Google
This is a digital copy of a book that was preserved for generations on library shelves before it was carefully scanned by Google as part of a project
to make the world's books discoverable online.
It has survived long enough for the copyright to expire and the book to enter the public domain. A public domain book is one that was never subject
to copyright or whose legal copyright term has expired. Whether a book is in the public domain may vary country to country. Public domain books
are our gateways to the past, representing a wealth of history, culture and knowledge that's often difficult to discover.
Marks, notations and other marginalia present in the original volume will appear in this file - a reminder of this book's long journey from the
publisher to a library and finally to you.
Usage guidelines
Google is proud to partner with libraries to digitize public domain materials and make them widely accessible. Public domain books belong to the
public and we are merely their custodians. Nevertheless, this work is expensive, so in order to keep providing this resource, we have taken steps to
prevent abuse by commercial parties, including placing technical restrictions on automated querying.
We also ask that you:
+ Make non-commercial use of the files We designed Google Book Search for use by individual
personal, non-commercial purposes.
and we request that you use these files for
+ Refrain from automated querying Do not send automated queries of any sort to Google's system: If you are conducting research on machine
translation, optical character recognition or other areas where access to a large amount of text is helpful, please contact us. We encourage the
use of public domain materials for these purposes and may be able to help.
+ Maintain attribution The Google "watermark” you see on each file is essential for informing people about this project and helping them find
additional materials through Google Book Search. Please do not remove it.
+ Keep it legal Whatever your use, remember that you are responsible for ensuring that what you are doing is legal. Do not assume that just
because we believe a book is in the public domain for users in the United States, that the work is also in the public domain for users in other
countries. Whether a book is still in copyright varies from country to country, and we can't offer guidance on whether any specific use of
any specific book is allowed. Please do not assume that a book's appearance in Google Book Search means it can be used in any manner
anywhere in the world. Copyright infringement liability can be quite severe.
About Google Book Search
Google's mission is to organize the world's information and to make it universally accessible and useful. Google Book Search helps readers
discover the world's books while helping authors and publishers reach new audiences. You can search through the full text of this book on the web
at google. com/]
—V —
800090048R
ö
|
|
|
Suldftændigt 544
Engelſk og Danfi
ſamt
Danſk og Engelſk
Haand-Lexicon,
udarbeidet .
efter de nyeſte og bedſte Ordboger
af KK PPR
Chrifti — Bay.
Anden Dee
aA
—
Anden forbedret Udgave.
———
Kjøbenhavn, I 807.
nt paa den Syldendalſte Boghandlings Forlag,
hos Sebaſtian Popp.
dot. g 40.
Fulbſtandigt
Engselſk og Danft
ſamt
Danſk og Engelſk
Haand-Lexicon,
efter de nyeſte og bedſte Ordboger
| af 7 KK FERRE
Ebrjfriagrineries Bav.
Anden D ec el;
Ea AL
Anden forbedret Udgave.
Kjøbenbavn, 1 807.
groft paa den Gyldendalffe Boghandlings Forlag,
. hos Sebaſtian Popp.
————— åd
Forerindring .
Det Bifald, k —2*2 og En-⸗
gelſte Haand⸗Lexicon er "blengs optaget, har
bevæget Forlaggerinden til at oplegge det
paa mye, da Oplaget er naſten udfolgt.
Til den Ende har jeg paa nye igjens
nemſeet, rettet og forøget det med mange
Ord og Talemaader, faa at jeg troer, at
de, ſom have kjobt den ſtore fuldftændige Ord⸗
bog, kunde meget vel benytte ſig heraf, ſom
tre⸗
. mrs
tredie Deel deraf, indtil jeg kunde,
Gud vil fpare Liv og Helſen, fane tre
Deel færdig, ſom jeg har begyndt. paa.
J ovrigt underfafter jeg dette Arbe
det ſtjonſomme Publikums Omdemme, fi
bedſt fan afgjore, Hvorvidt jeg har opna
mit tilfigtede Ojemeed.
Forfatteren.
9 (et forſte Bogſtav i
Lebabetet. A is che firſt
Letir ofthe Atphaber. Den,
fa har ſagt A, maae
slaa ſige B, he that has
arderraken a Buſineſs or
Wurk muſt perform or fin»
sn, A (UD f. Ex. (a
& pro Ceut), at the Rare of
å pir Cent,
L! aterject. Ah!
Ja 2 River, en liden Aae, en
2 Rivulet, (fom ops
bilder fig ved Yar) dwel-
ling by a River. (fom av:
få 4 aer) bred in a Ri-
ver. -
daten, los, pibet (ſom en
åtdøcen) porous, (ci [af
fit; open, unclofed, unlock.
»
tildæffet) open, uncovered.
(gabende) gaping, chap-
ping: (være aaben to gape.
e chapping. (ei forſeglet)
&vpen unſealed, (vid aaben,
ſtaaende) wide open. (ledig)
vacant, (aabent Bred) a Lets
ter patent, (have aabent Pio)
to have your Belly. loofe,
open, foluble, haveorderly
Stools. (under aabent Him⸗
mel) in the open Air. (aa⸗
bent Taffel) open Table,
(aaben Gøg) che Main,
(aabent Hoved) a great Ge-
nius, or a good Headpiece.
(tyndt fat, viidt imellem
hver, ſom Cræer ic.) thin
or -thinly fer, (aaben for
enhvers Hine) expoted tø
Sight.
Cei indhegnet) unhedg- Aabenbar, (vitterlig) mani-
Å about, unimparked. (g; ”
feft, open, public, known,
' evident,
Ya )
avident, clear, notorious,
Caabenbar, Krig) an open,
jegjgred War, " (blive aa⸗
benbar, befiendt) to be
known, plain evident, grow
notvrivus; to take Vent,
come out, (aabenbar · Fien=
de) a profeft Enemy, (aa»
Benbar Bold) open Violence,
en aabenbar, ruggesløs
tand) a profeft Liberrine,
Aabenbare, (giøre befiendt)
to manifeft, publifh, make
public ør manifeft, to fet
abroad, make an open Be-
claration of, make known
to every Body. (cen noget)
to open, disclofe, discover,
uncover, reveal, clear, de-
clare, unſeal. ot explain a
» Thing to one. (angive) to
accufe, impeach one, inform
againſt him. (fit Hierte, ud⸗
lade fig for een) to disclofe,
unfold, lay open your Heart
to one,
Aabenbare, aabenbart, adv.
manifeftly, evidency, pub-
licly &c. (for alle Menne⸗
fer) in the Sight of all
Men,
Aabendarelſe, — Revelation,
Manifeftation, Disclofing,
Openi: Unfolding &c.
—— Aab. Hellig Tre
Kongers Dag) Epiphany.
Aabenbarer, an A-culer, Im-
. peacher, Informer,
Aabenbares, (fomme for en
Dag) to appear, be clear,
evident, manifeft or clear,
to come to Lighr, >
Aabenbart, f. aabenbare,
Aabenbaring, Revelation, Ap-
pearing» (guddommelig) di-
vine Revelation, (Johannis
Aab.) the Revelation of Sr,
John,
abenbed, Condhed) Thin·
nefs,
2 (
Aa
Aabenhiertig, open, open-
hearted, free, ingenuous,
candid, Cordial, , fincere,
without Referve,
Aabenhiertigen,
frankly &c.
Aabenhiertighed, Opennefs,
Ingenuity, Candor, Cor!
lity, Plainnefs in Dealing,
Aabenlydt, openly, in the
Sight of all Men, in the
Face of all the World,
Aabenmund, ſ. Sladder⸗
hank.
Aabenſtaaende, open, uncloſ⸗
sandidly,
ed,
Aabent, Caabeulyk) openly.
publicly,
Aabue, (luffe op) to cpen, ;
make, fer, put or get open ;
to unclofe, unlock. (det, -
fom er lukket med faa). to
unlock. (et Grev) to pen,
unfeal a Letter, (cm Aare)
to open a Vein. (et Feld⸗
tog) to open a Campaign,
Cføbegravene) to upen che
Trenches, (adlet: to Icad
the Danse, (en Gvulft) to
make an Incifion in an linpo-
ftume, (Middel, fom aab.
Livet) a Remedy har loofens
the Belly, a ſolutive.laxative.
or speritivePhyfic;sny Thing
ond for Coltivencis, (aab.
øren for Laſter) ro make
Way for Vices; opvn ciaps
to it, (aab. tit Hierte for
ten) to oper or break yvur ,
Mind to one. (aab. ſig,
gabe, grine) to gape, be
chapped, taad. jig ſom Blom ⸗
ſter) to ſpread torth, blow,
Aabnet, opened, fer, made
open &v,
Aabning,' Opfadelfe)Opening,
(Jordeus efter Fordkiælv)
agreat Opening of thcEarch,
(ten Muur) a Gap» Chap,
Bre:
— — ⸗ ö—— — ——— EP — —
Bech in aa Wal!,
Ja )
| Ci en
fri a Glade. (1 Sicerne⸗
UW) a Trepanning. (ads
lt tiv) Opening of the
lav, (Iudſnit) Incifion.
in, dabyqæer, one that
t.N:; zear a River,
str, he Bank of a River,
ene,
dte, Iabryjoor, f. Iver⸗
fæ, Skinſege.
ål, a Carcafs, Carrion.
Jar, 2Yoke, an Oxhow, (brins
& vader Tag) to fubjugste,
ieat fabiedt, bring under
Srrjedien, (Malkepiges) 2
Hisnsid's Tree or Yoke.
ſtaie Yag af to ſhake of
2 vᷣcie.
Ft: Gende i Aag) to yoke,
"an af; to unyoke.
æn, UViury. '
deerang, ufurions, pradti
mr Larye
y -
Zserlarl, Aagrer, a Vſu-
Irr:Rente, Ulury>» unlaw-
tr Iterett.
Jem ftrive Hager) to practiſe
Cry, lond upon Ufury;
ta deze People. (aa. ſam⸗
go, famile ved ager, co
firzpe up Moncey by Uſury.
(sa. med fit Pund). to im-
pove your Talent,
" gm, a Yokeftring,
3:7en, Uſury, Uſuriousneſs,
iping.
da! inter'e. Ah! Aah hvadl
74? PChaw !
Lfznde, (Urt) Nenufar, Wa-
ty,
. dt. an el. (ftor) Fauſen.
',Pin) sa Grig, Elver. (909:
fy a Cønger. (Middel;)
snug Stege⸗) as pitch-
f-ci-kcl.
Rejrard, a Bed of —
860 Aa
e .
Aalejern, an Eelfpear,
Aalcquabbe, an Eelpout,
Aaleruſe, an Felweel.
Aaleſtin, Eelſkin.
Aaleſtang, an Eelſpear.
Aand, a Ghoft, Spirit. (den
Hellig Aand) the HolyGl.oft,
(en god Aa.) a good Genius
or Spirit, (en ond Aa.) an
evil Sprit or Demon, (Gpøs
gelfe) a Ghoft, Spirit, Spec-
tre ør Apparition. (fipé
Aander) the Virils, virak
Spirits, opgive Aand) to
yield up tha Ghoſt, expire,
breathe your Laft, (Nem⸗
me, Galt) Genius. Spirit,
Wir, (Modſigelſes⸗Aand)
Spirit of Contradiction. (en
ſtion Aa) a Wir, Virtuoſo.
Cen ſtert Aa.) a Wir, a
Freethinker,
Aande, Aandedrær, Breath;
Reſpiration. (drage Aa.) to
draw, fetch Breath, (drage
Aa. befværligen) to ferch
your Breach i hert (Damp)
Scream, Vapor; Exhalation.
Aande, v. ro breathe, take,
draw, fetchBreath, to reſpire,
(aa. paa) to breathe or
blow on.
Aandedrat, —— Reſpi-
ration, (ſidſte) the laft Gaſp.
(ligge i ſidſte Aa.) te be ar
the Poinr of Death.
Aandehul, (Lufthul) Breathing-
ole, Venthole.
Aandeklemmelſe, an Aſthma.
Aandeklemt, breathing ſhort.
panting, ferching your
"Breath ſhort, aſthratic.
Aandelig, fpiritual, ir arpo-
real, immaterial. ghoftly
C(andægtig) ſpiritnal devenr,
godly, pious. Taa. fettig)
poor fpirited, (yeiflig) ſpi-
ritual,
Aandeligen, fpiritually &c.
Aan⸗
Aa
Aandelighed,
Religivusnefs,
Holinefs,
Aandelos, breathleſs; lifelefs,
inanim te,
Aandeleshed, Breathleſsneſs,
Aandens Indtrækning, the
Taking Air, the Sucking or
Breathing of Air.
Aandens Øpgivelje, the Yiel-
ding or Giving up of one's
Ghoſt.
Aandens Udgang, (fra Fade⸗
ren og Sonnen) the Going
forth of the holy Ghoſt.
Aan devibe, Windpipe, Gul-
let.
Aandepuſt, Breath, Breathing.
Aandepuſten, out of Breath;
breathing fhoret (giore aa.)
to put ou? of Breath. (være
Ya.) to be out of Breath,
fo pant, feteh your Rreath
ſhort and faft, to breathe
ſhort.
Aandepuſtenhed, the Fetching
your Breath ſhort, Panting.
Aanderiig, rich in Spirit; in-
genieus.
Aanderiighed, Ingenuity, In-
geniousnefs,
Yar, 2 Year, (82 Aar gams
mel) eighty Ycars old or ef
Age. (til Aa.) of great
Age, far goneor ftricken in
Years, advanced in Age.
(Aar ud, Aar ind) every
Year (et Aar) a Year, twelve
Month.
Aarbsger, Annals,
darbøgers Sorfatter, a Writ-
er of Annals, an Annalift,
Bare, (at roe med) an Oar.
trætte paa Aa.) to tug at
the Oar. (lægge fine Aa.
ombord, at opnaae noget.)
to make an Intereſt for a
Thing; to endeavour to ob-
tgin it.
Spirituality,
Devotion,
) 4 (
Aare, (i Legemet, Met—
Aa
ber 2c.) a Vein. (i;
Læder) Grain or Stre
Wood or Leather, (q
Aa.) Hemeroids. (p
Ba.) 2 pvetical Raptu
Aareblad, Wafh or Bla:
an OQac,
Aaredrag, a Pull or Ti
the Oar.
Aarefuld, ful!
Veins.
Aaregang, (i Biergvert
Vein or Streak in Min
Aaregreb, the Handle (
Oar.
Aarehinde, the Cuticle
Vein.
Aarelade, to bleed one,
draw Blood, to cut or |
a Vein, (lade fig aa.
be let Blood,
Aareladen, Udveladning
Letting of Blood; Phle
omv.
Aareladnings Bind, Fill
Swathingband,
Aarelss, veinleſs, deprive
veiny >»
Veins, ;
Aarerig, full of or abun
with Veins, -
Aares, (tiltage i Aar) to
vance in Years,
Aareffib, a Galley,
Aareſtag, the Stroke of
arts,
Aaretræk, ſ. Aaredrag.
Aarfeſt, a yearly Feaſt, an
niverſary.
Aargammel, one Year ole
Aargammelt Søl, a Col
Year old, a Yearling.
Aargang, an annual Cour
Aarhundrede, a Century,
Age.
Aarig, (ſom er af dette &
of this Year.
Aaring, Year, (dyre Al
Dearnefs ofCorn and Pri
fons, Dearth, (flette 2
Cheap
af
flerpnefs- of Provifions;
plercenus Years,
Jæfe, to be able,
Axe, early; betimes.
dcåg, annual, anniverfary,
ssative
Ixligen, verly, annually,
Sarlim7, fem væg) a Year-
vol
Jerlen, snual Wages or
SVav.
ar og Deg, above 2 Vear.
CDet er dar og Dag fiden
faa kom bem) it is above .
a Ye2: årce he came home,
dz-frøaife, Annals, Chroni-
(vt 2 IM
SefTang , Seniority. .
Jer'ag, "Srurd) Caufe, Rea-
| en; Narive, Account, (af
bra d2.; nn wlat Account,
(Snite? Opfinder) an Au-
tur, Coatriver. (Skyld)
Faa. "farcsine 0.) fo pre-
tend 2 Czaf2, (der er ingen
X3. af flage) there is no
Ma rer of Complaint, (alt>»
ſaa Shissr ingen Aa. til Klas
€c7 ins there will be no
Rom lefe for Complaint,
(ane da. til Klagemaal) to
me or adminifter Occafion
ef famplaint, (ban var Aa.
dertil, he was the Occaſion
(7 rå dl
iege, f. foraarſage.
JAawrvieſt, ſ. rfeſt.
Aaredaa, an anniverſary Day,
aæreiri. the Space or Inter-
ral or Rpite of a Ycar,
Barsle2, the Courſe of a
Year.
Xen Marked, a yearly Mart
te kar,
— the Date of the
tt",
Rixid, a Seaſon. (denne
Fegt er ikke moden paa
bane Yarstid) this Fruit is
in Geaien.
) 5 «
Af
Aartuſinde, a Space of how
fand Years. |
Aarvaagen, vigilant, watch-
ing, watchful; wakeful;
wiry;, heedful,
Aarvaagenhed, Vigilance,
Watchfulneſs, Wakefulnefs.,
Aas, (et Biergs) tie Brow
of a Mauntain,
Aaſyen, Countenance, Vifage,
Look, Face, Sight. (i alles
Aa) in che Sight of all
Men. (et fælt Aa.) a grim
Look,
Abbed, an Ahbot.
Abbedie, an Abbey,
Abbedinde, (Abbediſſe) an
Abbeſs.
AT beps Værdighed, Abbote
f hip, .
Abbreviations Tegn, a Note
of Abbrevigtien,
Abbreviatur, Abbreviature.
Sh rrthand, Abridgment.
Ablr viere, to abbreviate,
ſhorten, abridge,
Abe, rhe — (Abe⸗
bret) a Hornbook, Primer.
Chrift- Crofs- Row, Battle-
dvor, (Abedreng) an
Abcedarian, a Primerboy.
Abe, an Ape. (ſtor) a Ba-
boon.
Abeagtig, apiſſh.
Abe etter, v. to imitate one,
(noget) to counterfeit.(giore
ſom ecn anden giør) to mi-
mick or ape one, do after
one as he does,
Abekat, f. Abe, (en Gøgler)
a Buffoon.
Abekatterie, ſ. Abeſpil.
Abenæfe, a flåt Noſe.
Abeſpil, apirh Tricks.
Abildgaard, an Orchard,
Abildgraa, dapplegray.
Ablat, ſ. Oblat.
Ablativns, (gram. Term)
Ablative.
Aborre, a Perch,
Abor⸗
Ae )
Abortere, (fare ilde) to mis
Carry» to have an Abor-
. tion,
abrød, (Urt) Southerwood,
Carline
Abſigt, View, Scape, Aim,
End, Drift. (Henſigt) De-
fign, Purpofe, Intention.
Abſkonſel, a Screen,
Abſolut, abſolute, arbitrary,
unlimited.
Abſolut, adv. abfolytely &c.
Abſolvere, te abfolve, acquit,
clear, free or discharge from
a Crime.
Abſtract, abſtracted.
Abſurd, abſurd, impertinent.
Academie, Academy, an Uni-
verſity.,
Academiſt, academical,
Academiſt, an Academian,
Academician.
Accent, (Udtale) an Accent,”
Tones Pronunciation, (Co⸗
neholdstegn) Accent,
Accentuere, to accent a Word,
mark wich Accent.
Accentuation, the Accenting
ofa Word,
Acceptant, (Modtager af en
Vexrel) ihe Accepter of a
Bill of Exchange.
Acceptation, tlie Acceptance
of a Bill of Exchange,
Acceptere, (en Vere) to ac-
cept u Bill of Exchange, tv
honor it wich Acceptance,
Accidentier, (overordentlige
Indkomſter) Perquifites, ac-
cidental or extraordinary
Profits.
Acciſe, Exciſe. (belagt med
Acciſe) excifeable, i
Acciſe Betient, an Exciſe-
man.
Acciſebod, an Excifc-Offce. EH
Acciſe Sorvalter, 2 Commis-
fioner of the Excife,
Ac. ifefrie, exempt from paying
Exciſe.
6 (
Aec
Acciſeſeddel, a Cocket,
Acciſeſtriver, an Excifeman,
Clerk of the Exciſe-Oſſice.
Accommocoation aqrets
the Dreſſing WARE, >
Accommobere, (Haar) to drefs
Hair. -
Accommodor, (Haarffiærer
a Hairdreſſer.
Accompagnement, Accom-
paniment, Mufic plawd to
one that ſings.
Accompagnere, t» accompany.
play to one that ſings.
Accompagnerende, accom-
panying.
Accord, (Forening om noget)
Agreement, Contract, Paét,
Stipulation, Bargain, Con-
vention (giore Ac.) to make
an Agreement, ftrike up 2
Bargain. (gtøre Ac. med fine
Ereditarer) to compound
with one's Creditors, +
Aecordere, (forenes om nos
et) to agree about, contra,
argain, article, cøvenant
with one, (i Mufifen) to
agree in Tune, (ifte ac.) to
be diſſonant. .
Aecorderet, (aftalt) agreed
about &c.
Accurat, Accurateſſe, ſ. Noi⸗
agtig, Vsiagtighed. i
Ach! ſ. Ak!
Act, (hoitidelig Forretning) an
Aft. Solemnity. (Optog i en
Comedie) an AQ, - Ci en
Proces) Papers, particular
Writings of aPlea, judicial
Transadtiorfs;Recognizance,
, Deeds, Ads, Inſtruments in
Law.
Acter, (Brevſtaber) Writings,
eeds, Records.
Actie, a Stock.
Actiehandel, a Stock-Jobbing,
Actie⸗
ad ) 7 6(0at
actiebandi er, & Stock-Job-
Ador, ſ. Sagſager.
Acxriſe, an Actreſs.
tør, an Actor, Stageplayer.
%, co, towards, (langs ad)
all along.
Adams ble, Adam's Apple,
Adintant, an Aqjutant.
Adkomſt, (Rettighed fo Ju⸗
riſter) a Claim, Title or Right
to ſomething.
Adle, (giore Adel) to nobili-
tate. ennoble, make noble,
to knight one.
Adling, Nobilitation.
Adame Bid, Adams Bic, the Adlyde, ro obcy, ſhew Obe-
Throat-Bone.
addere, to make an Addition
to caft up, to gather parti-
cular Scms into one, |
Addition, Addering, Addi-
tioDn. ⸗
Adel, (adelig Herkomſt) Nobi-
lity. noble Deſcent. (adelige
Verſoner) Nobility, Nobles
men, (Kiernen af A.) che
Prime of che Nobility,
Adel, (ætel) noble, nobly
defcen: led. e
- Udelbged, noble Extradtion,
delig, noble, of nable, illa-
firions, excellence, or eque-
ſtrian Excraction.
Adeligen, nobly.
Adeligt Goda, a noble Eſtate,
Seat. Manor or Domain, —
Adeligt Zebn, Lands held by
Knight's Service, Knights
Fee. —
Adelige Brev, a Charter,
Grantor Patent of Nobility,
Adelſtab, Nobiliry, Gentility,
Genrry.
Adelsmand,
Gentleman.
Adelsſtand, ſ. Adelſkab.
Adfærd, Behavior, Deport-
ment, Conduct, Carriage,
Demeanor.
Adgang, Acceſs, Admittance,
Approach, Admisſion.
Adieetiv, Adjective.
Adio, interject. adieu! fare-
wel!
a Nobleman,
dience, be obedient, behave
yourielf obedient to one,
(adl. eens Befalinger) to
comply with, obferve or pur-
fue one's Order.
Adlydelſe, Obedience, Duti-
fulneſs.
Adminiſtrere, f. forvalre.
Admiral, Admiral, (Stot»
Ad.) Lord -High- Admiral,
—— Vicc - Admiral,
Eontres d.) Rear-Admi-
ral.
Admiralitets⸗Collegium, the
Board of Admiralty, the
Lords of the Admiralty.
Admiralitets⸗Ret, the Admi-
rilty-Court,
Admiralffib,the Admiralf hip,
Adreſſe, (Anviisning til en
Perſon eller Sted) a Direc-
tion to a Perſon or Place,
(vaa et Brev) a Superfcrip-
tion of a Letter.
Adreſſe⸗Aviſer, Intelligence-
Papers.
Adreſſe⸗Contoir, the Intelli-
gence Office.
Adreſſere er Brev, (Skrift
26.) to diredt, forward; fend,
convey. (fig fil een) to
addrefs, apply yourfelr,
make yonr Addrefs or Ap-
plication to one.
Adſkille, (ſtille fra hinanden)
to feparate, fever, part, puc
afunder; disjoin , disunite.
(giore Forffiel paa) to dis-
vin, diftinguifh, (afdele)
” to
Le
ros —
— — —
mm mæ: + ev -
"ie Ce 3
åd ) 8 (
tø divide, (fløve) to cleave,
12, diſſolvable, diviſible.
Adſtillelighed, Separability,
Autnei? to be diſſevered er
duſo ved.
Adſtillelſe, Fraſtillelſe, a
Sepårat on, Severing, Dis-
joning, Disuniting, Break-
ing oft, (Fort 1) a Difte-
rerc2, Diſtinction. (Afde-
ling) Diviſion.
Adſkillelſes-Tegn, a Note of
Diviſion.
Adſkiller, a Separater, Disjoi-
ner 5 Uivider. i
Adſril s, (fra hinanden) to
pert, depart from. to ſepa-
rate from one another.
Adſtillig, ſeveral, divers, ſun-
d.y, varions, different,
Adſkillighed, (mange Slags)
Diverfiry, Variety, Multi-
farransnefs, KE
Adftilligen, (paa forſkiellig
Maade) variously.
Adſkilt, ſeparated.
Adſplitte, to ſcatter, diſſipate
(en Krigshœr) to rour. over-
throw an Army. ſ. Klove.
Adſporge, to interrogate, ex-
amine, put Queſtions to
one
Adfpørgning, an Interroga-
tion; Examinaton.
Adſprede, (udſprede) to dis-
ſipate, disperſe ahout, to
ſcatter. (adſprede Sindet af
Uagtſomhed) to call your
Thought, Min! off"from
Bufinefs. (ſom Vederqvegel⸗
fe) :o recreate, relax your
Mind.
Adſpredelig, ſeparable, dis-
ſoluble, diviſible.
Adſpredelſe, (Udſpredelſe) Dis-
fipation, Disperſion, (Sin-
ir.
Adſtkillelig, feparable, ſeverab⸗
dets Ved
tion, Rel
(af Uagt
of the M
Ab ſence
Adſpredt, d
abſent «|
Adſtadig (
' ARIOUS,
Adſtadigen
&rc.
Adſtadighe
riousnets
neftn.is,
Advare, to
caution.
to give
adviſe on
Advarer, a
ſher.
Advarſel,
nition. C
ning) A-
Advis, (Un
Xorice.
Adviiobaadð
Advisbrev
Advocat. (
cate, P
P' odor,
AdVorats: i
catef hip,
Æble, an
Pippin<,
Caravin
etings.
ſtreake.
John. Ap
ples. (Kc
de i et ſ
or pocke
bear an A
a Gudgec
Injury.
Æbleagt, £
with Mapp
æblegrød,
Wblekage,
Xblekone,
ee
x
EBlenoſt, Cider.
Elekive, a Frieter,
Blletræe, an Appletree.
, (Mad, Bpife) Meat
00".
Sk, v. to eat, feed, dier, to
ar moderarely. (lidet) to
pildle, eat nicely (meget)
togut, cram yonrſelf wuh
Mar, (graadig) to devonr,
est grez dy. (om fig) to
fpresd ittelf, dittufe;corrode,
(2 godt) co feed high; te
fæl ike a Farmer! have a
govi S-roke in the Mouth;
to de a rare Feceder, (fig
in ſem Rust i Jern) to eat
into Iron. (fig mær) co ſa-
uate yourlelf, to ſatisfy
MÅ Sromach ; to eat your
ml, (æde en Spot i fir) to
po: up an Attrone; to ttide
par Refertmenr. (han ſeer
nu om fan vii æde Folk)
h: dres People away with
ks særy Locks. (æde Or⸗
km, naar man taler) co
cu, to ſpeak inwaidly.
(Ade fig chiel) «co deftroy
yoarfeit by overfilling your
S:amsch.
Bdel, (af Herkomſt) noble,
ce" noble Deſcent. Parentage
or Extraction; nobly defcen-
ded; illuitrious. (af Gemyt)
generous, noble (fortræffes
flig) choice, rare, excellent,
(ædel Viin) excellent, brifk,
generoas Wine, (ædel Fred)
the golden Peace. (ædel Mes
tal) prucious Meral. (den
ædle Tid) the precious Ti-
me,
Ldelbaareu, nobiy born, of a
roble Race, Family, Birth
or Defcent. .
Tdelhed, Nobility, noble
Birch (Gemyts) Noblenefs,
Generoficy. (Fortreffelighed)
Rarity, Excellence,
) 9 (
*
delig, (ſom fan ædes) eatæ
le. fit to eat.
Xdeln odig, generous, magns-
nimgus, noble, eminent of
Mind
Xdelmodigen, generously.
Mdelmodighed, Generoſity,
Noblenelſs, Eminence of
Xdelſindet, nobly minded.
Zvelfteen, a Gem, precious
Stone,
delt, nobly, generously,
in a generous Manner,
Xdelsft, Appetite.
Xden, Eating, Feeding.
Ædende, (eating &c. (1 Des
. Disin) corroding, corroſiva
(æd. Bare) Eatables.
der, a Glutton, Gormandi-
zer, Devourer, great Fecd-
er.
Ædefyg, troubled with the
Bubmy, or Canine Appetite,
Xderrge, the Bulimy, or canine
Appèe ite.
Xde vare, Fatables, Victuæls.
Xdike, Vinegar.
xdifebrynger, a Vinegarman.
XÆdtEeflaſte, a Cruet.
Xdikeſuur, four as Vinegar,
Drue, ſober; not intoxicated
wich Liquor, not overpow-
ered by Drink (giore ædrue)
to ſober, make ſober. (blive
ædrue) co be ſobered; fleep
ourſelf ſober.
Xödruelig, ſober, temperate,
abſtinent.
Ædrueligen, ſoberly, tempe
rately.
Edruelighed, Sobriety, Tem-
perance, Abftinence,
æde, (med Skedevand) to
etch, make a Print by Etch-
ing.
dſekonſt, the Art of Etch-
ing. BØN
8, an Egg. Efriſke) frefh
newlaid Eggs. (blodſodne)
rear
& ) 10 ( %X
rer Eggs, (haardfogte) hard
Eggs. (lægge 89 to hy
Eggs. (udine &g) ro hatci
F.ggs. (B:indæa) aãdle Eggs,
Windevgs, (Lan gaar fom
paa Æg) he treads gingerly.
1,zgocs on Tiptoe, (faa ligt
fom et Æg det andet) as
likeas one Egg isro anorher,
gget vil lære Honen) Jack
Sprat will teach his Grand-
dam to grope Hens,
ZEggeblomme, the Yolk of an
Egg. .
Rggehvide, the White orGlair
of an Egg.
Eggefage. an Omelet,
Æggerund, oval,
Zeggeftal, the Shell of an
Eg2.
Rggeſtok, the Ovary or Brood
of Fzgs.
ZEagefyg, impatient of Delsy ;
(efter noget) defirous of,
longing after fomething, an-
xious of ir,
Eggetid, the Seafon of laying
—
egt, a Carriage by Sockmen,
gte, adj. lawful, pure, not
aculterated or foph:fticated,
genuine (ægte Son) a law⸗
sul Son. ægtefødt)born law·
fully, (ægte viet) Ilawfall
married dom Metal, ÆDdel«
flene) true, — (ægtefarvet)
dv'a in Grain,
Rgte, f. Er. (tage til Ægte)
totake in Marriage, to marry
one (give fil BEgte) to join
in Marriage, to marry. (bes
giere til Ægte) to demand
in Marriage,
ægte, v. (tage til Ægte) to
marry, tu tåle in Marriage,
gtebarn, a lawful Child,
gtebaaten, ſ. Rgtefodt.
gte ſælle, Spouſe, Mate,
Yoksmare,
PPgtefolE, marr
Folks,
— ndelſe
ab.
2Egrefødr, born
Xgte Kierlighe
Love,
Rgtekone⸗ a law
RXgtemage, ſ. 2
Xgtemand, lav
Ægtepagt, Marri
Rgtepar, a ma;
— Marr:
Xgteſtab, Mari
ny, Wedloc!
mange) Po'yg
hører fil
nisl, canjuea
Ægteffabsbrud,
Xgteſtabseontra
vage,
Rgteſtabs Diær
er of cenjng
Sower of Diffe
married Peopl
RXgteſt abe Lovte
øf Marriage,
Eareftabsfrilsmi
Divorcement,
Xgteſtand/ matri:
conjugal Life
Marrimøny.
Xgtevielſe, the
Ceremonies law
med, 2 laxfull
ægrevier, lawfu
joined in lawfi
NEBEL, fqucamifh,
æFelbed, Squeam
ælde, old Age,
Ancientnefs , Q
ældes, to grow o
in Years, +
Xidgammel, very
Cfrøbelig af Æ
pir,
Ældre, older of
vanced Age. ol
PEIdØ, the eldeft
molt ancient, (4
Rre, Honor,
&
Aleviſd Iunatic frantie,
a:d,
hst, 2 Ducklirg.
Tr, Ælmerræe, an Elm,
Zuber, an Eik,
Ze, tough Mire,
Elre, v. (nede) to kneęd. ax
Blter, 3 Rheader.
Ælter, kneaded,.
Eiraing, Rneading.
Tabide, Emner, f. Em.
Zær, Matter of a Diſcourſe,
Ime.
Zadte, to alter, change;
ri form. Corred,
Tadring, Altering, Clifange,
Aberation.
Les. (fnæver) ſtrait. narrow,
trgutt, cloſe. (giore æng)
ro draiten, contract. (ængt
33) Straits, narrow Pas-
fags. .
im, 'o ftraiten, to contract.
Rucke, 'o affli tt, vex, trouble;
træet, torment, choke,
ræve; gall,
Zagelig, anxious, uneaſy,
arrovſul, ſcrupulous.
Zigſelighed, Anxiousneſs;
Urestnels : Scrupuloſity.
LZgſtelſe, (Bekymring, Pla⸗
gt) Aniction, Vexation.
egt. nraitly, narrovly.
Xrtar, modeft, honeſt, vir-
tous, chaſte, decent. grave,
demure. (et ærbart Anſigt)
a demure Face,
Irtarbed, Modefty, Hanefty;
Chaftity, Gravity, Demure-
reſs.
Yrbødig, refpeLful, full! af
Refpedt, humbie.fubmisfive,
Ertødighed, Reſpect, Reve-
rence, Veneration, Sub-
disſion.
Glory, (godt
Ban og Rygte) Reputation
Fame, Name, Credit, (Jeg
⸗
) II (
SE
ſeal have den Xre I Chall
do myfelf the honor, (giore
fig en re af noget) te be
proud, ambitious ot, rake
Pride in, to glory in, make
fomerhing your Boaft. (bes
vife cen re) to dø, pay ane
Honer, to honor him. (bes
vife een den ſidſte Ære) to
asfift, or attend ar one's Fu-
neral. (viſe cen den tilbor⸗
lige Xre) to pay one Honor
due to him. (De bør giore det
for Ære ſtyld) You are
hound in Honor to do it.
(med Ære at melde) with
Reſpect be it fpuken. (De:
res Ord i Æren) fave your
Reverence, under Favor,
under Correction. (ernære fig
med Ære) to get yonr Live-
lihood honeftly, to get an
honeft Livelihood. (fomme
derfra med Ære) to come
off with Honor, Credit or
with flying Colonrs. (Jeg
betaffer mig for den Ære)
It is what [ don't pretend to.
(miſte fin Ære) co be bran-
ded with Infamy. (fætte fin
Ære i Pant) to engage your
Honor. (ved, paa min
re) upon my Honor, by
my Truth, (min Ære lider
derunder) my Honor lics at
Stake, (have Ære i Livet)
to be tender of your Honor.
(have ingen Ære i Livet)
to be negligent of one's
"Honor, (du har ingen Ære
at tale med) you are fligh=
ted hy every body, nobody
cares for you. (fomme til
Ære) to arrive te Honors,
(det geraader ham til Ære,
it redounds to his -Honor,
(det er al Ære værd) it is
not to be disregarded or
fligheed. |Søive Gud; Ære)
to give Glory to God.
é df re,
—*
re, v. to honar, eſteem,
reſpeſt, revererce; value,
(Gud) to weorf hip, praiſe,
gloriſfy, magnify God,
Wredigt, a panegyrical Poem.
an Flegy in Verſes.
WÆrefrygt, Awe, Reverence,
Venerarion.
Rrefrygtsfuld, ftruck with
Awe, awful,
Xreftild, honsrable, credita-
ble; slorious.
ZEregave, a honorary Preſent.
Eregrille, Peint of Honor.
Xrekier, honeft, virtuous,
tender of your Honor.
Xrekierhed, Honeſty, Ten-
derneſs ot your Honor,
Erelos, infamous, dishonora-
ble, dishoneſt. baſe (giore
ærelgs) to make or render
infamous, to mark or bhrani
wirh Infamy (blive ærelg$)
to be marked with Infainy.
Ereleshed, Infemy, Infa-
monsnefs, Dishonor.
Xreloſt, infamvusly, baſely.
Erelyſt, a greedy Deſire of
Honor or Fame
Erelyſten, ambitions. greedy
of Honør, vainglorious.
remæle, a Monvment (to
perpetuare one's Memory,)
Rreminade, the glor-ous Me-
mory of one,
Xrenavn, a Title of Honor,
an honorable Character.
rende, an Errand ; Bufinefs,
trifing Mesſage. (gade et
Mrende) to go on an trrand,
(hvad er deres Wrende her ?)
what is your Buſineſs here?
Ærenpris, (Urt) Fluellin ør
Speedwell,
regl, a Feaft in Honor of 2/
deceaſed Perfon,
) 12 (
%
Ærergrig, touci
ing your goo
faming, cantt
frontive, injt
Ærersrigen, co.
in an girontiv
Xreſag, a Cont
fpure in paint
ZEree-Berøvelfe,
Int mv,
XRres⸗ Beſtilling
aft. .
ZEresbevisning ,
ſpect, Reverenc
Obſervance.
Xresdag, a feftiv:
efHonor; a W
Breffiænde, fo
lumniate, rev:
tra luce.
ZEreffjænden ,
Slandering, R
lumnv,
AXÆreſtjender, /
Shalerer,
Traducer.
Rreſtixnk, ſ. W
Xreſtkud, a Disch:
fo ones Hanou
Æresmedlem, hor
er.
res poſt, Honors.
or Degree of H
Wrestegn, a Badg
of Honor,
ZErejtørte, a Stat
ment.
Wrestrin, a Degre
and Dignity.
Wreſeg, ſ. Ærgje!
Xrestitel, a Titie
honorable Chara:
Ereryv,a Backbiter.
Detracter, Trad
that cafts ån Ape
another's Reputa
report, a triumphal Arch, Xreværd, honorabl
SE
æxgerlig, Cfortredelig) trou-
tlunm , vexatiens, bitter,
ecis froward. (vredladen)
tachy, m-rofe, choleric,
zeonace, fiery, hot, (blive
ꝛgerbo) to be angry, pro-
woked, irrirated or nercled,to
vex varfelf, to ſtomach a
Tliez, take Snuffor Per at,
(ge ærgeri'g) to irritate,
pinsrne, incenſe ene,
Erørigbed, Touchineſs,
—* .Choler.
arererig, ambitious, greedy,
ccveons of Honor,. vain-
torinuns.
Egerrigen, ambitiously &c.
Tzitrighed, Ambition,
Grædinefs of Honor.
Brere,/gtøre vreh) co irricace;
pookeexalpcrate,ircenfe,
(ga, to frer, vex yourfelf,
"kan earer ſia, naar ban
ka kæde) he trets a ſeeing
Ecelie, Vexation, Trouble
Vøritcatton.
Zili2, honeft.fncere, upright,
2, trnehearted, frank,
ingefeem) plain, downrighr,
(Aligt Anfigt) an ingenous
Luck. (fee ærlig ud) to
mile sShcw or Look ut an
borett Man, to pretend IIo-
retv. (ærlig Fruentimmer)
an honelt, chaſte Woman.
(arfig Bearavelſe) a decent
Funeral, (ærlig Navn) Re-
……
I LL
artrion, Fame, ærlig
—— an honelt
rade, (ærlig Spil) tair
Play,
Sfgen, honeſtly, ſincerely
ac. (handle ærligen) to
dal, at fincerely er fairly,
(sandle ærligen med cen) to
deal fairly with one. (betale
) 13 (
&
ærligen) to pay duly ev
honeſtly. (holde fit Oro ærs
ligen) to keep your Word
inviolably. (holde ærligen
ud) to perfevere to the ſaſt.
Erlighed, Honefty, Sincerity,
Uprighenefs, Integrity; In-
genuity.
Ærme, a Sleeve (ryſte en
Præten af Ærmet) to preach .
extempore, orwirhontStudy,
(binde eea noget paa Eemet)
to fhan or palm fomerhing
upon once, pin upon one's
Sleeve, induce one to bes
lieve its (Garnet hænger
ham endnu t Xemet) he hg
not yet fown his wild Oats.
Xrmelss, ſteeveleſs.
Xrværdig, venerable, honora-
ble, reſpectable, reverend.
Xrvardighed, Venerableneſs.
Reverence.
Xrt, (1 Pea. (Ærter) Peaſe.
ZEvrtebælg, a Peaſecod, Shell
or Huſk.
Erts, f. Erts.
fell, an Ars. (vild) vild Aſs.
(doven) a Sluggard, Loun-
ger, i
XEſelagtig, like an Afs, lazy,
idle, fluggifh, loitering,
lubberly, ftupid; rude,
XÆfeldriver, an Afsdriver,
Muleteer.
Wſelinde, a She-afs,
ZXfelarbeide, Drudgery.
Xſelshoved, (paa en Maſt
cller Bogſpryt) Cep.
Xſelsoren, (Boger) Dogears.
Xſelspande, (Gkieldsord,) a
Dupce. a inere Aſs.
Xſk, (ÆFetræe) Afh. (ſom
er af Wp) af hen,
Wſte, a Box. (OHelligdoms
re) Pyx or Bo: (fov
Religvier a Shrin: for Re-
lies, (ſnat?e for fu Xſte)
ti)
, AfbanEe, Com Støv) to beat
Af ) 14 ( Af
to draw one in by fairWords;
tø befprinkle with court ho⸗
lywster. KEN:
ægte, f. Fordre.
Rſpe, an Afp or Alpen.
Rſpelov, en Afpenleaf. (han
rofter fom et Æjpelovy he
fhakeslike an Afpenleat, he
trembles all over,
er, (Byrd, Stammt), Birth,
Race, Family Stock, Li-
neage, Extraéion, Deſcent.
ære, i. Xdſe.
efve, f. Eſpe.
Eventyr, Uvig, Ævne,
vret, f. Eventyr,
at bre, of, by» from (af
Guds Naade) by the Grace
of God. (ban eiſtes af faa
he is loved by few (af me
Hatten) of wirb jour Hat,
(det bevifes af Skriften) ie
is proved from Scripture,
(beraf jeer man) by this ie
is evident.
Ufæve, (fom Avøg afæde
Græs) to hrowfe, feed upon,
bite; knap or nibble off,
Afædfe, to take away with
quaforr,
Afarbeide , (Gield) to work
off your Debt, to clear it
by working. (fit Dagverf)
to work out, finifh your
Talk.
Alfbage, to make an End of, "
finifh your Baking,
out theDult, duft out your
Coar, (ordale af) to beat,
thrafh, maul one (oundly,
give one a Drubbing.
Afvenfning, a Cudgelling,
Tuftigarinn,
Afbede, (bede om Naade) to
beg Pørdon for your Fauli;
to cry Feccavi rn depracare
your Punifhmknt, to ptay
wifh againft ie,
noget ved Ben) +
obtain 4 Thing by
(høre op at bede)
End of your Pray
Afbedelje, a Deprec:
Praying for Parde
Afbeftille, to unfay +
have befpoke.
Afbetale, to pay off (
to pay Part of yc
(ganffe) to clear y:
to føisfy your C
ſettle Accounts wi
Afberaling, the Cle
your Debt, the Sar
your Credirore,
Afberienina, f. Bru
Afberle, (trugle fig ti
za Thing af oné, ge
him by begging.
Afbide, to bire of
away. (Nagle) tc
nibble of your N&
Afbidning, the Biting
Nibbling eft.
Afbidfte, (en Heſt) to
a Horie to draw 1
Afbideling, the Unbri
a Horfe,
Afbide, bitren, nibb
Afbigt, f. Afben "Ile.
Afbilde, (danne) te
fafhion, frame, mot
teftile eller befrive
tø portray, rept
draw; to defcribe.
brate, Ære or
2 g. (iBor) r«
in Wax, (efter fc
ve) to draw to rhe
Afbildet, formed &c,
Afbilding, (Billeds
ling) Portraiture,
ure; Adumbrarti
linesticn, (Dannelfe
ing, Fiaming, Mo
Affinde, (Tommerv
Byoning) te join
,
⸗
Af )
sork, falten ie together.
iinneti i Neger) zo bind up
veves,
eing, (Tommerbinding)
slang of Timber work.
rladſtage unnttige Blade)
si Guniokiene) to pluck of
tm fwerduous Leaves of
Yar, to take them away.
leg, che Plucking off
sd ks fuous Leaves.
Pr, (Gtoz) to blow off
re Duft, (Canoner) to
ksle the Guns.
Aelive, to come or get ſome-
er. (hvor blev han af?)
um is become of him?
Iiomire, to have done
wssfoming ; lofe Blosſoms,
m håve patsſed blosſoming,
Nesing or blooming.
Velenãret, being paft blos-
(272,
Vela (holde op at bløde
exe off bleeding.
Ysge,to fmooth, burnifh or
630 Høushold-Furniture.
Sis, Zafparere) to parry.
mr fy Thruſts.
Vtſie, (Slædir) to brufh
W 1" Ciorhss, bruf h off the
bal,
Ntat, Detriment, Hurt,
Dsmsge; Injery3; Lofs;
Prejudice.Cgiere een Ufbræt)
sindamige. hur", prejud'cz
ca> (giorẽ fig felv Afbræb)
ta sbridge or deprive ycur-
ff nf a Canvenience.
Nrakfe, to break of (Blom⸗
fir) to pinck or flip off, to
kor crop Flower.
Brænde, to burn away, fct
calare, tø fire, burn siown;
ry in Afh:s, ruin by fir-
ag.
ikrindr, burnt down, (af:
kant Folf) people burat
cat ef their Houſes.
u
mm åd PR 08 Tr"
15 (
Af
Afbringe, (fra fin Mening)
to ferch or bring one off from
his Opinion.
Afbrudt, broken off, interrup-
ted. (ſtodviis nu og da) by
Tits. (haſtig) abruptly.
Afbruge, to have done uſing
a Thing, to ceafe ufing it.
Afbryde, to break off Cen
Tale) to break off.interrupt.
(Blomfer) to pluck. crop,
gather Flowers, (en Byg⸗
ning) to break, pull, bear
down, abate, demolifh.
Aſbrydning, the Breaking off;
Interruption ; Demvlifhing
f. Verb. afbryde.
Afbud, Unfaying.
Afcircie, to proportion, frame
or fquare a Thing; to mee
fore »t with your Compaſſes.
Afcopiere, to copy» take 2Capys
Tran:cript, Extra or Du-
plicate of,
Aſdakke, (Bordet) to clear the
"Table, (tage Dætket af) to
uncover, lift up thie Cover.
Afdæeknings Ret, 2 Deſert.
Aſdampe/ to make ſomething
évapvrate, (Linnet) to air
Linen.
Afdanke, f. afſtedite.
Afdele, to divide, part, difting-
uifh, ſeparate.
Aſdeler, a Divider; Meaiurer,
Afdeling, 2 Diviſton. Diftinc-
" tion, Diſtingniſh; Sepa-
ration.
Yfdseir; divided, parted &c.
Af den Aarſag, upon tnat
Account, for that Reafonz
therefore. .
Afdod, deceafed, departed this
Life, dead, gone.
Afdrag, (Betaling) Payment
(in Parry.
Yikorening,Dedudtion, Abate-
ment, Diſcouat. ali
af:
Af ) 76 (4 af
Afſdrage, to dednå, detract.
abare, discount, defalcate
fomething of a Sum,
Afdraget, deducted, abated.
Afdreie, (dreie af for) to turn
out of the Way, to decline
or go off or out of the
Wav.
Yidrive, (ſom et Skib fra fin
Cours) Driving or Deflexion
of a Ship from its trueCourſe
by Reafon of the Currents,
Afdrikke, to drink off, out or
up
Afdrive, (ſom Guld ꝛc. renſe)
to fine, refine Gold. (ſom
Metaller) tro try or asfay
Metal hy the Coppel. (ſom
et Skib) en drive, turn trom
its right Courſe. (Livsfrugt)
to cauſe Abortion.
Afdrukken, drank off or up.
Yfdreppe, to drop. trickle,
halse down, R, fall Drop
"— by Drop.
Uffældig, decay.
falling away. i
Affæeldighed, Decay. Decline,
Affærdice,o dispa"ch,dismifs,
ſend one away. (Gager) to
disparch, expedite fome Af-
fairs or Matters,
Affærdi elſe, a
Expedition.
Affald, Afløb, (Vandets) a
Defluxion. (llreenlighed)
Sweepings. (et teds
Skraaning) a Declivi'y,
(Handelens) the Decline,
Decay of Trade (fra Troen)
Apolſtacy.
Affalde, to fall or drop down,
or run down (frå fin Konge)
to revolt, rebel. (tra Troen)
ro apoftatize; fall away
from, Religion, turn Re-
hgior,
decrepit
Dispatch,
Affalden fra Troen, (en) an
Apoftate, Backflider in Re-
ligion.
Affarvet, coloured.
Affect, Affeſtion, Inclination,
Pasſion.
Affectere, to affect, ufe Affec-
fation,to fomerhing affected-
ly or wirh too much Study,
Affecteret, (ſom et Menneſke)
aſfected, full of Affectacion.
(ſem en Mine) asfumed,
overſtudied. prt on wich an
ill Grace, (af. Tale) a con-
ceitel Langunige. (af. Pæs
fen) fi, upftart Ways (tale "
af.) to cart.
Affectation, (utidig Lyſt at viſe
fig) Aaron,
Affeie, ro fweep, wipe. brufh
or fetch off Filch or Duft ;
to Cen, .
Affeining, the Sweeping or
Bruſſhing off, Cleaning.
Affile, co file off or away,
Affiling, Filings, Fileduſt.
Afflaae, tolkin, flea. flay, to
feece.
Afflsde, to fleet Milkz fkim,
take of the Cream.
Afflede, to few, run or glide
aff or down,
Afflydning, the Flowing off or
own, a Defluxion,
Afflyve, to fly off or. away.
Affordre, to require, demand
of une, to crave fomething
of him, aſk it from him,
Affordring, a Demand, Aik-
ing, Requiring.
Afforme, to form, frame,
fhapea Thing, take or make
th: Frame or Pigurc af it,
Affede, 1. Søde ar fig.
Affsdning, f. Angel.
Atffore, Conde Varſter ved
Medicin) to deterge- purge
HWY
Af
away, cleanfe by Phyfie,
(Kiceder) f. afflæde. (nos
act) f. bortføre.
Yfsrelye, Purging, Abſterſion,
D-t. ron, ,
Af⸗rende, (i Lægefonften)
c.eanfing, deterſive, abfter-
five,
Affyre, to fhoor. f host off,
ler dy off, discharge or fire
a Gun,
Afferiug, the Disfcharging of
s Gun or Firing of it.
Afgaae, (tage .aficd, reiſe
dort) to go away, to depart
from. (Hatten gaaer af)
the Pai cel is fentaw sy, (Fars
pen gaaer af) the Colour
fajes, changes or wears off,
out or away, is not du-
rable. Cper gaaer (aa mes
get af i Smeltningen) there
s (fo great 2 Wafte in the
Melting. (faa meget afs
gaaer i Regningen) ſo much
is abated in che Account.
(ſom Base) to fell well, go
well of, (sed Døden) to
erpire, depart from Life, to
deceaſe. Cafgaae, blive afs
fediget) to be discharged or
dismisfed from your Office.
Afgang, (Tings Aftagelſe)
che Decay, Failure, Dimi-
niſhing, Decreaſing or Aba-
ting of a Thing.
te) Uecerance, Sale or De
livery of Commodities (paa
Sols i Gmeltning) the
Waſte ofSilver being melted
(ved Døden) Deceafe, De-
parture fram Life,
Afgangen, (ved Doden) leceal-
ed, departed frem this Life
&c.
Afgierde, f. Aflnkke.“
Afgiort, finiſhed, ended;
accommo lated &c. ſ. Verb.
in, (d ⸗
(vit) certain, (det er en af 8
) 27 (
paa Va⸗
Af
giort Sag) it ig a Thing
agrced on,
Afgtøre, (fuldbyrde) ro finifh,
end. make an End of. (page
hende) to d-cide, determine,
(hifæage Trætte) to make
up» Compound. aujuſt, deter-
- mine, :cc smmodare s Differ-
ence. (en Regning) to ſettle.
make up an Account,”
Afgiørelfe, a Decifion, Decid-
ing, Derermining,
Afgisrelſes⸗, Puncten, Criſie.
Afgisrende, deciſive, determi-
native,
Afgive, (give fra fig) to de
liver, give ack, ſurreader.
Ufgive, Tribute.Contribution,
Tax, Cuftom, Rent, Intereſt.
Afgnave, te gnaw off, knap
or nibble off,
Afgnaving, a Gnawing, Nibe
hling off,
Ufgnide, to rub, wipe off,
cour, C'eanfe,
Afgræde, (bolde op at græde)
to make an End of your
Weeping ; leave off weeping.
Cerpolde ved Graad) co ob-
tin fomething from one by
Wzeping.
Afgrode, 2 Product, Produe-
tions Fruir.
Afgrund, an Abyſs, bottomlefs
P
it.
Afand, an 1401, falſe Deity.
Afguderie, Idolatry, Idol-wor-
ip.
Afgubife, idolaerous, aadiaed
te Idolatry, werf hipping
Idols
Yfgudebillede, an Idol, the
Starue of 2 falſe Deiry.
Afgudedyrkelſe, ſ. Afguderie.
A gndsdyrter, an Idolater or
ori hipper of 110ls.
Afgnds-Præft, a facrificing
Prieſt.
Ufgudsffov, aGrove dedicated
to Idols.
Afe
eg
Af
Aftgude· Tempel, a Tewple
—E——
Afgunſt/ Envy.
Aigunſtig, envious. grudging.
Afgyde, ro pour off. (tet klare
øven af) to decint Liquor.
to pour off by gently decli-
ning the Edge ofthe Vesfel,
(i en Form) to found or caft
into a Mould, -
Afhage, to unclafp,
Afhændige,to abalienate, make
over, hand a thing to, put
or deliver FE
ændigelfe, Abalienation, a
kl break "of Poffeffion to
ennen Ge f en) to depend
Afbænae, (af en) to depen
of, (hælde til cen Gide) to
flope, lean to one fide,
Afhængig, ſubject to, depen ·
ent ok rv,
Afbæœngighe
——
Afbæve, to heave, lift, heave
or lift off.
Afhatte, to cut, chop down
or off,
Afbandie, (en Gag, Sootas⸗
maal) to handle, re,
examine a Subject, to tri
of it, expofe to Confidera-
tion, manage an affair, (nd
get af een) to buy 2 thing
of one,
… Afhandling, a Treatife,
Afbaſpe, to wind or reel ff.
Aſbente, f. bene.
Afbiel (en King) to Fhife
or EA 2 —— to help
for toget it aiterea (et Oue
de)to remedy. (Rodpendig:
Beder, tø provide er fupply
jeceffaries. Ceens Byrde) ra
help one of his Burden,(éen$
Mange) te fupply one's
Wants,
Dependance,
) 18 (
af
'
Afbold, (Hinder) D
” Detention, Wi
Hindrance, (aa
Abitinence, — Cor
Moderarson.
Afbolde, (cen fra n
detain, hold, k
vært,
FE (fig fra) te
rom,
Afbolden, (maadelig)
ous liner, ir
temperare, (eler;
be:oved, dear,
Afboldenhed, Ab
Abftemiousnefs,
ance,
Afbøre, (Bidner) to:
try Witneffes, to
Depofition of ther
fammen) to contto
Afbørelfe, the F.xami
Hearing of Wirneff«
Afbøfte, to reap, cut
garher in the Corn,
Afbøvle, to polifh»
make finooth with «
Afbug, (i Skove) Bruf
Spray.
Afpugge, (Træer)
chop of, cut down
fell Trees (Hoved) |
off one”s Head, beh«
Afbugning, che Cuteir
or Felling of Trees
Af hvad Aariag, up:
Account, bye for W
fon, for what Caufe
fore,
Afbvedfe, ſ. giøre ſi
Afjage, (Fienden Bo
purfae the Enemy an
the Booty, to rec
retrieve che Boot
t) to føander, os
lorſe. (bolde op 4
to ceafe hunting,
done hunting,
Af ) 19 (| Af
the Refcuing,
ef ore from the
, to scmdb of or
thing of from the Wages,
(for fig felv) co rerrch
your Experces, ubridge
yYourfelf, live wichin Com
pafs, to pirch,
Ujfnibning. a Pirclurz of
——— Lester. $ Abridg=
ing or Retrer.chir.g of one'g
Pay.
Yifoge, (dit⸗to Luil, feerh
Fit h.s,
Aikom, ", Progeny. Oſſ-
pring.
Akomſt, the Defcer.", Sruck,
Family, Race, Stem, Origin,
Extradtio:
Aftorte, (giøre kertere) to
Af
ferogyn remote, diftant Place,
Lurkingplace, Recefs, By-
"ace, Corner, Nook.
Afxerogs, remote, afar off, di-
ftant, our of the Way,
Aflaane, to borrow ſomething
of or fram one, take or
ferch upon Truft, Credit or
Tick.
Aflaant, borrow'd from, tak-
en upon Truft,
Aflad, Cpavelig) Indulgence,
— from 8 85
a Letter ofIndulgence, (aſ·
TadéKræmmer)sSeller of In-
dulgencies, « Pardonmon-
ger. (Penne) Shrovemoney.
flade, (lade af fra) to leave
off, disconrinue, ceafe, de-
fift from, intermit, let alone,
to give up doing. .
Afladelfe , Intermiffion, Dis-
——— —
ing. (uden A) inceffancly.
, to lay, put or caft
(sr . (Kæder) to lay, caft
off Clothes, (Prøve) to give
2 Trial of your Skill. (Regne
Kab) to give an Account,
quir a Score. (Ced) to
take an Oath. (BVidness
byrd) to depofe your Wir-
nefs, make your Depofition,
(cen med Embede; Foræs
ting) to beftow an Office
” upon; give one a Prefent,
Conde Gæder) ro leave ill
Manners (ed Øifit) to pay
one 2 Vifr, (fin Gfyldigs
hed hos cen) to pay one
your Duty or Devoir, (det
gamle Mennefe) to ctaft,
put off che old Man, (Got:
gen) toleave off Mourning.
(Hilfen) to prefent yaurSer-
vice to one. SRaRen)
pull off the Mi
) 20 (
LÅ
Aflæ ggelſe, a Laying o
Calling of, CBIdnesb
2 Depofition, (€ed8)
Taking of an Osth,
Aflægger, a Layer, Sho
Sprig of a Tree (put i
fægning for Increa(e).
lægning, urtega
mænds) the —8* dov
Setting for Increa(e,
»Aflæge, (gammel) dec:
wafted, worn out with
Aflære, to learn ſomethi
one, discover his Art,
trate into his Secret,
Aflæfe, to read wirh a
Voice before People,
Aflæffe, to unload, unla:
disburden, to dischar
Aflæffen, the Unloadin
x Disburdening.
agt, (gammeldags) o
—X reg >
Aflang, oval, oblong, |
round,
Af Lave, disorderly, o
Order, perplexed; un
whimfical, freskifh, (4
ward).
Aflede, (Band) to draw V
away, drain it, make C
nels… (Ord) to d
Words from irs Origi
Afledning,(Basdets)Dra.
or Drawing away ofW
(et Ords) Derivartion.
Afliggende, far off, rer
Afliggenhed, Diſtance. Rer
neſs.
Aſtive, to put to Death,
away one”s Life, kill,
Aflokke, (fradet Gede) to
one off, allure him :
good
to Afløb, the Flowing or Run
ddwn,
a
af
NMoberende, 1 Gutter,
føbe, (ſom Band) to run,
dow off. (vel lyttes) to
heceed. (Skibet lob af
Gtabelen) the Ship is lanch-
ed (from che Stocks).
Noite, co lift, heave off. Cen
Kiedel fra Fiden) to lift off,
hease 2 Kertle from 06 the
Fire, . ”
Afløfesing, ,the Heaving or
Liiting.
føre, to loofe, untie. unbind
1 Thing. looſen from. (af.
en Chi sag") to reljeve å
Centinel. give Gyndde
ferladelfe) to abſolve. (loſe
tenaf) to ſucceed one. (af.
hinanden i Krig) to relieve
one inother. exchange Place,
take another Poſt.
Uléening, an Untying, Loo-
ening (Gonders) å bfolu-
tea, Acquitment.
Moſt, antied &c. f. v.
%affe, to incloſe, hem in,
Yee, (fra Bræditeſtolen) to
publifh, make known from
the Pulpit, Copfige, frafige
fig) to give up, refign,
(bereop at af.) to leave of
to f hine. '
idvening, tha Publifhing,
Publication. ($rafigelfe
Reſignation.
Ymaale, co meafure, mere,
(med Cirtel) to determinate
with a Pair of Conpaſſes.
(Jord, ager) to ſurvey, mea-
are Land. (Land) to sake
a Plan of a Country.
Ifæaaling ; the Meaſuring.
Surveying.
Yimægtig … ſorceleſs. weak,
feble, infirm, faint, impo-
tent,
) 21 6.
