for til Sandoyar og livdi har
6giftar kjå sistrini, 18 gift var vi8 Tra8ab6ndanan.

Digitized by

Google

218

79. Skælingsbdndin og Dalabéndin.

Skælingsbéndin og Dalabéndin i Streymoy trættust
om Skoradal. Firi at enda stri5i5 gjørdu teir av sin
åmidlun, at teir skoldu ganga saman at beijast, og
5 tann av teimon, 15 vann, skoldi eiga Skoradal.
Teir skuldu møtast å teirri si&ru eggini, kadla5
Yatndalsegg (Skoradalsegg er hin nor&ara). Kvøldi5
firi tann åsetta dagan {6r Skælingsbéndin å eggina
til at leggja seg, at hann kondi vera kvildur om

10 morgonin, ta 15 Dalabéndin kom. Ein son hevSi
hann yi5 sær, sum hann kr6gva5i. Ti51iga å morgni
f6r Dalabéndin heiman ifra. Hann hevdi ein frå-
Ukan hiiskadly og hesin hiiskadlur strongdi å til
at sleppa yi5 honon, ti hann gronadi svik; men

15 béndin noktaSi honun. Vid ta5 sama 15 Dalabéndin
kom, ruku teir saman at berjast, Skælingsbéndin og
hann. Kvør teirra hey5i hund og øksi vi5 sær.
Dalabéndin var sterkari; men nikomin som hann
var av tongari gongu og einsamadlur, me5an hin

90 var émé5ar og hev5i sonin tU hjålpar, var5 hann
at liggja undir. Hinir drépu hann; men Å5renn
hann doy5i, ba5 hann teir bera seg norSur & Skora-
dalsegg og grava seg har & Stroyggiskletti. Ta5
bæ5i lova5u og gjørdu teir, og enn visist Iei5i5,

S5 ein litil høvd, å eggini.

Solei5is fekk Skælingsbéndin adlan Skoradal.

Digitized by

Google

219

80. Régvu-Jégvan.

Firr i tiSmi var8 dey&seySi ikki pikka5ar i
Yestananna bigd i Nor&streymoy i ti hagaparti,
sum kadlast i Dølun, og hildi6 var5, at ein huldu-
ma6ur mimdi bogva har og anså ettir dey58ey6aiiun. 5
Kvørt år um heysti5, tå 15 Yestmemungar v6ru å
fjadli i Dølon til at taka skorS, løgdu teir bestå
seySin ettir å rættini^ first tå i6 teir f6ra at taka
veSurlambsskorS og siSan uppattur i klippinginit
og morgonin ettir var seyburin altl6 burtur. Ta6 10
var løn til huldumannin firi taS, at hann ansaSi so
væl ettir deySseySanun.

Jégvan, b6ndi å £6gvu i Yestmannay var størsti
eigindomsmaSur i bigdini og frågerbarmaSur i
mongun lutun, helst til stirki. 15

Ein dagin um heystiS^ sum teir v6ru å fjadli i
Dølun, noyddist It6gvu-J6gvan heim attur til hås
um kvøldiSy ti konan skuldi eiga badn; men hinir
fjadlmenninir 16gu ettir i einun husi, sum teir høvdu
adlir i felagi i haganun. Hann segSi tå vi5 hinar, 90
16 ettir v6ru, at teir kundu taka kvønn sey5, 15
teir vildu, til matarsey5, men hin gråa 6marka5a
skuldu teir lata vera — hann visti, at ta6 var
huldu8ey5ur. Ivirvaksin var hann adlan sey5, hesin
gral. Best sum J6gvan er farin, sigir Andras i 26
Lon, kadla5ur St6ri Andras: »Hasin gral omarka5i
er ein såttarsey5ur; honun skulu vit hava kras av.<
Teir drepa henda seyS og k6ka um kvøldi5. Sum
teir hava lagt upp ur og eru setstir at eta, kemur
ein hundur inn vi6 rey5un helsi. Sjur5arstovu- 80
ma5urin blakar himdinun a5ra hålva siSuna; hun-
durin fer lit vi6 henni, og tå hoyra teir huldu-
mann buka hann firi durunun.

Digitized by

Google

220

Um morgunin fer R6gvu-J6gvan nor8ur attur
i Dalar til hinar til at reka sey8in heim. A vegi-
nuxk nor&ar leggor haim seg at drekka xir einari
keldu; og tam hann reiaåøb npp attar, nii iteudur
5 em hnldmnabor uppivir honuu, Bå5ir kava himd,
og bimdatnir leypa alt i einun øaman at bitast
Elristlinnainibnndi atetidnr tap til, ti biildahandarin
kemr belsi, sum forSar kinim, so kanB f»r ikki
biti5. Ti fi) Jågvaa sner hetta, setnr håjm stavin

10 niSiir imidlun hilsin og helsi5 k kuldnkundiBim,
00 kelsift brestur, og nd vinnur hanBara ktmdiur.
So tåka memnntr bi5ir saman at b6r}a8t* JégvMii
stendur tap til; men hondur kansara loTpnr i kness-
bøtomar & knldomanninim, og t& ver5ur J6gvan

15 vid ivixiutan og drepur kaldumanniii. Si6an dr6
kann kann oman å Eniii5 og gr6v kann kar.

Tå 15 Jégvan kom attor i Dalar, var kann ikki
grrt&ar at møiui, Eingin tordi at fara å fond
luowira nttan Andras; kann tordi at møta konnn^

90 idgSi kamnr ti sær tordi J6gvan einki at gera.
Hesin Andras var tiltikin, b»5i firi stødd og stirid.
E^tt løgbodid var tå i ti5ini i Føroyxtn, at neyta«
gat^r skuldi til kæddar vera ondir kond å manni^
men ikki å Litla Manni i Hesti og ikki å Andras

26 1 Lon i Vestmanna — ti LiUi Ma8ur i Hesti var
ov Util og Andras i Lon ov stémr.

Men sdOan ta tiS kevor dey5aey&i veriS pikkaSnr
i Dølon snm a5rasta5ni.

Digitized by

Google

2^1

81. Heppldrongur.

Heppidrougar var ]ia^ama5ur »frftmmi i dali«
k}å béndanon i Kvalvik i BTorastreymoy. Ogmliga
knappar ma5iir var hann og frålika skjdtur at ganga.
Ein daguif sum haam var bnrtør i haga, Bafaoabi 5
hann eina graa ær burtur og bah aeg vita, at
Yestmenningar, sum åttu i Dølun^ høvdu tiki5 hana.
Hann lit i Dalar og fann høvdiS å ærini i husinun^
sum Yestmenningar åttu har. So leg6i hann seg
tvørtur um bitamar i erva uppi skinnini til at 10
kr6gva seg ; ti hann kvi&a5i firi at møta Yestmenn-
ingun, um hann f6r til gongu attur. Eina løtu
ettir koma Yestmenningar, i5 hava veriS a fjadli;
teir drepa ein tann bestå sey5in, kinda eld og
heingja pott upp ivir. Sum teir sita sk61eysir Bm 15
eldin og reypa, sakna teir høvdiS å grin f»r burtor
og gnma vi6 taS sama, at Heppidrongur man hava
veriS har og tikiS ta5. Nu tekor idla at råka, og
idkamt verSur k)& Heppidrongi, har sum haim
liggur; hann rojmi at belgja seg vi6, at hann skal so
ikki hosta, og heldur so vi5, til tad kokar i pottinun.
So rikktr hann eldtræiS, 15 midlun bitamar var,
undan^ bo at potturin vi5 ti ki6kandi løginim kvølvist
oman å føtumar & t]6vunun, rætt sum adlir aita
femandi um pottin, og loypur so å dir* Mirkt var, 25
og eingm fekkst vi& at koma ettir honun. HøvdiS
av gråu ær hev&i hum heim vi& til béndan.

Eina a6ra ferd, som Heppidrongur var bxurtur
i haga, komu Yestmenningar å hann <W'art og
loraOu hevnd. Hann gekk undan teimun tA5 dxraøta, dO
16 hann orka6i^ men tveir teir raskastu av Yest^
menningunnn gingu ettir honun heim adlan dalin
til Kvalvikar. I 6kneptari sj<Sstuku var hann. Tå

Digitized by

Google

222

16 hftnn kom at bøgørSunaiiy var ein so nær honun,
at hann fekk i sjéstiiku hansara og togaSi å, men
Heppidrongur smoygdi hana burtur av sær og leyp
um bøgarSin, so teir fingu hann ikki. Men tå hevSi
5 hann ovgingiS seg og gav uppat at ganga hagan.
Hann gjørdist veikur og livdi stutt attcmå hetta; men
bindin gav honun kvørt år t61v lomb og eina våg
i udi i løn.

82. Rlki Jåkup.

10 Jåkup bondi å Selatraft 1 Eysturoy, kadlaSur
>riki b6ndi€ edla »riki Jåkup«, var fåtæksmans-
sonur av Velbastaft i Suburstreymoy. Hann var
first hiiskadlur 1 Hoyvlk i Su5urstreymoy og spardi
sær fitt saman har av løn sinari. Kenningarær fekk

15 hann at ganga, stim åtti annaSkvørt åri5 tvey lomb,
annaSkvørt tri. So giftist hann til SelatraSar.
Ogvuliga girugur mabur var hann og kargur, og
av ti at hungursår v6ru 1 Føroyun 1 hansara tl8,
bar ta5 væl 1 lag kjå honun at keypa jørS fråUka

20 biliga, helst firl gamlan mat: hålvspilt kjøt, fisk,
kodn og tlllkt. A henda håtta samla51 hann sær
60 68alsmerkur og fekk navni8 Rlkl Jåkup. Hann
åttl mestur adla vestursiSuna av Eysturoynnl:
SelatraS og adlan vegln nor5ur ettlr beint 1 Kodlin

S5 å E151 — uttan OyragarS elnsconadlan. A kvørjun
årl fer5a51st hann nor5ur tU E161s tU at hlggja
ettlr ødlun ti, sum hann åttl, og kvørja fer5 15 hann
tå kom fram vi8 Oyragar8, sli hann stavln 1 garbin
av Idlslnnl um ta5, at hetta pettl skuldl llggja

30 imldlun og hann sjålvur Ikki elga alt.

Digitized by

Google

223

Riki b6ndi hev&i g66a eydnu til alt uttan til
hønu. Kom hann til at bera kannu av hesun fugli,
so doySi.

Um rika b6nda og sinimar — tveir sinir åtti
hann — er eitt tiltikiS, sum væl sinir skapi6 i 5
hinun gamla. Eina f6r5, meSan b&5ir brø&umir
v6ru smådreingir enn, hevSi annar teirra å or8i vi8
hin gamla: >Påpi, lat m^ f&a hatta lambiS!«
»Kvat skalt tå gera yi5 ta5?< spurdi hin gamli.
>Eg skal drepa ta6,« svara&i hin Utli. Tå idl- 10
brinska6ist Jåkup. »Sig, tii skalt sleppa ta8 upp!«
liddi hin baggin — hann visti, kvussu påpin var —
og hin, i& påpan hev8i bi8i8, so gjørdi. Tå bll8ka-
8i8t hin gamli og seg8i: »Ja, lambi8 skalt td fåa «

Eiki Jåkup åtti eina dittur, sum giftdst vi8 16
Su8uroyarprestinun Johan Henrik Weyhe, i8 var
sonur løgmannin Såmal Pætursson og abbasonur
løgmannin Johan Henrik Weyhe. Fråsøgn er um,
kvussu henda giftan kom i lag. Weyhe prestur
var tnilova8ur vi8 einari prestaeinkju i Kvalbø i 20
Su8uroy, eini ogvuliga rættuligari konu, og gjørdi
fer8 til Havnar til at taka brudleypsdrekka lit og
keypa imist til brudleypi8, i8 ætlan var at halda
sum skjétast. I Havn hitti hann Selatra8b6ndan
vi8 konu og d6ttur, og vi8 ta8 sama fingu tey bæ8i 26
gomlu, bondin og konan, ein gandakadl lir Su8uroy,
sum var ein av båtmonnunun kjå Weyhe, til at
ganda prestin atturat déttur teirra. Eitt st6rt
bnidleyp var8 hildi8 i Havn, me8an tey v6ru har,
og dansa8 var8 i Mortansstovu. Har komu tey 80
saman, Weyhe prestur og Selatra8gentan, og sama
kvøldi8 — prestur kendi tå ikki sørt tU — v6ru
tey trulova8i. Dågin ettir, tå i8 øli8 rann av
prestinun, for hann at hugsa um føming sin og

Digitized by

Google

224

um at sleppa 8i»r 8a5ur attnr til Kvalbiar til sina
trulovaSa har. Havnarmenn førdu faann; men ti i5
teir koma suSar firi Kirkjubønes, var sj6gpnirin
bl65rey&ar at eiggja, og alskma 6d]6r sindnst at

5 Bvimja omanå, so teir tordn ikki at halda ferbim
fram, Bien rendu attur* Tå gifiiat Weyhe og d6ttir
rika Jakupe idt i einun. Bo helt Weyhe attur til
SoSnroyar, og nu gekk ferbin v»L Tå VS båtorin
kom til Kyalbiar, gekk brudtirixi kjå presti oman

10 til strandar at fagna honon; meti hann segbi einki
annafi vid hana, i ti at hann gekk npp fra båtinon,
enn hetta: »Fra mennesket haver jeg vendt min
hu.« Si5an vildi hann ikki higgja til hennara, og
ikki kondi hann ganga heim i Leirar (prestagaiftin)

16 å sama teigi som hon, men varS at ganga å einun
ø5run teigi — so idla var hann gandabur. Saana
kvøldiA varS hon at &ra frå preatagarftinun vi6
ødlun ti, sum hon åtti. Télv kir åtti hon; tær læt
hann sjålvnr loysa og reka ^ ur fjonnun. 8t6an

20 var6 hon gift til GherSa i Bor6oy i Norburoyggjun;
men altiS segbi hon, at tann tingsta stand, ib hon
hevfti livab, var tann, ta ib hon st6b i miriuinun
uttanfiri prestagarbin i Leirun, titkoyrd habani, og
vib teimun t61v beljandi kunun uttanum seg. Weyhe

95 prestur £ekk stéran arv vib d6ttur rika Jåkups;
men hon var ring matm6bir og oyddi h^M. sitt
g6ba og hansara, Hjann kom seinnameiri til preata-
embætib i Havn; men ikki batnabi kjå honun har,
ti, meban hann helt gudstænastu i kirkjuni, gjørdi

80 konasL st6rar veitslur heima firi vinkomm sinuii.
Elnia lerb t6k hann til i prædikuni og meiofci vib
huskib sitt, at, kvar ib Vår Harra hevbi eina kiricju,
hevbi fanin eitt kapel tætt kjå. Weyhe var v»l

Digitized by

Google

225

mnhildin ma5xir, men gramdi seg so idla, at hann
fadl til drikk.

Annar sonur rika Jiknps, Sakaris nevndur,
giftist til Streymnes 1 NorBstreymoy; annar var
ettir å Selatra5. D6ttir Sakarissar giftist til Deildar 5
i Vestmanna. Hana droymdi eina natt, at ein kona
kom til hennara og baS hana kadla badniS, som
hon skuldi eiga, npp ettir henni: so skuldi ta5
vera Inkkubadn, og navni5 skuldi vera Inkknnavn
i fj6r8a 118. >Tey kadla meg Kristina 1 Barkbedluni,c 10
leg5i hon atturat. fiadnid^ 15 konan fekk, var
dittir og nevnd E^ristin ettir holdukonuni. Hon
giftist tU R6gvu 1 Vestmanna og hev8i frålika eydnu
i ødlun Intnn. Eydnan helt yi5, til Tommas å
B6gva kom, 18 var f]6r8i ma&ur fr& d6ttnr Saka- Ih
rissar; tå t6k at dala.

Eitt timaglas, eitt høvaSvatnsegg og eltt arva-
gudl (ein gudlpeningur), sum riki Jikup herur ått,
eru enn til skjals.

83. Vættrarnar å Skala. ^'o

Eitt sodnhus brendi av kjå einun b6nda & Itra
Skala i Eysturoy. Stutt ettir henda tilburS droymdi
konan eina nått, at ein vættur kom til hennara og
segSi, at, um sodnhusi8 var8 Ikki uppatturbigt, komu
adlar vættrarnar at doyggja i kuldft; sodnhiisspreklni 95
knndu tey finna iviri å Lignesi (innanfiri Sølmundar-
fjørS) — hagar v6ru tey rikin. Konan vara8i nA
mannin um, at hann skuldi gera sodnhiisiS upp
attur, og seg8i honun frå dreymi sinun; men b6ndin
ItnrtaSi ikki ettir henni. A6ra fer8 droymir konan 80

15

Digitized by

Google

226

hetta, at vætturin kemur til hennara og sigir ta5
sama sum firni fer6. Hon varar uppattur bonden
vi6; hann fer ivir å Lignes og finnur sprekini har,
soleibis sum vætturin hevur sagt; men siban hugsar
5 hann einki meira um hetta. TriSju {er6 kemur
vætturin firi konuna i dreymi og er nii 6gvuliga
ruskut. Hon sigir taS sama, sum hon hevur sagt
hinar bå6ar ffrru ferSimar, og leggur til, at hetta

' er seinasta fer8in, at hon kemur, og ver6ur ikki

10 sodnhusi5 bigt attur, skal alti5 elsta soni å hesun
bre3^6i bagga okkurt. Konan varar nu mann sin
so miki6 vi6, men ikki var6 sodnhiisib atturbigt.
So gekk, sum vætturin hev6i lova6: elsta soni, i6
borin var til garbin, bila5i vit so aldeilis, at hann

15 kundi ikki festa, og næstelsti sonur fekk gar5in.
Elsta soni hansara baggabi eisini vit, so hann kundi
heldur ikki festa gar5in, men hin næstelsti festi.
Tå i6 komi6 var i tribja 116, bigdi béndin sodnhilsiS
attur, i sama sinni sum hann giftist, og tå kom hin

20 SÉuna vætturin i dreymi fin konuna og lova5i, at
firsti sonur, sum hon føddi, skuldi vera vitugur og
fåa gar5in i festi. Og so var5.

84. Rottustevningin.

I gomlun døgun uddi «ta5 av rottun i Føroyun.

26 Men so kom ein Islendingur hagar, sum var ramur
i gandi, og Norburingar og Eystringar t6ku seg
saman um at søkja rå6 kjå honun firi hesun van-
lukku rottun. Hann tilhelt seg at hjålpa teimun
undir teimun vUkorun at fåa ein oksa av kvørjun

30 gjaldi atturfiri, og ta5 samtiktu teir. So f6r hann

Digitized by

Google

227

at stevna ødlan Eysturoyar- og Norburoyarottunun
saman ut i Baktanga i Eysturoy, og tå, sum hann
las stevningina, kom alt samlandi, smått og st6rt,
ungt og gamalt — rottur lir ødlun ættun. Alt var
nii samankomib uttan ein oføra stor gomul rotta, 5
sum bii&i i Eibiskodli (norSast i Eysturoy) ; hon var
kvibin og dnigfør at koma. Til end an kom hon
vi6, og nii 16 alt var samankomi& i Raktanga, spurdi
Islendingurin, um teir voru adlir sintir at halda or6
teirra til hansara og geva honun oksamar. Nor6- 10
uringar svaraSu ja alt firi eitt, men Eystringar
søgdu, at, nii 15 hann hev6i rikiS rottumar saman
higar, v6ru teir g66ir firi at fanga tær sjålvir. Tå
r6pa6i Islendingurin : »Fari so kvør i sina holu,
uttan eingin i Norburoyggjar!« Og so spjaddust 15
rottumar attur lit um adla Eysturoy. Har eru tey
enn sum firr idla stødd av hesun dj6nm, men i
NorBuroyggjun trivst ikki rotta. Eystringar eru
ti ofta famir ivir å Blankskåla 1 Kalsoy til at fåa
sær flag, ti har kemur ikki rotta i. 20

Ein annar Islendingur skuldi seinnameiri royna
at beina rottumar burtur kjå Eystringun, men fekk
tær ikki so langt sum hin; ti me5an hann var at
lesa stevningina, t6k lindormurin å Skålafjadli til
at buldra^ og so fliddu rottumar kvør til sitt heima. 25

85. Nikurin å EidL

Ein nikur dr6 alt gr6tiB til kirkjugarBin å EiBi
i Eysturoy. Steinamir eru viBgitnir firi stødd og
vakurleika. Tå iB alt grotiB var komiB til, skuldi
nikurin rima; men tå settu tvey småbødn seg i 80

15»

Digitized by

Google

228

spøhu nppå baki5 & honun — tey hildu ta5 vera
ein hest. Fleiri komn dl, men firi kvørt eitt, sum
setti seg uppå nikin, kom at vera plass til eitt
attarat, og so var, til alt folk å Ei6i hev6i sett seg

5 uppå. Tå fér nikarin avsta5 og helt beina leid fram
at vatninnn. Summi, i5 uppi å nikarbakinim sdtu,
høvdn mat kjå sær. Ein rætti einnn småbadni spik,
men ta6 snara5i sær nndan og r6pa6i: »Ikki ,nika'
meg!< Ta5 dugdi ikki rættoliga at tosa enn og

10 meinti »snikac Men nikarin helt seg hoyra sitt
egna navn nevna og hev6i tå ikki meira vald å
félkttnun (hoyrir hann navn sittj so missir hann
adlan matt); hann kastabi ødl av bakinun og kvarv
i vatninnn.

iK 86 Kyalvfks-J6gyan.

Ein maSur var i Nor6toftun i Bor&oy, sum tey
ropaSu Kvalvifcs-Jogvan, av ti at hann Tar ættabur
lir Kvalvik. Hann kom first norSur til Vi6arei5is
at vera hÅskadlur kjå prestinun, harra Dåniali, og

20 var raskur, tnigvur og væl umtoktur ma&or. Tå id
hann hev5i tænt presti i nøkur år, frigg]a6i haam
til eina prestadottrina — Anna Margreta æt hon
— og fekk hana. I teirri ti&ini var ta& si&ur, at
prestasinir edla prestadøtur, sum giftust, skuldu fåa

25 kongsfesti, ta& iirsta, sum lå firi til at festa. A
NorStoftun var beint tå eitt sUkt festi, sum ofest
var enn, og ta6 fekk Kvalviks-J6gvan.

Hesin sami J6gvan doy&i av idlgerS, og vi6
hesun bar so til. Tå 15 hann var vorSin gamal

80 maSur, var honun ein dagin seint å kvøldi gangandi

Digitized by

Google

229

åt fin dir. Eina løtu ettir kom hann inn attar, men tå
15 félk foru at tosa yi6 hann, fekk hann ikki or5i&
upp — hann var vorbin dumbur. Si6an legbist
hann & songma og yar5 liggjandi i eina viku; um
hann royndi at tala, skiltist einki av ti, sum hann 6
8eg6i, og vi5 ti skili doySi hann. Nu er at greiSa
fri, kvussu hetta idla kom å hann. Ein ma5ur var
i Kvannasundi, sum tey répaSu Jåkup i Sundi, og
skuldi hann kunna gand. Eina fer6 tå id Sunda-
menn (Kvannasundsmenn) véru til handils i Havn 10
— tå var eingin annar handil i Føroyun — hittust
teir bå&ir, Jåkup i Sundi og Sakaris i Kvalvik.
Kvussu tab f6rst teirra midlun, veit eingin; men so
miki5 er sagt, at tå i6 båbir skiltust, véru teir
sannir évinir, og Jåkup lova5i Sakarissi ilt. Nakra 15
tiS ettir ta5, at Jåkup er komin heim attur ur Havn,
akal hann fara at senda Sakarissi ta6 idla, sum
hann lovaBi honun. Søgn hevur verib av gamlari
tid, at, tå 16 nakar sendi slikt, skuldi eingin vera
tti. åraka ta5 plåssib, sum idlgerb var væntandi frå; SO
ti annars rakabi hon tann, Ib firi var. So bar å,
at sama kvøldib og somu løtu, sum Kvalviks-J6gvan
var liti firi durun, f6r idlgerbin, Ib Jåkup sendi
Sakarissi, tvørtur um sundib og rakti Jégvan, so
hann fekk deybamein. 25

87. 6lavur innl i Stovu.

Ein mabur var 1 Kvannasundi i Viboy, sum
tey r6pabu Olav innl i Stovu. Hann var bæbi rikur
mabur og klékur og dugdi meira enn at mata seg.
Imlst er frå honun sagt, kvussu hann dugdi at måna 80

Digitized by

Google

230

trødl og at siga fra loyndun. Her skal sigast frå,
kvussu Sviningar gjørdu hann til 6vin, og kvnssu
hann muna&i teimrui attur.

Eitt plåss er vestantil å Svinoynni, sum tey
5 r6pa Havnina; ta5 er einasta petti i adlari oynni,
sum fjøruslætt er, nimliga snørislongd tvørtur vi5
sj6nun. Har rekur ofta vi5ur inn, helst å høgætt;
men av ti at eingi hus standa har, ver5a Sviningar
at føra henda vi6 tveir fjorSingar burtur vi6 båt

10 til ei&i6 ; ha6an er ein fjår&ingur at ganga til
bigdina. Eina fer6 kom eitt stort rekatræ i Havnini,
og sintist ta6 gegnuligt til kvat bnik ta5 skuldi
vera, um ta& so var st6rtræ i hus. Nå var ta6 so,
at Olavur inni i Stovu ætla&i at biggja sær eina

15 niggja roykstovu, og ba6 hann ti Sviningar um at
selja sær træiS til langsidlar i hana; men teir noktaSu,
ti teir ætlaSu sær at nita ta5 sjålvir, søgdu teir.
So var ta6 harvi6: Olavur fekk einki av trænun.
Ta6 gekk bæ8i summar og vetur, og alt var& træi5

20 liggjandi; einki røktist firi, at Sviningar førdu ta&
heim. SoleiSis gingu nøkur år. Ein vakran summars-
dag for Olavur ivir å berg til at riva bark beint
ivir av Havnini, har sum træib lå. Best sum hann
situr og rivur, er honun higgjandi tvørtur um fjørSin

25 (Svinoyarfjør&), og sær hann tå nogvar menn draga
båt av Svinoyarei6i og fara til årar. Teir leggja
at landi i Havnini og ganga ni8an at hesun væl-
signa&a trænun. Tå heldur Olavur: »Teir sittu
mær træiS hina fer&ina; nu skal eg hava mær eina

80 stuttUga løtu av teimun idag.c Sviningar rudla
træiS å sj6gv, gera ta5 fast i båtin og r6gva so
heim at eiSinun. Men kvat galt! nii er 6dn i brimi
og ikki hugsandi um at lenda. Teir ver&a at venda
attur til Havnina; men komnir nakab væl ivir,

Digitized by

Google

281

fidggja teir, at kirra er atfcar vi6 ei&i5. Teir r6gva
til ei6i6 abra fer8, men nii stendur brimi5 heilt
uppi i bakkanun, so teir ver&a at venda eina fer5
enn. TriSja fer5 gongst teimun å sama hått, og
endin er tann, at teir ver5a at leggja træi5 attur, 5
har sum tab lå; ti dagur aftnar. Teir avsta6 attur
vi5 ongun træ, mest firi at njåsnast, um nu mundi
vera kirrt vi8 ei8i6. Tå st66 stilt vi8 klettin. Teir
drégu båtin og f6ru til hiis vi8 ringt tannabit;
ti dagurin var burturspiltur, og n6gv hevbi knosi5 10
veri5. Tå læ51 skålkurin i Olavi, me&an hann gekk
heim til hus. Men træi5 var5 liggjandi, til ta5 kom
til mosa og si5an til mold.^)

88. Nidagrisurin i hosuleggaldinun.

»

Ein arbeiSskona i OnagerSi, prestagarSinun å 15
Vi&arei8i, kom firi leysingabadn og drap ta6 i loynd.
Ein fåtækur hiiskadlur var har i prestagarSinun,
eyknevndur Pisli; frå honun t6k hon eitt hosuleggald,
sum hon koyrdi badniS i, og si&an gr6v hon ta5
ni5ur. Eina ti5 ettir hetta giftist henda sama ar- 90
bei&skonan, og st6rt bnidleyp var& hildi6. Me&an
tey dansa bru6ardansin, kemur ein niSagrisur rud-
landi inn i einun hosuleggaldi, hoppar inn i ringin
og kvø6ur:

Min moder bær guld; 25

jeg danser i uld,

jeg danser i hosuleggald Fisla.

') En anden lejlighed, ved hvilken Olavur inni i Stovu
voldte brænding, findes omtalt s. 139 i slutningen af sagnet
»Guttormur i Mdla".

Digitized by

Google

282

So båltaSi hann sær firi føtumar å mommuni;
men hon 8vima6i og var& borin lit, og bnidleyps-
kætin fekk brattan enda.

89. Sokkur Svannu.

5 Fra sistur Gongu-Eolvs, Svannu, er sagt, at

amiar sokkur hennara kom rikin ettir sjonun inn å
Sandoyri, tætt norSanfiri bigdina i Kvannasxmdi i
ViSoy. XJm henda sokk er eitt gamalt ørindi:

Sokkur Svannu
10 var alin og åtjan spannir.

Hann var av rey&un skarlaki og var6 ti gjørdur
til messuakul i NorSuroyakirkju. Hetta var firsti
akul, til Nor5uroyggjamar kom.

90. Huldumadurin og seydamadurin^)

15 Oskepna var komin at vera i einun hagapartL

Hetta helt so vi& i langa ti6, at seyBurin har vildi
ikki trivast, og seySamenninir doySn, ein firi og
annar ettir. Menninir, i5 åttu hagapartin, finga
fremmint seyBswlag at sleppa uppi hin seyBin; men

20 einki hjålpti. 1 endanun kom ein nlggjur seyBa-
maBur, sum seyBurin treivst so væl kji og varB
bæBi négvur og feitur uttan i einun boli; tann
seyBur, iB tok støBu har, kundi ikki lukkast. Hesin

^) Huldresagn fra Fuglø.

Digitized by

Google

233

seySama&ur hev5i tann vana, at hann gekk ikki
tcuin vegin, sum hinir altib véru famir, tå 16 teir
véru burtur i haga. Ein dagin, sum hann er farin
burtur i haga. møtir hann einun huldumanni. Huldu-
ma&urin spir, kvussu til stendur vi6 seySinun. »Ta& 5
stendur væl til kjå mær,« sigir sey&ama&urin, »uttan
i einun boli; men her hevur altiS verib so ring
skepna firr.« »Tab vil eg væl triigva,« segSi huldu-
maburin, »og eg skal nii siga tær fra, kvussu hetta
hevur borib til: Hinir firru seybamenninir hava 10
altib gingib ein annan veg, enn tii mi gongur, og
beint undir ti veginun, sum teir hava gingib, liggja
hiis mini. Teir hava tradkab hol & takib kjå mær,
so tab er komib at leka; men tii ert farin annan
v^g, og ti hevur tab eydnast tær so væl at røkta 16
seybin. Men hitt eina b61ib, sum seyburin ikki vil
trivast i, skalt tii bréta nibur, taka upp tab, sum
liggur undir ti norbasta hodnsteininun, og so biggja
bélib upp attur.« Maburin so gjørdi, og tå ib hann
lifti ti norbasta hodnsteininun upp, lå eitt ninar- 20
hodn undir, sum ein annar hevbi lagt har av tj6v-
skun sinni firi at ganda seybin. Hann bigdi béUb
attur, og tå doybi ikki ein seybur longur.

Digitized by

Google

Digitized by

Google

n
ÆVENTYR

Digitized by

Google

Digitized by

Google

1. Sk^gjatussin.
t. Påptlejfi.

(OpUgmlse fra Øre, Baråø)
Eina fer& var ein harrama5ur, sum 4tti tvey
bødn, drong og gentn, og hev6i tiki8 eitt triSja badn, 6
dreingjabadn, sum eingin visti nakran papa tdl^ i MsiS
til sin. Ta8 fekk navni5 Påpaleysi. Ein rfei biibi
har i nand, som lå ettir at stjala bødn, og ein ar-
beidskona kjå barramanninnn hev&i idlgruna å, at
hesin risi ætla&i at stjala harramanssonin. Eitt 10
kvøldi&, tå i8 dreingimir v6ru ni8urfamir, skifti ar-
beiSskonan teir um i songini, og tå i5 morgna5i,
var Påpaleysi burtur. Ein dagin, sum barrama&urin
var burtur å skoginun, hitti hann risan. »Tå fært ikki
sonin attur uttan firi n6gv gudl,< sigir risin. »Td fært 15
einki gudl,€ sigir harramaburin, »ti sonur min er
ikki burtur; ta6 er Påpaleysi, sum burtur er, og
hann leggi eg ikki lag i.« Bisin hevur mi Påpa-
leysa kjå sær, men letur hann hava ta5 ringari enn
firr. Påpaleysi hugsar bæOi nått og dag um, kvussu 20
hann skal sleppa frå risanun, men finnur eingi rå5.
»Verri ver8ur, tå i& veturin kemur,« sigir risin, »ti
tå verSur einki brenni.« Ein dagin ansar Påpaleysi
ettir eini st<Srari kl6tu, sum liggur firi durunun;
hann ver&ur varur vi6, at rivur koma i hana, tå i6 2>
s61in skinur, og hesar rivur geva seg saman attur i

Digitized by

Google

238

knida edla sla&uveSri. So ger liann sær småar kilar
at seta i rivumar til at gera tær storri. So kemur
kuldin, og teir fara al treingja til brennivib. Påpa-
leysi heldar vi6 risan, a5 ta6 er best at fåa klotrma

5 snndar, i6 liggur firi durunun. Eisin heldur einki
um hetta i firstimi: »vit fåa hana ikki sundur;« men
Påpaleysi visir honon rivumar og teknr at seta
kilar i. Bisin hevur so 6gvnliga sitt skegg, og
me&an hann liggur stidlur og higgur ettir, fær

10 drongurin stappad skegg hansara so vi6 og vi6 ni&ur
i rivumar, rikkir so kilamar lit lir og rimir sin
veg. Eisin liggur fastur i klotuni og sleppur ongan
veg; men Påpaleysi loypur inn ettir våpnapråninun
og stingur igjøgnun risan, so hann doyr i sama bragdi.

15 So tekur Påpaleysi alt gudli6, i hedlinun er, og fer
heim attur vi6 ti til harramannin. Eina ti& ettir bi&ur
hann um harramansdottrina, og tå kemur ta6 ovæn-
taSa uppå, at harrama&urin sigir nei. Påpaleysi ber
ofta uppå mål vi& harramannin um bønarorb sini

20 og spir, um hann er ikki nég rikur nii ; men harra-
ma5urin dregur alti5 undan. TU endan ver6ur hann
at ganga vi&, at hann sjålvur er påpi hansara, og
av ti at tey eru hålvsiskin, gentan og hann, kunnu
tey ikki giftast. So for Påpaleysi ha6an burtur og

25 giftist vi6 eini aSrari gentu.

b. TrødliS kjå PåpaleTSt.

(Optegnelse fra Fuglø)

Eina ferS voru tveir brø6ur, sum høvdu tiki&

seg saman og livdu i einun litlun hiisi burtur å

80 skåginun. I feltigi vi& sær høvdu teir ein drong,

sum nevndist Påpaleysi, av ti at hann var leysinga-

badn og f61k vistu ongan papa til hansara. Kvønn

Digitized by

Google

239

dag v6ru tveir av teimun burtur at høgga brenni,
men hin tri&i var heima til at gera mat. Ein dagin
i& hin elsti er ettir, kemur eitt so vesaligt, bangar
å didnar og bi6ur sleppa sær inn. Liti5 er ta& uppå
vøkstur, men ræSiligt å at lita, og skeggiS stendur 5
niSur til kniggja å ti. Ta5 er so kalt, sigir ta5 og
bi6ur lova sær at sita vi6 eldin eina løtu. MaSurin
lovar ti. Ein kjøtpottur hongur uppivir og k6kar;
taS biSur geva sær eitt sindur at eta, ti tab er so
svangt. Manninun tikist sind i hesun neybar- 10
dirinun og fær ti ein drilendaat drepa ni8ur i fløti6.
Nii 16 hetta hevur eti5, pretnar ta& upp so kvikliga.
Ta6 vil eta alt, sum er; maSurin roynir at forSa ti,
men trødliS vinnur, bukar mannin og kastar hann
i ein kr6k, mestur dey6an. Nii 18 hinir båSir koma 15
helm, fåa teir einki at eta, ti trødliS hevur eti8 alt.
Midlingardrongurin heldur, at imorgin skal ta5 ikki
ganga so: tå skal hann vera heima. Næsta dag
kemur hetta sama vesælavætti attur, biSur ta5 sama
sum firru fer8 og fær lov til ta5, ti ma5urin heldur, 20
at hetta kann ikki gera honun naka5. Men vi& ta&
sama ta6 hevur etiS, pretnar ta5 so 6gvuliga upp og
bukar mannin. Tå 15 hinir båSir koma heim um
kvøldi&, liggur hann i krokinun, mestan deySur.
Ongan mat fåa teir heldur ta8 kvøldiS. TriSja 26
dagin bi8ur hin ingsti lova sær at vera heima; men
teir spotta hann: hann kann einki gera — hann er
ringari ma5ur enn so. Ta5 kann ikki ganga verra
kjå sær enn kjå teimun, heldur hann og verSur so
ettir heima. Tå 15 dagurin li5ur naka5, bangar eitt 30
å didnÉU". Drongurin vil ikki lova ti inn, men hetta
klérar og skavar, so ta5 fær låsin upp, og kemur so
inn og setur seg vi5 eldin. Ta5 bi5ur geva sær at
eta; men drongurin svarar, at ta5 kann einki fåa

Digitized by

Google

240

etuiy ti pottorin er ikki farin at k6ka. Hann bi5nr
trødli5 hjålpa sær eitt sdndur first vi& at høgga
brenni og leggja til eldin undir pottinun, fer ettir
einon égvuliga sténm træi og bi&ur ta8 høgga hetta

5 sundur. Tå i5 øksin er komin ni5ur i, stendnr boa
føst Trødli5 tekur ein kila og slær ni&nr i, go
øksin verSur leys; men me5an tab stribist vi& hetta,
kemur skeggib ni&ur i klervina. Tå 15 trødlib hevnr
fingib kQan ut attur iiT trænxin, stendur skeggib

10 fast i kleivini. Olukkudirib sleppnr nti ongan veg;
men drongarin sigir vib tab, at nii skal hann hevna
attur, kvat ib tab hevnr gjørt vib hinar båbar.
Hann at buka tab, so tab rinur og kvinnr. Tab
streingir å at sleppa burt og dregur træib ettir sær,

1^ so at skeggib sUtnar og kjålkafidlin rivnar. So
rennur tab burt, og skeggib situr ettir i klotuni.
Um kvøldib koma hinir båbir heim attur og fåa
matin g6ban. Hin ingsti sigir teimun frå, kvuasu
hann hevur gjørt vib trødlib. Teir eldm balda, at

ao best man vera at f ara at leita ettir ti, ti likiadi eru
til, at tab eigir rikidømi; teir hugsa lika skj6tt at
finna tab deytt. Blobslobin liggur ettir ti adlan
vegin til eitt hol. Teir eldru tora ikki at fara
nibur i; men hin ingsti lesur seg nibur ettir einun

25 togi. Mirkt er har nibri, og hann leitar leingi. So
rakar hann vib eitt f61k i einun kr6ki; tab er
kongadottirin, ib leingi hevur verib horvin år kongs-
garbinun. Umslbir finnur hann trødlib i einun
øbrun kr6ki; tab talar og bibur hann firi guds skild

80 ikki drepa seg : hann skal fåa kongad6ttrina og
eina fudla kistu av gudli atturfiri. So gevur hann
ti grib, bindur kongadottrina uppi togib, ropar til
teir båbar uppi i erva og bibur teir draga upp.
Siban tekur hann kistuna og knitur uppi endan å

Digitized by

Google

241

toginun, sum teir hava latiS niSur attur. Tå 16
teir hava drigiS kistuna upp, ropar hin ingsti å teir
triSju ferb og biSur teir lata togiS niSur attur. Nei,
siga teir: nii hava teir fingiS væl, og bi8ja hann
bara liggja ettir i hoUnun. Hann er nii so ogvuliga 6
ringur, ti hann sær sær ongar vegir til at sleppa
upp. Men so hugar hann trødlib, fer til ta& og
sigir, at beint nii skal hann drepa ta&. Trødli&
bønar hann ikki at gera ta5 og lovar at gera firi
hann^ kvat 15 hann bl5ur. Ja^ um ta& kann sleppa 10
honun upp lir hesun hoUnun, so skal ta6 sleppa vi6
Kvinun, sigir hann. Trødli8 tekur at royna, kl6rar
å ødlun fira, krøkir klødnar i og bibur hann halda
i seg. So sleppur hann upp lir, og trødliS fer ni6ur
i attur. Hann alt firi eitt helm attur til sin sjålvs; 15
ta eru hinir eldru brø&umir båSir famir til sta&in
og inn firi kong vi& dottrini, sum teir siga seg
hava funnib i trødlholinun. Kongurin er fr68ur
og sigir, at annar teirra skal hava hana til konu;
men hon grætur og sigir nei. Hin ingsti fer attanå 20
og beint firi kong at kæra seg um, kvussu teir hava
fari& vi& sær. Hetta er maburin, 18 sær hjålpti,
sigir kongadéttirin. So letiu' kongur bå8ar seta
fastar. Hin ingsti fekk gudlkistuna attur, var8
giftur vi8 kongadéttrini og meira at siga: var8 35
kongur, tå 18 hin gamli kongurin doy8i.

0. Skræddi ^ilki.

(Optegnelse fra Kunø)
Triggir brø8ur høvdu tiki8 seg saman og skiftust
um, imsir at fara til utr68rar og imsir at vera heima. 30
Ein skuldi vera heima, me8an hinir bå8ir v6ru
burturi. So ein dagin, me8an hin elsti ger døgur8,

16

Digitized by

Google

242

kemur ein risi vi& st6run siSun skeggi inn og vil
hava at eta fra honrni. MaSurin torir ikki at sita^
og risin etur alt. Tå 16 hinir bå5ir koma attur,
fåa teir ongan mat. Dagin ettir skal miSlingar-
6 bråSirin vera heima; ikki skal ta6 gangast honun
so, sigir hann. Næsta dag, tå 16 potturin er liti
vi6 kéking, kemur risin og etur alt, sum er. Tri6]a
dagin skal hin ingsti vera ettir. Hinir spotta hann ;
men hann heldur, at ta6 kann ikki ganga verri.

10 Tå 16 potturin er komin upp ivir, kemur risin og
vil hava at eta; men drongurin sigir, at ta6 li6ur
einki at koka enn: ta6 er ov litil brennivi6ur, og
bi6ur risan hjålpa sær at høgga eina st6ra kl6tu
sundur, sum liggur firi durunun. Eisin leggst at

15 høgga kleivir i; men mi er drongurin so knappur
og fær kuga6 skegg hansara ni6ur imidlun, og tå
16 risin skal fara å føtur attur, situr skeggi6 fast.
Hann ver6ur at skræ8a seg leysan frå kl6tuni;
skeggi6 slitnar burtur av kjålkanun, og hann avsta6

20 vi6 rini og kvini. Tå 16 brø6umir koma heim, undrast
teir å, at teir fåa at eta sum vanligt, og hin ingsti
sigir frå ødlun, kvussu gingist hevur. Adlir triggir
ganga mi å fund ettir risanun — bl66slo6in liggur
at einun steini. Eitt hol er ni6ri vi8 steinin; men

S5 hinir eldru brø6umir hava seg undan at siga
og lata hin ingsta ni6ur. Hann gongur og trUvar
i mirkri, kemur at einun durun og inn i eina pri6i-
liga stovu. Har situr ein frålika vøkur genta og
leitar einun risa i høvdinun; hann liggur fram å

80 knø hennara i fasta svøvni. Hetta er kongadéttirin,
sum loingi hevur veri& horvin lir kongsgar6inun —
kongtirin hevur lova6, at tÉUin, sum førir hana attur,
skal eiga hana til konu. Drongurin vil tala til
hennara; men hon båknar honun, at hann skal ikki

Digitized by

Google

243

tosa hart Eitt svør8 hongur å broatinun; men ta6
er ikki meira, eim haim fær vika6 ti ut fra. Ein krukka
stendur i einun kr6ki; hon leggur honun ta6 rå6 at
smakka å ta&, i krukkuni er. Hann so ger og orkar
nu at lifta svør&inun nibur. Hann drekkur av kruk- 6
kuni triggjar ferbir og stirknar so ogvuliga firi
kvørja fer8. Til endan kann hann reiggja svør&inun
og drepur risan, i& liggur og svevur. So tekur
drongurin låtupipu risans og blæsur i hana. Nu
kemur fult av risun; ti hetta var låtupipan, i8 10
skeggjatussin hev5i haft at blåsa i, tå i& hann bey&
hinun risunun i veitslu. Drongurin drepur teir,
ein firi og annan ettir, sum teir koma. So lættir
hann gentuna upp, bindur i togi5, og brø5umir i
erva draga hana upp igjøgnun. Teir lata togi5 16
ni&ur attur; men hann bindur ein stein uppi, ti
hjuin trir brø&runun ilt. Tå i5 teir hava drigiS
upp i helvt, kubba teir togi& av, og steinurin
dettur. Drongurin veit sær nu eingi rå5 og tekur
at leita runt um hedli&. So rakar hann vi& Skrædda ao
Kjålka i einun kr6ki. Risin bi5ur hann vælsig-
na5an vera ikki at drepa seg. Drongurin bi5ur
hann hjålpa sær upp lir holinun: so skal hann einki
gera honun. Skræddi Kjålki setur ein stiga at, og
drongurin sleppur upp. Nu skal bnidleyp vera kjå 25
kongadottrini: elsti br6&irin skal hava hana, sigir
kongur; men hon sigir nei: ta8 er ikki hann, i5
hevur hjålpt sær. Ingsti br68irin gongur til kongs-
gar5in og kemur vålandi tvørtur vi& vindeyga&; tå
ropar kongadéttirin og sigir vi& påpan, at hetta er 80
hin sami, i& henni hevur bjarga&. Hann sigir mi
konginun frå ødlun, kvussu brø&umir eru famir
fram im6ti sær. Teir fingu so lønina og v6ru

16*

Digitized by

Google

244

hongdir; men hin ingsti fekk kongadéttrina og var5
kongur attanå hin gamla, tk i5 hann doy5i.

d. Saerkti riii.')

(Optegnelse fra Sydredal, Kalsø)

6 Triggir brø&ur hava tiki& aeg saman; kvør skal

vera heima sin dagin. Skeggjatussi kemur tvær
reisur upp i slag, etur alt kjøti& og drekkur alt
so6i6 fra teim eldru brø&runun. Tri5ju fer& i6 hann
kemur og hin ingsti br66irin (Øskudolgur) er heima,

10 ger hesin ta& brag&i5, at hann glø8ir jadnstong i
eldinun og rennur i gronina å risanun, so hann fer
rinandi og kvinandi av durunun. Drongurin attanå,
sær risan fara ni6iir i eitt hol og vendir so heim
attur. Adlir triggir avstaS um kvøldib; hin ingsti

16 sigur niSur i risaholi8, finnur ta horvnu konga-
dottrina, smir uppå seg av krukku, i kråkinun
stendur, og kann mi reiggja svør8inun, å br6stinun
hongur. So drepur hann risan, i8 svevur. Brø8ur-
nir draga kongadåttrina upp. A8ra fer5 bindur

20 Øskudolgur stein upp i togi5 ; tå i8 hann er mi5-
skei&is uppi, kubba teir av. Øskudolgur finnur
»snerkta risa« i einun kråki og triiar hann til at
hjålpa sær upp, fer so i kongsgarbin og fær konga-
dåttrina.

^) Samme æventyr som det foregående og derfor har
gengivet i stærkt sammentrængt form.

Digitized by

Google

245

2. Risans kléta.

a. Optegnelse fra Sydreddl, Kalsø.

Ein fÅtæknr ina5ur åtti triggjar døtar. Ein
dagin, sum hann var farin lit at velta, kom ein risi
og seg8i vi6 hann: »Fjør mitt! tii stendur ein- 5
samadlur her og veltir idag.« cHann ver6ur mangt
at gera sjålvur, i8 ongan eigir sonin,« svarar ma8u-
rin. »Fjør mitt! vilt tu geva mær elstu déttur tina,
so skalt tu fåa ein haka. sum sjålvur dugir at
velta, € sigir risin. »Ta5 er sjålvandi,« heldur ma8u- 10
rin, »men eg veit ikki, kvussu eg skal fÅa hana til
tin.t »Fjør mitt! send hana i ånna vi6 vøttunun i
kvøld!€ sigir risin. Tå i5 gentan kom at ånni um
kvøldift, st65 ein kvitur fuglur firi henni; hon f6r
til hansara; men i sama bragdi sl6 hann veingimar 16
tvørtur um hana og fleyg burtur vi8 henni. Naka5
liti8 burtur frå skapa8ist hann um — tå var ta6
risin. »Fjør mitt! kvat skal eg gera vi8 teg? skal
eg bera teg edla draga teg?« spurdi hann. Hon
svara8i: »Drag meg!« So dro hann hana adlan SO
vegin, og tå i5 hann kom heim, leg5i hann hana
tvørtur um gåttina, breyt hana av i rigginun og
kasta5i hana attur um hurdarbak. Ein ti5 lei5 um;
so f6r ma5urin at skera torv. Sum hann st<i& og
skar, kom risin attur til hansara og seg8i: »Fjør 25
mitt! tii stendur og skert torv einsamadlur.« »Hann
ver5ur mangt at gera sjålvur, sum ongan eigir
sonin,« svarar ma8urin. »Fjør mitt! vilt tii geva
mær mi&lingardéttur tina, so skalt tii fåa ein torv-
skera, sum sker sjålvur,« sigir risin. »Tab er sjal- 80
vandi,« svarar maburin, »men eg veit ikki, kvussu
eg skal fåa hana til tin.« »Fjør mitt! send hana i

Digitized by VjOOQIC

246

ånna vi6 hosunun i kvøld! eg skal vera firihenni.c
So var6. Um kvøldib letur ma&urin seg lir, fliggjar
gentuni hosumar og bibur hana fara i ånna at
vaska tær. Hon so ger; men, komin at ånni, veit

6 hon av ongun, firr enn ein fuglur kemur, leggur
veingimar tvørtur um hana og fer vi8 henni. Naka8
burtur fra skapast hann um — nu er ta8 risin.
»Skal eg bera teg edla draga teg?« spir hann hana.
Hon sigir sum sistirin og bi8ur hann draga seg.

10 Tå 16 hann kemur heim, leggur hann hana tvørtur um
gåttina, britur hana av i rigginun og kastar hana
attur um hurSarbak. Nu li6ur ein ti& attur; so
kemur slotturin firi. Ein dagin, sum maSurin er
farin ut at slåa hoyggj, kemur risin tribju fer6 og

16 sigir vi6 hann: »Tii stendur og slært einsamadlur
i morgun, fjør mitt!« »Hann ver&ur mangt at gera,
i& ongan eigir sonin,« svarar maburin. »Fjør mitt!
vilt tii geva mær litlu Giljonnu tina« — ta8 var
ingsta d6ttirin — »ro skalt tii fåa ein liggja, sum

20 sjålvur dugir at slåac, sigir risin. »Ta& er sjål-
vandi,« sigir ma8urin; »men kvussu skal eg fåa hana
til tin?« »Send hana i ånna ettir vatni, tå i6
fuglur er avflogin!« sigir risin. Tå i6 hon kemur
at ånni, stendur risin firi henni og tekur hana.

25 »Skal eg bera teg edla draga teg?« spir hann. »Ber
meg!« sigir hon, og har valdi hon klåkari enn hinar
bå&ar sistramar. Risin f6r heim vi& henni og honun
liktist so onatiirliga væl å hana, at hann friggja5i
vi8 ta6 sama. Um dagamar var hann burtur, og

80 tå skuldi hon s6pa og halda reint i ødlun sto-^mun
uttan i einun kamari, sum hann hev6i f orbo8i8 henni
at fara inn i. Men hon var so altråin ettir at vita,
kvat i8 har kundi vera inni, at hon kundi ikki
stira sær, f6r inn og så bå&ar sistrar sinar liggja

Digitized by

Google

247

attanfiri hur&ina. Tær bragda&u enn. Tvær kruk-
kur hingu å brostinun; hon drap fingurin niSur i
a8ra og misti hann, drap so attur ni6ur i hina
krukkuna og fekk fingurin attur. Okkurt hissinislag
mundi ta6 vera, i&har var i, hugsabi iion: tå 16 5
ta5 gjørdi so mikiS, skuldi ein ikki taka firi, at ta5
kundi hjålpt til at fåa liv attur i sistramar. Men
einki tordi hon at gera tann dagin. Um kvøldi&
kemur risin heim. »Fjør mitt,f sigir hann vi8 hana,
»eg hugsabi, at nu skuldi eg gera alt um eina lei8 10
— eg skriva8i meg inn alt firi eitt.« Ta8 hevur
hann gjørt rætt i, sigir hon og heldur vi6 hann, at
ta5 er ikki meira enn såroiligt, at tey fara at gera
eitt sindur til bnidleyps nu. Morgunin ettir f6r
risin avstaS at bj66a i brådleyp; me6an tok hon 16
og grøddi sistramar ur krukkuni, smurdi uppå tær,
og tær v6ru heilar vi5 ta8 sama. So seg8i hon vi6
tær, at nu vildi hon leggja tær ni8ur i ein posa og
senda risan avstad vi5 teimun imorgin heim til
påpan; men kvør]afer5, i& risin setti av sær, skuldu 90
tær låta i posanun: »Eg siggi teg, eg siggi teg!«
Um morgunin segbi hon vi6 risan, at eina bøn
for hon at bibja hann, åbur enn bnidleypiS kom
firi, og ta5 var, um hann vildi ikki bera sær
henda posan heim til papa hennara: men ikki skuldi 85
hann loysa kjaftbandib av og higgja ni5ur i, ti ta5
skuldi hann vita, at hon så hann, kvat i5 hann
gjørdi — hon så igjøgnun bjørg og blåar skorar.
Risin lova5i at gera, siun hon ba&, ti hon hevbi
veriS sær so tnigv, seg5i hann. So fér hann undir dO
posan at bera og til gongu; men firsta Qadli5,
hann kom atturundir, har setti hann posan og
skuldi higgja, kvat i5 i var; hann kundi ikki rå&a
sær. Men sum hann var at loysa bandib av.

Digitized by

Google

248

r6pa5u tær har nibri i: »Eg siggi teg, eg siggi
teg!« Risin var6 kløkkur og f6r i stundini attur
undir posan at bera. »Ta8 er tann gentan 16 er,
litla Giljanna min; hon sær igjøgnun bjørg og blåar

5 skorar.« Komin atturundir næstft i^adlib setur hann
attur av. »Fjør mltt, sum hetta er tungt.« Hann
skal loysa bandl8 av — her kann hon t6 ikkl siggja
hann — men vl8 ta6 sama lj68ar ta8: »Eg siggi
teg, eg siggi teg!« Rlsln so kvikur undlr posan

10 attur og til belns: »Ta8 er tann gentan, eg elgl; hon
sær igjøgnun bjørg og blåar skorar.« Komln attur-
undir ta6 trl&ja fjadll& setur hann uppattur av sær;
f orvltnl er å honun ; men i ti at hann sked loysa, nii
r6par: »Eg siggi teg, eg siggi teg!« Hann loypur

15 undlr posan og tekur at renna. Slik genta sum
hansara hevur ikki verl8, slglr hann og stedgar
ikkl, firr enn hann er komln til hus. »Fjør mitt, eg
erl so gott og dey&ur,« slglr rlsln og kastar blr81na
å gåttlna. Si6an fer hann og bi&ur risunun, javn-

20 likun sinun, i bnidleyp sitt. Me6an gongur GU-
janna hansara heima i hedlinun og plntar elna
klotu, letur hana i skart og skniblr og gevur henni
strlmlakisa å høvdl5, so hon kann likjast hennl sjålvcui.
Si8an klndlr hon eltt brlggjubål, fudla grugvuna,

25 helnglr eln storan pott upplvlr og setur so klétuna
tætt kjå eldlnun til at detta. So klæ51r hon seg i
tær rlngastu pjaltramar, sum hon elgir, tekur eln
blddaraposa å bakl6, so hon kann likjast elnun bld-
dara, og rimlr lir hedlinun. A veglnun helm møtlr

80 hon rlsanun, sum hevur verl8 og bo816 i bnidleyp.
Hann kennlr hana ikkl i pjøltrunun, stedgar og
spir: »Fjør mitt, kvør ert tu?« Hon er eltt ney8ar-
dir, slglr hon, sum elnkl elglr, men gongur og bl5ur
sær molamar. Eisln vU hava at vita, kvørjun hon

Digitized by

Google

249

hevur verib kjå og kvat hon hevur fingib: »Fjør
mitt! vart tii ikki kjå litlu Qiljonnu minari?« »Ju,«
sigir hon, »tab er vorbib sum genta og blib; hon
sat so bjørt og uppskridd vib eldin, og vakurleikin
Usfci av henni; hon longdist so égvuliga ettir tær.f 5
Frålika væl dåmti hetta risanun at hoyra. »Fjør
mltt! fekkst td nakab frå henni?« >Ja, ja,« sigir
hon, >tab var ikki eiti; eg fekk bæbi négv at eta og
n6gv at bera — upp i henda posaprinsin fudlan.«
Bisin fer nii so gleibbeintur og errin avstab; hann 10
sknndar sær heim tab bestå, hann kann. Tab firsta,
hann kemur inn i hedlib og sær ta uppskriddu
klétuna, smn hann heldur vera Giljonnu sina, sita
so svinna vib eldin — hon rætt sum vendir nakkan
til — trivur hann i: »A søta, litla Giljanna min! 15
tii situr so pr6b og pretin firi mær.« Hann tekur
um hålsin å henni og skal heilsa henni — men mi
ribur klétan ivir og dettur i eldin, og risin attanå.
Tå ib sløbur kom å risamar, skuldi tab altib vera so
6gvisligt. Potturin, ib hekk i skerbinginun, stoyt- 20
tist omanivir risan, og har kolabist hann upp. Tå
ib nøkur tib leib um og tab frættist, at risin lå
stoktur, féru sistramar vib påpanun attur i hedlib
til at fåa sær rlkidømi, bæbi gudl og silvur. Tey
fingu 80 mikib, at tey livdu væl adla teirra tib. 95

b. Optegnelse fra Susumy Kalsø.

Mabur og kona åttu triggjar døtur. Ein dagin,
sum hin elsta var farin i ånna at vaska, så hon ein
vakran fugl og vildi fanga hann; men fuglurin
skapabist um til risa og segbi: »Fjør mitt, tu skalt 80
vera kona min!« So førdi hann hana heim vib
sær. Morgunin ettir, sum risin skuldi fara burtur

Digitized by

Google

250

i skégina, seg6i hann vi& gentuna: »Fjør mitt, tu
skedt hava til arbei5is at geva papa minun og
mommu mini at eta og hundinun, i& undir golvinun
stendur.« So gav hann henni liklamar til ødl kø-

6 murini og eitt gudlepli og leg&i vi&, at eitt kamar
var, sum hon ikki måtti fara inn i — gjørdi hon
ta8, 80 var8 hon dripin: og hon skuldi ikki bj6&a
til at narra hann, ti epli8 bløddi, um hon hev6i
veri& har inni. So for risin; men gentan hugsabi,

10 at epli6 mundi ikki fara at blø5a kortini, og for inn
i kamari5, men så einki uttan dey5ar f61kakroppar.
Tå i& hon kom lit attur, bløddi epli8, og einki
batti, kvussu hon royndi at vaska burtur av ti. Tå
i& risin kom attur um kvøldi6 og så gudlepli8 blø6a,

16 tok hann gentuna, breyt hana av i rigginun og
tveitti hana inn i hetta sama kamari8. Dagin ettir
f6r mi51ingargentan i ånna at vaska, og henni gekk
i ødlun å sama hått sum teirri eldru sistrini. Mor-
gunin ettir fér ingsta gentan, Agnas, i ånna at

«0 vaska. Tå var hin sami fuglurin firi henni; hann
steig upp til risa og tok hana heim vi& sær. Hon
var6 sett til ta5 sama arbeibi sum sistramar og fekk
tey somu kor. Men hon forvitna5ist sum tær og
fér inn i ta6 forbodna kamari8; har så hon bå8ar

26 sistramar liggja dey&ar. Hon hugdi at eplinun: tab
bløddi. So for hon inn i eitt anna& kamar og fann
tvær krukkur vi5 smirsli; hon drap fingurin nibur
i a5ra og misti hann, tok so hondina nibur i hina
krukkuna og fekk fingurin attur. Tab kundi væl

80 borib å, at hon kundi fingib liv attur i sistramar
vib hesun seinna smirsli, hugsabi hon, og vib tab
sama hon smurdi uppå tær, livnabu tær upp attur.
Hon smurdi uppå eplib, og tab gav uppat at bløba.
Siban goymdi hon sistramar nibur i eina stéra jadn-

Digitized by

Google

251

Jristu. »Fjør mitt, tii hevur veri6 mær tnigv; teg
skal eg hava til konu,« seg6i risin um kvøldi&, tå
i& hann kom heim og så, at einki bilaSi eplinnn.
Ikki var hann grannsiggin, risin, og ansaSi ikki
ettir krukkunun. Hon lætst fegin vi8 bo&i6 og ba6 6
hann bera sær eina kistuheim til papa sin: ta5 var
naka6 liti& av sendigoSsi. Ta6 var gaman i, helt
risin. So for hon til sistramar, i kistuni logu, og
seg8i vi6 tær, at nu sknldi risin bera tær heim i
hesari kistu: men ta5 skuldn tær vita, at, um hann 10
tok likilin og vildi læsa upp kistuna, skuldu tær
siga: »Eg siggi teg, eg siggi teg, eg sær teg!«
Risin tekur kistuna å bakib, men komin væl å veg
vi5 henni fer hann at møbast: »Fjør mitt, sum
hetta er tungt!« Hann skal higgja, kvat i6 i er; 15
men i sama sinni ropa tær i kistuni: »Eg siggi
teg!« Eisin kløkkur og attur undir kistuna: »Tab
er tann konan, eg eigi, fni Agnas min: hon sær

gjøgnun bjørg og blåar skorar.«

[Slutningen som i den foregående tekst,] 20

c. Optegnelse fra Sumbø, Sudere,

Eina ferb var tab ein mabur og ein kona, sum
åttu triggjar døtur. Kvønn dag var maburin bur-
tur i skåginun og bardist iméti risun. Eitt kvøldib,
tå ib hann kom attur, bab hann ta elstu dottrina 25
fara i ånna vib hosunun og sk6nun at vaska.
Komin at ånni sær hon ein vakran fugl sita og
skal taka hann; men tå stendur hann umskapabur
til ein risa. Hann tekur hana heim i hedlib til sin
og fær henni lin at spinna og oksakjøt at koka, 30
meban hann er burturi. Tå ib hann kemur attur
um kvøldib, hevur hon ikki spunnib ein karba, og

Digitized by

Google

252

kjøti5 er ratt. So tekur hann og leggur hana
tvøitur um knæ sitt, britur riggin av i henni og
blakar hana attur um eina hur6. Annan dagin
sendir ma6urin mibiingardéttrina i &nna vib hosun

5 og sk6n at vaska, og henni gongst rætt å sama
hått og teirri elstu. Tribja dagin sendir maborin
ingstu dottur sina i ånna. Hon sær henda sama
fugl og skal taka hann; tå er tab risi. Hann tekur
hana heim i hedlib, fær henni lin at spinna og

10 oksakjøt at koka. Tå ib hann er burturfarin, fer hon
lit firi dir, ropar å småtrødlini ødl og bibur tey koma
at hjålpa sær at spinna: tey skulu fåa sob at drekka
og kniitur at bita atturfiri. Tey koma vib tab sama
at hjålpa henni og spinna alt, meban hon kokar

16 kjøtib. Tå ib risin kemur heim um kvøldib, er
hann so væl heitin, mi ib hann sær, at alt er
spunnib. Hann setst at eta: væl er kékab. Hon
skal vera kona hansara, sigir hann og visir henni
å eina tunnu vib valasmirsli, sum hon skal eiga i

80 festargåvu: alt tab, ib deytt er og hetta smirslib
kemur uppå, verbur livandi. Hann fer mi at bjéba
i bnidleyp, sigir hann og bibur hana gera alt til i
hiisinun, til hann kemur attur vib bnidleypsfiUd-
nun. Tå ib hann er farin, finnur hon båbar sistrar-

25 nar attanfiri hurbarbak dripnar; henni kemur i hug
smirslib; hon smir uppå tær og fær liv i tær attur.
So adlar at leggja råb, kvussu tær skulu sleppa undan
risanun. Hin ingsta finnur eina klotu, letur hana
i bestå sknib sitt, at hon skal likjast henni sjålvari,

80 setur hana vib eldin, heingir ein stéran vatnketil
upp ivir og festir so eitt band i høvduna å ketli-
nun og annan endan i kl6tuna. Siban tekur hon
eina kistu og leggur båbar sistramar nibur i. Nii
hoyrir hon risan koma, fagnar honun blidliga og

Digitized by

Google

253

bi&ur hann vælsignaban fara heim til foreldur hen-
nara Yi5 einari kistu: men ikki skal haim dirvast
at higgja iii5nr i hana, ti hon sær alti5 til han-
sara — hon sær igjøgnun bjørg og blåar skorar. So
smattar hon seg igjøgnun einar a5rar dir og er so 6
knøpp til at fara nibur i kistuna og læsa atturivir.
Risin kemur og fer undir kistuna. Tå i8 hann er
komin hiisini lir eygsjon, setur hann av sær og skal
vita, kvat i6 er i kistuni. Nu lj68ar ta8 : »Eg siggi
^g> 6g siggi teg!« Risin er so knappur at fåa 10
kistuna upp å baki5 attur og so til gongu. Ta i6
hann hevur gingib ein g68an tein atturat, setur
hann av sær a6ra fer8 til at vita, kvat i6 i er. Nu
lj66ar attur: »Eg siggi teg, eg siggi teg!« Risin
skakkur og vi& ta8 sama undir kistuna attur: »hatta 16
er ein fråskilagenta, eg eigi; hon sær igjøgnun bjørg
og blåar skorar.« A sama hått gongst honun tri&ju
fer8, i5 hann skal royna. Risin kemur til hiis,
kastar kistuna av sær ni5ur å golvi5 og rimir so
sin veg. Nu i5 hann kemur attur i hedlib og 20
heldur seg siggja gentuna sita so pni&a vi8 eldin,
tekur hann i klétuna og skal kissa; men nu strein-
gir å bandib, ketilin kvølvist, og ta6 kékandi vatni5
stoytist ivir høvdib å honun, so hann skåldast. Ta8
var hansara endi. 25

3. Risabrudleypid.

Eina fer8 var ta8 ein béndi (tilskila8 er, at ta8
skuldi vera i Noreg); hann åtti ein son, sum æt
Tori, og so åtti hann tri hundra& sey8ir gangandi
i dalinun. Ein dagin sendi hin gamli son sin ut 80

Digitized by

Google

254

til at higgja ettir sey&inniL Tå i& Tori kom i daUn,
legSist mjørkiii so tjukkor, at hann viltist Ta i5
mjørkin t6k a5 fleyra i, hitti hann eina frålika vakra
gentn; hann kisti hana; hon var ao søt, at >av vør-
5 ran vætti vin«, og hann fekk sterkt indi til hen-
nara. So tjoknadi mjørkin attor; hann køvdi rættu-
liga av, og so misti T6ri gentona burtur. Tå ib
tinti i uttur, så hann ein storan risa koma gangandi
iméti sær fsagt er, at risamir skuldu kunna mjørka

10 og taka hann burtur attur eisini). lUsin spurdi
hann, um hann onga gentu hevbi hitt her i dali-
nun. Jii, tab hevbi hann. »Fjør mitt! tab var
d6ttir min.« »Nei, tab ber ikki til,« segbi drongu-
rin, »hon var vakrari enn so; ein slikur skeggja-

16 tussi sum tii kann ikki vera påpi at henni; mætari
mabur må tab vera.« »Fjør mitt! vilt tu ikki hava
hana tii konu?« spurdi risin. »Ju, tab vil eg fegin,«
segbi drongurin. Ja, so vildi hann fara attur i
hedli sitt at gera til brudleyps, segbi risin og bab

20 drongin fara heim og bj6ba so miklun f61ki, sum
hann vildi, i bnidleypib: um hann so beyb tri-
hundrab, var tab sær lika kært, men Nodnagesti og
og hundi hansara Hålvahala (edla Snata) skuldi
hann ikki å nakran hått dirva seg til at bjéba.

26 Tå ib drongurin kom heim, spurbi påpin hann
ettir seybinun, og T6ri segbi frå ødlun, sum tU-
borist hevbi. Påpin legbi tå soninun til råds, at
hann skuldi ongun øbrun bj6ba i bnidleypib uttan
teiman båbun, Gesti og hundinun, ti alt var uppå

80 svik, sum risin hevbi sagt, helt hann : har mundi
einki gott fara at vera burtur ur. Sonurin gjørdi,
sum påpin bab, og so fara teir avstab fira i flokki:
påpi og sonur. Gestur og Hålvihali. Nii ib teir
koma i risahedlib, er risin — Kolbein æt hann —

Digitized by

Google

255

burtor og bara gentan og risamamman heima. Hin
gamla kedlingin — Skiimherjaii kadla5ist hon, men
risin var vanur at ropa hana Skrukku sina — var
øbilig at siggja, bæ6i rukkut og skrukknt, og hev5i
kløur fin neglur. Hon gekk og ståkaSist og bar 5
eina oføra nigvu av oksakjøti i pottamar at koka.
Har v6ru bæ5i oksar og neyt dripin, sum ein og
kvør kann ætla. Teir setast nibur og spirja ettir
Kolbeini risa. »Hann er uti at bj68a hinun risunun
i brudleyp, men kemur skjått attur,« sigir hin 10
gamla og vendir kjøti8 i pottinun vi& kl6n sinun.
Tab libur ikki langt um, so kemur Kolbein og hevur
tiggju risar heim vib sær. Hann heilsar fabiri og
soni blidliga. Nodnagestur situr uttar vib dir; risin
skjitur eyga at honun og spir, kvør hatta er. Hetta 16
var bara ein spælumabur, segbi bnibgomurin. EinJd
dåmar hetta risanun — hann man kenna. Adlir
setast nibur og eru égvxdiga fåligir; teir gruna,
kvørjir hesir båbir ékunnugu gestimir eru; mi
verbur tab harvib. Risamir fara at breggja saman, 80
og Kolbein ber uppå méJ, um hin gamli Glimra-
geiri ikki man fara at koma til hesa veitslu vib.
Glimrageiri var sterkastur og itastur av ødlun risu-
nun, so tab hevbi verib g6b hjalp i honun, um nakar
åfribur var å ferb. Sum teir sita og tosa og lein- 26
gjast ettir GHimrageira, kemur buldur i; hedlib tekur
at skakast og beinkimir, at svigta undir teimun:
eitt skorast og trokast i durunun — tab er Glimra-
geiri, ib kemur; trongt er kjå honun at sleppa inn.
Hann setst uttar vib dir; Kolbein fer til hansara 80
og bibur hann vera vælkomnan. Nu eru risamir
so fr6bir og mébmiklir og halda alt vita væl vib.
Hin gamla Skinnherjan borbreibir vib oksakjøti og
seybakjøti. Alt libib setst til borbs: teir t61v risar-

Digitized by

Google

256

nir ø&mmegin oghmifimm: braSoriiu brdSgomiirin,
papi brd5g6msinfl, Nodnagestnr og hnndarin Hålvi-
hali hinamegin. Ati& er oført å riBnnim: ikki tritur
heldur matarin. Kolbein skeinkir teimnn sterkar
6 drikkir: øl, som hann sjålvur hevar briggjad, og
ta5 man slaa i høvdi5. Teir drekka hogaliga, og
alt veksur kætin; »sum brim fedlur i ur&«, so
skramblar i brostunun å risonmi, ta i5 teir drekka.
Tå i6 teir em lidnir at eta, spir Kolbein hinar, kvat

10 teir sknlu hava sær tU spæls: skulu teir slaa ein
dans app edla fara at kasta knutur? Teir spirja
Gest og T6ra, kvat teir helst vilja. Ta8 i& teimun
sjålvun best likar, siga Gestnr og Tori. Tå sigir
Glåmur risi: >Køstun vær knutur!« So velja teir

15 henda leik (ætlanin er at drepa G^st). Glåmur tekur
eina kniitu, kastar og ætlar å Nodnagest. Oføra
sterkir eru risamir og beinraknir eisini; men Nodna-
gestur er to fimari: hann loftar kniituni, firir attur
og rakar Glam, so eyga5 liggur uti å kjålkanun.

20 Glåmur sker i eitt gadlrép; verkurin er so storur,
at hann dansar upp um hedlib av ø6i, og hinir
mc^ga halda honun. Såmur risi tekur eina knutu og
ripar å Nodnagest. Gestur loftar henni, ripar attur
å Såm og rakar å k]ålkabeini5 so fast, at ta5 fer

S6 sundur. Bisin sker i eitt geyl, so ta5 snjedlir ettir
i; hann er so vindandi 68ur. Gapur risi tekur eina
kniitu og skal ripa til Gest, men nu r6par Kolbein
risi: »Hetta er 6stortligur leikur! best er at geva
uppat, å8renn fleiri fåa mein.« Sum kvøldib li6ur,

80 rennur øli8 av attur risunun; teir linka, og svøvnur
kemur å teir. Teir sovna brått adlir uttan Glåmur
og Såmur, sum eru so idla vi5famir; men i enda-
nun sovna teir båbir vi5. Nodnagestur og Hålvi-
hali, brå&g6murin, påpi hansara og bru&urin, sum

Digitized by

Google

257

em i einun øbrun kamari, Uggja ødl og vaka.
G^estur sigur vi6 hini, at, tå 16 neistamir fara at
fiika run hedlib, tå skulu tey rima; risamir réta so
idla, tå i& teir sova fast, og tå fuka neistar ur gro-
nun teirra. Tå 16 naka6 er umli8i&, sigir Gestur, 5
at nu er best, tey fara upp: ikki er råbuligt at
liggja longur. Tey lata seg i sum skjåtast og
fara avsta& til gongu, bruSurln vi8. Gestur filgir
telmun væl å lei6, men sigir so, at hann noybist
at venda attur, ti hann hevur eitt ørindi ettir i 10
hedlinun. Tå 16 hann kemur inn attur til rlsamar,
liggja adlir enn i fasta svøvni; rotini eru 6før å
teimun: tab dinuri hedlinun, og neistar fuka ilr gro-
nun teirra. Gestur tekur eitt svørb ni&ur avbrosti-
nun og fer at mir&a teir, ein firi og annan ettir. 15
Summir doyggjavib tab sama; men abrir, sum ikki
doyggja so knappliga, skera i gadlråp; teir, ib ettir
eru, vakna, og mi er ein grøtiligur larmur i hedli-
nun. Nodnagestur flir i bræbi. Kolbein, sum ettir
livir, r6par å hinar og bibur teir søkja fast ettir 20
teimun, ib flidd eru; hann geylar å imsar, men
eingin svarar attur uttan Glimrageiri — alt hitt er
deytt. Niggju risar eru dripnir, og bert triggirliva
ettir umfram kedlingina: Kolbein sjålvur, Glimra-
geiri og Gapur. Kolbein r6par å Skinnherjuna: 25
»Fjør mitt! gamla Skrukka min! far upp og lat teg
i bjadnarhiibina; halt so til fjals upp i hamramar
og rapa gr6t oman å teir; vær skulun fara i nebra
ettir teimun. < Nodnagestur hevur skjott fingib bnib-
félkini attur; hann bibur tey skunda sær tab dirasta, 80
tey orka: ti mi koma risamir. Tab er alt i senn,
so hoyra tey dunib attanfiri seg; tey llta attur um
seg — øbiligt er at siggja risamar: tab spruttar
upp lir jørbini, og spruttib stendur heilt upp um

17

Digitized by

Google

258

høvdini å teimim, sum teir reima. Nodnagestor
biSur nii sini f61k manna seg sundnr at halda imotd;
hann skipar firi, at bru5g6mnrin skal fara imoti
Kolbeini, påpi bru6g6msins im6ti GFapuri; sjålvur vil
6 hann fara im6ti Glimrageira. Ta5 er alt i senn, at
risamir koma og teir bresta saman i bardagar. Kjå
verfa5irinun og hansara risa stendor nakaS a jøv-
nun føti — 6ført er risamegib, men bulvirkisligt og
klombrat er slagi5, so hin tør vi5 fimleika og

10 brøgdun sinun risan undir seg og livi6 av ho-
non. Idla stendur til kjå bnibgéminun; hann fer
at liigvast. Nodnagestur fær i endanun Glimrageira
undir seg og krivur hann. Tå i6 Q^stur reisist og
higgur um seg, er brubgomurin dottin, og Kolbein

16 skal drepa hann. Gestur loypur honun til hjålpar
og drepur risan. Nii fer gr6t at skrambla i fjødlu-
nun uppi i erva; tab er hin gamla Skrukkan, sum
stendur å einun høgun hamri og roytir gråt oman
ivir teir. Gestur beitir hund sin Hålvahala niban i

20 fjadlib imoti henni. Ein stiggjur er at sleppa ettir
kjå honun upp å hamarin. Hon rapar gr6t oman i
heilun, men Hålvihali leggur ikki lag i; hann skåkar
og smigur imidlun, sneibir og snirrar undan groti-
nun imsar vegir. Alt nærkast hann kedlingini; hon

25 sær, tab batar ikki at blaka gr6t, og ger seg til at taka
hundin i stiginun. Nii er Hålvihali uppi igjøgnun,
og bæbi møtast. Hon rættir klødnar fram at taka
hundin; men hann loypur beint å hana, trivur i
fåtamørin vib kjaftinun og skræbir biikin burtur ur

80 henni. Tå ib Gestur kemur niban, liggur hon deyb
og gapar; adlur innvølurin er lopin lit lir. So fara
tey ødl attur i risahedlib og taka so mikib av dir-
gripun, sum tey orka at dragsa, bæbi gudl og silvur,
og bera heim til båndan. B6ndin takkar Nodna-

Digitized by

Google

259

gesti og geviir honun g65a løn firi alt ta5, 15 hann
hevur avrikab. Bnibiir dg bnibgomur giftast nu
å rættan hått, og bnidleyp verSur hildib upp attur
kjå b6ndaniin. Si6an er einki at siga fra teimun.

4. Gentan i risahedlinim 6

edla
Teir télv skégrøvararnir.

a. Optegnelse fra Skålevigy Sandø.

Ein prestor åtti ein kjadl, sum hann goymdi brenni
i; men brenniviburin varb so idla burturstolin fra l
honun. Ein sunnudag, sum prestafolkini voru farin
i kirkju og arbeibskonan var einsumødl ettir, f6r
hon i kjadlin at taka brenni. Me5an hon var har,
så hon eina liiku ganga leysa i gélvinun og ein
røvara koma upp igjøgnun. Hon t6k 8vør6i5 og 16
høgdi høvdi6 av honun, og siban drap hon edlivu
røvarar, kvønn undan ø5run, sum teir komu upp
igjøgnun lemmin; men tå 15 hin tolvti og sibsti
kom, fafta5i hon vi5; hann slapp undan og lova5i,
at hann skuldi minnast henni, kvat hon hev5i gjørt. 20
Hon læsir seg nu Inn i kamari5 kjå prestl. Tå 15
tey koma attur lir kirkjuni, er eingin døgur5i og
eingin arbei5skona at slggja. Umsi5ir fiiina tey
hana i kamarlnun og splrja hana, kvi hon situr har.
Hon slglr, at hon hevur dripl5 edlivu mis i kjadlinun 25
idag. Prestakonan fer leypandi i kjadlin til at
siggja hesar mis, men fedlur i ovit, vi6 ta5 sama
hon sær teir dey5u kroppamar. Hini fara attanå
og fåa hana til at rakna vi5, og arbel5skonan sigir

17*

Digitized by

Google

aso

teimuii nu tilstand sin, og kvat hin nndanslopni
røvarin hevnr lova5 henni Prestor heldor, at ta5
skal eingin ney5 vera: hon skal onganti5 &ra nt
einsmnødL Einusinni komn stérir harrar at gista
5 prestin, og av ti at einki folk var til hendis i teirri
løtnni uttan hin nevnda arbeiSskonan, var5 hon at
fara einsmnødl ut i ortagarbin at heinta urtir til
matin. Best stim hon gongur, er røvarin firi henni,
sleppur midlnn hana og hiisiS og forSar henni so

10 at sleppa inn attur. Hon rennnr og hann attana
igjøgnun skégvin til ein hamara, kvar berg er firi;
har loypur hon lit av og kemur nibur i ein grønan
dal. Hon reikar, til hon kemur at einun husi, fer
inn og sær ein stéran risa sita firi sær. Hann er

16 fegin uppivir hesari gentu og sigir: tFjør mitt!
tii ert g66 til krasir kjå mær.« Hon bi5ur hann
ikki mæla slikt og sigir honun fri, kvussu hon er
stødd i vå5a. Eitt plåss var skamt ifra, kvar skip
ofta brutust i briminun, og har royndi risin at

SO bjarga til sin, kvat hann kundi. Ein dagin, sum
eitt skip var komib inn i brimib og risin hev6i tikiS
ta5 alt upp å land, kendi hann sær mein i riggi-
nun av ti. Hann gremur seg firi arbeibskonuni, at
nii fer hann at doyggja, og gevur henni eitt svørb,

25 sum hon skal høgga hann sundur vi5 og siban
grava stikkini nibur. So lovar hann henni niggju
inskir og fær henni ein likil at einun kamari, kvar
hon kann siggja alt, ib tilberst uti; men eingin kann
siggja hana har, ti tab er fribskjél; um hon hevur

80 likilin uppi å sær, skal einki granda henni. T& ib
risin er deybur, høggur hon hann sundur i fira
partar og grevur hann. Hon gongur nii Ati um
dagamar; men ein dagin, sum hon er setst inn i
kamarib, sær hon røvaran koma gangandi gjøgnun

Digitized by

Google

261

dalin — hann hevur funnib veg ni6ur um stiggin i
hamrinun. Hon skundar sær at leggja ein kagga,
fudlan av brennivini, 1 roykstovuna og læsir seg so
inni i kamarinan. Hann kemur inn i roykstovuna,
sær kaggan og drekkur, til hann sovnar. Annan 5
dagin, sum hon situr i kamarinun, sær hon ein her
koma gjøgnun dalin, og ein so vænur og væl klæd-
dur ma5ur gongur fremstur. Hon fer lit til teirra
og sigir fra, kvi og kvussu hon er komin hagar.
Teir spirja hana, um hon veit eingi råb, kvussu teir 10
skulu sleppa habani, og hon sigir teimun fra ti
brotna skipinun, sum risin t6k upp å land. Teir
smiba mi skipib attur, og tå ib libugt er, fer konga-
sonurin til hennara — ti kongasonurin av Onglandi
er tab, ib firi libinun stendur — og noybir hana til 16
at fara heim vib sær i skipinun. Hann førir hana
heim, læsir eina gudlkebu um armin å heniii og
setur hana i læru; siban fer hann lit attur at sigla.
Hon lærir bæbi skj6tt og væl adlar listir; men
mobir hansara, drotningin, er so ogvtdiga forharmab 20
um, at hann hevur i huga at giftast vib hesari
gentu, og fær ein skipara til at taka hana vib sær
og royna at forkoma henni å sjonun. Gentan bibur
skiparan ikki drepa seg, men sleppa sær lit å eitt
sker: so vil flobin brått taka hana burtur. Hann 26
ettirHkar henni og setur hana å eina oyggj, sum
einki annab er å uttan løvur og bjadnir; men einki
av hesun dj6runun bibur til at granda henni. Urtir
hevur hon sær til føbi. Ein dagin kemur ein båtur
av einun skipi til oynna at taka vatn. Hon sleppir 80
sær vib båtmonnunun å skipib, kemur so attur til
stabin, har sum drotningin bir, og tekur innivist kjå
einun bånda skamt frå kongsgarbinun. So kemur
kongasonurin attur; mébirin sigir honun, at festar-

Digitized by

Google

262

moyggj hansara er cley6, og fær hann til at halda
bnidleyp vi5 eini a&rari.

Nii 15 brudleypi& er firl hond, fer rlsagentan at
biigvast i håtiSsskniblr, ti hon ætlar sær i briid-
6 leypib vi5. Tå 15 alt er samankomib og setst tU
bor5s, taka ødl at r6sa prinsessum uttan henda
fremmlnda gentan. Tey spirja hana, kvi hon résar
Ikkl prlnsessuni; men hon svarar, at hon er ta5 ikkl
yer5. Kongasonurin slglr nii, at hon skal sanna, at

10 hon sjålv er betri. Gentan slgir seg kunna dansa
å bilgju blå; bru6urin heldur seg kunna ta5 eisini,
og bå5ar avstab til at royna leikin.*) Q-entan, 15
hevur risalikilin undir beltinun, dansar å sj6nun og
søkkur ikki; men ta5 firsta 15 bru5urin stigur å

16 sj6gvin, søkkur hon til botns, og ta5 var5 hennara
dey5i. Kongasonurin er nii heilt lit av ødlun lagi
65ur og bi5ur, at gentan skal ver5a dripin, men
heldur ta5 vera ovgott firi hana at drepa hana
skj6tt og bi5ur ti first futan taka æruna av henni.

20 Hon skundar sær til songar atleggja seg, å5renn fiitin
kemur, men leggur lumma sin å bor5i5 ettir sær
og bi5ur fiitan, tå 15 hann kemur, fåa sær lumman.
Futin tekur ettir lummanun, men stendur fastur alt

*) Om bt-yllupet fortælles også på følgende måde:

Eitt kvøld, sum risagentan gong^ liti,

sær hon Ijésini breima so bjørt i kongsins hodl. B<Sndin
sigir henni frå, at kongasonurin skal giftast. Hon fer i
kirkju vid og heviu' slør firi eyguni, at hon skal ikki kennast
attur. Sidan ver5ur hou bo6in i bnidleypiD og sett til borSs
næst brd5rini. Til skemtar fara tey at siga kvør trk sinnn
æviotiri, og ta5 iO henda fremminda gentan sigir fr& sinari
segu tiMst ødlun so n6g betri, enn ta5 iO brdOurin sigir frå.
Brddurin yer5ur 6nd og sigir seg kunna naka5, sum hin ikki
kann: at dansa å bilgju blå. Hin heldur seg kunna ta5 lika
so væl, og båOar avstaO til at royna leikin.

Digitized by

Google

263

i einun og fær ikki vikaS sær. Og so verbur hann
at standa adla nåttina. Uin morgunin kemor konga-
sonurin og spir hann, um hann hevur gjørt, kvat
ib honun var bo6i6; men fiitin svarar: »Nåbugi
harri, eg havi stabib her fewtur i adla nått.« Nii 6
setur kongasonurin bøbilin til at åtrætta gemingin
næstu nått. Hon ger sum firru ferS, leggur seg
nibur undir og bibar so, til bøbilin hevnr latib seg
ur til undirklæbini. So bibur hon hann veita sær
tann beina at fara åt firi dir og heinta sær ein 10
lumma, sum hongur uttantil å hiisinun. Hann so ger
og verbur standandi fastur har åti adla nåttina i
frosti og idlvebri, hålvnakin. Mestan deybur i kulda
sleppur hann heim. Um morgunin spir kongasonurin,
um hann hevur gjørt, kvat hann skuldi; men hann 15
svarar, at hann hevur stabib fastur har adla nått.
Kongasonurin vil nii royna sjålvur ta tribju nåttina;
hann leggur seg firri og bibur hana koma tU sin,
men hon heldur tab einkihasta. So loypur hann upp,
trivur i hana, og bæbi at togast; tå fær hann at 20
siggja gudlkebuna, sum hann sjålvur hevur lagt um
armin å henni, og spir, kvussu hon hevur fingib
hesa gudlkebu. Hon sigir honun nu frå ødlun, ib
tilborist hevur vib henni, og hann øsist so upp, at
hann lovar at brenna mébur sina 1 hevnd; men S5
gentan bibur firi livi hennara. So giftust tey bæbi,
féru til risahedlib og førdu heim alt gudlib, ib risin
hevbi samlab; siban livdu tey bæbi væl og leingi.

b. Optegnelse fra SydredcU, Ealsø.
[Den første del af denne æventyrtehsi falder am- 80
trent sammen med den foregående, indtil det punkt,
hvor den unge pige fra risehulen på den onde dron-

Digitized by

Google

264

nings befaling skal aflives og bliver ført ud på en øde
0. Derefter fortsættes:]

Hon (risagentan) gekk, men

fann eingi hus. So bar hon eyga vi& eina grås-

6 vaksna tugvu. Har véru dir å; hon for inn, men
så einki uttan ein dey5an mann sita yi5 eitt bor5.
Hon t6k i hondina å honun; ta fadl hann i støv.
Eitt bræv lå å bor5inun frammanfiri henni ; har st65
i, at tann, sum gravsetti henda sama mann, skuldi

10 fåa niggju inskir atturfiri. Hon gravsetti hann og
inskti seg so i kongsgarSin sjålvan bnidleypsdagin,
sum prinsurin (Onglandsprinsurin) skuldi giftast vi6
eini abrari. Um kvøldib komu bniburin og hon uppå
skjarr bå5ai*; risagentan segSi seg kunna dansa å

16 sjonun, og hin vildi ikki dvina firi henni. Tær at
royna; risagentan lappaSi leys og fatabi ikki vi6,
men hin søkk vi5 ta5 sama. Glentan var5 nu tikin og
dømd livleys: å nått og i song skuldi hon verSa
dripin. Ein hiiskadlur var6 settur til hetta arbeibi;

20 men tå ib hon for nibur, setti hon fingurbodlan i
vindeygab, bab hann taka sær hann og inskti so
mannin at standa fastan adla nått. Næstu nått
gjørdi hon tab sama vib ein annan huskadl — hann
bab hon taka sær ein saks. Tribju nått bab hon

26 tribja hiiskadlin taka likilin av hurbini firi uttan og
inskti hann so at standa fastan har uti. Eingt
vebur var og kuldi, so livib mundi skolvib av ho-
nun. So vildi prinsurin sjålvur royna og lovabi,
at hann skuldi sleppa sær i song undan henni; men

80 av ti at hon ikki vildi lata seg ur, ilskabist hann,
sprakk upp og t6k um armin å henni. Tå førkabist
erman so mikib upp, at hann bar eyga vib gudlrin-
gin, sum hann hevbi givib henni; hann kendi hana

Digitized by

Google

265

nii attur og frætti av hennara munni alt, sum henni
hevbi tjlborist.' SiSan t6k hann hana til drottning.

5. Risin og Lokki.

Ein risi f6r burtur at fåa sær hiiskadl og kom
attiir vi6 einun, sum nevndist Lokki. Eisin bibur 6
hiiskadlin fara og taka ein oksa til døgurSarmats;
men Lokki sigir, at hann fer ikki, uttan hcmn tekur
adlar oksamar, sum eru. Nei, ta8 må hann ikki,
sigir risin: ti so vera teir i uppisetri og eiga einki
at eta. Teir skulu bå6ir fara, sigir hann. Komnir 10
lit i hagan, taka teir ein oksa og drepa. Eisin skal
bera kroppin og Lokki høvdi6; men Lokki orkar
neyvan at bera ta5 heldur. Eisin bi5ur hann ganga
undan; men hann sigir nei: vil risin ikki ganga
undan sjålvur, so rimir hann frå honun. Eisin fer 16
undir oksakroppin, og meban tekur Lokki og leggur
høvdi5 uppå oksan og setur seg sjålvan omanå.
Nii er tungt kjå risanun, og hann er um at signa.
Hann spir Lokka, kvussu honun gongst. Lokki
sigir, at hann er so kaidur: haim fær ikki sveittan 90
lit. Ja, sigir risin: so ver5ur ta5 skj6tt, at hann
ver5ur sterkari. Tå i6 teir koma til hus, loypur
Lokki so kvikur ni5ur av, at risin veit av ongun.
So fletta teir oksan og skulu k6ka hann; men mi
er einki torv, og teir ver8a at fara ettir vi6i til at 26
brenna. Eisin bi5ur hiiskadlin fara; men hann
sigir, at, um hann fer, so tekur hann ødl trøini.
Hetta vil risin ikki. So fara bå5ir avsta& og høgga
kvør sitt træib, risin eitt stért og Lokki eitt liti8;
men t6 orkar Lokki ikki at bera. Eisin bi5ur 80

Digitized by

Google

Lokka ganga undan; men hann sigir nei. t ti at
risin fer undir træi&, leggur Lokki sitt omanå og
setur seg sjålvan ovast. Tå 16 risin hevur gingib
nakab, sigir hann, at hann er so pøstur, og spir
5 Lokka, um hann er ikki pøstur eisini. Nei, sigir
Lokki: hann kennir ikki 'til mø5i — hann er so kaidur
og kann ikki fåa sveittan lit. tFjør mitt, so ert tii
sterkari enn eg nii.« Tå i6 teir eru komnir at hu-
sun, loypur Lokki so kvikur nibur av, og båbir at

10 klugva vibin sundur. Nii er einki vatn. Kvør av-
stab vib sinari tunnu, fidla vatn i og fatla tær.
Bisin vil uppattur hava Lokka at ganga undan ; men
hann sigir nei. Tå ib risin hevur fingib tunnuna
uppå bakib, hevur Lokki sina tunnu omanå risans

15 og seg sjålvan ovastan. Ogvuliga tungt er kjå risa-
nun; hann orkar idla at bera og væntar sær ikki
at koma fram. Hann spir Lokka, um tab er ikki
tungt kjå honun; men Lokki sigir, at hann følir
aldrig til: hann er so kaidur og fær ikki sveittan

20 lit. Tå ib teir eru komnir at hiisun, loypur Lokki
nibur av, og båbir at lata upp ivir. Nu ib potturin
fer at kéka, tekur fløt at renna omanå. Bisin ger
striku vib sleivini mitt igjøgnun løgin til mark:
kvør skal eiga sinumegin. So tekur kvør sin dril

95 at drepa nibur i fløtib. Lokki koyrir vatn i eldin,
har sum hcmn sjålvur situr, at fløtib skal renna til
sin. Bisin spir, kvussu tab ber til, at einki fløt er
sinumegin. Tab ger tab, sigir Lokki, at hann
leggur ov litlan vib å eldin, har sum hann situr:

80 tab kokar ov lltib kjå honun. Risin koyrir alt
meira og meira vib inn undir pottin, so tab sprutt-
kåkar hansaramegin, og alt fløtib rekur ivir til
Lokka. Idla hugnar hetta risanun. Tå ib k6kab
er, fidla teir kjøtib upp i eitt trog. Eisin bibur

Digitized by VjOOQIC

267

Lokka bitå kjøti5 sundur i tveir partar. Lokki sker
alt kjøti5 uttan av og leggur so beinini i annan
partin og kjøtdb i annan, men brei5ir ein storan
feitan bita tit ivir beinini og biSur so risan taka.
Nu eru stjødnur i risanun, tå i& hann kråmar ettir 5
ti feita pjotinnn. Lokki er fr66ur, nii i6 hann fær
alt kjøtiS; men einki er um risan, ti hann fær ov
liti6. Lokki beinir firi ti, smn av loypur kjå sær.
Siban leggjast teir og sova i h6pi båSir, Lokki ovari
og risin fremri. Tå i6 risin er sovnabur, skotar 10
Lokki hann fram å g61v. Eisin vaknar og loypur
attur i songina at berja Lokka, koyrir hann fram
ur og leggst sjålvur attur. Lokki ger ikki vandari
enn, at hann drepur hanan kjå risanun og setur seg
sjålvan uppå vagliS i durunun at gala. Eisin heldur 15
ta6 vera uppfaringarti6 — alti& var hann vanur
at fara upp, tå i& hanin g61. Hann fer fram og
uttar i dir; men Lokki hevur gløtt jadnstong i eldi-
nun og rennir i eyga5 å honun, so hann doyr.
Si6an tok Lokki alt, i hedlinun var, og for heim 20
attur til sin sjålvs.

6. Risin og drongurin.

Ein drongur var kjå einun risa at vera. Tveir
einir v6ru teir i hiisi. Ein dagin skuldu teir fara
burt å sk6gvin til at høgga brennivi5. Tå i8 teir 85
hildu vera nég miki5 a5 bera, t6ku bå5ir at fatla
saman kvør sina birbi. 1 sama bili risin f6r undir,
leg5i hin bir5i sina uppå risans og setti seg sjålvan
omanå. Tå i5 teir høvdu gingi5 naka5, spurdi
risin, um ta5 var ikki tungt kjå honun. »Nei, hann 30

Digitized by

Google

føldi ikki til ta5.« <Fjør mitt, nu hogsi eg, at eg
fari at kvila,« sigir risin. Drongurin heldur ta5
vera skomm firi hann at kvila, tå 15 hann sjålvur
Ikkl kennir mø5i Til endan koma teir at hiisan.

5 Bisin setur av sær, kindir upp eldin og heingir
kjøtpottin upp ivir. Idla gongur til: hann f ær ikki
eldin at loga, tekur at blåsa og blæsur so, at dron-
gurin fikur upp i tr68ri6. Eisin vendir sær å,
higgur upp og sær drongin i tr66rinun: »Fjør

10 mitt! kvat gert tu har?« »Eg leiti ettir brenni-
vi6i.< »Umhugsib, umhugsi5, fjør mitt!« sigir risin.
Nii fer potturin at k6ka, og risin sigir vi6 dron-
gin, sum ni8ur attur er kropin lir tr66rinun, at teir
skulu fara at kappsleikja fløti5. »Fjør mitt, eg skal

15 sleikja har sum k6kar, og tii hinumegin.« Tå 15
k6ka5 er og båSir hava slokt, leggur risin upp lir.
Nii skulu teir kappeta, heldur drongurin og bindur
ein posa undir øsi5 å sær. Teir setast at eta, og
ikki er eiti av gloypun, 15 risin tekur, men dron-

80 gurin koyrir mestur kvønn bita i posan. Risin
spir, um hann er ikki mettur enn. Nei, sigir dron-
gurin. »Fjør mitt, mi tikist eg at hava n6g miki5.«
Bisin leggur frå sær, men drongurin heldur å at
eta. Um si5ir gevur hann uppat: »nu rumast ikki

25 meira i mær; nå fari eg at krivjameg.« Drongurin
krivur posan, og adlir kjøtbitamir rapa ni5ur å
g61vi6. Bisin tikist at vera ovbir5a5ur og bi5ur
hin krivja seg vi5. Hann so ger, setur knivin å
risans buk og krivur hcuin. Bisin doy5i, og dron-

80 gurin t6k so alt gudli5, i hedlinun var, heim attur
vi6 sær.

Digitized by

Google

269

1. Risin og béhdiiu

Eina fer5 var ta6 ein béndi, sum hey5i fingiS
«in risa til at hjålpa sær yi5 ødlun arbeiSinun.
Béndin S6g5i Vi5 hann, at ta5 skuldi vera løn
hansara, at hann skuldi hava lov at velja av ødlun 5
ti, sum teir veltu, anna5kvørt tann partin, i6 var
ni5ri i jør5ini, edla tann, i5 omanå st66. Firsta
åri8 velti b6ndin røtur. Tå 15 heystiS kom, ba8
båndin risan velja. Sisin helt kålblø5kumar vera
so 6gvuliga vakrar at siggja og valdi ti sum sin 10
part ta5, sum omanå vaks. Solei5is fekk hann alt
kåli5; men béndin fekk adlar røtumar. Ta5 var
sk]6tt, at risin merkti, at hann hev5i tiki5 6t,^, tå
15 hann valdi bløSkumar, og hugsaSi hann ti vi5
sær sjålvun, al næstu ferS skuldi hann velja betur: 16
tå skuldi hann taka ta5, sum ni5ri i jørSini vaks.
Ari5 ettir velti bondin kodn. Tå 15 heystiS kom,
ba5 bondin risan velja, og nii seg5i risin, at hann
vildi eiga partin i ne5ra. Solei5is fekk risin hål-
min; men bondin fekk alt kodni5. Nu var risin 20
rættuliga 65ur og tok at bj65a béndanun treyt.
Hann leg5i til og ba5 b6ndan koma og klérast um
kapp vi5 seg; teir skuldu mi hava ta5 til roysnis,
seg5i hann, at vita, kvør 15 betur dugdi at kl6ra
— hann hugsa5i um at f åa dripi5 béndan. Béndanun 25
er idla vi5, ney5ardiri5; hann veit ikki, kvat hann
skal gera firi at sleppa sær undan hesun og fer til
konu sina at kæra sina ney5 firi henni. Hon leg-
gur honun tey rå6, at hann skal drepa kettu teirra
og smirja alt kettublé5i5 uppå hcma sjålva, konuna; 80
so vU hon sita albléSig og grata å grugvusteininxin,
tå 15 risin kemur. Tå 16 so risin spir hana, kvussu

Digitized by

Google

270

ta5 er vor6i6 vi6 henni, vil hon siga, at mabur
hennara, båndin, hevur fari6 so idla vi5 henni:
iiann er at royna, kvat i& hann man duga imoti
risanun i kloring, og nu er hann farin i smi&juna
6 til at leggja sær jadn upp undir neglinar og so-
leibis gera seg i stand imoti risanun. Kjiinini so
gera, sum tey hava råblagt, og tab gongur, sum tey
hava ætlab. Otti kemur å risan, nu ib hann sær
konuna smurda i blébi og hoyrir hana siga frå at-

10 burbi béndans. Hann heldur vib béndakonuna, at
best man vera at geva uppat vib hesun, og siban
talar hann ikki meira til båndan um nakra kloring.
Nii t6k b6ndin at bj6ba risanun treyt; teir skuldu
fara at kappsleikja fløt, segbi hann. Hann bab

16 risan koka oksakjøt og koyrdi sjålvur tonglar i pot-
tin, soleibis at kjøtib var øbrumegin og tonglarnir
øbrumegin. Siban birti hann upp eldin vib brenni-
vibi timegin, sum risin sat og kjøtib var, so alt
fløtib rann ivir um til hansara sjålvs. Teir at

20 sleikja; men risin var idla hirdur, ti einki fløt var
hansaramegin: alt st6b omanå ftonglunun timegin,
sum béndin sat. Siban bitti båndin sundur tab,
sum i pottinun var, kjøtib i øbrun parti og tonglar-
nar i øbrun, og gav so risanun lov at velja kvønn

26 part, hann vildi; men risin valdi tonglamar, ti hann
helt fløtib renna lir teimun. Soleibis fekk bondin
alt kjøtib; men einki var um risan. Annab kvøldib
legbi risin til, at teir skuldu fara at kappsupa greyt;
har skuldi båndin einki vinna av honun, helt hann.

80 Abrakvørja treyt åtti risin og abrakvørja b6ndin.
So tekur bondin eina hit, bindur upp undir øsib å
sær og setur seg i skugga, at risin skal ikki siggja
hann so væl. Teir at kappsupa; men b6ndin koyrir
abrakvørja skeib i hitina. Risin tråkkast og spir

Digitized by VjOOQIC

271

b6ndan, kvussu houun li5ur. Sær li5ar einki enn^
sigir bondin. Men nsin er so mettur, at ta5 er ikki
hugsingur kjå honun at siipa meira, og hann ver6ur
at siga ,alt*. Tå sigir båndin, at nii skulu teir hava
ta5 til roysnis at leypa um eina å. B6ndin skal 6
leypa firri, sigir risin. B6ndin loypur og hirbir alt
i senn knivin i hitina, so adlur greyturin veltist lit
og dettur mitt i ånna. Hetta sær risin hinumegin
og spir béndan, kvat ta6 var, i6 hann gjørdi. Hann
kruvdi buk sin, svarar bondin, at hann kundi vera 10
lættari til at leypa: ti greyturin tingdi so n6gv.
Risin bi5ur hann læna sær knivin, at hann kann
krivja seg eisini, ti hann er so tungur av greyti-
nun og væntar sær ikki at kunna leypa tvørtur um.
Bondin tveitir honun knivin ivir um ånna; risin 15
loypur, stingur knivin i biik sin og fedlur deybur i
ånna. So tok bondin alt, i5 risin åtti.

8. Genta og drongur f risahedlinun.

Bisi hev5i gentu kjå sær, sun^ hann hevSi
stolib. Drongur gav seg til at vera hiiskadlur 20
risans, ti hann kundi ikki siggja av gentuni. Ettir
einari ti5 seg6i drongurin vi5 risan, at hann vildi
hava gentuna; men risin vildi ikki lata hana, uttan
drongurin kundi gera trlggjar treytir, sum hann
vildi leggja å hann. Hin firsta var, at hann skuldi 25
velta adla veltingarjørb risans i ein dag. Eisin
fekk honun ein haka, sum einki grev hev5i. Tå 16
gentan kom lit til hansara vi5 døgur5a, lå hann i
sjé5heitun gråti. Hon spir, kvat honun li5ur; men
hann sigir, at hann fær einki gjørt, ti hann hevur 80

Digitized by

Google

272

fingib ein haka vi5 ongun grevi. Hon skuldi
hjålpa honun i sttmdini, seg5i hon, ti hon hev5i
fingiS ein ring frå risanon, sum alt kondi gera. So
leg5i hon ringin å — tå var velt alt firi eitt. Ikki

5 måtti hann koma attur firr eixn seinast i dimmuni,
seg5i hon viS hann. Tå i5 hann kom attur um
kvøldib, spurdi risin, um hann var libugur.
Ja, seg6i drongurin. Risin. vildi ikki triigva; men
hin ba5 hann fara iit sjålvan at higgja. Tå i5

10 sl6tturti5 kom, ba5 risin hann fara ut og slåa sær
adlan bøin 1 ein dag og fekk honun eitt orv, sum
eingin llggi var å. Tå i6 gentan kom til hansara
vi5 døgurSa, lå hann og græt, ti hann fekk einki
sligi5. Hon hjålpir honun, leggur ringin å, og er

16 tå alt sligi5 vi6 tab sama bæbi væl og virbuliga.
»Ikki måtti hann koma attur firr enn seinast å
dimmuni.« Hann attur um kvøldib; risin heldur
vera idla sligib, men drongurin biSur hann fara ut
at higgja. Tribja morgunin sigir risin vib drongin:

20 »Fjør mitt! nu skalt tii fåa ta tribju treytina; tab
er tab, at tii skalt reinsa mær nåtthiisib.« Dron-
ginim st6bst égvuliga vib at fara undir hetta ar-
beibi; hann tordi ikki at koma nær i nåmindu og
legbist at grata. Q^ntan kom first vib morgunmati

25 og sibcm vib døgurba, og lå hann enn vib sama
lag. Hann bønar hana at hjålpa sær; men hon
sitir: »hetta er eitt arbeibi, tii kant gera sjålvur.«
Tå ib hon kemur vib nåttnrbanun, liggur hann enn
og grætur. Nii leggur hon ringin å, og alt er reint,

ao ov gott at siga. Nåtthusib skinur sum gudl bæbi
uttan og innan. Tå ib risin sær hetta, stendur
hann bilsin. Innatturkomin sigir hann vib dron-
gin: »Fjør mitt! i morgin skalt tii verba dripin.t
Drongurin er hjartkiptur og bibur gentuna leggja

Digitized by

Google

278

sær rå5, kvussu hann skal fåa dripiS risan. A néitt,
meSan Tisin liggar i fasta svøvni, glø&a tey eina
jadnstong i ø6nm endannn. Drongorin ripar hana
tvørtor um eygiini i risanun, so hann loypur fram
ur songini i ø6i og lit firi dir. Men tå f6r hann 5
skeivt og datt beint i vatni5, sum var ø5rumegin
didnar. Tab var risans endi, og so fingu tey hedli6.

9. Risin^ id lokkadi smådreingir f netid.

EHna Ier5 var ta5 ein risi, sum setti net lit til
at fanga smådreingir i, sum komu gsmgandi. Hann 10
fløkti ta5 um føtumar å teimun, lifti teir so upp
ettir hårinun og t6k teir tingstu til kras kjå sær.
Ein dagin, me5an risin var liti, hildu teir dreingrr-
nir, i5 ettir livdu i hedlinun, rå5 um, kvussu teir
skuldu sleppa fra risanun. So var ta6 eina nått, tå 15
i5 risin var sovnaSur, at teir sluppu at spritunun
og gløddu tvey, annaO til kvørt eyga6. Tveir f6ru
so kvør vi6 sinun spriti, og rendi tey inn i eyguni
å risanun. Hann leyp 65ur av songini og slerdi
um seg; men i5 kvussu hann leitabi ettir dreingju- 80
nun, fann hann teir ikki, ti teir krégva&u seg i
adlar kr6kar og holur, i hedlinun voru. Um mor-
gunin skuldi risin hava seyCin ut at grasa — inni-
seySur var ta&, ib hann hev6i — læsti hedlisdidnar
upp og slepti flokkinun ut, einun sey5i i senn, S5
me6an hann kråma5i uppi å bakinun og rundan
um til at vita, um dreingimir v6ru har. Men teir
goymdu seg undir bukinun å sey6unim og sluppu
so ut. Tå répa5u teir: >A, skålkur og t]6vur risi!

18

Digitized by

Google

274

nii em vit uttanfiri.c Sinni kom i risan; hann
skuldi leypa lit ettir teimun, men slerdi høvdib uppi
hedlisgrétiS, og ta5 var hansara bani.

10. Risakonan, id hevdi drongin at fita.
5 a. Panniikøkiihisift.

Optegnelse fra Sørvåg, Vågø.

Tvey bødn, drongur og genta, f6ru lit at ganga
ein dagin, viltust og komu til eitt pannukøkuhiis.
Tey setast npp å takib til at eta av pannukøkunun;

10 ein gomul blind kedHng, sum stendur inni og melur,
hoyrir ta5 skava å takinun, men heldur taS vera
kråkur og kemur so ut og kistar. Bødnini leggjast
stidl, og kedlingin fer inn attur at mala. Tå i5 tey
em mett, fara tey inn i husi6, taka mjølib av kvød-

15 narliidrinun, fidla uppi hosur og sokkar sinar og
leggja seg so undir kvødnina. Nu i6 kedlingin er
li5ug at mala og skal bera av lu5rinun, nii er einki
mjøl. Tå heldur hon: »Annabkvørt er tab musin,
ib melur, edla er tab tjévurin, ib stjelur, edla ruggar

90 henda gamla ikki rætt^c fer at trilva undir kvød-
nini og finnur bæbi bødnini. Tab er alt i einun,
at hon verbur g6b vib gentuna, men 6nd vib dron-
gin og setur hann å stiggj til at fita. Gbntuna
hevur hon kjå sær at ganga sær til handa. Tå ib

S5 ein litil tib er umlibin, bibur kedlingin gentuna
skera ein fingur av dronginun til at vita, um hann
er feitur. Hann bibur tå sistur sina bera sær eitt
træpetti at telgja til fingur, og tå ib hann hevur
telgt tab, ber hon tab til kedlingina, sum følir å og

Digitized by

Google

275

heldnr ta5 vera fingnr av dronginun: »Einki er
hann fitna5ur enn; gev honun vællc Eina ti5
ettir heldur kedlingin^ at nii eigir hann at vera fit-
naSur naka6, og bi6ar gentnna skera ein annan
fingor av honun og bera sær. Drongurin biSur 5
sistrina taka sær ein tongul at telgja so vorSnan
sum fingur. Hann telgir, og gentan ber kedlingini
tongulin. »Ikki er hann feitur enn; men nii fer
hann at fitna naka5,< heldur henda gamla. Tå 15
attur ein ti5 er umliSin, bi5ur kedlingin gentuna upp- 10
attur skera ein fingur av dronginun. Hann sigir vi6
sistrina, at hon skal skera boppu av kunni og bera
kedlingini. >Ja, nu er hann feitur, c sigir kedlingin
og bibur gentuna heingja ketil uppivir at kéka: »tu
skalt siga mær frå, tå 15 vatnl5 kékar, og so skal 15
eg koma og hjålpa tær at koyra drongin i pottin. c
Sistkinini leggja nii rå5 saman: tey skulu lokka
kedlingina upp å eldsta&in og so fira hana sjålva i
ketilin. Hetta gera tey: fåa ta gomlu upp å eld-
sta5in at trilva og stumpa hana so ettir høvdinun i ao
ketilin. »Sjålvgjørt er væl gjørtit var ta6 si6sta,
15 læt i hennl. Si5an t6ku tey ta5, 15 kedlingin
åttl, og féru helm til mommuna.

b. Optegnelse fra Kunø.

Tvey sistkin, drongur og genta, sum høvdu 26
veri5 liti og spælt, viltust burtur og funnu ikki helm
attur til foreldrini. So komu tey til eltt rlsahedli,
kvar ein gomul blind kedling var einsumødl Inni;
tey royndu at krégva seg firi hennl, men einkl
battl: hon fanga51 tey bæ5i Drongin settl hon i 80
bur tU at fita, og gentuna t6k hon til at lelta sær i
høvdinun. Q^ntan skuldl anså ettir baggja sinun

18»

Digitized by

Google

276

og bera hann til risakonona kvønn dag, at hon
knndi vita ettir, kvussu hann fitnaSi. Firsta dagia
gav sistirm honun ein træpinn, aum hann skoldi
rætta fram i Bta5in firi fingnr sin. »Knortilbein!
5 hetta er so soltid,« seg5i risakonan, tå i5 hon føkli
å træpinnin og helt ta5 vera ein fingar. A henda
hått narra&n tey kedlingina i niggju dagar, og
kvørja ferO seg5i henda gamla viSgentnna: »£[nor-
tilbein, knortilbein, fjør mitt! fita mær hann betnr!«

10 Tann tiggjonda dagin skar gentan bnppnna rmdan
kiinni og rætti risakononi. T& livgaSist henda
gamla upp: »Klart spik, fjør mitt!« og ba6 gentima
seta drongin livandi å spritiS og steikja hann. Gen-
tan seg&i, at hon dugdi ikki at bera seg at og ba5

16 kedlingina koma og visa sær, kvnssn hon sknldi
fåa hann nppå spritiS. Hin gamla kom og sknldi
leggja gentoni lagi5 å; men i sama bragdi firdi
henda hana inn i eldin, og har kola&ist hon. Si5an
t6ku bødnini alt, i hedlinun var, av gadli og sil-

20 vnri og funnn umsifiir heim attur til foreldrini.

U. Risakonan vid kambQødrini.

MaSur og kona åttu tri bødn. Bødnini f6ru at
reka neyt ein morgunin og komu at einnn hedli,
har som ein gomul blind kedling st66 og m61. Tey

85 fém inn og t6ku mjøl av kvødnini frå henni, bo
n6gv, at hon f6r at sakna og hevSi firi mnnni å
sær: »Anna6kvørt er ta6 miisin, i5 melur, edla er
ta6 tj6vurin, i8 stjelur, edla ruggar henda gamla
ikki rætt.« Hon at leita; men me&an hon leitiAi,

80 sluppu tey sær lit og heim til foreldrini vi5 mjølintm.

Digitized by

Google

277

Annan morgonin fara tey avsrtaS attur at reka neyt,
koma attnr at hedlinun og fara inn. Tå liggar hin
gamla og kxK>5ar. Tey Yi5 ta5 sama i pottin at
taka deiggi6 fra henni; men hon følir, at ta5 min-
kar i pottmnn, og sigir: »Attur lokist hedU mitt! 5
vevbi her ongar dir!« Si5an trilvar hon um hedliS,
fangar bødnini og sigir vi5 tey: >£ri eg ikki pru5?«
Jii, siga tey: ta5 er einki uttan ein kambQøSur å
yjsinun, sum mispriSir hana. Hon spir, um tey
kunnu faa sær hana burtur. Ja, siga tey: høvdu 10
tey haft eitt svørb. So bibur hon tey taka sitt
8Vør6, sum hongur å br6stinun. Elsti drongurin
tekur 8Vør8i& ni6ur og høggur høvdi6 av henni.
Si5an kvetta tey hana sundur, seta atturpartin uppå
eina sneis framvi5 eldin og rima. Ein son åtti 15
henda gamla, sum var litistaddur. Ta5 firsta i5
risadrongurin kemur heim, trivur hann ettir hesari
steik, i6 framviS eldin stendur. >Fi fi! hetta er
rumpustikki6 av mommu,« répar hann og flir å dir,
men fer skeivt og dettur i eitt vatn, sum er firi 20
durunun øbrumegin vi5, og druknar. So fingu
bødnini og foreldur teirra hedli& og alt ta6, i& har var.

12. Stenbuk.

Ein kona åtti ein son, sum æt Stenbuk. Trig-
gjar risakonur bu5u tætt kjå teimun^ og av ti, at 25
ta5 hendi tibun firr, at risakonur logu ettir at stjala
dreingir frå félki, royndi mamman at anså væl ettir
soni sinun. Kvørja ferb hon fér ut^ ålegbi hon ho-
nun at krégra seg væl attur um eldstabin, at eingin
risakonan skuldi fara avstab vib honun, og heldur 80

Digitized by

Google .

278

lir In svara, um nakar kom inn og spurdi ettir ho-
nun. Ein dagin, sum mamman var åtfarin, kom
ein risakonan inn og spurdi: >Er Stenbuk her?«
»Eg eri her,« svaraSi Stenbuk og kreyp fram. Bdsa-

6 konan gav dronginun ein bor6kniv, t6k so hann
sjålvan og læt uppi ein posa, slongdi posan å baki6
og tår avstab. Tå i8 hon hevbi gingi8 ein g65an
tein, vildi hon so idla miga og setti posan fra sær.
Stenbuk ba6 hana f ara langan veg burt, ti hon lut-

10 ta&i so idla. Me&an hon var burtur, f6r Stenbuk
upp ur, læt neytamikju uppi posan i sta5in firi og
rann heim til hiis. »Tungt hevur veri6 at bera,
men tingri er mi,« seg6i rissikonan, tå i6 hon kom
attur og f6r undir posan. Tå ib hon kom til hAs,

16 var potturin hongdur upp ivir og vatni& komi5 å
kék. »Skal eg stoyta gjøgnun Ijéaran edla gjøgnun
didnar?« spurdi hon hinar bå6ar. »Gjøgnun Ijoa-
ran!« søgdu tær. Tå kom ødl neytamikjan rapandi
ni6ur i pottin. Næstu fer6 fér onnur risakonan av-

90 sta5. Hon svor, at hon skuldi ikki lata seg narra;
men narra& var& hon kortini. Hon gav Stenbukki
ein gaffil; annars gekk henni rætt å sama hått sum
hini firru, uttan ta6, at hesa ferb læt Stenbuk gr6t
i posan. »Skal eg stoyta gjøgnun lj6aran edla gjøg-

25 nun didnar?« spir risakonan hinar, tå i6 hon kemur
heim. »Gjøgnun Ijéaran!« siga tær. Tå kom alt
grotib raplandi ni&ur i pottin, so at hol gekk å
botnin. Tribju ferb f6r tribja risakonan avstab og
svér, at tab skuldi ikki ganga sær sum hinun båbun.

80 Hon gav Stenbukki eina skeib og f6r so avstab vib
honun. Tå ib hon hevbi gingib nakab leingi, t6k
hon at gremja seg um, at hon vildi so idla miga og
var so sveitt og tirst; men t6 knosabi hon so, at hon
bar hann adlan vegin heim til hiis. Tå var eingin

Digitized by

Google

279

pottur at k6ka i, ti hol var komiS i botmn å ti,
sum tær åttu; so sleptu tær dronginun at liva og
settu hann til at anså ettir nejtun. Kvør teirra
åtti sina kugv. Skjétt var ta5, at honun leiddist
vi& hetta arbei&i6. Hann hitti upp råS — fér heim, 6
setti seg upp å taki6 og r6pa5i inn gjøgnun lj6aran|:
» Rey5a høvubkvita er dottin i mirina ! « » Ta5 er min ! t
segSi liin firsta og stakk høvdiS ut um. I sama
bragdi blaka6i Stenbuk eina hedlu nibur i heysin å
henni, so hon smadl og doybi Hann attur at r6pa : 10
>Svartflekkuta er dottin i mirina!« »Tab er min!«
segbi onnur kedlingin og rætti høvdib ut. Stenbuk
blakabi abra hedluna i heysin å henni, so hon doybi.
»Reybriggjuta er dottin 1 mirina!« répabi Stenbuk
tribju ferb. »Tab er min!« segbi hin tribja kedlin- 16
gin og rætti høvdib lit; ta kom tribja hedian bål-
tandi og rakabi hana i høvdib, so hon doybi. So
t6k Stenbuk alt gudlib, fér heim til mommu sina
vib ti, og slban livdu tey væl.

18. Lurivøttur og Dirivottur. ao

Um tann, sum rør hart, er iFøroyun orbtakib:
Hann rør sum Dlrivøttur.

Eina ferb v6ru tveir risar; annar æt Dirivøttur
og annar Lurivøttur. Teir t6ku at r6gva ettir einun
skipi ein dagin og ætlabu at taka tab. Skipib sigldi 35
undan teimun alt tab ib tab kundi; men t6 nær-
kabust risamir i kvørjun. Tå ib teir hildu seg vera
n6g nær, f6r Lurivøttur fram vib einari langari jadn-
stong til at krøkja i skipib; men t& t6k at draga

Digitized by

Google

280

sundar Inudlun bå5ar partar, av ti at Dirivøttor var
^nsamadlur til iat r6gva. Liirivøttar r6par: »E6 nå,
Dlrivøttnrlc Hesin speimir i; Bien i aama bragSi
faer Luriviøttar eitt skot beint frammaa i, so hann
5 dettiar øvigar attur å kroppin å Diravøtti. Og so
var alt.

14. Øskudéigur.

a. Optegnelse fra Fuglø,

Eina ferS var ein maSor, som &tti triggjar sinir.

10 Hin ingsti var eitt évætti, sum eingin virdi nakaS,

og sum altid lå og rakst i øskuni; men hinir baSir

v<Sru, som menn eru flestir, og gjørdu alt arbeiSifi.

Fleiri nætur upp £ slag var kodn stoli6 av lofti-

nun frå papa teirra. So heldur p&pin ein dagin vi5

15 elsta son sin, at taS er best, hann fer at sita uppi
i nått til at vita, kvør 16 tjovurin er. Sonurin heldur
ta6 vera einki firi og setur seg at vaka; men ikki
er meira eipi hålvli6i6 å nått, tå 16 hann sovnar.
Ongantib hev6i so nogv kodn veri6 stoli6 sum tann

90 morgunin. Påpin bi8ur nu mi&lingardrongin sita
uppi næstu nått. Ja, sigir hann: hann skal væl vita
at vaka og ikki sovna. Hann vakir til ut £m6ti
Using og sovnar so. Lika miki6 var kodni6 burturi
tann morgunin sum å6ur. Tå bi6ur hin ingsti, Øsku-

95 dålgnr, påpan lova sgbt at dta uppi i nitt. Brø6ur-
nir halda speiliga at honun: hann skal hugsa um
at sita uppi, hann svm ikki dugir til naka6 uttan
at skava i øskuni; men påpin heldur: »Ta6 kann
ikki vera nngari enn ta6 sama — hann aovBar, og

80 tit hava sovi&.< ØskndélguT settist at vaka. Firra

Digitized by

Google

281

partiii av nåfctini var hann iiaka& tnngnr, men
royndi at strti^a imétL Tå i5 lei5 ut im6ti lising,
var hann lættarL I HmgiTii hoyrdi hann slikt
baldnr. Ein égvnliga stenur foglar kom^ og yi5
ta5 aama hevSi Øskad61gar hendmmar nm h&lain å 5
honun. >Nu sknldi hann drepa hann.« Men fuglur-
in baS hann so bønliga um ikki at drepa seg. Jii,
seg6i Øsknd61gur: ti hann hev5i stoli6 kodn fra
påpanun. Hann skuldi ikki gera ta6 upp attur,
aegbi fuglurin. Hann gjørdl ta6 kortini, helt Øsku- 10
d61gur. Men t& segSi fuglurin, at hann skuldi fåa
ta størstu fjø&rina burtur ur vonginun å sær, og ta ^
i6 hann helt hana upp i loft, skuldi hann fåa kvat
i6 hann inskti sær. Øskudélgur fekk fjø&rina og
slepti fuglinun. Tann morgunin var einki burtur 16
av kodninun, og heldur ikki teir næstu morgnamar;
men hinir brø6umir véru fukandi 68ir inn å Øsku-
d61g av hesun.

Nii er at siga frå, at kongur hev5i gjørt d6ttur
sinari eitt glasslot ovast uppi å einun brøttun fjadli. 20
So læt hann kunngera, at tann, sum kundi ri5a har upp
igjøgnun, skuldi fåa d6ttur hansara til konu. Har
komu mangir ættstårir og mugvandi menn at royna
seg; men ogvuliga stutt sluppu teir upp i fjadliS,
ikki meira enn nøkur fétaspor upp frå jørbini — so 96
orkabu hestamir ikki meira. N6gv f61k var kjå-
statt til at higgja ai, og har uppi i v6ru båbir
brøbur Øskudélgs; Øskudolgur ^app ikki vib tei-
mun. Tab var ikki firi hann at fara til slikt, hildu
teir: hann kundi sita heima og raka i øskuni vib 80
fjøbur sinari, sum hann var vanur. Tå ib brøbur-
nir v6ru famir, f6r Øskudélgur avstab, rætti fjøb-
rina upp i loft og inskti sær grønan hert og blå
klæbL Tab var kjå honun alt firi eitt. Hann læt

Digitized by

Google

282

seg i tey niggju klæSini og settist uppå hestin. So
for hann hagar, sum biSlaflokkurin royndi seg, rei5
helytina upp i fjadliS, men sniiSi so oman attur og
kvarv vi5 ta6 sama. Um kvøldib, tå 16 brø5umir

5 komu heim, sat Øskudålgor vi6 eldin i pjøltmn
sinun. Teir søgdu vi6 hann, at nakaS høvdu teir
sæ5 i dag, sum hann ikki hevSi sæ5, odugnadir han-
sara: ein maSur hevSi yeri5 og roynt seg; hann
slapp upp i hehrtina — so langt hevbi emgin sloppib

10 firr; hann hevSi grønan hest og blåan biknaS. >Ta5
så eg eisini,« segbi Øskudélgur. »Kvar såst tu ta6?<
spirja teir. »Eg st65 uppi å kjadlinun kjå påpa-
nun.< »Oreina ting titt! hann skalt tii ikki hava
leingi at standa uppi å,< og so rivu teir kjadlin

16 nibur. Dagin ettir, tå i5 brøbumir v6ru famir, f6r
Øskudélgur uppattur lit vib fjøbrini, rætti hana upp
i loft og inskti sær kvit klæbi og reyban hest. So
reib hann inn i flokkin, f6r heilt upp undir fjadl-
tromina og so oman attur, og kvarv sum hann var

25 komin. Um kvøldib komu brøbumir heim og hildu
vib Øskud61g, sum sat vib eldin i pjøltrun sinun, at
litib hevbi hann saeb av ti, sum teir høvdu sæb
i dag — hann, sum altib rakst i øskuni. Kvat teir
tå høvdu sæb ? spurdi Øskud61gur. Teir søgdu, at

20 har hevbi verib ein fremmindur mabur og roynt
seg, frålika pnibur, kvitklæddur å reybun hesti;
teir væntabu vist, at hann f6r at sleppa uppå fjadlib
firsta dagin. »Tab så eg vib,€ segbi Øskudélgur.
»Kvar hann hevbi verib tå?« »Eg st6b uppi å gr6t-

80 hiisinun kjå påpanun.« »Oreina ting titt! tab skalt
tA ikki hava leingi at standa uppi å,« og so skræddu
teir gréthusib nibur. Tribja dagin, tå ib brøbumir
v6ru avstabfamir, f6r Øskudilgur uppattur lit vib
fjøbrini og inskti sær kvitan hest og reyb klæbi.

Digitized by

Google

283

Hesa ferSina slapp hann heilt upp igjøgnuri og fér
inn i kamariS til kongadéttrina ; hon hugdi væl upp
og nibur at honnn og bant so gudlring i hår han-
sara firi betor at kunna kenna hann attur. So rei5
hann oman attur, f6r heim og læt seg i pjaltramar 6
og settist attur at raka i øskuni. Um kvøldib komu
brø5umir heim, speir6ku Øskudélg og søgdu vi5
hann, at naka5 høvdu teir sæ6 i dag, sum hann
ikki hey5i sæ5 — hann, sum alti5 lå i øskuni og
rakst. »Kvat ta6 var?€ Teir søgdu, at nii væn- 10
taSu teir vist, at kongur f6r at gera bnidleyp skj6tt:
ein fremmindur mabur slapp upp til kongadåttrina
idag; frålika pnibur og uppskriddur var hann, rey&-
klæddur å kvitun hesti. »Tab så eg vi6,< seg6i
Øskudélgur. »Oreina ting titt! kvar såst tii tab?« 16
»Uppi å hoyggjhiisi okkara.« Men tå bannabu teir
uppå, at har skuldi hann ikki sleppa at standa oftari,
Øskudélgur hansara, og so skræddu teir hoyggjhusib
nibur.

Nu var ettir at leita ettir manninun, ib hevbi 90
verib kjå kongadéttrini Leitab varb bæbi væl og
leingi; men eingin mabur fannst. So læt kongur
gera stora veitslu, og hagar var bobib ødlun mon-
nun, i stabnun véru, at koma saman. Tå ib alt
var komib, hugdi kongad6ttirin væl at teimun; men 25
ongan kendist hon vib, og ikki fann hon ringin i
hårinun å nøkrun. Kongur spurdi, um eingin mabur
var ettir. Nei, varb honun attursvarab: eingin var
ettir. Tå helt ein, at Øskudélgur var ikki komin
enn; men hetta t6ku brøbumir speiliga upp, læbu 30
og b6bu kongin ikki fåast vib at senda bob ettir
honun, sum ongantib gjørdi annab enn raka i øskuni.
Men kongur helt, at hann kundi koma eisini, tå ib
alt hitt var samankomib: tab var hansara rættur.

