(navigation image)
Home American Libraries | Canadian Libraries | Universal Library | Community Texts | Project Gutenberg | Children's Library | Biodiversity Heritage Library | Additional Collections
Search: Advanced Search
Anonymous User (login or join us)
Upload
See other formats

Full text of "Færøske folkesagn og æventyr udg. for Samfund til udgivelse af gammel nordisk literatur"

This is a digital copy of a book that was preserved for generations on library shelves before it was carefully scanned by Google as part of a project 
to make the world's books discoverable online. 

It has survived long enough for the copyright to expire and the book to enter the public domain. A public domain book is one that was never subject 
to copyright or whose legal copyright term has expired. Whether a book is in the public domain may vary country to country. Public domain books 
are our gateways to the past, representing a wealth of history, culture and knowledge that 's often difficult to discover. 

Marks, notations and other marginalia present in the original volume will appear in this file - a reminder of this book' s long journey from the 
publisher to a library and finally to you. 

Usage guidelines 

Google is proud to partner with libraries to digitize public domain materials and make them widely accessible. Public domain books belong to the 
public and we are merely their custodians. Nevertheless, this work is expensive, so in order to keep providing this resource, we have taken steps to 
prevent abuse by commercial parties, including placing technical restrictions on automated querying. 

We also ask that you: 

+ Make non-commercial use of the files We designed Google Book Search for use by individuals, and we request that you use these files for 
personal, non-commercial purposes. 

+ Refrainfrom automated querying Do not send automated queries of any sort to Google's system: If you are conducting research on machine 
translation, optical character recognition or other areas where access to a large amount of text is helpful, please contact us. We encourage the 
use of public domain materials for these purposes and may be able to help. 

+ Maintain attribution The Google "watermark" you see on each file is essential for informing people about this project and helping them find 
additional materials through Google Book Search. Please do not remove it. 

+ Keep it legal Whatever your use, remember that you are responsible for ensuring that what you are doing is legal. Do not assume that just 
because we believe a book is in the public domain for users in the United States, that the work is also in the public domain for users in other 
countries. Whether a book is still in copyright varies from country to country, and we can't offer guidance on whether any specific use of 
any specific book is allowed. Please do not assume that a book's appearance in Google Book Search means it can be used in any manner 
any where in the world. Copyright infringement liability can be quite severe. 

About Google Book Search 

Google's mission is to organize the world's information and to make it universally accessible and useful. Google Book Search helps readers 
discover the world's books while helping authors and publishers reach new audiences. You can search through the full text of this book on the web 



at |http : //books . google . com/ 



>^s 



* iirf :..<,- V..>^ 






* X 



.J^ 



r^^ 



c25;2?*^.53.^ 




I^arbarl) College l^tbrarg 



FROM THE 



SUBSCRIPTION FUND 



BEGUN IN 1858 



r 



^ 



Digitized by VjOOQIC 



Digitized by 



Google 



Digitized by 



Google 



Digitized by 



Google 



Digitized by 



Google 



G 

FÆRØSKE 

FOLKESAGN OG ÆVENTYR 

UDGIVNE FOR 

" , SAMFUND TIL UDGIVELSE AF GAMMEL NORDISK LITTERATUR 

VED 

JAKOB JAKOBSEN 




KØBENHAVN 

S. L. MØLLERS BOGTRYKKERI 

1898—1901 



Digitized by 



Google 






o. ■ I, 

■ -i 



/:.■..'■ ' i. 




Ou. /i- iZy« ^ X . / // ^ ; u '^ ^^ <^ -'-- 



Digitized by 



Google 



Indledning. 



L Sagnene. 

1. Hovedmængden af de i denne samling meddelte 
sagn er indsamlet ander en omrejse på Færøerne 1892 — 
93. Jeg nåede ved denne lejlighed at berejse alle øerne 
med undtagelse af de nordvestlige (Vågø og Mygenæs) samt 
Nordstrømø. For at fuldstændiggøre samlingen foretog jeg 
derfor en ny Færørejse i 1898, på hvilken jeg særlig be- 
søgte de fra den foregående rejse tiloversblevne steder (øer). 

Da en samling færøske sagn tidligere er meddelt ved 
V. U. Hammershaimb I Færøsk Anthologi I (de fleste af 
disse sagn ere oprindelig trykte i Antikvarisk Tidsskrift 1849 
— 51), omfJEitter det foreliggende arbejde kun sådanne sagn, 
som ikke findes trykte i anthologien. En undtagelse danner 
nr. 65, Seydamadurin å Sondvn, som er meddelt i denne 
samling i en advidet skikkelse. 

Nr. 31, Simun i KirJ^ubø, der findes i Ant. Tidsskr. 
1849—51, 327 ff., ander titlen Ungt Sinmi, men ikke er 
optaget i Fær. Anthol., har jeg medtaget i denne samling 
på grand af den dobbelte interesse, der knytter sig dertil, 
dels som afehtttende led i en række her fortalte slægtsagn, 
dels som karakteristisk haldresagn. 

De af pastor Johan Henrik Schrøter i Ant. Tidsskr. 
1849 — 51 meddelte færøske folkesagn har jeg ikke taget 
hensyn til her, da de i den form, hvori de foreligge, kan 
ere at betragte som vilkårlige bearbejdelser af ældre, na 
adviskede, folkesagn eller endog ligefremme digtninger uden 



Digitized by 



Google 



II INDLEDNING. 



noget virkeligt til grund liggende sagn. Af sidste art er 
således vistnok sagnet om kong Sverre. 

2. Om adskillige af de i denne samling meddelte 
historiske sagn, og da navnlig de større og omfangsrigere, 
gælder det, at de ikke må betragtes som enkelte sagnfor- 
tælleres helstøbte fortællinger, idet de ere meddelte mig 
partivis eller brudstykkevis af mange forskellige personer. 
Jeg har da selv senere foretaget en sammenkædning af de 
enkelte dele. Der findes derfor som regel heller ikke an- 
ført nogen bestemt fortæller for hvert enkelt sagn; men en 
lille liste over mine hjemmelsmænds navne vil findes opstillet 
ved slutningen af bogen. En hovedårsag til det ovennævnte 
forhold er den, at de gamle sagn ikke længer omfattes med 
den almindelige interesse, som tidligere blev dem til del, og 
derfor ikke bevares så trofiast i hukommelsen nu som tid- 
ligere. Gennemsnitlig taget er deres pålidelighed bleven 
kendeligt forringet i løbet af det sidste halve århundrede, 
frihandelsperioden, den økonomiske udviklings og de nye 
interessers tid. Jeg har, hvad indeholdet angår, lagt vægt 
på at holde mig nøjagtigt til mine hjemmelsmænds med- 
delelser, hvor de stemmede over ens, når ikke historiske 
vidnesbyrd gik ganske afgjort derimod. I flere tilfælde har 
jeg alligevel for at bevare fortællingens enhed og sammen- 
hæng meddelt sådanne gængse traditioner, som må anses 
for unøjagtige, rent historisk sét, idet forskellige personer og 
tildragelser synes at være sammenblandede. Da den til 
sagnene knyttede interesse væsenlig er af kulturhistorisk art, 
er hovedvægten lagt på at gengive dem i den form, hvori 
de fortælles på Færøerne. I de til sagnene knyttede an- 
mærkninger bag i bogen findes så den på historiske eller 
andre vidnesbyrd grundede kritik fremsat. Hvor mine hjem- 
melsmænd ikke stemmede over ens, og hvor historiske vidnes- 
byrd til vejledning manglede, har jeg så vidt muligt efter- 
sporet de ældre til grund liggende kilder for eventuelt at 
kunne danne mig en dom om traditionernes pålidelighed og 
træffe et valg. Undertiden har dette — hvor den ene kildes 



Digitized by 



Google 



INDLEDNING. IH 



overvægt over den anden ikke kunde fastslås — ført til, 
at to forskellige overleveringsformer af et og samme sagn 
eller sagnparti ere blevne meddelte, hver på sit sted (f. eks. 
nr. 7 -j- ^0 • Chiit^>rnmr løgmadur). I øvrigt henvises til de 
bag i bogen trykte »anmærkninger«. 

3. Hvad sprogformen angår, da har jeg både for 
sagnenes og æventyrenes vedkommende så vidt muligt søgt 
at bibeholde de af mine hjemmelsmænd under fortællingen 
brugte karakteristiske ord og vendinger. Ethvert større 
sammenhængende stykke har jeg som regel ladet mig for- 
tælle to gange. Den første optegnelse omfattede da kun 
hovedmomenteme samt ting af rent sproglig interesse; ved 
den anden fortælling af stoffet blev hele indholdet af det 
fortalte nedskrevet. I øvrigt ere de i det nuværende fær- 
øske talesprog så mangfoldige frenmiede (spec. danske) ord 
og vendinger her så vidt muligt blevne erstattede med til- 
svarende ægte færøske, for så vidt disse endnu høre tale- 
sproget til og ikke ere helt forældede. Sådanne forældede 
ord og udtryk, som nu søges genoplivede ad skriftlig vej, 
har jeg på grund af dette arbejdes karakter ikke indført her, 
men bibeholdt den folkelige udtryksmåde. 

4. Hvad sagnenes ordning angår, da er denne i 
første række topografisk, bestemt af stedet, spec. øen, 
hvor handlingens hovedperson eller hovedpersoner høre 
hjemme. Da den største del af de i Færøsk Anthologi inde- 
holdte sagn stammer fra de nordlige øer (særlig Norderøerne 
og Østerøen), har jeg i denne samling valgt at begynde med 
den sydligste ø, Suderø, og at opstille de mange til denne 
knyttede sagn først med udgangspunkt i den sydligste 
bygd, Sumbø. Derefter følger Sandøen, derpå Strømø, 
Østerø, Norderøerne, og endelig de nordvestlige øer: Vågø 
og Mygenæs. Ved denne ordning er der tillige taget hen- 
syn til, at de ældste af de i denne samling meddelte historiske 
s^n høre de sydlige øer (Suderø og Sandø) til. 

Indenfor hovedrammen, den topografiske opstilling, har 
jeg søgt at gennemføre to andre ordninger : a) efter sagne- 

a* 



Digitized by 



Google 



IV INIHiM>NING. 



nes art og karakter, således at de historiske sagn stilles 
først og derefter huldresagnene (grænsen imellem disse 
to grupper er dog meget flydende, da buldresagn ofte findes 
knyttede til bestemte historiske personer); b) efter tids- 
følge, for så vidt det har været muligt at bestemme denne 
nærmere, dels ved de i selve sagnene indeholdte genea- 
logiers, dels ved historiske vidnesbyrds hjælp. De ældste 
sagn ere da stillede i spidsen. Slægtsagn ere ordnede i umid- 
delbar kronologisk rækkefølge, for så vidt som denne op- 
stilling ikke kom i for stærk kollision med hovedordningen, 
den topografiske, og hvor specielle grunde ikke talte for en 
anden gruppering. 

5. Der er næppe nogen færøsk slægt — måske med 
undtagelse af Magnus Heinesens slægt og efterkommere — der 
spiller så stor en rolle i de færøske sagn som den til går- 
den i Ladangardi i Sumbø knyttede og fra Begin i Hørg 
nedstammende (omhandlet i sagn 1—4 samt 31). Stam- 
faderen, den stærke Begin i Hørg^ og dennes søn, den 
hævngærrige Jenis Beginsson (i Laåangaråi), omtales nær- 
mere i sagnet om Begin i Toftun. I sagn 2 omtales nær- 
mere Jenis Simunarson i Ladangardi, en sønnesøn af Jenis 
Beginsson. Jenis Simunarson skildres som en meget stolt 
og storladen mand, tillige i besiddelse af stor udholdenhed 
og legemsstyrke. Han var ved siden af Giljebonden i Kvalbø 
Suderøens fornemste mand for sin tid, og hans bryllupsgilde 
siges, hvad gæsternes mængde og anretningens omfang an- 
går, at have været noget ganske usædvanligt. Hans datter 
Marjun (sagn 3) siges at have været den stærkeste kvinde 
på Færøerne for sin tid. Hendes sønner, de såkaldte »Harge- 
brødre« (sagn 4), udmærkede sig ved stort mod og ualminde- 
lig styrke; de nævnes side om side med »Jansegutteme« som 
anførere i Suderingemes kampe mod irske og > tyrkiske € 
sørøvere. I det hele dvæle sagnene med megen forkærlig- 
hed ved de med stor legemlig styrke og færdighed udrustede 
personer. Simun Simunarson (Simun i KirJ^ubøy sagn 31), 
som fik Kirkebøgård på Strømø i fæste og forsvandt 1618 



Digitized by VjOOQIC 



INDLEDNING. 



— 19, var en sønnesøn af den omtalte Jerns Sbiwmaraon 
og skildres som en meget stor, stærk og behændig mand. 
Dette sagn er ikke opført i umiddelbar sammenhæng med 
de foregående, da det er særlig knyttet til Strømøen. Her- 
med glider denne slægt ud af sagnene. 

Af den Heinesenske slægt spille flere mænd en rolle 
i sagnene. Basmm (Magnusson) i Haraldsundi (sagn 43, 
også omtalt i sagn 42 og 44), var en uægte søn af Magnus 
Heinesen; han var en art folkehøvding på Norderøerne. 
Outtormur (BoHmusson) i MUa (sagn 44) var søn af Ras- 
mus fiiagnussen; han omtales endnu som Færøernes største 
heksemester eller troldkyndige. BasmiM (OuUormson) å 
Oyri, søn af Guttorm Rasmussen, omtales som troldkyndig 
i 33 og 35b; han var en af befolkningens tillidsmænd lige- 
som faderen og bedstefaderen. Endelig tilhører den i sagn 
45 omhandlede, mægtige, men ilde ansete Outtormwr i 
Otråun også den Heinesenske slægt (sé nærmere anmærk- 
ningen til dette sagn, s. 573). 

Om selve Magnus Heinesen, søhelten, er nu kun lidet 
bevaret i gamle sagn. Om hans ældre halvbroder, lagmand 
Joen Heinesen, flndes en sagnopskrift meddelt s. 588 f. 

6. I kulturhistorisk henseende ere de færøske folke- 
sagn af interesse, idet de kaste lys over befolkningens leve- 
vis og tænkemåde i de nærmest foregående århundreder. 
Deres egenlig historiske værdi er derimod meget forskellig. 
En stor del unddrager sig al kontrol, da der kun findes så 
få skriftlige dokumenter fra ældre tid, som kunne vejlede en 
til bedømmelse af deres pålidelighed. Som de vigtigste histo- 
riske hjælpemidler her må ved siden af enkelte gamle akt- 
stykker og breve nævnes retsprotokollerne, skiftebøgerne og 
kaldsbøgeme. Et middel til vejledning er undertiden visse indre 
grunde, der tale for eller imod et sagns troværdighed. Visse 
sagn eller sagnpartier ere mere helstøbte og fortælles med 
gennemgående større overensstemmelse mellem de forskel- 
lige hjemmelsmænd end andre sagn eller sagnpartier. Ad 
denne vej kan det undertiden lykkes at finde den egenlige 



Digitized by 



Google 



VI INDLEDNING. 



kærne i et mindre vel bevaret sagn, f. eks. nr. 5: Jansa- 
guttamir, hvor den s. 25 meddelte fortælling om, hvorledes 
disse mænd skræmme de irske sørøvere bort fra Kvalbø, er 
sagnets bedst bevarede moment. Ellers er det her nævnte 
sagn flikket sammen af stumper og stykker, medens det som 
nr. 6 meddelte sagn om Snceibjødn (Snebjøm) danner en 
ganske anderledes helhed og derfor, gennemsnitlig taget, må 
betragtes som mere pålideligt. 

I »Anmærkninger til sagnene c s. 543 — 89 er der i til- 
knytning til hvert enkelt sagn for sig — for deres vedkom- 
mende, hvorom der overhovedet fandtes noget af interesse 
at bemærke — meddelt sådanne historiske oplysninger, som 
det har været mig muligt at tilvejebringe, og ligeledes, hvor 
der er anledning dertil, oplysninger om, hvorledes stoffet til 
vedkommende sagn er blevet samlet, o. 1. 

7. Hovedmassen af sagnene stammer fra det 17. og 
18. århundrede. For det 17. århundredes vedkommende 
haves udmærket vejledning i Niels Andersens »Færøerne 
1600 — 1709«,^) der indeholder et stort fra arkiverne frem- 
draget materiale. Af sagn, som stamme fra tiden før 1600, 
findes ikke ret mange bevarede, og kun for et par enkeltes 
vedkommende haves der gamle diplomer, ved hjælp af hvilke 
lidt lys kastes over vedkommende sagn. Jeg kan her så- 
ledes henvise til sagn 20 (Kålvur lUli) og sagn 25 (^{f 
seydamaduTj efter traditionen en søn af »husfruen i Huse- 
vig«, hvorom et sagn findes meddelt i FA. I, s. 373 ff., og 
til hvem nogle gamle bevarede breve synes at sigte) — sé 
anmærkningerne s. 557 f. og 562 ff. 

De ældste af de i denne samling meddelte betydeligere 
historiske sagn ere [20] Sandøsagnet Kålvur litli (c. 1400 
eller rettere slutningen af det 14. århundrede) og [1] Suderø- 



^) 1709 er det år, da handelen på Færøerne efter den såkaldte 
»Gabelsperiode« går over til at blive et kongeligt monopoL — En 
smnle historisk vejledning findes også undertiden hos Lucas Debes 
(Færoæ et Færoa reserata. Færøemis Beskrifvelse. 1673) og Jørgen 
Landt (Forsøg til en Beskrivelse over Færøerne. 1800). 



Digitized by 



Google 



INDLEDNING. VII 



sagnet Begin i Toftwn (det 15. århundrede). De fortælles 
til trods for deres ælde endnu med en vis udførlighed 
i enkeltbeder. Førreformatoriske ere følgende småsagn: 
[11] Sneppan i Hamrabtrgi (14. årh., fra den sorte døds 
tid), [12] OUar, og de ganske mytiske: [25] Oli seyda- 
madur (c. 1400), [56] Ondlheyggjur , [70] Sumnuddur. 
Sagnet QuåliKeygqjur (fra Fuglø)^) henføres endog til kong 
Harald hårfagers tid. Sagnet om Svmmalåwr (Mygenæs) 
bar en egen interesse, idet det er en udløber af en gammel 
norsk, til Island tidlig indvandret, æventyrlig fortælling: S'égu- 
}åttr af Håkani Hårékssyni^ der findes trykt i Fommanna 
sogur XI (myten genfindes for øvrigt også i Danmark både 
som sagn og æventyr, sé nærmere anmærkningen til Sum- 
mald-sagnet s. 584). 

Fra det 16. århundrede stamme følgende sagn: [2] Snop- 
prikkur j GMjahéndin og Ladangardsbdndin^ [3] Sterka Mor- 
iwn, [7 4" 60] Ouitormur løgmadur, — På grænsen af det 
16. og 17. årh. stå [4] Hargarbrødumir og [5] Jansagut- 
iamir. — Fra det 17. årh. stamme: [6] Snæbjødn (sand- 
synligvis), [8] Turkar i Suduroy, [9] Marjun Lavarsddtiir, 
[21] Harri Klæminif [22] Vngajégvanssinir, [23] Jåkup 
Jéanssan, [24] Tradagardur, [31] Simun i Kirkjubø, [34] 
Oli Jadnheysur, [42] Fådl fangi, [43] Basmus i Harald- 
sundi, [45] Ouitormur i Oerdun, [46] Hiisarænaramir, 
[52] Stefan ^ d Bø, [53] J^istinus løgmadur, [63] Heini 
héndi å Biggi, [67] Biskupsheygurin, [68] Nikurin i Leitis- 
vatni, [71] Stari OuUi. — Fra c. 1700 og begyndelsen af 
det 18. årh. stamme: [10] Barbara vid Kviggjå, [17] Knåvi, 
[26] Bitan i Dali, [27] Maltan, [44] QuUormur i MOa, 
[86] KvalvikS'Jdgvan. Fra det 18. årh. haves endvidere: 
[33] Trødlid vid Sjégv, [35] Seydatjdvasøgur, [54] Jégvan 
og Eydun Tråndarson, [57] Fimtiy Sakaris og fjørutrødlini 
i HaUar^Ak, [61] Beinta og Feder Arrhéboe, [62] Løg- 
mansdéUirin i Vågun, [66] BrMleypid i Stapa, [77] Ed- 



>) fortalt af Johan Henrik Matras (Kirke, Fuglø). 

/Google 



Digitized by ^ 



VIII INDLEDNING. 



Kndur å StetnuUt [78] VeJhastaSbrøiurfwr^ [80] Bégvu-Jégvan, 
[87] dlavur inni i Stovu. Et eget novelleagtigt tilsnit har 
det nysnævnte udførlige præstesagn fra Vågø : Beinia og Fedei^ 
Arrheboe, der danner en hel lille saga (sé anm. s. 577 ff.). 

For en stor del sagns vedkommende kan tilblivelses- 
tiden ikke nærmere bestemmes. De fleste af huldresagnene 
stamme vistnok fra en sen tid (18. årh.), en del sikkert også 
fra det 17. årh. eller endnu før (f. eks. 28: HuUlMmaiwrm 
i Quålsteini). 

8. En del ældre sagn af historisk interesse ere med- 
delte i Færøsk Anthologi I, og enkelte af disse stamme fra 
øernes katolske periode, således: Strømøsagnet, bispesagnet 
Bardagin i Mannqfellsddli, og Vågøsagnet Eiriksbodi, der 
ligeledes er knyttet til bispestolen i Kirkebø. Fremdeles det 
ovf. nævnte ^HH^riigvin i HUsavikt (nærmere omtalt i anm. 
til sagn 25). Til de gamle sagn børe sikkert også Østerø- 
sagnet Ormur héndi å Skala og det udførlige (egl. Fuglø 
tilhørende) Norderøsagn Flokksmenninir. For Orm bondes 
vedkommende haves ingen ældre skriftlige kilder til vejled- 
ning; angående »floksmændene « har Lucas Debes (Færoæ 
et Færoa reserata, s. 234 — 35) efter omtalen af slaget i 
MygledaP) følgende bemærkninger: > ... Et andet Op- 
rør fortællis her ocsaa at være skeed for nogen rum Tid 
siden | aff nogle faae | som raattede sig tilsammen udi Norder- 
Øerne | at vilde bemande sig Færøe | hvilcke sloge ihiel 
alle saa mange | som icke vilde give sig under deris Parti; 
hvilcke Oprøriske de kalde endnu paa denne Dag Flocks- 
Mænd | udaff deris Flock eller Parti de haffde slaget sig udi 



') En dunkel beretning om dette slag haves endnn i bygden i 
Mikladali (Kalsø). Det foregives at have vseret udkæmpet mellem 
fseringer og normaend, som, udsendte for at indkræve ubetalt skat, gik 
frem med vold på øerne. Debes (på grundlag af Peder Claussøn) og 
efter ham Schrøter henføre — men uden nogen virkelig hjemmel — 
begivenheden til Erling Astridssøn, kong Sverres foregivne søn, som 
voldte rolighedsforstyrrelser på Færøerne, hvor han vilde opkaste sig 
til herre, men uden held. Han var søn af biskop Roes datter Astrid. 



Digitized by 



Google 



INDLEDNING. IX 



tilsafnmen: Men de blefve strax ødelagde | oc finge ingen 
Ofverhaand . . . <. Efter det ubestemte adtryk »for nogen 
rmn Tid siden c at dømme (Debes skriver i 1673, blev præst 
i Torshavn 1652) kan den her omtalte begivenhed ikke sættes 
sejere end det 16. århundrede^ snarere måske til det 15. 
årh. Af indre grunde er det også sandsynligt, at folke- 
mængden på Færøerne, som led så umådeligt et knæk ved 
den sorte død midt i det 14. årh., kun har været meget 
ringe på disse »floksmændsc tid, da de vilde opkaste sig til 
eneherrer over Færøerne. 

9. Som de ældste af vore middelaldersagn må opføres 
de to til bispestolen i Kirkebø knyttede : Bardagin i Ifoftno- 
féUsdali (FA. I, s. 379 ff.) og sagnet om Oasa i Kirkebø 
(meddelt af pastor Johan Henrik Schrøter i Antikvarisk Tids- 
skrift 1849 — 51 under titlen »Sagn om, hvorledes Kirkebd 
Uev Bispestol«).^) Men den historiske vejledning, de inde- 
holde, er kun sparsom. Begge sagn ere påvirkede af my- 
ten, og hvad særlig det sidst nævnte angår, da er det i 
Schrøters romantisk farvede fremstilling sikkert kun en utro 
gengivelse af traditionen. Kendskaben til bispetiden eller 
det katolske tidsrum på Færøerne (fra det 11. årb. og old- 
tidshistoriens afslutning til ind i det 16. årh., reformations- 
århundredet) har hidtil været begrænset til følgende: 1) en 
række tørre navne, særlig på bisper, med nogle tilhørende 



*) Da det er tvivlsomt, hror meget der findes af virkelig gammel 
mmidtlig overlevering i de af pastor J. H. Schrøter sammesteds meddelte 
sagn: »Bygden Frodebøs Anlæggelse« og »Om Kong Sverre«, lader 
jeg disse ude af betragtning her. Hvad det første sagn, en ren og 
skær m3rte, angår, da kender den ældste nulevende generadon kun lidet 
dertil. Noget egenligt Sverresagn har jeg ikke hørt på Færøerne. 
Der nævnes en ellers ikke nærmere bekendt Sverra hola ved Kirkebø, 
i hvilken hule Sverre siges at vsere bleven født og holdt skjult i nogen 
tid; men dette er ganske uhistorisk, som nærmere påvist af professor 
Gustav Storm, der har behandlet det Schrøterske Sverresagn i Norsk 
lEstorisk Tidsskrift (anden række, fjerde bind, 1883) og anser det for 
modemt. Ellers fortælles blot, at Sverre blev oplært til præst hos 
bispen i Kirkebø (Roi el. Råarr — ikke nævnt ved navn i sagnet). 



Digitized by 



Google 



X INDLEDNING. 



årstalsangivelser, 2) den omstændighed, at Hansestæderne i 
løbet at dette tidsrum tilreve sig handelen på Færøerne, som 
hidtil havde været fri, og 3) den omstændighed, at den norske 
konge Håkon Håkonssøn i det 13. årh. forenede Færøerne 
og Shetland til et lagdømme, en forbindelse, der synes. at 
have varet til 1469, da Shetland af kong Kristian den første 
blev pantsat til Skotland. Endelig kende vi 4) det såkaldte 
»fårebrev«, lov angående fåreholdet på Færøerne, udstedt 
af den norske konge Håkon Magnussøn år 1299 og senere 
bekræftet af Kristian den fjerde i 1637, grundlag for alle 
følgende forordninger (meddelte hos Lucas Debes, s. 265 
— 74). Imidlertid er for nylig et interessant aktstykke kom- 
met frem, som kaster et uventet historisk lys over over et 
hidtil ukendt afsnit af Færøernes middelalder og over en af 
de gamle færøske biskopper, hovedmanden for dem alle, op- 
føreren af den ufuldendte stendomkirke i Kirkebø, nemlig 
Erlend. Det dokument, hvortil her sigtes, er et stykke fær- 
øsk bispekrønike, indeholdt i det på latin affattede og af 
Alexander Bugge under titlen »Erkebiskop Henrik Kaiteisens 
Kopibog € udgivne håndskrift (udg. for det norske historiske 
kildeskriftfond. Kristiania 1899). Henrik Kaiteisen var en 
tysker, som i årene 1452 — 58 sad på ærkebispestolen i 
Trondhjem, hvorunder Færøernes bispestol på den tid hørte. 
I disse seks år gjorde han adskillige optegnelser vedrørende 
gejstlige og politiske forhold i Norden på hans tid, og 
disse optagnelser ere samlede i ovennævnte håndskrift, som 
opbevares i universitetsbiblioteket i Bonn. Andre hånd- 
skrifter, stammende fra ærkebiskop Kaiteisen, opbevares i 
gymnasialbiblioteket i hans fødeby Koblenz. Det færøske 
bispeafsnit i Kaiteisens »Kopibogc fylder syv sider (s. 201 
— 8). En del af dette færøske materiale er ganske vist 
uden større betydning, indeholdende foruden en opramsning 
af bisperækkens navne nogle beskyttelsesbreve for den fær- 
øske bispestol; men så meget vigtigere er alt det, der 
angår biskop Erlend, om hvem vi også andensteds fra vide, 
at han blev færøsk biskop i 1268 og døde 1308. Det, som 



Digitized by 



Google 



INDLEDNING. XI 



berefter skal meddeles, er dog ikke forfattet af Kalteiseo 
selv, ti straks i begyndelsen af det lille færøske bispeafsnit 
i hans nævnte »Kopibogc står der efter opramsning af en 
hel del bispers navne: Est Jokannes theiUonicus huius 
lQ>eUi scriptor (Johannes Theutonicus eller »den tyske« er 
dette skrifts forføtter). Denne Johannes Theutonicus, der 
nævnes i Kopibogens færøske bisperække som efterfølger af 
iWyghboldus« (Vigbaldvr), må være den også andensteds 
fra kendte Johannes, der var biskop i Kirkebø efter 1400 
(nævnes bl. a. i årene 1407, 1412 og 1420)*). iVikboldc 
nævnes i 1334. Enten må derfor biskop Johannes selv have 
tilstilet ærkebiskop Kaiteisen sine optegnelser (de ere jo 
nogenlunde samtidige, Johannes en del før Kaiteisen), eller 
også må Johannes's optegnelser senere på en eller anden 
måde være faldne Kaiteisen i hænderne, hvorefter denne så 
har afskrevet dem. Og skønt Johannes Theutonicus's leve- 
tid falder mere end 100 år senere end biskop Erlends, er 
det dog ikke sagn, men virkelige historiske oplysninger, som 
meddeles i Johannes's skrift. Hvorledes dette kan bevidnes, 
erfiu-es af det følgende. 

I en hos Kaiteisen indført latinsk skrivelse, affattet 
af ovennævnte biskop Johannes (i året 1420, som det 
fremgår af selve brevets datering), fortæller denne om- 
stændeligt, hvorledes han sammen med to færøske præs- 
ter, Gruttorm Erlendssøn (hans egen official eller med- 
hjælper i embedet) og Johannes Birgerssøn, præst på Sandø, 
påtog sig at opgrave biskop Erlends ben, omhyggeligt 
at vaske dem, udbrede dem til tørring og efter tørringen 
at nedlægge dem i en lille kiste, som han så lod opbevare 
under lås og lukke og stræng bevogtning, indtil den norske 
konge, ærkebiskoppen og de øvrige norske hiskopper havde 
holdt råd og truffet bestemmelse om Erlends kanonisaiion. 



^) Der findes også en anden, lidt senere, færøsk biskop (muligvis 
to andre) ved navn Johannes. Bisperækkeme afvige her lidt fra hin- 
anden. 



Digitized by 



Google 



Xn INDLEDNING. 



Der siges om ham, at han havde gjort en mængde mirakler 
i sit liv og en umådelig mængde efter sin død(l) Herefter 
ffidger en særdeles interessant meddelelse. Ved opgrav- 
ningen af Erlends ben blev der i hans grav fundet en minde- 
tavle af bly, indeholdende en latinsk indskrift, 
skrevenmedrune r.*) Denne blytavle lod biskop Johannes, 
efter hvad han fortæller, forelægge for to tilkaldte edsvorne 
tolke, som meget vel kunde læse runer, men aldeles ikke 
forstode latin, og disse tolke læste så alt hvad de vare i 
stand til at læse af den allerede da på sine steder slidte 
runeindskrift og omsatte den i aknindelige latinske bogstaver 
ved afskrivningen.') Derefter meddeler Johannes ordlyden 
af mindetavlens indskrift, og dette bliver altså den 
historiske kærne i det, som fortælles om Erlend. 
Jeg meddeler her en oversættelse af blytavleindskriften, hvis 
indhold er følgende: 

»Da den færøske biskop Gauti i det nådens år 1268 
var vandret al kødets vej, herre Erlend, kannik og lærer 
ved den bergenske kirke, af ærkebiskoppen i Nidaros udvalgt 
til den færøske kirkes biskop og hyrde. Ved allhelgens- 
festen modtog han altarens sakramente i Bergen og på St. 
Pauli omvendelsesdag blev han indviet i Nidaros. I sit em- 
bedes andet år døbte han påskeaften kong Magnus's søn Hå- 
kon (den senere Jconge Håkon den fenUe)^). Denne Kristi 
mand (Erlend)*) gik altid med et meget grovt hårdækken 
nærmest den bare krop^). Denne mand udmærkede sig ved 
meget hellig tale og dueblld enfold ; han var from, beskeden. 



*) Dette er ikke noget helt usædvanligt. Et par beskrevne tavler 
af lignende art ere fiindne i Norge (sé A. Bugge, Kaiteisens Kopibog, 
indledning s. XXX). 

*) Dette har måske været en forsi|:tighedsregel fra biskoppens side 
for at forebygge svig på grund af, at han selv ikke har været nme- 
kyndig. Muligheden af et til fordel for kanonisationen opdigtet falsum 
er dog ikke udelukket. 

*) De i parenteserne med løbeskrift tilføjede ord høre ikke ind- 
skriften til, men ere hidsatte til nærmere forklaring. 

*) Dette var skik ved bodsøvelser. Erlend har altså været asket. 



Digitized by 



Google 



INDLEDNINe. Xm 



barmlijærtig, venfig og indsmigrende, veltalende, sbøn af od- 
seende; ban havde altid Kristtis på læben, hvad enten ret- 
færdighed var ham til del eller han stod ene og forladt. 
Han var visselig en meget veltalende guds ords forkynder, 
de fattiges kærlige ven, hvem fyrster og gejstlige hædrede 
som en udmærket fader; ti nødvendigvis burde en mand, 
der således i alle tmg var gennemtrængt af guds nåde, være 
efeket af alle. Både i åndelige og verdslige anliggender var 
han en mand af fuldendt klogskab og stor afholdenhed, fri 
for lyder, fuld af dyder. Han berigede langt fremfor alle 
hans forgængere den færøske kirke med privilegier, ejen- 
domsbesiddelser og verdsligt gods. På hans tid bleve bispe- 
kirken og bispestolen ødelagte ved en forrædersk påsat ilde- 
brand. Men paa det tidspunkt, da denne ildebrand ind- 
traf, var han i Bergen. På den dag stod han i selve ilde- 
braodsøjeblikket ved vinduet i sit kammer i flere folks nær- 
værelse og græd ustandseligt med øjnene ua^rudt vendte mod 
himlen og med oprakte hænder. Men da de, som vare til- 
stede, spurgte ham om årsagen, hvorfor han græd, forkyndte 
han dem dette, som han gennem den hellig ånd vidste om 
ildebranden, idet han udbrød : »Mine vennerl i dette øje- 
blik lider den færøske kirke en stor krænkelselt^) 
Og efter nogen tids forløb blev det af troværdige mænd ud- 
fundet, at ildebranden havde fundet sted samme dag og time, 
som den guds mand havde forudsagt. Denne mand var den 
første, som derefter begyndte at bygge huse af sten i bispe- 
gården; men han lagde også grunden til en dom- 
kirke af sten og bragte arbejdet på den så vidt, at væg- 
gene, i det mindste korets, Ueve nsesten færdige c. 

»I det herrens år 1308 opholdt han sig i Bergen eftsr 
at have været borte fra sin kirke i tre år, nemlig i Norge 
til forsvar for denne sin kirkes ret; ti anklaget af en mand 
ved navn Hergeir'), en Belials søn, guds og Kristi kirkes 



') I indskriftens original lyder biskoppens udråb således: Nwnc 
fiUj grauem Pharensis ecclesia optinet lesionem, 
*) Hergerum nomine. 



Digitized by 



Google 



XIV INDLEDNINe. 



fjenåt, en fredens forstyrrer, måtte han lide svære forføl- 
gelser og såre megen uret på kongens bud, men på før- 
nævntes (Hergeirs) anstiftelse. Men ved Kristi lyns hjælp 
sejrede han over sin fjende. I det ovennævnte år, medens 
han trængtes hårdt af feber og gigt foruden den smerte, 
ban så godt som altid havde haft i fødderne (fodgigt), luk- 
kede han sine øjne for sidste gang på den 13de juni og bad 
før sin død om at blive begravet i sin egen kirke, den hvortil 
han var bleven viet Men han var biskop i 39 år og 5 
måneder på en dag nær. c [Derefter erklærer biskop Jo- 
bannes, at han til vidnesbyrd har vedhængt sit biskoppelige 
segl på afskriften.] 

Såvidt blytavleindskriften. Beretningen om, hvorledes 
biskop Erlend, stående ved sit vindue i Bergen, i ånden ser, 
hvorledes kirken og bispestolen i Kirkebø blive stukne i 
brand, hans adfærd ved denne lejlighed og karakteristiske 
udråb er sjældent romantisk af en gammel runeindskrift at 
være, selv om den er på latin. Biskoppen har rimeligvis 
været synsk, og en del af de mange mirakler, som han 
ifølge biskop Johannes skal have gjort før sin død, kan må- 
ske forklares ud herfra. 

Det er iøvrigt en af fanatisme stærkt præget minde- 
indskrift. Man sporer efterdønningerne af en stor kamp, som 
den åbenbart både nidkære og stridbare biskop Erlend har 
haft at bestå imod et oprørsparti på Færøerne, som har villet 
ham til livs og få ham fordrevet. Den forfulgte biskop skal 
vaskes fuldstændig ren: han har hverken haft plet eller lyde, 
været i besiddelse af alle dyder, gennemtrængt af guds nåde, 
værdig til at elskes af alle, en martyr for guds riges sag 
på Færøerne; hans modstander kaldes Belials søn, guds og 
kirkens fjende. Det er en gejstlig fordømmelsesdom dver 
de færinger, som forfulgte ham så hårdt, satte ild på Kirkebø 
kirke og bispestol og til sidst fik bragt deres klager over 
ham frem for den norske konge og vundet denne for deres 
parti. Men de skulde endnu stærkere få at vide, disse 
færinger, i hvilken grad de havde forbrudt sig: Paven skulde 



Digitized by 



Google 



INDLEDNING. XV 



kanomsere Erlend^ gøre ham til øernes skytshelgen. Det 
sknlde blive deres bod. Den færøske gejstlighed har sikkert 
gjort alt hvad den har knnnet for at fremme denne sag; 
biskop Johannes aflægger beretning til ærkebiskoppen i Trond- 
bjem om alle Erlends mirakler, og den norske konge, ærke- 
biskoppen og de norske biskopper holde forsamling og råd- 
slagning om hans kanonisation. Desværre foreligger der intet 
historisk om resultatet af alt dette, om Erlend virkelig er 
bleven kanoniseret. Orknøeme og Shetland havde jo alle- 
rede deres egen skytshelgen, den hellige Bifagnas, så det 
kande synes rimeligt, om Færøerne også fik deres. 

Man kommer til at spørge sig selv, hvad der dog kan 
have været årsagen til, at færingerne kom så slet ud af det 
med denne nidkære biskop, og mindeskriften giver os en 
nøgle i hænde til forståelsen heraf. Efter den overstrøm- 
mende lovprisning af Erlends person og karakter kommer 
der en bemærkning, som virker lidt afkølende: »Han be- 
rigede kingt fremfor alle hans forgængere den færøske kirke 
med privilegier, ejendomsbesiddelser og verdsligt gods.< Her 
stå vi sikkert ved sagens kærne. Erlend har utvivlsomt lagt 
meget hårde skatter på færingerne, navnlig i anledning af 
domkirkens opføreke, og han har vistnok til det yderste 
gjort brug af sin myndighed, blandt andet ved at konfiskere 
færøske odelsbønders gods til fordel for kirken i tilfælde af 
begået helligbrøde. Han må også have overskredet sin 
myndighed, ti anklagerne mod ham have været meget stærke 
eRer de i mindetavleindskriften brugte udtryk at dømme: 
> . . . . efter at have været borte fra sin kirke i tre år> 
nemlig i Norge til forsvar for denne sin kirkes ret; ti an- 
klaget af en mand ved navn Hergeir måtte han 

Ude svære forfølgelser og såre megen uret på kongens 
bud . . . .€ Om anklagernes art få vi intet nærmere at 
vide ; men Erlend synes at have vundet sin sag : » . . . ved 
Kristi Xyns hjælp sejrede han over sin Qende.c Om denne 
fjende og »Belials søn c. Hergeir, vides desværre intet anden- 



Digitized by 



Google 



XVI INDLEDNING. 



Steds fra; men han må have været talsmand for det med 
biskoppen misfornøjede parti på Færøerne. 

Ved det om Erlend nys fremdragne kastes der lys over 
de to i begyndelsen af denne paragraf (s. IX) nævnte bispe- 
sagn. Jeg skal først nævne Bardagin i MawMfeUsdali, 
hvis hovedindhold er følgende: >£n biskop med øgenavnet 
»Mos« piner store skatter od af færingerne for at fa bygget 
stenkirken i Kirkebø så prægtig som moligt. »Søndenmæn- 
denec (Sydstrømømænd^ Sandinger, Skoøroænd og Soderinger) 
rejse sig imod ham og nægte at betale skat; men bispen 
får > nordenmændene € på sit parti. Det kommer til slag i 
»Mannaf elisdalen € nord for Kalbaksbotn på Strømø, og nor- 
denmændene vinde sejr; men søndenmændene tage sig sam- 
men igen, og i anden omgang sejre de ved bygden KoUe- 
Qord på Strømø. Bispen, som har søgt tilflogt hos norden- 
mændene, ondslipper ved flogt og når hjem til Kirkebø. — 
Alt dette (skatterne, kirkebygningen, folkeoprøret) passer på 
biskop Erlend og ingen anden. Men når sagnet så videre 
fortæller, hvoriedes bispen slipper op på den viede kirkemor, 
samt hvorledes hans fjender holde vagt om moren, indtil 
han falder ned, odmattet af solt og tørst, og bliver dræbt 
af bonden fra Akråbirgi ved Sombø, da er dette Wot en 
myte og hører ikke hjemme i sagnet om Erlend, der efter de 
historiske vidnesbyrd døde i Bergen. Man konde tænke sig 
en sammenblanding med et andet sagn; men for det første 
kan der her ifølge omstændighederne ikke tænkes på nogen 
tidligere biskop end Erlend, og for det andet: ifald det var 
en efterfølger af Erlend, skolde man vente, at den førnævnte 
biskop Jobannes Theotonicos, forfatter til den færøske bispe- 
krønike og Kaiteisens kilde, vilde have meddelt en så osæd- 
vanlig begivenhed ; hans levetid falder jo ikke stort mere end 
100 år efter Erlends. Pastor J. H. Schrøter siger i Anti- 
kvarisk Tidsskrift 1849 — 51 (»Sagn om, hvorledes Kirkebd 
blev Bispestole): »Efter Sagnet skal Vigbaldor have be- 
gyndt at bygge den store Kirkemor, men blev dræbt, c Det 
første (angående kirkebygningen) er altså ikke tilfældet, og 



Digitized by VjOOQIC 



INDLEDNING. XVII 



det andet (biskoppens drab) er det næppe heller; ti Vigbold 
var selve Johannes Theutonicus's formand, og Johannes nævner 
ikke med en stavelse noget om hans liv eller død, men blot 
hans navn ligesom de andre bispers navne — det er kun 
Eriend, hvis levnedsløb interesserer ham. Det er heller ikke 
rigtigt, når folkesagnet henlægger »Kirkebømurens« opførelse 
og biskop >Mus'es€ levetid til tidsrummet efter den sorte 
død: ti Erlends virken falder over 60 år før denne. — At 
slutningen af sagnet Bardagin i Mannafellsåali er en frem- 
med myte, som senere er kommen til Færøerne og her smeltet 
sammen med sagnet om biskop Eriend, bliver øjensynligt 
ved sammenligning med et gammelt jysk munkesagn^ der 
findes meddelt i J. M. Thieles »Danmarks Folkesagn t I, s. 
238, ander titlen »Emborg Kloster«. Det fortælles hos 
Thiele således: »Fed Bye ligger Emborg Kloster (forhen 
Ørn-Kloster), I samme var en Abbed ved Navn Muus, 
hvilken var Kongen saa gienstridig, at der blev taget det 
Baad, at Klosteret skulde indtages. Da nu Høvedsmanden 
var med sit Folk færdig tU Angreb, sendtes Bud til Ab- 
beden, at, om han vilde overgive sig, da kunde han frit 
drage bort. Sendebudet traf Abbeden og Munken ved Maal- 
ildet, og der han havde frembaaret sit Æriud, gav Abbed 
Muus tU Svar: *Muus maa have Madro!* Men strax 
kom herpaa det Svar tilbage: >Ei længer end Katten vU 
det.U hvorpaa Klosteret blev indtaget med Vaabent^). For 
det første bære det færøske sagns biskop og det jyske sagns 
abbed samme navn^ og for det andet er der lighed i begge 
sagns handling og overleverede ordskifte. I det færøske 
sagn fortælles, at bonden fra Akrabirgi som den, der var 
bleven udvalgt til at dræbe Kirkebøbispen, Miis, trådte ind 
i bispegården og råbte: »Er hin rådni Mils vid hils?€ 
hvortil bispen svarede: 



^) I J. B. Dangaards bog »Om de danske Klostre i Middelal- 
deren« omtales (s. 414 — 17) skarpe stridigheder mellem mankene i 
Øm kloster og bisperne i Århus i det 18. århmidrede. Enkelte af de 
der fortalte historiske træk minde om det hos Thiele meddelte sagn. 

b 



Digitized by 



Google 



XVIII INDLEDNIlia. 



^m situr MUS at kvøldmåltid vid horM, 
htam firradist d firi mcBtari fnanm i nord(r)i; 
mm vUi Hk, BétsrM^rim reiåi, 
at MUs vil matnådir eigatt 

— hvorpå bispen flygter ad en lønvej og slipper op på 
kirkemnren (sé videre ovenfor). Som man vil se, stemmer 
den sidste verslinje i bispens svar, som det gengives i det 
færøske sagn, ganske med abbed Muus*s svar i det anførte 
jyske munkesagn. 

Det andet sagn, som jeg vil omtale, er det om Æsa 
eller Oasa^) i Kirkebø. Pastor J. H. Schrøter, som har med- 
delt dette sagn i Antikvarisk Tidskrift 1849 — 51 (»Hvorledes 
Kirkebo blev Bispestol«), søger her at vise, at det ikke kan 
være den gode og ædle Gudmund, Færøernes formodede 
første biskop,') Æsas Velynder, men derimod hans onde 
efterfølger Matthias, som har konfiskeret denne ualmindelig 
rige kvindes gods til fordel for bispestolen. I selve sagnet, 
således som Schrøter meddeler det, nævnes de to bisper 
ikke ved navn, men S., som absolut vil henføre Æsa (Gasa) 
til de allerførste biskoppers tid, har hørt et gammelt vers, hvori 
Gudmund fremstilles som god og Matthias som slet.') Sam- 



^) Omg er næppe tfgenavn, som almmdeligvis antaget [^teso,!, 
flane]. Gasi er et gammelt norsk mandsnavn, og GoM, vUde som 
kvindenavn regelmæssigt svare dertil. Desaden kender den mundtlige 
overlevering på Færøerne den her nævnte kvinde kmi mider navnet 
Gasa [gæasa]. Den hos Schrøter meddelte form af navnet, nemlig Æsa^ 
kender jeg ikke andensteds fra. 

^ Kaiteisen nævner med Johannes Thentonicns som Idlde to bid* 
tQ ukendte færøske biskopper, begge før Gudmand, nemlig: 1) Bern* 
hard (sandsynligvis — hvad også A. Bugge antager — en tysk missio« 
nær), 2) Ring. Bernhard bliver sikkert at henføre til det 11. årh. 

•) Av gådari grund segdi hann Crudmundar lund^ 
men kaidur sum is gav hann Maitisi pris, 
ti ikki vildi Boji tala um hann logid. 

Verset skal efter Schrøter stamme fra oldtiden; men bortset fra, 
at det hele ikke beviser noget som helst med hensjm til GoMi-sagnet, 



Digitized by 



Google 



INDLEDNING. XIX 



tidig med dette vil S. imidlertid vise, at koofiskatioiiea må 
være sket inden 1111 (som det synes : aleae på det spinkle 
grundlag, at en af Jians sognemænd havde fortalt ham, at 
en »anden« kirke blev bygget i Kirkebø, dengang da års- 
tallet eliter Kristi fødsel skreves med fire streger ved siden af 
faiaanden); men herved kommer han til at > bevise« omtrent 
det modsatte af hvad han tilsigter, ti i 1111 har sandsyn- 
ligvis Gudmand været biskop. Hans efterfølger, en biskop 
Orm, nævnes i 1139, og Matthias's, Æeas formodede for- 
fdgers, embedstid kan, da denne først kommer efter Orm, 
ikke vel sættes for 1140 (Matthias's eller » Martins ««• død 
falder i 1175). S. gør Matthias til biskop Gudmunds med- 
hjælper i embedet i dennes sygdomstid og dernæst til hans 
efterfølger og overspringer derved ganske biskop Orm, hvis 
embedstid falder imellem de to nævnte bispers« I øvrigt er 
ftretallet 1111 snarest at opfatte som misforståelse for 1511, 
Hilarios's dødsår (sé G. Storm i Norsk historisk Tidsskrift, 
II. Række, IV, 8. 1883). Schrøters historiske bemærknmger 
tfl Oasa-sagntt ere ganske værdiløse. Det af ham meddelte 
sagn om kong Sverre er af professor Gustav Storm for- 
længst med gmndighed blevet påvist at være et væv af 
fantasi og opdigtelse, der ikke i den skikkelse kan have 
været sagn på Færøerne, og meget i Schrøters andre historiske 
sagn kommer til at dele samme skæbne. 

Langt rimeligere vil det, i henbold til de nys frem- 
komne oplysninger om Erlend, være at henføre Oaaa til 
denne biskops levetid. Alle beretnrager om Oasa stemme 
overens om, 1) at hun var sin tids største ejendomsbesidder 
på Færøerne*), og 2) at grundvolden for Kirkebøbispestolens 



taler for det første versemålet derimod, og for det andet kan navnet 
Roji ikke 'være rigtigt. Denne sidste biskops navn er R6i (Hråi) 
eikr Béarr (Hréarr) — i Kaiteisens håndskrift kaldes han »Roams« 
— og dette vilde i fiaenssk blive til Rågvi eller Régvar. Navnet Rågvi 
har virkelig også været i brag på Færøerne; i sagnet om »Floks- 
mændenec (fra Fuglø) nævnes en af disse Rågvi SkeL 

') Sagnet lader hende eje hele Sydstrømø foruden en del andre 

b* 

/Google 



Digitized by ^ 



XX INDLEDNING. 



rigdom og magt først blev lagt ved konfiskationen af hendes 
gods (efter at hun var bleven angivet for at have spist af 
et stykke kalveryg i fastetiden [!]). Ifølge mindeindskriften, 
hvis oplysninger må betragtes som historiske, berigede mi 
Eriend langt fremfor alle hans forgængere den færøske bispe- 
stol med privilegier, ejendomme og verdsligt gods. Disse ord 
vilde indeholde en usandhed, hvis en af Erlends formænd 
havde erhvervet for bispestolen den største ejendomsberigelse, 
som sagnet ved at fortælle om; men dette er der ingen 
grund til at antage. Oosa-sagnet har været altfor rodfæstet 
rundt om på Færøerne til, at man kan betegne det som op- 
digtelse, selv om det vel kan indeholde overdrivelser og ud- 
smykninger, og når Eriend har skabt bispestolens rigdom, vil 
man også bedre kunne forstå, hvorfor hans efterfølgere i bispe- 
sædet således lovprise ham på alle hans formænds bekostning. 
Til Eriend bliver sikkert en i de islandske Biskupa 
sbgur omtalt begivenhed at henføre. I sine bemærkninger 
til (ro^a-sagnet siger Schrøter: »Fremdeles fortalte en af 
mine Sognemænd mig, at [Bispen byggede en anden 
Kirke dengang, da Aarstallet efter Christi F5dsel skreves 
med fire Streger ved Siden af hinanden (1111), og at] dens 



mindre besiddelser. Enkelte ældre beretninger omtale hende dog kim 
som ejerinde af Kirkebø. G. Storm fremhæver som bevis for sagnets 
upålidelighed modsætningen mellem angivelserne af hendes ejendoms 
størrelse: 1) 26 mark jord i Kirkebø eller den halve Kirkebøgård, 
2) den hele Kirkebøgård; men på den første angivelse kan jeg ikke 
lægge megen vægt Den skyldes præsten Begtrup (1809); men ingen 
af mine hjemmelsmænd, selv de ældste og pålideligste, har omtalt Gasa 
som ejerinde af mindre end selve Kirkebø (mange have derimod om- 
talt hende som ejerinde af langt mere, både i Sydstrømø og anden- 
steds), og flere af disse hjemmelsmænd have gengivet traditioner, der 
nå mindst lige så langt tilbage som den af Begtrup meddelte, hvis der 
her overbovedet foreligger nogen afrigende ttraditionc. Den hosBej:- 
trup givne meddelelse kunde mulig skyldes misforståelse; på den tid 
var Kirkebø tilføeldigvis delt i to halvparter, hver på 26 marker. Når 
Storm er tilbøjelig til at tro, at Gosa-sagnet er af nyere oprindelse, 
da kan det kun gælde den form, hvori Schrøter har gengivet det (hvilket 
Storm for øvrigt også selv antyder). 



Digitized by 



Google 



INDLEDNING. XXI 



Skytshelgen var den hellige Magnus, som viste sin Kraft til 
at gj5re Mirakel paa en fra Skibbrud frelst Islænder, der 
var bleven saa rasende, at fire Mænd maatte holde ham; 
men da han hlev slæbt til Kirken og helligt Vand i hellig 
Magnases Navn stænket paa ham, blev han saa tam som et 
Lam og fik sin Fornuft igjen.c Schrøter gør altså dette til 
et gammelt færøsk sagn, hvad imidlertid må betragtes som 
tvivlsomt. Det første (det indklamrede stykke) er allerede 
omtalt som en misforståelse, og hvad angår fortællingen om 
islænderen, er det rimeligere med Gustav Storm at anse den 
for tagen ud af den islandske biskop Arnes saga {Biskupa 
sdgur I, 186), hvor historien findes udførlig fortalt. Men 
når Storm videre hævder, at det islandske sagn ikke kan 
være ganske historisk og i al fald ikke kan høre hjemme 
på Ktrkebø på Færøerne, da går han sikkert for vidt, vild- 
ledt af Lucas Debes, der angiver Hilarius som Kirkebødom- 
kirkens opfører. Denne angivelse har ført til misforståelser 
af forskellig art. Miraklet med den rasende islænder (Thor- 
vald Helgesøn) foregår efter biskop Arnes saga i en ^Mag^us- 
kirkec på Færøerne i året 1290. Om den ældre kirke i 
Kirkebø, sognekirken, kan der ganske vist ikke være tale, 
da denne af gamle diplomer kan ses at have været en 
»Mariakirkec (D. N. VII, 90: ecclesia beate virginis in Kirkiu- 
bæ; jfr. den færøske bispekrønike i Henrik Kaiteisens kopi- 
bog). Men hvad domkirkeruinen angår, som G. Storm ikke 
vil tænke på, da blev for det første Erlend færøsk biskop 
i 1268, og bygningen på hans kirke kan derfor vel have 
været langt fremskreden i 1290. For det andet findes der 
en indmuret stentavle på den østlige kirkemur (korvæggen), 
og denne tavle bærer langsmed randen en latinsk indskrift, 
der må anses for at indeholde en indvielse til St. Magnus. 
Følgende læsning af indskriften blev af Gudbrand Vigfiisson 
og Konrad Maurer meddelt V. U. Hammershaimb den 22. 
oktober 1858 og findes trykt hos Trap (Statistisk-topografisk 
Beskrivelse af Kongeriget Danmark, VI, s. 551 ff. 1879): 
Heic est habitio < starum i reliqui { arum : [majgni : domini . | 



Digitized by 



Google 



XXII INDLEDNING. 



be : Magni : Mr ; | Ea : hostia i redm : n[ostri] : virgo ; Maria : | 
S[ancta i Magdalena] : ^). hahiHo : forkortelse af habitatio, 
stmrwn af sandarum, be af heoHy redm af redemptoris. 

Dette kan vel, til trods for at kirken aldrig blev færdig, 
have givet anledning til, at den i Biskupa sogur er kommen til at 
stå som en » Magnuskirke «, og antagelsen, at der her er blevet 
stænket vievand på en rasende mand, kan ingen nrimelighed 
indeholde (det islandske sagn fortæller i øvrigt blot, at den 
rasende af ti mænd blev ført ind i kirken, hvorpå der skete 
en mærkdig forandring med ham). Det forekommer mig i 
hø) grad sandsynligt, at vi her have at gøre med et af biskop 
Erlends mangfoldige såkaldte mirakler. Den vidunderlige 
lægedomskraft, der i dette tilfælde oprindelig blev tillagt St. 
Magnus som den kirkes skytshelgen, i hvilken helbredelsen 
iandt sted, er da senere, dengang da spørgsmålet om Er- 
lends kanonisation rejstes, bleven overført på den sidstnævnte, 
der sandsynligvis har været til stede ved den omtalte lejlig- 
hed for at uddrive den onde ånd af den besatte mand, bl. a. 
ved at stænke vievand på ham. 

Forunderlig er undertiden historiens gang. Erlend, en- 
gang den berømteste af alle de færøske biskopper, dom- 
kirkebygmesteren, måske endog øernes skytshelgen, er alle- 
rede i det tredje århundrede efter sin død bleven så fuld- 
stændig nedsænket i glemsel, at kun selve navnet er tilbage 
og det endda kun på prent. Lucas Debes, der udgiver sin 
»Færøemis Beskrifvelse« i 1673, har ikke det ringeste at 
sige om ham under sin omtale af de færøske bisper, men 
fortæller fejlagtig, at biskop Hilarius (død 1511 — altså to 



') t Dette er gemmestedet for den (store) herres, den hellige 
Magnoses bellige relikvier . . . Vor frelsers sUgtoffer . . . Jcunfin Maria. 
(Den hellige Magdalene).« En ældre mere tvivlsom læsning af indskriften 
ved Thorlacius og Thomsen findes meddelt hos Lynifbye (Færøiske 
Q væder, s. 541, anm.). Begge læsninger stemme med hensyn til den 
hellige Magnus. — På stentavlen fremstilles den korsfæstede Jesus 
imellem Maria og Magdalena, alle tre anbragte indenfor en art portal, 
hvorover på hver side svæver en englefigur, svingende et løgelsdcar. 
Udenom findes så den nu på flere steder stærkt slidte indskrift 



Digitized by 



Google 



INDLEDNING. XXIII 

årktmdreder senere end Erlend) skal have ladet bygge den 
store kirkemur, og Debes bar her været senere forfatteres 
kilde. Past(M' Schrøter nævner, som tidligere omtalt^ biskop 
Vigbold som bygmesteren. Ingen bar endnu gættet på Er- 
lend. En forkkuing på dette forhold må iatfaki delvis søges 
i den omstændighed, at den sorte død ved midten af det 
14de århundrede »kkert har udryddet den allerstørste del af 
befdkningen på Færøerne, som før den tid synes at have 
været meget talrig (dette bekræftes af gamle sagn). Noget 
Mgnende var jo tilfældet på Island, ja over hele Evropa. 
Denne sørgelige begivenhed har vaeret et alvorligt knæk for 
et forholdsvis lille samfund som det færøske og har for 
lange tider fuldstændig lammet al udvikling. Der synes at 
være kommet en del ny befolkmng fra Norge (dette om- 
taks ialfald i gamle faerøske sagn) ; men disse nye kolonister 
bavde ingen interesse af at hæge om Færøernes gamle 
historiske minder. 

10. Som allerede i det foregående bemserket, er det 
i den sidste tid gået stærkt tilbage med den mundtlige sagn- 
overlevering på Færøerne. En ny tid med nye interesser 
er inde, og sansen for vedligeholdelsen af de gamle hjem- 
lige traditioner har gennemgående tabt sig hos befolkningen. 
Det er året 1856, da frihandelen træder i kraft, som danner 
det egenlige vendepudct. I årene 1804 — 9 førte sldbsfører Poul 
Nolsø en stærk agitation imod det hæmmende monopolsystem; 
men hans tidlige død (han omkom på søen 1809) hindrede 
ham i se nogen frugt af sine bestræbelser. Først 47 år 
efter hans død indførtes den frihandel han havde kæmpet for. 
Da åbnedes døren for større samkvem med omverdenen, det 
ene handelssted rejste sig efter det andet, det ene fisker- 
skib blev bygget efter det andet; kort sagt: en ny periode 
begyndte, hvis hovedkendemærke var øernes rask fremad- 
skridende materielle og økonomiske udvikling. Navnlig har 
skibsfiskeriet siden da udviklet sig med rivende hast. Det 
kunde ikke undgås, at alt det nye udenfra kommende satte 
et nyt præg på befolkningens levevis og tænkemåde og til 



Digitized by 



Google 



XXIV INDLEDNING. 



en vis grad indvirkede skadeligt på øernes gamle kultur og 
åndelige liv, på overleveringen af de gamle kvad og sagn. 
Det åndelige liv på Færøerne var før frihandelstiden særlig 
båret oppe af de såkaldte »kvældsæder« (kvøldsetur) eller 
aftenforsamlinger, som fandt sted om vinteren, når folk efter 
endt dagsarbejde samledes i husene. Her opfriskedes de fra 
de ældre slægtled mundtlig overleverede sagn og fortællinger 
vedrørende Færøernes historie og livet på øerne i ældre tider. 
De ældre skiftedes til at fortælle, og ungdommen lyttede til. 
Her bleve også de gamle færøske kvad foredragne, og det 
er således ikke udelukkende den til disse endnu knyttede 
gamle middelalderlige kædedans, der har reddet dem fra for* 
glemmelse; kvældsæderne have også andel i deres bevarelse. 
Det er næppe overdrevent at sige, at den færøske almues 
kultur og åndelige liv dengang i hovedsagen betingedes og 
bares oppe af disse vinteraftenforsamlinger. Når der ses 
bort fra den religiøse undervisning, fik ungdommen her sin 
egenlige uddannelse. Nu ere disse »kvældsæder« imidler- 
tid forsvundne og dermed også det til dem knyttede sær- 
egne liv. Kvadene spille vel endnu en betydelig rolle i al- 
muens bevidsthed; de synges til dans og ere endnu så le- 
vende på den ældre slægts læber, at kvadcitater ret jævn- 
lig kunne høres anvendte lignelsesvis i ældre folks daglig- 
tale; men dog må det siges, at den yngre slægt næppe 
kender største delen af de gamle færøske kvad stort mere 
end af navn (de sydlige øer, spec. Suderø, mulig undtagne). 
Den tidligere så rige mundtlige sagnoverlevering er nu kun 
en skygge af, hvad den før har været: af de gamle histo- 
riske sagn høres nu oftest kun brudstykker, og den sprog- 
form, hvori de fortælles, er gennemgående ikke så fyndig 
og karakteristisk nu som tidligere. Det er ikke blot ord- 
forrådet, det her drejer sig om, ikke engang i første 
række ; ti også tidligere har sprogets hjemlige ordstof været 
stærkt blandet med fremmede ord. Det er i første række 
de sproglige vendinger, ja det hele ordføjningssystem, som 
det i den senere tid er gået ud over, idet en mængde 



Digitized by 



Google 



INDLEDNING. XXV 



ufBerøske udtryksmåder have indsneget sig. Dette har be- 
røvet sproget en del af dets tidligere fynd. 

Enkelte mænd have i nyere tid med held forsøgt sig i 
at digte kvad i gammel stil — således bonden Jens Christian 
Djurhuus i første halvdel af det 19. årh.; men nu synes denne 
kilde udtørret. Derimod falder det endnu færingerne naturligt 
at digte skæmte- og spotte viser {tcBttir; alm.: tåttar) i kvadstil 
og med omkvæd, og disse »tåtter« synges til dans ligesom 
kvadene, nutildags hyppigere end disse. Den betydeligste 
repræsentant for den her nævnte digtart er den tidligere 
nævnte frihandelsforkæmper Poul Nolsø (slutningen af det 
18 og begyndelsen af det 19. årh.); han angriber endog selve 
den lokale øvrighed, idet han f. eks. i sit »Fuglekvad« for at 
undgå retslig forfølgelse fremstiller de angrebne personer i 
skikkelse af fugle (rovfugle).^) 

Imidlertid er der — samtidig med og under indflydelse 
af de nylig rejste bestræbelser for at rense og hævde 
sproget — ved at udvikle sig en lille nyfærøsk literatur af 
mere moderne tilsnit, og som dennes egenlige grundlægger 
må V. U. Hammershaimb betragtes. Færøsk journalistik have 
vi haft i over et årti {Føringattdindi, månedsblad; Fugla- 
framx^), 14-dags blad); men til opnåelsen af en rén sprog- 
form er der endnu et stykke vej frem. Færøske kvæder og 
sagn ere udkomne som særtryk af føljeton i amtstidenden 
»Dimmalætting«. Det fra 1901 i Torshavn udkommende og 
ligesom amtstidenden på dansk redigerede blad Tingakrossur 
indeholder ofte fortællende stof i færøsk sprog. Nogle fær- 
øske skuespil, mest byggede over færøske æmner og for- 
fattede af R. C. Effersø, ere for tiden under trykning som 



») Se nærmere Historisk Tidsskrift, 6 R. m. 1892. 

') Dette navn sigter til en strofe i Poul Nolsøs »Fuglekvadc: 

*AUi6 søkti tg fuglaframa^ il tab voru ømahod^ . 

Digteren fremstiller sine modstandere (den lokale øvrighed) i skikkelse 
af rovfiigle og sig selv som en strandskade (tjaldur), der optræder 
som småfuglenes (almuens) beskytter. Det anførte balvvers, der lægges 
i strandskadens mund, vil sige: »Altid har jeg (Nolsø) arbejdet på at 
hjælpe almuen frem; ti det var kongens bud«. 



Digitized by 



Google 



XXVI INDLEDNING. 



føljeton i dette blad. Sangbøger, indeholdende nyfærøsk 
lyrik og salmedigtning, ere trykte i København og Torshavn. 
En vellykket færøsk oversættelse af bibelhistorieQ ved lærer 
Joen Poalsen er udkommen i 1900. Endelig er et literært 
selskab (Føroya hékafélag) stiftet, som har adgivet en lille Års- 
hék for 1900, og et færøsk tidsskrift forberedes. Læsning 
af færøsk bliver efterhånden, skønt langsomt, mere og mere 
almindelig blandt almuen. Den mundtlige overieverings tråd 
er nu på mange punkter i stykker; det er det skrevne ord, 
literaturen, som skal udfylde og erstatte den og skabe øerne 
eo ny kultur. 



n. Æventyrene. 
a. De foreliggende optegnelser. 

De i denne samling meddelte æventyr ere på nogle få 
undtagelser nær samlede på de s. 1 omtalte rejser til Fær- 
øerne 1892 — 93 og 1898. Tre stamme fra V. U. Hammers- 
haimbs utrykte samlinger, nemlig: 1) tekst a (fra Skålevig) 
af nr. 4: Gentan i risahedlinun, 2) nr. 39: Drongurin ié 
fekk kongadéttrina attur frå ^étrødlinun, 3) nr. 40: 
Drongurin id fekk o. s. v. edla Tad gråa esiliå. 

Af færøske æventyr er der hidtil ikke offenliggjort mere 
end to, begge ved V. U. Hammershaimb, nemlig: 1) i Anti- 
kvarisk Tidsskrift 1849—51, s. 322—27: Oentan, sum 
fekk mat og klædi i heyginun (både dansk og færøsk tekst), 
variant af æventyret om den onde stifmoder (nr. 19: kråku- 
dottir og kaisddttir), indeholdende momenter af Snehvide-æven- 
tyret; 2) i Færøsk Anthologi 1, s. 450 — 52: Høgcsttimar 
og lågættimar (normaliseret tekst og lydskrifttekst), variant 
af æventyret om nordenvinden og søndenvinden. 

Med hensyn til optegnelsen af æventyrene gælde de 
samme bemærkninger, som ere fremsattte s. III (§ 3) under 
omtalen af sagnene. Ellers have æventyrene gennemgående 
en langt fastere form end sagnene og danne i langt højere 
grad sammenhængende enheder. De i denne samling meddelte 



Digitized by 



Google 



INDLEDNING. XXVII 



æventyrtekster gengive derfor temmelig nøje mine hjemmeø- 
loænds stil og fortællemåde. Dog ere de under fortællingen 
^ere forekommende danske (eller andre fremmede) ord og 
venctinger så vidt muligt erstattede med mere hjemlige fær- 
øske. Af æventyrfortællere på Færøerne, som have meddelt 
mig det her samlede stof, vil jeg særlig fremhæve br. Johan 
Henrik Matras (d Kirl^^ Fuglø) og frøken Erika Katrine 
Johannesen (i Sidradali, Kalsø). En samlet liste over 
l^emmelsmænd findes meddelt ved slutningen af bogen. 

Hvad angår ordningen af æventyrene, bar jeg stillet 
riseæventyrgruppen, d. v. s. den gruppe, hvori riser ere 
hovedpersonerne, først som den mest karakteristiske og den, 
der spiller størst roUe. Derefter følge »Askelad c {Øskuddlg)- 
æventyrene og de som slutte sig til denne gruppe, »Aske- 
pot« (kalsdoUir), æventyr om skælmer og tosser; dernæst 
æventyr om fortryllelser og prinsessebefrielser, forvandlings- 
æventyrene og til shttning nogle dyrefabler m. m. Da 
grænserne ere overordenlig flydende og en del æventyr ikke 
kde sig indordne bestemt under nogen af de nævnte grupper, 
er det kun i meget store hovedtræk, at en systematisk ord- 
ning har kunnet gennemføres. 

b. Om de fcBTøske æventyr i almindelighed. 
Fortællemåden i de færøske æventyr er bred, jævn og 
simpel, nøgternt og lidenskabsløst berettende, undertiden ud- 
artende til tør remsen. Der er ingen poesifuld udmalen af 
situationerne, ingen dramatiseren af handlingen; dialogen 
sptUer en ganske underordnet rolle. Både æventyrene og 
kvadliteraturen frembyde et godt eksempel på færingernes 
forkærlighed for den brede fortællen på bekostning af det 
lyriske element. Lyriske danseviser, hvoraf så stor en 
mængde endnu længe efter den dertil knyttede danses ophør 
er bevaret på Island (vikivakakvædi)^ kendes ikke på Fær- 
øerne, hvis kvadliteratur udelukkende består af episke danse- 
viser. Derimod have de færøske kvad gennemgående en 
mere dramatisk handling end æventyrene og dvæle i mod- 



Digitized by 



Google 



XXVIII INDLEDNING. 



sletning til disse gærne ved udøvelsen af de store, ofte 
ganske kolossale og unaturlige, bedrifter. Æventyrene ere 
her i tidernes løb ved at fortælles fra slægt til slægt blevne 
omformede og lempede efter en mere moderne betragtnings- 
måde, medens kvadene Ifølge sagens natur i langt højere 
grad have bevaret deres en gang givne bundne form. 

En meget stor del af det færøske æventyrstof er sikkert 
indvandret i senere tid fra Norge og Danmark, med hvis 
æventyrskat den færøske har så overordenlig meget til fælles. 
Det er så godt som altsammen gamle velkendte motiver, vi 
møde på Færøerne. Nogen skarp grænse mellem ældre og 
nyere, norsk eller dansk m. m., er det her i de fleste til- 
fælde næppe muligt at drage, da æventyrene stadig gennemgå 
fornyelses- og ændringsprocesser. De forskellige æventyr- 
motiver ere underkastede idelig omflytning og indgå forskellig- 
artede forbindelser. Et enkelt motiv løsrives fra et æventyr, 
hvor det hører hjemme, og knyttes til et andet æventyr på 
et sted, hvor det kan passe ind. Nyere æventyrformer ind- 
vandre og smelte sammen med de gamle former, hvorved 
disses oprindelige karakter forandres. Sammenstykninger af 
to eller flere forskellige æventyr forekomme oftere, f. eks. 
nr. 4 (Qentan % risahedlinun), der er sammenstykket af flere, 
nr. 14 e (Sumbøvariant ^f Øskudélgur), sammenstykket af to, 
nr. 19 {KråkuddUir og kal$d6tHr)y egenlig to æventyr, nr. 
21 b (Gahharin i tortmnt), som er Gabbi-ddveniyret (»Store 
bror og lille bror c) med tilsætning af æventyret om »kællingen 
i kisten« (jfr. nr. 23), nr. 40: sammenstykning af det umid- 
delbart foregående og det umiddelbart følgende æventyr, 
o. s. V. (sé nærmere den s. 590 — 602 meddelte æventyrliste). 
Undertiden er af et sådant sammenstykket æventyr et enkelt 
parti gammelt, medens et andet parti viser sig at være en 
nyere tilsætning, f. eks. nr. 10 a: PannukøkuMisidy hvor 
der til et gammelt færøsk risekællingeæventyr er blevet 
knyttet en ny begyndelse, nemlig indledningen til det danske 
(vel oprindelig tyske) æventyr > Pandekagehuset«, efter hvilket 
så det færøske har fået navn. I nr. 7 (risin og båndin) 



Digitized by 



Google 



INDLEDNING. XXIX 



S3mes ligeledes æventyrets indledning at være ny, vistnok 
stammende fra det danske »bjærgmanden og bonden i fælligc. 

På forholdsvis sen dansk (eller norsk) oprindelse kan 
det tyde, at i en del færøske æventyrs visse udbrud af en 
talende i almindelighed gengives på dansk af den fortællende, 
f. eks. nr. 28 (hvor gryden siger: a) »Jeg vil gå!« b) »Nu 
vil jeg gål«), nr. 30 b (»Bort med den tæve!«), nr. 40 (»Jeg 
klipper!« »Her er jeg!«); i nr. 41, som er sidestykke til 
40, siges de tilsvarende udråb derimod på færøsk i de for- 
skellige varianter;^) endvidere nr. 47. I tillæget findes flere 
eksempler på dette forhold, således i nrr. 60, 61, 71, 72 og 
76. Mulig kan der dog i flere tilfælde (som ved 2e i tillæget) 
blot foreligge en senere dansk (norsk) påvirkning. 

Undertiden kan et i et æventyr indeholdt navn yde 
oplysning om, ad hvilken vej æventyret er kommet, således 
f. eks. det ovenfor nævnte kréLkudétiir og kaUddttiry hvor 
kråkudétHr er den onde, af moderen forkælede datter, 
medens kaUdétUr er den hundsede steddatter (Askepot). I 
nogle norske former af dette æventyr optræder »Kraaka, 
Kraake« svarende til tær. kråkudétHr (kråka er i det fær- 
øske æventyr moderens navn) — sé nærmere de i æventyr- 
listen bag i bogen under nr. 19 meddelte paralleler. I danske 
former af ævent3rret findes navnet ikke ; i svensk forekommer 
vel »Krak-« som første led i nogle sammensatte navne, men 
det betegner oftere steddatteren end hendes halvsøster. 
Et andet æventyr (Bisans kléta), hvor et navn yder væsenlig 
vejledning til bedømmelse af æventyrets afstamningsforhold, 
vil blive omtalt nærmere i det følgende. 

Til de ældste blandt de færøske æventyr høre som 



^) Nogen slutning med hensjrn tU aldersforskel mellem de nævnte 
e ve ntyr , nr. 40 og nr. 41, kan dog ikke drages heraC 

*) Et udbrud som »Iftn hue skal stå kønt på mit hoved€ 
i nr. 72 (Hans) tyder specielt på dansk oprindelse. Norsk sprogbrug 
Tilde her jo kræve vakkert istedenfor kønt Ordet køn har i øvrigt 
været lidet kendt eller brugt på Fserøeme i sammenligning med smuk 
cg skøn. 



Digitized by 



Google 



XXX INDLEDNING. 



helhed taget sikkert riseæventyrene.*) Riseæventyrgruppen er 
den, som har fæstet dybest rod på Færøerne, og flere af 
denne gruppes æventyr vise ejendommelig udformning af 
gamle motiver, således f. eks. nr. 1 (Skeggjatussin), hvortil 
jeg kommer tilbage i det følgende under omtalen af de fær* 
øske ævertyrriser og deres karakter. Særlig yndet er den 
kres af riseæventyr, hvor mennesket kappes med risen og 
bliver sejrherre ved sin list (i et enkelt æventyr, nr. 5, 
findes selve navnet Lokki bevaret som betegnelse for éet 
listige menneske med Loke-naturen). Her forefindes de fleste 
af de fra andre nordiske paralleler kendte gamle former for 
kappestriden, men også et par nye, som kapslikning af mad- 
fedt og kapkradsning. 

Meget yndede og udbredte og sikkert også gamle på 
Færøerne ere f. eks. æventyret om Øskudélgw (nr. 14, i 
mange afvigende varianter*), Askepot-æventyret (kråhid&ttir 
og kalsdéttir) samt æventyret Chhbi. Særlig dette sidste 
røber en vis originalitet i behandlingen. 

De islandske æventyr stå med deres særegne og meget 
frie behandling af stoffet gennemgående i fjæmere forhold tfl 
de færøske så vel som til den øvrige nordiske æventyrlJteratur 
overhovedet. Alligevel har det færøske æventyrstof enkelte 
særlige berøringspunkter med det islandske, hvad man kunde 
vente efter øernes beliggenhed så nær ved Island. For den 
færøske kvadliteraturs vedkommende er der jo vidne om 
stærk og gammel påvirkning fra Island. Hvad angår æventyr 



^) Jeg fler bort fra nog^e sammenstykninger, som indeholde nyere 
tilsatte motiver (nr. 4 og 7). Nr. 3: Risabriidleypid indtager en 
særstilling, hvorom nærmere i det følgende, og nr. 12 : Stenbuk (ikke 
Steinbukk) synes, efter navneformen at dømme, at være af yngre 
oprindelse. — Nr. 4: Qtntan i risahedlinun, som er en sammen- 
stykning af flere æventyr, er dog næppe helt ungt. Der findes adskiHige 
varianter deraf nmdt om på Færøerne, og alle disse varianter have 
den samme faste sammenstykningsform. 

*) Af det egenljge Øshidålg-æyentyr findes i denne samling med- 
delt 4 varianter (a — d). Den som nr. 5 (e) meddelte variant fra 
Sumbø står for sig selv. 



Digitized by 



Google 



INDLEDNING. XXXI 



2 i denne samHng, Risans klåta, stemmer det ganske vist 
temmelig nøje med de tilsvarende danske og norske om de 
tre søstre i bjærget; men nogle hovedtræk, som i de danske 
og norske varianter enten ere anderiedes fremstillede eller 
helt mangle, ere fælles for det færøske æventyr og det 
islandske sidestykke Sagan af Kolrossu krékridandx (meddelt 
med flere varianter hos Åmason og Grimsson, sé »æventyr* 
liste«). Disse træk ere: 1) de prøvespørgsmål, som risen 
retter til de tre af ham en for en bortrøvede piger; 2) den 
med brylhipsgæsteme hjemvendende rises møde og samtale 
med den forklædte brud, som er flygtet fra hans hule, og 
hvem risen ikke genkender (dette moment mangler ganske i 
de danske og norske varianter); 3) overensstemmelsen med 
hensyn til risebrndens navn mellem nogle færøske varianter 
og det islandske æventyr; 4) træklodsen (isl. drunibur, tré- 
årwfiUmr^ fær. Idéta), den udpyntede, bruden forestillende, 
figur i risehuten (i norske tekster er det f. eks. en halm- 
figur, en ged, o, 1., medens trækket oftere mangler i danske 
tekster). Det er særiig punkt 3, som er af vægt. I en fra 
Mygenæs stammende variant af det færøske æventyr kalder 
på risens spørgsmål den forklædte brud sig Kola, i en fra 
Skålevig, Sandø, stammende kalder hun sig Kola Kråka, 
I islandske former af æventyret hedder hun f. eks. Koltr^a 
og Kolrassa krékridandi, af hvilket sidste navn færøsk 
Kola Kråka må være en afstumpning. Uden den fuld- 
stændige islandske navneform måtte den sidstnævnte færøske 
have henstået uforklaret. Fær. Kola og isl. Koh i Kol- 
irfna og Kohrassa betegner, at bruden har sværtet sig med 
sod, inden hun tog fra risehulen, for at være ukendeTig; det 
i islandsk tilføjede krbkr\6ainåx betegner, at hun rider på 
ildrageren {Jcrbkur). — Det færøske æventyr Snati (nr. 42) 
stemmer helt igennem temmelig nøje med det Islandske æven- 
tyr Sagan af Hringi kéngssyni (Årnason og Grimsson, Is- 
lenzkar f j63s6gur og æfintyri IT, s. 360). Begyndelsen er i 
det færøske æventyr simplere. Her er helten desuden en 
almindelig ung mand og ingen kongesøn som i islandsk. 



Digitized by 



Google 



XXXII INDLEDNING. 



I begge æventyr hedder hunden Snati. Baiudur (»Rød«) i 
Bringe saga er en »kulmester« i det færøske æventyr. 
Dette er i det hele kortere end det islandske og mangler 
flere momenter, som findes i det sidstnævnte. 

Nr. 3, RisabrHdUypid, indtager en særstilling, idet det 
udgår fra kvadet Seyda rima, som igen stammer fra den 
islandske Bårdar saga SnæfeUsåss (kap. 14 — 16) og Gests 
saga Bdrdarsonar. Disse sagaer, som i virkeligheden kun 
udgøre én, ere byggede over nogle fra Norge til Island 
indvandrede risesagn. Halvjætten Gest Bårdssøn (i det fær- 
øske kvad blot kaldet Oestur) er i det færøske æventyr 
bleven til sagn- og kvadhelten Nornegest. Denne oprindelig 
islandske sagnfigur nævnes i færøske kvad almindelig blot 
Oestur, hvilket utvivlsomt har bidraget til sammenblandingen 
af de to skikkelser. Da tilmed forestillingen om halvjætter 
eller halvriser ikke mere findes hos færingerne, er det også 
faldet disse naturligst at lade en menneskelig helt anføre 
mændene i kampen mod riseme og skaffe dem sejr over 
disse. I Seyda rima omtales flere af sagaens personer end 
i æventyret, såsom fåremanden Qusti (isl. Oustr), Tords 
broder Torvald o. fl.; derimod er navnlig den sidste del af 
selve handlingen (Gests og hans ledsageres kamp imod de 
forfølgende riser og disses tilligemed risekællingens drab) 
mere omstændelig fortalt i æventyret end i kvadet. Rise- 
kællingens drab fortælles rigtigere i det færøske æventyr 
end i den til grund liggende saga, hvilket fremgår af nogle 
inkonsekvenser i denne. Æventyrets (kvadets) risenavne KoU 
bein, Olimrageiri (eller oprindeligere GHvrageiri), Olåmur, 
Såmur, Gapur stemme i alt væsenligt med sagaens Kolt^dm, 
Gfjitfra-Geirr, [Åmr], Gapi. Glåmry [Skråmr], Risekællingen 
Skrukka har i det færøske æventyr og>å navnet Skinnherjan% 
hunden Snaii tillige navnet Bålvihali*), 



^) Berja nævnes i Snorra Edda II som en af omskrivningerne 
for »kvinde« (sé Fritzner under »herjanssonx). 

•) Af det nærmere forhold me lem Risabriidlei/pidy 8ey6a rfmo, 
Bårdar saga og et til grund liggende gammelt kvad kan ventes en 
indgående kyndig behandling fra hr. arkivsekretær Jørgen Blochs hånd. 



Digitized by 



Google 



iNDLn>NiNe. xxxin 

€. Biter og trolde i de fcdrøeke CBverUyr. 

Ordene »risec og »trold« aovendes ofte både I sagn, 
kvad og æventyr ganske i flæng; men oprindelig er åer 
en bestemt forskel mellem de to begreber. Riseme eller 
jætterne stå i lokale sagn som styrere af naturkræfterne, 
vsridigt store og stærke, men i øvrigt med menneskendseende 
og menneskenatur. Både i sagn og æventyr forekomme 
mange eksempler på risers og jætters frygtelige grumhed, 
men også mange eksempler på deres dorskhed samt store 
godmodighed og trofasthed. Disse modsætninger bunde i 
modsætnittgeme mellem naturen i dens ro og den samme 
natnr i dens oprørte tilstand. Men ifølge en senere ud- 
bredt folketro have riserne i sin tid udgjort en særiig 
folkestamme, og denne tro angående riseme har været 
almindelig udbredt på Færøerne, ikke alene i ældre, men 
også i nyere tid. Trold — et ord^ der ofte anvendes om 
r»eme — er oprindelig et videre begreb. De ere i højere 
grad end riseme mørkets væsener og tænkes ahnindelig at 
have et mindre menneskeligt udseende. Det er da også 
ganske særlig troldene, som ikke kunne tåle dagslyset og 
springe i flint, når de udsættes for dette. De fremstifles 
ofte som vilde og grumme, men tittige som meget godmodige 
og trofaste i lighed med riseme. Jfr. den færøske tale^ 
måde: THUt sum irødlid. 

Trolde og riser tænkes på Færøerne almindelig som 
boende eller havende boet i Qælde og klippehuler, og særlig 
er det riseme, hvem bjærgene og de store Qækle forbeholdes. 
Dog er der den forskel, at riseme nu ifølge folketroen ere 
en uddød race (hørende sagnet og æventyret til), medens 
Qælde, bøje og klippehaler endnu befolkes med trolde. 

Dværgenes boliger ere under jorden og i (under) stene 
eller høje. På Færøerne tænkes de gærae som boende i 
eller under store stene, de såkaldte dvørgasteinar. De høre 
til de gode vætter. 1 de færøske sagn og æventyr spille 
de dog ingen videre rolle. Nr. 49 er en dværgemyte, og i 
et enkelt æventyr (nr. 36: Hin énda mddirin, også kaldet 

c 



Digitized by 



Google 



XXXIV INDLEDNING. 



DvørgdbeUiS) forekommer et styrkebælte (»dværgebæliec) 
som minde om dværgene, de kunstfærdige smede, der kunde 
forfærdige kostbarheder med de mærkeligste egenskaber (jfr. 
Tors styrkebælte). I det norske æventyr »Det blå bånd«, 
som svarer til det nys nævnte færøske, er dværgebæltet 
blevet til et slet og ret bånd, men med bevarelse af den 
overnaturlige styrkegivende egenskab. 

Alfer og huldrefolk, der tænkes boende i høje (de sidste 
tillige i klippekløfter m. m.), høre kun hjemme i sagnene, ikke 
i æventyrene; fortællingerne om dem ere så godt som altid 
knyttede til bestemte steder. Medens mindet om alferne egenlig 
kun er bevaret i visse stednavne (højnavne), som cUvheyggjur, 
ålvavålur, spiller huldrefolket en stor rolle i de færøske sagn, 
hvor de udstyres med alle menneskelige egenskaber, menneske- 
ligt udseende og udøvelse af menneskeligt erhverv (huldre - 
mændene ro f. eks. på fiskeri og forveksles undertiden med 
menneskelige bådsmandskaber). Der er kun den hovedforskel, 
at huldrefolket lever i det skjulte. 

Mellem de forkellige overnaturlige eller underjordiske 
væsener: riser og jætter (tusser), trolde, alfer, huldrefolk, 
dværge o. s. v. ere grænserne allerede i sagnene meget 
flydende, og endnu langt mere er dette tilfældet i æven- 
tyrene, hvor et og samme væsen snart kaldes rise, snart 
trold. Skiftende tiders forskellige opfattelser gøre sig gældende 
bl. a. ved omformning af oprindelige karaktertræk hos den 
ene og den anden af de nævnte grupper af væsener, og der 
fremkommer derved ofte indre modsigelser. Snart færdes 
riser og trolde ude ved højlys dag uden at generes af sollys 
eller dagslys, snart ere de blot mørkets væsener, som blive 
til sten eller springe i flint, så snart solen skinner på dem. 
Snart optræde de som kloge og troldkyndige, snart som 
ganske dumme og blottede for al trolddomskunst. 

Mellem sagnenes (lokalsagnenes) og æventyrenes riser 
er der en bestemt modsætning til stede. 

Sagnenes riser lade en oprindelig og mere primitiv 
opfattelse af disse væsener komme til skue. De ere i 



Digitized by 



Google 



INDLÉDNINO. XXXV 



sagnene natnrlcræfternes styrere, repræsentanter for den 
vældige styrke. Deres våben ere store klippeblokke. Hvor 
man ude i nataren træffer store enligt stående stene eller 
klippeblokke, have folk oprindelig opfattet disse som kastede 
af riser, der have været i kamp med hinanden. De springe 
over Qorde og sunde, ja tumle med omflytning af øer, som 
de ville slæbe sammen og forene. 

1 æventyrene møder en gennemgående forskellig 
opfattelse os. Riserne repræsentere vel også her den store 
st)rrke og ere undertiden begavede med trolddomskunst. 
Men hovedvægten lægges dog her ahnindelig — og ganske 
særlig i de færøske æventyr — på, at de ere fuldstændig 
blottede for ånd og ganske dumme. Der er kun den rå 
kraft tilbage, men dog i betydeligt mindre vældige dimensioner 
end i de lokale sagn. De blive et meget let bytte for 
menneskenes list, som besejrer dem. De have i æventyrene 
for så vidt fået et mere civiliseret præg, som det ikke længer 
er klippeblokke, de bruge som våben, men jærnstænger — 
undertiden sværd, som i prinsessebefrielses-æventyrene. 

Skønt det vidunderlige og overnaturlige hører de fær- 
øske så vel som alle andre landes ævent3rr til, mærkes dog 
snart på dette område en også på andre områder frem- 
trædende rationalistisk synsmåde hos færingen og forkærlig- 
hed for indførelse af naturlige momenter og motiver med 
udskyden af de overnaturlige. Dette gør sig stærkest gældende 
med hensyn til riserne og troldene. De færøske æ ventyrs 
riser ere, gennemsnitlig taget, stærkt naturliggjorte og men- 
neskelige i sammenligning med de andre nordiske landes 
æventyrriser. Færøernes ringe udstrækning og de små af- 
stande, som en følge af hvilke menneskene kom til at blive 
risernes og troldenes umiddelbare naboer, have utvivlsomt 
bidraget til at skabe en sådan synsmåde hos befolkningen med 
hensyn til de nævnte overnaturlige væsener. Et godt 
eksempel på direkte samkvem mellem mennesker og riser 
haves i æventyret Kråkudéttir og kalsdéttir, variant b. Her 
sendes begge de unge piger af moderen ud for at tage 

c* 



Digitized by 



Google 



XXXVI INDLEDNINe. 



tjeoeste hos en rise i det øjemed at addanne sig i alt husligt 
arbejde. Der er her ikke gjort nogen forskel mellem risen 
og et almindeligt menneskeligt herskab. I den nordiske 
«ventyrliteratur optræder risen eller trolden ofte som hekse- 
mester og troldk3mdig. Dette er ganske fremmedt for de 
fsrøske æventyr. Derimod omtales i disse undertiden trylle- 
genstande som værende i risers besiddelse, genstande, ved 
hvis hjælp vidunderlige ting kunne udføres. Men selve risen 
er en dumrian, tryllegenstanden er en død skat i hans eje, og 
først når mennesket får fat i den, får den betydning. Den 
æventyrgruppe, i hvflken mennesket ved list besejrer den 
dumme rise, har på Færøerne bredt sig, idet den har draget 
til sig andre rise- og troldeæventyr^ som fira først af ikke 
høre herhen, og derved forandret disse sidstes oprindelige 
karakter. Sådanne i nordiske æventyr undertiden forekom- 
mende blandingsvæsener som halvriser eller halvtrolde findes 
slet ikke i de færøske æventyr; de ere her blevne til 
mennesker. 

Som karakteristiske eksempler på det her ovenfor frem- 
hævede forhold kan nævnes: æventyret om Stærke Hans og 
de bortstjålne kongedøtre^), hvis forskellige færøske varianter 
(fra Norderøerne) her ere forenede under hovedtitlen Skeggya- 
Imssin (nr. 1), og æventyret om »den kloge pigec (»Miseri 
mø, Mestermøf), hvoraf der findes en færøsk variant: Oenia 
og drongur i riaaheålinun (nr. 8)*). Figuren Stærke Hans 
med sin overmenneskelige, troldagtige natur og med sine 
vidunderarbejder findes ikke i færøsk. De bortstjålne konge- 
døtre blive i nordiske former af dette æventyr almindelig 
befriede ved heltens styrke: han overvinder trolden i åben 
kamp. I færøsk Skeggjatussin er helten en »askelad c -agtig 



') Efter A. Ohrik egenlig to forskellige æventyr, som i flere 
varianter findes sammensmeltede. 

*) Af æventyret »den kloge pige« findes også andre færøske varianter 
(nrr. 60 og 61 i tillæget), men de vedkomne os i mindre grad her. 
I 60 er det »søtroldekongen<, i 61 en heks, hvorom der er tale; i nr. 
o er det derimod en rise. 



Digitized by 



Google 



INDLEDNING. XXXVII 



figtir, i vaiiaoterne a og b kaldet PåpåleyH (»faderløse); 
han besejrer i varianteroe a, c og d risen udelukkende ved 
shi snildhed, og æventyret er således gået over i den gruppe 
riseæventyr, hvor risens styrke må bukke ander for men- 
neskets list. Kun i variant b brages benævnelsen »trolde 
og ikke »rise c. Momentet med træklodsen, i hvis revner 
hdten får viklet risens skæg ind, er karakteristisk for de 
færøske former af æventyret, skønt det lange skæg går igen 
f. eks. i et par danske varianter (Kl. Berntsen I, nr. 12: 
Bjømøre; opskrift af A. Braase blandt Svend Grundtvigs 
utrykte æventyr, registrantnummer 5). I Braases æventyr> 
opskrift besejrer »skomageren« trolden »Langskæg« på den 
måde, at han afhugger skægget, Jivorefter trolden mister 
sin styrke. 

I Miseri-mø-æventyret står risen eller trolden som den, 
der har oplært den af ham stjålne kloge pige i heksekunsten. 
Denne lærdom benytter hun først tii at hjælpe den unge 
mand, som er falden i risens (troldens) vold, idet hun i hans 
sted udfører de forskellige ham pålagte prøvearbejder, bg 
dernæst under deres fælles flugt til at omskabe både sig og 
ham for derved at undslippe den forfølgende rise. i den 
færøske form af æventyret er risens skikkelse stærkt 
simplificeret. Pigen hjælper drengen i udførelsen af prøve- 
arbejderne med den tryllering, som hun har fået af risen, 
og da denne ser arbejderne udførte, står han himmelfalden 
af forandring; det falder ham ikke ind, at hans pige bar 
hjulpet drengen — noget som trolden ellers straks er på 
det rene med i andre nordiske former af dette æventyr, 
hvor han siger til drengen: »Dette har du ikke suget af 
dit eget bryst!« eller »Dette bar min Mestermø lært dig I« 
Afisnittet om drengens og pigens flugt, hendes omskabeiser 
og risens forfølgelse er i det ferøske æventyr på grund af 
den karakter, risens skikkelse her har fået (han er jo ikke 
i stand til iværksætte en virksom forfølgelse), helt forandret. 
Æventyrets sidste del glider over i en Polyfemmyte. Efter 
at drengen har udført arbejderne, beslutter risen at dræbe 



Digitized by 



Google 



XXXVIII INDLEDNING. 



ham. Men om natten, medens risen sover, gløde pigen og 
og drengen i forening en jæmstang i ilden, hvorpå drengen 
slår stangen tværs over risens øjne og blinder ham. Han 
farer op og ud ad døren for at forfølge flygtningene, men 
tager skæv retning, falder i en lille indsø tæt ved huset og 
drukner*). 

I nordiske rise- og trokleæventyr forekommer undertiden 
det træk, at risen eller trolden lokkes ud af hulen og op- 
holdes udenfor denne, til den opgående sol skinner på ham 
og forvandler ham til sten, således f. eks. norsk >De tre 
søstre, som ble ve indtagne i bjærget« (Åsbjømsen og Moe) og 
svensk »Påck« (Bondeson), variant af »Pojken, som stal 
jåttens dyrgripar«. £i^ anden nok så almindelig dødsmåde 
for æventyrenes riser og trolde er den, at de springe i 
flint under deres forfølgelse af mennesket, som har overlistet 
dem (dette træk forekommer oftere i danske æventyr). Op- 
rindelig må vel denne springen i flint tilskrives troen på sol- 
lysets magt over disse væsener; men oftest er det risens 
eller troldens indre harme og arrigskab, der angives som 
årsag til, at han springer i flint. En sådan overnaturlig 
dødsmåde er ganske fremmed for de færøske æventyr*). 
Når de færøske riser og trolde blive arrige og skulle for- 
følge det bortflygtende menneske, hvoraf de ere blevne over- 



') Udstikning af risens øjne eller hans blindelse på anden måde 
ved en glødende jæmstang (spid) er et oftere tilbagevendende moment 
i færøske riseæventjrr (således i nrr. 1 d, 5, 8, 9 samt 4d i tillæget). Dette 
er et fra Poljrfemsagnet og forskellige landes Polyfemæventjrr vel kendt 
træk ; jfr. Kristoffer Nyrop, Sagnet om Odysseus og Polyphem (i Nordisk 
Tidsskrift for Filologi, ny Række, 5. Bind, 1880—82). Nr. 9 (RiHn 
id lokkadi smådreingir i netidj er helt igennem et Polyfemæventyr : 
De af drengene i risehnlen, som endnu ere i live, stikke risens øjne 
ud om natten, medens hans sover; om morgenen lykkes det dem at 
komme ud af hulen ved at genmie sig under bugen på fårene, som 
risen slipper ud på græs. Angående et norsk sidestykke (indeholdende 
moment 2) sé æventyrlisten s. 591, nr. 9. 

*) I gamle kvad findes derimod trækket: troldens eller risens 
forvandling til sten ved sollysets magt. 



Digitized by 



Google 



INDLEDNING. XXXIX 



listede, så glemme de f. eks. i deres arrigskab, at døren til 
deres hule er lav, og at de må bakke sig for at komme ad ; 
idet de ville springe ad, slå de panden imod stenvæggen og 
dø. Og slippe de helskindede ud af hulen, så er der tæt 
ved deres bolig anbragt f. eks. en lille indsø (brønd, vand- 
bentningssted), som de i mørket, eller fordi de ere blevne 
blindede, falde i onder den hidsige forfølgelse og drukne. 

Et andet for de færøske æventyr karakteristisk træk er 
dette, at der meget sjælden er tale om en åben kamp mellem 
mennesker på den ene side og riser eller trolde på den 
anden. Den glorie, der ellers almindelig lægges om æventyr- 
hehens hoved, når han strides med og besejrer den vældige 
trold, formindskes betydeligt i de færøske æventyr, hvor helten i 
almindelighed dræber risen eller trolden, medens denne sover 
— således i prinsessebefrielses-æventyrene (jfr. nrr. 38, 39, 
40, 47). Atter et skridt i rationalistisk retning. Undertiden 
omtales også i de færøske æventyr kamp mellem menneske 
og rise eller trold, men der lægges ingen vægt derpå; for- 
tællingen farer hen over det med en harefod, utilbøjelig til 
at fastholde den unaturlige situation (jfr. nr. 15: Beydi og 
Øskuåélgur, og nr. 35: Trødlid å fjaéUinun, i hvilket sidste 
æventyr heltens hjælpere, de tre hunde, udføre det meste 
arbejde ved troldens drab). 

Det i Norden meget udbredte æventyr om »trolde- 
skattene« (sé »æventyrliste« nr. 14 e) findes ganske vist også 
på Færøerne, men er her undergået en stærk modifikation, 
idet det ikke mere er bevaret som selvstændigt, men kun 
som stærkt indskrumpet bestanddel af et eller to sammen- 
stykkede æventyr. Af alle de vidunderlige ting, som trolden 
€!Jer, og som den listige dreng stjæler, den ene efter den 
anden, er der i fær. Øskudélgur e så godt som intet tilbage. 
Trækket med truget, hvori drengen sejler eller ror over 
vandet til troldelandet eller troldeøen, er bevaret i færøsk; 
ligeledes trækket med den salte grød [drengen kryber op på 
troldehusets tag og strør salt gennem tagåbningen, »lyren c, 
ned i den kogende grødgryde, hvorved grøden bliver så salt, 



Digitized by 



Google 



XL INDLEDNING. 



at troidfolkeoe plages af tørst efter at have spist den; trold- 
pigen Bødet da ud i mørke for at hente vand og har den 
skinnende guldlygte eller lignende med sig for at finde vej; 
han bliver så dræbt af drengen, som stjæler lygten]. Af 
æventyrets oprindelige kærne, troldens (risens) kostbarheder, 
som blive ham frastjålne, er der i færøsk kun den ene, 
lygten, tilbage, som fra oprindelig at være en over så og 
så mange kongeriger skinnende guldlygte er swiket ned til 
at være en ganske almindelig tranlygte. Denne er selvfølgelig 
ingen kostbarhed, og drengens lygtetyven står derfor i den 
færøske form af æventyret som en ren og skær biting, hvis 
nedtagelse først får sin rette forklaring gennem de fold- 
stændigere norske, svenske og danske æventyrformer. Vid- 
anderskattene synes ikke at have passet til den nøgterne 
færøske synsmåde og ere derfor blevne skudte til side.^) 

Som et særkende for de færøske æventyrriser kan også 
fremhæves det dem tillagte udråb >^før mU€ i tiltale. Det 
er kun riserne, hvem det tillægges — i et enkelt æventyr 
(tillæget nr. 58 : Bisasanurin, id friffgjadi Hl km^sdåUnma) 
pålægger risen sin søn, at han, når han kommer tii kongs- 
gården som bejler, ikke må sige i^fjør nil^«, da det etters 
vil blive opdaget, at han er en rise. Ordet fjør kunde sjrnes 
at være on. ijpr, ik., liv (i tiltale mit: mit gode livl o. L), 
men hænger dog snarere sammen med norsk »fjæra« og 
»ufjærac, af hvilke det første har været brugt som tiltaleord. 
I Christen Jensens norske glossar af 1646 findes følgende 
bemærkninger om »fjærac : fiæra mit (kierlingems ordsprog. 



*) Trækket angående troldens skatte findes i det ovf. nævnte is- 
landske æventyr Sagan af Hringi kångssyni; men i det tilsvarende 
færøske æventyr Bnati er det ganske udvisket Istedenfbr det islandske 
æv e utyre tre troldeskatte: det lysende stykke guld (»lygtenc), den 
lysende guldkåbe og det lysende guldtavlbord træder i det færøske 
følgende: rosentræet og nøglerne, som kællingen har s^&let ad af 
kongsgården; nr. 3: mælken, som kællingen malker af kongens køer 
hver morgen, falder egenlig udenfor rammen (i det islandske æventyr 
hekser troldkællingen mælk til sin grød fra fire kongeriger). — Trækket 
angående den salte grød er bevaret i SnoH. 



Digitized by 



Google 



INDLEDNING. XLI 



ib ønsker nogen gatU for almissen oe sige: gud glae 
deg fiæra mU), og om »ufjaerac : ufiæra »« ubeskedelig; du 
snadca ufissm,^) Istedenfor fjjmr siges pft øen Mygenaes fiar 
(fjor wM) (udt. : f jæar] — jfr. variant e af nr. 2 i æventyr- 
tm«get (msams kUin). 

UL Lidt om sprogat og retskriTniiigeiL 

a. SptogeL 

Det færøske sprog er for øjeblikket i en stærk gærings- 
periode. På den ene side vrimler det i den daglige tale af 
u^Krøske, navnlig danske, ord og vendinger, så man skulde 
tro, at sproget med stærke skridt gik sin opløsning imøde; 
på deø aodea side er det dog ikke blot moltgt, men endog 
1^ overkommeligt i skrift at fremstille et forhoMsvk rent 
terøsk med vndgåelse af de fleste t samtalesproget gængse 
fremmedord« Disse have nemlig som regel ikke (i al fM 
kaa delvis) fortrængt de tilsvarende færøske ord; de bmges 
i abnindeligbed side om side med de sidste, ofte ganske i 
*«og. 

Som eksempler på det sidstnævnte forhold kan særiig 
freaibæves den almindelige vekslen mellem de nyere med 
forstavelserne »be-c og »for- c begyndende ord og de til- 
svarende ældre fterøske: hedrøvadur bmges ved siden af 
harmur og (almindeligere) forharmaåur, rimgur, sirgin, 
sørgarfudlur m. fl.; bedrøvHigur ved siden af gr&tiligurf 
hmrmiUgur^ strgUigur. — heginna ved siden af taka vid el. 
undir, taka el. fora ai med efterfølgende navnemåde, 
^birja; dette sidste forældede ord søges nu genoplivet ad 
skriftlig vej og synes at vinde indgang; heginwUsi ved siden 
af de sjældnere upphmo, inngangury *birjan (i færd med at 
blive genoplivet). — bekag [behæa*] ved siden af tokkiy 



*) Det usammensatte ord findes ikke hos Aasen og Ross. Derimod 
findes hos Aasen: »Ufjære(?), n., noget udueligt eller Haarligt^c og 
hos Ross : »Q f j e r r, adj. } = uskikket, ubekrem, upassende, og U fj e r r a, f.?« 



Digitized by 



Google 



XLII INDUSDNING. 



fisn, v%ld\ hehagiligur (på nogle steder tillige angenemmur 
[aggenæmm-'or] efter tysk) ved siden af dåmligur, dcdur, 
fisisligur, iheimUigur, tespiligur o fl. — behøva ved siden 
af niia(st), tørva og tørvast (vera tarvur el. tørvur å), — 
hekenna ved siden af ganga vid (nakaå), — besked [beée^*], 
ik., alm. ved siden af 1) svar {frågreiding\ 2) skil {vita 
skil å). Derimod er ein heskedin madur efter ældre færøsk 
sprogbrug ikke »en beskeden mand«, men »en mand, der kan 
give god besked (forstår at føje sine ord)«, hvilket ellers 
på bedre færøsk hedder ein skilagédttr madur, — beskriva 
[greida {gjødla)frå, siga gjødlafrå\; beskrivilsi [frågreiding, 
fråsøgn], — bestemma [åseta], — [a) rinda (r. petting, 
skuld); b) *gjalda, — genoplives ad skriftlig vej], — beMa 
[sjældnere merl^a] ; betidningur [merking, Uding] ; beddUigwr 
[iidingarmikU; mikil, stérury négvur]; ébeiidUigur [dmerki- 
ligur, liiUsverdur], — bevara, spec. i betydning: våge over^ 
beskytte [verja, uppihalda; ellers goyma, vardveita], — 
h)forandra ved siden af broytaj skifta. — forbi [\)fram um el. 
vid, tvørtur vid; 2) tippi, 6/t]. — forbréta seg [gera til saka], 
— forklåra [greUia el. greina frå, Uda] ; forklaring {frå- 
greiding, Hding]. — forskdligur [fåréæMior] ved siden af 
de almindelige misjavnur^ éjavnur, élikur, imis og imisligur. 
Navneordet forskel bar forskellig betydning og anvendelse 
efter ordets forskellige betoning: \) for' skel [fåV-8e(d)l] med 
første stavelse betonet er lig det almindelige mtiitttr (forskel) ; 
2) forskel [fårfiedl] med betoning på anden stavelse bmges 
i nogle talemåder: tad er forskel uppå, forstærkende ud- 
tryk: »(det viser sig) til gavns, det må man rigtignok sige c; 
uttan forskel,, a) uden persons anseelse, uden at gøre skel, 
b) »(det kan være) lige meget«. — forstand {fomvft), ik. 
[vity vitska; skU, skin]; forstanda [skilja, skina {å)]; 
fomujtigur [vitugur, higgin], — forsvara [verja], — forijena 
[1) vinna twn, 2) vera verdugur el. verdur], — fortred 
[fårtrea], ik. [mein, ampt]. 

Nyere navneord på -heit ere meget almindelige ved 
siden af de ældre færøske former (oftest på -leiki) eller 



Digitized by 



Google 



INDLEDNING. XLIII 



tUsvarende ord af forskellig stamme; eo del af de på -heit 
endende ord have helt fortrængt tilsvarende ældre færøske 
ord eller former, hvorfor undertiden omskrivninger må be- 
nyttes. Eks.: argheit [argt mm], arrigskab^); hehendigheit 
[fimleiki, lag, ahn.]; friheit [$jålvrmdt\\ girigheit [•^'nMf|; 
gédheit [gødska bruges i meget indskrænket betydning » sé 
FA. 11] ; klårheit [tjartleUci, skin, lisan m. m.] ; likheit [1) *javni 
^javnaåur) hak. ; 2) javnrædi, sjæld. ; 3) sipan — ufuldstændig 
lighed i udseende]; IjétheU [sjældnere IjéOeikiP); lættheit [lætt- 
leUei, sjæld.]; ébeiidiUgheit [okkurt lUid el. lUiUveri m. m.]; 
ogudUigheii [gudloyst]; élikligheit [élikligur a&mrdMr o. 1.]; 
éskUdigkeii [saklaysi]; rætiferdigheit [rceHvisi] {rtBt^ferdiguty 
ældre: rætMMtr); sannheit [savtnleiki, sjæld.]; strangheit 
[hardltiki {sirangleiki), harirædi m. m.]; svakheit [*veik' 
leiki; kraftloysi^) m. m.]; øvrigheit. — Enkelte af de til 
denne gruppe hørende låneord have i færøsk fået en ganske 
særlig anvendelse, f. eks. grumheit (grumhed) i betydning 
»øsende regne. En del i dansk ganske almindelige navne- 
ord på »-hed« have ikke vundet indgang i færøsk. »Be- 
liggenhed c udtrykkes således ved siøda eller lega; for 
»fjæm beliggenhed« haves ordet Meiki. 

Endnu kan til disse strøbemærkninger føjes, at, medens nu- 
tid af udsagnsordet verda, blive, endnu er ganske almindelig 
brugt, har i fortid bleiv (af hliva) fortrængt vard, der i ud- 
talen ved forstummen af 6 er faldet ganske samroen med var (af 
vera) og ikke kan skelnes fra dette. Omskrivninger som kom at 
vera og gjørdist (blev) ere dog også ret almindelige i daglig tale. 

Det er, som man let kan tænke sig, og som det også 
fremgår af det foregående, særlig på begrebsudtrykkenes 
område, at fremmedindflydelsen viser sig stærkest i færøsk. 
Der er dog visse sproglige områder — sådanne som stå i 



^) Gamle ord på -skapur have ellers haft forholdsvis let ved at 
holde sig, da de som regel falde sammen med danske ord, endende 
på »-skab«, f. eks. (mdskapur. 

') derimod altid som modsætning vahirleiki og ikke vakwrheit 
') måitloyai betegner mere en forbigående svaghed, udmattelse. 



Digitized by 



Google 



XLIV INDLEDNING. 



umiddelbar sammenhæng med færingens daglige syssel og 
arbejde — hvor den fremmede indflydelse kan er ganske 
ringe. For blot at nævne et enkelt eksempel: Så godt 
som alle de mange navneord, der betegne mere eller mindre 
oprørt sø, ere af hjemlig oprindelse; således f. eks. béru, 
alduhåra (svag bevægelse i søen, egi. lille bølge)^ oZcfa, fferd, 
budlingur {Hreymbudlingwr), drabb, ivcBtt el. tvaU^ jagg, ragg, 
grugg, gjålv {gjaU)), dnfUingur, Aec^on, l^ak, l^ékr, krak 
(streymkrak), krM (streymkrald), mddur {sirtymmelåm'), 
riSy mp(%)l, rwnbul, skol, skvagg, skvd^^ »lafs, shq^, svolg 
el. svølg^ suM, vas {streymvas); grtfstur, rbkm, bdm\ åsmgrnr, 
dimngw, kemhingnr, rembingWy ribbingw^ sig^ 8trtmbin§mr\ 
(svag brænding) rensl, rwn, (stærkere) hrim^ dinmgwr. Stærkeste 
strøm betegnes ved ord eom gmng {gødjigg] og mimmg. 
Af adjektiviske adtryk bemærkes f. eks: ia9 er Mrialt eL 
stérbært I sijdnun. Listen kunde vistnok forøges betydeligt. 
At gå nærmere ind på de her omhandlede sproglige forhold lader 
sig imidlertid ikke gøre på dette sted. Jeg kan Uot tilføje, 
at, om det samlede færøske ordstof blev udgivet i ordbogs- 
form, vikle en sAdan ordbog med hensyn til de enkelte 
artiklers antal^) næppe stå meget langt tilbage for Aasens 
norske ordbog tilligemed Ross' store tillæg til denne. Hertil 
bidrager den dialektforskel, som til trods for øernes 191e 
areal viser sig, ikke alene i udtalen og tildels de grammatiske 
former, men også i selve ordforrådet. 

Det almindelige bortfald af eje formen i færøsk, 
erstattet af omskrivninger med forholdsord (f. eks. kéaid kf^ 
papa, faders hus), kan ikke undgå at virke en del hæmmende 
ved udviklingen af en højere stil. Bedst bevaret er entals- 
ejeformen på -Sj medens formen på -or må siges at vssre 
forældet undtagen efter visse forholdsord, som tU,^ Under- 



*) forældede ord, f. eks. i kvadene, medregnede. 

') Ved tilføjelse af den bestemte artikel (eUer et ejestedord) i eje- 
form forsvinder oftest selve navneordets ejeformsmserke, t eks. fadirSt 
men fadirins og faåir(8) mins ; manns, men mannins (dog f. eks. 
mansins i ordsproget: imii er maneine eydna). 



Digitized by 



Google 



INDLEDNINe. XLV 



tiden findes ved ord med tilføjet bestemt artikel genstands- 
formen bmgt istedenfor ejeform og sat efter det styrende 
ord (særlig ved angivelse af slægtskabsforhold), f. eks. 
«UNiiiiui dreingm (for ^dron^Hns), drengens moder, pApi 
gewhtna (for *gefitunnai/)y pigens fader. Ejeform i flertal 
et i al fiadd ! navneordenes bestemte form ganske forsvunden 
af talesproget (findes nu kun i stednavne som Brødranaberg, 
Dreingjana-, SistranamørJc o. fl.); i ubestemt form er den 
(bortset fra sammensætninger) kun bevaret for enkelte ords 
vedkommende, helst i visse forbindelser, f. eks. manna mål. 
I Joen Poulsens ovennævnte oversættelse af bibelhistorien 
findes hyppigt forældede ejeformer genoplivede, da den 
refigiøse stil krævede dette, f. eks. atturkoming mennisJsju- 
sonarins (menneskesønnens genkomst); i navn fadirins, 
sonarins og halga andans; fadir ævinar (evighed[en]s fader); 
sindana flrigeving (syndernes forladelse), kongur Jødana 
(Jødernes konge), ^) andi gudana Mna halgu (de hellige 
gaders ånd), harri jardar (jordens herre), s. 132.*) 
Undertiden findes (for at undgå altfor kunstige sammen- 
stillinger) forsøg på at holde en mellemvej mellem forældede 
genitiviske udtryksmåder og nyere talebrug, f. eks.: Størri 
skal hetta seinra hUsis dlrd (harligheif) vera enn kitt flrras 
(s. 58), og undertiden findes også den dagligdags omskrivning 
med k^åf f. eks. hrMlej^d lyå kongasoninum^ kongesønnens 
bryllup (s. 86). Et ejestedord foran et navneord i ejeform 
kan ikke følge navneordet over i denne kasus, f. eks. Hit 
kongadømis (s. 44), ikke tins kongadømis. 

De bestræbelser, som for tiden gøre sig gældende på 
Færøerne for at rense sproget og dygtiggøie det til literært 



') Oversætteren brager helt igennem ordet Jødi (jøde). Alligevel 
er det gamle færøske G^bingur [gOljlIJgOr], jøde, endna ikke helt 
fbneldet og knnde vistnok med held have været anvendt 

*) Da en ganske forældet bestemt form som jardarinnar vilde 
være for kunstig i nyere færøsk, har oversætteren her måttet brage den 
ubestemte form, der endnu anvendes i forbindelse med forholdsordene 
midlun og iU (til jardar). 



Digitized by 



Google 



XLVI INDLEDNING. 



brug, og befolkningens tiltagende lyst til at læse gode skrifter 
i sit eget modersmål ville sikkert bidrage, ikke alene til en 
stansning i det fremmede ordstofs stærke fremtrængen på 
bekostning af det færøske, men også til udviklingen af en 
renere færøsk sprogform i daglig tale. 

h. Betskrivningen. 
Den i det foreliggende arbejde fulgte færøske skrive- 
måde er den, som blev vedtagen i 1895 af en 2ii Føringa- 
felag i Torshavn nedsat retskrivningskommission, hvoraf 
V. U. Hammershaimb og jeg vare medlemmer foruden fem 
andre, og hvis afgørelse skulde være gældende for den 
nævnte literære forening. Denne skrivemåde er i hoved- 
sagen den ældre normaliserede, men med enkelte ændringer, 
hvorved skriften nærmes til sprogets udtale. Følgende 
ændringer fra den normaliserede skrivemåde ere her gennem- 
førte: y og ^ ere opgivne, da de i udtalen falde sammen 
med henholdsvis i [i, i] og i [oi]; der skrives altså t for y, 
i for j^, f. eks. sinir (for synir), sønner, lisa (for l^sa), at 
lyse.*) — Den tidligere forskel mellem d og ø (af æ) er 
bortfalden, da der ingen forskel gøres i udtalen ; der bruges 
nu kun ét tegn nemlig ø, f. eks. høgur [høgvor], høgt 
[hdkt] (for høgur, høgt), høj, højt, gøla (af *gala), opsang, 
stor ståhej, alarm, søga for sdga (af *8aga)y historie, for- 
tælling; brødur, brødre. — Da hj og hv i udtalen ere faldne 
sammen med henholdsvis kj og kv, skrives derfor altid 
k foT h i disse forbindelser, f. eks. kjå (for hjå), hos, 
kvalur (for hvalur), hval. — For ældre II (udt. : ddl) og 
ni (udt. : ddn) skrives henholdsvis dl og dn, f. eks. fjadl 
{for Jjall), fjæld, badn (for ham), barn; derimod øm, ørn, 
og fortids tillægsformer som bomir, farnir (af borin, farin), 
bårne, farne, o. s. v., da udtalen her er r og ikke d. — Der 
skrives i henhold til udtalen: uttury aftan,^) ettir (for aflur, 
aftan,^) eftir). Udsagnsordet lifta (lyfta), at løfte, der alm. 



*) I tvelydene ey og oy bruges dog vedblivende y. 

*) Navneordet aftan, aften, udtales derimod altid med ft. 



Digitized by 



Google 



INDLEDNING. XLVII 



udtales l^ta, kan dog også høres udtalt lifta og skrives 
derfor vedblivende med ft. 

Dativendelsen -um er nu gået over til -un (f. eks. 
*døgum > døgun, *g6dum > gédun), men skrives dog 
sædvanlig vedblivende -um. At gennemføre en bestemt 
skrivemåde på dette punkt faldt udenfor den ovennævnte 
kommissions område, da der her forelå et grammatisk spørgs- 
mål og ikke noget retskrivningsspørgsmål i egenlig forstand. 
Jeg har i dette arbejde gennemført skrivemåden -tm isteden- 
for det forældede -um, 

København i oktober 1001 

Jakob Jakobsen. 



Digitized by 



Google 



Digitized by 



Google 



I 
SAGN 



Digitized by 



Google 



Digitized by 



Google 



1. Regin i Toftun. 

Kegin i Toftun suSuri i Vågi i Su&uroy var ein 
rættur ivirgangskroppur, herviligur gandakadlur og 
viSgitrn firi stirki; men ikki var hann sagdur at vera 
vitugur ma&ur. Hann åtti adlan Toftahaga (åtta merkur 6 
i jørS); hålvan Lambhaga og Torishaga, i& eru næstir 
Sunnbiar bigd (bå5ir åtta merkur), og i Hamrahaga 
skuldi hann eisini eiga, so at ogn hansara var ein 
flor&ingur av adlari Vågsbigd. 

Eina fer6 hev&i hann veriB i Mikinesi og sæB 10 
eina kiigv har, sum var eins lita& og ein kugv han- 
sara sjålvs, i8 deyB var. Hann f6r so einsamadlur 
å einingi i båti attur til Mikines, leg&i sina deyBu 
kugv upp har, ték hina inn i båtin i sta5in og r6Bi 
so heim attur. Ti i5 hann kom su&ur firi Nipu- 16 
bakka (vestanfiri Kvalvik i SuBuroy), fekk hann 
andstroymi; vestfalsbroddur kom & hann. Hann r6Bi 
tvær reisur til av ødlun alvi, men båturin rak attur. 
So for hann i fikkuna ettir punginun, tok eina tri* 
strenda nål upp ^ og rendi gjøgnun nasamar i ø5i, 20 
so bl65i5 spruttaBi ut igjøgnun. Tå gekk båturin. 

SiBur var tå i tiBini, at, tå iB grasningur var 
(trætni um hagamark), gingu tveir menn, ein firi 
kvønn partin, saman at glimast, og var taB kadlaB 
>h61mgonga€. Bættur var tå, at tann, iB vann, 25 
setti markiB har, sum hann og hansara partur ætlaBu, 
at taB skuldi vera. 

1 



Digitized by 



Google 



Fråsagnir eru um triggjar gKmur, i& Regin 
hev&i um hagamark. 

Ein steinur er eysturi i tuninim i Toftun, sum 
søgn gongur um, at tanHj ih dettur um hami, kemur 

6 ikki skabaleysur upp a§ttir» Dråttur var imidlun 
Nesbéndan og Toftab6ndan ^um marki6. Bæ&i neyti, 
sey&ur og ross gingu ur Neshaganun inn å Tofta- 
gar5in. Nesmenn settu ein Islending, sum var hildin 
at vera sterkur i gandi, til at berjast iméti Begini, 

10 og bardagin sté5 heima i Toftatuninun. fiegin sifti 
Islendingin, so riggur hansara kom tvørtur um hin 
åSumevnda steinin og brotnaSi. fiegin gjørdi ta 
einsamadlur marknagar&in imidlun Nes og Tofta 
ettir sinun tikki (br6sti6 Nesmegin, so neytini skuldu 

15 ikki sleppa inn å Toftahaga). Sjålvur sat hann og 
virka6i hosubond, me5an flagtorvumar, seks og sjey, 
komu brestandi og løgdu seg å gar6in. 

Eitt smalt stikki av Botnhaga, hiishagin, gongur 
ni&ur imidlun Gjégvaråfjals og Toftahaga (Botn- 

20 hagin sjålvur er i erva). Harum st66 trætni midlun 
Regin i Toftun og Q-jogvaråmenn, ti bå&ir partar 
kanna5u sær adlan hushagan. Gjogvaråmenn, sum 
åttu ogn i Botnhaga, vildu sleppa vi6 markinun i 
Longutrøhodn, men fiegin vildi hava tab heilt upp 

25 i Gj6gvarågj6gv. Holmgonga var samradd, og Gj6g- 
varåmenn valdu Dånial vi6 Gjégvarå, i6 eyknevndur 
var Krékurin, til at berjast im6ti Tofta-fiegini. Eyk- 
nevni& Krokurin hev6i hann av ti, at hann vildi 
alti5 krøkja sær meira til, enn hann åtti. Ein gar5 

80 gjørdi hann, sum vendi bakiB iméti Botnhaga og 
br6sti& im6ti Gj6gvarafjadli, so ta8 i6 leyp inn um 
av seyBi slapp ikki lit attur — ta& krøkti hann til 
sin. Nii er g«ir8urin avfadlin, men gar6sla6i6 er 
ettir enn. Hann var bæ&i stirur og sterkur og 



Digitized by 



Google 



3 

hildin at vera vitugur madur. Hélmgongan 8t65 
»uppi å låg« (omanfiri husini i Smidlun), mitt imidltin 
Gjégvar&fjals og Longutrøhodns. Begin hev&i ta 
firstu siftana, men hin fedl ikki, ti hann var frålika 
fotg68nr, og t6 at Begin hevbi hann høgt upp i 5 
loft, kom hann standandi ni&ur attur. So f6r vi& 
imson siftnn, i& Begin gjørdi, at hin fedl ikki; men 
av ti, at Gj6gvaråma5nrin hev5i minni megin, sifti 
hann ikki attur iméti, nttan ansa6i bara sær sjålvun, 
at hann skoldi ikki fadla, og ætla&i å henda hått 10 
at lugva Toftabéndan. Begin, snm hev5i varhuga 
av ti, ilska&ist og seg&i, at hetta var ikki firi mark, 
at hann sifti onganti&. Gj6gvarama&urin var& ta 
noyddnr at gera eina siftu; men i ti sama setti 
Begin f6t firi hann, so hann fedl, og Begin kom 1^ 
omana. Tå t6k Gj6gvaråma5min ein kniv fram, 
sum hann hev&i goymt uppi å sær, og rendi i lærib 
å Begini. Av hesun stingi varB Begin so skakkur, 
at hann sprakk å føtur, brå sær avsta& alt i senn 
og répa&i upp i ha, at hin hev5istungi5 hann; men 20 
Gjégvaråmaburin helt fram, at hann hev&i vunnib, 
av ti at Begin fliddi undan honun. Teir åtta menn, 
i5 kjåstaddir v6ru sum vitnir, søgdu so, at Gjégvarå- 
ma5urin hev&i vunni&, og marki& kom at vera Longu- 
trøhodn. 25 

Um hetta leiti& var eisini négvur dråttur imid- 
lun Sunnbingar og Vågbingar. Bå&ir partar valdu 
tå kvør sin mann til at gera Lopransgar& i felagi. 
Begin i Toftun, i& var firi Vågbingar, vildi hava 
hann su&ur undir Heyggj (Sunnbiarmegin), men 30 
Begin i Hørg, eyknevndur »Sunnbiarkleyvin«, vildi 
hava hann upp i Ei&ishamar (Vågsmegin). Teir 
sameintust so um, at kvør skuldi gera frå sinun 
enda: Begin i Toftun eystara endan og Begin i 

1* 



Digitized by 



Google 



Hørg hin vestara, og so møtast å mi&juni. trar6- 
urin kom ti at ganga uppå skak ba&umegin frå, 
imsar vegir snuabur, krokabur og skinkla6ur, og so 
stendur hann enn. Men enn var stri6i6 ikki enda6, 
6 ti bå&ir partar vildu ognast Lopranshélm vestan- 
firi Lopransei&i, har sum markaskjalib var imidlun 
bå&ar bigdimar. Avrått varb tå, at hohngonga 
skuldi enda stri&i&. Vågbingar sendu Tofta-Eegin, 
Sunnbingar Eegin i Hørg (»Sunnbiarkleyvin«), i5 

10 tå var høvu&sma6ur i Sunnbø. Hann åtti adla 
Blæbingina (fjurtan merkur) og helvtina av vestara 
Lopra, sextan merkur til saman og fjérbingurin av 
Sunnbiar bigd. Storur og stimburmikil madur var 
hann. Tofta-Regin gav seg treybur til, ti Gjogvarå- 

15 ma&urin hevbi loypt ekka å hann, tå i6 hann 
stakk hann. Men av ti, at Dånial vi& Gjogvarå 
var dey8ur halvt år ettir'ta&, at hann hev&i haft 
hélmgonguna vi6 Regin (gandabur, liildu folk, av 
honun, i6 so vildi hevna seg firi stingin), so 

20 var eingin ettir i Vågi uttan Eegin, i& tordi at 
meta matt sin m6ti Sunnbiarkleyvini. Vågbingar 
lova5u honun fjor&ing av holminun og eggjabu 
hann so til holmgonguna. Dagin ettir Jåansøku 
gingu båbir saman at glimast i Lopransdali; men 

25 å&renn teir voru åfastir, var& ettir bøn Tofta-Eegins 
Regin i Hørg rannsakabur, um hann hev5i kniv 
edla annab drepandi våpn uppi å sær. Fira Sunn- 
bingar og fira Vågbingar v6ru kjåstaddir sum vitnir. 
Leingi bardust teir, ti bå&ir voru nakab javnir bæbi 

80 til stirki og til fétfimleika. Abrakvørja siftu åtti 
kvør teirra. Solin var gingin um eina hålva økt, 
og enn ivabust menn i, kvør ib mundi fara at vera 
vib ivirlutan. So gjørdi Sunnbiarkleyvin eina siftu, 
men tab var alt i senn, at hin sifti attur iméti og 



Digitized by 



Google 



maktabi siftuna. Smmbiarkleyvin for øvigur um 
eina tiigvu og Tofta-Begin omanå. Ikki vildi hin 
iirri to fadlast å, at hann var løgliga vunnin, ti — 
seg5i hann — sjonin gekk fri honnn, i ti at hann 
sifti, og tab var av gandi Tofta-Regins ; men Tofta- 6 
Regin se^i, at tab kom bert av ti, at måtturin 
bilabi honnn; hann var litlugvabur — ti fedl hann. 
So var6 holmurin dømdur Vågbingun til. Men so 
pøstur var Begin av hesun bardaga, at hann gjørdi 
hilniseib uppå, at hann skuldi ikki nema mann attur 10 
uttan eingjargarbin. So skarpt hev&i hann fingi&. 

Stutt ettir hetta kom ein biddaraflokkur til 
Tofta. Teir b68u Regin um olmussu og hildu seg 
eiga hana heinnla, av ti at teir høvdu heitt å halga 
verjara teirra i himU og bi5i6 um sigur firi hann, 15 
og gingib hev&i ettir bøn teirra. Men Regin, sum 
var neyvur og tab vib lit, idlbrinskabist vib og svor, 
at kvørki hevbi hann givib edla vildi nakrantib 
geva olmussu. Tå segbi ein av biddarunun, at tann, 
sum råddi firi ødlun, hevbi vald å ti, um hann vildi, 20 
at gera hann so fåtækan onkuntib, at hann vildi 
vera fegin at tiggja olmussu. Tå var Regin reint 
i fluktini og legbi dirt vib, at hann skuldi kvørki 
geva edla tiggja olmussu å sinari ævi; edla skuldi 
hann eita orbloysingur og meinsvorin. 26 

Regin i Hørg åtti ein son, sum æt Jenis og biibi 
i Labangarbi. Tri år ettir tab, at fabirin hevbi ligib 
undir i holmgonguni, hevbi hann gift seg. Olikur var 
hann påpanun i skapi, hevbi ikki goba muru og var 
lit av lagi hevnisamur. Hann stundabi ti nogv å at 80 
hevna tap fabir sins uppå Tofta-Regin. Tå ib hann 
frætti um biddaramar og heitstreingi Regins, hug- 
sabi hann. at nii skuldi hann sæta honun. 

Ein dagin um heystib høvdu Sunnbingar verib 



Digitized by 



Google 



6 

å fjadli at taka skurb, og Jenis hev&i fingi5 n6gvan 
sey&. Hann or&a&i tå vi6 hiiskadlar sinar og segbi, 
at tann av teimun, sum vildi taka ein av geldseyb- 
unun, i& logu å roykstovngélvinun, fara vi6 honun 

6 sama kvøld til Tofta-Regins og bera tey bo5, at 
hetta var olmussa frå Jenisi i La&angar5iy skuldi 
fåa i løn firi hesa ger& tann bestå geldsey5, å gélvi- 
nun lå, og har atturat vinskap sin. Tå st68 ein av 
liuskødlunun, i& naka& gjø5in var, fram og seg5i, 

10 at um husbondin vildi læna honun hest sin, skuldi 
hann hætta å ta5 vå&averki5. Jenis ettirlikabi 
honun og læt hann fåa hestin. Hesin hestur var so 
einstaka go&ur og hartil so væl vandur, at Jenis 
kundi, tå i5 hann sat å bakinun å honun, taka kvat 

16 sey5 hann vildi, um tab so var tann versti varga- 
seybur; hesturin tok seybin og helt honun imidlun 
frambeinini, til Jenis var farin av baki og hevbi 
fingib i hann. Tab var seint å kvøldi, tå ib hus- 
kadlurin kom til Tofta. Hann bindur hestin vestan- 

20 firi hiisini, »vesturi å fløtti«, og fer so inn vib geld- 
seybinun å baki. Libib er um nåtturbarmåla og 
komib at niburfaringartib. Regin hevur etib nåtturb 
og latib seg ur hosun og brokun. Hann situr nu 
i berari stiiku å eldbrikini og gleibar uppi ivir eldi- 

26 nun vib f6tunun å grugvusteininun til at verma seg. 
Sunnbingurin kemur inn firi gåttina, blakar seybin 
å roykstovugolvib og sigir: »Husbéndi min, hin 
navngitni Jenis i Labangarbi, hevur frætt, at tii, 
Regin, hevur strongt tab heiti ikki at geva edla 

80 taka olmussu; til tess at tu nii kant vera bæbi orb- 
loysingur og meinsvorin, sendir hann tær henda geld- 
seybin i olmussu.« Sunnbingurin brå sær vib, tå ib 
hann hevbi sagt hetta, og var liti av durunun alt firi 
eitt og uppi å hestinun. Regini var dått vib i firsta 



Digitized by 



Google 



brag&inun; hann sat som i ørviti eina pinkulitla 
løtu. So leyp hann upp, skræddi seg i brøkumar 
og sprakk å dir algoystur ettir Sunnbinginun, sum 
tå var komin mitt imidlnn Toftahusini og Kvann- 
dalshusim. Birgur var hin gamli enn og fotfimur, 5 
to at hann var væl vi5 aldur, og slik var bræ&in å 
honun, at hann leyp hestin attor. Vestur um big- 
dina f6ru teir, ettir sandinun — tå var skamt imid- 
lun teirra — og tå i6 hesturin skuldi leypa um Osa- 
gar&, sum tå var bøgar&urin i Vågi, var Begin so 10 
nær, at hann treiv um halafaxi& å honun. Hesturin 
leyp, men Begin setti båbar føtur i spenni iméti 
gar5inun og strongdi å so fast, at hann sleit faxi5 
lit lir og datt øvigur attur vi6 ti i hondini. Hesturin 
stoyttist ettir høvdinun lit um gar5in, og hdskadlurin 15 
rendist beint fram av. t somu stund mintist Begin 
å ei5in, i& hann hev&i svori5, og ropa5i ettir honun: 
»Banna5ur ver6i tu, idlger5arma6ur! ikki skuldi tii 
boriS bo& i biggj, hev5i eg ikki svori5 hilnisei& ikki 
at nema mann attur uttan eingjargar&in.« ^^ 

Tå i5 Begin kom heim attur i Toftir, var hann 
so alrasin og ovursintur, at hann banga&i geld- 
sey6in, mor&a&i hann sundur og tveitti hann ut firi 
dir. Si5an dr6 hann hir å seg og gekk og hima&ist, 
legSist so av lungnasétt og bei& ikki bot. Hann 25 
doy&i å Pætursmessu; summi søgdu, at hann var5 
sjiikur av ti, at hann i5ra5i seg so ogvuliga um tær 
neisir, i5 honun v6ru vimnar; men summi søgdu, 
at ta5 kom bert av ti, at hann hev6i runni& ov 
hart. Og her endar søgan um Begin i Toftun. 30 



Digitized by 



Google 



2. Snopprikkur, GUjabéndin og Ladan- 
gardsbéndin. 

»Verri enn Snopprikkur« — so verbur tiki6 til 

um ein, i& bara ger ont; ti Snopprikkur var eitt idl- 

5 riski og ein margskålkur og gjørdi alti6 ta5 i6 

ilt var. Argur var hann at piska, og ver6ur enn 

tikib til: Alt ger mun, segbi Snopprikkur. 

Snopprikkur var hiiskadlur kjå bondanun i 
Qiljun i Kvalbø. Giljabondin var sum ein høvubs- 

10 ma&ur i Su5uroy um tab leitib. Hann var orætti- 
ligur mabur og rånakendur. Tab var ikki eiti, tab 
ib hann åtti — nær um hålva Suburoynna og har 
atturat Litlu Dimun. Markib gekk lir Dalså og 
i Anna Miklu i Fåmjin (Dalså gongur vestur igjøg- 

16 nun Ørbavikarlib ur Valdaskarbi). Inni å Birgi 
norbanfiri Ørbavik hevbi hann oksar gangandi. 
Nogvar fråsagnir eru um hesar båbar menn og um 
Jenis Simunarson, bénda i Labangarbi i Sunnbø, 
ib var sonarsonur Jenis Reginssonar i Labangarbi, 

20 sum gitin er åbur i søguni um Kegin i Toftun. 

Giljabéndin hevbi flitt Jenisi i Labangarbi ein 
kvølp (elting) at ven ja til seybahund firi hann. 
Men hundurin kom at vera so gobur, at Jenis vildi 
ikki missa hann. Nu bar so å, at Giljabondin, ib 

25 st6b firi sislumannsambætinun i Suburoy, sonur han- 
sara og Snopprikkur foru subur ettir oyggj til gran- 
naskikk. Sonurin var kalsmabur kjå påpanun, og 
Snopprikkur var klæbsekksdrongur. Teir komu til 
Sunnbiar og foru inn um gåttina kjå Jenisi til at 

80 fåa hundin attur frå honun. Men Jenis svor. at 
hann vildi ikki lata hann, bant hundin vib kvødnina 
og segbi vib teir, at komu teir inn um handa 



Digitized by 



Google 



9 

bjålkau, skuldu teir smakka øksina, å kvødnini lå. 
So hildn teir av og einki fingu; si&an foru teir 
heim nor&ur ettir oyggj. 

Jerns i La5angar&i åtti ein rei5rarhest, ein sannan 
utmælingshest, sum honun toktist stér ogn i. Alti6 5 
stob hann i tjo&ri heima å bønun uttan um veturin ; 
tå hev&i Jenis hann inni. Giljabondin, i& hev&i idl- 
vild til La6angar5sb6ndan, ætla6i at vinna honun 
neisir og leg&i rå& npp vi6 Snopprik um at stjala 
hestin. Ein go6an vetrardag, sum tab leib fram 10 
undir jol, kom Jenis attur av longun utiro&ri. Sum 
teir komu inn i sundi5 imidlun Sunnbiarholms og 
landi5, bar hann eyga vi6 ein mann, i6 for ri&andi 
ni5£ai um bøgarSin i Sunnbø. Hann kendi i sama 
vibfangi sin egna hest og Snopprik å bakinun. 15 
Hann ropabi å hinar menninar i båtinun og bab teir 
l^SS* kvikliga at landi å Tarakés (vestanfiri møl- 
ina). Tå i6 hann kom upp å bakkan, føldi hann, 
at hann hev&i gloymt knivin. Hann ropa&i å hinar, 
i båtinun voru, og ba& blaka sær knivin, i5 st65 20 
undir bandinun. Teir blaka5u honun hann, og so 
for Jenis kvistandi attanå i ro&klæ6un sinun — 
hann gav sær ikki stundir til at fara ur teimun. 
Men Snopprikkur var& varur vi6 hann og dikti å 
^hestin. Tå i& Jenis kom ni&an å fjadli& ta6, i5 26 
kadlast Hesturin, f6r hin um Lopranså (markiS 
midlun Vågs og Sunnbiar) ; tå i& Jerns kom å Nup, 
f6r hin um Tormanså (å siSru siSu å Våg). Sin 
av sinu så Jenis ettir Snopprikki; alt dr6 saman 
imidlun teirra: tiltoyggin var Jenia, og hesturin 30 
møddist vi& manni å baki. Tå i& Jenis kom å 
Oyramar (uttanfiri liBina i ti si&ra arminun i Vågi), 
så hann Snopprik fara upp Brir; tå i5 Jenis kom i 
Vågsskarb, var hin uppi å Vatnariggi; tå i5 Jenis 



Digitized by 



Google 



10 

kom i Mannaskarb, f6r hin oman Stovur (hin gamla 
tingsta&in) ; Jenis inn um hålsin i Ør5avik, hin inn um 
Drelnes (væl innanfiri holmamar); Jenis um Tron- 
gisvågsbø, hin niSan Kvithamar (ni5anfiri kolholi5) ; 

5 tå i5 Jenis kom å Beintuskri&u (i Husgarbshaga- 
nun i Trongisvågi), var hin komin upp å fjadlib upp 
igjøgntm Mannagjogv; tå i& Jenis var komin å Mi5- 
fjadli5, var hin komin å Islending norbantil å Kval- 
biarfjadii — ta var stutt imidlun teirra. Men tå i6 

10 Jenis kom å Islending, tå stoB hestnrin tætt vi6 
Kåragjogv alsveittur, og Snopprikkur var horvin 
— hann hevSi krogvab seg ni5ur i gjonna, ti nu så 
hann sær ongan veg til at sleppa heilskapadur heim 
undan La5angar5sb6ndanun, og i Kåragjégv v6ru 

15 g66 skjél at fåa kjå honun. Jenis for lit å gjåar- 
bakkan og r6pa5i ni&ur til hansara: »Væl var tab, 
at tii slepti hestinun! Hevbi tu farib nibur um 
gj6nna vib honun, skuldi eingin sopib jolagreyt attur 
i Giljastovu.« So setti hann seg å hest sin og reib 

20 heim. 

Eitt vårib, tå ib Giljabondin ferbabist um Subur- 
oynna til grannastevnu, komu teir til Frobiar Gilja- 
bondin vib soni og Snopprikkur. Har stéb ein få- 
tækur ungur mabur, Jogvan vib Grind ur Trongis- 

25 vågi, og lababi eina toft upp undir Skorun. Ein 
ketta var løgst ut frå honun og gjørdi skaba å seybin 
i Ørbavikarlib : hon drap smålomb og fugl um sum- 
marib. Giljabåndin hevbi fingib uppspuming um 
hesa gébu kettu. Vib tab sama teir hittust, Snop- 

80 prikkur og Trongisvågsmaburin, tok Snopprikkur at 
erta hann vib ti, at hann stjél seyb vib einari kettu. 
Snopprikssonur og Jågvan vib Grind høvdu klan- 
drast um Barbaru, dåttur Jenis i Labangarbi. Snop- 
prikssonur hevbi fingib krakk, men Jogvan hevbi 



Digitized by 



Google 



11 

fingi6 ja, og harav st;65 hator. Or5 6kat av orSi, 
og bå&ir at kadlast. Snopprikkur vendi sær til son 
Giljabondans og seg6i, at tab måtti veri5 liti& firi 
hann, ein ungan og sterkan mann, at lopi& ni&ur 
i toftina ettir Jégvani. Béndasonurin herjabi å, leyp 5 
nibur i toftina og skuldi taka livib av honun; men 
Jogvan var so knappur, at hann fekk knivin lit og 
stakk hann. Tab var alt i senn, at Jégvan fliddi — 
lættur var hann å føti — og fér inn i kirkjuna (har 
tordu teir ikki at drepa hann). Snopprikkur eggjabi lo 
Giljabondan og bab hann seta eld å kirkjuna, men 
bondin bab ilt firi honun og segbi, at hann hevbi 
mist n6g mikib, sum hann hevbi; seta eld å guds 
hus, tab vildi hann ikki. J6gvan slapp sær undan 
teimun og for subur ettir oyggj um triggjar kirkju- 15 
soknir: Porkeri, Våg og Sunnbø, til at lisa viggi. 
Tann, sum hevbi dripib mann, kundi bjarga livi 
sinun, um hann var firstur mabur sjålvur til at bera 
bobini um triggjar kirkjuséknir. Hann skuldi fevna 
um kirkjuhodnib og ropa: »Eg havi verib manni 20 
at skaba!« Hetta kadlabist at lisa viggi. Ein oveburs- 
dag siggja f61k i Sunnbø ein mann koma i storun 
skundi oman å Kross. Tey fara inn i Labangarb 
og siga Jenisi fra. Jenis sigur: cHann er ikki 
ørindisleysur, ib liti gongur idag i hesun ovurvebr- 25 
inun.« J6gvan kemur i Labangarb, våtur og idla 
tiltøssabur; tab rennur lir kvørjun tråbi Hann bibur 
gott kvøld og guds frib i husi. »Fribur uttanbjålka, 
men 6fribur innanbjålkalc svarar Jenis. Hann hevbi 
øksi standandi i uttasta roykstovubitanun, sum 80 
stélpi var gjørdur upp undir. Har inn um tordi 
eingin uttan tann, sum Jenis sjålvur beyb at koma 
inn. »Eg lisi viggi!« sigir J6gvan. »Kvønn hevur 
tii dripib tå?« spir Jenis. »Son Giljabondans!« 



Digitized by 



Google 



12 

svarar Jogvan. »Gud signi teg, vinur min!« sigir 
Jenis, »kom og set teg her kjå mær.« Jenis hev5i 
ikki bi&iS gu& signa mann i sin dag firr enn nu. 
So ba6 hann arbei&skonuna geva honun turr klæ6i 

5 og naka5 at eta, og sjålvur gav hann honun helv- 
tina av botini firi dråpi& (60 dålar var botin). Hetta 
var firsti ma&ur, 16 Jenis hev6i hist i sin dag 

Seinni var& Jogvan vi6 Grind tikrn, førdur til 
Havnar og settur i mirkastovu. Snopprikkur hev5i 

10 logi8 firi embætismonnunun og sagt, at hann hev51 
gjørt sina egnu sistur vi& badn. »Vinur min! ta5 
eru heurbir handskar, i& tii hevur,« seg&i ein Havnar- 
ma&ur, i& komin var at finna J6gvan (hann raeinti 
vi5 leinkjumar). »Ja, har5ir eru teir,« svara5i Jog- 

15 van, »men havi eg siti5 veturin, summarift skal eg 
ikki sita.« »Ikki skal dey&i min spirjast i Før- 
oyun,« leg&i hann atturat. Påskaaftan var hetta, 
og påskamorgun var hann brotin lit og hev6i tiki6 
båt av Havnini. Hann såst lir Froba, sum hann 

20 kom rogvandi fram vi& einsamadlur. Si5an fræt- 

tist, at hann var komin til Hetlands og giftur har. 

Um ta6, sum odnitt er og idla umfari5, verbur 

sagt: Hatta er sum svinini kjå Snopprikki. Gilja- 

bondin hev&i sjey svin i Elukonurætt (ni&ur midlun 

26 gjåna nor&ast å Kvalvikini) og ætla&i at fø6ga hesi 
svin væl upp. Men Snopprikkur, sum skuldi røkta 
tey, timdi ikki at bera til teirra. Kvat i& etandi var 
av svinamatinun, ta5 åt hann; maskiB tveitti hann 
burt. So kr6gva&i hann seg og kom ikki attur, firr 

80 enn ti5in var umli5in og hann var attur væntandi 
heim til hiisa. Væl tignabi bondin Snopprik, tå i& 
hann kom attur, og spurdi, kvussu svinunun visti 
vi6. Tey livdu uttan lika væl, seg&i Snopprikkur. 
So ein dagin heldur Giljabondin: »nii eru s\inini 



Digitized by 



Google 



13 

tok«, og fer ivir å Elukonurætt; men tå 16 hann 
kemur hagar, er einki at finna av svinunun uttan 
ber beinini. 

Gfljabéndin åtti eisini oynna Litlu Dimim. Har 
leg5i hann seg eitt heystib vi6 huskødlun sinun. 5 
Vargur var i seySinun, so teir fingu ikki søkt Teir 
kroka5u ni&ur i å Nesi, har snm tøka var (eitt heldi 
til at faa sey6in inn i), og høvdu rekkjuvåbir til at 
gveipa om seg i rokkavannn. Ta5 lukka5ist Grilja- 
bondannn at taka so mikiS, at hann kundi sleppa lo 
bnindlomb upp. Hann hev6i gjort av vi& Kval- 
bingar, at teir skuldu koma ettir honun, tå i5 teir 
fingu tekn. I Støddamevi (moti Kvalbø) bant hann 
ein brund og slepti lit av. Brundurin rak inn å 
KvalbiarfjørB upp å Hustoftamøl i Nesi. Landsin- 16 
ningur var ættin, og streymurin stoytti beint å har. 
Hetta var tekni5, og Kvalbingar manna&u ti båt 
ettir Giljabondanun. 

Eitt summari5 i dråttartiS komu Hovbingar i 
oynna Litlu Dimnn. Tå var Giljabéndin til fiigla 20 
i oynni. Me&an teir voru og drogu lunda, snikti 
Snopprikkur seg burtur undir oynna har sum bå- 
turin lå (eysturi å oyggj innanfiri Tanganagjogv), bo- 
ra&i hol å i fleiri støbun og klindi mold attur i 
holini. Tå 16 Hovbingar v6ru lidnir at draga, foru 25 
teir attur i båtin, men tå 16 teir voru komnir nakab 
lit, su6ur frå oynni, flotna61 moldin burtur lir. Teir 
toku at oysa, men einki batti: båturin sakk, og adlir 
menninir doy6u. Tå fér Litla Dimun undir kong. 

Ein r6k i Litlu Dimun eitur Liklaråkin, eitt 30 
égvuliga ringt plåss at koma til. Hagar ba6 Grilja- 
béndin Snopprik fara sær ettir liklunun, sum hann 
8eg6i seg hava gloymt. Søgnin er, at hann ætla6i 
at fåa Snopprik til at detta oman, ti hann hev6i 



Digitized by 



Google 



14 

gjørt honnn so n6gv skålkabrøgd. Men væl gekk 
i hond kjå Snopprikki: hann fann liklamar og kom 
attur vi& teimun. 

Eina fer6, sum Giljabéndin var burturi i haga, 
5 fann hann ein døgling, som var runnin npp & land 
i Kvalgjégv og dey&ur. Tå legSi hann forbob, at 
eingin skuldi i tvær vikur fara til Kvalvikar. Kval- 
bingar gjørdu ettir bo& hansara. Medan fekk hann 
døglingin skoman sandur og reiddan heim. Um 

10 veturin, tå i& frosti& kom og Kvalbingar ein dagin 
v6ru i Kvalvik, fingu teir at siggja lisi renna ut 
undan Hælhamarsgrothusi, sum G-iljabéndin åtti. 
Tå kom idlgrunsil å teir, kvi Giljabéndin hev&i 
gjørt forbo6 til Kvalvikar. Teir t6ku at rannsaka, 

15 kvat hetta var, og kravdu likllin til gr6thusi6 av 
Giljabondanun. Hann så sær ongan kans til at 
gera m6tistø5u im6ti bigdini og læt teir fåa likilin. 
So funnu teir eina tunnu vi& lisi, sum gjar&imar 
v6ru sprungnar av. Bigdarmenninir govu hann upp 

20 firi øvrigheitini i Havn, og tå for GiljagarSur undir 
kong. 

»Eo nu, Snopprikkur!« ver5ur stundun sagt i 
spølni vi6 ein, i& strevast vi6 sovor&ib arbei5i, sum 
hann ikki kann fåa bilbugt vi5. Fråsogn er um, 

26 kvussu hetta or6taki6 kom upp. 

Giljabéndin og Snopprikkur voru famir i han- 
dilsfer& til Havnar. Har hitti båndin eina konu lir 
Fugloy, sum beyS seg til hansara i uppgåvu. Hon 
åtti jør6 i Suburoy og hev5i négv i vi&&ri Hann 

30 gav seg til, tok hana heim vi& sær i farinun og 
setti hana fram i skut omanå fømingin. Teir sigldu 
subur ettir, og Giljabéndin ba6 Snopprik anså sær 
ettir uppgåvukonuni har frammi. Snopprikkur for 
tå fram um segli5 og setti seg kjå henni. Alt vers- 



Digitized by 



Google 



15 

naSi ve5ri& ettir veginim; frekur stormur kom å 
teir, og streymurin gekk frå teimun vi6. Tå 16 teir 
foru nm Snbnroyarfjørb, var 6dnarve5iir og rétan i 
sj6nun. Meira teir oystu, kvaSna meira kom inn. 
Teir måttn blaka firi bor& av føminginun, kvat teir 6 
kondn. Béndin r6par å Snopprik og bibur hann 
skunda sær at kasta Åt oman av géSsinuu har frammi. 
^Ta8 firsta, Snopprikkur kastar firi borS, er uppgåvu- 
konan. Béndin r6par attur å hann og bi&ur hann 
fjalga sær væl um beinini å teirri gomlu: hon stirS- 10 
nar har frammi. Snopprikkur sigur, at hann hevur 
fjalgab um bein hennara. »Banna6ur, tii hevur 
fjalgad einsvegna.« Teir slitu til lands og løgdu at 
iviri å Botni i Kvalvikini i ti sta5inun, sum mi eitur 
>Qiljab6ndans støS« — ta5 var einasta stø5in, len- 16 
dandi var i. Blådipi er lit firi klettin har. Gilja- 
bondin ba6 Snopprik fara attur i skut og hava båti- 
nun vi5, me5an hinir skipadu farmin upp; ti hann 
var 6m6&ur. Alt var skipaS upp lir, åramar vi6. 
Tvær gentur s6tu atturi i skuti kjå Snopprikki; 20 
onnur var dåttir visa Pæturs vi6 Kviggjå i Sunnbø, 
onnur var hansara egna déttir. Giljabéndin vildi 
hava déttur Pæturs upp å land, men hon vildi ikki 
fara fra hinari. ASrenn nakar vardi, t6k béndin og 
rendi båtin lit frå. »Bo nii, Snopprikkur!« ropa&i 25 
hann ettir honun. Men streymurin setti ut ettir, og 
ikki var meira enn tann eina årin, i& Snopprikkur 
hev&i, ettir i båtinun, so ikki var hugsandi kjå 
honun at vinna til lands 

Frætt er, at Snopprikkur og gentumar réku til 30 
Hetlands, men onganti5 kom hann attur til Før- 
oya. Gentumar, sum bå6ar søgdust at vera vakrar, 
helst Snopprikksdottir, giftust i litlondun. Sunnbiar- 
gentan kom heim attur at vitja eina fer6. Påpin og 



Digitized by 



Google 



16 

baggjamir voru lit at r6gva, og tå 15 teir komu 
attur, søgdu tey hinun gamla, at ein litlendsk kona 
var komin til Kviggjåar at gista. Hetta helt Pætur 
ikki bera til. Tå i6 hann kom inn vi5 fiskaleypi- 
5 nun og eingin var til hendis at taka av honun, kundi 
hon ikki rå6a sær, men sprakk upp og r6pa8i: >A 
påpi, eg skal taka av tær!f Vi6 brø&umar, sum 
\'ildu stoyta fiskin å g61vi8 lir leypunun, segbi hon, 
at tab var sind, og bab teir breiba okkurt undir. 

10 Tå i& teir søgdu, at teir høvdu einki, ba& hon teir 
taka firiklæbi sitt og for sjålv at leita ettir ø&run 
til at brei&a undir: »tab var ikki sibur, kvar hon 
kom frå, at blaka fiskin å g61vib.« Hon varb verandi 
nakra tib i Sunnbø, for so til Havnar og avstab 

15 attur i handilsskipi. 

Abrar fråsagnir eru um Jenis Simunarson i 
Labangarbi. Hann åtti tribingin av Sunnbø og har 
attur at SkuabøUshaga. Konu hevbi hann lir Fåmjin, 
og vib giftu hansara bar tab so til. Eina ferb, sum 

20 hann var utrogvin å mibinun Gromlu Egg vestan- 
firi Fåmjin, brast hann å av landnirbingi. Jenis 
sleit til lands, men tå var hann komin til trota, 
sum hann hevbi ovr6b seg. Tab var ikki øbrvisi 
enn, at teir kendu livsbragd i honun. Hann var 

25 lagdur inn i forkirkjuna — folk hildu hann vera 
deyban — men ein genta, sum hevbi verib gob vib 
hann, t6k hann heim til sin, gav honun heitt at 
drekka og heita song at liggja i, so hann kom til 
livs attur. Siban tok hann hana til konu. 

80 Storbærur mabur var Jenis. Bnidleyp hansara 

er eitt tab tiltiknasta, i Føroyun hevur verib. Hann 
læt bj6ba um adla Suburoy i bnidleyp sitt ødlun 
uttan tjåvun og skålkun, og so kom ødl oyggin, alt, 



Digitized by 



Google 



17 

sum ragga kondi, ti eiiigia vildi sita ettir sum 
tj6vur edla skålkur. Nøgd av seybi bant hann ni6ur 
tdl brudleypsmats, triati geldsey&ir lir einun filgi lir 
Mirabirgi — fudlur gamalsey&akjaftur i ødlun; ikki 
lambstomi i heysi. To skuldi einki vera til avlops. 5 
Bor5reitt var liti å Kelteigun, ti liti& folk av miklun 
var taS, i& inni nimabist. Summar var og ve&ri6 
gott. Fleiri brennivinstunnur v6ru, sum ovari 
botnurin var sHgin ur, og træker flutu omana til 
at drekka lir. Tå i5 Jenis kom ur kirkjuni vi8 10 
bru5rini, klæddur i rey&a skarlaksskikkju, møtti 
hann tveimun Fåmningun, Jansaguttunun bå5im, 
i skinnstiikubulun og helt vi6 teir, at hann hev&i 
ongun skinnbulun bo5i6. Teir toku sær tikni av 
hesun og gjørdu ikki vandari enn, at teir firdu 16 
bru5gummin i ein køst. Si5an hevur hesin køsturin 
veri6 nevndur Bru&arhuskøsturin. Gr6thusi&, sum 
bnidleypskjøtiB var goymt i, nevnist enn å døgun 
Bru6argr6thusi6. 

Jenis i La5angar5i og Pætur vi& Kviggjå (visi 20 
Pætilr Gunnarsaon) åttu sjey og tjiigu merkur i 
felagi. Jenis åtti Miri og Hålmskorar, Pætur åtti 
Blæbingina^ 15 omanfiri er. Men tå 15 lit lei5 imoti 
skur6ti5, for Jenis eystur å skør5ini, 16 uppi ivir 
Blæ5ingini eru, beitti grot ni5ur å sey5in, 15 å 26 
Blæ5ingini st65, rak hann ni5ur av einun hamri 
inn å Mirabirgi og bant so eitt åri5 triati geldseySir 
ni5ur frå Pæturi (Mirabirgi, sum Jenis hev5i lati5 
gera, lå bå5umegin markiS). 1 endanun leiddist 
Pætuii at hava felag vi5 Jenis og fekk hann til at 30 
bita sundur. Tå var Jenis vorSin gamal og fadlin 
frå sjålvur. Hann ba5 son sin, Simun, taka firi seg; 
men to helt hann vi5 hann, at: vist var Miri og 
Hélmskorar fostormamman g65,. men ikki åtti hann 



Digitized by 



Google 



18 

at ganga frå teirri høgu (Blæ&ingini) ; ti tå i& hann 
kom npp å Bødlheyg, tå lættna5i undir fétunun. 
Simun t6k, sum påpi hansara råddi honun. 



3. Sterka Harjun. 

5 Sterka Marjun var d6ttir å5unievnda Jenis 

Simunarsonar i La8aiig€tt'8i. Hon giftdst vi5 Simuni i 
NiBurhiisun, 18 seini var& b6ndi i Kålg€u:8i. Henda 
giftan var Jenisi hart iméti, og ti vildi hann einki 
geva déttrini i heimanfilgi; men Marjnn svor, at 

10 hon skuldi ikki dvina firi påpanun heldur enn Beinis- 
vøri. Si8an tveitti hann henni Hargarbø. 

Oførur stimbur var i Marjnnu. Hon saksaBi 
adla*Keypajør8 (triggjar gidlin), me8an hon gekk 
vi8 tviburabødnun. Tå kendi hon annan fétin tingri 

15 å sær, segSi hon* 

Tey høvdu firr til roysnls at bréta sperrur 
(8ey8asperrur). Elna fer8, sum tey fingust vl8 at 
bera tara i Sunnbø, kom ein sey8asperra, 18 send 
var hagar. Henda sperran, tU tjuktar sum ein kålv- 

20 sperra, var farin vi8a um Føroyar, men elngin 
hev81 verl8 førur firi at bréta hana. Påpln kemur 
lit å bakkan til déttrina og heldur firi: »Hlgg, 
Marjun min! her er ein sperra, sum eg havl funnl8«. 
j^Gud firllåtl tigun! kvat skaJ eg taka å sperru? 

26 Eg eri so utslipa8 av taranun«. »Forstortus meg! 
royn ta8 kortini!« (Jenis hev8i verl8 i Noreg, og 
ha8an skuldi hann hava or8takl8: Forstortus). Hon 
tok vi8 sperrunl, badla81 hana inn i skjiirtafaldln, 
settl annan endan i si8una og annan i læri8, bendl 

30 80 å og breyt. »A, Marjun min! nii gjørdi tu ødlun 
Føroyalandi firi skommun.« Tå seg81 Marjun, at, 



Digitized by 



Google 



19 

hev6i ton vita& ta5, at sperran var farin so vi8a 
um landi5, so skuldi hon aldrig nomi5 hana. — 
»Ovg6& vart tii so at faralt helt Jenis — hann 
hogsaSi um gifttma. 

Eina fer5, me&an Sfmnn i NiBurhusun, maBur 6 
Marjunar^ var i utiondun, gjørdi Jenis eitt kirringar- 
tippi i hagaparti hansara og slepti gimbrun sinun 
iniL Men Marjnn for upp um nætumar og burtur 
i haga til at riva tippi5 ni8ur og koyra gimbrar 
hansara ur attur haga sinun. Ein morgun møtti 10 
Jenis henni, sum hon var å veginun heim attur, og 
seg&i tå vi6 hana, at, hev5i ta5 ikki veri8 firi ta8, 
sum hon bar undir beltinun (hon var vi8 badn), so 
skuldi hon fari& firi eggina. Hon ba5 hann koma: 
hann skuldi filgja. 15 

Marjun hev6i svori8, at hon skuldi ikki dvina 
firi påpanun heldur enn Beinisvøri. Tå i5 tiSindi 
komu i La5angar5, at Marjun var dey8 i barsilsong, 
seg&i Jenis: »Higgi& mær ut! Viti8, um Beinis- 
vøri stendur It Ikki harma8i hann d6ttrina meira. 20 

Sterka Marjun var m68ir at hinun vi8gitnu 
Harg€u:brø8ronun, sum sigast skal frå i næstu søgu. 



4. Hargarbrødurnir. 

Hargarbrø8umir, nevndir Hargarkempumar, 
dottursinir Jenis i La8angar8i (hin seinna), bu8u 25 
i Hørg i Sunnbø. Teir v6ru fira i tali, adlir kimpur- 
ligir menn og avbur8armenn til stirki og reystleika : 
Niklas, J6gvan, tsakur og Pætur. Teir ingstu av 
teimun v6ru tviburabødn. Idla samdust teir, og so 
haskir véru teir kvør å annan, at agn for ikki um 80 
bekkin, tå i8 teir véru å utir68ri; var uppi kjå 

2* 



Digitized by 



Google 



20 

einun, varb hann at sita firi einkL Kvør teirra 
andøvdi sin dagin. 

Teir løgdu so felag, tveir og tveir: miblingar- 
brøbumir i ø5run partinun, hin elsfci og hin 
5 ingsti i ø6run. Mi&lingarbrø6umir vom famir å 
Hohnskorar at royta seyb og stinga udiina til sin, 
t6 at felag var imidlim teir adlar. Tå i5 teir voru 
å veginun heim attur, foru hinir avstab og møttu 
teimun å Eggjargarbi. Hin ingsti vildi leypa å og 

10 taka udiina, men hin elsti, Niklas, ib var toligur 
mabur, råddi fra : ti — segbi hann — foru teir saman 
at berjast, kom eingin teirra attur, av ti at teir 
v6ru javngébir; betur var at fara lit i Dal og royta 
atturimoti. Teir lit i Dal at reka, men miblingar- 

15 brøbumir vendu og féru attan å. Tå ætlabu teir 
at hépast og lovabu, at, tå ib teir komu å rættina, 
skuldi morb vera. Men sum teir gingu og roku 
seyb, båbir partar, og voru komnir heim å Fløur 
(rættin stob å Hedlur6k), tå kom so snøgliga eitt 

20 mirkur nibur ivir teir. Angist kom å teir, og teir 
lovabu nii øbrvisi enn firr, at, læt Vårharra teir 
sleppa vib livinim, skuldu teir vera betri menniskjur. 
Tå listi i mirkrib attur; teir hålsfevndust og lovabu, 
at einki strib skuldi vera teirra midlun attur. Siban 

26 s6tu teir so væl um sått, at teir bittu ikki i pottin; 
alt var i felagi. 