Af
afmægtigen, weakly, faintly
Cc.
Afmægtighed, Impotence,
Disabiſity, Infirmity, Fee-
bleneſs, Weakneſs.
Afmaærke, to mark out, fer s
Mark to, to delineate.
Afmagt, (Gvæffelfe) Weak-
neſs, Infirmicy, Want af
Power and Strength, Lang-
uif hing. (Jaanelfe) Faint-
nefs, Swoon or Swgoning.
Afmale, to depaint, draw 2
Picture. portray. (beſtrive)
to deſcribe, delineate, repre-
ſent. exprefs. |
Afmaling, a Painting. Por-
traying, Picture. (Befri
velſe) Deſcription, Deli»
neation.
Afmarſchere, to march off. re-
treat, Ko away, withdraw,
retire, break up.
Afmarſchering, «Marching off.
Retreat.
Afmarve, (udmergle) to ener-
vate, exhauft, conſume.
Afmatte, 70 weary, rire, fa-
tigue, (en Armee) to haralg
an Årm
Y:
Afmattelſe, Defatigation.
Tiring ; Harasſing.
Afmeie, (£orn,Græs) to mow,
cut down Corn or Grafs,
Afmeining, the Mowing or
Cueting down Corn,
Afminvelie, a Remembrance,
Memory,Remembering (Af.
Tegn) a Monument,
Afmudre, to unflime, rid of
Slime, take away the Slime,
Ufnapper to pluck. pick, cull
oft.
Afnarre, (een Penge) te fool
one of his Money, to bubble
or cheat him of it.
Afuøde, (een noget) to ab-
ftore, extort, wreft our. get
y
df ) 22 ( må
by Force from him, ro heåor
him out of ir, (cen ved
lang Begierinq) to urge,
prefssone by importunare
Begzing and Soliciting (0
grant it. .
Ufnødning, an Fertorſion. Ab -
ttortiqn, Gerting by Force,
Afnole, to have done loiter-
ing, or lingering»
Afoſe, to exhsuft, drain,
empry, lave Water,
Afsſning, the Exhaufting,s
Emp' yin '
Afpakre, — et afte
Dyr) to unload, unpack,
discharge,
Ufparere, ro parry. put by.
keen off, to ward off.
Afpaening , th: Mrafuring
with 2 Pair of CompafT«,
Afpaffe, to meafure with 2.
Pair of Compaffes,
Afpæle, to mark with Pales;
to impale,
lire f rer
e, to whiz., fcourge:
— jerk — se:
Afpille, to pill, pluck or call
oft, pick out,
Afpine, to abftort, extort,
ger, obrain by Force orby
violent Mans,
Afplage, to extort from one
my Troubles and Vexations
yon caufe him,
Aipløie, to leave off plongh-
lag.
Afpluddre, to have done bab-
ing.
Aføluf, f. Pickings,
Afplntfe,to puck, pick or call
off.
rener, pickel &c,
Atplufning, Pilling, Pluck-
ing. k
Afpolere, ta brunifh, polifh
ør brighten. ”
Afpelering, Pol
ening, Burni
Afpraffe, to b
ger or obtain
one by Beggi
Afprævife, («
avert, divert,
from an Opir
Ber fig ikte afg
in his Opinic
" disfuaded fro:
Ajpresning, E»
itorting,
Afpreffe, to pr
Thing. exsor
prefs it ont 0
ter) to fqn:ez
Afprutte, to £
fomerhing at
from one, to
the Price witl
Afprygl:, to I
bang, mau'
Aſprygling, tt
LATE ]
Afpuffe, to £
fomerhing by
2 threatening
Afpndfe, to ma
cleanfe, (Ret
Bjpndsning, th
Making clean
Afqviste, to al
his Wages;
thing from h
Afraade, f. fre
Afraadne, to rc
trify, fall aw
tion or Putre
Afraadnelfe, th
Putrifying.
Afrage, tofhav
or fhear off v
Afraſe, to fpen
"grow quier, (
ñu iffe udraſe
Af
Aſſtav, Shaviugs.
— to (crape, (have off.
Vred, (Bortgang) a Parting.
Going awzy,Departure. (frø
Verden) Departure, Isfue
out of chis Life. (fra fine
Benner) the Taking Leave,
Valedidion, Farewel. ('age
I. md) to take Leave, bid
Farewel, i hake Hands with
your Friends. (tage fin Af⸗
Øed)so lay down your Place
o Employment. (give) to
dismifs, discharge; disband,
discar 1, cafhier, put away,
term off, (ffrvtlig) a dis-
miſſory Letter , Discharge,
Certificate, Hindfare. (en
Goldats) che teſtimonial Let-
ter of a disbanded Soldier.
(ved Affked) at Parting: Cen
Pand: eller Rigſdags.Afſted)
the Bil's, that were enacted
u "he Diet.
Affkeds Drik, a parring Cup,
ArfedeDrævifen, a valedic-
tory Sermon,
Afffedige, to discharge, dis-
miſs. (aff. fra en Tienele)
to dismifs one from his Em-
ployment. (Goldater) to
dishand , discard.
Afffedigelſe, Discharging,
Dismiffion, Disbanding,
Afſtienke, "to pour off, to
clear or decant.
Afſtienkning, a Pouring off,
a Decantation.
af Skiemt, in Jeſt.
Afſtikke, ſ. afſende.
Afſtildre, ſ. afmale.
Afſtrab, Scrapings, Shavings,
Perings.
Aiſtrabe, to fcrape, ſerateh.
rub off,
Aifkrabning, the Scraping or
Scratching off. ”
) 25 0
Af
Afftræk, (Frogt) a Horrous,
Dread, Tertor, Fear, (Ufo
ſtye) Abborrence, Abomi-
nation, Deteſting, Loath-
ing.
Afſtrække, to deter, discou-
rage, affright, atfrighten,
dishearten, ftartle one of or.
away from 2 Thing,
Afſtreven ⸗ cCupied .
—5
Afſkrive, to copy, tranſeribe.
(afftrive af en Skribent) ro
write out of an Author (eg
Gield) to write of a Debr.
(betalte Penge) to credit
one”s Account for Møney
paid.
Afſtriver, 2 Copier, Tran-
fcriber.
Affrivning, a Copying, Tran-
ſeribing.
Afſtrivt, a Copy, Tranſcript,
Duplicate.
Afæærubbe, to ſcrub, rub
oOo
Afferne, to unſcrew.
Afſtubbe, to rub off.
Afſtum, theSkimmings, Seum
taken of; Refuſe. (Slor,
Pak)Scum, Dregs of the mea-
ner Sort of People, Rabble,
(Skieldsord) moft vicious
Fellow, Archvillain.
Afſtumme, to fkim, take off
the Scum.
Afſtumning, the Skimming oc
Taking of the Scum.
Afſture, to fcour off, make
clean by Scouring. .
Afſtyde, Cen Piil) to ſhoot.
end off or ler fy an Arrow,
(et Gevær, Kanon) to dis-
charge, fhoot off, fre a
un,
Afſtydning, the Shooting aff,
Discharging, Firing.
Af⸗
trang” -
am
8
his Ofice. (en Songe) to
dethronea Kinz. (af Ware)
to fell, vend, put off,. urter,
"LV, . difpof: of Wares, (en fem),
i at 6 — Fr mi
- ſom id,
'pronounced, Kg: —X
telunprofefled, fworn or mortal
"Enemy.
Affar, (la Embede) depofed,
degraded, put. turned, re-
moved our of a place, (fom
Bare) fold, put off, dis-
pofed of.
Affate, (paa en Buur) a Set ·
tle on a Wall,
Afſauge, to faw off, cut off
with a Saw,
"Aflavn, f. Mange
Afiee, (en Ting) ro bear the
Want of, to be withont a
Thing.
Affeile, to put to Sea, fail
away,
ide, (cen) to fend .
Fr aner” Bar) 7
fendsway. difpatch or for-
"ward Goods. .
Affendelfe, the Sendi:
— the Sending uven,
ing.
Afſendt, fene away &c,
Arfide, ſ. Aſtros.
Aiſides,/ afide, (liggende) far
+ diftane,
Affte, co filtrate, cleanſe by
Straining,
Affige, (en Indbuden) to dis
invite; rerrag an Invitation,
CenDom) to pa/s.pronounce
a Sentence Ca Begge) 9
disappoint aVifit,(Keligtop)
uf ) 24 1 GE
Afſcette, (fra Embede) to de
grade, depore one, remove,
tun or put one out of, to
deprive him of his Place, to
take one frem the Dignity of Af fig felv, of one”:
fo renounce, d
Religion; turn !
jerden) to fore
jon, renounce tl
cord, Inftinå 0:
freely, willingly,
+ ously.
Ufftadig, mad, fran
i
eric, forious, diſt
hriovs, (en Yf
Maniac, ål
Affindigen, madly &
Elg: bed, Man
ticnefs, Phrenfy
Deliriom,
Affaaren, cut or I
(fon en Hale) cu
Afffrære, to cut ofi
paa cen) to cut one
(Reglene) to par
to trim, (cen Y
intercept, cut of
fage, ftop the V
Gfib fra loaden
cept, cur off.
Affæren, the Cu
Paring ; Trimmin
Uifaffe, (tove, E
to abrogate, abol
quarte, annul, re
jeal, reverfe, ma
aw; to forbid »
Cuftom, put it o
CShidbrugJ to refo
cut off, eradicar
(Betiente) to disc!
mifs, (Hefte, Y
fell,
Afſt aue, (Æbler,
Citroner,Valnedde
Apples; to blanch
to peel off Lemon
the of a Le
fhell Walnuts,
the green Peels 0
Afftalling, Paring, I
Fruits,
ME) 27 0 df
Uffpænftig, alieneted, drawn
away. (giore af.) to alienate,
eftrange, draw away. (blis
staf.) to run disloyal, run
way, go over to another
Party.
Afſpiſe, (gaae fra Bordet) to
mave done with yourDinner,
to have done dining. (af.
med favre Ord) to put one
off with feir Words, be-
fprinkle one with Courtho-
lywacer,
Yijpsle, to unfpool; put the
Yarn off from che Spools;
to have done ſpooling.
Afiprækte, tounrip, unravel,
un'ow, take fomerhing off
from e Garment.
Afſprenge, (et Stykke fra en
Klipre) to undermine aRock
and cauſe to ſpring a Piece
thereof,
Aiſpringe, to ſpring off from,
to flip off. Vom Kuglen fra
en Bæg) to rebound, fly
back, rebounce off again.
(ſom en Øtreng) to break,
(fom Farve) to loofen, get
loofe and fall off.
Yfiprungen, fprung off, from,
Mpt off &c.. ſ. ve
Iitaae, (holde op med) to
deſiit, ceafefrom, leave off,
discontinue, quit or abandon
it, give it over or up. (fin
Net) to defift from your
Right, refign or renounce it,
wirhdraw your Claim, dis-
claim, give it over. (fra
fin Mening) to abandon,
guit your Opinion, leave it,
abmit it to a better Judg-
men: (fra fin Ciendom) to
part with, give up your
Poflefion, make over your
roſſeſſon to another. (frø
Vogn 16.) f. afſtige.
Afftaaelfe, 2 Defisting, Ceaf:
Ing, Leaving off (fra fin
Ret) a Renouncing, Refig»
nation of your Right. (fra
en Mening) the Quitrin
or Abandoning of your Opi-
nion. (fra fin Ciendom) the
Parting with, the Yielding or
Giving up of your Poſſes-
fion.
Afſtaaende, (fraliggende) di-
ſtant, remote,
Afſtamme, to fpring from,
defcend, come off,be derived
from; to have your Origine.
Stem, Extraction, Rife and
Offøpring off. i
Aſſtand, a Diftance, a Stand-
ing ott.
Afſted, et Slags Adverb, f. Er.
Cgaae, komme aſſted) to ge,
pafs on, proc:ed, 'advance,
get forward, (tage ſlemt
effted) to fly out into 2 Pas-
fion, to betransported with
Anger, (med dette Berk
fau jeg iffe komme affed)
This Work won't ſueceed.
(komme affi.d, opvæffe) te
caufe, make, excite.
Afftige, to defcend, ftep, ge
down» (fra Heſt, Yogn) te
alight, lighe from.
Afftigning, the Deſcending.
Going down; the Alight-
ing.
Afſtikke, (i Kobber) to en-
rave, make a Brafscut of.
Cen Lejr) to form, defign,
elineate, take the Ground-
plot or Draught of a Camp.
(Biin) to rack'and refine
Wine from the Lees, (det
ftitfer godt af) it look-well,
has a fine f hew,
Afſtikker, f. Ex. giøre en Af:
reb, to ftesl or go away,
te abfent yonrfelf,
Xi: .
df ) 26 (mf
Aſe ye, an Averfion,'Abhor-
'rence, Abomination, Dete-
fation; — Antiparhys Res
— Loathinge
Bfæøvelig, abominable , dete-
frbles” toaching, horrible;
exscrable, hideous, dismal,
» abominsbly ge.
Uføvelighed, Horriblenefs,
Heinousnefs, Hideonsn
" Atrocity ; Uglinefs, Gaftli-
nefs,
Afæylle, eo wafh away, rinfe,
lave warer,
Afffylling, the Wafhing away,
Rinfing, Ablution,
Afflaae, (et Gtuffe af en
teen ic. ) to beat off fome-
what from : Stone, (Baand
af et Zad) to unhoop a Caik.
.(en Storm) to repulfe an
sfault or Storm. (nægte
to deny. ass fig ved
to refule, (cenå Begterin;
to deny or refafe one's Pe-
tition, give him a Foil, (et
Borlig) to reje2, flighe 2
Reconc:liation, — (Fienden)
to repel, beat or defeat the
Enemy. (Sras) to mow,
cut down with a Scythe,
CBrifen) to abate, lower
the Pric:,
Mfflag, (paa eens Begiering.
EA Refulal, EG
Nuncompliunce with ones
Beqneft. (i Vriſen) the
Falling of the Price (i em
Gumma) the Abaremenr,
Dedud år —5 — of
2 Sum, (befligt lag) an
hanifome Deal,
Aiſlibe, to make thinner, take
away by WhectingsPolifhing
or Fu bi hing,
Aſlide, ſ. Mde.
Affitre, to liek off
Afflime, tonnflime,
the Slime.
Affluddre, to make
urene Prattling,
ag, (Mangel ra
Gmag) Infipidity,
nefs, Unfavourine:
Disguft, Distafte
Chave Afſmag for
+ take a Disguft at
to dislike it, (ens
a Tang,
Afimagende, (dau
taftelefs, unfavour:
løs.
Affmale, to førsites
ahate, diminith, n
off.
Affinette, (en Bue,
to fhoot off a Bow
na Gun,
Affmigre, (cen noge!
obtain by Flattery
ing.
"Affmitre, to discolo:
Colour, fade, pal
Affmøre, (een) to ba
once føundly; rub
with Cudgeloil,
Afſnit, a Segment,
affaarne Styktker
Shavings, Cutting
pings, Shreds, (i
a Sedion, (ie
Paule.
Afſnitning, the C
Cutting.
Afſnitte, ſ. afſtære.
Afſondre, to feparet
divide, put efunde
gate (fig) to with
away from,
Aſſondret, feparatel
Affondring, 4 Se)
Segregating', Putti
der,
Uf
Wigænftig, alienated, drawn
sway. (giore af.) to alienate,
efrange, draw away. (blis
Waf.) to run disloyal, run
swsy» go over to another
Party.
dfiptie, (gaae fra Bordet) to
nave done with yourDirner,
to have done dining. (af.
med fasre Ord) to put one
off with fuir Words, be-
fprinkle one with Courtho-
lywacer,
Sfipøle, to unfpool; put the
Yarn off from the Spools;
to have done ſpooling.
Sfpræffe, to unrip, unravel,
un'ow, take fomething off
from e Garment.
Yffprenge, (et Stykke fra en
$Uppe)to undermine aRock
and cauſe ro ſpring a Piece
thereof.
Aĩfpringe, to ſpring off from,
ta flip off. Xfom Kusglen fra
ma PFæg) to rebound, fy
back, rebounce off again,
(em en Streng) to break,
(form Farve) to loofen, get
looſe end fall of.
Aſerungen, fprung off, from,
dipé off Gec., ſ. ve
Aitage, (holde op med) to
deũſt, ceafefrom, leave off,
discontinue, quit or abandon
it, give it over or up. (fin
Ret) to defift from your
Right, refign or renounce it,
withdraw your Claim, dis-
claim, give it over. (fra
fn Mening) to sbandon,
quit yonr Opinion, leave it,
faubmit it to 2 berter Judg-
men, (fra fin CGiendom) to
part with, give up your
roſſeſion, make over your
Polefion to snorker, (fra
Vegu ꝛc.) ſ. afſtige.
26 Af
Afſtaaehſe, a Defisting, Ceaf:
ing, Leaving off (fra fin
Ret) a Renouncing, Refig-
nation of your Right. (frø
en Mening) the Quitrin
or Abandoning of your Opi-
nion, (fra fin Eiendom) the
Parting with, the Yielding or
Giving up of your Polls
ion.
Aſſtaaende, (fraliggende) di-
ſtant, remote,
Afſtamme, to ſpring from.
deſcend, come off,be derived
from; tø have your Origine.
Stem, Extraction, Rife and
Offøpring off.
Aſſtand, 2 Diftance, a Stand-
ing off.
Afſted, et Slags Adverb, f. Er.
Cgaae, komme aſſted) to ge,
pafs on, proc:ed, advance.
get forward, (tage ſlemt
effted) to fy out into a Pas-
fion, to be transported with
Anger, (med oettt Verk
fav jeg ikke komme afied)
This Work won't fucceed,
(komme aff.d, opvæffe) te
caufe, make, excite.
Afſtige, to defcend, ftep, ge
down, (fra eft, Vogn) te
alight, light from.
Afſtigning, the Deſcending.
Going down; che Alight-
ing.
Afſtikke, (i Kobber) to en-
rave, make 2 Brafscut of.
Cen Lejr) to form, defign,
elineate, take the Ground-
plot or Draught of a Camp.
(Biin) to rack'and refine
Wine from the Lees, (det
ftifter godt af) it look-wel!,
has a fine ſhew.
Afſtikker, f. Ex. giore en Af:
tfier, to ſteal or go away,
te abfent yourfcif,
. Af ) 30 € 2
Night, Com Aftenen) in the
Evening.
Afrenbatfe, a Bart.
Uftenbøn, Eveningprayer,
Yftenmufit,a Serenade, Night-
mufic a Concert of Mulic
made in the Xghttime in the
Streets J
Aftenſang, Afternoon's Ser-
- vice, ”
Aftenfangepræft 4 Ledurer,
a Miniffer preaching in the
Afternoon.
Aftenomaaltid, Supper.
al zewad, f. Aftenemaal ·
tid.
Ufrensmørte, Twilight.
Alftes, (i Afteg) laft Nighe,
Yetternight.
Aftnes, (blive Aften) ſ. Af⸗
ren,
Aftiene, (fortiene) todeferve,
ger by Service. (giengielde)
to require, repay, recoimnpen»
fare, rerribute, remunerare,
make good aService received
from one, (udtiene) to end,
finifh,vabfolve, hold ftand
out yourTime ofApprentice-
, Chip &c,
Alfriening, (Gjengieldelſe)
Recompenfation,Remunera=
gone ' 4
Aftient, required &c,
Zitigge, to ger or obtain by
Begging.
Aitinge, to beat down the
Price, to (crew it down,
Aftoe, to wafh off, bathe.
lave, Cleanfe with Warer
Aſtoening . th& Ablution,
Cleaning, Purifying,
Aftog, a Retreat, Marching
of; Sailing from 2 Place,
Aitomme, to empty.
Aftorre, to dry up, free from,
wipe away Molfiures make
dry, te wipe, rub off,
Afrørrelfe, th
Wiping away
Afrræde, (aff
over, give ur
iveover you
ene fe
to go off the
wirhdraw,
. (drage ind
take up'ar ar
Aftræœdelſe, a €
ment, Surre:
ing.
Aftræk, (på
Confumptior
or Dispofing
ties, (have
haves quick I
fell or put o
2 good Cuft«
Aftrætte, to |
Paa eu Gu
ubftra& fri
fomething or
Penfion) to d
away a Part
fraBagt) to
the Guard,
to fer a Razo!
Aftrækning/
Dedudtion, .
counting.
Aftrænge, to
out, get br
one, to vrge
for a Thing.
Aftrætte, to ol
telling, or Cc
de op at fr
to quarrel,
Aferim, Houſe
Aſtrue, to exact.
extort threai
by Hedtoring,
Tous, import!
preſſions.
Af ) 29 (- af
Stage, v. intrauſ. (foeminds
fe⸗) to decay, 6 de-
ne or diminifh. (i Kræf⸗
tr) ro grow feeble, weak,
arm, lofe your Strength
isea fegemef) to deep,
grow lean, abate in Flefh,
ne way, languif h, droop,
Hen lager meget af) his
Body is wafted, broken, de
cay'd. enervated, ſpent. ex-
imnf:d, conſumed. (ſom
Baanen) to decreaſe, wane,
(taa Formue) to grow poor,
decay in Eſtate, be a little
down che Wind. (Heden)
the Heat relents or abates.
(Tediten) Credit declines,
Aegelſe, (FormnindØelfe) a
Dæirution, Diminifhing,
Dacreafe, Lesiening, Abat-
mg, Decay, Breaking off,
—— the Languif h-
=> Enfeeb!ing, Weak-
ralt, Want of Strength,
Jitagen, diminiſhed ke.
Megring, the Heaving. Lift-
ing or Taking off. (Kor⸗
tets) the Cutting off a Pack
of Cards.
Nrakte, (give Affted) to dis-
mifs, discharge, diſcard, li-
cerce, fend away, put off,
(Sold ater) to disband, ca-
fhier, dismiſs Soldiers from
eheir Service, to break Re-
giments. (fra fit Cr bede) to
sbdicate, refign., renounce
ive over, yield up, furren-
der, lay down your Office
voluntarily, torfake it,
whithdraw from it. (fige
Sarvel) co bid farewel,
dkaffer, discharged &c.
Zkafle, to unrig. dismantle,
untakle , take off or down
rhe Takling 5. NE
datling, che Unrigzing ef
8 Ship.
8.
Aftale, to concert, ftipulace,
Aftakning, Dismiffion, Dis
charge ; Putting off, Sending
away ; Disbanding ; Caf hier»
ing, (fra Embede) Abdica-
tion, Surrendering, Refig-
nin
agree, with one abour a
Thing, to fpeak or take
Refolution together about
IC.
Aftale, ſ. a Word left, an
Agreement, Appointment.
Contract. Convention. (gis⸗
re Aftale) to make an Agree-
ment, (vi giorde Aftale om
Gagen) we fixed the Bufi-
nels, (vi giorde Aftale at
teife) we agreed to fer
ort. (erter Aftale) by
Agreement, according to,
agreeable to Stipulstion,
by Compact.
Aftale, agreed about, con-
certed.
Aftapning, the Emptying of
a Barrel,of Beer, the Bottling
of yonr Wine, Decantation.
Aftappe, to draw, ſhoot Li-
quor. (VPiin, Ole) to
empty Hogshead of Wine
or a Barre! of Beer, tø
bottle your Wine or Beer,
(Blod) to draw Blood,
Aftegne, to draw, defign, de
lincate, make a Draught, to
chalk, fkerch, adumbrate,
Aftegning, the Draught, De-
lineation, Defign, Model,
Groundplot.
Aften, Fvening, Even, Night.
mod Uft.)towardgE vening.
deg bliver Aften) Night
comes on. (Hellig Ut.)
Eve. (Paoſte⸗Aft.) Eaſter-
Eve, (SFyr⸗Aft.) an early
Ceafing from Work. (i fe
ten) to nighe, Ci Aftes) laſ
' Nig t.
Af ) 30 (
Night. Com Aftenen) in the
"Evening.
Aftenbakke, a Bat.
Aftenban, Eveningprayer.
Aftenmuſik,a Serenade, Night-
mufic, a Concert of AMuſic
made in the Nighttime in the
Streets
Aftenſang, Afternoon's Ser-
vice.
Aftenfangspræft ; 2 Ledurer,
a Minifter preaching in the
Afternoon.
Aftenemaaleit , Supper,
A tenomad, ſ. Aftensmaal⸗
… tid
Yfrensmørte, Twilight.
Aftes, (i Aftes) laſt Nighe,
Veſternight.
Aftnes, (blive Aften) ſ. Af⸗
ten.
Aftiene, (fortiene) to deſerve,
get by Service. (giengielde)
to require, repay, recompen»
fate, retribute. remunerate,
make good aService received
from one. (udtiene) to end,
finifh, abfolve, hold, ſtand
out yvnr Time ofApprentice-
fhip &c.
Aftiening, Giengieldelſe)
Recompenſation, Remunera-
tion.
Aftient, requited &c.
Aiftigge, to get or obtain by
Begging.
Aftinge, to beat down the
Price, to fcrew it down.
Aftoe, to wafh off, bathe,
lave, cleanfe with Water.
Aſtoening, the Ablation,
Cleanfing, Purifying.
Aftog, a Retreat, Marching
off; Sailing from a Place,
Aftomme, to empty.
Aftsrre, to dry up, free from,
wipe away Moifture, make
dry, te wipe, rub off,
Af
Aſtsrrelſe, the Dryin;
Wiping away Moiftur:
Aftræde, (afftaae) to
over, give up, refign,
give over your Right o
Ce tv on2 (frø Ghueple
to go off the Stage, 1
withdraw, depart frc
(drage ind underveis
take up at an Inn.
Aftrædelſe, a Ceſſion, R
ment, Surrendering, ]
ing.
Aftræk, (paa Bare)
Conſumption, Demanc(
or Dispoſing of Com
ties, (have ſtor Aftro
have a quick Draught
fell or put off much,
a good Cuſtom.
Aftrække, to pull, drav
paa en Gum) to de
ubftrat from, dis
fomething on a Sum. (
Penſion) to defalcate o
away a Part of a Pe.
(fraVagt) to marfh of
the Guard, (en Rag!
to fer a Razor,
Aftrekning, Subſtra
Dedudtion, Abating,
counting.
Aftrænge, to extort,
out, get by Force
one, to urge or pref
for a Thing.
Aferærre, to obtain by
relling, or Conrention
de op at fræffe) to
to quarrel,
Aftrin, Houſe of Office.
Aſtrue,to exad.get by Tå
extort chveatening, (
by Hedoring, or by I
rous, importunate, fo
preſſions.
— —·2
— ⸗
— — —
af
tregle, toget; obtain ſome-
ring frem one by Beg-
inge i
disk, Caf en Guc) the Pop-
urg of a Bow. (at et Øre
pet Act) a Copy of a Sheer
printed. (af et Gianet) -the
impreſs or Impreſſion of a
Sseꝛ.
Sirrytfe, Cet Ark Papir) to
printe a Sheer. (Bue eller
Ørær) to ſhoot, pop off
zZow, to discharze a Gun,
(et Gignet) to imprint the
Mark or Stamp ofaScalon
Paper.
Anrykning, the Printing of a
Skiser3; the Discharging of a
Gun, Poppin of a Bow.
Yitaffe, to get fomething from
ane by Trucking or Barter-
112. .
Airratte, ſ. aftoe.
Ajtvinge, Ccen noget) to ex-
for, obtain by Force or
Violence; ſcrew a Thing
cut from one, to force, pro-
cur2, acauire.a Thing by
molent Means, from him,
Yrtvingelje, Extortion, Ob-
taåining byForce orViolence,
Tivælte, to roll away, tumble
down. .
Yivæltning, the Rolling away,
Tumbling doun.
Afvænne, (fea noget) wean
from, disaccuftom, disufe
one from, make one leave a
Cuſtom, to wear oft one's
Dsfire of fig fra en ſlem
Bane) to break a bal Cu-
ſtom. (eg Barn) to wcan a
Child, cake it from it's
Nurfe's Breaſt.
Afvænnen, a Weaning, Dis-
acuiſtoiming.
") 8I (
Af
afværge, (et Stød) to put.
by, kecp off, guard, ward,
hold off a Thruft. (bindere
afvende) to avert, divert.
prevent, hinder, ftop, repel,
drive back.
Afvæve, to finifh weaving.
(holde op at fladdre) te
make an End of your Talk,
leave oft talking.
Afvant, disufed , disaccuſtom-
ed.
Aſviſte, f. aftoe.
Afvei, a Byway, Sideway ;
wrong Way; aTurning a-
bour. (tage Afv.) to go out
of your Way," (føge Afv.)
to ſeek Byways, Shifts, Fva-
ſions, Subterfuges. (ved
Afv.) by indircå Means.
(gaae paa Afv.) to take
wrong Courſes.
Afveie, v. to weigh, poiſe.
Af Veien! interj, make Way!
ſtand out of the Way!
Af Veien liggende, out of the
Way» far from the Road,
Aſvende, to avert, divert,
withdraw, turn, drive off,
put off or back, (hindre
to avert, hinder, turn off,
Afvendelſe, the Averting, Di-
verting, Withdrawing,Driv«
ing back,
Afverle, to change, vary. alters
(af. med hinanden) to do
ſomething by Turns,
Afverling, Change, Vicisfi-
tude, Alteration, Turnz
Variation,
Afverlende, alternative,
Afvide, co know of, have
Knowledge of.
Afvidende, knowing, know
able, voluntary, deliberate,
Adv. wittingly, know-
ingly, deliberately, volum-
tarily » defignedly,
Af
U ) 384 ( dl
Agtſomhed/ Carefulnefé,Heed-
tulne(«, Mindfulnefs, Atten-
tivenefs, Solici ousneſs.
En areal er
Agrværdig, efteemed, wortl
SP Ren gå, venerable » re
fpe&able,
Mgurfe, a Cnenmber. (fyls
tede) Gherkins.
ADH! interjedt, Ah! alas! well
aday! (tie ftille) away for
fhame! i
Agurkeland, a Cpéumberfield,
Aba! (ſee der) good now!
what pray, fay!
Ahme Hor Biidfad) anAwm.
HE! fad!
At avet, precipitately: abrupt ·
lys
Arkommodere, to drefs
Atfommodering, Dreffing,
Al, all pl. all. — gandſte)
all, (enhver) every Body,
every one, (ban er alt i
alt der) he is do all there,
(nu bliver fan der med alle)
now he will ftay there for
good and all, (alt i alt) all
together,
Alabafter, Alabaſter.
ãiamodiſt, faf hionable,
cording to the neweft
fhiom,
Alanteroed, Elecampane.
Alb atroſſe (Gørfugl) Alba-
trofs,
Albue, an Elbow. .
Albuemaal, a Meafure from
the Tip of che Middlefinger
to the Elbow.
Aldueſtsd, a Bruife on the
Elbow.
— (GSuldmagertonſt),
—8
Uldymift, (Guldager) an
A chymift,
Aideles, quite, ar all, through·
out. entirely. perfe&ly, ro-
tally, abfolutely, by all
Meanssthoroughly
ther,
Aldeles iffe, nor a
deles ſtridig) dia
oppofite,
Alder, an Age. (
Puberty» ripe Af
hvoraf en har 4
€n anden) bu
old Age, (være 1
to be in Years, b
or advanced in Y
Alderdom, old Age
nefs, Oldnefs, .
Aldrende, (alderfte
advanced, ſtrickei
in Yeårs,
Aldrig, never, at 1
Alen, anEll (engeli
Ci alenviis) by r
Yard,
Alene, alone, Tod
Gelffab)alone, by
without Company
feid) feparately,
Alenefte, only, fol
Alenmaal, Meafuri:
Alfader, the Fath
Mankind.
Alfarevei, the Hig
oeaten Way. coma
Algebra, Algebra.
Albore, a common
Proftitute,
Altali, Alcali,
Alkove, a Alcove, +
Reditead-place.
Alarm, Alarm, :
got — to fon
face Al.) to :
Warch, (blind
Alarm. (Stoi,
f. arm. (AL. al
—
. af er Voan
of Corch. (Al.
ſom falder) a Bour
ting doue. (4L
Berne) a Ruftling
ing of the Feer,
ar ) 35 0 om
tſom ſpaltes fra hin- Allevegne, eyerywhere.
mn) Creck, Crac! Ulliantø, Alliance, League,
af XolÉ) a Hurlybur! Confederacy, Covenant, Pa-
2, Din or Buzz ofPeo- — &ion, Agreement, Joining
AL. af Søen) a Koaring togerher,
e Sta, alliere fig, to conclude, con-
til, Calle og enhver) — cert, cuntrive , clap up an
i Body. Cmed Y.) for — Alliance røgerher, to enter
Vand all, into an Alliance or a Confe-
(Sang) a Walk, Alley, — deration wich one another.
inde, of all Sorts, of Allieret, ſ. an Ally, Confe-
inds; divers, fundry, — derure,
næ Kg Alligevel, yet, for ou that
inde, CKroderic) Au. 3 however, howbeit, neverth
i lefe,
zensdag, Allfaintsday. Ynite, Jay, Jeckdaw,
rdag,the playday for im, Xlmetræ, an Film: Elm-
tree, (Ined glatte Blade)
a Witchelm,
Ulmeffov, an Elmgrove.
sty, common,
d hinanden, all toge- hy gj i
igintly, generally, in Almagtis, almighey, omni
tal, i
S Almægtigen, omnipotently.
SM, the very olde. Zlmægiigbed, Almighrnele
BE, the very belt" BEER DES
riſteligſt, Moft Chris atmagr, f. Almægrigbed,
Ulman, an Alinansck»Calen=
t, already. .
aft, che very firft, lommon, univerfab,
ft rchiefly, principally, genert. public.
mod, kh leaf of all, Almeenfteder, common Ple-
feft, the very ftriteft, Alduindelig, common. general,
te Cal. Pris): che very NS. pubiic, in Ufe,
1, urmoft Price, 1. frequent,
ØR, laft of — lige, (det) the Public,
——— nigen / commonly &c.
ughed, Generality»
he's, "
'Ø, 4 Common, a For=
MU ) 84 ( at
Ygtfombed, Carefulnefs,Heed-
tulne! indfulnefs, Atten-
tivenefs, Solici ousnefs,
Agtſomt, carefully &e.
Agtværdig, efteemed, vorthy
of Refped, venerable, re-
fpe&able, *
Asurke, a Cnenmber. le
1600)" Gherkins. ”
Ah interje, Ah! alas! well
aday! (tie file) away for
fhame! i
Asurkeland, a Cpéumberfield,
Uba! (fee der) good now!
what pray, fa
arme, Cort Biidfad) snAwm.
ar! f. ad!
At avet, precipitately; abrupt ·
lys
Akkommodere, to drefs
Aekommodering, Dreffing,
Al, all pl. all. (heel, gandſte)
all, (enhver) every Body,
every one, (ban er alt i
alt der) he is do all there,
(nu bliver ban der med alle)
now he will ftay there for
good and all, (alt i alt) all
together,
Alabafter, Alabafter,
Bllamodift, farhionable, ac-
cording to the neweft Fa-
fhion,
Ulantaroed, Elecampane,
Albatroſſe, (Socfugl) Alba-
trofs,
Albue, an Elbow.
Albuemaal, a Meafure from
the Tip of che Middlefinger
to the Elbow.
Albueftød, 2 Bruife on the
Elbow.
Uldymte, (Guldmagerfoni),
A'chymy. ,
LEVEL, an
ar all, through ·
out. entirely. perfe&ly, ro-
tally, abfolutely, by all
Meanssthoroughly,
ther,
Aldeles ifte, nor at
deles ſtridig) dian
oppofire,
Alder, an Age, (n
Puberty, ripe Age.
hvoraf en har go:
en anden) Seniorit
old Age, (være ti
to be in Years, be
or advanced in Ye
Alderdom, old Age;
nefs, Oldnefs, A
Aldrende, (alderfteg
advanced, ftricken,
in Years,
[drig, never, at nm
lem, an El! (engel
Ci alenviig) by ch
Yard.
Alene, alone, ſob
Gelftab) alone, by
without Company.
feid) feparately, fi
Aleneſte, only, føle
Ulenmaal, Meafurin;
Ulfader, the Fathe
Mankind,
Alfarevei, the Higl
ocaten Ways commi
Algebra, Algebra.
Ulhore, 2 common V
Proftitute,
Altali, Alcali.
Alkove, a Alcove, af
Reditead-place,
Auarm / Alarm, o1
— BL.) to fonn
Cface al.) to al
'arch. (blind a
Alarm. (Gtei, £
f. arm. (AM. af
Clafhing orRattling
(Al. af en Boan)
ofa Corch. (dl.
fom falder) 2 Bounc
ting Noite.
Bernc) 2 Ruftling o
ing of the Feet.
Al
neget, fon fpaltes fra hin⸗
anden) Crack, Cracking.
AL af Solf) a Hurlyburly-
Noise, Din or Buzz ef Peo-
ne (Al. af Soen) a Roaring
of ihe Sca.
ale, ail. Calle og enhver)
every Body. (med X.) for
2001 and all.
Aliee, (Gang) a Walk, Alley,
Alebaande, of all Sorts, of
all Kinds; divers, fundry,
varions.
Abedaande, (Kroderic) All-
ſpice.
Allebelgensdag, Allſaintsday.
Auetinderdag/the playday for
Chill. en,
Allemands, belonging to eve
ry haly, common,
Alle med hinanden, all toge-
ihet, jointly, generally, in
general,
Auerældſt, the very oldeſt.
Allerbedit, che very beft,
Alerdrifteligt, Moft Chri-
øn,
lerede, already.
Auerforſt, che very firft.
Aerheiſt chiefly, principally,
epecially.
Alermindſt, the leaſt off all.
Allernoieſt, the very ftrittett,
exacteſt Cal. Pris) the very
lowett, utmoſt Price,
Allerſidſt, laft of 211,
Alleſammen, (famtlig) all
together, jointly, all of
them.
Alleſlags, of all Sorts or Kinds,
various, fundry.
Alleſteds, cverywhere, in al)
Place-.
Alleftevenærværelfe,
pre.ence, Ubiquity,
Being everywhere.
Aleftedanærværende , omni-
preſent, everywhe:e preſent,
Allerider, at all Times, at any
Times, always,
Omni
the
C 2
) 35 (
Al
Allevegne, everywhere,
Alliants, Alliance, League,
Confederacy. Covenant, Pa-
&ion. Agreement, Joining
together, '
Alliere fig, to conclude, con-
cert, contr ive, clap up an
Alliance rogether, to enter
into an Alliance or a Confe-
deration with one another.
Allieret, f. an Ally, Confe-
derute.
Alligevel, yet, for all that,
however,howbeit, neverthe-
leſe.
Allike, a Jay, Jackdaw.
alm, Almetræ, an Film: Elm-
erce, (med glatte Glade)
a Witchelm.
Almeſtov, an Elmgrove.
Almægtig, almighty, omni-
potent.
Ylmægtigen, omnipotently.
Almægtighed, Almightneſe,
Omnipotence.
Almagt, ſ. Almagtighed.
Almanak, an Almanick, Calen-
ål.
Almeen, common, univerſal,
genera!. publie.
Almeenſteder, common Pla-
ce", '
Almindelig, eommon. general,
univerial, pubiåic, in Ufe,
ufual, frequent.
Almindelige, (det) che Public,
Almindeligen, commonly &c.
Almindelighed, Generality»
UV ualnes.
Almziading, 2 Common, a For»
reit in common,
Almiſſe. Aims; Charity.
Almiſſeblok, an .Almscaf h
Alwsttock. i
Almiſſebſſſe, an Almsbox.
Almne, the common People,
Commoners. Commons, the
Commøgalty,
— Aloe,
ru
ao, alee·
al the: Ar; fphaber +
FÅ urt Måndrake,
—8 —3
55 above all,
je) already.
Altan,” Balcony,
Lover,
Alter, an Altar, -
Alteration, 2 Confternation,
Aftanifhiment, vet Fear,
Birerbetjentjan om belon;
ingto che Altar, "an Altaril-
——
irerdug , the, Co: je.
Fitcetlæbgs the Afzarcloth,
Blterens: Sacramsente, the
Lord's Supper.
Aierere to:aftanifh, amaze,
ftrike with Amazement, to
disorder ,… trouble.
. Å Log
— —*
Altertar, the. — Vesfela.
, an. Al
— too, (aftfor —X too
Terras,
Y. 6 (
Sing
Alvor, Earneft, Serionsnefs,
bruge Alvor) to ad with
jeverity, (for Alvor) i j
Earnett, feriously. (ret for ”
Slvor) in good Fameft, in
»fober Sadnefs. (fageGfiemt
op. for Alvor) to råke in Ear="
; whar is fpoken in Jeft, -
(Dét er mit Ulvor) I am in
Earneft,
Alvorlig, earneſt, feriogyg +
grave, fevere, ftern, vehe-
alvorlig — &.
vorligens earneftly **
Alvorlighed, AS
x Beriomsnels
[$, Gravit
nelis a —e——
Humour
———
R an Amaranths Vel
Irhee, (urt) MarChmall: FAN
— San
ly.
Alting, i» every,
8 Ting; i
dtrfaæ,, fo, us, then,
Blefammen , all togerher,
Alumsuuø, a Fellow of a Col åg
lej .
—X
Alvidende, ”oihnifcient, omni-
ſciou⸗ mellknowing.
Alvidentjet) Oninifcience, the
rn GE off all Things,
Caltd ss —R8B ——
Ambi » Ambrofia, … . på
—— eh Oak. Er" gg!
Jerufalem. pg
aAmdam , f. Stivelfe,
Amelere, to enamel.
Amelerer, an Ensmeller,
rmelering, Enamelling.
Amen.
Xmerb an Amethyft,
Umindel re, f. Afmin deiſe.
Amme, a Nurfe, Wetnurfe,
Amme, v. to give Suck som
"Child, "to fake or mare lrs
Xumebroder, fr Pattebrør -
ko.
*
Ammefnal, ſ. Ammeſtue⸗
jaak.
Yunejtue, 2 Nurſery.
Aneſtneſnak, old women's
Storics, 2 Talc of a Tub er
of ae Cock or a Bull,
Anphibium, an 2.nphibious
Animal,
Amphitheater, an Amphithea-
re.
amt, (Amtmandsdiffrikt) 4
County, Shire, (faug) a
Guld,
Antmand, a Bailiff, a Lieute-
aant ot a County, theKing's
Lieutenant. .
Antmaudsſtab, the Jurisdic-
ton of 2 Lieutenant of a
County. Bailiwick.
Antsbud,
Mesfenger of a Guild.
Antsforvalter, a Receiver of
public Revenues-ig 4 Coun- Anatomere,
ty.
AmtsforvalterssÆmbede, rhe
Offce or Admin'ftration uf a
Receiver of public Revenues
in a County.
Autſtriver, a Clerk ofa Guild
or Comp:ny of Tradesmen.
Autſine, the Treafury of a
County.
Anure, (Urt) wild Melilot,
Amnfere, to amufe. (am.
Fienden) to hold in Play,
keep him at a Bay.
An, (f. Fr. det gaaer aldrig
an) it will never do. (def
gt ifte an) me did not take
Effect. (hvorledes befinder
deſig? det gaaer faa fag
ax) how do yau do? fo fø,
pretty well, (det ce ikke af
det bede Slags, men det
fan og gaae an) it is none
ef the beſt, bue is pasfable
for all that. (Det fan nos
) 87 (
genledes gaae an) it is ſome.
thing like. (lade komme au
paa Krigs-£Lyften) co put it
to the Fortune or Chance ef
War. (lade komme an pag
v de flefe Gtemmer) to put
it to the Plurality of Vores,
(være ilde fomusen an) to
be fadly put co ir, to fall inte
"Trouble, meer wich a bad
Luck, (være vel kommen an)
to Come to grex Advance»
ment, (lade komme an dere
paa) to put it upon that
Isfue (det gaaer an i Node⸗
fald) it pasfes or fervestor
a Turn. (det fommer dets
paa an) it depend upon it,
Ancgram, an Anagram.
a Summoner or Anabaptiſt, ſ. Giendøber.
Analogie, (Liighed) Ånalogy»
Proportion.
to anatomize,
disſect. cut upea Body, and
conſiꝰer all the Limbs of it.
(en Gag) to examine; ana-
lyze.e .
Anatomering, Anatomizing.
Anatomie, Anatomy.
Anatomiekammer, the anator
mical Theatre,
Anatomikuo, an Anatomifl,
Anatomiſt, anatomic.
Anbefale, (recommendere) te
recommend, commit one to
another's Favour. (give at
udrette) toenjoin, bid, com-
mand one a Thing, charge
or truft him with it, order
him to do it.
Anbefaling, (Recommenda⸗
tion) 2 Recommendation.
Anbelange, f. angaae.
Anbetroe, to intruſt one with.
put in Truft with, Commit a
Thing to his Charge or his
Hands,
An⸗
eædN.
Un ) s8 (" en
Anbetroet, intrufted &c,
Unbinde, to tie, bind, faften
with a Rope or a Line, (a.
med) to engage with one,
to encopnter him,
Unbræfte, to begin; cut or
break it,
Anbrækkende, (Dag): he Day-
break.
Znbræfning, (Dagens) Day-
break, J
Anbrænde, (et 2y8) ro lighe,
GRAD) to sdu; fmell of
Burning.
Anbriuge, (foredrage) ta
decare, expufe, fet Torrh,
(anvende) to apply, meke
Ufe of, to place a Thing pro⸗
perly, manage ir ikiifully,
Cførge vel for) to take Care
of one, provide før him, find
Employment for (en
Cag) to gdapt, adjuft, ap-
lys accommodare to, (an.
jare) cd make a good Hand
of, tofell, put off. yster wel!
your Goods, (fin Datter)
to ger your Daughrer well
married, (anbr. cen forſor⸗
ge ham) to provide for one,
Anbringende, Meffage, Er-
»… rand,
Anbringelſe, the Adapting ·
——— —E
Thing. ==
Anbrud, f. Anbrækning.
Anbunden, tied, bound to.
(være fort anb.) to be tou-
chy., hotheaded, ſoon pro-
voked.
Anbyde, to offer, preſent.
And, 2 Duck.
Andagt, Devotion, Piety, re-
ligious Zeal, (holde fin
Andagt) to exercife or at-
tend your Devotion, (gus
belig Betragtning) 2 pious
Meditation, (£
hed) Attention,
Yndægtig, devo
religious, godly
fom) attentive.
Andægtigen, devo
ly &c
Andegtighed, f.
Andeel, a Part, Sha
Lot,
Andemad, Duck
Anden, andet, (
i Taller) che fi
det ander) fecor
Andenitede, other
where, fomewh
other Places.
Andenſtedsfta, fr
Piace,
Andenſtedohen,
Place.
Anderledes, orherv
vi! mothe
inner
Andrag, a Propoſ
tion.
Andrage, (foreſlaa
fe, propound, «
fideration, (vife)
offer, exhibir,
Thingtoone, tc
to him. ((beret!
an Account of,
make Report 0
Gag, Grund, $
explsin, expole
display, discovc
unto one your Bi
fons , Complain
Andragende, a1
Propofal; Rep
Exhibition,
Andraget, propof
Andre, others,
Andrif, a Drake,
Ane, to be fenfible «
before hand, fe
jecture an Event
An
mig) my Heart misgives me,
I had an Inkling of it,
Menou, an Anemone or Wind-
fower.
Yen, the Perceiving before-
nand, forefeeing, Foredeem-
inge
aner. your Anceftors, Fore-
fathers, Progenitors, De-
fcents, Quarrerings, (Han
fan opregne fine 16 Aner)
he is noble by ſixteen De-
ſcents.
Anfald, an Attack, Aſſanlt,
Onfet, Aggreſſi ;n; Invafion ;
Brunt, Shick, Attewpt,
Effort Encounter,
Yafalde, to attack, aſſault,
aiſail. encounter; charge,
invade; to inſult one, fall
or fet upon him.
Anialder, f. an Aggreſſor,
Aailer.
Anſegte, (Engſte) to trouble,
ver.tempt (loffe) to ertice,
tickle, provoke one to take
delighe in vain Pleaſures,
to inſpire one wicked
Thoughts. (han lader fig
ikke anfegte) he it not the
leaft co cçerned.
Antegtning , emptation,
Tempttiog. Alluring, Entic-
ing to finful Luſts.
Anfére, (vife Vei) to lead,
guide one. (af et Sfrift)
to alledge, Cite or quote out
of a Work. (undervife) to
inſtruct, reach, inform, train
one up, give him good Breed-
ing. enter him into Learn»
ing; lead him the Way to
learn many good Things, (en
Krigshær) to lead, conduct.
command, have the Com-
mand of or Conduct, to head
an Ariny. (til Regning) to
fer or put to Account, re
sharge one,
) 39 (
Antørelfe, (af en Bog) ⸗
Quoring, Citing, or Alledg-
ing.
Anfører, the Head; Chief,
Leader, Commander, Gene-
ral, (i et Oprør) a Ring
leader. .
Anforſel, (Underviisnina)
Manuduction, Information,
Inſtruction. (i Krig) &
Command, Conduct, Lead-
ing.
Angaae, to concern; to be-
long, appertain, relete to
one, fo intereft, touch him,
Det angqaer det Alminde⸗
ige) it concerns rhe Public,
(Hvad angaaer det eder ?)
What ate yon congerned ?
Det an. iffe mig) it is no-
thing to me. Hvad def
angaaer) as to, as for thar,
(lyttes) to ſpeed, profper,
fucceed, ga fairly, take
Effed, prove fuccefsful,
(Det ſtal iffe gane eder an)
you fhall not fucceed in yout
Defign, yon fhall net be
able to bring it about or to
a good Isfuc, you f hall want
Succefs, be unfaccefsful,
(være taafelig) to be tole-
rable. (I Dag gaaer det
an med Heden) Today the
Heat istolerable, (begynde)
to begin, (Præfen gaaer an
Klokken 9) che Sermun be-
ins at nine o Clock. (Gage
edes gaaer det iffe an) in
this Manner it can't be
done,
Angaaende, concerning, re-
lating; as to, as for.
Ange, —5— Damp) asteam,
Vapour. (der kommer An⸗
ge paa Speilet, naar man
aander derpaa) Breathing
cafts a Mift upon the Look-
ingglaſs.
An⸗
Un ) 38 (" dn
Anbetroet, intrufted Ec.
Unbinde, to tie, bind, faften
with a Rope or 2 Line, (a.
med) to engage with one,
tø encomnter him,
Anbrœkte, to begin; cut or
break it,
Anbræffende, ¶ Dag): he Day-
reak,
Znbrætning, (Dagens) Day-
break, .
Anbrænde, (et 48) to lighe,
"… (Mad) to — fmell of
Burning,
Anbriuge, , (foredrage) ta
deciare, expafe, fer Torth,
(anvende) co apply, meke
Ufe of, 10 place 2 Thing pro-
erly, manage it ikilfully,
— vel for) to take Care
of one, provide før him, find
Employment for him (48
€ag) to gdapt, adjuft, ap-
ly, accommodare to. (an.
Bard) to make a good Hand
of, tofell, pur off. urter wel!
your Goods, (fin Datter!
fo ger your Daughrer well
married, (anbt. cen forſor⸗
ge ham) to provide for one,
Anbringende, Meſſage, Et -
” rand,
Anbringelſe, the Adapting ·
—5 —E—
Thing. ·*
Anbrud, ſ. Anbrækning.
Anbunden, tied, bound co.
(være fort anb.) to be tou-
€hy, hotheaded, foon pro-
voked.
Anbyde, to offer, prelent.
And, 2 Duck,
An dagt, Devotion, Piety, re-
ligious Zeal. (holde fin
Andagt) to exe: or at-
tend your Devotion, (gus
belig Sbetragtning) 2 pious
Meditation, (£
hed) Attention.
Andægtig, devor
religious, godly
fom) actentive,
Anbdægtigen, devor
ly &c.
Andægrigbed, ſ.
Andeel, a Part, Sha
ot,
Andemad, Duck":
Anden, andet, (€
(i Taller) che fe
det ander) fecon:
Andenſtede/ orhery
where, fomcwh:
other Places. ”
Andenſtedofra, fri
Piace,
Andenſtedohen,
Place,
Anderledes, orherw
rywife, anorker
another Manner
Audrag, a Propolis
tion,
Andrage, (foreſlaa
fe, propound, 0
fideration, (vile)
exhibit,
toone, to
im. (berett
an Account of,
make Report of
Gag, Grund, $!
explsin, expofe
display, discove
unroone your Bu
fons , Complain⸗
Andragende, 2F
Propofal; Repi
Exhibition,
Andraget, propof«
Andre, others,
Andrif, 2 Drake,
Ane, to be ſenſible o
before hand, fo:
jedure an Event.
An
asſault. (med Slieldsord)
to invade, incounter one wir
invective Words (ſig) to
exert yourſelf; to endeavour,
ſtrain, ftrive to compaſs a
Thing. (3 maade vet gribe
cder an) you muft do, what
liesin your Power, ypu muft
labour wich Might andMain,
exert yourfelf,
Angribelſe, Attacking, Aſſault-
ing, . v.
Angriber, an Aggreſſor, As-
ſailant, Inſulter.
dngroe, to grow together or
cloſe.
Angroet, hidebound.
Anhœnge, to faſten to, afix,
annex.
Anhænger, ſ. Tilhanger.
Anbængig, (giøre en Gag
anhæengig for Retten) to
enter, commence, give in a
Suit of Law, to go to law
with one. (være anbængig)
co depend or be depending
et the Court,
Anbage, to faften wi ch a Hook,
Anhang, (Tillæg) an Appen-
iX. dition, Acceſſion,
Additament. (Partie) a
Party. (Diævelen med al fit
Anhang) the Devil and all
his Agents,
Anhold,
Taking Hold of, Seizing,
Stopping, Seizure,
Anholde, (gribe) to feige, lay,
take or get Hold of. (Godẽ)
toattack, arreft, feize Mer-
chandiſes. (opholde)
derain, ſtop. (om noget)
to ſolicit, crave, fue one
for 2 Thing, to importune
him, prefs him eagerly for
it.
Anholdelſe, ſ. Anhold.
to
) 41 (
(Paagribelſe) the
⸗
Anholden, a Soliciting, Tur.
portunating.
Aning, (Fodtal paa et Skib,
hvor dybt det ligger i Van⸗
det) the Draught or Gage of
a Ship.
Anis, Aniſe, Anisfeed,
Ank, (gammel Had) Rancour;
inveterate Hatred, Grudge,
Spitz, Spleen, Complamt.
Ankel, an Ankle, Joint between
the Leg and the Foot. '
Ankelkode, Anklebone.
Anke paa, ſ. Paaunke.
Anker, (et Kar paa 48 Pot⸗
ter) an Anker, -
Anker, (i en Muur) an iron
Brace, a Holdfaft, Cramp-
iron. .
Unter, (et Skibs) an Anchor.
Pligt:X%4.) Sheetanchor.
daglig 4.) che beſt Bower.
Toi⸗A.) the ſmall Bower.
Vardb⸗A.) the Stream eller
Kedgeanchor. (et Reſerve⸗
A.) a Spareanchor. (A.⸗Ar⸗
men) che Arm. (A.Hiet)
the Eye, (A. Floiene) che
Flukes. (A.⸗Krydſet) the
Crown. (A.⸗Rengen) che
Ring (A.œggen)the Shank
or Beam. (A.⸗Roringen)
Pudding, (A.⸗Spidſen)
the Bill, Cs roen) the
Shoe, (A.⸗Stokken) the
Stock. (kaſte 4.) to caft,
drop Anchor; come to
anchor or to bring up. (lige
e for A.) to ride åt Anchor.
lette A.) to weigh, heave
Anchor. (drive for 4.) to
bring the Anchor home, or
drag the Anchor. (Ankeret
drev) theAnchør came home.
(Skibet fvaiede far Ankeret)
the Anchor brought theShip
up. (fatte 4.) to back che
Anchor, (fæste Skoe paa
A.) to fhoe the Anchor,
—2*
An
Angel, (Medekrog) an Angle,
es" (bide paa Anh.)
to bite at the Hook.
Angel, (Vinkel) an Angle,
Angelegen, of Conſequence,
or Importance, important,
material. (lade ſig noget
være angelegen) to make
fomerhing' your Bufinefs,
take great Care of mind,
attend it aflidnously, have
a Concern about it.
Angelegenhed, Concern, ear-
neſt Buſineſs, Matter of
Confequence,
Angelfiſter, a Angler.
Angelika, (Urt) Angelice.
Angelikerod, Angelica.
Angelmnuns, 2 Shrewmouſe.
Angenem, ſ. behagelig.
Ange paa, to breathe upon,
Unger, ſ. Sortrydelfe,
Angerfuld, angergiven, re-
penting, penitent.
Angerlos, blameleſs; without
Regret.
Angeſt, Anguifh, Anxiety,
Perplexity, great Trouble,
Am̃liction. —
of Mind, dſens) Pangs
"— of Death, (Gamvittigbeds)
Remorfe of Conſcience. (væs
fe i Angel) to be full of
anxious Thoughts, be in
eat Anxicty, (Skrak)
error » Fright.
Angeſt, (bange) affrighred,
fearful, trembling for Fear,
Angive, (anmelde) te disclofe,
discover; relate, make known
(cen) to impeach, charge,
accute one, inform againft
him, prefent an Offender to
Juftice, (noget for Dom⸗
meren) to give in an Infor-
mation of fomethin
Judge. (Vare ve
to the
Told⸗
) 40 (
Au
boden) to enter
the Cuftomhecife
and manifeft y
or give a Manif
Goods ro the Ci
(forefaae) to pr<
pound, proied,
Angivelig, what
peached or imple
"may be entered
ftomhoufe,
Angivelfe, an I
ccufation, Dcla
mation, (ved
an Enrering ofG
Cuſtomhouſe.
angiver, an Acenſe
er, Informer, a
Angle, (mede) to
witch Hooke.
Angleſnoer, an A
Angleſtang, an 4
Angrændſe, (til;
confine, be adjs
guous, confinin;
ing together,
upon.
Angrændening, ac
Bordering upon,
ity.
Angre, (noget) tc
be forry for hi:
Evil, te rue, (f
fin Forbrydelſe,
ban havde bega
relented immedi:
Crimes was fo
Angreb, an Attack,
Anfald.
Angreben, (af Syg
with a Diseaſe.
Angrende, repenti
ting, relenting.
Angribe, (med £
take hold of, fe
lay Hands on.
to enter upon,
Wand, (fiendtlig
An ) 48 (An
Anlandning, a Landing, Com-
ing a f høre,
lange, tu arrive, come or
ger to a Place, '
dxlangende, concerning,. as
for, as co, '
Anledning, an Occafion, Caufe,
NMotive, Inducement. Reaſon.
Handle, Hint. (give Anl.)
to give Occaſion or Handle.
Anliggende, Affair, Concern.
2nlobe, (lobe uforvarende
imod noget) to run, daſh,
kick, trip, hit againſt. (feis
le) to trip, mistake.
vil lobe au til ſidſt) you will
at length meet with an ill
Luck. (af Fugtighed) co
tarnil h. loſe Brightneis or
Luſtre, grow dull, by con-
trading a Vapour. (en Savn)
to touch at a Porr
Inmælde, (ten) to announce,
give in one's Name, (fl
bos een) to addreſs yourfelt,
to, make your Addreſs to.
(mange bar anmeldt fig til
den Tienefte) many were
ftanding for that Employ-
ment,
Anmærke, to mark, obferve,
remark, note, (lægge
Mærfe til) to mind, take
Notice of.
Anmærkelig, remarkable,
Anmærfer, an Obferver, Re-
marker.
Inmaærkning, an Obſervation,
Remark, Annotation, Note,
Refledion, Takiag Notice
of. (An. i Margine) a mar-
ginal Nore or Glofs, (An.
over et Skrivt) a Commen-
tarv,
Anmarſchere, to cpprogch;
advance, march en,
Anmaſſe fig, to ufurp, asfume,
arrogate, take or ſeire
upon, .
anmode, (cen om noget) to
ſolicit, require, demand a
Thing ofone, to importune,
"fue one for a Thing, Com
Betaling) to crave. (tik
Utugt) to prefs in upon a
Woman to debanch her,
Anmodning, 2 Sol:citing, So-
licitation, Befeeching, De-
manding,
Annamme, toreceive, cake år
get fomerhing,
Annammelig, receivable, fir
to be received. '
Annammelſe, a Receiving,
Receeption.
Annammer, a Receiver,
Annammet, received,
Anner a Village, belonging
to the Paris Echurch,
Annexrkirke, a Chapel of Eafe,
Annotation, ſ. Anmærkning.
Anordne, (indrette) to order.
ſet in Order, to conſtitute.
regnlate. appoint, ſettle, fi,
determine, diſpoſe of,diredt,
eſtabliſh. (forordne) te
make, prefcrib-: Ordinances,
ordain, give Order,
Anordning, the Order, Order-
ing» Diſpoſition, Direction,
Regulation, Conſtitution,
Appointment.
Aupart, a Part, Portion, Lot,
Share.
Anpriſe, (noget) to commend,
recommend, praife, Cry up,
Anprioning, Commendation;
Recommendation.
Anraabe, (taabe til cen) te
call to, call after, (pag
falde) to invoke, call upopg.
cry unto, to implore,
Anraabelſa, Com Hielp)
Invocation, Imploring.
ein ) 42 (6
(forfætte 4.) to change a
Birth. (4. Jaace lige op og
ned under Kiydfet) the An-
chor is a peck, (4. hænger
ret op og ned pan St vo Gis
Den) the Anchør 158 1 cnck-
bill, (4 ftaaer ftaaviis)
the Anchor is 2 long peek,
CUnferet er uflart) rhe
Anchor is foul, (ligge for
MH. med faicde Hæer) co
ride a peck. (fætte Stok
paa A.) to ftock the Anchor,
(2, Grund) Anchorground,
Anfertoug, 2 Cable.
Antlage, (figte) te impeach.
indire, implead one; ro ac-
ign orcharge him
witha Crime, fue upon him
an A&ion of Trespafs, bring
in an Accnfation egainft him.