Digitized by

Google

284

So var bod sent ettir ØskndélgL Hann læt seg 1
tey rey5u klæ5ini, t6k am kvita hest og kom riSaudi
inn å slotiQ. BrøSumir vildu ikki kennast yi5 hann;
men kongadéttirin kendi hann i stnndini og fann
5 ringin i h&ri hansara. So var5 brudleyp hildid, og ta
véru brøSumir nm at rivna ay idlsinni Ta 15 kongurin
doy5i, var5 Øskndélgor valdur til kongs ettir h€uin
og stirdi rikinnn bsB&i leingi og yæl, t6 at brø5umir
royndu alti5 at birta ilt upp undir haim.

10 b. Optegnelse fra KaHsø.

Ma&nr åtti triggjar sinir. Bisi gekk i hoyggj-
hiis hansara nm næturnar og st]61. Elsti sonurin
setist at vaka, men sovnar, og n6gv hoyggj er bur-
tur um morgunin. MiblingarbroSirin kisur seg lit

16 anna8 kvøldib, sovnar, og lika nogv hoyggj er bur-
tur tann morgunin. Tri&ja kvøldib fer hinn ingsti,
Øskudélgur. Ta5 er v6n fcil, kvussu honun skal
gangast, tå i5 teimun hevur gingist so idla, halda
hinir eldru brøbumir. Øskudélgur er so miki5 vitu-

90 gari, at hann leggur seg upp å skjøtilin å hoynun.
Bisin kemur um nattina og skal draga hoyggj; nå
vaknar Øskud61gur. Bisin bønar hann um ikki at
siga fra sær: hann skal hjålpa honun atturfiri, um
hann vil heita å seg. Eingin hevur veri5 at stjala

95 i natt, sigir Øskud61gur, tå i5 hann kemur heim.

Nu fer kriggj at standa, og adlir menn ver&a ut-
settir; men Øskudélgur situr ettir. Kongur hevur
lova5, at tann, i5 raskastur er i kriginun, skal hava
bæ5i krununa og déttur hansara. Tå i5 brødumir

80 eru famir, fer Øskudélgur i hedli6 til riaan og fer
grønan hest og valasvør6 fra honun, ii6ur so i bar-
dagan, hevur alt undan sær og vinnur. Hann attur

Digitized by

Google

285

til risa&y fliggjar hestin og svør6i5 frå sær, og so
heim attnr at raka i øskuni. T& 15 hrøOumir koma,
spir hanQ, kvussu gingist hevur; men teir ilskast:
hann at spir ja teir um sUkt! nakaS imidlTm hansara
og tann mannin, 15 vann bardagan i dag. Aiman 6
dagin fer Øskndélgur attnr til risan, fssr rey&an
hest og valasvørS, ri5ur i bardaga og vinnnr og
skondar sær so heim attur at lata seg i kloddamar.
Kongur bi5ur d6ttrini at stoyta bliggj i halan å
hestinun kjå hesun riddara, um hann kemnr attur 10
triSju fer6, ettir teJS at hitt li&i6 er samla5. TriSja
dagin ler Øskudålgur attur i bardaga å kvitun hesti,
sum hann hevur fingi5 av risanun. Kongad6ttirin
er so kvik at stoyta bliggiS i hestahalan, i ti at
hann ribur fram vi5. Hann rekur figgindaherin firi 16
sær og kvørvur so heim attur. Kongur letur bj66a
«dlun krigslibinun i veitslu, og adlir menninir koma;
men eingin hevur kvitan hest vi6 bUggi i halanun.
Kongur spir, um eingin veit nakran at vera ettir
nu. Brøbur Øskudélgs siga, at teir eiga ein baggja ao
heima, men ta5 er eitt 6dugnadir, so ta5 loysir seg
ikki at fara ettir honun; men kongur sigir, at alt
skal koma, og bob fer ettir Øskudålgi. Nu i5 hann
kemur å ti kvita hestinun, er tab eybsæb, at hann
er riddarin. Øskud61gur fekk so bæbi kninuna 95
og kongadéttrina.

c. Optegnelse frå Kunø.

Mabur åtti triggjar sinir. Hann misti altlb so négv
utihoyggj. Elsti br6birin skuldi vaka eina nått til
at vita, kvør ib tj6vurin var; men ringt æl kom um 80
nåttina, og hann rimdi inn firi at kroka. Lika n6gv
hoygg] var burtur ta ferb og tær firru ferbimar.

Digitized by

Google

286

A sama hått gekk taS mi61ingarbré5arinun a5ra
nåttina. Tribju nått vakti Øskudélgur og gr6v seg
niSar i hoyggib. Triggir menn koma at draga
hoyggj, og Øskud61gur vaknadi. Teir béftu hann
5 ikki siga frå og lovaSu honun kvør sitt atturfiri:
ein gav honun kvitan hest og kvltan kirtil, annar
grønan hest og grønan kirtil, tribi reyban hest og
reyban kirtil. Svørb fekk hann frå kvørjun. Har
kom eingin at stjala, segbi Øskudélgur, tå ib hann

10 kom heim.

Kriggj kom å, og adlir menn biibust tU at fara
uttan Øskudélgur. Tå ib hitt libib var farib, reib
Øskndélgur attanå å ti kvita hestinun og i ti kvita
bunabinun, rendi inn i figgindaherin og feldi firi

15 f6t. Nakab imidlun stuttleikan, teir høvdu haft
i dag, og tann ib hann hevbi haft, Øskufisur han-
sara ! hildu brøbumir speiliga, tå ib teir komu attur.
Ann an dagin f6r Øskudolgur i ti grøna bunabiaun
og å ti grøna hestiaun, tribja dagin i ti reyba bu-

90 nabinun og å ti reyba hestinun og feldi figgindar-
nar; tå særdi ein hann i lærib, so hann datt av
hestinun. Kongurin kom til og bant lummaklut
sin um; Øskud61gur sprakk attur å hestin og rendi
heim. So læt kongur alt libib samla; men eingin var

S5 vib særdun læri. Øskudålgur varb saknabur, og bob
f6r ettir honun, t6 at brøbumir mældu frå. Nii ib
hann kom å ti reyba hestinun og i ti reyba kirtli-
nun, kendu menn reystkappan attur. So fekk hann
kninuna og kongadéttrina ; men brøbumir rivnabu

80 av idlsinni.

d. Optegnelse fra Midvågj Vdgø,

Eina ferb v6ru triggir brøbur, sum biibu saman
i einun hiisi. Teir tveir eldm v6ru altib 1 einun

Digitized by

Google

287

parti og vildu ongantlb lova hinun ingsta uppi
naka5 arbei6i edla nakra trejt, sum teir høvdust
at. Haun sat ti alti5 einflamadlur heima og rakaSi
i øskuni og var av hesau sama skirdur Øskudélgur.

Naka5 burtur fra bu6i ein kongadéttir i einun 5
husi, sum kongurin hev6i lati6 gera til hennara
uppi å einun brøttun fjadli. Kongur hevSi kunn-
gjørt/ at tann, i5 kundi ri5a heilt upp igjøgnun,
skuldi eiga hana til konu. Négvir ungir menn
komu at royna seg, har ibland brøbur Øskudélgs; 10
men adlir f6ru so nakkalangir avsta5 attur. Øsku-
dolgur hugsaSi ikki um at vera uppi i og var gla6ur,
bara hann fekk lov at sita i fri5i firi brø6runun.
Ein dagin, sum hann var litfarin, brast 6ve6ur å
\d6 hegliugi; høglini fuku imi oyruni å honun, so IB
otti kom å hann, og hann rann heim attur. Ein
gamal maBur kom imåti honun, visti honun eitt
gudlepli og segSi viB hann, at, um hann torgaBi lit
attur i sUkun veBri, skuldi hann eiga hetta epliB.
Næsta dag, ta iB brøBumir v6ru famir, gekk Øsku- 20
dolgur lit til at hitta hin gamla mannin attur; men
rætt sum hann bar eyga viB hann, brast eitt hervi-
ligt heglingsæl &, frekari enn dagin frammanundan.
Hin gamli stiklaBi gudlepllB til hansara; men dron-
gurin var so ottafudlur, at hann gåddi ikki um at 35
taka taB upp, uttan leyp avstaB heim. Hin triBja
dagin var hann djarvari, stéB iméti høglunun og
greip gudlepliB, sum hin gandi maBurin kastaBi til
hansara viB teimun orBun, at næsta dag skuldi
hann fåa sær ein hest og royna at vinna konga- 80
déttrina. Hann skuldi geva hestinun gudlepliB at
eta, ti taB vildi geva honun kraft til at renna heilt
upp å fjadliB. Idla gekk kjå Øskudolgi at fåa lænt
hest; i endanun fekk hann eina gamla rissu og f6r

Digitized by

Google

288

drunslandi attanå hinar biSlamar, sum læ6u at ho-
non. Umsi&ir gav hann heilt nppat og vendi heim
attnr. Næøta dag let hann seg i vøkur klæSi, gav
rissuni gudleplib at eta og m5 so fram um adlan

5 biSlaflokkin heilt upp å Qadli5 til h&si5, smn konga-
dåttiiin bÅ5i i. Han kom ut yi6 einnn sp]6ti, ssardi
haam i hondina og gav honnn ein duk til at binda
um siriS. So rei6 hann oman attur og heim alt i
einun til at lata seg i pjaltramar og settist at n^

10 i øskuni. Kongur letar nu ta5 unga li&i6 samla,
sum hevur kappast um at vinna déttur hansara;
men eingin hevur marki5 i hondini og dukin kjå
kongad6ttrini. Bo6 v6ru send aSra fer6, og tå kom
Øskud61gur og visti bæ5i markiS og dukin fram.

15 Si5an giftist hann vi5 kongadottrini.

. e. Optegnelse fra Sumhø, Suderø,

Ma6ur og kona åtti triggjar dreingir. So doy&i
bæ8i tey gomlu, og sinimir åttu einki at liva vi6.
Teir eldru brøbumir tosa5u um at fara lit eina nit-

20 tina at stjala; hin ingsti, Øskud61gur, ba5 teir sleppa
sær vib, men hinir båbir søgdu, at hann kundi vera
ettir og raka i øskunL Tab var ein béndi, sum Åtti
so n6gvar vebrar, søgdu teir: teir skuldu fara at
stjala frå honun. Tibliga i morgni loypur Øsku-

26 dolgur avstab til bondan og sigir, at tveir koma at
stjala vebrar fra honun 1 nått. Béndin bibur hann
verja s»r vebramar: kvørvur eingin, skal hann eiga
tann bestå sjålvur. Øskudélgur bibur b6ndan lata
seg f&a ein hamar og fer so heim. NÅttina ettir

80 fara brøbumir avstab og siga vib Øskudolg, at hann
skal kinda teimun eldin upp. Tå ib teir eru famir,
heingir Øskudélgur greytarpottin upp ivir og ger

Digitized by

Google

289

lit å; 80 hann avstab eisini, var firri enn brø&umir
og f6r inn i husift, har sum ve6ramir v6ru. Elsfci
l)r68irin rætti hondina inn igjøgnun eitfc hol i veg-
ginun til at taka ein ve6r; men kvørja fer6 hondin
tom inn um, slo Øskudélgur å fingramar vi8 ham- 5
rinun. Vebrarnir stanga so idla^ sigir hin elsti : hann
torir ikki at taka nakran. Mi&lingarbr68irinheldur:
»Skomm og last i teg, i5 ringur ikki er!« og fer
sjålvur at royna; men Øskudolgur slær atturvi6 hamri-
nun innanfiri, og bå5ir ver8a at fara heim vi8 on- 10
gun. Øskudålgur fer til bondan og sigir, at hann
hevur vart ve6ramar, so eingin er horvin, fliggjar
honun hamarin og fær bondans bestå ve&r i løn.
So kvikar hann sær heim og er firri enn brø8imir;
men tå er adlur greyturin brendur, suin hann hevur 15
hongt upp ivir. Hann hevur nitikib pottin av, skal
kinda niggjan eld og gera annan greyt — mi koma
brø5umir. Teir banga hann, ti eldurin er litkol-
na5ur og ikki røkist firi nøkrim. So tosa teir eldru
bå5ir um at fara at stjala gæs fra bondanun. Øsku- ^
délgur til bondan og sigir, at tveir koma at stjala
gæs fra honun. Bondin lovar honun ta bestu gå-
sina, um hann kann ver ja so, at eingin kvørvur.
Øskudolgur bi5ur læna sær eina kliputong og fer so
heim. Um nåttina fara teir eldru brø5urnir avsta&; 25
Øskudélgur kindir eld og heingir pott upp ivir, fer
so avsta5 eisini, er firri enn brø&umir og setur seg
inn i gåsarhusi5. Teir koma; hin elsti rættir hon-
dina inn um til at taka eina gås; men Øskudolgur
klipur hann i ein fingurin vi& kliputongini. Q-æsnar 30
bita so idla, sigir hin elsti: hann torir ikki at taka
hondina inn i attur. »Skomm og last i teg, i8 rin-
gur ikki er!« sigir miSlingarbroSirin og skal royna;
men Øskudålgur klipir hann i fingurin so fast, at

19

Digitized by

Google

290

bl68i5 rennur nt lir, og bå6ir heim vi6 ongun.
Østudélgur fer til b6ndan og sigir, at hann hevur
vart gæsnar, so eingin er horvin, fliggjar honun
kliputongina og fær béndans bestu gås 1 løn. So

5 hann heim attur og er firri enn brø6umir; men ta
er adlur greyturin brendur. Hann hevur nitiki5
pottin nibur av — so koma brø5umir. Teir banga
hann, ti nii ver6a teir at gera til sjålvir. Um nåt-
tina tosa teir um at fara burtur: annars doyggja

10 teir i hungri. Øskudolgur bi5ur teir sleppa sær vi6 ;
nei, siga teir: hann skal liggja ettir og raka i øskuni.
Um morgunin fara teir avstab i skipi og lata Øska-
dolg vera ettir. Eitt gamalt trog er i hiisinun;
Øskud61gur ger sær todlar og årar til ta6, floytir so

15 trogi8 og rør frå landi. Nått kemur å hann, sum
hann rør; hann sær eitt Ijos, stirir ettir ti, fer upp å
land og sær eini hiis. Hann gongur at hiisunun og
fer upp å Ijégvaran til at higgja, kvør 18 inni er.
Ein risi og ein genta sita hai* inni, og ein greytar-

20 pottur hongur uppivir og kékar. Øskud61gur fer
ni8ur attur av takinun, fær sær salt upp i ein posa,
klivur so attur upp å Ijégvaran og koyrir lir posa-
nun ni8ur i pottin so vi8 og vi8. Risin heldur vi&
gentuna: »Fjør mitt! kavi liti 1 kvøld!« Hann

25 smakkar å greytin og spir gentuna, kvi hon hevur
koyrt so nogv salt i; men hon sigir, at hon hevur
einki salt koyrt i. »Fjør mitt! kvi er greyturin so
saltur tå?« Bisin bi8ur hana fara i ånna ettir vatni,
å8renn ta8 ver8ur verri kavarok liti, og hava liktina

30 kjå sær, ti ta8 er naka8 mirkt. Øskud61gur hoyrir,
har sum hann liggur uppi å tekjuni, fer ni8ur av
og firir gentuna i ein brunn. So fer hann attur i
trogi8 og tekur at r6gva attur og fram vi8 landi.
Liktina, sum hann hevur tiki8 av risagentuni, hevur

Digitized by

Google

291

hann kjå sær. Bisin bi5ar langt og leingi; men
eingin genta kemur attur. So fer hann lit at leita
og rakar yi5 hana dey5a i bronninun. Eingin likt
er kjå. Hann sær eitt fléta har liti i einun trogi
vi6 einun lj6si og varnar, at hasin hevur dripib gen- 6
tuna og tiki5 liktina. Bisin tekur atvaSsa; lit men
drongurin bara argar hann og r6par, at hann hevur
koyrt salt i pott hansara, dripib gentu hansara og
tiki5 liktina. 05i kom i risin, og hann vabsaSi
so langt ut, at hann druknabi. So ték Øskud61gur 10
teir dirgripir, i& v6ru i hedlinun, r66i til eitt
anna5 land og t6k sær tænastu har.

15. R6ydi(n)*) og Øskudélgur.

Mabur og kona åttu d6ttur, sum æt Maria og
v6ks upp heima kjå teimun. Hon gekk alti8 burt 16
i haga — påpanun skildist ikki kvi. Ein dagin kom

♦) Den her opstillede navneform Rey 61 (bestemt form af
rey6tir, rød), og med tilfejet kendeord: Rey6in, falder i ud-
talen gansk^ sammen med navnet „Regin", da endelsen -n
i dette kan bortkastes. Udtalen er da for begge ords ved-
kommende: ræi(j)i, ræi(j)m. Skønt det på gnmd af væsen-
lige lighedspunkter i karakter lå nær at sammenstille personen
Rey6i i dette æventyr med Regin (R. smi6ur) i Sji!ir6ar kvseCi,
har jeg dog her opstillet afledningen af »rey6iir«, da Rey6i nerje
svarer til »Red«, »ridder Red« i andre nordiske folkeæventyr.
De forekommende akkusativ- og dativformer: ReyOan, Rey 8a-
nnn [ræi(j)an, ræi(j)anon] beviser intet i etymologisk hen-
seende, da navnet Regin også antager formen »ræi(j)an, ræi-
(j)anon« i henholdsvis akkusativ og dativ. I den trykte
tekst har jeg imidlertid benyttet formen Regini i dativ (sé
sagn 1 : Regin i Toflun). »Regin smi6ur« opfattes alm. som
»rey6i 8mi6ur« {den røde smed). Udg.

19*

Digitized by

Google

292

hon attur vi5 einun badni. Påpin spir, kvat badn
hatta er; men hon sigir, at hon bevur funni& ta6.
Hon mundi mesiur hava onkun, sum hon gekk til,
helt påpin. Nei, seg&i hon. Endin var&, at tey

6 fostra&u tab upp sjålvi; drongur var ta6 og varb
kadlaSur Karl. Hann var liti5 nmhildin og skirdur
Øskudolgar av ti, at hann lå alti5 inni og rakst i
øskuni. Tos kom npp um, at kongadottirin var
horvin og ongasta5ni at finna attur. Høvu6sma5urin

10 kjå konginun æt Rey6i; vi6 hann seg6i kongurin,
at hann skuldi samla alt folkib saman, i6 har var,
til at leita ettir henni. Eeybin samla&i tå adlar
menn har um vegir. Kongurin spurdi, um alt nii
samankomib. Ja, segSi Rey6in: alt uttan eitt, sum

16 alti5 var inni kjå mommu sinari og rakst i øskuni.
Adlir skuldu fara, leg&i tå kongurin vi&, og so fur
alt, Øskudolgur eisini, og Bey6i sjålvur å odda.
Teir ganga langt og leingi, koma til eini glasbjørg
og tosa um at fara ni&ur firi har, ti teir siggja eitt

20 hiis i dalinun. Teir leggja linur niSur og ætla at
siga; Rey&in er so erpin og skal vera oddamabur;
men tå i& hann er komin naka5 ni&ur i bergiS,
ræSist hann og biSur firi guds skild draga seg upp
attur. A&rir skulu so fara ni8ur, men einki batir:

S5 adlir ræ&ast, tå 18 teir eru naka5 ni8urkomnir.
Øskudolgur heldur nii, at ta5 hev5i ikki veri5 verri,
um hann hevSi fari5, og hann so ger. Alt gongur
væl; hann sleppur ni&ur igjøgnun og fer inn i taft
litla husi& i dalinun. Tå i& hann kemur inn, sten-

80 dur ein hestur å golvinun; hann spir hestin, um
kongadottirin er har. Hesturin sigir ja. Hann er
komin ettir henni, sigir Øskudolgur. >Ta& man
ikki fara at ganga væl«, sigir hesturin; »hon situr
og seymar bni&rarklæ&i sini og bnidleypsklæ&i til

Digitized by

Google

293

risan, sum hon skal giftast vi5. Hann er nii liti at
bj68a i bnidleyp. Sjey risar em, sum her biigva.«
Hann spir, um hann kann ikki sleppa til hennara.
»Ikki er tab gott,€ sigir hesturin; »men har hongur
eitt svørb å bréstinun; kant tii reiggja ti, so kant 6
tii sleppa til hennara. » Drongurin roynir, men orkar
vadla at lifta svør&inun. Hesturin visir honun å
eina krukku; hann drekkur lir henni og fær mi so
mikla kraft, at hann kann reiggja svørbinun. So fer
hann tU hennara — hesturin visir vegin — og kemur 10
til eina tjiikka hurb vi5 gudllåsi; hann letur upp:
tå situr hon har inni og seymar. Hann bi8ur hana
koma attur vi6 sær, ti kongurin hevur sent hann
ettir henni. Tå ver5a tey at skunda sær, sigir hon:
ti risamir koma attur i kvøld; triggjar dagar hava 15
teir veri& burtur, og ikki skulu teir vera longur.
Tey kvika sær avstab og koma attur tU sama bergib,
har sum hinir bi&a uppi i erva. Øskudolgur er g65-
triigvin, letur kongadottrina fara firri i linuna og
bindur seg sjålvan undir i neSra. Teir i erva draga, 90
og tå i6 kongad6ttirin er komin upp å slætt, kvet-
tir Reybi linuna av, so Øskudolgur dumsar ni5ur
attur i dalin. Nii veit hann sær eingi onnur råb
enn at fara attur tU hestin og siga frå, kvussu idla
sær hevur gingist. Hesturin bi6ur hann taka svørSib 25
og høgga sær spor i bjørgiS: »men tå i6 tii kemur
heim, hevur Reybi logi5 fin konginun og sagt, at
ta& er hann, sum hevur bjargab kongadéttrini; tå
skalt tii fara til eitt liti6 einligt hus, sum eg skal
visa tær å; har bugva andir i, og ta5 i6 tii hoyrir 30
tær tosa, skalt tii gera.« Drongurin spir hestin, vi5
kvørjun hann skal løna honun atturfiri hesi gobu
rå6. >Einki uttan ta&,« sigir hesturin, ^at tå i6 tii
stigur annan fotin upp i briibsongina, skalt tu

Digitized by

Google

294

hoyra meg låta firi uttan, og ta skalt tii koma ut
og høgga høvdi8 av mær.« Hetta vildi drongurin
trey5ur, men var5 to at lova tab. Eisini legbi
hesturin honun til råds at taka tungumar lir høv-
6 dunnn å risunun, um hann møtti teimun og nåddi
at drepa teir. Øskudélgur ger, sum hesturin hevur
råSlagt. Sum hann høggur sær spor i bergib, mi
koma risamir ettir honun; men hann høggur høv-
dini av teimun vi6 svør&inun og sker tungumar lit

10 lir. Tå i8 hann kemur heim, eru hinir firi honun;
Reybi skal giftast vi& kongadåttrini, ti hann hevur
sagt seg vera tann, i6 bjargab henni hevur. Øsku-
dolgur fer firi kongin, sigir, at Rey5i ligur, og
l®gg^r risatungumar fram. Eeybi svarar, at hin ligur,

16 og finnur mi upp at penta firi konginun, at Karl
hevur sagt seg f øran firi at beina honun ein fugl vi5
giltun vongjun. Drongurin noktar firi at hava sagt
slikt; men kongur sigir, at, um hann ikki heintar
f uglin, ver&ur hann dripin. Øskudélgur fer til hiisiS,

20 sum hesturin hevur sagt honun frå, leggur seg uppå
taki6 til at lurta og hoyrir slikt tos innanfiri: »Anni
Karl, hev6i hann kunnab sær at dripi5 eitt ross og
lagt kroppin lit i skogvin.« Drongurin so ger, og hin
gilti fuglurin kemur og setur seg å hestakroppin.

85 So tekur hann fuglin og fer attur firi kongin. Ta6
hjålpir einki enn, sigir kongurin: ti hann hevur sagt
seg føran firi at fåa beint honun ein fisk vi5 giltun
fjøbrun. Øskudolgur attur i sama hiisib at lurta og
hoyrir tos: »Armi Karl, hev6i hann kunna5 sær at

80 felt eitt træ ni8ri vi5 strondina, gilt i ø6run enda,
og vent tann endan iméti sjonun, so hev8i fiskurin
komib.« Hann so ger, fiskurin kemur, Øskudolgur
tekur hann og ber firi kong. Men nu eru teir stéru
reint lit av lagi avindsjiikir og taka at Ijiigva, Reybi

Digitized by

Google

295

fremstar av ødlun, eitt firi og anna& efctir uppå tann
ney6ar drong, so miki5, at kongur i rei&i skipar
firi, at hann skal ver6a nibursøktur. Menn ver&a
litsendir til at søkkja hann ni5ur ; men hann bi5ur teir
vælsigna5ar seta seg npp å eitt sker og so siga firi 6
konginun, at teir hava søkt hann nibur. Teir gera
80, og nu verbur lagab til bnidleyps kjå Eeybanun
og kongadéttrini. Briidleypsdagin kvaklast hin gamla,
mamma Karls, vib, fer til kongin og sigir, at hann
skal beina sær Karl attur so g6ban, sum hann hevur 10
fingib hann: edla setur hon eld å alt kongarikib.
Angur kemur å kongin, og hann spir menninar,
sum fluttu drongin, um tab er satt, at teir hava
søkt hann nibur. First siga teir ja, men siban
ganga teir vib, at teir hava sett hann uppå eitt 16
sker. Kongur bibur teir vælsignabar fara at vita,
um hann er deybur edla ikki. Teir avstab, hitta
hann i sama stab og føla livsmått vib honun enn.
So verbur hann borin heim i kongsgarbin, lagdur
i g6ba song til at fløa hann og kemur attur tU livs. 90
Dottirin sigir nii attur sum firr, at tab er ikki
Reybin, men hasin drongur, sum hevur bjargab
henni. Reybi verbur kadlabur firi kong til at
svara firi seg; men mi ib tri eru im6ti honun,
gongur hann umsibir vib, at hann hevur logib. 25
Hann verbur dømdur livleysur og dripin; men Karl
fær kongad6ttrina. Teirra brudleyp varb hildib, og
rætt sum bnibgummin steig annan fétin upp i bnib-
songina, hoyrdi hann hestin neggja firi uttan. Hann
lit og høgdi høvdib av honun — tå var tab ein 80
kojDLgasonur, sum hevbi verib umgiglabur til hest.
Hesin kongasonur giftist vib mommu Karls, og teirra
brudleyp varb hildib beint attanå hitt.

Digitized by

Google

296

16. Rossadrongurin

Ein bondi sendi son sin avsta& vi5 tiggju
hestun til at selja. Drongurin møtir einun gomlun
manni, sum kemur lei8andi vi8 einun hesti og bi6ur

5 hann selja sær teir tiggju firi henda eina. Hesin
hestur er so skaftur, sigir hin fremmandi; at, ta i&
hann inskir hann kjå sær, er hann kjå alt i einun, og
inskir hann hann fra sær, so er hann burturi. Dron*
guiin le tur tey tiggju rossini firi tab eina; men

10 tå i6 hann kemur heim attur, er påpin so 68ur um
hetta brag&ib, at hann vil næstan hava livi5 av
soninun. Hann hevur hann undir stranga tukt eina
ti6, og tå i5 hann heldur hann vera vorbnan betri^
sendir hann hann avstab vi8 åtta oksun at selja.

15 Sami ma5urin møtir dronginun og bi&ur at selja
honun eitt vest firi oksamar, eitt vest, sum er sa
skaft, at kvør genta, sum sær hann i ti, leggur
åstarhug å hann. Hann torir ikki firi papa sinun,.
sigir drongurin; men hin streingir å hann so leingi,.

20 at hann letur oksamar firi vesti5. Tå i6 hann
kemur heim attur, setur påpin hann i mirkastovu i
eina viku til at batna og sendir hann so av-
sta& tri6ju fer& vi5 tiggju kiin til at selja. Dron-
gurin møtir sama manni, sum bibur honun eina

25 låtupipu, so vor5na, at kvørja fer6 hann blæsur i
hana, skal hann fåa adlar fuglar til sin, so spa-
kar, at hann kann velja burtur lir teimun. Endin
er tann, at drongurin letur neytini firi låtupipuna;
men tå i6 hann kemur heim attur, er påpin so é&ur^

30 at hann koyrir hann lit.

Sveinurin reikar, kemur i kongsins gar& og-
bi6ur sær tænastu. Kongur sigir, at sær fattast

Digitized by

Google

297

einki uttan ein rossadrong: ta tænasta kann hann fåa.
Sveinurin tekur fegin vi&. Naka& ettir heldur kon-
gurin harradag edla gestabo5 og bi5ur ødlun saman.
HÉwibland var rossadrongurin. Kongurin hev6i trig-
gjar døtur og hev5i givi5 kvørjari sitt gudlepliS vi6 5
teirri tilskilan, at, nm tær vildu velja sær nakran av
teim storu harmnun til mann, skuldn tær bara
stikla epli& ini6ti honun. I gestabobinun velja tær
tvær eldru kvør sin av teim storu harrunun; men
hin ingsta hevur bori6 eyga vi8 drongin i vestinun 10
— troyggjuna hevur hann knept npp — og stiklar
epliS til hansara. Konginun hugna5i væl, sum tær
eldru døtumar høvdu valt, men ræbuliga idla valib
kjå teirri ingstu. Tær eldru gjørdu bnidleyp, og
tab stob i åtta dagar kjå kvørjari; men hin ingsta 15
var& samanvigd vi& rossadronginun uttan bnidleyp, •
og so voru tey koyrd i ein hestastadl. Ein dagin
fara menninir kjå teimun eldru kongadøtrunun lit
at vei6a djor. >Tu skalt fara vib,« sigir hin ingsta
vib mann sin, rossadrongin, og heldur so vib at 20
bøna hann. »Teir halda meg bara firi spott,« sigir
hann, men fer to i endanun Hann le tur hinar
båbar fara undan og blæsur so i låtupipuna; tå koma
adlir vakrir fuglar og eru so spakir, at hann kann
velja burtur lir. Hinir båbir koma attur og hava S5
einki fingib uttan nakrar kråkur. Teir bibja rossa-
drongin skifta um vib seg; men hann sigir »nei:
kona min hevur ongan stuttleika; tab hava tikkara
konur kvønn dag.> T6 letst hann vilja selja teimun
fuglamar firi gudleplir teirra. Teir eru fegnir vib 80
bobib og lata hann fåa eplini, toat kongur hevbi
strangliga f orbobib at lata tey burtur. Nii ib teir koma
vib gudlfuglunun, eru ødl vib hoffib so fr6b i huga;
men rossadrongurin verbur spottabur, ti hann hevur

Digitized by

Google

298

einki uttan kråkur. Hann blakar kråkumar iiri
konu sina: »Nii hevur tu lokkab meg lit til spott
i dag.^ Hann krevur mat, ti hann er svangur; men
hon svarar: »Tu skalt fåa so leingi, sum eg eigi
6 nakaS.« Eina ti8 ettir fara hinir bå&ir lit attur at
vei&a djér, og adlir hovmenninir vi&. Kona rossa-
drongin bi8ur mann sin fara eisini: »ti,« sigir hon,
»meg hevur droymt, at tær verbur okkurt gott firi
i dag,« og fær hann so avstab i endanun. Hann

10 letur hinar fara undan, blæsur i låtupipuna, og adlir
fuglar tirpast uttan um hann, so spakir, at hann
kann velja burtur lir. Tå 16 hinir koma attur —
einki hava teir veitt uttan kråkur — situr rossa-
drongurin firi teimun. Teir bi&ja hann skifta um

16 vi& seg; men hann sigir, at kona hansara hevur
ongan stuttleika atturimoti teirra konun. To vil
hann lata teimun fuglamar, um hann fær lov til at
marka teir i oyruni, og harvi8 ver&ur tab. Teir
heim til hoffib vi8 gudlfuglunun og rossadrongurin

ao til konu sina vib kråkunun.

So kom kriggj å. Alt libib varb samlab ; men til
rossadrongin hirdi eingin at tala. Hann f6r tå til
kongin og bab læna sær hest; men kongur vildi
ikki higgja at honun og bab hann taka ta lomnu

26 rissuna, ib stob attanfiri slotib. Hann setur seg å
rissuna ; men ib kvussu hann bangar hana, fær hann
hana ikki lir stab. Hinir, sum fara i kriggib, læa
at honun. Tå ib teir eru burtur lir eygsjon, inskir
hann sær hin merkishestin, sum hann fekk frå ti

80 gamla manninun å sinni, ribur so i kriggib og er
so raskur, at eingin er hansara liki. Eingin veit,
kvør hann er. Um kvøldib ribur hann heim undan
hinun, inskir hestin frå sær og setur seg uppå
lomnu rissu tU at banga. Nu ib hinir koma, læa

Digitized by

Google

299

teir at honun og spofcta hann: »Ert tii ikki komin
longur enn?« Hann svarar, at hann fær ikki ris-
8una at ganga, og bi6ur Ut firi henni. Teir siga, at
hann skuldi heldur veri6 i krignun og sæb tann
raska helt enn at sita og banga hesa rissu; men 5
hann heldur vi6 svågimar, at teir munu einki hava
avrikab heldur enn hann sjålvur. Nii siga teir konginun
fra ti raska helti, i krignun hevur veri5, og kongur
bønar teir so mikiS at fåa sær f atur å honun. Næsta
dagin fer libib avstab attur i kriggj, og alt gongst 10
å sama hått sum hin firra dagin. Um kvøldid, tå i5
menninir koma heim, er kongur so idlur, ti teir
hava ikki fingib honun fatur å reystkappanun.
Tri6ja dagin fer kongur sjålvur avstab; kappin sær
hann ri&a ettir sær i bardaganun, stedgar å, og 15
kongur gevur honun skeinu i læri&. Hin kastar seg
av hestinun, og kongurin loypur viJS ta& sama til
og bindur lummakliit sin um sar hansara. Tå i5
kappin er komin attur å hestin, ri5ur hann so her-
tugliga fram sum firr, tU bardagin er vunnin. So 20
hann heim attur i skundi at seta seg å lomnu rissu
til at banga. »Nii hevur hon brotib læri5 av sær,«
sigir hann vi6 hinar, tå i6 teir koma; ikki mundi
vera minsti låturin å teimun tå. So hann heim
til konuna og bi6ur hana heinta kongsins egna liv- 25
doktara til sin. Hon grætur og sigir, at hon torir
ikki; men hann høttir at henni, og hon ver&ur at
fara. Kongur tekur stokk og vil leggja uppå hana,
tå i6 hon kemur ; men tænaramir beina hana burtur av
veginun, so hann fær ikki sligi& hana. Hon heim 80
attur gråtandi og sigir firi manni sinun, at påpi
hennara vildi gera enda å henni. Hann fær henni
lummakliitin og bi6ur hana royna abra ferb. Nii
ib hon sær kliitin og kennir, at tab er påpans, verbur

Digitized by

Google

300

hon in66iniklari. Hon fer iim firi kongin, blakar
lummaklutin å bor6i6 og sigir, at tann, i& henda
lummakliit eigir, sendir bob ettir kongsins livdok-
tara. Kongur kennir vi5 ta6 sama lummaklut sin

5 og fer sjålvur avstab vi6 doktaranun. Um kvøldi6
vom tey bæ6i, rossadrongurin og kona hansara,
bo&in til slotib, og kongur læt gera rætt bnidleyp
kjå teimun, kostiligari enn tey bnidleyp, sum hinar
båbar døtumar høvdu fingib. Sum tey sita til borSs,

10 spir bnibgomurin kongin, um hann veit, kvørjir i&
markaSir eru i hansara riki. Kongur sigir, at eingir
eru markabir uttan tj6vir og skålkar. Nii tekur
bni&gomurin hattamar av babun svågunun, og kon-
gur sær, at teir eru marka5ir. Si6an upplisti bru6-

15 gomurin alt firi konginun, eisini um gudleplini. Teir
eldru svågimir voru tå båbir settir i fongsil; men
rossadrongurin-og kona hansara komuatvera kongur
og drottning, tå i6 hin gamli, påpi hennara, doy6i.

17. Geldingarnir å slotinun.

20 a. Optegnelse fra Fuglø.

Eina fer& var ta5 ein ma&ur, sum åtti triggjar
sinir. Tå i& hann lå å sottarsong, lovabi hann
teimun, at kvør teirra skuldi fåa sitt inski ettir
hann. So doy6i hin gamli, og sinimir toku at
26^ royna inskini. Hin elsti inskti, at hann skuldi koma
at vera so høgur å slotinun, at hann st65 næstur
konginun; annar inskti, at hann skuldi koma at
vera næstur br65ur sinun, og hin tribi inskti, at
hann skuldi fåa g66a eydnu til konuf61k. So f6ru

Digitized by

Google

301

adlir triggii* til slotib at geva seg i tænastu. Ta&
var skj6tt, at teir tveir elstu komti at sita næstir
konginun; men ingsta br66urin vanvirdu teir: hann
sknldi vera rossadrongur teirra. Ein dagin f6r hin
elsti lit at ri6a og ba5 hin ingsta koma vi6 sær til 6
at anså ettir hestinun. Hann kom tU ein st6rsta6,
f6r av baki og ba& baggjan vera kjå hestinun, til
hann kom attur. Sum hann stendnr, hesin ingsti,
kemur ein hålvgomul kona tU hansara og bi6ur
honnn inn til sin: hann eigir at vera kaidur. Hann 10
torir ikki at fara frå hestinun, sigir hann; men hon
svarar, at hon skal fåa annan mann i hansara stad,
og hann sjålvur skal vera attur, åbrenn br6&irin
kemur. So fer hann heim vi8 henni, fær gott at
eta og drekka og g6&a song at sova i. Um mor- 16
gunin, å&renn hann fer, gevur hon honun ein duk,
sum hevur ta natur, at, tå i& hann ver8ur litbreid-
dur, standa adlir konguligir rættir å honun. Tå ib
elsti brébirin kemur, er hin longu attur kjå hesti-
nun. Hin elsti heldur vib hann, at nii man hann 90
vera bæbi bæbi svangur og kaidur. Nei, sigir hann :
ein kona beyb honun inn og gav honun bæbi mat
og drekka. Var tab soleibis, hann hevbi ansab ettir
hestinun! segbi elsti bråbirin: hevbi hann ikki
forbobib honun at fara nakran veg burtur? Og hin 25
insti varb at lova ikki at gera slikt uppattur. Siban
f6ru teir heim til slotib. Ein annan dag f6r mib-
lingarbrobirin lit at riba og hevbi hin ingsta vib
sum rossadrong. Teir komu til ein keypstab; mib-
lingarbråbirin gekk inn i stabin, og meban hin stéb 30
ettir kjå hestinun, kom ein kona tU hansara og
beyb honun inn. Siban gekk alt sum firru ferb, og
vib skilnabin gav konan dronginun ein tiit: kvar hann
setti hann i, strejonabi vin ut, kvat slag hann vildi. Nu

Digitized by

Google

302

var hann bæ6i svangur og kaidur, helt br66irm,
sum kom lir sta5nun og så hin standa kjå hestinun.
Ja, ta6 v6ru likindi tU, seg8i hin ingsti. Tribja
dagin rei6 hin elsti uppattur avsta8, og alt gekk
6 sum hinar båbar firru fer6imar. Ein kona bey6
hinun ingsta inn tU sin og gav honun ein saks, sum
hev8i ta natiir, at kvat i5 hann klipti vi& honun
kom at vera nitt og skinandi fagurt, i8 kvussu
gamalt ta& var. Attur var hann kjå hestinun, å&-

10 renn br65irin kom. Hin elsti spurdi hann, kvussu
honun visti vi8. Hann var sum hann kundi vera,
helt hin ingsti, og siban f6ru teir heim.

Eina ti8 ettir hetta frættist tab, at drotningin
var vi6 badn; men kongurin hev8i veri8 burtur og

16 vildi ikki vita, at hann åtti naka8 i ti. So bey8
hann, at adlir hovmenninir skuldu vera geldir, eisini
teir tveir brø8umir, i8 næstir honun v6ru — hin
tri8i, sum hev8i fingi8 so g68a eydnu til konufolk,
kom ikki uppi part: hann var einki uttan rossa-

20 drongur. Men nii slapp hann frå at vera rossa-
drongur, av ti at hinir eldru brø8umir kundu ikki
longur ri8a, og var8 so settur til at sita kjå gåsun
liti å einun hélmi. Tå i8 hann hev&i veri8 har i
nakra ti8, komu brø8umir at vitja hann; tå voru

25 teir meira litillåtnir enn firr. Hann spurdi, kvussu
teir livdu. »Vånaliga!« søgdu teir. Um teir vildu
hava naka8 at eta frå sær? Ja, søgdu teir: um
hann hev8i naka8 ettir. Hann breiddi diikin lit —
tå st68u teir bestu konguligu rættir å honun. Ofta

80 høvdu teir siti8 vi8 kongsins bor8; men onganti8
høvdu teir fingi8 betur enn ta8, sum st68 å hesun
duki. Teir at dansa og halda sær at gaman og
høvdu slikan gang, at ta8 hoyrdist til sloti8. Um
kvøldi8 spurdi kongurin teir, kvi teir høvdu slikan

Digitized by

Google

303

gleim liti å hålminun, og teir søgdu tå fra dukinun
kjå br66ur teirra. Tann diik vildi hann fegin siggja,
seg5i kongurin og f6r so dagin ettir vi5 filgi lit i
holmin. Drongurin breiddi diikin lit — ta st66 so
borbreifct, at kongurin aldrig hev&i haft betri mat. 5
Kongur vildi keypa diikin; men drongurin vildi
ogvuliga treybur selja; to læt hann hann til endan
firi tri hundra5 dålar. Ein dag ettirsibani foru teir
eldru brø5umir attur lit å hélmin til at vitja hin
ingsta. Nii hev6i hann einki at bj66a teimun, seg6i 10
hann: uttan, v6ru teir tistir, skuldu teir fåa eitt
sindur av vini at drekka fra sær. So setti hann
tiitin i onkusta5ni; vini5 streyma5i ut, og hann
skonkti teimun. Nii voru teir kva5na kåtari enn
firru fer5, dansa5u og kv65u og høvdu ogvuligan 15
gang. Dagin ettir, tå i5 teir komu i land, spurdi
kongur, kvat tab var firi gangur, teir hildu liti å
hélminun, og i^eir søgdu tå frå vintutinun kjå bag-
gjanun. Kongurin f6r vi5 deginun morgunin ettir
til at fåa tutin. Drongurin segbi, at hann kundi 20
ikka lata sit tab, ib hann åtti; men av ti at kongur
helt vib at bøna hann, seldi hann honun umsibir
tiitin firi seks hundrab dålar. Tribju ferb komu
brøbumir lit å h61min, idla klæddir og dålkabir.
Ja, mi hevbi hann einki at bj6ba teimun, segbi hin 25
ingsti brébirin, men t6k saksin og klipti, og tab
v6ru tey fagrastu og finastu klæbir burtur lir. Teir
v6ru forstirabir uppivir hesun niggju klæbunun og
téku attur at dansa og kvøba. Heimatturkomnir
søgdu teir konginun frå saksinun. Tå segbi prin- 30
sessan, at henda saks vildi hon hava, og f6r so vib
konginun morgunin ettir lit å h61min. Kongurin
bibtir égvuliga nogv atturfiri saksin; men drongurin
vil ikki lata hann. Ja, tab var ikki so mikib firi

Digitized by

Google

304

sina skild: men déttir hansara vildi so fegin hava
henda saks, segbi kongurin. »Er tab so, skal eg
geva henni hann firi einki,f seg6i drongurin og
fekk henni saksin. Tå legbi prinsessan slikan åstar-

n hug å henda drong, at ta6 var heilt lit av ødlon
lagi. Kongurin var idlur, men einki batti: prin-
sessan leg6ist å songina, og påpin noyddist at fremja
vilja hennara. Tey giftust bæSi, drongurin oghon;
hann kom at vera prinsur og si6an kongur, tå i6

10 hin gamli kongurin doybi.

b. Optegnelse fra Fosså, Bardø.

Ein ma&ur åtti triggjar sinir. Tå i8 hann lå
til at doyggja, gav hann kvørjun sitt inski at inskja
ettir hann. Teir eldru insktu rikdom og høgan stand,

15 hin ingsti g68a skepnu til konufålk. Skjott var
ta8, at rikdomur kom til teir eldru brø&umar; teir
fingu sær skreytbiinab og fåru so lit at ferbast. Hin
ingsti for attanå og kom seint å kvøldi til ein sta&,
men kundi ikki koma inn, av ti at portri& var

20 læst. Eitt konufolk kom til portrib innanfrå og
læt upp ; drongurin seg8i firi henni, at hann var
fremmindur og fann ongastabni; men hon ba5 hann
ikki leggja lag i tab og bara filgja sær. Hon gav
honun valamat at eta og gamalt øl at drekka og

2B filgdi honun til seingjarkamarib um kvøldib; um mor-
gunin fekk hon honun ein duk, sum tann finasti matur
kom at standa å, vib tab sama hann var litbreiddur:
henda diik skuldi hann hava, um hann vildi koma
attur til sin. Næsta kvøld kom hann til ein annan

80 stab, og har gekk honun å sama hått sum kvøldib
firi; henda konan gav honun ein tiit, sum vinur og
kvat annab drekka, ib hann inskti, streymabi ut lir,

Digitized by

Google

805

kvar hann so setfci hann i. Tri5ja kvøldiS kom hann
uppattur til ein sta6, og har gekk honun sum i
iinun båbun stø6unun; henda konan gav honun ein
saks — alt ta6, i6 hann klipti vi5 honun, kom at
vera fagurt og nitt. Fjér&a dagin, sum hann rei- 6
ka5i, kom hann til kongssta5in, og har møtti hann
bå5un brø&runun, so 6gvuligu uppskriddun. Teir
voru mi hovmenn kjå kongi og spurdu baggjan, kvat
16 hann vildi. Hann vildi tæna i kongshirbini,
ségSi hann. Um hann var geldur? spurdu teir. Nei, 10
svarabi hanin. Ja, so kundi hann ikki vera i kongs-
hirbini sjålvari, men kom at vera førdur lit å holmin.
søgdu teir. Ta6 vildi hann heldur, seg&i hann;
brøbumir læ6u at honun, men hann læt ikki vib
seg komast. So varb hann tikin i tænastu og for- 15
dur lit å h61min. Um kvøldib hoyrdist gleimur kjå
fangunun liti å hélminun; prinsessan sendi bo6 lit
hagar til at fåa at vita, kvat i5 titt var (kvat i6 firi
var6 haft) og frætti um diikin. Bo5 varb sent ettir
dronginun, og prinsessan beyb någvar peningar firi 20
dukin; men drongurin vildi ikki lata hann, uttan
hann fekk lov til at sova innanfiri didnar i seingjar-
kamari hennara. Hon noktabi i firstuni, men lovabi
honun t6 i endanun imdir teimun korun, at tveir
vaktarar skuldu vera inni. Morgunin ettir varb hann 26
utatturførdur å h61min. Nii ib diikurin var burtur,
v6ru hinir so nipnir; men drongurin tok tiitin fram,
og teir tappabu kvat drekka ib teir insktu sær.
Siban gekk sum firru ferb. Prinsessan fekk upp-
spuming um tiitin og keypti hann av dronginun; 30
ta fekk hann lov til at sita mitt å golvinun i
seingjarkamarinun. Tab leib ikki langt um: so
frætti prinsessan um hin sjaldsama saksin, ib dron-
gurin åtti, og hevbi ikki frib, firr enn hon fekk

20

Digitized by

Google

306

hann eisini. Tå gav hon dronginun lov til at sita
frammanfiri songina eina nått og leggja høvdib L
dinuna; men vaktaramir skuldu vera inni, skipaSi
hon firi. Hann hev5i iklri sitib so meira enn eina løtu,

5 so ba6 hon vaktaramar fara lit: drongoiin hevbi
hildiS seg so siSuligan hinar bå5ar nætumar, seg6i
hon vid teir: so hon nitti teir ikki. Tå f6r gamalt
øl at virkja. Morgunin ettir bey6 hon, at geldin-
gamir skuldu vera førdir lit å h61min og hinir koma

10 attur å sloti5 at tæna. So giftust tey bæ5i, prin-
sessan og drongurin; hann gjørdist prinsur og siSan
kongur.

18. Vatndriladrongurin.

Eina fer6 var ta6 ein drongur, sum hev&i mist

16 bæ6i fabir og m66ur og åtti ongan ettir i verøldini
til at fjålga um seg. Imsi folk govu honun eitt
sindur til arbeibis, 16tu hann bera vatn firi seg og
g6vu honun kvørja fer5 ein dril atturfiri. Av he-
sun var6 hann skirdur »vatndriladrongurin« og livdi

20 av ti, sum hann fekk firi at bera vatn. Ein dagin
baS køksgentan kjå konginun hann bera sær vatn,
og hann var fegin at fara. Tå 16 hann t6k vatn
upp lir ånni, kom eitt sil upp i bittuna; hann tekur
sili5 og sigir vi5 ta5, at mi skal hann drepa ta5.

25 Men siliS bi5ur hann ikki gera ta5 og lovar honun
niggju inskir atturfiri; kvør inskur, sum hann ger, av
hesun niggju, skal ganga lit. So sleppir hann sili-
nun, setur seg å bittuna og inskir ettir ti, atbittan
sked bera hann heim attur til køksgentuna. Bittan

80 avsta5 vi5 honun og heim i kongsgardin. Konga-

Digitized by

Google

307

déttirin stendur i vindeyganun, sær hann koma
ribandi å bittuni og brestur i skedlilåtur »Hatta er
ikki minst bitt i dag, sum hatta ber seg at,< sigir
hon og heldur vi6 hann, at hatta er ikki tespiligt
vatn at drekka. »So vist sum hetta vatni8 er reuit, 5
verSur tu vi5 badn,< sigir drongurin. Og so var
kongad6ttirin vi8 badn. Tå i5 kongur så, kvussu
statt var vi6 dottrini, var5 hann 66ur og spurdi,
kvør i8 åtti badnib. Hon visti ongan, segbi hon,
men hugsa5i, at tab mundi vera vatndriladrongurin, 10
ti hon kendi nakab å sær tann dagin ib hon læbi
at honun, sum hann reib bittuni. [Til at fåa at vita
hetta vist, fekk kongurin badninun eitt gudlepli at
spæla vib: tå ib hann, sum påpi var, kom, skiddi
badnib siga: »Påpi, tak!« So varb alt mannfolk i 15
rikinun samankadlab å slotinun, og vib tab sama at
vatndriladrongurin kom, f6r badnib til hansara og
répabi: »Påpi, tak!«]*) Nii var kongurin so reint
i luftini, at hann vildi beina firi ødlun trimun:
d6ttrini, dronginun og badninun, og læt gera eina 20
tribotnaba ammu (stéra tunnu) til at seta tey inn i.
Botnur var i mibjuni, og kvørt var sett inn sinu-
megin, drongurin og kongadottirin; badnib var kjå
mommuni. So setti kongui: tunnuna å stikul beint
å sjågvin. Tå ib nakab er umlibib, spir drongurin 26
kongad6ttrina, um hon er ikki svong. Tab batir
henni einki, heldur hon, um hon sigir, at hon er
svong, og heldur ikki skoytir hon um nakab frå
honun firi ta vanlukku, sum hann hevur ført ivir
hana. Eina løtu ettir spir hon, um hann hevur 80
mat. So inskir hann navara, kniv og dril at liggja

•) Det indklamrede stykke udelades som oftest ved for-
tællingen af dette æventyr.

20*

Digitized by

Google

308

kjå sær, borar hol å mibbotnin, bitur drilin sundur
i helvt og stingur annan drilendan inn igjøgntin
holib til heimara. Nii fåa tey betur tosa5 saman.
Hon spir hann, kvussu tab ber til, at hon kom at

5 ver6a vi5 badn, og hann sigir henni, at ta6 var vi6
ein insk: hon læSi at honun, og ti inskti hann so.
Hon spir, um adlir inskimir eru uppi kjå honun.
Nei, sigir hann: hann hevur fleiri ettir enn. So
måtti hann inskt tey ødl tri attur upp å land, sigir

10 hon. Ta6 kann hann alti6 gera, heldur hann og
inskir so mibbotnin burtur, at bæ6i kunnu vera
saman. Tå i6 tey hava verib saman eina løtu,
inskir hann, at tunnan skal standa uppi å landi.
Vi6 tab sama eru tey å turrun, og hann spennir nu

16 botnin burtur lir tunnuni. Tey ganga og raka ikki
vib nakab hiis. So inskir hann sær og kongadot-
trini eitt stort slot at biigva i, fagrari enn slotib kjå
konginun, papa hennara. Tab er alt i senn, so
stendur slotib firi teimun. Tey eru nu so 6gvuliga

20 fegin, og hann sigir vib hana, at mi skulu tey gera
st6rt brudleyp og bjoba konginun, papa hennara,
og ødlun teim stéru harrunun. Teir koma adlir.
Hon letur borbreiba, og borbbiinaburiu er pribuligur
og konguligur. Kongur situr til borbs næst brub-

85 folkunun; litib hugsar hann um, at tab eru tey
bæbi, vatndriladrongurin og dottir hansara. Vin
verbur skonkt lir einun gudlsteypi, sum gongur
imidlun manna; ein mabur missir tab undir borbib
og skal taka tab upp attur; men einki steyp finnst

80 — tab er horvib. Adlir undrast: onkur skålkur
man hava tikib. Kongur bibur adlar standa upp
fra borbi at leita og reisist sjålvur lir sessi. Nu
skramblar nibur undan skikkju hansara sjålvs —
tab er gudlsteypib. Kongur stendur so lotur; ho-

Digitized by

Google

309

nun skilst ikki, kvussu hetta er komi& uppå seg,
sigir hann. Nii tekur déttirin at læa: å sama. hått,
sum hon var6 vi5 badn, er hetta komi5 uppå hann
— vi5 ein insk. Kongur stendur rættuliga bilsin;
men nii siga bru5ur og bnibgummur honun frå 5
ødlun, sum til hevur gingist vi6 teimun. Hin
gamli er ogvuliga fegin vi6 at hava fingi5 déttrina
attur og bi5ur båbun heim i slot sitt; men tey vil ja
heldur biigva i teirra egna sloti, siga tey. Tå i5
hin gamli kongurin doybi, var6 vatndriladrongurin 10
kongur ettir hann, og her endar søgan.

19. Kråkudéttir og kalsdéttir.

a. Optegnelse fra Fugls-

Ein kona var, sum tey eyknevndu »kråku«.
Hon åtti eina déttur, i6 skird var6 kråkudéttir, og 16
eina fosturd6ttur, sum tey r6pa6u kalsdéttur. Mam-
man gav sinari egnu dåttur alt gott, men visti ikki
alt ta5 idla, hon vildi gera fosturdéttrini. Ein
dagin setti hon båSar at spinna, fekk sinari déttur
silki, men fosturdéttrini einki uttan høvda- og feta- 20
udi, og legbi so vi6, at tann, sum ta6 slitnaSi kjå
firri, skuldi ver6a litkoyrd. Sum vituligt slitnabi ta6
firri kjå kalsdéttur, og vi6 ta5 sama koyrdi kråkan
hana lit. Hon ték at ganga og kom til eina kiigv, sum
st65 vid bibi å hodnunun. Kiigvin ba5 hana mjolka 95
sær og drekka av mjélkini so miki5, sum hon vildi, og
hon so gjørdi. »Alt gangi tær væl og einki idla!
gudl og silvur rapi firi fétunun å tær, kvørt spor
tii stigur!« seg5i kiigvin vi6 hana. Hon gekk lon-

Digitized by

Google

310

gur fram og kom til eina ær, sum ba6 hana hjalpa
sær at lemba. Hon so gjørdi, og ærin bab gott
firi henni likasum kiigvin. So kom hon til ein mann,
sum hev6i so sitt skegg, at ta5 st66 ni&ur å knøini
5 å honun. Hann ba5 hana raka sær; hon so gjørdi,
og maSurin ba8 gott firi henni sum kugvin og ærin.
Hon gekk vegin fram og kom til ein harragarb;
har fekk hon tænastu og var6 so sett til at sopa
tiiniS. Tå i8 hon hev5i tænt i eina ti5 og vildi

10 sleppa ha&ani, voru tvey skrin sett fram firi hana
til at velja imidlun sum løn: anna5 skinandi bjart^
anna6 svart. Hon tok ta5 svarta, ti ta5 var nog
gott firi hana, helt hon og f6r heim attur til krå-
kuna. Tå i6 hon kom heim vi6 skrininun og op-

16 na6i tab, logu triggir kjolar ni6ri i: hin firsti skein
sum stjødnumar, annar sum månin og tribju sum
solin. Stjiikmamman og dottir hennara v6ru tå um
at rivna av idlsinni.

Ettir hetta var hin gamla kråkan n6g avind-

90 sjukari enn firr inn å kalsdottur og sendi vi6 ta6
sama sina egnu dottur lit at tæna: hennara dottir
f6r saktans at fåa enn betri løn, helt hon. Kråku-
dottir for sama vegin, sum kalsdottir hev5i gingi5,
og møtti teimun somu. Men kunni, sum ba5 hana

S5 mj61ka sær, svarabi hon, at hon for ikki at spidla
sinar reinu fingrar uppå skitnu reyv hennara, og
kugvin bab henni ti idlbøn: »Alt gangi tær idla
og einki væl! Ormar og paddur skribi firi fotunun
å tær, kvørt spor tu stigur!« Hon kom til ærina,

80 sum bab hana hjålpa sær at lemba, og so til man-
nin vib ti siba skegginun, sum bab hana raka sær;
men hon sitti båbun. So kom hon til hin sama
harragarbin, sum kalsdéttir hevbi verib i, og varb
sett til at sopa tiinib. Ovandaliga varb sépab, og

Digitized by

Google

311

ikki var long ti5 umliSin, so seg5i kråkndåttir seg
ur tænastuni. Tvey skrin v6ru tå sefct fram firi
hana, annaS gilt og annad svart, til at velja imid-
lim; tab skuldi vera løn hennara. Hon t6k tab
gilta — einki at ivast i. Tå i6 hon kom heim vi6 5
ti, var frø5i å kråkuni: hetta var vakurt at siggja
— her mnndi frålikt vera innani, helt hon. Men
tå 16 skrinib var6 opnab, skribu ormar og paddur
lit ur og krupu uppå kråkudéttur og mommu hen-
nara, 80 tey vom at læsa skrinib attur sum skjétast. 10

Nii var kråkan spinnandi 6b, stoytti eina tunnu
av ertrun i øskuna å gnigvuni firsta sunnumorgu-
nin og segbi vib kalsdéttur, at hon skuldi pilka alt
upp attur og vera libug, til tær båbar, kråkan og
dottirin, komu attur lir kirkjuni. Kalsdottir settist 15
at grata, ti hon helt tab vera åført. Sum hon sat,
kom ein kvitklæddur mabur til hennara og bab
hana fara i kirkjuna, ti hann skuldi sjålvur siggja
firi, at alt var libugt og upppilkab, tå ib hon kom
attur: men hon måtti fara ur kirkjuni, åbrenn tab 20
f6r ab ringja frå. Hon læt seg i kjolan, ib skein
sum sljødnumar, for avstab og var heima attur un-
dan hinun folkunun. Ødl tosabu um hesa 6kun-
nugu vøkru gentuna, i kirkjuni hevbi verib; men
■eingin visti, kvør hon var. Tå ib tær båbar, kråka 95
og déttir, komu heim, sat kalsdottir vib eldin i
pjøltrun sinun, og adlar ertramar voru upppilkabar.
Næsta sunnumorgun stoytir kråkan bigg i øskuna
til kalsdéttur at pilka upp i kirkjutibini. Tab gekk
sum firru ferb: hin kvitklæddi maburin kom, gentan 80
f6r i kirkju i ti kj61anun, ib skein 'sum månin, og
var heima attur undan hinun. Tå var alt biggib
longu upppilkab. Prinsurin hevbi verib i kirkjuni,
sæb hesa fremmindu gentu og lagt hug å hana:

Digitized by

Google

312

næsta sunnudag vildi hann seta menn i forkirkjuiia
til at fanga hana, ta 16 hon vildi sleppa sær lit.
Tri5]a sunnumorgunin stoytti kråkan grin i øskuna
til kalsdottur at pUka upp, og alt gekk sum hinar

5 bå&ar firru ferbimar. Hesa fer6 læt kcJsdåttir seg
i kjolan, 15 skeln si^n sélln; men åSrenn hon f6r i
kirkjuna, ba5 hin kvitklæddl maSurin hana hava
skogvin leysan å høgra f6tl. Ødl i klrkjunl undrast
å hesa vønu gentu, venda sær vl6 til at higgja at

10 henni, og presturin sjålvur missir måll5. Tå 15 hon
skal sleppa sær lit, eru menninir i forkirkjunl firi
henni og skulu gripa hana; men hon sleppir sko-
nun ; teir leggjast å henda sk6gv, og me5an smigur
hon lit. Prinsurin upplisir skogvin og kunnger, at

15 tann genta, sum nitir hann, skal vera kona hansara.
Alt ta5 unga konuf61ki5 fer avsta5 til at royna
skogvin; men ikki ber til: summun roynist hann ov
storur, summun ov litil. Kråkan bi5ur sina dottur
høgga av hælinun og snei5a av tånni og so fara

20 avsta5 til at vita, um hon nitir skégvin. Kjråku-
dottir so ger og nitir hann. Prinsurin ver5ur at
halda or5 og førir gentuna helm å slotiS sum bru5ur;
men tå 15 hann kemur tU borgarli5i5, singur ein
fuglur uppi i einun træ:

25 »Høggin hæl og sniSin tå!

heima situr jomfru, 16 gudlskégvin å(r).<

Prinsurin letur gentuna lir sk6nun og sær, at
hann er fudlur av bl66i. So rekur hann hana frå
sær og letur samla alt konuf61ki6 a6ra fer5 å sloti-
80 nun til at vita, kvør 15 skégvin nitir. Hann spir,
um alt er samankomi5 nu. Ja, siga tey: alt uttan
eitt ilt, 15 er kjå kråkuni. Ta5 batir ikki at fara
ettir ti, heldur kråkan; men prinsurin sigir, at alt skal

Digitized by

Google

313

koma, og sendir menn etidr kalsdottur at heinta
hana til slotid. Hon letur seg i kjélan, 15 skinar
sum solin, tekur pjaltramar uttanivir og fer vi6
monnunun til sloti5. Tå i6 hon kemur inn, smoyg-
gir hon pjaltramar uttui av sær, roynir skégvin og B
nitir hann. Hann situr sum stoyptur uppi å f6ti-
nun. Nii kennir kongasonurin gentuna attur —
hetta er hon, i5 hann skcJ hava til konu. So gif-
tust tey bæ5i; men krakan og d6ttir hennara voru
bå&ar brendar i båli. 10

b. Optegnelse fra Sumbø, Suderø,

Eina fer6 var ta5 ein mabur og ein kona.
Hana kadlaSu tey »kråku« og hann »kadl«. Ein
dagin^ i6 kadlur var uti, fann hann eina Utla gentu 15
og t6k hana heim vi5 sær til fosturs. Eina déttur
åttu tey sjålv; å hana kastaSi kråkan adlan sin
alsk, og var hon ti nevnd kråkud6ttir, men kundi ikki
torga fosturdottrina. Tå i6 bå6ar voru tilkonmar,
skuldu tær lit at tæna kjå einun risa, og kråku- 20
déttir f6r firri. Hon kemur at einun garbi, sum 116
er å. Garburin bibur hana laba 11615 upp, men hon
slgir, at ovreinar eru sinar hendur til at dålka å
gr6tinun. So slgir gar6urin: »Adlar vættrar bi61
tær ont og eingln gottit Hon kemur til eina kalv- 95
sjuka kugv, sum ikki fær kålva5. Kiigvin bl6ur
hana hjålpa sær; men hon svarar, at ovreinar
eru sinar hendur til tess. Kågvin slgir sum gar5-
urin. So kemur hon til eina lambsjiika ær, sum
ikki fær lembt. Ærin bi6ur hana hjålpa sær; men 80
hon svarar sum firr. Ærin slgir sum hini. Nii
kemur hon til risan. Hann fær hennl sUggj at spinna;
hon i holt vi6 ta6, men alt slitnar. Risin er burtur

Digitized by

Google

314

å skogvinun nm dagin, kemnr heim attur um kvøl-
di5 og er ogvuliga ruskutur, ti einki er spunnib.
Anuan dagin fær hann henni klovan og pottamar
at skiira; teir skulu vera glitrandi sum silvur, leg-
5 gur hann vi6. Meira hon skurar, døkkari verbur.
Hann kemur attur og er so idlur, at hann slær
hana undir imsu oyru. TriSja dagin fær hann henni
tiinini at skola: hon skal nii hava tey rein, til hann
kemur attur — edla verbur ånt av. Helst meira

10 hon skolar, helst skitnari verbur. Risin kemur heim
og er nii bæSi grummur og grønur. Ongan mat
fær hon og setst at grata.

Nii fer kalsdottir avstab og kemur til gar5in,
i6 bi5ur hana laSa Ii5i6 upp. Hon so ger. Q-ar5urin

16 sigir: >Adlar vættrar bi6i tær gott og eingin 6nt!<
Hon gongur og kemur til kiinna, i5 fær ikki kal-
va6. Kiigvin bibur hana hjålpa sær, og hon situr
uppivir henni, til kålvab er. Kugvin sigir: »Adlar
vættrar bibi tær gott og eingin ont!« Hon kemur

20 til ærina, sum fær ikki lembt. Ærin bibur hana
hjålpa sær, og hon situr uppivir henni, til lembt
er. Ærin sigir sum hini. Hon kemur til risan.
Hann fær henni sliggj at spinna; hon spinnur alt
upp, sum er, og tab slitnar ikki ein favnur.

25 Bisin kemur heim og er so égvuliga blibur: hon
skal vera vælkomin. Næsta dagin fær hann henni
klovan og pottamar at skiira; teir skulu vera gli-
trandi sum silvur. Hon skurar, til sit skinur. Enn
blibari er risin, tå ib hann kemur heim hetta kvøldib.

80 Tribja dagin fær hann henni tiinini at skola; hon
skolar, og alt verbur so reint og nossHgt. Bisin
kemur heim, takkar henni og sigir, at nii skulu tær
fåa lønina båbar firi tab, at tær hava tænt. Hann fer
ettir tveimun kistun, sum hann setur å g61vib: on-

Digitized by

Google

315

nur 80 skinandi bjørfc, onnur kolsvørfc og skitin, og
sigir, at kråkud6ttir skal fåa lov at velja firri: ti
hon var tann, i6 firri kom at tæna. Hon tekur vi6
tab sama ta vøkru kistuna, og hin verbur vi& ta
svørtu. So kvør undir sina kistu og heim attur til 5
kråku. Mamman er fegin, at dottir hennara kemnr
vi5 hesi vøkru kistu og hin vi5 teini Ijotu. »Her
man okkurt gott vera i« — og tær, mamma og
dottir, at læsa upp. Nii 16 opna6 er, tisja ormar
upp lir, so tær ver6a a6 smedla lokib attur. So 10
søkkja tær kistuna ni5ur. Ikki tordi kalsd6ttir at
opnå sina kistu, me5an tær v6ru inni, ti tær hag-
reiddu hana alti5 idla. Ein dagin, 15 tær eru uti,
letur hon kistuna upp — tå liggja har triggir stak-
kar i: tann firsti sum solin, annar sum månin, tri5i 15
sum stjødnumar, og hartil skogvar.

Nii heldur kongur veitslu og bi&ur ødlun foUd-
nun saman. Kråka fer vi6 sinari'dåttur; tær setast
til bor5s so håbærsligar og pilka vi6 prénshøvdi
burtur ur einun eggjareyba — tær vilja låtast so 20
væl si5a5ar. Tå 15 tær koma heim attur, eru bå5ar
gorhungra5ar og taka at skræ5a dey5sey5akjøt
i seg.

Sunnudagin skulu tær fara i kirkjuna, og so
hugsar kalsdéttir, at hon skal sleppa sær eisini. Tå 26
15 li5ugt er at matgera, fer hon ettir stakkinun, 15
skinur sum stjødnumar, letur seg i og so i kirkju.
Kongasonurin sær, at eitt okunnugt f61k er koml6 i
kirkjuna — so vakurt og pnitt hevur hann ikki sæ6
firr. Hon sleppir sær lit attur undan hinun folki- 30
nun. Tå 15 kråka og d6ttlr koma helm, situr kåls-
dottir vi5 eldin i pjøltrun sinun; tær spelreka hana:
ta6 mundi vist vera hon, 15 var i kirkjuni Næsta
sunnudag f6r hon attur i kirkju i stakkinun ti, 15

Digitized by VjOOQIC

316

littur var sum månin. Kongasonurin fær hug at
hesari vøkru gentu og setur menn i forkirkjuna til
at anså ettir, ta 15 hon kemur åt attur. Hon kemur
og smigur seg lit Imidlun teirra, so teir fåa ikki
6 fatur å henni. Tribja sunnudagin fer hon i stakkin
tann, 15 skinur sum s611n. Kongasonurin sigir vi5
varSmenninar * forkirkjuni, at, um teir nå Ikkl fåa
hana hesu ferS, skulu teir låta liviS. Hon smigur imid-
lun teirra; men gåttin er tjørubrædd, so annar sk6g-

10 vur hennara yer5ur standandi fastur. Kongasonurin
spir, um teir hava fingiS hana, men teir siga, at
hon slapp: té fingu teir annan sk6gvin av f6ti hen-
nara. Kongasonurin sendir bo6, at adlar gentur, i
rikinun eru, skulu koma saman til at vita, kvør i5

16 nitir henda sk6gv. Hon, i6 hann nitir, skal vera
kona hansara. Har er kråkudéttir eina first; hon
høggur tædnar og hælin av sær og nitir so skågvin.
Kongasonurin verSur at halda or5 og førir hana
heim å sloti5. Ein nåttargcJ hevur hann, sum

20 dugir a6 grei5a honun frå ødlun, og nu tey koma i
svøvnhi!isi5, singur nåttargalurin:

Høggin hæl og sni5in tå!

heima situr jomfni, i5 gudlsk6gvin år.

Kongasonurin letur hana lir skénun og sær, at
25 hann er fudlur av bl66i. So koyrir hann hana å
dir og letur kadla adlar gentur i rikinun saman attur,
bæ5i ringt og gott, lir kvørjun hiisi. Menn koma til
kråku og spirja, um eingin onnur genta er i hiisi-
nun. Kråka sigir, at her er eitt so ilsligt: taS kann
80 ikki fara firi kong. Hon skal f ara kortini, siga teir.
Kalsdéttir smoyggir seg i hin sélbjarta stakkin; men
teir gomlu kloddamar ver5ur hon at hava uttan ivir —
edla sleppur hon ikki ut firi kråku og kråkudéttur.

Digitized by

Google

317

Tå 15 hon kemur nær til slotib, koyrir hon klod-
damar uttan av sær og fer innar, roynir skågvin
og nitir hann. Hann sitar so snøggur å fotinnn.
Nii kennir kongasouurin liana attur og tekur hana
til konu. Men kråkudéttir og mamman v6ru båbar 6
brendar.

20. Kråkudéttir.

Eina fer6 var ein kona, sum var eyknevnd
kråka. Hon hev5i eina déttnr, sum var bæ5i idl i
sær og Ijot, so at einki batti alt tab, i5 hon skni- 10
6a5i seg upp vi5 skart og skreyt — tab kom ein-
gin bi&ilin kortini. Men hin gamla vildi ikki, at
dåttirin skuldi sita 6gift og for ti sjålv burtur at
bi6ja henni ein mann til handa. Endin var6, at
hon fann ein, sum vildi koma attur vi6 henni. Nått- 16
ur6in ver6ur settur fram, og kråkan heldur vi6
d6ttur sina, at hon ver6ur at anså ettir ikki at eta
ov nogv, ti bibilin skal sita til borbs vi& teimun.
Tey til bor5s. Kråkan og dottirin eta so ågvnliga
tærisliga; kråkudottir bara pilkar ein hålvan eggja- 20
reyba ut vi6 einun pr6ni og bi5ur so manga takk.
Hetta skuldi nii vera so høviskligt. Bi5ilin hugsar:
Hatta verbur vorbib sum kona og féburløtt; henni
krevur ikki mikib at eta. Hann skal hava hana,
heldur hann. So verbur honun vist å eitt kamar 25
til at sova i, og ødl fara nibur. Kråkudéttir sigir
vib mommuna, at hon kann ikki sovna, ti hon er
so svong. Hin gamla bibur hana fara fram og
kinda upp eldin. Eitt rossalær liggur uppi å sto-
vuni (uppi å takinun), sigir hon: tab kann hon taka 80

Digitized by

Google

318

og steikja. Déttirin fer ettir rossalærinnn og kastar
ta5 å eldin, tå 15 hann er farin at loga. Nu vak-
nar bi5ilin av ødlun hesun nisi, i roykstovuni er,
og fer fram at kaga igjøgnun eitt hol i bréstinun

6 til at vita, kvat 16 er å fer6. Tå i6 rossalærib er
grislab eitt sindur uttanå, seta båbar å ta6 vib ton-
nunun at eta. Kråkudéttir stendur vib berun ør-
mun og hevur kvitan løritkliit um hålsin; blébib
rennur nibur å hålskliit hennara, sum hon nagar.

10 Nii ib hann sær hesa avskræmiiigu sj6n igjøgnun
bréstholib, letur hann seg i klæbini alt firi eitt og
rimir sin veg, so skj6tt sum tær eru nibur attur
famar. So varb kråkan sitandi ettir vib déttrini
6giftari.

16 21. Gabbi.

a. Hovedtekst

Eina ferb var tab ein gamal mabur og ein
gomul kona, sum v6ru s6 fåtæk, at tey vistu ikki,
kvsrban tey skuldu fåa bitan i munnin. Ein son

20 åttu tey, sum nevndist Gabbi, og sum ikki gjørdi
peningsverk, uttan bara gabbabi, leyg og stj6L So
doybi påpin, og Gabbi arvabi. Tab var nii eingin
storur arvur — tab var bert eitt biggkodn. Ein
rikur b6ndi biibi i nåmindu; til hansara for Gabbi

26 ein dagin og bsrb hann goyma hetta biggkodnib firi
seg og varbveita tab væl. Hetta lovabi bondin og
legbi biggkodnib nibur i eygab å kvødn sinari.
Men, 61ukkutib! hanin kjå b6ndanun slapp inn i
kvødnarhiisib, så biggkodnib i kvødneyganun og

80 pikkabi tab. Tab leib ikki langt um, so kom

Digitized by

Google

319

Gabbi attur at spirja ettir biggkodni sinun, menbondin
seg6i, at nu visti ikki væl vi&, ti hanin hev6i pikkaS
ta6 — »men hann skuldi fåa eitt annaS biggkodn
i stabin«. Gabbi svara&i tvørt nei — idlsinni fleyg
i hann — hann vildi hava sitt biggkodn attur, ti 6
tab var hansara faSirarvur. Tab kundi hann ikki
f&a, segbi b6ndin, ti hanin hevbi etib tab. Tå sva-
rabi Gabbi, at annabkvørt skuldi hann hava sitt
egna biggkodn, sin fabirarv, edla hanan, sum hevbi
pikkab tab. Har var einki vib at gera: bondin 10
måtti lata hanan. Gabbi avstab vib hananun til
ein annan rikan bénda og bibur hann goyma sær
henda hanan væl. B6ndin jåttar og setur hanan
upp å fjésbitan. Men um morgunin, tå ib béndin
kemur inn i fjosib, liggur hanin deybur. Hann er 16
niburflogin av bitanun og bestå kiigv bondans hevur
lagt seg omanå hann og kleimt hann i hel. Nu
kemur Gabbi og vil hava hanan attur. Tab veit
idla vib, sigir b6ndin, ti hanin er deybur; ein kiigv
hevur kleimt hann, men hann skal fåa ein annan 20
hana frå sær. Gabbi svarar tvørt nei — hann
er so spinnandi obur — annabkvørt skal hann hava
sin hana livandi edla kunna, sum hevur dripib
hann. B6ndin vildi 6gvuliga treybur lata sina bestu
kiigv og beyb Gabba eina abra i stabin; men Gabbi 25
helt fast vib sitt, og so visti bondin sær eingi onnur
råb enn at loysa kunna og geva Gabba. Gabbi av-
stab vib kiinni heim til mommu sina: nu eru tey
væl hjålpin firi first. Gabbi drepur kunna, flettir
hiibina i bjølg og fær mommu sinari kjøtib at eta. 30
Tå ib bjølgurin er litblåstur, er hann so 6gvuliga
storur. Gabbi heingir hann upp og turkar hann væl,
sleingir hann so upp å bak sitt og fer til gongu.
Hann gongur adlan dagin, og dagsett er, tå ib

Digitized by

Google

320

hann kemur til ein harragarb. Her skal hann fara
inn og bibja mn hus, hugsar hann vi6 sær sjålvun,
men vil to njésnast eitt sindur first. Hann kripur
upp å takib, klivur upp å skorsteinin og kagar nibur

5 i køkin. Har sær hann harramanskonuna ganga
og stakast; hon kokar siipan og blébmør — bredl
kemur å Gabba. Ein bolara hevur hon inni kjå
sær; adlan henda feita mat setur hon fram å borbib
til hansara, og hann letur ikki bj6ba sær tvær rei-

10 sur, men setst at fira i seg. Eætt sum hann so
situr og sleikir sær um bragdib, hoyristlarmur: eitt
skorast 1 durunun — tab er harramaburin, ib kemur.
Vib storun skundi beinir fnigvin alt burtur av
borbinun og setur inn i kovan. Bolaran letur

16 hon nibur i eina kistu, læsir firi og stingur
likilin i lumman. Gabbi sleppir sær mi nibur av
takinun, fer inn og bibur géban dag. Harramaburin
og harramannskonan fagna honun væl. Gabbi bibur
um hus firi og bjølgin; tab verbur honun veitt.

SO Nåtturbi verbur settur fram til hansara; hann tekur
bjølgin, kastar undir borbib og setst so at eta. Men
ikki meira enn annankvønn bitan sker hann til sin
sjålvs, øbrunkvørjun sleppir hann nibur i bjølgin.
Harramaburin higgur at honun, undrast å atburb

25 hansara og spir, kvat hatta er, sum hann hevur
undir borbinun. »Hetta er bjølgurin kjå mær^ min
søti skattur,« svarar Gabbi, higgur nibur undir
borbib og spir: »Kvat er tab, tu sigir?> gerst idlur
og tekur at hæla bjølgin. »Ligg og tig vib tær!«

80 »Nei, mi manst tii Ijugva« — og Gabbi at buka
bjølgin. Tå ib hann er setstur attur, sigir hann vib
harramannin: »Ikki er hann vanur at Ijiigva kor-
tini.« Harramaburin undrast uppå, at bjølgurin skal
duga at tosa, gerst forvitin og spir, kvat tab er, ib

Digitized by

Google

321

bjølgurin sigir. »Hann sigir, at ta5 stendur ein so
utyald måltid inni i kovanim.« Harramaburin vil
ikki tnigva, men higgur to inn i kovan — har
stendur bæbi suppan heit og pilsan feit. Nii er
frø6i å harramanninun, og Gabbi fær burtur av 6
hesun géSgætun so miki5, hann listir. Ta5 er ikki
meira enn ein løta umli&in, so tekur Gabbi attur at
buka bjølgin so hart, at ta5 buldrar i, og bi6ur
hann skammast av sær, ti hatta kann eingin trugva
honun. G^bbi setst attur at eta og sigir vi6 harra- 10
mannin: »Vant er at vera, simi hann sigir; men i
kvøld er hann reint bannsettur.« HarramaSurin
spir, kvat i6 bjølgurin mi sigir. »Hann sigii-, at
ein madur liggur ni6ri i hasari kistu; men taS kann
ikki bera til.t Harrama5urin fer til konuna og 15
bi5ur hana lata seg fåa kistulikilin. Hon vil ikki
lata hann. Hann sigir, at hon skal lit vi5 honun.
»Tvørt nei.t So vil hann taka likilm av henni,
sigir hann. Bæ5i upp atberjast; men harramadurin
vinnur og tekur likQin. Hann læsir kistuna upp, SO
men 6tti er å honun; maburin smigur so kvikur
upp lir og å dir vi6 tab sama. Harrama6urin un-
drast 6gvuliga å henda bjølg, sum veit so væl at
siga frå ødlun loyndun, og keypir hann av Gabba
firi tri hundrad d&lar. Gabbi heim attur til mommu S5
sina vi5 pengunun; hann keypir hest og vogn, sum
mamman og hann bæ5i skulu aka i tilsaman, og
imist til biigviS. Bøndumir undrast og spirja Gabba,
kvussu ta& ber til, at hann er vor&in so rikur ettir
einun kvøldi Jt!l, segbi G^bbi: hann hev6i selt 80
kilbjølg sin og fingi6 tri hundra6 délar firi hann.
Tå i5 bøndumir hetta hoyra,- leypa" teir adlir at
drepa kir teirra og fletta t»r i bjølg — ta8 er
vor6in sum prisur: tri hundra5 dålar firi ein ku-.

21

Digitized by VjOOQIC

322

bjølg. Men nii 16 teir koma vi5 teirra bjølgan at
selja og haya slikt émetaligt peningavirdi å, vil
eingm keypa, og teir vera bara litflentir og spel-
riknlr. Hava teir verl5 argir lim å Gabba firr, so
6 eru teir nii kvabna verrl. Teir lova hevnd og
gera av sin åmldlun at drepa hann å nått, me5an
hann svevur. Teir vlstu, at Gabbi og mamma han-
sara v6ru von at sova bæ5i saman i elnari song;
men so skuldl ta5 vera mark kjå telmun, at Gttbbl

10 lå altiS fremrl. Henda rå6ger6 f 6r mi Ikki so loyni-
llga, sum hon skuldl, ti Gabbl f ekk sprakk av henni
dagln framman undan, sum teir skuldu koma um
nåttlna. Hann baS ti mommu sina lova sær at sova
omanfiri ta nåttlna; ta5 var slik ræ&sla komin å

16 hann, seg61 hann — hann visti ikki kvi. Tå 16 tey
v6ru nlburfarin, sovnabi Gabbameonman, men Gabbl
legbi seg 1 andvekur. Um mldnått koma bøndumlr
snikjandi; eln fer vi& øksl i hond tU selngina, tril-
var ettir Gabba, fær hald å mommunl og høggur

20 høvdlb av henni. Gabbl sker i at grata og ropa,
sum tab hevbi verlb mamman: >A Jesus min! nu
eru tit rættuUga 6bir; mi dr6pu tit min søta son!«

Um morgunin fer Q^bl upp, vaskar bléblb
burtur av mommu sinari, setur nøkur sprit nibur i

25 hålsin å henni og so høvdib nibur å attur. So smlr
hann hana vlb lim um hålsin, at høvdib skal ikki
detta av, letur hana i klsBibinl, gevur henni kisa å
høvdib, setur hana i vognin og ekur avsti^ vib
henni til eln annan harragarb. Hann kemur i ski-

80 mingini, fer Inn og bibur hus, ikki fin seg einsa-
madian, men helst firi sina gomlu mommu, sum sat
i vogninun firi durunun, hålvstirbnab i kulda. Harra-
maburln bibur eln hiiskadl fara lit og b]6ba henni
inn til at fåa sær heltt at drekka. G^bbi slgir vib

Digitized by

Google

323

huskadlin, at hann verSnr at répa naka5 hart, ti
hon er dul: sjålvur er haim vanur, tå 15 ta5 ringa
lagi5 er å henni, at klikkia hana eitt sindur undir
vangan — so veit hon av. Huskadlurin fer lit og
r6par å hana. G-abbamamman sitar stiv. Hus- 5
kadlurin råpar harbari — hon situr lika stiv og
stinn. Hann ilskast og slær hana so diggt nndir
vangan, at høvdib riknr av knoranun. >Ey eya
meg! mi ver6ur 61ukka av mær,« sigir huskadlurin;
»nÅ havi eg dripiS hana.« Hann inn attor og sigir 10
gråtandi frå, kvussu gingist hevur. »Olukka fari i
tin kropp!« répar Qtibbi; »hevur tii dripib monunu
mina, so skal liv firi liv.« Hann bannar huskadli-
nun: hev5i hann ikki sagt honun, at mamma sin
var gomul og veik? — og so skuldi hann eisini 15
minnst å, at hon sat har hålvstirbnab i frosti og
kulda; hann måtti ikki sligiS hana so diggt. Her
er ilt vib at gera. Harramarburin lovar bøtur firi
hiiskadl sin og bibur Gabba hundrab dålar. »Nei,
tab røkkur ilrlri å nakran hått,« sigir G-abbi. »Tvey 90
hundrab dålar.« »Nei, tab røkkur heldur ikki.«
Harramaburin bibur tri hundrab; tab eru eingi
onnur kor. Gabbi letur sær ettirUka, tekur vib
peningunun og fer so heim attur. Nu hevur hann
attur rikidømi, bæbi gudl og silvur. Bøndumir 26
undrast 6gvuliga at siggja Q-abba attur. Teir vistu
ikki betur enn, at teir høvdu dripib hann, søgdu
teir. »Nei, tab var ikki seg, teir høvdu dripib, men
mommu sina.« Bøndumir spirja Gabba, kvussu
hann er' uppstigin tU alt hetta rikidømi nu so knapp- 30
liga attur. Jii, sigir Gabbi: tab hevur hann fingib
firi kropp og skinn av mommu sinari; ein gamal
konukroppur kostar tri hundrab dålar. Nu ib teir
hoyra hetta, leypa teir adlir heim og drepa kvør

2l»

Digitized by

Google

324

siua gomlu mommu, slita høvdi5 frå og ri6a so av-
sta5 yi5 kroppanun at selja. Men nii yar& idla
bartur ur kjå teimun. Ta5 var ikki bara ta5, at
eingin skoytti um dey5an konukropp, um hann so
6 einki hev&i kostab; men teir v6ru givnir upp firi
øvrigheitini, dømdir i stérar bøtur firi mor&, mistu
adla teirra ogn og spældu av yi5 gar5amar. On-
gantiS høvdu teir veri& so kjamadir inn å Gabba
sum nii; teir svoru, at hetta skuldi hevnast dirt:

10 hesa fer6 skuldi hann ikki sleppa vi5 livinun. Teir
gjørdu av at br6ta inn kjå honun å nått, koyra
hann i ein posa, fara ut å sj6gvin yi5 honun og
søkkja hann niSur; men loyniliga måttu teir fara
yi5 ti, so Gabbi skuldi ongar frænir f&a av ti

15 framman undan. Bå6ger6 teirra lukkadist. Teir
t6ku Glabba um nåttina, sum hann svav, sleptu
honun ni5ur i ein posa, rubba5u kjaftbandi5 fast
tvørtur um og f 6ru so vi5 honun oman til strandar.
Sum teir ganga, koma teir til eina kirkju og hoyra

90 so yakran sålmasong har inni. »Best man yera at
fara inn og bi6ja eina bøn firi sélini kj& hasun
élukkudirinun G-abba, åSrenn yit søkkja hann
niSur,« halda teir. Teir seta posan frå sær tætt yi8
kirkjudidnar og fara inn. Me6an teir eru inni i

S5 kirkjuni, tekur G^bbi at singja i posanun uttanfiri:
»Her er yakurt, her er indugt sum i himiriki! posan
edla paradis, eg yeit ikki, kyat eg hey6i tiki5.< I
sama bili kemur neytadrongurin kjå b6ndunun gan-
gandi; hann hoyrir Gabba singja i posanun, stedgar

So og spir, kyat ta5 er, i5 hann sigir. Gabbi singur
ørindi5 uppattur. Neytadrongurin undrast og yil
fegin yita, kyat yakurt i8 er i hesun posa; hann
bi&ur ti um loy til at higgja nibur i. Ja, men so
må hann first loysa kjaftbandi5 ay, sigir Gtkbbi. Neyta-

Digitized by

Google

325

drongarin so ger og higgur iii5ur i, men kann
einki siggja uttan Gabba. Ja, vil hann siggja na-
ka&, 80 ver6ur hann at fara sjålvur ni&ur 1 posan,
sigir Gabbi og fer npp ur. Neytadrongurin fer
ni5ur i; men hann er ikki meira enn ni5ur i komin, 5
80 er Gabbi so kvikur at binda kjaftbandiS tvørtur
nm attur og rima sin veg. Nii koma bøndumir ut
attor lir kirkjnni, taka posan, sum stendur i sama
sta8, og fara attur til gongu. Drongurin i posanun
r6par: »Hetta er ikki Gabbi, hetta er ikki Gabbi!« 10
»Nei,« halda teir, »nii hevur tii narraS okkun so
mangan; nu skalt tii ikki narra okkun uppattur!«
Teir bera posan oitian til strandar, gera båt avsta5,
leggja posan attur i skut og r6gva so frå landi. Tå
i6 teir halda seg vera komnar n6g langt At, tveita 15
teir posan firi bor6 og r6gva attur til lands. Sum
teir sita og toga å åramar, sigir ein: »Har kemur
okkara neytadrongur leypandi oman å bakkan ;€
men ein annar svør um Gud og sål sina, at hatta
er sjålvur Gabbi. Tå i6 teir leggja at landi, stendur 20
Gabbi firi teimun å bakkanun. NA eru teir rættu-
liga bilsnir og spirja hann, kvussu ta& ber til, at
hann stendur har: teir søktu hann t6 ni6ur jrd i
å8ani. Gabbi svarar: »Tå i& tit kastabu meg lit
ioc båtinun, lofta5u Guds einglar mær og b6ru meg 96
til lands, so eg var& ikki våtur; men um tit fara
ta somu fer6, so svørji eg, at Guds einglar lofta
ikki tikkun.« »Ja, ta6 skulu vit skjétt fåa at vita,
um Guds einglar vilja ikki hjålpa okkun taS sama
og tær,< halda bøndumir. »Men so ver5a tit at 30
fara kvør i sin posa og lata meg gera vi& tikkun,
sum tit gjørdu vi6 meg,€ sigir Gabbi. TaS lova
teir adlir, og avrått verbur, at Gabbi skal koma
ettir teimun næsta dag. So var5 gjørt, sum til var

Digitized by

Google

326

mælt. Dagin ettir f6r kvør i sin posa; Gabbi bar
teir oman til strandar, ein firi og aiman ettir, leg6i
teir i b&tin, r65i frå landi og søkti adlar posamar
niSur. Teir sukku sum steinar, og Gabbi r66i til
5 lands attur. »Ta5 var ta&, eghngsadi,« 8eg6ihann:
»Quds einglar mundu ikki fara at lofta teimun.«
Si5an livdi Qabbi i fri&i adla sina ti5.

b. Optegnelse fra Sumbø, Suderø.

Gabbarin f torvuni.

10 MaSur og kona åttu ein drong, sum var eyk-
nevndur Gabbarin. So doy5i maSurin og var6 grivin
i kirkjugarbin, og stutt ettir doy6i konan vi6.
Drongurin var nii einsamadlur ettir og arvabi beri
eina kvita kugv og eitt biggkodn. Tå i6 hann hev6i

16 grivi& mommu sina, t6k hann kistuna upp attur um
n&ttina, setti hana i køkina kjå einun b6nda, ték
mommu sina upp ur og setti hana å brikina. Tå
i6 arbei5skonan kom i køkina um morgunin og så
hesa sj6n, vildi hon svima og répabi å béndan. Bon-

20 din sendi bob ettir Gabbaranun og spurdi, kvussu
til bar, at hin gamla var komin upp lir kistuni
Drongurin seg6i, at hann hugsa6i, hon var vor&in
so stolt: hon vildi hava betri jar&arklæ5i og meira
at eta. B6ndin leg5i henni betri jar5arklæ5i og

26 eitt oksatjogv nibur i kistuna. Gabbarin avsta6 vi6
mommuni i kistuni, tekur oksatj6gvi5 og jar5ar-
klæSini, letur mommuna attur i tey gomlu klæSini,
tekur hana upp tir attur næstu nått og setur hana i
stigamar kjå b6ndanun. Um morgunin, tå i5 arbeiSs-

80 konan skal fara upp å loftid ettir eplun, sær hon attur
hesa gomlu sita firi sær, répar ettir béndanun og svimar

Digitized by

Google

827

i sama sinni. Hann kemur rennandi, sær ta gomlu
sita i stigunun, sendir bo6 ettir dronginun og spir,
kvussu ta& ber til, at mamma hansara er komin
upp attnr. Hann veit ikki, sigir Qtibbarin: men
hugsar, at hon man vera so ræSuliga hugm6Sig: 6
hon vil hava enn betri jar6arklæ6i og meira at eta
— eingin kundi metta hana vi6 mat, meban hon
livdi. B6ndin gav henni betri jar6arklæ6i og ein
oksakropp niSur i kistuna. So drongurin avsta6,
teknr jar6arklædini og hin hålva oksakroppin til 10
sin sjålvs, letur mommuna attur i tey gomlu klæSini
og grevur hana so nibur. Nåttina ettir grevur hann
hana upp attur og limar hana fasta i portrib kjå
béndanun. Um morgunin, tå i6 b6ndin letur vind-
eyga& upp, sær hann attur, kvar iS henda gamla 15
situr, og er mi reibuliga ut av ødlun lagi um hetta;
hann sendir bob ettir dronginun og spir, kvussu tab
ber til, at hon er uppatturkomin. »Hon vil hava
enn betri jarbarklæbi og meira mat.« B6ndin letur
klæbini og ein heilan oksakropp og bibur Gabbaran 20
vælsignaban grava hana væl nibur og ikki sleppa
henni upp attur. Gabbarin avstab vib mommuni,
tekur kjøt og klæbi upp lir, selur klæbini og etur
kjøtib. So flettir hann kunna, sum hann hevur
fingib i arv, leggur hiibina upp å takib til at skorpna, 95
fer so avstab til gongu og hevur håbina og bigg-
kodnib vib. Hann kemur til ein bénda og bibur
konuna goyma sær biggkodnib. Hon leggur tab
upp å fj6sbitan. Um morgunin ettir, tå ib Gab-
barin bibur um kodnib, mi hevur hanin, ib sat å 80
bitanun, etib tab, og b6ndaf61kini verba at lata
hanan. Gabbarin til gongu attur, kemur til ein
prestagarb og bibur prestaf61kini goyma sær hanan.
Konan sleppir honun inn i fjésib til hini hønsini

Digitized by

Google

328

Gabbarin verSur setfcur til borbs vi6 prestinun;
hann leggor hu5ina undir føtumar og stdgur å, so
ta5 rikir i henni. So kvessir hann i hana og bi5ar
hana tdga. Presturin er bilsin og spir, kvat 15

6 hu5in sigir, men drongorin heldur, at hann kann
ikki siga fra ti, ti hon ger sær firi skommun; men
presturin bibur hann bara siga. Gabbarin, sum hevur
veri6 og kaga5 framman undan og sæ5 prestakonuna
seta triggjar måltiSir inn i kovan, svarar ta: »>Ein

10 betri måltib stendur å næstovastu hidl i kovanun,«
sigir hon.« Prestur bi5ur konuna lata seg fåa hana, og
hon ver6ur at geva honun ettirlæti. Gabbarin stigur
attur å hiibina, so ta5 rikir i. Prestur spir, kvat
hon sigir nu; men drongurin heldur, at hon ger sær

15 firi skommun : » »Ein n6g betri måltiS stendur å
nibastu hidl,« sigir hon.« Prestur loypur attur i
konuna vi5 hesun; men hon noktar, og bæbi at
treiskast. Endin er, at prestur vinnur og fær mål-
tibina. Hann og Gabbarin båbir setast at eta, og

SM) måltibin roynist litvalda væl. Prestur bønar dron-
gin at lata seg fåa hubina; men drongurin vil ikki
lata hana, ti — sigir hann — kvar ib hann sendir
hana, dugir hon at bera bob: hon er so mælsk og
orbkring. Umsibir fær presturin hana firi tvær

85 skeppur av gudli; hann vil royna hana vib tab
sama, men einki batir. Ja, sigir Gabbarin: tab
koma nakab ofta trødlkonur å hana; men so skal
hann leggja hana i fl6tt vatn upp å loftib; so verbur
hon blib attur. Um morgunin krevur Gabbarin

80 hanan attur, og konan i fjésib ettir honun; men ta
hevur ein kvit kugv kleimt hann, og vib ti skili
verbur drongurin at kvika sær frå hiisun. Nii fer
prestur at higgja ettir håbini, ib liggur i flégvun
vatni uppi å loftinun — 61ukkutib! tå hevur hann

Digitized by

Google

329

koyrt ov heitt vatn å, og hu&in er loypt. Pres-
ttuin er é6Tir og sendir menn ettir Gabbarannn til at
fanga hann: fåa teir fatnr & honun, sknlu teir koyra
hann lit av, sigir prestur. Teir aysta& og fanga
Gkbbaran. Hann biSur teir ikki koyra seg, men 6
lina sær nibur av eggini. Teir so gera, og Q-ab-
barin mi5ar sær beint ni6ur å eina torvu. NA i6
hann er komin at sita i torvuni, r6par hann upp til
hinar, at hann er komin i »himiriki litla«: »her er
80 einsina vakurt.« Teir r6pa ni6ur og spirja, run 10
teir kunna ikki koma har eisini. Jii, sigir hann:
men so mngu teir draga hann upp attur first. Teir
draga hann upp; men nii sigir Gabbarin, at teir
knnnu ikki koma i »himirikiS litla», uttan hann
bindur teir adlar i senn i linuna. Tå i6 hann hevur 16
lina5 teir naka5 ni6ur, kubbar hann linuna av, so
teir bresta ni8ur adlir. Ta6 var teirra endi. Men
Q-abbarin f6r helm vi5 gudlinun, og si5an hoyrdist
einki attur um hann.

22. Blédblødran. ao

Madur og kona åttu ein son. Ein dagin sendi
påpin drongin til ein vin sin at keypa ein hest.
Dongurin f6r og keypti hestin; men å veginun heim
attur møtti hann trimun skålkun. Teir g6vu seg i
tos vi5 hann, søgdu> at hatta var eingin hestur 95
uttan bert eitt miilesil, og fingu so lokka6 hestin
frå honun. Tå i5 hann kemur heim, er påpin so
dåttliga deySur, og hann sigir nÅ firi mommuni,
kvussu sær hevur gingist. Hon sigir vi5 hann, at

Digitized by

Google

330

haim er vorSin ncuraSur: sk&lkar hava logi6 firi
honun, at taS var miilesil. Hann svør, at hann
skal muna teimun tiA attur, fer ettir einari blø5ra,
letnr blo5 upp i hana og bindur upp undir hondina
6 å mommu sinari, so attur til teirra, skålkamar, og
sigir vi6 teir å kvamsvis, at mamma sin hevur sagt,
at teir høvdu narrab seg: ta6 var rættur hestur og
einki mulesil ; men nu skal hon f åa annaS at vita, ti nii
skal hann drepa hana attnrfiri. Teir biSja hann

10 vælsignaSan ikki gera ta5; men hann letst ikki at
vil ja lurta ettir teimun og fer tvisporandi heim —
teir attanå — og rennir so knivin i bl6&blø6runa
undir hondina å mommuni. B166i6 sprænir lit lir,
og hon fedlur å gélviS sum dey& — hetta hava tey

15 bæ5i råSlagt framman undan; men nu eru hinir
rættuliga 6dir. Hann kann fåa liv attur i hana,
sigir hann, fer ettir einun pipuleggi og blæsur inn
i oyru hennara. Hon tekur at rørast, og hann hel-
dur vi6 at blåsa, til hon er komin heilt til Hvs

20 attur. Nu i6 teir siggja hetta, bibja teir hannvæl-
signaSan lata seg fåa pipuleggin. Nei, sigir hann:
hann er so bråSrisin og drepur so ofta f61k; hann
kann ti ikki lata pipuleggin frå sær. Men teir ge-
vast ikki, bj66a honun n6gvar pengar og fåa so

26 umsibir pipuleggin. Fegnir spela teir heim, samla
n6gv f61k saman i eina stovu og taka so at drepa
og blåsa; men einki batir, 15 kvussu teir blåsa.
Hetta frættist mi, at teir drepa f61k; teir ver6a
gripnir og dømdir frå livinun; men ein sleppur

80 undan og samlar t61v sk6grøvarar. Otti kemur å
drongin, og hann torir idla at fara frå husun, Eina
fer6 16 hann hevur våga6 sær nakaS burtur, eru
teir firi honun, koyra hann i ein posa og skulu so
fara at blaka hann At av. Me5an teir ganga, hoyra

Digitized by

Google

331

teir buldur og håva i sk6ginun; teir blaka posan
og leypa at krogva seg. Nii er ta6 ein slaktari, 16
kemur vi6 einun flokki av kriatiirun. Drongurin
tekur at r6pa i posanun: »Eg fari meg til himi-
rikis imorgin!« og heldur so vi6 i heilun. Slak- 5
tarm kemur, loysir kjaftbandib av posanun og bibur
drongin sleppa sær ni5ur i, at hann kann koma til
himirikis eisini. Nei, hann kann ikki sleppa honun,
sigir drongurin. Hann skal fåa ødl kriatiirini attur-
firi, sigir slaktarin/ So fer drongurin upp lir, slep- 10
pir slaktaranun niSur i, bindur væl firi og strikur
heim vi6 kriaturunun. Nii liggur slaktarin ogropar:
»Eg fari meg til himirikis imorgin!« Sk6grøvaramir
koma attur ettir posanun og tosa sin åmidlun, kvar
teir helst skulu fara tU at ketstahannut av. »Hetta 15
er ikki hin drongurin! hetta er ein slaktari!« ropar
hann sjålvur i posanun. Teir læa: So, var hann
mi komin at vera slaktari? — fara avsta6 vi6 posanun
og tveita hann lit av. Si5an fara teir heim attur
til mommu drongsins og skulu hava pengamar SO
attur, sum hann hevur narra& fra teimum. Tå 16
téir koma, stendur hann sjålvur og slaktar ødl kria-
turini Kvussu ber hetta tU? spirja teir: teir hava
niista (nu firsta) blaka6 hann tit av! «yæl gangist
tikkun adlar dagar firi meg! tit hava ikki eitt gott 36
gjørt mær, men mangt: tå 16 tit kastadu meg å
sjågviQ, kom eg first i eina stovu og so i a&ra; har
hitti eg n6gv skildfolk, og tey b6ru meg undir vi6
ødlun hesun.« Teir bi6ja hann vælsigna&an sleppa
teimun eisini til hesi vælsigna6u skildf61k. Ta6 80
kann hann ikki, sigir hann; men teir bøna hann og
geva honun gott atturfiriu Ja, so ver6a teir at fåa
sær kvør sin sterka posa og gott band å, sigir hann:
hann kann ikki nokta teimun hetta, av ti at teir hava

Digitized by

Google

332

gjørt honon so mangt gott — teir fara at sleppa.
So fer kyør i sin posa og hann avstab vi6 teimxin nt
å s]6gv i båti til at kasta teir firi b6r&. So kvørt
snm hann tveitir posamar lit, hevur hann & or&i:
6 »Hasin tær pengar!« »Hasin ter bæ5i eitt og
anna5 gottic og tilikt; men i ti at liann kojrrir
si6sta posan åt, ropar hann: »Fari5 so, adlirminir
6vinir!c So fér hann heim attur til mommn sina
og livdi væl adla sina ti&.

10 23. Skålkurin.

edla
Ostur og breyt.

Ein rikur og ein f åtækur ma5ar bii8u kvør tætt
kjå ø5ran. Hin fåtæki hev6i leigab hiisini, hann

15 bu5i i, frå hinim rika, men hevSi einki arbei6i og
einki at eta, og ikki var hiisaleigan goldin enn.
Einans kugv åttu tey, kjunini. Hann og konanto-
sa5u um at fåa selt hana og fåa sær naka5 liti6
atturfiri, og so ein dagin fer hann bnrtur vi6 kiinni

20 til at selja. Komin naka6 å vegin møtir hann einnn
manni, sum fer yi6 einun sk&lki at heingja. Hin
fremmandi spir hann ettir, kvar hann fer yi5 konni,
og hin f åtæki sigir honun frå viSurskiftiin sinnn. Hin
fremmandi spir t& uppattur, nm hann vil ikki bita

^ vi5 seg og fia henda skålkin atturfiri: ti taS kundi
hann vera visur i, at hann lei5 onga ney6, um hann
fekk hann. So bittu teir um: hin f åtæki fér heim
vi5 skåUdnun og hin vi& kunni. Konan var 6gvu-
liga idlfisin, tå 16 hon så mann sin koma dragandi

Digitized by

Google

338

Yi6 hesnn fremmanda og hoyrdi hann siga fr& ødlun :
nn v6ru tri at fø&a i sfcabin firi tvey. Um kvøldib,
t& ib tey skulu leggjast, verbur skilkinun vist eitt
b61 å gélvinun. Tå 16 hesin heldur hini vera sov-
naSi, smoyggir hann seg ut. Hann sær lj6s brenna 6
i einun husi og fer at kaga til at vita, um f61k er
innl, men sær einkl uttan tolv oksar standa og eta.
Nu er ta5 eitt fj6s. Hann inn og loysir ein oksa, fer
naka5 burtur fra vi& honun, drepur hann og krégvar
stikkini burtur. 13o fer hann helm, kindir upp eld 10
og k6kar kjøt. Um morgunin, tå iS kjunini vakna,
bibur hann tey koma og eta vi& sær, og nii liva
tey væl, meSan oksin stendur uppå. Eingin letst
vi6 at sakna kjå hesun rika. Skålkurin tekur so
ein annan oksa frå honun og heldur so viS, til tad 15
eru ilglri meira enn seks oksar ettir. Nii fer hin
riki at sakna teir stolnu oksamar, men kann ikki
vita, kvat i& av teimun er komib. Hann hevur on-
gantib mist nakab firr, og hin fåtæki hevur verib
nåbugvi hansara so leingi; men ein fremmindur 90
mabur er komin til hin fåtæka at biigva, og eingin
kann vita, kvat mabur tab er. Hin riki tosar vib
konu sina og bibur hana leggja sig nibur i eina
kistu: so vil hann lata kistuna seta inn kjå ti få-
tæka at standa, ti hann ætlar sær at ferbast burtur 96
nakab litib, og meban skal hon sjålv lurta væl ettir
og vita, xmi nakab 6titt er i hiisinun. Nøgd av
mati og drekka gevur hann henni vib i kistuna,
helst ost og breyb, sum hon elskabi so n6gv. So
fer hann til hin fåtæka og bibur hann goyma sær 80
hesa kistu, mebsm hann er burtur å ferb. Hin få-
tæki sigir ja, og hin riki fer so burtur nakrar dagar
til at ferbast. Skålkurin hugsar um, kvat ib man
vera i hesari kistu; hann forvitnast alt meira og

Digitized by

Google

334

meira, og so eina nåttina tekur haun øksina, klivur
kistulokib og rakar konuna i enni6. Nii hevur hann
dripib hana; men ta6 verfiur harviS. Hann vaskar
bl66i6 burtur av, ri6ir smirsl attur i såriS, setur
6 kappan niSur ivir, skor6ar ost og breyb inn i mun-
nin å henni — stappar so miki5, sum hann
kann — og smi6ar so kistulokiS attur, so at einki
løst sæst. Hin riki kemur heim og fær kistuna
attur; men tå 15 hann læsir upp og skal spirja konu

10 sina tf6indir, nii liggur hon de;^ vi6 munninun
fudlun av osti og breybi. Tå hev6i hann firi munni
å sær: »Ta6 hugsaBi eg firr, at ostur og breyB
vol di hennara deyB.« Um kvøldiB, tå i5 konan var
gravsett, f6r skålkurin avstaB, tok hana upp, setti

16 hana feista i skorsteinin og skorSadi roykta pilsu inn
i munnin å henni. Um morgunin loypur henda
sj6n ekka å ødl hiisfélkini; hin riki fer til hin få-
tæka og bi5ur hann vælsignaSan måna hana niSur
attur. »Ta8 er liti6 firi,« heldur hesin fåtæki og

20 tekur hana burtur. Um kvøldiB tekur skålkurin
hana attur, setur hana i ein st61 tætt kjå har, sum
ma6ur hennara situr og svevur, og stappar eitt
svinaflikki inn i munnin å henni. Tå i5 hin riki
vaknar og sær sina deySu konu sita so, kemur

æ ræ5sla å hann, og hann vi5 ta5 sama attur til hin
fåtæka at biSja hjalp. Nei, sigir hin fåtæki: ikki
uttan hann fær igvuliga n6gv atturfiri. Hann skal
fåa so miki6, sum hann leggur å, sigir hin riki. So
gravsetur hin fåtæki hana aSra ferS; men um kvøl-

80 di8 fer skålkurin attur ettir henni, setur hana fasta
i kjadlaranun kjå hesun rika og letur øl renna ur
einari tunnu beint niSur i munnin å henni Um
morgunin, tå i6 tey vakna i rika hiisi og einki
siggja til hina dey6u, halda tey alt vita væl vi&.

Digitized by

Google

385

Men so fer ein genta oman i kjadlaran, rakar viS
ta dey6u og kemur stérleypandi niban til at siga
frå. Hin riki attur til hin fåtæka triSju fer5 og
bønar um hjÅlp. Ja, tim hann vil skifta biigv viS
seg, skal hann hjålpa honun, men ikki annars, sva^ 5
rar hin fåtæki. Hetta noyddist hin riki at lova,
og 80 skiftu teir biigv. »Attur skal hon ikki koma
nii,€ segfii hin fitæki — snm hon heldur ikki
kom. SiSan livdi hin riki og liin fåtæki i fribi
kvør vi6 annan. 10

24. Rasmus i holinun.

Eina fer6 var ta6 ein harramafinr. Hann åtti
ein kuskadl, sum æt Basmus. Kona harramansins
hev&i sær ein bålara; honun visti harramaSurin einki
av, sum vituligt; men Rasmus var g66ur vinur hen- 15
nara og visti av ødlun, i& hon hevfiist at. So er
ta6 ein dagin, at harramaSurin skal fara lit at fer&ast,
helst til at siggja landg6&s sitt, sigir hann vi8 ko-
nuna og or5ar vi5 Basmus, at hann skal ri5a at-
tanå. Tå 16 teir eru komnir naka6 å lei&, vendir 20
harrama5urin sær å og spir Basmus: »Hvad heder
din fader? hvad heder dia moder, din søster og din
broder?« Men Basmus svarar einki: hann hevur
munnin fudlan av mati, sum harramanskonan hevur
givi6 honun vi5 til at eta ettir veginun; alti& gav 25
hon honun so nogv framikjå. Harrama6urin spir mi
hetta sama triggjar ferbir upp i røkur, men fær einki
svar frå Basmusi; hann hevur alti5 munnin fudlan.
So rifia teir, til teir koma tU eini hus; har bir ein

Digitized by

Google

336

uppsitari kjå harramanninim. Uppsitarm er ikki
heima; men kona hansara gevor teimnn nåttnrS og
visir teimnn å eitt kamar vi5 tveimnn songnn: har
sknlu teir sova. Hon sjålv svevnr i einun kamari
5 iætt kjå. SiSan leggja b&6ir seg; men harrama6nrin
ætlar sær ikki at sova, ti hann veit, at nppsitara-
konan leingist ettir honon. Basmus leggor seg i
andvekur eisini, ti hann veit, at nppsitarakonan
hevnr harramannin til bélara. UmsiSir, tå i6 harra-

10 maSurin heldur, at nu man Basmus vera sovnaSur,
kripur hann so spakuliga fram um songarstokkin;
men best sum hann er sloppin fram & g61v, r6par
Basmus: »Nii veit eg, kvussu påpi min eitur, kvussu
mamma min, sistir min og baggi min eita,« ogtekur

15 at siga harramanninun frå, kvussu tey ødl eita.
Harrama6urin biSur hann firi guds skild tiga, fer
attur i songina og liggur so i andvekri eina løtu.
»Nu man Basmus verasovna5ur,€ heldur hann og f er
fram; men i sama bili sker Basmus i hitt sama répid

90 sum firr, so harrama5urin noySist attur i songina.
Å sama hått gongst honun triSju ferb, iS hann
roynir at sleppa sær lit. Nu er dagur, og harra-
madurin er spinnandi argur. So fara båSir upp og
til gongu heim attur. HarramaSurin rimir fastandi;

85 men Basmus hevur goymt sær naka5 litiS ettir av
matinun, hann hevbi vi& sær dagin framman undan.
Sum teir ganga, koma teir at einun beinhusi, og
harramctburin biSur Basmus fara inn og hi^a at
beinunun. Tå iS hann kemur attur, spir harra-

80 maburin hann, kvussu beinini siggja ut. »Tey eru
svørt,« sigir Basmus, »De høre dig og dine lige
til, c sigir harramaburin. Teir koma til annab bein-
husib; harramaburin sendir attur Basmus inn, fssr
somu frågreibing og gevur sama svar. Tribja

Digitized by

Google

337

beinhusib koma teir til, og Basmus yerSur nppatfcnr
sendur inn til at higgja at beinunun. Hann kemur
åt og sigir, at tey eru kvit, og »de høre dig og
diae lige til« er hann so kvikur at leggja atturat, åb-
renn harramaSurin fær or5i5 upp. 5

T& i5 teir koma at harragarbinun, sleppur Eas-
mus sær framman undan — hann veit, at harramans-
konan hevur Wlaran kjå sær. Tå eru tey bæfii,
harramanskonan og b61arin, setst til borSs; men nu
i6 so er statt verbur hon sjålv at seta alt til vigs i 10
stérun skundi. Bélaranun sleppir hon so brådliga
gjøgnun ein lemm ni&ur i kjadlaran — tab er ikki
long tib til at umråba seg. Tå ib harramaburin
kemur, sigir Basmus vib hann, at tab stendur steik
til hansara i ovninun og vin og søtar køkur å 15
nibastu hidl i kovanun. Harramaburin heldur, at
kona hansara kann ikki hava hesar rættir; men
Basmus visir honun å. Tå blibkckst harramaburin
eitt sindur. Um kvøldib tå ib tab libur til nåtturbar-
måla, sigir harramaburin vib konuna: »t kvøld skal SO
Basmus ongan nåtturb hava, ti hann hevur forsæb
^^Sy ^S ^ kjadlaran skal hann vera koyrdur eisini
og vera harinått.« »Tab er sind atgera vibhann,«
heldur konan. »Nei,« sigir harramaburin: »hann hevur
forsæb seg idla.« Konan skinir, at tab batir einki 85
at halda im6ti, og so verbur Basmus latin nibur i
kjadlaran. Men mat stakk hon til hansara, sum
vanligt, tå ib harramaburin ongan nåtturb vildi
lova honun at fåa. Hesin kjadlari var beint nibri
undir stovuni, sum harramaburin og konan sv6vu i. 80
Sum tey eru løgst bæbi, hoyra tey Basmus singja
nibri undir. »Kvat man vera um handa stakkais
Basmus i nått?« sigir harramaburin: »man hann
vera freiatabur?« »Tab er ikki løgib i, um so er,«

sa

Digitized by

Google

388

heldor konan: »at fara niSnr i hatta mirka holi5,
sfangar og einki at eta.€ Basmos rakar yi5 bélaraa
har ni5ri i mirkrinun, tekor hann naknaTi, koyrir
hann i eina tjøratimnn og so attur i eina f]a5ra-
5 tnnnn. Hin torir ikki at låta i. Nu tekor Basmus
at singja so ræSoliga, at tey fåa ikki blond i ey-
goni. Harrama&orin heldur, at ta& er best at lova
honon upp, ti eingin fær sovi6 firi honon. Basmos
hoyrir tey tosa hetta sin åmidlon^ stidlar mannin

10 firi kjadlaralemmin, og ti i5 harrama&urin kemur
at gloppa leTTtmin, koyrir hann hann opp igjøgnon.
MaSurin leyp i låsin og var ottandura vid ta5
sama. Tab var ikki løgi5, at hann hev6i songiS,
t& i5 hann hev&i haft hetta spøkilsib kjå sær, segbi

16 harramaburin vib Basmos og bab hann koma opp.
Tå fekk Basmos alt gott. Men bålarin var so pøs-
tor ettir hesari ferb, at hann kom ikki attor.

Siban er einki meira at siga frå teimon ottan
tab, at harramaborin doybi, og at konan giftist opp-

SO attor vib BasmosL

25. Meistari ivir meistara.

Ein mabor åtti ein son, som ikki kondi læra
kvørki eitt edla annab. So hitti hann ein smib,
som hann bab taka drongin og læra hann at smiba.
96 Eitt år skoldi sonorin standa i læro. Tå ib årib
var omlibib, kom smiborin attor vib honon og segbi,
at nå hevbi hann lært at bora hol i træ. Hin gamli
bab hann hava sonin eitt år attorat. Tå ib annab
årib var omlopib, kom smfihuin attor vib honon

Digitized by

Google

889

og segSi, at vA iiev5i hann lært at smiSa nagla.
Påpin var idlur og ba6 smi5m rojna drongin eitt
&r attarat Tå 16 triSja åri6 var umlopiS, kom
smiSurin attur viS honun og seg6i, at hann fekst
ikki vi6 hcmn meira, ti drongorin lærdi einki. T& 5
var pÅpin so idlur, at hann koyrdi sonin lit. Dron-
gnrin t6k at ganga nppÅ gjøt og møtti so einun
svørton manni. Hesin spnrdi hann, kvar hann æt-
la5i sær. Hann visti ikki sjålvnr, syara5i drongnrin:
papin hev^i koyrt hann ut, ti hann kundi ikki læra 10
at smi6a. »Yilt t& ikki koma og læra kjå mær?«
spnrdi hesin svarti hann: >t& skal ta5 ikki gretta,
at til lærir f »Ta6 vil eg fegin,« segSi drongnrin.
»Men ta5 vil eg siga tær,« seg5i so hin svarti —
s)ålvar Idli maSiir var tab — »at eg vil bert festa 15
teg nndir einnn vilkoran: eg skal fia tær einar
sk6gvar, og ikki sleppur tii frå mær, firr enn hol er
& teimun.« Mjadnarskø5i av honun sjålvun var hetta.
Ta5 virdi drongurin einki um, skar seg i fingurin,
t6k bl6&i5 og skriva&i undir vi6 ti uppå eitt pap- SO
pir. So t6k hin svarti drongin heim vi5 sær, og
ni& var hesin so næmur til alt at læra. Hann fekk
bæ&i kost og klæSi og téktist liva væl; men so t6k
honun at leiSast: hann hngsabi um endan og hugdi
at 8k6nun: teir tjukna5u i kvørjun. Drongurin gekk afr
nå i døpurhuga og royndi bæ5i at loypa, brenna og
skeiu skégvamar; men kvørki løgur, eldur edla
knivur beit å. At umskapa seg hev&i hann lært;
men ikki fekk hann hol å ak6gvamar. Eitt kvøldib^
sum hann f 6r ni5ur, U, hann og græt, ti hann visti dt
sær eingi raS at sleppa burtur. I endanun sovna&i
hann og droymdi, at hann fekk ikki bol 4 skég-
varnar, uttan h&mn gekk triggjar fer6ir runt um
kirkjuna. Ta5 firsta, hann gjørdi, tå i5 hann var

2a*

Digitized by

Google

340

uppi xun morgoniiiy var at ganga runt um kirkjuna.
Tå iS hann hevbi gingiS um hana tri5ja fer5, smok-
kaSu skégvamir heilt upp um; tå voru føtumir
komnir niSur igjøgnun. Hamo. vi5 ta5 sama lir
5 skonun og tveitir mamiinun: >Nu eru vit leysir;
ti nii eru sk6gyarmr kruvdir.c So skapa5i hann
seg til ein titling — ti umskapa seg hev5i hann
lært — og fleyg burtur; men hin skapa5i seg til
eina øm og fleyg ettir titlinginun. £in prinsessa

10 8t66 vib vindeyga sitt og så ømina jaga titlingin;
hon læt yindeyga5 upp og slepti titlinginun inn.
Tå umskapa5i hann seg til f61k attur og seg6i prin-
sessuni frå, kvussu sær hev5i gingist, og at Qandin
var ettir honun. So gav hon honun lov til atgera

15 seg til ein gudlring og sita å einun fingri hennara:
men — leg6i hann vi8 — um ringurin var5 krav-
dur av henniy skuldi hon kasta hann i eldin — ti
hann brendist ikki. Fjandin skapa&i seg nu um til
ein vakran ungan mann, for inn i kongsgar5in og

20 ba5 um lov til at tæna konginun. Hann var so frå-
skila5ur i ødlun, hesin ma5ur; kvat 15 honun var
bo5i5 at gera, gjørdi hann alt flxi eitt og tab vib
lit, so kongurin hevbi ongantib haft slikan tænara.
Kongurin beyb honun løn; men hann segbi seg

S6 einki vilja hava, flrr enn hann for lir tænastuni.
Tå ib hann hevbi tænt i tri år, segbi hann vib
kongin, at nu ætlabi hann sær ikki at vera longur
og inskti sær i løn einki uttan tann ringin, sum
prinsessan bar å fingrinun. Tab var minsta lønin,

80 hann kundi krevja, helt kongurin og sendi ein svein
til d6ttur sina at fåa ringin: hon skuldi fåa ein an-
nan i stabin; men hon segbi nei. Kongurin sendi
tveir sveinar og beyb, at, vUdi hon ikki lata ringin
vib gdbun, skuldu teir taka hann av henni vib

Digitized by

Google

341

veldi. Tå kasta&i hon ringin i eldin og rørdi i
eldinun vi6 klovanun, so ringurin såst ikki attur.
Sveinamir attur til kongin og søgdu, at teir kondn
ikki fåa ringin, ti hon kastaSi hann i eldin. Ta&
sakaSi ikki stort, helt fjandin: hann kundi bi5a, til 6
øskan var køld, og so skuldi hann vera g65ur tU
at finna ringin attur sjålvur. Fjandin skapaSi seg
tå til ein hana og setti seg i øskuna til at ruska og
skava; men drongurin i ringediki skapaSi seg til
ein høggorm. Sum hanin skava5i og pikkaSi, kom 10
hann at høvdi hansara ; men høggormurin var kvikur
og beit høvdi& av hananun i ti sama bragdi. Nu
i6 fjandin lå deyBur, skapa6i drongurin seg um til
f61k attur og seg5i konginun frå, kvat ma6ur i8
hev8i tænt honun. Tå var5 hann kadlaSur meistari 16
ivir meistara, giftist vi8 prinsessuni og kom at vera
kongur, tå i8 hin gamli kongurin doy5i.

26. Meistartjévurin

Ein ma6ur åtti triggjar sinir. Teir tveir eldru
f6ru ut at læra timburverk, og tå i& teir komu attur, 20
hev8i annar lært at bora og annar at gera nagla
til holi6. Hin ingsti fér eisini avstaS og kom at
ganga i ein tjåvaskula, kvar hann var6 lærdur til
at stjala. Tå i8 hann kom attur, frætti kongurin,
at hann hev5i gingi& i ij6vfkskula, heintaSi hann 26
inn firi seg og fekk hann til at ganga vi5 ta5.
Kongur leggur nu ta treyt å, at hann skal stjala
flesk av lofti hansara, me8an tveir menn halda
vakt: kann hann ikki ta8, skal hann vera livleysur.

Digitized by

Google

342

SiSem letar kongur vaktarmenninar kadla firi seg
og biSur teir vera varnar. Nii ber so å, at ein tj6var
er vorSin hongdur beint framman undan. Dron-
gorin fer ettir HkiTnin, ger tvey hol i taki5 & kongs-
6 garbinun og sleppir likinun niSur igjøgnnn anna5
holiS til upp nndir hendnmar; longur kondi ta5
ikki sleppa. Nu iS vaktarmenninir å lofianun siggja
henda mansni&nrpartin, halda teir ta5 vera drongin,
i5 kemur at stjala fleskiS; teir toga i beinini, men

10 konnu ikki fåa kroppin niSar igjøgnnn. Medan
stendnr drongorin uppi i erva, r6par niSnr til teirra
og biSnr teir hava friS; men teir verSa nå enn
heitari til at taka å. Sum teir so striSast,
kripur drongurin inn igjøgnun hitt holi6, tekur

15 fleskid og kripur sin veg lit attur. Morgunin ettir
ber hann taS firi kong. Nu leggur kongur a&ra
treyt å og biSur dronginun at stjala hest sin Ar
stadlinun, meSan ein ma5ur situr i sa51inun, annar
heldur i boygsliS og triSi i halan : ger hann ikki tab,

90 skal hann missa høvdib. Drongurin ver8ur tå at
royna. TaS ber so til, at hestastadlurin kjå kongi
er beint ni6ri undir vinkjadl«u:anun. Drongurin ger
hol i vinkjadlarag61vi6 og letur vin renna so spaku-
liga ni5ur igjøgnun; ta5 dripur beint ni&ur vi5

85 mannin, sum situr i sa51inun. .Vaktarmenninir tosa
saman um hetta; drongurin letur renna eitt sindur
skj6tari; teir smakka å og finna, at ta5 er vin. Teir
taka at drekka og verSa alt meira og meira mælskir,
sum vinifi slær i høvdi& å teimun. Til endan ver6ur

80 alt kvirt; teir eru b61ta5ir um kodl adlir triggir
og sovnaSir. Drongurin fer nu avsta& vi5 hestinon
og si6an firi kong vi5 honun. Konginun takir hetta
væl avrikaS. Hann leggur dronginun tri5ju trey-
tina, at hann skal stjala prestin og deknin b&bar

Digitized by

Google

843

og flita teir til øin: aimars er deySin honun visur.
Drongurin hugsar um hetta eina stund, kripur so
upp i kirkjutomi& um nåttina og letur klokkuna
ganga. Prestur fer til deknin og spir, kvi tab rin-
gir; men deknurin veit einki at grei6a trk, og so ft
fara b&Sir i kirkjuna. NÅ teir koma inn, stendur
drongurin i prestbiinaSi fin altarinun; liann veittrar
til teirra, at teir skulu koma innar lir forkirkjuni.
Teir spirja, kvør hann er; men hann svarar, at hann
er ein eingil og komin at heinta teir burtur Ar 10
sta&inun, sum skal forganga firi gudloysi sitt: men
teir einir eru funnir sakleysir og skulu sleppa til
iiimmals. Prestur heldur, at hetta ber ikki til: teir
eru sindug menniskjur; men hin firi altarinun sigir,
at ta5 ber væl til, ti i luftini skulu teir ver6a um- 15
skapabir sum Enok og Elias — »og her er tann
himmalska ,regalia', sum tit skulu sturta tikkun ic,
og i ti sama peikar hann & ein posa, sum hann
hevur spent fram vi6 kirsgåttina. Teir stoyta seg
hari, og hann dregur kvikliga firi kjaftin & posanun. 90
Si&an dr6 hann teir til kongin, og mangt skupp
fingu teir å veginun. Men tå 16 drongurin loysti
fr&, og kongurin s4 prestin og deknin, t& skildi
hann, at ta6 batti ikki at leggja treytir å henda
meistuijdv, sum einki t6ktist ovbo&iS. Og so gav 95
kongur honun rikidømi og livsbreyS, so honun nit-
tist ikki at stjala oftari.

27. ^marin.

Triggir tj6vir høvdu eina ferS tikiS seg samam
um at stjala. Teir vistu, at preøturin hev5i roykt 80

Digitized by

Google

344

kjøt hangandi i einun skorsteini, og f6ru so eina
nått til at stjala ta5 frå honnn. Men skorsteinurin
royndist so trongur, at ikki meira enn ein av tei-
mun, hin minsti og klænsti, kondi sleppa niSur

5 igjøgnun. Hinir bå6ir lata hann niSur 1 linu; hann
tekur roykkjøti6 og bindur uppi endan å henni, og
teir i erva draga so upp. Nd i6 li5ugt er og hann
i ne6ra vil upp attur, er idla vor8i6, ti hevur ta5
veri& ringt at sleppa ni6ur, verri ver&ur at sleppa

10 upp. Hann letur seg ur klæ5unun, at hann kann
vera klænri, og sendir so klæ6ini upp til teirra i
erva. Men nii vilja teir ikki lata linuna ni5ur attur
til hansara, rima sin veg vi5 kjøtinun og lata hann
standa naknan ettir i køkinun kjå prestL Onga-

15 8ta5ni kann 61ukkudiri5 sleppa, ti hur5in er stongd,
og liikumar eru firi vindeygunun. Hann finnur tå
til rå& at ima seg svartan av nøkrun pottun, i kø-
kinun standa, at hann kann likjast fjandanun, og tekur
80 at buldra og gera um seg, at arbei8skonan vak-

20 nar og kemur uttar i køkin til at vita, kvat gangur
i& hetta er. Tå i6 hon sær hetta svarta, trir hon,
at ta8 er fanin, sum komin er i køkin, og loypur
vi8 r6pan og nistan inn til prestin at siga frå.
Presturin fer uttar, téat otti er å honun vi8. Hann

25 tekur at måna hetta svarta spøkilsi6 ; men ta5 hel-
dur im6ti og vil ikki. »Jeg maner dig igennem
vinduerne,« sigir prestur. »Ikki at fara,« svarar
hetta svarta. »Jeg maner dig igennem lukte døre,«
sigir presturin. »Luk op de døre!« r6par hetta

80 svarta, og prestur er ikki seinur at lata didnar upp.
Tj6vurin smeyg avsta6 ta& kvikasta, hann kundi,
og presturin så hann ikki attur. Tj6vurin rann alt i
einun til holi5, har sum hann visti, at teir v6ru
vanir at goyma tj6vafola teirra, fann bæ5i kjøti5

Digitized by

Google

345

og klseSini har og rimdi so avstaS yi6 ødlun, simi
var. Hinir båSir sén hann ongantiS attar.