Hargarbrøbumir foru ein dagin ettir jélaseybi 
ut å Blåaberg. Teir t6ku kvør sinar seks ærir, 
fatlabu saman og féru undir at bera. Å veginun 

30 heim til hiisa funnu teir ein deybseyb, og ein teirra 
vildi hava hann upp i bandib til sin. Men Niklas 
helt firi, at hann åtti hann, ték hann upp i bandib 
kjå sær og bar alt heim til hus i einari birbi. 

Qiljabéndin f ekk so nogvan heystskurb, og tveir 



Digitized by 



Google 



21 

av Hargarbrøbruntm f6ru ti eitt hey8ti5 nor8ur til 
Kvalbiar til at bi5ia. Um kvøldi& spurdi b6ndin, 
um teir vildu ikki koma og hjålpa sær at reka. 
»Jii, tab var sjålvandi«. Tikib skoldi alt vera, sum 
kundi fåast i hond, og einki sparast, segbi Gilja- 5 
bondin. Teir foru avstab saman, hittu eitt stért 
lilgi og vildu faa tab i eitt heldi; men filgib sleit 
seg sundur. Bondin varb vib annan flokkin, hinir 
vib annan. Brøbumir fingu seybin i eitt heldi å 
norbaru sibu å Kvalvikini i Elukonurætt. Nibri 10 
nndir einun hamarsspjadla, ib har er omanfiri, nibast 
å snupsini, fingu teir hendur å filgib og bundu tab 
nibur alt sum var. Siban séktu teir hiis upp og 
komu i dir lit imoti nåtturbarmåla. Bondin var tå 
komin attur vib hiiskødlunun og hevbi litib edla 16 
einki fingib at rokna. Hann spir, um teir hava 
vunnib nakab. Ja, søgdu teir, men teir vistu ikki 
kvar Um teir mundu finna attur å tab? spurdi 
bondin. Oivab tab! hildu teir. So f6ru teir avstab 
morgunin ettir og funnu plåssib. Bondin var findar- 20 
bllbur, at teir høvdu fingib so nogv: mi skuldu teir 
fåa lønina, segbi hann, og tab skuldi vera so mikib, 
sum teir kundu bera båbir av seybi. Teir toku tå kvør 
sinar sjey seybir og b6ru beinan vegin til Sunnbiar. 

Tab var eitt heystib, at ein av Hargarbrøbrunun 26 
bab Labangarbsbåndan um eitt sindur av hoyggi. 
Bondin lovabi honun eina birbi og bab hann taka 
av einari såtu, ib st6b å bønun. Hargarmaburin 
tok og fatlabi um såtuna, adla sum hon var, tok 
hana upp å bakib og bar hana niban til garbs beint 30 
imoti brekkuni. Tå ib LabangarbsbiSndin så, at 
ødl satan var horvin, varb hann idlur og brigslabi 
ettirsibani Hargarmanninun, at hann hevbi tikib 
meira, enn hann hevbi fingib lov til. Men Hargar- 



Digitized by 



Google 



22 

maburin hev6i vitni uppå, at hann hevbi iWlH borib 
meira enn eina birbi^ og ta6 var ta6 15 La5aiigar5s- 
bondin hevbi lovab honun. So var8 béndin at geva 
seg til tols. 
5 Ein kiigv, 16 Hargarbrø5umlr åttu, var til fåburs 

i Vågi. Ein vetur fora teir til Vågs ettir henni, 
men å veginun helm attur kom odnarve&ur å teir, 
og kavln leg&ist so égviligur, at ødl hildi teir fara 
at doyggja uti. Men påpi teirra hevbi g6&a v6n. 

10 Hin elsti, segbi hann, hevbi onga neyb å landjørbini 
— slikan knassa helt hann hann vera. Seint å 
kvøldi um leggingartib komu teir, hin elsti berandi 
kiinna. Hon legbist firi å Lopransdali, men so tok 
hann hana å bakib — teir stappabu klæbir i fota- 

15 bugin — og bar hana adlan vegin. 

Irar v6ru komnir inn å Kvalbiar^ørb til at ræna 
seyb og kvat annab teir kundu fåa. Ikki foru teir 
vib mikindun, og f61kib iiutti niban i fjødlini til 
at skila sær, meban bob for um oynna til at samla 

20 menn til verju. Hargarbrøburnir foru norbur og 
høvdu vib sær sum våpn kobbakeppar vib kvøssun 
jødnun i. Tå ib teir komu norbur imoti Kåragjogv 
(sunnanfiri Kvalbø), skiltust teir. Niklas for i Kåra- 
gjogv til at verja; hinir foru i Asgjogv (eystanfiri 

25 Kåragjogv), har sum meginparturin av figgindunun 
stevndi at. Føringamir v6ru i erva og blakabu 
smågrot edla béltabu bergklettar og storar hedlur 
oman å trarnar at forba teimun uppgonguna. Teir 
tordu tå ikki upp igjøgnun, men iiiddu oman attur. 

80 Eitt bitt YBX kjå Hargarmanninun i Kåragjégv. 
Nakrir figgindar komu upp tann vegin. Ein gekk 
undan; hann var so éførur til størdar, at hann var 
ein knittan neva midlun eygnana. Niklas og filgis- 
neyturin v6ru farnir nibur i eina kliv, mibskeibis i 



Digitized by 



Google 



23 

svøbimun, 8t65a å einun briii^ og b61ta5a grot oman. 
Ein hedla kom boltandi Irin 8l6 undir hana vi5 
logvnnun og r6pa8i »pli!« »Ingen pli!« r6pa8i ta5 
bitta; men tå var& trin fljiigandis og helt upp ettir. 
Hann var dnigvast komin uppå, so kom Hargar- ^ 
ma5urin iméti honun. Har 8té5a teir og munda5ust: 
kvørgin tordi at herja å annan. Niklas ba5 filgis- 
neytin gera tranun mein attantil og steyta hann 
upp imidlnn her5amar. Hann so gjørdi; trin leit 
attnr um seg, og Hargarmaburin reiggja&i til vi5 10 
keppinnn, so hann smadl, og ta5 sang ettir i peninga- 
taskuni, hann hev8i nppi å sær. Har lå hann og 
kiptdst; so tok Niklas kor&an av honun og rendi 
igjøgnun. Hargarbrøbumir eltu tramar oman Kåra- 
gj6gv og Asgjégv. Sterkasti av brøbrunun var titi 16 
å Flekki, men var horvin, tå i6 hinir komu. Teir 
ætla5u at hevna hann, men øinki spor såst til hansara. 
Tå i5 teir gingu omanfiri Litla Hamsu: (vestast i 
Nesi), kom hann ni5an frå vatninun: hann hev5i 
elt ein tra til »tradamtmin« og kruft hann har. 20 
Niklas og J6gvan eltu .tveir hinar itastu av figgin- 
dunun, i5 fliddu undan oman i bø. Jégvan slo 
annan tran dey5an tætt vi& Gjør&agarS (hann skal 
liggja grivin i Slokkunun å Gjør&asondun). Niklas 
høgdi ettir hinun eitt stért høgg vib keppinun, i ti 25 
at at hann leyp imi merkisgarbin midlun Leirabø og 
Neystabø, men rakabi ikki. Høggib kom i garbin, 
so har kom stért skarb i — vadlgrégvin garbur 
var — og merkib ettir hesun høggi sigst at standa 
i garbinun enn. 30 

Tå flutti alt tral^ib, ib ettir var, i båtamar og 
attnr å akipib. Siban féru teir undir segl. 

St6ra Dimun var bobin Hargarbrøbrunun i løn 
firi hetta avreksverk teirra. Teir robu runt um 



Digitized by 



Google 



24 

oynna, men skoyttu ikki um at eiga hana: ti — 
hildu teir — eingin var fughirin har atturimoti i 
Sunnbø. Sunnbø var utgiviS iméti nærum ødlun 
Føroyalandi til fugl i teirri tlBini. 
5 Ein dagin, sum Hargarbrø5umir v6ru liti å 

havi, kom herviligur stormur av landnir6ingi å teir, 
og teir spurdust ikki attur. 



5. Jansaguttarnir. 

Dogvin bu8i i Hovi i Suburoy. Hann keypti 

10 n<igv i loyndun av utlendskun skipun, sum sigldu 
hagar, men kom i endanun i so stéra skuld, at hann 
noyddist at flitja vestur um til at krégva seg og 
setti biigv i Herdali i Vesturvik (sum Fåmjin ta 
kadlabist). 

15 Eina fer5 lå eitt Fransaskip (summi siga Ira- 

skip) firi vestan, og Dégvin og sonur hansara foru 
lit til ta& vi& fiski at avreiBa. Tvey konufolk av 
skipinun f6ru ni5ur i båtin til stuttleika til at siggja 
fiskin, men rætt sum ta5 var, t6ku menninir til 

20 Årar og r65u burt vi& teimun beint i s61ina, at einki 
skuldi siggjast til båtin (ti bjørt skein s61in og 
stavabi nibur i sjégvin). Ikki vamabu skipmenninir, 
firr enn ovseint var. I eina viku logu teir undir 
landinun, men ikki bar til kjå teimun at lenda. 

25 Siban féru teir sin veg. 

Dégvin og sonur hansara giftust vib Fransa- 
konunun. Av teimun eru komnir merkismenn og 
itastir midlun teirra Jansin og sinir hansara, Gilbert 
og Albert, ib kadlabir v6ru Jansaguttamir. Légir 

80 v6ru teir brøbur i gøtuni, tå ib teir sindu reystleika 
sin. Momma teirra spurdi ein dagin eina abra konu, 



Digitized by 



Google 



25 

mn hon hev&i sæb naka5 til litlamar: hbn fann 
teir ongastadni. Ja, segbi konan, »teir f6ru kvør 
vib sinon snøri i båti lit firi steinin at fiska«. Tå 
voru teir enn i badnaklokku. 

I teirri tibini herjabu litlendskir rånsmenn n6gv 5 
i Føroyun og eina mest i Suburoy. Jansaguttamir 
og Hargarbrøbnmir i Smmbø vom tå sum landa- 
verjur firi Suburoy. Eina ferb v6ru trar komnir til 
Kvalbiar og gjørdu någv oskil. Bob var sent til 
Fåmjins ettir Jansaguttunun at bibja teir koma til 10 > 
Kvalbiar sum skjétast at hjålpa til at verja. Tå ib 
teir komu, s<Stu Iramir i roykstovuni kjå b6ndanun 
vib Neyst og otu oksakjøt. Teir høvdu tikib ein 
oksa og slaktab og tniab béndan til at lata hann 
koka til teirra. Jansaguttamir settu seg stidlisliga 16 
nibur beint innanfiri didnar. t skinnstiikubulun v6ru 
teir klæddir. tramir, sum hildu hetta vera neybar- 
dir, ib komin v6ru at bibja sær okkurt, blakabu 
knutumar å golvib til teirra at piba, tå ib teir høvdu 
etib kjøtib burtur av. Jansaguttamir toku upp 20 
beinini, ib blakab voru til teirra, bitu tey sundur 
og tugdu upp i mjøl, sum tab hevbi verib kékab 
epl. Harum er irkt ørindi: 

»Jansaguttin sterki og Olbuttin^) føri, 
tå ib annar hevbi klovib (kloyvt), 26 

hevbi annar tab i mjøli.« 

tramir v6ru blisnir og spurdu, kvat menn hatta 
v6ru. »Tab v6ru rossadreingimir kjå presti,« varb 
teimun svarab. Tå fudlu Irar rættuliga i fått: tå ib 
hesi neybardirini kundu knaska so hasi hørbu beinini, 30 
mundi onkur vera sterkari, hildu teir. Teir, ib voru 

*) Albert hin. 

Digitized by VjOOQIC 



26 

so sterkir i tonnunun, mundu vera sterkir i hondunun 
eisini. Og Iramir høvdu tå ikki meira 6h6gv i 
hesari fer5, men skundabu sær attur til skips. 

Eingin bigd var so idla vibfarin av utlendsknn 

5 rånsmonnun (helst Turkun og Irun) sum Kvalbø. 
Eina abra ferb ib Irar komu hagar og løgdu inii 
undir Ranan, for uppattur bob tU Fåmjins ettir 
Jansaguttunun at koma til at verja. Teir alt firi 
eitt til gongu til Kvalbiar og høvdu teirra fjadl- 

10 stavir vib sum våpn. A Fitjasondun (tætt uttanfiri 
træbrunna i Kvalbø) komu nakrir irar im6ti teimun. 
Annar Jansaguttin stakk ein Iran i bukin vib 
pikinun å stavi sinun, so at gadnamar hingu lit. 
Albert t6k um ein og klipti hann so fast omanfiri 

15 huppamar, at hann fekk deybamein. Annar av 
hesun, ib so høvdu fingib banasår, var so harbboligur, 
at hann gekk langan veg kortini. Hann for til 
gongu subur ettir oynni og fannst siban liggjandi 
deybur vib »Iradamm« i sunnara parti av Kvalbiar- 

20 haganun. Annar Jansaguttin noyddist at halda 
imdan tveimun figgindun. Teir runnu tvørtur 
undir hiisunun kjå presti um Leirabø, Jansaguttin 
undan og Iramir attanå. Vesturettir runt um fjadlib 
hildu teir subur um Økslina. Har vendi Jansaguttin 

26 sær vib og ætlabi at geva Irunun motitøku. Sum 
teir stébu og h6ttabust — kvørgin tordi at slåa annan 
— tå brast å attanifrå. Tab var hin Jansaguttin, sum 
var runnin attanå og nu kom til hjålpar. So fingu 
teir bæst figgindunun. 

30 Jansin og Jansaguttamir biibu i Jansagerbi (i 

Fåmjin). Ein stor firhimd hedla lå firi durunun. 
Hon var holab eitt sindur nibur i mibjuna, og so 
høvdu teir hana i stabin firi trog at eta av. Matar- 
løgin stoyttu teir altib harå. Bæbi i kavaroki og i 



Digitized by 



Google 



27 

go5un ve&ri otu teir sin mat å hesari hedlu. Ikki 
var stért kokingarstarv i husinun: tå 15 skræ5an 
Bkriktist, og tå 16 lopl6 var å gron å fiskmun, tå 
var kokaB kjå telmun. 

Jansaguttamir høvdu konur ur Sunnbø. Eina 5 
tlB giftlst lir Fåmjln bara til Sunnblar og lir Sunnbø 
bara tU Fåmjlns — i hesun blgdunun var ta5 
mennillgasta folki5 i Su5uroy. 

Elna ferB, slglr søgnln, hlttl Jansln ein kobba 
å rlvinun i podUnun, trelv um fitjumar å honun 10 
vi8 bå8un hondun og helt fast. Telr drégust so 
lelngi, at Jansln maktablst i endanun og var& at 
sleppa, og kobbin for fra honun iit attur å sjogv. 
»Kobbln mundl føla taB kortlnl«, helt hann. Nakrar 
dagar ettir rak kobbin upp i Fåmjln undlr hiisunun 15 
og var deyBur. Hann var brotin i mjorlgglnun, og 
bloB lå ettlr kvørjun fingrl, sum Jansln hevBl hildlB 
um fitjumar. So fast hevBl hann trist. 

Giljabondln i Kvalbø sendl eltt heystlB boB 
ettlr Jansaguttunun, at telr skuldu^ koma og fåa sær 20 
hendur å eltt vargafilgl av seyBl, sum elngin var førur 
firl at reka. Hann lovaBl teimun goBa løn attur 
firl. Telr so gjørdu ettir bøn hansara og komu til 
Grilja. Song fingu telr at sova i, men ikki svav 
melra enn annar i senn — annar vaktl, ti telr ræddust 95 
svlk av béndanun. Um morgunln f6ru telr avstaB 
fastandi; béndln vistl telmun å, kvar telr skuldu lelta. 
Seint å kvøldl annan dagln fingu telr filglB at elnari 
rætt og bundu taB nlBur. So komu teir attur og 
søgdu bondanun frå; ikki høvdu telr vatt mat tå i 80 
tveir dagar. Bondln for lit attur vlB teimun å rættlna 
og gav teimun lov til at taka burtur ur seyBlnun 
so mlklB, sum teir kundu bera: taB skuldi vera løn 



Digitized by 



Google 



28 

teirra. Teir tékti tå sjey lomb kvør og béru nor8ast 
av endaniin & Suburoymd til Fåmjins. 

Guttans stø& eitur ein lendistø5 i Fåmjin 

(beint innanfiri rivib i podlinun). Hon er nevnd 

5 ettir hinun eldra Jansaguttanun. Har v6ru Jansin 

og sinir hansara vanir at leggja at landi, tå 15 teir 

komu av iitir68ri 

»Trossurin« er eitt mi8, åtta fjérBingar frå landi, 
uttanfiri Fåmjin. Ha^an r66i Jansin eina fer8 landib 

10 upp i mjørkakévi og kom beint å flesina i Fåmjin. 
Tå kendist ikki »kumpas« enn i Føroyun, men lit- 
ro&rarmenn kundu i mjørka finna beint å landi5 
kortini, tå i& teir filgdu sjéalduni i nebra, sum alti5 
gongur at landi. Hesin kunnskapur doybi burtur, tå i6 

15 kumpassin kom, og eingin mabur sigst nu at vera 
so kønur, at hann dugir at finna land i mjørka bert 
ettir alduni. 

Eina ferb tå ib Jansaguttamir v6ru lit at rogva, 
vildi hin eldri ikki taka å vib årini. Hin ingri var 

20 tå idlfisin, ti at hin r6bi ov Utib. Tå ib teir komu 
inn å sundib (Fåmarasund), tå firsta t6k hin eldri 
rættuliga å og breyt vib tab sama årina. »Kvat hevbi 
nu verib burtur lir okkun, um eg hevbi brotib årina 
uti å 6j6nun?« helt hann. 

26 Eitt émenni, smn eyknevndist Larri, kapprébi 

eina ferb vib Jansan frå Lomviarsundinun (firi 
Kvalbiarskorun) og lit å GWlegg — tveir fjérbingar 
til longdar. Tå ib teir komu at mibinun, breyt 
Jansin årina. Tå segbi Larri: »Skitt nu! mi vanst 

80 tii ikki kortini.« 

Sibsta fråsøgnin um Jansan er henda: Ein 
dagin, sum hann var ut at r6gva vib einun soni 
sinun, brast ovebur å, stormur og kavarok av land- 
nirbingi. Teir s6ktu til lands, og tab var so, at 



Digitized by 



Google 



29 

teir slitu inn å Briinstø5 å norSam si5u å Fåmjins- 
våg, einasta sta5, sum teir sluppu at Tå var måtturin 
gingiu frå teimun. Teir sleptu båtinun og bjargabu 
sær sjålvun. So foru teir til gongu upp ettir brekkuni 
npp igjøgmin Miilan, i& er 80 brattur, at i bestå 5 
vefiri kann neyvan ein taim besti ma&ur bera ein 
annan har. Ein fjorSingor er brattin upp at ganga. 
Tå i6 teir komu upp å Køkur, var hin gamli dey6- 
lugvadur; hin ingri tok hann tå å baki5 og bar 
hann upp å Knuk. Tå i5 teir komu oman Kirkju 10 
vestan Brunn og hin ingri skuldi leypa um ånna, 
tå var hin gamli dey5ur. 



6. Snæbjødn. 

B6ndin Jåkup vi8 Neyst i Kvalbø hev8i ein 
huskadl, sum var bæ6i brøgdigur og djarvur og 15 
ernduamaSur til bakkagongn. Hann æt Snæbjødn 
(Snæbi, Snåbi). B6ndin åtti tvey f}6s, annaft heima 
vi6 Neyst og annaS vesturi i bigdini, å Heyggi. I 
heimafjésinun hev8i hann neytini seinra partin av 
vetrinun. Eina arbei5skonu hev5i hann, sum slekta5 20 
var ur Mikinrøi; hon ambsBta&i neytunun, men av 
td, at ta5 var naka5 langur vegur kjå henni at ganga 
til ta5 vestara Q6si&, so bu5i hon helst i ti fjésinun, 
me&an neytini st68u har. Ti r6pa6u tey hana fjos- 
konuna^ og Snæbjødn var fri^jari hennara. 25 

So hendi ta& eitt åri&, at teir st6ru komu su&ur 
til Su5nroy ar at halda ting, og komu teir til Kvalbiar. 
Domann gisti kjå Jåkupi vi5 Keyst og fekk diivu- 
ungar til mats. Honun fadl hesar moyra ungar 6gvu- 
Uga væl (^ spurdi hann b6ndan, kva&an hann hev&i 80 
fingi5 teir. Béndin svaradi^ at Snæbjødn hev5i f anga5 



Digitized by 



Google 



30 

teir i einim kvolvi i berginun, men so idla var 
gongt hagar, som teir atta, at eingin ma5nr i bigdini 
tordi at ganga til teirra uttan Snæbjødn. 

AriS ettir kom démarin attur at gista kjå Jakapi 
5 viS Neyst. Hann bi5ur b6ndan nm at koyra sær 
Snæbjødn lit i diivnholiS tO at taka nakrar diivn- 
ungar. B6ndin ba5 Snæbjødn fara, men hann sinja5i 
firi at gera taS, ti hann ybx idlur nm, at démarin 
ikki kom til hansara sjålvs og ba5 hann veita 

JO sær tann beina, men vildi hava hnsb6ndan til at 
koyra seg avstaS snm ein annan hnnd. Snæbjødn 
f6r ti ongan veg, men d6marin var idla i øgn vi6 
hann av hesun. 

Eina ti5 ettir hetta kom eitt hélenskt skip til 

15 SuBuroyar. TaB hevBi mangar g68gripir at selja, 
men eingin tordi at keypa, ti at kongur hev6i burtur- 
leigab til nakrar keypmenn rættin til at hava handil 
i oyggjnnun. Snæbjødn fekk sær so tigandi fira 
tnrriklæ5i av hesun skipi, og tey tvey gav hann 

20 gentu sinari, fjéskonuni. Hetta kom upp, og Snæ- 
bjødn YQjcb stevndur til at møta å ØrBavikar tingi 
at hoyra tann dom, sum ivir hann skuldi ganga firi 
61øgligt keyp. Tingi5 var8 hildib i tinggilinun »uppi 
imidlun Stovurt omanfiri Ør5avik. Snæbjødn visti, 

26 at démarin var sær grummur, og væntabi ein harban 
d6m, men kom t6 & tingib. Ein géban pikstav 
hevbi hann kjå sær. D6marin og fiitin båbir s6tu 
omanfiri hedluna, ib ropast »Tingborbib«. Démarin 
lesur d6min upp firi Snæbjødn og dømir hann til at 

30 arbeiba i jadni fira år å Bremerholm. Snæbjødn 
kadlar hetta ein émildan og orættan dém, reiggjar 
stavin ivir høvdib å sær og ætlar at slåa démaran 
kaldan; men démarin bregbur sær undan og nibur 
i fangib å futfimun. Stavurin rakabi fiitan i høvdib, 



Digitized by 



Google 



31 

80 hann smadl dey8nr ni8ur. Tå kom r6p i at gripa 
Snæbjødn, ti hann hev&i dripi& futan; men Snæbjødn 
helt til beins alt firi eitt og flutti, og so fimnr var 
hann å føti, at eingin nåddi fram at honnn. Hann 
helt til fjals, npp Klovningar, igjøgnun Ør5askar5 6 
og upp å FjadliS Mikla. N6gvir ur mannamugvuni 
hildu attana hcmn, men mjørki vcu: uppi & fjadlinnn, 
so teir mistu hann brått lir eygsjén. Vesturi å 
Fjadlinun Mikla er ein heyggjur, nevndur Snavals- 
heygur; hojc hoyrdi ein av monnunun stavpikin kjå 10 
Snæbjødni gedla i grétinun og r6pa8i: »Her var 
hann! eg hoyrdi pikin glintra kjå honun!« »Hoyrdi 
tu hann nu, so skalt tii ikki hoyra hann attur«, 
svara5i Snæbjødn ur mjørkanun i erva og vendi so 
stavinun vi5, pikin upp og knappin ni5ur. Manna- 16 
flokkarin gavst at elta hann, ti teir mistu hann 
burtur attur, og dagurin kom at kvøldi. Snæbjødn 
f6r su5ur ettir oynni og i tær røkur, sum ettir 
honun eru nevndar Snæbjadnarrøkur (i Gjégvjwå- 
Qadli i Vågi vestaramegin, naka5 norSur vi5 Fåmjins- 20 
marki5). t mi5r6kini er ein hola ni5ur i og hadl 
i berginun ut ivir. 1 hesun hedlinun bu6i hann eina 
langa ti8, breyt bur um nætumar og stjal. Eina 
sistur åtti hann å Teigun i Fåmjin; til hennara gekk 
hann å loyningun og fekk sær mat, eld og pott. 26 
Enn standa steinar i hålvring inn im6ti berginun i 
Snæbjadnarhedli, og øska finnst imidlun. Men tå 
i5 lågætt V£u:, var ta5 so ogvuliga våtligt kjå honun 
i rékunun, og hann hugsaSi ti imi at fåa sær eitt 
anna5 skili. Um heysti5 t6k hann ein oksa av 30 
Lopransdali, drap og fletti hann; kjøti5 hev5i hann 
til mats, men hu5ina åla5i hann sundur og flutti 
so nor5ur til Kvalbiar. Uttanfiri Tjødnunes sunnan- 
vert vi8 Vatnsdal er ein brattur riggur; har kleyv 



Digitized by 



Google 



32 

Snæbjødn so langt ni&ur i vødliii; sum hann kundi 
aleppa, alo hæl iu5ur og leg5i lesning å av hiiS- 
ålunun, sum hami hev&i vi6 sær. So lesti hann seg 
ni6ur i duvuholib, sum ettir honun nevnist Snæ- 
5 bjadnarhol. Men eingin gekk so langt ni5ur fra i 
erva, at hann så lesningin^ ti har er so idlgongt. 
Har var hann, tå 18 lågætt var, og gekk um nætumar 
i Heygsfjosib til gentu sina fjéskonuna, sum var vi6 
badn vi5 honun. Frå henni fekk hann mat, eld og 

10 pott. t Snæbjadnarholi i Kvalbø var hann, tå 18 
lågætt var, og stjol tå helst su8uri å oynni; men 
tå 18 høgætt var, var hann su8uri i Vågi i Snæ- 
bjadnarråkun og stjol tå helst har nor8uri. So gingu 
tri år å henda hått. 

15 Snæbjødn var væl kendur vi8 ein gamlan mann 

i Smidlun i Vågi, sum åtti triggjar sinir. Elna nått 
18 Vågbingar voru å utiro8ri, sou teir eld i Snæ- 
bjadnarr6kun og f6ru at tosa saman um hetta. Teir 
hildu, at har mundi Snæbjødn vera. Tå 18 utr68rar- 

20 menninir voru atturkomnir, f 6r hin gamli i Smidlun 
til Snæbjadnar og sigir vi8 hann, at mi er hann 
uppdaga8ur og ver8ur tikin i kvøld, um hann ikki 
flitur. So velti Snæbjødn pott og alt, sum var, lit 
av rokini, rimdi og kom ikki attur i Snæbjadnar- 

25 røkur. Stutt attanå kom eitt skip inn å Kvalbø um 
kvøldi8 og var horvi8 um morgunin. Uppå somu 
ti8 var ein båtur horvin av Skålamøl i Kvalbø, og 
30 visti eingin meira um Snæbjødn. Men søgn er, 
at hann spurdist upp ettirsi8an i Hetlandi. 

80 Drongur Snæbjadnar og fj6skonuna v6x upp 

kjå monmm sini i fjosinun å Heyggi^ og so loyni- 
liga gekk hon um ta8, at eingin visti av, at arbei88- 
konan vi8 Neyst åtti naka8 badn, firr enn drongurin 
var so stérur,. at hann kom oman å sandin at spæla 



Digitized by 



Google 



33 

imidlim a&rar évitar. Tey spurdu hann, kvør 16 
hann var, men hann svarabi, at hann rar sonar 
monunu sina — anna5 visti hann einki at siga. 
So var& fjéskonan spurd og måtti ganga vi6, at hon 
åtti hann. Si5an v6x Jåkup Snæbjadnarson, 15 5 
kadla5nr varb »fjésbadniB«, upp å Neystagarbl og 
var5 sey5ama6ur i Hamrahaga nttanfiri Tjødnunes. 
Ein dagln, sum hann hevbl verift i haganun og rikl6, 
sat hann og seyma&l sær eltt tjiikt lendaskøbl. 
Hann heldur firl, um nakar mundl kunna ganga so 10 
eln dag, at hann tradka61 hetta å hol. Ta& hlldu 
menn vera émøguUgt. Flri dag helt hann attur i 
hagan, at fuglnr sktddl Ikki seta å sey&ln. Tå 15 
hann var komln eln go5an fj6r5mg fra husun, så 
hann eln mann koma im6tl sær, men legSi elnkl i 15 
hann i firstnnl. Hin 6kunnlgl hev51 hund vl5 sær 
likasum Jåkup, og i somu stund sum telr møttust 
foru hundamlr saman at bitast. Hundur Jåkups 
drap hm, men tå gjørdl hin heldnl — ti hulduma5nr 
var ta5 — seg inn å Jåkup, og bå51r at berjast. 20 
Kirkjan var atturundir, og elnkl av bigdini såst. 
Elna fer5 datt hin kristnl og r6pa51: Jesus! Tå 
minkaSi stlrkin kjå hinun heidna til helvtar, so 
Jåkup kom attur å føtur og fekk ota5 hin so langt 
upp im6tl brekkuni, at kirkjan kom undan. Tå 25 
misti hulduma5urln megl sitt og kom at llggja undlr. 
Hann ba5 hin kristna ikki drepa seg og lova51 honun 
triggjar g65ar kostir kvørt år. Ein stårur kvalur 
vi6 einun eyga skuldi koma til Kvalblar å kvørjun 
åri, so leingi sum ættarf 61k hansara llvdl ; eltt reka* BO 
træ vi5 klotu å endanun skuldi koma firl vestan i 
Kvalbø, og ein fuglur skuldi koma at bugva å 
hansara arvajørS. Men eingin åtti at spotta naka5 
av hesun trimun tlngun edla ilnast um ta5, ti so 

8 



Digitized by 



Google 



34 

kom ta& ikki attur. Uppå hesi kor slepti J&kup 
huldumanninun, og t& i& hann kom heim til Neysta, 
véru skégvamir, sum hann seymabi sær av lenda- 
skøSinun, tradkaSir heilt upp um. 
5 Stutt ettir hetta kom eitt rekatræ til Kvalbiar 

og so eitt slikt kvørt år; men so spottaSu félk træid: 
ta6 var so krékut, kavrotib, og tilikt — og so 
kvarv ta5. Døglingamir atturiméti koma enn sum 
firr kvørt år til Kvalbiar. Siilan kom eisini, men 
10 av ti at arvajørb Jåkups Snæbjadnarsonar var i 
Mikinesi, f 6r sulan hagar at biigva, og har er hon enn. 



7. Guttormur løgmadur. 

Eina fer& firr i tiSini biibu løgmenn i Kålgar&i 

i Sunnbø. 
15 Kålgar&sb6ndin, løgma&urin, åtti edlivu merkur 

av Vikini; Jenis i La&angar&i åtti ta télvtu. Men 

Jenis leg5i eina mørk sina m6ti einari Kålgar5s- 

béndans mørk og so eydnu sina imoti hinun tiggju. 

Hann spurdi tå KålgarSsbondan, um hann vildi ikki 
20 leggja felag vi5 seg, ti hann, Jenis, hev&i so g65a 

eydnu og hin onga. So løgdu teir felag (t6 at Kål- 

gar&ur var løgmansg6&s og ti ikki åtti at vera lagt 
felag), og si&an treivst væl kjå bå8un. Men 

ongantiS s6tu teir væl um sått og skiltust si5an 
25 attur lir felaginun. So visti eingin av, firr enn Jenis 

gjørdi fer& nibur til Danmarkar til at stevna løg- 

manni. 

Ein dagin, sum KålgarSsbondin stendur uti firi 

durun, sær hann ein bænligan reybklæddan mann 
30 koma ridandi oman å Krossjar&argarbar og spir, um 

nakar veit, kvør mabur hatta er. Tå varb honun 



Digitized by 



Google 



35 

attorsvarad, at ta& yar sjaldsamt, at hann skuldi 
ikki vita, at hatta var Jenis i LaSangar&i, sum hey6i 
veri8 nibri eitt heilt år og nii var atturkomin. Ikki 
frættist ti&indi lir La&angar5i til Kålgarbs, t6 at 
skamt var imidlun — so baskir v6ru teir kvør å 5 
annan, La5aiigar6sb6ndin og Kålgar5sb6ndin. 

Stutt var uinli&i5, tå i5 bræv kom til løgmans 
frå kongi, at bann skuldi biigva fer5 sina ni5ur til 
at verja seg firi sUkuii, sum bonun var um kent. 
Men av ti, at løgma&ur var vor5in gamal og orkaSi 10 
idla at ferbast, t6k sonurin, Guttormur, ferbina uppå 
seg. Tå ib løgmanssonurin kom inn å slotib kjå 
kongi, rætti hann eitt silvursteyp fram, fult av 
peningun, i bøtur firi fabir sin, men kongur vildi 
ikki taka vib ti. Føringurin varb sttuidandi og rætti 15 
armin lit adla tibina — steypib hevbi hann i hondini. 
1 endanun bliknabi hann, og armurin vildi signa. 
Tå t6k drottningin ein stol og skeyt inn undir armin 
å honun. Kongur blibkabist eitt srndur, f 6r til hansara 
og spurdi hann um eina sak, snm hann helt im6ti 20 
råbnun einsamadlur, kvat hann hugsabi um hana. 
Løgmanssonurin segbi, at hann var so ungur og 
visti so litib enn, men eitt visti hann: at tab var 
16g i landinun, sum Gud og kongurin vOdu. So varb 
vitni tikib av honun vib tab sama: hann skuldi 26 
pr6gva tab innan fjorba dag, segbi kongur. Gut- 
tormur settist at blaba i løgbékini og blababi i tvey 
samdøgur, men fann einki. t endanun kom matt- 
loysi å hann, hann slummabi fram å borbib, sum 
hann sat, og droymdi, at hann hevbi blabab eitt .30 
blab ov langt: hann skuldi kasta blabib um attur. 
Hann so gjørdi, tå ib hann vaknabi, fann, kvar tab 
st6b, og breyt inn firi. Um morgunin, tå ib råbib 
var samankomib å slotinun, f6r hann fram firi kong, 

3* 



Digitized by 



Google 



36 

skeyt båkina til hansara og visti honmi å, first 
konginun og so kvørjun tmdan ø5nm. Kongnr vaim 
sakina og var nn so findarbliSur vi& hin nnga 
løgmanssonin atturfiri hj&lpina, at hann gav honun 
5 vald at velja sær tann bestå garb, i Føroynn var, 
at hava til løgmansgarS, og Ghittormur valdi tå 
Steigagarfi i Vågun. So mikib gjørdi sonurin, at 
fabirin varb sitemdi i fribi i sinun løgmansambæti. 
Ein dagin, sum hann sat til borbs vib konginun, 

10 spurdu hovmenninir hann, um hann hevbi nakrantib 
etib av fagrari borbi. Ja, segbi hann. »Kvussu tå?« 
spurdu teir. »A knøun sinun,« svarabi hann, »ti 
kvat Gud hevbi gjørt var tab fagrasta«. Kongur 
spurdi hann, kvussu n6gv egg tann føroyska gåsin 

16 varp. »T61v, vib kvørt trettan,« svarabi hann. 

Oføra sterkur var Qnttormur. Eina ferb, sum 
teir rudlabu ammur (storar tunnur) i Keypmanna- 
havn, tok hann eina og bar i føvninginun. Hann 
varb spurdur, kvussu tab bar til, at hann var so 

20 sterkur — kvat hann hevbi haft til føbi. »Ferska 
mjélk og turt lambakjøt,« svarabi hann. 

Frålika vakur var Guttormur og væl at sær 
komin. Abra ferbina hann var nibri og kom å 
slotib, skuldi ti drotningin leggja hug å hann. Tå 

25 kvab hann niburlagib: 

Skuldi å mjiikun armi sovib — 

lj6sib tab er bnmnib — 

listug var tann liljan, meg væl unni. 

go Frå hesari ferb eru enn høvd å lofti tey orb 

hansara: »Mine vatter ligge under landets dronning« 
— hon sat å vøttunun kjå honun. 



Digitized by 



Google 



37 



8, Turkar i Suduroy. 

Idla hava Føroyar verib royndar av utlendskun 
herskipnn firr i tibini, men verst hevur Su&uroyggin 
verib stødd av teimun. Tab gav at bita, tå ib 
Torkamir v6ru har. Eru enn fråsagnir i Suburoy 6 
nm atburb teirra. 

Tab er gomul søgn, at ein mabnr vib Neyst i 
Kvalbø, snm helt seg hava verib nogv érættaban av 
brobnr sinnn i arvaskifti, svor hevnd ivir hann og 
lovabi, at reybnr hani skuldi gala ivir Neystagarb. 10 
So bar til å eitt årib, at tri Tnrkaskip komu inn å 
Kvalbiarfjørb. Neystamabnrin sigst at hava vist 
skipnnnn leib og gjørt sær ogvnliga dælt vib 
Turkamar. Eld setti hann å Neystagarb, meban 
Turkamir ræntu og dr6pu i bigdini. F61k fliddu 16 
nndan, snm tey knndu best, niban i fjødlini til at 
skila sær. 

Prestnr var ribin oman til strandar og hevbi 
tikib son sin, sjey &ra gamlan, vib sær. Ein høvnbs- 
mabnrin kjå Turknnun, i land v6ru komnir, gjørdi 20 
bøn å knæ og horvdi vib andlitinun imoti sélini. 
Drongnrin tok at læa ivir henda løgna atburb, men 
ta ilskabnst Torkamir og ætlabu at taka hann. 
Fabirin kipti drongin til sin i stundini, leyp vib 
honnn upp å hest sin og reib vib dronginun framman- 26 
firi sær inn igjøgnun Prestdal upp ettir fjadlinun. 
Smnxnir av figgindunun hildu attana. T& kom eitt 
mjørkaæl, og Turkamir mistu bÅbar lir eygsjån. 
Ptestor tveitti kåpuna og sprakk av hestinun,kr6gvabi 
sonin nibur i eitt glopp imidlun tveir steinar og seg 80 
sjålvan i nåmindo. Turkamir funnu kåpuna; ein 
teirra læt seg i hana og var longu farin fram vib. 



Digitized by 



Google 



38 

har sum drongurin la krogvabur; tå ropaSi hesin litli 
attanå hann, ti hann tru5iy at ta5 var påpm, og bad 
hann taka seg vib. So var6 hann fangabur, men 
skar nu i at r6pa so hart, at fa5irin kreyp fram 
5 lir høli sinun. Turkamir vildu nii taka prestin 
eisini, men prestur, sum ikki så sær kans til at koma 
undan teimun, leyp dt av eggini tætt vi& Trongisvågs- 
botn. Men hann kom standandi ni5ur i eina vadlr6k, 
nevnd Gimbrarékin, mitt imidlun alt félkib, i6 hagar 

10 var flitt lir Trongisvågi og Kvalbø. Oføra høgt var 
lopi& — fimtan favnar; men ikki fekk presturin 
dey&amein. Si6an fér hann vib tveimun filgisneytun 
oman å Sakistanga og ætlabi at ganda Turkaskipini. 
Men tå ib hann så, at vadla helvtin av Turkunun 

15 var feig, vildi hann ikki ganda meira enn tey tvey 
skipini. Hann stakk triggjar flibur, holabi tær ut, 
las idlbøn og slepti so skeljunun lit å sj6gv at fl6ta. 
Tvær holvdust, ein fleyt ettir. TJm nåttina kom hann 
av landnirbingi vib r6tan og tusti i brim. Tvey 

20 skipini gingu i land undir prestins bø i urbini 
sunnanfiri Hundagjégv og smildrabust. Ein storur 
Turkur setti føtur i spenni im6ti berginun og riggin 
imoti stevninun å øbrun skipinun. Tvær reisir skeyt 
hann skipib frå landi, men tribju ferb kroystist hann. 

25 Tab, ib slapp vib livi, fliddi å hitt skipib, sum for 
sin k6s norbur ettir. A Gjørbasondun eru nakrar 
tiigvur, ib r6past Turkagravimar; her sigast likini 
at vera grivin av Turkunun^^ sum roku upp. Likib 
av prestasoninun rak upp eisini; tå høvdu teir skorib 

80 oyruni av honun og rist munnin attur at oyrunun. 
Nakrir reybir og grønir og kvitflekkutir steinar, ib 
ropast Turkasteinamir, Uggja enn har å sandinun; teir 
sigarst at vera av kjølfestugrotinun i Turkaskipunun. 
— Presturin, sum leyp i Gimbrabråkina, varb ørur 



Digitized by 



Google 



39 

av hesun lopi og IsBdi altid og stund siSani. Tå 15 
eitt år var umlopiS, varb hann loystur lir ambætinun. 

Jåkup béndi vi6 Neyst var fliddur og hev6i 
kr6gva5 seg niSur i eitt hol. Triggir Turkar runnu 
ettir honun, ségu hestin og kaga&u undir biUdn å 5 
honun inn i holib. Jåkup lå og mundadi vi& birsu 
sinari, til hann kundi skjéta tveir i senn. TaS 
lukkadist, og hin tri5i fliddi. Men Jåkup fekk hann 
attur og slo hann dey&an vi& birsuni. 

Ein ma5ur var farin inn i eitt gréthus til at lo 
skQa sær. Ein tunna, sum annar botnurin var ur, 
8t6& å gélvinun; hana kreyp hann inn undir. Turkar 
komu inn, kindu upp eld og téku at steikja skerpi- 
kjøt. Ma&urin, i5 undir tunnuni lå, hev6i ogvuliga 
ilt av kjararoykinun, men lå to stidlur. Tkki vendu 15 
teir tunnuni vi6, og mafturin slapp vi& livinun. 

Ein ma&ur å Heyggi i Kvalbø ætla6i at fara i 
Grimsfjadl vib konuni til at krégva seg. Tey voru 
stutt sloppin, so komu triggir Turkar attanå. Konan 
var idla ment at ganga; teir gingu hana upp, lupu 20 
å hana, og ikki tordi maburin at koma henni til 
hjålpar. Hon fekk tveir undir seg; tå kom hin tribi 
til og vann hana. So koyrdu teir hana ut av eibis- 
bakkanun. Hon datt nibur å eina hedlu, men doybi 
ikki. So grumlabi hon til ein hil at fåa sær vatn 26 
at drekka; hetta séu rånsmeiminir, féru nibur ein 
annan veg og sk6ru bréstini av henni. 

Tkki var to eibasørt, at onkur uppi i hesun 
6vandaslaginun gl6gvabi i. Ein mabur var idla 
staddur av nøkrun Turkun, sum runnu ettir honun. 30 
Ein, sum var væl frammanfiri hinar, sl6 hann å 
herbamar vib fløtun svørbsbrandinun og bab hann 
detta nibur og krogva seg. Maburin varb liggjandi 



Digitized by 



Google 



40 

og kreyp siban burtur i grasinun. Hiuir Turkamir 
hildu tå av attur. 

Ur Kvalbø téku Turkamir leidiua til Trongis- 
vågs. Trongisvågsfélk var rimt vestur i Botn, men 
5 ein ma6ur, i6 nevndur var Mikkjal i Hiisi, vildi ikki 
fara fr& sinun gamla papa. A nått, sum hann lå i 
^oyggj^"^ stiikuleysur (ti si5ur var at sova nakin), 
komu Turkamir og vildu br6ta inn. Didnar v6ru 
stongdar, og Mikkjal vardi husi5 so leingi hann 

10 orka5i. Summir av figgindunun royndu at stinga 
veggin ni&ur og rendu kor&amar inn igjøgnun 
flagiS, ti veggjahus var; a5rir toku at skræ5a taki5 
av. Mikkjal sté5 nakin og kastaSi glø&ur upp i* 
eygimi å teimun, men einki batti. So tok hann 

16 stukuna, leg&i hana tvørtur um her&amar og helt i 
ermamar frammanfiri, tok so pottaloki5^ stakk tad 
inn undir eimin og lifti upp, rendi skor5umar frå 
durunun og leyp ut igjøgnun. Eimin, å pottalokinun 
lå, fisti hann upp i eyguni å teimun, ib uttanfiri 

20 8t65u, til at blinda teir. Ein fekk i stiikuna, men 
Mikkjal slepti, og teir fingu ikki hald å honun. 
Hann f6r rennandi blobnakin vestur oman bøin og 
Turkamir attanå, tætt i hølunun å honun. t teirri 
st6ru Dcdånni er ein storur hilur, nevndur Mikkjals- 

26 hilur (vestanfiri træbninna, ib nii er); har leyp 
Mikkjal eitt tiltikib lop tvørtur um, og siban hevur 
hilurin verib nevndur ettir honun. Sum hann skeitti 
attur um seg, så hann triggjar figgindamar bumsabar 
nibur i. Turkamir vendu vib attur, men Mikkjal helt 

90 til Fåmjins. Fjurtan alin er Trongisvågsåin breib nii 

å døgun i ti stabi, sum Mikkjal leyp tvørtur um; men 

tå var åin heldur smalari og djiipari, enn hon er nu. 

Ur Trongisvågi hildu Turkamir til Ørbavikar. 

Men Marjun Lavarsdottir, nevnd »visa Marjun«, bab 



Digitized by 



Google 



41 

hava briggjubål i kvørjan h&siy so bigdin kom at 
at vera huld i royki. Småtriggi læt hon seta nibur 
i uttanfiri hiisini og heingja klæSi uppå, so ta5 
knndi likjast félki. Tå 16 Tnrkamir komu til diki5 
ta6, 16 8i6an er nevnt Turkadiki6 (tætt omanfiri 5 
kin gamla bøgar6m), sou teir eina kedling, 16 9té6 
og peika6i at telnmn vl6 einari prukku, og eln tik, 
sum hon sendi, leyp goyggjandi iméti telmun. Telr 
hildu hetta vera gand og vendu attur. Men 
kedUngin var Marjun Lavarsdottlr sjålv og emgln 10 
onnur. 

r 

I Kvalvik voru Turkamir eisini. Folk rimdu 6r 
Kvalbø og kr6gva&u seg i Prinhedli vesturi i Skri6un 
nor&anfiri Kvalvik. Giljabéndin var komin ni6an å 
Lø61ni omanivir hAsunnn i Giljnn vi6 husfolk! sinun. 15 
Tå rann døtrunun i hug, at tær høvdu gloymt at 
taka luktilsi vi6 sær, og vendu tær ti oman attur. 
Bondin st66 og bi6a6i, til hann så Turkamar koma 
i tuni6 og taka døtur hansara. So f6r hann til 
gongn attur og sin veg i Prinhedli. 20 

Edlindur i Skålun for heiman vi6 tveimun 
sonun. Teir gingu upp å Kvassheygir ni&an vi6 
£inigj61 og ætla6u sær ha6an oman i loynistiggin 
tann, 16 nevndur er Turkastiggjurin, i Blåabergi 
(nor6antil i Kvalvikaregg). Men av ti, at hin gamli 25 
var6 møddur, stedga6u sinimir og royndu at for6a 
Turkunun uppgonguna heimanfiri eina løtu, at påpin 
kondi fåa ti6 til at koma røer undan. Teir vardu vi6 
grotij sum teir b61ta6u oman å Turkamar, og hildu 
so vi6, til teir ætla6u, at nu mundi påpin vera komin 30 
i stiggin. So gévu teir upp at, lupu undan figgin- 
duBun og nåddu i stiggin til hin gamla. Turkamir 
f6ru heilt nor6ur i Vidlingaberg, nor6a8t å oynni. 
Har sotu folk ur Kvalbø (Hamrafolk, Gar6shimis- 



Digitized by 



Google 



42 

f61k) ni&ri i einari rok. Eitt bitt var imidlun, sum 
gekk vi6 einnn hakaspja&i; ta5 var so altrått ettir 
at sleppa upp til hesar ékonnuga menninar og fåa 
sukur fra teimun. Tey vildu ikki sleppa dronginim, 
6 men einki batti vi& hann: haim f6r kortini. Eina 
løtu ettir hoyrdist slikt bang uppi i erva, og 
eingin visti av, firr enn høvur og kroppur, kvørt 
einsæri, komu béltandi oman og Iiakaspja6i5 vi&. 
Fimtan høgg taldu tey & hakanun, sum 61ukkudirid 

10 hevSi bøtt firi seg. 

I Kvalvik er eitt plåss, sum r6past »iviri i 
Botni«. Hagar var nogv falk flitt i eitt hol, »hol i 
Botni« kadlaS. Tå i6 Turkamir sigldu burtur attur 
og hildu nor&ur fram vi& landib (tå ætlaSu teir sær 

16 til Islands), séu teir hetta f61ki5 og skutu å tey. 
Kiilumar slégu imoti berginun nibri undir. Tey i 
holinun sétu, kundu siggja f61k hanga bundib upp 
i togini ettir hårinun og hoyrdu nistan og pipan 
til teirra. 

20 Einki er frætt um, at nakar av teimun, 16 so 

v6ru burturtikin, nakranti& kom attur til Føroya. 



9. Marjun Lavarsdéttir. 

Marjun Lavarsdéttir, nevnd »visa Marjun«, i 
Ørbavik var slektab av Strondun i Eysturoy. Brébir 

26 hennara, S]6arb6ndin, sigldi å Finnmarkina i Noreg 
vib handilspørun. Eina ferb v6ru båbar sistrar 
hansara vib. Sistir Marjunar læbi ettirlåtur å seg, 
tå ib hon hoyrdi Finnamar telja upp pørini; men 
Marjun sat ålvarsom. Marjuna skaddi ti einki, men 

80 hin sistirin doybi, sum hon sat, og var hetta hildib 
at vera Finnagandur. 



Digitized by 



Google 



43 

Me5aii Marjun var å Finnmarkini, for hon ein 
dagin inn å g61vi5 kjå einari grannakonu. Har 
hekk ein pottur uppi ivir vi6 vitonnaløgi og k6ka6i. 
Konan seg&i vi& Marjuna. at hon f6r at støkka lit 
eitt liti& og leg&i henni rikan vi6, at hon måtti 6 
ikki nema vi& pottin. Nu ber ikki vandari å, me&an 
konan er burtur, enn at løgurin k6kar upp undir 
loki6 og i eldin. Marjun tekur loki5 av og kemur 
at nerta yi5 skumi5; hon kolast um fingurin og 
stingur hann i munnin. t sama bili kemur konan lo 
i didnar og r6par: »Skamm fåi tii! nii tékt tii ta5, 
sum eg hev&i ætlad soni minun.« A henda hått 
fekk Marjun gandakraftina. 

Marjun var triggjar fer&ir gift. Ein mabur 
hennara var8 dripin av sey&atj6vi. Seinnameiri 16 
fekk hesin dråpsmabur kreft i munnin og for til 
Marjunar at bibja hana grø&a seg; men hon sitti 
honun og seg&i, at Jietta hev&i hann fingi& av ti, 
at hann tok bl6&igan knivin i munnin, tå i& hann 
hev&i dripi& maiin hennara. Tå i& tj6vurin doy&i, 20 
i&ra&i Marjun seg id um ta&, at hon hev&i sitt 
honun, og seg&i, at ta& var ta& einasta idla, i& hon 
hev&i gjørt. 

Tri&ja og si&sta fer&in, i& Marjun giftist, var til 
Ør&avikar i Su&uroy. Ta& firsta, sum hon kom 25 
hagar, t6k hon sær firi at fåa alt i betri stand. Hon 
læt gera niggjan og betri hoygar&, )>St6ragar&« (firr 
hev&i hann veri& so vånaligur, at sey&urin gekk inn 
og åt av hoynun). Béndin helt ta& vera ringt at 
fåa grét, men hon seg&i, at tct& skuldi eingin ney& 30 
vera vi& ti, og fekk ein nik, sum bu&i i Nikarvatni 
(undir Mannaskar&i Ør&avikarmegin), at draga grét 
til. Langafjés læt Marjun eisini gera. Vi& gentumar 
seg&i hon, at tær skuldu ikki leggja lag i at vaka 



Digitized by 



Google 



44 

upp ivir kunun. Tå 15 kidnar kålvaSu, st65u k&lvamir 
bundnir um morgunin vi& siUdbondnn — hetta gjørdn 
vættramar. 

Elstd sonur Marjonar for til Porkeris at friggja. 
5 Mamman hey5i sagt vi5 hann, at haiin mundi fara 
at fåa sær konu lir Porkeri. Tå i& hann kom å 
hålsin, v6txx døtur Mikkjals i Eystnm, trlggjar i tali, 
liti og reiddu tø6. Tær tvær ingru, sum vildu so 
f egin hava hann, lupu inn til at lata seg i skråd — 

10 hann kom évart å tær tann dagin — men hin tridja 

var5 standandi vi6 arbei&i sitt og segbi, at, vildi 

hann ikki siggja seg i gonguklæ&on sinun, skuldi 

hann lata seg vera. Hana valdi hann sær til konu. 

Marjun hev&i ta gåvu at kunna siggja å folki, 

15 kvat tey hugsa&u. Eina fer5, sum sonarkonan var 
nor&uri i Ørbavik og gisti — hetta var, å&renn tey 
giftust — sat Marjun i roykstovuni og bant. Sonar- 
konuni var higgjandi uppå hana, og hon hugsa&i vi5 
sjålvari sær: hon er ikki so vøkur, sum fråsøgn 

20 hevur veri5. »Litla min! Marjun Lavarsdottir hevur 
ikki adlar dagar veri5, sum hon er nu,« seg5i Marjun, 
og hin var5 so snépin vi6, sum hon hev&i veriS 
tikin å biiri. Ein annan dag så sonarkonan Marjuna 
lata ni&ur i pottin til døgurbar og hugsaSi vi5 sær, 

25 at hetta var ov litiS til alt folkiS. Tå segSi Marjun 
vid hana: »Litla min! ta& er ikki alt firi eygunun, 
i5 etast skal.« Hin var5 bilsin vi6, men Marjun 
segSi, at hon skuldi ikki ræ&ast seg. Si&an komu 
tær at vera so égvuliga gé&ar kvør vi& aSra. 

80 Marjun liggur grivin i FroSbø, og gravsteinur 

hennara er å FroSbiar kirkjugar&i enn. 

[Greint er frå Marjuni eisini i søguni »Turkar 
i SuSuroy«]- 



Digitized by 



Google 



45 



10. Barbara vid Kviggjå. 

Gandakedlingin Barbara vi5 Kviggjå i Simnbø 
var slektaS ur Hanusarstovu undan Hagabrekku i 
Skålavik. Me5an hon var ung genta og heima kja 
foreldnmun, kom ein Sunnbingur Abram vi6 Kviggjå 5 
norSur at friggja til hennara. Tå var hon reint sør 
firi gand. Eitt kvøldi&, sum hann var har nor&uri, 
og hon var farin i ånna ettir nåtturSarvatni, så hon 
ein svartan, fremmindan hund vi5 Ijosi å halanun. 
Sædsla kom å hana, og hon leyp heim attur i slikari 10 
ø&i, at hon mundi sora& seg sundur. Hann spurdi 
hana, kvi hon leyp so, og hon seg&i honun fra. 
Tå seg&i hann vi& hana, at hon skuldi ikki ræ&ast, 
ti taS hev&i einki at ti8a: »tab er bert ein sending 
til min, lukkan, at momman er dey&.« Tå i& hon 15 
hoyrdi hetta, var& hon so fukandi, at hon beyb 
honun og ødlun hansara at fara til veikans. Uppi 
var imidlun teirra vi& tab sama, og Abram for 
su&ur attur til Sunnbiar. Men best sum hann var 
farin, kom slik neyb å hana: hon kundi ikki sova 20 
um nætumar og leg&ist sjiik. Alt versnabi hon og 
sendi so bob ettir Abrami at koma norbur attur. 
Hann kom; hon varb sått vib hann og f6r so til 
Sunnbiar vib honun. Har giftust tey, og Barbara 
fekk heilsuna attur. Abram var tab, ib lærdi hana 25 
gandin. 

Barbara åtti ein gandastein, sum hon bar uppi 
å sær, og sum hon grøddi sjiik folk vib. Eina ferb 
legbist Niklas i Hørg sjiikur og sendi Barbara bob, 
at, hevbi hon lagt hetta uppå seg, skuldi hon taka 30 
tab burtur attur. Hann tnibi, at hon hevbi gjørt 
tab i hevnisøku, ti tey s6tu ikki um sått bæbi. Hon 



Digitized by 



Google 



46 

sendi honun so henda sama stein at leggja firi 
br6sti5; men hann sendi tveir menn attur til hennara 
vitnisfastar vi5 steininun og gav hana so upp firi 
øvrigheitini. Hon var stevnd firi rættin, men slapp 
6 tå undan at vera brend^ ti dåmarin helt hana vera 
ov vakra til at tjarga. SiSan tveitti Barbara steinin 
undir Skar5afoss, at hann skuldi ongun manni vera 
at meini ettir hana. 

A&rar fråsagnir um Barbaru eru i søguni um 
10 Guttorm i Miila. 



11. Sneppan i Hamrabirgi. 

Abrenn sottin svarta kom og legbi oy6i& i Før- 

oyiin, var Vikarbirgi i Suburoy av størstu bigdun. 

Men sottin ruddabi lit i Vikarbirgi og Hamrabirgi 
16 (tey vom tå bæbi sum ein bigd). Eitt konufélk i 

Hamrabirgi, nevnt »Sneppan«, livdi einsamalt ettir; 

men hon var vorbin so vidl og stigg, at hon fekkst 

ikki upp imidlun folk attur. t Hamrabirgi varb hon 

sitandi einsimiødl adla sina ævi, og ti gingu menn 
20 og kastabu kjøt nibur av einun hamri til hennara, 

at hon skuldi ikki doyggja i hungri. 

Ein toft er enn i Hamrabirgi, sum r6past »Snepp- 

hiisib« ettir henni. 

Søgn er eisini, at tå ib s6ttin svarta hevbi 
25 herjab, v6ru i Sunnbø bert nøkur få konufolk ettir. 

Sinir béndans i Akrabirgi giftust tå hagar. 

Hiisavikar bigd i Sandoy ruddabist lit av s6ttini. 

Hiisini st6bu tå heilt uppi i Kviggjargili, og siggjast 

har toftir enn. Noregs kongur sendi ein mann, sum 
30 æt Nevur, til at grunda bigdina attur. Stérastova 

(norbanfiri ånna) var firsta hiisib, ib hann bigdi. 

Nevur giftist vib hiisfninni i Hiisavik. 



Digitized by 



Google 



47 



12. Ottar. 

i teiri katolsku tiSini bii&u Suburoyarprestamir 
eitt skifti su&uri i Vågi. Um ein av hesun katélsku 
prestun, brébur Ottar, er ein stutt fråsøgn. 

Ottar bA&i i bilinginun i Smidlun i Vågi og 6 
var ti kadla5nr Smidlaguttin. Oargakroppur var 
hann og ut av lagi natin. Hann sendi huskadlar 
sinar nt at stjala sey5, meSan hann helt messu i 
kirkjmii firi s6knarf61ki sinun. Tkki mnndi messan 
vera av teim stitstu, tå i8 so bar å. 10 

»Hetta tolir Ikki riggur Ottars!« er haft til or&- 
taks enn i SuSnroy, tå ib ein fer undir eina bir&i, 
sum hann heldur seg vadla vera føran firi. — Ottar 
filtist å fuglin, siun hann fekk i part lir fugla- 
bjørgunun i Vågi; hann helt seg vera 6rætta&an og 15 
ikki fåa ta5, hann åtti. Hann for ti til fugla sjålvur 
ein dagin og seig ni&ur i Ottarstorvu, sum so er 
nevnd ettir honun. Hiiskadlurin var dråttarma&ur 
kjå honun. Ottar fekk ogvuliga négv av lunda, 
bant uppå seg bæbi attan og framman, tvey so 20 
nogv sum tab, ib hann åtti av rættun, og bab so 
hiiskadlin draga upp. Ovbirbabur var hann og 6føra 
tungur at draga, men hiiskadlurin dro t6 menniliga 
i firstani. Tå ib prestur var komin nakab upp i 
bergib, fekk hann mein i riggin av hesari 6gvuligu 25 
birbi og répabi: »Hetta tolir ikki riggur Ottars!« 
Huskadlurin, sum var hildin at vera av sterkastu 
monnun i Suburoy um tab leitib, var deyb- 
liigvabur ettir einari løtu og répabi: »Eg sleppi!« 
Ottar svarabi: »Sleppir tii, skal tab vera tær dir- 80 
goldin sleppa.« Huskadlurin slepti linuni, og Ottar 
for beint i sj6gvin og doybi. 



Digitized by 



Google 



48 



13. Miklgal å Lida. 

I Sunnbø bar ta6 å, sigur gomul fråsøgn, at 
eina fer6, sum småbødn vom uti og spældu si51a å 
degi, kvarv ein genta burtur. Påpi hennara nevndist 

5 Mikkjal å Li6a. Leita8 var6 ettir badninun leingi, 
men alt tU einkis; mirkri6 kom å, og so var ødl 
leiting givin ivir. Um nåttina droymdu b6ndin å 
Li6a og kona hansara, at tey skuldu ikki leita ettir 
gentuni: Nikurin i tjødnini hev6i tiki6 hana, men 

10 tey skuldu geva seg væl og ikki vera forharma5; 
so skuldu tey hava eydnu vi6 sær i ødlun lutun 
uttan vi& dreingjabødnun; men didnar åttu alti& at 
horva im6ti kirkjugarSinun, sum tær gjørdu mi, og 
ikki vera vendar; annars skuldi eydnan vikja frå 

15 attur. Tå i6 tey høvdu droymt hetta, royndu tey 
at geva seg til tols. Tey åttu fira dreingir, sum 
adlir doy8u, men alt anna8 vigna8ist teimun væl. 
So g68a eydnu hevbi Mikkjal vi8 kodni, at, tå i5 
stnigvin var sopa5ur lit, var hann so nogvur, at 

20 heil lombini voru innani, og ikki var8 ansa8 ettir 
slikun, firr enn lombini voru funnin rotin i køstinun. 
Ofta var8 ti sagt vi8 ein, sum var naka8 ilgjørdur: 
»Stnigva so væl burtur lir hålminun! lat vera so reint!« 
Hinir bøndumir voru so avindsjiikir inn å hann, at 

25 teir vildu il^ki lata hann fåa ve8ragj61ing, og vardu 
firi, at gjélingur skuldi ikki koma til sey8 hansara; 
men eydna Mikkjals var so g68, at næstan kvør ær 
hansara var tvilemba8. Hålvthundra8 ærir Mikkjals 
st6&u eina fer& innikava&ar i ein måna& å ni8asta 

80 hæli i Brunabergi, å8renn tær sluppu upp attur. 

Mikkjal åtti jør& i Hovi Tå i8 hoyggi8 var 
innbori8 har, og ta8 lei8 so miki8 lit å heystiB, at 



Digitized by 



Google 



49 

neyt skuldu vera iimibiindin, t6k Mikkjal neyts- 
bandi5, bant nm hålsin å tveimun kanon og ba5 
tær fara til Hovs. Tær f6ru beinan vegin, og upp- 
sitarin i Hovi ték so og bant tær til hælin. Har 
8té5n tær um vetorin, til hoyggiS var uppetiS; so 5 
varS bandiS bundi5 attur om hilsin å teimun og 
båSar sendar suSnr attur uttan f61k og uttan filgi 
til Sonnbiar. 

So leingi sum Mikkjal livdi, voru didnar å Li5a 
ikki vendar, og eisini ettir dey5a hansara st65u tær 10 
leingi. Men so giftist ein drongur å Li5a viS 
einari gentu vestan or Stovu; hon fekk hag at 
venda duranan til at stitta om vegin heim til for- 
eldrini, og t& var eydnan burtar alt firi eitt. So 
var5 vi5 attur vent, men eydnan kom ikki attur. 16 



14. Pålin undir HamrL 

Eina ferS f6r Pålin undir Hamri i Sunnbø til 
Vikar at t€^a sjey gimbralomb, sum hann åtti har. 
Hann hev5i fingiS seks, sum hann setti i stø5u- 
kronna, og seint var å degi, tå 16 hann f6r ettir ti 20 
sjeynda. Ikki fekk hann ta5, firr enn stjødna var 
uppkomin. Til adla vanlukku gåa6i hann ikki um, 
firr enn hann var komin væl å veg, at ta5 var 
gimburlamb, hann var farin vi8. Tey gomlu høvdu 
ta påtrugv, at, var ta5 seint å degi og fleiri lomb 25 
ettir at bera, so åtti ve5urlambi6 at vera tikiS og 
gimburlambiS at vera ettir, ti i veSurlambsstiklinun 
sat naka5, 15 dugdi im6ti gandi, og so kundi huldu- 
f61k ikki fåa vald å einun (tey gomlu béru ti ofta 
veSurlambsstikl uppi å sær). Honun var8 idla vi8, 30 
tå 15 hann vamadist um hetta, men ovseint var at 

4 



Digitized by 



Google 



50 

venda attnr. Hann gongar vi5 hesnn g65a lambi og 
er ikki varigar yi5 naka5 alag, firr enn hann kemur 
heim i Akslarenda. Tå møtir honun ein graklæddor 
ma5nr, sum forSar honun vegin og ger seg inn å 
5 hann. Bå5ir at berjast. HeiSin (ti hulduma5ur var 
ta5) bæsir hinun kristna og ber hann so ha5an i 
Meraklettar å Beinisvøri, tætt vi6 eggina, har sum 
teir siga i Sjørgunshals ettir fugli. 

KvøldiS liSur, og eingin maSur kemur attur til 

10 hiisa. Nsdsta morgun fer félk ur kvørjun husi til at 
leita. Tey finna lambi5 og stavin kjå P&U heiman- 
firi Akslarenda og geva so ivir at leita. Stutt ettir 
berst Pålin i dreymi firi konu sina, bi8ur hana ikki 
leita ettir sær og sigir henni frå ødlun, sum til 

16 hevur borist vi6 sær — at hin heidni hevur tiki5 
og boriS seg i Meraklettar. Seint å sumri funnu 
neytakonur mannin deySan uti å Fløun, bléSnaknan 
og bå5ar iljask6gvamar brendar undan honun. Bo5 
var sent attur til hiisa, og hann var6 førdur heim 

20 og grivin. 



15. Huldumadurin undir Lidasteini. 

J6gvan uttan Geil, slektaSur lir KålgarSi, hev&i 
til vana um vetrarkvøldini at ganga ni6an i La6an- 
gar5. Ofta, tå i6 hann kom heim attur til sin sjålvs, 

25 ut um geil, så hann huldumann standa i tibiinun; 
men einki ilt gjørdi hin heidni honun. Tå i6 bødnini 
grétu um kvøldini, ropa&i J6gvan, sum kom ur La5an- 
gar&i, at tey skuldu tiga inni og ikki leika so i, ti 
hin gamli undir Li5asteini gekk i tuninun. So 

80 tagdu 6vitamir og tordu ikki at larma. Huldu- 
madurin var vanur at ganga um kvøldini i niSasta 



Digitized by 



Google 



51 

Kålgar5 (sum nii sodnliiis er) tdl Kålgar5sbéndan, 
J6gvan, broSnr Jågyans ut6an Gteil. So hendi ta5 
seg eina fer5 i einun brudleypi, smn st66 i Kålgar5i 
(sonxir Jégvans giftist vi6 einari gentu lir Ør&avik), 
at, me5an tey dansaSu nm kvøldiS, kom huldu- 5 
mabnriii inn i roykstovnna. Høg var roykstovan, 
men so stémr var hin heidni, at hann leg5i hendomar 
niSur å bitan og toygdi seg fram ivir. Eina løtu 
var5 hann standandi, f6r so avstaS og saka5i ongan. 
Mamma bru&rina, Marjun i Olavstovn (i Ørbavik), 10 
var framsiggin. Hon seg5i frå, at hon så huldu- 
mannin standa firi dunmon i Kålgar5i. 

EttirsiSani, helst um vetrarkvøldini, gekk huldu- 
mabnrin ofta oman i Kålgarb. Kålgar&sj6gvan las 
altiS aftanlestur, men, kom huldumaburin inn, leg&i 15 
hann b6kina fra sær, um enn hann var mitt i lestri- 
nun. Eitt kvøld, sum Jégvan sat og gjørdi bøn, 
kom hin heidni inn; hin kristni legbi b6kina frå 
sær og f6r lit. Siban foru båbir avstab, hin heidni 
undan og hin kristni attanå. Nu sigir hin heidni, 20 
at hetta er sibsta kvøldib, ib teir finnast båbir. Hin 
kristni spir kvi. Hann er so gamal, sigir heibiu, 
og fer nu at doyggja; bert eina tonn hevur hann 
ettir i heysi Sjålvur niggjundi hevur hann verib I 
husi, men ødl eru deyb frå honun, og hann hevur 25 
grivib tey; men nu kemur hann sjålvur at liggja 
rotin inni, ti hann er einsamadlur ettir og eingin at 
grava hann. y^igim' segbi hann Jogvani, at tey tvey 
neytini i fjési hansara g6vu onga mjélk av ti, at 
konuféUdni, ib giogu at mjolka teimun, bannabu so 30 
idla. Tkki séust teir attur sibani, hin heidni og 
hin kristni. 



Digitized by 



Google 



52 



16. TitU-tåta. 

La5angar5sb6iidin i Sunnbø hev5i eina fer5 
tikiS eina trødlagentu til sin, i5 var undan einun 
steini å Skankafløtti. Haim setti hana til at veva 

6 bæ6i nått og dag og loyvdi henni onga kvilu. Vi6- 
lagt var, at eingin skuldi nevna hana yi5 navn; 
annars kvarv hon burtur attur. Titil-tåta æt hon. 
Til eina j61ahøgti8 var hon dey61ugva8 av veving 
og t6k so at kvø5a: »Titil-tåta eiti eg, Titil-tåta 

10 eiti eg!« (til at fåa einkvønn til at nevna seg). Eingin 
lætst um v6n at svara til. So letur i einari arbeiSs- 
konu: »Naka5 situr hat& og tatar og tatar! Vita 
okur ikki, at tu eitur Titil-tåta?« So var hon horvin 
lir vevinun vi& ta5 sama og såst ikki attur. 



15 17. Kiiåyi. 

Andras i Kvilvt i Fåmjin var skirdur Knåvi. 
Hann og Joanis i Porkeri v6ru kønastir menn i 
gandi um ta8 bili6 i Su6uroy. 

Huldukona gekk til Andrassar å Heyggi i Kvalbø, 

20 og kvørja fer5 hon kom til hansara, måtti hann vera 
bundin. Bo5 f6r ettir Enåva. Hann kemur og spir, 
kvat ti8 hon er von at koma. Hin svarar: tå i& 
dagsett er. Knåvi er mi k]å honun um hesa ti5. 
Huldukonan kemur og vil til Andrassar; men Knåvi 

25 stendur frammanfiri og for5ar henni. Hann tekur 
hana og førir hana ut trey8a. Tey at berjast, og 
so var endin, at Knåvi komst undir. Hann hev&i 
gloymt eitt or8, sum kundi geva honun vald ivir 
huldufåUdnun. Hon dr6 hann opnan ettir jør8ini, 



Digitized by 



Google 



53 

og haim visti einki til sin, firr enn høvxir hans sl6 
imoti eingjargar5innn. Tå raknadi hann yi5 og 
fekk or8i6 attnr, sum hann hev8i gloymt. Vi6 ta6 
sama breyt hann seg upp og fekk ivirvald å huldu- 
konuni. 5 

Knavi åtti eina ær, sum ikki kundi ganga 
imidlun hin sey5in. Ein dag fer hann vi5 hundi at 
beita ettir lambi hennara, men ikki bar til at fåa 
ta6, tå at lambib alti6 visti seg firi honun, tå i8 
hann kom. Hann for annan dagin, men ta5 gekk 10 
vib sama lag. Tri5]a morgunin ger hann seg til 
attur at fara å fjadl, men i sama bragdi ver5ur 
bo5a6 til litrébrar, og ikki hevur Knåvi hug at liggja 
ettir heima. Ein fåtækur ma5ur, skirdur Rappi, 
bu5i tætt kjå. Hann var fram um adlar menn til 15 
skjotleika. Knåvi bi5ur hann fara sær ettir lambi- 
nun, men Bappi sigir seg ikki tora, ti at hann 
kvi5ar firi at fåa ska5a. Knåvi lovar honun, at ta5 
skal ikki vera, og Bappi heldur seg til. Hann fer, 
hittir lambib kjå ærini, tekur ta5 frå henni, bindur 20 
ta5 og leggur ta5 å baki5. Men best sum hann 
gongur, snåvar hann og missir lambi5. Hann vendir 
sær vi5 til at taka ta5 attur, men horvi5 er og 
verbur tab, og vib ti skili verbur hann at fara attur 
til husa. Um kvøldib kemur Knåvi heim, og Rappi 26 
sigir mi frå, kvussu sær hevur tilborist. Knåvi 
heldur firi, at tab man vera hin heidni å Herbablabs- 
gjåun, ib er farin vib lambinun, men teir skulu t6 
dragast um tab. Hann bibur Bappa koma vib sær 
og visa sær å, kvar hann snåvabi og misti lambib. 80 
Båbir avstab til plåssib og so i Herbablabsgjåir. 
Knåvi bibur Bappa ikki lurta ettir, kvat ib hann 
talar. Nu letst upp, og ein føgur skinandi stova 
sæst. Ein mabur gongur har inni, og lambib liggur 



Digitized by 



Google 



54 

å gålvinun. Knåvi sigir seg eiga ærina og lambiS, 
men hin fodneski heldur seg hava javng68an rætt 
til teirra og hann, ti hann åtti sjålvnr brundin, sum 
lambi& var gitib av. Knåvi t6k hendnr å lambiS, 
5 og so gjørdi hin fodneski; kvør dro i sin endan, 
men Knåvi dr6 huldumannin ut um dir vi6 lambi- 
nim, og tå var8 hin at sleppa. Ta6 dnnaSi i Her&a- 
blabsgjåun, tå i& hedlib var5 atturlati5. 

Kona Ejiåva ba5 déttrina fara ni5an i Teindal 

10 ein morgunin og skava korka. Hon f6r, men tå i8 
hon kom oman attur, var hon måUeys og fekk ikki 
tala5. Ejiåvi var til sjés. Tå i5 hann kom attur 
um kvøldi5, var konan heilt ring um déttrina og 
seg8i honun frå, kvussu til hev8i borist vi8 henni. 

15 Hann spir, kvar hon sendi dåttrina um morgunin, 
og hon sigir: niSan i Teindal å tann st6ra steinin til at 
skava korka. So hann avstaS, t6k kniv uppå seg 
— ti, helt hann firi, knivleysur ma&ur var livleysur — 
f6r ni8an og inn i steinin. Ein kona situr inni. 

20 Hann spir hana, kvi hon hevur tiki8 måli8 frå badni 
hansara: »Skammsetta! gentan hevur grøta5 mær 
badni&,« sigir huldukonan; »ta& kvakk vi8, sum hon 
t6k at skava uppi å steininun, datt i eldin ur fanginun 
å mommu sinari og kola&i seg.« Knåvi bi8ur hana 

25 fåa gentuni måli& attur i stundini, fer so ut attur, 
smedlir hui^ina i ettir sær og sigir, at onganti8 
skal hon fara upp attur. Ikki hevur steinurin veri8 
opna&ur si8ani. 

Men tå 18 Knåvi kom heim, hev8i dottirin 

80 fingi8 måli8 attur. 



Digitized by 



Google 



55 



18. Madurin, id var ettir i Litlu Dlmun. 

Eitt heystiS um Mikkjalsmessutib véru Kval- 
bingar i Litlu Dimon og téku seyS. Tå 15 teir 
sknldu fara lir attur oynm, saknadist ein maSur ur 
Yøru. Teir bi5a6u eina g65a løtu^ men eingin ma5ur 5 
kom, og teir hugsaSu ti, at hann mundi vera oman- 
dottin. Seint var til dags, og tab okirra5i, so teir 
tordu ikki at bi&a longur, men féru avstaS. Ofta 
hugsaSu teir um at vitja attur, men ikki yi5ra6i. 
Madurin, sum ettir var å oynni, s6kti um nåttina 10 
inn i eitt hedli, har sum fuglamenninir véru vanir 
at sova. Mong hedli eru i berginun (å sunnaru 
si5u å oynni), og rok er, sum menn kimnu ganga 
ettir til teirra; tey eru so long, at væl ber til at 
Uggja i skjoli har firi regni og vindi Um morgunin 15 
tå i6 hann vaknaSi, st6& bor5reitt firi honun vi5 
heitun mati, og so var ta5 kvønn einasta morgun. 
So mikiS 8t65 um morgunin, sum hann kundi liva 
vi6 um dagln. Kobbakjøt og fuglakjøt var ta5 mesta, 
hann fekk; seybakjøt onkunti& imidlun at. Tå i& 20 
vedriS var gott, gekk hann og reikadi uppi å oynni. 
So lei5 ti5in fram undir jol. Eina nått, sum hann 
lå i hedlinun og gramdi seg um, at hann visti ikki, 
nær i5 ]61 mundu vera, l]65a6i ein reyst inn til 
hansara: »Nåttin ein og dagamir tveir til j61a.« 25 
J61amorgun st65 ein kobbagrukur firi honun. So 
lei5 vetnrin og våri5 kom. Eina nått droymdi hann, 
at i morgin kom hann at sleppa burtur lir oynni, 
men nu åtti hann at leggja sær væl i geyma ikki at 
siga nøkrun menniskja frå, kvussu hann hev5i liva5 ; 80 
ti um hann segSi frå ti, skuldi hann ikki gangast 
av årinun. Dagin ettir kom ein båtur at sita undir 



Digitized by 



Google 



56 

oynni; tå r6pa6i hann til teirra og seg5i, kvør hann 
var. So téku teir hann inn i båtin, men vildu idla 
kennast vi5 hann i firstani, ti hann var vor&in so 
feitur. I eitt år gekk hann rætt som i dula og 
5 tala5i einki. Einki brekaSi honnn t6 til heilsuna. 
Men konan gekk og amadist uppå hann i heilun 
og fekk lokkaS hann am si5ir til at siga sær naka6 
liti5 frå. Tå livdi hann ikki attur i åri5. 



19. TrødlhedUd i Lftlu Dimiin. 

10 Kvalbingar vom vanir å6nr at søkja oynna 

Litlu Dimun til at slåa kobbar, men løgdu ta5 av 
umsiSir, ti kvørja fer6 teir v6ru har, kvarv ein 
maSnr frå teimnn. Ein go&vebursdag nm heystiS i 
sl6ttri, sum menn 8t<i5n og tosaSn liti å bønun, helt 

16 prestur vi& teir, kvi teir royndu onganti8 at f ara attur 
at f angå kobbar. Teir svaraSu, at teir høvdu giviS ta5 
ivir, ti kvørja fer6 teir v6ru å låtrinun, kvarv ein 
ma6ur frå teimun. Prestur seg&i tå, at, um teir 
vildu fara, skuldi hann koma vi& teimun. So govu 

20 teir seg undir ferSina og komu undir Litlu Dimun. 
Sjålvur'tri6i fer prestur ni5an av låtrinun tilhedli5 
og kemur at einun durun, sum likil stendur L Hann 
læsir upp — har situr eitt gamalt vi8 eldin og er 
so risut og idlpjøskut. Konufélkaskapilsi hevur ta5, 

25 og øska rikur av ti, sum ta5 tiggjar sær. Einki 
uttfim hetta gamla er at siggja. Prestur gripur ni5ur 
i fikkuna — vanlukkutiS ! mi er eingin bék. Teir 
attur at båtinun. Prestur bi5ur båtmenninar skunda 
sær heim i Leirar ettir b6kinL Teir undir årar, 

80 hattleysir og kliitaleysir. Tå i8 teir koma attur, 
stendur prestur firi teimun og bibur hinar bå&ar 



Digitized by 



Google 



57 

koma yi& sær attur niSan i hedliS. Teir ganga inn 
sama veg sum firr. Prestnr letor einar aSrar dir 
upp og sær tveir menn, ogvuliga idlfrinutar og 
trølsligar & at lita. Eitt félk situr å gélvinxm i 
bondnn; ta5 hevnr snjékvitt hår og skegg, apar seg 5 
og gløir nppå teir, i5 inn koma. Prestur spir teir 
heidnu, tun eingin av séknarf61ki hansara er her. 
Teir siga nei. Hann høttar at teimun vi6 békini og 
bi5ur teir siga satt. T& ganga teir viS, at teir hava 
dripi6 menninar, i8 horvnir eru; bert hatta å gélvi- 10 
nun er ettir, siga teir. Prestur heldur vi8 filgis- 
neytar sinar, at tab batar einki at taka mannin 
attur, ti hann er vorftin reint trølskur, og fer so 
uttar attur. Ta5 gamla tveitir seg firi didnar og 
roynir at for&a teimun litgonguna; men prestur sipar 15 
til hennara vi6 fétinun. Hann biSur filgisneytamar 
ganga iit undan; sjéivur skal hann koma attastur. 
Tå i8 prestur fer lit, smedlir hann hurfiina attur 
ettir sær. Adlir oman at båtinun, sum liggur inni 
firi låtrinun, og ver5a tiknir inn. Tå i6 teir eru 20 
konmir naka5 liti5 frå landi, bi5ur prestur teir 
stødga eitt sindur. Sum teir liggja, hoyrist buldur, 
nistan og pipan inni frå hedlinun. Bergi5 sigur 
fast saman um tey heidnu, og prestur runarbindur 
ta&, so trødlini veriia at doyggja inni. Nu kunnu 25 
teir fara og vitja låtri5 i guds fri&i, tå i& teir vilja: 
einki skal ver5a teimun at ska5a, sigur prestur. 
Og einki heldur, i8 var8. — Eini tvey år ettir hetta 
leyp >ur6in niggjac nibur firi låtrib, og tab skuldu 
trødlini gera i hevnd. 80 



Digitized by 



Google 



58 



20. KålvupMtU. 

Kålvxir litli var sibsti katélski prestur i Sandoy 
i Føroyun. Herviliga grammur var hann i skapi, 
hådingsmador og ein rættur éfliggjakroppur, og eru 

5 harum enn imsar fråsagnir. 

Kletta- og SkarSsbøimir (»nor5uri & bø< heima 
a Sandi) eru åfastir vi5 prestagarSsbøin i Todnesi, 
og Nor6binganeytini (neytini nor&uri å bø) voru 
Kålvi so bågin vi6 heimgongu å Todnes bø. Ikki 

10 hugnaSi honun hetta. Hann leg6i tå fotonglar tætt 
innanfiri grindina, sum hann læt standa opnå til at 
lokka tey fremmindu neytini inn å bø sin. Um 
morgunin, ta i5 hann hugdi ut igjøgnun gluggan, 
hev5i hann tann stuttleikan at siggja ein hép 

16 av neytun liggja dottin um rigg tætt innanfiri 
grindina. Hann bretti sær vi6, ti at brag6i6 var 
gingi5 honun so væl i hond, f6r læandi innar i 
roykstovuna og seg5i vi8 hiiskadlamar: »Grimumar 
uppi å bø, nu spjålka tær kleyvun innanfiri grind i 

20 morgun!« Stinnur titabi prestur inn um grind, 
gleSandi seg til at siggja NorSbinganeytini føst i 
fåtonglunun, men var5 honun dått vi5 dagin, tå ib 
hann så, at ta& voru hansara egnu neyt, i5 har 
logu, og flestødl av teimun longu dey8. Tå græt 

25 Kålvur litli. Ta5 er bæ&i firsta og sibsta fer&m, at 
ta& frættist, at hann hevur gråtiS. 

Kålvur læt gera sær gr6thus å h61minun i 
Sandsvatni; har goymdi hann kjøt og annan mat. 
Løgarsteinar læt hann leggja ur tanganun i 

30 Todnesi ut i h61min at ganga ettir. Men sinimir 
voru so grammir at stjala kjøt frå påpanun. Ein 
vetur foru teir ettir isinun og mi5a5u ettir løgar- 



Digitized by 



Google 



59 

steinimim. Teir hava té ikki veriS beint uppi ivir: 
kelda var i isiuun; hann brast undir teimun, og teir 
draknaSu adlir, seks i tali — hin sjeyndi var ettir; 
haon var ongantiS uppi i teirra skålkastrikun. Tå 
i5 hetta frættist i Todnes, tå græt Kålvur litli ikki 5 
(to suma5i hann i eygunun, sigir søgan). 

Kalvs menn høvdu haft fjadlgongu i Fjals- 
haga eitt åri5, og Kålvnr var farin å rættina til 
teirra — Klovarætt var tab, innanfiri bøgarSamar 
undir Hamri (tætt undir rigginun, 15 gongur imidlun 10 
vøtnini). MeSan hann st65 og handladi sey&in, 
slepti ein av huskødlunun, sum hev5i agg til 
Kalvs, einun veSri, sum hann helt å, beint å prestin. 
Veburin rendi høvdi5 firi bringuna å honun, so hann 
fadl vi5opin. Kålvur reistist upp attur tigandi; 16 
men tå i& hann f6r av rættini, seg&i hann vi5 hus- 
kadlin: »Gk)ldin skulu kultrini ur Slavansdalinun 
vera tær!« (Slavansdalur er undir fjadli i Fjals- 
haga). 

SummariS ettir v6ru teir, Haraldur Kålvsson og 20 
hin nevndi huskadlurin, famir til bakka at siga i 
fuglabergid taS, sum r6past »å Drang«. Dagin tann. 
16 teir skuldu verSa drignir upp attur år berginun, 
såst Kålvur at ganga attur og fram uti vi5 eggina. 
Haraldur segSi tå vi& h^kadlin: »Idag man faSir 26 
hava i huga at løna tær brag5i6, 15 tu gjørdi honun 
å rættini i heyst; man ta5 sk]6tt fara at vera vist; 
skift um klæ5i vi5 meg!< Huskadlurin so gjørdi, 
og Haraldur bant seg firstur i linuna. Tå i6 hann 
var komin so langt upp, at Kålvur helt seg kenna 90 
huskadlin å klæ5unun, ték hann fram eina brinda 
øks, sum hann hevSi fjalda undir skikkjuni, setti 
høvdi5 lit firi og ætla5i at høgga linuna tvørtur av. 
Haraldur, sum hev5i haft hann i eygsj6n, r6pa5i tå: 



Digitized by 



Google 



60 

»Høgg tii, tun tii vilt! eg eri sonur tin kortini.t 
Kålvur kendi røddina å soni sinnn og goymdi øksina 
attur; men tå 16 sonurin var komin upp heilnr og 
var loystor ur linuni, var hann so idlnr, at hann 

5 bangadi påpan. Huskadlorin slapp tå heilur npp 
eisini og kom ikki attur til Kalvs si5ani. 

Adni biiSi uti i Nesi nor5anfiri Herså*). Kålvur 
f6r til hansara og ba5 hann koma vi& sær og hjålpa 
sær at taka skarvsungar i urSini undir ÅdnabergL 

10 Teir féru hagar vi5 båti, men best sum Adni var 
komin upp å land, réSi Kålvur frå attur og læt hin 
sita. Ongan veg var gongt heim frå ur5ini i teirri 
ti&ini; men si5an hevur brimi5 rudda5 so nogv grot 
burtur, at nii er gongt heim. Har leg5i Adni sini 

15 bein, og Kålvur t6k ogn hansara. Enn sæst toftin 
(Adnatoft), har sum hann bu5L 

Bødn Adna gingu altid i stø5na at bi5ja fisk 
ettir ta6, at påpin var deybur. Ein dagin hev8i 
Todnesbåturin verib litrégvin — Rasmus Kålvsson 

20 var forma5ur. Kålvur kom og ba5 bera fiskin ni5an 
i gr6thusi5; bødn Adna ba5 hann fara inn i 
båtin, å floti lå, og fåa sær agn. Sum tey sotu i 
båtinun, kom Kålvur og skeyt hann frå landi. 
Basmus Kålvsson hoyrdi r6pini og gråtin til teirra 

25 og gjørdi seg til at fara ettir teimun i einun ø5run 
båti; men ovurve6ur var, ættin lå frå landi, og 
langur vegur var at draga båtin ur neystinnn. 
Hetta tamaSi hann so n6gv, 9X, hann var5 ov seinur 
at bjarga teimun. Hann så båtin vi5 teimun fara 

80 inn undir Adnaberg og sorlast i briminun. Men 
Kålvur tordi ikki at koma attur i l]6småla i tveir 
dagar; so ræddur var hann firi soninun. 

♦) hersi, ik. = hors = ros«. 1 Nesi gingu rossini. 

Digitized by VjOOQIC 



61 

£in arbeiSskona kjå Elålvi st65 ein dagin og 
kno&aSi malta. Hon hev6i klipt eitt sindnr burtur 
av og baka5i sær ein dril framikjå. Kéivur kom 
gangandi um didnar, så kvat hon hev6ist at og 
smatt avsta6 attur. Eina litla løtu ettir kom hann 6 
inn attur (nu mundi vera bakaS, ætlaSi hann), og i 
sama bragdi kipti arbeiSskonan maltadrilin til sin og 
stakk hann i barmin gl65heitan. Kålvur var& varigur 
vid tab, men lætst ikki um vén. Hann ba5 hana 
koma vi5 sær i stundini og bera seg um ånna (hetta 10 
var å Sondun, nå5insgar6inun). Hon hev5i ongan 
idlgruna og læt sær ettirlika. T& 16 tey véru komin 
at ånni — kvikliga gekk hann — t6k hon hann 
uppa bakiS at bera. Hann legfii hendumar i kross 
har sum hann kundi ætla, at maltadrilurin var 15 
stungin, og tristi so å ta5 fastasta iS hann orkaSi. 
Hon skar i eitt r6p, men hann spurdi, av kvørjun 
hon r6pa6i so. Tå i vandanun gekk hon vi5, kvat 
hon hev5i gjørt. Ta5 stikki av bréstinun, sum tann 
heiti drilurin hev6i nomiS vi5, brendist, og fekk 20 
hon harav deySamein. 

Ht var imidlun Kalvs og sonarkonuna (konu 
Haralds). Ein morgun, tå 15 ma5ur hennara var 
farin ut at rogva, spurdi hin gamli hana, kvussu 
ve8ri6 var. Hon svaraSi: »Fagurt veSur er; gudli& 25 
brakar undir fétunun!« Tab var frostib, hon meinti. 
»Håbar tii meg, so skal eg spotta teg,« segSi Kålvur , 
grammur um tab, at hon helt fragd at honun. Siban 
beyb hann arbeibskonunun i Todnesi, at tær skuldu 
kinda ein st6ran eld »norburi å breyt« norbanfiri 30 
husini i Todnesi. Hann ætlabi at brenna hana å 
båU. Men arbeibskonumar, ib kindu, gjørdu tab 
égvuliga treybar og kindu upp vib mold, neyta- 
mikju og ødlun ruski, at tab skuldi ikki kikna, men 



Digitized by 



Google 



62 

ruka dugliga, og roykurin kom tå eisini at vera so 
6førar, at sjébåtamir sén hann. Sonnr Kalvs var å 
ti miSinmiy sum répast Grinnan og er stutt uttan- 
firi Salthøvda og endan av Skugvoy. Tå 16 hann 
5 så roykin upp firi Vøruna, var honun idla vi6: 
»Mestur hefst hin gamli okkurt at idaglt seg5i hann 
og bad hinar r6gva til lands. Hann skundar undir 
teir; adlir seta fét i bekk og toga å åramar. I 
urSini i Ghrétvik settu teir upp, og i somu stund 

10 sum Kålvur og menn hansara nøktaSu konu Haralds 
lir klæSunun til at koyra hana å båliS, kom Haraldur 
til vi& sinari båtsskipan og gav påpanun homlu- 
bandiS so diggt um riggin. So var hon bjargad. 
»Hev&i tu ikki veri5 fabir min, skuldi tu sjålvur 

15 fariS å bålib,« seg5i sonurin vi6 påpan. 

Eina f er5 kærdi E^ålvur seg um, at blédmørurin^ 
15 hann f ekk frå husfninni i Husavik, tå iS hann 
gisti kjå henni, var ov soltin. Næstu ferb, tå i5 
hann kom til Hiisavikar at gista, setti hon firi hann 

20 eitt stikki av einari rossavomb, sum hon hev5i latib 
istur upp i. Tå segbi Kålvur: »Mådelig pølse er 
altid bedst, hvad enten den er af ko eUer hest.« 



Mong år ettir Kalvs deyba kom eitt kvøldib 
harri Blæmint, sum tå var prestur i Sandoy, lit 

25 undan Skarbi (heima å Sandi). Hann sær triggjar 
menn koma norbur ettir kirkjugøtuni, ein av teimun 
prestklæddan og gangandi undan. Hinir båbir likjast 
ikki naturligun félki av nøkrun ættarlagi. E^læmint 
spir, kvørjir teir eru og kvtiban teir koma. Hin 

30 prestklæddi svarar: »Eg eri Kålvur litli, ib prestur 
var i Sandoy, og hinir båbir eru djevlar lir helviti, 
ib filgja mær ettir.« »Kvar ætla tit at fara?« spir 
Klæmint prestur. »Vit ætla okkun undir Skarb; 



Digitized by 



Google 



63 

menn liar hava so ofta heitt å okkun i kortspæli, 
og nu eru vit komnir at finna teir.« »StødgiS mær 
her eitt smdor, me&an eg fari lieiin til hiisa!« sigir 
prestur, fer heim og letur seg i prestakjélan. Teir 
bi5a, til hann kemur attnr, og so adlir undir SkarS. 6 
Har sita menn og spæla kort vi& idlbønun, blot og 
bannan. Eitt ékunnugt er komiS uppi og vinnur i 
heilun. Ein ma5ur missir eitt bla5 undir bor5i5, 
vil taka taS upp og sær ta, at einki skil er å nibur- 
partinun å besun fremminda. Prestur kemur inn, 10 
gevur kortspælarunun kvassa åminning, tekur kortini, 
koyrir tey i eldin og leggur dirt vi6, at so leingi 
hann er prestur i Sandoy, skal ikki kortspæl vera 
attur undir Skar&i. So borar hann hol i stovu- 
brosti& og rekur fanan lit Igjøgnun. F61ki& grætur 15 
edla liggur i svimilsi, men prestur lisir guds fri6 og 
signing ivir tey og fer so lit attur til teir triggjar, 
i6 standa og bi6a firi durunun. »Tit skulu filgja 
mær attur i sama sta5, sum eg hitti tikkun,« sigir 
hann vi6 teir, og teir filgja. »Nii skulu tit stødga,« 20 
sigir prestur og tekur at lesa og reka djevlamar 
ni8ur igjøgnun eina hedlu. Væl gongur i hond. 
Kålvur er ettir; ta6 gongst so treytiliga at fåa hann 
ni5ur; ta i6 komi6 er at eygnabrinnun, stendur 
fast, og måtturin vil ganga fra presti. Hann Utur 25 
upp og bi6ur gud hjålpa sær; tå signar Kålvur og 
gongur undir hedlurø6ina. t sama brag6i ripar 
prestur hælkappan i bodian å honun og bi8ur hann 
fara til helvitis attur, sum hemn er frå komin. 
Hælkoytan sæst enn i hedluni. Men tå i6 prestur 30 
kom attur at hiisun, var hann so drawåtur, sum 
hann var drigin frå grunni.*) 

*) Kålvi Htla leiddist at vera i Føroyun. Hann fekk tå 
at firætta, at slotsprestnr kjå kongi var deyOur, og f6r niOur, 



Digitized by 



Google 



64 



21 Harri Klæmint 

Um harra Hæmint, sum prestur var i Sandoy 
å sinni, eru négvar fråsagnir. Meira liugsa5i hann 
um vinningin enn um prædikuna. Fåtækur var 
hann, tå 15 hann kom til Føroya, og åtti ikki meira 

5 enn kvat 15 kundl vera i elnun klæ5sekkl; men so 
væl dugdl hann at kradda undir seg, at, tå 15 hann 
var å gamals aldrl, var hann ein riklskroppur og 
åttl 60 ognarmerkur. Ikki ték hann penlng sum 
gjald frå nøkrun mannl, men bert jør6. 

10 Hungursår v6ru i Sandoy { harra Klæmlnts ti5, 
og folk helttu ti ofta å prestin i ney5 telrra. Ein 
ma5ur kom hungursvøltur til hansara i Todnes 
prestagar5 og ba5 hann leska seg eitt litl5 av matl. 
Klæmint gav honun ein vålgara uppå tey kor, 

15 at ma5urin læt honun ta5 jar5arstlkkl atturfirl, 
sum enn å døgun kadlast »Vålgaratelgar«. Ta5 eru 
triggir telgar uttanfirl Todneshiis sum eitt 8kar5 
burtur ur elnun åttatiåll, ein telg firl kvørt riv i 
vålgaranun. 

20 ti hann ætladi seer at fåa ta5 embæti. Men hann yar5 ov 
seinur, ti ein annar var longu komin i staOin. K&lvur gav 
seg tå lit firi bartekera til at raka skegg, og kongur t6k hann 
til bartskera sin. Ein dagin, sum hann st65 og rakaOi kongi, 
segOi kongur viO hann, at um hann bl65ga&i seg, skuldi hann 

26 missa Uvi6. Tå var ettir undir kverkrunun. Tå i6 Kålvur 
rakar tvertur um barkaknøttin, sigir hann viO kong: »Ever 
rsBdur mi firi londun ?€ »TaBr og vaar,« sigir kongur. »Hev5i 
tå ikki sagt hatta, so hev5i eg hugsaO at skori5 teg lit lir 
kilinvin,« sigir Eålviu*. »Ta5 hugsaOi eg eisini, at tii mundi 

80 gjert, um eg hev5i svaraO eOrvisi enn eg gjørdi,« svarar 
kongur. Si5an var5 Kålvur litli tikin og demdur frå 
livinun. 



Digitized by 



Google 



65 

tBiskupsjar&ir«, tvær merkur undir fjadli burtur 
av KlettagarSi, fekk harri Elæmint ettir Sakans son 
(son Sakan i Dimun). Presiur og Sakanssonur åttu 
bå5ir Norbbingaskor i felagi. Eina ferS, sum Sakans- 
sonur var farin at draga lirar i skorini, fadl hann, & 
og ta6 var hansara bani. Prestur helt fram, at hann 
hev6i f arib 6rei6uliga at, av ti at hann hevbi drigib 
firi seg einsamadlan, t6 at båbir åttu skorina, og t6k 
so båSar tvær merkumar til sin, men læt einkjuna 
hava eina åttatial ettir innangarbs (Guddurigg). 10 
Tvær merkur og fira gidlin (åttatial) åtti Sakanssonur. 

Andras undir Brekkuni åtti eina halvmørk, sum 
Klæmint lurdi ettir at fåa. I deybstund Andrassar 
kom prestur at avloysa hann og vildi fåa jalov 
uppå jørbina atturfiri; men ikki vildi Andras lata 16 
meira enn eina åttatial firi avloysing sina, og harvib 
varb prestur at lata sær ettirlika. 

»Bænadiktsmerkur« eita tvær merkur av Kletta- 
garbi. Ein einkja vib tveimun døtrun åtti tær. 
Elæmint lokkabi festibrævib frå Henni og fekk henni 20 
tab ikki attur, men f6r til ftitan vib ti og vildi hava 
hann til at festa einun sonarsoni sinun merkumar. 
Båbar døtur einkjuna v6ru bittar, segbi hann. Fiitin 
spurdi gentumar, um tær v6ru tnilovabar, edla um 
tær ongar friggjarar vistu sær. Tær søgdu nei til bæbi, 25 
og so festi fiitin sonarsoni Klæmints, Klæminti å 
Klettun, merkumar. 

Ein mabur uttanfiri å, eyknevndur Skrummarin, 
st6b og velti nibri å Krossi eitt vårib. Harri Klæmint 
gekk til hansara imidlunat og beyb honun bæbi 30 
kjøt og annab firi at fåa hann til at lata sær tab 
jarbarstikki, ib kadlast »å Skrummarsfiøtti« undir 
Eeynatugvu. Prestur åtti Høgubrekku, tætt lit til 
Skrummaransfløtt, sum hann vildi so fegin hava 

5 



Digitized by 



Google 



66 

attnrat. Ein dagin, sum prestur hitti Skruminaran 
liti å bønun og gav seg i holt vi5 hann, komu teir 
tU ilnar, og v6ru bå&ir reystmæltir. Prestur slo 
Skrummaran og eggjaSi lionun til at slåa seg attur 
6 — ætlan Klæmints var at fåa hin til at firigera ogn 
sinari. Skrummarin t6k til at lemja prestin, men 
prestur gjørdi ikki vandari enn, at hann tveitti seg 
ni8ur og ropabi ney5arr6p. Folk komu til, men 
Skrummarin kundi taka vitni uppå, at prestur hevbi 

10 sligi6 firri, so Klæmint fekk onga sekt vi6 honun 
ta fer6. Men ettir hetta hugsaSi Klæmint alti& um, 
kvussu hann skuldi sæta honun, og seinnu ferbina 
vigna5ist betur. 

Ein tjovur var heima å Sandi, sum kadlaSist 

15 Runti. Eina fer8 hev6i hann stoli6 eina kiigv og 
griviS hana nibur i eina grøv uttanfiri å, kadlab 
Runtagrivja, og takt lit ivir. Sum folk leitabu, 
hoyrdu tey kiinna belja ni6ri undir og fingu hana 
so attur. i Runtaurb undir rékunun uppi i haga- 

20 nun i HAsavik hev8i Eunti sær skj61. Eitt glopp 
er har, sum nevnist Euntahol, imidlun tveir oførar 
steinar. Har var6 hann funnin av einun seySa- 
manni, Magnus, sum var burturi i haga og så royk 
koma upp ur, ti Eunti hev6i fingi6 sær eld og pott 

25 til matgerbar. So var6 hann fingin og dømdur til 
at heingjast uppi å GFålga liti i Nesi. Prestur 
skunda5i imdir at fåa Eunta dømdan, ti hann 
kvi6a&i firi, at ta6 kundi annars koma ni6ur ivir 
hansara egnu sinir. Klæmintssinimir voru ikki dælir 

80 og høvdu ringt or6 å sær; f61k søgdu, at teir høvdu 
veri6 uppi i vi6 Eunta. Si6ur var tå i tibini, at 
tjévun, i5 heingjast skuldu, loyvdist at royna treyt. 
Kundu teir taka seg triggjar ferBir upp um gålga- 
træib, so v6ru teir slopnir. Euntin t6k seg tvær 



Digitized by 



Google 



67 

reisir upp um og var um at taka seg upp tri8ju 
fer6; tå répabi Skrummarin: »Lova mær!«, leyp til 
og slo Buntan diggt å skøvningin vi8 einun stavi. 
Søgn er, at prestur elvdi Skrummaranun til at gera 
Runtanun båga til tess at fåa sak vi6 honun. Ta6 5 
gekk presti ettir vild: Skrummarin hevbi oløgligan 
atbur5 i ti, at hann for&a5i Eunta, og forgjørdi so 
ogn sinari; men prestur t6k vi8 jørbini, i8 hann 
hev6i ått. Frå Bunta er enn at siga, at hann var6 
hongdur kortini, og tå kom ikki ein fiskamurtur inn 10 
å Bogatanga å Sandi i tri år. Tab, søgdu f61k, var 
av ti, at Runti var vor6in hongdur éløgliga. 

Tkki gigna5ist Klæminti so væl å kvørjun sinni 
ta6, hann hev6ist at. Ta5 gav at bita vi6 tFtistovu- 
bondanun i Skiigvoy. Sonur l5tistovub6ndans hevbi 16 
verib kjå Elæminti presti og lært. So eitt årib, sum 
tftistovubondin hevbi verib i Havn og var å veginun 
heim attur til Skiioyar, tår hann i Todnes at gista 
kjå presti. I tvær nætur var hann i prestagarbinun, 
åbrenn tab vibrabi til Skiioyar, og fekk vånaligan 20 
kost, toktist honun: blåmaban vålgara, turran fisk, talg 
og føroyskan dril. Bondin spurdi,kvussu mikib prestur 
skuldi hava atturfiri. Tvær gidlin i jørb, svarabi Klæ- 
mint; einafirikvørjanåttina. Har var einki vib at gera: 
tfti:itovub6ndin varb at lata tab, sum prestur kravdi. 26 
Eina tib ettir hetta for prestur um gjaldib og kom 
til Skiioyar. Meban hann var har, kom idlvebur å, 
so hann kom til at liggja veburfastur og noyddist 
at taka innivist. Tå voru bara tvey bondahiis i 
Skiigvoy: i Storustovu og »liti i Stovu«. St6rustovu- so 
béndin hevbi einki hiishald og har atturat v6ru 
prestur og hann 6vinir, so Klæmint noyddist at 
halda til kjå Utistovubéndanun. Otistovubéndin gav 
presti turran fisk, sperbil og føroyskan dril til mats. 

5* 



Digitized by 



Google 



68 

Prestur gramdi seg um, at nii var idla vor6i&: vi8 
ødlun ti, sum hann åtti, måtti hann nu li5a hungur 
og hadl her i Skugvoy. Tå 16 ve6ri6 bli5ka5i og 
farandi var um fjør&in, spurdi prestur b6ndan, kvat 

5 hann skuldi hava firi taS, at hann hev5i hist sær. 
Tvær gidlin i jør&, var svarib. Soleibis fekk iJti- 
stovub6ndin jørbina attur, sum prestur hevbi fingib 
av honun. 

Klæmint hevbi triggjar høvubsmenninar i Skåla- 

10 vik i drikkjulagi kjå sær: Antinis i Dalsgarbi, Jégvan 
i Skala og rikasta obalsmannin i bigdini: Hanus 
undir Hagabrekku, nevndur »Frænd-Hanus«. Tå ib 
ein tib var umlopin, skrivabi Klæmint rokning uppå 
jørb til adlar triggjar konumar. Kona Antinissar 

15 var eitt g6dliv sum hann sjålvur og svarabi einki 
til; men kona Frænd-Hanusar svarabi, atvildihann 
hava nøkur stokkaleggøld, skuldi hann fåa tey: 
annab fekk hann einki. Kona Jégvans spurdi, um 
tab var såmiligt firi ein prest at hava brennivins- 

20 handil; hon* ræddist ikki søksmål, segbi hon. Tå 
læt prestur sakina fadla. Hanus og Antinis båbir 
g6vu uppat vib at drekka. Hanus kom at vera av 
raskastu monnun i Føroyun til at rudda jørb og 
leggjainn trabir; menJégvan vildi ikki lata av vib 

25 sinari brennivinsdrekking, og varb tab hansara deybi. 

Sinir Klæmints v6ru ivirgangskroppar og rammir 

til at stjala frå påpanun sum frå øbrun. Lomb 

stjélu teir frå påpanun ur Høvdahaga og lugu so 

firi honun, at tsA v6ru Trabamenn, sum stj61u. 

80 Klæmint trubi tilskilan teirra og ætlabi at bannseta 
tj6vimar frå prædikastilinun, t6 at Jogvan Mortans- 
son, bondi i Trøbun, bab hann vamast og segbi vib 
hann, at tab v6ru hansara egnu sinir, ib stolib høvdu. 
Sunnudagin, sum prestur skuldi lisa banni, for 



Digitized by 



Google 



69 

Jogvan bondi i kirkjuna — hann var degnur og av 
ti kadla5ur Prest-Jégvan. A veginun møtti hann 
einun ney&ar konuféUri, sum kom lir Todnesi vi6 
svintxmi fadlari av seybakjøti. Jégvan spurdi, kvat 
hon hev6i i svintunL Hon seg5i honun fra og væl- 6 
signa&i prestasinimar, sum høvdu givib sær k}øti6 
(åtta stikkir hev&i hon fingi& og huppin vi5). Jogvan 
bad hana lata seg fåa kjøti5 at beina firi, at ta5 
skuldi ikki vera henni at skaba; ti ta6 var stoli6. 
Hon skuldi fåa eitt heilt krov attur firi, seg6i hann. 10 
So fliddi hon J6gvani kjøti6; hann f6r beinan vegin 
og tveitti tab i Ervaker (i ånni niSanfiri træbninna, 
16 nu er) og fér so i kirkjuna. Fira Ijos v6ru tendrab 
og brendu å altarinun, meban prestur listi banni. Tå 
ib libugt var, t6k Jogvan og kastabi Ijåsini, kvørt 15 
i sitt hodnib av kérinun. »Nii er bannsett,« segbi 
hann og bab so anså væl ettir félkinun, tå ib tey 
foru ur kirkjuni. Prestabøn skuldi fata, og fata 
gjørdi hon her. Tå ib f61k for lir kirkju, var ein 
sonur Klæmints farin blindur upp i uttastu brik; 20 
hann viltist, ti hann var blindabur, og fann ikki ut 
attur. Triggir sinir Klæmints sétu um pottin heima 
og kékabu sær kjøt; men i sama bili simi banni var 
list, sprakk potturin. Ein kolabist idla, og hinir 
båbir merktust. Prestur settist å hestin og reib heim 26 
ettir, men tå ib hann kom at Kvinå, datt hann av 
og breyt beinib. Siban var hann lamin og varb 
kadlabur Haiti Elæmint. 

KHæmint og sonurin Pætur (kadlabur »harri 
Peer«) vildu altib vera kvør iméti øbrun. Simun 30 
vib å i Husavik var vorbin djevulsettur. Harri 
Klæmint royndi at reka tann 6nda andan iit ur 
honun, men ikki batti — Simun var alt at versna. 
So for harri Peer, sum var hjålparprestur kjå påpa- 



Digitized by 



Google 



70 

nun og hev6i garbin å Sondun, til Simunar. Tå 15 
hann kom, hev5i Simun alt hurl um burl inni kjå 
sær, seingjarklæbini upp undir lofti6. Prestur var 
kvikur, hevBi hendumar midlun herSamar å honun 
6 og segBi: »G^å ud, du urene ånd, og giv den hellige 
ånd rum!« Tå flugu triggir svartir ravnar lit igjøg- 
nun vindeygaB, og Simun bataiaBi. »Denne regle 
har jeg studeret dybere end min fader!« segSi harri 
Peer. Men tå iB eitt år var umlopiB, var Simun 

10 oBur attur, verri enn nakrantiB, og leypst å sjogvin. 
LikiB rak upp attur å sandin og varB griviB å 
Tossismiri. 

Eitt åriB vildu sinir Klæmints hava taB til 
roysms at gera alt hoyggiB, iB påpin åtti, saman i 

16 eina des, og ikki var tsA eiti av hoyggi. I hoy- 
gar&inun i Todnesi gjørdu teir hesa oføru des. 
Triggir voru uppi å hoynun; bitti Simun var ein 
teirra. Høgt kom upp og væl leiB; tå råpaBi ein: 
»Nu siggi eg Koltur!« Men tå iB taB leiB fram 

20 undir, at kjalast skuldi, tå skeytst hoyggiB, ti leys- 
liga var gjørt; taB fadl, og fadliB var stort Teir 
tveir doyBu, men bitti Simun slapp. 



22. Ungajégvansslnir. 

Guttormsj6gvan, sonur Guttorms å Skarvanesi, 
var fimti maBur frå husfrunni i Husavik. Hann åtti 
oBalsjørB i Kvalbø, tiggju merkur, sum hann hevBi 
25 samlaB av brotag6Bsi, og for hagar at seta biigv. 
Men av ti at frekir litlendskir rånsmenn komu til 
Kvalbiar so ofta, varB hann ikki verandi har leingi, 
men bitti til Skålavikar i Sandoy, sum hann fekk 



Digitized by 



Google 



71 

til tiggju merknr. Sonur Guttormsj6gvans var 
Ungi Jogvan. 

Stræti æt ein madur, 15 bu5i iindir Hagabrekku. 
Hann åtti eina d6ttur. Summarmålamorgon (14. 
april), sum hon var litl at slta kjå gåsun, fleyg eln 5 
gås upp fin heiml fra ungan sinun. »Lukkudir 
ver8ur tii,« seg51 mamman vl5 hana, tå 15 dottlrin 
seg5i henul frå. Ungl Jogvan bu51 i Dalsgar5i^ 
men hev51 ongan tU at standa firl gar5inun. Hann 
tok tå Strætad6ttur til sin at standa firl Dalsgar51, 10 
men kom firl leyslngabadn vi5 hennl og koyrdl hana 
helm attur undlr Hagabrekku, å5rennhon åtti badn; 
ti har5ar bøtur voru settar firl kvønn tann, 15 kom 
firi leysingabadn. Tå 16 nøkur ti6 var umll51n, 
tok hann hana attur tU sin, kom firl anna5 leysinga- 15 
badni5 vl5 hennl og koyrdl hana so burtur attur 
a5ra ferS. Bæ51 bø^ voru dreinglr; hin eldri var 
kadlaSur Simun, hin Ingrl Hanus. L fliggjallgir bur- 
kroppar v6ru telr, rånsmenn og manndråparar, tå 15 
telr vuksu upp og menntust, og drupu frå hendi; 20 
men Ikki v6ru telr megnamenn. Telr f6ru um at 
stjala sey5 um nætumar og løgdu køkjur um hest- 
amar. Ungi J6gvan t6k si5an Strætadottur til sin 
og glftist vl5 hennl. Tey åttu tå drong saman (firsta 
ektabadnl5), 15 kadla5ur var5 Antlnls. Hann var 25 
eltt g65mennl og onganti5 uppi i vl5 hlnun eldru 
brø5runun. Ikkl veta51 hann ta5, simi kom i pottin 
frå telmun; ti hann helt ta5 vera tjovafola. Fj6r51 
drongurln æt Jégvan og glftist i Skala undlr Haga- 
brekku; hin fimtl var Niklas, 15 var uppsltarl 80 
Hamrl og siSan f6r til Klrkjubøar. 

Høgnl,kadla5ur Heykurln Fagrahår,bu51 i Innara 
dali i Skålavik. Hann var av fimastu monnun og oføra 
lættur å føtl. Ungajogvansslnlr voru idla slntlr Inn 



Digitized by 



Google 



72 

å hann, ti hann forSadi teimun so ofta i rånun teirra, 
og ikki tordu teir at bo6a til. Trætn£i6ur var imidlun 
Dalsgarbsmeim og Oyrarmenn uin mark, og Høgni vit- 
nabi vi5 Oyrarmonnun unéti Dalsgarbsmonnun. Anna5 
5 hev6i hann ikki gjørt til sakar, tå i5 Ungaj6gvans- 
sinir svoru at vilja drepa hemn. Høgni liev8i snevilin 
av ti, at teir løgdu ettir honun, men hann helt seg 
vera so kvikan til iåta, at hann knndi verja seg 
sjålvan. Eitt kyøldi5 var hann farin oman å mølina 

10 til at leita ettir reka. Eitt æl kom å, og hann 
kroka6i inn i eitt neyst. Men å6renn hann vardi, voru 
teir ettir honnn, Simun og Hanus, slågu hann i 
høvdiS vi5 einari år og dr6pu hann. £in kona å 
Hamri var farin i g61v. Jar6arm66irin hev8i yerib 

16 kjå henni og var å veginun heim attar. Hon var 
naka6 tung uppå sporib, ti hon var n6gv vi5 badn 
sjålv. Leib hennara lå fram vi5 neystadurunun; tå 
i& hon kom hagar, glei& hon, ti halt var av bl6&i- 
nun, i6 fleyt lit ur neystinun. Hon leit til vigs og 

20 så Høgna liggja dripnan: »Her liggur tii, Heykurin 
Fagrahår! Ungur lætst td titt liv vi& tinun gula 
håri.« Men i ti sama var hon var vi6 Ungajégvans- 
sinir og hev5i firi munni sinun: »Tit gudsbødnini, 
tit eru her nibri i kvøld!« og gekk so heim ettir 

25 tab dirasta, hon orkabi. Tå hojrrdi hon annan siga: 
»Tii slepti henni !€ og hin svara: »Hon er ikki 
langt komin enn.« Hon at renna og teir attanå. 
Tå ib hon kom i didnar kjå sær, svimabi hon; tå 
voru teir i hølunun å henni, men i sama bili st6b 

80 mabur hennar firi teimun vib øksi 1 hondini, og so 

hildu teir burtur attur. Kropp Høgna grovu Unga- 

jégvanssinir nibur 1 eina tjødn, kadlab Heljareyga. 

Ungi Jégvan og sinir hansara r6ku vargaseyb 

eitt heystib. Sum teir sétu i rætt (Kviggjagilsrætt, 



Digitized by 



Google 



73 

ovast i Hiisavikar bø nndir einnn hamri) kom Mortan 
å Skarvanesi uppi i erva og snarabi sin langa ve6ra- 
stav inn i udlina å einun ti bestå geldseybinnn, 
sum hann nåddi Ye&rastavir, sum menn høvdu tå, 
voru nevndir so av ti, at ve&rar edla knabbcur v6ru 5 
undir bélkunun. Hami loftabi seySinun, t6k bann 
upp å baki6 og so sin veg. Simun og Hanus sprungu 
å føtur, vildu loypa ettir bonun og beina firi honun, 
men Ungi Jogvan seg&i, at teir skuldu ikki fara: 
ti teir komu tå verri attur, enn teir foru. So leiS 10 
eitt år um. Tå møttust teir, Mortan og Ungajågvans- 
sinimir (Simun og Hanus) »imidlun Vatna,« har 
sum Skarvanes, Hiisavik, Skålavik og Sandsbigd 
koma saman. Simun og Hanus herjabu å M^ortan 
og beittu hundin å hann, men hemn sl6 ettir hundi- 16 
nun vi& stavi sinun og rakabi hann tvørtur um 
tjégvini, so hann feyk langan veg burtur. SiSan 
vendi hann stavknappin til teirra og vardi vegin 
heim til Skarvanes attur ettir hæli. 

Jégvan Mortansson i Trø&un (heima å Sandi) 20 
var ein avtakama5ur. Ungi J6gvan og hann voru 
grannar i haganun og grasningur var teirra midlun. 
Eina fer6 stevndu Ungajogvanssinir honun til at 
møta vi5 markiS. F61k bønaSu hann ikki at fara 
einsamadlan; ødl vistu, kvussu vorbnir ib teir v6ru. 26 
Men Jogvan var fiisur at fara. Hann skefti sær ein 
stav um kvøldib, gjørdi knapp å ovara enda, kniv 
å nibara og sUbrar lit ivir. Tab gekk ettir v6n. 
Ungajégvanssinir komu alverjabir og skuldu leggja 
hendur å hann beinan vegin; men Jégvan var kvikur 30 
og rendi stavknappin firi bringuna å ti fremstå, so 
6stbeinib brotnabi og hann reib opin attur i eina 
keldu. »Hesin hevur fingib knappin,« segbi hann; 
»kemur annar attur, skal hann smakka knivin.« 



Digitized by 



Google 



74 

So tok harm sliSramcw av og visti teimun. Teir 
ræddust og téku til beins iindan honun. Si6an gekk 
Jogvan Mortansson altib utgjørdur vi6 veiju. 

Eina fer5 var Joanis, baggi Jogvans Mortans- 

5 sonar, burturi i haga. Tå komu Ungajogvanssinir 
og g6vu seg til at ganga ettir honun, helst uppå 
drap. Hann helt undan, men orka5i ikki at ganga 
teir av. Tå i6 hann kom oman i Fossabug (væl 
omanfiri Trabahamar) og var idla staddnr av teimun, 

10 ropaSi hann so hart 15 hann var mentur: »J6gvan 
baggin! kvar ert tii niiPt Tå i& teir hoyrdu hann 
sjålvan nevndan, vendu teir. Tå sat Jégvan liti 
å havi. 

Jégvan Mortansson hev6i ein hiiskadl, sum æt 

15 Kartnir. Ein dagin, sum hann var burturi i haga, 
løgdu Ungajégvanssinir ettir honun. Hann fliddi 
undan oman i Trabahamar til at skila sær har sum 
ropast i Stavunun (frå Trabafossi su&ur ettir), og 
har steinabu teir hann deyban av eggini omanfiri. 

20 Kartnarsåimar eru i Stavunun og eru nevndar ettir 
Kartnari. Tå 16 Jogvan bondi frætti hetta, varb 
hann so uppøstur, at hann t6k ein sodnspøl i hondina 
og leyp avstab alt firi eitt til at beina firi teimun. 
A veginun slé hann i tugvumar og segbi, at, sum 

25 her feyk firi sodnspølinun, so skuldi høvdini å Unga- 
jogvanssonun fuka. Men ikki hitti hann teir i teirri 
ferb, ti tå voru teir fliddir. Søgn er, at tab jarmar 
vib kvørt : i ' unun, helst undan 6frættun, so 

ønskriligt lit ettir at hoyra. Imidlun jarman og 

80 mannamåls skal tab vera å Ijobinun. 

Ungi Jogvan -og sinimir komu av litiråbri ein 
dagin og høvdu einki fiskab. Dånial Nilsson av 
Hamri i Skålavik hevbi verib uti eisini og fiskab 
væl. I ti at hann vildi leggja at, v6ru hinir firi 



Digitized by 



Google 



honiin å mølini og t6ku at blaka vi6 groti ettir 
honun og monnun hansara. Dånial ba5 um landa- 
fri6, guds friS og kongs friS, men Ungi J6g\'an 
svara&i: »Tii skalt fåa ein fanans fri&.« Fram- 
ma8urin kjå Dåniali (Absalon æt hann), eitt reyst- 5 
menni, hevSi tå 8tiri5 fiii brostib å einun av Dals- 
gar&ssonunun, so hann fadl øvigur attur; tå fliddu 
hinir, og Dånials menn skipa6u vei6ina upp lir i 
fri&i. Si6an tok Dånial upp søksmål, og Ungi 
J6gvan var6 at bøta 60 gidlin. 10 

♦Tummasdrongsstikkit eitur eitt stikki av jør6 i 
Skålavik. Jégvan i Skala (fj6r6i Ungajégvanssonurin) 
hev&i ein heilsuveikan uppgåvudrong, sum kadla6ur 
var iTummasdrongur«. Sum teir 8t66u og ripaSu 
kodn ein dagin, og Tummas for at singja ein sålm, 15 
tok J6gvan eina hålmahond (ein holga) og sl6 hann 
undir vangan so fast, at hann fadl deybur i bundi&. 

Eina ferS sum Husvikingar boru tara, gingu 
Ungaj6gvanssinimir Simun og Hanus uppi å St6ra- 
fjadli omanfiri Hiisavik. Husvikingar tosa6u teirra .iO 
midlun, um nakar mundi vera so djarvur, at hann 
tordi at fara til teirra og taka hundin av teimun. 
Servin (prestasonur ur Vågun) lovaBi tann bestå 
geldseyb, ib hann åtti, til tann, sum hætta5i sær 
at gera tab. Pålsjåkup, uppsitari å Haga i Husavik, 25 
avtakamabur bæbi til hendur og føtur, helt seg til 
og for vib taraskinni å riggi og knivi vib lær upp 
å Stérafjadl til teirra. Simun, ib åtti hundin, hevbi 
band å honun og helt i bandib. Pålsjåkup legbi 
knivin å hond hansara og segbi, at annabkvørt skuldi 30 
hann sleppa hundinun edla missa hondina. Simun 
slepti og var glabur vib bobib. Pålsjåkup loftabi 
hundinun,^ for oman attur vib honun og tveitti hann 
å sjogvin. Storur missur var i hundinun kjå Unga- 



Digitized by 



Google 



76 

jégvanssonun, ti ikki knndu teir leika so i ettir tab, 
sum teir høvdu gjørt firr. 

Ney&arsligir v6ru teir, tå i6 teir v6ru gamlir og 

ikki orka5u at ræna og drepa longur. Hanus doy&i 

5 sum buma5ur i Dali. Simun var i husunun kjå 

honun eina tib, men f6r so attur i Dalsgarb og 

doy6i har. 



28. Jåkup Jéansson. 

Jåkup Joansson, kongsbéndi i Dalsgarbi i Skåla- 

10 vik og sisluma&ur i Sandoy, var sonur løgmannin 

J6gvan Pålsson å Oyri og t6k vi& løgmansambæti- 

nun i Føroyun ettir påpan. Um hann er ein frå- 

søgn, kvussu hann giftist og kom til DalsgarSs. 

Jåkup f6r i friggjaraferb eitt åri6 til Sandoyar, 

15 og Klæmint prestur loftabi honun beinan vegin, ti 
hann vildi so fegin hava hann giftan vi& Kristinu, 
déttur sinari. Jåkup gjørdi seg lit i Todnes i sin 
bestå buna6 — pnibur og menniligur var hann — 
hitti prest og fekk g65a m6titøku. ' Hann tosa6i vi5 

20 harra Klæmint um, kvat i6 hann hevfti i kvitta, bar 
eyga vi6 Kristina og fekk hug å henni. Væl dugir 
prestur å at skina, at honun dåmar hana, men ikki 
henni hann. Prestur bi6ur déttrina visa honun 
husini, ti hann nær ikki sjålvur, sigir hann. Me6an 

26 tey so ganga og tosa, ber Jåkup upp bønaror5, men 
fær krakk. Kristinu dåmar hann ikki; hon heldur 
hann vera so mishåttan. Hann kærar sina ney& firi 
presti, men prestur sigir, at hann hevur ikki fari5 
væl at. >Eg skal fåa ta5 i lag imidlun tikkara, kom 

30 tii attur seinni. Næsta sunnudag ætli eg mær at 
hava veitslu, ti tå er føSingardagur min, og tå ber 



Digitized by 



Google 



77 

væl til kjå tær at koma. Me5ani skal eg tosa vi5 
hana.« Jåknp kemur attar sunnudagin ettir um ta 
ti5, at prestur er i kirkju. Hann fer t6 ikki beint 
i Todnes, men i kirkjuna. Ødl prestafélkini eru i 
kirkjnni uttan Kristin; hon ståkast ettir i husinun. 5 
Prestur og Jåkup filgjast heim i Todnes og finna 
E!ristina m65a av strevi. Prestur letst ikki um von, 
men sigir vi6 d6ttrina: »Tu hevur ikki bi6i& gesti- 
nun g65an dag. c Hon sigir nei. »N6gv hevur tii 
at starvast vi5 i dag; far og gev honun hondina 10 
kortini.€ Hon rættir Jåkupi hondina; hann heldur 
fast, prestur loypur til, leggur hondina å og lisir 
signing sina ni&ur ivir tey. So v6ru tey tnilovabi. 
Men Kristin var fukandi 66 og vildi ikki koma nær 
festarmanni sinun. Klæmint helt to, at hon mundi 15 
fara at gevast i endanun, og kom å samt vi5 JÅkup 
um at fåa Antinis, son Unga Jogvans, burtur ur 
Dalsgarbi, sum Jåkup tråabi ettir. Antinis var eitt 
godliv og 6gvuliga élikur brø&runun Simuni og 
Hanusi. Klæmint kendi honun um, at hann duldi 20 
vi& brøbrunun i rånun teirra og dråpun, og nåddi 
at fåa hann koyrdan heim å Klettagar5. So kom 
Jåkup at vera béndi i DalsgarSi, men ikki batnaSi 
imidlun kjunini. Hon stongdi seg inni å loftinun, 
so hann slapp henni ikki nær. MegnamaSur var 25 
hann, men var& to at liita fin henni. Eina fer6 breyt 
hann inn å lofti6 til hennara, men hon ték so iméti. 
at hann måtti tvibuktabur ut attur. Ikki batti at 
fara fram vi6 éhogv, og hann skifti ti atburb, var 
tibur og bUbur og royndi at sina henni kærleika, 30 
men hon var altib køld. Kvør røktabi sitt, hann 
sum b6ndi og hon sum matmébir. So st6b vib eina 
tib. Ein dagin f6ru Skålvikingar adlir til utr6brar, 
Dalsgarbsbondin vib. Tå ib nakab leib å dagin, 



Digitized by 



Google 



78 

brast hann å vi6 odnarvebrL Otti kom å heima- 
folkib mn båtamar, og ødl tirptust lit lir hiisunun 
oman å mølina og undir kirkjugarSin til at higgja. 
Kristin Klæmintsdéttir var har eisini, égvuliga tunn- 

5 liga klødd, tå at ovurvebur var. Idla heitin var 
hon. Båtamir komu attur, ein fin og annar ettir, 
men einki såst til Dalsgarbsbåtin. Alt var ve6ri6 
til at herSa meira og meira uppå. Kristin var6 
standandi i ringun skønin og nøkur f61k vi6 henni. 

10 Tå ropar ein: »Nu kemur Dalsgarbsbåturin inn 
imoti høvdanun!« Hon st6&, til båturin var komin 
inn å vikina, og f6r so heim at hiisun. 

Niggju månaSir ettir hetta doyptist i Sands 
kirkju firsta badn Jåkups og Kristinar. 



16 Jåkup J6ansson var tvær reisir ni&ri, a&ra fer& 
uppå landsins bestå. I teirri firru ferbini vardi hann 
papa sin firi ein rangan dom, sum hann skuldi hava 
felt ivir Norboyasislumann. I teirri seinnu ferbini 
skuldi hann royna at fåa Klettagar5 lagdan attur- 

20 at Dalsgarbi, men kom ikki attur til Føroya og 
spurdist ongantib upp attur. Eingin visti at siga, 
kvussu hann var komin av døgun. Skrin hansara 
kom t6 attur til Føroya, og hari var norska log og 
ein altartalva vi& innskriftini »Jacob Jonsen og 

25 Kristen Klemments-Datter.« Altartalvan hongur enn 
i Skålavikar kirkju. 



24. Tradagardur. 

Tingmenninir høvdu veri& i Su&uroy og v6ru å 

veg heim attur vi6 båt. Teir våru stutt komnir, 

80 so kom mjørki å, og teir viltust burtur av adlari 



Digitized by 



Google 



79 

leib. Tå lovabi futin, at sendi gud hann attur til 
lands, ta5 firsta meimiskja, 16 hann s&. skoldi f åa Tra5a- 
gar6 (Tra6agar6ur i Sandoy var tå leysur, ti b6ndin og 
konan v6ru dey6 sonaleys). So ték at lisa i mjørkan, 
landiS såst, og teir kendu nu, at teir véru uttanfiri 5 
Sandsbigd. Ta5 firsta futin stigur fétun å land, 
kemur Meggjan, eisini r6pa5 Idla Magga, gangandi 
lit ettir fjørubøkkun. Hon var eitt rætt édugnadir, 
men har gjørdist einki vi6: futin vildi ikki brota 
or5 og eiti sitt. Konnfolk festi nii ikki gar&, so 10 
ettir var kjå fiitanun at hugsa um at fåa benni ein 
duligan mann. Heimatturkomin sendir fåtin J6gvani 
å Velbastab bob at koma til Havnar dagstevndan 
dag. Jogvan kemur — 6ve&ursdagur er — og fiitin 
ber nii giftuna upp å mål vi6 hann, men J6gvan 15 
sigur nei: hann hevur ikki hug å Meggjuni. Fiitin 
bønar hann at koma attur til sin i morgin, og J6gvan 
jånkar um. Men um nåttina ger hann ikki vandari 
enn, at hann rimur lir Havnini. Hann kemur til 
Sandåar — hon rann so stor og strib, ti åarføri 20 
hevbi verib — og skal leypa tvørtur um; men 
lopib mislukkabist: J6gvan datt i ånna; streymurin 
førdi hann omanettir og skeyt hann attur at åar- 
bakkanun Havnarmegin. Komin upp lir attur helt 
hann hetta vera ein vaming frå gudi, vendi attur 25 
til Havnar, f6r til fiitan og segbi, at hann skuldi 
taka gentuna. So giftust bæbi, og hann ibrabi seg 
ikki um tab ettirsibani, ti hann fekk rætt f61k og 
dugnaliga matmébur burtur lir Meggjuni. Av teimun 
er komib tiltikib ættarslag i Trøbun. 80 

J6gvan Mortansson, b6ndi i Mibstovu i Trøbun, 
sum gitin er i søguni um Ungaj6gvanssinir, åtti eina 
sistur, sum hann var so 6gvuliga g6bur vib. Ein 
bondasonur oman ur Stovu i Hesti, Hanus Magnus- 



Digitized by 



Google 



80 

son, friggja5i til hennara; men Jogvan var ikki 
mentur at skiljast frå sistiini og festi soHanusi um 
Olavsøkuna seks merkur burtur av garbinun (i Mi6- 
stovu), å5renn tey giftust — ti gébvarin var hann. 
5 Vi5 ta5 sama fekk presturin, harri EQæmint, friggjaran 
til at narra hana, og ta i5 Mikkjalsmessa kom, 
skriva&i Hanus seg inn vi6 prestadéttur lir Todnesi, 
d6ttur Klæmints. A henda hått f6r Uttastastova frå. 
TraSir v6ru kongsjørS, og kongsbøndur åttu 

10 ikki at sleppa ø6run monnun at velta i jør6 teirra 
edla lova félki at leita ettir udi. Hetta gjørdi Mi6- 
8tovub6ndin av ti, at hann var sUkt eitt gobmenni 
og ikki mentur at siga f61ki nei. Men Hanusi lika6i 
hetta idla, ti Trabir logu i f elagi bæbi burtur og henna. 

16 So var ta6 eitt åri6, sum velting var firi hond, at 
tveir menn lir Mibstovu og ein ur kvørjun hinun 
hiisinun voru liti at velta. J6gvan st6& og velti 
uppi i erva undir brekkuni; Hanus, Uttastastovu- 
béndin, st66 undir i ne&ra. Skotlendi var, og vatn 

20 st66 i grøvunun, har sum Hanus hev5i sta6i6 og 
grivib. Hann gav seg um, at Jégvan veitti vatnib 
oman i^dr bø hansara, og t6k so tab råb at fara til 
Havnar og geva J6gvan upp firi futanun. Ikki 
var eitt, hann hevbi J6gvani um at kenna, og helst 

25 tab, at hann slepti øbrun monnun at velta i kongs- 
jørbini. So varb avgangurin, at ftitin gav Hanusi 
orb og eiti firi, at hann skuldi fåa tær télv 
merkumar, sum J6gvan åtti. So leib nakab um, og 
Hanus skuldi fara norbur at festa. Hann hevbi 

80 avrått vib Kirkjubømenn, at teir skuldu koma til 
Skopunar ettir honun og f øra hann norbur tU Havnar. 
. Ein fåtækur mabur undan Reynun å Sandi, seyba- 
mabur, var staddur i Skopun sama dag, sum Kirkju- 
bømenn komu. Hann fekk teirra ørindi at vita og 



Digitized by 



Google 



81 

sniktist so alt firi eitt ni5an & hamramar til gongu helm 
til Sands fjalsmegin. So bi5ur hann meim J6gvani til 
handa og bønar teir at vera skjétar at gera seg til, ti 
J6gvan ætlar sær til Havnar i stondini. So fer hann i 
TraSir at siga Jégvani bénda fra. Nu hann kemur, 5 
er bo6 komib frå Kirkjubømonnun ettir Hanosi: 
teir bi6a ettir honnn. B.eynama5urin sigir J6gvani 
fra ødlun, sum er, og bi6ur hann gera seg lidnan 
at fara til Havnar: f61ki5 hevur hann fingi6 honun. 
Hann bi5ur J6gvan royna at fåa sakina til dams; 10 
adlir menn vildu bera honun tann bestå vitnisburb, 
men Hanus var ein éfliggjakroppur, sum kvør ma5ur 
bar ilt. So båbir til gongu til Skopunar; båt- 
menninir v6ru tå longu famir fjalsmegin. Tå i5 teir 
komu å Skopunarskarb, f6r Kirfcjubøbåturin (eitt 15 
tiggjxunannafar, kadlaS St6ri Eey6i) lit um skeri6. 
Tå helt J6gvan vi6 menn sinar, at hann kom at 
vera ov seinur. Hann lå sunnanettir i ættini, og 
eystffitdli6 var éslætt. Tå i6 teir v6ru komnir å 
flot, helt Beynama5urin vi6 J6gvan, at teir høvdu 20 
her bert eitt litib firamannaf ar og Hanus eitt tiggju- 
mannafar, men taS var gamalt orbtak, at gud førdi 
so væl diigvuna ivir havi6 sum svanin. Hinir søgdu, 
at teS var ikki farandi firi Kirkjubønes, men Eeyna- 
maSurin ba5 teir bara geva seg i guds hond og 25 
fara firi nesib: teir høvdu eina g66a sak. So f6ru 
teir firi nesi5 — og Hanus, sum breka6ur var vi6 
ni5urfalss6tt, sat sjålvur og stirdi. Teir komu inn 
å kvarSan å Hælsl5u; tå skeytst båturin og gekk 
burtur. Jégvan kom til Havnar, men eingin Hanus. 30 
So f6r J6gvan til fiitan og fekk lov til at sita vi5 
teimun télv mørkunun, sum hann åtti. 



Digitized by 



Google 



82 



25. 6li seydamadur. 

>Sey6ama6ur å Sondun 
kendi kniv sin bnrtur i ø6run londunc 
er eitt gamalt ørindi i Føroyun. 
5 Oli sey5ama6ur bii5i i Hiisavik i Sandoy og er 

sagdur at hava veri6 næsti mabur frå teirri vi6gifcnu 
husfrunni. Ein dagin var hann farin burtur i baga 
nndir Vestfedli (vestanfiri Husavik) til at higgja ettir 
seybi. Sum hann gekk, slitnabi onnur æsin lir 

10 sk6nun kjå honun; hann settist ni5ur til at gera 
sær eina niggja æs og leg5i so knivin frå sær, me5an 
hann bant tveingin. I hesun sama bragdi kom ein 
kråka, tok knivin og fleyg burtur vi6 honun. Oli 
leit upp og så kråkuna fliigva i eystur vi& knivinun 

15 i nevi sinun. Hann var ikki meira enn heimkomin, 
so kom slik tr& & hann at f ara til Noregs, og henda 
trå var5 alt at vaksa dag undan degi. XJm summariS 
var hetta, og sama heyst iév hann i skipi til Noregs. 
Komin hagar s6kti hann sær hiis upp og fekk inni- 

20 vist kjå einari einkju. Hon var bæ6i bli6 og tib vi6 
hann, setti valamat firi hann og leg&i kniv kjå. 
Hann tekur at sko5a knivin og snir honun imsar 
vegir. Hon spir hann, kvi hann ger so. Hann 
sigir, at hann hevur ått henda kniv. Hon spir hann 

25 ettir, kvussu hann misti hann. Hann sigir, at ein 
kråka stjél hann frå sær, sum hann hev5i gjørt sær 
æs å skégvin ein dagin burturi i haga. Tå læ5i hon, 
og vi5 ta5 sama skildist honun, at ta6 var hon, sum 
hetta hev6i gjørt: skapa5 seg um i kråkuliki, stoliS 

80 kniv hansara og drigiS hann sjålvan til sin vid 
gandi. 

Ein dagin f6r hann inn kjå einari grannakonu. 



Digitized by 



Google 



83 

Hon spir hann, kvi hann sær so neydarsliga lit: 
hann måtti veri5 fitnador, sum hann lå firi einki. 
XTm hann fekk so liti5 at eta? Hann helt, at hann 
fekk bæ&i n6gv og gott: fisk, brey6 og smør og kjøt 
Hon spir, kvat fisk hann fær. Hann sigir henni. IJm 6 
matm65ir hansara seg&i naka5 vi5 hann, åbrenn 
hann f6r at eta? Ja, hon ba5 seg ikki br6ta riggin 
sundnr i fiskinon, tå i5 hann hev5i eti6 nttan av 
honnn, segdi OU. »Siggi eg ta5! alt er einans fiskar, 
ib tu etnr; ta5, i6 tii hevnr eti6, vidlir hon attur å 10 
beini&. Nu skalt tii br6ta riggin sundnr i tri firstu 
ferb, i5 tu fært fisk attur at eta.« Hann so gjørdi. 
Tå i6 matm6&ir hansara ték fatib lit attur, seg&i 
hon: >Skamm fåi tann, i& teg lærdi hetta!« Tå 
fekk ma&urin annan lit. 15 

Tå i6 veturin er uppi og våriS komib, hugsar 
Oli um at sleppa sær attur til Føroya. Hann vitjar 
ion um kjå hesari somu grannakonu, sum hann 
hevur gingiS til å&ur. Hon spir, um matm65ir 
hansara einki hevur givi& honun i gåvu, nii hann 20 
er biigvin til heimferSar. Hon hevur giviS honun 
ein vakran niggjan sa&il til ein rei&rarhest. Einki 
annab? spir hon. Og so ein greiSikamb, sigir hann. 
»So; men segSi hon einki vi5 teg, tå i5 hon gav 
tær kambin?« >Ta5 gjørdi hon; hon seg&i: tu skalt 25 
ikki taka håri& av kambinun, tå i& tii hevur greitt 
tær, men lata ta& sita uppi å.« »Ta& hugsa&i eg«, 
sigir hon; »tii skalt taka håri& av kambinun og 
brenna ta&, si&an taka og grei&a kambin attur i 
kålvskinni& ta& lodna, sum er fast undir sa&linun 30 
og lata kålvsudlina vera uppi å kambinun; so kant 
tii seta hann upp undir bjålkan i skipinun, har sum 
tu liggur.« Oli takkar henni firi rå&i&. Si&an fer 
hann i skipi heim til Føroya og hevur kniv sin attur 



Digitized by 



Google 



84 

vi6 sær. Tå 16 teir em komnir so nær, at teir 
^ggj* Føroyar, fer Oli at vaska og grei6a sær. 
SiSan greiSir hann kålvskinnsudlina og setur kambin 
attur i k&lvskiimib. Nii hann er i latin, gerst so- 

5 vor&i6 buldur I lastini, so teir vita einki anna6 enn, 
at skipi6 gongur sundur. Skiparin bi5ur opnå lastina 
til at vita, kvat ta8 er. Teir taka lukuna av — 
huts! nii fligur sa&ilin upp ur. Tå i5 v li kemur 
nibur attur tU sin sjålvs, er kamburin horvin vi6. 

10 Hetta mundi hon, gandakedlingin, hava gjørt til at 
vidla hann attur til Noregs, hugsa6i hann. S15an 
er einki um ferSina at siga uttan ta5, at teir komu 
væl fram. 



26. Ritan. 



15 Ein tiltikin gandakedling, eyknevnd Bitan, var 

i Sandoy å sinni. Hon var slektab lir Tuni i Dali 
og arbei5skona & Sondun (nå6insgar5inun) kjå 
harra Per, i6 tå var hjålparprestur kjå fabir sinun, 
harra EQæmint. Eina fer5, sum gandakadlurin Jéanis 

20 i Porkeri var norburi at vitja harra Per, f6ru teir 
undir at royna kvør annan til at vita, kvør i6 ramari 
var i gandinun. Me6an lå Bitan adla tidina i einun 
skoti og lurta6i. Sum teir kapprøddu, seg6i Jdanis, 
at kraftin gekk frå honun: her var f61k inni; men 

25 prestur seg5i nei. Adra fer6 8eg5i J6anis, at her 
var f61k inni, og tå segbi prestur, at, um so var, so 
visti ta5 alt. A henda hått var ta5, at Bitan lærdi 
gandin. Si&an, tå i8 tab var vist, at hon hevbi 
lurtab, kastabi harri Per hatur å hana og hon attur 

80 å hann. So rimdi hon frå honim og f6r til déttrina 
at bugva, ib gift var i Trøbun. 



Digitized by 



Google 



85 

A prædikast61inun var einasta sta5, kvar 15 
prestar nåddi ikki at verja seg firi Rituni. Eina 
ferS, sum hann st66 og prædikaSi, såst hon at ganga 
firi kirkjnYindeygaS og kasta triggjar svartar steinar 
ttpp nm taki5, men firi kvønn steinin, hon kastadi, 5 
fadl ein bl66sdropi lir nøsini å prestinun. Tå S6g6i 
hann: >P& dette hellige sted kommer jeg ikke 
mere; sé, hvor den heks går og hekser der udenfor!« 
c^ vendi so prædikuni alt firi eitt til skilna5ar- 
prædiku. 10 

Kitan doybi lit kjå dåttrini i Trø6un. Harri 
Mikkjal, 16 prestur var6 ettir harra Per, for6a6i 
henni kristna jør5 at koma i. Men so t6k sonur 
hennara, Tunamadurin kadlaSur, og bar hana eina 
nåttina i einun posa å kirkjugarSin. Tung hevbi 15 
hon veri6 honun i livinun, men tingri var hon i 
deySanun, seg&i hann. Ikki var6 hon uppattur- 
grivin si5ani. 



27. Haltan. 

Ein kona, eyknevnd Maltan, buSi i Malthusi i 
Dali. Sonur hennara og Klæmintsstovubéndin, Oli 20 
(sonur prestin harra Klæmint), v6ru ésåttir um sey6 
og hagamark, og Oli bondi kendi Maltusoni um, at 
hann stj61 sey5 frå honun. Maltusonur åtti ein 
litlan hund, sum hann bar kjå sær i barminun undir 
stiikuni. So ein dagin, sum bå&ir v6ru burturi i 25 
haga, var Klæmintsstovubåndin varigur vi5, at hin 
gjørdi sk&lkabrøgd, ték at ganga ettir honun og 
gekk hann ut av Otthamri (tætt omanfiri bøin). 
Maltusonur fekk deybamein av lopinun. Tå 16 
Maltan frætti hetta, f6r hon ettir soninun og bar 8a 



Digitized by 



Google 



86 

hann dey&an til Hiisavikar til at grava hann å 
kirkjugarbinun. Siban lievbi hon altib hevnd i liuga^ 
men lætst ikki um v6n vib ti. 

Tå ib nøkur tib var umlibin, legbi hon seg 
5 sjiika, sendi bob ettir Klæmintsstovumatmåbnrini og 
lætst vilja gera frib og sått vib hana, åbrenn hon 
doybi, at tær skuldu skiljast væl. Hin kom, og vib 
skilnabin gav Maltan henni ein tdmark til åminnilsi 
å, at tær høvdu samst attur. Tå ib EQæmintsstovn- 

10 matmobirin kom heim, blandabi hon tiimarksstikkib 
upp i abrar peningar. So bar tab å, at Klæmints- 
stovubondin og sonur hansara løgdust sjiikir, båbir 
i senn. Eingin dråpilig sjiika var, men kvørgin kom 
to at vera rættur mabur attur. Bob for ettir Gut- 

15 tormi i Mula. Hann kom, men segbi teimun, at tab 
var ov long tib gingin. Kundu tey finna tiimarkin 
attur? spurdi hann. Nei, tey vistu ikki, kvat ib av 
honun var komib. Guttormur legbi teimun tab råb 
at flita hiisini, men segbi, at hann kundi ikki bjarga 

20 båbun; annar teirra varb at doyggja. Béndin helt, 
at so var tab best, hann for sjålvur, og ikki sonurin. 
Siban varb bigt av niggjun niban firi ånna. Hin 
gamli doybi stutt ettir, men sonurin var idla brekabur 
adla ta tib, hann livdi. Aldri var digt imidlun 

25 Malthus og Klæmintsstovu sibani. 



28. Huldumadurin i Gudlsteini. 

1 Skarvaneslib i Sandoy er ein steinur, sum 
ropast Gudlsteinur. Har bubi huldumabur i å sinni, 
sum gekk négv ettir konu Asbjadnar å Skarvanesi. 
So nærsøkin var hann, at hon noyddist at hugsa 
um råb, kvussu hon skuldi fåa vart seg firi honun. 



Digitized by 



Google 



87 

So ein dagin f6r hon til hansara i steinin, gjørdi 
seg ogvuliga bliba og ba5 hann leggja sær råS 
iméti trødlun, ti tey gingu so hart at einari kugv, 
i6 hon åtti, at kiigvin var vorbin reint trølsk. 
Huldnmadurin var fegin at hjélpa henni — ta5 5 
var meira enn at siga ta5 — og ba5 hana binda 
gøtubra nppå kunna (gøtubra høvdu tey gomlu ofta 
nppi å sær tU verju imoti gandi). Men best sum 
hon er heim komin, bindur hon gøtabråina uppå 
seg sjålva. Tå i5 huldumaSurin kemur attur til 10 
hennara, sleppnr hann ikki at henni og sær nii, at 
hann er narradur. T& seg5i hann: 

»Skamm fåi tii spirjandi! 

Tvi vorSi mær sigandi! 

Kii skildi, 15 

Kona sjålv hava vildi.« 

So rimdi hann og slapp onganti6 attur at henni. 



29. Annika (Anikjan). 

Annika (Anikjan, Anikin), dottir Sandoyarsislu- 
mann og sisturd6ttir J6gvan Li&arson gamla, Sand- 20 
oyarprestin, var matm66ir i Storu Dimun. Hon 
beindi firi manni sinim og t6k ein av huskødlun 
sinun til mann i sta5in. So var6 hon dømd Uvleys, 
men vildi ikki ganga undir démin og setti menn til 
at verja oynna, so at eingin slapp uppå. Tvær upp- 26 
gongdir eru i Dimun, onnur firi eystan og onnur 
firi vestan, og tveir menn voru settir til at verja 
kvør sina kleivina. I tri år vardi hon oynna og 
for8a6i ødlun, bæbi øvrigheit og ø&run, uppgongu; 
men um sibir sveik annar kleiwerjin hana. Båtur 80 



Digitized by 



Google 



88 

var komin inn i Brei&anesbarm eystaramegin, og" 
båtmenninir v6ru slopnir upp. Ein Nélsingur 8t6& 
firi fer6ini. Hfiwm hev6i gjørt firi livi sinun, men 
lovad var honun av øvrigheitini, at, um hann knndi 
5 taka Dimunarkonana og føra hana til Havnar, skuldi 
hann eiga liv. Bætt sum hon st65 og gjørdi lit & 
ein mj61kgreytarpott og einki vardi, komu menninir 
å hana — påpi hennrøa imidlun teirra. Hon flaknaSi 
vi6, ti nii v6ru eingi råb at halda imoti. Tå gav 

10 hon huskadlinun, 16 hon hev&i til mann, greytar- 
sneisina um skortin og seg5i, at hetta skuldi hann 
hava i løn atturfiri, at hann hev5i ansab so væl 
ettir. Påpan spurdi hon, kvønn stakkin hon skuldi 
fara i til Havnar: hin rey&a, hin blåa edla hin 

15 grøna. Ta& lå sektin å, helt påpin vi& hana: hon 
var ikki bo5in i briidleyp. So var& hon tikin og 
førd til Havnar. Tå 16 menninir f6ru avsta& vi& 
henni, r6pa6i hon, at ikki måtti vera tiki& frå soni- 
nun ta&, sum hon var von at geva honun kvønn 

20 morgun: eina tint av nåttroma. Endi hennara var6 
tann, at lion var6 ni6ursøkt å Havnarvåg. I firstuni 
fleyt hon, ti håri& helt henni uppi; men so v6ru 
flættumar skomar av henni, og tå dumsabi hon 
i botn. 



25 Sonur Anniku i Dimun æt Li6ar og var kadla6ur 

»Vegarin« av ti, at hann var so frålikur til atvega 
gøtur (rudda vegir). N6gvar gøtur hevur hann 
vega6 i bjørgunun i Dimun og Skiigvoy. Hegnar- 
ma6ur var hann og avtakama6ur til bakkagongu^ 

30 fram um adlar til at taka loft. 1 Skuoyarbjørgunun 
er ein klettur, kadla6ur Vegaransklettur ettir honun ; 
har tok hann loft inn undir. Vegarin biisettist i 
Skiigvoy og flutti si&an til Hiisavikar. Har visist 



Digitized by 



Google 



89 

enn Vegarasteinurm: ein klettur, som hann skal 
hava bori5 og lagt har sum hann liggor. 



30. Kongadéttirin 1 Nélsoy. 

Ein kongad6ttir er søgd at hava biiS i Nolsoy 
å6ur i fimdini. Hon var komin firi leysingabadn 5 
og var6 ti gjørd utlægin av konginnn, papa sinun. 
So fliddi hon til Føroya. 1 Kodndali i Nélsoy 
skuldi hon biigva saman yi6 manni sinun i einun 
veggjahusi. Av ti er toftin enn til skjals. Innan- 
firi didnar var ein kelda, sum hon t6k vatn lir. lo 
Henda keldan rennur enn og nevnist Prinsessu- 
keldan. Elna fer5 kom påpin at vitja hana og lendi 
uti vi6 Neystar i Hålgutoftun. Hon gekk å fund 
hansara yi5 badninun å arminun, rætti ta5 fram og 
segSi vi5 hann, at firr skuldi hann drepa seg og i& 
hetta litla, å5renn hann gjørdi manni sinun naka5. 
Tå blotnaSi kongurin um hjartad, og samd skuldu 
tey vera, tå 16 hann f6r avsta8 attur. 



81. Simiin i Kirlgubø. 

Simun Simunarson, skirdur Huldu-Simun edla 20 
Trødla-Simun, var abbasonur Jenis Simunarsoncw, 
b6nda i La6angar5i i Sunnbø, sum gitin er i ø5run 
søgnun. Simun fekk Eirkjubø i Streymoy i festi; kona 
hansara var sistir Jégvans béndaOlavssonariSkugvoy. 
Ikki sigist hann at hava verib blibur vi6 konuna, 25 
uttan heldur at hava fari6 idla vi5 henni. Simun var 
égvuliga storur ma5ur å vøkstri; honun kravdi til 
stuku triggjar stikkur tvikvølvt av vadmali. Sterkur 



Digitized by 



Google 



90 

var hann eisini og fétfimur; fram um hann tordi 
eingin av haskødlanim at fara å fjadli, uttan hann 
vildi missa liv. Um so var, at seyburin slapp lir 
fjadlgongoni, var Simun alti6 fremstur av ødlun. 
5 Uppi i Kirkjubøreyni bu5i ein huldumabur. 

Hann slepti einun stérun filgi av gråun og svørtun 
seybi at ganga i haganun kjå Simuni og rak Kirkjubø- 
seybin burtur av ti g66a grasinun upp å tey mest 
gritutu reynini, so at st6r filgi soltna5u upp i dey6arak, 

10 meban hulduseySurin var feitur. Simun var vaiigur 
vi6 hulduseybin og lova5i, at, fekk hann fatur & 
huldumanninun, skuldi hann niva honun ta5 attur. 
Ein dagin, i& Simun var åtrégvin, kom éført ve&ur 
å hann, so ta6 var ikki meira enn, at teir slitu til 

15 lands. Tå i5 Simun leg5i at landi i sugguni, så 
hann båt liggja innanfiri. Hann kendi vi5 ta5 sama 
huldumannin, og bå5ir at brigslast. HuldumaSurin 
heldur seg hava javng66an rætt tU lendistø5na og 
hann. »So heldur tu teg hava rætt i ø5run eisini«, 

20 svarar Simun; »tii mant vera tann, i5 spidlir haga 
min vi6 hasun gråa og svarta seySafilginun, i& 
gongur i reyninun.« Hulduma&urin seg6i tå, at 
hansara ættarmenn høvdu nitt hagan firi hann, og 
hann sjålvur vildi nita hann å sama hått. Or5 okst 

25 av or6i, og endin var6, at Simun leyp å hin heidna 
at berjast. So bar å, at Simun vann og ætlaSi at 
drepa hin; men huldumadurin ba5 hann geva sær 
liv og gri5, og Simun jåttaSi ti, t6 so, at hin heidni 
måtti lova at flitja burtur ur Streymoy vi6 ødlun 

80 sinun og ikki seta fétin har oftari. Hulduma6urin 
gekk undir hetta og f6r so i kambin ivir Fro5bø i 
Suburoy til at biigva. Si5an spurdist einki attur til 
hansara i tri år. 

Yi5 norSasta endan av Sandoynni er ein hélmur, 



Digitized by 



Google 



91 

Trødlliøvdi, sum hoyrir tU Kirkjubøar; å hesun 
holmiiiTin hava teir nii som å5nr seyd og stundun 
oksar og geldneyt. Tri år ettir ta6, at huldumaSorin 
var farin i Froftbiarkamb at biigva, kom ein frem- 
mindnr oksi, grånr & liti, at ganga i Trødlhøvda. 5 
Siiiiun kendist ikki vi6 henda oksan og listi hann 
upp å trimnn Olavsøkutingun upp i slag, men einki 
batti: eingin vildi kanna sær okscm, og tribju fer5ina 
8eg5i Simun, at nii vildi hann sjålvur taka og drepa 
oksan, av ti at eingin toktist eiga hann. J6gvan 10 
tsaksson lir Skiigvoy, fråskilama6ur og vitogur, som 
var skipaSnr at siga firi minni å kvørjon tingi, råddi 
Simoni at lata oksan ganga; tann, 15 hev&i sett 
hann i høvdan, mundi væl taka hann attur (hann 
gninaSi, at huldmna5ur åtti oksan). Men Simun 61 
gav ikki heson gætnr; um heysti6 vildi hann taka 
oksan, seg5i hann. Ein morgun snimma um vetur- 
nætar, væl firi dag, f6r Simun upp og vakti hiis- 
kadlamar til at fara vi5 sær ut i Høvda (Trødl- 
høvda); summir mæltu til og summir fra at fara. 20 
Uti å Bø bu6i Baraldur, eyknevndur Trødla-Baraldur, 
uppsitarin kj& Simuni. Alti6 spurdi Simun hann 
til rÅ5a, tå i& hann skuldi fara nakrastadni, ti 
Baraldur var framsiggin ma5ur. Simun ba5 hann 
vera vi5 sær i ferbini hin sama morgunin, men 26 
Baraldur segSist ikki troysta sær at fara og ba5 
Simun geva ferbina ivir, men Simun segbi, at hann 
hirdi ikki, kvat hann seg6i, banna6ur trødlaskorturin; 
nå mundi okkurt ilt vera komi5 firi hann i nått, 
sum vant var. So foru teir, sjey menn saman, av 80 
hiisun og beint i høvdan ettir hesun gé6a oksa. 
Simun var f astandi — konan hev6i ikki sett morgun- 
mat til hansara, ti ilt var imidlun teirra, sum hann 
hev6i sligi5 hana; ikki hev6i hann lisib fabirvår 



Digitized by 



Google 



92 

heldnr. Teir komu i Trødlhøvda, men hulduoksin, 
sum firr hevbi altib veriS so deySspakor, visti naka5 
å sær hendan morgunin og var so stiggur^ at teir 
fingu ilflfi hendur å hann og v6ru i ansi at geva 

5 hann ivir. Komi5 var at kvøldi; ta st65 oksin stidlur 
firi teimun. Teir bundu hann og lina5u hann ni5ur 
i båtin. Teir setast at r6gva beim, og Simim er i 
g65un skørun. Sum bonun er biggjandi til vigs, 
sær bann båt koma gjøgnun Høvdasund og steyna 

10 beint å båt hansara. Fliggja undan kundi Simun 
ikki, ti at hin båturin var nærri landinun, og hann 
leg6i ti uttan dvøl at båtinun. FormaSurin reistist 
upp og leyp inn i Kirkjubøarbåtin. Nu kendi 
Simun huldumannin attur, sum hann hev6i vunnib 

15 sigur av å6ur. Hulduma6urin treiv vi5 tab sama 
um oksan at fåa hann inn i sin båt, men Simun 
støkk upp av bekkinun, og bå6ir at takast. Simun 
feldi huldumannin ni5ur i skutin og r6padi å ein 
drong at taka sær ta6 kvassa, 15 undir bandinun 
st65. Dronginun skildist ikki, og hann spurdi: 

20 »kvat?« Tå ilskabist Simun, kvesti i drongin og 
r6pa6i: »knivin!« men nu i& hetta or&i6 var sagt, 
f6r huldumaburin at brétast og vinna seg upp attur. 
Hann ték eitt reytt silkiband og bant tvørtur um 
skøvningin å Simuni, t6k so bæbi Simun og oksan 

25 inn i båt sin og bant teir. Si5an f6ru huldumenninir 
firi eystan su5ur um Skålavik. Kirkjubøarbåturin 
var6 sundursorlabur. Ein mabur, nevndur Torbergur, 
kom rekandi å einun spreki i sugguna vi6 Kirkjubø^ 
og hann hevur sagt frå hesun tilburbinun. 

80 Huldubåturin sigldi nii su&ur ettir. Tå 15 hann 

kom åbeint Skiioy, var verfa5ir Simunar, J6gvan 
Isaksson, burturi i haga, bar eyga vi5 båtin og 
kendi. >Ikki skuldi Simun fari5 so i dag, um hann 



Digitized by 



Google 



93 

hevbi verib blibnr vi6 konuna«, segbi hann; to 
skuldi hann dvølja huldmnannin eitt sindur, helt 
hann firi, f6r ut å egg og blaka5i ha5an eina fli6u 
oman i sjogvin frammanfiri båtin. Si5an f6r hann 
heim til hiisa og segbi: »t kvøld er Eorkjubøur 5 
høvn&leysur«. t tri sjéarfødl var5 huldubåturin 
liggjandi har å Bergsibu og slapp ekki lir stab. So 
sendi Jogvan son sin ut å egg vib einun slibrun og 
bab hann kasta teir ut av, so teir komu i sj6gvin 
attanfiri båtin. Drongurin so gjørdi. Tå losnabi 10 
båtnrin, og huldumenninir fingu rob, sum teir vildu. 
Høvu&smabur teirra hevbi nu Simun vib sær upp i 
Frobbiarkamb, kvar biistabur hans var. Hann var 
annars ikki idlur vib Simun, nii hann hevbi fingib 
vald ivir honun. Hariméti f6ru hinir huldumenninir 16 
altib idla vib honun, tå ib høvubsmaburin ikki var 
nærstaddur; kvar ib Simun hevbi herbergi at liggja 
i, har hongdu teir våsklæbi, rennvåtar spjarrar, upp- 
gjørd og vaskabi snøri, sum vatnib rann lir, og annab 
honun til meins. Kvørt kvøld slapp Simun ein- 20 
samadlur ut, og tå hevbi hann oftast firi sib at 
leggjast å knæ og higgja at månanun. Hin fodneski 
høvubsmaburin så hann eitt kvøldib liggja so og 
grata; hann gekk tå til hansara tU at ugga hann 
og segbi vib hann, at herettir skuldi hinir ikki gera 25 
honun ilt Hin fodneski hevbi at teimun, men einki 
batabi Simuni. Ein dagin voru Frobbingar å fjadli 
til at taka heystskurb. Tå ib seyburin var bundin 
og borin til hiisa, dvaldist ein av monnunun ettir å 
rættini. Hann sær mann stevna beint å seg og 80 
heldur hann vilja finna seg. Nu ib maburin nærkast, 
kennir Frobbingurin, at hetta er hin firri béndin i 
Kirkjubø. Simun heilsar honun og spir hann tibindi, 
kvussu til stendur i Kirkjubø, \xm einkjan er gift 



Digitized by 



Google 



94 

npp attnr, og anna^ tdlikt. Frobbingurin sigir satt 
frå ødltm: einkjan er gift viS einun huskadli, og 
Mskadlurin hevur fest Kirkjubøgarb. Hann spir 
Simun, kvnssu hann nu tikist liva, og um hann 
5 hevnr ikki hug at sleppa heim attur til Kirkjubøar. 
Simun svarar, at hann kvørki vil ei kann sleppa 
attur frå teimun, i5 hann er kjå. Idla sigir hann 
seg liva, uttan tå i6 teir eru burtur frå hiisun; tå 
livir hann frægari, ti kona høvubsmansins er bli5 

10 vi6 hann. Teir fåast nogv vi6 at régva ut, og 
kvørja ferb teir koma attur, verbur hann at sita 
undir renningarvatninun ur snørun teirra. Simun 
bab Frobbingin leggja sær råb, at hann kundi 
hjålpast betur im6ti teimun. Frobbingurin helt seg 

15 Utib kunna hjålpa honun til at bøta um viburskifti 
hansara; t6 fekk hann Simuni ein litlan mudd, sum 
hann bab hann hava altib uppi å sær og nita, tå 
ib neybugt gjørdist; vildu teir råbast å hann, skuldi 
hann visa hann fram. Sum teir standa og tosa, 

20 koma tveir huldumenn ettir Simuni; men hann visir 
teimun muddin, og teir fåa einki gjørt honun. 
Frobbingurin fann Simun i haganun tvær reisur 
ettir hetta, og nii segbist Simun liva betur, ti hann 
hevbi fingib vald ivir huldumonnunun og lært teir 

26 sibir og hégv; mi tordu teir ikki longur at gera 
honun ilt. So ein dagin gongur sami mabur lir 
Frobbø å fjadli uppi undir kambinun. Hann møtir 
har einim manni, men heldur seg vita, av kvørjun 
slagi hann er, og vil ti ikki finna hann til måls. 