Anktlagelig, accufable, charge-
able, j
Anklagelſe, Accuſation, Im-
peschment, Inditemene,
Ønflager, an Accufer, Im"
peacher, h
Anklaget, impeached &c,
Ankomme, to arrive, come or
get to a Place, (vel eller
ilde) to meet wirh a good
or ill Luck. (lade anfomme
derpaa) to venrare, hazard
Fun the Rifk, to hazard 2
Check, (lade Gaaen ans
fommc paa Commiffariers
nes Dom) to refer the Que-
ftion to the Peciſion øf the
Arbiters, fubmit it to Ar-
bitrement, to compromile,
put it ro compromife,
Intomme, (vaadne) to rot,
putrify,
Ankommen, arrived, (raden)
rot, putrid, tøinred, (Joe
fren er a.) thePoft is cums in.
Ankomſt, Arri
Coming.
Anfre, to anch⸗
Anchor + ler
Anfring, Anct
Anchor,
Anlæg, (forfte
menrs, Ske
ning) an Ort
tion. (Pan)
Defign,
Anlægge, ,
Pengec.) c
beftow, mk:
Penge paa B
out Money in
fig, fom &£
Clorhes mad
build, (ens
a City (en
lay rhe Fou
Edifice, to bi
(en Hauge)
Groundplor
Gare) to la
(Serg) to kt
Mourning,
and) ct fan
tacoi tive a
Gag mod ce
Astion at La
take the Law
mences Law
Snlæggelfe, E
owing. (af
Founding ot
Anlagt, emplo
fpenr,
Anlægning, (
the Landing
Shore,
Anlagningoſtel
Place,
Anlande, to 1
Shore, ftand
bour, arrive;
1 Coaſt.
un )
war with him. Gee a,)
ontempted > delp
: Cry, CQamour.
Brig » a rY ⸗ bi
Øriek, Bawl. Cgtort mn.)
w (et up a Cry». cresm Out,
skrive, ro write down a
Thing - commit it (0 Writ-
æg; nøreit, keep it noted,
yar or (et —
ke, f. bejrure.
Snfudie , f. Deftuelie.
Yunksse, (fMaae noget op) to
fe up. or poft ups
(Bare) ro tax, rare, charge,
vsime Goods. (fom fæges
midler) to prove effedual,
wark, operate. (lyttes) to
» prove fuccefsful
have good Isſue, to cotton,
Mag, a Defign, Purpofes;
uafares, Project, Intent,
Lętion, Attempt, Enter-
miu, Undertaking; Plor,
Cameing. Cliſtigt) 2 Ma-
cherwwon, Straragem, cun-
smg, Devife, witty Sleight,
fer mange Anflag ie
sået) co have your Mead full
ofProjeAs. (giore Fiendens
In. til intet) co break che
Enemy's Meafures,
Isfagning; (Placaters) the
Setting or Pofting up of Pla-
carts.
Aſlaget, ſet or poſted up.
Aſoge, Com noget) to ſue one
forsThing, to beſeech, ſo-
licit him about it; to apply,
addrefs yonrfelf to him for
n
dnløger, a Suitor, Solicitor,
Iatreater.
egaing, a Suit, Solicita-
Con, An blication. Addrefs,
,… Entremy, (giøre An. om
nagtt) ro make your Suit,
| Appligation or Addrels te
tae for fomeching.
45 (
Placart.
Anſpænde, (f. Er. fine Kræfter
for at fane noget) to ftrain,
ftrive, endeavour to compaſs
a Thing. (an. alle fine
Kræfter) to ſtrive wich
Might and Main, . ufe your
beſt Endeavours.
Anſpœending, Straining, Ef-
fort. '
Anſpore, (til noget) to ſpur
one on, to ſtimulate, in-
ſtigate, encite, drive,egg one
on,
Anſporing, a Spurring on,
a Stimulation, Inſtigation.
Anſtaae, to become, beſeem,
behove, be decent, ſnit. be
fir, be proner or fit for one,
(fynes vel om) to like, love,
(det faaer mig an) it :g
pleafing to me, I like ir.
Unftændig, befeeming, fegm- .
ly, decent, becoming; con-
venient, proper.
Anftændigen, decently, be-
comingiy.
Anſtæendighed, Decencv,
Seemlineſs; Becomingneſs.
Decorum, Beſeemingneſs,
Behoof, Fitnefs,
Anſtalt, Order, Regulation,
Dispofition, Preparation,
Diredion, Appointment,
Provifion, Meafure, (giore
An.) to make ready, make
Preparations, to order, dis-
pofe, provide, prepare.
Kr go.A.) warlikePrepara-
tion, (indtil videre A.) cill
further Provifion be made.
Anſtalte, f. foranſtalte.
Anſtand, (Ophold) 2 Delay,
Adjournmenr, Ceafing, Ces-
fation, Pauſe, Deferring-
Reſt, Suſpenſion, Vacancy,
Reſpite. (Rettens), Vace-
tion ef the Court ef Jutice,
em ) 46 0 Om
Auſtiſte, tocaufe, raile, make
or produce a Thing, be the
Author, Taufe or Producer
df 2 Things to devife, to
" contrive. (an. Oprer) to
raife a Rebellion,
Snftifter, an Aurhor, Begin-
ner, Abettor; Ringleader,
Producer,
Antiftning, an Inftigstion,
Herring.
Smitte, to lighe, kindle,
make 2 Fire, fer in 2 Flame
or'fet on Fire, (ſmitte) to,
ånfed, tænt, poifon," (em
Sende) to bore, pierce,
bronch or rap a Barrel.
Anſtirrelig, combuftible, apt
to cake Fire,
Anftiftelighed, Combuſtible ·
nefs, Aptnefs to take Fire,
Anſtiue, f. anrette; (fig) co
feign, diffemble, pretend ;
to carry, behave yourfelf in
fuch a Manner, to make os
if,
Auſtad, (i Veien) a Stum=
lingblock, 4 Stone that
ftops or hurts your Feer,
C(Zorargelfe) Oflence, Scan-
dal, (af Gygdom) a Fit,
Accefs, Paroxyfm, Touch,
Caf ulotte) an ill chance,
er Adventure, s Rub, (bave
mange An.) to be the Mark
£ Misfortune, (i alen)
ion, Humming and
Infgtøde, (med Foden) to hit,
dafh, kick, knock or ftrike
sgainft, (i Talen) to he
— —8 —ãe
- hum and hat rændfe
til) to be co: — ad-
jacent, joining, confined co,
Cfortørne) to offend,
UInftødelig, offenfive, fhock-
ing, feandalens, he
Anftødeligert, (ho:
fcandalous Man
Anfgødning, the
fhing or Kick
Anſtedoſteen, 2
block.
Anſtode, hitor da
Anftrøg, the Pair
Anftryge, (med Fa!
colour, ftrike 2!
give ita Colour
to ſeiae and wh
(berøre) to ton
Anfvar, Securit
Bail, Guaranty
or Pledge,
fom medfører
Place of grest
er paa ederé An.
be anifwerable £
Anfvare, to acco
anfwerable to,
engage, make g
Anfvarer, Bail,
Voucher, Mai
Anſſparlighed, St
Warrant.
Antænde, to hight
in a Flame or 4
re,
Anrændelig,infdau
buttible,
Antændelfe, In
Kindliog.
Antage, to accept
receive, admit.
Sted) to adop
to take up a !
Tiener) to tak
(til 4
—8B
der) ro afte,
ticular Geftures
mindelig betien
for granted. (
Skittelſe )to tak·
fetf the Larm o
(fig en Gag)
An
;carfelf abou:.be concerned
for 2 Thing, make yourfelf
ø Inrereft in it. (fig een)
pintere(t yourſelf for one.
(a Religion) to einbrace a
keliaion,
dæsgelig, allowable, accept»
sb, receivable, reaſonable,
that my be received or ad-
mime. good, right, law-
Axexligen, allowable &e.
Aciciſe, Reception, Accep-
møn. Admisſion.
dusagen , allowed, admitted.
cer ed. (være ant. i et
frøs) to have free Acceſs
to 2 Houfe or Tamily,
daral,a Multitiude, great Num-
ber,a great Many, 2nAhund-
un
e.
Iateke, to aſſault, attack,
slals, fall or fet upon,
Uxnakilie, an Affaulc, Attack,
Frcænter , Aggreffion,
datigre, co note, mark, write
down, remark, table or re-
cord fomerhing. (med £ ride)
te Chalk up.
aidatere, to antidate, to date
before the proper Time,
Unmonium, Antimony.
Actiquatius, an Antiquarian.
datiqgvitæt, Ant'quity, Re-
mains of old Times.
Nxxæffe, (cen eller noget) to
meet wich, find, find our,
lighe upon one or fome-
thing .
Anog (af Knivblinger) a Set
of Laces. ”
Imvorde, ſ. Icvere,
åræende, to beftow, fpend,
tæploy, make Uſe ot; to
spply. i
ånvendelig, applicable.
Amvendelje, a Beſtoving,
Spending, Application,
) 47 (
An
Anviisning, (i Videnſtab) a
Manuduttion, Guidance,
Condudt, Inſtruction, Direc-
tion, Inſtitution, (paa cen)
an Afliznment.
Anviſe, (1 Videnſtab) to teach,
divedt, lead, guide one in &
Science.give him Inſtruction
it ir, (til gen) to direct,
refer, (Penge) to asfign.
Aparte, ſeparately, particular-
ly, apart.
Apartement, (ved Hoffet)
Dr wingroom.
Aporbet ,
Shup.
Apotheker, an Apothecary, one
that prepares and ſells Medi-
cines.
Apothekerbog,a Diſpenſatory,
Direction for medicinal Pre-
parations.
Apothekerkonſt, an Apothe-
cary's Trade, Pharmacy, Art
of preparing Medicines.
Apothekerkrukke, a Gallipot.
Apothekerſvend, a Journey-
man» Apothecary.
Appel, an Appeal, Appealing.
Appellere, to appeal from one
Court to another.
Appellant, an Appellant.
Appetit, an Appetite, Stomach.
Deſire of eating. (have en
meget god 4.) to be f harp-
an Apothecary's
et,
Uppetittelig,delicare,defirsble
exciting Appetite,
Approbat ion, Approbation,
Approval.
Approbere, to allow, approve
ot, to like.
Apricos, an Apricock,
April, the Month of April
(viſe en April) to fend one
ovn a (leevelefs Errand, te
give one a Bag to hold.
Yqvavit, Aquavitæe.
te ) 48 (| SØ
Ar, aSesm, Scar, or Mark of
2 Wound, 2 Ciratrice,
Mraber, an Arabian,
Urabift, ie,
Arab, Arrac, Rack,
Arbeide, a Work, Labour;
Pins, (blodfuurt) Toil,
Toiling andMoiling,Drudg-
ery, Hardfhip, — Farigue,
Trouble, (Konfners) Mak-
ing, (et fonttigt, findrigt
Ardeide) an ingenious Per=
formance or Workmanfhip.
Cbredleft Arbeide) -unprofi-
table Job. (glore et Stytte
2%) to do & Job for one,
inen ev gaaet i 9.) the
ineis fretring or working.
Arbeide, v. to work, labour,
beat Work, da 2 Work; to
så, operare, (moiſommeli⸗
sm to toil and moil, (læg«
ge Bind paa) to take Pains,
ftrive, apply yourfelfto, (a.
fom Biin) to work or fret,
(Ca. fom st Gfib, der er
ranft, og fafter fig fvært i
Boigerne) to labour. (a.
et Gfib op i Binden) to
make a Board, ro board ir
up. (et Gfib eller Pompc)
to work a Ship or Pump.
Arbeider,a Labourer, Worker»
Workman.
Arbeidsdag, 2 Workday.
Arbeidedygtig, able to work;
capable of, working,
Arbeidsdyr, a Lsbouring-
Beat
Arbeidofolt Labourets, Work-
men,
Urbeidsbeft, a Packhorfe,
Carthorfe,
Arbeldsbuus, 2 Workhoufe,
Workingf hop, (til Straf) «
Bridewell,
Arbeideløn, Wi
— is Wageser Pay for
Arbeidsmand,
Arbeidſom, lab
induttrious,
o" Adion, &
Arbe idſomhed
Induftry, Asti
Care and Ar
Arbeidopung/
Arbeidsfal,
wWorkinghal
Arbeidot oi/ V
or Inftrumen
Arbeidsvogn ,
Wain or Car!
Archiv, the Arc
Records,
Ardhivarius ;
Keeper of the
fter of the F
Archiater/ the
fician,
Arer, f. Arret
AUrgelift, Craftir
Shrewdnefs »
Argument, 1
Proof, (fpid
phifm.
Argumentere,
prove by År
Arie, an Air»
Arfildetid , Aj
immemorial,
(fra aA.) of %
Arithmetika,
Art, (Japiir a
Ark, (Arten)
Arkebufere, to
kill wirh 2 d
Arkelie, (i et
room,
Arkeliemeſter,
Arm, f. an Ar
Arm, (fattig) 1
needy.
Armbaand, Ar
Armbeen, (ind
celbone,
Armboſſe/ Crc
lift, (895)
Ar
nager, 2 Crofsbow-
kytter, 2 Crofsbow-
pænder, a Gaffile,
a Årmy.
mn, an Armlet, Vam-
É m Årmhole, Arm-
r Poverty, Indigence;
benury. Scarcity.
e, an Armcuſhion.
je,branched Candle-
corly. picifally, miſe⸗
sStruggling, Wreſt
meled) a Hearth,
Pace,
kedskat,Faage, Hearti-
un.
tk, tromatic,
r (let) calvesfoot.
(raa (væde Børns Ho⸗
! 2 Sort of Cruit on
lesds of Infants.
fcirred, full of Scars,
sd with Scars.
(psåenPerion) Arreft,
ig, Imp:ifoning. (paa
— Diftrefs,
re, Diſtraint (belægs
) 4.) to arreſt (ſætte
IL) to put one in Cu-
"na Gode to make
æent of, to attach
ran Goods.
t, 4 Pri'oner,
to arreſt, impriſon,
Prifon.
ig, Arreſting, ĩm-
ng.
is, a Priſon, Dw
Stonzdoublet,
i; na Capias.
) 49 (
sie
Arreſthul, 2 Dungeon, .
Arriergarde, (Bagtropper)rhe
Arrearguard; Rear
Arrig, (ond) malidious, fpice.
ful, perverſe, birter. (dred)
peeviſh, ſoon pro: oked,
ctouchy. raging. furious.
Arrighed, (Ondſtab) Malici-
ousneſs. Spitefuln⸗is (Preb-
agtighed) Peevifhnefgs
Touchineſs.
Arſenik, Arſenic.
Art, (Herkomft, Glægt) Race,
Origine, Stock, Deſcent,
Extraction. (Glags) Kind,
Species, Race, Gender,
(&genfgab) Nature, Proper-
ty) Quality, (Kion) Sex,
" (medfødt) Genius, or natu-
ral Diepoſition. (Pis,
Maade) Wife, Manner,
Fafhion; Cuſtom; Way,
Method. (Gindelag) in-
clination, Difpofition, Hu-
mour, Temper; Character.
(ond eller god) bad or
good Dispofition, or Tow-
ardlinefs, (det har 4.) it
falls pat. (fan taler, fad
det har 4.) he is a well fpo-
ken Man; he ſpeaks Gnod-
fenfe, he fpeak to the Pur-
pofe (af famme A.) homo-
fenial. Caf en anden %.)
eterogeneous, (han bar
en god Art i fig) he is well-
rincipled, (vore ud af A.)
o grow out oſKind. (fætte
engod A. i ten) co principle
one well, (fætte en god X.
i et Barn) ro imbne a Child
Witch good Principles,
Arte fig, to go on, advance.
fom Planter) ro thrive.
Drengen arter fig) he is
a hopeful Boy, (efter een)
to take after one, relfemble
him, become of the fame
Humeur, Ingliastion, Com-
' portment
Ar ) 50 € aa
ortment or Cafriage, to
follow ones Faotfteps; trace
him.
Artegen, homogenial.
Arefremmer , heterogeneous.
Ørtet, (f. Er. vel artet) tow-
ardly.good principled (ode
artei) ill-principled,
Arte nd, ſ. udarte.
Artig, (i Levemaade) gen-
feet, polire, civil, well-
mannered; wellbred, (han
te en artig Karl) he is 4
clever Man, (art. Skicmt)
uaine Way of Joking. (art.
før) 2 bonny Blade. (art.
igenfaber). Accomplifh-
ments, (omgængelig) fweet,
ezfy, obliging, affable, (for«
ndielig, Uyftia) facerious,
merry, pleafant, jocoſe.
"(finuf) neat, handfome, ele-
gant, prettg. — (underlig)
quaint, ftrange,
Artigen, (i Levemaade) gen-
teely) politely. (i Cmgæn«
jelfe) obligingly, affably.
… Clyftigen) merrily, pleafanc-
dy" (fmuf) hand(omely,
neatly, (pan bat fig ret
artigen ad) he managed it
cleverly,
Artighed, (Høflighed) Gen=
tecinefs, Politenets, Øblig-
ingnefs, Civility, Kindnels,
good Manners, (Skion⸗
Bed) Prettine(s, Handfome- -
nefs, Finenefs, Sprucenefs
(Gædeligbed) good Bræed-
ing, Decency, Gallantry,
(& aben) Jocofity » Jolũ.
ty, Picafantry.
Artikel, an Article, (Zroenss)
the Articles of the Belief,
(i en Contraft) an Article,
Hed, Point, Claufe,
Artikelſtielne, a Parsgraph
or Pilcrows
Artikelviis, by
Artillerie, Arti
ces; great G
Bombs &c.
Artillerie» Cap
of che Artiile
Artilleriekonſt
Artillerieplads
the Park of 1
Artilleriſt, 2 G
neer,
Artiffof, an +
Artfiende, Ch
Arto eller Ure
Brecch, Ba
Tail, Funda:
Artøbalder, ch
Jirtøbeid, an Ul
theFundamen
Piles, i
Artsbyldeurt,
" wort, the lit
Artspauker, aV
ger,
Ar: (urt,
PrieftsPrinelc
Tobin,
Are, (Arvego
ment, Heritag
kereditary Po!
(Fædernes elle
Patrimony, I:
by the Fathe
(gade fra A.
1enounce Inh
Debts.
Arve · to inheri
heritance or £
Arve, (urt) He
weed,
Arvedeel, Lor
hereditary Eft
Arvegield, here
Arvegods, f. A
Arvelehn, an her
ment, Feetail
>
Ar
Tvlig, heredĩtary, heritable,
W Inheritance. (ſom Syg⸗
hm) propagated, intailed.
Telinie, Extraction, Defcert,
Ceafanguinity, Kindred by
Mand, Cognation,
Arediſte, an Inventory
Yrvdod, hereditery Portion.
Yreelss, disinherited, without
labern ance.
Ardteegiore, to disinherit,
deærive of Inheritance, to
ertredate,
årveløegiørelfe , Disinherit⸗
itz. Disinherifon,
Arrenaades Indretning, a
Diregion about Inheritance.
sRegularion of Inheritance.
Avepart, ſ. Arvelod.
Arveprinds; u hereditary
Prince, i .
roet, Heirdom, Heirf hip,
Rg of Heritage.
brvereughed,hereditary Suc-
ev—oa.
arrerige, an hereditary King-
d
om.
Jeriftifte, che Dealing of Im
derit ince
ege, a propazated Sick-
nels, a Diftemper, that runs
m tre Blood.
Arveſend, the origir:al Sin,
Aveunderſaat, armhereditary
Subtj.3
Irving, an Heir. Inheritor.
(et Sruentimmer) an Heirs
eis.
drringløs, uninherited, child»
245,
&vingsarvin sn After-
øgle ——** or ſubſtitute
Heir.
Uen, a Aſs. El
dieninde, a She-afs
We, Aches. (Kul) Cinders,
deed) Embers.
.) SI (
Af
Aſtet, afhy, full of Aſher.
Affefarved, af hcoloured,
Affefis, an idle Fellow, that
never ftirs out of Doors; and
does nothing at hon.e, a con-
ſtant idle Houſekeeper.
Aſtegraae, af hco!oured,
Aſtekone, a Cinderwench.
Aſkekrukke, an Vrn.
AſteOnsdag, Aſh-Wedni
day.
Aſketræe, ſ. Æfferræe.
Aſparges, Aſpargus.
Aſpekt, Aſpect.
Afpirariom Aſpiration. (œg⸗
(ge A. til) to aſpirate.
Aſſeſſor, an Aſſeſſor, Asſi-
ftant, Bencher; Judge lateral,
Asſignation, an Aslignatien,
. Asfignment.
Asſignere, to asſign.
Aeſiſtent, an Asſiſtent, Stand-
erby, Adjutor, Helper
Aider.
Asſiſtentsforvalter, a Com»
misfioner oſthe public Lom»
bard.
Asſtiſtentohnus, 2 Lombard.
Asſiſtentspreſt, a Minifter,
that asfifts the Incumbent tø
offßciate.
Asſiſtere, ſ. hielpe.
Aſſurance, Inſurance.
Aſſuranceko ntoir, the Inſu-
rarce-offic?,
Aſſurancepolis, the Police of
Inlurance.
Aſſurancepremie, Premium.
Aſſurandér, an Inſurer.
Aſtrolabium, an Aſtrolabe or
Croſsſtaff, an Inftrument to
mske uftronomical Obſerva-
tions with,
Aſtronomie, Aftronomy.
Aſtronomiſt, aftronomical,
Aſtronomus, an Aſtronomer.
At, conj. that. (Infinitive
(Kiendemerte) to. Cat eee)
2
dt ) 52 ( dv
tø love, (at iffe) left, Cat
i but, (paa det at) that.
faa at) in ſomuch that.
Atheiſt an Atheift, or e, who
denies'the Being of God.
Arbeiferle, Artheifm,
Arbeiftig, atheiftic,
Atlaſt, Satin, '
Atlas, 2 Collection of Maps;
Maps, Arlas,
Ut fee til, vifibly, before your
Eyes, in your Sight,
Attaqve, f. Anfald.
Atten, eighteen.
Aftrende, the eigteenth,
in, anew; on the
2
2
Atteſt, a Certificate, Artefta-
tion, (cedelig 4.) an Af-
fidavit,
Atteſtato, the laft Probation a
Student is to undergo. +
Atteſtere/ to certify, asſare.
aver, witnefs, avouch or af-
firm 'a Thing.
Attit, (Urt)Danework,Dwarf-
elder.
Attraae, 2 Defire, Wiſh.
Longing-for, Hankering af-
ter, Want, Love,
Attraae, v. to defire, wifh
for, longfor, hanker after,
want, Crave,
Attrapere, to catch, overtake,
furprife,
Am! interj. Oh! Oh! interj.
denoting Pain.
Auction, an Auction, pablic
Sale, Bortfale, Outcry.
Auctionere, to auction, put
to public Sale.
Auctionering, an Audioning
or Putting to public Sale,
Anctions-Sorvalter, an Auc ·
tioneer.
Audejern, an Eelfpear,
Audients, Audience , Admit-
tance, Hearing, Preſence.
Andientsgematf, s Prefi
Pr :fe:ce-cham! er,
Auditør, an military Ju
a Regiment,
Auditorium, an Audito
dience, or Company øt
ets,
Auguſtmaaned, Augul
… Month of Augnit,
Avancere, (rofte frer
advance, muve form
Avanceren, (Fremryffer
vanorg, Moving for
Avantgarde, Cao: ts
the Vanguard,
Aurorafarve,
Aurhane, a
Aurbøne, a Heathhen.
Yurore, ſ. Uroxe.
Autor; an Author, Wr
Campufer of Books,
gunder, Opfinder) ø
thor, Inventor, Mal
Contriver of a Thing
Antborifere, to
impower, give Authet
Power; to allow by Ar
ity. 7
Avarie, ſ. Zaverie.
Ave, v. to difcipline, då
corredt, keep under
keep mn Awe, keep ag
Hand over one,
Ave, ſ. Chaſtiſement. C
tion, Difcipline, Awa
de iX.) to keep in Ar
Aved, to the wrong Sida
wrong Way.
Aventyr, (Avantyr) A
tue, ftrange Acd
Chance,
Avind, Envy, Ranceur, i
Jealoufy, Repinings
will,
Avindsmand, an enviem
Tetul, illviil bearing»
fe&ionare, jealous g
ing, fpiteful Man. ”
Ad
windſtiold, the taking up
A-ms againft your King or
rhe State.
Rindſeg, envious, fpitefal,
jealua >, illwilled, malevo-
lent, d'saffestionate, gruig-
ing æt enotherꝰs Fortune.
Yviudtyge , Envy, Jealouſy.
me, Advis, (blande Kiob⸗
mand; Advice,
MWiſt Gazette, Newspapers,
Anssand, a Mercury, one
dut carries Newspapers a-
bout in the Streets, a Haw-
Wwieſtriver, a Gazettcer,
Newswøriter, ; ”
Ymerrvkter, a Printer of
News, apers. :
Fri, (Tillæg af ramme Dyr)
Breed, Caft, Kind, Harch,
(2. ogBræring)Husbandry,
Tillage, Agricuiture. (drive
sg Biæring) to follow
Husan dry. s
dre, to beget, breed, procre-
tre, engender, generate; to
hy plent, eill, ”
Ivilædygtig, one having the
generat:ve Faculty
ie Evne, generative Facul-
ty.
Jviing.Breeding, Procreation,
Generation, Ingendering,
Tillage, f. Avl.
Yviingsfraft, the breeding or
gencrative Faculty.
Avlingslemmer, — Genitals,
genital Members, Parts of
Generatiun.
Arlemoder, 2 Breeder er Pro-
C-eatrix.
AWwlsgaard, a Farm . Berton,
Tznement, Countryhoufe,
Ywlefari, a Farmer's chief
sa.art,
Ylsæand, a Tarmer, Hus-
handman.
) 636
Avn, Chaff, Huſk of Corn.
Ba
Avnbøg, Horntree, Horſe.
beachtree.
Ar, an Ear or Spike of Corn,
Urel, Cbvorom noget dreier
fig) an Axis. (til en Vogn)
an Axletree.
Axel, (Skulder) a Shoulder-
Axelbaand, a Shoulderknot.
Arelftierf, a Scarf.
Axelſtekke, (paa en Skiorte)
a Gusfet, i
Axle fig, (gammelt Ord) to
farug up the Shoulders,
Arling, the Shrugging up cf
the Shoulder,
Arplukker, a Gleaner.
Arplufning, the Gleaning.
Axpiukningstid, the Time ef
Gleaning.
B.
Baad, Boat. (Fanglinie i en
Ba.) the Boatrope. (den
ſtore Skibsbaad) the long
Boat. (en ſterk B. ſom fan
godt holde ud i Soen) a bold
Boat, <giøre. figes gt paa
begge Gider i en Baad, if.
giøre Baaden kiar med aft
Tilbehor) to trim the Boat.
Bande, (Binding) Profit,
Gain, Lugre, Advantage-
Benefir,Emolument, Intereſt.
Earnings. i
Baade, v. (vinde) to gain,
ger, profit, (gavne) to be
ufeful, ferviceable, profita-
ble, bring or afford, yieid
Profit.
Baade, conj. both.
år
Sa
Daade, ſ. e.
——— profita-
ble, advantageous, lucrative,
beneficial.
BDaadfæfte, (Fangline) the
Boatrope.
Baadsoik, Seamen, Seafar-
ingnier,
Baadshade, a Boat'shook,
Baadeklamder, Boat-Cl:mps,
Daadsmand, a Boatſwain.
Baadsmandemat, Boat-
fwain?s Mate.
Baadsmandshat, a Sailor's
an.
Baademandspibe, the Boat-
fwain?s Call,
Baadsmandoekammer, the
— Boagefwain!s Birch.
Baadoſtage, n Pole, which
Bargemen ufe,
Baadstofte, a Bench, Seat or
Thwart of a Boas
Baal, a Pile of Wond, a
Wodpile.
BDaand, aBand, Tie, String,
Ligament, Ligature, (af
Silke) a Ribhon. (IFloret⸗
B.) a Floretribbon, Com
Tonder) a Hoop.
BDaanddriver, a Cooperis
Driver. Ta.
BDaandduft, a Tuft or Tasfel
af Ribbons.
Baandhage, a Cooper's Tur-
, rel, .
Baandhandel, ⁊ Dealing in
Ribbons.
Baandkniv,a Cooper'sPlaner,
Baandkone, a Woman, felling
Ribbons. Tapes &c.
Baandroſe, a Cockade of
Ribbons, a Favour.
Baandſlsife, a Knot of Rib-
bons.
Baandſtage, a Hoopſtaff.
Baandſtoel, a Cooper's Torn
to cut upon. i
). 54 (
Baandvæver, a
Ba
er,
Baandvæverfter
weavers Loom,
Dagndvært,
Timberwork.
Baare a Handb
Baaren, carried
Verden) horn.
der ꝛc.) worn.
Baas, Li Gœhuſe
a Stall.
Baaſebom, the S
Bable, to prate.
tle, babble, «
Babler, a Babbler
Bableragtig, bal
ative, full ofPr
Babblerſtke, a pr.
talkative Wom
baiket, Clatte
Baccalaureus,
of Arts.
Bacchus, Bacchr
Dad, a Bath, W
Badekar) B
varmt B.) dry
mums. (Blod |
ding of Blood
Carnage. (berei
to play one a 1
Bade, to bathe,
water, (b. ſyge
foment.
Badedug, Warm
Badekar, Bathi.
Vesſel.
Pader. ſ. Badſt
Badning, the Batl
ing ; Fomenti
Badorden, (i En
Order of Bath,
Badſtær, a Surg
Badſtixgrkonſt, S
BDadftiærtang, an
an Inſtrument,
Skulls, chat ar:
Ba
ifed again; a Pair of
s or Tweezer,
. 3 Bagnio, Bathing-
Hothorſe.
nand, a Bathkeeper.
teen, a Pumiceſtone.
krige for et Lam) to
a Beaker,
sg Cup, a Chalice,
Kaſtenſpillers) a Jug-
Box.
rook,Rivulet,Stream,
eviis) as a Stream or
Blæfebælg) a Pair af
rs, or Bellows.
Cup, 2
(af Frugter) Hukk, .
Hull, Shell,
(aftrukket Skind) a
Skin, Cafe, pbelt.
sater, Pulfe,
eder, aBellowblower.
E,Ci et Orgel) the Bel-
fan Organ.
te, dark Night, ex-
; dark.
Giorde) 2 Belt, Gir-
afh., Cindture. -
en Sscarm ved Hſter⸗
'he Belt or Pasfage by
ltic Sea,
d, the Waiſt, the
e of the Body.
, Tape, Incle.
, Bench, Torm, Seat,
ter·B.) Butchery.
sne, a Cufhion for a
Berry.
o carry» bear, bear
> fupport. (Klader,
taarde) to wear Clo-
Hat, Sword, &c.
) to bring forrh,
or produce Fruits,
ugt) to bear» breed,
teding» go with Child,
) 55 (
Ba
or with Young. (Ærbøbdigs
hed, Godbed for een) ca
bear Reſpect, Affedion tø
one. (Afſtye for) to abhor,
deteſt, abominate. (Frugt
for) to dread, fear, (Oms
forg for) ta take Care of,
to care for. (Nag til een) "
bear one a Grudge. "(Had
fil een) to hear one a Spite.
(paa Skuldrene) to carry
on the Shoulders. (Foiol
om) to doubt, queſtion.
(Vidnesbyrd) to bear Wit-
nefs, tør:cord, (over med)
to bear with one, (lide) to
bear, fuffer , be a Sufferer,
(Kappen paa begge Skul⸗
dre) to tempørize, be
Shifter, carry i fair with
both Parties. (Priſen) co
carry the Prize or Bell,
Mmærfe af) to bear or have
ihlla Mark ofa Wound. (fig
ad)to behave, bear or carry
yourielf, (bæres for) My
Mind misgives me, (bære
op, bære i Veiret) to bear
up. (Bandet b. Gfibet) the
Water bears up the Ship,
Bærebgr , Handbarrow.
Bærvebimmel, a Canopy.
BDærefrands, a Rirled.
Barekurv, a, Dorſer.
Bærelig, pørtable, eafy ta
be carried, apt to wear or
to be worn, ,
Bærelgn, Porterage.
æren, the Carrying, Bear-
ing, Wearing.
Bæreftoel, a Chair or Sedan,
BDærejteelsarm, the Pole of
a Chair.
Bærme, Dregs, Lces, Rarm,
Beſt , ſ. Beeſt.
—
Beæve, (bævre) to tremble.
fhake, quake. (af Giray
to tremble witch Fear.
Don
Ba
Bevelſe, Trembling, Shak-
ing, Quaking, Shivering.
Dæver, (cen, fom bæver) a
" Trembler, Shaker, Quaker.
Bæver, (Dyr)a Beaver, Caſtor.
Bavergel, Caſtorean.
Bavernaal, a Bodkin with
” dang:ing Tasſels.
Bag, (Hagen) the Back,
Dag, præp.f. behind.
Baggage, Baggage, Luggage,
” Utenfils of an Årmy. .
D 'ggagevogn, Ammunition-
” Waggon, a Covered Waggon
to carry Ammunition or
Baggage
Bagatel, a Trifle, Thing of
no Vasue, trifling Bufinefs,
Basbeen, the hni Leg. (fæts
"te fig paa Bagbeen imod
een) to inake Head agaioſt,
to reſiſt.
BDagbinde, to tie one's Hands
” upon his Back, to pinion
otte,
Dag! ord, Larboard. (Baab.
" dun) Port ør Larboard's
Side (Roeret om Bagbord)
Port the H:lm. ”
Bagdeel, the Hindpart of a
Thing (af et Huus, Bog
t€.) the Back ul a Houfe,
Book &c. (af et Shib) rhe
Hindpa't o! aShip.theStern,
Pop. (af et Menn Ee) the
Backfide (af en Skiorte)
Seat ofa Shi. ”
Dagdør, a Backdoor.
Bage, to bake. (i Pande)
to try.
Bagefter, behind, after,
atrerwards. next to, (fildig)
late. nm 9.) to lag be-
hind, J
Bagen, Baking.
Bag⸗Ende, che Backſide or
Part.
Bager, 2 Baker.
) 56 (
Ba
Bagerbrød, Bread baked b'
a Baker. .
Bagerdag, f. Cr. (det er ift
altid Bagerdag, men under
tiden Strabedag) EveryDa
is not Sunday.
Bagerhuus, a Bakeliouſe.
Bagerovn, a Baker's Oven
Bagerpenge, Bakage.
Bageriet, ſ. Bagerhuus.
Bagerſvend, a Journeyman
baker.
Bageſt, hindmoſt, aftermoſ
mndermoit.
Boaget, baked,
Bagetrug, aKneadingtrougi
BDagfald, the Falling back
ward. a Sccond Fall,
Bagfierding, (ar Kalv, Faa
1€.) 2 Gizor or Lég of Vet
or Mutton &c, a Loin an
Leg togecher.
Bagfod, a Hindfoot.
Bagfra, from behind, back
ward.
Boggaard, a Backyard.
Baghaand, (1 pl) eh
younger Hand, (have ni
get: B.) to have ſomethin
In Store, '
Baghinanden, behind on
another,
Baghold, an Ambufh, a Ly
ing in Wait,
Baghoved, che hind Part c
the Head, i
Bagbuus, a Backhoule,
Dag giennem, through be
hind.
Bagind, in from behind,
Bagkammer, a Backroom.
Bagkaſt, agrind) a Bach
wind, a Pu back. (komm
i B.) to be behindhand i
the World, i
Bagkloe, the hind Claw.
Baglaage, a Poſtern, Rach
door.
Bag
Ba
Beglaas. (f. Er. lomme i B.)
to crou berplexed; ro mis-
carry 5 te mn (bort: CDet
120. for beam) his Ve-
al miscarried, he fell ſhort
his Deſign. (Munden
ri B. )Ihis Tongue trips)
hammers in his Speech,
Daslænds, bachwards, arfy-
veri
Datlaads falde, to fall back»
val
Bedandegaae, to go back-
ward,
Baglaſt, Ballaſt. (ſeile med
biot Baglaũu) te go on or in
Bal-att. (lægge B. i Orden
i Gkibet co trim ør trench
the Ballaft,
Baslalfte, (et Skib) to ballaft
a
1p É
Baglaſtning, the Ballafting of
ifkip.
DesegfØydning, che Unbal-
lange
B-gøb, the Running back-
vard.
Beguing, the Baking.
Dag * abgut behind.
Beg op, up from behind,
(ĩaae bag op) to kick or
wnce,
Dagpaa, behind.
Bagport, a Backgate.
Bagie, Cen Ting) to turn,
fer or bend a Thing. (en
Canen) to level a Cannon,
BDagsning, the Turning, Set-
ung or Bending of a Thing;
the Levelling.
Bagfite; Backſide.
Dagffin, Reflection, Reverbe-
tation of Rays.
y
' Bagjieg,aBackitroke, (Sttaa⸗
lers/ Reverberarion.
Bagjmæk, an Afrerclap, crofs
Fortune, aTurn of the Tide,
s Croſs Caper, Afterreckon-
ing.
) 57 (
Ba
Bagføe, the continual Tosſing
of the Sea. the Rebounding
of the Waves, from the
Shore.
Bagſpring, 2 Refilience, a
Leaping or Starting back,
Bagſtavn, the hinder Part of
a Ship, the Stern, Poop.
Bagſtsd, a Rebounding, Re
coiling. i
Bagſtue, a Backroom.
Bagſtyekke, a hind Part,
BDugtale, v. to Lackbite, da-
fame, calumniate, flander,
detrad or traduce, decry,
wound, blemifh, aſperſe,
obſcure, blaſt one's Reputa-
tion, ÅPeak evil of, caſt an
Afperfun or Blemifh upon
his Honor,
Bagtalelſe, a Backbiting, Ca
lny, Siander, D 'traction,
Obtrectation. falſe Imputa-
tion, Detamation, Traduc-
tion,
Bagtaler, 2 Baclibirer, Ca-
lumniator, S'anderer, Defa-
mer, Detracter, falſe Accu-
fer, Sycophant, Pickthank,
Decrier.
Bagtalerſt, calumnious, ſlan-
derous, backbiting» tradm
cing, blaming.
Bagtalerſte, a flanderowæg
Woman.
Bagtalers Tunge, an evil Ton-
gud.
Bagtaleſyge, Slanderousnefs.
a calumniatory Spirit or Hu-
mour.
Bagtalt, backbitten, flander-
ed &c.
Bagtil, behind, behind one't
Back.
Bagtrin, a Step, made back
wards.
Bag:
Wa ) 88 (| Ba
Tan? ——
the Reat of an
åger ——
Bagid, backward, behind, .
[aaeb,) — wine J
ckchite;
— Back, åd (ORY
tale.
Bi d behind, at che Back,
B ben. "kld —*
di
moft behind, — mverG
to place the ltr.
Bal 4, varned" foremoft
behind, perverred, inverred,
Bagvert, Paftrywork, ” ”
33 the'hind Part ofa
Wat doh Bai
Bai enf Toi) Baize,
Bal, (Havbuat) i Bay.
sajoner, = Bayonet. ”
akke⸗ ent,
Acchviry, Defcent, Declivi-
to zurn'the fore-
fy; ting Ground, Hills Ci» -
ben a Hilloc! i
Dale * et Gtib) the ro⸗
a
w ,
Bakke, (et Fad, Mæt Mad,
dantilbørlige Yortron) Mefs-
1), Mefsmate.
å erat, E
BDatfet, hilly, fil! ofHills or
Hullocks, (hældende) ds
lining,
Baftelfe, Paftry, Paftemears, ”
Tarti
” SBattelfébræt,aBoard to knead
Dough on.
Battelfernlle, 2 Roll, Å
Batsgafter, Forecaltle-Crew,
B bogatfoelinger, Bulk-
heads atore,
Bal, (Dandfefelfab) a Ball,
Entertaifiment of Dahcing,
Batænce, (Ligevægt) Balance,
(giøre Balarice f, Reauin ⸗
gen) to feitie an Åccounn
— to USG
jen) ro ſettle an Ac⸗
ned * is wanting
to make the Account even,
jørdhør) an Aſcent.
Balcony Altan.
— 2
je
Ej ele
Baldrian, Curt) Valerian.
—
Bal, å —
alle, al
— Er,
Balle, (at vaffe i) a Tub.
— SODS SÆERS
—— Dands) —
Ballerdandfer, a Ballerane
Tver. oe
Ballerim Bullermefter,
A—— i ii
Ballortére, ro ballot, vorsby
lm. . -
igmdøffe, Balmbox. — .
Dalfamere, toimbalmorpek 4
Balfanerer] an Inbalmer;
alfæmeret , imbalmed, —… ”
valfameritig, the imbalming
Balfamift, balfamie, J
Balfameræe ltrec·
8
alfilte, uw he Silke Tx
Salſt yrig, f. neegierlig. J
Balire to wallow wel
ter, tumble, barren,
Balviis, by Bales,
Bambusrec, a Bamboo,
Banco, tlie Banky Lon
BancøsÉapital, the Stock or
Principal of 4 Bank,
Bancopengej Bankmoney
——— a Banknote er
il I
Vant, che Ban, Excommunict=" ?
tion, (verdslig B.) Ont-
"Hawry, (fætter 3.) f. bande
færre, …
Bande, F. $ Band, Gang, Cdm-
pany, Set, Troop.
Dam
J
Ba ) 59 ( Ba
Bande, v. to curfe, execrate,
imprecate, ſwear. rap out an
Oath. Cb. fem en Matros)
to ſwear like a Tinker,
Linden, Curſing. Execration,
Imprecarion, Swearing.
Bander, a Swearer.
Bandeftifter, a Ringleader of
fid dus ør ſeditious Men,
BDanderus, by Bands, Gangs,
Bandet, excommunicated.
Dandatte, to excommuni-
cate.
Bantærtelfe, Excommunica-
tion.
Dane, a Path, beaten Way,
tradden Path. (bringe pag
B.) co rai:e a Discourſe.
Bene, (Bet) to pave the Way,
bear the Path, prepare, chalk
ont the Way.
Bsnemand, an Asfasfin, a
Murderer, (han var bang
B.; he was the Death of
LEN i
Bazøisar ; 2 mortal Wound,
Scact, beaten, trodden.
Bange, ſ. frygtſom.
Dank, (Prygl) Drubbing,
Cudgelling, Blows,
Banke, CBanfFen) the Bank.
latte Penge i Banken) to
depoſite Money in the Bank,
ly up Money in it. (B. i
Epil; che Stake, (i Geen)
Shelves, Sands, (Ganfer i
grundet Band) Breakers,
Baenke, che Bank. i
Ésnfe, a Bank, Hillock, ſ.
Bakke.
Danke, to bear, knock, ftrike,
(mite, (paa Doren) to
knack, rap or tap at the
Dsor, (prvgle) ro cudgel,
baſtinado, mangle, maul.
(Slæder) co duft, beat the
Duft off or from the Clothes.
(fad):opafh, fquafh, (ſom
Hiertet) to beat, go pit-a-
pat. (b.af)rocudgel, bafte,
VBankebyg, —8 Barley.
Bankekisd, Mortrefs, morti-
fied Meat.
Banken, (Bankning) Beat-
ing» Knocking, Hammer-
ing.
Bankerer, 2 Banker.
Bankerot, Bankrupcy » Breaks
ing, Failure. (ſpille, giøte
%.) to.break, fail, turn
bankrupt. (fan giorde B.
paa 30000 Daler) he broke:
for 30000 Dollars, *
Bankerotteur, a Bankrupt,
one, thlat has fwallowed a
Spider, —
Bankeſtok, the Stocks tø build
- Ships upon. .
Bankeſtokker, (af lægge Fu⸗
kager pag) Tiltings, Stands,
Gauntrees to lay Tuns on.
Banket, a Banquet, Treac-
ment.
Banket, beaten, kmockt, ſtruck.
ſmitten. (b. Troie) a Drub-
birg.
Banketræe, (Banketarſkel,
a Batlet, Battingſtatff. *
Banner, a Banner, Standard,
Colours, Flag, Enſign.
Banqve, f. Banke.
Bar, (bloͤt, nøgen) bare, na-
ked, uncovered, bald, (us
frugtbar) barren,
Bar, bare, adv. (blot, puue”
meer, pure, clear, open.
(fun) but, only, purely.
meerly.
Barakke, (Caſerne) a Bar
rack.
Barbar, a Barbarian.
Larbarie, Barbary.
Barbariſt, barbarous, wild,
cruel, inhuman,
Bat:
Ba
Varbarig, adv. barbafvusly,
Cruelly.
Sgrde, (Fiſt) a Barbel, Mul-
Seer, a Barber, Shaver.
Barbeerbæekken, 2 Barber's
Bafon.
Barbeerdag, a fer Day for
f having.
Varbcerdug, a Barber's Nap-
Darbeerbuns, a Barber's
Ba bertniv, a Razor.
Darbeerprofesfion, 2 Bar-
berꝰs Profesſion.
Barbere, to fhave, fhear off
with aRazor, to trim, barb
one,
Darvuner, Backftays, (Side⸗
8.) Brent backitnyse (Flot:
te⸗B.) Shifring-Backitays.
(Slingre⸗B.)
Backitays.
Bare, f. Dar.
Dare fig, to forbesr, abftain,
refrain. (5. fig for at lee)
to forbeat laughing, or hel p
laugh ing. i
Barfod, arefooted.
Barhed, Bareneſs, Nakednefs,
Darhoved, bareheaded un-
covered.
Dark, the Rind or Bark of a
Tree. (af fældet Cræ) che
Cruft or rugged Bark. (det
inderfte og bløde) che Blea
or Bleak,
Dartagtig , rinded , crufted,
rfan, (Toi) Barrakan,
Barkaſſe, the Longboat,.
Barke, (Fartoi) a Bark.
Barke, (Læder) to tan, curry,
dreſs Leather.
Barker, a Tanner,
BDarkegrube, a Tanpit.
Barkehuus, a Tankouſe.
Barkekar, a Tanvat.
Barkelund, Ooze,
Sheering-
) 60 (
Ba
Barkholt, Wale
B. under. det
rie) Main-wale
” det andet Bati
wa'e, (Søctert
Barkmolle, a T
Barkning, Tann
of Feat! er,
"Børm, a Bofom,
be i fin egen I
amine yourfelf,
Barmhiertig, m
Cious; Compas!
—*8 m
et) ſorry.
Darmbierrigen,
Barmbiertigbed,
citulnefs, Comp
derneſs.
Barn, a Child,
(i Moders HR
Embryo. (eft
Dod) a Poitth
fodt) a Baby.
Baſtard., a Bybl
geb.) a Malechi
a Femalechild.
B.) to teem, b
be breeding witl
le med et 9.)
Child. (fiele he
fondle or faddle
B.) my Love,
Barnagtig, child:
intantlike.
Barnagtigen, chi
Barnagtighed, C
Puerility. childi
Paſtime.
Barndom, Childt
cy. (fra B.)
FANDEN up fi
aae i B.) to
fh h, to date.
Barnebarn, a Gr
Barneblee, the Ba
Children,
2b, the Chriftening
ild, an Infant's Bap-
ocdobaptifm,
er ,… Father.
am ud for B.) [he
e Child upon him,
d , (Barfelgilde) a
ungfeait,rheFeafting
int: ning.
jel, a WVoman's De-
4 Hobbyhorfe,
a Child's heredita-
childleſs.
d, Pap for a Child.
der, a Teeming Wo-
Muther of a Child,
PÅ, an Infanticide,
lering of a Child,
påer, an Infanticide.
e, a Nurſe.
J ri "nl —8
)
—X ap from a
”p the Throws, La-
Travail of a Wo-
on the Point of her
re, filial Duty.
, f. Er. Cantage i
adopt.
rer. (fætte cen 1%.)
ne to a Nonplus, or
to nonplus him.
f?, 2 Barometer,
glaſs.
Baron.
, 2 Baroneſs.
a Barony.
lave til 8.) to o
wich Child,
PEtere B.) to be
to Bed with a Child,
livered of a Child,
th Children.
a Woman's Ly-
"hildbed &
) 61 (
(bun |
Ba
Barſelkone, 2 lying-in Wo:
man, a Woman in Childbed
or in the Straw, a Womaa
newly brougkt to Bed,
Barjelfetig, Childbed, a Wo-
man's Lying-in, (tomme i
B.) to be brought to Bed,
be delivered. være i B —3
co be lying.in.
Barſelſtue, Room of a
Woman iå thé Straw,
Barſt, Lutete fevere, rigid,
ron 13. harfh , four.
Barſthed, ufterity. Severitys
. Rigours Sournefs;
Bartiſan, — Parrifan, Halbers,
Bartſtær, ſ. Barbeer.
Bas, Malter, (ſpille 3.) ce
ad ør play the. Maſter.
Bas, i Muſik) the Bafe,
Basfiol, a Baſeviol.
Baſilieurt, Bafũl.
Baſiliſt, a Baſiliſk, Cockz:
- tri ice.
Baſis, Cen Triangels) Baſis.
Daft ' Dug, Slag) Stripes,
Blows.
Daft, fane) to beat, ftrike,
ge
Baſſet, (Soil) Basfer,
Basſiſt, one that fings thè
Bale,
Baſſon, Baſſon, the Bafe of å
Hautboy.
Sasfpillet.; a Player on the
B even, Baſeſt
a 8, a Bate rin e
Batt, Baft, the inner Berk ef
"a Tree, to bind with,
—2 — (Klover⸗Es i POmbre)
måge og binde, te bind end
fetter.
Baſtion, Baftion, Bulwark,
Bajtmatte; a Baftmat.
Baſſun, a Trumpet,
Baſſune, verb, to found the
Trumpet. '
Baſſunblæſer, a Trumpeter,
Bas⸗
Be ) 6% | Be
Baſſunernes · geſt, che Feat Beblander, mixe
of Trumpets, genuine,
Baraille, f. Slag. Beboe, to inhabi
Bataillémya Battallion,a Body | live in a cicy.
ofSoldiers conåfting ofso0 Beboelig, habiral
Men, (Sag Quatrec) a to be inhabired,
quare Barallion, * FR
arterie, a Battery, (opfåfte bebo 8 big
» B.) to raife 2 Bartery… Hoae
yrknølt, & Platform of. gjeboge, an Inhab
Batteriehul, 4 Loophole for 336bogt, inhabi
GER Te hour oa, me, BÉbeet, inbabicet
SBauté, to hawla Ship with ER sebake,”
Rope to fome Place, to . ne's Dirh, tax,
Sauten,the Hawling ofaShip ,… 19 One's Charger
with 2 Ropt, Towing of Bebreidelig, repr
? it. proach:ul, (ham
Bavian, å Baboon, ) neft, blameabie
at, (Ziotl iig) a Bay. le,
Beangite, beændftige, rotor Bebreidelfe, Rep
.ment, sffidt, trouble, ag- — buke .Reproac
grieve; cløg, sffrighten. braiding, Hit
Beænnftigelje, Torment, Di- — Teeth, Reprch
” ftrels, Trouble, Sorrow. , brod.
Beære, to honour, do one Bebreider, a Repr
Honour, to favour, bruder » Rebub
Beærelfe, the Honouring, Fa- Bebude, to annour
vouring. prochim,
arbeide, to endeavour, take Bebudelfe, Annont
$. i lifhing, Proclai
mins, J
Begrbeidelfe, the Taking of Bebndeilſes-Feſt,
nn, i Annu=ctatrun,
Bebinde, to tie a Thing round Bébuder, an Anno
about, vadet
Bebindelſe, the Tying of a Bebyøger to bui
Thing round about. Houles in a Pla
BDeblate, to furnifh wieh — FS, habicable;
—8 Bebvagelje, (Beb:
ådeblande, romix, mingle, f. SYNGE
Tr blande, (fig med en Ga; nilding orEred
to ——— (os ie Inhab
in a Bufinefs, (fig med et re
Bruentimmer) co have car DYBYØEr, em
nally to do with a Woman. %ebyrbe, to lay
Beblandelfe, 2Mixing. Ming- · upon; charge ot
ling, (legemlig) 2 Man's cumber, oppre!
Lying wich a Woman, weary; tirt,
) CAR
Ar
—*
—R
t 13 sale
APET pg '
BUE LE TEEN
SE |
8"
”… 4 i
, 2 4 ULE | HED Ar
åd elbyg . i '
Ji,
Be ) 64 ( Be
Bedre fig, eller bedres, to
mend, amend, take up, alter
your Life, to reform, turn
over 2 new Leaf, graw bet
termannered, (fomme fig
igien) tå grow bute-ry reco=
ver, pick up your Crums.
be on the mending Hand;
(Gud bedre! Gud bedre
Bet!) Alas! (Gud bedre mig,
1) Wo is me! Woto
… him! Wo's me, him! |
BDedreven, commitred, per=
petrated, done,
Bedring, (Forbedring) Melio-
, ration, Bettering, Amend-
ment, . (Bedring med en
Gug) Recovery.Reftoration
from Sicknefs, (være i B.)
ta be on the mending Hand,
: to pick up your Crums,
Bedrive, to commit, perpe-
trate, do;
Bedrift, a Perpetr: ,» Com=
misfion, (Gierning i Krig)
Deed . Feat, Achievement,
Exploit, .
Bedrove, to falden, make fad,
togrieve, affiå, vex, trou-
ble, dejed,
Bedrøvelig, fad, forrowful,
affiding, doleful, grrevous,
melancholy , affidtive,
Bedrøvelfe, Sadnefs, Sorrnw-
fulnefs, Af ion, Grief,
Trouble, Heavineſs, Melan-
choly.
Bedrove fig, to be afided,
grieved,
Bedrøvet, fad, grierous, af-
flied, forrowtul, troubled,
caft down. (være · d. over
noget) to be grieved, afidted
ar fomerhingsto wail,lament,
bemoan it,
Bedſt, beſt.
Bedſte, Motte, Go
Emoluinent, (de
lige B.) the pu
(gøre fit B.) &«
Beft, your Uiino
lies in your Pow
your beft Enden:
paa fit eget B
Your own Interel
til &.) ro be w
be well lined, h:
Back, (have en
Fally, to play
. upon, jeet or I
Bedftefader, G
Grandfire, (
Greårgrandfathe
Bedfteforældre,
.. renrs,
Bedſtefaders ſoſter
28
Bedftemoder, Gri
Bedugge, to bede
bemoiften, ware
sk Water, J
edugging, Bedew
HEE Sorink Ed
ter,
Beedige, to (wear
your OQarh on,
Eed) totake the C
bind him by it, |
minifter him the
Becbigelfe, rhe
Oarh; the Bindi
an Oath.
Decdiget, fworn »
» Qath,
Beeg, Pitch.
Beegagtig, pitchy
nons,
BDeege, (bege) to
over with Pirch,
Beegfakkel, a Link
Beegkrands, 4"
pitched Cord for
Beeglium, ditumen
Be
adleto pour Pitch
Twine, Shoema-
ead.
et) a Bone. (at
a Leg. (fif Mars
:o the quick, (al
sa fine B., bolde
>» ftand on your
nå your Ground.
i fsage B.) to go
Wind. (ban et
b og B.) he is
rt Skin an] Bone.
acd fig, bruge B.)
ir Stumps, to mend
:» (fra Barnsb.) up
uild,(b'elpe paa.)
ne få retrieve his
femme påa B.) to
terrieve your Efta-
Bge en Armee paa
uiſe an Army. (hole
lage paa Benenc)
) a tandinz Army,
en pad B.igien,
ifm) he has pickt
ams, hasrecovered
k (bun er faa mun⸗
ge, ſem fan gaae
ten) fhe is fo lively
as ever moved,
ony.
aFradture, Break-
Lez.
Aan Ivory Turner.
Er. (ſmalbeenet)
anked.
Barber's File,
r Joirt of a Bone;
Cuisſes.
the Charpelhouſe.
sy, of Bone, full
, Breeches.
„a Knuckle,
Ifteology or a De-
>f Bones.
neleſs.
Skeleton.
) 65 (
Be
Beens, f. Er. Cniøre fig nd ti
B.) '0 reſiſt, make Hvad
againſt. (ud eller ind til
B.) the Feet out, or inward.
Beensforrykning, a Difloca-
tion , Luxation,
Beens Zunlhed, the Cavity of
a Bone,
Beenſtinne, a Splint,
Beentrce, Privet, Primeprint.
Beentroſte, Rottenneſs id the
Boves, '
Beenved, Privet,
Beeſk, f. bitter.
Deeſt, a Beaſt. NNE.
Beeſtagtig, beaftly, beſtial,
brutal, brutiſh.
Beeſtagtighed, Bealtlineſs,
Beſtiality. Brutaliry, brutiſh
Nature or Deſire.
Beeſtiſt, beaftly, brutiſk.
Beet, (i Kort) Beaſt. (fætte
B) to make Beaſt.
Befænge, to infect, taint, poi-
on.
Befængelſe, an Infection or
Contagion.
Befænges, to be infected; to
catch or take,
Befæjte, (ſom Stæder) to for-
tiſy, make ſtrong, ſtrength-
en with Walls, (ſom andre
Ting (to ſtrengten curro-
borate, confirm. (Thronen)
to fecnre, eftabl:fh or ſettle
the Throne, j
Defæftelig. fortifable,
Befæftelje, the Fortiying;
Strengthening, Tonfirming;
Eſtabliſhing or Settling.
Befæftning, PFortification.
ſtrong Hold, Fortreſs. (Him⸗
lens B.) che Firmament.
Befeſtningsverk, Ronſt,
Fortifcation, the Art of mi-
" litary. Architeture.
ts
Be
Bedre fig, eller bedres, to
mend. amend, take up, alter
your Life, to reform, turn
over a new Leaf, grnw bet»
termannered. (fomme fig
igien) tå grow better.· reco⸗
ver, pick up yaur Crums,
be on the mending Hand,
"(Gud . bedte! Gud bedre
Bet!) Alas! (Gud bedre mig,
m!) Wo is me! Wo to
. him! Wo's me, him! "
Bedreven, committed, per-
petrated, done.
Bedring, (Forbedring) Melio-
ration, Bettering, Amend-
ment. (Bedrinaͤ med en
Syg) Recovery. Reſtoration
from Sicknefs. (være. i B.)
to be on the mending Hand,
to pick up your Crums.
Bedrive, to commit, perpe-
trate, do,
Bedrift, a Perpetration, Com-
misfion, (Gierning i Krig)
Deed . Feac, Achievement,
Exploĩt.
Vedrøve, to falden, make fad,
ta grieve, afflict, vex, trou-
ble, deject.
Bedrøvelig, fad, forrowful,
affiing, dolefol. grievous.
moelancholy, afflitive,
Bebrévelſe, Sadneſs, Sorrow-
falneſs. Affiction, Grief,
Trouble, Heavineſs, Melan-
choly.
Bedréve fig, to be amicteq,
grieved.
Bedrøver, fad, grievous, af-
flicted, forrowtul, troubled,
caft down. (være b. over
noget) to be grieved, aflicted
ar ſomething.to wail,lament,
bemoan it,
Bedſt beſt.
) 64 (
Bedſte, (Nytte, Gavn)
Be
Emolument. (det al
lige B.) the public
(tere ft B.) to dc
Beft, your U:moft, d
lies in your Power, t
your beſt Fn.feavour
paa fit eget B.) to |
your own Intereſt. (h
til B.) tro be well &
be well lined, have a
Back, Chave en til £
"" rally, to play and
Upon, jeer or bante
Bedſtefader, Grand
Grandſire. (OM
Greatgrandfather.
Bedſteforæeldre, Gr
renrs. J
Bedſtefadersſoͤſter, (
aunt.
Bedſtemoder, Grandm
Bedugge, to bedew,
bemdiſten, water, ff
with Water '
Bedugging, Bedewing, :
thing, Sprinkling wii
ter,
Beedige, to fwear to,
your Qath on. (1
Eed) to take the Oath
bind him by ir, give
minifter him the Oat
Begdißelſe the Taki:
Qath; the Binding
an Oath. me
Beediget, ſworn, bou
Oath.
Beeg, Pitch.
Beegagtig, pitehy, b
nous. . i
Beege, (bege) to pitc
over with Pitch.
Beegfakkel, a Link,
BeegErands, a Wrea
pitched Cord fora C
Beegliim, Bitumen,
Be
Be 9 65 ( Be
dersftee, a Ladle to pour Pitch
raen.
degrraad, Twine,
ter's Thread.
den, (Knokket) a Bone. (at
gede paa) a Leg. (fil Mars
ig Ben) to the quick. (af
tu lage påa fine B., bolde
Satuf) co ftand on your
legs, ſtand your Groun1i,
(date paa ſpaue $.) to go
down rhe Wind. (fan et
fa Gfind og %.) he is
nothing but Skin an! Bone.
(tage B. med fig, bruge 3.)
to fir your Stumps,to mend
our Pace, (fra Barnsb.) up
om a Child. (hielpe paaB)
to asſiſt one to retrieve his
Eltare. ( komme paa Y.) tå
recorer, retrieve your Efta-
te (bringe en Armee paa
S) ru raife an Army. (hole
X ca Armee paa Øenenc)
to keep a ftanding Army.
(Jøncr fommen pad B.igien,
ækeven friſt) he has pickt
ap hisCrums, has recovered
bisHza'th, (hun er ſaa mun⸗
fer en Pige, ſem fan gaae
paato Been) ſhe is ſo lively
a Girl, as ever moved,
deenagtig bony.
Beenbr̃ᷣud, a Fracture, Break-
ing of a Leg,
Deendreier, an Ivory Turner,
Beenet, f. Er. (ſmalbeenet)
fpin-ile-fhanked.
Btenfiil, 4 Birber's File,
Deeninge, 2 Joint of a Bone;
deenharniſt;, Cuisres.
Beubuus, the Charrelhoufe,
deenig, bony, of Bone, full
of Bones.
Shoema-
deenkleder, Breeches.
deenknokkel, a Knuckle,
Zenlæte, Ofteology or a De-
ſcription of Bones.
deenlos, boneleſs.
Ldeenrad, a Skeleton.
Beens, f.Ér. (giore fig ud til
.) 0 tefift, make Hsad
againſt. (ud eller ind til
B.) he Feet out, or inward.
Beensforrykning, a Difloca-
tion , Luxation,
Deens Zuuibed, the Caviry of
a Bone,
Beenſtinne, a Splint.