28. Krtissapotturin.

a. Optegnelse fra Fuglø,

Eina fer5 y6ra ta5 eini f&tæk kji^, sum einki ft
åttu uttan eina kiigy. So ein dagin ba5 konan
mannin fara vi5 kunni at selja — annars doybu tey
i hungri, seg5i hon. Sum hann nu fer leiSandi
kunna, møtir hann einun gomlun manni vi5 einun
krussapotti undir hondini. Hesin gamli stedgar og 10
spir hin fåtæka, kvar hann fer vi6 kunni. Hann
fer at selja hana burtur, sigir hin fåtæki: ti tey
eiga einki at liva av heima kjå honun. Hin gamli
bi5ur hann selja sær kunna: »tii skalt fåa henda
krussapottin atturfiri,€ og visir honun. »Nei,€ sigir 16
hin; >eg kann ikki lata kiinna firi ein knissapott.«
»Ta6 vil koma tær væl vi&, um tii gert hetta biti
vi5 meg,€ sigir hin gamli: »hesin krussapottur vil
kunna veita tær ta5, i& er meira vert enn ein kiigvc.
Hin fÅtæki umræ5ur seg: hann ræSist, kvat i5 konan 20
vil siga; men g65an hevur hann hugin til henda
undarliga knissapott, og keypi6 ver6ur gjørt. Hann
fær manninun kunna, tekur krussapottin og fer
heim vi5 honun. Tå i5 konun sær krussapottin og
hoyrir, at hann hevur einki anna5 fingiS firi kunna, 95
er hon um at grata av idlsinni, skammar hann lit,
kvussu tåpuligur hann er, og sleingir so krussapot-
tin inn undir songina, so hann mundi brotnaS; men
heilur var6 hann verandi kortini So f6r hon beint

Digitized by

Google

346

i songina av berun idlsinni Uin morgunin, t& VS
kjiinini eru nppfariiiy kemur pottarin ut Tmdan son-
gini og sigir: »Jeg vil gå.€ >Gakk I hundsreyvina
vi5 tærit kvessir konan i. Potturin loypur av du-
ft runun og heldur kåsini inn i eitt kvødnturhiis. Har
standa tvær gentur og mala kodn. Tå 15 tær eru
lidnar, sigir onnur: »Dekansett! nå hava vit einki
at bera mjøliS lit i.c »Higg!« sigir hin: »har sten-
dur ein knissapottur å gélvinun; best er at bera
10 mjøliS åt i hann.« Tær so gera og fidla pottin fud-
lan vi5 mjøli. »Jeg vil gå,< sigir potturin og er
vi5 ta6 sama av durunun. Tær skriggjandi attanÅ
og skuldu taka hann; men potturin feyk so skjått
avstaS, at ta5 var ikki hugsingur um at fåa hann
15 attur; tær mistu hann brÅtt ur eygsjén. Potturin
loypur heim tU konuna vi& mjølinun, og nii i8 hon
sær, kvat ta6 er, hann kemur vi5, er hon heldur
bli5ari vi& hann enn firr, fer i stundini at kno5a og
baka dril, og si5an, tå i6 tey f ara niSur um kvøldi6,
SO setur hon pottin nakct5 varliga inn undir songina:
hon hev&i gjørt sind vi& hann igjårkvøldiS. Mor-
gunin ettir kemur krussapotturin ut attur undan
songini: »Jeg vil g&.c »Qakk, olmussudiri5!< sigir
konan. Potturin av durunun og fer inn kjå einun
96 bakara. Bakarin striSist vift at taka brey5 lit år
bakarovninun og sigir vi5 ein af dreingjunun, i5 har
standa: »Oreinsett! mi veit eg ikki, kvat eg skal
gera vi6 hesi breySini; her er einki at leggja tey
i.« »Ju; her stendur ein stårur knissapottur åg61-
ao vinun,« sigir drongurin; »best er at leggja tey i
hann.« Bakarin heldur so vi5 og fidlir pottin fud-
lan vi& breybi Tå i5 li&ugt er, sigir potturin: »Jeg
vil gi« og loypur å dir. Båbir, bakarin og dron-
gurin, téku at renna sum skjåtast ettir honun til at

Digitized by

Google

S47

f&a hann attnr; men ta5 var ikki so skapaS: teir
séu ikki hælaferSina attar ur hcmmi, og viS ti skili
v6ru teir at venda heim attor so nakkalangir. Tå
i6 krdsBapottarin kemor iieim til konana vib ødlnn
breybanim, var hon kvaSna bliSari enn firr, og nm 6
kvøldiS setur hon hann so égvoliga varliga inn
nndir songina, at hann skal ikki brotna. Nd hava
tey n6g miki5 av breySi firi eina ti6. Morgonin
ettir kemur krossapottorin attor ut undan songini:
»Jeg vil gå. < »Gakk, søti min!« sigir konan. Pot- 10
tnrin heldur késini til ein prestagarS og sleppnr
sær inn i svcrvnhiisiS til prestafélkini. Ta5 er nakaS
ii61iga & morgni, og prestor og prestakona liggja
bæ&i i songini enn; tey v6ra ikki von at fara so
tidliga upp. Presturin hevur sitiS og talt pengar 15
kvøldid firi, men er ikki sloppin vi5 at telja: n6gv
er ettir enn, og adlir pengamir liggja å borSinon.
Hann hevur onga r6gv å sær, firr enn hann hevur
fingiS gjørt hetta burtur av sær, fer fram um stok-
kin og 80 i lag vi5 at telja uttan at geva sær tid 90
til at lata seg i klæSinL >Hev5i eg nu haft okkurt
ilåt! kvat skal eg taka adlar hesar pengamar ni5ur
i?« sigir hann vi5 konuiia. Tå sigir hon: »Ein
8t6rur kråssapottur stendur har vib didnar — eg
veit ikki, kvussu hann er komin at standa har; 95
men best er at telja nibur i hann.« So telur pres-
turin pengamar nibur i pottin, og ikki var tab eiti
av pengnn. »Jeg vil gå!« sigir potturin og loypur
80 knapliga av durunun. Presturin og konan av-
stab ettir honun i ein diran hast, hann undan og 80
hon attanå — bæbi brékaleys; men tab var ikki so
skapab: tey s6u aldrig hælaferbina attur lir honun
og tab var so eibasørt, at tey vistu, kvørja leib
hann t6k. Bæbi noyddust attur til h&sa vib gråin

Digitized by

Google

348

takk og v6ra Atflent attnrat av f61ki. Pottorin
leyp heim til ta fåtæku konima vi5 ødlun pengu-
nun. Tå var hon findarbli5 og seg5i^ at nu skuldi
hann aldrig &ira lir hiisinun meira; ta5 nitti tei-
5 mun ikki, ti nii v6ra tey rik. Undir songina var6
potturin ikki kr6gva5ur oftari; kjunini høvdu hann
ettirsiSani bert til pri5is i hiisinun og nittu hann
onganti5 til naka5. Av pengun åttu tey nég mikiS
adla teirra ti6, og nii er liti um knissapottin.

10 b. Optegnelse fra Sørvdg, Vågø.

Ein fåtæk kona sendi d6ttur sina ut at selja
einastu kugv teirra. Sum hon gongur, møtir hon
einari kedling vib einun knissapotti andir hondini
Kedlingin bi5ur gentuna lata seg fåa kunna firi

15 henda pott : hon skal ikki koma til at i5ra seg ettir
keypinun. So ver8ur keypib gjørt; men tå i& gen-
tan kemur heim vib ongun pengun og ongari kiigv,
er mamman fukaudi idl. Krussapottin leggur ein-
giu lag i ; hann verbur standandi å borbinun. Dagin

20 ettir letur i pottinun: »Nu vil jeg gå.t »Gakk i
hundareyvina!« sigir konan. Knissapotturin fer til
ein bakara og setur seg å borbib. Tå ib breybini
eru bakabi, sigir bakarin: »Kvat skal eg fåa at
leggja breybini uppi?« Tå svarar eitt: »Har sten-

25 dur ein knissapottur.« »Litib er tab av mlnun
breybun, ib gongur i ein krussapott,« sigir bakarin;
men hini bibja hann leggja uppi pottin first. »Nu vil
jeg gåft sigir knissapotturin. »Grå ikke med mine
brødlf r6par bakarin; men potturin er av durunun

30 vib tab sama, fer heim til ta f åtæku konuna og
setur seg å borbib. Nii gerst hon bltb og kadlar
hann g6ban pott. Annan dagin fer hann avstab

Digitized by

Google

349

attnr: »Nu vil jeg gålt »Gktkk i guds navnic sigir
konan. Krussapotturin fer til ein briggjara og setor
seg upp å bor6i5. »Kvat skal eg lata ølib uppi?«
spir briggjann. »Har stendur ein knissapottur^«
sigir eitt, 15 inni er. »Liti5 er ta& av minun øli^ 5
i& gongur i ein knissapott^t heldur briggjarin; men
tå 15 øli5 yar5 latib i pottm, gekk alt i hann kor-
tini »Nu vil jeg gå!« >G^& ikke med mit øl!«
r6par briggjarin; men krussapotturin sist ikkiattur:
hann feyk helm til konuna og upp & bordiS. »Si 10
nå, kvat hann hevur veitt idag! mi hava vit øl
atturvi5 breybinun,« sigir gentan vi6 mommuna.
Tri5ja dagin fer potturin avsta5 attur: »Nu vil jeg
gå.< »Gakk i guds navn!« sigir konan. Hann fer
til ein prestagar5 og setist upp å bor5i5 kjå presti- 15
mm. Presturin sigir vi5 konuna: »Eg åtti at fariS
og talt pengamar; men her er einki at telja uppi.«
»Har stendur ein krussapottur,« sigir prestakonan.
»Liti5 er ta5 av minun pengun, sum gongur i ein
knissapott,« heldur presturin. »Tel uppi hann first!« 90
sigir konan, og ta 15 talt var6, gingu adlir pen-
gamir i pottin. »Nii vil jeg gå!« »04 ikke med
mine penge!« r6par presturin; men ta var potturin
longu uttandura. Tå 15 hann kom helm vi5 ødlxm pen*
gunun, helt dottirin vi5 mommuna, at knissapotturin 25
var t6 betri at hava enn kugvin; og so var alt.

29. Krukkubrotlni.

Tå 15 ta5 er eitt herviliga frekt æl, verSur
stundun tiki5 til: Ta5 rapa krukkubrot av him-
linun. 80

Digitized by

Google

350

Eina fer5 var tab eia drongar, sum heybi lagt
adlan hug sin & eina prestadéttnr og hogsaSi om at
fara at iriggja til hennara Men so hogsaSi hann
nppattar vib sær sjålvun, at, kom hann til hesi
5 prestaféUdni, mundi hann ikki duga at hava rættan
atbar5, av ti at hann var ikki vanur at sniigva sær
imidlun 8t6rf61k, og helst var ta5 ta5, at hann helt
seg ikki daga & at skina, kvussn miki& ta& sÅmdi
sær at eta, tå iS hann sat til bor&s vid prestaf olku-

10 nnn. Hann or5a5i ti vi5 ein annan drong nm at
vera filgisneytor sin og leggja sær lag å ødlun, men
helst kviunu mikiS hann skuldi eta. Hedn helt seg
til at fara vi5 honxm, og so gjørdn teir av sin
åmidlnn, at filgisneytorin skuldi tradka biSilin a

15 f6tin, tÅ i5 hann helt^ at hann hev&i etiS n6g mi-
ki&. Teir avstab, komu i prestagarSin og fingn
g66a métitøka. So v6ra teir bodnir til borSs; m«i
best sum teir eru setøtir at eta og bi5ilin hevor
skoriS sær tdggjar bitar, nu kemur ein hundur, 15

SO gongur og mriur undir borSinun, til at tradka hann
å f6tin. Hann heldur ta5 vera filgisneytin, i& båk-
nar hcmun, leggur vi5 ta5 sama knivin frå sær og
gevur uppat. Prestaf61kini undrast og spiija hann,
kvi haam etur ikki »Takk, eg havi eti& n6g mi-

Hb ki6,« sigir hann. Filgianeyturin etur seg mettan
og væl settan, og so gera prestafélkini vi6. ' Si5an
koma gestimir uppå tos vi5 prestin um mangt og
margt, fest ver6ur i ]Hpumar, og so libur kvøldib,
til n&tturbarti&in er komin. Bibilin hugsar vi5 sær,

80 at taS man ikki vera félkaligt at koma ov skjott
fram vi& bønarorbinun: best er at biba til morgu-
nin ettir. Eitt fat vi5 greyti verSur sett fram,
skeibir verba lagdar, og tey setast at eta n&tturS.
Bibilin hevur ikki sopid meira enn tvær skeibir, so

Digitized by

Google

351

tradkar hin sami htmdurin, iS gcmgor og melar
nndir borSinon, attnr å f6t hansara. Hann heldnr
ta5 vera filgisneytin, 15 tradkar, og leggar yi5 ta5
sama skeiSina fri ^r. Prestnr spir hani^ kvi hann
flipnr ikki; hann eigir t6 at vera gvangnr, heldur 5
hann: hann åt einki til døgnr&ar. »Nei takk^c sigir
bibilin, »eg en mettur.« Ødl hini eta seg mett og
væl sett, filgisneyturin vi5. Ta5 15 ettir er av grey-
tinxm verSnr sett inn i kovan, har sum hin ma-
turin stendur. Si5an ver5ur vist bå5un gestunun å 10
øongina, sum teir skulu sova i. Tvæi^seingir standa
i einun kamari; prestur og prestakona skulu sova 1
a5rari, teir bå5ir i a5rari. So fara ødl ni5ur. T&
15 prestur og prestakona em sovnadi, liblr biSilin
vi5 filgisneytm og sigir, at hann er so svangur — hann 16
kann Ikkl sovna. »Ta5 eru g65 r&5 firi ti,« heldur
filgisneyturin; »eg så, tey settu greytin Innl kovan;
gakk og få tær av honun.« H5illn heldur, at ta5
er 90 mlrkt: »eg finni ikki attur å songina.€ Ta5 skal
hann væl vita rå5 vlS, heldur hin og bi5ur hann 90
binda ein seglgadnstrå5 um annan semgjarstålpan,
halda tråSinun i hondlni og so lesa seg attur ettir
honun, tå 15 hann vil leggjast attur. »Hetta ber
til, c heldur bl5ilin. So fer hann fram at kl6ra,
trilvar vl5 høgru hond, heldur trå5inun i vinstru S6
og rakar umsi5ir vl5 kovan. So trilvar hann ettir
greytfatinun, rakar vl5 tab elsini, men kann ongan
sp6n finna. Hann kærir seg fin hinun, at hann
finnur ongan sp6n. »So kanst tu kråma,€ heldur
hin. Bi5111n so ger; men me5an hann st^idur og 80
s<3ri51st vl6 greytin og gevur sær g66a ti5, fer hin
fram, loysir tråbendan og bindur hann um stålpan
å hinari songlni So sigir hann vi5 biSilin, at, xmi
naka5 er ettir av greytinun, kann hann bera sær

Digitized by

Google

352

eitt sindor eismi: ta5 er komib svongd attur & hann.
Bidilin tekor eina goda krommu av greyti og ledr
seg attur ettir trå5iiiuii. Tå 15 hann kemor fram
at songini, nii lj65ar ta5 som bl^istur upp ur henni
6 — prestur og prestakona sova fast og draga andan
tungliga. Hann heldur hetta vera filgisneytin og
biSur hann ikki blåsa, ti »ta6 er ilflH heitt.€ »Her
er greyturin! taklt Einki svar. »Tak nu! takit
Hann ilskast, ti hin vil ikki taka, og kastar grey-

10 tin. Greyturin kemur nibur & prestakonuna. Me&an
hevur hin vérib frammi, loyst tråbin og bundib
hann attur um stélpan å teirra egnu song. Bibilin
lesir seg nii attur til filgisneyt sin. Hann kærir
seg, at hann er so skitin um hendumar, sum hann

16 hevur kråmab i greytinun; hann sleppur ikki nibur,
firr enn hann hevur vaskab sær, sigir hann: og einki
er at vaska sær i. »Tab eru géb råb,€ sigir filgis-
neyturin; »ein krukka vib vatni stendur her fram-
manfiri songini; tak og vaska tær i henni!« Kruk-

SO kan er skjott funnin, men, 61ukkutib! hålsurin er
so trongur, at biblinun gongst rættuliga idla at fåa
hondina nibur i. Hann kærir adla sina neyb firi
filgisneytinun, og hin leggur honxm vib tab sama
lagib å; hann bibur hann halda fingramar tætt sa-

96 man, t& ib hann stingur hondina nibur i, og knita
nevan, tå, ib hann tekur hana upp ur attur. Hevur
tab gingist idla ab fåa hondina nibur i krukkuna,
kvabna verri verbur at fåa hana upp ir attur.
Meban bibilin stendur og stribist vib hetta, nA vak-

80 nar presturin. Hann kemur at nerta vib henda
vanlukku greyt, vekir konu sina og spir, kvussu
vorbib er vib henni. Bibilin stendur so gravkvirrur
vib krukkuni uppi å hondini Konan er heilt for-
skammab, olukkudirib, kann ikki vita, kvussu hetta

Digitized by

Google

353

hevur tilborist, og fer fram lir songini til at vaska
burtur av sær. Ein åarløkur rennur tætt fram vi&
husunun; hagfitr fer hon. Bibilin stendur vi6 sama
lag. Tå i& hon er litfarin, liBir hann inn i oyra
å filgisneytinun, at hann kann ikki fåa krukkuna 5
burtur av hondini: hann veit ikki, kvat hann skal
gera. Hin li6ir honun attur, at ein kvitur steinur
stendur firi durunun; »far lit og brot krukkuna i
hann.« Bi&ilin so ger, fer lit og ripar krukkuna i
hetta, sum hann heldur vera hin kvita steinin, men 10
sum einki anna5 er enn prestakonan, i6 situr i be-
run serki og vaskar sær i ånni. Krukkan sorlast,
og brotini støkka um oyruni å henni. So loy-
pur hann inn attur sum' skj6tast. Um eina løtu
kemur prestakonan inn og fer attur i songina. 15
Prestur spir hana ettir, kvussu ve&ri8 er, men hon
bi8ur hann ikki spirja. »So ringt hevur aldrig
veri5,« sigir hon; >ta& rapa krukkubrot av himli-
nun.« Si8an leggst alt at sova attur. Um morgu-
nin bar bi5ilin sini bønaror5 fram, men har var5 20
svara6 tvørt nei; ti tå høvdu prestaf61kini longu
vama5, kvussu statt var i hiisinun, og kundu ætla,
at gestimir v6ru atvoldnir i ti olaginun, i& gjørt
var um nåttina. Si8an v6ru bå8ir litkoyrdir.

80. Bfttlingurin. s5

a. Bitti Guttd.
(Optegnelse fra ^mbø, Suderø.)
Eina fer& v6ru ein ma8ur og ein kona; tey åttu
ein son, sum tey r6pa8u Gutta. Hann var so bittur,

33

Digitized by VjOOQIC

354

at liann dugdi ikki at lata seg i klæbir, tå 15 hann
var fullvaksin, men hev6i brøknmar i sta5in firi kot
og kotib firi brøkur; ti var6 hann onganti6 ropabur
anna& av folki enn Bitti Gutti. So doy5i påpin.
5 Ein dagin sigir mamman vib drongin: »Sonur min,
tab såmir tær ikki longur at ganga ogiftur; eg eri
gomul, og mær er tørvur a hjalp i husinon.« Gutti
spir: »Kvat er tab at giftast, mamma? eg skilji tab
tab ikki.« »Tab er at fåa tær eitt konufolk, sonur

10 min, og lata prestin viga tikkun saman.« »Kann
ein tå ikki lata seg vigc^ saman vib eitt mannfolk,
mamma?« Men mamman risti vib høvdinun og
mutlabi: >Tu mast væl eita Bitti Gutti.«

Ein dagin sigir mamman vib Gutta: »imorgin

15 skalt tii fara vib kunni, ib her stendur, og selja
hana firi nakrar pengar.t Gutti er fegin at sleppa.
Um morgunin letur mamman hann i, adlan sum
hann er, til ferbina, og bibur hann royna at fåa
nakab væl atturfiri kunna. Gutti spir, kvussu hann

20 skal bera seg at vib kiinni at fåa hana avstab vib sær.
Mamman sigir, at hann skal binda eitt tog um hålsin
å henni og so toga hana. Gutti fer i f]6sib, bindur
tog um halan å kiinni, setur båbar føtur i spenni
méti fjosgåttini og streingir å, men alt til einkis —

25 kiigvin vikast ikki. Hann verbur argur, lemjir hana
og bannar; men i ti sama kemur mamman, loysir
togib av halanun og bindur um hålsin å kiinni, letur
so sonin avstab vib henni og ynskir honun goba
lukku. Tå ib Gutti hevur gingib ein tein, møtir

åO hann einun manni og ropar til hansara: »Henda
kiigvin kostar nakab! vilt tii keypa hana?« Hin
fremmindi spir, kvussu mikib hann skal hava firi
kiinna ; men Gutti sigir tab sama sum firr, at hon kostar
nakab. »So skalt tii fåa nakab,« sigir maburin,

Digitized by

Google

355

spitir eitt stort sputt i hondina å Gutta og bi6ur
hann knita nevan væl saman um ta5 og ikki for-
koma ti: ti nu hevur hann fingib naka5 firi kiinna.
Maburin fer sin veg vib kiinni, og Gutti kvikar sær
heim attur. A veginun møtir hann prestinun og 5
bibur g6ban dag; presturin bibnr g6ban dag attur
og tekur Gutta i hondina. Gutti higgur i hondina
å sær — sputtib er burtur. Hann ropar til prestin:
»Tin tjévur! tii stj61 tab sum eg fekk firi kiinna;
um tu ikki fliggjar mær tab attur, so drepi eg teg 10
mi i stundini.« Og Gutti ger, sum hann sigir,
drepur prestin, kastar likib i eitt morudiki og fer so
heim répandi og bannandi: »Prestur stj61 pengamar,
sum eg fekk firi kiinna; men eg beindi firi honun.t
Mamman bibur hann mårs visa sær å, kvar hann 15
hevur grivib prestin, og hann filgir henni til plås-
sib. Hon hevur ein hund vib sær, og tå ib hon
hevur koyrt Gutta heim attur, drepur hon hundin
og grevur nibur i mérudikib, har sum Gutti hevbi
lagt prestin; men prestlikib tekur hon upp, stoytir 20
tab i eina Å og fer so heim. Tå ib kvøldsett er og
presturin er ikki atturkomin, fara hiiskadlar hansara
lit at leita ettir honun, men til einkis. Teir koma
til Gutta og spirja, um hann hevur sæb prestin.
Hann sigir ja. »Kvar såst tii hann?« spirja teir. 25
»A veginun,« sigir Gutti; »har drap eg hann.«
»Bittlingur tin! kvat hevbi hann gjørt tær?« »Hann
stj61 pengar minar og vildi ikki fåa mær teir attur.«
»Kom og vis okkun, kvar tu hevur lagt hann!« siga
huskadlamir. Gutti fer vib teimun til mérudikib og 30
visir teimun å. Men nii ib teir grava, firma teir
bert ein hund og ongan prest og bibja so Gutta
skammast av sær at kadla ein hund ein prest.

Ein dagin sigir mamman vib Gutta: »Far av-

23*

Digitized by

Google

356

sta6 i dag og bi5 tær Mariu til konu! hon er sami
bittlingurin og tii ert.« >Ta6 vil eg gera,« sigir
hann, fer avstab og ropar: Maria! Maria! ettir vegi-
nun, som hann gongor. Men best sum hann ropar,

6 stoytir hann fotin im6ti einari tiigvu og dettur. Tå
i& hann er komin å føtur attur, hevur hann mist
navni& å gentuni burtur og tekur at banna tugvuni
sum er atvoldin i ti. Hann gongur leingi og gremur
seg og sær umsiSir ein mann koma gangandi vi6

10 einun haka. Glabur fer hann til mannin og bi5ur
læna sær hakan. Hin fremmindi spir, kvat ta5 er,
hann hefst at. »Eg ætli mær at grava i hasari
tugvuni, ti at eg stoytti fotin imoti henni, datt og
misti navni8 burtur å einari gentu, sum eg skuldi

16 fara at friggja til.« »Grava tii!« sigir ma8urin.
Gutti so ger og heldur vi5 til mirkurs; so verbur
hann at sleppa sær heim attur, og ta& er alt ta5, at
hann finnur vegin. Mamman undrast å, at hann
kemur einsamadlur, og spir ettir gentuni; men Gutti

20 svarar: »Eg datt um eina tiigvu og misti navn
hennara; so grov eg rundan um tiigvuna til at finna
navni5 attur, men fann ta5 ikki.« Mamman deilir:
»Tig vi& tær, og lat ongan hoyra slikt! Imorgin fari
eg sjålv avsta5 ettir Mariu til tin, og nii skal eg

26 læra teg, kvussu tu skalt fara at, meban eg eri bur-
turi: td skalt taka fruktina av ti grønasta, i garbi-
nun er, og koyra i pottin til døgurba, og si&an skalt
tii fja5ra teg i og standa firi durunun, tå i& eg komi
vi5 Maria; men si mi til, at tii gert, sum eg bi5i

80 teg.« Ta5 flrsta, Gutti ger næsta morgun, tå i& mam-
man er avsta&farin, er at bera vatn heim og stoyta
i døgur&arpottin; men tå i5 hann hevur hongt hann
upp ivir, hevur hann gloymt, kvat ta5 er, sum skal
koyrast i til at koka. I ti at hann higgur uttan

Digitized by

Google

357

nm seg, ber hann eyga vi6 hin grøna stakkin kjå
mommn sinari. »Nii minnist eg!« réparhann: >ta8
var ta5 grønasta, 15 k6kast skuldi, og ta5 kann einki
vera uttan hesin stakkurin.« So koyrir hann stakkin
i pottin at k6ka til døgur5a. Si&an minnist hann å 6
hitt, sum mamman seg5i vi5 hann: at hann skuldi
fja&ra seg i, til hon kom attur. Hann teknr eina
dinu, fer oman i kjadlaran, smir seg i tjørn, ristir
dinuna og stingur seg sjålvan inn i fja5ramar. Nii
hevur hann f]a6ra6 seg i, heldur hann. So fer hann 10
lit at standa firi durunun og sær mommuna koma
vi6 gentuni. Maria ræ&ist hetta spøkilsi&, firi duru-
nun stendur, og spir, kvat ta& er. Ta& er tilkomandi
ma&ur hennara, sigir hin gamla. Tær fara inn —
nii flitur g61vi6 i vatni, so ødl ver6a vat. Hin 15
gamla turkar upp first og fer si8an undir at fåa
drongin reinan attur. BnidleypiS ver&ur nii åsett;
men fått er um bni&rina. Mamman sigir vi5 sonin
bnidleypsmorgunin: »Nu skalt tii royna at bera
teg væl at: biSja ødlun, sum tii møtir, g66an dag sK)
og kasta bli& eygu Å bniSrina imidlunat.« Tey fara
i kirkju, og Gutti bi8ur ødlun kriatiirun, sum hann
sær, g68an dag. Tå ib tey koma lir attur kirkjuni,
drepur Gutti bæ6i hundar og kettur, stingur eyguni
lir teimun og koyrir i fikkuna. Sum tey sita vi5 2
brudleypsbor8i5, tekur Gutti hesi eyguni upp lir
fikkunun og kastar å bru8rina, sum situr heilt for-
skamma8. Nii er songarti8 firi hond, og ødl at leg-
gjast. Maria bi8ur Gutta sløkkja Ij6si8; men best
sum hann hevur sløkt ta8, sigir hon, at hon noy8ist 80
lit firi dir til at hjålpa sær. Hann sigir: nei, ikki
uttan hon vil binda eitt reip um seg sjålva og geva
honun hin endan, at hann kann toga hana inn attur,
tå i8 hann heldur hana hava veri8 n6g leingi. Ja,

Digitized by

Google

358

ta5 vil hon, sigir hon, men bi&ur hann ikki toga til
sin, firr enn hon répar. tJii firi durunun Btendur
ein geitarbukkur; hon bindur reipi& um hodnini å
honun og rimir 80 sin veg. Gutti étolnast, strein-

6 gir å reipiS og togar geitarbukkin inn og upp
i songina til sin. »Mamma, bruburin er lo&in!«
ropar hann. »Ligg og tig vi6 tær!« »Mamma,
bruburin stangar! hon hevur hodn.« Mamman
fer fram, tendrar Ijos og sær nii, at bru&urin er

10 burtur og geitarbukkur teirra komin i sta&in firi. Tå
voru tey so égvuliga forskammabi.

b. Tåpu-Kristin.

(Optegnelse fra Sørvåg, Vågø.)
Ein kona åtti ein so ogvuliga tåpuligan son,

16 sum æt Kristin. Ein dagin, sum hann gekk liti og
spåkabi, kom hann fram vib nøkrun monnun, sum
skoru ein akur. Teir spurdu hann, kvussu nogvar
skeppur av kodni hann helt fåast kundu lir hesnn
akri, og hann svarabi: eina. So bukabu teir hann

20 firi hetta bitta svarib, og hann gråtandi heim til
mommu sinar. Hon spurdi, kvat ib bagdi honun,
og hann segbi fra, sum tilborist hevbi. »Tåpulingur
tin!« segbi mamman; »tii skuldi hava sagt hundrab
skeppur.« »Biba, mamma! tab skal eg siga eina

2n abra ferb < Annan dagin, ib hann er uti at spåka,
møtir hann einun likskara og tekur at ropa: »Hundrab
skeppur! hundrab skeppur!« Menninir buka hann,
og hann gråtandi heim til mommuna og sigir frå,
kvussu sær hevur gingist. »Tåpulingur tin!« tu

80 skuldi sagt: t himiriki spælir sålin!« »Biba, mamma!
tab skal eg siga eina abra ferb.« Tribja dagin, ib

Digitized by VjOOQIC

859

hann er uti at spÅka, kemur hann til ein mann, sum
situr og flettir eina risgu, og sigir vi& hann: »I
himiriki spælir sålin å rissuni.« MaSurin loypur
upp at buka hann, og Kristin gråtandi heim til
mommuna. »Tåpulingur tin! tu skuldi sagt: Bort 6
me5 den tæve!« »BiSa, mamma! ta5 skal eg siga
eina a&ra fer6.« Fjérba dagin møtir hann einun
bru6arskara og tekur nii til at répa: »Bort med den
tæve!« Men hevur hann ikki verib bukabur firr,
80 ver&ur hann ta5 nå og kemur ilandi heim attur 10
til mommuna. Hon deilir hann idla og sigir, at hann
åtti at hava sagt: til lukku! til lukku! >Bi5a,
mamma! ta5 skal eg siga eina a5ra fer5.< Fimta
dagin kemur hann fram vi6 einun harragar5i, sum
eldur er i og ropar til menninar, sum royna at 15
sløkkja: »Til lukku! til lukku!« Men ikki gekk
honun betur hesa ferb enn adlar hinar fer&imar —
hann varb buka&ur, og tab vib lit, ébrenn hann
slapp heim attur.

Tab næsta at siga fra er tab, at mamman er 20
farin at hugsa um at fåa Kristin giftan og bir seg
til at fara lit at fåa konu til hansara. Abrenn hon
fer, lærir hon hann, kvussu hann skal bera seg at,
meban hon er burturi: hann skal k6ka siipan, koyra
gås litå og lata pipar og ingefer i. Tå ib mamman 25
er avstab, tekur hann gåsina, ib liggur å eggjun
undir borbinun, drepur hana og koyrir i pottin i
stabin firi ta gåsina, i kjadlinun er. Hund og kett
åttu tey, sum tey r6pabu Pipar og Ingefer; tey bæbi
drap hann eisini og koyrdi I pottin. Nii hugsar hann 80
um, kvør ib skal verma gåsareggini^ av ti at gåsin
er dripin. Hann tjørar seg, meiggjar seg lit i gåsa-
fjøbrunun og leggur seg so å eggini. Nii kemur
mamman attur og r6par: »Kvar ert tii, Kristin?«

Digitized by

Google

360

Hann svarar undan borbinrm: »Kokk kokk kokk
kokk!« Triggjar ferBir uppi slag ripar hin gamla og
spir ettir Kristini; triggjar ferbir ropar hann sama
attur. Til endan finnur hon hann undir borSinun,
6 skammar hann lit og biSur hann hava seg avsfcab i
stundini til at lata seg i, ta5 spektakkul hann er:
ti nu er bniBurin komin. So fer mamman at biigva
til bnidleyps. Kristin spir, kvat i& fer at vera i
bnidleypinun. »Siipan, ertrar, egg og kjøt,« svarar

10 mamman og leggur til: »Nu skalt tii bera teg væl
at vi5 brudleypsbor6i5: skera eggi6 sundur i fira
og taka fira ertrar å skei6ina i senn, og tå i& tii
hevur eti8 kjøti6, skalt tii leggja beinini attur å
fati6; bli& eygu skalt tii kasta å bnibrina imidlunat.«

16 Briidleypsmorgunin drepur Kristin kriatiirini i hiisi-
nun, stingur eyguni lit lir teimun og stappar i vesta-
fikkuna, åbrenn tey fara i kirkju. Tå i& tey koma
attur lir kirkjuni, setast ødl til bor5s. Kristin koy-
rir fira egg i munnin i senn og sker kvørja ertur

ao sundur i fira. Tå 16 hann hevur eti6 kjøtib, leggur
hann sini egnu bein upp å bor&i&, tekur eyguni
upp lir fikkuni og kastar å brubfolkini, men eina
mest å bru5rina, sum situr so forskamma& og for-
teipa&. Tå 18 dagsett er, fer alt at leggjast; men

26 Kristin er ikki meira enn lagstur, so kennir hann
svongd å sær og ropar: »Mamma! eg eri svan-
gur.« »Ligg og tig!« svarar mamman; »kvi åt
tii ikki, tå 16 hini otu?« Men Kristin heldur vi6
at kæra seg um svongd. »Pilsa liggur uppi å hid-

80 luni,« sigir mamman. Kristin fram i mirkrinun at
kl6ra ettir pUsuni og rakar vi6 eina kettu uppi å
hidluni. »Mamma! pilsan er lo6in.« Hin gamla
sigir honun frå, at eitt fat vi6 vedlingi stendur undir
songini. So hann skavandi ettir ti, rakar vi6 fati6

Digitized by

Google

361

og slpur seg mettan. Sum hann er atturlagstur,
noybist bru5uriii fram og lit firi dir til at hjålpa
sær naka6 liti6. »Nei,« sigir Kristin: »tu sleppur
ikki.« Men bru5urin heldur vi8 hann, at hann kann
binda hosubondini og sokkabondini saman og annan 5
endan um armin å henni — so kann hann sjålvur
halda i hin endan og toga hana inn attur, ta 15 hann
vil hava hana. Hetta heldur Kristin bera til. Tå
16 bniburin er komin ut um, stendur ein geitar-
bukkur har firi durunun; hon loysir bandib av sær, 10
bindur um hodnini å bukkinun og rimir so sin veg.
Tå 15 bru5g6murin heldur hana hava veri5 nog
leingi, togar hann å og dregur geitarbukkin inn og
upp i songina til sin. Bukkurin tekur at stanga.
»Mamma! bru5urin stangar!« ropar Kristin. »Ligg 16
og tig!« svarar mamman; »ta5 eru håmålimar, sum
stinga. Geitarbukkurin tekur at kukka. »Mamma!
bru5urin sparlar!« »Ligg og tig! ta6 eru perlumar,

15 detta av perlukransinun.«

i endanun sovnar hann. Men um morgunin, tå 20

16 mamman og hann bæ6i vakna6u, v6ru tey so
6gvuliga skamfukta6i.

31. Kongadottirin, id duld var inni 1
åtjan år.

Elna fer6 var ta6 ein kongur, sum åtti eina 26
déttur. I åtjan år duldi hann hana inni i einun
mirkun hiisi, kvar einki Ijos kom inn, so hon visti
ikki, at nakar dagur var til, firr enn hon var åtjan
vetra gomul. Um somu ti8 var ein keisari har um
vegir, sum t6k moyd6min av ødlun jomfniun; firi 80

Digitized by

Google

362

honun var ta5, at kongurin krogvabi dottur sina.
Tå 16 tey åtjan årini voru umliBin, var ein riva
komin i veggin, sum dagur såst igjøgnun. Konga-
dottirin spir kamarjomfruumar, kvat i& hetta er,
6 sum hon sær. »Hatta er dagur,« siga tær. »Kvat
er ta8?« spir hon. Nii er teimun idla vi&, og tær
biSja hana vælsignaba tiga og ikki lata papa hen-
nara vita av, kvat tær hava sagt henni. »Kvi skal
eg ikki fåa hetta at vita?« spir hon. Tå siga tær

10 henni frå, at ein keisari er, sum tekur moydémin
av ødlun jomfriiun, og ti hevur påpi hennara goymt
hana her. Firstu fer6 i5 kongurin kemur attur at
vitja dottur sina, loypur hon i hann at bi&ja hann
lova sær lit; men hann noktar. Hon skal væl

16 vita at vara seg firi keisaranun, sigir hon og bønar
påpan so miki6, at hann lovar henni. Hon lit at
ganga. Nii gongur bo6 til keisaran, at kongur eigir
so fagra dottur. Keisarin sa81ar hest sin og ri8ur
i kongsgar6 at vitja. Kongadottirin fagnar honun

20 liti å trappuni. »Nii skalt tii sova kjå mær i nått,«
sigir keisarin. Kvi ikki ta8? sigir hon: men so
ver&ur hann at lova at f ara firri upp i songina. Ja,
sigir hann: men so må hon ikki lumpa seg. Hon
rei&ir fagra song upp ivir nåtthiisiS og bi6ur hann

26 so koma. Keisarin stigur upp i songina, men ta8
er alt i einun, at hann dumsar ni&ur i nåtthiisiS.
Si6an rimir hann heim so skammfukta6ur. Hann svør
hevnd, fer til éin gudlsmib og bi8ur hann gera
sær eina lit av skreytbiina gudlkninu og so gera

80 ta5 uppi, at firsta menniskja, sum setur hana å seg,
ver&ur spitalskt. Nu i8 gudlkninan er libug, fer
keisarin vi& henni i kongsgar&. Kongadottirin sten-
dur firi honun og fagnar honun. Hann er komin
at geva henni eina gudlkninu, sigir hann. Hon

Digitized by

Google

363

skoytir ikki um gudlkriinu hansara, uttan hon sær,
kvussu hon ber å honun first, svarar hon. Tey upp at
trætast; hann roynir at seta krununa å hana, men
hon er knøpp og fær sett hana å hann. Nii er
hann spitalskur alt firi eitt, fer heim og leggst i son- 5
gina. Har verbur hann liggjandi — eingin doktari
kann grø6a hann. Tå tikir henni sind i keisaranun;
hon letur seg i doktaraklæ5i, at hann skal ikki kenna
hana, og fer til hansara. Tå i6 hon kemur at portri-
nun, stendur mamma keisarans liti. Kongadottirin 10
spir: »Kvussu livir keisarin?« »Ogvuliga idla,<
svarar hin gamla. Kongadéttirin vil siggja hann og
fer inn. f sama sinni sum hon hevur veri6 kjå
honun, batnar hann. Ta6 firsta hann er mentur at
fara lit at ganga attur, fer hann at finna konga- 15
dottrina. Hon kemur lit iméti honun, sum hon er
von, og hann sigir vi6 hana, at mi skal hann fåa
teir triggjar ringastu sveinar sinar at sova kjå henni
i stadli sinun i nått. Har gerst einki vi6, men eina
bøn vil hon t6 bi8ja hann um first, sigir hon, og 20
ta5 er at geva henni åtta daga freist til at reinsa
stadlin, åbreim teir koma. Ta6 lovar hann henni.
So reinsar og skurar hon stadlin, skri6ir hann upp
vi6 gudli og setur hann vi6 edilsteinun, so eingin
hevur sæ8 slikan stadl. Nii er nåttin firi hond, at 25
sveinamir skulu koma; hin firsti skal koma, tå 15
klokkan er tiggju, hin annar, tå 16 hon er edlivu,
og hin tri6i, tå 16 hon er tolv; so hevur keisarin
skipa6 firi. Si6an leggst keisarin at sova. Men
andvekur er komin å mommu keisarans; hon kann 80
ikki sovna og fer lit at ganga. Hon kemur fram
vi6 stadUnun og sær Ijos brenna har inni. Hon fer
inn og ver6ur bilsin at siggja kongadottrina sita har.
Situr hon her? spir keisaramamman. »Ja, her skal

Digitized by

Google

364

eg sita i nått,< svarar kongadéttirin, imen,< leggur
hon atturat, »vilja tigun sita firi meg her i nåtb,
skulu tigun eiga alt gudliS, i6 inni er i stadlinun.«
Keisaramanunan svarar ja, men bi8ur so konga-
5 d6ttrina fara at sova kjå soni hennara, keisaranun,
i sin sta6, ti hon sjålv var alti6 von at sova kjå
honun. Kvussu v6ru tey von at liggja? spurdi
kongadéttirin. »Bak imoti baki,« seg6i hin gamla.
Tå i6 klokkan er tiggju, kemur hin firsti sveinurin;

10 hann sær keisaramommuna sita i stadlinun og rimir
avstaS attur. Ein tima ettir kemur annar sveinurin,
sær keisaramommuna og rimir, og so ger hin tri8i.
Nu vaknar keisarin og hugsar vi6 sær læandi, at
hann skal t6 fara i stadlin at vita, kvussu til sten-

15 dur vi6 kongadéttrini og sveinunun. Hann kemur
i stadlin og sær mommu sina sita har. Nii eru
glomur i keisaranun: Situr hon sjålv her? kvar er
kongadottirin? Hin gamla svarar, at kongadéttirin
svevur i song vi6 honun. Keisarin er 66ur og svør

20 hevnd ; men mi 18 hann kemur inn attur i svøvn-
hiisib sitt, er kongadottirin horvin. Hann dansar
av ø6i; men tå 18 benn er k61na8ur attur, skiftir
hann hug: ta8 hev8i veri8 lagamannin at fåa hesa
kongadottur til konu, hugsar hann, ti hon var so

26 einskila vitug, og eina vituga konu vildi hann hava.
So fer hann i kongsgar8in, friggjar til kongadot-
trina, og hon jåttar, um hann vil lova ikki at hevna
seg inn å hana og ikki higgja at ø8run konuf61ki.
Laga8 var tå til bnidleyps, og brudleypi8 st68 i

80 kongsgar8inun. Si8an si8a8i keisarin seg væl.

Digitized by

Google

365

32. Hin vakra og vituga drotningin.

Ein kongur vildi hava eina konu, sum var bæbi
vøkur og vitug, men fami onga, sum honun liktist
å. So klæddist hann sum ein fåfcækur drongur og
f6r ut at ferbast til at leita sær ettir einari konu, 5
kom i eitt fåtækt hus å kvøldi og ba6 f61kini hisa
sær. Kjiinini søgdu, at tey høvdu onga song at
leggja hann i, uttan tey løgdu hann i teirra sjålvs
song og løgdu seg sjålv å g61vi8. Nei, segSi hin
fremmandi: hann skuldi liggja å hålminun sjålvur. 10
Einki f61k så hann uttan tey bæ6i tvey eini og
spurdi ti, um einki annab folk var har. Men tey
duldu firi og søgdu, at einki f61k var. Um morgu-
nin hoyrir hann, at eitt spinnur uppi å loftinun å
einun rokki. Tey skulu lata seg siggja hetta f61ki6. 15
18 kjå teimun er, sigir gesturin: ti folk er har.
Kjunini noy6ast tå at lata hann siggja dåttur teirra
— ti hon var ta6, 16 spunni6 hev8i — og nii er hon
av alravakrastu gentun at siggja. Kongurin fær
sinni til hennara, men heldur ta8 vera ov slættligt 20
firi seg at hava eina fåtæksmansdéttur til konu, fer
so heim attur og talar einki. Men nii 16 hann er
komin heim, fær hann ikki fri6 ; hann hugsar i hei-
lun um vakurleika hennara, men kann ikki vita, um
hon man vera vitug edla ikki. Hann vil royna 26
hana, skrivar henni eitt bræv, leggur ein vindil av
silkitrå6 innani og bi6ur hana veva sær hetta til
gélvteppi. Hon skrivar honun attur, leggur eitt
sneisarpetti innani brævi6 og bi&ur hann gera sær
hetta til ein vevsta8: so skal hon veva honun tep- 30
pi&. Nii sær kongurin, at gentan er vitug atturat
ti, at hon er vøkur, heintar hana heim til sin og

Digitized by

Google

366

ger hana til drottning sina, men setur henni tey
vilkor, at hon skal ikki blanda seg i rikissakir.

Ein dagin kemur ein fåtæknr maSur i kongs-
stabin vi6 eini kvidnari rissu, og rissan ver6ur latin
5 inn i ein stadl, har sum hestar sto6a. Um morgn-
nin hev6i rissan folaS ; fili8 st66 uppi imidlun hestar-
nar, og ti hildu teir, sum hestamar åttu sær fili5
til. Ma6urin varb at fara vi8 ongun fili og t6k so
upp søksmål ; men einki batti. Hann f 6r tå til drot-

10 ningina og ba5 hana leggja sær rå5. Hon ba5 hann
taka eitt fiskisnøri, fara ut i ein sandbakka og halda
snøri& ni6ur i sandin, og kvørjun, i6 kom til
hansara og spurdi^ kvi hann sat so, skuldi hann
svara, at so 6møguligt sum ta6 var, at hann kundi

15 fåa fisk upp lir sandinun, so omøguligt var ta5, at
hestar fola5u. Madurin so ger; f61k tisa saman um
hann og spirja, kvi hann situr so; men hann svarar,
sum drotningin hevur lagt honun lag å. Nu ver6ur
hann tikin og spurdur, kvør i6 hevur lært hann

20 hetta; men hann vil ikki siga. So ver8ur hann
settur fastur og pindur, til hann sigir frå. Nu i6
kongurin hoyrir, at drotningin hevur lagt honun
rå6, skjitur hann hana frå sær, ti hann hev6i for-
bo6i6 henni at leggja seg uppi rikissakir. Hon sigir,

26 at bæ8i skulu halda eina veitslu first, åSrenn tey
skiljast, og ein dirgrip vil hon hava vi6 sær til
åminnilsi, å6renn hon fer av rikinun. Hetta jåttar
hann henni: hon skal fåa, kvat i8 hon inskir. So
halda tey veitslu; drotningin letur svøvndropar i

80 drekka5 kjå konginun, so hon fær hann at sovna,
tekur so ein vogn, spennir hest firi, leggur kongin
i vognin og ekur avstab vi6 honun til husi5, har
sum foreldur hennara biigva. So leggur hon hann
upp å loftiS i ta song, sum hon sjålv hev6i veri6

Digitized by

Google

367

von at sova i. Nu 16 kongurin vaknar nm mor-
gunin, er hann reint ørur; hann spir hana sjålva
ettir, kvi hon hevnr gjørt hetta vi6 seg; men hon
svarar, at hann hevSi lovab henni at taka ein dlr-
grip vi6 sær, kvønn i6 hon vildi kj6sa sær, og størri 5
dirgrip enn hann sjålvan fekk hon ikki: ti t6k hon
hann avsta6 vi6 sær. Tå så kongurin, at einki
batti vi8 hana, so vitug sum hon var; hon skuldi
koma heim attur vi8 honun, segSi hann, og hava
lov at rå6a ettir tikki herettir i ødlun rikissøkun, 10
sum hon vildi.

33. Tey gomlu, sum bardust um greytar-
sneisina.

Eina fer5 var ta5 ein ma5ur og ein kona, sum
v6ru so ogvuliga fåtæk. Ein morgun kom ein b6ndi 15
inn til teirra og spurdi mannin, um hann vildi koma
til arbeiSis kjå sær. Ta6 var »ja« kjå hesun fåtæka,
å8renn hin hev8i hålvtala6 or6, »ti,« seg6i hin få-
tæki, »eg vænti mær rei8uliga At å greytin i kvøld
frå tær atturfiri, annabkvørt av mjøli edla av 20
kodni.« So f6r hann til arbeibis kjå bondanun, og
tå i5 dagur var at kvøldi komin, fekk hann i løn
ein hålvan fj6r8ing av kodni Hann tok posan å
nakkan og gekk til hus; konan skundadi sær å
kvødnina vi6 kodninun til at mala og gav ikki 25
uppat, firr enn libugt var; ti alt skuldi ut å greytin.
Sum hon var at gera henda greyt, orkadi hon ikki
at røra og ba6 mannin koma at hjålpa sær, og so
rørdi hann, til adlur hålvfj6r8ingurin var ut å gjør-
dur. Tå i6 k6ka6 var, tok konan sneisina upp lir 80

Digitized by

Google

368

og sefcti seg at slelkja hana. >Nei,« sigir maburin,
»eg eigi sneisina at sleikja^ ti eg rørdi.« >Saeisma
fært tu ikkijC sigir konan; >ti eg gjørdi lit å.< So
klandraSust tey eina løtu, til tey giørdust rættuliga
6 ond og fora saman at berjast um hesa vanlukku
sneis. First bardust tey inni, so ut igjøgnun didnar
og si8an burlur frå husinun. Tvey bødn, sum tey
åttu, drongur og genta, s6tu ettir heima ogbi6a6u;
men eingi foreldur komu attur. Bødnini livdu væl,

10 so leingi sum greytur var til i pottinun, men tå i6
hann var témur, høvdu tey einki at liva vi6. So
rimdu tey av husinun bæ6i, hon vi6 pottinun og
hann vi6 einun hundi: ta6 einasta livandi, tey åttu
ettir. Tå i6 tey høvdu gingi8 nakab langt, orka6i

16 hon ikki meira at bera pottin og skifti um vi5
baggja sin. Tey gingu saman, til gøtan skar sundur,
og siban fér kvørt sin vegin, hann vib pottinun å
høvdinun og hon vi6 hundinun undir libini. Gen-
tan gekk leingi og kom til ein kongsgarb. Har var5

20 hon fest i tænastu og kom at vera væl kend og
vinasæl av ødlun, ti hon var bæ6i dugulig og skila-
g66 og førdi seg væl upp å adlan hått. Konga-
sonurin leg6i åst å hana, og tå i6 hon hev&i tænt
har i nøkur år, var endin tann, at hann skuldi gif-

26 tast vi8 henni. St6rt skuldi brudleypib vera, og
n6gv var6 bo6i8 bæ6i av høgun og lågun. Bnid-
leypsdagin, sum tey sita vi8 bor6i6, verbur brubrini
higgjandi ut igjøgnun vindeygab, og hon tekur at
smirast. Tå sigir kongurin: »Tab er ikki sibur i

30 hesun landi, at bruburin smirist vib bnidleypsborb.«
Hon svarar: »Higg ut igjøgnun vindeygab!« Kon-
gurin higgur og sær baggja hennara koma gangandi
tvørtur firi vindeygab vib greytarpottinun å høvdi-
nun. Hann varb tå inn bobin og settur vib bnid-

Digitized by

Google

369

lejrpsborbib. Eina løtu ettir tekur hon at læa so
hjartaliga. Tå sigir kongur: »Undarligt er vi6 he-
sari bru6ur: hon situr og lær enn.« Hon svarar:
»Higg ut igjøgnun vindeygaS!« Hann so ger og
sær foreldur hennara koma berjandi um greytar- 6
sneisina tvørtur firi vindeyga&. So sendi hann f61k
ut at skilja tey sundur og taka sneisina av teimun.
Tå i6 greytarskadnib var vaska6 burtur av teimun,
v6ru tey inn bobin og sett til bor6s vi6 hinun.
Si6an voru tey bæ6i gomlu verandi i kongsgarbinun, 10
livdu væl og samdust væl; men ongantib fingu tey
lov til at vera inni, tå i6 greytur var6 gjørdur.

34. Teir tveir brødurnir.*)

Teicst A.

Eina fer6 v6ru eini fåtæk kjun. MaSurin fekkst 16
vi6 at r6gva lit, og ein dagin eydnaSist ta& honun at
fanga ein fisk so sjaldsaman, at honun dåmti ikki at
drepa hann, og so slepti hann honun lit attur. Hann fis-
ka5ihannattur næsta dag, slepti honun, og å henda hått
gekk honun tri8ja dagin eisini. Tå ba6 fiskurin hann 20
um at drepa seg: einki skuldi hann sjålvur eta, men
konan skuldi hava høvdi5, rissan uggastikki5, tikin
mi&stikki6, og sporli6 skuldi hann grava niSur i kål-
garbi sinun. MaSurin gjørdi, sum fiskurin bab, skar
hann sundur i fira, gav konuni, rissuni og tikini pet- 26
tini at eta og gr6v sporlib nibur i urtagarbinun. Tå
ib nøkur tib var umlibin, v6ru ødl kvibin og åttu
tviburafostur, alt hannslag. Konan åtti tveir mein-
likar dreingir. Tå ib teir v6ru tilkomnir, f6ru teir

*) Heraf to tekster, begge fra Kune.

24

Digitized by

Google

370

lit i kålgarSin at spæla ; tå v6ru meinlik svørS vak-
sin upp lir sporlinun, 16 har var ni6urgrivi6, og kvør
av dreingjunun t6k sitt. Si8an f6ru teir ut i verøl-
dina, kvør vi6 sinnn hesti, hundi og svør6i. A6renn
6 teir f6ru, gav påpin toimun kvørjun sitt glas: tå 16
ta6 rodna61 i glaslnun kjå ø6run, var hin baggin i
ney6. Teir filgdust elna veglongd og skUtust so
sundur. Hin eldrl kemur til ein kongsgar6 og fær
tænastu. Har er ein kongadéttir; tey fåa hug kvør

10 at ø6run, og endin er, at tey trulovast og ver6a gift.
Ein dagln sigir hann vi6 hana, at her em so nogvar
småoyggjar uttan um: um nakar bir har? Nel, har
måtti hann Ikkl fara — so kom hann Ikkl attur.
Hann ba6 menn føra seg lit kortlni. Teir seta hann

15 uppå land; hann gongur einsamadlur, kemur til einl
hiis og fer inn. Har stendur bor6reitt vl6 mati og
drekka, og hann setist til bor6s. Ein kona kemur
inn og sigir vi6 hann, at hann skal ikkl eta, firr
enn hann hevur bundi6 hestin, hundin og svør616

20 fast kjå sær; hann so ger, men liggur tå sjålvur
bundin og ver6ur at liggja. Nii higgur hin br66irin
at glaslnun og sær, at ta6 er reytt. Hann fer ivir
hals og her6ar tann vegin, sum hann velt, at
bro&irin er farin, kemur til kongsgar6in og ver6ur

25 motitikln sum kongur. Hon er 6naturliga bli6 og
fegin um, at hann er atturkomin, og spir, kvussu
honun hevur glngist utl å oydni. Nii skllst honun,
kvar 16 br66irin er farin, men ikkl torir hann at
lata vl6 seg koma. Um kvøldi6, tå 16 tey fara ni6ur,

30 leggur hann svør6i6 imldlun telrra. Vi6 ta6 sama tey
vakna um morgunln, bl6ur hann menn føra seg lit
å oydna. Kvat hann alti6 skuldl har? spir hon.
Hann hevur naka6 at gera, sigir hann. Hann ver6ur
fluttur, kemur til sama husi6 og setur seg til bor6s;

Digitized by

Google

371

konan kemur og sigir vi8 hann, sum hon seg8i
vi6 hin br68urin. Hann etur, men bindur einki.
Nu sær hann br66urin og ta6, sum hann hev6i haft
vi5 sær, alt bundi6. Hann loysir ødl og leskar tey,
tosar vi6 br65urin og spir, um hann er giftur — 6
hann lå kjå konu hansara i nått, sigir hann. Ilt
fligur i hin; hann tekur svør8i8, rennir i br68ur
sin og fer so heim attur til sin sjålvs. Konan spir,
kvi hann var so undarligur at leggja svør5i6 imid-
lun teirra igjåranåttina Nii skilst honun, kvussu 10
tnigvur br66irin hevur veri8; hann sjålvkravdur lit
attur til oydna, finnur krukku vi8 smirsli i hiisinun
og roynir at grø8a br68urin. Tå tekur at bragda
i ti dripna, og endin er, at hann kemur til livs
attur. Si8an foru bå8ir heim i kongsgar8in vi8 16
gle8i og gamni.

Tekst B.

Tvej trø vuksu upp lir sporli-

nun i kålgar8inun, og kvør br68irin skuldi eiga sitt.
Tå i5 træi8 følna8i kjå ø8run, var hin br68irin i 20
ney8. — Eldri br68irin kemur til eina kongaborg;
har situr drotningin og grætur. Hann spir hana,
kvi hon situr so sirgin. Tey fåa einki vatn, sigir
hon: ti ein dreki hevur lagt seg ut ivir, og tey
ver8a at geva honun eitt folk at eta kvør ja fer8; 25
firr fåa tey ikki vatn; mi skal kongadéttirin kastast
firi dj6ri8 imorgin Drongurin lovar at hjålpa henni,
og sum menninir skulu kasta kongadottrina firi dre-
kan, og djåri8 rættir seg fram til at taka, dregur dron-
gurin svør8i8 og høggur høvdi8 av ti. So ver&ur hann 30
trulova8urvi8 kongadottrini, men å8renn hanngiftist,
vil hann sleppa at fer&ast eina tiS. Hann kemur til eina

24*

Digitized by

Google

372

a5ra kongaborg og leggar åst å kongadottur, 16 har
er; men kongarin vil ikki lata hann fékSL hana, uttan
hann ger triggjar treytir, som å hann ver5a lagdar.
Hann ger adlar hesar trejtir, ti kongadottinn leggar

5 honon lag i ødlon^ og endin er, at hann fær hana.
Si6an fer hann ut i oynna, fer inn i hiisiS og hittir
har konu vi6 stav, sum er grønur i ø6ran enda.
Hon nertir vi6 hundin og vi8 hann sjålvan, og alt
verbur til stein. Tå følnar træi6 kjå ti ingra broSuri-

10 nun, i5 heima er, og hann beinan vegin avstaS til
at leita eldra br66urin upp og hjålpa honun

35. Trødlid å fjadlinun.

Ma5ur og kona åttu tveir dreingir. Ein dagin
f 6ru teir ut at ganga og t6ku kvør sin vegin. Annar

15 kom til eitt hiis, kvar hann fekk svør6 og rissu,
rei6 so til eitt anna6 hus og fekk ein hund, so til
tri8ja og fj6r8a hiisib og fekk hund ur kvørjun. Tå
16 hann hev61 ri&i6 ein dag, kom hann til ein st6ran
sta6 ; har var ræ&sla og gråtur å f 61ki, av ti at eitt

80 trødl vi6 tiggju høvdun skuldi hava eitt f61k ur
stabnun kvønn dag til at eta. Ta6 biiSi uppi å
einun fjadli^ og félkini skuldi førast hagar upp til
tab. Tann dagin, 15 hesln drongur kom til 8ta5in,
var ut av lagi ringur standur i kongsgarSinun, ti

26 kongad6ttirin sjålv skuldi verba førd firi trødliS.
Kongurin hevdi lovab ti manni, sum kundi drepa
ta8, déttur sina til ektar; men einkl batti. Hun-
damir kjå dronginun: Pætur klåki, Pætur sterki og
Pætur snari, tosa saman um at fåa dripib hetta

Digitized by

Google

373

trødl; Pætur kloki stilar, kvussu at skal ver6a fariS,
Pætur sterki heldnr seg til at fedla ta6, so drongurin
kann fåa høgt høvdini av vi6 svørbinun, og Pætur
snari skal vera kvikur at taka høvdini, so kvørt
sum tey ver6a avhøgd, og svimja vi6 teimun um 6
fjørbin. Sum alt folkib fer gråtandi attanå prinses-
suna upp å fjadlib, drongurin og hundamir i odda-
nun, loypur Pætur sterki fram og fedlur trødli6,
drongurin ripar til vi8 svør8inun og eitt høvdiS
av; men åbrenn Pætur snari fær gripi8 ta6, fikur 10
ta6 upp attur, og Pætur kloki bibur Pætur snara
vera snarari i vendi aSra fer8. Drongurin høggur
firsta høvdiS av attur, og nii er Pætur so kvikur at
gripa ta5 og svimja um fjørSin vi& ti. Solei&is gekk,
til ødl høvdini v6ru avhøgd. Si&an skar drongurin IB
tungumar ur teimun og koyrdi i lummakliitin kjå
prinsessuni; men av ti at bæ6i hann og hundamir
våru m66ir, løgdust teir at sova og prinsessan vi&;
lummakliitin vi6 trødltungunun hev6i hon kjå sær.
Me5an tey sv6vu, kom eitt otiggi, stjol prinsessuna 20
og lummakliitin — kelvi leg&i ta6 i munnin å henni,
80 hon fekk ikki talab ~ og høgdi so høvdi6 av
dronginun. SlSan f6r hetta til kongin, seg6i seg
hava dripi6 trødli& og visti kliitin og tangurnar
fram. Tå i6 hundamir vakna5u, voru teir so ogvu- 25
liga forharma8ir at siggja harra teirra liggja høvu8-
leys«m. Teir at seta høvdiS uppå hann ; men ta8 kom
at sita rangvørgt ; ikki kundu teir fåa ta8 av attur, og
einki svør8 var at høgga vi8, ti ta8 var stoliS eisini.
Pætur snari f6r tå inn i staSin til at læna svør8, 30
og Pætur sterki høgdi høvdi8 av attur vi& ti — alt
stilaSi Pætur kl6ki. So settu hundamir høvdi8 a8ra
fer6 uppå harra teirra, og tå kom at vera rætt, so
at haim livnabi upp attur. Nii i6 teir koma til

Digitized by

Google

374

sta6in, stendur bnidleypiS kjå pc&isessuni og hinun
otigginun, sum seg5i seg hava frelst hana. Hon,
olmussudiriS, hevSi sagt nei; men kongurin, påpi
hennara, hev6i trua6 hana til at giftast vi6 honun.
6 Sum tey sotu vi8 bnidleypsborSib, sendi drongurin
rissu sina tvørtur firi vindeyga6; bru8urin kendi
hana, lejrp upp og seg5i at hann, sum hesa rissu
åtti, hev6i dripi8 trødliU. Drongurin var6 heinta&ur
inn og seg&i fra ødlun, sum tilborist hev6i; 6tiggi8

10 dugdi einki at grei6a fra, tå i& ta5 var6 spurt, og
noyddist at ganga vi8, kvat tab hev6i gjørt. So
var6 ta6 dømt og dripi6. Men drongurin var6 giftur
vi5 prinsessuni og fekk kongarikiS ettir hin gamla
kongin. Men hundamir v6ru alti6 sum tænarar

16 kjå honun.

36« Hin énda médirin.

Ein ma6ur hev6i veri6 burtur i kriggj ; men tå
i6 hann kom heim attur, vildi konan ikki vita av
honun, ti at hann var vor6in breka5ur i kriginun.

20 Hon rimdi ti frå honun og hev6i sonin vi6 sær.
Drongurin var ikki mentur at filgja mommuni, men
fann eitt dvørgabelti å veginun, og tå i6 hann hev&i
bundi5 tab um seg, megnaSist hann so égvuliga og
gekk mi so n6g sterkari enn hon. Tey koma til

2B ein risa, sum stribist vib ab fåa ein klett burtur, ib
liggur firi hedlisdurunun og forbar honun gongdina ;
men ikki er hann mentur at fåa klettin burtur ein-
samadlur. Drongurin hjålpir honun, og nu gongur
so lætt. Eisin fær vib tab sama tokka til drongin

80 og bibur båbun at vera kjå sær. Mamman fær

Digitized by

Google

375

brått tokka fcil risan og kann ikki torga sonin lon-
gur. Hon leggur seg sjiika og sigir, at hon grø&ist
ikki, uttan hon fær bjadnarmjolk; hon heldur ta6
vera vist, at bjødnin skræSir drongin sundur, um
hann kemur at mjolka henni. Men risin fær honun 5
eitt gudlker at hava vi5 sær til at mj61ka i, og nu
bjødnin sær hetta skinandi gudli&, ver&ur hon so
bli8, at hon liftir læri6 og letur drongin mjolka sær.
Tå i6 hann kemur attur vi6 mjolkini, finnur hin
gamla ta5 til råds, at hon grø5ist ikki, uttan hon lo
fær leyvumj61k. Drongurin avsta& attur vi8 gudl-
kerinun og tab gongst honun å sama hått vi& ley-
vuni sum vi6 bjødnini. Hin gamla finnur nu ta6
til tribja rå&i6, at eplir frå risunun, brø6run til
henda risan (sjey eru teir i tali), er tab einasta, 16
ib kann grøba hana; undan teimun sleppur dron-
gurin ikki vib livinun, hugsar hon. Men bjødnin
og leyvan eru g6bar vib tann neybar drong og filgja
honun, kvar ib hann fer. Tå ib hann kemur til
hedlib, sum risarnir eru, beitir hann bjødnina og 20
leyvuna å teir, og tær skræba teir adlar sundur.
Ein kongadåttir er har, sum risarnir hava stolib;
men hon vil ikki fara ur hedlinun; so tekur dron-
gurin eplini og fer heim vib til mommuna. Hon
bibur hann lata seg siggja beltib, ib hann hevur um 85
mibjuna; men tab firsta ib hon fær tab i hond,
spennir hon tab um mibjuna å sær sjålvari og er
mi ment ivir sonin. So rivur hon kalk i eyguni å
honun og ger hann steinblindan. Hann stumlar
attur i hedlib, neybfiurdirib, til kongadåttrina og 80
verbur verandi har kjå henni Nii kemur eitt skip •
av Onglandi hagar; kongurin hevbi sent meim ut i
ti til at leita ettir sinari horvnu d6ttur, og mi raka
teir vib bæbi har i hedlinun. Teir føra so bæbi

Digitized by

Google

376

hana og hin blinda drongin heim attur vi5 sær.
Men nii 16 kongadåttirin er heimkomin, leggst hon
sjiik av trå til hansara; hon sigir påpanun fra, men
hann er so 6ndur um hetta, at hann letur flita bæ6i

5 attur i hedlib. Tå eru bjødnin og leyvan har enn
og taka attur at filgja dronginun. Ein morgun, sum
kongadéttirin er liti at ganga, sær hon ein hjørt
koma rudlandi oman lir einun fjadli og at einun
vatni; tå i& hann hevur veri6 i vatninun, bi5ur hann

10 til at ganga attur, to idla. Annan morgunin sær
hon ta6 sama; tå gongur hjørturin betur. Tribja
morgunin gongur hann rei6uliga, sum einki hev8i
bagga5. So leibir hon drongin til vatniS og vaskar
honun um eyguni; hetta ger hon fira morgnar upp

15 i slag; firsta morgunin glimmar dagur kjå honun^
annan morgunin sær hann nakab, men einki til
muns; tri5ja morgunin hevur hann hidlin g å at
lesa ein brævlepa, i& hon fær honun, og hin fjor6a
lesur hann reibuliga brævi6. Nu ib hann er grød-

20 dur, fer hann til at vitja mébur sina; tå liggur hon
og svevur og hevur ått badn vi6 risanun. Dron-
gurin verbur varur vib dvørgabeltib, at hon hevur
bundib tab um songarstokkin; hann tekur tab og
bindur attur um mibjuna å sær sjålvun. Nii ib

25 mamman vaknar, saknar hon beltib og krevur tab
av soninun; men hann sitir henni og beinir so firi
båbun, henni og risanun, vib bjødnini og leyvuni,
sum hjålpa honun. Hann banabi teimun, ti annars
høvdu tey beint firi honun. Siban livdu tey bæbi,

80 kongadottirin og hann, i risahedlinun.

Digitized by

Google

377

37. Drongurin, id burtuptikin vard av
havfrtinni.

Eina fer6 var ta6 ein mabur og ein kona, sum
einki høvdu at liva vi6 uttan fcab litla, maburin vann
å litirobri. Ein dagin, sum hann er å utir66ri og 6
situr vi6 snørinun, kemur ein havfnigv upp undau
og sigir vi6 hann: »Vilt tii geva mær ta6, i&
kona tin ber undi beltinun, so skalt tu altid fiska
n6gv.* Ma6urin hugsabi einki meira um hetta, ut-
tan lovabi, at ta6 skuldi hon fåa. Um kvøldiS, tå 10
i5 hann kom attur, seg5i hann konu sinari fra, at
nii for hann alti6 at fiska n6gv, men hon f6r at
missa liklamar, i& hon bar undir beltinun, og so
sigir hann henni frå, kvat hann hevur lovab hav-
frunni. Men konan er so égvuliga forharmab: »Tri 16
veitst, at eg beri meira enn liklamar undir belti-
nun; og eri n6gv vi8 badn.« Mtiburin verbur nii
ikki minni forharma&ur enn hon, men her gerst
einki vi6: lovab er lovab. Næstu ferb hann er lit-
rqgvin hevur haim liklar hennara vib og kastar å 20
sjogvin. Tibin libur, og tann dagur kemur, at konan
eigir eitt evnaligt dreingjabadn. Dongurin veksur
til, og mamman er altib aktsom um hann. Tå ib
hann er åtjan åra gamal, halda foreldrini ongan
vanda vera firi honun, og hann sleppur til utr6bra 26
vib påpanun. Ein dagin, sum teir hava verib uti å
havi og leggja attur at landi, stigur påpin upp lir
båtinun; men i sama bragdi kemur ein meldurglaba
og tekur båtin vib dronginun i lit å sjégvin, so einki
såst attur til hansara. Hin gamli gongur nu heim 80
til hiis vib tungun sinni. Drongurin i båtinun veit
einki til sin, firr enn hann er komin upp å ein

Digitized by

Google

378

sand : har sær hann ein mann koma gangandi imoti
sær. Maburin sigir vi6 hann: »Hann, sum kemur
her, fær nogv at stri&ast vi&; tii ver&ur at royna,
kvat tu kant, at loysa eina jomfru, sum er giglab

6 føst i jørbina.« So sigir hann dronginun, kvønn veg
hann skal ganga. »Tå i& tii ert komin naka& langt,
fært tii at siggja tvær jomfniir, og tær fara at r6pa
ettir tær; men i& kvussu tær r6pa, skalt tii ikki
svara. Tå i6 tii kemur naka6 longur fram, situr

10 ein tri5ja jomfru føst i jør5ini; til hennara skalt tii
fara og gera, sum hon bi5ur teg.« Drongurin fer
til gongu og kemur til tær tvær jomfriiimar; tær
r6pa og geyla ettir honun, men hann vendir sær
ikki å, ei heldur hann svarar teimun. Hann gongur

16 longur fram og kemur til ta tribju jomfninna. Hon
sigir vi6 hann: »Leingi havi eg væntab teg; mi ert
tii komin.« So sigir hon honun, kvat i& hann verSur
at gera firi hana, at hon kann sleppa leys. »Tii
skalt sova triggjar nætur i hasun hiisinun. Ta&

20 ver&a triggjar ringar nætur, ti har kemur fult av
trødlun, tå i& tii ert sovna&ur; tey fara at skugva
undir teg, hamsa og royta teg, møsna firi tær, nista
og ropa inn i oyruni å tær; men svarar tii teimun
einki og leggur ikki lag i, kvussu tey fara vi& tær,

26 so missa tey matt teirra og megi til endan, og i
tann sta5 losni eg upp ur jør&ini.« Hann lovar at
hjålpa henni, kvat i& hann kann, og hon fær honun
eina b6k, sum hann skal lesa i firi ikki at higgja
at trødlunun: man vil hann svima av måttloysi,

30 skal hann rætta békina frå sær. Tå i5 dagurin er
adlur, fer hann inn i hiisid, og um midnått, sum
hann liggur i songini, hoyrir hann eitt égvuligt
buldur: tab eru trødlini, ib koma vib håva og vasi.
»Kristib félk er inni,« ropa tey og slåa saman i ein

Digitized by

Google

379

dans. So fara tey til songina, klipa og toga i hann;
men i& kvussu tey fara vi6 honun og møsna og
gabba firi honum, fåa tey hann ikki at svara til.
Tå i6 tab lei6 lit iméti lising, rimdi alt. Um mor-
gunin fer hann til jomfrunna og sigir kvussu sær 6
hevur gingist. »Hetta er frægasta nåttin,« sigir hon;
»tvær eru ettir, og kvør fer a& versna ettir aSrari.
Nii sær tii, at eg eri førka& upp lir jør&ini til
kniggja, men hinar bå&ar jomfniimar eru soknar
longur ni&ur.« Um kvølcli& fer hann attur inn i 10
husi&, og eina løtu ettir tab, at hann er lagstur,
koma trødlini buldrandi. »Kristib f61k inni,« r6pa
tey og fara vi& tab sama til songina at gera honun
mein. Tey hamsa, royta og klipa hann, taka dinuna
burtur av honun, toga hann higar og hagar, nista 16
og répa inn i oyruni å honun; men ikki kunnu tey
fåa hann til at tala. I endanun vil hann svima og
rættir békina frå sær; tå halda trødlini hann vera
dey&an, slåa ein dans upp og rima so um sélarris.
Um morgunin, tå i& harm fer upp, er hann 6gvu- 20
liga lissaligur, sum hann er vi&farin. Hann attur
til jomfrunna. »Nu eri eg komin upp undir øklar-
nar,« sigir hon, »og å hinun båbun er bert høvdi5
omanfiri jørbina; men mi er ringasta nåttin ettir —
stendur tu hana igjøgnun, so eri eg leys. Trødlini 26
fara at kinda upp bål og kasta teg å ta5; men tå
vænti eg at vera å lofti, so eg kann hjålpa tær.«
A tridju nått vaknar hann um midnått av einun
ræ&uligun buldri; trødlini koma vi6 levind og gang
og fara at seingini at hamsa, royta, klipa og toga i 80
henda ney6ar drong, verri enn nakrantib. Tey pota
inn i eyguni å honun, nista, r6pa og geyla; men
so eibasørt, at hann rørist. I endanun rættir hann
b6kina frå sær av måttloysi. Trødlini halda hann

Digitized by

Google

380

vera dey&an og fara at dansa. Men sum tey higgja
attur at songini, kemur r6p i: »Ikki er hann deybur
enn! nu skal bål kindast til at brenna hann å!« og
80 tey at dragsa saman brenniviS og kinda bål. Tå i&

6 eldur er farin at loga, taka tey hann fram lir son-
gini og kasta hann å båli5; men i sama bragdi er
jomfniin kjå og loftar honun. Tå f6ru ødl trødlini
å dir, geylandi og baldrandi. »Tii hevur veri&
trugvari, enn eg kundi vænta,« sigir jomfniin; »tii

10 hevur nii gjørt ta5, at eg eri sloppin leys, og at
hinar tvær eru undirgingnar. Hiisini eigi eg; tey
skulu vit klæSa vi6 rey8un og seta i stand.« So
giftust tey bæSi. Tå i5 ein ti& var umlibin, seg&i
hann vi& hana, at hann lå å ferb heim til foreldur

15 sini, men visti sær ikki nøkur rå& til at finna heim,
Hann kundi sleppa, segbi hon, men legbi honun to
rikan vi&, at hann skuldi ikki tala um hana edla
taka hana uppå tunguna -heima: annars gekk tab
honun idla. So gav hon honun ein ring at seta å

20 armin. Ringurin hev&i ta kraft, at tab, sum hann
inskti sær vib honun, tab fekk hann i stundini.
Hann inskti seg heim og var kjå foreldrunun alt i
einun. Hann bab tey hisa sær; men tey kendu
hann ikki attur og søgdu: »Vit eru so fåtæk, at vit

26 hava ikki evni til at taka im6ti fremmindun félki,
og aldri av ti finara slaginun.« So læt hann seg
upp firi teimun, at hann var sonur teirra og væl
giftur, og tå v6ru tey so ånatiirliga fegin, ti tey
høvdu ikki hugsab um at fåa hann at siggja attur.

30 Sunnudagin ettir hetta gjørdi ein st6rur båndi har
um vegir veitslu, og hagar var hesin nikomni frem-
mindi bobin imidlun négv annab folk. Tå ib téy
s6tu til borbs, visti béndin konu sina fram firi alt
f61kib og segbi, at so vakra konu hevbi eingin sæb.

Digitized by

Google

381

Tå svara&i hin fremmindi gesturin til og segSi sina
konu at vera so n6gv vakrari, og so klandra&ust teir
eina løtu um hetta. »Eg m&tti to tora5 at inskja
mær hana her,« heldur gesturin, fer lit firi dir,
tekur ringin og inskir konu sina at standa vi6 5
lidina å sær. Hon st65 kjå alt i senn. Hann fer
inn, visir briidleypsgestunun hana og spir, um nakar .
hevur sæ& so vakra konu firr. Nei, hildu tå ødl:
ta6 var ikki saman at likna; og hetta var5 bondin
eisini at innganga. Um nåttina svav henda frem- 10
minda kjå manni sinun, men um morgunin, tå 15
hann vaknaSi, var hon horvin og ringurin vi&. Nii
er hann so 6gvuliga forharma&ur um, at hann hevur
gjørt im6ti bo&un hennara; attur vil hann til hen-
nara, men vegurin er so émetaliga langur, og ikki 15
veit hann at finna. Hann sigir foreldrunun farvæl
kortini og tekur at ganga uppå gjøt. Tå i& hann
hevur gingib i fleiri dagar, hittir hann tveir risar,
sum standa og berjast um ein stivlalegg. Hann spir
teir, kvi teir standa so. Teir siga: »Her hava vit 20
sta6i6 i sjey år; kvørgin vinnur, og kvørgin tapar;
men tann, sum fær stivlaleggin, kann leypa fimtan
milir til kvørt spor. Fjør mitt! er kristib bl68 i
tær, so skil okkun sundur!« »Ja,< sigir maSurin;
»eg skal kasta stivlaleggin upp i loft, og tann, sum 25
loftar honun, tå i& hann dettur ni&ur attur, skal
eiga hann.« Hetta dåmti risunun væl. Hann tekur
stivlaleggin og kastar upp i loft, men å tann hått,
at hann loftar honun sjålvur, tå 15 hann kemur
ni5ur attur. So skundar hann sær at fara i stivian 30
og loypur fimtan milir frå risunun vi5 firsta spor.
Teir eru lotir i firstuni, men leypa so attur saman
av idlsinni, og endin er tann, at bå5ir liggja dey5ir.
Nii liSur skj6tt kjå honun i stivlalegginun, sum vitu-

Digitized by

Google

382

lig*^> og snarliga stendur hann uttanfiri husiS kjA
konu sinari. Hann sær nii, at alt er klætt vi& svør-
tun, og slik angist kemur å hann, at hann torir ikki
at fara inn. Sum hann gongur og vålar har uttan-

6 um, kemur ein arbei8skona lit. Hann spir hana,

kvat i& bagir, og hon sigir, at her bir ein einkja,

. sum sirgir so idla, ti ma&ur hennara er burtur og

kemur ikki attur; nii heldur hon hann vera deySan.

Men sum tey st66u og tosa5u, kom hon sjålv ut firi

10 dir, bey6 honun inn og tok at tok at kæra seg firi
honun. Tå listi hann upp firi henni, at hann var
ma&ur hennara. Hon græt av gleSi, og ta5 firsta,
tey gjørdu, var at klæ&a hiisini rey& attur, sum tey
høvdu veri5 firr. Si6st i& frættist fra teimun

16 samdust tey væl.

38. Drongurin, id bjargadi kongadøtrunun.

Eina fer& voru triggir brø&ur, sum foreldrini
v6ru dey5 fra; teir hugsa5u um at fara lit i verøl-
dina til a5 søkja teirra lukku. Tveir vegir v6ru at

20 fara ettir: annar beinur, men hættiligur — helst av
skålkun og tjévun — annar krékutur og gekk
igjøgnun skogir. Hin eldri bro5irin for tann beina
og stittra vegiu ; hin ingri t6k tann krékuta. Mirkt
var, tå i6 hann kom i ein skog; har kleyv hann

26 upp i eitt træ til at søkja sær skj61 firi rovdjérun.
Hann droymdi, at bro5irin var komin til eitt konga-
riki, kvar i5 hann hev&i verib væl fagna5ur. Tå ib
hann vakna&i attur, hoyrdi hann slikt skrål og så
triggjar risar koma. Kvør teirra helt i annan, og

Digitized by

Google

383

adlir høvdu teir hol i enninun. Hann hoyrdi teir
tosa um eyga teirra; ikki høvdu teir meira eim eitt,
adlir triggir, sum teir rættu imidlun sin. Hin fremsti,
sum hevur eygaS, sigir, at ein situr uppi i trænunr
hann skulu teir taka. Drongurin loypur so kvikur 6
niSur og attur um risamar; øksi hevur hann kjå
sær. Ikki eru risamir snarir i vendi, og st6rslon-
gi& var at fåa vent sær kjå hesun trimun, av ti at
adlir voru åfastir. Drongurin høggur øksina i beini&
å ti attasta risanun; hesin répar å hin fremstå og 10
bi5ur hann kasta sær eyga5. Hin fremsti skal rætta
honun tab ; men drongurin er heppin og fær rippab
ta6 ur hondini å honun. Nii er neyS å risunun, og
teir bi&ja drongin so bønliga lata teir fåa eyga&
attur. »Nei, tit vildu drepa meg,« sigir drongurin: 16
»nii taki eg eygab frå tikkun atturfiri.c Men risar-
nir lova, at, um hann vil geva teimun eygab attur,
skal hann fåa so g65a løn, at hann skal einki hava
at i5ra seg ettir. Hin firsti lo var eina tasku : tå i5 hann
slær å hana, kemur so négv krigsfélk lit lir henni, SO
sum hann vil hava, og tå i5 hann letur hana upp,
fer ta6 sjålvt ni&ur i attur.* Annar lovar eitt skip,
sum er so litib, at hann kann bera ta8 i lummanun:
men floytir hann ta6, ver&ur ta5 so st6rt sum kongs-
ins størsta orlogsskip, og kvar i6 hann bi&ur ta& 26
sigla, hagar fer ta5 av sær sjålvun. Hin tri&i lovar
eina låtupipu: blæsur hann i hana, livnar kvør upp
attur, sum hann inskir. Hetta kundi yera sær til
gagns, helt drongurin, gav teimun eyga6 attur og
fekk alt tab, i& teir høvdu lovab. So får hann til 30
gongu, kom til ein gåsahir&il og ba& um lov til at
vera kjå honun Tab var gaman i, helt gåsahirbilin
og t6k vib tab sama at siga honun frå, kvussu idla
tab st6b til i kongsgarbinun, ti tvær kongadøtur

Digitized by VjOOQIC

384

voru burtuirændar av einun risa, og hin tri&ja
væntaSist nu at fara eisini, so kongorin tordi ikki
at hava hana heima, men hev&i gjørt henni eitt
loynihufl naka8 burtur fri: har var hon. Ein dagin
5 f6r dronguriu i hirdilins 8ta6 at sita kjå gåsun tætt kjå
hesun hiisinun. Prinsessan bar eyga vid hann og
helt seg ikki hava sæ5 so vakran mann firr, for ti
at tosa vi5 hann og bey5 honun inn. Hann spurdi,
um hon vænta&i risan at koma ettir henni. Ja, hann

10 var væntandi at koma, helt hon. »Eg kann verja
teg,< sigir drongurin. Ta5 helt hon vera 6ført, men
liktist so væl å hann, at hon bant ein ring uppi
håri5 å honun til marks. Sum tey sita og tosa, nu
mirknar alt i einun, og tey hoyra buldur og duna.

16 Ein ræbuliga storur risi kemur; drongurin fer lit vi6
tå& sama, slær å taskuna, og krigsf61k tisur ut, alt
alverjab. Hann heldur so vi6 at slåa, til hann ætlar
n6g miki& f61k at vera komi&. Smått er krigsféUdS
im6ti risanun — tey hægstu nåa honun upp til

20 kniggja. Hisin skal slåa krig8f61ki5 sundur; men
einki gerst, ti har er so négv, og so høgga teir
hann sundur i kniggjunun. Hann setur stubbamar
ni6ur i jør&ina; men teir høgga lørini undan honun,
so hann dettur. Si&an høgga teir høvdib av. Kon-

25 gurin er nii so 6gvuliga fegin, tekur déttrina heim,
kadlar drongin til sin og bi&ur hann vera i kongs-
garbinun firi g66a løn. Hinir, i kongsgar8inun eru,
verSa avindsjukir inn & hann og Ijiigva firi kongi,
at hann hevur sagt seg føran firi at fåa hinar båSar

30 kongadøtumar attur eisini. Kongur letur hann kadla
firi seg; men hann noktar at hava sagt slikt. Ger
hann ta& ikki, skal hann vera livleysur, sigir kon-
gurin vreibur: harramir f6ru ikki at Ijiigva uppå
hann. Ja, sigir drongurin: um kongur vil fliggja

Digitized by

Google

385

sær åtta sberkar meim og åtta sterkar, langar linur,
skal hann royna ta&. Kongurin velur ta& frægasta
f61ki6, hann hevur; men teir eru ikki miki& um at
fara vi& honun: so bitt hevur ikki veri& firr sum
hann — um hann ætlar sær at fara uttan skip? 6
»Skipi& havi eg i lummanun,« sigir hann. »Ti
kannt tii fara i sjålvur,« siga teir: »vit fara ikki i
ti.« Men kongur bi&ur teimun at filgja honun oman
til strandar. Har floytir hann skipib, og vi5 ta&
sama veksur ta& so, at kongurin eigir ikki so stort 10
og pnitt skip. Teir eru ræddir at fara i ti, men
noy&eist. Drongurin setur seglini til og bibur skipi&
fara hagar, sum kongadøtumar eru, og ikki stedga
firr enn har. Skj6tt fer ta6 og stedgar knappliga
langt liti & havi, har sum teir siggja einki land. 15
Drongurin bi6ur ein av monnunun fara ni&ur at
botni i linu; men tå kærir kvør hatt av sær, og
eingin vil fara. So sigir hann, at, um teir vilja
lova honun tnitt at draga iann upp attur, tå 16
hann gevur tri rikk i linuna, so skal hann sjålvur 20
fara. Hetta lova teir og lata hann ni5ur. Hann
kemur firi einar dir og bangar uppå — tå kemur
onnur kongadottirin og letur honun upp. Her er
ikki lukkuligt at koma kjå honun, sigir hon: ti her
liggja tveir risar og sova — vakna teir, so gera teir 26
skil å honun vi& ta6 sama. Hann sær eitt 6føra
stort svørb hanga å vegginun og roynir at fåa ta6
ni&ur, men er neyvan førur at vika ti. Tær — ti
bå&ar kongadøtumar eru har saman — fara tå ettir
einari krukku og bi&ja hann drekka lir henni. Hann 30
so ger, og niggjur alvi tikist honun at renna lit i
kvønn fingur. Tå orkar hann at taka svør&i5 ni8ur.
Hann drekkur a&ra og tri&ju fer& og krukkuna ur,
og nii liggur svør&ib so lætt 1 hondini å honun, at

25

Digitized by

Google

386

hann kann reiggja ti, sum hann vil. So høggor
hann høvdini av båSun risunun. Tær samla nu alt
ta5 gudl og silvur saman, i5 er i hedlinun, fleiri
kistur fudlar, og binda uppi Ununa; teir i erva draga
6 upp. Tå i5 gudlib og silvuriS er uppdrigi5, fara
prinsessumar bå5ar upp i linuni; hann sjålvur vil
vera seinastur. Men nu vilja menninir ikki kasta
linuna ni5ur attur; teir seta^segl til, men skipi5
stendur stilt og vil ongan veg fara, so teir noybast

10 at kasta ni&ur ettir honun. Hann bi&ur vi6 ta5
sama skipi& sigla heim, har sum kongurin bir. Nu
er gle&i i kongsgardinun ; kongur letur gera veitslu
og bi6ur dronginun kvørja konu, i6 hann vil hava,
og riki& ettir seg. So giftist hann vi& teirri ingstu

16 prinsessuni, ti hana hev5i hann kosiS sær, og hon
kendi ringin attur, sum hon hev&i bundi6 uppi håri8
å honun Men tå i& hann var vor5in kongur ettir
hin gamla, kom bro&ir hansara, i5 var vorSin kon-
gur i grannarikinun, og herjabi inn å hann. Ta5

ao kom til bardaga, og hin eldri brébirin var& dripin.
Hetta gjørdi hinun ingra ilt; hann minntist til låtu-
pipuna, blåsti i hana og fekk bro&urin til livs
attur. So samdust teir og livdu i fri5i. Si6an er
einki frætt til teirra.

25 39. Drongurin, id fekk kongadéttrina
attur frå sjotrødlinun.

£in fåtækur ma5ur åtti ein vitugan son. Tå i5
hann v6ks til, var påpin ikki mentur at geva honun
mat og ba5 hann ti fara lit og taka sær tssnastu.

Digitized by

Google

387

Drongurin gekk lir einun sta&i og i annan og kom
so til endan i kongsgarbin. Kongurin fagna5i ho-
nun væl og var so gla&ur ivir vit hansara, at hann
setti hann fram um adlar teir høgu harramar. Teir
voru mi avnndsjiikir og løgdn rå& upp um at takå 6
hann av livi. Teir fara i sk6gvin, finna har eina
fuglafjø&ur so vakra, at eingin hevur sæ& slika, fara
heim og siga firi kongi, at drongurin hevur sagt seg
føran firi at finna fuglin, i& hesa fjøSur hevur ått.
Kongur heitir å drongin og lovar honun, at, um 10
hann kann gera hetta, skal hann vera g6&ur vi& hann
fram um adlar aSrar: men ger hann taS ikki, skal
hann missa liv. Drongurin sigir, at hann hevur kvørki
hugsaS edla mælt slikt; men kongur leggur dirt vi&,
at so skal vera, sum hann he\nir bo6i&. Drongurin 16
fer i skégvin, gongur adlan dag og kemur um kvøl-
di6 til eitt hiis, kvar 16 Ijos brennur. Hann fer
inn, men ver6ur ikki varur viS naka5 félk. Sum
bann situr, koma triggir menn inn, leggja duk å
bor&i6 og fåa sær mat. Hin firsti sigir, at stor sind 20
er i hesun drongi; annar samtikkir, og tri6i leggur
honun tey rå6 at fara ut i sk6gvin morgunin ettir,
skjota ta6 firsta djor, hann ber vi6, og bi&ja so gud
lata adlar himmalsins fuglar koma at pikka hetta
djoriS. Drongurin so ger; adlir fuglar koma tå 26
saman og i teirra tali hin fagri fuglurin. Drongurin
skjitur hann og ber kongi. Harramir eru mi enn
meira avindsjukir, finna lit a&ra lign og siga firi
kongi, at drongurin hevur sagt seg føran firi at finna
makan til henda fugl, 16 hann hevur veitt. Kon- 30
gur sigir sum å6ur vi6 drongin og rekur hann burt.
Drongurin reikarumskégvin, rakar vi6 ta6 samahusi6,
og teir triggir menninir leggja honun tey somu rå6 sum
fimi fer6. Hann fær fuglin og ber konginun, sum

25*

Digitized by

Google

388

er ogvnliga fegin ; men harramir eru rættuliga 6&ir.
Teir Ijiigva tribju ferS og telja kongi frå, at dron-
gurin hevur sagt, at, um sjey ertnatunnur v6ru såd-
dar ni&ur vi6 kirkjugarSin sunnumorgun, tå i& kon-
6 gur f6r i kirkju, skuldi hann einsamadlur hava tiki5
kvørja ertur upp attur, tå 16 kongur kom lit attur
lir kirkjuni. Kongur letur hann kadla firi seg og
sigir, at, kann hann iklH gera ta treyt, 15 hann hevur
lova6, skal hann mlssa livl&. Drongurln slglr, at

10 hetta er loglS uppå seg; men kongurin rekur hann
burt Hann lit attur i skégvin og kemur tU ta6
sama hiislb. Telr trigglr mennlnlr koma: hin firstl
tekur at kvarta Ivlr telmun Idlu harrunun, kvat sind
telr gjørdu motl hesun neybardrongl; annar bl&ur

16 leggja honun rå6, og hin trl&l slglr tå vl& drongin:
»Tu skalt fara belnan vegm helm attur og ikki mæla
eltt or& kvørkl vl6 kong edla harrar, kvat telr so
slga vl5 teg; men tå 15 erturln er såa5 og kongur
farin 1 klrkjuna, skalt tii bl5ja gud lata adlar hlm-

ao malslns fuglar koma og helnta hana upp attur. Tkkl
skalt tii kviSa: fuglamir eru so mangir, at, tå 15
kvør tekur sina ertur og letur i tunnu, er elnkl
ettlr.« Drongurln fegln helm attur. Kongur letur
såa av sjey ertnatunnun ta5 tlnsta, 15 såast kundl,

26 og fer so i klrkjuna vl5 ødlun harrunun; men blls-
nlr eru telr adllr, tå 15 telr koma lir kirkjuni og
siggja, at alt er helnta5 upp attur i tunnumar. Nii
eru harramir kvaSna 65ari enn firr og penta saman
ta fj6r5u lign. Telr slga firi konglnun, at drongurin

80 hevur sagt seg føran firi at belna dottur hansara
attur, sum horvin hevur veri5 so lelngl. Kongur
sendir bo5 ettlr honun vl5 ta5 sama og lovar honun
dottrina og rikl5 ettlr seg, um hann kann føra hana
heim, sum hann hevur sagt seg at kunna: annars

Digitized by

Google

389

skal hann vera livleysur. Drongurin sigir, at hann
hevur ikki tiki5 slikt uppå tunguna; men einki batir.
Hann attur i skågin til teir triggjar menninar og
bibur teir vælsignabar vera og leggja sær rå6. Tei-
mun tikir stéra sind i honun; kongadéttirin ver&ur 5
ring at fåa attur, halda teir: ti ta6 versta sjétrødl, i
sj6nun er, hevur tikib hana. Hin tribi leggurdron-
ginun tey råb at fara til kongin og bibja hann lata.
seg fåa skip og f61k og tvær linur, abra tjiikkari og
abra klænri. Skipinun nitti eingin at stira; hann 10
skuldi bert lata vindin reka tab, til tab stadnabi av
sær sjålvun. Tå skuldi hann bibja skipmenninar
lata båbar linur nibur, og sjålvur skuldi hann siga
nibur i sjégvin i teirri tjiikkaru. Hann skuldi koma
nibur å grønan vødl og ganga, til hann fann trig- 16
gjar gøtur; mibgøtuna skuldi hann tå velja. Siban
skuldi hann koma til tri tom, og i mibtominun
skuldi kongadéttirin vera. Drongurin fer firi kong og
bibur um skip og f61k. Kongur letur hann fåa; men
folkib, ib hann sendir vib honun, eru harramir, sum 20
hava logib uppå hann. Teir halda hann firi håb og
gjøldun, ti hann hevur ongan at stira skipinun; men
tab rekur firi vindinun, til tab stadnar av sær sjål-
vun. Hann bibur teir mi lata båbar linumar nibur;
teir spotta hann firi hesa vitloysuna, men hann øn- 25
tir ikki attur, uttan kastar seg i teirri tjiikkaru linuni
nibur i kav. Honun berst mi alt tab til, sum hin
tribi skégbiigvin hevur sagt honun. Komin til
mibtomib læsir hann tab upp, sær kongadåttrina og
trødlib sovandi i fangi hennara. Hon er fegin at 80
siggja kristnan mann attur. Hann sigir seg at vera
komnan ettir henni; men hon heldur onga v6n vera
at ti, at hann skal kunna fåa hana burtur habani,
um hann ikki er mentur at drepa trødlib. Hetta er

Digitized by

Google

390

tirsti dagurin, at trødliS er sovnab, sigir hon: i
åmm dagar skal ta5 liggja i fangi hennara, å5renn
tab vaknar. So visir hou honun å svørbib, ib trød-
lib eigir, og sum hann verbur at drepa tab vib, um
6 hugsandi skal vera um nakran frama firi tey. Ikki
er hann mentur at vika svørbinun. Hon bibur hann
drekka lir einari knikku, ib har stendur, og royna
so, um måttur hansara er ikki vaksin. Hann so ger
og fær ridlab svørbinun å naglanun, har sum tab

10 hongur. Hann drekkur meira og fær tikib svørbib
nibur. Tå ib hann hevur drukkib tribju ferb, fær
hann so mikla kraft, at hann bregbur svørbinun og
drepur tab Ijota trødlib. Nii fara bæbi sina leib, og
meban sigir hann fra ævisøgu sinari, kvussu harrar-

16 nir hava logib uppå hann. Hon lovar honun båt
atturfiri, tå ib tey eru heimattursloppin til fabir hen-
nara. Tey koma at skipinun; hann bindur hana i
ta tjiikku linuna og rikkir i sum tekn til, at harrar-
nir skulu draga upp; sjålvur bindur hann seg i ta

20 klænu. Tå ib hann er komin upp i Ijosmåla, kuta
teir linuna av. Toat kongad6ttirin bønar teir at fåa
hann upp attur, vilja teir halda til landa alt firi eitt
og seta segl til; men kvat galt! nii stendur skipib
og fæst ikki lir stab, toat seglini ødl eru um at

25 skrædna av vindinun. Teir verba tå at lata linuna
nibur og draga hann upp. Nii siglir skipib vib tab
sama. Tå ib tey eru komin heim i kongsgarbin,
tekur kongadottirin at brigsla påpanun, at hann skal
hava tnib alt tab, ib harramir hava logib um henda

80 drong, ib hennara livi hevur bjargab, og sigir honun
frå ødlun atburbi teirra : teir høvdu longu haft hann
av døgun, um livib ikki var honun lagab. Teir
verba nu gripnir og lagdir å pinubonk, til teir
noybast at ganga vib, at alt hevur verib logib firi

Digitized by

Google

391

at fåji livi& av dronginun. Si5an véni teir adlir
brendir å båli. Drongurin fekk kongadéttrina og
rikib ettir kongsins dey6a. Tey livdu mong år
saman, åttu fjøld av bødnun og voru vinasæl adla
teirra ævi. 5

40* Drongurin, id fekk kongadéttrina
attur frå sjétrødlinun

edla
Taft gråa esilift.

(Optegnelse fra Sumbø, Suderø,) lO

Eina fer5 var ta5 ein koBgur, som åtti eina
dottur. Eitt kvøldiS, sum hon gekk og spåka5i
niQri vi6 strondina, var& hon burfcurtikin av einun
sjotrødli, og hesin missur voldi konginun stéran
harm. So er at siga frå, at ein fåtækur drongur, 16
men vitugur, kom til kongsgarSin og fekk tænastu
har. Skjott var ta6, at konginun liktist so væl å
hann firi vit hansara, at hann setti hann næst sær
sjalvun; men hetta loypti éndskap i kongsins sveinar,
80 teir lugu uppa drongin firi harra teirra og søgdu, 80
at hann hev5i sagt seg f øran firi at finna tann fugl,
sum hev&i mist ta vøkru fjø&ur, i& hann hev&i fun-
nib ein dagin stutt herfiri. Kongurin koyrir dron-
gin lit at leita ettir hesun fugli: kemur hann ikki
attur vi& honun, er hann livleysur. Drongurin sigir, 96
at sveinamir hava logib; men kongurin verbur vib
sitt. Olukkudirib lit at reika, kemur i ein skégv og
til eitt hiis, kvar ib triggjar gamlar konur sita. Tæa*
spirja, kvi hann sær so sirgin ut; hann sigir frå or-

Digitized by

Google

392

søkini, og tær lova at hjålpa honun: »Td skalj fara
lit tibliga å morgni og skj6ta eina løvu; so skulu
okur triggjar kadla adlar fuglar saman til at sleikja
bl65i&.« Ta6 gekk so, og drongurin t6k fuglin.
6 Sveinamir Ijiigva attur uppå hann firi kongi, at hann
hevur bragga5 av ti, at, um triggjar tunnur av kodni
v6ru stoyttar å vegin, tå i& kongur f6r i kirkju,
skuldi alt vera heinta& upp, å&renn hann kom attur
lir kirkjuni. Kongurin kadlar drongin firi seg, leg-
io gur honun hesa treyt og setur tey somu kon sum
å&ur. Drongurin attur i skégvin til konumar, sum
lova at hjålpa honun og at lata himmalsins fuglar
pikka kodniS upp. Tå i& kongur kom lir kirkju,
var alt uppheintab. Sveinamir Ijiigva mi tri6ju
16 fer6, at drongurin hevur sagt seg mentan at fåa
kongadéttrina attur lir sjénun; kongurin sendir bo6
ettir honun vi5 ta6 sama og leggur treytina å hann.
Drongurin gråtandi attur til skégkonumar, sum leg-
gja honun rå5: »Tii skalt læna skip av konginun
20 og hava triggjar tunnur av saltkjøti vi& tær. SkipiS
gongur av sær sjålvun og stadnar har, sum tab skal.
A veginun kemur ein dreki, sum vil gloypa skip og
f61k; honun skalt tii kasta ein part av saltkjøtinun
og hava hitt ettir til at taka vi6 tær, tå i& tii ver&ur
26 linabur av skipinun ni6ur i sjogvin.« Drongurin
gjørdi, sum konumar råddu, og alt gekk, sum tær
høvdu sagt. Tå i8 skipi6 stedga5i, var& hann linabur
ni6ur i kav, kom at einun portri, kvar triggir drekar
16gu, og kastaSi teimun saltkjøt, kom so at einun
80 ø&run portri, kvar triggir hundar 16gu, og kasta6i
teimun saltkjøt eisini. Tå i5 hann kom at tri5ja
portrinun, voru har triggir svanir, i& sungu so blid-
liga firi honun. Hann for inn, fann kongadéttrina
einsamadla og seg5i henni ørindi sitt; men hon ba5

Digitized by

Google

393

hann rima sin veg vi& tab sama, åbrenn risin kom
og drap hann. Tkki ufctan hon kom vi&, seg5i hann.
Stutt efctir kom risin og fann drongin: »Fjør mitt,
gott kras i kvøld!« Ø&iligur var hann å at lita
vi6 sjey høvdun. Drongurin segSi seg vera komnan 6
ettir kongadottrini. »Kant tii gera triggjar treytir,
sum eg vil leggja å teg, skulu tikur vera leys bæ&i:
eg skal krogva gentuna triggjar fer5ir, og kant tii
finna hana kvørja fer5, skulu tikur vera leys hiSani
bæ&i.€ Hetta helt nu risin vera omøguligt. Konga- 10
déttirin sigir vi6 drongin, at hann skal fara til esi-
li6, i stadlinun stendur, og biSja taS hjålpa sær.
Esilib upplisir firi honun um ta firstu treytina: tri
biggkodn skulu liggja i einari tunnu å loftinuu, og
kongadéttirin fer at vera ta5 mittasta; ta6 skal hann 15
taka, hava saks kjå sær og siga: »Jeg klipper« —
men hann skal leita i ødlun øSrun stø6un first.
Drongurin so gjørdi, men ta i6 hann skuldi klippa,
r6pa6i gentan: »Her er jeg.« Hann attur til esiliS,
sum upplisir hann um aSra treytina: triggir træ&ir 20
skulu liggja undir einun borSi, ein rey5ur, ein gulur
og ein grønur; hin guli i miSjuni er kongadéttirin.
TriSja treytin: tri strå i einun brunni; miSstråib er
kongadéttirin. Drongurin vinnur adlar treytirnar;
men risin er 6&ur og leggur a&rar triggjar treytir å: 26
drongurin skal krogva gentuna og risin leita, og
finnur hann sjålvur, risin, hana bert eina fer5, hava
tey tapt og sleppa ikki. Drongurin fer til esilib, sum
skapar gentuna um firi hann : first til eitt hår i gronini
å sær sjålvun, so til eitt hår imidlun kleyvamar og 30
si5st til eitt hår i halanun å sær. Bisin gevst at
leita adlar triggjju* fer&ir, og drongurin hevur nii
vunni5; men risin er obari enn nakrantib og vil ikki
sleppa teimun. Me&an risin er burtur å skéginun,

Digitized by

Google

394

visir gentan dronginun å eina krukku, og tå i& hann
hevur drukkiS ur henni, er hann stirknaSur so miki&,
at hann kann reiggja risans svørbi. Um kvøldib
kemur risin heim, leggur høvdini i fangib å konga-
5 dåttrini — ti kvørt kvøld skuldi hon leita honun i
teimun ødlnn — sovnar, og drongurin er nii so
knappur at høgga ødl sjey høvdini av i senn.
SvørSsoddurin kom i lærib å kongadéttrini; men
såriS varb grøtt vi6 krukkusmirslinun. So reinskabu

10 tey hedlib firi alt, ib har var av dirgripun, og foru
avstab; esilib høvdu tey vib sær. Kongadottirin
varb linab upp å skipib first, so esilib og dirgripir-
nir, ib tey høvdu tikib. Sibst bant hann seg sjålvan
i linuna; men tå ib skipmenninir høvdu drigib hann

16 upp i lj6småla, kvettu teir linuna av, so hann for
brestandi nibur attur og meinslabist. Tå minntist
hann å krukkuna og grumlabi til hedlib, ruddi uppå
seg av smirslinun og varb heilur attur. Teir i erva
settu segl til; men skipib gekk ikki lir stab So

ao lotu teir linuna nibur attur og drogu drongin, og tå
tok skipib at ganga. Men tå ib teir voru komnir nakab
langt, firdu teir hann firi borb. Eitt trødl undir i
sjénun tok hann; hann segbi ti frå, kvat ib sær
hevbi tUborist, og tab for beint å land vib honun.

26 Tå ib skipib kom til lands, var kongurin fegin at
hava fingib dottrina attur. Skipmenninir søgdu
seg hava bjargab henni; men hon helt fram bæbi
årla og sibla, at teir lugu. Kongurin spurdi ettir
dronginun; men teir lotust ikki vita, kvat ib av ho-

80 nun var komib. Ein dagin, sum kongadéttirin sat
so forharmab og seymabi, så hon drongin fara firi
vindeyganun, f6r lit og ropabi hann inn. Tå greindu
bæbi konginun frå ti 61ikliga atburbi, sum skip-
menninir høvdu haft; hann tnibi teimun og gav

Digitized by

Google

395

dronginun dofctur sina til ektar. Sama dag, sum tey
giftust, varb skipsfolkiS brent å båli. Nu 18 hann
var vor81n prinsur, hesln fåtækl dronguiin, minntist
hann å hinar triggjar konumar, sum høvdu hjålpt
honun so væl; men tå 15 hann for at leita ettlr tei- 5
mun i skoglnun, var elngln grundastelnur ettir
av hiisl telrra.

41 Litla gråa attanfiri hurdarbaki.

a. Optegnelse fra Amefjord, Bords.

Elna fer6 var tab ein drongur, sum foreldrinl 10
voru deyS frå; einkl arvabl hann ettir tey ut-
tan eina gamla låsaleysa birsu. So for hann lit
at søkja sær taønastu og kom til ein harragar5. Har
slapp hann at vera og gekk um dagamar burtur i
skégina vi5 hinun harramanshuskødlunun til at skjåta. 15
So go&a skepnu hev6i hann, at hann vann alti8
meira vi5 teirri låsaleysu birsuni enn hinir vi6 tei-
mun g65u birsunun. Harrama5urin gav honun tå
eina birsu vi5 låsi; men nii fingu hinir hiiskad-
lamir idlvild å honun og rå&løgdu um, kvussu teir 20
skuldu Ijiigva uppå hann firi at fåa hann dripnan.
Teir vistu, at harramanskonan var burturhorvin, og
søgdu so firi harramanninun, at drongurin hev6i
sagt seg føran firi at fåa hana attur. Einki batti,
at drongurin seg6i vi6 harramannin, at hetta var 26
ikki satt — hann hev&i ikki sagt slikt; harrama5urin
legbi vi6, at hann skuldi vera livloysur, um hann
ikki beindi honun konuna attur. So t6k hann ta
g66u birsuna frå honun og fekk honun ta låsaleysu
attur. Drongurin t6k at reika um, olmussudIri5, i 30

Digitized by

Google

396

ringun hiri. Tå 16 hann var komin nakaS langt
burtur i skéglna, så hann eina løvu og eltt trødl-
badn berjast, og trødlbadnlnun st66 tU at tapa. Ta6
ropar tU hansara og bl6ur hann skj6ta løvuna: tab
6 skal ver&a honun væl atturlønt. Hann skjitur og
drepur løvuna. Trødlbadnib er nii so findarblitt og
bi&ur honun helm vi8 sær til foreldrini: einki skal
saka honun. Tå 15 teir koma til hus, v6ru tey
gomlu trødlini liti firi durun og spurdu badnib, kvi

10 tab kom vidlandi vib hesun dronginun i kvøld; men
tab greiddi frå tilburbinun, ib verib hevbi, og tey
gomlu sindu mi dronginun adlan blidna. Tå ib tey
høvdu etib nåtturb, foru tey gomlu lit firi dir til
at higgja at stjødnimun; men tå ib tey v6ru inn-

16 atturkomin, tok trødlbadnib drongin lit firi dir og
segbi vib hann: »Imorgin, tå ib tii fert avstab,
bibja tey meg fara i hestastadlin vib tær, og har kant
tii velja tær kvønn hest ib tii vilt; men tii skalt siga, at
tii vilt einki annab hava enn tab litla gråa attanfiri

20 hurbarbakib: tab héskar tær best, ti tii ert so få-
tækur.« Drongurin gjørdi, sum trødlbadnib hevbi
råblagt, og fekk esilib, t6 tey gomlu hildu tab vera
tungt at lata burtur. Trødlbadnib filgdi dronginun
å leib, og tå ib teir skiltust, gav tab honun eitt litib

26 ting, so vorbib sum ein pipulegg, klænri i øbrun
enda og tjiikkari i øbrun, og segbi vib hann, at, tå
ib hann var i størstu neyb, skuldi hann blåsa i tann
klænra endan. Drongurin takkabi og stakk pipu-
leggin 1 lumman. Tå ib hann hevur gingib nakab,

80 talar esilib og spir, kvi hann gongur so sirgin. Hann
sigir, at hann er livleysur, um hann fær ikki harra-
manskonuna attur, sum er burturhorvin. Men esilib
bibur hann ikki stiira og lovar at hjålpa honun:
»Set teg upp å bak mltt; far so til harramannin og

Digitized by

Google

397

bi5 hann lata teg fåa niggju svinaflikkir, niggju
havrar, niggju rossahu&ir og liklahonkina vi5 ødlun
liklunun kjå harramanskonuni.« Drongurin so ger
og fær tab, sum hann bi5ur um. Meban stedgar
esili5 uttanfiri poitriS. Si5an bi&ur ta5 hann leggja 6
alt tab, hann hevur fingib fra harramanninun,
uppå bakib å ti og seta seg sjålvan omanå, og hann
so ger. Tå ib esUib hevur gingib ein géban tein,
sinist eldur at koma nibur ivir tey. »Skunda tær
at kasta svinaflikkini i eldinic sigir litla gråa, og vib 10
tab sama drongurin hevur gjørt tab, leggst eldurin at
brenna flikkini, so bæbi sleppa skabaleys burtur ha-
bani. >Hetta er idlgerb, sum gandakedlingin, ib tikib
hevur harramanskonuna, hevur reist iméti okkun,«
sigir Ktla gråa. Tab kvikar sær at ganga, men verbur 15
at stedga attur, ti kvabna meiri eldur sinist at koma
ivir tey. »Skunda tær at kasta havramar i eldin!«
sigir litla gråa, og vib tab sama leggst eldurin at
brenna teir, so esilib og drongurin bæbi sleppa bur-
tur i ødlun gébun. Nu eru tey komin so langt, at 20
tey siggja husib kjå gandakedlingini. Litla gråa
stedgar uttanfiri portrib og sigir vib drongin: »Nii
verbur tii at fara inn til gandakedlingina ; men ikki
mast tii ræbast hana, téat hon er øbilig at siggja:
hålsurin er sum vebrahålsur, skonin sum rossaskon 25
og føtumir sum gåsaføtur; og tii skalt bibja hana
lata teg fåa harramanskonuna, sum hon hevur tikib.«
Tå ib hann kemur inn, situr kedlingin vib eldin.
Hann bibur hana lata seg fåa harramanskonuna,
sum hon hevur tikib. >Ikki firr enn eg havi krég- 80
vab hana tvær reisur og tii eina,« sigir hon; »um tii
finnur hana båbar ferbir, ib eg krégvi hana, og eg
ikki ta ferbina, ib tii krégvar hana, so skal hon vera
tin — annars ikki.« Firstu ferb krégvar kedlingin,

Digitized by

Google

398

og me&an er drongurin liti kjå Htla gria, sum sigir
honun, kvar hann skal leita: »Hav first létir å tær,
sum tu hev5i leita5 adlasta5ni, og skavast rundan
um stovuna! bi8 so kedlingina geva tær dragukistu-

6 liklamar, og drag so adlar skuffumar ut! tann niSasfca
er fudl av bor5apettun; klipp i ødl bor5apettini! tab
seinasta er reytt, og har innaui Kggur hon.« Hann
ger alt, sum esilib hevur rå51agt; og tå 16 hann
setur saksin å ta5 reySa borSapetti, hoyrir hann

10 ropa: »Klipp meg ikki, kHpp meg ikki!« Abra ferb
krogvar kedlingin, og esilib sigir vib drongin: »Bib
hana visa tær å bakarovnin! hann liggur fudlur
av breybun ; riv ødl breybini lit ur ovninun og br6t
tab innasta sundur! ti har innani liggur hon.« Dron-

16 gurin so ger; men tå ib hann skal bréta innasta
ovnsbreybib, nu ropar: »Brét meg ikki, brot meg
ikki!« Ilt er i kedlingini; men drongurin er fegin.
Nu skal hann sjålvur kr6gva tribju ferbina og fer
attur til esilib, sum sigir: »Legg hana i tey sibu

20 hårini attanfiri oyrab å mær! har er tab vist, at
kedlingin finnur hana ikki.« Hann so ger; kedlin-
gin leitar bæbi liti og inni, uppi og nibri; men vib
ti skili verbur hon at gevast, at einki finnur hon.
Nii hevur drongurin vunnib adlar treytimar, ib å

25 v6ru lagdar, og fær harramanskonuna at føra heim.
Hann bibur ettir esilsins råb kedlingina fliggja sær
hestin kjå harramanskonuni ; men hin gamla sitir.
So fara tey til gongu. Tå ib tey hava gingib nakab,
koma tey til eitt træ. Litla gråa sigir nii vib dron-

30 gin: »Her skalt tii grava eitt djiipt hol nibur vib
hesun trænun og koyra meg nibur i; so skalt tii
tekja adlar rossahiibimar lit ivir holib og siban
fara upp i træib og ringla sum harbast vib likla-
honkini So fært tu at hoyra égvuligt buldur nibri

Digitized by

Google

399

i holinun, og me5an btddrib stendur vi6, kemur hes-
turin kjå harramanskonurd upp ur holinun, spin-
nandi o5nr; tå mast tii vera kvikur at kasta likla-
honkina um hålsin å honun, ti so stendur hann
stidlur.« Drongurin ger, sum esili& hevur sagt, og 5
er so knappur at kasta liklahonkina um hålsin å
hestinun, sum hann kemur stérleypandi upp lir holi-
nun. Tå stendur hann stidlur; harramanskonan setur
seg uppå hann, drongurin uppå esilib, og so riSa
tey, til tey koma til eina sin, kvaban tey kunnu 10
siggja harramansgarbin. Hinumegin sinina var ein
djiipur dalur, og uppattur hinumegin ein onnur sin.
Tå ib tey eru komin i dalin, sigir esilib vib dron-
gin: »Nu havi eg gjørt n6gv fin teg; mi skalt tii
gera eitt firi meg, og tab er at drepa meg. Tu skalt 16
kubba høvd og hala av mær, fletta hiibina av, liba
føtumar av og so seta høvdib attur, har sum halin
hevur verib, og venda gronina inn ettir ; alt skalt tii seta
attur uppå tvørt: halan vib hårinun inn ettir attur
i hålsin, venda kleyvamar upp ettir å fétunun, og 20
seyma hiibina saman um meg attur vib hårunun
inn ettir.« Alt hetta lovar drongurin at gera, to
ogvuliga treybur. Men tå ib Ubugt er, mi reisist
litla gråa og er umskapab til ein frålika vakran
prins. Hann sigir seg vera prinsurin av Onglandi. 25
Teir båbir fara so til gongu, og harramanskonan
ribur å hestinun, til tey koma til harramansgarbin,
ødl so fegin. Men har varb onnur motitøkfim burtur
lir, enn tey høvdu væntab. Harramanshiiskadlamir
høvdu sæb tey, tå ib tey voru å sinini hinumegin 30
dalin, og høvdu sagt firi harramanninun, at drongurin
hevbi sovib kjå konu h6insara i dalinun, ti har høvdu
tey verib so ogvuliga leingi. Tå ib tey komu, var
råbib samlab, og tab dømdi, at tey skuldu ødl verba

Digitized by

Google

400

hongd. Drongurin var toga5ur firstur upp i gålgan;
men sum hann hekk har, rami honun i huga pipu-
leggurin, sum hann hev5i fingi5 fra trødlbadninun.
Hann tok pipuleggin upp ur lummanun, blåsti i
5 hann, og vi6 tab sama kom trødlbadniS vi5 einun
ogvuligun trødlaheri. Trødlini t<Sku harramannin,
huskadlar hansara, rå6i5 og alt f61ki&, 15 uttanum
st66, og dropu ta6 alt. So loystu tey drongin niSur
lir gålganun og rimdu siSan burtur attur. Nii livdu
10 bara tey tri ettir: drongurin, prinsurin og harra-
manskonan. Drongurin giftist vi& harramanskonuni.
Prinsurin for attur til Onglands til at stira rikinun
og hev5i tey bæ6i nigiftu vi5 sær. Har livdu tey
væl adla teirra ti6.

16 b. Optegnelse fra Skard, Kunø.^)

[Begyndelsen som i den foregående æveniyrtekst,
indtil drengens bortrejse fra troldeparret, hiis bom han
har reddet. Troldbarnet giver ved afskeden drengen en
fløjte, der ligner en pibestilk. Derefter fortsættes:]

20 EsiliS sær, at drongurin er stiirin,

og spir, kvat 16 bagir honun. Hann sigir, at, kann
hann ikki beina ta horvnu harramansdéttrina attur til
papa hennara, so er hann livleysur. Esili8 bi5ur
hann krevja tri ting frå harramanninun: niggju

26 rossahu5ir, Uklahonkina kjå déttrini og ein goban
føming av svinafeitti. Hetta fær drongurin og ri&ur
so å eslinun, til teir koma til eitt hus vi5 jadn-
portri å, kvar trødlkonan bir, sum hevur tikiS harra-
mansdéttrina. Drongurin fer inn og krevur gen-

80 tuna; men trødlkonan vil ikki lata hana, firr enn

*) gengivet i stærkt forkortet form.

/Google

Digitized by ^

401

drongurin hevur funnib hana triggjar fer8ir, 15 hon
sjålv, kedlingin, vil krogva hana. Firstu fer5 er
gentan goymd i innasta brey&inun i bakarovninun,
abra ferS er hon nibasti lepin undir handdraginun
i einari kistn, og tribju ferb eitt reytt bendlapetti i 5
einari eskju, sum stendur i einun mirkun kroki.
Kvørja ferb visir esilib dronginun å, kvar hann skal
søkja og finna gentuna. Trødlkonan verbur at
sleppa henni, men leggur vib, at nii skal hann
goyma hana eina ferb, og kann hon sjålv, kedlin- 10
gin, tå finna hana, skal hon hava hana attur. Dron-
gurin letur esilib goyma gentuna i teimun sibu håru-
nun attanfiri oyranun å ti; esilib ger seg 6sj6nligt,
og trødlkonan gevur ivir at leita. So teir avstab
vib gentuni; men ikki kann hon fåa hest sin vib 15
sær, sum trødlkonan hevur tikib. Triggjar ferbir
kemur eldur ettir teimun i luftini, og kvørja ferb
kastar drongurin lit av svinafeittinun til at bjarga
teimun. Siban grevur hann ettir esilsins råbi ^ina
grøv, letur esilib nibur i, tekir rossahiibimar ut ivir 20
og ringlar vib liklahonkini. Tå kemur hesturin 6bur
upp lir hoUnun, men stendur stidlur, tå ib drongurin
hongur liklahonkina um hålsin å honun Tå ib tey
koma tætt at harramanshusunun, bibur esilib dron-
gin skera høvur, hala og føtur av ti, fletta hiibina 25
av og seta alt rangvørgt uppå attur. Tå ib tab er
gjért, stendur esilib umskapab til ein vakran konga-
son. Hann fer til sitt heima og drongurin vib gen-
tuni til harramannin. Men hiiskadlar harramansins
eru avindsjukir og Ijiigva uppå drongin, at hann 30
hever verib ovgébur vib harramansdéttrina. Hann
verbur dømdur til at heingjast i gålgan; men sum
snørib er lagt um hålsin å honun, og n6gv f61k
stendur samansamlab uttanum til at skottast, kemur

26

Digitized by

Google

402

låtupipan homm i hug; hann blæsur og vi6 feab same
er ta5 litla trødli5 har til aJb hjålpa honun. Ta5 t6k
harramannin og huskadlamar, sum høvdu logiS
uppå drongin, og drap teir; men d^ngurin alapp
5 leysur og giftist yi5 harramansdåttriiii.

c. Optegnelse fra Sumbø, Suderø: Ta5 gråa 681115.
Eina fer5 var ta& ein drongur, sum ikki timdi
annaS at gera enn at sk]6ta. Ein dagin, sum hann
er farin burtur i skågvin vi5 birsu sinari, sær hann

10 eina løvu og eina bjødn berjast um ein trødlunga
og skjitur so løvuna og bjødnina båSar. Trødlungin
er 6gvuliga ræddur um, at drongurin man ætla at
drepa hann sjålvan eisini og bi5ur sum har5ast firi
livinun; men drongurin sigir seg einki ilt vilia gera

15 honun, og trødlungin lovar g65a løn frå papa sinun,
risanun, atturfiri. Drongurin torir idla at fara til
risahedli6; men trødlungin biSur hann ikki ræ&ast.
Tå i& teir koma i hedlib, heldur risin, at hesin dron-
gurin er g65ur til kråsir kjÅ honun; men ungin

80 sigir påpanun frå ødlun tilburSinun og biSur hann
geva dronginun g6da løn atturfiri hjålpina. Bisin
«pir drongin, kvørja løn hann helst yil hava, og
hann sigir seg vilja hava ein hest. Teir fara i stad*
lin; men trødlungin sigir vi6 drongin, at hann skal

26 ikki taka nakran av teimun st6ru hestunun, sum
på]mi vil b]65a honun, men bert inskja sær ta5 gråa
esili&, sum stendur attanfiri didnar, og heldur ikki
tkal hann tilka nakaS av teimun gudl- og silvur-
bokslunun, 15 risin vil b]65a honun, men bert eitt

80 gamalt jadnboksl. Drongurin ger ettnr hesun Tå6i,
Og risin bflhir ilt ivir tann, 16 so hevur lært hann;

Digitized by

Google

408

men lovab er lova6, og drongurin fer avstaS vi6
eslinun. Tå 15 hann er koudn ut um 11615, kemur
trødlungln rennandl vi6 elnun pipuleggl, gevur ho-
nun og bl5ur haim blÅsa i henda pipulegg, tå 15
hann er staddur i størstu ney5. Drongurin ri5ar «
til eln kongsgar5, og kongurin fær brått so stéran
tokka til hansara, at hann setur hann Ivir adlar
harramar i riklnun. Nii 16 telr siggja hetta, vUja
telr fåa livl6 av honun, ti telr kvi6a firl, at kon-
gurin, sum er badnleysur, skal geva honun rikl6 10
ettlr seg. Elna d6ttur hev61 kongurin ått; men hon
var horvin firl langt si6anl. Telr Ijiigva mi firl kongl,
at drongurin hevur sagt seg føran firl at belna kon-
gadottrina attur, um haim vUdl. Kongurin sendlr
bo6 ettlr honun og lovar honun déttrina tU konu 16
og rikl6 ettlr seg, um hann kann fåa hana attur —
annars skal hann vera livleysur. Drongurin sigir,
at hann hevur einki vlta5 um hesa horvnu konga-
ddttur; men kongur bi6ur, at so skal vera, sum hann
hevur BSLgt, og vlt slikun sklli var6 drongurin at 90
fara. Hann vlsti sær eingl rå6, og komln i stadlin
til e8lll5 t6k hann at bl6ta og banna tann dag, 16
hann var komln å bakl6 å ti: ti harav st65st han-
sara vanlukka. E81116 talar mi og bl6ur hann Ikkl
lara so Idla vl6 s»r: ti ta5 velt, kvat 16 brekar ho- 26
nun, og skal eislnl hjålpa honun. Drongurin telur
tå eslinun frå viSursklftun sinun, og ta6 sigir vi5
hann, at hann skal fara til kongin og bl6ja um t6Iv
tunnur av kjøtl og t61v menn hartU og koma so
attur; altI6 skal hann vera fremstur i fer61nl sjålvur. go
Drongurin fer til kongin og fær, kvat hann bl5ur;
8i6an fer hann avsta6 og alt 11615. Telr ri5a eltt
langt og anna6 breltt i mangar dagar. So ein da-
gin siggja telr eln égvullga stéran fugl fljiigva ivir

Digitized by VjOOQIC

404

teimun, og esili6 sigir dronginun frå, at hetta er
ein av njosnarmonnunun kjå gandakedlingini, 16
goymdi kongadéttrina. Hesin fuglur var settur til
at verja alt tab, 16 kedUngln åttl. Esili6 bl&ur dron-
5 gin slga vl6 mennlnar, at telr skulu kasta lit av
matmun, 16 telr førdu vl& sær: ti annars åt fuglurin
félk, hestar og vagnar, alt sum var. Telr kasta6u
kjøti6 lit, og å6renn telr v6ru konmir til hiis, var
alt uppetl& av fuglinun. Eslll& sigir vl6 drongin,

10 at hann skal binda ta6 inn i fj6si6 kjå gandaked-
lingini, lata 11616 burtur lit i sta6in og sjålvur fara
inn til hina gomlu. Hann so ger, og tå 16 hann kemur
inn, situr kedlingin vi6 eldin; hon spir, til kvørs
hann er komin Ettir kongadéttrini, svarar hann.

15 Hon undrast å, at hann skal vita, at hon er at finna
har; men hann svarar, at tann, 16 harrin er vi6,
hann kemur fram adlasta6ni, og nii sigir hann vi6
hana, at, um hon ikki visir sær å kongadéttrina vi6
ta6 sama, skal hann taka livi6 av henni. So lei6ir

20 hon hann inn, og kongadottirin gle6ist ogvuliga at
siggja kristi6 félk. Drongurin sigir seg vera kom-
nan at heinta hana; men hon ivast 1, at hann er
tess mentur. Sum tey sita og tala, kemur ganda-
kedlingin inn og hevur skapa6 fira høvd å seg; hon

25 spir drongin ettir, kvussu hann er sloppin um vak-
turmann hennara; men hann sigir seg tæna hægri
harra og hava størri matt enn hon og roynir so at
loypa otta å hana. Hann hottar attur at drepa hana,
um hon ikki lo var kongadottrini burtur vi6 honun;

80 men hon bi6ur hann gera sær eina bøn first: hon
eigir ein étamdan hest, sum hon vU bi6ja hann fåa
sær fatur å og temja. Hann lovar og fer i fj6si6
til esili6 at bi6ja ta6 leggja sær rå6. Ta6 sigir vi6
hann: »Kom burtur i skogvin vi6 mær og grava

Digitized by VjOOQIC

405

eina grøv undir einun træi; tak so boksli5 av mær,
set meg ni5ur i grøvina og legg flag lit ivir! Far
so uppitræi6 og ring vi6 bokslinun; so vil hestur-
in koma av sær sjålvun. Og tå ib hesturin er ko-
min at trænun, skalt tii vera skjétur at smoyggja 5
boksli5 nibur ivir høvdib å honun; ikki stendur
hann annars.* Drongurin ger, sum esiliS ræbur, og
alt gongur, sum tab hevur spaab; tå ib hesturin
hevur fingib bokslib um hålsin, sendur hann stidlur,
og meban fær drongurin esilib upp attur lir grø- 10
vini. Siban fer hann til hiis vib hestinun og fær
kedlingini. Hon sær nii, at hann kann meira enn
hon sjålv, og heldur ti bestå råb vera at sleppa ho-
nun avstab vib kongad6ttrini. T6 leggur hon trig-
gjar treytir å first: »Eg vil krogva kongadéttrina 16
triggjar ferbir, og finnur tii hana kvørja ferb, kant
tii fara vib henni.« Hann Utur å esilib og sigir seg
vilja royna. Esilib leggur honun råb: »Tii skalt
leita i kvørjari stovu first og so uppi å loftinun;
har sita mangar jåmfnigvir i einari stovu og seyma; 20
tii skalt leita i tråbinun, og i dimmoreybun lintråbi
fer hon at vera; tå skalt tii siga: »Nii klippi eg.««
Drongurin so ger; men tå ib hann heldur å ti
dimmméreyba lintråbinun og sigir, at nii klippir
hann, tå répar kongadéttirin og bibur hann ikki 26
gera tab, ti hon er i tråbinun. Kedlingin krogvar
hana abra ferb, og drongurin fær attur råb frå esli-
nun: uppi å loftinun skal hann finna niggju bigg-
kodn i einari tunnu, og tab staka, sum liggur i
mibjuni, skal hann føra saksin ivir og høtta at klippa. 30
So er, sum esilib hevur sagt; men tå ib drongurin
letst at klippa biggkodnib i mibjuni, nu letur i ti:
»Klipp meg ikki!« Kedlingin krégvar kongad6ttrina
tribju ferb, og esilib sigir vib drongin, at hann skal

Digitized by

Google

406

fara oman til ånna: naka5 langt ni5ri skal hann
finna eitt hålmastrå, og ta& skal hann høtta viS at
klippa, ti har hevur kedlingin skapaS hana i. Hann
fer, finnur straiS og høttir vi6 at klippa; hon sigir ta
5 vi8 tab sama til sin. Nii hevur drongurin vunnib ad-
lar treytimar og sigir vi6 gandakedlingina, at hann
vil krégva seg triggjar ferbir: so skal hon leita.
EsiliS skapar hann um til eitt hår attanfiri oyrab å
sær; kedlingin kemur i fjosib til at leita, ti hon

10 veit, at hann er har, men torir ikki at nema
vib esilib. Um langt og leingi kemur hann fram.
Abra ferb skapar esilib hann til eitt hår undir hala-
nun å sær; hon leitar i f]6sinun; men ikki gongst
henni betur enn firru ferb. Tribju ferb er dron-

16 gurin eitt hår imidlun kleyvamar å eslinun; tå gevst
kedlingin at leita. Nii hevur drongurin vunnib he-
sar treytir vib og fer sin veg burtur vib konga-
dottrini Eingin veit nakab um hinar t61v menni-
nar, ib komu vib honun: teir eru horvnir. Tey fara

dO nu bæbi: drongurin å eslinun og kongadottirin å
hestinun. Drongurin heldur, at nii veit hann ikki,
kvussu tey skulu koma fram um fuglin, vaktarman-
nin kjå gandakedlingini, ti nu hava tey ernki at
geva honun; men esilib leggur råb: tey skulu riba

25 undir jørbini; og so mikib gjørdi esilib, at hetta
lukkabist teimun. Tå ib tey eru komin so langt,
at tey siggja kongsins hødl, fedlur mirkur å tey, so
tey verba at slåa tjald um nåttina har, sum tey em.
Kongad6ttirin sovnar; men esilib og drongurin taka

80 at tosa saman båbir. Tab bibur hann mi hjålpa sær
atturfiri, at tab hevur hjålpt honun ur so man-
gari neyb, og hetta lovar drongurin. »Tii skalt
høgga høvur og hala av mær,« sigir esilift, >og 90
seta høvdib har, sum halin hevur sitib, og halan

Digitized by

Google

407

har, sum høvdib hevur verib. So skalt td fletta
hubina av mær og venda tab inn ettir, sum lit hevur
vent firr; ti tå firsta verbi eg folk attur, sum eg
havi verib firr.« Og so telur eslib dronginun fra,
at tab er ein gandabur og umskapabur kongasonur: 5
badn var hann, tå ib hann varb gandabur, og måtti
ti umskapast til badn attur. Drongurin 6tt£ist fiii,
at hann kann koma til at drepa esilib; men tab
bønar hann at gera, sum tab hevur sagt. »Eitt skal
eg læra teg enn,« sigir esilib: »tå ib kongadottirin 10
vaknar, fer hon at spirja teg ettir, kvabaa tu hevur
fingib hetta badnib, og tå skalt tii siga, at tii fannt
tab i sk6ginun å einun heyggi, kvar tab lå og græt,
ti at tåtan var dottin ur munninun å ti.« Dron-
gurin ger nii vib esilib, sum tab hevur bibib, og vib 16
tab sama stendur tab umskapab til eitt mansbadn.
Tå ib kongadéttirin vaknar, spir hon, kvaban hatta
badnib er komib, og drongurin svarar, sum esilib
hevur lært hann. Men nu ib esilib er burtur, er
hann so forharmabur; hon sigir tå, at hon hevur 20
hestin ettir, og siban seta tey seg bæbi upp å hann
og riba heim i kongsgarbin. Kongurin er, sum
vera man, fegin um at hava fingib dottrina attur,
gevur dronginun hana til ektar og lovar honun
rikib etfcir seg. Men harramir eru avindsjiikir og 25
leggja råb samwi iméti honun. Teir Ijiigva firi kon-
ginun og siga, at tey bæbi, drongurin og déttir han-
sara, hava ått tab badnib saman, sum tey førdu
heim vib sær. Og so ågritnir eru teir, at teir fåa
kongin til at tnigva tt, og dagur verbur åsettur, at 80
drongurin skal heingjast. Nii ib hann er førdur til
gålgan og bøbilin skal lata togib nibur um hålsin å
honun, minnist haim å pipuleggin, ib trødlungin
gav homm å sinni, og bibur bøbilin biba^ meban

Digitized by

Google

408

hann tekur hondina ni&ur i lumman. Haim tekur
pipuleggin upp og blæsur, og tab er ikki longur enn
at siga frå ti — so er trødlungin har. Hann skal
visa bø5ilinun, kvussu langt ømin kann fljiigra upp,

6 sigir hann, fer upp i loft vi6 honun og smildrar
hann sundur haruppi. Si6an ger hann ta6 sama vi&
kongin, sum hevur bo6i&, at drongurin skal ver6a
hongdur, og vib harrarnar, sum hava logib uppå
hann, og sigir so vib félkib, at, um ikki adlir vilja

10 svørja at vera hesun manni tnigvur, sum nii skal
vera kongur ivir teir, skal hann gera so vib adlar,
ib nokta at svørja. Tå fudlu adlir ti niggja kon-
ginun til fota; hann giftist vib kongadottrini, og
livdu tey bæbi væl og leingi.