80 Hann skåkar av veginun, men huldumaburin tekur 
vegin av honun og sigir vib hann, at skomm skuldi 
hann hava firi muddin, ib hann hevbi fingib 
Simuni, sum mi var ivirmabur sin; hann og hansara 
f61k skuldi muna honun tab attur og løna tab hart. 



Digitized by 



Google 



95 

FroSbmgurin bibur hann royna: »Havi eg givi8 
Simniii muddin, man eg sjålvar liava kniyin ettir, 
og ætli eg at hjålpast vi5 honim.« Seinnameiri 
frættist einki frå Simuni og huldnfélkinun i Fro&- 
biarkambi. 6 



82. Gréthtlsid i Ejøthéimi. 

Streynmesbéndin (i Kvalvik i Streymoy) hevSi 
veri6 i Havn ein dagin og f6r norbnr attur ettir 
ojmni. Kvøld var og månaKsi. Tå i& hann kom 
tal Oyrareingja (i Kodlafir8i), f6r hann upp å Ijåaran 10 
at Inrta til at vita, kvat um vegin rann (kvat i6 
tey høvdust at innanfiri) — ta8 var so vant tå i 
ti5ini. Hann hoyrdi tå tveir menn tosa harinni og 
amian siga, at hetta hevbi verib vor&i6 sum kvøld 
at fara norbur til Streymnes og stjala skerpikjøt lir 16 
gréthusinun i Kjøthélmi. So rimdi bondin nibur av 
takinun alt firi eitt og helt til beins norbur ettir; 
hann vildi vera firi teimun. Komin til Streymnes 
ték hann grothAsliklamar i hond og grindakniv i 
ermuna og v6b so lit i hélmin. Tå ib hann hevur 20 
ligib eina løtu inni i gréthiisinun, nu kemur ein 
båtur. Tveir menn ganga niban at gréthiisdurunun 
— tær eru stongdar. Nii eru eingi kor. »Vit verba 
at fara upp å takib og riva hol å,« halda teir, og 
teir so gera. Annar rættir hondina inn um til at 26 
taka eitt sey bakrov; tå sker béndin hann txørtur 
um handleggin. »Ey eya meg! eg nart vib; baggi, 
far tu! tu hevur longri armar,« sigir hin meinslabi 
tj6vurin vib hin (båbir v6ru brøbur). Hin rættir 
hondina inn um, men b6ndin sker hann tvørtur 80 
um handleggin, so hann r6par: »Eitt skar meg!« 



Digitized by 



Google 



96 

>Ja, eg eri skorin vi6, og skorin å vanlukkuhått.« 
Vi5 ti skili v6ru båSir at fara heim attur so frætt, 
sum teir kundu. 



38. TrødUd vid Sj6gv. 

5 Um eitt folk, sum alti8 virkar ta& sama arbeibi, 

er i Føroyun or5taki&: Hatta er sum trødliS vi6 
Sjogv — tab kar5a6i alti& grått. 

Um somu ti& sum Pætur i Lsunba, kadlabur 
»rådni b6ndi«, og gandakadlurin Guttormur i Mula 

10 v6ru å døgun, to væl vi6 aldur, bu6i ein rik béndadéttir 
vi5 Sj6gv å Strondun i Eysturoy. Hon var eittans 
badniS å garbinun. Me&an hon var å ungun aldri, rak 
eitt stért danskt krigsskip, trimastra&, kadla5 »Norska 
Løva«, inn å Lambavik og sorla5ist i briminun. 

15 Hetta hendi niggjårsaftan 1707. Mannaskipanin var6 
bjarga5 og géSsiS vi& liti undir li&ini. Men um 
nåttina ettir leyp ein fjadlskri8a beint omanfiri og 
fjaldi g6&si6. PlåssiS, har sum hetta bar å, répast 
>å Lingriggi.« Ein storur ketil vi6 peningun i var6 

20 førdur lit å sj6gv av fjadlskri5uni, og omanå ketli- 
nun liggur ein klettur, i6 répast »Ketil«. Ein mabur 
lir »Norsku Løvu«, sum fekk innivist vi& Sj6gv, 
leg5i Åst å béndadéttrina og friggja5i til hennara, 
men fekk krakk. Hin atturrikni biSilin lova5i tå, 

26 at hon skuldi koma til at minnast å henda krakk, 
og ikki skuldi henni lutast eydna i verøldini hiSan 
ifrå. Si5an f6r hann burtur, men stutta ti5 ettir 
kendist ta5, at eitt trødl var komi5 at biigva i einun 
stérun steini, i5 nevndur er Ringlanssteinur, tætt 

80 kjå hiisunun. t skimingini, eitt sindur undan Ijosa- 
tendring, var trødlib vant at koma snikjandi inn & 



Digitized by 



Google 



97 

Sj6argar6 og seta seg i roykstovuskotiS edla å eld- 
biikina. Har sat ta6 og kar5a5i grått i heilun. 
Eina rangvørga hettu hevSi ta5 å høvdinim. Ta5 
nevnist stundun >lmDinatrødli5«, av ti at taS hev5i 
sjey lummar; stondon eisini >nakkaspiki6 vi5 Sjogv«, 6 
av ti at ta6 hev6i so sitt nakkaspik. Men eingin 
uttan tey, sum framsiggin voru, kundi siggja ta5. 

Gentan var triggjar ferbir gift ettir ta5, at 
hetta barst å. Teir tveir firstu menninir, i& hon 
hev&i, doybu stutta ti6 attanå brudleypi6; vi6 ti 10 
tri5ja livdi hon saman i eitt år og fekk eina dottnr; 
so doy&i hann. Dottirin v6x upp og var bæ6i vøn 
og tekkilig. Nogvir voru teir ungu menn, i6 komu 
at bi5ja um hana, ein firi og annar ettir; teir høvda 
adlir so g66an hug til at fåa gardin. Men einki spur- 15 
dist attur til nakran av teimun. Kvørja fer6 ein bi6il 
kom og ba5 g65an dag, st65 hin gamla firi honun 
og beyS honun sess, og alti6 var ta6 stabbin uttar 
vi5 didnar, sum hon bad gestin seta seg å. Men 
morgunin ettir var ma5urin horvin. Tab spirst nu 20 
vi&a um adlar hesar friggjarar, i5 kvørva, og sagt 
verbur, at taS er ikki alt, sum ta5 eigir at vera, vi6 
Sj6gv. Eingin torir ti meira at friggja til Sjoar- 
gentuna. Basmus liti å Oyri (i Bor6oy), sonur hin 
vi5gitna Guttorm i Miila og sterkur i gandi rs^tt 25 
sum påpin, ber upp å mål vi6 son sin Jogvan, at 
hann skal fara at friggja til gentima vi6 Sj6gv; 
sj&lvur skal hann koma vi6 honun, sigir hann, og 
bera bønarorS firi hann; trødliS skal hann ikki 
ræSast. Teir bugva seg nu til ferSina og bi6ja sær 80 
flutning innan ur Bø til Lorvikar. Tå i5 teir leggja 
at landi, sigir Basmus vi5 menninar, at teir skulu 
skunda sær heim attur; ti hann væntar ringt ve5ur 
seinna partin av deginun. Basmus og sonur hansara 

7 



Digitized by 



Google 



98 

ganga um Lorvikarfjadl, koma til Sølmundarfjardar 
og bi&ja sær flutning um SkålafjørS inn å Strendur. 
Tå 16 teir em famir, setur hann eitt mirkt æl i 
Skålabotni. Teir leggja at landi vi6 Sjégv, og vi8 
5 skilnabin bi5nr Basmus menninar régva heim attur 
sum sk]6tast, »ti minniligt kvøld ver5ur.« N6g 
strevi8 er kjå teimun at koma ivir attur um fjør8in; 
ve6ri& øgar so uppå, at ta5 er ikki meira, enn teir 
koma fram; tk i5 firsti ma5ur stigur å land, tå er 

10 gla&a. Teir Kasmus og J6gvan ganga ni&an at 
hiisun; påpin leggur soninun rå5 og sigir vi& hann: 
»Set teg ikki å stabban vi5 didnar, men innar i 
galv!« Ta& er gomul måliska i Føroyun, at tann, 
sum setur seg vi& didnar, ætlast at leingjast og at 

15 fara skjått burtur attur; men til tann, sum -setur 
seg innar i galv, ver6ur sagt: »01mussudiri5, tii ætlar 
tær ikki at ver&a stutt.« Teir koma nu inn og 
bi5ja g65an dag. Hin gamla bi5ur teimun sess og 
forkar J6gvani stabban at sita å. Men hann fer 

20 beinan vegin innar i galv. Basmus fer i skotib, har 
sum trødli6 situr: »Tii kar5ar vi8 sama lag,« sigir 
hann. »Her havi eg siti8, og her skal eg sita og 
karBa,« svarar trødli8. »Nei, nii skal vera utkar8a5 
kjå tær,« sigir Rasmus. Tå hugsar trødli8 vi6 sær 

26 sjålvun: Her er ikki at sita longur; okkurt man 
fara at spirjast burtur ur, tå i8 gandakadlurin 
Rasmus Ati å Oyri er komin. Ta8 reisist Ar sessi 
og ætlar at rima; men Rasmus trivur i ta8, baksast 
so vi8 ta8, at hann fær ta5 lit firi dir, og streingir 

30 so miki8 å, at hann fær riki8 ta8 ni5ur undir 
Ringlansstein. 

Odnarve&ur og tiltikin toruslåttur var å ti S8«na 
kvøldi. Toran sl6 niSur i Ringlansstein, og hann 
klovna8i. Trødli8 kom sær undan og fliddi ivir i 



Digitized by 



Google 



99 

Gråastein i Saltnesi. Har leika5i tab i og baldra6i 
eina ti6, og haSani kondn f61k & kvøldi hoyra råpini 
og skrenjini tdl ta6 ivir nm å Strendur, so Strandingar 
v6m mangar fer6ir lokkabir til at régva ivir um 
fjøi^in i teirri triigv, at ta6 var fer6arf61k, i& vildi ^ 
hava flutning; ti tå var eingin bigd i Saltnesi. 

Bønaror6ini gingn, sum vera mnndi, væl i lag. 
J6gyan fekk gentnna og giftist inn vi6 S]6gv. 
Sonnr teirra var hin riki Rasmus, eyknevndur 
>Ghreivin vi6 Sjégv«. 10 

Trødli5 tikist t6 Ikki at hava fingib nåbir i 
Gråasteini, ti tri år ettir rimdi ta6 haSani i Gåsa- 
fedli i Toftahaga. Men heldur ikki har hugnabist 
ti; stutt ettir var tab horvib, og so hoyrdist graml 
um, at tab var farib ivir i Bog i Lambahaga at 16 
bugva, hinumegin Mjévanes. Her fekk trødlib i 
endanun tær nåbir, ib tab stundabi ettir, og mong 
halda, at tab bir har enn. Gøtumenn hava stimdun 
hoyrt trødlib svambla nibri vib strondina, baldra og 
répa, tå ib teir hava rib å nått fram vib, har sum 20 
trødlib biibi. Køddin å ti sigst stundun at likjast 
mannamåli, stundun at lj6ba nakab sum svart- 
bakurin letur. 



34. dli Jadnheysur. 

Olavur Larvasson biibi 1 Ørbavik i Suburoy. 25 
Ein dagin, sum Ørbvikingar v6ru titrånir, hittu teir 
eina roybur, sum lå og floytti sær. Teir skéru spik 
oman av henni, sum hon lå, men g6vu ti gætur, at 
teir komu ikki at tvøstinun. Tå ib teir f6ru frå 
attur, t6k Olavur Larvasson øksi sina og høgdi i 3o 
bakib å henni so digt, at royburin t6k sjogv å seg 

7* 



Digitized by 



Google 



100 

norSur ettir, og teir g6u hana ikki atfcur. SiSan rak 
hon inn i Kolbeinargjogv vestantil å Baktanga i 
Eysturoy. Øksin 8t66 i bakinuii og navn Olavs å 
skaftinun. — Tå i tiSini var tab sibur, at gentur 
5 komu å ting til at kjésa sær menn. Eystnroyar- 
tingiS 8t66 tå å Selatrab, og ein genta vi6 Sjégv, 
16 hagar var komin, valdi sær mannin tann, 15 åtti 
hesa øksi. Soleibis bar tab å, at Olavur Larvasson 
kom til Sj6ar. Har kom hann at standa i négvnn 

10 mæti og t6k vib sislumannsambætinnn i Eysturoy. 

Ein sonur Olavs æt Oli og varb siban nevndur 

Jadnheysur. Hann kom ungur sum hiiskadlur til 

Lamba i tænastu kjå Mikkjali bonda, ib var sonur 

løgmannin J6gvan Heinason. Ormælingur var hesin 

15 sami 6li, avburbarmabur til stirki og til treystleika 
og tiltikin sum sjomabur. Hann kom skj6tt at vera 
6missiligur kjå Lambab6ndanun og stob i slikun 
mæti, at hann var mestan sum husb6ndi å garbinun 
(30 merkur var Lambagarbur). 

20 Eitt heystib vildi Lambabéndin sleppa eitt vebur- 

lamb upp, men Oli segbi, at tab kundi koma at 
skorta f6bur kjå neytunun seinni — hoyggib var 
ov litib. Men b6ndin helt, at tab gjørdi ikki mun 
firi ødl Lambaneyt; lambib skuldi sleppast upp. 

25 Oli gav seg imdir, men einar tveir dagar ettir for 
hann lit um garbamar i gréthusib, har sum lambib 
st6b, og drap tab. Bondanun segbi hann, sum vera 
mundi, ikki frå. Siban f6r hann inn å Strendur; 
har kékabi og åt hann lambib. Oli ansabi neytunun 

80 um veturin, og kvønn dag, hann drå hoyggj til 
teirra, t6k hann ein sopp og bar lit i gréthusib til 
hetta vælsignaba lambib, sum hann hevbi dripib. 
Vårib kom og varb ringt, so bondin fekk hoyneyb. 
Ettir Erossmessu legbist égvuligur kavi; triggir 



Digitized by 



Google 



101 

mnistødudagar komu, og hoyggiS var utgingiS kjå 
béndannn. »Neytini mugn drepast,« heldur hann. 
Tå sigir Oli, at hev6i nu ve8nrlambi6 ikki veri6 
uppslept, so hev6i hoyggiS veri8 so iniki5, at neytini 
høvdu hj&lpst vi6 ta5. Béndin heldnr enn sum firr, 5 
at taS hev6i ikki gjørt stéran mun. Oli bi5ur hann 
tå koma åt i gr6thusi5 og liiggja ettir ye5urlambi- 
nun. Tå i6 hur5in er upplatin, sigir hann yi5 
b6ndan, at nii skal hann siga honun satt: ve5ur- 
lambi6 drap hann i heyst, men hoyggiS, sum ætla5 10 
var til ta6, hevbi hann goymt i gr6thusinun; bi&ur 
hemn nh siga sær, um ta5 gjørdi ikki mun. So 
n6gv var hetta hoyggj, at ta5 bjargadi ødlun Lamba- 
neytun ta6 åri5. Ikki mundi to Oli hava tiki5 i 
knappara lagi til lambi5. Men b6ndin var& so fegm, 15 
at hann gav Ola eitt gamalseySakrov i løn. 

Ein dagin s6u Lambamenn grind lit firi Lamba- 
vik og f6ru avstab at reka hana. Fleiri båtar komu 
tU, og samtalan var, at teir skuldu royna at halda 
grindini norbur i Våg. Men ikki batti kjå teimun; 20 
grindin vendi og helt til havs. Båtamir g6vu uppat 
at filgja uttan Lambabåturin einsamadlur ; ti Lamba- 
béndin vildi nii, i6 kvussu var, hava ein kval. 6li 
var formaSur å båtinun. Tå i6 teir v6ru komnir å 
Mjdvanesstrong, bad b6ndin Ola stinga vi5 skutli 26 
og ætla 8t6rt til. Oli stakk ein kval attanfiri hodniS, 
men kvalurin gjørdi rend å seg og nisaSi so øgi- 
liga, at togiS, sum fast var i skutlinun, slaka5i 
gjøgnun hendumar å Ola. t sama bili kom ein annar 
kvalur og vavdi seg inn i togi6, sl6 vi6 sveivini, so 80 
kast kom um stertin, og bå6ir kvalar voru mi 
åfastrr. Oli menti seg, kasta6i togi8 attur um riggin 
å sær, hev6i seg opnan attur i skutin og setti bå5ar 
fetur i spenni im6ti stokkinun. Skutilin st6& 



Digitized by 



Google 



102 

fastur i ti firra kvalinun; ogvulig fer& kom & båtm, 
og stavnurin mundi gingib undir i hesun vi&bragdi- 
nun. Øguligt var å at lita. Béndin ropa&i og ba5 
Ola sleppa, men Oli svaradi nei: b6ndin liev5i bi5i6 
6 hann stinga stort — nii hevbi hann fingiS st6rt. 
B6ndin leyp ur bakrongini, har sum hann sat og 
stirdi, fram å bogbekk og ætla6i at kubba togiS 
tvørtur av; men Oli seg&i, at tann, i5 kom fram 
um bégbekk til sin, hann skuldi vera uttanborSs, 

10 og so var& bondin at venda attur. Tå ib teir våru 
komnir so langt eystur ut i havib, at Svinoyggin 
kom undan Borboynni, møddust båbir kvalamir — 
annar hekk tvørtur um, so kvør t6k måttin fra øbrun 
— og Oli fekk dripib båbar. So r6bu teir at næsta 

15 landi og t6ku kvalamar upp. Grindin vendi, ték 
sjogv å bak og gjørdi landgongd norburi i Vågi i 
teirri somu øbini. Lambamenn foru i drapib, men 
hinar båbar kvalamar høvbu teir umframt. 

Altib eggjabi Lambabondin hiiskødlun sinun til 

20 sjos. Ein dagin gongur Oli inn vib ein båtmann, 
at hann skal leggja seg sjukan, og bibur båndan 
koma og hjålpa teimun at draga båtin å s]6gv. 
Oli tekur robklæbi sini og leggur upp å neysta- 
veggin. Tå ib båturin er flotabur, bibur hann b6ndan 

26 fara ettir sjoklæbunun å neystavegginun og bera 
sær tey. Menninir eru famir i båtin uttan Oli, 
sum stendur og heldur. B6ndin kemur, toyggir seg 
inn i båtin vib klæbunun at leggja tey i skutin, 
men i sama bili skjitur Oli undir hann, rennir hann 

80 inn i skutin vib og skjitur so båtin frå alt firi eitt- 
Bondin sigir, at hann kann ikki fara vib, ti hann 
hevur eingi sjoklæbi, men Oli sigir, at hann .kann 
fåa sini, ti hann nitir tey ikki. So robu teir tU 
havs eystur i »oybuna« (eystasta mib, sum rob 



Digitized by 



Google 



103 

ver5ur). Kirra var i sjånun. Tå brast å so knappliga 
<Sdnarve6ur av landnirbingi, haim køvdi av i kavaroki, 
og teir noyddost at halda til lands. Teir foru undir 
segl, og Oli sat og stirdi. Bætt sum ta5 var, breyt 
ein st6rur sjégvur og tok hiigvuna av honun, so 6 
hon for firi bor6. >Ey eya meg! nii misti eg fløt- 
spon min!« r6pa6i Oli (fløtsponur hansara var ein 
stér øboskel, 15 søgd var at kunna taka upp imoti 
pegili; hana goymdi hann i hiigvuni). Bondin ba6 
bann ikki geva seg um ta6: nogvir spønir v6ru 10 
ettir a LambagarSi, bæ5i hodnspønir og silvurskeiSir ; 
men Oli skoytti einki um, si&an hann hev6i mist 
øSuskelina. Hattleysur, vattleysur og klutaleysur 
sat hann og stirdi i adlari ødnini, og skalvurin lå å 
bringuni å honim — i tri sjévarfødl skuldi hann so 15 
sita. Ein 6vitadrong, å båtinun var, ba& hann koma 
og seta seg imidlun beinini å sær; annars stir5na5i 
hesin litli i hel. Sum teir sotu, læt i dronginun: 
>Eg siggi land!« »Kvar tå, armi stakkai V« spurdi 
Oli (»armi stakkai« var einasta indisorb hansara — ta8 20 
var ta5 bestå, hann visti at siga vi5 nakran mann). 
»Framman stavn!« svara6i drongurin. »Gott ver6i 
titt eyga, armi stakkai!« seg5i Oli. Tå kom Nols- 
oyggin undan. Eystantil å ei5inun settu teir upp. 
Bondin bab teir r6gva, bjarga sær sjålvun og ikki 25 
leggja lag i båtin, to at hann f6r sundur; men Oli 
seg5i, at båtin vildi hann ikki missa: hann var 
ovg65ur at br6ta. Nogv var f61ki& firi teimun, so 
teir fingu båtin væl upp. Tå 16 teir komu til hiisa, 
høvdu so négvir båtar veri6 firri, at einki var ettir 30 
at fara i uttan konuf61kaklæ&L Adlir båtmenn 
hansara f6ru tå i konuf61kaklæ5i, men ta5 vildi Oli 
ikki og sat so adla ti5ina i ti våta karminun. 
Béndakonan hevbi tiki6 fløt oman av einun stonm 



Digitized by 



Google 



104 

potti, sum kjøt var k6ka& i. Oli t6k stampin vi5 
fløtinun o^ drakk hann ur. Si6an varS hann alti5 
nevndur Oli Jadnheysur av ti, at hann sat hatt- 
leysur i ødlun 6dnarve8rinun. Fri ti degi e^gjaSi 
5 b6ndin ikki huskadlar sinar meira; seg&i Oli, at 
ye5ri6 var ikki gott, so tala&i b6ndin ikki. 

Eina ferb féru Lambabéndin og Oli Jadnheysur 
til Adnafjarbar ettir eini gamlari gentu, sum hev5i 
givi& seg upp til béndan. N6gvan bliSskap fingu 

10 teir i Adnafirbi og f6ru avstab attur um kvøldib vib 
hesi somu uppgåvugentu. Meban teir sigla subur 
ettir — mirkleitt er — hevur Oli uppg&vugentuna 
sitandi imidlun knøini å sær og letur sum hann 
fjålgar um hana, ti ruskut er vebrib. Tå ib teir 

15 eru komnir subur å M]6yanes, tekur hann hana upp 
i fangib å sær og kvøbur firi henni: sEg seti meg 
undir Kodlu mina, dirradumeg!« So sleppir hann 
henni knappliga firi borb, har sum oslættast er. 
>Dusa tær har!« mutlar hann. Siban ognabist 

20 Lambabéndin jørb hennara i Adnafirbi. 

Ein hiiskadlur, ib frålika diiligur var til at 
velta, helt seg til at kappvelta vib Ola eitt vérib- 
Teir fingu kvør sin teig og settu å båbir i senn. Javnt 
gekk kjå båbun. Tå ib libugt var, lastabi béndin 

25 arbeibib kjå Ola: »var tab skj6tt, so var tab eisini 

idla velt. « Tå var grevib burtur av hakanun kjå Ola og 

hakin uppslitin; so hugaliga hevbi hann velt. Tå 

ib f arib var at leita, st6b grevib ettir i tribju torvu. 

Ovråsin var Oli Jadnheysur. Eina ferb seymabi 

80 hann sær eina sjostuku at hava til at dansa i um 
j61ini. Einar tveir, triggjar timar seymabi hann; so 
var sj6stukan libug. Ikki mundi hon vera væl 
seymab, og nakab firisliga mundi hann dansa, ti 
mitt i dansinun sprotnabi hon upp, ermamar losnabu 



Digitized by 



Google 



105 

fr4 og dutta niSur å golviS. So dansaSi Oli adla 
nåttina i beron stuknermun. 

Tab dråpi5, smn Oli kom at liggja undir, tå i6 
hann kastaSi uppgåvukoaana firi bor5, attur at ø5nm 
gudloysi hansara gjørdi, at hann fekk ikki kristna 
jerS, men var6 griyin einastabni i bønun i Lamba. 



85. Seydatj6yasøgur. 

a) Jdkup Dintil, 
Jåknp Dintil var huskadlur kj& b6ndanun i 
Sibrigøtu i Eysturoy, frålikur seybamabur og tiltikin 10 
firi sk]6tleika og fimleika. Altib hevbi hann gott 
rinni til at ganga hagan. Søgn er, at hann knndi 
taka hondin nm tveir teigar og kettuna um triggjar 
at renna. Milti5 skuldi hann hava latib skera burtor 15 
iix sær firi at vera skjétari. Eina fer6 ték hann 
ema kettu attnr nm triggjar teigar, men i ti at hann 
t6k nm halan å henni, gleib hann og datt attnr å 
dintilin, og siban var hann skirdnr Jåknp Dintil. 
G^tnmenn høvdn gjørt sær eitt seybah^s, snm teir 20 
åttn adlir i felagi, nti i hagannn. Tab var sibnr 
teirra at taka sær innivist har um nåttina, tå ib teir 
høvdu verib bnrturi i haga og tab leib ov langt lit 
å kvøldib til at fara heim attur til hus. Qnigva var 
har inni og pottur til at k6ka i. Slik hiis høvdu 25 
teir mangastabni firr at vera i, tå ib n6gvur vargur 
var i seybinun. Ein dagin, sum Jåknp hevur verib 
bnrturi til at higgja ettir seybi og tab er libib langt 
-hi å kvøldib, fer hann ihn i gréthiisib. Hann sær 
seybaskinn hanga uppi å bitunun i erva, kripur upp 80 
og leggur seg tvørtur um bitamar. Hann vil liggja 
heitur — skinnini bæbi verma og fjala — og har 



Digitized by 



Google 



106 

atturat ræbist hann^ at seybatjovir edla aSrir råns- 
menn skulu brota inn og drepa hann, mu teir siggja 
hann. Bæ6i mangir og frekir v6ru seybatjovimir 
tå i tiSini. Sum hann er lagstar, tikist hann hoyra 
5 félk koma at durunon. Hann tekur at kaga og sær 
tveir menn koma inn, kvønn vi6 sinun seybi. Teir 
hava eldføri kjå sær, slåa eld og tendra Ijés. So 
fara teir at fletta, og tå i5 libogt er, kinda teir 
nåtturbareldin upp i grugvimi. Nii tekur so idla at 

10 nika, og tab verSur idlramt kjå Jåkupi, har sum 
hann liggur; hann roynir at halda imoti, at hann 
skal ikki hosta. Teir heingja pottin upp ivir og 
fara at k6ka sey5akjøti5. Teir tosa sin åmidlun, og 
Jåkup Dintil verSur borin uppå mål: »Jåkup 

15 Dintil, honun er Ikki at ræbast firi nu; hevbi hann 
verib her i kvøld, skuldi hann verib so smått sundur- 
karvabur.« Nii fer at koka i pottinun, og fløt rennur 
omanå; teir taka køkumar upp lir lummunun og 
drepa nibur i fløtib at sleikja. Ei undur i, um Jåkup 

20 man vera eitt sindur hjartkiptur. Meban teir so sita 
og toyggja seg fram ivir pottin, berst Jåkupi å, at 
hann noybist at hosta av roykinun. »Her er f61k,« 
r6par annar av t]6vunun. Jåkup ger eitt vibbragb 
og kvettir eldbandib, sum potturin hongur i, so 

26 snøgliga tvørtur av. Potturin kvølvist, og tann 
k6kandi løgur stoytist nibur ivir føtumar å båbun 
seybatjévunun; Jåkup reisist undan skinnunun uppi 
i erva, blakar so mong skinn, sum heuin fær fatur 
å, nibur ivir teir, so teir standa ettir høvdinun i 

80 løginun. So répar hann: »Her er Jåkup Dintil; 
karvib hann nu sundur!« tradkar tab hann er mentur 
oman å teir, sum teir liggja undir skinnunun, og 
loypur so av durunun. Alt hetta er gjørt i einun 
vibfangi. Komin nakab burtur frå håsunun, leit 



Digitized by 



Google 



107 

liann attur uin seg og så annan 8ey5atj6vm fåast 
yi5 at koma ettir sær; annan så hann ikki attor. 
Jåkup rann heim alt firi eitt til Si5rigøtu og yar5, 
sum vituligt er, væl løntur av hiisbånda sinun firi 
lietta bragdi5. 



b) Bolvur. 

Ein maSur i Oyndarfir6i i Eysturoy, nevndur 
Kolvur, skuldi fara at fer6ast til Lamba. TiltøkumaSur 
var hann at ganga og hartil sterkur. Tå i5 hann kom 
fram å Kiettar (mitt å Heltnini), komu sey&atj6vir lo 
ettir honun. Hann rann undan og kom fram å 
Mibfossar (aunnanfiri Kiettar). Har sær hann eitt 
hol niSri i einun gili og loypur niSur i ta5. »Her 
var ta6, hann kvarv,« hoyrdi hann ein siga. Teir 
gingu og m61u uppi å, men eingin visti, kvat av 15 
honun komst, og v6ru teir ti at halda av attur. 
Eolvur leitadi ofta seinni ettir hesun holi, men rakti 
ikki attur å ta6. 

Eina a6ra fer&, i6 E61vur var liti at fer&a«t, 
hitti hann Si6rigøtub6ndan vi8 rættina i Skålafir6i 20 
(i Gøtuhaganun). B6ndin ba5 hann vælsignaban 
koma at hjålpa sær, ti sey&atjévir høvdu rætta5 sey5 
hansara. !B61vur fer einsamadlur, me5an b6ndin 
stendur ettir. Komin at rættini tekur Eolvur stav 
sin og stingur inn undir smogi5, so steinamir rapa 26 
nibur og sey&urin sleppur x^i igjøgnun. Tå r6par 
ein, i rættini er: »Olavur lætti! sprikk tii!« Bå6ir 
at renna, Eolvur undan og Olavur attanå. Nii sæst 
béndin at daga upp imoti luftini uppi å Valaknukun 
og hoyrist r6pa: »Komib nii, adlir minir menn, og 80 
takiS teir!« Tå vendi sey&atjévurin attur. 



Digitized by 



Google 



108 

c) Basmm d Oyri. 

Rasmus b6ndi å Oyri i Bor6oy, sonur Guttorms 
1 Miila (snm gitin er i ø6run søgntm), var avtaks- 
ma5ur og ramur i gandi sum påpin. Eina fer5 sum 

6 hann fer6a5ist 1 Eysturoynni, kom hann fram yi5, 
har sum tveir sey6atj6vir reiddu sey5 »imidlun 
fjarba« (Skålafjar6arogFuiiiiingsfjar6ar). Hannspurdiy 
kvat ta5 var, 16 teir reiddu »Fiskur,« søgdu teir. 
Ta6 var løgi6, helt Rasmus: lo5in fiskur i Eysturoy? 

10 Hann var ikki komin langan veg, tå så hann teir 
koma ettir sær. Gamal var hann og gekk vift putt 
og var ti ikki førur at halda undan. So setti hann 
seg niSur i eina låg. Tå i6 teir v6ru komnir naka& 
fram at honun, segSi hann vift teir: »Bannaftir, eg 

16 måtti givift tikkun puttin i riggin!« Tå st6ftu teir 
fastir og sluppu ikki lir staft, firr enn Rasmus var 
undankomin — so mikift skuldi hann kunna. 

Seinni så hann båSar attur i Havn eitt summar. 
Tå v6ru teir so bæriligir å at lita, høvdu kvitar 

20 hosur og spennisk6gvar, ti teir voru løgrættismenn. 
»Tit eru so pniftir idag, sum siftst eg så tikkun,« 
segfti Rasmus. Tå smoknaftu teir burtur og fingu 
ikki talaft. 

[Meira er greint frå Rasmusi uti å Oyri i søguni 

26 um trødlift vift Sj6gv]. 



36. Upsala-Pætur. 

Pætur, nevndur Upsala-Pætur av ti, at hann 

var slektaftur av Upsølun norftan Ar Vågi, var b6ndi å 

Husamørk i Lorvik i Eysturoy. Hann var eitt égvuliga 

80 marghåttligt menniskja, streyk altift runt um landift 

og var aldrig nakra høgtift heima kjå sær sjålvun. 



Digitized by 



Google 



109 

TÅ 15 hann fer5a6ist burtar til at halda høgti5, var 
tab helst hagar, sum mest og best var at f&a at eta, 
ti n6gv lå honun å at nj6ta gott til likami5. Idla 
st65 til å gardinun kjå honun sjålvun; månadagin i 
føstuinngangi edla kindilmessudag var seinasti åsur 5 
tomur og si5sta kjøtbeini5 utkasta5 ii kjadlinun. 
»Odrugvur vart tii,« seg6i hann vi6 åsin^ tå 16 hann 
kfirøtabi siSsta beini6 lit. 

Tkki var hann væl kendur adlastaSni^ kvar 15 
hann kom ferSandi sum gestur. Bømenn (innan ur 10 
Bø norSan ur Vågi) v6ru eina ferS i Lorvik og 
høvdu flutt niggjårsgest hagar. Upsala-Pætur ba6 
teir lova sær inn i båtin, og ta5 var jåttad. So ba5 
hann teir seta teg ivir å Blankskåla (bigd å vestur- 
siduni å Kalsoynni, beint ivir av Lorvik; nu er hon 1^ 
niSurløgd) — ætlan hansara var at halda j61 har. 
Teir sittu honun ikki ta bøn heldur og fluttu hann 
ivir um fjørSin. Tå 15 hann steig fotin å land, ba5 
hann teir stedga eitt liti5 sindur: ta5 kundi vera, at 
hann kom attur og f6r vid teimun inn i Bø (nor5ur 20 
i Våg). Jogvan æt b6ndin å Blankskåla; hann bar 
ikki or6 firi at vera blidligur ma6ur. Tå 16 Pætur 
kom til hansara og ba6 um hus til niggjårshaldi6, 
Tar honun svara6 tvørt nei; ta6 var ikki at ivast i 
ti. »Var eg nÅ å Dimun, hev6i eg veri6 idla staddur,« 26 
seg6i Pætur, tå 15 hann kom lit attur og helt hon- 
dina å klinkimi. So f6r hann oman attur til båt- 
menninar, sum 16gu og bi5a5u, og so inn i Bø, kvar 
hann fekk innivist um nigg]årshaldi5. 

Men ta5 var mi um jolahaldiS i Gåsadali i Vågun, 80 
at her skuldi sigast frå. Upeala-Pætur hev6i hoyrt, 
at i GNtsadali skuldi vera so 6blitt félk, ta5 6bli5asta 
f61k i Føroyun. Hann hug8a5i ti vi5 sær sjålvun, 
at hann skuldi té eina fer5 royna, kvussu ta5 var 



Digitized by 



Google 



110 

at halda j61 har, og vita, tun f61k søgdu satt um 
ébliSskapin i Gåsadali. Hann fer Todlaksmessudag 
ur Lorvik, og kvar hann kemur fram, bigd undan 
bigd, spirja ødl hann, kvar hann ætlar sær at vera 
5 hesi jél. Hann sigir, at hann ætlar sær til Gasa- 
dals; men tå siga folk, at har man hann fara at 
vera Åtihistur; ti i G^lsadali vei^nr einki menniskja 
hist, og tey mæla honun ødl fra at fara ein so langan 
og éhøgligan veg. helst um vetrarti6. M^i hann 

10 sigir, at ta6 kann vera ta5 sama: hann skal royna 
kortini. Hann gistir einastaSni i Streymoynni um 
nåttina og kemur 1 Vågar jolaftan, tå i6 li6ur væl 
lit å dagin. Ta5 er ogvuliga ruskut ve5ur og éfisis- 
ligt kjå honun å veginun til Gi^sadals; rennukavi 

16 er, so hann ver6ur våtur og idla tiltøssa5ur og kemur 
so dragsibur til hiis. Tkki var meira enn eitt hiis i 
G^adali tå. Hann sær folk standa i durunun, men 
alt sum hann nærkast hiisunun, kvørva tey innar, 
og eingin ssBst attur av teimun. Hann kemur og vil 

20 lata upp, men tå er hur5in stongd. Til adla lukku 
sær hann tætt vi6 didnar eitt utihoyggj standa, sum 
skjøtil er åsettur; ta6 er drigi5 nakad væl nibur å 
hann, so har bar væl til kjå honun at liggja attur 
undir og skila sær firi 6ve5rmun. Hann leggur seg 

25 uppå skjøtiUn og ætlar sær at bi5a: »OnkuntiS man 
hur6in fara at vera uppatturlatin i kvøld,« hugsar 
hann. Ikki krevur at vera smæin kjå honun ni&. 
Hann ger av firi seg sjålvan, at, um hur6in ver6ur 
uppatturlatin, skal hann leypa å didnar alt firi eitt 

80 Hann Uggur langt og leingi; i endanun (hetta er 
um kvøldib) gongur lithurbin: ta6 er ein arbei&s- 
kona, i6 fer lit ettir vatni. Pætur loypur so kvikur 
niSur av hoynun beint å didnar og streingir at sleppa 
inn um. Hann sleppur inn i roykstovuna. Mat- 



Digitized by 



Google 



111 

in65irin er farin at gera nåtturb ; hon k6kar grejrt, - 
og husfélkib sitar og spælir kort. Pætnr bi6ur 
g65an dag ; einki svar. Hann biSur nm hi^ og turr 
klædi at lata seg i, ti hann er so våtor og gjøgnon- 
dålkadnr. Eingin øntir attor. Hann stendur eina 6 
løtu å roykstovngélvinnn; eingin talar orSid til 
hansara, og eingin bi5ar honun sess. So setur hann 
seg sjålvkravdur ni5ur å padlin. Eitt éhognaligt 
jélaftanskvøld er hetta at vera komin so langt av 
lei6. Nii er greytnrin libugur, og matméSirin biSur 10 
hiisfélkini geva uppat vi5 kortspælinun og koma at 
fåa sær nåtturb. Tå ib tey eru libug at siipa, verbur 
mddab og alt burturbeint, og so fer alt hitt félkib 
nibur ; bara matmébirin skavast eitt sindur ettir i royk- 
stovnni. Pætur situr vib sama lag, gorhungrabur. 15 
»Her vertJur at gera okknrt,« hugsar hann vib sær 
sjålvun, og tab er alt i senn, so letur i honun: 
>Ja, tab gera tey nii her i hiisinun, sum tey vilja, 
um tey geva mær nåtturb edla ikki ; men tab kann 
vera tab sama: geva tey mær ongan, so skal ikki 20 
alt venda upp ettir næsta jélaftan, sum mi vendir 
upp ettir 1 Gåsadali.« Matmébirin, sum gongur og 
sislast uppi, hoyrir hetta; otti kemur å hana, ti hon 
heldur hetta vera ein gandakadl, ib er komin i husib. 
Hon vendir sær vib og bibur hann fin alt ikki gera 25 
tab; hann skal vera vælkomin, um hann einki ilt 
vil gera, sigir hon. »Verbi eg væl fagnabur, skal 
eg einki ilt gera,« sigir hann; »tab er so sambæri- 
ligt.« So fær hon honun turr klæbi at lata seg i, 
setur greyt fin hann inn i glasstovuna og bibur 30 
hann supa. Meban hann sipur, fer hon at tosa vib 
hann og gevur upp fin honun alt sovorbib smått, 
sum fors6nast i husinun ; tab er so mangt, ib kvørvur, 
og alt er tab innanhisis, so tab man vera eitt innan- 



Digitized by 



Google 



112 

hisisfélk, 15 gongar og piskar; men eingin er at 
meta um (leggja firi stuldur) Hon spir hann, om 
hann veit eingi råd til at f&a at vita, kvør iS tjéyorin 
er. >Ta5 er liti6 firi at vita,« heldur Pætur, tekor 

6 ein brand lir grdgvuni vi6 klovanun, gongur upp 
um stovona vi5 honun og sigir, at, er ta6 nakar 
her undir lonini, i5 er tjévnrin, so skal hann f&a svi5an 
frå sær i kvøld. So kvettar hann brandin sundur i flra 
pettir, blakar kvørt petti6 i sitt hodni5 av roykstovxini 

10 og sigir, at so smått skal tjévurin ver5a sundur- 
pettaSur sum hesin brandur. Nu tekur at låta i 
eini gamlari arbei5skonu; hon reisist gråtandi upp 
ur koyggjuni, sum hon liggur, og bi6ur hann firi 
guds sak einki ilt gera sær; ti hon var tann, i6 alt 

15 hev6i gjørt. Tå 16 matm66irln hoyrir hetta, leggur 
hon ikki lag i meira at vita; hon er nii so findar- 
bli6 vi6 Pætur og visir honun å eina g66a song. 
Hann er nu gestur har um ødl jolini, væl fagnadur 
og tigna5ur bæ5i av matm66urlni og hinun folkinun, 

20 ti ødl halda hann vera ein mann, sum duglr meira 
enn at mata seg. — Tå 16 jolini v6ru liti, f6r Upsala- 
Pætur helm attur til sin sjålvs. I bigdunun, sum 
hann tår um å veglnun, spurdu tey, sum høvdu 
mælt honun frå at fara, hann sjålvan ettlr, kvussu 

25 honun hev5i ginglst. Tå seg5i hann, kvat 15 mundi 
tikjast mongun étruligt, at mong g66 ]61 ho^di 
hann haft; men so g65 j61 sum i Gåsadali hev5i 
hann ikki haft å livstidini. 



Digitized by 



Google 



113 



87. OyndiSardarMiidin og FuglQardar- 
b6ndin. 

Oyndri (Eindri)^ b6ndi i OyndarfirSi, og Gul^ 
brandur, béndi i FuglafirSi, v6ni grannar i haganun^ 
og gragnisgur var midlnn teirra. HÅlvan Skar5a- 5 
haga 4tti kvør teirra, men Oyndri kannadi sær hann 
adlan. Laxå, nor5anfiri skarSid (Oyndfjarbannegin), 
var markid imidlun b&Sar bigdimar, men Oyndri 
vildi sleppa ut om &nna. Seyb hev6i hann gangandi 
i mstini kjå Fnglfii^ingun. Eitt åri5, sum bi6ir lo 
bøndumir v6ru å Qadli i senn firi handan Skarb, 
rak Grolbrandur seySin av mstini i rættina og svævdi 
bann. Bættin 8t66 å Hedlun, har gom bilingurin nu 
er. Bo6 kom til Oyndra um seyS hansara, at Gul- 
hev6i riki6 hann i rætt. Tå i6 Oyndri kom til, J5 
hev6i hin longu svævt. Tveir einir v6ru teir. 
Oyndri hev6i ta stavin upp og rendi pikin i enni5 
å Gulbrandi, so hann doy5i. So dr6 hann hann 
inn undir ein klett i ein skuta, 16 si6an hevur veri5 
nevndur »Ghilbrandshedlic. Beint omanfiri er »Gul- 20 
brandshedla«. 

Sinir OyndfjarSarbéndans véru å utir65ri sama 
dag. Tå 16 teir komu attor og sk^aSu fiskin upp 
å La&hamri' nor&antil vi6 håslni i Oyndarfir6i, séu 
teir påpan koma ettlr bakkanun, dragandi stavin 25 
ettir sær. Tå seg61 hin elsti: »Hann man okkurt 
herverki6 hava gjørt i dag.« Bondin ba6 sinimar 
fara sær ut å rættina at taka nakrar sey6ir, 16 
har 16ga, og bera helm; men ein framm6rey&an 
ve6r, sum har var, akuldu teir lata liggja. Teir 30 
féru ni6an, komu å rættina og fonnu Fuglf]ar6ar-* 
b6ndan dey&an inni undir klettinun. 1 m6rey6un 

8 



Digitized by 



Google 



114 

koti var hann, og tå skildist teimun, kvat 15 påpin 
hev5i haft i hoga, tå 15 hann tosa51 nm hin fram- 
in6rey6a veSrin. Telr boru hin diipna ni5an undlr 
8kar516 og grovu hann har. Enn vislst å »Gul- 

5 brandslel51« å veglnan nortJur til Oyndarfjar5ar 

handanfirl skar515) har sum hann skal liggja grivin. 

Oyndfjar5arb6nclm var5 stevndur til tlngl5 suSurl 

i Havn og dømdor firl manndråp. Helvt sina av 

Skar5ahaga måttl hann bøta til slnlr Faglf]ar5ar- 

10 béndans, og so bar tU, at adlur Skar5ahagl kom tU 
FuglafjarSar. Alt hltt, sum Oyndri åttl, f6r undlr 
kong. 

Ingstl sonur Oyndfjar5arb6ndan8 æt A6al. Ettir 
honun er nevndur A5alsstelnur eln storur stelnur, 

15 sum stendur sunnanfirl bøgar5amar. Henda steln 
hev61 hann tU hav; men ta6 er neyvan ma5ur, 16 
llftlr honun nu. 



88. Sjtirdur i Fuglaflrdi. 

SjiirSur, béndl i Fuglafir51, slgldl tU Noregs vi6 
20 adl. Hann åttl triggjar frålika raskar slnlr; hin 
Ingstl og ramastl av telmun æt SjurSur. Eln dagln, 
simi telr v6ru iitr6nir nor5url å Djiipun, settl hann 
eln sovor5nan sorta litl å havlnun. Telr hUdu til 
lands, høvdu andr66ur inn attur og settu upp i 
25 C)yndarfir5i i IdlveSrl. 

Oyndfir5uigar v6ru niSri å stø5ni og f6ru at 
tosa vl6 FuglfirSingar. Telr søgdu, at eln reyst- 
kempa Ar Su5uroy var komln at royna stlrkl, men 
elngin hætta51 sær tU at fara im6tl honun, ti Ikkl 
80 hev5i hann fanni5 sin javnlika enn. Oyndf]ar5ar- 
béndin bey5 FuglfirSingun helm til hiis og ba5 



Digitized by 



Google 



115 

Fnglfjar6arb6ndan mi koma og gera eitt roysnis- 
bragd og royna. seg im<3ti Snfiuroyarkempuni. Hann 
vildi t6 idla tdl sjålvur og eggja&i ingsta son sin Sjiirb. 
UngiSjiir5urførdist undan og segbi, at hann var m66ur 
av longun andr66ri. Oyndfjar&arbondin borbreiddi 6 
væl firi teimun, so teir gjørdust kåtir og væl heitnir. 
Kempan gekk og reikaSi nm bøin og f6r so heim 
til hus at spirja, um nakar var komin, sum vildi 
royna seg. »Far og royn! skomm liggur å ti!« 
seg&i Fuglfjar6arb6ndin vi6 son sin og elvdi honun 10 
so til. SjiirSur for At, og bå5ir saman at glimast. 
*Uppi å mirini« tætt vi5 hiisini beint upp av kirkjuni 
var ta5, at teir bardust. First t6ku teir brøkratøk, 
og Sjur5ur vann hin i firsta bragSL Kempan seg&i, 
at ta& var ikki firi mark: teir skuldu saman attur. 15 
So t6ku teir akslatøk, og taS gekk samlikt. Påpin 
st65 og hugdi at. »A litli min, gev honun nii 
skemdarfadli&!« segSi hann vi& son sin. Teir saman 
triSju ferS, og SjiirSur vann upp attur. Tå gavst 
kempan: mi hevSi hann fingib sin ivirmann. Tå 20 
var frøSi å FuglfjarSarbéndanun. » VælsignaSur veri 
kvør biti, i8 tii hevur eti5!« seg6i hann vi5 Sjiirb. 
Hålvrått tjogvakjøt handan undan Skar&i hev&i veri5 
matur hansara. »Kvat halda tit bro&ir tikkara er 
ver&ugur firi hetta roysnisbragd?« spir påpin hinar 25 
bå5ar sinimar. »Ta5 skulu tigun rå8a firi sjålvur,« 
siga teir. So gav hann Sjiirbi 24 ærfrælsir innan- 
dals burtur lir Innandalsmørk, i5 søgd er at vera 
størsta mørk i Føroyun (eingin bøur liggur til hesi 
ærfrælsini), og eina halvmørk i bø vi5 ongun haga, 30 
enn å døgun kadlaS »hin hagaleysa hålvmørkin«. 



8» 



Digitized by 



Google 



116 



89. Dånialsmidid. 

Eitt valami6 er beint lit av Kadli (nor5aiifiri 
Kalsoynna). Ta6 eitur Dånial8mi&i5. 

Dånial i Fuglafir&i i Eysturoy hev6i gjørt løg- 
6 brot og var dømdur av løgmanni i Føroyun. Hann 
tok båt og leg6i til havs vi8 trimun dreingjun; 
ætlanin var at fara til Islands. Komin hålva tribju 
mil fra landi, sa hann ein bak sita å sjonun. Snøri 
hev6i hann vi6 sær, krok og agn, og seg5i vift 

10 dreingimar, at teir skuldu kasta, har sum bakurin 
fleyt. Teir so gjørdu og hittu so nogvan fisk, at 
teir filtu båtin floytifudlan og foru attur til lands. 
Hungursår voru tå i Føroyun, og eingin fiskiskapur 
hev6i veri6 leingi. Ta6 frættist vi5a um hesa g65u 

16 vei&i, i6 Dånial hevbi fingi5, og tibindi foru um ta6 
til embætismenninar i Havn. Teir vildu hava hann 
at siga frå, kvar hann hev5i fingi5 henda nogva 
fiskin, men Dånial setti tey kor, at, fekk hann liv 
og gri6 i Føroyun, so skuldi hann siga frå ti; annars 

20 ikki. Tå lova5i løgmabur honun liv og gri&, og 
Dånial visti Føringun å mi6i&. Har fekkst tå so 
nogvur fiskur, at eingin hungursney& var meira å 
ti sinni. Men mi6i6 var6 nevnt Dåmalsmi6i6 ettir 
honun, sum hevbi funnib ta6. 



40. Anflnnur og sinir hansara. 

Anfinnur bondi i Elduvik var å utir65ri ein 
dagin. Ovebur kom å hann, hann rak av leib og setti 
upp einastabni i Norburoyggjun. Langur vegur var 
at koma heim attur kjå honun, fleiri firbir at sleppa 



Digitized by 



Google 



117 

lim. Tå 15 hann kom at bøgør5unun i Elduvik, 
hoyrdi hann dans gauga — tå drukku tey ervi ettir 
hann, ti ikki hildu tey von vera til, at hann kom 
attur, so long ti6 sum nii var libin. Eingin visti 
av, firr enn Anfinnur bondi kom og loypti splitt i 6 
dansin. Tå dansa5i konan uppi i, Yib ta5 sama 
var alt kvirt, og ødl st6&u so smoykin. Liti6 var 
hann sirgdur — ta5 så hann, seg5i Anfinnur. 

Atta v6ru sinir Anfinns. Ein dagin sum teir 
voru litrénir, funnu teir eina deybseybaær flotandi 10 
og toku hana inn i båtin. »Mutti, mutti,« seg5i 
ingsti br68irin Gutti (taft var nu or&tak hansara); 
»betur var, um eg hev&i fingi& hesa 1 part 1 kvøld!« 
Tå i& teir komu til lands attur — einki høvdu teir 
fiska5 — funnu teir eina kistu, rikna inn å Gråa- 15 
Stein.* Tå segSi elsti br66irin vi6 Gutta: »Nii 
kantii eiga ærina,« og knossaSi so kistuna heim til 
hiis. »Bliantskistan« var8 hon nevnd av ti, at har 
var fagurt klæ5i i, bliant kadlaS ; ein bliantsstakkur 
var i, settur vi6 perlun og dirun steinun, og mangt 20 
annaS skart. Bitt var imidlun teir eldru brø5umar, 
men hin elsti, ,sum var giftur og bu6i i Niggjustovu, 
tok stakkin heim til konu sina. Triggjar påskadagar 
upp i slag gekk Nigg]ustovumatm65irin i kirkju i 
hesun stakki; triSja dagin var prestur komin og 25 
skuldi lei5a hana inn i kirkjustélin, sum si5ur var, 
tå i8 ein kona hev6i ått badn. Nu i& prestur sær 
hana, trivur hann i: »Eg hugsabi, at hetta hev6i 
veri6 ein béndakona; men nu siggi eg, at ta5 er 
ein harramansfru.« 8i5an gav hann hana og hiis- 80 
bonda hennara upp firi øvrigheitini og so hinar 
brøSumar. So gekk Niggjustovugar&ur undir kong. 

*) Summi siga, at kistan vai*5 lingin å iitiiu&ri. 



Digitized by 



Google 



118 



41, Judasarheyggjur. 

Imidlun Hagagjåar og Sandfedlis naka6 sunnan- 
firi Elduvik i Eysturoy er ein heyggjur, sum kadlast 
Judasarheyggjur. 

6 Ein bondi var å sinni, sum åtti adla Elduvik. 

Tveir sinir hann, sum skuldu bita ognina imidlun 
sin. Teir st65u uppi* å einun brøbtun beyggi; hin 
ingri bitti, og hin eldri t6k. Men hin ingri unti 
ikki br66urinun part hansara, og sum hann hev6i 

10 kist br66ur sin og lætst so findarblibur, koyrdi hann 
hann vi6 svikun lit av. A henda hått fekk hin 
eldri brobirin bana, og hin ingri fekk adla Eldu\ik. 
Si6an hevur hesin heyggjur veri6 kadla6ur Judasar- 
heyggjur. 



15 42. Padl fangi. 

Jéanis bondi å Sunnanågar5i i Mikladali (i 
Kalsoy) åtti tveir sinir. Hin ingri, Magnus, var 
hugago&ur ma6ur til arbei6is og giftist til Trødlanes; 
hin eldri. Padl, var bæ5i sterkur og stimaligur, men 

20 timdi liti5 og einki at gera og lå oftast burturi og 
sveimaSi. Ogvuliga kaldligt var imidlun Pals og 
papa hansara, og hin gamli råddi ti av, at ingri 
sonurin skuldi eiga gar&iii ettir seg. Padl fekk 
frænir av hesun. So hendi ta6 eitt åri5, at påpin 

26 fadl i eina sjiiku og doy6i. Ta& kom upp vi6 ta8 
sama, at Padl hev6i dripi6 hann; ein arbeibskona, 
sum Padl hev6i lagt åst saman vi6 firr, men sum 
hann nii ikki skoytti um longur, hev6i lagt hatur å 
hann firi hetta, vildi hevna seg og førdi lit i or6, at 



Digitized by 



Google 



119 

Padl hey5i lati5 eitur lit i drekka til papa sin og 
dripi6 hann. Har attur at hBv6i hann hafst vib 
gandakunstir. Eitt brudleyp hev6i tå firi stuttun 
verift, kvar Padl hev6i fingiS væl upp i høvdi6 ; har 
var6 tosab um kriggj, og mongun tokti tab n6gv 5 
firi at fara at drepa f61k, men Padl segbi, at tab 
hevbi sær einki tokt firi. Eisini skuldi hann hava 
sagt, at tann var verbugur at fåa eitt kviguvirbi, 
sum segbi fra deyba papa hansara, og hesi orb 
hansara véru høvd å lofti leingi attana. Mong hildu 10 
to, at Padl var sakleysur: hann hevbi verib til 
handils i Havn og keypt rottuknit til at drepa ravnar 
vib, og so hevbi tab borist å, at knitib var tikib firi 
kriddari og latib ut i supan til påpan av misgåu. 
Tab fraBttist skjétt til Havnar, kvat henda arbeibs- 15 
konan hevbi sagt, og P4dl varb tikin, førdur til 
Havnar og settur i mirkastovu. Men hann breyt 
seg lit å nått, gekk norbur ettir Streymoynni til 
Sunds og t6k sær båt haban ivir um i Eysturoynna. 
Har dro hann båtin upp og t6k so leibina til Lor- 20 
vikar, kvar hann t6k sær annan båt ivir um til 
Blankskåla i Kalsoynni. Blankskålamenn funnu 
båtin drignan upp å Neystafløtunun, har sum klettur 
er upp firi. Hetta var onnur nåttin ettir tab, at 
Padl var rimdur. t båtamar, sum hann hevbi tikib 25 
og siban drigib upp, hevbi hann rist merki P. F. M., 
og tab løgdu f61k lit firi at vera: Poul, fangen 
Mand. Siban hevur hann verib rdpabur Padl fangi. 
Tab frættist skj6tt, at Padl var i Kalsoynni, og 
øvrigheitin sendi bob norbur, at kvør, sum gav Pådli BO 
innivist edla hjålpti honun å annan hått, skuldi verba 
dømdur i stérar bøtur. Menn v6ru settir ut vib tab 
sama til at fanga hann, og tab lukkabist teimun. 
Hann varb tikin, førdur subur til Havnar og settur 



Digitized by 



Google 



120 

i skansan. Tå var ta6, at hann firi at bjarga livi 
sinun bey6 sær til at vilja lesa seg i linn upp firi 
fjadliS Borgarin (å nor&urendanun å Kalsoynni)^ tri 
' hundraS favnar i hædd. Men ta5 yar6 honun noktab, 
5 ti hann var hildin førur firi at gera ta6, som var 
ødlun ø6nin omøguligt. So breyt hann æg lit a5ra 
fer5, vard fingin upp attor og settor fastur i jadn, 
men sleit leinkjuna og breyt seg lit triSju fer6. 
Hann t6k lei5ina noriJur ettir Streymoynni til Hos- 

10 vikar, ték sær båt haSan ivir um i Eysturoynna og 
dr6 båtin upp å Sandaleiti (sandoddi midlun Oyra 
og Selatradar). Ha5an tok hann, sum firstu ferd, 
lei8ina til Lorvikar, t6k sær uppattur båt har og 
f6r ivir um i Kalsoynna. So fliddi hann nor5ur i 

15 Nesskoramar (skoramar vestanfiri Trødlanes). Har 
visist enn »Pals loft«, eitt st6rt hol inn undir ein 
klett, kvar hann skuldi halda til ta ti5, hann livdi 
i Nesskorunun. Um nætumar gekk hann so heim 
i Mikladalsbigd, breyt inn i kjadlamar og stjél 

20 sey5akrov. Nåttina ettir tab, at hann var komin 
i henda skortin (Pals loft), breyt hann kjadlin kjå 
brobur sinun, bondanun å Sunnanågar&i, og setti 
navn sitt å eina rim, sum hann hevbi brotib burtur 
lir, at brobirin skuldi vita av honun. Søgn er, at 
brobirin læt likilin standa i kjadlinun um nætui1:iar, 

25 so hann skuldi sleppa inn. Eina ferb kom skansa- 
båturin norbur at leita ettir honun; teir rébu runt 
um Kalsoynna og komu so nær loftinun, har sum 
Padl sat, at hann, sum hann bar uppå mål seinni, 
kundi hava sorab båtin vib gr6ti; men tab vildi 

80 hann ikki gera, segbi hann, ti båtmenninir voru' 
rættuligir menn og høvdu einki ilt gjørt honun. 
Niggjårsaftan, meban hann sat i holi sinun og kokabi 
sær kjøt — pott hevbi hann stolib sær eisini — kom 



Digitized by 



Google 



121 

eitt trødl inn og stoyttd honon pottin i eldin. Hann 
bardigt vi6 ta6 leingi og fekk rent ta5 ut firi bergi5. 
Plas8i5y har sum trødlib for ut av, r6past enn »å 
Smedlinun« av ti smedli, sum trødlib tå fekk. Eina 
fer& 8t66 eitt bnicQeyp i Mikladali. Um nåttina — 5 
hetta var um vetrartiS — hev6i Padl suikt seg heim 
i bigdina til bnidleypshusiS og lagt seg i slis uppi 
a mønuni. Sum hami lå og lurta6i vi5 l]6aran, 
hoyrdi hami nakrar menn tosa har mni um, at ta5 
var t6 ein roynd at fara at leita ettir Padli i Nes- 10 
skorunun; ti har mundi hann vera. Ettir hetta rimdi 
hann ur skorunun og fliddi i »heimara fjadl«, anna5 
fjadli5 sunnanfiri Mikladal. I heimara fjadli bar væl 
til kjå honun at kr6gva seg — har eru stérar ur6ar 
og nogv glopur ni6ur imidlun ur6argr6ti6, og har 15 
var hann adlan veturin i fribi. »Nor6oyapåls vetur« 
er tiltikin um adlar Føroyar firi at hava veri6 mildur; 
summi siga, at ta5 følva6i ikki adlan veturin igjøg- 
nun; summi siga, at ta5 kava5i ikki meira enn eina 
ferb i bakka. Tå i6 ta6 våraSi og attur var fari5 20 
at leita ettir honun, tok hann sær eitt kvøldiS båt 
av Blankskåla ivir um Kalsoyarfjøri) til Fiskimølar 
(sunnanfiri Haraldsand eystantil å Kunoynni; har 
hava altid neyst sta6i5). Ha6an gekk hann til 
Haraldsunds, ti ætlanin var at hitta Easmus Magnus- 25 
son, b6ndan har, i& tå var sum høvdingur i Nor6ur- 
^Jgg}^^^ og g6&ur i treytun kjå Pådli at heita å, ti 
gamal vinskapur var teirra midlun. Ta5 var nakaS 
ti&liga å nåttini, at Padl kom, so tey voru ikki 
ni&urfarin enn i Haraldsundi, men hirdu beint tå 80 
drilamar. Easmus seg5i mi vi5 Padl, at hisa honun 
ta5 tordi hann ikki: hann åtti so négv hiisfolk, og 
tey v6ru so slafsut; men hann skuldi geva honun 
ein g65an båt og kvat i6 honun nittist av mati og 



Digitized by 



Google 



122 

drekka; fisk og dril^ nøkur skerpikrov og ein vatn- 
kagga. Hetta gjørdi hann i stundini. Padl helt so 
til havs og ætlabi sær til Noregs edla Hetlands; 
men hann var ikki komin hålvan vegin, tå brast å 
5 6vedur. Einki batti kjå honun at r6gva; hann rak 
inn attur undir Føroyalandi5, undir Borboynna og 
kom inn å Adnfjar5arvik. Sama dagin var bondin 
i Ger5un, Hanus, burturi i haga til at higgja ettir 
sey5i; hann så ein båt liggja inni undir Barmi (si5st 

10 i Ger5ahaganun) og ein mann liggja fram å åramar 
og sova. Hann helt seg kenna Padl fanga, sknndadi 
sær heim til hus og mannaBi sum skjétast båt, eitt 
seksmannafar, til at fara ettir honun og taka hann. 
Men av åraskramlinun, i5 Ger5amenninir gjørdu, 

16 vakna5i Padl og tok at r6gva undan av ødlun alvi 
sinun. Dnnælingur var hann at r6gva, og leingi 
stéB javnt imidlun båSar båtamar, ti summir GerBa- 
menninir roBu treyBir. Tå ték Hanus mastrina, sum 
lå niBri, gekk fram i båtin, hottaBi viB henni og 

20 segBi, at, r6Bu teir nu ikki so hart sum teir orkaBu, 
so slé hann teir viB mastrini; taB var ov stor skomm, 
at ein maBur skuldi kunna rogva undan seks. Tå 
for at liBa skj6tari kjå teimun, og teir komu so nær, 
at Hanus fekk sligiB Padl viB mastrini å armin uppi 

26 viB økslina so digt, at armurin gekk lir liBi. So 
tok Hanus ein séknarkrok og høgdi imidlun herBar- 
nar å Pådli, so har varB eitt st6rt og djiipt sår. 
Tå skar Padl i rop og baB gud løna honun hetta høggiB 
attur. Hann varB nii tikin, førdur suBur til Havnar 

30 og settur i skansan fjérBu ferB. Sår hansara varB 
grøtt, men ongantiB kom hann at vera sami maBur 
attur til heilsu, sum hann hevBi veriB firr. Kvussu 
honun forst siBani: um hann breyt seg lit attur edla 
varB niBursendur at litstanda sin d6m, harum er 



Digitized by 



Google 



123 

einki frætt. Men ur Føroyun for hann og kom 
ongantib attur hagar at bugva. 

Ein dagin, tå 16 mong år v6ru umli6in, kom 
eitt litlendskt loynikeypskip inn norburi i Vågi. 
Ta5 hev5i kvørvusteinar sum aima5 at selja. Hanus 6 
i Gerbun, sum ta var sislumaSur har uorburi, for 
um bor6 til at keypa sær «in kvørvustein. Men 
sum hann stendur nibri i lastini, tveitir vib kvørvu- 
steinunun og rekur teir attur — hann fann ongan, 
sum damabi honun, og altib skuldi hann nu råba, 10 
har sum hann var — so kemur ein storur mabur 
til, trivur i økslina å honun og bibur hann skunda 
sær at velja sin kvørvustein, ti her hevur hann einki 
råb: »hetta skal ikki vera sum at slåa armin av 
Padl fanga.« Tå kom ferb å Hanus. Men tab hevur 16 
altib siban verib hildib, at hesin st6ri mabur 
var Padl fangi sjålvur. Og ettir hetta er eingin 
&åsøgn um hann. Men Hanus i Gerbun fekk ein 
ogrøbiligan svudl i lærib. Hann f6r nibur til Keyp- 
mannahavnar eina ferb »uppå landsins bestå«, smn 20 
tab nevnist, til at royna at fåa betri pris uppå 
handilspørini — men helst var tab firi lær sitt, hildu 
folk. Tå ib hann kom attur, kom alt at vera kvabna 
verri enn firr, ti tå f6r eitt skinn av kvørjun pari, 
og eitt ørindi var irkt um hann: 25 

Hanus vib sinun rotna læri, 
hann fekk skinn av kvørjun pari. 

Hann doybi av hesun lærsvudlinun, og soleibis 
gekk tann bønin åt, søgdu félk, sum Padl hevbi 
bibib til gud: at tab måtti vera Hanusi atturlønt, 80 
tab høggib, ib hann gav honun vib séknarkrokinun. 



Digitized by 



Google 



124 



43. Rasmus i Haraldsundi og huldumadurin. 

Basmus Magnusson, leysingasonur Magnus Heiiia- 
sonar og påpi Guttorms i MiUa, var bondi i Harald- 
sundi. Hann var giftur, men åtti eingi bødn vi5 
5 konu sinari um ta6 bil, tå i& henda søgan tekur 
vi5, t6 at han var gamal ma&ur. Eitt årid, sum 
hann gjørdi handilsferS til Havnar, gjørdi bon- 
din norburi i Vågi, Padl, eisini Havnarferb tann sama 
dag. Yågsbéndin, sum tå var væl tilkomin, men 

10 égiftur, f6r nor6ur attur firr enn Haraldsundsb6ndin. 
Ta6 er ikki altib so tidligt at fara firi Mjovanes: 
har er ein ringur strongur at sleppa um, og Vågs- 
b6ndin for ti uppå land til at higgja ettir vebrinun 
og royna at taka løgi norbur um. Sum hann stendur 

15 og higgur — ikki er ta6 g66 ætt firi nesi5 — nii 
kvøkkur hann vi8: eitt konuf61k stendur undir liSini 
å honun. Hann bibur henni g66an dag Hon sigir 
vi8 hann, at um hann vil tæna henni eitt liti5 
sindur nii uppå stundina, skal hann eiga triggjar 

20 litvaldar sinir vi6 teirri gentu, sum skal vera ektar- 
kona hansara; men vil hann ikki gera ta5, skal 
hann eiga eitt avinnudir til son. Hann umræbur seg 
og sigir nei. So fer hann attur i båtin og norbur 
til Vågs. — Eina løtu ettir koma Haraldsundsmenn 

26 ur Havn. Basmus, Haraldsundsb6ndin, fer uppå 
land og higgur ettir vebrinun at taka løgi norbur 
um Mjévanes. Ta5 er eingin g66 ætt firi nesib. Sum 
hann stendur og higgur, nu stendur hitt sama konu- 
félkib — huldugenta er tab — undir libini å honun. 

30 Hon ber sama inski fram firi hann, sum hon hevur 
framborib firi Vågsbondan, um at tæna sær eitt litib 
sindur, og lovar honun tab sama sum hinun: litvaldar 



Digitized by 



Google 



125 

sdiiir, um hann vil hjålpa henni^ men eiit 6tiggi 
til son, um hann sitir benni. Basmus umræSur seg: 
hann torir ikki firi hinun, sigir hann ; men hon sigir, 
at hon skal krégva hann. So jåttar hann og fer vid 
henni Tå i6 hann kom attur til båtin, v6ru hinir 5 
fegnir; teir høvdu mist hann reint burtur, søgdu 
teir, og høvdu kvi5a5 firi honun. So halda teir 
norSur. 

Nu er at siga fri, at b6ndin nor&uri i Yågi 
giftist og fekk eitt rættuligt avinnudir til son, i5 fekkst 10 
næstan ongantiS lit. Eina fer6 voru teir å fjadli innan- 
vikar iVagi B6ndin hev5isonin vi6 s»r. Tå i5 seySur- 
in er komin i raøttina, ropar sonur b6ndans — hann 
situr uppi å rættini: »Påpi, nu hugsi eg eitt!« 
»Fåtækur, ta5 man vera pri&iligt, i& tu hugsar,« 15 
svarar påpui. »Eg hugsi ta5,« sigir sonurin, »at ta5 
. hev6i veriS ein énatårligur ketil, i8 ødl henda gongan 
skuldi veriS k6ka5 i.« Tå mutla6i hin gamli: »Eg 
hugsaSi so.« Okkurt bittligt mundi ta5 fara at vera, 
visti hann. 20 

Frå Haraldsundsbéndanun er at siga, at hann 
fekk fimm utvaldar dugandi sinir. Tå iS teir voru 
nakad tUkonmir, v<^ teir frålika duguligir utr65rar- 
menn. Ein morgun — tå var hin rådni Rasmus, 
påpi teirra, avgamal — f6ru teir eldru sinimir firi -25 
dag av Haraldsundi og ætla5u sær til i&tr65rar. Sum 
teir koma nor5ur firi Båadal (imidlun Haraldsunds 
og SkarSs; har sigst at vera ibigt), siggja teir ein 
båt flota inni å einari g)égv, nevnd Torvgjégv (triggjar 
fjér5ingar nor&anfiri Haraldsund). Teir halda hetta HO 
vera Strandarmenn (menn av Strond å Bor5ovnni), 
og ein av brødrunun ropar firi at qpeireka: »Oreint 
og tidliga eru Strandamésamir å veg i morgun!« 
»Hetta skal ver&a hevnt,« verdur attursvaraS ur 



Digitized by 



Google 



126 

gj6iini. BrøSumir hugsa einki meiraum hetta og r6gva 
til havs. Tå 16 teir koma attur nm kvøldi5, spir 

. hin gamli, kynssu teimun hevur gingist. Teir siga 
honim fra Strandamåsunun, at teir hava borib eyga 
6 vi6 teir inni 4 Torvgj6gv, r6pa6 å teir og skirt teir. 
»Ringir n6sar mnnu fara at vera burtur lir firi tikkun.« 
heldur hin gamli og snerkir nøsina; »hetta man koma 
tikkun attur um brekkur.« Hann or6ar vi6 sinimar, 
at sama dagin attur i årsmoti skulu teir siga honun 

10 frå, tå i6 teir fara til litrébrar. So libur åri6 — 
teir régva lit vi6 sama lag. Kvøldib frammanundan 
årsdeginun ettir hetta fer hin gamli i loynd og leggur 
seg i båtin inn undir seglib frammi i skuti; hann 
hugsar, sum beint man vera, at sinimir munu ikki 

16 siga honun frå, tå i6 teir fara. Um nåttina imoti 
degi koma teir, draga båtin, setast vi6 åramar og 
rogva norbur firi Biiadal. Tå i6 teir eru komnir lit 
firi hesa vælsignabu gjogv, har sum teir s6u båtin 
årsdagin frammanundan, mi kemur ein båtur ut lir 

20 gjonni skumandi vi6 ogvuligari fer6 og stevnir beint 
å teir. Ma5urin, sum hevur r6pa6 å Strandam6sar- 
nar, situr i eysniminun bakborftsmegin. Huldu- 
menninir r6gva beint å eysrumib ; ein teirra stendur 
frammi i rong og ætlar at taka i Haraldsundsmannin. 

25 Nii reisist hin gamli upp undan seglinun har frammi 
og sigir: »Ta6 seg6i eg tikkun, at ringir n6sar 
mundu fara at vera firi tikkun.« So skjotur er hin 
gamli Haraldsundsb6ndin attur i nimiS, at hann fær 
tiki6 um framstavnin å huldubåtinun og leitt hann 

30 attur å stavn å sinun båti, å6ur enn huldumaburin 
nær at triva i son hansara. * Salve domine! Salve 
mihH* ropar Rasmus (ti hann dugdi eitt sindur latin) 
— tab vil siga so mikib, at hann bab harran hjålpa 
sær — og vib tab sama eru teir åfastir båbir, 



Digitized by 



Google 



127 

holdumaSurin og hann. Teir berjast adlan vegin 
nor5ar ettir. Sinir Haraldsundsbéndaiis régva ta5 
dirasta, teir orka. Mirkt er adla tibina i ti borSi- 
muxy sum teir bå5ir berjast, men Ijést i hinnn bor5i- 
mm. Basmus hevur fét sin å sjåstukuvelinun kjå 6 
soninun til at verja hann firi at vera bartortiknan 
av holdnmanninun. Bardagin stendur vi5, til teir 
koma norbur firi mulan (norburendan å Bor8oynni) ; 
t& siggja teir dagsglæmuna, og Yi&areidskirkjan 
kemur undaiL I somu stund missir hulduma&urin 10 
megi sitt og répar: »Knis knas! .rey6hani ieystri!« 
(ta6 er utlagt: »Nii liigvist eg; ti nu risur sélin), og 
so sleppir hann haldi sinun. »Bis ras!« svarar 
Basmus, og i sama bili kvørvur huldubåturin. — 
Tå i5 teir véru heimkomnir, Basmus og sinir hansara, 15 
seg5i hin gamli yi& teir, at teir måttu ikki nakran- 
ti6 ropa spottorb til nakran båt i mirkri uppattur. 



44. Guttormur f Hiila. 

Guttormur i Mula var ingsti sonur Basmussar 
i Haraldsundi, 16 var sonur Mcignus Heinasonar. 20 
Fimm voru teir sinir Basmussar: Magnus, hin elsti, 
80 Heini, Jåkup, Hanus og Qnttormur, i6 borin var 
i heim, tå 15 påpin var hundra5 og tri åra gamal 
(sjey år var hann, tå 15 påpin doy5i). Haraldsunds- 
gardur var5 sundurfestur imidlun Magnus, sum fekk 25 
tveir tribingar, og Heina, sum fekk ein tribing. 
Magnus biibi i Stérustovu (mi kadlab »har uttari«).- 
t brudleypinun kjå Magnusi gekk hin litli Guttormur 
og spældi sær å g61vinun. Påpin, sum tå var av- 
gamal, for til hansara, legbi hondina å høvdib å 30 
honun og seg&i: »Idkari var tab, at tu hevbi sitib 



Digitized by 



Google 



128 

i håsætinnn i stadin firi hatta trogiSy 15 har situr.« 
Ta5 var Magnus, haon skeyt til. Hin elsti vUdi 
ikki taka vi5 nøkran sindri av kunstrinun, sum påpin 
dugdi; men Basmus dugdi i at skina, at Guttormur 
6 for at taka vi5. SiSan leg6i Rasmus til: »Ikki 
skulu Ger5aliarramir sleppa nor5ur um at rssna, 
meSan eg eri omanå jør5ini; ikki man ta5 vera 
so, tå id handa spjørrin, i håsætinun situr, fer 
at ri5a.< 

10 Guttormur kom til gar5in i Miila nor5uri å 

Bor5oynni. LÅgur ma5ur var hann i vøkstri, men 
g66ur stirSil var i honun kortini. Hann sig^ at 
hava veri5 hin ramasti gandakadlur i Førojrun, men 
ikki nitti hann kunstur sin til at gera nøkrun manni 

15 mein — n6g heldur til at hjålpa* Valamadur var 

hann, frålikur i åvikun og åUtismaSur i ødlun lutun. 

Fråsøgn er um, kvussu hann fekk sin st6ra 

visdém. Prestur i Onagerbi lå i andaleypi og bey5, 

at adlar bøkur hansara skuldu koyrast å sjégvin vi5 

20 ta5 sama. Arbei5skonan f6r oman å kneysin vi5 

båkunun og blakabi tær å sjogvin. Tå lå Guttormur 

firi hedluni og fiskaSi Hann fekk bøkumar upp lir 

sjonun, førdi tær heim og hevSi tær si5an at lesa i. 

Guttormur t6k ofta hulduseyd og huldunejrt, 

25 sum gingu i Miilahaganun, og samdist ti idla vi5 
hulduf61ki8. Eina ferS hev6i hann tikiS citt grått 
lamb i Krossdali (imidlun Mula og Fossåar innast i 
MiUahaganun). Hum settist at fletta og tumma 
lambi5 alt firi eitt Sum hann sat og opa6i — 

80 huldulamb var — hoyrdi hann félk firi durunun. 
Hann kvika5i sær at fåa loyst barkan. Svartur 
hundur kom inn; Guttormur ték og kastaM honun 
mørin, og hundurin avsta5 vi5 hesun. Tå hoyrdist 
rin og kvin til hundin uttanfiri; huldumenn høvdu 



Digitized by 



Google 



129 

tient hann inn at bita Guttorm, og nA bokaSu teir 
liann. — Eina a5ra fer5 t6k Guttormur haldakvigu 
i haga sinnn og risti kross ivir hana. Hann visti, 
at huldumaSor vildi koma um nåttina til at hevna 
firi kvigona og segSi ti vi6 hiisfilkib, at eingin 5 
måtti ganga um didnar ettir ta5, at hann var lagstur. 
So setti hann vagl i didnar imidlun lithurSina og 
innhurSina og hønu upp& vagli5. Um nåttina kom 
holdumadur at hevna, slapp at h^nuni og drap hana, 
men ikki longor — ti tå hev6i hann dripi& liv og 10 
iekk einki meira gjørt. 

EJin dagin, sum Guttormur var lagstur uppi i 
MiUafjødlun, komu huldumenn tisjandi til hansara, 
togaSu i hann og vildu føra hann burtur vi5 sær, 
men fingu hann ikki av fetinun. Teir 16tu hann lir 15 
— klæSini sétu rangvørg uppi å honun — men tå 
i5 teir skuldu lata hann i attur, vendist alt og var 
rangvørgt vi6 ta6 sama. So gévust teir. Gomul 
søgn er, at, situr eitt og anna5 plaggi6 av bunadi- 
nun rangvørgt uppi å einun, so bitur gandur ikki &. 20 
Ti hevur tab veri5 si6ur, at kvør, i6 uti var staddur, 
hev6i hosu, vøtt og tilikt rangvørgt. Ofta venda 
tey enn, tå i6 tey seyma, seymin rangvørgan å 
einun klædnastikki edla okkurt petti rangvørgt. 

Guttormur hevSi konu ur Mikinesi. Hon æt 25 
Bidla. Ikki hev6i hann veri6 vestan firi Lorvikar- 
fjør5, firr enn hann f6r at friggja. Vågamenn førdu 
hann um Mikinesfjør6. Tå i5 teir v6ru komnir mitt 
fjørSin, béru teir eyga vi6 eitt st6rt rekatræ og 
vildu fegin fåa ta6 til sin; men fegin vildi hann 80 
sleppa fer5ina fram til Mikines alt firi eitt, og so 
var6. Hann ba6 teir miba væl å, kvar træi5 lå; 
ta6 kundi vera, at teir funnu attur å ta6, tå 16 teir 
f6ru År Mikinesi attur i Yågar. Ikki hildu teir 

9 



Digitized by 



Google 



130 

likindi vera til tess, ti Mikiiiesfjør5ur var oføra 
streymharbur. Men tå 16 teir voru å leiSini helm, 
lå træiS i sama sta5 og andøvdi. So miki& gjørdi 
Guttormur. 
5 Jinas prestur i OnagerSi var giftur vi6 presta- 

déttur av Nesi. Hon doybi, og prestur giftist upp 
attur. Sistir ta firm konuna kom norbur, tå 16 liki& 
var grlvl6, vUdl siggja ta& og fekk prestin til at 
grava ta& upp attur. Men ta8 hev8i betur verib 
10 6gjørt. Tey, sum sté6u kjå, ségu nakad sum dism edla 
royk koma upp ur klstunl, og si6an gekk hin deyba 
prestakonan alti6 uppi og spøkti. Elngln så hana i 
firstunl uttan presturln; hon gekk og ampadist firi 
honun. Si&an birtlst hon firl hlnun husfélklnun, 
15 kom i roykstovuna og gjørdi sær dælt vi8 tey. Ein 
skora var i sneisini, sum hon hev6i til mats å 
nåttur6arløginun; har upp um måtti pottaløgurin 
ikki koma. Hon skiftl teimun nåtturb; tey søgdu, 
at tey skoyttu ikki um at fåa nåtturb frå henni, ti 
20 hon var dey&. So gav hon teimun frammanå. Hon 
at gera sær dælari, settist undir lidina å presti og 
breyt alt sundur kjå honun. Hann fekk onganti6 
fri6, misti svøvnin og sendi bo& ettir Miilaguttormi, 
at hann skuldi koma honun til hjålpar. Guttormur 
25 kom, rak 8pøkilsi& lit og bey8, at elngln skuldi 
opnå didnar til at higgja lit um edla leita ettir 
honun, me6an hann var burtur. Odnarve&ur var 
um kvøldi6, avfadl og stormur. Arla å morgni, i 
Qttuni, kom Guttormur attur Idla tiltiggja6ur og 
HO rennvåtur, sum hann vax drigin frå grunni, og frå 
ti degi såst spøkilsi6 ikki oftari. Tå lova&i prestur 
Guttormi i løn ta bestu kiigv og tann bestå geld- 
sey8, 16 hann åtti. 

Tiltlkin S]6ma8ur var Guttormur. Hin minnlliga 



Digilized by 



Google 



131 

odnardagin, ta 16 halvt hundrad båtar gingu burtur 
i Føroyun, var hann eln av teim fåu, 16 r66u landl6 
upp. Nor8uri å havl var hann staddur og slnlr hansara 
vi6 honun. Edlivta dag å sumri slgst hetta at hava 
vert6. Elnans båtur n&ddl Inn i Kalsoyarflogvan 5 
undan Guttorml. Brandstormur var, belnt imotl, og 
sum telr strambadu su&ur ettir Djiipun, Guttormur 
og slnlr hansara, brast eltt hervUlgt hegllngsæl å. 
Gla6umar v6ru sum elmur rundan um hann og 
8j6gvurln bl66rey6ur at siggja. Upp um Eonuna 10 
(stakkln nor6anfirl Eunoynna) st66 brum6. Nelstar 
f6ru ni&ur ettlr baklnun å Guttorml, sum ta6 drelv 
upp lir sjånun. »Jesus nå&l! nii er eldur i papa!« 
r6pa61 em av sonunun ; hann helt ta6 loga 1 her6u- 
nun å honun. Hin gamll helt, at ta6 breka61 Ikkl. 16 
Tå 16 telr komu Inn lun Stonglna (uttasta lands- 
endan nor8anfirl Oyndarfjør6), seg61 Guttormur: 
»Nii livlr gamalt grot.« Gunnarsbarmur er naka6 
sunnanfirl Funnlngsmiilan ; har er 6gvullga streym- 
hart og i8ukent og st6rar drlftlngar upp og nl6ur. 20 
Guttormur nevndl ti barmln Drlftlngsbarm. I Oyndar- 
fir&l settu telr upp — tå var båturin skræddur 
i stevnlnun. 

Tå nittu Førlngar småar norskar båtar, 16 
kadla6ust trlstar (tribekklr), tU utr66rar. Men ettlr 25 
hesa olukku, tå 16 telr hålvthundra6 båtamir glngu 
burtur, var 16g gjørd, smn settl forbo6 firl at fara 
til havs i so småun båtun. 

Gandakedlingln Barbara vi6 Eviggjå i Sunnbø 
hev6i frætt, kvussu væl Guttormur »kundl«, og f6r 30 
nor6ur elna fer8 tU at royna seg imétl honun. Tå 
18 hon kom, var Guttormur utrågvln vl6 sonun 
slnun. Hon settlst at brlggja og blanda, floyttl 
fli6uskel]ar oman ettlr ånnl (Matarå i Mula) og seg81, 

9* 



Digitized by 



Google 



132 

at, so n6gvar skeljar sum sukku, so n6gvir båtar 
skuldu ganga burtur. Slikt idlveSur gjørdi hon og 
østi so 8j6gvin upp, at tab var ikki meira enn, at 
Guttormur og sinir hansara slitu til lands. Sum teir 

5 r66u su6ur ettir — gla5ustrok var — r6pa6i ^in 
sonurin: »Eldur er i s]6nun! kvat er hetta?» »Eg 
veit, kvat tab er,« svarabi Guttormur; »régvib bara! 
tab er ikki tidligt heima.« Tå ib hann kom beint 
åraka Mulahiisini, sa hann Barbaru sita undir hiisu- 

10 nun »nibri å fløtti« vib litslignun håri. Teir sluppu 
ikki & lendingina i Mula, men settu upp i Krossdali, 
tveir fjirbingar sunnanfiri, og gingu so heim til 
hiis. Teir hittu Barbaru inni; eingin fisti nakab — 
har lå øskukalt, tå ib teir komu. Guttormur læt 

16 ein vabstein upp i annan vøtt sin og 8l6 hana tvørtur 
um nasarjiar, so hon bløddi Tå minkabi megi hennara. 
So skar hann hårib av henni. Tå misti hon adla 
kraftina. So setti hann hana inn i eina babstovu 
og kindi upp eitt briggjubål. Har sat hon føst inni, 

20 til hon var næstan stokt; hon slapp ikki av fetinun, 
firr enn Guttormur vildi. So rak hann hana lit, 
bab hana fara upp å takib og leggja sær skiggjan 
atturivir l]6aran, ti tab var so kalt inni. So setti 
hann hana fasta uppi å mønuni og gandabi odn å 

26 hana av landrdrbingi norban vib kavaroki. Tå helt 
hann vib hana, at nii skuldi hon fåa at siggja, at 
tab var bæbi heitt og kalt i M^a. Mestur deyb i 
kulda f6r Barbara avstab til gongu inn i Sund 
(Kvannasund) morgunin ettir. Tå ib hon kom at 

80 Fosså, slapp hon ikki um ånna, men gekk niban vib 
at FossdaU. Uppi i djiipu kviggj (litil dalur uppi 
undir fjadlinun) slapp hon tvørtur um. Har sum 
Barbara sat uppi å mønuni i Mula, kann ikki flag 
heftast. Tab skal koma av ti, at Barbara lovabi 



*> 



Digitized by 



Google 



133 

ta& i hevnd, at har skuldi alti5 leika ta6 eama 
6ye5ri6, sum t& 15 hon sat har. 3o mikil kraft var 
exm ettir i heimi. 

Ein smmudag, sum Guttormur sat og las lestur, 
kom ein stari inn vi6 einari fjøSur i nevinun og 5 
setti seg frammanfiri honun. Hann hugdi at stara- 
nmi: >01mussudiri5, tii ert komin langan veg; tu 
ert 80 ekkaméSur« — t6k so attor at lesa og las 
lestorin lit. So reistist hann ur sessi, vendi fjøSrini 
Ti5 i nevinun a staranun og segSi vid hann, at hann 10 
skuldi fara attur hagar, sum hann var .fråkomin. 
Tå i5 starin kom attur til Sunnbiar og inn kjå 
Barbara vi6 Kviggj — ti hon var ta6, sum hevbi 
sent hann — loftabist Barbara beint upp av grugvu- 
flteininun, har sum hon sat, og gjørdi tri hopp heilt 15 
upp i l]6arabogan. So miki5 sterkari var Guttormur 
i gandinun. 

Eina fer8 v6ru Vi8ingar 1 Drangi (norbanfiri 
Vi8oynna) at fleyga. Hann brast å høgur vi6 odnar- 
ve5ri og 6gvuligun brimi, so eingin slapp til teirra. 20 
F61ki5 kvi5a5i firi, at teir li5u ney5 firi mat og 
drekka, og menn f 6ru til rådna prest, harra Klæmint, 
at fåa sær troyst. Prestur sendi bo5 til Guttorms 
um at koma til hjålpar. Ta5 mundi ikki vera til 
naka5 gott, helt Guttormur, at hann sjålvur sendi 25 
bob ettir sær, men for kortini. Harri Klæmint og 
Guttormur v6ra 6vinir, ti prestinun dåmti ikki kunstur 
Guttorms; eisini mundi prestur vera avindsjiikur 
inn å hann, ti, t6 at hann sjålvur hev5i gingi5 i 
ni&urgangsskiila, var hann ikki mentur im6ti Miila- 30 
béndanum. Prestur bøna6i nii Guttorm um at royna 
at fåa Vibingar attur ur Drangi. Guttormur helt 
seg ikki til i firstuni; hann var so gamal og brimib 
80 6ført, segbi hann. Men av ti, at folk bønabu 



Digitized by 



Google 



134 

hann, og treytag66ur var hann, gjørdi hann seg til 
og fekk båt av Vi6arei6i, to at båtmonnunun toktist 
6ført at fara. Teir r66u lit um flégvan; sjégvnrm 
slætna5i framman firi båtinun, so kvørt sum teir 
5 r65u fram. »Stumpurinc eitur eitt petti av drangi- 
nun; ta6 er ein snipsur klettur, niggju favnar frå 
sj6nun og niftasti lesningnr. Har upp um slo brimiS. 
A Mibskjøti, eitt sindur omanfiri, v6ru fleygingar- 
menninir staddir. Q-uttormur var6 spurdur, um hann 

10 helt, ta6 mundi fara at lukkast at fåa menninar i 
båtin. Logu teir å Mibskjøti, kundi ta6 vera, svara8i 
hann; men v6ru teir inni undir Skar8i, f6r tab ikki 
at lukkast, ti tå v6ru løgini ov stutt (undir Skartii 
er n6g hægri uppi enn å Mi5skjøti). Væl gekk i 

15 hond; teir fingu menninar i båtin og ro&u heim. 
Sjégvurin slætnabi firi båtinun, har sum teir komu 
fram. Prestur 8t65 å sj6arklettinun, tå i6 teir løgdu 
at landi, og takkaSi Guttormi; siban v6ru teir bå6ir 
vinir. Væl var Q-uttormur tignaOur av féljd, og 

20 n6gv var bo6i8 honun i løn; men einki vildi hann 
hava. T6 skuldu Mulamenn hava lov til at fleyga 
undir Vi6oynni (i Seybtorvu) ein dag å kvørjun åri, 
firsta dagin i6 flog var. Anna8 åri6, i5 Q-uttormur 
kom, høvdu skålkar veri6 firi og drigib linuna upp. 

25 Teir sou ikki lunda tann dagin. Tå lova5i Miila- 
béndiil, at ta6 skuldi vera bæ6i firsti og si6sti 
dagur å ti åri, at Vibingar fingu fugl. 

Ein arbei5skona i Onager5i (prestagarbinun å 
Vi&arei6i) hev6i dripi6 eitt leysingabadn og grivib 

80 ta6 nibur. Ta8 gekk attur sum nibagrisur og f6r 
til Klæmint prest at krevja sin rætt av honun. 
Kristna jør6 vildi tab hava. Ongantib fekk hann 
frib firi ti; um nætumar lå tab og seyg føtumar å 
honun. Prestur varb heilt neybarsligur, kom upp 



Digitized by 



Google 



135 

i tussarak og var idla mentur at ganga. Hann 
Bendi bo5 ettir Guttormi og kærdi sina ney5 firi 
honun; hann f6r skjitt at doyggja, helt hann. Gut- 
tormur ba6 prestin lata seg fåa kjola og pipukraga 
at fara i og geva sær kirkjuliklamar. Men ikki eitt 5 
•eyga måtti siggja, skipa5i hann firi; kvør luka skuldi 
i topp og eingin hurS gloppast. So miki5 var to 
kaga5, at ein arbei&skona i OnagerSi fekk at siggja 
alt ei5i5 standa sum i einun loga, me5an hann fekkst 
vi6 at beina nidagrisin burtur. Tå 16 Guttormur 10 
kom attur, var prestakjélin brendur uppi å honun. 
JBina kugv gav harri Klæmint honun i løn atturfiri 
hjålpina, og si5an hev5i hann fri5. 

Vi6a kvar i Føroyun var Guttoimur navngitin, 
og tå 16 okkurt var, sum ta6 ikki åtti at vera, var 15 
bo& sent ettir Mulabondanun. A Skalingi i Streym- 
oynnl doySu neytini siun flugur kja bondanun. 
Bo6 var sent ettir Guttonni. Hann kom, breyt båsin 
upp og fann ein saksapart ni5ri i. Nu fann hann 
ta5, hann vildl finna, helt hann; nu mundi fara at 20 
vera betur. Ettir ta& doy6i ikki kjå bondanun. — 
A veginun helm attur kom Guttormur til Itra Skala. 
Skalabéndln spurdl hann um ein stein, 15 st65 i 
hoygarSlnun og var honun til båga: um hann skuldi 
ikki sprelngja stelnin. Guttormur helt, at best var, 25 
um hann læt vera. Gjøgnun tri festi st6& steinuiin 
i friSi, og einki var vi5 hann gjørt, firr enn fj6r6i 
bondin kom. Hann borabi hol i hann og royndi at 
sprelngja hann; men bert ein flis for av. Bondin 
leg&ist sjiikur bæ6i å sål og likam og kom aldrig 30 
attur firi seg. Blågritisgrot er i steininun. 

Tå i tlbini samla&ust menn vi6an lir oyggjunun, 
bsBdi sunnanmenn og nor5anmenn, til handils i Havn. 
Pugllngar og Sunnbingar sluppu fram um adlar, ti 



Digitized by 



Google 



136 

teir høvdu longstan vegin. Menn komust tå at vera 
væl kmmugir kvør vi& annan og høvdu mangt til 
gamans, meSan teir 16gu i Havn og biSaSu ettir 
føminginun, i5 teir skuldu hava heim attor vi5 sær 

6 frå handlinun. Eitt åriS, snm teir v6ra 8aman- 
samlaSir, lovaSi Guttormur i Mula at gera eina 
treyt og vildi hava hinar til at leggja naka5 nndir 
(lova sær atturfiri): hann skuldi fåa ein hana til at 
bera ein télvalnastokk. Hinir hildu hetta vera 

10 6møguligt og løgdu irndir. Men bilsnir v6ra teir, 
tå i6 teir séu hanan koma vi6 télvalnastokki hangandL 
å heglunim. Ein framsiggin ma5ur, i5 inn kemur, 
spir, kvi teir læa so. Teir spirja, nm hann sær ikki 
hanan, i5 fer vi5 stokkinun berandi. MaSurin sigir: 

15 >Eru tit blindir? siggja tit ikki, at ta5 er eitt h&lma- 
strå, i& hongnr imidlun beinini å honun?« og spidlir 
so adla veitsln. »Skomm fåi tu komandi!« seg6i 
Guttormur vi& hann. 

Øksi hev6i Guttormur altib innan undir sj6- 

20 stiikuni, tå i5 hann fer&a5ist litL Øksin hekk i 
bandi, sum gekk um vinstri øksl tvørtur undir høgru 
hond nibur å mjødnina høgrumegin, og skeid var 
um øksareggina. Bandi5 var so veikt, at hann 
kundi sUta ta& i firsta vi&bragdi, um honun tørvaSi 

26 å at taka til øksina knapliga Eina fer6 var Gut- 
tormur staddur liti å havi. Vi6 litendamar v6ru 
menn altib utgjørdir uppå at fara til loynikeypskip, 
tå i6 teir vom å litirobri; ti tab var n6g høgligari 
og betur enn at fara til handils i Havn. Guttormur 

30 bibur r6gva til eitt skip, simi er i nand; hann heldur 
tab vera loynikeypskip, fer um borb og sær mi 
firsta, at tab eru rånsmenn. Teir vilja slåa ring um 
hann, men Guttormur slitur øksarbandib, reiggjar 
øksina og avhøvdar ein. So loypur hann i båtin, 



Digitized by 



Google 



187 

og adlir til årar. Hinir eru kvikir at loysa b&t og 
koyra avstab ettir teimnn; men beat som teir eru 
setatir at r6gva, kexnur mjørki ni5iir ivir teir, og 
bitamir skiljaat sundur. Tilskilad er, at Ghittormur 
skuldi gera mjørkan. 5 

Ein dagin kom Gattormor og veittraSi at 
Kvaimasandsmoimim at flita seg tvørtor om sundid. 
Snndam^ui skundaSu sær ikki, men f 6ra first niSan 
mn h&aini til at drepa ein tarv. Høvdi6 var næstan 
av; t& leyp tarvorin attor å fotor og helt oman 10 
ettir; tog var fast å honun, og adlir Sundamenn 
binga uppi i Tå 15 tarvurin var komin oman i 
s]6M*målan, kc»n ein maSur, 15 dugdi meira enn at 
mata seg (FugUngur skuldi ta5 vera) til gongu 
nordan av ViSareiSi og stedgaSi tarvinun. Annars 15 
bøvdu menninir fari5 å sjogvin. I heeun 8eg5ist 
Guttormur at v«ra atvoldin. — So var ta6 ein onnur 
fer5, at tarvurin datt oman kjå Guttormi. Hann 
vildi læna tarv frå Sundamonnun, men teir søgdu 
nei. T& hevndi Guttormur seg i ti, at hann t6k 20 
artina fri Sundatarvinun, so teir fingu einki gagn 
av honun. Hetta var ta5 einasta idla, sum Gut- 
tormur vUdi ganga vi5, at hann hev5i gjørt. 

Guttormur åtti son^ sum æt J6anis. Hesin saml 
Jéanis var oføra sterkur; hann kodlaSi kvørja år, 25 
tå 15 hann var å utiré5ri Eina fer5 kom smiSur til 
MiUa. Guttormur ba5 hann gera hasun fåtæka- 
dirinun, soni sinun, eina sterka år; ti einki helt, 
sum hann fekk upp i hendumar. Smi5urin helt seg 
til; Guttormur fekk honun eitt rekatræ og ba5 hann 80 
gera eina år burtur ur (rey5ivi5ur varta5: sterkasti 
vi5ur, 15 rekandi kom; hann rotna5i ongantiS). 
Arin kom at vera n<Sg tjiikkari enn vanligt var, og 
J6anis seg5i, tå 15 hann så hana, at, var hon gjørd 



Digitized by 



Google 



138 

uppå spott, skuldi hon eisini vera til spott. Hann 
f6r til iitr68rar, fekk strangan andr65ur og royndi 
érina. Ikki fekk hann brotib hana, men klovnaS 
var hon heilt upp igjøgnun, tå ib teir komu attur 
6 at landi. 

Guttormur helt vi6 konuna, at firi tær sakir, 
sum hulduf61ki5 hev6i vi6 honun, men ikki kundi 
fåa framdar, mnndi éskepnan fara at koma attur å 
tann litla, å gélvinun gekk. Ta6 var ingsti sonurin, 

10 sum æt Guttormur ettir påpanun. Hin gamli ba5 
hana ikki lata hin litla fara ut um morgnamar 
fastandi edla knivleysan. Einki leit hin gamli hinun 
ingsta til. Ein morgunin var ungi Guttormur farin 
lit firi dir fastandi og knivleysur; tå var han til- 

15 vaksin, giftur og åtti bødn. Prå teirri stund var 
hann horvin. Mong år ettirsibani skuldi ein fram- 
siggin prestur siggja unga Gnttorm gangandi ein- 
samadlan i miilanun. »Dér går et af vore får!« 
hev6i hann firi munni å sær. Presturin var å båti, 

20 og Vibingar førdu hann. Ein å båtinun spurdi, um 
ungi Guttormur ikki kundi fåast attur frå huldu- 
félkinun, men prestur svarabi, at hann var betur 
ofingin, ti hann var spiltur. 

Av teimun, i6 ettir gamla Gnttorms ti5 hava 

26 veri5 bomir til garbin i Mula, hevur annarkvør 

iti5 Guttormur og annarkvør Jåanis. Sagt er, at alti6 

skuldi onkur vera av gamla Guttorms slagi, sum 

hevbi naka5 fram um onnur f61k, og so hevur veri6. 

Sonarsonur gamla Ghittorms, i5 æt Guttormur 

80 ettir honun og var béndi i Mula, bregbabi négv til 
abba sin. Um hann er fråsøgn. — Tab var ein 
sunnudag. at prestur i Onagerbi vildi ikki halda 
messu, ti Kvannasundsmenn og Miilamenn kundu 
ikki koma til Vibareibis firi 6vebri. Næsta leygardag 



Digitized by 



Google 



139 

Var gott veSnr, og Kyannasundsmeim og Mulamenn 
foru til messUy men tå var prestur ferbarbugvin 
(ætlaSi sær at ferSast uin gjaldiS), og menninir voru 
ti at fara bnrt attur. Gnttormur Mulabéndi og 
Olavor i Kvannasundi gingu ta inn i Kvannasund. 5 
Bå5ir søgdost at duga meira enn at mata seg. 
A5reim teir skiltust, hoyrdu folk Guttonn siga: 
»Sketta tu firi eystan! eg skal sketta he8amegiii.€ 
Ødl vikan gekk, og fagnrt ve5ur var, men ikki 
slappst burtur kjå presti firi brimi. So kom leygar- 10 
dagur, og prestur hugsaSi um ferbina. Båtur var 
kvørjumegin & eidinun. F61ki5' gekk og våladi og 
hugdi ettir, stundun firi eystan og stundun firi 
vestan. Ofta sindist kirt, men best sum prestur 
kom og vildi fara, so var brim, og einki batti. Vi6 16 
ti skili var5 prestur at vera heima og halda messu. 
So fingu Gnttormur og Olavur teirra vilja fram, og 
siSan slapp prestur avstab, tå i5 hann vildi. 



45. Guttormur 1 Gerdun. 

Sislumanssetrib i Norburoyggjun var å6ur i 20 
Gerbtm i Bor6oy. Ogvuliga stérbært slag og 6dælt 
v6ru Ger6abøndumir tå i ti6ini og v6ru ti nevndir 
Qer5aharramir. 

Guttormur i Ger6un var norskur av ætt. Tå 
var bert eitt festi i Ger6un, og ta6 åtti Guttormur 25 
einsamadlur, tå ib hann hev6i fingib liviS av eldra 
brébur sinun. Gerbamenn v6ru norburi å havi til 
utrébrar ein dagin. Sum teir komu attur og voru 
åbeint Haraldsund, kom ein meldurglaba og kvølvdi 
båtin. Guttormur komst å kjøl, og eldri brébirin 80 
fekk triggjar ferbir hendumar fastar, men Guttormur 



Digitized by 



Google 



140 

hælabi niSur å hann, so hann var5 at sleppa og 
droknaSi. A henda hått fekk Guttormur gar5in. 

Josup bondi liti å Oyri liev5i verib i Svinoy 
og var5 settur ivir attur å Dalar i Adnafirdi av 

5 Sviningun. Sama dag var Guttormur burtur i haga 
eysturi i GerSadølun, møtti Jésupi, og b&&ir at ganga 
attur. Hagastri5 var midlun teirra, og Guttormur 
hev8i agg til Oyrarbéndan. Jésup vildi hava Gut- 
torm at ganga firi, ti haun &tti hagan, men Gut- 

10 tormur seg&i nei og ba5 hin ganga undan. Jésup 
tordi ikki væl at treiskast, ti Guttormur hev6i stav 
kjå sær vi6 øksi å ovara enda. So gekk J6sup firi, 
men hev&i adla ti&ina eyguni attur um seg, ti idl- 
gruni var å honun. Vetrarti5 var, liggjandi kavi 

15 og gadlhar5a frost Tå i& teir v6ru komnir upp 
undir eina rok uppi ivir Kviingardali — ørbugt var 
at ganga — reiggjadi Guttormur øksarstavinun, men 
Josup var knappur og loftaSi. Teir togaSust leingi. 
So slepti Jésup knapliga stavinun; Guttormur f6r å 

20 gli6 og stedga6i ikki firr enn å slættun ni6ri i dali- 
nun; men J6sup slapp uppå skalvan. Vi5 taS sama 
Guttormur var komin attur å føtur, helt hann upp 
ettir a6ra ferS. Tiltøkumadur var hann at ganga; 
søgn er, at hann hev5i latiS skera miltiS burtur ur 

25 sær fin at vera skj6tari. Hetta visti Jésup og t6k 
ti at ganga øvugt ettir r6kini fra Kviingarskar&i til 
Oyrar, men leg5i fleiri sl66ir first i imsar ættir. Nu 
i5 Guttormur kemur uppå attur rokina, vil hann 
fimlast; hann fer vidlur av sl66ini og ver5ur at 

80 halda attur i Ger5ar. So slapp Jésup heim undan 
honun ta fer6ina. 

Guttormur hev6i strib um jør& vi6 N6a bénda 
å Skålatoftun. Kona Noa mældi honun til at taka 
seyS frå Ger6amonnun: »hann kundi siga, at ta6 



Digitized by 



Google 



141 

var farib At firi.« Av hesun 8t66 figgindskapur 
imidlun Quttorms og N6a. So ték Q^r5ab6ndin 
ta6 rå5 at fara nor&ur ein dagin til Sk&latofta 
at drepa N6a. Tå 15 hann kom, var Skalatofta- 
béndin burturi i haga >nor5uri & kletti«. Har 5 
rakti Guttormur viS hann og herjadi å. N6a 
b6nda stéS vinningur til, men i sama vi5fangi kom 
MAlab6ndin gangandi; Guttormor heitti å hann og 
lovaSi honon sin bestå geldsey5, um hann vildi 
hjålpa sær. So t6ka b&5ir seg saman og koyrdu lO 
N6a At av eggini. Tvey sker, i6 liggja har ut firi, 
eita Néasker. Guttormur for til Sk&latofta og seg5i 
konu N6a frå, at hasb6ndi hennara var dey5ur. 
Hon settist at grata, men Guttormur royndi at ugga 
hana: hon skuldi koma til tann st6ra Ger5agar5, 15 
segdi hann. Komin heim attur i Ger5ar seg5i hann 
vi6 Sissal, konu sina: ȁ Sissel min, nu er Noa 
p& Sk&letofte død!« .Si5an giftist hann vi5 einkjuni 
Å Skålatoftun. 

Guttormur åtti ogn i SkarSi i Kunoy. Ta6 bar 20 
so til. Skar&smenn skuldu søkja lunda, men åttu 
ongan reiSskap og sendu ti bo5 til Guttorms. Hann 
sendi teimun bjargalinur gjørdar burtur Ar brendari 
høvdaudl. Sum vera mundi, slitna6u tær, og Skar5s- 
menn fudlu i bjørgunun. A henda hått ogna5ist 25 
Guttormur fj6r6ingin av Skar58bigd, sekstan merkur. 

Guttormur åtti garS i Kvannasundi i Vi6oy. 
Kvørt heyst komu Sundamenn til hansara vi6 
8knr5inun inn å Bor5oyarvik. Guttormur st6& firi 
teimun vi5 øksi i hondini og for6a5i teimun at koma 30 
uppå land; men seySin v6ru teir at skipa upp Ar 
båtinun. Eina fer5 f6ru teir beinan vegin til Havnar 
og g6vu hann upp firi fAtanun. So spældi Guttormur 
av vid gardin i Kvannasundi. 



Digitized by 



Google 



142 

Ger&agarbur var5 sundurfestur imidlun Hanusar 
og Kristoffurs, sinir Guttorms. Guttormur skuldi 
doyggja i 6sanun i Havn, eina fer6 hann hevbi 
drukkib seg fudlan har suSuri. Hanus hev&i lova6 
5 sina bestu kiigv til tann, 16 bar honun tey bo6, afc 
påpin var deySur. Baggi Hanusar, Jørundur å 
Mirkjanoyri, frætfci um påpans dey&a og bar bobini 
tjl konuna, me5an Hanus var å fjadli. Jørundur ba5 
hana siga, at ein annar ma5ur hev&i boriS boSini, 
10 ti hann kviSaSi firi, at hann fekk ife^lri kiinna, um 
Hanus fekk at vita, at ta& var Jørundur baggin, i5 
hevSi veri8 og sagt fra. Konan so gjørdi, og Jørundur 
fekk kunna. 



46. Htisarænararnir edla Htisamanna- 
15 hatturin. 

Um eitt ting, sum slø5ist idla og ver&ur lænt 
n6gv lit, er i Føroyun or&takib: Hatta er sum 
Husamannahatturin. Um henda hatt, sum er vor5in 
or5tak, og um teir, sum åttu hann, er ein søga. 

20 Eina ferS firr i ti&ini livdu i bigdini å Husun 

i Kalsoynni seks menn. Teir bundu saman felag, 
eitt ringt og 6vandaligt partaniggj, sum altid gjørdi 
idlverk og ska&a å a5rar menn, rænti og stjél, so 
teir v6ru einki annaS nevndir av ø6run folki uttan 

25 »Husarænaramir«. Teir fingust vi6 at régva lit, 
men v6ru reiSuliga ikki listarsterkir. Eitt st6rt hol 
er inn i bergi5 imidlun Hiisa og Mikladals, nor&an- 
vert vi& Lunnarsgjogv, sum er mark imidlun hesar 
b&5ar bigdimar ; ta5 er til støddar og i skapilsi sum 

30 ein égvuliga stor stova; sjégvurin gongur inn i, og 
lofti5 upp ivir er runda6 sum eitt kvélv. Har 



Digitized by 



Google 



143 

er atdjiipt, so båfcar kunnu leggja heilt inn undir. 
Holi5 er nevnt ettir hesun Husamonnun og kadlast 
enn å døgun >Husamannaholi5« edla »Husastovan«, 
ti har høvdu teir offcun tilhald, helst ta 16 teir légu 
og lurdu ettir båtun. Eina fer6 tå i& teir v6ru 5 
famir til litrébrar av litlun huga — dirdarsjégvur 
var — løgdu teir seg vi8 båtinun inn i l^etta holi5 
og t6ku at oysa kvør annan undir vi6 sjogv. So 
snubu teir heim attnr, ongul i reyv, og søgdu firi 
konofolkinun heima, at ta& var 6dn i sjonun, so ta5 10 
var ikki torgandi lit vi& båti; men blikalogn var 
adlan dagin. Einki arbei&i timdu teir at fåast vi&. 
Eina fer6 hittu teir upp, at teir skuldu fara til 
Knnoyar at stjala tø6, ti teir høvdu frætt, at tø6ini 
har skuldu frukta so égvuliga væl. Teir f6ru eina 16 
firstu påskan&tty komu væl fram og filtu båtin vi5 
tø5un; sum teir toku ur Skånakøsti (su&uri å bø i 
Kunoy); ur ti køstinun skuldi ta6 frukta best. 
Men tå i6 teir f6ru heim attur, kildi hann høgt, 
og vestfalsbroddur var i fir&inun. Tå i& teir 20 
v6ru konmir nakaft mibskeibis, var ta& sovor5i6 
slups og so nogvur sjégvur gekk å tø&ini, at 
teir mundu sokki5, men bjarga5u sær t6 vi5 at 
blaka helvtina av farminun lit. — Teir høvdu firi 
si5 at flita menn og so seta teir upp å andnes og 25 
utnes, har sum teir kundu ikki sleppa fra attur, 
men v6ru at fløSa burtur edla doyggja i hungri. — 
Eina fer5 dropu teir ein mann og høvdu hann til 
agns. Harum er henda fråsøgn: Ein morgun, tå 
i8 teir f6ru til utr66rar, kom ein ma6ur ur Elduvik, 80 
sum ætla&i sær ivir um fjørbin. Hann var nakaS 
seinur å veg, ti teir v6ru um at leggja frå landi, tå 
i5 hann kom; hann r6pa8i å teir og ba& lova sær 
vi6 teimun ivir um fjør&in. Teir øntu ikki attur, 



Digitized by 



Google 



144 

men løgdu frå landi. Hann leyp k sjégvin, treiv 
ettir båtinun og fekk bå5ar hendar nm æsingina. 
Har hekk hann atturi i, me5an teir r65a teirra lei5 
fram. So hildu teir, at hann darva6i båtin ov n6gv, 
5 og ein t6k ein fotalunn og slerdi hann å skøvningin 
so digt, sum hann orka5i. Maburin slepti og datt 
niSur firi. Teir r66u fra honnn, men sn&5a brått attur 
til hansara og drépu hann, téku hann so vi6 sær 
og goymdu hann i »Husastovuni«, kvar teir høvdu 

10 hann liggjandi å floti fastbundnan (snmmi siga, at 
teir bnndu hann fastan til ein lunn og hongda 
henda lunn tvørtur um Lunnarsgj6gv). Kvørja fer6 
teir 80 f6ru til litro&rar, r66u teir til hansara og 
skim av honun til agns. Kuningar fingu idlgruna, 

15 ti Hiisamenn fiskabu so ogvxdiga væl og teir sjålvir 
einki. Teir foru ti at anså ettir, kvussu hetta bar 
til, og raktu vi6 mannin, 15 hinir høvdu til agns. 
So kom hetta i Ijosmåla. — Eina ferS foru Husa- 
rænaramir at siga ettir lundun nor5uri i dali. Teir 

20 16tu ein mann niSur i gjénna i bjargalinu, men linan 
royndist ov stutt; teir timdu ikki at draga upp 
attur, men skoru av 1 erva og sleptu so linuni. — 
Eina a5ra fer&, tå 16 teir v6ru famir til litréSrar, 
funnu teir Åti å havinun ein båt flétandi vi9 einun 

26 manni i. Ta& var ein litrébrarbåtur av Ei6i. Ta6 
hev6i veri6 stormur av landsinningi; Ei6ismenn 
høvdu vunniS helm undir Torvanes (vestanfiri 
husini å Eibi), men v6ru so riknir attur til havs. 
Teir v6ru tå møddir og idla heitnir, neybarmenninir. 

ao Um nåttina blidka&i m6ti degi, men so brast 6ve6riS 
å attur, og teir r6ku eystur å DånialsmiSid (å vår- 
leibini). So strangur hev5i andr66urin veri6 kjå 
teimun, at av åtta monnun v6ru teir ajey deySir, 
tå ib Hiisarænaramir raktu vib båtin. Hin eini 



Digitized by 



Google 



145 

madurin, 15 livdi ettir viS ney&arlivi^ var fonna&uiin 
sj&lvur, Dnrhusbåndiii av Ei5i, og hatin sat vi6 
einxm blann t61iatti 4 høvdinun. Hann var 
glaSur, ney5ardiri5, tå ib hann ftå båt, og hugsaSi, 
at teir komn honnn til hjålpar; men hann skuldi 5 
iåa anna5 at vita. Teir løgdn til hansara, nøktaSu 
hann ur klædnnun og sleptu honun so attur i båtin, 
tom teir oystu fudlan av sjégv. Hatt hansara fingu 
teir hng til at eiga og t6ku hann til sin. So rimdu 
teir sin veg og i6ta båtin vi& ti nakna mannintin i 10 
reka, kvar hann vildi. Me6an teir robu heim attur, 
c^gleiddu teir adla tiSina mannin. Tå 15 teir komu 
å HtisaråkiS (mib iiti i Kalsoyarfirbi, trlggjar fj6r6ingar 
uttanfiri nor&urendim av Ealsoynni), sotu Ealsingar 
{Mikladalsmenn) har og royndu mi5i&. Sum H^a- 15 
rsenaramir komu r6gvandi fram vi6 teir, hoyrdu teir 
efai å Htisabåtinun siga: »Enn hikur hann iiti i 
eysturi!« Kalsingar govu sær ikki far um hetta ta 
vi5 tab sama, ti teir høvdu ikki sæb Eibisbåtin, men 
sefaim, tå ib frættist um hattin, grunabu teir, kvat 20 
ib meint var. Hatturin, øum teir høvdu tikib av 
Durh^béndanun, varb skjétt tiltikin og kadlabur 
Husamannahatturin. Teir åttu hann adlir i felagi og 
flkiftost til at hava hann, tå ib teir f6ru at ferbast, 
so tab man vera satt, sum sagt er, at teir klandrabust 25 
øfta idla um hann« Slikir téhattar v6ru n6gv nittir 
tå, helst tå ib menn f6ru til høgtibir edla til at 
friggja. Kvar ib hesir Husamenn v6ru saman i 
feAun, høvdu teir hattin kvør sina løtu, til dømis 
1 brudleypun. 1 brddleypun skuldi kvør mabur 80 
hava hattin undir hondini, tå ib hann f6r til offurs. 
Bttar v6ru tå i tibini i kirkjunun; har løgdu adlir 
hattomar uppå og t6ku nibur av attur, tå ib tøir 
16ro at offra. Hin firsti av HtJwarssnaranan, ib f6r 

10 



Digitized by 



Google 



146 

at fer5ast vi6 hattinun, gjørdi sær ørindi til EiSis 
at friggja til einkjuna ettir Dushusbéndan, sum teir 
høvdu tiki& bæbi livi6 og hattin av; men hon kendi 
vi& ta5 sama hattin, i5 maSnr hennara hev&i ått, 
5 og har atturat knivin og sliSramar (ta6 høvdu teir 
eisini tiki5). Hon østist upp av rei5i, ti hon kundi 
nu vita, at hetta HusaslagiS hev6i forkomi6 manni 
hennara, koyrdi hann lit og segSi, at, so leingi sum 
teir livdu, hann og ta5 slagiS, sum hann var uppi 

10 i, skuldu teir vera ey&kendir menn og flénabir av 
ødlun. 

Sey5 fingust teir eisini vid at ræna sum mangt 
anna5. Bæ5i Vidlingadal og Situdal løgdu teir firi 
og kundu siggjast uppi å eggini frÅ Mikladalsbigd. 

15 Eina fer5 f6r b6ndin å Sunnanågar6i i Mikladali 
ettir teimun heim å Mj6va (har st<i6 rætt teirra) 
og loysti seyS sin, sum teir høvdu bundi5; men 
einki fingu teir gjørt honun. 

Ta5 er sagt um Hiisarænaramar, at teir v6ru 

20 annarleiSis mæltir enn hitt f61kiS, og helst var ta5 
ta5, at teir skurra&u so idla. Ta6 skuldi koma av ti, at, 
tå i5 Ei6isbåturin var horvin og ta6 frættist um 
henda vælsignaSa hatt, so baS prestur gud um, at 
ta5 mÅtti roynast og kennast å onkun hått, kvørjir 

26 ib høvdu dripi5 Eidismenninar, annek5kvørt i tosi 
edla i ø5run atbur&un teirra, sum gjørt taS høvdu. 
Tå broyttist måliS kjå Hiisarænarunun, og teir komu 
adlir til at skurra. 

Ta6 sibsta, ib hoyrdist frå teimun, var, at teir 

30 f6ru å fladl subur i haga (sunnanfiri Husar). Har 
r6ku teir seybin gjøgnun ein dal oman i fjøruna og 
inn i ein skuta inn undir ein storan klett. Tab var 
rætt teirra. Søgn er, at teir komu til ilnar å rættini 
ok t6ku at deilast ; men sum teir v6ru mitt i klandrinun, 



Digitized by VjOOQIC 



147 

leyp bergi5 nibur ivir teir og birgdi teir inni, so 
alt, bæ&i menn og sey&ir, doySi. Sagt er eisini, at 
idlstø5a teirra st65 av einon m6rey5uii sey5bandi, 
og ti hava Husamenn til henda dag ikki nitt méreyS 
seybbond. Eitt var t6, sum slapp ha5ani vi5 livi- 
nnn: ta5 var ein tik, og hildi5 var, at henda tik 
hev6i gjørt minst ilt av ødlun — ti slapp hon. 



47. Ejølur å Nesi. 

Ein b6ndi var å Trødlanesi å sinni, sum æt 
Kjølur. Hann droymdi eina natt, at hann skuldi 10 
eiga åtta sinir, og si6an skuldi hann siggja kval 
koma og gloypa adlar åtta å litiroSri. Hann vaknek5i, 
80vna5i attur og droymdi, at, um hann goymdi 
henda dreym i triati år, skuldi hann einki hava at 
ti&a. So er at telja frå, at Kjølur åtti åtta sinir. 15 
Teir vuksu upp og komu til utr65rarmenn. Ein 
dagin, sum ta5 gongur å tretivta åri5 frå ti, at 
béndin droymdi dreymin (ikki v6ru tey triati årini 
fudl), eru teir å litirébri adlir, b6ndin og sinir 
hansara. Tå i& teir eru komnir inn i Kalsoyar- 20 
flågvan åraka kleivina, sum gongur upp til bigdina 
å Nesi (Trødlanesi), nu hugsar béndin: »Skamm 
dilji nii dreymin longur! mi man hann einki hava 
at ti5a, ti nA gongur å tretivta åri&,< og so telur 
hann dreymin. Tå kemur ein slættubaka og gloypir 26 
ivir båtin, adlan sum hann er. Slættubakan kom 
rikin i Bergen i Noreg, og båturin var& drigin fram 
lir kjaftdnun å henni; tå sotu adlir menninir fram 
å knøini vi6 årunun i hondunun. Teir komu heim 
attur til Pøroya, men hin gamli, Kjølur, var so 80 
forharma&ur um henda tilburbin, at hann rimdi av 

10* 



Digitized by 



Google 



148 



Trødlanesi og busettist å Kjalamesi (Kjalneai) i 
Kodlafirbi. Ti eitur ta5 Kjalames (KjahiesX sigir 
ffomul mnnnjrøon. 



gomul munnsøgn 



48. Purkhtisid. 

5 Seybafedli hev6i verib i Kunoy. Kuningar settu 

ti upp gimbrar norburi i Dali (norSanfiri Kimoyar- 
bigd). Har høydu teir gjørt sær eitt litift hus, sum 
teir høvdu gimbramar fastar i um nætumar, at tær 
skuldu ikki rima burtur. Tveir menu sétu altiS kjå 

10 teimun um nætumar. Eitt kycddi5, sum teir so sétu, 
k6ka5u teir sær greyt til iiåtturSar. Sum annar 
teirra stendur og ger ut k pottin, hevur hann firi 
munni å sær: um nakaS so ræSiligt kundi komiS 
nå, at teir ræddust? Hin bi6ur hann ikki tosa slikt 

15 Sum teir eru setstir at eta, setur eitt avskræmiliga 
Ijott eitt høvdi5 inn um didnar — wmiJbih å ti er likt 
einari rossaskon — og sigir: »Vilja tit siggja mutti 
mitt?« Annar tekur greytasneisina og treitir i skortin 
& trødlinun. TrødliS åt ar durunun yi5 nni og 

20 kvini Tå kom ræ&sla & teir, og båSir tvii^)orandi 
heim i bigdina. Bagin ettir fora teir nor&ur attur 
i Dal til at biggja ettir gimbrumm. T& livdi eingin 
puarkan ettir f men gadnamar yéru vardar rundan 
um hAmb, »PurkhåsS^c kadlaat fltø5i5 ettir ti enn. 



25 49. l^tiløgudreinginiiF å Vidareidt. 

I YidlingadalBijadli nor&aikfiri bigdina å Vibar- 
ei&i (i Yi6oy) eru nogrir akortar og skiitor og n6gy 



Digitized by 



Google 



149 

glopor inn i, so har ber væl til kjå félki at søkja 
sær skjoL 

1 bilinginun vi6 Q-arb Å Vibareibi bu6i ein 
fåtækur mabur, sum åtti tveir sinir. Sjiika kom at 
ganga i bigdini, og bæ6i forel drini doybu i senn 5 
frå dreingjunun. Teir vom tå lågir i gøtuni og 
ikki førir firi at gera nakad arbeiSi. Eingin leg6i 
lag i hesar bå6ar dreingir at taka teir til sin, og 
teir gingu ti um og bidda6u edla stjélu. So kvurvu 
teir burtur. F61k hildu teir vera litideybar og helst 10 
å tann hått, at teir høvdu klintrast og v6ru so 
omandotnir å sjogvin. Si5an var5 stoli5 frå imsun 
i bigdini lir kjødlun teirra. Men ta6 var so vant 
tå i tibini, at kvør stjél ur kjadlinun frå ø5run, at 
félk g6vu sær Uti5 far um tab. Men alt versnabi, 61 
sum tibin leib, Menn mistu seyb burtur i heilun, 
år undan åri; teir gingu oftun burtur i haga og 
gjørdu uppsékn um, kvussu hetta kundi bera til, 
men alt til einkis. So i endanun — tå vcSru mong 
år umlibin — raktu teir vib tveir menn uppi i 20 - 
Vidlingadalsfjadli. Båbir voru trølsligir å at lita, 
vib lodnun håri og skeggi, og klæddir i seybaskinn. 
Bigdarmeiminir royndu at fanga teir, men kundu 
ikki nåa at teimun. tJtiløgumenninir voru uppi i 
erva, kastabu gr6t oman og spentu vib fåtunun 26 
st6rar klettar, so tab var vandi vib at søkja at teimun. 
Tå toku menn at lova teimun gott, søgdu, at einki 
ilt skuldi vera gjørt teimun, og fingu teir so um 
sibir upp imidlun félk attur. Hetta v6ru Garbs- 
dreingimir, ib liti v6ru lagstir og nu voru tilkomnir 30 
menn. 

J6anisgj6gv eitur ein gj6gv vestantil i Vidlinga- 
dalsfjadli. Ogvuliga veburgott er har inni. Skiitar 
eru inn undir fjadlib båbumegin og eyrur omanruddur 



Digitized by 



Google 



150 

lir klettinun omanfiri. Gjégvin er nevnd ettir ø6run 
av utiløgudreingjunun, Joanisi, sum skuldi biigva 
har saman vi5 bro&urinun. 



50. Huldubadnid. 

5 Tvær stovtir v6ru å Heygun å Vi5arei&i å 

sinni: »heima i stovu« og »eysturi i stovu«. Nu 
répast seinna stovan »eysturi i bu6«. — Béndakonan 
eysturi i stovu hev6i ått dreingjabadn. Ogvuliga 
fridaligt badn var ta5 og treivst væl. Ein dagin 

10 var alt folkiS liti i arbeibi og konan einsumødl ettir 
kjå badninun, sum lå og svav i vøgguni. Ta6 hev6i 
ikki fingiS tonn enn, so altid måtti onkur vera kjå 
ti; annars fekk huldufélkib vald ivir ti. Nu bar 
ta& so å, at konan hev&i eitt frainikjåsørindi at gera 

15 burtur av sær og helt ta5 einki saka, um hon f6r 
lit firi dir eina pinkulitla løtu. Tå i5 hon kemur 
attur i didnar, hoyrir hon slikan gråt til badni5. 
Hon undrast å, so avskapa5 taS er; hon er um ikki 
at kenna ta5 attur, men heldur hetta koma av gråti- 

20 nun. Ta6 heldur so vi8 at nista og grata bæ5i nått 
og dag, og mamman ver5ur heilt ring og sjuk av 
vekri. Badni6 heldur avtrivnast enn taivnast. P6lk, 
sum hava sæ5 badni5 firr, halda hetta vera eitt 
bitisbadn. Mamman fer til prestin og bi5ur hann 

26 koma og higgja at ti. Prestur sigir, at badni5 er 
umskift, men hann skal leggja henni eini rå6: hon 
skal taka vatn upp i fira flibuskeljar, seta kvørja i 
sitt grugvuhodni5 og kinda storan eld upp. Hon 
so ger og letst, sum hon skal k6ka nåttur5. Nu 

30 gerast glémur i huldubadninun; ta5 tagnar og reisist 
upp i vøgguni. Tab smirist, peikar at flibuskeljunun 



Digitized by 



Google 



151 

og spir, kvussu ta5 skal knnna trivast her, sum tey 
hava slikar pottar: naka6 var imidlun hesar pottamar 
og briggjukørini, 16 påpi sin Buln åtti. Ta nåttina 
gjørdi liiildubadni5 ongar 6iiå6ir, so tey fingu fri5 
at sova i hasmun. Um morgonin, tå 16 tey vakna&u, 6 
Tar ta6 horvid, og eitt annckd badn, vakurt og trivna- 
ligt, lå i vøgguni. Tå hildu tey seg kenna teirra 
egna badn attur. 

Nøkor år ettir8i6ani var ein okunnigur drongur 
komin at spæla liti imidlun bødnini å Heygun. 10 
Onganti6 vildi hann koma inn yid teimun, to at tey 
bå&u hann ofta, og kvarv, so eingin visti, kvar i& 
hann for. E in dagin var hann to inn komin, men 
sum tey t6ku at spæla inni, hoyrdist eitt ropa firi 
durunun: Kuben, Kuben! Drongurin for gråtandi 16 
ut, ti hann yænta6i sær at ver6a buka6ur, og si6an • 
såst hann ikki attur. Men hesin drongur var hildin 
at hava veri6 hitt ådumevnda huldubadni6, sum 
umskift hev&i veri&. 



51« Årant. 

Ein tiltikin 8ey6atj6vur var i Svinoy å sinni, 20 
sum æt Arant. Hann sat uti å Bø einsamadlur i 
husi og hev&i gréthiis at goyma tj6vafolan i. Mest 
st}61 hann ur kjødlun. Eitt hol er firi handan 
Hålsar nor6uri å Kjadla, sum ropast Arantsholi6, um 
ein fj6r6ing frå bigdini; ta& er hålvan fj6r6ing inn 26 
undir jørdina, men so mirkt og trongt, at eingin 
madur hevur gingi6 adlan vegin inn i ta6. Har 
inni i fletti Arant tann sey6, hann ték, og bar heim 
i gr6thusi6 so kvørt, sum honun tørva6i å. Sviningar 
høvdu idlgruna å, at hann stj61, ansa6u ettir honun 80 



Digitized by 



Google 



152 

og raktu vi5 hann, men tordu ikki at taka hann^ 
ti hann lova5i teimun ilt, og teir hildu hann duga 
gand. i kirkjugardin gekk hann at ræna tey deybu 
og taka likverju og hår av toimon. — Ein 8tø5a 

5 var inni nndir Eiggjarshedlu, hålvan fj6r5ing i land- 
nir5ing frå huBunun. Har v6ra Sviningar at birgja 
firi vi5 8t6run klettun, ti at Arant t6k sey5in tann^ 
som s6kti sær b61 har inni i um veturin. 

Eina fer5 hev5i ødl fjadlskipanin yeriS å fjadli 

10 firi handan Hålsar til at taka seyb. T& iS teir 
høvdn tiki5 taS, teir vildu, og f6ru heim, kom Arant 
gangandi vi6 einun torvleypi. Hann setfci hann trk 
sær, gjørdi seg inn å seybin, i6 sleptur var lir rættini^ 
tok tvey lomb lir gonguni og bant tey ni5ur. J6^an^ 

16 hiiskadlnr heima i Stovn, vendi sær vi6 og så Arant 
taka. Hetta vardi Arant, t6k annan veg enn hus- 
kadlurin, og so kvikur var hann å føti, at hann 
møtti hiiskadlinun firi durunun kjå béndanun i 
Smørgeil, sum åtti hesi bæ5i lomb, 15 Arant hev5i 

20 tiki6. Arant spurdi huskadlin, kvar hann f6r nii, 
men hann svaraBi: »Til St6ra baggja at læna mær 
ein kniv at raka skinn vi6 ; ti hann hevur so kvassar 
knivar.« (St6ri baggi var Simun béndi i Gulaks- 
stovu). Tå var Arant so kvikur avsta&, loysti lombini 

25 upp attur og slepti teimun. — Adlir i Svinoy høvdu 
fingi5 nakaS frå sær, segSi Arant seinnameiri, uttan 
hin langi sliirurin i Gulaksstovu: honun kundi hann 
einki gera, ti hann var friggjadagsbadn, føtt firi 
middag. 

30 Oftun voru Sviningar å tin^un inni i Bø 

(norBuri i Vågi) og kærdu seg um Arant, men alt til 
einkis. Eina fer5 mannaBu teir seg upp, t6ku hann 
og settu tveir menn til at anså ettir honun, men 
hann smeyg sær burtur frå teimun. Eina aBra ferB 



Digitized by 



Google 



153 

raktu teir viO hann liti i haganun, som hamx f6r 
berandi eina st6ra ær å nakkanun, og gingu ettir 
honun fram vib bakkanun so hart, at hann varS at 
sløppa ærini ut firi uti å Svinoyameei So leyp 
hann frå teimun. Men ærin kom rekandi inn å 5 
Borboyarvik, og håkklutur Arants, smn bnndin var 
lun føtumar å ærini, yar6 kendur. So var6 hann 
nppattor tikin, førdor til Havnar og dømdnr at vera 
utlægin nr Svlnoy. Hann for til Sandoyar at vera 
og livdi sibuliga har. Ikki tordu Sviningar at taka 10 
hann inn i bÅtin å lendingini, ta 15 teir førdu hann 
ur oynni, ti teir ræddust gandin, og so t6ku teir 
hann inn å Ommukletti (nibri undir hiisunun uti i 
Bø). Høvdu teir tikib seg inn å lendingini, skuldi 
hann gjørt teimun tab, segbi Arant vib teir, at teir 15 
fingu ikki måltib av sj6nun i tri år: men nu fekk 
hann einki gjørt teimun. 

Hav Arants liggur uppi i torvheibunun slappan 
fjérbing frå hiisunun i- Svinoy. Veikir menn kunnu 
ikki lifta ti. 20 



52. Steffan iiti å Bø. 

Steffan uti å Bø i Svinoy var gandakadlur. 
Eitt heystib v6ru Sviningar å fjadli suburi i bergi 
og rættabu å libannunna. Stuttur vegur var at 
bera seybin ur rætt og heim å fløtuna (har v6ru teir 25 
vanir at sleppa hagseybinun og siban reka hann heim 
til husa). Steffan hevbi tikib kenningarær, sum hann 
itti. Tå ib teir f6ru undir at bera heim ur rættini, 
segbi Steffan vib ein drong, ib kadlabur var Almars- 
drongur: »Hevbi tii viljab borib mær hesa ærina so 
heim å fløtuna! c Drongurin sitti, t6k eitt lamb 



Digitized by 



Google 



154 

hiisbonda sins og skuldi fara heim vift. Steffan f6r 
tÅ sjålvur iindir sina ær og seg6i yi6 drongin, 15 
hev&i sift lambi6 uppå seg: »Statt tå her le So 
gekk Steffftn heim og kom attor, og enn st65 
5 drongurin undir lambinun. »Armi stakkal, stendur 
tii her ennPc segSi Steffan — »so gakk mi me5ani!« 
Tk firsta slapp drongurin avstaS vid lambinun. 

nt var imidlun Steffans og ein gandakadl su5uri 
i Sandoy. Ein dagin, sum Steffan gekk uppi å 

10 Hamri, kendi hann ilsku Å sær og helt seg vita, at 
hetta var sending fr& Sandinginun. So rak hann 
ta5 idla niSur i eina tiigvu, i6 har st66, og siSan 
var tiigvan horvin. 

Eina fer6, me5an Steffan var i Havn, tosa&u 

15 embætismenninir har um at senda båt norSur til 
Svinoyar til at lata rannsaka kistu hansara, sum 
hann skuldi goyma sini gandaevni i. Steffan hoyrdi 
graml um hetta, og tå 15 menninir komu uor5ur, 
var kistan tém og botnurln ur. 



^ 53. Jtistinus 16gmadur. 

Elna fer5 firr i ti5ini bu6i løgma5ur i Fugloy. 

Hann æt Justinus og sat sum b6ndi å Kedlingar- 

gar5i i Hattarvik. Hann sigst at hava fingiS løg- 

mansambæti5 i Føroyun i løn firi ta5, at hann 
25 bjarga5i einari båtsskipan ni5ri vi5 lendistø5na i 

Hattarvik. Si5an hevur ta5 jdåssiS verl6 nevnt 

JiSistinusartangi ettir honun. 

Jiistinus og ein hiiskadlur hansara f6ru eina 

ferS vi5 båt ut i Bispin (stakkur norSanfiri Fugl- 
80 oynna) til at fleyga fugl. Huskadlurin kleyv upp i 

stakkin, men J&stinus var ettir i båtinun. Tå så 



Digitized by 



Google 



155 

løgmaSurin ein steinkop, sum lå og fetti sær Å einari 
fles, naka5 um hålvan fj6r5iiig sunnanfiri stakkin. 
Hann r6di til flesina og bant båtin fastan vi6 tangan, 
leyp 80 upp å flesina ettir képinun, men vann einki. 
Hann vildi venda attur, men tå var båturin losnabur 6 
fra og f6r rekandi norSur ettir. Håskadlurin i 
Bispinun var varur vid båtin, i5 kom rekandi, og 
til adla lukku bar streymurin hann so tætt at stakki- 
nun, at madorin fekk lagt neti5 å fleygustongini 
nibur ivir stevniS å båtinun og drigib hann til sin. 10 
So r65i hann til flesina og bjarga5i husbonda sinun. 
Henda flesin, sum nevnd hevur yeri5 »løgmansskeribc 
si5ani, er mi burturtikin av brimi. 

Eina fer5 kom Jiistinus løgma5ur évart å ein 
tjov, rætt sum hann var at br6ta inn i eitt grothiis 15 
hansara. Tjévurin bøna5i hann einki at gera sær, 
og Jiistinus slepti honun, men vama&i hann ikki at 
gera slikt oftari. Sama åri5 f 6r løgma6ur til Havnar 
til OlavsøkutingiS, men sum hann sat i rættinun, 
kom hesin sami tj6vur inn og spurdi løgrættis- 20 
menninar, kvussu mikil sekt i5 lå å ti manni, sum 
slepti einun tj6vi og seg5i ikki frå honun. Tå 
svaradi løgmadurin, sum kendi skålkin attur og visti, 
kvat i& hann hevSi i huga: »Eg skal lata tjova- 
bøtumar, men tii skalt hanga i gålganun.« Og løg- 25 
ma5ur galt peningin alt firi eitt og leg&i seksti dålar 
fram å bor6i6, men tj6vurin var& hongdur. 

Um hetta mundi5 sat ein einkja å HiisagarSi i 
Hattarvik, sum åtti ein so frålikan fuglahund, at ti 
manni, sum for til fugla vi5 honun, kravdist einki 30 
annad enn at filgja honun til plåssiS og so leggja 
seg at sova. Tå i& ma6urin vakna6i, kundi hann 
fara heim vi6 eini heilari bir5i av lundun, sum 
hundurin hev6i fanga5. Løgma6urin bar ofta uppå 



Digitized by 



Google 



156 

méA vi6 hana nm at selja sær henda hund, men 
hon sitti kvørja fer6. So kastadi hann hatur å hana 
og gjørdi ta& i hevnisøk, at hann rak hana bartur 
av gar5i hennara i Hattarvik. Hon åtti eitt anna5 

5 festi i Kvannasundi i Vi5oy og flutti hagar at bugva. 
Men løgma5ur var ettir henni og fekk gjørt so miki6, 
at hon misti hetta festiB vi5. So flutti hon inn i 
Strendur i Eysturoy, kvar 16 hon åtti eina hålv» 
mørk i jør&. Men heldur ikki her var8 hon verandi 

10 Ti 8t66 kirkja å Skala vi5 ta ånna, sum répast 
Kirkjuå. Men ein sunnudag i kirkjuti6 kom eitt 
vatnlop so dattliga å, at ta& t6k kirkjuna ut å sj6gv, 
og ødl, 15 innl voru, tindu livi&. Tå var6 ta6 lova6, 
at, har sum ta5 firsta spreki5 av kirkjuni kom rekandi, 

16 i ti sta&i skuldi hon verba bigd upp attur, og ta& 
var beint ni&ri undir hålvmørkini, sum hin å5ur* 
nevnda einkjan åtti og bu5i å. So skifti hon til 
Nolsoyar. Har nåddi løgmaSur henni ikki, og si5an 
livdi hon i fri6i og nåbun adla sina ævi. 

20 Jiistinus løgma&ur åtti tveir sinir. Hin eldri 

fekk Kedlingargar& ettir påpan; hin ingri giftist til 
løgmansgar&in å Steig i Vågun. Vi6 skilnabin gav 
løgma5ur ingra soni sinun fira 65alsmerkur innan«* 
gar5s uttanfiri Tvættå å Kirkju (i Fugloy) og ein 

25 hagapart firi seg sjålvan itst i Skar&svik. Festi- 
brævib skrivabi løgma5ur »uppi å Krossi«, å fjadli- 
nun imidlun Kirkju og Hattarvikar. 



54. Jégvan og Eydun Tréndarson. 

Tréndur b6ndi å Kedlingargar&i i Hattarvik i 

80 Fugloy åtti triggjar sinir: Eybun, Heinrikur (eyk- 

nevndur »Gorsi«) og Jégvan. Ein SuSringur spåddi 



Digitized by 



Google 



157 

teimun eina fer6, me5an teir voru å iingun aldri, 
og seg5i vi5 teir^ at teir ktmdu spæla å landi og 
havi, som teir vildu: einM skuldi vera teimun at 
skada — uttan hin ingsti, Jégvan, skuldi hava eina 
ringa konulukkn. 5 

J6gvan Tråndarson var ein hendingsmabur, 
mestur sum høvdingur i Fugloy, tiltikin bæSi sum 
bjargama6nr og snm sj6ma5ar. Men 69kepnuligur 
mador var hann: triggjar fer&ir giftur og t6 ungur 
madnr: triati år, tå 16 si&sta konan doy8i. So gekk lO 
spådémurin lit. — Tå 16 hann giftist a6ra fer6ina, 
flatti hann Ivir å Kirkju til at biigva, og har var6 
hann verandi til sin dey6adag. 

Eingin båtur fér til utr6&rar, uttan J6gvan 
Tréndarson vildi. 9ann hev&i utr66rarbåt i 8kar8«- 16 
vik å eystursWuni å Fugloynni, mestur triggjar 
i}6r6ingar frå bigdini å Kirkju, har snm hann bu6i, 
og søgnin sigir, at årla um vetrarmorgnamar, tå 
i& mirkt var og 6tr66rarlikindi t6ktust inns, v6ru 
Hattarvikingar, sum eisini r68u At i Skar68vik, vanir 20 
at fara ut firi dir og higgja ni8an å Kross (fjadli& 
imidlun Kirkju bigd og Hattarvikar), um teir kimdu 
slggja liktarljés Jégrans (ti Jégvan og menn hansara 
høvdn alti6 tendra6a likt kjå sær, tå 16 teir gingu 
til Skar6svikar um vetrarmorgnamar). S6u teir 26 
liktina uppi å Krossi, so vistu teir, at ta6 v6ru g66 
Atr66rarllkindi, og gjørdu seg til at fara. 

Jégvan fann mi6i6 ta6, sum r6past 6jémi6 (av 
ti, at gjégv er til Itis): ein torragru8ur, tveir fj6r6ingar 
frå landi. Har r6gva b»8i Fuglingar, Sviningar , dO 
Vi6ingar og Sundamenn tl&un enn. 

Eina fer6 bjargadi Jégvan einari båtsskipan vi6 
Iendistø8na å Kiikjti. Ein bo&i hev6i broti& å 
båtin, 80 hann kvølvdist. 



Digitized by 



Google 



158 

Eitt kirmvant pl&ss er, sum eitar Tréndarvik, 
naka5 smmanfiri ta gomlu lendistø&na å Kirkju. 
Ein dagin, sum Jégvan var å utir65ri sunnanfiri, 
brast hann å høgt. Jégvan skuldi régva nor5ur til 
5 lendingina, men vann ikki longur enn tU Trondar- 
vikar og dr6 upp har. Eingin ma5ur hevur lent har 
kvørki firr edla si&ari. 

J6gvan Tréndarson f6r i fuglaplåss, har sum 
eingin annar tordi at fara. — Eitt summarib, tå i5 

10 hann var farin til bjarga at siga vi5 sonarsoni sinun 
og navna, fadl hin ingri Jégvan i Kvannrékini 
stéru. Hann hev&i klintrast upp omanfiri kvann- 
rékina, var dottin omanattur og hev&i broti6 hol & 
høvdiB. Hin gamli for tå niSur ettir honun og lesti 

15 seg upp vid honun i føvninginun 26 favnar upp å 
slætt. Sår ingra Jégvans var5 atturgrøtt av einun 
lekjara å einun hålendskun skipi, i& lå i Kvannasundi, 
men heilin var breka&ur, og ongantiS fekk drongurin 
sina firru heilsu attur. Ofta kom svøvnur å hann, 

20 sum hann sat, og ta5 var hansara dey&i, ti å sinun 
tjugunda åri, tå ib hann var farin til fugla ein 
dagin, sovna&i hann lit av i Enninun, einun fleygu- 
sessi i Nor&bergi. LikiS rak upp å Hiisun i Kais- 
oynni. 

25 Jågvan var av fétfimastu monnun. Eitt åriS 

slepti hann fimm veSurlombun, einun i kvørt plåss 
(Héurskor, Eysturskor, Kvannr6kin 8t6ra, Val- 
stakkurin og Q-rønaskor), og t6k so ødl hesi ve&ur- 
lomb attur ettir einun degi uttan ta5 størsta, sum f ér 

80 ut av i Kvannråkini. Hann fekk i riggin å ti, men 
så sær ikki føri til at halda ti. 

Um stirki Jågvans er ein stutt fråsøgn. Ein 
béndi i Hattarvik, kadla&ur EiSisma&urin, var 6føra 
sterkur, men eitt 6vætti Eitt åriS b6ru Kirkjumenn 



Digitized by 



Google 



159 

hoyggj kja honun, og Jogvan, sum tå var gamal 
og gekk vi6 putt (prukku), var vi5. £i6isina5nrm 
bant sær eina hoybir6i, sum hann ikki orkaSi at 
bera sjålvur, og heldur eingin annar. Tå kom hin 
gamli Jégvan ut å bøin og ba6 hoymeuninar skiigva 6 
bir6ina uppå seg; »hann skuldi t6 vit€^ mn hann 
var ikki mentor at standa undir henni,« helt hann. 
Tå i& teir høvdu fingi6 bir6ina uppå hann, bar hann 
hana beint i hoygar6in, sum desin st6&. Tå segSi 
baggin Gorsi, sum lå uppi å: »Ja, br66ir, væl 10 
hevur eggjastropin rini5 å okkunic — oftun høvdu 
teir veri5 saman og drigi5 lundar, fingi5 brotin egg 
og latib stropan ni&ur i didlur. 



Nå er at greina frå Ey6un, elsta br68ur Jégvans 
Tréndarsonar. Hann var ni5ri uppå landsins bestå 15 
eina fer& saman vi& ø&run monnnn, i5 valdir véru 
til tess at gera fer6 ni5ur og bi6ja kong geva 
Føringun tann konguliga handilin attur i sta6in firi 
rættin tann, i5 jimkar Gabel hev&i til handils i 
^ySSJ^^^^^^* Me5an teir véru i Danmark, brast 20 
éfribur å imidlun Danmarkar og Svørikis, og teir 
f6ru vi& i kriggj. Tå i& kriggiB var endaB, komu 
adlir heim attur til Føroya uttan Ey&un. Hann 
leypst, sigir søgnin. Me6an hann var ni6ri, lå hann 
saman vi6 einun ø&run Føringi um naetumar, men 25 
ein morgunin var hann horvin, og si&an spurdist 
hann ikki. upp attur. AltiS hev5i hann tråaS ettir 
at sleppa su5ur, har sum urtimar gr6&u. Einans 
ferb skal hann t6 hava vitjab Føroyar attur, og 
harum er henda fråsøgn: 80 

•Eitt utlendskt skip såst ein dtkgin uttcmfiri 
Fugloy, og båtur kom i land ettir vatni. Fuglingar 
undradust å, so kunniliga sum hesir skipmenn stirdu 



Digitized by 



Google 



160 

imidlun bo&amar og inn at lendingini. Tå var ta& 
Ey&un, sum stirdi. Hann fér ni5an at håøon og 
inn i »niSaru stovn«, har sum m66ir hansara og 
b^åbirin bu5u (nå répast htisiS »su8uri 1 tuni«). 

6 Sum hann tradkadi & hedluna, i& lå firi durunun, 
ridlaSi hon og glinta5i. Tå hev&i hann firi munni 
å sæt: »Tu glintar enn sum ådur.« Mamman, sum 
tå var avgomul og blind og lå i seingini, var ein- 
sumødl inni; Jogvan var å titir6&ri. Eybun fér so 

10 tigandi og stakk eått turriklæbi nibur vib songar* 
Btokkin og f6r so tit attur. Vant var tå i tibinl, at 
titlendsk vikingaskip komu til Føroya at råna, men 
hetta skipib gjørdi einki 6skil; tab sigldi burtur 
attur sama dag og Eybun i ti, og siban er einki 

15 frætt um hann. Tå ib J6gvan kom heim av åtirobri 
um kvøldib, fann hann tuniklæbib og spurdi: 
»Mamma, hevur brobir verib her i dag?« Men hon 
bara eymkabi seg vib. Hedian hevur ligib og ridlab 
tU stutt sibani, og småbødn hava haft tab til stutt- 

20 leika at tradka å hana og fåa hana til at glinta; 
men mi er bigt lit ivir hana. 



55. Mittiinsbéndin. 

Ein b6ndi var i Mittåni å Kirkju i Fugloy, sum 
var so ilt av lagi sparin uppå tab, sum hann åtti. 

26 Ongantib vildi hann vera i uppisetri vib nøkrun. 
Eitt gréthås åtti hann, fult av kodni (kadlab gr6t- 
hiisib i Liba), og har måtti eingin koma uttan hann 
sjålvur at taka heimakodn. Konuni vildi hann Ikki 
lova at fara, ti hann helt hana vera ov cybslusama. 

80 Ein vetur legbist hann sji&kur, og konan sendi so 
imidlunat ingsta sonin at beta eina meis av kodni 



Digitized by 



Google 



161 

heim (i teirri ti6ini var sodnur ikki kendur; kodniS 
var5 turkaS i meisun). Ta6 gekk nu vi6 hetta lag, 
og maSurin lÅ sjiikar adlan vetnrin. T& 16 lei6 
naka5 ut & våri&y bab hanu konu sina f ara i gr6thu- 
si6 at vita, kvussu miklB i& tiki5 var av kodninun. h 
Naka5 ovarlaga i gréthusvegginun var ein steinur, 
som st65 eitt sindur fram ur. Hendan steln hevSi 
béndin til merkis, kvussu n6gv 16 kodni6 minka&i 
Tå 16 nl&ur um kom, tå iniiika61 n6gv, helt hanu. 
Konan f6r, sum hann ba6, og så, at kodnl6 var 10 
6gvuliga négv ininka6; ta6 var farl6 langt ni&ur 
um steinin. Hann spir hana, tå 16 hon kemur attur; 
men konan ræ6ist at siga honun satt, sum er. »Ta6 
er rættuliga væl ettir av kodni,« sigir hon. »Um 
tab er komi& ni&ur at steininun?« »Nei, minni enn 15 
80.€ Nu er béndin fegin. Tå 16 nøkur ti8 er farin, 
ver6ur hann betri til heilsuna og bi6ur til at kriipa 
fram. Ta6 firsta hann heldur seg vera so frægan, 
fer hann at fjakka ni6an i gr6thi^si& til at higgja 
ettir kodninun. Tå 16 hann kemur, er mestan alt 30 
uppi; ta6 er ikki meira ettir enn uppi eina meis. 
Hann oman attur, fukandi 66ur, og sigir vi& konuna, 
at annaSkvørt hevur hon logi8, edla er kodni8 
8toli6: ta6 er ikki meira enn ein meis ettir. Hon 
vil ikki vera vi8, at hon hevur logi6; ta6 man vera 25 
8toli&, sigir hon^ Ta6 er ta6 sama, heldur hann; 
tjévin skal hann fåa leita& upp, og hann skal fåa 
merki Ikki skal hann stedga firr enn å Sunnbiar- 
steini, lovar béndin. Um vårid ger hann eina fer6 
til Havnar, tosar har vi& ein gandakadl lir 80 
Su6uroy og bi6ur hann hjålpa sær. Tå 16 hann 
kemur nor6ur attur, heldur hann, at mi man hann 
mestan fara at siggja, kvør 16 hevur stoli6 heima- 
kodni6 frå sær. Frå hesun degi fer sonurin at liva 

11 



Digitized by 



Google 



162 

80 y&naliga og verBur alt at versna; hendur og 
føtnr kriplast å honnn og so kroppurin adlur. N4 
iSra&i béndin seg ettir ti, snm hann hev&i gjørt. 
'RéA v6ru søkt, men einki batti: sonurinvarS kripil 
6 og doyBi, tå iB få år v6ru umliSin. 



56. Gudlheyggjur« 

Triggir menn komu lir Noregi til Pugloyar i Før- 
oyun um ta5 biliS, tå i5 Haraldur kongur hin hårfagri 
legSi alt Noregs land undir seg. Gunnar æt hann, 

10 i5 firi teimun var, og Tréndur æt annar teirra, i5 
vi8 honun v6ru. Gunnar busettist i Hattarvik. 
Hann hev8i n6gv gudl vi& sær og ein ring um 
armin, sum kundi verja hann firi trødldémi. Ein 
gandakedling, Steinvør, sum bu5i vi5 Kedlingarå i 

15 Hattarvik, åtti eina fosturd6ttur, som hon vildi so 
fegin hava gifta vi5 Gunnari. Hon hev5i adlar 
vælir sinar frammi at fåa hann til at vera g66an 
vi6 hana, men ikki batti. Tå gåddi hin gamla um 
ringin, sum hann hev&i um armin, slepti so Gunnari 

^ og gav seg i lag vi& Tr6nd at lokka hann. Honun 
fekk hon skjått bilbugt vi5, ti hann hev&i einki til 
at verja seg firi gandi. Hon sigir vi& hann, at 
hann fær ikki Gunnhildu, dåttur sina, uttan hann 
fær henni fatur i ringin, sum Gunnar ber um armin. 

26 Ringurin er eitt vir&ileyst ting, heldur hon firi, og 
hevur einki at ti&a, so ta& er ta& minsta, hann kann 
gera henni attur firi. Tr6ndur lovar at royna. Um 
nåttina, me&an Gunnar svevur, skal hann taka 
ringin burtur av armi hansara; men Gunnar vak- 

30 nar i sama bil i, sum hin nertir vi8, og drepur so 



Digitized by 



Google 



163 

Trend, ti at hann sær, at hann vil svikja seg. 
Me5aii hevur kedlingin skapa5 fosturdéttrina om 
til ein ravn. Tå i& Gonnar kastar tann bl65iga 
kroppin lit, situr ravnurin uppi & tekjuni Gunnar 
tekur boga sin og skjitur hann, so hann dettur 5 
dey6ur ni5ur, og kennir nu kroppin å Gunnhildu, 
sum er vor6in umskapaB attur i félkaliki. Nii er 
kedlingin kjamaS og svør, at hon skal hevna honun 
hetta attur tibliga edla seint. Hon roynir adlar 
vælir at fia fatur å einun lindonni til at leggja å 10 
gudl Gunnars og for6a honun at koma at ti. Ein 
morgun, sum hon higgur lit, sær hon lindormin 
Uggja å bønun. Nu er frø&i & henni; hon gevur 
orminun brést sini at siigva, at hann skal trivast 
væl og vaxa skjott Hon kennir & sær, kvussu hann 15 
drekkur liviB lir henni, sum hann sigur; men hon 
leggur ikki lag i ta5, bara hon fær hevnd. Næsta 
vår f6r Gunnar vikingur burtur at herja. Alt visti 
kedlingin og så, at hann festi sær konu taS sama 
summari&. Tå i6 naka5 lei5 at ti5ini, simi Gunnar 20 
skuldi koma attur, bar hon lindormin ut å gudl 
hansara ; ta5 var goymt i jørSini undir husi Gunnars, 
har sum mi Gudlheyggjur er. Ein st6r jøvn hedla 
liggur uppi å, skinandi kvit at siggja. Har gr6v 
kedlingin undir grundini og setti kropp Tr6nds 95 
attur i holi5 sum tøpp. Ikki hevSi hon bindindi at 
bi6a, til Gunnar kom; tå i5 hon så skip hansara, 
skapadi hon seg um til ein kval, for iméti skipinun 
og slerdi ta6 sundur i sor. Ta& var Gunnars bani, 
ti ringurin vardi hann bert å landi og ikki å sjogv. 30 
Men gandakedlingin læt sitt liv har eisini, ti lind- 
ormurin hev&i sogi6 adlan merg burtur lir henni. 
Lindormurin var&veitti gudlifi og liggur å ti enn. 
Høvur hansfiwa liggur undir øskudunganun (»ni5ri 

11* 



Digitized by 



Google 



164 

å øskudunga«, sum tey répa taS) tætt undir hiisunun 
i Hattarvik, men halin liggur »iimi å tjødn« (innan- 
til å hålsinun, hélvan fjor&ing frå bigdini). Buktin 
liggur å gudlinun undir Gudlheyginun. Søgn er, 

5 at, feer ormurin høvdi& ut undan øskudunganun, 
skal Hattarvik forganga. 

Seksti år herfiri f6ru nakrir menn lir Hattarvik 
at grava ettir gudlinun omanfiri Dirhamar, har sum 
kedlingin skuldi seta tøppin i, men g6vu arbei&ib 

10 ivir, ti at teir hildu seg hoyra blåstur av orminun. 



Onnur fråsøgn um gudlift i Gudlheyggi er tann, at 
Gk)ngu-B61vur skuldi koma skipråki til Hattarvikar 
og 80 grava gudUdstu nibur har i åburnevnda heyggj. 



57. Fimti, Sakaris og Qerutrødlini i 
16 Hattarvik, 

Eitt kvøldib — tab er ikki meira enn nøkur 
mannaminni sibani — f6ru bødnini i Hattarvik i 
Fugloy lit at spæla sær, og høvdu tey tå firi at 
renna ut og inn ur hiisunun. Um Ijosatendring 

20 kemur eitt av teimun inn rennandi i bilinginun 
»uppi i Hiisi« og sigir: »Eitt trødl kom ettir mær.« 
Badnib setst nibur vib didnar, men i sama vibfangi 
verbur ein armur rættur inn igjøgnun didnar og 
tekur badnib lit attur vib sær. Sum ikki var 

25 undarligt — r6p kom i, tå ib badnib kvarv, og lit 
leyp ein gamal mabur, sum tey répabu »Fimta«; 
hann f6r ettir trødlinun, sum tå var f arib ivir um 
husini, fekk tab attur nibri å bakkanun og ték 
badnib frå ti; men 1 ti sama leyp trødlib ivir å 

80 sj6gv, og varb tab ti hildib firi at vera eitt »fjøru- 



Digitized by 



Google 



165 

trødl.« Fimti var so kadla6ur av ti, at hann var 
hin fimti ina5ur i ti husi, sum bar navnift Hanus. 
Hann var bæ6i kl6kur og væl lærdur ma&ur. 

Nøkur år ettir f6r attur at merkjast til eitt trødl, 
sum eisini kom fra sj6nun. t firstani kom taS ikld 5 
firr enn mirkt var; men kvørt sum ti6in longdist, 
kom ta& firr og firr kvørt kvøldi5, og tå i& åtta 
dagar voru famir, kom tab i skimingini. Ogvuliga 
ø&iligt var tab at siggja; négvur tari v6ks uppi å 
ti, og n6gv gr6t dr6 tab uppi i sær. F61k ræddust 10 
idla, og ettir dagssetur tordi eingin at fara lit firi 
dir. Vatn og kvat annab, ib nitast skuldi um 
kvøldib, måtti alt vera innborib, medan dagur var. 
Tå ib trødlib kom, Ijébabi tab rætt sum tab hevbi 
drigib tveir milnusteinar uppi i sær, og var tab, 16 
sum alt tunib hevbi verib leyst og malib um kodl 
undir fétunun å ti. So stért var hetta fjørutrødlib, 
at tab stob upp um mønuna å hiisunun »nibri i 
Husi.« Soleibis gekk tab eina langa tib, og idla 
mundi verib burtur lir, um ikki ein mabur, Sakaris 90 
nevndur, nibri i Hiisi hevbi hildib seg mentan at 
beina trødlib burtur. Eitt kvøldib, sum tab var å 
veg til at koma, f6r hann lit til at taka imoti ti og 
legbi féUdnun vib, ib inni var, at eingin måtti koma 
ut til at higgja ettir sær, ib kvussu leingi hann var S6 
burtur. Leingi var Sakaris burtur; komib var at 
niburfaringartib, og ikki var hann atturkomin enn; 
men t6 tordi eingin lit firi dir til at higgja ettir 
honun. So til endan kom hann, våtur simi hann 
hevbi verib drigin upp frå grunni — tab rann lir 30 
kvørjun tråbi. Hann segbist at hava månab trødlib 
nibur i eina gj6gv, kadlab Titlingagj6gv, okkurt 
um hundrab favnar burtur frå hiisunun. Siban 
hevur einki hoyrst um nakab fjørutrødl. 



Digitized by 



Google 



166 

Fra Fimta er sagt, at eitt kvøldiS, sum brudleyp 
var5 hildi5 i Hattarvik, månabi hann eina nøgd av 
trødlun upp iviri å Eorkju (hinari bigdini i Fugloy) 
og beindi tey so til Hattarvikar inn i brudleypshiisib, 
6 rætt sum alt var setst til bor&s. Tå vildu folk svima 
frå hond vi& bor6i6; men hin å6umevndi Sakaris 
ni6ri i Hiisi fekk beint tey lit attur. 

Firi oman hiisini »uppi i Hiisi« er ein brekka, 
sum tey ropa «uppi i Bninun.c Har skuldi ein 

10 hulduma&ur biigva, og kvønn firsta jålamorgun f6r 
Fimti uppskriddur ni&an i Bninir til at halda jol 
kjå hesun huldumanni. Tå i5 hann kom attur og 
f61k spurdu, um hann hev6i noti5 g68an bll6skap, 
svarabi hann, at sær var sindur adlur blidni, sum 

16 nevnast kundi. 

Fimti var framsiggin ma&ur. Tå i5 hann var 
lagstur å songina av aldurdomi, hildu f61k hann 
tosa i ørviti vi& kvørt. Imidlun anna5, sum hann 
tosa&i, hoyrdu tey hann siga: »Hoyr tii meg, søtin! 

20 (hetta var eitt orSatak hansara) ta6 mesta, meg 
gremur, er um tær olmussu einkjumar, i5 iviri å 
Kirkju fara at liggja.« Hetta v6na6i eingin at 
skula hava naka5 at ti5a. Men åri5 ettir hendi 
tann vanlukka å Kirkju, at ein båtur vi6 sjey 

25 monnun umkomst firi lendingini, og bert ein ma&ur 
var8 bjarga5ur. — Tå i8 Fimti var& spurdur, kvussu 
ta& for at vera vi8 ætt hansara, um ta8 f6ru at 
vera n6gvir ettir hann, sum itu Hanus, svara&i 
hann, at ta5 f6r at vera fimti, sætti og sjeyndi og 

80 80 ikki meira. Og so var8 : tveir komu attanå hann, 
sum itu Hanus; men tå i8 tann åttundi skuldi koma, 
tå var ta5 genta. 



Digitized by 



Google 



167 

58. Fugloy. 

Fugloyggin var av firstu ti8 flotoyggj. Menn 
To5u at henni til at kasta stål å hana og festa hana 
80 { botn, men einki batti, ti fult 8t65 av trødlun 
fram vi& bakkanun, og tey lofta8u ødlun, 16 blaka5 5 
var5 å land, og tveittu ta& lit attnr å sj6gv. So 
voru adlir prestamir heintaSir saman firi at fåa 
oynna til at standa. Teit v6ru fluttir lit til hennara 
og bindn ikki av henni adla ti5ina, me8an r65 
var5, at hon skuldi ikki fara burtur lir eyg8J6n. 10 
Ein av prestunun st68 fremstur i båtinun og kasta6i 
bibluna upp å land, me8an adlir hinir stardu fast 
uppå oynna. Tå hjålpti; teir våru mentir ivir 
trødlunun og vendu tey um til tiigvur. Tiigvumar 
hava sta&i5 tjukt ettir bakkanun vi6 Kirkju firr; 16 
men mi eru tær burturfamar, sum ta8 er mata8 
ni8an undir av brimi. 