Beentrce, Priver, Primeprint.
Beentroſte, Rottenneſs in the
Bores. ou
Beenved, Privet,
Beeſk, ſ. bitter.
Deeft, a Beaft, i .
Beeſtagtig, beaftly, beſtial,
bruta!, brutiſ.
Beeſtagtighed, Beaitlineſs.
Beſtiality. Brutaliry, brutiſh
Nature or Deſire.
Beeſtiſt, beaftly, brutiſk.
Beet, (i Kort) Beaſt. (fætte
) to make Beaſt.
Befænge, to infedt, taint, poi-
on. .
Befængelſe, an Infedtion or
Contagion.
Befcnges, to be infected; to
catch or take,
Befæjte, (ſom Gtæder) to for⸗
tiſy, make ftrong, ſtrength-
en with Walls, (ſom andre
Ting (to ſtrenztᷣen curro-
borate, confirm. (Thronen)
to ſecnre, eſtabliſh or ſettle
the Throne.
Defæftelig, fortifiable.
Befæftelfe, the Fortiying;
Strengthening; Confirming;
Eftablifhing or Settling,
Befæftning, | Fortification,
itrong Hold, Fortreſs. (Dim:
lens B.) the Firmament.
Befæeſtningsverk, Ronſt,
Fortification, the Art of mi-
litary ArchiteTure,
e⸗
Be ) 48 (| Be
imod eeu) to ferve or put a
faithlefs and fhrewd Trick
upon one, (hvorledes bes
jaaer De Dem med ham?
ew do you agree or live
with him? (hvordan begaaer
Ban fig i denne Zibr) how
does he make Shift et this
—— ål É
lave, to endow;. tt le,
—e—
Begangen, commĩtted. perpe-
miles , —* ——
egavet, endowed, giſted witl
Sedlen —
rare Endowments, Partsy
natural Gifts,
D je, (behandle) to treat.
aen Bade to anset
with, light upon, o'encoun=
ter,
Begægnelſe, (Medfart) Treat ·
ment Uiage,
Begænigelfe,2Solemnizing,Ce-
BE branion, (filgbeg.) the Ob-
fequies, Funeral, Burial,
Begge; both. (b. to) borh
of them, both togerher,
Begge Slags, borh Sorts.
Begier, 2 Defire, Petition,
Requeft, Aiking, Craving,
Demand,
Begiere, (attraae) to defire,
sik, requeft, pctition. de-
mand, begg, call for, folieit»
crave, (fil Kids fik) to
cover, luft after, (til gs
fe) to court. woo one for a
Wife, (et Embede) ro ſue
for, put in for a Place,
Begierlig, deſirous. greedy,
coverous, eager ; lufting af-
ter, longing for,
Begierligen, longingly,greed-.
ye taFailg ss 78:
Begierfighed, an eager Defire,
ppetency, Longing, Luft
after, Luftfulnefs,
nefs, Concupifce
Beginneraae, Creol
) BDegtøre, to befhire
BDegivenhed, an Ox
JIncident, Acciden
ty» Chance, Hap-
venture, Fnergen
Begive fig, (ben ti
to repair, reforr &
(ud i Berden) to
into the World,
Ben) to forfake, r
the World, (i Za
zard yourfelt. (til
to arrives Coure
happen, fall out,
"sav fig» .at han fo.
chanced to come 1
Begive, (holde op
quit, give over, .
Befioe, to ſtare at, 1
… ly at.
Begnave, to gnau
bite.
Begnaviug, Gnawi
” bling.
Begræde, to bemodr
jeplore one, fhed"
lament, whine, ”
how! or cry fors
Begrædelig, deplo:
mencable. pitiable
BDegradelfe, che E
Lamentation; Be
Deploring.
Desrandſte, f. gra
Segrave, tø bury
commit to the Gre
Begravelſe, Burial.
ment, Sepulture;
Obfequies, funer«
nities, (Øravfted]
ingplace, Sepuli
Begravelſes · Krukke
Begravelfes · Srads
'omp, Train er Pi
Øe ) 67? ( Be
Befsrelſe, Defamation Aſper-
ſion, Detraction, Diſpara-
oltou 2 Thing, give your
Mind ro it.
deſlitſom, diligent, asfiduous,
fudious in. bent upon,
deflitſo heb, Diligence, As-
ſi Anity.
Befoiet til, intitled.warranted,
having a Right, Reaſon, Pri-
sige, Power, Permisſion
tos, competent. (b. Dome
mr) a Cumpetent, proper
Jråge.
Deſolte, (et Land) to people a
Country, to fend People
thicher,
Befolkning, the Peopling ofs
Country, 2 Colony,
Betsle, ro feel, grope, handle,
fomble, touch,
Beforderlig, ashiting, help-
fol, favourahle.
Deſordre, (noget) to further,
sivance, forward, promote,
(aor put a Thing forward;
to xcelerate. (et Brev) to
fervar:1, fend away a Letter,
før) to further, advance,
deſar, raiſe, aber, back, aid
ene to compaſs a Thing.
(afærdige) to dispatch, dis-
mifs one, (b. Konger og
Bidenfabet)ro promoteArts
and Sciences, (b. en Gag)
tø fpeed, to further a Buũ-
nefs, (b. Dandelen) to en-
cnurage Trade,
Befordrer, a Promoter, Fur-
therer. Patron; Fautor, Fa-
vourer, Cherifher, Abetter.
Deſordres, to be advanced,
preferred, ger Preferment.
Befordring, (en Perſons) Ad-
vincement, Forwarding,
Furtherance or Promotion,
(et Brevs) che Forwarding
of a Letter. i
Bejorbringsmiddel, Vehicle,
Betøre, ro flander, fpeak evil
of, revile, vilify, backbite,
detrad, tradree> cslumniace;
" rer of a Ship,
ging.
Befører, a Calumniator, De-
fimer, Reviler.
Befsrerſte, a Slanderefs,
Beforiſt, calumnious, ſlande-
rous, defamatory.
Beſſagre, to freight or hire a
Ship, …
Betragter, a Freighter or Hi-
Befragtning, Freighting or
Hiring of a Ship,
Bejrit, te free, deliver. rid of,
franchiſe, releaſe, acquic, fer
or put at Liherty, fer or
make free. (forſtaane) to
exempt.
Befrielſe, the Delivering. De
livery, Acquitment, Rid»
ance,
Befrielſes⸗Eed, (i Kirkeſager)
a caronical Purzatiun,
Bejfrier, a Deliverer. Setter at
Liberty, a Savivur.
Befrugte, to fer ilize, impreg-
nate, make fruitful or fe
cund.
Befrugtelſe, Fertilizing. Im-
pregnation, Fecundation.
Befrygte, to fear, apprehend,
dread, he afraid of, ftøend in
Fear or Awe of,
Befrygtelig, to he feared,
dreaded or apprehended.
Befrygtelſe, Fear, Dread.
Befugte, to moiften, wet,
damp, make moiſt; co irri-
gate.
Befngtning, the Moiftening,
Damping, Werting. Humec-
tation, Irrigation.
Beg, f. Beeg.
Begaae, to c mmit,perperrere,
da, (en Feil) to commar a
Fault, do amiſs. (Utreeffab
i
2 mod
lg
Be ) a8 (| Be
imod eeu) to ferve or dut a
faithleſs and fhrewd Trick
upon one, (hvorledsø bes
gaaer De Dem med ham?)
hew do you agree or live
with him? (hvordan begager
ban fig i denne Tid?) how
does he make Shift et this
Time.
Begave, to endow; regale,
beft”w Gifts upon.
Degangen, commitred, perpe-
trated, done, '
Begavet, endowed, gifted wirh
excellent Qualities, having
rare Endowments, Parts,
natural Gifts.
Begægne, Cbehandle) to treat,
deal witch. (møde) to meet
witli, light upon, to encoun-
ter,
Begeænelſe, (Medfart)Treat-
ment Ulage.
Begæ'ngelfe,sSolemnizing:Ce-
lebr ation. (£itgbeg,) che Ob-
fequiies, Funeral, Bare.
Begge ; borh. (b. te) both
aft hem, both together,
Begge . Slags, both Sorts.
Begier, a Deure Petition,
Requ eft, Afking> Craving.
Degiere —EX to deſire.
sik. eſt, petition. de-
mand, bøgg; call for, folieit,
crave, (AT Kiods filt) to
cover: Puft after, (til Ege
te) to Cowrt. woo one for a
wife. (et Embede) to fue
for, put in for a Place,
Begieriig, defirous, greedy,
covetous, eager; lufting af-
ter, longing for. |
Begierligen, longingly,greed-
sly, luſtfuily.
Begierlighed, an eager Defire,
Appetency, Longing, Luft
after, Luftfulnefs, Covetous-
neſs. Concupiſcence. Luit,
Beginneraae, Croufsjickyar 1,
Begiore, to beſhite, beton,
Begivenhed, an Occurrence.
Ineident, Accident, Caſuil-
ty» Chance, Hap- Cafe, Ad-
ventu e, Fmergency, Evenr,
Begive fig, (hen til et Sted)
to repair, reforr to a Place,
(ud i Verden) to lanch out
into the World. "tra Pers
den) to forſake, retire from
the World. (i Fare, to ha-
zard yotrfelt, (tildrage fig)
to arrive, Come to pafs,
happen, fall out, (9-t bes
"av fig, at han kom der) he
chanced tø come there,
Begive, (holde op med) ta
quit, give over, leave,
Begloe, to ftare at, look fixed-
y at.
Begnave, to gnaw, nibble,
bite.
Begnaving, Gnawing, Nib-
" bling. '
Begræde, to bemoan, bewail;
deplore one, fhed Tears for,
lament, whine, whimper,
how! or cry for,
Begradelig, deplorable, la-
mentable, pitiable, pitiful.
Begraædelſe, the Bewailing.
Lamentation, Bemoaning.
Deploring.
Begrandſte, ſ. grandſtke.
Begrave, to bury, interr,
commit to the Ground.
Begravelſe, Burial, Interr-
ment, Sepulture; Funeral,
Obfequies, funeral Solem-
nities. (Gravſted) a Bury-
ingplace, Sepulchre,
Begravelſes Krukke, an Urn.
Begravelſeo⸗Stads, funeral
Pomp, Train or Procesſion.
Per
Be
Begravelfes-Vers, funeral
D:try or Song, a Dirge.
greb, (Omfang) a Com-
paſs. (Soreſtilling) Idea,
Notion, Conception. (giore
ſig et B. om noget) to form
anIdea of ſomething. (Fat⸗
te Evne) apprehenfiveFacul-
ty, Capacity, Abilicy, Reach
ef Underftanding. (efter
mt B.) according to my
Jugdment , as I conceiro ir;
as far as my Underftanding
does reach, (fort B. om
ea Jerion) a great Opinion .
effame body. (fort B.) an
Abridgment, Abitract. Epi-
tome, Snarrow Compafs,
(døre et fort.G. af nos
get) to draw ſomething in
s narrow Compaſs. (sære
18. med) to be upon the
Print. be abour to do, be
u. de a doing, have in Hand,
(almisdeligt B. om Biden.
fører) Encyclopedy.
Begribe, to apprehend, con-
Give, perceive, underftand,
(udbefatte) to comprehend,
conrain, hold, include,
Bgribelig, intelligible, con-
cavable, comprehenſible.
tf7to apprehend, palpable.
Begribeligen, incelligibly &c.
ve, to be overgrown,
covered wirh, full of. (Mofs,
Weeds, Hair.)
degribelighed, Intelligible-
neſs. å
degroet, overgrown, covered,
'Berande, f. udggunde. .
ſtige, to favour, grati-
» fhew Favour to, or be-
ow Favour upon, to give,
grane, or allow one a Bene-
fr, to befriend one
degunſtigelſe, Favouring.
Gratifying. ,
de, to water, fprinkle
with Water.
) 69 (
Be
Begyonde, (tage Begyndelſe)
"Campaign, a School,
torife, take Rife, fpring, be-
into be, to come forth. be
orn, draw or derive it's
Origine. (tage fig for) to
begin, commence, inchoate,
undertake, enter upon, take
in Hand, go about to work,
fer on Foot. (5. at bandle)
to ſet up a Trade, begin to
trade, open, fet up 3 Shop.
(6. Vertshuus) to fer ap a
Tavern or Alehoufe. (6.
at fætte fig ned) to begin
the World, enter the Stage
of che World, (8. at phi⸗
loſophere, at unuvervife i
Sprog 2€.) to commence
philofopher, mafter of Lan-
uage &c. (være den fors
€) to begin, make a Begin-
ning. (5. at leg 26.) to falt
a Laughing &c. (b. et Feld⸗
tog; en Skole) ro Per, Én
Flammerie) to pick up a
Quarrel, '
Begyndelſe, a Beginning. Com-
mencement, Origine, Origi-
nal, Entrance, or firſt Rifle,
(til Videnſtaber) che firit
Principles, Fundamentals or
Rudiments of Sciences. (fra
£3.)from the Beginning; ori»
ginnally.
Begynder, a Beginner, he that
begins, (1 en Profesſion) &
Novice. (fil et Verk) an
Author, (til Strid) the
Aggreffor , the firft, that
picks up the Quarrel, that
commences an Action.
Behafte, to charge, burden?
overwhelm.
Behaftet, (med Gield) charg-
ed, laden with Debt, in-
debted, in Debr. (med Las
fer) liable, inclined, fub-
je
a
es iffe b. her) Iam unknown
hers,nobody knows me here,
, (diffe Ting ere mig 6.) I am-
the "% hings are familiar 8
me, (være b. ved fine Skrif⸗
ter, Bedrivter 26.) to be
rznowned, celebrared for his
" Works Exploits, (han giors
de mig b. med — he
brought me or gor me ac-
quainted with her. (føge af
giote fig b. med een) to (eek
ør couri ones Acquaintance,
one, Olive b. med cen) ta
grow up inen one'sAcquaint-
ance, (jeg bar den Ære, at
være b. med gende) I have the
Hon-r, to be familiar or ac-
quainted wirh her, (giøre
fia 6. med een) to cort»&
2 Familiarity with ane, (gio⸗
te fig b.med noget) to ·cquire
Knowledge of & Thing.
Befiendter, an Acquaintance.
Dexiendtgisre, (give Under:
+ getmng om) to acquaint;
make one acquainted with,
(offentligen tilfiendegivg) to
make known. publifh, pro-
fulgate —5 — divulge,
read abroad.(hargiorde ſia
—— —
med en! re er
ny body's Acq
(ban giorde mig
fin Broder) he
scquainted with his Brother,
giere beremt) ro raife above
the common Level,
Betiendrgiørelfe, a Publica-
tion, Promulgation, Dival-
gation,
Befiendeffab, Acquaintance.
Famiiiery (gjøre B. med
ten)to contra Familiarity
wirth' one,
Bexige, to look artentively on,
ftare or gaze
Be) 72 (ve
Betigning,theLool
ly, Gazing at.
Sekren, a Baſon.
BDeflæde, tocloth,«
doover with; ove
caft, cover with
to deck Chairs, (
+ to overlay with
Bræder)tolinev
(med Marmor)
wirh Marble, "(€
to be invgefted wi
ercife ad Office
Place,
to tere, Acqusintangs with ektædning, Cloth
ing, Overlaying,
Lining; Incruftr
BDetlædt, clothed
overlay'd, cover
verb.
Beklage, to bemoa
regret, cummnifer
war one. (fig) te
make: Coinplsint
ment, Æroan o
yourfejf.
Det! ja lamens
ful, deplorable,.
Beklagel igen, lame
plorably, mourn
Beflagelfe, Lameni
moaning, Bevailir
ful Complaint.
Beklakke, to blot,
Befliffe, to befp
blur.
Detlemme, w inch
opprefs, (Sorg
— oppreffes &
Beflemmelfe, Ang
xiery, Perplexity
Bekleint, anxious,
affidted,oppreffed
te) an affited He
Befline, ro pafte «
dø over with Pali
Berliere,(eens Erc)
beſpatiet one⸗
tion, putan Afpet
ene,
LI
Be
daring, reſolute, undaunted,
(giore 6.) to incourage,
snimate, co pur in Heart,
Zehiert ighed,
Ccurageonsneſs, Valiantneſs,
Refolution, Bravery, Manli-
neſs.
Behold, Caf en Regning) the
Remainder. Refidue of an
Account. (have noget 1%.)
to have fomerhing in Store.
(sære i god B.) to be fafe
and found. .
Bebolde, to kcep, hold, rerain,
referve, preferve, (Over:
haand; to get the better of,
reh
e Bell away, get the
Superiority. (Marfen) to
win the Field, (1 Hukom⸗
melſen) to keep in Remem-
brance.
Beholdelig, ꝛenable, that may
te kept.
Bdhelden, fale; in Store. (i
ge Behold) fafe and found,
hov, (Trang) Need, Ne-
caßtv. Indigence. (Ophold)
Receſſar ies, Competency,
Suſtenance. (have B.) to
have Occaſion for, ſtand in
Need of. (giore fit 9.) to
do your Needs, eafe your
Belly, go to Stool.
Bebør, the Appurtenance,
Dependance, Appendix of
a Thing; Train, Equipage.
Behsſsrig, appertaining, be-
longing, proper or due, fit-
ting, reſpective. .
Bebøve, to need, lack, ſtand
in Need of, have Need of,
have Occafion for.
dehevende, wanting, needy
indizent.
Ddebevle, to level, fmooth,
make even or fmooth with
a Plane, to plane.
) 71 f
Intrepidity.
Behsvling, the Planing or
Smoothing with a Plane,
Behugge, to hew, lop, prune;
fhred, cut out or about.
Behugning, Hewing, Lopping.
Pruning, Cutting about,
Bejae, to afirm, avouch,
0w, afTerr,
Bejaen, (Bejaelfe) Affrming.
ffirmation, ertion,
Avonching.
Bejamre, to regret, commiſe-
rate, lament, bewail, de
plore.
Bejamren, (Bejamrelſe) La-
mentation, Bewailing, Der"
ploring.
Beile, to woo, court a Lady.
Beiler, 2 Wooer, Suitor.
Befæmpe, to affanles impugn,
overcoine, ſ. beftride.
Bekiende, (tilſtaae) to con-
feſs, own, acknowledge,
avouch, avow, aver, grant,
to make 2 Confeflion. (fig
fil en Religion) to profeſs a
Religion, own, declare your-
felf for it. (i Kort) to an-
fwer the Suit. ,
Bekiendelſe, Confefion, Own-
ing, Acknowledgement, Pro-
feſſion.
Bekiender, a Confeſſor, Peni-
tent.
Bekiendt, known, acquainted.
(beromt) tamous, renowned,
eminent, known abvøad,
(fortrolig)familiar, intimate.
(aabenbar) manifeſt, plain,
evident, well-known, noto-
rious. (tilſtaaet) confeſſed.
(Perſon man kiender) an Ac-
quaintance, (ban er b. for
en Gnier) he 's a known Mi-
fer. (b. med ecn) acquain-
ted wirh one, (b. med Bo⸗
. ger, Videnſtaber) well verſed
in Books, Sciences. (jeg
ct
É
v⸗
block up, belesguer.
Belægning, (med Arreſt) the
Arreſting. Attaching or Di-
iſtreſſing of an Eftate, (med
Gnore) the Lacing, Edging,
Bordering, ſ. v.
BDelæne, (givefæn) to infeoff,
fertile in a Fee,
Belening, Infeoftment.
Delære, to inſtruct, reach.
Delæſenhed, great Literature
or Erudition. '
BDelæffe, toload, lade, charge
or burden,
Beleæſt, wellread, ofgreat Li-
terature, or Erudition.
Belangende, concerning,
rouching, as for, as to,
Belaſſe, t. belade.
Belave fig, to prepare your-
felf, get or make yourfelf
ready,
Belee, ro deride, laughat, ri-
dicule, make alaughingiſtock
of one, to fneer, twitter at
him, to mock, jeer, banter.
Beleen, Beleelſe, Derifion,
Ridiculing, Sneering, Ban-
tering, Mocking.
Beleer, a Mecker,
Banterer.
Beleilig, opportune, conve-
Rient, Commodious, fit, pro-
er, apt, ſeaſonable. —*—
td) a fit Time, (derſom
de: er dem be.) if it ſtand
with your Conveniency.
Beleiligen, conveniently, op-
portunely, ſeaſonably patly.
Deleiligbed , Opporrunity,
Conveniency, Commodi-
ausnefs,
Deleire, co beſiege, beleaguer.
lay Siege to. beſet. ſorround,
incompaſs a Town, fit down
before it.
Beleirer, a Beleaguerer, Be-
fieger.
Jeerer.
) 74 (
" make it faſt. Cihdfperre) to
Be
Beleiring, Beleagu
fieging, Siege,
Belemre, to overch
den,
Belemring, Ove
Burdening.
Beleven, affable, Eg
cesfible, accoſta
benign, kind, iri
Delevenbed, Affabi
tlenels, Sweetneſs
neſs, Courtefy,
Humanity.
Belevent, affably,
kindiy.
Beligge, (beſode)
a Woman, get her v
to defow.r, deb
know her carnally
her,
Beliggende, ſituate
Beliggenhed, Situat
Seat.
Belignimp, the Ly
withe Feman, cl
tati
Belive, ſ. oplive.
Belovet, promifed,
Beløb, the Amount
Belsbe fig til, to
come to.
Belsben, (i noget
ſtilled, experienc.
to. -
Belgnne, to reward,
rate, reccompenfe,
retribute, retaliat
BDelønner, a Rewar
quiter,
Belsnning, a Rewar
neration, Recomp
Belsvet, loafy, full
Belure, (lure paa)
Wait for, to ly in
for. have a Defign 1
ſ. beluſke.
Beluſte, to overreach
rook, take one in.
De
Beflippe, (Saar) to fhear,
clip. (Gfiæg) to trim,
deklumret, very hor, ſwelery.
dekomme, to receive, get, f.
fase. (inkkes vel. eler ilde) .
to fucceed well, fall out wel
or ill, (venne Bad 6. mig
itte vel) this Meat rifes upon
my Stomach. (Maden 5.
van vel) the Meat does him
ſtrenghtens him. (det
fald. eder ilde) You will
fre the worfe for it. (vel
b. eder) much good may i
do you,
Bekoiſt, Fill, Suficiency,
Competency. (han f ån
Bekomſt deraf) he got his
Fill of it.
Bfejte, to ſpend. beftow on,
lay out, to bear the Coftand
Charzes af s Thing.
Vefojtelig, chargeable, expen-
expenfively,
år Y. ” i .
oſtning, Coſt, Rupence.
(iætte fig 1%.).te put oneꝰs
felf to charges. (paa min
B.) at my Expence, '
Befræfte, to afirm, aver,
avow, avouch, confirm, ra-
tify, afcertain, make good,
verify,corroborate, aflevere,
Befrættelfe, Confirmation.
Verification, Strengthening,
Aſſeveration.
Befrandfe, to put 2 Garland
upon one's Head, to crown
with 2 Garland, i
Defrandsning, the Crowning
wich a Garland,
Bekrige, to make War upon,
wage War with one,
Defrigelfe, Waging, War,
Attack by War, Invaſion.
Debymæmmerlig, folicitons,(cru-
pulous, full of Dorbts.
Sefymmerligen ſolicitously
c.
) 73 €
Be
Bekymre, (giore bekymret) ce
affit, trouble, vex, grieve,
caſt down, (fig over) to be
fad, folicitous.concerned ac,
troubled wigh, to be in Pain
for, afflid yourfelf for it,
(fig om) to trouble, meddle
yourfelf witch, pry into, con-
cern yourfelf about ir.
(befymre fig allene om fi
ſelv) to be all for yourfelf,
Befymret. folicirous, anxions,
troubled,Combuggelig) care»
ul.
Bekymring, Affliction, Trou-
ble,Iucumbrance, Vexation-
Grief, Anguifh of Mind.
Bekymringsfrie, free from
Sorrow and Care, quiet.
Bekymriugsfuld, forrowful,
cumberſom, afflicted.
Bekymringelss, indolent, ca-
relefs, negligent, ſupine.
Belade, to load, lade, charge,
burden. (beſpœre) to mo-
left, trouble, incommode,
aggrieve, clog,
Beladt, troubled, clogged,
incommoded. Cmed Forret⸗
ninger) clogged with Bufi-
nefs, (med Sygdom) trou-
bled, infected with Sickneſs.
(med Gield) overwhelmed
in Debt, charged, laden wirh
Debt, '
Belæg, Acquittance, Receipt.
Belægge, (med Arreſt) to feize
one før Debt, arreft one, at-
tach or diftrefs his Eſtate.
(med Beviis) ta legitimate,
make good by Proufs. (med
Gnote) to lace, edge. bor-
der, ſtitch. (med traf) to
lay a Punifhmant upon one.
(med Marmorgifer) to pave,
overlay wirh Marbledags,
med Bræder) to board.
giøre faft fom Baade 12.)
to moor a Boat.
belay,
Say make
Be -) 76 (| Be
Bepaftet, overcharged, over-
burdened.
Depandſeret, acconxed with
a Coat of Mil.
Bepæle, to impale, fer Tales
about, to palifade, fence
Fer Pale, i
sepæling, Tinpaling, Pali
dinz, Fretofing wich Pales,
Depiſſe, to bepi!s.
Beplante, to plint wirh Trees
&c., ſet wirh Plants, filt with
Planes,
Bevpleite, to befpot, befparrer,
bemire, b.diaggle, defites
35 font, daub, b
toadorn, embellifh,
BEDA, decarate, beåutify.”
wrydelfe, Decoration. Eim-
bellifhment, Ornament,
Bepudret, befprinkled wich
Powder, —**
Beqvem ittet) fr, apt.
qualified, " (paffende) pro-
er, cgnvenient, fuitable,
—— commodiou",
beleilig) opportune.feafon-
able, (b. Gvar) a pat»
sppafite Anfwer, (et Bens
neffe, ſom er d. til alle Ting) "
fan fit foranyThing (giøs
te b. til) to adapt. fit»
fit for or ro.
Beqvembend, an Ability. Apt-
nefs, Qualification, naturel
Quality, Addrefs,
Beqvemme fig til, tø accom-
modate yourfelf, yield, fub-
mit to, 10 condefcend to,
Bequemmelig, commodious,
Convenient, Opportune, ac-
commodated , eafy.
Beqvemmelighed, Commodi-
ousnefs, Conveniency, Eaſe.
Beraabe fia paa, to quote»
alledge, call tu Wirnefs, re-
fer, appeal,to, to urgev lay
Hold on, (£ongens Naa.
Be) to lay Hold on the King's
Mercy. (paa fit
bed)to plead your
cen Siribeni) ce
Author. (b. fig på
te) to" challenge
mife,
Beraud, Delibera
fultation. (B. 9
Få ion, Foretho
;. Du) deribegan
— >
Beraadylaade, ro at
fult, deliberare,
Beraadil zgning,
tion, Confuitane
Beramme, to derer
” appoint. todecid
Berammel'e , Dere
App Cintment, D
Beredt, ready, pre
pared, difpofed, i
Berede, to prepare
ger ready, to dre
der, ordain, (%
tid) to prepare Su)
der) ta dreis Leai
Bereden; (Hei) rig
ken, managed.
Beredelſe, Preparari
fing. Fiteng.
Deredffab, Ruadine
ration, (været &
in Readinefs, to fts
waiting.
Beredvillig, ready,
wiling, ready to ft
plajfant, benigns
Beredvillighed, Pix
Complaifance, IF
Willingnefs fo fer:
ingnefs, Complia
Beregne, to accnunt,
calculare, make c
an Account. (&
to place or put to
Count,
Beregning, Calcolati
putation, Reckon
Count,
Be ) 75 (… Be
Delyve,to bely one, ſpeak falfe-
ly of him, to calamniate,
ander. aſpei fe, .
delyvel ſe, e Belying, Defama-
tion, Columny, Aſperſion.
delvver, a Belyer, Defamer,
Calum niutor
Bdmuæatigelfe,the Taking Pos-
fesfior. of, Sejznre, Occupa-
se a n
tmægtige fig, to make your-
felf Malter * » take Pasfes-
ſon of, feize upon, lay Hold
on. get a fullPower of, to
ſabdue.
Vemærte, (betyde) co fignify,
denore, hetoken. (lægge
tærte til) ro obferve, mark,
note, remark, take Notice
ef. (blive vaer, iagttage)
t obferve, perceive, disco-
ver, defcry,
BemærFning, (Bemarkelſe)
Signification, Meaning. Ob-
ſervation, Remark.
co paint a Thing
over. .
Bezande, to man a Ship,
demanding, the Manning of &
mp
Zemeldte, mentioned, ſaid.
Demenge, ſ. blande, (fig med)
”to meddle with.
Semengelfe, f. Blanden.
Bemeſtre, to mafter, ſ. bes
mægtige.
Demidlet, rich, opulent. weal-
thy, well-lined or ſtocked
with Money, well to pafs,
able in Eſtate.
Demsie, ro trouble, moleſt,
incommode one, give, cauſe,
make him Trouble, Pains,
(fg) to endeavour, ſtrive,
hbour, try, take Pains, make
Etfores,
Demøielfe, Endeavour, La.
dour, Efforts, Pains, indu-
ſtrious Application,
Benaade, (med noget) te fa-
vour, gratify with, ew Fa-
vour, grant one s Privilege,
(tilgive en Forbryder) to
fhew a Criminal
fend him Pardon,
grant him his Life,
Benaadelſe, Favour, Gratify-
ing, fpecial Grant,” Grace,
Pardon.
BDenægte, to deny, unſay, dis-
avow, disown, (fnart figer
han ja, ſnart be. ban det)
fome Times he fays, ſomo
Times he unſays it.
Benægtelfe, Denying, Unfay-
ing. Disavowing.
Benævne, to nominate, name
mention by Name,
Benævnelfe, Nomination, Ap-
pellation,
Benaue, to grieve, opprefs,
Zenauelfe , Oppreffion., An-
guifh of Heart, Sadnefs,
Heavineſs.
Benedikturt, common Avens,
Herb Bennet.
Benedide, to bleſs.
Benedidelſe, Bleffing, Benedic.
tion.
Bengel,(i en Bogtrokkerpreſſe)
the Rounce of a Printer's-, - "
prefs. (grov Karl) a Bun-
Benſing, ex. (Ankerb. i Rin⸗
gen) Padding of the An-
chor,
Benſler, Seizings. (Ankerb.)
Cablebands.
Benytte fig af, to ufe. em-
ploy, make Ufe of, put te
Ufe, improve, profit by,
take Advantage of, avail
yourfelf of.
Benzoinharpix, Benjamin.
Beordre, to order, command
ene, give him Order to do
Something.
Be⸗
Be ) 78 (| Ve
Dersmmelig, glorious, landa«
ble, praifeworchy, commen-
- dable,
Berømmeligbed) Renown,
Fame, Renownednefs,
Derommeiſe, Praife, Commem
dations Applenfe; Reputa-
tion, Honour, Renown,
— Praifer, Panegy«
rift,
Deromt, celebrared, eminent,
famous, renowned, known
road, (giøre fig b.) to
diftinguifh youfelf, get or
acqvire Fame,
Berøre, (røre ved) to touch,
handle, Strift) to
mention flighely, to hine at,
to glente upon,
Berørelfe, the Tonching,
Touch, Feeling,
Berøve, to rob. plunder one,
(cen noget) to bereave, de-
rive one of a Thing. (een
'redit) to make one loofe
his Credit, to discredit ene,
fink-one's Credit, (een fine
Ggudfer) -to ftun, (cen fit
gode Navn og Nygte) to
caft an Afperfion upun one's
Reputation,
Bers velſe, the Robbing. De-
priving, Bereaving,
Sertramtod, Bertramwort,
Pellitory of Spain,
Beruſe, to inebriate, intoxi-
g, Inebriation, In-
toxicarion,
BDerygte, to defame, decry, to
traduce one,
Der ygtet, defamed, ill-renow-
ned, in an ill report,
BDefaae, to fow a Field with
Seed,
Beſaaening, the Sowing of 2
Field,
Befaaet, fown.
Befæde, to impreg
one conceive,
Befærning, (i en;
Garrifon, (et €&
Ship's Crew. (
gaardé) che Con
2 Farm. (en Co
Peaple of a Col
Befætning pca et
Complement ef
War,
Befærte, (med Bræ:
re etc.) fo trim, be
imcompals, fet «
bind, adorn, i
Border, Edging
ledigt Embede) |
tant Place, (€1
to garrifon a Fo
med Zræer) to
Trees. (et tid
'ab) to man a
larf med Fife)
Pond with Fif ha
give) to befer,
(fom en ond As
nefte) to poſſeſs
Befagle, to befleb
befputter yourft
Beſagling, Beffab
fpuctering,
Beſat, (med Baan
16.) edged, bor
Ribbons, Gelo«
(6. med Diamau
chaſed with Diam
Soldater ſom en
arrifoned, (mel
gm SAA ma
ræcer) plante⸗
(fom et ledigt €
led as a vacane F
fringgivet) befer
ded, (ind Fiſt
art) fock:=d, 1
P
an cvil Spiri",
|
|
Be
Berciſt, travelled.
Becende, (ſom en $æfning)
to attack biock up a Caftle;
toinvelt- circumfcribe, ſur-
tound te,
derctninq;.ana ivicz, Account,
No. Intormarion, I" tima-
ton, I-celligence, Report,
Beiarivni
Berette, to advice. notify. ad-
vrnife nne a Thing; keep
himsivifed of, give Intelli-
gerce ør Norice of, to in-
form-acqusint him of it. make
him scquainted with ir,
"make known to. make him
krow it, (b. til Øorigbeden)
tomakeR.porr to the Magi-
frate, (en Org) to giv. a
Sick the Sacrament on his
Deahbed.
Dererrer, an Announcer, Re-
lster, i
deettige, togive onea Right
a« Title to, to inc:tle
am. -
Dererrigelſe, Right, Claim,
Title øv Anthority.
derertiget, intitled to, having
aRight, Power, Authority»
Clasm or Tirle to.
Bag, ſ. Dierg.
Bergamt, a Council of the
chief Officers of Mines.
Bergarbeide, Mincwork, Mi-
ner y.
dergart, Mineral
Bergblaa, blue Bice.
dergfolk, Miners, Workmen
in Mines.
dergguul, Oker.
derggylte, a Roach, Rocket,
derggrant, green Brice,
derghauptmand, the Survey-
or, Intendant or chief Direc-
tor of Mines.
dergkure, a MineAction.
) 77 (
Be
Bergriand⸗ a Miner. or Work-
man un Ines,
Bergraad, a Member of the
Council of the chief Officers
of rhe Mines, —
Berg Ret, the Laws, Statutes,
Cuffdins or Uſe of Mines,
Bergrød,; rzd Oker. Ruddle.
Bergverk, Mines, Minework,
Minery.
Berg Sinober, natural Cin-
paber.
Beride, to ride, break or ma-
nage a Hpyrfe.
Berider, a Ridingmafter, Ma-
nager.
Beridning, the Breaking or
Managing of a Horſe.
Berige, to enrich, make rich,
(fig) ro grow rich. (fig af
andres Undergang) to grow
rich upon the Ruin af others,
Berigelſe, the Enriching.
Berøge, to befmoke, perſume.
BDerøgelje, Befmoking, Per-
tuming
Berlinerblaa, prusfian Blue,
Berlokker, Watchtrinkets.
Beroe, (paa) to depend on.
(lade b. ved) to acquieſce
in. (det b. pag eder) ie lies
in you. (lade b.) to let it
fuffice, to breaker leave off,
go no further, acquieſce wich,
et it alone. (jeg lader det
b. derved) I ler ie reit by
thͤt.
Beroelige, to quiet, appeaſe.
tranquillize.
Beroeligelſe, Appeaſing, Mi-
tigating, Quieting.
Bersmme,to praife, commend.
applaud, cry up, celebrate
extol, exalt. (fig) to vaune,
boaſt, brag, vapour of, to
tzkePridein, glory in. (fig
ſelv) ce preach yuurfelf up»
9
Be
Beſteden, modeſt, discreer,
ober, temperate, moderate,
wellbred.
Beſkedenhed, Modefty, Dis-
creetneſs, Sobriery, Mode-
ration. |
Beſtedentlig, modeftly, in a
modeſt Manner.
Beſkted, an Anfwer, Return;
Decree, Sentence, Order,
Condition. (giore B.) to
ſend one Word, (til nære
mere B.) rill further Order,
(Jeg gav ham en reſtaffen B.
dberoaa) I gave him a fhar
Return, I paid him off, (vis
de B. om en Ting) to know
a Bufinefs well, have Skill in,
(giore B., befvåre en Skaal)
to pledge one, do him Rea-
fon,
Beſtide, to befhire, bewray,
befoul.
Beſtidt, beſhitten, bewray'd,
befouled.
Beſtienke, to give, preſent
one with, to make one a Pre-
fent ef a Thing.
Beſtienket, fuddled, inebria-
ted, intoxica ed. tipſy. cup-
… fhot, fluftered, in Drink or
Liquor, .
Beſtienkning, the Preſenting
aone with a Thing,
Beſtierme, to proted, defend,
fhelter , Shield, cover, fe-
cure; patronizé,
Beſtiermelſe, Protedion, De-
fence, Sheltering, Patroni-
zing.
Beſtiermer, Protector. Defen-
der, Patron.
Beſtiermerinde, Protectreſi.
Beſtikke, (indrette) to dis-
pofe, order, regulate or con-
ſtitute a Thing. (een ved
Notarius) to fend the No-
) 80 4
tary fo one anc
Queries. (cen |
de) to confer an
one, to appoint
ture for an Pi
(fit Juu$) to ſet
in Order. (ee
anden) to fubde
i en andens St:
ſtitute. (fætte t
over,
Beſfikkelſe, (Udno
—8 Contti
otarius) rhe £
Notary ta on
Queries, (Judt:
ofition, Regul:
CGtiebne) Deſti
nation, Fate,
Beſetikkeilſe⸗⸗Man
ritor, a Sergoa
| — 2— an Ord
ator,
Beſtinne, to f hin:
lighe,
nae,
enlight
Beſtreven, (. be
Beſtrive, to deſc
make a Defcripi
get t et Strift
couch in Writi
le) to depaint.
refs; ſet forti
med Omfænd
derail, particr
Perſon) to give
ter ofa Perſon,
him, (det er i
is not to be e
beggars all
… Ceens Bobs) to:
Eſtate judciallh
phien) to define
finition of. (e
draw a Circle,
hans Embede)
a Caft of his O:
hvad Sielen er
Definition ot th
Be ) 816
. Mig den Karl) Pray. Beſtyttex, a Protector, D=
ne the Character of that
elig, expreſible, what
e expreſſed.
de, a Defcription, De-
o. (vaa eens Gods)
tiſtering of one s Eſtare
tlly. (Levnets·B.) Bio-
f
&, a Defcriber, Defi-
toview, behold, fee,
L contemplare, look,
at or upon. (med
—I8 medi-
male upon.
t, Contemplation,
Speculation.
Conemplator, Re-
» Regarder.
J. Skuffe.
to fire upon. (en
g) to cannonade.
'd. batter. (Staden
af Caſtellet) the Ci-
emmands the Town.
to overſ hadow, caſt
w upon, adumbrate.
18, Overſ hadowing,
ration,
to accufe, impeach
Crime, charge him
lay it to his Charge,
it co him. (6. fal
to calumniate.
an Accufer, Im-
ig, an Accuſation,
mene;Charge. (Con:
Recrimination.
to protect, guard,
detend, ſupport,
counter ance.
Protection, Guard,
Beſſlag,
Beſlagen,
Be
fender, Guardian.
Beſlaae, (med Arreſt) to feize,
diftrain, attach, (med Solv)
to cover, do over with, plate
or inchafe with Silver, (m.d
Jern) to bind wirh Iron-
work, lay Ironbands about,
to faften,tip or tag with Iron,
Cen Heſt) to ſhoe a Horſe.
(en Bogn eller Stoel med
Mesfings Gem) co find,
(Skoe med ) to beſet
wirh Nails, (et Hiul) to
clout Wheels, lay Ironbands
about them, (med Jern⸗
plader) to clap iron Plates
on. (Gel) co furl. (med
Bræder) to board, line wirh
Boards. .
Beſlægtet, akin, kindred, con-
fanguineous, related to by
Birch. .
paa noget) the
Bands oe a mindet) (paa
Gods) Diftrefs, A:tach-
ment, Seizure, Diſtraint. (af
Jern) Ironwork. (af Mede
ting) Brafswork. (paa Ska⸗
toller 20.) Braſswork. Gar-
nifhment or Gerniture for
Scrutores &c. as Handles,
Efcutcheons, Neobs and Hin-
ges, (paa Bøger) the Buc-
8* SED, ef a ork:
paa Skibe) Einbargo. (gig:
re B. påa Skibe) to lay ar.
Embargo on Ships. (giøre
B. paa eens Gage) to ſtop
one's Pay,
(med Jern 26.)
bound, lay”d about, faftened
with Ironwork, (med Ar:
reſt) diftrained, attached, ſ.v.
Beflagning,the Binding or Fa-
itening with Icronwork er
and.
Be:
Be
Deſtagring, a Verril,
Beſlagsliner, Furlinglines.
Sibsterm.)
Beſlikte, to lick.
Beflutning (Forſot) Reſolu-
tion, Determination, Purpo-
fe, Defign, Intent. (Xaabs)
Decree, Order, Statute. Act.
Arret. (Ende) Concluſion.
Clofe, End. (til %.) in
Concliufioa, in Fine, finslly,
Deftutse, (falfætte) to decree,
ecide, ordain, appoint.
Cfærte fig for) to reſolve,
erermine, purpoſe. (giore
Ende paa) to concſude,
clofe, end, finiſh. (fiende,
bømme) to judge, give Sen-
tenee.
Beſmitte, (med Sygdom) to
infect, taint with a Diseafe,
giore ftiden) to beſmut.
oul, foil, beſpatter, defile,
daub, befmear.
Beſmittelſe,
Contagion, Taint, Pollution,
Defilement., Corruption,
Beſmsre, to fmear, daub,
fmear over, (pread upon,
Befmering , Befmearing, Be-
ng (Beſmittelſe) f.
ovenfor.
Defmnudfe ; ſ. beſudle.
Beſmykke, to glofs, colour»
palliate, cloak, mince the
Matter.
Beſmykkelſe, Colouring, Pal-
liating.
Beſnære, to inſnare, intrap,
intangle, illaqueste, catch,
intice, decoy, ingage.
Beſnarelſe, an Inſnaring, In-
tangling.
Beſnakke, (overtale tilat gio⸗
te) to perſuade, induce,
influence; to draw one in,
to cajole.
an Infection,
) 82 ( 8
Beſnee, tø cov
to overſnow.
Beſnilde, to t
everreach, di
Beſnitte, f. be
Beſolde, to g
Wages, to hi
Defoldzing, S:
Pay , Stipend.
Beſove, to impi
man, get he
deflower, det
with her,
Beſovelſe, Coiti
tion, Copula
nation of V
Beſeg, Beſog
Viſitation. Int
ing, Conferer
Beſoge, to vifir,
fee one, to g
render him 8
to fréquent,
often to. (5
to haunt Baw(
Beſoger, a Viſit
er.
Beſole, to foil, £
wray, defile, +
with Dirt,
Beſeling, Beda
ing, Bemiring
Beſorge, to take
vide, make P
ſupply. furniſ
fornodne) to pi
vide for Necel
BDeførgelfe, Prov
taking, Providi
ing. (et Cm!
niſtration, Fa
charge of an |
feneté) che Pi
the Kehin.
Beſarger, a Prov:
or, Caterer,
Be ) 88.0 Be.
Comgive) to envi-
ound. (plage) to
oppreſs.
svironed,furroun-
led, oppreſt. (med
Bryſßterne) to be
h Milk, (af Late
d fplit your Sides
sheer. (hans Hier⸗
his Heart was op-
to fpy out, ſcont,
re
rgive Meat, todigt;
NE, entertain, feaſt
i de Fattige) to
i the poor.
8, Feeding, Nou-
to mock, ridicnle,
mtr, deride, laugh
R one, to droll
ås, hifs ane out,
Weckof, infult over
roftitute, entertain
refally. '
I, ignomineous,
, offenlive, infa-
sameful.
Mockery, Jeer-
tering , Tlouting,
Scorning. Gibing,
m (med hellige
sphemy.
n) aMocker, Jeer-
r, Scoffer, Deri-
mr, Satirift, Cavil-
bp) a Blasphetner.
udſporge) to ex-
'Sh our, queſtion,
» put one to the
fpørge til Raads)
ult, adviſe your-
Examining. Que-
Inzerrogatien.
(Raadforſel) Conſulting,
dviſing. F
Beſprænge, to ſprinkle over,
befprinkle, (g'øre ſpraglet)
to fpeckle, (med Ga't) to
" Corn Mear with Salt, to corn
it, .
Beſprængning, Befprinkling,
Sprinkling over, Moiftening
with Water.
Beſpragle, to fpeckleor ſpot.
Beſpringe, (ſomHingſter Hope.
perne) to leap, cover a Mare,
to herfe it. (fom Sunde
Tæver) to line,
Beſpringelſe, Leaping; the
Covering or Horfing; Lin-
ing, '
Beſprude, to befparter, be
fprinkle, throw Water ac.
Beſpendning, Befprinkling,
Befpatrering.
Beſproite, to beſprinkle, be-
ew.
Beſpye, to befpue, vomit
over, :
Beſpytte, to beſpit, befpawl,
beſputter.
Beſt, ſ. Bedſt.
Beſtaae, (af noget) to conſiſt
of, be compofed of. (SiD)
to confift in. (med) to con-
ſiſt, be conſiſtent, to ftand,
agree with. (udholde, ved⸗
vare) to ftand, laft, conci-
tinue, ſubſiſt. (paa noget)
to perſiſt in, to preſs upon,
maintain, ftand outa Thing.
(holde eenStangen)to match
with one, bear up againlt,
hold out with him, be procf
againft him, (i eens Lexie)
to perform your Talk weſl
or ill, fay your Lesfon well
or ill, Crom en Lov, For⸗
dund) to be firm, valid.
Beſtænke, to. fprinkle, tem-
per wich Water, co wet, me:-
ften, to ſoak, ſteep.
g 2 . Be
ø
Be ) 84 (
Deftæntning, (Veftæntelfe) Deftiaalen, robbed,
e
the Sorinſtlicg with Water.
We'ting, Mo:ftening,
BDeſtalling, an Appointment,
Grant, Inveſtiture, Inſtalla-
tion;
Patent;
Commiſſion.
Be
red.
BDeftiæle, to fteal from.
pilfer, plunder. (et.
to rob a Houſe.
Warrant; Sefttælelfe, Robbing,
rin
g.
Beſtalte, to appoint, inveſt Beſtige, (en Øef) to n
one wich an Office, to in-
al,
Beſtand, Duration, Lafting-
nefs… Continuance. (have
B.) to laft, be durable,
ſubſi
Deſtanddeele, the component
or conſtituent Parts,
Beſtandig, conſtant, ſtable,
edfaſt, ſteady, firm, per-
ſeverant, unſhaken. (varig)
durable, laſting, ſolid.
BSiſtandtgen, conſtantly &c.
f. adject.
Deſtandighed, Conſtancy,
Steadineſs, Stability, Firm-
neſs, Perſeverance, Durable-
neſs, Solidity.
Beſte, ſ. Bedſte.
Beſtemme, (udmærfe) to de-
ine. (anordne) ro ordsin,
conſtitute. (cen noget) to
affign, allot, allow, (een
til noget) to appoint, name,
(beſlutte) to deterinine, de-
eree, decide (Qid) to ap-
point, fix. (Priſen) to ſet
che Price, (Grændſer) to
limit. (et Sted til Sam⸗
mentfomf )io adjourn a Meet-
ing. !
Beſtemmelſe, Appointment,
Ordaining. Aſſignment, De-
termination, ſ. v.
Beſtemmelſes⸗Grund, Reaſon,
Cauſe.
Beſtemt, appointed, fixed, de-
termined. f. v,
Beſtik, a Caſe.
beftride a Horte, (i
to afcend, get up, to
en — to ſcale a
Prædifefolen) tø s
the Pulpit.
lafting, of Continuance, to Beſtigelſe, 2 Mounting, C
ing, Getting up, Aſcen
Scaling a Wall,
(til
a Cafe of Knives, (n
matiſt) a Set, Cafe of
aſſes or marhematic:
ruments. (til Soes
Pricking of a Chart, ]
ing. (giore B.) to:
late the Latitude at Se
prick the Plot, (giot
paa Kortet) to caft a
in Traverfe (fan
fig B. at komme til
land) he made Accou
come to England,
Beſtikke, (med Penge) to kt
uborn, corrupt, or ga
Gifts, givea Pair of Gl
greafe one's Fiſt, ti
Hand. (befve) to f
embroider. (med Gul
purfle, (en Steg) co
a Piece of roaſt Meat.
Beſtikkelſe, Subornation
hery. (Beſhening) Em
dery.
Beſtille, (giore) to do,
form. (fave at 5.) £
employ'd, huſſed, occu
(have meget at b.) tob
of, he cloggd wirh Buſi
(have at 5 med et Fi
immer) to meddle ;
have to do with a VÆ
Be
(Feg vil ifte have noget at b.
md ham) will neither
m:dile ner make w'th him,
(Jetinge) to beſpeak, bargain
or provide tor, vurder er
give Order for. Cb. en til
fg) to have one called , or-
der him fo come ro you,
Deſtiliug, (Forretning) Bu-
frnef,, Afflir , Occupation,
Errand, (Embede) Empl: y-
men:, Office, Place, (Be
føgdfe) Befpeaking, Order-
lag.
Sefilingsmand, an Officer,
Ocia!, one, that has an Of-
fceor Employment, a Place-
man
i ingsnavn, a Title of
ure
Defils, Cforrettet) done, per-
formed , finif hed. (hof nos
) ordered, beſpoken.
er flet b. med ham) he
ute bad Pafs, in a fad or
i Condition,
e, to attack, aſſault,
m a City,
detormen, the Attacking.
Affaulting or Storming of a
Sekormer, an Aſſaulter, Stor-
mer,
deſtraale, to irradiate a Thing.
fhine, glance upon it, caft
Beams of Light or Rays upon
it, .
detraaliug, Irradiation.
deſtræbelſe, Endeavour, Ef-
fort, Striving. Pains, Pur-
ſaie.
detræbe fig, to ſtrive, endea-
vour, take Pains, ſtrain for,
labour, affc&, attempt about,
beftir yourfelf, make or em-
ploy all yvurEfforts in order
fo imeompafs ſomething.
) 85 (
Be
Beſtrenge, to ſtring an Inftru-
ment.
Beſtride, to combat, fighe,
oppefe, dispute; wage ve
ogainſt, reſiſt, wirhftand,
conquer, vercome. (have
mere at beſtille, end man kan
b.) to have more Bufinefs,
than you can manage or ma-
ſter. (Omfoftninger) to
detray or bear Charges,
Beftridelfe, a Combat, Dis-
pure. (Omfoftninger$) the
Defrsying or Bearing of
Charges. (en Ting$) the Ma-
naging or Maftering of Bufi-
neſs.
Beſtrikke, f. befnære.
Beſtrse, ta ftrew, powder,
ſpread ahout.
Beſtryge, (beſmore) eo daub,
anoint, beſmear, do over
with Something, (med Far⸗
» DE) ta colour, paint, ftrike
a Colour over, (med Kald)
to fizeand whiten, to white»
wafh. (med Gips) to do
over with Plaifter ef Paris,
(Lafteket fan beſtryge Byen)
the Citadel commands the
Town.
Beſtrygning, Deawbing, Be
fmesring; Doing over with
ſomething.
Beſtyre, (Forretninger) to
, — direct, conduct.
overn or rule, (et Embe⸗
€) to exercife, adminifter
an Office, to perform a Fune-
tion,
Beſtyrelſe, the Management,
Diredion, Governing, Ad-
miniſtration.
Beſtyrer, a Director, Admi-
niſtrator, Moderator.
Beſtyrke, to fortify ftrength-
en, make ftrong, corrobo-
rare,
Ve
rate, confirm, comfort. (6.
eller opmuntre til) to encou-
rage, »numate.
Beftyrkelfe, Corroborating,
Stengthening, Confirina-
tion
Beſt yrtelſe, Surprife,Aftonifh-
ment, Amazement, Confter-
nation,
Beſtyrtet, furpiifed, sftonifh-
ed, amazed, terrified, af-
frighted, ftunned,
Befudle, f. beſmitte.
Befvær, Trouble , Cloggin
Charge, Incumbrance, B
den, Incommodity, Incon'
venier.cz, Grievance,
Defvære, (betynge) to moleſt,
trouble, clog, vex, inco!
modet, agzrieve, load, bi
den, (fig over) to com-
lain of, grieve ar. (fin
lave) to clog your Sto-
mich |
Befværge, (Hander) ro pric-
tife Charms, raife Spirits,
to inchanr, cxorcife. (bede
hefig) ro conjnre,
BDefværgelfe, (Aanders) Ex-
" orcifin,Incantarion,Inchant-
ment; Sorcery.
Befvéring, (Klagemaal) a
Complaine, Grievance, (for
KRetten) Accufarion,
Befværlig, troublefome, cum-
berfome, burdenfome, toil-
fome, difficult, laborious,
grievons, painful, inconve-
nient, uneafy,
Beſværligen, incommodiously
&c f.
. verb,
Deſværlighed, Tronble ſome ·
nefs, Difficulry, Unesfirefs,
Inconveniency, Hardf hip,
Painfulne/s,
Befvangre, tø get a Woman
with Child, te impregnate
) 86 €
Be
BDefvangrelfe, the Impri
tion of sa Women or
ting her with Child,
"Befvare, to anfwer » nm
Reply» to reply, .
BDefvarelfe, en Anfwes
Reply,
Be digẽ, to defraud,
bubble, circumvent.
deceive, disadvantage,
deprive him of his
Beivigelfe, Fraud, Prejg
Circumvention, 0!
ing, Cozensge, —
Befvime, to fwoon
tiken Wich 2 Swoom
zed with it, to faint,
Deſvimelſe, Swoonin;
den Qnalm, Fainti:
Befvogre fig, to mai
ry (med en tiig
to match into a ri
ly, to ally yourfelf
Marriage,
Befvogrer, allied tø,
to one anorher by
Beſye, tofow, ftirch,
der, embellifh —8
(i Zanten) to edge,
Deſyening, Stitching Bø
dring sg
Befynderlig, finguler,
particular, peculiar,
o: '» UNCOMmOal
ble, En b. Gti
pasfing Beauty. id
Befynderligen, ef; pi
rager efpecianjøt
Befynderligbed, Singula
Speciality, Peculiariey
Beſynge, to ng, praife;
lebrace.
Bergere (et Quué) to ch
Hoafe,
BDetændelfe, Indammatiet
kJ
Å
Be
dettendes, to indame, grow
hot. grow painful by obſtruc-
ted Matter.
betæente, (overlægge) to con-
ider, ponder, weigh, ex-
mine, reflece upen, fcan,
bend your Thoughts to,
(49) to deliherate, confider,
sdvife with yourfelf, berhink
yourlelf, think better upon,
(faae andre Tanker) ro
your Mind, (være
iZuvl)to heſitate, be doubt-
føj. (en) to confider one
for aService udne you. pay,
( rig fænge? re-
him for it.
heũtate.
meditate, conſider before, ,
to forecaft, (uden at 5.
fe) without Heſitation.
Betænkning , Conſideration.
Deliberation, Reflection,
Pondering. Scanning. (tage
iB.) ro be doubtful or ſcru-
pelous, to make Difficulty.
(det bar ingen 3.) it ſigni-
ſas r.othing.
sfeli — douhtful, dubi-
ung del ——6 of Con-
ſideration. (farlig) dan-
gerous, not adviſeable.
derenkelighed, Doubtful-
nefs, Delicatenefs, Scrupu-
loßty.
deræntſom, conſiderate, dis-
creet, circumſpect, prudent,
vary.
Betænsiombed , Conſiderate-
nefs, Discreetneſs, Circum-
ſpedion, Prudence,
&ræntfoms , con'iderately
&c.
derage, to abate, deprive of,
bereave, take away from, to
abridge of, weaken. (Udſig⸗
ten) to ſtop, intercept the
Profped er Sight, (Modet?
) 87 ( Be
to disconrage, disconnte-
nance, dishearten, put out
of Countenance. (draft og
Gyldighed) to invalidate,
make void. (Haab) to put
one out of Hopes, (Sovn
to keep frem Slcep. (een
Rettighed) to abridge, de-
prive one of his Right. (So-
lelſe) to ftupify, benumb.
Gandeene Brug) to ftun,
Kræfterne) to enervate, de-
bilitate. (Luften) to choak,
ſuſfocate. (Frogt) to put
one in good Heart, encourage
him, (indtage Gindet) to
charm, inchant, take. (med
£ulde)to chill, benumb with
Cold, '
Betagelſe, Abating. Depriv-
ing, Privation, Weakening,
Rubbing, f. v.
Betagen, deprived, bereft.
Luften) choked, ſuffocated.
Kræfterne) feebled, ener- "
vated, (Sandſerne) ftun-
ned. (Folelſen) benumbed
c. | d V.
Betakke fig, to thank one for,
give, render him Thanks for
ae Favour. (naar man ikke
vil have noget) to refufe, tø
deprecare, (det b. jeg mig
for) I don't love to accept
of it; I don't pretend to
that,
BDetale,to pay.clear your Debt.
uit yourfelf of it. (al fin
Biel to pay off all your
Debt, (een lige for lige)
to requice one, pay onein |
his own Coin, give one a
Rowland for his åtiver, (ieg
ffal betale eder for eders
Skalkerie) Pli pay yqw
make you fmoke for your
Knavery, (med eivgt te
AT
Be ) å28 (| Be
forfeit your life, (I gal
Betale det) yon fhall finart
for it,
Betalelig, payable, ſolvable.
Betaler, em, a Paymafter.
Betaling, Payment, Wages.
(Det onde M-nnefte har faaet
fin Betaling) that wicked
Fellow has got his due,
Betalings-kyne, Solvency,
Betalinge-Srif, Refpire of
Paymen".
BDetalings-Termin, the Term
ør Time øf Payment, when
a Bill ig due or Rents pay-
able,
Detalings · Uge, the Week after
a Fair, when all Bills ofEx-
change are ppid,
Betee fig, to fhew yourfelf;
behwe, demean, conduci
yourfelf.
Beregne, (mærfe) to mark,
fer a Mark by or upon, (een
noget) to give one 1 Mark,
Sign, Token or Character of
aThing to know itby. (bes
tyde) to denore, fignify.
Betegnelfe, a Defignation,
… Denotation, Significatien,
Bexids, berimes, early, in
Seafon, timely, feafønably,
Betiene, (een) to ferve, at-
tend. do one SFS
commodace him, (ef Cm:
Bede) toexercife, adminifter
an Cflice, (fig af) to ufe,
make Ufe of, ro empley,
Betiening, "Opvartning)
Serving, Atrendance. Åccom=
modation, (Embede) Of-
fice, Employment, Charge,
(Forvaltning) Adminiltra»
tion,
Begjent , ferved, attended,
BDerient, EØgtienter) an Of-
fiser; — (ved Retien) 2
Summoner, Ser
Politiet) an O
Police, Tonſtabl
Catehpole, (ce
folf) Domeftics
Betinielig, early,
timely,
Berimeligen, ſ. 1
Betinge / (accord
dition. article
agree, ſtipolat
about, (forbeh
———
Betingelfe, Condi:
Provifo, Term, |
(undtagelſe) E
Beringer, Bits.
Crolspieces, (&
fiodene) Topfi
Bits, ( B. til
len) Forejeer-B
Eouget til%.) t
Cable, (Beti
Bitheads, (DB.
Zntertougets · Sl
Betingen), Birte
BDertinger , ſtipula
ved.
Betirle, to give er
title him.
Beetle, tobeg, get
by Beggary; to
Betlefærdig, redu
gary, brought e
or to a Morfel 9
—R Begging »
jer, a Begger;
BDetler:Brev, Be
ter,
Betlerpaf, begging
Betieragtig, beggi
ns 2 Beggar,
Betlerfoged, n Bei
feizes Beggars,
Detlerie, f. Betlen
Betlerorden, the
mendcang pr beg
ars,
Be
a Bezgar's Bag or
a Begoar's Walk-
være geraadet fil
brought to Beg-
educ:d to a Mor-
åd. or Cruft,
ift) Betony.
km en Bei) a bea-
w Pach.
d tread, go upon.
huden af betræde
den) to be for-
e preach. (betr.
Men) to mount the
t, Treading, Going
(agaac) to touch,
k& (hen blev b. paa
) he was furprifed,
ute Marker.
Mit, concerning, as
'…,
Hægings, Tapeſtry.
: (Wwertræffe) to co-
7* furnifh, cover
Tapiſtry. (Sto⸗
eck Chairs. (med
to ſtring an Inftru-
bedrage.
a Cheat, Deceiver,
"Shaver.
, Cheating, Snark-
try.
De s Jilt.
, the Furnifhing
iſtry, Covering,
r, aTapeſtryweav-
worker.
ppreffled, disftres-
ed. '
) 89 ( Be
Betragte, (befue) to look,
view, gaze upon, (overveie)
to confider, contemplate,
reed, meditate upon, ru-
minate, examine, ponder,
ſift, fcan, discuſs, look into.
Betragtelig, conſiderable.
Betragter, a Beholder, Look-
ran,
Betragtning, (Overveielſe)
Contemplation, Confidera-
tion, Reflection, Meditation,
(tage i B.) to take into,
Confideration, or inte De-
bate. (Agt) Regard, Ac-
count, Reſpect, (fomme i
B.) tå be regarded, to be
of fome Account. ikke
komme i B.) to be flighted
or neglegted, (det kommer
ei 1.) it is of no Account,
or no Account is made of
it,
Betragtningsværd, worthy of
Conũderation.