15 42. SnatL

Mabur og kona åttu eitt dreingjabadn. Tå ib
drongurin var fram undir at vera tilkomin, fér hann
ein dagin ut at ganga. Hann gekk og gekk og
kom at endanun inn i eina stéra sk6g. t hesari

20 sk6g var eitt hiis; har fér hann inn og krågvabi
seg. Um kvøldib kemur risin heim — ti risi var
tab, sum åtti hiisib; hann var altib burtur um da-
gamar og kom heim um kvøldamar. »Her luttar
av kristnun f61ki,€ sigir hann og snoddar i kvønn

26 kr6k. Drongurin skalv av ræbslu, men einki batti
honun, kvussu hann royndi at krøkja seg saman —
risin fann hann kortini. »Fjør mitt, fjør mitt! tii
skalt vera vælkomin; eg havi leingi inskt ettir einun
til at gera mær matin og halda reint i husinun; mi

Digitized by

Google

409

skalt tii vera til tess.« Drongurin læt idla at; men
ta& hjålpti nu ikki meira enn ta5 sama: hann var&
at vera kjå risanun. Eisin gav honun liklamar til
adlar stovumar, sum han skuldi halda reinar; men
ein stova var, sum risin forbeyB honun at fara inn 5
i: »um hann for har inn, so så hann ta5,« seg&i
risin, >ti hann så alt.« Ein dagin, sum drongurin
gongur heima einsamadlur, og hetta melur i høvdi-
nun å honun, hugsar hann vi& sær sjålvun, at hann
skal t6 nj6snast um, kvat i6 er i hesari stova; risin 10
man ikki siggja tab kortini.« Hann leggur hondina
spakuliga å låsin, men i ti at hann skal lata upp,
loypur eitt å hurbina innanfrå, kl6rar og klérar og
ropar: »Vel meg, vel meg!« so hann torir ikki at
lata upp. Um kvøldib, mi i& risin kemur heim, er 16
otti å dronginun; men risin sigir einki. Hetta gon-
gur vi6 sama lag fleiri dagar upp i slag, at dron-
gurin roynir at lata upp; men kvørja fer5 kemur
hatta, i& inni er, klérar å hurbina og ropar: »Vel
meg, vel meg!« so hann torir ongantib at fara inn. 80
Eitt kvøldib kemur risin heim og er so 6gvuliga
sjiikur. Hann sigir vi6 drongin: »Fjør mitt, mi
fari eg at doyggja, og tå i& eg eri dey&ur, skalt tii
taka og skera meg sundur i triggjar partar og bera
meg oman å sjogvin; men ein insk vil eg geva tær, 25
åbrenn eg doyggi.« Leingi st6b drongurin og hug-
sabi um, kvat hann skuldi velja sær; tå rann honun
i hug, kvat hatta inni i stovuni hevbi r6pab: Vel
meg! og hann svarabi, at hann inskti sær tab, sum
var inni i teirri stovuni, sum hann ikki slapp inn i. 80
»Fjør mitt, tii valdi sum min høgra hond,« segbi
risin, og so doybi hann. Drongurin ger vib risan,
sum hann hevur bibib hann, og fer so og letur
stovuhurbina upp; tå er alt stilt og kvirt — einki

Digitized by

Google

410

uttan ein svartur hnndur gongur og melur å golvi-
nun. Hann sleppir hundinun lit vi& sær, og bå5ir
til gongu burt frå risahusinun, drongurin firi og
hundurin attanå. Drongurin gongur uppå gjøt,

5 men so bi&ur hundurin um lov til at ganga firi.
Tå i6 teir hava gingi& eina g6&a løtu, vendir hun-
durin sær å og sigir vi& drongin: »Ikki ert tu for-
vitin.« »Kvi tå?« spir drongurin. >Tu spirt ikki,
kvussu tii skalt kadla meg,< sigir hundurin. »Kvussu

10 skal eg tå kadla teg?« >Tå skalt kadla meg Snata.«
Teir ganga langan veg og dnigvan og koma at
endanun til kongsins gar5. Har er nu ringur stan-
dur i kongsgarbinun: kongasonurin er horvin firi
langt si&ani og einki hevur spurst attur til hansara,

15 so tey halda hann vera dey&an; eitt frålika vakurt
råsutræ er horvi& lir urtagar&inun, adlir kongsins
liklar eru burturi, og neytini hava nii i langa ti8
8ta8i6 turr kvønn morgun. Vakt hevur altib og
stund veri& hildin i fj6sinun; men eingin uppspur-

20 ningur er komin um, kvør 15 gongur at mjålka
kongsneytunun. Snati heldur nii vi& drongin, at
hann skal fara inn i kongsgar&in og bi5ja um lov
til at vera uppi i at høgga kol. Hann so ger og fær
lov av konginun til at vera uppi i kolarbei6inun ;

25 men kolmeistarin hevur vi& ta6 sama eitt ringt eyga
til henda drong og fær honun eitt plåss firi seg
sjålvan at høgga kol burtur frå hinun arbei5sf61ki-
nun. Tå i& kolmeistarin er vi&staddur og higgur at,
høggur drongurin alt, kvat hann orkar, og einki sarøt

80 til hundin, men so er meistarin burtur£arin, so kemnr
hundurin attur; tekur øksina imidlun klødnar og
høggur firi drongin so hart og titt, at kolpettini
frika um oyruni å bå&un, og ta& er st6rur munur
å, at nu li&ur skj6tari. Tå i5 meistarin kemur

Digitized by

Google

411

um kvøldiB at higgja ettir dagverkinun, er altiS so
n6g meira liøgfc kjå hesun fremminda drongi og ao
n6g betar enn kjå ødlun hinun. Meistarin fer til
kongin og sigir, at honon dåmar ikki henda drong:
tab er ikki naturligt, so n6gy kol sum hann høggur; 5
ein svartan hund hevur hann kjå sær; hann heldur
ta6 vera sjålvan hin versta, i& komin er i kongs-
gar5in, sigir hann. Kongurin heldur, at tå i6 hann
er so duligur til arbei5is, hesin drongur, og einki
ilt ger, ber ikki væl til at koyra hann burtur. 10
Meistarin tekur nii at Ijiigva og sigir, at drongurin
hevur sagt, at hann veit um alt ta&, sum saknast i
kongsgarSinun, kvar ta5 er, og kvussu ta& kann
fåast attur, og so hevur hann lagt til, at ta5 skuldi
veri5 sær ein lætt sak at f åa beint alt attur, um hann 15
hev5i viljad. Kongurin letur drongin kadla firi seg,
talar honun harSliga til og sigir vi& hann, at hann
skal i stundini gera ta5, sum hann hevur sagt seg
féran firi: avrikar hann tab, skal hann eiga kongs-
dåttrina atturfiri, men ger hann tab ikki, skal hann 90
vera Uvleysur. Dronginun, neybardirib, verbur idla
vib: teir hava logib hetta uppå seg,. sigir hann;
hann hevur einki sagt og ikki so mikib sum vitab,
at nakab er horvib lir kongsgarbinun. Men kon-
gurin sigir, at kolmeistarin f6r ikki at Ijiigva uppå S5
hann, og hann leggur rikan vib, at, beinir hann ikki
alt attur, skal hann verba livleysur. Drongurin
gongur mi i døprun huga adlan dagin; so fer hann
til hundin, sigir frå, kvussu vorbib er, og bibur
hann leggja sær einikvørji råb. »Tab er eingin 80
neyb^c sigir Snati, »far til kongin og bib hann geva
tær ein fjérbing av s€ilti, og kom so attur.« Dron-
gurin so ger og kemur attur vib saltinun i einun
posa. »Nu kunnu vit fara,« sigir hundurin, og

Digitized by

Google

412

bå&ir til gongu. Snati ber saltfjér&ingin. Teir
ganga leingi og koma at einun 6gyuliga høgun
fjadli. Drongurin heldur, at hann er ikki mentor
at kliva adlan vegin upp, men Snati lovar at hjalpa
5 honan. So kléra teir upp um, koma attur å slætt,
ganga langa veg og koma at einun hiisi. »Her uppå
skulu vit fara,< sigir Snati, og so knipa teir upp å
taki& og leggjast at kaga ni6ur igjøgnun Ijoaran. .
Ma8ur, kona og smågenta dta uttanum grugvuna

10 inni i roykstovuni; eldur er uppkindur i grugvuni,
og ein storur pottur, fudlur av mj61k, hongur upp
ivir eldinun og kékar, beint undir Ijéaranun. Snati
sigir vi& drongin, at htmn skal loysa bandib av
posanun, taka salt og koyra ni&ur igjøgnun Ijéaran,

15 men ikki ovn6gv i senn: hann skal såa ta&, so ta5
kann fadla sum kavi edla heglingur. Best sum tej
tri sita um pottin ni&ri undir, sigir ma&urin vi6
konuna: »Tab er best at leggja skj61i6 atturivir
Ijåaran; ta6 kavar so idla ni&ur i mjolkina.« »Nei,c

20 sigir konan, »ger ta5 ikki; edla doyggja vit ødl i
royki.« Drongurin såar nii i heilun salt ni&ur i
pottin, til posin er tomur. Nii er k6ka&, potturin
ver&ur ni&uravtikin, og ødl skulu siipa. Ma&urin
heldur vi& ta& sama, at ta& er einki skil å, sum

26 hetta er salt. »Salt?« sigir konan; »hetta er søt
mjolk; eg havi beint nii veri& i kongsf]6sinun og
mj61ka& neytunun, og hetta er sama mjåUdn.« Men
hann bi&ur konima smakka å, og tå kann hon ikki
longur træta imoti. Sum tey sita og tosa um mangt

80 og kvat, smirist konan og ber uppå mål: »Idla
duga tey at leita i kongsgar&inun ; ikki kunnu tey
finna liklamar; høvdu tey bara kunna& sær at leita
undir teirri storu dragukistuni.« Eina løtu ettir
sigir ma&urin, at hann er so lit av lagi tirstur ; men

Digitized by

Google

413

einki vatn er vi6 hond og hann ver&ur ti at senda
smågentuna i ånna ettir vatni. Tå 15 hon kemar ut
firi dir, loypur Snati iii6ur av tekjuni og bitur høv-
di5 av henni, og so uppå attur. Ma5ur og koua
sita og bi&a; men eingiii genta kemar attur. Tei- 5
mun teknr at leingjast, sum vera man, og konan
ier lit at vita, kvussu vor&i& er. Hon er ikki komin
longur enn lit um didnar, so loypur Snati ni&ur av
attur og bitur høvdi& av henni. MaSurin undrast
uppå, kvi kvørgin kemur attur; otohii er å honun, 10
og so hann sjålvur avsta5. Ta5 gongst honun å
sama hått: hann er ikki meira enn lit um komin,
so loypur hundurin ni&ur av tekjuni og bitur høv-
diS av honun vi&. Nii fara Snati og drongurin inn
i hiisiS at leita, firma résutræi5, taka ta& og fara 15
heim attur i kongsgar8in. Drongurin gongur firi
kongin, fliggjar honim træi8, sigir honun, kvar tey
skulu leita ettir liklimun, og neytini, sigir hann,
skulu ettir henda dag ikki standa mj61ka5i attur,
tå i5 neytakonumar koma i fj6si5. Kongurin er nu 20
so findarbli8ur, tå hann hev&i veri& glaSari, um
hann nii hev&i haft son sin attur eisini, og gevur
dronginun dottur sina i løn atturfiri, sum hann hev8i
lova&. Nii kolmeistarin frættir hetta, er hann rættu-
liga 68ur og lovar at drepa drongin. So kom bnid- 26
leypsdagurin. Har var bæ8i eti8 og drukki8 væl i
kongsgar8inun, og kæti var å ødlun. Um kvøldi8
var& dansa&j men hundurin gekk alti8 og m61 kjå
bru8gumminun. Snati or8ar vi8 bru8gummin um
at sleppa at sova i bru8arsongini bert ta einu nåt- 30
tina. Trey8ur vil bru8gummurin sita honun — kvat
hev8i veri8 burtur ur uttan Snata? men hann kvi8ar
firi, kvat i8 bru8urin vil siga og ver8ur at tosa vi&
hana first. Bni8rini tikist hetta undarligt; men ikki

Digitized by

Google

414

vil hon sita manni sinun hansara firstu bøn sjålvt
brudleypskvøldiB, og so sleppnr Snati at vera kjå
teimun. Tå 16 tey em ni5urfarin, leggur Snati seg
å f6talagi5, tætt uppi vi5 br6sti5. Um nåttina, tå
6 15 tey bæ5i em sovnabi, men Snati liggur alvakin,
hoyrifit eitt lj66: eltt borar igjøgnnn brostifi hlnu-
megin frå. Snati reiair oym og lurtar. Hetta borar
og telgir, og alt vi&kast hollB. Ein hond kemur
inn igjøgnun, men kvørvnr atfcur vi6 ta5 sama.

10 Snati liggur stidlar og higgar. Endin er taS^ at
hollB er so vitt, at høvdlB sleppur inn igjøgnnn, og
nu er ta& kobnektarin, 15 vil drepa bruSgnmmin.
Snati er ikki seinur; hann loypur upp og bitur høv-
di5 av honun, sleikir so alt bl65i5 upp og stendur

16 vi6 ta5 sama umskapaSur til eitt f61k. Nii er Snati
eingin annar enn hin horvni kongasonurin, sum kol-
meisterin hevur beint av veginun vi5 trødld6mi og
gandi firi at sleppa til at vera kongur sjålvur, og av
hesun sama var ta5, at hann vildi taka livi5 av

20 dronginun, tå 15 hann giftist vi5 kongsdéttrini. St6r
var gle5in i kongsgarSinun, mi 15 kongasonurin var
komin attur. Tå 15 hin gamli kongurin doy5i, varB
sonur hansara kongur ettir hann, men hin varB
ovasti ma5ur i rikinun næst ettir konginun. Hann

S5 heinta5i so bæ5i foreldur sini til sin; tey høvdu
veri5 so forliarma5i um sonin og trd5, at hann var
deySur, men mi var gle5i å tdmun vi5. Si5an er
ikki meira at siga frå teimun i kongsgarSinun. Sibst
iB frættist, livdu tey væl.

Digitized by

Google

416

43. Undarligi.

Eina fer5 var ta5 ein maSur og ein kona. Tey
åttu eina genta saman; men konan doy&i av badn-
fer5, og so giftist ma5urm upp attor vi5 einari gan-
dakedling. Tey åttu badn saman, og ta6 var genta. 5
Me5an bå&ar gentumar v6ru i uppvøkstri, var
stjukmamman so idl vi& ta eldru, stjiikdétfcrina, men
helt négv um sina egnu dottur. Tå 18 ba&ar vom
tilkomnar, fekk hin eldra friggjara. Hev5i stjuk-
mamman veri& idl firr, tiggju fer&ir verri var hon 10
nu. Hon histi stjiikdéttrini liti n6gvar nætur app i
slag. Ein dagin var hin gamla so reint 65, at hon
{6r til eina a5ra gandakedling og ba5 hana hjålpa
sær vi6 at briggja ein gandadrikk. Tær tékn ok-
kurt av ødlun djdrun, 16 tær vistu, settust at blanda 16
saman og k6ka og løgdu so gand i. Si6an bey&
hin gamla bå5un døtnmun at fara at mala kodn.
Tå 15 tær eru lidnar, spir kedlingin stjukdéttrina,
um hon er ikki tirst, og gevur henni at drekka.
Ghentan tusnar so upp vi5 ta5 sama, at eingin bar- 20
silkona er so tjiikk. Um kvøldi5 kemur drongurin,
friggjari hennara; men hon torir ikki at koma firi
eygnni å honun og krégvar seg burt. Hann sprr
ettir henni, um hon er ikki heima. Jii, heima er hon,
sigir hin gamla: men hon vil ikki koma firi eyguni 26
å honun. »Kvat bagir henni?« spir hann. Henni
man baga so n6gv, sigir hin gamla: hon skal fara
ettir henni, men honun man ikki litast væl å hana,
tå 15 hann fær at siggja hana. Nu 15 gentan kemur,
ver5ur hann so idla til sinns, at ta5 kemur til einkis 80
imidlun teirra vi5.ta5 sama. Um kvøldi5 ver5ur
hon litihist av kedlingini. Sum hon gongor og

Digitized by

Google

416

melur og kemur at einari å um mi6]a nått, fø&ir bon
eitt bødlut og svart, sum likist kvørki félki edla
dj6ri. Hetta fer rudlandi og r6par: »Bæbst ikki,
mamma!« »Jesus nå&i meg, sum hetta er undar-
6 ligt,€ ropar hon. »Ja, Undarliga hevur tu kadlaS
^^g} og Undarligi skal eg eita,€ svarar hetta. So
fer ta8 burtur å sk6g til at drepa bjadnir og flettir
bjadnahu6imar til mommu sina at hava uttan um
seg til verju. Ta& fær so någvjtr hiibir, at tab fær

10 gjørt eina småttu av teimun til mommu sina at
liggj* iTini undir. Altib liggur hetta burturi og
er imidlun bjadnimar at drepa; tab er nii stribib
kjå ti. Nii ber so til, at gandakedlingin hevur fingib
hin åbumevnda unga mannin til at friggja til sina

15 déttur. Ein dagin, sum hann skal fara hagar at
friggja, eru so nogvar bjadnir å veginun firi honun,
at hann sleppur ongan veg. i mibjun bjadnaflok-
kinun stribist Undarligi. Maburin sær, at hetta er
so raskt im6ti bjødnunun og bibur tab vælsignab

20 vera at hjålpa sær. Hetta svarar, at tab hjålpir ho-
nun ikki, uttan hann vil eiga mommu sina. »Kvussu
er hon vorbinPc spir maburin. »Tvey so lj6t sum
eg,« svarar Undarligi. Nei, so troystar hann sær
ikki å nakran hått at hava hana, sigir maburin, men

25 bibur té lata seg siggja hana. Nei, sigir Undarligi,
hann fær ikki at siggja hana firr enn i kirkjuni.
So idla er maburin staddur, at hann noybist at
gera eib, at hann skal giftast vib henni, og slep-
pur so vegin fram. En annan dag, sum hann gorigur

80 sama veg, rakar hann attur vib Undarliga og bibur
lata seg siggja mommu hansara ; men Undarligi sigir
tvørt nei. Bnidleypsdagurin er fin hond, og bnid-
gummurin situr og stiirir. Hann skal fara firri i
kirkjuna — so hevur Undarligi skipab firi; bniburin

Digitized by

Google

417

skal koma attanå. Sum bruSgammarin situr i kir-
kjnni og bibar, hoyiir hann skrambul i forkirkjoni
Ta& er bru&urin, i6 kemur, og Undarligi rudlar fram-
manfiri hana. Hon er klædd i bjadnarhu&ir utkan
ivir bru&arklæ&ini. Tå 16 hon er komin upp i stå- 5
lin, letur Undarligi av henni, ein bjålvan firi og
annan ettir, og nå kennist bruSgummarin vib hana:
hetta er hin firra gentan, ib hann hevur friggjab til.
Tå ib tey koma ur attar kirkjuni, er borbreitt.
StjiUkmamman og déttirin eru båbar bodnar i brdd- 10
leypib ; Undarligi situr undir libini å mommu sinari
beint ivir av teimun. Meban Undarligi situr og
etur, kveitir hann so titt ivir å stjukmommu sina,
og endin er tann, at hann loypur upp tvørtur
um borbib, tekur i herbamar å henni, fettir hana -15
attur å, so hon dettur å g61vib, skræbir bréstib upp
å henni, rivur hjartab ut lir, drekkur bl6bib og etur
hjartab. Nu stendur hann umskapabur til ein so
fråskila vakran drong og sigir brubgumminun frå,
kvussu stjiikmamman hevur farib vib mommuni. 90
Hin gamla og déttirin v6ru båbar brendar; men kjii-
nini og Undarligi livdu lukkuliga adla teirra ævl.

44- Teir sjey svanirnir,

Eina ferb var tab ein mabur og ein kona, sum
åttu åtta bødn: sjej dreingir og eina gentu. So 2&
doybi konan, og maburin sirgdi hana; men sum flestir
einkjumenn giftist hann attur og fekk eina déttur
vib teirri seinnu konuni. Men tå ib bødnini vuksu
upp, var stjiikmamman so idl vib tey firru åtta, at

27

Digitized by

Google

418

påpin kvibabi firi teimun og tordi ikki at lata tey
vera i hiisinun. Hann grov teimun ti eina jarbar-
stovu i einun heyggi og læt tey har inn i. Til lås
hevbi hann bert eitt gudlepli: stiklabi hann tab
5 niban ettir, fér heyggjurin upp, og stiklabi hann
tab oman ettir, læstist heyggjurin attur. Kvørja
natt vitjabi hann tey og bar teimun mat; men eplib
læsti hann nibur i eina kistu og bar altib kistu-
likilin um hålsin. Konan fekk idlgruna, av ti at

10 maburin var altib burtur um nætumar og matur
saknabist ur kovanun. Hon forvitnabist um hetta,
men frætti einki. So gandabi hon dottur sina til
eina fjøbur — ti gandakedling var hon og setti
hana upp i hattin kjå manni sinun. Um nåttina for

16 Jiann, sum hann var vanur, til heyggin, og fjøburin
ansabi væl ettir ødlun. Tå ib maburin var attur-
komin, skapabi kedlingin fjøbrina um attur til déttur
sina, spurdi hana gjødla ettir, kvar ib påpin hevbi
verib, og déttirin segbi frå ødlun. Tå ib maburin

SO var sovnabur, stjél kedlingin kistulikilin av hålsi
hansara, fér i kistuna og ték gudleplib upp lir. So
fér hon til heyggin og hevbi négvan goban mat
vib sær til bødnini. Heyggjurin opnabist, tå ib hon
stiklabi gudleplib niban ettir; hon for inn, gjørdi

26 seg bliba vib bødnini og gav teimun mat. Drein-
gimir settust at eta alt firi eitt; men gentan vildi
einki nema. Hin gamla gav dreingjunun kvørjun
sina skjiirtu, og vib tab sama at teir voru komnir i
tær, stébu teir umskapabir til svanir og flugu burt.

ao Stjiikdéttrini vildi hon geva ein serk; men gentan
segbi nei : hon téh kvørki mat edla klæbi frå henni,
og bab lata seg vera einsomadla. Ja, hon skuldi
fåa lova til at vera einsomødl longur enn hon hevbi
sinni til, segbi tå kedlingin vib hana, fér ut, læsti

Digitized by

Google

419

heyggin attnr og stikla&i gudlepli& å sjégvin. Qen-
tan var ring, 61ukkudiri&, og settist at grata; hon
hugsa&i um at sleppa lit, men hirdi ikki start um
at liva, nii 16 ta6 var gingi& brø&runun so. Tå 15
papin skuldl fara attur at vltja bødnini i heygl- 6
nun og så, at epll& var burtur, var hann lit av lagl
harmur, ti nii inundu tey hungra Inni, hugsa&i hann :
og ikki slapp hann til teirra; hann gnmaSi, sum
var, at konan hev61 tiki& epliS og forkoml8 ti.
Gtentan i heyginun åt av matinun, 15 påpln hev51 10
boriS, til hann var uppl, og tok so at grava seg ut
vl5 elnun knivi, sum hon hevSi kjå sær. Spakullga
gekk; men endln var, at hon slapp lit. Hon t6k at
ganga, gekk langt og leingi og kom um si51r til eltt
his, kvar ein ma5ur og eln kona bu5u, sum elnki 16
badn åttu. Tey fagnaSu henni væl, og hon kærdl
sig fin teimun um vanlukku sina, og kvussu slndar-
ligt ta6 var, at brø5ur hennara v6ru ganda51r um
til svanir av stjiikmoSurini. Tey hildu, at hon skuldl
vera vælkominat vera kjå teimun, og var8 hon verandi 20
har; men eingin så hana læa edla spæla. Ein da-
gin, sum hon gekk liti og spåkaSi, møtti hon elnun
prestl og t6k at kæra sina ney5 fin honun. Hann
visti eini rå6 til at fåa brøSur hennara attur til
menniskjur, seg5i hann: men kvi5a8i firi, at hon 26
kundi ikki filgja rå5unun til enda Hon bønaSi
hann at siga sær tey: ti hon vildi royna alt. Tå segSi
presturin, at hon skuldi seyma sjey skjiirtur, eina til
kvønn br65urin, av so finun tråS sum kongurvågfspin-
nilvevur), og ikki måtti hon tala eittans orB, firr enn 30
adlar skjiirtumar voru lidnar — men ta& kom at
vera ein long tiB. Hon settist at seyma, og eitt år
gekk til kvørja skjurtu. Einsina vøkur var gentan,
og ikki trutu ti friggjaramir; men eingin fekknaka5

27*

Digitized by

Google

420

mål av henni, so teir voru adlir at fara krøktir heim
attur. Summi hildu hana vera dumba, av ti i^t hon
tala&i einki. Tå i& seks år v6ru umli&in, kom prin-
surin sjålvur at friggja til hennara; honun mrindi

5 hon fara at svara, hildu tey, um hon kundi tala.
Men ikki kundi hann fåa nakaS mål av henni, hann
heldur. Tå hev6i stjiikmamman frætt, kvar hon var,
og kvat hon hev5ist at; hon t6k vi5 ta5 sama at
leggja idl rå5 firi henni og førdi lit i or&, at hon

10 var trilsk og fudl av gandi. Kongasonurin tosaSi
um at taka hana vi5 valdi ; men stjiikmamman helt,
at verri åtti at vera gjørt vi& hana enn so: hon
åtti at vera brend, ti at hon vildi ikki svara ho-
nun — ta6 var ovg6& æra firi hana, at slikur maSur

16 skuldi hir5a at friggja til hennara. Prinsurin bar
bøtuflaka firi gentuni i firstuni; men stjiikmamman
var ågritin og beit hana i bak so leingi, at prin-
surin til endan tni&i, at gentan var trilsk, og beyS
at kinda bål til at brenna hana å. Menn voru sen-

SO dir til at taka hana og f øra hana til båli5 ; men i ti
at hon setti f6tin å bålsteinin, komu sjey svanir
fljiigvandi; hon tok skjurtumar fram lir kistlinun
og kastaSi til teirra; tå voru adlar lidnar uttan tann
si5sta, sum onnur erman vanta6i i. Kvør svanur

^ f6r i sina skjiirtu, og adlir v6ru tå f61k attur, uttan
ein var6 at hava vong firi annan armin, av ti at
onnur skjiirtuerma hansara var ikki liSug. Nu listi
seg at tala, seg&i gentcm og greindi so frå ødlun ti
idla, sum stjiikmamman hev5i lagt firi hana og brø&ur-

80 nar. Tå bey8 prinsurin, at kedlingin og déttir
hennara skuldu bå6ar vera brendar å ti sama båli-
nun, og so var8. Men hin kom at vera prinsessa
og si&an drottning.

Digitized by

Google

421

45. Kongarikid Verdsins Endi.

Ein mabur åfcti triggjar sinir. Teir eldru hildu
eintd um hin iugsta og happaSa hann alti5, ti hann
gjørdi einki gagn. Påpin åtti ein st6ran akur, sum
8t6& i bestå bl6ma, men var& ni&nrvavdur kvørja 6
nått; hann gramdi seg négv um hetta og 8eg5i vi8
sinimar, at ein teirra skuldi sita uppi eina nått
uti kjå akrinun til at vita, kvussu hetta bar til. Hin
elsti helt seg til at vaka. Nåttin var bert halv, tå
16 hann sovnabi, og onganti5 hev&i akurin veri& 10
verri ni&urvavdur enn morgunin ettir. So helt mi5-
lingarsonurin seg til; men nåttin var lLti5 meira enn
halv, tå i& hann sovna6i, og lika idla var akurin
ni6urrassa&ur tann morgunin. Hin ingsti bey5 sær
nu til, téat teir eldru brø&umir spotta&u hann: Slik 16
svøvnhit skuldi duga at sita uppi? Men påpin helt,
at taS kom ikki at vera verri: hann sovna8i, og
teir høvdu sovi&. Hin ingsti setur seg tå til akurin
og vakir adla nått. Tå 15 H&ur at degi, hoyrir hann
dun — triggir svanir koma fliigvandi og seta seg 20
vi5 akurin. Teir lata seg lir svanahamunun og eru
nu triggjar vakrar jomfniir. Tær fara inn i akurin
at dansa, og me8an kripur hann hagar, sum hamir-
nirliggja, ogtekurein: tann, sum hin ingsta og vak-
rasta moyggin eigir. tJt im6ti Ksing, tå 18 tær skulu 85
taka hamimar attur, er ein burtur. Tær hitta dron-
gin, og hin ingsta krevur ham sin frå honun; men
hann sigir, at hon fær hann ikki, ti tær hava spilt
akurin kjå papa hansara. Hon heldur so vi8 at
bi8ja og bøna, at hann lovar at geva henni hamin 80
attur undir teimun vilkorun, at hon lovar at vera
kona hansara. Hesi kor gongur hon undir, t6 so,

Digitized by

Google

422

at hann ver&ur at lova henni aldrin at bannast:
kemur vandabøn av hansara munni, so eru tey leys.
Hann spir bana, nær brudleypi& skal vera ; men bon
sigir, at ta5 kann bann biigva til, sum bonan sj&l-
5 vun listir: tå 16 bru5f61ki5 er samankomi6, ta skal
bon koma. So fær bann benni bamin; jomfrugvir-
nar fliigva burtur i svanaliki, og bann fer beim.
»Er ta6 ikki lika idla statt i morgun vi&?« balda
brøSumir, tå i& teir biggja at akrinun. »Ja, ikki

10 er akurin sloppin 6skala5ur i nått, men vadla skal
ta5 vera so uppattur,« svarar binn ingsti. Hann
tekur nii at biigva til brudleyps, og betta undrast
ødl å, ti eingin veit. at bann bevur friggjab til
nakra gentu. Brøbumir spirja, nær brii&urin kemur.

16 »Hon kemur tå,< svarar bann. Hetta er ta8 blt-
tasta av ødlun, i5 bann bevur gjørt, balda teir. Tå
18 alt er li&ugt til brudleypiS og folkiS komi6, spirja
ødl ettir bru5rini. »Bru8urin kemur tå,t er svariS
kjå bouun Hon man seint fara at koma, balda

20 tey. So bi6ur bann f61ki8 lata seg i til at fara i
kirkjuna, og rætt sum alt er samla& firi kirkjuduru-
nun, koma triggir svanir flugvandi, lata seg ur
bamunun og eru tå gentur, ein teirra bru5klædd.
So ver8a tey samanvigd bæ6i, og attanå ver6ur

25 dansab og drukkiB. Um kvøldi5 filgja tey bru5ar-
parinun i bru5arbus; sistramar bå5ar kjå bru5rini
eru bru5konur bennara og lata bana lir. Brd8-
gomurin er skjott lirlatin og ni8urfarin; men einki
røkist firi, at brii&urin ver&ur li&ug: so kvørt sum

80 tær lata bana ur einun plaggi, er altid eitt nog
vakrari innan undir. Solei5is li5ur bålv nåttin.
Hetta er ein devuls ti&, tær eru um at lata bana
lir, beldur bann vi5 bru8konurnar. Ja, nu eru tey
leys kvør frå ø8run, ti nii bevur bann bannast, sigir

Digitized by

Google

423

brå&urin, men leggur to atturat, at hann skal fé.a
at siggja tær attur triggjar fer5ir, um hann kann
vara seg firi mommu risans — vakir hann ikki, tå
18 tær koma, so sær hann tær aldrin attur. So
fliigva tær burtur i hamunun; men drongurin situr 5
ettir vi8 sorg og sut, og alt bnidleypsfolkib rimir
um morgunin, mi 18 so er vor8i8. Drongurin fer
til gongu, kemur i ein sk6g og rakar vi8 eitt hus;
har er ein gomul kona inni. Hon spir hann, um
hann vil høgga brennivi8 firi hana i triggjar dagar, 10
og hann jåttar. Ti81iga å morgni fer hann lit at
høgga, og å middegi kemur kedlingin til hansara
vi8 mati. Tå 18 hann hevur eti8, kemur slik tingd
å hann, at hann orkar ikki at vika ein fingur og
so\Tiar. Tå 18 hann er sovna8ur, stingur hon ho* 16
nun svøvntodl, at hann skal ikki vakna vi8 attur,
firr enn hon sjålv vil. Me8an koma jomfniimar
flugvandi, lata seg lir svanahamunun og bi8ja ked-
lingina vekja drongin; men hon noktar. So royna tær
sjålvar at vekja hann; men 18 kvussu tær ropa inn 90
i oyrunl å honun, skaka og kitla hann og prika
hann vi8 nålun, fåa tær ikki vakt hann. Tær bi8ja
kedlingina siga honun frå, at tær hava veri8 har
og koma tvær reisur attur. Nii 18 hann vaknar og
frættlr hetta, er hann so harmur og lovar sær sjal- 95
vun at vaka næstu fer8. Men bæ8i annan og tri8ja
dagin, 18 kvussu hann strevast, kemur hin sama
arm68in å hann, tå 18 hann hevur eti8, og 18 kvat
tær so gera vl8 hann, vaknar hann ikki. So bl8ja
tær kedlingina siga vi8 hann, at mi koma tær ikki 80
attur: tær eru frå kongarlkinun Ver8sins Enda og
noy8ast at fara helm attur vl8 ta8 sama. Triggjar
gåvur leggja tær til hansara og bi8ja kedlingina fåa
honun ; ein gevur ein kniv, sum bitur kvat t^8 skal

Digitized by

Google

424

vera, onnur ein saks, sum ger ta6 sama, og hin
triSja (bru&unn) ein likil, som kann laasa adlar låsir
upp. Nii er drongurin so onatiirliga ringor og tekur
at ganga langar vegir sum i ørviti. Som hann gon-

6 gar, sær hann n6gv f61k samansamlaS i einnn stad;
tey hava til arbei&is at drepa neyt og fletta bjølg
av teimun. Spjarrar og kloddar og kvat annaS, i5
til er at taka, lata tey uppi bjølgamar. Drongurin
spir, kvat i& hetta hevur at ti5a, og tey siga firi honnn,

10 at ein éføra stérur faglur kemur å kvørjun åri, og
tey noySast alti5 at hava slikt til at kasta firi hann,
ti annars tekur hann f61k. Drongurin bi&ur um lov
til at sleppa ni6ur i eina hitina og vera blakaSur
firi fuglin. Ta& er litib firi at lova honun, tå tey

16 halda ta6 vera undarliga bøn. Fuglurin kemur, og
hitin vi6 dronginun i ver&ur kastabur firi hann;
hann tekur hana i nevib og fligur langan veg burtur
vi& henni. Drongurin veit einki til sin, firr enn
fuglurin leggur hitina frå sær; klangur kemur i, og

SO ungamir låta ræSiliga. Hinar triggjar gåvumar
hevur hann kjå sær; hann sker seg lit igjøgnun vi5
knivinun og tekur at drepa ungamar; men teir
skriggja so ræSiliga, at hin gamli fuglurin, sum ikki
er langt burtur, hoyrir skriggini til teirra og kemur

85 fljiigvandi. Sum hann setur seg i rei&rib — i einun
høgun bergi er hetta — er drongurin so knappur
at renna knivin i bråstiS å honun, so hann dettur
deybur nibur. Drongurin hugsar sær nu um at
sleppa upp å slætt, sker sær spor i bergib vi& kni-

80 vinun og klintrast so, at hann sleppur uppå. Tå i6
hann hevur gingib nakab leingi, kemur hann til
eitt hiis og fer inn. Har sita ein gamal mabur og
ein gomul kona inni. Hann spir mannin um navn
hansara. Hann kadlast »brébir Eystan«, sigir hesin

Digitized by

Google

425

gamli. Drongurin spir, um hann veit nakaS um
vegin tdl kongarikiS YerSsins Enda. Nei, hann
hevur onganti& veri& har; men br66ir hfi«isara Sun-
nan kann væl vita um vegin at siga, heldur bro&ir
Eystan og lovar at filgja dronginun til hansara. 6
Ta6 var so snswi;, sum vindurin blæsur, at teir fuku
su&ur. Drongurin spir br66ur Sunnan ettir veginun
til VerSsins Enda; hann sigir seg ikki vita hann,
men heldur br6&ur sin Vestan duga at finna. Teir
til br68ur Vestan. Hann sigir seg ikki vera væl 10
kunnugan vi& vegin, ti hann hevur bert veri8 har
eina fer&: men br68ir hansara Nor&an veit ivaleyst
vegin, ti hann hevur veri8 har ofta. Teir til br66ur
Norban og spirja hann ettir. Jii, hann veit væl
um vegin, sigir Nor&an: hann var vi8 Ver&sins 16
Enda igjår, og har var slik ståkan, ti ingsta prin-
sessan skuldi giftast vi5 einun prinsi. Drongurin
bi&ur Nor&an filgja sær, og ta& er so snart, sum
vindurin fikur, at Nor&an førir hann til eitt 6gvu-
liga høgt og bratt glasbjørg. Drongurin sker sær 90
spor og handtøk upp ettir vi& knivinun og sleppur
uppå. Har stendur eitt slot uppi; hann tekur liki-
lin og læsir upp, fer so inn og sær adlar sistramar
sita. Teirri elstu fær hann knivin, aSrari saksin og
teirri ingstu, bni&rini, likilin. Tå svimaSi bniSurin, 96
og i sama sinni umskapast alt: glasbjørgi& var burtur
og vødlur i sta&in firi. Prinsurin, sum giftast skuldi,
var& umskapaSur til trødlmann attur, sum hann hev8i
veri&; hann var ta&, i8 hev8i ganda8 kongadøtur-
nar, ti kongadøtur v6ru tær triggjar sistramar. 80
Trødlskapurin kundi ikki ganga burtur, firr enn eitt
kristi& manniskja kom til teirra upp å glasbjørgi8.

Digitized by

Google

426

So giftist drongurin vi& ingstu prinsessrmi og var
nii kongur vi6 Ver&sins Enda .♦)

46. Glasbjørg.*^

[Beg3mdel8eD (den nedtrådte ager, de tre danøende
6 svanepiger m. m.) ligesom i det foregående æventyr, indtil
svanebruden forlader ungersvenden, fordi ban bander. Der-
efter fortsættes:]

Drongurin gongur langan veg sirgin og

kemur til ein sta8, kvar n6gvir menn standa og

10 skjota hindir til at kasta firi eina øm, i8 bir uppi
i fjadlinun: hava teir einki at kasta firi hana, tekur
hon bødn. Drongurin bi&ur leggja seg innan i eina
hindina og verbur blakabur firi ømina, sum fligur
upp i rei8ri& vi6 honun og kastar hann firi ungar-

16 nar ; men hann hevur telgimudd kjå sær og stin^r
bæ&i øm og ungar i hel. So sker hann sær spor i
fjadlveggin, kemur upp å slætt og rakar vi& eitt
hus. Har sær hann hinar triggjar gentumar liggja
bundnar å gélvinun. Tær bi8ja hann skunda sær

20 burtur attur, ti tær eru kjå einun risa, i8 kemur
sleipandi yi& einun manni kvørt kvøld til at eta.

•) Efter en anden fremstUling lyder slutningen ander-
ledes: Prinsen tilbringer tre nætter på slottet, førend trold*
dommen brister. De to første nætter kan han ikke vågne
på grund af „risens moders" trolddomskunster (en forhekset
hovedpude, som hun lægger under hans hoved, når han er falden
i søvn). Men den tredje gang stikker hun af vanvare hoved-
puden for tidlig ind under hans hoved, endnu inden han er
falden i søvn — han forstiller sig som sovende — og si
finder gensynet sted imellem ham og prinsessen. Da brister
trolddommen.

**) Egenlig samme æventyr som det foregående.

Digitized by

Google

427

Men drongurin vil ikki rima, og so biSja tær hann
goyma seg i kjadlaran niSur undir félkabeinini. Bisin
kemur heim og luttar vi6 ta6 sama folk; hann lei-
tar og finnur drongin, bukar hann og letur hann
liggja. So gekk triggjar fer&ir upp i slag, og siSstu 5
f er& breyt risin anna5 beinib å dronginun. Tær grøddu
ta5 dagin ettir vi6 smirsli, og so rimdu tey ødl frå
risanun — ikki kundu jadnleinkjumar, sum gen-
tumar høvdu ligi& bundnar i, halda teimun meira
enn triggjar dagar; so kristnar v6ru tær. Men åSr- 10
enn drongurin visti av, v6ru gentumar horvnar.
Hann gekk, kom til eitt hiis, kvar ein kedling sat
inni, og spurdi hana, um hon hevSi sæ5 triggjar
gentur. »Ja, tær skulu koma triggjar dagar upp i
slag.« So tok kedlingin hann tU at leita sær i høv- 16
dinun og stakk honun svøvntodl adlar triggjar fer&ir,
sum tær skuldu koma, so at hann vaknaSi ikki, tå
18^ um vardi at vaka. Tær løgdu tå kvør sitt til
hansara: ein teirra ein ring, onnur eina ke&u og
hin tri&ja eitt epli; si&an f6ru tær uppå GHasbjørg. 20
Hann til gongu dagin ettir so harmur ut i ta vi&u
verøld og kom um langt og leingi til ein staS.
Hann spurdi, um nakar var har, sum for uppå Q-las-
bjørg. Ja, søgdu tey: ein skipari lå til at fara.
Drongurin ba& lova sær vi& og slapp. Ta5 var ikki 25
meira, enn teir komu fram; men gentumar véru
meira enn fegnar at &iggja drongin attur. So gif-
tist hann uppattur vi8 teirri ingstu.

Digitized by

Google

428

47. Vetil kongasonur.

Ein b6ndi gekk burtar i skégvin ein dagin.
Som hann gekk, f6r annar fétur hansara niSur igjøg-
nun eitt hol, og eitt t6k um f 6tm og helt fast. Ta5
6 var Vetil kongasonur, sum bii&i undir jørSini og var
félk å nått, men umskapa&ur til i!dy um dagin; ikki
vildi hann sleppa b6ndanun leysun, firr enn hann
lova&i at geva honun déttur sina. Béndin spurdi
kvussu hann skuldi senda hana til hansara. »Send

10 hana yi5 hosunun i ånna! so skal eg vera firi henni
og taka hana,« seg5i Vetil. Béndin gjørdi, sum
hann hev6i lovaS, og Vetil t6k gentuna. Tey livdu
80 saman og fingu tri bødn; men Vetil bar tey ødl,
eitt og eitt so kvørt, lit til fosturs. Tå i6 kona

16 hansara hev6i ått ta& tri5]a badni5, ba6 hon mann
sin lova sær heim at vitja mommu sina, og ta& slapp
hon. Tey spirja hana heima, kvussu hon livir. Hon
livir væl, sigir hon : uttan tab, at maSur hennara er
lilvur um dagin, men félk bert å nått. So telur

fiO hon frå, at hann hevur ein finn undir h&lsinun, og
mamman leggur henni til råds, at hon skal lisa at
honun å nått og skera finnin burt. D6ttirin lurtar
ettir mommuni, og atturkomin til sin sjålvs leggur
hon seg til at vaka eina nått, tendrar lj6s, tå i5

26 ma5ur hennar er sovnabur, og tekur at skera finnin.
Tå kvørvur hann alt firi eitt, og hon sær hann ikki attur.
Hon lit at ganga, 6gvuliga forharma&, og kemur i
eitt hiis, kvar eitt badn gongur å gélvinun. »Likt
er hetta elsta badni mlnun,« sigir hon. >Ta8 vita

80 vit lika,« siga tey: »Vetil kongasonur hevur boriS
okkun badnib at fostra.« Hon sigir teimun, kvør
hon er, og spir, um tey vita sær nakran hémveg til

Digitized by

Google

429

Vetil kongason; men tey siga nei. Tå 18 hon får
ha5ani, gévu tey henni ein blåan kj61a. Hon kom
til anna5 hiislb, så badn ganga å g61vlnunogseg51:
»Llkt er hetta mibllngarbadnl minun!« Tey søgdu
sum i ^inwn firra husinun, at Y etU kongasonur hey51 6
fingl5 telmun ta5 tU fostars; hon spurdl tey ta&
sama og fekk sama svarl5. Tå 15 hon for haSanl,
fekk hon eln grønan kjola. So kom hon til trl8ja
husi6; har så hon eitt badn, sum liktist Ingsta badnl
hennara. Alt gekk å sama hått sum i hinun firm 10
hiisunun — eingin visti nakab um Vetil kongason.
Or hesun hiisi fekk hon ein rey&an kjéla, f6r attur
til«gongu og kom inn til ein gamlan mann. Hann
veit, kvar 15 Vetil er, sigir hesin gamli: hann er å
Glasbjørgi — men hagar sleppur hon ikki, uttan 16
hon fær smitt sær jadnklæSi, spiskar jadnskégvar
og jadnhanskar. Hon til ein jadnsmib, fær smitt
sær jadnklæ5i, jadnskégvar og jadnhanskar og klin-
trar so upp å Glasbjørg. Hon kemur til eitt hiis,
fer inn og sær tvær kedlingar sita — tvær ganda- 90
kedlingar eru hetta, sum hava vilt Vetil til sin.
Hon spir ettir Vetil kongasoni. Hann er her, siga
tær. Kona Vetils bi5ur um hus og letur hin blåa
kjolan atturfiri; tå sigir onnur kedlingin: »Hesin
er lagamannin at standa bru5ur i kjå mær vi5 Vetil 26
kongasoni.« Si5an ver6ur Vetils kona latin inn i
seingjarkamariS, har sum Vetil svevur; men 15 kvussu
hon skakar honun og råpar å hann, kann hon ikki
fåa hann til at vakna. »Vedel kongesøn! jeg har
klavret på Glasbjærg med jæmsko, jæmhandsker og 30
jæmklæder,« heldur hon vi6 at répa, men alt til
einkis. Næsta dag bi5ur hon uppattur um hiis og
gevur hin grøna kj61an: »Hesin er laga5ur til
bnidleypskjola kjå mær,< heldur hin sama kedlingin.

Digitized by

Google

430

Nåttin kemur, og kona Vetils svevur uppattur kjå
manni sinun. Hon heldur vi& at råpa inn i oyruni
å honun ta5 sama sum firru nått; men ikki fær hon
hann at vakna. Vi8 deginun fer hon attur til hin
5 gamla mannin og kærir seg firi honun, at hon fær
ikki mann sin til at vakna: hon sær hann bert å
nått — å degi er hann burtur. Hinn gamli sigir
tå vib Vetil, at kona* hansara er komin og
hevur sovi5 kjå honun tvær nætur upp i slag,

10 men ikki fingi5 hann vaknan: »Nu skalt tii koyra
koddan burtur i nått og liggja å berun vi& høvdi-
nun; men svørb titt skalt tu hava i hondini. Tå i5
neistamir fiika, eru kedlingamar ikki sovnabar eim ;
men tå ib glødnar fiika, sova tær, og so skalt tu

16 høgga høvdini av teimun* Tribju nått ger Vetil,
sum hin gamli hevur rått honun og tekur koddan
burtur. Meban neistamir fiika, bibar hann; men
tå ib glødnar eru famar at fiika, loypur hann upp
og høggur høvdini av båbun kedlingunun. So var

SM) hann rætt folk attur; konan og hann biisettust å
Glasbjørgi og téku bødnini attur til sin, sum hann
hevbi latib lit til fosturs.

48. Vakurleikin og beistid.

Eina ferb var ein storur keypmabur, sum hevbi
85 sigling um verøldina. Ein dagin, sum skipini voru
heimkomin og hann skiddi avstab til at vitja tey,
bab hann døtur sinar — triggjar v6ru — inskja av
sær kvør sitt tingib, kvat ib tær vildu. Tær eldru
båbar insktu tå kvør sin stakk, hin ingsta eitt epU.

Digitized by

Google

431

Stakkaklæ5i5 fekk hann brått, men einki epli. Har-
mafudlur um hetta fer hann heim attur. A vegi-
nun fer hann inn i eini hus; matur stendar borb-
reiddur, men einki folk hann sær. Svangur er
hann og setst at eta. Tå 16 hann reisist attur, er 6
honun higgjandi lit igjøgnun vindeygab oman i ein
gar5, kvar eitt træ stendur vib nogvun eplun uppi
4. Hann oman og tekur eitt til at bera dottrini.
Nu tikir honun, sum alt skuldi rotib oman ivir hann,
bæbi fjødl og hiis; eitt trødl kemur til hansara og 10
er so ont, heldur tab vera n6g mikib, at hann hevur
etib sær matin, umenn hann f6r ikki at stjala sær
epli vib. Keypmaburin sigir fra inskinun kjå ingstu
dottur sinari og bibur at geva trødlinun eplib attur.
Men trødlib sigir nei: tab vU einki hava uttjui d6t- 16
trina sjålva. Maburin verbur at jåtta og fer heim
vib eplinun enn meira harmur enn åbrenn hann
fekk tab. Hann sigir dottrini fra ødlun, sum til
hevur borist; men hon bibur hann ikki sirgja —
hon skal fara til trødlib, sigir hon. So flutti hann ao
hana i trødlhiisini, sum trødlib hevbi bibib hann.
Nii tokti henni tab sama sum påpanun i åbni, at
alt vildi r6ta oman ivir hana, og alt i einun kom
trødlib ; tab var so blitt vib hana og bab hana eiga
seg. Nei, tab vildi hon ikki. Kvørt kvøld bar 26
trødlib hetta upp å mål, at hon skuldi eiga tab til
mann; men hon sitti i heilun. Eitt kamar var,
sum spegil var i; kvør, sum hugdi i tab speglib, så
alt. Ein dagin, sum hon for at higgja i hetta speg-
lib, så hon påpan liggja sjiikan av sorg. Um kvøl- 80
dib, tå ib trødlib kemur attur, er hon so sorgar-
bundin. Hon man hava verib i speglinun idag, sigir
trødlib: men hon skal ikki sirgja, ti hon skal sleppa
heim til at vitja påpan og siga frå, at hon livir

Digitized by

Google

432

væl; to må hon skunda sær attur. Hon so gjørdi.
Trødli5 bi&ur hana enn sum firr kvørt kvøld eiga
seg; men einki batir vi6 hana. Ein annan dag, sum
hon higgur i spegliS, sær hon sistramar laga til
6 bnidleyps, og nii i& trødli& kemur heim um kvøldi8,
situr hon attur so sirgin. Hon skal sleppa i brud-
leypi6, sigir trødlib: men attur må hon koma ta5
snarasta, hon kann, og ikki vera longur enn bnid-
leypiS stendur. Hetta lovar hon og fer so heim i

10 bnidleypiS kjå sistrunun. Men heima letur hon
ivirtala seg til at vera longur enn hon hevur lova5
trødlinun, og eina nått ettir taS, at bnidleypiS er
endab, droymir hon, at trødli8 er deytt av sorg um
hana: hann liggur uttandur ettir einun stokki ni8ri

16 i gar5inun. Um morgunin skundar hon sær av8ta5
ta5 snarasta, hon kann, attur i trødlhusini og setur
seg, sum hon er von; hon biSar, men einki trødl
kemur til hennara. So fer hon oman i gar8in at
leita, sum hon hevur droymt — mi liggur hann har,

20 uttandur ettir einun stokki, dey&ur firi henni at
siggja- Tå heldur hon, at, hev8i hann mi livna5
lir attur, so skuldi hon haft hann til mann, ti hann
hevur veriS so g68ur vi& hana. 1 sama bragdi, sum
hon hevur tala8 hetta or&i8, reisist hann upp li-

26 vandi og er naturligt f61k; hann hev8i verib um-
skapaSur so, at hann kundi ikki koma at vera f61k
attur, firr enn ein genta lovaSi at hava hann til
mann, og i ti vildi eingin genta samtikkja, ti hann
var so lj6tur og åsjonligur — og siga frå, at hetta

80 var honun vi&urlagt, kundi hann ikki, ti so vann
lifti& einki å gandinun. Kongasonur var hann,
men varS kadlabur »beisti6« av ti, at hann var
umskapa8ur til trødl. Men hon var8 kadla5 »vakur-

Digitized by

Google

433

leikin«. So giftust bæ8i og v6ru verandi i somu
husunnn.

49. Jåkup Pippilingur og Per Stami-
hakk.

Eina ferb v6ru ta5 tveir menn, 15 bu5u nær 5
saman; aimar æt Jåkup Pippilingur og annar Per
Stamihakk. Jåkup var pinkulifcil og kiilutur, og
hin stama&i so idla, at bert okkurt or5i5 fata5ist
av ti, sum hann tosabi. Ein dagin fer Jåkup bur-
tur i skågvin, hoyrir lj66 og dans og gongur ettir 10
Ijo&inun. Hann sær nøkur småfålk dansa; tey
kvø6a: månadagur og miSvikudagur og friggjadagur
og sunnudagur. Hann fer til teirra og sigir, at tey
kvø&a ikki beint: tey leggja burtur lir og birja ikki
beint heldur; tey eiga at birja vi6 sunnudeginun. 15
So lærir hann tey adlar dagamar i vikuni, fer sjål-
vur upp i dansin og kvø5ur, til tey hava lært alt
Tey spirja hann, kvat hann nu skal hava i løn
atturfiri. Kunnu tey fåa seg rættan og taka kiiluna
burtur av sær, so inskir hann ikki ettir meira, sigir 20
Jåkup. So fara dvørgamir vi5 honun upp å eitt
høgt fjadl og lofta honun nibur ettir; og tå ib hann
er nibri å slættun, er hann heilt rættur. Men hø-
vubsmaburin firi dvørgunun sigir, at so skal hann
ikki fara, og fliggjar honun ein pung vib gudlpenin- 25
gun. Nu ib hann kemur heim attur, tikist eingin
kenna hann, ti hann hevur onga kiilu; men hann
sigir frå ødlun, ib sær hevur tUborist. Per Stami-
hakk frættir hetta og fer beinan vegin avstab til at

28

Digitized by

Google

434

vita, um hann ikki eisini kann njéta nakad gott
av hesun dvørgun. Nu 16 hann kemur til plåssiS^
har sum teir dansa, stendur hann uppivir teimun
og hevur einki at læra teir, ti nii kvø&a teir beint.

5 Dvørgamir spirja hann, kvat hann vil hava. Hann
stendur og stamar; i endanun gleppur ta5 ut lir
honun, at hann vil hava ta5, sum hin ikki vildi
hava. So fara teir vi& honun upp & fjadliS og lofta
honun ni6ur ettir; komin oman å slætt, fåtækadihS,

10 hevur hann kuluna. Tå i& hann kom heim til hiisa,
var6 gleimur hildin at honun — ta8 var alt, ib
hann vann.

50. Ftiti og futakona.

Eina fer8 v6ru i Føroyun ein fdti og ein fdta-

15 kona, sum samdust rættuliga idla. So doy5i futin^

og konan livdi ettir. Tå i tiSini var ta& sibur,

at prestur f6r i kirkjuna kvønn jélamorgun ti51iga

i 6ttuni til at halda messu (6ttusong), og v6ru tå alti5

l]6s tendraS. Firsta j61aftanskvøldi5 ettir ta5, at

ao fiitin var dey6ur, or8a6i Mtakonan vi8 eina vinkonu

sina um at vekja seg i morgin åri og siga sær frå,

nær prestur får i kirkjuna, at hon skuldi Ikki vera

ov sein. Hon leg&ist at sova, men var ikki meira

enn komin i svøvn — nu répar eitt: »Skunda tær I

S6 prestur er longu farin i kirkjuna. c Hon skundar

sær upp at lata seg i og fer so i kirkjuna, sum

longu er fudl av f61ki, og setur seg i stélin, sum

hon er von. Nii firsta skettar hon um, at hetta er

Digitized by

Google

435

ikki ta6 vanliga kirkjuf61ki&. Ødl venda øvugt:
eyguni uttar ettir og atturpartin innar ettir; tey em
so ræSiliga lj6t og hava hala, og eitt skepilsi stendur å
prædikastélinun og tvætlar, so hon skilir ikki eitt or6
burtur ur. Ein svartur hundur gongur og melur in- 5
nar og uttar ettir kirkjugélvinun; hann ber eitt lj6s
å halanun. Kvørja fer8 hann kemur fram vi6, har
sum hon situr, letur hann so blidliga vi8 halanun
inn i st<Slin til hennara. Hon talar av ræddun huga
til eitt, sum situr kjå henni, og spir, um ta8 er 10
langt siSani, at prestur kom. Hetta vendir sær å
og svarar: buff! So tekur eitt annab trødl, sum
situr hinumegin hana, undir — ti trødl er ta8, hon
er komin imidlun — og sigir vi8 hana, at hundurin,
å gélvinun gongur, er ma5ur hennara, sum spøkir; 15
hann er ikki sålugur, men komin i helviti, og ti er
hann nii komin at spøkja ettir henni Tå i5 hon
fer lir kirkjuni, sigir trødli6, kemur hann ettir henni
og vil skræ&a hana sundur; ti skal hon nu kneppa
stakkin sundur um seg og hava hann leysan uttan 20
å sær (stakkur er skjiirt og troyggja i einun, opin
franmiantil, kneptur ni&ur igjøgnun og hevur stut-
tar ermar). Fiitakonan hugsar mi vi6 sær, at hon
skal leypa lit ur stélinun, tå i& hundurin fer innar
um hana. Hon so ger, loypur avstab og rennur 25
uttar at durunun ta5 skjétasta hon kann: men hun-
durin vamast um, loypur attan å og fær fatur i
hana å kirkjugåttini. Men sum hann trivur i stak-
kin og ætlar at riva hana simdur, smoyggir hon
burtur av sær, so hundurin stendur ettir vi& berun 80
stakkinun. Hann skræbir og pettar hann sundur
og sleingir pettini upp um adla kirkjuna. Eitt
stikki kom upp i skriftarst61in, og har var& ta5 lig-

28«

Digitized by

Google

436

gjandi, ti har hev8i hundurin einki vald ivir ti.
Tå i& fiitakonan var komin naka& attur & vegin,
møtti hon ti rætta prestinun, og ta svima5i hon.
Men tå i& tey rættu kirkjufolkini komu i kirkjuna,
6 s6u tey einki uttan tann stakkalepan, sum lå ettir
uppi i skriftarstélinun.

51. Revur og bjødn«

Revurin og kvitabjødnin vom gingin i felag og
hildu hus saman. Bevurin spann, og kvitabjødnin

10 bant. Eina tunnu fudla av smøri åttu tey, og hana
goymdu tey i kjadlinun; ikki skuldi vera tiki& til
hennara firr enn firsta jéladag, gjørda tey av bæ5i.
Sum tey sita vi8 arbeibi ein dagin, hoyrist eitt
r6pa. »Kvør ropar?« spir bjødnin. »Tab er konan

16 vi& ånna, i& r6par ettir mær,< svarar revurin. »Kvat
vil hon tær?« spir bjødnin. »Eg skal skira badn
kjå henni,€ svarar revurin. So hann ni&an i kjetd*
lin og sleikir ta6 ovasta burtur lir smørtunnuni
»Kvussu kom badni& at eita?« spir bjødnin re vin,

20 tå i6 hann kemur attur. »Oman av kodli!« sigir
revurin. »Undarligt navn,« heldur bjødnin. Tå i5
nøkur ti6 er umlopiuj tekur revurin attur at bred-
last. So hoyrist uppattur rop. Ta5 er konan vi5
ånna, sigir revurin: nii skal hann attur skira badn

25 kjå henni. So hann ni5an i kjadlin og sleikir hålva
tunnuna lir. »Kvussu kom badni6 at eita?« spir
bjødnin. »Mitt um mi5ju!« sigir revurin. »Undarligt
navn,« heldur bjødnin. Tri6ju fer5 r6par å revin.
Hann letst vera knarrutur: eini dekans bødn, 16 konan

Digitized by

Google

437

vi& ånna eigir. So hann niSan i kjadlin og sleikir
tmmuna lir. Bjødnin spir, kvu89u badniS kom at
eita. »Eti6 alt!« svarar revurin. Bjødnin undrast
nogv å heai nøvn. Nii er firsti jåladagur firi hond,
og bæ&i skulu fara ni5an i kjadl til at sleikja lir 5
axoørtunnuni; men tå i& tey koma, er tunnan t6m.
»Hetta man vera bødnini, i6 tii hevur doypt,« sigir
bjødnin og vil gloypa revin i ø8i. Men hann
smeyg seg undan so kvikur, og bjødnin så hann
ikki attur. 10

52. Revurin, kråkan og mirisnipan,

Ein kråka setti seg ein dagin vi6 ungun sinun
lit å eina fri5a fløtu at pikka mabkar til teirra.
Sum hon gekk og pikkaBi, kom ein revur og åt
adlar ungamar frå henni. Kråkan sat einsomødl 15
ettir og sirgdi. So kom ein mirisnipa og spurdi
hana, kvi hon sat har so sirgin. Revurin hevBi
eti8 adlar ungar hennara, svaraSi kråkan. »Kvi ert
tii so bitt?« segBi mirisnipan vi6 hana; »tii kundi
flogi5 upp i loft vi5 ungun tinun; tu dugir at 20
fljugva og teir vi5.< »Ja, taB er satt,< segBi krå-
kan; »taB skal eg minnast til eina aBra ferB.« So
kråkan attur at verpa firi at fåa sær ungar attur.
AriB ettir um somu tiB, tå iB ungamir v6ru
floygdir, setti hon seg i sama staB viB teimun. 25
Sum hon gekk og pikkaBi, kom revurin; men nii
fleyg kråkan beint upp i loft viB ødlun ungunun.
»Kvør hevur lært teg hatta?« spurdi revurin hana;
ti hann visti, at hon hevBi taB ikki av sær sjålvari.
»OlmussudlriB mirisnipan lærdimeg,« svaraBi kråkan. 80

Digitized by

Google

438

Revurin f6r nii gangandi heim til hiis og møtti
mirisnipuni i tuninun: Hann ba5 henni g65an dag.
»Langt og klænt hevur tii nevi8,« sigir hann. »So
hjålpi eg mær vi8 minun langa og klæna nevi, sum

6 eg kann,« svarar mirisnipan. »Long og kløn hevur
tii beinini,« sigir revurin. »So hjålpi eg mær vi5
minun longuogklønu beinun, sum eg kann,€ svarar
mirisnipan. »Ert tii ikki køld um beinini, tå i5
kavi er um veturin?« spir revurin. » Jii,« sigir miri-

10 snipan, »men eg eri von at skifta, so eg standibert
å ø6run beini i senn og havi hitt uppi undir mær. c
»Men ert tii ikki køld um nevi6, tå i8 kavi er um
veturin?« spir revurin. »Jii,« sigir mirisnipan, »men
eg eri von at stinga nevi& inn undir vongin firi at

16 verma ta6.* »Men kemur tab ikki heglingur i ey-
guni å tær, tå i8 heglingsæl eru um veturin?« spir
revurin. »Jii,« sigir mirisnipan, »men tå eri eg von
at stinga alt høvdib inn undir vongin; so kemur
ikki heglingur i eyguni å mær.« So spurdi revurin

20 hana, um hon vildi ikki lova sær at siggja, kvussu
væl hon dugdi at standa å ø8run beini og stinga
alt høvdi5 inn undir vongin og gera seg so runda
og bødiuta, sum hon kundi, alt i senn (ti rundari miri-
snipan gjørdi seg, ti betur fekk revurin svølgt hana).

95 Mirisnipan gruna8i einki ilt og gjørdi, sum revurin
baS. Men i sama bragdi leyp revurin til og gloypti
hana alt firi eitt, adla sum hon var. So var alt.

53. Hiplingsbletturin.

Kvussu ta& ber til, at gamal hiplingur hevur
80 kvitan blett vi8 læri8, er solei8is greitt frå:

Digitized by

Google

439

Sum ødliin man vera kunnug*;, var apostulin
Pætur utr66rarma6ur. Ein dagin, sum hami var å
utir66ri, fekk hami ein stéran kalva. Sum gamal
«i5ur hevur veri8, skar hann beitu av kalvanun, og
tå 15 hann kom uppå land attur, tok hann kaivan 5
sundur i limir. Si&an for hann til hus; men kaivin
lå sundurtikin ettir å stø6ni. Kvussu leingi Pætur
dvøldist vib hiis, nevnist ikki; men so miki6 er sagt,
at, tå 15 hann kom oman attur å stø&na, fér ein
hiplingur lit å sj6gv, dragsandi ongiljubeituna 1 nevi- 10
nun. Pætur kundi ikki fåa beituna attur; men til
tess at ta6 kundi siggjast, at hiplingurin hev6i veri6
ov nærsøkin, læt Pætur hann fåa ein kvitan blett
attanvert vi& læri5.

54. Tvær firfggjarasøgur. i6

1) Ein ma5ur, sum var burtur å fer&, bar eyga
vi5 eina gentu, sum honun liktist frålika væl å.
Hann fregnaSist gjødla um hana, og heimatturkomin
seg5i hann soninun frå og vildi hava hann avsta5
alt i einun at friggja til hesa gentu. Sonurin avsta& 80
og kemur til hiisini, har sum gentan eigir at vera.
Einki folk er i roykstovuni, men hann hoyrir n6gv
folk tosa i glasstovuni. Nii hugsar hann vib sær
sjålvun: Um har eru fleiri gentur, kvussu skal hann
so firma ta rættu burtur lir? Hann hittir upp råb: 25
skipar bittur, bukkur, dødlir, stampar, pottar, lok,
krakkar, stabbar og tilikt frammanfiri glasstovu-
didnar og setst so attur å padlin kvirrur. Eina løtu
ettir gongur glasstovuhurbin, og lit kemur ein genta.

Digitized by

Google

440

Hon glei5ar (gleivar) um alt hetta, 16 firi henni
stendur, rørir einki og er so liti av durtmun alt i
einan. Drongurin hugsar: »Hatta man vera eitt
édugnadir; hasari heilsi eg ikki.« Hann situr attur

5 eina løtu; so gongur glasstovuhur&in a5ra fer8, og
lit kemur ein genta. Hon ber seg at & sama hått
sam hin firra, og hann letur hana fara, sum hon
kom. Hur&in gongur å tri5]a sinni so såtliga, og
lit kemur ein genta. yi5 ta5 sama hon sær alt

10 hetta, i& samandragsa5 er, hevur hon & or5i: »Jesus
vælsigni meg! kvussu er her vor&i&?« og tekur so
at beina firi ødlun, kvørt attur i sitt plåss. Tå rei-
sist drongurin lir sessi, heilsar henni og ber sini
bønaror5 fram. Ta8 var ja, i& hann fekk. Men

16 hetta var hin sama gentan, sum påpin hev8i vist
honun å.

2) Ein drongur for burtur at friggja. Sum hann
gongur, kemur hann til eini hiis, fer inn og sær
eina gentu sita og spinna å fétarokki i roykstovuni.

ao Hann heldur hana vera dugnaliga, sum hon situr
og spinnur, ber fram bønarorS og fær ja. So hann
avsta& attur. Eina ti& ettir kemur hann attur at
vitja; gentan situr og spinnur vi6 sama lag, og
udlin hevur sama lit. Hann kemur mangar fer5ir;

26 altib spinnur hon, og alti6 hevur udlin sama lit.
Av hesun fær hann um sibir idlgruna, og firi at
koma til royndar, um hetta man vera svik edla ikki,
tekur hann likilin lir skrini hennara og stingur inn
i kar5aviglan (villan), sum snarabur er tvørtur um

80 f6tarokkin. Ari6 ettir kemur hann attur at vitja,
og hon sigir mi vib haun, at, tå i& hann var her
seinast, bar tab so undarliga å, at hon misti likilin

Digitized by

Google

441

til skrin sitt burtur, og ikki hevur hon funni8 hann
attur enn. Tå så drongurin, at alt var sama udlin,
16 hon hev&i siti6 og spunni8 adla ti6ina. So ba8
hann henni farvæl og kom ikki attur.

55. Skeri eg teg her, so missi eg teg har. &

»Sken eg teg her, so missi eg teg har« er eitt
føroyskt or6tak, 15 tiki5 ver&ur til, tå i& ein skal
velja anna6 av tveimun tingun, sum hann vildi fe-
gin haft bæ8i.

Ein fremmind genta var komin fer8andi til eitt 10
hus og var8 sett til bor8s. Fétamørur sum anna8
var8 lagdur å bor8i8 til hennara. Hon t6k hann,
8nu8i honun imsar vegir, men iva8ist i, kvar hon-
skuldi helst seta å hann: kultriS (attasta stikki8) var
ta8 tjiikkasta og feitasta, men br6ski8 (fremstå stikki8) 15
var ta8, sum reinasta og finasta fitin var i; ta8 mit-
tasta petti var so tunnt. Tå datt henni i hug at
leggja fétamørin i bukt og so skera av bå8un en-
dun i senn. A henda hått fekk hon at smakka
bæ8i kultri8 og br6ski8. 20

Digitized by

Google

Digitized by

Google

Ordliste.*)

A, Å.

åwlaknr [åarløokor], hak., (lille) haUc, Flt. -løldr.

abbasonnr [abbasodnor], bak., sønnesøn.

adalBslstkin [æalsistdm], ik. flt., adelige søskende 169, 15.

adlastadni [adlastæani], bio., allesieds,

adliur (allur: FA] — alt firi eitt, sé fir i. nd er søgan
ødi, nu er fortællingen ude^ forbi, »alt« i betyde, stop^
forbi: hann verOur at siga »alt«, han bliver nødt tU at
sige stop 271, 3—4, so var alt, så var det forbi, nu er
fortællingen tU ende 438, 27.

åfastur (FA) — om to, der brydes : vera åfastir, have tag
i hinanden.

aflanlestur [aftanlæstor], hak., andagtslæsning om aftenen.

aga [æa] (aO), udso., revse, tugte.

»SK [agg]» »k., uvilje, nag.

agi [æaji], hak., ave, tugt.

*) Denne ordliste omfatter af de i den foreliggende tekst
forekommende ord kun de nye, det vil sige dem, som ikke
i forvejen indeholdes i ordsamlingen til Færesk
Anthologi ved V. U. Hammershaimb (FA), hvortil her hen-
vises. Ord, indeholdte i FA II, findes her kun gentagne, for så
vidt som de i nærværende samling forekomme med suiden betyd-
ning eller anvendelse end den eller de tidligere opførte. Sammen-
satte ord ere, nfix de enkelte ordled hvert for sig findes i FA II,
som regel ikke medtagne. Dog undtages sådanne sammen-
sætninger, som i nærværende tekst forekomme i særlige be-
tydninger eDer med særlig anvendelse. De tilføjede tal an-
give side og liivjetal. Med hensyn til forkortelser og andre
betegnelser, lydskrifttegnenes forklaring m. m., henvises til
FA. En stiæme ved et ord betegner, at det er forældet;
stJ8Bme ved et af de tal, som smgive rækkefølgen af de be-
tydninger, hvori et ord forekommer, betegner, at ordet kun
er forældet i vedkommende betydning og ikke i andre.

Hvert ord er ligesom i ordsamlingen til FA gengivet
med lydskrift i Sydstrømødialekt (i klammer efter den nor-
maliserede form).

Digitized by

Google

444 AKSLATAK— ANDØVA.

akslatak [akslatæak], ik., sktddertag; taka akslatøk, tage

skuldertag (i brydekamp).
aktsamar [aktsæamor], to., agtpågivende, omhyggelig, a. um ein.
akal [æakol], hak., hagel, messehagel. Flt. aklar.
åla [åala] (aO), udso., skære i strimler, JUenge, f. eks. en

hud, å. sundur.
aldiir (FA) — væl viO a., aldrende, hajt til års.
aldurddmiir [aldordoumér], hak., alderdom.
ilitismadar [åalitismæavor], hak., tiUidsmand.
alrayakrafltur [(alra-) allarvæakrastor], to. i højeste grad,

allerskønnest.
alrasin [ålræasm], to., ganske rasende,
alskln [a'lstdin], to., kærlig, kengiven, nu mest om børn

og dyr.
aiskur [a'lskor], hak., kærlighed, hengivenhed; legOi adlan

sin alsk å hetta badn, kastede al sin kærlighed på dette

barn 209, 15 f.
altar [a'ltar], ik., alter. Flt. altør.

altrånr (FA) — a. ettir nøkmn, meget forhippet på noget.
alyerjadur [ålværjavor], to., fuldt hevcåmet.
amber [ambear], huk., stort trækar, bøtte, gjort af ét stykke

træ. Flt. amberir.
ambæti [ambæati], ik., embede^ — em bæ ti.
imlnnilsl [åammnilsi], ik., minde, erindring (erindringsgen^

stand), til å. 366, 27.
iminnlng [åaminmijg], huk., l)«-tåminnilsi; 2) påmindelse^

formaning.
amma [amma], huk., stor t^fnde. Flt. ammur.
ampa [a'mpa] (aO), udso., hindre, fortrædige, vcere tU ulej-
lighed, med hf.; også am pas t, a. firi einun 130, 13.
ampi [a'mpi], hak., 1) hinder, besvær, ulejlighed; 2) uro, hast,

hava ampa å sær.
andaleyp [andalæi'p], ik., sidste åndedræt; liggja i anda-

leypi, ligge på sit yderste^ strides med døden 128, 18.
andbrådur [ambråavor], to., knasende.
andgletti [arjglætti], ik., sted, hvor vinden står på, sita f

andglettinun.
andskræmiliga [a'nskræamilia], bio., græsseligt, frygteligt.
andskræiniligur [anskræamilior], to., græsselig, frygtelig.
andstrojml [a'nstråiml], ik., modstrøm.
andøya (FA) — også med videre brug (ikke blot om båd) :

holde sig på samme sted uden at drive for strømmen

130, 3; 2) opponere.

Digitized by

Google

ANN ARLEIDIS — AVFLOOIN. 44 5

annarleidts [annalaiis], bio , anderledes.

ansar [a'nsor], hak., og ans [a*ns], ik.» agtpågivenhed, rfter-

tanke; vera f ansi (um nakaO), viBre på nippet til, v6ru i

anbi at geva hann ivir 92, 4.
apa [æapa] (aO), udso., a. seg, abe sig, skabe sig.
apostul [apås'tol], hak., apostel, Flt. apostlar.
årl [åan], bio., i udtr. : i morgin åri, t morgen tidlig, tid-
lig næste morgen.
araskraml [åaraskraml], ik., larm af åreslag.
årsmot [åVsmou't], ik., samme tidspunkt noesie år el. årei

^ter, sama dagin attur i årsmoti, samme dag næste år^

årsdagen rfter 126, 9.
art [a'rt], huk., avledrift.
arya [arva] (ad), udso., arve.
aryagudl [arvagodl], ik., nedarvet genstand af guld (guld'

smykke, guldmønt^ guldring, guldbæger o. I.).
arrajørd [arvajøar], huk., arvejord.
aryaskifli [arvaSifti], ik., tidskiftning af arv.
åstarhagur [åstarhaor], hak., kærligkedsfølelse, kærlighed;

leggja åstarhug å éin, fatte kærlighed til en 296, 18.
åstir (FA) — spec. bjælke i et tørrehus (kjadlur)*), på hvilken

fårekød ophænges til vindtørring.
at [åat]. ik., æden, spisning; åtiO er 6ført å risunun, riserne

æde uhjfre meget 256, 3.
åtari [åatan], hak., æder^ frådser. Flt. åtarar, -ir.
attanyert [a'taovæ'rt], bio., på den bageste side^ i el på

den bageste del af noget, a. viO (med gf.) ; a. viO læriO,

på bagsiden af låret 439, 14.
aitatial, huk., og åttatialur, hak. [å«tatiåal(6r)], = fire

gylden jord, ^Ja *markt; sé gyllin og m6rk FA.
atturpartur [a't6pa*rt6r], hak., bagdel.
atTOldin [æatvåldin], to., i udtr.: vera a. i nøkrun, vært

skyld i el. ophavsmand til noget.
av (FA) — »ut av€ som bio. for »ut av lagi«, sé lag.
aybjoding [æavbpuigg], huk., uet/brdnn^ (bj 60a einun av,

udfordre en).
ayburdarmadur [(æ)avburamæav6r, avbura-], hak., ypper-
lig, fremragende mand. Suderø : abb(o)rameir(-mæYir).
ayfadlin [æavfadlin], fort. tillægsf. og to., forfalden, skrøbelig.
ayflogin [æavfloajin], fort, tillægsf. og *o., (om fugl) fløjen

af reden eller pinden.

•) sé „lyallur" FA.

/Google

Digitized by ^

446 AVOAMAL— BÅKNA.

aTgamal_[aggæamal], to., overmåde gammel.

iyik [åavik], ik., henvendelse om hjælp^ i udtr. som : goOur

1 åvikun, tjenstvillig, frålfkur i åvikun, udmærket tjenst-

villig 128, 16.
aTindsjdkiir <-" avundsjakur FA.
ATinnadir [æavimdoir], ik., ulykkelig person, usselt menneske,

stakkel (avinna, huk., ulykke, uheld),
ATloysa [æavlå*isa], udso., give syndsforladelse^ a. ein.
ayloysing [æavlårsing], buk., synd^orladelse, absolution.
aTsettor [æavsæ*t6r|; fort. tillægsf. af »seta ave, qfsat.
ayskapadur [æavskæapavor], fort. tillægsf. og to., forandret

til det værre, forvansket. _
aTskromiliga [(æ)avskræa'inilia], bio., frygtdig(t), afskye-

lig(t), a. Ij6tur 148, 15 f.
aTskræmlligar [(æ)avskræainili6r], to., frygtelig, afskyelig.
aytakamadnr [æavtæakamæavor, aftæaka-], bak., ypperlig,

ualmindelig mand. Også: avtøkumaOur.
aytaksmadar [æavtaksmæavor, aftaks-], bak.,— avtakamadur.
aytriTiiast [æavtnvnast], udso., vantrives.

B.

badnaklokka [badnaklå'ka], huk., (bame')klokke, bamef^ole.

bådamegin [båavomedjin, båavommni] — båOuminni FA.

baga [bæa] (gd; bagdi udt. baddi), udso., f^le, fattes, være
i v^en, einun bagir okkurt.

bågim [båajm], to., vanskelig, besværlig.

bak (FA) — på et gærde af græstørv: bagside, skrånende
side, modsat den bratte forside, kaldet »bréstc

bakaroTnar [bæakaråvnor], hak., bagerovn,

bakbordsmegfn [bagborsmeajin, -minni], bio., på bagbords-
siden.

bakkagonga [ba*kagåijga], huk., det at fcerdes i fugle-
bjcergene ved kysten, spec. for at fange søfugle; einsfna-
maOur til bakkagongu, mand med ualmindelig behændighed
til at færdes i fugUbjærgene 29, 16.

bakkatrom [ba*katro9m], huk., den øverste kant af en st^l
skrænt, strandbre^.

bakki (FA) — i befydn. stejl strandbred også i flt., helst som
stednavn: undir bøkkun 204, 1, fjørubakkar 79, 8.

bakleidts [bæaklaiis], bio., baglangs,

bikna [båkna] (aO), udso., vinke, gøre tegn til en, b. einun.

Digitized by VjOOQIC

BAKRONO— BILBUOT. 447

liakroBg [bæakrång], huk., seede i bagstavnen i en båd.
baksa [baksa] (z6y udso., anstrænge sig, iumle med noget,

b. viO nakaO; også: baksast.
bana [bæana] (aO), adso., drcebey med hf.: b. einiiii.
bang [bagg], ik., banken, hamren. Søndenfjords.
bannseta [ba'nseota], udso., sætte i ban.
bannsethir [ba*nsæn6r], to., bansat, ustyrlig, uvorren.
baraldar [bæaraldor], bak., enébærlyng, enebærris.
barbrot [barbroat], ik., strid, stor meje.
bardhol [bæarboal], ik., hul i en båds forstavn, hvori den

line fastgøres^ hvormed båden drages på land,
barkaknettur [ba*rkakn5*tor], hak., adom^cefrle, -• bar ka-

kil(i), sé kili.
barnsøl [ba^rsøal] og barsil [ba'rsil], ik., barsel.
bartskeri [ba'rgean, baSåedri], hak., bartskær, kirurg.
basa [bæasa] (st), adso., få bugt med, b. einun.
bitsskfpan [båsSipan], huk., bådsmandskab.
beina (FA) — b. firi einun, rydde en af vejen.
beinbus [bainhuus], ik., benhus, lighus.
beinrakin [bainræatgm], to., som sigter og rammer godt.
beliiar (FA) — beinan vegin, a) den lige vej, b) m€d det

samme, øjeblikkelig^ c) uden omsvøb.
beist [bai*st, ba^V], ik., bæst. Flt. beist.
belta [bai*ta], huk., strimmel, udskåren under bugen på en

fisk (helleflynder^ sy) og benyttet som mading. Flt. beitur.
bekla [beskla] (ad), ndso., trcede (en sko) skcsv.
belgja [bældia], (gd), udso., b. seg, b seg viO, oppusie

sig, søge at undertrykke hosteanfald; også overfylde sig.
belja [bælja] (aO), udso., brøle.
bera (FA) — b. ein undir viO nøkrun, overvælde en med

gaver 331, 28. b. einun væl (idia), give en et godt (dår-
ligt) skudsmål 81, 13. berast å, indtræffe, hænde (om

noget ubehageligt).
berggllta [bærdiilta], huk., ung rødtorsk. Flt. berggihur.
bergklettnr [bæVklæ*t6r], hak., stort klippestykke.
beyka [bæi*ka] (aO), udso., læsse, fylde, proppe, b. f seg.
bibil [boibil] og biblia (bibia) [boiblia (bé^bla)], huk., bibel.
bidda [bidda] (aO), udso., tigge.
bfddarallokkur [biddaraflålcor], hak., tiggerflok.
biddaraposi [biddarapoasi], hak., tiggerpose.
biggjnr, sé biur.
bilbugt [bilbokt], huk., overmagt, overtag, i udtr.: fåa b.

viO einun, få overtaget over en 162, 21.

Digitized by

Google

448 BfLiouR— bl6t.

biligvr^ bilugiir [boilijor, boilovor], to., billig; bi liga,
biluga, bio., billigt.

bina [boina] (nd), udso., stirre Jast og længe; ikki b. av
einun (nøkrun), stirre vfravendt på en (noget) 167, 9.

birgur [birgor], to., rask^ sujnd og kraftig, helst om en gammel.

blrta (FA) — overført: b, ilt upp undir ein, pustt iil Uden
undti' eny bagvaske en 284, 9.

bitisbadn [bortisbadn]^ ik., ffktfUng, ombyttet barn.

bittligur [bortlijor, bo^'tHjor], to., tåbelig,

biur [boijor] og biggjar [bod'd26r], hak., forældet sideform
til bøur (FA) — bevaret i talemåden: bera bo6 i bi el.
biggj, a) bCBre bud i by, ber boO f bi 211, 1, b) i speciel
betydning: *bosre bud i by^ — slippe med livet, nå
hjem i frelst behold, ikki skuldi tu boriO boO i biggj
7, 18 f. biur, biggjur: on. b/r, bøur: on. bær.

bjadnarhdd [bjadnarhuu], huk., pjørnehud.

bjadnterri [bjantærn] og bjadnateirl [bjadnatærn], hak.,
»l^ømetørke^ : stærkt tørrende vind omkring el. efter Mikkels-
dag (29. september) henimod lå. oktober (veturnætur). Myge-
naes og vestbygderne på Vågø. Jfr. no. »bangsaterre« (H.
Ross, Norsk Ordbog, Tillæg s. 939), stosrkt tørrende vind efter
Mikkelsdag (-« bunketerre) el. ved midten af oktober.
> Bangsaterren menes benyttet af Bjørnen, bangsi, til at
tørre Mosen hvorpaa den skal ligge i Hi< (Ross). Oven-
nævnte tørke kaldes på Færøerne nu alm. képaterri.

bjargalina [bjargaloina], huk., line, hvori man fires ned langs
en klippevæg (fuglebjærgvæg), bjcergline Hl fuglefangst.

bjargamadar [bjargamæavor], hak., mand som er vatU iU
at færdes i fuglebjærgene, dygtig fuglefoder,

ijBåu [bjddn], huk., bjørn. Flt. bjadnir.

blagriti [blåagrofti], ik., basdU.

blama [blåama] (aO), udso., blive blåmuggen; blåmad ur.
fort. tillægsf. og to., blåmuggen, skimlet,

blettur [blæ'tor], hak., plet Flt. blettir.

bliant [bloijant], ik., en art silketøj 117, 19.

bliantskista [bloija'n(t)st§tsta], huk., kiste med bliant i 1 1 7, 18.

bliantsstakkur [bloija'n(t)sta*k6r], imk , kvindelcjole (stakkur)
af bliant 117, 19.

blidiii [bloidni, bloMni], hak., blidhed, venlighed, gæstevenskab^
=^ bliOskapur.

blodnakin [bbunæatåin], to., splitternøgen,

blon^ [bbumi], hak., 1*) blomst, nu alm. bl oms tur, ik.;
2) blomstring, standa i bl6ma.

bl6t [bbu't], ik., =- blotan (FA), stærk banden.

Digitized by VjOOQIC

BLØBKA— BRESTA. 449

1»ledka[bld1ca], huk., stort hlad, kémad, kålbløOka. Flt blødkar.

bløka [blødka], huk.^ fuglevinge, henyUettilf^ning. Flt. bløkur.

bodli (bolli: FA) — også: iise,

bogbekkar [boubæ'kor], bak., forreste bænk i båd,

bogra [bågra] (aO), udso., 1) bøje, 2) — kroka (FA). (Soderø.)

boksl [båksl], ik., bidsel, tømme, — boygsl. Flt. boktl.

bolari [boulan], hak., boler, Fl. bélarar.

bilta [b^lta] (aé), udso., tndv. og uv., vælie, rulle; ogs& bolta.

bondidlokvr (bdndaflDu'kor], hak., bondekarl (som skteids-
ord), bondetamp 177, 32.

b^Bgla [båggla], huk., bugle, Flt bonglur.

boHgla [bångla] (aO), udso., gøre krum og skæv,

bøBkiir [b^nkor], bak., bmk, Flt beinkir.

bordapeM (oo9rapæ*ti], ik., s^kke kantebånd,

botnvr (FA II, 451, tillsget til ordsamlingen) — også klap
for øjnene 182, 29.

bråd [bråa], huk^ ka$t, hidsighed, h^^tigked.

bradrlsln [bråarisin], to., hastig, hidsig, opfarende,

bragd (FA) — skikja sær um bragdiO, slOcke sig om tm-
beme, nyde maden 320, 11.

bragda [bragda] (aA\ udso., røre sig, vise tegn til Uv.

brandstormitr [branstårmir], hak., brandstorm, voldeom
storm.

brasdar (FA) — spec. glødende øt^kke tørv.

bmtti [bra*ti], hak., 6ra^ «er«fcntii^, s^«iierm(. Fk. brattar.

breddi [bræddi], hak., rand, kant, Flt. breddar.

brødl og brediaBÉ — sé TUlæget FA II, 451 (breU).

breggja [bræd'dia] (aO), udso., snaUce, prate,

breida (FA) — også: sprede, b. tø5, sprede gødning.

brøk [break], ik., mén, skade, brøst. Flt. brek.

brekaomr [bredkavor], to., beskadiget, spec. som har fået ind-
vendig skade, at vera b. viO (med hf.), i^ af (en Mør
anden legemlig fejl el, sygdom), b. viO niOurfalssått 81, 27.

brekka (FA) — hetta man koma tikkun attur um brekkmr,
dette vil komme eder dyrt at stå 126, 7 f.

breaai [brænni], ik., brænde, Udebrændsel.

brennirldur [brænnivijor], hak , brænde, ved tU ildebra^idsel,

breBniyiii [brænnivoin], ik., brændevin.

breBniyiBsdrekkiBg [brænmvo^nsdrætdiQg], huk., brænde-
vinsdrik (dd at drikke brændevin).

bresta (FA) — b. å, (om uvejr) r^se sig pludselig, bryde
løs, brast oveOur å 28, 33, brast hann å av landnirOingi,

29

Digitized by

Google

450 BRETTA — BØDLINOUR.

brød d uvfjr løs fra nordøst 16, 21, tå brast å 6dnar-

veOur 103, 1 f., brast hann å vift édnarveOri 78, 1.
bretta [bræ*ta] (tt), udso., b. sær, bryste sig, kn^se, b.

sær viO.
briggjubål [bndd^obåal], ik., vældigt bål
brlB^ar [bnqgor], hak., udstående knold (i fjæld), UUe

afrundet høj, Flt. bringar.
broHgla [brågglal (aO), udso., uride, krumme, bringe i

ulave; brong(u)I, ik., a) vridning, b) uorden; brongU

tttur, to., indviklet,
brost (FA) — på et grsestørvgærde : forside, st^l side,^

modsat den skrånende bagside, kaldet »bakc
brota (FA) — b. inn firi, bøje et bladhjøme om i en bog,
brotagods [brootagdss], ik., forbrudt el, konfiskeret gods.
broysa [bråi'sa], hak,, kraftigt kvad, fyndig vise 206, 31 .
brudguminur [brøggomor], hak., brudgom. Flt. -gnmmar.
bmndlamb [bronlamb], ik., vcederlam.
brodl (FA) — i b., f hasty skyndsomst.
brøgdigur [br5gdij6r], to., behoBndig, kvik,
bmkratek [brøaratøok], ik. flt., buksetag, tag i bukselin^

ningen (i brydekamp), taka b. 115, 13.
bukka [bo'ka], huk., trækar, bøtte. Flt. bukkur.
baldra [boldra] (aO), udso., buldre.
balyirkisligiir [bolvi'rtéislior], to., stor, tyk og klodset,
bvrnadnr [buumæavér], hak., mand, som sidder i eget bo.
bamsa [bo'msa] (aO), udso., bumpe, falde med et bump.
bdr [buur], ik., bur, madbur yforrådsgemme; bréta bur, bryde

ind i et forrådsgemme for at stjæle; tikin å biiri, greben

på fersk gasming i færd med indbrudstyveri. Flt. bur.
bor kroppur [bø'rkråpér], hak., skams menneske^ tyveknægt,

-B burhundur [biiurhondor] og det efterfølgende ord.
biirtJOTvr [bø'rtdouor], hak., tyv, som ^bryder burt (sé

ovf. >bur«); iyt^eknægt,
burl [borl], i udtr.: hurl um burl, hulter til bulter,
burtur (FA) — >b. urt, sé »tir« i det følgende.
burturleiga [bo*rt6(r)laia] (a6), udso., bortleje.
børiligur [bæanlior], to., statelig af udseende, statelig og

med rank holdning; også klædelig.
hmsa (sætte på bås, FA) — i betydn. få bugt med (b.

einun) vistnok et andet ord og rettere skrevet basa.
bødil [bø9jil], hak., bøddel Flt. bøOlar.
bødllngur [bddliggor], hak., halvvoksen torsk, Flt. bød-

lingar.

Digitized by

Google

BØOARDIJR— DfRUR. 451

bøgardur [bøagæaror], hak., gæråe^ som omgiver åen op-
dyrkede indmark eller hjemmemark (bøur).

bøkil [bøatSil], hak., klump^ uformeligt stykke, torvbøkil,
øskubøkil; også skyklump; bøklar: klumpede skyer; jfr.
udtr. : bøklat luft (to. bøklutar, klumpet), Flt. bøklar.

bøkkar [bokor], hak., jordklump, tue, spec. grønsvcerklædt
muldtue, moldbøkkur. Flt. bøkkar.

betnflaU — sé Tillæget FA H, 452

daga [dæa] (aO), udso., daga upp imåti laftini, komme til
syne, vise sig i omrids (med luften som baggrund) 107, 29.

dagsglæma [daksglæama], huk., dagskær j det første dagslys,

dagvr (FA) — også dagslys; viO deginun, ved daggry (egl.
med dagen) 430,4.

dåra [dåara] (aO), udso., dåre, bedåre.

ditt (FA) — einun verOur dått viO dagin, en bliver højst
ubehageligt overrasket, varO honun dått viO dagin 58, 22.

déttliga [då'tlia], bio., pludselig.

dekansettur [dea'kansæ'tor], to., nu kun som udråb: d.!
slemme fyr I din gavtyv! dekansett! for pokker! 346, 7.

døkin [deatSin], hak., bestemt form, fanden; nu alm. kun i
visse forbindelser og udtryk : dekans tiO, veOur, fatidens
tid^ ve/r, til dekans! for fanden! Sé det foregående ord.

deiitar [dæ'ntor], hak., flid, interesse, mest i udtr. : leggja
dent å (nakaO), lægge vind på, beflitte sig på.

deyalskapar [deavolskæapor], hak., djævelskab. /

deydliigyadar [dæiligvavor], to., dødtræt.

deydseydaor [dæ^ssæia-æar], huk., selvdødt hut\får.

deydstund [dæ*stond], huk., dødsstund, = deyOastund.

dik [dik], ik., kraftigt slag el, stød; fart, løb, tak eitt d. 1 1 Flt. dik.

dimmalættlng [dimmala'ting], huk., dagens frembrud, daggry.

dintil [drntil], hak., kort hale, spec. fårehaXe (el. sælhunde-
hale)', i spøg: bagdel 105, 19. Flt. dintlar.

dirdarsjogYur [doVdar-, doVdaråægvor], hak., sé dj?rd FA.

dirdil t^iril], hak., kort hale (fåre-, sælhundehale). Flt. dir61ar.

dirgoldin [do»r-, d6»rgåldin], to., dyrt betalt.

åiruT (d^rur FA) — i ein diran hast, i største hast^
Højeste grad di ras tur bruges ofte forstærkende: kraf-
tigst, størst, hurtigst ol., dirasta orkan, den største kraft-
anspændelse 216, 19; som bio.: hann gekk undan teiraun

29*

Digitized by

Google

452 DISM—DUHL

tad dirasta, iO hann orkadi, han søgte ai slippe fra dem
ved at gå så hurtigt, som kan formåede 221, 30 f.

ålsm [dism], ik., fnug, siøv. Også dusm.

dJeTul [d^edvoi], hak., djævel,

djeralsettur [d2eavolsæ*t6r]. to., hesai af djævelen.

doktari [dåktan], hak., doktor, Flt. doktarar.

dragna [dragna] (aO), løsnes, gå op (om reb, tov).

dragsa [drassa] (ad), udso., sé drassa FA.

drag^kista [dræavotSista], huk., dragkiste,

dråpiligar [dråapilior], to., dræbende, dødelig, dråpilig
sjuka 86, 13.

dratl [dratl], ik., 1) klodset og sén adfærd; 2) klodset, sen-
drægtig person.

dratla [dratla] (aO), udso., være sendrcsgtig og klodset i m
aåfixrd.

drittarmadur [dråtarmæavor], hak., en af de mænd, »oni
fire fuglefængeren ned i hjærgline og trække kam og kams
fangst op igen,

drittartfd [dråtartoi], huk., den tid (om forsommeren), på
kvilken dråttur 3 (sé dråttur FA) foregår,

dravia [dræavin], to., fugtig.

drarsidar [drafsoior], to., gennemblødt af regn, med klæ-
derne kængende langt ned om sig.

draryitar [dræavvåator, drav-], to., gennemblødt, drivende
våd,

driftingur [dnftingor, dr'ttiggér], hak,, sving, rystdse^
stød; i flt. (driftingar): svær bølgegang, oprør i søen \Z\ ,
20. Jfr. dritta (egL drifta) FA.

drikkjulag [dntSolæa], ik., drikkelag,

drHendi [droilændi], hdk., stump, endestykke af år [Xvlt {J^k\

drisia fdro^'sla, dr6»*sla] (aO), udso., vcere nølevom, sen^
drægtig; d risl utur, to., nølevom, sendrægtig,

drir fdriv], ik., småregn,

driigførur [driiuføaror], to., sendrægtig, langsom tU at
komme.

drurobur [drombor], hak., den sidste i raden. Flt. drumbar.

drunsla [dro*nsla] (aO), uåso., vcere sendrægtig, komme bag^Ur,

dagnaligur [dunaRor], to., flink, dygtig.

dulur [dulorj, to., døv.

dumbur [dombor], to., Étum; døvstum. Også du mm ur.

dumsa [do*msa] (aO), udso., bumpe, dumpe, falde n^d et
bump, Jfr. bumsa.

duni [dum], hak., drøn, larm, =- dun, ik.

Digitized by

Google

DUSA— EINSYEGNA. 453

[dasa] (aO), udso., d. sær, sysle^ nusle med noget, som
er en kært, more sig.
dvraTedsr [duave9v6r], ik., fugtigt og tåget vejr,
dttYukol [duu6ho9]], ik., åuekuly — ddgvuhol.
d#dl [dadl], huk., og dødlur [dadlor], bak., liUe lerkar,
(hjemmegjort) kar af brændt hlåler; KolttirsdødUr (fra øen
Kolter); nu ofte anvendt i det hånlige adtryk: hatta er
tann dødlin el. dødlarin, iO er! dels a) om en gryde, som
er sén til at koge, deb b) om en dårlig og klodset ting eller
person. Flt. dødlir (hnk.) og dødlar (hak.). Jfr. did la
(dylla FA).

B.

edilsteimvr [eadilstainor], hak., ædelsten.

^;gimTttom [æd'diatrodm], huk., skarp hjærgkant, øverste

kant af en stijl hjærgvæg.
eidasørar [aijasødror], to., aldeles blottet el. lens (sé sørur

FA), atm. i udtr. : taO er (var) so eiOasørt, at — , der er

(var) ikke antydning, ikke det fjæmeste tegn til, at — .
éidlskakki [aijisba'tai], hak., stejl bred på en landtange

el. landhals.
tiggiMgUT [ad'dMor], to., *» eigiligur FA.
eigimdomsmadiir [aijind3umsmæav6r], bak., ^endomsbe-

sidder, særlig — i ognarmaOur, 60alsb6ndi.
eim (FA) — ef. flt. eina i forbindelse med efterfølgende højeste

grad, åtler-: eina bestur, allerbedst, eina mest, allermest,
einastadni [ainastæani], bio., etsieds.
elngjargardur [an'd2a(r)gæar6r, ån'd2a(r)-], hak., gasrde,

som omgiver den opdyrkede indmark el. hjemmemark

5, 11. Langt almindeligere i denne betydning er nu bø-

garOur.
eiiiliigur [ainiggor], hak., i forbindelser som: einsamadlur

å einingi, ganske alene, mutters alene 1, 12 — 13, og

»einings einsamadlurc i samme betydning,
elnsiiia* [a*nsoina], bio., enestående, ualmindelig, e. vakur,

ualmindelig smuk.
elnsinamftdur [a'nsoinamæavor], hak., sjælden mand, ud-
mærket el. ypperlig mand.
eilisklla [a*ngila], bio., enestående, ualmindelig, e. vitugur.
eimstaka [a'nstæaka], bio., — ^ einskila; e. g60ur 6, 13.
alBSTegB* [a'nsvægna], bio., på en eller anden måde; td

Digitized by

Google

454 EITI— ETSTABAlfEGIN.

hevar QalgaO t., det er nok så som så, aJt åu har sørgei
for hende 15, 12-13.

eiti* (FA) — taO er ikki e., det er noget, som kan forelå
(ikke det blotte navn af noget), ikki var taO e. av pengao,
det var en ordenlig bunke penge 347, 27 f.

ekkamodnr [æ'kamauor], to., trcet ^fter en kortvarig, men
stærk, ansirængelse; åndeløs, forpustet 133, 8.

ektabarn [æktabadn], ik., ægttfødt barn,

ektakoma [æktakoana], huk., ægtehustru,

eldband [ælband], ik., bånd (stykke tov), hvori gryåikrogen
er fastgjort og hvorved gryden hænger over Uden. Mest
i udhuse. Sé nedf. eldtræ og jfr. skerOingur (FA).

eldbrik [ælbroi'k], huk., lille fast siddeplads (bnk) ved Ud-
stedet,

eldftiri [æ'iføan], ik., redskaber til at slå ild med, fyrtøj,

eldtræ [æ'ltræa], ik., stykke træ, anbragt påiværs over {U-
stedet imellem to bjælker (bitar) eller i røgfanget; til dette
»eldtræ« fæstes det bånd (eldband, sé ovf.) eller den
jæmstang (skerOingur, sé FA), hvori gryden hænger.

eljastrid [æljostroi], ik., skinsyge^ egl. strid el, uenighed,
forårsaget af skinsyge,

eltingar [æ*ltii)g6r], hak., hvalp c^f fårehund. Fit. eltingar.

elabiti [edlobiti, ællo-], hak., det inderste fed i et nøgle garn.

embari, hak., og embar, ik. [æmbar(i)], lille ircebøtte med
to øren og med låg. Flt. embarar (hak.) og embør (ik.).

emboti [æmbæati], ik., embede. Flt. embæti(r).

ennispinar [ænnispounor], hak., stykke træ indvendig i
stavnen på en båd (forbindende rælingerne med stavnen),

erpln [æVpm], to., knejsende, vigtig (som bryster sig).

esil [easil], ik., æsel. Flt. esil.

ettirlåtar [æ'ti(r)lc\at6r], hak., latter^ som ikke kan standses,
læa e. å seg, ikke kunne holde op med at le 42, 27.

ettirleggin [æ'ti(r)læd'dzin], to., ivrig, ihærdig.

etlirsidaii(l) [æ*ti(r)soian(i)], bio., siden, senere,

ettirskettin [æ'ti(r)Sæ*tinl, to., agtpågivende.

ey [æi], udråbsord, =« eya (FA).

eygnabnigr [æignabngv], huk., øjenbryn. Flt. -brfr.

eyka (FA) — eykast (fort: 6kst og eykaOist; 6kst [on.
j6ksk] kun i enkelte forbindelser): orO 6kst av orOi, det
ene ord tog det andet.

eyknema [æ»*knævna], udso., give øgenavn, e. ein; eyk-
nevnast, have øgenavn. Jfr. skfra (FA).

eystaramegpim [æstarameajm, -mmni], hio.ypå den øsUige side.

Digitized by

Google

FAFTA— fIBHIRNDUR. 455

F.

fafia [fafta] (aO), udso., vcBre usikker, ryste på kanden, f.

viO 259, 19.
fagna (FA) — væl fagnaOur, gæstevenligi behandlet 112, 18.
fåligur [fåalijor], to., modfalden, tavs,
fananskapur [fæananskæapor], hak., djævelskab.
fara (FA) — farast um (nakaO), bringe på bane, omtale 194, 4.
fat [fæat], ik., fad, FIt. føt. I betydn. klædning findes »fatc

bevaret i f. eks. fatalepi, hak., klædelap^ klædnings-

stykke (pjalt, trevl),
fata [fæata] (a6), udso., 1) gribe; 2) ramme, virke (uegl.)

69, 18; 3) fatte, opfatte,
fatiekadir [fåatakadoir], ik., stakkel 137, 27.
fåtæksmanssonvr [fåataksmansoanor], hak., fattigmandssøn,
fåtækar (FA) — som udråb: stakkel! 125, 15.
feitt [fai't], ik., fedt.

ferdarbdgrin [fe9rabigvin], to., rejsefasrdig,
ferdarfolk [fearafolk], ik., (koll.) rasende,
feril [fearil], hak., spor; fornemmelse, sansning, lugi^ hava

ferilin av nøkrun; svagt anfald (af sygdom),
ferskar [fæskor], to., fersk, frisk, fersk mj61k 36, 20 f.
festa (FA) — f. sundur garO, ved deling bortfæste en gård

til to eller flere 142, 1.
f#9ti [fæsti], ik., fcBSte, ejendomsfæste. Flt. festi(r).
figgindskapHF [fod'djhnskæapor], hak., fjendskab,
flkka [fi'ka], huk., lomme. Flt. fikkur.
fllgrlsneytur'Cfildzisnæi'tor] el-nejtt [næFti], hak., følgesvend,

ledsager; nu alm. fil gisn eyt, ik. Flt. -neytar, -neyt.
flipar [fi'ipor], hak., liUe knort (filputur, to., knortet,

ujævn), Flt. filpar.
flmlast [fimlast] (aO), udso., vasre i vilderede, tvivlrådig

140, 29. Efter Mohr (CCF): »filvac , /(mn7(fe.
flmleiki [fimlai'tSi], hak., behændighed.
flndarblidvr [findarbloi(j)6r], to., overstrømmende venlig.
flngurbodli [fiijgorbådli], hak., fingerbøl.
fimniur [finn6r],'hak., (hårbevokset) lille udvækst, knort i

huden, liUe vorte. Flt. finnar. Også fin na,* huk.
fira (FA) — også: slynge, kaste 256, 18.
firamamnafar [foiramanafasar], ik., båd, som ros af fire

mand. Flt. -før.
firhimdar [foirhindor], to., firkantet.

Digitized by

Google

466 PUtl— PLAKNA.

llrl (fyri FA) — alt firi eitt, med det samme, lige straks.

flridøttur [firi-, finds'tor], hak., forvarsel Flt. -døttir.

flrigerft [findiedra], udso., 1) fargøre, farhekse; 2) fargøre
(forbryde) sit liv; forbryde svn ejendom, forspilde 66, 5*

flrigeyimg [firidiedving], hak , farladdse, tilgivelse.

flrikl»5i [firiklæaji], ik., forklæde.

firlsllga [foirislia], bio., ivrigt, fyrigt, voldsomt; firisligufy
to., ivrig, voldsom,

flrraldur, flriyaMur [fir(i)vald6r], hak., egl. sommerfugl,,
men ganske forældet i denne betydning og nu kan brugt
om en person, som farer hastigt og ustadigt afsted, hid
og did, sammenlignings vis i talemåden: fara sum ein f.,
fare hastigt og ustadigt afstedy fare hid og did (iravU
beskctftiget). On. fifrildi, ik., no. fivrelde (tildels »fyr-
veldt), ik., sommerfugl,

flskaleypar [fiskalærpor], hak., leypur {^løb*, trækasse, sé
FA) til iransport af fisk.

flskamurtur [fiskamo'rtor], hak., lille bitte fisk, spec. sej-
yngel (murtur).

fiskur [fiskor], hak., ^ft, særlig torsk {jfr. »korn« =^byg),

flti [fiti], huk., fedme,

fltla [fitla, fidla], huk., fugleskind. Flt. fitlur.

Qadlgonica (fjallgonga FA)— også: drift får tUfjodds^O^A,

IJadlskipan [fja'ldipan], huk., mandskab til drivning af far
(/*"<» fjældene).

Qadra [ijæara, fjagra] (aO), udso., f. seg, f. seg f, ^fjesre^
sig, pudse sig op, pynte sig. fjagra: Suderødialekt.

Qakka [fja*ka] (aO), udso., gå sagte og med små skridt,
slentre.

Qalga røalga] (Suderø), udso., -» Qålga (FA).

Qalsmeginy -minni [Qa'lsmedjin, -mi nm], bio , ad fjæld-
siden, langsmed fjældene 81, 2.

Qésbadn [fjausbadn, fjdsbadn], ik., jfjøsbamt (barn, op^
vokset i et fjøs) 33, 6.

Qelm»li [fj5imæali], ik., mistanke^ fåa f. å nøkrun 195, 5 L

*Q»r (*Q5r FA) — >f. mitt!« udråb, i tiltale, særlig tillagt
folkeæventyrenes riser.

fjørubakkar [fjø9r6ba*kar], som stednavn 79, 8; jfr. »undir
bøkkunc 204, 1. Sé bakki.

flagg [flagg], ik., flag. Flt. fløgg.

flagga [flagga] (ad), udso., flage.

flakna [flakna] (aO), udso., flækkes, revne lagvis eh i skiver.

Digitized by

Google

FLAKR— FOB. 457

flåkr [flagr], ik., 1) sagie vindpust, ånde; 2) lugt e^ m
ting; 3) nys om noget, f. av nøkran.

tata» [fiatna, flakna] (aO), udso., 1) hlit^ flad el. fladere;
2) (uegl.) blive flad, flov, skantfuld ved en pludsdig over-
raskelse, f. viO 88, 8 f.

fiekkar [flsekor], hak., fl4Bk, skjold, plet. Flt. flekkir.

fi^kktttur [flæ*kdtor], to., sJejoldet, plettet.

fienna [flænna] (m), ndso., grine.

fleygtngaraiadvr [flieijiggafflæavor], hak., fugl^ænger; sé
fleyga (udso.) FA.

fleyiriisessvr [flæijosæssor], hak., plads i en hjærgirfsMts,
hvor fugltfængeren sidder, når han fanger fugle med
fleygustong (stang med net^ sé FA).

fleyr [flæir], ik., sagte vind, som spreder tåge.

fleyra [flæira] (aO), udso., (om tåge) sprede sig, lette, f. i.

filda [flTja], huk., fløskæl, aJbueskcd. Flt. fliOur.

fliduskel [flijofiesl], huk., skal af albueskæl.

flindiur [flindor], ik., lille stykke, gran, smule. Flt. flindur.

fljdgandls [fljuuandis], to. og bio., yderlig opbragt, rasende,
hotftig(t); tå varO frin f. 23, 4. Suderøsk form.

floff (FA) — også: flyvefærdighed; tidspunkt, på hvilket
ae unge søfugle blive flyvedygtige 134, 23.

flotkelda [flå'^tåælda], huk., hængemose, mosdækket sump.

floytlftidlnr [flåi*tifodl6r], to., bredfuld, fuld op til rælingen
(om båd) 116, 12.

flukt [flokt], huk., flugt; »f fluktini« (suderøsk), rasende,
yderlig opbragt, = »i luftini«.

fiatningur [flotmggor], hak., btfordring, skyds.

fløt [flø9t], ik., smeltet tælle, madfedt.

fletspinar [flødtspounor], hak., ske, hvormed madfedt skum-
mes oven af gryden.

fodiieskar [fådnæskor], to., underjordisk^ hedensk, hørende
huldrrfolket til; f. maOur, underjordisk mand, huldre-
mand; hin fodneski 93, 26.

fodarlættvr [f3u6rla*t6r], to., let at fodre.

fogyednt [fBgv»dni, fægvædni], ik., kro i fugl. Flt. f6g-
vedni(r). Også foati, fégvati, ik.

fola [fo9la] (ad), udso., fole.

folskur [fd'lskor], to., halvtosset.

fén [fo3n], ik., støv, fnug.

fongsil [få'ijsil], ik., fængsel. Fir. fongsil

for[fo9r], hufe.,/t*r«, agerfure. Flt. forår. Ogsåf o r a, f o y r a, huk.

Digitized by

Google

458 rOBGERA— FREISTA.

forgera (FA) — ogsk forspilde, = firigera.

forhamiadar [fårhar'mavor], to., bedrøvet.

foraif gja [fårsod'd^a], udso., f. seg, forse sig, begå nogei

strafværdigt.
forskammadur [fårskammavor], to., skaimtfuld,
forteipadar [fårtai'pavor], to., flov og skantftdd,
fitabagar [foutabuor], hak., vinkel imeUem de {med haft,

sé FA) sammenbundne ben på et kreatur.
fotalunmnr [foutalonoor], hak., fodndle i båd, træstok

hvorpå fødderne støttes under roningen.
fotamerur {slag på får. FA) — hånligt om en risekælUiigs

bugflade 258, 29.
fotaspor (FA) — også: skridt,
fotflmleikl [fou tfimlai't&i], hak., bekc&ndighed til fods, fod-

raphed.
fotgodar [fou tgDuor], to., sikker på foden, fo^fast.
fotongul [fou tåggolj, hak., fodsnare, fodhilde.
fragd [fragd], sé frægd.

frågeroarmadur [fråadj^eramæavor], hak., mand med frem-
ragende egenskaber.
frigreiding [fråagraiigg], huk , ber^ing, forklaring.
frålika [fråaloi*ka], bio., udmærket, fortrinlig (t). Jfr. f rå-

likur (FA).
frami (FA) — også: held (held fil at udføre noget) 390, 5.
framikjå — sé fram (FA).

framfkjisørindi [frammitååsødnndi], ik., svinkeærinde.
frammadar [frammæavor], hak., forstavnsmand (i båd).
framman (FA) — som fho.: f. stavn, foran stavnen 103,

22 (egl. firi framman stavn).
firammoreydur [frammårræior], to., tørvebrun fortil (på for^

kroppen), om væder 113, 29.
framsiggin [fra rasod'diin], to., fremsynet.
framstaynur [fra*mstavn6r], hak., forstavn.
fråskila [fråagila], bio., = frålika.
firaskiladar [fråadilavor], to., udmærket^ fortrinlig.
fråskilagenta [fråa§ilad2æ*nta], huk., udmærket pige.
fråskilamadar [fråadiiamæavor], hak., udmærket mand.
firegn [frægn], huk., nys, efterretning, fåa f. am nakaO (av
• nøkrun). Jfr. fregnast (FA).
frelst [frai*st, fra»*st], huk., frist, opsættelse, = frest (FA)

og froyst.
freista [frai'sta, fraTsta] (aO), udso., friste, sætte på prøve.

Digitized by

Google

PRéDLiGUfir— gadlr6p. 459

fridliirvr [frddlijor], to., belærende, meddeUam,

frukta (FA) — også: hære fntfft, give (god) (rfgrøde
143, 15.

trubgå [fragd], i udtr.: halda f. at einun, gøre sig lystig
over en, drive spot med en,

frælsl [fralsi], ik., stykke græsgang, tilstrækkeligt til ei en-
kelt fårs fodring, Flt. frælsi(r).

frænir [fræanir], hak. flt., nys^ (en smule) underretning,
fåa f. av nøkrun, få nys om noget. ^

frødi [frø9Ji]y hak., fryd^ glæde; tå var f. å FuglQarOarbén-
danun, da frydede Fuglefjordsbonden sig l\5, 20 — 21.
Egl. rettere frøi (af fréur, to., glad); men ordet er op-
stået under påvirkning af det nu forældede frøOi, l«r-
dom„ visdom^ = fréAskapur (af fr6()ar, to., kundskabsrigy
vis); jfr. frø6i, ik., digt, kvad (FA).

fdglaberg [foglabærg] og fogUbjørg [foglabj5rg], ik.,
fuglebjosrg, sé bjørg FA.

ftiglfimadiur [foglamæavor], hak., fuglefænger.

fiigrin [figvin], to., raden,

flikandi [fuukandi], to., rasende; som bio.: f. 60ur, fiy^
vende gal, vred,

fdna [fuuna] (aO), udso., rådne,

f&ti [fuu U], hak., foged. Flt. fdtar.

fedga [fégga] (a6), udso., f. upp, opfodre (vel).

fodimgardiigar [føajiggadæavor], hak., fødselsdag.

fedsladagar [foslodæavor], hak., = føOingardagur.

følya [faiva] (ad), udso., bedoékke med et tyiidt lag: smøre
ganske tyndt (f. eks. smør på brød), sne ganske lidt
(danne et tyndt snedække på jorden) 121, 18. Også
fe Iva [fælva].

ferningor [forniggor], hak., førselsgods, førselsvare. Flt.
fømingar.

forår (FA) — f. firi nakaO, i stand tU (at udrette) noget.

t8sta(inn)gangur [fSstogæggor], hak., fastelavn,

føTningur [fbvmggor], hak., favn, mellemrummet mellem
de åbne arme, Flt. føvningar.

G.

gadlhardnr [gadlhæaror], to., i udtr. : gadlharOa frost, kling-
rende frost 140 15.
gadlrip [galroup], ik., vældigt (gjaldende) råb.

Digitized by

Google

460 6ADNATÅLG— GJAB.

gadnatalg [gadnatålg], huk., feåi (tælle) amkrmg gtcrtanrnm
(skadngadnar) i får, rutieUe, pluktæUe, skæres i stykker og
æltes, gemmes derpå hen til tørring og spises siden tfl
brød (drflur) m. m. Sé det følgende ord.

gmdiiMariur [gammødror], hak., fedt omkring tarmene i et
kreatur.

gftmals(eyd)akjafliiry -kroT [gæamalsa-], sé gamalsa-
seyOur FA.

gandakraft [gandakraft], huk., irolddomekntft.

gaHdakunstar [gandako*nst6r], hak. (gf. -kunst og kunstnr),
irolddom$kuH8t,

gandasteinur [gandastainor], hak., tryllesten^ amuUi,

gaaga (FA) — g. etn av, gå hurtigere end en, nå en ttid
på livet. g. loynifiga um nakad, behandle nogd som en
hemmelighed, g. an dir, tåle, lide, finde sig t, med gf.,
g. tmdir d6m 87, 24 ; også absolut : gå under, gå til grunde,
g. ttt, a) gå i opfyldelse (sé FA), b) sHppe op (jfr. utgiogin).
gangast av åiinun = ganga av åri, leve året tU ende.

gardatonra [gæaratårva], huk., stykke grønsvær til et gærde
under opbygning.

gardslad [gaVslæa], ik., gærdestade, levning af et gammdt
gærde (jorddige).

gåyuHeydur [gåavosæior], hak., får, der gives som gave.

gegnaligar [di^ægnoHor], to., brugelig, Renlig, nyttig.

gelslast [gai^slast] (a6), udso., stråle, give genskin, afspejles.

gera (FA) — g. upp snøri, opvikle et fiskesnøre.

gerda [dieara] (rd), udso., indgærde, indhegne.

geTa (FA) — g. ein upp, angive en (for øvrigheden), g.
seg upp (i uppgåvu), fledføre sig, afstå sin ejendom tU
en anden mod at få underhold af denne 104, 9 (sé upp-
gåva). g. seg væl, være fornøjet, slå sig tU tåls 48, 10
(jfr. geva seg til tols FA), g. seg idla, a) være utålmodig^
misfornøjet, b) klynke, klage sig ilde (sé »geva segt FA),
gevast (FA) — mannaflokkurin gavst at elta hann, op-
gav at forfølge ham 31, 16.

giftur [dziftor], to., gift.

gignast [diignast] (aO), udso., gå på en vis måde, einun
gignast væl, idla (67, 13). £gl. samme ord som geg-
nast; sé gegna FA.

girigar, girugar [goirijor, goirovor], to., gærrig.

gjalda (FA) — men kvat galt! udråb: men hvad sker! men
sé! 230, 32.

gjar [diæar], ik., små skaldyr (spec. bjærgrur, andeskcd,

Digitized by

'Google

OJéUNGUB— GRAKNÅSTEYNA. 461

sé riiOur), som kastes ud på søen far m hidlokke fitkm,

ved fisken fra land med medestang. Handlingen at kaste

»gjarc ud på søen kaldes: at gjara ut.
gjoUngur [djbulii^gor], hak , gimmerlam^ jermå det har

håret, Flt. gj61ingar. Jfr. ve6ragj61ingur (FA).
gjadin (d2ø9jin], to., forvoven^ dumdristig,
gjøgnandålkadvr [dz5gn6ndå'lkav6r], to., gennemiUsølet

111, 4 f.
gleida [glaiva], udso., sé gleiva FA.
gleidbelntiur [gla%ba*nt6r], to., med udspærrede hen, skræ-
vende; også uegl. a) stolt og glad, b) fren\fusendé.
gleppa (FA, tillæget til ordsamlingen) — også: fare ud

(pludselig), om et ord, en bemærkning 434, 6.
gllMma [glimma] (aO), ndso., lyse svagt, vise sig som et

svagt lysskær j dagur glimmar 376, 15.
gUnta og glintra [glrnt(r)a] (aO), udso., klirre, give en

klirrende lyd, klmge.
glédheitvT [gbuhai'tor], to., glohed,
glogra (FA) — g. {, falde i øjnene, stråle; hcBve sig over

mængden, udmeerke sig,
gloMft [gbuma], huk., stort stirrende øje; nu gerast gkSmur

1 huldubadninun, ut« gør huldrebamet store øjne 150, 29

— 30. Flt. glémur.
gl»ma [glæama], huk., 1) lysning, stråle; 2) klar sky,

Flt. glæmur.
godliY [g5dloiv}, ik., godmodigt, skikkeligt menneske^ ^gødt

skinds.
gidyedarsdafpir [gDuvevorsdæavor], hak., godveprsdag.
gamgdHF [gåijdor], to., som kan htfasrdes, stiggjurin er g.;

taO er gongt, det er fremkommeligt; har er væl (idla) gongt,

dår er godt (vanskeligt) at gå. Jfr. idlgongt, 6gongt.
gongttklmdi [gåi]g6klæaji]. ik. flt., hverdagsklceder.
gorhungraduT fgoarhoi^gravor], to., skrubsulten.
gråin [gråajin], to., i udtr.: viO g. takk, meduforrettitsag

347, 34 f.
graml [graml], ik., løseligt rygte, løselig omtale c^ noget,

so hoyrdist g. um 99, 14.
grannakona [grannakoana] = grannkona FA.
gnimaøkikkar [grannaSi'kor], hak., i udtryk som: fara til

grannaskikk, (om sysselmanden og hans kaldsmænd) rejse

om for at holde grandestasvner, halda grannaskikk, holde

grandesiævner. Suderø.
^annastema [grannastævna], huk., grandemøde, grande-
stævne.

Digitized by

Google

462 ORANNSlGOlN— GØRTUR.

graansiggin [gra'nsod'diinj, to., som ser nøje efter, som
lægger neje mærke til noget, ikki var hann g., ikke for^
stod han at iagttage så nøje 251, 4.

grtsft [græasa] (aO), udso., græsse, gå på græs,

gnmmlnguT [grasniijgor], hak., 1) græsning, græsningsret,
2) stykke oræsgang, hvorom der hersker trætte (= trætu-
stikki), 3) trætte om grænseskel (udmarksgresnser) 1, 22.

greldikambur [graijikambor], hak., redekam.

grifl [gnft], huk., grøft, rende, fure, = grøv (gr6v FA);
griftin st66 frå honan 198, 16.

grindakniyiur [gnndaknoivor], hak., grindekniv, stor kniv
som bruges ved dræbning af grindehvaler,

grindalokkur [grindalå*k6r], hak., siankdben, langbenet
myg (hvis tilsynekomst skal varsle grindehvalers komme).
Flt. -lokkar. Sé lokki, lokkur.

grlndaplass [grindaplåss], ik., sted (bugt), som egner sig
til dræbning af grindehvalflokke, = kvalvågfur) (hval-
våg FA).

grisa [groi'sa] (aft), udso., egl. være uiæi (= no. grisa),
nu spec. a) om kvæg i udmarken : sprede sig, forlade det
sædvanlige liggestedy neytini grisa, b) om malkepigerne
(neytakonur) : søge køerne i udmarken forgæves, komme
hjem uden at have fundet køerne,

gTiiuiut [groi*t6tor], to., stenet, klippefuld.

gron [groun], ik., komspise, melspise, gr6naføOi, gnSnamatur.

gronnoda [grånnua], ik., rundt klumpformet stykke brød^
af mel, som er æltet sammen med lever og bagt i emmer;
sé gr6n (ovf.) og noOa (FA).

grothiis [gnu thuus], ik., stenhus, udhus, spec. tørvehus, skur
til opbevaring af tørv; forrådshus 58, 27 og 95, 6.

gnigyusessar [grigvosæssor], hak., siddqplads ved amen.

grulya [grolva] (a6), udso., kravle, krybe på alle fire, for:
•g ru via, sé det følgende ord.

grumla [gromia] (aO), udso., suderøsk form for grulva
(sé ovf.); 39, 25.

greta {få til at græde. FA) (tt og a6) — også i mere ud-
strakt betydning: volde fortræd, g. ein 54, 21.

grøtUigar (bedrøvelig. FA) — også: frygtelig, gruelig, ein
g. iarmur 257, 18. Som bio.: grøtiliga, overordenUg(t),
uhyre, g. storur, g. leingi.

gudloysi [godlåi'si], ik., ugudelighed.

gørtur [go'rtor], hak., lille gamruUe (jfr. no. kort); også

Digitized by

Google

GØTA— HANSABAMEGIN. 463

undertiden om en liUe person (jfr. brugen af ordet pil tur,
dreng, i betydning: lille gamrulle). Flt. gørtar.

gøta (FA) — lågur i gøtuni, ganske ung, ganske lUle 24,
29 f.

gatubrå [gødtobråa], huk., glat vejbred (plante). Flt. -bråir.

H.

ha [håaj, ik., stej, larm, mest i udtr. : r6pa upp i hå, råhe

højly at; håmikil, to., støjende^ larmende.
håbiersligur [håabaVslior], to., rank og stolt, knejsende,
hådingsmadur [håadiijsmæavor], hak., slet, hånlig og spodsk

mand,
hadi og hadli [hadl(i)], ik., i forbindelsen: li5a hungur og

h., lide sult og nød 68, 3.
hagamark [hæamark], ik., udmarksgrænseskel.
hagreida [bagraia] (dd), udso., behandle; idla hagreiddur,

ilde behandlet el, medtagen.
hagseydur Jhagsæior], hak., får^ som græsse i udmarken.
lii£aspjad [hæakaspjæa], ik., gammel udslidt spade, Flt.

-spjøO.
halafaks fhæalafaks], ik., haJehår (på hest).
halda (FA) — h. nri, holde for, meney sige.
hålenskar [håalæ'nskor], to., hollandsk.
hålmahond [hålmahånd], huk. (Sandø), lille hélgi (FA),

halmbundt.
hålvlidin [hålliin], to., halvt udleden, halvt Jorløben^ ikki er

meira enn hålvliOiO å nått, natten er ikke mere end halvt

forløben 280, 18.
hamarsspjadli [hæamarspjadli], hak., lille klippec^sats. Flt

-spjadlar.
hamsa [ha*msa] (aO), udso., tage hårdt fat i, ruske^ h. ein

379. 14.
håndfast [ha nfast], bio., i udtr. : nåa einun h., få fat i en

med hånden, nå at gribe en 213, 7.
hamdil [handil], hak., handel. Flt. handkr.
handilspar [handilspæar], ik., et par handelshoser (én alens

strømper); sé par FA.
haiidleggur [hanlæggor], hak., håndled, = skøvningur

(sé skovningur FA'),
hansaramegin [ha'nsaramedjm, -mmni], bio., på hans side.

Digitized by VjOOQIC

464 HARI»l6LGnR^HEmTKnL

hardboligar [har "bDulior], to., håråfrnr^ sej, udholdende.

harimoti [hæaroimouti], bio., dm'imod,

luurmur [harmor], to., bedrøvet.

hsrraMaiur [harramæavorj, hak., herremand,

haskur [haskor], to., hadsk.

hattleysar [hatlæi*s6r], to., uden hat, barhovedet,

liatiir [hæator], ik., ■- hat, had; kasta h. å ein.

kiyi [håavi], hak., støj, larm.

haymid [havmi], ik., fiskemed i længere qfstand fra land.