59. Koltursdrongurin, sum svam i Hest 

Ein drongur var i Koltri å5ur å sinni, sum 
friggjabi til eina gentu i Hesti, men påpi hennara 20 
vildi einki vita av, at tey komu saman. Drongurin 
var5 ti at søkja gentuna å loyndun, og hetta gjørdi 
hann å tann iiått, at hann svam um Kolturssund 
(sundiB imidlun Kolturs og Hests) og valdi sær 
sjovarfadliB, fadlandi vestfadl, at svimja suSur vi6; 25 
vestfadlib hålvrunnib dettur beint i Bogatanga I 
Hesti (Bogin eitur nor5urendin av oynni). Har kom 
hon å fund hansara, og so svam hann nor5ur attur 
vi6 eystfadlinun; ti eystfadli5 rekur beint um sundi5 
inn um Koltursnakk. Start hundrab favnar eru 30 



Digitized by 



Google 



168 

imidlun Kolturstanga (sidst i Koltri) og Hestboga. 
t Magnusartanga norSast i Hesti var hann vanur 
at svimja til lands, og hesin tangi isigst at vera 
nevndur ettir honun. Magnus skuldi drongurin 

6 eita. Har st6& gentan firi honun vi& turrun klæSun. 
Ein litil barmur er beint innanfiri Magnusartanga, 
nevndur Alskarabotnur ettir teimun båSun. Hetta 
helt so vi5 i eina ti5, men til endan saknaSi pÅpin 
déttur sina burtur og fekk idlgruna. So eitt kvøldi5> 

10 tå i6 drongurin kom svimjandi, st66 hesin gamli, 
pÅpi hennara, firi honun vi5 øksi i hond og hétti 
viS at drepa hann, um hann kom i land. TÅ var5 
drongurin at venda norbur attur i sama sinni, og 
si5an spurdist einki attur til hansara. Likindi eru 

16 til, at iban hevur tikib hann og ført hann lit um. 
Søgn er, at tå ib hesin Koltursdrongur var 
druknabur, kom iban tann, ib nevnist Grisamir, 
upp innanfiri Kolturssund. Hetta skuldi vera i 
hevnisott. 



«o 60- Guttormur løgmadur *) 

Løgmabur å Steig i Sandavågi i Vågun hevbi i 
åførari bråb sligib eina arbeibskonu vib einun tunnu- 
botni og dripib hana. Firi hesa odåb skuldi hann vera 
livleysur og fekk tvær kongastevningar nibri frå 
25 Danmark, men møtti firi kvørgari. Tribju ferb for 
løgmanssonurin — Guttormur æt hann — nibur i 
påpans stab og gekk inn å slotib firi kongin vib 



♦) Af dette sagn er en variant fra Sudere og Sandø trykt 
SS. 34—36. Den her meddelte tekst fra Våge og Mygenæs er 
ferst senere kommen mig i hænde. 

Udg. 



Digitized by 



Google 



169 

einun steypi, fudlun av silvurpeningun, i hondini. 
Hann rætti ta5 fram, men kongur var reiSur og 
vildi ikki taka vi6 ti; hann bert dreiv attur og 
fram & golvinun. Løgmanssonurin var& standandi 
leingi og helt steypinun frammi adla tibina; umslSir 5 
vildi armurin signa & honun — tå stakk ein honun 
i oyra5, at hann skoldi stibja albogan å mjødnina. 
Fra eystri til vesturs skuldi hann so standa. >Ta5 
skulu sterkir armar halda firi kongi,« hevSi hann 
firi munni å sær. Tå segSi ein hovmabur: »Den 10 
færøske mand vil dåne!« og so visti Guttormur ikki 
av, firr enn kongurin tok steypi& bakleiSis lir hon- 
dini å honun. Kongur var nii bliSkabur naka& og 
seg&i Guttormi frå einari sak, sum var firi i råSinun, 
um tvey abalssistkin, i5 v6ru komin firi badn saman. 15 
Hann var so ringur um hetta og spurdi Guttorm, 
um hann visti nakaS rå& til liv firi teimun. Løg- 
manssonurin seg&i, at ta& var 16g i landi, sum 
bøndur høvdu gjørt og kongur samtikt, men helt 
seg annars vita, at taS var Kv firi hesi bæ5i sistkin 20 
at fåa ettir légini. Ta5 skuldi hann pr6gva, segSi 
kongur og gav honun trlggja daga frelst til at leita 
i løgbékini. Guttormur settist at leita og leita&i 
i triggjar dagar, men fann ikki niSur å, kvar taS 
st65. Tå hevSi hann bøn til gud um at upplisa 85 
taS firi sær, sovna&i, sum hann sat, og droymdi, 
at hann hev&i blaSaS eitt bla5 ov langt: hann 
skuldi kasta blaSiS um attur. Hann vaknar og følir 
nu, at bla&iS, sum hann heldur i, er ov tjiikt, av 
ti at taS er ikki uppskoriS. Hann klippir upp, 80 
finnur niSur å sta5i& hinumegin å breddanun og 
fer at visa kongi. Kongur er mi so findarbli&ur 
atturfiri og biSur hann inskja av sær, kvat i5 hann vil. 
Hann inskir tå first liv firi påpan og so åtrakstur firi 



Digitized by 



Google 



170 

neytini Å løgmansgar5iiiiin, ti løgmaSur fekk ikki 
neytini rikin lit i haga sin uttan gjøgnun hagan 
kja Sandamonnun. Sandamenn (menninir å Sondun 
i Sandav&gi) åttu tå adla ta heimaru si5una av 
6 bigdini og løgina5ur ta handaru. Løgmansneytini 
gingu å Oknadali handanfiri fjødlini å Steig, har 
sum ta5 var ogvuliga åhøgligt at ganga til teirra, 
og ofta, tå 15 klandur var imidlun løgmans og 
Sandamenn, noktaSu teir honun adlan utrakstur, so 

10 neytini måttu vera heima. Kongur gav Guttormi 
ta5, sum hann ba5 um, og tå komu åtta merkur i 
haga atturat Steig av teirri heimaru si6uni. Eisini 
skuldi Guttormur vera løgmabur ettir påpan, skipaSi 
kongur firi. 

15 Skipib, sum Guttormur for i upp attur til 

Føroya, kom inn vestarlaga, og ta5 firsta 15 hann 
så Vågar, seg6i hann: »Nii koma fjødlini undan 
kjå påpa.f Stidli var eina stund, og Guttormur 
bab um lov til at kasta ni&ur snøri, ti n6gvur fiskur 

90 sindist at vera har, sum teir logu. Hann drå væl 
av fiski, og komin til lands i Sandavågi segSi hann 
frå itunun. Hetta mibiS, sum er triggjar fjér&ingar 
i litsinning frå bigdini i Mikinesi, verbur såkt enn 
av Mikinesmonnun og nevnist Guttamib ettir Gut- 

S5 tormi løgmanni. 



61. Beinta og Peder Arrheboe. 

Beinta, sorinskrivaradéttir ur Havn, var gift 

vib trimun prestun, kvørjun undan øbrun. Tiltikin 

var hon til vakurleika og dårabi mangan mann; 

80 men var hon eingil uttan, so var hon tab ikki 

innan, ti ilt var skapib i henni, og adlir triggir 



Digitized by 



Google 



171 

menn^ 15 giftust yi5 henni, fingu 6skepnu. Bæ5i 
i moyggjaraldrinun og me5an hon var einkja, gekk 
hon oman til strandar i Havn, kvørja fer5 15 skip 
var koini5 m5rlfrå, sum niggjur prestur var væntandi 
upp vl5 til Føroya, og st65 so uppskridd å bakkanun 6 
firl prestlnun, tå 15 hann kom i land. A henda 
hått var5 hon trulova5 vi5 elnun presti firl og 
ø5run ettir. 

Firsti ma5ur, 15 hon glftlst vi5, var harrl Jénas 
i Onager5i å V15arel61, Nor5oyaprestur. OgvuHga lo 
6dædl var hon viS hiiskadlamar har nor5url. V15 
ta5 sama hon kom tU Onager51s sum matm651r, 
fekk hon telmun eina stora udlarhit at kar5a burtur 
ur. Telr søgdu nel, men so ba5 hon mann sin 
hj&lpa sær. Hann for til telrra og ba5 telr gera, 15 
sum hon bey5, firl hansara sklld, um Ikkl firl 
hennara. Tå 15 telr komu fra utir65rl, edla kvar 
telr so høvdu verl5, hev51 hon altiS udlarhitlna til 
telrra at kar5a ur edla koyrdl telr til rokkin at 
spinna. So rimdu huskadlamir, eln firl og annar 20 
ettir. Ikkl fingu telr nåttur5, um telr ikkl veltu 
ettir tveimun rossun (so mikiS av tø5un, sum tvey 
ross boru). So bara stlgu telr upp i leypln — 
brelddu ikkl — og skumpa5u mold atturlvlr tø51nl, 
so bøurln kom at liggja kolsvartur, og ta5 spretti 96 
ikkl grås av i mong år. Gråt leg51 hon å fatl5 
til telrra, tå 15 telr komu av utir65rl og einki høvdu 
fiska5. Um eltt, sum rak er, verSur ti enn tikiS 
til: Hatta er sum i OnagerSi, tå 15 Beinta var. 
Ikkl vildl hon lova hiiskødlun sinun at bréta riggin 80 
sundur i fiskinun, sum hon gav telmun at eta. Eln 
kona seg51 eina fer5 vi5 telr, at telr s6u so idla 
ut, og spurdl, um telr brutu ikkl riggin sundur i 
fiskinun; men telr søgdu nel. Hon leg51 telmun tå 



Digitized by 



Google 



172 

til råSa at bréta hann sundur i tri, ti so kundi 
Beinta ikki vidla fisk attur å beiniS. Tå trivna5ust 
teir. Jonas var einkjumabur, tå 16 hann giftist vl6 
Beintu. Tå 15 hennl ték at lelbast vl5 hann, ték 
6 hon mold Ar grøvini kjå firm konu hansara og 
legSi undir høvdalagl5 kjå honun. Tå t6k hin 
firra konan at ganga attur å prestin, og hann varS 
65ur i høvdinun. Tå 15 hann lå til at doyggja og 
baS um heltt, fekk hann kalt, og ba5 hann um 

10 kalt, fekk hann heitt 

Ettlr J6nasar deySa varb Beinta tnilova5 vl5 
Anders Lemvigh, hjålparpresti å Nesi i Eysturoy, 
og skjétt kom ta5 hagar, at tey skoldu giftast 
Beinta var å Nesi 1 hoyberatibinl og ték ettlr, at 

15 har gekk négv til i husinun, ti prestur var g65ur 
ma&ur og gjørdl væl vi& husféUrini. Hon hev&i 
viS tab sama at prestinun, at hann dugdi ikki at 
hava h6gv, og leg&i til, at øbrvisi skuldi tab vera, 
tå 15 hon kom at vera matm6&ir å Nesi — hon 

20 helt seg eiga hann visan. Men tå seg5i prestur, 
at, læt hon seg so tibliga i brøkur, var ta& best, at 
hann beindi hana attur til Havnar. Og so varb; 
hoyberamenninir foru vi6 henni til Havnar, og eingin 
gifta kom i lag midlun hennara og Anders Lemvigh. 

26 Annar mabur Beintu var Niels Aagaard, prestur 

i Vågun. Hann var hévligur maSur og veikur og 
gjørdi henni oftast ettir vild firi at fåa frib; men 
hetta gjørdi hana bara verri. Ein dagin, sum hon 
gjørdi seg inn å hann og hann royndi at halda 

80 im6ti, t6k hon ein Ijésastaka og sl6 ettir honun, 
men rakti i roykstovubitan, so eitt stikki feyk lir 
f6tinun å stakanun. Hesin stakl var5 seinni altar- 
staki i Mibvågskirkju. Eina abra ferb hevbi hon 
læst seg inni vib honun i einun kamari til at buka 



Digitized by 



Google 



173 

hann; tå kom hiiskadlurin, Kristoffer, tU, breyt 
didnar, tok hana og koyrdi hana i eina tvagtunnu. 
Si6an ræddist Beinta alti5 landbukku. 

Aldrig tordi harri Niels at liggja nått i Sanda- 
vågi, tå i5 hann helt gudstænastu har, men var6 5 
altib at riba heim i Jansagerbi, prestagarbin i Mi5- 
vågi, sama kvøldiS, ti Beinta var avindsjuk inn å 
løgmansdøtumar å Steig (Steigagadur i Sandavågi 
var løgmanssetur) og rædd um, at harri Niels 
skuldi fåa hug at einikvørjari av teimun, ti tær 10 
voru sjaldsama vakrar. So hendi ta6 eina ferb, 
sum harri Niels var i Sandavågi, at Sandavågsmenn 
hildu tab ikki vera råbnligt kjå honun at fara avstab 
attor sama kvøld, ti vetrartib var, niba og hart frost ; 
men hann fir kortini, ti hann ræddist Beintu. Sibur 15 
var tå i tibini, at bæbi prestur og bøndur ribu å 
hestbaki til og frå kirkju. F16b var, og prestur 
reib uppi undir bakkanun. Tå ib hann var komin 
å Mibvågssand, snåvabi hesturin å einari hedlu, 
kadlab Steinsmørkhedla, nibri undir Eirikstoftun, 20 
og prestur breyt beinib. Tå ib nøkur tib var um- 
libin og beinib saman attur runnib, kom prestur 
fram attur at sita og hevbi beinib liggjandi uppi å 
einun st61i. Ein dagin, sum hann so situr, kemur 
ein huskadlur inn skundisliga og sigir, at ein båtur 25 
leggui* A^ landi nibri å Støb; »hatta er onkur av 
teimun stéru i Havn«, heldur hann firi. Beinta 
loypur upp øbislig, snurrar avstab og firir undir 
stélin, so beinib å prestinun dettur nibur å g61vib 
og brotnar abra ferb. Hann var førdur til bartskeran 30 
i Havn, men tå rann beinib ilrlH saman attur, kolu- 
brandur kom i, og tab varb harra Nielsi at deyba. 
Beittur verbur vargur til vea — åbrenn hann doybi, 
bannsetti hann Beintu. 



Digitized by 



Google 



174 

Ettir harra Nielsar deyba hev6i Beinta nå5ms- 
garSin, Kålvalib i Mi&vågi, men var oftast i Havn 
kjå mommuni. Tå 16 Peder Arrheboe, nevndur 
harri Peder (Peer), i& settur var til at vera prestur 
5 i Vågun ettir harra Niels, kom ni5ri fra npp til 
Føroya, st66 hon firi honun uppskridd, og vi5 taS 
sama rann honun tiSan til hennara. Søgn er, at 
first i6 hann f6r vestur i Vågar (hann varb settur 
ivir um sundiS midlun Norbstreymoyar og Våga), 
10 var Beinta vi6 honun fra sundinun av Fiitakletti. 
Hann vildi fara inn å Steig at vitja løgmannin, 
men hon var rædd um, at hann skuldi fåa hug at 
einikvørjari av teim vøkru løgmansdøtrunun — 
eisini var hon idla kend i Vågun tå sum einkja 
15 ettir harra Niels — og tordi ti ikki at sleppa honun. 
Tå i6 tey komu fram vi6 Steig, spurdi hann, um 
hetta var Steig. >Nei«, seg5i hon. So komu tey 
i Jansager&i. Hann spurdi, um hetta var Steig. 
Nei, hetta var prestagar6urin. Siban upplisti hon 
SO firi honun, at hon vildi ikki hava hann til at fara 
inn å Steig: ti har biibu nakrir >lokkufuglar« (hon 
meinti vi6 løgmansdøtumar). 

Soleibis gekk Beinta um harra Peder, at hann 
var giftur vi5 henni annan veturin ettir tab, at hann 
26 var komin til Føroya. Frå hesari tib er goymd 
ein litil rima, sum hann gjørdi um hana: 

Min smukke, 

min dukke. 

min lyst og Tnin del! 
80 min jordiske engel og sødeste sjæl! 

du haver betaget mit hjærte og alt 

med dine gebærder og yndig gestalt. 

Dine hænder ere hvide og bløde som uld, 

din hals er som perler, dit hår er som guld. 



Digitized by 



Google 



175 

Men so v6ru tey gift bæSi, kom alt at vera 
ø5rvisi enn hann hev6i hugsab. Hon var ikki g66 
vi5 hann, smn hann var vi& hana, og hevbi oftast 
spott og kvøss or5 atturim6ti indisorSun hansara. Eina 
langa ti5 knosadn tey saman og komu alt verri og 5 
veni Å samt, sum tibin lei6. OngantI5 unti hon 
honnn Mb. Ein dagin, sum tey høvdu deilt, for 
hann lit og setti seg å ein heyggj, men vi5 tab 
sama var hon attanå og stoytti eina vatnbittu ivir 
høvdiS & honun. Hann hugsaSi, at toran hev5i so 16 
buldrab idag, at regnib mundi fara at koma attanå, 
segbi hann tå vib hana. Eina ferb ib hann hevbi at 
henni, at hon bukabi arbeibskonumar, beit hon hann 
av: tab var ikki firi hann at leggja seg uppi; hann 
kundi væla um sinar skitnu bøkur. Tå hugdi hann 16 
at henni gramliga, t6k fast I armin å henni og leiddi 
hana tit. Siban veik hon altib firi honun. 

Arbeibskonumar royndu altib at gera henni tab 
idla og honun tab goba, ib tær kundu. Tå ib bl6b- 
mørur varb kokabur, vildi Beinta ongantib lata talg 20 
i til hansara, men koyrdi mestan adla tålgina i 
sinu indur. So gjørdi hon merki i pilsupinnamar, 
at hon kundi gera skil imidlun indrini, kvørji 
hansara v6ru og kvørji hennara. Men arbeibs- 
konumar skiftu pinnamar, sum hon hevbi merkt, 96 
um i bl6bmørsindrunun, so teir komu at standa 
tvørtur iméti, sum ætlab var. Hann fekk tå adlan 
hin feita blobmørin og hon hin soltna. Kvussu bar 
hetta til? so feit pilsa til hansara i kvøld? spurdi 
prestur; hann var ikki vanur vib slikt. Men litib 80 
var um Beintu: tab gl6gvabi ikki i kjå sær, segbi hon. 

Prestur gekk ofta oman i kirkjima til at hava 
frib firi konu sinari. Eitt kvøldib sendi hon ein 



Digitized by 



Google 



176 

hiiskadl har oman og f ekk honcm eitt lak viS til at 
fara i: hann sknldi vera spøkilsi og ræ6a harra 
Peder i kirkjani Huskadlorin kemor snikjandi 
inn i kirkjona og reisist so fin presti i lakinim; 

5 men prestur tekur at lesa npp ivir honon og reka 
(måna) hann ni5iir igjøgnnn kirkjiig61vi5. Huskadl- 
orin ropar, tå 15 hann er komin hålvan vegin ni6ar, 
og sigir, kvør hann er, men tå kann prestor ikki 
fåa hann npp attur og verSnr at reka hann heilt 

10 ni5ur igjøgnnn undir nistan og pipan frå honun. 

Væl lærdnr ma5nr var hani Peder og tonga- 
snjadlur, og har attnrat dugdi hann meira enn at 
mata seg, sum tey taka til. Ofta heittu ti f61k å 
hann til at nita sin gandakunst teimun til hjålpar, 

15 og g66ur var hann i åvikun, tå 15 ta5 galt slikt. 
— Ein b6ndi var i Mi5vågi, sum misti so n6gv ur 
kjadli sinun. Hetta helt so vi5 i langa ti5, at 
stoli5 var6 fra honun; leita5 var5 ettir tj6vinun. 
men einki gjørdist: teir kundu ikki koma uppå 

90 spori5. So b66u teir harra Peder um at hjålpa sær. 
Ein sunnudag, sum folk em i kirkju, prestur stendur 
å prædikastolinun — litvaldur predikantari skuldi 
hann vera — og hevur enda5 prædikuna vi5 evan- 
geliinun, sum si5ur var tå, starir hann ut i kirkjuna 

26 naka5 leingi og sigir i endanun: >Tyv, jeg ser dig, 
og jeg kender dig, og Gud kender dig.c So tekur 
hann altarbékina, 15 liggur å prædikast61inun, slær 
hana tvørtur um høvdi5 å sær og sigir i ti at hann 
sveiggjar hana: >Bet nu tager jeg min alterbog og 

80 slår den for din pande.« Men i ti at hann læt, 

sum hann slerdi altarbékina lit i kirkjuna, smadl 

ein ma5ur, 15 inni var, ni5ur. Tå var tjovurin visur. 

Harri Peder var ræ5uliga snarsintur maSur. 

Hann fadl i eina sjuku, sum gjørdi hann heUavidlan 



Digitized by 



Google 



177 

eina ti5, og t6 at hann kom attar fin seg, yar tab 
ikki ø5rvi8i enn, at sjukan vitjaSiattor å hann viS kvørt, 
so hann Tar øror i høvdinun, xneban hon Bt66 yi5. 
Harri Peder og b6ndin 4 Biggi i MiSvågi, 
Jégvan Baemusfion, kadlaSur Prest-Jégvan, v6ra 5 
évinir. Teir v6m komnir til ihiar tun eina heima^ 
kugv kjå Bigsbondannn, som hev6i sliti5 tj65ri5 og 
tradkabi bøin ni6ur kjå presti; fin hetta gjørdi 
prestur seg inn å b6ndan og gav honun grov or6. 
So var einki meira burtur lir hesun, men semni 10 
brustu b&6ir saman attur, og tå kom at vera verri. 
Vib hesun bar so til. Beinta var oySslusom og ofta i 
ney& fin pengar. Nu åtti harri Peder eini sk6- 
speimi av silvuri; tey tok hon og seldi i loynd til 
ein mann vi6 Kirkjar (bilingur 1 MiSvigi). Hesin 15 
maOur seldi tey uppattur til J6gvan bonda a Riggi. 
Prestur sstkna&i silvurspennini og spurdi Beintu 
ettir teimun, men hon duldi fin, kvat hon hevfti 
gjørt, og seg&i, at tey måttu vera stolin. So ein 
dagin sa harri Peder J6gvan ganga vi6 hesun sko* so 
gpennun sinun og østist so upp, at hann leyp i 
haim vib ti alt i einun, tviggjaSi hann ut og kadlabi 
hann tj6v. Béndin h6tti at presti og truabi vi6 
søkømåli, um hann ikki bab um firigeving firi tey 
orb, hann høvbi haft frammi. Siban var prestur 25 
triggjar ferbir å veg niban å Bigg til at royna at 
koma tU samø vib båndan, men kvørja ferb spottabi 
Beinta hann, so hann helt av. Tribju ferb var 
prestur komin å labastein — hevbi latib seg i 
prestakjélan — tå ib Beinta répabi ettir honun, at ^80 
han helt tab vera vanvirbiligt firi ein prest at f ara at 
bibja ein b6ndafl6k um sått og semju: hann skuldi 
haldur drukkib sær eina fløsku av brennivini og so 
tikib øksi i hond og brotib didnar upp kjå Jogvani. 

12 



Digitized by 



Google 



178 

05i kom i prestin; hann vendi attar, drakk seg fadian, 
f6r 80 yi5 øksi ni5an å lUgg, breyt didnar kjå J6gvani 
og kadlabi hann upp attor tjov. T4 tok bondin søks- 
mal upp, men legSist 4 séttarsong og doySi, å5renn 
5 sakin var endaS. TÅ 15 hann la til at doyggja, féru 
triggir menn til prestin og vilda faa at vita, kvønn 
veg béndin for: til himirikia edla til helvitis, ti hann 
var so dåttliga dey5ar. Prestor segbi, at hann var 
ikki dey6ur: teir vildu bara narra seg. So foru 

10 teir heim attor og eina løtu ettir oman attur til 
prestin. Sum teir standa og tosa vi5 hann, slær 
hann hendnmar saman og sigir: »Bet nu for han 
til helvede.« Tå høvdu menninir lagt bondan i 
kistu, åSrenn teir f6ru, og tå 15 teir komu heim 

15 attur, lå hann kvaldur i klstuni — hann hev5i ikki 
verl5 uttan skindeySur. Harri Peder helt liktaluna 
ettir Eigsbéndan, og hev5i hann ovtala5 seg firr, 
80 bar av nu. Firstu or5 15 hann seg5i, i ti at 
hann steig fram å grøvina, v6ru: >Nu træder jeg 

20 på en tyvegrav.« Si5an. kasta5i hann jør5 å og 
seg5i: »En tyv levede du, en tyv døde du, en tyv 
skal du igen opstå.« Men einkja Jégvans svima5i, 
sum hon st65, og var5 si5an leidd heim. 

Peder Arrheboe var firl sin ésåmiliga atburS 

25 dømdur frå embætinun av einun préstarætti. T6 
var5 hann sitandl i prestagar5inun Jansager5i i 
halvt annaS år ettir henda d6m, og meban noyddist 
ettirma5ur hansara, Suurland, at halda til i einun 
hiisi å Riggi SiSan var5 harri Peder i niggjun 

80 pr6starættsd6mi dømdur til at flita av gar5i og 
burtur lir bigdini. Beinta og hann fluttu tå bæ51 
tU Sandavågs og livdu har teirra sibstu ti6 i einarl 
småttu, i Haraldsstovu kadla5. Men ikki var5 hann 
mettur minni maSur ettir tab, at han hevSi mist 



Digitized by 



Google 



179 

kappa og kraga. Hann hjålpti nii enn meira enn 
iirr teimun, 16 s6kta rå5 kjå honnn méti huldufolki 
og gandi, og ikki bildu f élk ta5 gretta, at hann utinti 
kvat 16 hann ték uppå seg at gera i slikun søkun. 

Um Kristoffer i Hiisl — hin saml, 16 var 5 
hiiskadlur eina ti6 kjå harra Niels og koyrdl Belntu 
i tvagtunnuna — er fråsøgn goymd, kvussu harri 
Peder hjålpti honnn til at fåa fri6 firi einari huldu- 
konu. — Kristoffer var first hiiskadlur kjå Magnus 
bénda i Bø (i Vågun). Em huldukona t6k at ganga 10 
tU hansara har, og so Idla royndur var6 hann av 
henni mnsi61r, at hann var6 at rima lir Bø. Hann 
f6r tU M16vågs, glftlst og busettlst i Husl, og si6an 
var hann nevndur Kristoffer i Hiisl. Hann var 
flnttma6ur ^å Peder Arrheboe prestl til Biggjar. 16 
Elna fer6, 16 telr v6ru famlr tU Biggjar, ba6 prestur 
hann Uggja nått vi6 sær har, ti rlngt veSur var 
og selnt å degl; men Kristoffer seg61, at hann vildl 
Ikkl. Prestur t6k at splrja hann, kvi hann kundi 
ikki vera, og Kristoffer upplistl tå firi honun, at 20 
hann fekk ikkl fri6 i Bø firi einari huldukonu. 
Prestur seg81, at, var ta8 einkl anna6 enn ta6, 
skuldl hann vita at hjålpa honun, og ba6 hann 
llggja. Si6an bey6 hann^ at alt skuldl fara ti611ga 
til songar. Kiristoffer svav i roykstovunl, og lj6s 36 
brann; prestur f6r til hansara og var kjå honun 
elna løtu, leg61 so hanskar sinar uppå bitan mltt i 
roykstovunl og gekk si6an uttar. Elna gå6a løtu 
ettlr hoyrir Kristoffer huldukonuna koma ; hon letur 
hur61na upp, men sleppur ikkl longur Inn enn å 30 
halvt g61vi6 undir bitan, har sum hanskamir llggja, 
melur Imsar vegir og fer so avsta6 attur. Ti81iga å 
morgni kom prestur at hltta Kristoffer og spurdl, 
kvussu glnglst hev6i i nått. »Væl,« seg61 Kristoffer; 

12* 



Digitized by 



Google 



180 

>hon kom, men ikki longar enn imdir biian; har 
gekk hon og strevtAist og rimdi øo.« »Tab hngsa5i 
eg,« seg&i presfcur; >um tu bev6i sagt o&rvisi, hev5i 
tu logi5.< Si5aii hev5i Eoistoffer hib fin hnldQ- 
5 konuni, kvørja ferS hann var i Be; men nu t6k hon 
at ganga heim til hansara i MSrv&gi, kvaSna verri 
enn i Bø, so nn batti reint ikki ElristoSer ba5 
hana fara fra sær, men hnkLukonan seg5i, at ta6 
matti veri5 anna& ra5i5 kjå honnn at haft s eg til 

10 konu: hon var mætari kona enn Steinseira hansara 
(steinar hørda tey firr til padlar & sita å vi5 
grugvuna; ti kadladi holdan kona Kristofiers 
Steinsetnma). »Nei,< seg5i Kristoffer; »Steinsetraa 
er eitt guds badn, men td ert eitt fanaas badn.« 

15 So Kristoffer attnr til prestin at ksera sina nej&. 
Prestur spir hann, kvi hann fer ikki attur til Biggjar 
til Magnus b6nda at vera. »Nei, mætur,« sigir 
Kristoffer (»mætur« var eitt tiltak hansara); tkja 
Magnusi i Bø kann eg ikki vera, ti hann hevur 

90 tvey høvd.« Hann var ein riggjnskøltur, meinti 
£uristoffer. Prestur spurdi tå, kvi hann var ikki 
komin firr. Ta5 var komi5 naka5 liti5 imidlvn 
Beintu og hann, segdi Kristoffer: hann hev5i koyrt 
hana i eina tvagtunnu eina fer5, i5 hon buka5i hin 

i5 firra mann sin, harra Ni^. Prestur leg6i honim 
ta5 råS at skifta bugv, og Kristoffer flntti so til 
Yelbastadar i Su&nrstrejmoy. Har var haxm eina 
ti6, men so var lika galib attur: huldukonan var 
ettir honun har eisini Kristoffer s4 sær eingi omiur 

80 rå5 enn at fara vi5 bat attur i Vågar og søkja hjalp 
kjå presti tribju fer5; td gjørdi hann ta6 trey5ur, 
ti hann hev&i gjørt seg idla kendan vi& Betniu. 
Hann legSi at landi i Sandavågi, ti tå var harri 
Peder settur frå embætinun og farin til Sandavågs 



Digitized by 



Google 



181 

at bugva. Ba8ir soto inni i royksfeovuni einBamadlir 
Tun kvøldi6. Prestur ba6 tå Kristoffer fara i songina. 
tFt imoti lising kom huldukonas^ men preetur gav 
henni métitøku, sveigaSi Ti6 keppinun og rak hana 
ut, first gjøgntm roykstovudidnar, so gjegnun tiiniS 5 
oman etiir sandinnn, attnr øvuta adlan vegin lit i 
Kvitagrét inni i GKljun (å veginun til Mi5vågs) — 
hann vildi ikki møta utr<S5rarmonnunmi — og t6k 
80 at reka hana ni5ur undir vi5 lestri so smått og 
sm&tt. TÅ 16 høvdid Bt66 javnt vi5 sandin, setti 10 
hann hælin å og skrivabi vi& stavinun omanivir 
henni l5tr66rarmenninir f6ru og s6u huldubåt 
liggja undir Holki vi6 teimun åtta monnunun, sum 
høvdu ni& vi& huldukonuni. Si&an forbeyb prestur 
kvørjun manni at fara nor5ur å sandin, firr enn 15 
fl65in hevSi verib uppi ivir attur, og aldrig v6ru 
bo5 betur hildin enn hesi. So fér prestur attur i 
songina tU Kristoffers og rak onda ond lit lir honun; 
djarvastu folk i Sandav&gi, sum kaga5u, sou naka5 
fara upp igjøgnun Ijoaran. Tå fekk Kristoffer fri6. 90 

Um henda sama Kristoffer i Husi er tann frå- 
søgn, at hann hev6i so énatiirliga sterkt mål, at 
eingin ma5ur i Føroyun tå hev6i slikt mål. Eina 
ferb — hetfca var, åfirenn hann f6r til Velbasta&ar 
at biigva — gekk hann til Oyragjåar (å eystursibuni 95 
å Vågoynni ivir av Streymoyarlandinun) og ropaSi 
grindabob tvørtur um sundib so hart, at tey hoyrdu 
hann skiluliga fram firi kvødnina å Heygun i Vest- 
manna; har st6bu tvær arbeibskonur og m61u. 
Onnur arbeibskonan slepti kvødnini og segbi: dO^ 
»Hatta er Kristoffer i Hiisi, ib ropar * Abrir meun 
breiddu til tekn, men Kristoffer bara répabi. Hann 
gekk å fjadl i Mibvågshagan, siun lå tætt upp til 
hagan kjå Magnusi i Bø, og répabi so hart, at 



Digitized by 



Google 



182 

sey5urin kjå Magnusi rimdi av haganun. Ettir ta6 
fekk hann tvey lomb av Magnusi firi^ at hann skuldi 
vera minni har&mæltur. Kristoffer var naka5 ondar- 
liga sintur mabnr. Ikki tordi nakar at nevna 
5 »longu« (fiskm) firi honun; so vildi hann drepa 
(hann var sjålvur eyknevndur »longa« av ti, at hann 
var so langur). Hann gekk til Havnar at keypa 
firi f61k, og ikki svitaSist ta5, at hann utrætta5i 
tey ørindi, i5 hann var bi5in om at bera fram; men 

10 vildi nakar minna hann uppå attur okkurt, sum 
firr hev&i veriS or6a6 vi5 hann, so bar Kristoffer 
ikki bo5ini fram, ti ikki dåmti honun, at nakaS 
var8 sagt vi5 hann meira enn eina fer6. Eitt liti5 
gerbi — såtulendi — i Mi6vågi nevnist enn »Elri- 

16 stoffers trø8« ettir honun; »Kristoffers krogvt er 
imidlun Mi6vågs og ta6 stora vatni8. 

Ofta var6 heitt å harra Peder Arrheboe til at 
hjålpa imoti trødlskapi og gandi, edla kvar 16 slikur 
6fri8ur var å fer6, at einki gjørdist uttan at hava 

80 gand til verju. Kvussu harri Peder ganda&i eitt 
6fri8askip i Sandavågi er sagt fra i søguni >Løg- 
mansdéttirin i Vågun.« — Ettir ta6 at harri Peder 
var settur fra embætinun, kom ein st6r grind i 
Skålafjør5 i Eysturoy, men ti at Skålabotnur tå 

25 var eitt tiltikiB grindaplåss, kvar 15 grind var5 
hUdin vis at doyggja, vildi ta8 ikki bera til at fåa 
hesa grindina rikna inn i botn og dripna. F61k 
hildu fananskap vera uppi i grindini; eitt var, sum 
hev5i botn firi eygnnun, og ta 18 ta8 kava8i, klapp- 

80 a8i hesin botnur so hart i sjégvin; av ti kadlaSu 
tey ta8 Klappus. Skålamenn f6ru vestur i Vågar 
til at bi8ja Peder Arrheboe leggja sær rå8, kvussu 
teir skuldu fåa grindina dripna, og lova8u honun 
størsta kvalin atturfiri. Har atturat skriva8i land- 



Digitized by 



Google 



183 

futin sjålvur bræv til hansara og ba5 hann koma 
grindamonimnun tdl hjålpar, um hann vistd naka5 
råb til at reka hetta devulskap burtur, sum for5a5i 
grindini. Harri Peder kom, skrivabi nøkur or5 
uppå ein pappirslepa og ba6 eina båtsskipan fara 5 
vi6 honun og floyta hann å 8J6gvin uttanfiri grindina. 
Grrindin doy6i, men Eystringar tveittu presti bert 
ein leittur og ikki størsta kvÉdin, sum teir høvdu 
lovab. Tå lova6i harri Peder, at grind skuldi ikki 
doyggja attur i Skålafir&i, og so var&. Næstu ferb 10 
i5 grind kom i Skålafjørb, doy5i einans kvalur. 
»Nu dræbe de grind udi Sk&lebund udi Østerø, men 
de få ikke mere end den mindste«, seg6i harri Peder. 

I Haraldsstovu i Sandavågi livdi Peder Arrheboe 
edla »gamli prestur,« sum hann nevnist eisini, sini 15 
si6stu år ettir ta&, at hann var dømdur fra kjélanun. 
Har i Sandavågi fekkst hann vi6 at rogva ut og 
fann eitt mi6, sum r6past >Prestmi&« ettir honun; 
tab er imidlun Klovnings og Presttanga, ein fj6r&ing 
frå landi. Løgmabur hevbi sæb hann ganga burtur i 20 
haga til torvlutimar og heinta sær torvkonglar upp, 
toktist sind i honun og tok hann til lærara kjå 
bødnun sinun. Fleiri lærisveinar gingu til harra 
Peders i Sandavågi og itastur av teimun Bartals- 
Jåkup ; men Beinta fj6nabi teir og stoytti vatnbittur S5 
ivir teir, tå ib teir komu til hansara. Ikki kom 
harri Peder at liba neyb i Sandavågi. Tri kiifobur 
og tjugu seybir fekk hann, so leingi hann livdi, av 
ettirmanninun i Jansagerbi. Eisini fekk hann gåvu- 
seybir frå imsun monnun og tiggjund av tveimun 80 
båtun i Sandavågi; løgmansbåturin var annar. 

Ofta komu folk ferbandi langan veg til at siggja 
»avsetta prest.« Ein dagin, sum harri Peder gekk 
nibri å sandinun, kom ein okunnigur mabur, ib 



Digitized by 



Google 



184 

Tiilrnini-n var til bigdina, til hansara og ba5 haxm 
visa sær å avsetta prest. Hesin maSor hevSi ikki 
mb5 harra Peder firr og kendi hann ti ikki. Harri 
Peder lova6i ta8; t6 hevSi hann eifct litib ørindi at 

5 fara first, segbi hann, men skoldi koma attur vib 
ta5 sama. Hin fremmandi gekk attur og fram niftri 
å sandinnn og bi5a5i eina langa ti5; men eingin 
prestur kom attur. Tå i endanun grunaSi hann, 
at hetta mundi hava verib Peder Arrheboe sjålvur, 

10 ib hann hevbi talab vib. 

Um Beintu er enn at siga, at, meban hon bubi 
i Sandavågi, gekk hon ofta bigda midlun vib einun 
posa til at bibja sær upp i. Eina ferb kom hon til 
Lamba i Eysturoy og bab Lambamatm6burina geva 

15 sær upp i eina tægu av kodni. Lambamatmébirin 

helt, at tab var ikki fin hana at bibja kodn, men 

læt hana to fåa. — Sibstu orb Beintu, ti ib hon lå 

å sottarsong, voru: »Svartakodn og kvitakodn.« 

Harri Peder livdi Beintu av i nøkur år. Ein- 

20 samadlur var hann tå i hiisi å gamals aldri eina tib, 
og tå ib hann varb spurdur, kvussu hann hjålptist 
einsamadlur, svarabi hann: »Troldene bære mig 
vandet; selv må jeg »knue«, og selv må jeg bære 
min aske.« Eitt klænt hol var i veggjabr6stinun^ 

85 sum hann slepti trødlunun lit igjøgnun, tå ib hann 
vildi hava tey avstab; »hu!« læt i teimun, tå ib tey 
foru igjøgnun holib — so trongt var tab. Inn 
komu tey altib til hansara igjøgnun didnar. Sjålvur 
gekk hann vib didluni og bab neytakonumar mjélka 

80 kiigv sinari »Hvo vil have mig den farlige dille?« 
spurdi hann. 

Tå ib harri Peder lå å sottarsong, vAru tey 
lieiri, ib vildu sleppa at vaka uppivir honun, men 
hann vildi ikki lova teimun. »De mænd i hvide 



Digitized by 



Google 



185 

klæder våge over mig,« aegM hann — morgtmin 
ettir lå hann deySnr. 



62. Løgmansdéttirin i Vågun. 

Me&an Peder Arrheboe var prestur i Vågun, 
var eitt skip (Fransur skuldi ta5 vera) komiS at 5 
fl6ta vesturi i Vågahavinun og flagga5i ettir lei5- 
visara (loSei). Påakaaftan var ta8, dirdarve5ur og 
kvør fjøl å s]6gv. Nolsingar, Kirkjubømenn og 
Velbastabmenn hildn ta5 vera eitt loynikeypskip 
(smuglaraskip) og féru til ta5 vi5 fiski at avrei5a. 10 
Nélsingar v6ru firstir; tå i& adlur fiskur teirra var 
drigin upp å skipid, toku skipmenninir båt teirra 
og høgdu hann »undur til brenni. Ein litlan, våna- 
ligan båt, sum teir høvdu tikib i Su&uroy, govu 
teir Nélsingun i staSin og sleptu teimun so avsta5. 15 
So komu Nor8heygabrø5umir å Velbasta5. Ein 
ma5ur å Yelbastadbåtinun, nevndur Joanis, vildi 
so fegin fara til 8kipi5 og øvunda6i N61singar: ti 
har mundu teir fåa bæ5i vin at drekka og sukur 
at bita, 8eg5i hann viS lunar båtmenninar. Endin 90 
var, at teir løgdn til skipiS, t6 at forma6urin helt 
liti5 um ta5, av ti at hann grunaSi, at ta5 mundi 
vera eitt 6fri&askip. Tog var& kastaS ni6ur til 
teirra, og teir v6ru drignir upp å skipi5. Nii sigir 
skiparin vi5 teir, at anna5kvørt skulu teir fåa honun 25 
havn til imorgins, edla skulu teir adlir vera hongdir 
vid råamakkan. »Drekk nii vin og sukur!« sigir 
forma&urin å båtinun vi& Joanis. So teir attor i 
båtin, gera hann fastan i skipib og r6gva ta5 inn. 
Teir sjabba so, at teir nåa utliigvabir inn å Sandavåg 80 
(som var næsia havnin) påskamorgun, rætt sum 



Digitized by 



Google 



186 

folk var uppi. Sum teir ganga niSan at hiisun, 
møta teir løgmanninun. »Hetta eru einir påskagestir, 
i& tit hava ført mær imorgun«, sigir hann. »Mangur 
dansar og dansar av ney&un,« svarar Jéanis. 

6 Skiparin legSi åst å eina d6ttur løgmansins, i5 

var so fråskila vøkur, og svor, at hann f6r ikki 
avsta& attur, firr enn hann hevbi hana i skipinun. 
Påpin hev6i tå st6ra neyb vi& at fåa hana burtur- 
beinda, so skipmenninir skuldu ikki fåa fatur å 

10 henni, ti skiparin hev6i sett menn lit til at fanga 
hana. Hon var5 latin i mannfélkaklæSi, til tess at 
skipmenninir skuldu ikki kenna hana. 1 ein torvlut 
var6 hon Ia6a5 inn, me&an leita5 var5 ettir henni, 
og si6an f6ru menn vi6 henni til Sørvågs. Ein 
IsFransur, 15 møtti teimun, helt seg kenna hana, 
men læt seg ikki upp. Skiparin var fåkandi 
66ur, tå i5 hann frætti, at løgmabur kr6gva8i 
dottrina firi honun, og hev&i hottur frammi, at 
hann vildi seta eld å adlan Sandavåg, um hon 

fiO var5 ikki beind til hansara vi5 ta& sama. Hann 
sendi tveir båtar i land av skipinun; annar var 
fudlur av bnidleypsdrekka, sum til skuldi vera tiki5, 
um løgma5ur samtikti; 1 ø5run voru tjørutunnur, 
sum nitast skuldu til at seta eld å Sandavågsbigd 

26 vi5, um løgma5ur vildi ikki geva seg undir. t 
sinari ney6 sendi løgma5ur bo6 til Mi6vågs ettir 
Peder Arrheboe presti at koma honun til hjålpar, 
ti harri Peder var sagdur at kunna svarta kunst. 
Hann kom vi5 ta5 sama, f6r beinan vegin oman å 

dO sandin og risla5i nakrar bokdtavir hari vi5 stavi 
sinun. So t6k hann upp i lukuna av sandi, har 
sum hann hevSi skriva5, og sletti ut å sj6gv. Tå 
reis gla5a og alda av sandinun lit ettir, so Fransurin 
var5 at kappa og rak til havs. Si5an spurdist einki 



Digitized by 



Google 



187 • 

attar til hansara. Men Sandavågsmenn hildu sær 
at teiti vi5 ti g66a bnidleypsdrekka. 



63. Heini béndi å Riggi og htiskadlurin. 

Ein huskadlur kjå Heina, b6nda å Biggi i 
MiSvågi i Vågiin, hev6i lagt åst å d6ttur båndans og 5 
vildi hava hana til konu, men påpin var imoti hesari 
giftu og seg&i nei. So hendi ta5 seg eitt åri6 om 
vårti5, sum båndin var litrégvin vi5 hesun sama 
huskadli og ø5mn monnun å vårfiskigrunnunun; at 
hann brast å høgt vi5 kavaroki. Bingur er attur- 10 
r65urin ha5ani kjå MiSvågsb&tunun, tå 15 ruskut er 
ve&ri6 og rupul i sjånun, ti ta5 eru einir télv fj6r6- 
ingar til lands at régva; men eina vest er ta5 i 
kavaroki av nor6an, ti beinur nor6an liggur beint 
ut av Mi6vågi. So gekk Eigsbondanun og hansara 16 
monntm, at teir slitu upp undir landi6; men ikki 
var hugsandi kjå teimun at régva vågin, av ti at 
6dnar8tormui:.og kavarok var beint im6ti. Teir løgéu 
at å Steigarenda (nakaS vestanfiri Presttanga, vestara 
armin å Mi&vågi), og har drogu teir båtin upp igjøgnun 30 
ein bratta t61v favnar frå sj6nun. Hesin Bigsbåndin 
og menn hansara eru teir einastu, sum vitast at 
hava lent og drigi6 båt upp i hesun plåssi; so bratt 
er ta&. Av Steigarenda kluvu teir upp igjøgnun 
Prestberg, sum er ogvuliga bratt, og adlir voru 26 
deyBm65ir uttan hin åBurnevndi håskadlurin. Verst 
var viB béndanun, ti hann var so deyBliigvaBur, at 
hann orka5i ikki at ganga longur, men var5 at 
leggja seg ni5ur. Hann bøna5i hiiskadlin um at 
bera seg upp å slætt og solei&is bjarga livi sinun; 30 
men huskadlurin t6k seint vi5 og segBi, at, um hami 



Digitized by 



Google 



188 

uu vildi lova at geva honun dottrinA til kanu^ so 
skuldi hann taka hann å baki5 og bera hann; men 
vildi hann ikki ta5, so f6r hann at liggja har, sum 
hann lå. Bondannn v6ru tå eingi onnur rå6 enn 
5 at lova ta5, sum huskadlurin ba6 um, og at gera 
ei5 uppå ta5. Hiiskadlurin bar hann so å bakinun 
adlan vegin niSan igjøgnun kavan, i bergimm lå, 
og breyt sær veg upp igjøgncm tann stéra skf^yin^ 
i5 lå uppi i eggjartromini i Prestskar5i. HaSan 

10 bar hann hann oman igjføgnun Presthaga til MiSvågs 
og slepti honun ikki, firr enn hann hev6i sett hann 
& hansara egna gnigvusess uppi å Eiggi. Tå fér 
b6ndin ettir déttur sinari og leg5i hond hennara i 
hondina å hiiskadlinun. 

16 Hesin sami Heini b6ndi å Biggi var hugalkir 

maSur å land og sjégv, men nitti meira matt enn 
kunst. Hann gerdi triggjar trabir inn (St6ru trø&, 
Nor5astu trø5 og TungureynstrøSna) og dugdi té 
ikki at grava garSatorvu. Teir bøkkar, i& vera 

20 skuldu til garSamar, bert hæla5i hann leysar vi5 
téa sinun; hiiskadlurin sipa5i teir upj^ hann til at 
bera, og ta5 so hart, at ta5 brakabi i riggi hansara. 
Eitt hiidaskødi sleit bondin å hol um dagin, som 
hann hæla5i bøkkamar leysar. — Huskadlurin, i5 

S5 fekk d6ttur béndans, er ikki nevndur at navni 
B6ndi å Biggi kom hann ikki at vera, men bu5i å 
Kletti å Biggi og var5 kadla5ur Klettama6urin. 
Hann var6 seinnameiri ørur i høvdinun, og ein 
dagin funnu menn hann druknaSan å Leitisvatni 

80 (imidlun Mi5vågs og Sørvågs). Hann var6 grivin 
å Kålvshagabakkanun tætt vi6 vatni6. 



Digitized by 



Google 



189 

64 blavur å Riggi 

Olavur å Riggi i Mi6vågi var rikur ma6ur og 
åtti n6gvar pengar, sum hann goymdi i eini évand- 
a5aii kistu vi5 angan liøi. Men av ti, at hann åtti 
90 nogv bødn og kvi5a5i firi, at tey kimdn koma 5 
vasandi ni5ur i kistuna og forkoma pengonim, ték 
hann teir upp år habani, koyrdi teir upp i ein posa 
og Ia5a5i hann iim i ein grothésvegg i iådlingina 
midlun b&dar flåimar. Ongun segdi hann fra, heldur 
ikki konuni. Ein dagin nm »ommariS, tå i& fuglnr 10 
var komin 1 bjørgiS, for Olavnr burtur i haga, helat 
til at fåa 8»r nakran feskmat (lunda). Som hann 
fangladist ettir hesnn, kom hann at einon kletti i 
bakkanun, sum ein fuglatorva var ni5ri nndir. 
Lågligar klettar var at fara ni5ar fiii, so hann 16 
helt ta5 ikki bila at sleppa upp firi hann attnr. 
Hann loypnr leysur ni&ur i torvuna, fær négvan 
lunda og vil taka seg upp attur; men nå roynist 
kletturin ov høgur. 16 kvnssu hann toyggir seg 
og roynir at krøkja hendur og føtur i, sleppur hann 20 
ongan veg. Nii sitnr hann har i torvuni vi6 sorg 
og sut og hngsar sær deyban visan. Kona og bødn 
renna honun i hug: tey verSa ødl at doyggja i 
hungri, ti pengamir eru kr6gva&ir so, at eingin veit 
at finna å teir. t sinari sålarangist og livsins neyd 35 
loypur hann upp, streingir å sum 66ast vi& kroppi, 
hond og f6t, ger eitt viSbragb og sleppur upp firi 
klettin. Komhn upp attur å slætt feyk hann heim 
alt i einun. Ta5 firsta hann gjørdi, ådrenn hann 
kom heim til hiis, var at skræ5a gr6thusveggin 30 
ni5ur, sum pengamir v6ru goymdir i, og taka posan 
fram. So leyp hann til hiis og seg&i konuni fra 
ødlun hervørkinun, og kvusøu sær hev5i gingist. 



Digitized by 



Google 



190 



65. Seydamadurin å Sondun. 
L 

Ein sey&amadur var å Sondun i Sandavagi å&ur 
å sinni^ sum er gitin fram um adlar a5rar seyda- 
6 menn i Føroyun. Hann røkta5i einsamadlur adlan 
Sandavågshagan og åtti ein utvaldan hest, reySan 
å liti og frålika diigligan til at renna. Ein vakran 
solskinsmorgun listi sey5amanninun at ri5a nor5ur 
å fjødl. Vi6 Fjadlavatn bu5u tvær huldukonur, 

10 kvør sinumegin, onnur i Husagjogv og onnur i 
Tormansgjégv. Tær åttu stakkar av skarlaksklæbi, 
og henda sama morgunin, i5 sey5ania5urin rei5 
nor6ur, legbi huldan i Husagj6gv stakk sin åt til 
at s61a. Tå i5 hann kom ridandi gjøgnun FjadlaliS, 

16 SÅ hann tann rey5a stakkin vi& teim glégvandi 
gudlperlimun i skina langan veg. Hann vendi hesti 
ainun tann vegin, tok stakkin, leg6i hann attanfiri 
seg å hestins bak og rei& so heim attur. Huldu- 
konan situr vi6 eldin og hugsar vi& sær, at hon 

ao skal fara ut å hedluna at venda stakki sinun- Men 
tå i6 hon kemur hagar, sker hon saman tenn og 
snerkir vi6 skort, ti stakkurin er horvin. Hon 
skimast runt um Fjadlali6 og ber eyga vi6 seyba- 
mannin, i& ri5ur ta5 hann kann best avstab vi6 

26 stakki hennara. Hon r6par å sistur sina i Tormans- 
gj6gv og bi6ur hana hjålpa sær at fåa stsikkin attur, 
ti hon hevur nærri at fara ettir manninun: »Sistir, 
sistir, stig st6run !« Men hin svarabi, at hon var lamin 
i bå5un beinunun og orka&i ikki at ganga. Tå t6k 

80 huldan i Hiisagjågv til at gleiva og gina so skjétt, 
at hon nærka5ist hestinun i kvørjun. Tå i5 hann 
var komin um Vatnsoyrasand og upp i Vatnsbrekku, 
var hesturin ekkam65ur og legbist at drekka lir 



Digitized by 



Google 



191 

ånni. I ti sama kom huldan i Vatnsoyrar, men 
hesturin var nii so væl atturstirkna&ur, sum hann 
hev6i drukkib, at hann fleyg so lættur ni8an 
gjøgnun brekkuna,^^ nu i& sporib for at tingjast kjå 
huldukonuni »Hetta var mær sålarbåt,« seg5i 6 
seybama&urin, tå i& hann vendi hestinun fra attur 
ånni, og siban hevur henda å veri5 nevnd Sålar- 
b6tarå. Men Vatnsbrekka er énaturliga long og 
driigv, og sey6ama&urin hev8i ti å or6i: »Tungt 
er at ri5a brekkuna hart.« Tå i5 hann var komin 10 
å Føstuvar&a (heimanfiri i Mi5vågshaganun), kom 
huldan stunandi upp firi Vørur (handari i Mi6vågs- 
haganun). Tå var hesturin stivur i lørunun, og 
sveittin rann lir kvørjun håri å honun — tungur 
var maburin, i6 hann bar å baki. Tå i5 hann kom 16 
at Mosagerbi, hev8i hon nærkast honun so miki5, 
at ta5 var ikki meira enn reipslongd imidlun teirra, 
og tå i8 hann kom å Giljarætt (tætt innanfiri ånna 
i Sandavågi) — har er kirkjan — fekk hon hann 
attur. I ti at hann reiS fram vi6 kirkjugar&inun, 20 
kasta5i hann seg so knapliga av hestinun inn um 
vi& stakkinun i hondini. Men, olukkutib, stakkurin 
kom fastur i garbin um ein stein, so hon nåddi at 
triva i hann. »Nii halHi eg!« ropabi hon. »Halt nii 
kvat i8 halda vil!« svarabi hann attur: »her er 25 
Gud og kirkjan.« Tey bardust um stakkin eina 
løtu, tU hann skrædnabi; seybamaburin hevbi abra 
ermuna ettir, men huldan fekk skerdan bulin. So 
st6r var henda stakkarerma, at hon røkk til messu- 
akul i Sandavågskirkju, og har er hon enn. 30 



Digitized by 



Google 



192 

n. 

8ey5ainadar å Sondun 
kendi kniv am burtur i ø5ran londnn 
— so IjéSar eitt ganudt ørindi.*) 

Eina fer5 var øeySamadurm å Sondun farin 

5 ivir i Giljar bnrtur i haga. Tå slitnadi ein »s 1 
skénnn kjå honim, og hann settist at gera sær eina 
nlggja. Tå 16 kann hev5i bundi5 tveingin og 
skoldi taka knivin attur, var hann horvin. Hann 
leit lun seg, men så einki uttan eina kråkn fiugva. 

10 Sfeirtt ettir hetta rimdi hann Ar Føroyun og f 6r til 
Noregs, av ti at hann fekk ikki fri5 fin huldu- 
konum, sum hann hev&i tiki5 stakkin fra. Hann 
ba6 mn hus kjå einari konn; hon var bædi bli5 og 
ti5 og setti g65an mat fram fin hann. »Mong er 

15 geitin aSrari lik,< segSi hann, tå i& hann sko5adi 
knivin — hann helt seg kenna sin egna kniv attur. 
Tå upplisti hon fin honun, at hon var kråkan, 15 
hann så hin dagin bmtnr i haga, og hev6i tiki5 
kniv hansara. 



20 66. Brudleypid f Stapa. 

Tummas vi5 Gar5 i Gåsadali var rikor madnr, 
nben mestor alt g65sl5, 15 hann åtti, hev61 hann 
fingid vl5 konu sinari. Ikki hev5i hann meira enn 
eina arbel5sk(miL Ogvullga snandntur maSnr var 
25 hann, sterkur mim trødlid og slerdi einsamadlur adlan 
bøin. Ein dag i hoyna, sum hann var at gera 
såtur upp — 6førar v6ru tær til støddar: seks 
vanligar såtur foru i eina kjå honun — møddist 



♦) Sml. „6li 8ey5ama5ur" s. 82. 

/Google 



Digitized by ^ 



193 

arbeiSskonan at standa og kasta hoyggj upp til 
liansara; ti høgt var at blaka. Hann r6par nibur 
av satuni til hennara og bi5ur hana kasta duliga: 
annars skal hann koma ettir henni. Hon sigir, at 
hon er ikki ment; tå springnr hann ni5ur av og 5 
-ætlar at gera henni mein; men hon loypur so kvik 
undan og lit i Søljumiri upp undir belti&. »Olukku- 
diri6! nii slapp tii; ta& var runan, ib frelsti teg.« 
So k61na5i hann attur, og si&an gjørdu bæ5i satnna 
lidna. 10 

Sum ofta er: tann i6 langt situr burturi, er ikki 
altib visur i årsins ti&, so ta6 hendi seg eitt åri& 
nm ]61tl5, at Tnmmas visti ikki so gjødla, nær 
jélini v6ru. Hann var nii ræddur um, at hann kom 
ikki at halda j61ini røtt, og sendi ti hiiskadlin — 16 
einans huskadl hev&i hann — til Biggjar til at fåa 
at vita, nær j61ini v6ra. Hiiskadlurin kemur til 
Biggjar i ti at f61k koma lir kirkju — tå er ta8 
annar joladagur. Biggjarmenn fara at halda teiti 
og vilja ikki lova hiiskadlinun avstaS. Rætt sum 80 
dansurin gongur best um kvøldi5 og eitt kvæ6i 
ver6ur kvø6i6, sum hevur til stev: »Gevi5 oss fri6 
og g65ar nå6ir!< — hiiskadlurin kvø&ur vi6 og er 
80 kåtur — nu stendur hin gamli, Tummas, i 
dunmun vi5 einun homlubandi i hondini; hann 25 
er komin ettir huskadlinun, »Tii skalt fåa frib og 
fanans nå&ir,« r6par Tummas til hansara og loypur 
80 å hann til at buka hann vi5 homlubandinun. 
Siban foru båbir teirra veg heim attur til Gåsadals. 

Tummas var égvuliga væl kendur vib eina huldu- 80 
konu, sum var von at ganga til hansara um nætumar. 
Eina nått, sum hon liggur fremri i songini kjå 
honun og ektakonan ovari, tekur henda kristna fram 
og følir eina kalda hond. Hon kvøkkur vib og 

18 



Digitized by 



Google 



194 

spir mann sin, kvat 16 hatta er; men hann dilnr 
firi huldukonona og sigir, at hann hevur haft 
hondina omanfiri høvdid å sær, so hon er stdrikia5. 
Si5an forst hon ikki meira om hetta. 
5 Tommas åtti eina d6ttar vid hesari holdukonu. 
Tå 15 hon skuldl elga badn, f6r haldiima5arm tU 
konu Tummasar og ba5 hana vera jar&armodir kjå 
konu sinarl. >Hon fær ikki Uvandi badn, nttan 
hon fær kristna ]0r5arm6&ir,« sigir hann. Nev 

10 sigir hin kristna konan: hon hevur eltt liti5 småbadn 
sjålv og nær ikki bort. Men huldumaSarin lovar, 
at einkl skal koma at badnlnnn, om hon fer frå ti^ 
og endin er, at hon fer vi6 honun. Tå 18 tey eru 
komin å utgåttina, bindur hann klut firl eygunl å 

15 henni og lel6ir hana so adlan vegin. Hon heldur 
seg hava gingi5 mi5alstatt, so loysir hann klutin 
frå, og nu stendur hon å gélviniUL kjå huldukonunL 
Si6an fer hulduma&urin lit. Tå 16 huldukonan hevur 
ått badni6, fara tær bå6ar at tosa saman, og huldu- 

20 konan spir hina kristnu, um tey hava g68a neyta- 
eydnu kjå henni Nei, sigir hin kristna: teirra 
neytaeydna er ring. Tå sigir huldukonan vl6 hana, 
at hetta hevur ma6ur sin gjørt i hevnd, og tå 16 
hon er komin helm attur, skal hon bi5ja mann sin 

25 flita anuan kubåsin burt, ti tå 16 kugvin migur, 
kemur ta& ni&ur å bor6i5 kjå teimun, huldufélkunun. 
Tå 16 konan kemur helm attur til sin sjålvs, llggur 
badni6 og svevur — hulduma6urin hevur veri5 og 
fjålga6 um ta&. 

30 Eltt åri6 um heysti6, tå 16 hoyggj var8 bori5 
i Gåsadali, kemur kona Tummasar ut vi6 fløskuni 
til at skeinkja arbel6sfélkunun og sigir vl6 mann 
sin: >A, Tummas min! hev 61 nii tin soppur veri6 
80 frægur sum min, tå hev6i ta6 veri6 ein fittur 

Digitized by VjOOQIC 



195 

stumpnrc (hon stakk honun skør5, ti Trunmas hev5i 
fingiS adla ognina vi5 henni). Tå årå ilor at 
Tummasi; hann sl6 hana å hondina vi5 heldini og 
gjørdi hana lavna. tFrægari stump man eg eiga 
enn hatta,« kvesti hann i. Tå firsta fekk hon fjøl- 5 
mæli å, at ta& var ikki alt, sum ta5 skuldi vera, 
og at Tummas duldi naka5 firi henni. 

So ganga årini; dåttiiin, 15 Tummas eigii* vi6 
huldukonuni, veksur til, og komi& er til ta5, at hon 
skal giftast vi5 einun huldudrongi i Stapa. Stapi 10 
er ein snøggur hamari i Vikun (å nor6ursi5uni å 
Vågoynni, eystanfiri Gåsadal) ; har hevur alti5 verib 
ibigt. Huldudéttirin kemur mi og bi6ur påpanun i 
bnidleyp sitt; hann skal fåa at siggja alt, sigir hon: 
men eingin skal fåa at siggja hann. Hin åsetta 15 
dagin fer hann avsta5 og sigir firi konuni, at hann 
fer burtur i haga; men hon undrast å, ti hann er 
so nog betur klæddur enn vanligt. Tå i& hann 
kom ivir å Skar8, har sum tey siggja oman å Vikar, 
så ' hann halvt hundra5 skip liggja firi Kjadlanun 20 
undir Stapa. D<Sttirin kom im6ti honun og leiddi 
hann inn; tå var fult firi innan. Hann skuldi ikki ^ 
vera uppi i, seg5i hon: bara siggja; einki skuldi 
hann kvørki eta edla drekka uttan ta5, sum hon 
gav honun sjålv. Einki av ti, å bor&inun sto6, 25 
føt og borbdiskar, var ringari enn silvur. Tå i& 
Ubugt var at eta, f6r alt huldufolkiS at dansa; beint 
upp og ni6ur, rætt sum tey stoyttu lj6s, so var 
dansur teirra at siggja. I åtta dagar st68 bnidleypib. 
Niggjunda dagin for alt avstab — tå var skrambul 30 
i Stapa. Tå i6 Tummas kom å fjødlini å Umfara- 
gj6gv, så hann ødl halvt hundra& skipini fara undir 
segl. Ikki kom hann sama vegin heim attur, sum 
hann f6r, men gjøgnun Mannaskarft, har sum tey 

13» 



Digitized by 



Google 



196 

ganga til Sørvågs. Heimatturkomin seg6i hann firi 
konmii, at hann hevdi yeri5 ni&anfiri SkørS i Sanda- 
vågi. Nei, seg5i hon: a5ra ferSina mundi hann 
hava gjørt. Si5an upplisti hann alt firi henni, at 

6 hann hevbi veri6 1 Stapa og drakki& bnidleyp kjå 
déttrini, 15 hann åtti vib huldokonuni. 

Ettir hetta er einki meira at siga um tey uttan 
ta5, at Tummas f6r eina fer5 attur til huldudottrina 
til at vitja, og ta læt hon mann sin fåa at siggja 

10 påpan. 



Sakaris, sonarsonur Tummas Pæturssonar, var 
burtur i haga ein sunnudag til at higgja ettir tor vi 
og hitti tvær torvreisur ni&urdotnar i Sogili. Sum 
hann setti upp eina reisu, visti hann ikki av, 

15 firr enn ein huldugenta st6& kjå honun. »Betur 
helt eg min sabbat igjår, enn tu heldur tin sunnu- 
dag idag«, seg5i hon, »og t6 eru vit nær 1 skild- 
skapif, leg5i hon atturat. Av Tummasi Pæturssoni 
v6ru tey skild. »Ta8 var ta6 smedli5 15 var,« segSi 

20 Sakaris, tå 15 hann kom heim attur: »hev5i hon 
veri5 kristin, so hev5i hon veri5 eiggilig.« 



67. Biskupsheygurin. 

Itasmus Ganting, Vågaprestur, for eina fer5 til 
Sørvågs og hev5i hiiskadl vi6 sær. Ghøitan liggur 
25 tætt fram vi5 Leitisvatni (imidlun MiSvågs og 
Sørvågs) og tvørtur vi6 einun heyggi, nevndur 
Biskupsheygur, sum er har vi5 vatniS. Tå 16 teir 
komu fram vi5 heyginun, st65 hann opin og eitt 



Digitized by 



Google 



197 

konufålk i durunun, sum bey& presti inn. Ein 
onnur kona kom vi5 øli i silvursteypi at bjoba 
honun, men hann blåsti froSuna av og attur i 
skortin å hemii, åSrenn hann drakk. Tå seg5i hon: 
tKlékur vait tii;« men prestur svarabi, at, var 5 
hann ikki meira lærdur enn hon, skuldi hann ikki 
komi6 higar. Teir v6ru verandi i heyginun um 
dagin, og siban var song bo6in teimun. Hiiskadlurin 
var 6gvuliga ræddur og kundi ikki sova; men pres- 
tur ba6 hann halda fast i f6tin å sær og toga i seg, 10 
um hann svav ov leingi. Trødlini bardust inni, ti 
kvørt skilda6i uppå anna6, at ta6 hev5i sett heyggin 
opnan. Tey togaSu i drongin, men fingu einki ilt 
gjørt honun. Ein gomul trødlkona skuldi glø6a 
jadntein i eldinun, men i ti sama rikti hiiskadlurin 16 
i prestin, sum svav. Hin gamla rassast å brikini 
og sleppur ikki upp — prestur hevur ganda& hana 
fasta. Dagur kom sUm a6rir dagar; prestur og 
hiiskadlur fora upp og lit lir heyginun. Tab gamla 
å brikini rassabist uppattur og skuldi lit i didnar, 20 
men slapp ongan veg. Tå i6 teir v6ru lit komnir, 
læsti prestur heyggin attur — tå bæSi rein og kvein 
innanfiri. 



68. Nikurin i Leitisvatni. 

Eitt kvøldib v6ru bødnini i Sørvågi farin oman 26 
til Leitisvatns at spæla. Tå kom nikurin i skapilsi 
av einun stårun hesti til teirra, og tey so fegin upp 
å bakib å honun. Best sum tey voru setst, for 
hesturin vi& teimun beinan vegin oman til vatnib. 
Minsti drongurin, sum ikki var sloppin uppå, var& 80 
nii ræddur og r6pa8i å baggja sin Niklas, sum sat 



Digitized by 



Google 



198 

uppi å hestinun: »Nika baggilc (badnib dngdi ikki 
reiduliga at tala enn). Nikorin, 16 helt ta5 vera 
navn sitt, 18 r6pa8 var6, mlsti nu megi5 ogkvarv; 
men bødiuni voru bjarga6L*) Sagt er, at, tå 18 
6 nikurin hoyrir navn sitt nevna, missir hann adlan 
matt. 

Ofta kvurvu f61k tå, sum gingu fram vi8 Leitis- 
vatni, men lunguni komu attur å vatni8 at fléta. 
Nikurin skuldi ta8 vera, 18 forkom f61ki har. 

10 Elna fer8 f6r presturin Basmus Ganting vi8 
huskadli sinun lir Sørvågi og skuldi helm til Mi&- 
vågs. Tå 18 teir komu at ånni, st68 eln hestur har 
vi8 Vatnsoyrar, og prestur, sum vUdi sleppa undan 
at va86^ ba8 drongin lel8a hann til sin. Tå 18 

15 drongurin skuldi leggja hondina å hann til at taka, 
leyp hesturin undan, og griftin st68 frå honun beint 
i vatni8. Har kvarv hann. 

Elna a8ra fer8, tå 18 Basmus Ganting fér ut 
nm vatn og kom lit å Vatnsbrekku omanfiri Vatns- 

20 oyrar, sat eitt har å rættinl (kadlaS Vatnarætt) og 
greiddi sær vi8 einun gudlkambi. Nii skuldi hann 
ver8a sitandi, seg8i prestur — hann visti, at ta8 
var nikurin, ti nikurin kann skapa seg i félkaliki. 
Hann tekur ein stein i hondina, kastar av gøtuni 

26 oman å sandin og tekur at lesa upp Ivir honun. 
Steinurin veksur og ver8ur til ståran klett. »Nu 
skalt tii i steinin«, sigir prestur og rekur (månar) 
so nikin inn. Tå såst nikurin ikki attur, men 
steinurin visist enn og eitur Lei8isteinur. 



^) Samme sagn fortælles om en »nikurt i seen Vatni5 
litla i bygden »i Q^adali.« 



Digitized by 



Google 



199 



69. „Øémstélar." 

1 Kviandali i Mibvågi er ein klovin steinur, 
sum ropast »Domstolar.« Navnib kvilir av ti, at 
har var ting hildib firr i tibini. Kvnssu hesin 
steinur klovnabi, harum er henda fråsøgn. Tveir 6 
menn striddust um mark, og var6 henda sak latin 
til tings- Tå i6 annar ma5urin føldi, at domarin 
vildi døma honun årættin til, stakk hann ein tumla- 
vøtt vi5 peningun til hansara; tå t6k domarin at 
koykla og koykla so libandi, og endin var6, at hann 10 
dømdi hinun manninun 6rættin til, tvørtur iméti 
ti, sum hann first hev6i ætla6. Men i sama sinni 
klovna5i steinurin. 



70. Summaldur. 

Ein ma5ur, nevndur Summaldur, var i Mikinesi 16 
å sinni — i teirri katélsku tibini, meban f61ki6 var 
hålvhei5i6 enn i Føroyun. A ungun aldri for hann av 
landinun, helst av ti at hann ætlabi sær nibur i kriggj. 
Nigiftur var hann, og einki badn hev6i ti konan ått 
enn, tå 15 hann for. Ta6 var ikki tå sum nii — f6r ein 20 
av landinun, so væntabist hann helst ikki attur. t 
åtjan år var Summaldur burtur og vendi so heim 
attur til Føroya. Hann f6r vestur i Vågar alt i 
einun og beinan vegin til Sørvågs at fåa sær 
fluttning vestur i Mikines. Men ta6 vildi ikki so 25 
til, at ta6 vi6ra6i kjå honun alt firi eitt at fara 
um Mikinesfjørb. Hev6i hann longst heim attur 
Imidlunat i teim åtjan årun, 15 hann var ni5ri, 
ongantib hev5i hann kent slikan longsil å sær sum 



Digitized by 



Google 



200 

nii. Ikki fekk Summaldur blund i eyguni ta firstu 
nåtfcina, hann lå i Sørvågi. Hann gekk iii6an i 
eitt grothiis eitt sindur uppi i haganun, har sum 
hann kundi siggja væl vestur ettir, og sat so adla 

6 nåttina har og hugdi lit til Mikines. Gr6thusi5 er 
nii firi langt sibani burtur og hagin, har sum ta5 
8t66, lagdur inn til bø, men enn nevnist plåssi5 
Summaldahus. Ikki viSrabi kjå honun annan dagin 
heldur. Hann gekk fram vi6 strondini si6rumegin 

10 Sørvågsfjør6 og kom til ein klett, sum litroSrarbåtar 
eru vanir at rogva fram vi6. Tå slapp hann ikki longur, 
ti ha6ani lit ettir er bratt berg, og so sat hann a6ra 
nåttina å hesun kletti, sum enn er nevndur Sum- 
maldaklettur ettir honun. UmsiSir vi&ra&i ; Sørvingar 

16 førdu hann um fjør5in til Mikines og settu hann 
upp undir oynna nor6antil,-'ti ikki slappst til bigdina 
(firi sunnan) firi brimi. Seint var å degi og ni&a 
var å kvøldi; nåttmirkur kom å hann, tå i6 hann 
kom i Sundadal, so hann helt seg ikki finna heim 

20 til hiisa. Hann setti'seg tå at sova undir einun 
steini, sum enn nevnist Summaldasteinur ettir honun. 
Har barst honun firi i dreymi, at ein ma5ur kom 
til hansara og legbi honun ta5 råb einki ilt at gera 
inni i sinun egna hiisi, firr enn hann hev8i lisi5 

S5 fa6ir-vår triggjar fer6ir. 

Nii er at siga um konu Summalds, at hon var 
einsumødl i hiisi, men ein mabur fiii handan å, i5 
skildur var vi5 hana, var vanur at arbeiba kjå henni 
og at sova i hiisi hennara um nætumar, av ti at 

80 hon tordi idla at vera einsumødl. Sama kvøldib, i5 
Summaldur kom attur til Mikines, var hesin hiis- 
kadlur å veg oman til hennara, men tå i5 hann 
kom »oman å breyt«, téktist tab honun, sum adlur 
kirkjugarburin stib i einun loga og kvør grøv opin. 



Digitized by 



Google 



201 

»Jesus vælsigni meg! hetta hevur ikki veri5 firi 
minun eygun firr — eg skal fara heim afctur at 
leggja ineg.€ So helt hann av og vendi attur. 

I dimmalættingini vakna8i Summaldur, for vi6 
ta5 sama til gongu heim til bigdina og kom tilhiis 6 
tibliga å morgni. Nii i8 hann kemur inn, sær hann 
tvey, konu sina og ein mann, liggja i songini og sova. 
Hann odnar um ennib, dregur knivin lir sUSninun og 
skal drepa mannin; men i ti at hann lif tir hondina, 
rennur dreymurin honun i huga. Hann fer lit å 10 
gåttina og bibur fat ir-vår; men ikki vil reibin 
stidlfiist. Hann fer attur til songina og skal drepa, 
summar seg og fer a6ra fer& lit å gått til at bi6ja 
fa&ir-vår, men reibin er tann sama. So gjørdi hann 
triggjar fer6ir, og ikki vildi sinnib renna av honun. 16 
t ti at hann trilvar ettir manninun og skal taka 
hann i håri5, kemur hann at nerta vi6 konuna. 
Hon vaknar og ropar: »Jesus nå6i meg! so nær 
hevur eingin hond veri5 tær, si5an Summaldur, tin 
sålugi fa5ir, f6r av landinun.« Nii er ta6 sonurin, 20 
i5 svevur i hopi vi6 mommuni. Hon hevSi ått 
hann stutt ettir tab, at Summaldur var burturfarin, 
og mi var hann tilkomin. Tå var påpin rørdur og 
takkabi gudi, at hann hev5i ikki lagt hond å 
son sin. 25 



7t Stori Gutti. 

Tå 16 teir halvt hundraS båtamir gingu burtur 
i Føroyun hin minniliga odnardagin, mundi Mikines- 
bigd veri5 heilt litruddab. Mikinesmenn v6ru 
utr6mr, og eingin kom attur. Tveir båtar gingu 30 
burtur å Steinsundi — kvør rak ni8ur å annan. 
Ein ma8ur, nevndur Andras Bjadnarson, rak å 



Digitized by 



Google 



202 

einun båtaspreki, kom upp å Flesina longn og 
ha5ani upp å Mikineshélm. Hann r6pa5i heim um 
H61mgj6gv (snndi6 midlun hålmiii og Mikineslaiidib) 
til folkini, 16 Mikinesmegin st66u — ta6 var alt 
6 konuf61k; men einki gjørdist. Andras var& at 
svølta i hel i hélminan, og åri5 ettir fannst hann 
skarpur. Umframt konuf61ki6 livdi tå bert ein 
gamal ma6ur ettir i Mikinesi. Hann ætla5i sær til 
Havnar ettir einun sindri av fømingi, men vildi 

10 halda i Vågar first til at siga fra 61ukkuni. Hann 

var ikki komin langt, so r6&i hann seg upp å 

Uldali&flesina (sunnanfiri Mikines) og gekk burtur har« 

Tå komu menn a5rasta6ni frå (helst lir Vågun) 

til at biggja Mikines attur- I teirra tali var Stéri 

16 Gutti, sonur Jåkup bonda å Riggi i Mibvågi (summi 
siga, at hann var sonur Baltasar løgmann, »Idla 
løgmann«). Hann giftist vi5 einkjuni ettir Andras 
Bjadnarson — alt var einkjur, tå i6 hann kom til 
Mikines. Ogvuliga snarsintur ma5ur var Grutti og 

20 for idla um konu sina. Arbei5skonan gjørdi ta5 
hon kundi til at birta ilt upp undir hana. Ein 
dagin i5 Gutti kom heim av fjadli i Borgardali og 
døgur&in var ikki li&ugur, rikti hann konu sina 
i beltib, to at hon var vi6 badn, so hart, at hon 

fi5 fekk deybamein av ti. Si5an giftist Gutti uppattur. 
Stori Gutti var størsti eigind6msma6ur i Miki- 
nesi tå. Hann åtti adlan Borgardal, sum er tiggju 
merkur (fjøruti merkur er Mikineshagin adlur) og 
royndi at kradda undir seg jørB, kvar hann kundi 

80 koma fram at. Ofta hev&i hann 6rei8uligan atbur8 
i hesun. Hålva tribju mørk fekk Gutti frå Ctistovu- 
båndanun å henda hått. Sonur lJtistovub6ndans 
var i Havn og skuldi festa garbin ettir papa sin. 
Gutti var i ferbini vi8 honun, drakk hann fudlan 



Digitized by 



Google 



203 

har su5uri og seg&i so firi futanun, at hann var 
bittur. Fiitin tru8i, og Ghitti fekk sjålvur merkumar. 
— T61v gidlin, Mortansbøur kadlabur, fekk hann 
frå einari einkju å Tiivuvødli. Hann skuldi gjalda 
skattin firi hana, men innihelt skattinun^ so ogn 5 
hennara gekk undir kong av ti sama. — Ein ma5ur 
var, sum æt Andras. Elna fer5, sum hann var at 
siga ettir lomviun i Andrakøtlun (Andrakatlar eru 
i Stiigvun), helt Gutti linuni i erva. Men me&an 
Andras var inni i einun lomviarholi, slepti Gutti 10 
linuni; Andras slapp kvørki upp edla ni8ur lir 
holinun og svøltabi skarpur har inni. 

Tå i6 Gutti hev6i forkomiS hesun sama Andrassi, 
striddist hann vi5 einkjuna um at fåa ta halvmørk 
1 jør&, sum mabur hennara hev5i ått; men hon vildi 15 
ikki dvina firi honun. Tå ætlaSi Gutti at ræ6a 
hana; hann læt seg i prestakjola og kraga og for 1 
kirkjuna upp å prædikastolin til at bannseta hana; 
men hon ræddist ikki. Gutti førdi hana tå firi 
rættin av berun ondskapi, ti hon vildi ikki lata 20 
hålvmørkina, og seg5i, at hann hev&i sjey dey&iligar 
sakir vi6 henni, men hon 8vara5i. at hon hev6i 
eina dey&iliga sak vi8 honun (hon skuldi meina 
vi8 ta5, at hann var farin upp å prædikastolin til at 
bannseta hana), og tå læt Gutti sakrna fadla. 25 

Eitt heystib hev6i Gutti veri6 å fjadli i ringun 
ve6ri og tikiS skur8. Tå i8 seyburin var rikin 
heim, var hann so n6gvur, at tab var ikki hugsandi 
um at fåa ti& til at drepa hann sama kvøldib, og 
ikki fekk Gutti heldur haft hann adlan inni i royk- 80 
stovuni. So slepti hann ødlun neytunun lit lir 
^6sinun og tok skurbin inn i fjosib i stabin. Hann 
helt, at neytini mundu kroka undir hiisunun og 
ongan veg fara; men ovebrib rak tey burtur oman 



Digitized by 



Google 



204 

at bakkanun. »Undir bøkkun«, sum tey r6pa plåssiS, 
foru ødl neyt hansara ut av og å sjågvin. 

So ringur sum Gutti var, kondi hann to vera 
beinasamur imoti folki, som honon liktist å. Miki- 

6 nesmenn vém i Havn eitt åri6 i handilsferb og 
førdu kodn heim attur vi6 sær i båtinun. A veginnn 
komn teir at vera idla staddir av 6ve6ri. Ein 
fåtækur ma5ar å Tuvuvødli var vi& i ferbini og 
åtti hÅlvan fj6r6ing av kodni i båtinon. Hann lova5i 

10 tå, at, nm teir komn til lands vi8 Hvi, skuldi hann 
geva henda hålva kodnf]6r6ing i olmussu til ta5 
iirsta menniskja, i& hann møtti, tå i6 hann hev5i 
8tigi5 fotin å land. Teir komu væl fram, og hesin 
sami fåtæki ma&urin royndi mi at sleppa sær heim 

16 til hiis ta6 skjotasta, hann knndi, vi8 kodninun; 
hann hngsabi, at kona hansara for at vera ta6 firsta, 
hann møtti. Tå i6 hann var komin til plåssi5 ta5, 
sum ropast liti å Li6i å Bergi — kodnposan hevbi 
hann å bakinun — møtti hann St6ra Gutta. Tå 

20 skar hann i gråt, ney5arma5ur, og tveitti posan til 
Gutta. Tå seg6i Gutti: »Eigi eg henda posan, 
so hevur tii ikki veri5 væl staddur« (hann grunabi, 
at hin hev&i lova5 kodnib i olmussu). Hann ba5 
80 Tuvuvadlarmannin koma i kjadlin vi5 sær og 

26 gav honun tvey tey bestu sey5akrovini, hann åtti. 

Eitt åri6, sum Mikinesmenn høvdu verib å 

fjadli å Borgardali um heystib, boSu menninir å 

Bøgarbi ein litlan drong, son hin sama Andras, sum 

Gutti forkom i Andrakøtlun, fara til Gutta og bibja 

80 hann geva sær ein seyb, sum teir skilabu honun til, 
og siga seg eiga at fåa tann seybin, ti hann hevbi etib 
grasib kjå mommu hansara. Alt var kenning i teirri 
tibini. Drongurin f6r og bab Gutta um handa 
svarta seybin, ib hevbi so vøkur hodn. Onkur hevbi 



Digitized by 



Google 



206 

lagt honun liesi rå6, seg8i Gutti vi8 drongin, men 
læt hann t6 faa sey&in. Tå vildi eingin av hinun 
fletta seybin firi hin litla, og so fletti Gutti hann 
sjålvur til hansara. 

Eitt åri6 i6 Gutti hev8i fingi8 kveitimjøl heim, 6 
var ein sekkur av kveitimjøli stolin fra honun ur 
fjøruni. Ein kona fér oman at stjala um kvøldi&, 
men slapp ikki inn i gr6thusi5 og seg&i si5ani firi 
Gutta, at hon hev6i sæ6 ein mann vi5 kvitun håri 
reika um ni6ri i fjøruni. Ein ma6ur var i bigdini, 10 
sum æt Josup og hev8i kvitt hår; hann var& Ijtgdur 
firi henda stuldur og var so forharmabur um tab, 
at hann legbist å songina. Abram i F]6si var haga- 
mabur. Tå ib Josup var komin upp attur og farin 
å rættina ein dagin, sum Mikinesmenn høvdu verib 15 
å fjadli, helt Abram hann firi håb: »Kvat skulu 
tj6vir blant oss, ærligar menn?« J6sup heim og attur 
i songina. Nii er at siga frå, at døtur Abrams i 
Fjosi gingu inn kjå J6gvani i Garbi til at baka 
sær drilar. Jogvan hevbi idltankar til teirra, sendi 20 
tær i ånna ettir vatni og klipti so burtur av drilunun, 
meban tær voru burtur, og goymdi. Tå så hann, 
at tab var kveiti. Siban f6r hann til Gutta, og 
tj6vimir v6ru uppdagabir. 

Hin nevndi J6gvan i Garbi var frålikur irkjari. 26 
Hann hevur gjørt Oksatåttin, sum enn verbur kvøbin 
å g61vi i Mikinesi. Eina ferb, sum teir båbir, Jogvan 
og Gutti, v6ru i Sørvågi, f6ru Sørvingar upp a 
g61v og kv6bu ein grovan tått um Mikinesmenn. 
Gutti segbi tå vib J6gvan, at nii var tib kjå honun 30 
at royna seg : hann måtti irkt og kvøbib eina broysu 
atturimåti alt i einun. J6gvan var ikki tiptur, 
men irkti ein tått um Sørvingar alt { senn, ørindi 
atturiméti ørindi — alt fadl i rim kjå honun. So 



Digitized by 



Google 



206 

f6ru Gitfcti og hann npp i ringin bå6ir og kv65a 
tattin. Ikki var hann mjiikari enn hin, 18 Sørvuigar 
høvdu kvø8i6, og so 66ir v6ru båbir partar, kvør 
inn å annan, at sakin kom firi rættin, men enda5i 
5 tfO so, at teir samdust attur. — Um Jogvan i Gar6i 
er sagt, at eitt &ri5, åbrenn føstan kom, drap hann 
ein oksa og tirvdi i torvflonni i grothiisi sinim. 
Tå 16 føstan t6k vl6, komu menn at hlggja ettlr^ 
um kjøt var krogvaS nakrasta6ni, men s6u elnki. 

10 So hev6i J6gvan oksakjøt at eta i adlarl føstuni. 

Stori Guttl var firsti mabur, 18 grivln var8 i 

ti niggja kirkjugar8inun i Mikinesl. Hann åtti son,. 

sum æt Jåkup, og hesin Jåkup åtti tveir slnir: 

J6gvan, kadla8ur Jåkups-Jogvan, og Gutti, si8an 

15 nevndur Guttl i Bø. Jogvan og Guttl v6ru bå8ir 
tlltiknir smi81r i gudli og silvurl, helst J6gvan, 
sum lærdl kunstin av einun sklpbrotnun gudlsmibi 
i Mikinesi. Sllvurskel8ir, sum hann hevur stoytt^ 
eru til skjals enn. 

20 Bå81r brø8ur friggjaBu til somu gentu i Bø i 

Vågun, og harum er henda fråsøgn. Ein dagin^ 
sum Gutti og a8rir Mikinesmenn høvdu veri8 å. 
utir68ri og komu attur, kom Jåkups-Jågvan upp- 
skriddur i friggjarabuna8 oman å bakkan, st68 firi 

25 telmun, tå 18 teir løgdu at landi i gjonnl, sum 
Mikinesmenn hava til lendistø8 (tætt ni8rl undir 
bigdinl), og ba8 teir seta seg inn i Vågar. Gutti 
vildl sleppa nl8an til hus first til at lata seg i 
onnur klæ8i, men Jågvan vildl ikki bi8a, og so for 

80 Gutti avsta8 i ro8klæ8un sinun sum hinlr r68rar- 
menninir. Tå 18 teir v6ru komnir til Biggjar, var 
Gutti so kvikur at leypa firstur lir båtinun og belnt 
ni8an til hus at friggja. Tå 18 J6gvan kom elna 
litla løtu attanå, friggjaraklæddur, hev8i hin br681rln 



Digitized by 



Google 



207 

longu fingi5 ja. Men Jégvan vildi ikfri venda heim 
uttan at liava fingib gentu og f6r so alt firi eitt i 
somu ferbini til Velbasta&ar til at friggja, og har 
fekk hann ja. Kona hansara var Velbastab-Katrin. 
Jåkups-J6gvan var b6ndi å Handanågarbi i Miki- 6 
nesi, sum Stéri Gutti hev8i att; Gutti biiaettist i Bø. 
Jåknps-J6gvan var i teirra tali, sum skuldu lata 
skattaseyb å kvørjun åri til hospitalib å Argjun. 
Men J6gvani leiddist vi6 hetta, ti ta6 var slikt 
roks at føra Uvandi sey5 lir Mikinesi til Havnar. 10 
Si&ur var tå, at tann i6 fekk skattaseyb settan inn 
kjå ø5run manni og slapp avsta5 attux^ so eingin 
visti naka8 av ti, hann skuldi vera leysur fra hesun 
skatti, men tann, sum seyburin var settur inn å, 
skuldi hava hann i innstøbu og lata skattsbseyb 15 
kvørt år i staSin firi hin. So eitt årib for Jégvan 
vib seybinun og setti hann å nått inn i fjésib kjå 
Signabøbéndanun i Kodlafirbi, so eingin vardi. 
Soleibis bar tab til, at seybaleigan til hospitalib (20 
seybir) fadl å Signabøbondan, men J6gvan kom til 20 
at lata abra og høgligari leigu (skinn og talg) i 
stabin. 



72. Trødlini å Skålavødlun. 

Trødlini i Mikinesi v6ru von kvørja jélanått at 
dansa å Skålavødlun i Borgardali eystast å oynni. 26 
Tey hoyrdust at kvøba: 

»Trum trum tralalei; 

kalt er å fjødlun kjå trødlun; 

liggjari er i hiisinun å Skålavødlun.« 



Digitized by 



Google 



208 

Og ni5arlagi5 kjå teimnn var alti6: 

»Mettan liggur å daranmi; 
trom trum, dansiS væl!* 

Henda mettan, i& trødlini kv66u um, var teirra 

6 egna og lå alti6 uppi å durunun i husi teirra å 

Skålavødlun. Eina ferS lovaSu MiTrinesmenn eina 

kvigu i løn til tann, sum hevbi dirvi at fju^a til 

trødlini og taka mettuna fra teimun. Ein mabur 

helt seg til, fekk sær eitt utvalt ross og rei6 ivir 

10 å Borgardal. Hånn rikti mettuna av durunun å 

trødlahiisinun og dikti so å hestin heim attur. Men 

trødlini lupu attanå hann ; upp um fjødlini foru tey, 

og saman gekk i kvørjun imidlun teirra og mannin. 

Tå i8 hann var komin oman å Ger5igar5ar, å sinina, 

16 r6pa8i hann: »Her er gud og kirkjan! c Tå voru 

trødlini so nær, at eitt fekk i halan å rissuni og 

sleit hann; men ma8urin var sloppin. 



73. Skinnherjan. 

Hann vikar ti ikki heldur enn Koltri, er eitt 
80 gamalt or6. Eina fer& skuldi ein risakedling fara 
at draga oynna Koltur til at liva Mikinesi. Hon 
fatla&i Koltur, men sum hon strongdi å, dragna&i 
fetilin kjå henni, og hon stoyttist beint ettir høvd- 
inun. Ein fles er sunnanfiri Mikines, sum nevnist 
S5 Uldalibflesin ; men ta8 gamla navni5 var Skinn- 
herjan ettir hesari somu risakedling, ti flesin skal 
vera høvdiS å henni. 



Digitized by 



Google 



Tillæg. 



74. Meira um Marjun Lavarsdéttir.*) 

Marjun Lavarsd6ttir, uevnd »viaa Marju»«, i 
Ørbavik i Su5uroy var sistir til teir tiltiknu Larya9^r- 
sinimar. Påpin, Larvas (Lavans) i Ørbavik, hev5i 
konu av Strondun i Eysturoy. Ein bréSursomir 6 
Marjunar var hin navngitni Oli Jadnheysur, sum 
greiut er frå i søguni nm hann. 

Marjun hev5i so 6gvuliga stért enni og var6 ti 
eyknevnd »Stéra Pannac Hon var & Finnmarkini 
i Noreg eina tfå tU at søkja lekid6m firi bein sitt, 10 
sum hon hav&i brotlK; men tå 15 hon kom attur, 
var beinlK bogiS å henni. Si6an var5 hon kadlaS 
Haltabein edla Kjøtbein. Einki badn åtti Marjun, 
té at hon var triggjar ferSir gift ; men i tann sta6 
t6k hon br66urdéttur sina til (osturs og legSi adlan Ib 
sin alsk å hetta badn. Vøkur var fosturdottir 
Marjunar, og ikki trutu ti friggjaramir, 18 vildu 
fåa hana til konu. I teirra tfidi var Padl vi8 Kviggjå 
i Sunnbø. Gentan var g6& vitJ Padl attur; men 
Marjun legBi vi8, at, kundi hann slåa adlan ØrfJa- sW 
vikar bø uttan at brina liggjan einans fer6, so skuldi 
hann eiga gentuna: annars ikki. P&dl helt seg til at 
royna, og ein kona i Ørbavik, sum var ætta8 av 
Krossi i Sunnbø og væl kend vi6 Padl, gav honun 
ein liggja, men le^i vib^ at hwn måtti ikki higgja 25 
at eggini, um hann so slé i stein; ti auQars dugdi 
liggin ikki meira. Padl ték at slåa; hugaliga gekk, 

^) 86 8. 42 (og Færøsk Anthoiogi I, s. 827: Vættrar og 
yisa Maijun i ØrØaTik). 

14 



Digitized by 



Google 



210 

ti frålika væl beit liggin. Mestur adlur bøurin var 
sligin — bert tri satulendi v6ru ettir: tå slå Padl 
liggjan 80 digt i ein stein. Hann kvakk vi8 og 
hugdi attur i eggina: einki saka5i liggjanun. Men 

5 tå i5 hann t6k vi5 attur at slåa, tå beit Uggin ikki 
meira. Padl var6 at brina hann og fekk so ikki 
gentnna. Hon var& seinni gift vi6 Rådna Dåniali 
(Daniel demensen »Ostindiefarer«, sonur harra 
Klæmint, Sand#yarprestin), sum kom til sislumans- 

10 embætib i Su6uroy. 



75. „Vattavinur". 

Ein bindi i oynni Stéru Dimun var burtur i haga 
ein dagin. Sum hann gekk,tala5i eitt og ba6 hann geva 
sær udi til einar vøttir. Hann svara5i ja; men einki 

15 livandi hann så, i5 kvussu hann leit rundan um seg. 
Dagin ettir for hann attur burt i haga og legOi 
udiina har, sum hann hev5i hoyrt røddina. Tå i6 
hann kom attur um attur, var udlin burtur. Nakra 
ti6 ettir var båndin å utir6&ri; 6dnarve6ur brast å, 

20 og menninir komu i havsney5. Sum teir stri5ast 

vi6 at r6gva til lands, hoyrist eitt at r6pa: »Vatta- 

vinur min! legg eystur um oynna, ti vestanfiri er 

åført!« Ta6 vanliga lendiplåssi6 i Dimun, »å gjonni« 

. kadla5, er vestantil å oynni, men eitt anna5 lendi- 

26 plåss er eystanfiri, sum eitur Barmur. B6ndin gjørdi, 
sum henda sama røddin seg5i, og kom fram. 



76. Bembil. 

Ein Heimasandsmabur (ma5ur heiman av Sandi 

i Sandoy) for eina fer6 eystur til Skålavikar i bnid- 

80 leyp. Hann var å hesti, og sum hann rei6 eystur 

undir Tr6ndadalsli6, hoyrdi hann eitt répa: »Hoyr 



Digitized by 



Google 



211 

tii, maSur, i liSini ribur! ber bo6 i bi, sum brudleyp 
er i, at Bembil er dey&ur og badniS er brent!« 
Tå 16 ma&urin kom i brudleypshiisib, seg&i hann 
hetta: »Bembil er dey8ur, og badnib er brent.« 
Tå sprakk eitt undan bor6inun og ropabi: >Ta& 
var sonur min.« 



77. Edlindur å Steinun. 

Edlindnr å Steinun å VelbastaS i Streymoy var 
sum trødliS stérur og sterkur, av verstu ivirgerbsmon- 
nun og frekastu åtarun. Ein klettur visist, sum hiis 10 
hansara v6ru gjørd ni&an frå — teir gomlu høvdu ofta 
ein klett til skj61vegg at liva firi vindi. Alti6 vildi 
Edlindur kappast vi5 huskadlar sinar edla vi6 a5rar 
menn, bæ5i i arbei5i og i mataråti, og 16gu teir tå 
undir firi honun, vildi hann taka livi6 av teimun. 15 
Fåur tordi ti at vera kjå honun. Eitt åri8 var 
Si6radalsb6ndin komin at vera sl6ttarma8ur hansara. 
Teir høvdu kappsligib firi morgunmatarmål og verib 
naka5 javnir bå6ir. Nii høvdu teir roynt seg i 
Uggjanun, seg6i Edlindur: nii skuldu teir royna seg 20 
i matkeraldinun. Ein råmastampur, sum t6k hålv- 
tunnu, var6 settur fram, og kvør fekk sin sp6n. 
Dalbondin var i einun troyggjubuli vi5 splittu i 
firi framman og stoytti kvønn tann spén, i6 Edlindur 
ikki ansa&i ettir, nibur i bulin. Nii var uppi i a5 
stampinun, og båbir at skava botnin. »Tå 16 mabur 
skavar, veit elngln, um hann er mettur; eg skal 
fara i kjadlln ettir neytabégnun«, sigir Edlindur og 
fer avstab. Dalb6ndin heldur tab ikki vera råbuligt 
kjå sær at sita longur, og tå Ib hann sær Edlind 80 

14» 



Digitized by 



Google 



212 

fara inn um kjalsg&ttina, rikar hann avstaS. NA 
15 Edlindur kemur lit attur ur kjadlinun, ver&ur 
hann varar vi5 Dalbdndan, 16 flir, og tekur at renna 
attanå hann yl6 neytabégnun i hondini. Komln 

5 norSur i Stélpar (tætt norSanfiri Norbheygahuslnl, 
har sum tey glada grlndaglaSu) krlvur Dalbéndln 
bulln. Kvørkl dregur fr& edla saman imidlun 
båSar. Komln norSur å Hamarsenda, næstu sinina, 
har sum Dalsblgd sæst undan, torlr Edlindur Ikkl 

10 at fara longur, ti hann velt, at Dalb6ndin eiglr 
sterkar slnir, sum vUja koma honun tU hjålpar. 
Hann kastar nejtabégvin upp& gjøt ettir hinun, og 
so væl var kastaS, at hann raktl Dalbéndan beint i 
nakkabelniS. Dalbdndln smadl deydnr nl&or og 

15 skal liggja grlvln i sama øta5, sum hann yar5 
dripln. 

Livsgerd var at arga Edlind. Sin vetrarmorgun 
féru Vågamenn handilsferS tU Havnar og æda&u 
sær sa5ur firl Klrkjubønes. Telr komu åraka Yelba- 

20 staS, ådrenn lj6st var, og tosa5u saman å båtinun, 
um nakar telrra mundl vera so djarvur, at hann 
tordl at fara nl5an imorgun tU at arga Edlind bånda. 
Tå segbl eln, 15 eyknevndur var »Litll Ma5ur€, at, 
um teir vUdu liggja vl5 bakskutlnon tætt lim at 

25 landi til reidar firi honun at sleppa Inn i, so skuldl 
hann royna ta5. Hann fer upp & takl5 kjÅ Edlindl 
og r6par niSur igjøgnun Ijdaran: »Edlindur, vakir 
tii? LitU Ma5ur i Végun elgir elnkl og biSor mommu 
sina leggja seg nl5ur i himiriki og standa upp i 

dO himiriki; Stérl Ma5ur å VelbastaS er rikur, eiglr 
nogv kjøt, n6gva mjélk og n6gv kodn, men hann 
bl5ur mommu sina leggja seg ni5ur i h^lviti og 
standa upp i helvitl.« »Satt seg5i t^i, Litli Ma5ur i 
yågun,€ svaradl Edlindur og sprakk fram ur songini; 



Digitized by 



Google 



213 

>bi5a mær, olmuseudfriS! eg skal geva tær mjélk 
at drekka.« Men Litli Ma5ur visti, at nii var ikki 
at bi5a; hann leyp avsta& alt firi eitt til at sleppa 
sær i b&tin og Edlindur attanå Ti5 brékun i aSrari 
hond og øksi i aSran. Litli Ma&nr leyp i båtin, 6 
og menninir rendn tit fri landi. Tå i& Edlindur 
nikj at haan knndi ikki nåa honan håndfast, sipaSi 
hann øksina ettir honim. Øksin stéS løst i staminon. 
Edlindur leyp heim ettir eini aSrari øks, elti so 
b&lin adlan vegin til Havnar og std6 firi teimun k 10 
Txnganesi, so teir tordu ikki å land, men flutu har 
adlan dagin ut firi. 

Hin stéri og sterki Lorvikspådl helt seg til at 
vera bønarmaSur Edlinds eitt åri5 og fekk gott at 
eta, ti ikki var Edlindur pirin. Ein dagin i velt- 16 
ingarti5 leg5i Edlindur til, at nu skuldu teir kapp^ 
vdta. Kvør setti tå å sina reim; men tå i5 teir 
komu oman at bi^katromini, var Edlindur komin 
eitt tak oman um Padl. 6tti kom å Lorvikspådl, 
ti hann hevSi frætt, at Edlindur beindi firi teimun, 20 
15 ikki orkaSu at kappast vi6 hann. Hann gevur 
upp at vi5 arbei5inun, higgur At um HestfjørS og 
sigir uppå svik: »Hestmenn koma um f)ør5in.€ 
Edlindur setti hi^an i tætt vi& bakkatromina, legSi 
seg fram å hann og hugdi. t sama bragdi firdi Lor- 25 
vikspådl undir hann; men Edlindur greip attur um 
seg og fekk i Padl, so at bå6ir f6ru it av ni5ur i 
eina ur6. Edlindur datt undir og doySi; men Lorviks- 
pådl slapp vi& livinun, ti hann kom omanå. UrOin 
nevmst enn å døgun Edlindsur& av hesun tilbur&i. 80 

Si5an var5 Uk Edlinds tikiS, ført til Kirkjubøar 
og jar5a6 har å Likhtisslættanun. 



Digitized by 



Google 



214 



78. Velbastadbrødurnir. 

(Kempurudlan). 

Atta tiltdknir brø6ar livdu å Velbastab i Stareymoy 
1 Peder Arrheboes ti6; teir v6ru fira ur kvørjun husi 

6 norSuri å Heyggi, fira >uppi i Stovuc og fira »ni&ri i 

Stovu«. Adlir v6ra teir reystkempur ; men t6 v6ru 

Niklas og Hanus (bå6ir ni&ri i Stovu) burtur lir sterkir. 

Mommurnar kappaSust um at fø5a sinimar væl 

upp. Mestur matur, 18 teir fingu i uppvøkstrinun, 

10 var greytur av føroyskun mjøii vi8 st6run klunkun 
av gadnatålg i. Ikki f6ru teir til naka5 arbei5i, 
firr enn teir v6ru tilkomnir. 

So sterkir v6ru teir, tå i8 teir v6ru vaksnir, at 
teir høvdu ta6 til roysnis i bnidleypun at brota 

15 oksasperrur, sum a5rir brutu seySasperrur. — Tå 15 
Niklas skuldi hava bnidleyp, var& brudleypsoksl 
flettur i roykstovu hansara norburl å Heyggi. Hanus 
t6k oksakrovi5, helt ti einsamadlur i upprættun 
ørmun og hongdi ta5 uppå roykstovubltan. 

90 Frålikir litroSrarmenn v6ru brø5umir og 6førir 
at fasta. Fastandi v6ru teir vanlr at fara til iitr6&rar, 
sum sl5ur var tå; ti hlldl5 var5, at, um ma5ur 
sjålvur var svangur, so var fiskurin svangur vl5 og 
vildi betur taka agni5. Ein dagin um vkn& v6ru 

S6 teir utrénir å Heinafedli, mi5 i Yågahavinun (16 
f]6r8ingar av Velbastab). Sum teir v6ru setstlr, 
kom 6dnarve5ur, kavarok av landnirSingi, so ta5 
såst ikki fram um stavn. Teir r65u harSliga og 
spentu lærbekk attur i rong, har sum hin gamli, 

80 påpi teirra, sat og stirdi <Kvussu leingi halda tit 
henda réSurin ut?€ spurdi hin gamli. »Nått og 
dag,< svaraSu teir. Teir mestur rendu å land undir 
Migadalsfossi, tætt norbanfiri bøin å Velbastab. Væl 



Digitized by 



Google 



215 

hev5i hin gamli stirt — bert ettir alduni, ti ikki 
var kmnpas i bnik ta i Føroyun. 

Oddamenn v6ru teir i kvørjun grindarakstri. Ein 
dag y6ru ^unnanmenn at reka eina grind norSur 
ettir tvørtur um VågafjørO. Grindin gekk so hart, 5 
at eingin båtur orka5i at filgja uttan Velbastab- 
båturin einsamadlur. Teir r66u vi5 ta5 sama fram 
um adlar hinar. Skarpt gekk. Grindin var'um at 
sleppa vestur umPresttanga og at i havi&; tå v6ru 
YelbastaSbrøbumir firi henni og fingu boygt hana 10 
inn um tangan. Hon vendi og helt inn å Mi5våg; 
teir attanå og stemmadu so å, at båtarin rendist 
upp å eina hedlu og fira bond sprungu i skutinun. 
Henda hedian nevnist enn Yelbahedlan av ti sama. 

Einsamadlir r66u teir ut. Teir funnu mi6i8 15 
»Drunn« (itsta havmib i Vesturhavinun, 24 fjorbingar 
lir Trødlhøvda) og høvdu ta5 firi seg sjålvar sum 
lo3nMmi8 i langa ti6. Ikki foru teir til utr66rar, 
uttan øvugt sj6varfadl var og eingir a6rir b&tar 
foru. Tå i6 hinir menninir sv6vu, v6ru teir vanir 20 
at fara edla koma attur. Konufélkini skuldu tå 
anså ettir hundunun, at teir skuldu ikki sleppa ut 
At goyggja og solei5is vekja a5rar menn i bigdini 
Eisini skuldu tey koyra vatn å hur5arnar, at tær 
skuldu ikki rikja, tå i5 gingi5 var5 um tær. Eina S5 
fer5 bar ta5 å, at ein hundur slapp ut attanå teir. 
Ein arbeiSskona f6r ettir honun og fekk um dir5ilin 
å honun; hann skar tå i so andskræmiliga at kvina 
og rina; men einki størri 6happ var5 burtur ur. 
Teir søgdu, at mi6i6 skuldi eita »Drunnurin« av 80 
hesun sama. Ein br66irin ni5ri i Stovu, Oli, giftist 
seinni Åt å Heyggj (å YelbastaS). Hann leg5ist tå 
heima og r65i ikki lit vi5 hinun brøSrunun meira, 
men var t6 tnigvur im6ti teimun. So t6ku teir 



Digitized by 



Google 



216 

Qnga Nor0heygabrø5aniir at reypa tun, at Oli mimdi 
ikki fara at fiima attor å mi5i&; men ta tfpann 
idkinni i Ola, og hann sv6r, at hann vildi ikki 
dilja longtir. Hann f6r avataS firsta dligin, og ta 

5 i8 hudi* koma 6t til mi&iS, la båtnl* Ola har fadlor. 
9i8an var Drtinntuin ikki loynimiS longat kj& 
brø5nmim. 

Idla véln brø&umir plagabir av trødliuL Eina 
glasstovn bigda teir bortor frå hitotmim, hat som 

10 teir bu5n; men ikki finga teir nakra ré i henni: 
har 8krambla5i og bnldraSi i heilun; alt var haft å 
hondon nm nåttina. Var vatnkoppnr settor inn, m 
var hann kvølvdnr vi5 ta5 sama. So l<Sto teir 
stovnna standa t6ma, og si&an var hon dkird Trødla* 

16 stovan. 

Fleiri fer5ir hendi ta5 brø5nmnn eitt &ri5, at 
båtorin 8to5 reint fastar i neystinun, ta 15 teir vilda 
draga hann, og ikki skildist teimnn, kvussa hetta 
bar tU. Teir løgda »o teirra dirasta orkan & -- t& 

20 alt i einun leyp båturin 6&ur ur neystinun oman 
ettir og vildi sorlast. Brø&umir sendu bo& ettir 
hinun vi5gitna Guttormi I MAla og b65u hann 
hjålpa teimun i hesun vanda. Guttormur kom og 
8eg5i teimun, at ein huldumaSur hev5i b&t sin 

95 standandi i teirra neysti ni&an im6ti teirra båti; 
hesin huldubåtur var taS, i5 for6a5i teimun, tk 16 
teir vildu draga. Kii vildi hann leggja teimun 
ta9 ra5, segbi hann, ikki at taka meira enn tti tøk, 
tå i8 båturin 8t66 faatur; gekk hann ikki vi8 triSja 

80 takid, 80 8kuldu teir halda av, ti tå st65 huldu- 
båturin 1 neystinnn, og tå kom at vera éveftursdagur. 
Hulduma5urin var vefturskigdur, segSi Gttttortnur, 
80 titr6&rarllkindi v6ru vis, tå i5 hann var titrégvin: 
men st66 båtur hansara i neystinun, so vértl 61ildndi 



Digitized by 



Google 



217 

at fara. Eisini helt Guttormur, at hnldumaSurin 
hev8i tiki8 neyst teirra i hevnd firi ta6, at neyta- 
drongor teirra rudla&i gr6t oman i Fossadakgjégv 
(nor5anfiri hiisini); ti har bii&i hnlduma5uriii. 

Ti i6 brø&umit* v6m ganilir og » Jaktinc — so 5 
æt båtur teirra — ttr at vefa iiaka& tung kjå 
teimun at t^gva^ so i6ra teif frå hexmi og fitign 
sisBr kimaligan båt attur og lættan, 18 nevndar var 
»TatvtLrinc. Men gfaiimir blaka&tt henda båt bort, 
ti teir orka5ti ikki at t^égva haim, og finga øær 10 
nppattur lættari båt. Tå åøgdti hlnir gotnlu, at ta5 
høvdti teir ikki trA8^ at nakar heT8i laøta8 dikan 
båt, sum Tarvurifl var. 

Ein br68iriii uppd i Stovtl, Djéni, glftist i Vågar. 
Hann var båtma8tir kjå Bartall å Blggl i Mi8vågi. 16 
Hedn Bttrtal var ein ivirgangakroppnr og éfora 
stetkui*. Ein dågin, mm teir rém toénir å Tobba- 
nnn (mi8 hålva a8ra mil til havs år Koltnrsrnakki), 
kom t«& fifdt til olDa midhin teirra om kappr68ur 
og so til avb}d8ingar. 8o t6kii teir at kappr6gva ao 
Inn attåf til lands; Bartal aat i itra bor8i og BJéni 
i innara* Vestnt 1 b6rgi8 stéB stavnnrin; Bartal 
royndi at fåa vent båtlnnn inn mn Preøttanga (inn 
å Mi8våg), men ikki batti ; hann vann éinki av 
Djoma. Tå 18 teir v6ru komnir nsestan i land, tå 95 
kvetti Bartal årinå aV — hAnn så, at hann fekk 
ikki båtin um tangan. 

Um Niklas er at siga, åt hann kom at vera 
b6ndi norSnri å Heyggi ettir påpan (Jdanis æt 
påpin; hann var framsiggin og visti^ nær hann 30 
sknldi doyggja). Hanns for til Sandoyar og livdi har 
6giftar kjå sistrini, 18 gift var vi8 Tra8ab6ndanan. 



Digitized by 



Google 



218 



79. Skælingsbdndin og Dalabéndin. 

Skælingsbéndin og Dalabéndin i Streymoy trættust 
om Skoradal. Firi at enda stri5i5 gjørdu teir av sin 
åmidlun, at teir skoldu ganga saman at beijast, og 
5 tann av teimon, 15 vann, skoldi eiga Skoradal. 
Teir skuldu møtast å teirri si&ru eggini, kadla5 
Yatndalsegg (Skoradalsegg er hin nor&ara). Kvøldi5 
firi tann åsetta dagan {6r Skælingsbéndin å eggina 
til at leggja seg, at hann kondi vera kvildur om 

10 morgonin, ta 15 Dalabéndin kom. Ein son hevSi 
hann yi5 sær, sum hann kr6gva5i. Ti51iga å morgni 
f6r Dalabéndin heiman ifra. Hann hevdi ein frå- 
Ukan hiiskadly og hesin hiiskadlur strongdi å til 
at sleppa yi5 honon, ti hann gronadi svik; men 

15 béndin noktaSi honun. Vid ta5 sama 15 Dalabéndin 
kom, ruku teir saman at berjast, Skælingsbéndin og 
hann. Kvør teirra hey5i hund og øksi vi5 sær. 
Dalabéndin var sterkari; men nikomin som hann 
var av tongari gongu og einsamadlur, me5an hin 

90 var émé5ar og hev5i sonin tU hjålpar, var5 hann 
at liggja undir. Hinir drépu hann; men Å5renn 
hann doy5i, ba5 hann teir bera seg norSur & Skora- 
dalsegg og grava seg har & Stroyggiskletti. Ta5 
bæ5i lova5u og gjørdu teir, og enn visist Iei5i5, 

S5 ein litil høvd, å eggini. 

Solei5is fekk Skælingsbéndin adlan Skoradal. 



Digitized by 



Google 



219 



80. Régvu-Jégvan. 

Firr i tiSmi var8 dey&seySi ikki pikka5ar i 
Yestananna bigd i Nor&streymoy i ti hagaparti, 
sum kadlast i Dølun, og hildi6 var5, at ein huldu- 
ma6ur mimdi bogva har og anså ettir dey58ey6aiiun. 5 
Kvørt år um heysti5, tå 15 Yestmemungar v6ru å 
fjadli i Dølon til at taka skorS, løgdu teir bestå 
seySin ettir å rættini^ first tå i6 teir f6ra at taka 
veSurlambsskorS og siSan uppattur i klippinginit 
og morgonin ettir var seyburin altl6 burtur. Ta6 10 
var løn til huldumannin firi taS, at hann ansaSi so 
væl ettir deySseySanun. 

Jégvan, b6ndi å £6gvu i Yestmannay var størsti 
eigindomsmaSur i bigdini og frågerbarmaSur i 
mongun lutun, helst til stirki. 15 

Ein dagin um heystiS^ sum teir v6ru å fjadli i 
Dølun, noyddist It6gvu-J6gvan heim attur til hås 
um kvøldiSy ti konan skuldi eiga badn; men hinir 
fjadlmenninir 16gu ettir i einun husi, sum teir høvdu 
adlir i felagi i haganun. Hann segSi tå vi5 hinar, 90 
16 ettir v6ru, at teir kundu taka kvønn sey5, 15 
teir vildu, til matarsey5, men hin gråa 6marka5a 
skuldu teir lata vera — hann visti, at ta6 var 
huldu8ey5ur. Ivirvaksin var hann adlan sey5, hesin 
gral. Best sum J6gvan er farin, sigir Andras i 26 
Lon, kadla5ur St6ri Andras: »Hasin gral omarka5i 
er ein såttarsey5ur; honun skulu vit hava kras av.< 
Teir drepa henda seyS og k6ka um kvøldi5. Sum 
teir hava lagt upp ur og eru setstir at eta, kemur 
ein hundur inn vi6 rey5un helsi. Sjur5arstovu- 80 
ma5urin blakar himdinun a5ra hålva siSuna; hun- 
durin fer lit vi6 henni, og tå hoyra teir huldu- 
mann buka hann firi durunun. 



Digitized by 



Google 



220 

Um morgunin fer R6gvu-J6gvan nor8ur attur 
i Dalar til hinar til at reka sey8in heim. A vegi- 
nuxk nor&ar leggor haim seg at drekka xir einari 
keldu; og tam hann reiaåøb npp attar, nii iteudur 
5 em hnldmnabor uppivir honuu, Bå5ir kava himd, 
og bimdatnir leypa alt i einun øaman at bitast 
Elristlinnainibnndi atetidnr tap til, ti biildahandarin 
kemr belsi, sum forSar kinim, so kanB f»r ikki 
biti5. Ti fi) Jågvaa sner hetta, setnr håjm stavin 

10 niSiir imidlun hilsin og helsi5 k kuldnkundiBim, 
00 kelsift brestur, og nd vinnur hanBara ktmdiur. 
So tåka memnntr bi5ir saman at b6r}a8t* JégvMii 
stendur tap til; men hondur kansara loTpnr i kness- 
bøtomar & knldomanninim, og t& ver5ur J6gvan 

15 vid ivixiutan og drepur kaldumanniii. Si6an dr6 
kann kann oman å Eniii5 og gr6v kann kar. 

Tå 15 Jégvan kom attor i Dalar, var kann ikki 
grrt&ar at møiui, Eingin tordi at fara å fond 
luowira nttan Andras; kann tordi at møta konnn^ 

90 idgSi kamnr ti sær tordi J6gvan einki at gera. 
Hesin Andras var tiltikin, b»5i firi stødd og stirid. 
E^tt løgbodid var tå i ti5ini i Føroyxtn, at neyta« 
gat^r skuldi til kæddar vera ondir kond å manni^ 
men ikki å Litla Manni i Hesti og ikki å Andras 

26 1 Lon i Vestmanna — ti LiUi Ma8ur i Hesti var 
ov Util og Andras i Lon ov stémr. 

Men sdOan ta tiS kevor dey5aey&i veriS pikkaSnr 
i Dølon snm a5rasta5ni. 



Digitized by 



Google 



2^1 



81. Heppldrongur. 

Heppidrougar var ]ia^ama5ur »frftmmi i dali« 
k}å béndanon i Kvalvik i BTorastreymoy. Ogmliga 
knappar ma5iir var hann og frålika skjdtur at ganga. 
Ein daguif sum haam var bnrtør i haga, Bafaoabi 5 
hann eina graa ær burtur og bah aeg vita, at 
Yestmenningar, sum åttu i Dølun^ høvdu tiki5 hana. 
Hann lit i Dalar og fann høvdiS å ærini i husinun^ 
sum Yestmenningar åttu har. So leg6i hann seg 
tvørtur um bitamar i erva uppi skinnini til at 10 
kr6gva seg ; ti hann kvi&a5i firi at møta Yestmenn- 
ingun, um hann f6r til gongu attur. Eina løtu 
ettir koma Yestmenningar, i5 hava veriS a fjadli; 
teir drepa ein tann bestå sey5in, kinda eld og 
heingja pott upp ivir. Sum teir sita sk61eysir Bm 15 
eldin og reypa, sakna teir høvdiS å grin f»r burtor 
og gnma vi6 taS sama, at Heppidrongur man hava 
veriS har og tikiS ta5. Nu tekor idla at råka, og 
idkamt verSur k)& Heppidrongi, har sum haim 
liggur; hann rojmi at belgja seg vi6, at hann skal so 
ikki hosta, og heldur so vi5, til tad kokar i pottinun. 
So rikktr hann eldtræiS, 15 midlun bitamar var, 
undan^ bo at potturin vi5 ti ki6kandi løginim kvølvist 
oman å føtumar & t]6vunun, rætt sum adlir aita 
femandi um pottin, og loypur so å dir* Mirkt var, 25 
og eingm fekkst vi& at koma ettir honun. HøvdiS 
av gråu ær hev&i hum heim vi& til béndan. 

Eina a6ra ferd, som Heppidrongur var bxurtur 
i haga, komu Yestmenningar å hann <W'art og 
loraOu hevnd. Hann gekk undan teimun tA5 dxraøta, dO 
16 hann orka6i^ men tveir teir raskastu av Yest^ 
menningunnn gingu ettir honun heim adlan dalin 
til Kvalvikar. I 6kneptari sj<Sstuku var hann. Tå 



Digitized by 



Google 



222 

16 hftnn kom at bøgørSunaiiy var ein so nær honun, 
at hann fekk i sjéstiiku hansara og togaSi å, men 
Heppidrongur smoygdi hana burtur av sær og leyp 
um bøgarSin, so teir fingu hann ikki. Men tå hevSi 
5 hann ovgingiS seg og gav uppat at ganga hagan. 
Hann gjørdist veikur og livdi stutt attcmå hetta; men 
bindin gav honun kvørt år t61v lomb og eina våg 
i udi i løn. 



82. Rlki Jåkup. 

10 Jåkup bondi å Selatraft 1 Eysturoy, kadlaSur 
>riki b6ndi€ edla »riki Jåkup«, var fåtæksmans- 
sonur av Velbastaft i Suburstreymoy. Hann var 
first hiiskadlur 1 Hoyvlk i Su5urstreymoy og spardi 
sær fitt saman har av løn sinari. Kenningarær fekk 

15 hann at ganga, stim åtti annaSkvørt åri5 tvey lomb, 
annaSkvørt tri. So giftist hann til SelatraSar. 
Ogvuliga girugur mabur var hann og kargur, og 
av ti at hungursår v6ru 1 Føroyun 1 hansara tl8, 
bar ta5 væl 1 lag kjå honun at keypa jørS fråUka 

20 biliga, helst firl gamlan mat: hålvspilt kjøt, fisk, 
kodn og tlllkt. A henda håtta samla51 hann sær 
60 68alsmerkur og fekk navni8 Rlkl Jåkup. Hann 
åttl mestur adla vestursiSuna av Eysturoynnl: 
SelatraS og adlan vegln nor5ur ettlr beint 1 Kodlin 

S5 å E151 — uttan OyragarS elnsconadlan. A kvørjun 
årl fer5a51st hann nor5ur tU E161s tU at hlggja 
ettlr ødlun ti, sum hann åttl, og kvørja fer5 15 hann 
tå kom fram vi8 Oyragar8, sli hann stavln 1 garbin 
av Idlslnnl um ta5, at hetta pettl skuldl llggja 

30 imldlun og hann sjålvur Ikki elga alt. 



Digitized by 



Google 



223 

Riki b6ndi hev&i g66a eydnu til alt uttan til 
hønu. Kom hann til at bera kannu av hesun fugli, 
so doySi. 

Um rika b6nda og sinimar — tveir sinir åtti 
hann — er eitt tiltikiS, sum væl sinir skapi6 i 5 
hinun gamla. Eina f6r5, meSan b&5ir brø&umir 
v6ru smådreingir enn, hevSi annar teirra å or8i vi8 
hin gamla: >Påpi, lat m^ f&a hatta lambiS!« 
»Kvat skalt tå gera yi5 ta5?< spurdi hin gamli. 
>Eg skal drepa ta6,« svara&i hin Utli. Tå idl- 10 
brinska6ist Jåkup. »Sig, tii skalt sleppa ta8 upp!« 
liddi hin baggin — hann visti, kvussu påpin var — 
og hin, i& påpan hev8i bi8i8, so gjørdi. Tå bll8ka- 
8i8t hin gamli og seg8i: »Ja, lambi8 skalt td fåa « 

Eiki Jåkup åtti eina dittur, sum giftdst vi8 16 
Su8uroyarprestinun Johan Henrik Weyhe, i8 var 
sonur løgmannin Såmal Pætursson og abbasonur 
løgmannin Johan Henrik Weyhe. Fråsøgn er um, 
kvussu henda giftan kom i lag. Weyhe prestur 
var tnilova8ur vi8 einari prestaeinkju i Kvalbø i 20 
Su8uroy, eini ogvuliga rættuligari konu, og gjørdi 
fer8 til Havnar til at taka brudleypsdrekka lit og 
keypa imist til brudleypi8, i8 ætlan var at halda 
sum skjétast. I Havn hitti hann Selatra8b6ndan 
vi8 konu og d6ttur, og vi8 ta8 sama fingu tey bæ8i 26 
gomlu, bondin og konan, ein gandakadl lir Su8uroy, 
sum var ein av båtmonnunun kjå Weyhe, til at 
ganda prestin atturat déttur teirra. Eitt st6rt 
bnidleyp var8 hildi8 i Havn, me8an tey v6ru har, 
og dansa8 var8 i Mortansstovu. Har komu tey 80 
saman, Weyhe prestur og Selatra8gentan, og sama 
kvøldi8 — prestur kendi tå ikki sørt tU — v6ru 
tey trulova8i. Dågin ettir, tå i8 øli8 rann av 
prestinun, for hann at hugsa um føming sin og 



Digitized by 



Google 



224 

um at sleppa 8i»r 8a5ur attnr til Kvalbiar til sina 
trulovaSa har. Havnarmenn førdu faann; men ti i5 
teir koma suSar firi Kirkjubønes, var sj6gpnirin 
bl65rey&ar at eiggja, og alskma 6d]6r sindnst at 

5 Bvimja omanå, so teir tordn ikki at halda ferbim 
fram, Bien rendu attur* Tå gifiiat Weyhe og d6ttir 
rika Jakupe idt i einun. Bo helt Weyhe attur til 
SoSnroyar, og nu gekk ferbin v»L Tå VS båtorin 
kom til Kyalbiar, gekk brudtirixi kjå presti oman 

10 til strandar at fagna honon; meti hann segbi einki 
annafi vid hana, i ti at hann gekk npp fra båtinon, 
enn hetta: »Fra mennesket haver jeg vendt min 
hu.« Si5an vildi hann ikki higgja til hennara, og 
ikki kondi hann ganga heim i Leirar (prestagaiftin) 

16 å sama teigi som hon, men varS at ganga å einun 
ø5run teigi — so idla var hann gandabur. Saana 
kvøldiA varS hon at &ra frå preatagarftinun vi6 
ødlun ti, sum hon åtti. Télv kir åtti hon; tær læt 
hann sjålvnr loysa og reka ^ ur fjonnun. 8t6an 

20 var6 hon gift til GherSa i Bor6oy i Norburoyggjun; 
men altiS segbi hon, at tann tingsta stand, ib hon 
hevfti livab, var tann, ta ib hon st6b i miriuinun 
uttanfiri prestagarbin i Leirun, titkoyrd habani, og 
vib teimun t61v beljandi kunun uttanum seg. Weyhe 

95 prestur £ekk stéran arv vib d6ttur rika Jåkups; 
men hon var ring matm6bir og oyddi h^M. sitt 
g6ba og hansara, Hjann kom seinnameiri til preata- 
embætib i Havn; men ikki batnabi kjå honun har, 
ti, meban hann helt gudstænastu i kirkjuni, gjørdi 

80 konasL st6rar veitslur heima firi vinkomm sinuii. 
Elnia lerb t6k hann til i prædikuni og meiofci vib 
huskib sitt, at, kvar ib Vår Harra hevbi eina kiricju, 
hevbi fanin eitt kapel tætt kjå. Weyhe var v»l 



Digitized by 



Google 



225 

mnhildin ma5xir, men gramdi seg so idla, at hann 
fadl til drikk. 

Annar sonur rika Jiknps, Sakaris nevndur, 
giftist til Streymnes 1 NorBstreymoy; annar var 
ettir å Selatra5. D6ttir Sakarissar giftist til Deildar 5 
i Vestmanna. Hana droymdi eina natt, at ein kona 
kom til hennara og baS hana kadla badniS, som 
hon skuldi eiga, npp ettir henni: so skuldi ta5 
vera Inkkubadn, og navni5 skuldi vera Inkknnavn 
i fj6r8a 118. >Tey kadla meg Kristina 1 Barkbedluni,c 10 
leg5i hon atturat. fiadnid^ 15 konan fekk, var 
dittir og nevnd E^ristin ettir holdukonuni. Hon 
giftist tU R6gvu 1 Vestmanna og hev8i frålika eydnu 
i ødlun Intnn. Eydnan helt yi5, til Tommas å 
B6gva kom, 18 var f]6r8i ma&ur fr& d6ttnr Saka- Ih 
rissar; tå t6k at dala. 

Eitt timaglas, eitt høvaSvatnsegg og eltt arva- 
gudl (ein gudlpeningur), sum riki Jikup herur ått, 
eru enn til skjals. 



83. Vættrarnar å Skala. ^'o 

Eitt sodnhus brendi av kjå einun b6nda & Itra 
Skala i Eysturoy. Stutt ettir henda tilburS droymdi 
konan eina nått, at ein vættur kom til hennara og 
segSi, at, um sodnhusi8 var8 Ikki uppatturbigt, komu 
adlar vættrarnar at doyggja i kuldft; sodnhiisspreklni 95 
knndu tey finna iviri å Lignesi (innanfiri Sølmundar- 
fjørS) — hagar v6ru tey rikin. Konan vara8i nA 
mannin um, at hann skuldi gera sodnhiisiS upp 
attur, og seg8i honun frå dreymi sinun; men b6ndin 
ItnrtaSi ikki ettir henni. A6ra fer8 droymir konan 80 

15 



Digitized by 



Google 



226 

hetta, at vætturin kemur til hennara og sigir ta5 
sama sum firni fer6. Hon varar uppattur bonden 
vi6; hann fer ivir å Lignes og finnur sprekini har, 
soleibis sum vætturin hevur sagt; men siban hugsar 
5 hann einki meira um hetta. TriSju {er6 kemur 
vætturin firi konuna i dreymi og er nii 6gvuliga 
ruskut. Hon sigir taS sama, sum hon hevur sagt 
hinar bå6ar ffrru ferSimar, og leggur til, at hetta 

' er seinasta fer8in, at hon kemur, og ver6ur ikki 

10 sodnhusi5 bigt attur, skal alti5 elsta soni å hesun 
bre3^6i bagga okkurt. Konan varar nu mann sin 
so miki6 vi6, men ikki var6 sodnhiisib atturbigt. 
So gekk, sum vætturin hev6i lova6: elsta soni, i6 
borin var til garbin, bila5i vit so aldeilis, at hann 

15 kundi ikki festa, og næstelsti sonur fekk gar5in. 
Elsta soni hansara baggabi eisini vit, so hann kundi 
heldur ikki festa gar5in, men hin næstelsti festi. 
Tå i6 komi6 var i tribja 116, bigdi béndin sodnhilsiS 
attur, i sama sinni sum hann giftist, og tå kom hin 

20 SÉuna vætturin i dreymi fin konuna og lova5i, at 
firsti sonur, sum hon føddi, skuldi vera vitugur og 
fåa gar5in i festi. Og so var5. 



84. Rottustevningin. 

I gomlun døgun uddi «ta5 av rottun i Føroyun. 

26 Men so kom ein Islendingur hagar, sum var ramur 
i gandi, og Norburingar og Eystringar t6ku seg 
saman um at søkja rå6 kjå honun firi hesun van- 
lukku rottun. Hann tilhelt seg at hjålpa teimun 
undir teimun vUkorun at fåa ein oksa av kvørjun 

30 gjaldi atturfiri, og ta5 samtiktu teir. So f6r hann 



Digitized by 



Google 



227 

at stevna ødlan Eysturoyar- og Norburoyarottunun 
saman ut i Baktanga i Eysturoy, og tå, sum hann 
las stevningina, kom alt samlandi, smått og st6rt, 
ungt og gamalt — rottur lir ødlun ættun. Alt var 
nii samankomib uttan ein oføra stor gomul rotta, 5 
sum bii&i i Eibiskodli (norSast i Eysturoy) ; hon var 
kvibin og dnigfør at koma. Til end an kom hon 
vi6, og nii 16 alt var samankomi& i Raktanga, spurdi 
Islendingurin, um teir voru adlir sintir at halda or6 
teirra til hansara og geva honun oksamar. Nor6- 10 
uringar svaraSu ja alt firi eitt, men Eystringar 
søgdu, at, nii 15 hann hev6i rikiS rottumar saman 
higar, v6ru teir g66ir firi at fanga tær sjålvir. Tå 
r6pa6i Islendingurin : »Fari so kvør i sina holu, 
uttan eingin i Norburoyggjar!« Og so spjaddust 15 
rottumar attur lit um adla Eysturoy. Har eru tey 
enn sum firr idla stødd av hesun dj6nm, men i 
NorBuroyggjun trivst ikki rotta. Eystringar eru 
ti ofta famir ivir å Blankskåla 1 Kalsoy til at fåa 
sær flag, ti har kemur ikki rotta i. 20 

Ein annar Islendingur skuldi seinnameiri royna 
at beina rottumar burtur kjå Eystringun, men fekk 
tær ikki so langt sum hin; ti me5an hann var at 
lesa stevningina, t6k lindormurin å Skålafjadli til 
at buldra^ og so fliddu rottumar kvør til sitt heima. 25 



85. Nikurin å EidL 

Ein nikur dr6 alt gr6tiB til kirkjugarBin å EiBi 
i Eysturoy. Steinamir eru viBgitnir firi stødd og 
vakurleika. Tå iB alt grotiB var komiB til, skuldi 
nikurin rima; men tå settu tvey småbødn seg i 80 

15» 



Digitized by 



Google 



228 

spøhu nppå baki5 & honun — tey hildu ta5 vera 
ein hest. Fleiri komn dl, men firi kvørt eitt, sum 
setti seg uppå nikin, kom at vera plass til eitt 
attarat, og so var, til alt folk å Ei6i hev6i sett seg 

5 uppå. Tå fér nikarin avsta5 og helt beina leid fram 
at vatninnn. Summi, i5 uppi å nikarbakinim sdtu, 
høvdn mat kjå sær. Ein rætti einnn småbadni spik, 
men ta6 snara5i sær nndan og r6pa6i: »Ikki ,nika' 
meg!< Ta5 dugdi ikki rættoliga at tosa enn og 

10 meinti »snikac Men nikarin helt seg hoyra sitt 
egna navn nevna og hev6i tå ikki meira vald å 
félkttnun (hoyrir hann navn sittj so missir hann 
adlan matt); hann kastabi ødl av bakinun og kvarv 
i vatninnn. 



iK 86 Kyalvfks-J6gyan. 

Ein maSur var i Nor6toftun i Bor&oy, sum tey 
ropaSu Kvalvifcs-Jogvan, av ti at hann Tar ættabur 
lir Kvalvik. Hann kom first norSur til Vi6arei5is 
at vera hÅskadlur kjå prestinun, harra Dåniali, og 

20 var raskur, tnigvur og væl umtoktur ma&or. Tå id 
hann hev5i tænt presti i nøkur år, frigg]a6i haam 
til eina prestadottrina — Anna Margreta æt hon 
— og fekk hana. I teirri ti&ini var ta& si&ur, at 
prestasinir edla prestadøtur, sum giftust, skuldu fåa 

25 kongsfesti, ta& iirsta, sum lå firi til at festa. A 
NorStoftun var beint tå eitt sUkt festi, sum ofest 
var enn, og ta6 fekk Kvalviks-J6gvan. 

Hesin sami J6gvan doy&i av idlgerS, og vi6 
hesun bar so til. Tå 15 hann var vorSin gamal 

80 maSur, var honun ein dagin seint å kvøldi gangandi 



Digitized by 



Google 



229 

åt fin dir. Eina løtu ettir kom hann inn attar, men tå 
15 félk foru at tosa yi6 hann, fekk hann ikki or5i& 
upp — hann var vorbin dumbur. Si6an legbist 
hann & songma og yar5 liggjandi i eina viku; um 
hann royndi at tala, skiltist einki av ti, sum hann 6 
8eg6i, og vi5 ti skili doySi hann. Nu er at greiSa 
fri, kvussu hetta idla kom å hann. Ein ma5ur var 
i Kvannasundi, sum tey répaSu Jåkup i Sundi, og 
skuldi hann kunna gand. Eina fer6 tå id Sunda- 
menn (Kvannasundsmenn) véru til handils i Havn 10 
— tå var eingin annar handil i Føroyun — hittust 
teir bå&ir, Jåkup i Sundi og Sakaris i Kvalvik. 
Kvussu tab f6rst teirra midlun, veit eingin; men so 
miki5 er sagt, at tå i6 båbir skiltust, véru teir 
sannir évinir, og Jåkup lova5i Sakarissi ilt. Nakra 15 
tiS ettir ta5, at Jåkup er komin heim attur ur Havn, 
akal hann fara at senda Sakarissi ta6 idla, sum 
hann lovaBi honun. Søgn hevur verib av gamlari 
tid, at, tå 16 nakar sendi slikt, skuldi eingin vera 
tti. åraka ta5 plåssib, sum idlgerb var væntandi frå; SO 
ti annars rakabi hon tann, Ib firi var. So bar å, 
at sama kvøldib og somu løtu, sum Kvalviks-J6gvan 
var liti firi durun, f6r idlgerbin, Ib Jåkup sendi 
Sakarissi, tvørtur um sundib og rakti Jégvan, so 
hann fekk deybamein. 25 



87. 6lavur innl i Stovu. 

Ein mabur var 1 Kvannasundi i Viboy, sum 
tey r6pabu Olav innl i Stovu. Hann var bæbi rikur 
mabur og klékur og dugdi meira enn at mata seg. 
Imlst er frå honun sagt, kvussu hann dugdi at måna 80 



Digitized by 



Google 



230 

trødl og at siga fra loyndun. Her skal sigast frå, 
kvussu Sviningar gjørdu hann til 6vin, og kvnssu 
hann muna&i teimrui attur. 

Eitt plåss er vestantil å Svinoynni, sum tey 
5 r6pa Havnina; ta5 er einasta petti i adlari oynni, 
sum fjøruslætt er, nimliga snørislongd tvørtur vi5 
sj6nun. Har rekur ofta vi5ur inn, helst å høgætt; 
men av ti at eingi hus standa har, ver5a Sviningar 
at føra henda vi6 tveir fjorSingar burtur vi6 båt 

10 til ei&i6 ; ha6an er ein fjår&ingur at ganga til 
bigdina. Eina fer6 kom eitt stort rekatræ i Havnini, 
og sintist ta6 gegnuligt til kvat bnik ta5 skuldi 
vera, um ta& so var st6rtræ i hus. Nå var ta6 so, 
at Olavur inni i Stovu ætla&i at biggja sær eina 

15 niggja roykstovu, og ba6 hann ti Sviningar um at 
selja sær træiS til langsidlar i hana; men teir noktaSu, 
ti teir ætlaSu sær at nita ta5 sjålvir, søgdu teir. 
So var ta6 harvi6: Olavur fekk einki av trænun. 
Ta6 gekk bæ8i summar og vetur, og alt var& træi5 

20 liggjandi; einki røktist firi, at Sviningar førdu ta& 
heim. SoleiSis gingu nøkur år. Ein vakran summars- 
dag for Olavur ivir å berg til at riva bark beint 
ivir av Havnini, har sum træib lå. Best sum hann 
situr og rivur, er honun higgjandi tvørtur um fjørSin 

25 (Svinoyarfjør&), og sær hann tå nogvar menn draga 
båt av Svinoyarei6i og fara til årar. Teir leggja 
at landi i Havnini og ganga ni8an at hesun væl- 
signa&a trænun. Tå heldur Olavur: »Teir sittu 
mær træiS hina fer&ina; nu skal eg hava mær eina 

80 stuttUga løtu av teimun idag.c Sviningar rudla 
træiS å sj6gv, gera ta5 fast i båtin og r6gva so 
heim at eiSinun. Men kvat galt! nii er 6dn i brimi 
og ikki hugsandi um at lenda. Teir ver&a at venda 
attur til Havnina; men komnir nakab væl ivir, 



Digitized by 



Google 



281 

fidggja teir, at kirra er atfcar vi6 ei&i5. Teir r6gva 
til ei6i6 abra fer8, men nii stendur brimi5 heilt 
uppi i bakkanun, so teir ver&a at venda eina fer5 
enn. TriSja fer5 gongst teimun å sama hått, og 
endin er tann, at teir ver5a at leggja træi5 attur, 5 
har sum tab lå; ti dagur aftnar. Teir avsta6 attur 
vi5 ongun træ, mest firi at njåsnast, um nu mundi 
vera kirrt vi8 ei8i6. Tå st66 stilt vi8 klettin. Teir 
drégu båtin og f6ru til hiis vi8 ringt tannabit; 
ti dagurin var burturspiltur, og n6gv hevbi knosi5 10 
veri5. Tå læ51 skålkurin i Olavi, me&an hann gekk 
heim til hus. Men træi5 var5 liggjandi, til ta5 kom 
til mosa og si5an til mold.^) 



88. Nidagrisurin i hosuleggaldinun. 

» 

Ein arbeiSskona i OnagerSi, prestagarSinun å 15 
Vi&arei8i, kom firi leysingabadn og drap ta6 i loynd. 
Ein fåtækur hiiskadlur var har i prestagarSinun, 
eyknevndur Pisli; frå honun t6k hon eitt hosuleggald, 
sum hon koyrdi badniS i, og si&an gr6v hon ta5 
ni5ur. Eina ti5 ettir hetta giftist henda sama ar- 90 
bei&skonan, og st6rt bnidleyp var& hildi6. Me&an 
tey dansa bru6ardansin, kemur ein niSagrisur rud- 
landi inn i einun hosuleggaldi, hoppar inn i ringin 
og kvø6ur: 

Min moder bær guld; 25 

jeg danser i uld, 

jeg danser i hosuleggald Fisla. 

') En anden lejlighed, ved hvilken Olavur inni i Stovu 
voldte brænding, findes omtalt s. 139 i slutningen af sagnet 
»Guttormur i Mdla". 



Digitized by 



Google 



282 

So båltaSi hann sær firi føtumar å mommuni; 
men hon 8vima6i og var& borin lit, og bnidleyps- 
kætin fekk brattan enda. 



89. Sokkur Svannu. 

5 Fra sistur Gongu-Eolvs, Svannu, er sagt, at 

amiar sokkur hennara kom rikin ettir sjonun inn å 
Sandoyri, tætt norSanfiri bigdina i Kvannasxmdi i 
ViSoy. XJm henda sokk er eitt gamalt ørindi: 

Sokkur Svannu 
10 var alin og åtjan spannir. 

Hann var av rey&un skarlaki og var6 ti gjørdur 
til messuakul i NorSuroyakirkju. Hetta var firsti 
akul, til Nor5uroyggjamar kom. 



90. Huldumadurin og seydamadurin^) 

15 Oskepna var komin at vera i einun hagapartL 

Hetta helt so vi& i langa ti6, at seyBurin har vildi 
ikki trivast, og seySamenninir doySn, ein firi og 
annar ettir. Menninir, i5 åttu hagapartin, finga 
fremmint seyBswlag at sleppa uppi hin seyBin; men 

20 einki hjålpti. 1 endanun kom ein nlggjur seyBa- 
maBur, sum seyBurin treivst so væl kji og varB 
bæBi négvur og feitur uttan i einun boli; tann 
seyBur, iB tok støBu har, kundi ikki lukkast. Hesin 



^) Huldresagn fra Fuglø. 



Digitized by 



Google 



233 

seySama&ur hev5i tann vana, at hann gekk ikki 
tcuin vegin, sum hinir altib véru famir, tå 16 teir 
véru burtur i haga. Ein dagin, sum hann er farin 
burtur i haga. møtir hann einun huldumanni. Huldu- 
ma&urin spir, kvussu til stendur vi6 seySinun. »Ta& 5 
stendur væl til kjå mær,« sigir sey&ama&urin, »uttan 
i einun boli; men her hevur altiS verib so ring 
skepna firr.« »Tab vil eg væl triigva,« segSi huldu- 
maburin, »og eg skal nii siga tær fra, kvussu hetta 
hevur borib til: Hinir firru seybamenninir hava 10 
altib gingib ein annan veg, enn tii mi gongur, og 
beint undir ti veginun, sum teir hava gingib, liggja 
hiis mini. Teir hava tradkab hol & takib kjå mær, 
so tab er komib at leka; men tii ert farin annan 
v^g, og ti hevur tab eydnast tær so væl at røkta 16 
seybin. Men hitt eina b61ib, sum seyburin ikki vil 
trivast i, skalt tii bréta nibur, taka upp tab, sum 
liggur undir ti norbasta hodnsteininun, og so biggja 
bélib upp attur.« Maburin so gjørdi, og tå ib hann 
lifti ti norbasta hodnsteininun upp, lå eitt ninar- 20 
hodn undir, sum ein annar hevbi lagt har av tj6v- 
skun sinni firi at ganda seybin. Hann bigdi béUb 
attur, og tå doybi ikki ein seybur longur. 



Digitized by 



Google 



Digitized by 



Google 



n 
ÆVENTYR 



Digitized by 



Google 



Digitized by 



Google 



1. Sk^gjatussin. 
t. Påptlejfi. 

(OpUgmlse fra Øre, Baråø) 
Eina fer& var ein harrama5ur, sum 4tti tvey 
bødn, drong og gentn, og hev6i tiki8 eitt triSja badn, 6 
dreingjabadn, sum eingin visti nakran papa tdl^ i MsiS 
til sin. Ta8 fekk navni5 Påpaleysi. Ein rfei biibi 
har i nand, som lå ettir at stjala bødn, og ein ar- 
beidskona kjå barramanninnn hev&i idlgruna å, at 
hesin risi ætla&i at stjala harramanssonin. Eitt 10 
kvøldi&, tå i8 dreingimir v6ru ni8urfamir, skifti ar- 
beiSskonan teir um i songini, og tå i5 morgna5i, 
var Påpaleysi burtur. Ein dagin, sum barrama&urin 
var burtur å skoginun, hitti hann risan. »Tå fært ikki 
sonin attur uttan firi n6gv gudl,< sigir risin. »Td fært 15 
einki gudl,€ sigir harramaburin, »ti sonur min er 
ikki burtur; ta6 er Påpaleysi, sum burtur er, og 
hann leggi eg ikki lag i.« Bisin hevur mi Påpa- 
leysa kjå sær, men letur hann hava ta5 ringari enn 
firr. Påpaleysi hugsar bæOi nått og dag um, kvussu 20 
hann skal sleppa frå risanun, men finnur eingi rå5. 
»Verri ver8ur, tå i& veturin kemur,« sigir risin, »ti 
tå verSur einki brenni.« Ein dagin ansar Påpaleysi 
ettir eini st<Srari kl6tu, sum liggur firi durunun; 
hann ver&ur varur vi6, at rivur koma i hana, tå i6 2> 
s61in skinur, og hesar rivur geva seg saman attur i 



Digitized by 



Google 



238 

knida edla sla&uveSri. So ger liann sær småar kilar 
at seta i rivumar til at gera tær storri. So kemur 
kuldin, og teir fara al treingja til brennivib. Påpa- 
leysi heldar vi6 risan, a5 ta6 er best at fåa klotrma 

5 snndar, i6 liggur firi durunun. Eisin heldur einki 
um hetta i firstimi: »vit fåa hana ikki sundur;« men 
Påpaleysi visir honon rivumar og teknr at seta 
kilar i. Bisin hevur so 6gvnliga sitt skegg, og 
me&an hann liggur stidlur og higgur ettir, fær 

10 drongurin stappad skegg hansara so vi6 og vi6 ni&ur 
i rivumar, rikkir so kilamar lit lir og rimir sin 
veg. Eisin liggur fastur i klotuni og sleppur ongan 
veg; men Påpaleysi loypur inn ettir våpnapråninun 
og stingur igjøgnun risan, so hann doyr i sama bragdi. 

15 So tekur Påpaleysi alt gudli6, i hedlinun er, og fer 
heim attur vi6 ti til harramannin. Eina ti& ettir bi&ur 
hann um harramansdottrina, og tå kemur ta6 ovæn- 
taSa uppå, at harrama&urin sigir nei. Påpaleysi ber 
ofta uppå mål vi& harramannin um bønarorb sini 

20 og spir, um hann er ikki nég rikur nii ; men harra- 
ma5urin dregur alti5 undan. TU endan ver6ur hann 
at ganga vi&, at hann sjålvur er påpi hansara, og 
av ti at tey eru hålvsiskin, gentan og hann, kunnu 
tey ikki giftast. So for Påpaleysi ha6an burtur og 

25 giftist vi6 eini aSrari gentu. 



b. TrødliS kjå PåpaleTSt. 

(Optegnelse fra Fuglø) 

Eina ferS voru tveir brø6ur, sum høvdu tiki& 

seg saman og livdu i einun litlun hiisi burtur å 

80 skåginun. I feltigi vi& sær høvdu teir ein drong, 

sum nevndist Påpaleysi, av ti at hann var leysinga- 

badn og f61k vistu ongan papa til hansara. Kvønn 



Digitized by 



Google 



239 

dag v6ru tveir av teimun burtur at høgga brenni, 
men hin tri&i var heima til at gera mat. Ein dagin 
i& hin elsti er ettir, kemur eitt so vesaligt, bangar 
å didnar og bi6ur sleppa sær inn. Liti5 er ta& uppå 
vøkstur, men ræSiligt å at lita, og skeggiS stendur 5 
niSur til kniggja å ti. Ta5 er so kalt, sigir ta5 og 
bi6ur lova sær at sita vi6 eldin eina løtu. MaSurin 
lovar ti. Ein kjøtpottur hongur uppivir og k6kar; 
taS biSur geva sær eitt sindur at eta, ti tab er so 
svangt. Manninun tikist sind i hesun neybar- 10 
dirinun og fær ti ein drilendaat drepa ni8ur i fløti6. 
Nii 16 hetta hevur eti5, pretnar ta& upp so kvikliga. 
Ta6 vil eta alt, sum er; maSurin roynir at forSa ti, 
men trødliS vinnur, bukar mannin og kastar hann 
i ein kr6k, mestur dey6an. Nii 18 hinir båSir koma 15 
helm, fåa teir einki at eta, ti trødliS hevur eti8 alt. 
Midlingardrongurin heldur, at imorgin skal ta5 ikki 
ganga so: tå skal hann vera heima. Næsta dag 
kemur hetta sama vesælavætti attur, biSur ta5 sama 
sum firru fer8 og fær lov til ta5, ti ma5urin heldur, 20 
at hetta kann ikki gera honun naka5. Men vi& ta& 
sama ta6 hevur etiS, pretnar ta5 so 6gvuliga upp og 
bukar mannin. Tå 15 hinir båSir koma heim um 
kvøldi&, liggur hann i krokinun, mestan deySur. 
Ongan mat fåa teir heldur ta8 kvøldiS. TriSja 26 
dagin bi8ur hin ingsti lova sær at vera heima; men 
teir spotta hann: hann kann einki gera — hann er 
ringari ma5ur enn so. Ta5 kann ikki ganga verra 
kjå sær enn kjå teimun, heldur hann og verSur so 
ettir heima. Tå 15 dagurin li5ur naka5, bangar eitt 30 
å didnÉU". Drongurin vil ikki lova ti inn, men hetta 
klérar og skavar, so ta5 fær låsin upp, og kemur so 
inn og setur seg vi5 eldin. Ta5 bi5ur geva sær at 
eta; men drongurin svarar, at ta5 kann einki fåa 



Digitized by 



Google 



240 

etuiy ti pottorin er ikki farin at k6ka. Hann bi5nr 
trødli5 hjålpa sær eitt sdndur first vi& at høgga 
brenni og leggja til eldin undir pottinun, fer ettir 
einon égvuliga sténm træi og bi&ur ta8 høgga hetta 

5 sundur. Tå i5 øksin er komin ni5ur i, stendnr boa 
føst Trødli5 tekur ein kila og slær ni&nr i, go 
øksin verSur leys; men me5an tab stribist vi& hetta, 
kemur skeggib ni&ur i klervina. Tå 15 trødlib hevnr 
fingib kQan ut attur iiT trænxin, stendur skeggib 

10 fast i kleivini. Olukkudirib sleppnr nti ongan veg; 
men drongarin sigir vib tab, at nii skal hann hevna 
attur, kvat ib tab hevnr gjørt vib hinar båbar. 
Hann at buka tab, so tab rinur og kvinnr. Tab 
streingir å at sleppa burt og dregur træib ettir sær, 

1^ so at skeggib sUtnar og kjålkafidlin rivnar. So 
rennur tab burt, og skeggib situr ettir i klotuni. 
Um kvøldib koma hinir båbir heim attur og fåa 
matin g6ban. Hin ingsti sigir teimun frå, kvuasu 
hann hevur gjørt vib trødlib. Teir eldm balda, at 

ao best man vera at f ara at leita ettir ti, ti likiadi eru 
til, at tab eigir rikidømi; teir hugsa lika skj6tt at 
finna tab deytt. Blobslobin liggur ettir ti adlan 
vegin til eitt hol. Teir eldru tora ikki at fara 
nibur i; men hin ingsti lesur seg nibur ettir einun 

25 togi. Mirkt er har nibri, og hann leitar leingi. So 
rakar hann vib eitt f61k i einun kr6ki; tab er 
kongadottirin, ib leingi hevur verib horvin år kongs- 
garbinun. Umslbir finnur hann trødlib i einun 
øbrun kr6ki; tab talar og bibur hann firi guds skild 

80 ikki drepa seg : hann skal fåa kongad6ttrina og 
eina fudla kistu av gudli atturfiri. So gevur hann 
ti grib, bindur kongadottrina uppi togib, ropar til 
teir båbar uppi i erva og bibur teir draga upp. 
Siban tekur hann kistuna og knitur uppi endan å 



Digitized by 



Google 



241 

toginun, sum teir hava latiS niSur attur. Tå 16 
teir hava drigiS kistuna upp, ropar hin ingsti å teir 
triSju ferb og biSur teir lata togiS niSur attur. Nei, 
siga teir: nii hava teir fingiS væl, og bi8ja hann 
bara liggja ettir i hoUnun. Hann er nii so ogvuliga 6 
ringur, ti hann sær sær ongar vegir til at sleppa 
upp. Men so hugar hann trødlib, fer til ta& og 
sigir, at beint nii skal hann drepa ta&. Trødli& 
bønar hann ikki at gera ta5 og lovar at gera firi 
hann^ kvat 15 hann bl5ur. Ja^ um ta& kann sleppa 10 
honun upp lir hesun hoUnun, so skal ta6 sleppa vi6 
Kvinun, sigir hann. Trødli8 tekur at royna, kl6rar 
å ødlun fira, krøkir klødnar i og bibur hann halda 
i seg. So sleppur hann upp lir, og trødliS fer ni6ur 
i attur. Hann alt firi eitt helm attur til sin sjålvs; 15 
ta eru hinir eldru brø&umir båSir famir til sta&in 
og inn firi kong vi& dottrini, sum teir siga seg 
hava funnib i trødlholinun. Kongurin er fr68ur 
og sigir, at annar teirra skal hava hana til konu; 
men hon grætur og sigir nei. Hin ingsti fer attanå 20 
og beint firi kong at kæra seg um, kvussu teir hava 
fari& vi& sær. Hetta er maburin, 18 sær hjålpti, 
sigir kongadéttirin. So letiu' kongur bå8ar seta 
fastar. Hin ingsti fekk gudlkistuna attur, var8 
giftur vi8 kongadéttrini og meira at siga: var8 35 
kongur, tå 18 hin gamli kongurin doy8i. 

0. Skræddi ^ilki. 

(Optegnelse fra Kunø) 
Triggir brø8ur høvdu tiki8 seg saman og skiftust 
um, imsir at fara til utr68rar og imsir at vera heima. 30 
Ein skuldi vera heima, me8an hinir bå8ir v6ru 
burturi. So ein dagin, me8an hin elsti ger døgur8, 

16 



Digitized by 



Google 



242 

kemur ein risi vi& st6run siSun skeggi inn og vil 
hava at eta fra honrni. MaSurin torir ikki at sita^ 
og risin etur alt. Tå 16 hinir bå5ir koma attur, 
fåa teir ongan mat. Dagin ettir skal miSlingar- 
6 bråSirin vera heima; ikki skal ta6 gangast honun 
so, sigir hann. Næsta dag, tå 16 potturin er liti 
vi6 kéking, kemur risin og etur alt, sum er. Tri6]a 
dagin skal hin ingsti vera ettir. Hinir spotta hann ; 
men hann heldur, at ta6 kann ikki ganga verri. 

10 Tå 16 potturin er komin upp ivir, kemur risin og 
vil hava at eta; men drongurin sigir, at ta6 li6ur 
einki at koka enn: ta6 er ov litil brennivi6ur, og 
bi6ur risan hjålpa sær at høgga eina st6ra kl6tu 
sundur, sum liggur firi durunun. Eisin leggst at 

15 høgga kleivir i; men mi er drongurin so knappur 
og fær kuga6 skegg hansara ni6ur imidlun, og tå 
16 risin skal fara å føtur attur, situr skeggi6 fast. 
Hann ver6ur at skræ8a seg leysan frå kl6tuni; 
skeggi6 slitnar burtur av kjålkanun, og hann avsta6 

20 vi6 rini og kvini. Tå 16 brø6umir koma heim, undrast 
teir å, at teir fåa at eta sum vanligt, og hin ingsti 
sigir frå ødlun, kvussu gingist hevur. Adlir triggir 
ganga mi å fund ettir risanun — bl66slo6in liggur 
at einun steini. Eitt hol er ni6ri vi8 steinin; men 

S5 hinir eldru brø6umir hava seg undan at siga 
og lata hin ingsta ni6ur. Hann gongur og trUvar 
i mirkri, kemur at einun durun og inn i eina pri6i- 
liga stovu. Har situr ein frålika vøkur genta og 
leitar einun risa i høvdinun; hann liggur fram å 

80 knø hennara i fasta svøvni. Hetta er kongadéttirin, 
sum loingi hevur veri& horvin lir kongsgar6inun — 
kongtirin hevur lova6, at tÉUin, sum førir hana attur, 
skal eiga hana til konu. Drongurin vil tala til 
hennara; men hon båknar honun, at hann skal ikki 



Digitized by 



Google 



243 

tosa hart Eitt svør8 hongur å broatinun; men ta6 
er ikki meira, eim haim fær vika6 ti ut fra. Ein krukka 
stendur i einun kr6ki; hon leggur honun ta6 rå6 at 
smakka å ta&, i krukkuni er. Hann so ger og orkar 
nu at lifta svør&inun nibur. Hann drekkur av kruk- 6 
kuni triggjar ferbir og stirknar so ogvuliga firi 
kvørja fer8. Til endan kann hann reiggja svør&inun 
og drepur risan, i& liggur og svevur. So tekur 
drongurin låtupipu risans og blæsur i hana. Nu 
kemur fult av risun; ti hetta var låtupipan, i8 10 
skeggjatussin hev5i haft at blåsa i, tå i& hann bey& 
hinun risunun i veitslu. Drongurin drepur teir, 
ein firi og annan ettir, sum teir koma. So lættir 
hann gentuna upp, bindur i togi5, og brø5umir i 
erva draga hana upp igjøgnun. Teir lata togi5 16 
ni&ur attur; men hann bindur ein stein uppi, ti 
hjuin trir brø&runun ilt. Tå i5 teir hava drigiS 
upp i helvt, kubba teir togi& av, og steinurin 
dettur. Drongurin veit sær nu eingi rå5 og tekur 
at leita runt um hedli&. So rakar hann vi& Skrædda ao 
Kjålka i einun kr6ki. Risin bi5ur hann vælsig- 
na5an vera ikki at drepa seg. Drongurin bi5ur 
hann hjålpa sær upp lir holinun: so skal hann einki 
gera honun. Skræddi Kjålki setur ein stiga at, og 
drongurin sleppur upp. Nu skal bnidleyp vera kjå 25 
kongadottrini: elsti br6&irin skal hava hana, sigir 
kongur; men hon sigir nei: ta8 er ikki hann, i5 
hevur hjålpt sær. Ingsti br68irin gongur til kongs- 
gar5in og kemur vålandi tvørtur vi& vindeyga&; tå 
ropar kongadéttirin og sigir vi& påpan, at hetta er 80 
hin sami, i& henni hevur bjarga&. Hann sigir mi 
konginun frå ødlun, kvussu brø&umir eru famir 
fram im6ti sær. Teir fingu so lønina og v6ru 

16* 



Digitized by 



Google 



244 

hongdir; men hin ingsti fekk kongadéttrina og var5 
kongur attanå hin gamla, tk i5 hann doy5i. 



d. Saerkti riii.') 

(Optegnelse fra Sydredal, Kalsø) 

6 Triggir brø&ur hava tiki& aeg saman; kvør skal 

vera heima sin dagin. Skeggjatussi kemur tvær 
reisur upp i slag, etur alt kjøti& og drekkur alt 
so6i6 fra teim eldru brø&runun. Tri5ju fer& i6 hann 
kemur og hin ingsti br66irin (Øskudolgur) er heima, 

10 ger hesin ta& brag&i5, at hann glø8ir jadnstong i 
eldinun og rennur i gronina å risanun, so hann fer 
rinandi og kvinandi av durunun. Drongurin attanå, 
sær risan fara ni6iir i eitt hol og vendir so heim 
attur. Adlir triggir avstaS um kvøldib; hin ingsti 

16 sigur niSur i risaholi8, finnur ta horvnu konga- 
dottrina, smir uppå seg av krukku, i kråkinun 
stendur, og kann mi reiggja svør8inun, å br6stinun 
hongur. So drepur hann risan, i8 svevur. Brø8ur- 
nir draga kongadåttrina upp. A8ra fer5 bindur 

20 Øskudolgur stein upp i togi5 ; tå i8 hann er mi5- 
skei&is uppi, kubba teir av. Øskudolgur finnur 
»snerkta risa« i einun kråki og triiar hann til at 
hjålpa sær upp, fer so i kongsgarbin og fær konga- 
dåttrina. 



^) Samme æventyr som det foregående og derfor har 
gengivet i stærkt sammentrængt form. 



Digitized by 



Google 



245 



2. Risans kléta. 

a. Optegnelse fra Sydreddl, Kalsø. 

Ein fÅtæknr ina5ur åtti triggjar døtar. Ein 
dagin, sum hann var farin lit at velta, kom ein risi 
og seg8i vi6 hann: »Fjør mitt! tii stendur ein- 5 
samadlur her og veltir idag.« cHann ver6ur mangt 
at gera sjålvur, i8 ongan eigir sonin,« svarar ma8u- 
rin. »Fjør mitt! vilt tu geva mær elstu déttur tina, 
so skalt tu fåa ein haka. sum sjålvur dugir at 
velta, € sigir risin. »Ta5 er sjålvandi,« heldur ma8u- 10 
rin, »men eg veit ikki, kvussu eg skal fÅa hana til 
tin.t »Fjør mitt! send hana i ånna vi6 vøttunun i 
kvøld!€ sigir risin. Tå i5 gentan kom at ånni um 
kvøldift, st65 ein kvitur fuglur firi henni; hon f6r 
til hansara; men i sama bragdi sl6 hann veingimar 16 
tvørtur um hana og fleyg burtur vi8 henni. Naka5 
liti8 burtur frå skapa8ist hann um — tå var ta6 
risin. »Fjør mitt! kvat skal eg gera vi8 teg? skal 
eg bera teg edla draga teg?« spurdi hann. Hon 
svara8i: »Drag meg!« So dro hann hana adlan SO 
vegin, og tå i5 hann kom heim, leg5i hann hana 
tvørtur um gåttina, breyt hana av i rigginun og 
kasta5i hana attur um hurdarbak. Ein ti5 lei5 um; 
so f6r ma5urin at skera torv. Sum hann st<i& og 
skar, kom risin attur til hansara og seg8i: »Fjør 25 
mitt! tii stendur og skert torv einsamadlur.« »Hann 
ver5ur mangt at gera sjålvur, sum ongan eigir 
sonin,« svarar ma8urin. »Fjør mitt! vilt tii geva 
mær mi&lingardéttur tina, so skalt tii fåa ein torv- 
skera, sum sker sjålvur,« sigir risin. »Tab er sjal- 80 
vandi,« svarar maburin, »men eg veit ikki, kvussu 
eg skal fåa hana til tin.« »Fjør mitt! send hana i 



Digitized by VjOOQIC 



246 

ånna vi6 hosunun i kvøld! eg skal vera firihenni.c 
So var6. Um kvøldib letur ma&urin seg lir, fliggjar 
gentuni hosumar og bibur hana fara i ånna at 
vaska tær. Hon so ger; men, komin at ånni, veit 

6 hon av ongun, firr enn ein fuglur kemur, leggur 
veingimar tvørtur um hana og fer vi8 henni. Naka8 
burtur fra skapast hann um — nu er ta8 risin. 
»Skal eg bera teg edla draga teg?« spir hann hana. 
Hon sigir sum sistirin og bi8ur hann draga seg. 