Detroe, (een noget) to intruſt
vne with. to put one in Truſt
with, commit 4 Thing to
one's Charge, (borge een
noget) to truſt a Thing with
ane, give him Credit for,
give it him upon Truſt. (fig
tiDto put» yourTruft orCon-
fidence in one,
Betroelſe, Credit, the Commit-
ting to one's Charge,
Betroer, a Creditor,
Detrukken, covered, done
over, decked, hung, furni-
fhed with Tapeſtry.
Betrygge, to aſcertain, fecure,
aſſure one of ſomething.
Betryggelſe, Aſſurance, As-
certaining.
Betryk, (Ned, Jorlegenhed)
Trouble, preſſing Difficulty.
Puzzle, Quandary. Perplex-
ity. (værei VB.) to be in a
Quandary. (forPenge) Want
of Money.
Be⸗
Be
Betutte, to amaze, aſtoniſh,
put under Conſternation.
Betnttelſe, Conſternation,
Amarzement, great Fear,
Betuttet, amazed, aftonifhed,
affrighted. discouraged, put
under Conſternation.
Betvinge, to ſubdue, vanquifh,
overcome, maſter, tame.
BDetyde, (betegne) to fignify,
betoken, (det bar inter at
b.) it fignifies moching, ( gi⸗
ve tilkiende) to fignity, de-
clare, give Notice of, to in-
timate, give to underſtand.
(det b.intet godt)it portends,
bodes no good. (bvad vil
det 6.) what does it ſigniſy.
(6. meget hos een) to have
great Influence upon one;
to have Intereft in him,
Betydelig, f. vigtig.
Betydning, Signiſication, Ac-
cuption, Meaning. (Spaa⸗
dom) Prefage, Foretoken,
Betyde f. befvære. -
Benndre, to admire, wonder
at.
Beundrer, an Admirer,
Benndring, Admiration, Won-
der; Eſteem.
Beundringsvcerdig, admira-
ble. worthy of Admiration,
deſerving to be admired.
Bevaagen, favourable, affec-
tionate wellaffected to one.
Cvære een b.) to bear In-
clination or Goodwill to-
wards one, to love and favour
him.
Bevangenhed, Affedtion,
' Favour, Goodwill, Bene-
volence.
Bevæbne, to arm, furnifn
wich Arms, to accoutre,
Bevæbnelfe, Arming, Furnifh-
ing with Arms,
) 90 (
Be
Bevægaarſag, a Mot
gument, Reaſon,
ment.
Bevæge, to move, ſtir.
to fhake, jolt.
did) to agetate, toſ
fro; to vibrate.
fil 'noget) to move,
actuate, ftir up, inc
to ſomething (føre):
affect. (lade fig 5.)
lent, feel Compaſſio
. tender, (til Brede
ritate, exaſperate,
one's Anger, put
Paſſion. (til Medl
to move to Compaf.
Bevægelig, moveable.
(rorende) moving, a
pathetic, perſuaſiv
traat, forcible.
Bevegelighed, Mobi
Bevægelfe , Morion,
ment. (f.æftig, færi
ing» Jolting, (Gin
ion, Commotion,
bance, Fit,Emotion c
(Legemets) Exercife
Beveger,en, 2 Mover,
Bevæger, moved, ſtir
feted, (fil Medlil
feeling Compaſſion.
Bevaggrund, Motive,
ment,
Bevandret, well-ex
experienced, verſed
Bevant, accuſtomed,
familiar, (6. med)
verſed, fkilled in.
Bevare, to preferve.
guard, fave, conſerv
tect.
Bevarer, en, a Prefe
Bevaring, Keeping,
vation, Cuſtody.
Bevende, (lade b. ved
quieſce in; leave it,
off,
Be
x. (det er iffe b.)
Confequence, is
thing, to no Pur-
entertain, treat,
tment, receive ;
e.
Severening, En-
» Freatment, Re-
arreſt, affirm,
eft, bear Witneſs
ny of, to certify,
Atteſtation, Pro-
Ceftifcation. (med
fidarit.
Jetiendt) knawn,
ftood, (fig b.)
; of.
ig Confciousnefs,
Preof, Argument.
Demonftrarion, Evi-
Yn Averment,
mee, Voncher. (for
i Jege) a Bond.
»Preveable, demon-
erident, mani-
artſoaligh proba-
y likely,
td, Reason, Argu-
obavilicy,
Demonſtration,
øn, Proof, Decla-
ufertien, (res,
te Shewing, Ren-
"Honor or Favor,
nſent, acquieſce,
grec to, to allow,
£, give Asfent to,
accord, permit.
a Conſent, an Ås-
ↄliance. Approba-
int, Permiſſion,
wind about, twiſt
inged.
) 95 (
Be
BDevirlfe, f. udvirke.
Beviſe, (med gode Grunde)
. to prove, demonftrate, måke
Qut, make clear, æÆævident og
good, make it appear with
mafficiene Reafons, ew>prQe
uce Proofs for. (Venfkab
Kierlighed) to — * lad,
hibit, yield one Friendfhip,
Love, beftow it upon him,
Cfig) to exert yourfelf, fhew
yourfelf,
Bevogte, to watch, guard;
keep a ftrid Eye upon,
Bevogtelſe, Watching, Guard-
ing.
Bevoxen, covered or over
grown vwith. J
Bezoar, Bezoar,
Bi, Particula inſeparabilis.
Biaarſag, 1 ſecondary Caufe
or Motive.
Biæffe, to bark; open,
Biæffen, Barking.
Biælde,-a Jingle, litele Bell, .
Biælveblomfter, Belldower,
Bieldefaar, Beilwether.
Biælfe, a Balk, Beam, (Ho⸗
vedbiælfe) main Beam, Ar-
Chitrave, (SGparrehiælfer)
Rafters, Joilts,
Diælfehul, a Mortiſe.
Diælferum, a Bay of Joifts,
Space between the Beams.
Diælkeveiere,Clamps, (Skibs⸗
term.)
BDiælleverE, the Timberwork
of a Houſe.
Biarbeide, a Byjob, Bywork.
Biaxel, a Spareaxletree.
Bibel, the Bible, holy Scrip
ture,
Bibelfaſt, verfed in or know-
ing all Paſſages of the holy
Scripture by Heart,
Dibelmæsfig, agrecable to or
conformable to the holg
Scripture, .
? æt
Bi ) 92 (| Bi
Bibelfr, biblical, belonging to
the Bible,
BDibliotbet, 2 Library.
Bibliothefarius, 2 Library-
keeper, Librarian.
BDibringe, Ceen et Stod, Gaar
26.) to ferch one a Blow,
make a Pafs at him, (Bis
dent ab) to inftill, infinnate,
imprint, infpire, teach, (mos ”
jet onde) to fuggeft,
Bibygning, a Wing or Pavil-
lion of 2 Building; & Pent-
houfe or any Piece of Build-
ing added to the mein Houfe,
Bid, Diden, Birte, (Mund
fuld) 2 Bit, Morfel, Snatch»
—* *
ide, (gnave) to bite, gnaw.
Kom Beder 10.) to have 2
arportartTafte,to be keen,
fharp, tart or poignant, (i
et fuurt Æble) co (wallow
2 Gudgeon, to do, what is
displeafant, to buckle to it,
—S to be killed in
the Fight; to die, to kick
up, to bite the Duft. (fra
fig) to make a (harp Return
or Reparree. ænder
ne fammen) to gnafh the
Teeth. (have bidt Hovedet af
al Gtam) to be paft Shame,
be fhameiefs, to have ſwel ·
lowedShame and drunk after
ir, (hav fen at bide
eller drænde ) to have nothing
fo feed upon, (fig i gins
grene over noget) tu repent
ør rne fomerhing,to free with-
in yourfelf at a Thing, (af
ten) to fnap at one. (fom
føg) to hurt, (paa) to
bite ar. (af) tobire off. (jeg
gav ham noget at 6. paa) I
nipped him, gave hima Bone
to pick,
Bider, 1 Birer,
Æides, to bite one anorher,
(Riændes)to qearrel, wrang-
les bicker, brawl,
Didør, 2 Bydoor.
Bidrag, a Concurre
Affiftance, Addit
mentatien,
Bivdrage, to concu
bute, help, affift,
Bidfel, the hit of.
ridle,Curb.
tobridle, (ti |
bridle 2 AS te
Didſt, mordacious, 1
biting; ape to bi
pirh,
BDidffen, a lictle Bi
Bidſt bed, Mordacit
to bire, Snappifh
Bidfle, to bridle,
Bie, en, 2 Bee,
Die, v. (blive paa
to tagry, ftay, wi
vente efter) to fl
for one, expeå h
BiesÆder, the M
Eatbee,
Bie:Avl, the Ka
Bees,
BDierCelle, 2 Cell.or
Honycomb,
Bievronning, the!
Bees,
Diegaard, Biehaui
Biefage, a Honyeo
ekage, a Honyco!
Diefube, 2 Hive,
Bien, (Benten) "
Waiting,
Bierg, a Mount,
Hill,
Sier gaare, a Vein i
Biergaas, the Top»
Ridge of a Hill,
Biergagtig, mom
hilly.
Biergbaffe, a Decli
Hill,
Biergbalſam, Noph
BSjergblaat, f. berg!
Si .
e,Cen),& Mountaineer,
inder,
(6098) to falve or
zoods. (forsarte paa
ert Sted) | to ſecure.
lve fig, ſlaae fig vel
em) to make a pretty
) to gather, to
r houfe Hay.
pm, Highlands,
ØB, the Foor of a Hill,
Bitumen.
"+ f. bier
Biergene) an Elf,
line, a Mine.
yute, (Utt) Buf hca!a-
le, Petrol. .
vn, the Cornifh
tvøel, mineral Brim-
Pe the Summit, Pitch
lountain,
Fr, a Tender of Bees,
4 Bechive or Stall.
mt, a Swarm of Bees,
Approbation Confent,
i, Agreement, Asfent,
liance, (ved Haand⸗
Applauſe.
to approve, accept of»
id , aſſent, agree to,
pwith, yield, ſubſcribe,
t to, to conſent, sc-
to fide with one in a
. Ceens Mening) to
into one's Opinion,
lig, plauſible.
r, an Approver.
. 6 .
J. ſtrifte.
gt, a ſecondary De-
mer, a Byroom.
) 93 4
Bi
Zilæg, a looſe Sheet adjoined
to a Deed.
Bilægge, to add, adj in. (fors
lige) to accommodare, re-
concile, compoſe, adjuſt.
Bilæggelig, reconcileable,
Dilægger, (Kutlelovn) 4
Stove,
Bilager, the Solemnity of a
Prince's Wedding.
Bilde, (danne) to form, fæ
fhion, mould, frame; to
make a Model, (forefile)
efigiate, delineate, repre-
ſent.
Bilde ind, to make one believe
ſomething, ſhame it upon
him, impofe upon. (5 fig
ind) to imagine, fancy, con-
ceive, (bilde fig meget ind)
to be conceited, or proud,
take too much upon yourfelf,
Bilding, (Bildning, Foreſtil⸗
ling) Repreſentation. (Dan⸗
nelfe) Formation.
Dile, (VBildere) a Twibill,
Billard, Billiards,
Billardbord, Billiardeable,
Billardhul, Billiardhole,
Billardkugle, Billiardball,
Billardfpil, ſ. Billard.
Billardſtot᷑, Billiardſtick.
Billed, Billede, an Image,
Figure, Efigy > Shape, Liv
keneſs.
Billedbibel, the Hiſtories of
the holy Bible, repreſented in
Figures or Cuts.
Billedbog, a Book containing
Copperplates.
Dilleddyrker, a Worfhipper of
Images,
Biuledfod, 1 Pedeſtal.
Billedforklaring, Iconology.
Billedhugger, a Statuary.
Billedhuggerhammer, a Pick,
illedhuggerh Bil
Bi
Billebhuggerjern,
Gravingtool.
Billedhusgerkonſt, the Art of
Carving, —
Bill edkræmer, a Seller of Cop-
perplates.
Silledtkramboe, a Shop, where
Copperplates are ſold.
Diu95lledſal, a Gallery of Pic-
tures.
Billedſnider,
Carver.
Billedſtober, a Caſter or Foun-
der of Statues, '
a Sculptor,
Dilledſtotte, (i fuld Corpus)
a Statue.
Billed verk, Sculpture or Carv-
ing Figures wronght or
carved fomewhere in.
Billedvidenſtab eler Beſtri⸗
velſe, Iconography.
Biller, (Seddel) a Bill, Note
or Ticker,
Billig, juft, right, equitable ;
reaſonable. (tilbørlig) fir,
due, reafonable, fair, plau-
ſible.
Billige, to approve, avow,
allow of, like a Thing, take
or acknowledge it for good,
right and juft, to authorize.
(meget) to be loudly for a
Thing.
Billigen, juftly, equitably &c.
Billighed, Equity, Juſtice.
Right, Reafon, Reafonable-
neſs.
Billinger, (ſmaae daarne
Sthiter) Shreds. ⸗
BDimcærke, a Countermark.
Bimiddel, a ſecondary Means,
an acceiſory Remedy.
Bimpel, a Cag.
Bimſteen, Pumiceſtone.
BDimuur, a Countermure;
Dinavn, Surname.
) 94 (
a Point, Bind, Ligature, Bai
Di,
dage. aa en !
Cover of a Book,
Bog) a Volume. |
en Arm i) 4 Sling
an Arm in, whez h
BDinde, to bind, ti
til) to tie, wrin
conſtrain. (faſt
faſt, to faſten. (f
men) to bind eloſet
cor om) to trufs,
om) to gird abour.
op fil en Bæg) to
(paa Ærmef) to m
believe, to fham
upon one, impofe
him, (an med) tu
” witch, to enter che L
one, (med Kalt)
with Mortar, (f
fom Airet to conftip
ftringe, (Hænder o
paa) to bind Hand a:
to faggot one; (fo
ne) to hoodwink, b!
—8 Munden) to
(en Krands) to w
Garland.(i Næger):
Corn, bind it into?
(Bøger) to bind,
be) to enwrap.(
to pack np» makcup
dles, (Skeener om
Ween) to bind a bro
with Splints. (lee
derne) to rie one uj
limit, (fig felv) c
ourſelf, ſtint yourſ
fil Ordene) cu ty 0!
up to the Words.
faa bunden, at 70.7
tied up, that &c.
Bindebtelke, a C.ofsb
Bindebrev, a congrat
Letter to one on ch
verſary ofhis chrittia
by which he is bound,
a Gift or give a Tre:
mm Hm gr
Bi
nes, O ſtrucdion.“
Bøden, Binding, Tying.
Budende, (ſom Medicamen-
gr) adftringent ; caftive,
Sisdeerd, a Tonjunction.
Anderteb, 8 Cord, Robe.
Bintererm, 2 String, Thong,
Duderiis, Ogziers.
Btudeløe, Bindage.
Keyftone.
Distbols, a Twiſt. Cirder.
Drdiæg, Ligature, Ligament.
(i Søgninger) Jointing of
Trmberwork.
Budiagsbielke, Crofsbeam,
ingegarit, Packercad.
Biavingslægte, a Rafter or
loiſt crofs the Beams.
BintingsverE , Timberwork,
Carp-trer's Work, i
i e, a wooden Peg or
* to faſten Timber toge-
datid, Binding, Ligament.
Bing, s Binn. .
. Dog's Mercury,
Sletd, 3 Byword, Epithet,
AqjeSive.
ru, a Bear. i
BDiernebcer, Brambleberries.
Biørzedloe, (Urt) Brankur-
fn, Cowparſnip.
Biørsctræffer, a Bearward,
Sørnenunge, a Bear's Cub.
Biérainde, a Shebear.
Bwile, a Counterpillar.
dyeſt, a Counterpoſt.
Biqræd, the Burden ofa Song,
Refret.
Buet, a dainty Diſh.
Bel, (Birketræa) a Birchtree,
Sat, (et viſt Diſtriet) the
jerisdiction of a Village,
dekedommer, a Villagejudge.
detetoſt, a birchen Broom.
Viet, depoſed.
) 95 (
Adelie, Cpaaebr iv) Coſtive-
Bi
BDifætre, (et fiig) to depoſe a
Corpleata Church for 2 cer-
train Time, .
BDifættelfe, the Depoſing of a
Curpfe ac a Church for a cer-
tain Time,
Biſag, a fecondary Cauſe.
Biſidde, to fit by.
Difidder, an Aſſeſſor, a Judge
lateral, Aſſiſtant.
Biffop, a Bif hop,
Biffopeliq, epiſcopal.
Biſtops ChorPaabe, Rocher,
Biſtopshat, a Mitre, Biſ hop's
Crown,
Biftopø. Indſætning, the In-
throning of a Biſhop.
Diſtopotaabe, a Bif hop?s Pall.
Biſfopsſtav, a Crofier,
Bijfops Vicarius, Suffragan,
Siffoite, a Biker,
Biſlag, 32 Porch,
Biſloperſfe, a Concubine,
givet Mands) a Leman.
Bismer, a Steelyard,
Bismerlod, the Weight of ø
Sreclyards J
Bismerſtang, the Beam of a
Steelyard.
Biſoel, Parelium, Mockſun.
Difp, ſ. Biſtop. i
Biſpedsmme, Biſhoprick, Dio⸗
ceſe.
Biſpegaard, ſ. Biſpe⸗Refi⸗
dence.
Biſpe⸗Reſidence, a Bifhop's
Houfe or Palace,
Biſpeſtoel— a Bif hops Seat of
ee.
Biſpe⸗Vardighed,
pate.
Biſpe⸗Vielſe, the Conſecra-
tion of a Biſhop.
Biſpinde, the Biſhop's Lady
or Wife.
Biſſekræmer, a pedlar.
Bi⸗
Episco
Bi
Biſtaae, to ftand by, aid, as
ft, fuccour, back, fecond,
fupport; comfort, ftreng-
then,
Biſtand. Affiftance, Succour,
Retief, Adminicie, Subſidy,
Adjument.
Biſter, furious. outragious,
raging, flaming, fretting,
violent. (af Unfigt) grim,
Biſterhed, Fury, Rage, Fret,
Outrage.
Ditte, (meget liden) very
little.
BDitter, (af Smag) bierer,
acerb, tart. (opisret) rude,
crabbed, churlifh,
i d Bitter-
Sister ben, Cena) Bis
… Choler”
Ditterlig, bitterly. ræde
yrug, bieerly (ør of
Tears.
Bitterſod, (Urt) Bitterfweec,
Divaane, (er tilſtede ved) to
prefent or aſſiſting at,
attend ar,
Bivaanelſe, the Prefence or
Aſſiſting at, Meeting,
Bivei, a Byway.
Blaa, blue, azure. (himmels
b.) fkycoloured, blunket,
azure. (lfyfeb.) faint or
bleakblue. (morteb) deep-
blue, (ſlage cen brun og
Bb.) to bear one black and
blue, (ſorteb.) livid. (blaae
Dunſt) Fraud, Deceit; great
Promiſes without Perfor-
mances, (giore cen en blage
Dunſt) to impofe up: n, de-
Ceive, give one the Bag to
hold, to. dazzle or deceive
ore by a falfe Shew,
Blaaagtig, bluiſh, ſomewhat
blue.
) 96 (
B
Blaabeer, Whor
berries, Blaci
Blaabielde, (4
tle.
Blaabynke, (U
Blaafarve, to c
colour wich b'
Blaafarvet, bi
Blaafod, (et
Lanner,
Blaagraa, grid
Blaagrsn, lu
of Held
Blaaklokke, (
ottle.
Blaaknap, Dev
Blaaladen, bli
Blaane, (liden
Cloud.
Blaane, f. Cr.
the Sky lower:
(det blaaner fi
my Eyes grov
is caft before '
Blaasiet, blu
Slag) havin
and blue.
Blaar, Hards.
Blaargarn, Yi
Blaaeſlaae, (fo:
beat the Ey«
blue,
Blaaſlagen, .
beaten black a
Blaaſteen, Lapi
Blaͤaſtribet, bl!
ftreaked, havin
or Streaks.
Blaat Cie, abla
maade vove et b,
venture a Rlow
fra med et bl.
oft with a bro
Blad, (paa et Ti
aLeat, (paa et
bret)a Le:f. ci
(paa Kornbals
——
8383
Rn * —* færtt
, the Wind, is —
* — GE —* or BING Pir
are Forret tå ſoun 288
sge B. frå Sus Bor) to 3
dain. be Tom Tell- a —S
no Flactérer, to whifper into one" 5 82
i (ag to found anAlarm,
o turn over, en B Dam) to huff ea
tBook, to evolve Man at —8 ht. Bos⸗
fhicer off; breatx fen). to Bay che t Fer felt, to
Pjeces or Shivers, come offa Lofer, (dp, giøre
sed Blade saa) frolt) to elate, puf up, make
. . proud, " (af cen) to ſhew
fall af Leaves, Contempt, ta flight; —*8*
bold. no Account of, to fcorn,
s fiript ef disdsin, Cfnofe) to buff and
put,
Sengreen, Blæfebæl a Pair of Belfows
ganen, op” or Bellows.
Bal: Blæſebælgror, the Snout of
—A the —328* i
Raféiver, Blæfebælgeræder, a Bellowe
k Tobacco in blower,
Blæfes opr to (well, be uff.
2 Taſſel. blown up. (blive
mindex, Table of os be be prond or elated.
.… Blæft, high Wind, Blaft, Puff
' inting Ink, of Wind,
Blafſſert, (ringe Mynt) a
inkhorn. offer SU zut)
mini, Spot or Blur Blakfugl Hedgeſ parrow.
Inkpowder. Blakket, greyiſh.
Paperblurrer, a Blande,to mix, tpningile, blend,
al Scribbler. jumble, dafh . flammen)
to intermix togethe a
Standifh, ting i hverandre) to hurry
' or jumble together, make a
der. (paa Ban, Mingle-mangle, to a& in a
ble (paa Hu⸗ Hurry, (Bun med Band
. to dafh, dilute Wine wit
Gravel in the
mM Veſicatory,
er, e …
de, bliftering. Pa
XX
Mi
6 Slet
Water, to temper it, ( for⸗
dervet Viin med nye Mod)
" to ftum Wine, (fig i ans
dres Gager) to meddle with
other Rølk's Buſineſs. engage
your-
BI ) 98 ( Bl
yourfelf in them. (Metals
ler) to allay, temper Metals,
Siandbar, that may be mixed,
Blanden, (Blauding) Mix-
"ng. Mixtion, Mingling,
Blending, Jumbling.
Blanding, (SRennefte) a Mon-
rel. .
vuůwingeloder Aacb.
Siandrkorn/ Bolligmong, Mes-
in,
Blandt binanden, pellmell,
in a Confufion, confudfedly,
Blandfrivt, Mifcellanies.
Blant, bright, fhining, polifh-
ed, white, (b. Kaarde)
: a naked Sword.
Blante, (af, op) to farbifh,
ß——
Blantet, 2 Blank,
Siankning, Furbilhing. Bur-
nifhing» Brightening.
Blanffet, 2 Busk,
Dlas, f. .
Blee, a Sv:arhingelout…
Bleeg, pale, bleak, wan, fal-
low, faded, palled,
Bleeg, f. Bleegdam.
Bleegagtig, palifh, fomewhat
ale,
ækegblane, faintblue.
Slegdam, a Bleachingyard,
Bleege, to bleach, whiten,
Bleege, (FiØ) Cuttleſit h.
Bleegekone, a Bleaching -
woman,
Bleegeløn, . Pay for Bleach-
ing,
Bleeggul, ſtrawcoloured.
Bleeghed, Paleneſs, Bleakneſs,
Wannefs.
Bleeghvidt, Whitelesd, Ce-
rule,
Bleegladen , fomewhat pale,
Bleegmand, a Bleacher,
Whitſter.
Dleegning, Bleaching,
Bleegrøbd, faintred.
Slegn, a Blifter, Bla
Bi⸗ gne/ v. to gro'
ale,
Biegnet, full of Bl
Diet, f. Dlær. .
Blende, (blinde,
excecare, make bl
Solen)to dazzle o
f. bedrage.
Blendvert, Blinding
virg Shew, Illufio:
Tricks, Legerden
Bleffere, ſ. faare.
Biid, chearful, fprig
Blidemaaned, Febr
Blidbed, Che
Sprighelinefs, Gai
righten, y Blik, (Øicfaft) a Loa
of the Eyes, Eyes
Bli, (Stille) 2 Cå
Blit, (tyndflagen"
Jern) a Timplad
ironplate.
Bliffenflager, a
Tinplatewor! er,
Blitftille, (Hasfike
Blind, blind," (Se
orpretended Alarm
det ene Øie) bin
Eye. (tænfer 9, 4
b) tell me it (not
Blinde, (i Blisi
—EX inco!
(gaae i B.) to
in the Darl :
Blinde, (bos Krigsfod
to cover open Tru
Blinde, (giore blind)
make blind; to l
one, (bedaare) t
icate, infatuare.
paa een) to caft a M:
one?s Eye»,
Blindebut, Blindma
Dlinden, Spricfail, 4
Sprit-top-fail, (66
—*—
vel va sa 2
Bl
Slinden, (Blinding) Daz-
zling»Blinding; Infatuation;
Beguilin Hoodwinking.
Blinder,
iSoen) Shelves. Sands,
Blindfægrer ; a Sort of Fen-
cers, rhat fought hoodwinks.
Blindfodt, blindborn,
Blindbed, Blindnefs, Cecity;
Abl-piv. J
Blindnelde, dead-Nettle.
Blindorm, a Blindworm or
Sloeworm.
Blinstarm, the blind Gut,
Blindehen, raſſhly, heedleſa-
y
Blink, a Glimpſe.
Blinke,
ſhiné, glitter, gliſter. twin-
kle, ſparkle. (med Øinene)
to wink, twinkle wich che
Eyes, to blink, . -
Blinten, Glitcering, Glifter=
ing, Sparkling. (med Øineés
Be) Winking, Twinkling.
Slis, (Plet i Panden vaa en
Sejt eller Koe) a Spot in the
Forehead of a Horſe ot a
Cow. (en Heſt eller Koe)
Blackberrry.
Blive, to be, become, grow,
(til) co exift. (paa ef Sted)
to abide, tarry, ftay. (afs
fældig) to decay, fall away,
(afmægtig) to faint, lan-
guifh, pine away. (Aften)
to grow towards Evening,
(bledagtig) co grow foft,
effeminare. (deelagtig i) to
fhare, or partake in. (flys
verredig) co be fledged. be-
gin co have Feathers. (for⸗
fræffet) co fall into Frights
(friſf) 10 recover, gruw
whole, pick up vour Crums.
(bart ved) to perfift, con-
tinue fte — to perſevere.
(daard, ſom
3906
—— og Banker
(ſom Metaller) to |
teen) to pe⸗
g
Bl
trify. (meget hidſig) to be
all on Fire, burn Violently.
be in a Rage: (heel, læ
ges) to heal up. —
to be publif hed abroad, be
aivuiged. (Infig og glad)
to clear np. (løb) to run
mad. (fgærf) to gather
Strength. (fvåg igien). to
relapfe into Sicknefs. (file
bage) to remain, be left bes
hind. (fif intet) to come,
or fall to nothing. be loft,
vanifh, (til Træ) to be
turned into Wood. (tåut)
to be huſhed. (vaad) tå
be moiſt. (vaer) to behold,
obſerve, eſpy, discover, (ved)
to go on; to proceed; (bes
de) ro take up, to reform,
(boven) to ſfwell. (Gol
Dat) to turn Soldier, (Doe⸗
for)to go outDottor. (lærd)
to make a good Schclar,
(Prœft) to enter into Or-
ders. (en brev Mand) tø
prove a gudd Man, (lad 5.)
chufe then, (blive et Of⸗
fer for Ondſtab) to fall a
Sacrifice ro Malice, (bvad
vil der blive af) wher will
this come to. (iad blive,
bære ftile) forhear. (han 6.
aldrig nogen færd Mand)
he will never make a Scho-
lar. (b. fyg) to fall, grow
ſick. (blive feed om Ørés
ne) to blufh; be affrighted.
(b. borte, daane) co faint
away. (b. berømt) ro acquire
Reputation. 6; færdig) to
finiſh. end. (blive, omkom⸗
me) to periCh, be loſt. (Ski⸗
bet blev paa den Kyſt) the
Ship was caft away, or loft.
on that Coalt. (500 Mand
bleve i Slaget) 500 Men
were killed in the Battle,
(blive ved ſit Forehavende) to
abide in your Vurpoſe. (lad
o
Bl
os blive derved) let us pitch
wpon that,
Blivende, becoming, growing,
abiding. (vedblivende) per-
manent, conſtant. (her er
ingen Bl. Gted for ham).
here is no Abiding for him,
Bliveſted, Abode.
Blixfuld, ſtark or deaddrunk,
topheavy.
Bloð, Blood, (ſorknet ell
levret) Gore or clotted Blood.
(Blodet er aldrig faa tyndt,
det er dog tykkere, end
Band) Charity begins at
Home. ” .
Dlodaare, 2 Vein,
Blodbad, a Slanghte., Mas-
facre, Butchery, Bloodfhed-
ding.
Blodbyld, a bloody Sore,
Ulcer. Apofteme or Bile.
Bloddom, a Judgment or Sen-
tence of Death.
Bloddommer, a criminal Ju-
ſtice.
Blodfane, a red Banner or.
Flag.
Blodfarve, ſanguine Colour,
Blodfægter, a Gladiator.
Blodfinke, 4 Redfinch.
Blodflod, the bloody Flux,
Blodfuld, ſ. blodriig.
Blodfylde, Plethory or Abun-
dance of Blood in a Body.
Blodgang, Hemorrhagy, Dy-
enter Y.
Blodgierrig, bloodthirſty,
fanguinolent, cruel,
Blodbevn, Vengeance of
Blood.
Blodhund, a Bloodhound,
Blodig, bloody, covered with
Blood, truculent.
Blod⸗Igel, 2 Leech.
Dlodt᷑lump, clotted Blood,
) 1000
Bl
Blodpenge, che Price |
Blood,
Blodpisning, the Piffing «
Blood,
Blodpslſe, Blackpudding.
Blodret, criminal Court.
Dlcortig, fanguine, full «
Blåod, plethorick.
Blodriighed, Plethory.
Blodrød, fanguine, .
Blodſamlen, Sanguification.
Blodsforvande, a Relatior
Kin or Kinsman by Bloot
Blodsforvantſtab, Copfan
uinity, Kindred by lod
Parentage, of the fameBlood
Blodſtam, Inceft, |
Blodſtænder, a inceftuou
Man.
Blodſtænderiſt, inceſtuous.
Blodſtkyld, Bloodguiltineſ
capital Crime,
—8 a Dyfentery,
Blodfpytning, bloodfpitting
Blodſteen, Bloodftone.
Blodſtillende, ſtyptie.
Blodſtyrtniug, Hemorrhagy
Blods⸗Udgydelſe, Bloodfhed,
—S Blood,
Blodſuer, a great Exactor or
Extortioner.
Blodfuerie, Extortion, Flees
cing
Blodſuerſt, fleecing, extort-
ing.
Blods Uhumſthed, Serofity,
Blodſuur, toilſome, painful.
Blodtorſtig, bloodthirſty,
bloodyminded.
Blodtorſtighed, Thirſt after
Blood, Cruelty.
Blodurt, Tormentil.
Blodvidne, a Martyr.
Blok, a Blok, Log, Stock,
Trunk, (til Paryt᷑) a wooden
Head, (Fatfiges B.) che
Poorꝰs
Bl
Poor's box, (BIS) a Pulley;
+Block. (Boglineb,) Bow-
lineblok… —— Sheer
block, (Halsb.) Tackblock,
'Sitovsb.) Ciewlineblock,
” fØnggordingt.) Buntline-
sfgordingsb, )
Letchlineblock. —(Gtænges
* Topmaftftayblock,
.) Footblock,
Sane
GR Tackleblock. ans
tdb.)Runnerblock, (Bieb.)
:» (Bra$b.) Brace-
—ER
jangerb ) hangin;
5 Aj
Shoeblock, —88 Biddle-
Hoch, (Rd
Down-
kalingblock, -
Liftblock.
Gæerblock.
lardblock.
Smuchblock. («
—*88—
aldb) Haf-
Kind
55
Bltere, to block up a Place,
Berbuns, a Blockhoufe, a
ube of Timber at the
Riverfide,
Bloffedreier; -a Turner of
Blocks,one,that turnsBlocks
and Pullies,
Setæinume, the Hole of a
Block, !
Bergive, the Shiver of a
dietſteen, Blockftone,
nn Blomfaal, Collidower,
; Femme, a Plum. (tet)
Prune, (forte) Danton.
lie Yolk. [!
—e— Hr
he ves in Clover,
,) Sommerræ, s Plumtree,
' Sommer, fowered,
|
) IOor (
id Eyes.
ilde jane, CInbgutning) ',
BI
Blomſter, aFlower, Blosſom.
(Træerne faae i BI.) the
Trees are in Blosfom,
Blomſterbœger, the Calix or
Cup of 2 Flower,
Blomfterbed, 2 Flowerbed in
wiomferbnker, a Nor:
omſtert 1 2 Nofegay.
Dlomherduft, åTufe of Flow
BlomfersÆlfer, 2 Florif;
one, who cultivares Flowers,
Bionfterføn, Capillaments of
Diomfter —* ( Cyne ſom
fælger Glomfer) a Nofegay-
woman,
bauge, a Flower
Som
len,
fomfterbiender, 1 Florift-
one, who is fkilled in Flow-
ers; a Botanift,
Blomſterkorteer, a Parterre,
Blomſterkrando, 2 Garland,
a Crown of Flowers,
Biomfterløg, Zviebel, 2 Bulb
of Flowers,
Blomftermager', one, that
makes Flowers,
Blomſtermaler,
Painter, or a
excels in pi
Blomfterpotte, a Flowerpot.
Blomfterqvarteer, hf Bloms
ſterkorteer.
Blomfteriig, florid; covered
with Flowers,
Blomſtertid, the bloomy Se»
fon, 'Springtime,
Blomfterver?, Flowerwork,
Flourifhes, Garlands, Fe
ſtoons.
Blomſtervidenſtab, Botany.
Sl⸗owſter zwiebel, ſ. Bloms
ſterl⸗g.
2 Flower=
Blome
bed
smgre, to bloom, blos(om, Xl
blow. (lide nel, være be⸗
roint) to flourifh, be in
Repute, Vogue or Eſteem.
Caf) to ſhed, ler fall it's
Blusioms.
Blomſtrende, blooming, blos-
foming. fonrihing.
Blonde, (et Slags Snipting)
Biondlace, .
Blondine, a fair Woman.
Bloqpvade, f, Blokade.
Zloqvere, f. blokere.
Blot, (bar) naked, uncovered,
bare. (af b. Mistanke) of a
mere Suspicion, (med 5,
Kaarde) wich drawn Sword.
Blot, (allene, fun) but, on-
ly, merely. (figejrem) plain,
without any Ornament,
downright. plainly.
Blothed, Nudity, Nakedneſs,
Barenefs,
Blotliggen, (i Fægtning) the
Lyins open in Fencirg.
Blotning, Denudation, Unco-
vering.
Blotte, ta uncover,. bare,
"make naked. (fit Bryſt) to
open your Breaſt. (fig ſelv)
to expoſe yourfelf, lay your-
felf open. (fin Skam) to
roſtitute yourſelf. (fin
ngel) to make your Pe-
nury appear, (fine Tanker)
to discover yrur Mind,
Blød, fofe, limber, fupple,
fmoorh to the Touch, (moer)
tender, mellow,
Blødagtig, foft, effeminare,
tender, nice,
Blodagtighed, Softneſs, Effe-
minacv,
Bløde, (1 and) to moiften,
warer, ſteep. ſoak, macerate.
(giore blød, væg og lind)
to foften, mollify, lenify,
make foft,
) 102, (
Bl
øde, e af /
bleed. (af Naſen)
at the Noſe.
Bløde, (det) ſ. the
or the Soft,
Bloden, Bleeding,
ning) Soaking.
Dlodgisre, to foften.
lenify, make fofe, e
(Dierterne) to melt
Hsart<,
Pigegiørende, (fom
ler) Lenitive,
Blosdgiorelſe, the S
Moluifying.
Biodhed⸗ Raghed)
Smoothneſs to ch
(Ovindagtighed)
nacy.
Blsdhiertet, fofr, el
Blodhiertighed,
I fm acy. |
Blodmunder, tende
Blsdne,
ſort.
Blsdning, Steeping
ing.
Blodſindet, f. blødt
Bloadſoden, ſofthoile
poached Egge, rat
Blsdt, foftly, tende
ſteeped., ſoeked.
Blues ved, to blufh
in the Face throug
to be af hamed of,
ful, or ſhamefaced
Blufærdig, baf hful,
ced, modeft, dem
Blufærdigen, bafhfy
deſtly.
to foften
Blufcerdighed, Baf
Shametacednefs, !
Demureneſs.
Bluunung (fort Sovn)
Wink of Sleep, S!
Bo
dlunde, Cblinte med Øinene)
'to wink or blink. (ſove fags
teligen) co ſlecp flighely, to
nap.
Banden, (Blinken) Wink.
Sine u8, (Saffel) 2 Flambeau ; g
—8 (brænde) to blaze,
flafh or dame. (i Unfigtet)
to blafh, colour, be aſham-
Blnffer, Blazing. (i Anſigtet)
hing, Flaming,
Blee, f. blnfærdig.
Bliv, Lead, (tætte med Bl.)
to lead a Roof.
Bivent Leadftone, Black-
Dlyantspen, a Leadpencil.
Aęærts, Ore of Lead.
—5 — (bleghbid) Whire-
—*& a Bullet,
Bisplade, a Sheet of Lead.
"Blsinor, a Pluinb or Plumb-
rule,
Seſtum, Droſs of Lead,
Bivftøber, ſ. Blyetækker.
IAkeſtekte, a Pig of Lead.
Bimætfer, a Plummer,
Bivwælterbammer, a Plum-
mer's Mallet,
Blytrætter, a Glazierꝰs Vice,
Bivvægt, a Plummet.
Boble, (VPandboble) a Bub-
døbte (ſtyde Bobler) ro bub-
le up.
—8* the Bubbling up.
doed, (hvor Vare falholdes).
: Shop» Warehouſe. (Verk⸗
fed) à Workſhop, Work-:
houſe. (paa et Market) a
Booth, Sral!,
doed, (Raad for eller imod nos
get) a Remedy,
É iD '
— " & €
—3
al 3 ”
FLS SE SE
) 103 (
Ba
Boed, (Bebring) Penigence,
Repentance, Converfion, '
Bodfaærdig, penitent, repen-
tant, contrite.
Bodfærdighed, Repentance,
Sontrition, Sorrow for our
1115.
Bodfeltſtroe, a Naphew.
Bodmerie, Bottomry.
Bovmertebrev, a Bill of Boe
to
* Twoelig Dwilling;
Abode. (Boebave, Boeffa
Housholdgoods, Moves bles,
Furniture, (Efterladenſkab,
Stervboe) Eſtate of a dis-
eaſed.
Boe, v. to live, dwell, abide
ſomewhere. (bos een) to
lodge in one's Hqufe,
Boehave, Housholdgoods
Moveables, Furniture.
Boelis, Dwelling, Dwelling-
place, Manfionhoufe,
Boelfrab , ſ. Biſlopperſte.
Boepael, Abode, ſ. Boelig.
Boeslod, Eſtate. Fortune.
Bog, a Book. Volume, a Pam-
phlet. CPøpiir a Quire
of Paper, " (Kladdeb.
Book ofRemembrance, (pla-
nere, fammenlægge, hefte
og indbinde en Bog) to gine,
fold, ſtitchand bir.d a Book.
( føre til Bogs) to book
own, entér a Thing into a?
Book.
Bogbind, Cover of a Book.
Bogbinder, a Bookbinder.
Bogbinderbret, a Bookbind-
er's Board, .
Bogbinderbaandver tr
a Bookbinder's Trade.
Boabinder preſſe, a Bookbinqd-.
erꝰs Sowingpreſs.
Bogbinderſtempel, a Book-.
binder's Coin, J
Bogbinderſvend, a Journey-
manbookbinder.
Dog:
Bogſinke, s Chaffinch. -
BDogt-rer, a Stationer,
Bogguld, Leafgold.
Boghandei, Bookfleller”?s
Trade.
handler, a Bvokſeller.
Soßhandiers Sorlagsbøger,
cheBooks.printed for aBook-
ſeller or a Bookfeller's Co-
tes,
Bogholder , 2 Bookkeeper,
Bosholderte, Bookkeeping.
Boghvede, Buckwheat, Beech-
Beghyive, 2 Bookfhelf
ghylde, 2 Bookt helf,
Bogkiende, (Bogmarke) 2
Tasfel, .
Boglade, aBookfeller?s Shop.
Boglært, booklearned, verſed
in Books. i
Boglige Ronſter, liberal Arts.
Dogmøl, a Bookworm,
Bogreol, Book-cale.
Dogs Afdeling, 2 Chapter,
mindre) 2 SeAien,
Bogſal, a Library.
amling, Colledion of
Books, Library.
Dogfere, to tow or haul a
Ship.
Bogſering, the Towing or
Nauling of a Ship.
Dogs Sormat, the Form of a
Boo
Bogforfatning, the Compil-
ing ør Compofing of a Book,
BDogsforfatter, an Author,
Compiler, Bookmaker, Wri-
ter.
Bogſtkab,
Books.
Bogs- Oplag, Edition,
Bogſpænde, 2 Claſp.
Bogſtav, a Letter. (Begyn⸗
deiſesb.) initial Letter. ($0-
re) capital Letter.
Dogftavelig, lireral.
a Repoſitory for
) 1040
Bo
Bogſtaveligen, literally, '
ballv.
BDogftavere, to fpell.
BDogftavering, Spelling.
BDogfiavsregning, Algeb
Bogftavs » Jorfærning,
Anagram,
Dogftavs Udeladelſe,
Eliſion.
BDogſtoel, a Readingdeſk.
Bogtrykker, a Printer.
Bogtrykkerbengel, the
or Rounce of a Printi
preſs.
Dogerykterfarve, a Print
n
Bogtrykkerfeil, Faults of
Prefs, Errata.
Bogtrykkerie,
houſe.
D
trykkerkonſt, che Ar!
rinting.
Bo gtrykkerpreſſe, a Printi
preſs.
BogetrykkerRib, a Print
alley. *
Bogtrykkerſteg, the Galle
of a Printerꝰs Preſs.
Bogtrykkerſtok, a Taiipie
Bogtrykkerſvend, a Journ
man- printer. (den, f
flager ved Preſſen) a Pre
mean,
Bogtrykkertenakel, Viſorin
Bogtrykning, the Printing
a Book,
Bogtyv, a Plagiary.
Boehave, Boeffab, f. B
Bøje, (Fodjern) the Bilbo
(Sseterm.)
Bokling, red Herring.
Bold, a Ball. (Fodbol
Football, (ſpille Gold)
play ar Ball,
Boldformi3, globular.
Bold⸗
a Printi
— ——— ———*
—
deldgade, f. Er. (være paa
. fan egen 8.) to. ftand upon
voar own Botrom.
Boſdhuus, a Tenniscourt.
deldmager, 2 Footballmaker.
| Zeldmefer, Tenniscourt-kee-
per, Mafter of a Tennis
Court.
Boldipil, a Tennisplay.
Beer to commit Vhoredom.
Bole,s Mittre(s, Concubine,
"Bol, 1 Gallane, Amorift,
Forzicator. ” "
Bolerie, Cancubinage,
Amours, Loveintrigue.
Bolerſtk, whorifh, amorous,
leacherous.
Delig, 1 Dwelling, Manfion,
iration, Domicil, Abode,
Refidence. .
Belle, (i Mad) a Dumpling,
lærle Pudding. formed like
Balls,
Belle, (Sar) a Bowl,
. Della, fwoln, puffed up, (med
Reøme) ſuppurative, puru-
Jese,
Beleabed, Tumour, Swel-
kag. (med Rodme) Ulcera-
tion, Suppuration.
Bolse, to ſwell, tumify. (med
Søde) co matter, ſuppurate,
ulcerate. draw to 2 Head.
Bolſter, Bedticking.
Belt, a Bolt, an Iron Pin, or
Peg. (B. og Jern) Fetters,
Shackles, (lægge i ogJern)
to fetter, iron or fhackle
ene, put in Iron,
Dolce, (Sfibs) Bolts. (Pyt
tings.) Chainbolts. —5
5.) Drivebolts. (Dieb.)
Eyebolts. . (B. m3 tyfle
Hoveder, Slutteb.) Fore-
lockbolrs. (Xlintb.) Clinch-
bolts. (Hageb.) Hookbolts.
(Slintteb. til Yyttingsfkin⸗
nerne) Preventerbolts. (Hat-
tebd) Ragbolts. (Ringb.)
) 105 (
Ringbolts. (Fittfantedeb.)
30
Squurebolrs, (B. med flir⸗
fantedejoveder) fquarehead-
ed Bolts. (Pompeb.) Pump-
bolts. Cen Jagebolt at drive
Bolter ud med) a Starting-
bolt,
Bolus, (Fitleer) Bole.
Bolverk, (Forſtandsning) Bul-
wark, Baftion,
Bolverkspenge, Keyage.
Bom, (GSlagb.) a Bar to ſhut
the Paſſage, abarricado, Turn-
pike.
Bom, (til Skibs) a Boom,
(Kiyverb.) Gibboom, (Mes
fan$5.)Mizzenboom( Under»
læfcilsb.)Lowerftuddingfail-
boom. (BSovenleſeilsb.)
Topmaft-ftudding-failboom.
Bombardeergalliot, a Bomb-
keteh.
Bombardere, to bomb, bomb-
ard, attack withBombs, throw
Bombs upon.
Bombarderer, 2 Bombardier.
Bombardering, Bomberding.
Attacking with Bombs,
Bombe, a Bombfhell,
Bomeruſe, (fedt Fruentim⸗
mer) a Dowdy,
Bommer, (Feil) a Tail, Mis-
take, Trip» Blunder. (ride
B.) to be baffled, fruſtrated,
disappointed,
Bomre, to fail, mistake, err,
blunder.
Bomolie, ſweet Oil, Oil pres-
ſed out of Olives, Salladoil.
Bomſtille, hufh, quite ſilent.
Bomuld , Cotton.
Bomuldotsi, Stuff of Cotton ;
Callico.
Bomuldstræe, the Cottontree.
Bonde, a Countryman, Pex
fant, Husbandman, a Villa-
ger; a Clown. '
ops
cal,clowni
Bo
, agreftic, rufti-
fh, boorifh, (grov)
unpolifhed, rude, '
BDondeagtigen, conntrylike,
"like a Clown, . in a ruftic
Manner,
Bondeagtighed, Ruſticity,
Incivility, Rudenefs,
Bondebye/ a Village.
Bondedands, a Countrydance.
Bondedragt, a Peaſant's Ha-
bit or Ga:b
Bondefeft,theFeaft or Harveſt-
home,
Bondeggard, a Farm, Tene-
ment,
Bondehnns, a Countryman's
Rut, Cot
or Cottage.
Bondehytte, ſ. Bondehnus.
Bondekarl, a Couniry-Lad,
Swain, Hind.
Bondekittel, a Countryman's ;
Jacket.
DBondelnold,a Hoydon,Churl,
Lobcock, Countrybumkin,
Bondekone, a Countrywoman,
" Bord, Cat fpife ve
Bonde koſt
Bondelaug, the Community of
Peaſants.
Countryfare.
Bondelehn, aFief held by Soc-
cage, 2 Fief
ignoble.
Bondelevnet, Countrylife.
a rural or
ruftical Lite.
Bondemaal, Gibberifh,Coun-
try-diale&,
Bondemand
Peaſant.
a Countryman,
Bondemnſtat, (Urt) Drop-
wort.
Bondepige,
a Countrylaſs.
Zondeplager, an Oppreſſor of
Peaſants.
Dondejrilem nd, a Country-
fiidler or
Dondeſproq
Minſtrel.
ſ. Boudemaal.
Bondeſtand, = Courtryman's
Extraction, (alle Bonderne)
the Peaſantry.
) 106 (
Bondeſtolthed, r
ſottiſh · Haughti
Bondeviis, clow:
Way, (paa D
like; like a Cl
Bondevogn, a C
Bone, tocleanfe,
to burnifh, poli.
Boneklud, aRubl
clout.
Donner, (en Præf
man's Bonnet,
Bonnet, (Sfibsti
ner, (GStibet $
Geil og Bonnet
Ship has her Co:
net abroad. (f
to lace on the Bu
ud 9.) to ſhake
net.
Bor, a Bore. Pi:
let. (Huulb.)
Wimble. (Ren
går for Waterpi
(dætteB. )co to I
fpread the Tabl
B. )to clear the 1
igtil B.) to fit
le, (ſtaae op
rife from Table
odt B.) ro keej
le, to live plenti
Board. SS kibst
gage om B.) to
imbark. (gade fi
from Board. (
Lord's Supper,
Guds B.) ta co
to receive theCot
Lord's Supper,
a Fr dingtable.
a Board.
Bordblad, a Leaf
Borddug, a Table
Borde, (Bromme.
Edge, Lace, or
r he Upper End of
the Fort of the
Boardgoods.
Peklæte med Bra⸗
ærd, vwainſcot.
rat, a TableCom-
Fellovboarder.
a Tablebell.
i, a Stand to fet a
mn
ig, the Blefling of
,» the Saying Grace
d after Meat.
mer, Offals, Rem-
Iablebeer, Table-
lå, the Company at
.govd Manners af
ĩ Tableralk,
tTøbletackling,
r Teblefriend, Para-
rexouſin.
r Teblewine, Rape-
[ Wine, .
toembroider, make,
ore, make hollow,
'å TO wear into a
en Hierneſtal).to
. en Conde). to
Barrel,
brer,
t, Faeſte) a Caftle,
ce or Hold.
ig) Truft, Credit.
a B.) fo give or
Truſt. (tage paa
ke upon Truft,
je paa Credit) to
ike upen Tick er
Bergegaard, a Farmhoufe, ꝙ
Manorhoufe, the Coartyard.
Borgemeſter, a Burgmafter,
Mayo
Dorgermefterkinbede, (Bor
emeßerſtab) a Mayoralty,
urghmafter's Ofite.
Borgen, (Caution) Bail, Sax
curitys Caution, Mainprize.
(ſtille B.) to give, put in Bau.
(blive B. for cen) to hail
. one, . .
Borger, (cen der laquer af
andre)-a Borrower.
Borger, 4 Citizen, Burgefs,
””Burgher, Freeman, a Com-
moner, (foragtelig) « Cie.
(blive B.) to "receive the
Rights of Cirizens, .
Borgerkone, aCitizen's Wife,
a Citeſg. |.
"Borgerlig, civil, citizenlike,
Jævn) plain, popular, (fb.
æring) 2 Citizen's Trade.
or Dealing. (b. Krig) civil,
inteftine War,
Borgerligen, " (paa Borgere
viis) likea Citizen, in a citi-
genlikeManner,civilly, plain-
ly, fparingly, without Shew
and Noiſe. (feve b.) to lead
a civil Life, £
Borgermand, f. Borger.
Borgerordning, the Police or.
civil Regulation,
Borgerpligt, the Duty ofa Ci-
tiaen.
BDorgerret, the civil Lew.
Borgerſtab, the Freedom of a
City, Burgherfhip. (tager
vinde fit 9.) to be a Free-
man or Burgher of a Town.
Borgerſkab, Calle Borgerne)
theCommonalty ofBurghers.
Borgerſkab, (under Gevær)
the PA sed et sat N ?
or: i
Mm. "
Bo
Borgerſtand, the Commonal-
Borgerftue, the Servant'shall,
Borgervagt, the Guard of
Burghers, .
Borggreve, Burghgrave, Vis-
count.
Borggrevinte "VW scountefs.
or ØD, iscounty.
Dorre, a —* Clotbur. .
Dorrekarde, Fuller's Thiſtle.
Bort! af Veien! away! ger
you gone ! avaunt.
Bortbære, to carry away.
BDortbide, to bire off.
BDortbegive fig,to abſent your-
felf, to withdraw, depart. go
away, retire,
Bortblæſe, to blow away.
Bortbringe, to bring, carry,
eake away, to remove it,
Bortbytte, to exchange, bar-
ter, truck, chop or ſwop ſo-
merhing for another,
Bortdampe, to evaporate,
reek or ftcam out, to ex-
hale,
Bortdampuing, Evaporation,
Reeking or Steaming ont.
Borttdøe, to expire, die, de-
ceaſe, die ſudderly.
Bortdrage, (begive ſig bort)
to withdraw, retire.
Bortdrive, to chafe, drive or
turn away,
Dorte, away, out of the Way,
abſent, gone. (langt bort)
far off, a great Way off. (væs
se b. fra et Sted) to be ab-
ſent or a great Way from a
Place.
Borteblive, to ftay out, (for⸗
fvinde) to disappear, vanifh,
go ont of Sight. …
Dortrfæfte, to leaſe, let or farm
our.
Bortfæftelfe, the Leafing or
Farming out.
) 108 (
Bo
Bortfare, to depai
wirhdraw, fet e
Bortfart, the Dep
ting out.
Bortfeie, to ſwee
Bortflsien, fown
Bortflyde, to flow
Bortfive, to fy. ri
BDortflyrning, Ren
ing of aLv iging
OT a Place.
Fortflytte , to rer
quit or leave yot
(en Zing) to rem
into another Place
it away.
Bortflyve, to fly aw
disappear, ger 0
Bortfivvninsg, &
away.
Bortforpagte, to
or let out.
Bortforpagter, 2
Bortforpagtning,
or Leaſing out.
Bortføre, to car
trenfport, to ſn
(Børn) to ſpirit
away Children,
frue) to run away
gin.
Bortførelfe, the
Transporting.
aways the Run:
wich.
Bortgaae, to go
yourWaysget yot
to depart, ſet out
yourfelf, march
Bortgang, 2 Deps
trear, Retiring.
Bortgivte, togived
to marry of mM
Daughter,
Be ) 109 (”- 80
ive away: fpend
> bettow Bpon, co
nr» allow, Cved
to bequeath one
he Giving aw ,
Donation, Rk
te cut off or
» hire out. (fig
'e out or ingsge
drive, turn, or
. (af Landet) to
wone, drive him
end Home,
nven, turned, or
£om Houfe and
b the Chafing or
' laden , fpeed
ile to get away,
fung awsy, loft,
o caſt, throw or
» (forlægge) to
. not to know
bd it or what you
With it, to put
Vay.
the Throwing or
7 .
fo get away, dis-
bes) to be loft.
got away, loft,
) put or lay a-
» long for going
longing Defire
land) to draw
ey Water from
' another.
Bortledning, the Conveying
of Water from one Place to
another
Bortleie, to leafe, farm, let
out. .
Bortleier, 2 Leaſor.
Bortleining, a Leaſing. Letting
or Farming Out. !
Bortligge, to be diftant, ly
afar off. , .
Bortliſte fig, to flip or flide
away; to ſteal away, ſnea
awåy, convey yourſelf away.
Bortlove, to promiſe. engage
your Word, (en Datter)
to betrorh.promife or affiance
a Daughter to one, (V
nen er b.) the Coach is. fo-
refpoken, befpoken or ber
fer,
Bortlabe, to run, fy, ger.
(camper away, betake your-
felf to your Heels, fhew a
fair Pair of Heels, make your
Efcape, to turn your Back,
Bortlabning, Eſcape, Flight,
Bortpakke fig, to make, run,
(camper away, get 7on gone,
tro abſent yourſelt.
-Bottreife, v. to part, depart,
ſet eur,go away from a Place,
go abroad.
Bortreiſe Cen), a Departure,
Setting our, a Moing away
from 2 Place,
Bortreiſt, departed, fer one,
gone away,
Bortreven, pluckt or pulled
off,
Bortride, to depare, ſet oué
on Horfeback, toride away.
Bortrinde, to run off er flow
out.
Bortrive, to pull, pluck away
by Force, to tear off, take
o
Bort⸗
⸗
Bo
Bortrsmme, to fly, ger,
fcamper awåy, make Your
Efcape. f.bortløbe fræ. give
one the Slip. Tfra $oræl>
dre, Mand 16.) to elope,
Bortrømming. Eſcape. Flight,
Bortradde, co remove ſome-
thing, fer it out ofthe Way,
(giore af med) to deftroy,
exterminate, cut off,
Bortrykke, co pull, pluck
away by Forée, to tear out.
DBortfælgeé, to fell utter, dis-
pole of, put off, to vend,
Bortfætte, to put aſide, fer
afide or apart, to remove,
(paa Rente) to puf on 1n-
tere, .
Bortſee, to turn your Eyes
awey from.
Bortſeile, to depart, ſail away,
ſet ſail. put out.
Bortſende, to fend or diſpatch
away » fpeed gway. (Bare)
to forward, diſpatch or con-
vey goods, .
" Bortfendelfe, the Sending or
Diſpatching away, Forward-
ing, Cenveying.
Bortſtaffe, to remove, put
away. fend a great Way off.
Bortſtære, to cyt off or our,
BDorrftienEe, to give away to
one, målt one aPrefent of,
refent one with a Thing,
beftow upon him,
BortftienEning, che Giving
away, Beftowing upon, Do-
nation,
Boreſkikke, ſ. bebtfende.
Bortſtrække, to frighten,
ſcare one away.
Bortſt yde, to puſh away,
Bortſkyldig, due, owing.
Bortſtylle, to wafh awa
(ſom Vand gior ved Diger
to wear away.
) 110 (
Bo
Bortſlaae, (af Tanke
drive away dispel,
Bortſlæbe, to drag;
hurry away. |
Bortflænge, f. bort
Bortſnappe, to fa:
fteal away, Cen Fig
away with a Girl,
Bortſuappelſe, the 5
away, Robbing.
Running away wil
Bortfnanper, Cen) g
Bortſnige, (noget
rivately, purloin,
eal dway. (fig)
Mneak; flip away,
Bortſove, to flip fom
" Sleeping too lare,
Bortipille, (Penge
Money by Gamim
Bortſpringe, to leaf
” hop away,
Bortſtiele, to ſteal⸗
rob, plunder.
Bortſtsode, to puſh
away, ſhove one
his Place,
Bortftødes, to fly
Duft, be dufted :
blown abour rs Du
to Duſt.
Dortfirede, to ſtrike.
Bortſvinde, (forfvin!
appear, vaniſh aw
Legemet) rv fall aw
meager. (om 9æ
un(well,
Bortfvindelfe, a Fall:
aGrowng meager
Borefvgrine, to fwi
to eſcape by Swir
Borttære, tro confun
Borttæœres, to be c:
walted, grow mea
away.
Borttage, to take aw
ve, doaway,Wwithdr
DC) to deprive, ber
of fomerhing, ta
(Fortryllelſe) to di
Aa
Bo
Bertaive, to give away, ſpend
on, ro beftow upon, to
gnter upon, allow, (ved
detameut) to bequeath one
iomer ung,
berian the Giving away,
Betourg a Donation, Lar-
gjuon.
Benbagge, to cut off or
—*
Benber, to hire out. (fig
kb; mo hire out or ingage
an, to dri
ege, to drive, turn, or
chile away. (af Pandet) to
evk, outlåw one, drive him
from Houfe end Home.
Bertjager, driven, turned, or
— away, exiled, ourlaw-
td, driver, from Houfe and
sf p Horne,
Bortjesning, the Chafing or
| Deving away,
Bortile, ru haften, ſpeed
"Hifte ro get 2way»
i”
rf, bertkaſtet, caft,
tiroya er fang away, loft,
—* LDS or
ir away orlægge) to
Iefea Thing, not —
skere tø find ir or what you
krve done wirh it, to put
ert of the Way.
the Throwing or
) 109 (" 3
Bortledning, the Core= æg
of Warer from uns Piac: 4
another
Bortleie, tv jette. æn
our,
Bortleier, 2 Lex",
Bortietming,
or Farmirg ve
Bortligge, mm ie all
safar of.
refpoker., be"; use ur Die
fer,
Bortlobe
Bortlobnins.
Bortpakke fg, "+ 5:
fcainpe?
to bit
Borrreiie, van ——
fer eur, gt 5v7) oms Pam
go abroad,
Bortrurfe (8, 1 Dem
——
———
Bo
Sortromme, to fly, get,
fcamper awåy, mske your
Efcape, f.bortløbe fra. give
øne the Slip. (fra Foræb
Dre, Mand if.) to clupe,
Bortrømming. Efcape, Flight,
BDortrødde, to remove fome-
thing, fer ienut of the Way,
Cgiøre af med) to deſtroj.
exterminate, cut off.
Bortryffe, co pcll, pluck
away by Forée, to tear out,
Bortfælge, to fell utter, dis-
pole of, pur of, to vend.
Boͤrtſette, to put afide, fer
” afde or apart, to remove,
(paa Rente) co put on 1n-
tereft, .
Bortfee, tø turn your Eye:
awey from,
Bortfeile, to depart, ſail away,
fer fzil, put our,
Bortfende,to fend or difparch
away, fpeed way. (Bare)
to forward, difpatch or con-
- vey goods.
Bortfendelfe, the Sending or
Difparching away, Forward-
ing, Canveying,.
BDortſraffe, to remove, put
away. fend a great Way off,
” Bortftære, to cyt off or our,
Bortflientg, to give away to
one, målt one a Prefenr of,
refent one with a Thing,
. Beftow upon him.
Bortſtienkning, the Giving
away, Beftowing upon, Do·
nation,
Bortſkikke, f. bobtſende.
Bortſtrække, to frighten,
fcare once away.
Bortſt yde, to puſh away,
Bortſt yldig, due, owing.
Bortffylle, to wafh aw
(fom Band gier ved Diger)
to Wear away.
) 1106
Bo
Bortſlaae, (af Tanker)to
drive away dispe!, div
Bortflæbe, to drag; hør
hurry away.