*haTiir [hæavor] (ef. havars), hak., buk, gedebuk 397, 2.

Flt. havrar.
kedlurad [hædlorøa], huk., kant på en flad sten (hedla).
heg^ [hægl], ik., spore på en hanes fod. Flt. hegl.
ke^liapiæl [hægligsæal], ik., haglbyge.
hegmarmadvr [hægnarmæavor], hak., hcendig mand, mand

med færdighed og godt hånddag; også hegiiismaOur.
kefni [hægni], ik., hcendighed, færdighed, godt håndelag.
hegmigur [hægnijor], to., hændig, som har godt håndelag.
heila^dhir [hailavidlér], to., sindrforvirrei.
keilskapadvr [haflskæapavor, ha**l-], to., hd og holden.
ketlsmreikur [bansovafkor, ha^lso-], to., svag af hdbred.
heilar (FA) — { heilun, uafbrudt, i H væk.
keimakodn [haimakådn], ik., hjemmeavkt kom.
keinakdf^ [haimakigv], huk., fto, som opfødes hjemme

eller går på grass hjemme ved gården {på heimabelti,

sé FA).
heinanfllgja [haimanfi}d£a], huk., medgift. Flt -filgiur.
heitin [hai'tin], to., væl (idla) h., t godt (dårligt) humør,

vel (ilde) til pas.
keldi [hældi], ik., /oM (spec. qf naturen dannd fold) til

indfangning af får. Flt. heldi(r).
heM [hæ)si],Jk., hoXsbånå. Flt. hel8i(r).
helTiti [hælviti, hælviti], ik., hdvede.
hendi [hændi], ik., i udtr. : til hendis, ved hånden. Hl stede.
herbergl [hærbærdii], ik., herberge, mm, værelse. Flt.

herbergi(r).
herda (FA) — h. uppå, om uvejr : tiltage i voldsomhed^ «—

øga, øga uppå.
hertugliga [hæ'rtoHa], bio., boldt og djærvt, riOa h. fram

299 19 f. _

hertugligar [hæ'rtoHor], to., bold og djærv.
herrer k [hærvær'k], ik., hærvcsrk, ødelæggelsesværk.

Digitized by

Google

HERVILIOA— HéMVEQUR. 465

herrillga (FA) — forstærkende foran to. og bio. : t håjeste
grad.

heryiligvr (FA) — voldsam, gruelig, overordenlig.

heynisott [hævniso't], huk., hævn, hcevnanslcig (egl. hævn-
planer i modsætning til fuldbyrdet hævn); i h., som h(Bvu
(for at h(øvne sig) 168, 18—19.

heynisøk [hævmsødk], huk., «» hevnisétt; gera nakaO i
h. el. 1 hevnisøku (for at hotvne sig) 45, 31 — 32.

heystskurdvr [hæ%(t)skar6r], hak., rfterårsslagtefår,

hidling (hylling FA) — hava h. å nøkrun, have begyndende
håndelag tU noget; have en svag forestilling om eller op-
fattelse af noget; tU nød kunne se noget, have* h. å at
lesa 376, 17 f.

higg^kayi [hod'd2ikæavi], hak., fin sne^ som gennem spræk-
ker trænger ind i huset.

higgiskotim [hod'diiskodtm], to., skimlet, muggen, — hig-
gjutur.

UffgJ [hod'di], ik., tyndt lag af nog^t, helst fugtigt; skim-
mel, mug.

hiiniseidar [hilnisaior], hak., stærk éd, hellig éd^ gera
hilniseiO 5, 9—10. Også hildareiOur.

himast [hoimast] (aO), udso., skrante.

hiplingsblettur [hipligsblæ'tor], hak., hvid plet på låret af
en hiplingur (sé dette)

hiplingur [hipliggor], hak., søravn, ålekrage. Flt. hiplingar.

hird* (FA) — h. dril: sé tillæget til ordsamlingen i FA.

hiruT (hyrar FA) — draga hir å seg, tabe humøret, hlive
tungsindig.

hissinlslag [hissinislæa], ik., besynderlig slags, et eller andet
besynderligt. Jfr. his si ni FA.

kitta (FA) — hitta nakaO upp, finde på noget.

l^ålparprestnr |jå*ipa(r)præst6r], hak., hjælpepræst, kapellan.

hjartklptar [jartSiptor], to., beklemt om hjærtet.

hodnstelnvr [hå*n$tain6r], hak., hjørnesten.

holmgonga [holmgånga], huk., tvekamp, brydekamp til af-
gørelse af grænsestridigheder 1, 25.

homa [houma] (aO), udso., skimte, se en ting utydeligt.

homi [houmi], hak., utydeligt syn af el. uklar forestilling om
noget, hava h6ma(n) av nøkrun.

hémyegur [håuivedvor], hak., 1) c^f sides halvmørkt sted
(egl. vej)y seta seg i ein h6mveg; 2) tUydeligt spor efter
en; uklar forestilling om noget; um tey vita sær nakran

30

Digitized by

Google

466 h6PA8T— HtSHAOI.

h6mveg til Vetil kongason, om de kunne give hende en
smule oplysning om, hvor Vedel kongesøn er at finde
428, 32. — I betydn. 1 er en afledning hodnvegur
ikke usandsynlig; derimod passer denne ikke til betydn. 2.

liépast [h3u*past] (aO), adso., gå imod hinanden (hverandre)
for at slås, gå hinanden (hverandre) på livet,

kopar (FA) — sova i h6pi vid einan, sove sammen med en.

liosa [hoasa] (ad), adso., 1) veore løs og opsvulmet, svam-
pet, jørOin hosar; 2) være altfor tnd, om klæder, som
ikke passe.

Ii6tta (FA) — h6ttast, tr%te hinanden (hverandre), gøre
truende håndbevægelser mod hinanden (hverandre).

hoyberamadiir [båiberamæavor], hak., mand, som hjælper
til ved høets sammenbi^ring til hæs,

hoyberatid [håiberatoi], huk., den tid (ved høhøstens af-
slutning), da høet bliver håret sammen til hæs,

hoyneyd [håinæi], huk., hømangel, mangel på hø tU foder.

hngnligm [hualia], bio., ihærdigt, med lyst,

hvgfliodigiir [hogmouior, humouior], to., hovmodig.

hagna [huna] (aO), udso., hue, behage, falde i ens smag;
også httgnast; einun hugnar el. hugnast nakaO.

hagnaligiur [hunalTor], to., behagelig, fornøjelig; hugna-
liga, bio.

kvgsa (FA) — taO er ikki hugsandi, det er ikke til at
tænke på; um hugsandi skal vera, om der skal være tale
(egl. tarike) om — , om der skal kunne Umkes på —
390, 4—5.

kugsing^r [boksijngor], hak., tanke; taO var ikki h. uro at
— , der kunde ifåce være tale (egl. tanke) om at — 346, 14.

hagskot [huskodt, hokskoat], ik., tanke, indskydelse, indfald,

bagstoyttur [hokstå**tdr], to., 1) bestyrtet; 2) forårsagende
stærk sindsrørelse; taO var mær so hugstoytt, det greb
mig stærkt,

bungarsveltar [hongorsvartor], to., hungerlidende.

bappur [ho'por], hak., slagside på kreatur; tyndside (mel-
lem ribbenene og hoften). Flt. huppar.

kurdarbak [hurabæak], ik., bagside på en dør, den ind*
vendige side af en dør; attur um h., bag om døren, attan-
firi h., bagved døren.

harl [horl], sé bu ri.

hiisaleiga [huusalaia], huk., husleje,

buBbagi [huushæaji], hak., den del af udmarken (hagi), som

Digitized by

Google

HtrSHALD— IBIGDUR. 467

ligger nærmest ved husene (benyttes både til kvæg- og
fåregræsning).

hdshald [huushald], ik., husholdning.

li»la [hæala] (aO), udso., sætte hælene i jorden, støde med
hælen^ b. bøkkar leysar 188, 20.

hælaferd [bæalafear], huk., i ndtr. : ikki siggja hælaferOina
attur tir einun, fuldstændig tabe ens spor, ikke øjne en
igen 347, 2.

kælkappi [ba']ka*pi], hak., hælkappe på sko eller støvle.

li»lkoyta [ha*lkårta], huk., 1) hulning hag ankelkoden;
2) fordybning, spor rfter en hed. Sé koyta.

liAsingvr [hæasingor], hak., vind, som blæser i længere
tid fra samme Kant. Jfr. tø min gu r.

kagd [hovd], huk., forhøjning. Flt. høgdir.

høggormsr [haggårmor], hak., hugorm.

hegmmegin [hagromedjm, -minm] — høgruminni FA.

køgar (hSgvr FA) — 5) (om vindretning) nordlig^ hann er
h. (i ættini), vinden er nordlig; hann brast å h. viO 6dnar-
veOri, der rejste sig pludselig et stcerkt uvejr fra nord
133, 19; hann brast å høgt 187, 10.

hømilia [h5m(mi)lia], huk., skræppe.^ agersyre (plante). Flt.
hømiliur.

hepin [hødpin], to., 1) nogenlunde fyldig (ved huld); 2) sam-
menhængende.

køpur [hødpor], hak., og køpi [hødpi], ik., 1) fylde, huld;
2) sammenhæng, mening.

køydaull [h5dda-odl], huk., hoveduld, uld af et fårs hoved.

køyiskligUT [høavislior], to., — hø vis kur (høvisk, an-
stændig, dannet).

køTudkyitur [hø9v6kvoi*t6r], to., om en mørkt farvet ko:
med hvidt hoved, hjælmet, reyfta høvuOkvita 279, 7. På
Suderø i samme betydning: kjølmutur [tgølmotor], kjøl-
mut kugv.

I. i:

i (FA) — skomm og last i teg, gid du få last og skam
289, 8. Jfr. oreint i hanni (sé 6reinur FA).

id {som. FA) — (skomm og last f teg,) iO ringur ikki er
(ert), hvor dårlig, uduelig du dog er 289, 8.

iblgdur (ibygdiur FA) — spec. beboet af huldrefolk; har

80»

Digitized by

Google

468 IDLBATI—hflDLUNAT.

sigst at vera ibigt, dér skal (^fter sagnet) kuldrrfolk ho

125, 28.
idlbati [ilbæati], hak., mistanke^ hava idlbata å nøkrtin.
Idlbrimskast [ilbro^nskast] (aO), udso., tynke panden, sætte

et bistert ansigt op, i. vid 5, 17.
idlfisin [iMforsin], to., gnaven, en del vred,
idlfrimitar [fifroinotor], to., harskj uvenlig.
idlgerdaraadiur [ild2eramæav6r], hak., Udgæmmgsmand;

mere alm. idlgerOsmaOur.
idlgmnsil [ilgro'nsil], hak., fnistanke, »- idlgruni fill-

gruni FA).
Idlpjaskiit«? [i'lpj5sk6t6r], to., gnaven, som giver ondt

af sig.
Idlramur [ilræamor], to., ubehagelig stram (spec. om røg,

røglugt).
idlrlskl [ilristfii], ik., ondskab^uldt menneske,
Idlstøda [i1stj§a], huk., uenighed, klammeri.
idltanki [i*ltæ'ndi], hak., mistanke, hava idltanka el. idl-

tankar til etn, nære mistanke tU en,
idlnr (illar FA) — ilt er i kedlingini, kæilingen er vred

398, 17.
idlverk [ilvæVk], ik., skade, ond(e) gæming(er).
idnkålTnr [oijokålvor], hak , liUe strømhvirvel (ida) el. side-

strøm.
idiikendnr [oijotdændor], to., fuld af strømhvirvler.
iftdling [oiTidligg], buk., udfylding, lag af jord imdUm to

stenlag i en udhusvæg. Flt ifidlingar.
igulker [ijiltsear], ik., søpindsvin. Flt. igulker.
iheimiligur [oihaimilior], to., behagelig, iHtalendey hyggdig.
ilasteinnr [oilastainor], hak., sten, benyttet som anker for

en båd (ved fiskeri med medestang).
ili [oili], hak., = ilasteinur; i talemåden: liggja fin fla (om

båd).
ilskogyur [iMskægvor] og iyaskogynr [iljaskægvor] hak.,

fodsål, — il (FA).
ilsligur (illsligar FA) — også: ussel, ringe 316, 29.
Ilur (ylar FA, indegemt vårene) — 2) lummer varme;

3) varmblodighed, hidsighed; tå dr6 i. at Tummasi, da

blev Tomas hidsig 199, 2 f.
imari [oimari], hak., en som sværter sig med sod (af gry* .

der), T^sværtert, navn på en æventyrskikkelse 342, 28.
imidlun-at [oimid'lonæat], bio., undertiden, en gang imd-

lem, =» vid kvørt.

Digitized by

Google

INDI80R£>— IVIRVAK8IN. 469

indtsord [mdisoar], ik., kærligt ord; jfr. yndi FA.

[inglfer [ind&fegr], ik., ing^ær,]

innanbJiUka [moaobjåUa], bio., :pif^e^for hjodlkent j:
indenfor den yderste tværlyælke (biti) t ^røgsiuent, Sé
biti og roykstova (FA).

imiaiidalB [innanda*ls], bio., inde i dalen, som stednavn
115, 27 f., InnandalsmSrk 115, 28.

innangards [innangaVs], bio., i^indenfor gærdett o: inden-
for bøgarOur (det hjemmemarken omgivende gærde), alm.
betegnende den opdyrkede del qf jordejendommen; mod-
sat uttangarOs.

innamhisis [mnanhofsis], bio., inde i huset, i selve huset
(om hvad der hører huset til).

innanhisiflfolk [innanhoi'sisf5*lk]^ ik., husbehoer, person, som
hører til husstanden.

innanyikar [innanvoilcar], bio., »indenfor vigen*, som sted-
navn 125, 11 f.

innganga [logægga], udso., indrømme.

innSurd [in-hiir], huk., inderdør, modsat »uthurOc |7d >for-
stovac; sé forsdyr FA.

innikayadar [innikæavavor], to., indesnét.

innistøda [mnistea, -støsva], huk., det at stå inde, ikke
kunne komme ted (mest om kvæg).

iBBistødiidagiur [inmstøgvodæavor], hak., dag, hvorpå kvæ-
get ikke kan komme ud 101, 1.

innstøda [instaa, -stødva], huk., en gårds hescstning af
kreaturer y får^ hava i innstøOu 207, 15.

iBiiyøliir [invødlor], hak., indvolde,'

inskvr [i*nsk6r], hak., ønske — inski, ik. (ynski FA).

itari [oi*tari], to. i højere grad (uden første grad), bedre,
fortrinligere; f tast ur, højeste grad, bedst, ypperligst

iylrgaiigskroppiir [ivi(r)gæ'nskrå*por], hak., stærk og over-
modig (fræk, uvorn) mana,

iyirgerdsmadur [ivi(r)d2æ*rsmæav6r], hak., >« ivirgangs-
kroppar.

lyittala fivi(r)tæala], udso., overtale,

iyiryaksln (yyirraxiii FA) — styrende navneo. i gf.: i.
var hann [seydurin] adlan seyO, det (fåret) overgik i vækst
og størrelse alle andre får 219, 24.

Digitized by

Google

470 JABBA— KAPPVELTA.

jabba [jabba] (aO), tidso., pludre.

Jagg [jagg], ik., 1) vedholdende småskænden; 2) småbølger,

nogen uro i søen, j. i sjonun; jaggutur, to., som iddig

småskcender og iretlenæiter^ om sø: noget urolig.
jftffK* [j^ga] (aO)) udso., uielt^ ^md^/ræmi« o^ irettesætte,

give ondt af sig.
JalOT [jæaloav], ik., samtykke, hékrc^else på overdragétse

el. (rfsiåelse af noget, j. uppå jørdina 65, 14 f.
Jånka [jå'gka] (aO), udso., 1) j. um nakaO, omidle noget

løseligt og halvt; give et halvt (utydeligt, modstroebende)

svar el. løfte, svare halvvejs ja; 2) indv., lade noget falde

på grund af skødesløshed, j. niOur lir hondunun.
jardarmédir [jæaramouir], huk., jordemoder,
jarkl [ja'rtSi], hak., kanten c^f fodbladet. Flt. jarkar.
jarman [jarman], huk., hrægen.
jolahald [JDulahald], ik., højtideligholdelse af julen; jule--

højtid, jfr. niggjårshald.
jolamorgan poulamårgoo], hak., første juledags morgen.
jolaAkekil jJoulaSedtåil], hak., ris, hvormed børn trues ved

juletid, hvis de ikke ere artige.
Jolastingiir [joulastiggor], hak., langt sting i syning, taka

j61asting (sigtende til den travle forberedelse til julebøj-

tiden).
Jdka [juuka] (aO), udso., idelig gentage det samme, sita og j.

kålblødka [kålbldlca], huk., kålblad, sé bløOka.

kålTskinnsndl [kå'lSinsodl], huk., sé kålvsudl.

kålysadl [kå*lsodl], huk., uldagtige hår på kalveskind.

kambJQødiur [ka*mijøv6r, ka'tofjøvor], huk., vorte.

kamshøTd [ka*msh5dd], ik., fiskehoved fyldt med kams
(bolle af lever, sammenæltet med md dier hakket fisk).

kappa (ad), udso., kappe (skære) af.

kappi [ka*pi], hak., kappe, spec. prcestekappe. Flt kappar.

kapprogya [kaprægva], udso., kapro.

kapprøda [kapraa], udso., tale om kap, disputere.

kappslåa [kapslåa], udso., slå gra^ om kap.

kappyelta [kapvæita], udso., grave jord om kap tU dyrk-
ning.

Digitized by

Google

KARDAYIQLI— KJÅLMI. 471

kardayigU [ksearavilli], hak., kardet tot uld (rullet i cylinder-
form ved spinding på håndtén). FIt. -viglar. Jfr. no. vigl,
vigle (Ross).

kayrotin [kavrodtin, karrodtin], to., pilrådden,

keka [tåeaka], huk., og kekl [tdedtSi], hak., htdning, for-
. dybning; lUle morads. Flt. kekur (huk.), kekar (hak.).

kelda (FA) — også: vandpyt^ morads 73, 33.

kenning [tgænmijg], huk., fåregræsning i udmarken uden-
for fællig, rethghed for en enkelt Hl at have får græs-
sende særskilt.

keppar [tgæ'por], hak., kæp. Flt. keppar.

ker (FA) — også hulning, fordybning, f. eks. i isandker«
(Sandø).

keyp [tåæi'pl, ik., købt Flt. keyp.

kidla [tåldia] (It), udso., egl. gøre kodlur (top); spec. op-
føre små høstakke (kidlingar).

kidlingur [téidlingor], hak., lille høstak. Flt. kidlingar.

kili^ [koihl, hak.', kiU. Flt. kilar.

kili* [koili , ik., knop; byld; også = barkaki 1 (i) ('oc^am^-
aible), sé FA. II, 450 (tillæg til ordsamlingen); skera ein
ut ur kflinun, skære hcUsen over på en 64, 29.

kilpa [tåi*lpa], huk., og kilpar [tdi*lp6r], hak., hank på
bøtte. Flt. kilpur (huk.) og kilpar (hak.).

kimaligar [tfiimalior] og kinilig^r [tgimilior], to., bekvem,
let håndterlig.

kimpurligar [tdi'mp6(r)H6r], to., qf anseligt tiltalende ydre.

kippa (FA) — kippast, gøre små krampagtige ryk, ligge
i krampetrækninger, har lå hann og kiptist 23, 13.

Urra [tåirra] (aO), udso., berolige, gøre rolig; k. seyd, vænne
fremmede får til stedet (til deres plads i udmarken).

kirringartfppi [tdirnrjgati'pi], ik., indhegning, hvor man
indespærrer får for at tæmme dem og vænne dem Hl
stedet. Flt. -tippi(r).

kista [koi*sta, k6*'sta] (aO), udso., ved tUråb (kiss, kiss
[koiss]) at skræmme fugle bort 274, 12.

kjaflband [tSabband], ik., bånd Hl al binde om mundingen
på en pose.

kjak [t§æak], ik., 1) kiv, klammeri, vrøvl; 2) (særlig på
Norderøerne) uro i søen, urolig sø (spec. strømsø), =
kjøkr, k. i sj6nun, kjøkrutur sj6gvur. Jfr. krak(l).

kjålmi [tåålmi], hak., 1) snare, der sættes for fugle; 2)
hinde, hvori undertiden børn fødes, sejrssJcjorte. Flt.
kjålmar.

Digitized by

Google

472 KJARA— KLÆBSEKKSDRONGUR.

kjtfa [tSæara] (aO, kjarar og kjarir), udso., udsende en stram
lugt, spec. om noget fedt el. trannet, som steges.

kjararojkar [tåæararåi'kor], hak., stram røg (tf noget stegt,
spec. af noget fedt el. trannet.

kjarnadar [tgarnavor], to., stærkt ophidset, rasende; egl.
fort. tillægsf. af udso. kjarnast= kjarna, blive frygte-
lig vred (kjarin, to.).

kjéin [tioum], ik., klare skyer,

kjalfestagrol [téa*lfæst6gn>u t], ik. hallast (sten Hl baOast)
38, 33.

kjalmatar [tSdlrootor], to., hjcelmet, om ko: kjølmut kogv.
Suderø. Sé høvuHvftur.

»klappus« [kla'pos], hak., klapmyds, søløve, som en art
egennavn 182, 31; »klaffus« (Landt, s. 240).

kleiT [klaiv], huk., kløft, sprække, revne. Flt. kleivir. Ang.
et andet kleiv sé FA.

kleivrerji [klaiwærji], hak., forsvarer af en st^l opgang
(kleiv) 87, 30.

kllkkja [kli*tga| (kt), udso., slå el. støde let, knipse, k. ein,
give en^ et let slag, også overført: tale ondt om en, seede
plet på en,

klikkor [kirkor], hak., (Id) slag, knips, Flt. klikkir.

klingra (FA) — også hale på helleflynder (Suderødial.).

kiintra [kli'ntra] (aO), udso«, klatre, klavre; alm. klintrast.
Norderødial.

kliputong [kloi*p6tång], huk., knibtang,

kloddi [klåddi], hak., pjalt, klud, Flt. kloddar.

klombra [klåmbra], huk., smal hulning, liUe klippekløft.
Flt. klombrur.

klombra [klåmbra] (ad), udso., hære sig ubehændigt og klod-
set ad, fuske,

klombnr [klåmbor], ik., 1) grov tang el. klemme; 2) fusker-
arbejde, Flt. klombur.

klombrutur [klåmbrotor], to., klodset, ubehændig.

kléta [kbu ta], huk., (klode) klods, træklods, spec. rodstød^
rodende af en træstamme (drivtømmer). Flt. kl6tur.

kloyya [klåiva] (vd), udso., kløve, bide iiu 25, 25.

klunknr [klo*nk6r], hak., klump. Flt. klunkur.

kldtaleysitr jicluutalærsor], to., uden halstørklæde, med
nøgen hals.

kladnastikki [kladnastitåi], ik., klædningsstykke.

klædsekksdrongur [klassæksdråggor], hak., tjener, som

Digitized by

Google

KNABBl— ROMBIKKI. 473

bærer ens klæOsekkm* (skindsæk, hvori man nhedfører
sine klæder),

kaabbi [knabbi], hak., knort, knold; også = »veOurc på
stav (sé veOar). Flt. koabbar.

knappliga [koa*plia], bio., pludselig, = dåttliga, snøggiiga.

knam [knarra] (aO), udso., knurre, give ondt af sig;
](^narr, ik., a) knurreny b) knarvorn person,

knarrntur [knairotor], to., som knurrer, giver ondt afsig,
knarvorn,

knaska [knaska] (aO), udso., knase, knaske (under tænderne).

knejsar [knæi*s6r], hak., klippeknold, Flt. kneysar.

kttikil [knitSil], hak., 1) klump; 2) lille fremstående bjø^g-
knold. Flt. kniklar.

kniTlejsur [knoivlæi*s6r, knoiv-], to., uden kniv.

knori [knDuriJ, hak., den øverste halshvirvel.

knortilbein [knå'rtilbain], ik., hårdt hen, hård knogle,

kiiOH [knods], ik., slæb, slid. Også knoss.

kttosa [knogsa] og knossa [knåssaj (aO), udso., 1) slæibe,
bære med besvær (en tung byrde); 2) slæbe, slide,

kniita [knuuta], huk., knogle, knokkel. Flt. knutur.

kobbakeppur [kåbbatSaepor], hak., trækølle til at slåsosl-
hunde med, Suderødialekt. NordenQords alm.: k 6 på-
gås s i, hak. (Sandø og Hest: kobbarå, huk.).

kodla [kådla] (aO), udso., indv. med gf., efstumpe, knække.

koka [koakaj, huk., indvendig hulning bagest i ryggen på
kreatur, Flt. kokur.

kéklngarstary [kou tåiijgastarv], ik., umage med madkog-
ning.

kolarbeldi [koalarbaii], ik., arbejde i en kulmile el, kul-
grube.

kolhol [k09lh09l], ik., kulgrube.

kolmeistarl [koakna^tan], hak., leder af arbejdet i en
kulmile, overopsynsmand over arbejderne i en kulmile,

kodla [kådla], huk., stor mælkebøtte uden øre eller hank.
tKodla« bruges som navn på en kullet ko; som kvinde-
navn 104, 17.

kodlgita [kåldéita], uåso., træffe nøjagtigt ved gætning, gætte
rigtigt første gang.

koma (FA) — koma til nakaA, vokse op til noget, blive
noget, komu til utréOrarmenn 147, 16.

kombikkl [kåmbitåi], hak., hundestejle, Flt. kombikkar.
Også kombikk, ik.

Digitized by

Google

474 K0NGA8TE VNING — KIJl A.

koBgasteTBiiig [kåggastævnigg], hnk«, kongelig stævning.
Flt. -stevningar.

kongsfesti [kå'gsfæsti], ik., fæste qf stat^ordegods (kongs-
jord).

kOBgarråg [kång6(r)våa], huk., edderkoppespind, spindd-
væv 419, 29. Også kaldet eiturfon.

konnfolkaskapllsi [ko9iiof8Mkaskæapilsi], ik., kvindeskik'
kélse.

kordi [ko9n], hak., kårde, Flt. korOar.

kortspflDlari [kå*rtspæalan], hak., kortspiller, Flt. -spælarar,
-spælarir.

kos [kou*s], huk., rundagtig fordybning el. sænkning; også
f. eks. om den nederste del af et poseformet næt på
»fleygustongf (sé FA); 2) lille trang bugt, vig, Flt. k6sir.

koykla [kåi'kla] (aO), udso., dre^e (uegl.), lirke.

kojna [kåina], huk., blegn; sudlakoyna, vågkoyna (Suderø),
blegn med svulst. Flt. koynur. Jfr. vågpirra.

kojta [kåi'ta], h\ik,,^hulning^ fordybning, htUvej, Flt. koytur.

kradda [kradda] (ab), udso., skrabe sammen, rage tU sig,
k. undir seg, til sin.

kragi [kræaji], hak., krave, spec. præstekrave. Flt. kragar.

krak [kræak] og krakl [kragl], ik., uro i søen (spec. i
strøm), urolig sø (strømsø), streymkrak(l) ; i samme be-
tydning: kjøkur [téødkr], ik., og (på Norderøerne) kjak.

kraklntnr [kraglotor], to., urolig, toppet, om sø (strømsø).
Suderø. Nordenfjords alm.: kjøkrutur [tfiødkrotor].

kriddari [knddaroi], ik., krydderi.

krigs [kroi'ks, kro^'ks

i], ef. af kriggj (FA).

krtplast [kriplast] (aO), udso., forkrøbles, hlive krøbling.

krokadnr [kn)u*kav6r], to. (egl. fort. tillægsf. af et ikke
brugeligt udso. kroka), med mange slyngninger og bugt-
ninger, imsar vegir k. 4, 3.

krota [kroata], huk., alm. i flt.: krotur, (fedte-) grever,

kroysta (FA) — kroystast, blive krystet itu, sønder^
klemmes.

krukkubrot [kro'kobroot], ik., krukkeskår.

krumma [kromma], huk., håndfuld (egl. krummet hånd).
Flt. krummur.

knissapottnr [krøssapåHor], hak., gryde med t%id og tre ben.

kiiga [kuua] (aO), udso., 1) trykke ned^ presse ned; 2) kue,
undertrykke,

kukka [ko*ka] (aO), udso., gøre sit behov,

kiila (FA) — også: pukkel.

Digitized by

Google

KULTUR— LAG. 476

kultur [koUtarj, ik., det bageste og fedeste stykke af slaget

på et får (fotamørtir).
kuima (FA) — også i særlig betydning: vcere troldkyndig

131, 30.
kunniliga, knnniiUga [konnilia, konnolia], bio., kyndigt,

indsigtsfuldt, med god kendskab,
kunstur, hak. (gf. kunst og kunstur), kunst, spec. trold-
domskunst, den sorte kunst,
knta [kilta] (ad), udso., skære tvcert over, «» kabba; k.

sundur.
kradna [kvæana], bio., forstærkende foran to. og bio. i

højere grad, endnu, k. verri, k. meira.
kyaklast [kvæaklast] (aO), udso., rere på sig,
kyålT [kvålv], ik., hvælving, spec. hvælvet hule i en bjærg-

væg. Flt. kvålv.
kvaniSTis [kvamsvois, kva*ns-], bio., kk., på skrømt 330, 6.
kyannrok [kvanrou'k], huk., angelikabevokset klippeafsats.
kyardi (FA) — også: kanistrøm, sidestrøm 81, 29.
kyarmnr [kvarmor], hak., øjenlågenes rand, Flt. kvarmar.
kyigayirdi [kvoijoviri], ik., (en kvies værdi) så meget som

indeholdes i en kvie, en kvies kødmasse,
kyila (hyila FA) — k. av (med hf.), komme af, hidrøre fra,

navnid kvilir av b' 199, 3
kyilyt [kvi'lt], huk., dalagtig fordybning el, sænkning, spec.

i en Qældside. Flt. kvilvtir.
kyin [kvin], ik., hvin; hvinen, klynken,
kyista [kvista] {dA), udso., skynde sig, He,
kvitti [kvi'ti], hak., i udtr.: hava i kvitta, have i sinde

76, 20.
kyoly [kvålv], ik., sé kvålv.
kyørknr [kvcTrkrar], bak. flt., strube,
køkja [køgtSa], huk., to sammenbundne får, Flt. køkjur.

lag (FA) — »lit av lagic med påfølgende to. el. bio., usced-
vanlig, frygtelig, overvættes, tit av lagi ringur, tit av lagi
idla (lag 2). vid sama lag, på samme måde, i samme
forfatning, tad gongur vid sama lag; vid tad lag, på den
måde (lag 4 og 6).

Digitized by

Google

476 LÅG— LENDASKØDI.

låg \\kå], hnk., lavwingy fordybning, Flt lågir.

lagamaHnin [læamannin], h\o,, foriræffdigt, rigtig Hl pus,
i sin skønneste orden, tad er I.; taO hevOi veriO 1. 364,
23, hesin [stakkur] er 1. at standa bnidur i 429, 24 f.

liglig^ påglijor], to., temmelig lav.

lågor (FA) — lågur i gøtuni, sé gøta.

laftdayerja [landaværja], huk., landevcerge, landfforsvixrer
25, 7 f. (egl. landaverji, hak.; sml. låtuverji, hak., han-
sæl, som forsvarer ynglestedet^ hulen: låtur, ik.).

laBkasligar [lå'gkaslior], to., koldsindig,

laøafiur pæasafæar], ik., brøstfældig og skrøbelig ting eller
person.

låsaleysur [låasalæi*s6r], to., v4en lås.

lasaligur [læasalior], to., brøstfældig, skrøbelig; lurvet.

last [last], huk., last, lastrum i skib. Flt. lastir.

lass [lassj, ik., læs: 1) læs kom el. hø, dannende en heste-
byrde (Sandø), 2) bundt af 12 havsuler (fangst, som
trækkes op i bjærgline) (Mygenæs). Flt. løss.

lassa [lassa] (aO), udso., føre hø og kom hjem på hesteryg.
Sandø.

låta (FA) — låtast: låtast viO, ^^e^^ lade til, eingin letst
viO at sakna 333, 13 f.

låtupipa {låat6poi*paJ, huk., fløjte, spec. flsjte, dannet af
et halm- eller græsstrå.

leggiigartid [læd'd2ir)ga(r)tor|, huk., sengetid, tid at gå til
sengs; leggjast, lægge sig, gå i seng.

leggja (FA) — 1. firi, befare, omspænde, bæOi VidHngadal
og Ritudal løgdu teir firi 146, 13; 1. firi nakaO, beskylde
en for noget, 1. firi stuldur 112, 2. 1. (einun) nakaO undir,
love en noget til gengæld el. som belønning 136, 7.
leggjast ut, tage ophold på ubeboede steder, ein ketta
var løgst ut frå honun, en kat var løben bort fra ham
og bleven vUd 10, 26 øfr. utiløgukattur, -ketta).

leidyisari paivoi*sån], hak., vejviser, en som viser vej; om
lods 185, 6 f. Flt. -visarar.

leitan [lai*tan] og letting [laftingL huk., søgen.

leira paiva] (aO), udso., forme d^ til brød (>^«), 1. brey(J,
dril. Jfr. leivur, korkaleivur FA.

lekidomiur peatdidoumor], hak., lægedom,

lemmur pæmmor], hak., lem, træluge, Flt. iemmar.

lendaskødi pændaskøgji], ik., stykke lændehud til at sy et
par sko af.

Digitized by

Google

LENDISTØB— UbGYARI. 477

lendlstød [læadistøa], buk., landingsplads (far både),
lesningitr [læsoingor], hak., line, hvorved man fires el. firer

sig nedf spec. i et fuglebjærg.
leyind [ledvind], ik., tummel, støj, »- levnaO.
leypa (FA) — tå iO lopid var å gron å fiskiaan, når blot

snuden på fisken var halvkogt 27, 3 (ilopiOc her =»

»loyptc; jfr. leypa 3 og loypa, FA).
leysingasoniir [læi'siggasognor], hak., uægte søn,
leyya [læiva], huk., løve. Flt. leyvur.
lidarmmiiii [loijarmonni], hak., ende af en fjældside, dan-
nende en indgang el. munding; som stednava 153, 24.
lidin [iijin], to., — lidugur (FA), færdig.
liggja (FA) — I. firi eioki, ligge ledig. 1. undir nøkrun,

være mistænkt for noget, 1. undir dråpi 105, 3.
liklahonk [iiklahå'nk, hgla-], huk., nøglehank.
likyei^a [loi'kværja], huk., ligklæde.
lina [iina] (aO), udso., fire ned i line, 1. einun (niOur). Sé

lina FA.
lindorraar [Iindårmor], hak., lindorm.
listarsterkur [listastæVkor], to., som har stærk lyst til en

gæming, v6ru reiOuliga ikki listarsterkir, havde slet ingen

lyst dertil 142, 26.
litll (FA) — h'tiO er um ein, en er tavs, forstemt, eitt litiO,

en smule.
litillåtur poi'tilåator], to., nedladende.
Htli [loi'tli, 16**th], hak., smådreng; mest i bestemt form:

h'tlin, den lille, h'tlarnir, de små. Fit. Utiar (litlarnir, sé

25, 1^.
livleysur (FA) — vera 1., miste livet, ger hann taO ikki,

skal hann vera 1. 384, 31 — 32.
liTsbragd [lo^fsbragd, 16'fs-], ik., livstegn.
livsgerd [lo^fsdiear, lo'fs-l, huk., livsfarlig gæming.
livsmåttar [lo^fsmå'tor, lo^fs-], hak., livskraft.^ tegn til liv

295, 18.
liYStid [lo^fstoi, 16%-], huk., livstid, levetid; å h'vstfOini, i

sin levetid 112, 28.
livurknrr [livorkorr], ik., lever af heUefiynder, æltet sammen

med mel.
liyurkeka [livorkøaka], huk., mel, æltet sammen med fiske-
lever og bagt i emmer.
Ijograri [Ijågvan], hak., Suderøform, = lj6ari (FA).

Digitized by

Google

478 LJ6SAT£NDBING— LÆEISrEINOR.

Qosateiidriiig [Ijbusatændngg], huk., lystcmding; den tid
om qflenen, da lysene tændes.

liifsméÅi [Ijdsmåali], hak., dagens lys, i udtryk som: koma
1 Ijésmåla, a) komme Hl syne, vise sig, b) komme for
dagen, blive åbenbar 144, 18; tå id skipmenninir høvdn
drigiO hann upp i lj6småla o : så højt op tinder vandskorpen^
at han kunde ses fra oven 394, 14 f.

lodra [lårra] (aO), udso., hænge løseligt ved el, sammen, Sé
loOa FA.

iQg^brå [lågnbråa, iabbr(å)a, -broj, huk., 1) den omstændig-
hed, at landet ved sHlle og klart vejr samt rolig sø i
afstand viser sig højere, tydeligere og nærmere end eUers,
1. 1 sjoQun; alm. udtalt: låbbr(å)a (ilågnbråa« f. eks. på
Hest og Kolter); 2) :kden flyvende sommer € (bevægelse i
spindelvæv i fri luft ved stille og klart vejr) ; i denne be-
tydning sjælden (Sandevåg, Vågø) og med uddtalen : låbbro

lokkur på'kor] og lokki på^'tåi], hak., langbenet myg, Flt,
lokkar. Sé grindalokkur.

lorka [låVka] (aO), udso., være klalfingret el. klathændet;
1. niOur lir honåtxnnn, tabe noget på grund c^f klaifingrethed.

lorkatar på*rk6t6r], to., ubeho&ndig, klathændet,

lojnd (FA) — å loyndun 167, 22 = i loyndun, t løndom,

loynikeypskip [låi-nitdæp-åip], ik., smuglerskib 123, 4.

loynimid [låinimi], ik., lønligt fiskemed, med, som søges i
smug af finderne og hemmeligholdes for andre,

loyning [låinigg], huk., det at sJ^ule; å loyningun, lønligt,
i løndom.

lakka (FA) — tlukkan« som tiltaleord: min kære^4b, 15.

Inkkudir [lo'kodoir], ik., et af lykken begunstiget menneske,,
ulykkens pamfilius €.

puktilsi [loktilsi], ik., lugtelse,

lummakliitiir [lommakluutor], hak., lommetørklcede,

lamnihentnr [lomhæ'ntorj, to., krumhændet, valenhamdet.

lammur [lommor], hak., åregreb, egl. det tykkeste parti af
en åre (bådåre) nærmest ved håndfanget^ årarlummur. Flt.
lummar.

lungnasott [lonnasd't], huk., lungesyge, lungesvindsot.

lurkur {knippel. FA) — nu spec. middelstor torsk, som
endnu ikke har nået fuldt handdsmål (18 tommer). Jfr.
målsfiskur.

læra [læara], huk., lære, undervisning.

lærbekkiir [larbæ*k6r], hak., bageste rorbænk i båd.

lærisyeinnr [læansvainor], hak., lærling, elev.

Digitized by

Google

LeGA(R)STfiINAB— MEINLfRUB. 479

laga(r)stei]uur [Liastainar], hak. fit., stene lagte på rad gen-
nem en indsø etter elv og tjenende som bro, om blindbrOf
undervandsstetibro 58, 29.

lagbok psgbou'k], huk., lovbog,

løgbrot [15gbro»t], ik., lovbrud, gera I, begå lovbrud 116,
4—5.

løgi [Ifl^dji], ik., roligt meUemrum imellem to rækker bræn-
dingsbølgery at taka (gribe, passe på) 1. 124, 14.

leya [lødva], huk., løve; jfr. leyva. Flt. løvur.

madkapirra [ina*kapir(r;a], huk., unge ^f en ørred el. forelle,
også kaldet maOkadrumbur, hak. (sé »drumbur«); — på
et lidt mere udviklet stadium: sil (FA). Flt. -pirrur.

måliska [måahska], huk., mundheld, talemåde. Flt. måliskur.

målsflskar [må*lsfisk6r], hak., middelstor torsk^ som når
fuldt handelsmål (18 tommer).

maltadrilnr [ma*ltadroil6r], hak., dnlur (cylinderformet byg-
brød, sé FA) <rf maltet mel

malti [ma*lti], hak., maltet mel.

måna [måanaj (aO), udso., mane, nedmane^ m. niOur.

mangastadni [mæggastæam], bio., mangesteds.

mannaflokkar [roannaflå*k6r], hak., menneskehob.

mannaskipaii [mannadipan], huk., mandskab; om skibs-
mandskab 96, 15.

mansnidurpartar [ma^nsniopa'rtor], hak., sé niOurpartur.

marghåttllgar [markåtiijor], to., løjeilig, besynderlig, ko-
misk, egl. mangeartet.

margskalkur [ma*rskåMk6rj, hak., ærkeskælm.

mata [mæata] (aO), udso., afslide, bortslide, f. eks. om bølge-
brændingen, der indvirker på landjorden, m. burtur; mataO
niOan undir av brimi 167, 16 f.

mata {made, FA) — duga (kunna) meira enn at m. seg,
forstå sig på den sorte kunst.

mataråt [mæataråat], ik., æden, spisning.

]liedan(i) (FA) — som bio.: 1) imidlertid, 2) uden præg-
nant betydning, efter bydemåde: da, so gakk mi m. ! så
gå da nu! 154, 6.

meinlikur [mainloi'kor], to., (rf slående lighed (med), m.
einun ; (tf ganske ens udseende.

Digitized by

Google

480 KEIN8LA— MIBUNO.

meinsla [mai^nsla] (ab), udso., tUf^e legemlig overlast eller
skade^ m. ein; meinslast, lide legemlig overlast, komme
slemt til skade.

meinsTOrin [ma^^nsvodrin], to., mensvoren^ som har aflagt
mened,

meis (FA II, tillæg s. 458) — også som mål: ein m. av
kodni, det kvantum kom^ som tørres på én gang i en
meis (net, netkurv) 160, 31.

meldarglada [mæld6(r)glæa], huk., søskum, hvirvlet op af
en hvirvelvind; stærk hvirvelvind, som hvirvler søen op
139, 29.

mentnr, to. (FA) — vera m. ivir einun, være en overlegen,
have overmagte over en 167, 13; vera m. im6ti eintin,
kunne hamle op med en 133, 30.

merkisgardar [mærtStsgæaror], hak., gærde, dige, som
danner grænseskel.

merkishestur [mæ'rt§ishæst6r]^ hak., udmærket hest,

messnakul [mæssoæakol], hak., messehagel

meta (FA) — m. ein um nakaO, anklage eller beskylde en
for noget (spec. for tyveri); eingin er at m. um =— leggja
firi stuldur, 112, 1, sé >leggja firi«.

metta [mæ*ta]. huk., hø- eller stråmåfte, som lægges på en
hest under kløvsadelen. Flt raettur.

metta [mæ*ta] (aO), udso., mætte.

mld- [mi-, mi-] som første led i hermed sammensatte navne-
ord : mellem-, midter- : m i O b o t n u r [mibåtnor, mibbåtoor],
hak., midterhund, hund, indsat i midten (rf en tønde 308, 1.
miOgøta [migøgta, miggødta], huk., mellemv^, den mid-
terste vej af tre, mi5r6k [mirou'k, mirrDu'k], huk,, md-
lemste gang el. afsats i en klippevæg. miOstikki [mi-
stitSi, mistitdi], ik., mellemstykke, midierstykke, miOtorn
[mitårn, mittårn], ik., midtertårn.

mida [mija] (aO), udso., mede, sigte, afpasse, spec. em
fiskerne: tage landmærker for at genfinde et fiskemed;
Gabbarin miOar sær beint niOur å eina torvu, afpasser,
mager det således, at han kommer lige ned på en grøn
afsats 329, 6--7.

midalstattor [mijalsto'tor], to. af passende længde; som
bio., miilalstutt, et passende stykke vej 194, 16.

midling [miling], huk., kun i ef.: miOlingar- [miligga-] som
første led i nermed sammensatte navneord og betegnende

Digitized by

Google

MIDSKBIBIS— MéRUDlKI. 481

den mtUemste i alder af tre personer, miOlingarbad«,
mellemsie ham. inidlingarbr6dir el. -baggi, den
mellemste af ire hrødrei^X. miOHngarbrøOur el.- bag-
gjar, de to mellemste af fire brødre), midlingar-
d6ttir, den mellemste af tre søatre, miOlingardron-
gur, den mellemste af tre brødre eUer kamerater, miO-
lingargenta og mi^ylingarsistir — miUingardéttir.
midlingarsonur »• miOlingarbréOir.

midskeidis [miskaiis], bio., midtvejs,

mikindi [moi*tiiiidi], ik., skånsel, lempe; alm. i flt.: fan
viO mikindun — fara viO eirindun, fare med lempe, Jfr.
eirindi (FA).

milja, udso. (mjlja FA) — taO milur lir honun, det sner fint,

milt [miMt], ik., miU, Flt. milt.

miiini (FA) — siga firi minni, vidne og give råd på tinge
(ved det gamle Olai lagting) 91, 12, også: skipa firi minni.
Forældet. Jfr. gl.-da. »mindec (C. Molbech, Dansk Glos-
sarium). En afvigende, Hgeledes forældet, betydning af »siga
firi m.f er: holde skåltdle^ brugt om oldermanden veddet
årEge gilde, som tidligere boldtes ved lagretssamlingens, Olaj-
tingets, slutning; sé under »logmaOurc og »15grættu-
maOur« FA. En ved denne lejlighed bragt skåltaleformular
findes meddelt hos Lucas Debes (Færoæ et Færoa re-
serata), s. 261 f. Jfr. on. »segja fyrir minnic (under
»minni« hos Fritzner).

minniligar [minnilior], to., mindeværdig,

mirkleitur [mrrkiai'tor], to., temmelig mørk,

misliåttur [misså*t6r], to., — missåt tur FA.

misprida [misproia], udso., misklæde, skæmme,

mistikki [mistitdi], ik., mistykke, mishag, taka nakaO upp
1 m., blive stødt el, fornærmet over noget^ «- taka at
tikki, taka sær tikni av nøkrun; sé tykki og tykni FA.

mitta^tur [mi'tastor], to. i højeste grad, midterst.

mjørkakoT [mjSVkakou], to., meget tæt tåge {sémjorld FA),
Også blot kov el. k6gv; jfr. køva, udso. (FA).

mod [mo9], ik., fnug^ støv, frø, hoymoO, høfrø (jfr. bos :
hoybos FA).

mtfda [moua], huk., skum; spec. skum af fisk, som koges,

modmikil [moumitSil], to., modig, frejdig; nu alm.: m6t-
mikil.

momma [måmma], huk., Suderøform, ^^ immmsi (moder),

moradiki [mourodoi'tgi], ik., mudderpøl, morads.

31

Digitized by

Google

482 HtOYANDI— NÅMINDA.

miigrTaiLdi [migvandi], to., — miigvin (FA), formuende,

velstående^ m. menn 281, 23 (miigvandi anvendes navnlig

i flertal for miigvin).
miilesil [muuledsil], ik., mvlæsd.
miina' (FA) — m. einun nakaO attur, gengælde en noget, alm .

noget ondt, 94, 34.
mnnda [monda] (ad), ndso., søge at få sigte eller ram på

en, m. at einun; mund as t, om to kæmpende: søge at

få sigte eller ram på hinanden 23, 6.
munnsøg^ [mo*ns5gn], huk., mundtUg overleveret sagn d,

fortælling.
mara [miira], huk., grundkarakter (både hos mennesker og

dyr) , g6(^ (ring) m.
marrokayi [morrokæavi], hak., tæt og fin frostsne,
myrda [mira, mirja] (aO), udso., myrde, dræbe (på en gru^

som måde), nedsable.
iii»la (FA) — m. frå, fraråde; m. til, tilråde.
mælskur [ma*lsk6r], to., meget talende, snaksom,
mællar [ma*lt6r], to., som har en vis måde at tåle på,

vera undarliga m., have en underlig måde at tale på, en

underlig udtale; teir [Husarænaramir] v6ra annarleiOis

mæltir enn hitt f61kiO, de talte anderledes (havde en anden

udtale) end andre folk 146, 19—20.

naddalTørri [naddatvo(r)n], hak., lille greytarsneis : træ-
pind med nedentU anbragte takker (naddar), hvormed man
rører i grød, Flt. -tvørrar.

nådinsgardur [nåajinsgæaror], hak., anneksgård, tillagt en
præsteenke, når der er enke på kaldet

naggatødn [naggat5dn], huk., uheldig eL mislykket valk-
ning; n. er komin i (taO er komin n. i), a) valkningen
er mislykkety b) sammenligningsyis om et hvilketsomhelst
arbejde, foretagende: det er gået i stå. -tødn her for
-tøvn af udso. tøva (FA). Jfr. udso. tødna FA.

nakkaapfk [na'kaspik], ik., -knakk^edtt^ fedt i nakkehtdeti,
spec. på får.

nakrastadni [næakrastæani], bio., nogensteds.

iiaiiiind(a) [nåamind(a)], huk., nærhed, ts nåmd, nand
(FA); hann tordi ikki at koma nær i nåmindu, han turde
slet ikke komme nær 272, 23.

Digitized by

Google

NÅTTHéS— NIPIL. 483

nåtthiis [nå*thuus], ik., vandhus, privet.

nåtturdarlegar [nå'toraløavor], hak., vand, hvori aftens-
mad (spec. fisk) koges (er kogt).

Båttardannåli [nå*t6ramåali], hak., tid^ hvorpå man spiser
til aften,

nåttardaryatA [nå'toravatn], ik., vand til kogning af af tens-
maden,

aayar [næavar], hak., i udtrykket: fara å navarin, gå i skud-
dermudder, gå i hundene,

nest [næst], ik., i^niste*, rejsekost, proviant, Jfr. tinganest.

nejdarlir [næijarloiv], ik., elendigt, usselt liv,

neydarsliga [næijarslia], bio., ynkeligt, kummerligt,

neydaraligvr [næijarsllor], to., ynkelig, kummerlig,

neytadrongur [næi^Udråjjgor], hak., kvægvogter, røgter.

neytamikja [næi'tamit§a], huk., komøg,

neytsband [næi(t)sband], ik , hånd om halsen på kvæg.

nlda [nija], huk., næ, mørke, spec. den tid, da månen er
usynlig.

nidra [nira], huk., egl. 1) noppe, fnok, alm.: kort, fin og
noppet uld; 2) uldsky, hann setur niOrur å luftina; også
noOra. Flt. niOrur.

nidarfUssétt [ni"j6fals6*t], huk., ligfald, epilepsi.

nldarfaringartid [ni"jéfæaTir)ga(r)toi'], huk., sengetid.

nldargangsskiili [ni'jégæ'gskuuii], hak., nedgangsskole,
den sorte skole.

nidurpartar [nljopa'rtor], hak., den nederste del af noget,

niggjårshald [nod'd^å'rshald], ik., nyårshøjtid.

nidarrassador [nijorassavor], fort. tillægsf. og to , om korn,
græs (ager, græsmark) : 1) »nedtiggeta (bragt i uorden ved
at nogen har ligget el. væltet sig deri), — niOurleg-
saOur; 2) stærkt nedtrådt.

nidurraydur [nij6(r)vavd6r], fort. tillægsf. og to., 1) om
ager, korn; nedlagt, bøjet af storm, uvejr, 2) =• n i O u r-
rassaOur. Sé udso. vevja (FA).

nikbrandur [nikbrandorj, hak.. Udkugle, meteor; navnet har
sandsynligvis sin oprindelse i den gamle overtro, ifølge
hvilken nøkken (nikur) bærer et brændende lys på sin
hale. Sé nyk ur FA.

nipil [nipil], hak., lille sammenløben klump, f. eks. i uld,
noppe. Flt. niplar.

31*

Digitized by

Google

484 NfSTAN— 6IVABUR.

nistan [noi'stan, n6'*stan], buk., skrigen^ hvineii.

nitikfn [noititSm], fort. tillægsf. og to., nylig tagen; hann hevnr

nitikiO pottin niOur av, han har netop (nylig) faget gry-
den af ilden 290, 6.
niva (FA) — n. einun nakaO attur, gengodde en noget ondt

90, 12.
njardaryøttur [njæara- el. njarrav6*t6r], hak., søsvamp, spec.

fingersvamp (*Njords vanten); alm. forvansket til m(j)ar-

ravøttur el. narravøttur,
njosnannadur [njSsnarmæavor], hak., spejder, =» nj6s-

nari.
nodra [noura], hnk., « niOra 2. Flt. nédrur.
nosi [nott'si] og nos«r [oou'sor], hak., im^ UUe sælkund,

Flt. nosar.
nærsøkin [naVsøatéin], to., nærgående.

O, O.

oarg^akroppvr [3uargakrå'por], hak., sktmis menneskey skams

krop; jfr. éargad^r FA.
oblidskapar [oublo^*skæap6r], hak., uvenlighed, ugæs^frihed.
odåd [oudåa], huk., udåd.
odjor [aadzDur], ik., udyr^ uhyre,
oflsgin [ovLhndiin], to., som man ikke har fået; hann var

betur 6., det var hedst, om man ikke fik ham tilbage

138, 22—23.
olliggjakroppur [ou*-flodiakrå*por], hak., umedgørlig per-
son. _
ofliggjaligiir [3uflod'*d2ali6r], to., umedgøriig, umulig at

komme til réte med.
ofløttUigur [aufla^tilior], to., = 6fliggjaligur; jfr. udso.

flætta (FA).^
éfirnttir [oufra^tir], huk. flt., uheldsvangre tidender.
oføra [du føra], bio., umådelig, uhyre, 6. st6rur, 6. n6gv.
éførur (FA) — også: 3) umådelig, uhyre stor eller megen.
égiftiir [oudfiftor], to., ugift,
ogBarmørk [ågna(r)m&Vk], huk., en :^mark€ odelsjord. Sé

ogn og m6rk^ 2 (FA).
ogrediligor [ougrøaj ilior], to., ulægelig, uhelbredelig.
éhugnaligur [ouhunalior], to., ubehagelig, uhyggelig.
oiradur [ouivavor], to., utvivlsom, == ivaleysur (FA); ik.

Digitized by

Google

dKIRRA— 6RBINSETTUR. 485

éivaO; taO er 6ivaO, 6iva0 taOI (= ivaleyst taO!), det er

utvivlsonU. 6ivad også som bio.
okiira [outdirra] (aO), udso., om sø: blive urolig, kommet

oprør f især om brænding ved kysten: taO (hann) 6kirrar,

det begynder at blive brænding, Jfr. navneo. ékyrra FA.
okneptur [oifknæptor], to., uknappet.
okst [6kst], fort. af eykast; sé dette.
olegliga [3ulog'lia], bio., på ulovlig måde; også upassende.
omanraddiir [odmanroddor], fort. tillægsf. af »ryOja oman« ;

sé ryOja 2 (FA).
omarkadvr [DtimaVkavor], to., ikke mærket (med fåre-
mærke), om får.
ometaliga [oumea-talia] og émetuliga [oumes'tolia], bio.,

umådelig(t), 6. langur, 6. n6gv.
ometaligar [Dumea-talior] og ometuligur [oumed-tolior],

to., umådelig, overordenlig {uhyre stor, megen, lang o. I.).
omissiligur [oumis-silior], to., umistelig., uundværlig,
ompil [å'mpil], hak., havsuleunge i sit første år; derefter

nævnt gråsula. Mygenæs. Flt. omplar.
omøgaligur [oumø9-v6li6r], to., umulig.
énåd [ounåa], huk., urOy forstyrrelse, gera 6. el. onåOir

(flt.) 151, 4.
onaturliga [ounatør-lia], bio., l)på Ufiaturlig måde; 2) umåde^

lig(t)y ubeskrivelig(t), 6. fegin.
onatiirligiir [ounatørlijor], to., 1) unaturlig; 2) umådeligy

uhyre.
ondskapor [d*nskæap6r], hak., ondskab.
0]igil(j)a [åndiil(j)a], huk., brystfinne, brystfinneparti, spec.

på helleflynder. Flt. ongil(j)ur.
ongiI(j)ubeita [åndJSilø)6bai'ta], huk., strimmel mading (beita),

udskåren under bugen på en helleflynder tæt ved bryst-
finnen.
onkimtid [å'gkontoi], bio., til en eller anden tid, engang (i

fremtiden).
ordatak [odratæakj^ ik., talemåde, mundheld.
ordloysingur [oorlåi'siggor, år-], hak., ordbryder, en som

bryder et givet løfte. Flt. -loysingar.
oreidaliga [Durai-jolia], bio., uredeligt, på uredelig måde.
éreidaligar [Durai-jolior], to., uredelig.
oreloseUnr [Durainsætor], to., forhærdet (— éreinur 2,

FA), men mest som udråb: din (den) slemme krabat!

oreinsett! for pokker!

Digitized by

Google

486 6REINDR— (iVÆTTl.

oreinur (FA) — 6.2: 6reina ting tittl dit afskum! 282, 13.
Som bio. : 6reint og tiOliga, forskrækkelig iidligi 125, 32 f.

orkftn [å*rkan], hak., krc^ft, evnCj leggja o. å, anspænde
sig^ anstrænge sig, dirasta o.: sé dirur.

orlogsskip [årb(g)åip], ik., orlogsskib.

or Alta [oura'ta] (ad), udso., forurette^ 6. ein.

orøttiliga [auraniiia], bio., på uredelig måde, uretfærdigt.

orottiligur [o\iT?Lti\i6T],to,yUred€lig, uretskaffen, uretfærdig.

or»ttur [aura tor], hak., uret; uretfærdighed.

ornttur [ourator], to., uret, urigtig.

orøkin [ourøatåm], to., skødesløs, forsømmelig. Også 6rø-
kjutur.

orøkjaskapur [ou-røtSoskæa-por], hak, — 6røkt FA.

orekJHTøtti [ou'røtgova't'i], ik., uordenligt og skødesløst
menneske.

osambærligur [ou *sambariij6r], to., som ikke passer, usand-
synlig, urimelig; også osambæriligur.

oskaladur [du "skæa'lavor], fort. tillægsf.fog to., uskadt^ hel
og holden.

oskepna [ouSæpna], huk., ulykke, vanskæibne,

oskepnaligiir [DuSæpnilior], to., ulykkelig, forfulgt af

skæbnen.
oskil [ou*§il], ik., forstyrrelse, fortræd, gera 6.
ostbein [5sbain], ik., nøglé>en. Søndenfjords udt.: åsbaiD,

ou*s-.
ostortligar (FA) — 6. leikur, voldsom leg 256, 28.
otiggi [ou'tod'dzi], ik., utuske, kæltring. Flt. 6tiggi(r)
oyandaligiir (FA) — også slet, dårlig i moralsk henseende,

ovandaligt partaniggj 142, 22.
oyandaslag [ouvandaslæa], ik., rak, pak.
oybirdadur (oybyrdadar FA) — også: som har spist for

meget, risin tikist at vera o., risen synes, at han spist for

meget 268, 27.
oyganga [oagænga, ågg-]. udso., o. seg, gå for stærkt el.

hurtigt, få indvendig skade ved at gå for stærkt.
oygodur [oagouor, ^g-], to., altfor god.
oyitadrongor [Duvitadråggor], hak., =» oviti 2 (FA).
oyråsin [oaråasin, årr-], to., jfremfusende.
oyreinur [oarainor, årr-], to., a^for ren.
oyrogya [oorægva, årr-J, udso., o. seg, opslide sig ved

roning, tage skade ved at ro for meget el. for stærkt.
oyætti [ouvati], ik., (uvætte) utuske. Flt. 6vætti(r).

Digitized by

Google

PARTANt— EÅK. 487

P.

partaiii(ggj) [paVtanoi, -nod'd^], ik., slet selskab, krapyl.
pegil [pe9Jil], hak., pægl. Flt. peglar.
peningsverk [peani'gsvaerk], ik., sé under peningurFA.
pik [poi'k], huk., og pikur [poi*k6r], hak., pig, spids, sær-
lig på stav. Flt. pikir (huk.) og pikar (hak.).
pikka [pi'ka] (aO), udso., pikke, give et let stød, spec. om

fugle: støde med næbet y pille, p. maOkar, pUle, opsamle

orme.
pikstayur [poi*kstæav6r], hak., pigstav,
pinnbonkur [poinobå'ijkor], hak., pinebænk.
pipa [poi*pa] (aO), udso., pibe, hvine, skrige, p. og nista.
pipan [poi'pan], huk., piben, hvinen, skrigen, p. og nistan.
pipukragi [poi*p6kræaji], hak., (præsts) pibekrave.
pirin [poirin], to., nærig, gnieragtig.
piska [poi'ska, p6»*ska] (aO), udso., rapse, småstjæle.
pjøltur [pj5*lt6r], huk., pjalt. Flt. pjaltrar.
posaprinsur [po9sapri*Ds6r], hak., tiggerpose,
pottaløgur [på*talø9v6r], hak., vand, hvori kød eller fisk

koges (er kogt),
[predikantari [predika*ntan], hak., prædikant, Flt. -arar,

-arir.
prestklæddur [præs(t)kladd6r], to., klædt som en præst,
pretln [preatin], to., knejsende, statelig, strunk,
pretna [prætna] (aO), udso., strammes op, antage en stram,

knejsende holdning, p. upp.
prostarottur [prou'stara'tor], hak., provsteret; pr6starætts-

démur, hak., provsferetsdom.
préstur [prou stor], hak., provst. Flt. préstar.
pnrka (FA) — 148, 23 om gimbur (ungt hunfår),
puttur [potor], hak., lille stav (= prukka FA). Flt. puttar.
pesa [pøasa] (st), udso., trætte, udmatte fuldstændig,
pastur [postér], fort. tillægsf. af pøsa og to., fuldstændig

udmattet.

B.

råamakki [råarna^'tSi], hak., rånok 185, 27 (vel for: -nokki).
råk [råak], ik., drift af strøm, strømdrag, — burOur
(streymburOur).

Digitized by

Google

488 RÅKAKENDUB— BIN.

rånakendur [råanatgændor], to., tilbøjelig til at rane (tH-
rane sig ejendom)^ havesyg.

rftpa (FA) — også virkende : r. gr6t, ruUe sten ned, r. grot
onian å teir 257, 28.

rapla [ræapla] (a6), udso., styrte, falde ned, •=> rapa (FA).

reiduliga (FA) — også: rigeligt, i fuldt mål 367, ly.
reiOuliga ikki, aldeles ikke 142, 26.

reisa [rai*sa], huk., lille stabel nyskåren tørv, sat op til tør-
ring (alm. blot to eL tre sammenstillede stykker tørv,
klodstørvstrimier), torvreisa 196, 14.

reisa, udso. (FA) — reisast, re^se sig.

reita [raina] (tt), udso., tirre, ophidse.

rekatræ [reakatræa], ik., drivende el. ilanddreven træ-
stamme, stykke drivtømmer.

rembingur [ræmbiggor], hak., svær bølgegang, høj sø, r. i
sj6nun; meget stor bølge (flt. rembingar).

rend [rænd], huk., løben, løb, fart; gera r. å seg, scsite
fart på, sætte af sted i fart 101, 27.

renna (FA) «= kvat um vegin rann, hvad der gik for sig,
hvad man tog sig for 95, 11.

renningaryatn [rænningavatn], ik., drypvand (vand, som
drypper af våde klæder, våde fiskesnører o. 1., ophængte
til tørring).

rest [ræst], huk., stærk strøm, havstrøm. »Restinc er navn
på en stærk havstrøm syd for Sumbø, Suderø. Flt. restir.

reydiyidur [ræijiviorj, hak., mahogni, mahognidrivtømmer,

reydriggjutur [ræind'dzotor], to., alm. i buk. om en rød
ko med en anden (hvid) farve på ryggen, rød og hvid-
ryQff^, reyOriggjuta 279, 14; nu på nogle steder: rødrygget.

reystkappi [ræiska'pi], hak., sé reystkempa FA.

riggja [rod dza], huk., alm. i flt. : riggjur, vægelsind, luner,
i dag eru tær rættu riggjurnar å honun.

riggin [rod d£in] og riggjatnr [rod'd26t6r], to., vægelsindet,
sær, Itmefuld; også: sen til at glemme en 'tiyejet for-
nærmelse.

riggjuskeltur [rod'd26sko*lt6r], hak., sær, luntfuld, vægel-
sindet person.

rikiskroppnr [roi't§iskrå*p6r], hak., en rig knark.

rikja [roi'téa] (kt), udso., knirke^ pibe, f. eks. om dør-
hængsler (dørtappe), sko o. 1.

jpikk ]ri*k], ik., ryk. Flt. rikk.

rin [rin], ik., hvin; hvinen, piben, klynken.

Digitized by

Google

RiNA—HOYSNI. 489

ri]la^ tidso. (FA) — r. vi6, også: r. å (med gu) 159, 11.

pipa [roi'pa], huk., stribe; skramme. Flt. ripur.

riputar [roi'potor], to., stribet^ med ophøjede striber,

rodklædi(r) [ro9kl3eaji(r)], ik. flt., skindklæder, klæder af
ro6 (fåreskindy hvoraf viden er aftagen)^ brugte af
fiskerne til søs.

rognkelsi [rå^ntådsi], ik., rødmave (fisk), en art stenbider.
Flt. rognkelsi(r).

rokkayi [roakkæavi], hak., fin fygende frostsne, også —
jarOrok [jarro9k], ik., fin sne^ som fyger henad snelag
på marken,

roks [raks], ik., travlhed med forberedelse til noget; be-
sværlige forberedelser,

roksast [råksast] (ad), udse, træffe (besværlige, vidtløftige)
forberedelser Hl noget, r. firi oøkrun.

roppur [rå*p6r], hak., tykt tov; tovende, Flt. roppar.

rossatigg'j [råssatod'dz], ik. flt., hestétøj, den til tra^isport
på paksadel (kløvsadel) hørende udrustning,

rosutræ [rousotræa], ik., rosentræ.

rot [ro9t], ik., 1) styrten, tumlen, fald (jfr. udso. rota^ FA),
i denne betydning næppe bevaret uden i udtr. : ganga el.
renna ein i rot, forfølge en el. gå, løbe om kap med en, tU
han er dødtræt, egl. til han styrter, ganga (renna) seg
(upp) 1 rot, gå (løbe) til man er dødtræt (tU man
styrter); 2) snorken, alm. i flt. (rot); rotini eru 6før å
teimun, de (o: riseme) snorke frygteligt 257, 12 f.

rota [rogta], huk., vedholdende regnvejr; småregn, rotu-
veOur; alm. i flt.: rotur, f. eks Oiavsøkurotur, vedholdende
regnv^r ved Olajiid (29, juli), i høhøstens begyndelse (sé
Olavsøka FA II, 439, navneregistret). Hænger sammen
med det foregående ord (rot 1). Jfr. isl. hrjéta, at små-
regne, i on.: styrte, falde, springe løs o. s. v. (fær. réta).

rétan [routan], huk , roden, oproden; på Suderø også ahn.
i betydn.: stcerkt oprør i søen, meget oprørt sø, r. i
sjénun, = 6dn (FA).

rotta [rå'ta], huk., rotte, Flt. rottur.

rottiiknit [rå'tokniat], ik., rottekrudt,

rovdjor [roavdzour, råv-], ik.. rovdyr,

ray]dkJ4»t [råi'ktSøat, rå^'k-], ik., røget kød, spec. fårekød,

roykstoTubiti [råi*kstov6biti, råi'k-], hak., tværbjælke (biti)
i T^røgstueji* ; sé roykstova FA.

roykstoYUskot [råi'kstovoskoat, rå»'k-], sé skot 4 (FA).

roysni (FA) — også: styrkeprøve.

Digitized by

Google

490 ROYTA— SEGLGADNSTRÅDUR.

royta (FA) — r. gr6t, rive stene løs.

rubbutur [robbotor], to. rti, ujævn.

nidrutur [ruurotor], to., ru, ujcevn, med mange små ujcBvn-

heder,
nidar [ruuor], ik., rur (bjærgrur^ andeskod), små skaldyr på

strandklipperne.
mkkiitur [rtfkotor], to., rynket.

rupiutur [ruplotor, roblotor], to, ujævn; om sø: urolig.
rnpul [rupol], ik., ujævnhed; uro i søen, r. i sj6nun. Også rnpl.
nenarl [ræanan], hak., røver. Flt, ræiiarar, -ir.
rætta [rata] (a6), udso., drive får i fold (rætt), r. seyO.
rættnligur (retskaffen, FA) — 2) rigtig^ fuldstændig, cegte,

eitt rættuligt avinnudir 125, 10.
rættur, to. (FA) — av rættun, med rette,
røkin [røatgin], to., omsorgsfuld, omhyggelig.
reringnr [røariijgor], hak., rørelse, bevægelse. Flt. røringar.
røTari [rø9vari|, hak., = rænari.

S.

saksapartur [saksapa'rtor], hak., stykke af en saks,

salugnr [såalovor], to., salig.

sambærlignr [sambar lijor], to., passende, sandsynlig, rime-
lig; også sambæriligur.

samlikur [samloi'kor, sanloi'kor], to., lignende, ens; ik.
samlikt som bio.: taO gekk samlikt, det gik på samme
måde 115, 16.

samtala [sa*mtæala], huk., irftdle, overenskomst. Flt. s am-
tølur.

sandbakki [sanba'^tgi], hak., sandhanke,

såtliga [så*tlia], bio., jævnt og roligt, adstadigt.

satligur [så'tlijor], to., jævn og rolig, adstadig,

såttar- [så*ta-], vel egl. en gammel ejeform (jfr. no. »saatta«,
Ross); nu kun bevaret som første sammensætningsled i
hetyåmng udmærket, fortrinlig o. 1.: såttarmaOur, ud-
mærket mand, såttarseyOur, fortrinligt får (særdeles
godt i stand) 219, 27.

såtulendi [såatolændi], ik., et mål grcBsUmd, hvoraf man
kan få så meget hø, som gaar til en høstak (såta). Flt.
-lendi(r).

seglgadn [sælgadn], ik., sejlgarn.

seglgadnstrådnr [sælga*nstråav6r], hak., — seglgad n.

Digitized by

Google

SEKSMåNNAFAR— SKAMMA. 491

seksmannafar [sæksmanafæar], ik., båd, der ros af seks
mand. Flt. -før.

sekt (FA) — (iron.) taO liggur sektin å, der ligger ingen
magt el vcegt derpå.

sendigéds [sændig5ss], ik., sendingsgods.

sending (FA) — også hud, budskab; om overnaturligt bud-
skab (ved trolddom) 45, 14.

seta (FA) — s. upp gimbrar 148,5 — 6, sé »sleppa upp«.

seydaleiga [sæijalaia], huk., afgift, bestående af levende
får 207, 19._

sidrumegin [sire-, sigromeajin, -minni], bio., og fho. med
gf., på den søndre el, sydlige side (af).

sin [soin], huk., 1) syn, ^ sj6n (FA); 2) højde, frem-
springende fjældside^ hvortil man har udsigt, højde i
horisonten. Flt. sinir. ^

sinni (FA) — også = idlsinni (illsinni FA); sinni kom
i risan, risen blev hæftig, vred 274, 1.

sinumegin [soinomeajin; -mmni], bio., på sin side; i bi-
sætning, hvor det viser tilbage på grundordet i hoved-
sætningen: på hans side 266, 28.

sirgin [sird2in], to., sørgmodig.

sirm [sirm], ik., meget fin regn (tågeregn). Jfr. subb og s ur k.

sislast [soi'slast, so^'slast] (ab), udso., sysle, nusle, være be-
skæftiget med småarbejder,

sislumansambæti [soi'slo-, s6i*sl6ma*nsambæati], ik., syssel-
mandsembede, =■ -em bæ ti.

sjålykravdur [Så'lkravdor], to., af sig selv, af egen drift,
uopfordret.

sjoalda [Soualda], huk., havbølge, modsat brimalda, bræn-
dingsbølge.

sjobåtnr [soubåator], hak., havbåd.

sjédheitur [§3uhai't6r], to., koghed.

sjoklædi [SDu'klæaji], ik. flt., søklæder, fiskerklæder, sé
roOklæ&i.

sjétrødl [Sou'trddl], ik., havtrold,

skaflnr [skaftor], to., beskaffen, sé skapa FA.

skakknr [skakor], to., som farer sammen på grund af
pludselig overraskelse el, skræk, verOa s., fare sammen^
blive pludselig overrasket, = kløkkur (klokkur FA).

skalkastrika [skå'lkastnka], huk., gavtyvestreg,

skamma, udso. (FA) — skammast av sær = skammast,
skamme sig; 321, 9.

Digitized by

Google

492 SKAMMFUKTADUR— SKINKLA.

skammfiiktadar [skamfoktavor, skacofoktavor], to., ydersi

flov og skamfuld,
skammsettar [skarasæ't-or], to,, forbandet, forbistret, mest

som udråb; skammsettal 54, 21.
skansabåtor [ska'nsabåator], hak., båd, tilhørende 3\ir^

havns skanse, kotnmanda^åd 120, 25 f.
skaiiHi [ska'nsi], hak., skanse; iskansina spec. om Tors-
havns skanse og arrest (120, 1). Flt. skansar.
skapilsi [skæapilsi], ik., 1) skikkelse, form, figur; 2) sind,

sindelag, spec. ondt sindelag; jfr. skap (FA) og nedf.

skepilsi.
skard (FA) — også skose, stikpille, i udtr.: stioga einun

skørO, give en skoser 195, 1.
skarpur (FA) — fåa skarpt, få en slem me^art 5, 11.
sl^attaseydur [ska'tasæior], hak., afgift, bestående af levende

får 207, 8.
skeggjatassi [Sæd'diatossi], hak., ^skcegiusse^, langskægget

rise el. trold 237, 1.
skemdarfadl [åæmdarfadl, gændar-], ik., beskæmmende fald

115, 18.
skepilsi [Se^pilsi], ik., skikkelse, især hånende: løjerlig skik-
kelse; sé skap FA. Flt. skepilsi(r).
skepia [§e9pla] (aO), udso., bringe i ulave, i uorden; skep-

last, komme i ulave,
skera (FA) — s. sundur, a) skære itu, b) dde sig, skiUes

ad i to dele, f. eks. om vej 368, 16.
skerpikjet [SæVpitsøat], ik., =■ skerpukjøt FA.
skerpikroY [sæVpikroav], ik., opskåren fårekrop, htmgt og

til vindtørring.
sketta [§æ*ta] (aO), udso., give agt (på), passe på, s. ettir

nokrun.
skid [skoi], ik. flt., gæller (tåknur) på helleflynder. Jfr.

skiO FA.
skifti (FA) — 3) (kort) periode, tidsrum.
skila (FA) — s. til, anføre, betegne nærmere, udpege 204,

30; andre betydninger sé FA II.
skili [skoih], ik., skjulested, ly, tilflugtssted, Flt. skili(r),
skina [§ina, §ina] (nd og aO), udso , skønne, forstå, (duga

at) skina å (med gf.), duga å at skina, have forstand på

128, 4,
skindeydur [åindæior], to., skindød,
skinkla [si^ijkla] (aO), udso., rokke^ vakle; skinklaOur,

fort. tillægsf. og to., fordrejet, løst og skævt bygget 4. 3.

Digitized by

Google

SKINN— SKBEKJ. 493

skinn (FA) — som værdtenhed, pengeenhed 123, 24.

sUniilNiIiir [dinbulor], hak., «= skinnsttikubulur.

skinnstiikHbnliir [åi'nstuukobulor], hak., skindtrøje uden
eBTfnet,

sUpa (FA) — også: a) stille el sæite på plads, s. einun sess,
s. ein 1 sess, anvise en et sæde; b) udnævne,

skipaiadur [§]pmæav6r], bak., «> skipsmadar FA.

skipittki [fiipråatåi], ubøjeligt to., skibkruden,

skir [Sir], ik., tyk oplagt mcdk.

skirdur [sko»rd6r, skoirdor], fort. tillægsf. og to., med øge-
navn; sé skira FA.

skjarr [§arr], ik., ^1;^ tvxst^ koma uppå s., komme op at
tottes 264, 14.

skjolyeggur [SDulvæg(g)6r, S61-], hak., væg som yder læ
for vinden, klippestykke , tjefiende som væg 211, 12.

sl^iirt [søVt], ik., skørt. FIt. skjurt.

skjortafaldar [Sø'rtafaldorJ, hak., den nederste kant på et
skørt,

skjet [6ø9t], ik., afsats^ spec. i en brat klippevæg. Flt.
skjøt.

skjetil [§ø9til], hak., afsats, spec. afsats el. skår oventil i
høhæs el. høstak, hvoraf hø er blevet udtaget, seta s. å des,
titihoyggj, udtage hø af hæs el. stak således, at skjøtil
dannes 110, 27. Flt. skjøtlar.

skomm (FA) — gera firi skommun, gøre til skamme.

skopa [sko9pa] (aO), udse, 1) flagre (om altfor vide klæder);
også skopast; 2) stjødna skopar (skopast), der sés et
stjærneshid (sé fskjotastc under »skjota« FA); 3) s. seg
fram, skynde sig, søge at slippe hurtigt igennem et trangt
og vanskeligt farvand.

skora [skoara] (aO), udso., stoppe, proppe 334, 5. — sko-
rast, trænge sig igennem, bane sig vej på et trangt og
snævert sted, s. i durunun 255, 28.

skorta (FA) — sé ovf. skora; 334, 5.

skorsteimir [skå'rstainor], hak., skorsten.

skortur {ansigt, fjæs. FA) — også klippeformation: &) frem-
stående klippestykke, bergskortur, b) klippehule, hule el.
hulning ind under et fremstående klippeparti 120, 21.

skotlendl [skoatlændi, skat-], ik., bakket, terrasseformet
jordsmon.

skrambia [skrambia] (aO), udso., »- sk ram la FA.

skrambiil [skrambol], ik., skralden, larm, «« skraml.

skrenj [skrænj], ik., hyl, klagehyl. Flt. skrenj.

Digitized by

Google

494 SKBENJA— SUS.

skreaja [skrænja] (aO), udso., hyU, udstøde klagekyl.

skreytbagTin [skræi*tbigvin], to., pyntet, prægtig, stad-
selig.

skreytbdnadnr [skræi*tbuunav6r], hak., stadselige klæder,

skrida [skroijaj (aO), udso., pynte, opstadse, s. upp, s. seg
upp; sé skr^ddur FA.

skrikkja [skrftSa] (kt), udso., ryhke, gøre et stærkt ryk.
rikkja og s. — skrikkjast, rynkes, blive rynket eL runken.

skrukka [skro'ka], huk., runken kæUing, Flt. skrukkur.

skrukkutur [skro'kotor], to., runken.

skræda (FA) — s. seg i brøkurnar, tage bukserne på i en
ruf (egl. ^rive sig i bukseniet) 7, 2.

skuffa [skoffa], huk , skuffe. Flt. skuffur.

skumpa [sko'mpa] (aO), udso., skumpe,

skurdtid [skurtoi, skoVtoi], huk., slagtetid, den tid am efter-
året, da fårene slagtes; sé skurOur (skurOur 3 b) FA.

skdra [skuura] (aO), udso., skure.

skurra [skorra] (aO) udso., skurre.

slad [slæa, slæav], ik., 1) fugtighed (spec. i- husene); 2) fin
støvregn. Formen »slæav« er sandsynl. opståaet under
påvirkning af »slæava« — sé det følgende ord.

slada [slæa, slæava] (aO), udso., være fugtig, regne fint,
støvregne; også sleOja [slævja] (aO).

sladin [slæajin], to., fugtig.

sladuyedur [slæavoveovor], ik., fugtigt vejr.

slafs [slafs], ik., sUisk; skvtdpen (i søen); 2) sladren. Også
slaps.

slafea [slafsa] (aO), udso., sladre, snakke uafladeligt. Også
slapsa.

slatlsiitur [slafsotor], to., 1) sladeragtig 121,33; 2) skvul-
pende, urolig j om sø. Også slapsutur.

slaka [slæaka] (aO), udso., slappes, glide (om reb, tov).

slektadur [slæktavor], to., af en vis slægt, stammende (fra),
s. av, fra, ur (med hf.), slektaO av Strondun 42, 24. or
Hanusarstovu undan Hagabrekku 45, 3, slektaOur dr Kål-
gardi 50, 22, av Upsølun 108, 28.

sleppa [slæ*pa], huk., slippen, det at slippe d. give slip
47, 31.

sleppa (pt) (FA) — s. upp lamb (seyO), slippe lam (får)
ud i udmarken for at leve vinteren over.

slis [slis], 1) i udtrykket: leggja ein i s., drahe, myrde en;
2) lur (det at lure), i udtr.: leggja seg i s., Icegge sig
på lur 121, 7.

Digitized by

Google

SLfTA— SNIP8UB. 495

sUta (FA) — s. ta lands, med nød og TUJsppe nå land,
slot [sloot], ik., slot; nyere ord. Flt. slot. Ang. et herfra

ganske forskelligt slot sé FA.
slunuiia [slomma], (ad), tidso., slumre; slumre ind, falde i

en let søvn, hann slummaOi fram å borOiO 35, 29.
slnps [slops], ik., 1) skvulpen^ uro i søen, s. i sjénun 143,

22; 2) dynd, hlødt og skident føre. —to. slttpsuttir, skvul-
pende^ urolig (om sø); dyndet, blød og snavset (om vej,

føre).
sliirur [sluuror], hak,, fyr, knægt, laban. Flt. slurar.
slættligur [sla*tlij6r], to., ringe^ uanselig, af ringe byrd el,

herkomst.
slættabaka [slatobæaka], huk., = slættubøka(FA), ^r^-

landshvdL. Flt. -bøkur.
sløda (FA) — også slænge omkring med en ting, lade gen-
stande ligge uordenligt henslængte; sløOast, blive slængt

omkring, tumles omkring.
slødra [slødra] (aO), udso., slingre, vakle.
sledor [slødvor], ik., slingren, vdklen, overbalance, tå iO s.

kom å risarnar, når riseme fik overbalance 249, 19. Flt.

sløOur.
smågrét [smågn>a t], ik., (koll.) småstene,
småtriggi [småatrod^d2i], ik. flt., småtræer 41, 2, « små-

trø. triggi, Suderøform, «=■ trø, flt. af træ.
smedli [smædli], ik., smuk fyldig person (kvinde). Flt.

smedli(r).
smedlor [smædlor], hak., smodd, knald, hårdt fald 121, 4.

Flt. smedlir.
smildra [smildra] (aO), udso., slå i knas: sm ildrast, gå

i knas. Jfr. smyldur FA.
smirast [smoirast] (aO), udso., smile,
smog [smoa], ik., =» smoga (FA). Flt. smog.
smoykin [småi't§in], to., flov, skan^uld.
smoykna [småkna] (aO), udso., blive flov^ skamfuld, s.

burtur 108, 22.
mati {knage, FA) — også: fremspringende klippe.
sneyil [sneavil], hak., lugt (sansning), fært, hava snevilin

av nøkrun, have færten af noget.
snidi [snoiji], ik., kæleord for ansigt, »snude*. Flt. sniOi(r).
snikja [snoi*t§a] (kt), ud., snige, snylte, s. seg, snige sig.
snipsur [snipsor], to., aldeles brat, lodret, s. klettur, snipst

berg.

Digitized by

Google

496 SNimBA— SPiSKUR.

SBiiTS [smrra] (a6), udso., iiv., drtje hurtigt og hdktmåigi

til stdCy s. andao nøkrun.
snjedla [snjædla] (It), udso., klmge, gjalde, genlyde.
snodbftliBgiir [sii09**bæaiiT)g6r, snåb "bæa'hggor], lak., m-

geni får, får hvortrf ulden er bleven plukket; også kaldet

snoOfilingar [«dso. fila (a4), om får: begynde at sk^

ny ulå\, balsnoOin el. balsnøggtir seydur, smeti-

kokkur.
sndadur [snuuavor], fort. tillægsf. og to., snoet, drejet, =»

sntigvaOur af sadgva (FA).
gnups [snops], bvk., fremspringende klippeparti. Fif.

snupsir.
snntti [sno*ti], ik., — snifti (sé ovf.). FIt. siiutti(r).
soknarkrokur [s6kna(r)kn>u*k6r], hak., — såknarongul

(FA).
sol {soL FA) — i visse forbindelser brugt om månen (oått-

s61 «=> mani) ; således : fudi s61, fuld måmSj sélartendring,

tændt ny, =— tendring (FA).
90r [soar], ik., sønderhmsniugj sønderknust masse; skSa,

(sundvr) i sor, = sora, sorla, ganske sønderknuse,

aorinskriyari [sosnnskrivan], hak., sorenskriver. Flt.

-skrivarar (-ir).
sorti [så*rti], hak., mørk regnsky^ uvejrssky, hami setti ein

sorta, der trak en uvejrssky op 114, 22 — 23.
soytil [såi*til], hak., liUe gaimrvlle, = gør tur. FIt. soytfar.
spaka [spåaka] (ad), udso., spanke, spasere,
speillga [spailia], bio., spottende, hånende: halda s. at einim,

drive spot med en, tale hånligt til en 280, 26.
speiligur [spaiiijor], to., spottende, hånende.
spektakkul [spælctakkol, spetak'kol], ik., skræmsel, uhyre,

* abekat € (som skældsord). Flt. spektakkul.
spelkin [spæ*lt§in], to., knejsende, Jlot (med flot holdning).
spenna (FA) — 3) skubbe el sparke til noget, så det gli-

dir el. falder, spentu vift fétunun st6rar klettar 14^, 25 f.
spenniskogyur [spænniskægvor], hak., sko (lædersko) med

sølvspænde.
spinnandi [spmnandi], (fort. tillægsf. og) to., lynetide vred^

flyvende gal; alm. tom bio.: s. 6Aur = spinnandi.
spirja (FA) — spirjast attur, opspørges^ komme for en dag

igen, om en forsvunden person el. ting ; teir spurdust iWri

attur, man hørte aldrig noget til dem siden 24, 7.
spiskur [spo»sk6r, spo'skor], hak., spids. Flt. spiskar.
spiskur [spo»sk6r, spo'skor], to., spids.

Digitized by

Google

SPtTA— 6TEMMA. 407

spita [spoi'ta] (tt), udso., spytte.

spitftlskur [spi"ta*l'sk6r], to., spedalsk; nu alm. fortrængt
af den oyere daniserede form spedalsktir [spedalskér].
Den ældre form spitalskur er dog endnu f. eks. på
Suderø gængs i betydning forbandet, rent forbistret, tad
er spitalskt.

spjaldvr [spjaldor], ik., 1) lUle plade el skive, spec. mær-
keplade; 2) ganske lille hélleflyiider, FIt. spjøldur.

spjarr (spjSrr FA, pjalt, klud) — overført om en uduelig
karakterløs person 128, 8.

splitta [spli*ta], huk., splU^ åbning, Flt. splittur.

spottord [spå*t09r], ik., spottende ord,

sprakk [spra'k], ik., nys, fåa s. av nøkrun, f& nys om
noget^ få lidt at høre om noget.

sprit [sprit], ik., 1) pind, jfr. spryta (FA); 2) spid, stege-
spid. Flt. sprit

sprotAA [språtna] (aO), udso., om noget sammensyet : løsnes,
gå op i sømmen^ s. upp.

sprott [spro'tj, ik., ^rud, sprøjt.

sprutt« [sprota] (aO), udso., sprude, sprøjte.

spruttkokft [spro*tk3u*ka] (aO), tidso., sprutkoge.

sputt [spo't], ik , spyt, spytklat. Flt. sputt.

spælamadiir [spæalomæavor], hak., spiUemand; nu også i
betydn.: sprcellemand.

stadna [stadna] (aO), udso., uv.. standse, = stedga,
stf^dga (FA). Ang. et andet stadna (modnes) sé FA.

stakan [ståakan], huk., travlhed med festlige forberedelser.
Sé udso. ståka FA.

stakkvr [stalcor], hak., høj enligt stående klippe i søen, =
drangi, drangur (FA), hvilket sidste dog gærne be-
tegner en klippe af mere tilspidset form. Ang. stakkur
i betydn. kvindel^ole sé FA.

standa (FA) — s. viO, a) vare (have varighed), b) om søen
inde ved land: tad stendur (stilt) viO klettin, søen er gan-
ske rolig, der er ikke den svageste brænding, tå 8t60
stilt vift klettin 231, 8, = tå stoO vift klettin.

staypiknr [stæavpoi'kor], hak., pig på stav.

steffa [stæffa], huk., søfugleunge i sit andet år, spec. unge
af alke el. lomvie. Flt. steflfur. Jfr. urftnakona.

steinblindur [stainblindor, sta^n-], to., stenblind, stok-
blind.

atemina [stæmma] (aft), udso., stævne frem, sætte øf sted,
ro med kraft, s. å 215, 12. Slutter sig i betydning tM

3t<

Digitized by

Google

498 STEVNING— BTROYQGJA.

stevna (FA) og er forskelligt fra stemma, opdæmme
(FA).

Si/tjwiug [stævni'g], huk., stævning (indstævning, sammen-
stævning). FIt. stevningar.

stigar [stijar], hak. flt., = s ti g i, hak. ent. (FA), stige,

stila [stoila] (aO), udso., sHle, ordne.

stimaligiir [stimalior], to., mandig, kraftig og af tiltalettde
ydre 118, 19.

stlmbur [stimbor], hak. (gf. stimbur), kraft, legemsstyrke,
med bibegreb af førlighed.

BtiMbarinikll [stimbormitåil], to., kraftig^ med bibegreb af
førlighed; før og kraftig.

stinii [stiml], hak., snørelidse. Flt. stimar.

stirdll [stinl], hak., stivhed, kraft, legemsstyrke, jfr. stimbur«

stiTlaleggur [stivlalæggor], Iiak, støvleskaft.

sttyli [sti vil], hak., støvle; også stil vi. Flt. stivlar (stil-
var).

sljiikdoUir [§økdd*tir], huk., steddatter.

sQødna (s^Sriia FA) — nu eru stjødnur i risannn, nu
spille risens øjne (af glæde) 267, 5.

stokkaleggald [stå*kalæggald], ik., strømpeskaft^ (ufærdig)
strømpe til forfødning. Jfr. stubbuleggald.

storbær ur [stSrbæaror], hak., fornem, stor på det, over-
modig.

atorsleingin, stéralongin [st6*rslånd2in], to., som kræver
stort sving; st6rslongi(> var at fåa vent sær kjå hesun
trimun, det tog stor plads for disse tre at få vendt sig
383, 7 f.

stoyta (FA; — stoytast, uv., styrte.

stramba [stramba] (aO), udso., arbejde sig frem med be-
svær, kcempe sig frem 131, 7.

straug^ltga [straglia], bio., strcengelig, strængt, hårdt.

straingja (FA) — s. å ein, trænge ind på en, overhænge
en 296, 19; ang. andre betydninger af »streingja å« sé
FA.

streymhardar [stræimhæaror], to., med hård strøm; har
er ogvuliga streymhart, dér er overmåde hård strøm l^} .
19—20.

strimlakisl [stnmlakoi*si], hak., kyse med båndstrimler
(brede hvide kniplede sMmler omkring panden).

stroyggj [stråd'di], ik., ruskregn, støvregn.

stroyggja [stråd'd2a] (aO), udso., ruskregne, støvregne

Digitized by

Google

STRtGYA— TAMBA. 499

gtnign^a [strigva] (aO), adso., rense halm for ukrudt (strdgvi,

sé det flgd. ord), s. burtar or hålminun 46, 23.
stnigvi [strigvij, hak., ukruåt, græs iblandt halm,
stabbnleggald [stobbolæggald], ik., strømpeskaft, strømpe

uden fod,
stukuleysiur [stuukolæfsor], to., uden uldsJ^orte (stiika);

undertiden = sjéstiikuleysur.
stUMpa [sto'mpa] (aO), udso., indv., støde, styrte, skyde

275, 20.
stnna [stuna] (aO), udso., stønne, = s tin ja (stynja FA).
stødukrégT [støavokrægv], liuk., fold, tjenende Hl ly for

fårene,
støkka (stSkka FA) — s. ut, gå ud (forlade huset) et

lille øjeblik 43, 4 (jfr. stdkka 5, FA).
sabli [sobb], ik., (fin) tågeregn, mjørkasubb.
summa [somma] (aO), udso., s. seg, sunde sig, besinde sig,
summarmålamorgun [somoiarmåalamårgon], hak., morgenen

den 14de april,
surk [so'rk], ik., støvregny tågeregn, lidt tættere end sirm

(sé dette).
syagur [svåavor], hak. (gf. svag), svoger; alm.: konu-

broOir, sisturmaOur. Flt. svågir. Jfr. mågur FA.
syartflekkatiur [sva'rflækotor], to., sort med hvide flekker,

om ko: svartflekkuta 279, 11.
syeiga [svaija] og syeiggja [svad'dja] (aO), udso., svinge,

s. viO nøkrun; gynge, sé sveiggja FA.
STigta [svikta] (aO), udso., bøje sig, give tfter for tryk ; jfr.

svigna FA.
syimilsi [svoimilsi], ik., besvimelse, = 6vit.
syinafeitt [svoinafai't], ik., svinrfedt,
syitast [svitast] (aO), udso., glippe, slå f^l, alm. med

nægtelse; ikki svitaOist tad 182, 8. Jfr. gretta FA.
synrdsbrandiir [svoVsbrandor], hak., sværdklinge 39, 32
Mksmil [sdksmåal], ik., søgsmål, sagsanlæg, taka upp s.^

anlægge sag.

T.

tå, bio. (FA) — også: til sin tid, ved passende lejlighed (i

fremtiden), hon kemur tå 422, 15.
taka (FA) — t. upp søksmål, anlægge sag.
tamba [tamba] (aO), udso., udspænde, strække, spile,

82»

Digitized by

Google

500 TANNABIT— TILTøKUlfADOR.

taaamUt [tannabft], ik,, det at Inék tcmdeme

ærgrelse, gøren gode mimr Hl slet spil: viO rin^ t., i

slet hum&r, gørende gode mmer tU sUt spil 231, 9.
tapps [ta(^] (aft)^ udso., tappe,
tAfuligar [tåapoHor], to., tåbelig.
tåpiiUBgiir [tåk'poliij'gor], hak., dumrian^ tosse, FH. tåpa-

lingar.
tarasUmi [tæaraåm], ik., skind (fåreskind), som Uegges

over ryggen ved transport af søtang (tari) t »leypnrt (sé

FA). Søtang anvendes til gødning.
taril [tartl], ik., lille stykke, spec. lUle gamruUe (gdrtitr).
tåta [tåata], huk., pattébøsse, sut. Flt. tåtur.
tåta [tåata] (aO), udso., sutte; også negl. : tygge på noget,

idelig gentage noget, sita og t. 62, 12.
telpa [tai'pa] (aO), udse, narre, bedrage.
teiilingiir [tæ'rtliijgor], hak., lille stykke, spec. a) Klte gom-
rulle (Vågø, Mygenæs), jfr, taiH, b) Htteftek (Nordstrømø).

Flt. tertlingar.
teska [tæska] (aO), udso.^ hviske, hviske sladder,
tespiligur [tæspiliorj, to., behagelig, lystvcekkende.
tidan [toijan], huk., — tf O ur, ik. og hak., sé navneo.

tyour FA.
tidligur [toidlijor, toM-], to., sé tyd lig ur FA.
tiggj [tod'd2], Ik., alm. i flt.: hestetøj, sé rossatiggj.
tiggja [tod'dia] (aO), udso., t. sær, té sig, opføre sig.
tigna [toigna, to^gna] (aO), udso., behandle med <Brbødighed.

med opmærksomhed, væl fagnaOur og tigna^ur 112, 19.
tilburdnr [tilburor (til-)], hak., hændelse, tildragelse, be-

givenhed. Flt. tilburAir.
tilgangnr [tilgæijgor (til-)], hak., — tilburOur.
tilsklladnr [ti*lgilav6r, til-], fort. tillægsf. af »skila tUc —

sé skila FA og her foran.
tilsktlan [ti'låilan, til-], huk., bestemmelse (jfr. skip&n); kern-

visning; anførelse, angivelse, nærmere betegnelse, sigtelse;

tilkendelse; også sodrlig indbydelse.
tilstandur [tristandor (Si-)], hak., tilstand.
tiltiggjadur [ti'Ilod'dzavor (tTl-)], fort. tillægsf. og to., tU-

redt, tilsølet, idia t. 130, 29.
tiltoyggin [tiMtåddiin (til-)], to., udholdende.
tfltakumadur [trhøkomæavor], hak., berømt, udnuarketmamd.

Jfr. tiltikin 2 FA.

Digitized by

Google

TILTØSSADUK-^TRBnyn. 501

ttlt«S8ftdiir [titøSssavor, til-], to., HtsølOy våd og snavnet.

timbiiryerk [timborvæVk], ik., iømmerarhejde.

ttmgaaesl [tigganæst], ik., oprindl. ma^arråd (n«st) M en
tingrejse, særlig om lagretsmændenes hjemmefra medbragte
madforråd i anledning af Olaitinget i Torshavn; nu alro.:
markedagave (egenlig og oprindelig fra Olai-markedet i
Torshavn, hvor Olai-tinget i tidligere tid holdtes [29. og
30. juli]; sé 6lavsøka i navneregistret FA. II).

timt [ti*nt], huk., 3^/t p<»gl (forældet mål for flydende varer),
t. av nåttr6ma 88, 20. Flt. tintir.

tippa (FA) — J6gvan var ikki tiptur, Joen var ikke tabt
hag (\f en vogn, blev ikke svar skyldig (egl. Joens mund
var ikke stoppet) 205, 32.

tippi [ti'pi], ik., fold, indhegning for får^ sé kir ring ar-
tippi«

tisa, tifija (tysa, tysja FA) — hann tusti i brim, der op^
stod pludselig en stærk brænding 38, 19.

Ijiarga [téarga] (aO), udso., tjære, overstryge med (jcere, —
tjøra, tjørga (FA).

^igyakjøt [tfiægvatåødt], ik., lårkød af kreatur, spec.
af får.

^TafoU [t§3uafo9li], hak., tyvekoster.

^éysknr [téoskor], to., tyvagtig; skalkagtig, underfutulig,
t. t sinnl.

tohattnr [bahatér], bak., filthat 145, 3. Sé t6gv og
t6gvi FA.

toligur [to9lij6r] og tolngur [toalévor], to., tålsom, tål-
modig, = to lin FA.

télyaliiaBtokkiir [tolvalnastå'kor], hak., bjælke på tolv alens
længde.

toraslattur [toaroslåtor], hak., torden, tordenbulder.

tOFTleypur [tårlæi*p6r], hak., »leypur« (sé FA) til fra}iS'
port af tørv.

torTreisa [tårrai*sa], huk., lUle tørvestdbel, to el. tre til
tørring sammenstillede klodstørvstrimler ; sé navneo. reisa.

toygur [taljér], to., så pas duelig el. god (Ul noget); så pas
rask (efter sygdom); højere grad toygari, dygtigere,
noget bedre, (om en syg) lidt raskere; højeste grad toy-
gastur, dygtigst, bedst (mindst dårlig). Alm. på Suderø,
hvor ordet træder i stedet for det andensteds brugelige
frægur (sé FA).

trappa [tra*pa], huk., trappe. Flt. trappur.

tretWti [tredtifti, tredtintij, talo. (ordenstal), tredivte.

Digitized by

Google

502 TRETT— TViKVØLVDØR.

treyt (FA) — géOur i treytun, trofast i nød (sé treyt 2),

= treytagéOar (FA).
treytiUgrs [træimiiaj, bio., trægt, besværligt.
treyttligur [træi*tili6r], to., træg, besværlig.
tribekkar [troibæ'kor], hak., båd med tre rorbænke.
tribotnndur [troibåtnavor], to., om tønde, spec. stor tønde

(amma): med tre bundstykker (et for hver ende og et i

midten, sé miObotnur).
trimastradur [troi-mas-travor], to., tremastet.
trislrendar [troistrændor], to., om nål: treægget, tristrend

nål.
tristur [tristor], hak., — tribekkur (sé ovf.). Flt. tristar.
triya (FA) — t. i, gøre en bemærkning^ tage tU orde

249, 15.
trog (trug FA) — også overført om en uduelig karakterløs

person 128, 1.
troti-[trodti], hak., yderste grad ctf udmattelse, tå var hann

komin til trota, da var hans livskraft aldeles udtømt

16, 22.
tnia [triiua] (aO), udso., true {i ord); nyere ord; det ældre

hotta (sé FA) nu særlig om truende håndbevægelser.
trøtnadur [tratnavor] og trøtnl [tratni], hak., trætte, tvist.
trødlkona (trSUkona FA) — taO koma trødlkonur å etn,

en får nykker, luner 328, 27.
tredlskapur [trdMskæapor], hak., troldskab, trolddom.
trølsligur [tr6*lslij6r], to., troldagtig, af troldagtigt ud-
seende.
tuinlayøttur [tomlavo'tor], hak., vante med særskilt dcekke

for tommelfingeren.
tnngusnjadlur [toijgosnjadlor], to., veltalende.
tiisna [tøsna] (aO), udso., bulne, hæve sig, svulme op. Jfr.

triitna FA.
tndsarak [tossaræak]^ ik., yderste grad af afmagrdse, koma

upp I t., blive aldeles afmagret, blive tU skind og ben;

=- diddurak el. diddarak, parrak. Bruges også som

tillægsord (ubøjeligt); sé rak (FA), navneo. og to.
tiitnr [tuutor], hak., tud; kran 301, 33. Flt. ttitar.
tyibuktadur [tvoi-bok-tav6r], to., 1) snoet, i urede (om

fiskeline); 2) overført: hovedkulds 77, 28.
tyfburabadn [tvoiburabadn], ik., tvillingbam, tvilling.
tyiburafostar [tvoiburafåstor], ik., tvillingfoster.
trikTelTdar [tvoikvSldor], to., dobbelt, <nf dobbelt bredde (om

tøj), tvfkvølvt av vadmali, dobbelt bredt vadmd 89, 28.

Digitized by

Google

TVlLEMBADUR— UPPFARINGARTto. 503

tyilembadiir [tvoilæinbavor], to., (om får) som har IcBrnmet
tvillinglam, tviiembaO ær, hut^år med ivillinglam,

tTøtl (FA) — også: t. 1 sj6nun, nogen uro.

tyørur (FA) — tvørt nei, kort og godt we;, afgjort (be-
stemt) nej.

tægh [tæa, tæava], huk., lille flettet kurv, kurv (rf flettet
strå. Flt. tægur.

tærisllipa [tæanslia], bio., yderst lidt og mådeholdent, sær-
lig om spisning: eta t. 317, 20.

tnrisllgar [tæanslior], to., lidet tærende, yderst mådeholden
i spisning.

tøka [tøgka], huk., 1) tagen, det at tage; 2) indhegning til
at fange får i 13, 7, «=» held i (sé dette); flt. tøkur.

tømlngnr [tøgmiijgor], hak., vedholdende hlcest fra samme
kantj oftest fra sydøst^ med overtrukken luft. Jfr. hæ-
singur.

tappnr [tS'por], hak., yrop, Flt. tøppir.

U.

aMgikladur [om"d2igiav6r], fort. tillægsf. og to., omskabt

ved gøgleri el. trolddom, af »gikla umc, omskcibe ved

trolddom; udso. gikla (aO), gøgle^ hekse.
umhildii [om-hildin], fort. tillægsf. og to., anset, qfholdt,

af »halda um (ein)c, mene om (en); nogv u., litiO u. 292, 6.
umlofin [om ioa-pm], fort. tillægsf. (af »leypa umc) og to.,

1) forbigået, oversprungen; 2) forbigangen, forløben ^ hen-
gået^ B» umliOin.
nmtiktar [o*m-tikt-6r], fort. tillægsf. og to., sé umtéktur.
nmtoktur [o*m'*tok't6r], fort. tillægsf. og to., anset, afholdt,

af »tykja(st) umc, tykkes, synes am; væl (idla) amtéktur,

vel (ilde) anset el. lidt.
andan (FA) — kvør undanJøOrun, den ene efter (egl. /oron)

den anden.
undirgingin [ondi(r)d4indiin], fort. tillægsf. af »ganga

undirc, gået under, gået til grutide.
upfattur [o*p-af6r], bio., igen, på ny, — upp attur.
uppatturlatiii [o*p"at6r(r)læa*tin], fort. tillægsf., »• latin

upp attur, lukket op igen 110, 26, sé lata FA.
uppdaga [o*pdæa] (aO), udso., opdage.
uppfaringartid [o'pfæangga(r)toi], huk., tid Hl at stå op

(om morgenen).

Digitized by

Google

504 UPPoAvA— iJt,

nfMriya [o'pgåava], huk., jledførdse^ overdragelse af sin
^endam iU en anden, imod at denme sørger for ens vnder-
hold; geva seg i uppgåvu, ftedfere sig, — uppgåvu-
drongur, \x^\i„ fie^øringy ung ugift mand, som har /Ud-
ført sig, uppgåvugenta, huk., fledføring, pige som har
fledført sig, uppgåvukona, huk., fledføring, kvinde,
som har fledført sig.

nffgj^rdmr [o*p"d2drd6r], fort. tillægf., opviklet, uppgj«rd
snøri, sé gera (gera upp).

Hf pisetiir (FA) — vera i uppisetri, a) være udslidt, bj være
ganske Ims^ blottet for noget 265, 9.

vppskriddur [o'p-skrokidor], (fort. tiUægsf. og) to., py^M,
opstadset, sé skr^ddur FA.

«ppsUiiB [o*psli(in|, fort. tiilægsf., opslidt, af slita (u^) (FA).

nppsékn [o'psOkn], huk., ^tersporelse^ rfterforskning, gera
u. um nakaO, efterforske^ søge at rfterspore,

nppspuraingor [o'p'sporniggér], hak , opspørgen, efter-
retning^ underretning (gennem anstillet ^terforskning)^ i
udtr. : fåa uppspurning um nakaO, f& noget opspurgt^ op'
dage, komme efter noget,

npptiisBadur [o'p'tøsnavor], fort. tiilægsf. og to., opsvulmet,
sé tdsna

nppTøkstur [o'p"v5k'st6r], hak. (igi. uppvøkstur), opvækst,

lir (FA) — burtur ur, 1) fho med hf., ud qf (udskilt, ud-
sondret Mandt flere, om personer el. ting), hin ^arx-asti
bnrtur ur flokkinum; 2) bio.: aj *ud derqf* (som re-
siiltat)y kvat hevOi veriO burtur ur uttan Snata? hvad var
der vel kommet ud der<rf uden ifSmttes€ hjeelp? 413, 31 —
32. undertiden uden prægnant betydning og kan udelades
i oversættelsen : ringir nésar munu fara at vera birtur ur
firi tikkun, det vil sikkert Hive slemme saXhumdéKvcåpe
for eder (egl. slemme sætkundéhvaipe viUe vist komme vd
deraf for eder) 126, 6; b) foran to. og bro., overvættes,
ualmindelig (egl. udsondret, sé ovf. »burtur lirc 1 som
fho.), burtur ur sterkur, ualmindelig stærk 214, 7; jfr. *ut
avf (tit av lagi) under lag.

urdnakona [ornakosna], huk., unge af søpapagøje (lunde)
i sit andet år. Jfr. steffa.

lurMølingnr [uur-mæa ligor, ør mæa lir|g6r], hak,, ypper-
lig, fremragende mand el. kvinde 100^ 14; udmærket dyr
el. genstand, bt. a. om båd: li. at r6gva.

lissaligur [øssalior] , to. , %issel, elendig, »-vesal, vesaligur.

lit (FA) — ut av (lit av lagi), sé lag.

Digitized by VjOOQIC

trFFLEHTaR— drSTAMDA. 505

ntfienter [natflæ'stor], fort. tOlægsf., udgrinU af «flenna
(ein) at«.

dtgåtl [uut'tgå't], huk., den yderste dørUmrskel (ved yder-
døren, »otburOc, i forstuen, modsat »innara gått« ved
tnderdøreo, »isiihurOc, mellem forstuen og røgstuen).

litglngln [uutdiindiin], fort. tiUægsf. af »ganga ntc, 1) gået
ud, 2) eluppm op, farbrmgt, til ende 101, 1.

AtylTiii [uu*tdfivin], fort. tillægsf. af »geva ut«, vurderet,

anslået tU en vis værdi, Sunnbø var utgiviO im6ti nærum

ødiun Føroyalandi til fugl i teirri tfOini, bygden Sumbø

ansloges på den tid tU at vcere næsten lige så rig på

^søfugle som alle de øvrige Færoer ttlsamnien 24, 3 f.

utgj#rdiir [uu*tdJ6rd6r], fort. tillægsf. og to., udrustet, for-
synet.

dthurd [uu'thiir], huk., yderdør (på et våningshus), Jfr.
innhurO.

utihisa [uu*tihoi*sa] (st), udso. med hf., nægte en husly, vise
en døren, u. einun; verOa litihistur, blive jaget på dør,
ikke få husly. Jfr. udso. h^sa (FA).

litHegadrongur [nu'tilø(3)v6drårjg6r], hak., dreng el ung
ugift mand, som er rømt bort fra bygden og har taget
skjult ophold på et eller andet øde (rfsides sted, nu kun
som navn på to sagnpersoner 148, 25.

littlegakattur [uu*tilø(9)v6ka't6r], hak., bortløben kat, vildkcU.

dtiløguketta [uu*tilø(9)v6t§æ'ta}, huk., «* litiløgukattur.

litiløgamadiir [uu'tilø(a]v6mæav6r], hak., mand som er bort-
rømt fra bygden og har taget skjult ophold på et eller
andet øde afsides sted, nu kun brugt om to sagnpersoner
149, 24; sé ovf. Jfr. isi. utilegumaOur.

litkardadiir [au*tkæaravér], fort. tillægsf. og to., u>dkardet^
kardet færdig (om uld) 98, 23, af udso. karOa (FA).

litleggja [uu'tlæad2a], udso., udlægge, udtyde.

litlægiJi [uu'tiæajin], to., fredløs, landflygtig 89, 6.

litmølingur [uut-mæaiirjgor], hak., — » lirmælingur; tit-
mælingshestur, hak., sjælden god Jiest, udmcerket hest.

litnes [uutneds], ik., udnæs, udpynt,

litrakstar [uutrakstor], hak., 1) uddrivning; 2) vej, ad
hvilken kvæg drives ud i udmarken.

ntrætta [uutra*ta], udso., udrette,

utslipadur [uutslipavor], forstærkning af slipaOur, fort.
tillægsf, slimet, tilslimet, belagt med slim, af udso. slipa,
at slime, lægge sig som slim.

litstanda [uu^tstanda], udso., udstå, fordrage^ (kunne) lide.

Digitized by VjOOQIC

606 UTTANBJÅLKA— VARBMAØUR.

uttanbjålka [o*tanbjånka], bio., *ude^far hjadken^ o: nåm-
for den yderste tværbjælke (biti) i *røgsiuen< (roykstova).
Jfr. innanbjåika.

uttaiibords [o^tanbå'rs], bio., udenbords (på båd, skib).

littandur [ua*ttand6r], fort. tillægsf. af »teojaut«, udstrakt,
udspilet.

uttandura [o'tandura], bio., udendørs, ude af huset,

uttangards [o' tanga' rs], bio., i^udenfor gærdets o: udet\for
bøgarOar (det hjemmemarken omgivende gærde), alm. be-
tegnende den uopdyrkede jord, udmarken.

litralda [uu'tvalda], bio. (egl. fort. tillægsf. af >velja tit« i
bestemt form i ik.), i forbindelsen »titvalda vælc, udmcerk^,
på en udmærket måde, roynast litvalda væl, vise sig at
være udmærket 328, 20.

T.

Tadagot [væagodt], ik., strømning på stille vand, i fjorde
el. sunde, hvor ingen virkelig strøm findes, men hvor op-
rør i havet udeiifor kan fremkalde strømlignende bevæ-
gelser. Flt. -got.

yadbliggj [vabblod'di], ik., blylod på fiskesnøre. Flt. vad-
bliggj. Jfr. vaOsteinur (FA), sænkesten på fiskesnøre.

yadlgrégTin [valgrægvin], to., grønsværgroet.

yadlrok [vairou'k], huk., grønsværgroet klippeafsats,

yadsa [vassa] (ad), udso., vade, forstærkning af vaOa FA

yaktarmadar [vaktarmæavor], hak., volfer, = var Omadur.

yala- [væala-], som første sammensætningsled i navneo., ud-
mærket, ypperlig, fortrinlig: valamaOur 128, 15; vala-
matur 82, 21; valamiO (miO, ik., fiskemed) 116, 2;
valasmirsl (smirsl, ik., salve) 252, 19; valasvørO
284, 31.

yåla [våala] (aO), udso., gå frem og tilbage, gå uden øje-
med, slentre, ganga og v.

yampi [va*mpi], hak., kofte. Sandø. Flt. vampar. Nu alm.: kot.

yånaliga [våanalia], bio., temmelig dårligt; jfr. to. våna-
ligur FA.

yanliikknhåttiur [vanlo*k6bå't6r], hak., ulykkdig eh frygte-
lig måde, å vanlukkuhått 96, 1.

yåpnapronur [våpnapnunor], hak., spyd. Digterisk og i
et æventyr, 238, 13.

yardmadur [varmæavor], hak.^ vogter.

Digitized by

Google

rARGAnLGl— vegojahAs. 507

yargafllgi [vargafild^i], ik., en ftok vilde får; sé vargur
FA.

yargaseydiur [vargasæior], hak., vildt utæmmet får; også
koll. : vilde utæmmede får.

Targur (FA) — også: vild utæmmet tilstand, v. er i
seyOinun, fårene ere vilde,

yamingmr [vamiijgor], hak., aAvarsel, Flt. vamingar.

yisklttdi [våasklæaji], ik. flt., klæder^ som man ifm'er sig
til møjsom$nel\ge arbejder el, ture, tU fiskeri o. 1. Sé
vås FA.

yittigur [vå*tlij6r], to., fugtig, noget våd.

yatndriladrongur [vandroiladråggor], hak , dreng eZ. karl,
som til løn for at bære vand får en drilur (bygbrød) —
sé dette ord i FA. Findes kun som navn på en æventyr-
person, 306, 13.

yatUeysiir [va*tlærs6r], to., uden vanter.

»ye< [vea]? — kun bevaret i den ordsproglige talemåde:
reittur verOur vargur til >vea€ [véa] d: selv den sagt-
modigste kan ophidses, 173, 33. Af on. vé (bosted;
helligdom)? Jfr. on. vargr i véum. On. é går ellers på
færøsk over til æ.

yedlingur [vædliijgor], hak., vælling.

yedrastayur [vægrastæavor], hak., stav (fjældstav) med
veOur — sé det følgende ord.

yedur [ve^vor], hak., knold, hornlignende jæmkrog under
holken (ringen) på den nederste ende af en stav (fjcdd-
stav, pigstav). En sådan »ved ur < hindrer staven i at gå
for langt ned i jorden. Ligeledes kan en tveOrastavur«
bruges til at holde får fast, idet den nævnte krog ind-
vikles i ulden. Flt. veOrar.

yedurlaMbsstlU [vedvorlamstigl], ik., sé stlkul FA.

yedurskigdur [vegvorSigdor], to., fremsynt med hensyn til
vejrforhold; som er i stand til at forudse, hvorledes
vejret bliver.

yega [véa, vija] (aO), udso., bane, anlægge ve;, v. gøtur,
bane vej 88, 27 f.

yegari [véan, vijan], hak., vejbryder, anlægger af veje;
som tilnavn 88, 27.

yeggjahus [væd'd2ahuus], ik., hus, hvis vægge ere opførte
af sten, muld og græstørv uden indvendig bræddébeklæd-
ning; jfr. veggur (FA) i sin særlige betydning ydervæg
(stenvæg o. s. v.) modsat >br6st< (indervæg, panélvæg).

Digitized by

Google

508 YBOLOlieD— VIRBILET8UR.

ye|rlOB([^ fvæglånd}, buk., ^n^Umgde, stykke vej.
yelkin [vai tSin], liak., bestemt form, fanden; fara til vei-

kans 45, 17.
Téknr [veakor], hak. (gf. vekur), vAgem, nattevågen,
Terdigvr [veorijér] og Terdsgrnr [vedrovorj, to., twenU^,

voard.
Terjaii [vserjan], hak., wBtge, forevarer; heilagnr v., ^tyt^-

helgen 5, 14 — 15. Flt. verjarar, -ir. En oprifiéetigere

form verjt, hak., findes i nogle sammensaetntnger, f. eks.

låturverji [låatoværji], hansælhund, som forsvarer UdWf

ik. (sælhundens opholiis' og ynglested, sé FA); jfr. forai

kleivverjt.
yesallg^r [vea*'saU*6r], to., sé vesælignr.
T68t [væst], ik., vest (klædningsstykke). Flt. vest.
festaflkka [væstafi*ka], huk., vestelomme, sé fikka.
Yestfalsbroddur [væsfa'lsbråddor], hak., vesUig løbende strøm

på sit højeste; sé vestfall (FA) og broddur 2 (FA).
yestur, ik. {vest, vestlig himmelegn FA) — også som tids-
angivelse: kl. 6 afteny frå eystri til vesturs, fra kl. 6

morgen til kl. 6 aften 169, 8.
yesnligur [veg'salior], to., ussel, stakkels; brugt som

navneo. : eitt vesæligt, et usselt væsen 239, 3.
yeying [veavmg], huk., vævning, det at væve. Jfr. veftur,

hak., islæt (FA).
yidførl [viføan, vifføan], ik., hvad man fører el. bringer

med sig af løs ejendom, løsøre^ ved ftedførdse (uppgåva,
• sé dette), (hon) hevOi nogv i v., (hun) medbragte meget

løsøre 14, 29.
yigli [vilh]^ hak., sé karOavigli.
yigs [viks, vigs], ef. for viks, sé vik.
yik [vik], ik., lille bøjning el. hru$nmng; bevægelse iU siden;

lille cifvigdse; til viks [viks, vigs], p& skrå, til side(n),

higgja til viks, sé til siden 92, 8.
ylBasielnr [vinas»al6r], to., venneseel.
yinda (FA) — »vindandi oOurc el. blot tvmdandic, ^/Ij^t^nde

gal, vred.
yindil [vindil], hak., snoet tot (uldtot), rulle tråd el. garn.

Flt. vindlar.
ylBgla (dingle. FA) — også: vakle frem og tilbage, være

uselvstændig.
yinningur [vmniggor], hak., vinding, fordel.
ytrdileysur [virilæi*s6r], to., værdiløs.

Digitized by

Google

▼ITJA— ÆLMUSK. 609

Titjm (FA) — V. attnr å ein, komme igen (om tflbageTen*
dende sygdom) 177, 2.

yiiloyMi [vitlåi^sa], huk., tåbeligkedy sonstiøsked, farrykihed,
sé vitloysi, huk. (FA).

Titmisfastiir [vitnisfastor], to., vidrufaat.

yitOFMaløg^r [vitårmaløgyor], hak., vand, hvori en vitor-
mur (sé dette) koges eller er kogt, 43, 3.

TitorMnr [vitårmér], hak., en art mytisk orm eller slange,
»Vitormur« havde ifølge gammel overtro en overnaturlig
kraft, således at den, der smagte på det vand, hvori en
sådan orm kogtes eller var kogt, kom i besiddelse af
trolddomskraft.

Titaligvr [vitolior], to., som man let kan vide d. tænke
sig^ indlysende, selvfølgelig; mest i udtr. som: taO er vitu-
ligt, det er indlysende, sum vituligt (sum vituligt er), så-
ledes som man let kan tænke sig, selvfølgelig,

TOgnur [vågnor], hak., vogn; for det ældre vagnur. FIt.
vognar.

TAlsignadiir [va*lsig*nav6r, val-], fort. tillægsf. af udso. væl-
signa og to., velsignet; også alm. tiltaleord i venlig til-
tale: vælsignahurl min kære! vælsignaO! (huk.), risin biOur
hann vælsignaOan vera ikkl at drepa seg, risen heder ham
indstændigt om ikke cU dræbe ham 243, 21 f., (hann)
biOur teir vælsignaftar vera og leggja sær råO, (han)
heder dem så indtrængende om at give ham råd 389, 4.
»bidja ein vælsignadar« med efterfølgende navnemåde
uden at, hede en indstændigt og indtrængende om at — :
bondin baO hann vælsignaCtan koma at hjålpa sær 107,
21 f., hann biOur teir vælsignaOar seta seg upp å eitt
sker 295, 4 f., kongur biOur teir vælsignaOar fara at vita
295, 16.

Tørsla [vtf rsla, vosla], huk., indgang til en fårtfold, rum
imellem to fra fårefolden udløbende gærder. FIt vørslur.

Æ.

4egi [æaji], sø^ hav (on. ægir), kun bevaret i det poetiske
udtryk »ægin blå«, det blå hav, som gf. hak. (Jfr. i
skæmtevisen »Oksatåttur«: Stoyttu teir neytiO å ægin
blå . . .). Mikines.

jpldré [aldrou], ik., lille regnbyge. FIt. ældr6.

^Imiisk [almosk], ik., <=> ældre. FIt. ælmusk.

Digitized by

Google

510 ÆRFRÆLSI— eVRIGHBIT.

»rfralsi [aVfra*lsi], ik., stykke græsgang, tUstrækkeligi til
fodring af et hut^år (ær). Sé frælsl

øttodur (om vind: blæsende fra en vis kant. FA) — også,
skønt sjælden, i samme betydning som slektaOur, af en
vis sUegt, stammende fra: ættaOur lir Kvalvfk 228, 17f.

»ttarfélk [a|ta(r)fd'lk], ik., slcegt, sksgininge.

attarslag [a'ta(r)slæa], ik., slægt, famUje, race,

»ttarmadiir [a*ta(r)mæav6r], hak., slcegtning.

»yisega [æavisøava], huk., livshistorie, levnedsbeskrivelse.

adisliga [øQJislla], bio., på en vildy ustyrlig måde.
ødisligur [ø9JisU6r], to., twget vild, ustyrlig.
øduskel [øovoåeal], huk., skal af øOa (krageskcd), sé FA.
•ga [aa, ø9va] (aO), udse, om uvejr : vokse, tiltage i vold-
somhed, 0. uppå, <=- herOa. Egl. samme ord som øgO)a

m (FA).

egn [ogn], huk., i udtrykket: vera væl i øgn viO ein, have
et godt øje iU en, være venlig stemt overfor en, vera idla
1 øgn viO ein, se skævt til en, være uvillig stemt over-
for en.

øskudolgur [oskodolgor], hak., person, som sidder og rager
i asken, j^ askelad t el. »ask^st^ mandlig t^ askepot i.

•skufisur [6sk6foi*s6r], hak., ^^ask^€, = øskud6lgur.
Også 5skuhirOil.

askukaldur [oskokaldor], to., om ild, brændsel: ganske ud-
brændt til aske og kold (koldt)^ forlængst udbrændt, har
lå øskukalt, tå iO teir komu, ilden var forlængst udbrændt^
da de kom 132, 14.

•tla [6*tla] (aO), udso., om vejr (uvejr), =— øga; hann øtlar
vedriO.

[•Trighelt [6vrihai*t], huk., øvrighed.

Digitized by

Google

Tilføjelser.

biddari [biddan], hak., tigger 5, 19. Flt. biddarar.
brésk [brosk], ik., 1) brusky 2) det forreste lunde stykke c^f

et vindtørret fåreslag 441, 15; sé fotamørur FA.
(brøgdigur, s. 450) — også bragdigur.
ettip (eflir FA) — med hf. om tid: i løbet af^ ettir einun

kvøldi 321, 29 f.
eystur> ik. (øsi, østlig himmelegn FA) — også som tids-
angivelse: kL 6 morgen, sé vestur s. 508.
fanglast [fær^glast] (aO), udso., f. ettir nøkrun^ søge at fange

el få fat i noget 189, 13.
forsonast [fårsounast] (a5), udso., gå tabt, forsvinde (mest

om småting) 111, 33.
grivja [gnvja], huk., grav, grøft 66, 17 (Runtagrivja). Flt.

grivjur.
Idlgerin [ildzeann] og idlgjerdur [ildzSrdor], to., som for-
retter sin gæming dårligt, skødesløs i arbejde, vera i.,

forrette sit arbejde dårligt, skødesløst 48, 28 (idlgjørdur).
klangur [klangor], hak., klang 424, 19. Flt. klangir.
kis! [koi'si], nak., kyse (kvindelig hovedbedækning). Flt.

kisar.
lappa [la*pa] (aO), odso., bevæge sig let, hoppende, risagentan

lappaOi ieys (hoppede løs op fra søen overflade) 264, 16.
leypa, udso. (FA) — leypast, løbe sin ve;, desertere^

159, 24.
mars [ma*rs], bio., befalende: øjMikkelig, på stedet (vel

egl.: marsch!); mamman biOur hann m. visa sær å —

355, 15.
meitil [maitil], to., lodret, meitilt berg.
sjabba [åabba] (aO), udso., anstrcenge sig, forrette et arbejde

med besvær; også arbejde sig frem med besvær, f. eks.

om roning, 185, 30.
stumla [stomla] (aO), udso., gå snublende og famlende, hann

stumlar attur i' hedliO 375, 29 f.
titll [titil], hak., 1) stibstans, natur; 2) lille gran af noget.

Digitized by

Google

Navneliste*).

[Aagard, Niels, præst på Vågø^ 172, 25.

Akram [åabram, -an], Abraham, Å. viO Kviggjå 45, 5; A,

i Fjosi 205, 13.
Absalon [absalån], båtmaOur Dånials Nielssonar i Skålavflc,

75, 5.
Ådal [æal], søn af Oyndri (Eindri), sé d., 114, 13; AOals-

steinur 114, 14.
Ådal [ådm], Arne, 60,7; Ådnaberg, ved bygden i S^ndi,

Sandø, 60, 9; Åd nat o ft, uti i Nesi, å Sandi, 60, IG.
i Ådnaflrdl [oi ådnafiri, -fin], bygd på sydøstsiden (\f Bordø

blandt Norderøemef 104, 10;ÅdnfirOingar [å*n"finijgor],

mand fra bygden i ÅdnafirOi; ÅdnfjarOarvik [i'nfira-

vofk], 122, 7.
Agnes [agnas], Agnes, 250, 19.
Aln mikla [åajin migla], elv i Fåmjin på Suderø, 8, 14.
Akslarendi [akslarændi], fjosldknude, ved Sumbø, Suderø,

50, 3.
Almarsdrongur [atmarsdråggor], 153, 29 f.
Alskarabotnur [a'lskarabåtnor], lille vig på nordenden øf

øen Hestur, 168, 7.
Andrakatlar [andrakatlar], i Stugvun i Mikinesi, 203, 8.
Andras [andras], Andreas, A. å Heyggi, 52, 19, A. iKvilvt,

52, 16, A. undir Brekkuni 65, 12, A. i Mikinesi, 203,7,

A. i Lon (»Stori A.«) 219, 25 f.; A. Bjadnarson 201,32.
Anna Margreta [anna margreta], præstedaUer 228, 22.
Annika (Anikjan, Anikin) [annika, æamka, aeanitiin)], i

Dinuin, sysselmandsdaiter, 87, 18 f.
Antinis [a*ntinisj, Antonius, A. i Dalsgar5i, Ungaj6gvans-

sonur, 68, 10.

*) De i registret til Færøsk Anthologi indeholdte sted-
navne ere ikke gentagne i denne liste.

Digitized by VjOOQIC

ÅRANT— BLÅABERO. 513

Arant [åara«nt], Arent, 151, 19; Arantshol, f Svfnoy,
151, 24,

ÅTg^r, å Årgjun [ardftr, å(a) ardJon], bygd syd for Tors-
havn, 207, 8.

[Airheboe, Peder, præst på Vågø, 170, 26.

Asbjødn [åsbj5dn], Asbjørn, A. å Skarvanesi, 86, 29.

ÅsgJigT [åsdiægv], fjældkløft ved Kvalbø, Suderø, 22, 24.

Bakkar, undir Bøkkun [ba'kar, ondi(r) b5'kon], i Mikinesi,

204. 1.
Baltasar [ba'ltasar] løgmaOur, »Idli løgmaOur«, 202, 16.
Baraldur [bæaraldor], mandsnavn, B. titi å Bø 91, 21.
Barbara [bar'bara], Barbara, kvindenavn, alm. forkortet til

Barba; B., datter af Jenis i LaOangarW 10, 33; B. viO

Kviggj(å), { Sunnbø, 45, 1 og 133, 13 (alm. kaldet:

Barba el. B ab ban viO Kviggj, Kviggjå).
Barmar [barmor], lanåingsplais pa østsiden af St6ra Di-*

mun, 210, 23, =» BreiOanesbarmur.
Bartal [BaVtal], Bertel, B. å Riggi i Midvågi 217, 15.
Bartals-Jåkup [baVtals-jåakop], Jakob Bertelsen, 183, 24 f.
BeinisTørda (huk.) og Beinisyardi (hak.) [bainisvøra, -i],

fjald vest for Sumbø, Suderø, 18, 10 f.
Beinta [ba'nta], Bengte (Pedersdatter), sorenskriverdatter y

gift med præsten Feder Arrhéboe, 170, 26.
Beintuskrida [ba'ntoskria], ved Trangisvåg, Suderø, 10, 6.
Bembil [bæmbil], bak., huldrenawi, 210, 27.
[Bergen, Bergen 147, 27.
å Berffi [åa bærdi^i], i Mikinesi, 203, 18.
Bergsida (Bergs-ida) [bæ'rsoia], strømhvirvel ved Skuø,

93, 7.
Bidla [bidla], BiUa (Sybilla); B., lir Mikinesi, gift med

Guttormur i Mula, 129, 26.
Birgi [birdii], inni å B., grcesgang nord for bygden ØrOa-

vfk, Suderø^ 8, 15.
Biskupsheygur [biskoshæior], høj ved Leitlsvatn (Sørvågs-

vatn), Vågø, 196, 27.
Biskupsjardir [biskosjæanr], jordstykke å Sandi, Sandø,

65, 1.
Bispurim [bisporin], klippe i søen nordfor Fuglø, 154, 29.
Blåaberg [blååbærg], fjodd, a) ved Sumbø, Suderø, 20, 28,

b) ved Kvalvig, Suderø, 41, 24.