10 Tå 16 hann kemur heim, leggur hann hana tvørtur um 
gåttina, britur hana av i rigginun og kastar hana 
attur um hurSarbak. Nu li6ur ein ti& attur; so 
kemur slotturin firi. Ein dagin, sum maSurin er 
farin ut at slåa hoyggj, kemur risin tribju fer6 og 

16 sigir vi6 hann: »Tii stendur og slært einsamadlur 
i morgun, fjør mitt!« »Hann ver&ur mangt at gera, 
i& ongan eigir sonin,« svarar maburin. »Fjør mitt! 
vilt tii geva mær litlu Giljonnu tina« — ta8 var 
ingsta d6ttirin — »ro skalt tii fåa ein liggja, sum 

20 sjålvur dugir at slåac, sigir risin. »Ta& er sjål- 
vandi,« sigir ma8urin; »men kvussu skal eg fåa hana 
til tin?« »Send hana i ånna ettir vatni, tå i6 
fuglur er avflogin!« sigir risin. Tå i6 hon kemur 
at ånni, stendur risin firi henni og tekur hana. 

25 »Skal eg bera teg edla draga teg?« spir hann. »Ber 
meg!« sigir hon, og har valdi hon klåkari enn hinar 
bå&ar sistramar. Risin f6r heim vi& henni og honun 
liktist so onatiirliga væl å hana, at hann friggja5i 
vi8 ta6 sama. Um dagamar var hann burtur, og 

80 tå skuldi hon s6pa og halda reint i ødlun sto-^mun 
uttan i einun kamari, sum hann hev6i f orbo8i8 henni 
at fara inn i. Men hon var so altråin ettir at vita, 
kvat i8 har kundi vera inni, at hon kundi ikki 
stira sær, f6r inn og så bå&ar sistrar sinar liggja 



Digitized by 



Google 



247 

attanfiri hur&ina. Tær bragda&u enn. Tvær kruk- 
kur hingu å brostinun; hon drap fingurin niSur i 
a8ra og misti hann, drap so attur ni6ur i hina 
krukkuna og fekk fingurin attur. Okkurt hissinislag 
mundi ta6 vera, i&har var i, hugsabi iion: tå 16 5 
ta5 gjørdi so mikiS, skuldi ein ikki taka firi, at ta5 
kundi hjålpt til at fåa liv attur i sistramar. Men 
einki tordi hon at gera tann dagin. Um kvøldi& 
kemur risin heim. »Fjør mitt,f sigir hann vi8 hana, 
»eg hugsabi, at nu skuldi eg gera alt um eina lei8 10 
— eg skriva8i meg inn alt firi eitt.« Ta8 hevur 
hann gjørt rætt i, sigir hon og heldur vi6 hann, at 
ta5 er ikki meira enn såroiligt, at tey fara at gera 
eitt sindur til bnidleyps nu. Morgunin ettir f6r 
risin avstaS at bj66a i brådleyp; me6an tok hon 16 
og grøddi sistramar ur krukkuni, smurdi uppå tær, 
og tær v6ru heilar vi5 ta8 sama. So seg8i hon vi6 
tær, at nu vildi hon leggja tær ni8ur i ein posa og 
senda risan avstad vi5 teimun imorgin heim til 
påpan; men kvør]afer5, i& risin setti av sær, skuldu 90 
tær låta i posanun: »Eg siggi teg, eg siggi teg!« 
Um morgunin segbi hon vi6 risan, at eina bøn 
for hon at bibja hann, åbur enn bnidleypiS kom 
firi, og ta5 var, um hann vildi ikki bera sær 
henda posan heim til papa hennara: men ikki skuldi 85 
hann loysa kjaftbandib av og higgja ni5ur i, ti ta5 
skuldi hann vita, at hon så hann, kvat i5 hann 
gjørdi — hon så igjøgnun bjørg og blåar skorar. 
Risin lova5i at gera, siun hon ba&, ti hon hevbi 
veriS sær so tnigv, seg5i hann. So fér hann undir dO 
posan at bera og til gongu; men firsta Qadli5, 
hann kom atturundir, har setti hann posan og 
skuldi higgja, kvat i5 i var; hann kundi ikki rå&a 
sær. Men sum hann var at loysa bandib av. 



Digitized by 



Google 



248 

r6pa5u tær har nibri i: »Eg siggi teg, eg siggi 
teg!« Risin var6 kløkkur og f6r i stundini attur 
undir posan at bera. »Ta8 er tann gentan 16 er, 
litla Giljanna min; hon sær igjøgnun bjørg og blåar 

5 skorar.« Komin atturundir næstft i^adlib setur hann 
attur av. »Fjør mltt, sum hetta er tungt.« Hann 
skal loysa bandl8 av — her kann hon t6 ikkl siggja 
hann — men vl8 ta6 sama lj68ar ta8: »Eg siggi 
teg, eg siggi teg!« Rlsln so kvikur undlr posan 

10 attur og til belns: »Ta8 er tann gentan, eg elgl; hon 
sær igjøgnun bjørg og blåar skorar.« Komln attur- 
undir ta6 trl&ja fjadll& setur hann uppattur av sær; 
f orvltnl er å honun ; men i ti at hann sked loysa, nii 
r6par: »Eg siggi teg, eg siggi teg!« Hann loypur 

15 undlr posan og tekur at renna. Slik genta sum 
hansara hevur ikki verl8, slglr hann og stedgar 
ikkl, firr enn hann er komln til hus. »Fjør mitt, eg 
erl so gott og dey&ur,« slglr rlsln og kastar blr81na 
å gåttlna. Si6an fer hann og bi&ur risunun, javn- 

20 likun sinun, i bnidleyp sitt. Me6an gongur GU- 
janna hansara heima i hedlinun og plntar elna 
klotu, letur hana i skart og skniblr og gevur henni 
strlmlakisa å høvdl5, so hon kann likjast hennl sjålvcui. 
Si8an klndlr hon eltt brlggjubål, fudla grugvuna, 

25 helnglr eln storan pott upplvlr og setur so klétuna 
tætt kjå eldlnun til at detta. So klæ51r hon seg i 
tær rlngastu pjaltramar, sum hon elgir, tekur eln 
blddaraposa å bakl6, so hon kann likjast elnun bld- 
dara, og rimlr lir hedlinun. A veglnun helm møtlr 

80 hon rlsanun, sum hevur verl8 og bo816 i bnidleyp. 
Hann kennlr hana ikkl i pjøltrunun, stedgar og 
spir: »Fjør mitt, kvør ert tu?« Hon er eltt ney8ar- 
dir, slglr hon, sum elnkl elglr, men gongur og bl5ur 
sær molamar. Eisln vU hava at vita, kvørjun hon 



Digitized by 



Google 



249 

hevur verib kjå og kvat hon hevur fingib: »Fjør 
mitt! vart tii ikki kjå litlu Qiljonnu minari?« »Ju,« 
sigir hon, »tab er vorbib sum genta og blib; hon 
sat so bjørt og uppskridd vib eldin, og vakurleikin 
Usfci av henni; hon longdist so égvuliga ettir tær.f 5 
Frålika væl dåmti hetta risanun at hoyra. »Fjør 
mltt! fekkst td nakab frå henni?« >Ja, ja,« sigir 
hon, >tab var ikki eiti; eg fekk bæbi négv at eta og 
n6gv at bera — upp i henda posaprinsin fudlan.« 
Bisin fer nii so gleibbeintur og errin avstab; hann 10 
sknndar sær heim tab bestå, hann kann. Tab firsta, 
hann kemur inn i hedlib og sær ta uppskriddu 
klétuna, smn hann heldur vera Giljonnu sina, sita 
so svinna vib eldin — hon rætt sum vendir nakkan 
til — trivur hann i: »A søta, litla Giljanna min! 15 
tii situr so pr6b og pretin firi mær.« Hann tekur 
um hålsin å henni og skal heilsa henni — men mi 
ribur klétan ivir og dettur i eldin, og risin attanå. 
Tå ib sløbur kom å risamar, skuldi tab altib vera so 
6gvisligt. Potturin, ib hekk i skerbinginun, stoyt- 20 
tist omanivir risan, og har kolabist hann upp. Tå 
ib nøkur tib leib um og tab frættist, at risin lå 
stoktur, féru sistramar vib påpanun attur i hedlib 
til at fåa sær rlkidømi, bæbi gudl og silvur. Tey 
fingu 80 mikib, at tey livdu væl adla teirra tib. 95 

b. Optegnelse fra Susumy Kalsø. 

Mabur og kona åttu triggjar døtur. Ein dagin, 
sum hin elsta var farin i ånna at vaska, så hon ein 
vakran fugl og vildi fanga hann; men fuglurin 
skapabist um til risa og segbi: »Fjør mitt, tu skalt 80 
vera kona min!« So førdi hann hana heim vib 
sær. Morgunin ettir, sum risin skuldi fara burtur 



Digitized by 



Google 



250 

i skégina, seg6i hann vi& gentuna: »Fjør mitt, tu 
skedt hava til arbei5is at geva papa minun og 
mommu mini at eta og hundinun, i& undir golvinun 
stendur.« So gav hann henni liklamar til ødl kø- 

6 murini og eitt gudlepli og leg&i vi&, at eitt kamar 
var, sum hon ikki måtti fara inn i — gjørdi hon 
ta8, 80 var8 hon dripin: og hon skuldi ikki bj6&a 
til at narra hann, ti epli8 bløddi, um hon hev6i 
veri& har inni. So for risin; men gentan hugsabi, 

10 at epli6 mundi ikki fara at blø5a kortini, og for inn 
i kamari5, men så einki uttan dey5ar f61kakroppar. 
Tå i& hon kom lit attur, bløddi epli8, og einki 
batti, kvussu hon royndi at vaska burtur av ti. Tå 
i& risin kom attur um kvøldi6 og så gudlepli8 blø6a, 

16 tok hann gentuna, breyt hana av i rigginun og 
tveitti hana inn i hetta sama kamari8. Dagin ettir 
f6r mi51ingargentan i ånna at vaska, og henni gekk 
i ødlun å sama hått sum teirri eldru sistrini. Mor- 
gunin ettir fér ingsta gentan, Agnas, i ånna at 

«0 vaska. Tå var hin sami fuglurin firi henni; hann 
steig upp til risa og tok hana heim vi& sær. Hon 
var6 sett til ta5 sama arbeibi sum sistramar og fekk 
tey somu kor. Men hon forvitna5ist sum tær og 
fér inn i ta6 forbodna kamari8; har så hon bå8ar 

26 sistramar liggja dey&ar. Hon hugdi at eplinun: tab 
bløddi. So for hon inn i eitt anna& kamar og fann 
tvær krukkur vi5 smirsli; hon drap fingurin nibur 
i a5ra og misti hann, tok so hondina nibur i hina 
krukkuna og fekk fingurin attur. Tab kundi væl 

80 borib å, at hon kundi fingib liv attur i sistramar 
vib hesun seinna smirsli, hugsabi hon, og vib tab 
sama hon smurdi uppå tær, livnabu tær upp attur. 
Hon smurdi uppå eplib, og tab gav uppat at bløba. 
Siban goymdi hon sistramar nibur i eina stéra jadn- 



Digitized by 



Google 



251 

Jristu. »Fjør mitt, tii hevur veri6 mær tnigv; teg 
skal eg hava til konu,« seg6i risin um kvøldi&, tå 
i& hann kom heim og så, at einki bilaSi eplinnn. 
Ikki var hann grannsiggin, risin, og ansaSi ikki 
ettir krukkunun. Hon lætst fegin vi8 bo&i6 og ba6 6 
hann bera sær eina kistuheim til papa sin: ta5 var 
naka6 liti& av sendigoSsi. Ta6 var gaman i, helt 
risin. So for hon til sistramar, i kistuni logu, og 
seg8i vi6 tær, at nu sknldi risin bera tær heim i 
hesari kistu: men ta5 skuldn tær vita, at, um hann 10 
tok likilin og vildi læsa upp kistuna, skuldu tær 
siga: »Eg siggi teg, eg siggi teg, eg sær teg!« 
Risin tekur kistuna å bakib, men komin væl å veg 
vi5 henni fer hann at møbast: »Fjør mitt, sum 
hetta er tungt!« Hann skal higgja, kvat i6 i er; 15 
men i sama sinni ropa tær i kistuni: »Eg siggi 
teg!« Eisin kløkkur og attur undir kistuna: »Tab 
er tann konan, eg eigi, fni Agnas min: hon sær 

gjøgnun bjørg og blåar skorar.« 

[Slutningen som i den foregående tekst,] 20 

c. Optegnelse fra Sumbø, Sudere, 

Eina ferb var tab ein mabur og ein kona, sum 
åttu triggjar døtur. Kvønn dag var maburin bur- 
tur i skåginun og bardist iméti risun. Eitt kvøldib, 
tå ib hann kom attur, bab hann ta elstu dottrina 25 
fara i ånna vib hosunun og sk6nun at vaska. 
Komin at ånni sær hon ein vakran fugl sita og 
skal taka hann; men tå stendur hann umskapabur 
til ein risa. Hann tekur hana heim i hedlib til sin 
og fær henni lin at spinna og oksakjøt at koka, 30 
meban hann er burturi. Tå ib hann kemur attur 
um kvøldib, hevur hon ikki spunnib ein karba, og 



Digitized by 



Google 



252 

kjøti5 er ratt. So tekur hann og leggur hana 
tvøitur um knæ sitt, britur riggin av i henni og 
blakar hana attur um eina hur6. Annan dagin 
sendir ma6urin mibiingardéttrina i &nna vib hosun 

5 og sk6n at vaska, og henni gongst rætt å sama 
hått og teirri elstu. Tribja dagin sendir maborin 
ingstu dottur sina i ånna. Hon sær henda sama 
fugl og skal taka hann; tå er tab risi. Hann tekur 
hana heim i hedlib, fær henni lin at spinna og 

10 oksakjøt at koka. Tå ib hann er burturfarin, fer hon 
lit firi dir, ropar å småtrødlini ødl og bibur tey koma 
at hjålpa sær at spinna: tey skulu fåa sob at drekka 
og kniitur at bita atturfiri. Tey koma vib tab sama 
at hjålpa henni og spinna alt, meban hon kokar 

16 kjøtib. Tå ib risin kemur heim um kvøldib, er 
hann so væl heitin, mi ib hann sær, at alt er 
spunnib. Hann setst at eta: væl er kékab. Hon 
skal vera kona hansara, sigir hann og visir henni 
å eina tunnu vib valasmirsli, sum hon skal eiga i 

80 festargåvu: alt tab, ib deytt er og hetta smirslib 
kemur uppå, verbur livandi. Hann fer mi at bjéba 
i bnidleyp, sigir hann og bibur hana gera alt til i 
hiisinun, til hann kemur attur vib bnidleypsfiUd- 
nun. Tå ib hann er farin, finnur hon båbar sistrar- 

25 nar attanfiri hurbarbak dripnar; henni kemur i hug 
smirslib; hon smir uppå tær og fær liv i tær attur. 
So adlar at leggja råb, kvussu tær skulu sleppa undan 
risanun. Hin ingsta finnur eina klotu, letur hana 
i bestå sknib sitt, at hon skal likjast henni sjålvari, 

80 setur hana vib eldin, heingir ein stéran vatnketil 
upp ivir og festir so eitt band i høvduna å ketli- 
nun og annan endan i kl6tuna. Siban tekur hon 
eina kistu og leggur båbar sistramar nibur i. Nii 
hoyrir hon risan koma, fagnar honun blidliga og 



Digitized by 



Google 



253 

bi&ur hann vælsignaban fara heim til foreldur hen- 
nara Yi5 einari kistu: men ikki skal haim dirvast 
at higgja iii5nr i hana, ti hon sær alti5 til han- 
sara — hon sær igjøgnun bjørg og blåar skorar. So 
smattar hon seg igjøgnun einar a5rar dir og er so 6 
knøpp til at fara nibur i kistuna og læsa atturivir. 
Risin kemur og fer undir kistuna. Tå i8 hann er 
komin hiisini lir eygsjon, setur hann av sær og skal 
vita, kvat i6 er i kistuni. Nu lj68ar ta8 : »Eg siggi 
^g> 6g siggi teg!« Risin er so knappur at fåa 10 
kistuna upp å baki5 attur og so til gongu. Ta i6 
hann hevur gingib ein g68an tein atturat, setur 
hann av sær a6ra fer8 til at vita, kvat i6 i er. Nu 
lj66ar attur: »Eg siggi teg, eg siggi teg!« Risin 
skakkur og vi& ta8 sama undir kistuna attur: »hatta 16 
er ein fråskilagenta, eg eigi; hon sær igjøgnun bjørg 
og blåar skorar.« A sama hått gongst honun tri&ju 
fer8, i5 hann skal royna. Risin kemur til hiis, 
kastar kistuna av sær ni5ur å golvi5 og rimir so 
sin veg. Nu i5 hann kemur attur i hedlib og 20 
heldur seg siggja gentuna sita so pni&a vi8 eldin, 
tekur hann i klétuna og skal kissa; men nu strein- 
gir å bandib, ketilin kvølvist, og ta6 kékandi vatni5 
stoytist ivir høvdib å honun, so hann skåldast. Ta8 
var hansara endi. 25 



3. Risabrudleypid. 

Eina fer8 var ta8 ein béndi (tilskila8 er, at ta8 
skuldi vera i Noreg); hann åtti ein son, sum æt 
Tori, og so åtti hann tri hundra& sey8ir gangandi 
i dalinun. Ein dagin sendi hin gamli son sin ut 80 



Digitized by 



Google 



254 

til at higgja ettir sey&inniL Tå i& Tori kom i daUn, 
legSist mjørkiii so tjukkor, at hann viltist Ta i5 
mjørkin t6k a5 fleyra i, hitti hann eina frålika vakra 
gentn; hann kisti hana; hon var ao søt, at >av vør- 
5 ran vætti vin«, og hann fekk sterkt indi til hen- 
nara. So tjoknadi mjørkin attor; hann køvdi rættu- 
liga av, og so misti T6ri gentona burtur. Tå ib 
tinti i uttur, så hann ein storan risa koma gangandi 
iméti sær fsagt er, at risamir skuldu kunna mjørka 

10 og taka hann burtur attur eisini). lUsin spurdi 
hann, um hann onga gentu hevbi hitt her i dali- 
nun. Jii, tab hevbi hann. »Fjør mitt! tab var 
d6ttir min.« »Nei, tab ber ikki til,« segbi drongu- 
rin, »hon var vakrari enn so; ein slikur skeggja- 

16 tussi sum tii kann ikki vera påpi at henni; mætari 
mabur må tab vera.« »Fjør mitt! vilt tu ikki hava 
hana tii konu?« spurdi risin. »Ju, tab vil eg fegin,« 
segbi drongurin. Ja, so vildi hann fara attur i 
hedli sitt at gera til brudleyps, segbi risin og bab 

20 drongin fara heim og bj6ba so miklun f61ki, sum 
hann vildi, i bnidleypib: um hann so beyb tri- 
hundrab, var tab sær lika kært, men Nodnagesti og 
og hundi hansara Hålvahala (edla Snata) skuldi 
hann ikki å nakran hått dirva seg til at bjéba. 

26 Tå ib drongurin kom heim, spurbi påpin hann 
ettir seybinun, og T6ri segbi frå ødlun, sum tU- 
borist hevbi. Påpin legbi tå soninun til råds, at 
hann skuldi ongun øbrun bj6ba i bnidleypib uttan 
teiman båbun, Gesti og hundinun, ti alt var uppå 

80 svik, sum risin hevbi sagt, helt hann : har mundi 
einki gott fara at vera burtur ur. Sonurin gjørdi, 
sum påpin bab, og so fara teir avstab fira i flokki: 
påpi og sonur. Gestur og Hålvihali. Nii ib teir 
koma i risahedlib, er risin — Kolbein æt hann — 



Digitized by 



Google 



255 

burtor og bara gentan og risamamman heima. Hin 
gamla kedlingin — Skiimherjaii kadla5ist hon, men 
risin var vanur at ropa hana Skrukku sina — var 
øbilig at siggja, bæ6i rukkut og skrukknt, og hev5i 
kløur fin neglur. Hon gekk og ståkaSist og bar 5 
eina oføra nigvu av oksakjøti i pottamar at koka. 
Har v6ru bæ5i oksar og neyt dripin, sum ein og 
kvør kann ætla. Teir setast nibur og spirja ettir 
Kolbeini risa. »Hann er uti at bj68a hinun risunun 
i brudleyp, men kemur skjått attur,« sigir hin 10 
gamla og vendir kjøti8 i pottinun vi& kl6n sinun. 
Tab libur ikki langt um, so kemur Kolbein og hevur 
tiggju risar heim vib sær. Hann heilsar fabiri og 
soni blidliga. Nodnagestur situr uttar vib dir; risin 
skjitur eyga at honun og spir, kvør hatta er. Hetta 16 
var bara ein spælumabur, segbi bnibgomurin. EinJd 
dåmar hetta risanun — hann man kenna. Adlir 
setast nibur og eru égvxdiga fåligir; teir gruna, 
kvørjir hesir båbir ékunnugu gestimir eru; mi 
verbur tab harvib. Risamir fara at breggja saman, 80 
og Kolbein ber uppå méJ, um hin gamli Glimra- 
geiri ikki man fara at koma til hesa veitslu vib. 
Glimrageiri var sterkastur og itastur av ødlun risu- 
nun, so tab hevbi verib g6b hjalp i honun, um nakar 
åfribur var å ferb. Sum teir sita og tosa og lein- 26 
gjast ettir GHimrageira, kemur buldur i; hedlib tekur 
at skakast og beinkimir, at svigta undir teimun: 
eitt skorast og trokast i durunun — tab er Glimra- 
geiri, ib kemur; trongt er kjå honun at sleppa inn. 
Hann setst uttar vib dir; Kolbein fer til hansara 80 
og bibur hann vera vælkomnan. Nu eru risamir 
so fr6bir og mébmiklir og halda alt vita væl vib. 
Hin gamla Skinnherjan borbreibir vib oksakjøti og 
seybakjøti. Alt libib setst til borbs: teir t61v risar- 



Digitized by 



Google 



256 

nir ø&mmegin oghmifimm: braSoriiu brdSgomiirin, 
papi brd5g6msinfl, Nodnagestnr og hnndarin Hålvi- 
hali hinamegin. Ati& er oført å riBnnim: ikki tritur 
heldur matarin. Kolbein skeinkir teimnn sterkar 
6 drikkir: øl, som hann sjålvur hevar briggjad, og 
ta5 man slaa i høvdi5. Teir drekka hogaliga, og 
alt veksur kætin; »sum brim fedlur i ur&«, so 
skramblar i brostunun å risonmi, ta i5 teir drekka. 
Tå i6 teir em lidnir at eta, spir Kolbein hinar, kvat 

10 teir sknlu hava sær tU spæls: skulu teir slaa ein 
dans app edla fara at kasta knutur? Teir spirja 
Gest og T6ra, kvat teir helst vilja. Ta8 i& teimun 
sjålvun best likar, siga Gestnr og Tori. Tå sigir 
Glåmur risi: >Køstun vær knutur!« So velja teir 

15 henda leik (ætlanin er at drepa G^st). Glåmur tekur 
eina kniitu, kastar og ætlar å Nodnagest. Oføra 
sterkir eru risamir og beinraknir eisini; men Nodna- 
gestur er to fimari: hann loftar kniituni, firir attur 
og rakar Glam, so eyga5 liggur uti å kjålkanun. 

20 Glåmur sker i eitt gadlrép; verkurin er so storur, 
at hann dansar upp um hedlib av ø6i, og hinir 
mc^ga halda honun. Såmur risi tekur eina knutu og 
ripar å Nodnagest. Gestur loftar henni, ripar attur 
å Såm og rakar å k]ålkabeini5 so fast, at ta5 fer 

S6 sundur. Bisin sker i eitt geyl, so ta5 snjedlir ettir 
i; hann er so vindandi 68ur. Gapur risi tekur eina 
kniitu og skal ripa til Gest, men nu r6par Kolbein 
risi: »Hetta er 6stortligur leikur! best er at geva 
uppat, å8renn fleiri fåa mein.« Sum kvøldib li6ur, 

80 rennur øli8 av attur risunun; teir linka, og svøvnur 
kemur å teir. Teir sovna brått adlir uttan Glåmur 
og Såmur, sum eru so idla vi5famir; men i enda- 
nun sovna teir båbir vi5. Nodnagestur og Hålvi- 
hali, brå&g6murin, påpi hansara og bru&urin, sum 



Digitized by 



Google 



257 

em i einun øbrun kamari, Uggja ødl og vaka. 
G^estur sigur vi6 hini, at, tå 16 neistamir fara at 
fiika run hedlib, tå skulu tey rima; risamir réta so 
idla, tå i& teir sova fast, og tå fuka neistar ur gro- 
nun teirra. Tå 16 naka6 er umli8i&, sigir Gestur, 5 
at nu er best, tey fara upp: ikki er råbuligt at 
liggja longur. Tey lata seg i sum skjåtast og 
fara avsta& til gongu, bruSurln vi8. Gestur filgir 
telmun væl å lei6, men sigir so, at hann noybist 
at venda attur, ti hann hevur eitt ørindi ettir i 10 
hedlinun. Tå 16 hann kemur inn attur til rlsamar, 
liggja adlir enn i fasta svøvni; rotini eru 6før å 
teimun: tab dinuri hedlinun, og neistar fuka ilr gro- 
nun teirra. Gestur tekur eitt svørb ni&ur avbrosti- 
nun og fer at mir&a teir, ein firi og annan ettir. 15 
Summir doyggjavib tab sama; men abrir, sum ikki 
doyggja so knappliga, skera i gadlråp; teir, ib ettir 
eru, vakna, og mi er ein grøtiligur larmur i hedli- 
nun. Nodnagestur flir i bræbi. Kolbein, sum ettir 
livir, r6par å hinar og bibur teir søkja fast ettir 20 
teimun, ib flidd eru; hann geylar å imsar, men 
eingin svarar attur uttan Glimrageiri — alt hitt er 
deytt. Niggju risar eru dripnir, og bert triggirliva 
ettir umfram kedlingina: Kolbein sjålvur, Glimra- 
geiri og Gapur. Kolbein r6par å Skinnherjuna: 25 
»Fjør mitt! gamla Skrukka min! far upp og lat teg 
i bjadnarhiibina; halt so til fjals upp i hamramar 
og rapa gr6t oman å teir; vær skulun fara i nebra 
ettir teimun. < Nodnagestur hevur skjott fingib bnib- 
félkini attur; hann bibur tey skunda sær tab dirasta, 80 
tey orka: ti mi koma risamir. Tab er alt i senn, 
so hoyra tey dunib attanfiri seg; tey llta attur um 
seg — øbiligt er at siggja risamar: tab spruttar 
upp lir jørbini, og spruttib stendur heilt upp um 

17 



Digitized by 



Google 



258 

høvdini å teimim, sum teir reima. Nodnagestor 
biSur nii sini f61k manna seg sundnr at halda imotd; 
hann skipar firi, at bru5g6mnrin skal fara imoti 
Kolbeini, påpi bru6g6msins im6ti GFapuri; sjålvur vil 
6 hann fara im6ti Glimrageira. Ta5 er alt i senn, at 
risamir koma og teir bresta saman i bardagar. Kjå 
verfa5irinun og hansara risa stendor nakaS a jøv- 
nun føti — 6ført er risamegib, men bulvirkisligt og 
klombrat er slagi5, so hin tør vi5 fimleika og 

10 brøgdun sinun risan undir seg og livi6 av ho- 
non. Idla stendur til kjå bnibgéminun; hann fer 
at liigvast. Nodnagestur fær i endanun Glimrageira 
undir seg og krivur hann. Tå i6 Q^stur reisist og 
higgur um seg, er brubgomurin dottin, og Kolbein 

16 skal drepa hann. Gestur loypur honun til hjålpar 
og drepur risan. Nii fer gr6t at skrambla i fjødlu- 
nun uppi i erva; tab er hin gamla Skrukkan, sum 
stendur å einun høgun hamri og roytir gråt oman 
ivir teir. Gestur beitir hund sin Hålvahala niban i 

20 fjadlib imoti henni. Ein stiggjur er at sleppa ettir 
kjå honun upp å hamarin. Hon rapar gr6t oman i 
heilun, men Hålvihali leggur ikki lag i; hann skåkar 
og smigur imidlun, sneibir og snirrar undan groti- 
nun imsar vegir. Alt nærkast hann kedlingini; hon 

25 sær, tab batar ikki at blaka gr6t, og ger seg til at taka 
hundin i stiginun. Nii er Hålvihali uppi igjøgnun, 
og bæbi møtast. Hon rættir klødnar fram at taka 
hundin; men hann loypur beint å hana, trivur i 
fåtamørin vib kjaftinun og skræbir biikin burtur ur 

80 henni. Tå ib Gestur kemur niban, liggur hon deyb 
og gapar; adlur innvølurin er lopin lit lir. So fara 
tey ødl attur i risahedlib og taka so mikib av dir- 
gripun, sum tey orka at dragsa, bæbi gudl og silvur, 
og bera heim til båndan. B6ndin takkar Nodna- 



Digitized by 



Google 



259 

gesti og geviir honun g65a løn firi alt ta5, 15 hann 
hevur avrikab. Bnibiir dg bnibgomur giftast nu 
å rættan hått, og bnidleyp verSur hildib upp attur 
kjå b6ndaniin. Si6an er einki at siga fra teimun. 



4. Gentan i risahedlinim 6 

edla 
Teir télv skégrøvararnir. 

a. Optegnelse fra Skålevigy Sandø. 

Ein prestor åtti ein kjadl, sum hann goymdi brenni 
i; men brenniviburin varb so idla burturstolin fra l 
honun. Ein sunnudag, sum prestafolkini voru farin 
i kirkju og arbeibskonan var einsumødl ettir, f6r 
hon i kjadlin at taka brenni. Me5an hon var har, 
så hon eina liiku ganga leysa i gélvinun og ein 
røvara koma upp igjøgnun. Hon t6k 8vør6i5 og 16 
høgdi høvdi6 av honun, og siban drap hon edlivu 
røvarar, kvønn undan ø5run, sum teir komu upp 
igjøgnun lemmin; men tå 15 hin tolvti og sibsti 
kom, fafta5i hon vi5; hann slapp undan og lova5i, 
at hann skuldi minnast henni, kvat hon hev5i gjørt. 20 
Hon læsir seg nu Inn i kamari5 kjå prestl. Tå 15 
tey koma attur lir kirkjuni, er eingin døgur5i og 
eingin arbei5skona at slggja. Umsi5ir fiiina tey 
hana i kamarlnun og splrja hana, kvi hon situr har. 
Hon slglr, at hon hevur dripl5 edlivu mis i kjadlinun 25 
idag. Prestakonan fer leypandi i kjadlin til at 
siggja hesar mis, men fedlur i ovit, vi6 ta5 sama 
hon sær teir dey5u kroppamar. Hini fara attanå 
og fåa hana til at rakna vi5, og arbel5skonan sigir 

17* 



Digitized by 



Google 



aso 

teimuii nu tilstand sin, og kvat hin nndanslopni 
røvarin hevnr lova5 henni Prestor heldor, at ta5 
skal eingin ney5 vera: hon skal onganti5 &ra nt 
einsmnødL Einusinni komn stérir harrar at gista 
5 prestin, og av ti at einki folk var til hendis i teirri 
løtnni uttan hin nevnda arbeiSskonan, var5 hon at 
fara einsmnødl ut i ortagarbin at heinta urtir til 
matin. Best stim hon gongur, er røvarin firi henni, 
sleppur midlnn hana og hiisiS og forSar henni so 

10 at sleppa inn attur. Hon rennnr og hann attana 
igjøgnun skégvin til ein hamara, kvar berg er firi; 
har loypur hon lit av og kemur nibur i ein grønan 
dal. Hon reikar, til hon kemur at einun husi, fer 
inn og sær ein stéran risa sita firi sær. Hann er 

16 fegin uppivir hesari gentu og sigir: tFjør mitt! 
tii ert g66 til krasir kjå mær.« Hon bi5ur hann 
ikki mæla slikt og sigir honun fri, kvussu hon er 
stødd i vå5a. Eitt plåss var skamt ifra, kvar skip 
ofta brutust i briminun, og har royndi risin at 

SO bjarga til sin, kvat hann kundi. Ein dagin, sum 
eitt skip var komib inn i brimib og risin hev6i tikiS 
ta5 alt upp å land, kendi hann sær mein i riggi- 
nun av ti. Hann gremur seg firi arbeibskonuni, at 
nii fer hann at doyggja, og gevur henni eitt svørb, 

25 sum hon skal høgga hann sundur vi5 og siban 
grava stikkini nibur. So lovar hann henni niggju 
inskir og fær henni ein likil at einun kamari, kvar 
hon kann siggja alt, ib tilberst uti; men eingin kann 
siggja hana har, ti tab er fribskjél; um hon hevur 

80 likilin uppi å sær, skal einki granda henni. T& ib 
risin er deybur, høggur hon hann sundur i fira 
partar og grevur hann. Hon gongur nii Ati um 
dagamar; men ein dagin, sum hon er setst inn i 
kamarib, sær hon røvaran koma gangandi gjøgnun 



Digitized by 



Google 



261 

dalin — hann hevur funnib veg ni6ur um stiggin i 
hamrinun. Hon skundar sær at leggja ein kagga, 
fudlan av brennivini, 1 roykstovuna og læsir seg so 
inni i kamarinan. Hann kemur inn i roykstovuna, 
sær kaggan og drekkur, til hann sovnar. Annan 5 
dagin, sum hon situr i kamarinun, sær hon ein her 
koma gjøgnun dalin, og ein so vænur og væl klæd- 
dur ma5ur gongur fremstur. Hon fer lit til teirra 
og sigir fra, kvi og kvussu hon er komin hagar. 
Teir spirja hana, um hon veit eingi råb, kvussu teir 10 
skulu sleppa habani, og hon sigir teimun fra ti 
brotna skipinun, sum risin t6k upp å land. Teir 
smiba mi skipib attur, og tå ib libugt er, fer konga- 
sonurin til hennara — ti kongasonurin av Onglandi 
er tab, ib firi libinun stendur — og noybir hana til 16 
at fara heim vib sær i skipinun. Hann førir hana 
heim, læsir eina gudlkebu um armin å heniii og 
setur hana i læru; siban fer hann lit attur at sigla. 
Hon lærir bæbi skj6tt og væl adlar listir; men 
mobir hansara, drotningin, er so ogvtdiga forharmab 20 
um, at hann hevur i huga at giftast vib hesari 
gentu, og fær ein skipara til at taka hana vib sær 
og royna at forkoma henni å sjonun. Gentan bibur 
skiparan ikki drepa seg, men sleppa sær lit å eitt 
sker: so vil flobin brått taka hana burtur. Hann 26 
ettirHkar henni og setur hana å eina oyggj, sum 
einki annab er å uttan løvur og bjadnir; men einki 
av hesun dj6runun bibur til at granda henni. Urtir 
hevur hon sær til føbi. Ein dagin kemur ein båtur 
av einun skipi til oynna at taka vatn. Hon sleppir 80 
sær vib båtmonnunun å skipib, kemur so attur til 
stabin, har sum drotningin bir, og tekur innivist kjå 
einun bånda skamt frå kongsgarbinun. So kemur 
kongasonurin attur; mébirin sigir honun, at festar- 



Digitized by 



Google 



262 

moyggj hansara er cley6, og fær hann til at halda 
bnidleyp vi5 eini a&rari. 

Nii 15 brudleypi& er firl hond, fer rlsagentan at 
biigvast i håtiSsskniblr, ti hon ætlar sær i briid- 
6 leypib vi5. Tå 15 alt er samankomib og setst tU 
bor5s, taka ødl at r6sa prinsessum uttan henda 
fremmlnda gentan. Tey spirja hana, kvi hon résar 
Ikkl prlnsessuni; men hon svarar, at hon er ta5 ikkl 
yer5. Kongasonurin slglr nii, at hon skal sanna, at 

10 hon sjålv er betri. Gentan slgir seg kunna dansa 
å bilgju blå; bru6urin heldur seg kunna ta5 eisini, 
og bå5ar avstab til at royna leikin.*) Q-entan, 15 
hevur risalikilin undir beltinun, dansar å sj6nun og 
søkkur ikki; men ta5 firsta 15 bru5urin stigur å 

16 sj6gvin, søkkur hon til botns, og ta5 var5 hennara 
dey5i. Kongasonurin er nii heilt lit av ødlun lagi 
65ur og bi5ur, at gentan skal ver5a dripin, men 
heldur ta5 vera ovgott firi hana at drepa hana 
skj6tt og bi5ur ti first futan taka æruna av henni. 

20 Hon skundar sær til songar atleggja seg, å5renn fiitin 
kemur, men leggur lumma sin å bor5i5 ettir sær 
og bi5ur fiitan, tå 15 hann kemur, fåa sær lumman. 
Futin tekur ettir lummanun, men stendur fastur alt 



*) Om bt-yllupet fortælles også på følgende måde: 

Eitt kvøld, sum risagentan gong^ liti, 

sær hon Ijésini breima so bjørt i kongsins hodl. B<Sndin 
sigir henni frå, at kongasonurin skal giftast. Hon fer i 
kirkju vid og heviu' slør firi eyguni, at hon skal ikki kennast 
attur. Sidan ver5ur hou bo6in i bnidleypiD og sett til borSs 
næst brd5rini. Til skemtar fara tey at siga kvør trk sinnn 
æviotiri, og ta5 iO henda fremminda gentan sigir fr& sinari 
segu tiMst ødlun so n6g betri, enn ta5 iO brdOurin sigir frå. 
Brddurin yer5ur 6nd og sigir seg kunna naka5, sum hin ikki 
kann: at dansa å bilgju blå. Hin heldur seg kunna ta5 lika 
so væl, og båOar avstaO til at royna leikin. 



Digitized by 



Google 



263 

i einun og fær ikki vikaS sær. Og so verbur hann 
at standa adla nåttina. Uin morgunin kemor konga- 
sonurin og spir hann, um hann hevur gjørt, kvat 
ib honun var bo6i6; men fiitin svarar: »Nåbugi 
harri, eg havi stabib her fewtur i adla nått.« Nii 6 
setur kongasonurin bøbilin til at åtrætta gemingin 
næstu nått. Hon ger sum firru ferS, leggur seg 
nibur undir og bibar so, til bøbilin hevnr latib seg 
ur til undirklæbini. So bibur hon hann veita sær 
tann beina at fara åt firi dir og heinta sær ein 10 
lumma, sum hongur uttantil å hiisinun. Hann so ger 
og verbur standandi fastur har åti adla nåttina i 
frosti og idlvebri, hålvnakin. Mestan deybur i kulda 
sleppur hann heim. Um morgunin spir kongasonurin, 
um hann hevur gjørt, kvat hann skuldi; men hann 15 
svarar, at hann hevur stabib fastur har adla nått. 
Kongasonurin vil nii royna sjålvur ta tribju nåttina; 
hann leggur seg firri og bibur hana koma tU sin, 
men hon heldur tab einkihasta. So loypur hann upp, 
trivur i hana, og bæbi at togast; tå fær hann at 20 
siggja gudlkebuna, sum hann sjålvur hevur lagt um 
armin å henni, og spir, kvussu hon hevur fingib 
hesa gudlkebu. Hon sigir honun nu frå ødlun, ib 
tilborist hevur vib henni, og hann øsist so upp, at 
hann lovar at brenna mébur sina 1 hevnd; men S5 
gentan bibur firi livi hennara. So giftust tey bæbi, 
féru til risahedlib og førdu heim alt gudlib, ib risin 
hevbi samlab; siban livdu tey bæbi væl og leingi. 



b. Optegnelse fra SydredcU, Ealsø. 
[Den første del af denne æventyrtehsi falder am- 80 
trent sammen med den foregående, indtil det punkt, 
hvor den unge pige fra risehulen på den onde dron- 



Digitized by 



Google 



264 

nings befaling skal aflives og bliver ført ud på en øde 
0. Derefter fortsættes:] 

Hon (risagentan) gekk, men 

fann eingi hus. So bar hon eyga vi& eina grås- 

6 vaksna tugvu. Har véru dir å; hon for inn, men 
så einki uttan ein dey5an mann sita yi5 eitt bor5. 
Hon t6k i hondina å honun; ta fadl hann i støv. 
Eitt bræv lå å bor5inun frammanfiri henni ; har st65 
i, at tann, sum gravsetti henda sama mann, skuldi 

10 fåa niggju inskir atturfiri. Hon gravsetti hann og 
inskti seg so i kongsgarSin sjålvan bnidleypsdagin, 
sum prinsurin (Onglandsprinsurin) skuldi giftast vi6 
eini abrari. Um kvøldib komu bniburin og hon uppå 
skjarr bå5ai*; risagentan segSi seg kunna dansa å 

16 sjonun, og hin vildi ikki dvina firi henni. Tær at 
royna; risagentan lappaSi leys og fatabi ikki vi6, 
men hin søkk vi5 ta5 sama. Glentan var5 nu tikin og 
dømd livleys: å nått og i song skuldi hon verSa 
dripin. Ein hiiskadlur var6 settur til hetta arbeibi; 

20 men tå ib hon for nibur, setti hon fingurbodlan i 
vindeygab, bab hann taka sær hann og inskti so 
mannin at standa fastan adla nått. Næstu nått 
gjørdi hon tab sama vib ein annan huskadl — hann 
bab hon taka sær ein saks. Tribju nått bab hon 

26 tribja hiiskadlin taka likilin av hurbini firi uttan og 
inskti hann so at standa fastan har uti. Eingt 
vebur var og kuldi, so livib mundi skolvib av ho- 
nun. So vildi prinsurin sjålvur royna og lovabi, 
at hann skuldi sleppa sær i song undan henni; men 

80 av ti at hon ikki vildi lata seg ur, ilskabist hann, 
sprakk upp og t6k um armin å henni. Tå førkabist 
erman so mikib upp, at hann bar eyga vib gudlrin- 
gin, sum hann hevbi givib henni; hann kendi hana 



Digitized by 



Google 



265 

nii attur og frætti av hennara munni alt, sum henni 
hevbi tjlborist.' SiSan t6k hann hana til drottning. 



5. Risin og Lokki. 

Ein risi f6r burtur at fåa sær hiiskadl og kom 
attiir vi6 einun, sum nevndist Lokki. Eisin bibur 6 
hiiskadlin fara og taka ein oksa til døgurSarmats; 
men Lokki sigir, at hann fer ikki, uttan hcmn tekur 
adlar oksamar, sum eru. Nei, ta8 må hann ikki, 
sigir risin: ti so vera teir i uppisetri og eiga einki 
at eta. Teir skulu bå6ir fara, sigir hann. Komnir 10 
lit i hagan, taka teir ein oksa og drepa. Eisin skal 
bera kroppin og Lokki høvdi6; men Lokki orkar 
neyvan at bera ta5 heldur. Eisin bi5ur hann ganga 
undan; men hann sigir nei: vil risin ikki ganga 
undan sjålvur, so rimir hann frå honun. Eisin fer 16 
undir oksakroppin, og meban tekur Lokki og leggur 
høvdi5 uppå oksan og setur seg sjålvan omanå. 
Nii er tungt kjå risanun, og hann er um at signa. 
Hann spir Lokka, kvussu honun gongst. Lokki 
sigir, at hann er so kaidur: haim fær ikki sveittan 90 
lit. Ja, sigir risin: so ver5ur ta5 skj6tt, at hann 
ver5ur sterkari. Tå i6 teir koma til hus, loypur 
Lokki so kvikur ni5ur av, at risin veit av ongun. 
So fletta teir oksan og skulu k6ka hann; men mi 
er einki torv, og teir ver8a at fara ettir vi6i til at 26 
brenna. Eisin bi5ur hiiskadlin fara; men hann 
sigir, at, um hann fer, so tekur hann ødl trøini. 
Hetta vil risin ikki. So fara bå5ir avsta& og høgga 
kvør sitt træib, risin eitt stért og Lokki eitt liti8; 
men t6 orkar Lokki ikki at bera. Eisin bi5ur 80 



Digitized by 



Google 



Lokka ganga undan; men hann sigir nei. t ti at 
risin fer undir træi&, leggur Lokki sitt omanå og 
setur seg sjålvan ovast. Tå 16 risin hevur gingib 
nakab, sigir hann, at hann er so pøstur, og spir 
5 Lokka, um hann er ikki pøstur eisini. Nei, sigir 
Lokki: hann kennir ikki 'til mø5i — hann er so kaidur 
og kann ikki fåa sveittan lit. tFjør mitt, so ert tii 
sterkari enn eg nii.« Tå i6 teir eru komnir at hu- 
sun, loypur Lokki so kvikur nibur av, og båbir at 

10 klugva vibin sundur. Nii er einki vatn. Kvør av- 
stab vib sinari tunnu, fidla vatn i og fatla tær. 
Bisin vil uppattur hava Lokka at ganga undan ; men 
hann sigir nei. Tå ib risin hevur fingib tunnuna 
uppå bakib, hevur Lokki sina tunnu omanå risans 

15 og seg sjålvan ovastan. Ogvuliga tungt er kjå risa- 
nun; hann orkar idla at bera og væntar sær ikki 
at koma fram. Hann spir Lokka, um tab er ikki 
tungt kjå honun; men Lokki sigir, at hann følir 
aldrig til: hann er so kaidur og fær ikki sveittan 

20 lit. Tå ib teir eru komnir at hiisun, loypur Lokki 
nibur av, og båbir at lata upp ivir. Nu ib potturin 
fer at kéka, tekur fløt at renna omanå. Bisin ger 
striku vib sleivini mitt igjøgnun løgin til mark: 
kvør skal eiga sinumegin. So tekur kvør sin dril 

95 at drepa nibur i fløtib. Lokki koyrir vatn i eldin, 
har sum hcmn sjålvur situr, at fløtib skal renna til 
sin. Bisin spir, kvussu tab ber til, at einki fløt er 
sinumegin. Tab ger tab, sigir Lokki, at hann 
leggur ov litlan vib å eldin, har sum hann situr: 

80 tab kokar ov lltib kjå honun. Risin koyrir alt 
meira og meira vib inn undir pottin, so tab sprutt- 
kåkar hansaramegin, og alt fløtib rekur ivir til 
Lokka. Idla hugnar hetta risanun. Tå ib k6kab 
er, fidla teir kjøtib upp i eitt trog. Eisin bibur 



Digitized by VjOOQIC 



267 

Lokka bitå kjøti5 sundur i tveir partar. Lokki sker 
alt kjøti5 uttan av og leggur so beinini i annan 
partin og kjøtdb i annan, men brei5ir ein storan 
feitan bita tit ivir beinini og biSur so risan taka. 
Nu eru stjødnur i risanun, tå i& hann kråmar ettir 5 
ti feita pjotinnn. Lokki er fr66ur, nii i6 hann fær 
alt kjøtiS; men einki er um risan, ti hann fær ov 
liti6. Lokki beinir firi ti, smn av loypur kjå sær. 
Siban leggjast teir og sova i h6pi båSir, Lokki ovari 
og risin fremri. Tå i6 risin er sovnabur, skotar 10 
Lokki hann fram å g61v. Eisin vaknar og loypur 
attur i songina at berja Lokka, koyrir hann fram 
ur og leggst sjålvur attur. Lokki ger ikki vandari 
enn, at hann drepur hanan kjå risanun og setur seg 
sjålvan uppå vagliS i durunun at gala. Eisin heldur 15 
ta6 vera uppfaringarti6 — alti& var hann vanur 
at fara upp, tå i& hanin g61. Hann fer fram og 
uttar i dir; men Lokki hevur gløtt jadnstong i eldi- 
nun og rennir i eyga5 å honun, so hann doyr. 
Si6an tok Lokki alt, i hedlinun var, og for heim 20 
attur til sin sjålvs. 



6. Risin og drongurin. 

Ein drongur var kjå einun risa at vera. Tveir 
einir v6ru teir i hiisi. Ein dagin skuldu teir fara 
burt å sk6gvin til at høgga brennivi5. Tå i8 teir 85 
hildu vera nég miki5 a5 bera, t6ku bå5ir at fatla 
saman kvør sina birbi. 1 sama bili risin f6r undir, 
leg5i hin bir5i sina uppå risans og setti seg sjålvan 
omanå. Tå i5 teir høvdu gingi5 naka5, spurdi 
risin, um ta5 var ikki tungt kjå honun. »Nei, hann 30 



Digitized by 



Google 



føldi ikki til ta5.« <Fjør mitt, nu hogsi eg, at eg 
fari at kvila,« sigir risin. Drongurin heldur ta5 
vera skomm firi hann at kvila, tå 15 hann sjålvur 
Ikkl kennir mø5i Til endan koma teir at hiisan. 

5 Bisin setur av sær, kindir upp eldin og heingir 
kjøtpottin upp ivir. Idla gongur til: hann f ær ikki 
eldin at loga, tekur at blåsa og blæsur so, at dron- 
gurin fikur upp i tr68ri6. Eisin vendir sær å, 
higgur upp og sær drongin i tr66rinun: »Fjør 

10 mitt! kvat gert tu har?« »Eg leiti ettir brenni- 
vi6i.< »Umhugsib, umhugsi5, fjør mitt!« sigir risin. 
Nii fer potturin at k6ka, og risin sigir vi6 dron- 
gin, sum ni8ur attur er kropin lir tr66rinun, at teir 
skulu fara at kappsleikja fløti5. »Fjør mitt, eg skal 

15 sleikja har sum k6kar, og tii hinumegin.« Tå 15 
k6ka5 er og båSir hava slokt, leggur risin upp lir. 
Nii skulu teir kappeta, heldur drongurin og bindur 
ein posa undir øsi5 å sær. Teir setast at eta, og 
ikki er eiti av gloypun, 15 risin tekur, men dron- 

80 gurin koyrir mestur kvønn bita i posan. Risin 
spir, um hann er ikki mettur enn. Nei, sigir dron- 
gurin. »Fjør mitt, mi tikist eg at hava n6g miki5.« 
Bisin leggur frå sær, men drongurin heldur å at 
eta. Um si5ir gevur hann uppat: »nu rumast ikki 

25 meira i mær; nå fari eg at krivjameg.« Drongurin 
krivur posan, og adlir kjøtbitamir rapa ni5ur å 
g61vi6. Bisin tikist at vera ovbir5a5ur og bi5ur 
hin krivja seg vi5. Hann so ger, setur knivin å 
risans buk og krivur hcuin. Bisin doy5i, og dron- 

80 gurin t6k so alt gudli5, i hedlinun var, heim attur 
vi6 sær. 



Digitized by 



Google 



269 



1. Risin og béhdiiu 

Eina fer5 var ta6 ein béndi, sum hey5i fingiS 
«in risa til at hjålpa sær yi5 ødlun arbeiSinun. 
Béndin S6g5i Vi5 hann, at ta5 skuldi vera løn 
hansara, at hann skuldi hava lov at velja av ødlun 5 
ti, sum teir veltu, anna5kvørt tann partin, i6 var 
ni5ri i jør5ini, edla tann, i5 omanå st66. Firsta 
åri8 velti b6ndin røtur. Tå 15 heystiS kom, ba8 
båndin risan velja. Sisin helt kålblø5kumar vera 
so 6gvuliga vakrar at siggja og valdi ti sum sin 10 
part ta5, sum omanå vaks. Solei5is fekk hann alt 
kåli5; men béndin fekk adlar røtumar. Ta5 var 
sk]6tt, at risin merkti, at hann hev5i tiki5 6t,^, tå 
15 hann valdi bløSkumar, og hugsaSi hann ti vi5 
sær sjålvun, al næstu ferS skuldi hann velja betur: 16 
tå skuldi hann taka ta5, sum ni5ri i jørSini vaks. 
Ari5 ettir velti bondin kodn. Tå 15 heystiS kom, 
ba5 bondin risan velja, og nii seg5i risin, at hann 
vildi eiga partin i ne5ra. Solei5is fekk risin hål- 
min; men bondin fekk alt kodni5. Nu var risin 20 
rættuliga 65ur og tok at bj65a béndanun treyt. 
Hann leg5i til og ba5 b6ndan koma og klérast um 
kapp vi5 seg; teir skuldu mi hava ta5 til roysnis, 
seg5i hann, at vita, kvør 15 betur dugdi at kl6ra 
— hann hugsa5i um at f åa dripi5 béndan. Béndanun 25 
er idla vi5, ney5ardiri5; hann veit ikki, kvat hann 
skal gera firi at sleppa sær undan hesun og fer til 
konu sina at kæra sina ney5 firi henni. Hon leg- 
gur honun tey rå6, at hann skal drepa kettu teirra 
og smirja alt kettublé5i5 uppå hcma sjålva, konuna; 80 
so vU hon sita albléSig og grata å grugvusteininxin, 
tå 15 risin kemur. Tå 16 so risin spir hana, kvussu 



Digitized by 



Google 



270 

ta5 er vor6i6 vi6 henni, vil hon siga, at mabur 
hennara, båndin, hevur fari6 so idla vi5 henni: 
iiann er at royna, kvat i& hann man duga imoti 
risanun i kloring, og nu er hann farin i smi&juna 
6 til at leggja sær jadn upp undir neglinar og so- 
leibis gera seg i stand imoti risanun. Kjiinini so 
gera, sum tey hava råblagt, og tab gongur, sum tey 
hava ætlab. Otti kemur å risan, nu ib hann sær 
konuna smurda i blébi og hoyrir hana siga frå at- 

10 burbi béndans. Hann heldur vib béndakonuna, at 
best man vera at geva uppat vib hesun, og siban 
talar hann ikki meira til båndan um nakra kloring. 
Nii t6k b6ndin at bj6ba risanun treyt; teir skuldu 
fara at kappsleikja fløt, segbi hann. Hann bab 

16 risan koka oksakjøt og koyrdi sjålvur tonglar i pot- 
tin, soleibis at kjøtib var øbrumegin og tonglarnir 
øbrumegin. Siban birti hann upp eldin vib brenni- 
vibi timegin, sum risin sat og kjøtib var, so alt 
fløtib rann ivir um til hansara sjålvs. Teir at 

20 sleikja; men risin var idla hirdur, ti einki fløt var 
hansaramegin: alt st6b omanå ftonglunun timegin, 
sum béndin sat. Siban bitti båndin sundur tab, 
sum i pottinun var, kjøtib i øbrun parti og tonglar- 
nar i øbrun, og gav so risanun lov at velja kvønn 

26 part, hann vildi; men risin valdi tonglamar, ti hann 
helt fløtib renna lir teimun. Soleibis fekk bondin 
alt kjøtib; men einki var um risan. Annab kvøldib 
legbi risin til, at teir skuldu fara at kappsupa greyt; 
har skuldi båndin einki vinna av honun, helt hann. 

80 Abrakvørja treyt åtti risin og abrakvørja b6ndin. 
So tekur bondin eina hit, bindur upp undir øsib å 
sær og setur seg i skugga, at risin skal ikki siggja 
hann so væl. Teir at kappsupa; men b6ndin koyrir 
abrakvørja skeib i hitina. Risin tråkkast og spir 



Digitized by VjOOQIC 



271 

b6ndan, kvussu houun li5ur. Sær li5ar einki enn^ 
sigir bondin. Men nsin er so mettur, at ta5 er ikki 
hugsingur kjå honun at siipa meira, og hann ver6ur 
at siga ,alt*. Tå sigir båndin, at nii skulu teir hava 
ta5 til roysnis at leypa um eina å. B6ndin skal 6 
leypa firri, sigir risin. B6ndin loypur og hirbir alt 
i senn knivin i hitina, so adlur greyturin veltist lit 
og dettur mitt i ånna. Hetta sær risin hinumegin 
og spir béndan, kvat ta6 var, i6 hann gjørdi. Hann 
kruvdi buk sin, svarar bondin, at hann kundi vera 10 
lættari til at leypa: ti greyturin tingdi so n6gv. 
Risin bi5ur hann læna sær knivin, at hann kann 
krivja seg eisini, ti hann er so tungur av greyti- 
nun og væntar sær ikki at kunna leypa tvørtur um. 
Bondin tveitir honun knivin ivir um ånna; risin 15 
loypur, stingur knivin i biik sin og fedlur deybur i 
ånna. So tok bondin alt, i5 risin åtti. 



8. Genta og drongur f risahedlinun. 

Bisi hev5i gentu kjå sær, sun^ hann hevSi 
stolib. Drongur gav seg til at vera hiiskadlur 20 
risans, ti hann kundi ikki siggja av gentuni. Ettir 
einari ti5 seg6i drongurin vi5 risan, at hann vildi 
hava gentuna; men risin vildi ikki lata hana, uttan 
drongurin kundi gera trlggjar treytir, sum hann 
vildi leggja å hann. Hin firsta var, at hann skuldi 25 
velta adla veltingarjørb risans i ein dag. Eisin 
fekk honun ein haka, sum einki grev hev5i. Tå 16 
gentan kom lit til hansara vi5 døgur5a, lå hann i 
sjé5heitun gråti. Hon spir, kvat honun li5ur; men 
hann sigir, at hann fær einki gjørt, ti hann hevur 80 



Digitized by 



Google 



272 

fingib ein haka vi5 ongun grevi. Hon skuldi 
hjålpa honun i sttmdini, seg5i hon, ti hon hev5i 
fingiS ein ring frå risanon, sum alt kondi gera. So 
leg5i hon ringin å — tå var velt alt firi eitt. Ikki 

5 måtti hann koma attur firr eixn seinast i dimmuni, 
seg5i hon viS hann. Tå i5 hann kom attur um 
kvøldib, spurdi risin, um hann var libugur. 
Ja, seg6i drongurin. Risin. vildi ikki triigva; men 
hin ba5 hann fara iit sjålvan at higgja. Tå i5 

10 sl6tturti5 kom, ba5 risin hann fara ut og slåa sær 
adlan bøin 1 ein dag og fekk honun eitt orv, sum 
eingin llggi var å. Tå i6 gentan kom til hansara 
vi5 døgurSa, lå hann og græt, ti hann fekk einki 
sligi5. Hon hjålpir honun, leggur ringin å, og er 

16 tå alt sligi5 vi6 tab sama bæbi væl og virbuliga. 
»Ikki måtti hann koma attur firr enn seinast å 
dimmuni.« Hann attur um kvøldib; risin heldur 
vera idla sligib, men drongurin biSur hann fara ut 
at higgja. Tribja morgunin sigir risin vib drongin: 

20 »Fjør mitt! nu skalt tii fåa ta tribju treytina; tab 
er tab, at tii skalt reinsa mær nåtthiisib.« Dron- 
ginim st6bst égvuliga vib at fara undir hetta ar- 
beibi; hann tordi ikki at koma nær i nåmindu og 
legbist at grata. Q^ntan kom first vib morgunmati 

25 og sibcm vib døgurba, og lå hann enn vib sama 
lag. Hann bønar hana at hjålpa sær; men hon 
sitir: »hetta er eitt arbeibi, tii kant gera sjålvur.« 
Tå ib hon kemur vib nåttnrbanun, liggur hann enn 
og grætur. Nii leggur hon ringin å, og alt er reint, 

ao ov gott at siga. Nåtthusib skinur sum gudl bæbi 
uttan og innan. Tå ib risin sær hetta, stendur 
hann bilsin. Innatturkomin sigir hann vib dron- 
gin: »Fjør mitt! i morgin skalt tii verba dripin.t 
Drongurin er hjartkiptur og bibur gentuna leggja 



Digitized by 



Google 



278 

sær rå5, kvussu hann skal fåa dripiS risan. A néitt, 
meSan Tisin liggar i fasta svøvni, glø&a tey eina 
jadnstong i ø6nm endannn. Drongorin ripar hana 
tvørtor um eygiini i risanun, so hann loypur fram 
ur songini i ø6i og lit firi dir. Men tå f6r hann 5 
skeivt og datt beint i vatni5, sum var ø5rumegin 
didnar. Tab var risans endi, og so fingu tey hedli6. 



9. Risin^ id lokkadi smådreingir f netid. 

EHna Ier5 var ta5 ein risi, sum setti net lit til 
at fanga smådreingir i, sum komu gsmgandi. Hann 10 
fløkti ta5 um føtumar å teimun, lifti teir so upp 
ettir hårinun og t6k teir tingstu til kras kjå sær. 
Ein dagin, me5an risin var liti, hildu teir dreingrr- 
nir, i5 ettir livdu i hedlinun, rå5 um, kvussu teir 
skuldu sleppa fra risanun. So var ta6 eina nått, tå 15 
i5 risin var sovnaSur, at teir sluppu at spritunun 
og gløddu tvey, annaO til kvørt eyga6. Tveir f6ru 
so kvør vi6 sinun spriti, og rendi tey inn i eyguni 
å risanun. Hann leyp 65ur av songini og slerdi 
um seg; men i5 kvussu hann leitabi ettir dreingju- 80 
nun, fann hann teir ikki, ti teir krégva&u seg i 
adlar kr6kar og holur, i hedlinun voru. Um mor- 
gunin skuldi risin hava seyCin ut at grasa — inni- 
seySur var ta&, ib hann hev6i — læsti hedlisdidnar 
upp og slepti flokkinun ut, einun sey5i i senn, S5 
me6an hann kråma5i uppi å bakinun og rundan 
um til at vita, um dreingimir v6ru har. Men teir 
goymdu seg undir bukinun å sey6unim og sluppu 
so ut. Tå répa5u teir: >A, skålkur og t]6vur risi! 

18 



Digitized by 



Google 



274 

nii em vit uttanfiri.c Sinni kom i risan; hann 
skuldi leypa lit ettir teimun, men slerdi høvdib uppi 
hedlisgrétiS, og ta5 var hansara bani. 



10. Risakonan, id hevdi drongin at fita. 
5 a. Panniikøkiihisift. 

Optegnelse fra Sørvåg, Vågø. 

Tvey bødn, drongur og genta, f6ru lit at ganga 
ein dagin, viltust og komu til eitt pannukøkuhiis. 
Tey setast npp å takib til at eta av pannukøkunun; 

10 ein gomul blind kedHng, sum stendur inni og melur, 
hoyrir ta5 skava å takinun, men heldur taS vera 
kråkur og kemur so ut og kistar. Bødnini leggjast 
stidl, og kedlingin fer inn attur at mala. Tå i5 tey 
em mett, fara tey inn i husi6, taka mjølib av kvød- 

15 narliidrinun, fidla uppi hosur og sokkar sinar og 
leggja seg so undir kvødnina. Nu i6 kedlingin er 
li5ug at mala og skal bera av lu5rinun, nii er einki 
mjøl. Tå heldur hon: »Annabkvørt er tab musin, 
ib melur, edla er tab tjévurin, ib stjelur, edla ruggar 

90 henda gamla ikki rætt^c fer at trilva undir kvød- 
nini og finnur bæbi bødnini. Tab er alt i einun, 
at hon verbur g6b vib gentuna, men 6nd vib dron- 
gin og setur hann å stiggj til at fita. Gbntuna 
hevur hon kjå sær at ganga sær til handa. Tå ib 

S5 ein litil tib er umlibin, bibur kedlingin gentuna 
skera ein fingur av dronginun til at vita, um hann 
er feitur. Hann bibur tå sistur sina bera sær eitt 
træpetti at telgja til fingur, og tå ib hann hevur 
telgt tab, ber hon tab til kedlingina, sum følir å og 



Digitized by 



Google 



275 

heldnr ta5 vera fingnr av dronginun: »Einki er 
hann fitna5ur enn; gev honun vællc Eina ti5 
ettir heldur kedlingin^ at nii eigir hann at vera fit- 
naSur naka6, og bi6ar gentnna skera ein annan 
fingor av honun og bera sær. Drongurin biSur 5 
sistrina taka sær ein tongul at telgja so vorSnan 
sum fingur. Hann telgir, og gentan ber kedlingini 
tongulin. »Ikki er hann feitur enn; men nii fer 
hann at fitna naka5,< heldur henda gamla. Tå 15 
attur ein ti5 er umliSin, bi5ur kedlingin gentuna upp- 10 
attur skera ein fingur av dronginun. Hann sigir vi6 
sistrina, at hon skal skera boppu av kunni og bera 
kedlingini. >Ja, nu er hann feitur, c sigir kedlingin 
og bibur gentuna heingja ketil uppivir at kéka: »tu 
skalt siga mær frå, tå 15 vatnl5 kékar, og so skal 15 
eg koma og hjålpa tær at koyra drongin i pottin. c 
Sistkinini leggja nii rå5 saman: tey skulu lokka 
kedlingina upp å eldsta&in og so fira hana sjålva i 
ketilin. Hetta gera tey: fåa ta gomlu upp å eld- 
sta5in at trilva og stumpa hana so ettir høvdinun i ao 
ketilin. »Sjålvgjørt er væl gjørtit var ta6 si6sta, 
15 læt i hennl. Si5an t6ku tey ta5, 15 kedlingin 
åttl, og féru helm til mommuna. 



b. Optegnelse fra Kunø. 

Tvey sistkin, drongur og genta, sum høvdu 26 
veri5 liti og spælt, viltust burtur og funnu ikki helm 
attur til foreldrini. So komu tey til eltt rlsahedli, 
kvar ein gomul blind kedling var einsumødl Inni; 
tey royndu at krégva seg firi hennl, men einkl 
battl: hon fanga51 tey bæ5i Drongin settl hon i 80 
bur tU at fita, og gentuna t6k hon til at lelta sær i 
høvdinun. Q^ntan skuldl anså ettir baggja sinun 

18» 



Digitized by 



Google 



276 

og bera hann til risakonona kvønn dag, at hon 
knndi vita ettir, kvussu hann fitnaSi. Firsta dagia 
gav sistirm honun ein træpinn, aum hann skoldi 
rætta fram i Bta5in firi fingnr sin. »Knortilbein! 
5 hetta er so soltid,« seg5i risakonan, tå i5 hon føkli 
å træpinnin og helt ta5 vera ein fingar. A henda 
hått narra&n tey kedlingina i niggju dagar, og 
kvørja ferO seg5i henda gamla viSgentnna: »£[nor- 
tilbein, knortilbein, fjør mitt! fita mær hann betnr!« 

10 Tann tiggjonda dagin skar gentan bnppnna rmdan 
kiinni og rætti risakononi. T& livgaSist henda 
gamla upp: »Klart spik, fjør mitt!« og ba6 gentima 
seta drongin livandi å spritiS og steikja hann. Gen- 
tan seg&i, at hon dugdi ikki at bera seg at og ba5 

16 kedlingina koma og visa sær, kvnssn hon sknldi 
fåa hann nppå spritiS. Hin gamla kom og sknldi 
leggja gentoni lagi5 å; men i sama bragdi firdi 
henda hana inn i eldin, og har kola&ist hon. Si5an 
t6ku bødnini alt, i hedlinun var, av gadli og sil- 

20 vnri og funnn umsifiir heim attur til foreldrini. 



U. Risakonan vid kambQødrini. 

MaSur og kona åttu tri bødn. Bødnini f6ru at 
reka neyt ein morgunin og komu at einnn hedli, 
har som ein gomul blind kedling st66 og m61. Tey 

85 fém inn og t6ku mjøl av kvødnini frå henni, bo 
n6gv, at hon f6r at sakna og hevSi firi mnnni å 
sær: »Anna6kvørt er ta6 miisin, i5 melur, edla er 
ta6 tj6vurin, i8 stjelur, edla ruggar henda gamla 
ikki rætt.« Hon at leita; men me&an hon leitiAi, 

80 sluppu tey sær lit og heim til foreldrini vi5 mjølintm. 



Digitized by 



Google 



277 

Annan morgonin fara tey avsrtaS attur at reka neyt, 
koma attnr at hedlinun og fara inn. Tå liggar hin 
gamla og kxK>5ar. Tey Yi5 ta5 sama i pottin at 
taka deiggi6 fra henni; men hon følir, at ta5 min- 
kar i pottmnn, og sigir: »Attur lokist hedU mitt! 5 
vevbi her ongar dir!« Si5an trilvar hon um hedliS, 
fangar bødnini og sigir vi5 tey: >£ri eg ikki pru5?« 
Jii, siga tey: ta5 er einki uttan ein kambQøSur å 
yjsinun, sum mispriSir hana. Hon spir, um tey 
kunnu faa sær hana burtur. Ja, siga tey: høvdu 10 
tey haft eitt svørb. So bibur hon tey taka sitt 
8Vør6, sum hongur å br6stinun. Elsti drongurin 
tekur 8Vør8i& ni6ur og høggur høvdi6 av henni. 
Si5an kvetta tey hana sundur, seta atturpartin uppå 
eina sneis framvi5 eldin og rima. Ein son åtti 15 
henda gamla, sum var litistaddur. Ta5 firsta i5 
risadrongurin kemur heim, trivur hann ettir hesari 
steik, i6 framviS eldin stendur. >Fi fi! hetta er 
rumpustikki6 av mommu,« répar hann og flir å dir, 
men fer skeivt og dettur i eitt vatn, sum er firi 20 
durunun øbrumegin vi5, og druknar. So fingu 
bødnini og foreldur teirra hedli& og alt ta6, i& har var. 



12. Stenbuk. 

Ein kona åtti ein son, sum æt Stenbuk. Trig- 
gjar risakonur bu5u tætt kjå teimun^ og av ti, at 25 
ta5 hendi tibun firr, at risakonur logu ettir at stjala 
dreingir frå félki, royndi mamman at anså væl ettir 
soni sinun. Kvørja ferb hon fér ut^ ålegbi hon ho- 
nun at krégra seg væl attur um eldstabin, at eingin 
risakonan skuldi fara avstab vib honun, og heldur 80 



Digitized by 



Google . 



278 

lir In svara, um nakar kom inn og spurdi ettir ho- 
nun. Ein dagin, sum mamman var åtfarin, kom 
ein risakonan inn og spurdi: >Er Stenbuk her?« 
»Eg eri her,« svaraSi Stenbuk og kreyp fram. Bdsa- 

6 konan gav dronginun ein bor6kniv, t6k so hann 
sjålvan og læt uppi ein posa, slongdi posan å baki6 
og tår avstab. Tå i8 hon hevbi gingi8 ein g65an 
tein, vildi hon so idla miga og setti posan fra sær. 
Stenbuk ba6 hana f ara langan veg burt, ti hon lut- 

10 ta&i so idla. Me&an hon var burtur, f6r Stenbuk 
upp ur, læt neytamikju uppi posan i sta5in firi og 
rann heim til hiis. »Tungt hevur veri6 at bera, 
men tingri er mi,« seg6i rissikonan, tå i6 hon kom 
attur og f6r undir posan. Tå ib hon kom til hAs, 

16 var potturin hongdur upp ivir og vatni& komi5 å 
kék. »Skal eg stoyta gjøgnun Ijéaran edla gjøgnun 
didnar?« spurdi hon hinar bå6ar. »Gjøgnun Ijoa- 
ran!« søgdu tær. Tå kom ødl neytamikjan rapandi 
ni6ur i pottin. Næstu fer6 fér onnur risakonan av- 

90 sta5. Hon svor, at hon skuldi ikki lata seg narra; 
men narra& var& hon kortini. Hon gav Stenbukki 
ein gaffil; annars gekk henni rætt å sama hått sum 
hini firru, uttan ta6, at hesa ferb læt Stenbuk gr6t 
i posan. »Skal eg stoyta gjøgnun lj6aran edla gjøg- 

25 nun didnar?« spir risakonan hinar, tå i6 hon kemur 
heim. »Gjøgnun Ijéaran!« siga tær. Tå kom alt 
grotib raplandi ni&ur i pottin, so at hol gekk å 
botnin. Tribju ferb f6r tribja risakonan avstab og 
svér, at tab skuldi ikki ganga sær sum hinun båbun. 

80 Hon gav Stenbukki eina skeib og f6r so avstab vib 
honun. Tå ib hon hevbi gingib nakab leingi, t6k 
hon at gremja seg um, at hon vildi so idla miga og 
var so sveitt og tirst; men t6 knosabi hon so, at hon 
bar hann adlan vegin heim til hiis. Tå var eingin 



Digitized by 



Google 



279 

pottur at k6ka i, ti hol var komiS i botmn å ti, 
sum tær åttu; so sleptu tær dronginun at liva og 
settu hann til at anså ettir nejtun. Kvør teirra 
åtti sina kugv. Skjétt var ta5, at honun leiddist 
vi& hetta arbei&i6. Hann hitti upp råS — fér heim, 6 
setti seg upp å taki6 og r6pa5i inn gjøgnun lj6aran|: 
» Rey5a høvubkvita er dottin i mirina ! « » Ta5 er min ! t 
segSi liin firsta og stakk høvdiS ut um. I sama 
bragdi blaka6i Stenbuk eina hedlu nibur i heysin å 
henni, so hon smadl og doybi Hann attur at r6pa : 10 
>Svartflekkuta er dottin i mirina!« »Tab er min!« 
segbi onnur kedlingin og rætti høvdib ut. Stenbuk 
blakabi abra hedluna i heysin å henni, so hon doybi. 
»Reybriggjuta er dottin 1 mirina!« répabi Stenbuk 
tribju ferb. »Tab er min!« segbi hin tribja kedlin- 16 
gin og rætti høvdib lit; ta kom tribja hedian bål- 
tandi og rakabi hana i høvdib, so hon doybi. So 
t6k Stenbuk alt gudlib, fér heim til mommu sina 
vib ti, og slban livdu tey væl. 



18. Lurivøttur og Dirivottur. ao 

Um tann, sum rør hart, er iFøroyun orbtakib: 
Hann rør sum Dlrivøttur. 

Eina ferb v6ru tveir risar; annar æt Dirivøttur 
og annar Lurivøttur. Teir t6ku at r6gva ettir einun 
skipi ein dagin og ætlabu at taka tab. Skipib sigldi 35 
undan teimun alt tab ib tab kundi; men t6 nær- 
kabust risamir i kvørjun. Tå ib teir hildu seg vera 
n6g nær, f6r Lurivøttur fram vib einari langari jadn- 
stong til at krøkja i skipib; men t& t6k at draga 



Digitized by 



Google 



280 

sundar Inudlun bå5ar partar, av ti at Dirivøttor var 
^nsamadlur til iat r6gva. Liirivøttar r6par: »E6 nå, 
Dlrivøttnrlc Hesin speimir i; Bien i aama bragSi 
faer Luriviøttar eitt skot beint frammaa i, so hann 
5 dettiar øvigar attur å kroppin å Diravøtti. Og so 
var alt. 



14. Øskudéigur. 

a. Optegnelse fra Fuglø, 

Eina ferS var ein maSor, som &tti triggjar sinir. 

10 Hin ingsti var eitt évætti, sum eingin virdi nakaS, 

og sum altid lå og rakst i øskuni; men hinir baSir 

v<Sru, som menn eru flestir, og gjørdu alt arbeiSifi. 

Fleiri nætur upp £ slag var kodn stoli6 av lofti- 

nun frå papa teirra. So heldur p&pin ein dagin vi5 

15 elsta son sin, at taS er best, hann fer at sita uppi 
i nått til at vita, kvør 16 tjovurin er. Sonurin heldur 
ta6 vera einki firi og setur seg at vaka; men ikki 
er meira eipi hålvli6i6 å nått, tå 16 hann sovnar. 
Ongantib hev6i so nogv kodn veri6 stoli6 sum tann 

90 morgunin. Påpin bi8ur nu mi&lingardrongin sita 
uppi næstu nått. Ja, sigir hann: hann skal væl vita 
at vaka og ikki sovna. Hann vakir til ut £m6ti 
Using og sovnar so. Lika miki6 var kodni6 burturi 
tann morgunin sum å6ur. Tå bi6ur hin ingsti, Øsku- 

95 dålgnr, påpan lova sgbt at dta uppi i nitt. Brø6ur- 
nir halda speiliga at honun: hann skal hugsa um 
at sita uppi, hann svm ikki dugir til naka6 uttan 
at skava i øskuni; men påpin heldur: »Ta6 kann 
ikki vera nngari enn ta6 sama — hann aovBar, og 

80 tit hava sovi&.< ØskndélguT settist at vaka. Firra 



Digitized by 



Google 



281 

partiii av nåfctini var hann iiaka& tnngnr, men 
royndi at strti^a imétL Tå i5 lei5 ut im6ti lising, 
var hann lættarL I HmgiTii hoyrdi hann slikt 
baldnr. Ein égvnliga stenur foglar kom^ og yi5 
ta5 aama hevSi Øskad61gar hendmmar nm h&lain å 5 
honun. >Nu sknldi hann drepa hann.« Men fuglur- 
in baS hann so bønliga um ikki at drepa seg. Jii, 
seg6i Øsknd61gur: ti hann hev5i stoli6 kodn fra 
påpanun. Hann skuldi ikki gera ta6 upp attur, 
aegbi fuglurin. Hann gjørdl ta6 kortini, helt Øsku- 10 
d61gur. Men t& segSi fuglurin, at hann skuldi fåa 
ta størstu fjø&rina burtur ur vonginun å sær, og ta ^ 
i6 hann helt hana upp i loft, skuldi hann fåa kvat 
i6 hann inskti sær. Øskudélgur fekk fjø&rina og 
slepti fuglinun. Tann morgunin var einki burtur 16 
av kodninun, og heldur ikki teir næstu morgnamar; 
men hinir brø6umir véru fukandi 68ir inn å Øsku- 
d61g av hesun. 

Nii er at siga frå, at kongur hev5i gjørt d6ttur 
sinari eitt glasslot ovast uppi å einun brøttun fjadli. 20 
So læt hann kunngera, at tann, sum kundi ri5a har upp 
igjøgnun, skuldi fåa d6ttur hansara til konu. Har 
komu mangir ættstårir og mugvandi menn at royna 
seg; men ogvuliga stutt sluppu teir upp i fjadliS, 
ikki meira enn nøkur fétaspor upp frå jørbini — so 96 
orkabu hestamir ikki meira. N6gv f61k var kjå- 
statt til at higgja ai, og har uppi i v6ru båbir 
brøbur Øskudélgs; Øskudolgur ^app ikki vib tei- 
mun. Tab var ikki firi hann at fara til slikt, hildu 
teir: hann kundi sita heima og raka i øskuni vib 80 
fjøbur sinari, sum hann var vanur. Tå ib brøbur- 
nir v6ru famir, f6r Øskudélgur avstab, rætti fjøb- 
rina upp i loft og inskti sær grønan hert og blå 
klæbL Tab var kjå honun alt firi eitt. Hann læt 



Digitized by 



Google 



282 

seg i tey niggju klæSini og settist uppå hestin. So 
for hann hagar, sum biSlaflokkurin royndi seg, rei5 
helytina upp i fjadliS, men sniiSi so oman attur og 
kvarv vi5 ta6 sama. Um kvøldib, tå 16 brø5umir 

5 komu heim, sat Øskudålgor vi6 eldin i pjøltmn 
sinun. Teir søgdu vi6 hann, at nakaS høvdu teir 
sæ5 i dag, sum hann ikki hevSi sæ5, odugnadir han- 
sara: ein maSur hevSi yeri5 og roynt seg; hann 
slapp upp i hehrtina — so langt hevbi emgin sloppib 

10 firr; hann hevSi grønan hest og blåan biknaS. >Ta5 
så eg eisini,« segbi Øskudélgur. »Kvar såst tu ta6?< 
spirja teir. »Eg st65 uppi å kjadlinun kjå påpa- 
nun.< »Oreina ting titt! hann skalt tii ikki hava 
leingi at standa uppi å,< og so rivu teir kjadlin 

16 nibur. Dagin ettir, tå i5 brøbumir v6ru famir, f6r 
Øskudélgur uppattur lit vib fjøbrini, rætti hana upp 
i loft og inskti sær kvit klæbi og reyban hest. So 
reib hann inn i flokkin, f6r heilt upp undir fjadl- 
tromina og so oman attur, og kvarv sum hann var 

25 komin. Um kvøldib komu brøbumir heim og hildu 
vib Øskud61g, sum sat vib eldin i pjøltrun sinun, at 
litib hevbi hann saeb av ti, sum teir høvdu sæb 
i dag — hann, sum altib rakst i øskuni. Kvat teir 
tå høvdu sæb ? spurdi Øskud61gur. Teir søgdu, at 

20 har hevbi verib ein fremmindur mabur og roynt 
seg, frålika pnibur, kvitklæddur å reybun hesti; 
teir væntabu vist, at hann f6r at sleppa uppå fjadlib 
firsta dagin. »Tab så eg vib,€ segbi Øskudélgur. 
»Kvar hann hevbi verib tå?« »Eg st6b uppi å gr6t- 

80 hiisinun kjå påpanun.« »Oreina ting titt! tab skalt 
tA ikki hava leingi at standa uppi å,« og so skræddu 
teir gréthusib nibur. Tribja dagin, tå ib brøbumir 
v6ru avstabfamir, f6r Øskudilgur uppattur lit vib 
fjøbrini og inskti sær kvitan hest og reyb klæbi. 



Digitized by 



Google 



283 

Hesa ferSina slapp hann heilt upp igjøgnuri og fér 
inn i kamariS til kongadéttrina ; hon hugdi væl upp 
og nibur at honnn og bant so gudlring i hår han- 
sara firi betor at kunna kenna hann attur. So rei5 
hann oman attur, f6r heim og læt seg i pjaltramar 6 
og settist attur at raka i øskuni. Um kvøldib komu 
brø5umir heim, speir6ku Øskudélg og søgdu vi5 
hann, at naka5 høvdu teir sæ6 i dag, sum hann 
ikki hey5i sæ5 — hann, sum alti5 lå i øskuni og 
rakst. »Kvat ta6 var?€ Teir søgdu, at nii væn- 10 
taSu teir vist, at kongur f6r at gera bnidleyp skj6tt: 
ein fremmindur mabur slapp upp til kongadåttrina 
idag; frålika pnibur og uppskriddur var hann, rey&- 
klæddur å kvitun hesti. »Tab så eg vi6,< seg6i 
Øskudélgur. »Oreina ting titt! kvar såst tii tab?« 16 
»Uppi å hoyggjhiisi okkara.« Men tå bannabu teir 
uppå, at har skuldi hann ikki sleppa at standa oftari, 
Øskudélgur hansara, og so skræddu teir hoyggjhusib 
nibur. 

Nu var ettir at leita ettir manninun, ib hevbi 90 
verib kjå kongadéttrini Leitab varb bæbi væl og 
leingi; men eingin mabur fannst. So læt kongur 
gera stora veitslu, og hagar var bobib ødlun mon- 
nun, i stabnun véru, at koma saman. Tå ib alt 
var komib, hugdi kongad6ttirin væl at teimun; men 25 
ongan kendist hon vib, og ikki fann hon ringin i 
hårinun å nøkrun. Kongur spurdi, um eingin mabur 
var ettir. Nei, varb honun attursvarab: eingin var 
ettir. Tå helt ein, at Øskudélgur var ikki komin 
enn; men hetta t6ku brøbumir speiliga upp, læbu 30 
og b6bu kongin ikki fåast vib at senda bob ettir 
honun, sum ongantib gjørdi annab enn raka i øskuni. 
Men kongur helt, at hann kundi koma eisini, tå ib 
alt hitt var samankomib: tab var hansara rættur. 



Digitized by 



Google 



284 

So var bod sent ettir ØskndélgL Hann læt seg 1 
tey rey5u klæ5ini, t6k am kvita hest og kom riSaudi 
inn å slotiQ. BrøSumir vildu ikki kennast yi5 hann; 
men kongadéttirin kendi hann i stnndini og fann 
5 ringin i h&ri hansara. So var5 brudleyp hildid, og ta 
véru brøSumir nm at rivna ay idlsinni Ta 15 kongurin 
doy5i, var5 Øskndélgor valdur til kongs ettir h€uin 
og stirdi rikinnn bsB&i leingi og yæl, t6 at brø5umir 
royndu alti5 at birta ilt upp undir haim. 



10 b. Optegnelse fra KaHsø. 

Ma&nr åtti triggjar sinir. Bisi gekk i hoyggj- 
hiis hansara nm næturnar og st]61. Elsti sonurin 
setist at vaka, men sovnar, og n6gv hoyggj er bur- 
tur um morgunin. MiblingarbroSirin kisur seg lit 

16 anna8 kvøldib, sovnar, og lika nogv hoyggj er bur- 
tur tann morgunin. Tri&ja kvøldib fer hinn ingsti, 
Øskudélgur. Ta5 er v6n fcil, kvussu honun skal 
gangast, tå i5 teimun hevur gingist so idla, halda 
hinir eldru brøbumir. Øskudélgur er so miki5 vitu- 

90 gari, at hann leggur seg upp å skjøtilin å hoynun. 
Bisin kemur um nattina og skal draga hoyggj; nå 
vaknar Øskud61gur. Bisin bønar hann um ikki at 
siga fra sær: hann skal hjålpa honun atturfiri, um 
hann vil heita å seg. Eingin hevur veri5 at stjala 

95 i natt, sigir Øskud61gur, tå i5 hann kemur heim. 

Nu fer kriggj at standa, og adlir menn ver&a ut- 
settir; men Øskudélgur situr ettir. Kongur hevur 
lova5, at tann, i5 raskastur er i kriginun, skal hava 
bæ5i krununa og déttur hansara. Tå i5 brødumir 

80 eru famir, fer Øskudélgur i hedli6 til riaan og fer 
grønan hest og valasvør6 fra honun, ii6ur so i bar- 
dagan, hevur alt undan sær og vinnur. Hann attur 



Digitized by 



Google 



285 

til risa&y fliggjar hestin og svør6i5 frå sær, og so 
heim attnr at raka i øskuni. T& 15 hrøOumir koma, 
spir hanQ, kvussu gingist hevur; men teir ilskast: 
hann at spir ja teir um sUkt! nakaS imidlTm hansara 
og tann mannin, 15 vann bardagan i dag. Aiman 6 
dagin fer Øskndélgur attnr til risan, fssr rey&an 
hest og valasvørS, ri5ur i bardaga og vinnnr og 
skondar sær so heim attur at lata seg i kloddamar. 
Kongur bi5ur d6ttrini at stoyta bliggj i halan å 
hestinun kjå hesun riddara, um hann kemnr attur 10 
triSju fer6, ettir teJS at hitt li&i6 er samla5. TriSja 
dagin ler Øskudålgur attur i bardaga å kvitun hesti, 
sum hann hevur fingi5 av risanun. Kongad6ttirin 
er so kvik at stoyta bliggiS i hestahalan, i ti at 
hann ribur fram vi5. Hann rekur figgindaherin firi 16 
sær og kvørvur so heim attur. Kongur letur bj66a 
«dlun krigslibinun i veitslu, og adlir menninir koma; 
men eingin hevur kvitan hest vi6 bUggi i halanun. 
Kongur spir, um eingin veit nakran at vera ettir 
nu. Brøbur Øskudélgs siga, at teir eiga ein baggja ao 
heima, men ta5 er eitt 6dugnadir, so ta5 loysir seg 
ikki at fara ettir honun; men kongur sigir, at alt 
skal koma, og bob fer ettir Øskudålgi. Nu i5 hann 
kemur å ti kvita hestinun, er tab eybsæb, at hann 
er riddarin. Øskud61gur fekk so bæbi kninuna 95 
og kongadéttrina. 



c. Optegnelse frå Kunø. 

Mabur åtti triggjar sinir. Hann misti altlb so négv 
utihoyggj. Elsti br6birin skuldi vaka eina nått til 
at vita, kvør ib tj6vurin var; men ringt æl kom um 80 
nåttina, og hann rimdi inn firi at kroka. Lika n6gv 
hoygg] var burtur ta ferb og tær firru ferbimar. 



Digitized by 



Google 



286 

A sama hått gekk taS mi61ingarbré5arinun a5ra 
nåttina. Tribju nått vakti Øskudélgur og gr6v seg 
niSar i hoyggib. Triggir menn koma at draga 
hoyggj, og Øskud61gur vaknadi. Teir béftu hann 
5 ikki siga frå og lovaSu honun kvør sitt atturfiri: 
ein gav honun kvitan hest og kvltan kirtil, annar 
grønan hest og grønan kirtil, tribi reyban hest og 
reyban kirtil. Svørb fekk hann frå kvørjun. Har 
kom eingin at stjala, segbi Øskudélgur, tå ib hann 

10 kom heim. 

Kriggj kom å, og adlir menn biibust tU at fara 
uttan Øskudélgur. Tå ib hitt libib var farib, reib 
Øskndélgur attanå å ti kvita hestinun og i ti kvita 
bunabinun, rendi inn i figgindaherin og feldi firi 

15 f6t. Nakab imidlun stuttleikan, teir høvdu haft 
i dag, og tann ib hann hevbi haft, Øskufisur han- 
sara ! hildu brøbumir speiliga, tå ib teir komu attur. 
Ann an dagin f6r Øskudolgur i ti grøna bunabiaun 
og å ti grøna hestiaun, tribja dagin i ti reyba bu- 

90 nabinun og å ti reyba hestinun og feldi figgindar- 
nar; tå særdi ein hann i lærib, so hann datt av 
hestinun. Kongurin kom til og bant lummaklut 
sin um; Øskud61gur sprakk attur å hestin og rendi 
heim. So læt kongur alt libib samla; men eingin var 

S5 vib særdun læri. Øskudålgur varb saknabur, og bob 
f6r ettir honun, t6 at brøbumir mældu frå. Nii ib 
hann kom å ti reyba hestinun og i ti reyba kirtli- 
nun, kendu menn reystkappan attur. So fekk hann 
kninuna og kongadéttrina ; men brøbumir rivnabu 

80 av idlsinni. 

d. Optegnelse fra Midvågj Vdgø, 

Eina ferb v6ru triggir brøbur, sum biibu saman 
i einun hiisi. Teir tveir eldm v6ru altib 1 einun 



Digitized by 



Google 



287 

parti og vildu ongantlb lova hinun ingsta uppi 
naka5 arbei6i edla nakra trejt, sum teir høvdust 
at. Haun sat ti alti5 einflamadlur heima og rakaSi 
i øskuni og var av hesau sama skirdur Øskudélgur. 

Naka5 burtur fra bu6i ein kongadéttir i einun 5 
husi, sum kongurin hev6i lati6 gera til hennara 
uppi å einun brøttun fjadli. Kongur hevSi kunn- 
gjørt/ at tann, i5 kundi ri5a heilt upp igjøgnun, 
skuldi eiga hana til konu. Négvir ungir menn 
komu at royna seg, har ibland brøbur Øskudélgs; 10 
men adlir f6ru so nakkalangir avsta5 attur. Øsku- 
dolgur hugsaSi ikki um at vera uppi i og var gla6ur, 
bara hann fekk lov at sita i fri5i firi brø6runun. 
Ein dagin, sum hann var litfarin, brast 6ve6ur å 
\d6 hegliugi; høglini fuku imi oyruni å honun, so IB 
otti kom å hann, og hann rann heim attur. Ein 
gamal maBur kom imåti honun, visti honun eitt 
gudlepli og segSi viB hann, at, um hann torgaBi lit 
attur i sUkun veBri, skuldi hann eiga hetta epliB. 
Næsta dag, ta iB brøBumir v6ru famir, gekk Øsku- 20 
dolgur lit til at hitta hin gamla mannin attur; men 
rætt sum hann bar eyga viB hann, brast eitt hervi- 
ligt heglingsæl &, frekari enn dagin frammanundan. 
Hin gamli stiklaBi gudlepllB til hansara; men dron- 
gurin var so ottafudlur, at hann gåddi ikki um at 35 
taka taB upp, uttan leyp avstaB heim. Hin triBja 
dagin var hann djarvari, stéB iméti høglunun og 
greip gudlepliB, sum hin gandi maBurin kastaBi til 
hansara viB teimun orBun, at næsta dag skuldi 
hann fåa sær ein hest og royna at vinna konga- 80 
déttrina. Hann skuldi geva hestinun gudlepliB at 
eta, ti taB vildi geva honun kraft til at renna heilt 
upp å fjadliB. Idla gekk kjå Øskudolgi at fåa lænt 
hest; i endanun fekk hann eina gamla rissu og f6r 



Digitized by 



Google 



288 

drunslandi attanå hinar biSlamar, sum læ6u at ho- 
non. Umsi&ir gav hann heilt nppat og vendi heim 
attnr. Næøta dag let hann seg i vøkur klæSi, gav 
rissuni gudleplib at eta og m5 so fram um adlan 

5 biSlaflokkin heilt upp å Qadli5 til h&si5, smn konga- 
dåttiiin bÅ5i i. Han kom ut yi6 einnn sp]6ti, ssardi 
haam i hondina og gav honnn ein duk til at binda 
um siriS. So rei6 hann oman attur og heim alt i 
einun til at lata seg i pjaltramar og settist at n^ 

10 i øskuni. Kongur letar nu ta5 unga li&i6 samla, 
sum hevur kappast um at vinna déttur hansara; 
men eingin hevur marki5 i hondini og dukin kjå 
kongad6ttrini. Bo6 v6ru send aSra fer6, og tå kom 
Øskud61gur og visti bæ5i markiS og dukin fram. 

15 Si5an giftist hann vi5 kongadottrini. 



. e. Optegnelse fra Sumhø, Suderø, 

Ma6ur og kona åtti triggjar dreingir. So doy&i 
bæ8i tey gomlu, og sinimir åttu einki at liva vi6. 
Teir eldru brøbumir tosa5u um at fara lit eina nit- 

20 tina at stjala; hin ingsti, Øskud61gur, ba5 teir sleppa 
sær vib, men hinir båbir søgdu, at hann kundi vera 
ettir og raka i øskunL Tab var ein béndi, sum Åtti 
so n6gvar vebrar, søgdu teir: teir skuldu fara at 
stjala frå honun. Tibliga i morgni loypur Øsku- 

26 dolgur avstab til bondan og sigir, at tveir koma at 
stjala vebrar fra honun 1 nått. Béndin bibur hann 
verja s»r vebramar: kvørvur eingin, skal hann eiga 
tann bestå sjålvur. Øskudélgur bibur b6ndan lata 
seg f&a ein hamar og fer so heim. NÅttina ettir 

80 fara brøbumir avstab og siga vib Øskudolg, at hann 
skal kinda teimun eldin upp. Tå ib teir eru famir, 
heingir Øskudélgur greytarpottin upp ivir og ger 



Digitized by 



Google 



289 

lit å; 80 hann avstab eisini, var firri enn brø&umir 
og f6r inn i husift, har sum ve6ramir v6ru. Elsfci 
l)r68irin rætti hondina inn igjøgnun eitfc hol i veg- 
ginun til at taka ein ve6r; men kvørja fer6 hondin 
tom inn um, slo Øskudélgur å fingramar vi8 ham- 5 
rinun. Vebrarnir stanga so idla^ sigir hin elsti : hann 
torir ikki at taka nakran. Mi&lingarbr68irinheldur: 
»Skomm og last i teg, i5 ringur ikki er!« og fer 
sjålvur at royna; men Øskudolgur slær atturvi6 hamri- 
nun innanfiri, og bå5ir ver8a at fara heim vi8 on- 10 
gun. Øskudålgur fer til bondan og sigir, at hann 
hevur vart ve6ramar, so eingin er horvin, fliggjar 
honun hamarin og fær bondans bestå ve&r i løn. 
So kvikar hann sær heim og er firri enn brø8imir; 
men tå er adlur greyturin brendur, suin hann hevur 15 
hongt upp ivir. Hann hevur nitikib pottin av, skal 
kinda niggjan eld og gera annan greyt — mi koma 
brø5umir. Teir banga hann, ti eldurin er litkol- 
na5ur og ikki røkist firi nøkrim. So tosa teir eldru 
bå5ir um at fara at stjala gæs fra bondanun. Øsku- ^ 
délgur til bondan og sigir, at tveir koma at stjala 
gæs fra honun. Bondin lovar honun ta bestu gå- 
sina, um hann kann ver ja so, at eingin kvørvur. 
Øskudolgur bi5ur læna sær eina kliputong og fer so 
heim. Um nåttina fara teir eldru brø5urnir avsta&; 25 
Øskudélgur kindir eld og heingir pott upp ivir, fer 
so avsta5 eisini, er firri enn brø&umir og setur seg 
inn i gåsarhusi5. Teir koma; hin elsti rættir hon- 
dina inn um til at taka eina gås; men Øskudolgur 
klipur hann i ein fingurin vi& kliputongini. Q-æsnar 30 
bita so idla, sigir hin elsti: hann torir ikki at taka 
hondina inn i attur. »Skomm og last i teg, i8 rin- 
gur ikki er!« sigir miSlingarbroSirin og skal royna; 
men Øskudålgur klipir hann i fingurin so fast, at 

19 



Digitized by 



Google 



290 

bl68i5 rennur nt lir, og bå6ir heim vi6 ongun. 
Østudélgur fer til b6ndan og sigir, at hann hevur 
vart gæsnar, so eingin er horvin, fliggjar honun 
kliputongina og fær béndans bestu gås 1 løn. So 

5 hann heim attur og er firri enn brø6umir; men ta 
er adlur greyturin brendur. Hann hevur nitiki5 
pottin nibur av — so koma brø5umir. Teir banga 
hann, ti nii ver6a teir at gera til sjålvir. Um nåt- 
tina tosa teir um at fara burtur: annars doyggja 

10 teir i hungri. Øskudolgur bi5ur teir sleppa sær vi6 ; 
nei, siga teir: hann skal liggja ettir og raka i øskuni. 
Um morgunin fara teir avstab i skipi og lata Øska- 
dolg vera ettir. Eitt gamalt trog er i hiisinun; 
Øskud61gur ger sær todlar og årar til ta6, floytir so 

15 trogi8 og rør frå landi. Nått kemur å hann, sum 
hann rør; hann sær eitt Ijos, stirir ettir ti, fer upp å 
land og sær eini hiis. Hann gongur at hiisunun og 
fer upp å Ijégvaran til at higgja, kvør 18 inni er. 
Ein risi og ein genta sita hai* inni, og ein greytar- 

20 pottur hongur uppivir og kékar. Øskud61gur fer 
ni8ur attur av takinun, fær sær salt upp i ein posa, 
klivur so attur upp å Ijégvaran og koyrir lir posa- 
nun ni8ur i pottin so vi8 og vi8. Risin heldur vi& 
gentuna: »Fjør mitt! kavi liti 1 kvøld!« Hann 

25 smakkar å greytin og spir gentuna, kvi hon hevur 
koyrt so nogv salt i; men hon sigir, at hon hevur 
einki salt koyrt i. »Fjør mitt! kvi er greyturin so 
saltur tå?« Bisin bi8ur hana fara i ånna ettir vatni, 
å8renn ta8 ver8ur verri kavarok liti, og hava liktina 

30 kjå sær, ti ta8 er naka8 mirkt. Øskud61gur hoyrir, 
har sum hann liggur uppi å tekjuni, fer ni8ur av 
og firir gentuna i ein brunn. So fer hann attur i 
trogi8 og tekur at r6gva attur og fram vi8 landi. 
Liktina, sum hann hevur tiki8 av risagentuni, hevur 



Digitized by 



Google 



291 

hann kjå sær. Bisin bi5ar langt og leingi; men 
eingin genta kemur attur. So fer hann lit at leita 
og rakar yi5 hana dey5a i bronninun. Eingin likt 
er kjå. Hann sær eitt fléta har liti i einun trogi 
vi6 einun lj6si og varnar, at hasin hevur dripib gen- 6 
tuna og tiki5 liktina. Bisin tekur atvaSsa; lit men 
drongurin bara argar hann og r6par, at hann hevur 
koyrt salt i pott hansara, dripib gentu hansara og 
tiki5 liktina. 05i kom i risin, og hann vabsaSi 
so langt ut, at hann druknabi. So ték Øskud61gur 10 
teir dirgripir, i& v6ru i hedlinun, r66i til eitt 
anna5 land og t6k sær tænastu har. 



15. R6ydi(n)*) og Øskudélgur. 

Mabur og kona åttu d6ttur, sum æt Maria og 
v6ks upp heima kjå teimun. Hon gekk alti8 burt 16 
i haga — påpanun skildist ikki kvi. Ein dagin kom 



♦) Den her opstillede navneform Rey 61 (bestemt form af 
rey6tir, rød), og med tilfejet kendeord: Rey6in, falder i ud- 
talen gansk^ sammen med navnet „Regin", da endelsen -n 
i dette kan bortkastes. Udtalen er da for begge ords ved- 
kommende: ræi(j)i, ræi(j)m. Skønt det på gnmd af væsen- 
lige lighedspunkter i karakter lå nær at sammenstille personen 
Rey6i i dette æventyr med Regin (R. smi6ur) i Sji!ir6ar kvseCi, 
har jeg dog her opstillet afledningen af »rey6iir«, da Rey6i nerje 
svarer til »Red«, »ridder Red« i andre nordiske folkeæventyr. 
De forekommende akkusativ- og dativformer: ReyOan, Rey 8a- 
nnn [ræi(j)an, ræi(j)anon] beviser intet i etymologisk hen- 
seende, da navnet Regin også antager formen »ræi(j)an, ræi- 
(j)anon« i henholdsvis akkusativ og dativ. I den trykte 
tekst har jeg imidlertid benyttet formen Regini i dativ (sé 
sagn 1 : Regin i Toflun). »Regin smi6ur« opfattes alm. som 
»rey6i 8mi6ur« {den røde smed). Udg. 

19* 



Digitized by 



Google 



292 

hon attur vi5 einun badni. Påpin spir, kvat badn 
hatta er; men hon sigir, at hon bevur funni& ta6. 
Hon mundi mesiur hava onkun, sum hon gekk til, 
helt påpin. Nei, seg&i hon. Endin var&, at tey 

6 fostra&u tab upp sjålvi; drongur var ta6 og varb 
kadlaSur Karl. Hann var liti5 nmhildin og skirdur 
Øskudolgar av ti, at hann lå alti5 inni og rakst i 
øskuni. Tos kom npp um, at kongadottirin var 
horvin og ongasta5ni at finna attur. Høvu6sma5urin 

10 kjå konginun æt Rey6i; vi6 hann seg6i kongurin, 
at hann skuldi samla alt folkib saman, i6 har var, 
til at leita ettir henni. Eeybin samla&i tå adlar 
menn har um vegir. Kongurin spurdi, um alt nii 
samankomib. Ja, segSi Rey6in: alt uttan eitt, sum 

16 alti5 var inni kjå mommu sinari og rakst i øskuni. 
Adlir skuldu fara, leg&i tå kongurin vi&, og so fur 
alt, Øskudolgur eisini, og Bey6i sjålvur å odda. 
Teir ganga langt og leingi, koma til eini glasbjørg 
og tosa um at fara ni&ur firi har, ti teir siggja eitt 

20 hiis i dalinun. Teir leggja linur niSur og ætla at 
siga; Rey&in er so erpin og skal vera oddamabur; 
men tå i& hann er komin naka5 ni&ur i bergiS, 
ræSist hann og biSur firi guds skild draga seg upp 
attur. A&rir skulu so fara ni8ur, men einki batir: 

S5 adlir ræ&ast, tå 18 teir eru naka5 ni8urkomnir. 
Øskudolgur heldur nii, at ta5 hev5i ikki veri5 verri, 
um hann hevSi fari5, og hann so ger. Alt gongur 
væl; hann sleppur ni&ur igjøgnun og fer inn i taft 
litla husi& i dalinun. Tå i& hann kemur inn, sten- 

80 dur ein hestur å golvinun; hann spir hestin, um 
kongadottirin er har. Hesturin sigir ja. Hann er 
komin ettir henni, sigir Øskudolgur. >Ta& man 
ikki fara at ganga væl«, sigir hesturin; »hon situr 
og seymar bni&rarklæ&i sini og bnidleypsklæ&i til 



Digitized by 



Google 



293 

risan, sum hon skal giftast vi5. Hann er nii liti at 
bj68a i bnidleyp. Sjey risar em, sum her biigva.« 
Hann spir, um hann kann ikki sleppa til hennara. 
»Ikki er tab gott,€ sigir hesturin; »men har hongur 
eitt svørb å bréstinun; kant tii reiggja ti, so kant 6 
tii sleppa til hennara. » Drongurin roynir, men orkar 
vadla at lifta svør&inun. Hesturin visir honun å 
eina krukku; hann drekkur lir henni og fær mi so 
mikla kraft, at hann kann reiggja svørbinun. So fer 
hann tU hennara — hesturin visir vegin — og kemur 10 
til eina tjiikka hurb vi5 gudllåsi; hann letur upp: 
tå situr hon har inni og seymar. Hann bi8ur hana 
koma attur vi6 sær, ti kongurin hevur sent hann 
ettir henni. Tå ver5a tey at skunda sær, sigir hon: 
ti risamir koma attur i kvøld; triggjar dagar hava 15 
teir veri& burtur, og ikki skulu teir vera longur. 
Tey kvika sær avstab og koma attur tU sama bergib, 
har sum hinir bi&a uppi i erva. Øskudolgur er g65- 
triigvin, letur kongadottrina fara firri i linuna og 
bindur seg sjålvan undir i neSra. Teir i erva draga, 90 
og tå i6 kongad6ttirin er komin upp å slætt, kvet- 
tir Reybi linuna av, so Øskudolgur dumsar ni5ur 
attur i dalin. Nii veit hann sær eingi onnur råb 
enn at fara attur tU hestin og siga frå, kvussu idla 
sær hevur gingist. Hesturin bi6ur hann taka svørSib 25 
og høgga sær spor i bjørgiS: »men tå i6 tii kemur 
heim, hevur Reybi logi5 fin konginun og sagt, at 
ta& er hann, sum hevur bjargab kongadéttrini; tå 
skalt tii fara til eitt liti6 einligt hus, sum eg skal 
visa tær å; har bugva andir i, og ta5 i6 tii hoyrir 30 
tær tosa, skalt tii gera.« Drongurin spir hestin, vi5 
kvørjun hann skal løna honun atturfiri hesi gobu 
rå6. >Einki uttan ta&,« sigir hesturin, ^at tå i6 tii 
stigur annan fotin upp i briibsongina, skalt tu 



Digitized by 



Google 



294 

hoyra meg låta firi uttan, og ta skalt tii koma ut 
og høgga høvdi8 av mær.« Hetta vildi drongurin 
trey5ur, men var5 to at lova tab. Eisini legbi 
hesturin honun til råds at taka tungumar lir høv- 
6 dunnn å risunun, um hann møtti teimun og nåddi 
at drepa teir. Øskudélgur ger, sum hesturin hevur 
råSlagt. Sum hann høggur sær spor i bergib, mi 
koma risamir ettir honun; men hann høggur høv- 
dini av teimun vi6 svør&inun og sker tungumar lit 

10 lir. Tå i8 hann kemur heim, eru hinir firi honun; 
Reybi skal giftast vi& kongadåttrini, ti hann hevur 
sagt seg vera tann, i6 bjargab henni hevur. Øsku- 
dolgur fer firi kongin, sigir, at Rey5i ligur, og 
l®gg^r risatungumar fram. Eeybi svarar, at hin ligur, 

16 og finnur mi upp at penta firi konginun, at Karl 
hevur sagt seg f øran firi at beina honun ein fugl vi5 
giltun vongjun. Drongurin noktar firi at hava sagt 
slikt; men kongur sigir, at, um hann ikki heintar 
f uglin, ver&ur hann dripin. Øskudélgur fer til hiisiS, 

20 sum hesturin hevur sagt honun frå, leggur seg uppå 
taki6 til at lurta og hoyrir slikt tos innanfiri: »Anni 
Karl, hev6i hann kunnab sær at dripi5 eitt ross og 
lagt kroppin lit i skogvin.« Drongurin so ger, og hin 
gilti fuglurin kemur og setur seg å hestakroppin. 

85 So tekur hann fuglin og fer attur firi kongin. Ta6 
hjålpir einki enn, sigir kongurin: ti hann hevur sagt 
seg føran firi at fåa beint honun ein fisk vi5 giltun 
fjøbrun. Øskudolgur attur i sama hiisib at lurta og 
hoyrir tos: »Armi Karl, hev6i hann kunna5 sær at 

80 felt eitt træ ni8ri vi5 strondina, gilt i ø6run enda, 
og vent tann endan iméti sjonun, so hev8i fiskurin 
komib.« Hann so ger, fiskurin kemur, Øskudolgur 
tekur hann og ber firi kong. Men nu eru teir stéru 
reint lit av lagi avindsjiikir og taka at Ijiigva, Reybi 



Digitized by 



Google 



295 

fremstar av ødlun, eitt firi og anna& efctir uppå tann 
ney6ar drong, so miki5, at kongur i rei&i skipar 
firi, at hann skal ver6a nibursøktur. Menn ver&a 
litsendir til at søkkja hann ni5ur ; men hann bi5ur teir 
vælsigna5ar seta seg npp å eitt sker og so siga firi 6 
konginun, at teir hava søkt hann nibur. Teir gera 
80, og nu verbur lagab til bnidleyps kjå Eeybanun 
og kongadéttrini. Briidleypsdagin kvaklast hin gamla, 
mamma Karls, vib, fer til kongin og sigir, at hann 
skal beina sær Karl attur so g6ban, sum hann hevur 10 
fingib hann: edla setur hon eld å alt kongarikib. 
Angur kemur å kongin, og hann spir menninar, 
sum fluttu drongin, um tab er satt, at teir hava 
søkt hann nibur. First siga teir ja, men siban 
ganga teir vib, at teir hava sett hann uppå eitt 16 
sker. Kongur bibur teir vælsignabar fara at vita, 
um hann er deybur edla ikki. Teir avstab, hitta 
hann i sama stab og føla livsmått vib honun enn. 
So verbur hann borin heim i kongsgarbin, lagdur 
i g6ba song til at fløa hann og kemur attur tU livs. 90 
Dottirin sigir nii attur sum firr, at tab er ikki 
Reybin, men hasin drongur, sum hevur bjargab 
henni. Reybi verbur kadlabur firi kong til at 
svara firi seg; men mi ib tri eru im6ti honun, 
gongur hann umsibir vib, at hann hevur logib. 25 
Hann verbur dømdur livleysur og dripin; men Karl 
fær kongad6ttrina. Teirra brudleyp varb hildib, og 
rætt sum bnibgummin steig annan fétin upp i bnib- 
songina, hoyrdi hann hestin neggja firi uttan. Hann 
lit og høgdi høvdib av honun — tå var tab ein 80 
kojDLgasonur, sum hevbi verib umgiglabur til hest. 
Hesin kongasonur giftist vib mommu Karls, og teirra 
brudleyp varb hildib beint attanå hitt. 



Digitized by 



Google 



296 



16. Rossadrongurin 

Ein bondi sendi son sin avsta& vi5 tiggju 
hestun til at selja. Drongurin møtir einun gomlun 
manni, sum kemur lei8andi vi8 einun hesti og bi6ur 

5 hann selja sær teir tiggju firi henda eina. Hesin 
hestur er so skaftur, sigir hin fremmandi; at, ta i& 
hann inskir hann kjå sær, er hann kjå alt i einun, og 
inskir hann hann fra sær, so er hann burturi. Dron* 
guiin le tur tey tiggju rossini firi tab eina; men 

10 tå i6 hann kemur heim attur, er påpin so 68ur um 
hetta brag&ib, at hann vil næstan hava livi5 av 
soninun. Hann hevur hann undir stranga tukt eina 
ti6, og tå i5 hann heldur hann vera vorbnan betri^ 
sendir hann hann avstab vi8 åtta oksun at selja. 

15 Sami ma5urin møtir dronginun og bi&ur at selja 
honun eitt vest firi oksamar, eitt vest, sum er sa 
skaft, at kvør genta, sum sær hann i ti, leggur 
åstarhug å hann. Hann torir ikki firi papa sinun,. 
sigir drongurin; men hin streingir å hann so leingi,. 

20 at hann letur oksamar firi vesti5. Tå i6 hann 
kemur heim attur, setur påpin hann i mirkastovu i 
eina viku til at batna og sendir hann so av- 
sta& tri6ju fer& vi5 tiggju kiin til at selja. Dron- 
gurin møtir sama manni, sum bibur honun eina 

25 låtupipu, so vor5na, at kvørja fer6 hann blæsur i 
hana, skal hann fåa adlar fuglar til sin, so spa- 
kar, at hann kann velja burtur lir teimun. Endin 
er tann, at drongurin letur neytini firi låtupipuna; 
men tå i6 hann kemur heim attur, er påpin so é&ur^ 

30 at hann koyrir hann lit. 

Sveinurin reikar, kemur i kongsins gar& og- 
bi6ur sær tænastu. Kongur sigir, at sær fattast 



Digitized by 



Google 



297 

einki uttan ein rossadrong: ta tænasta kann hann fåa. 
Sveinurin tekur fegin vi&. Naka& ettir heldur kon- 
gurin harradag edla gestabo5 og bi5ur ødlun saman. 
HÉwibland var rossadrongurin. Kongurin hev6i trig- 
gjar døtur og hev5i givi5 kvørjari sitt gudlepliS vi6 5 
teirri tilskilan, at, nm tær vildu velja sær nakran av 
teim storu harmnun til mann, skuldn tær bara 
stikla epli& ini6ti honun. I gestabobinun velja tær 
tvær eldru kvør sin av teim storu harrunun; men 
hin ingsta hevur bori6 eyga vi8 drongin i vestinun 10 
— troyggjuna hevur hann knept npp — og stiklar 
epliS til hansara. Konginun hugna5i væl, sum tær 
eldru døtumar høvdu valt, men ræbuliga idla valib 
kjå teirri ingstu. Tær eldru gjørdu bnidleyp, og 
tab stob i åtta dagar kjå kvørjari; men hin ingsta 15 
var& samanvigd vi& rossadronginun uttan bnidleyp, • 
og so voru tey koyrd i ein hestastadl. Ein dagin 
fara menninir kjå teimun eldru kongadøtrunun lit 
at vei6a djor. >Tu skalt fara vib,« sigir hin ingsta 
vib mann sin, rossadrongin, og heldur so vib at 20 
bøna hann. »Teir halda meg bara firi spott,« sigir 
hann, men fer to i endanun Hann le tur hinar 
båbar fara undan og blæsur so i låtupipuna; tå koma 
adlir vakrir fuglar og eru so spakir, at hann kann 
velja burtur lir. Hinir båbir koma attur og hava S5 
einki fingib uttan nakrar kråkur. Teir bibja rossa- 
drongin skifta um vib seg; men hann sigir »nei: 
kona min hevur ongan stuttleika; tab hava tikkara 
konur kvønn dag.> T6 letst hann vilja selja teimun 
fuglamar firi gudleplir teirra. Teir eru fegnir vib 80 
bobib og lata hann fåa eplini, toat kongur hevbi 
strangliga f orbobib at lata tey burtur. Nii ib teir koma 
vib gudlfuglunun, eru ødl vib hoffib so fr6b i huga; 
men rossadrongurin verbur spottabur, ti hann hevur 



Digitized by 



Google 



298 

einki uttan kråkur. Hann blakar kråkumar iiri 
konu sina: »Nii hevur tu lokkab meg lit til spott 
i dag.^ Hann krevur mat, ti hann er svangur; men 
hon svarar: »Tu skalt fåa so leingi, sum eg eigi 
6 nakaS.« Eina ti8 ettir fara hinir bå&ir lit attur at 
vei&a djér, og adlir hovmenninir vi&. Kona rossa- 
drongin bi8ur mann sin fara eisini: »ti,« sigir hon, 
»meg hevur droymt, at tær verbur okkurt gott firi 
i dag,« og fær hann so avstab i endanun. Hann 

10 letur hinar fara undan, blæsur i låtupipuna, og adlir 
fuglar tirpast uttan um hann, so spakir, at hann 
kann velja burtur lir. Tå 16 hinir koma attur — 
einki hava teir veitt uttan kråkur — situr rossa- 
drongurin firi teimun. Teir bi&ja hann skifta um 

16 vi& seg; men hann sigir, at kona hansara hevur 
ongan stuttleika atturimoti teirra konun. To vil 
hann lata teimun fuglamar, um hann fær lov til at 
marka teir i oyruni, og harvi8 ver&ur tab. Teir 
heim til hoffib vi8 gudlfuglunun og rossadrongurin 

ao til konu sina vib kråkunun. 

So kom kriggj å. Alt libib varb samlab ; men til 
rossadrongin hirdi eingin at tala. Hann f6r tå til 
kongin og bab læna sær hest; men kongur vildi 
ikki higgja at honun og bab hann taka ta lomnu 

26 rissuna, ib stob attanfiri slotib. Hann setur seg å 
rissuna ; men ib kvussu hann bangar hana, fær hann 
hana ikki lir stab. Hinir, sum fara i kriggib, læa 
at honun. Tå ib teir eru burtur lir eygsjon, inskir 
hann sær hin merkishestin, sum hann fekk frå ti 

80 gamla manninun å sinni, ribur so i kriggib og er 
so raskur, at eingin er hansara liki. Eingin veit, 
kvør hann er. Um kvøldib ribur hann heim undan 
hinun, inskir hestin frå sær og setur seg uppå 
lomnu rissu tU at banga. Nu ib hinir koma, læa 



Digitized by 



Google 



299 

teir at honun og spofcta hann: »Ert tii ikki komin 
longur enn?« Hann svarar, at hann fær ikki ris- 
8una at ganga, og bi6ur Ut firi henni. Teir siga, at 
hann skuldi heldur veri6 i krignun og sæb tann 
raska helt enn at sita og banga hesa rissu; men 5 
hann heldur vi6 svågimar, at teir munu einki hava 
avrikab heldur enn hann sjålvur. Nii siga teir konginun 
fra ti raska helti, i krignun hevur veri5, og kongur 
bønar teir so mikiS at fåa sær f atur å honun. Næsta 
dagin fer libib avstab attur i kriggj, og alt gongst 10 
å sama hått sum hin firra dagin. Um kvøldid, tå i5 
menninir koma heim, er kongur so idlur, ti teir 
hava ikki fingib honun fatur å reystkappanun. 
Tri6ja dagin fer kongur sjålvur avstab; kappin sær 
hann ri&a ettir sær i bardaganun, stedgar å, og 15 
kongur gevur honun skeinu i læri&. Hin kastar seg 
av hestinun, og kongurin loypur viJS ta& sama til 
og bindur lummakliit sin um sar hansara. Tå i5 
kappin er komin attur å hestin, ri5ur hann so her- 
tugliga fram sum firr, tU bardagin er vunnin. So 20 
hann heim attur i skundi at seta seg å lomnu rissu 
til at banga. »Nii hevur hon brotib læri5 av sær,« 
sigir hann vi6 hinar, tå i6 teir koma; ikki mundi 
vera minsti låturin å teimun tå. So hann heim 
til konuna og bi6ur hana heinta kongsins egna liv- 25 
doktara til sin. Hon grætur og sigir, at hon torir 
ikki; men hann høttir at henni, og hon ver&ur at 
fara. Kongur tekur stokk og vil leggja uppå hana, 
tå i6 hon kemur ; men tænaramir beina hana burtur av 
veginun, so hann fær ikki sligi& hana. Hon heim 80 
attur gråtandi og sigir firi manni sinun, at påpi 
hennara vildi gera enda å henni. Hann fær henni 
lummakliitin og bi6ur hana royna abra ferb. Nii 
ib hon sær kliitin og kennir, at tab er påpans, verbur 



Digitized by 



Google 



300 

hon in66iniklari. Hon fer iim firi kongin, blakar 
lummaklutin å bor6i6 og sigir, at tann, i& henda 
lummakliit eigir, sendir bob ettir kongsins livdok- 
tara. Kongur kennir vi5 ta6 sama lummaklut sin 

5 og fer sjålvur avstab vi6 doktaranun. Um kvøldi6 
vom tey bæ6i, rossadrongurin og kona hansara, 
bo&in til slotib, og kongur læt gera rætt bnidleyp 
kjå teimun, kostiligari enn tey bnidleyp, sum hinar 
båbar døtumar høvdu fingib. Sum tey sita til borSs, 

10 spir bnibgomurin kongin, um hann veit, kvørjir i& 
markaSir eru i hansara riki. Kongur sigir, at eingir 
eru markabir uttan tj6vir og skålkar. Nii tekur 
bni&gomurin hattamar av babun svågunun, og kon- 
gur sær, at teir eru marka5ir. Si6an upplisti bru6- 

15 gomurin alt firi konginun, eisini um gudleplini. Teir 
eldru svågimir voru tå båbir settir i fongsil; men 
rossadrongurin-og kona hansara komuatvera kongur 
og drottning, tå i6 hin gamli, påpi hennara, doy6i. 



17. Geldingarnir å slotinun. 

20 a. Optegnelse fra Fuglø. 

Eina fer& var ta5 ein ma&ur, sum åtti triggjar 
sinir. Tå i& hann lå å sottarsong, lovabi hann 
teimun, at kvør teirra skuldi fåa sitt inski ettir 
hann. So doy6i hin gamli, og sinimir toku at 
26^ royna inskini. Hin elsti inskti, at hann skuldi koma 
at vera so høgur å slotinun, at hann st65 næstur 
konginun; annar inskti, at hann skuldi koma at 
vera næstur br65ur sinun, og hin tribi inskti, at 
hann skuldi fåa g66a eydnu til konuf61k. So f6ru 



Digitized by 



Google 



301 

adlir triggii* til slotib at geva seg i tænastu. Ta& 
var skj6tt, at teir tveir elstu komti at sita næstir 
konginun; men ingsta br66urin vanvirdu teir: hann 
sknldi vera rossadrongur teirra. Ein dagin f6r hin 
elsti lit at ri6a og ba5 hin ingsta koma vi6 sær til 6 
at anså ettir hestinun. Hann kom tU ein st6rsta6, 
f6r av baki og ba& baggjan vera kjå hestinun, til 
hann kom attur. Sum hann stendnr, hesin ingsti, 
kemur ein hålvgomul kona tU hansara og bi6ur 
honnn inn til sin: hann eigir at vera kaidur. Hann 10 
torir ikki at fara frå hestinun, sigir hann; men hon 
svarar, at hon skal fåa annan mann i hansara stad, 
og hann sjålvur skal vera attur, åbrenn br6&irin 
kemur. So fer hann heim vi8 henni, fær gott at 
eta og drekka og g6&a song at sova i. Um mor- 16 
gunin, å&renn hann fer, gevur hon honun ein duk, 
sum hevur ta natur, at, tå i& hann ver8ur litbreid- 
dur, standa adlir konguligir rættir å honun. Tå ib 
elsti brébirin kemur, er hin longu attur kjå hesti- 
nun. Hin elsti heldur vib hann, at nii man hann 90 
vera bæbi bæbi svangur og kaidur. Nei, sigir hann : 
ein kona beyb honun inn og gav honun bæbi mat 
og drekka. Var tab soleibis, hann hevbi ansab ettir 
hestinun! segbi elsti bråbirin: hevbi hann ikki 
forbobib honun at fara nakran veg burtur? Og hin 25 
insti varb at lova ikki at gera slikt uppattur. Siban 
f6ru teir heim til slotib. Ein annan dag f6r mib- 
lingarbrobirin lit at riba og hevbi hin ingsta vib 
sum rossadrong. Teir komu til ein keypstab; mib- 
lingarbråbirin gekk inn i stabin, og meban hin stéb 30 
ettir kjå hestinun, kom ein kona tU hansara og 
beyb honun inn. Siban gekk alt sum firru ferb, og 
vib skilnabin gav konan dronginun ein tiit: kvar hann 
setti hann i, strejonabi vin ut, kvat slag hann vildi. Nu 



Digitized by 



Google 



302 

var hann bæ6i svangur og kaidur, helt br66irm, 
sum kom lir sta5nun og så hin standa kjå hestinun. 
Ja, ta6 v6ru likindi tU, seg8i hin ingsti. Tribja 
dagin rei6 hin elsti uppattur avsta8, og alt gekk 
6 sum hinar båbar firru fer6imar. Ein kona bey6 
hinun ingsta inn tU sin og gav honun ein saks, sum 
hev8i ta natiir, at kvat i5 hann klipti vi& honun 
kom at vera nitt og skinandi fagurt, i8 kvussu 
gamalt ta& var. Attur var hann kjå hestinun, å&- 

10 renn br65irin kom. Hin elsti spurdi hann, kvussu 
honun visti vi8. Hann var sum hann kundi vera, 
helt hin ingsti, og siban f6ru teir heim. 

Eina ti8 ettir hetta frættist tab, at drotningin 
var vi6 badn; men kongurin hev8i veri8 burtur og 

16 vildi ikki vita, at hann åtti naka8 i ti. So bey8 
hann, at adlir hovmenninir skuldu vera geldir, eisini 
teir tveir brø8umir, i8 næstir honun v6ru — hin 
tri8i, sum hev8i fingi8 so g68a eydnu til konufolk, 
kom ikki uppi part: hann var einki uttan rossa- 

20 drongur. Men nii slapp hann frå at vera rossa- 
drongur, av ti at hinir eldru brø8umir kundu ikki 
longur ri8a, og var8 so settur til at sita kjå gåsun 
liti å einun hélmi. Tå i8 hann hev&i veri8 har i 
nakra ti8, komu brø8umir at vitja hann; tå voru 

25 teir meira litillåtnir enn firr. Hann spurdi, kvussu 
teir livdu. »Vånaliga!« søgdu teir. Um teir vildu 
hava naka8 at eta frå sær? Ja, søgdu teir: um 
hann hev8i naka8 ettir. Hann breiddi diikin lit — 
tå st68u teir bestu konguligu rættir å honun. Ofta 

80 høvdu teir siti8 vi8 kongsins bor8; men onganti8 
høvdu teir fingi8 betur enn ta8, sum st68 å hesun 
duki. Teir at dansa og halda sær at gaman og 
høvdu slikan gang, at ta8 hoyrdist til sloti8. Um 
kvøldi8 spurdi kongurin teir, kvi teir høvdu slikan 



Digitized by 



Google 



303 

gleim liti å hålminun, og teir søgdu tå fra dukinun 
kjå br66ur teirra. Tann diik vildi hann fegin siggja, 
seg5i kongurin og f6r so dagin ettir vi5 filgi lit i 
holmin. Drongurin breiddi diikin lit — ta st66 so 
borbreifct, at kongurin aldrig hev&i haft betri mat. 5 
Kongur vildi keypa diikin; men drongurin vildi 
ogvuliga treybur selja; to læt hann hann til endan 
firi tri hundra5 dålar. Ein dag ettirsibani foru teir 
eldru brø5umir attur lit å hélmin til at vitja hin 
ingsta. Nii hev6i hann einki at bj66a teimun, seg6i 10 
hann: uttan, v6ru teir tistir, skuldu teir fåa eitt 
sindur av vini at drekka fra sær. So setti hann 
tiitin i onkusta5ni; vini5 streyma5i ut, og hann 
skonkti teimun. Nii voru teir kva5na kåtari enn 
firru fer5, dansa5u og kv65u og høvdu ogvuligan 15 
gang. Dagin ettir, tå i5 teir komu i land, spurdi 
kongur, kvat tab var firi gangur, teir hildu liti å 
hélminun, og i^eir søgdu tå frå vintutinun kjå bag- 
gjanun. Kongurin f6r vi5 deginun morgunin ettir 
til at fåa tutin. Drongurin segbi, at hann kundi 20 
ikka lata sit tab, ib hann åtti; men av ti at kongur 
helt vib at bøna hann, seldi hann honun umsibir 
tiitin firi seks hundrab dålar. Tribju ferb komu 
brøbumir lit å h61min, idla klæddir og dålkabir. 
Ja, mi hevbi hann einki at bj6ba teimun, segbi hin 25 
ingsti brébirin, men t6k saksin og klipti, og tab 
v6ru tey fagrastu og finastu klæbir burtur lir. Teir 
v6ru forstirabir uppivir hesun niggju klæbunun og 
téku attur at dansa og kvøba. Heimatturkomnir 
søgdu teir konginun frå saksinun. Tå segbi prin- 30 
sessan, at henda saks vildi hon hava, og f6r so vib 
konginun morgunin ettir lit å h61min. Kongurin 
bibtir égvuliga nogv atturfiri saksin; men drongurin 
vil ikki lata hann. Ja, tab var ikki so mikib firi 



Digitized by 



Google 



304 

sina skild: men déttir hansara vildi so fegin hava 
henda saks, segbi kongurin. »Er tab so, skal eg 
geva henni hann firi einki,f seg6i drongurin og 
fekk henni saksin. Tå legbi prinsessan slikan åstar- 

n hug å henda drong, at ta6 var heilt lit av ødlon 
lagi. Kongurin var idlur, men einki batti: prin- 
sessan leg6ist å songina, og påpin noyddist at fremja 
vilja hennara. Tey giftust bæSi, drongurin oghon; 
hann kom at vera prinsur og si6an kongur, tå i6 

10 hin gamli kongurin doybi. 



b. Optegnelse fra Fosså, Bardø. 

Ein ma&ur åtti triggjar sinir. Tå i8 hann lå 
til at doyggja, gav hann kvørjun sitt inski at inskja 
ettir hann. Teir eldru insktu rikdom og høgan stand, 

15 hin ingsti g68a skepnu til konufålk. Skjott var 
ta8, at rikdomur kom til teir eldru brø&umar; teir 
fingu sær skreytbiinab og fåru so lit at ferbast. Hin 
ingsti for attanå og kom seint å kvøldi til ein sta&, 
men kundi ikki koma inn, av ti at portri& var 

20 læst. Eitt konufolk kom til portrib innanfrå og 
læt upp ; drongurin seg8i firi henni, at hann var 
fremmindur og fann ongastabni; men hon ba5 hann 
ikki leggja lag i tab og bara filgja sær. Hon gav 
honun valamat at eta og gamalt øl at drekka og 

2B filgdi honun til seingjarkamarib um kvøldib; um mor- 
gunin fekk hon honun ein duk, sum tann finasti matur 
kom at standa å, vib tab sama hann var litbreiddur: 
henda diik skuldi hann hava, um hann vildi koma 
attur til sin. Næsta kvøld kom hann til ein annan 

80 stab, og har gekk honun å sama hått sum kvøldib 
firi; henda konan gav honun ein tiit, sum vinur og 
kvat annab drekka, ib hann inskti, streymabi ut lir, 



Digitized by 



Google 



805 

kvar hann so setfci hann i. Tri5ja kvøldiS kom hann 
uppattur til ein sta6, og har gekk honun sum i 
iinun båbun stø6unun; henda konan gav honun ein 
saks — alt ta6, i6 hann klipti vi5 honun, kom at 
vera fagurt og nitt. Fjér&a dagin, sum hann rei- 6 
ka5i, kom hann til kongssta5in, og har møtti hann 
bå5un brø&runun, so 6gvuligu uppskriddun. Teir 
voru mi hovmenn kjå kongi og spurdu baggjan, kvat 
16 hann vildi. Hann vildi tæna i kongshirbini, 
ségSi hann. Um hann var geldur? spurdu teir. Nei, 10 
svarabi hanin. Ja, so kundi hann ikki vera i kongs- 
hirbini sjålvari, men kom at vera førdur lit å holmin. 
søgdu teir. Ta6 vildi hann heldur, seg&i hann; 
brøbumir læ6u at honun, men hann læt ikki vib 
seg komast. So varb hann tikin i tænastu og for- 15 
dur lit å h61min. Um kvøldib hoyrdist gleimur kjå 
fangunun liti å hélminun; prinsessan sendi bo6 lit 
hagar til at fåa at vita, kvat i5 titt var (kvat i6 firi 
var6 haft) og frætti um diikin. Bo5 varb sent ettir 
dronginun, og prinsessan beyb någvar peningar firi 20 
dukin; men drongurin vildi ikki lata hann, uttan 
hann fekk lov til at sova innanfiri didnar i seingjar- 
kamari hennara. Hon noktabi i firstuni, men lovabi 
honun t6 i endanun imdir teimun korun, at tveir 
vaktarar skuldu vera inni. Morgunin ettir varb hann 26 
utatturførdur å h61min. Nii ib diikurin var burtur, 
v6ru hinir so nipnir; men drongurin tok tiitin fram, 
og teir tappabu kvat drekka ib teir insktu sær. 
Siban gekk sum firru ferb. Prinsessan fekk upp- 
spuming um tiitin og keypti hann av dronginun; 30 
ta fekk hann lov til at sita mitt å golvinun i 
seingjarkamarinun. Tab leib ikki langt um: so 
frætti prinsessan um hin sjaldsama saksin, ib dron- 
gurin åtti, og hevbi ikki frib, firr enn hon fekk 

20 



Digitized by 



Google 



306 

hann eisini. Tå gav hon dronginun lov til at sita 
frammanfiri songina eina nått og leggja høvdib L 
dinuna; men vaktaramir skuldu vera inni, skipaSi 
hon firi. Hann hev5i iklri sitib so meira enn eina løtu, 

5 so ba6 hon vaktaramar fara lit: drongoiin hevbi 
hildiS seg so siSuligan hinar bå5ar nætumar, seg6i 
hon vid teir: so hon nitti teir ikki. Tå f6r gamalt 
øl at virkja. Morgunin ettir bey6 hon, at geldin- 
gamir skuldu vera førdir lit å h61min og hinir koma 

10 attur å sloti5 at tæna. So giftust tey bæ5i, prin- 
sessan og drongurin; hann gjørdist prinsur og siSan 
kongur. 



18. Vatndriladrongurin. 

Eina fer6 var ta6 ein drongur, sum hev&i mist 

16 bæ6i fabir og m66ur og åtti ongan ettir i verøldini 
til at fjålga um seg. Imsi folk govu honun eitt 
sindur til arbeibis, 16tu hann bera vatn firi seg og 
g6vu honun kvørja fer5 ein dril atturfiri. Av he- 
sun var6 hann skirdur »vatndriladrongurin« og livdi 

20 av ti, sum hann fekk firi at bera vatn. Ein dagin 
baS køksgentan kjå konginun hann bera sær vatn, 
og hann var fegin at fara. Tå 16 hann t6k vatn 
upp lir ånni, kom eitt sil upp i bittuna; hann tekur 
sili5 og sigir vi5 ta5, at mi skal hann drepa ta5. 

25 Men siliS bi5ur hann ikki gera ta5 og lovar honun 
niggju inskir atturfiri; kvør inskur, sum hann ger, av 
hesun niggju, skal ganga lit. So sleppir hann sili- 
nun, setur seg å bittuna og inskir ettir ti, atbittan 
sked bera hann heim attur til køksgentuna. Bittan 

80 avsta5 vi5 honun og heim i kongsgardin. Konga- 



Digitized by 



Google 



307 

déttirin stendur i vindeyganun, sær hann koma 
ribandi å bittuni og brestur i skedlilåtur »Hatta er 
ikki minst bitt i dag, sum hatta ber seg at,< sigir 
hon og heldur vi6 hann, at hatta er ikki tespiligt 
vatn at drekka. »So vist sum hetta vatni8 er reuit, 5 
verSur tu vi5 badn,< sigir drongurin. Og so var 
kongad6ttirin vi8 badn. Tå i5 kongur så, kvussu 
statt var vi6 dottrini, var5 hann 66ur og spurdi, 
kvør i8 åtti badnib. Hon visti ongan, segbi hon, 
men hugsa5i, at tab mundi vera vatndriladrongurin, 10 
ti hon kendi nakab å sær tann dagin ib hon læbi 
at honun, sum hann reib bittuni. [Til at fåa at vita 
hetta vist, fekk kongurin badninun eitt gudlepli at 
spæla vib: tå ib hann, sum påpi var, kom, skiddi 
badnib siga: »Påpi, tak!« So varb alt mannfolk i 15 
rikinun samankadlab å slotinun, og vib tab sama at 
vatndriladrongurin kom, f6r badnib til hansara og 
répabi: »Påpi, tak!«]*) Nii var kongurin so reint 
i luftini, at hann vildi beina firi ødlun trimun: 
d6ttrini, dronginun og badninun, og læt gera eina 20 
tribotnaba ammu (stéra tunnu) til at seta tey inn i. 
Botnur var i mibjuni, og kvørt var sett inn sinu- 
megin, drongurin og kongadottirin; badnib var kjå 
mommuni. So setti kongui: tunnuna å stikul beint 
å sjågvin. Tå ib nakab er umlibib, spir drongurin 26 
kongad6ttrina, um hon er ikki svong. Tab batir 
henni einki, heldur hon, um hon sigir, at hon er 
svong, og heldur ikki skoytir hon um nakab frå 
honun firi ta vanlukku, sum hann hevur ført ivir 
hana. Eina løtu ettir spir hon, um hann hevur 80 
mat. So inskir hann navara, kniv og dril at liggja 



•) Det indklamrede stykke udelades som oftest ved for- 
tællingen af dette æventyr. 

20* 



Digitized by 



Google 



308 

kjå sær, borar hol å mibbotnin, bitur drilin sundur 
i helvt og stingur annan drilendan inn igjøgntin 
holib til heimara. Nii fåa tey betur tosa5 saman. 
Hon spir hann, kvussu tab ber til, at hon kom at 

5 ver6a vi5 badn, og hann sigir henni, at ta6 var vi6 
ein insk: hon læSi at honun, og ti inskti hann so. 
Hon spir, um adlir inskimir eru uppi kjå honun. 
Nei, sigir hann: hann hevur fleiri ettir enn. So 
måtti hann inskt tey ødl tri attur upp å land, sigir 

10 hon. Ta6 kann hann alti6 gera, heldur hann og 
inskir so mibbotnin burtur, at bæ6i kunnu vera 
saman. Tå i6 tey hava verib saman eina løtu, 
inskir hann, at tunnan skal standa uppi å landi. 
Vi6 tab sama eru tey å turrun, og hann spennir nu 

16 botnin burtur lir tunnuni. Tey ganga og raka ikki 
vib nakab hiis. So inskir hann sær og kongadot- 
trini eitt stort slot at biigva i, fagrari enn slotib kjå 
konginun, papa hennara. Tab er alt i senn, so 
stendur slotib firi teimun. Tey eru nu so 6gvuliga 

20 fegin, og hann sigir vib hana, at mi skulu tey gera 
st6rt brudleyp og bjoba konginun, papa hennara, 
og ødlun teim stéru harrunun. Teir koma adlir. 
Hon letur borbreiba, og borbbiinaburiu er pribuligur 
og konguligur. Kongur situr til borbs næst brub- 

85 folkunun; litib hugsar hann um, at tab eru tey 
bæbi, vatndriladrongurin og dottir hansara. Vin 
verbur skonkt lir einun gudlsteypi, sum gongur 
imidlun manna; ein mabur missir tab undir borbib 
og skal taka tab upp attur; men einki steyp finnst 

80 — tab er horvib. Adlir undrast: onkur skålkur 
man hava tikib. Kongur bibur adlar standa upp 
fra borbi at leita og reisist sjålvur lir sessi. Nu 
skramblar nibur undan skikkju hansara sjålvs — 
tab er gudlsteypib. Kongur stendur so lotur; ho- 



Digitized by 



Google 



309 

nun skilst ikki, kvussu hetta er komi& uppå seg, 
sigir hann. Nii tekur déttirin at læa: å sama. hått, 
sum hon var6 vi5 badn, er hetta komi5 uppå hann 
— vi5 ein insk. Kongur stendur rættuliga bilsin; 
men nii siga bru5ur og bnibgummur honun frå 5 
ødlun, sum til hevur gingist vi6 teimun. Hin 
gamli er ogvuliga fegin vi6 at hava fingi5 déttrina 
attur og bi5ur båbun heim i slot sitt; men tey vil ja 
heldur biigva i teirra egna sloti, siga tey. Tå i5 
hin gamli kongurin doybi, var6 vatndriladrongurin 10 
kongur ettir hann, og her endar søgan. 



19. Kråkudéttir og kalsdéttir. 

a. Optegnelse fra Fugls- 

Ein kona var, sum tey eyknevndu »kråku«. 
Hon åtti eina déttur, i6 skird var6 kråkudéttir, og 16 
eina fosturd6ttur, sum tey r6pa6u kalsdéttur. Mam- 
man gav sinari egnu dåttur alt gott, men visti ikki 
alt ta5 idla, hon vildi gera fosturdéttrini. Ein 
dagin setti hon båSar at spinna, fekk sinari déttur 
silki, men fosturdéttrini einki uttan høvda- og feta- 20 
udi, og legbi so vi6, at tann, sum ta6 slitnaSi kjå 
firri, skuldi ver6a litkoyrd. Sum vituligt slitnabi ta6 
firri kjå kalsdéttur, og vi6 ta5 sama koyrdi kråkan 
hana lit. Hon ték at ganga og kom til eina kiigv, sum 
st65 vid bibi å hodnunun. Kiigvin ba5 hana mjolka 95 
sær og drekka av mjélkini so miki5, sum hon vildi, og 
hon so gjørdi. »Alt gangi tær væl og einki idla! 
gudl og silvur rapi firi fétunun å tær, kvørt spor 
tii stigur!« seg5i kiigvin vi6 hana. Hon gekk lon- 



Digitized by 



Google 



310 

gur fram og kom til eina ær, sum ba6 hana hjalpa 
sær at lemba. Hon so gjørdi, og ærin bab gott 
firi henni likasum kiigvin. So kom hon til ein mann, 
sum hev6i so sitt skegg, at ta5 st66 ni&ur å knøini 
5 å honun. Hann ba5 hana raka sær; hon so gjørdi, 
og maSurin ba8 gott firi henni sum kugvin og ærin. 
Hon gekk vegin fram og kom til ein harragarb; 
har fekk hon tænastu og var6 so sett til at sopa 
tiiniS. Tå i8 hon hev5i tænt i eina ti5 og vildi 

10 sleppa ha&ani, voru tvey skrin sett fram firi hana 
til at velja imidlun sum løn: anna5 skinandi bjart^ 
anna6 svart. Hon tok ta5 svarta, ti ta5 var nog 
gott firi hana, helt hon og f6r heim attur til krå- 
kuna. Tå i6 hon kom heim vi6 skrininun og op- 

16 na6i tab, logu triggir kjolar ni6ri i: hin firsti skein 
sum stjødnumar, annar sum månin og tribju sum 
solin. Stjiikmamman og dottir hennara v6ru tå um 
at rivna av idlsinni. 

Ettir hetta var hin gamla kråkan n6g avind- 

90 sjukari enn firr inn å kalsdottur og sendi vi6 ta6 
sama sina egnu dottur lit at tæna: hennara dottir 
f6r saktans at fåa enn betri løn, helt hon. Kråku- 
dottir for sama vegin, sum kalsdottir hev5i gingi5, 
og møtti teimun somu. Men kunni, sum ba5 hana 

S5 mj61ka sær, svarabi hon, at hon for ikki at spidla 
sinar reinu fingrar uppå skitnu reyv hennara, og 
kugvin bab henni ti idlbøn: »Alt gangi tær idla 
og einki væl! Ormar og paddur skribi firi fotunun 
å tær, kvørt spor tu stigur!« Hon kom til ærina, 

80 sum bab hana hjålpa sær at lemba, og so til man- 
nin vib ti siba skegginun, sum bab hana raka sær; 
men hon sitti båbun. So kom hon til hin sama 
harragarbin, sum kalsdéttir hevbi verib i, og varb 
sett til at sopa tiinib. Ovandaliga varb sépab, og 



Digitized by 



Google 



311 

ikki var long ti5 umliSin, so seg5i kråkndåttir seg 
ur tænastuni. Tvey skrin v6ru tå sefct fram firi 
hana, annaS gilt og annad svart, til at velja imid- 
lim; tab skuldi vera løn hennara. Hon t6k tab 
gilta — einki at ivast i. Tå i6 hon kom heim vi6 5 
ti, var frø5i å kråkuni: hetta var vakurt at siggja 
— her mnndi frålikt vera innani, helt hon. Men 
tå 16 skrinib var6 opnab, skribu ormar og paddur 
lit ur og krupu uppå kråkudéttur og mommu hen- 
nara, 80 tey vom at læsa skrinib attur sum skjétast. 10 

Nii var kråkan spinnandi 6b, stoytti eina tunnu 
av ertrun i øskuna å gnigvuni firsta sunnumorgu- 
nin og segbi vib kalsdéttur, at hon skuldi pilka alt 
upp attur og vera libug, til tær båbar, kråkan og 
dottirin, komu attur lir kirkjuni. Kalsdottir settist 15 
at grata, ti hon helt tab vera åført. Sum hon sat, 
kom ein kvitklæddur mabur til hennara og bab 
hana fara i kirkjuna, ti hann skuldi sjålvur siggja 
firi, at alt var libugt og upppilkab, tå ib hon kom 
attur: men hon måtti fara ur kirkjuni, åbrenn tab 20 
f6r ab ringja frå. Hon læt seg i kjolan, ib skein 
sum sljødnumar, for avstab og var heima attur un- 
dan hinun folkunun. Ødl tosabu um hesa 6kun- 
nugu vøkru gentuna, i kirkjuni hevbi verib; men 
■eingin visti, kvør hon var. Tå ib tær båbar, kråka 95 
og déttir, komu heim, sat kalsdottir vib eldin i 
pjøltrun sinun, og adlar ertramar voru upppilkabar. 
Næsta sunnumorgun stoytir kråkan bigg i øskuna 
til kalsdéttur at pilka upp i kirkjutibini. Tab gekk 
sum firru ferb: hin kvitklæddi maburin kom, gentan 80 
f6r i kirkju i ti kj61anun, ib skein 'sum månin, og 
var heima attur undan hinun. Tå var alt biggib 
longu upppilkab. Prinsurin hevbi verib i kirkjuni, 
sæb hesa fremmindu gentu og lagt hug å hana: 



Digitized by 



Google 



312 

næsta sunnudag vildi hann seta menn i forkirkjuiia 
til at fanga hana, ta 16 hon vildi sleppa sær lit. 
Tri5]a sunnumorgunin stoytti kråkan grin i øskuna 
til kalsdottur at pUka upp, og alt gekk sum hinar 

5 bå&ar firru ferbimar. Hesa fer6 læt kcJsdåttir seg 
i kjolan, 15 skeln si^n sélln; men åSrenn hon f6r i 
kirkjuna, ba5 hin kvitklæddl maSurin hana hava 
skogvin leysan å høgra f6tl. Ødl i klrkjunl undrast 
å hesa vønu gentu, venda sær vl6 til at higgja at 

10 henni, og presturin sjålvur missir måll5. Tå 15 hon 
skal sleppa sær lit, eru menninir i forkirkjunl firi 
henni og skulu gripa hana; men hon sleppir sko- 
nun ; teir leggjast å henda sk6gv, og me5an smigur 
hon lit. Prinsurin upplisir skogvin og kunnger, at 

15 tann genta, sum nitir hann, skal vera kona hansara. 
Alt ta5 unga konuf61ki5 fer avsta5 til at royna 
skogvin; men ikki ber til: summun roynist hann ov 
storur, summun ov litil. Kråkan bi5ur sina dottur 
høgga av hælinun og snei5a av tånni og so fara 

20 avsta5 til at vita, um hon nitir skégvin. Kjråku- 
dottir so ger og nitir hann. Prinsurin ver5ur at 
halda or5 og førir gentuna helm å slotiS sum bru5ur; 
men tå 15 hann kemur tU borgarli5i5, singur ein 
fuglur uppi i einun træ: 

25 »Høggin hæl og sniSin tå! 

heima situr jomfru, 16 gudlskégvin å(r).< 

Prinsurin letur gentuna lir sk6nun og sær, at 
hann er fudlur av bl66i. So rekur hann hana frå 
sær og letur samla alt konuf61ki6 a6ra fer5 å sloti- 
80 nun til at vita, kvør 15 skégvin nitir. Hann spir, 
um alt er samankomi5 nu. Ja, siga tey: alt uttan 
eitt ilt, 15 er kjå kråkuni. Ta5 batir ikki at fara 
ettir ti, heldur kråkan; men prinsurin sigir, at alt skal 



Digitized by 



Google 



313 

koma, og sendir menn etidr kalsdottur at heinta 
hana til slotid. Hon letur seg i kjélan, 15 skinar 
sum solin, tekur pjaltramar uttanivir og fer vi6 
monnunun til sloti5. Tå i6 hon kemur inn, smoyg- 
gir hon pjaltramar uttui av sær, roynir skégvin og B 
nitir hann. Hann situr sum stoyptur uppi å f6ti- 
nun. Nii kennir kongasonurin gentuna attur — 
hetta er hon, i5 hann skcJ hava til konu. So gif- 
tust tey bæ5i; men krakan og d6ttir hennara voru 
bå&ar brendar i båli. 10 



b. Optegnelse fra Sumbø, Suderø, 

Eina fer6 var ta5 ein mabur og ein kona. 
Hana kadlaSu tey »kråku« og hann »kadl«. Ein 
dagin^ i6 kadlur var uti, fann hann eina Utla gentu 15 
og t6k hana heim vi5 sær til fosturs. Eina déttur 
åttu tey sjålv; å hana kastaSi kråkan adlan sin 
alsk, og var hon ti nevnd kråkud6ttir, men kundi ikki 
torga fosturdottrina. Tå i6 bå6ar voru tilkonmar, 
skuldu tær lit at tæna kjå einun risa, og kråku- 20 
déttir f6r firri. Hon kemur at einun garbi, sum 116 
er å. Garburin bibur hana laba 11615 upp, men hon 
slgir, at ovreinar eru sinar hendur til at dålka å 
gr6tinun. So slgir gar6urin: »Adlar vættrar bi61 
tær ont og eingln gottit Hon kemur til eina kalv- 95 
sjuka kugv, sum ikki fær kålva5. Kiigvin bl6ur 
hana hjålpa sær; men hon svarar, at ovreinar 
eru sinar hendur til tess. Kågvin slgir sum gar5- 
urin. So kemur hon til eina lambsjiika ær, sum 
ikki fær lembt. Ærin bi6ur hana hjålpa sær; men 80 
hon svarar sum firr. Ærin slgir sum hini. Nii 
kemur hon til risan. Hann fær hennl sUggj at spinna; 
hon i holt vi6 ta6, men alt slitnar. Risin er burtur 



Digitized by 



Google 



314 

å skogvinun nm dagin, kemnr heim attur um kvøl- 
di5 og er ogvuliga ruskutur, ti einki er spunnib. 
Anuan dagin fær hann henni klovan og pottamar 
at skiira; teir skulu vera glitrandi sum silvur, leg- 
5 gur hann vi6. Meira hon skurar, døkkari verbur. 
Hann kemur attur og er so idlur, at hann slær 
hana undir imsu oyru. TriSja dagin fær hann henni 
tiinini at skola: hon skal nii hava tey rein, til hann 
kemur attur — edla verbur ånt av. Helst meira 

10 hon skolar, helst skitnari verbur. Risin kemur heim 
og er nii bæSi grummur og grønur. Ongan mat 
fær hon og setst at grata. 

Nii fer kalsdottir avstab og kemur til gar5in, 
i6 bi5ur hana laSa Ii5i6 upp. Hon so ger. Q-ar5urin 

16 sigir: >Adlar vættrar bi6i tær gott og eingin 6nt!< 
Hon gongur og kemur til kiinna, i5 fær ikki kal- 
va6. Kiigvin bibur hana hjålpa sær, og hon situr 
uppivir henni, til kålvab er. Kugvin sigir: »Adlar 
vættrar bibi tær gott og eingin ont!« Hon kemur 

20 til ærina, sum fær ikki lembt. Ærin bibur hana 
hjålpa sær, og hon situr uppivir henni, til lembt 
er. Ærin sigir sum hini. Hon kemur til risan. 
Hann fær henni sliggj at spinna; hon spinnur alt 
upp, sum er, og tab slitnar ikki ein favnur. 

25 Bisin kemur heim og er so égvuliga blibur: hon 
skal vera vælkomin. Næsta dagin fær hann henni 
klovan og pottamar at skiira; teir skulu vera gli- 
trandi sum silvur. Hon skurar, til sit skinur. Enn 
blibari er risin, tå ib hann kemur heim hetta kvøldib. 

80 Tribja dagin fær hann henni tiinini at skola; hon 
skolar, og alt verbur so reint og nossHgt. Bisin 
kemur heim, takkar henni og sigir, at nii skulu tær 
fåa lønina båbar firi tab, at tær hava tænt. Hann fer 
ettir tveimun kistun, sum hann setur å g61vib: on- 



Digitized by 



Google 



315 

nur 80 skinandi bjørfc, onnur kolsvørfc og skitin, og 
sigir, at kråkud6ttir skal fåa lov at velja firri: ti 
hon var tann, i6 firri kom at tæna. Hon tekur vi6 
tab sama ta vøkru kistuna, og hin verbur vi& ta 
svørtu. So kvør undir sina kistu og heim attur til 5 
kråku. Mamman er fegin, at dottir hennara kemnr 
vi5 hesi vøkru kistu og hin vi5 teini Ijotu. »Her 
man okkurt gott vera i« — og tær, mamma og 
dottir, at læsa upp. Nii 16 opna6 er, tisja ormar 
upp lir, so tær ver6a a6 smedla lokib attur. So 10 
søkkja tær kistuna ni5ur. Ikki tordi kalsd6ttir at 
opnå sina kistu, me5an tær v6ru inni, ti tær hag- 
reiddu hana alti5 idla. Ein dagin, 15 tær eru uti, 
letur hon kistuna upp — tå liggja har triggir stak- 
kar i: tann firsti sum solin, annar sum månin, tri5i 15 
sum stjødnumar, og hartil skogvar. 

Nii heldur kongur veitslu og bi&ur ødlun foUd- 
nun saman. Kråka fer vi6 sinari'dåttur; tær setast 
til bor5s so håbærsligar og pilka vi6 prénshøvdi 
burtur ur einun eggjareyba — tær vilja låtast so 20 
væl si5a5ar. Tå 15 tær koma heim attur, eru bå5ar 
gorhungra5ar og taka at skræ5a dey5sey5akjøt 
i seg. 

Sunnudagin skulu tær fara i kirkjuna, og so 
hugsar kalsdéttir, at hon skal sleppa sær eisini. Tå 26 
15 li5ugt er at matgera, fer hon ettir stakkinun, 15 
skinur sum stjødnumar, letur seg i og so i kirkju. 
Kongasonurin sær, at eitt okunnugt f61k er koml6 i 
kirkjuna — so vakurt og pnitt hevur hann ikki sæ6 
firr. Hon sleppir sær lit attur undan hinun folki- 30 
nun. Tå 15 kråka og d6ttlr koma helm, situr kåls- 
dottir vi5 eldin i pjøltrun sinun; tær spelreka hana: 
ta6 mundi vist vera hon, 15 var i kirkjuni Næsta 
sunnudag f6r hon attur i kirkju i stakkinun ti, 15 



Digitized by VjOOQIC 



316 

littur var sum månin. Kongasonurin fær hug at 
hesari vøkru gentu og setur menn i forkirkjuna til 
at anså ettir, ta 15 hon kemur åt attur. Hon kemur 
og smigur seg lit Imidlun teirra, so teir fåa ikki 
6 fatur å henni. Tribja sunnudagin fer hon i stakkin 
tann, 15 skinur sum s611n. Kongasonurin sigir vi5 
varSmenninar * forkirkjuni, at, um teir nå Ikkl fåa 
hana hesu ferS, skulu teir låta liviS. Hon smigur imid- 
lun teirra; men gåttin er tjørubrædd, so annar sk6g- 

10 vur hennara yer5ur standandi fastur. Kongasonurin 
spir, um teir hava fingiS hana, men teir siga, at 
hon slapp: té fingu teir annan sk6gvin av f6ti hen- 
nara. Kongasonurin sendir bo6, at adlar gentur, i 
rikinun eru, skulu koma saman til at vita, kvør i5 

16 nitir henda sk6gv. Hon, i6 hann nitir, skal vera 
kona hansara. Har er kråkudéttir eina first; hon 
høggur tædnar og hælin av sær og nitir so skågvin. 
Kongasonurin verSur at halda or5 og førir hana 
heim å sloti5. Ein nåttargcJ hevur hann, sum 

20 dugir a6 grei5a honun frå ødlun, og nu tey koma i 
svøvnhi!isi5, singur nåttargalurin: 

Høggin hæl og sni5in tå! 

heima situr jomfni, i5 gudlsk6gvin år. 

Kongasonurin letur hana lir skénun og sær, at 
25 hann er fudlur av bl66i. So koyrir hann hana å 
dir og letur kadla adlar gentur i rikinun saman attur, 
bæ5i ringt og gott, lir kvørjun hiisi. Menn koma til 
kråku og spirja, um eingin onnur genta er i hiisi- 
nun. Kråka sigir, at her er eitt so ilsligt: taS kann 
80 ikki fara firi kong. Hon skal f ara kortini, siga teir. 
Kalsdéttir smoyggir seg i hin sélbjarta stakkin; men 
teir gomlu kloddamar ver5ur hon at hava uttan ivir — 
edla sleppur hon ikki ut firi kråku og kråkudéttur. 



Digitized by 



Google 



317 

Tå 15 hon kemur nær til slotib, koyrir hon klod- 
damar uttan av sær og fer innar, roynir skågvin 
og nitir hann. Hann sitar so snøggur å fotinnn. 
Nii kennir kongasouurin liana attur og tekur hana 
til konu. Men kråkudéttir og mamman v6ru båbar 6 
brendar. 



20. Kråkudéttir. 

Eina fer6 var ein kona, sum var eyknevnd 
kråka. Hon hev5i eina déttnr, sum var bæ5i idl i 
sær og Ijot, so at einki batti alt tab, i5 hon skni- 10 
6a5i seg upp vi5 skart og skreyt — tab kom ein- 
gin bi&ilin kortini. Men hin gamla vildi ikki, at 
dåttirin skuldi sita 6gift og for ti sjålv burtur at 
bi6ja henni ein mann til handa. Endin var6, at 
hon fann ein, sum vildi koma attur vi6 henni. Nått- 16 
ur6in ver6ur settur fram, og kråkan heldur vi6 
d6ttur sina, at hon ver6ur at anså ettir ikki at eta 
ov nogv, ti bibilin skal sita til borbs vi& teimun. 
Tey til bor5s. Kråkan og dottirin eta so ågvnliga 
tærisliga; kråkudottir bara pilkar ein hålvan eggja- 20 
reyba ut vi6 einun pr6ni og bi5ur so manga takk. 
Hetta skuldi nii vera so høviskligt. Bi5ilin hugsar: 
Hatta verbur vorbib sum kona og féburløtt; henni 
krevur ikki mikib at eta. Hann skal hava hana, 
heldur hann. So verbur honun vist å eitt kamar 25 
til at sova i, og ødl fara nibur. Kråkudéttir sigir 
vib mommuna, at hon kann ikki sovna, ti hon er 
so svong. Hin gamla bibur hana fara fram og 
kinda upp eldin. Eitt rossalær liggur uppi å sto- 
vuni (uppi å takinun), sigir hon: tab kann hon taka 80 



Digitized by 



Google 



318 

og steikja. Déttirin fer ettir rossalærinnn og kastar 
ta5 å eldin, tå 15 hann er farin at loga. Nu vak- 
nar bi5ilin av ødlun hesun nisi, i roykstovuni er, 
og fer fram at kaga igjøgnun eitt hol i bréstinun 

6 til at vita, kvat 16 er å fer6. Tå i6 rossalærib er 
grislab eitt sindur uttanå, seta båbar å ta6 vib ton- 
nunun at eta. Kråkudéttir stendur vib berun ør- 
mun og hevur kvitan løritkliit um hålsin; blébib 
rennur nibur å hålskliit hennara, sum hon nagar. 

10 Nii ib hann sær hesa avskræmiiigu sj6n igjøgnun 
bréstholib, letur hann seg i klæbini alt firi eitt og 
rimir sin veg, so skj6tt sum tær eru nibur attur 
famar. So varb kråkan sitandi ettir vib déttrini 
6giftari. 



16 21. Gabbi. 

a. Hovedtekst 

Eina ferb var tab ein gamal mabur og ein 
gomul kona, sum v6ru s6 fåtæk, at tey vistu ikki, 
kvsrban tey skuldu fåa bitan i munnin. Ein son 

20 åttu tey, sum nevndist Gabbi, og sum ikki gjørdi 
peningsverk, uttan bara gabbabi, leyg og stj6L So 
doybi påpin, og Gabbi arvabi. Tab var nii eingin 
storur arvur — tab var bert eitt biggkodn. Ein 
rikur b6ndi biibi i nåmindu; til hansara for Gabbi 

26 ein dagin og bsrb hann goyma hetta biggkodnib firi 
seg og varbveita tab væl. Hetta lovabi bondin og 
legbi biggkodnib nibur i eygab å kvødn sinari. 
Men, 61ukkutib! hanin kjå b6ndanun slapp inn i 
kvødnarhiisib, så biggkodnib i kvødneyganun og 

80 pikkabi tab. Tab leib ikki langt um, so kom 



Digitized by 



Google 



319 

Gabbi attur at spirja ettir biggkodni sinun, menbondin 
seg6i, at nu visti ikki væl vi&, ti hanin hev6i pikkaS 
ta6 — »men hann skuldi fåa eitt annaS biggkodn 
i stabin«. Gabbi svara&i tvørt nei — idlsinni fleyg 
i hann — hann vildi hava sitt biggkodn attur, ti 6 
tab var hansara faSirarvur. Tab kundi hann ikki 
f&a, segbi b6ndin, ti hanin hevbi etib tab. Tå sva- 
rabi Gabbi, at annabkvørt skuldi hann hava sitt 
egna biggkodn, sin fabirarv, edla hanan, sum hevbi 
pikkab tab. Har var einki vib at gera: bondin 10 
måtti lata hanan. Gabbi avstab vib hananun til 
ein annan rikan bénda og bibur hann goyma sær 
henda hanan væl. B6ndin jåttar og setur hanan 
upp å fjésbitan. Men um morgunin, tå ib béndin 
kemur inn i fjosib, liggur hanin deybur. Hann er 16 
niburflogin av bitanun og bestå kiigv bondans hevur 
lagt seg omanå hann og kleimt hann i hel. Nu 
kemur Gabbi og vil hava hanan attur. Tab veit 
idla vib, sigir b6ndin, ti hanin er deybur; ein kiigv 
hevur kleimt hann, men hann skal fåa ein annan 20 
hana frå sær. Gabbi svarar tvørt nei — hann 
er so spinnandi obur — annabkvørt skal hann hava 
sin hana livandi edla kunna, sum hevur dripib 
hann. B6ndin vildi 6gvuliga treybur lata sina bestu 
kiigv og beyb Gabba eina abra i stabin; men Gabbi 25 
helt fast vib sitt, og so visti bondin sær eingi onnur 
råb enn at loysa kunna og geva Gabba. Gabbi av- 
stab vib kiinni heim til mommu sina: nu eru tey 
væl hjålpin firi first. Gabbi drepur kunna, flettir 
hiibina i bjølg og fær mommu sinari kjøtib at eta. 30 
Tå ib bjølgurin er litblåstur, er hann so 6gvuliga 
storur. Gabbi heingir hann upp og turkar hann væl, 
sleingir hann so upp å bak sitt og fer til gongu. 
Hann gongur adlan dagin, og dagsett er, tå ib 



Digitized by 



Google 



320 

hann kemur til ein harragarb. Her skal hann fara 
inn og bibja mn hus, hugsar hann vi6 sær sjålvun, 
men vil to njésnast eitt sindur first. Hann kripur 
upp å takib, klivur upp å skorsteinin og kagar nibur 

5 i køkin. Har sær hann harramanskonuna ganga 
og stakast; hon kokar siipan og blébmør — bredl 
kemur å Gabba. Ein bolara hevur hon inni kjå 
sær; adlan henda feita mat setur hon fram å borbib 
til hansara, og hann letur ikki bj6ba sær tvær rei- 

10 sur, men setst at fira i seg. Eætt sum hann so 
situr og sleikir sær um bragdib, hoyristlarmur: eitt 
skorast 1 durunun — tab er harramaburin, ib kemur. 
Vib storun skundi beinir fnigvin alt burtur av 
borbinun og setur inn i kovan. Bolaran letur 

16 hon nibur i eina kistu, læsir firi og stingur 
likilin i lumman. Gabbi sleppir sær mi nibur av 
takinun, fer inn og bibur géban dag. Harramaburin 
og harramannskonan fagna honun væl. Gabbi bibur 
um hus firi og bjølgin; tab verbur honun veitt. 