Bortflænge, f. bortkat
Bortfnappe, to fnarch,
fteal away, (en Fige) t
sway with a Girl,
Bortføappelfe, the Snaci
away, Robbing. g
Running away with 2
Bortfnapper, (en) a Ro
Bortfnige, (noget) to
Brivscely, purloin, pil:
teal away. (fig) to
fneaks flip away,
Bortfove, to flip fomerhi
” Sleeping too lare,
Bortføille, (Penge) ta
Money by Gaming,
Bortfpringe, to leap, ſy
Op aways
Bortftiele, to ſteal · awn
rob, plunder, i
Bortftøde, to pafh ori
away, fhove one 01
his Place,
Bottftådes, to fly aw
Duft, be dufted away
blown about rs Duft, i
to Duft,
Bortfiryde, to ftrike,fwee
Bortfvinde, (forf
appear, vanifh
feaemet) to fall away, |
meazer, Cſom Haveiſi
unſwell.
Bortſvindelſe, a Falling &
aGrowing meager.
Bortfvørnne, to fwim 1
tm efcape by Swimmii
Borttære, to confume, 1
Borttærés, ro be confu
walted, grow meager;
aways
Bortrage, to take away, 1
ve, do awaysWithdraw,(
ve) to deprive, bereav
of fomerhing, take 1
CFortryllelfe) to difene
De
AN
zo ) III ( Bo
the Taking away, Boeſeætte fig, to fix, ſettle or
ig, Removing, eftablifh yourfelf or your
Abode in u Place, begin to
keneway,Temov- live and dwell there, fer up
wn. "” your Living there,
aftorre) to wipe,
away or eff, to
J the Draining,
to dræn, drain
ed up.
to draw, pull,
Way.
tothrong one out
e. r
> exchange, bar-
chop, ſwop ſome-
er.
Is Exchange,
fo go away; go
et vourfelf gone,
our,
m wafh away.
loſe by layingor .
i Wager,
torn eft or away,
rt. (hindre) to
e off,
a Turning off,
decline, recede,
it yourfelf, keep
Ways fly from.
, Denial, Refu-
ſlaae) to deny,
tt, rejest, (hen:
»d away. (fors
Ch, exile, rele-
Fr.
lag, wither, fade
droop, decay,
reFading away,
Wrehering.
, fixed, eſtabli-
Bqeſiddende, ſertled, eſtabliſh-
ed, fixed. ſ. Housholder.
BDoeſtab, Furniture, Houſhold-
goes, Moveables, Uten-
fils, '
Botanik, (Urtelete) Botany.
Botanikus, (Urtefiender). a
— an Herbalift, a
ourgogneviin, Burgundy.
e— imbofs, meke ir
bosfed Work, make Figures
in Relievo.
Deufeer Font, the Art ef Im-
ng.
Bouſerer, an Imboſſer.
Bouteille, a Bottle.
Bov, the Shoulder,
Bov, (et Skibs) a Bow. (en
farp B) a lean Bow. (en
bred B.)abluf or bold Bow.
(Skibet feiler faa ſterk af
, det bude Skum faner for»
ved Boven) the Ship carries
a hone in her Mouth,
nonerne for i B, Bod⸗Styk⸗
kerne eller krumme Fræeer
for i B.) Bowpieces,
Bovblad, (paa en Heſt) the
Withers of o Horfe,
Bovline, Bowline, (hal Bov⸗
linen tiſ) ſharp the Bowline,
Bøddel, a Hangman, Exccu-
tioner, Jackcatch.
Boaddelknegt, the Execuſionerꝰs
Sctvant or Man. (grumt
Menneſte) a Tormentor.
Bøddelmæsfig, cruel, bar-
barous.
Bode for, to make Amends,
Reparation for, fatisfy for.
— to pay, ſmart far,
for fine Feil)to expiate your
Faults, arone for or wake
Arenement for them. (medo
Pon⸗
Bo ) 114 J Br
Bøffefigte, the Sigchr ofa Gun,
28— ſ. Boſſeſtok.
Boſſeſtud, Gunfhot. (paa
ét B. nær) wirhin a Gunfhot.
Boſſeſtot, the Stock of a Gun.
Boſſeſtytte, an Arquebuſier.
Døfte, (Fleſteboſte) a Gammon
of Bacon.
Døtte, a little Tub.
Børel, Rent, Quitrent, Fee-
,— farmrent, .
"Bøyelbonde, a Tenant liable to
Quitrent.
Børelbrev ; a Leaſe.
Boxelgaard, a Feefarm,
Boxelgods, a Manor.
BDørelberre, the Lord of å
Manor,
Børle, to take on Leaſe. (bort)
to ler, leafe or farm our,
BDéeye, ſ. bøle.
Braad, a Prick, Sting.
Braade, (de forte Blade, Kors
net ſtyder op af Jorden om
Sovraaret) 2 Slip or render
Shoot of Corn, a Burgeon.
Braade, (Eſtode op ſom en
Braade) to come or ſhoot
up, to burgeon. .
Braade, (Forhugning) a Barri-
cado of felled Trees,
Brabænt, a carsening Place,
Beacelet, a Bracelet.
Brad, (nebhældende) ſloping.
declining, ſteep. (haſtig)
ſudden.
Bradpande,
Stewingpan.
Bradſe, (Sommehoveder, ſom
ziere Stole ꝛc.) Studs.
Bradſpid, a Spit. Broach,
Bradſpil, Windlaſs.
Breder, Boards,
Brage, to bleat.
Breægen, theBleating of Sheep.
Brek, (Briſt, Revne) a Chink,
Fiſsure, Chap, ſ. yde.
a Fryingpan,
Bræfdrik, a Vomit, E:
Bræfdegtig ; emerical,
Brækhammer, (hos 9
meſtere) a Maſon's Cr
Brække, to break. (i
fer) ro break in Pieces,
hinanden) to break aft
(5. med cet) to break |
to ſnap. (et Brev) to
unfeal, (en Dør) to
open 2 Door. (Stra
to refed. (en Bata
to rout or break throt
Battalion. (fig) to v
disgorge, caft up. (Si
fig) to puke, rerch, beg
ør qualmifh, to feel 21
bling of the Stomach.
ver og Lunge af fig) to!
up your Guts, co fpue
bly, (gage i Stytte
brak,
Brakkejern, an Iron-bi
Croe.
Brakkelig, fragil, bricel
to break, eafly ſna
broken,
Brakkelighed, Fragility.
tlenefs, Aptneſs to be
en.
Braækket, broken, fnap
Drækmiddel, an Emetic o
mir, i
Brakning, (Brydelſe) B
ing. Sphen) Vomi
Disgorging.
Breækpulver, emetic Pot
Braæmme, a Border, Lace,
loon, Edge.
Øræmme, v. to ornament
-& Border,
Ørændbar, combuftible,
flammable, apt to take
Brændbarbed, Combufi
nefs, the Quality of ti
Fire,
Brø
Br
e, ſJ. Wood. Firewdod.
. Cpusget)> » Clesved
tja rou
1. (et — 8 —
i Katfefoonen) a Bil-
et, vs. Cnoget) to burn⸗
mme witch Fire, hurg or
då with Fire (£ul) 10
æchark, ro måke Chark
ercoals, (Potter, Tegl⸗
to make or bakePors,
åc. (Kalk) co burn
(Brændeviin, Aqva⸗
to
Aquavi:æ &c. (Selen
rnt· anned or ſeorteh⸗
(Maling paa Glas)
mel, (til Glas) to vi-
Cbr og ffænde) te de-
ill vithFire an ISword.
to bern yourſelf. (fig
MBesd co 'cald yeur-
reb beg Warer. (fvie)
øre, (et Grver af) to
råischarge a Gun, (b.
øngert) to roaſt Cofte-
s. (5. Éné om Dagen)
r Daylight (b. me
ved Kielbalina) to
or broom a Ship,
xr. (iortæres af Ild,
Brand) to burn, con-
rich Fire, be inflamed,
Fire. (af Begierlig⸗
oa be ind amed with De-
af Brede) te he in a
te be inf amed or burn
inzer. (af Kierliahed)
rforLove,be over Head
rsin Love. (af Utaal⸗
bet )to long with great
ience.
glas, 1 Burningtlafs,
bugaing eler Suaft,
Uing of Trees,
jeruraSearing or Mark-
Vis
Tr
) 115 (
ake Bran ly, to -
Br
Brændekemmer, a Wood
honfe. Room fo" Wood,
Brændelig, f.:brændber.
Ørændemærfe, fub. a Brand,
Cautery, Stigmå, 2 Mark of
Intamy, a Mark with a hot
Iron,
Braændemeerke, (Jernet, hvor⸗
med det brænder) a Brand-
i iron. ae
Brændemaerke, v. to burn,
mark a Criminal or a Felpn
wich a hol: on, to ftigmatize,
to brand with.a Token of
Infamy.
Brænderærter, burnt wicha
bende meget) the Sun .
hat ron, ftigmatized,
Brændemiddel, an Eſcarotie,
Cauſtic.
Brænder, Brænding Bucn-
ing, Firing, Conſnicing wit
Fire; Confi gratin,
Brændeplads, à Woodyard;
DrændepunEr, (i ct SyrglaL)
Focus i
Brændeſtabel, a Pile of Wood,
Brændeveed, Fi'ewnod, .
Brændeviin, Biondy Corn-
fpi:irs, ſtrong Waſes. (ofte
ind) Arrak. (veſtindiſt)
Rum.
Zrændeviinsbrænder, aBran-
dyman, Dift'l'er, ”
Brændeviinshuus, a Brandy-
op. .
Brændeviinsmend, ſ. Bræen⸗
deviinsbrænder. i
Zrændeviinsnæje, a Copper-
noſe.
Brændeviinspniide, an Alem-
bic,'a Stll.
Braendeviinsſtienken, the
Selling øf Brandy by Re-
tall,
Brendhede, a ſcortching Heat.
Brændheed, pipinghot.
Bréænding, (Javleb) Surf.
Brendinger, Breakers,Syrtes,
Quickſands.
Brænðd⸗
Øe ) 116 (Br
forændoffer, a burnt Offer
Øraæidfpeil, 2 burning Mir
four,
Brænde, burnt. (b. Gar)
” : Burn, (6. ſom Teglftcen)
ked,
"Brændevæfen , (i Chymien)
Phiugifton.
Brag/Bragen, aCrack, Crafhs
rackling Noife, - (Metals
iere) Deronation or Driving
away all impure fulphureous
. and mercurial Pafts of a
Body.
Brage, tocrafh, crack, clap.
Bragt, brought. carried, con-
vey'd, (i Orden) (er or put
in Order &c,, f…v. bringe.
BDrat, (ran fork Gilte) raw.
(fom Band) bra:kirh,
. nifh. (ligge $.) to lie, fal-
jow.
Brafet, Fuſtian. (dobbelt)
Boec·ſm.
Brafland, fallow Ground,
Brafnæfe, broa1 or flat Noſe.
Brihfnæfer, fatnofed.
Bram, f. Er. (Bramraae,
…… Bramfeil) f: Rane, Seil.
Bram, (Rocs)Boafting, Often-
ration,
Brambær, Bi
Brambærrii
bufh.
Bramme, (braffe) te boaft,
brag of, to be proud of, take
Priie jn, tø pride or Glory
in· Thing:
——— —— Boaft-
… ing, Bragging , Glorying.
Brand, (DE) burning Hest:
(brændende Grotte Træe, tas
get af Ilden) a Brand, Fire=
wand. (IMWebrand) Fire,
Cønflagration. (fold %.)
a Gangrene, (i fyfet) the
Snuff ofaCandle, (1 Kornet)
Blaft or Blightin Corn, (være
i B.) to be en Fire or in 2
"Flnne. (ftiffe i 2
on Fire, to fire,
” komme i Br.) to
Brandberler one
under Pretence of
his Houfe by Fir
Brandbrev, 2 Cerrif
to one,thar has lof
and Goods by F
for Fire,
"Brandbut, an And
Brand-Collect,a Ch:
to thofe, that are
Fire,
Brande, (. mnyle.
Brander, a Frefh
Brandfolt , Føreme
Brandforordning,
— or Regulari:
ing the Qu⸗nchin
Brandgqul, damecc
Srandbage, a Fit
hooked Pole ro |
the Houfes, to ſto
Brandkaſſe, a Fire
fice of Infurance 1
Srandklokke, the /
Brandtorn, blafted
ted Corn,
Brandlidt, Suffere
Brandlugt, the Sme
ing.
Brandmajor, thec
mander at the Que
Fire.
Brandmunr, a br
2 Sronewall,
Brandredſt ab, Infti
uench Fire, as Hi
jers, Spouts, Eng
jers,
Brandror, (i Bemb
ler or Neck of a B
Brandjaale, (Bind
innermoft Sole of
Brandſkade, Damas
Fire,
Brandſtat, a Ranfon
from a Place for
burnt, 2
Br
drandſtatte, to exact 2 Ran-
ſom from aPlace ſor not being
burnt, or to exrort Money
from it by Threatening of
Firing, *
drandſpand, a Firebucket,
Brandſproite, 2 Fireengine,
Drandſtige, a Fireladder.
Drandve gt, a Firewateh.
Bratt, to fry. i
Draie, Io roaft.
Deaſe, to brace. (Ghibsterm.)
(5. til bi De Bind) co bring to
(db. op og drive) to ſtrike a
Hul, .
Draſer, Breces. (giors faft
med Bracer) braced, (OTos
" gebraf t) Mainbraces. (ek:
Febraier) Forebraces. (Be⸗
ianeraabroietr) Crofsgick-
races. (Krydsbrafer) Mi-
gentopbraces. (Formerds
brafer ;Forctopbraces. (Sto-
tenersørafer)Maintopbraces
(Gtorebramie: léor.) Main-
topgal anthraces. (Fore⸗
bramferlabrafer) Foretop-
gallantl·races.
Braffe, to boaſt, brag of, be
proud of, tike Pride in, to
pride or glory in a Thirg,
Braffen, Boaſting, Bragging,
Oſtentation.
Drat, ſteep.
Draute, Brauterie, ſ. Prale,
Prealerie.
Brav, (tapper) brave, valiant,
Courageovs. C(retſtaffen)
brave, virtuous, good, ho-
neſt, honourab?e, credirable,
Mand) an honeft Man, a
an of Honour. (Soldat)
a brave, valiant Soldier,
drav, adv.(meget )very, much,
(det er brav) oh brave, brave-
ly. nobly, finely, '
vdravere, to boaft, brag of, to
Slory in,value yourfelf upon
a Thing. .s .
) IL7 (
Br
Bred, Bredde, the Edge,
Krim, Margin of a Thing,
— Seaſide, Shore.
Ua ir.) rhe Riverſide. (pag
en Brond) he Brim of aWell,
(paa et Glas) the Brim of a
Glafs. (paa et Blad) Mar-
. gin or Margent of a Leaf;
Brede, (Vube) rhe Breadeh,
Videnels. Largenefs, ( fra
Linien el.quator) Latitude.
Brede, v. to ſpread. unfold,
extend, ſtretch ont, expand,
dilate. (brede ud ſom et Ryg⸗
fe)ro livulge, publiſh male
public. (fig ud) to ſpread.
dilate, widen, grow wide,
increafe. come thicker, mul-
tiplv, wax, come on. (un⸗
der yto ſpr« al or ftrew Used
" to liter, (Dugen) to lay the
Tablecloth. Ben) f
Bredfuld, brimful, up te the
Brim. (b. Glas) a Bum-
per.
Bredt og vide, fpaciously,
widciy, at large, (bredt og
vidt, bekiendt) known far and
wide, univerfally known.
reed, broad, large, ample,
wide, deep,
Breedfoder, Cplutfodet) flar-
footed.
Breedffuldret,broadfhoulder-
ed. …
Bregne, (Uret) Férn, Brake,
Brems, a Breeze, Bree, Gad-
fly. (Heſtebr.) a Hornet,
Horfefly.
Brems, (paa Hefte) 2 Snaffle,
or ſharp Bit for Horſes, a
Farrier's Tool to brake
Horſes with. 2 Brake,
Bremſe, (en Heſt) to brake 2
Horfe,
Breſte, (Hul, ſtudt i en Vold
eller Muur)a Breach ofaWwall
' a
Br
Broe, (Steenbroe) Pavement.
Broe Aag,
Brid te
Brog, $ Burger.
Droget, variegated, motly,
ſpeckled, partycoloured,
checkered, fpotted, grisly.
Prof, (Grævling) a Badger.
Drof, (Tarmelob) Burfting, a
Rupture. (fom par 9.) hav-
ing a Rupture,
Brofade, Brocade, Tisfue,
Brofbagnd, a Trufs, Suſpen-
fory, .
—8 a Plover.
Brothund⸗a Terrier, Tumbler.
Drokſtærer, an Operator, that
heals Buritenefs by Way of
Section.
Brolægge, to pave.
Drølægger, 2 Paver or Pavier.
Drolæggerarbeide, Paving,
ægger⸗Jomfrue eller Da⸗
a Paver's Beetle or Ram-
mer.
Brolægger. Sammer,aPaver's
Twibiil,
Brolæggerpeuge, Paviage,
Brolægning; Paving.
romeſter, a Tallman, an
Overſeer of 2 Bridge,
Bronce, Bronze.
Propæle, the Piles ofa Bridge,
Dropenge, Pontage,
Droſcheret, vwrougut.
Drotold, Brughmote.
Droute, to brag, boaſt, glory,
vapour.
Drsd, Bread. (nyt) foft or
new Bread, (gammelt) ftale
Bread. (huusbaget) Hous-
holdbread. ( fiint) whire
Bread. (have cen i fit Br.)
to have onein your Service,
to give him Food and Wages,
(være i eens Br.) to be
in one's Service, (fortiene
ft Brod) ta earn your Live-
ihood. (have al Levebr.)
to have your Competeney.
the Swipe of a
) 120 (| Be
Brøde, (Fovfeelle)
Crime,
Brødfammer , the Pan
Brodkrumme, a Cru
Bread,
Brsdkurv, a Pannier,
e Br. op for cen) to ke
ortof his Victuals, a
one of his Neceſſaries,
kim fmall Commons.
Br⸗dlos/ (unyttig) un
ble, (uden Embede
out Employinent, (
Place.
Brødre, Brothers or
ren,
Ærødrebørn, Nephew
Nieces.
Brsdſtab, a Locker for
Brsdſtalkt, che firft C
Loaf.
Brodſttwe, a Slice of
Brodſmule, a little C
Bread.
BDrsdſuppe, a Soup of
a Panado.
Drsdtyv, (Fuſter, fon
Broder fra de rette $
a Spoiltrade,
Brodvogn, acovered V
to carry Bread,
Ærø, (i Reguckonſten)
tion.
Brsle, (ſom en Løse) t
(ſom en Ore) to jow.
en Hiort) to bellow,
Brslen, Roaring,. L
Bellowing. .
Brønd, a Well,
Ørøndaare, the Well
Ørøndbetten, a Cilfte:
on,
Brsndkur, the Waters.
Br.) ro ufe the Wat
Brøndgraver, a Well
Drsndhijul, a Wheel &
Water up with,
ri
Br
Brøndbul, a Wellpit.
Drsnudfkarſe, Warercreſſes.
BrøndEifte, f. Brs⸗ndbetkken.
Srsudmefter, a Conduitma-
er.
drsndvand, Wellwarer,
Brøudvippe, a Wellfwipe,
Bret, (Lyde, Mangel) Faule,
Defed, Imperfection, Infir-
TRICY'e
jældig, ruinous, decay'd,
falk te Decay.
Broſtjeldighed, the Decaying
or Falling to Decay of a
Houfe, needing to be repai-
red,
Brud, (Bræfning) the Break-
ing. 2 Fraction. (fLføvtes)
e Breaking or Infraction of
a Promiſe ($reds) Rupture,
Breach of Peace, +
Drud, (ſom givtes) a Bride,
Spouſe
Budefaf rel, Weddingtorch,
olf, newmaried Peo-
ple,
Drødefører, Brideman.
ave, bridal Prefent,
Dowry.
Bendehuus, the nuptial
Heufe.
Bendekammer, bridal Cham-
r.
DSDrndeklædning, Wedding-
clothes.
Bendefrands, the Bride's
virginal Garland,
Brudepar, newmarried Cou-
pie,
Brudepige, the Bridemaid.
Brudeſeng, the Bride-or con-
genial Bed, Marriagebed.
Brudeſtammel, che Wedding-
Jointftool, on which the Bri-
degroom end Brid« do kneel.
BrudefmytEe,bridal or nuptial
Ornaments, which the Bride-
groom gives ro the Bride,
drudeſtyr, Dowry, Portien,
) I2I (
Br
Brudeſvend, the Brideleader,
Bridcman , Paranymph.
Brudevers, nuptial Verfes,
Epithalamium,
Brudevielfe,a nuptialSermon,
the Minifter's Solemnizing
of Matrimony between the
Bridegroom and Bride, the
Minifter's Benediction of
newmarried People,
Brudevogn, the Coach of new-
married People,
Brudgom, Bridegroom,
Spoulie, .
rude, broken', crack,
Brudne Tal, a Fradion, bre
ken Number.
Ørug, (Brugen) the Ure,
Employing or Enjoyment ef
a Thing. (GSfif) Ufe, Ufage,
Cuſtom. Pradtice.
Brugbar, ufeful, fit or apt to
be ufed or employ'd.
Bruge, (betiene fig af) to ufe,
make Ule ot, ro employ, ap-
ly. (have nodig) to want,
ack,' need, have Occafion
for. (nyde Frugt af) to en-
joy. (have Nytte af) to make
Uſe of. improve, make Pro-
fit by. (paa en ulovlig Maas
- De) co uſurp. (tvunget Po⸗
fen) to behave affectediy.
Brifed med cen) to make
ree with one, (Diet) to live
byRule, keep a ftri& Courſe
of Diet. SAMS to take
Phyfic. (Kroglove) to ufe
Quirks or Fetches at Law,
(for mange Gebærder) to ufe
” too much Geftures, be full
of Adion, Eftertanke) te
reſtect. confider. (tvetydige
Ord) to equivocate. (Uddugs
fer) ro ufe Shift or Evaſions.
mange Ord) to verbelize,
unyttig Vidtloftighed) to ge
abont the Buſh. (fig) te
beſtir yourfelf,
Bruni Fr.
Br9 122 (Br
Brugelig, ufual, common; or-
dihary. cuſtomary, faf hion-
able
Brugelighed, Injoyment, Ufe
and Profi without Proper=
ev,
Brugt, ufed, emp'oy'd &e,
Brnmme, (fem en Viorn) to
roar, (fom en Bie) to hum,
buzz (fom affe) to
found like a Bafeviol, (være
ildefilfredé) to murmur,
grumble, muter, growl,
tret, mumble,… ”
Drommen, Roaring, Buzzing»
'Murmuring, Grumbling»
Mutterings i
Brun, brown,
Brunagtig, brawnifh.
Benne, (vd — to ſry.
Brunelle, 4 Prunelies
SØrunerte, a brown Girl.
Brunguul, fallow.
Brunkaal, itewed Cabbage,
Brunkarſe/ ſ. Drondkarſe.
Brunladen, brownifh.
Srunrod, Scrophulary, Fig-
- wor!
t.
Brunrød, reddifhbrown.
Bruhft, Rutting or Rat.
Biiuifte, foruts beina Rut or
be rucing to go to rut,
Srunſtigh rotting
Skr
* wig, the Bellowing
of Deer im it's Rurting.
Srunſttid/ Ruttingtime.
Bruſe, to roat. foam. |
. Havet) torosr, xiſe
FL Wass. (fom kb) to frer»
” works, fermenr.
Sruſen, (Gøené) Roaring»
Eoaming, Rifing in Waves,
ing. Working»
Bruſende, impetuous. boifter-
us, furious, out agions,
e
Brushane, 2 fightis
Sruſt, Griltle; Car
Bruffet, cartiiagin
Bruusfneppe, Ruft
Sruſten, cracke, fp
Æryde, to break, br
Pieces (fomdteer
26.) to cut out. (om
infringe-violare b:
tvært) to dirparct
End of, ro cutfhe
toiroubl:, vex, te
aJeft upon one. tot
Sør) tobreak, I
Fax (Jorden 01
up an urti.iel Gre
ft et huus) to br
Houie. (en Der o
open a Door,, (af
ol. Cop med £eir
camp. bresk up.
to best,pukzlesor'
, Brains alsout fome
one”s Bramt upor
Cfinaat fon Brod
our, (ſom Straa
fra. (Yien) to
Ice. make Way tor
the Way. Caf, på
luck off. erop, g
jen) to break Bu
Bryden, Breaking,
— 1
Overtrædelfe) "
Irmringir.g, Infra:
Dryden, (Sxinpen)
Struguling, Fig
(Fiyeren,
Troublin:
ing,
Bryder, en, (Kæmp
ler, Combatant,
Bryderie, Vexation
Pair, Affigion,
Brydes, (frides) t
wreltle,
Bryde fig em, to
Conce"n yourrelf
mind, meddle w
|
f
Br
deyde ud, (blive befiendt) to
C une abroad, hlaze our. (ſom
Band af Damme) eu over-
dow. bresk the Dikes. 4
Iaab imod noget) to exclai
cry out againft une,
års, ſ. Zryegning.
Bregge, c& brew, make Beer,
Brygge, ſ. Broe. '
BDrseger, a Brewer,
Dryggergaard,/ a Houſe allow-
ef tø exeroile the Brewerꝰs
*33 Br. honf,
: 3116, a Brewhoufe,
Fi Skt ad a Brewdr!s Coo-
ler or Keeve,. — .”
Beyggerkarl, a Drayman, 2
stew:r's Man,
Øreggerkiedel, " a Drewer's
Copper JER SER . i
Breggerfølle, a Maltkiln.
Bryggerivend, - 'a. Brewer's
jon: ney man. …
deesgervogn, 2 Draycart,
Srming; BDryg, Brewing.
Dryilsp, Wedding, Marriage,
ce Selémnity orCelebration
efa Marriage, (holde Br.)
tokeep a Werdding.celebrate
a Matriage. (bede, gaae til
Se.) te invire, to go tos
Wedding. (være til Br.)
to he at a Wedding. .
dryllupobrev, an invitatory
Letter ro come to a Wed-
ding. .
Brslupsdag, Weddingday.
Bryllupsfeft, Weddingfeaft,
dryllupsſolt eller Giefter, the
nuptial Gueſts.
dryunpsklædning,
Garment.
derllupsmaaltid, a Wedding-
dexlupsſtato, nuptial Cere-
monies or Solemnities.
nuptial
) 123 (
Br
Bryllupsſang, nuptial Verſes,
Enitalamium.
Brynde, (Grand) a burning
Hear, Årdour, Fervencys
Ardency, Fire, (Kierlig-
hedt) che Hear of venerea]
Priching. a laſcivious Deſire
after Copulation. (bmSviin)
Brimming. .
Brynie, the Sighbt, Viſier ofe
Headpiece or Helmer
Brynefteen, Furniihing Stone,
Bryfte, f. Bruſt.
Bryſt, (Bringe) Breaft,- Cheft,
(velbrnget, .ftorbryket) hav-
ing a great Breaft, (Patte)
- Papé. Tears, Bubbies hreaſt
Udder. (ſom har fare Bry⸗
after). havång. great, Breaſta
- Duge Tears. (lægge til B.
to put to the Breaft. (Lunge
"Lung. (hape et ſtarkt Br.
to be of good Lungs. (det
” ftaaes ham for Br.) his Breaſt
or Chett is oppresfed with
Slime, + +»
Ærejtbær, Jujube.
Zrsjibeen, the Breaftbone,
'" Sternon, , '
Bryſtbillede, a Buft.
Dryftdrib, a pectoral Decoc-
tion.
Bryſtdug,a Stomacher, Under-
wailtcoat; Breaftcloth.
Orxyſte fre, to bricken, bridle
it, bridle your Chin, thruft
your Chin into your Neck, to
old in your Chin proudly,
to carry ithigh, (være ſtolt)
to be puffed up with Pride,
, have sa proud Gait.
Bryſtgod, pectoral.
Bryſtharniſt, a Corslet.
Breſthinde, Mediaftin,
Bryſtkager, peſtoral Troc-
kilks, Paftils or Lozenges.
Bryſtklemmen, the Oppresſion
of the Breaft, É
Vr yſt⸗
7
8
Br
Brefilsenende eller renſende,
expedorarive,
Bryftre em, (paa en Heſt) Poi-
eral,
BDryſtſin ykke, a Woman's Gor-
ver,
Bryſt⸗Strimmel, a Tucker,
— eller Plade, Pedo-
ral. (en Pegtemeteré) Pla-
ſtron. (af en Ore) a Briiket
ef Beef.
Sryftlyg troubled
Phti
Bryſtſyge, 2 Phtific.
trykning, ſ. Bryſtklem⸗
men -
Bryſtvcern, Breaftwork, Pa-
ra
pet.
Bryſtvorte, the Nipple of the
Breaſt. (vaa Do) Test or
Dug. '
Bud, (Gendegud) aMesſenger.
CSendebud med en færdeles
Oedre) an Exprefs. (Bud
ved en Net) a Beadle, Ser-
geanr, Apparitor.
Bud, (Budſtab) Mesſage. (Tis
dende)News, Tidings. (Be⸗
faling) Command, Order,
Direction, Charge, Inftruc-
tion, Commisſion, Injunc-
tien, Precept, (de ti Guds
Bud) the ten Command-
ments- (paa noget) an Offer,
Proffer. (i Spil) a Vy at
Cards. (paa en Auction) 2
Bidding. (højere Bud) Out-
idding,
Budding, a Pudding.
Buden, invited, bid, offered,
Budixke, a little Box,
Budſtab, a Mesfage, Errand,
(glædeligt B.) Goſpel.
BDne, (at ſtye med) a Bow,
Caf en Cirkel) the Circumfe-
rence ofa Circle, (i en Hvæls
wing) an Arch. (under en
with 2
) 124 (
Bu
Bree) the Arch of a Bi
(paa Baade) Tilts.
Bue⸗Aabning, an Arca
net, arched, vaulted,
egang, an Arcade, an
ed Walk. (i en au
green arched Walk.
Buebnul, concave.
Buebuulbed , Concavity
Buekrum, bent, crooke
a Bow.
Buekrumme, te bend,
crooked like a Bow.
Buemager, 2 Rowyer.
Buerund, convex.
Buerundhed, Convexit
Bueſtytte, a Archer,
yer.
Bueſteen, Impoft.
Bueſtreng, the String
Bow, :
Bueverk, Arbourwork.
Bueviis, archwife, in a
Dug, (Mave) Belly, Ste
paa et Kar, Tonde
Belly or Middle of a 1
Barrel &c. (ff B
Paunch, Gus. (Bi
Sel) a Bunt.
Buget, bellied, chat hær
Windings and Turnir
Bugflafte, a roundbellie
tſe.
BDuggjord, a Bellybend
raughthorfe; a Girr!
Buggordinger, Bantlin
Buglob, a Looſeneſs af!
Laik, Wherrygonimb
Bugne, f. Brumme.
Bugſorg, Care for your.
Bugt, (Krumming) Cro
nefs, Sinuofity, Bent, |
ing. (Biig) a Bay or
fe: paa et Toug) 2]
fane B. med) ro mafter,
power, conquer, fø
une, ”
Du!
&& ) T25 ( Bu
u
fig, to bend, bow.
crooked, bent, bew-
ef, turned op; God. Epi
Segen er, a Bel y-00s pi-
are Abbylubber.
id, che Gripings or Gri-
pes af de Belly, Bellyake.
Calic.
KBal, (Kkbuf) 2 Gnat, He-
"fe Ackgoat. (at ramme
. ) aRamblicck. (af
fgpa) Sawingrresfel or
Berk, (til Spiſeborde ꝛc.)
sjak, Treſtle. (Complis
. æn) a Bow, Reverence,
5* (Jerjeelfe) a Blun-
Nefegsy,
dcter, (Ict) Woodroof,
Bulk, (laic) to bend, bew,
mskeccoked.(ned)to bend,
:… bes den, incine. (fig)
Rg
r Hes
* lie ſquat is
clole te tke Ground. (fig,
fare Bagte: paa fig) to
» rærn up. (lude) to
Bonching or ftooping.
Åen) to rem, force or
ire Pales into the Ground
wirh a Remblock. (under)
to faccemb, fall, fink, be
febdued, (fig for een) to
s Bew co one.
Buller, Solomon's Seal,
Salidie, Marf herefoil,
Deffefiv, s He-kid.
Beffel, sBackle, Curl. (laae
(8.)to curl, buckle, torn
Bnckles. (ved Tindins
) Lovelocks, ( dreie fig
) to twift.
⸗ Bukning, a Bend-
» Inclining, Støoping,
liment) the Making a
to ene. (for af Kiule
. fig) the Lying clofe to the
Ground,
Buffetæg, (Urt) Salfify,
Bukkeſtank, arammifh Stink.
Dutferorn, Bucksthorn, Tra-
gacant.
Bul, (Stamme paa Træc) &
Trunk, Stump, Stem ot Bo-
dy of a Tree, (af en Pile)
the Shaft of a Pillar.
Bnlbider, a Bulldog, M.ftif,
Bulder, 2 Ni ile, Buſtle, Tu-
mult, Hurlyburly, Brawl,
Turmoil, Uproar.
Buldre, to makea Noife, Bu-
ftle, Tumult. Str, Uproer,
keep a heavy do. (buldre 9
ffiænde) to chide and ſcol
to bully, eo hutt, to heder,
BDuldrende, tumultuous, tur»
bulent, factious.
Buldrer, a ſcolding. huſſiing
Man.
Bule, (i Panden) a Swelling,
Tumour. (i et Metalkar
a Dint. (flage en B.) te
dint.
Bule, (giore bulet) to dine,
Bulet, dinted, full of Dints.
Bulk, ſ. Knude.
Bulle, (Grundlov) Bull, (den
gyldne B.) the gelden Bull,
Bnllen, ſ. Bollen.
Bulmeurt, Henbane,
Bultret, romgh»: rugged,
uneven.
Bund, (det underfte) a Bot-
tom. (paa en Coude) the
Head of a Caik, (Jorden
Soil, Ground. (1 Sfibe
Bottom. (til Bunds, Guns
den) ro the Bottom. (1 B.
og Grund) utterly, totally.
alde til B.) to ſublide.
Bunden, bound, tied, faſten
ed 9 knit.
BDundfald, the Sediment, Set-
tlement, Dregs, Groundsa
Lees.
Bund:
Bu
Sund fryfejto freaꝝe to the hot·
tom. 2 20)
Bundgarn, 2 Caftingnet…… 7
Bundlgs, bottomleſs. *
Bundsforvinde, an Ally, &
Confede ate.
Bundeforvandtſtab, Allian-
ce, Confederacy,
Bundſtykke, the Bottom.
Dundt, (Knippe) a Bundle,
Bunch, Truis or Fardel.
3 Bottle of Hay. (Auis-
rænne) a Faggot of fmall
Branches. (Klæder) a Pack,
of Clothes. HE
” Snndte, to bundle, pack up,
"… make up into a Bundle,
Bundtmager, 2 Furrier,
Dundsning., the Packing up,
Bortling of Hay.
Bundtrækker, a Cvoper's
Turrel.
Bunke, (Dynge) sa Heap.
Buntet, ſ. broget.
BDuſt, a Buſh. Shrub,
Buſtats, (Kratſtov) a Thic-
ket, Boscade, Covert.
Buſtes, (ſtode ud i Buffer) ro
bring forth Buthes.
Buffer, bufhy, covered with
Bulhes.
Dufferræe, 2 Shrab, listle
Tree. , '
Bnuſtkevexrt, 2 Shrub.
Dufteviis, Mhrubwiſe, in
Tufts. ngl i
BDuſſemand, a Bugbear, Hob-
goblin.
But, blunt, rough, fnappifh;
crabhed, four, croſs.
Buteluur, Bumkin. (Skibst.) B
Dut: ed, Bluntneſs, Rough-
" nefs, Snappifhnefs,
Butte SandfØrevle, (Ilyn⸗
der) Flounder.
Buttet, ſquat, far, plump,
Butterdei, Puffpafte,
Buur, a Cage. (at fange
ugle i) a Trap or Pitfall
to catch Bird,
) 326 (
Bu
[3
Buurſt, bosriſh,
elyuvniſh, ruſti
Burbom, the Bo»
BDukegølp; the Cc
Buxelinning, th«
of Breeches,
Burelomme, 2 Fo
Buxrer, 2 Pair (
Breeches. Sm
(Buxer og Str
Pantalons, (je
mine ſpendere 2
Dag) Lam noti
Vein to Day,
Bnrefeele, Ealov
Buxeſtider, . ='Sk
Byde, (befale) t
mand, orders inij
(efter eget Tykk
mand arbitraril
rr tofpeak i
tilhyde) to off
prefent, tender,
et) to bid for
” Cover) fo outbi
over i Spil) to
for lidet) to un
Gieſt/ to invire,
Dinner or a Tea
to (et our, expoſe
et Feldtſlaa) to h
tle.⸗(een Spidfi
Head ag inſt. I
fiance, (o.cop
(Zarvel) to bil
fh ke Hands wit
Retten) ro puc 1
Byden, Bydning
re) the Biiding
(Indbyden) Inv
ydende, Comma
Beder, 4 Bi ider.
Bye, (Stad) ac
Borough. Clille)
town.
Byesbarn, Town
Byefoged, a Sheri
Byefogeds⸗Embed
ty.
By
dk
leſtilinger, municipal
Tænd, the Burgesſes
own corporate or che
ſentatives of fuch a
ti j —s CDer
dl is genera
iæroad, i '
we, tho · Regiſter of a
Contoir, che Re-
1 Oce; the Rolls,
If Dverygte. i
z. — Cathe
I, the Town - Asfizes,
t of Judicature in a
1.
sBufslo, Buffle or wild
bed, + Buffkin.
: le, a Buffcoat.
GWankeb.) peeled
—/
— — a Squall.Guft
må egnb.) 2 Show-
(Slækt)to buck T.ineh.
æ, 3 Backingtub.
dig, ruinous, decay'd.
cix.
o hoild, erect or raiſe
ſe. (en Muur op) to
a Wall, (Kafteller i
to buildCaftles in the
We paa) torely, de-
truſt on,
boe, to fix your A-
tewhere, to inhabit,
lwell in a Pl:ce,
he Building or Con-
of a Houſe, the
of ir.
is, aGround orPlace
npon.
i, 2 Builder,
Barleygreats,
Barleyitraw.
) 127 (
Byguingsekonſt,
By
Bygmeſter, a Maſterbuilder,
an Architect.
VDygmeſtermaal, Module,
BDyaning. a Barlding, Sernc-
ture Fabric, EdiAce, (med
Pillarer inden 1) Periity=
Hum. ' '
"Bygnings Afridening,Sceno-
raphy. (efter Gieunem⸗
—* Probe. .
Bygningsfolk, Workmen as
Maſons and Carpenters im-
ploy'd at à Buildins. a
Bygnings⸗Giennemſnit, Pro-
file of a Building.
Bygnings⸗ Grundtegning,
ihe Dr ught of the Ground-
plot of 2 Building.
the Art of
Building, Architedture, |"
Bygningstöommer, Timber
for Building. .
Bygvand, Barleywater.
Byſd, a Bile, Botch, Blotela
Bump, Swelling, (rinden⸗
de) Fiftuls, (af Franzoſer)
a veneriag Buho, a Winche-
ftergoofe. (af Peſt) a Car-
bunc'e, pefttilential Bile.
Bylde⸗Igt, Matter isfuing out
of a Bile,
Byldt, a Bundle, Pack, Truſs.
Dynte, (Urt) Mugwort, Fielde
foutherwond.
Beord, f. Zerkomſt. J
Byrde, a Burden, Load, In»
cumbrance, Trouble,
Byrde paa, to impofe upon,
charge.
Byrdetuld,burdenfome,griev-
ons, oppresfive, hard to be
barne.
Bytu. ag, Exchange, Barter-
ing, Trucking, Chopping.
ye, — Boſſe.
Bytte, (Krivsbotte) the Spoils
ot War, Booty. (Rov)
Rapine, Booty, Piliages
Prey, Prize, (giore B.) to
get a Booty Or a Prize.
Bysted,
Ca
change, Truck,
Bytte, v. tochange, makt Ex-
change, Barter or, Truck,
CHefte) to drive 2 Jockey's
En Trade, Mo: å b
tepenge, Money raife
| the Spils of War. M
Bytter, a Trucker, one, that
makes Exchange fer Goods
" (Sefteb.) 2 Jockey. .
Bytting; 2 Changeling.
C.
Covere, a Cabale, Plot, Con-
fpiration;a jewifhTradieion.
giore Cabaler) to cabal, in-
trigue, unite in Parties,
balmager) a Cabaler, Cabal-
man, .
Cabaliſt, 2 Cabaliſt.
Cabaliſtiſt, cabaliſtic.
Cabiner, (lidet Varelſe) 2
fmall Room, Privacy, Clo-
fet, Study. (til Medailler)
a Cabinet of Medals,
Cabinets-Conrcer, a Prince's
private Exprefs or Courier,
Cabinetominiſter, a Minifter
of the Cabiner-council.
Cabinetoſecretair, a Secretary
of the Cabinet-council or
private Secretary.
Cadence, ſ. Takt.
Cacao, Cacao or Chocolate-
nut. (Cacaotræe) Cacao-
tree,
Ca (47) Coffee,
Caffebønne, a Coffeeberry.
Caffebrænving , Ceffeereaft-
ing.
-Calmus,
Ca: cc
) Tae Ea
Dyre, (TuTen) a Barter. Ex-
Caffebruus, chesnut-gc
en,
Caffehuns, a Coffeehot
Caffekande, a Coffeepor.
Caffekisbmand, a Deal
Coffee, Coff eman.
Caffekop, a Coffeecup.
Caffemølle, a Coffeerrill
Caffere, to drefs ynur
Caffeſtaal, f. Caffekop.
Caiman, (Dyr). aAlligat
Calcedonier, a Calcedo
Calcinere, to caicine.
Calcinering, Calcinatio
Calender, ſ. Almanak.
Caleſche, 2 Caleſh. (p
Voqn) Roof.
(Urt) Cal:
fveerfmelling Flag.
Caloſcher, Clogs.
Calvini Lære, Calvigifn
Calviniſt, a Calvinift,
Cammerad, ſ. S:aldbr
Cammera obſcura, a C.
obſcura.
Campagne, f. Seldtog.
gmpere, to encimp,
the Camp; lolge in 7
Campering, (Camper
Fncampeinent, Licar
Canaille, a Raſcal, S
drel.
Canaillepak, the Rabb!
fcally People, Rag, Ti
Bobtail, the Dregs
People,
Canal, Channel. (Vei,
del) Way, Means.
Cancellie, Chancery.
Cancelliebetient, an Off
the Chancery.
Cancelliebreve, (geh
ſecret Letters.
Cancellie⸗ Indkomſter,
Revenacs Or Fees 0
Chancerv.
Cancellieraad, a Counfe:
Chancery.
Cancellieſtrivt, the g
Gharadter:s.
"
—
” senge ere PT '
= uran 7
Ca
lancelliſt, a Chanceryclerk or
Corſitor.
Qadidat, 2 Candidate, Peti-
toner, one that ſtands for
preferment.
Canon, (Regel) a Canon;
Churchlaw.
Canon, (af ſtode med) a great
Gan, Canhon, a "Piece o
Orunance. (bagſe, file en
C.) to level a Gun, ”
d, Gunboat.
Casonbagfer, a Pointer,
Canonere, to cannonade, bat-
ter witch Guns or Cannon,
Cenoners Løsning, the Dis-
charge or Firing of Guns,
Canoneffe, a Canoneſs.
Canonform, the Mould within
a. Piece of Ordnance, when
it is caſt.
Canonicat; a Canonfhip, a
Preben.
Canonicu?, a Canons Preben-
dary. .
Canonifere, to canonize or
ſaint.
Canoniſering, Canonization.
Canoniſt᷑, canonical. (c. Ret)
the canonical Law, (c. Bo⸗
tr) the canonical Books.
Canonfiler,Coins to levelCan-
non with, '
Canonfrud , Gunpowder.
Canonkugle, a Cannonfhes or
Bullet,
Cattonlad,a Row of Ordnance.
(til Stibs) 2 Tier of Ord-
nance. |
Canonmunding, the Mouth of
as Cannon,
Canonpiade, (over Længhul⸗
let) the Apron.
Canonprop, the Tomkin or
Scopple of a Gun,
Canonffee, a Gunladle.
C(anonſtud, a Gunfhot, the
Firing of a Gun,
) 129 (
Ca
Canonſtober, åd Cannonfouae
er.
Canontalje, 2 Guntackle,
Canonviſter, the Spunger of
a Guå,
Cantate, Cantata.
Cantilier, Purls,
Capel, a Chapel, Oratory.
Capellan, Chaplain, Curate..
Capelguld, refined Gold,
Capelle, a Coppel.
Capelmeſter, a Mafter of Muſig
or Chapelmuſic,
Captain, a Captain,
Captain⸗Lieutenant,
nantCaptain.
Capitains: Beſtilling eller
Poſt og Værdigded, a Cap-
tains Commisfion or Place,
Captainſhip, Rank or Poſt of
a Gaptain,
Capitai, (. 30vedſtoel.
Capital, (paa en Bog hos
Bogbinderue) the Headband
of a Book,
Capiræler, (påa en Ville) the
Capital or Chapiter of aPil-
ar. .
Capitel, a Chapter,
Capitel, Caf et Stift eller Ove
den) the Chapter of Canons
or Asfembly of the Clergy
of the Cathedral.
Capitelherre, a Canon,
Capitels⸗Taxt, a Rate ar Price
fer on Corn, ora (et Rate or
Price of Corn,
Capitolium, Capitol. ,
Capitulation, Capitulation.
Capitulere, co capitulate, to
parley.
Capriole, a Caper, Capriol.
fære C.) to cut Capers.
Capriolffærer, a Caperer.
Carbonade, Carbonade,
Carbuntel, a Carbuncle.
Cardinal, f. Kardinal.
Careffe, Careſſes, fawning
sSpeeches, kind Expreſſions-
Allurements.
Ca⸗
Lieute·
Ca
Careſſere, to careſs. make much
of, flatter, footh, wheedle,
fawn upon, ”
Caretten,
Car
Car
n
,… EGSkildpadde)
awk'sbill-turtle,
lsvogn, Charles Wain,
niol, (Ædelfteen) a Cor-
an,
Cartel, Cartel.
Caſſ
ation, an infamous Dis-
charge.
Caſſe, ſ. Kaſſe.
Ca
Ca
——5 Caſtanete.
anie, a Chesnut.
aniebruun, chesnutco-
loured, bay.
Caftantetræe, a Chesnuttree,
Caftrat, an Eunuch, or a ca-
rated Man.
Caftrere, to geld, caftrate, lib
out, take away the Stones of
an Animal,
Caſtreret, gelded, caftrated.
Caftrering, Gelding, Caſtra-
tion,
Caſtrum doloris, a funeral
ecoration, Manfoleum,
Caſus, Caſe.
Catalog ,… (Fortegnelfe) a Ca-
ogue.
Catavrr, (Flod) a Catarrh.
Catechet, a Catechiſt.
4. Catechiſere, to catechife, in-
ftru& in chriſtian Faith..
Catechismus, a Catechiſm.
Cat
p
Cathrineblomme,
beder, Cathedra, a Pul-
it, a Profeflor's Chair.
Prune,
french Prune.
Caſchunſd, Caſhevnut.
Caſuar, (flor Fugl) Caſuary.
ttun, Calico, Cotton.
Caution, Bail, Pledge, Sure-
ty, Guaranty. (gaae i C.)
to bail one, be Security for,
to caution, pafs yeur Word
for, (file €.) to give or put
in Bail,
Cautioniſt
) Ba il * Guaranteer,
Pledge, Warranter,
) 130 (
Ca
Cautions⸗Caution, ſubſi
Security.
Cautions⸗Paatagelſe,
ranty, Bailing or bein
curity.
Cautions⸗Stillen, the Pr
in of Bail.
Cavalcade, na Cavalcad
Proceſſion on Horſeba
Cavaleer, 2 Chevalier,
tleman, Esquire,
Cavaleerſt, gentlemu
genteel, gallant, fine, £
Cavaleerſt, gallantly, É
manltke,gencteely, with!
Freedom. (ligegyldigt
ly, bluntly. (tracte
Cc.) to be too free wich
treat him flightly.
Cavallerie, Horfemen, F
Cavere, (for) to bail om
Security for, pafs your!
for him, SE
Ceder, Cedertræe & C
Celadon, (ſoegron) celan
ſeagreen.
Celle, (i Biekube) 2 C
Honytomb,
Celleformig, cellular.
Cement, Cement.
Cementere, to cement, .
Cenſor, a Cenſor. (€£
Embede) Cenforfhips
Cenſur, Cenfure,
Judgment, -
Cent, Drocent, per Cent,
Centner, a Kintalw hur
eighkt.
Ceremonialſt, ceremoni
Ceremonie, Ceremony, .(
C.) fimply, plainly, f£
without Ceremony.
Ceremoniemefter, the h
of Ceremonies. '
Ceremonial, ſ. a Cercmi
outward Form, external
the Order to be obferv
approaching fome great
ſonage, Formaliry.
et
C
lef, adj. ceremonidus.
full of Ceremony.
ie, Chatterparty.
a Certificate, Teſti-
Chaiſe.
Shallop.
mos, Paddehat, a
ven,
tog, a Chamæleon, |
et/Characteriſere 1c.
acteer.
mæ, (MarffØriger) a
tbank, Quack, Char»
merie, Charlatanry.
(emfab) Lint.
30vedmand.
a Cavil, Cavillings
uception,
fe, To cavil, to raiſe
mand frivolous Ob-
was,
Cuphers,fecret Charac-
frivt, Writing in ſecret
ders, Steriography.
3 forklarer, 2 Deci-
r, ér Expounder of
TS.
€, a Chim:ra,
a, Chiragra, Gout in
sods
' (Gaarlæge) a Chi-
om, Surgeon.
it, Chirurgery, Sur:
X, chirurgical,
m f. Chirurg.
k, f. hidſig.
be, Chocolate,
tande, a Chocolate-
i Kirken) a Chancel,
(af Sangere) a Choir,
CChoe⸗Alter) the
w rear Alta. (0ide
to read or fing the
ér. .
Bafgt, plain Malice.
) 181 (
ra
Chordrenge, the finging Boys
in the Choir,
Chorkaabe, a Surplice.
Chorſanger, a Choitift,
Chorviis, in Choirs or Cho-
ruſes.
"Cbriftelig, chriftian, chriſtian·
$
e. eg
Chriſteligen, chriltianly, like
a Chriſtian.
Chriſten, a Chriſtian.
Chriſtendon,
Chriftianifm; chriftian Doe-
trine.
Chriſtenhed, Chriſtendom.
Chriſten Menneſte, a Cris
lan,
Chriſtentsi, Chrifom, Chri
ſomcloth.
Chriſti Forklatelſe, the Tran⸗ |
figuration of Chrift.
Chriſti gimmelfart, the Aa
fcenfion of Chriſt.
Chriſti Legeme og Blod, (t
Alterens Sacramente) Eu-
chariſt.
Chriſti Aegems Dag, Corpus-
-, Chrifti-Day.
Chriſti Naglegab, the Prints
or Marks in the Hands SL
Chtiſt.
Chriſtmaaned, December.
the Chriſtians.
Chriſtne, v. (geiſtligt Ord) to
chriſten, baptize a Child,
Chriſtovhers lire, Herb-Chri-
ophef,
Chriſtne, (pl. n. af Chriden) sk .
Chriſttorne, Chriſtthorn.
Chriſtus, Chriſt.
Chronike, ſ. Brsnite.
Chronologie, ( )
Art of Computing Times,
Chronologiſt chronological.
Chronologiſt, Chronologet.
Chryſolith/ a Chryſolith.
Chnurfyrſte, an Elector.
forſtelig, electoral.
Churtyrfte Øg, Chur:
Chriſtianity.
Chronology, .
24
* TF.
Co
Commandoſtav, a Truncheon
or Staff oft Command,
Commentaire, (Anmarknin⸗
ger over et Skrivt) a Com-
mentary, Comment. (giore
C.) ca comment, to write
Comments upon.
Commentator, a Commenta-
tor.
Commentere, to comment; er
write Comments upon,
Commerce s Collegium, the
Courcil of Commerce.
Commerceraad, a Counfellor
of Cammerge, .
Commisbrøv, Ammunition-
Bread, brown George,
Commiſſariat, the Board of
Adw'ralty.
Comnitfjarers:Dom, Arbi-
trage.
Commiſſarius, a Arbitrator.
Commiſſary, Commisfioner,
ved en Armee) a Mufterma-
er, Cummitfſary.
Commisſion, (Erinde) a Com-
misſion, Errand. (til at un⸗
derſoge, domme om noget)
a Coinmisſion.
Commisfjonair,a Correſpond-
ent, Agent, Factor. Cſom
fælger og kiober Hufe for
andre, ſtaffer Capitaler) a
Scrivener.
Commiteret, a Commitee.
Commode, Bureau, Commode- |
Cheft of Drawers,
Communication, Communica-
tion, Inter courſe, Fellowſhip.
Commnnicationslinie, a Line
of Communication,
Communicere, to communi-
cate.receive the Communion
or Lord's Supper, f. mede
deele.
Communicant, a Communi-
cant.
Communiow, Communion er
Lord's Supper.
) 134 (
Co
Commnnitæt, se Company, Sø
c eiety. c
ompagnie, a Compagny.
ande) a —e
Compagniechef, a Caprain,
Compagnon, a Companion
Reiſecom.) a Fellovwtravel
er.
Compas, a Mariner's Compafs
(Misviisning af C.) Varig
tion of the Compaſs.
Compasnaal, the Needle of eh
Compaſs.
Compasſtive, the Flie of ch
Compaſs.
Compendium, ſ. Udtog.
Compendiøs, ſhort, abrid
ged.
Competent, a Competigor,
(com. Dommer) a prope
Judge.
Complexion, Complexion,
Compliment, a Compliment,
Salute, Salutation, Bow, Re
verence, Congee, Courte
ſey.
Complimentbrev, a compii
mental Letter, Letter oſCon
pliments.
Complimentere, (cen) to con-
pliment one, make him com
pliments,
Complimentmager, a Com:
plimenter, a ceremonions,
complimental, or formal
Man. h ”
Complot, (Sammenrottelſe)
a Plot, Combinatien, Con-
fpiracy, Faction. Party. (a
Tove)a Band, Gang, v Cal
Thieves. (han og hans C)
he and his Complot or Ad:
herents. (giore C.) to plot,
complot, cabal, combine or
conſpire together.
Componere, (fætte pag Noder)
to compoſe, form a Tune, ſet
te Malic,
Com
Co ) 138 (
Ciene, 2 Client,
Cima, (Himmelegn) a Clime
or Climate.
Cohenille, Cocheneal.
ſ(xↄsnod, a Coconut.
Colibri, (den mindſte Fugſ)
Humminæbid,
Colit, ſ. Kolitk.
Colation, Collatz, a Club,
Colation or Entertainment.
Collationere, ta collate, com-
pare. (giennemſtyde en Bog)
to chucſt.
ſoſlecte, (fiden Bon) a Colle.
(Almiſſes Indſamling) the
Gathering of Charities, Col-
lection.
(olectbog, a Book, in which
the Charities gathered are
entered,
Colectfamler, a Collector ør
Gatherer of Charities.
(olega, a Collegue, Partner in
an Office, :
ſ(olegiant, a Collegian, Fel-
low of a College,
Collegium, a College, Coun-
cilboard,”Toffentlig gores
leſning) 2 College.
Collifer , Scenes.
Colludere, (holde hemmelig
med Contraparten) to col-
lude, plead by. Covin to the
Intent to deceive.
Colinfion, Collufion, Deceir,
Covin ufed by Lawyers.
Colonie, Co!ony, Settlement,
Coloniſt, an Inhabitant of 2
Calony,
Colonade, a Colonade,
Colonne, (Krigſterm.) a Co-
lumn or a Line. (marſche⸗
re i to C.) tv march in two
Lin.s or Columns.
Colophoninum, Colophony er
hard Roñn.
C(Coloqvint, Coloquintida,
Co
Coloratur, (i Muſſt) the Qua-
vering or Trilling in Muſie
or Singing.
Colorere, to trill or
to run Divifions,
Colorit, Colouring.
qnaver,
Columbinfarve, Columbine.
Columne, (i Bogtrykkeriet) a
Column in a Book.
Columneſteg, Reglet.
Comoediant, 2 Stageplayer,
Comedian, (omlobende) 2
ftrolling Actor er Stage-
player, .
Comocdiantiſt, comical, mimi-
ca
omoedie, a Comedy, Play,
Cſpilſle C.) co act a Comedy.
Comoediehuus, a Playhou e⸗
heatre.
Comoedieſeddel, a Ticket for
the Play.
Comoedieftriver, a Play-
wright, a Maker or Writer
of Plays. .-
Comcedieſpiller, an A&or,
Actreſs.
Comet, a Comet. (med Sale)
a tailed Comet,
Comiff, comical.
Comma, a Comma or Stop.
fe !
fr et"
Commandant, a Commander i
or Lieutenant of a Caftle, ,
Commandere, (en Armee) to
command an Årmy or have
the Condvå ef it. (com.
et Mandfab ct Sted hen)
” to command .Soldiers to
march to a Place,
Commanderende, command-
ing. (Chef) the chief comr
mander.
Commandeerſergeant, the
chief Serge int of a Compa-
. ny,
Commanderet, commanded,
Command», the Command or
Comwan ling.
Command>» Orø, Werd ef
Cumman i,
. Com
E
Co
Commandoſtav, a Truncheon
or Sraff oft Command,
Commentaire, (Anmarknin⸗
. ger over st Skrivt) a Com-
mentary. Comment. (giore
C.) ca comment, to write
Comments upeon.
Commeytstor, a Commenta-
tor.
Commentere, to comment, er
write Comments upon,
Commerce s Collegium, the
Courcil of Commerce,
Commerceraad, a Counſellor
of Commerge, .
Commisbrød, Ammunition-
Bread, brown George,
Commiffariat, the Board of
Adm'ralty.
Commiſſarers Dom, Arbi-
trage.
Commiſſarius, a Arbitrator.
Commiſſary. Commisfioner,
ved en Armee) a Muſterma-
er, Cummitſſary.
Commisfion, (Erinde) a Com-
misfion, Errand. (fil at un⸗
derſoge, dømme om noget)
a Coinmisſion.
Commisſtonair,u Correfpond-
ent, Agent, Factor. (ſom
fælger og kiober Hufe for
" andre, ffaffer Capitaler) a
Scrivener.
Commiteret, a Commitee.
Commode, Bureau, Commode-
Cheft of Drawers.
Communication, Communica-
tion, Inter courſe, Fellowſhip.
Commnunicationslinie, a Line
of Communication,
Commuuicere, to communi-
cate, receive the Communion
or Lord's Supper. f. mede
deele.
Communicant, a Communi-
cant.
Communiow, Communion er
Lord's Supper,
) 134 (
Co
Communitæt, a Cort
eiety.
Compagnie, a Corn
Handel) a Partne
Compagniedjer, a
Compagnon, aC
Reiſecom.) 8 Fe.
er.
Compas, a Mariner?
(Misviisning af |
tion of the Comp
Compasnaal, then:
Compais,
Compasftive, the ]
Compaſs.
Compendium, ſ. U
Compendiøs, ſho:
ged.
Competent, a C
(com. Dommer)
Judge.
Complexion, Com
Compliment, a Cc
Salute, Salutatio!
verence, Congee
ey.
Complimentbrev,
mental Letter, Let
pliments,
Complimentere, (e
pliment one, mak
pliments,
Complimentmager
plimenter, a cet
complimental, |
Man.
Complot, (Samm
g Plot, Combinat
fpiracy, Faction.
Tove)a Band, Ga
Thieves. (bøn og
he and his Comp.
herents. (giore
complot, cabal, c
conſpire togerher,
Componere, (fættey
ro compole, form:
te Maflic,
. Co ) 337 (Co
Contrebandere, to ſmuggle
Gvods. i
Coutrebarderer, a Smaggler.
Contrejfcarpe, a Counter-
ſcarp.
(outribution, Contribution,
(arte i C.) to put under
—
untribution.
Controlleur, a Controller,
CGetubernal, Bedfellow,
CGatuſion, a Contuſion.
a Tonvoy, Guard,
Convolere, to convey. «
Coavaiftib, a Conveyfhip,
Man of War, that goes
slonz with Merchantfhips to
defend them,
Corvoint, a Cover,
Convnifion, a Convulſion.
Coavul five, convulfive, pro-
ducing Convulfion,
Copie, a Copy, Transcript,
Duplicate. (tage €. af) to
copy, take a Copy of, to
transcribe.
(oiere, to copy» transcribe.
C(oriering, Copying, Tran-
ſcribing.
Copiiſt, a Copier, Copiſt,
Transcriber,
Copulation, the Joining in
Matrimony, nuptialSolem-
nity, Wedding.
Copulations Seddel, a Cer-
tificate of Marriage.
Copulere, to marry, join in
Matrimony or Wedlock.
Coqvette, a Coquette.
Coqvettere, to play the Co-
quet, to aft the Lover, to
affed amorous Advances.
tterie, Coquetry, Af-
Sation of amorous Advan-
ces,
Coral, a Coral,
Coralfiſter, a Coralfif her,
Cordon, Soldier ſurrounding
the Berders of a certain Pro-
rince.
Cordnan, Cordwain,
Cornet, a Cornet.
Cor poral, a Corporal,
Corporalſtab, a Band of Sok
diers, commanded by a Cor-
poral.
Corporlig, corporal.
Corporligen, corporally, be-
dily.
Corps Soldater, a Body of
Soldiers,
Corpulent, corpulent, plump,
f. Laſtet.
Corpus, a Body. (et Slags
Skrivt i Bogtrykkerier Corp.
Curſiv) Pearl, (C. Antiqua)
Roman.
Covrect, f. rigtig.
Correcteur, a Corredor,' Re-
viſer.
Correctur, a Proof. (anden)
Reviſe. (tredie) ſecond
Reviſe.
Correſpondent, a Correſpon-
ent.
Correſpondence, a Correſpon-
dence. (holde C. med een)
to enltivate Correſpondence
with øne,
Correſpondere, to correſpond.
to have Intercourſe by Let:
ters.
Correr, (Iretteſæettelſe) Check,
Reprimand, Rebuke, Lec-
ture.