Digitized by

Google

514 Å BLANKSKÅLA— BØOARBUR.

a Blankskala [åa bla'gkskåala], nu nedlagt bygd på vest-
siden qf Kalsø, 109, 15; BlankskålamaOur 119, 22.
Bl»(d)i]i8^ii [blemdilin], del c^ den bygden Sunibø tilhørende

udmark, Suderø, 17, 23.
Bogatang^ [buatænd^i], tange a) ved bygden å Sandi, Sandø,

67, 11, b) på nordenden af øen Hestur, 167, 26.
i Bogi [oi boaji], i Lambahaga i Eysturoy, 99, 15.
Bogin [bo9Jin], nordenden af øen Hestur, 167, 27.
Bordoyarrik [bårjavoi'k], bugt på øen BorOoy, som skær

sig ind sydfra til bygden i Vågi, 141, 29.
Borii^ardalur [bårgardæalor], ved den østlige ende af øen

Mikines, 202, 27.
Borgarin [bårgann], fjceld på nordenden af øen Kalsoy,

120, 3.
Botnhagi [båtnhæaji], del af den til bygden i Vågi på

Suderø hørende udmark, 2, 18.
Botnur [båtnor], a) i Kvalvig på Suderø (iviri å Botni

15, 14, iviri i Botni 42, 12), b) ved Trangisvåg på

Suderø (vesturi i Botni) 40, 4.
Breidanesbarmiir [braijanesbannor], 88, 1, sé foran:

Barmur.
undir Brekkuni [ondi(r) bræ*k6ni], å Sandi, Sandø, 65, 12.
[Bremerholm, Bre^nerholm 30, 30.
Brimstød [bn'mstøa], landingsplads, Fåmjin, Suderø, 29, 1.
Bri'r [broir], højdedrag ved bygden i Vågi på Suderø, 9, 33.
Brunaberg [brunabærg], ved Sumbø, Suderø, 48, 30.
vestan Brunn [væstan bronn], Fåmjin, Suderø, 29, 11.
(uppi) 1 Briinun [oi bruunon], Hattarvfk, Fuglø, 166, 9.
Biiadalur [biiuadæalor], på østsiden af Kunø, 125, 27.
Bdin [buuin], huldremand, 151, 3.
Bttnadiktsmttrkiir [bæanaditsmæ*rk6r}, jordstykke kS?iVL^\,

Sandø, 65, 18.
inni i Bø [inni oi bøa], del af bygden norOuri i Vågi {på

BorOoy) 152, 3; BøraaOur, wwtml innan ur Bø, 109, 10

(modsat Bigg}2LTm^buT, mand fra bygden i Bø på Vågø,

sé FA).
«ti å Be [uuti åa bøs], a) ved Kirkebø på S/røww, 91, 21,

b) del af bygden i Svfnoy (Sxnnø), 151, 21.
Bødlheygur [bodlhæior], høj ved Sumbø, Suderø, 18, 2.
Bøgardur [bøagæaror], i Mikinesi, 204, 28.

Digitized by

Google

DALAIN^-DURHtSedMDI. 515

Dalåin [dæalåajin]^ st6ra, i Trongisvågi i SuOuroy, 40. 24.

Dalabondi [dæalabondi], bonde i bygderne i NorOradali og
SiOradali på vestsiden af Strømø^ 218, 1.

Dalbondi [dalbondi], 211, 23, ==» SiOradalsb6ndi (sé
dette).

Dalsa [da'lsåa], elv gennem ØrOavikarlfd, Suderø, 8, 15.

Dalsgardiir [da'lsgæaror], i Skålavik, Sandø, 68, 10.

Dalur [dæalor] : a) titi i Dali, ved Sumbø, Suderø 20, 13, b) nor-
buri i Dd\\, på vestsiden qf Kunø^ 148,6. Dalar, flt, a) {
ÅdnafirOi i BorOoy 140, 4 (å Dølun), b) hagapartur i
Vestmanna i Streymoy 219, 4 (i Dølun).

Dånial [dåanial], Daniel; D. viO Gjogvarå 2, 26; D. Nils-
son 74, 32; D. i Fuglafirdi 116, 4; »rådni D.« (Daniel
demensen Ostindiefarer) 210, 7; harri D. (Daniel Mik -
helsen), præst på Norderøeme, 228, 19.

Dånialsmid [dåanialsmi], ftskenud nord for Kalsø, 116, 1
(nævnt efter Dånial i FuglafirOi).

(Danmark. FA) — som huk.: 34, 26 (til Danmarkar).

Deild [daild, da»ld], å D. i Vestmanna, 225, 6.

Dirhamar [dirhæamar], Hattarvik, Fugløy 164, 8.

Diriyøttur [doinvS'tor], rise, 279, 20.

Djoni [dfouni], mandsnavn, D. uppi i Stovu å VelbastaO,
217, 14.

å Djdpun [åa diuu'pon], fiskemed i Kalsoyarfl6gvi (sé dette),
114, 22.

Doevin [dågvin], mands^iavn, 24, 9 (= Doffin, FA).

»Domstolar« [doumstoular], klippeblok i Kvfandalur, Mid-
våg, 199, 1.

å Drang [åa draijg*)], fuglebjærg, Sandø, 59, 22.

Drangur [dræggor], høj klippe i søen nord for øen ViOoy,
133, 18.

Drelnes [drælneas], mellem bygderne ØrOavik og i Trongis-
vågi, Suderø, 10, 3.

Drif tingsbarmur [dn'tigsbarmor], 131,21, sé Gunnars-
barmur.

Dmnniir [dronnor], fiskemed vest for Strømø i Vesterhavet,
215, 16.

Durhiisbondi [durhuusbondi, durøs-], bonde på gården i
Durhusi å EiOi, Østerø, 145, 2.

♦) lokal udtale.

Digitized by

Google

616 EDLINDOR— FJADLALtD.

Bdlindur [ædlindor], mandsnavn, E. i Skålun 41, 21, E. å

Steinun 211, 7.
Edlindfliird [ædliasur], å VelbastaO, 213, 30.
Kgg [^gg], Gamla Egg, fiskebanke vest for Suderø, 16,20.
Bggjargardur [æd'd2a(r)gæar6r], gammelt gærde ^ Sumbø,

Suderø, 20, 9.
Bidis- [aijis-], fra (i, ved) bygden åEiOi på Østerø: Eiftis-

båtur 145, 19, -kodlur 227, 6, -maOur 144, 26.
Bidishanar [aijishæamar], mellem bygderne i Vågi og

Sunnbø, Suderø, 3, 32.
Biggjarshedla [ad'dzarshædia], på Svinø, 152, 5.
Bindri [andn], mandsnavn, 113, 3; sé Oyndri.
Bimigjol [ainidioul], mellm bygderne Kvalbø og KvalWk,

Suderø, 41, 23.
Birikstoftir [ainståftir], i MiOvågi i Vågun, 173, 20.
Blako]iiir«tt [eglokonoran], gammel kreaturfold (fårffold)

ved Kvalvik på Suderø, 1 2, 24.
Bnni [ænm], a) t NorOberg på Fuglø, 158, 22, b) ved

Vestmanhavn, Strømø, 220, 16.
Bryaker [ærvatdesr], dyht sted i elven beima å Saudi,

Sandø, 69, 12.
By dun [æijonj, nu alm. : Bydi[æiji]; EyOun (EyOi) Tr6ndar-

son 156, 28.
Bystringiir [æistnggor, æstringor], 183, 7, — Eystur-

oyingur (FA), mand fra Øsierø.
i Eystmm [oi æistron, æstron], del af bygden i Porkeri på

Suderø, 44, 7.
Bysturskor [æ^storskogr, æstor-], græsgroet afsaJts, Fuglø,

158, 27.

Fåmarasund [fåamarasond], sund på vestsiden af Suderø,
mellem bygderne Fåmjin og i Vågi, 28, 21.

Fimti [frmti], tilnavn for »Hanus uppi i Hiisic t Hattarvik,
164, 26.

Finnmarkin [finma'rtgm], Finmarken i Norge, 42, 25.

FiBUur [finnor], folkenavnet Fin (Lap), indbygger <rf Fin-
marken i Norge, 42, 28; Finnagandur 42, 31.

Fiskimøl [fistSimøsl], syd for Haraldsund, Kunø, 121, 22.

Filjasandar [iitgasandar, Suderø: fidja-], flt., i Kvalbø i
SuOuroy, 26, 10.

Fjadlalid [fjadlaloi], ved Fjadlavatn, Vågø, 190, 14.

Digitized by

Google

FJADLID MIKLA— 0ARDSHIBNISF6LK. 517

I^adlid Mikla Ifjadli mikla, migla*)], fjcM mellem bygderne

ØrOavfk og Fåmjin, Sudere, 31, 6.
Fjalshagi [fjalshæaji], å Sandi, Sandø, 7, 59.
i Iljdsi [oi Qou^i], gårdnavn, i Mikinesi, 205, 13.
(uti) å FlekU [åa flaé'téi], ved KvaXbø, Sudere, 23, 16.
Flesln langa [fleasm læi]ga], ved øen Mikines, 202, 1.
(heima) å Fløun [åa flødvon], ved Sunibø, Suderø, 20, 18.
Fosså [fåssåa], dv på østsiden af BorOoy, 128, 27.
FossidalsgjigT [fåssadalsdiiægv], å VelbastaO { Streymoy,

217, 3.
Fossdalur [fås(s)dæal6r], på østsiden af BorOoy, 132, 31.
Fransa- [fra'nsa-]: Fransakona, /ran^/? kvinde, 24^ 26 f.,

Fransaskip, /rarw/f skib, 24, 15.
i Frodba (Frofta) [oi frosba], bygd på Suderø, på nord-

siden af Trangisvågsfjorden ved indløbet Hl denne, 10, 22 ;

FroObiarkambur [froabiarkambor], fjceld ved FroObø,

91, 4; FroObingur [froabiggor, fråbbiggor], mand fra

FroObø, 93. 27.
FrflBmd-Hanus [frand-hæanos], 68, 16, =- Hanus undir

Hagabrekku.
FugiQardarbéndi [fo*l-firab6n-di], bonde fra bygden i

FuglafirOi, Østerø, 103, 1 f.
FagliBgar [fog'liggor], mand fra øen Fugloy, 135, 34.
Fanningsmiili [fonnigsmuuli], forbjærg på nordsiden af

Funningsfjørdur på nordøstsiden af Østerø, 131, 19.
Fdtaklettar [fuu*taklæ*t6r], landingssted på østsiden af Vågø

ved sundet mellem denne ø og Strømø, 174, 10.
Fastuyardi [fSstovæan], i MiOvågshaga. 191, 11.

Qabbi [gabbi], mandligt øgenavn (i æventyret af samme

navn), 318, 15; Gabbarin 326, 9.
[Gabel, junkar G., 159, 19.

(uppi) å Oålga [åa gålga], titi i Nesi å Sandi, Sandø, 66, 26.
[Ganting, Rasmus, græst på Vågø, 196, 23.
tiapur [gæapoi] (bf. Gapuri), rise, 256, 26.
viO Gård [vi gæar]: a) del af bygden å ViOareiOi, ViOoy,

149, 3; GarOsdrongur, dreng fra pladsen viO GarO,

149, 29 f., b) del af bygden i Gåsadali, Vågø, 192, 21.
Gardshimlrfilk [g^'TSinisfo'lk], folk fra pladsen i GarOs-

hirni [oi gaVsini] i Kvalbø, Suderø, 41, 34.

*) migla: lokal udtale (Suderedial.).

Digitized by VjOOQIC

5 1 8 GÅSAFEDLI— GUDLHETGUR.

Gisafedli fgåasafædli], fjodå i Toftabagi, Østers, 99, 12 f.
uttan Qeil [o*tan gail], i Sunnbø i SuOuroy, 50, 22.
Gerdigardar [djeangæarar], i Mikinesi, 208, 14.
1 Gerdun [oi dzedron], del af bygden norOari i Vågi på

Borde, 122, 8; GerOab6ndi 139,22, -dalir 140, 6,

-hagl 122, 10, -harri 128, 6, -maftur 122, 14.
(Jestur [diæstor], Qest, Nomegest, 254, 29.
Giljar [dziljar], f Giljun; a) gård i KvaXbø, Sudere, 8, 8 — 9;

Giljab6ndi 8, 1; b) gård meUem Midvåg og Scmdevåg,

Vågø, 181, 7.
Giljarætt [diiljara't], i Sandevåg, Våge, 191, 18.
Gimbrarokin [d^imbraraunéin], græsvokset fjceldafsats^ ved

Trangisvåg, Sudere, 38, 9.
viO Gjigyarå [vi d^ægvaråa], del af bygden i Vågi på

Sudere, 2, 26; Gj6gvaråf jadl 2, 19, -gjågv 2, 25,

-maOur 2, 21.
Gjomld [dzDumi], fiskemed ud for Fugle, 157, 28.
Gjardar [diøarar], 1) å GjørOun: i Kvalbø i SuOuroy;

GjørOagarOur 23, 23, -sandur 23,24; 2)fGjør5an:

1 Porkeri i SuOuroy.
Glåmiir [glåanior], rise, 256, 14.
Qlasbjørg [g1asbj5rg], æveniyrenes ^Olasbjærgt^ 426, 3.
Gllmrageiii [glimragain], n'se, 255, 21 f., — Glivra-

geiri.
Gongu-Rélyiur [gåggorolvor], OangerBolv, 164, 12.
»Gorsi« [gå*rsi], øgenavn for Heinrikur Tr6ndarson, 156, 31.
Gråi steinur [gråaji stainor], a) i Saltnesi i Eysturoy 99, I,

b) 1 Elduvfk 1 Eysturoy 117, 15 f.
»Greiyin« [graivm] vi6 Sjogv, 99, 10, øgenavn /or Rasmus

Jogvansson.
Grimsijadl [gro'^msfjadl], fjæld ved Kvalbe, Sudere, 39, 18.
viO Grind [vi grind], hus i bygden i Trongisvågi, Sudere^

10, 24.
Grinman [grinnan], fiskemed vest for Sandøen ud for Salt-

høvdi, 62, 3. ^
Grisarnir [groi'saair], strøvfihvirvd indenfor Kolturssuod,

168, 17.
Grotyik [gnu tvoi*k], vig på vestsiden af Sandø, 62, 9.
Granaskor [grøanaskodr], græsgroet (rfsats, Fuglø, 158, 28.
Gudduriggur [goddonggor], jordstykke å Sandi, Sandø,

65, 10.
Gudlheygur [godlbæior], Qudlheyggjur [godihæd'dfor],

1 Hattarvfk i Fugloy, 162, 6.

Digitized by

Google

GUDLSTEINUR— HAMRAHAGI. 5 1 9

Oudlsteinur [go'lstainor], i Skarvaneslij), 86, 26.

OulaksstoTA [gulastoava], i Svinoy, 152, 23 f.

Gulbrandur [golbrandor], bonde i bygden i FuglafirOi, Østerø,
113, 3f.; Gulbrandshedla 113, 20f., -hedli 113, 20,
-leiOi 114, 4f.

Qunnar [gonnar], nordmand^ 162, 9.

Gunnanbarminr [gonnarsbannor], syd for Funningsmuli,
Østerø, 131, 18.

Gunnhild [gonn(h)ild], datter af hekseti Steinvør, 162, 23.

Outtamid [go'tami], fiskemed ved øen Mikines, 1 70, 24 (siges
at være opkaldt efter lagmand Guttorm).

Gattans stød [go*taii(s) stød], landingsplads t Fåmjin, Suderø,
28, 3. ^

Guttl [go' ti], mandsnavn (undertiden som forkortet sideform til
»Guttormurf): G. Anfinnssonur 117, 12; G. i Bø 206, 14,

Guttormur [go' tårmor], Quttorm: G. løgmaOur 34, 12 og
168, 20 (jfr. ovf. GuttamiO); G. i Miila 86, 15 (sagn om
G. I Mula: 127, 18); G. b6ndi i Mtila, sønnesøn af fore-
gående, 138, 29; G. i GerOun 139, 24. Guttorms-
J6gvan [go*t6rs-jægvan] 70, 24.

å Haga [åa bæa], { Hnsavik i Sandoy, 75, 25.
Hagabrekka [bæabræ'ka], undir Hagabrekku, dd af bygden

Skålavik på Sandø, 45, 3.
HagagjdgY [hæadiægv], syd for Elduvik, Øster øy 118, 2.
Hålgutoflir jhålgotåftir], i N61soy, 89, 13.
firi handan Halsar [håMsar], i Svinoy, 151, 23 f.
Haltabein [ha*ltabain], øgenavn for Marjun Lavarsd6ttir,

209, 13.
Hålyihali [bålvihæali], hundenavn (i et riseæventyr) 254, 23.
Hamar [bæamar]; 1) Litli H., i Nesi i Kvalbø 23, 18; 2) å

Hamri: a) i Skålavfk 71, 31, b) i Svinoy, 154, 10;

3) undir Hamri: a) i Sunnbø, 49, 16, b) å Sandi, 59, 10.
Hamarsemdi [hæamarsændi], mellem bygderne å VelbastaO

og 1 SiOradali, Strømø, 212, 8.
Hamrabirg^ [hamrabirdii], bygd på sydøstsiden af Suderø,

del af Vikarbirgi (sé d.), 46, 11.
Haflumfdlk [hamraf^*lk], folk fra pladsen i Hamn i Kvalbø,

Suderø, 41, 34.
Hamrahagi [hamrahæaji], a) i Vågi i SuOuroy, 1, 7, b) i

Kvalbø 1 SuOuroy, 33, 7.

Digitized by

Google

520 HANDANÅQABBUR— HESTURIN.

Handanågardiur [bandan(å)agæardr], i Mikinesi, 207, 5.
Haniis [hæanosj, Hans; H. undir Hagabrekku 68, 11; H.,

Ungaj6gvan8sonur, 71, 18; H. Magnusson 79, 34; H.,

b6ndi i GerOun, 122, 8; H., søn flj/" Guttormur { Gerftun,

142, 1; H., søn q/* Rasmus i Haraldsundi, 127, 22; H.

uppi f Husi (»Fimtic) 165, 2, H. niftri i Stovu 214, 7.
1 Hanusarstoya [oi hæanosastodvo], i Skåiavik, 45, 3.
1 HaraldsstOYU [oi hæaralstoavoj, i Sandavågi i Vågun,

178, 33.
1 Uaraldsvndi [oi hæaralsondi], bygd på østsiden af øen

Kunoy Uandt Narderøeme, 121, 23; Haraldsunds-

b6ndi 124, 10, -gardur 127, 24 f., -maOur 124, 24.
Haraldlir [hæaraldor], Harald; H. Kålvsson, søn a/KåIvur

lilli, 59, 20; H. kongur iiin hårfagri 162, 8.
Hargar- [iiargar-], sé Hørg.
Hatlaryikingur [ha't"arvd*t§iT)'g6r], mand fra bygden Hat-

tarvik på Fuglø, 157, 20.
Haynarmegin [havnamedjin, -mmni], på Torshavnssiden,

nærmest Torshavn, 79, 24, sé Havn FA.
Havnin [bavnin], 1) = Havn (FA), Torshavn, 2) landings-

plads på vestsiden af Svinø, 230, 5.
å Hodlun [åa hædlon], nord for bygden i FuglafirOi, Østerø,

113, 13.
Uedlurik [liædloroukj. ved Sunibø, Suderø, 20, 19.
Ueimasandsmadur [haimasa'nsmæavor], mand beiman av

Sandi (o: fra bygden heima å Sandi) på Sandø, 210, 28.
Heini [liaini], mandsnavn; H., søn af Rasmus i Harald-
sundi, 127, 22; H., bondi å Riggi i MiOvågi, 187, 3.
Heinrikur [hainnkor, ha»n-] Trondarson, 156, 30.
Heljareyga [hæljaræia], kær ved Skåiavik, Sandø, 72, 32,
å Heltninl [åa bæ'ltnini], syd for bygden i Oyndarfirdi,

Østerø, 107, 10.
»Heppidrongur« [hæ'pidråggor], 221, 2.
Herdabladsgjåir [hearablasdiåajir], ved bygden Fåmjin,

Suderø, 53, 27 f.
1 Uordali [oi bærdæali], i Fåmjin i SuOuroy, 24, 8.
Herså [bæ'rsåa], elv ved bygden å Sandi på Sandø, 60, 7.
(Uestur, 0 vest for Sydstrømø, FA) — Hestbogi 168, 1,

sé Bogin; HestfjørOur, sundet mellem øen Hestur og

Sydstrømø 213, 22; HestmaOur, mand fra øen Hestur,

213, 23.
Hestarin [ hæstori n] (H. håi), fjæld nord for bygden Sumbø

på Suderø, 9, 26.

Digitized by

Google

HETLAND— HtSViKINGDR. 521

Hetland [hænland], Shetlandsøerne, 12, 21.

HeygUTy Heyggjur [hæior, hæd'dzor]: 1) a) å Heyggi,

bflingur i Kvalbø i SuOuroy, 29, 18; HeygsfjésiO 32, 8;

b) norOuri å Heyggi å VelbastaO, 214, 5; titi å Heyggi å

VelbastaO, 215, 32; 2) undir Heyggi, meUem bygderne i

Vågi og Sunnbø, Sudere, 3, 30; 3) å Heygun: a) bf-
lingur å Vi6arei(>i. 150, 5, b) bflingur f Vestmanna, 181, 28.
Heykarin [hæi*k6rin],H.Fagrahår, 71,32, tilnavn (séHøgni).
undir Holki fondir boMtéi], f Sandavågi f Vågun, 181, 13.
Hilmgjég^ [h5ld2ægv], det smalle sund mellem øen Miki-

nes og holmen (Mikinesh61mur), 202, 3.
Holmskorar [hå*isk(o)rar], ved Sunibø, Suderø^ 17, 22.
UisTik [hSsvoi'k], østlig bygd på Strømø (Nordstrømø),

120, 9 f.
Uourskor [houorskoar], græsgroet afsats, Fuglø, 158, 27.
f UotI [oi ho9Vi], bygd på østsiden af Suderø, 24, 9;

Hovbingur [håbbiggor], vMinåfra bygden \ Hovi, 13, 19.
Uoyyik [håivoi'k], bygd på østsiden af Sy dstrømø, nordfor

Torshavn, 222, 13.
Huldu-Simiin [holdo-soimon], ø^enatm /or Sfmun f Kirkjubø,

89, 20.
Handag;jogT [hondad^ægv], f Kvalbø, 38, 21.
Husagardur [huusagæaror], f Hattarvfk i Fugloy, 155,28.
Hdsagjogy [huusadzægv], ved Fjadlavatn j^d Vågø, 190, 10.
Uusainørk [huusamo'rk], del af hidmarken i bygden Lor-

yfk på Østerø, 108, 29.
Hiisaråkid [hunsaråatSi], fiskemed ud for nordenden af

KalsoyarfjørOur, 145, 13.
Hiisgardshagi [høsgaVshæaji], del af bygden Trangisvågs

udmark, Suderø, 10, 5 f .
1 Uiisi [oi huusi]: a) bflingur f Trongisvågi f SuOuroy 40, 5,

b) uppi f Hiisi 164, 21, niOri f Hiisi 165, 18 f. (bflingar f

Hattarvfk f Fugloy).
Hostoftainøl [høståftamøal], f Nesi f Kvalbø i SuOuroy,

13, 15.
å Hiiswi [åa huuson], bygd på sydøstsiden af øen Kalsoy,

142, 20; HiisamaOur 143, 2; Hiisamannabatturin

142, 14 f.; Hiisamannaholid el. Htisastovan 143, 3;

Htisarænararnir 142, 14; Htisaslag (slag «. pak)

146, 7.
UiisYlkiBgnr [høs'voHfiingor], mand fra Hiisavikpa Sandø,

75, 18.

Digitized by

Google

522 HÆLHAMAR— JåNSåGERDI .

Uælhamar [hæalhæamar], { Kvalvik i SuOuroy ; Hælhamars-

gréthtis 14, 12.
Uælsida (Hæls-ida) [ha*lsoia], strømhvirvel fra Hælur, syd-

pynteii af øeii Hestur, 81, 29.
Uagni [hogni], mandmavn, H. i Skålavik (»Heykurin Fagra-

hår«) 71, 32.
Høgabrekka [haabræ'ka], å Sandi i Sandoy, 65, 33.
(f Uørg, del af bygden Sunibø på Suderø. FA) — Hargar-

brøOur 19, 22 (-kempur J9, 24), -bøur 18, 11,

-maOur 21, 28.
Heydahagi [h5ddahæaji], dd af den Hl hygdeti å Sandi

hørende udmarky Sandø, 68, 28.
Uaydi [hSddi] 91, 19, — Trødlhøvdi (sé dette); Høvda-

s u n d, sundet mellem Sandø og Holmen Trødlhøvdi (Høvdi),

92, 9.

Imidlvm Fjarda [oimidlon fjæara], dalstrcBkning mellem

fjordene SkålafjørOur o^r FunningsfjørSur jpd 05/cr«, 108,7.
[Ingefer [ind^ifer], katienavn (i et æventyr) 359, 29.
Innandalsmerk [inna(n)da*lsni5Vk], del af den til bygden

i FuglafirOi hørende udmark, 115, 28.
tri [oiri], hak., irlænder 22, 16; Iradammur, syd for

Kvalbøy Suderø y 23, 20; I ral i 6, flok irlændere 23, 31;

Iraskip, irsk skib, 24, 15 f.
isakur [oi'sakor], Isak, en af de såkaldte HargarbrøOur,

19, 28.
islendingur [ois-lenig-gor], å Islendingi, del af Kvalbiar-

fjadl, ved Kåragj6gv, Suderø^ 10, 8.

Jaktin [jaktin], båd, 217, 5.

Jåkup [jåakop], Jakob; J. å Riggi 202, 15; J. (>riki
J.«) å SelatraO 222, 10 f.; J. i Sundi (Kvannasondi)
229, 8; J. viO Neyst 29, 14*; J. »DintiU 105, 8;
J. Guttason 206, 13; J. Jéansson 76, 8; J. Rasmussen
127, 22; J. Snæbjadnarson [snæabinarsogn, (Snderø:)
snesbinar-] 33, 5. — J. Pippilingur, osventyrperson 433, 3.

J&kups-Jogyan [jåakos-jægvan], sé Jégvan.

Jansagerdi |ja'nsad2e9n], *Janseguttemes€ bopæi i Fåmjio,
Suderø, 26, 30 (sé Jansagutti FA).

Jansagerdi [jansadiean], del af bygden i MiOvågi, præste-

Digitized by VjOOQIC

JANSIN— KALSINQUR. 523

sæde, 173, 6, oprindelig: >i AndsiOugerOi c (jfr. N. Ander-
sen, Færøerne 1600 — 1709, s. 418).
Jansin [ja'nsin] (bestemt form; gf. Jansan), 24, 2S, fader

Hl de såkaldte Jansaguttar (sé Jansagutti FA).
Jenis [jeanis], Suderøform af mandsnavnet Janus [jæanos]:

Jenis Reginsson 8, 19, alm. : J. i LaOangarOi, t Sumbø,

5, 26; Jenis Simunarson (J. i LaOangarOi), sønnesøn affore-

gående, 8, 18.
Jianis [JDuanis], Johannes; J. i Porkeri 52, 17; J. norOuri

å Heyggi 185, 17; J. Guttormsson, 137, 24; J. Mortans-

son 74, 4; J., titiløgumaOur, 150, 2.
Jianisgjogy [jouanisd2ægv], f Vidlingadalsfjadli i ViOoy,

149, 32.
Jigyan [jægvan], Joen; J. å R6gvu 219, 13; J. å Velba-

staO 79, 13; J. i GarOi 205, 19; J. i Skala 68, 10; J.

heima i Stovu 152, 14 f.; J. uttan Geil 50, 22; J. viO

Grind 10, 24; J., »Hargarkempa«, 19, 28; Ungi J., i

DalsgarOi, 71, 2; J Heinason, lagmamd, 100, 14; J.

Isaksson 91,10f.; J. Jåkupsson (Jåkups-J6gvan) 206, 14;

J. KålgarOsb6ndi 50, 2; J. LiOarson gamli. Sandøpræsi,

87, 20; J. Mortansson i TrøOun (»Prest-Jégvanc) 68, 31;

J. Olavsson 89, 24; J. Pålsson å Oyri, lagmand, 76, 11;

J. Rasmusson vi6 Sj6gv 99, 8; J. Rasmusson å Riggi

(»Prest-Jogvan«) 177, 5; J. Tr6ndarson 156, 28; J. —

Kvalviks-Jogvan, 228, 28 (sé Kvalvik).
Jinas [jounas], Jonas Jonassen, Norderøpræst, 130, 5;

harri J. 171, 9.
Jisup [JDu'sop], Josef; J. uti å Oyri 140, 3; J. f Mikinesi

205, 11.
Judasarheyggjur [judasarhæd'dior], høj syd for Elduvik,

Østerø, 118, 1.
Justinus [jøs"tinis*], lagmand, 154, 20; Justinusartangi

[jøs-timsatæn-dii] i Hattarvik i Fugloy, 154, 27.
Jamndur [jøarondor], mandsnaxm; J. å Mirkjanoyri 142, 6 f.

Kadlur [kadlor], klippe nordfor øen Kalsoy, 116, 2.

i Kålgardi [oi kålgæan], i Sunnbø f SuOuroy, 18,7; Kål-

gar5sj6gvan 51, 14, ■=- J6gvan Kålgar6sb6ndi.
Kalslngur (Kalsoylngur) [ka'l'siggor], mand fra øen

Kalsoy hlandt Norderøeme, spec. — MikladalsmaOur {mand

fra bygden i Mikladali) i modsætning til »HiisamaOur« (fra

bygden i Hiisun); 145, 14.

Digitized by

Google

524 KALSOTABFJØM)UR— KJALABNES.

KalfloyarQardiir [ka'lsiaQødror], sundet mellem øerne Kalsoy

og KuQoy, 121, 22.
KalsoyarfligTi [ka'lsiaflægvi], åen nordlige åbne mmndmg

af swadei mellem Østerø og Kalsø, 13 1> 5.
Kålyalid [kålvaloi], i MiOvågi i Vågun, 174, 2.
Kålyshagabakki [kåMshæaba'tii], ved Leitisvatn (Sørvågs-

vatn), Vågø, 188, 31.
KålTur [kålvor] litli, præst på Sandø, 58, 1.
KåragjogT [kåaradzægv], fjoddkl^ ved bygden Kvaibø^

Suderøy 10, 11.
Karl [karl], Karl, 292, 6.
Kartnir [ka*rtnir], mandsnavn, 74, 15; Kartnarsåirnar,

elve, i TrøOun å Sandi, Sandø, 74, 20.
Katrin [kæatnn], Katrine, kvind^uwn, VelbastaO-Katrio

207, 4.
Kedlingarå [téædliQgaråa], »vid K.«, i Hattarvik i Pugloy,

162, 14.
Kedlingargardur [tdædliggagæaror], i Hattarvik i Fagloy,

154, 22 f.
Kelteigar [tSæMtaiar], i Sunnbø i SuOuroy, 17, 6.
»Kempurudlan« [tdæ*inp6rodlan] «— VelbastaObrøOur-

nir, 214, 1.
Ketil [t§e9til], navn på en klippeblok, 96, 21
Keypajørd [tSæi'pajøar], jordstykke i bygden Sumbø, Su-

derø, 18, 13.
Keypmannahayn [téæpmanahavn], København, 36, 17, aha.

kaldet: Kjøpinhavn.
vi5 Kirkjar [vi tåi'rtSar], bflingur i MiOvågi i Vågan,

177, 15.
oman Kirkju [odman tSi'rtSo], bilingur i Fåasjiii, 29. 10.
Kirkjuå [tgi'rtåoåa], elv ved bygden å Skala, Østerø,

156, 11.
Kirlgubemadiir [t§iVt§6bømæav6r], mand fra bygden Kirkthø

på Strømøy 80, 30.
KirlEJubønes [tdfrtåobøneds], sydenden af Strømø, 81, 24.
Kirkjamadar [t§i*rt§6mæav6r], mand fra bygden å Kirkja,

Fuglø, 158, 34.
Kjadli [tdadli]: a) Kjadlin, klippeafsats under Stapi, i Vikmi,

Vågøy 195, 20; b) (norOuri) å Kjadla, firi baadaa Hålsar

1 Svinoy, 151, 24.
Kjalarnes [tdæalaneas], Kjalmes [tåalneas], i KodlafirOi i

Streymoy, 148, 2; »å Kjal(ar)nesi€, bflingur i Kodlafirdi,

148, 1.

Digitized by

Google

KJØLUE— KRISTIN. 526

Sjølvr [tSødlor], mandsnavny K. å Nesi {o: å Trødlanesi),

147, 8.
»SJøtbeint [tfiøgtbain, tgabbain], øgenavn for Marjuo Lavars-

déttir, 209, 13.
Kjøthéimiir [tdø9th61mor], holm i sundet mellem Strømø op

Østerøy ud for Streymnes (i KodlafirOi) på Strømø^ 95, 6.
[Klappus 182, 31, sé »klappus« i ordlisten.
(Klettur, KletUr) — 1) å Kl et ti, å Riggi i MiOvågi, 188,

26—27; »KlettamaOurinc 188, 27; 2) å Klettun:

a) bilingur å Sandi i Sandoy; Klettabøur 58, 6; Klet-

tagarOur 65, 2; b) å Heltnini, ved 5v^(2en i OyndarfirOi,

Østerøy 107, 10.
KlOTarætt [kloavara't], gammel fårefold å Sandi, Simdøy

59, 9.
Kloyningur [klåvniggor], a) højde vest for bygden ØrOa-

vik, Suderø, 30, 5; b) løsreven klippe sydøst for Sande-

våg, Vågøy 182, 19.
Rlæmint [klæami'nt], Element; a) harri K., præst på

Sandø, 62, 24, sagn om »harri K.«: 64, 1; b) harri

K., »rådni presturc, præst på Norderøeme, 133, 22;

c) K. å Klettun, å Sandi, 65, 26.
KlttmintsstOTa [klæammstoava], i Dali i Sandoy, 86, 25.
KBåvi [knåavi], øgenavn (mandenavn), 52, 15.
Kniikiir [knuukor], fjæld ved Fåmjin, Suderø, 29, 10.
Kodla [kådla], kælenavn for en kvinde, 104, 17.
Rodlurin [kådlonn], fjæld ved bygden å ElOi, Østerø,

222, 24.
Kodndalur [kåndæalor], på Nolsø, Sd, 7.
Rolbein [kålbain], rise, 254, 34.
Kolbeinargjogy [kålbainad^ægv], på vestsiden af Raktangi,

Østerø, T12, 24.
Koltursnakkur [kå'ltorsna'kor], nordvestendefnaføenY^^AXwr,

167, 30.
Koltnrssund [kåMtorsond], sunAei mellem øerne Koltur og

Hestur, 167, 23.
Kolturstang:! [kå'ltorstændii], landtunge på sydenden af

øeii Koltur, 168, 1.
Konan [kosnan], klippe nord for øen Kunoy, 131, 10.
Rråka [kråaka], kvindeligt øgenavn (i æventyr), 309, 14.
Kristin, 1) Kristine, kvindenavn, K. Klæmintsdéttir 76, 16,

K. å R6gvu 225, 12 f., K. i Barkhedluni, huldrekone,

225, 10. 2) Kristen, mandenavn, Tåpu-Kristin, æventyr-

person, 358, 15.

Digitized by

Google

526 KRISTOFFER— KViTHAMAR.

Kristoffer [kns-tafå(a)r-, nu alm. : kriståffor], Kristoffer, K.

i Husi, 179, 5.
Krokurin [knu^konn], øgenavn for Dånial vi6 Gjogvarå,

2, 27.
Krossdalur [kråsdæalor], nordlig på Bordø, 128, 27.
å Krossi [åa kråssi], a) ovenfor bygden Sumhø på Suderø,

209, 24, b) i bygden å Sandi på Sandø, 65, 29, c)fj(Blå

på Fuglø mellem bygderne å Kirkju og Hattarvik, 156, 26.
Rrossjardargardar [kråsjaragæarar], i Sunnbø i Su(yuroy,

34, 30.
Krossmessa [kråsmæssa], Korsmesse ('den^. mo;), 100, 34.
Kuioyarbigd [kunia(r)b]gd], bygden i Kunoy på øen Kunoy,

148, 6 f.
Kvalbiar- [kvalbiar-], ef. af Kvalbø {bygden Kvalbø på

Suderø; sé Hvalbø FA): K valbiarfjadl 10, 8 f.,

-hagi 26, 19 f., -skorar 28, 27.
Kyalgjogy [kvaldiægv], strandkløft ved Kvalvfk på Suderø,

14, 6,
Kyalyik [kvalvoi'k], a) nordøstlig bygd på Strømø; Kval-

viks-Jogvan 228, 15; b) (for det ældre Sandvik)

nordligste bugt på østsideti qf Suderø, 1, 16 (Kvalvikin

12, 25); nybygd (udflytterbygd fra Kvalbø),
Kyanndalshiis [kvandaMshuus], t bygden i Vågi på Suderø,

7, 4 f.
Kyanrokin [kvanrau^tdm] st6ra, klippeafsais på Fuglø^

158, 11 f.
Kyiandalur [kvoijandæalor], f MiOvågi i Vågun, 199, 2.
viO Kyiggja [vi kvod'd2(å)a], viO Kyiggjar [kvod'diar].

del af bygden Sumbø på Suderø, 15, 21.

Kyigg|argil [kvod'd^ard^Tl], i Htisavfk i Sandoy, 46, 28;

Kvfggjargilsrætt 72, 34.
Kyiimgardalar [kvoijiiiga(r)dæal6r] , mellem bygderne i

ÅdnafirOi og (norOuri) i Vågi på Bordø, 140, 16.
Kyiingarskard [kvoij]i}ga(r)skæarj, over Kvitngardalur,

140, 26.
i Kyilyt [oi kvi'lt], i Fåmjin i SuOuroy, 52, 16,
Kyinå [kvinåa], elv å Sandi på Sandø, 69, 26.
Kyitagrot [kvoi*tagn)u*t], { Giljun i Vågun, 181, 7.
Kyithamar [kvoi'thæamar], ved bygden i Trongisvågi på

Suderø, 10, 4.

Digitized by

Google

LADANOARDdR— LOPRA. 527

Ladangardur [læangæaror], gård i Sumbø på Suderø, 5,
27; LaOangarOsb6ndi 35, 6.

Ladhamar [læahæamar, læhæamar], i Oyadarlirdi i Eys-
turoy, 113, 24.

Lamba [lamba], i L., hygd på sydøstsiden af Øster ø, 96, 8 ;
til Lamba (ef.) 100, 12—13. Lambabåtur 101, 22,
-bondi 100, 17, -garOur 100, 19, -bagi 99, 15,
-maOur 101, 17, -neyt 100, 24, -vik 96, 14.

Lambhagi [lambhæaji], del qf den tU bygden i Vågi på
Suderø hørende udmark, 1, 6.

LangaQos [lægga^Du's], i ØrOavik, 43, 33.

Larri [larn], øgenavn (mandsfiavn)y 28, 25.

Laryas (LaTars) [larvas (læavaVs)], Lars; L. f ØrOavik,
209, 4; nu alm. Lavars med udtalen »læa'rsc. Lavars-
dottir [læavarsdoMir], sé Marjun.

Leidiateinur [laijistainor], ved Leitisvatn (Sørvågsvatn), Vågø,
198. 29.

Leirar [lairar], i Leirun, del af bygden Kvalbø på Suderø;
præstesæde; 224, 14. Leirabøur, den til Leirar hørende
indmark, 23, 24.

Leitisyatn [lai'tisvatn] => Sørvågsvatn, indsø mellem byg-
derne i MiOvågi og i Sørvågi på Vågø, 188, 29.

[Lemyigh, Anders, kapellan å Nesi, Østerø, 172, 12.

i Leynun [oi læinon], bygd syd for Kvivfk på Strømø.

å Lida [åa lija], i Sunnbø i Suduroy, 48, 1.

1 Lida [oi Hja], i Mitttini f Fugloy, 160, 27.

Lidar [loijar], mandsnavn; søn af Annika f Dimun, 88, 25.

Udannuiiiii [loijarmonni], i Svinoy, 153, 24.

Lidasteinur [lijastainor], a) i Sunnbø f SuOuroy, 50, 21,
b) 1 MiOvågi i Vågun. 177, 29.

Lignes [li gneas], indef^/br SølmundarfjørOur, Østerø^ 225, 26.

Lfkhusslættin [loi*khu(u)sla'tin, loi'khøs-], iKirkjubø,213,32.

Liklarokin [liklarouMim, ligla-], klippeafsats på øen Litla
Dimun, 13, 30.

å Lingriggi [åa liijnd'dii], ved bygden i Lamba på Østerø,
96, 19.

Lokki [lå"tSi], mandsnavn, L. å Skala; i et riseæventyr
265, 3.

Lomyiarsund [låmviarsond, låmviar-], på vestsiden af Su-
derø, vest for Kvalbø, 28, 26.

Longutrohodn [långotrøhådn], i Vågi i SuOuroy, 2, 24.

(i) Lopra [(oi) låb(b)ra], bugt med omliggende udmark på

Digitized by

Google

528 LORVfK— MIDSKJØTI.

sydsiden ^ VågsflørOur, Suderø, 4, 12; nybygd; Lo-
pranså 9, 26, -dalur 4, 24, -eiOi 4, 6, -garOur
(gærde, gammelt grænseskel mellem Våg og Sumbø) 3, 28,
• hélmur (vester^far LopranseWi) 4, 5.

Lorrik [lårvoi'k], bygd på østsiden af Østerø, 97, 31 ;
Lorvfkarfjadl (nn alm. kaldet: Lorvfksfjadl) 98, 1,
-fjørOur (alm.: LorvfksfjørOor) 129, 26 f. — Lorviks-
pådl (o: Pådl, Foxd, fra Lorvik) 213, 13.

LvnnarsgJéfT [lonnarsdiægv], mellem bygderne å Hasoa
og 1 Mikladali på Kalsø, 142^ 28.

LuriyøUar [Iimnvftndr], me, 279, 20.

å Leduimn [åa løavonon], f Kvalbø, 41, 14 — 15: nitaii
å LøOini [lødjini].

Ma§^a [magga], kvindenavn^ forkortet form af Margreta;

Idla Magga 79, 7.
HagBUS [magnos], Magnus; M., seyOamaOur, 66, 23; M.,

yngre broder til Pådl fangi, 118, 17; M., ældste søn cf

Rasmus i Haraldsundi, 127, 21; M., Koltursdrongur,

168, 4; M. I Bø 179, 9 f .
Magnusnrtangi [roagnosatændii] , på nordenden af øen

Hestur, 168, 2.
Malta [ma'lta], bestemt form : Mahan, navn på en kvinde i

Dali, Sandø, 85, 19; Maltusonur 85, 23.
Mallhus [ma'ithuus], i Dali i Sandoy, 85, 20.
Hannaskard [mannaskæar], kløft i fjcddryg: a) syd for

bygden ØrOavik på Suderø, 10, 1, b) mellem Vikar o§

Sørvåg på Vågø, 195, 34.
Maria [mar-ia], Marie, 291, 14.
Marjuu [marjon], kvindenavn; M., kaldet tsterka M.€, i

Sunnbø, 18, 4; M. Lavarsdottir (»visa M. c) 40, 34 (sagn

om M. L.: 42, 22); M. i Olavstovu 51, 10.
Matari [mæataråaj, elv i bygden i Mtila på Borde, 131, 34.
Meg§ya [mæd'dza], bestemt form: Meggjan, 79, 7, andet

nax-n for »Idla Magga«; sé Magga.
Meraklettar [mesraklæ^tar] , på fjeddet BeinisvørOa ved

Sumbø, Suderø, 50, 7.
Midfossar tmifåssar, miffåssar], å MiOfossun, søndet\for Klet-

tar ved bygden i OyndarfirOi, Østerø, 107, 12.
å Midskjøti [åa mi(s)§ø9ti], (nfsats på klippen Drangar nord

for ViOoy, 134, 8.

Digitized by VjOOQIC

MIDSTOVA— NES. 529

HidstOTa [imst09va], å TrøOun å Sandi i Saodoy 79, 31.

Higadalsfossur [motjada*lsfåss6r], å VelbastaO i Streymoy,
214, 33.

^Hikimes, ø vest far Vågø, FA) — MikineslandiO, øen
(Mildnes) i modsætning til holmen (Mikioeshélmur. FA),
202^ 3. Mikinesmegin, på Mtkines-^'(2e)f o: på øen
ligeoverfor holmen, 202, 4.

Hikkjal [mi'tSal], Mikkel; M. i Hiisi 40, 5; M. i Eystrun
44, 7; M. å LiOa 48, 1; M., harri M. (Mikkel Andersen
Arrebo), præst på Sandø, 85, 12; M. (Jégvansson) t
Lamba, søn af lagmand Joen Heinesen, 100, 13. —
Mikkjalshilur, i Trongisvågi i SaOuroy, 40, 24 f. Mik-
kjalsoiessa, Mikkelsdag, 29, s^iember, 80, 6.

Hiri [moin]: a) M. og Mirabirgi, dele af udmarken i Sumbø,
Suderø, 17,4; b) »tippi å Mfrinic, i OyndarfirM, 115,12.

å Mirkjamoyri [å mrrtSanåin], del af bygden norOuri i
Vågi på Bordø, 142, 7.

i Mittimi [oi mi'tuam], å Kirkju i Fugloy, 160, 23; Mit-
tiinsbéndi 160, 22.

å Hjoya [åa mjoua], å Htisun i Kalsoy, 146, 16.

HjoTanesfltrongiir [mjbuane(s)stråi)g6r], stærk strøm ud
for Mj6vanes (FA) på sydøstkysten af Østerø, 101, 25.

Hortan [må*rtan], Morten; M. å Skarvanesi, 73, 2.

Hortansbeur [må'rtansbøavor], i Mikinesi, 203, 3.

MortansstOTa [må'rtanstoQva], i Havn (Torshav^i), 223, 30.

Hosagerdi [moasadiedn], mellem Midvåg og Sandevåg,
Vågø^ Idl, 16.

i Miila [oi muula], gård (bygd) nordligst på Bordø, 96, 9;
Miilafjødl 129, 13, -hagi 128, 28, -hus (flt.) 132, 9,
-maOur 138, 33 Mulaguttormur 130, 23, — Gut-
tormur 1 Mula.

Hiilin [muulin], forbjærg: a) ved Fåmjin, Suderø, 29, 5,
b) nordligst på Bordø (jfr. ovf.: »f Miilac) 127, 8.

Nes [neas]: 1) — Trødlanes, i Kalsoy, 147, 8; 2) pynt på
øen Litla Dimun, 13, 7; 3) å Nesi: a) bygd på nordsiden
af Tåg ^f jorden, mellem bygderne i Vågi og Porkeri.
Suderø, 2, 13, Nesbondi 2, 6, -hagi 2, 7, -maOur
2, 8, -roe gin, på Nes-^'den el. nærmest Nes, 2, 14,
b), bygd på den øsUige sydspids af Østerø, præsiesæde,
172, 12; 4) I Nesi: a) del af bygden Kvalbø, Suderø,
13, 15, b) »uti 1 Nesic, å Sandi i Sandoy, 60, 7.

84

Digitized by

Google

530 NE8SK0RAR— NORZmaOTGOJAR.

Nesskorar [næ8(s)ko(9)rar], grønne hjærgtrfsatser ud mod

havet vest far Trødlanes, Kalsø, 120, 15.
NeTur [neavor], mandsnavn; narmand, 46, 30.
Neyot [næst] og flt.: Neystor [oæstar], a) Neyst, Neystar,

del aif bygden KvaXbø, Suderø, »viO Neyst« 25, 13, til

Neysta 34, 2, Neystabøur 23, 27, -garOur 33, 6, -maOnr

37, 12; b) >viO Neystar«, i Hålgutoftan i Nélsoy, 89,

13. Ang. flertalsformen på »-arc sé O. Rygb, Norske

Gaardnavne, Indledning, s. 12.
Neystofløtfrnir [næstaflødtimr], å Blank^cåla i Kaisoy^

119, 23.
1 Nidork^mm [oi nijérhuuson], i Sannbø i SoOaroy, 18^

6—7. ^
Niels [niMs], barri N., 173, 4, sé: Aagaard.
Niggjastora [nod'd^astoava], i Nfggjustovu, t bygden Elda-

vik på Østerø, 117, 22; NfggjustovugarOnr 117, 32.
Nlkarratn Lnikarvatn], indsø ved bygden ØrOavik, Snderø^,

43, 31._
Niklas [niklas, niglas], numdsnavny 197, 31; N., Hargar-

kerapa, 19, 28; N. 1 Hørg 45, 29; N., Ungajégvans-

sonur, 71, 30; N. niOri i Stovu 214, 7.
Nipubakki [noi*p6ba''tdi], nardligt farbjærg på Suderø^

1, 15 f.
Néa [m>tia], b6ndi å Skålatoftun i Bordoy, 140, 32; N6a-

sker, skær udfar SVklaXoiidh^ på vestsiden af Borboy,,

141, 12.
Nodnagestur [nådnadiæstor], Namegest, 254, 22.
Nélsingur [nS'lsiggor], mand fra øen N(51soy, 88, 2.
Nordberg [nårbæ'rg], i Fugloy, 158, 23.
Nordbingur [nårbiggor], mand fra pladsen »norOuri å bøc.

å Sandi i Sandoy; NorObinganeyt, ik. flt., kvæg tUkørende

Nor5bingar, 58, 8; NorObingaskor, å Sandi, 65. 4.
Nordheygabrødur [noarbæiabrøavor], brødre fra pladsen

DorOuri å Heyggi å VelbastaO, 185, 16.
Nordheygabiis [ooarhæiabuus], flt., hiis norOuri å Heyggi å

VelbastaO. 212, 15.
i Nordtoftun [oi nå'rtåfton], bygd på østsiden af BorOoy,

228. 16.
Norduringur [noanqgor], mand fra Narderøeme, 226, 26;

sé NorOuroyggj'ar.
Norduroyggjar fno9r(6r)åd'diar], Norderøeme (de liorJ-

lige øer blandt Færøerne), indbrfattende Kalsoy, Kunoy,

Digitized by VjOOQIC

N0B8RA LØV A— PADL. 531

BorOoy, ViOoy, Svinoy, Fugloy; 121, 26 f.; NorO(ttr)oya-

prestar [noariapræstor] 171, 10.
»NerskA Løra« [nå*rska iøava], dainsk orlogsskib, 96, 13 f.
Niipnr [niiapor], forlifmrg syd for bygden i Vågi, Snderø,

9, 27.

OlaTMkutiBg [du iasøkotiijg'], 155, 19, lagreismøde, holdt
d. 29, og 80. juli i l'orsham (6lavsøka — 29. juli).
Lagretten ophævedes 1816. Sé nærmere artiklen »I6g-
maOurt FA II.

Olaror [Dulavor], Olqf; (5. Larvasson, 99, 25; 0. Jætti,
107, 27; 6. i Kvannasundi, 139, 5 ; 6. å Riggi 189, 1;
6. inni i Stovu 229, 26.

Oli [otili], Ole (forkortet form af >6lavurc); 6. seyOamaOor
82, 1; 6. Klæmiotsson 85, 20; O. Jadnbeysor 99, 24.

Oflnnvkletliir [åmm6klæ*tor], i Svinoy, 153, 13.

Oaagerdi [oaoadiean], gård i bygden å ViOareidi, ViOoy, og
prcBStesæde for Norder øemef 128, 18.

bsagardnr [3u sagæaror], gammdi gærde (bøgarOnr, sé ord-
listen) ved bygden i Vågi på Suderø, 7, 9 f.

Otter [å*tar], i Smidlun i Vågi, præst på Sudere, 47, 1 ;
Ottarstorva 47, 17.

Otthmar [å*thæamar], i Dali i Sandoy, 85, 28.

OjmdQariiirboiidi [å''nfirabdndi, å*n.], bonde i bygden i
OyndarfirOi (FA) på Østerø, 113, 1; OyndfjarOar-
megin [åi'nfirameajin, -mmm, å'n-], på OyndarfjørO-^ufe«,
nærmest OyndarfjørOar el. bygden i OyndarfirOi, 113, 7.
OyndfirOingur, sé FA.

Oyndri [åodn], mandenavn, 113, 3; jfr. Eindri.

Oyrl [åiri]; 1) å Oyri: a) del udbygden Skålavik|>d Sandø;
OyrarmaOur, mand fra pladsen å Oyri, 72, 3; b) bygd
på vestsiden af Østerø, 120, 11; OyrargarOur 222,
25; c) »liti å Oyri«, del af bygden norOuri i Vågi på
Bordøy 97, 24. — O y rarnar, sanåhanke ved bygden i
Vågi på Suderøy på sydsiden af VågsfjørOur, 9, 32.

OyrargjogT [åirad^ægv], på østsiden af Vågø, 181, 25.

Oyrareingir [åirarandiir], del af bygden i KodlafirOi på
østsiden af Strømø, 95, 10.

Padl [padl], Poul; P. (Jéanisson) »fangit 118, 15; P.,
b6ndi norOuri i Vågi, 124, 8; P. viO Kviggjå 209, 18.

84*

Digitized by

Google

532 PÅL— RAPPI.

Pål [påal], — Padl; i bestemt form: Pålin; Pålin undir

Hamri 49, 17.
Pilijakap [påMs-jåakop] 75, 25, for: Jåkup Pålsson.
PamBA [panna], »St6ra P.c, øgenavn for Marjun Lavars-

d6ttir, 209, 9.
[Peder, »harri P.«, mere alm. kaldet: harri Peer, 174, 4.

=t» Peder Arrheboe, sé Arrheboe.
[Peer, Per, »harri P.t, 69, 30, o: Peder Clemensen^ præst

på Sandø.
Per Stamikakk, æt)entyrperson, 433, 3 f.
[Pipar [pipar], hundenavn i et æventyr, 359, 29.
Pisli [po^sli], mandligt øgenavny 231, 18.
Porkerl [på'rtSeri], i P., hygdpå østsiden af Suderø, på den

nordlige side af Y&gsfjorden ved indløbet tU denne

11, 16.
Prestberg [præsbærg], vest for bygden i MiOvågi, Vågø,

187, 25.
Prestdalur [præsdæaldr], f Kvalbø i SuOuroy, 37, 26.
Prestkagi [præsthæaji], i Midvågi i Vågan, 188. 10.
PreBtiJogran [præ8(t)-jægvan], sé J6gvan.
Preetmid [præsmi], fiskemed ud for Sandevåg og Midvåg,

Vågø, 183, 18.
Prestskard [præsskæar], ovenfor Prestberg (séovf.), 188, 9.
Presttangi [præstændii], i MiOvågi f Vågun, 183, 19.
Prinhedli [prinhædli], klippehule f SkriOun nord for K\'al-

vik, Suderø, 37, 26.
Prinsessukeldan [pnnsæs'sotiældan] , i Kodndalur på

Nolsø, 89, 11 f.
Purkhiisid [poVkhuusi], norOuri i Dali i Kunoy, 148, 4.
Pætur [pæator], Petefj Peder; P. Gcmnarson (vfsi P. G.)

17,21, kaldet: P. vift Kviggjå 15,21; P., Hargarkempa,

19, 28; P. Klæmintsson 69, 29 (sé Peer, harri P. 2);

P. béndi i Lamba 96, 8; P. apostal 429, 2. — P. kloki,

P. sterki, P. snari, hundenavne i et æventyr, 372, 28.
PAtnrsmessa [pæatorsmæssa], 7, 26: 1) d. ^J?. februar

(i>Peders SioU), 2) — Pætursøka (d. 29, juni).

Raktangl [raktændii], sydvestlig landtunge på Østerø vest

for indløbet til SkålafjørOur (FA II), 100, 2.
Banin [ræanin], pynt ved KvaWø, Suderø, 26, 7.
RappI [ra'pi], mandligt øgenavn, 53, 14.

Digitized by

Google

RASMUS— SÅMUR. 583

Rasmus [rasmos], Basmus; R. Guttonnson (R. titi å Oyri)
97, 24; R. Jégvansson viO Sj6gv 99, 9; R. Kilvssoo
60, 19; R. Magnusson (R. i Haraldstindi), uæffte søn af
Magnus Heinesen, 121, 25 f. — R., æveniyrperson
335, 11.

Regin [(regjin) ræi(j)i(n)], foroddet manåsnavn; R. f Toftun
1, 1, R. 1 Hørg 3, 31. Navnet Regin er blevet sammen-
blandet med det følgende navn.

Reydi [ræiji], bestemt form: ReyOin, Båd, ridder Bød
(i æventyr) 291, 13.

Reynatagra [ræinatigva], å Sandi i Sandoy, 65, 33.

undir ReynttR [ondi ræinon], del af bygden å Sandi, Sandoy,

80, 32; ReynamaOur, mand fra pladsen undir Reynun,

81, 7.

å Riggi [åa rid'dii], dd af bygden i MiOvågi, i Vågan,

177, 4; Riggsbéndi o: b6ndi å Riggi, 177, 7.
Ringlanssteiamr [njjglanstainor], viO Sj6gv å Strondun i

Eystaroy, 96, 29.
Ritan [ritan], gandakedling, 84, 14.
Ritttdalur [ritodæalor], mellem bygderne i Mikladali og å

Htisun på Kalsø, 146, 13.
å Rogyu [åa rægvo], del af bygden Vestmanna, Sirømø,

219, 13.
Rogyu- Jognram [rægvo-jægvan], 219, 1, sé J6gvan (J. å

R6gvu).
RolYur [rSlvor], Bolv; R. i OyndarfirOi 107, 8.
Ruben [rubsn], navn på en huldredreng, 151, 15.
RuRti [ro'nti], sagnperson, 66, 15; Runtag ri vja 66, 17;

-hol 66, 21, -urd 66, 19.
Rekur [røakor], å R6kun, i Fåmjin i SuOuroy, 29, 8.

Sakaris [sæakans], Sakarias; S. niOri f Husi 165, 20; S.

viO GarO 196, 11; S., sonur Jåkups å Selatrad, 225, 3;

S. 1 Kvalvik (i NorOstreyraoy) 229, 12.
Saki [sæatSi], bestemt form : Sakin, mandsnavn, forkortelse

af Sakaris; Sakin i Dimun 65, 3, Sakanssonur 65, 4.
Sakistangi [sæatsistændii], md bygden i Trongisvågi, Su-

derø, 38, 13.
Saltnes [sa'Itneas], på den østlige side af SkålafjørOur (FA),

Østerø, 99, 1; i Saltnesi, nybygd.
Såmal [såamal], Samuel; S. Pætursson, lagmand^ 223, 17.
Simur [såamor], rise, 256, 22.

Digitized by

Google

534 SANDÅ— SKÅLYlKINGnR.

Saadå [sandåa], å ved Tarsham, 79, 20.

Sandaleiti [sandalaTd], aandodde mellem bygderne å Oyri

og SelatraO på vestsiden af Østerg, 120, 11.
Sandfedll [sa'nfædli], fjæld syd for Elduvfk, Østerø, 118, 2.
Samdoyar- [sandiar-]: Sandoyarprestur 87, 20 f.; -sisla-

ma6ur 87, 19; sé Sandoyggj (Sandø) FA.
Sandoyri [sandåin], nord for bygden i Kvaonasundi^ ViOoy,

232, 7.
SaadflTaln [samsvatn], indse ved bygden å Saodi på Sanda^

58, 28.
Serriii [særvin], prtsstesan fra Vågø, 75, 23.
i Seydtorru [oi sæitårvo, sænårvo], i Vi(k)y, 134, 22.
SidradalsMndi [sirada'lsbdndi], bonde i bygden i SiOradali

på vestsiden af Strømø, 211, 17.
Slgnabøbéndl [signabøbdndi], bonde å Signabø t bygden i

KodlafirOi på Strømø, 207, 18.
Sfrnun [soimon, soitnin], Simon; S. Jenisson 17,32; S. vift

å 69, 30; bitti S. 70, 17; S., Ungajégvanssoiwr, 71, 18;

S. Simunarson 89, 20, kaldet: S. i Kiricjubø 89, 19; S.

1 Gulaksstovu 152, 23.
vift SjogT [vi åægv], del af bygden å Strondan på Østerø,

96, 11; Sjoargarftur 97, 1, -genta 97, 23 f.
SjurdarstoTumadar [§uurastov6mæav6r], mand fra Sjurftar-

stova i Vestmanna, 219, 30 f.
Sjørganshålsnr [§5rg6nshå'ls6r], i fjældet Beinisvørfta ved

Sumbø, Suderø, 50, 8.
1 Skala [oi skåala], i Skålavfk i Sandoy, 68, 11.
Skålabotnnr [skåalabåtnor], dd inderste af SkålaQørftur,

Østerø, 182, 24.
Skalamadur [skåalamæavor], mand fra bygden å Skala (FA),

Østerø, 182, 24.
Skålamal [skåalamøal], i Kvalbø i Sufturoy, 32, 27.
å Skålatoftan [åa skåalatåfton], bygd på vestsiden af Borde,

140, 33.
Skålarødlir, flt. [skåalavddlir], i Borgardali i Mikinesi,

207, 23.
Skalingnr [skæaliggor], fjadd på vestsiden af Strømø syd

for bygden i Leynun; vå Skalingic: bygd ved foden af

f joddet Skalingar, 135, 16.
1 Skålum [oi skåalon], i Kvalbø { Sufturoy, 41, 21.
Skalvikingur [skål-voHdig-gor]; mand fra bygden Skala-

vik (FA), Sandø, 77, 33.

Digitized by

Google

SKÅNAKØSTUR— SMØB6E1L. 535

Sk&nakøstnr [skåanak5st6r|, t bygden i Kunoy på Kune,
143, 17.

Skamkafløttu [ska*gkafl5n6r], i Suoobø i Suduroy, 52, 4.

Skard [skæar]: a) mellem Oåsedal eg Vikar, Vågø, 195, 19;
b) »å SkarOic: nordligste bygd på Kunø, 125, 28, »
SkarOsbigd 141, 26; SkardsmaOur, 141, 21; c) »ondir
SkarOic : del af bygden å Sandi, Sandø, 63, 14; SkarOs-
bøur 58, 6; d) »firi handan SkarOc: mellem bygderne i
Fuglafirdi og i OyodarfirOi, 113, 11, handan andan SkarOi
115, 23; e) »inni undir SkarOi« : i klippen BrVLtigur nord
for ViOoy, 134, 12; f) Skørt (flt.), i Sandavågi i Vågun,
196, 2.

SkardafosBur [skæarafåssor], i Sunnbø i SuOuroy, 46, 7.

Skardakairi [skæarabæaji], del af den tU bygden i Fugia-
firOi hørende udmark, 113, 5, f.

SkardsYik [ska'rsvoi*k], på østsiden af Fugløy 156, 25.

Skinnherjaii [éinhærjan], a) risekælling 255, 2, b) gam-
melt navn på et skær ved Mikines, 208, 25 f. (egl. rise-
kællingenavn).

Skopun [skoapon], nordlig havn på Sandø, 80, 30, ny-
bygd; SkopunarskarO 81, 15,

Skoradalor [skoaradæalor], den sydligste del af Skalings-
hagi, Strømø, 218, 3 (sé Skalingur); Skoradalsegg 218, 7.

undir Skomn [ondi(r) skoaron], i bygden FroObø på Suderø,
10, 25.

1 Skridan [oi skrijon], nordfor Kvalvtk, Suderø, 41, 13.

8krakka(ii) [skrokka(n)], risekælling, 255, 3, » Skinn-
herjan.

Skrammariii [skrommann], mandligt øgenavn, 65, 28; å
Skrummarsfløtti, å Sandi i Sandoy, 65, 32 (Skrum-
maransfløttur 65, 34).

Skdabelishagi [skuuabøhshæaji], del af den bygden Sunibø
på Suder 0 tilhørende udmark, 16, 18.

SknliHfur [skæaliggor], sé Skalingur.

Slayansdalar [slæavansdæalor], ved bygden å Sandi på
Sandø, 59, 17.

i Slokkvmun [oi slå'konon], å Gjørdasondun i Kvalbø i
SuOuroy, 23, 24.

•å SnedlinaA [åa smædlinon], i Nesskorun i Kalsoy, 121,
3—4.

I Smidiun [oi smidlon], i Vågi i SuOuroy, 32, 16; Smid la-
gut tin 47, 6, tilnavn for Ottar (O. prestur).

Smørgeil [smdrgail], i Svinoy, 152, 19.

Digitized by

Google

536 8NATI— 8T6RA8TOVA.

Snati [snæati], hundenavn, 254, 23 og 408, 15.

Snayalskeyggjur [snæavalsbæd'dior], på FjadliO Mikla (sé
d.), Suderø, 31, 9 f . Snæfellsheygur ?

SHeppan [snæ*pan], S. i Hamrabirgi, kvindeligt øgenavn 46,.
11; SnepphtisiO, i Hamrabirgi (Vfkarbirgi) i SuOuroy,
46, 22.

Snepprikkor [soå'prikor], sagnperson, 8, 1.

Snæbjødm [snæabj5dn], alen. afkortet til Soæbi [snaeabi}
el. Snåbi [snåabi], Snéf^em, forældet mandsnavn (Su-
derø), 29, 13; Snæbjadnarhedli [snæabinar-], i Snæ-
bjadnarrøkur (sé dette) 31, 27; Siiæbjadnarhol, ved
Évalbø, Sudere, 32, 4 f.; Snæbjadnarrøkur, ifjældet
Gj6gvaråfjadl ved bygden i Vågi på Sudere, 31, 29. Per-
sonnavnets udtale på Suderø er: sne9bi(n) el. snåab](n),.
ef. sneabmar-, snåabinar-.

Sogil [soudlil], { Gåsadali i Vågnn, 196, 13.

å SonattB [åa såndon], a) del af bygden (hehna) å Sandt
på Sande f 10, I, h) del (tf bygden i Sandavågi på Våge,
190, 1.

Stapi [stæapi], klippe i Vikun på nordsiden af Våg§r
195, 11.

1 StATamm [oi stæavonon], i Tradahamri å Sandi i Sandoy,.
74, 18.

Stoffan [stæffan], Steffen, S. titi å Bø i Svmoy, 153, 21.

å Steig [åa stai], i Sandavågi i Vågun, tidligere lagmands-
sæde, 156, 22; SteigargarOur [staijagæaror] 36, 7.

Stelg^rendi [staijarændi], vest for Presttangi i Midvåg^
Våge, 187, 19.

Steinsetra [stai^nsestra], en af en kuldrekone brugt be-
nævnelse for en kvinde, 180, 10.

Steinsmørkhedla [stai*nsnio rkhædla], i Midvågi f Vågun»
173, 20.

Steiiisund [stai'nsond], f Mikinesi, 201, 31.

å Steinun [åa stainon], å VelbastaO i Streymoy, 211, 8.

Steinrer [stainvøor, stam], heks, 162, 14.

[Sleubok [stenbo*k], mandligt øgenavn, i et æventyr, 277,23.

øtélpar [stS'Ipar], i Stolpun, nord for bygden å Velbastaft
på Sirømø, 212, 5.

8tongi]| [ståndilin], pynt nord for OyndarfjørOar, Østerø,
131, 16.

Storafjadi [stourafjadl], ovenfor Htisavik, Satidø, 75, 19.

Storasloya [stDurasto(a)va] : a) i HiisaWk i Sandoy, 46, 30;
b) 1 Skugvoy, 67, 30, St6rusto vubondi 67, 30 f.

Digitized by

Google

STdBI BAGQI— 80MBA. 587

»Stiri bAggic [sban bad'dii], 152, 21.

Stirig^rdvr [stoungæaror], hoygarftur i ØrOavik, 43, 27.

Stori Beydi [stoun ræt(j)t], bådnavn, 81, 16.

1 StOTU [oi st09v6]: 1) »inni f Stovuc, { Kvannasundi, 229,

26; 2) »niOri i Stovut, å Heyggi å Velbastad, 214, 5;

3) »oppi 1 Stovuc, a) i Hesti, »oman tir Stovuc 79, 34,

b) å Heyggi å VelbastaO, 214, 6 f.; 4) *it\ i Stovuc, i

Skugvoy, 67, 30; 5) »vesturi i Stovuc, i Sunnbø, vestan

tir Stovu 49, 12.
uppi imidlun StOTor [o*pi cimidldn stoavor], Suderøens gamle

tingsted, ved bygden ØrOavik, 30, 23 — 24; »oman Stovnrc

10, 1.
Strandingur [strandiggor], mand fra bygden å Strondun

på Østerø, 99, 3.
Streymnes [stræimneas, strænneas], ved Kvalvig på 8trøn%ø,

lille bygd, 95, 15; Streymnesbéndi 95, 7.
å StrOBd [åa strand], bygd på vestsiden øf Bor dø, 125, 31 ;

StrandarmaOur, mcMd fra bygden i Strond, 125, 31;

Strandarnési, øgenavn, — StrandarmaOur, 125, 3 (sé

»n6si< i ordlisten).
Htroyggiflklettnr [stråd^d2isklæ't6r], på Skoradalsegg (sé

Skoradalur), 218, 23.
Strøti [stræati], mandsnavn, 71, 3; Strætadéttir 71, 10.
1 Stugyun [oi stigvon], { Mikinesi, 203, 9.
StuBpurin [sto'mponn], stykke af klippen Drangur nord

for Vidoy, 134, 5.
StiiddariieT [stdddameav], pynt på vestsiden af øen Lftla

Dimun, 13, 13.
Sadringur (Sudnroyiiigur) [suringor], mand fra Suderø,

156, 31.
SuduroyarQardar [suriafjøardr, sorja-], farvandet meUem

Suderø og Sandø, 15, 3.
Suinialdar [sommaldor], forældet mandsnavn, S. i Miki-
nesi 199,14, Summaldahus, i Sørvågi, 200, 8, -klet-

tur, 1 Sørv^i, 200, 13 f., -s te in u r, i Mikinesi, 200, 21.
Sand [sondj: 1) å Sundi, bygd på den sydlige side af

KaldbaksfjørOur på østsiden af Strømø; 2) i Sundi — i

Kvannasundi, bygd på Vidoy (sé Hvannasund FA); inn f

Sund 132, 28; SundamaOur 137, 8, — Kvannasunds-

madur.
Snndadalar [sondadæalorl i Mikinesi, 200, 19.
(Samba, Sannbø [somba]^ den sydligste bygd på Suderø,

FA) — Sunnbiarholmur [sombiar-] 9, 12; Sunnbiar-

Digitized by VjOOQIC

538 SUNNANÅGARDUR— T0BMAN8OJ6gV.

kleyvin 3, 31, øgenavn for Regin i Hørg; Soonbiar-
m egin [-me^jin, -mmni], på Sumbøsiden, nærmest Su$mbø,
3, 30; Sunnbiarsteinur, søklippen ^Munken^ syd for
Suderø; 161, 28 f. står »Sunnbiarsteinur « Suaabø.
Sunnbingur (Sumbingur) [sombiijgor] , mand fra
bygden i Sunnbø, 8, 27.

Snnmaiiågardar [sonnan(å)agæar6r], 1 Mikiadali i Kalsoy,
118, 16.

Sfanna [svanna], mytisk kvindenavn, søster til Gongu-
R61vdr, 232, 5.

SeyuBiri [sdljomoin], i Gåsadali i Vågun, 193^ 7.

Søryingar [sdrviggor], mand fra bygden i Sørvågi (FA) pa
Vågø, 205, 28.'

Tanpranagjogy [tænganadiægv], Uøft på østsiden af øen
Litla Ditnun, 13, 23.

Tåpu-Kristin [tåapo-knstin], 358, 12, sé Kristin 2.

Tarakos [tæarak3u*s], lUle bugt ved bygden Sunibø på
Suderø, 9, 17.

Taryurin [tarvdnn], bådnavn, 217, 9.

å Teigim [åa taijon], i Fåmjin i SuOuroy, 31, 24.

Teindalnr [taindæalor], { Fåmjin i SuOuroy, 54, 9.

»Tingbordid« [tinbodri], flad sten uppi imidlun Slovur (Su-
derøens gamle tingsted) ved bygden ØrOavik, 30, 28.

Titil-tata [tltil-tåata], troldpige, 52, 7.

TitlingragJogT [toi'tlingadiægv], i Hattarvik, 165, 32 (på
dette sted fejlagtig tor >Trødlagj6gvc).

TJednunes [tSddnoneas], ved KvaWø på Suderø, 31, 33.

Tobbin [tåbbm] (bestemt form), fl^sketned i Vesterhavet ud
for øen Koltur, 217, 17 f.

Todnes [tådne^s], i Todnesi, å Sandi i Sandoy, præste-
sæde, 58, 7.

Toftir [tåftir], i Toftan: a) del <tf bygden i Wigipå Suderø,
1, 1; Toftab6ndi 3, 11, -gardar 2, 7 f., -hagi 1, 5,
-hus 7,4, -tiin 2, 10; Tofta-Regin 2, 27, sé Regin
(R. f Toftun); b) bygd på Østerø; Toftahagi 99, 13.

Torbergur [tårbærgor], mandsnavn, 92, 27.

Téri [buri], mandsnavn, 253, 29.

Tormanså [tårmansåa], elv syd for bygden i Vågi på Su-
derø, 9. 28.

Tonaanagjogy [tårmansdzægv], ved Fjadlavatn på Vågø,
190, 11.

Digitized by VjOOQIC

TORVANBS— Å ■rtVUrøDLI. 689

TerramM [tårvanegs], pyiU vest for bygden å EiOi på Østerø,

144, 27.
ToTVf^égj [tårdiægv], nord for Bdadalar få øitsidøn af

Kunø, 125, 29.
ToBsismiri [tåssismoinj, i Hiisavik f Sandoy^ 70, 12.
Timdir [træajir], i TrøOun [oi trøovon], dd of bygden å

Sandi på Sandø, 68, 32 (i TrøAan), 80, 9 (TraOir); TraOa-

fossur [træa-] 74, 18, -garOtir 78, 27, -hamar 74,

9, -maOur 68, 29.
Tréndardalmr [trdndadaealor], meUem bygderne å Sandi og

Skålavik på Sandø; Tr6ndardalsli0 210, 31.
Tréndanrik [trdndavoilc], i Fugloy, 158, 1.
Trondvr [trOndor], T. å Kedliogargardi 156, 29; T., nor^

mand, 162, 10.
1 Trongisyågi [oi tråndzisvåaji], bygd på østsiden af Su-

derø ved det inderste af TroogisvågsQørdttr, 38, 10;

Trongisvågså 40, 30; Trongisvågsbotnur, det

inderste (^ TrongisvågsQørOur, 38, 7 f.; Trongisvågs-

folk 40, 4.
Trossarin [tråssonn], fiskemed vest ud for Fåmjin, Sudere,

28. 8.
Trødla-Baraldur [tr5dla-bæarald6r], 91, 21, sé Baraldur.
Trødla-Siflmn [tradla-soimon], 89, 21,— Simim (Sfanunar-

son) f Kirkjubø.
Trødlastoyan [trddlastoavan], å VelbastaO, 216, 14 f.
Tradlkøydi [trddlhdddi], holm ved nordenden af Sandøy

91, 1.
Tvminas [tommas], Tomas; T. viO GarO 192, 21, — T.

Pætarsson, 196, 11; T. å R6gvu 225, 14 f.; T. upp-

gåvttdrongur, »Tummasdrongarc, 75, 14 og 15; Tummas-

drongsstikki, stykke jord i bygden Skålavfk, Sandø,

75, 11.
TangureyHStrødin [tongoræinstrøgjin], i Midvågi i Vågun,

188, 18.
i Tani [oituuni], i Dali i Sandoy, 84, 16; »TiinamaOurinc

85, 14.
Turkadiki [to'rkadoi'tåi], ved bygden ØrOavik på Sudere,

41, 5.
Turkaatiggjariii [to'rkastod^dionn], ved Kvalvik på Su-

derø, 41. 24.
å TuTHYødli [åa tiiu6v5dli, nuaiin.: åatuuali], i Mikinesi

(bygdmiM.), 203, 4;TuvavadlarmaOur [tuualamæavor]

204, 24.

Digitized by

Google

540 TVÆTTÅ— VATNDAL8E0G.

TwmUå [tvatåa], dv å Kirkju pd F%Uflø, 156, 24,

UldftlidflMiii [oldaloifleasin], Mkcar syd for øen Afikines,

202, 12.
UBfarmKJégy [oWæaradiægv], mdlem Odsedal og Vikar

pd Våge, 196, 31 f.
UHdariiffi [ondalii], æveniyrperson, 415, 1.
Ungi iogrtOL [ohåii jægvan] 71, 2, sé onder »Jégvanc;

Ungaj6gvanssinir 70, 23.
Upsalir, i Upselnm [08s(æ)alir, åa ossølon], dd (tf bygden

norOuri i Vågi pd Bordø, 108, 28; Upsala-Pætur

108, 26.
UtiøtOTuMndi [uutistovob5ndi], a) bonde liti i Stovo på

Skuøj 67, 14, b) bonde uti i Stovu pd øen Wanes,

202, 31 f.
UttastastOTa [o*tastasto9va], i TrøOun å Sandi, 80, 8;

Uttastustovub6ndi 80, 18.

(Vågmty flt., Vdgø. FA)— bestemt form: Vågarnar 181,

26; VågafjørOar, farvandet mellem Vdgø og KoUer,

215, 5; VågjihaviO 214, 25.
TågOfgghk [vååd'dim], bestemt form, 181, 26, — Vå-

gar(nar).
Tågbingur [våbbiggor], mand fra bygden i Vågi på Su-

derø 3, 27 (modsat VågsmaOur, mand fra bygden i

Vågi pd Bordø y sé FA under »i Vågi«).
Vågs- [vaks-]: Vågsbigd 1, 9, — bygdm i Vågi på

Sudere; Vågsmegin [-meajm, -mmni], på i^Vågt-siden,

nærmest bygden i Vågi (Sudere), 3, 32; VågsskarO,

skår i fjældryg ved bygden i Vågi (Suderø), 9, 34.
Taldaskard [valdaskæar], skår i fjældryg ved bygden Ørda-

vik (FA) på SUerø, 8, 15.
Tilgarateigar [vålgarataiar], i Todnesi å Sandi, Sandøy

64, 16.
Talstakknr [va'lsta'kor], klippe med græsgroet top, Fuglø,

158, 27 f.
Tatnariggur [vatnang(g)6r], højderyg nord for bygåen i

Vågi, Suderø, 9, 34.
Tatnarnt [vatnara't], ved Leitisvatn (Sørvågsvatn) på Våge,

198, 20.
Tatndalsegg [vandalsæg(g)], på sydsiden af Skoradalur

(sé d.), 218, 7.

Digitized by

Google

YATNSBREKKA— ØRBASKABD. 541

Tatnsbrekka [va'nsbræ*ka], ved Leitisvatn (Sørvågsvatn)

på Vågø, 190, 32.
Tatnsdalvr [va'nsdæalér], ved Kvalbø, Suderø, 31, 34.
Tatnsoyrar [va'nsåirar], ved Leitisvatn (Sørvågsvatn) på

Vågø, 191, 1; Vatnsoyrasandur 190, 32.
Te((arin [véann, vijann], filnavn for Li'Oar, eøn af Annika

1 Dimun, 88, 26; Vegaransklettur, i Skdoy, 88, 31;

Vegarasteinurin, f Hiisavik i Sandoy, 89, 1.
Telbahedla [vælbahædla], i MiOvågi, 215, 14.
Telbastadar [vælbastæavér], å VelbastaO, hygd på syd-
vestsiden af Strømø, nordfor Kirkébø, 180, 27; Vel-

bastaObåtur 186, 17, -maOur 185, 9.
Testmaiina [væsman(n)a], Vesimanhavn, bygd på vestsiden

af Strømø (Nordstrømø), 181, 28 f.; Vestmenningur

[væs-menin*g6r], mand frå Vestmanna, 219, 6.
Testurhay [væstorhæav], Vesterhavet, 215, 16
VetU [veatil] kongasonur, æventyrperson, 428, 1.
Tidlingaberg [vidliggabærg], nordligst på Suderø, 41,33.
TidlingadalsQadl [vid-iingadaMsfjadl-], fjæld nordfor ViO-

areiOi på øen ViOoy, 1 48, 26.
Tidlingadalnr [vidliggadæalor], mellem bygderne i Mikla-

dali og å Hdsun på Kalsø, 146, 13.
Tidingur [vijingor], mand fra øen ViOoy (sé ViOoyggj

FA), 133, 18.
Vik [vol*k], Vfkin, ved Sunibø på Suderø, 34, 16 (Vikin),

49, 18 (Vik).
Tikarbirgfi [voi'karbirdzi], (bygd) på sydøstsiden af Su-

derø, 46, 13.
i Tikun [ot voi*kon], på nordsiden af Vågø, 195, 11.
Vøra [vøara], rettere skrevet Tørda: a) Vør(0)an, fjcBld

på vestsiden af Sandø, 62, 5 ; b) i Vør(0)u, i Kvalbø,

Suderø, 55, 5; c) Vør(0)ur, undir Vør(0)un, i Mi/)vågs-

haga, Vågø, 191, 12. Jfr. Beinisvørda.

[Weyhe, Johan Henrik, lagmand, 223, 18.
[Weyhc, Johan Henrik, præst på Suderø, dattersøn af fore-
gående, 223, 16.

Okslin [5kslin], fjældknude ved Kvalbø, Suderø, 26, 24.
Ordaskard [øaraskæar], fjældskår vest for bygden ØrOavik
på Suderø, 31, 5.

Digitized by

Google

642 ØRDAViK— MCUDdLGUB

(ØrdaTlk, bygd på Suderø. FA) — ØrOavikarh'O 8, 15
(nu alm.: ØrOaviksUd); ØrOavi karmegin [-meajin,
•minni], på ØrOavfk-m^, fuermest bygden ØrOavik, 43,
32. ØrOvikingur [6rv6»téijj*g6r], mand fra bygden
ØrOavik, 99, 26.

OskttdolgUT; 280, 7, og Oskmfisttr, 286, 16 — sé ord-
listen.

TUføjelse:

1 Lob [oi loon], i Vestmanna, 220, 25.

Digitized by

Google

Anmærkninger til sagnene

ved udgiveren.

1. Besrin i Tofton.

Dette sagn, som hører til de ældste og førreformatoriske,
er meddelt dels efter mundtlig beretning til mig i 1892 af
sagnfortællere i Sambø og Våg, dels efter en i dansk sprog
affattet opskrift fra det 19. århundredes begyndelse eller
første halvdel, skreven for præsten Johan Henrik Schr5ter
(præst på Suderø 1797 — 1826, død 1851). Opskriften, som
i sin tid blev forefunden iblandt forskellige færøske arkiv-
sager i Torshavn, var ledsaget af et til Schr5ter stilet uda-
teret brev ttden underskrift.

I den form, hvori sagnet findes meddelt her foran,
er det altså en sammensmeltning af ovennævnte danske op-
skrift og af endnu bevarede mundtlige overleveringer. Fra
opskriften, som i det hele taget er nøjagtigere i enkelt-
hederne end den nuværende mundtlige tradition, stamme
følgende træk: den omstændelige angivelse af de Begin i
Toftun og Begin i Hørg tilhørende jordejendommes størrelse,
trækket om tiggerne, som komme til Begin i T. (s. 5) —
et nødvendigt bindeled, sammenknyttende sagnets første og an-
den halvdel, men ikke desmindre gået tabt i den nuværende
mundtlige overlevering — endvidere: nogle få småtræk til
fuldstændiggørelse, såsom angivelsen af de vidners antal, der
overværede brydekampen mellem Toftebonden og Hørgbon-
den, og de ord, hvormed Jens Reginssøn tiltaler den først-
nævnte, da han bringer ham beden som almisse (forkortet
oversættelse til færøsk af de i opskriften brugte danske ud-
tryk). Alt det øvrige er mundtlig overlevering, og enkelte
af de meddelte træk skyldes udelukkende denne.

I det ovenfor omtalte, opskriften ledsagende, brev inde-

Digitized by

Google

544 ANMÆRKNINOER TIL 8A0NENE.

holdes følgende genealogiske oplysninger af interesse, ved
hvis hjælp de i sagnet omhandlede personers levetid kan
bestemmes nærmere: »Historien om Regen i Toften h5rte
jeg som Barn af Elsebeth Michelsdatter fra Qviane i Sumb5e.^)
Hun sagde, at der vare flere Jenser i Laengaard, men at
den som sendte Gjeldseiden') var den første; hun regnede
deres Slægtregister saaledes : Regen i H5rg var Fader til Jens
Regensen, og Jens Regensen var Fader til Simon Jensen,
og Simon Jensen var Fader til Jens Simonsen, og Jens Si-
monsen var Fader til Simon, som fdrst var gift i Sumbde
og siden giftede sig med en Bondedatter fra Sku6e og fik
Kirkebdgaard, som da var ikke længer Gjestlig Eiendom,
men Kongsgods; han blev siden overvunden og borttagen
af en Huldremand. c

Her er altså fire slægtled opregnede, udgående fra
Regin i Hørg (Tofte-Regins modstander). Men brevskriveren
har utvivlsomt sprunget et led over. Dels stemmer med-
delelsen om Simon i Kirkebø (det sidst nævnte slægtled), at hao
skulde være søn af Jens Simonsen (Sumbø) ikke med andre
sagnfortælleres beretning, ifølge hvilken han er nævnte Jens
Simonsens sønnesøn, dels og navnlig hedder han i gamle
skriftlige kilder (f. eks. Færøernes retsprotokol fra den tid),
hvor hans fulde navn nævnes, ikke Simon Jensen, men Si-
mon Simonsen (jfr. sagn 31: Simun i KirJ^hø)^ og må
altså antages, at have været søn af Simon Jensen 2 (den
»Simon«, der nævnes s. 17 som søn af Jens Simonsen).
Der må altså regnes med fem slægtled, og da Simon Si-
monsens levetid Måer før og omkring 1600 (1618 forsvinder
han på en bådtur, sé i det følgende anmærkningen til sagn
31), må de i sagnet om hans tiptipoldefader (Begin i
Hørg), dennes søn (Jenis i Ladangardi) og deres mod-
stander Regin i Toflun berettede tildragelser føres tilbage
til det 15. århundrede (omkring 1450). I den omtahe sagn-
opskrift til J. H. Schr6ter hedder det også: »han

[o : Begin i Tofiun] levede langt fbr Reformationen«

I kulturhistorisk benseende hører dette sagn tfl de inter-
essanteste. Det er det eneste, hvori en regelmæssig, af
vidner overværet tvekamp, brydekamp (»hålmgonga«) om-

*) Den her nævnte sagnfortællerske Elsebeth Michelsdattcrs levetid
falder efter opgivelse fra Sumbø omkring og efter midten af det 18.
århundrede.

«) beden (firet).

Digitized by

Google

ANMÆRKNINGER TIL SAONENE. 546

tales som middel til afgørelse af grænsestridigheder, ikke
blot til opgør af et rent personligt mellemværende, men også
som en art øverste domstol ide mellem bygder herskende
jordtrætter. I andre sagn fra senere tid omtales vel så-
danne brydekampe; men de ere af rent personlig karakter
og uden vidner, så at svig med lethed kan anvendes (så-
ledes i sagn nr. 79: Skælingshéndin og Dålåbéndin; jfr.
FA. I, sagn XXIX s. 376). Et for Reginsagnet karaktens-
tisk træk er også hovedpersonens (Tofte-Regins) aldeles ube-
tingede og for ham selv tilsidst skæbnesvangre underkastelse
tinder den blotte ordlyd af et engang i hidsighed afgivet
løfte, hvis mening ikke havde så udstrakt en rækkevidde
som ordlyden.

På grund af den særlige interesse, dette sagn har, hid-
sættes her den omtalte danske (»Schrøterskec) opskrift til
sammenligning med den meddelte færøske hovedtekst, så
meget mere som opskriften er bygget over en fra en anset
sagnfortæUerske i det 18. århundrede stammende beretning,
(sé s. 544).

Regen i Toften i Waaje, en af sin Tids mest udmærkede Mænd
paa Legemet; han besad baade Styrke, Beqvemelighed og Hurtighed
i h5ieste Grad, men hans Tænkekraft var derimod noget mindre; han
levede langt fbr Reformationen, paa hvilken Tid man i Færde kunde
slippe tistraffet, om man havde begaaet et Mord, saafremt man selv var
den fbrste der bragte Bud derom til 3 Kirkesogne hvilket kaldedes at
l5rse Vygjer (bebude en Misgjeming). Det var og den Gang Skik (Lov)
at naar der blev Uenighed om et Mærke i Haugen, saa at der var
flere Meninger om hvor Mærket var, saa gik 2 Mænd, en fra hver
Part, sammen at brydes (Holmgang kaldet), og den som vandt at
brydes mente man havde Ret; og Mærket blev da antaget at være
efter hans Paastand. Regen var Ejer af hele Tofthauge (8 Marker
Jord) samt af halve Lamhauge og Toureshauge, som ligge nærmest
ved Sumboe (begge 8 Mærker), og han skulde ogsaa eie noget i
Hamrehauge, saa hans Ejendom belob sig til ^4 af bele Boigden. Det
opkom da Trette imellem dem som eiede Joeraafjeld og Bodtnhauge,
og Regen, idet Regen paastod at Mærket imellem Bodtnhauge og
Tofthauge var i Joaara-Jo, men hine paastod at Mærket var op af
Langetroehodn (som nu Mærket er). Regen forlangede da at en
af Modparten skulde komme at brydes mod sig paa det at Ud-
faldet af Tvekampen kunde oplyse hvor Mærket var. Bodtnhauge-
mænd udvalgte en som boede vesten for Joeraa, og blev alminde-
lig kaldet Joeraa-Manden ; han var baade stærk og forstandig. Tve-
kampen stod midt imellem Joeraa- Jo og Langetrohodn, og var, naar
de gik sammen. Tilskuere tilstede fra begge Sider. Regen havde det
fbrste Sift; men den anden faldt ikke, thi han var meget fodgod, og
uagtet at Regen hevede ham i Veiret langt op fra Jorden, saa kom
ban dog staaende ned igjen; saaledes gik der da med flere Sifter som
Regen gjorde; men saasom den anden havde mindre Stjrrke kunde han

86

Digitized by

Google

546 AN1IÆRKNIN6EB TIL SAONBNE.

ikke give Rq^en noget dygtigt Sift, og han forsdgte heller ikke der-
paa, men vogtede sig kun at han ikke skalde falde for Regens Sift,
og mente saaledes at udmatte sin Medbryder. Dette mærkede Regen,
hvorpaa han blev meget vred, og paastod at Joeraa-Manden ogsaa
maatte sifte, thi naar han ene udmattede sig ved Siftning, var Bryderiet
ikke rigtigt Joeraa-Manden blev da nødt til at gjore et Sift, men i
det samme anvendte Regen et Kneb med Foden, som foraarsagede
at den anden faldt, og Regen kom ovenpaa ham; da tog Joeraa-
Manden en lille Kniv som han havde skjult hos sig, og stak den til
Skaftet ind i Regens Laar; da tog Regen som mente sig at have
vundet Kampen Flugten og sagde at Joeraa-Manden havde stukket sig.
Joeraa-Manden paastod at han var Seiervinder, eflersom han beholdt
Valplassen, og at den anden (Regen) med at tage Flugten derimod
nok som tydelig havde robet sit Tab, og da 8 uvedkommende Mænd
som havde været Tikkuere, erklærede at Joeraa-Manden var Seier-
vinder, saa maatte Regen give efter, og Maerket blev Langetrohodn.

Paa samme Tid var der og megen Uenigbed imellem Sumbinger
og Waagbinj^er om en lille Holm som ligger vesten for Lobrensejde,
hvorpaa 12 Lam kan gaa og græsse om Vinteren, idet at enhver at
disse Boi^ders Indvaanere vilde tilegne sig Holmen, som laa lige vesten-
for, hvor Mærket imellem begge Boigdeme var. Det blev da besluttet at
Tvistighederne omsider skulde faa Ende ved en Holmgang (Tvekamp) som
skulde forefalde imellem 2 udvalgte Mænd, en fra hver af Boigdeme,
og skulde hele Holmen tilhore den Boigd, fra hvem den Mand var
udvalgt, som fik Seier. Sumbinger valgte Regen i Horg, som eiede
hele Bleing (14 Mærker) og den ^/, af vestere Lobra, tilsammen 10
Mærker, som er ^j^ af Sumboe; han var ei alene den rigeste Sumbing
i sin Tid, men udmærkede sig desforuden baade med Raskhed og For-
stand. Waagbinger udvalgte Regen i Toften, som dog meget nodig
vilde give sig dertil, men saasom Joeraa-Manden var død '/, Aar efter
at han havde havt Holmgangen med Regen, som Folk troede var
skedt af Regen ved Troldom, som paa denne Maade havde taget sin
Hevn, saa var der nu ingen anden i Waaje tilbage som kunde maale
sig med Regen i Horg uden alene Regen i Toften, og da sidstnævnte
tillige var meget gjerrig, saa hjalp den Tragten som han havde efter
at eie '/^ af Holmen de andre Waagbinger til at lokke ham til at
paatage sig Holmgangen. De gik sanmien at brydes Dagen efter
Jonsmesse (St. Hans Dag), men inden at de toge fat paa hinanden
blev Regen i Horg efter Tofte-Regens Onske ransaget, om han havde
Kniv eller andet dræbende Vaaben hos, thi saa vilde han ikke br3rdes,
da han tænkte paa hvormeget han havde udstaaet af det Stik som
Joeraa-Manden gav ham. Da nu alt ved Ransagningen befandtes at
være i Rigtighed, begyndte de 2 Kjæmpere at brydes, og Holmgangs
Flassen var paa Sletten af Lobransdal, de gave da vexelviis Sifter, thi
begge vare gjevnne saavel i Stjrrke som i Fodgodhed. Solen var
allerede gaaet om '/, Ekt (l*/j Time) og endnu vare Tilskuerne m^et
uvisse om, i hvis Lod Seieren vilde falde. Da udraabte Regen i Horg
at Synet vilde gaa fra sig, og i det samme stillede Tofte-Regen ham
imod en Sten, hvorover Regen i Horg faldt og Regen i Toften kom
ovenpaa ham, og Holmen skulde altsaa tilhore Waagbinger. Vel
mente Regen i Horg at han ikke var lovlig overvunden, da han var
blindet ved Troldom, og kom derfor at falde om Stenen, men da han
ikke kunde gjore sin Paastand bevislig, og Regen i Toften forklarede.

Digitized by

Google

ANMÆRKNINGER TIL SAONBNE. 647

at det morknede for hans Øine, fordi han anstrængte sine Kræfter til
det yderste. De 8 uvedkommende Mænd sagde da enstemmigen, at
Regen i Toften havde ved sin Seier forvervet Waagbinger Holmen.
Da Regen var kommen tilbage til sit Hjem i Toften, var han saa ud-
mattet, at han for at blive fri for at brydes oftere svor en Ed, at han
ikke mere skolde sætte sin Fod udenfor »Ongjegaardenc (B5gierdet).
Dagen efter at han var kommen hjem, kom en hel Flok af Tiggere
og bade ham om Almisse, som de mente han paa en Maade var
skyldig at give dem, da de havde anraabet deres Sk3rtshelgen for ham
om Seier og vare blevne bonhorte. Regen som var meget gjerrig
svor da den Ed for at blive af med Tiggerne at han ikke i sit Liv
vilde give nogen Ahnisse mere; da tog en af Tiggerne Ordet og sagde:
Da er den, som har alle Ting i sin Magt, mægtig til at gj5re dig saa
fiittig for din Ubarmhjertighed, at du selv kan komme at tage imod
Almisse inden du er af Verden. Da blev Regen meget vred og igjentog
sin forrige Ed med det Tillæg at han verken skulde give eller tage Almisse.
Regen i Horg havde en Son som hed Jens og boede i Laen-
gaard. Han var bleven gift 3 Aar efter at Faderen havde tabt Holm-
gangen. Denne Jens var baade ondskabsfiild og hevngjerrig; han ud-
tænkte derfor et Mid(fel hvormed han kunde hevne sin Faders Tab paa
Regen i Toften, som han ansaa for gammel til at dræbe. En Aften
som Jens om H6sten havde fanget en Mængde Soid, som skulde
slagtes og laa paa Gulvet, sagde han til sine Tjenere: Den af Eder
som har Mod til at gaa med en af de Gjeldsoider^, som her ligger, i
Nat til Regen i Toften og sige, at Jens Regensen fra Laengaard sen-
der Regen i Toften denne Soid i Almisse, han skal til Belonning for
denne Gjeming faa den bedste Soid som her er paa Gulvet, og des-
foruden erholde mit Venskab derfor. Da stod en af Tjenerne op og
sagde : vil Huusbond laane mig sin egen Hest, da vil jeg paatage mig
dette Vovestjrkke. Jens som gjeme vilde faa denne Gjeming udfort
laante Karlen Hesten. Hesten var saa god og vel vant at Jens kunde
ridende paa den tage hvad Soid han selv vilde, thi han (Hesten) tog
Soiden og holdt den imellem sine Been, til Jens var stegen af og
havde faaet fat paa den. Denne gode Hest steg Tjeneren paa og førte
Gjeldsoiden med sig; Gryden med Aftensmaden var allerede hsengt
over nden hos Laengaardsbonden inden Tjeneren tog Afsked, og da
han efter et stærkt Rid var kommen til Waaje vare Folk ikke gangne
i Seng, thi det var just om »NotteramaaU (den l'id man aad Aftens-
mad). Regen havde spist, men da det var koldt i Veiret og han
félte sig frosen om Foddeme samt Been og Laar, saa havde han klædt
sig af Buxerne og sad da paa en hoi Benk over Uden, med Foddeme
satte paa Grigvestenen (Fjrrstedet) i bare Stuge eller ulden Skjorte
nedtil. Medens Regen sad som ovenfor er fortalt og varmede sig over
Glodeme kom Sumbingen ind med Gjeldsoiden og talede saaledes:
>Min Huusbonde, den tapre, forstandige og ordholdende Jens Regensen
fra Laengaard har hort, at du, Regen i Toften, har med en Ed bekræftet
det Ix)fte, at du verken skal tage imod Almisse eller give Almisse ; paa
det at du Regen nu baade kan blive Ordloising (ikke ordholdende) og
Meinsvoren (Meneder), saa sender Jens Regensen dig her ved mig
denne Gjeldsoid i Almisse.« Regen blev lige som i en Forvirring i
det fbrste Oieblik, men da han havde samlet sine Tanker lidt tog han

*) beder (fir). I brevet skrives helt igennem »Seid, Gjeldseidf,

86*

Digitized by

Google

548 ANMÆRKNmOER TIL SAGNENE.

fat paa Boxerne, trak dem paa i en Hast og sprang saa barfodet ad
af Doren efter Stimbingen, som da var konmien midt imellem Tofte-
Huns og Qvandalshuos, thi han var 5ieblikkelig efter at have udtalt
sine .dristige Ord loben ud igjen og havde sat sig paa Hesten og havde
saaledes faaet et godt Forspring. Regen lob nu efter ham af alle Kr^er,
og endskjondt han da var kommen temmelig langt til Aars, saa var
han dog raskere end de fleste Unge. Nu Idb han ogsaa med saadan
Hidsighed, som en der var bleven a&indig, og dette foraarsagede at
det alt som de lobe vester om Byen blev nermere og nermere imdlem
dem, og da de kom paa Sanden lob Regen endnu stærkere saasom de
da nærmedes mod »Ongjegaardent ; og da Hesten sprang over »Ouse-
gaardc (B5gjerdet) var Regen saa nær at han fik fat i dens Hale, som
var saa lang bevoxen med Fax, at Haarene bleve dragne efter Jor-
den naar Hesten gik. Hesten var nu kommen i Haugen med sin
Rider, men Regen, som ikke kunde gaa over Gjerdet for sin Eds Sk^d,
stod nu paa Ousegaard og af alle Kræfter trak i Hestens Halefax, som
derved løsnedes fira sin Rod, og Regen som havde sit Fodspenne mod
Gaarden faldt baglængs om med Faxet i Haanden. Da sagde Regen:
»Min Forbandelse folge dig, du Ddgjers Mand (en som ofte gjor det onde) ;
havde jeg ikke svoret at blive inden lOngjegaardenc, saa skulde du
ikke bragt Bud hjem til Sumboec.

Da Regen kom hjem i Tofter tog han Gjelds5iden og levende
bankede alle dens Been i Stykker. Han (Regen) blev da syg af
Lungesyge og dode Padresmesse, og nogle mente det var kommet af
Ærgrelse, og andre antoge, at det var fordi han havde lobet for stærkt.
— Og ender hermed Sagnet om Regen i Toften.

2. Snopprikkur, Gi^Jabéndin og LaftangrarAsbéndiiL

Den første større halvdel af Snoppriksagoet er forholds-
vis vel bevaret og sammenhængende fortalt. Den indeholder
også sagnets to hovedmomenter. Det første af disse er
Snoppriks forsøg på at stjæle Ladengårdsbondens (Jens Sunon-
sens) ridehest samt Ladengårdsbondens rappe forfølgelse af
den ridende Snopprik over en strækning på 3^/i mil eller
mere (fortællerne stemmer her i alt væsenligt overens med
hensyn til stedsangivelserne). Det andet hovedmoment er
dette: Giljebondens søn overfalder på Snoppriks anstiftelse
den af sidstnævnte forhadte Jågvan (Joen) vid Orind, men
bliver selv dræbt, hvorpå Joen undslipper ved flugt, »lyser
drabc og finder beskyttelse hos Ladengårdsbonden. Sagn-
fortællerne stemme her overens med undtagelse af, at Jåg-
van af enkelte kaldes Pætur, og at drabsscenen af enkelte
henlægges til Trangisvåg i steden for Frodbø.

En af mine hjemmelsmænd for dette sagn mente at have
hørt den bekendte bonde og sysselmand i Qiljun, hos hvem
Snopprik tjente, omtalt af gamle sagnfortællere under navnet

Digitized by

Google

ANMÆRKNINOER TIL SAGNENE. 549

Tinus [toims] eller Tdnnis [tønnis] (forkortet form af »An-
toniusf).^) Rigtigheden af navnet Tinus, Timnis bekræftes
ved følgende bemærkning i N. Winthers »Færøernes Old-
tidshistorie« (s. 100): »Lille Diroun skal forøvrigt, efter
Sagnet, i Oldtiden have tilhørt Gille Lagmand og hans Af-
kom indtil den i det femtende Aarhnndrede blev forbrudt ved
en af Lagmand Tynes's Avlskarl Snåprik begaaet Nidings-
daad [efter J. H. Schrøter i et af hans Haandskrifter].«*)
Schrøter kalder altså Tynes »lagmand«, og det kan da an-
tages, at der har været en gammet tradition herom ; men hans
lagmandstid kan i al fald ikke have været lang, ti af mine
hjemmelsmænd kaldtes han aldrig andet end »Giljebonden«
eller »sysselmanden (i QUjun)*,^) Andre lagmænd, som
spille en rolle i de gamle sagn, nævnes derimod ved navn
med tilføjelse af lagmandstitlen, f. eks. QvUormur løgmadur
(sagn 7), JiisHnus løgmadur (sagn 53). Rigtigheden af tids-
bestemmelsen (»det femtende århundrede«) hos Winther og
Schrøter er tvivlsom, da den Ladengårdsbonde, som spiller
så stor en rolle i Snoppriksagnet, bestemt angives at være
Jens Simonsen, bedstefader til Simon Simonsen i Kirkebø
c. 1600 og sønnesøn af den i anmærkningen til forrige sagn
omtalte Jens Regensen, søn af Regin i Hørg i det 15. år-
hundrede. Pætur vid Kviggjå, Jens Simonsens samtidige
(sé s. 17), omtales også (s. 15) som Snoppriks samtidige.*)

^) En anden af mine hjemmelsmænd omtalle ham mider øgenavnet
Skada-Jasper,

*) Tinusarbirgi el. T'(in(i)8arbirgi findes endnu som stednavn
på Suderø.

') Da sagnene bestemt omtale Kålgård i Sumbø på Suderø som
lagmandssæde, før Stegård (å Steig) på Vågø blev det i 1555, og da
der på den ene side er sagn om stridigheder mellem lagmanden i Kål-
gård og Jens Simonsen i Ladengård, der førte til stævning af først-
nævnte (sé sagn 7), på den anden side om stridigheder mellem Jens
Simonsen og Snoppriks husbond, Giljesysselmanden, kan Qiljar ikke
antages at have været lagmandssæde på dette tidspunkt. Men Gilje-
bonden kan som Suderøens største bonde og mægtigste mand vel tænkes
at have haft en lagmandskonstitution for en tid. Stegårds tillæggelse
til lagmandsembedet må antages at falde i disse mænds levetid — sé
tidsbestemmelsen i det følgende.

*) År 1619 omtales i retsprotokollen fra denne tid en Peder Gunners-
søn i Sumbø (sé »Meddelelser« II i »Dimmalætting« nr. 12, årgang
1891), der synes at være den s. 17 nævnte vi8% Pcetur (hånnars-
BOn i Snmbø. Denne tidsangivelse gør Sumbøsagnets identificering af
Pcstur vib Kviggjåj Jens Simonsens og Snoppriks samtidige, med vlH
Pætur Ghinnarsson tvivlsom, ti de i sagnet omtalte begivenheder falde
adskilligt forud for ovennævnte Peder Gunnerssøns tid.

Digitized by

Google

550 ANHÆRKNINQER HL SAGNENE.

De i Snoppriksagnet omhandlede tildragelser kunne derfor
næppe sættes tidligere end til første halvdel af det 16. år-
hundrede. Efter de om Lille Dimon (s. 13) og Giljegård
(s. 14) brugte udtryk, at de gik »under kongt , skulde man
synes, at det her drejede sig om ting, der først kunde være
skete efter reformationen; men udtrykket »fara undir konge
bruges i sagnene ganske i flæng: både om det til kronen
direkte overgående (forbrudte) odelsgods og om det odels-
gods, der først blev forbrudt til kirken og derefter blev
kongsgods ved kirkegodsets inddragning efter reformationen.

i^Eitt summarid i dråttarM komu Hotbingar i oyrma

Litla Dimunt (s. 13). Øen Lille Dimon var

på det omhandlede tidspunkt delt mellem Giljebonden og
bygdemændene i Hovi, Efter sagnet ejedes Lille Dimoo
oprindelig af bonden i Hovi (Suderø); men ved giftermål
med en bondedatter fra Hov fik Giljebonden i Kvalbø ejen-
domsret til det halve af øen [meddelelse af Enok Thomsen,
Skarvenæs]. Siden fik også Trangis vågsmænd medejendoms-
ret. I begyndelsen af det 17. århundrede omtales Lille Di-
mon som kongsfæste, og sysselmanden på Suderø nævnes
som den, der havde øen i fæste (N. Andersen, Færøerne
1600—1709, s. 339).

Det s. 14 1. 4 — 21 fortalte stykke om Giljebonden og
næbhvalen henførtes af min hjemmelsmand til Snoppriks be-
kendte husbonde, skønt det vel må anses for tvivlsomt,
hvilken Giljebonde der her sigtes til.

Afsnittet om Giljebondens og Snoppriks Torshavnsrejse,
deres hjemrejse med den fledførte kone, som Snopprik kaster
over bord undervejs, Giljebondens hævn over Snopprik ved
at lade ham drive til havs o. s. v. gengiver den almindelig
gængse Suderøtradition, ifølge hvilken alt dette er sket på
en og samme rejse. Efter en sandsynligere klingende gam-
mel Skuøtradition, meddelt mig af Enok Thomsen, Skarve-
næs, er der imidlertid her en sammenblanding af begiven-
heder, som ere indtrufne til forskellig tid : to forskellige rejser.
Den første rejse, en handelsrejse til Torshavn, under hvilken
Snopprik på tilbagevejen kaster den fledførte kone over
bord, forløber uden nogensomhelst uheldige følger for
Snopprik; Giljebonden fandt ingen anledning til at tage
hævn over ham for denne streg; det har endog sandsynlig-
vis været en aftale, for at Giljebonden på en nem måde
kunde slippe for at yde fledføringen underhold (jfr. en lig-
nende tildragelse i sagn 34 om dli Jadnheysur, s. 104).

Digitized by

Google

ANMÆRKNINGER TIL SAGNENE. 551

Derimod hændte det efter Skuøtraditionen ved en senere
lejlighed, at Snopprik af skinsyge ryddede Giljebondens frille,
kaldet Barhera [barbéra], af vejen (mulig den s. 10 1. 33
nævnte »Barbara «f, hvortil Snoppriks søn skulde have friet
og fået afslag), og dette hævnede så Giljebonden på den i
sagnet (s. 15) fortalte måde. Sagnet har ellers intet nær-
mere bevaret om den nævnte Barbara eller om den færd,
på hvilken Snopprik ryddede hende af vejen.

T>Elos8a ger mun å håtit er en gammel færøsk tale-
måde, der skal stamme fra Snoppriksagnet : *Klos8a ger
mun å håii€j segåi Snopprikkur, kann kasfadi uppgåvu-
konuna iU. Efter Skuøtraditionen (Enok Thomsen) havde
nemlig den af S. over bord kastede fledførte kone øge-
navnet Klossa, Ordet klossa [klåssa], huk., betegner ellers
i daglig tale en gammel, udgået og omsyet skindsko.

5. Jansaguttarnir,

Beretningerne om disse sagnhelte ere desværre nu kun spredte
og tildels forvirrede. Det bedst bevarede træk i dette sagn er for-
tællingen om de irske sørøveres første hjemsogelse af Kvalbø og om den
måde, hvorpå Jansegutterne skille bygden af med de ubehagelige
gæster. På grund af, at bygden Fåmjin, hvor Janseguttesagnet egen-
lig hører hjemme, har mistet så meget af sin oprindelige befolkning
og modtaget befolkning andenstedsfra, ere de til denne bygd knyttede
historiske sagn blevne ikke så lidt udviskede. Jansegutternes nedstam-
ningsforhold fra Do f fin eller Dogvin [o: Dagfinnr] i Herdali er ikke
klart; efter nogles beretning vare de sønnesønner af Dogvin^ efter
andres derimod sønnesønssønner. De nærmere stedsangivelser i be-
retningen om brødrenes anden kamp med Irerne ere næppe pålidelige ;
i en anden beretning nævnes andre stednavne. Brødrene nævnes i
verset s. 25 ^Jansaguttin sterki og Olhuttin [Albert hin] føri^t^
hvilket kunde synes at tyde på, at benævnelsen Jansaguttarnir for
begge brødrene ikke er oprindelig. Efter enkeltes beretning kaldtes
både faderen (Jansin) og sønnerne under ét for Jansegutter, efter
andre skulde benævnelsen Jansagutti egenlig blot tilhøre faderen
(Jansin).

Beretningen om Giljebonden og Jansegutterne (disses mdfang-
ning af bondens vilde far o. s. v.) stemmer så temmelig overens med
beretningen om Giljebonden og Hargebrødrene i sagn 4. Trækket
synes lånt fra det ene af disse sagn til det andet; hvilket det da op-
rindelig tilhører, lader sig ikke afgøre.

Hvorvidt trækket med sælhunden, som Jansin klemmer til døde
(s. 27), er oprindeligt i sagnet, er også tvivlsomt, da det samme for-
tælles om en anden for sin styrke bekendt mand fra Fåmjint nemlig
Jogvan Pålsson^ som levede adskilligt senere end Jansin,

Janseguttemes levetid synes, da de gæme nævnes som samtidige
med Hargebrødrene, den i det foregående oftere nævnte Jens Simon-

Digitized by

Google

552 ANMÆRKNINOER TIL SA6HENE.

sens dattersønner, at falde omkring 1600, maUgt noget før. Med-
deleisen s. 17 om »Jansegnttemesc tilstedeværelse ved Jens Simonsens
bryllup kan der ikke tillægges synderlig betydning, da der her sand-
S3mligvis foreligger en sammenblanding.

6. Snæbjødn.

Dette sagn bører til de mest helstøbte blandt de i denne
samling meddelte. De forskellige fortællere stemme her i
alt væsenligt overens. Dog er der i følgende pankter en
del afvigelse: Arten af Snebjøms forbrydelse og af den
ham overgåede dom samt den måde, hvorpå han dræber
fogden eller dommeren (efter enkelte: lagmanden).

Efter fortælling af afdøde dli i Umi (Dal, Sandø) sktdde
Snebjørn have begået manddrab og være bleven idømt mande-
boden (60 daler) på tinge, hvorpå han tog posen med pen-
gene og slog den så hårdt ander lagmandens øre, at denne
døde af slaget Dette sidste har været en Sandøtradition
og bærer et mere oldtidsagtigt og romantisk præg end den
lokale overlevering (Suderøtraditionen), ifølge hvilken Snebjøm
blot skulde have gjort sig skyldig i en lille smughandel (køb
af fire tørklæder) og derfor være bleven idømt fire års ar-
bejde i jæm på Bremerholm. I Suderøsagnet, som i det
hele klinger sandsynligere, nævnes ingen »lagmand«, men
derimod »dommeren« og fogden. Udtrykket »dommer« kan
vel anvendes både om lagmanden og sorenskriveren; den
første dømte på det årlige samlede lagtings møder i Tors-
havn, den anden (sorenskriveren) derimod på de underord-
nede syssellagting eller syssellagretter (vårting, hjemting).
Almindeligvis er det dog sorenskriveren, der benævnes »dom-
mer«, medens lagmanden omtales under sin rette titel. I den
her meddelte tekst fra Suderø siges det udtrykkelig, at
dommeren, som dømte Snebjørn, kom rejsende år efter år
til Suderø for at holde ting (s. 29, 1. 26—29, og s. 30,
]. 4 — 5). Dette kan kun passe på sorenskriveren, da lag-
manden, øernes øverste embedsmand, ikke var omrejsende
dommer. Sorenskriverembedet stammer fra slutningen af det

16. århundrede, men som egenlig dommer optræder soren-
skriveren først ind i det 17. århundrede. Snebjørnsagnet
går derfor næppe længere tilbage end til begyndelsen af det

17. århundrede. Af den omstændighed, at tinget, hvorpå
Snebjørn dømtes, holdtes i udmarken under åben himmel på
Suderøens ældgamle tingsted ved Ørdevig kan ingen slutning

Digitized by

Google

ANMÆRKNINGER TIL SAGNENE. 553

drages med hensyn til sagnets ælde; ti langt frem i tiden
holdes der stadig ting under åben himmel, når vejret tillader
det (jfr. følgende sted i N. Andersens »Færøerne 1600 —
1709c, s. 182: »Laugtinget holdtes, naar Vind og Vejr til-
lod det, i fri Lufte ).

Snebjørnsagiiet er, som det findes foranstående, gengivet efter
fortseUing af nuværende Sandøs3rsselmand J. H. Schrøter fra Kvalbø
(Suderø) med nogle små tilføjelser efter beretning af andre, således:
meddelelsen om Snebjøms søster (s. 31 1. 23—25) og navnlig afsnittet
om, hvorledes Snebjørns smuthul bliver opdaget (s. 32 1. 15).

7. Guttormur løgrmaftur

(søndenfjordstekst).

Af dette sagn er der to hovedtraditioner, hvoraf den
ene hører hjemme søndenQords (på Suderø, Skuø og Sandø),
den anden på de nordvestlige øer (Vågø og Mygenæs), og
hovedforskellen imellem de to traditioner ligger i sagnets
indledning. De to forskellige tekster ere, da Vågø-Myge-
næs-varianten først senere kom mig i hænde, meddelte hver
på sit sted (nordenfjordsteksten som nr. 60, s. 168).

Den i sagnet omhandlede lagmand eller rettere lag-
mandssøn er >Guttorm Andersen t, i hvis tid gården å Sieig
på Vågø efter historiske vidnesbyrd blev tillagt lagmands-
embedet som lønning (år 1555). Sagnets egenlige kærne:
lagmandssønnens Københavnsrejse til forsvar for faderens
sag og hans oplevelser ved hove fortælles på enkelte biom-
stændigheder nær ens i begge tekster. Derimod er der stor
uoverensstemmelse i traditionerne med hensyn til faderen
(Anders Guttormsen*), sé FA. I, s. XVII), hvor denne som
lagmand havde sit sæde. Søndenfjordstraditionen, der ganske
særlig hører hjemme i Sumbø på Suderø, hensætter ham
til Sumbø, hvor ifølge gamle sagn Kålgardur tidligere har
været lagmandssæde (jfr. note 3 s. 549); Vågø- Mygenæs-tra-
ditionen hensætter ham til Stegård i Sandevåg, d Steig,
som først blev tillagt lagmandsembedet i sønnens (Guttorm
Andersens) tid (19. marts 1555). Om Stegårds ophøjelse

^) I 1534 give biskop Amnnd og lagmand Anders Gnttormsen
samt almuen på Færøerne hr. Joachim WuUenweber, rådmand i Ham-
borg, på opfordring det bedste skudsmål og anbefale ham til konge og
rigaråd til fremdeles at blive forlenet med dette land (D. N. X, nr,
677).

Digitized by

Google

554 ANMÆBKNINOER TIL SAGNENE.

til lagmandssæde under Guttorm Andersen véd den sidst-
nævnte tradition intet; derimod fremhæver søndenfjordstra-
ditionen i tilslutning til de historiske vidnesbyrd, at Out-
tomiur var den første lagmand å Steig, og at denne gård
først ved hans embedstiltrædelse blev lagmandssæde. Til
støtte for søndenfjordstraditionen kan endvidere anføres, at
uden lagmand Anders' tilknytning til Sumbø vilde dette sagn
have været et rent og skært Vågøsagn, der i så fald næppe
vilde have fæstet således rod i Sumbø, som tilfældet er.

Begge traditioner stemme med bensyn til lagmand Anders
overens deri, at han havde begået en større forseelse, i an-
ledning af hvilken sønnen Guttorm måtte rejse ned til Dan-
mark for at gå i forbøn for ham. Den Jenis i ixidaii-
gardi, der s. 34 nævnes som Kålgårdsbondens (lagmandens)
anklager, må være den i anmærkningen til Snoppriksagnet
(nr. 2) omtalte Jens Simonsen.

8. Turkar i Sufturoy.

De her omhandlede »turkar«, d. v. s. algierske eller
berberske sørøvere, foretoge deres indfald på Færøerne
(Suderø) i sommeren 1629, således som det fremgår af ind-
beretning fra øens øvrighed (lagmand Joen Justinussen og
provst Jens Skive i forening med to sysselmænd) i ansøgning
til kong Kristian den fjerde af 6. juli 1629 (sé N. Ander-
sen, Færøerne 1600 — 1709, og »Meddelelser fra Færøernes
Retsprotokoller« i »Dimmalætting« nr. 6, 14. årgang 1891).
Den første del af fortællingen om præsten og hans søn, deres
sammenstød med og flugt for »tyrkerne« samt disses for-
følgelse) er for størstedelen en oversættelse af den i Suderø
præstekalds liber daticus eller kaldsbog indeholdte på dansk
affattede beretning, der udfylder den på dette punkt ufuld-
stændige mundtlige tradition. Præsten nævnes i kaldsbogen
og hos N. Andersen s. 431: »Povel Rasmussen (Færø)«.
Fortællingen om præstens redning ved springet ned på fjæld-
afsatsen, hvorledes han med tre albueskæl hekser storm på
kaperskibene m. m. lyder ganske ens i de mundtlige beret-
ninger og i kaldsbogen. Poul Rasmussen, der blev sindsyg,
var kun præst i tre år (1627 — 30). Alle tyrkesagnets
øvrige momenter ere gengivne udelukkende efter mundtlige
beretninger på Suderø. Det lille afsnit om Marjun Lavars-
déttir (v{sa Marjun i Ørdavik), hvorledes hun narrer »tyr-

Digitized by

Google

ANIfÆRRNINOER TIL SAONENE. 556

kerne«, findes udførligere fortalt i Færøsk Anthologi I, s.
328—29.

I ovenfor nævnte ansøgning til kongen omtales kun t o
(ikke som i kaldsbogen og det mandtiige sagn: tre) »tyr-
kiske« skibe som indkomne i Kvalbø, Snderø; men disse
synes til gengæld at have været meget store; mandskabet
på begge skibe angives til 500 mand, og der berettes, at
foruden kvæg og fæ over 30 mennesker (kvinder og børn)
ere blevne bortførte og seks mennesker dræbte. Ligeledes
berettes, at det ene skib af storm dreves i land i Kvalbø
og sloges i stykker (sagnet og kaldsbogen nævner her to
skibe for ét).

9. Harjun Lavarsdéttlr.

-^Marjun Lavarsdåttir, nevnd »vfoa Marjunt, i Ørda-
vik var slektad av Strondun i Eysturoy* (s. 42). Efter
Enok Thomsen, Skarvenæs, stammede denne i sagnene
meget omtalte og for klogskab og manddom roste kvinde
ikke direkte fra Østerø, men beretningen skal være frem-
kommen derved, at Marjuns fader {Larvas, Lavars, i Ørde-
vig på Suderø) havde hustru fra bygden å Strondun på
Østerø. Marjun var søster til den i indledningen til sagn
34 (du Jadnheysur) omtalte dlavur Larvasson, der blev
sysselmand på Østerø og var den mest fremragende af de
for deres styrke og dovenskab bekendte Ijarvasarsinir; sé
nærmere anmærkningen til sagn 34.

Side 44 meddeles om Marjuns ældste søns frieri. Efter
det i »Tillæg« (Meira um M. L., s. 209) meddelte havde
hun derimod ingen børn, men kun en fosterdatter. Jeg har
gengivet både Suderøtraditionen (nr. 9) og Skuøtraditionen
(nr. 74, »tillæg«)^) uforandret til trods for den nævnte mod-
sætning, da jeg savner midler til at afgøre, hvilken af de
to traditioner har ret på dette punkt.

it Marjun liggur grivin t Frodhø, og gravsteinur hennara
er å FroSbiar kirkjugardi enn* (s. 44). Den her omtalte
gravsten findes efter derom indhentet oplysning ikke mere
på Frodebø kirkegård.

Angående Marjun Lavarsddttir henvises yderligere til
FA. I, sagn III.

*) Denne sidste kom mig først senere i hænde gennem ovenfor
naevnte Enok Thomsen.

Digitized by

Google

556 ANMÆRKNINGEB TIL SAGNENE.

10. Barbara vift Kvfggjå.

Om denne i sagnene (særlig nordenfjords, i Norderø-
sagn) som troldkjmdig skildrede Suderøkvinde findes mere
meddelt i sagn 44 om den bekendte Guttorm i Mule på
Bordø (Norderøeme), med hvem hun vilde prøve kræfter
i heksekunsten, men kom til kort. Følgende oplysning om
Barbara findes meddelt i »Færøerne 1600~1709c» s. 456:

»1667 var Abraham Isaksøn og Søster, Barbara Isaksdatter, i
Gaarden Kvier paa Sambø tilligemed en Pige ved Navn Bdalene Hd-
dansdatter under Undersøgelse for at have udøvet Trolddom mod nogle
Folk dér i Bygden, men nden at de kunde overbevises; Joen Joens-
søn, der havde en daarlig Fod, paastod, at den skrev sig fra de Kvier
Folk, og hver Gang han ideldec^) med dem, fik han altid ondt; eo
Kone i Langgaard, Katrine Joensdatter, paastod, at de havde lovet
hende, at hun nok skuld* komme til at sidde Enke, og det var ogsaa
skeetc

Her nævnes Abraham Isaksøn i »Kvier c, Sumbø, som
Barbaras broder. Derefter må det antages, at det i
sagnet nævnte navn på hendes frier og mand, Abram vid
Kviggjå, beror på en forveksling. Også meddelelsen om
Barbaras forældre som bosiddende i Skålevig (s. 45) bliver
tvivlsom, selv om Skålevigafstamnlngen antages i henhold til
sagnet.

Udtrykket at ijarga (at tjære), s. 46 1. 6, sigter til den
dømtes overstrygning med tjære før bestigningen af bålet

11. Sneppan i Hamrabli^.

Angående den i slutningen af dette lille sagn nævnte Nevur sé
nærmere anmærkningen til sagn 25 (uli seydamadMr).

18. Mafturin, ift var ettir i litlu Dimun.

Meddelt mig i Kvalbø, Suderø, og ligeledes af min moder, Jo-
hanne Hansdatter fra Sand, Sandø.

Kærnen i dette sagn er en gammel, også andre steder bevaret,
myte: Den ensomme mand, ladt tilbage på det øde sted, véd, at
julen står for døren, og græmmer sig over, at han ingen udvej har til
at få at vide nøjagtigt, når han skal skal holde jul; en overnaturlig
røst lader sig da høre og åbenbarer ham, når julen falder {*Nåttin

*) skændtes (af fær. : at dcila).

/Google

Digitized by ^

ANIfÆKKNlNGEB TIL 8A0NENE. 557

ein og dagamir tveir til jéla*). Den samme myte genfindes bl. a.
i et norsk sagn, »Svartdouven i Sætersdalenc (A. Faye, Norske Folke-
sagn, Christiania 1844, s. 137), hvis hovedindhold i al korthed ^er
dette: Den sorte død hærjer Finddalen (Sætersdalen) og skåner lom
to ægtefolk, Knud og Thora Noten. Disse sørge over, ae de ikke
vide, når jnlen falder, og Thora drager afsted i denne anledning for
at opsøge nogle nybyggere, som skulle være komne til Sætersdalen.
Da hun kommer forbi en klippevæg og sætter sig ned for at holde
hvil onder denne, hører han følgende røst od fra fjældet:

>Deka deka Thole [Thora] I

Bake du Brøov te Jolel

Note ei

aa dagana tvæi^

so længe æ de ti Jole.«
Hvorpå Thora glad vender tilbage til sin mand med denne besked.

Som det vil ses, stemme linje 8 og 4 i det norske vers nøje
med det feeiøske sagns: :^NåUin Hn og dagamir tveir (til jbla)€.

20. KålvorUtlL

Efter traditionen skulde Kalf være den sidste i rækken
af katolske præster på Sandø. Men i virkeligheden må hans
levetid sættes meget længere tilbage i tiden, omtrent halv-
andet hundrede år før reformationen, og det af grunde, som
her skal udvikles. Traditionen véd endnu at berette, at en
af Kalfs sønner blev lagmand på Færøerne.^) J diplom fra
1412 omtales en Harald Kalfssøn som lagmand på Færøerne,
og i Kalfeagnet spiller en af Kalfsønnerne ved navn Harald
en betydelig rolle (sé s. 59 f. og s. 61 f.). Men at sagnets
Harald Kalfssøn og lagmanden af samme navn virkelig er en
og samme person stadfæstes først ved en undersøgelse af
det nævnte diploms indhold. Brevet, som er dateret Kirkebø
1412 (uden dags angivelse) og findes meddelt i Diplomata-
rium Norvegicum II som nr. 626, omhandler følgende: Bi-
skop Jon (Joan) af Færøerne*) erklærer sig forligt med
Harald Kalfssøn (Haraldh Kdlff son), lagmand sammesteds,

') I en på dansk afiattet opskrift angående KéUvur lUli af af-
døde sjrsselmand Mads Andreas Winther, Sandø, findes følgende: »Han
siges at have været den sidste catholske Gejstlige paa Sandø, Fader
til 7 Sonner, hvoraf kon een, Harald Kalfsson, som blev Lagmand paa

Fær5eme, opnaaede Manddomsalderenc Winthers opskrift, der

hdt igennem er sammenholdt med den naværende mondtlige tradition,
stemmer med hensyn de episoder, s«>m fortælles, ganske med denne.

') Den samme biskop, der i indledningen til sagnene omtales
onder navnet Johannes (Theotonicos), og hvem oplysningerne om biskop
Erlend af Kirkebø først og fremmest skyldes.

Digitized by

Google

558 ANMÆRKNINOEB TIL SAGNENE.

om noget jordegods, kaldet M^fci-jorderne, i bygden å
Sandi på øen Sandø — gods, som Sira Harald Siggessøn
ulovlig havde pantsat, og hvorom lagmanden ikke vilde træt-
tes med kirken.^) Det drejer sig om gejstligt jordegods
i bygden å Sandi på Sandø, og KéUvur lUH, sagnets Harald
Kalfssøns fader, var jo netop præst på Sandø med sæde i
Sands bygd. De i dette sagn omhandlede begivenheder falde
altså omkring år 1400, sikkert allerede før dette tidspunkt, og
Kalfsagnet hører da til de ældste af de på Færøerne endnu
mundtlig bevarede historiske sagn. Det er det udføriigste
og bedst bevarede af de meget få sagn, der må antages
at stamme fra 1<400 eller forud for denne tid (det temme-
lig vel bevarede Suderøsagn om Begin \ To/tun fédder jo
noget senere).*)

Ved de træk at ualmindelig vildhed og grumhed i sæder,
der tillægges selve præsten, Kalf, røber sagnet om ham også
i sig selv høj ælde.

Stykket om Kalfs sønners død på isen er, skønt det
egenlig først hører hjemme langt senere i fortællingen, dog
sat i begyndelsen, fordi det i reglen fortælles straks efter
den indledende beretning om Kalfs mislykkede forsøg på ved
snarer (hilder) at fange naboernes kvæg, et forsøg, der ender
med, at Kalf tår sit eget kvæg i snarerne. Ved sammen-
stillingen af de to her nævnte episoder opnås følgende mod-
sætningsforhold : da Kalf mistede sit kvæg, græd han — da
han mistede sine sønner, græd han ikke.')

I det s. 61 meddelte stykke om tjenestepigen, der bærer Kalf over
åen, hvorved han får lejlighed til at klemme det af hende i barmen gemte
glohede brød ind imod hendes bryst, findes i parenthes tilføjet en be-

*) Af de i diplomet nævnte steder på Sand: i Brekum, Kleifa-
gar6ur, i Saurutn^ kmme i al fald det første og det sidste identi-
ficeres. Det er de nuværende pladser: undir Brekkunni og f Soylu
Csøvla; jfr. norsk søyla i samme betydning som oldnordisk saurr^
dynd, søle),

*) De til bispestolen i Kirkebø knyttede sagn, som det om Gasa
(Æsa) og Baraagin i Mannafdlsdaliy der utvivlsomt må regnes
til de ældste af vore middelaldersagn, ældre end Kalfeagnet, ser jeg
her bort fra. Det halvt mytiske Oasa-sugn kendes nu kun i ganske
få store hovedtræk, og det kortfattede Bardagin i MannafeUsdali
er ligeledes stærkt påvirket af mjrten. Sé nærmere indledningen.