SO Nåtturbi verbur settur fram til hansara; hann tekur 
bjølgin, kastar undir borbib og setst so at eta. Men 
ikki meira enn annankvønn bitan sker hann til sin 
sjålvs, øbrunkvørjun sleppir hann nibur i bjølgin. 
Harramaburin higgur at honun, undrast å atburb 

25 hansara og spir, kvat hatta er, sum hann hevur 
undir borbinun. »Hetta er bjølgurin kjå mær^ min 
søti skattur,« svarar Gabbi, higgur nibur undir 
borbib og spir: »Kvat er tab, tu sigir?> gerst idlur 
og tekur at hæla bjølgin. »Ligg og tig vib tær!« 

80 »Nei, mi manst tii Ijugva« — og Gabbi at buka 
bjølgin. Tå ib hann er setstur attur, sigir hann vib 
harramannin: »Ikki er hann vanur at Ijiigva kor- 
tini.« Harramaburin undrast uppå, at bjølgurin skal 
duga at tosa, gerst forvitin og spir, kvat tab er, ib 



Digitized by 



Google 



321 

bjølgurin sigir. »Hann sigir, at ta5 stendur ein so 
utyald måltid inni i kovanim.« Harramaburin vil 
ikki tnigva, men higgur to inn i kovan — har 
stendur bæbi suppan heit og pilsan feit. Nii er 
frø6i å harramanninun, og Gabbi fær burtur av 6 
hesun géSgætun so miki5, hann listir. Ta5 er ikki 
meira enn ein løta umli&in, so tekur Gabbi attur at 
buka bjølgin so hart, at ta5 buldrar i, og bi6ur 
hann skammast av sær, ti hatta kann eingin trugva 
honun. G^bbi setst attur at eta og sigir vi6 harra- 10 
mannin: »Vant er at vera, simi hann sigir; men i 
kvøld er hann reint bannsettur.« HarramaSurin 
spir, kvat i6 bjølgurin mi sigir. »Hann sigii-, at 
ein madur liggur ni6ri i hasari kistu; men taS kann 
ikki bera til.t Harrama5urin fer til konuna og 15 
bi5ur hana lata seg fåa kistulikilin. Hon vil ikki 
lata hann. Hann sigir, at hon skal lit vi5 honun. 
»Tvørt nei.t So vil hann taka likilm av henni, 
sigir hann. Bæ5i upp atberjast; men harramadurin 
vinnur og tekur likQin. Hann læsir kistuna upp, SO 
men 6tti er å honun; maburin smigur so kvikur 
upp lir og å dir vi6 tab sama. Harrama6urin un- 
drast 6gvuliga å henda bjølg, sum veit so væl at 
siga frå ødlun loyndun, og keypir hann av Gabba 
firi tri hundrad d&lar. Gabbi heim attur til mommu S5 
sina vi5 pengunun; hann keypir hest og vogn, sum 
mamman og hann bæ5i skulu aka i tilsaman, og 
imist til biigviS. Bøndumir undrast og spirja Gabba, 
kvussu ta& ber til, at hann er vor&in so rikur ettir 
einun kvøldi Jt!l, segbi G^bbi: hann hev6i selt 80 
kilbjølg sin og fingi6 tri hundra6 délar firi hann. 
Tå i5 bøndumir hetta hoyra,- leypa" teir adlir at 
drepa kir teirra og fletta t»r i bjølg — ta8 er 
vor6in sum prisur: tri hundra5 dålar firi ein ku-. 

21 

Digitized by VjOOQIC 



322 

bjølg. Men nii 16 teir koma vi5 teirra bjølgan at 
selja og haya slikt émetaligt peningavirdi å, vil 
eingm keypa, og teir vera bara litflentir og spel- 
riknlr. Hava teir verl5 argir lim å Gabba firr, so 
6 eru teir nii kvabna verrl. Teir lova hevnd og 
gera av sin åmldlun at drepa hann å nått, me5an 
hann svevur. Teir vlstu, at Gabbi og mamma han- 
sara v6ru von at sova bæ5i saman i elnari song; 
men so skuldl ta5 vera mark kjå telmun, at Gttbbl 

10 lå altiS fremrl. Henda rå6ger6 f 6r mi Ikki so loyni- 
llga, sum hon skuldl, ti Gabbl f ekk sprakk av henni 
dagln framman undan, sum teir skuldu koma um 
nåttlna. Hann baS ti mommu sina lova sær at sova 
omanfiri ta nåttlna; ta5 var slik ræ&sla komin å 

16 hann, seg61 hann — hann visti ikki kvi. Tå 16 tey 
v6ru nlburfarin, sovnabi Gabbameonman, men Gabbl 
legbi seg 1 andvekur. Um mldnått koma bøndumlr 
snikjandi; eln fer vi& øksl i hond tU selngina, tril- 
var ettir Gabba, fær hald å mommunl og høggur 

20 høvdlb av henni. Gabbl sker i at grata og ropa, 
sum tab hevbi verlb mamman: >A Jesus min! nu 
eru tit rættuUga 6bir; mi dr6pu tit min søta son!« 

Um morgunin fer Q^bl upp, vaskar bléblb 
burtur av mommu sinari, setur nøkur sprit nibur i 

25 hålsin å henni og so høvdib nibur å attur. So smlr 
hann hana vlb lim um hålsin, at høvdib skal ikki 
detta av, letur hana i klsBibinl, gevur henni kisa å 
høvdib, setur hana i vognin og ekur avsti^ vib 
henni til eln annan harragarb. Hann kemur i ski- 

80 mingini, fer Inn og bibur hus, ikki fin seg einsa- 
madian, men helst firi sina gomlu mommu, sum sat 
i vogninun firi durunun, hålvstirbnab i kulda. Harra- 
maburln bibur eln hiiskadl fara lit og b]6ba henni 
inn til at fåa sær heltt at drekka. G^bbi slgir vib 



Digitized by 



Google 



323 

huskadlin, at hann verSnr at répa naka5 hart, ti 
hon er dul: sjålvur er haim vanur, tå 15 ta5 ringa 
lagi5 er å henni, at klikkia hana eitt sindur undir 
vangan — so veit hon av. Huskadlurin fer lit og 
r6par å hana. G-abbamamman sitar stiv. Hus- 5 
kadlurin råpar harbari — hon situr lika stiv og 
stinn. Hann ilskast og slær hana so diggt nndir 
vangan, at høvdib riknr av knoranun. >Ey eya 
meg! mi ver6ur 61ukka av mær,« sigir huskadlurin; 
»nÅ havi eg dripiS hana.« Hann inn attor og sigir 10 
gråtandi frå, kvussu gingist hevur. »Olukka fari i 
tin kropp!« répar Qtibbi; »hevur tii dripib monunu 
mina, so skal liv firi liv.« Hann bannar huskadli- 
nun: hev5i hann ikki sagt honun, at mamma sin 
var gomul og veik? — og so skuldi hann eisini 15 
minnst å, at hon sat har hålvstirbnab i frosti og 
kulda; hann måtti ikki sligiS hana so diggt. Her 
er ilt vib at gera. Harramarburin lovar bøtur firi 
hiiskadl sin og bibur Gabba hundrab dålar. »Nei, 
tab røkkur ilrlri å nakran hått,« sigir G-abbi. »Tvey 90 
hundrab dålar.« »Nei, tab røkkur heldur ikki.« 
Harramaburin bibur tri hundrab; tab eru eingi 
onnur kor. Gabbi letur sær ettirUka, tekur vib 
peningunun og fer so heim attur. Nu hevur hann 
attur rikidømi, bæbi gudl og silvur. Bøndumir 26 
undrast 6gvuliga at siggja Q-abba attur. Teir vistu 
ikki betur enn, at teir høvdu dripib hann, søgdu 
teir. »Nei, tab var ikki seg, teir høvdu dripib, men 
mommu sina.« Bøndumir spirja Gabba, kvussu 
hann er' uppstigin tU alt hetta rikidømi nu so knapp- 30 
liga attur. Jii, sigir Gabbi: tab hevur hann fingib 
firi kropp og skinn av mommu sinari; ein gamal 
konukroppur kostar tri hundrab dålar. Nu ib teir 
hoyra hetta, leypa teir adlir heim og drepa kvør 

2l» 



Digitized by 



Google 



324 

siua gomlu mommu, slita høvdi5 frå og ri6a so av- 
sta5 yi5 kroppanun at selja. Men nii yar& idla 
bartur ur kjå teimun. Ta5 var ikki bara ta5, at 
eingin skoytti um dey5an konukropp, um hann so 
6 einki hev&i kostab; men teir v6ru givnir upp firi 
øvrigheitini, dømdir i stérar bøtur firi mor&, mistu 
adla teirra ogn og spældu av yi5 gar5amar. On- 
gantiS høvdu teir veri& so kjamadir inn å Gabba 
sum nii; teir svoru, at hetta skuldi hevnast dirt: 

10 hesa fer6 skuldi hann ikki sleppa vi5 livinun. Teir 
gjørdu av at br6ta inn kjå honun å nått, koyra 
hann i ein posa, fara ut å sj6gvin yi5 honun og 
søkkja hann niSur; men loyniliga måttu teir fara 
yi5 ti, so Gabbi skuldi ongar frænir f&a av ti 

15 framman undan. Bå6ger6 teirra lukkadist. Teir 
t6ku Glabba um nåttina, sum hann svav, sleptu 
honun ni5ur i ein posa, rubba5u kjaftbandi5 fast 
tvørtur um og f 6ru so vi5 honun oman til strandar. 
Sum teir ganga, koma teir til eina kirkju og hoyra 

90 so yakran sålmasong har inni. »Best man yera at 
fara inn og bi6ja eina bøn firi sélini kj& hasun 
élukkudirinun G-abba, åSrenn yit søkkja hann 
niSur,« halda teir. Teir seta posan frå sær tætt yi8 
kirkjudidnar og fara inn. Me6an teir eru inni i 

S5 kirkjuni, tekur G^bbi at singja i posanun uttanfiri: 
»Her er yakurt, her er indugt sum i himiriki! posan 
edla paradis, eg yeit ikki, kyat eg hey6i tiki5.< I 
sama bili kemur neytadrongurin kjå b6ndunun gan- 
gandi; hann hoyrir Gabba singja i posanun, stedgar 

So og spir, kyat ta5 er, i5 hann sigir. Gabbi singur 
ørindi5 uppattur. Neytadrongurin undrast og yil 
fegin yita, kyat yakurt i8 er i hesun posa; hann 
bi&ur ti um loy til at higgja nibur i. Ja, men so 
må hann first loysa kjaftbandi5 ay, sigir Gtkbbi. Neyta- 



Digitized by 



Google 



325 

drongarin so ger og higgur iii5ur i, men kann 
einki siggja uttan Gabba. Ja, vil hann siggja na- 
ka&, 80 ver6ur hann at fara sjålvur ni&ur 1 posan, 
sigir Gabbi og fer npp ur. Neytadrongurin fer 
ni5ur i; men hann er ikki meira enn ni5ur i komin, 5 
80 er Gabbi so kvikur at binda kjaftbandiS tvørtur 
nm attur og rima sin veg. Nii koma bøndumir ut 
attor lir kirkjnni, taka posan, sum stendur i sama 
sta8, og fara attur til gongu. Drongurin i posanun 
r6par: »Hetta er ikki Gabbi, hetta er ikki Gabbi!« 10 
»Nei,« halda teir, »nii hevur tii narraS okkun so 
mangan; nu skalt tii ikki narra okkun uppattur!« 
Teir bera posan oitian til strandar, gera båt avsta5, 
leggja posan attur i skut og r6gva so frå landi. Tå 
i6 teir halda seg vera komnar n6g langt At, tveita 15 
teir posan firi bor6 og r6gva attur til lands. Sum 
teir sita og toga å åramar, sigir ein: »Har kemur 
okkara neytadrongur leypandi oman å bakkan ;€ 
men ein annar svør um Gud og sål sina, at hatta 
er sjålvur Gabbi. Tå i6 teir leggja at landi, stendur 20 
Gabbi firi teimun å bakkanun. NA eru teir rættu- 
liga bilsnir og spirja hann, kvussu ta& ber til, at 
hann stendur har: teir søktu hann t6 ni6ur jrd i 
å8ani. Gabbi svarar: »Tå i& tit kastabu meg lit 
ioc båtinun, lofta5u Guds einglar mær og b6ru meg 96 
til lands, so eg var& ikki våtur; men um tit fara 
ta somu fer6, so svørji eg, at Guds einglar lofta 
ikki tikkun.« »Ja, ta6 skulu vit skjétt fåa at vita, 
um Guds einglar vilja ikki hjålpa okkun taS sama 
og tær,< halda bøndumir. »Men so ver5a tit at 30 
fara kvør i sin posa og lata meg gera vi& tikkun, 
sum tit gjørdu vi6 meg,€ sigir Gabbi. TaS lova 
teir adlir, og avrått verbur, at Gabbi skal koma 
ettir teimun næsta dag. So var5 gjørt, sum til var 



Digitized by 



Google 



326 

mælt. Dagin ettir f6r kvør i sin posa; Gabbi bar 
teir oman til strandar, ein firi og aiman ettir, leg6i 
teir i b&tin, r65i frå landi og søkti adlar posamar 
niSur. Teir sukku sum steinar, og Gabbi r66i til 
5 lands attur. »Ta5 var ta&, eghngsadi,« 8eg6ihann: 
»Quds einglar mundu ikki fara at lofta teimun.« 
Si5an livdi Qabbi i fri&i adla sina ti5. 



b. Optegnelse fra Sumbø, Suderø. 

Gabbarin f torvuni. 

10 MaSur og kona åttu ein drong, sum var eyk- 
nevndur Gabbarin. So doy5i maSurin og var6 grivin 
i kirkjugarbin, og stutt ettir doy6i konan vi6. 
Drongurin var nii einsamadlur ettir og arvabi beri 
eina kvita kugv og eitt biggkodn. Tå i6 hann hev6i 

16 grivi& mommu sina, t6k hann kistuna upp attur um 
n&ttina, setti hana i køkina kjå einun b6nda, ték 
mommu sina upp ur og setti hana å brikina. Tå 
i6 arbei5skonan kom i køkina um morgunin og så 
hesa sj6n, vildi hon svima og répabi å béndan. Bon- 

20 din sendi bob ettir Gabbaranun og spurdi, kvussu 
til bar, at hin gamla var komin upp lir kistuni 
Drongurin seg6i, at hann hugsa6i, hon var vor&in 
so stolt: hon vildi hava betri jar&arklæ5i og meira 
at eta. B6ndin leg5i henni betri jar5arklæ5i og 

26 eitt oksatjogv nibur i kistuna. Gabbarin avsta6 vi6 
mommuni i kistuni, tekur oksatj6gvi5 og jar5ar- 
klæSini, letur mommuna attur i tey gomlu klæSini, 
tekur hana upp tir attur næstu nått og setur hana i 
stigamar kjå b6ndanun. Um morgunin, tå i5 arbeiSs- 

80 konan skal fara upp å loftid ettir eplun, sær hon attur 
hesa gomlu sita firi sær, répar ettir béndanun og svimar 



Digitized by 



Google 



827 

i sama sinni. Hann kemur rennandi, sær ta gomlu 
sita i stigunun, sendir bo6 ettir dronginun og spir, 
kvussu ta& ber til, at mamma hansara er komin 
upp attnr. Hann veit ikki, sigir Qtibbarin: men 
hugsar, at hon man vera so ræSuliga hugm6Sig: 6 
hon vil hava enn betri jar6arklæ6i og meira at eta 
— eingin kundi metta hana vi6 mat, meban hon 
livdi. B6ndin gav henni betri jar6arklæ6i og ein 
oksakropp niSur i kistuna. So drongurin avsta6, 
teknr jar6arklædini og hin hålva oksakroppin til 10 
sin sjålvs, letur mommuna attur i tey gomlu klæSini 
og grevur hana so nibur. Nåttina ettir grevur hann 
hana upp attur og limar hana fasta i portrib kjå 
béndanun. Um morgunin, tå i6 b6ndin letur vind- 
eyga& upp, sær hann attur, kvar iS henda gamla 15 
situr, og er mi reibuliga ut av ødlun lagi um hetta; 
hann sendir bob ettir dronginun og spir, kvussu tab 
ber til, at hon er uppatturkomin. »Hon vil hava 
enn betri jarbarklæbi og meira mat.« B6ndin letur 
klæbini og ein heilan oksakropp og bibur Gabbaran 20 
vælsignaban grava hana væl nibur og ikki sleppa 
henni upp attur. Gabbarin avstab vib mommuni, 
tekur kjøt og klæbi upp lir, selur klæbini og etur 
kjøtib. So flettir hann kunna, sum hann hevur 
fingib i arv, leggur hiibina upp å takib til at skorpna, 95 
fer so avstab til gongu og hevur håbina og bigg- 
kodnib vib. Hann kemur til ein bénda og bibur 
konuna goyma sær biggkodnib. Hon leggur tab 
upp å fj6sbitan. Um morgunin ettir, tå ib Gab- 
barin bibur um kodnib, mi hevur hanin, ib sat å 80 
bitanun, etib tab, og b6ndaf61kini verba at lata 
hanan. Gabbarin til gongu attur, kemur til ein 
prestagarb og bibur prestaf61kini goyma sær hanan. 
Konan sleppir honun inn i fjésib til hini hønsini 



Digitized by 



Google 



328 

Gabbarin verSur setfcur til borbs vi6 prestinun; 
hann leggor hu5ina undir føtumar og stdgur å, so 
ta5 rikir i henni. So kvessir hann i hana og bi5ar 
hana tdga. Presturin er bilsin og spir, kvat 15 

6 hu5in sigir, men drongorin heldur, at hann kann 
ikki siga fra ti, ti hon ger sær firi skommun; men 
presturin bibur hann bara siga. Gabbarin, sum hevur 
veri6 og kaga5 framman undan og sæ5 prestakonuna 
seta triggjar måltiSir inn i kovan, svarar ta: »>Ein 

10 betri måltib stendur å næstovastu hidl i kovanun,« 
sigir hon.« Prestur bi5ur konuna lata seg fåa hana, og 
hon ver6ur at geva honun ettirlæti. Gabbarin stigur 
attur å hiibina, so ta5 rikir i. Prestur spir, kvat 
hon sigir nu; men drongurin heldur, at hon ger sær 

15 firi skommun : » »Ein n6g betri måltiS stendur å 
nibastu hidl,« sigir hon.« Prestur loypur attur i 
konuna vi5 hesun; men hon noktar, og bæbi at 
treiskast. Endin er, at prestur vinnur og fær mål- 
tibina. Hann og Gabbarin båbir setast at eta, og 

SM) måltibin roynist litvalda væl. Prestur bønar dron- 
gin at lata seg fåa hubina; men drongurin vil ikki 
lata hana, ti — sigir hann — kvar ib hann sendir 
hana, dugir hon at bera bob: hon er so mælsk og 
orbkring. Umsibir fær presturin hana firi tvær 

85 skeppur av gudli; hann vil royna hana vib tab 
sama, men einki batir. Ja, sigir Gabbarin: tab 
koma nakab ofta trødlkonur å hana; men so skal 
hann leggja hana i fl6tt vatn upp å loftib; so verbur 
hon blib attur. Um morgunin krevur Gabbarin 

80 hanan attur, og konan i fjésib ettir honun; men ta 
hevur ein kvit kugv kleimt hann, og vib ti skili 
verbur drongurin at kvika sær frå hiisun. Nii fer 
prestur at higgja ettir håbini, ib liggur i flégvun 
vatni uppi å loftinun — 61ukkutib! tå hevur hann 



Digitized by 



Google 



329 

koyrt ov heitt vatn å, og hu&in er loypt. Pres- 
ttuin er é6Tir og sendir menn ettir Gabbarannn til at 
fanga hann: fåa teir fatnr & honun, sknlu teir koyra 
hann lit av, sigir prestur. Teir aysta& og fanga 
Gkbbaran. Hann biSur teir ikki koyra seg, men 6 
lina sær nibur av eggini. Teir so gera, og Q-ab- 
barin mi5ar sær beint ni6ur å eina torvu. NA i6 
hann er komin at sita i torvuni, r6par hann upp til 
hinar, at hann er komin i »himiriki litla«: »her er 
80 einsina vakurt.« Teir r6pa ni6ur og spirja, run 10 
teir kunna ikki koma har eisini. Jii, sigir hann: 
men so mngu teir draga hann upp attur first. Teir 
draga hann upp; men nii sigir Gabbarin, at teir 
knnnu ikki koma i »himirikiS litla», uttan hann 
bindur teir adlar i senn i linuna. Tå i6 hann hevur 16 
lina5 teir naka5 ni6ur, kubbar hann linuna av, so 
teir bresta ni8ur adlir. Ta6 var teirra endi. Men 
Q-abbarin f6r helm vi5 gudlinun, og si5an hoyrdist 
einki attur um hann. 



22. Blédblødran. ao 

Madur og kona åttu ein son. Ein dagin sendi 
påpin drongin til ein vin sin at keypa ein hest. 
Dongurin f6r og keypti hestin; men å veginun heim 
attur møtti hann trimun skålkun. Teir g6vu seg i 
tos vi5 hann, søgdu> at hatta var eingin hestur 95 
uttan bert eitt miilesil, og fingu so lokka6 hestin 
frå honun. Tå i5 hann kemur heim, er påpin so 
dåttliga deySur, og hann sigir nÅ firi mommuni, 
kvussu sær hevur gingist. Hon sigir vi5 hann, at 



Digitized by 



Google 



330 

haim er vorSin ncuraSur: sk&lkar hava logi6 firi 
honun, at taS var miilesil. Hann svør, at hann 
skal muna teimun tiA attur, fer ettir einari blø5ra, 
letnr blo5 upp i hana og bindur upp undir hondina 
6 å mommu sinari, so attur til teirra, skålkamar, og 
sigir vi6 teir å kvamsvis, at mamma sin hevur sagt, 
at teir høvdu narrab seg: ta6 var rættur hestur og 
einki mulesil ; men nu skal hon f åa annaS at vita, ti nii 
skal hann drepa hana attnrfiri. Teir biSja hann 

10 vælsignaSan ikki gera ta5; men hann letst ikki at 
vil ja lurta ettir teimun og fer tvisporandi heim — 
teir attanå — og rennir so knivin i bl6&blø6runa 
undir hondina å mommuni. B166i6 sprænir lit lir, 
og hon fedlur å gélviS sum dey& — hetta hava tey 

15 bæ5i råSlagt framman undan; men nu eru hinir 
rættuliga 6dir. Hann kann fåa liv attur i hana, 
sigir hann, fer ettir einun pipuleggi og blæsur inn 
i oyru hennara. Hon tekur at rørast, og hann hel- 
dur vi6 at blåsa, til hon er komin heilt til Hvs 

20 attur. Nu i6 teir siggja hetta, bibja teir hannvæl- 
signaSan lata seg fåa pipuleggin. Nei, sigir hann: 
hann er so bråSrisin og drepur so ofta f61k; hann 
kann ti ikki lata pipuleggin frå sær. Men teir ge- 
vast ikki, bj66a honun n6gvar pengar og fåa so 

26 umsibir pipuleggin. Fegnir spela teir heim, samla 
n6gv f61k saman i eina stovu og taka so at drepa 
og blåsa; men einki batir, 15 kvussu teir blåsa. 
Hetta frættist mi, at teir drepa f61k; teir ver6a 
gripnir og dømdir frå livinun; men ein sleppur 

80 undan og samlar t61v sk6grøvarar. Otti kemur å 
drongin, og hann torir idla at fara frå husun, Eina 
fer6 16 hann hevur våga6 sær nakaS burtur, eru 
teir firi honun, koyra hann i ein posa og skulu so 
fara at blaka hann At av. Me5an teir ganga, hoyra 



Digitized by 



Google 



331 

teir buldur og håva i sk6ginun; teir blaka posan 
og leypa at krogva seg. Nii er ta6 ein slaktari, 16 
kemur vi6 einun flokki av kriatiirun. Drongurin 
tekur at r6pa i posanun: »Eg fari meg til himi- 
rikis imorgin!« og heldur so vi6 i heilun. Slak- 5 
tarm kemur, loysir kjaftbandib av posanun og bibur 
drongin sleppa sær ni5ur i, at hann kann koma til 
himirikis eisini. Nei, hann kann ikki sleppa honun, 
sigir drongurin. Hann skal fåa ødl kriatiirini attur- 
firi, sigir slaktarin/ So fer drongurin upp lir, slep- 10 
pir slaktaranun niSur i, bindur væl firi og strikur 
heim vi6 kriaturunun. Nii liggur slaktarin ogropar: 
»Eg fari meg til himirikis imorgin!« Sk6grøvaramir 
koma attur ettir posanun og tosa sin åmidlun, kvar 
teir helst skulu fara tU at ketstahannut av. »Hetta 15 
er ikki hin drongurin! hetta er ein slaktari!« ropar 
hann sjålvur i posanun. Teir læa: So, var hann 
mi komin at vera slaktari? — fara avsta6 vi6 posanun 
og tveita hann lit av. Si5an fara teir heim attur 
til mommu drongsins og skulu hava pengamar SO 
attur, sum hann hevur narra& fra teimum. Tå 16 
téir koma, stendur hann sjålvur og slaktar ødl kria- 
turini Kvussu ber hetta tU? spirja teir: teir hava 
niista (nu firsta) blaka6 hann tit av! «yæl gangist 
tikkun adlar dagar firi meg! tit hava ikki eitt gott 36 
gjørt mær, men mangt: tå 16 tit kastadu meg å 
sjågviQ, kom eg first i eina stovu og so i a&ra; har 
hitti eg n6gv skildfolk, og tey b6ru meg undir vi6 
ødlun hesun.« Teir bi6ja hann vælsigna&an sleppa 
teimun eisini til hesi vælsigna6u skildf61k. Ta6 80 
kann hann ikki, sigir hann; men teir bøna hann og 
geva honun gott atturfiriu Ja, so ver6a teir at fåa 
sær kvør sin sterka posa og gott band å, sigir hann: 
hann kann ikki nokta teimun hetta, av ti at teir hava 



Digitized by 



Google 



332 

gjørt honon so mangt gott — teir fara at sleppa. 
So fer kyør i sin posa og hann avstab vi6 teimxin nt 
å s]6gv i båti til at kasta teir firi b6r&. So kvørt 
snm hann tveitir posamar lit, hevur hann & or&i: 
6 »Hasin tær pengar!« »Hasin ter bæ5i eitt og 
anna5 gottic og tilikt; men i ti at liann kojrrir 
si6sta posan åt, ropar hann: »Fari5 so, adlirminir 
6vinir!c So fér hann heim attur til mommn sina 
og livdi væl adla sina ti&. 



10 23. Skålkurin. 

edla 
Ostur og breyt. 

Ein rikur og ein f åtækur ma5ar bii8u kvør tætt 
kjå ø5ran. Hin fåtæki hev6i leigab hiisini, hann 

15 bu5i i, frå hinim rika, men hevSi einki arbei6i og 
einki at eta, og ikki var hiisaleigan goldin enn. 
Einans kugv åttu tey, kjunini. Hann og konanto- 
sa5u um at fåa selt hana og fåa sær naka5 liti6 
atturfiri, og so ein dagin fer hann bnrtur vi6 kiinni 

20 til at selja. Komin naka6 å vegin møtir hann einnn 
manni, sum fer yi6 einun sk&lki at heingja. Hin 
fremmandi spir hann ettir, kvar hann fer yi5 konni, 
og hin f åtæki sigir honun frå viSurskiftiin sinnn. Hin 
fremmandi spir t& uppattur, nm hann vil ikki bita 

^ vi5 seg og fia henda skålkin atturfiri: ti taS kundi 
hann vera visur i, at hann lei5 onga ney6, um hann 
fekk hann. So bittu teir um: hin f åtæki fér heim 
vi5 skåUdnun og hin vi& kunni. Konan var 6gvu- 
liga idlfisin, tå 16 hon så mann sin koma dragandi 



Digitized by 



Google 



338 

Yi6 hesnn fremmanda og hoyrdi hann siga fr& ødlun : 
nn v6ru tri at fø&a i sfcabin firi tvey. Um kvøldib, 
t& ib tey skulu leggjast, verbur skilkinun vist eitt 
b61 å gélvinun. Tå 16 hesin heldur hini vera sov- 
naSi, smoyggir hann seg ut. Hann sær lj6s brenna 6 
i einun husi og fer at kaga til at vita, um f61k er 
innl, men sær einkl uttan tolv oksar standa og eta. 
Nu er ta5 eitt fj6s. Hann inn og loysir ein oksa, fer 
naka5 burtur fra vi& honun, drepur hann og krégvar 
stikkini burtur. 13o fer hann helm, kindir upp eld 10 
og k6kar kjøt. Um morgunin, tå iS kjunini vakna, 
bibur hann tey koma og eta vi& sær, og nii liva 
tey væl, meSan oksin stendur uppå. Eingin letst 
vi6 at sakna kjå hesun rika. Skålkurin tekur so 
ein annan oksa frå honun og heldur so viS, til tad 15 
eru ilglri meira enn seks oksar ettir. Nii fer hin 
riki at sakna teir stolnu oksamar, men kann ikki 
vita, kvat i& av teimun er komib. Hann hevur on- 
gantib mist nakab firr, og hin fåtæki hevur verib 
nåbugvi hansara so leingi; men ein fremmindur 90 
mabur er komin til hin fåtæka at biigva, og eingin 
kann vita, kvat mabur tab er. Hin riki tosar vib 
konu sina og bibur hana leggja sig nibur i eina 
kistu: so vil hann lata kistuna seta inn kjå ti få- 
tæka at standa, ti hann ætlar sær at ferbast burtur 96 
nakab litib, og meban skal hon sjålv lurta væl ettir 
og vita, xmi nakab 6titt er i hiisinun. Nøgd av 
mati og drekka gevur hann henni vib i kistuna, 
helst ost og breyb, sum hon elskabi so n6gv. So 
fer hann til hin fåtæka og bibur hann goyma sær 80 
hesa kistu, mebsm hann er burtur å ferb. Hin få- 
tæki sigir ja, og hin riki fer so burtur nakrar dagar 
til at ferbast. Skålkurin hugsar um, kvat ib man 
vera i hesari kistu; hann forvitnast alt meira og 



Digitized by 



Google 



334 

meira, og so eina nåttina tekur haun øksina, klivur 
kistulokib og rakar konuna i enni6. Nii hevur hann 
dripib hana; men ta6 verfiur harviS. Hann vaskar 
bl66i6 burtur av, ri6ir smirsl attur i såriS, setur 
6 kappan niSur ivir, skor6ar ost og breyb inn i mun- 
nin å henni — stappar so miki5, sum hann 
kann — og smi6ar so kistulokiS attur, so at einki 
løst sæst. Hin riki kemur heim og fær kistuna 
attur; men tå 15 hann læsir upp og skal spirja konu 

10 sina tf6indir, nii liggur hon de;^ vi6 munninun 
fudlun av osti og breybi. Tå hev6i hann firi munni 
å sær: »Ta6 hugsaBi eg firr, at ostur og breyB 
vol di hennara deyB.« Um kvøldiB, tå i5 konan var 
gravsett, f6r skålkurin avstaB, tok hana upp, setti 

16 hana feista i skorsteinin og skorSadi roykta pilsu inn 
i munnin å henni. Um morgunin loypur henda 
sj6n ekka å ødl hiisfélkini; hin riki fer til hin få- 
tæka og bi5ur hann vælsignaSan måna hana niSur 
attur. »Ta8 er liti6 firi,« heldur hesin fåtæki og 

20 tekur hana burtur. Um kvøldiB tekur skålkurin 
hana attur, setur hana i ein st61 tætt kjå har, sum 
ma6ur hennara situr og svevur, og stappar eitt 
svinaflikki inn i munnin å henni. Tå i5 hin riki 
vaknar og sær sina deySu konu sita so, kemur 

æ ræ5sla å hann, og hann vi5 ta5 sama attur til hin 
fåtæka at biSja hjalp. Nei, sigir hin fåtæki: ikki 
uttan hann fær igvuliga n6gv atturfiri. Hann skal 
fåa so miki6, sum hann leggur å, sigir hin riki. So 
gravsetur hin fåtæki hana aSra ferS; men um kvøl- 

80 di8 fer skålkurin attur ettir henni, setur hana fasta 
i kjadlaranun kjå hesun rika og letur øl renna ur 
einari tunnu beint niSur i munnin å henni Um 
morgunin, tå i6 tey vakna i rika hiisi og einki 
siggja til hina dey6u, halda tey alt vita væl vi&. 



Digitized by 



Google 



385 

Men so fer ein genta oman i kjadlaran, rakar viS 
ta dey6u og kemur stérleypandi niban til at siga 
frå. Hin riki attur til hin fåtæka triSju fer5 og 
bønar um hjÅlp. Ja, tim hann vil skifta biigv viS 
seg, skal hann hjålpa honun, men ikki annars, sva^ 5 
rar hin fåtæki. Hetta noyddist hin riki at lova, 
og 80 skiftu teir biigv. »Attur skal hon ikki koma 
nii,€ segfii hin fitæki — snm hon heldur ikki 
kom. SiSan livdi hin riki og liin fåtæki i fribi 
kvør vi6 annan. 10 



24. Rasmus i holinun. 

Eina fer6 var ta6 ein harramafinr. Hann åtti 
ein kuskadl, sum æt Basmus. Kona harramansins 
hev&i sær ein bålara; honun visti harramaSurin einki 
av, sum vituligt; men Rasmus var g66ur vinur hen- 15 
nara og visti av ødlun, i& hon hevfiist at. So er 
ta6 ein dagin, at harramaSurin skal fara lit at fer&ast, 
helst til at siggja landg6&s sitt, sigir hann vi8 ko- 
nuna og or5ar vi5 Basmus, at hann skal ri5a at- 
tanå. Tå 16 teir eru komnir naka6 å lei&, vendir 20 
harrama5urin sær å og spir Basmus: »Hvad heder 
din fader? hvad heder dia moder, din søster og din 
broder?« Men Basmus svarar einki: hann hevur 
munnin fudlan av mati, sum harramanskonan hevur 
givi6 honun vi5 til at eta ettir veginun; alti& gav 25 
hon honun so nogv framikjå. Harrama6urin spir mi 
hetta sama triggjar ferbir upp i røkur, men fær einki 
svar frå Basmusi; hann hevur alti5 munnin fudlan. 
So rifia teir, til teir koma tU eini hus; har bir ein 



Digitized by 



Google 



336 

uppsitari kjå harramanninim. Uppsitarm er ikki 
heima; men kona hansara gevor teimnn nåttnrS og 
visir teimnn å eitt kamar vi5 tveimnn songnn: har 
sknlu teir sova. Hon sjålv svevnr i einun kamari 
5 iætt kjå. SiSan leggja b&6ir seg; men harrama6nrin 
ætlar sær ikki at sova, ti hann veit, at nppsitara- 
konan leingist ettir honon. Basmus leggor seg i 
andvekur eisini, ti hann veit, at nppsitarakonan 
hevnr harramannin til bélara. UmsiSir, tå i6 harra- 

10 maSurin heldur, at nu man Basmus vera sovnaSur, 
kripur hann so spakuliga fram um songarstokkin; 
men best sum hann er sloppin fram & g61v, r6par 
Basmus: »Nii veit eg, kvussu påpi min eitur, kvussu 
mamma min, sistir min og baggi min eita,« ogtekur 

15 at siga harramanninun frå, kvussu tey ødl eita. 
Harrama6urin biSur hann firi guds skild tiga, fer 
attur i songina og liggur so i andvekri eina løtu. 
»Nu man Basmus verasovna5ur,€ heldur hann og f er 
fram; men i sama bili sker Basmus i hitt sama répid 

90 sum firr, so harrama5urin noySist attur i songina. 
Å sama hått gongst honun triSju ferb, iS hann 
roynir at sleppa sær lit. Nu er dagur, og harra- 
madurin er spinnandi argur. So fara båSir upp og 
til gongu heim attur. HarramaSurin rimir fastandi; 

85 men Basmus hevur goymt sær naka5 litiS ettir av 
matinun, hann hevbi vi& sær dagin framman undan. 
Sum teir ganga, koma teir at einun beinhusi, og 
harramctburin biSur Basmus fara inn og hi^a at 
beinunun. Tå iS hann kemur attur, spir harra- 

80 maburin hann, kvussu beinini siggja ut. »Tey eru 
svørt,« sigir Basmus, »De høre dig og dine lige 
til, c sigir harramaburin. Teir koma til annab bein- 
husib; harramaburin sendir attur Basmus inn, fssr 
somu frågreibing og gevur sama svar. Tribja 



Digitized by 



Google 



337 

beinhusib koma teir til, og Basmus yerSur nppatfcnr 
sendur inn til at higgja at beinunun. Hann kemur 
åt og sigir, at tey eru kvit, og »de høre dig og 
diae lige til« er hann so kvikur at leggja atturat, åb- 
renn harramaSurin fær or5i5 upp. 5 

T& i5 teir koma at harragarbinun, sleppur Eas- 
mus sær framman undan — hann veit, at harramans- 
konan hevur Wlaran kjå sær. Tå eru tey bæfii, 
harramanskonan og b61arin, setst til borSs; men nu 
i6 so er statt verbur hon sjålv at seta alt til vigs i 10 
stérun skundi. Bélaranun sleppir hon so brådliga 
gjøgnun ein lemm ni&ur i kjadlaran — tab er ikki 
long tib til at umråba seg. Tå ib harramaburin 
kemur, sigir Basmus vib hann, at tab stendur steik 
til hansara i ovninun og vin og søtar køkur å 15 
nibastu hidl i kovanun. Harramaburin heldur, at 
kona hansara kann ikki hava hesar rættir; men 
Basmus visir honun å. Tå blibkckst harramaburin 
eitt sindur. Um kvøldib tå ib tab libur til nåtturbar- 
måla, sigir harramaburin vib konuna: »t kvøld skal SO 
Basmus ongan nåtturb hava, ti hann hevur forsæb 
^^Sy ^S ^ kjadlaran skal hann vera koyrdur eisini 
og vera harinått.« »Tab er sind atgera vibhann,« 
heldur konan. »Nei,« sigir harramaburin: »hann hevur 
forsæb seg idla.« Konan skinir, at tab batir einki 85 
at halda im6ti, og so verbur Basmus latin nibur i 
kjadlaran. Men mat stakk hon til hansara, sum 
vanligt, tå ib harramaburin ongan nåtturb vildi 
lova honun at fåa. Hesin kjadlari var beint nibri 
undir stovuni, sum harramaburin og konan sv6vu i. 80 
Sum tey eru løgst bæbi, hoyra tey Basmus singja 
nibri undir. »Kvat man vera um handa stakkais 
Basmus i nått?« sigir harramaburin: »man hann 
vera freiatabur?« »Tab er ikki løgib i, um so er,« 

sa 



Digitized by 



Google 



388 

heldor konan: »at fara niSnr i hatta mirka holi5, 
sfangar og einki at eta.€ Basmos rakar yi5 bélaraa 
har ni5ri i mirkrinun, tekor hann naknaTi, koyrir 
hann i eina tjøratimnn og so attur i eina f]a5ra- 
5 tnnnn. Hin torir ikki at låta i. Nu tekor Basmus 
at singja so ræSoliga, at tey fåa ikki blond i ey- 
goni. Harrama&orin heldur, at ta& er best at lova 
honon upp, ti eingin fær sovi6 firi honon. Basmos 
hoyrir tey tosa hetta sin åmidlon^ stidlar mannin 

10 firi kjadlaralemmin, og ti i5 harrama&urin kemur 
at gloppa leTTtmin, koyrir hann hann opp igjøgnon. 
MaSurin leyp i låsin og var ottandura vid ta5 
sama. Tab var ikki løgi5, at hann hev6i songiS, 
t& i5 hann hev&i haft hetta spøkilsib kjå sær, segbi 

16 harramaburin vib Basmos og bab hann koma opp. 
Tå fekk Basmos alt gott. Men bålarin var so pøs- 
tor ettir hesari ferb, at hann kom ikki attor. 

Siban er einki meira at siga frå teimon ottan 
tab, at harramaborin doybi, og at konan giftist opp- 

SO attor vib BasmosL 



25. Meistari ivir meistara. 

Ein mabor åtti ein son, som ikki kondi læra 
kvørki eitt edla annab. So hitti hann ein smib, 
som hann bab taka drongin og læra hann at smiba. 
96 Eitt år skoldi sonorin standa i læro. Tå ib årib 
var omlibib, kom smiborin attor vib honon og segbi, 
at nå hevbi hann lært at bora hol i træ. Hin gamli 
bab hann hava sonin eitt år attorat. Tå ib annab 
årib var omlopib, kom smfihuin attor vib honon 



Digitized by 



Google 



889 

og segSi, at vA iiev5i hann lært at smiSa nagla. 
Påpin var idlur og ba6 smi5m rojna drongin eitt 
&r attarat Tå 16 triSja åri6 var umlopiS, kom 
smiSurin attur viS honun og seg6i, at hann fekst 
ikki vi6 hcmn meira, ti drongorin lærdi einki. T& 5 
var pÅpin so idlur, at hann koyrdi sonin lit. Dron- 
gnrin t6k at ganga nppÅ gjøt og møtti so einun 
svørton manni. Hesin spnrdi hann, kvar hann æt- 
la5i sær. Hann visti ikki sjålvnr, syara5i drongnrin: 
papin hev^i koyrt hann ut, ti hann kundi ikki læra 10 
at smi6a. »Yilt t& ikki koma og læra kjå mær?« 
spnrdi hesin svarti hann: >t& skal ta5 ikki gretta, 
at til lærir f »Ta6 vil eg fegin,« segSi drongnrin. 
»Men ta5 vil eg siga tær,« seg5i so hin svarti — 
s)ålvar Idli maSiir var tab — »at eg vil bert festa 15 
teg nndir einnn vilkoran: eg skal fia tær einar 
sk6gvar, og ikki sleppur tii frå mær, firr enn hol er 
& teimun.« Mjadnarskø5i av honun sjålvun var hetta. 
Ta5 virdi drongurin einki um, skar seg i fingurin, 
t6k bl6&i5 og skriva&i undir vi6 ti uppå eitt pap- SO 
pir. So t6k hin svarti drongin heim vi5 sær, og 
ni& var hesin so næmur til alt at læra. Hann fekk 
bæ&i kost og klæSi og téktist liva væl; men so t6k 
honun at leiSast: hann hngsabi um endan og hugdi 
at 8k6nun: teir tjukna5u i kvørjun. Drongurin gekk afr 
nå i døpurhuga og royndi bæ5i at loypa, brenna og 
skeiu skégvamar; men kvørki løgur, eldur edla 
knivur beit å. At umskapa seg hev&i hann lært; 
men ikki fekk hann hol å ak6gvamar. Eitt kvøldib^ 
sum hann f 6r ni5ur, U, hann og græt, ti hann visti dt 
sær eingi raS at sleppa burtur. I endanun sovna&i 
hann og droymdi, at hann fekk ikki bol 4 skég- 
varnar, uttan h&mn gekk triggjar fer6ir runt um 
kirkjuna. Ta5 firsta, hann gjørdi, tå i5 hann var 

2a* 



Digitized by 



Google 



340 

uppi xun morgoniiiy var at ganga runt um kirkjuna. 
Tå iS hann hevbi gingiS um hana tri5ja fer5, smok- 
kaSu skégvamir heilt upp um; tå voru føtumir 
komnir niSur igjøgnun. Hamo. vi5 ta5 sama lir 
5 skonun og tveitir mamiinun: >Nu eru vit leysir; 
ti nii eru sk6gyarmr kruvdir.c So skapa5i hann 
seg til ein titling — ti umskapa seg hev5i hann 
lært — og fleyg burtur; men hin skapa5i seg til 
eina øm og fleyg ettir titlinginun. £in prinsessa 

10 8t66 vib vindeyga sitt og så ømina jaga titlingin; 
hon læt yindeyga5 upp og slepti titlinginun inn. 
Tå umskapa5i hann seg til f61k attur og seg6i prin- 
sessuni frå, kvussu sær hev5i gingist, og at Qandin 
var ettir honun. So gav hon honun lov til atgera 

15 seg til ein gudlring og sita å einun fingri hennara: 
men — leg6i hann vi8 — um ringurin var5 krav- 
dur av henniy skuldi hon kasta hann i eldin — ti 
hann brendist ikki. Fjandin skapa&i seg nu um til 
ein vakran ungan mann, for inn i kongsgar5in og 

20 ba5 um lov til at tæna konginun. Hann var so frå- 
skila5ur i ødlun, hesin ma5ur; kvat 15 honun var 
bo5i5 at gera, gjørdi hann alt flxi eitt og tab vib 
lit, so kongurin hevbi ongantib haft slikan tænara. 
Kongurin beyb honun løn; men hann segbi seg 

S6 einki vilja hava, flrr enn hann for lir tænastuni. 
Tå ib hann hevbi tænt i tri år, segbi hann vib 
kongin, at nu ætlabi hann sær ikki at vera longur 
og inskti sær i løn einki uttan tann ringin, sum 
prinsessan bar å fingrinun. Tab var minsta lønin, 

80 hann kundi krevja, helt kongurin og sendi ein svein 
til d6ttur sina at fåa ringin: hon skuldi fåa ein an- 
nan i stabin; men hon segbi nei. Kongurin sendi 
tveir sveinar og beyb, at, vUdi hon ikki lata ringin 
vib gdbun, skuldu teir taka hann av henni vib 



Digitized by 



Google 



341 

veldi. Tå kasta&i hon ringin i eldin og rørdi i 
eldinun vi6 klovanun, so ringurin såst ikki attur. 
Sveinamir attur til kongin og søgdu, at teir kondn 
ikki fåa ringin, ti hon kastaSi hann i eldin. Ta& 
sakaSi ikki stort, helt fjandin: hann kundi bi5a, til 6 
øskan var køld, og so skuldi hann vera g65ur tU 
at finna ringin attur sjålvur. Fjandin skapaSi seg 
tå til ein hana og setti seg i øskuna til at ruska og 
skava; men drongurin i ringediki skapaSi seg til 
ein høggorm. Sum hanin skava5i og pikkaSi, kom 10 
hann at høvdi hansara ; men høggormurin var kvikur 
og beit høvdi& av hananun i ti sama bragdi. Nu 
i6 fjandin lå deyBur, skapa6i drongurin seg um til 
f61k attur og seg5i konginun frå, kvat ma6ur i8 
hev8i tænt honun. Tå var5 hann kadlaSur meistari 16 
ivir meistara, giftist vi8 prinsessuni og kom at vera 
kongur, tå i8 hin gamli kongurin doy5i. 



26. Meistartjévurin 

Ein ma6ur åtti triggjar sinir. Teir tveir eldru 
f6ru ut at læra timburverk, og tå i& teir komu attur, 20 
hev8i annar lært at bora og annar at gera nagla 
til holi6. Hin ingsti fér eisini avstaS og kom at 
ganga i ein tjåvaskula, kvar hann var6 lærdur til 
at stjala. Tå i8 hann kom attur, frætti kongurin, 
at hann hev5i gingi& i ij6vfkskula, heintaSi hann 26 
inn firi seg og fekk hann til at ganga vi5 ta5. 
Kongur leggur nu ta treyt å, at hann skal stjala 
flesk av lofti hansara, me8an tveir menn halda 
vakt: kann hann ikki ta8, skal hann vera livleysur. 



Digitized by 



Google 



342 

SiSem letar kongur vaktarmenninar kadla firi seg 
og biSur teir vera varnar. Nii ber so å, at ein tj6var 
er vorSin hongdur beint framman undan. Dron- 
gorin fer ettir HkiTnin, ger tvey hol i taki5 & kongs- 
6 garbinun og sleppir likinun niSur igjøgnnn anna5 
holiS til upp nndir hendnmar; longur kondi ta5 
ikki sleppa. Nu iS vaktarmenninir å lofianun siggja 
henda mansni&nrpartin, halda teir ta5 vera drongin, 
i5 kemur at stjala fleskiS; teir toga i beinini, men 

10 konnu ikki fåa kroppin niSar igjøgnnn. Medan 
stendnr drongorin uppi i erva, r6par niSnr til teirra 
og biSnr teir hava friS; men teir verSa nå enn 
heitari til at taka å. Sum teir so striSast, 
kripur drongurin inn igjøgnun hitt holi6, tekur 

15 fleskid og kripur sin veg lit attur. Morgunin ettir 
ber hann taS firi kong. Nu leggur kongur a&ra 
treyt å og biSur dronginun at stjala hest sin Ar 
stadlinun, meSan ein ma5ur situr i sa51inun, annar 
heldur i boygsliS og triSi i halan : ger hann ikki tab, 

90 skal hann missa høvdib. Drongurin ver8ur tå at 
royna. TaS ber so til, at hestastadlurin kjå kongi 
er beint ni6ri undir vinkjadl«u:anun. Drongurin ger 
hol i vinkjadlarag61vi6 og letur vin renna so spaku- 
liga ni5ur igjøgnun; ta5 dripur beint ni&ur vi5 

85 mannin, sum situr i sa51inun. .Vaktarmenninir tosa 
saman um hetta; drongurin letur renna eitt sindur 
skj6tari; teir smakka å og finna, at ta5 er vin. Teir 
taka at drekka og verSa alt meira og meira mælskir, 
sum vinifi slær i høvdi& å teimun. Til endan ver6ur 

80 alt kvirt; teir eru b61ta5ir um kodl adlir triggir 
og sovnaSir. Drongurin fer nu avsta& vi5 hestinon 
og si6an firi kong vi5 honun. Konginun takir hetta 
væl avrikaS. Hann leggur dronginun tri5ju trey- 
tina, at hann skal stjala prestin og deknin b&bar 



Digitized by 



Google 



843 

og flita teir til øin: aimars er deySin honun visur. 
Drongurin hugsar um hetta eina stund, kripur so 
upp i kirkjutomi& um nåttina og letur klokkuna 
ganga. Prestur fer til deknin og spir, kvi tab rin- 
gir; men deknurin veit einki at grei6a trk, og so ft 
fara b&Sir i kirkjuna. NÅ teir koma inn, stendur 
drongurin i prestbiinaSi fin altarinun; liann veittrar 
til teirra, at teir skulu koma innar lir forkirkjuni. 
Teir spirja, kvør hann er; men hann svarar, at hann 
er ein eingil og komin at heinta teir burtur Ar 10 
sta&inun, sum skal forganga firi gudloysi sitt: men 
teir einir eru funnir sakleysir og skulu sleppa til 
iiimmals. Prestur heldur, at hetta ber ikki til: teir 
eru sindug menniskjur; men hin firi altarinun sigir, 
at ta5 ber væl til, ti i luftini skulu teir ver6a um- 15 
skapabir sum Enok og Elias — »og her er tann 
himmalska ,regalia', sum tit skulu sturta tikkun ic, 
og i ti sama peikar hann & ein posa, sum hann 
hevur spent fram vi6 kirsgåttina. Teir stoyta seg 
hari, og hann dregur kvikliga firi kjaftin & posanun. 90 
Si&an dr6 hann teir til kongin, og mangt skupp 
fingu teir å veginun. Men tå 16 drongurin loysti 
fr&, og kongurin s4 prestin og deknin, t& skildi 
hann, at ta6 batti ikki at leggja treytir å henda 
meistuijdv, sum einki t6ktist ovbo&iS. Og so gav 95 
kongur honun rikidømi og livsbreyS, so honun nit- 
tist ikki at stjala oftari. 



27. ^marin. 

Triggir tj6vir høvdu eina ferS tikiS seg samam 
um at stjala. Teir vistu, at preøturin hev5i roykt 80 



Digitized by 



Google 



344 

kjøt hangandi i einun skorsteini, og f6ru so eina 
nått til at stjala ta5 frå honnn. Men skorsteinurin 
royndist so trongur, at ikki meira enn ein av tei- 
mun, hin minsti og klænsti, kondi sleppa niSur 

5 igjøgnun. Hinir bå6ir lata hann niSur 1 linu; hann 
tekur roykkjøti6 og bindur uppi endan å henni, og 
teir i erva draga so upp. Nd i6 li5ugt er og hann 
i ne6ra vil upp attur, er idla vor8i6, ti hevur ta5 
veri& ringt at sleppa ni6ur, verri ver&ur at sleppa 

10 upp. Hann letur seg ur klæ5unun, at hann kann 
vera klænri, og sendir so klæ6ini upp til teirra i 
erva. Men nii vilja teir ikki lata linuna ni5ur attur 
til hansara, rima sin veg vi5 kjøtinun og lata hann 
standa naknan ettir i køkinun kjå prestL Onga- 

15 8ta5ni kann 61ukkudiri5 sleppa, ti hur5in er stongd, 
og liikumar eru firi vindeygunun. Hann finnur tå 
til rå& at ima seg svartan av nøkrun pottun, i kø- 
kinun standa, at hann kann likjast fjandanun, og tekur 
80 at buldra og gera um seg, at arbei8skonan vak- 

20 nar og kemur uttar i køkin til at vita, kvat gangur 
i& hetta er. Tå i6 hon sær hetta svarta, trir hon, 
at ta8 er fanin, sum komin er i køkin, og loypur 
vi8 r6pan og nistan inn til prestin at siga frå. 
Presturin fer uttar, téat otti er å honun vi8. Hann 

25 tekur at måna hetta svarta spøkilsi6 ; men ta5 hel- 
dur im6ti og vil ikki. »Jeg maner dig igennem 
vinduerne,« sigir prestur. »Ikki at fara,« svarar 
hetta svarta. »Jeg maner dig igennem lukte døre,« 
sigir presturin. »Luk op de døre!« r6par hetta 

80 svarta, og prestur er ikki seinur at lata didnar upp. 
Tj6vurin smeyg avsta6 ta& kvikasta, hann kundi, 
og presturin så hann ikki attur. Tj6vurin rann alt i 
einun til holi5, har sum hann visti, at teir v6ru 
vanir at goyma tj6vafola teirra, fann bæ5i kjøti5 



Digitized by 



Google 



345 

og klseSini har og rimdi so avstaS yi6 ødlun, simi 
var. Hinir båSir sén hann ongantiS attar. 



28. Krtissapotturin. 

a. Optegnelse fra Fuglø, 

Eina fer5 y6ra ta5 eini f&tæk kji^, sum einki ft 
åttu uttan eina kiigy. So ein dagin ba5 konan 
mannin fara vi5 kunni at selja — annars doybu tey 
i hungri, seg5i hon. Sum hann nu fer leiSandi 
kunna, møtir hann einun gomlun manni vi5 einun 
krussapotti undir hondini. Hesin gamli stedgar og 10 
spir hin fåtæka, kvar hann fer vi6 kunni. Hann 
fer at selja hana burtur, sigir hin fåtæki: ti tey 
eiga einki at liva av heima kjå honun. Hin gamli 
bi5ur hann selja sær kunna: »tii skalt fåa henda 
krussapottin atturfiri,€ og visir honun. »Nei,€ sigir 16 
hin; >eg kann ikki lata kiinna firi ein knissapott.« 
»Ta6 vil koma tær væl vi&, um tii gert hetta biti 
vi5 meg,€ sigir hin gamli: »hesin krussapottur vil 
kunna veita tær ta5, i& er meira vert enn ein kiigvc. 
Hin fÅtæki umræ5ur seg: hann ræSist, kvat i5 konan 20 
vil siga; men g65an hevur hann hugin til henda 
undarliga knissapott, og keypi6 ver6ur gjørt. Hann 
fær manninun kunna, tekur krussapottin og fer 
heim vi5 honun. Tå i5 konun sær krussapottin og 
hoyrir, at hann hevur einki anna5 fingiS firi kunna, 95 
er hon um at grata av idlsinni, skammar hann lit, 
kvussu tåpuligur hann er, og sleingir so krussapot- 
tin inn undir songina, so hann mundi brotnaS; men 
heilur var6 hann verandi kortini So f6r hon beint 



Digitized by 



Google 



346 

i songina av berun idlsinni Uin morgunin, t& VS 
kjiinini eru nppfariiiy kemur pottarin ut Tmdan son- 
gini og sigir: »Jeg vil gå.€ >Gakk I hundsreyvina 
vi5 tærit kvessir konan i. Potturin loypur av du- 
ft runun og heldur kåsini inn i eitt kvødnturhiis. Har 
standa tvær gentur og mala kodn. Tå 15 tær eru 
lidnar, sigir onnur: »Dekansett! nå hava vit einki 
at bera mjøliS lit i.c »Higg!« sigir hin: »har sten- 
dur ein knissapottur å gélvinun; best er at bera 
10 mjøliS åt i hann.« Tær so gera og fidla pottin fud- 
lan vi5 mjøli. »Jeg vil gå,< sigir potturin og er 
vi5 ta6 sama av durunun. Tær skriggjandi attanÅ 
og skuldu taka hann; men potturin feyk so skjått 
avstaS, at ta5 var ikki hugsingur um at fåa hann 
15 attur; tær mistu hann brÅtt ur eygsjén. Potturin 
loypur heim tU konuna vi& mjølinun, og nii i8 hon 
sær, kvat ta6 er, hann kemur vi5, er hon heldur 
bli5ari vi& hann enn firr, fer i stundini at kno5a og 
baka dril, og si5an, tå i6 tey f ara niSur um kvøldi6, 
SO setur hon pottin nakct5 varliga inn undir songina: 
hon hev&i gjørt sind vi& hann igjårkvøldiS. Mor- 
gunin ettir kemur krussapotturin ut attur undan 
songini: »Jeg vil g&.c »Qakk, olmussudiri5!< sigir 
konan. Potturin av durunun og fer inn kjå einun 
96 bakara. Bakarin striSist vift at taka brey5 lit år 
bakarovninun og sigir vi5 ein af dreingjunun, i5 har 
standa: »Oreinsett! mi veit eg ikki, kvat eg skal 
gera vi6 hesi breySini; her er einki at leggja tey 
i.« »Ju; her stendur ein stårur knissapottur åg61- 
ao vinun,« sigir drongurin; »best er at leggja tey i 
hann.« Bakarin heldur so vi5 og fidlir pottin fud- 
lan vi& breybi Tå i5 li&ugt er, sigir potturin: »Jeg 
vil gi« og loypur å dir. Båbir, bakarin og dron- 
gurin, téku at renna sum skjåtast ettir honun til at 



Digitized by 



Google 



S47 

f&a hann attnr; men ta5 var ikki so skapaS: teir 
séu ikki hælaferSina attar ur hcmmi, og viS ti skili 
v6ru teir at venda heim attor so nakkalangir. Tå 
i6 krdsBapottarin kemor iieim til konana vib ødlnn 
breybanim, var hon kvaSna bliSari enn firr, og nm 6 
kvøldiS setur hon hann so égvoliga varliga inn 
nndir songina, at hann skal ikki brotna. Nd hava 
tey n6g miki5 av breySi firi eina ti6. Morgonin 
ettir kemur krossapottorin attor ut undan songini: 
»Jeg vil gå. < »Gakk, søti min!« sigir konan. Pot- 10 
tnrin heldur késini til ein prestagarS og sleppnr 
sær inn i svcrvnhiisiS til prestafélkini. Ta5 er nakaS 
ii61iga & morgni, og prestor og prestakona liggja 
bæ&i i songini enn; tey v6ra ikki von at fara so 
tidliga upp. Presturin hevur sitiS og talt pengar 15 
kvøldid firi, men er ikki sloppin vi5 at telja: n6gv 
er ettir enn, og adlir pengamir liggja å borSinon. 
Hann hevur onga r6gv å sær, firr enn hann hevur 
fingiS gjørt hetta burtur av sær, fer fram um stok- 
kin og 80 i lag vi5 at telja uttan at geva sær tid 90 
til at lata seg i klæSinL >Hev5i eg nu haft okkurt 
ilåt! kvat skal eg taka adlar hesar pengamar ni5ur 
i?« sigir hann vi5 konuiia. Tå sigir hon: »Ein 
8t6rur kråssapottur stendur har vib didnar — eg 
veit ikki, kvussu hann er komin at standa har; 95 
men best er at telja nibur i hann.« So telur pres- 
turin pengamar nibur i pottin, og ikki var tab eiti 
av pengnn. »Jeg vil gå!« sigir potturin og loypur 
80 knapliga av durunun. Presturin og konan av- 
stab ettir honun i ein diran hast, hann undan og 80 
hon attanå — bæbi brékaleys; men tab var ikki so 
skapab: tey s6u aldrig hælaferbina attur lir honun 
og tab var so eibasørt, at tey vistu, kvørja leib 
hann t6k. Bæbi noyddust attur til h&sa vib gråin 



Digitized by 



Google 



348 

takk og v6ra Atflent attnrat av f61ki. Pottorin 
leyp heim til ta fåtæku konima vi5 ødlun pengu- 
nun. Tå var hon findarbli5 og seg5i^ at nu skuldi 
hann aldrig &ira lir hiisinun meira; ta5 nitti tei- 
5 mun ikki, ti nii v6ra tey rik. Undir songina var6 
potturin ikki kr6gva5ur oftari; kjunini høvdu hann 
ettirsiSani bert til pri5is i hiisinun og nittu hann 
onganti5 til naka5. Av pengun åttu tey nég mikiS 
adla teirra ti6, og nii er liti um knissapottin. 



10 b. Optegnelse fra Sørvdg, Vågø. 

Ein fåtæk kona sendi d6ttur sina ut at selja 
einastu kugv teirra. Sum hon gongur, møtir hon 
einari kedling vib einun knissapotti andir hondini 
Kedlingin bi5ur gentuna lata seg fåa kunna firi 

15 henda pott : hon skal ikki koma til at i5ra seg ettir 
keypinun. So ver8ur keypib gjørt; men tå i& gen- 
tan kemur heim vib ongun pengun og ongari kiigv, 
er mamman fukaudi idl. Krussapottin leggur ein- 
giu lag i ; hann verbur standandi å borbinun. Dagin 

20 ettir letur i pottinun: »Nu vil jeg gå.t »Gakk i 
hundareyvina!« sigir konan. Knissapotturin fer til 
ein bakara og setur seg å borbib. Tå ib breybini 
eru bakabi, sigir bakarin: »Kvat skal eg fåa at 
leggja breybini uppi?« Tå svarar eitt: »Har sten- 

25 dur ein knissapottur.« »Litib er tab av mlnun 
breybun, ib gongur i ein krussapott,« sigir bakarin; 
men hini bibja hann leggja uppi pottin first. »Nu vil 
jeg gåft sigir knissapotturin. »Grå ikke med mine 
brødlf r6par bakarin; men potturin er av durunun 

30 vib tab sama, fer heim til ta f åtæku konuna og 
setur seg å borbib. Nii gerst hon bltb og kadlar 
hann g6ban pott. Annan dagin fer hann avstab 



Digitized by 



Google 



349 

attnr: »Nu vil jeg gålt »Gktkk i guds navnic sigir 
konan. Krussapotturin fer til ein briggjara og setor 
seg upp å bor6i5. »Kvat skal eg lata ølib uppi?« 
spir briggjann. »Har stendur ein knissapottur^« 
sigir eitt, 15 inni er. »Liti5 er ta& av minun øli^ 5 
i& gongur i ein knissapott^t heldur briggjarin; men 
tå 15 øli5 yar5 latib i pottm, gekk alt i hann kor- 
tini »Nu vil jeg gå!« >G^& ikke med mit øl!« 
r6par briggjarin; men krussapotturin sist ikkiattur: 
hann feyk helm til konuna og upp & bordiS. »Si 10 
nå, kvat hann hevur veitt idag! mi hava vit øl 
atturvi5 breybinun,« sigir gentan vi6 mommuna. 
Tri5ja dagin fer potturin avsta5 attur: »Nu vil jeg 
gå.< »Gakk i guds navn!« sigir konan. Hann fer 
til ein prestagar5 og setist upp å bor5i5 kjå presti- 15 
mm. Presturin sigir vi5 konuna: »Eg åtti at fariS 
og talt pengamar; men her er einki at telja uppi.« 
»Har stendur ein krussapottur,« sigir prestakonan. 
»Liti5 er ta5 av minun pengun, sum gongur i ein 
knissapott,« heldur presturin. »Tel uppi hann first!« 90 
sigir konan, og ta 15 talt var6, gingu adlir pen- 
gamir i pottin. »Nii vil jeg gå!« »04 ikke med 
mine penge!« r6par presturin; men ta var potturin 
longu uttandura. Tå 15 hann kom helm vi5 ødlxm pen* 
gunun, helt dottirin vi5 mommuna, at knissapotturin 25 
var t6 betri at hava enn kugvin; og so var alt. 



29. Krukkubrotlni. 

Tå 15 ta5 er eitt herviliga frekt æl, verSur 
stundun tiki5 til: Ta5 rapa krukkubrot av him- 
linun. 80 



Digitized by 



Google 



350 

Eina fer5 var tab eia drongar, sum heybi lagt 
adlan hug sin & eina prestadéttnr og hogsaSi om at 
fara at iriggja til hennara Men so hogsaSi hann 
nppattar vib sær sjålvun, at, kom hann til hesi 
5 prestaféUdni, mundi hann ikki duga at hava rættan 
atbar5, av ti at hann var ikki vanur at sniigva sær 
imidlun 8t6rf61k, og helst var ta5 ta5, at hann helt 
seg ikki daga & at skina, kvussn miki& ta& sÅmdi 
sær at eta, tå iS hann sat til bor&s vid prestaf olku- 

10 nnn. Hann or5a5i ti vi5 ein annan drong nm at 
vera filgisneytor sin og leggja sær lag å ødlun, men 
helst kviunu mikiS hann skuldi eta. Hedn helt seg 
til at fara vi5 honxm, og so gjørdn teir av sin 
åmidlnn, at filgisneytorin skuldi tradka biSilin a 

15 f6tin, tÅ i5 hann helt^ at hann hev&i etiS n6g mi- 
ki&. Teir avstab, komu i prestagarSin og fingn 
g66a métitøka. So v6ra teir bodnir til borSs; m«i 
best sum teir eru setøtir at eta og bi5ilin hevor 
skoriS sær tdggjar bitar, nu kemur ein hundur, 15 

SO gongur og mriur undir borSinun, til at tradka hann 
å f6tin. Hann heldur ta5 vera filgisneytin, i& båk- 
nar hcmun, leggur vi5 ta5 sama knivin frå sær og 
gevur uppat. Prestaf61kini undrast og spiija hann, 
kvi haam etur ikki »Takk, eg havi eti& n6g mi- 

Hb ki6,« sigir hann. Filgianeyturin etur seg mettan 
og væl settan, og so gera prestafélkini vi6. ' Si5an 
koma gestimir uppå tos vi5 prestin um mangt og 
margt, fest ver6ur i ]Hpumar, og so libur kvøldib, 
til n&tturbarti&in er komin. Bibilin hugsar vi5 sær, 

80 at taS man ikki vera félkaligt at koma ov skjott 
fram vi& bønarorbinun: best er at biba til morgu- 
nin ettir. Eitt fat vi5 greyti verSur sett fram, 
skeibir verba lagdar, og tey setast at eta n&tturS. 
Bibilin hevur ikki sopid meira enn tvær skeibir, so 



Digitized by 



Google 



351 

tradkar hin sami htmdurin, iS gcmgor og melar 
nndir borSinon, attnr å f6t hansara. Hann heldnr 
ta5 vera filgisneytin, 15 tradkar, og leggar yi5 ta5 
sama skeiSina fri ^r. Prestnr spir hani^ kvi hann 
flipnr ikki; hann eigir t6 at vera gvangnr, heldur 5 
hann: hann åt einki til døgnr&ar. »Nei takk^c sigir 
bibilin, »eg en mettur.« Ødl hini eta seg mett og 
væl sett, filgisneyturin vi5. Ta5 15 ettir er av grey- 
tinxm verSnr sett inn i kovan, har sum hin ma- 
turin stendur. Si5an ver5ur vist bå5un gestunun å 10 
øongina, sum teir skulu sova i. Tvæi^seingir standa 
i einun kamari; prestur og prestakona skulu sova 1 
a5rari, teir bå5ir i a5rari. So fara ødl ni5ur. T& 
15 prestur og prestakona em sovnadi, liblr biSilin 
vi5 filgisneytm og sigir, at hann er so svangur — hann 16 
kann Ikkl sovna. »Ta5 eru g65 r&5 firi ti,« heldur 
filgisneyturin; »eg så, tey settu greytin Innl kovan; 
gakk og få tær av honun.« H5illn heldur, at ta5 
er 90 mlrkt: »eg finni ikki attur å songina.€ Ta5 skal 
hann væl vita rå5 vlS, heldur hin og bi5ur hann 90 
binda ein seglgadnstrå5 um annan semgjarstålpan, 
halda tråSinun i hondlni og so lesa seg attur ettir 
honun, tå 15 hann vil leggjast attur. »Hetta ber 
til, c heldur bl5ilin. So fer hann fram at kl6ra, 
trilvar vl5 høgru hond, heldur trå5inun i vinstru S6 
og rakar umsi5ir vl5 kovan. So trilvar hann ettir 
greytfatinun, rakar vl5 tab elsini, men kann ongan 
sp6n finna. Hann kærir seg fin hinun, at hann 
finnur ongan sp6n. »So kanst tu kråma,€ heldur 
hin. Bi5111n so ger; men me5an hann st^idur og 80 
s<3ri51st vl6 greytin og gevur sær g66a ti5, fer hin 
fram, loysir tråbendan og bindur hann um stålpan 
å hinari songlni So sigir hann vi5 biSilin, at, xmi 
naka5 er ettir av greytinun, kann hann bera sær 



Digitized by 



Google 



352 

eitt sindor eismi: ta5 er komib svongd attur & hann. 
Bidilin tekor eina goda krommu av greyti og ledr 
seg attur ettir trå5iiiuii. Tå 15 hann kemor fram 
at songini, nii lj65ar ta5 som bl^istur upp ur henni 
6 — prestur og prestakona sova fast og draga andan 
tungliga. Hann heldur hetta vera filgisneytin og 
biSur hann ikki blåsa, ti »ta6 er ilflH heitt.€ »Her 
er greyturin! taklt Einki svar. »Tak nu! takit 
Hann ilskast, ti hin vil ikki taka, og kastar grey- 

10 tin. Greyturin kemur nibur & prestakonuna. Me&an 
hevur hin vérib frammi, loyst tråbin og bundib 
hann attur um stélpan å teirra egnu song. Bibilin 
lesir seg nii attur til filgisneyt sin. Hann kærir 
seg, at hann er so skitin um hendumar, sum hann 

16 hevur kråmab i greytinun; hann sleppur ikki nibur, 
firr enn hann hevur vaskab sær, sigir hann: og einki 
er at vaska sær i. »Tab eru géb råb,€ sigir filgis- 
neyturin; »ein krukka vib vatni stendur her fram- 
manfiri songini; tak og vaska tær i henni!« Kruk- 

SO kan er skjott funnin, men, 61ukkutib! hålsurin er 
so trongur, at biblinun gongst rættuliga idla at fåa 
hondina nibur i. Hann kærir adla sina neyb firi 
filgisneytinun, og hin leggur honxm vib tab sama 
lagib å; hann bibur hann halda fingramar tætt sa- 

96 man, t& ib hann stingur hondina nibur i, og knita 
nevan, tå, ib hann tekur hana upp ur attur. Hevur 
tab gingist idla ab fåa hondina nibur i krukkuna, 
kvabna verri verbur at fåa hana upp ir attur. 
Meban bibilin stendur og stribist vib hetta, nA vak- 

80 nar presturin. Hann kemur at nerta vib henda 
vanlukku greyt, vekir konu sina og spir, kvussu 
vorbib er vib henni. Bibilin stendur so gravkvirrur 
vib krukkuni uppi å hondini Konan er heilt for- 
skammab, olukkudirib, kann ikki vita, kvussu hetta 



Digitized by 



Google 



353 

hevur tilborist, og fer fram lir songini til at vaska 
burtur av sær. Ein åarløkur rennur tætt fram vi& 
husunun; hagfitr fer hon. Bibilin stendur vi6 sama 
lag. Tå i& hon er litfarin, liBir hann inn i oyra 
å filgisneytinun, at hann kann ikki fåa krukkuna 5 
burtur av hondini: hann veit ikki, kvat hann skal 
gera. Hin li6ir honun attur, at ein kvitur steinur 
stendur firi durunun; »far lit og brot krukkuna i 
hann.« Bi&ilin so ger, fer lit og ripar krukkuna i 
hetta, sum hann heldur vera hin kvita steinin, men 10 
sum einki anna5 er enn prestakonan, i6 situr i be- 
run serki og vaskar sær i ånni. Krukkan sorlast, 
og brotini støkka um oyruni å henni. So loy- 
pur hann inn attur sum' skj6tast. Um eina løtu 
kemur prestakonan inn og fer attur i songina. 15 
Prestur spir hana ettir, kvussu ve&ri8 er, men hon 
bi8ur hann ikki spirja. »So ringt hevur aldrig 
veri5,« sigir hon; >ta& rapa krukkubrot av himli- 
nun.« Si8an leggst alt at sova attur. Um morgu- 
nin bar bi5ilin sini bønaror5 fram, men har var5 20 
svara6 tvørt nei; ti tå høvdu prestaf61kini longu 
vama5, kvussu statt var i hiisinun, og kundu ætla, 
at gestimir v6ru atvoldnir i ti olaginun, i& gjørt 
var um nåttina. Si8an v6ru bå8ir litkoyrdir. 



80. Bfttlingurin. s5 

a. Bitti Guttd. 
(Optegnelse fra ^mbø, Suderø.) 
Eina fer& v6ru ein ma8ur og ein kona; tey åttu 
ein son, sum tey r6pa8u Gutta. Hann var so bittur, 

33 

Digitized by VjOOQIC 



354 

at liann dugdi ikki at lata seg i klæbir, tå 15 hann 
var fullvaksin, men hev6i brøknmar i sta5in firi kot 
og kotib firi brøkur; ti var6 hann onganti6 ropabur 
anna& av folki enn Bitti Gutti. So doy5i påpin. 
5 Ein dagin sigir mamman vib drongin: »Sonur min, 
tab såmir tær ikki longur at ganga ogiftur; eg eri 
gomul, og mær er tørvur a hjalp i husinon.« Gutti 
spir: »Kvat er tab at giftast, mamma? eg skilji tab 
tab ikki.« »Tab er at fåa tær eitt konufolk, sonur 

10 min, og lata prestin viga tikkun saman.« »Kann 
ein tå ikki lata seg vigc^ saman vib eitt mannfolk, 
mamma?« Men mamman risti vib høvdinun og 
mutlabi: >Tu mast væl eita Bitti Gutti.« 

Ein dagin sigir mamman vib Gutta: »imorgin 

15 skalt tii fara vib kunni, ib her stendur, og selja 
hana firi nakrar pengar.t Gutti er fegin at sleppa. 
Um morgunin letur mamman hann i, adlan sum 
hann er, til ferbina, og bibur hann royna at fåa 
nakab væl atturfiri kunna. Gutti spir, kvussu hann 

20 skal bera seg at vib kiinni at fåa hana avstab vib sær. 
Mamman sigir, at hann skal binda eitt tog um hålsin 
å henni og so toga hana. Gutti fer i f]6sib, bindur 
tog um halan å kiinni, setur båbar føtur i spenni 
méti fjosgåttini og streingir å, men alt til einkis — 

25 kiigvin vikast ikki. Hann verbur argur, lemjir hana 
og bannar; men i ti sama kemur mamman, loysir 
togib av halanun og bindur um hålsin å kiinni, letur 
so sonin avstab vib henni og ynskir honun goba 
lukku. Tå ib Gutti hevur gingib ein tein, møtir 

åO hann einun manni og ropar til hansara: »Henda 
kiigvin kostar nakab! vilt tii keypa hana?« Hin 
fremmindi spir, kvussu mikib hann skal hava firi 
kiinna ; men Gutti sigir tab sama sum firr, at hon kostar 
nakab. »So skalt tii fåa nakab,« sigir maburin, 



Digitized by 



Google 



355 

spitir eitt stort sputt i hondina å Gutta og bi6ur 
hann knita nevan væl saman um ta5 og ikki for- 
koma ti: ti nu hevur hann fingib naka5 firi kiinna. 
Maburin fer sin veg vib kiinni, og Gutti kvikar sær 
heim attur. A veginun møtir hann prestinun og 5 
bibur g6ban dag; presturin bibnr g6ban dag attur 
og tekur Gutta i hondina. Gutti higgur i hondina 
å sær — sputtib er burtur. Hann ropar til prestin: 
»Tin tjévur! tii stj61 tab sum eg fekk firi kiinna; 
um tu ikki fliggjar mær tab attur, so drepi eg teg 10 
mi i stundini.« Og Gutti ger, sum hann sigir, 
drepur prestin, kastar likib i eitt morudiki og fer so 
heim répandi og bannandi: »Prestur stj61 pengamar, 
sum eg fekk firi kiinna; men eg beindi firi honun.t 
Mamman bibur hann mårs visa sær å, kvar hann 15 
hevur grivib prestin, og hann filgir henni til plås- 
sib. Hon hevur ein hund vib sær, og tå ib hon 
hevur koyrt Gutta heim attur, drepur hon hundin 
og grevur nibur i mérudikib, har sum Gutti hevbi 
lagt prestin; men prestlikib tekur hon upp, stoytir 20 
tab i eina Å og fer so heim. Tå ib kvøldsett er og 
presturin er ikki atturkomin, fara hiiskadlar hansara 
lit at leita ettir honun, men til einkis. Teir koma 
til Gutta og spirja, um hann hevur sæb prestin. 
Hann sigir ja. »Kvar såst tii hann?« spirja teir. 25 
»A veginun,« sigir Gutti; »har drap eg hann.« 
»Bittlingur tin! kvat hevbi hann gjørt tær?« »Hann 
stj61 pengar minar og vildi ikki fåa mær teir attur.« 
»Kom og vis okkun, kvar tu hevur lagt hann!« siga 
huskadlamir. Gutti fer vib teimun til mérudikib og 30 
visir teimun å. Men nii ib teir grava, firma teir 
bert ein hund og ongan prest og bibja so Gutta 
skammast av sær at kadla ein hund ein prest. 

Ein dagin sigir mamman vib Gutta: »Far av- 

23* 



Digitized by 



Google 



356 

sta6 i dag og bi5 tær Mariu til konu! hon er sami 
bittlingurin og tii ert.« >Ta6 vil eg gera,« sigir 
hann, fer avstab og ropar: Maria! Maria! ettir vegi- 
nun, som hann gongor. Men best sum hann ropar, 

6 stoytir hann fotin im6ti einari tiigvu og dettur. Tå 
i& hann er komin å føtur attur, hevur hann mist 
navni& å gentuni burtur og tekur at banna tugvuni 
sum er atvoldin i ti. Hann gongur leingi og gremur 
seg og sær umsiSir ein mann koma gangandi vi6 

10 einun haka. Glabur fer hann til mannin og bi5ur 
læna sær hakan. Hin fremmindi spir, kvat ta5 er, 
hann hefst at. »Eg ætli mær at grava i hasari 
tugvuni, ti at eg stoytti fotin imoti henni, datt og 
misti navni8 burtur å einari gentu, sum eg skuldi 

16 fara at friggja til.« »Grava tii!« sigir ma8urin. 
Gutti so ger og heldur vi5 til mirkurs; so verbur 
hann at sleppa sær heim attur, og ta& er alt ta5, at 
hann finnur vegin. Mamman undrast å, at hann 
kemur einsamadlur, og spir ettir gentuni; men Gutti 

20 svarar: »Eg datt um eina tiigvu og misti navn 
hennara; so grov eg rundan um tiigvuna til at finna 
navni5 attur, men fann ta5 ikki.« Mamman deilir: 
»Tig vi& tær, og lat ongan hoyra slikt! Imorgin fari 
eg sjålv avsta5 ettir Mariu til tin, og nii skal eg 

26 læra teg, kvussu tu skalt fara at, meban eg eri bur- 
turi: td skalt taka fruktina av ti grønasta, i garbi- 
nun er, og koyra i pottin til døgurba, og si&an skalt 
tii fja5ra teg i og standa firi durunun, tå i& eg komi 
vi5 Maria; men si mi til, at tii gert, sum eg bi5i 

80 teg.« Ta5 flrsta, Gutti ger næsta morgun, tå i& mam- 
man er avsta&farin, er at bera vatn heim og stoyta 
i døgur&arpottin; men tå i5 hann hevur hongt hann 
upp ivir, hevur hann gloymt, kvat ta5 er, sum skal 
koyrast i til at koka. I ti at hann higgur uttan 



Digitized by 



Google 



357 

nm seg, ber hann eyga vi6 hin grøna stakkin kjå 
mommn sinari. »Nii minnist eg!« réparhann: >ta8 
var ta5 grønasta, 15 k6kast skuldi, og ta5 kann einki 
vera uttan hesin stakkurin.« So koyrir hann stakkin 
i pottin at k6ka til døgur5a. Si&an minnist hann å 6 
hitt, sum mamman seg5i vi5 hann: at hann skuldi 
fja&ra seg i, til hon kom attur. Hann teknr eina 
dinu, fer oman i kjadlaran, smir seg i tjørn, ristir 
dinuna og stingur seg sjålvan inn i fja5ramar. Nii 
hevur hann f]a6ra6 seg i, heldur hann. So fer hann 10 
lit at standa firi durunun og sær mommuna koma 
vi6 gentuni. Maria ræ&ist hetta spøkilsi&, firi duru- 
nun stendur, og spir, kvat ta& er. Ta& er tilkomandi 
ma&ur hennara, sigir hin gamla. Tær fara inn — 
nii flitur g61vi6 i vatni, so ødl ver6a vat. Hin 15 
gamla turkar upp first og fer si8an undir at fåa 
drongin reinan attur. BnidleypiS ver&ur nii åsett; 
men fått er um bni&rina. Mamman sigir vi5 sonin 
bnidleypsmorgunin: »Nu skalt tii royna at bera 
teg væl at: biSja ødlun, sum tii møtir, g66an dag sK) 
og kasta bli& eygu Å bniSrina imidlunat.« Tey fara 
i kirkju, og Gutti bi8ur ødlun kriatiirun, sum hann 
sær, g68an dag. Tå ib tey koma lir attur kirkjuni, 
drepur Gutti bæ6i hundar og kettur, stingur eyguni 
lir teimun og koyrir i fikkuna. Sum tey sita vi5 2 
brudleypsbor8i5, tekur Gutti hesi eyguni upp lir 
fikkunun og kastar å bru8rina, sum situr heilt for- 
skamma8. Nii er songarti8 firi hond, og ødl at leg- 
gjast. Maria bi8ur Gutta sløkkja Ij6si8; men best 
sum hann hevur sløkt ta8, sigir hon, at hon noy8ist 80 
lit firi dir til at hjålpa sær. Hann sigir: nei, ikki 
uttan hon vil binda eitt reip um seg sjålva og geva 
honun hin endan, at hann kann toga hana inn attur, 
tå i8 hann heldur hana hava veri8 n6g leingi. Ja, 



Digitized by 



Google 



358 

ta5 vil hon, sigir hon, men bi&ur hann ikki toga til 
sin, firr enn hon répar. tJii firi durunun Btendur 
ein geitarbukkur; hon bindur reipi& um hodnini å 
honun og rimir 80 sin veg. Gutti étolnast, strein- 

6 gir å reipiS og togar geitarbukkin inn og upp 
i songina til sin. »Mamma, bruburin er lo&in!« 
ropar hann. »Ligg og tig vi6 tær!« »Mamma, 
bruburin stangar! hon hevur hodn.« Mamman 
fer fram, tendrar Ijos og sær nii, at bru&urin er 

10 burtur og geitarbukkur teirra komin i sta&in firi. Tå 
voru tey so égvuliga forskammabi. 



b. Tåpu-Kristin. 

(Optegnelse fra Sørvåg, Vågø.) 
Ein kona åtti ein so ogvuliga tåpuligan son, 

16 sum æt Kristin. Ein dagin, sum hann gekk liti og 
spåkabi, kom hann fram vib nøkrun monnun, sum 
skoru ein akur. Teir spurdu hann, kvussu nogvar 
skeppur av kodni hann helt fåast kundu lir hesnn 
akri, og hann svarabi: eina. So bukabu teir hann 

20 firi hetta bitta svarib, og hann gråtandi heim til 
mommu sinar. Hon spurdi, kvat ib bagdi honun, 
og hann segbi fra, sum tilborist hevbi. »Tåpulingur 
tin!« segbi mamman; »tii skuldi hava sagt hundrab 
skeppur.« »Biba, mamma! tab skal eg siga eina 

2n abra ferb < Annan dagin, ib hann er uti at spåka, 
møtir hann einun likskara og tekur at ropa: »Hundrab 
skeppur! hundrab skeppur!« Menninir buka hann, 
og hann gråtandi heim til mommuna og sigir frå, 
kvussu sær hevur gingist. »Tåpulingur tin!« tu 

80 skuldi sagt: t himiriki spælir sålin!« »Biba, mamma! 
tab skal eg siga eina abra ferb.« Tribja dagin, ib 



Digitized by VjOOQIC 



859 

hann er uti at spÅka, kemur hann til ein mann, sum 
situr og flettir eina risgu, og sigir vi& hann: »I 
himiriki spælir sålin å rissuni.« MaSurin loypur 
upp at buka hann, og Kristin gråtandi heim til 
mommuna. »Tåpulingur tin! tu skuldi sagt: Bort 6 
me5 den tæve!« »BiSa, mamma! ta5 skal eg siga 
eina a&ra fer6.« Fjérba dagin møtir hann einun 
bru6arskara og tekur nii til at répa: »Bort med den 
tæve!« Men hevur hann ikki verib bukabur firr, 
80 ver&ur hann ta5 nå og kemur ilandi heim attur 10 
til mommuna. Hon deilir hann idla og sigir, at hann 
åtti at hava sagt: til lukku! til lukku! >Bi5a, 
mamma! ta5 skal eg siga eina a5ra fer5.< Fimta 
dagin kemur hann fram vi6 einun harragar5i, sum 
eldur er i og ropar til menninar, sum royna at 15 
sløkkja: »Til lukku! til lukku!« Men ikki gekk 
honun betur hesa ferb enn adlar hinar fer&imar — 
hann varb buka&ur, og tab vib lit, ébrenn hann 
slapp heim attur. 

Tab næsta at siga fra er tab, at mamman er 20 
farin at hugsa um at fåa Kristin giftan og bir seg 
til at fara lit at fåa konu til hansara. Abrenn hon 
fer, lærir hon hann, kvussu hann skal bera seg at, 
meban hon er burturi: hann skal k6ka siipan, koyra 
gås litå og lata pipar og ingefer i. Tå ib mamman 25 
er avstab, tekur hann gåsina, ib liggur å eggjun 
undir borbinun, drepur hana og koyrir i pottin i 
stabin firi ta gåsina, i kjadlinun er. Hund og kett 
åttu tey, sum tey r6pabu Pipar og Ingefer; tey bæbi 
drap hann eisini og koyrdi I pottin. Nii hugsar hann 80 
um, kvør ib skal verma gåsareggini^ av ti at gåsin 
er dripin. Hann tjørar seg, meiggjar seg lit i gåsa- 
fjøbrunun og leggur seg so å eggini. Nii kemur 
mamman attur og r6par: »Kvar ert tii, Kristin?« 



Digitized by 



Google 



360 

Hann svarar undan borbinrm: »Kokk kokk kokk 
kokk!« Triggjar ferBir uppi slag ripar hin gamla og 
spir ettir Kristini; triggjar ferbir ropar hann sama 
attur. Til endan finnur hon hann undir borSinun, 
6 skammar hann lit og biSur hann hava seg avsfcab i 
stundini til at lata seg i, ta5 spektakkul hann er: 
ti nu er bniBurin komin. So fer mamman at biigva 
til bnidleyps. Kristin spir, kvat i& fer at vera i 
bnidleypinun. »Siipan, ertrar, egg og kjøt,« svarar 

10 mamman og leggur til: »Nu skalt tii bera teg væl 
at vi5 brudleypsbor6i5: skera eggi6 sundur i fira 
og taka fira ertrar å skei6ina i senn, og tå i& tii 
hevur eti8 kjøti6, skalt tii leggja beinini attur å 
fati6; bli& eygu skalt tii kasta å bnibrina imidlunat.« 

16 Briidleypsmorgunin drepur Kristin kriatiirini i hiisi- 
nun, stingur eyguni lit lir teimun og stappar i vesta- 
fikkuna, åbrenn tey fara i kirkju. Tå i& tey koma 
attur lir kirkjuni, setast ødl til bor5s. Kristin koy- 
rir fira egg i munnin i senn og sker kvørja ertur 

ao sundur i fira. Tå 16 hann hevur eti6 kjøtib, leggur 
hann sini egnu bein upp å bor&i&, tekur eyguni 
upp lir fikkuni og kastar å brubfolkini, men eina 
mest å bru5rina, sum situr so forskamma& og for- 
teipa&. Tå 18 dagsett er, fer alt at leggjast; men 

26 Kristin er ikki meira enn lagstur, so kennir hann 
svongd å sær og ropar: »Mamma! eg eri svan- 
gur.« »Ligg og tig!« svarar mamman; »kvi åt 
tii ikki, tå 16 hini otu?« Men Kristin heldur vi6 
at kæra seg um svongd. »Pilsa liggur uppi å hid- 

80 luni,« sigir mamman. Kristin fram i mirkrinun at 
kl6ra ettir pUsuni og rakar vi6 eina kettu uppi å 
hidluni. »Mamma! pilsan er lo6in.« Hin gamla 
sigir honun frå, at eitt fat vi6 vedlingi stendur undir 
songini. So hann skavandi ettir ti, rakar vi6 fati6 



Digitized by 



Google 



361 

og slpur seg mettan. Sum hann er atturlagstur, 
noybist bru5uriii fram og lit firi dir til at hjålpa 
sær naka6 liti6. »Nei,« sigir Kristin: »tu sleppur 
ikki.« Men bru5urin heldur vi8 hann, at hann kann 
binda hosubondini og sokkabondini saman og annan 5 
endan um armin å henni — so kann hann sjålvur 
halda i hin endan og toga hana inn attur, ta 15 hann 
vil hava hana. Hetta heldur Kristin bera til. Tå 
16 bniburin er komin ut um, stendur ein geitar- 
bukkur har firi durunun; hon loysir bandib av sær, 10 
bindur um hodnini å bukkinun og rimir so sin veg. 
Tå 15 bru5g6murin heldur hana hava veri5 nog 
leingi, togar hann å og dregur geitarbukkin inn og 
upp i songina til sin. Bukkurin tekur at stanga. 
»Mamma! bru5urin stangar!« ropar Kristin. »Ligg 16 
og tig!« svarar mamman; »ta5 eru håmålimar, sum 
stinga. Geitarbukkurin tekur at kukka. »Mamma! 
bru5urin sparlar!« »Ligg og tig! ta6 eru perlumar, 

15 detta av perlukransinun.« 

i endanun sovnar hann. Men um morgunin, tå 20 

16 mamman og hann bæ6i vakna6u, v6ru tey so 
6gvuliga skamfukta6i. 



31. Kongadottirin, id duld var inni 1 
åtjan år. 

Elna fer6 var ta6 ein kongur, sum åtti eina 26 
déttur. I åtjan år duldi hann hana inni i einun 
mirkun hiisi, kvar einki Ijos kom inn, so hon visti 
ikki, at nakar dagur var til, firr enn hon var åtjan 
vetra gomul. Um somu ti8 var ein keisari har um 
vegir, sum t6k moyd6min av ødlun jomfniun; firi 80 



Digitized by 



Google 



362 

honun var ta5, at kongurin krogvabi dottur sina. 
Tå 16 tey åtjan årini voru umliBin, var ein riva 
komin i veggin, sum dagur såst igjøgnun. Konga- 
dottirin spir kamarjomfruumar, kvat i& hetta er, 
6 sum hon sær. »Hatta er dagur,« siga tær. »Kvat 
er ta8?« spir hon. Nii er teimun idla vi&, og tær 
biSja hana vælsignaba tiga og ikki lata papa hen- 
nara vita av, kvat tær hava sagt henni. »Kvi skal 
eg ikki fåa hetta at vita?« spir hon. Tå siga tær 

10 henni frå, at ein keisari er, sum tekur moydémin 
av ødlun jomfriiun, og ti hevur påpi hennara goymt 
hana her. Firstu fer6 i5 kongurin kemur attur at 
vitja dottur sina, loypur hon i hann at bi&ja hann 
lova sær lit; men hann noktar. Hon skal væl 

16 vita at vara seg firi keisaranun, sigir hon og bønar 
påpan so miki6, at hann lovar henni. Hon lit at 
ganga. Nii gongur bo6 til keisaran, at kongur eigir 
so fagra dottur. Keisarin sa81ar hest sin og ri8ur 
i kongsgar6 at vitja. Kongadottirin fagnar honun 

20 liti å trappuni. »Nii skalt tii sova kjå mær i nått,« 
sigir keisarin. Kvi ikki ta8? sigir hon: men so 
ver&ur hann at lova at f ara firri upp i songina. Ja, 
sigir hann: men so må hon ikki lumpa seg. Hon 
rei&ir fagra song upp ivir nåtthiisiS og bi6ur hann 

26 so koma. Keisarin stigur upp i songina, men ta8 
er alt i einun, at hann dumsar ni&ur i nåtthiisiS. 
Si6an rimir hann heim so skammfukta6ur. Hann svør 
hevnd, fer til éin gudlsmib og bi8ur hann gera 
sær eina lit av skreytbiina gudlkninu og so gera 

80 ta5 uppi, at firsta menniskja, sum setur hana å seg, 
ver&ur spitalskt. Nu i8 gudlkninan er libug, fer 
keisarin vi& henni i kongsgar&. Kongadottirin sten- 
dur firi honun og fagnar honun. Hann er komin 
at geva henni eina gudlkninu, sigir hann. Hon 



Digitized by 



Google 



363 

skoytir ikki um gudlkriinu hansara, uttan hon sær, 
kvussu hon ber å honun first, svarar hon. Tey upp at 
trætast; hann roynir at seta krununa å hana, men 
hon er knøpp og fær sett hana å hann. Nii er 
hann spitalskur alt firi eitt, fer heim og leggst i son- 5 
gina. Har verbur hann liggjandi — eingin doktari 
kann grø6a hann. Tå tikir henni sind i keisaranun; 
hon letur seg i doktaraklæ5i, at hann skal ikki kenna 
hana, og fer til hansara. Tå i6 hon kemur at portri- 
nun, stendur mamma keisarans liti. Kongadottirin 10 
spir: »Kvussu livir keisarin?« »Ogvuliga idla,< 
svarar hin gamla. Kongadéttirin vil siggja hann og 
fer inn. f sama sinni sum hon hevur veri6 kjå 
honun, batnar hann. Ta6 firsta hann er mentur at 
fara lit at ganga attur, fer hann at finna konga- 15 
dottrina. Hon kemur lit iméti honun, sum hon er 
von, og hann sigir vi6 hana, at mi skal hann fåa 
teir triggjar ringastu sveinar sinar at sova kjå henni 
i stadli sinun i nått. Har gerst einki vi6, men eina 
bøn vil hon t6 bi8ja hann um first, sigir hon, og 20 
ta5 er at geva henni åtta daga freist til at reinsa 
stadlin, åbreim teir koma. Ta6 lovar hann henni. 
So reinsar og skurar hon stadlin, skri6ir hann upp 
vi6 gudli og setur hann vi6 edilsteinun, so eingin 
hevur sæ8 slikan stadl. Nii er nåttin firi hond, at 25 
sveinamir skulu koma; hin firsti skal koma, tå 15 
klokkan er tiggju, hin annar, tå 16 hon er edlivu, 
og hin tri6i, tå 16 hon er tolv; so hevur keisarin 
skipa6 firi. Si6an leggst keisarin at sova. Men 
andvekur er komin å mommu keisarans; hon kann 80 
ikki sovna og fer lit at ganga. Hon kemur fram 
vi6 stadUnun og sær Ijos brenna har inni. Hon fer 
inn og ver6ur bilsin at siggja kongadottrina sita har. 
Situr hon her? spir keisaramamman. »Ja, her skal 



Digitized by 



Google 



364 

eg sita i nått,< svarar kongadéttirin, imen,< leggur 
hon atturat, »vilja tigun sita firi meg her i nåtb, 
skulu tigun eiga alt gudliS, i6 inni er i stadlinun.« 
Keisaramanunan svarar ja, men bi8ur so konga- 
5 d6ttrina fara at sova kjå soni hennara, keisaranun, 
i sin sta6, ti hon sjålv var alti6 von at sova kjå 
honun. Kvussu v6ru tey von at liggja? spurdi 
kongadéttirin. »Bak imoti baki,« seg6i hin gamla. 
Tå i6 klokkan er tiggju, kemur hin firsti sveinurin; 

10 hann sær keisaramommuna sita i stadlinun og rimir 
avstaS attur. Ein tima ettir kemur annar sveinurin, 
sær keisaramommuna og rimir, og so ger hin tri8i. 
Nu vaknar keisarin og hugsar vi6 sær læandi, at 
hann skal t6 fara i stadlin at vita, kvussu til sten- 

15 dur vi6 kongadéttrini og sveinunun. Hann kemur 
i stadlin og sær mommu sina sita har. Nii eru 
glomur i keisaranun: Situr hon sjålv her? kvar er 
kongadottirin? Hin gamla svarar, at kongadéttirin 
svevur i song vi6 honun. Keisarin er 66ur og svør 

20 hevnd ; men mi 18 hann kemur inn attur i svøvn- 
hiisib sitt, er kongadottirin horvin. Hann dansar 
av ø6i; men tå 18 benn er k61na8ur attur, skiftir 
hann hug: ta8 hev8i veri8 lagamannin at fåa hesa 
kongadottur til konu, hugsar hann, ti hon var so 

26 einskila vitug, og eina vituga konu vildi hann hava. 
So fer hann i kongsgar8in, friggjar til kongadot- 
trina, og hon jåttar, um hann vil lova ikki at hevna 
seg inn å hana og ikki higgja at ø8run konuf61ki. 
Laga8 var tå til bnidleyps, og brudleypi8 st68 i 

80 kongsgar8inun. Si8an si8a8i keisarin seg væl. 



Digitized by 



Google 



365 



32. Hin vakra og vituga drotningin. 

Ein kongur vildi hava eina konu, sum var bæbi 
vøkur og vitug, men fami onga, sum honun liktist 
å. So klæddist hann sum ein fåfcækur drongur og 
f6r ut at ferbast til at leita sær ettir einari konu, 5 
kom i eitt fåtækt hus å kvøldi og ba6 f61kini hisa 
sær. Kjiinini søgdu, at tey høvdu onga song at 
leggja hann i, uttan tey løgdu hann i teirra sjålvs 
song og løgdu seg sjålv å g61vi8. Nei, segSi hin 
fremmandi: hann skuldi liggja å hålminun sjålvur. 10 
Einki f61k så hann uttan tey bæ6i tvey eini og 
spurdi ti, um einki annab folk var har. Men tey 
duldu firi og søgdu, at einki f61k var. Um morgu- 
nin hoyrir hann, at eitt spinnur uppi å loftinun å 
einun rokki. Tey skulu lata seg siggja hetta f61ki6. 15 
18 kjå teimun er, sigir gesturin: ti folk er har. 
Kjunini noy6ast tå at lata hann siggja dåttur teirra 
— ti hon var ta6, 16 spunni6 hev8i — og nii er hon 
av alravakrastu gentun at siggja. Kongurin fær 
sinni til hennara, men heldur ta8 vera ov slættligt 20 
firi seg at hava eina fåtæksmansdéttur til konu, fer 
so heim attur og talar einki. Men nii 16 hann er 
komin heim, fær hann ikki fri6 ; hann hugsar i hei- 
lun um vakurleika hennara, men kann ikki vita, um 
hon man vera vitug edla ikki. Hann vil royna 26 
hana, skrivar henni eitt bræv, leggur ein vindil av 
silkitrå6 innani og bi6ur hana veva sær hetta til 
gélvteppi. Hon skrivar honun attur, leggur eitt 
sneisarpetti innani brævi6 og bi&ur hann gera sær 
hetta til ein vevsta8: so skal hon veva honun tep- 30 
pi&. Nii sær kongurin, at gentan er vitug atturat 
ti, at hon er vøkur, heintar hana heim til sin og 



Digitized by 



Google 



366 

ger hana til drottning sina, men setur henni tey 
vilkor, at hon skal ikki blanda seg i rikissakir. 

Ein dagin kemur ein fåtæknr maSur i kongs- 
stabin vi6 eini kvidnari rissu, og rissan ver6ur latin 
5 inn i ein stadl, har sum hestar sto6a. Um morgn- 
nin hev6i rissan folaS ; fili8 st66 uppi imidlun hestar- 
nar, og ti hildu teir, sum hestamar åttu sær fili5 
til. Ma6urin varb at fara vi8 ongun fili og t6k so 
upp søksmål ; men einki batti. Hann f 6r tå til drot- 

10 ningina og ba5 hana leggja sær rå5. Hon ba5 hann 
taka eitt fiskisnøri, fara ut i ein sandbakka og halda 
snøri& ni6ur i sandin, og kvørjun, i6 kom til 
hansara og spurdi^ kvi hann sat so, skuldi hann 
svara, at so 6møguligt sum ta6 var, at hann kundi 

15 fåa fisk upp lir sandinun, so omøguligt var ta5, at 
hestar fola5u. Madurin so ger; f61k tisa saman um 
hann og spirja, kvi hann situr so; men hann svarar, 
sum drotningin hevur lagt honun lag å. Nu ver6ur 
hann tikin og spurdur, kvør i6 hevur lært hann 

20 hetta; men hann vil ikki siga. So ver8ur hann 
settur fastur og pindur, til hann sigir frå. Nu i6 
kongurin hoyrir, at drotningin hevur lagt honun 
rå6, skjitur hann hana frå sær, ti hann hev6i for- 
bo6i6 henni at leggja seg uppi rikissakir. Hon sigir, 

26 at bæ8i skulu halda eina veitslu first, åSrenn tey 
skiljast, og ein dirgrip vil hon hava vi6 sær til 
åminnilsi, å6renn hon fer av rikinun. Hetta jåttar 
hann henni: hon skal fåa, kvat i8 hon inskir. So 
halda tey veitslu; drotningin letur svøvndropar i 

80 drekka5 kjå konginun, so hon fær hann at sovna, 
tekur so ein vogn, spennir hest firi, leggur kongin 
i vognin og ekur avstab vi6 honun til husi5, har 
sum foreldur hennara biigva. So leggur hon hann 
upp å loftiS i ta song, sum hon sjålv hev6i veri6 



Digitized by 



Google 



367 

von at sova i. Nu 16 kongurin vaknar nm mor- 
gunin, er hann reint ørur; hann spir hana sjålva 
ettir, kvi hon hevnr gjørt hetta vi6 seg; men hon 
svarar, at hann hevSi lovab henni at taka ein dlr- 
grip vi6 sær, kvønn i6 hon vildi kj6sa sær, og størri 5 
dirgrip enn hann sjålvan fekk hon ikki: ti t6k hon 
hann avsta6 vi6 sær. Tå så kongurin, at einki 
batti vi8 hana, so vitug sum hon var; hon skuldi 
koma heim attur vi8 honun, segSi hann, og hava 
lov at rå6a ettir tikki herettir i ødlun rikissøkun, 10 
sum hon vildi. 



33. Tey gomlu, sum bardust um greytar- 
sneisina. 

Eina fer5 var ta5 ein ma5ur og ein kona, sum 
v6ru so ogvuliga fåtæk. Ein morgun kom ein b6ndi 15 
inn til teirra og spurdi mannin, um hann vildi koma 
til arbeiSis kjå sær. Ta6 var »ja« kjå hesun fåtæka, 
å8renn hin hev8i hålvtala6 or6, »ti,« seg6i hin få- 
tæki, »eg vænti mær rei8uliga At å greytin i kvøld 
frå tær atturfiri, annabkvørt av mjøli edla av 20 
kodni.« So f6r hann til arbeibis kjå bondanun, og 
tå i5 dagur var at kvøldi komin, fekk hann i løn 
ein hålvan fj6r8ing av kodni Hann tok posan å 
nakkan og gekk til hus; konan skundadi sær å 
kvødnina vi6 kodninun til at mala og gav ikki 25 
uppat, firr enn libugt var; ti alt skuldi ut å greytin. 
Sum hon var at gera henda greyt, orkadi hon ikki 
at røra og ba6 mannin koma at hjålpa sær, og so 
rørdi hann, til adlur hålvfj6r8ingurin var ut å gjør- 
dur. Tå i6 k6ka6 var, tok konan sneisina upp lir 80 



Digitized by 



Google 



368 

og sefcti seg at slelkja hana. >Nei,« sigir maburin, 
»eg eigi sneisina at sleikja^ ti eg rørdi.« >Saeisma 
fært tu ikkijC sigir konan; >ti eg gjørdi lit å.< So 
klandraSust tey eina løtu, til tey giørdust rættuliga 
6 ond og fora saman at berjast um hesa vanlukku 
sneis. First bardust tey inni, so ut igjøgnun didnar 
og si8an burlur frå husinun. Tvey bødn, sum tey 
åttu, drongur og genta, s6tu ettir heima ogbi6a6u; 
men eingi foreldur komu attur. Bødnini livdu væl, 

10 so leingi sum greytur var til i pottinun, men tå i6 
hann var témur, høvdu tey einki at liva vi6. So 
rimdu tey av husinun bæ6i, hon vi6 pottinun og 
hann vi6 einun hundi: ta6 einasta livandi, tey åttu 
ettir. Tå i6 tey høvdu gingi8 nakab langt, orka6i 

16 hon ikki meira at bera pottin og skifti um vi5 
baggja sin. Tey gingu saman, til gøtan skar sundur, 
og siban fér kvørt sin vegin, hann vib pottinun å 
høvdinun og hon vi6 hundinun undir libini. Gen- 
tan gekk leingi og kom til ein kongsgarb. Har var5 

20 hon fest i tænastu og kom at vera væl kend og 
vinasæl av ødlun, ti hon var bæ6i dugulig og skila- 
g66 og førdi seg væl upp å adlan hått. Konga- 
sonurin leg6i åst å hana, og tå i6 hon hev&i tænt 
har i nøkur år, var endin tann, at hann skuldi gif- 

26 tast vi8 henni. St6rt skuldi brudleypib vera, og 
n6gv var6 bo6i8 bæ6i av høgun og lågun. Bnid- 
leypsdagin, sum tey sita vi8 bor6i6, verbur brubrini 
higgjandi ut igjøgnun vindeygab, og hon tekur at 
smirast. Tå sigir kongurin: »Tab er ikki sibur i 

30 hesun landi, at bruburin smirist vib bnidleypsborb.« 
Hon svarar: »Higg ut igjøgnun vindeygab!« Kon- 
gurin higgur og sær baggja hennara koma gangandi 
tvørtur firi vindeygab vib greytarpottinun å høvdi- 
nun. Hann varb tå inn bobin og settur vib bnid- 



Digitized by 



Google 



369 

lejrpsborbib. Eina løtu ettir tekur hon at læa so 
hjartaliga. Tå sigir kongur: »Undarligt er vi6 he- 
sari bru6ur: hon situr og lær enn.« Hon svarar: 
»Higg ut igjøgnun vindeygaS!« Hann so ger og 
sær foreldur hennara koma berjandi um greytar- 6 
sneisina tvørtur firi vindeyga&. So sendi hann f61k 
ut at skilja tey sundur og taka sneisina av teimun. 
Tå i6 greytarskadnib var vaska6 burtur av teimun, 
v6ru tey inn bobin og sett til bor6s vi6 hinun. 
Si6an voru tey bæ6i gomlu verandi i kongsgarbinun, 10 
livdu væl og samdust væl; men ongantib fingu tey 
lov til at vera inni, tå i6 greytur var6 gjørdur. 



34. Teir tveir brødurnir.*) 

Teicst A. 

Eina fer6 v6ru eini fåtæk kjun. MaSurin fekkst 16 
vi6 at r6gva lit, og ein dagin eydnaSist ta& honun at 
fanga ein fisk so sjaldsaman, at honun dåmti ikki at 
drepa hann, og so slepti hann honun lit attur. Hann fis- 
ka5ihannattur næsta dag, slepti honun, og å henda hått 
gekk honun tri8ja dagin eisini. Tå ba6 fiskurin hann 20 
um at drepa seg: einki skuldi hann sjålvur eta, men 
konan skuldi hava høvdi5, rissan uggastikki5, tikin 
mi&stikki6, og sporli6 skuldi hann grava niSur i kål- 
garbi sinun. MaSurin gjørdi, sum fiskurin bab, skar 
hann sundur i fira, gav konuni, rissuni og tikini pet- 26 
tini at eta og gr6v sporlib nibur i urtagarbinun. Tå 
ib nøkur tib var umlibin, v6ru ødl kvibin og åttu 
tviburafostur, alt hannslag. Konan åtti tveir mein- 
likar dreingir. Tå ib teir v6ru tilkomnir, f6ru teir 

*) Heraf to tekster, begge fra Kune. 

24 



Digitized by 



Google 



370 

lit i kålgarSin at spæla ; tå v6ru meinlik svørS vak- 
sin upp lir sporlinun, 16 har var ni6urgrivi6, og kvør 
av dreingjunun t6k sitt. Si8an f6ru teir ut i verøl- 
dina, kvør vi6 sinnn hesti, hundi og svør6i. A6renn 
6 teir f6ru, gav påpin toimun kvørjun sitt glas: tå 16 
ta6 rodna61 i glaslnun kjå ø6run, var hin baggin i 
ney6. Teir filgdust elna veglongd og skUtust so 
sundur. Hin eldrl kemur til ein kongsgar6 og fær 
tænastu. Har er ein kongadéttir; tey fåa hug kvør 

10 at ø6run, og endin er, at tey trulovast og ver6a gift. 
Ein dagln sigir hann vi6 hana, at her em so nogvar 
småoyggjar uttan um: um nakar bir har? Nel, har 
måtti hann Ikkl fara — so kom hann Ikkl attur. 
Hann ba6 menn føra seg lit kortlni. Teir seta hann 

15 uppå land; hann gongur einsamadlur, kemur til einl 
hiis og fer inn. Har stendur bor6reitt vl6 mati og 
drekka, og hann setist til bor6s. Ein kona kemur 
inn og sigir vi6 hann, at hann skal ikkl eta, firr 
enn hann hevur bundi6 hestin, hundin og svør616 

20 fast kjå sær; hann so ger, men liggur tå sjålvur 
bundin og ver6ur at liggja. Nii higgur hin br66irin 
at glaslnun og sær, at ta6 er reytt. Hann fer ivir 
hals og her6ar tann vegin, sum hann velt, at 
bro&irin er farin, kemur til kongsgar6in og ver6ur 

25 motitikln sum kongur. Hon er 6naturliga bli6 og 
fegin um, at hann er atturkomin, og spir, kvussu 
honun hevur glngist utl å oydni. Nii skllst honun, 
kvar 16 br66irin er farin, men ikkl torir hann at 
lata vl6 seg koma. Um kvøldi6, tå 16 tey fara ni6ur, 

30 leggur hann svør6i6 imldlun telrra. Vi6 ta6 sama tey 
vakna um morgunln, bl6ur hann menn føra seg lit 
å oydna. Kvat hann alti6 skuldl har? spir hon. 
Hann hevur naka6 at gera, sigir hann. Hann ver6ur 
fluttur, kemur til sama husi6 og setur seg til bor6s; 



Digitized by 



Google 



371 

konan kemur og sigir vi8 hann, sum hon seg8i 
vi6 hin br68urin. Hann etur, men bindur einki. 
Nu sær hann br66urin og ta6, sum hann hev6i haft 
vi5 sær, alt bundi6. Hann loysir ødl og leskar tey, 
tosar vi6 br65urin og spir, um hann er giftur — 6 
hann lå kjå konu hansara i nått, sigir hann. Ilt 
fligur i hin; hann tekur svør8i8, rennir i br68ur 
sin og fer so heim attur til sin sjålvs. Konan spir, 
kvi hann var so undarligur at leggja svør5i6 imid- 
lun teirra igjåranåttina Nii skilst honun, kvussu 10 
tnigvur br66irin hevur veri8; hann sjålvkravdur lit 
attur til oydna, finnur krukku vi8 smirsli i hiisinun 
og roynir at grø8a br68urin. Tå tekur at bragda 
i ti dripna, og endin er, at hann kemur til livs 
attur. Si8an foru bå8ir heim i kongsgar8in vi8 16 
gle8i og gamni. 

Tekst B. 

Tvej trø vuksu upp lir sporli- 

nun i kålgar8inun, og kvør br68irin skuldi eiga sitt. 
Tå i5 træi8 følna8i kjå ø8run, var hin br68irin i 20 
ney8. — Eldri br68irin kemur til eina kongaborg; 
har situr drotningin og grætur. Hann spir hana, 
kvi hon situr so sirgin. Tey fåa einki vatn, sigir 
hon: ti ein dreki hevur lagt seg ut ivir, og tey 
ver8a at geva honun eitt folk at eta kvør ja fer8; 25 
firr fåa tey ikki vatn; mi skal kongadéttirin kastast 
firi dj6ri8 imorgin Drongurin lovar at hjålpa henni, 
og sum menninir skulu kasta kongadottrina firi dre- 
kan, og djåri8 rættir seg fram til at taka, dregur dron- 
gurin svør8i8 og høggur høvdi8 av ti. So ver&ur hann 30 
trulova8urvi8 kongadottrini, men å8renn hanngiftist, 
vil hann sleppa at fer&ast eina tiS. Hann kemur til eina 

24* 



Digitized by 



Google 



372 

a5ra kongaborg og leggar åst å kongadottur, 16 har 
er; men kongarin vil ikki lata hann fékSL hana, uttan 
hann ger triggjar treytir, som å hann ver5a lagdar. 
Hann ger adlar hesar trejtir, ti kongadottinn leggar 

5 honon lag i ødlon^ og endin er, at hann fær hana. 
Si6an fer hann ut i oynna, fer inn i hiisiS og hittir 
har konu vi6 stav, sum er grønur i ø6ran enda. 
Hon nertir vi6 hundin og vi8 hann sjålvan, og alt 
verbur til stein. Tå følnar træi6 kjå ti ingra broSuri- 

10 nun, i5 heima er, og hann beinan vegin avstaS til 
at leita eldra br66urin upp og hjålpa honun 



35. Trødlid å fjadlinun. 

Ma5ur og kona åttu tveir dreingir. Ein dagin 
f 6ru teir ut at ganga og t6ku kvør sin vegin. Annar 

15 kom til eitt hiis, kvar hann fekk svør6 og rissu, 
rei6 so til eitt anna6 hus og fekk ein hund, so til 
tri8ja og fj6r8a hiisib og fekk hund ur kvørjun. Tå 
16 hann hev61 ri&i6 ein dag, kom hann til ein st6ran 
sta6 ; har var ræ&sla og gråtur å f 61ki, av ti at eitt 

80 trødl vi6 tiggju høvdun skuldi hava eitt f61k ur 
stabnun kvønn dag til at eta. Ta6 biiSi uppi å 
einun fjadli^ og félkini skuldi førast hagar upp til 
tab. Tann dagin, 15 hesln drongur kom til 8ta5in, 
var ut av lagi ringur standur i kongsgarSinun, ti 

26 kongad6ttirin sjålv skuldi verba førd firi trødliS. 
Kongurin hevdi lovab ti manni, sum kundi drepa 
ta8, déttur sina til ektar; men einkl batti. Hun- 
damir kjå dronginun: Pætur klåki, Pætur sterki og 
Pætur snari, tosa saman um at fåa dripib hetta 



Digitized by 



Google 



373 

trødl; Pætur kloki stilar, kvussu at skal ver6a fariS, 
Pætur sterki heldnr seg til at fedla ta6, so drongurin 
kann fåa høgt høvdini av vi6 svørbinun, og Pætur 
snari skal vera kvikur at taka høvdini, so kvørt 
sum tey ver6a avhøgd, og svimja vi6 teimun um 6 
fjørbin. Sum alt folkib fer gråtandi attanå prinses- 
suna upp å fjadlib, drongurin og hundamir i odda- 
nun, loypur Pætur sterki fram og fedlur trødli6, 
drongurin ripar til vi8 svør8inun og eitt høvdiS 
av; men åbrenn Pætur snari fær gripi8 ta6, fikur 10 
ta6 upp attur, og Pætur kloki bibur Pætur snara 
vera snarari i vendi aSra fer8. Drongurin høggur 
firsta høvdiS av attur, og nii er Pætur so kvikur at 
gripa ta5 og svimja um fjørSin vi& ti. Solei&is gekk, 
til ødl høvdini v6ru avhøgd. Si&an skar drongurin IB 
tungumar ur teimun og koyrdi i lummakliitin kjå 
prinsessuni; men av ti at bæ6i hann og hundamir 
våru m66ir, løgdust teir at sova og prinsessan vi&; 
lummakliitin vi6 trødltungunun hev6i hon kjå sær. 
Me5an tey sv6vu, kom eitt otiggi, stjol prinsessuna 20 
og lummakliitin — kelvi leg&i ta6 i munnin å henni, 
80 hon fekk ikki talab ~ og høgdi so høvdi6 av 
dronginun. SlSan f6r hetta til kongin, seg6i seg 
hava dripi6 trødli& og visti kliitin og tangurnar 
fram. Tå i6 hundamir vakna5u, voru teir so ogvu- 25 
liga forharma8ir at siggja harra teirra liggja høvu8- 
leys«m. Teir at seta høvdiS uppå hann ; men ta8 kom 
at sita rangvørgt ; ikki kundu teir fåa ta8 av attur, og 
einki svør8 var at høgga vi8, ti ta8 var stoliS eisini. 
Pætur snari f6r tå inn i staSin til at læna svør8, 30 
og Pætur sterki høgdi høvdi8 av attur vi& ti — alt 
stilaSi Pætur kl6ki. So settu hundamir høvdi8 a8ra 
fer6 uppå harra teirra, og tå kom at vera rætt, so 
at haim livnabi upp attur. Nii i6 teir koma til 



Digitized by 



Google 



374 

sta6in, stendur bnidleypiS kjå pc&isessuni og hinun 
otigginun, sum seg5i seg hava frelst hana. Hon, 
olmussudiriS, hevSi sagt nei; men kongurin, påpi 
hennara, hev6i trua6 hana til at giftast vi6 honun. 
6 Sum tey sotu vi8 bnidleypsborSib, sendi drongurin 
rissu sina tvørtur firi vindeyga6; bru8urin kendi 
hana, lejrp upp og seg5i at hann, sum hesa rissu 
åtti, hev6i dripi8 trødliU. Drongurin var6 heinta&ur 
inn og seg&i fra ødlun, sum tilborist hev6i; 6tiggi8 

10 dugdi einki at grei6a fra, tå i& ta5 var6 spurt, og 
noyddist at ganga vi8, kvat tab hev6i gjørt. So 
var6 ta6 dømt og dripi6. Men drongurin var6 giftur 
vi5 prinsessuni og fekk kongarikiS ettir hin gamla 
kongin. Men hundamir v6ru alti6 sum tænarar 

16 kjå honun. 



36« Hin énda médirin. 

Ein ma6ur hev6i veri6 burtur i kriggj ; men tå 
i6 hann kom heim attur, vildi konan ikki vita av 
honun, ti at hann var vor6in breka5ur i kriginun. 

20 Hon rimdi ti frå honun og hev6i sonin vi6 sær. 
Drongurin var ikki mentur at filgja mommuni, men 
fann eitt dvørgabelti å veginun, og tå i6 hann hev&i 
bundi5 tab um seg, megnaSist hann so égvuliga og 
gekk mi so n6g sterkari enn hon. Tey koma til 

2B ein risa, sum stribist vib ab fåa ein klett burtur, ib 
liggur firi hedlisdurunun og forbar honun gongdina ; 
men ikki er hann mentur at fåa klettin burtur ein- 
samadlur. Drongurin hjålpir honun, og nu gongur 
so lætt. Eisin fær vib tab sama tokka til drongin 

80 og bibur båbun at vera kjå sær. Mamman fær 



Digitized by 



Google 



375 

brått tokka fcil risan og kann ikki torga sonin lon- 
gur. Hon leggur seg sjiika og sigir, at hon grø&ist 
ikki, uttan hon fær bjadnarmjolk; hon heldur ta6 
vera vist, at bjødnin skræSir drongin sundur, um 
hann kemur at mjolka henni. Men risin fær honun 5 
eitt gudlker at hava vi5 sær til at mj61ka i, og nu 
bjødnin sær hetta skinandi gudli&, ver&ur hon so 
bli8, at hon liftir læri6 og letur drongin mjolka sær. 
Tå i6 hann kemur attur vi6 mjolkini, finnur hin 
gamla ta5 til råds, at hon grø5ist ikki, uttan hon lo 
fær leyvumj61k. Drongurin avsta& attur vi8 gudl- 
kerinun og tab gongst honun å sama hått vi& ley- 
vuni sum vi6 bjødnini. Hin gamla finnur nu ta6 
til tribja rå&i6, at eplir frå risunun, brø6run til 
henda risan (sjey eru teir i tali), er tab einasta, 16 
ib kann grøba hana; undan teimun sleppur dron- 
gurin ikki vib livinun, hugsar hon. Men bjødnin 
og leyvan eru g6bar vib tann neybar drong og filgja 
honun, kvar ib hann fer. Tå ib hann kemur til 
hedlib, sum risarnir eru, beitir hann bjødnina og 20 
leyvuna å teir, og tær skræba teir adlar sundur. 
Ein kongadåttir er har, sum risarnir hava stolib; 
men hon vil ikki fara ur hedlinun; so tekur dron- 
gurin eplini og fer heim vib til mommuna. Hon 
bibur hann lata seg siggja beltib, ib hann hevur um 85 
mibjuna; men tab firsta ib hon fær tab i hond, 
spennir hon tab um mibjuna å sær sjålvari og er 
mi ment ivir sonin. So rivur hon kalk i eyguni å 
honun og ger hann steinblindan. Hann stumlar 
attur i hedlib, neybfiurdirib, til kongadåttrina og 80 
verbur verandi har kjå henni Nii kemur eitt skip • 
av Onglandi hagar; kongurin hevbi sent meim ut i 
ti til at leita ettir sinari horvnu d6ttur, og mi raka 
teir vib bæbi har i hedlinun. Teir føra so bæbi 



Digitized by 



Google 



376 

hana og hin blinda drongin heim attur vi5 sær. 
Men nii 16 kongadåttirin er heimkomin, leggst hon 
sjiik av trå til hansara; hon sigir påpanun fra, men 
hann er so 6ndur um hetta, at hann letur flita bæ6i 

5 attur i hedlib. Tå eru bjødnin og leyvan har enn 
og taka attur at filgja dronginun. Ein morgun, sum 
kongadéttirin er liti at ganga, sær hon ein hjørt 
koma rudlandi oman lir einun fjadli og at einun 
vatni; tå i& hann hevur veri6 i vatninun, bi5ur hann 

10 til at ganga attur, to idla. Annan morgunin sær 
hon ta6 sama; tå gongur hjørturin betur. Tribja 
morgunin gongur hann rei6uliga, sum einki hev8i 
bagga5. So leibir hon drongin til vatniS og vaskar 
honun um eyguni; hetta ger hon fira morgnar upp 

15 i slag; firsta morgunin glimmar dagur kjå honun^ 
annan morgunin sær hann nakab, men einki til 
muns; tri5ja morgunin hevur hann hidlin g å at 
lesa ein brævlepa, i& hon fær honun, og hin fjor6a 
lesur hann reibuliga brævi6. Nu ib hann er grød- 

20 dur, fer hann til at vitja mébur sina; tå liggur hon 
og svevur og hevur ått badn vi6 risanun. Dron- 
gurin verbur varur vib dvørgabeltib, at hon hevur 
bundib tab um songarstokkin; hann tekur tab og 
bindur attur um mibjuna å sær sjålvun. Nii ib 

25 mamman vaknar, saknar hon beltib og krevur tab 
av soninun; men hann sitir henni og beinir so firi 
båbun, henni og risanun, vib bjødnini og leyvuni, 
sum hjålpa honun. Hann banabi teimun, ti annars 
høvdu tey beint firi honun. Siban livdu tey bæbi, 

80 kongadottirin og hann, i risahedlinun. 



Digitized by 



Google 



377 



37. Drongurin, id burtuptikin vard av 
havfrtinni. 

Eina fer6 var ta6 ein mabur og ein kona, sum 
einki høvdu at liva vi6 uttan fcab litla, maburin vann 
å litirobri. Ein dagin, sum hann er å utir66ri og 6 
situr vi6 snørinun, kemur ein havfnigv upp undau 
og sigir vi6 hann: »Vilt tii geva mær ta6, i& 
kona tin ber undi beltinun, so skalt tu altid fiska 
n6gv.* Ma6urin hugsabi einki meira um hetta, ut- 
tan lovabi, at ta6 skuldi hon fåa. Um kvøldiS, tå 10 
i5 hann kom attur, seg5i hann konu sinari fra, at 
nii for hann alti6 at fiska n6gv, men hon f6r at 
missa liklamar, i& hon bar undir beltinun, og so 
sigir hann henni frå, kvat hann hevur lovab hav- 
frunni. Men konan er so égvuliga forharmab: »Tri 16 
veitst, at eg beri meira enn liklamar undir belti- 
nun; og eri n6gv vi8 badn.« Mtiburin verbur nii 
ikki minni forharma&ur enn hon, men her gerst 
einki vi6: lovab er lovab. Næstu ferb hann er lit- 
rqgvin hevur haim liklar hennara vib og kastar å 20 
sjogvin. Tibin libur, og tann dagur kemur, at konan 
eigir eitt evnaligt dreingjabadn. Dongurin veksur 
til, og mamman er altib aktsom um hann. Tå ib 
hann er åtjan åra gamal, halda foreldrini ongan 
vanda vera firi honun, og hann sleppur til utr6bra 26 
vib påpanun. Ein dagin, sum teir hava verib uti å 
havi og leggja attur at landi, stigur påpin upp lir 
båtinun; men i sama bragdi kemur ein meldurglaba 
og tekur båtin vib dronginun i lit å sjégvin, so einki 
såst attur til hansara. Hin gamli gongur nu heim 80 
til hiis vib tungun sinni. Drongurin i båtinun veit 
einki til sin, firr enn hann er komin upp å ein 



Digitized by 



Google 



378 

sand : har sær hann ein mann koma gangandi imoti 
sær. Maburin sigir vi6 hann: »Hann, sum kemur 
her, fær nogv at stri&ast vi&; tii ver&ur at royna, 
kvat tu kant, at loysa eina jomfru, sum er giglab 

6 føst i jørbina.« So sigir hann dronginun, kvønn veg 
hann skal ganga. »Tå i& tii ert komin naka& langt, 
fært tii at siggja tvær jomfniir, og tær fara at r6pa 
ettir tær; men i& kvussu tær r6pa, skalt tii ikki 
svara. Tå i6 tii kemur naka6 longur fram, situr 

10 ein tri5ja jomfru føst i jør5ini; til hennara skalt tii 
fara og gera, sum hon bi5ur teg.« Drongurin fer 
til gongu og kemur til tær tvær jomfriiimar; tær 
r6pa og geyla ettir honun, men hann vendir sær 
ikki å, ei heldur hann svarar teimun. Hann gongur 

16 longur fram og kemur til ta tribju jomfninna. Hon 
sigir vi6 hann: »Leingi havi eg væntab teg; mi ert 
tii komin.« So sigir hon honun, kvat i& hann verSur 
at gera firi hana, at hon kann sleppa leys. »Tii 
skalt sova triggjar nætur i hasun hiisinun. Ta& 

20 ver&a triggjar ringar nætur, ti har kemur fult av 
trødlun, tå i& tii ert sovna&ur; tey fara at skugva 
undir teg, hamsa og royta teg, møsna firi tær, nista 
og ropa inn i oyruni å tær; men svarar tii teimun 
einki og leggur ikki lag i, kvussu tey fara vi& tær, 

26 so missa tey matt teirra og megi til endan, og i 
tann sta5 losni eg upp ur jør&ini.« Hann lovar at 
hjålpa henni, kvat i& hann kann, og hon fær honun 
eina b6k, sum hann skal lesa i firi ikki at higgja 
at trødlunun: man vil hann svima av måttloysi, 

30 skal hann rætta békina frå sær. Tå i5 dagurin er 
adlur, fer hann inn i hiisid, og um midnått, sum 
hann liggur i songini, hoyrir hann eitt égvuligt 
buldur: tab eru trødlini, ib koma vib håva og vasi. 
»Kristib félk er inni,« ropa tey og slåa saman i ein 



Digitized by 



Google 



379 

dans. So fara tey til songina, klipa og toga i hann; 
men i& kvussu tey fara vi6 honun og møsna og 
gabba firi honum, fåa tey hann ikki at svara til. 
Tå i6 tab lei6 lit iméti lising, rimdi alt. Um mor- 
gunin fer hann til jomfrunna og sigir kvussu sær 6 
hevur gingist. »Hetta er frægasta nåttin,« sigir hon; 
»tvær eru ettir, og kvør fer a& versna ettir aSrari. 
Nii sær tii, at eg eri førka& upp lir jør&ini til 
kniggja, men hinar bå&ar jomfniimar eru soknar 
longur ni&ur.« Um kvølcli& fer hann attur inn i 10 
husi&, og eina løtu ettir tab, at hann er lagstur, 
koma trødlini buldrandi. »Kristib f61k inni,« r6pa 
tey og fara vi& tab sama til songina at gera honun 
mein. Tey hamsa, royta og klipa hann, taka dinuna 
burtur av honun, toga hann higar og hagar, nista 16 
og répa inn i oyruni å honun; men ikki kunnu tey 
fåa hann til at tala. I endanun vil hann svima og 
rættir békina frå sær; tå halda trødlini hann vera 
dey&an, slåa ein dans upp og rima so um sélarris. 
Um morgunin, tå i& harm fer upp, er hann 6gvu- 20 
liga lissaligur, sum hann er vi&farin. Hann attur 
til jomfrunna. »Nu eri eg komin upp undir øklar- 
nar,« sigir hon, »og å hinun båbun er bert høvdi5 
omanfiri jørbina; men mi er ringasta nåttin ettir — 
stendur tu hana igjøgnun, so eri eg leys. Trødlini 26 
fara at kinda upp bål og kasta teg å ta5; men tå 
vænti eg at vera å lofti, so eg kann hjålpa tær.« 
A tridju nått vaknar hann um midnått av einun 
ræ&uligun buldri; trødlini koma vi6 levind og gang 
og fara at seingini at hamsa, royta, klipa og toga i 80 
henda ney6ar drong, verri enn nakrantib. Tey pota 
inn i eyguni å honun, nista, r6pa og geyla; men 
so eibasørt, at hann rørist. I endanun rættir hann 
b6kina frå sær av måttloysi. Trødlini halda hann 



Digitized by 



Google 



380 

vera dey&an og fara at dansa. Men sum tey higgja 
attur at songini, kemur r6p i: »Ikki er hann deybur 
enn! nu skal bål kindast til at brenna hann å!« og 
80 tey at dragsa saman brenniviS og kinda bål. Tå i& 

6 eldur er farin at loga, taka tey hann fram lir son- 
gini og kasta hann å båli5; men i sama bragdi er 
jomfniin kjå og loftar honun. Tå f6ru ødl trødlini 
å dir, geylandi og baldrandi. »Tii hevur veri& 
trugvari, enn eg kundi vænta,« sigir jomfniin; »tii 

10 hevur nii gjørt ta5, at eg eri sloppin leys, og at 
hinar tvær eru undirgingnar. Hiisini eigi eg; tey 
skulu vit klæSa vi6 rey8un og seta i stand.« So 
giftust tey bæSi. Tå i5 ein ti& var umlibin, seg&i 
hann vi& hana, at hann lå å ferb heim til foreldur 

15 sini, men visti sær ikki nøkur rå& til at finna heim, 
Hann kundi sleppa, segbi hon, men legbi honun to 
rikan vi&, at hann skuldi ikki tala um hana edla 
taka hana uppå tunguna -heima: annars gekk tab 
honun idla. So gav hon honun ein ring at seta å 

20 armin. Ringurin hev&i ta kraft, at tab, sum hann 
inskti sær vib honun, tab fekk hann i stundini. 
Hann inskti seg heim og var kjå foreldrunun alt i 
einun. Hann bab tey hisa sær; men tey kendu 
hann ikki attur og søgdu: »Vit eru so fåtæk, at vit 

26 hava ikki evni til at taka im6ti fremmindun félki, 
og aldri av ti finara slaginun.« So læt hann seg 
upp firi teimun, at hann var sonur teirra og væl 
giftur, og tå v6ru tey so ånatiirliga fegin, ti tey 
høvdu ikki hugsab um at fåa hann at siggja attur. 

30 Sunnudagin ettir hetta gjørdi ein st6rur båndi har 
um vegir veitslu, og hagar var hesin nikomni frem- 
mindi bobin imidlun négv annab folk. Tå ib téy 
s6tu til borbs, visti béndin konu sina fram firi alt 
f61kib og segbi, at so vakra konu hevbi eingin sæb. 



Digitized by 



Google 



381 

Tå svara&i hin fremmindi gesturin til og segSi sina 
konu at vera so n6gv vakrari, og so klandra&ust teir 
eina løtu um hetta. »Eg m&tti to tora5 at inskja 
mær hana her,« heldur gesturin, fer lit firi dir, 
tekur ringin og inskir konu sina at standa vi6 5 
lidina å sær. Hon st65 kjå alt i senn. Hann fer 
inn, visir briidleypsgestunun hana og spir, um nakar . 
hevur sæ& so vakra konu firr. Nei, hildu tå ødl: 
ta6 var ikki saman at likna; og hetta var5 bondin 
eisini at innganga. Um nåttina svav henda frem- 10 
minda kjå manni sinun, men um morgunin, tå 15 
hann vaknaSi, var hon horvin og ringurin vi&. Nii 
er hann so 6gvuliga forharma&ur um, at hann hevur 
gjørt im6ti bo&un hennara; attur vil hann til hen- 
nara, men vegurin er so émetaliga langur, og ikki 15 
veit hann at finna. Hann sigir foreldrunun farvæl 
kortini og tekur at ganga uppå gjøt. Tå i& hann 
hevur gingib i fleiri dagar, hittir hann tveir risar, 
sum standa og berjast um ein stivlalegg. Hann spir 
teir, kvi teir standa so. Teir siga: »Her hava vit 20 
sta6i6 i sjey år; kvørgin vinnur, og kvørgin tapar; 
men tann, sum fær stivlaleggin, kann leypa fimtan 
milir til kvørt spor. Fjør mitt! er kristib bl68 i 
tær, so skil okkun sundur!« »Ja,< sigir maSurin; 
»eg skal kasta stivlaleggin upp i loft, og tann, sum 25 
loftar honun, tå i& hann dettur ni&ur attur, skal 
eiga hann.« Hetta dåmti risunun væl. Hann tekur 
stivlaleggin og kastar upp i loft, men å tann hått, 
at hann loftar honun sjålvur, tå 15 hann kemur 
ni5ur attur. So skundar hann sær at fara i stivian 30 
og loypur fimtan milir frå risunun vi5 firsta spor. 
Teir eru lotir i firstuni, men leypa so attur saman 
av idlsinni, og endin er tann, at bå5ir liggja dey5ir. 
Nii liSur skj6tt kjå honun i stivlalegginun, sum vitu- 



Digitized by 



Google 



382 

lig*^> og snarliga stendur hann uttanfiri husiS kjA 
konu sinari. Hann sær nii, at alt er klætt vi& svør- 
tun, og slik angist kemur å hann, at hann torir ikki 
at fara inn. Sum hann gongur og vålar har uttan- 

6 um, kemur ein arbei8skona lit. Hann spir hana, 

kvat i& bagir, og hon sigir, at her bir ein einkja, 

. sum sirgir so idla, ti ma&ur hennara er burtur og 

kemur ikki attur; nii heldur hon hann vera deySan. 

Men sum tey st66u og tosa5u, kom hon sjålv ut firi 

10 dir, bey6 honun inn og tok at tok at kæra seg firi 
honun. Tå listi hann upp firi henni, at hann var 
ma&ur hennara. Hon græt av gleSi, og ta5 firsta, 
tey gjørdu, var at klæ&a hiisini rey& attur, sum tey 
høvdu veri5 firr. Si6st i& frættist fra teimun 

16 samdust tey væl. 



38. Drongurin, id bjargadi kongadøtrunun. 

Eina fer& voru triggir brø&ur, sum foreldrini 
v6ru dey5 fra; teir hugsa5u um at fara lit i verøl- 
dina til a5 søkja teirra lukku. Tveir vegir v6ru at 

20 fara ettir: annar beinur, men hættiligur — helst av 
skålkun og tjévun — annar krékutur og gekk 
igjøgnun skogir. Hin eldri bro5irin for tann beina 
og stittra vegiu ; hin ingri t6k tann krékuta. Mirkt 
var, tå i6 hann kom i ein skog; har kleyv hann 

26 upp i eitt træ til at søkja sær skj61 firi rovdjérun. 
Hann droymdi, at bro5irin var komin til eitt konga- 
riki, kvar i5 hann hev&i verib væl fagna5ur. Tå ib 
hann vakna&i attur, hoyrdi hann slikt skrål og så 
triggjar risar koma. Kvør teirra helt i annan, og 



Digitized by 



Google 



383 

adlir høvdu teir hol i enninun. Hann hoyrdi teir 
tosa um eyga teirra; ikki høvdu teir meira eim eitt, 
adlir triggir, sum teir rættu imidlun sin. Hin fremsti, 
sum hevur eygaS, sigir, at ein situr uppi i trænunr 
hann skulu teir taka. Drongurin loypur so kvikur 6 
niSur og attur um risamar; øksi hevur hann kjå 
sær. Ikki eru risamir snarir i vendi, og st6rslon- 
gi& var at fåa vent sær kjå hesun trimun, av ti at 
adlir voru åfastir. Drongurin høggur øksina i beini& 
å ti attasta risanun; hesin répar å hin fremstå og 10 
bi5ur hann kasta sær eyga5. Hin fremsti skal rætta 
honun tab ; men drongurin er heppin og fær rippab 
ta6 ur hondini å honun. Nii er neyS å risunun, og 
teir bi&ja drongin so bønliga lata teir fåa eyga& 
attur. »Nei, tit vildu drepa meg,« sigir drongurin: 16 
»nii taki eg eygab frå tikkun atturfiri.c Men risar- 
nir lova, at, um hann vil geva teimun eygab attur, 
skal hann fåa so g65a løn, at hann skal einki hava 
at i5ra seg ettir. Hin firsti lo var eina tasku : tå i5 hann 
slær å hana, kemur so négv krigsfélk lit lir henni, SO 
sum hann vil hava, og tå i5 hann letur hana upp, 
fer ta6 sjålvt ni&ur i attur.* Annar lovar eitt skip, 
sum er so litib, at hann kann bera ta8 i lummanun: 
men floytir hann ta6, ver&ur ta5 so st6rt sum kongs- 
ins størsta orlogsskip, og kvar i6 hann bi&ur ta& 26 
sigla, hagar fer ta5 av sær sjålvun. Hin tri&i lovar 
eina låtupipu: blæsur hann i hana, livnar kvør upp 
attur, sum hann inskir. Hetta kundi yera sær til 
gagns, helt drongurin, gav teimun eyga6 attur og 
fekk alt tab, i& teir høvdu lovab. So får hann til 30 
gongu, kom til ein gåsahir&il og ba& um lov til at 
vera kjå honun Tab var gaman i, helt gåsahirbilin 
og t6k vib tab sama at siga honun frå, kvussu idla 
tab st6b til i kongsgarbinun, ti tvær kongadøtur 

Digitized by VjOOQIC 



384 

voru burtuirændar av einun risa, og hin tri&ja 
væntaSist nu at fara eisini, so kongorin tordi ikki 
at hava hana heima, men hev&i gjørt henni eitt 
loynihufl naka8 burtur fri: har var hon. Ein dagin 
5 f6r dronguriu i hirdilins 8ta6 at sita kjå gåsun tætt kjå 
hesun hiisinun. Prinsessan bar eyga vid hann og 
helt seg ikki hava sæ5 so vakran mann firr, for ti 
at tosa vi5 hann og bey5 honun inn. Hann spurdi, 
um hon vænta&i risan at koma ettir henni. Ja, hann 

10 var væntandi at koma, helt hon. »Eg kann verja 
teg,< sigir drongurin. Ta5 helt hon vera 6ført, men 
liktist so væl å hann, at hon bant ein ring uppi 
håri5 å honun til marks. Sum tey sita og tosa, nu 
mirknar alt i einun, og tey hoyra buldur og duna. 

16 Ein ræbuliga storur risi kemur; drongurin fer lit vi6 
tå& sama, slær å taskuna, og krigsf61k tisur ut, alt 
alverjab. Hann heldur so vi6 at slåa, til hann ætlar 
n6g miki& f61k at vera komi&. Smått er krigsféUdS 
im6ti risanun — tey hægstu nåa honun upp til 

20 kniggja. Hisin skal slåa krig8f61ki5 sundur; men 
einki gerst, ti har er so négv, og so høgga teir 
hann sundur i kniggjunun. Hann setur stubbamar 
ni6ur i jør&ina; men teir høgga lørini undan honun, 
so hann dettur. Si&an høgga teir høvdib av. Kon- 

25 gurin er nii so 6gvuliga fegin, tekur déttrina heim, 
kadlar drongin til sin og bi&ur hann vera i kongs- 
garbinun firi g66a løn. Hinir, i kongsgar8inun eru, 
verSa avindsjukir inn & hann og Ijiigva firi kongi, 
at hann hevur sagt seg føran firi at fåa hinar båSar 

30 kongadøtumar attur eisini. Kongur letur hann kadla 
firi seg; men hann noktar at hava sagt slikt. Ger 
hann ta& ikki, skal hann vera livleysur, sigir kon- 
gurin vreibur: harramir f6ru ikki at Ijiigva uppå 
hann. Ja, sigir drongurin: um kongur vil fliggja 



Digitized by 



Google 



385 

sær åtta sberkar meim og åtta sterkar, langar linur, 
skal hann royna ta&. Kongurin velur ta& frægasta 
f61ki6, hann hevur; men teir eru ikki miki& um at 
fara vi& honun: so bitt hevur ikki veri& firr sum 
hann — um hann ætlar sær at fara uttan skip? 6 
»Skipi& havi eg i lummanun,« sigir hann. »Ti 
kannt tii fara i sjålvur,« siga teir: »vit fara ikki i 
ti.« Men kongur bi&ur teimun at filgja honun oman 
til strandar. Har floytir hann skipib, og vi5 ta& 
sama veksur ta& so, at kongurin eigir ikki so stort 10 
og pnitt skip. Teir eru ræddir at fara i ti, men 
noy&eist. Drongurin setur seglini til og bibur skipi& 
fara hagar, sum kongadøtumar eru, og ikki stedga 
firr enn har. Skj6tt fer ta6 og stedgar knappliga 
langt liti & havi, har sum teir siggja einki land. 15 
Drongurin bi6ur ein av monnunun fara ni&ur at 
botni i linu; men tå kærir kvør hatt av sær, og 
eingin vil fara. So sigir hann, at, um teir vilja 
lova honun tnitt at draga iann upp attur, tå 16 
hann gevur tri rikk i linuna, so skal hann sjålvur 20 
fara. Hetta lova teir og lata hann ni5ur. Hann 
kemur firi einar dir og bangar uppå — tå kemur 
onnur kongadottirin og letur honun upp. Her er 
ikki lukkuligt at koma kjå honun, sigir hon: ti her 
liggja tveir risar og sova — vakna teir, so gera teir 26 
skil å honun vi& ta6 sama. Hann sær eitt 6føra 
stort svørb hanga å vegginun og roynir at fåa ta6 
ni&ur, men er neyvan førur at vika ti. Tær — ti 
bå&ar kongadøtumar eru har saman — fara tå ettir 
einari krukku og bi&ja hann drekka lir henni. Hann 30 
so ger, og niggjur alvi tikist honun at renna lit i 
kvønn fingur. Tå orkar hann at taka svør&i5 ni8ur. 
Hann drekkur a&ra og tri&ju fer& og krukkuna ur, 
og nii liggur svør&ib so lætt 1 hondini å honun, at 

25 



Digitized by 



Google 



386 

hann kann reiggja ti, sum hann vil. So høggor 
hann høvdini av båSun risunun. Tær samla nu alt 
ta5 gudl og silvur saman, i5 er i hedlinun, fleiri 
kistur fudlar, og binda uppi Ununa; teir i erva draga 
6 upp. Tå i5 gudlib og silvuriS er uppdrigi5, fara 
prinsessumar bå5ar upp i linuni; hann sjålvur vil 
vera seinastur. Men nu vilja menninir ikki kasta 
linuna ni5ur attur; teir seta^segl til, men skipi5 
stendur stilt og vil ongan veg fara, so teir noybast 

10 at kasta ni&ur ettir honun. Hann bi&ur vi6 ta5 
sama skipi& sigla heim, har sum kongurin bir. Nu 
er gle&i i kongsgardinun ; kongur letur gera veitslu 
og bi6ur dronginun kvørja konu, i6 hann vil hava, 
og riki& ettir seg. So giftist hann vi& teirri ingstu 

16 prinsessuni, ti hana hev5i hann kosiS sær, og hon 
kendi ringin attur, sum hon hev&i bundi6 uppi håri8 
å honun Men tå i& hann var vor5in kongur ettir 
hin gamla, kom bro&ir hansara, i5 var vorSin kon- 
gur i grannarikinun, og herjabi inn å hann. Ta5 

ao kom til bardaga, og hin eldri brébirin var& dripin. 
Hetta gjørdi hinun ingra ilt; hann minntist til låtu- 
pipuna, blåsti i hana og fekk bro&urin til livs 
attur. So samdust teir og livdu i fri5i. Si6an er 
einki frætt til teirra. 



25 39. Drongurin, id fekk kongadéttrina 
attur frå sjotrødlinun. 

£in fåtækur ma5ur åtti ein vitugan son. Tå i5 
hann v6ks til, var påpin ikki mentur at geva honun 
mat og ba5 hann ti fara lit og taka sær tssnastu. 



Digitized by 



Google 



387 

Drongurin gekk lir einun sta&i og i annan og kom 
so til endan i kongsgarbin. Kongurin fagna5i ho- 
nun væl og var so gla&ur ivir vit hansara, at hann 
setti hann fram um adlar teir høgu harramar. Teir 
voru mi avnndsjiikir og løgdn rå& upp um at takå 6 
hann av livi. Teir fara i sk6gvin, finna har eina 
fuglafjø&ur so vakra, at eingin hevur sæ& slika, fara 
heim og siga firi kongi, at drongurin hevur sagt seg 
føran firi at finna fuglin, i& hesa fjøSur hevur ått. 
Kongur heitir å drongin og lovar honun, at, um 10 
hann kann gera hetta, skal hann vera g6&ur vi& hann 
fram um adlar aSrar: men ger hann taS ikki, skal 
hann missa liv. Drongurin sigir, at hann hevur kvørki 
hugsaS edla mælt slikt; men kongur leggur dirt vi&, 
at so skal vera, sum hann he\nir bo6i&. Drongurin 16 
fer i skégvin, gongur adlan dag og kemur um kvøl- 
di6 til eitt hiis, kvar 16 Ijos brennur. Hann fer 
inn, men ver6ur ikki varur viS naka5 félk. Sum 
bann situr, koma triggir menn inn, leggja duk å 
bor&i6 og fåa sær mat. Hin firsti sigir, at stor sind 20 
er i hesun drongi; annar samtikkir, og tri6i leggur 
honun tey rå6 at fara ut i sk6gvin morgunin ettir, 
skjota ta6 firsta djor, hann ber vi6, og bi&ja so gud 
lata adlar himmalsins fuglar koma at pikka hetta 
djoriS. Drongurin so ger; adlir fuglar koma tå 26 
saman og i teirra tali hin fagri fuglurin. Drongurin 
skjitur hann og ber kongi. Harramir eru mi enn 
meira avindsjukir, finna lit a&ra lign og siga firi 
kongi, at drongurin hevur sagt seg føran firi at finna 
makan til henda fugl, 16 hann hevur veitt. Kon- 30 
gur sigir sum å6ur vi6 drongin og rekur hann burt. 
Drongurin reikarumskégvin, rakar vi6 ta6 samahusi6, 
og teir triggir menninir leggja honun tey somu rå6 sum 
fimi fer6. Hann fær fuglin og ber konginun, sum 

25* 



Digitized by 



Google 



388 

er ogvnliga fegin ; men harramir eru rættuliga 6&ir. 
Teir Ijiigva tribju ferS og telja kongi frå, at dron- 
gurin hevur sagt, at, um sjey ertnatunnur v6ru såd- 
dar ni&ur vi6 kirkjugarSin sunnumorgun, tå i& kon- 
6 gur f6r i kirkju, skuldi hann einsamadlur hava tiki5 
kvørja ertur upp attur, tå 16 kongur kom lit attur 
lir kirkjuni. Kongur letur hann kadla firi seg og 
sigir, at, kann hann iklH gera ta treyt, 15 hann hevur 
lova6, skal hann mlssa livl&. Drongurln slglr, at 

10 hetta er loglS uppå seg; men kongurin rekur hann 
burt Hann lit attur i skégvin og kemur tU ta6 
sama hiislb. Telr trigglr mennlnlr koma: hin firstl 
tekur at kvarta Ivlr telmun Idlu harrunun, kvat sind 
telr gjørdu motl hesun neybardrongl; annar bl&ur 

16 leggja honun rå6, og hin trl&l slglr tå vl& drongin: 
»Tu skalt fara belnan vegm helm attur og ikki mæla 
eltt or& kvørkl vl6 kong edla harrar, kvat telr so 
slga vl5 teg; men tå 15 erturln er såa5 og kongur 
farin 1 klrkjuna, skalt tii bl5ja gud lata adlar hlm- 

ao malslns fuglar koma og helnta hana upp attur. Tkkl 
skalt tii kviSa: fuglamir eru so mangir, at, tå 15 
kvør tekur sina ertur og letur i tunnu, er elnkl 
ettlr.« Drongurln fegln helm attur. Kongur letur 
såa av sjey ertnatunnun ta5 tlnsta, 15 såast kundl, 

26 og fer so i klrkjuna vl5 ødlun harrunun; men blls- 
nlr eru telr adllr, tå 15 telr koma lir kirkjuni og 
siggja, at alt er helnta5 upp attur i tunnumar. Nii 
eru harramir kvaSna 65ari enn firr og penta saman 
ta fj6r5u lign. Telr slga firi konglnun, at drongurin 

80 hevur sagt seg føran firi at belna dottur hansara 
attur, sum horvin hevur veri5 so lelngl. Kongur 
sendir bo5 ettlr honun vl5 ta5 sama og lovar honun 
dottrina og rikl5 ettlr seg, um hann kann føra hana 
heim, sum hann hevur sagt seg at kunna: annars 



Digitized by 



Google 



389 

skal hann vera livleysur. Drongurin sigir, at hann 
hevur ikki tiki5 slikt uppå tunguna; men einki batir. 
Hann attur i skågin til teir triggjar menninar og 
bibur teir vælsignabar vera og leggja sær rå6. Tei- 
mun tikir stéra sind i honun; kongadéttirin ver&ur 5 
ring at fåa attur, halda teir: ti ta6 versta sjétrødl, i 
sj6nun er, hevur tikib hana. Hin tribi leggurdron- 
ginun tey råb at fara til kongin og bibja hann lata. 
seg fåa skip og f61k og tvær linur, abra tjiikkari og 
abra klænri. Skipinun nitti eingin at stira; hann 10 
skuldi bert lata vindin reka tab, til tab stadnabi av 
sær sjålvun. Tå skuldi hann bibja skipmenninar 
lata båbar linur nibur, og sjålvur skuldi hann siga 
nibur i sjégvin i teirri tjiikkaru. Hann skuldi koma 
nibur å grønan vødl og ganga, til hann fann trig- 16 
gjar gøtur; mibgøtuna skuldi hann tå velja. Siban 
skuldi hann koma til tri tom, og i mibtominun 
skuldi kongadéttirin vera. Drongurin fer firi kong og 
bibur um skip og f61k. Kongur letur hann fåa; men 
folkib, ib hann sendir vib honun, eru harramir, sum 20 
hava logib uppå hann. Teir halda hann firi håb og 
gjøldun, ti hann hevur ongan at stira skipinun; men 
tab rekur firi vindinun, til tab stadnar av sær sjål- 
vun. Hann bibur teir mi lata båbar linumar nibur; 
teir spotta hann firi hesa vitloysuna, men hann øn- 25 
tir ikki attur, uttan kastar seg i teirri tjiikkaru linuni 
nibur i kav. Honun berst mi alt tab til, sum hin 
tribi skégbiigvin hevur sagt honun. Komin til 
mibtomib læsir hann tab upp, sær kongadåttrina og 
trødlib sovandi i fangi hennara. Hon er fegin at 80 
siggja kristnan mann attur. Hann sigir seg at vera 
komnan ettir henni; men hon heldur onga v6n vera 
at ti, at hann skal kunna fåa hana burtur habani, 
um hann ikki er mentur at drepa trødlib. Hetta er 



Digitized by 



Google 



390 

tirsti dagurin, at trødliS er sovnab, sigir hon: i 
åmm dagar skal ta5 liggja i fangi hennara, å5renn 
tab vaknar. So visir hou honun å svørbib, ib trød- 
lib eigir, og sum hann verbur at drepa tab vib, um 
6 hugsandi skal vera um nakran frama firi tey. Ikki 
er hann mentur at vika svørbinun. Hon bibur hann 
drekka lir einari knikku, ib har stendur, og royna 
so, um måttur hansara er ikki vaksin. Hann so ger 
og fær ridlab svørbinun å naglanun, har sum tab 

10 hongur. Hann drekkur meira og fær tikib svørbib 
nibur. Tå ib hann hevur drukkib tribju ferb, fær 
hann so mikla kraft, at hann bregbur svørbinun og 
drepur tab Ijota trødlib. Nii fara bæbi sina leib, og 
meban sigir hann fra ævisøgu sinari, kvussu harrar- 

16 nir hava logib uppå hann. Hon lovar honun båt 
atturfiri, tå ib tey eru heimattursloppin til fabir hen- 
nara. Tey koma at skipinun; hann bindur hana i 
ta tjiikku linuna og rikkir i sum tekn til, at harrar- 
nir skulu draga upp; sjålvur bindur hann seg i ta 

20 klænu. Tå ib hann er komin upp i Ijosmåla, kuta 
teir linuna av. Toat kongad6ttirin bønar teir at fåa 
hann upp attur, vilja teir halda til landa alt firi eitt 
og seta segl til; men kvat galt! nii stendur skipib 
og fæst ikki lir stab, toat seglini ødl eru um at 

25 skrædna av vindinun. Teir verba tå at lata linuna 
nibur og draga hann upp. Nii siglir skipib vib tab 
sama. Tå ib tey eru komin heim i kongsgarbin, 
tekur kongadottirin at brigsla påpanun, at hann skal 
hava tnib alt tab, ib harramir hava logib um henda 

80 drong, ib hennara livi hevur bjargab, og sigir honun 
frå ødlun atburbi teirra : teir høvdu longu haft hann 
av døgun, um livib ikki var honun lagab. Teir 
verba nu gripnir og lagdir å pinubonk, til teir 
noybast at ganga vib, at alt hevur verib logib firi 



Digitized by 



Google 



391 

at fåji livi& av dronginun. Si5an véni teir adlir 
brendir å båli. Drongurin fekk kongadéttrina og 
rikib ettir kongsins dey6a. Tey livdu mong år 
saman, åttu fjøld av bødnun og voru vinasæl adla 
teirra ævi. 5 



40* Drongurin, id fekk kongadéttrina 
attur frå sjétrødlinun 

edla 
Taft gråa esilift. 

(Optegnelse fra Sumbø, Suderø,) lO 

Eina fer5 var ta5 ein koBgur, som åtti eina 
dottur. Eitt kvøldiS, sum hon gekk og spåka5i 
niQri vi6 strondina, var& hon burfcurtikin av einun 
sjotrødli, og hesin missur voldi konginun stéran 
harm. So er at siga frå, at ein fåtækur drongur, 16 
men vitugur, kom til kongsgarSin og fekk tænastu 
har. Skjott var ta6, at konginun liktist so væl å 
hann firi vit hansara, at hann setti hann næst sær 
sjalvun; men hetta loypti éndskap i kongsins sveinar, 
80 teir lugu uppa drongin firi harra teirra og søgdu, 80 
at hann hev5i sagt seg f øran firi at finna tann fugl, 
sum hev&i mist ta vøkru fjø&ur, i& hann hev&i fun- 
nib ein dagin stutt herfiri. Kongurin koyrir dron- 
gin lit at leita ettir hesun fugli: kemur hann ikki 
attur vi& honun, er hann livleysur. Drongurin sigir, 96 
at sveinamir hava logib; men kongurin verbur vib 
sitt. Olukkudirib lit at reika, kemur i ein skégv og 
til eitt hiis, kvar ib triggjar gamlar konur sita. Tæa* 
spirja, kvi hann sær so sirgin ut; hann sigir frå or- 



Digitized by 



Google 



392 

søkini, og tær lova at hjålpa honun: »Td skalj fara 
lit tibliga å morgni og skj6ta eina løvu; so skulu 
okur triggjar kadla adlar fuglar saman til at sleikja 
bl65i&.« Ta6 gekk so, og drongurin t6k fuglin. 
6 Sveinamir Ijiigva attur uppå hann firi kongi, at hann 
hevur bragga5 av ti, at, um triggjar tunnur av kodni 
v6ru stoyttar å vegin, tå i& kongur f6r i kirkju, 
skuldi alt vera heinta& upp, å&renn hann kom attur 
lir kirkjuni. Kongurin kadlar drongin firi seg, leg- 
io gur honun hesa treyt og setur tey somu kon sum 
å&ur. Drongurin attur i skégvin til konumar, sum 
lova at hjålpa honun og at lata himmalsins fuglar 
pikka kodniS upp. Tå i& kongur kom lir kirkju, 
var alt uppheintab. Sveinamir Ijiigva mi tri6ju 
16 fer6, at drongurin hevur sagt seg mentan at fåa 
kongadéttrina attur lir sjénun; kongurin sendir bo6 
ettir honun vi5 ta6 sama og leggur treytina å hann. 
Drongurin gråtandi attur til skégkonumar, sum leg- 
gja honun rå5: »Tii skalt læna skip av konginun 
20 og hava triggjar tunnur av saltkjøti vi& tær. SkipiS 
gongur av sær sjålvun og stadnar har, sum tab skal. 
A veginun kemur ein dreki, sum vil gloypa skip og 
f61k; honun skalt tii kasta ein part av saltkjøtinun 
og hava hitt ettir til at taka vi6 tær, tå i& tii ver&ur 
26 linabur av skipinun ni6ur i sjogvin.« Drongurin 
gjørdi, sum konumar råddu, og alt gekk, sum tær 
høvdu sagt. Tå i8 skipi6 stedga5i, var& hann linabur 
ni6ur i kav, kom at einun portri, kvar triggir drekar 
16gu, og kastaSi teimun saltkjøt, kom so at einun 
80 ø&run portri, kvar triggir hundar 16gu, og kasta6i 
teimun saltkjøt eisini. Tå i5 hann kom at tri5ja 
portrinun, voru har triggir svanir, i& sungu so blid- 
liga firi honun. Hann for inn, fann kongadéttrina 
einsamadla og seg5i henni ørindi sitt; men hon ba5 



Digitized by 



Google 



393 

hann rima sin veg vi& tab sama, åbrenn risin kom 
og drap hann. Tkki ufctan hon kom vi&, seg5i hann. 
Stutt efctir kom risin og fann drongin: »Fjør mitt, 
gott kras i kvøld!« Ø&iligur var hann å at lita 
vi6 sjey høvdun. Drongurin segSi seg vera komnan 6 
ettir kongadottrini. »Kant tii gera triggjar treytir, 
sum eg vil leggja å teg, skulu tikur vera leys bæ&i: 
eg skal krogva gentuna triggjar fer5ir, og kant tii 
finna hana kvørja fer5, skulu tikur vera leys hiSani 
bæ&i.€ Hetta helt nu risin vera omøguligt. Konga- 10 
déttirin sigir vi6 drongin, at hann skal fara til esi- 
li6, i stadlinun stendur, og biSja taS hjålpa sær. 
Esilib upplisir firi honun um ta firstu treytina: tri 
biggkodn skulu liggja i einari tunnu å loftinuu, og 
kongadéttirin fer at vera ta5 mittasta; ta6 skal hann 15 
taka, hava saks kjå sær og siga: »Jeg klipper« — 
men hann skal leita i ødlun øSrun stø6un first. 
Drongurin so gjørdi, men ta i6 hann skuldi klippa, 
r6pa6i gentan: »Her er jeg.« Hann attur til esiliS, 
sum upplisir hann um aSra treytina: triggir træ&ir 20 
skulu liggja undir einun borSi, ein rey5ur, ein gulur 
og ein grønur; hin guli i miSjuni er kongadéttirin. 
TriSja treytin: tri strå i einun brunni; miSstråib er 
kongadéttirin. Drongurin vinnur adlar treytirnar; 
men risin er 6&ur og leggur a&rar triggjar treytir å: 26 
drongurin skal krogva gentuna og risin leita, og 
finnur hann sjålvur, risin, hana bert eina fer5, hava 
tey tapt og sleppa ikki. Drongurin fer til esilib, sum 
skapar gentuna um firi hann : first til eitt hår i gronini 
å sær sjålvun, so til eitt hår imidlun kleyvamar og 30 
si5st til eitt hår i halanun å sær. Bisin gevst at 
leita adlar triggjju* fer&ir, og drongurin hevur nii 
vunni5; men risin er obari enn nakrantib og vil ikki 
sleppa teimun. Me&an risin er burtur å skéginun, 



Digitized by 



Google 



394 

visir gentan dronginun å eina krukku, og tå i& hann 
hevur drukkiS ur henni, er hann stirknaSur so miki&, 
at hann kann reiggja risans svørbi. Um kvøldib 
kemur risin heim, leggur høvdini i fangib å konga- 
5 dåttrini — ti kvørt kvøld skuldi hon leita honun i 
teimun ødlnn — sovnar, og drongurin er nii so 
knappur at høgga ødl sjey høvdini av i senn. 
SvørSsoddurin kom i lærib å kongadéttrini; men 
såriS varb grøtt vi6 krukkusmirslinun. So reinskabu 

10 tey hedlib firi alt, ib har var av dirgripun, og foru 
avstab; esilib høvdu tey vib sær. Kongadottirin 
varb linab upp å skipib first, so esilib og dirgripir- 
nir, ib tey høvdu tikib. Sibst bant hann seg sjålvan 
i linuna; men tå ib skipmenninir høvdu drigib hann 

16 upp i lj6småla, kvettu teir linuna av, so hann for 
brestandi nibur attur og meinslabist. Tå minntist 
hann å krukkuna og grumlabi til hedlib, ruddi uppå 
seg av smirslinun og varb heilur attur. Teir i erva 
settu segl til; men skipib gekk ikki lir stab So 

ao lotu teir linuna nibur attur og drogu drongin, og tå 
tok skipib at ganga. Men tå ib teir voru komnir nakab 
langt, firdu teir hann firi borb. Eitt trødl undir i 
sjénun tok hann; hann segbi ti frå, kvat ib sær 
hevbi tUborist, og tab for beint å land vib honun. 