Corrigere, to correÅ, reviſe.
Corrigering, Correcting.
Corſar, a Corfair, Pirate.
Cosmopolit, Cosmopolite,a Ci-
tizen of the World, one,
who is at home in [every
Place,
Coſti, here, in this Placc,
tl:ere with you, in your Place
or Town, i
Coftume, Cuſtom, Uſage.
Uſe.
Co:
' Co
Conunoſſement, a Bil! of
- Loading. '
Conſeil, Deheime) the privy
Connci, i
Conſiſtorialraad, a Counſel-
lor of the Conſiſtorv.
Couſiſtorium, a Confiftory,
Cout of Arches, Doctor-
Commans.
Conſol eller Confolbord, 2
Side-table, ,
Conſonant, a Confonant,
Conuftalle, a Gunner.
Conſtituere, to conſtitute. (uns
der en anden) so inbdeler
gate, ſubititute.
Conſtitution, Conſtitution.
Conſtruetion, (1 Grammat.
Conſtruction. (Skibes
Copſtruct on or Building of
Sh'ps,
Confal, 2 Conful,
Conſumtion, Excife,
Contant, (rede Penge) rea-
dy Money. (betait C.) to pay
Money down,
Contert, the Connexion,
ftick,
Contocurrant,
eurrant,
Contoir, 2 Counting houfe;
C(offenttia) an Office,
Contoirbetient, a Clerk.
an Account-
Contoirtopper, Breakfaſtcups
and Saucers,
Contoirſtage, Ofticecandle-
Contra, (bruges i Compoſitis)
f. ſamme.
kontra, (fridig) oppoſite.
repugnant.
Contrabas, Counterbaſe.
Contrabatterie, a Counter-
hattery.
Contrabefaling, Counter-
mand.
Contrabeffylde, to recrimi-
nate, return, retort an Ac-
cuſation.
Contrabeſtyldning, Recrimi-
Aation.
) 136 (
Co
Contrabeviis,
proof, .
Conerabog, a Con
Book of Accounts,
a Chapman againſi
chant.
Contract, a Contrad
ment, Covenanr, P
tion, Stipulation.
C.) to make a <
to contract. coven:
ticle, clap up a Ba
Contract, (ſammen
crippled, lamed, de
the Ufe of the Lim
Contracrmæsfig, in c
of a Contract.
Contrafei, a Portrait,
Image.
Contvafinte, a-Cour
Contrafuge, (i 0
Connterfugue,
Contrahekke, (i HD
CGCounter-eſpalier.
Contrahere, to conti
Conutra⸗Indlæg, ⸗
tion.
Coutraflage, aa |
charge,
Contramine, a Coun
Contraminere, co
mine, .
Contraordre, Coun
Counterorder,
Contrapart, an Ad
Antagontt, Oppo
oppofite Party.
Contraft, a Concraſt.
Contraſtere, to con:
fet two or møre T
Oppofition to one:
Contraſtemme, the f
fecond Part in Muſi
Contra⸗Vidne, a Cou
neſs, a Witneſs or FE
of the oppoſite Part
Contre⸗Admiral, a 1
miral,
Contrebande,
prohibited.
cont
— — — —— — —
himſelf. (da derimod) where-
as, inftead of that,
Dag, Daadyr, à Dær or fal-
low Deer.
daab, Baptifm, Chriftening,
fom hører tilD.) baptismal.
bolde et Barn over D.) to
hold a Child over che Font,
to prefent at at he Font.
Sacrament, Bap-
uls,
Daabens Bekræftelſe, Con-
imtion.
Deebs Pagt, the Sacrament
or A& of Baptiſm, baptismal
Bond. . '
Dead, Deed, Doing, Adion,
Fad. EffeÅ. (gaae cen til
daande i Raad og Daad)
toadvife and help one efica-
ciously, to fuccour him with
dAdvice and effectualRe-
wf, to advife one falutarily
and really relieve him,
Deadyr, f. Daa.
Ddaadyrs Skarn, Fewmets,
DeSind. a Doe.
Dane, (beſpime) to fwoon ,
er faint away, to fall into a
Swoon, to be feized or taken
with ie, to get a Swoon-
ing. i
Baanelfe, Weſvimelſe) a
Swoon, Swooning, Qualm,
or fainting Fit. ”
Daare, a Fool, Sot, Tony,
Simpleton, Fop, Proper-
Daarefifte, a Madhouſe. (i
Lendon) Bedlam.
Daarekiſtes Rammer celler
Rum, a Box or Cell in a
Madhouſe.
Daarlig, (uforſtandig) fool-
ifh, fotrifh, filly, fimple,
sddle, (urimelig) abſurd,
atravagant.
—58
frivoloas, futil. (fſorvoyven
tewerarious, ſ. fyg.
Da ) 139 (
Da
Daarligen, feolifhly &c.
Daarlighed, Folly, Føoolif h-
neſs, Foppery, Sotrifhnefs,
Sillinefs, (dum Streg) «
foolifh Defign, i
Daarlig, f. daarligen.
Daaſe, a Box.
Dabe, (bog Brolæggerne) a
Pavierꝰs Beetle,
Daddel, (Dalmefrugt) a
ate.
Daddel, (Frettefættelfe )
Blame, Cenfure, Taxing,
Reproof,Reprehen6on,Carp-
ing.
Dadle, (laſte) to blame, cri-
ticize upon, find Fault with,
carp at, perftringe, rax,
charge, reprehend, hatchel,
cenſure.
Dadlen, Blaming, Taxing,
Cenfuring, Carping. Criti-
cizing.
Dadler, 2 Faultfinder, Car-
per, Caviller.
Dadleſyg, cenſorious upon,
Fiven to cenſure, apt to re-
est upon others.
Dadleſyge, Cenforiousnefs,; 2
Propenſity of blaming.
Dagge, to fuskle (a Child).
Dægge, ſ. Rieledægge.
Dæggelam, a Suckling.
Dæt, Get Skibs) Deck. (et
Daf, ſom er hoiere i Midten
end paa Giderne) a cam-
bering Deck, (Dæf, ſom
ingen Hælding haver paa
nogen af Giderne) a dufh
" Deck,
Dætter, f. Er. (en Tredækker)
a Threedecks. (en Todak⸗
ter) a Twodecker,
Dætte, f. a Covering, or Co-
ver, (fpile under Dakte
med cen anden) to conſpire
or agree together, have a
fecret Incelligaace, to play. ;
Booty»
Dæ
Booty with one another,
Gipsd.) the Ceiling, (over
aade2c.)a Tilt for a Boat,
(tage D!af) to uncover, re-
move ortake away theCover-
ing,
Dœkłe,to cover or envelope.to
wrap up. (Gorde?) to pretx.l
the Table, lay the Tahlecloth.,
to ſerve a Table, (bemantle)
to cloak, palliate. (ſom en
dingt en Hoppe) to leap or
horſe a Mare.
Deekkemager, a Maker of Bed-
coverings.
Derket, covered, covert.
Dæffergi, a Set of Tablelinen,
Napery,
Dæfning, Covering. (en
1 Hingſtes) the Leaping pr
- Horfing of a Mare,
Dakſel, a Cover,
Dærsgufter, Wafte-Crew,
Dæle, f. Stæl.
Dælg eller Dælf, a Furrow,
" Hollownefs or Cavity.
Dæmme, tofence or incompafs
'wich Banks, Dikes, Dams or
Watergages.
Dæmning, s Bank, Dain, or
Cauſey. (ved en Davn) a
Mole or Peer,
Dæmpe, Hid) to quench.
ex(tinguifh, to put out.
(gloende Kul) te fmother
. glowing Coaĩs. (Livsaan⸗-
den) to deaden the Spirits.
(Lyden af et Inſtrument)
to deaden the Sound af a
mufical Inſtrument. (Kri—⸗
gen) to ſtop or puta End to
the War, (ecens Hopmod)
to humble, abate one's Pride,
to bring Gne low, to mortify
one, (Oprør) to appeaſe,
asſuage, quell an Uproar,
(fine Lidenſtaber) to maſſer,
genquer, overcome, keep
) 140 (
De
e
under your Pa
dre) to modera:
Daempning, (:
Qu: 1 ching ofret
mods )theIuml.
ing of one's &r
ſtabers) the Cu
Overcoming of
(£ ntr.p: Mod
Éå ering.
Damrev, (påa (
a little Pr pe, th
Trumpet, to mm
lew.
Fag, à Day. (i
thus Day, (i
now-a-Days.
2).) at broad Da
ganfte D ) all
9. otte D,) th
night. (i D. fi
this Day fort'n
Dage) halcyon I
fig gode Dage) '
ſures, to maken
gode Dage) to
Eaſe. (Dag fra
Day to Day. (
Dagen) far in i
vore Dage) in
(bringe for Dag:
' to Light, discc
me for Dagen)
come our, (ig
in the Days of
god Dag; yes
np.
Dagbog, a Dayb
Journal, Epher
Dagbræbning '
t
e Breaking of
Dagdriver, a Ti
pes, idle Stree
Vagrant, an Idl.
loitering Fel!ow
Dagdriverie, Idle
hip.
Da
Degenss3ede, the Heat 9 the
Sun, (bære Dagens Bur⸗
de og Hede) to fuffer che
Burden and Hear of the
Day.
Bages, (det) it dawns, the
Day peeps, it grows Day.
Dages op, to appear, be dis-
tovered. i
a Papilion of the
Dagger, (Doll) 2 Dag, Dag-
get, Poniard.
Deslig, daily, diurnal, every
Dzy, Day by Day. (daglig
Sags )ordinarily, common-
ly. (d. ttdfomme) the Liv-
iag ſrom Hand to Mouth. our
Neceſſaries Day from Day.
(daglig Soft eler Mad) com-
Deli Fare, 3 D
em, daily, every Day.
Desløn, a — ———
hy for a Day's Work.
Deøléuner, a Journeyman,
i Dey- Labonter,
Dsring ; the Dawn, (i D.)
& Break of Day,
og Cat, (Urt) Pellitory
the Wall,
dag Regiſter, ſ. Dagbog.
Degregning, Stile,
"H Degs Arbeide, a Talk, Man-
mng;. Da work, a Char,
Chare, Job, Daylabour.
dags⸗ Soverie, Average, a
Drudging Day's Work, or
Bind-Days.
Dagffær, Dawning.
Degs £ys, Daylight.
Dags⸗Ploining, an Acre of
Ground, fo much. as oneYoke
ofOxen will ear in a Day, con-
taining in Length 240 Feet,
and in Breadth 120.
Dags Reife, a Journey, 4
Journey of a Day,
) 141 (
Da
Dagtyv, f. Dagdriver.
Dagvœiger, 2 Prognoftica-
tor, !
Dagvagt, a Daywatch,
Dagverk, a Taik.
Dal, a Vale, Valley, Dale,
(Jammerdal) a V lley of
Mifcries. (over Bierg og
Dal) over Hedge over Ditch.
Daler, (R'asdaler) a Dollar,
Dam ; (i Spil) a King ac
Draught.
Dam, ſ. Dæmning.
Dam, (til gift ellev at vande
Hede i) 2 Pond.
amaft, Damaik.
Damaſt⸗Blomſter, Panſiea.
Damaftere, to damasquine,
damaik or inlay Iron wich
Gold or Silver,
Dam aftes Dæffergi, Damaſc
Tabling.
Damaſkes Dug med 12 Ser⸗
vietter, Damasik Service,
Damaſt⸗Mynſter, Damaik« "
work, (væve i 2.) to da-
maſk.
Dambret, a Dranghtboard.
Dambrikke, a Man gt
Draughts.
Dame, a Lady. (i Kort) the
Queen.
Dame pynt, Woman's Attire.
Damluge, a Dam, Wear,
Sluce, Floogate. (aabne
9.) to open the Damfluce
or Floodgate, to fluce out.
Damme op, (i Damfpil) to
crown or King a Man at
Draughes.
Damp, a Vapour, Exhalation,
Fume, Smoke, Steam.
Dampe, to exhale, fend or
drive out Vapours orFumes,
drive away in Fumes; to
evaporate, fly away in Fu-
mes. (igitennem Gvedbul
ferne) to perſpire.
Dampehul, a Venthole,
Dam⸗
Damris, vaparons,
Dandſe,
Da
damp,
moiſty.
Dampning, Exhalation, Eva-
poration. (igiennem Sve⸗
dehullerne) Perſpiration.
Damſpil, Draughts.
Dands, a Dance. (Contea⸗
D.) à Countrydance. (føre
D.) to lead the Dance.
to dance, (forſt,
aabne Ballet) to legd the
Dance, have the Precedenc
in Dancing. (d. og ſpringe
ro rig and ramp, play wanton
Tricks, frifk abour, play
Gamhols or Rampade,
Dandſebod, Dancingſchool.
Dandfebiørn, a Dancing-
… bear,
Dandſekonſt, the Art of Dan-
Dandſemeſter,
maſter.
Dandfer, 2 Dancer.
Dandſerinde, Dancer, She
dancer.
Dandſeſelſkab, a Ball, dan-
cing Aſſembly.
Dandfeffoe, Pumps.
Dandfeffole,a Dancingſchool.
Dandſeſkridt, a Step in Dan-
ng.
Danlighed, ſ. Skikkelſe.
WDanne,to form,fafhion, frame,
mould. (efter) to com-
form, ſuit. frame "or faſhion
by, make like to. (ſit Levnet
efter en anden Mand)to frame
ør fquare your Life by that of
another Man.
Danmark, Denmark,
Dannebrog:Orden, che Or-
der of Dannebrog.
a Dancing-
Bannefæ, che Treafures of
Denmark, Things found or
all Treafures that are found
hidden in the Earth, Foreft,
Field or elfewhere and not
claimed by any Owner,
) 142 (
Da
e
Dannelfe, Forming,
tion, Forming.
Dannemaade, the: Mi
Framing or Formin
Dannemand, a Man
bity. (uvildige D.)
Integrity.
Dannes,to be made os
to come to fome (I
Dannished, Honefty
g'1yY. .
Danf, daniſh. (e
Dane.
Danſt Ingefær, Åru
Daſe, (nosle 16.) to rav
le, go up and dowi
taken up witch ſome
Thing or other, (Tid
to tride away the T
Daſt, a Tap, Flap o
Cuff. (give cen et 4
Øret) to give one 1
the Ear, (give een
haa Kiævten) to gi
Slap in" the Face,
Daſke, (flaae) to bes
one. (ligge og d.
tocohabit, have car
do with one,
Daſterie, (ukyoſt Om
Cohabitation, Lo
gues, Amours.
Datere, (et Brev) "
Letter, (tilbage)
dare,
Datter, ſ. Dotter.
Datnm, a Date.
De, they. (vbiinc) el
Debat, (dridige M
Afhandling) a Deb:
pute.
Debattere, to debat
pute.
Debauche, ſ. Slem
Demmen.
-
De ) 743 (| DE
Ja corrupt fonig
Dednction, an E
"da
eration or
Reciral of a Bulinefs,
nce, to do, injoya Deel,aPart,Porsion, Diyidend,
sxcels, ta follow
6
Jebtor ef an Åc-
14 paa Bare) Ut-
sale, the Puttin
sefing of Wares,
godDebit) he has
ught orUtterance
(Der er god D.
sre)thefeCommo-
veli, go off very
| a quick Return,
Account, there is
nd for thefeCem-
affætte Bare) to
utter or put off, ſ.
to fet one down a
po debit one, -
Debtor.
Å agter,
Deacon.
Ducatoon.
taaned, Decem-
Month of Decem-
paakiende, af⸗
8, Declamation.
to declaim, make
teches.
f. erklære.
, Declineren,
Te
Gram. Ferm) to
ecoction.
Cen Bogs) a De-
en Bog) to dedi-
o tell che Particu-
tfinelø, give a full
1 It.
Squadron.
. Parce
Divifion, Share, Lot, 8
deeling) a Section. (af en
Bog) a Volume, (af en Arv
a Dividend, (beſtiktede DB.
my Share or Lot, Ctilborii-
ge D.) my —8* * Portion
due to me (af en Krigshær)
a. Divifion. (af cn BLODE) a
Deel, Andeel
i noget) the Parricipation.
the Share I sm tonterned -
for. (flor D.) 3 great Deal,
(Tiden) a fmall Pare, Particle,
, & Snip, little Seg-
ment. eg holder med in⸗
gen af D. I fide wirhneither -
ofrhe Parties, I take neither
ofrhe Parties, Itake no Part
with eicher of them, (for min
D.) for my Part, as to me.
caſen Øtad) 2 Ward. (have.
2. i) to participare, have a
Share in, (tage D. i)torake
Share in, partake of, concern,
intereſt yourſelf, take Part in,
(to tredie Deel) two Thirds.
Deelagtig, participan', ſhar-
ing, intereftedg concerned,
”Parraker. (være d. i) to par-
take of, be concernzd or en-
gaged in. (giøred.) to make
ont aPartaker of, impart one
ſomething.(i en Forbrydelfe)
an Accomplice to a Crime,
aPartaker orPartner of, make
him partake of, to impart,
communicate a'Thing wich
one, to partitipate a Thing
with one. (fig) to partake,
or participaté of, to take
Share in,
Deelagtiggigrelfe, Participa-
tion, Partaking, Impartinge
Communication, '
Deel⸗
Deelagtiggisre, to make one
De
Deelagtigbed, Participation,
Partaking. (i en Saq) Im-
plication, Entangling or In-
aging, .
Deelbar, divifible, partible.
Deelbarhed, Diviſibility.
Deele, ſ. dele.
Deels eller tildeels, partly,
in Part, for a Parr,whar with,
(deels med Drik, deels med
Hoer tilbragte han fin id)
what with drinking and
whoring he ſpent his Time.
Deelt, parted, divided,
Defect, deſective, imperfect,
full of Defedts.
Defect, (Mangel) 4 Defed,
Imperfe&ion, Fanlt. (i en
Regning) an Error.
Defenfiv Alliance, 2 defenfive
Alliance.
Defenfiv, f. Er. (gaae defen⸗
fiv til Verks)to act defenſive-
y.
Defilee, (fnævert Vas) a De-
file, a narrow Lane or Pas-
eze.
Defircre, to file off.
Degel, f. Digel.
Deger, (ti iTallet hos Skind⸗
handlere) a Dicker.
Degn, a Clerk. (Landsbyed.)
a Counrryclerk,
Degradere, ſ. afſætte.
Dei, Deig,
Bread.
Deiger, doughy.
Deigklump, (at ſtoppe Hons
med) 1 Paſte, where wich
Poultsy is fattened.
Deilig, beauteous, beautiful,
" fair, handfome, fine, charm-
ing.
Deiligen, beautifully &c.
Deilighed, Beauty, Beautiful-
neſs, Fineneſs, Charming-
neſs.
) 144 (
a Dough for
De
Deigne, (ælte Dei!
Deigſtrabe, a Rak:
Deiſe agter ud, to
aftern, ro ſhieve
Dekkel, (bog Be:
a Printer's Tymp
Dele, to part, |, de
thing, put it in fer
(med cen) to fha:
wich one, (halv 4
ten) to go Halves
(adſkille) to ſepa
dele) to desl, diftr:
ter) to ſubdivide
divide ere
partition. (1 five
(i lige Dele) to |
equal Parts, . (fig.
rate.
Dele, (føre Sager
at the Bar.
Delelig, diviſible.
Delelighed, Diviſib
Delemaal, Adtion,
Proceſs, Cauſe.
Delende, dividing
tive.
Deler, a Divider,
Deles, to be divide
Delicat, delicate,
Deling, Deelning,
Divide, Partition
tion. (Adſtillelſe
tion, (paa nog)
ſion. (Sfifte o
Diviſion of an Ir
Delingsviis, diſtribi
Way of Diftribut
Delictum, 2 Deli&
Delingvent, a D
Criminal, Malefa
Delphin, Dolphin,
Dem, then. |
Eder) you.
Demant, a Diamo
Glarmeſters) an
(uægte D.) Brifto.
De
Bø.
(præbdife for D.)
your Trial- Ser-
Dismisfion, Dis-
Be Trial>Ser-
,; Democracy.
, democratical,
dem.
. (paa denne
this Side. .
e, the felfieme,
» Very feltfame,
he, that.
it, Diftrit, Ju-
» Department,
ta depend.
:o depoſe.
a Depoſite.
m Allowance of
mak, Corn &c,
Rk, Deputies.
2Deputy. (Overs
cret i et Rentekam⸗
ſSoperintendant or
trfcer or the Preſi-
i& Txchequer.
in that place,
som, relat. chat,
of, of it, hence.
ger) hence ic fol-
hereafter, after-
wwards, overs
inde Dermed) ac-
agreeably. (efter
Fr, af:er ie. (hvo
efter)who aiks for
r, cheirs. (deres
eir Honſe. (tag
jeres Penge) take
r and theirs,
ereſore, for that
ér Resſon, upen
) 1745 (
a Diamond-
De:
that Account (følgelig) corp
ſequently. (derfor ar) to
the End' chat.
Derfornden, heſides.
Derfra, thence, from theree,
Derhen, ”thither, yonder,
thitherwards.
Derhen op, thither up.
Derhen over, chither over,
Derhos, thereby, therewich,
(dertil) befides,
Deri, therein. (kom mere
desi) put more in it,
Deriblandt, there -among,
amongſt them. (der er mags
ge gode. iblandt dem) there
are many good among them.
Derigiennem, through that
Place,
Derimellem, there - between,
betwixt it or them,
Derimod, (da derimod) where-
as. (ellerg) otherviſe. (til
Giengieldning) in Rerurn,…:
(fvwertimod) on the contra-
ry Contrarywife,
Derind, therein, therewithin,
in tt,
Derinde, therewithin.
Derivation, (i Grammatika)
Derivation.
Derivere, ſ. nedſtamme.
Dermed, therewith, with that
by that Means. (dermed vat
def ikke giort) that was net
a
Dernæft, next, in the next
Place.
Dernæft ved, there nest by;
hard by.
Derned, down, below,
Derneden til, there below,
Derom, there of, there about,
of that, about it.
Deromkring, thereabonts.
here abovo.
Deroppe, the Der
8 P
' De: ) 1460
there over it,
std sneg 13 .
BDirover, thefeover ,. ovst og
Få it, (mere
over and een addi=
mig ly of it.
Beroser) he is —X
Chari er bedroret derover) k
is affided at it.
Derpaa/ there'en, there upon,
—* that. (han fvarede ders
paa) heanfweredto it. (Der=
aa gif Glagsmaalet an
su elg seg ål ed after mat they
went fighting, (han gav Agt
derpaa) he minded it, was
attenti de to ie,
——
* SDI Var ig
* fees 8 ln too,
i» befides, ,
Dertil, derforuden,
farthermore, (dertil forms
mer) add to this,
Det , over and above,
alfo.
Derud, derude, there with-
(bes sbronds ”
Derudaf, t there of, out of it,
»il' fomme
what * —* of ir,
Basin —E —R
De :
C(bortremme)
ry —6— make
* na turn your Kj
Deere Ing, Defertion,
Defertør, a Deferter, x
away.
Desfori i, befides” Kj
over and above. ” — ;
Deshellere the rather, .
Desiige, fach-like,
Deduieet'; FR
more. .
Desmer, Civer, Mufk,
blomiter, Mane-f)
ere
Deésmerdyr ; a Mulk-Ani
2 wild Goat, ther prods
Mufk,
De⸗ Auſeadine.
5
— —
mulfky Smell,
Desmerpære, a Mufk>|
Desmer-Rotte, & Mul
Desmindre, che lefs,
Defperat, f. —*
— de
iſt,
Desert ca
melle diſtellere, todd
draw ont the Moiftune
things through the Ak
DikillereRer, aetili.
Beans "here beneath, th! Vesfels,…
vegne (as —— DeftillererBolbe, an Ak
put fomething under it,
Derved, thereby» by that. — 2*2* sDetillss
Des Aarfag, for that Reafon, * "an Deftiller, |
becaufe of,
De famme, de ſelvſamme⸗
the felfis
Dåbevre, he better,
Defceudent, 4 Deſcendent.
Offfpring,, Progeny,
Defert, f. Deſſert.
Defillererøier, orne
TD fitllering, Deftiliatioge
Deftobedre, f. desbedre, …
» f. desmeer,
Deftomindre, ſ. Sesminb
8u —
De
re, th? worfe, .
Te, interj. Alas!
onom. neut. it,
t) I fee ir,
.
ame, the fame, the
fare,
interject be it done!
this. ſ. denne.
:; Matro,
mi driftig. '
1, Dievel, Devil, &
&æ,., the foul Fiend
Ny Diævelen) to exorciſe
il
Devil,
legrig, dia bolical.devil-
lagrigen, diebolically.
dar, a Devil *
ite,
eng Redffab, a Tool
e Devil,
inde , (fem Kone) a
fevil, a devil in Petti-
2 Scold, Shrew.
bB:d, (let) Devil's
£, diabolical.
f, ad. diabolically. de-
?, åt 8 devilifh Rate.
ffab, devilifh Tricks.
sfonft, Sorcery, Ma-
Necromancy, black
(Jeg
„Unge, an Imp.
dere, a Devil's Race,
e, Genius or Hu-
Maner, an Exorciſt.
Maning, Exorcifm.
vert᷑, a diabolical
ne
ai, (i Geometrien)
mal,
ns, ⁊ Dercan,
Mundart, a Dia-
re, (Tyermaal) Dis-
re SEEK
) 147 (
Dilarrhe, (Durklob, Bugs
Dk.
lob) Diarrhea. Laik.
Dictata, Didtares, Writings.
Dictere, to dictate ør indire,
to tell one Word by Word,
D NSG: to write,
id, didhen, yonder, von,
(løbe bid og did) te run
here and there, to and fro, .
Didover, beynnd, over,
on che orher Side,
Die, to ſuck. (give at die)
to give fuck, to fuckle,
or
Die, (bruges fun med give) gi⸗ '
ve Die, to ſuc
Wien, che Giving of Suck,
Suckling. i
Diende, (Garn) a Suckling,
Diet, (holde D.) to keep a ftri&
Courfe of Diet, to live by
Rules.
Dig, thee.
Dige, a Dike, Ditch, Trench,
giore, opkaſte Dige) to ditch, ”
make a Ditch.
Digel, a Crucible, melting
Pot.
Digelſats,
es.
a Set of Cruci⸗
Digt, a Poem, Piece of Poetry»
a Copy of Verſes. (Zabel) a
Fable, Fidion, Tale ofa
Tub.
Di "| tæt ; faſt, tighe, faft,
—8 » folid, cloſe.
Digte, (giere Vers) to make
Poems, Rhimes or Verfes, tø
rhime, verfify, poetise. (op⸗
digte) to feign, invent,forge,
counterfeit, deviſe, imagine,
contrivea Thing, make Fic-
rions. (digte fogn og GRAD
totella Lie, to fib, romance,
to tel] Stories, frame or coin
falfe Stories,
Digte, (tætte) to tighten. make
tight. (et Sfib) to calk e
Ship,
& a Digse,
ø
Di ) 148 ( Di
Digtejern, Calking-iron. Discantift, one, th
Digtefongt, Poeſy, Art of Deſcant.
dery. i Difciple, a Difciple.
Digten,/ Digtning, (et Stibs) Pupil.
. the Calking of a Ship. Discipline, Difcipl
Digter, a Point, Inventer, a Disconrs, a Disco:
Writer ef Verfes, (feet) a Discretion, Diſcret
Poerafter, vile. paultry Poet. fig paa D.) to fu
Digter, (fom et 663) a Calk- Discrerion, yiel:
er, …
Digter, feigned, invented, Diſt, Table, (i en
i abled, fiditious. ” 2. a Counter. (holi
Digtet, (giort tæt) tightened, Dug fammen) ro
made tight. Uovuſe togerher,
Diil, (i en Bogtrykkerpreſſe) frildt fra fin Lone
the Platten or Platine of — Dug) ne and his V
Printer's Prefs, vorced a; for Bed ;
Dild, (lire) Dill. Diſt, (paa Alteret)
Dimmel⸗Uge, the Holyweek. of the Chalice,
Dig, pron. adj.thy, pron, ab- Dispenſation, f.
fo'ut. chine. (d. pe er) th nelſe, Undtagelf
Books, (mine og d. Støvler) Diſputats, Diſputa
my Boots and chine, ſertation. (holde '
Dingle, (bevæges bid ogbid)en upa Disputation,
dangle to and fro. hang dang- and maintain a Q
ling, to beb, fwing tø and —— So
ro. i i Diſputere, (trætt:
Dinglen, 2 Dangling. Swing- pute, cuntend, def
ing to and fro, a Bobbing. rel. (over noget
Dinfel, Dinkelkorn, Spelt. to dispute about
Diploma, a Charter, Letters Vith one, to cont
is againft him, to el
patent, Diploma. wich him, — (Bol!
Dipbebong, 2 Diphthong. 2 tats) f. Disputai
Diptam, (Plante) Dittany. Difputeerlig, dispu
Direcrion, (Geftyrelfe) Admi- Difbyt, Dispute, De
niftration, Management, Di» teſtation, Differer
- ee&ion. troverfy » Quarre.
Direcrorium, 2 DireAory, Diſſe, theſe.
Directør, a Direcdor, Mana- Diſſertation, Difle:
ger, Overſeer. Diſtants, a Diſtanc
Dirigere, to direct, manage, Diſtillere, ſ. deſtille
adminiſtrate. Diſtinction, Diftin&
Dirit, a Picklock.
ick Diſtinctions⸗Te
Dire, Caaſe op) to pick —6 ron⸗
Discant, rhe Defcant or Tre- Diſtingvere, co di
ble, (holde D.) te fing the fig) to diſtinguiſ
Deſeant. lize yourfelf.
Do
:, to take off, divert
idj. thy. pron. abſol.
it Duus) thy Houſe.
sn og din Hat) take
and thine.
C(giere Senden en
ive the Enemy 2 Di-
to divert, diverrife,
(fig) en divert
, make merry, take
aſures.
to divide.
Diviſion. (ſom M
a Claſs.
egn, Mark of Di-
Deleren i Regnekon⸗
viden e |
Gaming. (
donble. (lægge;
HNto double, 998
sv, doublv.
ded, Duplicity.
Pe fame.
s Gsmefter, "
Giore dobbelt) to
8, Duplication.
1 Dodor. (fæge) a
a. (i Theologien)
r oſ Divinity. (giore
create one aDodtor,
r, beftow on him the
ir Dignity of a Doc-
to cure, to fregat
$.
%, the Degree ofa
(tage D.) tu take
ree as Dodor, go
é&or, commence
a Dodor's Cap.
ytheDodétor'sWife,
8.
fis ' do or al.
/
) X49 (
Do
Docter s Promotion, 2 Doe
tor's Promotion. .
Doctors Værdighed, Dodtor-
fhip, a Dodor's Degree.
Document,a Document, Deed,
Inſtrument. ( D. ſom tiener
til Beviis i en Gag) Eviden-
ces, Deads, Muniments. (i et
Cancellie) Letters Patent,
CHovedd. i en Proces). the
fundamental Pieces og Writ-
ing in à Lawfuit,
Documentere, to produce the
Muniments, to prove by Do-
—6 ing
ocumenters Oplæsning,
(for Retten) Preſentation.
Dog, yet, however, for all
that, (tænk dog!) indeed! |
vhat do I hear! (hør Dog)
hear, pray. (fig mig dog
tell ie me, I befeech you.
Dog alligevel, 'however, not-
wirhftanding , neverchelefs,
for all that. .
Dage, (overſte Magiſtratsper⸗
ſon i Republiken Venedig 16.)
Doge.
Dogge, Cen engelſt Hund) a
Bulldog, MR.
Doglæb, (paa Nod) Dew-
ap.
Dofte, gi Dreierſtolen og Byg.
ningstonften)a little Pillar ør
Ballifter which is feen on the
ontſide of Galleries &c.
Dokke, (hvor Skibe repareres)
2 Dockyatd.
Dolk, a Poniard, Dagger. (lis
den) 2 Dag.
Dom, a Sentence, Judgrænt,
Decree. Verdict. (der fæl-
deg) Condemnation. (Vold⸗
givismœnds) the Deciſion of
an Arbitrator, Arbitration,
Arbitrement. (Paafieudelfe)
Deciſion, Determination o
a Court of Judicaruse, (em
delig
Do
hdelig) a definitive, deciſive.
peremptory or finalSentence.
Mening) Opinion, Senti-
ment, Meaning, Thoughes.
Formodning) Suppofition.
Adinterims D.) 2 proviſio-
nal: Sentence. (Doms Af⸗
ſigelſe) the Pasfing of 2 Sen-
terice, (afſige D.) to judge,
mske, pronounce, giveor
pafs Sentence, give in your
Verdi,
d Dom Capitel, the Chapter,
DomeftiE, a Domeſtic. (Do:
meſtiker) Servants.
Domfælde, to caft one at Law.
to condemn (i Pengeſtraf)
to fine, muld. - .
Domfœldning, Condemna-
tiun.
Domfælde, condemned, caft
at Law.
Domherre, a Canon, Preben-
dary.
Domherres Embede og Vær:
dighed, Canonf hip.
Domberres' Gods, a Pre-
bend. (Domherres Stoel
i Choret) che Stall of a Ca-
non in the Quite.
Domhuus, the Hall of Judge-
ment.
Dominicanermunk, a Domi-
mcan Friar, a Jacobin, (Do-
minicanernonne) a Jacob-
ine.
Domkirke, a Cathedral, cathe-
dral Church.
Dommedag, the Day of Judge-
ment Doomsday.
Dommer, a Judge, Juftice.
(Voldgivtsmand) Arbitra-
tor. (i geiftlige Sager) an
Official. (i Kietterie ⸗Sa⸗
gr an Inquiſitor. (overs
e D.) theLord chief Juſtice.
C(Underd.) an inferior Judge,
) Aso
Do
(ret, beføiet) a com|
Judge, (ubeføiet) inc
tent Judge. (fat) sa.
delegate. (ved G:al
net) a Judge of che E:
Dommerembede, the
of the Judge.
Dommerfæde,the Judge!
Tribunal, the Juds
Seat.
Dommerdiſtrikt, the Pro
or Jurisdiction fn
Dompap, (Fugl) a
Ruddock. a
Domſtoel, f. Dommerſe
Donat, an Accidence;
Done, f. Snare,"
Donkraft, a Jack, Han
anEngine to raiſe p
Things by.
Doont, (gammel) Få
J
Aftairs, Matters.
Dorſt, (efterladen) *
ful, fluggilh, last
(dum) heavy, hel
dull. (føvnig) dul
fy, heavy, (m
thargic. (giore d
to dull, make dull.
heavy, to hebetate.
d. og ſovnig) to make
fy, heavy or fleepy, ”
Dorſthed, — —
Heavineſs, Slaggiſut
Stupidity. (Sov
Drovſineſs. "
Doſis, a Doſe. (tillave c
to doſe.
Doſis, (en Sopken) a Du
Dosmer, 2 Dunce,
head, Dolt, Dullard, 2
ikull, Simpleun, :
Dosmeragtig, ftupid,
ſottiſh. foolif h. filly,
ple,
Dosmeragtighed, Du
Stopidity, Sillineſ,
dy
1 Dette, a Dengk-
ny DanghtePsChild, |
ild, J
er, .Granddangh- ”
ers⸗Bsen, your
agh: ers Riaꝰ
ers: Søn, your
andſon.
land, your Soñ in
EY >» id'e, flothfol,
ggifh. eardy, flack,
n : Femirs > cørzlels,
(don. S$negt)
es. Sp ard (fom
ut) flar,
É; id. Al, evaporated,
', Skorh.
b, Lazineſs, Idle⸗
ʒiſhneſs, Slothful-
vity.
ir lazily, negleQ-
(rn Vin) &t
på —
heprige, chriſten.
4 Regiſter or Book
rds, of Chriſtenings,
k,whereinChri-
are entered and re-
va chriftian Neme,
given af your Chri-
iptiſt, he, that bap-
hr iſten⸗ one.
, 2 Certificate out
—8WW
the baprismal Wa-
. f. Sadder.
ed,
I» Deceafe, Depar-
"Bafig) premature
rages med D.
righ Deathi, be at che
”) "ISI (
— tø srgnige, være
” |
—*8 De ar che .
” Dødelig,
Dodnin
Seull * a dead Body, (i Cby⸗
Oo
sjær sed D td be ren
give up the
Point ofDearh,or åt theBriok
of the Grave.
DØD, adj, dead, dectafed, de-
parted, gone eg bis long'
Home, expired. (D bor⸗
te) lead and Bone, 0, —
a — unfr
ine ſig til 8 *8*
elf ro death; kitt your-
VS bregk your Heart with
85 En od, et Liig) a
Den, Feditebe gyffer) to morti-
fy your Lijſts.
mere, mortiferon.
Cgrenerab) RS *
nmity
—— Se —
ør mortal Hatred. (d. fog
fick to death. Cd. Gift f)ran
Poifon. Cd. ſauret) morral-
ly wounded.
Dødeligen, mortally.
lerhal le
" Døbdelighed, Mortality.
Døvelfe Mortification.
Dødeslifte, ſ. Dadliſte.
Dodes Opſtandelſe, KMarrec.
' tion,
Døvesrige, (bos be gemle
edninger) Heil, Tartarus.
for, det Gode) "the Elyfian
elds,
Dysser, fillborn. .
Dodliſte, Bill of Mortaliey,
Dodning⸗ Ghoft,Spirie,Spec-
tre, parition, Skeleton.
(fee ud ſom en Dednina) re
look, pale 29 Death or
Skeleton. , ”
ninge⸗Been Bones and
Døvnin of dead Bodies,
ge oved/ the Head or
en) Caput Mortuum- the
es Rllies of diftilled
hings. (D. Baner til
0 ) 152 ( Dø
Vanterne, Blokke, hyori in⸗ Dod nd, extinct.
gen Skiver ere) dead Eyes. Dødværdig, zuilty
Dødnings Lugt, the Smeli of Dgøe, to di", expire
.… 2 deri Body. depart this Life, på
Dod og Pine, Interj, og €ed, to Nature, breath
Deach and Fury. "— kickup, tip off, ti
Deds⸗Angſt, Pangs of Death, Perch. (af Hunge
mortal Anxiety. to ſtarve with H
. Dødsdag, a Day of Death Cold. (Straae⸗Di
Dødsdends, the Dance ofthe a natural Deatch.
Dead, a Pidturc. to perif h utterly.
Dødes Dom, a Sentenee or Degenigt eler Dø
Judgment of Death. good or norhing &
Dedsfeddel, ſ. Dodliſte. idle Raſcal or F
Dodſens, guil:y of Death. (du Varlct.Scoundrel,
er Dodſens) thou art a dead Dogenigt)a right D
Main. .
; Døgn, Day and Ni
Dødfens Braad, theSting of Spa le of twenry fo
Dødsfald, the Happening of Døgnvarig, Ephen
oO.nue's Death, Cen Vens ufor⸗ one Day, that laf
ventede D.) the unexpected Day.
Dearh ør Loſs of k Friend. Doge, f. taale.
Dødefare, the Danger of- Dølge, toconceal, I
(GK hk ; J
hing from one, dy
Dødefarve, a pale, wan, ſal- Tlng rom one,
low, fane, bleak, lividCo- — before him, keøj
onr . av .
flette Tiltand) top
Dåve Sorbud, the Forerunner 14ce on 2 bad G. m
Døbefrygt, theTear of Death. Dølger, Dølgning,
Døvstamp,Agony,Seruggling ing, Concea ment
wirh Death. Dølger, a Conceale
Dødspine, th: Pain of Death,
Dødsfeng the Death Bed. Dølgsmaal, (bru ed
å verhbialiter,ſom i
Dødefmerte, f. Dodopine. fecretly, clandeftin
Døvdeftraf, the Pain of Death. ge D. paa noget) (
Dodoſtrube, the Jaws of ømme, (afſige Dom
Death. make, give, pron
Doadoſtund, the Hour of paſs Sentence. (fu
"… Death, Article of Death. to diſcern. (vel om
Dødstanfer, Meditation on to love, like goo
.… to approve that
— Thoughts of Morta good, dornuftigen
aod Senſe. .
Dødt Ziod, dend Flefh» proad Maal) to fine one fr
. , Pearance or Conten
Dødt Legeme, a dead Body, Court. (om Bit
Corpie, . to cenfure, judge.
po ) 133" -
condemn. blame,
tå take Cogni-
king” té' decide it
Frø fine one,
verhe Verditin
ar. (imod) to
KOEN dne,
——— ry
ka f0 judges
"jungen, dis
Øg
sly.
bed,a Compéten-
' 2
G⸗obbeit) 2
æ, a two leafed
en for den mette)
door, .
Klem) the Door
» (Døren or
vor opens, (sffe
to fl — one the
him out, bid him
nå one 2 packing.
Pivot,
Iren- work for a
Hinges, Pivots,
ateheon.”
eaf of 2 Folding-
the Pané of +
heHanfe orLinted
»”a Hinge for a
Door · Caſe.
Ornaments ofa
he Latch. ef 2
the Bell ef 1
Sl
musk
vv
Dørpofts thePoker Jamhofa
oot.
her rheRing or Cateh ot
"A Jurfte) a Gentleman-Por-
Døfe, to make dull,” hedvy,
drowfy, flecpy, Tuli4 Megp.
8 drowfy, heavy, Mcep;
83 ed, Heavinels; Drow! Sk:
Slecpinefs , Dulnels,
— —
Døv, deaf fil tung ·
orig) des Th, hard of hen.
rings (blive døv) to grow
deat.
Døve,(giøre bøv)eo make deaf,
…deafen, toftun, break U
” Head,
Døven, ofepins, —X
ing, Stuttnin|
putin che Mou!
pet, to make i
Døvaiøve r ſ. døve. ”
Davbed, Desfnefs, -Surdiry,
Draabe⸗ 4" Dri (rigge .
dredbesiis) t9 drøj » tricile
o —8 FAR taabej,
sake) Dre bydes. by
Drops.
Dtab, Murder, Occiſion.
Drabant, a Halberdegrya Yen=
man of.the.Guard, (de fons
geligefiydrabantere )theYco-
mun of the Guard of, the
King's Body Cfom et gr
navn) the iefenrers, (DES
engel Konges Rib ked ue
xw '
Tr
re) theGentlemenPenhoners,
armed with Poleaxes, attend-
" ing the King of England.
id laneternes Dråbantere )
the Satellires of che Planets.
Drabant Capitain, the Cap-
tain ef the Yeomen, of the
Guard, of the King's Body.
Drabant⸗Kiole, a Mandilion
or Coat for the Yeomen of
milt Guar1. w
rabantſpyd, a Halbe r
Poleax. ng
Drabelig, ſtrenuous. brave,
valiant.
Drabeligen, ftrenously, brave- .
' Dråbsgierning, a Murder.
Drabsmand, a Murderer,
Slayer, .
Dræbe, to kill, murder, ſlay.
burcher, put to death, take.
away one's Life. (hemmeli⸗
en) to asſasſina te. (Kiodets
ver) to mortify. (med For⸗
gift) to poiſon.
Dræbelfe, (Kiobets) Mortifi-
Cation.
Dræbende, killing , mortify-
ing.
Dræbte, killed, ſiain. "femme?
figen) asſasſinated. (med For"
gift) poiſoned.
Dræg, Creeper. (førre) a
Grapple, Grapnel,
Drægt, (af Dys)a Brood. (af
Griſe) 2 Litter of Pigs.
Drægtig, (fom Dyr) big. great
with Young. (blipe drægtig)
to retain the Seed, to con-
ceive,
Drægtig, (ſom Skibe) f. Er.
hver mange Læfter er det
kib drægtig) of how many
Tuns Burden inthis Ship, or
how manyTuns can thisShip
carry.
) 154 6
Dr
Dregtighed, Pr:
Drægtighed, (et
den, or Tunna;
Drænte, f. Cr. (
fer Honen) ch
the Hen.
Drænfuing, (i
of an Eg .
Drær, (med et%
ing of the Net i:
Dræve, to toy,
linger, erifle,
Dræven, Toyin:
Loitering, Ta
Dræver, a Toy:
Lingerer, Trif
Dævevorn, toyi
flow, tardy, loi
ring, ſaunterin
Drævevornhed,
Tardineſs, Su
neſs, Careleſs
Drag, a Pull or Px
in , Tug. (SI
(Slurk) a Drai
med enkee thec
can Cut down i:
(2: med et Gar
2). uafbrudte 3
continual Puſh
Dragant, Dra
Tragacenth,
Drage, (bære, fi
bear, (trætte, ſſ
a | tu » (2) .
aA draw. Uli,
bortreife ) t
epart, to part f
your Dwelling.
quit, leave One
him. (fra, flaa
ro deduå, abat
to breathe.rake,
(franoget) tod
one off. (en De
af een) to pum;
of one. ( Nytte
Eroſit from. (£
Or
looxk to or after. Cop,
tå påa)to bring. train
dren. (fig noget Ondt
fer) to bring or draw
schiefupun yourfelf,
vr Head, tø focur or
arfelf intes. (fig ud
pe out of ſome Trou-
ger off. disentangle
our of, (til) co ar-
ſJammen, und e eet
pitalate. (fil Minbe
ember, call ro. Mind,
i med Døden) te be
8. Chrage ud)to go out
og, -
s Dragnn. (Borns
** D.) 2 Kite.
lod, Drazgon-blood,
dock.
i; Dragning, Draw-
talling. (æres )Carry-
r bearing,
BR, & Porter,
*
Mild, a Porrer's Voke.
a Dorfer,
tig, Portersge, Car-
[4 .
penge ;
Bange, 2 Pole to carry
upon,
Bed, to be troubled,
annoyed or importu-
ah.
kt, Dra gonwort.
k, 3 Cheft of Draw-
Carrier,
f. Drager:
uffe, 2 Drawer.
a Dragoon.
) 155. (
Dr
Dramatiſt, dramatic.
Drank, (ſom efterlades i Bræns
debiins Branding) Dregs,
Lees, Grounds.
Dranfer, a Drinker, Toper,
Tippler, Guzzler, Puddler,
Dranternæfe, a Coppernoſe.
Drav, f. MAR e
Dreie, (sunde) to turn. (ſuur⸗
re) to tun, to work at the
Lath. (rundt) to turn round,
round, make round. (font
Toug 26.) te twift, Enoe
ømfring) to wring' about,
twift, comp'icare, (d.. Kap⸗
pen efter Vinden) to sempo-
rize, (dr. bi) to bring. to.
(Goeterm.)
retebænk, a Turner's Lath.
Dreiebom, a Turnftile,
Dreiebore, an Auger.
Dreiejern,a Turn or Turning-
Iran,
Dreiekonſt, the Art of Turn
Ing. .
Dresel, Diaper-Linen.
Dreiclsdug, a Diaper-Table-
cloth.
Dreien, Dreining, Turning,
Borde) 2 Losd, Bur-.
harge.
Klæduing eſſer Maa⸗
æde fig) a Dreſs. Ha-
ire. Garment, Garb,
Weed; Faf hion or
nWearing ofClothes,
xtilderie) Drapery.
a Drama,
Dreierſtang,
(Dreien og Venden) Turn-
ing and Winding, HEL
Dreier, a Turner,
Dreieſtoel, 2 Turner?s Chair,
Dreierſtoels Trin,the Treadle
of a Turner's Lath.
the Pole of a
Turner?s Lath.
Dreireeb, Tie, (Skibset.)
Dren a Boy, Malechild. (li⸗
den) a Stripling, Springal.
(paa et Contoir, hos em
Haandverksmand)anAppren-
tice or a Prentice (ftielmſt)
a knavifh Boy er Archboy.
(jeg vil ikke være eders D.
I won't be your Drudge,
won't drudge for you. ke eg
er ci D. længere) Ram paft a
Boy. (i et Kiokken) . Scul-
ione
Or
lionboy. (halvboxen) a Lad,
Youch,
Drengcbarn , a Malechild.
Drengerippe, 2 rompifh Girl,
Drengeſtreg, a waggifhTrick,
Drengsdreng, a Drudge.
reven, (savet i) experienced,
fkilled, knowing, verſoc in,
ood ar, nimbla at. (fløde
em) pufhed fo: ward, (bort
driven or chafed away. (i
Landilygtighed) bonif hed.
forpidt) overdøne, over-
ained. (tilbage) driven
back. (ſom Arbeide hos Guld:
frede) imbosfed Work.
Drift, CJæcmart) a Meadow,
common, Pafture,
Drift, (Tilboielighed) Drift,
Inclination, LIupulſes In-
ftind, Inticement. Tempta-
tion, (færf) Atdor. Furor,
Caf egen D) ſpontaneous-
y.
Drift, Caf Avæg) + Drove or
erd, .
Drifte, to van. winnow, ſiſt.
Driftekurv, a Van, winnow-
ing Fan or Van,
Driftequæs, a Seray.
Driftetrug, a Van.
Driftig, stive, quick, lively.
ftirring, nimble, briſk. al-
ways adoing or'bufy.
Driftighed, AQivity, Dili-
gence, Briiknefs, Quick-
nefs. ,
Drif, Drink, Liquor. (medi⸗
d Pori ' RAS NL
pozeme. (Folderie) Tip-
pling. (Slurt) Draught.
Driete co arink. (folde fig)
to tipple, (fulde Glas) co
drinkßumpers.(eens Skaal)
to toaſt. (lidt af Gangen) to
ip. (ſtore Slurk) to ſwig or
ſwill. (fig) o fup up, fuck
up. imbibe; impregnate. (i
"69, fom Læder) to fuck. (ud
"te drik np or out, to empty 2
.) 7156 (
Driffelaug '
Dr
Ghſae. Comfring)
about. (osermaad
. mle, ( ſpire) co car
(drikte og fylde fig
" bowze, guzzle, |
omtring) to toaft
ne Odi fig) to
Words, to recant,
d. Ham til med fam
I'll make him eac h
"give a Roland for |
(cen fuld) to ma!
tink him down, fo
ten til) to ply ones
Drikkebroder, 2 Il
nion. Clubfello
Companion, Tofs]
owl.
Driffefinne, a red!
Drikkegilde, a
Match or Club, €
Driffebuns, a Tav«
Drikkekar, a Drink
as Gobiets, Cups
f. 3
ſtab.
Drirrelis, drinkeal
Drikkelyſt, great a
Drinkin
Driften,
ing.
Drikkepenge, Vails
pence, Gratuity,
fent or a Pair of (
Driffer, a Drinker
Drikkeſelſtab, & Co
Topers.
Dritktkeſtaal, a Bowl
Driffleføfter, 2 |
Gosßp.
Dritlefyg, cropfick,
Excefs and Debau:
DritPefyge, a Cro
Surfeit by hard DD
Driffevife, a Drink
Driffevare, Drink.
Deitning
e ) 157 (| Dr
clap on a Bottom fo a Cafk,
(en Gag) to purſue, puf h,
tion.
to rally, jeer.
ale one, to play
the Fool wi:
to drill, bore,
Drin.
re. Dri.
-bore.
IbDov. PR
en; Rallery,
idiculing.
llier, Jeerer,
vorrhea, Clap,
underſtaat fig)
ild, sdventure,.
bidnefs, Asſu-
fagt) hardy, '
andacious,
courageous,
ventureſome,
volhardy, te-
raſh. Egiore
old, have che
dlys hardily,
.daringly.(fors
ariously, rafh-
impudently.
idnefs, Hardi-"
efs, Courage,
zonfidence, As-
e. (Forvovens
y. Foolhardi-
fs. (uforſtam⸗
ontery.
:, (ove) co ex-
fe. (vanfe) to"
le, rove, (tum⸗
Gom et Skib)
(ſom Godo) to
wave, fluctuate
osle) to roam,
ge) to compel,
C(udarbeide i
åg) tv imboſs.
'h forward. (d.
an Tønde) to
. vond. (de
carry en a Bufine(s, go on
"wich it. (Avling) to hold a
Farm, to farm Land, to fol-
low Husbandry. (tilbage)to
repulfe, drive back, puf hor
beat back; (Dagen. Bort) to
loirert, fit ſtilland dø nothing.
(for heit) to exceed, ga be- ”
y have drevet den
"Konft paa det hoieſte) they
have framed that Art zo he
higheſt Pitch. (cen fræ.fin
Eindom) to :disfpollele or
disfeize. (en Fiende fra ne
Fordelbe) ro distodge sa Ene-
my from hisAdvantager (frø
fin Voſt) co force ——
to dislodge, (fra ſit *
to depo Giek
raliy, jeer, —8* —RX
Haandverk, Profesſton) to
rive, exercife, or folldw a
Trade. (andel) to drive a
Trade, to trade, traffick. (bi
og db) to toſs te and fro,
(i Baroffo) to nonplus.
- drive one to a Nonplus,
(Avæg paa Græs) to drive,
turn Cattle to Graſs. (in
be) to pur one to a Stand,
puzzle, to bring into
Straights. (i Landfiygtigbed)
to banifh, exile. (forvids
to carry too far, (dr. paa)
to inſorce, drive on, per-
ſuade. (trænge paa) to urge,
refs, be earneft witt.
aa Grund,
folicit.(paa CA put to
p
Flight, rovt.
fom Skibe) ce ſirike, run a-
ground, (Prifen op) tø raiſe,
inhance the Price, ylden
tilbage pda en anden) to re-
criin inate, return. retert the
Accuſation. (Gfiemt med)
to make Sport with, bHe
med) tø mock one, (Liden
bort) to waite che Time.
Dieser
Or
(Dieoelen ud) to exoreiſe.
catt out Devils. (tildrine; til⸗
ynde) to incite, initigate.
fer on. (en Gag igtennem)
tro go thorought Stitch wit
"aa Bufinefs. tud) to expel,
eject,. drive or force out.
bort) to drive, chaſe away.
Planter) te raife Planrs.
drive, naar Ankeret iffe hol⸗
Ber faſt) to drive. (d. uden
Geil) to hull (brafe op og
drire for et Skib, og ellers,
naat man venter) to ftrike 2
, Halk. (drive fom en
uden: Folk) to ka se drift,
- (Stive for Takkel og Toug)
to drive under bare Poles.
Zrivebænt, a Hotbed. . >
D ke⸗Daække, a Lay of
" Saw npon Flowers, to keep
m from Froſt.
Drivebroe, a Floatinghridge.
Crivefiær, a Spring. (Aarſag)
Cauſe.
Brivegarn, a Trammel, Drag-
net.
Drivegods, Jetſon. Flotfon,
Drivehammer, 2 Drivingham-
mer.
Drivehiul., Spring. Wheel;
fecret Way.
Drivehnus, Greenhoufe, Hot-
houſe.
Drive⸗-Jis, Drifts of Ice.
Drivemiddel, a driving Reme-
Yy-
Drivende, f. Er. (det gaaer
BD.) it goes on ſwimmingly.
(han bar en d. Bæring) he
has a briſk Trade.
Driven, Drivning, (Paa⸗
drivning) Driving forward,
Impulfion. (Tumlen) Agi-
eation. (fra fin rette Cours)
Declining from the right
Courſe.
Driver, 2 Driver. (Tilfyne
der) an Inciter, Inſtigator.
(een, ſom driver Penge ind)
): 1758 €
Dr
an ELxactor, Extortio
Seil under Meſans
Driver or Goofewi:
Driveſand, Quickfas:
Driver, Floatages.
Drivverk, Force,
Drog, a Dunce, Log!
Sluggard, drowfy,
fler, a Slowback. I
Lingerer. (ſtident D
fty, Noveniy, FPello
af en Mand) a Dre
Husband. i
Droget, (et Slags To
e
ger.
Dronning, a Queen,
Dronningens Ram
en, a Maid of Hono
Queen.
Droflel, (Sug) a Tral
terdr.) Truſtle. Son
344 a Bailiff.
Dro e⸗ ſ. Drifte.
Drsi, fufficient, enoꝝn
ing, durable.
Drøibed, Suffcieney
bleneſs, Soli dity.
Drøm, Dream.
tro be in a Dream,
ud af Dr.) to und:
Drømme, co dream,
Dream.
Drømmebeg, 2 Boo!
ning an Explica:
Dreams.
Drømmer, 2 Dreame
: Drømmetyder, an In
of Dreams.
Drømmeryderie, an |
tation ot Dream,
Dremmeverk, an id!
foolifh Conceit. R
Drésning, (liden
Drizsle, drizzlin
Dréſſe, to corn or
ſprinkle with Salt.
loiter, linger.
nd, ruminare,
raten) "ebe Uvu-
teis,
sløre t.
is ”hindegt K abe
Pomighon.
Bunch or Clufter
Deffer to carry
——
o⸗ fretter.
aGrapegutherer,
ee of Etapes.
Verjuice.
in the Form af
Clufters,
, the Prefsman,
e the Winepreſs.
X ——* in
lof ſffrong Liquor.
fom har en li⸗
3 halfdrank, tips
—— a 3
ellow, (meget
Fotft, dead-d ru nk,
iore denkken
drifke 8 dr.
kd >
'”p 2 Drunkard,
. Wine-bibber,
ippler.
Drunkenneſs,
Bowling.
to drown, fink
fe one, to
vs felf, (fg)
be drownet, be a
efter, te lag be-
viger 3 tø wear the
en or nin då
væ
> hd 154 « Du
(Røler) a Loite-
""(trsge Dr. ) to- Drufe, 2 Glandule,
Druntevorn, loitering 4. line
gering, feuntering. .
Dtuven, (Jana en —8
Breech.
. Drypnæfe, Noſe that drop
"contmaally,
seeing, Tric.
—* to odrip,
down, fell by
fo træckle'
to —*8
— eget Bie) — |
SÅ one by bis,
ords.
VDryppefad, Dii 8
ad wet —*
t ou. n -
felf, (Øge du til éen) ta *
ane.
Ducat, a Ducat.
Daucat⸗Guld, Gold ofDucdii,
Ducat Vegt, Gold-Weights.
Due, a Dove or Pigeon, (ung
D.) 2 young Pigeon. (Dans.
db.) a Cockpigeon. ( via GRÅ
a tzereiß eon. (Ckyſſes fo
to
Due, to de good or fit for ſome·
thing, to be ferviceabfe or
pro table. (deg duer intet)
irisgoed får nothing, ferveøy
to no Purpofe, is of no Uſes
Dut, 4 Dove-Egg.
Duefalk, a Gorfalcon.
Duehuus, f. flag.
Duekurren, the: Cooing of
Doves.
Duel, a Duel, a ſingle Com-
Duellere, duel, fighea Duel,
Daellerer, a Duelliſt, Dueller,
Duellering, Duelling,
Duelig, fit, apt, able ,'capa-
ble, good, pfoper, meet,
Convetiient. Cen duelig Mand)
a
Buse⸗
.. E *
Du
duous, laborious. ..
Dueligen, aptly. ikilſully. as
fiduousiy. '
Duelighed, Fitneſs. Aptneſs.
Mectnſs (Flittighed) Diſi-
gence, Asſi luity.
Dueffarn, Dovesdung.
Duejlag, 2 Dove-cot or Houſe,
a Columbary.
Dueunger, young Pigeons.
Duft, (fagte Blæk) gentle
Gale, a Brecze, (Uddungs-
ning) Vapour.
Dufte, ro blow gently. (ude
dunſte) to exhale.
Dugg, Dew. -
Dugge, (det d.) it dews.
Dugget, dewy. i
Hufke, f. ovre.
Dufte, Cen) a Puppet, B by.
(pyntet fom en D.) dresſed
im Print.
Dukke, (Silketraad) a Skain
af Silk,
Dukkebarn, a Baby.
Dukkekræemmer,a Puppet-Sel-
ler.
Dukkekramboed, a Puppet-
Seller's Shop.
Dukkeſpil, a Puppet-Shew.
Dukketoi, Toys, Play-things.
Dukker, duknaket, crook-
necked.
Dukshoved, Bull's Eye. (Soe⸗
term.)
Dulgt, concealed, hid, cove-
red, disfimulated (holde no⸗
get d.) to cor ceal.
Dum, (maallos) dumb, mute,
ſpreechleſs.
Dum, (taabelig, Tov) dull,
blunt. ſtupid. (eenfoldig)
fimple, blunt. foolifh, ſtu-
pid. (giore d.) to make dull
or (tupid, to hebetate. (Blive
D.) to grõw dull, ftupid, he-
betated, (ſom en Ting) ab-
ford. ſilly. (ſom Øinens)
y 260 (
Bnelig, (flittig) diligent, as"
Du
dim. (det kliber mig |
inene) my Eyes grow
Dim (dun fe avle ob!
.duskifh, Cen d. Lyd) 1
Sound.
Dumdriſtig, temerarious
hardy, rafh. (næsviis
pudent, impertinent.
Dumdriſtighed, Tem
Fool - Hardinefs, Raf
(Næſviished) Efro
Impudenco. i
Dumbed, Dvinefs, Dug
nefs, Srupidiev, Simpi
Dumbed, (Dunz:lhed) Q
rity. Toaa Oinene,
Son) Dimneſs. HD
Dumhoved, eller Dam
ved, a Blockhends D
Dumme, (Øincue) todi
yes. É…
Dummes, (Synet) ta,
im,
Dumrian, Dunce, Bla
Lurdan. i
Dum Streg.a ſitly Thi:
pery. feoulh Tri
af Fully, Bull, 2.
Dumt, (taadeligen
' pidly, fillily , foo
Dumt Sæe, 2 Simpleti
ly, Bubble, Logget
blockifh Fellow, 2 mag
Dundre, to thundér, ål
rumbling Noife. toj
Dundren, Thundring, "
bling, a Rattling.
Dunkel, Bimpel, 2 Kit,
Dunke, |. banke.
Dunkel, |. mork.
Dunkraft, f. Dor:Frefg,
Dunſt, Vapour, Fume.
lation, Stream. (af ØR
a Rifing in the Stomach
tecen en blaae Dun f
nene) co caſt a Miit I
one's Eyes,
Dunſte, to vapour, et
iteam, fume, caft os
førth a Vapour.