*) Der siges, at af Kalfe syv sønner druknede de seks. Den
syvende må i så fald have været den senere lagmand Harald Kalfe-
søn ; denne nævnes også i Mads Winthers opskrift som den eneste til-
bageblevne af de 7.

Digitized by

Google

ANMÆRKNINGER TIL SAONENE. 559

mærkning om, at det er på anneksgården »d Sondun*^ at Kalf over-
rasker hende. Dette er dog sandsjmligvis noget, der først på et senere
tidspunkt har indsneget sig i sagnet til forklaring af, hvorledes brødet
knnde vedblive at holde sig glødende hedt: Anneksgården å Sondun
Kgger nemlig meget nærmere ved den omtalte å end selve præste-

fden (i Todnesi) gør. Imidlertid er det først ved forordning af
april 1632, at »Sandegaard« tillægges præsten på Sandø (Jens
Jenssøn Skiflfiie) som anneks — og Kalfsagnet er jo over to hmidrede
år ældre. Den omtalte pareothes s. 61 L 10—11: *{hetta var å
nå&inagardinun å 8ondun)€ bør derfor ud^.

Det lille stykke om Kalfe besøg hos husfruen i Husevig (»Måde-
lig pølse er altid bedst«) er til trods for, at disse personers levetid
må antages at falde sammen, mulig blot en anekdote. Den fortælles
også om andre sagnpersoner. — Afsnittet om Kalfs udnævnelse til
slotsbarbér og fortællingen om, hvorledes han far kongens liv i sin
magt, er derimod øjensynlig en m)rte; den er her blot medtagen for
kuriositets skyld og sat som note ved slutningen af sagnet.

S. 58 1. 18: Orimumar — Griwwi, konavn (FA. n, navne-
registret).

fil. Harri Klæmlnt

Udelukkende efter mundtlige beretninger af forskellige
mænd på Sandø.

En karakteristisk lille fortælling om denne sagnpræst,
supplerende de i selve Klementsagnet indeholdte, findes med-
delt i nr. 23: Jåkup Joansson.

»Hr. Klementc, hvis rette navn var Clemen Laugesen
FoUerup (i universitetsmatriklen indskreven som: Clemens
Lagonis Vellejus), var præst på Sandø fra 1648 til 1688.
Hos N. Andersen (Færøerne 1600—1709, s. 407—12)
findes en del historisk (væsenlig retstrætter) meddelt om
ham, men da den mundtlige overlevering ikke synes at vide
noget herom og det altså ikke hører sagnet til, har jeg ikke
optaget det i den foran meddelte sagntekst.

Ifølge sagnet efterlod >hr. Klementc, der ved sin an-
komst til Færøerne ikke ejede mere end hvad han kunde
bære i sin vadsæk, 60 marker odelsjord. Hos N. A. (s.
362, noten, og s. 408) opgives tallet til 47 marker.

Det på Sandø så udbredte navn KlcBtmnt siges at
stamme fra præsten Clemen. Sagnet nævner ham som fader
til 23 børn (hos N. A. findes oplysning om 15 af disse).

Den i Klementsagnet omtalte tjrv Runti^ som blev hamgt, siges
at have været en sønnesøn af selve præsten Qemen. Efter nogles be-
retning skal han have heddet Stefan Eisaiassen, men efter andre var hans
navn »Rnntholt« og hans fader den såkaldte iblinde Matthias.! Både
Esaias og Matthias nævnes som sønner af præsten. Rwnti må anses

Digitized by

Google

560 ANlfÆBKNlNGER TIL 8A0NENE.

for at være en afetumpning af navnet »Rnntholtc. Også »Rnntesc
søn blev henrettet Ejigang ved afholdelsen af et hjemting på Sand
havde sorenskriveren det uheld at falde af en stoL Da »Riiiitesc til-
stedeværende enke brast i latter i denne anledning, skal sorenskriveren
have sagt til hende: »Er du ikke Rontekone^ Hvcnrfor monne du
le? Da måtte grsede, når de andre le. Er din mand ikke hængt?
Er din søn ikke brændt?«

22. Ungajdgrvanssinir.

Meddelt efter flere, hvoriblandt særlig Joen Danielsen
Øre, Skålevig, og Enok Thomsen, Skarvenæs.

Den i dette sagn omtalte Jdgvan Mortatisson^ bonde I
Trødun, er den samme sympatetiske person (præsten Clemens
samtidige), der omtales i sagn 21 og 24. Åntinis i Dals-
gardi (Vngajégvanssonur) findes også omtalt i sagn 21 og 23.

Unge-Joens fader : Quttormsjbgvan (Guttorms-Joen), bo-
siddende i Skålevig, må være den Joen Guttormsen fra Stcåle-
vig, der omtales hos N. Andersen som den, der fik gården
Kirkebø på Sydstrømø i fæste, da den efter begæring af
fæsterenken efter Simon Simonsen (sé sagn 31 : Simun \ Kir-
kjubø) blev opbudt i 1619, fordi hun ikke længere kunde
forestå den. Allerede et par år efter ses Joen Guttormsen
imidlertid at have forbrudt dette fæste (N. A., s. 295).

Quttormsjbgvan (Joen Guttormsen) opgives at ned-
stamme i femte led fra »husfruen i Husevigc.^) Her over-
springer dog nutidstraditionen et led. Følgende slægtleds-
række bevidnes nemlig af de bedste og pålideligste blandt
de ældste sagnfortællere: [Hiisfriigvin i Hiisavik>] 1) Oli
seydamadur > 2) Einivaldur (FA. 1, s. 375) > 3) Her-
borg (FA. I, s. 375) > 4) Asbjødn å Skarvanesi > b) CM-
formur å Skarvanesi > 6) Outtormsjdgvan [> 7) Vngi
Jdgvan],

»Antonius Joensen« i Skålevig {Antinis i Dalsgardi, Unga-
jågvanssonur) omtales hos N. Andersen (s. 324) i anledning af en
retssag, der hidrørte fra, at Antonius' fledføring Steffen Hansen på
grund af sult havde stjålet en fårekrop fra ham. Denne tyverisag var
for lagtinget i 1666.

I Antikvarisk Tidsskrift 1849—61 findes sagnet om Jågvan i

*) S. 70 1. 24 f.: ^Quttormsjbgvan , , , var fimti maburfrå
hHafriunni i E^savikt, fimti her fejlagtigt for 8<gtti, Ang. >hi»-
fruen i Husevigc, hendes formodede navn og levetid, sé nsermere an-
mærkningen til sagn 26.

Digitized by

Google

ANMÆRKNINGER TIL SAGNENE. 561

Dalsgardi [det er: Ungi Jogvan] og sinir hans meddelt ved V.
U. Hammershaimb i en skikkelse, der på flere punkter afviger fra den,
hvori jeg har fået sagnet meddelt. Medens i den her foran meddelte
tekst hovedvægten lægges på sagnet om sønnerne, spiller i V. U.
H.'s gengivelse faderen Jågvan O®") hovedrollen, og der berettes
om dennes stridigheder med den i Hasevig bosatte præstesøn fra
Vågø: Søren. Søren gør fortræd i Jons udmark, navnlig på hans
fåreflok; men Jon overrasker ham en nat og dræber hans flrehund,
medens han lader Søren selv slippe med livet. Ved en senere lejlig-
hed søger Søren at ro Jons båd i sænk på et flskemed; men en af
Sørens mænd, Simon, afvender ulykken ved at stikke sin åre i søen
og stryge den, så at båden tager en skæv retning. Jon sagsøger
Søren, der bliver dømt til at betale livsbod for hver af de ni mænd
på Jons båd. Siden hævner Søren sig på Simon, overfalder og dræber
ham ude i lien. — En beretning, overensstemmende med denne, har
jeg hørt fortælle, ikke om Unge Joen i Dalsgård, men om IA6ar
(Lyder) å Bø i Husevig med den omtalte Søren eller ServUi til
modstander. Det mig herom meddelte sagn (fra Sandø) lyder således :

Servin, prestasonur ur Vågun, hMi i Stårugtovu i Hiisa'
vik. Ein dagin, sum hann var utrogvin å Pålsmi6i6 (åtta
fjordinaar frå landi) og einki fiskadiy sat Lidar å Bø har oa
nevdi filt bat sin dirandi fudlan^) av fiski, Servin bad i ånd-
skapi[menn sinar régva beint å Lidars båt; triggiar ferdirrådu
feir til, men kvørja ferd stir di Trada-Simun (hiækadlur Ser-
vinar) av. Tå lovadi Servin, at Simun skuldi fåa løn firi hetta
bragdid onkuntid. Lidar saksøkti Servin, og hesin var6 tå døm-
dur i sekt: 60 dålar i gomlun silvuri (livsbbt) firi kvønn manna
båtinun. Servin bar pengamar seinur og tvittn*), og ta6 sidsta,
id hann bar, var ein skinnakippa (12 skinn).

Servin og Simun fåru exn dagin i filgi bådir ur Skålavik,
I Skutlagroti (i Skålavikarlid) losnadi tvongurin kjå Servini;
hann gjørdi sær kjåputur^) og boygdi seg nidur til at binda
tvongin. Hin var altid vanur at ganga attanå av varhuga,
men gav ikki hesun gætur og ,8teig fram uw. Tå var Servin
so knappur at stinga Simun. I Skutlagroti liggur Simun grivin.

Lidar var farin oman å mølina at leita ettir reka sudu^'i
undir Skipabakka. Sum hann vendir heim attur, kemur Servin
imåti honun og kneppir^) at honun. Teir at berjast, og Lidar
feldi vid tad sama Servin, legdi knond firi bringuna å honun og
kniiskti^) hann so mikid^ at tad var honun til d^da^ um enn ikki
brådliga. Tå helt Lidar, at, hevdi hann vitad, at hin var ikki
mcetari madur enn so, skuldi hann ikki haft so nbgvar gongur
undan honun.

») aldeles fuld, fuld til randen (jfr. dirur s. 451). — *) tvitin
[tvitm], to., uvillig, modstræbende, tvær. — ■) kjåputur [tsåa-putor],
ik., et eller andet ubetydeligt, som man foretager sig for et syns skyld.
— *) Tg*r ^^^ P^ hwra. — *) kniiska [kneska] (ad og kt), udso.,
knuge, trykke ned, banke (med næverne).

Digitized by

Google

562 ANMÆRKNINGER TIL SAGNENE.

23. Jåkup Jéansson.

Den mand, hvorom dette sagn handler, nemlig Jacob
Joensen, søn af lagmand Joen Poulsen Øre, var øernes lag-
mand i årene 1677 — 79. Han var ifølge historiske vidnes-
byrd, der bekræfte traditionen, gift med Christina demen-
sen, datter af den i sagn 21 omhandlede Sandøpræst
Clemen Laugesen (harri Klæmint) — sé N. Andersen, s.
211 og 407 f.

S. 78; / teirri firru fertini vardi hann [Jåkup Jéansson]
papa sin firi ein rangan dbm, sum hann skuldi kava fåt ivir Nord-
oyasislumann. Faderen, Joen Poulsen, synes som lagmand at hare
givet anledning til mange klager på grund af sine mangelfulde domme
(N. A., s. 179). Mulig er der dog i" dette tilfælde en forveksling
mellem lagmanden Joen Poulsen og den andensteds (under anmærk-
ningen til sagn 53: Jiistinus løgmadur) omtalte Joen Justinussen,
idet denne sidste fradømte Norderøemes sysselmand (Guttorm Nielsen pi
Gerdumgård) bestillingen og lejemålet, hvilken dom af sysselmanden
blev indanket for to kongelige kommissarier (Henrik Bielke og Ga-
briel Akeleye), der kom til Færoerne i 1649 for at modtage hyldings-
eden til kong Frederik den tredje og tillige havde kongeligt mandat
til at påkende ovennævnte sag (N. A., s. 178).

24. TraftagrarftUF.

Beretningen om Hanus Magnussons giftermål med præsten
Clemens datter finder historisk bekræftelse (jfr. angivelsen hos N.
Andersen, s. 408: Catharina demensen, gift med Hans Magnussen,.
Trødumgaard).

Angående nogle af de optrædende personer, såsom præsten
harri ifåasmintt bonden Jégvan Mortansson^ og disses levetid, sé
nærmere sagn 21 og 22 og de til disse knjrttede anmærkninger.

S. 81 1. 26 ff.: 8o féru teir firi nesib . , . tå skeytst bå-
turin og gekk burtur. Dette sted er blevet uklart ved udfald af en
linje i manuskriptet Der skal stå : Sofbru teir firi nesi6 og komu
væl fram, Éirkjubømenn toku^) Hest (sum vant, tå id oslætt
er og ikki farandi firi nesid) — og Éanus o. s. v. Med det
følgende teir (»teir komu inn å kvardan å Hælsidut) menes altså
Hanus og hans mænd, da det er Kirkebøbåden, som forliser.

25. Oli sey^amal^ur.

Det som indledning satte vers, der blev mig meddelt
som en art indledning til denne sagnmyte, hører rettere til

*) satte kursen imod.

/Google

Digitized by ^

ANMÆRKNINGER TIL SAGNENE. 563

sagn 65: Seydamadurin å Sondun, Dette sidste kom mig
først senere i hænde. Myten om kragen, der flyver bort i
østlig retning med kniven og volder dennes ejermands længsel
efter at drage til Norge, genfindes på Shetland.

Oli seydamadur siges at have været søn af den be-
rømte rige »husfrue i Huse vig« på Sandø (jfr. FA. I, s.
375: Son hésfHmnar kalla sumir Olav sey damann . . ,).
Hvem der har den rette adkomst til dette navn »husfruen«,
er usikkert. To kvinder synes her at være blevne sammen-
blandede. I FA. I, s. 373 (sagn XXIX: Hti^riégvin i HUsa-
vik) opgives husfruen at være en fra Skuø stammende
bondedatter, Sissal^ som fandt Sigmund Brestessøns guldhorn
og for dette erhvervede sig stor rigdom, hvorefter hun købte
gården Husevig på Sandø. Efter en anden, på Skuø be-
varet, tradition, meddelt mig af Enok Thomsen, bar den rette
Husevighusfrue navnet Gudrun, Dette leder tanken hen på
den i diplomerne af 7. sept. 1403, 7. okt. 1403, 22. marts
1404 og 13. Okt. 1405*) (D. N. I, nr. 590—92 og 605)
omtalte (i 1405 afdøde) Gudrun Siughurdardottir,
Arnbiorn Gudleikssons hustru i Husevig, der var meget rig
og ejede gods også udenfor Færøerne (i Norge og på
Shetlandsøerne). Hendes levetid må sættes senere end den
mere mj'tiske Sissals i henhold til det om denne ovenfor
meddelte. I anmærkningen til sagn 22 (TJngajdgvanssinir)
er der gjort rede for Joen Guttormsens nedstamning i sjette
led fra »husfruen i Husevig« og i femte led fra Oli seyda-
madur. Da Joen Guttormsens levetid falder omkring 1600,
kan den i denne forbindelse nævnte husfrues levetid ikke
vel sættes stort længere tilbage end omkring 1400, og ud-
skiftningen af arven efter den omtalte Gudrun Sigurdsdatter
i Husevig falder i 1405.

En på Sandø udbredt tradition vil vide, 1) at bygden Husevig
blev lagt fuldstændig øde af den sorte død (jfr. sagn 11), 2) at en
nonnand, kaldet »iVietmr«, var den første, som opbyggede Husevig
igeo og byggede den såkaldte stokkastova {»ståra stova€)*)j og 3) at
han blev gift med den såkaldte 9husfrue i Husevig«. »Husfruens« søn-
ner gå ogS under navnet Nevurssinirnir Da den sorte død falder
midt i det 14. århundrede, bliver Nevur på det nærmeste samtidig
med den nævnte Gudrun Sigurdsdatter. Men i diplomerne af 1403
nævnes dennes mand »Ambiom Gudleiksson«.

*) udfærdigede henholdsvis på »Vidareid«, »Husum«, »Vidareid«
(Færøerne) og »Vindaas« (Shetland).

') Efter et andet gammelt sagn kom denne blokstue drivende i
bel tilstand fra Norge (sé FA. I, s. 874).

Digitized by

Google

564 ANMÆRKNINGER TIL SAGNENE.

Der har fra gammel tid gået sagn om Husevighusfruens mølle,
og stedet (i Husevig), hvor den skulde have stået, blev nænnere ud-
peget. I slutningen af forrige århundrede blev der ved udgravning
tæt ved åbredden i Husevig fundet rester af en gammel vandmølle
netop på det angivne sted.

28. Huldumafturin i GudlsteinL

Den i dette sagn omtalte Asbjødn å Skarvanesi var sønne«
dattersøn af den i sagn 25 omtalte Oli seydatna^r^ søn af »hus-
fruen i Husevigc. Jfr. anmærkningen dl sagn 22 samt FA. I, s. 375 f.

29. Annika (Anikjan).

Den omhandlede forbryderske Annxkat modmoder på »en Store
Dimon, må være den Anna Isaksdatter, der omtales hos N. Andersen,
s. 201 : »Efter den store islandske Dom blev Manden halshugget,
Kvinden druknet; 1664 straffedes efter den Thomas Trondesen og
Anna Isaksdatter fra Store Dimon for Blodskam c Sagnet fortæller
ellers, at Annika blev straffet for at have ombragt sin mand og taget
tjenestekarlen til ægte og nævner ikke blodskamsforholdet (jfr. neden-
for citat af Lucas Debes). At Annika og Anna Isaksdatter alUgevd
er en og samme person kan sluttes af følgende: Sagnet nævner An-
nika som datter af Sandøens sysselmand, og hos N. A. (s. 431) nævnes
en Isak Ismaelsen som bonde på Dimon og i begyndelsen af det 17.
århundrede sysselmand i Sandø syssel, efterat han fra Dimon var flyttet
til Skuø.

Liicas Debes (Færoæ et Færoa reserata) omtaler s. 15 — 16 den
her som sagn meddelte historie: >-Det hafver hendt sig for nogle Aar
siden^), at Bundens Hustru der på Øen [d: Store Dimon] hafver ind-
ladt sig udi hemelig Venskab med Tieniste Karlen, oc de begge hafve
formyrt Huusbonden; huorfor paa det de kunde undgaae Øfrighedens
Straff, da hafve de forvaret Øen en rum Tid; Mens eftersom de
Uskyldige vilde icke udstaae saadan idelig Vagt med de Skyldige, oc
de paa det sidste ere blefne sickre, ere der omsider raske Fa»røeske
Mænd efter Landfogdens Ordre opkomne for Østen paa Øen oc hafve
taget Miszdedeme til Fange; huilcke hafve der efter udstaaed deris
tilbørlige Straff. €

S. 87 1. 19 ff. : * Annika . . . sisturdMtir Jbgvaai Lidarson
gamluy Sandoyarprestin* ... Da Joen Lydersen, kaldet >Joen den
gamle«, med hvem (efter Sandø kaldsbog og provst Christian Djur-
huus^ præstefbrtegndse af 1759) Sandøens præsterække begynder, dør
allerede i 1568, og Anna Isaksdatters henrettelse £arst finder sted om-
trent hundrede år efter (1664), er det sandsynligt, at traditionen her har
oversprunget et slægtled. Men da Annikas søn s. 88 nævnes lAdar
(Lyder), og dette næppe kan antages at have været noget almmdeligt

*) L. Debes skriver i året 1678. N, A. angiver, som ovenfor
meddelt, 1664 som det år, i hvilket Anna Isaksdatter blev henrettet.

Digitized by

Google

ANMÆRKNINGER TIL SAGNENE. 565

navn på Færøerne, må traditionen sikkert have ret i at lade Annika
nedstamme fra ovennævnte præst.

Den Nolsin^, som ledede ekspeditionen til Store Dimon for at
fange Annika^ siges at have heddet Timir^). Efter nogles beretning
skal han have været en broder til hende, bosat på Nolsø.

En broder til Annika var den for sin klogskab bekendte Jbgvan
Isdksson, bonde på Skuø, omtalt i sagn 31.

81. Simun i Kirkjubø.

Dette sagn er tidligere meddelt i Antikvarisk Tidsskrift
1849—51, s. 327—33 (både dansk og færøsk tekst), ved
V. U. Hammershaimb, og er her gengivet i den form, hvori
det dér findes, med nogle små ændringer og tilføjelser eficr
mine egne samlinger.

Den her omhandlede Simun er Simon Simonsen, sønne-
søn af den i sagn 2 omtalte Jens Simonsen i Sumbø (Jetds
{ Ladangardi).

Angående Simons forsvinden, bortførelse ved en huldre-
mand undervejs fra holmen Trødlhøvdi i båd til Kirkebø,
findes allerede hos Lucas Debes en kort beretning (Færoæ
o. s, V., s. 320 — 21). Debes sætter tildragelsen til 1617; men
efter oplysning af N. Andersen (Meddelelser fra Færøernes
Retsprotokoller, II, i'bladet »Dimmalætting«,nr. 13, 1891)møder
Simon Simonsen af Kirkebø for retten i 1618 i anledning
af en strid med Mikkel Joensen {Mikkjal héndi i Laniba,
sé sagn 34) om Husevig gård. 1 1619 omtales derimod
Simon Simonsens enke. Hans forsvinden må altså henlægges
til denne mellemtid. Efter Debes kom båden hel og holden
til lands igen, men ganske uden mandskab; efter V. U.
Hammershaimbs gengivelse af sagnet i Ant. Tidsskr., hvortil
jeg her har holdt mig, sønderbrødes båden, og en enkelt mand
(Torhergur) kom drivende til Kirkebø på et stykke af den
— han skal da have fortalt tildragelsen.

Den sidste del af sagnet, omhandlende Simons ophold
hos huldrefolket i fjældet Frodhiarkamhur på Suderø, har
interesse ved det lys, der her kastes over almuens tro på
menneskers samliv med huldrefolket i disses boliger.

S. 92 1. 31 nævnes Jogvan Isaksson på Skuø som Simons
svigerfader; efter V. U. Hammershaimb var imidlertid Simons hustru
en søster til Jon Olavssøn, ligeledes bonde på Skuø.

Den s. 91 nævnte Baraldur HH å Bø kaldes hos V. U.H. : Bårfhir,

^) ?> Tørner« nævnes i iFærøerne 1600—1709«, s. 208 note 2,
iblandt nutildags forældede færøske mandsnavne.

Digitized by

Google

566 ANMÆRKNINGER TIL SAGNENE.

88. Trødlift vit Sjdgrv.

I den form, hvori dette sajjn fra første halvdel af det 18. år-
hundrede her er meddelt, slutter det sig i hovedsagen til en på dansk
affattet skriftlig optegnelse af fhv. sjrsselmand Danielsen, Solmandefjc»-d,
Østerø. Jeg har lagt denne opskrift til grund, dels fordi den er mere
helstøbt end mine egne optegnelser vedrorende æninet, dels fordi den
gengiver traditionen, således som denne forefindes i umiddelbar naaiied
af selve det sted, hvortil sagnet er henlagt.

Indledningen (»Norske I^vesc stranding, årsagen dl troldens
hjemsøgelse af gården vi6 SjoffVy nemlig: afelaget på matrosens
frieri) er udelukkende efter ovennævnte opskrift I mine egne spredte
optegnelser af dette sagn, dels fra Østerø, dels (og navnlig) fra Norder-
øerne, lades gårdens hjemsøgelse ved trolden enten uforklaret, eller
også siges den at skyldes svigermoderens hævn, idet denne vU hindre
svigerdatteren i at gifte sig igen efter sin mands død. Efter nogles be-
retning er det ikke svigermoderen, men en gammel ugiffc og misunde-
lig pige på gården, der hævner sig ved at tOkalde trolden.

I Danielsens opskrift ledsages frieren på sin rejse til Strænderaf
bedstefaderen, Guttorm i Mule (sé sagn 44). Jeg har i min fremstil-
ling på dette punkt holdt mig til en anden, langt mere almindelig, tra-
dition, ifølge hvilken det er faderen, Rasmus Guttormsen, der ledsager
sønnen Det stykke, som omhandler ankomsten til gården t^ 8j6gv
og Rasmus Guttormsens ordskifte med trolden, er gengivet efter mine
egne optegnelser (specielt efter Elsebeth Sørensen, Kunø) — det findes
ikke i D.'s opskift. Sagnets slutning er derimod ganske efter D.

Den i sagnets begyndelse onitalte Pætur i Laffiha, kaldet
*rådni b&ndi<, er Peder Samuelsen, bonde i I^mhage og Solmunde-
fjord, sønnesøn af den i det følgende sagn omtalte Mikkel Joensen
(Mikkjal i Lamba) og sønnesønssøn af lagmand Joen Heinesen.

84. éli Jadnheysur.

Dette sagn hører, hvad beretningerne om selve hoved-
personen angår, til de bedst bevarede blandt de færøske
folkesagn, omhandlende historiske æmner.

Den mytisk farvede indledning, omhandlende Olavw
Larvasson, broder til den bekendte Marjun LavarsdåUir (sé
sagn 9 og 74) og foregiven fader til ()l% Jadnheysur (»Ole
Jærnhoved«), er her gengiven efter fortælling af Olav Høgne-
sen, å Orunnlendi i Oyndarfirdiy Østerø.

Efter senere meddelelse til mig af Enok Thorasen,
Skarve næs, skal det ikke have været Olavur Larvasson selv,
men hans halvbroder SjUrdarBanus (Hans Sigurdssøn), kal-
det BritjalS' eller BrétcdS'Hanus, i Ørdavik, som huggede
øksen i rørhvalen. Hanus var ved denne lejlighed sammen
med sin halvbroder ()lawr. Navnet Britjal eller Brdtal

Digitized by VjOOQIC

ANMÆRKNINGER TIL SAONBNE. 567

skulde Hanus have fået på grund af et manddrab, han havde
begået. Han anstillede sig tosset og undgik derved at blive
straffet.

Sagnets beretning om, hvorledes Olavur Larvasson

a) kom fra Ørdavik (Suderø) til Strendur (Østerø) at bo og

b) blev Østerøens sy'sselmand, finder indirekte bekræftelse
ved følgende meddelelse hos Jørgen Landt i dennes »Forsøg
til en Beskrivelse over Færøerne« (København, 1800), s.
333: »En Ole Larvesen, Sysselmand paa Østerøen, har
omtrent ved Souverainitetens Begyndelse^) bragt Piile, i Færøe
Icaldte Palmer, fra Norge, hvoraf nogle bleve plantede paa
Strendur paa Østerøen, andre i Øraviig paa Suderøen,
hvilke skulle endnu staae paa begge Steder, men krumme og
forknyttede« . . .

Mikkel Joensen (Mikkjal håtidi i Lamba), hos hvem
()li Jadnheysvr tjente, var lagmand Joen Heinesens søn og
arvede gården Lamhage (i Lamba) efter denne, som havde
fået den ved sit giftermål med en datter af Øgmund bonde
sammesteds [jfr. Danielsen i »Dimmalætting« nr. 24, 1891]
Mikkel Joensen nævnes ofte i retsprotokollerne øfr. anmærk«
ningen til sagn 31 : Simun i Kirhjuhø) og viser sig at have
været en stridbar mand lige så vel som hans hustru, Mag
dalene Andersdatter*). Han blev sysselmand på Østerø
1623 og døde i løbet af vinteren 1646 — 47 (sé N. Ander
sen, Meddelelser fra Færøernes Retsprotokoller II, »Dimma
lætting« nr. 14, 1891).

Efter Olav Høgnesens på ældre tradition grundede med
delelse skulde Oli Jadnheysur være søn af førnævnte sys
selmand Ole Larvesen. Hvad der imidlertid må vække tvivl
om denne traditions rigtighed er den omstændighed, at
Færøernes retsprotokol fra dette tidspunkt nævnes en Oluf
Joensen (»Olloff Joenssønt) som tjenende på Lamhage hos
Mikkel Joensen. Denne Oluf Joensen, der ikke vel kan
være nogen anden end Oli Jadnheysur, står 1617 ind-
stævnet for lagretten for ved uforsigtighed at have voldt en
tjenestekvindes død på Lamhage, men frifindes ved båre-
prøve, da liget ikke vil bløde ved Olufs håndspålæggelse
derpå. Frifindelsesdommen har til overskrift: »Om den

^) altså ikke meget før 1660, tidspunktet for enevoldsmagtens ind-
førelse.

*) datter af Anders PofiaeLsen Kolding, sognepræst til Osloppens
præstegæld i Nordijord len, Norge.

Digitized by

Google

568 ANMÆRKNINGER TIL SAGNBNE.

Dreng vdi Lambbage som baffde wforvarendes slagen ens
Thienste Quinde med itt lidett Stycke afif en Thønne staif
och Quinden døde straxs den samme thimec [Medd. fra Fær.
Retspr. II, »Dimm.« nr. 14, 1891]. De mundtlige sagn
synes ikke at have bevaret noget om denne begivenhed.
Som nærværende ved båreprøven omtales en >Oloff Lauridsen«,
der synes at være den i sagnet omtalte OUxvur Larvassim,
Han kan ikke have været sysselmand på dette tidspunkt efter
de i dommen over Oluf Joensen brugte udtryk at dømme:

»Dagen dereflfter blev Syslmanden thill kallett^)

och Oloflf Lauridsen« Efter Landts foran anførte

bemærkninger om Ole Larvesen kan denne næppe antages
at være bleven sysselmand før efter sysselmand Mikkel Joen-
sens død og har da sikkert allerede været en ældre mand.
1 »Medd. fra Fær. Retspr.« 11 (»Dimm.« nr. 13, 1891)
nævnes en »Ole Laursøn« som nær slægtning af en fætter
til Mikkel Joensen (1623). Oluf Joensen eller Oli Jadn-
heysur selv synes at have tilhørt Mikkel Joensens slægte
Dette kunde delvis forklare lians stilling, halvt som tjeneste-
karl og halvt som husbonde, i Lamhage.

I »Dimmalaetting« nr. 24, 1891, findes nogle meddelelser om
Oli Jadnheysur ved fhv. syssebnand Danielsen, SolmundcQord,
Østerø. De stemme i alt vaesenligt med det her meddelte. Efter D.
var det en mand fra bygden å Selatraéy Østerø, der spadede om kap
med Ole. Det lille slutningsstykke om kristelig begravelse, som bier
nægtet Ole Jaemhoved efter hans død, har jeg ikke hørt fortælle, men
optaget det efter D.'s ovennævnte artikel.

35. Sey^atjévasøgrur.

a) Jåkup Dintil, Et sagn med ganske lignende hovedindhold
fortælles om en mand i Kvalvig, Nordstremø, kaldet *Heppidrongur<,
Sé sagn 81, s. 221.

c) Rasmus å Oyri, Om denne mand (Rasmus Guttormsen) sé
nærmere s. 666, anm. til sagn 33.

86. Upsala-Pætur.

Meddelt af Hans Jakob Jakobsen, Husum, Kalsø.

Et ganske lignende sagn om et besøg i Gåsedal er mig fortalt

^) o: til at overvære båreprøven.

Digitized by

Google

ANMÆRKNINGEB TIL SAGNENE. 569

i Sambø på Suderø om en mand fra Sandø. — Eln fattig mand fra
Sandø kommer til Vågø og bliver her vel modtagen på de Beste steder.
Han tager til trods for alle advarsler med båd til Gåsedal, hvor han
ved ankomsten til det øverst liggende bondehus kun forefinder en blind
sengeliggende kone (fiedføring). Hun græder og klager over forskel-
lige ting (stykker af en tørret fårekrop), som ere blevne hende fra-
tagne af bonden, snakker om tyverier, som bonden i huset har be-
gået overfor den anden Gåsedalsbonde, og røber, hvor sagerne ere
gemte. Bonden kommer hjem, sér den fremmede, som han tiltaler
med et T^Vesælt! kvat vilt tH her?< vil dræbe ham og sætter sig på
dørtærskelen til at bryne sin økse. Sandingen tager fire gløder, som
han lægger en i hvert hjørne af røgstuen, gør hokuspokus med dem
og opramser bondens t3rverier samt gemmestederne for hans tyvekoster,
idet han går fra glød dl glød. Da han er nået til den fjerde glød,
siger han: tJETm, hun, banna6ur! hrin t<A haral øksin skal ven"
dast i tin egin nakka.^i Bonden, som antager den fremmede for
troldmand, blegner, tilbyder ham ophold i sit hus og lover ikke at
ville gøre ham nogen skade. Men Sandingen undslår sig: han vil af-
lægge den anden bonde på stedet et besøg, siger han. Her går det
på lignende måde. På vejen lykkes det Sandingen gennem tremmerne
i den anden bondes forrådshus (vindtørringshus, kjadlur) at få nøj-
agtigt tal på, hvad denne ejer af ophængte f&rekroppe og andre her
hengemte sager. »Vesælij kvar fert tH?* spørger bonden ved den
fremmedes ankomst og lover at dræbe ham: ti ingen fremmed skal
slippe med livet fra Gåsedal. Sandingen sætter nu bonden i forbavselse
ved at opregne alt hvad denne ejer i sit forrådshus; men da han ud-
peger en bestemt f&rekrop, som skal volde bondens død, når han
spiser den, bliver bonden forfierdet og tilbyder den fremmede frit op-
hold og gode gaver. Sandingen ovematter hos den første bonde og tager
afsted den følgende morgen med båden fuld af fårekroppe, en levende
ko og andre gaver, som han har fået af de to narrede Gåsedalsbønder.
[Fortalt af Thomas Danielsen, Sumbø].

40. Anfinnur og sinir hansara.

Ång. den her omhandlede Af^nnur sé nærmere FA.
I, s. 335.

42. Padl fangi.

Om denne sagnhelt findes en del historisk meddelt ved
N. Andersen i » Museum < 1893, II, (Paul Fange. En færøisk
Retssag). Det er en vidtløftig hekseriproces, hvori Poul
Johannessen (Padl fangi) står anklaget for ved forskellige
trolddomskunster (lønruner, løsningsknude o. s. v.) at have
stræbt flere mennesker, deriblandt sin egen fader, efter livet.
Størstedelen heraf hører imidlertid ikke sagnet til, og jeg
har derfor holdt det ude fra sagnteksten. Pouls tidligere

Digitized by

Google

570 ANMÆRKNINGER TIL SAGNENE.

kæreste (den s. 118 omtalte tjenestepige), Stgga Torbergs-
datter, er den første, som ofFenlig retter beskyldningerne for
hekseri imod ham på Norderøernes vårting i 1656, hvor-
efter han bliver arresteret. Det, som sagnet meddeler om
hans gentagne udbrud af arresten, bekræftes af retsproto-
kollen.

S. 121 1. 4—11: Eina ferd stad eitt brédleyp i Mikladali

— ti har mundi hann vera. I ovennævnte artikel i Moscnm

meddeles denne tildragelse på følgende måde: En hel del mamd ere
forsamlede hos Mikkel Simensen i Mygledal, hvor de lægge råd op
om at fange den af arresten udbnidte Poul Johannessen, som gør dem
stor skade ved at røve deres får og bryde ind i deres forrådshuse om
nætterne. Poul, som har ligget oppe på taget og lyttet dl mændene
samtale, viser sig pludselig med hvalspyd i hånden midt iblandt dem
og siger dem grovheder, uden at nogen tør røre ham, hvorefter han
går sin vej.

Dommen over Poul Fange, som Wev afsagt den 7. sept.
1657 af lagmand Baltzer Jacobsen, lød på^ at han skulde
udføres på Bremerholm i jæm; men der haves ingen op-
lysning om, hvorvidt straffen er bleven udsonet eller ikke
(jfr. sagnteksten s. 122 nederst).

Den s. 122 omtalte Hanus i Oeråun, der sårer og
fanger Pådl^ er bonden, sysselmanden og lagrettesmanden
Hans Hansen, søn af præsten på Norderøerne : Hans Gabriel-
sen Mitens. Hans Hansen havde i 1656 tilbyttet sig fæstet
på Gerdumgård af Guttorm Nielsen og ses at have været
færingernes tillidsmand ved to lejligheder, skønt han efter ah
at dømme ikke har været populær. Den første lejlighed var
i 1672, da han sammen med præsten Lucas Debes i Tors-
havn og Suderøsysselmanden Johannes Joensen af Sumbø blev
valgt af lagtiaget til at forebringe kongen færingernes klager.
Den anden gang var i 1682, da han sammen med kagmand
Johan Heinrich Weyhe og to andre udnævntes til som ud-
sending at varetage landets tarv (fara nidur uppå landsims
bestå), særlig for at opnå lempelser i handelstaksten. I for-
året 1683 afgik udsendingene til København; men resultatet
af deres bestræbelser blev ikke heldigt. Handelskompagniet
og de færøske udsendinge kunde ikke blive enige om prisen
på handelshoser, og da den nye handelstakst kom, viste det
sig, at prisen på hoser, øernes vigtigste tilvirkningsgenstand
og handelsvare, var sat ned fra 4 skind (16 skilling) til S^s
skind (14 skilling) parret. Befolkningen lod dette gå ud over

Digitized by

Google

ANlfÆRKNINQER TIL SAGNENE. 571

udsendingene, navnlig Hans Hansen, om hvem det s. 123
anførte smædevers i den anledning blev digtet^).

Om den i dette sagn omtalte Rasmus Magnussen i
Haraldsund sé nærmere anmærkningen til det følgende sagn.

På Heimara Fjadl (KaUø) vises endnu Poul Johannessens hav
(løftestén, sé FA. II, ordsamlingen).

43. Rasmus i Haraldsundl og: hulduma^urin.

Et af de bedst fortalte og mest helstøbte sagn. Meddelt mig
på Kunø.

Den her omhandlede Rasmus Magnussen, bonde i
Haraldsund på Kunø (Norderøeme), uægte søn af Magnus
Heinesen og en meget indflydelsesrig mand for sin tid på
Færøerne, findes omtalt hos Lucas Debes (Fær. Beskr., s.
253 — 55). Her fortælles, at han efter et langt, men barnløst
ægteskab giftede sig anden gang i en alder af henved 90
år og fik fem sønner. Da den yngste af disse, Guttorm
(den i sagn 44 omhandlede Outtormur i M4ila)^ blev født,
var faderen 103 år gammel. Rasmus Magnussen, der ansås
for troldkyndig, døde i eu alder af 110 år.^)

1 sagnet om Padl fangi omtales s. 121 — 22 Rasmus
Magnussen som den, der hjælper den af arresten udbrudte
PåM til at flygte fra Færøerne, idet han giver ham båd og
livsfomødenheder. Rasmus Magnussen bliver mistænkt her-
for og får tilsagn om at møde for retten. Fogden kan
unidlertid ingen vej komme med den trodsige Haraldsunds-
bonde, der afvisende svarer, at vel havde han lås for sine
kister og skrin, men for sine nøster havde han aldrig haft
lås, og ikke kunde han gemme båden i sit trøjeærme (jfr.
Paul Fange i Museum 1893, II).

Lignende huldresagn som det om Rasmus Magnussen her med-
delte fortælles også om andre personer, således: IPcetur { Mula*).
Peter fra Mule har 6 store og stærke sønner. Disse tage ud på fiskeri^
kapro med en huldrebåd, som de besejre, hvorefter de håne huldre-
mændene. Disse ro da tavse tilbage til den klippekløft (gjégv), som
er deres tilholdssted. De unge Mulemænd fortælle deres fader om
deres bedrift; men den gamle dadler dem og vil selv være med næste
gang de tage ud på fiskeri. I forudfølelsen af, at sønnerne dog ville

*) Rejsen er nærmere beskreven i >Færøcme 1600 — 1709€,
116-19.

^) Sé nærmere indledningen til sagn 44.
*) nordligst på Bordø.

Digitized by

Google

572 ANMÆRKNINGER TIL SAGNENE.

tage afeted næste gang aden at varsko ham, og at en nljrkke da vil
hænde dem, gemmer (ligesom i Haraldsandsagnet) den gamle sig i
båden tidlig en morgen, da han véd, at sønnerne ville tage på fiskeri.
Først efter at have lagt fra land opdage sønnerne deres føder i båden.
Som de ro nord for den klippekløft, hvor de omtalte huldremamd bo,
høre de disse drage deres båd på søen. Straks mørkne^ det sålede for
Mnlemændenes øjne, at de ikke konne sé det allerringeste.') Peter tager
da en åre og styrer båden, medens sønnerne ro. De høre, hvoriedes
huldremændene forfølge dem. Mørket varer, indtil det punkt på soen
er nået, hvor kirken på Viderejde skal være synlig. Da bliver alt
lyst, og hnldrebåden er forsvunden. [Efter en sagnopskrift i V. U.
Hammershaimbs besiddelse].

44. Guttormiir i M61a.

Denne mand, Guttorm Rasmussen, Magnus Heinesens
sønnesøn, omtales i sagnene som den største heksemester og
troldkyndige på Færøerne, men tillige som en retsindig og
klog mand, der havde en ikke ringe offenlig indflydelse lige-
som faderen, den i sagn 43 omhandlede Rasmus Magnussen^
bonde i Haraldsund. Også denne sidste ansås for trold-
kyndig. I sagn 33 (TrøåXH viU Sjégv) og sagn 35c om-
tales Basmus M, å Oyri på Rordø, Guttorm Rasmussens
søn, som troldkyndig.

Guttorm Rasmussen af Mule var iblandt de i 1690 på
et høstting udnævnte udsendinge, der skulde rejse ned for at
varetage landets tarv og forebringe færingernes klager (sær-
lig over handelens drift) for en af kongen i denne anledning
nedsat kommission i København. Guttorm Rasmussen var
imidlertid på dette tidspunkt svagelig^ og en anden udnæ\aites
derfor senere i hans sted (Færøerne 1600 — 1709, s. 128).

Den s. 130 meddelte historie om, hvorledes Guttorm befrier
præsten Jonas*) for spøgeri af hans første kone, findes omtalt i en op-
tegnelse, dateret 1750, af provst Mikkel Arrebo på Sandø. Den gen-
gives således af Arrebo : »Hr, Jonas i Viderø havde i sit første Gifter-
maal en dejlig Kone, Mag. Klintes Datter, som døde ung. En tem-
melig Tid derefter kom hendes Søster med Fogdens Fuldmægtig og
flere at besøge ham og ønskede at se hende end en Gang. Da lod han
hende igjen grave op og beskue, hvorledes hun var forandret. Deraf
kom et Spøgelse i hendes Lignelse og foruroligede ham en lang Tid
derefter i hans Hus, og kunde han ikke selv ftut det bort igjen, men

') i sagnopskriften bruges her navneordet mirkur, ik., der fore-
kommer både i betydning »mørke, formørkelse« og »tæt tåge«.

•) Jonas Jonassen (J. J. Faerø), præst på Norderøeme 1688 —
1700.

Digitized by VjOOQIC

ANMÆRKNINGER TIL SAGNENE. 578

en af hans Tilhørere, som var holdt for en vis Mand, fik Ord for at
lade det bort, hvilket Hr. Peder Clemensen*) en Gang lod ham høre,
da han af Skjemt spottede ham, som han gjeme plejede, med de Ord :
fHvad vil du sige, som kunde ikke selv lade din Kones Spøgelse
bort, men maatte have Guttorm af Mole til at skille dig af dermed, c c
(Færøerne 1600-1709, s. 371).

Den s. 133 — 35 omtalte præst, harri Klæmint (rådni
prestur), hvem Guttorm ved et par lejligheder yder sin
hjælp, er »Clemen Jensen (C. J. Færø)«, præst på Norder-
øerne 1706 — 66.

Forskellige genealogiske oplysninger vedrørende Guttorm i Mule
og hans slægt (den Heinesenske) skyldes Johannes Eliassen og Hans
Jakob Eriksen, Mygledal, Kalsø. Fortællingen om den store søulykke,
ved hvilken 50 både forliste, medens Guttorm nåede hjem med livet
(meddelt s. 130, L 34— 131, 1.28), skyldes Olav Høgnesen, i Oyndar-
firdit Østerø (jfr. indledningen til sagn 71).

De i dette sagn indeholdte huldrefortællinger skyldes forskellige
meddelere.

45. Guttormar f Gerbun.

Den her omhandlede Guttorm må være den bekendte,
tildels berygtede, Guttorm Nielsen af Gerdum, som tilhørte den
mægtige Heinesenske slægt. Guttorm Nielsen var søn af Niels
Andersen, der var gift med en datter af lagmand Joen Heine-
sen (Færøerne 1600—1709, 8. 87 anm. 3). Guttorm Niel-
sen var syssefanand på Norderøerne^ roen blev af lagmand Joen
Justinussen i 1646 dømt fra bestillingen og lejemålet. Han
indankede imidlertid sagen for et kongeligt kommissorium,
hvorom nærmere s. 562 i anm. til sagn 23.

S. 142 1. 1 — 2: OerdagarHur vard sundurfestur imid-
lun Hanusar og Kristoffurs, sinir Outtorms. Traditionen
stemmer her ikke med den i »Færøerne 1600 — 1709« (s.
87 anm. 3) givne meddelelse, der må anses for historisk, og
hvorefter den ovenfor s. 570 (anm. til sagn 42) omtalte Hans
Hansen, søn af præsten Hans Gabrielsen Mitens på Norder-
øerne, i 1656 tilbyttede sig fæstet på Gerdumgård af Gut-
torm Nielsen.

*) søn af Sandøpræsten >hr. Kiement« (Clemen Laugesen), om-
handlet i sagn 21.

Digitized by

Google

574 ANMÆRKNINGER TIL 8AQNKNE.

Følgende opskrifit oden datum og navn, angående Gut-
torm i Gerdum, Noa på Skåletofte og Mule-Hans, blev fore-
funden imellem nogle færøske arkivsager i Torshavn*):

»Der var en Mand ved Navn Noe, han var bosiddende paa
Skaaletofte ; Guttorm i Gjerdum var en stor f>odsejer der. En Dag
de vare dlfjelds i Skaaletofte faldt et heftigt Mundklammeri iniellem
Noe og Gattorm, hvorover var en stor latter iblandt Fjeldmændene.
Guttorm flyede da til sit Hjem og var meget afsindet, thi Noe havde
givet ham mange Skjendsord; men det blev Noe nlykkelig lønnet;
Guttorm som var meget hevngjerrig og t3rrannisk tænkte atgjengjdde
Noe hans onde Skjendsord. Han gik næste Dag til Skaaletofte igjen.
Da han kom ind, spm'gte han efter Noe; han fik til Svar, at han var
i Marken. Guttorm gik i Marken at lede efler ham, og han fandt
ham nord i Ormansdal. Strax lagde han Haand paa ham, og de
brodes af Magt, men Noe stod Seiren til. Som de saa tumlede, kom en
Mand fra Mule, som kaldtes Mule-Hans; Guttorm raabte, at han skolde
komme og hjelpe sig at dræbe Noe; han skulde da faa det bedste
Faar som var paa Skaaletofte til hvert Aar, om han vilde besidde
Boet i Noe Sted. Mule-Hans adlydde Budet og hjalp Guttorm, og de
droge Noe ned til Bakken og stodte ham levende for Berg*) i Havet,
ud af Klet paa Skaaletofte. Guttorm kom hjem til Gjerdum den
samme Aften og sagde til sin Kone : Sissella min, nu er Noe a Skaale-
tofte dod. Hun svarede: Gud have hans Sjad.

Efter Guttorm Gjerdums Raad blev Mule-Hans, eller Hans Ole-
sen, nidursetu-mand (Opsidder) i Noe Sted. I aOe Fortælltnger er
han meget enfoldig og ganske uduelig. Gammel Landeskik har det
været, at den som behovede at bede Udenbysmænd til Fjelds'), han
tog det bedste Faar til Aftensmad. Da de engang var til Fjelds
spurgte Fjeldmændene »Umbods«-bonden Hans Olesen, hvad Faar de
idag skulde tage. Han svarede: »den Skorre som staar i Galven, hun
er saa tyk, hun maa være den fedeste.« Saa skede. Om Aftenen der
de sade og spiste, kom en Latter iblandt Fjeldmændene; man lagde
Hovedet for Husbonden og spurgte, om han kjendte det Mærke. Da
svarede Mule-Hans bitterlig: at det var Sk6rre sin, som hanselv eiede
i Rogtelon. — Ved Olai Tid eller fbrst i August BÆaaned holdt han
sædvanlig en Tale der ftdgte paa hans Morgenbon, der lydde saa-
ledes: GHici umvendi piattna i holuniy at non måtti vekda neind
irm og velid Hi ettir^ saa de fattige Folk paa Skaaletofte maatte faa
sin Næring og Bjering. Aldrig torde han rore »Teistepisen«, naar hun
vende Næbet ud; hvorover han blev meget spottet af sin Tjenestepige
for hans Modloshed. Han sagde sorgelig. Hun er ikke god at tage;
hon liggur vid gapandi nevi — hUdreydur gåkurin i hennu<

*) Opskriften har mulig ligesom den blandt arkivsager fundne og
s. 546—48 gengivne om Regin i Toftun været i pastor J. H.
Schrøters besiddelse.

') firi berg, ud over kanten af klippevæggen.

•) til inddrivning af slagtef^ene.

Digitized by

Google

ANMÆRKNINGER TIL SAONENE. 575

S. 141 O- 20—26) fortaelles, hvorledes Guttorm i Gerdum ved
at lade mænd fra Skard (Kunø) f& bjærgUner, (^^'^^ ^^ brændt hoved-
nid af får, volder disses død i iiiglebjærgene. I en sagnopskrift, fun-
den sammen med den i det umiddelbart foregående meddelte, for-
tælles om en senere sysselmand Berent Hansen, bonde i Gerdum,
at han på denne måde (ved udlån af ubrugelige, men udenpå vel be-
gede, bjærgliner af hoveduld) sviger kong^nde Hans Olsen på Skard
og volder både dennes og hans søns død i fuglebjærgene. Berent
Hansen betaler derpå i et eller flere år den hjælpeløse enkes resterende
landskyld blot i den hensigt selv at komme til at nyde fiaestet, hvilket
også lykkes ham. Om den nævnte Hans Olsen fortælles, at han sam-
men med flere andre færinger var bleven udskreven til orlogs, og at han
ved tilbagekomsten fra Danmark havde taget ^aestet efter sin fader i
besidddse.')

46. H6sarænararnir edla H6samannahatturln.

Følgende fra retsprotokollen hentede historiske oplys-
ning om disse personer indeholdes i »Færøerne 1600 —
1709«, s. 208:

»1636 fandt de som Ildgjerningsmænd bekjendte »Hu-
sum Brødret fra Bygden Husum paa Kaisøen nogle døde
Mennesker drivende i en Baad med Fiskeredskaber paa
Søen; de bjergede ikke Ligene, men røvede, hvad der var
i Baaden, og lod derefter denne drive med Ligene i. c

52. Steffan 6ti å Bø.

Denne som » heksemester t bekendte Steffan på Svinø
er sandsynligvis den i »Færøerne 1600 — 1709«, s. 456,
omtalte »gandekarU (heksemester) Steffen Simonsøn fra Svinø.
I en på dansk affattet opskrift (»Gammelt færSisk Folke-
sagn, nærmest angaaende FuglSen«) af Zacharias Michelsen,
dateret Kirke*) ^/i 49*) og tilstillet mig af hans søn, lærer
S. M. Zakariassen, Fuglø, findes som slutning følgende stykke
om »Steffenc (her nævnt: Stephen Jensen):

»En af de meest berygtede Gandemænd paa Svinoe i gamle
Dage heed Stephen Jensen, en Fæstebonde af 2 Marker Kongsjord
paa Svinoe. Engang for han til Thorshavn med sn Kongsskat og

^) I anm. tH sagn 54 nævnes en Hans af Skard som en blandt
flere til varetagelse iJ landets tarv valgte udsendinge. Sé nærmere i
det følgende, s. 577.

•) bygden å Kirkju på Fuglø.

») o: 1849.

Digitized by

Google

576 ANMÆRKNINGER TIL SAGNENE.

havde af Feiltagelse taget en GandeseddeP) med sig istedetfor Leie-
seddelen og lagde den frem for Ovrigheden i Fleres Overvsereisc,
men ingen kunde læse den, og saaledes flk de Hans Hansen af
Upsalon^), der var da n3rs opkommet fra Danmark som en staderet
Miand, [dertil] ; men da var Laugmanden af Steegaard ogsaa tilstede (hiin
yngre Laugmands Son som reiste fra Fugloe, hvilken Stephen skal
have lært noget af sin hemmelige Kunst), og han treen paa Hans
Hansens Fod, som et Tegn ei at læse noget, — Imidlertid lod Ovrig-
heden Stephan Jensen arrestere og sendte Baad (Jagten) til Sviooe
for at randsage i Stephans Kiste efter det vederstyggelige Gods. —
Imidlertid havde laugmanden ladet Stephan Jensen vide, at der vilde
skee en Opsogen efter hans Gandeb5ger, og at Havnemændene*) alie>
rede vare farne til Svinde for at lede derefter; men Stephan sagde:
det skal intet nytte dem. — Og da Havnemændene lukkede Stephens
Kiste op, var Bunden los i samme, og en rod Steen laa paa Bunden
af Kisten, med Ridser, og de fbrte denne samme lille rode Steen til
Thorshavn, hvoraf intet kunde erfares, og fra denne Tid gave de
Stephan los, og siden levede han i Roe for Ovrigheden med sin Gand
indtil sin Dod.«

53. Justinus logmdAuv.

Meddelt for størstedelen efter den i den foregående
anmærkning (til sagn 52) nærmere omtalte sagnopskrift af
Z. Michelsen; sé ovenfor s. 575.

Da der blandt de færøske lagmænd ikke omtales nogen
ved navn »Justinus«, må sagnets Jiistinus være den »Joen
Jus ti nussen« fra Fuglø, som var lagmand 1628 — 1653
(N. A., s. 210).

Joen Justinusssen er omtalt i anmærkningen til sagn
23. Det er på hans tid, at »tyrkerne« gøre indfald på
Suderø (sé s, 554, anm. til sagn 8).

54. Jégvan og* Ey5un Tréndarson.

Meddelt dels efter den i de to foregående anmærkninger (til
sagn 52 og 53) omtalte opskrift af Z. Michelsen, dels efter mundtlige
meddelelser af lærer S. M. Zakariassen.

HatterWgbcnden Tronds levetid sættes i Z. M.'s opskrift til det
18. århundrede (»formodentlig i forrige århundrede«), og dette er sik-
kert rigtigt; men i så fald kan angivelsen af formålet med den Dan-

^) hekseseddel.

*) å Upsølun nor6uri i Vågu

*) mænd fra Torshavn.

Digitized by

Google

ANHÆRKNINQBR TIL 8A0NENE. 577

marksrejse, som sønnen, Andnn^) Trondssøn, gør sammen med nogle
andre valgte udsendinge, ikke være rigtig. Det hedder nemlig: —
»det var ved en Afgjorelse imeUem dette Lands Indbyggere af-
gjort, at nogle Mænd her af Landet skulde reise ned til K.j5benhavn
for at faae den kongelige Handel igjen, efterdi Kongen i en vis Tid
havde forlehnet Junker Gabel samme, hvorved Færingerne ei fandt sig

fomoiede.« — Følgende mænd nævnes som udsendinge: Eiden

Trondesen af Hattevig, Hans af Skard, Dauphin'), Niclas af Eide,
Elias af Eldevig, Hans fra Gjou af Gdthe. Men Gabelsperioden ender
og den kongelige handel indføres i 1709, og i N. Andersens »Fær-
øerne 1600— 1709 c findes den i sagnet omtalte rejse til landets tarv
ikke berørt, lige saa lidt som nogen af de ovennævnte udsendinge,
skønt flere rejser i lignende øjem^, foretagne i det 17. århundrede,
behandles udførligt hos N. A. med navns nævnelse af alle ud-
sendinge. Z. M. opregner følgende fra Joen Trondesen udgående
slægtl^: 1) Simon (å Kirkju)^ ældste søn af Joen Trondesen, 2) Michel
Simonsen (i Hatfarvik), søn af Simon Joensen — og angående Michel
Simonsen siges : »Den nulevende Michel Peder Michelsen er hans Sdnc.
Da i henhold hertil den sidstnævnte er sønnesønssøn af den i sagnet
omhandlede Joen Trondesen, og da Z. M.'s opskrift stanmier fira 1§49,
kan Joen og Audun (Eiden) Trondesens levetid ikke sættes længere til-
bage end til første halvdel af dét 18. århundrede.

Joen Trondesens første kone, med hvem han kun var gift i ét år,
var en bt)ndedatter (Anna) fra Haraldsund; hans anden kone var den
såkaldte »rige Adda« fra Kirkebø (med hende fik J. T, alle sine bom :
to sønner og en datter),

I Z. M.'s opskrift nævnes den mellemste af Trondssønneme »Hen-
rik«. I den mundtlige overlevering nutildags kaldes han kun med
øgenavnet i^Gorsit.

Ang. ovennævnte »Niclas af Eide« fortæller Z. M. i henhold til
traditionen, at han på grund af udvist tapperhed under krigen mod
Sverige blev udnævnt tU lieutenant (kommandant) på Færøerne »og fik
det Tihiavn: Lersbek«. Audun Trondssøns s. 169 1. 24 — 26 omtalte
kamerat skal have været den nævnte Niclas.

60. Guttormur løgrmatur.

(Vågø-Mygenæs-tekst).

Sé nærmere s. 663, anmærkningen til sagn 7, hvor både sønden-
fjordsvarianten og nordenfjordsvarianten af sagnet om lagmand Gut-
torm findes nærmere omtalte.

61. ^Beinta.off Peder Arrheboe.

Den i dette sagn omhandlede Vågøpræst er »Peder
Ditlefsen Arhboe«, født 23. nov. 1675 i Vester Velling,

1) £aer. Ey6un, skr. »Eiden«.

«) må være navnet Doffin af Dagfinnr, se FA. I, s. 876.

37

Digitized by

Google

578 AMMÆRKNINQEB TIL SAGN£N£.

Jylland, præst over Vågø præstekald på Færøerne i årene
1706—1718.

Sagnets Beinia (^Idla Beintat) er B endte Christina
Broberg, datter af sorenskriver Peder Sørensen Broberg og
gift med: 1) Jonas Jonassen (J. J. Færøe), præst på Norder-
øerne 1688 — 1700, alm. kaldet harri Jénas, 2) Niels Gre-
gersen Aagaard, præst på Vågø 1702 — 6, 3) ovennævnte
Peder Arhboe.

Den s. 172 omtalte kapellan Anders Lemvigh, med
hvem Bendte straks efter sin første mands død var trolovet
en kort tid, blev præst på Østerø i 1700 (provst 1712).

En Nordcrotradition lader Bcndtc volde det s. 172 omtalte spøgeri
af praesten Jonas' første kone. En anden fremstilling af dette spøgeri
og dets oprindelse findes gengiven s. 180 (sagn £i: GMtomiur i
Miila)] jfir. s. 572, anm. tU sagn 44.

Den egenlige kærne i sagnet om Bendte og Peder Arrhe-
boe er skildringen af de begivenheder, der fører til præstens
embedsfortabelse. Den forseelse, på grund af hvilken den i
den senere del af sin embedstid halvvejs sindsyge Arrheboe
blev fradømt sit embede, fremstilles af en nu almindelig
gængs yngre tradition således, at han ved bonden Joeo
Rasmussens jordefærd i sin ligtale over den døde bruger
ukvemsord om ham og gentagne gange uden ret kalder ham
tyv : i denne anledning dømmes han så ifølge overleveringen
fra embedet af en provsteret. Pastor Emil Bruun, som i en
novellistisk skildring (Herr Peder Arrheboe. Thorshavn 1893)
har benyttet de på Vågø endnu gængse overlevinger om Arrhe-
boe, følger på dette punkt den yngre, historisk unøjagtige,,
tradition. Der findes imidlertid en ældre, endnu ikke uddød,
lokal overlevering, der kommer det virkelige historiske forhold
nærmere og vil blive omtalt nedenfor. N. Andersen giver i
»Færøerne 1600 — 1709« en fremstilling af Peder Arrheboes
forhold i sit embede, og denne fremstilling er grundet på ud-
drag af retsprotokollen og den gejstlige mødeprotokol; den
må derfor betragtes som historisk. Her oplyses, at Arrhe-
boe havde grovelig fornærmet omtalte Joen Rasmussen^),
Ryg, allerede medens denne var i levende live, var gået
med en økse i hånden over til Joens gård, havde hugget
med øksen i døren til » glasstuen t og kaldt Joen en tyv
(13. juli 1715). I denne anledning anlægger Joen Rasmus-

*) alm. kaldet Prest-Jågvan.

Digitized by

Google

ANMÆRKNINGER HL SAGNENE. 579

sen sag mod præsten, men den verdslige ret henviser sagen
til gejstlig domstol. Inden sagen er til ende, dør imid-
lertid Joen Rasmussen (sidst i 1715). Den 30. april
1716 idømmes præsten af gejstlig ret en bøde for for-
nærmelser mod øernes provst (Anders Lemvigh) og dennes
svigerfader; den 12. jani 1716 dømmes han påny af gejstlig
ret, for hvilken han var indstævnet af landfogden, for usøm-
melig adfærd — anklaget for sine trusler og skældsord mod
Joen Rasmussen i dennes levende live. Den anden gang
lyder dommen på suspension fra embedet.

Den omstændighed, at Peder Arrheboe havde holdt sin
berygtede ligtale over Joen Rasmussen så længe førend
dommen over ham faldt, har ganske naturlig forårsaget, at
denne efter folkemeningen største forseelse, præsten havde
begået, efterhånden kom til at stå for almuen som det, han
egenlig var bleven dømt for, skønt ligtalen ikke omtales i
klagemålene mod ham. I virkeligheden er det kun den
mundtlige overlevering, der synes at vide noget om ligtalen.
Men det andet moment: præstens fornærmelige optræden
overfor bonden på Ryg i dennes levende live, hans forsøg
på at bryde Joens dør op med en økse m. m. hører endnu,
skønt stærkt tilbagetrængt, traditionen til [Hans Kristoffer
Joensen, Ryg, Midvåg]. Der fortælles, at præsten var flere
gange på vej over til Ryg for at bede om tilgivelse for sin
optræden, men hans hustru Bendte standsede ham en gang
med den bemærkning, at hun fandt det usømmeligt, at en
præst skulde bede en bondetamp {hdndafldkur i sagnteksten)
om forladelse. I novellen står »bondekvinde c istedenfor
»bondetampc, og her er altså tænkt på Joen Rasmussens
enke, hvem præsten vil bede om forladelse for ligtalen ; men
ordet hdndafldkur kan kun tænkes anvendt om bonden selv.

Det er Bendtes uden præstens vidende foretagne salg af hans sølv-
skospænder, som bliver kilden til hans ulykker. I novellen fremstilles
i tilslutning til den yngre lokale tradition historien med sølvspænderne
således, at Bendte sælger dem direkte til Joen Rasmussen, og da
præsten så ser bonden med sølvspænderne på skoene, skælder han
ham ud for tyv. Ifølge en ældre lokal tradition, som er fulgt i den
foran meddelte sagntekst, sælger imidlertid Bendte spænderne til en
mand vid Kirkjar i Midvåg, der siden igen sælger dem til Joen
Rasmussen, hvem præsten så træffer med spænderne. Denne frem-
stilling er sikkert den rette, og herved forklares også bedre, hvorledes
det kan gå til, at Joen ikke bUmder Bendte ind i sagen, men nøjes
med at protestere imod tyveribeskyldningen, samt at præsten uden
nogensinde at mistænke sin hustru stadig fastholder sin tyverisigtelse
mod Joen.

37*

Digitized by

Google

680 ANMÆRKNINOEB TIL SAGNENE.

Magister Anders Morten Surland blev 1717, endnu inden
Peder Arrheboe var endelig afsat, beskikket til at varetage
godstjenesten i Vågø præstekald ; men Arrheboe vedblev stadig
efter Surlands udnævnelse at betragte sig selv som stedets
rette sognepræst og vilde ikke fraflytte præstegården, hvor-
for Surland tog ophold først i et hus på Ryg i Mtdv^ og
siden hos lagmand Samuel Pedersen på Stegård^). Den
18. februar 1718 falder provsterettens endelige dom over
Arrheboe, ifølge hvilken han skal have sit kald og al præste-
lig rettighed i Vågø forbrudt, ryddeliggøre præstegården for
sin efterfølger inden 8 dages forløb og endelig ganske for-
lade sognet. Arrheboe, som bliver nødt til at fraflytte,
klager imidlertid til biskop Worm over den hårde behandling,
som er bleven ham til del; tiden trækker ud, og først i
1724 får Anders Surland kaldsbrev.

Den s. 182 — 83 meddelte historie om grinden i Skåle-
fjord og Peder Arrheboes indgriben her er historisk. Der
findes bevaret et brev fra landfoged Didrik Marcussen tO
Arrheboe, dateret 5. okt. 1720 og aftrykt i Torshavns amts-
tidende, »Dimmalættingc, 1880, nr. 52 (»Af Arkivemec).
Her indberetter landfogden om en mængde hvaler, som ere
blevne inddrevne i Skålefjorden, uden at det vil lykkes
fangstmændene at få dræbt dem, skønt stedet hidtil har været
udmærket egnet til dræbning af grind; dette har bibragt
folk den tro, at djævelen har en finger med i spillet ( —

»noget Spøgeri af Satan skall være der på Sandet,

som forhindrer Qvallens indløbe ), og landfogden

anråber derfor i befolkningens navn den afsatte trold-
kyndige Vågøpræst om at kommn dem til hjælp. Der loves
præsten fri skyds frem og tilbage og belønning, ifald han
yder virksom hjælp. Jeg gengiver efter »Dimm.€ brevet,
der lyder således:

Hæder og Velædle Mand

Hr. Pederditlofeon Arheboe.
Som der er en stor mengde af Qnal i Schaaleboten, i hrilken
Stæd, tilforn har været een af de bedste Qnalregsterpladser her i
landet , mens mand nu ey i Nogle aar, har kundet faact Qaallen tfll,
eller paa landet, som Indbyggerne der vedstæden er i de tanker, at
noget Spøgeri af Satan skall være der paa Sandet, som forhindrer Qval-
lens indløb, hvorfor jeg samtt alle Indbyggerne der vedstæden, Venligen

^) Surland blev senere igift med en datter af lagmand Samad
Pedersen, Anna Margrete. Det er denne kvinde, som er hovedpersonoi
i sagn 62: Løgmansdåttirin i Vågun.

Digitized by VjjOOQIC

ANMÆRKNINGER TIL SAGNENE. 581

er b^erende af hannem: i fald hånd ved nogen raad at hånd ved
Gads hjælp kunde faae det Spøgeri fordrevet, hvorfor samltl. Indbyg-
gerne der ved stæden lover hannem een Gylden af hver Mark Jord, straxen
at betahle, og des for uden Een odels qvall saa ofte Gud gifver qvall
som der paa steden blifver drebt hans li6 tiid, og forsickrer jeg
hqi^nom her med, at hånd ubehindret skal komme frem og tflbage, dl
sit huns i gjen, med fri fløtningsskab, tiU lands og Vands, og jeg at
være hannem ansvarlig, for ovennte Indbyggeres løfte, hvorfor jeg ey
paa tviffler, at hånd i ovennte begjering ftddbiorder, nest min ^enstl.
begjering at for rette, forbL nest Gud befahlet af

Hans ærværdigheds tjenstberedviUigste Tjener
D. Marcussen.
Thorshavn 5. Octbr. 1720.

Samtidig med afsendelsen af dette brev sender fogden
følgende brev (aftrykt i »Dimm.« sammesteds) til Vågø sys-
selmand:

Sysselmanden i Waagø Velfornemme
Zacharias Joensen,
haver at søge den anstaldt, at lade Hr. Peder Arhboe eller Hnstmen
faa firi iløtbiingsskab fra Waagø til lands eller Vands, og i fald Hr.
Peder Areboe vil fahre fra sit Huns efter min skrivelse til hannem
haver i at sætte Vagt for huuset til hans hjemkomst, at hånd ey blifver
bestaakt saaledes som i agter for mig at ansvare og bekjendt værer.
Thorshavn d. 5. Octbr. 1720.

D. Marcussen.

Det er øjensynligt, at befolkningens, ja endog selve
øvrighedens, respekt for og tillid til Arrheboe som hekse-
mester ikke er bleven svækket efter hans afsættelse fra em-
bedet og den øvrige ham overgåede modgang.

I 1725 tilstodes der ved kongelig resolution Peder
Arrheboe en pension af kaldet. Han og hans hustru Bendte
flyttede derpå til Sandevåg, hvor de henlevede deres sidste
tid. Peder Arrheboe døde i 1756 tfter at have overlevet
sin hustru i fire år.

Den s. 175, 1. 32 — 176, 1. 10 fortalte historie^) om,
hvorledes Peder Arrheboe nedmaner den som spøgelse for-
klædte tjenestekarl, der om natten vil forskrække præsten i
kirken, er en på flere steder i Danmark overleveret myte.
I J. M. Thieles »Danmarks Folkesi^c I, s. 336, findes en med
den om Arrheboe her meddelte nær overenssteounende
fortælling: i Præsten i HvejseLc En præst i Hvejsel (nord
for Vejle) går om natten ind i kirken for at bede; hans kone

^) meddelt mig af lærer Jakob Jakobsen, da i Midvåg.

/Google

Digitized by ^

582 ANMÆBKNIKOER HL SAGNENE.

sender en nat karlen med et hvidt lagen over hovedet ind
i kirken for at skræmme ham; da karlen ikke vil svare
præsten på hans spørgsmål, om han er menneske eller
djævel, nedmaner præsten det formentlige spøgelse. I Evald
Tang Kristensens »Jyske Folkeminder c ni genfindes den
samme historie under titlen > Karlen som Spøgelse c (nr.
287), og i »Skattegraveren«, 1885, findes den onder tiden
»Præstens karU. Jens Kamp, Danske Folkeminder, nr.873:
Præsten i Stillinge. Jfr. E. T. Kristensen, Danske Sagn IV,
C, 4: Karlens nedmaning.

Fortællingen om Bendte i hendes ægteskab med »hr. Jonas«
stammer fra Nordcrøeme, Hvad angår den til Vågøen knjrttede større
del af sagnet »Bendte og Peder Arrheboec, vil jeg blandt mine med-
delere særlig fremhæve hr. Hans KristofiRKr Joensen, Ryg, BAidv&g, og
lærer Jakob Jakobsen (Trangisvåg, tidligere i Midvåg).

Efter senere meddelelse til mig af lærer J. Jakobsen findes der
endnu i Midvåg kirke en beskadiget alterlysestage, hvis beskadigelse
skal hidrøre fra, at Bendte en gang i hidsighed kastede den efter sin
anden mand, Niels Aagaard.

Den s. 178 (1. 5—16) meddelte historie om de nærmere om-
stændigheder ved Joen Rasmussen^ død er gengiven efter fortælling
af Enok Thomsen, Skarvenæs. Det er sandsynligvis blot en myte.

62. Løgrmansdéttirin i Vågon.

Den i dette sagn omhandlede lagmandsdatter er den
for sin skønhed bekendte Anna Margrete, datter af Samnd
Pedersen, kongsbonde i Lamhage (i Laniba, Østerø) og lag-
mand på Stegård {å Steig, Vågø). Samuel Pedersen, søn
af den i anmærkningen til sagn 33 omtalte Peder Samuel-
sen (*rådn% béndujy var lagmand i årene 1706 — 52. Anne
Margrete Samaelsdatter (Weyhe) blev gift med den i forrige
sagn omhandlede Peder Arrheboes efterfølger i præsteem-
bedet på Vågø, Anders Morten Surland. Jfr. ovf. s. 580.

De s. 185 nævnte Nordheyadbrødur fra Velbestad ere de i
sagn 78 (s. 214) omhandlede Velba8ta6brø6ur,

Fortællingen om, hvorledes sørøveren bliver lodset md til Sande-
våg, skyldes Olav Høgnesen, i OyndarfirH, Østm.

63. Heini béndi å Biggi og h^kadlurin*

Den her omhandlede Heines levetid falder i sidste halvdel af det
17. århundrede. Hans datter var gift med den Joen Rasmussen på

Digitized by

Google

ANMÆRKNINGER TIL SÅ6NRNE. 583

Ryg, over hvem den i sagn 61 omhandlede præst Peder Arrheboe
holdt sin berygtede ligtale.

Sagnet stammer i den s. 187—88 meddelte form fira Sørvåg,
hvor det i øvrigt er blevet stærkt udsmykket og romantiseret.. Tjeneste-
karlen er bleven gjort til en helt på bondens bekostning. Efter senere
meddelse til mig fra Hans Kristoffer Joensen, Ryg, Midvåg, var det
ikke en datter, men en søster af Heine, som hans tjenestekarl attråede
og siden blev gift med, og denne meddelelse er bleven stadfæstet ved
«t af lærer Jakob Jakobsen foretaget eftersyn i den gamle skifteprotokol.
Jeg hidsætter her H. Kr. Joensens mig tilsendte gengivelse af sagnet,
■en mere nøgtern gengivelse, der sikkert kommer virkeligheden adskil-
ligt nærmere end Sørvågtraditionen gør.

Heini å Riggi i Midvågi var rikur båndi og noktadi ti
M*skadlinun (Klåtamanninun) sistur sina. 8o bar til, at eina
ferd var Heini sjålvur åttundi farin tU MråGrar, og Kletta^
ma^Mrin var vi6. Tå kom stormur av norHmH vid kavaroki å
teir, 80 ikki var at hugsa um at vinna til Mi6vågs. Teir settu
Mpp i Steigarendanun å 9u6ur9H!mni å Yågoynni; tungt var at
koma upp å eggina og verri ta6, at har lå storur akahur. Tå
var Klktamadurin hentur; hann grov holu igjøgnun skalvin, so
cdlir sluppu igjøgnun og voru tå reddadir. Tå gav Heini bondi
Klettamanninun sistur aina.

Heini var frålika raskur ma6ur; hann legdi fieiri tratir
tnn. Konu hevti hann ur Kodlafirdi; henni dåmdi einki hesar
nogvu trabimar^ i6 hann gjørdi, og tå i6 hann vildi gera eina
atturat, hevdi hon imoti tL Men stutt ettir for hon til Kodla-
fjardar og var burtur i tvær vikur. Tå i6 hon kom attur, hevdi
nann vid einans hHakadli lagt eina trø6 tnn, sum var halvt annad
kUfådur står.

65. Sey6ama5urin å Sondun.

Dette sagn har tidligere i en noget anden og mere kortfattet
form været trykt i FA. I (sagn VI b, s. 333), men uden bestemt til-
knytning til den person (fåremanden å Sondun), hvorom sagnet al-
mindelig fortælles. Den som afsnit II her meddelte episode findes
ikke i FA, og jeg har derfor fundet det rigtigt at gengive sagnet her
i sin udvidede skikkelse.

66. BrAdleyplA i Stapa«

Sagn fra det 18. århundrede.

S. 192 1. 21: Tummas vid Gård . . . Hans fulde navn er:
Tummas Pætursson vid Gård (jfr. s. 196).

67. Biskupsheygrurin.

Den her omtalte præst er Rasmus Christensen Ganting (el. Gan-
terup) fra Jylland, præst på Vågø 1602—27. Trækket med troldkvinden.

Digitized by

Google

584 ANIIÆRKNINOER TIL SAGNENE.

som gløder et jaernspid for dermed at dræbe præsten og hans ledsager,
er hentet fra æventyret

68. Nikurin f LelUsyatni.

Ång, præsten Rasmos Ganting sé ovenfor, anm. til sagn 67.

70. Summaldor.

Optegnet på øen Mygenses. Kæmen i dette sago
eller, om man vil, stedfæstede æventyr (tilhørende Mygeoaes
og tildels også Sørvåg) er en forgrening af en gammel norsk,,
til Island tidlig indvandret, æventjrrlig middelalderfortæUing,
nemlig Sdgupåttr af H&koni Hårékssyni, der findes trykt
som bilag til Jémsvtkinga og Knyilitiga saga (Fammaima
sogur XI), Jfr. P. E. Muller, Sagabibliothek III, s. 127.

Hikon Hårekssøn, norsk bondesøn fira Vigen, øder alt det gods,,
hans fader har efterladt ham, flygter så bort fra hustru og hjem om
natten under et gæstebud og kommer til Danmark, hvor han skifter
navn og kalder sig Vigfus. Han opsøger den danske konge, Svend Ulfs-
søn (Estridssøn), hos hvem han f& tjeneste, lærer flere slags håndyærk^
som han bliver mester i, og udfører derpå forskellige arbejder for
kongen uden at forlange anden løn end tre gode råd. De tre råd,,
kongen giver, ham, ere følgende : han skal aldrig tro en lav rødska^get
mand, aldrig gå forbi kirke eller kapel, hvor der holdes messe, udea
at overvære denne, og endelig skal han bede den hellige bøn, pater^
noster, tre gange, om han står på nippet til at begå et drab, da dei>
ved en ubesindig handling kan afværges. Efter forskellige skæbnens-
omskiftelser, hvorved han under et Englandsophold fir lejlighed til at
(»røve væraien af kong Svends to første råd (disse redde ham fra
døden), kommer Håkon (Vigfiis) efter mange års fraværelse hjem igea
til Vigen en aften, ser sin gamle gård udvidet og istandsat og tror,
at hans hustru har fået sig en ny husbond. Han finder sin hustru
og en ung mand sovende arm i arm oppe på loftet og vil straks
diræbe manden. Da rinder kong Svends sidste råd ham i hu; haa
går fra sengen og læser paternoster tregange; men hans sindsstemning
formildes ikke. Han nærmer sig atter sengen, griber den unge mand
i håret og løfter sit svferd til det dræbende hug; men i det samme
vågner hans hustru. tVor søn, Håkon min! c udråber hun — (^mis-
forståelsen er opklaret

Som man vil sé, er der af de tre råd og deres prøvelse,
hvorover den norsk-islandske fortælling er bygget, i den
færøske kun det ene (sidste) råd med den dertil knyttede
handling tilbage. Og i den færøske fortælling får Suimmalåwr
dette råd i drømme.

Navnet Summaldur for hovedpersonen i det færøske
sagn må være en sammentrukken form af det i sagalitera-

Digitized by

Google

ANMÆRKNINGER TIL 8A0NBNE. 585

turen flere gange forekommende mandsnavn Sumarlidi. -t og
-ur veksle hyppigt i mandsnavnes endelser.

Et lignende sagn fra Vendsyssel findes meddelt i Jens
Kamps > Danske Folkeminder« som nr. 8 nnder titlen: De
tre gode Raad. £. T. Kristensen »Jyske Folkeminder« VII,
nr. 25: De gode Raad. Jfr. Svend Gmndtvigs utrykte
æventyr nr. 74.

71. Stdri Gutti.

Sagn fra slutningen af det 17. århundrede (den tHknyttede for-
tælling om Gnttes sønnesønner tilhører det 18. årh.).

Den i begyndelsen af dette sagn omtalte store søulykke, ved
hvilken 50 både med deres mandskaber forliste, findes nærmere om-
talt under sagn 44 (s. 130, 1. 84—181, 1. 28).

76 >Vattaviniip«.

Gammelt skippersagn. Meddelt mig af min moder, Johanne
Hansdatter, Sand, Sandø.

Sagnet genfindes i forskellige former både i Danmark, Norge og
Sverige.

I Jens Kamps »Danske Folkeæventyr« findes et sagn ved navn
»Skipperen og Havfinen«, stammende fi^ Bogø: En Bogøskipper er
ude i Østersøen i hårdt vejr; en havfin, som har mistet sin ene vante,
kommer op, og skipperen tilkaster hende en vante; året efter er skip-
peren igen i Østersøen i hårdt vejr; havfruen kommer da op og siger:

Hør, du Vante-VenI
Her er din Vante igen.
Læg inden for »Borgecl')
Det skryder paa »Tolk««)
og knager i Egene i Norge.

Det nævnte Bogøsagn er også meddelt i Kamps »Danske Folke-
minderc om en havmand (nr. 18: Fiskeren og Havmanden). Efter
Kamp findes i bladet »Fædrelandet« 1867—68 sagnet omtalt fra Lo-
foten i Norge, og i et sydsvensk tidsskrift findes det (ligeledes efter K.)
omtalt fira en svensk indsø. Jfr. E. T. Kristensen, Danske Sagn II,
s. 142—46. På idandsk tidligst i Amgrim Jonssons Supplementum
Hist. Norvag., fortalen (år 1694).

76. Bembil.

En udbredt huldremyte. Sml. den i N. Spr. s. 163—54 meddelte
shetlandske mjrte om manden, som rider forbi højen og hører nogle
ord, som blive råbte ud til ham (»Hør du, rytter, rid, skynd dig af-

Borge en landtunge ved indsejlingen til St^e.
Tolk: en farlig revle udenfor Grønsund.

Digitized by

Google

586 AMMÆBKNINGER TIL SAGNENE.

sted og sig til l'irU, at Fivla er falden i ilden og har brændt sig! c
o. s. y.); endvidere f. eks. »Bnintofte Trolde« (Falster) i Svead
Grundtvigs tOamle danske Minderc, m (»Hils Bommerisse fra Bom-
merasse, at Pipperen er dedl«). E. T. Kristensen, Danske Sagn I, s,
76-90.

77. Edllndur å Stelnun.

Meddelt mig af Johannes Danielsen, Velbestad.

Trækket med Dalbonden (Sydredalsbonden), som for at komie
hamle op med Erlend under kapspUningen kommer den ene skefbkl
tykmælk efter den anden ned imellem barmen og trøjen, er et æven-
tyrmotiv, der er gået over i sagnet. Det tilhører æventjrret om risen
og drengen, der spise om kap (sé æv. nr. 6 og 7).

I slutningen af sagnet omtales Lorv(kspådl som Erlends lønnede
medhjælper til udførelse af vårarbejdet Nævnte Lorvfkspådl be-
handles nærmere i en spottevise af dette navn, digtet af Jens Christian
Djurhuus, Kollefjord, i begyndelsen af det 19. århundrede, og optagen
i Svend Grundtvigs og Jørgen Blochs håndskrevne samling: Føroyja
KvcMt ^^^^ X^I (^ nærmere J. Jakobsen, Poul Nolsø i »Historisk
Tidsskriftc, 6. R« m, s. 539). Slutningsafsnittet i visen (omhandlende
Erlends død) stemmer dog ikke med det lokale sagn, idet visen lader
Erlend og Lervigs-Poul komme op at slås under deres arbejde og der-
på under brydekampen tumle ned ad den stejle k3rstskrænt med det
resultat, at Erlend kommer underst og lader sit liv.

Da de færøske skæmte- og spotteviser (tættir^ tåttar) alminde-
ligvis ere byggede over faktiske — oftest samtidige — tildragdser og
oplevelser, og da Lorvikspådl på grund af den store udforlighed,
hvormed hans person skildres i visen, ikke kan have levet meget længe
for digterens (Djurhuus') egen tid (første halvdel af det 19. århundrede),
kan sagnet om Erlend bonde ikke vel sættes længere tilbage i tiden
end til det 18. århundrede.

78. Velbasta5brø(uniiF.

Sagn fra første halvdel af det 18. århundrede. De her omhand-
lede brødre ere de sanune, som i begyndelsen af sagn 62 (s. 185)
omtales under navnet Nor6heygabrø6umir (å Velbastad).

81. Heppidrongur.

Sammenlign hermed sagn 35 a, s. 106 (Jåkup DiniU)*

82. Biki Jåkup.

Den her omhandlede »Rige Jakobe er sikkert den i Suderø
præstekalds liber daticus eller kaldsbog (sé nedf ) omtalte «bdcjendte
rige Bonde Jacob Sachariassen paa SeUeb-sedt (i det 17. århundrede).

Digitized by

Google

ANMÆRKNINGER TIL SAGNENE. 587

Om sagnets anden hovedperson, præsten Johan Henrik Weyhe, siges
i ovennævnte kaldsbog, at han var født på lagstolgården Stegård i
1707. Han må altså have været søn af den i anmærkningen tfl sagn
62 omtalte Samuel Pedersen, der var lagmand 1706—62 og gift med
Armgard Marie Weyhe, en datter af formanden i lagmandsråibedet:
Johan Heinrich Weyhe.

Det, som her er meddelt om præsten J. H. Weyhe, støtter sig for
størstedelen til en opskrift af fhv. sysselmand Danielsen, Østerø, der
gengiver traditionen. Når denne imidlertid lader præsten blive gift
med en datter af »Rige Jakobt på Selletræ (og de hertil kn3rtt^e
begivenheder ere fortællingens egenlige kærne), da synes der at fore-
ligge en sammenblanding; efter Snderø kaldsbog var det nemlig ikke
en datter, men en sønnesønsdatter af »Rige Jakob«. Jeg hidsætter
følgende i kaldsbogen herom meddelte oplysninger:

»Johan Henrik Weyhe, [præst på Suderø:] 1734-45 (i Thors-
havns Kald 1745—70). Fodt paa Laugstolgaarden Stegård 1707.
Hans Son var Poul Weyhe [præst efter faderen]. Som Kapellan paa
SuderSe var J. H. Weyhe trolovet med Sysselmand Johan Berendt
S5rensen Leerbechs Enke; men Ægteskabet gik over Styr, og Sagnet
fortæller, at han paa en Reise til Thorshavn ved Trolddom var bleven
indtaget i Anna Jacobsdatter, med hvem han senere blev gift.^) Hun
var en SonnesSnsdatter af den i 17de Aarhundrede bekjendte rige
Bonde Jacob Sachariassen paa Selletræd, der havde tilkjobt sig en be-
tydelig Deel af det addige Jordegods, der blev solgt af S6ren Larsen
Fobnnann. Hr. Weyhe blev tilligemed sin Fætter Jens Christian Fers
(Son af Præsten, Ftovst Mag. Chr. Fers i Hiorshavn) undervist af
Præsten paa Norderoe, Hr. Clement Jensen, som skal have været en
især i Philologien lærd Mand. 1722 reiste han [Weyhe] over Hol-
land til Danmark og gik nogle Aar i Soroe Skole under den sidste
Rector, Mag. Hans Sneedorf. Et ham af Hans Gram meddelt Testi-
monium er endnu til. — Weyhe har udgivet: »Nogle vigtige Troes-
artikler i 17 Prædikener [Kjobenhavn 1733].«€

86. Kvalviks-Jégvan.

Følgende med sagnet stemmende oplysninger indeholdes i »Fær-
øerne 1600-1709«. s. 368-69:

Daniel Mikkelsen (D. M. Færø), præst på Norderøeme (i One-
gerde på Viderø) 1670—82. Hans ældste datter, Margrete Daniels-
datter, var gift med Joen Olsen Onegjerde, Nordtofte.

Sagnet er meddelt mig af Johannes Olsen, Nordtofte.

^) Hertil er knyttet følgende anmærkning: »Hans Forlovelse med
Anna Jacobsdatter, som siges bevirket ved Hexeri, skal i dvrigt veere
skeet ved et Drikkegilde i Thorshavn, og det saa offentligt, at han
ikke uden at volde eclat kunde trække sig tilbage. Dette Gifter-
maal var ogsaa fordelagtigt i økonomisk Henseende.«

Digitized by

Google

588 ANMÆBKNUIQfiR HL SAeNENE.

87. 6laYur Inni i Stovo.

Sagn fra det 18. irimndrede, medddt mig af Johannes Olsen,
Nordtofte. Den her omhandlede troldkyndige Olavur er den samme,
som i slutningen af sagn 44 (s. 189) omtales onder navnet Olatmr i
Kvamnasundi.

StLgn om Joen Heinesen.

Om søhelten Magnus Heinesen (henrettet 1588) er der
nutildags kun meget lidet bevaret i gamle sagn (hos Lucas
Debes findes en del sagn om ham meddelte; sé Fær. Beskr.^
s. 216 — 22). Heller ikke om hans halvbroder Joen Heine-
sen, som var lagmand på Færøerne i sidste halvdel af d^
16. århundrede (1572 — 88), er synderlig mere bevaret, skønt
hans navn ofte nævnes; han blev efter traditionen bonde i
Lamhage ved giftermål med en datter af Øgmund bonde
sammesteds (jfr. s. 567). Efterfølgende sagnopskrift om Joen
Heinesen blev forefundea blandt arkivsager i Torshavn sammen
med de om Begin i Toflun^ OiUiormur i Oerdun o. s. v.
handlende sagnopskrifter, meddelte henholdsvis s. 545 — 48
og s. 574 — 75.

Hr. Heine Havrege^) havde 2 Sonner, den ene hed Joen, den
anden Magnus. Joen var Bonde i Lamhaoge og var eUers en myndig
Mand i Ilandet. I hans Tid indtraf især, som ellers oftere, at der var
en stor Hob frugtsommelige af dem, som kaldtes Piger; hvorpaa en
Raadsdag blev holden over en Del saadanne Idsagdge, men Dommen
blev lidt haardere end som for var brugeligt at domme saadanne. Da
ndraabte Joen Heinesen Dom, den lydde saaledes: at hvilken Pige

^) den over havet i aaben båd fra Bergen til Faerøeme drevne
Heine Nord vig, som blev Fserøemes forste provst (jfr. Lucas Debes,
Færo« o. s. v., s. 214; FA. I, Indledning s. XXI). I provst Christian
Djurhuus' pnestefortegnelse af 1769 findes under afenittet »Lutherske
sognepræster i Østerø præstegæld« Heine opfint som nr. 1 med
digende bemærkninger tilknyttede: »Hr. Heine Havrege eller Hav-
regster, saa og Norviig kaldet, fordi han kom paa en BoadfraNofge
til Fær6e ft)nneddst paakommende stærk Stormvind, over Havet >re-
gende« [drivende]. Denne store Mand stod i Evangdie^eneste her
i Kaldet i 80 Aar og ddde 1568 (nogle sige, at han dette Aar bier
ibrfljttet til ec andet Kald i Norge)c. Efter Chr. Djurhmis (»De
lutherske Landprovster i FærSec) var Heine provst i 12 2r, efterat
biskop, superintendent Jens Riber af Kirkebø havde flet bispekald i
Norge (SUvanger) 1556. V. U. Hammershaimb nævner (FA. I, s.
XXI) 1567 som lUbers forflyttelses&r.

Digitized by

Google

ANMÆRKNINGER TIL SAGNENE. 589

der kom i Falddag efter den Dag, hun skolde bære »Roodc') (som
var at binde et Stykke Tr« om hendes Hals, ligesom man
plcier gjore med vilde Tyre og ulovlige Kjoer). Joen Hejoesen, som
altid var holdt for at være den lykkeligste Mand den Tid i Landet,
var da ei saa lykkelig som for. En af hans Dotre var da den fbrste
som faldt med hans ringeste Tjener; han aatte ei saa meget af Jord at
<ler kunde staa en Syre paa, hun ei heller. Hun var da den forste
som bar »Rod«, hun blev og den sidste. Han hendes harmfulde Fader
stodte dem begge ud af sit Hus. Han den fattige Karl fandt da
Barmhjertighed hos Indbyggerne i Kun5e og fik der Forlov at bygge
og bo. Hun som flere saadanne vilde da ægte ham, og de giftedes.
— I Kun5e Bygdelag ere 3 Bylinger og han byggede i den nordeste,
som da kort efter blev aflagt (og i 1826 igjen opbygt med 2 Huse).
Under Husene var da et rusket Plads samt en Oskedunge, det gav de
liam Forlov til at velte og eie. — Joen Heinesen kom da engang
derhen at besoge sin Datter og fandt Behag i deres Omhyggelighed,
særdeles i det Stykke Jord som de havde dyrket til skjOn B6 ; derpaa
tog han sig for at bede Indbyggerne om : at give dem Forlov at slippe
nogle Faar i Marken, og da han underfundig med smigrende Ord
havde lifret for dem, gav de dem Forlov at slippe nogle Faar for
norden i Kunoe, og inden en kort Tid vare Faarene 5 i Tallet, thi
han stilede for sin Datter, at de skulde forfremmes og hjalp dertil;
der det da saaledes havde varet over 10 Aar, blev af Ovrigheden be-
faUet, at en uvedkommende Mand skulde tælle hvormange Faar de
havde givet Forlov at gaae i deres Hauge, og de fandtes da tyve.
Da det saaledes IQb tfl en halv Mark Faar, skulde det blive Vj
Mark Jord. Indbyggerne vare meget ilde fomojede med, at Hævds-
brug skulde fblge paa deres GodgjSrenhed. — For norden i Kunoe
der til den Tid stod for 16 Marker Jord er siden ansat og beregnet
til 16*/, Marker. De havde ingen Arvmg, thi deres eneste Barn døde
i sin Barndom, og der de bleve gamle begav de sig til deres Slægt-
ninge for de d6de. — Da det havde været i lang Tid at ingen Skat
var given af den Halvmark, var den derved forbrudt til at være Kongs-
jord, dog med en let Leie, og i Aaret 1825 blev den fæstet af den
femte Mand siden.'

*) fær.: bera rot

Digitized by

Google

Æventyrliste,

indeholdende nordiske paralleler til de i denne samling med-
delte feerøske æventjnr.

1. Skeggjåtussin.

GÆv. 5: De tre bortstjålne kongedøtre eller Stærke Hans. —
Kamp, Da. Folkeæv. I, nr. 1: Stærke Hans. E. T. Kr„ Jy. Folkm.
Xn, nr. 2: Stærke-Hans og Prinsesserne. KL Berntsen I, nr. 12: Bjørnøre;
80: De tre Kongedøtre. Kr. Janson, Folke-Ev. i Sandeherad:
Ørnen, min Stallbror. Asbj. i »Nor«, 3. Uppl., s. 95: Klørerhans.
Asbj. Eventyrbog m, nr. 1: De tre Kongsdøtre i Berget det blam.
Jfr. Knutsen, Bentsen og Johnsson: De tre Kongsdø^ i Blaa-
berget. Cavall. og Steplu, nr. 4: Half-trollet eller De tre svSrden.
Fjærnere fra de færøske æventjrrformer stå sådanne varianter af Stærke-
Hans-æventyret som f. eks. »Hans Havkvindesønc (Grundtvig, Da.
Folkeæv. II, 4) og »Mumle Gaaseægc (Asbj., No. Folke-Ev. IQ.

1 d. Slutningen : Polyfemæventyrtræk.

2. Ristns kl6ta.

GÆv. 49: De tre søstre i bjærget. — Asbj. og Moe I, nr.35: De
tre søstre, som bleve indtagne i Bjerget. GI. da. M. II, 312: BJsCTg-
mandshøjen; m, 8: Svinet E. T. Kr., Jy. Folkm. V, nr. 37:
Søstrene i Bjærgmandens Høj. Efterslæt til »Skattegraverenc, 1890 :
Pigerne hos bjærgmanden. Båckstrom If, 68: Blå^ågget Am. og
Gr., Isl. 1?j6ds. og æf. H, s. 455—66: Sagan af Kolrossu knJknå-
andi, Koltr^nu saga, sagan af Hordfngul, af Lodinbarda.

I variant c af det færøske æventyr indeholdes træk af æventjnret
»Spindepigen og de underlige mostre c (GÆv. 50).

3. Risabrédleypii.

Bårdar saga Snæfellsiss, kap. 14 — 16.

4. Qentan f risahedllnun.

Sammenstykket Beg3mdelsen er sagnet om de tolv røvere (folke-
visemotiv); jfr. Kamp, Da. Folkm., nr. 108: De tolv Røvere. Æventyrcts

Digitized by

Google

ÆVENTYBLI8TE. 591

sidste parti er slutningen af GÆv. 27 : Den kloge pige (sé nedf. nr. 8).
Skatgr. 1886, VI, nir. 71 7, 745, og 1888, IX, 483: Den glemte kjæreste.

5. Rhin 09 Lokki. 6. Ritbi 09 drongurin. 7. Risin 09 béndin.

GÆv. 54 : Drengen hos trolden. — Asbj. og Moe I, nr. 6 : Aske-
ladden, som kapaad med Troldet. Ivar Aasen, Prøver, s. 84: Jøtel-
drengjen. Eiii Sogebnndel, s. 28: Guten og Risen. J. Storm Wang,
Ti No. Æv., nr. 2: Drengen og Trolden. Christie, Mythiske sagn i
Norge (Chi, A, Lange, Norsk Tidsskrift for Videnskab og Litteratur,
m. 1849): Drengen og jutulen. Med slutningstrækket ((Sengen, der
jager jæmstangen ind igennem jutulens øje — Polyfemmotiv) jfr. slut-
nigen af fær. nr. 5 (Risin og Lokki), — KL Berntsen I, nr, 21:
Drengen hos Bjærgmanden. Kamp, Da. Folkm., nr. 766: Trolden og
drengen. Fra Bindestue, nr. 13 : I bjærgniandens tjeneste. E. T. Kr.,
Jy. Folkm. V, nr. 84: Bjærgmandens Dreng; nr. 35: Min Tjeneste
ved Bjærgmanden; XII, nr. 24: Tjenesten hos Bjærgmanden. Skatgr,
1887, VII, nr. 787: »Drengens tjeneste hos trolden«. Carit EUar,
Ev. og Fs. fra Jyll., s. 29: Bjergmandens Dreng. Cavall. og Steph.,
nr. IA: Pojken, som åt kapp med jåtten.

Begyndelsen til det færøske æventyr Risin og b^åin (nr. 7)
er nyere (dansk). Thiele, Da. Fs, II, s. 240: En Bonde narrer en
Trold. E. T. Kr., Jy. Folkm, IV, nr. 899: Bonde og Bjærgmand i
Fællig. Skatgr. 1884, II, nr. 875: Bjærgmanden og bonden i fællig.

8. Gentå 09 drongur f risåhedlinun.

GÆv. 27: Den kloge Pige. — Grundtvig, Da. Folkeæv. II, 7:
Vildering Kongesøn og Miseri Mø. Asbj. og Moe I, nr. 46: Mester-
mø. Cavall. og Steph., nr. 14: Hafe-frun.

Fasttryllingeme findes ikke i det færøske æventjrs hovedform,
men derimod i slutningen af det sammenstykkede æventyr : nr. 4.

Slutningen af fær. nr. 8 er et Polyfemæventyrtræk.

9. Risin, sum lokkail smådreingfr i netii.

Polyfemæventyr. I variant fra Faaberg til »Askeladden, som
kapaad med Troldetc (sé ovf. nrr. 5 — 7) fortælles om gutten, som
slipper ud af »haugebassens« flrehus imellem fårene ved at flå en
buk og slå skindet om sig (Asbj. og Moe I, anm. til nr. 6). Jfr. Kr.
Nyrop, Sagnet om Odysseus og Polyphem (i Nordisk Tidsskrift for
Filologi, ny Række, 5. Bind. 1880—82).

10. Risåkonan, ii hevii drongin at fita.
GÆv. 53: Pandekagehuset. — Winther, Da. Folkeev. I, s. 1:
Pandekagehuset. Asbj. og Moe I, nr. 52 (53): Smørbuk (slutningen).
Cavall. og Steph., nr. 2: Karingen, som vardt stekt i ugnen.

Digitized by

Google

592 ÆrENTTRLISTE.

10 a (Pannukøkuhimd). Jfr. FA. I, s. 882, sagn VI a. Æven-
tyrets begyndelse er yngre.

11. Ritakonan vA ktmbqøirinl.

Jfr. nr. 10 og FA. I, s. 882, sagn Via. De ord, hvormed kæl-
lingen lakker hulen til, ere citat af kvadet »TrøUini i Homa-
londunt (Fær. Kv., nr. 15 v. 69).

12. StMibMk.

Yngre, som navnets unge form udviser,

GÆv. 135: Tyksak. — Asbj. og Moe I, nr. 52 (58): Smørbuk.

13. Ldrivøttur og Dfrivøttur.

14. ØskNdéløur.

a, b, c, d (varianter). 14 d er usædvanlig, vistnok forvansket.
OÆv. 3: Prinsessen på glarbjærget og de tre bjærgheste. Jfr. også
(med hensyn til variant a) fær. 13 : Fugl, hest og prinsesse. — Asbj.
og Moe I, nr. 51 (52): Jomfruen paa Glasbjerget (jfr. spec faer.
14 a og d). Cavall. og Steph., nr. aO: Prinsessan uppå glas-berget
(jfr. a og d). GI. da. M. I, 249: Den sorte Hest Skatgr. 1886,
VI, nr. 698: Frelst fra bjærgtrolde og havmænd; sa., nr. 746: Prin-
sessen på glasbjærget. Skatgr. 1887, VII, nr. 672: Skurrekop (jfr.
spec. fåerøske varianter b og c, hvor krigen mod Renden træder i stedet
for ridtet op ad glasbjærget).

14 e. Sammenstykning af to forskellige æventyr.

a) Med hensyn til den første del af 1^ jfr. følgende: Pendant til
æv, nr. 82 (Gidske) i Asbj. og Moe I : Askefisen narrer ved hammer og
tang brødrene for saudbuk og gås (sé anmærkningen). H. Bergh,
Nye Folke-Eventyr og Sagn fra Valders: De tre Brødrene. Bonde-
son, Sv. Fs.: Askegrisen och hans broder; sa., HalL S., nr. 4: Aske-
prinsen å hansa brora. — b) Den sidste del af 14e er GÆv. 52:
Troldeskattene. Asbj. og Moe I, nr. 1: Askeladden, som stjal Troldets
Sølvænder, Sengetæppe og Guldharpe. Det (ærøske æventjrr står dog
nærmere ved en af de varianter af det norske, som indeholde træk-
leet med troldens guldlygte. Cavall. og Steph., nr. 3: Pojken, som
stal jåttens dyrgripar. Kamp, Da. Folkm., nr. 271: Esben og Trold-
heksen. E. T. Kr., Jy. Folkm. V, nr. 18: »Herlighederne i Hede-
huset«, og nr. 19: »Guldsvin, Guldænder og Mundharpec. Skatgr.
1886, VI, nr. 716: »Lille-Bæk«; 1888, IX, nr. 380: »Bjærgmandcns
herligheder«. Jfr. også et parti af »Sagan af Hringi kdngssynic (isL)
— sé nærmere nr. 42 {Snnti).

Digitized by

Google

ÆVENTYRLISTE. 593

15. Rey5i(n) og Øskudéløur.

GÆv, 5: De tre bortstjålne kongedøtre eller Stærke Hans. —
Asbj. og Moc I, nr. 3: Fugl Dam; heri »Rød (ridder Rød) c ligesom
i det færøske æventyr. Haukenæs, Norsk Eventyr-Skat: Bergtroldene
og Askdadden. Cavall. og Steph., nr. 4: Half-trollet eller De tre
srården (Pojken, som fralste konungens tre dotrar). GI. da. M. III,
88: Det gode Sværd. Jfr. nr. 86: TrødXib å fjaåXinun, indeholdende
motivet »de tre hjælpende hunde« og egenlig et andet æventjrr (GÆv. 8).

16. Rostådrongurin.

Står nær ved nr. 14. Begyndelse forskellig. Med hens3m til
slutningen jfr. 14 b og c

Anden del af æv. 16 (krigen; drengen på det halte øg) er lig
sidste del af det norske æventyr »Enkesønnen« (Asbj. og Moe I, nr. 14).

17. Geldlngarnir å slotinun.
GÆv. 88: Kvindernes yndling (en jysk opskrift; flere i E. T.
Kristensens samlinger). — Asbj. og Moe I, nr. 88: Det har ingen Nød
med den, som alle Kvindfolk er forlibt L Nyerup, Morskabslæsning
8. 272: En ny og sær lystig Historie om trende Brødre (trykt 1711).
Opskrift b ligger nærmest ved det danske og norske æventyr; a er
vilkårlig omdannelse.

18. Våtndrnådrongurln.

GÆv. 127: Den dovne dreng. — Grundtvig, Da. Folkeæv. I,
nr. 9: Øn?keme; sa.: GI. da M. &, nr. 447: Den dovne Dreng. Carl-
sen, GI. Køgegaard 11,161: Den dovne Dreng som kunde ønske. Bernt-
sen, Folkeæv., nr. 7: Dovne Hans. Kamp, Da. Folkeæv. I, nr. 15:
Doven Lars der fik Prinsessen« E. T. Kr., Folkeæventjnr, optegnede af
folkemindesamfundet, nr. 80: Dovne Per nøler; sa.: LadkjseUingesøn
(Skatgr. 1884, I, nr. 712). Haukenæs, Norsk Eventyr-Skat: Late-I.ars.
Bondeson, Hall. S., nr. 7: Dån lade pagen ; sa.: Sv. Fs., nr. (75: Sm5r-
Lasse, og) 76: Pojken och fisken.

19. Krikudéttir og kåisdéttir.

Sammensmeltning af to ævent3rr.

a) GÆv. 87: De ulige søstre. — Winther, Da. Folkeev., s. 86:
Den onde Stedmoder. Asbj. og Moe I, nr. 15: Manddatteren og
Kjærringdatteren. Cavall. og Steph., nr. 22: De två skrinen.

b) GÆv. 47: Den lille sko. Cinderella (askepot) —Winther, Da.
Folkeev.. s. 12: De to Kongedøtre; s. 48: Den lille Kokketøs. Mol-
bech 21: Pigen i Muse^indspelsen. GI. da. M. II, nr. 7: Den lille
røde Ko. E. T. Kr., Jy. Folkm. V, nr. 6: Askenbasken, der blev dron-
ning. Asbj. og Moe I, nr. 19: Kari TræsUk (sidste halvdel). Cavall,
og Steph., nr. 21: Den lilla guld-skon.

Digitized by

Google

594 ÆVENTTBLI8TS.

a og b. En af Asbjørnsen og Moe meddelt variant af >Kari Tne-
stakc fira Hardanger, kaldet »Kjisa og Kraakac, svarer helt igennem
til det færøske æTent3rr, I denne og en anden variant fra Hardanger
svarer navnet »RraiOia, Kraake« til fær. kråkudéttir, I et par af
CavaU. og Steph. meddelte varianter af »Den lilla guld-skonc findes
navnene »Kråk-pelsen« og »Kr&kskinns-Maja« svarende til det færøske
æventyrs haUdåttir; derimod svarer »Kråknåbba-pelsenc til Jkrd&ifrn
dmir.

20. KråkMdéttir.

Frierhistorie. Jfr. Haukenæs, Norsk Eventjr-Skat: Jenten,
havde nok med en halv Ert.

21. Qabbi (også kaldet Gabbin f hétinl).

a. GÆv. 112: Store broroglille bror. — Asbj.ogMoe I, nr. 63:
Store Per og Vesle Per. Carit Etlar, Ev. og Fs. fra Jylland, s. 134:
Store Lars og lille Lars. E. T. Kr., Jy. Folkm. Xm, nr. 36: Store-
Lars og Lille-Lars. H. C. Andersen, Eventjrr: Store Klavs og lille
Klavs. Alle disse nordiske opskrifter lade den ældre broder blive
narret; den feerøske,* hvor »bøndemec træde i den ældre broders sted,
ligger heri nærmere ved udenlandske former, isser ved de høj skotske
hos Campbell, nr. 89 (ifr. Kohler, Kldnere Schr^en, I, 280—55).

Med hens3m til begyndelsen af det færøske æventyr 21a smL
Th. S. Haukenæs, Norsk Eventyr-Skat: Gutten, som skolde kjøbe for
to Skilling i Tobak.

b (Oabbarin i torvuni). Det foregående æventyr: GÆv. 112
-}- GÆv. 110: Mestertyven og kællingen i kisten (sé nr. 23) — Be-
g3mdelsen er »kællingen i kisten«. Jfr. isL »Sagan af Signrdi slag-
belg« (Am. og Gr., Isl. i»j6fls. og æf H, s. 600). Sigurd sælger bL
a. sin døde moders lig. Slutningen af det islandske æventyr, hvor
kongesømieme hænge sækken med Sigurd i ud over bjærgvaeggen ior
på den måde at tage ham af dage, minder om slutningen af £er.
»Gahharin i tarvunu, hvor de af præsten udsendte mænd ved hjælp
af en line fire Qubbarin ud over bjærgvæggen og ned på en a^uts^

22. Bléibløirtn.

Egenlig det samme æventyr som det foregående, men med en
ny begyndelse. GÆv. 112: Store bror og lille bror + GÆv. 108:
Skælmer og narre. — »De tre skælmer« (Folkeæv., opt. af folkeminde-
samfundet, 46; Skatgr. 1884, II, nr. 236). »Skælm og narre« (Skatgr
1887, Vm, nr. 227). E. T. Kr.. Jy. Folkm. VII, nr. 53: De tre
Studenter; XIH, nr. 87: Skjælmen og Narrene. Molbech 50: Lønsom
forskyldt Asbj. og Moe II, nr. 41: Peik.

23. Skålkurin.

GÆv. 110: Mestert3rven og kællingen i kisten. — Kamp, Da.
Folkm., nr. 894: Den kloge Karl. »En karl for en ko« (E. T. Kr.,

Digitized by

Google

ÆySNTTBLI8TS. 506

Folkeæv., opt af IblkemindeMiniiindet, nr. 46; sa., Jy. Folkm. V, nr.
49; Skalgr. 1888, IX, nr. 371). »Gamle Moster« (E. T. Kr., Ty.
Folkm. VII, nr. 64). Jfr. Arn. og Gr., Isl tjéds. og æf. II, s. 611:
Gråmaui.

24. Ratmus f holinua.

25. Meittari ivir melttara.

GÆv. 56: Heksemesteren. — GI. da. M, I, nr. 255: Fandens
Overmand; sa., 256: Mester og Lærling. E. T. Kr., Jy. Folkm. VU,
nr. 4; sa., FVa Bindestue og Kølle I, nr. 8: £>rengen som Hest og Galt.
Asbj. ogMoe I, nr. 57: Bonde Veirsky ; Eventyrbog IH, 10: Bonde Vei^
skjæg. Tjenestevilkåret med at slide hul på sko er vist ellers ukendt.

26, Meistartjévurln.

GÆv. 110: Mestertyven og kællingen i kisten. — Asbj. og Moc
I, nr. 34: Mestertyven. GI. da. M. IH. nr. 89: Hans Mestertyv. E. T.
Kr., Fra Bindestue og Kølle I, nr 29: Mestertyven. Skatgr. 1887,
Vm, nr. 589: Mestertyven. Arn. og Gr., fsl. Pjéfls. og æf. II, s. 511 :
Gråmann.

27. Imarln.

28. Krtfttapottnriii«

GÆv. 62: Den levende gryde. — Molbech, Æventyr, nr. 4:
Kobberpotten. GI da. M. HI, nr. 48 : Potten. E. T, Kr., Jy. Folkm.
V, nr. 26, og Xm, nr. 61 : Pimpegryden. Bondeson, S/. Fs., nr. 29:
Grytan. Backstrom, Sv. folkbocker III, s. 149 : Den hoppande Krukan.

29. Krukkubrotinl.

Smt det korte stykke tFriarenc i Hallvard Bergh, Segner fraa
Bygdom IV: Sogur firaa Valdris og Hallingdal.

30. Bmilngurin.

GÆv. 109: Tossen. — Asbj. OgMoe n, nr. 27: Gal«matthis. GI.
da. M. I, 112: Den tossede Dreng. E. T. Kr., Jy. Folkm. XH, nr. 48:
Den tosæde Karls Giftermaal; Skatgr. a) 1887, VII, or. 784: Dumme
Hans; b) 1887, Vffl, nr. 222: Den lådne brod.

Digitized by

Google

596 JSVENTTBUSTfi.

81. Koiiflåddttiriii, A ikild var inni f Alan ir.

»Forføreren narrett. Jfr. Skatgr. 1887. VII. nr. 658: Prinsesserne
i timet (Asida. den yngste prinsesse, narrer kongens søn af Enge-
land]. Sé nsennere nr. 11) i tillæget

82. Hin vakra 09 vitufa drotninøin,

Grundtvig, Da. Folkeæv. II, nr, 10: Den kloge Dronning.

Tey øomltt, snm bardntt um greytarsnaitina.

84. Teir tveir brø5umir.

GÆv. 25: Tvillingbrødrene eller Fostbredrene. — Grundtvig, Da.
Folkeæv. I. nr. 8: TvilUngbrødrene. Kamp, Da Folkeæv. I. nr. 2:
Lavris og hans Broder (nærmere ved nr. W). E. T. Kr., Jy. Folkm.
Vn, nr. 16: De to Bredre. CavaU. og Steph., nr. 5: De begge foster-
bradema. Asbj. og Moe I (anm. til æv. 24: Lillekort): Fiskeren. Jfr.
nedf. nr. 88.

86. TrødlA å fjadlinun.

GÆv. 3 (Prinsessen pi glarbjærget og de tre bjærgheste) B:
Diengen med de tre hunde eller »reddet fra havtrold«. — GL da. M.
m, 88: Det gode Sværd. Kamp, Da. Folkeæv. I, nr. 13: LiUeHans,
Kl. Berntsen, nr. 15: Tagved. Holdfast oc Bræk-jæm-og-stiL Skatgr.
1887, Vm, nr. 6: De Ire hunde. Cavall. og Steph., nr. 18: De tre
hondame. Bondeson. Sv. Fs.. nr. 72: Pojken med de tre hundaine.
Jfr. nrr. 14 og IB.

86. Hin 6nda métirin (ogsi kaldet Dvørgabeltil).

Asbj. og Moe. No. Folkeev. I, nr. €8 (60): Det blaae Baand.

37. Dronøurin, A burturtikin var> av havfrdnni.;;

GÆv. 1: Prinsessen i federham. — Asbj. og Moe I, nr. 9: De
tre Prindses^er i Hvidtenland. Med hensyn til første halvdel jfr. »Jom-
fiTi Solia« (Kj. Jan on, Folke-Eventyr, uppskrivne i Sandeherad). E.T.
Kr.. Jy. Foikm. V, nr. 3: Prinsessen med Ønskeringen. Skatgr. 1887.
VU. nr. d: Prinsessens frelse (mandler trækket ang. ønskeringen, «om
det færøske æventyr har).

Jfr. nr. 46: Kongarihid Verdsins Endu

Digitized by

Google

ÆYENTTRUSTE. 597

38. Dronøurin, Ih b|argåii konøådøtrunun (også kaldet efter æven-
tyrets indledning: Tr(§flr rittr URI ettt eyøå).
GÆv. 25 B: Lavris og hans broder. Persens-myten. — Kamp,
Da. Folkeæv. I, nr. 2: Lavris og hans Broder. Asbj. og Moe I, nr.
24: Lillekort Asbj. og Moe II, nr. 29: Smaagatteme, som traf Trol-
dene paa Hedalsskoven. Hankenæs, Norsk Eventyr-Skat: Bergtroldene
og Askeladden.

38. Drofiiurbi, i5 fekk koaøadéttriaa tttur frå si^trødlinuii.

GÆv. 5 (De tre bortstjålne kongedøtre). — Æventyret har træk
til fisdles med nr. 38 ovf. og indeholder desuden motivet >de tre hjad-
pende mænd i skoven«.

40. Drongurin, i5 fekk kongtdéttrint tttor fri si6trødlinim edla
Ta5 gråa esllid.

Sammensmeltning af nr. 38 og nr. 41. I 40 træde tre skov-
koner i steden for tre skovmænd i 39.

41. Lftlå gråa ttttnfirl hurStrbåk.
GÆv. 10: Den kloge hest. — GI. da. M. H, 1: VuUe Bonde-
dreng. GI. da. M. n, 9: Hans hos Heksen og det graa FøU Grundt-
vig, Da. Folkeæv. H, 1: Mons Tro. E. T.Kr., Jy. Folkm. V, nr. 22:
Hans og det graa Asen ; Jy. Folkm. XII, nr. 57 : Pen hjælpende Bjærg-
mandsdreng. Nyerup, Morskabslæsning, s. 231: Skytten Bryde. Asbj.
og Moe I, nr. 37: Grimsborken. En variant af dette, nemlig »Bag-
folen«, står dog nærmere ved det færøske æventyr. Hankenæs, Norsk
Eventyr-Skat: Gutten, som reiste til Tyrkiet for at hente konge-
datteren hjem.

42. Snati.

Amason og Grimsson, Isl. I'jéds. og æf., s. 360: Sagan af Hrfngi
k6ngssyni. Også her hedder hunden »Snati«.

43. ^Undtrligi.

GÆv. 32: Det underlige foster (»Underlig« [Nik. Chr. m, 48]).
— Grundtvig, Da. Folkeæv. I, nr. 7: Vidunder. E. T. Kr., Jy. Folkm.
VU, nr. 1: Vidunder; sa., nr. 2: Underlig-Hans.

44. Teir sjey svanirnir.

GÆv. 40: Ravneprinseme, med træk af GÆv. 48 (Prinsessen i
jordhulen). — Asbj. og Moe I, nr. 33: De tolv Vildænder. Winther,

Digitized by

Google

598 JSVBNTTRLI8TB.

Da. Folkeey., s 7: De elleve Svaiier. Jfr. Arn. og Gr., (sL I>j66s.
og æf. n, 442: Sagan af Porsteini karUsyni. Det tyske »Die sleben
Rabca« (Grimm) luur tallet til faelles med det foneke aeveaitft.

46. Kongarfkit Vertsins Endl.

GÆv. 1 : Prinsessen i federhatn, med træk af GÆv. 26 (uhyrets
brud); sé nedf. nr. 47. ~ Molbech 47: Den nedtraadte Ager. GL da.
M. U, 318: Slottet sønden for Solen, østen ftir Maanen og midt i
Vinden. Gnmdtvig, Da. Folkenv. n, 2: Jomfru Lene af Søoder-
runå. E. T. Kr., Jy. Folkm. V, nr. 1: Prinsessen i Babyionien; nr. 2:
Det forgyldte tårn ved verdens ende. Asbj. og Moe I, nr. 9: De tre
Prindsesser i Hvidtenland (spec. den sidste del; ellers nærmere vad
fær. nr. 37; sé ovf.). Asbj. og Moe I, nr. 27: Soria Moria SloL
Cavall. ogSteph., nr, 8: Det skona slottet ostan om solen och nordan
om jorden.

I norak står æteutyid »Østenfbr Sol og vestenfor Maanec (Arfyj.
og Moe I, nr. 41) med varianten »Slottet ved Verdens Endec namnere
ved fær. nr. 47 : Vetil kofiffaaonurj men har trækket ang. vindene til
fælles med Kongariki6 Verdsins Endit medens VetU £. indeholder
glasbjærg-myten. Også i Kongarikiå Verdsins Endt omtales et
glasbjærg, som drengen skal bestige for at fl prinsessen igen; han
slipper derop ved at skære sig spor med en kniv. I variant 2 (Skrub-
ben og kongsdatteren) al »Østenfor Sol og vestenfor Maanec (sé ovl)
omtales et glat bjærg, som konc^edatteren må over, før han kan nå
skrubben (prinsen) igen; hun kommer over bjærget ved hjælp af et
par brodder, som hun får hos en smed.

46. Glasbjørg.

Variant af det foregående æventyr.

47. Vetil konøatonur.

GÆv. 26: Uhyrets brud. Myten om Amor og Psyche. — GI.
da. M. n, nr. 8: Hvidebjørn Kongens Søn. Kamp, Da. Folkm., nr.
914: Prinds Hvidbjørn; sa., Da. Folkeev. I, s. 20: Prinds Hvidbjørn
(heri glasbjærg-myten som i det færøske 'æventjrr) Nyerup, Mori>kabs-
læsning, s. 186: Melusines Historie. Asbj. og Moe, No. Folkeev. I,
nr. 41: Østenfor Sol og vestenfor Maane. Asbj. og Mæ H, nr. 90:
Hvidebjøin Kong Valemon. Hallvard Bergh, Segner fraa Valdris og
HaDingdal: Kong Hvidevallbjøm. Cavall. og Steph., nr. 19: Jung-
frun som såg på sin kåraste vid Ijus (Ulf-prinsen). Am, og Gr., hi.
i'jéds. og aef. II, s. 884: SigurAur kéngsson.

48. Våkflrieikiii og beistlt.

Jfr. det foregående æventyr. Asbj. og Moe I, anm. til æv. 41:
Skjønheden og Ba»tet (= Østenfbr Sol og vestenfor Maane). Kamp,
Da. Folkm., nr. 270: Det grimme Dyr.

Digitized by

Google

ÆTENTTBLI8TS. 509

49. JåkMp Pipplllnffir dg Per Stamiliakk.

Dvaergeæventyr.

50. Fdti 00 fétakont.
£. T. Kr, Danske Sagn II, G 8: Dødes gnds^eoeste (jfr. spea
mT. 144 — 151). Med hensyn til motivet tfogden i helvede« jfr. AsA>i
og lioe n, nr. 46: Fanden og Futen (GÆv. 81: Ramme alvor), som
ellers er et helt andet æventyr.

51. Revur og bjødn.

Asbj. og Moe I, nr. 17': Ræven snyder Bjørnen for Jalekosten.
Fablen fortælles på Færøerne også om tkat og mos«; sé variant i
»Tillæg til æventyrene«.

62. Rdvurin, kråktn og mfritafiNUi.

88. Niplliigsblettiiriii.

54. Tv»r frfggjari^øgur.

55. 8keri eg teg her, so mitsi eg teg har.

Tillæg:.

56. RIsin og hdskadlurin.
GÆv. 64 (Drengen hos trolden) med træk af GÆv. 56 (Hvem
der £ørst bliver vred). Jfr. nrr. 5, 6 og 7.

57. Risådrelngimir.

Parti af GÆv. 52 (Troldeskattene). Jfr. nr. 14e. Slutningen
er et Polyfemæventyrmotiv.

58. Ritatonuriii, i5 frfggjå5i til keiigedAttriiit.

Digitized by VjOOQIC

600 4CVENTYBLI8TE.

69.' KoiifliiHii 09 ritki.

Fantastisk riseæventyr.

80. Kongatonurin, A tikin var5 tv tiétrødiakongiiNiii.

GÆv. 27: Den kloge pig:e, indeholdende træk af GÆv. 186:
Troldens datter. — E. T. Kr., Jy. Folkm. Xm, nr. 8: Veline (naer yed
det fserøske aeventyr). Bondeson, Sv. Fs., nr. 77: »Prins Vallrall och
prinsassan Santanrac. Am. og Gr., tsl. Pj6ds. og æf. U, s. 379: Sagan
af Geirlangu og GræAara (slutningen). Sé nr. 8 og de derunder an-
førte paralleler.

81. Agnat å delldini.
GÆv. 27 (Den kloge pige). Jfr. ovf. nnr. 80 og 8.

82. Kongatonurin og gentan.

GÆv. 71: Herremand og hittebarn. Skæbneæventyr.

83. Kongurin f liiørtarkroppinun.

Sjælevandringsæventyr.

84. *Toy g6Su kjdninl.

Indeholder træk af Psyche-æventyret Sé nr. 47.

85. KJdnIni og trødiini.

88. Gentan, sum Jomfrd Maria t6k.

GÆv. 46: Den stamme dronning. — Asbj. ogMoe I, nr. 8: Jom>
fra Maria som Gadmoder (nær ved det færøske æventyr). Grundtvig,
Da. Folkeæv. n, 9: Den stumme Dronning. Kamp, I. nr. 6: Den
onde Stifmoder. Backstrom II, 182: Gr&kappan. Eva Wigstrom, Folk-
diktning i Skåne, s. 269: Svarta froken.

87. „Rfklsmanshøvdift stendur iklci aitfft so belnf« edla
Hin toina gentan.

GÆv. 36: Den tålmodige kvinde. — GI. da. M. II, 810: Dea
taahnodige Kvinde (portnerens datter). E. T. Kr., Jy. Folkm. XHI,
nr. 1: Den taalmodige Kvinde. Nyerap, Morskabslæsning, s. 140:
Griseldis. Backstr6m I, s. 275: Grisilla. Am. og Gr., fsl. I>jdds.
og æf. n, s. 414: Sagan af Grlshildi g6da.

Digitized by

Google

ÆVENTYRLISTE. 601

68. Béndin, oktin, esili5 og htnln.

Med slutningen jfr. GI da. M. 11« nr. 118: Hunden og Hanen,
endYidere: £. T. Kr., Dyrefabler A XVII (Hanens Koner) samt Skatgr.

Vin, nr. 674.

69. Skeipar.

Ufuldkomment brudstykke.

70. Leømeitln. .

GÆv. 50 B: Spindepigen og de tre underlige mostre. — Asbj.
og Moe I, nr. 13: De tre Mostre. E. T. Kr., Fra Bindestue II, nr.
6: De tre Spindekællinger. Maurer, IsL Volkssagen s. 43—44.

71. a) KI6kå Mtrgreta. b) Klåreygt.
Æventyret om den narrede forfører. Skatgr. 1887, VII, nr. 663:
Prinsesserne i tårnet E. T. Kr., Jy. Folkm. VII, nr. 14: Pigerne i
Kastellet — Jfr. ovf. nr. 31.

72. Hans edla Drongurin vA gudlhirinun.
GÆv. 8: Guldhåret — GI. da. M. II, 311: Hans med Guld-
haaret Fjæmere variant er Asbj. og Moe I, nr. 14: Enkesønnen.

78. a) Droslinebbur. b) Drossiiskegg.
GÆv. 121 : Den stolte jomfru. — GI. da. M. III, nr. 1 . Graa-
donner. Grundtvig, Da. Folkeæv. m, s. 58: Graaben. Asbj. og
Moe I, nr. 45: Haakon Borkenskjæg. Det færøske æventyr står dog
nærmere ved det tyske »Konig Drosselbartc (Grimm) end ved de nor-
diske varianter. Jfr. med hensyn dl indledningsmotivet Skatgr. 1889,
XI, nr. 588: Luseskindspelsen.

74. Prinsessan og oblåtin.

GÆv. 70: Den blinde. — Asbj. og Moe I, nr. 48: Tro og Utro.
Molbech, s. 17: Godtro og Utro. GI. da. M. HI, 82: Blinde-Hans.
Folkeæv., opt. af folkemindesamfundet, 22: Under træet Sant Hans
nat. Bondeson, Hall. S., 1: Sann ingen å lognen.

75. Vaiblfggii.

Skatgr. 1887, Vm, nr. 491 . Rebslåerens hændelsei

Digitized by

Google

ÆVeNTTRLISTE.

76. PrtttakoMM.
GÆv, 60: Synd og nåde. — Grundtvig:, Da. Fotkeær. EL, 17|:
Sjmd og Naade. GL da. M. m, 6: Præstekonen. Folkeær., opt. af
folkemindesamiimdet, 61: Bod for synd. Janson, Folke-Er. i Saad^
herad, nr. 9: Kona som jmskte.

77. LekJarågMtåR.

SksemteæTentyr.

78. Qnd1|åsin.

GÆv. 20: Prinsessen må le. — Asbj. og Moe II, nr. 26: Tyri-
hans, som fik Kongsdatteren til at le (heri trækket med goldgåsen).
GI. da. M, n. 316: Hanen; 817: Fiddelomging. Grundtvig, Da.
Folkeæv. lU, s. 31: En Slæde&rt Båckstrdm HI, 148: Gnldgåaen.
[Bondeson, Sv. Fs., nr. 75: Sm6r Lasse Jfr. ovf. nr. 18). Det tser-
øske bmdstykke har navnet og tildels o^ handlingen til&elles med
det tyske æventyr »Die goldene Gans« (Grimm).

79. Insklni.

Brudstykke. Jfi-. f. eks, E. T. Kr., Jy. Folkm. VII, nr. 27:
ønskerne (spec. slotnmgen); XIU, nr. 72: Den rige Mands Ønsker.

60. Huldugentu.

Æventyrligt haldresagn.

Digitized by

Google

Tillæg til æventyrene.
A. Tillægsvarianter.

2. Risans kléta.

d. Optegnelse fra Skålevigy Sandø.
Ein b6ndi møtti einun risa f haganun. Risin tniadi
hann ettir elstu d6ttrini. Kvussu skuldi hann fåa honun
hana? spurdi b6ndin. >Lat hana i ånna vi8 hosuuun i
kvøld!« Risin tekur hana, fer heim vi8 henni og setur
hana til at sejrma, spinna og veva gudl, me8an hann er
burturi um dagin. Trfggjar kedlingar koma upp fgjøgnun
g6lvi8 og sigast vilja hjålpa henni vi8 at seyma, spinna og
veva, um hon vil geva teimun naka8 at eta. Men hon sftir
og etur alt qålv. Tå i8 risin kemur heim, er einki H8ugt;
hann brltur hana av i rigginun og kastar hana attur um
har8arbak. A sama hått gongst mi81ingard6ttrini. Risin
fer ettir teirri ingstu gentuni og setur hana til sama arbei8i8.
Kedlingamar koma; hon gevur teimun mat, og tær hjålpa
henni atturliri. Sf8an grø8a tær bå8ar sistrar hennara, sum
risin hevur dripi8. Vi8 skilna8in siga tær vi8 hana, at hon
skal bj68a teimun i bnidleyp sit^: eingin skal geva henni
so g68a bnidleypsgåvu sum tær. Gentan jåttar. Tå i8
risin kemur heim og sær, at arbei8i8 er li8ugt, er hann
fegin og sigir, at hon skal vera kona hansara. Nii lf8ur,
til brudleypi8 skal standa. Kedlingamar koma i bnidleypiS ;
ein teiira hevur kloykt*) uppf fingramar, so teir eru so 6gviiliga
langir ; onnur hevur bundi8 eygnaposar undir eyguni å sær,
og hin tri8ja hevur bundid eina st6ra blåsta blø8ru uppå
seg, sum hon kroystir vind ut tjr. Risin spir, kvussu tær
eru komnar at vera so skaftar. Hin firsta sigir, at, tå i8
kona hansara hevur spunni8 og vovi8 so n6gvar gudlvevimar

*) kloykja [klåi*tsa] (kt), udso., 1) hæfte noget løselig (ved);
2) k. seg niåur^ saette sig yderlig og ubekvemt.