26 Tå ib skipib kom til lands, var kongurin fegin at 
hava fingib dottrina attur. Skipmenninir søgdu 
seg hava bjargab henni; men hon helt fram bæbi 
årla og sibla, at teir lugu. Kongurin spurdi ettir 
dronginun; men teir lotust ikki vita, kvat ib av ho- 

80 nun var komib. Ein dagin, sum kongadéttirin sat 
so forharmab og seymabi, så hon drongin fara firi 
vindeyganun, f6r lit og ropabi hann inn. Tå greindu 
bæbi konginun frå ti 61ikliga atburbi, sum skip- 
menninir høvdu haft; hann tnibi teimun og gav 



Digitized by 



Google 



395 

dronginun dofctur sina til ektar. Sama dag, sum tey 
giftust, varb skipsfolkiS brent å båli. Nu 18 hann 
var vor81n prinsur, hesln fåtækl dronguiin, minntist 
hann å hinar triggjar konumar, sum høvdu hjålpt 
honun so væl; men tå 15 hann for at leita ettlr tei- 5 
mun i skoglnun, var elngln grundastelnur ettir 
av hiisl telrra. 



41 Litla gråa attanfiri hurdarbaki. 

a. Optegnelse fra Amefjord, Bords. 

Elna fer6 var tab ein drongur, sum foreldrinl 10 
voru deyS frå; einkl arvabl hann ettir tey ut- 
tan eina gamla låsaleysa birsu. So for hann lit 
at søkja sær taønastu og kom til ein harragar5. Har 
slapp hann at vera og gekk um dagamar burtur i 
skégina vi5 hinun harramanshuskødlunun til at skjåta. 15 
So go&a skepnu hev6i hann, at hann vann alti8 
meira vi5 teirri låsaleysu birsuni enn hinir vi6 tei- 
mun g65u birsunun. Harrama5urin gav honun tå 
eina birsu vi5 låsi; men nii fingu hinir hiiskad- 
lamir idlvild å honun og rå&løgdu um, kvussu teir 20 
skuldu Ijiigva uppå hann firi at fåa hann dripnan. 
Teir vistu, at harramanskonan var burturhorvin, og 
søgdu so firi harramanninun, at drongurin hev6i 
sagt seg føran firi at fåa hana attur. Einki batti, 
at drongurin seg6i vi6 harramannin, at hetta var 26 
ikki satt — hann hev&i ikki sagt slikt; harrama5urin 
legbi vi6, at hann skuldi vera livloysur, um hann 
ikki beindi honun konuna attur. So t6k hann ta 
g66u birsuna frå honun og fekk honun ta låsaleysu 
attur. Drongurin t6k at reika um, olmussudIri5, i 30 



Digitized by 



Google 



396 

ringun hiri. Tå 16 hann var komin nakaS langt 
burtur i skéglna, så hann eina løvu og eltt trødl- 
badn berjast, og trødlbadnlnun st66 tU at tapa. Ta6 
ropar tU hansara og bl6ur hann skj6ta løvuna: tab 
6 skal ver&a honun væl atturlønt. Hann skjitur og 
drepur løvuna. Trødlbadnib er nii so findarblitt og 
bi&ur honun helm vi8 sær til foreldrini: einki skal 
saka honun. Tå 15 teir koma til hus, v6ru tey 
gomlu trødlini liti firi durun og spurdu badnib, kvi 

10 tab kom vidlandi vib hesun dronginun i kvøld; men 
tab greiddi frå tilburbinun, ib verib hevbi, og tey 
gomlu sindu mi dronginun adlan blidna. Tå ib tey 
høvdu etib nåtturb, foru tey gomlu lit firi dir til 
at higgja at stjødnimun; men tå ib tey v6ru inn- 

16 atturkomin, tok trødlbadnib drongin lit firi dir og 
segbi vib hann: »Imorgin, tå ib tii fert avstab, 
bibja tey meg fara i hestastadlin vib tær, og har kant 
tii velja tær kvønn hest ib tii vilt; men tii skalt siga, at 
tii vilt einki annab hava enn tab litla gråa attanfiri 

20 hurbarbakib: tab héskar tær best, ti tii ert so få- 
tækur.« Drongurin gjørdi, sum trødlbadnib hevbi 
råblagt, og fekk esilib, t6 tey gomlu hildu tab vera 
tungt at lata burtur. Trødlbadnib filgdi dronginun 
å leib, og tå ib teir skiltust, gav tab honun eitt litib 

26 ting, so vorbib sum ein pipulegg, klænri i øbrun 
enda og tjiikkari i øbrun, og segbi vib hann, at, tå 
ib hann var i størstu neyb, skuldi hann blåsa i tann 
klænra endan. Drongurin takkabi og stakk pipu- 
leggin 1 lumman. Tå ib hann hevur gingib nakab, 

80 talar esilib og spir, kvi hann gongur so sirgin. Hann 
sigir, at hann er livleysur, um hann fær ikki harra- 
manskonuna attur, sum er burturhorvin. Men esilib 
bibur hann ikki stiira og lovar at hjålpa honun: 
»Set teg upp å bak mltt; far so til harramannin og 



Digitized by 



Google 



397 

bi5 hann lata teg fåa niggju svinaflikkir, niggju 
havrar, niggju rossahu&ir og liklahonkina vi5 ødlun 
liklunun kjå harramanskonuni.« Drongurin so ger 
og fær tab, sum hann bi5ur um. Meban stedgar 
esili5 uttanfiri poitriS. Si5an bi&ur ta5 hann leggja 6 
alt tab, hann hevur fingib fra harramanninun, 
uppå bakib å ti og seta seg sjålvan omanå, og hann 
so ger. Tå ib esUib hevur gingib ein géban tein, 
sinist eldur at koma nibur ivir tey. »Skunda tær 
at kasta svinaflikkini i eldinic sigir litla gråa, og vib 10 
tab sama drongurin hevur gjørt tab, leggst eldurin at 
brenna flikkini, so bæbi sleppa skabaleys burtur ha- 
bani. >Hetta er idlgerb, sum gandakedlingin, ib tikib 
hevur harramanskonuna, hevur reist iméti okkun,« 
sigir Ktla gråa. Tab kvikar sær at ganga, men verbur 15 
at stedga attur, ti kvabna meiri eldur sinist at koma 
ivir tey. »Skunda tær at kasta havramar i eldin!« 
sigir litla gråa, og vib tab sama leggst eldurin at 
brenna teir, so esilib og drongurin bæbi sleppa bur- 
tur i ødlun gébun. Nu eru tey komin so langt, at 20 
tey siggja husib kjå gandakedlingini. Litla gråa 
stedgar uttanfiri portrib og sigir vib drongin: »Nii 
verbur tii at fara inn til gandakedlingina ; men ikki 
mast tii ræbast hana, téat hon er øbilig at siggja: 
hålsurin er sum vebrahålsur, skonin sum rossaskon 25 
og føtumir sum gåsaføtur; og tii skalt bibja hana 
lata teg fåa harramanskonuna, sum hon hevur tikib.« 
Tå ib hann kemur inn, situr kedlingin vib eldin. 
Hann bibur hana lata seg fåa harramanskonuna, 
sum hon hevur tikib. >Ikki firr enn eg havi krég- 80 
vab hana tvær reisur og tii eina,« sigir hon; »um tii 
finnur hana båbar ferbir, ib eg krégvi hana, og eg 
ikki ta ferbina, ib tii krégvar hana, so skal hon vera 
tin — annars ikki.« Firstu ferb krégvar kedlingin, 



Digitized by 



Google 



398 

og me&an er drongurin liti kjå Htla gria, sum sigir 
honun, kvar hann skal leita: »Hav first létir å tær, 
sum tu hev5i leita5 adlasta5ni, og skavast rundan 
um stovuna! bi8 so kedlingina geva tær dragukistu- 

6 liklamar, og drag so adlar skuffumar ut! tann niSasfca 
er fudl av bor5apettun; klipp i ødl bor5apettini! tab 
seinasta er reytt, og har innaui Kggur hon.« Hann 
ger alt, sum esilib hevur rå51agt; og tå 16 hann 
setur saksin å ta5 reySa borSapetti, hoyrir hann 

10 ropa: »Klipp meg ikki, kHpp meg ikki!« Abra ferb 
krogvar kedlingin, og esilib sigir vib drongin: »Bib 
hana visa tær å bakarovnin! hann liggur fudlur 
av breybun ; riv ødl breybini lit ur ovninun og br6t 
tab innasta sundur! ti har innani liggur hon.« Dron- 

16 gurin so ger; men tå ib hann skal bréta innasta 
ovnsbreybib, nu ropar: »Brét meg ikki, brot meg 
ikki!« Ilt er i kedlingini; men drongurin er fegin. 
Nu skal hann sjålvur kr6gva tribju ferbina og fer 
attur til esilib, sum sigir: »Legg hana i tey sibu 

20 hårini attanfiri oyrab å mær! har er tab vist, at 
kedlingin finnur hana ikki.« Hann so ger; kedlin- 
gin leitar bæbi liti og inni, uppi og nibri; men vib 
ti skili verbur hon at gevast, at einki finnur hon. 
Nii hevur drongurin vunnib adlar treytimar, ib å 

25 v6ru lagdar, og fær harramanskonuna at føra heim. 
Hann bibur ettir esilsins råb kedlingina fliggja sær 
hestin kjå harramanskonuni ; men hin gamla sitir. 
So fara tey til gongu. Tå ib tey hava gingib nakab, 
koma tey til eitt træ. Litla gråa sigir nii vib dron- 

30 gin: »Her skalt tii grava eitt djiipt hol nibur vib 
hesun trænun og koyra meg nibur i; so skalt tii 
tekja adlar rossahiibimar lit ivir holib og siban 
fara upp i træib og ringla sum harbast vib likla- 
honkini So fært tu at hoyra égvuligt buldur nibri 



Digitized by 



Google 



399 

i holinun, og me5an btddrib stendur vi6, kemur hes- 
turin kjå harramanskonurd upp ur holinun, spin- 
nandi o5nr; tå mast tii vera kvikur at kasta likla- 
honkina um hålsin å honun, ti so stendur hann 
stidlur.« Drongurin ger, sum esili& hevur sagt, og 5 
er so knappur at kasta liklahonkina um hålsin å 
hestinun, sum hann kemur stérleypandi upp lir holi- 
nun. Tå stendur hann stidlur; harramanskonan setur 
seg uppå hann, drongurin uppå esilib, og so riSa 
tey, til tey koma til eina sin, kvaban tey kunnu 10 
siggja harramansgarbin. Hinumegin sinina var ein 
djiipur dalur, og uppattur hinumegin ein onnur sin. 
Tå ib tey eru komin i dalin, sigir esilib vib dron- 
gin: »Nu havi eg gjørt n6gv fin teg; mi skalt tii 
gera eitt firi meg, og tab er at drepa meg. Tu skalt 16 
kubba høvd og hala av mær, fletta hiibina av, liba 
føtumar av og so seta høvdib attur, har sum halin 
hevur verib, og venda gronina inn ettir ; alt skalt tii seta 
attur uppå tvørt: halan vib hårinun inn ettir attur 
i hålsin, venda kleyvamar upp ettir å fétunun, og 20 
seyma hiibina saman um meg attur vib hårunun 
inn ettir.« Alt hetta lovar drongurin at gera, to 
ogvuliga treybur. Men tå ib Ubugt er, mi reisist 
litla gråa og er umskapab til ein frålika vakran 
prins. Hann sigir seg vera prinsurin av Onglandi. 25 
Teir båbir fara so til gongu, og harramanskonan 
ribur å hestinun, til tey koma til harramansgarbin, 
ødl so fegin. Men har varb onnur motitøkfim burtur 
lir, enn tey høvdu væntab. Harramanshiiskadlamir 
høvdu sæb tey, tå ib tey voru å sinini hinumegin 30 
dalin, og høvdu sagt firi harramanninun, at drongurin 
hevbi sovib kjå konu h6insara i dalinun, ti har høvdu 
tey verib so ogvuliga leingi. Tå ib tey komu, var 
råbib samlab, og tab dømdi, at tey skuldu ødl verba 



Digitized by 



Google 



400 

hongd. Drongurin var toga5ur firstur upp i gålgan; 
men sum hann hekk har, rami honun i huga pipu- 
leggurin, sum hann hev5i fingi5 fra trødlbadninun. 
Hann tok pipuleggin upp ur lummanun, blåsti i 
5 hann, og vi6 tab sama kom trødlbadniS vi5 einun 
ogvuligun trødlaheri. Trødlini t<Sku harramannin, 
huskadlar hansara, rå6i5 og alt f61ki&, 15 uttanum 
st66, og dropu ta6 alt. So loystu tey drongin niSur 
lir gålganun og rimdu siSan burtur attur. Nii livdu 
10 bara tey tri ettir: drongurin, prinsurin og harra- 
manskonan. Drongurin giftist vi& harramanskonuni. 
Prinsurin for attur til Onglands til at stira rikinun 
og hev5i tey bæ6i nigiftu vi5 sær. Har livdu tey 
væl adla teirra ti6. 



16 b. Optegnelse fra Skard, Kunø.^) 

[Begyndelsen som i den foregående æveniyrtekst, 
indtil drengens bortrejse fra troldeparret, hiis bom han 
har reddet. Troldbarnet giver ved afskeden drengen en 
fløjte, der ligner en pibestilk. Derefter fortsættes:] 

20 EsiliS sær, at drongurin er stiirin, 

og spir, kvat 16 bagir honun. Hann sigir, at, kann 
hann ikki beina ta horvnu harramansdéttrina attur til 
papa hennara, so er hann livleysur. Esili8 bi5ur 
hann krevja tri ting frå harramanninun: niggju 

26 rossahu5ir, Uklahonkina kjå déttrini og ein goban 
føming av svinafeitti. Hetta fær drongurin og ri&ur 
so å eslinun, til teir koma til eitt hus vi5 jadn- 
portri å, kvar trødlkonan bir, sum hevur tikiS harra- 
mansdéttrina. Drongurin fer inn og krevur gen- 

80 tuna; men trødlkonan vil ikki lata hana, firr enn 



*) gengivet i stærkt forkortet form. 

/Google 



Digitized by ^ 



401 

drongurin hevur funnib hana triggjar fer8ir, 15 hon 
sjålv, kedlingin, vil krogva hana. Firstu fer5 er 
gentan goymd i innasta brey&inun i bakarovninun, 
abra ferS er hon nibasti lepin undir handdraginun 
i einari kistn, og tribju ferb eitt reytt bendlapetti i 5 
einari eskju, sum stendur i einun mirkun kroki. 
Kvørja ferb visir esilib dronginun å, kvar hann skal 
søkja og finna gentuna. Trødlkonan verbur at 
sleppa henni, men leggur vib, at nii skal hann 
goyma hana eina ferb, og kann hon sjålv, kedlin- 10 
gin, tå finna hana, skal hon hava hana attur. Dron- 
gurin letur esilib goyma gentuna i teimun sibu håru- 
nun attanfiri oyranun å ti; esilib ger seg 6sj6nligt, 
og trødlkonan gevur ivir at leita. So teir avstab 
vib gentuni; men ikki kann hon fåa hest sin vib 15 
sær, sum trødlkonan hevur tikib. Triggjar ferbir 
kemur eldur ettir teimun i luftini, og kvørja ferb 
kastar drongurin lit av svinafeittinun til at bjarga 
teimun. Siban grevur hann ettir esilsins råbi ^ina 
grøv, letur esilib nibur i, tekir rossahiibimar ut ivir 20 
og ringlar vib liklahonkini. Tå kemur hesturin 6bur 
upp lir hoUnun, men stendur stidlur, tå ib drongurin 
hongur liklahonkina um hålsin å honun Tå ib tey 
koma tætt at harramanshusunun, bibur esilib dron- 
gin skera høvur, hala og føtur av ti, fletta hiibina 25 
av og seta alt rangvørgt uppå attur. Tå ib tab er 
gjért, stendur esilib umskapab til ein vakran konga- 
son. Hann fer til sitt heima og drongurin vib gen- 
tuni til harramannin. Men hiiskadlar harramansins 
eru avindsjukir og Ijiigva uppå drongin, at hann 30 
hever verib ovgébur vib harramansdéttrina. Hann 
verbur dømdur til at heingjast i gålgan; men sum 
snørib er lagt um hålsin å honun, og n6gv f61k 
stendur samansamlab uttanum til at skottast, kemur 

26 



Digitized by 



Google 



402 



låtupipan homm i hug; hann blæsur og vi6 feab same 
er ta5 litla trødli5 har til aJb hjålpa honun. Ta5 t6k 
harramannin og huskadlamar, sum høvdu logiS 
uppå drongin, og drap teir; men d^ngurin alapp 
5 leysur og giftist yi5 harramansdåttriiii. 



c. Optegnelse fra Sumbø, Suderø: Ta5 gråa 681115. 
Eina fer5 var ta& ein drongur, sum ikki timdi 
annaS at gera enn at sk]6ta. Ein dagin, sum hann 
er farin burtur i skågvin vi5 birsu sinari, sær hann 

10 eina løvu og eina bjødn berjast um ein trødlunga 
og skjitur so løvuna og bjødnina båSar. Trødlungin 
er 6gvuliga ræddur um, at drongurin man ætla at 
drepa hann sjålvan eisini og bi5ur sum har5ast firi 
livinun; men drongurin sigir seg einki ilt vilia gera 

15 honun, og trødlungin lovar g65a løn frå papa sinun, 
risanun, atturfiri. Drongurin torir idla at fara til 
risahedli6; men trødlungin biSur hann ikki ræ&ast. 
Tå i& teir koma i hedlib, heldur risin, at hesin dron- 
gurin er g65ur til kråsir kjÅ honun; men ungin 

80 sigir påpanun frå ødlun tilburSinun og biSur hann 
geva dronginun g6da løn atturfiri hjålpina. Bisin 
«pir drongin, kvørja løn hann helst yil hava, og 
hann sigir seg vilja hava ein hest. Teir fara i stad* 
lin; men trødlungin sigir vi6 drongin, at hann skal 

26 ikki taka nakran av teimun st6ru hestunun, sum 
på]mi vil b]65a honun, men bert inskja sær ta5 gråa 
esili&, sum stendur attanfiri didnar, og heldur ikki 
tkal hann tilka nakaS av teimun gudl- og silvur- 
bokslunun, 15 risin vil b]65a honun, men bert eitt 

80 gamalt jadnboksl. Drongurin ger ettnr hesun Tå6i, 
Og risin bflhir ilt ivir tann, 16 so hevur lært hann; 



Digitized by 



Google 



408 

men lovab er lova6, og drongurin fer avstaS vi6 
eslinun. Tå 15 hann er koudn ut um 11615, kemur 
trødlungln rennandl vi6 elnun pipuleggl, gevur ho- 
nun og bl5ur haim blÅsa i henda pipulegg, tå 15 
hann er staddur i størstu ney5. Drongurin ri5ar « 
til eln kongsgar5, og kongurin fær brått so stéran 
tokka til hansara, at hann setur hann Ivir adlar 
harramar i riklnun. Nii 16 telr siggja hetta, vUja 
telr fåa livl6 av honun, ti telr kvi6a firl, at kon- 
gurin, sum er badnleysur, skal geva honun rikl6 10 
ettlr seg. Elna d6ttur hev61 kongurin ått; men hon 
var horvin firl langt si6anl. Telr Ijiigva mi firl kongl, 
at drongurin hevur sagt seg føran firl at belna kon- 
gadottrina attur, um haim vUdl. Kongurin sendlr 
bo6 ettlr honun og lovar honun déttrina tU konu 16 
og rikl6 ettlr seg, um hann kann fåa hana attur — 
annars skal hann vera livleysur. Drongurin sigir, 
at hann hevur einki vlta5 um hesa horvnu konga- 
ddttur; men kongur bi6ur, at so skal vera, sum hann 
hevur BSLgt, og vlt slikun sklli var6 drongurin at 90 
fara. Hann vlsti sær eingl rå6, og komln i stadlin 
til e8lll5 t6k hann at bl6ta og banna tann dag, 16 
hann var komln å bakl6 å ti: ti harav st65st han- 
sara vanlukka. E81116 talar mi og bl6ur hann Ikkl 
lara so Idla vl6 s»r: ti ta5 velt, kvat 16 brekar ho- 26 
nun, og skal eislnl hjålpa honun. Drongurin telur 
tå eslinun frå viSursklftun sinun, og ta6 sigir vi5 
hann, at hann skal fara til kongin og bl6ja um t6Iv 
tunnur av kjøtl og t61v menn hartU og koma so 
attur; altI6 skal hann vera fremstur i fer61nl sjålvur. go 
Drongurin fer til kongin og fær, kvat hann bl5ur; 
8i6an fer hann avsta6 og alt 11615. Telr ri5a eltt 
langt og anna6 breltt i mangar dagar. So ein da- 
gin siggja telr eln égvullga stéran fugl fljiigva ivir 

Digitized by VjOOQIC 



404 

teimun, og esili6 sigir dronginun frå, at hetta er 
ein av njosnarmonnunun kjå gandakedlingini, 16 
goymdi kongadéttrina. Hesin fuglur var settur til 
at verja alt tab, 16 kedUngln åttl. Esili6 bl&ur dron- 
5 gin slga vl6 mennlnar, at telr skulu kasta lit av 
matmun, 16 telr førdu vl& sær: ti annars åt fuglurin 
félk, hestar og vagnar, alt sum var. Telr kasta6u 
kjøti6 lit, og å6renn telr v6ru konmir til hiis, var 
alt uppetl& av fuglinun. Eslll& sigir vl6 drongin, 

10 at hann skal binda ta6 inn i fj6si6 kjå gandaked- 
lingini, lata 11616 burtur lit i sta6in og sjålvur fara 
inn til hina gomlu. Hann so ger, og tå 16 hann kemur 
inn, situr kedlingin vi6 eldin; hon spir, til kvørs 
hann er komin Ettir kongadéttrini, svarar hann. 

15 Hon undrast å, at hann skal vita, at hon er at finna 
har; men hann svarar, at tann, 16 harrin er vi6, 
hann kemur fram adlasta6ni, og nii sigir hann vi6 
hana, at, um hon ikki visir sær å kongadéttrina vi6 
ta6 sama, skal hann taka livi6 av henni. So lei6ir 

20 hon hann inn, og kongadottirin gle6ist ogvuliga at 
siggja kristi6 félk. Drongurin sigir seg vera kom- 
nan at heinta hana; men hon ivast 1, at hann er 
tess mentur. Sum tey sita og tala, kemur ganda- 
kedlingin inn og hevur skapa6 fira høvd å seg; hon 

25 spir drongin ettir, kvussu hann er sloppin um vak- 
turmann hennara; men hann sigir seg tæna hægri 
harra og hava størri matt enn hon og roynir so at 
loypa otta å hana. Hann hottar attur at drepa hana, 
um hon ikki lo var kongadottrini burtur vi6 honun; 

80 men hon bi6ur hann gera sær eina bøn first: hon 
eigir ein étamdan hest, sum hon vU bi6ja hann fåa 
sær fatur å og temja. Hann lovar og fer i fj6si6 
til esili6 at bi6ja ta6 leggja sær rå6. Ta6 sigir vi6 
hann: »Kom burtur i skogvin vi6 mær og grava 



Digitized by VjOOQIC 



405 

eina grøv undir einun træi; tak so boksli5 av mær, 
set meg ni5ur i grøvina og legg flag lit ivir! Far 
so uppitræi6 og ring vi6 bokslinun; so vil hestur- 
in koma av sær sjålvun. Og tå ib hesturin er ko- 
min at trænun, skalt tii vera skjétur at smoyggja 5 
boksli5 nibur ivir høvdib å honun; ikki stendur 
hann annars.* Drongurin ger, sum esiliS ræbur, og 
alt gongur, sum tab hevur spaab; tå ib hesturin 
hevur fingib bokslib um hålsin, sendur hann stidlur, 
og meban fær drongurin esilib upp attur lir grø- 10 
vini. Siban fer hann til hiis vib hestinun og fær 
kedlingini. Hon sær nii, at hann kann meira enn 
hon sjålv, og heldur ti bestå råb vera at sleppa ho- 
nun avstab vib kongad6ttrini. T6 leggur hon trig- 
gjar treytir å first: »Eg vil krogva kongadéttrina 16 
triggjar ferbir, og finnur tii hana kvørja ferb, kant 
tii fara vib henni.« Hann Utur å esilib og sigir seg 
vilja royna. Esilib leggur honun råb: »Tii skalt 
leita i kvørjari stovu first og so uppi å loftinun; 
har sita mangar jåmfnigvir i einari stovu og seyma; 20 
tii skalt leita i tråbinun, og i dimmoreybun lintråbi 
fer hon at vera; tå skalt tii siga: »Nii klippi eg.«« 
Drongurin so ger; men tå ib hann heldur å ti 
dimmméreyba lintråbinun og sigir, at nii klippir 
hann, tå répar kongadéttirin og bibur hann ikki 26 
gera tab, ti hon er i tråbinun. Kedlingin krogvar 
hana abra ferb, og drongurin fær attur råb frå esli- 
nun: uppi å loftinun skal hann finna niggju bigg- 
kodn i einari tunnu, og tab staka, sum liggur i 
mibjuni, skal hann føra saksin ivir og høtta at klippa. 30 
So er, sum esilib hevur sagt; men tå ib drongurin 
letst at klippa biggkodnib i mibjuni, nu letur i ti: 
»Klipp meg ikki!« Kedlingin krégvar kongad6ttrina 
tribju ferb, og esilib sigir vib drongin, at hann skal 



Digitized by 



Google 



406 

fara oman til ånna: naka5 langt ni5ri skal hann 
finna eitt hålmastrå, og ta& skal hann høtta viS at 
klippa, ti har hevur kedlingin skapaS hana i. Hann 
fer, finnur straiS og høttir vi6 at klippa; hon sigir ta 
5 vi8 tab sama til sin. Nii hevur drongurin vunnib ad- 
lar treytimar og sigir vi6 gandakedlingina, at hann 
vil krégva seg triggjar ferbir: so skal hon leita. 
EsiliS skapar hann um til eitt hår attanfiri oyrab å 
sær; kedlingin kemur i fjosib til at leita, ti hon 

10 veit, at hann er har, men torir ikki at nema 
vib esilib. Um langt og leingi kemur hann fram. 
Abra ferb skapar esilib hann til eitt hår undir hala- 
nun å sær; hon leitar i f]6sinun; men ikki gongst 
henni betur enn firru ferb. Tribju ferb er dron- 

16 gurin eitt hår imidlun kleyvamar å eslinun; tå gevst 
kedlingin at leita. Nii hevur drongurin vunnib he- 
sar treytir vib og fer sin veg burtur vib konga- 
dottrini Eingin veit nakab um hinar t61v menni- 
nar, ib komu vib honun: teir eru horvnir. Tey fara 

dO nu bæbi: drongurin å eslinun og kongadottirin å 
hestinun. Drongurin heldur, at nii veit hann ikki, 
kvussu tey skulu koma fram um fuglin, vaktarman- 
nin kjå gandakedlingini, ti nu hava tey ernki at 
geva honun; men esilib leggur råb: tey skulu riba 

25 undir jørbini; og so mikib gjørdi esilib, at hetta 
lukkabist teimun. Tå ib tey eru komin so langt, 
at tey siggja kongsins hødl, fedlur mirkur å tey, so 
tey verba at slåa tjald um nåttina har, sum tey em. 
Kongad6ttirin sovnar; men esilib og drongurin taka 

80 at tosa saman båbir. Tab bibur hann mi hjålpa sær 
atturfiri, at tab hevur hjålpt honun ur so man- 
gari neyb, og hetta lovar drongurin. »Tii skalt 
høgga høvur og hala av mær,« sigir esilift, >og 90 
seta høvdib har, sum halin hevur sitib, og halan 



Digitized by 



Google 



407 

har, sum høvdib hevur verib. So skalt td fletta 
hubina av mær og venda tab inn ettir, sum lit hevur 
vent firr; ti tå firsta verbi eg folk attur, sum eg 
havi verib firr.« Og so telur eslib dronginun fra, 
at tab er ein gandabur og umskapabur kongasonur: 5 
badn var hann, tå ib hann varb gandabur, og måtti 
ti umskapast til badn attur. Drongurin 6tt£ist fiii, 
at hann kann koma til at drepa esilib; men tab 
bønar hann at gera, sum tab hevur sagt. »Eitt skal 
eg læra teg enn,« sigir esilib: »tå ib kongadottirin 10 
vaknar, fer hon at spirja teg ettir, kvabaa tu hevur 
fingib hetta badnib, og tå skalt tii siga, at tii fannt 
tab i sk6ginun å einun heyggi, kvar tab lå og græt, 
ti at tåtan var dottin ur munninun å ti.« Dron- 
gurin ger nii vib esilib, sum tab hevur bibib, og vib 16 
tab sama stendur tab umskapab til eitt mansbadn. 
Tå ib kongadéttirin vaknar, spir hon, kvaban hatta 
badnib er komib, og drongurin svarar, sum esilib 
hevur lært hann. Men nu ib esilib er burtur, er 
hann so forharmabur; hon sigir tå, at hon hevur 20 
hestin ettir, og siban seta tey seg bæbi upp å hann 
og riba heim i kongsgarbin. Kongurin er, sum 
vera man, fegin um at hava fingib dottrina attur, 
gevur dronginun hana til ektar og lovar honun 
rikib etfcir seg. Men harramir eru avindsjiikir og 25 
leggja råb samwi iméti honun. Teir Ijiigva firi kon- 
ginun og siga, at tey bæbi, drongurin og déttir han- 
sara, hava ått tab badnib saman, sum tey førdu 
heim vib sær. Og so ågritnir eru teir, at teir fåa 
kongin til at tnigva tt, og dagur verbur åsettur, at 80 
drongurin skal heingjast. Nii ib hann er førdur til 
gålgan og bøbilin skal lata togib nibur um hålsin å 
honun, minnist haim å pipuleggin, ib trødlungin 
gav homm å sinni, og bibur bøbilin biba^ meban 



Digitized by 



Google 



408 

hann tekur hondina ni&ur i lumman. Haim tekur 
pipuleggin upp og blæsur, og tab er ikki longur enn 
at siga frå ti — so er trødlungin har. Hann skal 
visa bø5ilinun, kvussu langt ømin kann fljiigra upp, 

6 sigir hann, fer upp i loft vi6 honun og smildrar 
hann sundur haruppi. Si6an ger hann ta6 sama vi& 
kongin, sum hevur bo6i&, at drongurin skal ver6a 
hongdur, og vib harrarnar, sum hava logib uppå 
hann, og sigir so vib félkib, at, um ikki adlir vilja 

10 svørja at vera hesun manni tnigvur, sum nii skal 
vera kongur ivir teir, skal hann gera so vib adlar, 
ib nokta at svørja. Tå fudlu adlir ti niggja kon- 
ginun til fota; hann giftist vib kongadottrini, og 
livdu tey bæbi væl og leingi. 



15 42. SnatL 

Mabur og kona åttu eitt dreingjabadn. Tå ib 
drongurin var fram undir at vera tilkomin, fér hann 
ein dagin ut at ganga. Hann gekk og gekk og 
kom at endanun inn i eina stéra sk6g. t hesari 

20 sk6g var eitt hiis; har fér hann inn og krågvabi 
seg. Um kvøldib kemur risin heim — ti risi var 
tab, sum åtti hiisib; hann var altib burtur um da- 
gamar og kom heim um kvøldamar. »Her luttar 
av kristnun f61ki,€ sigir hann og snoddar i kvønn 

26 kr6k. Drongurin skalv av ræbslu, men einki batti 
honun, kvussu hann royndi at krøkja seg saman — 
risin fann hann kortini. »Fjør mitt, fjør mitt! tii 
skalt vera vælkomin; eg havi leingi inskt ettir einun 
til at gera mær matin og halda reint i husinun; mi 



Digitized by 



Google 



409 

skalt tii vera til tess.« Drongurin læt idla at; men 
ta& hjålpti nu ikki meira enn ta5 sama: hann var& 
at vera kjå risanun. Eisin gav honun liklamar til 
adlar stovumar, sum han skuldi halda reinar; men 
ein stova var, sum risin forbeyB honun at fara inn 5 
i: »um hann for har inn, so så hann ta5,« seg&i 
risin, >ti hann så alt.« Ein dagin, sum drongurin 
gongur heima einsamadlur, og hetta melur i høvdi- 
nun å honun, hugsar hann vi& sær sjålvun, at hann 
skal t6 nj6snast um, kvat i6 er i hesari stova; risin 10 
man ikki siggja tab kortini.« Hann leggur hondina 
spakuliga å låsin, men i ti at hann skal lata upp, 
loypur eitt å hurbina innanfrå, kl6rar og klérar og 
ropar: »Vel meg, vel meg!« so hann torir ikki at 
lata upp. Um kvøldib, mi i& risin kemur heim, er 16 
otti å dronginun; men risin sigir einki. Hetta gon- 
gur vi6 sama lag fleiri dagar upp i slag, at dron- 
gurin roynir at lata upp; men kvørja fer5 kemur 
hatta, i& inni er, klérar å hurbina og ropar: »Vel 
meg, vel meg!« so hann torir ongantib at fara inn. 80 
Eitt kvøldib kemur risin heim og er so 6gvuliga 
sjiikur. Hann sigir vi6 drongin: »Fjør mitt, mi 
fari eg at doyggja, og tå i& eg eri dey&ur, skalt tii 
taka og skera meg sundur i triggjar partar og bera 
meg oman å sjogvin; men ein insk vil eg geva tær, 25 
åbrenn eg doyggi.« Leingi st6b drongurin og hug- 
sabi um, kvat hann skuldi velja sær; tå rann honun 
i hug, kvat hatta inni i stovuni hevbi r6pab: Vel 
meg! og hann svarabi, at hann inskti sær tab, sum 
var inni i teirri stovuni, sum hann ikki slapp inn i. 80 
»Fjør mitt, tii valdi sum min høgra hond,« segbi 
risin, og so doybi hann. Drongurin ger vib risan, 
sum hann hevur bibib hann, og fer so og letur 
stovuhurbina upp; tå er alt stilt og kvirt — einki 



Digitized by 



Google 



410 

uttan ein svartur hnndur gongur og melur å golvi- 
nun. Hann sleppir hundinun lit vi& sær, og bå5ir 
til gongu burt frå risahusinun, drongurin firi og 
hundurin attanå. Drongurin gongur uppå gjøt, 

5 men so bi&ur hundurin um lov til at ganga firi. 
Tå i6 teir hava gingi& eina g6&a løtu, vendir hun- 
durin sær å og sigir vi& drongin: »Ikki ert tu for- 
vitin.« »Kvi tå?« spir drongurin. >Tu spirt ikki, 
kvussu tii skalt kadla meg,< sigir hundurin. »Kvussu 

10 skal eg tå kadla teg?« >Tå skalt kadla meg Snata.« 
Teir ganga langan veg og dnigvan og koma at 
endanun til kongsins gar5. Har er nu ringur stan- 
dur i kongsgarbinun: kongasonurin er horvin firi 
langt si&ani og einki hevur spurst attur til hansara, 

15 so tey halda hann vera dey&an; eitt frålika vakurt 
råsutræ er horvi& lir urtagar&inun, adlir kongsins 
liklar eru burturi, og neytini hava nii i langa ti8 
8ta8i6 turr kvønn morgun. Vakt hevur altib og 
stund veri& hildin i fj6sinun; men eingin uppspur- 

20 ningur er komin um, kvør 15 gongur at mjålka 
kongsneytunun. Snati heldur nii vi& drongin, at 
hann skal fara inn i kongsgar&in og bi5ja um lov 
til at vera uppi i at høgga kol. Hann so ger og fær 
lov av konginun til at vera uppi i kolarbei6inun ; 

25 men kolmeistarin hevur vi& ta6 sama eitt ringt eyga 
til henda drong og fær honun eitt plåss firi seg 
sjålvan at høgga kol burtur frå hinun arbei5sf61ki- 
nun. Tå i& kolmeistarin er vi&staddur og higgur at, 
høggur drongurin alt, kvat hann orkar, og einki sarøt 

80 til hundin, men so er meistarin burtur£arin, so kemnr 
hundurin attur; tekur øksina imidlun klødnar og 
høggur firi drongin so hart og titt, at kolpettini 
frika um oyruni å bå&un, og ta& er st6rur munur 
å, at nu li&ur skj6tari. Tå i5 meistarin kemur 



Digitized by 



Google 



411 

um kvøldiB at higgja ettir dagverkinun, er altiS so 
n6g meira liøgfc kjå hesun fremminda drongi og ao 
n6g betar enn kjå ødlun hinun. Meistarin fer til 
kongin og sigir, at honon dåmar ikki henda drong: 
tab er ikki naturligt, so n6gy kol sum hann høggur; 5 
ein svartan hund hevur hann kjå sær; hann heldur 
ta6 vera sjålvan hin versta, i& komin er i kongs- 
gar5in, sigir hann. Kongurin heldur, at tå i6 hann 
er so duligur til arbei5is, hesin drongur, og einki 
ilt ger, ber ikki væl til at koyra hann burtur. 10 
Meistarin tekur nii at Ijiigva og sigir, at drongurin 
hevur sagt, at hann veit um alt ta&, sum saknast i 
kongsgarSinun, kvar ta5 er, og kvussu ta& kann 
fåast attur, og so hevur hann lagt til, at ta5 skuldi 
veri5 sær ein lætt sak at f åa beint alt attur, um hann 15 
hev5i viljad. Kongurin letur drongin kadla firi seg, 
talar honun harSliga til og sigir vi& hann, at hann 
skal i stundini gera ta5, sum hann hevur sagt seg 
féran firi: avrikar hann tab, skal hann eiga kongs- 
dåttrina atturfiri, men ger hann tab ikki, skal hann 90 
vera Uvleysur. Dronginun, neybardirib, verbur idla 
vib: teir hava logib hetta uppå seg,. sigir hann; 
hann hevur einki sagt og ikki so mikib sum vitab, 
at nakab er horvib lir kongsgarbinun. Men kon- 
gurin sigir, at kolmeistarin f6r ikki at Ijiigva uppå S5 
hann, og hann leggur rikan vib, at, beinir hann ikki 
alt attur, skal hann verba livleysur. Drongurin 
gongur mi i døprun huga adlan dagin; so fer hann 
til hundin, sigir frå, kvussu vorbib er, og bibur 
hann leggja sær einikvørji råb. »Tab er eingin 80 
neyb^c sigir Snati, »far til kongin og bib hann geva 
tær ein fjérbing av s€ilti, og kom so attur.« Dron- 
gurin so ger og kemur attur vib saltinun i einun 
posa. »Nu kunnu vit fara,« sigir hundurin, og 



Digitized by 



Google 



412 

bå&ir til gongu. Snati ber saltfjér&ingin. Teir 
ganga leingi og koma at einun 6gyuliga høgun 
fjadli. Drongurin heldur, at hann er ikki mentor 
at kliva adlan vegin upp, men Snati lovar at hjalpa 
5 honan. So kléra teir upp um, koma attur å slætt, 
ganga langa veg og koma at einun hiisi. »Her uppå 
skulu vit fara,< sigir Snati, og so knipa teir upp å 
taki& og leggjast at kaga ni6ur igjøgnun Ijoaran. . 
Ma8ur, kona og smågenta dta uttanum grugvuna 

10 inni i roykstovuni; eldur er uppkindur i grugvuni, 
og ein storur pottur, fudlur av mj61k, hongur upp 
ivir eldinun og kékar, beint undir Ijéaranun. Snati 
sigir vi& drongin, at htmn skal loysa bandib av 
posanun, taka salt og koyra ni&ur igjøgnun Ijéaran, 

15 men ikki ovn6gv i senn: hann skal såa ta&, so ta5 
kann fadla sum kavi edla heglingur. Best sum tej 
tri sita um pottin ni&ri undir, sigir ma&urin vi6 
konuna: »Tab er best at leggja skj61i6 atturivir 
Ijåaran; ta6 kavar so idla ni&ur i mjolkina.« »Nei,c 

20 sigir konan, »ger ta5 ikki; edla doyggja vit ødl i 
royki.« Drongurin såar nii i heilun salt ni&ur i 
pottin, til posin er tomur. Nii er k6ka&, potturin 
ver&ur ni&uravtikin, og ødl skulu siipa. Ma&urin 
heldur vi& ta& sama, at ta& er einki skil å, sum 

26 hetta er salt. »Salt?« sigir konan; »hetta er søt 
mjolk; eg havi beint nii veri& i kongsf]6sinun og 
mj61ka& neytunun, og hetta er sama mjåUdn.« Men 
hann bi&ur konima smakka å, og tå kann hon ikki 
longur træta imoti. Sum tey sita og tosa um mangt 

80 og kvat, smirist konan og ber uppå mål: »Idla 
duga tey at leita i kongsgar&inun ; ikki kunnu tey 
finna liklamar; høvdu tey bara kunna& sær at leita 
undir teirri storu dragukistuni.« Eina løtu ettir 
sigir ma&urin, at hann er so lit av lagi tirstur ; men 



Digitized by 



Google 



413 

einki vatn er vi6 hond og hann ver&ur ti at senda 
smågentuna i ånna ettir vatni. Tå 15 hon kemar ut 
firi dir, loypur Snati iii6ur av tekjuni og bitur høv- 
di5 av henni, og so uppå attur. Ma5ur og koua 
sita og bi&a; men eingiii genta kemar attur. Tei- 5 
mun teknr at leingjast, sum vera man, og konan 
ier lit at vita, kvussu vor&i& er. Hon er ikki komin 
longur enn lit um didnar, so loypur Snati ni&ur av 
attur og bitur høvdi& av henni. MaSurin undrast 
uppå, kvi kvørgin kemur attur; otohii er å honun, 10 
og so hann sjålvur avsta5. Ta5 gongst honun å 
sama hått: hann er ikki meira enn lit um komin, 
so loypur hundurin ni&ur av tekjuni og bitur høv- 
diS av honun vi&. Nii fara Snati og drongurin inn 
i hiisiS at leita, firma résutræi5, taka ta& og fara 15 
heim attur i kongsgar8in. Drongurin gongur firi 
kongin, fliggjar honim træi8, sigir honun, kvar tey 
skulu leita ettir liklimun, og neytini, sigir hann, 
skulu ettir henda dag ikki standa mj61ka5i attur, 
tå i5 neytakonumar koma i fj6si5. Kongurin er nu 20 
so findarbli8ur, tå hann hev&i veri& glaSari, um 
hann nii hev&i haft son sin attur eisini, og gevur 
dronginun dottur sina i løn atturfiri, sum hann hev8i 
lova&. Nii kolmeistarin frættir hetta, er hann rættu- 
liga 68ur og lovar at drepa drongin. So kom bnid- 26 
leypsdagurin. Har var bæ8i eti8 og drukki8 væl i 
kongsgar8inun, og kæti var å ødlun. Um kvøldi8 
var& dansa&j men hundurin gekk alti8 og m61 kjå 
bru8gumminun. Snati or8ar vi8 bru8gummin um 
at sleppa at sova i bru8arsongini bert ta einu nåt- 30 
tina. Trey8ur vil bru8gummurin sita honun — kvat 
hev8i veri8 burtur ur uttan Snata? men hann kvi8ar 
firi, kvat i8 bru8urin vil siga og ver8ur at tosa vi& 
hana first. Bni8rini tikist hetta undarligt; men ikki 



Digitized by 



Google 



414 

vil hon sita manni sinun hansara firstu bøn sjålvt 
brudleypskvøldiB, og so sleppnr Snati at vera kjå 
teimun. Tå 16 tey em ni5urfarin, leggur Snati seg 
å f6talagi5, tætt uppi vi5 br6sti5. Um nåttina, tå 
6 15 tey bæ5i em sovnabi, men Snati liggur alvakin, 
hoyrifit eitt lj66: eltt borar igjøgnnn brostifi hlnu- 
megin frå. Snati reiair oym og lurtar. Hetta borar 
og telgir, og alt vi&kast hollB. Ein hond kemur 
inn igjøgnun, men kvørvnr atfcur vi6 ta5 sama. 

10 Snati liggur stidlar og higgar. Endin er taS^ at 
hollB er so vitt, at høvdlB sleppur inn igjøgnnn, og 
nu er ta& kobnektarin, 15 vil drepa bruSgnmmin. 
Snati er ikki seinur; hann loypur upp og bitur høv- 
di5 av honun, sleikir so alt bl65i5 upp og stendur 

16 vi6 ta5 sama umskapaSur til eitt f61k. Nii er Snati 
eingin annar enn hin horvni kongasonurin, sum kol- 
meisterin hevur beint av veginun vi5 trødld6mi og 
gandi firi at sleppa til at vera kongur sjålvur, og av 
hesun sama var ta5, at hann vildi taka livi5 av 

20 dronginun, tå 15 hann giftist vi5 kongsdéttrini. St6r 
var gle5in i kongsgarSinun, mi 15 kongasonurin var 
komin attur. Tå 15 hin gamli kongurin doy5i, varB 
sonur hansara kongur ettir hann, men hin varB 
ovasti ma5ur i rikinun næst ettir konginun. Hann 

S5 heinta5i so bæ5i foreldur sini til sin; tey høvdu 
veri5 so forliarma5i um sonin og trd5, at hann var 
deySur, men mi var gle5i å tdmun vi5. Si5an er 
ikki meira at siga frå teimun i kongsgarSinun. Sibst 
iB frættist, livdu tey væl. 



Digitized by 



Google 



416 



43. Undarligi. 

Eina fer5 var ta5 ein maSur og ein kona. Tey 
åttu eina genta saman; men konan doy&i av badn- 
fer5, og so giftist ma5urm upp attor vi5 einari gan- 
dakedling. Tey åttu badn saman, og ta6 var genta. 5 
Me5an bå&ar gentumar v6ru i uppvøkstri, var 
stjukmamman so idl vi& ta eldru, stjiikdétfcrina, men 
helt négv um sina egnu dottur. Tå 18 ba&ar vom 
tilkomnar, fekk hin eldra friggjara. Hev5i stjuk- 
mamman veri& idl firr, tiggju fer&ir verri var hon 10 
nu. Hon histi stjiikdéttrini liti n6gvar nætur app i 
slag. Ein dagin var hin gamla so reint 65, at hon 
{6r til eina a5ra gandakedling og ba5 hana hjålpa 
sær vi6 at briggja ein gandadrikk. Tær tékn ok- 
kurt av ødlun djdrun, 16 tær vistu, settust at blanda 16 
saman og k6ka og løgdu so gand i. Si6an bey& 
hin gamla bå5un døtnmun at fara at mala kodn. 
Tå 15 tær eru lidnar, spir kedlingin stjukdéttrina, 
um hon er ikki tirst, og gevur henni at drekka. 
Ghentan tusnar so upp vi5 ta5 sama, at eingin bar- 20 
silkona er so tjiikk. Um kvøldi5 kemur drongurin, 
friggjari hennara; men hon torir ikki at koma firi 
eygnni å honun og krégvar seg burt. Hann sprr 
ettir henni, um hon er ikki heima. Jii, heima er hon, 
sigir hin gamla: men hon vil ikki koma firi eyguni 26 
å honun. »Kvat bagir henni?« spir hann. Henni 
man baga so n6gv, sigir hin gamla: hon skal fara 
ettir henni, men honun man ikki litast væl å hana, 
tå 15 hann fær at siggja hana. Nu 15 gentan kemur, 
ver5ur hann so idla til sinns, at ta5 kemur til einkis 80 
imidlun teirra vi5.ta5 sama. Um kvøldi5 ver5ur 
hon litihist av kedlingini. Sum hon gongor og 



Digitized by 



Google 



416 

melur og kemur at einari å um mi6]a nått, fø&ir bon 
eitt bødlut og svart, sum likist kvørki félki edla 
dj6ri. Hetta fer rudlandi og r6par: »Bæbst ikki, 
mamma!« »Jesus nå&i meg, sum hetta er undar- 
6 ligt,€ ropar hon. »Ja, Undarliga hevur tu kadlaS 
^^g} og Undarligi skal eg eita,€ svarar hetta. So 
fer ta8 burtur å sk6g til at drepa bjadnir og flettir 
bjadnahu6imar til mommu sina at hava uttan um 
seg til verju. Ta& fær so någvjtr hiibir, at tab fær 

10 gjørt eina småttu av teimun til mommu sina at 
liggj* iTini undir. Altib liggur hetta burturi og 
er imidlun bjadnimar at drepa; tab er nii stribib 
kjå ti. Nii ber so til, at gandakedlingin hevur fingib 
hin åbumevnda unga mannin til at friggja til sina 

15 déttur. Ein dagin, sum hann skal fara hagar at 
friggja, eru so nogvar bjadnir å veginun firi honun, 
at hann sleppur ongan veg. i mibjun bjadnaflok- 
kinun stribist Undarligi. Maburin sær, at hetta er 
so raskt im6ti bjødnunun og bibur tab vælsignab 

20 vera at hjålpa sær. Hetta svarar, at tab hjålpir ho- 
nun ikki, uttan hann vil eiga mommu sina. »Kvussu 
er hon vorbinPc spir maburin. »Tvey so lj6t sum 
eg,« svarar Undarligi. Nei, so troystar hann sær 
ikki å nakran hått at hava hana, sigir maburin, men 

25 bibur té lata seg siggja hana. Nei, sigir Undarligi, 
hann fær ikki at siggja hana firr enn i kirkjuni. 
So idla er maburin staddur, at hann noybist at 
gera eib, at hann skal giftast vib henni, og slep- 
pur so vegin fram. En annan dag, sum hann gorigur 

80 sama veg, rakar hann attur vib Undarliga og bibur 
lata seg siggja mommu hansara ; men Undarligi sigir 
tvørt nei. Bnidleypsdagurin er fin hond, og bnid- 
gummurin situr og stiirir. Hann skal fara firri i 
kirkjuna — so hevur Undarligi skipab firi; bniburin 



Digitized by 



Google 



417 

skal koma attanå. Sum bruSgammarin situr i kir- 
kjnni og bibar, hoyiir hann skrambul i forkirkjoni 
Ta& er bru&urin, i6 kemur, og Undarligi rudlar fram- 
manfiri hana. Hon er klædd i bjadnarhu&ir utkan 
ivir bru&arklæ&ini. Tå 16 hon er komin upp i stå- 5 
lin, letur Undarligi av henni, ein bjålvan firi og 
annan ettir, og nå kennist bruSgummarin vib hana: 
hetta er hin firra gentan, ib hann hevur friggjab til. 
Tå ib tey koma ur attar kirkjuni, er borbreitt. 
StjiUkmamman og déttirin eru båbar bodnar i brdd- 10 
leypib ; Undarligi situr undir libini å mommu sinari 
beint ivir av teimun. Meban Undarligi situr og 
etur, kveitir hann so titt ivir å stjukmommu sina, 
og endin er tann, at hann loypur upp tvørtur 
um borbib, tekur i herbamar å henni, fettir hana -15 
attur å, so hon dettur å g61vib, skræbir bréstib upp 
å henni, rivur hjartab ut lir, drekkur bl6bib og etur 
hjartab. Nu stendur hann umskapabur til ein so 
fråskila vakran drong og sigir brubgumminun frå, 
kvussu stjiikmamman hevur farib vib mommuni. 90 
Hin gamla og déttirin v6ru båbar brendar; men kjii- 
nini og Undarligi livdu lukkuliga adla teirra ævl. 



44- Teir sjey svanirnir, 

Eina ferb var tab ein mabur og ein kona, sum 
åttu åtta bødn: sjej dreingir og eina gentu. So 2& 
doybi konan, og maburin sirgdi hana; men sum flestir 
einkjumenn giftist hann attur og fekk eina déttur 
vib teirri seinnu konuni. Men tå ib bødnini vuksu 
upp, var stjiikmamman so idl vib tey firru åtta, at 

27 



Digitized by 



Google 



418 

påpin kvibabi firi teimun og tordi ikki at lata tey 
vera i hiisinun. Hann grov teimun ti eina jarbar- 
stovu i einun heyggi og læt tey har inn i. Til lås 
hevbi hann bert eitt gudlepli: stiklabi hann tab 
5 niban ettir, fér heyggjurin upp, og stiklabi hann 
tab oman ettir, læstist heyggjurin attur. Kvørja 
natt vitjabi hann tey og bar teimun mat; men eplib 
læsti hann nibur i eina kistu og bar altib kistu- 
likilin um hålsin. Konan fekk idlgruna, av ti at 

10 maburin var altib burtur um nætumar og matur 
saknabist ur kovanun. Hon forvitnabist um hetta, 
men frætti einki. So gandabi hon dottur sina til 
eina fjøbur — ti gandakedling var hon og setti 
hana upp i hattin kjå manni sinun. Um nåttina for 

16 Jiann, sum hann var vanur, til heyggin, og fjøburin 
ansabi væl ettir ødlun. Tå ib maburin var attur- 
komin, skapabi kedlingin fjøbrina um attur til déttur 
sina, spurdi hana gjødla ettir, kvar ib påpin hevbi 
verib, og déttirin segbi frå ødlun. Tå ib maburin 

SO var sovnabur, stjél kedlingin kistulikilin av hålsi 
hansara, fér i kistuna og ték gudleplib upp lir. So 
fér hon til heyggin og hevbi négvan goban mat 
vib sær til bødnini. Heyggjurin opnabist, tå ib hon 
stiklabi gudleplib niban ettir; hon for inn, gjørdi 

26 seg bliba vib bødnini og gav teimun mat. Drein- 
gimir settust at eta alt firi eitt; men gentan vildi 
einki nema. Hin gamla gav dreingjunun kvørjun 
sina skjiirtu, og vib tab sama at teir voru komnir i 
tær, stébu teir umskapabir til svanir og flugu burt. 

ao Stjiikdéttrini vildi hon geva ein serk; men gentan 
segbi nei : hon téh kvørki mat edla klæbi frå henni, 
og bab lata seg vera einsomadla. Ja, hon skuldi 
fåa lova til at vera einsomødl longur enn hon hevbi 
sinni til, segbi tå kedlingin vib hana, fér ut, læsti 



Digitized by 



Google 



419 

heyggin attnr og stikla&i gudlepli& å sjégvin. Qen- 
tan var ring, 61ukkudiri&, og settist at grata; hon 
hugsa&i um at sleppa lit, men hirdi ikki start um 
at liva, nii 16 ta6 var gingi& brø&runun so. Tå 15 
papin skuldl fara attur at vltja bødnini i heygl- 6 
nun og så, at epll& var burtur, var hann lit av lagl 
harmur, ti nii inundu tey hungra Inni, hugsa&i hann : 
og ikki slapp hann til teirra; hann gnmaSi, sum 
var, at konan hev61 tiki& epliS og forkoml8 ti. 
Gtentan i heyginun åt av matinun, 15 påpln hev51 10 
boriS, til hann var uppl, og tok so at grava seg ut 
vl5 elnun knivi, sum hon hevSi kjå sær. Spakullga 
gekk; men endln var, at hon slapp lit. Hon t6k at 
ganga, gekk langt og leingi og kom um si51r til eltt 
his, kvar ein ma5ur og eln kona bu5u, sum elnki 16 
badn åttu. Tey fagnaSu henni væl, og hon kærdl 
sig fin teimun um vanlukku sina, og kvussu slndar- 
ligt ta6 var, at brø5ur hennara v6ru ganda51r um 
til svanir av stjiikmoSurini. Tey hildu, at hon skuldl 
vera vælkominat vera kjå teimun, og var8 hon verandi 20 
har; men eingin så hana læa edla spæla. Ein da- 
gin, sum hon gekk liti og spåkaSi, møtti hon elnun 
prestl og t6k at kæra sina ney5 fin honun. Hann 
visti eini rå6 til at fåa brøSur hennara attur til 
menniskjur, seg5i hann: men kvi5a8i firi, at hon 26 
kundi ikki filgja rå5unun til enda Hon bønaSi 
hann at siga sær tey: ti hon vildi royna alt. Tå segSi 
presturin, at hon skuldi seyma sjey skjiirtur, eina til 
kvønn br65urin, av so finun tråS sum kongurvågfspin- 
nilvevur), og ikki måtti hon tala eittans orB, firr enn 30 
adlar skjiirtumar voru lidnar — men ta& kom at 
vera ein long tiB. Hon settist at seyma, og eitt år 
gekk til kvørja skjurtu. Einsina vøkur var gentan, 
og ikki trutu ti friggjaramir; men eingin fekknaka5 

27* 



Digitized by 



Google 



420 

mål av henni, so teir voru adlir at fara krøktir heim 
attur. Summi hildu hana vera dumba, av ti i^t hon 
tala&i einki. Tå i& seks år v6ru umli&in, kom prin- 
surin sjålvur at friggja til hennara; honun mrindi 

5 hon fara at svara, hildu tey, um hon kundi tala. 
Men ikki kundi hann fåa nakaS mål av henni, hann 
heldur. Tå hev6i stjiikmamman frætt, kvar hon var, 
og kvat hon hev5ist at; hon t6k vi5 ta5 sama at 
leggja idl rå5 firi henni og førdi lit i or&, at hon 

10 var trilsk og fudl av gandi. Kongasonurin tosaSi 
um at taka hana vi5 valdi ; men stjiikmamman helt, 
at verri åtti at vera gjørt vi& hana enn so: hon 
åtti at vera brend, ti at hon vildi ikki svara ho- 
nun — ta6 var ovg6& æra firi hana, at slikur maSur 

16 skuldi hir5a at friggja til hennara. Prinsurin bar 
bøtuflaka firi gentuni i firstuni; men stjiikmamman 
var ågritin og beit hana i bak so leingi, at prin- 
surin til endan tni&i, at gentan var trilsk, og beyS 
at kinda bål til at brenna hana å. Menn voru sen- 

SO dir til at taka hana og f øra hana til båli5 ; men i ti 
at hon setti f6tin å bålsteinin, komu sjey svanir 
fljiigvandi; hon tok skjurtumar fram lir kistlinun 
og kastaSi til teirra; tå voru adlar lidnar uttan tann 
si5sta, sum onnur erman vanta6i i. Kvør svanur 

^ f6r i sina skjiirtu, og adlir v6ru tå f61k attur, uttan 
ein var6 at hava vong firi annan armin, av ti at 
onnur skjiirtuerma hansara var ikki liSug. Nu listi 
seg at tala, seg&i gentcm og greindi so frå ødlun ti 
idla, sum stjiikmamman hev5i lagt firi hana og brø&ur- 

80 nar. Tå bey8 prinsurin, at kedlingin og déttir 
hennara skuldu bå6ar vera brendar å ti sama båli- 
nun, og so var8. Men hin kom at vera prinsessa 
og si&an drottning. 



Digitized by 



Google 



421 



45. Kongarikid Verdsins Endi. 

Ein mabur åfcti triggjar sinir. Teir eldru hildu 
eintd um hin iugsta og happaSa hann alti5, ti hann 
gjørdi einki gagn. Påpin åtti ein st6ran akur, sum 
8t6& i bestå bl6ma, men var& ni&nrvavdur kvørja 6 
nått; hann gramdi seg négv um hetta og 8eg5i vi8 
sinimar, at ein teirra skuldi sita uppi eina nått 
uti kjå akrinun til at vita, kvussu hetta bar til. Hin 
elsti helt seg til at vaka. Nåttin var bert halv, tå 
16 hann sovnabi, og onganti5 hev&i akurin veri& 10 
verri ni&urvavdur enn morgunin ettir. So helt mi5- 
lingarsonurin seg til; men nåttin var lLti5 meira enn 
halv, tå i& hann sovna6i, og lika idla var akurin 
ni6urrassa&ur tann morgunin. Hin ingsti bey5 sær 
nu til, téat teir eldru brø&umir spotta&u hann: Slik 16 
svøvnhit skuldi duga at sita uppi? Men påpin helt, 
at taS kom ikki at vera verri: hann sovna8i, og 
teir høvdu sovi&. Hin ingsti setur seg tå til akurin 
og vakir adla nått. Tå 15 H&ur at degi, hoyrir hann 
dun — triggir svanir koma fliigvandi og seta seg 20 
vi5 akurin. Teir lata seg lir svanahamunun og eru 
nu triggjar vakrar jomfniir. Tær fara inn i akurin 
at dansa, og me8an kripur hann hagar, sum hamir- 
nirliggja, ogtekurein: tann, sum hin ingsta og vak- 
rasta moyggin eigir. tJt im6ti Ksing, tå 18 tær skulu 85 
taka hamimar attur, er ein burtur. Tær hitta dron- 
gin, og hin ingsta krevur ham sin frå honun; men 
hann sigir, at hon fær hann ikki, ti tær hava spilt 
akurin kjå papa hansara. Hon heldur so vi8 at 
bi8ja og bøna, at hann lovar at geva henni hamin 80 
attur undir teimun vilkorun, at hon lovar at vera 
kona hansara. Hesi kor gongur hon undir, t6 so, 



Digitized by 



Google 



422 

at hann ver&ur at lova henni aldrin at bannast: 
kemur vandabøn av hansara munni, so eru tey leys. 
Hann spir bana, nær brudleypi& skal vera ; men bon 
sigir, at ta5 kann bann biigva til, sum bonan sj&l- 
5 vun listir: tå 16 bru5f61ki5 er samankomi6, ta skal 
bon koma. So fær bann benni bamin; jomfrugvir- 
nar fliigva burtur i svanaliki, og bann fer beim. 
»Er ta6 ikki lika idla statt i morgun vi&?« balda 
brøSumir, tå i& teir biggja at akrinun. »Ja, ikki 

10 er akurin sloppin 6skala5ur i nått, men vadla skal 
ta5 vera so uppattur,« svarar binn ingsti. Hann 
tekur nii at biigva til brudleyps, og betta undrast 
ødl å, ti eingin veit. at bann bevur friggjab til 
nakra gentu. Brøbumir spirja, nær brii&urin kemur. 

16 »Hon kemur tå,< svarar bann. Hetta er ta8 blt- 
tasta av ødlun, i5 bann bevur gjørt, balda teir. Tå 
18 alt er li&ugt til brudleypiS og folkiS komi6, spirja 
ødl ettir bru5rini. »Bru8urin kemur tå,t er svariS 
kjå bouun Hon man seint fara at koma, balda 

20 tey. So bi6ur bann f61ki8 lata seg i til at fara i 
kirkjuna, og rætt sum alt er samla& firi kirkjuduru- 
nun, koma triggir svanir flugvandi, lata seg ur 
bamunun og eru tå gentur, ein teirra bru5klædd. 
So ver8a tey samanvigd bæ6i, og attanå ver6ur 

25 dansab og drukkiB. Um kvøldi5 filgja tey bru5ar- 
parinun i bru5arbus; sistramar bå5ar kjå bru5rini 
eru bru5konur bennara og lata bana lir. Brd8- 
gomurin er skjott lirlatin og ni8urfarin; men einki 
røkist firi, at brii&urin ver&ur li&ug: so kvørt sum 

80 tær lata bana ur einun plaggi, er altid eitt nog 
vakrari innan undir. Solei5is li5ur bålv nåttin. 
Hetta er ein devuls ti&, tær eru um at lata bana 
lir, beldur bann vi5 bru8konurnar. Ja, nu eru tey 
leys kvør frå ø8run, ti nii bevur bann bannast, sigir 



Digitized by 



Google 



423 

brå&urin, men leggur to atturat, at hann skal fé.a 
at siggja tær attur triggjar fer5ir, um hann kann 
vara seg firi mommu risans — vakir hann ikki, tå 
18 tær koma, so sær hann tær aldrin attur. So 
fliigva tær burtur i hamunun; men drongurin situr 5 
ettir vi8 sorg og sut, og alt bnidleypsfolkib rimir 
um morgunin, mi 18 so er vor8i8. Drongurin fer 
til gongu, kemur i ein sk6g og rakar vi8 eitt hus; 
har er ein gomul kona inni. Hon spir hann, um 
hann vil høgga brennivi8 firi hana i triggjar dagar, 10 
og hann jåttar. Ti81iga å morgni fer hann lit at 
høgga, og å middegi kemur kedlingin til hansara 
vi8 mati. Tå 18 hann hevur eti8, kemur slik tingd 
å hann, at hann orkar ikki at vika ein fingur og 
so\Tiar. Tå 18 hann er sovna8ur, stingur hon ho* 16 
nun svøvntodl, at hann skal ikki vakna vi8 attur, 
firr enn hon sjålv vil. Me8an koma jomfniimar 
flugvandi, lata seg lir svanahamunun og bi8ja ked- 
lingina vekja drongin; men hon noktar. So royna tær 
sjålvar at vekja hann; men 18 kvussu tær ropa inn 90 
i oyrunl å honun, skaka og kitla hann og prika 
hann vi8 nålun, fåa tær ikki vakt hann. Tær bi8ja 
kedlingina siga honun frå, at tær hava veri8 har 
og koma tvær reisur attur. Nii 18 hann vaknar og 
frættlr hetta, er hann so harmur og lovar sær sjal- 95 
vun at vaka næstu fer8. Men bæ8i annan og tri8ja 
dagin, 18 kvussu hann strevast, kemur hin sama 
arm68in å hann, tå 18 hann hevur eti8, og 18 kvat 
tær so gera vl8 hann, vaknar hann ikki. So bl8ja 
tær kedlingina siga vi8 hann, at mi koma tær ikki 80 
attur: tær eru frå kongarlkinun Ver8sins Enda og 
noy8ast at fara helm attur vl8 ta8 sama. Triggjar 
gåvur leggja tær til hansara og bi8ja kedlingina fåa 
honun ; ein gevur ein kniv, sum bitur kvat t^8 skal 



Digitized by 



Google 



424 

vera, onnur ein saks, sum ger ta6 sama, og hin 
triSja (bru&unn) ein likil, som kann laasa adlar låsir 
upp. Nii er drongurin so onatiirliga ringor og tekur 
at ganga langar vegir sum i ørviti. Som hann gon- 

6 gar, sær hann n6gv f61k samansamlaS i einnn stad; 
tey hava til arbei&is at drepa neyt og fletta bjølg 
av teimun. Spjarrar og kloddar og kvat annaS, i5 
til er at taka, lata tey uppi bjølgamar. Drongurin 
spir, kvat i& hetta hevur at ti5a, og tey siga firi honnn, 

10 at ein éføra stérur faglur kemur å kvørjun åri, og 
tey noySast alti5 at hava slikt til at kasta firi hann, 
ti annars tekur hann f61k. Drongurin bi&ur um lov 
til at sleppa ni6ur i eina hitina og vera blakaSur 
firi fuglin. Ta& er litib firi at lova honun, tå tey 

16 halda ta6 vera undarliga bøn. Fuglurin kemur, og 
hitin vi6 dronginun i ver&ur kastabur firi hann; 
hann tekur hana i nevib og fligur langan veg burtur 
vi& henni. Drongurin veit einki til sin, firr enn 
fuglurin leggur hitina frå sær; klangur kemur i, og 

SO ungamir låta ræSiliga. Hinar triggjar gåvumar 
hevur hann kjå sær; hann sker seg lit igjøgnun vi5 
knivinun og tekur at drepa ungamar; men teir 
skriggja so ræSiliga, at hin gamli fuglurin, sum ikki 
er langt burtur, hoyrir skriggini til teirra og kemur 

85 fljiigvandi. Sum hann setur seg i rei&rib — i einun 
høgun bergi er hetta — er drongurin so knappur 
at renna knivin i bråstiS å honun, so hann dettur 
deybur nibur. Drongurin hugsar sær nu um at 
sleppa upp å slætt, sker sær spor i bergib vi& kni- 

80 vinun og klintrast so, at hann sleppur uppå. Tå i6 
hann hevur gingib nakab leingi, kemur hann til 
eitt hiis og fer inn. Har sita ein gamal mabur og 
ein gomul kona inni. Hann spir mannin um navn 
hansara. Hann kadlast »brébir Eystan«, sigir hesin 



Digitized by 



Google 



425 

gamli. Drongurin spir, um hann veit nakaS um 
vegin tdl kongarikiS YerSsins Enda. Nei, hann 
hevur onganti& veri& har; men br66ir hfi«isara Sun- 
nan kann væl vita um vegin at siga, heldur bro&ir 
Eystan og lovar at filgja dronginun til hansara. 6 
Ta6 var so snswi;, sum vindurin blæsur, at teir fuku 
su&ur. Drongurin spir br66ur Sunnan ettir veginun 
til VerSsins Enda; hann sigir seg ikki vita hann, 
men heldur br6&ur sin Vestan duga at finna. Teir 
til br68ur Vestan. Hann sigir seg ikki vera væl 10 
kunnugan vi& vegin, ti hann hevur bert veri8 har 
eina fer&: men br68ir hansara Nor&an veit ivaleyst 
vegin, ti hann hevur veri8 har ofta. Teir til br66ur 
Norban og spirja hann ettir. Jii, hann veit væl 
um vegin, sigir Nor&an: hann var vi8 Ver&sins 16 
Enda igjår, og har var slik ståkan, ti ingsta prin- 
sessan skuldi giftast vi5 einun prinsi. Drongurin 
bi&ur Nor&an filgja sær, og ta& er so snart, sum 
vindurin fikur, at Nor&an førir hann til eitt 6gvu- 
liga høgt og bratt glasbjørg. Drongurin sker sær 90 
spor og handtøk upp ettir vi& knivinun og sleppur 
uppå. Har stendur eitt slot uppi; hann tekur liki- 
lin og læsir upp, fer so inn og sær adlar sistramar 
sita. Teirri elstu fær hann knivin, aSrari saksin og 
teirri ingstu, bni&rini, likilin. Tå svimaSi bniSurin, 96 
og i sama sinni umskapast alt: glasbjørgi& var burtur 
og vødlur i sta&in firi. Prinsurin, sum giftast skuldi, 
var& umskapaSur til trødlmann attur, sum hann hev8i 
veri&; hann var ta&, i8 hev8i ganda8 kongadøtur- 
nar, ti kongadøtur v6ru tær triggjar sistramar. 80 
Trødlskapurin kundi ikki ganga burtur, firr enn eitt 
kristi& manniskja kom til teirra upp å glasbjørgi8. 



Digitized by 



Google 



426 

So giftist drongurin vi& ingstu prinsessrmi og var 
nii kongur vi6 Ver&sins Enda .♦) 



46. Glasbjørg.*^ 

[Beg3mdel8eD (den nedtrådte ager, de tre danøende 
6 svanepiger m. m.) ligesom i det foregående æventyr, indtil 
svanebruden forlader ungersvenden, fordi ban bander. Der- 
efter fortsættes:] 

Drongurin gongur langan veg sirgin og 

kemur til ein sta8, kvar n6gvir menn standa og 

10 skjota hindir til at kasta firi eina øm, i8 bir uppi 
i fjadlinun: hava teir einki at kasta firi hana, tekur 
hon bødn. Drongurin bi&ur leggja seg innan i eina 
hindina og verbur blakabur firi ømina, sum fligur 
upp i rei8ri& vi6 honun og kastar hann firi ungar- 

16 nar ; men hann hevur telgimudd kjå sær og stin^r 
bæ&i øm og ungar i hel. So sker hann sær spor i 
fjadlveggin, kemur upp å slætt og rakar vi& eitt 
hus. Har sær hann hinar triggjar gentumar liggja 
bundnar å gélvinun. Tær bi8ja hann skunda sær 

20 burtur attur, ti tær eru kjå einun risa, i8 kemur 
sleipandi yi& einun manni kvørt kvøld til at eta. 



•) Efter en anden fremstUling lyder slutningen ander- 
ledes: Prinsen tilbringer tre nætter på slottet, førend trold* 
dommen brister. De to første nætter kan han ikke vågne 
på grund af „risens moders" trolddomskunster (en forhekset 
hovedpude, som hun lægger under hans hoved, når han er falden 
i søvn). Men den tredje gang stikker hun af vanvare hoved- 
puden for tidlig ind under hans hoved, endnu inden han er 
falden i søvn — han forstiller sig som sovende — og si 
finder gensynet sted imellem ham og prinsessen. Da brister 
trolddommen. 

**) Egenlig samme æventyr som det foregående. 



Digitized by 



Google 



427 

Men drongurin vil ikki rima, og so biSja tær hann 
goyma seg i kjadlaran niSur undir félkabeinini. Bisin 
kemur heim og luttar vi6 ta6 sama folk; hann lei- 
tar og finnur drongin, bukar hann og letur hann 
liggja. So gekk triggjar fer&ir upp i slag, og siSstu 5 
f er& breyt risin anna5 beinib å dronginun. Tær grøddu 
ta5 dagin ettir vi6 smirsli, og so rimdu tey ødl frå 
risanun — ikki kundu jadnleinkjumar, sum gen- 
tumar høvdu ligi& bundnar i, halda teimun meira 
enn triggjar dagar; so kristnar v6ru tær. Men åSr- 10 
enn drongurin visti av, v6ru gentumar horvnar. 
Hann gekk, kom til eitt hiis, kvar ein kedling sat 
inni, og spurdi hana, um hon hevSi sæ5 triggjar 
gentur. »Ja, tær skulu koma triggjar dagar upp i 
slag.« So tok kedlingin hann tU at leita sær i høv- 16 
dinun og stakk honun svøvntodl adlar triggjar fer&ir, 
sum tær skuldu koma, so at hann vaknaSi ikki, tå 
18^ um vardi at vaka. Tær løgdu tå kvør sitt til 
hansara: ein teirra ein ring, onnur eina ke&u og 
hin tri&ja eitt epli; si&an f6ru tær uppå GHasbjørg. 20 
Hann til gongu dagin ettir so harmur ut i ta vi&u 
verøld og kom um langt og leingi til ein staS. 
Hann spurdi, um nakar var har, sum for uppå Q-las- 
bjørg. Ja, søgdu tey: ein skipari lå til at fara. 
Drongurin ba& lova sær vi& og slapp. Ta5 var ikki 25 
meira, enn teir komu fram; men gentumar véru 
meira enn fegnar at &iggja drongin attur. So gif- 
tist hann uppattur vi8 teirri ingstu. 



Digitized by 



Google 



428 



47. Vetil kongasonur. 

Ein b6ndi gekk burtar i skégvin ein dagin. 
Som hann gekk, f6r annar fétur hansara niSur igjøg- 
nun eitt hol, og eitt t6k um f 6tm og helt fast. Ta5 
6 var Vetil kongasonur, sum bii&i undir jørSini og var 
félk å nått, men umskapa&ur til i!dy um dagin; ikki 
vildi hann sleppa b6ndanun leysun, firr enn hann 
lova&i at geva honun déttur sina. Béndin spurdi 
kvussu hann skuldi senda hana til hansara. »Send 

10 hana yi5 hosunun i ånna! so skal eg vera firi henni 
og taka hana,« seg5i Vetil. Béndin gjørdi, sum 
hann hev6i lovaS, og Vetil t6k gentuna. Tey livdu 
80 saman og fingu tri bødn; men Vetil bar tey ødl, 
eitt og eitt so kvørt, lit til fosturs. Tå i6 kona 

16 hansara hev6i ått ta& tri5]a badni5, ba6 hon mann 
sin lova sær heim at vitja mommu sina, og ta& slapp 
hon. Tey spirja hana heima, kvussu hon livir. Hon 
livir væl, sigir hon : uttan tab, at maSur hennara er 
lilvur um dagin, men félk bert å nått. So telur 

fiO hon frå, at hann hevur ein finn undir h&lsinun, og 
mamman leggur henni til råds, at hon skal lisa at 
honun å nått og skera finnin burt. D6ttirin lurtar 
ettir mommuni, og atturkomin til sin sjålvs leggur 
hon seg til at vaka eina nått, tendrar lj6s, tå i5 

26 ma5ur hennar er sovnabur, og tekur at skera finnin. 
Tå kvørvur hann alt firi eitt, og hon sær hann ikki attur. 
Hon lit at ganga, 6gvuliga forharma&, og kemur i 
eitt hiis, kvar eitt badn gongur å gélvinun. »Likt 
er hetta elsta badni mlnun,« sigir hon. >Ta8 vita 

80 vit lika,« siga tey: »Vetil kongasonur hevur boriS 
okkun badnib at fostra.« Hon sigir teimun, kvør 
hon er, og spir, um tey vita sær nakran hémveg til 



Digitized by 



Google 



429 

Vetil kongason; men tey siga nei. Tå 18 hon får 
ha5ani, gévu tey henni ein blåan kj61a. Hon kom 
til anna5 hiislb, så badn ganga å g61vlnunogseg51: 
»Llkt er hetta mibllngarbadnl minun!« Tey søgdu 
sum i ^inwn firra husinun, at Y etU kongasonur hey51 6 
fingl5 telmun ta5 tU fostars; hon spurdl tey ta& 
sama og fekk sama svarl5. Tå 15 hon for haSanl, 
fekk hon eln grønan kjola. So kom hon til trl8ja 
husi6; har så hon eitt badn, sum liktist Ingsta badnl 
hennara. Alt gekk å sama hått sum i hinun firm 10 
hiisunun — eingin visti nakab um Vetil kongason. 
Or hesun hiisi fekk hon ein rey&an kjéla, f6r attur 
til«gongu og kom inn til ein gamlan mann. Hann 
veit, kvar 15 Vetil er, sigir hesin gamli: hann er å 
Glasbjørgi — men hagar sleppur hon ikki, uttan 16 
hon fær smitt sær jadnklæSi, spiskar jadnskégvar 
og jadnhanskar. Hon til ein jadnsmib, fær smitt 
sær jadnklæ5i, jadnskégvar og jadnhanskar og klin- 
trar so upp å Glasbjørg. Hon kemur til eitt hiis, 
fer inn og sær tvær kedlingar sita — tvær ganda- 90 
kedlingar eru hetta, sum hava vilt Vetil til sin. 
Hon spir ettir Vetil kongasoni. Hann er her, siga 
tær. Kona Vetils bi5ur um hus og letur hin blåa 
kjolan atturfiri; tå sigir onnur kedlingin: »Hesin 
er lagamannin at standa bru5ur i kjå mær vi5 Vetil 26 
kongasoni.« Si5an ver6ur Vetils kona latin inn i 
seingjarkamariS, har sum Vetil svevur; men 15 kvussu 
hon skakar honun og råpar å hann, kann hon ikki 
fåa hann til at vakna. »Vedel kongesøn! jeg har 
klavret på Glasbjærg med jæmsko, jæmhandsker og 30 
jæmklæder,« heldur hon vi6 at répa, men alt til 
einkis. Næsta dag bi5ur hon uppattur um hiis og 
gevur hin grøna kj61an: »Hesin er laga5ur til 
bnidleypskjola kjå mær,< heldur hin sama kedlingin. 



Digitized by 



Google 



430 

Nåttin kemur, og kona Vetils svevur uppattur kjå 
manni sinun. Hon heldur vi& at råpa inn i oyruni 
å honun ta5 sama sum firru nått; men ikki fær hon 
hann at vakna. Vi8 deginun fer hon attur til hin 
5 gamla mannin og kærir seg firi honun, at hon fær 
ikki mann sin til at vakna: hon sær hann bert å 
nått — å degi er hann burtur. Hinn gamli sigir 
tå vib Vetil, at kona* hansara er komin og 
hevur sovi5 kjå honun tvær nætur upp i slag, 

10 men ikki fingi5 hann vaknan: »Nu skalt tii koyra 
koddan burtur i nått og liggja å berun vi& høvdi- 
nun; men svørb titt skalt tu hava i hondini. Tå i5 
neistamir fiika, eru kedlingamar ikki sovnabar eim ; 
men tå ib glødnar fiika, sova tær, og so skalt tu 

16 høgga høvdini av teimun* Tribju nått ger Vetil, 
sum hin gamli hevur rått honun og tekur koddan 
burtur. Meban neistamir fiika, bibar hann; men 
tå ib glødnar eru famar at fiika, loypur hann upp 
og høggur høvdini av båbun kedlingunun. So var 

SM) hann rætt folk attur; konan og hann biisettust å 
Glasbjørgi og téku bødnini attur til sin, sum hann 
hevbi latib lit til fosturs. 



48. Vakurleikin og beistid. 

Eina ferb var ein storur keypmabur, sum hevbi 
85 sigling um verøldina. Ein dagin, sum skipini voru 
heimkomin og hann skiddi avstab til at vitja tey, 
bab hann døtur sinar — triggjar v6ru — inskja av 
sær kvør sitt tingib, kvat ib tær vildu. Tær eldru 
båbar insktu tå kvør sin stakk, hin ingsta eitt epU. 



Digitized by 



Google 



431 

Stakkaklæ5i5 fekk hann brått, men einki epli. Har- 
mafudlur um hetta fer hann heim attur. A vegi- 
nun fer hann inn i eini hus; matur stendar borb- 
reiddur, men einki folk hann sær. Svangur er 
hann og setst at eta. Tå 16 hann reisist attur, er 6 
honun higgjandi lit igjøgnun vindeygab oman i ein 
gar5, kvar eitt træ stendur vib nogvun eplun uppi 
4. Hann oman og tekur eitt til at bera dottrini. 
Nu tikir honun, sum alt skuldi rotib oman ivir hann, 
bæbi fjødl og hiis; eitt trødl kemur til hansara og 10 
er so ont, heldur tab vera n6g mikib, at hann hevur 
etib sær matin, umenn hann f6r ikki at stjala sær 
epli vib. Keypmaburin sigir fra inskinun kjå ingstu 
dottur sinari og bibur at geva trødlinun eplib attur. 
Men trødlib sigir nei: tab vU einki hava uttjui d6t- 16 
trina sjålva. Maburin verbur at jåtta og fer heim 
vib eplinun enn meira harmur enn åbrenn hann 
fekk tab. Hann sigir dottrini fra ødlun, sum til 
hevur borist; men hon bibur hann ikki sirgja — 
hon skal fara til trødlib, sigir hon. So flutti hann ao 
hana i trødlhiisini, sum trødlib hevbi bibib hann. 
Nii tokti henni tab sama sum påpanun i åbni, at 
alt vildi r6ta oman ivir hana, og alt i einun kom 
trødlib ; tab var so blitt vib hana og bab hana eiga 
seg. Nei, tab vildi hon ikki. Kvørt kvøld bar 26 
trødlib hetta upp å mål, at hon skuldi eiga tab til 
mann; men hon sitti i heilun. Eitt kamar var, 
sum spegil var i; kvør, sum hugdi i tab speglib, så 
alt. Ein dagin, sum hon for at higgja i hetta speg- 
lib, så hon påpan liggja sjiikan av sorg. Um kvøl- 80 
dib, tå ib trødlib kemur attur, er hon so sorgar- 
bundin. Hon man hava verib i speglinun idag, sigir 
trødlib: men hon skal ikki sirgja, ti hon skal sleppa 
heim til at vitja påpan og siga frå, at hon livir 



Digitized by 



Google 



432 

væl; to må hon skunda sær attur. Hon so gjørdi. 
Trødli5 bi&ur hana enn sum firr kvørt kvøld eiga 
seg; men einki batir vi6 hana. Ein annan dag, sum 
hon higgur i spegliS, sær hon sistramar laga til 
6 bnidleyps, og nii i& trødli& kemur heim um kvøldi8, 
situr hon attur so sirgin. Hon skal sleppa i brud- 
leypi6, sigir trødlib: men attur må hon koma ta5 
snarasta, hon kann, og ikki vera longur enn bnid- 
leypiS stendur. Hetta lovar hon og fer so heim i 

10 bnidleypiS kjå sistrunun. Men heima letur hon 
ivirtala seg til at vera longur enn hon hevur lova5 
trødlinun, og eina nått ettir taS, at bnidleypiS er 
endab, droymir hon, at trødli8 er deytt av sorg um 
hana: hann liggur uttandur ettir einun stokki ni8ri 

16 i gar5inun. Um morgunin skundar hon sær av8ta5 
ta5 snarasta, hon kann, attur i trødlhusini og setur 
seg, sum hon er von; hon biSar, men einki trødl 
kemur til hennara. So fer hon oman i gar8in at 
leita, sum hon hevur droymt — mi liggur hann har, 

20 uttandur ettir einun stokki, dey&ur firi henni at 
siggja- Tå heldur hon, at, hev8i hann mi livna5 
lir attur, so skuldi hon haft hann til mann, ti hann 
hevur veriS so g68ur vi& hana. 1 sama bragdi, sum 
hon hevur tala8 hetta or&i8, reisist hann upp li- 

26 vandi og er naturligt f61k; hann hev8i verib um- 
skapaSur so, at hann kundi ikki koma at vera f61k 
attur, firr enn ein genta lovaSi at hava hann til 
mann, og i ti vildi eingin genta samtikkja, ti hann 
var so lj6tur og åsjonligur — og siga frå, at hetta 

80 var honun vi&urlagt, kundi hann ikki, ti so vann 
lifti& einki å gandinun. Kongasonur var hann, 
men varS kadlabur »beisti6« av ti, at hann var 
umskapa8ur til trødl. Men hon var8 kadla5 »vakur- 



Digitized by 



Google 



433 

leikin«. So giftust bæ8i og v6ru verandi i somu 
husunnn. 



49. Jåkup Pippilingur og Per Stami- 
hakk. 

Eina ferb v6ru ta5 tveir menn, 15 bu5u nær 5 
saman; aimar æt Jåkup Pippilingur og annar Per 
Stamihakk. Jåkup var pinkulifcil og kiilutur, og 
hin stama&i so idla, at bert okkurt or5i5 fata5ist 
av ti, sum hann tosabi. Ein dagin fer Jåkup bur- 
tur i skågvin, hoyrir lj66 og dans og gongur ettir 10 
Ijo&inun. Hann sær nøkur småfålk dansa; tey 
kvø6a: månadagur og miSvikudagur og friggjadagur 
og sunnudagur. Hann fer til teirra og sigir, at tey 
kvø&a ikki beint: tey leggja burtur lir og birja ikki 
beint heldur; tey eiga at birja vi6 sunnudeginun. 15 
So lærir hann tey adlar dagamar i vikuni, fer sjål- 
vur upp i dansin og kvø5ur, til tey hava lært alt 
Tey spirja hann, kvat hann nu skal hava i løn 
atturfiri. Kunnu tey fåa seg rættan og taka kiiluna 
burtur av sær, so inskir hann ikki ettir meira, sigir 20 
Jåkup. So fara dvørgamir vi5 honun upp å eitt 
høgt fjadl og lofta honun nibur ettir; og tå ib hann 
er nibri å slættun, er hann heilt rættur. Men hø- 
vubsmaburin firi dvørgunun sigir, at so skal hann 
ikki fara, og fliggjar honun ein pung vib gudlpenin- 25 
gun. Nu ib hann kemur heim attur, tikist eingin 
kenna hann, ti hann hevur onga kiilu; men hann 
sigir frå ødlun, ib sær hevur tUborist. Per Stami- 
hakk frættir hetta og fer beinan vegin avstab til at 

28 



Digitized by 



Google 



434 

vita, um hann ikki eisini kann njéta nakad gott 
av hesun dvørgun. Nu 16 hann kemur til plåssiS^ 
har sum teir dansa, stendur hann uppivir teimun 
og hevur einki at læra teir, ti nii kvø&a teir beint. 

5 Dvørgamir spirja hann, kvat hann vil hava. Hann 
stendur og stamar; i endanun gleppur ta5 ut lir 
honun, at hann vil hava ta5, sum hin ikki vildi 
hava. So fara teir vi& honun upp & fjadliS og lofta 
honun ni6ur ettir; komin oman å slætt, fåtækadihS, 

10 hevur hann kuluna. Tå i& hann kom heim til hiisa, 
var6 gleimur hildin at honun — ta8 var alt, ib 
hann vann. 



50. Ftiti og futakona. 

Eina fer8 v6ru i Føroyun ein fdti og ein fdta- 

15 kona, sum samdust rættuliga idla. So doy5i futin^ 

og konan livdi ettir. Tå i tiSini var ta& sibur, 

at prestur f6r i kirkjuna kvønn jélamorgun ti51iga 

i 6ttuni til at halda messu (6ttusong), og v6ru tå alti5 

l]6s tendraS. Firsta j61aftanskvøldi5 ettir ta5, at 

ao fiitin var dey6ur, or8a6i Mtakonan vi8 eina vinkonu 

sina um at vekja seg i morgin åri og siga sær frå, 

nær prestur får i kirkjuna, at hon skuldi Ikki vera 

ov sein. Hon leg&ist at sova, men var ikki meira 

enn komin i svøvn — nu répar eitt: »Skunda tær I 

S6 prestur er longu farin i kirkjuna. c Hon skundar 

sær upp at lata seg i og fer so i kirkjuna, sum 

longu er fudl av f61ki, og setur seg i stélin, sum 

hon er von. Nii firsta skettar hon um, at hetta er 



Digitized by 



Google 



435 

ikki ta6 vanliga kirkjuf61ki&. Ødl venda øvugt: 
eyguni uttar ettir og atturpartin innar ettir; tey em 
so ræSiliga lj6t og hava hala, og eitt skepilsi stendur å 
prædikastélinun og tvætlar, so hon skilir ikki eitt or6 
burtur ur. Ein svartur hundur gongur og melur in- 5 
nar og uttar ettir kirkjugélvinun; hann ber eitt lj6s 
å halanun. Kvørja fer8 hann kemur fram vi6, har 
sum hon situr, letur hann so blidliga vi8 halanun 
inn i st<Slin til hennara. Hon talar av ræddun huga 
til eitt, sum situr kjå henni, og spir, um ta8 er 10 
langt siSani, at prestur kom. Hetta vendir sær å 
og svarar: buff! So tekur eitt annab trødl, sum 
situr hinumegin hana, undir — ti trødl er ta8, hon 
er komin imidlun — og sigir vi8 hana, at hundurin, 
å gélvinun gongur, er ma5ur hennara, sum spøkir; 15 
hann er ikki sålugur, men komin i helviti, og ti er 
hann nii komin at spøkja ettir henni Tå i5 hon 
fer lir kirkjuni, sigir trødli6, kemur hann ettir henni 
og vil skræ&a hana sundur; ti skal hon nu kneppa 
stakkin sundur um seg og hava hann leysan uttan 20 
å sær (stakkur er skjiirt og troyggja i einun, opin 
franmiantil, kneptur ni&ur igjøgnun og hevur stut- 
tar ermar). Fiitakonan hugsar mi vi6 sær, at hon 
skal leypa lit ur stélinun, tå i& hundurin fer innar 
um hana. Hon so ger, loypur avstab og rennur 25 
uttar at durunun ta5 skjétasta hon kann: men hun- 
durin vamast um, loypur attan å og fær fatur i 
hana å kirkjugåttini. Men sum hann trivur i stak- 
kin og ætlar at riva hana simdur, smoyggir hon 
burtur av sær, so hundurin stendur ettir vi& berun 80 
stakkinun. Hann skræbir og pettar hann sundur 
og sleingir pettini upp um adla kirkjuna. Eitt 
stikki kom upp i skriftarst61in, og har var& ta5 lig- 

28« 



Digitized by 



Google 



436 

gjandi, ti har hev8i hundurin einki vald ivir ti. 
Tå i& fiitakonan var komin naka& attur & vegin, 
møtti hon ti rætta prestinun, og ta svima5i hon. 
Men tå i& tey rættu kirkjufolkini komu i kirkjuna, 
6 s6u tey einki uttan tann stakkalepan, sum lå ettir 
uppi i skriftarstélinun. 



51. Revur og bjødn« 

Revurin og kvitabjødnin vom gingin i felag og 
hildu hus saman. Bevurin spann, og kvitabjødnin 

10 bant. Eina tunnu fudla av smøri åttu tey, og hana 
goymdu tey i kjadlinun; ikki skuldi vera tiki& til 
hennara firr enn firsta jéladag, gjørda tey av bæ5i. 
Sum tey sita vi8 arbeibi ein dagin, hoyrist eitt 
r6pa. »Kvør ropar?« spir bjødnin. »Tab er konan 

16 vi& ånna, i& r6par ettir mær,< svarar revurin. »Kvat 
vil hon tær?« spir bjødnin. »Eg skal skira badn 
kjå henni,€ svarar revurin. So hann ni&an i kjetd* 
lin og sleikir ta6 ovasta burtur lir smørtunnuni 
»Kvussu kom badni& at eita?« spir bjødnin re vin, 

20 tå i6 hann kemur attur. »Oman av kodli!« sigir 
revurin. »Undarligt navn,« heldur bjødnin. Tå i5 
nøkur ti6 er umlopiuj tekur revurin attur at bred- 
last. So hoyrist uppattur rop. Ta5 er konan vi5 
ånna, sigir revurin: nii skal hann attur skira badn 

25 kjå henni. So hann ni5an i kjadlin og sleikir hålva 
tunnuna lir. »Kvussu kom badni6 at eita?« spir 
bjødnin. »Mitt um mi5ju!« sigir revurin. »Undarligt 
navn,« heldur bjødnin. Tri6ju fer5 r6par å revin. 
Hann letst vera knarrutur: eini dekans bødn, 16 konan 



Digitized by 



Google 



437 

vi& ånna eigir. So hann niSan i kjadlin og sleikir 
tmmuna lir. Bjødnin spir, kvu89u badniS kom at 
eita. »Eti6 alt!« svarar revurin. Bjødnin undrast 
nogv å heai nøvn. Nii er firsti jåladagur firi hond, 
og bæ&i skulu fara ni5an i kjadl til at sleikja lir 5 
axoørtunnuni; men tå i& tey koma, er tunnan t6m. 
»Hetta man vera bødnini, i6 tii hevur doypt,« sigir 
bjødnin og vil gloypa revin i ø8i. Men hann 
smeyg seg undan so kvikur, og bjødnin så hann 
ikki attur. 10 



52. Revurin, kråkan og mirisnipan, 

Ein kråka setti seg ein dagin vi6 ungun sinun 
lit å eina fri5a fløtu at pikka mabkar til teirra. 
Sum hon gekk og pikkaBi, kom ein revur og åt 
adlar ungamar frå henni. Kråkan sat einsomødl 15 
ettir og sirgdi. So kom ein mirisnipa og spurdi 
hana, kvi hon sat har so sirgin. Revurin hevBi 
eti8 adlar ungar hennara, svaraSi kråkan. »Kvi ert 
tii so bitt?« segBi mirisnipan vi6 hana; »tii kundi 
flogi5 upp i loft vi5 ungun tinun; tu dugir at 20 
fljugva og teir vi5.< »Ja, taB er satt,< segBi krå- 
kan; »taB skal eg minnast til eina aBra ferB.« So 
kråkan attur at verpa firi at fåa sær ungar attur. 
AriB ettir um somu tiB, tå iB ungamir v6ru 
floygdir, setti hon seg i sama staB viB teimun. 25 
Sum hon gekk og pikkaBi, kom revurin; men nii 
fleyg kråkan beint upp i loft viB ødlun ungunun. 
»Kvør hevur lært teg hatta?« spurdi revurin hana; 
ti hann visti, at hon hevBi taB ikki av sær sjålvari. 
»OlmussudlriB mirisnipan lærdimeg,« svaraBi kråkan. 80 



Digitized by 



Google 



438 

Revurin f6r nii gangandi heim til hiis og møtti 
mirisnipuni i tuninun: Hann ba5 henni g65an dag. 
»Langt og klænt hevur tii nevi8,« sigir hann. »So 
hjålpi eg mær vi8 minun langa og klæna nevi, sum 

6 eg kann,« svarar mirisnipan. »Long og kløn hevur 
tii beinini,« sigir revurin. »So hjålpi eg mær vi5 
minun longuogklønu beinun, sum eg kann,€ svarar 
mirisnipan. »Ert tii ikki køld um beinini, tå i5 
kavi er um veturin?« spir revurin. » Jii,« sigir miri- 

10 snipan, »men eg eri von at skifta, so eg standibert 
å ø6run beini i senn og havi hitt uppi undir mær. c 
»Men ert tii ikki køld um nevi6, tå i8 kavi er um 
veturin?« spir revurin. »Jii,« sigir mirisnipan, »men 
eg eri von at stinga nevi& inn undir vongin firi at 

16 verma ta6.* »Men kemur tab ikki heglingur i ey- 
guni å tær, tå i8 heglingsæl eru um veturin?« spir 
revurin. »Jii,« sigir mirisnipan, »men tå eri eg von 
at stinga alt høvdib inn undir vongin; so kemur 
ikki heglingur i eyguni å mær.« So spurdi revurin 

20 hana, um hon vildi ikki lova sær at siggja, kvussu 
væl hon dugdi at standa å ø8run beini og stinga 
alt høvdi5 inn undir vongin og gera seg so runda 
og bødiuta, sum hon kundi, alt i senn (ti rundari miri- 
snipan gjørdi seg, ti betur fekk revurin svølgt hana). 

95 Mirisnipan gruna8i einki ilt og gjørdi, sum revurin 
baS. Men i sama bragdi leyp revurin til og gloypti 
hana alt firi eitt, adla sum hon var. So var alt. 



53. Hiplingsbletturin. 

Kvussu ta& ber til, at gamal hiplingur hevur 
80 kvitan blett vi8 læri8, er solei8is greitt frå: 



Digitized by 



Google 



439 

Sum ødliin man vera kunnug*;, var apostulin 
Pætur utr66rarma6ur. Ein dagin, sum hami var å 
utir66ri, fekk hami ein stéran kalva. Sum gamal 
«i5ur hevur veri8, skar hann beitu av kalvanun, og 
tå 15 hann kom uppå land attur, tok hann kaivan 5 
sundur i limir. Si&an for hann til hus; men kaivin 
lå sundurtikin ettir å stø6ni. Kvussu leingi Pætur 
dvøldist vib hiis, nevnist ikki; men so miki6 er sagt, 
at, tå 15 hann kom oman attur å stø&na, fér ein 
hiplingur lit å sj6gv, dragsandi ongiljubeituna 1 nevi- 10 
nun. Pætur kundi ikki fåa beituna attur; men til 
tess at ta6 kundi siggjast, at hiplingurin hev6i veri6 
ov nærsøkin, læt Pætur hann fåa ein kvitan blett 
attanvert vi& læri5. 



54. Tvær firfggjarasøgur. i6 

1) Ein ma5ur, sum var burtur å fer&, bar eyga 
vi5 eina gentu, sum honun liktist frålika væl å. 
Hann fregnaSist gjødla um hana, og heimatturkomin 
seg5i hann soninun frå og vildi hava hann avsta5 
alt i einun at friggja til hesa gentu. Sonurin avsta& 80 
og kemur til hiisini, har sum gentan eigir at vera. 
Einki folk er i roykstovuni, men hann hoyrir n6gv 
folk tosa i glasstovuni. Nii hugsar hann vib sær 
sjålvun: Um har eru fleiri gentur, kvussu skal hann 
so firma ta rættu burtur lir? Hann hittir upp råb: 25 
skipar bittur, bukkur, dødlir, stampar, pottar, lok, 
krakkar, stabbar og tilikt frammanfiri glasstovu- 
didnar og setst so attur å padlin kvirrur. Eina løtu 
ettir gongur glasstovuhurbin, og lit kemur ein genta. 



Digitized by 



Google 



440 

Hon glei5ar (gleivar) um alt hetta, 16 firi henni 
stendur, rørir einki og er so liti av durtmun alt i 
einan. Drongurin hugsar: »Hatta man vera eitt 
édugnadir; hasari heilsi eg ikki.« Hann situr attur 

5 eina løtu; so gongur glasstovuhur&in a5ra fer8, og 
lit kemur ein genta. Hon ber seg at & sama hått 
sam hin firra, og hann letur hana fara, sum hon 
kom. Hur&in gongur å tri5]a sinni so såtliga, og 
lit kemur ein genta. yi5 ta5 sama hon sær alt 

10 hetta, i& samandragsa5 er, hevur hon & or5i: »Jesus 
vælsigni meg! kvussu er her vor&i&?« og tekur so 
at beina firi ødlun, kvørt attur i sitt plåss. Tå rei- 
sist drongurin lir sessi, heilsar henni og ber sini 
bønaror5 fram. Ta8 var ja, i& hann fekk. Men 

16 hetta var hin sama gentan, sum påpin hev8i vist 
honun å. 



2) Ein drongur for burtur at friggja. Sum hann 
gongur, kemur hann til eini hiis, fer inn og sær 
eina gentu sita og spinna å fétarokki i roykstovuni. 

ao Hann heldur hana vera dugnaliga, sum hon situr 
og spinnur, ber fram bønarorS og fær ja. So hann 
avsta& attur. Eina ti& ettir kemur hann attur at 
vitja; gentan situr og spinnur vi6 sama lag, og 
udlin hevur sama lit. Hann kemur mangar fer5ir; 

26 altib spinnur hon, og alti6 hevur udlin sama lit. 
Av hesun fær hann um sibir idlgruna, og firi at 
koma til royndar, um hetta man vera svik edla ikki, 
tekur hann likilin lir skrini hennara og stingur inn 
i kar5aviglan (villan), sum snarabur er tvørtur um 

80 f6tarokkin. Ari6 ettir kemur hann attur at vitja, 
og hon sigir mi vib haun, at, tå i& hann var her 
seinast, bar tab so undarliga å, at hon misti likilin 



Digitized by 



Google 



441 



til skrin sitt burtur, og ikki hevur hon funni8 hann 
attur enn. Tå så drongurin, at alt var sama udlin, 
16 hon hev&i siti6 og spunni8 adla ti6ina. So ba8 
hann henni farvæl og kom ikki attur. 



55. Skeri eg teg her, so missi eg teg har. & 

»Sken eg teg her, so missi eg teg har« er eitt 
føroyskt or6tak, 15 tiki5 ver&ur til, tå i& ein skal 
velja anna6 av tveimun tingun, sum hann vildi fe- 
gin haft bæ8i. 

Ein fremmind genta var komin fer8andi til eitt 10 
hus og var8 sett til bor8s. Fétamørur sum anna8 
var8 lagdur å bor8i8 til hennara. Hon t6k hann, 
8nu8i honun imsar vegir, men iva8ist i, kvar hon- 
skuldi helst seta å hann: kultriS (attasta stikki8) var 
ta8 tjiikkasta og feitasta, men br6ski8 (fremstå stikki8) 15 
var ta8, sum reinasta og finasta fitin var i; ta8 mit- 
tasta petti var so tunnt. Tå datt henni i hug at 
leggja fétamørin i bukt og so skera av bå8un en- 
dun i senn. A henda hått fekk hon at smakka 
bæ8i kultri8 og br6ski8. 20 



Digitized by 



Google 



Digitized by 



Google 



Ordliste.*) 

A, Å. 

åwlaknr [åarløokor], hak., (lille) haUc, Flt. -løldr. 

abbasonnr [abbasodnor], bak., sønnesøn. 

adalBslstkin [æalsistdm], ik. flt., adelige søskende 169, 15. 

adlastadni [adlastæani], bio., allesieds, 

adliur (allur: FA] — alt firi eitt, sé fir i. nd er søgan 
ødi, nu er fortællingen ude^ forbi, »alt« i betyde, stop^ 
forbi: hann verOur at siga »alt«, han bliver nødt tU at 
sige stop 271, 3—4, so var alt, så var det forbi, nu er 
fortællingen tU ende 438, 27. 

åfastur (FA) — om to, der brydes : vera åfastir, have tag 
i hinanden. 

aflanlestur [aftanlæstor], hak., andagtslæsning om aftenen. 

aga [æa] (aO), udso., revse, tugte. 

»SK [agg]» »k., uvilje, nag. 

agi [æaji], hak., ave, tugt. 

*) Denne ordliste omfatter af de i den foreliggende tekst 
forekommende ord kun de nye, det vil sige dem, som ikke 
i forvejen indeholdes i ordsamlingen til Færesk 
Anthologi ved V. U. Hammershaimb (FA), hvortil her hen- 
vises. Ord, indeholdte i FA II, findes her kun gentagne, for så 
vidt som de i nærværende samling forekomme med suiden betyd- 
ning eller anvendelse end den eller de tidligere opførte. Sammen- 
satte ord ere, nfix de enkelte ordled hvert for sig findes i FA II, 
som regel ikke medtagne. Dog undtages sådanne sammen- 
sætninger, som i nærværende tekst forekomme i særlige be- 
tydninger eDer med særlig anvendelse. De tilføjede tal an- 
give side og liivjetal. Med hensyn til forkortelser og andre 
betegnelser, lydskrifttegnenes forklaring m. m., henvises til 
FA. En stiæme ved et ord betegner, at det er forældet; 
stJ8Bme ved et af de tal, som smgive rækkefølgen af de be- 
tydninger, hvori et ord forekommer, betegner, at ordet kun 
er forældet i vedkommende betydning og ikke i andre. 

Hvert ord er ligesom i ordsamlingen til FA gengivet 
med lydskrift i Sydstrømødialekt (i klammer efter den nor- 
maliserede form). 



Digitized by 



Google 



444 AKSLATAK— ANDØVA. 

akslatak [akslatæak], ik., sktddertag; taka akslatøk, tage 

skuldertag (i brydekamp). 
aktsamar [aktsæamor], to., agtpågivende, omhyggelig, a. um ein. 
akal [æakol], hak., hagel, messehagel. Flt. aklar. 
åla [åala] (aO), udso., skære i strimler, JUenge, f. eks. en 

hud, å. sundur. 
aldiir (FA) — væl viO a., aldrende, hajt til års. 
aldurddmiir [aldordoumér], hak., alderdom. 
ilitismadar [åalitismæavor], hak., tiUidsmand. 
alrayakrafltur [(alra-) allarvæakrastor], to. i højeste grad, 

allerskønnest. 
alrasin [ålræasm], to., ganske rasende, 
alskln [a'lstdin], to., kærlig, kengiven, nu mest om børn 

og dyr. 
aiskur [a'lskor], hak., kærlighed, hengivenhed; legOi adlan 

sin alsk å hetta badn, kastede al sin kærlighed på dette 

barn 209, 15 f. 
altar [a'ltar], ik., alter. Flt. altør. 

altrånr (FA) — a. ettir nøkmn, meget forhippet på noget. 
alyerjadur [ålværjavor], to., fuldt hevcåmet. 
amber [ambear], huk., stort trækar, bøtte, gjort af ét stykke 

træ. Flt. amberir. 
ambæti [ambæati], ik., embede^ — em bæ ti. 
imlnnilsl [åammnilsi], ik., minde, erindring (erindringsgen^ 

stand), til å. 366, 27. 
iminnlng [åaminmijg], huk., l)«-tåminnilsi; 2) påmindelse^ 

formaning. 
amma [amma], huk., stor t^fnde. Flt. ammur. 
ampa [a'mpa] (aO), udso., hindre, fortrædige, vcere tU ulej- 
lighed, med hf.; også am pas t, a. firi einun 130, 13. 
ampi [a'mpi], hak., 1) hinder, besvær, ulejlighed; 2) uro, hast, 

hava ampa å sær. 
andaleyp [andalæi'p], ik., sidste åndedræt; liggja i anda- 

leypi, ligge på sit yderste^ strides med døden 128, 18. 
andbrådur [ambråavor], to., knasende. 
andgletti [arjglætti], ik., sted, hvor vinden står på, sita f 

andglettinun. 
andskræmiliga [a'nskræamilia], bio., græsseligt, frygteligt. 
andskræiniligur [anskræamilior], to., græsselig, frygtelig. 
andstrojml [a'nstråiml], ik., modstrøm. 
andøya (FA) — også med videre brug (ikke blot om båd) : 

holde sig på samme sted uden at drive for strømmen 

130, 3; 2) opponere. 



Digitized by 



Google 



ANN ARLEIDIS — AVFLOOIN. 44 5 

annarleidts [annalaiis], bio , anderledes. 

ansar [a'nsor], hak., og ans [a*ns], ik.» agtpågivenhed, rfter- 

tanke; vera f ansi (um nakaO), viBre på nippet til, v6ru i 

anbi at geva hann ivir 92, 4. 
apa [æapa] (aO), udso., a. seg, abe sig, skabe sig. 
apostul [apås'tol], hak., apostel, Flt. apostlar. 
årl [åan], bio., i udtr. : i morgin åri, t morgen tidlig, tid- 
lig næste morgen. 
araskraml [åaraskraml], ik., larm af åreslag. 
årsmot [åVsmou't], ik., samme tidspunkt noesie år el. årei 

^ter, sama dagin attur i årsmoti, samme dag næste år^ 

årsdagen rfter 126, 9. 
art [a'rt], huk., avledrift. 
arya [arva] (ad), udso., arve. 
aryagudl [arvagodl], ik., nedarvet genstand af guld (guld' 

smykke, guldmønt^ guldring, guldbæger o. I.). 
arrajørd [arvajøar], huk., arvejord. 
aryaskifli [arvaSifti], ik., tidskiftning af arv. 
åstarhagur [åstarhaor], hak., kærligkedsfølelse, kærlighed; 

leggja åstarhug å éin, fatte kærlighed til en 296, 18. 
åstir (FA) — spec. bjælke i et tørrehus (kjadlur)*), på hvilken 

fårekød ophænges til vindtørring. 
at [åat]. ik., æden, spisning; åtiO er 6ført å risunun, riserne 

æde uhjfre meget 256, 3. 
åtari [åatan], hak., æder^ frådser. Flt. åtarar, -ir. 
attanyert [a'taovæ'rt], bio., på den bageste side^ i el på 

den bageste del af noget, a. viO (med gf.) ; a. viO læriO, 

på bagsiden af låret 439, 14. 
aitatial, huk., og åttatialur, hak. [å«tatiåal(6r)], = fire 

gylden jord, ^Ja *markt; sé gyllin og m6rk FA. 
atturpartur [a't6pa*rt6r], hak., bagdel. 
atTOldin [æatvåldin], to., i udtr.: vera a. i nøkrun, vært 

skyld i el. ophavsmand til noget. 
av (FA) — »ut av€ som bio. for »ut av lagi«, sé lag. 
aybjoding [æavbpuigg], huk., uet/brdnn^ (bj 60a einun av, 

udfordre en). 
ayburdarmadur [(æ)avburamæav6r, avbura-], hak., ypper- 
lig, fremragende mand. Suderø : abb(o)rameir(-mæYir). 
ayfadlin [æavfadlin], fort. tillægsf. og to., forfalden, skrøbelig. 
ayflogin [æavfloajin], fort, tillægsf. og *o., (om fugl) fløjen 

af reden eller pinden. 



•) sé „lyallur" FA. 

/Google 



Digitized by ^ 



446 AVOAMAL— BÅKNA. 

aTgamal_[aggæamal], to., overmåde gammel. 

iyik [åavik], ik., henvendelse om hjælp^ i udtr. som : goOur 

1 åvikun, tjenstvillig, frålfkur i åvikun, udmærket tjenst- 

villig 128, 16. 
aTindsjdkiir <-" avundsjakur FA. 
ATinnadir [æavimdoir], ik., ulykkelig person, usselt menneske, 

stakkel (avinna, huk., ulykke, uheld), 
ATloysa [æavlå*isa], udso., give syndsforladelse^ a. ein. 
ayloysing [æavlårsing], buk., synd^orladelse, absolution. 
aTsettor [æavsæ*t6r|; fort. tillægsf. af »seta ave, qfsat. 
ayskapadur [æavskæapavor], fort. tillægsf. og to., forandret 

til det værre, forvansket. _ 
aTskromiliga [(æ)avskræa'inilia], bio., frygtdig(t), afskye- 

lig(t), a. Ij6tur 148, 15 f. 
aTskræmlligar [(æ)avskræainili6r], to., frygtelig, afskyelig. 
aytakamadnr [æavtæakamæavor, aftæaka-], bak., ypperlig, 

ualmindelig mand. Også: avtøkumaOur. 
aytaksmadar [æavtaksmæavor, aftaks-], bak.,— avtakamadur. 
aytriTiiast [æavtnvnast], udso., vantrives. 



B. 

badnaklokka [badnaklå'ka], huk., (bame')klokke, bamef^ole. 

bådamegin [båavomedjin, båavommni] — båOuminni FA. 

baga [bæa] (gd; bagdi udt. baddi), udso., f^le, fattes, være 
i v^en, einun bagir okkurt. 

bågim [båajm], to., vanskelig, besværlig. 

bak (FA) — på et gærde af græstørv: bagside, skrånende 
side, modsat den bratte forside, kaldet »bréstc 

bakaroTnar [bæakaråvnor], hak., bagerovn, 

bakbordsmegfn [bagborsmeajin, -minni], bio., på bagbords- 
siden. 

bakkagonga [ba*kagåijga], huk., det at fcerdes i fugle- 
bjcergene ved kysten, spec. for at fange søfugle; einsfna- 
maOur til bakkagongu, mand med ualmindelig behændighed 
til at færdes i fugUbjærgene 29, 16. 

bakkatrom [ba*katro9m], huk., den øverste kant af en st^l 
skrænt, strandbre^. 

bakki (FA) — i befydn. stejl strandbred også i flt., helst som 
stednavn: undir bøkkun 204, 1, fjørubakkar 79, 8. 

bakleidts [bæaklaiis], bio., baglangs, 

bikna [båkna] (aO), udso., vinke, gøre tegn til en, b. einun. 



Digitized by VjOOQIC 



BAKRONO— BILBUOT. 447 

liakroBg [bæakrång], huk., seede i bagstavnen i en båd. 
baksa [baksa] (z6y udso., anstrænge sig, iumle med noget, 

b. viO nakaO; også: baksast. 
bana [bæana] (aO), adso., drcebey med hf.: b. einiiii. 
bang [bagg], ik., banken, hamren. Søndenfjords. 
bannseta [ba'nseota], udso., sætte i ban. 
bannsethir [ba*nsæn6r], to., bansat, ustyrlig, uvorren. 
baraldar [bæaraldor], bak., enébærlyng, enebærris. 
barbrot [barbroat], ik., strid, stor meje. 
bardhol [bæarboal], ik., hul i en båds forstavn, hvori den 

line fastgøres^ hvormed båden drages på land, 
barkaknettur [ba*rkakn5*tor], hak., adom^cefrle, -• bar ka- 

kil(i), sé kili. 
barnsøl [ba^rsøal] og barsil [ba'rsil], ik., barsel. 
bartskeri [ba'rgean, baSåedri], hak., bartskær, kirurg. 
basa [bæasa] (st), adso., få bugt med, b. einun. 
bitsskfpan [båsSipan], huk., bådsmandskab. 
beina (FA) — b. firi einun, rydde en af vejen. 
beinbus [bainhuus], ik., benhus, lighus. 
beinrakin [bainræatgm], to., som sigter og rammer godt. 
beliiar (FA) — beinan vegin, a) den lige vej, b) m€d det 

samme, øjeblikkelig^ c) uden omsvøb. 
beist [bai*st, ba^V], ik., bæst. Flt. beist. 
belta [bai*ta], huk., strimmel, udskåren under bugen på en 

fisk (helleflynder^ sy) og benyttet som mading. Flt. beitur. 
bekla [beskla] (ad), ndso., trcede (en sko) skcsv. 
belgja [bældia], (gd), udso., b. seg, b seg viO, oppusie 

sig, søge at undertrykke hosteanfald; også overfylde sig. 
belja [bælja] (aO), udso., brøle. 
bera (FA) — b. ein undir viO nøkrun, overvælde en med 

gaver 331, 28. b. einun væl (idia), give en et godt (dår- 
ligt) skudsmål 81, 13. berast å, indtræffe, hænde (om 

noget ubehageligt). 
berggllta [bærdiilta], huk., ung rødtorsk. Flt. berggihur. 
bergklettnr [bæVklæ*t6r], hak., stort klippestykke. 
beyka [bæi*ka] (aO), udso., læsse, fylde, proppe, b. f seg. 
bibil [boibil] og biblia (bibia) [boiblia (bé^bla)], huk., bibel. 
bidda [bidda] (aO), udso., tigge. 
bfddarallokkur [biddaraflålcor], hak., tiggerflok. 
biddaraposi [biddarapoasi], hak., tiggerpose. 
biggjnr, sé biur. 
bilbugt [bilbokt], huk., overmagt, overtag, i udtr.: fåa b. 

viO einun, få overtaget over en 162, 21. 



Digitized by 



Google 



448 BfLiouR— bl6t. 



biligvr^ bilugiir [boilijor, boilovor], to., billig; bi liga, 
biluga, bio., billigt. 

bina [boina] (nd), udso., stirre Jast og længe; ikki b. av 
einun (nøkrun), stirre vfravendt på en (noget) 167, 9. 

birgur [birgor], to., rask^ sujnd og kraftig, helst om en gammel. 

blrta (FA) — overført: b, ilt upp undir ein, pustt iil Uden 
undti' eny bagvaske en 284, 9. 

bitisbadn [bortisbadn]^ ik., ffktfUng, ombyttet barn. 

bittligur [bortlijor, bo^'tHjor], to., tåbelig, 

biur [boijor] og biggjar [bod'd26r], hak., forældet sideform 
til bøur (FA) — bevaret i talemåden: bera bo6 i bi el. 
biggj, a) bCBre bud i by, ber boO f bi 211, 1, b) i speciel 
betydning: *bosre bud i by^ — slippe med livet, nå 
hjem i frelst behold, ikki skuldi tu boriO boO i biggj 
7, 18 f. biur, biggjur: on. b/r, bøur: on. bær. 

bjadnarhdd [bjadnarhuu], huk., pjørnehud. 

bjadnterri [bjantærn] og bjadnateirl [bjadnatærn], hak., 
»l^ømetørke^ : stærkt tørrende vind omkring el. efter Mikkels- 
dag (29. september) henimod lå. oktober (veturnætur). Myge- 
naes og vestbygderne på Vågø. Jfr. no. »bangsaterre« (H. 
Ross, Norsk Ordbog, Tillæg s. 939), stosrkt tørrende vind efter 
Mikkelsdag (-« bunketerre) el. ved midten af oktober. 
> Bangsaterren menes benyttet af Bjørnen, bangsi, til at 
tørre Mosen hvorpaa den skal ligge i Hi< (Ross). Oven- 
nævnte tørke kaldes på Færøerne nu alm. képaterri. 

bjargalina [bjargaloina], huk., line, hvori man fires ned langs 
en klippevæg (fuglebjærgvæg), bjcergline Hl fuglefangst. 

bjargamadar [bjargamæavor], hak., mand som er vatU iU 
at færdes i fuglebjærgene, dygtig fuglefoder, 

ijBåu [bjddn], huk., bjørn. Flt. bjadnir. 

blagriti [blåagrofti], ik., basdU. 

blama [blåama] (aO), udso., blive blåmuggen; blåmad ur. 
fort. tillægsf. og to., blåmuggen, skimlet, 

blettur [blæ'tor], hak., plet Flt. blettir. 

bliant [bloijant], ik., en art silketøj 117, 19. 

bliantskista [bloija'n(t)st§tsta], huk., kiste med bliant i 1 1 7, 18. 

bliantsstakkur [bloija'n(t)sta*k6r], imk , kvindelcjole (stakkur) 
af bliant 117, 19. 

blidiii [bloidni, bloMni], hak., blidhed, venlighed, gæstevenskab^ 
=^ bliOskapur. 

blodnakin [bbunæatåin], to., splitternøgen, 

blon^ [bbumi], hak., 1*) blomst, nu alm. bl oms tur, ik.; 
2) blomstring, standa i bl6ma. 

bl6t [bbu't], ik., =- blotan (FA), stærk banden. 

Digitized by VjOOQIC 



BLØBKA— BRESTA. 449 



1»ledka[bld1ca], huk., stort hlad, kémad, kålbløOka. Flt blødkar. 

bløka [blødka], huk.^ fuglevinge, henyUettilf^ning. Flt. bløkur. 

bodli (bolli: FA) — også: iise, 

bogbekkar [boubæ'kor], bak., forreste bænk i båd, 

bogra [bågra] (aO), udso., 1) bøje, 2) — kroka (FA). (Soderø.) 

boksl [båksl], ik., bidsel, tømme, — boygsl. Flt. boktl. 

bolari [boulan], hak., boler, Fl. bélarar. 

bilta [b^lta] (aé), udso., tndv. og uv., vælie, rulle; ogs& bolta. 

bondidlokvr (bdndaflDu'kor], hak., bondekarl (som skteids- 
ord), bondetamp 177, 32. 

b^Bgla [båggla], huk., bugle, Flt bonglur. 

boHgla [bångla] (aO), udso., gøre krum og skæv, 

bøBkiir [b^nkor], bak., bmk, Flt beinkir. 

bordapeM (oo9rapæ*ti], ik., s^kke kantebånd, 

botnvr (FA II, 451, tillsget til ordsamlingen) — også klap 
for øjnene 182, 29. 

bråd [bråa], huk^ ka$t, hidsighed, h^^tigked. 

bradrlsln [bråarisin], to., hastig, hidsig, opfarende, 

bragd (FA) — skikja sær um bragdiO, slOcke sig om tm- 
beme, nyde maden 320, 11. 

bragda [bragda] (aA\ udso., røre sig, vise tegn til Uv. 

brandstormitr [branstårmir], hak., brandstorm, voldeom 
storm. 

brasdar (FA) — spec. glødende øt^kke tørv. 

bmtti [bra*ti], hak., 6ra^ «er«fcntii^, s^«iierm(. Fk. brattar. 

breddi [bræddi], hak., rand, kant, Flt. breddar. 

brødl og brediaBÉ — sé TUlæget FA II, 451 (breU). 

breggja [bræd'dia] (aO), udso., snaUce, prate, 

breida (FA) — også: sprede, b. tø5, sprede gødning. 

brøk [break], ik., mén, skade, brøst. Flt. brek. 

brekaomr [bredkavor], to., beskadiget, spec. som har fået ind- 
vendig skade, at vera b. viO (med hf.), i^ af (en Mør 
anden legemlig fejl el, sygdom), b. viO niOurfalssått 81, 27. 

brekka (FA) — hetta man koma tikkun attur um brekkmr, 
dette vil komme eder dyrt at stå 126, 7 f. 

breaai [brænni], ik., brænde, Udebrændsel. 

brennirldur [brænnivijor], hak , brænde, ved tU ildebra^idsel, 

breBniyiii [brænnivoin], ik., brændevin. 

breBniyiBsdrekkiBg [brænmvo^nsdrætdiQg], huk., brænde- 
vinsdrik (dd at drikke brændevin). 

bresta (FA) — b. å, (om uvejr) r^se sig pludselig, bryde 
løs, brast oveOur å 28, 33, brast hann å av landnirOingi, 

29 



Digitized by 



Google 



450 BRETTA — BØDLINOUR. 

brød d uvfjr løs fra nordøst 16, 21, tå brast å 6dnar- 

veOur 103, 1 f., brast hann å vift édnarveOri 78, 1. 
bretta [bræ*ta] (tt), udso., b. sær, bryste sig, kn^se, b. 

sær viO. 
briggjubål [bndd^obåal], ik., vældigt bål 
brlB^ar [bnqgor], hak., udstående knold (i fjæld), UUe 

afrundet høj, Flt. bringar. 
broHgla [brågglal (aO), udso., uride, krumme, bringe i 

ulave; brong(u)I, ik., a) vridning, b) uorden; brongU 

tttur, to., indviklet, 
brost (FA) — på et grsestørvgærde : forside, st^l side,^ 

modsat den skrånende bagside, kaldet »bakc 
brota (FA) — b. inn firi, bøje et bladhjøme om i en bog, 
brotagods [brootagdss], ik., forbrudt el, konfiskeret gods. 
broysa [bråi'sa], hak,, kraftigt kvad, fyndig vise 206, 31 . 
brudguminur [brøggomor], hak., brudgom. Flt. -gnmmar. 
bmndlamb [bronlamb], ik., vcederlam. 
brodl (FA) — i b., f hasty skyndsomst. 
brøgdigur [br5gdij6r], to., behoBndig, kvik, 
bmkratek [brøaratøok], ik. flt., buksetag, tag i bukselin^ 

ningen (i brydekamp), taka b. 115, 13. 
bukka [bo'ka], huk., trækar, bøtte. Flt. bukkur. 
baldra [boldra] (aO), udso., buldre. 
balyirkisligiir [bolvi'rtéislior], to., stor, tyk og klodset, 
bvrnadnr [buumæavér], hak., mand, som sidder i eget bo. 
bamsa [bo'msa] (aO), udso., bumpe, falde med et bump. 
bdr [buur], ik., bur, madbur yforrådsgemme; bréta bur, bryde 

ind i et forrådsgemme for at stjæle; tikin å biiri, greben 

på fersk gasming i færd med indbrudstyveri. Flt. bur. 
bor kroppur [bø'rkråpér], hak., skams menneske^ tyveknægt, 

-B burhundur [biiurhondor] og det efterfølgende ord. 
biirtJOTvr [bø'rtdouor], hak., tyv, som ^bryder burt (sé 

ovf. >bur«); iyt^eknægt, 
burl [borl], i udtr.: hurl um burl, hulter til bulter, 
burtur (FA) — >b. urt, sé »tir« i det følgende. 
burturleiga [bo*rt6(r)laia] (a6), udso., bortleje. 
børiligur [bæanlior], to., statelig af udseende, statelig og 

med rank holdning; også klædelig. 
hmsa (sætte på bås, FA) — i betydn. få bugt med (b. 

einun) vistnok et andet ord og rettere skrevet basa. 
bødil [bø9jil], hak., bøddel Flt. bøOlar. 
bødllngur [bddliggor], hak., halvvoksen torsk, Flt. bød- 

lingar. 



Digitized by 



Google 



BØOARDIJR— DfRUR. 451 



bøgardur [bøagæaror], hak., gæråe^ som omgiver åen op- 
dyrkede indmark eller hjemmemark (bøur). 

bøkil [bøatSil], hak., klump^ uformeligt stykke, torvbøkil, 
øskubøkil; også skyklump; bøklar: klumpede skyer; jfr. 
udtr. : bøklat luft (to. bøklutar, klumpet), Flt. bøklar. 

bøkkar [bokor], hak., jordklump, tue, spec. grønsvcerklædt 
muldtue, moldbøkkur. Flt. bøkkar. 

betnflaU — sé Tillæget FA H, 452 



daga [dæa] (aO), udso., daga upp imåti laftini, komme til 
syne, vise sig i omrids (med luften som baggrund) 107, 29. 

dagsglæma [daksglæama], huk., dagskær j det første dagslys, 

dagvr (FA) — også dagslys; viO deginun, ved daggry (egl. 
med dagen) 430,4. 

dåra [dåara] (aO), udso., dåre, bedåre. 

ditt (FA) — einun verOur dått viO dagin, en bliver højst 
ubehageligt overrasket, varO honun dått viO dagin 58, 22. 

déttliga [då'tlia], bio., pludselig. 

dekansettur [dea'kansæ'tor], to., nu kun som udråb: d.! 
slemme fyr I din gavtyv! dekansett! for pokker! 346, 7. 

døkin [deatSin], hak., bestemt form, fanden; nu alm. kun i 
visse forbindelser og udtryk : dekans tiO, veOur, fatidens 
tid^ ve/r, til dekans! for fanden! Sé det foregående ord. 

deiitar [dæ'ntor], hak., flid, interesse, mest i udtr. : leggja 
dent å (nakaO), lægge vind på, beflitte sig på. 

deyalskapar [deavolskæapor], hak., djævelskab. / 

deydliigyadar [dæiligvavor], to., dødtræt. 

deydseydaor [dæ^ssæia-æar], huk., selvdødt hut\får. 

deydstund [dæ*stond], huk., dødsstund, = deyOastund. 

dik [dik], ik., kraftigt slag el, stød; fart, løb, tak eitt d. 1 1 Flt. dik. 

dimmalættlng [dimmala'ting], huk., dagens frembrud, daggry. 

dintil [drntil], hak., kort hale, spec. fårehaXe (el. sælhunde- 
hale)', i spøg: bagdel 105, 19. Flt. dintlar. 

dirdarsjogYur [doVdar-, doVdaråægvor], hak., sé dj?rd FA. 

dirdil t^iril], hak., kort hale (fåre-, sælhundehale). Flt. dir61ar. 

dirgoldin [do»r-, d6»rgåldin], to., dyrt betalt. 

åiruT (d^rur FA) — i ein diran hast, i største hast^ 
Højeste grad di ras tur bruges ofte forstærkende: kraf- 
tigst, størst, hurtigst ol., dirasta orkan, den største kraft- 
anspændelse 216, 19; som bio.: hann gekk undan teiraun 

29* 



Digitized by 



Google 



452 DISM—DUHL 



tad dirasta, iO hann orkadi, han søgte ai slippe fra dem 
ved at gå så hurtigt, som kan formåede 221, 30 f. 

ålsm [dism], ik., fnug, siøv. Også dusm. 

dJeTul [d^edvoi], hak., djævel, 

djeralsettur [d2eavolsæ*t6r]. to., hesai af djævelen. 

doktari [dåktan], hak., doktor, Flt. doktarar. 

dragna [dragna] (aO), løsnes, gå op (om reb, tov). 

dragsa [drassa] (ad), udso., sé drassa FA. 

drag^kista [dræavotSista], huk., dragkiste, 

dråpiligar [dråapilior], to., dræbende, dødelig, dråpilig 
sjuka 86, 13. 

dratl [dratl], ik., 1) klodset og sén adfærd; 2) klodset, sen- 
drægtig person. 

dratla [dratla] (aO), udso., være sendrcsgtig og klodset i m 
aåfixrd. 

drittarmadur [dråtarmæavor], hak., en af de mænd, »oni 
fire fuglefængeren ned i hjærgline og trække kam og kams 
fangst op igen, 

drittartfd [dråtartoi], huk., den tid (om forsommeren), på 
kvilken dråttur 3 (sé dråttur FA) foregår, 

dravia [dræavin], to., fugtig. 

drarsidar [drafsoior], to., gennemblødt af regn, med klæ- 
derne kængende langt ned om sig. 

draryitar [dræavvåator, drav-], to., gennemblødt, drivende 
våd, 

driftingur [dnftingor, dr'ttiggér], hak,, sving, rystdse^ 
stød; i flt. (driftingar): svær bølgegang, oprør i søen \Z\ , 
20. Jfr. dritta (egL drifta) FA. 

drikkjulag [dntSolæa], ik., drikkelag, 

drHendi [droilændi], hdk., stump, endestykke af år [Xvlt {J^k\ 

drisia fdro^'sla, dr6»*sla] (aO), udso., vcere nølevom, sen^ 
drægtig; d risl utur, to., nølevom, sendrægtig, 

drir fdriv], ik., småregn, 

driigførur [driiuføaror], to., sendrægtig, langsom tU at 
komme. 

drurobur [drombor], hak., den sidste i raden. Flt. drumbar. 

drunsla [dro*nsla] (aO), uåso., vcere sendrægtig, komme bag^Ur, 

dagnaligur [dunaRor], to., flink, dygtig. 

dulur [dulorj, to., døv. 

dumbur [dombor], to., Étum; døvstum. Også du mm ur. 

dumsa [do*msa] (aO), udso., bumpe, dumpe, falde n^d et 
bump, Jfr. bumsa. 

duni [dum], hak., drøn, larm, =- dun, ik. 



Digitized by 



Google 



DUSA— EINSYEGNA. 453 



[dasa] (aO), udso., d. sær, sysle^ nusle med noget, som 
er en kært, more sig. 
dvraTedsr [duave9v6r], ik., fugtigt og tåget vejr, 
dttYukol [duu6ho9]], ik., åuekuly — ddgvuhol. 
d#dl [dadl], huk., og dødlur [dadlor], bak., liUe lerkar, 
(hjemmegjort) kar af brændt hlåler; KolttirsdødUr (fra øen 
Kolter); nu ofte anvendt i det hånlige adtryk: hatta er 
tann dødlin el. dødlarin, iO er! dels a) om en gryde, som 
er sén til at koge, deb b) om en dårlig og klodset ting eller 
person. Flt. dødlir (hnk.) og dødlar (hak.). Jfr. did la 
(dylla FA). 



B. 

edilsteimvr [eadilstainor], hak., ædelsten. 

^;gimTttom [æd'diatrodm], huk., skarp hjærgkant, øverste 

kant af en stijl hjærgvæg. 
eidasørar [aijasødror], to., aldeles blottet el. lens (sé sørur 

FA), atm. i udtr. : taO er (var) so eiOasørt, at — , der er 

(var) ikke antydning, ikke det fjæmeste tegn til, at — . 
éidlskakki [aijisba'tai], hak., stejl bred på en landtange 

el. landhals. 
tiggiMgUT [ad'dMor], to., *» eigiligur FA. 
eigimdomsmadiir [aijind3umsmæav6r], bak., ^endomsbe- 

sidder, særlig — i ognarmaOur, 60alsb6ndi. 
eim (FA) — ef. flt. eina i forbindelse med efterfølgende højeste 

grad, åtler-: eina bestur, allerbedst, eina mest, allermest, 
einastadni [ainastæani], bio., etsieds. 
elngjargardur [an'd2a(r)gæar6r, ån'd2a(r)-], hak., gasrde, 

som omgiver den opdyrkede indmark el. hjemmemark 

5, 11. Langt almindeligere i denne betydning er nu bø- 

garOur. 
eiiiliigur [ainiggor], hak., i forbindelser som: einsamadlur 

å einingi, ganske alene, mutters alene 1, 12 — 13, og 

»einings einsamadlurc i samme betydning, 
elnsiiia* [a*nsoina], bio., enestående, ualmindelig, e. vakur, 

ualmindelig smuk. 
elnsinamftdur [a'nsoinamæavor], hak., sjælden mand, ud- 
mærket el. ypperlig mand. 
eilisklla [a*ngila], bio., enestående, ualmindelig, e. vitugur. 
eimstaka [a'nstæaka], bio., — ^ einskila; e. g60ur 6, 13. 
alBSTegB* [a'nsvægna], bio., på en eller anden måde; td 



Digitized by 



Google 



454 EITI— ETSTABAlfEGIN. 

hevar QalgaO t., det er nok så som så, aJt åu har sørgei 
for hende 15, 12-13. 

eiti* (FA) — taO er ikki e., det er noget, som kan forelå 
(ikke det blotte navn af noget), ikki var taO e. av pengao, 
det var en ordenlig bunke penge 347, 27 f. 

ekkamodnr [æ'kamauor], to., trcet ^fter en kortvarig, men 
stærk, ansirængelse; åndeløs, forpustet 133, 8. 

ektabarn [æktabadn], ik., ægttfødt barn, 

ektakoma [æktakoana], huk., ægtehustru, 

eldband [ælband], ik., bånd (stykke tov), hvori gryåikrogen 
er fastgjort og hvorved gryden hænger over Uden. Mest 
i udhuse. Sé nedf. eldtræ og jfr. skerOingur (FA). 

eldbrik [ælbroi'k], huk., lille fast siddeplads (bnk) ved Ud- 
stedet, 

eldftiri [æ'iføan], ik., redskaber til at slå ild med, fyrtøj, 

eldtræ [æ'ltræa], ik., stykke træ, anbragt påiværs over {U- 
stedet imellem to bjælker (bitar) eller i røgfanget; til dette 
»eldtræ« fæstes det bånd (eldband, sé ovf.) eller den 
jæmstang (skerOingur, sé FA), hvori gryden hænger. 

eljastrid [æljostroi], ik., skinsyge^ egl. strid el, uenighed, 
forårsaget af skinsyge, 

eltingar [æ*ltii)g6r], hak., hvalp c^f fårehund. Fit. eltingar. 

elabiti [edlobiti, ællo-], hak., det inderste fed i et nøgle garn. 

embari, hak., og embar, ik. [æmbar(i)], lille ircebøtte med 
to øren og med låg. Flt. embarar (hak.) og embør (ik.). 

emboti [æmbæati], ik., embede. Flt. embæti(r). 

ennispinar [ænnispounor], hak., stykke træ indvendig i 
stavnen på en båd (forbindende rælingerne med stavnen), 

erpln [æVpm], to., knejsende, vigtig (som bryster sig). 

esil [easil], ik., æsel. Flt. esil. 

ettirlåtar [æ'ti(r)lc\at6r], hak., latter^ som ikke kan standses, 
læa e. å seg, ikke kunne holde op med at le 42, 27. 

ettirleggin [æ'ti(r)læd'dzin], to., ivrig, ihærdig. 

etlirsidaii(l) [æ*ti(r)soian(i)], bio., siden, senere, 

ettirskettin [æ'ti(r)Sæ*tinl, to., agtpågivende. 

ey [æi], udråbsord, =« eya (FA). 

eygnabnigr [æignabngv], huk., øjenbryn. Flt. -brfr. 

eyka (FA) — eykast (fort: 6kst og eykaOist; 6kst [on. 
j6ksk] kun i enkelte forbindelser): orO 6kst av orOi, det 
ene ord tog det andet. 

eyknema [æ»*knævna], udso., give øgenavn, e. ein; eyk- 
nevnast, have øgenavn. Jfr. skfra (FA). 

eystaramegpim [æstarameajm, -mmni], hio.ypå den øsUige side. 



Digitized by 



Google 



FAFTA— fIBHIRNDUR. 455 



F. 

fafia [fafta] (aO), udso., vcBre usikker, ryste på kanden, f. 

viO 259, 19. 
fagna (FA) — væl fagnaOur, gæstevenligi behandlet 112, 18. 
fåligur [fåalijor], to., modfalden, tavs, 
fananskapur [fæananskæapor], hak., djævelskab. 
fara (FA) — farast um (nakaO), bringe på bane, omtale 194, 4. 
fat [fæat], ik., fad, FIt. føt. I betydn. klædning findes »fatc 

bevaret i f. eks. fatalepi, hak., klædelap^ klædnings- 

stykke (pjalt, trevl), 
fata [fæata] (a6), udso., 1) gribe; 2) ramme, virke (uegl.) 

69, 18; 3) fatte, opfatte, 
fatiekadir [fåatakadoir], ik., stakkel 137, 27. 
fåtæksmanssonvr [fåataksmansoanor], hak., fattigmandssøn, 
fåtækar (FA) — som udråb: stakkel! 125, 15. 
feitt [fai't], ik., fedt. 

ferdarbdgrin [fe9rabigvin], to., rejsefasrdig, 
ferdarfolk [fearafolk], ik., (koll.) rasende, 
feril [fearil], hak., spor; fornemmelse, sansning, lugi^ hava 

ferilin av nøkrun; svagt anfald (af sygdom), 
ferskar [fæskor], to., fersk, frisk, fersk mj61k 36, 20 f. 
festa (FA) — f. sundur garO, ved deling bortfæste en gård 

til to eller flere 142, 1. 
f#9ti [fæsti], ik., fcBSte, ejendomsfæste. Flt. festi(r). 
figgindskapHF [fod'djhnskæapor], hak., fjendskab, 
flkka [fi'ka], huk., lomme. Flt. fikkur. 
fllgrlsneytur'Cfildzisnæi'tor] el-nejtt [næFti], hak., følgesvend, 

ledsager; nu alm. fil gisn eyt, ik. Flt. -neytar, -neyt. 
flipar [fi'ipor], hak., liUe knort (filputur, to., knortet, 

ujævn), Flt. filpar. 
flmlast [fimlast] (aO), udso., vasre i vilderede, tvivlrådig 

140, 29. Efter Mohr (CCF): »filvac , /(mn7(fe. 
flmleiki [fimlai'tSi], hak., behændighed. 
flndarblidvr [findarbloi(j)6r], to., overstrømmende venlig. 
flngurbodli [fiijgorbådli], hak., fingerbøl. 
fimniur [finn6r],'hak., (hårbevokset) lille udvækst, knort i 

huden, liUe vorte. Flt. finnar. Også fin na,* huk. 
fira (FA) — også: slynge, kaste 256, 18. 
firamamnafar [foiramanafasar], ik., båd, som ros af fire 

mand. Flt. -før. 
firhimdar [foirhindor], to., firkantet. 



Digitized by 



Google 



466 PUtl— PLAKNA. 



llrl (fyri FA) — alt firi eitt, med det samme, lige straks. 

flridøttur [firi-, finds'tor], hak., forvarsel Flt. -døttir. 

flrigerft [findiedra], udso., 1) fargøre, farhekse; 2) fargøre 
(forbryde) sit liv; forbryde svn ejendom, forspilde 66, 5* 

flrigeyimg [firidiedving], hak , farladdse, tilgivelse. 

flrikl»5i [firiklæaji], ik., forklæde. 

firlsllga [foirislia], bio., ivrigt, fyrigt, voldsomt; firisligufy 
to., ivrig, voldsom, 

flrraldur, flriyaMur [fir(i)vald6r], hak., egl. sommerfugl,, 
men ganske forældet i denne betydning og nu kan brugt 
om en person, som farer hastigt og ustadigt afsted, hid 
og did, sammenlignings vis i talemåden: fara sum ein f., 
fare hastigt og ustadigt afstedy fare hid og did (iravU 
beskctftiget). On. fifrildi, ik., no. fivrelde (tildels »fyr- 
veldt), ik., sommerfugl, 

flskaleypar [fiskalærpor], hak., leypur {^løb*, trækasse, sé 
FA) til iransport af fisk. 

flskamurtur [fiskamo'rtor], hak., lille bitte fisk, spec. sej- 
yngel (murtur). 

fiskur [fiskor], hak., ^ft, særlig torsk {jfr. »korn« =^byg), 

flti [fiti], huk., fedme, 

fltla [fitla, fidla], huk., fugleskind. Flt. fitlur. 

Qadlgonica (fjallgonga FA)— også: drift får tUfjodds^O^A, 

IJadlskipan [fja'ldipan], huk., mandskab til drivning af far 
(/*"<» fjældene). 

Qadra [ijæara, fjagra] (aO), udso., f. seg, f. seg f, ^fjesre^ 
sig, pudse sig op, pynte sig. fjagra: Suderødialekt. 

Qakka [fja*ka] (aO), udso., gå sagte og med små skridt, 
slentre. 

Qalga røalga] (Suderø), udso., -» Qålga (FA). 

Qalsmeginy -minni [Qa'lsmedjin, -mi nm], bio , ad fjæld- 
siden, langsmed fjældene 81, 2. 

Qésbadn [fjausbadn, fjdsbadn], ik., jfjøsbamt (barn, op^ 
vokset i et fjøs) 33, 6. 

Qelm»li [fj5imæali], ik., mistanke^ fåa f. å nøkrun 195, 5 L 

*Q»r (*Q5r FA) — >f. mitt!« udråb, i tiltale, særlig tillagt 
folkeæventyrenes riser. 

fjørubakkar [fjø9r6ba*kar], som stednavn 79, 8; jfr. »undir 
bøkkunc 204, 1. Sé bakki. 

flagg [flagg], ik., flag. Flt. fløgg. 

flagga [flagga] (ad), udso., flage. 

flakna [flakna] (aO), udso., flækkes, revne lagvis eh i skiver. 



Digitized by 



Google 



FLAKR— FOB. 457 

flåkr [flagr], ik., 1) sagie vindpust, ånde; 2) lugt e^ m 
ting; 3) nys om noget, f. av nøkran. 

tata» [fiatna, flakna] (aO), udso., 1) hlit^ flad el. fladere; 
2) (uegl.) blive flad, flov, skantfuld ved en pludsdig over- 
raskelse, f. viO 88, 8 f. 

fiekkar [flsekor], hak., fl4Bk, skjold, plet. Flt. flekkir. 

fi^kktttur [flæ*kdtor], to., sJejoldet, plettet. 

fienna [flænna] (m), ndso., grine. 

fleygtngaraiadvr [flieijiggafflæavor], hak., fugl^ænger; sé 
fleyga (udso.) FA. 

fleyiriisessvr [flæijosæssor], hak., plads i en hjærgirfsMts, 
hvor fugltfængeren sidder, når han fanger fugle med 
fleygustong (stang med net^ sé FA). 

fleyr [flæir], ik., sagte vind, som spreder tåge. 

fleyra [flæira] (aO), udso., (om tåge) sprede sig, lette, f. i. 

filda [flTja], huk., fløskæl, aJbueskcd. Flt. fliOur. 

fliduskel [flijofiesl], huk., skal af albueskæl. 

flindiur [flindor], ik., lille stykke, gran, smule. Flt. flindur. 

fljdgandls [fljuuandis], to. og bio., yderlig opbragt, rasende, 
hotftig(t); tå varO frin f. 23, 4. Suderøsk form. 

floff (FA) — også: flyvefærdighed; tidspunkt, på hvilket 
ae unge søfugle blive flyvedygtige 134, 23. 

flotkelda [flå'^tåælda], huk., hængemose, mosdækket sump. 

floytlftidlnr [flåi*tifodl6r], to., bredfuld, fuld op til rælingen 
(om båd) 116, 12. 

flukt [flokt], huk., flugt; »f fluktini« (suderøsk), rasende, 
yderlig opbragt, = »i luftini«. 

fiatningur [flotmggor], hak., btfordring, skyds. 

fløt [flø9t], ik., smeltet tælle, madfedt. 

fletspinar [flødtspounor], hak., ske, hvormed madfedt skum- 
mes oven af gryden. 

fodiieskar [fådnæskor], to., underjordisk^ hedensk, hørende 
huldrrfolket til; f. maOur, underjordisk mand, huldre- 
mand; hin fodneski 93, 26. 

fodarlættvr [f3u6rla*t6r], to., let at fodre. 

fogyednt [fBgv»dni, fægvædni], ik., kro i fugl. Flt. f6g- 
vedni(r). Også foati, fégvati, ik. 

fola [fo9la] (ad), udso., fole. 

folskur [fd'lskor], to., halvtosset. 

fén [fo3n], ik., støv, fnug. 

fongsil [få'ijsil], ik., fængsel. Fir. fongsil 

for[fo9r], hufe.,/t*r«, agerfure. Flt. forår. Ogsåf o r a, f o y r a, huk. 



Digitized by 



Google 



458 rOBGERA— FREISTA. 

forgera (FA) — ogsk forspilde, = firigera. 

forhamiadar [fårhar'mavor], to., bedrøvet. 

foraif gja [fårsod'd^a], udso., f. seg, forse sig, begå nogei 

strafværdigt. 
forskammadur [fårskammavor], to., skaimtfuld, 
forteipadar [fårtai'pavor], to., flov og skantftdd, 
fitabagar [foutabuor], hak., vinkel imeUem de {med haft, 

sé FA) sammenbundne ben på et kreatur. 
fotalunmnr [foutalonoor], hak., fodndle i båd, træstok 

hvorpå fødderne støttes under roningen. 
fotamerur {slag på får. FA) — hånligt om en risekælUiigs 

bugflade 258, 29. 
fotaspor (FA) — også: skridt, 
fotflmleikl [fou tfimlai't&i], hak., bekc&ndighed til fods, fod- 

raphed. 
fotgodar [fou tgDuor], to., sikker på foden, fo^fast. 
fotongul [fou tåggolj, hak., fodsnare, fodhilde. 
fragd [fragd], sé frægd. 

frågeroarmadur [fråadj^eramæavor], hak., mand med frem- 
ragende egenskaber. 
frigreiding [fråagraiigg], huk , ber^ing, forklaring. 
frålika [fråaloi*ka], bio., udmærket, fortrinlig (t). Jfr. f rå- 

likur (FA). 
frami (FA) — også: held (held fil at udføre noget) 390, 5. 
framikjå — sé fram (FA). 

framfkjisørindi [frammitååsødnndi], ik., svinkeærinde. 
frammadar [frammæavor], hak., forstavnsmand (i båd). 
framman (FA) — som fho.: f. stavn, foran stavnen 103, 

22 (egl. firi framman stavn). 
firammoreydur [frammårræior], to., tørvebrun fortil (på for^ 

kroppen), om væder 113, 29. 
framsiggin [fra rasod'diin], to., fremsynet. 
framstaynur [fra*mstavn6r], hak., forstavn. 
fråskila [fråagila], bio., = frålika. 
firaskiladar [fråadilavor], to., udmærket^ fortrinlig. 
fråskilagenta [fråa§ilad2æ*nta], huk., udmærket pige. 
fråskilamadar [fråadiiamæavor], hak., udmærket mand. 
firegn [frægn], huk., nys, efterretning, fåa f. am nakaO (av 
• nøkrun). Jfr. fregnast (FA). 
frelst [frai*st, fra»*st], huk., frist, opsættelse, = frest (FA) 

og froyst. 
freista [frai'sta, fraTsta] (aO), udso., friste, sætte på prøve. 



Digitized by 



Google 



PRéDLiGUfir— gadlr6p. 459 

fridliirvr [frddlijor], to., belærende, meddeUam, 

frukta (FA) — også: hære fntfft, give (god) (rfgrøde 
143, 15. 

trubgå [fragd], i udtr.: halda f. at einun, gøre sig lystig 
over en, drive spot med en, 

frælsl [fralsi], ik., stykke græsgang, tilstrækkeligt til ei en- 
kelt fårs fodring, Flt. frælsi(r). 

frænir [fræanir], hak. flt., nys^ (en smule) underretning, 
fåa f. av nøkrun, få nys om noget. ^ 

frødi [frø9Ji]y hak., fryd^ glæde; tå var f. å FuglQarOarbén- 
danun, da frydede Fuglefjordsbonden sig l\5, 20 — 21. 
Egl. rettere frøi (af fréur, to., glad); men ordet er op- 
stået under påvirkning af det nu forældede frøOi, l«r- 
dom„ visdom^ = fréAskapur (af fr6()ar, to., kundskabsrigy 
vis); jfr. frø6i, ik., digt, kvad (FA). 

fdglaberg [foglabærg] og fogUbjørg [foglabj5rg], ik., 
fuglebjosrg, sé bjørg FA. 

ftiglfimadiur [foglamæavor], hak., fuglefænger. 

fiigrin [figvin], to., raden, 

flikandi [fuukandi], to., rasende; som bio.: f. 60ur, fiy^ 
vende gal, vred, 

fdna [fuuna] (aO), udso., rådne, 

f&ti [fuu U], hak., foged. Flt. fdtar. 

fedga [fégga] (a6), udso., f. upp, opfodre (vel). 

fodimgardiigar [føajiggadæavor], hak., fødselsdag. 

fedsladagar [foslodæavor], hak., = føOingardagur. 

følya [faiva] (ad), udso., bedoékke med et tyiidt lag: smøre 
ganske tyndt (f. eks. smør på brød), sne ganske lidt 
(danne et tyndt snedække på jorden) 121, 18. Også 
fe Iva [fælva]. 

ferningor [forniggor], hak., førselsgods, førselsvare. Flt. 
fømingar. 

forår (FA) — f. firi nakaO, i stand tU (at udrette) noget. 

t8sta(inn)gangur [fSstogæggor], hak., fastelavn, 

føTningur [fbvmggor], hak., favn, mellemrummet mellem 
de åbne arme, Flt. føvningar. 



G. 

gadlhardnr [gadlhæaror], to., i udtr. : gadlharOa frost, kling- 
rende frost 140 15. 
gadlrip [galroup], ik., vældigt (gjaldende) råb. 



Digitized by 



Google 



460 6ADNATÅLG— GJAB. 

gadnatalg [gadnatålg], huk., feåi (tælle) amkrmg gtcrtanrnm 
(skadngadnar) i får, rutieUe, pluktæUe, skæres i stykker og 
æltes, gemmes derpå hen til tørring og spises siden tfl 
brød (drflur) m. m. Sé det følgende ord. 

gmdiiMariur [gammødror], hak., fedt omkring tarmene i et 
kreatur. 

gftmals(eyd)akjafliiry -kroT [gæamalsa-], sé gamalsa- 
seyOur FA. 

gandakraft [gandakraft], huk., irolddomekntft. 

gaHdakunstar [gandako*nst6r], hak. (gf. -kunst og kunstnr), 
irolddom$kuH8t, 

gandasteinur [gandastainor], hak., tryllesten^ amuUi, 

gaaga (FA) — g. etn av, gå hurtigere end en, nå en ttid 
på livet. g. loynifiga um nakad, behandle nogd som en 
hemmelighed, g. an dir, tåle, lide, finde sig t, med gf., 
g. tmdir d6m 87, 24 ; også absolut : gå under, gå til grunde, 
g. ttt, a) gå i opfyldelse (sé FA), b) sHppe op (jfr. utgiogin). 
gangast av åiinun = ganga av åri, leve året tU ende. 

gardatonra [gæaratårva], huk., stykke grønsvær til et gærde 
under opbygning. 

gardslad [gaVslæa], ik., gærdestade, levning af et gammdt 
gærde (jorddige). 

gåyuHeydur [gåavosæior], hak., får, der gives som gave. 

gegnaligar [di^ægnoHor], to., brugelig, Renlig, nyttig. 

gelslast [gai^slast] (a6), udso., stråle, give genskin, afspejles. 

gera (FA) — g. upp snøri, opvikle et fiskesnøre. 

gerda [dieara] (rd), udso., indgærde, indhegne. 

geTa (FA) — g. ein upp, angive en (for øvrigheden), g. 
seg upp (i uppgåvu), fledføre sig, afstå sin ejendom tU 
en anden mod at få underhold af denne 104, 9 (sé upp- 
gåva). g. seg væl, være fornøjet, slå sig tU tåls 48, 10 
(jfr. geva seg til tols FA), g. seg idla, a) være utålmodig^ 
misfornøjet, b) klynke, klage sig ilde (sé »geva segt FA), 
gevast (FA) — mannaflokkurin gavst at elta hann, op- 
gav at forfølge ham 31, 16. 

giftur [dziftor], to., gift. 

gignast [diignast] (aO), udso., gå på en vis måde, einun 
gignast væl, idla (67, 13). £gl. samme ord som geg- 
nast; sé gegna FA. 

girigar, girugar [goirijor, goirovor], to., gærrig. 

gjalda (FA) — men kvat galt! udråb: men hvad sker! men 
sé! 230, 32. 

gjar [diæar], ik., små skaldyr (spec. bjærgrur, andeskcd, 



Digitized by 



'Google 



OJéUNGUB— GRAKNÅSTEYNA. 461 

sé riiOur), som kastes ud på søen far m hidlokke fitkm, 

ved fisken fra land med medestang. Handlingen at kaste 

»gjarc ud på søen kaldes: at gjara ut. 
gjoUngur [djbulii^gor], hak , gimmerlam^ jermå det har 

håret, Flt. gj61ingar. Jfr. ve6ragj61ingur (FA). 
gjadin (d2ø9jin], to., forvoven^ dumdristig, 
gjøgnandålkadvr [dz5gn6ndå'lkav6r], to., gennemiUsølet 

111, 4 f. 
gleida [glaiva], udso., sé gleiva FA. 
gleidbelntiur [gla%ba*nt6r], to., med udspærrede hen, skræ- 
vende; også uegl. a) stolt og glad, b) fren\fusendé. 
gleppa (FA, tillæget til ordsamlingen) — også: fare ud 

(pludselig), om et ord, en bemærkning 434, 6. 
gllMma [glimma] (aO), ndso., lyse svagt, vise sig som et 

svagt lysskær j dagur glimmar 376, 15. 
gUnta og glintra [glrnt(r)a] (aO), udso., klirre, give en 

klirrende lyd, klmge. 
glédheitvT [gbuhai'tor], to., glohed, 
glogra (FA) — g. {, falde i øjnene, stråle; hcBve sig over 

mængden, udmeerke sig, 
gloMft [gbuma], huk., stort stirrende øje; nu gerast gkSmur 

1 huldubadninun, ut« gør huldrebamet store øjne 150, 29 

— 30. Flt. glémur. 
gl»ma [glæama], huk., 1) lysning, stråle; 2) klar sky, 

Flt. glæmur. 
godliY [g5dloiv}, ik., godmodigt, skikkeligt menneske^ ^gødt 

skinds. 
gidyedarsdafpir [gDuvevorsdæavor], hak., godveprsdag. 
gamgdHF [gåijdor], to., som kan htfasrdes, stiggjurin er g.; 

taO er gongt, det er fremkommeligt; har er væl (idla) gongt, 

dår er godt (vanskeligt) at gå. Jfr. idlgongt, 6gongt. 
gongttklmdi [gåi]g6klæaji]. ik. flt., hverdagsklceder. 
gorhungraduT fgoarhoi^gravor], to., skrubsulten. 
gråin [gråajin], to., i udtr.: viO g. takk, meduforrettitsag 

347, 34 f. 
graml [graml], ik., løseligt rygte, løselig omtale c^ noget, 

so hoyrdist g. um 99, 14. 
grannakona [grannakoana] = grannkona FA. 
gnimaøkikkar [grannaSi'kor], hak., i udtryk som: fara til 

grannaskikk, (om sysselmanden og hans kaldsmænd) rejse 

om for at holde grandestasvner, halda grannaskikk, holde 

grandesiævner. Suderø. 
^annastema [grannastævna], huk., grandemøde, grande- 
stævne. 



Digitized by 



Google 



462 ORANNSlGOlN— GØRTUR. 

graansiggin [gra'nsod'diinj, to., som ser nøje efter, som 
lægger neje mærke til noget, ikki var hann g., ikke for^ 
stod han at iagttage så nøje 251, 4. 

grtsft [græasa] (aO), udso., græsse, gå på græs, 

gnmmlnguT [grasniijgor], hak., 1) græsning, græsningsret, 
2) stykke oræsgang, hvorom der hersker trætte (= trætu- 
stikki), 3) trætte om grænseskel (udmarksgresnser) 1, 22. 

greldikambur [graijikambor], hak., redekam. 

grifl [gnft], huk., grøft, rende, fure, = grøv (gr6v FA); 
griftin st66 frå honan 198, 16. 

grindakniyiur [gnndaknoivor], hak., grindekniv, stor kniv 
som bruges ved dræbning af grindehvaler, 

grindalokkur [grindalå*k6r], hak., siankdben, langbenet 
myg (hvis tilsynekomst skal varsle grindehvalers komme). 
Flt. -lokkar. Sé lokki, lokkur. 

grlndaplass [grindaplåss], ik., sted (bugt), som egner sig 
til dræbning af grindehvalflokke, = kvalvågfur) (hval- 
våg FA). 

grisa [groi'sa] (aft), udso., egl. være uiæi (= no. grisa), 
nu spec. a) om kvæg i udmarken : sprede sig, forlade det 
sædvanlige liggestedy neytini grisa, b) om malkepigerne 
(neytakonur) : søge køerne i udmarken forgæves, komme 
hjem uden at have fundet køerne, 

gTiiuiut [groi*t6tor], to., stenet, klippefuld. 

gron [groun], ik., komspise, melspise, gr6naføOi, gnSnamatur. 

gronnoda [grånnua], ik., rundt klumpformet stykke brød^ 
af mel, som er æltet sammen med lever og bagt i emmer; 
sé gr6n (ovf.) og noOa (FA). 

grothiis [gnu thuus], ik., stenhus, udhus, spec. tørvehus, skur 
til opbevaring af tørv; forrådshus 58, 27 og 95, 6. 

gnigyusessar [grigvosæssor], hak., siddqplads ved amen. 

grulya [grolva] (a6), udso., kravle, krybe på alle fire, for: 
•g ru via, sé det følgende ord. 

grumla [gromia] (aO), udso., suderøsk form for grulva 
(sé ovf.); 39, 25. 

greta {få til at græde. FA) (tt og a6) — også i mere ud- 
strakt betydning: volde fortræd, g. ein 54, 21. 

grøtUigar (bedrøvelig. FA) — også: frygtelig, gruelig, ein 
g. iarmur 257, 18. Som bio.: grøtiliga, overordenUg(t), 
uhyre, g. storur, g. leingi. 

gudloysi [godlåi'si], ik., ugudelighed. 

gørtur [go'rtor], hak., lille gamruUe (jfr. no. kort); også 



Digitized by 



Google 



GØTA— HANSABAMEGIN. 463 

undertiden om en liUe person (jfr. brugen af ordet pil tur, 
dreng, i betydning: lille gamrulle). Flt. gørtar. 

gøta (FA) — lågur i gøtuni, ganske ung, ganske lUle 24, 
29 f. 

gatubrå [gødtobråa], huk., glat vejbred (plante). Flt. -bråir. 



H. 

ha [håaj, ik., stej, larm, mest i udtr. : r6pa upp i hå, råhe 

højly at; håmikil, to., støjende^ larmende. 
håbiersligur [håabaVslior], to., rank og stolt, knejsende, 
hådingsmadur [håadiijsmæavor], hak., slet, hånlig og spodsk 

mand, 
hadi og hadli [hadl(i)], ik., i forbindelsen: li5a hungur og 

h., lide sult og nød 68, 3. 
hagamark [hæamark], ik., udmarksgrænseskel. 
hagreida [bagraia] (dd), udso., behandle; idla hagreiddur, 

ilde behandlet el, medtagen. 
hagseydur Jhagsæior], hak., får^ som græsse i udmarken. 
lii£aspjad [hæakaspjæa], ik., gammel udslidt spade, Flt. 

-spjøO. 
halafaks fhæalafaks], ik., haJehår (på hest). 
halda (FA) — h. nri, holde for, meney sige. 
hålenskar [håalæ'nskor], to., hollandsk. 
hålmahond [hålmahånd], huk. (Sandø), lille hélgi (FA), 

halmbundt. 
hålvlidin [hålliin], to., halvt udleden, halvt Jorløben^ ikki er 

meira enn hålvliOiO å nått, natten er ikke mere end halvt 

forløben 280, 18. 
hamarsspjadli [hæamarspjadli], hak., lille klippec^sats. Flt 

-spjadlar. 
hamsa [ha*msa] (aO), udso., tage hårdt fat i, ruske^ h. ein 

379. 14. 
håndfast [ha nfast], bio., i udtr. : nåa einun h., få fat i en 

med hånden, nå at gribe en 213, 7. 
hamdil [handil], hak., handel. Flt. handkr. 
handilspar [handilspæar], ik., et par handelshoser (én alens 

strømper); sé par FA. 
haiidleggur [hanlæggor], hak., håndled, = skøvningur 

(sé skovningur FA'), 
hansaramegin [ha'nsaramedjm, -mmni], bio., på hans side. 



Digitized by VjOOQIC 



464 HARI»l6LGnR^HEmTKnL 

hardboligar [har "bDulior], to., håråfrnr^ sej, udholdende. 

harimoti [hæaroimouti], bio., dm'imod, 

luurmur [harmor], to., bedrøvet. 

hsrraMaiur [harramæavorj, hak., herremand, 

haskur [haskor], to., hadsk. 

hattleysar [hatlæi*s6r], to., uden hat, barhovedet, 

liatiir [hæator], ik., ■- hat, had; kasta h. å ein. 

kiyi [håavi], hak., støj, larm. 

haymid [havmi], ik., fiskemed i længere qfstand fra land. 

*haTiir [hæavor] (ef. havars), hak., buk, gedebuk 397, 2. 

Flt. havrar. 
kedlurad [hædlorøa], huk., kant på en flad sten (hedla). 
heg^ [hægl], ik., spore på en hanes fod. Flt. hegl. 
ke^liapiæl [hægligsæal], ik., haglbyge. 
hegmarmadvr [hægnarmæavor], hak., hcendig mand, mand 

med færdighed og godt hånddag; også hegiiismaOur. 
kefni [hægni], ik., hcendighed, færdighed, godt håndelag. 
hegmigur [hægnijor], to., hændig, som har godt håndelag. 
heila^dhir [hailavidlér], to., sindrforvirrei. 
keilskapadvr [haflskæapavor, ha**l-], to., hd og holden. 
ketlsmreikur [bansovafkor, ha^lso-], to., svag af hdbred. 
heilar (FA) — { heilun, uafbrudt, i H væk. 
keimakodn [haimakådn], ik., hjemmeavkt kom. 
keinakdf^ [haimakigv], huk., fto, som opfødes hjemme 

eller går på grass hjemme ved gården {på heimabelti, 

sé FA). 
heinanfllgja [haimanfi}d£a], huk., medgift. Flt -filgiur. 
heitin [hai'tin], to., væl (idla) h., t godt (dårligt) humør, 

vel (ilde) til pas. 
keldi [hældi], ik., /oM (spec. qf naturen dannd fold) til 

indfangning af får. Flt. heldi(r). 
heM [hæ)si],Jk., hoXsbånå. Flt. hel8i(r). 
helTiti [hælviti, hælviti], ik., hdvede. 
hendi [hændi], ik., i udtr. : til hendis, ved hånden. Hl stede. 
herbergl [hærbærdii], ik., herberge, mm, værelse. Flt. 

herbergi(r). 
herda (FA) — h. uppå, om uvejr : tiltage i voldsomhed^ «— 

øga, øga uppå. 
hertugliga [hæ'rtoHa], bio., boldt og djærvt, riOa h. fram 

299 19 f. _ 

hertugligar [hæ'rtoHor], to., bold og djærv. 
herrer k [hærvær'k], ik., hærvcsrk, ødelæggelsesværk. 



Digitized by 



Google 



HERVILIOA— HéMVEQUR. 465 

herrillga (FA) — forstærkende foran to. og bio. : t håjeste 
grad. 

heryiligvr (FA) — voldsam, gruelig, overordenlig. 

heynisott [hævniso't], huk., hævn, hcevnanslcig (egl. hævn- 
planer i modsætning til fuldbyrdet hævn); i h., som h(Bvu 
(for at h(øvne sig) 168, 18—19. 

heynisøk [hævmsødk], huk., «» hevnisétt; gera nakaO i 
h. el. 1 hevnisøku (for at hotvne sig) 45, 31 — 32. 

heystskurdvr [hæ%(t)skar6r], hak., rfterårsslagtefår, 

hidling (hylling FA) — hava h. å nøkrun, have begyndende 
håndelag tU noget; have en svag forestilling om eller op- 
fattelse af noget; tU nød kunne se noget, have* h. å at 
lesa 376, 17 f. 

higg^kayi [hod'd2ikæavi], hak., fin sne^ som gennem spræk- 
ker trænger ind i huset. 

higgiskotim [hod'diiskodtm], to., skimlet, muggen, — hig- 
gjutur. 

UffgJ [hod'di], ik., tyndt lag af nog^t, helst fugtigt; skim- 
mel, mug. 

hiiniseidar [hilnisaior], hak., stærk éd, hellig éd^ gera 
hilniseiO 5, 9—10. Også hildareiOur. 

himast [hoimast] (aO), udso., skrante. 

hiplingsblettur [hipligsblæ'tor], hak., hvid plet på låret af 
en hiplingur (sé dette) 

hiplingur [hipliggor], hak., søravn, ålekrage. Flt. hiplingar. 

hird* (FA) — h. dril: sé tillæget til ordsamlingen i FA. 

hiruT (hyrar FA) — draga hir å seg, tabe humøret, hlive 
tungsindig. 

hissinlslag [hissinislæa], ik., besynderlig slags, et eller andet 
besynderligt. Jfr. his si ni FA. 

kitta (FA) — hitta nakaO upp, finde på noget. 

l^ålparprestnr |jå*ipa(r)præst6r], hak., hjælpepræst, kapellan. 

hjartklptar [jartSiptor], to., beklemt om hjærtet. 

hodnstelnvr [hå*n$tain6r], hak., hjørnesten. 

holmgonga [holmgånga], huk., tvekamp, brydekamp til af- 
gørelse af grænsestridigheder 1, 25. 

homa [houma] (aO), udso., skimte, se en ting utydeligt. 

homi [houmi], hak., utydeligt syn af el. uklar forestilling om 
noget, hava h6ma(n) av nøkrun. 

hémyegur [håuivedvor], hak., 1) c^f sides halvmørkt sted 
(egl. vej)y seta seg i ein h6mveg; 2) tUydeligt spor efter 
en; uklar forestilling om noget; um tey vita sær nakran 

30 



Digitized by 



Google 



466 h6PA8T— HtSHAOI. 



h6mveg til Vetil kongason, om de kunne give hende en 
smule oplysning om, hvor Vedel kongesøn er at finde 
428, 32. — I betydn. 1 er en afledning hodnvegur 
ikke usandsynlig; derimod passer denne ikke til betydn. 2. 

liépast [h3u*past] (aO), adso., gå imod hinanden (hverandre) 
for at slås, gå hinanden (hverandre) på livet, 

kopar (FA) — sova i h6pi vid einan, sove sammen med en. 

liosa [hoasa] (ad), adso., 1) veore løs og opsvulmet, svam- 
pet, jørOin hosar; 2) være altfor tnd, om klæder, som 
ikke passe. 

Ii6tta (FA) — h6ttast, tr%te hinanden (hverandre), gøre 
truende håndbevægelser mod hinanden (hverandre). 

hoyberamadiir [båiberamæavor], hak., mand, som hjælper 
til ved høets sammenbi^ring til hæs, 

hoyberatid [håiberatoi], huk., den tid (ved høhøstens af- 
slutning), da høet bliver håret sammen til hæs, 

hoyneyd [håinæi], huk., hømangel, mangel på hø tU foder. 

hngnligm [hualia], bio., ihærdigt, med lyst, 

hvgfliodigiir [hogmouior, humouior], to., hovmodig. 

hagna [huna] (aO), udso., hue, behage, falde i ens smag; 
også httgnast; einun hugnar el. hugnast nakaO. 

hagnaligiur [hunalTor], to., behagelig, fornøjelig; hugna- 
liga, bio. 

kvgsa (FA) — taO er ikki hugsandi, det er ikke til at 
tænke på; um hugsandi skal vera, om der skal være tale 
(egl. tarike) om — , om der skal kunne Umkes på — 
390, 4—5. 

kugsing^r [boksijngor], hak., tanke; taO var ikki h. uro at 
— , der kunde ifåce være tale (egl. tanke) om at — 346, 14. 

hagskot [huskodt, hokskoat], ik., tanke, indskydelse, indfald, 

bagstoyttur [hokstå**tdr], to., 1) bestyrtet; 2) forårsagende 
stærk sindsrørelse; taO var mær so hugstoytt, det greb 
mig stærkt, 

bungarsveltar [hongorsvartor], to., hungerlidende. 

bappur [ho'por], hak., slagside på kreatur; tyndside (mel- 
lem ribbenene og hoften). Flt. huppar. 

kurdarbak [hurabæak], ik., bagside på en dør, den ind* 
vendige side af en dør; attur um h., bag om døren, attan- 
firi h., bagved døren. 

harl [horl], sé bu ri. 

hiisaleiga [huusalaia], huk., husleje, 

buBbagi [huushæaji], hak., den del af udmarken (hagi), som 



Digitized by 



Google 



HtrSHALD— IBIGDUR. 467 

ligger nærmest ved husene (benyttes både til kvæg- og 
fåregræsning). 

hdshald [huushald], ik., husholdning. 

li»la [hæala] (aO), udso., sætte hælene i jorden, støde med 
hælen^ b. bøkkar leysar 188, 20. 

hælaferd [bæalafear], huk., i ndtr. : ikki siggja hælaferOina 
attur tir einun, fuldstændig tabe ens spor, ikke øjne en 
igen 347, 2. 

kælkappi [ba']ka*pi], hak., hælkappe på sko eller støvle. 

li»lkoyta [ha*lkårta], huk., 1) hulning hag ankelkoden; 
2) fordybning, spor rfter en hed. Sé koyta. 

liAsingvr [hæasingor], hak., vind, som blæser i længere 
tid fra samme Kant. Jfr. tø min gu r. 

kagd [hovd], huk., forhøjning. Flt. høgdir. 

høggormsr [haggårmor], hak., hugorm. 

hegmmegin [hagromedjm, -minm] — høgruminni FA. 

køgar (hSgvr FA) — 5) (om vindretning) nordlig^ hann er 
h. (i ættini), vinden er nordlig; hann brast å h. viO 6dnar- 
veOri, der rejste sig pludselig et stcerkt uvejr fra nord 
133, 19; hann brast å høgt 187, 10. 

hømilia [h5m(mi)lia], huk., skræppe.^ agersyre (plante). Flt. 
hømiliur. 

hepin [hødpin], to., 1) nogenlunde fyldig (ved huld); 2) sam- 
menhængende. 

køpur [hødpor], hak., og køpi [hødpi], ik., 1) fylde, huld; 
2) sammenhæng, mening. 

køydaull [h5dda-odl], huk., hoveduld, uld af et fårs hoved. 

køyiskligUT [høavislior], to., — hø vis kur (høvisk, an- 
stændig, dannet). 

køTudkyitur [hø9v6kvoi*t6r], to., om en mørkt farvet ko: 
med hvidt hoved, hjælmet, reyfta høvuOkvita 279, 7. På 
Suderø i samme betydning: kjølmutur [tgølmotor], kjøl- 
mut kugv. 



I. i: 

i (FA) — skomm og last i teg, gid du få last og skam 
289, 8. Jfr. oreint i hanni (sé 6reinur FA). 

id {som. FA) — (skomm og last f teg,) iO ringur ikki er 
(ert), hvor dårlig, uduelig du dog er 289, 8. 

iblgdur (ibygdiur FA) — spec. beboet af huldrefolk; har 

80» 



Digitized by 



Google 



468 IDLBATI—hflDLUNAT. 



sigst at vera ibigt, dér skal (^fter sagnet) kuldrrfolk ho 

125, 28. 
idlbati [ilbæati], hak., mistanke^ hava idlbata å nøkrtin. 
Idlbrimskast [ilbro^nskast] (aO), udso., tynke panden, sætte 

et bistert ansigt op, i. vid 5, 17. 
idlfisin [iMforsin], to., gnaven, en del vred, 
idlfrimitar [fifroinotor], to., harskj uvenlig. 
idlgerdaraadiur [ild2eramæav6r], hak., Udgæmmgsmand; 

mere alm. idlgerOsmaOur. 
idlgmnsil [ilgro'nsil], hak., fnistanke, »- idlgruni fill- 

gruni FA). 
Idlpjaskiit«? [i'lpj5sk6t6r], to., gnaven, som giver ondt 

af sig. 
Idlramur [ilræamor], to., ubehagelig stram (spec. om røg, 

røglugt). 
idlrlskl [ilristfii], ik., ondskab^uldt menneske, 
Idlstøda [i1stj§a], huk., uenighed, klammeri. 
idltanki [i*ltæ'ndi], hak., mistanke, hava idltanka el. idl- 

tankar til etn, nære mistanke tU en, 
idlnr (illar FA) — ilt er i kedlingini, kæilingen er vred 

398, 17. 
idlverk [ilvæVk], ik., skade, ond(e) gæming(er). 
idnkålTnr [oijokålvor], hak , liUe strømhvirvel (ida) el. side- 

strøm. 
idiikendnr [oijotdændor], to., fuld af strømhvirvler. 
iftdling [oiTidligg], buk., udfylding, lag af jord imdUm to 

stenlag i en udhusvæg. Flt ifidlingar. 
igulker [ijiltsear], ik., søpindsvin. Flt. igulker. 
iheimiligur [oihaimilior], to., behagelig, iHtalendey hyggdig. 
ilasteinnr [oilastainor], hak., sten, benyttet som anker for 

en båd (ved fiskeri med medestang). 
ili [oili], hak., = ilasteinur; i talemåden: liggja fin fla (om 

båd). 
ilskogyur [iMskægvor] og iyaskogynr [iljaskægvor] hak., 

fodsål, — il (FA). 
ilsligur (illsligar FA) — også: ussel, ringe 316, 29. 
Ilur (ylar FA, indegemt vårene) — 2) lummer varme; 

3) varmblodighed, hidsighed; tå dr6 i. at Tummasi, da 

blev Tomas hidsig 199, 2 f. 
imari [oimari], hak., en som sværter sig med sod (af gry* . 

der), T^sværtert, navn på en æventyrskikkelse 342, 28. 
imidlun-at [oimid'lonæat], bio., undertiden, en gang imd- 

lem, =» vid kvørt. 



Digitized by 



Google 



INDI80R£>— IVIRVAK8IN. 469 

indtsord [mdisoar], ik., kærligt ord; jfr. yndi FA. 

[inglfer [ind&fegr], ik., ing^ær,] 

innanbJiUka [moaobjåUa], bio., :pif^e^for hjodlkent j: 
indenfor den yderste tværlyælke (biti) t ^røgsiuent, Sé 
biti og roykstova (FA). 

imiaiidalB [innanda*ls], bio., inde i dalen, som stednavn 
115, 27 f., InnandalsmSrk 115, 28. 

innangards [innangaVs], bio., i^indenfor gærdett o: inden- 
for bøgarOur (det hjemmemarken omgivende gærde), alm. 
betegnende den opdyrkede del qf jordejendommen; mod- 
sat uttangarOs. 

innamhisis [mnanhofsis], bio., inde i huset, i selve huset 
(om hvad der hører huset til). 

innanhisiflfolk [innanhoi'sisf5*lk]^ ik., husbehoer, person, som 
hører til husstanden. 

innanyikar [innanvoilcar], bio., »indenfor vigen*, som sted- 
navn 125, 11 f. 

innganga [logægga], udso., indrømme. 

innSurd [in-hiir], huk., inderdør, modsat »uthurOc |7d >for- 
stovac; sé forsdyr FA. 

innikayadar [innikæavavor], to., indesnét. 

innistøda [mnistea, -støsva], huk., det at stå inde, ikke 
kunne komme ted (mest om kvæg). 

iBBistødiidagiur [inmstøgvodæavor], hak., dag, hvorpå kvæ- 
get ikke kan komme ud 101, 1. 

innstøda [instaa, -stødva], huk., en gårds hescstning af 
kreaturer y får^ hava i innstøOu 207, 15. 

iBiiyøliir [invødlor], hak., indvolde,' 

inskvr [i*nsk6r], hak., ønske — inski, ik. (ynski FA). 

itari [oi*tari], to. i højere grad (uden første grad), bedre, 
fortrinligere; f tast ur, højeste grad, bedst, ypperligst 

iylrgaiigskroppiir [ivi(r)gæ'nskrå*por], hak., stærk og over- 
modig (fræk, uvorn) mana, 

iyirgerdsmadur [ivi(r)d2æ*rsmæav6r], hak., >« ivirgangs- 
kroppar. 

lyittala fivi(r)tæala], udso., overtale, 

iyiryaksln (yyirraxiii FA) — styrende navneo. i gf.: i. 
var hann [seydurin] adlan seyO, det (fåret) overgik i vækst 
og størrelse alle andre får 219, 24. 



Digitized by 



Google 



470 JABBA— KAPPVELTA. 



jabba [jabba] (aO), tidso., pludre. 

Jagg [jagg], ik., 1) vedholdende småskænden; 2) småbølger, 

nogen uro i søen, j. i sjonun; jaggutur, to., som iddig 

småskcender og iretlenæiter^ om sø: noget urolig. 
jftffK* [j^ga] (aO)) udso., uielt^ ^md^/ræmi« o^ irettesætte, 

give ondt af sig. 
JalOT [jæaloav], ik., samtykke, hékrc^else på overdragétse 

el. (rfsiåelse af noget, j. uppå jørdina 65, 14 f. 
Jånka [jå'gka] (aO), udso., 1) j. um nakaO, omidle noget 

løseligt og halvt; give et halvt (utydeligt, modstroebende) 

svar el. løfte, svare halvvejs ja; 2) indv., lade noget falde 

på grund af skødesløshed, j. niOur lir hondunun. 
jardarmédir [jæaramouir], huk., jordemoder, 
jarkl [ja'rtSi], hak., kanten c^f fodbladet. Flt. jarkar. 
jarman [jarman], huk., hrægen. 
jolahald [JDulahald], ik., højtideligholdelse af julen; jule-- 

højtid, jfr. niggjårshald. 
jolamorgan poulamårgoo], hak., første juledags morgen. 
jolaAkekil jJoulaSedtåil], hak., ris, hvormed børn trues ved 

juletid, hvis de ikke ere artige. 
Jolastingiir [joulastiggor], hak., langt sting i syning, taka 

j61asting (sigtende til den travle forberedelse til julebøj- 

tiden). 
Jdka [juuka] (aO), udso., idelig gentage det samme, sita og j. 



kålblødka [kålbldlca], huk., kålblad, sé bløOka. 

kålTskinnsndl [kå'lSinsodl], huk., sé kålvsudl. 

kålysadl [kå*lsodl], huk., uldagtige hår på kalveskind. 

kambJQødiur [ka*mijøv6r, ka'tofjøvor], huk., vorte. 

kamshøTd [ka*msh5dd], ik., fiskehoved fyldt med kams 
(bolle af lever, sammenæltet med md dier hakket fisk). 

kappa (ad), udso., kappe (skære) af. 

kappi [ka*pi], hak., kappe, spec. prcestekappe. Flt kappar. 

kapprogya [kaprægva], udso., kapro. 

kapprøda [kapraa], udso., tale om kap, disputere. 

kappslåa [kapslåa], udso., slå gra^ om kap. 

kappyelta [kapvæita], udso., grave jord om kap tU dyrk- 
ning. 



Digitized by 



Google 



KARDAYIQLI— KJÅLMI. 471 

kardayigU [ksearavilli], hak., kardet tot uld (rullet i cylinder- 
form ved spinding på håndtén). FIt. -viglar. Jfr. no. vigl, 
vigle (Ross). 

kayrotin [kavrodtin, karrodtin], to., pilrådden, 

keka [tåeaka], huk., og kekl [tdedtSi], hak., htdning, for- 
. dybning; lUle morads. Flt. kekur (huk.), kekar (hak.). 

kelda (FA) — også: vandpyt^ morads 73, 33. 

kenning [tgænmijg], huk., fåregræsning i udmarken uden- 
for fællig, rethghed for en enkelt Hl at have får græs- 
sende særskilt. 

keppar [tgæ'por], hak., kæp. Flt. keppar. 

ker (FA) — også hulning, fordybning, f. eks. i isandker« 
(Sandø). 

keyp [tåæi'pl, ik., købt Flt. keyp. 

kidla [tåldia] (It), udso., egl. gøre kodlur (top); spec. op- 
føre små høstakke (kidlingar). 

kidlingur [téidlingor], hak., lille høstak. Flt. kidlingar. 

kili^ [koihl, hak.', kiU. Flt. kilar. 

kili* [koili , ik., knop; byld; også = barkaki 1 (i) ('oc^am^- 
aible), sé FA. II, 450 (tillæg til ordsamlingen); skera ein 
ut ur kflinun, skære hcUsen over på en 64, 29. 

kilpa [tåi*lpa], huk., og kilpar [tdi*lp6r], hak., hank på 
bøtte. Flt. kilpur (huk.) og kilpar (hak.). 

kimaligar [tfiimalior] og kinilig^r [tgimilior], to., bekvem, 
let håndterlig. 

kimpurligar [tdi'mp6(r)H6r], to., qf anseligt tiltalende ydre. 

kippa (FA) — kippast, gøre små krampagtige ryk, ligge 
i krampetrækninger, har lå hann og kiptist 23, 13. 

Urra [tåirra] (aO), udso., berolige, gøre rolig; k. seyd, vænne 
fremmede får til stedet (til deres plads i udmarken). 

kirringartfppi [tdirnrjgati'pi], ik., indhegning, hvor man 
indespærrer får for at tæmme dem og vænne dem Hl 
stedet. Flt. -tippi(r). 

kista [koi*sta, k6*'sta] (aO), udso., ved tUråb (kiss, kiss 
[koiss]) at skræmme fugle bort 274, 12. 

kjaflband [tSabband], ik., bånd Hl al binde om mundingen 
på en pose. 

kjak [t§æak], ik., 1) kiv, klammeri, vrøvl; 2) (særlig på 
Norderøerne) uro i søen, urolig sø (spec. strømsø), = 
kjøkr, k. i sj6nun, kjøkrutur sj6gvur. Jfr. krak(l). 

kjålmi [tåålmi], hak., 1) snare, der sættes for fugle; 2) 
hinde, hvori undertiden børn fødes, sejrssJcjorte. Flt. 
kjålmar. 



Digitized by 



Google 



472 KJARA— KLÆBSEKKSDRONGUR. 

kjtfa [tSæara] (aO, kjarar og kjarir), udso., udsende en stram 
lugt, spec. om noget fedt el. trannet, som steges. 

kjararojkar [tåæararåi'kor], hak., stram røg (tf noget stegt, 
spec. af noget fedt el. trannet. 

kjarnadar [tgarnavor], to., stærkt ophidset, rasende; egl. 
fort. tillægsf. af udso. kjarnast= kjarna, blive frygte- 
lig vred (kjarin, to.). 

kjéin [tioum], ik., klare skyer, 

kjalfestagrol [téa*lfæst6gn>u t], ik. hallast (sten Hl baOast) 
38, 33. 

kjalmatar [tSdlrootor], to., hjcelmet, om ko: kjølmut kogv. 
Suderø. Sé høvuHvftur. 

»klappus« [kla'pos], hak., klapmyds, søløve, som en art 
egennavn 182, 31; »klaffus« (Landt, s. 240). 

kleiT [klaiv], huk., kløft, sprække, revne. Flt. kleivir. Ang. 
et andet kleiv sé FA. 

kleivrerji [klaiwærji], hak., forsvarer af en st^l opgang 
(kleiv) 87, 30. 

kllkkja [kli*tga| (kt), udso., slå el. støde let, knipse, k. ein, 
give en^ et let slag, også overført: tale ondt om en, seede 
plet på en, 

klikkor [kirkor], hak., (Id) slag, knips, Flt. klikkir. 

klingra (FA) — også hale på helleflynder (Suderødial.). 

kiintra [kli'ntra] (aO), udso«, klatre, klavre; alm. klintrast. 
Norderødial. 

kliputong [kloi*p6tång], huk., knibtang, 

kloddi [klåddi], hak., pjalt, klud, Flt. kloddar. 

klombra [klåmbra], huk., smal hulning, liUe klippekløft. 
Flt. klombrur. 

klombra [klåmbra] (ad), udso., hære sig ubehændigt og klod- 
set ad, fuske, 

klombnr [klåmbor], ik., 1) grov tang el. klemme; 2) fusker- 
arbejde, Flt. klombur. 

klombrutur [klåmbrotor], to., klodset, ubehændig. 

kléta [kbu ta], huk., (klode) klods, træklods, spec. rodstød^ 
rodende af en træstamme (drivtømmer). Flt. kl6tur. 

kloyya [klåiva] (vd), udso., kløve, bide iiu 25, 25. 

klunknr [klo*nk6r], hak., klump. Flt. klunkur. 

kldtaleysitr jicluutalærsor], to., uden halstørklæde, med 
nøgen hals. 

kladnastikki [kladnastitåi], ik., klædningsstykke. 

klædsekksdrongur [klassæksdråggor], hak., tjener, som 



Digitized by 



Google 



KNABBl— ROMBIKKI. 473 

bærer ens klæOsekkm* (skindsæk, hvori man nhedfører 
sine klæder), 

kaabbi [knabbi], hak., knort, knold; også = »veOurc på 
stav (sé veOar). Flt. koabbar. 

knappliga [koa*plia], bio., pludselig, = dåttliga, snøggiiga. 

knam [knarra] (aO), udso., knurre, give ondt af sig; 
](^narr, ik., a) knurreny b) knarvorn person, 

knarrntur [knairotor], to., som knurrer, giver ondt afsig, 
knarvorn, 

knaska [knaska] (aO), udso., knase, knaske (under tænderne). 

knejsar [knæi*s6r], hak., klippeknold, Flt. kneysar. 

kttikil [knitSil], hak., 1) klump; 2) lille fremstående bjø^g- 
knold. Flt. kniklar. 

kniTlejsur [knoivlæi*s6r, knoiv-], to., uden kniv. 

knori [knDuriJ, hak., den øverste halshvirvel. 

knortilbein [knå'rtilbain], ik., hårdt hen, hård knogle, 

kiiOH [knods], ik., slæb, slid. Også knoss. 

kttosa [knogsa] og knossa [knåssaj (aO), udso., 1) slæibe, 
bære med besvær (en tung byrde); 2) slæbe, slide, 

kniita [knuuta], huk., knogle, knokkel. Flt. knutur. 

kobbakeppur [kåbbatSaepor], hak., trækølle til at slåsosl- 
hunde med, Suderødialekt. NordenQords alm.: k 6 på- 
gås s i, hak. (Sandø og Hest: kobbarå, huk.). 

kodla [kådla] (aO), udso., indv. med gf., efstumpe, knække. 

koka [koakaj, huk., indvendig hulning bagest i ryggen på 
kreatur, Flt. kokur. 

kéklngarstary [kou tåiijgastarv], ik., umage med madkog- 
ning. 

kolarbeldi [koalarbaii], ik., arbejde i en kulmile el, kul- 
grube. 

kolhol [k09lh09l], ik., kulgrube. 

kolmeistarl [koakna^tan], hak., leder af arbejdet i en 
kulmile, overopsynsmand over arbejderne i en kulmile, 

kodla [kådla], huk., stor mælkebøtte uden øre eller hank. 
tKodla« bruges som navn på en kullet ko; som kvinde- 
navn 104, 17. 

kodlgita [kåldéita], uåso., træffe nøjagtigt ved gætning, gætte 
rigtigt første gang. 

koma (FA) — koma til nakaA, vokse op til noget, blive 
noget, komu til utréOrarmenn 147, 16. 

kombikkl [kåmbitåi], hak., hundestejle, Flt. kombikkar. 
Også kombikk, ik. 



Digitized by 



Google 



474 K0NGA8TE VNING — KIJl A. 

koBgasteTBiiig [kåggastævnigg], hnk«, kongelig stævning. 
Flt. -stevningar. 

kongsfesti [kå'gsfæsti], ik., fæste qf stat^ordegods (kongs- 
jord). 

kOBgarråg [kång6(r)våa], huk., edderkoppespind, spindd- 
væv 419, 29. Også kaldet eiturfon. 

konnfolkaskapllsi [ko9iiof8Mkaskæapilsi], ik., kvindeskik' 
kélse. 

kordi [ko9n], hak., kårde, Flt. korOar. 

kortspflDlari [kå*rtspæalan], hak., kortspiller, Flt. -spælarar, 
-spælarir. 

kos [kou*s], huk., rundagtig fordybning el. sænkning; også 
f. eks. om den nederste del af et poseformet næt på 
»fleygustongf (sé FA); 2) lille trang bugt, vig, Flt. k6sir. 

koykla [kåi'kla] (aO), udso., dre^e (uegl.), lirke. 

kojna [kåina], huk., blegn; sudlakoyna, vågkoyna (Suderø), 
blegn med svulst. Flt. koynur. Jfr. vågpirra. 

kojta [kåi'ta], h\ik,,^hulning^ fordybning, htUvej, Flt. koytur. 

kradda [kradda] (ab), udso., skrabe sammen, rage tU sig, 
k. undir seg, til sin. 

kragi [kræaji], hak., krave, spec. præstekrave. Flt. kragar. 

krak [kræak] og krakl [kragl], ik., uro i søen (spec. i 
strøm), urolig sø (strømsø), streymkrak(l) ; i samme be- 
tydning: kjøkur [téødkr], ik., og (på Norderøerne) kjak. 

kraklntnr [kraglotor], to., urolig, toppet, om sø (strømsø). 
Suderø. Nordenfjords alm.: kjøkrutur [tfiødkrotor]. 

kriddari [knddaroi], ik., krydderi. 



krigs [kroi'ks, kro^'ks 



i], ef. af kriggj (FA). 



krtplast [kriplast] (aO), udso., forkrøbles, hlive krøbling. 

krokadnr [kn)u*kav6r], to. (egl. fort. tillægsf. af et ikke 
brugeligt udso. kroka), med mange slyngninger og bugt- 
ninger, imsar vegir k. 4, 3. 

krota [kroata], huk., alm. i flt.: krotur, (fedte-) grever, 

kroysta (FA) — kroystast, blive krystet itu, sønder^ 
klemmes. 

krukkubrot [kro'kobroot], ik., krukkeskår. 

krumma [kromma], huk., håndfuld (egl. krummet hånd). 
Flt. krummur. 

knissapottnr [krøssapåHor], hak., gryde med t%id og tre ben. 

kiiga [kuua] (aO), udso., 1) trykke ned^ presse ned; 2) kue, 
undertrykke, 

kukka [ko*ka] (aO), udso., gøre sit behov, 

kiila (FA) — også: pukkel. 



Digitized by 



Google 



KULTUR— LAG. 476 



kultur [koUtarj, ik., det bageste og fedeste stykke af slaget 

på et får (fotamørtir). 
kuima (FA) — også i særlig betydning: vcere troldkyndig 

131, 30. 
kunniliga, knnniiUga [konnilia, konnolia], bio., kyndigt, 

indsigtsfuldt, med god kendskab, 
kunstur, hak. (gf. kunst og kunstur), kunst, spec. trold- 
domskunst, den sorte kunst, 
knta [kilta] (ad), udso., skære tvcert over, «» kabba; k. 

sundur. 
kradna [kvæana], bio., forstærkende foran to. og bio. i 

højere grad, endnu, k. verri, k. meira. 
kyaklast [kvæaklast] (aO), udso., rere på sig, 
kyålT [kvålv], ik., hvælving, spec. hvælvet hule i en bjærg- 

væg. Flt. kvålv. 
kvaniSTis [kvamsvois, kva*ns-], bio., kk., på skrømt 330, 6. 
kyannrok [kvanrou'k], huk., angelikabevokset klippeafsats. 
kyardi (FA) — også: kanistrøm, sidestrøm 81, 29. 
kyarmnr [kvarmor], hak., øjenlågenes rand, Flt. kvarmar. 
kyigayirdi [kvoijoviri], ik., (en kvies værdi) så meget som 

indeholdes i en kvie, en kvies kødmasse, 
kyila (hyila FA) — k. av (med hf.), komme af, hidrøre fra, 

navnid kvilir av b' 199, 3 
kyilyt [kvi'lt], huk., dalagtig fordybning el, sænkning, spec. 

i en Qældside. Flt. kvilvtir. 
kyin [kvin], ik., hvin; hvinen, klynken, 
kyista [kvista] {dA), udso., skynde sig, He, 
kvitti [kvi'ti], hak., i udtr.: hava i kvitta, have i sinde 

76, 20. 
kyoly [kvålv], ik., sé kvålv. 
kyørknr [kvcTrkrar], bak. flt., strube, 
køkja [køgtSa], huk., to sammenbundne får, Flt. køkjur. 



lag (FA) — »lit av lagic med påfølgende to. el. bio., usced- 
vanlig, frygtelig, overvættes, tit av lagi ringur, tit av lagi 
idla (lag 2). vid sama lag, på samme måde, i samme 
forfatning, tad gongur vid sama lag; vid tad lag, på den 
måde (lag 4 og 6). 



Digitized by 



Google 



476 LÅG— LENDASKØDI. 



låg \\kå], hnk., lavwingy fordybning, Flt lågir. 

lagamaHnin [læamannin], h\o,, foriræffdigt, rigtig Hl pus, 
i sin skønneste orden, tad er I.; taO hevOi veriO 1. 364, 
23, hesin [stakkur] er 1. at standa bnidur i 429, 24 f. 

liglig^ påglijor], to., temmelig lav. 

lågor (FA) — lågur i gøtuni, sé gøta. 

laftdayerja [landaværja], huk., landevcerge, landfforsvixrer 
25, 7 f. (egl. landaverji, hak.; sml. låtuverji, hak., han- 
sæl, som forsvarer ynglestedet^ hulen: låtur, ik.). 

laBkasligar [lå'gkaslior], to., koldsindig, 

laøafiur pæasafæar], ik., brøstfældig og skrøbelig ting eller 
person. 

låsaleysur [låasalæi*s6r], to., v4en lås. 

lasaligur [læasalior], to., brøstfældig, skrøbelig; lurvet. 

last [last], huk., last, lastrum i skib. Flt. lastir. 

lass [lassj, ik., læs: 1) læs kom el. hø, dannende en heste- 
byrde (Sandø), 2) bundt af 12 havsuler (fangst, som 
trækkes op i bjærgline) (Mygenæs). Flt. løss. 

lassa [lassa] (aO), udso., føre hø og kom hjem på hesteryg. 
Sandø. 

låta (FA) — låtast: låtast viO, ^^e^^ lade til, eingin letst 
viO at sakna 333, 13 f. 

låtupipa {låat6poi*paJ, huk., fløjte, spec. flsjte, dannet af 
et halm- eller græsstrå. 

leggiigartid [læd'd2ir)ga(r)tor|, huk., sengetid, tid at gå til 
sengs; leggjast, lægge sig, gå i seng. 

leggja (FA) — 1. firi, befare, omspænde, bæOi VidHngadal 
og Ritudal løgdu teir firi 146, 13; 1. firi nakaO, beskylde 
en for noget, 1. firi stuldur 112, 2. 1. (einun) nakaO undir, 
love en noget til gengæld el. som belønning 136, 7. 
leggjast ut, tage ophold på ubeboede steder, ein ketta 
var løgst ut frå honun, en kat var løben bort fra ham 
og bleven vUd 10, 26 øfr. utiløgukattur, -ketta). 

leidyisari paivoi*sån], hak., vejviser, en som viser vej; om 
lods 185, 6 f. Flt. -visarar. 

leitan [lai*tan] og letting [laftingL huk., søgen. 

leira paiva] (aO), udso., forme d^ til brød (>^«), 1. brey(J, 
dril. Jfr. leivur, korkaleivur FA. 

lekidomiur peatdidoumor], hak., lægedom, 

lemmur pæmmor], hak., lem, træluge, Flt. iemmar. 

lendaskødi pændaskøgji], ik., stykke lændehud til at sy et 
par sko af. 



Digitized by 



Google 



LENDISTØB— UbGYARI. 477 

lendlstød [læadistøa], buk., landingsplads (far både), 
lesningitr [læsoingor], hak., line, hvorved man fires el. firer 

sig nedf spec. i et fuglebjærg. 
leyind [ledvind], ik., tummel, støj, »- levnaO. 
leypa (FA) — tå iO lopid var å gron å fiskiaan, når blot 

snuden på fisken var halvkogt 27, 3 (ilopiOc her =» 

»loyptc; jfr. leypa 3 og loypa, FA). 
leysingasoniir [læi'siggasognor], hak., uægte søn, 
leyya [læiva], huk., løve. Flt. leyvur. 
lidarmmiiii [loijarmonni], hak., ende af en fjældside, dan- 
nende en indgang el. munding; som stednava 153, 24. 
lidin [iijin], to., — lidugur (FA), færdig. 
liggja (FA) — I. firi eioki, ligge ledig. 1. undir nøkrun, 

være mistænkt for noget, 1. undir dråpi 105, 3. 
liklahonk [iiklahå'nk, hgla-], huk., nøglehank. 
likyei^a [loi'kværja], huk., ligklæde. 
lina [iina] (aO), udso., fire ned i line, 1. einun (niOur). Sé 

lina FA. 
lindorraar [Iindårmor], hak., lindorm. 
listarsterkur [listastæVkor], to., som har stærk lyst til en 

gæming, v6ru reiOuliga ikki listarsterkir, havde slet ingen 

lyst dertil 142, 26. 
litll (FA) — h'tiO er um ein, en er tavs, forstemt, eitt litiO, 

en smule. 
litillåtur poi'tilåator], to., nedladende. 
Htli [loi'tli, 16**th], hak., smådreng; mest i bestemt form: 

h'tlin, den lille, h'tlarnir, de små. Fit. Utiar (litlarnir, sé 

25, 1^. 
livleysur (FA) — vera 1., miste livet, ger hann taO ikki, 

skal hann vera 1. 384, 31 — 32. 
liTsbragd [lo^fsbragd, 16'fs-], ik., livstegn. 
livsgerd [lo^fsdiear, lo'fs-l, huk., livsfarlig gæming. 
livsmåttar [lo^fsmå'tor, lo^fs-], hak., livskraft.^ tegn til liv 

295, 18. 
liYStid [lo^fstoi, 16%-], huk., livstid, levetid; å h'vstfOini, i 

sin levetid 112, 28. 
livurknrr [livorkorr], ik., lever af heUefiynder, æltet sammen 

med mel. 
liyurkeka [livorkøaka], huk., mel, æltet sammen med fiske- 
lever og bagt i emmer. 
Ijograri [Ijågvan], hak., Suderøform, = lj6ari (FA). 



Digitized by 



Google 



478 LJ6SAT£NDBING— LÆEISrEINOR. 

Qosateiidriiig [Ijbusatændngg], huk., lystcmding; den tid 
om qflenen, da lysene tændes. 

liifsméÅi [Ijdsmåali], hak., dagens lys, i udtryk som: koma 
1 Ijésmåla, a) komme Hl syne, vise sig, b) komme for 
dagen, blive åbenbar 144, 18; tå id skipmenninir høvdn 
drigiO hann upp i lj6småla o : så højt op tinder vandskorpen^ 
at han kunde ses fra oven 394, 14 f. 

lodra [lårra] (aO), udso., hænge løseligt ved el, sammen, Sé 
loOa FA. 

iQg^brå [lågnbråa, iabbr(å)a, -broj, huk., 1) den omstændig- 
hed, at landet ved sHlle og klart vejr samt rolig sø i 
afstand viser sig højere, tydeligere og nærmere end eUers, 
1. 1 sjoQun; alm. udtalt: låbbr(å)a (ilågnbråa« f. eks. på 
Hest og Kolter); 2) :kden flyvende sommer € (bevægelse i 
spindelvæv i fri luft ved stille og klart vejr) ; i denne be- 
tydning sjælden (Sandevåg, Vågø) og med uddtalen : låbbro 

lokkur på'kor] og lokki på^'tåi], hak., langbenet myg, Flt, 
lokkar. Sé grindalokkur. 

lorka [låVka] (aO), udso., være klalfingret el. klathændet; 
1. niOur lir honåtxnnn, tabe noget på grund c^f klaifingrethed. 

lorkatar på*rk6t6r], to., ubeho&ndig, klathændet, 

lojnd (FA) — å loyndun 167, 22 = i loyndun, t løndom, 

loynikeypskip [låi-nitdæp-åip], ik., smuglerskib 123, 4. 

loynimid [låinimi], ik., lønligt fiskemed, med, som søges i 
smug af finderne og hemmeligholdes for andre, 

loyning [låinigg], huk., det at sJ^ule; å loyningun, lønligt, 
i løndom. 

lakka (FA) — tlukkan« som tiltaleord: min kære^4b, 15. 

Inkkudir [lo'kodoir], ik., et af lykken begunstiget menneske,, 
ulykkens pamfilius €. 

puktilsi [loktilsi], ik., lugtelse, 

lummakliitiir [lommakluutor], hak., lommetørklcede, 

lamnihentnr [lomhæ'ntorj, to., krumhændet, valenhamdet. 

lammur [lommor], hak., åregreb, egl. det tykkeste parti af 
en åre (bådåre) nærmest ved håndfanget^ årarlummur. Flt. 
lummar. 

lungnasott [lonnasd't], huk., lungesyge, lungesvindsot. 

lurkur {knippel. FA) — nu spec. middelstor torsk, som 
endnu ikke har nået fuldt handdsmål (18 tommer). Jfr. 
målsfiskur. 

læra [læara], huk., lære, undervisning. 

lærbekkiir [larbæ*k6r], hak., bageste rorbænk i båd. 

lærisyeinnr [læansvainor], hak., lærling, elev. 



Digitized by 



Google 



LeGA(R)STfiINAB— MEINLfRUB. 479 

laga(r)stei]uur [Liastainar], hak. fit., stene lagte på rad gen- 
nem en indsø etter elv og tjenende som bro, om blindbrOf 
undervandsstetibro 58, 29. 

lagbok psgbou'k], huk., lovbog, 

løgbrot [15gbro»t], ik., lovbrud, gera I, begå lovbrud 116, 
4—5. 

løgi [Ifl^dji], ik., roligt meUemrum imellem to rækker bræn- 
dingsbølgery at taka (gribe, passe på) 1. 124, 14. 

leya [lødva], huk., løve; jfr. leyva. Flt. løvur. 



madkapirra [ina*kapir(r;a], huk., unge ^f en ørred el. forelle, 
også kaldet maOkadrumbur, hak. (sé »drumbur«); — på 
et lidt mere udviklet stadium: sil (FA). Flt. -pirrur. 

måliska [måahska], huk., mundheld, talemåde. Flt. måliskur. 

målsflskar [må*lsfisk6r], hak., middelstor torsk^ som når 
fuldt handelsmål (18 tommer). 

maltadrilnr [ma*ltadroil6r], hak., dnlur (cylinderformet byg- 
brød, sé FA) <rf maltet mel 

malti [ma*lti], hak., maltet mel. 

måna [måanaj (aO), udso., mane, nedmane^ m. niOur. 

mangastadni [mæggastæam], bio., mangesteds. 

mannaflokkar [roannaflå*k6r], hak., menneskehob. 

mannaskipaii [mannadipan], huk., mandskab; om skibs- 
mandskab 96, 15. 

mansnidurpartar [ma^nsniopa'rtor], hak., sé niOurpartur. 

marghåttllgar [markåtiijor], to., løjeilig, besynderlig, ko- 
misk, egl. mangeartet. 

margskalkur [ma*rskåMk6rj, hak., ærkeskælm. 

mata [mæata] (aO), udso., afslide, bortslide, f. eks. om bølge- 
brændingen, der indvirker på landjorden, m. burtur; mataO 
niOan undir av brimi 167, 16 f. 

mata {made, FA) — duga (kunna) meira enn at m. seg, 
forstå sig på den sorte kunst. 

mataråt [mæataråat], ik., æden, spisning. 

]liedan(i) (FA) — som bio.: 1) imidlertid, 2) uden præg- 
nant betydning, efter bydemåde: da, so gakk mi m. ! så 
gå da nu! 154, 6. 

meinlikur [mainloi'kor], to., (rf slående lighed (med), m. 
einun ; (tf ganske ens udseende. 



Digitized by 



Google 



480 KEIN8LA— MIBUNO. 

meinsla [mai^nsla] (ab), udso., tUf^e legemlig overlast eller 
skade^ m. ein; meinslast, lide legemlig overlast, komme 
slemt til skade. 

meinsTOrin [ma^^nsvodrin], to., mensvoren^ som har aflagt 
mened, 

meis (FA II, tillæg s. 458) — også som mål: ein m. av 
kodni, det kvantum kom^ som tørres på én gang i en 
meis (net, netkurv) 160, 31. 

meldarglada [mæld6(r)glæa], huk., søskum, hvirvlet op af 
en hvirvelvind; stærk hvirvelvind, som hvirvler søen op 
139, 29. 

mentnr, to. (FA) — vera m. ivir einun, være en overlegen, 
have overmagte over en 167, 13; vera m. im6ti eintin, 
kunne hamle op med en 133, 30. 

merkisgardar [mærtStsgæaror], hak., gærde, dige, som 
danner grænseskel. 

merkishestur [mæ'rt§ishæst6r]^ hak., udmærket hest, 

messnakul [mæssoæakol], hak., messehagel 

meta (FA) — m. ein um nakaO, anklage eller beskylde en 
for noget (spec. for tyveri); eingin er at m. um =— leggja 
firi stuldur, 112, 1, sé >leggja firi«. 

metta [mæ*ta]. huk., hø- eller stråmåfte, som lægges på en 
hest under kløvsadelen. Flt raettur. 

metta [mæ*ta] (aO), udso., mætte. 

mld- [mi-, mi-] som første led i hermed sammensatte navne- 
ord : mellem-, midter- : m i O b o t n u r [mibåtnor, mibbåtoor], 
hak., midterhund, hund, indsat i midten (rf en tønde 308, 1. 
miOgøta [migøgta, miggødta], huk., mellemv^, den mid- 
terste vej af tre, mi5r6k [mirou'k, mirrDu'k], huk,, md- 
lemste gang el. afsats i en klippevæg. miOstikki [mi- 
stitSi, mistitdi], ik., mellemstykke, midierstykke, miOtorn 
[mitårn, mittårn], ik., midtertårn. 

mida [mija] (aO), udso., mede, sigte, afpasse, spec. em 
fiskerne: tage landmærker for at genfinde et fiskemed; 
Gabbarin miOar sær beint niOur å eina torvu, afpasser, 
mager det således, at han kommer lige ned på en grøn 
afsats 329, 6--7. 

midalstattor [mijalsto'tor], to. af passende længde; som 
bio., miilalstutt, et passende stykke vej 194, 16. 

midling [miling], huk., kun i ef.: miOlingar- [miligga-] som 
første led i nermed sammensatte navneord og betegnende 



Digitized by 



Google 



MIDSKBIBIS— MéRUDlKI. 481 



den mtUemste i alder af tre personer, miOlingarbad«, 
mellemsie ham. inidlingarbr6dir el. -baggi, den 
mellemste af ire hrødrei^X. miOHngarbrøOur el.- bag- 
gjar, de to mellemste af fire brødre), midlingar- 
d6ttir, den mellemste af tre søatre, miOlingardron- 
gur, den mellemste af tre brødre eUer kamerater, miO- 
lingargenta og mi^ylingarsistir — miUingardéttir. 
midlingarsonur »• miOlingarbréOir. 

midskeidis [miskaiis], bio., midtvejs, 

mikindi [moi*tiiiidi], ik., skånsel, lempe; alm. i flt.: fan 
viO mikindun — fara viO eirindun, fare med lempe, Jfr. 
eirindi (FA). 

milja, udso. (mjlja FA) — taO milur lir honun, det sner fint, 

milt [miMt], ik., miU, Flt. milt. 

miiini (FA) — siga firi minni, vidne og give råd på tinge 
(ved det gamle Olai lagting) 91, 12, også: skipa firi minni. 
Forældet. Jfr. gl.-da. »mindec (C. Molbech, Dansk Glos- 
sarium). En afvigende, Hgeledes forældet, betydning af »siga 
firi m.f er: holde skåltdle^ brugt om oldermanden veddet 
årEge gilde, som tidligere boldtes ved lagretssamlingens, Olaj- 
tingets, slutning; sé under »logmaOurc og »15grættu- 
maOur« FA. En ved denne lejlighed bragt skåltaleformular 
findes meddelt hos Lucas Debes (Færoæ et Færoa re- 
serata), s. 261 f. Jfr. on. »segja fyrir minnic (under 
»minni« hos Fritzner). 

minniligar [minnilior], to., mindeværdig, 

mirkleitur [mrrkiai'tor], to., temmelig mørk, 

misliåttur [misså*t6r], to., — missåt tur FA. 

misprida [misproia], udso., misklæde, skæmme, 

mistikki [mistitdi], ik., mistykke, mishag, taka nakaO upp 
1 m., blive stødt el, fornærmet over noget^ «- taka at 
tikki, taka sær tikni av nøkrun; sé tykki og tykni FA. 

mitta^tur [mi'tastor], to. i højeste grad, midterst. 

mjørkakoT [mjSVkakou], to., meget tæt tåge {sémjorld FA), 
Også blot kov el. k6gv; jfr. køva, udso. (FA). 

mod [mo9], ik., fnug^ støv, frø, hoymoO, høfrø (jfr. bos : 
hoybos FA). 

mtfda [moua], huk., skum; spec. skum af fisk, som koges, 

modmikil [moumitSil], to., modig, frejdig; nu alm.: m6t- 
mikil. 

momma [måmma], huk., Suderøform, ^^ immmsi (moder), 

moradiki [mourodoi'tgi], ik., mudderpøl, morads. 

31 



Digitized by 



Google 



482 HtOYANDI— NÅMINDA. 

miigrTaiLdi [migvandi], to., — miigvin (FA), formuende, 

velstående^ m. menn 281, 23 (miigvandi anvendes navnlig 

i flertal for miigvin). 
miilesil [muuledsil], ik., mvlæsd. 
miina' (FA) — m. einun nakaO attur, gengælde en noget, alm . 

noget ondt, 94, 34. 
mnnda [monda] (ad), ndso., søge at få sigte eller ram på 

en, m. at einun; mund as t, om to kæmpende: søge at 

få sigte eller ram på hinanden 23, 6. 
munnsøg^ [mo*ns5gn], huk., mundtUg overleveret sagn d, 

fortælling. 
mara [miira], huk., grundkarakter (både hos mennesker og 

dyr) , g6(^ (ring) m. 
marrokayi [morrokæavi], hak., tæt og fin frostsne, 
myrda [mira, mirja] (aO), udso., myrde, dræbe (på en gru^ 

som måde), nedsable. 
iii»la (FA) — m. frå, fraråde; m. til, tilråde. 
mælskur [ma*lsk6r], to., meget talende, snaksom, 
mællar [ma*lt6r], to., som har en vis måde at tåle på, 

vera undarliga m., have en underlig måde at tale på, en 

underlig udtale; teir [Husarænaramir] v6ra annarleiOis 

mæltir enn hitt f61kiO, de talte anderledes (havde en anden 

udtale) end andre folk 146, 19—20. 



naddalTørri [naddatvo(r)n], hak., lille greytarsneis : træ- 
pind med nedentU anbragte takker (naddar), hvormed man 
rører i grød, Flt. -tvørrar. 

nådinsgardur [nåajinsgæaror], hak., anneksgård, tillagt en 
præsteenke, når der er enke på kaldet 

naggatødn [naggat5dn], huk., uheldig eL mislykket valk- 
ning; n. er komin i (taO er komin n. i), a) valkningen 
er mislykkety b) sammenligningsyis om et hvilketsomhelst 
arbejde, foretagende: det er gået i stå. -tødn her for 
-tøvn af udso. tøva (FA). Jfr. udso. tødna FA. 

nakkaapfk [na'kaspik], ik., -knakk^edtt^ fedt i nakkehtdeti, 
spec. på får. 

nakrastadni [næakrastæani], bio., nogensteds. 

iiaiiiind(a) [nåamind(a)], huk., nærhed, ts nåmd, nand 
(FA); hann tordi ikki at koma nær i nåmindu, han turde 
slet ikke komme nær 272, 23. 



Digitized by 



Google 



NÅTTHéS— NIPIL. 483 

nåtthiis [nå*thuus], ik., vandhus, privet. 

nåtturdarlegar [nå'toraløavor], hak., vand, hvori aftens- 
mad (spec. fisk) koges (er kogt). 

Båttardannåli [nå*t6ramåali], hak., tid^ hvorpå man spiser 
til aften, 

nåttardaryatA [nå'toravatn], ik., vand til kogning af af tens- 
maden, 

aayar [næavar], hak., i udtrykket: fara å navarin, gå i skud- 
dermudder, gå i hundene, 

nest [næst], ik., i^niste*, rejsekost, proviant, Jfr. tinganest. 

nejdarlir [næijarloiv], ik., elendigt, usselt liv, 

neydarsliga [næijarslia], bio., ynkeligt, kummerligt, 

neydaraligvr [næijarsllor], to., ynkelig, kummerlig, 

neytadrongur [næi^Udråjjgor], hak., kvægvogter, røgter. 

neytamikja [næi'tamit§a], huk., komøg, 

neytsband [næi(t)sband], ik , hånd om halsen på kvæg. 

nlda [nija], huk., næ, mørke, spec. den tid, da månen er 
usynlig. 

nidra [nira], huk., egl. 1) noppe, fnok, alm.: kort, fin og 
noppet uld; 2) uldsky, hann setur niOrur å luftina; også 
noOra. Flt. niOrur. 

nidarfUssétt [ni"j6fals6*t], huk., ligfald, epilepsi. 

nldarfaringartid [ni"jéfæaTir)ga(r)toi'], huk., sengetid. 

nldargangsskiili [ni'jégæ'gskuuii], hak., nedgangsskole, 
den sorte skole. 

nidurpartar [nljopa'rtor], hak., den nederste del af noget, 

niggjårshald [nod'd^å'rshald], ik., nyårshøjtid. 

nidarrassador [nijorassavor], fort. tillægsf. og to , om korn, 
græs (ager, græsmark) : 1) »nedtiggeta (bragt i uorden ved 
at nogen har ligget el. væltet sig deri), — niOurleg- 
saOur; 2) stærkt nedtrådt. 

nidurraydur [nij6(r)vavd6r], fort. tillægsf. og to., 1) om 
ager, korn; nedlagt, bøjet af storm, uvejr, 2) =• n i O u r- 
rassaOur. Sé udso. vevja (FA). 

nikbrandur [nikbrandorj, hak.. Udkugle, meteor; navnet har 
sandsynligvis sin oprindelse i den gamle overtro, ifølge 
hvilken nøkken (nikur) bærer et brændende lys på sin 
hale. Sé nyk ur FA. 

nipil [nipil], hak., lille sammenløben klump, f. eks. i uld, 
noppe. Flt. niplar. 

31* 



Digitized by 



Google 



484 NfSTAN— 6IVABUR. 



nistan [noi'stan, n6'*stan], buk., skrigen^ hvineii. 

nitikfn [noititSm], fort. tillægsf. og to., nylig tagen; hann hevnr 

nitikiO pottin niOur av, han har netop (nylig) faget gry- 
den af ilden 290, 6. 
niva (FA) — n. einun nakaO attur, gengodde en noget ondt 

90, 12. 
njardaryøttur [njæara- el. njarrav6*t6r], hak., søsvamp, spec. 

fingersvamp (*Njords vanten); alm. forvansket til m(j)ar- 

ravøttur el. narravøttur, 
njosnannadur [njSsnarmæavor], hak., spejder, =» nj6s- 

nari. 
nodra [noura], hnk., « niOra 2. Flt. nédrur. 
nosi [nott'si] og nos«r [oou'sor], hak., im^ UUe sælkund, 

Flt. nosar. 
nærsøkin [naVsøatéin], to., nærgående. 



O, O. 

oarg^akroppvr [3uargakrå'por], hak., sktmis menneskey skams 

krop; jfr. éargad^r FA. 
oblidskapar [oublo^*skæap6r], hak., uvenlighed, ugæs^frihed. 
odåd [oudåa], huk., udåd. 
odjor [aadzDur], ik., udyr^ uhyre, 
oflsgin [ovLhndiin], to., som man ikke har fået; hann var 

betur 6., det var hedst, om man ikke fik ham tilbage 

138, 22—23. 
olliggjakroppur [ou*-flodiakrå*por], hak., umedgørlig per- 
son. _ 
ofliggjaligiir [3uflod'*d2ali6r], to., umedgøriig, umulig at 

komme til réte med. 
ofløttUigur [aufla^tilior], to., = 6fliggjaligur; jfr. udso. 

flætta (FA).^ 
éfirnttir [oufra^tir], huk. flt., uheldsvangre tidender. 
oføra [du føra], bio., umådelig, uhyre, 6. st6rur, 6. n6gv. 
éførur (FA) — også: 3) umådelig, uhyre stor eller megen. 
égiftiir [oudfiftor], to., ugift, 
ogBarmørk [ågna(r)m&Vk], huk., en :^mark€ odelsjord. Sé 

ogn og m6rk^ 2 (FA). 
ogrediligor [ougrøaj ilior], to., ulægelig, uhelbredelig. 
éhugnaligur [ouhunalior], to., ubehagelig, uhyggelig. 
oiradur [ouivavor], to., utvivlsom, == ivaleysur (FA); ik. 



Digitized by 



Google 



dKIRRA— 6RBINSETTUR. 485 



éivaO; taO er 6ivaO, 6iva0 taOI (= ivaleyst taO!), det er 

utvivlsonU. 6ivad også som bio. 
okiira [outdirra] (aO), udso., om sø: blive urolig, kommet 

oprør f især om brænding ved kysten: taO (hann) 6kirrar, 

det begynder at blive brænding, Jfr. navneo. ékyrra FA. 
okneptur [oifknæptor], to., uknappet. 
okst [6kst], fort. af eykast; sé dette. 
olegliga [3ulog'lia], bio., på ulovlig måde; også upassende. 
omanraddiir [odmanroddor], fort. tillægsf. af »ryOja oman« ; 

sé ryOja 2 (FA). 
omarkadvr [DtimaVkavor], to., ikke mærket (med fåre- 
mærke), om får. 
ometaliga [oumea-talia] og émetuliga [oumes'tolia], bio., 

umådelig(t), 6. langur, 6. n6gv. 
ometaligar [Dumea-talior] og ometuligur [oumed-tolior], 

to., umådelig, overordenlig {uhyre stor, megen, lang o. I.). 
omissiligur [oumis-silior], to., umistelig., uundværlig, 
ompil [å'mpil], hak., havsuleunge i sit første år; derefter 

nævnt gråsula. Mygenæs. Flt. omplar. 
omøgaligur [oumø9-v6li6r], to., umulig. 
énåd [ounåa], huk., urOy forstyrrelse, gera 6. el. onåOir 

(flt.) 151, 4. 
onaturliga [ounatør-lia], bio., l)på Ufiaturlig måde; 2) umåde^ 

lig(t)y ubeskrivelig(t), 6. fegin. 
onatiirligiir [ounatørlijor], to., 1) unaturlig; 2) umådeligy 

uhyre. 
ondskapor [d*nskæap6r], hak., ondskab. 
0]igil(j)a [åndiil(j)a], huk., brystfinne, brystfinneparti, spec. 

på helleflynder. Flt. ongil(j)ur. 
ongiI(j)ubeita [åndJSilø)6bai'ta], huk., strimmel mading (beita), 

udskåren under bugen på en helleflynder tæt ved bryst- 
finnen. 
onkimtid [å'gkontoi], bio., til en eller anden tid, engang (i 

fremtiden). 
ordatak [odratæakj^ ik., talemåde, mundheld. 
ordloysingur [oorlåi'siggor, år-], hak., ordbryder, en som 

bryder et givet løfte. Flt. -loysingar. 
oreidaliga [Durai-jolia], bio., uredeligt, på uredelig måde. 
éreidaligar [Durai-jolior], to., uredelig. 
oreloseUnr [Durainsætor], to., forhærdet (— éreinur 2, 

FA), men mest som udråb: din (den) slemme krabat! 

oreinsett! for pokker! 



Digitized by 



Google 



486 6REINDR— (iVÆTTl. 



oreinur (FA) — 6.2: 6reina ting tittl dit afskum! 282, 13. 
Som bio. : 6reint og tiOliga, forskrækkelig iidligi 125, 32 f. 

orkftn [å*rkan], hak., krc^ft, evnCj leggja o. å, anspænde 
sig^ anstrænge sig, dirasta o.: sé dirur. 

orlogsskip [årb(g)åip], ik., orlogsskib. 

or Alta [oura'ta] (ad), udso., forurette^ 6. ein. 

orøttiliga [auraniiia], bio., på uredelig måde, uretfærdigt. 

orottiligur [o\iT?Lti\i6T],to,yUred€lig, uretskaffen, uretfærdig. 

or»ttur [aura tor], hak., uret; uretfærdighed. 

ornttur [ourator], to., uret, urigtig. 

orøkin [ourøatåm], to., skødesløs, forsømmelig. Også 6rø- 
kjutur. 

orøkjaskapur [ou-røtSoskæa-por], hak, — 6røkt FA. 

orekJHTøtti [ou'røtgova't'i], ik., uordenligt og skødesløst 
menneske. 

osambærligur [ou *sambariij6r], to., som ikke passer, usand- 
synlig, urimelig; også osambæriligur. 

oskaladur [du "skæa'lavor], fort. tillægsf.fog to., uskadt^ hel 
og holden. 

oskepna [ouSæpna], huk., ulykke, vanskæibne, 

oskepnaligiir [DuSæpnilior], to., ulykkelig, forfulgt af 

skæbnen. 
oskil [ou*§il], ik., forstyrrelse, fortræd, gera 6. 
ostbein [5sbain], ik., nøglé>en. Søndenfjords udt.: åsbaiD, 

ou*s-. 
ostortligar (FA) — 6. leikur, voldsom leg 256, 28. 
otiggi [ou'tod'dzi], ik., utuske, kæltring. Flt. 6tiggi(r) 
oyandaligiir (FA) — også slet, dårlig i moralsk henseende, 

ovandaligt partaniggj 142, 22. 
oyandaslag [ouvandaslæa], ik., rak, pak. 
oybirdadur (oybyrdadar FA) — også: som har spist for 

meget, risin tikist at vera o., risen synes, at han spist for 

meget 268, 27. 
oyganga [oagænga, ågg-]. udso., o. seg, gå for stærkt el. 

hurtigt, få indvendig skade ved at gå for stærkt. 
oygodur [oagouor, ^g-], to., altfor god. 
oyitadrongor [Duvitadråggor], hak., =» oviti 2 (FA). 
oyråsin [oaråasin, årr-], to., jfremfusende. 
oyreinur [oarainor, årr-], to., a^for ren. 
oyrogya [oorægva, årr-J, udso., o. seg, opslide sig ved 

roning, tage skade ved at ro for meget el. for stærkt. 
oyætti [ouvati], ik., (uvætte) utuske. Flt. 6vætti(r). 



Digitized by 



Google 



PARTANt— EÅK. 487 



P. 

partaiii(ggj) [paVtanoi, -nod'd^], ik., slet selskab, krapyl. 
pegil [pe9Jil], hak., pægl. Flt. peglar. 
peningsverk [peani'gsvaerk], ik., sé under peningurFA. 
pik [poi'k], huk., og pikur [poi*k6r], hak., pig, spids, sær- 
lig på stav. Flt. pikir (huk.) og pikar (hak.). 
pikka [pi'ka] (aO), udso., pikke, give et let stød, spec. om 

fugle: støde med næbet y pille, p. maOkar, pUle, opsamle 

orme. 
pikstayur [poi*kstæav6r], hak., pigstav, 
pinnbonkur [poinobå'ijkor], hak., pinebænk. 
pipa [poi*pa] (aO), udso., pibe, hvine, skrige, p. og nista. 
pipan [poi'pan], huk., piben, hvinen, skrigen, p. og nistan. 
pipukragi [poi*p6kræaji], hak., (præsts) pibekrave. 
pirin [poirin], to., nærig, gnieragtig. 
piska [poi'ska, p6»*ska] (aO), udso., rapse, småstjæle. 
pjøltur [pj5*lt6r], huk., pjalt. Flt. pjaltrar. 
posaprinsur [po9sapri*Ds6r], hak., tiggerpose, 
pottaløgur [på*talø9v6r], hak., vand, hvori kød eller fisk 

koges (er kogt), 
[predikantari [predika*ntan], hak., prædikant, Flt. -arar, 

-arir. 
prestklæddur [præs(t)kladd6r], to., klædt som en præst, 
pretln [preatin], to., knejsende, statelig, strunk, 
pretna [prætna] (aO), udso., strammes op, antage en stram, 

knejsende holdning, p. upp. 
prostarottur [prou'stara'tor], hak., provsteret; pr6starætts- 

démur, hak., provsferetsdom. 
préstur [prou stor], hak., provst. Flt. préstar. 
pnrka (FA) — 148, 23 om gimbur (ungt hunfår), 
puttur [potor], hak., lille stav (= prukka FA). Flt. puttar. 
pesa [pøasa] (st), udso., trætte, udmatte fuldstændig, 
pastur [postér], fort. tillægsf. af pøsa og to., fuldstændig 

udmattet. 



B. 

råamakki [råarna^'tSi], hak., rånok 185, 27 (vel for: -nokki). 
råk [råak], ik., drift af strøm, strømdrag, — burOur 
(streymburOur). 



Digitized by 



Google 



488 RÅKAKENDUB— BIN. 



rånakendur [råanatgændor], to., tilbøjelig til at rane (tH- 
rane sig ejendom)^ havesyg. 

rftpa (FA) — også virkende : r. gr6t, ruUe sten ned, r. grot 
onian å teir 257, 28. 

rapla [ræapla] (a6), udso., styrte, falde ned, •=> rapa (FA). 

reiduliga (FA) — også: rigeligt, i fuldt mål 367, ly. 
reiOuliga ikki, aldeles ikke 142, 26. 

reisa [rai*sa], huk., lille stabel nyskåren tørv, sat op til tør- 
ring (alm. blot to eL tre sammenstillede stykker tørv, 
klodstørvstrimier), torvreisa 196, 14. 

reisa, udso. (FA) — reisast, re^se sig. 

reita [raina] (tt), udso., tirre, ophidse. 

rekatræ [reakatræa], ik., drivende el. ilanddreven træ- 
stamme, stykke drivtømmer. 

rembingur [ræmbiggor], hak., svær bølgegang, høj sø, r. i 
sj6nun; meget stor bølge (flt. rembingar). 

rend [rænd], huk., løben, løb, fart; gera r. å seg, scsite 
fart på, sætte af sted i fart 101, 27. 

renna (FA) «= kvat um vegin rann, hvad der gik for sig, 
hvad man tog sig for 95, 11. 

renningaryatn [rænningavatn], ik., drypvand (vand, som 
drypper af våde klæder, våde fiskesnører o. 1., ophængte 
til tørring). 

rest [ræst], huk., stærk strøm, havstrøm. »Restinc er navn 
på en stærk havstrøm syd for Sumbø, Suderø. Flt. restir. 

reydiyidur [ræijiviorj, hak., mahogni, mahognidrivtømmer, 

reydriggjutur [ræind'dzotor], to., alm. i buk. om en rød 
ko med en anden (hvid) farve på ryggen, rød og hvid- 
ryQff^, reyOriggjuta 279, 14; nu på nogle steder: rødrygget. 

reystkappi [ræiska'pi], hak., sé reystkempa FA. 

riggja [rod dza], huk., alm. i flt. : riggjur, vægelsind, luner, 
i dag eru tær rættu riggjurnar å honun. 

riggin [rod d£in] og riggjatnr [rod'd26t6r], to., vægelsindet, 
sær, Itmefuld; også: sen til at glemme en 'tiyejet for- 
nærmelse. 

riggjuskeltur [rod'd26sko*lt6r], hak., sær, luntfuld, vægel- 
sindet person. 

rikiskroppnr [roi't§iskrå*p6r], hak., en rig knark. 

rikja [roi'téa] (kt), udso., knirke^ pibe, f. eks. om dør- 
hængsler (dørtappe), sko o. 1. 

jpikk ]ri*k], ik., ryk. Flt. rikk. 

rin [rin], ik., hvin; hvinen, piben, klynken. 



Digitized by 



Google 



RiNA—HOYSNI. 489 



ri]la^ tidso. (FA) — r. vi6, også: r. å (med gu) 159, 11. 

pipa [roi'pa], huk., stribe; skramme. Flt. ripur. 

riputar [roi'potor], to., stribet^ med ophøjede striber, 

rodklædi(r) [ro9kl3eaji(r)], ik. flt., skindklæder, klæder af 
ro6 (fåreskindy hvoraf viden er aftagen)^ brugte af 
fiskerne til søs. 

rognkelsi [rå^ntådsi], ik., rødmave (fisk), en art stenbider. 
Flt. rognkelsi(r). 

rokkayi [roakkæavi], hak., fin fygende frostsne, også — 
jarOrok [jarro9k], ik., fin sne^ som fyger henad snelag 
på marken, 

roks [raks], ik., travlhed med forberedelse til noget; be- 
sværlige forberedelser, 

roksast [råksast] (ad), udse, træffe (besværlige, vidtløftige) 
forberedelser Hl noget, r. firi oøkrun. 

roppur [rå*p6r], hak., tykt tov; tovende, Flt. roppar. 

rossatigg'j [råssatod'dz], ik. flt., hestétøj, den til tra^isport 
på paksadel (kløvsadel) hørende udrustning, 

rosutræ [rousotræa], ik., rosentræ. 

rot [ro9t], ik., 1) styrten, tumlen, fald (jfr. udso. rota^ FA), 
i denne betydning næppe bevaret uden i udtr. : ganga el. 
renna ein i rot, forfølge en el. gå, løbe om kap med en, tU 
han er dødtræt, egl. til han styrter, ganga (renna) seg 
(upp) 1 rot, gå (løbe) til man er dødtræt (tU man 
styrter); 2) snorken, alm. i flt. (rot); rotini eru 6før å 
teimun, de (o: riseme) snorke frygteligt 257, 12 f. 

rota [rogta], huk., vedholdende regnvejr; småregn, rotu- 
veOur; alm. i flt.: rotur, f. eks Oiavsøkurotur, vedholdende 
regnv^r ved Olajiid (29, juli), i høhøstens begyndelse (sé 
Olavsøka FA II, 439, navneregistret). Hænger sammen 
med det foregående ord (rot 1). Jfr. isl. hrjéta, at små- 
regne, i on.: styrte, falde, springe løs o. s. v. (fær. réta). 

rétan [routan], huk , roden, oproden; på Suderø også ahn. 
i betydn.: stcerkt oprør i søen, meget oprørt sø, r. i 
sjénun, = 6dn (FA). 

rotta [rå'ta], huk., rotte, Flt. rottur. 

rottiiknit [rå'tokniat], ik., rottekrudt, 

rovdjor [roavdzour, råv-], ik.. rovdyr, 

ray]dkJ4»t [råi'ktSøat, rå^'k-], ik., røget kød, spec. fårekød, 

roykstoTubiti [råi*kstov6biti, råi'k-], hak., tværbjælke (biti) 
i T^røgstueji* ; sé roykstova FA. 

roykstoYUskot [råi'kstovoskoat, rå»'k-], sé skot 4 (FA). 

roysni (FA) — også: styrkeprøve. 



Digitized by 



Google 



490 ROYTA— SEGLGADNSTRÅDUR. 

royta (FA) — r. gr6t, rive stene løs. 

rubbutur [robbotor], to. rti, ujævn. 

nidrutur [ruurotor], to., ru, ujcevn, med mange små ujcBvn- 

heder, 
nidar [ruuor], ik., rur (bjærgrur^ andeskod), små skaldyr på 

strandklipperne. 
mkkiitur [rtfkotor], to., rynket. 

rupiutur [ruplotor, roblotor], to, ujævn; om sø: urolig. 
rnpul [rupol], ik., ujævnhed; uro i søen, r. i sj6nun. Også rnpl. 
nenarl [ræanan], hak., røver. Flt, ræiiarar, -ir. 
rætta [rata] (a6), udso., drive får i fold (rætt), r. seyO. 
rættnligur (retskaffen, FA) — 2) rigtig^ fuldstændig, cegte, 

eitt rættuligt avinnudir 125, 10. 
rættur, to. (FA) — av rættun, med rette, 
røkin [røatgin], to., omsorgsfuld, omhyggelig. 
reringnr [røariijgor], hak., rørelse, bevægelse. Flt. røringar. 
røTari [rø9vari|, hak., = rænari. 



S. 

saksapartur [saksapa'rtor], hak., stykke af en saks, 

salugnr [såalovor], to., salig. 

sambærlignr [sambar lijor], to., passende, sandsynlig, rime- 
lig; også sambæriligur. 

samlikur [samloi'kor, sanloi'kor], to., lignende, ens; ik. 
samlikt som bio.: taO gekk samlikt, det gik på samme 
måde 115, 16. 

samtala [sa*mtæala], huk., irftdle, overenskomst. Flt. s am- 
tølur. 

sandbakki [sanba'^tgi], hak., sandhanke, 

såtliga [så*tlia], bio., jævnt og roligt, adstadigt. 

satligur [så'tlijor], to., jævn og rolig, adstadig, 

såttar- [så*ta-], vel egl. en gammel ejeform (jfr. no. »saatta«, 
Ross); nu kun bevaret som første sammensætningsled i 
hetyåmng udmærket, fortrinlig o. 1.: såttarmaOur, ud- 
mærket mand, såttarseyOur, fortrinligt får (særdeles 
godt i stand) 219, 27. 

såtulendi [såatolændi], ik., et mål grcBsUmd, hvoraf man 
kan få så meget hø, som gaar til en høstak (såta). Flt. 
-lendi(r). 

seglgadn [sælgadn], ik., sejlgarn. 

seglgadnstrådnr [sælga*nstråav6r], hak., — seglgad n. 



Digitized by 



Google 



SEKSMåNNAFAR— SKAMMA. 491 

seksmannafar [sæksmanafæar], ik., båd, der ros af seks 
mand. Flt. -før. 

sekt (FA) — (iron.) taO liggur sektin å, der ligger ingen 
magt el vcegt derpå. 

sendigéds [sændig5ss], ik., sendingsgods. 

sending (FA) — også hud, budskab; om overnaturligt bud- 
skab (ved trolddom) 45, 14. 

seta (FA) — s. upp gimbrar 148,5 — 6, sé »sleppa upp«. 

seydaleiga [sæijalaia], huk., afgift, bestående af levende 
får 207, 19._ 

sidrumegin [sire-, sigromeajin, -minni], bio., og fho. med 
gf., på den søndre el, sydlige side (af). 

sin [soin], huk., 1) syn, ^ sj6n (FA); 2) højde, frem- 
springende fjældside^ hvortil man har udsigt, højde i 
horisonten. Flt. sinir. ^ 

sinni (FA) — også = idlsinni (illsinni FA); sinni kom 
i risan, risen blev hæftig, vred 274, 1. 

sinumegin [soinomeajin; -mmni], bio., på sin side; i bi- 
sætning, hvor det viser tilbage på grundordet i hoved- 
sætningen: på hans side 266, 28. 

sirgin [sird2in], to., sørgmodig. 

sirm [sirm], ik., meget fin regn (tågeregn). Jfr. subb og s ur k. 

sislast [soi'slast, so^'slast] (ab), udso., sysle, nusle, være be- 
skæftiget med småarbejder, 

sislumansambæti [soi'slo-, s6i*sl6ma*nsambæati], ik., syssel- 
mandsembede, =■ -em bæ ti. 

sjålykravdur [Så'lkravdor], to., af sig selv, af egen drift, 
uopfordret. 

sjoalda [Soualda], huk., havbølge, modsat brimalda, bræn- 
dingsbølge. 

sjobåtnr [soubåator], hak., havbåd. 

sjédheitur [§3uhai't6r], to., koghed. 

sjoklædi [SDu'klæaji], ik. flt., søklæder, fiskerklæder, sé 
roOklæ&i. 

sjétrødl [Sou'trddl], ik., havtrold, 

skaflnr [skaftor], to., beskaffen, sé skapa FA. 

skakknr [skakor], to., som farer sammen på grund af 
pludselig overraskelse el, skræk, verOa s., fare sammen^ 
blive pludselig overrasket, = kløkkur (klokkur FA). 

skalkastrika [skå'lkastnka], huk., gavtyvestreg, 

skamma, udso. (FA) — skammast av sær = skammast, 
skamme sig; 321, 9. 



Digitized by 



Google 



492 SKAMMFUKTADUR— SKINKLA. 

skammfiiktadar [skamfoktavor, skacofoktavor], to., ydersi 

flov og skamfuld, 
skammsettar [skarasæ't-or], to,, forbandet, forbistret, mest 

som udråb; skammsettal 54, 21. 
skansabåtor [ska'nsabåator], hak., båd, tilhørende 3\ir^ 

havns skanse, kotnmanda^åd 120, 25 f. 
skaiiHi [ska'nsi], hak., skanse; iskansina spec. om Tors- 
havns skanse og arrest (120, 1). Flt. skansar. 
skapilsi [skæapilsi], ik., 1) skikkelse, form, figur; 2) sind, 

sindelag, spec. ondt sindelag; jfr. skap (FA) og nedf. 

skepilsi. 
skard (FA) — også skose, stikpille, i udtr.: stioga einun 

skørO, give en skoser 195, 1. 
skarpur (FA) — fåa skarpt, få en slem me^art 5, 11. 
sl^attaseydur [ska'tasæior], hak., afgift, bestående af levende 

får 207, 8. 
skeggjatassi [Sæd'diatossi], hak., ^skcegiusse^, langskægget 

rise el. trold 237, 1. 
skemdarfadl [åæmdarfadl, gændar-], ik., beskæmmende fald 

115, 18. 
skepilsi [Se^pilsi], ik., skikkelse, især hånende: løjerlig skik- 
kelse; sé skap FA. Flt. skepilsi(r). 
skepia [§e9pla] (aO), udso., bringe i ulave, i uorden; skep- 

last, komme i ulave, 
skera (FA) — s. sundur, a) skære itu, b) dde sig, skiUes 

ad i to dele, f. eks. om vej 368, 16. 
skerpikjet [SæVpitsøat], ik., =■ skerpukjøt FA. 
skerpikroY [sæVpikroav], ik., opskåren fårekrop, htmgt og 

til vindtørring. 
sketta [§æ*ta] (aO), udso., give agt (på), passe på, s. ettir 

nokrun. 
skid [skoi], ik. flt., gæller (tåknur) på helleflynder. Jfr. 

skiO FA. 
skifti (FA) — 3) (kort) periode, tidsrum. 
skila (FA) — s. til, anføre, betegne nærmere, udpege 204, 

30; andre betydninger sé FA II. 
skili [skoih], ik., skjulested, ly, tilflugtssted, Flt. skili(r), 
skina [§ina, §ina] (nd og aO), udso , skønne, forstå, (duga 

at) skina å (med gf.), duga å at skina, have forstand på 

128, 4, 
skindeydur [åindæior], to., skindød, 
skinkla [si^ijkla] (aO), udso., rokke^ vakle; skinklaOur, 

fort. tillægsf. og to., fordrejet, løst og skævt bygget 4. 3. 



Digitized by 



Google 



SKINN— SKBEKJ. 493 



skinn (FA) — som værdtenhed, pengeenhed 123, 24. 

sUniilNiIiir [dinbulor], hak., «= skinnsttikubulur. 

skinnstiikHbnliir [åi'nstuukobulor], hak., skindtrøje uden 
eBTfnet, 

sUpa (FA) — også: a) stille el sæite på plads, s. einun sess, 
s. ein 1 sess, anvise en et sæde; b) udnævne, 

skipaiadur [§]pmæav6r], bak., «> skipsmadar FA. 

skipittki [fiipråatåi], ubøjeligt to., skibkruden, 

skir [Sir], ik., tyk oplagt mcdk. 

skirdur [sko»rd6r, skoirdor], fort. tillægsf. og to., med øge- 
navn; sé skira FA. 

skjarr [§arr], ik., ^1;^ tvxst^ koma uppå s., komme op at 
tottes 264, 14. 

skjolyeggur [SDulvæg(g)6r, S61-], hak., væg som yder læ 
for vinden, klippestykke , tjefiende som væg 211, 12. 

sl^iirt [søVt], ik., skørt. FIt. skjurt. 

skjortafaldar [Sø'rtafaldorJ, hak., den nederste kant på et 
skørt, 

skjet [6ø9t], ik., afsats^ spec. i en brat klippevæg. Flt. 
skjøt. 

skjetil [§ø9til], hak., afsats, spec. afsats el. skår oventil i 
høhæs el. høstak, hvoraf hø er blevet udtaget, seta s. å des, 
titihoyggj, udtage hø af hæs el. stak således, at skjøtil 
dannes 110, 27. Flt. skjøtlar. 

skomm (FA) — gera firi skommun, gøre til skamme. 

skopa [sko9pa] (aO), udse, 1) flagre (om altfor vide klæder); 
også skopast; 2) stjødna skopar (skopast), der sés et 
stjærneshid (sé fskjotastc under »skjota« FA); 3) s. seg 
fram, skynde sig, søge at slippe hurtigt igennem et trangt 
og vanskeligt farvand. 

skora [skoara] (aO), udso., stoppe, proppe 334, 5. — sko- 
rast, trænge sig igennem, bane sig vej på et trangt og 
snævert sted, s. i durunun 255, 28. 

skorta (FA) — sé ovf. skora; 334, 5. 

skorsteimir [skå'rstainor], hak., skorsten. 

skortur {ansigt, fjæs. FA) — også klippeformation: &) frem- 
stående klippestykke, bergskortur, b) klippehule, hule el. 
hulning ind under et fremstående klippeparti 120, 21. 

skotlendl [skoatlændi, skat-], ik., bakket, terrasseformet 
jordsmon. 

skrambia [skrambia] (aO), udso., »- sk ram la FA. 

skrambiil [skrambol], ik., skralden, larm, «« skraml. 

skrenj [skrænj], ik., hyl, klagehyl. Flt. skrenj. 



Digitized by 



Google 



494 SKBENJA— SUS. 



skreaja [skrænja] (aO), udso., hyU, udstøde klagekyl. 

skreytbagTin [skræi*tbigvin], to., pyntet, prægtig, stad- 
selig. 

skreytbdnadnr [skræi*tbuunav6r], hak., stadselige klæder, 

skrida [skroijaj (aO), udso., pynte, opstadse, s. upp, s. seg 
upp; sé skr^ddur FA. 

skrikkja [skrftSa] (kt), udso., ryhke, gøre et stærkt ryk. 
rikkja og s. — skrikkjast, rynkes, blive rynket eL runken. 

skrukka [skro'ka], huk., runken kæUing, Flt. skrukkur. 

skrukkutur [skro'kotor], to., runken. 

skræda (FA) — s. seg i brøkurnar, tage bukserne på i en 
ruf (egl. ^rive sig i bukseniet) 7, 2. 

skuffa [skoffa], huk , skuffe. Flt. skuffur. 

skumpa [sko'mpa] (aO), udso., skumpe, 

skurdtid [skurtoi, skoVtoi], huk., slagtetid, den tid am efter- 
året, da fårene slagtes; sé skurOur (skurOur 3 b) FA. 

skdra [skuura] (aO), udso., skure. 

skurra [skorra] (aO) udso., skurre. 

slad [slæa, slæav], ik., 1) fugtighed (spec. i- husene); 2) fin 
støvregn. Formen »slæav« er sandsynl. opståaet under 
påvirkning af »slæava« — sé det følgende ord. 

slada [slæa, slæava] (aO), udso., være fugtig, regne fint, 
støvregne; også sleOja [slævja] (aO). 

sladin [slæajin], to., fugtig. 

sladuyedur [slæavoveovor], ik., fugtigt vejr. 

slafs [slafs], ik., sUisk; skvtdpen (i søen); 2) sladren. Også 
slaps. 

slafea [slafsa] (aO), udso., sladre, snakke uafladeligt. Også 
slapsa. 

slatlsiitur [slafsotor], to., 1) sladeragtig 121,33; 2) skvul- 
pende, urolig j om sø. Også slapsutur. 

slaka [slæaka] (aO), udso., slappes, glide (om reb, tov). 

slektadur [slæktavor], to., af en vis slægt, stammende (fra), 
s. av, fra, ur (med hf.), slektaO av Strondun 42, 24. or 
Hanusarstovu undan Hagabrekku 45, 3, slektaOur dr Kål- 
gardi 50, 22, av Upsølun 108, 28. 

sleppa [slæ*pa], huk., slippen, det at slippe d. give slip 
47, 31. 

sleppa (pt) (FA) — s. upp lamb (seyO), slippe lam (får) 
ud i udmarken for at leve vinteren over. 

slis [slis], 1) i udtrykket: leggja ein i s., drahe, myrde en; 
2) lur (det at lure), i udtr.: leggja seg i s., Icegge sig 
på lur 121, 7. 



Digitized by 



Google 



SLfTA— SNIP8UB. 495 



sUta (FA) — s. ta lands, med nød og TUJsppe nå land, 
slot [sloot], ik., slot; nyere ord. Flt. slot. Ang. et herfra 

ganske forskelligt slot sé FA. 
slunuiia [slomma], (ad), tidso., slumre; slumre ind, falde i 

en let søvn, hann slummaOi fram å borOiO 35, 29. 
slnps [slops], ik., 1) skvulpen^ uro i søen, s. i sjénun 143, 

22; 2) dynd, hlødt og skident føre. —to. slttpsuttir, skvul- 
pende^ urolig (om sø); dyndet, blød og snavset (om vej, 

føre). 
sliirur [sluuror], hak,, fyr, knægt, laban. Flt. slurar. 
slættligur [sla*tlij6r], to., ringe^ uanselig, af ringe byrd el, 

herkomst. 
slættabaka [slatobæaka], huk., = slættubøka(FA), ^r^- 

landshvdL. Flt. -bøkur. 
sløda (FA) — også slænge omkring med en ting, lade gen- 
stande ligge uordenligt henslængte; sløOast, blive slængt 

omkring, tumles omkring. 
slødra [slødra] (aO), udso., slingre, vakle. 
sledor [slødvor], ik., slingren, vdklen, overbalance, tå iO s. 

kom å risarnar, når riseme fik overbalance 249, 19. Flt. 

sløOur. 
smågrét [smågn>a t], ik., (koll.) småstene, 
småtriggi [småatrod^d2i], ik. flt., småtræer 41, 2, « små- 

trø. triggi, Suderøform, «=■ trø, flt. af træ. 
smedli [smædli], ik., smuk fyldig person (kvinde). Flt. 

smedli(r). 
smedlor [smædlor], hak., smodd, knald, hårdt fald 121, 4. 

Flt. smedlir. 
smildra [smildra] (aO), udso., slå i knas: sm ildrast, gå 

i knas. Jfr. smyldur FA. 
smirast [smoirast] (aO), udso., smile, 
smog [smoa], ik., =» smoga (FA). Flt. smog. 
smoykin [småi't§in], to., flov, skan^uld. 
smoykna [småkna] (aO), udso., blive flov^ skamfuld, s. 

burtur 108, 22. 
mati {knage, FA) — også: fremspringende klippe. 
sneyil [sneavil], hak., lugt (sansning), fært, hava snevilin 

av nøkrun, have færten af noget. 
snidi [snoiji], ik., kæleord for ansigt, »snude*. Flt. sniOi(r). 
snikja [snoi*t§a] (kt), ud., snige, snylte, s. seg, snige sig. 
snipsur [snipsor], to., aldeles brat, lodret, s. klettur, snipst 

berg. 



Digitized by 



Google 



496 SNimBA— SPiSKUR. 

SBiiTS [smrra] (a6), udso., iiv., drtje hurtigt og hdktmåigi 

til stdCy s. andao nøkrun. 
snjedla [snjædla] (It), udso., klmge, gjalde, genlyde. 
snodbftliBgiir [sii09**bæaiiT)g6r, snåb "bæa'hggor], lak., m- 

geni får, får hvortrf ulden er bleven plukket; også kaldet 

snoOfilingar [«dso. fila (a4), om får: begynde at sk^ 

ny ulå\, balsnoOin el. balsnøggtir seydur, smeti- 

kokkur. 
sndadur [snuuavor], fort. tillægsf. og to., snoet, drejet, =» 

sntigvaOur af sadgva (FA). 
gnups [snops], bvk., fremspringende klippeparti. Fif. 

snupsir. 
snntti [sno*ti], ik., — snifti (sé ovf.). FIt. siiutti(r). 
soknarkrokur [s6kna(r)kn>u*k6r], hak., — såknarongul 

(FA). 
sol {soL FA) — i visse forbindelser brugt om månen (oått- 

s61 «=> mani) ; således : fudi s61, fuld måmSj sélartendring, 

tændt ny, =— tendring (FA). 
90r [soar], ik., sønderhmsniugj sønderknust masse; skSa, 

(sundvr) i sor, = sora, sorla, ganske sønderknuse, 

aorinskriyari [sosnnskrivan], hak., sorenskriver. Flt. 

-skrivarar (-ir). 
sorti [så*rti], hak., mørk regnsky^ uvejrssky, hami setti ein 

sorta, der trak en uvejrssky op 114, 22 — 23. 
soytil [såi*til], hak., liUe gaimrvlle, = gør tur. FIt. soytfar. 
spaka [spåaka] (ad), udso., spanke, spasere, 
speillga [spailia], bio., spottende, hånende: halda s. at einim, 

drive spot med en, tale hånligt til en 280, 26. 
speiligur [spaiiijor], to., spottende, hånende. 
spektakkul [spælctakkol, spetak'kol], ik., skræmsel, uhyre, 

* abekat € (som skældsord). Flt. spektakkul. 
spelkin [spæ*lt§in], to., knejsende, Jlot (med flot holdning). 
spenna (FA) — 3) skubbe el sparke til noget, så det gli- 

dir el. falder, spentu vift fétunun st6rar klettar 14^, 25 f. 
spenniskogyur [spænniskægvor], hak., sko (lædersko) med 

sølvspænde. 
spinnandi [spmnandi], (fort. tillægsf. og) to., lynetide vred^ 

flyvende gal; alm. tom bio.: s. 6Aur = spinnandi. 
spirja (FA) — spirjast attur, opspørges^ komme for en dag 

igen, om en forsvunden person el. ting ; teir spurdust iWri 

attur, man hørte aldrig noget til dem siden 24, 7. 
spiskur [spo»sk6r, spo'skor], hak., spids. Flt. spiskar. 
spiskur [spo»sk6r, spo'skor], to., spids. 



Digitized by 



Google 



SPtTA— 6TEMMA. 407 

spita [spoi'ta] (tt), udso., spytte. 

spitftlskur [spi"ta*l'sk6r], to., spedalsk; nu alm. fortrængt 
af den oyere daniserede form spedalsktir [spedalskér]. 
Den ældre form spitalskur er dog endnu f. eks. på 
Suderø gængs i betydning forbandet, rent forbistret, tad 
er spitalskt. 

spjaldvr [spjaldor], ik., 1) lUle plade el skive, spec. mær- 
keplade; 2) ganske lille hélleflyiider, FIt. spjøldur. 

spjarr (spjSrr FA, pjalt, klud) — overført om en uduelig 
karakterløs person 128, 8. 

splitta [spli*ta], huk., splU^ åbning, Flt. splittur. 

spottord [spå*t09r], ik., spottende ord, 

sprakk [spra'k], ik., nys, fåa s. av nøkrun, f& nys om 
noget^ få lidt at høre om noget. 

sprit [sprit], ik., 1) pind, jfr. spryta (FA); 2) spid, stege- 
spid. Flt. sprit 

sprotAA [språtna] (aO), udso., om noget sammensyet : løsnes, 
gå op i sømmen^ s. upp. 

sprott [spro'tj, ik., ^rud, sprøjt. 

sprutt« [sprota] (aO), udso., sprude, sprøjte. 

spruttkokft [spro*tk3u*ka] (aO), tidso., sprutkoge. 

sputt [spo't], ik , spyt, spytklat. Flt. sputt. 

spælamadiir [spæalomæavor], hak., spiUemand; nu også i 
betydn.: sprcellemand. 

stadna [stadna] (aO), udso., uv.. standse, = stedga, 
stf^dga (FA). Ang. et andet stadna (modnes) sé FA. 

stakan [ståakan], huk., travlhed med festlige forberedelser. 
Sé udso. ståka FA. 

stakkvr [stalcor], hak., høj enligt stående klippe i søen, = 
drangi, drangur (FA), hvilket sidste dog gærne be- 
tegner en klippe af mere tilspidset form. Ang. stakkur 
i betydn. kvindel^ole sé FA. 

standa (FA) — s. viO, a) vare (have varighed), b) om søen 
inde ved land: tad stendur (stilt) viO klettin, søen er gan- 
ske rolig, der er ikke den svageste brænding, tå 8t60 
stilt vift klettin 231, 8, = tå stoO vift klettin. 

staypiknr [stæavpoi'kor], hak., pig på stav. 

steffa [stæffa], huk., søfugleunge i sit andet år, spec. unge 
af alke el. lomvie. Flt. steflfur. Jfr. urftnakona. 

steinblindur [stainblindor, sta^n-], to., stenblind, stok- 
blind. 

atemina [stæmma] (aft), udso., stævne frem, sætte øf sted, 
ro med kraft, s. å 215, 12. Slutter sig i betydning tM 

3t< 



Digitized by 



Google 



498 STEVNING— BTROYQGJA. 



stevna (FA) og er forskelligt fra stemma, opdæmme 
(FA). 

Si/tjwiug [stævni'g], huk., stævning (indstævning, sammen- 
stævning). FIt. stevningar. 

stigar [stijar], hak. flt., = s ti g i, hak. ent. (FA), stige, 

stila [stoila] (aO), udso., sHle, ordne. 

stimaligiir [stimalior], to., mandig, kraftig og af tiltalettde 
ydre 118, 19. 

stlmbur [stimbor], hak. (gf. stimbur), kraft, legemsstyrke, 
med bibegreb af førlighed. 

BtiMbarinikll [stimbormitåil], to., kraftig^ med bibegreb af 
førlighed; før og kraftig. 

stinii [stiml], hak., snørelidse. Flt. stimar. 

stirdll [stinl], hak., stivhed, kraft, legemsstyrke, jfr. stimbur« 

stiTlaleggur [stivlalæggor], Iiak, støvleskaft. 

sttyli [sti vil], hak., støvle; også stil vi. Flt. stivlar (stil- 
var). 

sljiikdoUir [§økdd*tir], huk., steddatter. 

sQødna (s^Sriia FA) — nu eru stjødnur i risannn, nu 
spille risens øjne (af glæde) 267, 5. 

stokkaleggald [stå*kalæggald], ik., strømpeskaft^ (ufærdig) 
strømpe til forfødning. Jfr. stubbuleggald. 

storbær ur [stSrbæaror], hak., fornem, stor på det, over- 
modig. 

atorsleingin, stéralongin [st6*rslånd2in], to., som kræver 
stort sving; st6rslongi(> var at fåa vent sær kjå hesun 
trimun, det tog stor plads for disse tre at få vendt sig 
383, 7 f. 

stoyta (FA; — stoytast, uv., styrte. 

stramba [stramba] (aO), udso., arbejde sig frem med be- 
svær, kcempe sig frem 131, 7. 

straug^ltga [straglia], bio., strcengelig, strængt, hårdt. 

straingja (FA) — s. å ein, trænge ind på en, overhænge 
en 296, 19; ang. andre betydninger af »streingja å« sé 
FA. 

streymhardar [stræimhæaror], to., med hård strøm; har 
er ogvuliga streymhart, dér er overmåde hård strøm l^} . 
19—20. 

strimlakisl [stnmlakoi*si], hak., kyse med båndstrimler 
(brede hvide kniplede sMmler omkring panden). 

stroyggj [stråd'di], ik., ruskregn, støvregn. 

stroyggja [stråd'd2a] (aO), udso., ruskregne, støvregne 



Digitized by 



Google 



STRtGYA— TAMBA. 499 



gtnign^a [strigva] (aO), adso., rense halm for ukrudt (strdgvi, 

sé det flgd. ord), s. burtar or hålminun 46, 23. 
stnigvi [strigvij, hak., ukruåt, græs iblandt halm, 
stabbnleggald [stobbolæggald], ik., strømpeskaft, strømpe 

uden fod, 
stukuleysiur [stuukolæfsor], to., uden uldsJ^orte (stiika); 

undertiden = sjéstiikuleysur. 
stUMpa [sto'mpa] (aO), udso., indv., støde, styrte, skyde 

275, 20. 
stnna [stuna] (aO), udso., stønne, = s tin ja (stynja FA). 
stødukrégT [støavokrægv], liuk., fold, tjenende Hl ly for 

fårene, 
støkka (stSkka FA) — s. ut, gå ud (forlade huset) et 

lille øjeblik 43, 4 (jfr. stdkka 5, FA). 
sabli [sobb], ik., (fin) tågeregn, mjørkasubb. 
summa [somma] (aO), udso., s. seg, sunde sig, besinde sig, 
summarmålamorgun [somoiarmåalamårgon], hak., morgenen 

den 14de april, 
surk [so'rk], ik., støvregny tågeregn, lidt tættere end sirm 

(sé dette). 
syagur [svåavor], hak. (gf. svag), svoger; alm.: konu- 

broOir, sisturmaOur. Flt. svågir. Jfr. mågur FA. 
syartflekkatiur [sva'rflækotor], to., sort med hvide flekker, 

om ko: svartflekkuta 279, 11. 
syeiga [svaija] og syeiggja [svad'dja] (aO), udso., svinge, 

s. viO nøkrun; gynge, sé sveiggja FA. 
STigta [svikta] (aO), udso., bøje sig, give tfter for tryk ; jfr. 

svigna FA. 
syimilsi [svoimilsi], ik., besvimelse, = 6vit. 
syinafeitt [svoinafai't], ik., svinrfedt, 
syitast [svitast] (aO), udso., glippe, slå f^l, alm. med 

nægtelse; ikki svitaOist tad 182, 8. Jfr. gretta FA. 
synrdsbrandiir [svoVsbrandor], hak., sværdklinge 39, 32 
Mksmil [sdksmåal], ik., søgsmål, sagsanlæg, taka upp s.^ 

anlægge sag. 



T. 

tå, bio. (FA) — også: til sin tid, ved passende lejlighed (i 

fremtiden), hon kemur tå 422, 15. 
taka (FA) — t. upp søksmål, anlægge sag. 
tamba [tamba] (aO), udso., udspænde, strække, spile, 

82» 



Digitized by 



Google 



500 TANNABIT— TILTøKUlfADOR. 



taaamUt [tannabft], ik,, det at Inék tcmdeme 

ærgrelse, gøren gode mimr Hl slet spil: viO rin^ t., i 

slet hum&r, gørende gode mmer tU sUt spil 231, 9. 
tapps [ta(^] (aft)^ udso., tappe, 
tAfuligar [tåapoHor], to., tåbelig. 
tåpiiUBgiir [tåk'poliij'gor], hak., dumrian^ tosse, FH. tåpa- 

lingar. 
tarasUmi [tæaraåm], ik., skind (fåreskind), som Uegges 

over ryggen ved transport af søtang (tari) t »leypnrt (sé 

FA). Søtang anvendes til gødning. 
taril [tartl], ik., lille stykke, spec. lUle gamruUe (gdrtitr). 
tåta [tåata], huk., pattébøsse, sut. Flt. tåtur. 
tåta [tåata] (aO), udso., sutte; også negl. : tygge på noget, 

idelig gentage noget, sita og t. 62, 12. 
telpa [tai'pa] (aO), udse, narre, bedrage. 
teiilingiir [tæ'rtliijgor], hak., lille stykke, spec. a) Klte gom- 
rulle (Vågø, Mygenæs), jfr, taiH, b) Htteftek (Nordstrømø). 

Flt. tertlingar. 
teska [tæska] (aO), udso.^ hviske, hviske sladder, 
tespiligur [tæspiliorj, to., behagelig, lystvcekkende. 
tidan [toijan], huk., — tf O ur, ik. og hak., sé navneo. 

tyour FA. 
tidligur [toidlijor, toM-], to., sé tyd lig ur FA. 
tiggj [tod'd2], Ik., alm. i flt.: hestetøj, sé rossatiggj. 
tiggja [tod'dia] (aO), udso., t. sær, té sig, opføre sig. 
tigna [toigna, to^gna] (aO), udso., behandle med <Brbødighed. 

med opmærksomhed, væl fagnaOur og tigna^ur 112, 19. 
tilburdnr [tilburor (til-)], hak., hændelse, tildragelse, be- 

givenhed. Flt. tilburAir. 
tilgangnr [tilgæijgor (til-)], hak., — tilburOur. 
tilsklladnr [ti*lgilav6r, til-], fort. tillægsf. af »skila tUc — 

sé skila FA og her foran. 
tilsktlan [ti'låilan, til-], huk., bestemmelse (jfr. skip&n); kern- 

visning; anførelse, angivelse, nærmere betegnelse, sigtelse; 

tilkendelse; også sodrlig indbydelse. 
tilstandur [tristandor (Si-)], hak., tilstand. 
tiltiggjadur [ti'Ilod'dzavor (tTl-)], fort. tillægsf. og to., tU- 

redt, tilsølet, idia t. 130, 29. 
tiltoyggin [tiMtåddiin (til-)], to., udholdende. 
tfltakumadur [trhøkomæavor], hak., berømt, udnuarketmamd. 

Jfr. tiltikin 2 FA. 



Digitized by 



Google 



TILTØSSADUK-^TRBnyn. 501 



ttlt«S8ftdiir [titøSssavor, til-], to., HtsølOy våd og snavnet. 

timbiiryerk [timborvæVk], ik., iømmerarhejde. 

ttmgaaesl [tigganæst], ik., oprindl. ma^arråd (n«st) M en 
tingrejse, særlig om lagretsmændenes hjemmefra medbragte 
madforråd i anledning af Olaitinget i Torshavn; nu alro.: 
markedagave (egenlig og oprindelig fra Olai-markedet i 
Torshavn, hvor Olai-tinget i tidligere tid holdtes [29. og 
30. juli]; sé 6lavsøka i navneregistret FA. II). 

timt [ti*nt], huk., 3^/t p<»gl (forældet mål for flydende varer), 
t. av nåttr6ma 88, 20. Flt. tintir. 

tippa (FA) — J6gvan var ikki tiptur, Joen var ikke tabt 
hag (\f en vogn, blev ikke svar skyldig (egl. Joens mund 
var ikke stoppet) 205, 32. 

tippi [ti'pi], ik., fold, indhegning for får^ sé kir ring ar- 
tippi« 

tisa, tifija (tysa, tysja FA) — hann tusti i brim, der op^ 
stod pludselig en stærk brænding 38, 19. 

Ijiarga [téarga] (aO), udso., tjære, overstryge med (jcere, — 
tjøra, tjørga (FA). 

^igyakjøt [tfiægvatåødt], ik., lårkød af kreatur, spec. 
af får. 

^TafoU [t§3uafo9li], hak., tyvekoster. 

^éysknr [téoskor], to., tyvagtig; skalkagtig, underfutulig, 
t. t sinnl. 

tohattnr [bahatér], bak., filthat 145, 3. Sé t6gv og 
t6gvi FA. 

toligur [to9lij6r] og tolngur [toalévor], to., tålsom, tål- 
modig, = to lin FA. 

télyaliiaBtokkiir [tolvalnastå'kor], hak., bjælke på tolv alens 
længde. 

toraslattur [toaroslåtor], hak., torden, tordenbulder. 

tOFTleypur [tårlæi*p6r], hak., »leypur« (sé FA) til fra}iS' 
port af tørv. 

torTreisa [tårrai*sa], huk., lUle tørvestdbel, to el. tre til 
tørring sammenstillede klodstørvstrimler ; sé navneo. reisa. 

toygur [taljér], to., så pas duelig el. god (Ul noget); så pas 
rask (efter sygdom); højere grad toygari, dygtigere, 
noget bedre, (om en syg) lidt raskere; højeste grad toy- 
gastur, dygtigst, bedst (mindst dårlig). Alm. på Suderø, 
hvor ordet træder i stedet for det andensteds brugelige 
frægur (sé FA). 

trappa [tra*pa], huk., trappe. Flt. trappur. 

tretWti [tredtifti, tredtintij, talo. (ordenstal), tredivte. 



Digitized by 



Google 



502 TRETT— TViKVØLVDØR. 

treyt (FA) — géOur i treytun, trofast i nød (sé treyt 2), 

= treytagéOar (FA). 
treytiUgrs [træimiiaj, bio., trægt, besværligt. 
treyttligur [træi*tili6r], to., træg, besværlig. 
tribekkar [troibæ'kor], hak., båd med tre rorbænke. 
tribotnndur [troibåtnavor], to., om tønde, spec. stor tønde 

(amma): med tre bundstykker (et for hver ende og et i 

midten, sé miObotnur). 
trimastradur [troi-mas-travor], to., tremastet. 
trislrendar [troistrændor], to., om nål: treægget, tristrend 

nål. 
tristur [tristor], hak., — tribekkur (sé ovf.). Flt. tristar. 
triya (FA) — t. i, gøre en bemærkning^ tage tU orde 

249, 15. 
trog (trug FA) — også overført om en uduelig karakterløs 

person 128, 1. 
troti-[trodti], hak., yderste grad ctf udmattelse, tå var hann 

komin til trota, da var hans livskraft aldeles udtømt 

16, 22. 
tnia [triiua] (aO), udso., true {i ord); nyere ord; det ældre 

hotta (sé FA) nu særlig om truende håndbevægelser. 
trøtnadur [tratnavor] og trøtnl [tratni], hak., trætte, tvist. 
trødlkona (trSUkona FA) — taO koma trødlkonur å etn, 

en får nykker, luner 328, 27. 
tredlskapur [trdMskæapor], hak., troldskab, trolddom. 
trølsligur [tr6*lslij6r], to., troldagtig, af troldagtigt ud- 
seende. 
tuinlayøttur [tomlavo'tor], hak., vante med særskilt dcekke 

for tommelfingeren. 
tnngusnjadlur [toijgosnjadlor], to., veltalende. 
tiisna [tøsna] (aO), udso., bulne, hæve sig, svulme op. Jfr. 

triitna FA. 
tndsarak [tossaræak]^ ik., yderste grad af afmagrdse, koma 

upp I t., blive aldeles afmagret, blive tU skind og ben; 

=- diddurak el. diddarak, parrak. Bruges også som 

tillægsord (ubøjeligt); sé rak (FA), navneo. og to. 
tiitnr [tuutor], hak., tud; kran 301, 33. Flt. ttitar. 
tyibuktadur [tvoi-bok-tav6r], to., 1) snoet, i urede (om 

fiskeline); 2) overført: hovedkulds 77, 28. 
tyfburabadn [tvoiburabadn], ik., tvillingbam, tvilling. 
tyiburafostar [tvoiburafåstor], ik., tvillingfoster. 
trikTelTdar [tvoikvSldor], to., dobbelt, <nf dobbelt bredde (om 

tøj), tvfkvølvt av vadmali, dobbelt bredt vadmd 89, 28. 



Digitized by 



Google 



TVlLEMBADUR— UPPFARINGARTto. 503 

tyilembadiir [tvoilæinbavor], to., (om får) som har IcBrnmet 
tvillinglam, tviiembaO ær, hut^år med ivillinglam, 

tTøtl (FA) — også: t. 1 sj6nun, nogen uro. 

tyørur (FA) — tvørt nei, kort og godt we;, afgjort (be- 
stemt) nej. 

tægh [tæa, tæava], huk., lille flettet kurv, kurv (rf flettet 
strå. Flt. tægur. 

tærisllipa [tæanslia], bio., yderst lidt og mådeholdent, sær- 
lig om spisning: eta t. 317, 20. 

tnrisllgar [tæanslior], to., lidet tærende, yderst mådeholden 
i spisning. 

tøka [tøgka], huk., 1) tagen, det at tage; 2) indhegning til 
at fange får i 13, 7, «=» held i (sé dette); flt. tøkur. 

tømlngnr [tøgmiijgor], hak., vedholdende hlcest fra samme 
kantj oftest fra sydøst^ med overtrukken luft. Jfr. hæ- 
singur. 

tappnr [tS'por], hak., yrop, Flt. tøppir. 



U. 

aMgikladur [om"d2igiav6r], fort. tillægsf. og to., omskabt 

ved gøgleri el. trolddom, af »gikla umc, omskcibe ved 

trolddom; udso. gikla (aO), gøgle^ hekse. 
umhildii [om-hildin], fort. tillægsf. og to., anset, qfholdt, 

af »halda um (ein)c, mene om (en); nogv u., litiO u. 292, 6. 
umlofin [om ioa-pm], fort. tillægsf. (af »leypa umc) og to., 

1) forbigået, oversprungen; 2) forbigangen, forløben ^ hen- 
gået^ B» umliOin. 
nmtiktar [o*m-tikt-6r], fort. tillægsf. og to., sé umtéktur. 
nmtoktur [o*m'*tok't6r], fort. tillægsf. og to., anset, afholdt, 

af »tykja(st) umc, tykkes, synes am; væl (idla) amtéktur, 

vel (ilde) anset el. lidt. 
andan (FA) — kvør undanJøOrun, den ene efter (egl. /oron) 

den anden. 
undirgingin [ondi(r)d4indiin], fort. tillægsf. af »ganga 

undirc, gået under, gået til grutide. 
upfattur [o*p-af6r], bio., igen, på ny, — upp attur. 
uppatturlatiii [o*p"at6r(r)læa*tin], fort. tillægsf., »• latin 

upp attur, lukket op igen 110, 26, sé lata FA. 
uppdaga [o*pdæa] (aO), udso., opdage. 
uppfaringartid [o'pfæangga(r)toi], huk., tid Hl at stå op 

(om morgenen). 



Digitized by 



Google 



504 UPPoAvA— iJt, 



nfMriya [o'pgåava], huk., jledførdse^ overdragelse af sin 
^endam iU en anden, imod at denme sørger for ens vnder- 
hold; geva seg i uppgåvu, ftedfere sig, — uppgåvu- 
drongur, \x^\i„ fie^øringy ung ugift mand, som har /Ud- 
ført sig, uppgåvugenta, huk., fledføring, pige som har 
fledført sig, uppgåvukona, huk., fledføring, kvinde, 
som har fledført sig. 

nffgj^rdmr [o*p"d2drd6r], fort. tillægf., opviklet, uppgj«rd 
snøri, sé gera (gera upp). 

Hf pisetiir (FA) — vera i uppisetri, a) være udslidt, bj være 
ganske Ims^ blottet for noget 265, 9. 

vppskriddur [o'p-skrokidor], (fort. tiUægsf. og) to., py^M, 
opstadset, sé skr^ddur FA. 

«ppsUiiB [o*psli(in|, fort. tiilægsf., opslidt, af slita (u^) (FA). 

nppsékn [o'psOkn], huk., ^tersporelse^ rfterforskning, gera 
u. um nakaO, efterforske^ søge at rfterspore, 

nppspuraingor [o'p'sporniggér], hak , opspørgen, efter- 
retning^ underretning (gennem anstillet ^terforskning)^ i 
udtr. : fåa uppspurning um nakaO, f& noget opspurgt^ op' 
dage, komme efter noget, 

npptiisBadur [o'p'tøsnavor], fort. tiilægsf. og to., opsvulmet, 
sé tdsna 

nppTøkstur [o'p"v5k'st6r], hak. (igi. uppvøkstur), opvækst, 

lir (FA) — burtur ur, 1) fho med hf., ud qf (udskilt, ud- 
sondret Mandt flere, om personer el. ting), hin ^arx-asti 
bnrtur ur flokkinum; 2) bio.: aj *ud derqf* (som re- 
siiltat)y kvat hevOi veriO burtur ur uttan Snata? hvad var 
der vel kommet ud der<rf uden ifSmttes€ hjeelp? 413, 31 — 
32. undertiden uden prægnant betydning og kan udelades 
i oversættelsen : ringir nésar munu fara at vera birtur ur 
firi tikkun, det vil sikkert Hive slemme saXhumdéKvcåpe 
for eder (egl. slemme sætkundéhvaipe viUe vist komme vd 
deraf for eder) 126, 6; b) foran to. og bro., overvættes, 
ualmindelig (egl. udsondret, sé ovf. »burtur lirc 1 som 
fho.), burtur ur sterkur, ualmindelig stærk 214, 7; jfr. *ut 
avf (tit av lagi) under lag. 

urdnakona [ornakosna], huk., unge af søpapagøje (lunde) 
i sit andet år. Jfr. steffa. 

lurMølingnr [uur-mæa ligor, ør mæa lir|g6r], hak,, ypper- 
lig, fremragende mand el. kvinde 100^ 14; udmærket dyr 
el. genstand, bt. a. om båd: li. at r6gva. 

lissaligur [øssalior] , to. , %issel, elendig, »-vesal, vesaligur. 

lit (FA) — ut av (lit av lagi), sé lag. 



Digitized by VjOOQIC 



trFFLEHTaR— drSTAMDA. 505 



ntfienter [natflæ'stor], fort. tOlægsf., udgrinU af «flenna 
(ein) at«. 

dtgåtl [uut'tgå't], huk., den yderste dørUmrskel (ved yder- 
døren, »otburOc, i forstuen, modsat »innara gått« ved 
tnderdøreo, »isiihurOc, mellem forstuen og røgstuen). 

litglngln [uutdiindiin], fort. tiUægsf. af »ganga ntc, 1) gået 
ud, 2) eluppm op, farbrmgt, til ende 101, 1. 

AtylTiii [uu*tdfivin], fort. tillægsf. af »geva ut«, vurderet, 

anslået tU en vis værdi, Sunnbø var utgiviO im6ti nærum 

ødiun Føroyalandi til fugl i teirri tfOini, bygden Sumbø 

ansloges på den tid tU at vcere næsten lige så rig på 

^søfugle som alle de øvrige Færoer ttlsamnien 24, 3 f. 

utgj#rdiir [uu*tdJ6rd6r], fort. tillægsf. og to., udrustet, for- 
synet. 

dthurd [uu'thiir], huk., yderdør (på et våningshus), Jfr. 
innhurO. 

utihisa [uu*tihoi*sa] (st), udso. med hf., nægte en husly, vise 
en døren, u. einun; verOa litihistur, blive jaget på dør, 
ikke få husly. Jfr. udso. h^sa (FA). 

litHegadrongur [nu'tilø(3)v6drårjg6r], hak., dreng el ung 
ugift mand, som er rømt bort fra bygden og har taget 
skjult ophold på et eller andet øde (rfsides sted, nu kun 
som navn på to sagnpersoner 148, 25. 

littlegakattur [uu*tilø(9)v6ka't6r], hak., bortløben kat, vildkcU. 

dtiløguketta [uu*tilø(9)v6t§æ'ta}, huk., «* litiløgukattur. 

litiløgamadiir [uu'tilø(a]v6mæav6r], hak., mand som er bort- 
rømt fra bygden og har taget skjult ophold på et eller 
andet øde afsides sted, nu kun brugt om to sagnpersoner 
149, 24; sé ovf. Jfr. isi. utilegumaOur. 

litkardadiir [au*tkæaravér], fort. tillægsf. og to., u>dkardet^ 
kardet færdig (om uld) 98, 23, af udso. karOa (FA). 

litleggja [uu'tlæad2a], udso., udlægge, udtyde. 

litlægiJi [uu'tiæajin], to., fredløs, landflygtig 89, 6. 

litmølingur [uut-mæaiirjgor], hak., — » lirmælingur; tit- 
mælingshestur, hak., sjælden god Jiest, udmcerket hest. 

litnes [uutneds], ik., udnæs, udpynt, 

litrakstar [uutrakstor], hak., 1) uddrivning; 2) vej, ad 
hvilken kvæg drives ud i udmarken. 

ntrætta [uutra*ta], udso., udrette, 

utslipadur [uutslipavor], forstærkning af slipaOur, fort. 
tillægsf, slimet, tilslimet, belagt med slim, af udso. slipa, 
at slime, lægge sig som slim. 

litstanda [uu^tstanda], udso., udstå, fordrage^ (kunne) lide. 

Digitized by VjOOQIC 



606 UTTANBJÅLKA— VARBMAØUR. 

uttanbjålka [o*tanbjånka], bio., *ude^far hjadken^ o: nåm- 
for den yderste tværbjælke (biti) i *røgsiuen< (roykstova). 
Jfr. innanbjåika. 

uttaiibords [o^tanbå'rs], bio., udenbords (på båd, skib). 

littandur [ua*ttand6r], fort. tillægsf. af »teojaut«, udstrakt, 
udspilet. 

uttandura [o'tandura], bio., udendørs, ude af huset, 

uttangards [o' tanga' rs], bio., i^udenfor gærdets o: udet\for 
bøgarOar (det hjemmemarken omgivende gærde), alm. be- 
tegnende den uopdyrkede jord, udmarken. 

litralda [uu'tvalda], bio. (egl. fort. tillægsf. af >velja tit« i 
bestemt form i ik.), i forbindelsen »titvalda vælc, udmcerk^, 
på en udmærket måde, roynast litvalda væl, vise sig at 
være udmærket 328, 20. 



T. 

Tadagot [væagodt], ik., strømning på stille vand, i fjorde 
el. sunde, hvor ingen virkelig strøm findes, men hvor op- 
rør i havet udeiifor kan fremkalde strømlignende bevæ- 
gelser. Flt. -got. 

yadbliggj [vabblod'di], ik., blylod på fiskesnøre. Flt. vad- 
bliggj. Jfr. vaOsteinur (FA), sænkesten på fiskesnøre. 

yadlgrégTin [valgrægvin], to., grønsværgroet. 

yadlrok [vairou'k], huk., grønsværgroet klippeafsats, 

yadsa [vassa] (ad), udso., vade, forstærkning af vaOa FA 

yaktarmadar [vaktarmæavor], hak., volfer, = var Omadur. 

yala- [væala-], som første sammensætningsled i navneo., ud- 
mærket, ypperlig, fortrinlig: valamaOur 128, 15; vala- 
matur 82, 21; valamiO (miO, ik., fiskemed) 116, 2; 
valasmirsl (smirsl, ik., salve) 252, 19; valasvørO 
284, 31. 

yåla [våala] (aO), udso., gå frem og tilbage, gå uden øje- 
med, slentre, ganga og v. 

yampi [va*mpi], hak., kofte. Sandø. Flt. vampar. Nu alm.: kot. 

yånaliga [våanalia], bio., temmelig dårligt; jfr. to. våna- 
ligur FA. 

yanliikknhåttiur [vanlo*k6bå't6r], hak., ulykkdig eh frygte- 
lig måde, å vanlukkuhått 96, 1. 

yåpnapronur [våpnapnunor], hak., spyd. Digterisk og i 
et æventyr, 238, 13. 

yardmadur [varmæavor], hak.^ vogter. 



Digitized by 



Google 



rARGAnLGl— vegojahAs. 507 



yargafllgi [vargafild^i], ik., en ftok vilde får; sé vargur 
FA. 

yargaseydiur [vargasæior], hak., vildt utæmmet får; også 
koll. : vilde utæmmede får. 

Targur (FA) — også: vild utæmmet tilstand, v. er i 
seyOinun, fårene ere vilde, 

yamingmr [vamiijgor], hak., aAvarsel, Flt. vamingar. 

yisklttdi [våasklæaji], ik. flt., klæder^ som man ifm'er sig 
til møjsom$nel\ge arbejder el, ture, tU fiskeri o. 1. Sé 
vås FA. 

yittigur [vå*tlij6r], to., fugtig, noget våd. 

yatndriladrongur [vandroiladråggor], hak , dreng eZ. karl, 
som til løn for at bære vand får en drilur (bygbrød) — 
sé dette ord i FA. Findes kun som navn på en æventyr- 
person, 306, 13. 

yatUeysiir [va*tlærs6r], to., uden vanter. 

»ye< [vea]? — kun bevaret i den ordsproglige talemåde: 
reittur verOur vargur til >vea€ [véa] d: selv den sagt- 
modigste kan ophidses, 173, 33. Af on. vé (bosted; 
helligdom)? Jfr. on. vargr i véum. On. é går ellers på 
færøsk over til æ. 

yedlingur [vædliijgor], hak., vælling. 

yedrastayur [vægrastæavor], hak., stav (fjældstav) med 
veOur — sé det følgende ord. 

yedur [ve^vor], hak., knold, hornlignende jæmkrog under 
holken (ringen) på den nederste ende af en stav (fjcdd- 
stav, pigstav). En sådan »ved ur < hindrer staven i at gå 
for langt ned i jorden. Ligeledes kan en tveOrastavur« 
bruges til at holde får fast, idet den nævnte krog ind- 
vikles i ulden. Flt. veOrar. 

yedurlaMbsstlU [vedvorlamstigl], ik., sé stlkul FA. 

yedurskigdur [vegvorSigdor], to., fremsynt med hensyn til 
vejrforhold; som er i stand til at forudse, hvorledes 
vejret bliver. 

yega [véa, vija] (aO), udso., bane, anlægge ve;, v. gøtur, 
bane vej 88, 27 f. 

yegari [véan, vijan], hak., vejbryder, anlægger af veje; 
som tilnavn 88, 27. 

yeggjahus [væd'd2ahuus], ik., hus, hvis vægge ere opførte 
af sten, muld og græstørv uden indvendig bræddébeklæd- 
ning; jfr. veggur (FA) i sin særlige betydning ydervæg 
(stenvæg o. s. v.) modsat >br6st< (indervæg, panélvæg). 



Digitized by 



Google 



508 YBOLOlieD— VIRBILET8UR. 

ye|rlOB([^ fvæglånd}, buk., ^n^Umgde, stykke vej. 
yelkin [vai tSin], liak., bestemt form, fanden; fara til vei- 

kans 45, 17. 
Téknr [veakor], hak. (gf. vekur), vAgem, nattevågen, 
Terdigvr [veorijér] og Terdsgrnr [vedrovorj, to., twenU^, 

voard. 
Terjaii [vserjan], hak., wBtge, forevarer; heilagnr v., ^tyt^- 

helgen 5, 14 — 15. Flt. verjarar, -ir. En oprifiéetigere 

form verjt, hak., findes i nogle sammensaetntnger, f. eks. 

låturverji [låatoværji], hansælhund, som forsvarer UdWf 

ik. (sælhundens opholiis' og ynglested, sé FA); jfr. forai 

kleivverjt. 
yesallg^r [vea*'saU*6r], to., sé vesælignr. 
T68t [væst], ik., vest (klædningsstykke). Flt. vest. 
festaflkka [væstafi*ka], huk., vestelomme, sé fikka. 
Yestfalsbroddur [væsfa'lsbråddor], hak., vesUig løbende strøm 

på sit højeste; sé vestfall (FA) og broddur 2 (FA). 
yestur, ik. {vest, vestlig himmelegn FA) — også som tids- 
angivelse: kl. 6 afteny frå eystri til vesturs, fra kl. 6 

morgen til kl. 6 aften 169, 8. 
yesnligur [veg'salior], to., ussel, stakkels; brugt som 

navneo. : eitt vesæligt, et usselt væsen 239, 3. 
yeying [veavmg], huk., vævning, det at væve. Jfr. veftur, 

hak., islæt (FA). 
yidførl [viføan, vifføan], ik., hvad man fører el. bringer 

med sig af løs ejendom, løsøre^ ved ftedførdse (uppgåva, 
• sé dette), (hon) hevOi nogv i v., (hun) medbragte meget 

løsøre 14, 29. 
yigli [vilh]^ hak., sé karOavigli. 
yigs [viks, vigs], ef. for viks, sé vik. 
yik [vik], ik., lille bøjning el. hru$nmng; bevægelse iU siden; 

lille cifvigdse; til viks [viks, vigs], p& skrå, til side(n), 

higgja til viks, sé til siden 92, 8. 
ylBasielnr [vinas»al6r], to., venneseel. 
yinda (FA) — »vindandi oOurc el. blot tvmdandic, ^/Ij^t^nde 

gal, vred. 
yindil [vindil], hak., snoet tot (uldtot), rulle tråd el. garn. 

Flt. vindlar. 
ylBgla (dingle. FA) — også: vakle frem og tilbage, være 

uselvstændig. 
yinningur [vmniggor], hak., vinding, fordel. 
ytrdileysur [virilæi*s6r], to., værdiløs. 



Digitized by 



Google 



▼ITJA— ÆLMUSK. 609 



Titjm (FA) — V. attnr å ein, komme igen (om tflbageTen* 
dende sygdom) 177, 2. 

yiiloyMi [vitlåi^sa], huk., tåbeligkedy sonstiøsked, farrykihed, 
sé vitloysi, huk. (FA). 

Titmisfastiir [vitnisfastor], to., vidrufaat. 

yitOFMaløg^r [vitårmaløgyor], hak., vand, hvori en vitor- 
mur (sé dette) koges eller er kogt, 43, 3. 

TitorMnr [vitårmér], hak., en art mytisk orm eller slange, 
»Vitormur« havde ifølge gammel overtro en overnaturlig 
kraft, således at den, der smagte på det vand, hvori en 
sådan orm kogtes eller var kogt, kom i besiddelse af 
trolddomskraft. 

Titaligvr [vitolior], to., som man let kan vide d. tænke 
sig^ indlysende, selvfølgelig; mest i udtr. som: taO er vitu- 
ligt, det er indlysende, sum vituligt (sum vituligt er), så- 
ledes som man let kan tænke sig, selvfølgelig, 

TOgnur [vågnor], hak., vogn; for det ældre vagnur. FIt. 
vognar. 

TAlsignadiir [va*lsig*nav6r, val-], fort. tillægsf. af udso. væl- 
signa og to., velsignet; også alm. tiltaleord i venlig til- 
tale: vælsignahurl min kære! vælsignaO! (huk.), risin biOur 
hann vælsignaOan vera ikkl at drepa seg, risen heder ham 
indstændigt om ikke cU dræbe ham 243, 21 f., (hann) 
biOur teir vælsignaftar vera og leggja sær råO, (han) 
heder dem så indtrængende om at give ham råd 389, 4. 
»bidja ein vælsignadar« med efterfølgende navnemåde 
uden at, hede en indstændigt og indtrængende om at — : 
bondin baO hann vælsignaCtan koma at hjålpa sær 107, 
21 f., hann biOur teir vælsignaOar seta seg upp å eitt 
sker 295, 4 f., kongur biOur teir vælsignaOar fara at vita 
295, 16. 

Tørsla [vtf rsla, vosla], huk., indgang til en fårtfold, rum 
imellem to fra fårefolden udløbende gærder. FIt vørslur. 



Æ. 

4egi [æaji], sø^ hav (on. ægir), kun bevaret i det poetiske 
udtryk »ægin blå«, det blå hav, som gf. hak. (Jfr. i 
skæmtevisen »Oksatåttur«: Stoyttu teir neytiO å ægin 
blå . . .). Mikines. 

jpldré [aldrou], ik., lille regnbyge. FIt. ældr6. 

^Imiisk [almosk], ik., <=> ældre. FIt. ælmusk. 



Digitized by 



Google 



510 ÆRFRÆLSI— eVRIGHBIT. 

»rfralsi [aVfra*lsi], ik., stykke græsgang, tUstrækkeligi til 
fodring af et hut^år (ær). Sé frælsl 

øttodur (om vind: blæsende fra en vis kant. FA) — også, 
skønt sjælden, i samme betydning som slektaOur, af en 
vis sUegt, stammende fra: ættaOur lir Kvalvfk 228, 17f. 

»ttarfélk [a|ta(r)fd'lk], ik., slcegt, sksgininge. 

attarslag [a'ta(r)slæa], ik., slægt, famUje, race, 

»ttarmadiir [a*ta(r)mæav6r], hak., slcegtning. 

»yisega [æavisøava], huk., livshistorie, levnedsbeskrivelse. 



adisliga [øQJislla], bio., på en vildy ustyrlig måde. 
ødisligur [ø9JisU6r], to., twget vild, ustyrlig. 
øduskel [øovoåeal], huk., skal af øOa (krageskcd), sé FA. 
•ga [aa, ø9va] (aO), udse, om uvejr : vokse, tiltage i vold- 
somhed, 0. uppå, <=- herOa. Egl. samme ord som øgO)a 

m (FA). 

egn [ogn], huk., i udtrykket: vera væl i øgn viO ein, have 
et godt øje iU en, være venlig stemt overfor en, vera idla 
1 øgn viO ein, se skævt til en, være uvillig stemt over- 
for en. 

øskudolgur [oskodolgor], hak., person, som sidder og rager 
i asken, j^ askelad t el. »ask^st^ mandlig t^ askepot i. 

•skufisur [6sk6foi*s6r], hak., ^^ask^€, = øskud6lgur. 
Også 5skuhirOil. 

askukaldur [oskokaldor], to., om ild, brændsel: ganske ud- 
brændt til aske og kold (koldt)^ forlængst udbrændt, har 
lå øskukalt, tå iO teir komu, ilden var forlængst udbrændt^ 
da de kom 132, 14. 

•tla [6*tla] (aO), udso., om vejr (uvejr), =— øga; hann øtlar 
vedriO. 

[•Trighelt [6vrihai*t], huk., øvrighed. 



Digitized by 



Google 



Tilføjelser. 

biddari [biddan], hak., tigger 5, 19. Flt. biddarar. 
brésk [brosk], ik., 1) brusky 2) det forreste lunde stykke c^f 

et vindtørret fåreslag 441, 15; sé fotamørur FA. 
(brøgdigur, s. 450) — også bragdigur. 
ettip (eflir FA) — med hf. om tid: i løbet af^ ettir einun 

kvøldi 321, 29 f. 
eystur> ik. (øsi, østlig himmelegn FA) — også som tids- 
angivelse: kL 6 morgen, sé vestur s. 508. 
fanglast [fær^glast] (aO), udso., f. ettir nøkrun^ søge at fange 

el få fat i noget 189, 13. 
forsonast [fårsounast] (a5), udso., gå tabt, forsvinde (mest 

om småting) 111, 33. 
grivja [gnvja], huk., grav, grøft 66, 17 (Runtagrivja). Flt. 

grivjur. 
Idlgerin [ildzeann] og idlgjerdur [ildzSrdor], to., som for- 
retter sin gæming dårligt, skødesløs i arbejde, vera i., 

forrette sit arbejde dårligt, skødesløst 48, 28 (idlgjørdur). 
klangur [klangor], hak., klang 424, 19. Flt. klangir. 
kis! [koi'si], nak., kyse (kvindelig hovedbedækning). Flt. 

kisar. 
lappa [la*pa] (aO), odso., bevæge sig let, hoppende, risagentan 

lappaOi ieys (hoppede løs op fra søen overflade) 264, 16. 
leypa, udso. (FA) — leypast, løbe sin ve;, desertere^ 

159, 24. 
mars [ma*rs], bio., befalende: øjMikkelig, på stedet (vel 

egl.: marsch!); mamman biOur hann m. visa sær å — 

355, 15. 
meitil [maitil], to., lodret, meitilt berg. 
sjabba [åabba] (aO), udso., anstrcenge sig, forrette et arbejde 

med besvær; også arbejde sig frem med besvær, f. eks. 

om roning, 185, 30. 
stumla [stomla] (aO), udso., gå snublende og famlende, hann 

stumlar attur i' hedliO 375, 29 f. 
titll [titil], hak., 1) stibstans, natur; 2) lille gran af noget. 



Digitized by 



Google 



Navneliste*). 

[Aagard, Niels, præst på Vågø^ 172, 25. 

Akram [åabram, -an], Abraham, Å. viO Kviggjå 45, 5; A, 

i Fjosi 205, 13. 
Absalon [absalån], båtmaOur Dånials Nielssonar i Skålavflc, 

75, 5. 
Ådal [æal], søn af Oyndri (Eindri), sé d., 114, 13; AOals- 

steinur 114, 14. 
Ådal [ådm], Arne, 60,7; Ådnaberg, ved bygden i S^ndi, 

Sandø, 60, 9; Åd nat o ft, uti i Nesi, å Sandi, 60, IG. 
i Ådnaflrdl [oi ådnafiri, -fin], bygd på sydøstsiden (\f Bordø 

blandt Norderøemef 104, 10;ÅdnfirOingar [å*n"finijgor], 

mand fra bygden i ÅdnafirOi; ÅdnfjarOarvik [i'nfira- 

vofk], 122, 7. 
Agnes [agnas], Agnes, 250, 19. 
Aln mikla [åajin migla], elv i Fåmjin på Suderø, 8, 14. 
Akslarendi [akslarændi], fjosldknude, ved Sumbø, Suderø, 

50, 3. 
Almarsdrongur [atmarsdråggor], 153, 29 f. 
Alskarabotnur [a'lskarabåtnor], lille vig på nordenden øf 

øen Hestur, 168, 7. 
Andrakatlar [andrakatlar], i Stugvun i Mikinesi, 203, 8. 
Andras [andras], Andreas, A. å Heyggi, 52, 19, A. iKvilvt, 

52, 16, A. undir Brekkuni 65, 12, A. i Mikinesi, 203,7, 

A. i Lon (»Stori A.«) 219, 25 f.; A. Bjadnarson 201,32. 
Anna Margreta [anna margreta], præstedaUer 228, 22. 
Annika (Anikjan, Anikin) [annika, æamka, aeanitiin)], i 

Dinuin, sysselmandsdaiter, 87, 18 f. 
Antinis [a*ntinisj, Antonius, A. i Dalsgar5i, Ungaj6gvans- 

sonur, 68, 10. 



*) De i registret til Færøsk Anthologi indeholdte sted- 
navne ere ikke gentagne i denne liste. 



Digitized by VjOOQIC 



ÅRANT— BLÅABERO. 513 



Arant [åara«nt], Arent, 151, 19; Arantshol, f Svfnoy, 
151, 24, 

ÅTg^r, å Årgjun [ardftr, å(a) ardJon], bygd syd for Tors- 
havn, 207, 8. 

[Airheboe, Peder, præst på Vågø, 170, 26. 

Asbjødn [åsbj5dn], Asbjørn, A. å Skarvanesi, 86, 29. 

ÅsgJigT [åsdiægv], fjældkløft ved Kvalbø, Suderø, 22, 24. 



Bakkar, undir Bøkkun [ba'kar, ondi(r) b5'kon], i Mikinesi, 

204. 1. 
Baltasar [ba'ltasar] løgmaOur, »Idli løgmaOur«, 202, 16. 
Baraldur [bæaraldor], mandsnavn, B. titi å Bø 91, 21. 
Barbara [bar'bara], Barbara, kvindenavn, alm. forkortet til 

Barba; B., datter af Jenis i LaOangarW 10, 33; B. viO 

Kviggj(å), { Sunnbø, 45, 1 og 133, 13 (alm. kaldet: 

Barba el. B ab ban viO Kviggj, Kviggjå). 
Barmar [barmor], lanåingsplais pa østsiden af St6ra Di-* 

mun, 210, 23, =» BreiOanesbarmur. 
Bartal [BaVtal], Bertel, B. å Riggi i Midvågi 217, 15. 
Bartals-Jåkup [baVtals-jåakop], Jakob Bertelsen, 183, 24 f. 
BeinisTørda (huk.) og Beinisyardi (hak.) [bainisvøra, -i], 

fjald vest for Sumbø, Suderø, 18, 10 f. 
Beinta [ba'nta], Bengte (Pedersdatter), sorenskriverdatter y 

gift med præsten Feder Arrhéboe, 170, 26. 
Beintuskrida [ba'ntoskria], ved Trangisvåg, Suderø, 10, 6. 
Bembil [bæmbil], bak., huldrenawi, 210, 27. 
[Bergen, Bergen 147, 27. 
å Berffi [åa bærdi^i], i Mikinesi, 203, 18. 
Bergsida (Bergs-ida) [bæ'rsoia], strømhvirvel ved Skuø, 

93, 7. 
Bidla [bidla], BiUa (Sybilla); B., lir Mikinesi, gift med 

Guttormur i Mula, 129, 26. 
Birgi [birdii], inni å B., grcesgang nord for bygden ØrOa- 

vfk, Suderø^ 8, 15. 
Biskupsheygur [biskoshæior], høj ved Leitlsvatn (Sørvågs- 

vatn), Vågø, 196, 27. 
Biskupsjardir [biskosjæanr], jordstykke å Sandi, Sandø, 

65, 1. 
Bispurim [bisporin], klippe i søen nordfor Fuglø, 154, 29. 
Blåaberg [blååbærg], fjodd, a) ved Sumbø, Suderø, 20, 28, 

b) ved Kvalvig, Suderø, 41, 24. 



Digitized by 



Google 



514 Å BLANKSKÅLA— BØOARBUR. 

a Blankskala [åa bla'gkskåala], nu nedlagt bygd på vest- 
siden qf Kalsø, 109, 15; BlankskålamaOur 119, 22. 
Bl»(d)i]i8^ii [blemdilin], del c^ den bygden Sunibø tilhørende 

udmark, Suderø, 17, 23. 
Bogatang^ [buatænd^i], tange a) ved bygden å Sandi, Sandø, 

67, 11, b) på nordenden af øen Hestur, 167, 26. 
i Bogi [oi boaji], i Lambahaga i Eysturoy, 99, 15. 
Bogin [bo9Jin], nordenden af øen Hestur, 167, 27. 
Bordoyarrik [bårjavoi'k], bugt på øen BorOoy, som skær 

sig ind sydfra til bygden i Vågi, 141, 29. 
Borii^ardalur [bårgardæalor], ved den østlige ende af øen 

Mikines, 202, 27. 
Borgarin [bårgann], fjceld på nordenden af øen Kalsoy, 

120, 3. 
Botnhagi [båtnhæaji], del af den til bygden i Vågi på 

Suderø hørende udmark, 2, 18. 
Botnur [båtnor], a) i Kvalvig på Suderø (iviri å Botni 

15, 14, iviri i Botni 42, 12), b) ved Trangisvåg på 

Suderø (vesturi i Botni) 40, 4. 
Breidanesbarmiir [braijanesbannor], 88, 1, sé foran: 

Barmur. 
undir Brekkuni [ondi(r) bræ*k6ni], å Sandi, Sandø, 65, 12. 
[Bremerholm, Bre^nerholm 30, 30. 
Brimstød [bn'mstøa], landingsplads, Fåmjin, Suderø, 29, 1. 
Bri'r [broir], højdedrag ved bygden i Vågi på Suderø, 9, 33. 
Brunaberg [brunabærg], ved Sumbø, Suderø, 48, 30. 
vestan Brunn [væstan bronn], Fåmjin, Suderø, 29, 11. 
(uppi) 1 Briinun [oi bruunon], Hattarvfk, Fuglø, 166, 9. 
Biiadalur [biiuadæalor], på østsiden af Kunø, 125, 27. 
Bdin [buuin], huldremand, 151, 3. 
Bttnadiktsmttrkiir [bæanaditsmæ*rk6r}, jordstykke kS?iVL^\, 

Sandø, 65, 18. 
inni i Bø [inni oi bøa], del af bygden norOuri i Vågi {på 

BorOoy) 152, 3; BøraaOur, wwtml innan ur Bø, 109, 10 

(modsat Bigg}2LTm^buT, mand fra bygden i Bø på Vågø, 

sé FA). 
«ti å Be [uuti åa bøs], a) ved Kirkebø på S/røww, 91, 21, 

b) del af bygden i Svfnoy (Sxnnø), 151, 21. 
Bødlheygur [bodlhæior], høj ved Sumbø, Suderø, 18, 2. 
Bøgardur [bøagæaror], i Mikinesi, 204, 28. 



Digitized by 



Google 



DALAIN^-DURHtSedMDI. 515 



Dalåin [dæalåajin]^ st6ra, i Trongisvågi i SuOuroy, 40. 24. 

Dalabondi [dæalabondi], bonde i bygderne i NorOradali og 
SiOradali på vestsiden af Strømø^ 218, 1. 

Dalbondi [dalbondi], 211, 23, ==» SiOradalsb6ndi (sé 
dette). 

Dalsa [da'lsåa], elv gennem ØrOavikarlfd, Suderø, 8, 15. 

Dalsgardiir [da'lsgæaror], i Skålavik, Sandø, 68, 10. 

Dalur [dæalor] : a) titi i Dali, ved Sumbø, Suderø 20, 13, b) nor- 
buri i Dd\\, på vestsiden qf Kunø^ 148,6. Dalar, flt, a) { 
ÅdnafirOi i BorOoy 140, 4 (å Dølun), b) hagapartur i 
Vestmanna i Streymoy 219, 4 (i Dølun). 

Dånial [dåanial], Daniel; D. viO Gjogvarå 2, 26; D. Nils- 
son 74, 32; D. i Fuglafirdi 116, 4; »rådni D.« (Daniel 
demensen Ostindiefarer) 210, 7; harri D. (Daniel Mik - 
helsen), præst på Norderøeme, 228, 19. 

Dånialsmid [dåanialsmi], ftskenud nord for Kalsø, 116, 1 
(nævnt efter Dånial i FuglafirOi). 

(Danmark. FA) — som huk.: 34, 26 (til Danmarkar). 

Deild [daild, da»ld], å D. i Vestmanna, 225, 6. 

Dirhamar [dirhæamar], Hattarvik, Fugløy 164, 8. 

Diriyøttur [doinvS'tor], rise, 279, 20. 

Djoni [dfouni], mandsnavn, D. uppi i Stovu å VelbastaO, 
217, 14. 

å Djdpun [åa diuu'pon], fiskemed i Kalsoyarfl6gvi (sé dette), 
114, 22. 

Doevin [dågvin], mands^iavn, 24, 9 (= Doffin, FA). 

»Domstolar« [doumstoular], klippeblok i Kvfandalur, Mid- 
våg, 199, 1. 

å Drang [åa draijg*)], fuglebjærg, Sandø, 59, 22. 

Drangur [dræggor], høj klippe i søen nord for øen ViOoy, 
133, 18. 

Drelnes [drælneas], mellem bygderne ØrOavik og i Trongis- 
vågi, Suderø, 10, 3. 

Drif tingsbarmur [dn'tigsbarmor], 131,21, sé Gunnars- 
barmur. 

Dmnniir [dronnor], fiskemed vest for Strømø i Vesterhavet, 
215, 16. 

Durhiisbondi [durhuusbondi, durøs-], bonde på gården i 
Durhusi å EiOi, Østerø, 145, 2. 



♦) lokal udtale. 



Digitized by 



Google 



616 EDLINDOR— FJADLALtD. 

Bdlindur [ædlindor], mandsnavn, E. i Skålun 41, 21, E. å 

Steinun 211, 7. 
Edlindfliird [ædliasur], å VelbastaO, 213, 30. 
Kgg [^gg], Gamla Egg, fiskebanke vest for Suderø, 16,20. 
Bggjargardur [æd'd2a(r)gæar6r], gammelt gærde ^ Sumbø, 

Suderø, 20, 9. 
Bidis- [aijis-], fra (i, ved) bygden åEiOi på Østerø: Eiftis- 

båtur 145, 19, -kodlur 227, 6, -maOur 144, 26. 
Bidishanar [aijishæamar], mellem bygderne i Vågi og 

Sunnbø, Suderø, 3, 32. 
Biggjarshedla [ad'dzarshædia], på Svinø, 152, 5. 
Bindri [andn], mandsnavn, 113, 3; sé Oyndri. 
Bimigjol [ainidioul], mellm bygderne Kvalbø og KvalWk, 

Suderø, 41, 23. 
Birikstoftir [ainståftir], i MiOvågi i Vågun, 173, 20. 
Blako]iiir«tt [eglokonoran], gammel kreaturfold (fårffold) 

ved Kvalvik på Suderø, 1 2, 24. 
Bnni [ænm], a) t NorOberg på Fuglø, 158, 22, b) ved 

Vestmanhavn, Strømø, 220, 16. 
Bryaker [ærvatdesr], dyht sted i elven beima å Saudi, 

Sandø, 69, 12. 
By dun [æijonj, nu alm. : Bydi[æiji]; EyOun (EyOi) Tr6ndar- 

son 156, 28. 
Bystringiir [æistnggor, æstringor], 183, 7, — Eystur- 

oyingur (FA), mand fra Øsierø. 
i Eystmm [oi æistron, æstron], del af bygden i Porkeri på 

Suderø, 44, 7. 
Bysturskor [æ^storskogr, æstor-], græsgroet afsaJts, Fuglø, 

158, 27. 

Fåmarasund [fåamarasond], sund på vestsiden af Suderø, 
mellem bygderne Fåmjin og i Vågi, 28, 21. 

Fimti [frmti], tilnavn for »Hanus uppi i Hiisic t Hattarvik, 
164, 26. 

Finnmarkin [finma'rtgm], Finmarken i Norge, 42, 25. 

FiBUur [finnor], folkenavnet Fin (Lap), indbygger <rf Fin- 
marken i Norge, 42, 28; Finnagandur 42, 31. 

Fiskimøl [fistSimøsl], syd for Haraldsund, Kunø, 121, 22. 

Filjasandar [iitgasandar, Suderø: fidja-], flt., i Kvalbø i 
SuOuroy, 26, 10. 

Fjadlalid [fjadlaloi], ved Fjadlavatn, Vågø, 190, 14. 



Digitized by 



Google 



FJADLID MIKLA— 0ARDSHIBNISF6LK. 517 



I^adlid Mikla Ifjadli mikla, migla*)], fjcM mellem bygderne 

ØrOavfk og Fåmjin, Sudere, 31, 6. 
Fjalshagi [fjalshæaji], å Sandi, Sandø, 7, 59. 
i Iljdsi [oi Qou^i], gårdnavn, i Mikinesi, 205, 13. 
(uti) å FlekU [åa flaé'téi], ved KvaXbø, Sudere, 23, 16. 
Flesln langa [fleasm læi]ga], ved øen Mikines, 202, 1. 
(heima) å Fløun [åa flødvon], ved Sunibø, Suderø, 20, 18. 
Fosså [fåssåa], dv på østsiden af BorOoy, 128, 27. 
FossidalsgjigT [fåssadalsdiiægv], å VelbastaO { Streymoy, 

217, 3. 
Fossdalur [fås(s)dæal6r], på østsiden af BorOoy, 132, 31. 
Fransa- [fra'nsa-]: Fransakona, /ran^/? kvinde, 24^ 26 f., 

Fransaskip, /rarw/f skib, 24, 15. 
i Frodba (Frofta) [oi frosba], bygd på Suderø, på nord- 

siden af Trangisvågsfjorden ved indløbet Hl denne, 10, 22 ; 

FroObiarkambur [froabiarkambor], fjceld ved FroObø, 

91, 4; FroObingur [froabiggor, fråbbiggor], mand fra 

FroObø, 93. 27. 
FrflBmd-Hanus [frand-hæanos], 68, 16, =- Hanus undir 

Hagabrekku. 
FugiQardarbéndi [fo*l-firab6n-di], bonde fra bygden i 

FuglafirOi, Østerø, 103, 1 f. 
FagliBgar [fog'liggor], mand fra øen Fugloy, 135, 34. 
Fanningsmiili [fonnigsmuuli], forbjærg på nordsiden af 

Funningsfjørdur på nordøstsiden af Østerø, 131, 19. 
Fdtaklettar [fuu*taklæ*t6r], landingssted på østsiden af Vågø 

ved sundet mellem denne ø og Strømø, 174, 10. 
Fastuyardi [fSstovæan], i MiOvågshaga. 191, 11. 



Qabbi [gabbi], mandligt øgenavn (i æventyret af samme 

navn), 318, 15; Gabbarin 326, 9. 
[Gabel, junkar G., 159, 19. 

(uppi) å Oålga [åa gålga], titi i Nesi å Sandi, Sandø, 66, 26. 
[Ganting, Rasmus, græst på Vågø, 196, 23. 
tiapur [gæapoi] (bf. Gapuri), rise, 256, 26. 
viO Gård [vi gæar]: a) del af bygden å ViOareiOi, ViOoy, 

149, 3; GarOsdrongur, dreng fra pladsen viO GarO, 

149, 29 f., b) del af bygden i Gåsadali, Vågø, 192, 21. 
Gardshimlrfilk [g^'TSinisfo'lk], folk fra pladsen i GarOs- 

hirni [oi gaVsini] i Kvalbø, Suderø, 41, 34. 

*) migla: lokal udtale (Suderedial.). 

Digitized by VjOOQIC 



5 1 8 GÅSAFEDLI— GUDLHETGUR. 

Gisafedli fgåasafædli], fjodå i Toftabagi, Østers, 99, 12 f. 
uttan Qeil [o*tan gail], i Sunnbø i SuOuroy, 50, 22. 
Gerdigardar [djeangæarar], i Mikinesi, 208, 14. 
1 Gerdun [oi dzedron], del af bygden norOari i Vågi på 

Borde, 122, 8; GerOab6ndi 139,22, -dalir 140, 6, 

-hagl 122, 10, -harri 128, 6, -maftur 122, 14. 
(Jestur [diæstor], Qest, Nomegest, 254, 29. 
Giljar [dziljar], f Giljun; a) gård i KvaXbø, Sudere, 8, 8 — 9; 

Giljab6ndi 8, 1; b) gård meUem Midvåg og Scmdevåg, 

Vågø, 181, 7. 
Giljarætt [diiljara't], i Sandevåg, Våge, 191, 18. 
Gimbrarokin [d^imbraraunéin], græsvokset fjceldafsats^ ved 

Trangisvåg, Sudere, 38, 9. 
viO Gjigyarå [vi d^ægvaråa], del af bygden i Vågi på 

Sudere, 2, 26; Gj6gvaråf jadl 2, 19, -gjågv 2, 25, 

-maOur 2, 21. 
Gjomld [dzDumi], fiskemed ud for Fugle, 157, 28. 
Gjardar [diøarar], 1) å GjørOun: i Kvalbø i SuOuroy; 

GjørOagarOur 23, 23, -sandur 23,24; 2)fGjør5an: 

1 Porkeri i SuOuroy. 
Glåmiir [glåanior], rise, 256, 14. 
Qlasbjørg [g1asbj5rg], æveniyrenes ^Olasbjærgt^ 426, 3. 
Gllmrageiii [glimragain], n'se, 255, 21 f., — Glivra- 

geiri. 
Gongu-Rélyiur [gåggorolvor], OangerBolv, 164, 12. 
»Gorsi« [gå*rsi], øgenavn for Heinrikur Tr6ndarson, 156, 31. 
Gråi steinur [gråaji stainor], a) i Saltnesi i Eysturoy 99, I, 

b) 1 Elduvfk 1 Eysturoy 117, 15 f. 
»Greiyin« [graivm] vi6 Sjogv, 99, 10, øgenavn /or Rasmus 

Jogvansson. 
Grimsijadl [gro'^msfjadl], fjæld ved Kvalbe, Sudere, 39, 18. 
viO Grind [vi grind], hus i bygden i Trongisvågi, Sudere^ 

10, 24. 
Grinman [grinnan], fiskemed vest for Sandøen ud for Salt- 

høvdi, 62, 3. ^ 
Grisarnir [groi'saair], strøvfihvirvd indenfor Kolturssuod, 

168, 17. 
Grotyik [gnu tvoi*k], vig på vestsiden af Sandø, 62, 9. 
Granaskor [grøanaskodr], græsgroet (rfsats, Fuglø, 158, 28. 
Gudduriggur [goddonggor], jordstykke å Sandi, Sandø, 

65, 10. 
Gudlheygur [godlbæior], Qudlheyggjur [godihæd'dfor], 

1 Hattarvfk i Fugloy, 162, 6. 



Digitized by 



Google 



GUDLSTEINUR— HAMRAHAGI. 5 1 9 

Oudlsteinur [go'lstainor], i Skarvaneslij), 86, 26. 

OulaksstoTA [gulastoava], i Svinoy, 152, 23 f. 

Gulbrandur [golbrandor], bonde i bygden i FuglafirOi, Østerø, 
113, 3f.; Gulbrandshedla 113, 20f., -hedli 113, 20, 
-leiOi 114, 4f. 

Qunnar [gonnar], nordmand^ 162, 9. 

Gunnanbarminr [gonnarsbannor], syd for Funningsmuli, 
Østerø, 131, 18. 

Gunnhild [gonn(h)ild], datter af hekseti Steinvør, 162, 23. 

Outtamid [go'tami], fiskemed ved øen Mikines, 1 70, 24 (siges 
at være opkaldt efter lagmand Guttorm). 

Gattans stød [go*taii(s) stød], landingsplads t Fåmjin, Suderø, 
28, 3. ^ 

Guttl [go' ti], mandsnavn (undertiden som forkortet sideform til 
»Guttormurf): G. Anfinnssonur 117, 12; G. i Bø 206, 14, 

Guttormur [go' tårmor], Quttorm: G. løgmaOur 34, 12 og 
168, 20 (jfr. ovf. GuttamiO); G. i Miila 86, 15 (sagn om 
G. I Mula: 127, 18); G. b6ndi i Mtila, sønnesøn af fore- 
gående, 138, 29; G. i GerOun 139, 24. Guttorms- 
J6gvan [go*t6rs-jægvan] 70, 24. 



å Haga [åa bæa], { Hnsavik i Sandoy, 75, 25. 
Hagabrekka [bæabræ'ka], undir Hagabrekku, dd af bygden 

Skålavik på Sandø, 45, 3. 
HagagjdgY [hæadiægv], syd for Elduvik, Øster øy 118, 2. 
Hålgutoflir jhålgotåftir], i N61soy, 89, 13. 
firi handan Halsar [håMsar], i Svinoy, 151, 23 f. 
Haltabein [ha*ltabain], øgenavn for Marjun Lavarsd6ttir, 

209, 13. 
Hålyihali [bålvihæali], hundenavn (i et riseæventyr) 254, 23. 
Hamar [bæamar]; 1) Litli H., i Nesi i Kvalbø 23, 18; 2) å 

Hamri: a) i Skålavfk 71, 31, b) i Svinoy, 154, 10; 

3) undir Hamri: a) i Sunnbø, 49, 16, b) å Sandi, 59, 10. 
Hamarsemdi [hæamarsændi], mellem bygderne å VelbastaO 

og 1 SiOradali, Strømø, 212, 8. 
Hamrabirg^ [hamrabirdii], bygd på sydøstsiden af Suderø, 

del af Vikarbirgi (sé d.), 46, 11. 
Haflumfdlk [hamraf^*lk], folk fra pladsen i Hamn i Kvalbø, 

Suderø, 41, 34. 
Hamrahagi [hamrahæaji], a) i Vågi i SuOuroy, 1, 7, b) i 

Kvalbø 1 SuOuroy, 33, 7. 



Digitized by 



Google 



520 HANDANÅQABBUR— HESTURIN. 

Handanågardiur [bandan(å)agæardr], i Mikinesi, 207, 5. 
Haniis [hæanosj, Hans; H. undir Hagabrekku 68, 11; H., 

Ungaj6gvan8sonur, 71, 18; H. Magnusson 79, 34; H., 

b6ndi i GerOun, 122, 8; H., søn flj/" Guttormur { Gerftun, 

142, 1; H., søn q/* Rasmus i Haraldsundi, 127, 22; H. 

uppi f Husi (»Fimtic) 165, 2, H. niftri i Stovu 214, 7. 
1 Hanusarstoya [oi hæanosastodvo], i Skåiavik, 45, 3. 
1 HaraldsstOYU [oi hæaralstoavoj, i Sandavågi i Vågun, 

178, 33. 
1 Uaraldsvndi [oi hæaralsondi], bygd på østsiden af øen 

Kunoy Uandt Narderøeme, 121, 23; Haraldsunds- 

b6ndi 124, 10, -gardur 127, 24 f., -maOur 124, 24. 
Haraldlir [hæaraldor], Harald; H. Kålvsson, søn a/KåIvur 

lilli, 59, 20; H. kongur iiin hårfagri 162, 8. 
Hargar- [iiargar-], sé Hørg. 
Hatlaryikingur [ha't"arvd*t§iT)'g6r], mand fra bygden Hat- 

tarvik på Fuglø, 157, 20. 
Haynarmegin [havnamedjin, -mmni], på Torshavnssiden, 

nærmest Torshavn, 79, 24, sé Havn FA. 
Havnin [bavnin], 1) = Havn (FA), Torshavn, 2) landings- 

plads på vestsiden af Svinø, 230, 5. 
å Hodlun [åa hædlon], nord for bygden i FuglafirOi, Østerø, 

113, 13. 
Uedlurik [liædloroukj. ved Sunibø, Suderø, 20, 19. 
Ueimasandsmadur [haimasa'nsmæavor], mand beiman av 

Sandi (o: fra bygden heima å Sandi) på Sandø, 210, 28. 
Heini [liaini], mandsnavn; H., søn af Rasmus i Harald- 
sundi, 127, 22; H., bondi å Riggi i MiOvågi, 187, 3. 
Heinrikur [hainnkor, ha»n-] Trondarson, 156, 30. 
Heljareyga [hæljaræia], kær ved Skåiavik, Sandø, 72, 32, 
å Heltninl [åa bæ'ltnini], syd for bygden i Oyndarfirdi, 

Østerø, 107, 10. 
»Heppidrongur« [hæ'pidråggor], 221, 2. 
Herdabladsgjåir [hearablasdiåajir], ved bygden Fåmjin, 

Suderø, 53, 27 f. 
1 Uordali [oi bærdæali], i Fåmjin i SuOuroy, 24, 8. 
Herså [bæ'rsåa], elv ved bygden å Sandi på Sandø, 60, 7. 
(Uestur, vest for Sydstrømø, FA) — Hestbogi 168, 1, 

sé Bogin; HestfjørOur, sundet mellem øen Hestur og 

Sydstrømø 213, 22; HestmaOur, mand fra øen Hestur, 

213, 23. 
Hestarin [ hæstori n] (H. håi), fjæld nord for bygden Sumbø 

på Suderø, 9, 26. 



Digitized by 



Google 



HETLAND— HtSViKINGDR. 521 

Hetland [hænland], Shetlandsøerne, 12, 21. 

HeygUTy Heyggjur [hæior, hæd'dzor]: 1) a) å Heyggi, 

bflingur i Kvalbø i SuOuroy, 29, 18; HeygsfjésiO 32, 8; 

b) norOuri å Heyggi å VelbastaO, 214, 5; titi å Heyggi å 

VelbastaO, 215, 32; 2) undir Heyggi, meUem bygderne i 

Vågi og Sunnbø, Sudere, 3, 30; 3) å Heygun: a) bf- 
lingur å Vi6arei(>i. 150, 5, b) bflingur f Vestmanna, 181, 28. 
Heykarin [hæi*k6rin],H.Fagrahår, 71,32, tilnavn (séHøgni). 
undir Holki fondir boMtéi], f Sandavågi f Vågun, 181, 13. 
Hilmgjég^ [h5ld2ægv], det smalle sund mellem øen Miki- 

nes og holmen (Mikinesh61mur), 202, 3. 
Holmskorar [hå*isk(o)rar], ved Sunibø, Suderø^ 17, 22. 
UisTik [hSsvoi'k], østlig bygd på Strømø (Nordstrømø), 

120, 9 f. 
Uourskor [houorskoar], græsgroet afsats, Fuglø, 158, 27. 
f UotI [oi ho9Vi], bygd på østsiden af Suderø, 24, 9; 

Hovbingur [håbbiggor], vMinåfra bygden \ Hovi, 13, 19. 
Uoyyik [håivoi'k], bygd på østsiden af Sy dstrømø, nordfor 

Torshavn, 222, 13. 
Huldu-Simiin [holdo-soimon], ø^enatm /or Sfmun f Kirkjubø, 

89, 20. 
Handag;jogT [hondad^ægv], f Kvalbø, 38, 21. 
Husagardur [huusagæaror], f Hattarvfk i Fugloy, 155,28. 
Hdsagjogy [huusadzægv], ved Fjadlavatn j^d Vågø, 190, 10. 
Uusainørk [huusamo'rk], del af hidmarken i bygden Lor- 

yfk på Østerø, 108, 29. 
Hiisaråkid [hunsaråatSi], fiskemed ud for nordenden af 

KalsoyarfjørOur, 145, 13. 
Hiisgardshagi [høsgaVshæaji], del af bygden Trangisvågs 

udmark, Suderø, 10, 5 f . 
1 Uiisi [oi huusi]: a) bflingur f Trongisvågi f SuOuroy 40, 5, 

b) uppi f Hiisi 164, 21, niOri f Hiisi 165, 18 f. (bflingar f 

Hattarvfk f Fugloy). 
Hostoftainøl [høståftamøal], f Nesi f Kvalbø i SuOuroy, 

13, 15. 
å Hiiswi [åa huuson], bygd på sydøstsiden af øen Kalsoy, 

142, 20; HiisamaOur 143, 2; Hiisamannabatturin 

142, 14 f.; Hiisamannaholid el. Htisastovan 143, 3; 

Htisarænararnir 142, 14; Htisaslag (slag «. pak) 

146, 7. 
UiisYlkiBgnr [høs'voHfiingor], mand fra Hiisavikpa Sandø, 

75, 18. 



Digitized by 



Google 



522 HÆLHAMAR— JåNSåGERDI . 

Uælhamar [hæalhæamar], { Kvalvik i SuOuroy ; Hælhamars- 

gréthtis 14, 12. 
Uælsida (Hæls-ida) [ha*lsoia], strømhvirvel fra Hælur, syd- 

pynteii af øeii Hestur, 81, 29. 
Uagni [hogni], mandmavn, H. i Skålavik (»Heykurin Fagra- 

hår«) 71, 32. 
Høgabrekka [haabræ'ka], å Sandi i Sandoy, 65, 33. 
(f Uørg, del af bygden Sunibø på Suderø. FA) — Hargar- 

brøOur 19, 22 (-kempur J9, 24), -bøur 18, 11, 

-maOur 21, 28. 
Heydahagi [h5ddahæaji], dd af den Hl hygdeti å Sandi 

hørende udmarky Sandø, 68, 28. 
Uaydi [hSddi] 91, 19, — Trødlhøvdi (sé dette); Høvda- 

s u n d, sundet mellem Sandø og Holmen Trødlhøvdi (Høvdi), 

92, 9. 



Imidlvm Fjarda [oimidlon fjæara], dalstrcBkning mellem 

fjordene SkålafjørOur o^r FunningsfjørSur jpd 05/cr«, 108,7. 
[Ingefer [ind^ifer], katienavn (i et æventyr) 359, 29. 
Innandalsmerk [inna(n)da*lsni5Vk], del af den til bygden 

i FuglafirOi hørende udmark, 115, 28. 
tri [oiri], hak., irlænder 22, 16; Iradammur, syd for 

Kvalbøy Suderø y 23, 20; I ral i 6, flok irlændere 23, 31; 

Iraskip, irsk skib, 24, 15 f. 
isakur [oi'sakor], Isak, en af de såkaldte HargarbrøOur, 

19, 28. 
islendingur [ois-lenig-gor], å Islendingi, del af Kvalbiar- 

fjadl, ved Kåragj6gv, Suderø^ 10, 8. 



Jaktin [jaktin], båd, 217, 5. 

Jåkup [jåakop], Jakob; J. å Riggi 202, 15; J. (>riki 
J.«) å SelatraO 222, 10 f.; J. i Sundi (Kvannasondi) 
229, 8; J. viO Neyst 29, 14*; J. »DintiU 105, 8; 
J. Guttason 206, 13; J. Jéansson 76, 8; J. Rasmussen 
127, 22; J. Snæbjadnarson [snæabinarsogn, (Snderø:) 
snesbinar-] 33, 5. — J. Pippilingur, osventyrperson 433, 3. 

J&kups-Jogyan [jåakos-jægvan], sé Jégvan. 

Jansagerdi |ja'nsad2e9n], *Janseguttemes€ bopæi i Fåmjio, 
Suderø, 26, 30 (sé Jansagutti FA). 

Jansagerdi [jansadiean], del af bygden i MiOvågi, præste- 



Digitized by VjOOQIC 



JANSIN— KALSINQUR. 523 

sæde, 173, 6, oprindelig: >i AndsiOugerOi c (jfr. N. Ander- 
sen, Færøerne 1600 — 1709, s. 418). 
Jansin [ja'nsin] (bestemt form; gf. Jansan), 24, 2S, fader 

Hl de såkaldte Jansaguttar (sé Jansagutti FA). 
Jenis [jeanis], Suderøform af mandsnavnet Janus [jæanos]: 

Jenis Reginsson 8, 19, alm. : J. i LaOangarOi, t Sumbø, 

5, 26; Jenis Simunarson (J. i LaOangarOi), sønnesøn affore- 

gående, 8, 18. 
Jianis [JDuanis], Johannes; J. i Porkeri 52, 17; J. norOuri 

å Heyggi 185, 17; J. Guttormsson, 137, 24; J. Mortans- 

son 74, 4; J., titiløgumaOur, 150, 2. 
Jianisgjogy [jouanisd2ægv], f Vidlingadalsfjadli i ViOoy, 

149, 32. 
Jigyan [jægvan], Joen; J. å R6gvu 219, 13; J. å Velba- 

staO 79, 13; J. i GarOi 205, 19; J. i Skala 68, 10; J. 

heima i Stovu 152, 14 f.; J. uttan Geil 50, 22; J. viO 

Grind 10, 24; J., »Hargarkempa«, 19, 28; Ungi J., i 

DalsgarOi, 71, 2; J Heinason, lagmamd, 100, 14; J. 

Isaksson 91,10f.; J. Jåkupsson (Jåkups-J6gvan) 206, 14; 

J. KålgarOsb6ndi 50, 2; J. LiOarson gamli. Sandøpræsi, 

87, 20; J. Mortansson i TrøOun (»Prest-Jégvanc) 68, 31; 

J. Olavsson 89, 24; J. Pålsson å Oyri, lagmand, 76, 11; 

J. Rasmusson vi6 Sj6gv 99, 8; J. Rasmusson å Riggi 

(»Prest-Jogvan«) 177, 5; J. Tr6ndarson 156, 28; J. — 

Kvalviks-Jogvan, 228, 28 (sé Kvalvik). 
Jinas [jounas], Jonas Jonassen, Norderøpræst, 130, 5; 

harri J. 171, 9. 
Jisup [JDu'sop], Josef; J. uti å Oyri 140, 3; J. f Mikinesi 

205, 11. 
Judasarheyggjur [judasarhæd'dior], høj syd for Elduvik, 

Østerø, 118, 1. 
Justinus [jøs"tinis*], lagmand, 154, 20; Justinusartangi 

[jøs-timsatæn-dii] i Hattarvik i Fugloy, 154, 27. 
Jamndur [jøarondor], mandsnaxm; J. å Mirkjanoyri 142, 6 f. 



Kadlur [kadlor], klippe nordfor øen Kalsoy, 116, 2. 

i Kålgardi [oi kålgæan], i Sunnbø f SuOuroy, 18,7; Kål- 

gar5sj6gvan 51, 14, ■=- J6gvan Kålgar6sb6ndi. 
Kalslngur (Kalsoylngur) [ka'l'siggor], mand fra øen 

Kalsoy hlandt Norderøeme, spec. — MikladalsmaOur {mand 

fra bygden i Mikladali) i modsætning til »HiisamaOur« (fra 

bygden i Hiisun); 145, 14. 



Digitized by 



Google 



524 KALSOTABFJØM)UR— KJALABNES. 

KalfloyarQardiir [ka'lsiaQødror], sundet mellem øerne Kalsoy 

og KuQoy, 121, 22. 
KalsoyarfligTi [ka'lsiaflægvi], åen nordlige åbne mmndmg 

af swadei mellem Østerø og Kalsø, 13 1> 5.