Digitized by

Google

604 TILLÆG TIL ÆVENTYRENE.

sum hon, tå fer hon at vera so vor8in eisini; onnur sigir,
at, tå id kona hansara hevur se3niiad so n6gv og start at
seymiDgini so leingi sum hon, tå munu hennara eygur vera
so vordin eisini; hin tridja kroystir blødruna og sigir, at, tå
id kona hansara hevur ått so n6gv bødn sum hon, verdur
hon so vordin vid. Nei, ikki skal kona hansara gera nakad
sUkt, sigir risin. Medan hann er uti, koyra kedlingamar
tær eldru gentumar bådar f ein posa og mat omanå og
leggja teirri ingstu råd, kvussu hon skal bera seg at. Risin
kemur nu attur, og vid tad sama bidur brédurin hann bera
sær henda posan vid brudleypskosti heim til b6ndan, papa
hennara; men ikki må hann loysa av til at higgja nidur i;
hon sær til hansara adlan vegin, sigir hon. Risin avstad
attur, mødist og sveingist ettir veginun og vil loysa av po-
sanun til at eta; men nu Q6dar har nidri ur: »Eg sær, eg
særif Risin heldur hetta vera konu stoa, id r6par, og fer
undir posan attur. »Tad er ein kona, eg eigi; hon sær
ivir dalir og fjødl.c So fer hann til b6ndan og blakar
honun posamatin inn å g6lv. Medan risin starvast vid hetta,
letur brudurin seg i tær ringastu pjaltrar og fmar seg ut;
kedlingamar pinta eina trækl6tu, sum tær lata i hennara bestu
skrudklædi, kinda st6ran eld upp, heingja ketil upp ivir og
seta kl6tuna at eldinun so tepurt, sum tær kunna. So fer
brudurin til gongu heim. Å veginun heim til foreldiint
møtir hon risanun, id kemur attur. Tå id hann sær hetta
kloddafilid, r6par hann: ȁ, Kola KrOkal 6likari er kona
mfn, id heima situr.c Hann skundar sær heim og skal
heilsa konuni, sum vid eldin situr; tå ridur kl6tan ivir og
dettur i eldin. Risin fer ettir høvdinun sama veg og ko-
last undir ketlinun.

[Har optaget æventyret om spindepigen og de tre underlige mostre.
S6 m-. 69 i tillæget],

e. Optegnelse fra Mygenæs.
Madur og kona åttu trfggjar døtur. Atturkomin av ut-
r6dri eitt kvøldid bad hann elstu gentuna fara ( ånna at
aska sær vøttimar. Tå id hon kom at ånni, så hon ein
vakran småfugl og t6k at renna ettir honun. Tå skapadist
hann um og var ein risi. »Fjar mftt! skal eg bera teg edla
draga teg?« spir risin. Han sigir: »Ber megl« Risin fer
heim vid henni og setur hana til at veva ein vev. Hevur
hon ikki vovid henda vevin nidur, til hann kemur attur um
kvøldid, skal hon verda dripin, sigir hann. Tå id hann er

Digitized by

Google

TILLÆG TIL ÆYENTTRENE. 605

farin, kemur ein kedfing inn og spir gentuna, hon skal ikki
veva vevia nidur firi hana; men hon sigir nei: hon skoytir
ikki um. Risir kemur heim um kvøldid, er idlur, tf at ar-
beidi er ikki hålvlidugt, brltur riggin av i gentuni og blakar
hana attur um hurdina. So fer hann avstad ettir midlingar-
gentuni — henni gongst å sama hått. Hann avstad attur
ettir teirri ingstu sistrini. Kedlingin kemur til hennara ei-
sini, og gentan lovar henni at veva vevin nidiu- firi seg.
Tå iS risin kemur heim, er hann so blfSur, sigir vi8 gen-
tuna, at hon skal vera kona hansara, og fær henni liklamar
til ødl kømurini; eitt er t6, sum hann forbfdur henni at
fara inn f. Hon fer inn kortini, sær sistramar deySar og
bl6dker mitt å g6lvinun; hon smir tær vid bl68inun tvørtur
um geislamar, har sum tær eru avbrotnar (hetta hevur ked-
Hngin rått henni); so livna tær upp attur. Medan risin er
titi at bj6da i brddleyp, koyrir gentan sistramar nidur i eina
kistu og læsir atturivir. Vid tad sama hann kemur attur,
bidur hon hann bera hesa kistuna heim til foreldrar hen-
nara. Hann uppattur avstad, gerst forvitin ettir veginun og
vil higgja ( kistuna, tf hon er so 6føra tung; men nu r6pa
tær, id nidri f eru: <Jeg ser dig vel, jeg ser dig vel I c
(hetta hevur sistirin lært tær at siga ettir rådi av kedlingini).
Risin trfr, at tad er kona hansara bar heima, id r6par, og
fer sum skj^tast undir kistuna attur. Medan gongur risa-
brtidurin heima f hedlinun, pintar eina kl6tu, sum hon setiu"
vid eldin, og hongur vatnketil upp ivir. So fmar hon seg
um eyguni, letur seg f tey ringastu klædi, hon eigir, og
rfmir sfn veg heim. Komin nakid å veg møtir hon risanun
vid ødlun brudle3rpsherinun. Hann spottar hana, tf hon er
so svørt og kloddut; 6lfka vakrari sigir hann sfna brtidur
vera har heima f hedlinun. Kvat skal Ko la vera annad enn
Kola? svarar gentan (hetta skuldi mi vera eiti hennara): hon
er ikki at Ifkna vid bnidur hansara. Tå id risin kemur
heim og skal kissa kl6tuna, sum hann heldur vera bnidrina,
rfdur kl6tan ivir og risin vid henni. Tann k6kandi ketilin
kvølvdist nidur ivir hann, og hann brendist.

[Indeholder træk af æventyret om spindepigen og de tre onder-
lige mostre].

4. Gentan i risahedlinun.

c. Optegnelse fra bygden i Oyndarfirdi, Østerø,

Denne falder sammen med opskrift b fra Sydredal, Kalsø. Efter
c drømmer »risepigenc på den øde ø, at den døde mand,, som faldt

Digitized by VjOOQIC

606 TILLÆG TIL ÆVKNTTBJENl.

sammen i stør, da hun rørte ved ham« kommer til hende o|^fort«Uer,
at han er en strandet skipper: hvis hun nn ril samle hans støv op og
gemme det, skal alting gå hende vel, og hun skal få hvad han ønsker.
Dette drømmer han tre gange, hvorpå han ønsker sin kiste til sig og
lægger mandens støv deri Den første, som skal Tøve hen-
des ære, beder hmi om at hente en på bordet liggende bog ogtrjUtr
ham faldt; den anden tryller han fast ved kisten, da han skal ta|pe
nøglen af.

d. Optegnelse fra Parkere, Suderø,

Denne står forholdsvis selvstændig overfor de andre varianter.
Følgende afvigelser kanne bemærkes. I de tolv skovrøveres sted træde
i d tolv trolde. Pigen dræber de dleve, en for en, men bliver lidt
bange iot den tolvte, tom har to hoveder; han undkommer ... Da
risen, som pigen er hos efter at være andsluppet den forfølgende trokl,
er død, sidder hun i kammeret under gulvet, hvor hun kan se alt,
men ingen hende. Hun ser trolden komme; han går ind i halen,
drikker sig fuld af en øltønde og falder i søvn. Hnn gløder så et
jæmspid i ilden og jager det gennem troldens øjne, så han dør [Polj-

femæventyrmotiv] Skipperen, som den onde dronning har

befalet at drukne den unge pige, lader hende kaste over bord; men
ved hjælp af nøglerne, som hun har flet af risen, går hun på havet
nden at synke, når land og kommer til et sted, hvor der bor tolv riser.
Disse blive henrykte, da de høre af pigens egen mand, at hm har
dræbt deres dødsfjender, de tolv trolde. Pif^Q ^^ ^o^ risenie indtil
kongesønnen (af England) kommer tilbage; så hjælpe de hende hjem

igen Da »risepigcnc ved brylhipet har voldt prinsebrudens

død nnder forsøget på at danse på »bølgen blå«, bliver hnn dømt t&
halshugning; men hun skal dø æreløs. Prinsen beftUer fiwst en bøddd
at røve hendes ære; hun tryller ham fast i det øjeblik, da ban slud
tage nøglerne, som hun har hængt udenfor vinduet. Den anden tryller
hun ligeledes fast til nøglerne, men under bordet. Tredje gang gen-
kendes hun af prinsen på ringen. Han lader sin onde moder brænde.

12. Stenbuk.

Optegnelse fra Kunø. — Efter en anden optegnelse fra Hnsom,
Kalsø, lyder Stenbuks tiUib til rtsekællingerne angående deres kør sfi-
ledes: 1) Beyta er niOursmoldcad! 2) Flekka er niburswMkka^t
3) Svarta er ni0ur$mokka6 i hvortil kællingerne hver for ag svare:
Min Mgv!

16. Rossadpongrurin.

En variant fra bygden i Oytidarfirdi^ Østerø, går under navnet
Kongadéttirin vifi gudleplinun. Den fortælles omtrent ligesom
Bossadrofigurin med undtagelse af, at dettes indledning (mødet med
den gamle mand, som giver drengen hest, vest og fløjte i bytte) ikke
findes i Østerøvarianten. I denne får drengen stridshesten af kongens
urtegårdsmand og skyder fuglene ved egen færcfighed (har altså ikke
brag for fløjten). I krigen såres han af en pil i låret. Han genkendes
af kongen, medens han ligger syg i hestestalden.

Digitized by

Google

TILLÆG TIL ÆVENTTR£NE. 607

18. Vatndriladrongrurln.

Optegnelse fra Kirke, Fnglø (efter J. H Matras). — Trækket
med goldbægeres, som prinsessen ved bryllupsgildet bortønsker og fir
til at sidde under faderens, kongens, kåbe, er taget fra en anden var-
iant, optegnet i Sydredal, Kalsø, efter fortæll ng af Erika Katrine Jo-
hannesen. I Fugløvarianten er det alt sølvtøjet på bordet (knive,
gafler og skeer), som bortønskes på denne måde I øvrigt ere de to
▼arianter overensstemmende.

48. Undarligri.

optegnelse fra Sydredal (efter Erika K. Johannesen). -» I en
anden variant, meddelt mig af J. H. Matras, Foglø, er' trækket med
bjørnene borte: »prinsenc farer vild i tåge og hjælpes af »Underlig«
mod løfte om at ægte hans moder.

44. Teir sjey svanirnlr.

Opt^:nel8en er fra Kirke, Fuglø (efter J. H. Matras). — En op-
skrift i V. U. Hammershaimb besiddelse, efter fortælling af Christiane
Schrøter, Snderø, stemmer i alt væsenligt med den her meddelte ?uglø-
opskrift. Følgende afvigelser konne bemærkes. Medens kongen er
borte i krig, skaber stedmoderen de syv brødre i højen om til svaner
og jager steddatteren bort Brødrene komme selv i svaneskikkelse til
seeren og give hende midlet til deres forløsning i hænde: at sy syv
trøjer (gtHkur) af spindelvæv og ikke sige et ord i syv år ... .
Fjeren er i den sidste opskrift en ridder (ikke som i a: en prins).

51. RevuF og bjødn.

Optegnelse fra Nolsø. I en variant fra Skålevig, Sandø,
er det andet barns navn : Mitt um pert. Fablen fortadles med
nog^e små afvigelser også om kat og mus.

En kat og en mus havde en krukke med smør i fællesskab, som
de vilde gemme til juleaften. De satte den på et afsides sted. Katten
foregiver for musen, at dens søster har født et barn, og at den (katten)
er bedt om at være gudmoder. Den går hen og slikker af krukken,
og da musen spørger om barnets navn, sva-er kat en: Upp ^ toppu
Anden gang er barnets navn Mitt um midju (krukken er da halv-
tom), og tredje gang Alt^ d. v. s,: forbi. Juleaften ser musen, ai
alt smørret er slikket, skælder katten ud og løber sin vej ; men katten
lover at dræbe musen, hvor den ser den. Hevaf fjendskabet mellem
uius og kat

Digitized by

Google

608 TILLÆG TIL ÆVENTTRENE.

B. Nye æventjrr^).

56. Risin og h^skadloriiL

(Sidestykke tU nrr. 5, 6 og 7).
Ein risi, sum konan var deyd frå, t6k ein drong til sin
at halda hds firi seg. Tvey småbødn åtti rism; teimun
skuldi drongurin anså ettir og halda tey rein. Men dron
ginun leiddist vid hetta arbeidid — bødnini dålkadu seg
altfd lit. So ein dagin t6k hann og knivdi tey, vaskadi
kvøija gødn i teimun, seymadi tey saman attur og legdi tey
upp i songina. Ta3 hjålpti — so gjørdu tey seg ikki
skitin attur. Risin kemur heim, higgur at bødnunun, kmssu
stidl tey Uggja og sova. Men drongurin hugsar, at hetta
verdur ein 6hikka, tå id risin fær at vita, at bødnini em
dripin — tf eina ferS skuldu tey vakna. Um kvøldid k2^>p-
siipa teir greyt; men drongurin hevur bundiS eina hft fiii
bringuna å sær upp undir høkuna og koyrir næstan kvønn
sp6n av greyti nidur i hftina, so risin verdur at gevast (
endanun. Eitt træ st6d uttanfiri didnar. Kvørja ferd teir
høvdu etid, royndu teir at kliigva har upp f ; ongantfd skuldu
teir vera so mettir, at teir kundu ikki klégva upp i håJtvt
træid. Risin uggar seg vid tad, at huskadlurin man ikki
sleppa ov langt upp i træid i kvøld. Tad stendur nu til
royndar. Risin fer firstur at vita, ger renningarlop, men
sleppur ikki longur enn upp i fj6rdingin å trænun og dettur
nidur attur. So letst hiiskadlurin royna, men sleppur bert
nakrar føtur upp frå jørdini. Nti er risin errin og lær: »Ja,
hugsadi eg ikki tad I tad mundi ongan g6dan enda fara at
taka, alt tad tii seyp til nåtturdar.« Hiiskadlurin tekur ein
kniv fram og krivur hftina, so adlur greyturin rapar nidur
ur ; so ger hann renningarlop, loypur upp i træid og sleppur
heilt upp ( toppin. Risin spir, kvussu tad bar til, at hann
slapp mi so væl upp Hann kruvdi seg, segdi drongurin
og vfsti risanun, kvar id greyturin lå, sum hann hevdi etid.
Hetta v6ru makaleys råd, hugsadi risin, t6k ein st6ran knfv
og kruvdi blik sfn. Men tad var hansara deydi, og dron-
gurin slapp tå heim attur til foreldrim.

*) Heri er indbefattet sådanne æventyr med selvstændige titler, de*
stå som fjærnere varianter til allerede tidligere meddelte æventyr.

Digitized by

Google

TILLÆG TIL ÆVENTYRENE. 609

57. Risadreingrirnir.

Ein båtskipan, sum var i utir6dri, viltist i mjørka og
kom til eitt annad land. Ein risi bar eyga vid båtin, t6k
allar menninar, seks i tali, og bar teir inn i hedli sftt. Har
v6ru tvær gentur; onnur so flogfeit,*) at ta8 såst ikki inn f
eyguni firi fiti, men onnur rak og soltin. Henda seinna
matgjørdi og helt hus firi risan. Tå i8 risin er burtfarin, sigir
hon vid menninar, at hann eigir seks sinir; teir em uti,
men koma skj6tt attur; hin feita gentan skal verda dripin,
og fingram ar og tædnar skulu teir hava til nåtturd. Soltna
genta leggur mi monnunun råd. Teir seks risadreingimir
skulu sova ( adrari songini, sigir hon, og teir seks menninir
i adrari; risin er altid vanur at bmda eina gudlkedu um
hålsin å kvøijun soninun, men svart silkiband um hålsin å
hinun, sum hann ætlar at drepa; høvdu teir nu kunnad
fingid gudlkedumar burtur av hålsunun å risadreingju-
nun og bundid silkibondini i stadin, men gudlkedumar um
teirra egnu hålsar, og soleidis skift um, so kundu teir fåa
narrad risan, tf altfd kom hann i mirkri. Risamir høvdu
ord firi at vera fastsvøvntir.*) Nu koma risasinimir attur, og
nålturdin verdur ft-amborin. Risasinirnir leggjast vid gudl-
kedun og hinir vid silkibondun um hals; risin sjålvur fer (
eitt annad kamar at sova; gentan hevur eitt b6l firi seg.
Tå id risadreingimir em sovnadir, loysa menninir kedumar
av teimun, skifta um og leggja seg so at vaka. Nu kemur
hin gamli vid svørdinun, trilvar seg fram, følir kedumar, fer
til hina songina og følir bondini. So høggur hann høvdini
av ødlun seks sonun sfnun og leggur seg attur at sova.
Rotini til hansara hoyrast langan veg. Gentan kindir upp
st6ran eld; menninir gløda tvær jadnstengur og renna eina
i kvørt risaeygad. Hann loypur upp ( ødi, sipar ettir
monnunun, men rakar ikki, tf teir eru so lagt nidri. Endin
var, at hann doydi; men hini sjey, menninir og gentan,
f6m til gongu og gingu, til tey komu til f6lk attur.

[Trækket med ombytningen af mændene og risens sønner eller
døtre i sengene ".ndes bl. a i GÆv. 52 c og n (1 "roldeskattene) samt
i variant 5 af Asbj. og Moe I, nr. 1: Om Askeladden, som stjal Trol-
dets Sølvænder o. s. v. (samme æventyr)].

*) flogfeifur [floafai*tor], to., smækfed. ') vera fastsvøvntur,
sove fast (til stadighed).

Digitized by

Google

610 TILLÆG TIL ÆVENTYRENE.

58. Risasonurin, 15 frfgrgjafti til kongrsdéttrina.

Fån risasonur ætladi sær i kongsgård at frfggja. Påpin
lærdi hann, at hann skuldi anså ettir ikki at siga »fjør
mfttc : tf annars kendu tey, at hann var risi. Hann skuldi
geva seg ut firi kongason av Polen. So f6r risasonurin i
kongsgård, frfggjaSi og fekk kongsd6ttrina Men ein gomul
kona hevdi idlbata å, at hetta var ikki, sum tad atti at
vera — hann niundi ikki vera naturligt f6lk, hesin brud-
g6mur — og f6r so lit at ferSast til at fåa uppspuming
um hetta Hon keniur til risan og biåur um hus ; har sær
hon skotini liggja fudl av félkakjøti og rossakjøti. Hon
tosar viS risan og spir, um sonurin er ikki farin at frfggja.
»Ju,€ sigir risin; »hann er farin f kongsgardin at frfggja til
kongsd6ttrina ; men lat hana koma; hon skal fåa ein reydan
kraga € Konan fer heim f kongsgardin og sigir firi kongs-
d6ttrini, kvussu statt er; men kongurin kemur at, koyrir
konuna lit og sigir, at hon skal ikki koma vid lignun at
Ijiigva firi d6ttrini. So bidur henda gamla tveir harrar (hov-
menn) koma vid sær. Teir klæda seg so elendiliga f pjal-
trar, fara vid henni til risan (hon gevur teir ut firi sintr
sfnar), og hann hevur tey somu ord sum firm ferd. Nu id
tey koma heim attur, vitna harramir vid konuni firi kon-
ginun. Her er ilt vid at gera, og ringur standur er f kongs-
gardi. Sonur ta gomlu konuna gevur seg til at smfda eitt
st6rt svørd og flra jadnspfkarar^) vid kvøssun oddun f erva
til at stidia undir songina, id risasonurin skal sova f; hin
gamla er tad, sum leggur rådini til. Risasonurin kemur nu
ettir kongsd6ttrini og ætlar sær heim attur \dd henni sama
dag; men tey ivirtala hann, t6 treydan, til at vera f kongs-
gardinun um nåttina og latast vilja gera veitslu firi honun.
Ein prfdilig song verdur reidd upp til hansara. Sum hann
er lagstur, renna adlir jadnspfkaramir upp fgjøgnun hann;
men tf meira hann brftst, tf meira renna spfkaramir inn (
hann, og har letur hann sftt Ifv. Dagin ettir fer hin gamli
risin at leita ettir soninun. Å veginun hittir hann f6lk, sum
hann gevur seg f tos vid : hava tey f kongsgardinun dripid
sær sonin, skal tad verda teimun ein vanlukku reiggj*); tad

*) spikari [spoi'kari], hak., spiger.

') reiggj [rad'dz], huk., 1) kraftig beslutning, iværksaettebe af et
foretagende; toka sær um r., tage sig sammen til udførelse af no^t;
2) omgang, bekomst, tad var Jumun ein r.; . . . skal tad vera tri-
ein vavlukku r., skal det komme dem dyrt at stå.

Digitized by

Google

]

TILLÆG TIL Æ VENTYRENE. 611

skal hann hevna; men hittir hann ta gomhi konuna, skal
hann skræda kjaftin sundur å henni, tf hon hevur sagt frå.
Tå id lisin kemur at kongsgardinun, sær hann dans ganga.
»Gledskaps tfd firi soni mfnunl« hevur hann firi munni å
sær og heldur alt vita væl vid. Men dansin hava tey fingid i
stand firi at narra risan. t ti at hann skal fara inn, standa
tveir attanfiri hurdina vi8 svørdinun, sum sonur hina gomlu
hevur gjørt; risin noydist at liha seg firi at sleppa inn, t(
didnar em honun ov lågar; tå høgga teir til vid svørdinun
c^ høvdid av honun. Sonur ta gomlu konuna fekk kongs-
d6ttrina firi tad, at hann hevdi bjargad henni.

59. KongUFin og: risin.

Eina ferd var ein kongur i Danmark, sum hevdi
sterkan hug til at fåa risar at sfggja og vita, kvussu teir
v6ru vordnir. Hovmenn hansara lovadu at vfsa honun
å ein, id teir vistu um, og so gjørdi hann ferdina hagar
vid txi hundrad monnun. Teir komu til ein heyggj og f6ru
inn; har sat risin vid eldin. Hann rdnarbant vid tad sama
kongin og menn hansara, so teir fingu ikki vikad sær.
Risin kindi upp st6ran eld, festi eitt sprit upp ivir og t6k
so kongsins menn, ein firi og annan ettir, setti teir å spritid
og stokti teir. Um sfdur var kongurin einsamadlur ettir. Rism
taladi vinaliga til hansara og beyd honun til bords. Kon-
gurin vildi treydur, men vard 16 ad gera tad F6lkakjøtid
spftti hann lit i eitt turriklædi, sum hann hevdi bundid firi
munnin å sær, men dj6rakjøtid åt hann. Kongurin vard
verandi um nåttina f risahedlinun. Morgunin ettir spurdi
risin kongin, um hann hevdi ikki verid ræddur kvøldid firi,
tå id adlir menn hansara v6ru dripnir. Ju, segdi kongurin.
Risin segdi tå, at hann hevdi gjørt vid teir, sum hann
gjørdi, bara av tf, at teir v6ru konginun 6tr6gvir adlir.
Sfdan beindi risin kongin attur å leid, men undir teimun
korun, at kongurin lovadi at bj6da honun til veitslu, tå id
drotningin åtti badn. Kongurin evndi lifti sftt og beyd
risanun. Hesin kom og vard væl fagnadur; hann kærdi seg
um, at hann var so fåtækur og åtti so Iftid at geva badni-
nun (prinsinun), men gav t6 sjey tunnur av gudU, og sfdan
gav hann prinsinun evni til at • vinna kvønn bardaga, id
hann kom at vera staddur f.

Digitized by

Google

612 TILLÆG TIL ÆVENTTRENE.

60. Kongaaonurin, Ih tikin yar5 av ^Jétrødla-
kongrinun.

Ein kongur var å sinni, sum hevdi so 6gvuliga lodid
skegg. Ein dagin sum hann var iiti at veida dj6r, gjørdist
hann so ræduliga tistur. Hann kom fram at einun vatni,
sum silvursteyp fleyt i, og vildi taka tad; men kvøija ferd
hann rætti seg etdr tf, veik tad burtur frå. So l^di hann
seg fram å gnigvudrekk. Men tå id hann skuldi reisa seg
upp attur, helt ein hond fast i skegg hansara. Hann bad
sleppa sær. Nei, ikki uttan hann gav sær tad, id skj6lt^) var
i rfki hansara, svaradi ein rødd ur vatninun. Lftid mundi
vera i rfkinun, sum hann ikki visti um, helt kongurin og
lo vadi. Vanlukkutfdl tå id hann kom heim attur, hevdi
drotningin ått badn, ein Iftlan prins. Alt sum drongurin
vaks, gjørdist kongurin tingri i huga. Drongurin fregnadist
um orsakina, og påpin noyddist at siga frå; men sonuiin
bad hann ikki leggja lag i. Ein dagin sum drongurin var
liu at veida dj6r, kom hann fram at einun vatni, har sum
sjey entur spaéklu attur og fram. Hann gekk eitt sindur
longur fram og kom at einun træ, sum sjey klædningar l6gu
undir Sum hann hevdi tikid ein upp, komu adlar — sjey
gentur var tad tå — og hin ingsta bad hann lata seg ifåa
klædningin attur. Hann sftti first, men adra ferd, hon bad
so bønliga, gav hann henni klædini attur. Nu kom påpi
sfn, sj6trødlakongurin, ettir honun, segdi hon: hann hevdi
sent menn lit at taka hann. Hon leggur honun råd : hann
skal bera seg so neydarsliga at, detta og grumia*) i heilun, tå
id hann kemur til borgina kjå papa hennara. Hann so ger. Tad
firstaid hann er komin, leggur trødlkongurin treytå hann : hann
skal gera eina borg, javnpruda og trødlkongsins egna, etdr
einari nått. Seint å kvøldi, sum hann situr og veit san-
eingi råd, kemur ein fiiglur flagsandi fm6ti vindeyganun,
sleppur inn og skapast um. Tå er tad gentan, id hann
t6k klædningin frå, ingsta d6ttir sj6trødlakongsins. Hann
kærir seg firi henni, men hon bidur hann leggja seg at
sova og ikki gremja seg um arbeidid. Um morgunin, tå
id trødlkongurin kemur, stendur ein borg enn prfdiligari enn
hansara egna. So var drongurin sloppin tann dagin. Trødlid
leggur adra treyt å hann: næsta da^ skal hann kenna sær
døtumar, kvør id ingst er (sjey v6ru); edla verdur hann
dripin. Um kvøldid kemur sama gentan attur ( fiiglalfki

*) skjult *) Sudereform; = i^rulva.

Digitized by VjjOOQIC

TILLÆG TIL ÆVENTTRENB. 613

Og leggur dronginun råd: tær skula adlar standa fram vid
einun br6sti, men ein geisa^) skal fara upp og nidur ettir
tinninginun å sær; ta må hann anså ettir. Hann so gjørdi,
segdi frå, kvør id ingst var, og var nii sloppin adra ferd.
Trødlkongurin leggur tridju treytina å hann : hann skal gera
einar stivlar, so skj6tt sum eitt halmstrå brennur. Um
kvøldid kemur gentan og sigir, at hetta er 6møguligt ; bædi
skulu rfma sfn veg, hann firi og hon attanå. Hon spftir
eitt st6rt sputt ( vindeygad, letur attur og fer sfn veg. Um
morgunin sendir trødlkongurin ein tænara ettir dronginun;
hann bangar å didnar og r6par. >Ja, eg skal, c svarar
innanfiri; men eingin kemur. Trødlkongurin sjålvur avstad,
britur didnar upp, sær ongan og veit mi, at drongurin og
gentan eru rfmd bædi. Hann sendir vid tad sama f6lk av-
stad ettir teimun. Tå id tey tvey sfggja herin koma, skapar
hon seg um til eina å, hann til eina briigv og hestin til ein
Stein. F6lkini venda um, fara heim og siga seg einki hava
funnid. Trødlkongurin sjålviu' avstad. Tå id hon sær på-
pan. skapar hon seg um til eina kirkju, hestin til degn og
drongin til klokku. Degnurin stendur og ringir. Trødlid
spir degnin, um hann hevur sæd nakad f6lk fara henda
vegin. Ja, hann hevdi sæd drong og gentu å hesti. Hevdi
hann fingid tey, skuldi hann malid tey so smått sum mjøl,
segdi trødlid og vendi attur.

Drongurin og gentan gingu vegin fram og komu til
eitt annad slot. Hann vildi sleppa inn ; men t6at hon bad hann
ikki fara, f6r hann kortini og gloymdi hana tå so reint burtur.
Hon visti sær eingi råd, skapadi seg um til eina lilju og
gav til at standa å gardinun kjå einun einibugva har i nåmd.
Einibugvin så liljuna, t6k hana og setti hana i vindeyga
sitt. Kvønn morgun id hann vaknadi, var alt lidugt
i husinun, matgjørt og s6pad; men einki hann så. So
kemur ein fremmindur ferdandi; einibugvin sigir honun frå
hesun, og hin bidur hann leggja seg i slis og anså ettir,
um hann ikki hoyrir okkurt pjask*) um nåttina. Einibugvin
so ger, fålmar (trilvar) innan um husid, fær hendur å gen-
tuna, og hon fær tå ikki skapad seg um attur.

Ein dagin verdur hon varig vid, at f6lk hava so n6gv
stak å slotinun, og spir einibugvan um hetta. Ein prinsur
er komin, id skal giftast vid einari kongsd6ttrini, sigir eini-
bugvin. Gentan fer i kongsgardin, inn i køkina og bidur

') geisa [gaiVsa], huk., stråle. ^) pjask [pjask], ik., svag skrabende lyd.

/Google

Digitized by ^

614 TILLÆG TIL ÆVENTYBENB.

sleppa sær at baka eina køku. Tå i6 hon hevur bakad,
fer hon inn i bnidleypsstovuna. Prinsurin situr ovastur viå
bordid, og bnidurin kjå honun. Hin fremmanda leggur
køkuna firi hann. Vid tann firsta bitan, i6 hann sker, fer
cin antarsteggi lit ur og ettir bordinun ; ontin rennur attanå
og r6par: »G^ dit ikke med mig, som Filippus gjorde
med Helene !t Prinsurin sl6 hendumar sanian og var uttan-
dura alt i einun. Gentan st68 vid besiinun firi honun;
hann f6r beinan vegin til papa sfa vid henni, og har gif-
tust bædL

[»Den klo^e piget. Sé tillæjjet til æventyrlisten. To varianter af
dette færøske æventyr ere meddelte nedf. s. 630 f. under »anmærkning«.
Med den her meddelte opskrift jfr. spec. E. T. Kr., Jy. Folkm. XIH,
nr. 8: Veline].

61. Agrnas å deildinL

Ein gandakcdling var, sum æt Agnas og budi »å deil-
dini«. Eina d6ttur åtti hon sjålv, og ein drong hevdi hon
tikid til sfn. Eina ferd kom ein fremmindur drongur ferdandi ;
kedlingin f6r at gera pilsu, og tå id kdkad var, beyd hon
honun til bords bædi blfd og tfd: hann måtti endiliga ikki
forsniåa pilsuna. Men ta id kedlingin var utfarin, segdi
drongur hennara vid hin fremminda, at hann skuldi ikki
eta pilsuna — edla doydi hann. Kvat skuldi hann tå gera
vid hana? spurdi ferdingardrongurin. Hin rædur honun til
at leggja hana ( hattin. Nii kemur hin gamla og spir, um
hann hevur etid pilsuna. »Ja, takk ! c svarar hann. ^Hakke-
pølse, hvor er du?€ spir kedlingin. »Pilsa i hatt, pilsa i
hatti« svarar pilsan. Kedlingin leggur pilsuna å bordid og
svørdid å gåttina: hevur hann ikki etid pilsuna, tå id hon
kemur attur, so skal hon drepa hann, sigir hon og fer sfn
veg. Kedlingardrongurin bidur hin fremminda leggja pilsuna
i sk6gvin 07 stfga å. Tå id stutt er umlidid, kemur ked-
lingin inn attur og spir: *Hakkepølse, hvor er du? € »Pilsa
i sk6gv, pilsa f sk6gv!« svarar pilsan. Hin gamla leggur pilsima
attur å bordid, svørdid tætt kjå henni, og er so uttandura. Kvat
skal hann mi gera? spir ferdingardrongurin. Hin bidur hann
smoyggja pilsuna nidur fmidlun skinns oghold(klædi ogkropp),
so hon fatar bukin. Kedlingin kemiu* inn attur. ^ Hakkepølse^
hvor er du?* »Pilsa i buk, pilsa f buk !« So veit væl vid t ad
kvøldid, og ødl fara nidur. Dreingimir kjøra (kj6sa) seg at sova
saman bådir. Kedlingardrongurin sigir, at tey bestu råd, hann
veit, eru at rfma um nåttina. Teir so gera. Ferdingardron-
gurin, sum hevdi gingid i svarta skiila, dugdi at skapa seg um.

Digitized by

Google

TILLÆG TIL Æ VENTYRENE. 615

Tfdliga å morgni, tå id kedlingin sær, at dreingirnir eru
rfmdir, koyrir hon vid ta8 sama détlrina avstaå til at leita
ettir teimun. Genta kemur at einun træ; har situr ein
fuglur og singur. Hon kann sær ikki at fara frå attur,
men situr til mirkurs og fer so heim. Um hon ikki hevur
funnid teir enn? spir hin gamla. Gentan sigir, sum er, firi
mammuni. I hatta enn bitt ikki var I um hon ikki visu,
at drongurin kjå teimun var træid og hin var fuglurin?
Annan dagin, tå i8 gentan f6r avsta6 til at leita, var ked-
lingardrongurin kirkja og ferdingardrongurin prestur. Hon
kemur at kirkjuni og hoyrir prestin prædika å prædikast6li-
nun. Har sat hon adlan dagin til mirkurs og f6r so heim.
Um hon hevur ikki funnid teir enn? spir hin gamla. Gen-
tan segdi, sum var. f hatta enn bftt ikki var! visti hon
ikki, at drongurin kjå teimun var kirkjan og hin var pres-
turin? Tridja dagin f6r hin gamla sjålv avstad. Tå ska-
padi ferdingardrongurin kedlingardrongin um til eina å og
seg gålvan til ein gudlfisk, id svam i ånni. Kedlingin kemur
at ånni, kennir vid tad sama, at her eru dreingirnir, og
leggst at drekka Hon drakk og drakk, til hon gekk firi
(rivnadi), og dreingirnir v6ru slopnir.

[Hænger sammen med nr. 60 og 8. Den overnaturlige hjælper
er her ikke en pige, men en dreng. Trækket med pølsen findes f. eks.
i »Petter Friis og Anna Diis«, variant (6) af »Mestermø« (Asbj, og Moe
I, 46); ligeledes i ^Den svarte, halte hunden« (Kva Wigstrom, ^Sagor
och åfventyr i Skåne). I Skatgr. 1889, XI, nr. 553: »Hundebrudeiie
træder »grøden« i steden for pølsen].

62. Kongasonurin og* gentan.

Madur og kona åttu eina gentu. Medan hon var lltil
og lå uti og spældi sær, koniu ein kongasonur og ein
drongur gangandi. Drongurin sigir vid prinsin, at lietta
mundi fara at vera genta hansara. Nei, fin* skuldi hann
forkoma henni, segdi kongasonurin So t6k hann og setti
ut i eina flotkeldu, sum ikki slappst buitur lir attur. Madur
hoyrdi hana grata, gekk hagar at og spurdi, kvi hon sat
har. Hon segdi, sum var. Madurin hjdlpadi henni burtur
tir flotkelduni, so hon slapp heim attur til foreldrini. Ein
dagin — tå var gentan hålvvaksin — sat hon uti og
seymadi. Tå komu teir bådir, kongasonurin og drongurin,
rfdandi. Drongurin spir, um hann ikki vil trdgva sær, at
hetta kom at vera genta hansara: nd sat hon uppattur her.
Nei, heldur vildi hann forkoma henni, segdi prinsurin, f6r
vid henni og hongdi hana upp i ein gålga. Prestur kom

Digitized by

Google

616 TILLÆG TIL ÆVENTTRENE.

gangandi, spurdi hana, kvi hon hekk har, og hon segdi,
kvussu tilborist hevdi. Var ta8 einki annaS, id hon hev8i
gjørt, so skuldi hann hjålpa henni, segdi prestur. So slapp
hon attur til foreldrini. Ein dagin — tå var genten til-
komin — st6d hon og breiddi klædi ut å blik. Tå komu
kongasonurin og drongurin attur ridandi. Um hann ikki
vil tnigva sær enn? spir drongurin: nu er hon uppattur
heimkomin. Kongasonurin tekur hana og flitur hana lit å
eitt utsker — hesa ferd skal hon ikki koma attur, heldur
hann. Eitt skålkaskip kemur siglandi fram vid, og gentan
verdur tikin upp å skipid Sunimir skipmenninir vildu hava
hana dripna alt firi eitt, adrir morgunin ettir. Um nåttina
kom 6dnarvedur, og skipid sorladist. Gentan kom sær å
ein flaka og rak til lands. Idla komin var hon, legdi seg
at soya og droymdi. Henni barst firi, at herklædi og våpn
v6ru løgd til hennara og hestur st6d kjå; kongurin var
deydur og prinsurin ikki kninadur enn ; krfggj var i landinun,
av t( at mangir I6gu ettir at fåa krununa. Hon vaknadi
vid, og tad var, sum hon hevdi droymt. Hon herklæddi
seg, f6r hagar, sum bardagin st6d, gav seg uppf kjå prinsinun
og gjørdi sUk roysnisverk, at hann vaon bardagan. Tå id
krfggid var endad, vUdi prinsurin geva hesun fremminda
hjålparmanni sistur sfna i løn — einans sistur åtti hann.
Gentan uppKsti tå firi kongad6ttrini, kvussu henni hevdi
tilborist; kongad6ttirin segdi br6dur sfnun frå, at tann
fi*emmindi var ikki mannf6lk, og prinsurin vildi nu gålvur
giftast vid gentuni. Men hon vildi ikki, tf hon helt hann
hava farid ov idla vid sær, og bad hann bara gera so væl
at flita seg heim attur til foreldrini. Prinsurin vard at
geva seg undir hetta; men t6 at hann ikki fekk hana til
konu, gav hann henni helvtina av rfki sfnun f løn.
[GÆv. 71 : Herremand og hittebarn. Skæbneæventyr].

68. Kongfurin f hjøi^tarkroppinim.

Ein kongur f6r vid einun filgisveini ut at veida dj6r.
Teir jagadu ettir einun hjørti, fingu og dr6pu hann. Nii
id hjørturin er deydur, spir madurin kongin, um hann vil
læra at lata hjørtin upp attur at ganga. Tad vil hann
fegin læra, sigir kongurin, letur sfdan Ifv sftt inn f hjørtar-
kroppin, og hjørturin tekur alt firi eitt at ganga. Nii er
hin madurin so kvikur at lata Ifv sftt inn f kongakroppin
og hutsar hundamar ettir konginun f hjørtinun. Men

Digitized by

Google

TILLÆG TIL ÆVENTYRENE. 617

hjørturm slapp undan, og hundarnir fingu hann ikki. So
fer madurin heim attur vid sfoun Ifvi ( kongakroppinun, og
ødl halda kongin vera ødruvisi vordnan nu enn firr:
kroppurin er tann sami, men sinnid i konginun er so n6gv
versnad. Hjørturin vid kongalfvinun finnur ein deydan
nåttargala å veginun, letur Ifv sitt i hann, og hjørturin
liggur deydur. So fifgur nåttargalin heim i kongsgardin og
letur seg fanga. Tey fåa drotningini henda nåttargala, og
kvørja ferd hon fer i song^ singur hann, men vil ongantid
singja, tå id kongurin fer i song. Nu vil so til, at fruar-
hundurin kjå drotningini doyr, og vid tad sama fer kongiuin
lir nåttargalanun og inn f hundakroppin Hundurin er tå
livandi attur og nåttargalin deydiu*. Drotningin er ring um,
at hon hevur mist nåttargalan; men kongurin (madurin i
kongakroppinun) bidur hana ikki gremja seg, t( hann kann
fåa nåttargalan til at låta attur, tå id hann vil. Um kvøldid
letur hann Ifv s(tt ( nåttargalan, og nii letur nåttargalin
attur firi drotningini so fagurliga. Tå id tann rætti kongurin
(Ifvid f hundinun) sær hetta, ffkur hann i stundini attur {
sfn egna kropp, og nu er eingin kroppur at fara i kjå
hinun. Kongurin tekur vid tad sama nåttargalan og siftur
høvdid av honun. Drotningin er idla hfrd um hetta og
sigir vid mann sfn, at tad batti sær einki, at hann f6r at
låta f nåttargalanun, tå id hann so sleit høvdid av å honun
attanå. Men kongurin bad hana ikki leggja lag f tad og
greindi «fdan firi henni, kvussu vordid var vid nåttargalanun,
og kvussu sær hevdi gingist f ødlun.
[Sjælevandringsæventyr],

64. Tey géhn kjtinini.

Eina ferd v6ru tvey kjiin so égvuliga g66 kvørt vid
annad. Djevlamir høvdu leingi lagt seg ettir at fåa sett ilt
fmidlun teirra, men tad batti alt einki: tey v6ru Ifka g6d.
Eina ferd hevdi ein 6pd kona sett seg f vegin firi hinari,
har sum hon visti, at hennara vegur lå, og gav seg f tos
vid hana. Hin 6nda eymkadi seg um, at mi f6r madur
hesa g6du konuna at doyggja, men eini råd segdi hon seg
vita: »hevdi tii kunnad fingid finnin burtur, id situr undir
hålsinun å manni tfnun, so hevdi hann ikki doyd«. »Kvussu
skal eg fåa finnin burt ? c spir hin. Cnda kona bidur hana
sita ettir um kvøldid og lata mannin leggja seg einsamadlan :
hon skal bfda, til hann er sovnadur, og so fara vid knfvi f

Digitized by

Google

618 TILLÆG TIL ÆVENTYRBNB.

adrari hond og ]j6si i adrari at honun og skera finnin buit.
Tå id henda 6nda heviir lært ta gédu he^a, setur hon
seg seinni om dagin i vegin firi manni hennara og sigir
vid hann: tNu kemur kona tfn at drcpa teg i kvøld, tå
id hon heldur teg vera sovnadan ; tu skalt tf royna at vaka
i nått; hon kemur til tfn vid knfvi f adrari hond og lj6si
f adrari €. Tå id cktakonan helt mann sfn vera sovnadan,
gekk hon, sum hcnni var rådlagt, til songina vid Ijési og
knfvi til at skera finnin burt. Men madurin vakti; hann
steig upp, t6k knfvin av henni og rendi hana fgjøgnun og
sfdan seg sjålvan eisini. Ah tad, sum djevlamir v6ru ikki
mentir, voldi tann 6nda konan.

65. Kjtoini o? trødlinl.

Eina ferd v6ru tvey kjiin, sum ikki torgadust. Ein
dagin, sum madurin er burtur i haga og hcvur sett seg
undir ein stein, hoyrir hann trødl tosa hinumcgin steinin.
Nii skulu tey valda so mikid f kvold, siga tey, at madurin
skal beina firi konuni, og gera so av, at tey skulu skj6]a
sær f cinun skumaskoti') i husinun, so eingin skal sfggja
tey. Tå id madurin hoyrir hctta, heldur hann: »Er tad
so, at tad eru trødl, id seta ilt fmidlun okkun bædi, ta
skal tad ikki vera so hercttir, sum tad hevur verid«. Um
kvøldid, tå id hann er heimkomin, undrast konan uppå, at
hann er so hjartansblfdur. Hon at kinda eld upp og gera
nåtturd; men medan hon ger mjølid ut å, kvøhir hon
pottin og stoytir alt f eldin. Hann bidur hana kinda upp
attu- og spir, um hon eigir nakad mjøl ettir. Hon letur
uppivir attur og ger lit å. Tå lukkast henni at fåa k6kad
grcytin og sctt pottin å gélvid; men so kemur hon at
stoyta undir, og potturin kvølvist ettir gélvinun. Alt er
madurin blfdur og spir konuna, um hon eigir einki mjøl
ettir enn til at lata uppivir attur Ju, hon eigir til eina
ferd enn, sigir hon. Tad lukkast henni at,k6ka, seta å
g6lvid og oysa upp f flåtid; men tå id hon skal bera
manninun flåtid, dettur hon, og greyturin flftur ettir g6lvinun.
Tå loypur madurin upp og springur ettir øksini; konan
svfmar av rædslu, tf hon heldur hann koma ettir sær; men
hann fer f skumask otid, har sum trødlini eru, og høggur
vid øksini til imsar sfdur. Trødlini f6ru rfnandi og kvfnandi

') skikmaskot [^kuumasko^t], ik., mørk gang, afsides krog.

Digitized by VjjOOQIC

TILLÆG TIL ÆVENTYBENE. 619

avstad; summi gramdu seg um aimar og summi um bein,
sum hann hevdi høgt. Tå komu tey ikki attur, og ettir
tad samdust bædi kjunini altid væl.

66. Gentan, sum jomfru Maria t6k.

Ein fåtæk olmussugenta sat liti i sk6ginun, utkoyrd
heimantfrå av påpanun, og visti sær einki at liva av. Jomfru
Maria kom tå til hennara og spurdi, um hon vildi tæna
kjå sær. Gentan jåttadi, og Maria t6k hana vi6 sær. Em
dagin, tå id Maria f6r ni6ur attur (å jørdina), ba6 hon
gentuna vera ettir og fekk henni Uklar til ødl kømur uttan
eitt, sum hon ikki måtti fara inn i. Jomfni Maria var ikki
meira enn farin, so hugsa6i gentan, at hon skuldi 16 royna
at kaga har inn kortini, gloppaSi hurdina og setti fingurin
inn. Hann vard tå giltur alt firi eitt. So kom Maria attur
og spurdi gentuna, um hon hevdi latid didnar upp; men
hon svaradi nei. Maria segdi, at, vildi hon ikki siga satt,
skuldi hon koma at vera so fåtæk attur, sum hon hevdi
verid firr, og so vard: gentan sat attur har, sum Maria
t6k hana frå. Ein madur kom ferdandi tann vegin, så, at
gentan hevdi giltan fingur, t6k hana og giftist vid henni.
Tå id hon hevdi ått badn, kom jomfru Maria til hennara
og spurdi, um hon hevdi latid didnar upp; men hin segdi
attur nei. So t6k Maria badnid og f6r avstad vid ti. Av
tf at eingin uppspumingur korn um badnid, førdist tad ut
f ord, at mamman hevdi etid tad attur f seg. Adra ferd
hon lå i barsilsong, kom Maria attur vid badninun og bad
hana ganga vid, kvat hon hevdi gjørt: so skuldi hon fåa
tad firra badnid attur, men annars skuldi hon missa annad
badnid atturat hinun. Svarid var nei sum firr. Ånd ettir
kom Maria tridju ferd, fekk tridju ferd nei og f6r avstad
vid tridja badninun. Tad segdist, at mamman skuldi hava
etid ødl trl bødnini attur i seg; hon vard tf dømd til at
brennast, og eldur vard kindur. Tå hugsar konan: »hevdi
nu jomfru Maria komidl« Alt f einun kom Maria vid
ødlun trimun bødnunun ; eitt bar hon å arminun, eitt leiddi
hon, og eitt gekk sjålvt. Hon spurdi konuna, um hon læt
didnar upp å sinni, og konan jåttadi. So gav Maria henni
bødnini attur, og hon slapp undan at verda brend.

[Variant af Asbj. og Moe I, nr. 8: Jomfru Maria som Gudmoder].

Digitized by

Google

620 TILLÆG TIL ÆVENTTRENE.

67. »Rikismanshøvdift stendur ikkl altf5 so beint«

edla

Hin tolna grentan.

Ein fåtækur madur åtti eina d6ttur, sum var røsk til
arbeidis og sidadi seg væl. Ein dagin kemur ein r(kur
madur inn til teirra og ansar ettir, kvussu røsk gentan er.
Annan dagin kemur hann attur vid sknidklædun til hennara,
letur hana i tey og bidur so um hana til giftarmåls. Foreldrini
siffa, at tad gagnar ikki, tf hon er ikki hansara Uki: hann
er rfkur, og tey sjålv em fåtæk. Men hann heldur fast
vid sftt; gentan er bædi røsk og rættulig, sigir hann.
Hann er har i hiisinun nakrar dagar, fær tey gomlu til at
geva åjåttilsi*) og fer so avstad vid henm. Nii id d6ttirin
er farin, vil mamman kasta hennara gomlu pjaltrir burtur:
henni mundi ikki tarvast at fara attur i tær. Men madurin
heldur: iRfkismanshøvdid man ikki altid standa so beint;
ikki eigir at taka firi, at hon kemur ikki attur. € Nu er
d6ttirin saman vid hesun rfka i nakra tid. So eina nåttina
vakna tey fåtæku kjtinini bædi lir svøvni, vid at eitt pikkar
Å didnar; tey lata upp — tå stendur d6ttirin firi dunmun
i berun serki. Ja, tad visti hann, sigir hin gamli, at rf]^-
manshøvdid man ikki altid standa so beint: sær dåmti
ongantfd, at hann f6r vid henni : nu em pjaltrimar tøkar at
fara attur L So letur gentan seg attur i pjaltrimar. Um
dagin kemur hin riki attur; tey ilskast og spirja, kvat hann
vil. Hann er komin at leita ettir gentuni, sigir hann;
skrudklædini hevur hann vid. Hon f6r ikki væl frå honun
sidst, halda tey vid hann. Hann svarar, at sær hevur
dåmad gentuna 6gvuliga væl, men i einun hevdi hann
ikki roynt hana: kvussu g6dsint*) hon var; tf koyrdi hann
hana ut. Vid g6dun sinni var hon farin, og væl t6k hon
attur fm6ti manninun. Hon læt seg f skrudklædini og f6r
vid honun f ødmn sinni. Tey giftust, og sfdan livdu tey
væl saman.

[Ævent)rret om den tålmodige kvinde' (Griseldis). Sé aeventyrlisten,
tillæget].

68. B6ndin, oksin, esilift ogr hanin.

Ein b6ndi, sum dugdi at skina bædi å dj6ramål og
fuglamål, hevdi ein oksa og eitt esil standandi i sama

*) åjåftilsi [åa* jå^tibii], ik., samtykke. *) godsintur [gousi*nvor],
t«)., godsindet, godhjærtet.

Digitized by VjOOQIC

TILLÆG TIL ÆVENTYREKE. 621

stadU. Oksan hevdi hann til at ganga firi pl6ginun, men
esiK6 til at ri3a å til stuttleika. Eitt kvøldiS er oksin so
tigandi, men esilid so mælskt. Tad spir hann, kvf hann
er so tigandi, og oksin svarar, at tad er av mødi. Esilid
sigir, at, hevdi tad verid i oksans stad, skuldi tad stangad.
Hetta hoyrir b6ndin. Tå id htiskadlamir koma attur annan
morgunin til at leggja å oksan, nti stangar hann. B6ndin
bidur teir lata oksan vera og leggja å esilid. Um kvøldid,
tå id esilid kemur attxir, er einki mål i ti: tad er so m6tt.
Nii er oksin so mælskur og spir esilid, kvf tad er so tigandi.
Tad kann ikki vera so mælskt, sigir esilid: ti tad hevur
hoyrt, at mi skal oksin verda dripin, um hann stangar
uppattur. B6ndin hoyrir hetta og tekur at læa. Konan
er altrå ettir at fåa at vita, kvf hann lær; men hann vil
ikki siga henni frå tf, tf annars fær hann einki at vita
meira. Hon gevur honun t6 ikki frid, og b6ndin er so
tungur f sinni um hetta. Sum hann gongur, sær hann,
kvar id ein hani dansar rundan um 60 hønur. Hundur
b6ndans sigir vid hanan, at hann måtti ikki verid so listugur,
nti id hiisbdndin gongur so tungur. Men hanin svarar:
>£g havi 60 hønur her, og adlar em tær mær undir-
givnar; so måtti b6ndin kunna haft eina konu, sær undir-
givna ; kvf r6par hann hana ikki inn f eitt kamar og bukar
hana har? c B6ndin t6k ettir hesun, r6pti konuna inn og
gav so å hana, at hon taladi ikki attur meira um nakad slfkt.

69. Skeipar^).

Brudstykke fra Sandø.
Tre brødre firi til en prinsesse. Den, der skyder længst, skal
have prinsessen. De to ældre brødres pile blive fundne, men den
yngstes er og bliver borte. Han søger, kommer til foden af et bjærg,
og træfler en ung pige, som beder ham blive hos sig; hun har taget hans
pil, siger hun: den fløj kortest, og hun løftede den usynlig i flugten.
Han bliver hos pigen, og den næstældste broder får prinsessen. Den
yngste broder tager hjem på besøg; en troldkælling, som sidder på
hans vej, vil gribe ham, men et vindstød fører ham hastigt forbi hende.
I staden bliver han udspurgt om denne pige, om hun ikke ejer en broder
— ham vil man så gæme se. Alt dette er spot. Ynglingen spørger
pigen ud om hendes broder, og hun fortæller ham, at han er frygt-
indgydende at se; hans øren ere så store, at de slæbe efter jorden;
han har en jæmstav, som vejer 50 pund ; Skeipar er hans navn. Selv
behøver han dog ikke at frygte for ham, siger pigen til jmglingen.

') udt: skaibar.

Digitized by VjOOQIC

622 TILLÆG TIL ÆVENTYRENE.

Denne drager så med Skeipar til staden. Skeipar stikker troldkæl'
Ungen, som sidder på deres vej, ihjel med sin stav. Da de komme
til staden, flygte alle for dem; men dem, som ikke undkomme, stik-
ker Skeipar ihjel med sin stav.

70. Legrmeisin.

Æventyret om »spindepigen og de tre underlige mostre c
(GÆv. 50); jfr. ovenfor nr. 2 ede. Skønt titlen {legmeis
[lægmai*s], huk., doven pige) har en god færøsk klang,
stemmer handlingen på enkelte mindre afvigelser nær i
sin helhed med andre vel kendte nordiske former af dette
æventyr og skal derfor kun blive kort refereret^).

Legmeisin er en doven ung pige, som skal giftes. Hendes frier
sætter hende på prøve først ved at give hende 36 pund (en »våg«)
uld at tilherede til spinding i løbet af et fjerdingår ved den så kaldte
tægan^). (iammel kone hjælper hende, mod at hun skal kalde hende
»moster« ved bryllupet. Derefter skal pigen spinde den tilberedte uld;
en anden gammel kone hjælper hende mod at blive kaldt »fastere ved
bryllupet. Tredje gammel kone hjælper hende med at væve ulden
mod at blive kaldt .»bedstemoder*. De tre koner komme til bryllupet,
den forste med usædvanlig lange fingre, den anden med store i>oser
under øjnene, den tredje har en ualmindelig stor bagdel; disse ska-
vanker sige de, at de have flet af henholdsvis attre\de ulden op (tcega),
.spinde og væve. Bruden slipper da fri for at gøre sådant aibejde.

71. a) Kl6ka Margrreta. b) Klåreygra.

Varianter af æventyret om den narrede forfører eller
prinsesserne i tårnet. Sé tillæget til æventyrlisten. — En
fjæmere variant er nr. 31: KongadéUirin, id duld var itmi
i åtjan år.

Kloka Margreta. Det bliver spået tre kongedøtre, at de skulle
føde hver sit uægte barn Kongen skjuler dem i et afsides hus og
lader en pige ved navn Margrete varte dem op. Alle fire få hver sit
guldæble, hvorpS det kan ses, om pigerne indlade sig med mænd. En
ung mand forklæder sig som kvinde, bliver indladt og forfører konge-
døtrene, men ikke den mistænksomme Margrete. Hun overlister ham
ved at skyde til sengen, så den falder ned med ham gennem en over-
dækket åbning i gulvet; han er da udenfor huset og må gå sin vej.
Da kongen vil se guldæblerne, frelser Margrete prinsesserne ved at
lade dem, en for en, forevise ham hendes eget æble, som går på om-

^) Den samme fremgangsmåde er af samme grund anvendt over-
for de i det følgende meddelte æventyr: nrr. 71 — 77.

*) at tæga er at trevle ulden op med fingrene. Dette var skik
på Færøerne, førend kårder kom i brug.

Digitized by

Google

TILLÆG TIL ÆVTBNTYRENE. 623

gang imeltem dem. Bomene, som prinsesserne føde, laejyger Marfjrete
i en kurv og bærer dem hemmelig hen til forførerens hus; men han
dræber dem. Margrete går hver nat hen i hans have og taijer han«
kostbareste urter. Han lader gøre en kunstig stol, som han sætter ved
indganjg^n; den skal klemme sammen om hende, når hun sætter sij^ i
den, og banke hende. Men hun tager sig i agt. Han kommer til;
de brydes, og hun far kastet ham ned på stolen, som holder ham fast
og banker ham. Ilde forki>mmen bliver han funden nneste morgen, og
bud udsendes efter læge. Margrete tager mandsklæder på, gør sig
ukendelig, går hjem til ham og udgiver sig for dokt«)r. Hun hugger
det størkne«ie blod ud af sårene, læirger så en indvendig med salt be-
strøet f^rehud om hans krop og forlailer ham i en ynkelig lilstan«!.
Idet hun går ud, skriver hun på »bjælken**): y Dette har den smilde
Margrete gjort «*) Da manden er bleven rask, lader han, som han
er bleven forsonet, gør afbigt og frier til hende. Hun tager på skrømt
derimod. Derpå laver hun i forening med prinsesserne en voksfigur,
der ligner hende selv, pynter den på bryllupsdagen med sine eirne
klæder og sætter den op i sin seng. En skindpose (bælg) med bukke-
blod binder hun under klæderne på den. Om aftenen kommer
brudgommen til sengen, drager sit sværd og render det igennem voks-
figuren. Prinsesserne og Margrete gøre anskrig; han bliver greben og
fængslet. Til sidst beken ler han, at han har dræbt børnene, hvorpå
han bliver hængt.

En brudstykkeagtig variant af foranstående i Porkcre
på Suderø optegnede æventyr haves fra Sørvåg på Vågø
under titlen Klåreygay som her er den snilde piges navn.
Det danske æventyr > Jomfru Klarøje« (E. T. Kr., Jy. Folkm.
V, nr. 15) har kun navnet tilfælles med det færøske, men
er ellers en variant af »Den lille and<^ (GÆv. 35). Ind-
lioldet af fær. Klåreyga er i korthed følgende:

Kn herremandssøn efterstræber tre på et afsides liggende slot
indespærrede kongedøtre. Han slipper ind ved at omskabe sig til fugl
og fori'ører prinsesserne; men ternen, Klåreyga, undgår ham. Hun
narrer ham ved at rede seng over vandhuset (ganske ligesom i ht)ved-
æventyret, nr. 31). Da kongen vil se prinsessernes guldæbler (de ere
blevne sorte), hjælper Klåreyga dem med sit eget æble. Hun bringer
prinsessernes børn i en kurv hemmeligt hen til herremandssonnen.
Denne vil hævne sig, laver en kunstfærdig stol med knappenåle, som
skal stikke Klåreyga; men hun far fældet hnm selv ned på stolen.
Enden er den, at han f^r respekt for Klåreyga, frier til hende og f^r
ja mod højtideligt løfte om ikke at hævne sig.

Kléka Margreta og brudstykket Klåreyga danne side-
stykker lil det som nr. 31 meddelte æventyr: Kongadotfirin,
id duld var inni i åtjan år. Dette står dog mere for sig
selv og afviger i flere hovedtræk fra de danske æventyr-

') fær. hjålki = biti: den gennem røgstuen anbragte tværbjælke.
*) Disse ord anføres altid i dansk sprog ved fortællingen.

/Google

Digitized by ^

624 TILLÆG TIL ÆVENTYRENE.

former, ved hvilke t[l6ka Margreta står langt nærmere.
Oftest er det en snild terne, der frelser prinsesserne og
spiller forføreren puds; men undertiden (således i »Prin-
sesserne i tårnet c) træder den yngste prinsesse i stedet for
ternen. I fær. nr. 31 er der kun tale om en enkelt prin-
sesse og ingen terne; prinsessen er selv den snilde, og
trækket med guldæblerne er borte.

72. Hans edla DrongTurin vift grudlhårinan.

En fattig <lreng, Hans, g&r ud nt vandre og kommer til en rise,
som tager ham i sin tjeneste. Hans arbejde skal være at give en
hest og et æsel føden, og hans løn skal være et par bukser, en kofte
og en hætte. Han er hos risen i tre år. Altid hænger en gryde over
ilden og koger, men risen forbyder ham at tage låget af. En dag kan
han ikke styre sig længer og tager låget af; røgen slår op om ham, og
hans hår bliver det bare guld. Gryden hokier op at koge, og låg^
kan ikke lægges på igen. Han beder hesten og æslet om hjælp.
Æslet beder ham tage en vandflaske og et træ oppe på loftet: de må
flygte begge to. Drengen sætter sig på æslet. Risen forfølger de
flygtende; drengen kaster på æslets råd træet bag om sig, og det bliver
en stor skov. Risen hugger sig igennem. Drengen kaster vandflasken ;
den bliver til en stor indsø. Kisen vil drikke den ud og drikker, til
han revner. Drengen kommer til kongens urtegårdsroand og får
tjeneste. Urtegårdsmanden sender ham til kongsgården med urter, på-
lægger ham at være høflig og tage huen af Men drengen vil ikke
tage huen af. En af kongedøtrene ser en guldlok stikke ned under
huen og bliver forelsket i ham. Kongen vil bortgifte sine døtre, kal-
der sammen til gæstebud og giver hver af døtrene et guldæble, som
hun skal k&ate til den mand, hun udvælger. Hans bliver anmodet om
at tage huen af, men han svarer: »iV«;, min hue ttkal stå kønt på
mit hoved !*^) Den yngste prinsesse kaster guldæblet til Hans. Kon-
gen er vred; men Hans tager huen af, og guldhåret kommer til syne.
Han fSr kongedatteren og siden riget efter den gamle konge. Så hug-
ger han på æslets bøn hovedet af dette og sætter det ved halen. Æslet,
som er en af risen omskabt prins, står nu i sin rette skikkelse igen.

[Variant af »Hans med guldhåret« (GÆv. 8)].

78. a) Droslinebbur. b) Drossilskegg.

Droslifiebhur. En konge har en eneste dalter, som han for-
kæler. Der findes en lus på hende .soip lille; den sæltes i en smørtønde
for at fedes og bliver næsten så stor .som en kat Så bliver skindet
flået af den og ud.spilet. Kongen siger, at den, som kan gætte, af
hvilket dyr skindet er, skal have prinsessen. Men ingen af de mange
bejlere kan gætte det. Tilsidst gætter en bejler rigtigt, men hun vil

*) Dette svar gengives på dansk ved fortællingen af æventyret

/Google

Digitized by ^

TILLÆG TIL ÆV1SNTTREKE. 625

ikke have ham, det tdrosselnæbc han er: hun ønsker en mand med
grønt skæg. Manden lægger sig bedrøvet på en høj i udmarken og
hører en røst inde i højen. En moder (huldre) fortæller for at dysse
sit grædende barn i søvn historien om prinsessen og luseskindet : frieren,
som havde gættet rigtigt, var tåbelig — han skulde blot male sit
skæg grønt Dette gør manden, forklæder sig, frier igen og får prin-
sessen. Da de drage a^ed sammen, komme de forbi store flokke,
først af får, så af kør, og endelig forbi et dejligt slot; hun spørger,
hvem der ejer alt dette, og får at vide, at det er Drosselnæbs ejen-
dom. Hun angrer da stærkt, at hun forskød ham, og spørger sin
mand, hvor hans eget hus er. Han ejer intet, men vil grave sig en
jordhule, siger han. Her leve de en tid; han er ude om dagen og
bærer hende mad hjem om aftenen. Nu skal Drosselnæb have bryllup,
fortæller han en aften og tvinger hende til at gå med til bryllupet
Efter måltidet bringer han en mængde skeer, knive og gafler, som han
fir hende til at skjule under skørtet. Sølvtøjet savnes. Der danses;
Drosselnæb tvinger prinsessen til at danse med sig, og sølvtøjet ramler
ned på gulvet. Da åbenbarer han sig for hende: han og Drosselnæb
er en og samme person. Så holdt de bryllup.

Ovenstående variant (a) er opskreven efter fortælling af J. H.
Matras, Kirke, Fuglø — I en anden variant (b), fortalt af Erika Ka-
trine Johannesen, Sydredal, Kalsø, kaldes frieren DrosHlskegg og
æventyret ligeså. Drossilskegg stemmer temmelig nøje med 3roBli-
nebhwr undtagen i slutningen. I det fiørstnævnte findes det træk, at
Drosselskæg, da han har malet sit skæg grønt og skal fri anden gang,
på vejen møder en tigger, som han overtaler til at bytte klæder med
sig. Slutningen i VroSfnUiktag fortælles således: Drosselskæg skal
have bryllup; prinsessens mand i jordhulen foregiver, al Drosselskæg
har anmodet ham om at bede hende komme tilstede og pynte hans
brud; hun siger n^; da kommer Drosselskæg selv og beder hende;
hun går med ham til slottet, hvorpå han åbenbarer sig for hende.
.Momentet med det stjålne sølvtøj findes ikke i variant b.

Det fiaerøske æventyr står nærmere ved det tyske tKdnig Drossel-
bart« (Grimm) end ved de nordiske varianter. Sé æventyrlisten (tillæg).

74. PFinsessan osr oblåtin.

Ein prinsesse, som er til alters, mister oblaten ud af hånden, og
en mtis løber afsted med den. Prinsessen bliver syg. Der Ijrves på
en tjenestedreng ved hoffet, at han har sagt sig i stand til at gøre
prinsessen rask; men han benægter dette. Hofinændene stikke øjnene
ud på ham og føre ham ud i skoven, hvor han klatrer op i et træ
for at være i sikkerhed for de vilde dyr. Vilde dyr samles under
træet og samtale: kongedatteren vil blive helbredet, om hun får obla-
ten igen, som musen leger med under alteret; vand, som hidtil har
manglet i kongsgården, fts ved at at slå på en klippe; den unge mand,
som man har stukket øjnene ud på, kan få S3met igen ved at vaske
sig i en kilde under træet. Derpå gå dyrene deres vej. Drengen bader
sig i kilden og får sit syn tilbage. Han tager oblaten fra musen, og
prinsessen bliver rask. Vand skaffer han også på den angivne måde.
Hofmasndene ere nu endnu misundeligere end fisr og lokke drengen til
at fortælle, hvoriedes han har fået sit syn igen. En af dem lader sine

40

Digitized by

Google

636 TILUBe TfL ÆTBNTTRKNI.

«|ae tfikke «d, klatrer op i træet, hvonnider dyrene smmles, o^ ^
at fl beoundigheder røbede. Dyrene komme o^ ere flde '
hvad de talte om adst er bleret råbet De orerfaMe en
kommer gående, idet de antage ham for sladreren; men ræven flb aje
på manden oppe i træet og gnr ansluig, hvorpå dyrene klatre op i
træet og rive manden ihjeL

[Variant af æventyrcC: Den blinde (l>o og utro). Se ærentyr-
liattn, tillæget].

75. ValbUggrll.')

To venner, en rig og en fattig, gik ud at spasere sammen. De
drøftede spørgsmålet, om det njrttede noget, hvad mennesket hjalp,
når Vorherre ikke hjalp til ; den rige mente, at, når han havde lyst til
at gøre en fattig mand rig, kande han gøre det nden Vorherres hja^
men den fattige mente nej. — På deres vej træfie de en meget fiittig
mand, som sdu- og lægger snøre. Den rige vil hjælpe ham, giver ham
100 daler og beder ham anvende dem veL Om aftenen, da den fattige
mand går hjem, stikker han pengeposen ind i hatten, som han sætter på
hovedet. På vcfcn kommer en itor fbgi, snapper både hat og pengepose
af hans hoved og fljrver sin vej. Året eier træffe de to venner, dan
rige og den fattige, manden igen ved dat samme arbejde og hge så finttig
som før. Den rige giver ham da endnn en gang 100 daler. Om aftenen
gennncr manden pengene på banden af en gryde med aske, som itfa-
nnder sengen; gryden har stået mørt, æden han blev gift; han vil ikke
fortælle sin kone noget, da han er baoge for, at bon akal brage pen-
gene til noget onjTttigt. En dag kommer en fattig kone og beder om
Hdt aske; rebslagerens kone tager askcgrjrdea onder sengen og giver
den anden kone den: den står jo til ingen njttt. Da de to venner
året efbcr træfie manden igen, er han U^ så ftittig som fer. Den htr
tige ven siger, at nn vil han ptøve på at hjadpe manden, og giwji
ham et blylod til en fiskesnøre. Manden giver børnene det at le^ aaed.
En fisker, hvis børn lege med rebslagerens børn, får at hære om dette
snørdod, låner det af rebslageren og lover ham som løn den støiate
fisk, han fanger. Om aftenen kommer fiskerens kone med en stor rød-
torsk, og da rebslagerens kone skærer den op, ligger der en skinnende
ædelsten i dens mave. Børnene ere glade og lege med stenen. En
rig kone i nærheden, som lår nys om d^e, vil se stenen og beder
rebslagerens kone om at overlade hende den for andet legetcrj til
børnene; men rebslagerkonen siger nej. Den rige kone byder for-
gæves penge for stenen. Rebslag^a-en lader ædelstenen andenoge, og
den viser sig at være flere tusinde daler værd. Derpå bygger han sig
et njt og prægtigt hos. Han kan nn leve sorgfrit; ti hans bom
ere voksne og kanne arbejde for ham. En dag møder han de to ven-
ner, takker den fattige for blyloddet, som denne gav ham, og byder
dem begge hjem til sig. Da kommer den (aXtige kone, som lånte aske-
gryden, tilbage med denne og takker for lån. Pengene ligge urørte på
banden. Den følgende dag se de tre mænd en stor fogl konune flyvende
fra et fjæld ; de klatre op tU dens rede og finde den fiir omtalte pengepose.

rVariant af »Rebslåerens hændelserc (Skatgr. 1887, VIII, nr.
491)].

*> vaMiggjj ik., blylod på en fiskesnøre, sænkdod

/Google

Digitized by ^

TOLÆe TIL ÆTfiNTTBENE. 627

76. Prestakonan.

En praestekone vil vtere fri for at føde bøm og rådfører sig med
en gammel kone om, hvorledes hun deal baere sig ad. Htm skolde
egenlig føde tre bøm, siger den gamle: men hvis bon vil gå ind i
kvæmhuset og drge kværnen tre gange baglængs om, en gang ior
hvert barn, så skal han intet føde. En solskinsdag, da præsten er nde
at spasere med sin kone, opdager han, at der falder ingen skygge af
hende som af ham selv. Han tager sin hat af <^ sætter på hendes
hoved; men der følder ingen skygge. Præsten siger, at nu ser han,
hvor stor hendes S3md er: så umuligt som urter kunne vokse op af
gulvet, så umuligt kan hun blive salig. Så førstøder han hende. Hun
møder en gammel præst, som trøster hende: tsynden er ikke så stoc,
at nåden jo ikke er større, c Han går ind i kirken med hende og be-
faler hende at sidde på korets tærskel hele natten igennem med en
hellig bog i hånden En dreng kommer, sætter sig på hendes skød
og siger: *Jeg kunde have været konge idag, havde du ikke om-
bragt mig,€ Han pisker hende hele natten. Den næste nat komme
hendes døde søstre og sætte sig på hendes skød, dernæst en dreng,
som siger: >Jeg kunde have været kejser idag, hvis du ikke havde
ombragt mig.« Han pisker hende hele natten. Den tredje nat kommer
en pige og sætter sig på hendes skød: »Jeg kunde have været dron-
ning idag, hvis du ikke havde ombragt mig.« Pigen pisker sin moder;
derpå komme alle kirkegårdens døde op af deres grave og piske
præstekonen. Nu har hun fået nåde, siger den gamle præst: nu kan
hun gå glad i sind, hvorhen hun vil. Hun vandrer og kommer en
aften silde til sin mands præstegård. Til trods for præstens forbud
mod at indlade nogen, efterat han er gået i seng, lukke tjenestefolkene
hende ind. Hun kryber ind i ovnen i stegerhuset. Om natten drøm-
mer præsten, at urter vokse op af gulvet i hans kammer, og ser jær-
tegnet, da han v^er. Han far at vide af tjenestefolkene, at de have
lukket en stakkeb kvinde ind den foregående aften. Der søges alle-
vegne efter hende, og hun findes død i ovnen. Præsten mister sin for-
stand.

[Variant af »Synd og nåde« (GÆv. 60). GL da. M. IH, nr.6:
Præstekonen].

77. Lekjarafirentan.

(doktorpigen).

En fattig forældreløs pige gir så ofte til præsten for at tigge, at
denne tilsidst bliver ked af hende og beder hende tage sig noget ar-
bejde for. På hendes sigende, at hun intet kan, svarer præsten, at
hun kan give sig ud for doktor, og lærer hende i spøg, at hun blot
skal hviske følgende (»4 i den syges øre, hvad enten det er dyr eller
aænneske: >l^rie halv og rød! kan du ikke leve, så må du dø.€^)
Han tilbyder en bonde at helbrede hans syge ko, hvisker ordene, og
koen Bt det bedre. Hun helbreder flere syge kreaturer, kommer i
folkemunde, drager bort og giver sig til at helbrede mennesker. Folk

*) siges på dansk ved fortællmgen af eventyret.

40»

Digitized by

Google

628 .TILLÆG TIL ÆYENTTBENE.

randt om sende bad efter den berømte kvindelige doktor. Prsesten, som
gav hende rådet, bliver syg af en byld i halsen, og ingen kan hel-
brede ham. Han hører om en berømt kvindelig doktor langt borte,
som drager omkring for at helbrede folk, og sender så bad efter hende.
Da han kommer, siger han, at han kan ikke andet end det, som han
selv har lånt hende. Præsten, som ikke kender hende igen, bliver
meget forandret: han ved ikke, at han har bert hende noget Hun
spørger, om han ikke kan huske det vers, han lærte hende, og hvidcer
ham i øret: »Sorte kalv og rød! kan da ikke leve, så må du dø!<
Da gik der et lys op for prsesten, og han lo så hjærteligt, at der gik
hul på bylden. Han blev da ra^ igen og s^de til pigen, at nu
skulde hun opgive sit doktorbåndværk: han skulde nok sørge for, at
hun fik tilstrækkeligt at leve afl
[Skæmteæventyr],

78. Gudlg&sin.

Eini fétæk kjiin ittu ein drong. Tå id hann var tilkomin, f6r
hann lit at søkja sær tænastu. Kongurin i landinun åtti eina d6ttnr,
sum aldri vildi læa; hann hevdi tf åsett, at tann, sum kundi &a hana
til at læa, skuldi eiga hana. Adlir komu og royndu seg og høvdu alt
møguligt firi; men einki batti. Ein dugdi tann kunst, at, tå id hann
st66 å ødrun beini, var hann so Htil sum ein lundi, men tå id hann
st6d å hinun, var hann tann alrastørsti madur. Tå id prinsessan så
hann, vildi hon smirast; men ikki lædi hon kortinu Hin fåtæki droa-
gurin kom til kongsgardin, vard festur 1 tænastu og settur til at bera
vatn. Ein dagin møtir hann einun manni, sum kemur berandi eina gudl-
géSf og bidur lata seg fåa hesa gås. Madurin sigir seg vilja lata hana:
men ein eginskapur er vid benni — kvør, sum nertir vid hana, verdur
fastur i henni, tå id eigarin sigir: »FiZ du følge med, så hæng
fastU Drongurin avstad vid gåsini. F61k komu og hugdu at heson
undarliga fugli, nertu vid og v6ra åføst alt firi eitt, tå id drongurin
segdi ordini. Alt komu fleiri og fleiri — kvør skuldi hjålpa ødrun —
til ein heilur flokkur var å£astur. Ein genta sær friggjara sin uppi {,
slær hann og er so åføst. Drongurin avstad vid ødlun flokkinun tvør-
tur vid slotid. Tå id kongadéttirin så hesa sjén, t6k hon at læa so
hjartaliga, at hon datt, sum hon st6d, og kongurin måtti reisa hana npp
attur. Soleidis fekk vatndrongurin kongaddttrina.

[GÆv. 20: Prinsessen må le. Sé æventyrlisten, tillæget].

79, Inskinl.

Madur og kona høvdu fingid trf inskir, sum skuldu ganga dt.
Konan så eina adra konu gera bl6dmør og inskti, at hon hevdi ått sær eitt
langapetti frå henni Tad var ikki meira enn inskt, so hevdi hon tad.
Tå id hon kom inn attur til sin sjålvs vid langapettinun, spordi madurin,
kvadan hon hevdi fingid tad. Hon segdi, at hon hevdi inskt sær tad
frå eini adrari konu. Tå gjørdist madurin spinnandi 6dar og inskti,
at tad hevdi stadid fast i nøsini å henni. So vard: langapettid hekk
fast har, sum tad var inskt, og niS v6ru eingi onnur råd uttan at n(ta
tridja inskid til at fåa tad burtur attur. Idla iénx tey inskini.

Digitized by

Google

TILLÆG TIL ÆVENTTRENE. 629

80. Æyentyrligrt huldresagn.

Huldugentan.

Ein b6ndi (tilskilaS er: f Noregi edla Islandi) åtti ein
son, sum altfd arbeiddi liti um dagin vid huskødlunun.
Eina nått sum hann svevur i sfnun kamari, berst honun
firi i dreymi, at ein genta kemur inn, gongur at songini,
heilsar honun og fer so ut attur. I sama bragdi vaknar
hann og sær attanå gentuna, ( tf at hon fer lit um didnar.
»Hatta var t6 ein nasadjørv genta kortinic, hugsar hann:
hann hev8i ikki sæ6 hana firr. Dagin ettir fer hann ut i
båti vid huskødlunun; teir koma til ein h6lm og fara upp
å land at ganga til stuttleika; men b6ndasonurin viltist
burtur fra hinun, og teir j&nna hann ikki attur. Hann
kemur til eina kirkju, fer inn i kirkjudidnar og hoyrir ein
prest prædika Hulduprestur er hetta. Altargangur er, og
kirkjuf6lki6 singur sålmin: tjesu søde ihukommelse«. Ta3
firsta menniskja, i6 kemur ut attur ur kirkjuni, er ein so
vøkur genta; hann heldur tad vera somu gentu, i3 hann
så hina nåttina. Hon tekur i a3ra hondina å honun og leiSir
hann; mi er ta5 prestad6ttirin. Hann er i trfggjar dagar
kjå hulduprestaf6lkunuu, væl fagna6ur, fer so avsta6, og
gentan filgir honun attur å leid. Vid skilnadin sigir hon
vid hann, at hann skal koma attur at vitja tey tann
dagin, id hon åsetir honun. Hann verdur at lova henni
tad, men hugsar vid sær sjålvun, at hann fer ikki kortini.
Tann åsetta vitjingardagin fer hann tit at slåa (slåa grås)
vid huskødlunun. Sum teir standa og slåa, kemur huldu-
gentan, gongur beinan vegin til hansara og heldur vid hann,
at hann gjørdi ikki, sum hann lovadi; men hann sigir, at
hann kemur ikki attur til hennara. Hon svarar, at, kemiu-
hann ikki vid g6dun, so skal hann noydast at koma vid
idlun. Hann ger tå ikki vandari enn, at hann slær hana
tvørtur um kroppin vid Ifggjorvinun. Hesi sløg skal hon
minnast honun, sigir hon og lovar at leggja slfka sjuku å
hann, at hann skal ikki sleppa av songini attur i sfnari Ifvs-
tfd. So vard: hann legdist å songina 6gvuliga ringur;
men påpi gentuna, huldupresturin, id visti um hetta, kom
til hansara og segdist vilja grøda hann. Presturin var for-
harmadur: gentan var eitt 6lukkudfr, segdi hann, 16 at hon
var hans egna d6ttir. Hann avloysti (bfrættadi) tann sjiika,
gav honun ein sedil og bad hann goyma hann væl : tf hon
sjålv var vfs at koma. Tad var, siun huldupresturin segdi:

Digitized by

Google

630 TILLÆØ TIL ÆVENTTBBKE.

eina nåttina kom hon, rehr sedilin frå honun, og hann
var tå lika ringur smn firr. Presturm kom attur, avloysti
hann og læt hann fåa ein annan sedil. Hon kemur og
rfvur seSilin frå honun adra ferd, og sama neydin er attur
å honun. Presturin kemur tridju fer8 til hansara; men hon
helmar^) ikki, fær uppattur riviS seåilin til sfn og tveitbr
hann i eldin. Tå sigir presturin viS d6ttrina, at nu skal
hon sfggja, at drongurin fær heilsub6t: men kvat id av
h e n n i verdur, leggiu- hann einki lag f. So gevur presturin
dronginun at drekka tir einun kålki (huldukålkur var tad),
sum svartur prikkur var i botninun å. Tå id tann sjtiki
hevdi drukkid, smadl gentan deyd nidur, men sjålvur var
hann friskur i sorou stund. Sfdan så drongurin ikld huldu-
prestin attur.

Anmærkninsr til nr. 60 (Kongasotimrin, id tOcim varå
av ^j6irødlak(mginitn).

Hovedopskriften er fra Porkere, Sudero (efter Elsebeth Malene
Jespersdatter). -— To vamnter af dette ævcn^, begge tinder titlen
»Havfriigvinc, haves fra Knnø og Faglø. Momentet »flygtmngenes
forfølgehec mangler i dem begge.

a) Havfrtigv bidur mann i. litiréfiri gcva sær tad, id kona han-
sara hevor nndir beltintm. Hann hugsar, at hon meinar vid liklamar, og
lovar. Konan Mir dreingjabadn. Ansad verdur ettir dronginon: men
ein dagin, som hann er at stikla vid glaskiUun saman vid ehran skiid-
drongi,^) fer ein kiilan kjå honun ov langt oman fméti ^6nnn. Hann
ettir henni; tå kemur havfrtigvin og tekur hann. Hon fer vid honun
gjøgnun sj6gvin og leggur hann upp å ein grønan vodl. Har sær hann
t61v gentor, id bada sær, og t61v k6pahamir, id liggja uppi i landL
Hann tekur ein ham; men gentan, sum hann hevur tikid hamin fr^
verdur varig vid tad og lovar at hjålpa honun { ødlon, um hann vil
geva henni hamin attur. Hann so ger. Hon vil taka hann vid til
papa sfn, men hann må ikki rædast og skal siga ja til alt, id honun
verdur firiskipad. Hin gamli (pépi gentuna) skipar dronginun at
reinska hestastadlin, sum ikki hevur vend rein^adur ( hundrad år.
Drongurin graetur, men gentan kemur til hansara og tro3rstar hann ; hon
fer til ein stein, sum nøgd av miisun bfr undir, og sigir: ^ Lille
musling, kom ud!^ Ein 6teljandi hépur av miJsun kemur tisjandi dt
og reinskar stadlin ettir einari løtu; sfdan fara tær attur undir steinin.
Gentan leggur dronginun dfrt vid ikki at siga frå, kvør id hemr hjålpt
honun. Annan dagin bfdur hin gamla dronginun at velja sær eina burtur th-

*) hdma [hæUna] (ad), udso., holde inde, ophøre, aflade med
noget; bruges alm. med nægtelse.
') dreng af hans iamilje.

Digitized by VjOOQIC

TILLÆG HL ÆVENTTRENB. 631

ødhm t6lT døtnm hansara. Gentan attor ti) drongin og sigir honan,
at adlar t61v fara at vera meinUkar: men hann skal anså ettir einari
ffaigu, id singlar ivir hørdinnn å einari /^fentuni og aetnr seg i tad, og
velja ta somu, tf tad er hoD sjålv. Drongtmn so ger. Nii er hin
gamli ikknr^): taA var verst firi seg, at hann téV hasa. Hin gamli
eigir eina sistnr; hann hibxtr drongintin at fara til hansara etdr bni6ar-
kbedan til genttina. Gentan varir hann vid : hann må ikki lata esk}ima
upp og iklid higgja f — tad eru ikki bnidarklædi. Å veginun heim
attur kann hann ikki stira sær, uttan higgor f eskjona: mi flfgur ein
hépm* av smådjérun app tir og npp { eitt træ. Hann kærir seg firi
gentoni; hon r6par å misnar, og tær fanga ødl smådj6rini attor, Nii
skuln tey rCma f nått bædi, sigir gentan vid hann. Tey so gera, ganga
langan veg og koma til eitt slot. Hon sigir vid hann, at hann må
ikki fara inn: ein genta man koma til hansara vid einwi badni, men
mn hann heilsar ti badninon, sleppur hann ikki iit attur. Hann fer
inn kortini, og tad gongiir sum hon hevur kvfdad firi: hann kemur
ikki attur. Gentan skapar seg mi um til eitt blomstur; ein madur
(einibtlgvi) kemur ridandi, sær blomstrid og heldur tad vera ov vakurt
at lata hestin tradka. Hann britur tad, tekur tad heim og setur i ein
urtapott Kvønn morgun, id hann vaknar, et alt Ifka reint inni kjå
honun. Hann undrast, leggur seg til at vaka um nåttina og hevur
kertilj6s standandi kjå sær til at tendra. Sum hann so liggur, hojrrir
hann pjak, tendrar Ijdsid og sær gentuna. Tå verdur hon at siga firå
ødlun, og madurin lovar henni at hjålpa dronginun iit tir slotinun.
Hann so gjørdi; drongurin f6r heim vid gentuni til foreldur sfni, og
har drukku tey bnidleyp. [Meddelt af Regina nordur f Hiisi, Kunø.
Slutningen er ufuldstændig. Mærk sagntrækket med sælhundehammene],
b) Havfhigv kom til eina drotning å sinni og bad lata seg f&a,
tad, sum hon hevdi undir beltinun. Drotningin lo vadi henni hetta.
Stutt ettir fødir hon ein son, og mi kemur henni i hug, kvat hon
hevur lovad. Ongantfd sleppir hon dronginun lit einsamadlun. Åtjan
åra gamal fér hann eina ferd iit einsamadlur; men sum hann reid nidri
vid strondioa, f6r hann nidur fgjøgnun eitt hol og såst ikki attur. Soleidis
kom hann til havfninna. Hon hevdi hundrad hestar, sum hon setti
drongin til at anså ettir og s6pa undan teimun. Ein dagin fær hon
honun nakrar svartar hespnr til at tvåa kvftar. Einki batir. kvussu
hann tvåar; tå kemur ingsta d6ttirin kjå havfrUnni og hjålpir honun.
Ein annan dag sendi havfiiigvin hann avstad ettir einari eskju vid
spælimonnun f; å veginun heim attur gloppadi hann eskjuna, spæli-
menninir flugu upp lir og settu seg upp f eitt træ at spæla. Tå kom
gentan og fekk teir adlar nidur f eskjuna attur. Triggjar døtur åtti
havfinigvin; hin ingsta var so vøkur, hin elsta so lj6t, og vid hesari
lj6tuVildi hin gamla hava drongin giftan. Ingsta gentan sigir vid hann, at mi
fer mamman at skapa tær adlar triggjar um og bidja hann velja: hin elsta
verdur ein frålflca vakur fuglnr, midlingarsistirin ein vakur fiiglur eislni, men
hon sjålv verdur em ketta. Havfiiigvin er spinnandi, nd id hann velur ket-
tnna, og rekur hann frå sær. So rfma tey bædi, drongurin og gentan, og
koma heim til mommu hansara, drotningina. Gentan varir hann vid, at
hann skal ikki kissa nakran, kvør tad so er^tf annars gloymir hann hana.
Eina ferd, sum hann hevur lagt seg at sova, kemur mamman og kissir hann,

*) vranten, vred.

/Google

Digitized by ^

632 TILLÆG TIL ÆYENTTBENE.

og ( sornn stund hevur hann glo3nnt ta Iftlo havfrdmuL Hann yard tni-
lovador vid cinari prinsessu, og brddlejrpid vard åsett Brtkilejpsafta-
nin kemur ein genta og biAor s^ til at bcra inn å bordid. Hon
stoytir tir einari konoa £ fatid^ sum prinsurin sfpur nppor, og neftir Tid
Utlafiugur hansara. t somu stund kom hin litla havfrdgrin honim attnr
1 hug. >Hetta er rætta bnidur min, <segdi hann, koyrdi hina fire saer
og giftist vid havfrdddttrini. [Meddelt af J. H. Matras, Kirke, Foglø].

Digitized by

Google

Efterskrift.

Den (eventyrene omhandlende dd af indledningen tU
dette arbejde fordå oprindelig i en noget anden form
som besvarelse af en opgave ved docent, dr. phU. Aksel
Olriks æventyrøvelser i universitetets fUologisk-historiske
laboratorium i efterårshalvåret 1900. Både ved den
endelige udarbejdelse af denne artikel til offenliggørelse
og ved indsamlingen af stoffet tU æventyrlisien (paralleler
til de færøske (eventyr) foruden ved andre lejligheder
har dr. Olrik stået mig bi. Det er mig en gl(ede at
kunne bringe vor første autoritet på den videnskabelige
(eventyrforsknings område min bedste tak for cd ydet
hjælp.

Ligeledes bringer jeg provst V. U. Hammershaimb
og bibliotekar, dr. phil. Kr. Kålund min bedste tak
for bistand under arbejdet.

København i oktober 1901.

Jakob Jakobsen.

Digitized by

Google

Liste over hjemmelsmænd til sagnene.

Niclas Langg^aard, Sumbø, Suderø.

Thomas Johannes Vestersfaard, Swnb«, Sodcm

Thomas Frederik Danielsen, Sumbø, SademL

Jakob Dahl. Våg, Suderø.

Pbul Jakobsen, Våg, Sodecø.

Simon Pedersen, Vag, Suderø.

Niels Danielsen, Hov, Suderø.

Anna Sofie Tavser, Hov, Sudere.

Daniel Jakob Abrahamsen, Trangisvåg, Sodem.

Johan Henrik Schrøter (Kvalbø, Suderø), Sand, Sandø.

Ok Nidaaen, Kvalvig, Suderø.

Niels Winther, Sand, Sandø.

Hans Johannesen, Sand, Sandø.

Ettok lIxHnsen, Skarvenaes, Sandø.

Gnttorm Simonsen, Skarvenaes, Sandø.

}oen Danielsen Øre, Skålevig, Sandø,
ohannes Dalsgaard, Skålevig, Sandø.
0\e Klementsen og hustru, Dal, Sandø.
Oli i T<mi, Dal, Sandø.
Poul Johannesen, Nolsø.
Susanne Poulsen, Nolsø.

(Joen Johannesen Nolsø, Trangisvåg, Suderø).
Hans Nikodemus Poulsen, Hestø.

H. N. Jacobsen og hustru (Johanne Hansdatter, Sand), TorshaTn.
Johannes Daniel«^, Velbested, Strømø.
Ole Jacobsen og hustru. Kvivig, Strømø.
Hans Jakob i Lofi, Vestmanhavn, Strømø.
Joen Poulsen, Strænder, Østerø,
Poul Poulsen, Skåle, Østerø.
D. J. Danielsen, Solmundefjord, Østerø.
Niclas Dahl, Øre, Østerø.
Hans Sigurdssøn, Fuglefjord, Øs'ierø.
Joen Johannesen, Fugle^ord, Østerø.
Olav Høgnesen, Andefjord, Østerø.
Joen Danielsen, Gjov, ØstcM.
Anna Katrina i Jåkupsstovu, Gjov, Østerø.
Ziska Joensen, Klaksvig, Bordø.
Malene Eliassen, Klaksvig, Bordø.
Jégvan å Fodnabrekku, Øre, Bordø.
Samuel Høgnesen (Jakobsen), Øre, Bordø.
Samuel Mikkel Matras, Øre, Bordø.
Johannes Olsen, Nordtofte, Bordø.
Peder Olsen, Fosså, Bordø.

Digitized by

Google

LISTE OYEB HJEMMELSMÆND. 6S5

Onttonn Ponlsen, Kvannesnnd, Viderø.
Hans David Matras, Kvanncsuiid, Viderø.
Johan vid Gar6y Viderejde, Viderø.
Hans Jakob Jakobsen, Husum, Kalsø.
Johannes Eliassen, My^ledal, Kalsø.
Hans Jakob Eriksen, Mjgledal, Kalaø.
Johan Petersen, Myg^ledal, Kalsø.
Absalon Gattoraisen, Troldenses, Kakø.
Johan Sørensen, Knnø bygd, Knnø.
Elsebeth Sørensen, Knnø bygd, Knnø,
Pauli Heinesen, Kunø bygd, Kunø.
Olav Olsen, Haraldaund, Knnø.
Anna Katrina i Harald8%mdi, Kunø.
Johan Henrik Matras, Kirke, FOglø.
S. M. Zachariassen, Kirke, Fnglø.
Elias Petersen, Hattervig, Fuglø.
Mariane Hansdatter, Hattervig, FOglø.
Birgitte Joensen, Sandevåg, Vågø.
Hans Kristoffer Joensen, Midvåg, Vågø.
Jakob Jakobsen, Midvåg, Vågø.
Ole Rasmussen, Sørvåg, Vågø.
Hans Nicolaj Abrahamsen, Sørvåg, Vågø.
Isak Johansen, Sørvåg, Vågø.
Johannes Henriksen, Gåsedal, Vågø.
Joen Abrahamsen, Mjrgenæs.

Liste over l^jemmelsmænd til æventyrene.

Nr. la, fortalt af Samuel Høgnesen, Nordøre, Bordø.

- Ib, — Johan Henrik Matras, Kirke, Fuglø.

- 1c, — Elsebeth Sørensen, Kunø.

- Id, — Erika Katrine Johannesen, Sydredal, Kalsø.

- 2t, — — - - —

- 2b,^) — Anna Cecilia, Husum, Kalsø.

- 2 C, — Fredrikke Langgaard, Sumbø, Suderø.

• 2ii,*) — Marjun i NiggjuMid, Skålevig, Sandø.
' 26,') — Susanna Abrahamsen, Mygenæs.

- 3, — Guttorm Poulsen, Kvannesund, Viderø (meget nøerstå-

ende variant er meddelt af Peder Olsen, Fo^ Bordø).

- 4 a, — Joen Danielsen, Skålevig (opskrift ved V. U. Ham-

mershaimb).

• 4b, — Erika Katrine Johannesen, Sydredal, Kalsø.

- 4 C,*) — Anna Sofie Joensen, Andefjord, Østerø.

- 4li, — Margrete Danielsen, Porkere, Suderø.

^) I nr. 2 b er mdtrådt en navneforveksling. Risebrnden hedder
her Qilja (QHjawna) ligesom i 2a. Navnet Agna9 tilhører en —
her i øvrigt ikke meddelt — variant fra Fuglø.

*) i tillæget

Digitized by

Google

636 USTE 07ER HJEMMELSMÆND.

Nr. 6, fortalt af J. H. Matras, Kirke, Fuglø.

- 6, — Erika K. Johannesen, Sydredal, Kalsø.

- 7, — Lovise E)jonescn, Sørvåg, Våge (efter Johanne Joens-

dattcr*)).

- 8, — Erika K. Johannesen, Sydredal, Kalsø.

- 9, — Peder Olsen, Fosså, Bordø.

- 10 a, — Lovise Djonesen (Johanne Joensdatter), S«rvåg, Våge«

- 10 b, — EUsebeth Sørensen og Pauli Heinesen, Kanø.

- 11, — Erika K. Johannesen, Sydredal, Kalsø (variant med-

delt af Peder Jakob Sivertsen, Gjov, Chttrø).

- 12a, — Sofie Jphansen, Kunø.

- 125,*) — Anna Cecilia, Husum, Kalsø.

- 13, — Peder Olsen, Fosså, Bordø.

- 14a, — J. H. Matras, Kirke, Fuglø.

- 14b, — Erika K. Johannesen, Sydredal, Kalsø.

- 14 c, — Susanna Juditha Skard, Kunø.

- 14d, — Jakob JaJiobsen, Midvåg, Vågø.

- 14e, — Fredrikke Langgaard, Sombø, Suderø.

- 15, — Regina Isaksen, Husum, Kalsø.

- 16a, — Margrete Danielsen, Porkere, Suderø,

- 16 b,') — Anna Sofie Joensen, Andefjord, Østerø.

- 17a, — J. H. Matras, Kirke, Fuglø.

- 17b, — Peder Olsen, Fosså, Bordø.

- 18a, — J. H. Matras, Kirke, Fuglø.
-18b,') — Erika K. Johannesen, Sydredal, Kalsø.

- 19 a, — J. H. Matras, Kirke, Fuglø (nærstående variant med-

delt af Katrine Arentzen, Nordtofte, Bordø).

- 19 b, — Anna Sofie og Fredrikke Langgaard, Sumbø, Suderø.

- 20, — J. H. Matras, Kirke, Fuglø.

- 21a, — J. H. Matras, Kirke, Fuglø, og Johan Petersen, Mygle-

dal, Kalsø (samt flere andre).

- 21b, — Maren Hansen, Sumbø, Suderø.

- 22, — Lars Henriksen og Olevine Marie Olsen, Sand, Sandø.

- 23, — J. H. Matras, Kirke, Fuglø.

- 24, — Lovise Djonesen (Johanne Joensdatter), Sørvåg, Vågø.

- 25, — J. H. Matras, Kirke, Fuglø.

- 26, - - - -

- 27, — Mariane Hansdatter, Hattervig, Fuglø.

- 28 a, — J. H. Matras, Kirke, Fuglø.

- 28 b, — Lovise Djonesen Øohanne Joensdatter), Sørvåg, Vågø.

- 29, — J. H. Matras, Kirke, Fuglø.

- 30 a, — Anna Sofie Langgaard, Sumbø, Suderø.

- 30 b, — I^ovise Djonesen (Johanne Joensdatter), Sørvåg, Vågø.
-31, - -

- 32, — Marjun i Niggjuhudy Skålevig, Sandø.

- 33, — Susanne Michelsdatter, Amef jord, Bordø (opskrift ved

Simon Johannesen Skard, Kunø).

- 34, — Elsebeth Sørensen og Regina nordur i Bifisi, Ktmø.

- 35, — Peder Jakob Sivertsen, Gjov, Østerø.

') en bekendt afdød æventyrfortællerske, stammende fira K\ivig,
Strømø.

«) i tillæget.

Digitized by

Google

LISTE Oy£R HJEMMELSMÆND. 637

Nr. 36, fortalt af Marjun i Niggjub^, Skåleyig, Sandø.

- 37, — Lene Gregersen, Kunø (opskrift ved Simon Johanne-

sen Skard). Nærstående varianter ere meddelte af
Erika K. Johannesen, Sydredal, Kalsø^ og Regina
noråur i EUtHj Kunø.

- 38, — J. R Matras, Kirke, Fugte.

- 39, — Anna Sofie Jensdatter, ÉQørg, Sumbø, Suderø (opskrift

ved V. U. Hammershaimb).

- 40, — Fredrikke Langgaard, Sumbø, Suderø.

- 41a, — Susanne Michelsdatter, Amefjord, Bordø (opskrift ved

Simon Johannesen Skard).

- 41b, — Susanna Juditha Skard, Kunø.

- 41c, — Anna Sofie undir HamHy Sumbø, Suderø (opskrift

ved V. U. Hammershaimb).

- 42, — Lene Gregersen og Pauli Heinesen, Kunø.

- 43 a, — Erika K. Johannesen, Sydredal, Kalsø.

- 43b,») — J. H. Matras, Kirke, Fuglø.

- 44a, - ~

- 44b,*) — Christiane Schnz»ter, Suderø (opsk^ft i V. U. Ham-

mershaimbs eje).

- 46, — J. H. Matras, Kirke, Fuglø.

- 46, — Elsebeth Sørensen, Kunø.

- 47, — Marjun i NiggjubUd, Skålevig, Sandø.

- 48, - - -

- 49, — Erika K, Johannesen, Sydredal, Kalsø.

- 60, — Mariane Hansdatter, Hattervig, Fuglø.

- 61, — Susanne Poulsen, Nolsø. Varianter ere meddelte a)

om ræv og bjørn af Johannes Dalsgaard, Skålevig,
Sandø, b) om kat og mus af J. H. Matras, Kirke,
Fuglø, og Erika K. Johannesen, Sydredal, Kalsø.

- 62, — Sofie Johansen, Kunø.

• 63, — Johannes Olsen, Nordtofte, Bordø.

- 64, — Gulak Jakobsen (Kirke, Fuglø), København.

- 66, — Peder Olsen, Fosså, Bordø.

- 66, — J H. Matras, Kirke, Fuglø.

- 67, — Peder Olsen, Fosså, Bordø.

- 68, — Marjun i NiggjuMå, Skålevig, Sandø.

.. 69, — Anna Sofie og Fredrikke Langgaard, Sumbø, Suderø.

- 80, — Elsebeth Malene Jespcrsdatter, Porkere, Suderø.

- 61, — Erika K. Johannesen, Sydredal, Kalsø.

- 62, -

- 63, — Joen Danielsen Øre, Skålevig, Sandø.

- 64, « - -

- 66, - -

- 66, — Elsebeth Malene Jespcrsdatter, Porkere, Suderø.

- 67, — Anna Petrine Høgnesen, Andefjord, Østerø.

- 68, — Joen Danielsen Øre, Skålevig, Sandø.

- 69, — Marjun i NiggjubHb, Skålevig, Sandø.

- 70, — J. H. Matras, Kirke, Fuglø.

- 71a, — Elsebeth Malene Jespcrsdatter, Porkere, Suderø.

- 71b, — Lovisc Djonesen Qohanne Joensdatter), Sørvåg, Vågø.

1) i tillæget

Digitized by

Google

688 U8TB ovn HJEMMELSMÆND.

Nr. 73a,fcrtdt«f J. H. Matras. Kirice, Fagla

• 79ky — Erika K. Johannesen, Sydredal, Kalaø.

• 74, — Anaa Sofie Joensen, Anddjocd, Østenø.

- 75, — J. H. Matras, Kirke, Fuglø.

- 76| — Anna Petrine Høgnesen, Andefjord, Øster*.

- 77, — J. a Matras, Kkke, Fn^
. 7J -

- 80, — Amw Si6e J<mbkb, Andeljord, ØsCem

Digitized by

Google

Forkorteiser.

u) JSkmtifrsamlinger (og Bognsmainger)^ dternde i forhofid form.

OÆf. == Crvcnd Grundtvigs utiykte samlinger nr. 72: Æventyr-
registnuiter (på det store kongelige bibliotek i København]. En af-
sfaSft beraf med betydelige udvidelser, foretagne af dr. A. Olrik,
er i dennes besddelse.

GI. da. M. = Svend Grundtvig, Gamle danske Minder i Folkennnde.

Da. Folkeaev. := Danske Folkeæventyr (Svend Grundtvig).

Kamp, Da. Folkeaev. =2 Jens Kamp, Danske Fdkeæventyr.
— , Da. Folkm. = Jens Kamp, Danske Folkeminder.

E. T. Kr. = Evald Tang Kristensen.

Jy. Folkm. = Jyske Folkeminder (Evald Tang Kristensen).

Fn. Bindestue = E. T. Kristensen, Fra Bindestue og Kølle.

Skatgr. ^ Skattegraveren (tidsskri^ adgivet af >Dan^ samfund til ind-
samling af folkeminderc ved E. T. Kristensen).

Kl Berntsen =: Klavs Berntsen, Danske Folkeæventyr.

Ev. og Fs. fra Jyll. = Eventyr og Folkesagn fra Jylland (Carit Etlar).

Molbech = C. Molbech, Udvalgte Æventyr og Fortællinger.

Nyemp, Morskabslæsning =t Rasmus Nyerup, Almindelig Morskabs-
læsning i Danmark og Norge gjennem Aarhnndreder.

Thiele, Da. Fs. = J. M. Thiele, Danmarks Folkesagn.

Winther, Da. Folkeev. = M. Winther, Danske Folkeeventyr.

Asbj. og Moe I = P Chr. Asbjømsen og Jørgen Moe, Norske Folke-
eventyr (første samling, anden forøgede udgave).

Asbj. og Moe II ^ Asbjømsen og Moe, Norske Folkeeventyr. Anden
Samling.

Folke-Ev. i Sandeherad = Folke-Eventyr, uppskrivne i Sandeherad.
Fortalde paa Landsmaal ved Kristofer Janson.

Knutsen, Bentsen og Johnsson = Knutsen, Bentsen og Johnsson,
Udvalgte Æventyr og Sagn for Børn.

Prøver = Prøver af Landsmaalet i Norge (Ivar Aasen).

Ein Sogebundel = Ein Sogebundel, utgjeven av det norske Samlaget.

Ti No. Æv. = J. Storm Wang, Ti Norske Æventyr.

Bondeson, Sv. Fs. = August Bondeson, Svenska Folksagor.
— , Hall S. = August Bondeson, Hallåndska Sagor.

Backstrdm = P. O. Båckstrom, Svenska Folkbocker.

Cavall. og Steph. = Hyltén-Cavallius og George Stephens, Svenska
Folkssagor.

Am. og Gr., Isl Pj66s. og æf. = J6n Åraason og Magniis Grfmsson,
Islenzkar f j6«s6gur og æfint^ri (Milnchen 1862—64).

Maurer, Isl. Volkssagen =: Konrad Maurer, Islandische Volkssagen der
Gegenwart (Leipzig 1860).

Digitized by

Google

640 FOBKOBTELSEB.

b) Andre forkortelser.

tHuL ^ almindelig, tung. = angående, anm. ^ ftnn^yrlrmng, bio.
SS biord. bl. a. = blandt andet bo. = bindeord. egL ^ egen-
lig, d. ^ eller. ent. = ental £ (ff.) = fislgende. fho. := for-
holdsord, flt = flertal, fort = fortid, fiaer. = fierøsk. gi = gen-
standsform. hak. = hankøn, hf = hensjm^orm. hnk. z= honken.
ik. ^ intetkøn. indv. ^ indvirkende. isL ^ idandrir. jfr. ^jævn-
finr. kap. ^ kapitel, nedf. = nedenfor, nf. = nævneform. no.
^ norsk, nnt =: nutid. o. fl. ^ og flere. on. ^ oldnordisk, opr.
= oprindelig, ovf. ^ ovenfor, sa. = samme, sjadd. := sjælden,
skr. =: skrevet sml. = sammenlign spec = specielt stede. =
stedord, sv. = svensk. tilC = tillægsform, to. = tillægsord, udso.
= udsagnsord, udt ^ ndtalt. ndtr. =: ndtiyfc. ægL = negcnlig.
UV. = uvirkende. -— D. N. = Diploniatarinm Norvegicom. FA. =
V. U. Hammershaimb, Færøsk Anthologl Fær. Kv, =. V. U. Ham-
mershaimb, Færøiske Kvæder. N. A. = Niels Andersen, Færøerne
1600—1709. N. Spr. = J. Jakobsen, Det norrøne sprog på Shetland.

Stjæme foran et ord betegner, at dette er forældet

Digitized by

Google

Trykfejl, rettelser og tilføjelser.

Side

1

linje

16:

vestanfiri Kvalvik læs : nordanfiri Kvalvik

2

—

6:

neyti læs: neyt

12

—

3:

gud — gud

22

—

8:

hildi — hildtt

24

—

21:

ti — tf

25

—

27:

blisnir — bilsnir

37

—

11:

So bar til å eitt ånd læs: So bar til

eitt årid

38

—

34:

Gimbrabrékina læs:

Gimbrarékina.

44

—

32:

Marjuni —

Marjunu

47

—

2:

teiri —

teirri

48

—

2:

sigur —

sigir

50

—

7:

å Beinisvøri —

å Beinisvør(d)u

57

—

27

sigur —

sigir

80

—

18:

Uttastastovubéndin læs: Uttastustovub6ndin

81

—

24:

te6 læs: tad

92

—

8:

vigs — viks

93

—

7:

ekki — ikki

103

—

14:

ødnini — édnini

109

—

14:

teg — seg

112

—

20:

ti — ti

113

—

14:

Gul- — Gulbrandur

116

—

5:

dømdur — dømdur frå Ifvi

118

—

6:

Tveir sinir hann læs:

Tveir sinir åtti hann

129

—

28 f:

mitt fjørdin —

mitt å fjørdin

131

—

20:

st6rar driftingar —

stårir driftingar

133

—

31:

béndanum —

b6ndanun

146

—

2:

Dushusb6ndan —

Durhusb6ndan

153

—

24:

liSannunna —

Lfdarmunna

154

—

20:

logmadur —

løgmadur

173

—

8:

Steigaga6ur —

Steigagardur

175

—

22:

sinu ind ur —

sini indur

180

—

11:

hørdu —

høvdu

183

3:

hetta devulskap —

henda devulskap
41

642

TBTKPEJL, BeiTELSEB 00 TILrøJELSEB.

Side

194

linje

9:

jor8ann66ir

læs:

jar6arm6dir

—

196

—

27:

Biskupsheygur

—

Biskupsheygur

—

209

—

2:

Lavarsdéttir

—

Lavarsdottur

—

209

—

13:

Kjøtbein. Misforståeise for »Kjélbein

(Hjélbein)

«?

—

216

—

4:

longnr

læs:

longur

—

218

—

25:

liøvd

—

høgd

—

254

—

9:

kunDa mjørka

—

kunna gera mjørka

—

—

—

25:

spurdi

—

spurdi

—

267

—

2:

sigur

—

sigir

—

267

—

10:

skotar

—

skotrar

—

292

—

29:

litla

—

litla

—

295

—

31:

umgigladur

—

umgikladur

—

320

—

19:

firi og bjølgin

—

firi seg og bjølgin

—

323

—

3:

klikkia

—

klikkja

—

354

—

2:

fuUvaksin

—

fudlvaksin

—

—

—

28:

ynskir

—

inskir

—

—

—

29:

Itikku

—

lukku

—

358

—

21:

mommu sinar

—

mommu sina

—

359

—

28:

kett

—

kettu

—

377

—

17:

og^

—

eg

—

390

—

7:

krukku

—

krukku

—

39b

—

20:

træSir

—

træSur

—

395

—

8:

hurfiarbaki

—

hurdarbak

418

—

32:

einsomadla

einsamadla

—

—

—

33:

einsomødl

—

einsumødl

—

425

—

32:

manniskja

—

menniskja

—

444

—

36:

agglætti]

—

anglæ'ti]

flo tniggor, flot-]

hæ'lsi]

—

457

—

28:

flotningor]
hælsi]

—

—

464

—

32:

—

—

478

—

16:

uddtalen

—

udtalen

—

487

—

— :

Flt. pjaltrar

—

Flt. pjaltrar og pjaltrir

—

508

—

30:

[viks, vigs]

—

viks]

—

526

—

25:

Kvanrékin

—

Cvannrokin

—

557

—

7

i anm. 1: med
med

hensyn de episoder læs:
hensyn til de episoder

—

585

—

4:

nr.8 læs: nr. 893

—

592

(-

3

i nr. 14): fær.

13

læs: GÆv. 13

Stednavnet »Blædingin^ skrives vistnok rettere »Blæingin«.
For »Beinisvøra el. -vøri« skrives rettere »Beinisvøråa el.
-vørdi«.

S. 360, 1. 23 f. : forskammad og forteipad. Ved for-
tællingen af æventyret bruges alm. sammenstillingen: for-
skammad, forteipad og »belessad«.

Digitized by

Google

TRYKFEJL, RETTELSER OG TILFØJELSER. 643

S. 382, 1. 17: triggir brødur. Således i min opskrift;
men da der ellers kun er tale om to brødre, bør »tnggirc
vistnok rettes til »tveirc

Til »ordlisten c føjes følgende:

d runs la [dro'nsla] (ad), udso., nøU, gå sendrægtigt y 288, 1.

gikla [diigla] (a8), udso., gøgUy trylle; forvandle, om-
skabe ved hekseri, umgikla.

hntsa [hotsa] (ad), udso., pudse (hund), ved tilråbet >huts<
(FA II).

idlvild [ilvild], huk., >» idlvilji, hak., uvilje, ondt sindelag.

keda [tiéa, tieava], huk., kæde, nu alm. i formen keda
(keta). ^ Flt. keSur (ketur).

kvarta [kva'rta] (ad), udso., klage, beklage sig, 388, 13.

lika, bio. (FA) — som affejende benægtende svar på et
spørgsmål: tad veit eg Ifka, det ved jeg ingen besked
med (hvad skulde jeg vel vide om det?); tad vita vit
hTca 428, 29—30.

lumpa [Id'mpa] (ad), udso., bedrage, narre, 1. ein.

risla [nsla] (ad), udso. ridse, indridse (løselig), 186, 30.

sk j 61a [åDula] (Id), udso. med hf,, sJcjule. Jfr. sk^la FA II.

spela [spedla] (ad), udso., skridte ud, Ue ildsted, 330, 25.

41*

Digitized by VjOOQIC

J

INDHOLD.

Indledning. Side

L Sagnene I—XXVI

IL Æventyrene XXVI— XU

in. lidt om sproget og retskriTniogea XLI — XLVII

L Sagn.

1. Regin f Toftun 1—*^

2. Snopprikkur, Giljabéndin og Ladangardsbéndin .... 8~ 18

3. Sterka Marjun 18-19

4. Hargarbrødtirair 19 — 24

5. Jansaguttarnir 24 — 29

6. Snæbjødn 29—34

7. Guttormur løgmadur 34 — 36

a Turkar f Sufiuroy 87—42

9. Marjun Lavarsdéttir 42—44

10. Barbara vi6 Kvlggjå 45—46

11. Sneppan f Hamrabirgi 46 — 46

12. Ottar 47-47

13. Mikkjal å Li«a 48-49

14. Pålin undir Hamri 49—60

15. Huldumafiurin undir Lidasteini 50 — 51

16. TitU-tåta 52—52

17. Knåvi 52—54

18. Madurin, i6 var ettir f LMu Dfmun 55—56

19. Trødlhedliå i LfUu Dlinun 56—57

20. Kilvur Iftli 58—68

21. Harri Klæmint 64-70

22. Ungaj6gvanssinir 70—76

28. Jåkup J6ansson 76 — 78

24. Tra«agar6ur 78—81

25. 6n sey«ama«ur 82—84

26. Ritan 84-^

27. Maltan 86—86

28. Huldumafiurin i Gudlsteini 86 — 87

29. Annika (Anikjan) 87—89

80. Kongad6ttirin f N61soy 89—89

81. Sfmun i Kirkjubø 89—95

82. Gréthiisi* f Kjøthébni 95—96

88. Trødlifi vid Sj6gv 96—99

84. 6U Jadnheysur 99--105

Digitized by

Google

INDHOLD. 645

Side

86. Seyfia^évasøgnr 105—108

a) Jékup Dinta 105-107

b) Rélvur 107—107

c) Rasmus å Oyri 108-108

86. Upsala-Pætur 108—112

87. Oyndfjardarbéndin og Foglfjardarbéndin 113—114

88. Sjtlrfiur i Fuglafirfii 114—115

89. Dånialsmifiifi 116—116

40. Anfinniir og siiiir hansara 116 — 117

41. Jadasarheyggjur 118—118

42. Padl fangi 118-123

48. Rasmus i Haraldsondi og huldumadurin 124 — 127

44. Guttormur i MiXla 127—139

46 Guttormur f Gcrfiun 139—142

46. Htisarænaramir edla Ht^samarniahatturin 142 — 147

47. Kjolur å Ned 147-148

48. Purkhdsi« 148—148

49. Ctiløgudreingimir å Vifiareifii 148—150

50. Huldubadnid 150—151

51. Arant 151-153

52. Steffan 6ti å Bø 153-154

53. Jijstinus løgmadur 154 — 156

64. J6gvan og Eydun Trdndarson 156—160

55. Mittiinsbéndin 160-162

56. Gudlheyggjur 162—164

57. Fimti, Sakaris og fjønrtr»dlini i HattarWk 164—166

58. Fugloy 167—167

59. Koltursdrongurin, sum svam i Hest 167 — 168

60. Guttormur løgmafiur (2) 168—170

61. Beinta og Peder Arrhcboc 170—185

62. Løgmansdéttirin f Vågun 185—187

68. Heini béndi å Riggi og htlskadlurin 187—188

64. 6lavur & Riggi 189—189

65. Seyåamadurin å Sondun 190—192

66. Bnidleypi« f Stapa 192-196

67. Biskui^eygurin 196—197

68. Nikurin i Leitisvatni 197—198

69. »D6mst6lar« 199—199

70. Summaldur 199-201

71. Stéri Gutti 201-207

72. Trødlini & Skflavødlun 207-208

73. Skinnheijan 208—208

TiUæg.

74. Meira um Maijun I^ivarsdéttur 209—210

75. »Vattavinur« 210-210

76. Bembil 210—211

77. Edlindur å Steinun 211—213

78. VelbasUfibrøfiumir (Kempurudlan) 214—217

79. Skælingsbéndin og Dalabéndin 218—218

80. R6gvu-J6gvan 219—220

81. Heppidrongur 221—222

Digitized by

Google

646 IKI»OLD.

Side

82. Rfki Jåkup 222-225

83. Vættramar å Skila 226—226

84. Rottastevningin 226—227

85. Niknrin å Eifii 227-228

86. Kvalvfks-Jégvan 228—229

87. 6lavur iirni i Stovu 229-231

88. Nifiagrisnrin f hosuleggaldmun 231—232

89. Sokkur Svannu 232—232

90. Hnldamadarin og seydamadurin 232—233

II. Æventyr.

1. Skeggjatussin 237—244

a. Påpaleysi 237-238

b. TrødUfi kjå Påpaleysa 238-241

c. Skræddi Kjålki 241—244

d. Snerkti risi 244—244

2. Risans kl6ta 245-263

3. Risabrddleypi« 263—269

4. Gentan f risahedlinun 259-265

5. Risin og Lokki 265—267

6. Risin og drongurin 267 — 268

7. Risb og b6ndin 269—271

8. G«nta og drongur i risahedlintin 271—273

9. Risin, '\6 lokkafii smådreingir i nctifi 273 — 274

10. Risakonan, 16 hevfii drongin at fita 274—276

11. Risakonan vid kambfjøfirini 276-277

12. Stenbuk 277—279

13. Liirivøttur og Dfrivøttur 279—280

14. Øskad61gur 280—291

15. Rey5i(n) og Øskudélgur 291-296

16. Rossadrongurin 296-300

17. Geldingarnir å slotinun 300—306

18. Vatndrfladrongurin 306—309

19. Kråkudéttir og kalsdéttir 309-317

20. Kråkud6ttir 317-318

21. Gabbi 318-329

22. Bléflbløfiran 329—332

23. Skålkurin 332—386

24. Rasmus ( holinun 335—388

25. Meistari ivir meistara 338—341

26. Meistartjérurin 341—843

27. tmarin 343-346

28. Knissapotturin 345—349

29. Krukkubrotini 349-368

80. Bfttlingurin 363-361

a. Bftti Gutti 368—868

b. Tåpu-Kristin 368-361

31. Kongad6ttirin, i6 duld var inni f åtjan år 361-364

82. Hin vakra og vituga drotningin 366 — 367

38. Tejr gomlu, sum bardust um greytarsneisina 367 — 369

34. Teir tveir brøfiumir 369 - 372

36. Trødlid å fjadlinun 372-374

Digitized by

Google

INDHOLD. 647

Side

86. Hin 6nda méfiirin 874-376

37. Drongurin, ifl burturtikin var* av havfninni .... 877—882

38. Drongurin, id bjargaAi kongadøtnmun 382 — 386

39. Drongurin, i6 fekk kongadéttrina attur fré sj6trodlinun 886—391

40. Drongurin, id fekk kongadéttrina attur frå sj6trødlinnn

edU »Tad gråa esiUd« 391-395

41. Litla gråa attanfiri hurdarbak 395—408

42. Snati 408-414

43. Undarligi 415—417

44. Teir sjey svanirnir 417—420

46. Kongarfkid Verdsins Endi 421—426

46. Glasbjørg 426—427

47. VetU kongasonur 428-430

48. Vakurleikin og beistid 430 -4SH

49. Jåkup Pippilingur og Per Stamihakk 433—484

50. Fiiti og fUtakona 434—436

51. Revur og bjodn 436-437

52. Revurin, kråkan og mirisnfpan 437 — 438

53. HipUngsbletturin 438-489

54. Tvær friggjara^gur 439—441

55 Skeri eg teg her, so missi eg teg har 441 — 441

Ordliste 443-511

Navneliste 512-542

Anmærkninger til sagnene 543—589

Æventyrliste 590-602

Tillæg til æventyrene 603-632

A. Tinægsvarianter 608-607

B. Nye æventyr 608-632

56. Risin og hiiskadlurin 608—608

57. Risadreingimir 609 — 609

58. Risasonurin, id friggjadi til kongsdéttrina 610 — 611

59. Kongurin og risin 611 — 611

60. Kongasonurin, id tikin vard av sj6trødlakonginun . . 612—614

61. Agnas Å deildini 614 — 615

62. Kongasonurin og gentan 615 — 616

63 Kongurin f hjørtarkroppinun 616 - 617

64. Tey g6du kjiinini 617-618

65. Kjiinini og trødlini 618—619

66. Gentan, sum jomfrii Maria t6k 619-619

67. »Rikismanshøvdid stendur ikki altfd so beint« .... 620—620

68. B6ndin, oksin, esilid og hanin 620—621

69. Skeipar 621-622

70. Legmeisin 622—622

71. a) Kléka Margreta. b) Klåreyga 622-624

72. Hans edla »drongurin vid gudlhdrinun« 624—624

73. a) Droslinebbur. b) Drossilskegg 624-625

74. Prinsessan og oblåtin 625-626

75. Vadbliggid 625-626

76. Prestakonan 627-627

Digitized by

Google

648 INDHOLD.

Side

77. Lelqaragentan 627—628

78. Gudlgfcin 628—628

79. Inskini 628-628

80. Huldugentan 629—630

Anmærkning 690—632

Eftcrekrift 633—633

Liste over hjemmelsmænd til sagnene 634 — 635

Liste over hjemmelsmænd dl æventyrene 635—638

Forkortelser 639—640

Trykfejl, rettelser og tilfiagelser 641— 64E

Digitized by VJiOOQlC

^ i

-ijh - . .

I

^

FÆRØSKE •V •<-/>•• ^^'

FOLKESAGN OG ÆVtNTYR

UDGIVKC FOR

SAMFUND TIL UDGIVELSE AF GAMMEL NORDISK LIHERATUfl

VBD

JAKOB JAKOBSEN

L HÆFTE

' KØBENHAVN
S. L. MØLLERS BOGTRYKKERI

V

Digitized by

Google

r

JUl 141900

7-^^

FÆRØSKE

FOLKESAGN OG ÆVENTYR

UDGIVNE FOK

SAMFUND TIL UDGIVELSE AF GAMMEL NORDISK LITTERATUR

VED

JAKOB JAKOBSEN

2 HÆPTE

KPBl^NHAVN

S. L. MØLLERS DOGTRVKKEKl
1899

tQ^?Wl

^fi^^^

'K }-

%

I

tAJ

FÆRØSKE

FOLKESAGN OG ÆVENTYR

UDGIVNf: FOR

SAMFUND TIL UDGIVELSE AF GAMMEL NORDISK LIHERATUR

VED

JAKOB JAKOBSEN

\

a HÆFTB

i

KØBENHAVN

S. T» MØLLERS BOGTRYKKERI
1900

J^

#^

i.

aL

s. 585 L 4 f. iK står féjlagtlgl numTnerangiveiseti 8
istedenfur S93 {Kamp, Da Ftjlkm., ur, 8^3: De tre-
gode Raad),

Digitized by '

Sainfunif til udgivelse al' pmå nonlisk litteratur.

S«kF«l«ri BllilJoteku Ur. IC, KålUfld, Ql. RoApjvej i;^, K«b«ftbft«^a V.

O-)
(11.)

(III.)

Fra og med 1B80 er udgivet:

PEDER SMED, dansk rtni fra reformationstideiit udg.
af Svend GrundtTJ^, Bogladepria 4 kr.

AG RIP ni Noregs konunga såguni, diplomatarisk ud^
gave ved V, Dahlerap. (Med 1 facsimile*) Bog-
lade pria 5 kr.

EREX SAGA, utgirven af G- CedersctiroM. Bof-
fadepri^ 'å kr,
(IV.*-*)RTDDARA-RiMUR, utgifna af Th. Wieén* 1—2. Kæfte.

B<»gliidøpn8 5 kr,
(NJ-^) MANDE VILLES BEJSE, pi iiatjsk fra 1646 Érh.,
udgiven af M. Li>renzen. i —3, hæfte. Boglade-
pris 7 kr, 50 øre.

GYDINGA SåGÅ, udgiven af Gudm. |)oHåks30iJ< Bog-
ladepris 3 kr,

JOMSVIKINGA saga (cod. aniam. ^91, 4to) i diplu-
inatariskt aftryck afCarl af Petersen«. B^igladepris 5 kr,
(VIU.) UDSIGT OVER DE NORSK- ISLANDSKE SKJALDE,
ved Gu5m. tjorlåks&on. Bogladopris 5 fcn

ÅLDSTA DELEN AF COD. lal 2, 4to, GML. KGL.
SAMLING, i diplf>inatariakt aftryck utg. af L. Lar?-
aon. Bogladepris 3 kr

KBOKA-REFS SAGA og KROKA-REFS RIMUR. udg.
af P. Pålsson* Bi«gladepris 4 kr*

FUOTSDÆLA HIN MEIRI eller DEN LÆNGERE
DROPLAUGARSONA'SAGA, udg. at Kr. Kåbnd,
Bog lade pris 4 kr.

DEN TREDJE OG FJÆBDE GRAMMATISKE AF-
HANDLING I SNORRES EDDA tilligemed de
grammatiske afhandltngers prolog og to andre tillæg,
udg* af BjOrii Maguusaoti Olsen, Bogladepris 6 kr.
(XIII. *'» ) SMÅSTYKKER ( 1 — I i>). Bugbdepris 1 0 kr, ro art.
(XIV;i REYKJAHOLTS-MÅLDAGL litografisk gengivet, samt

udforlig fortolket og opljsL Bogladepria 4 kr*
(XV.*-«)FÆBOSK ANTHOLOGI med litlerærhistorisk og
grammatisk iiidleduiiigaamtgiossar, ved V. U. Hammere-
haimb. 1—6. hæfte. Bogladepria 21 kr, i"iM ere,
(XVI.) DEN FØRSTE OG ANDEN GRAMMATISKE AF-
HANDLING 1 SNORRES EDDA, udg. ved V.
Dahlerup r^g F, Joneaon. Bogladepria B kr. bQ ere, ,

Digitized by VjOOQ IC

(VL)

(vn.)

(IX.)

(X.)
(XI.)

(XII.)

■i

rii^

fXVll.«-^)EaiLS SAGASKALLAGEfire^SONAii mix^, via vmnur
JfHis'^n, 1—3. hwhe. Boirladlepria 12 kr,

ptVlIK*) GAMMELDANSKE KRONJKER, nd«, f e<J M, Loroni«D.
K tiæfla nnirlai1t>}>rie 2 kr.
n(HX.'-») LAXIKELA SAGA. uåg, Te<i Kr. Khimå, I— S.
hæfte, Bi^frlndepns 1 1 kr

{XX. ^•*) OSTKORDIBRA OCR LATINSK A MEDELT1D80BD-
SPRAk \ Peder LåleL I H Otf. av A. Kock ocli
r, af Peterstms, BoKladepm 2'^ kr.

(XXI ) EIRIK^ SAGA HhmL uå^. nå Q. Storm, Boflid^

pns '2 kr 50 dre.

(XXII) SAGAN 0€K RIMOBNA OM FRIDIit^FE HIKS

PHÆKNL n%)f. nv \,, Luvmm, Bagludt^pris ^ kr>
50 ere

(XXin '*^^ HEIMSKEmOLÅ. u4g. vati F. Unsmn. I— 1#.
HiFftK. Bofbiiepns 4^J kr.

(XXIV.) DE BEVAREDE BRODSTYKKER AF SKIND-
BØGERNE K RING LA UG JOFBASKiKNA, i foto-
t/pmk i^vagiv^tsa udff. ved PiJinur J^ndsoo. 7 kr.

(SXVj HAND«KRIFTET AM 74H, 4t^), bL 1—8 (brud-
stjkk« uf den ældre Edda), i fototjpisk o$ diplømatUk
gengivelse. Ved Fiiiiiur Jdnseon. (VII *f- 13 sa.
+ 12 fototjpier) Bngladepris 5 kr.

(XXVI ) GULL-1»0RIS SAGA u<lf. ved Ki\ Kål ond. Boglade-
pris 2 kr, 50 ørt-

(XXVII* *J FÆROSKE FOLKESAGN OG ÆVENTYR. uå$.
ved J. Jrtkobsen 1 — 4. bæft€. Roglndeprii Hj kr.

(XIVUL) DET NORSK-ISLANDSKE SKJALDESFROa omtr,
S(H\— 1 :*fin, af F* JénsBon, Bogladepris 3 kr. r.ii #*rt,

GODES REG1U8 AF DEN ÆLDRE EDDA (GI. kgL
Sml, 2Mb, 4tM) i Tototypisk ug diplomatisk getigiveifl« v«d
Lud?, F. Å, Wimmer og Finn or Jdneaoi}, Kbb, 18dl, Bog-
ladepris 25 kr.

YNGLINGA SAGA. Særtryk af Heimsknngla. Bciglad«*
pria 1 kr, 50 ere, _^^^

Tilirædfmtle meiU^mimr (og på ghm atdednin^ mal*
lemmfT tnrnhovrdft) kunne, for så Tidt forrAd liaves, erhold«
hvert »f de ovenfor anførte hæfter — dog ikke Edda og Yiif-
linga sap — til hah pris eller h?er af de tid Tiger« årguogt
(se Årsberetning s. I fg.) for det sædvanlige hmimgent

Codrx Mefjiiti^ aj den mldrt Kdda kunne nffe med-
lemmer erlioide for hentioldsvis ^0 og lå kr«, tiår to eller
tre åre kontingent er indbetalt.

Bovedkooimiaajonær: Gjldendiilsk« Boghandela Forl:ig.
Kebenbavti.

Digitized by

Google

Digitized by

Google

Digitized by

Google

Digitized by

Google

^<

'■^

^

X^

I ...

»I w ,, > ■»•

• N.- ■»^••p .,

Digitized by

Google

This book should be returned to
the Library on or before the last date
stamped below.

A fine is incurred by retaining it
beyond the specified time.
P lease return promptly.

<^(p^:k^sC'

.&

JAN 1*^73 H

■"^ i

^--^

^

.^^^^

?^ "X^

m

*

'^'^•^!; -^.

%

■ ..^'
>.»>

!^V