9
Dunßkrebe) the
vaporation, Ez-
å
decimo, .
etten) Duplũ-
illuſtrious.
hed Illaftri-
erenity, High-
due) a Cock-pi-
cunning 2 ſi Y⸗
fæd, (vel ovet) Dværgtræeg,. a
ed, killed. (ſtarp⸗
te» ingenious,
Loofenefs of rhe
a intimateFriend
panion, '
lab, an Intimsty,
læn, (duſinviis)
R
en.
a dandling Knot.
hoveder) na Crett,
Blomſter) a No-
sen Knap) Tasſel.
et) a Tasſel of a
gter) Feſtoon.
aft of Hair,
er, tuſted.
Tufts.
he fil een) to thou
with Familiarity.
aa) to extort a
from
.
. (mc D. paa)
Downbed,
BY»
, Coriffe D.) to
endf hip in your
å )'s6r (| Su
one, ,
(til Bordet)
Bind) to
(Soeterm.)
Dycle, (tøve, nole) to sarry,
linger, delay, dally, rerard,
procraftinare, tø drill on,
fpin our the Time. …
Dvælen, Tarpying, Lingering.
Delay.
Dvæler, Lingerer, Prolon-
ger of Time, Loiterer.
Dvælg, Buckram,
Dværg, Dverg, 2 Dwarf,
Dwarf-tree, .
Pigmy.
Dvale, Extaſy, Transport,
sær ead, fownd of
weet Sleep, (ligge i Dvale
to be in an Extaſy. (faldet
Dvalc) to fallinto a Trance,
Dvaledrik, a foporifergLs
Drink or Potion. J
Dvine hen, to languiſ h.
away.
Dvinen, Languor. ”,
Dyb, deep, profound. bod
one) a deep Tune, (gifs
re dybere) ro en? make
eeper. (ydmyg) !ow, pro-
found. (ſtaae t d. Tanker)
to be in a brofh Study.
Deb, Depth, " Profundity,
jben the Deep. (Sunde
oſt) an 'Abyfs, ottomlefs
Pit, ".
bhed,/ Deapnefs, Profug:
— Profoundnefs, HEE
Dybfiydig , deep, meditative,
profound, penetrating, div«
Ing, conũdering, deep»
mufing, contemplatãâ ve.
Dybſindighed, profound. Me-
ditation, Penetration, (ſlor
Lærdom) great Erudition.
Dybslod, a Sounding Lead,
Dybe, deeply, -profoundly,
(d. ind Q deeply, far, a great
6
Way. (buffe) tro make a low
Bow, (tænfe) comufe vpon.
chew
nus, f. ſtile.
uve. op, (lade gaae for be
bear up round,
sæl
fy we
/
*
Or
(Dicocdlen ud) to exoreiſe.
catt out:Devils, (tilbrive til»
ſeynde) to incite, initigate.
fet on. (en Gag igiennem)
to go thorought Stitch wit
a Bufinefs.. (nd) to expel,
eject, drive or force out.
bort) to drive, chaſe away.
Planter) te raife Plenrs,
drive, naar Ankeret ikke hol⸗
ber faſt) to drive. (d. uden
Geil) to hull (brafe op og
drive for et Glib, og ellers,
naat man venter) to firike 2
,… Halk, (drive ſom en Baad
uden. Foltk) to go a drift,
- (Stine far Takkel og Toug)
to drive under bare: Poles.
rive ænt, * — FL p
r 6DæFrte, a Lay o
on Flowers, to kee
"rem from Froſt. .
Drivebroe, 2 ——
Drivefiær, a Spring. (Aarſag)
Cauſe.
Drivegarn, a Trammel, Drag-
net. n
Drivegods, Jetſon. Flotſon.
Drivehammer, a Drivingham-
mer. 0 0"
Drivediul, Spring, Wheel;
fecret Way. '
Drivebnus, Greenhoufe, Hot-
houſe.
Drive⸗-Jis, Drifts of Ice.
Drivemiddel, a driving Reme-
dy. ”
Drivende, f. Cr. (det gaaer
D.) it goes on fwimmingly,”
(han far en d. Bæring) he
has a briſk Trade,
Driven, Drivning, (Paa⸗
drivning) Driving forward,
Impulion. (Tumlen) Agi-
tation. (fra fin rette Cours)
Declining from the right
Courſe.
Driver, 2 Driver. (Tilfyns
der) an Incicer, Inſtigator.
Ccen, fom driver Penge ind)
): 158 (.
Dr
an Exactor, Extort
Seil under Meſa
Driver or Goofe)
Driveſand, Quicki
Drivere, Floatage
Dveivverk, Force.
Drog, a Dunce, Le
Sluggard, drowfy
fler, a Slowback.
Lingerer. (ſtident
fty, Movenly, Fel
af en Mand) 2 I
" Husband. -
Droget, (et Slags?
get.
Dronninug, a Quee
Dronningens . Bi
en, a Maid of Ho
Queen.
Droſſel, (Fugl) a Tr
terdr.) Truftle, S
Dr 2 & Bailiff.
Drofte, ſ. Drifte.
Drsi, fufficient, en
ing, durable, -
Drøibed, Suffcien
blenefs, Solidity
Drøm, a Dream. (
to be in 2 Dream,
ud af Dr.) to und
Drømme, co drear
Dream. i
Drømmebeg, 2 Bo
ning an Expli
Dreams. J
Drømmer, a Dreat
Drømmetyder, an .
of Dreams,
Drømmetyderie, 2:
tation ot Dream:
Drémmeverk, an i
foolifh Conceir,
Zrøsning, (Clid
Drizsle, drizzl
Dréſſe, to corn «
fprinkle with Sale
loiter, linger,
mm i e
Dy ) 163 ( Dø
er, animel Spirite.
velle,. Zoography.
Der, Zoographer,
dear, coftly, pre-
+ great Valus.
e, f. Cy. (i D.) at
agant, exorbitunt
Price.
ug, the Fighting.of
, Park. J
vogrer, Keeper;of
Haunt or Den of
g Place, where
wildBeafts are kept.
a Leg of 2 Deer or
, the Zodiack, the
——
u é.
bety, the Inſtinct of
k
leaser, (giore d.) to
ike Price. (blive d.)
dearer, rife in Price,
, she Kingdom, Or-
”lafs of Animals,
se Fillet. i
'» Fewnets.
Dearnefs, excesſive
åigh Price.
imal, beaftly, bru-
hb Bæfen) Animali-
ciſhneſs.
worfhip, adore, or
(Afquder) to idel-
geden) to cultivate,
manure, improve
ad the Ground.(For⸗
to enlrivate,. im-
exercife the Under-
r, (et Gptog, Biden»
to ftudy, cultivate a
or Sciences.
Worſhip. Adora-
*33 —
t6) Idolatry.
iron ae Till
alsivation or Tillipg
k⸗
"La
&
" ofthe Ground, Agriculture,
Husbandrysgr '
Dyrfer, Worf hipper, Adaorer.
(Afguders) Idoĩater. (For
dens) a Tillet. Hn« bandman.
. (Billederé) Iconoclaft,
ktender, a Zoologiſt.
Dyrkning, ſ. Dyvkelſfe
Dyrlære, Zoology. .
Dyeplante, Zon —F
yrt, dearly, cuftiy, charges-
bly. (tiobe med' de dyreſte)
to buy at the worftHand. (det
kom ham dyrt at ſtaae) it coſt
him dent ly; it ſtood him in a
high Price. (jeg betalede det
d.)I payꝰd a greatPrice for it.
Dyrtid, Dearth, great Scarci-
. ty or Want of Proxiſions.
Dyrvæfen, Animality, Bru-
tifhnefs
Dyſſe, (i Sovn) to lulla Slcup.
dyſſe ſig i Sovn med ſin egen
udbiidning)to Feed your'elf
with your own Chimeras. (b.
een i Søvn med gode foster)
to amuſe, fool one with fair
Promifes.te bring one into &
Fools Paradife, (ved Smi⸗
gren) to decoy with fair
War. 0
Dyſſende i Søvn, lulling a
Sleep, caufing one to fleeg,
Dyſt, (af Meeſ) NMilldoſt.
Dyſt, a Blow, Stroke, Tight-
+ ing, Brunty Shock, (sove
en D.) toriik a Blow, go tp
fight. (folde en D. ud) te
ftand the Sheck ur Brunt, to
ftand the Teſt. '
Dyſtbane, Career, Courſe.
ace.
Dyſtſtrid, Tournament, Tile-
ing.
Dxyvelsdrekt, Asfafætida, the
Devil's Dung. i
Eve, Ebb, Ebbing, falling
Water, the Tide. (€b. og
god) Ebb and Flond, fallin
and riſing W.ter, Flux an
Reflux. (det er C.) it is eb-
bing Water.
æbbe, v. to ebb, be ebbing,
fall,
Ebbetid, the Time when thc
Warer is higheft and begins
te fall,
6, Echo, Refound. (give
.) to echo, reſound.
Echoet, (Fugl) Mockbird.
Edder, (Raad, Voer) Matter,
Corruption. (ud'rntfe Cd.
af Gaat)to fqueeze out Cor-
ruption.
Edvderbyld, a running Sore,
ro'ten Impoſtume.
Edderdunn, ſ. Ederduun.
Edderfuld, purulent, marte-
ry.
Ædderfop, a Spider, (fom for⸗
aarſager Raſerie) Taran-
tule.
Edderſetning, Suppurarion,
the Gathering to a Head,
Impoſtumation.
Edderſeætte, to fuppurate, ga-
ther to a Head, impoſtu-
mate,
Eddertrækkende, ſuppurative.
Eder, you,
Ederduun,
Eider-duck,
Ederfugl, a Scabird, called
Eider-duck, Cuthbert-duck,
Eders, pron. posf. conjunct.
CDdet er Eders Dat) it is your
at.
Eders, pron. pofs, abfol.yonrs,
(det er min Bog og iffe ed,
my. Book and not yours, )
Down of the
) 164 (
Ce
Edike, f. REdike.
Edict, ſ. Sorordning.
Eed, an Oath. Swearing.
re E.) to take Oath, ma
Oath. to be ſworn, (we
lemnly, (bringe cen i
Eed) to fwear one bi
one to his Oath (tage
Eed) to tender or 1
nifter one the Oach.
him, put him unde
Oath. (Eeder og Bal
Swearing and Curſing
de en forffrættelige. afi
rap out er rattle out 8!
vous Oath. (bekræfte
E.) to affrm by an
Eedelig, by or npon
Eeds⸗Aflæxggelſe, the
of an O th.
EedsVidnesbyrd, an;
vit, a Depofition upon
Eeds Forbund, Con
rinn. i
Eedspligt, a fworn Dill
Obl'gation by Otte
Eedtage, f. ked. AR
Lev agen, (Eedſvo
Beg, (Cegetræe) an
tree, Cfom er af Ceg) ell
A g
of .
Éegtæble, a Gall-nie,…
Eegehiort, (Juſect) Sa
Eegetsmmer, Ouktimben
Eem, a Steam. bå .
Eeme, to ſteam.
En, art, indef. a, an. (ag
a Srick, (en Øre) så
Cen Hat) a Har. J
Øen, one. (cen Eeneke)
only. Cen af to) eirher,
for een) one by one.
Eenaarig, one Year
one Year's Age.
Eenbaaren, only
Ce
erdrægtig, ungnimous, of
; ene Mind or Accord.
dreæegtigen, unanimous
X with one Accord , joinely.”
fædrægtighed, Unanimity,
ø Conc: rd, Accord, Confor-
axy of Sentiments.
Bæegise, Maidſervant of all
(7)
nn
only, one only, ſole.
erig, uniform, even,
N of one Faſhion.
Cegeen, che Multiplica-
un Table,
bed, Unity. (det mindſte
4) Unity.
. ing, a Unicorn,
Mølg, sgreeing, united, join-
ed, (blive cenig i en Gag)
.Migree about or upon, ro
, fe to an Agreement with
væsbouc a Thing.
» Union, Harmony,
" rd, Agreement, gond
| —— (af Bæfen)
Calubitanciality.
folitary, lonety, lone-
xried
igen, coſitarily, retiredly.
Pubed, Solitude, Retreat.
ehearineſs, Lonefomenefs,
Letiredneſs.
+ having but one Ear,
iet, one eyed, blind of
ene Eye.
udiger, 2 Onepounder.
rn, (bruges fun adver-
bialirer i E.) privately, fe-
ly. in Secret, in Private.
uniform, even, equal,
siike, of the fame Faf hion,
, såv, equally, after the
—X Faf hin, like,
nsdann, ſ. eens.
mefarver, of one Colour,
sstormig, uniform, having
fbe ſame Form, keeping one
ø
) 365 (
bm, retired.(ugivt) fingle,
Ee
Eenſkallet, univalve,
EWEenoſindet, unanimous, of
one Mind, of one Accord,
Soncordant, agreeing toge»
ther
enslydende, confenant, con»
fonous, of the fame Tenor.
Lenfom, folitary, lonely, lone
ſome, retired.
Eenſomhed, Solitude, Solita-
rineſs, Lonelineſs, Lonefome-
neſs, Retiredneſs.
Eenſomt, folitarily, loneſome-
1
Eenſtavelſes sØrd, a Mone
ſyllable..
Eenſtemmig, concordant,
agreeing togetlier, unani-
mous, harmonious.
Eenſtemmigen, unsnimously,
with one Accord.
Eenſtemmighed, Accord, A-
greeingneſs, Harmony,
Eenstonig, of one and the ſame
Sound, uniform of Sound;
. wanting proper Cadence in
Pronunciation,
Eenstonighed, Monotony. per-
fect Uniformiry of Tone
Want of proper Cadence in
?» Pronunciation,
Eenstydig, ſynonimous.
Eenstydighed, a Synonym.
Eet, one Thing. (under Eet)
jointly, at the fame Time,
(det løber altſammen ud paa
tet) it comes to the (ame
Thing. (fælge under eet) to
fell by the great. (med eet)
fudderly, unawares, (giore
cet med hinanden)to go Hand
in Hand with one another, to
aft in Concert. (gemeent)
to pifs thro? one Quill.
Eet Slags, of the fame Spe
cies.
*
ef ) 166 ( &
Effect, f. Virkning.
, er, ? Effects, É ajovesbles,
Effen, even. (effen eler ueffen)
even or odd.
Effen, juſt, punctually, ex-
actiy.
Efter, after, paſt. behind, next
to, according to. at, for &c.
(bytm fpørge 3 efter) whom
do yvu inquire ufrer, (efter
Leilighed) as Occafion f hall
ofter, (efter Skriften) ac-
cording to Scripture, (efter
Befaling) c nſormably,
agrcvably ro Command. (ef:
ter nærværende Cider) as Ti-
mes are now, for the preſent
Time. (efter Hiertens Anſte)
at your Hsart's Deſire. (alf
Ting gader ham efter Ønfe)
every Thing falls out, as he
wou!d have it, he has the
World in a String or at his
Will. (efter cen$ eget Doved)
according to ones own
Fancy. Caine efter) f. efter⸗
give. (efter al Anſeende)
in all Appearance. (gade eft:
ger noge) ta go for fuome-
thing. (Lafte, ſtyde, hugge
efter een) to throw, f hoot,
ftrike at one. (efter min Mee⸗
ning) in my Opinicn, in my
Judgment.Cefter yderſte For⸗
—* to the ucmoft of my
Power. (tragbe efter noget)
to hunt after ſomething.
længes efter) to long for.
ſtaae cen efter Livet) to lay
in Wait for, to attempt or
make Attempt upon one's
Life. (være efter eens Hoved)
to humour one, buckle to
one's Humour, be to one's
Liking or one's Humour.
(tegne efter Raturen)to draw
one to the Life.
Sfterabe, to imitate, copy.
(giore efter) ro make as ano-
ther does. f. 6
(vrænge) to conte
mick, epe.
Efterabelig, imitab
Efterabeliſe, Imitet
mieking, Aping.
Efteraber, an Imits
pier, M.mic, .
Efter Aftale, purfua
Abreement. accor
Convention, App
Contrid.
Efter alt, after all,
Length.
Citer Andeel, Pror
portionally, in P
to,
Efter Anſeende, pro
kely, apparently,
pearance,
Efterarte, to take
refemble him, bec
fame Humour, Ir
Comportmept, E
Carriage.
Efterat, after, after |
by thar Time, wh
as, whereas. (e
havde hørt den Tide
ør after! had heard
ings or having h
News. (efterat je
hovilet) by that Tå
refte.1,
Efterat, (fordi) ſim
that, ſince that.
Efterbære, to carry.
” mething after one,
ningens Glæb) to
Queen's Train,
Efter Begiering, 1
mand, at according
Efterblive, to ftay
behind,
Efterbringe, to brir
fomething after or.
Efterbyrd, Alterbirt
— fig É" 5
UJ
1
ef
det, after thar.
di, when; whereas, fince
', becsufe, for as much,
bøge, co draw ene after
rfejt (veife efter) to fol-
afier.
rive, to drive after.
Ude, to fall after.
fe, to follow one, go
him, journey after him,
pe, to fly after.
Be, to flow after,
selangende, upon De-
» at your Defire,
fåe, re inquire after,
I» dive into, sik for, ex-
cto feek for.
er, an Inquirer, Pers
ør, Searcher, Exami-
ning, Inquiry, in-
on. Search inte, Seek-
"Looking for, Exami-
le
ge, to follow, go after
r behind him. (i et
Je) to fucceed one,
ifæer, or in ene's Place.
re) ro obey. (efterabe)
tære, f. eſterabe. (for».
to purfue, follow one
perfecute,
gelfe, tha Following
Efterabelſe) Imita-
(Kappen) Emulation,
(Zorfolgelſe) Perſe-
» the Follawing clofe,
Embedet) Succesfion, -
gende, (ſom kommer
following, inſuing.
pag) fubfequent, ſub-
ve,
a Follower, Imi-
—— (i et Em⸗
Succesſor. (af en
a Sedary. Adherent to
a Secdator, Difciple,
Eftergræs,
q 2
BE CÆGEE i
Efterfulit, followed. (or⸗
fulgt) perfecnted, purfued.
(efterabet) imitated. (i Ei
bede) ſucceeded.
Eftergiort, counterfeited,
imitated, ſalſiſied.
Eftergisre, to eounterfeit, imi-
. tare one's Art. Ceen) en mi-
mic, ape one, make as he
does, (et Gfilderie) tocepy
a Pichure. " n
Eftergisrlig, imitable.
Eftergive, toyield, give Way
to, give the better, ſubmit,
condefcend, confent, ahate,
allew fomerhing. (ban efs
tergiver ingen i &ndtigt) he
yieldsto nøbody; is notanfe-
riour to, Comes not behind,
is not Behind anybody in
Skill, (forlade) to forgive,
ardon, (paa noget, ſom er
pændt) to flaken, relax,
loofen, yield, give Way.
Eftergivelſe, Yielding, Con-
deſcending. Complying,
Compliance,
Allowing. (Sorlodeiſe) Par-
don.
Eftergivende, yielding, com-
Submisſion,
plying» condeſcending, obli-
ging, complaiſant.
(Avret) Aſter-
grafs,
Eftergrave, to dig after.
Eftergruble,to ſpeculate, make
an exact Refearch into, to be,
penfive or inquiſitive upon;
to hear your Brains about.
Efterhaanden, by Degrees or
Leifare, by little and little.
Efterhœnge, (en Ting) to give
yourfelf over, addiét, your-
felftø, tø efpoufe aThing. be
wedded to, adhere or ftick to.
(fom Løfter) to indulge your
Defires and Pleafures, let
løoferheReins of your Luſta.
(b æns
, |
et
Chenge efter etFenentimmer)
… to dangle after a Woman.
to haften after one,
make Haftein purfuing him,
be ar his Heels, follow him
clofe, haſtily, forthwith.
Eſterhinanden, one after ano-
ther, fuccesfively,
— the latter Part of the
Harve
Efterhugge, (efter en ig
35 eee — —
ſue a
ying Enemy,
Efæerjage, to chaſe, purſue,
follow after. (Nigbom) to
hunt after Riohes.
Efterjagen, Purſuit, Perſecu-
tion,
Efterile, to run after, pur-
ſue.
Efterilelſe, Purſuit.
erkomme,to come after one,
follow him,
(Lovte) to be as good as your
Word, toobferve, perform
qur Promiſe, comply with
dt, acquit yourfelfof jet, (Be⸗
faling, Raad 1€.) to comply .
with, execute, effenate,
mind, obferve, do, follow,
perform what is commanded
oradvifed, (adlyde):o obey. .
(i Embede) to fucceed, come
in one's Place,
Ufterkominer,
Succeſſor.
ne Efterkommere) my Isfue,
Offſpring. Progeny, D
dants, or Race,
Øfterlade, (forſomme) to neg-
le, omit. (eftergive fin Ret
. to remit, abate, quit, for-
fake, give over, forego your
Right, (ophøre) to leave
=
) ros
Efterladelſe,
(naae) to over»
take, get after, reach one.
(Eftermand)
Efterkommere, Poſterity, Af-
tera ges, our Succesfors, (Mis
efgcen-
Efterleve,
ti
eff, deſiſt from, let
ceafe, give over, (li
fig) to leave behind. (
to pardon,” (formi
relent, beappeafed,
ed,
(Oppe
fing, Defifting, por
(Eftergivelſe) Remis
batement, Allowanc
gence, Moderation.
Efterladen, negligent
ſlack, neglectfal,
carelefs, ſupine.
Eſterladenbed, Nes
Remifsnels, Sleckn
gleÅfu!nefs, Slot]
Carelefsnefs, ”
Efterladenſtab, Su:
Inheritance, an Efta
by Succesfion, Pat
Heritage,
Efterladent, adv. neg
neglectfully. careſs
Efterladt, (forſomt
ed, omitted, (forlag
doned, forgiven,
Efterlalle, (fom Born
tle over again, what i
othets ſay.
Efterlæſe, to read af
ther, (i en Bog) t
and reak ſome Bool
man har ffrevet) cc
what yoa have writ
Efterlehn, a Meſne-
Maeſne Fee,
Efterlehnsmand, anl
nant; one, that hold.
ne-Tenure,
(Befalin
comply with, obfer
form, purſue or ob
Order. (Lovene) to
to or accordingto, |
or purſuant to the
⸗*
Bd
Ef
Øfterlever, a Survivor, . (i
ge sregab) a Widower,
eEſterleverſte, a Widow,
Literligne, to imirate or coun-
terfeit ſomething. (gen) to
refemble one or he like to
him, (efterabe)to mimic one.
eſterlignelſe, Counterfeiting;
Imitation; Refcinbling, Si-
militnde; Portraiture. (giore
Efterl.) tu make che Portrai-
ture of.
Sfrerligner , an Imitator.
i. tkeripbe, to run after. (Hos
fer) co go 2 wenching, hunt
afrer Harlots, haunt Bawdy-
houfes, be a Whorcinafter,
eftermaale, to meafure a
Thing again or a fecond
Time, totry wherher the firft
Meafure be right, to fcanit,
examine the Meaſure of it,
kitermaalsmand, an Avenger,
Revenger.
Eftermad, the laft Courſe ita
Table.
Cftermæle, the Fame, "Name,
Praife, Renown, Reputstion
or Celebrity one leaves be-
hind him, when he dies; me-
morable Account, Memoirs,
Eftermale, to counterfeit,
paint after one, imitate a
Pidure,
Eftermand, a Succeſſor. i
&frermiddag , Afternoon, (i
Eftermiddag) in this After-
noon.
Eftermiddags, of the Afrer-
noon. (Cfrermiddags:Gøvn)
a Nap atter Dinner. (Efter⸗
middags: Tid) Time between
Dinner and Supper.
Efter Ønffe, at Hearts Eaſe,
at your Will, according to
your Wifh or to your Mind,
bave al Ting efter Onſte) to
) 169 (
have theWorld ins String, to
have every Thing to your
Wiſh, ac
fire, .
Efterpibe, to hifs or whiftle af
ter or at one,
Efterregne, to reckon up or
again, examine the Account,
reckon it a fecond Time. ”
Efterrettelig, explicit. clear,
evident. Cpaalidelig)cereasn,
fure, true, faithful, authen-
tic.
Efterretteligen, explieitly.
clearly, certainly, furely,
Efterrettelighed, Explication,
Explanation,, Eclairciſſe⸗
ment, ( Zilforladelighed )
Certainty, Sureneſs, Anthen-
ticity.
Efterretning, Account, Ad-
vice, Notice, Intormation.
Intelligence, Advertiſement,
Relation , Report, Inftruc-
tion. (færde E.) critical
Reviews or Journals, (ind⸗-
hente E. fom Dommer) to
take Cognizance of. (indhen-
te E.) to take Information,
fpy, ſcout, ge about for
getring Intelligence, (give
.) to give Notice or Intelli-
gence of, to acquaint one
with, let him know, keep
him advifed of, fend him
Word of &c. (fane E.) to
have, ger, receive Account,
News; to hear or underftand,
fee, obferve by Letters. (det:
te tiener til æg.) this ferves
for Advertifement, Advice,
Caution or Government.
Efterretnings⸗⸗Skrivt, Me-
morial.
Efterretnings⸗Skrivelſe, 4
Letter of Advice,
Efterridſe, to draw a Picture
after another, to copy it,
Efterſætte, to purfue a-flying
Enemy, make after him,
s
yonr Hearts Der
⸗
ef
æfterſættelſe, Purſuit. f. Lfs
terſtræbelſe.
Efterſat, purſned.
Efterſats, (i Logica) the minor
Prepofition ofa Prop >fition,
Efterſee, (hvad man bar fre:
vet) to review, revile, ex-
amine, what you have written
&c. (Tropperne) to rake a
Review of the Forces,
Efterſeile, to fail after ano:her
Ship, give Chafe to it.
Efterſende, to fend one a Thing
after or fend it after him or
afcer he went away.
ØÆfterfige, (Ord) to fay Words
,… after one, repear them to his
” Hearing. (tale om) to talk,
fay.tell, report of une, (have
intet at fige efter ham uden
alt gåt)to have nothing to ray
in Disgrace or Disadvanra se
of one, to be obliged to ſpeak
well of him. (det maae man
fige ham efter til hans Roes)
to his Praiſe be ir ſpoken.
afterſtikke, ſ. efterſende.
Efter Skik og Maade, accord-
ing to Cuſtom. i
efterſtildre, to copy 2 Pic-
ture,
Æfterffreven, copied, trans-
Ccribed. (ſom eens Haand)
counterfeited.
Efterſtrige, to cry out after
. one,
Efterſtrive, to copy, transcri-
be, write from the Original.
(efter en ForfÉr.vt) to write
after a Copy, (hvad een diete⸗
fer) to wrice down what one
Gictares, (cens Haand) to
counterfeit one's Hand.
Efterſtud, an Afterdisburſe-
ment, ſecond Furniſhing or
Supply; an Addition.
) 170 ..
Ef
Efterſt yde, to be pu
ter Disburfemenr,
disburfe or fupply
ney. (Vildt) co
Deer.
Efterſlaae, (i en Bog
or look for or atcer
a Book.
Efterſlæbe, to train
drag after,
Æfrerflægt, Potterir
ages, Offſpring.
I.ine.
Efterſleng, Sequel
q ence, Train.
Efterſmag, an il! Af
Twin.
Efterſnige fig, to ſi
ingly after one,
Efterſom, fince, bec⸗
that, ſeeinz thag :
as,even as, as muc
portionably, ace
(efterſom Leilighed
rer) 1s much as, acc
Opvortunity fhal!
terſom de kom, ble
indførte) accordin
came, they were ut
(efterſom Arbeidet
Belonningen) ſuch
Work, fucn is alf
ward, the Reward i:
tioned to the Wor
Efterſoge, to fearch,
rer or look about, fc
a Thing.
Efrerføger, an Inqu
quiſitor, Searcher,
Æfrerføgning, Searc!
ftigarion, Ferretiny
ry. . (efter Kietter«
quiſition.
Eſterſpeide, to ſpy o!
out, follow by thi
Tootſteps.
Efterſpil, theAftergan
Mockcomedy.
4
Ef
Efterſpore, to inveftigate, in-
quire, dive, pierce, penetrate
into ſome Art, fearch it out,
endeavour to Come at it,
Efterſporiug, Inveſtigation,
Irnqury, Search,
Efterſporge, to inquire after,
sik for, make an Inquiry af-
ter,
Sfrerjpørger, an Inquirer, De-
uinder,”
Cfrerfpørgfel, Inquiry, De-
mand, Åikisg, Perquiſition,
Search for or after,
&fterfpringe, to leap after
one, that did it before, run
atrer him, .
Efterſpurgt, inquired after,
e3 for. ſt d 6
erſtaae, to ftand after or
below one. Cefterfræbe) to
Isy in Waic, lay a Snare or
Ambufh. wait anOpportuni-
ty to catch or feize upon one,
perfecute him.
&frerfige, to climb, aſcend,
mount after one,
eEfterſtit᷑, 2 fecund Engraving
of a Copperplate.
æfterſtsde, to pufh, thruſt for-
ward or on.
Efterſtræbe, to perfecute, fol-
ak Thing, ftrive for or af-
ter, afpire to, fearch afrer,
addict yourſelf to it, to fue,
to defire to get or obrain
it. (fragte efter) to afpire to,
to affed. (efter Rre) to af-
ire to, hunt after Glory.
een)to perfecure one.(eenå)
Lin) to lay in Wait for one?s
Life, to make an Attempt
Upon ir,
Efterſtræœbelſe, a Striving for,
a Hunting after, an A'piring
to, Perfecution, a Lying in
Wait. .
Lfrerftræber, a Lyer in Am-
bafh ør Wait, a Waylayer.
4
DÅ
) 771 (ef
Efterſvangring, Superfad.
tion.
Efterſyn, Reviſion Review-
ing, Review, Looking over
again.
Efterſynge, to ſing after one,
fing to the fame Tune, yon
hear of him,
Efrertælle, to tell again or a ſe-
cond Time,
Eftertænke, to refle&A upom
make your Reficdion upon,
think feriously of, confider
or mufe or meditate upon,
to ruminate. ponder, weigh,
fcan, examine or bend yeur.
Thoughts upon se
Eftertænkelig, notable, con»
fiderable, worth to be conſi-
dered.
Eftertænkſom, prudent, con-
ſi derate, provident, wary, of
good Foreſight, of great For-
caſt, cautious, circumſpect.
Eftertenkſomhed, Prudence,
Circumſpection, Cautious-
neſs, Warineſs, Conſiderate-
neſs, Heedfulneſs.
Eftertænkſomt, pradently,
cautiously, warily.
Eftertale, —9— ill Report,
ill Name, (være i Eftertale)
to hear ill, beunder the Lafh
of an evil Tongue, (fomme
i Eftertale) to fall under the
Lafh of evil Tongue, te be
afperled, (bringe i Efter⸗
tale) to calt an Aſperſion
upon one's Reputaton, af-
perfe him,
Æftertanfe, Conſideratiom,
Refleétion, Mufing, Medita-
tion, Deliberation. (uden
Eftertanke) inconſiderately,
rafhly, withont Reflection.
(komme til Eftertanke) to re-
collect yourfelf, i
Eftertid, Time to come, fu-
ture Time, Afteragese
ME
!
Sfrersræde, to follow one or
after him, to' give him the
Precedency. (fom i Embede)
. — tø. fucceed one. '
Eftertræœdelſe, (1 Embebe)
uccefli
. 8 on. '
Efrererætfe, to drag, drag
along.
Sftertrænge, to throng or
preſs after.
eftertragte, ro ſue for, han-
" ker after. aſpire at. (to, after)
to defire to get or obtain,
thing, to long to be at it
Ceftertragte paa Livet) to
” attempt upun one's Life, to
ly in Wait for it,
ſtertragtelſe, an Afpiring at
i Svin, for, Hankering *
ter.
Eftertragter, 2 Defigner upon
a Ferſon or Thing, a Way»
layer.
eftertryk, (Kraft, Virkning)
Emphafis, Energy, Force,
Strength, Dint, Streſs. Ner-
vofity, Significancy, Effica-
cy. (en 808) the Coun-
terfeit of a Book.
Eftertrykke, (ſom en Bog) to
Conterfeit a Book, (fode
efter) to pufh on,
Sfrertryffelig , emphatical,
. energetical, expresfive, fig-
nificent, nervous, wejghty»
pathetical, ſenſeful.
æ rertryfPeli en, emphatical-
fre c. gen, ewp
Eftertrykt, counterfeited. re-
printed by another,
Efterveer, Afterpain.
Efterverden, Poſterity, Af-
terages.
æfterveie, to weigh a ſecond
Time.
Efterviin, a tart Wine,
) 172, (
acquire or purchafe ſome-
e&
Eftervinter, a Winter,
comes lare,
Eftervoxe, to grow afte
Lg, (Odde]theEdge of as
aite ræmer
Wircredge.
Øge, ſ. Binlege.
e, (liden Baad) =
tele Boat -
ægen, (beſynderlig, fom
bar for fig felv) oivn pr
peculiar, private, (unde
egen Haand) wich' m
Hand. (bave fit eget
. tø have a Hoyfe af your
(det Egne i et Sprog
Idiom ør peculiar Cafl
"Language. (merkværdig
table, memorable, fr
Cen e. Tildragelſe) a ft:
ecident. (et egen M
ſte) a ftrange, odd, wi
cal Man.
Egenfornedrelſe, a volu
Humiiiation,
&genbændig, done with
own Hand. (egenho
Underférivt)Signarure,
manual, your Hand
Writing.
Egenhændigen, wich yont
Hand ⸗
and.
Egenhævn, Selfrevenge.
Egenhbed, Propriety, Pre
ty> Quality. (Særped)
guleriry»Strangenefs,
icalneſs.
Egenkierlighed, Selå
Philauty.
Ægenfraft, natural Forc
Strength.
&genmægtig, ⸗bſolnte,
trary, unlimited, imperi
deſpotic.
&genmægtigen, arbitra
abſulutely, defporicall:
&genmagt, &genmægtig!
7 abfolure, Power, arbitr
unlimited Power, Sovere
fy» Deſpotiſm.
Ege⸗
Eg
egennytte, Self-Intereft, Self-
End (Egenndttes Tilſide⸗
ſættelſe) Hisintereſtedneſs.
kgennyttig, felfintergfted,
felifh. (være egennuttig)
to conſult your ownIntereft,
attentive to it,
Egennyttigen, felåfhly, in
—8 —ã fed
% ed, Se!fintereſted-
————
Egenprever, Selferial.
engeaadis/ ſ. egenmæge
g.
Egeuroes, Selſpraiſe, vain
Giory, Oſtentation.
findig, sefty, capricious,
ſelfwitted, opiniatre, hothead-
ed. (fortrædel.g) moroſe.
kgenfindigen, capriciousl
wilfu!ly &c. ”
tzenſindighed, Caprice, Ca-
prichio, "Veltinefs, Wilfal-
nefs, Seltwill. (Fortrædes
ligheb) Moroſity.
Egenftab, Propriety> Proper»
ty, Qualirtys natural Dispofi-
tion. (et Sprogs) Propriety
ofa Language, an Idiotiſm.
(et Does, Urts 2.) the Na-
ture, Property, Faculty,
narura Quality.Cen guddom⸗
melig Egenſtab) a divine At-
tribnte. (tillxgge en Ting
ſin Egenſtab eller aive den det
Navn, ſom paſſer fig paa dens
Egenſtab)to qualify,give the
Charadter of. -
Egentlig, proper, pecnuliar,
particular, fingular,
Egentligen, properly, pecn-
liarly, preciſely.
egentlighed, Propriety.
Egenvillie, Voluntarineſs,
Spun aneity.
Egenvillig, voluntary, ſpon-
tangens, net coinpelled,
.⸗
) 273. (
Eg
Ege⸗Olden, Acorn, Maft.
Egern, Egerne, a Squirrel,
Egeffov, a Grove of Oaktrees,
,Æget, proper, peculiar.
Ægge,(tilfynde)to animate, ex-
cite, indite one, to egg, ſet him
on to do ſomething. (opirve)
to irritate, provoke. (eemrtil
Brede) to pravoke, kindle
one's Wrath, irritate one,
Egle, ſ. Sistap.
Egn, Ccuntry, Region, Trad
or Part of Land, Clime. Cli-
mate. (de omliggende Egne)
the adjacent Parts, (i min
Fan) wirh us, in our Neigh-
bourhood.
Egne, (anſtaae) f. Er. det ege -
ner og anitager ham) it be='
comes him it is his Dury, it
is meet. juft or reaſonabie, it
is fit for him,
Ægte, f. ægte.
Ei, not. ſ. ikke.
Ei, (Ih) interjet. (til Roes
well, rarely. (Forundring
heyday, bravely, how, fay
you (0. (Erendring) ho-
es. (Fergt) ho, how,
a, howfay you!
Big! O brave!
Lie, (Eiendem) Posfesfion,
(have i Ciendom) to be pos-
fesfed of, to have in Posfes-
ſion.
Eie, (have i Eie) to own, pos-
ſeſs, enjoy, be posſesſed of,
be Owner, or Proprictor of,
Eiegod, goodnatured,"gentle,
merk, debonair,
Eiegodhed, Good or kind Na-
ture, Debonairneſs.
Eiendeel, Propriety.
Eiendom, Posſesſion,
priety.
Eiendommelig, posſesſory.
Lien⸗
Pro-
æt
Æendoms⸗Beroavelſe, Dispos-
ſesſion, Disſeizin.
Alendomsgods, ſ. Eiendom.
ESEiendomsherre, Proprietor,
… Proprietary.
Elendoms⸗Indtale, theClaim-
ing of 2 Posſesſion.
Eiendoms Overdragelfe, che
Conveyance or Making over
a Posſesſion.
Eiendomsret, Right of Posfes-
" fion. Propriery,
Lier, Ciermand, a Posfesfor,
Qwner, Proprietor, (af et
£andgodé) a Proprietary.
Eiland, ſ. Øe.
Exrkel, ſ. Væmmelfe.
Slaſticitet, Elaſticity.
Elaſtiſt, elaftic, ſpringy, hav-
ing a Power to recover its
original Form after Impul-
ſion.
Electricere, to electrify.
Electricitet, Llectricity.
Electriceermaſtine, an Elec-
trifying-T.ngine,
Electriſt/ electrical.
Elefant, f. Elephant.
Element, an Element, (det
Sieb, Man helſt vil være) Ele-
ment. (det forfte Grund i en
Pidenſtab)Element or Rudi-
ments of a Science. (Jag⸗
ten er mit Clement) Hunting
is myElement, is my Delight,
my favorite Pleaſure.
Elementarbog, a Book con-
taining the Rudiments of
Sciences,
Elementariſt, elementary.
Elementſteen, an Element-
one,
Elendig, (ufyÉtelig) miferable,
salamitous, wretched, di-
ſtresſed. fad, pitiful, pitia-
ble. (uſſel) poor, paultry,
ſcurvy.
Ølendigen, miſerably, wretch-
ly &e,
) 174 (
et:
Elendighed, (Ulykte
Calamicy, Diſtreſ
chedneſs.
Elephant, an Elephe«
Elephantiſt, elephan
Elephantleder, a G
an Elephant.
Elephantluus, Mal:
Elephant Orden, the
the Elephant.
Elephantſnabel, the
Snaut of an Eleph:
Elphenbeen, ivory.
Elphenbeens, of iva
Ell, Elletræe, an A
Euekone, (Spogelſe)
an Elf,
Ellekrage, (FudD) R:
Ellensroed, (Ure)
pane.
æter, or. (eller og)
Ellers/ elfe, orherwi!
veften) for the reſt.(
beſides.
Elleve, eleven.
Ell evte, the eleventh
Elridſe, Elbutte, (Fig
Elsdyr, an Elk. !
Elſte,/ to love (cen g
love one dearly £
to love one cen
Hiertet) to love wi
Heart, from the B
your Heart, (ynde,
vangin) to have ;
for, to favour. af
Overeensſtemmelſe
pathize, to have m
fection.
Elſtelig, amiable, love
charming. pleafing,
(hoiſt elſtelig) dear!
ed, Minion.
Elſter, a Lover. (af 2
a Floriſt. (af Old
Antiquarian, (af &
a Philoſopher. (afg
mer) 2 Gallant,
Beau, Spark, Lov
fair Sex,
el
eſege,/ a Loveſit.
Afov, Love, Anour, Gal-
kory. (ſom hører til Elſtov)
morous, venereal.
EAfovsblit᷑ amorous Ogles or
Flames of
Leve,
Bigousdrit, a Philtrum.
Eevidigt. a Poem on rhe
Sabje& of Love,
Eifevssud, Cupid, the God
dinde, Venus.
Lilovsbandel, Amours. amo-
roas Tricks, Love Intrigues,
amorous Adventures,
Kikovsbiftorie, a. Romance,
sæurous Scor ies
EAfevslvſt, Love. Plesfure,
£ifovspiil, Love-Arrow.
Siføvsinge, Lovetale, amo-
teas Discourfe, Converſa-
ten, che Cajoling a Woman,
Eiløosipil, Love-Sport.
ife, an amorous
Song.
fvrærdig, amiable, lovely,
wurthy of Love,deferving to
be loved.
Eilfværdigbed, Amiableneſs,
Loveline's, Gracefulneſs,
Sveetneſs.
Endere, to evade, elude, fru-
frate disappoint.
Eo, ſ. Flod, Bæk. --
aail, (Smelteglas) Engmel,
Eailere⸗Maling, ſ. Emai⸗
lering.
Øæailere, to enamel,
fuailerer, an Enameller,
ailering, Enamelling.
EAbede, an Office, Employ-
mene, Place, Charge. (pag
€. Begne) hy Virrue of my
Ofice. (give gt E. bort) to
dispofe ofa vacant Place, (bes
) 1785 (
Em
ſtikke til et E.) to appoint fon
an Office. (overdrage een et
E.) to conter or beftow an
Ofhce upon one, (tiltræde et
E.) 0 enter upon an Office,
(foreſtaae et E.)to adminiſter
an Oflice. excerciſe the Func-
tions ofa Charge. (det horer
fil mit E) it 1s the Dury of
.my Charge,
Embeds⸗Afſtaaelſe, 2 volun-
tary Surrendering of your
Office te another,
Embedobroder, a Collegue.
Embedsforretninger, the
Fuoctions of your Chaige.
Embedsforelſe, the Admini-
ſterinz of your Office.
Embedsindkomſter, the Reve-
nues or Incomes of your
Charge.
Embeds⸗Iver, Zeal in your
Oſffice.
Embedsmand, an Officer, one,
that is in a Oflice, a Place-
man.
Embedopligt,the Duty of your
Office.
Emfindtlig, fenfible, delicate,
eaſily pained, tender. (vrede
Laden) touchy, ſoon provo-
ked, (blive e. over noget)
to be moved, displeafed, te
grieve at
Æmfindeligen, ſenſibly.
Emfindtlighed, Senſibility,
Dehcacy. Tenderneſs. (Vreb⸗
ladenhed) Touchinefs
&mmer, (gloende Affe) Ems
bers, Cinders.
&mne, Matter, Stuff, Sub-
jet.
Æmter, Chaff,
En, f. een.
Encyclopæedie, Encyclopedy.
the vuhole Cirele of all Scien-
ces.
End,
En J x76. (| En
nd, than, (han er klogere Endelig, (indera
end hans Broder) he is wi-
fer than his Brother, (han
gir intet-andet end fpiller )he
does nothing bur play. (end
fige) not to mention, much
leſs.
Endda, howbeit, yet, fſtill.
Cendda er fan misfornøiet)
he is discontented ftill,
Enddog, howbeit, altho?, ne-
verthelefs, notwithſtanding.
ende ne 333 Extremi-
xy. (Piemee im, Scope,
. Clidgang) Isfue. (Slutning)
- »Concinhun. (Henſiat) Pur-
pofe, Deſign. (Endeligt)
.… Death, Departure, (over
E.) ſtanding. (fil hvad E.?)
to what Purpofc? (bringe til
E.) to finifh, put an End or
Period to, accomplifh, to
conclude. (giore en E. paa)
to makcan End of. to ſiniſh.
(tage en E.) to end, come to
an End. (fafte over E.) to
overturn. (lakke ad E.) to
decline. (qiore E. paa, af⸗
giore en Sag) to end. derer-
mine, decide, (det giver fig
i E.) mark but the End ofit,
it will be proved atthe Con-
clufion, (naar €. er god, er
alting godt) all is well, that
ends well, '
Ænde, v. to end, finifh, make
er put an End to, to abfolve,
conclude, atchieve, accom-
pliſh.
Ende fig, to end, come to an
End. y
Ende⸗Aarſag, 2 final Caufe,
moving Reafon,
Endeel, fømewhat little, ſome-
thing, (endeel gage og ens
deel fomme) fome go and
ſome eome,
ed, circumſcril
gior Ende paa) fi
tory, decifive,de:
endes) endable,
broughttoan Er
ble, (kykkens G
ligt og forgen
Goods of Fortur
able.
Endeligen, in Fine
laft, at Length,
when all is don
comes to all,
higen) abſolute
Endelighed, (
End. Isfae, Fin
complif hment,
Endelighed med |
toen Agreement
reconciled,
Endeligt, En1, D
Period. (ulykke
ftrophe, unhapj
Endelſe, (et Or!
nation,
Endes, to end, h
come to an End
expire, (endes
velfe) to termir
Endetarm, thegr
ſegut, Straicgut
Endive, Endive,
Endnu, yer, ftill,
gang) once mor:
again, over ag⸗
Ime, anew, afr
engang faa fol
half. (endnu en:
get) as much
endnu dertil i mi
which is yet me
my honfe, and
houfe too. (e.t
to this very Ti
Endog, cven, alf
Endogſaa, even
above, alio.
N —
X En
me if. . i Eng⸗Afgivt Meadow-Rent.
Cen Best) ro in JÆngblomme, Giobflower,
iik of, Eychange . Ængebregne, Polypody, Wal-
altho“. tho', a fern. OTTE
withftanding, Engegras, Bentgrafs,
mn Folge) by. him- Engang, once,. one Time,
thout Årtendance, endnu engaug) once more.
eg den anden) one, . med. engang) a' once,
ther. (fomergierne Ængbund, f. Eng. NE
Iof being alone, Engel, an Angel, good or bad
miperberry. Genius. (ond) an evil A
nødeviin, Giv. a lus, (p ” . ngel,
, Juniperoil, Engelland, England,
ge, Junipertree Ængellænder, an Engliſhman.
» Monopoly, che Ængellænderinde, an Englifh
ng of Commodities Women,
. . Engels, (ſom hører fil Engle)
Fr, a Monopoliſt. angelical.
(Enekiang) Mono- Engeiſtmand, ſ.Engellæender.
Enelſt, (fra Engeland) eng»
ke monotonous. lilh, (paa eng. Bit) after
Sovereignty» abfo- the engliſh Faf hien og Cu-
wE. ſtom
eniy one. Ængelfød, (Urt) Polipody.
Hær, a Mono- Engeſtær, Sawwort.
kB Engkummen, Meadow-Cum-
a Soliloquy. min, carsway.
ſovereięn, abſo- Engle, bruges i ſammenſatte
Ovd, ſom:
jerre, a Sovercign, ængle⸗Chor, a Chorus of An-
ch, gels.
sagt; ſovereizn. Ænglesdilfen, sn angelical
Power. Saluta ion,
(ligefrem) plain, Ænglereen, pure or innocent
innocent, artlefs,v as an Ange
harmlefs let⸗
Englerke, a Titlark.
edulous. aa⸗
doll» foclifh Engleſkare, an Army or Hoft
fimple, weak. of Angels, i
s fimplysfillily, foo- Engleſtisn, fair as an Angel,
ſainiy, harmlefsly. Ænglevagt, Guard of Angels.
d, Plainnefs, Art- Engleviis, angelical,
Taabeliahed) Sil- Enhver, every, every one
Noeſs Foolifhnefs ich, (paa eihvert Sied) in
nefs, Weaknefs of every Pince, (enhver af of
' fik otte Skilling) each of'us
und, Meadow, Mea- got four Pence- (enhver feer
nd, Paſture. R det) every Body fees "dl
En ) x72 (| Ep
ØÆnbed, Unity. Luvoye, an Env
ute, 2 Widower, Spicnræer, an E
Entedronnins, Qusen-Dow- Kpidemie, a co
ager. eafe,
Ent eibed, Simplicity. Epidemiſe, epid
fEntelt, fingle, individual, Ce. gious.
Eraad) a fingie Thread. — Lpigram, an Ep
Æntele YTenneffe, an Indivi=" lepſte, (fal
dual, a fingle Man, Epilepfy, fall
ÆnÉsmand, 2 Widower, | SÆpileptifk, epile
æntes tHlcdglvr a Dower, spilog, (Glutni
Joinzure or Settlement, Epilogue,
Æntefæde, a Widows Refi- (Epifod, an Epil
dene . ”SEpiftle, an Epiftl
Enreſtand, Widowhood, Vi- sEpirapbinm, f.
duity. Eporhe, an Fpoc
Øunrcllere, to enlift or enrol. æqvipage, Equi
Ænrollering, Inlifting or En- dance, Furnic
"tolling. (et Gtibs) the
Burolleringsdhef, .the Enrol- — ofa Ship, ( B
ling-Captain, tendance; Rer
fr Gtevs, anywhere, fome- der) Drefs, Arti
where. (fomme et Stede Equipage, Coa:
fta)tocome from fomePlsce, en god eller flet
(det maa være et Steds) it — good or forry [
muft be in any Place, or ill equipped
enten, either”; Venten Jeltker Æqvipagemefter,
migelleriffe)eitheryoulove — Ships,
me or not, Eqpipere, to egt
Ænrbufiasmus, ſ. Inffydel: fir out, fet for
fe. toequip, fir our
Ent buſtaſt, an Enthufiaft, dater) to acco
Æntian, (Urt) Genrian, with warlikeAc
ZRa Tid, any Time, at any (cen)to furnifh
Time, with Neceflarie
- Æntledige, to deliver, to di- fe) to equip. 1
charge. (figfra)to dispatch, — for a Journey,
disengage 'ourfelf from, get fr, Pref, Tenfe,
rid o efrie. I am, thouart.
Entre, (et Gfib) to boarda Erægte,to iudge,«
Ship, (dømme) to de
entrehage, s Grapnel, cide, pronoune
Æntreprenenr, an Undertaker … VETTR or Jud
!v
ofa Work by the Great, Bregtning, Judy
Øntring, the Boarding ofa (efter min €.)
Ship. my Judgement ·
Ey vis, a certain, in my Opinion
1) TØ 1
tiful. pitiable,
niſerable.
pitifully, la-
mit 2 Reclu fe,
Solitude, Her-
ary.
1 folitary Life,
gide) to come
arn, hear, un-
eive, eſpy, dis-
je) to try, ex-
srience, prove,
mæ a Trial of, to
ience.
';» fkilled, fkill-
experienced,
Science. (er⸗
denfaber) ver-
Inces.
»erience, Skill,
wledge, Ufe,
rførenbed.
eve, get, 0
, gain, impe-
fe.
ninable, impe-
he obtaining,
etration.
acquire, pur-
?, win, obtain.
brød) to gain,
quifition, Pur-
Ze
Acquirer.
s, an Acqniſt,
Obtainment.
om noget) to
of, put him in
i, remind one
advertiſe. (fig
:mber, callto
Mind, have in Memory. (fas
le om) to mention. (paamin⸗
de) to admonifh, remind.
(foalæn e man fan erindre
3) within the Memory of
Men. HE
Erindrer, an Ådmonif her,
Erindring, Remembrance,
Commemoration. (Paamin⸗-
deſſe) Admonirtion, Remind-
ing, (Abvarſel) Warning,
Advice, Advertiſement.
Erindringoſtrivt, Memoirs,
Memorandum.
Erindringoſtötte, a Monu-
ment, erected in order to pre-
ferve the Memorynfeninene"
Perfons or grest Atchieve-
ments.
Erindringetegn,
ment.
Erindringsoveerdig, memora-
ble, worthy to be remem-
bered, notable,
Erke, (ypperſt) Arch.
Erkebiſtop, an Archbiſhop.
Erkebiſtopdomme, Archbi-
ſhoprick.
Erkebiſtoppelig, archiepifco-
a Monn-
pal.
Erkediaconat, Archdeacon-
ry.
Erkediaconua, Archdeacon.
Ærfcengel, an Archangel.
Erkehertug, Archduke.
Erkehertugdom, Archdulce-
om.
Erkehertugelig, archdueal.
Erkehertnginde, Archdu-
cheſs.
Erkehnnus, Archducel Houſe.
C(E. Øftrig) the moſt illuſtri-
ous Archducal-Houfe of Au-
ſtria. '
Erkekammerer, Arch-Cham-
berlain.
Erkeſtatmeſter, Archtreaſu-
rer,
Ma4 Er⸗
En ) x78 (| &
Ænbed, Unity. Euvoye, an Envi
Vue, a Widower, Spicnrøer, an E
EÆntedronning, Qusen-Dow- Kpidemie, a cor
ager. 00, ene,
Enẽkelhed, Simplicity. Epidemiſt, epid
Æntelr,-fingle, individual, (Ce. — gious,
Eraad) a fingle Thread, Spigram, an Epi
Æntelt ØTennefte, an Indivi-" Øpilepfie, (falt
dual, 4 fingle Man, Epilepfy, falli
Ænf-mand, a Widower. ] Zpileptifé, epile;
Æntes medgivt, a Dower, Epiiog, (Giutni:
Jointure or Sertlement, Epilogue,
Æntefæde, a Widow's Refi- Epiſod, an Epifu
jence. . … "SØpiftle, an Epiftl
Eunteftand, Widowhood, Vi- iEpitapbinm, f.
duiry. Zpoche · an Rpoc
ØÆnrcllere, to enlift or enrol, æqvipage, Equi)
Ænrollering, Inlifting or En- — dance, Furnit
rolling, + (et Gfibs) the:
Ænrolleringsdjef, .the Enrøl- of a Ship, (Be
ling-Caprain, tendance; Reti
fr Greds, anywhere, fome- — ber) Drefs, Arti
where. (fomme et Steds — Equipage, Coat
fra)tocome from fomePlace, — engod eller flet
(det maa være et Steds) it good or forry C
muft be in any Place, or ill equipped
enten, either”, denten Jelker Eqpipagemeſter⸗
mig eller itte) either you love Ships,
me or not, Eqpipere, to equ
Enthuſtasmus, ſ. Inſtydel-t out, fer for
fe. toequip, fit our
Enthuſiaſt, an Enthufiaft, dater) to acco
ØÆntian, (Urt) Gentian, with warlikeAc
En Tid, any Time, at any (een) to furnifh
Time, with Neceffarie:
entledige, to deliver, to dis- — fe) to equip. 1
charge, (figfra)to dispatch, — for a Journey,
disengage yourfelf from, get Er, Pref, Tenſe.
rid of, f. befrie. I am, thouart.
Entre, (et Skib) to board a Eragte,to judge,e
" Ship. (demme) to de
entrehage, a Grapnel, cide, pronoune
Verdiå or Jud
Æntreprenenr, an Undertaker
og a Work by the Grest, Bragtning, Jud
Æntring, the Boarding ofa (efter min €. «
J my Judgement «
En vie, a certain, in my Opinion,
k tær &
Mind, have in Memory. (tas
itiful. iable.
——
pitifalty. la-
ermit, Reclufe,
te '
t Solitude, Her-
itarys - ,
a ieary Life,
sf vide) to come
learn, hear, un-
teeive, eſpy, dis-
ge) to try, ex-
er ience, prove,
"oc a Trĩal of. to
rience.
rt, fkilled, fkill-
l… experienced,
a Science. (er⸗
zidenſtaber) ver-
jences.
kperience, Skill,
towledge, Ufe,
erfarenbed.
ceive, get, ob»
e, gain, impe-
e.
mainable, impe-
the obtaining,
petration.
acquire, pur-
re, win, obtain.
Brød) to gain,
equifition, Pur-
ge.
Acquirer.
fø, an Acquiſt,
Obtainment.
om noget) to
t of, puc him in
id, remind one
advertiſe. (fig
ember, call to
le om) to mention, (paamin⸗
de) to admanifh, remind.
(faalænge, man fan erindre
DÅ within the Memgry of
en, …,
Erindrer, an Ådmonif her.
Erindring, Remembrance.
Commemorstion. (Jaamin-⸗-
deſſe) Admonition, Remind-
ing, (Advarſel) Warning,
- Advice, Advertifement,
Erindringeſtrivt, Memoirs,
Memorandum.
Erindringsſtötte, a Monu-
ment, erected in order to pre-
ferve the Memorynfeminent
Perſons or great Atchievjæ
ments.
Erindringotegn, a Monu-
ment.
Erindringsvcerdig, memora-
ble, worthy co be remem-
bered, notable, '
Erke, (ypperſt) Arch.
Erkebiſtop, an Archbiſhop.
Erkebiſtopdomme, Archbi-
ſhoprick.
Ærtebl foppelig , archiepilco-
pal, .
Erkediaconat, Archdegcon-
ry.
Erkediaconuay Arckdeacon.
Erkcengel, an Archangel.
Erkehertug, Archduke.
Erreertugdom, Archduke-
om. .
erkehertugelig, archdueal.
Erkehertuginde, Archdus
cheſs.
Erkehnns, Archducel. Houſe.
" (€. Oſtrig) the moſt illuſtxi-
outs Archducal-Houfe of Au-
Fag,
ertekammerer, Arch-Cham-
vberlain.
Erkeſtk atmeſter, Archtreaſu-
rer,
BR 2 Er⸗
we
Er
Erkeſtienk, Archcupbearer.
Erkeſtaldmeſter, Archequer-
ry.
Erdoeſtift, Archbiſ hoprick.
Erkehykler, an errant Hip-
pocrite.
Erkehore, s Proftitute,
Ærfetiætter, an errant Here-
tic.
Erkelsgner, a Common Liar.
Erkenar, an Errant-Foo!,
Erkepedant, an abfolute, tho-
roughpaced Pedant.
Erkeſtielm, an Errant-Rogue,
Erkiende, (tilſtaae, kiendes
ved) to acknowledge, own,
confeſs. (belønne) acknow-
ledge, confider, be thankful,
gra'eful for, to requite, re-
ward, recompenfe, (e. for
got) to approve.
Erkiendelſe, Acknowledg-
ment, Agnition. (GYS
Recipifcence, (forme til €
to repent, acknowledge your
. Fault.
Erkiendtlig, grateful, thank-
ful, acknowledging.
Erkiendtlighed, Acknowledg-
ment, Thankfuldnefs, Gra-
titude, (Belenning) Gra-
tuitys Recompence, Requi-
tal,
Erklære, to declare, exprefs,
ſay, tell. (fig) to open your
Mind to one, Communicate
ov: Thoughts. (e. i Agt) to
anifh, outlaw, proſcribe.
Erklæring, Declaration, De-
claring (i Agt)an Outlawry,
Proſctiption.
Erkyndige fig om, to inform
ourfelf about, irquire for,
Cafter, of, about) make an
Inquiry of.
Erkyndigelſe, Inquiry, Infor-
mation, Inqueft, (efter eet
E.) due Search being made.
) 180 (
Erſtatte, toreftore,:
Er
Erlæegge, to pay d
down Money.
Ériange, tovhtains
quire, impetrate.
Erlangelſe, Obtain
quiring, Impeti ati
Erle, a Wagtail.
Erme, f. Ærme.
Ermitage, Hermitag
Erneære, to nouriſh.
ſter, aliment, mai
ſtain, entertain.
Ernaerer, a Nourifh
rer, (Opholder)
ner, Suſtainer.
Erobre, to conquer,
mafter, take, wir
Erobrer, a Conquei
quif hor,
Erobring, a Conque
nation, Taking o
Errata, Etrata.
Erſtatning Reftia
oring, Compenføj
valent. Reparatio
to repay, retrie
or good, tor
to redrefs, m
Erſtatlig, repar
rable.
Erſtatter, Reſto
er.
Erts, Ore.
Ertsgarube, a Mi
ne.
Es, (1 Kortſpil) a Ace
a Scruple. 3—
Eſel, ſ. Xſel. af É
Eeqvadre, 2 Sqw
Ships or Men of /
&sqvadron,aSquadn
ſemen.
Eſſe, (i en Smidde)
Eſſents, an Eſſence.
Et, 2, an; mn
Etage, a Story. Fla
— —
floor. (anden E.
Story.
&o:. ) Tet (
Stories.
Seam ĩne.
A Counfellor of
» ny, all,
very faar Hours.
e. i
nywhere, Tome.
cafe. ”
' Etymology.
irope.
a European,
european.
evangelical.
Evangeliſt.
B, the Gofpel.
Adventure, Tale,
ible, gane ud E.)
mes. age ud paa
ma Scarch ofAdven-
ig, fabulous.
i wonderful;
uleverlafting, per-
mdlefs. (giore €.)
mate, eternize,
snally, perperual-
d without End,
Srernity, Everlaft-
Perpetuity, (i al
Eternity. (fra E.
Forld withoutEnd,
(det Kali E. aldrig
all never be done,
e, everlaſting.
serpetug
eternally &c.
gt, Formue) Fa-
meor Power, (E.
) ge dves not lie in
, Reach or, Way,
er eders E.)
than you are able,
berslity is above
ty. (def er over
urpasſes my Pew-
Evre, Aftergrafs, gt og
givet) the Field re, *
to the Cattle. Transl. now
everybody lives unconſtrain-
ed, .
Evretſmsr, Suikble - But:
ter,
Eramen, s Trial,Examination,
Cen Étude $) Probation,
tage fin E.) to ondergòo a
Probation. (undertdfle fig of⸗
fentlig E.) to ſubinit to a pyu-
lic Trial mn
" Craminere, to try, examine a
Body or s Thing. (fan blev
noie ẽ.) he was put tg the Teſt,
exactly examined. een) ſom
fader fig e.) a Probationer,
e. noget nøie) to examine,
ridly, ſcan, fifta Bufinels
Examinerer, an Examiner.
Exrcellence/ Excellence, (fans
E is Excellency, his Lord-
ip.
Lycellene, excellent, ſ, for⸗
treffelig.
Exceliere to excel, (e. i ſin
Konſt) to excel, be excellent-
… ly fkilled in your Profesfion,
be an accompliſ hed Mafter
int, .- |
Ærception; ſ. Undtagelſe.
(gtøre E.)to make Exception,
ſplit a Cauſe.
Ærces, an Excefs, Extrava-
gance, Imtemperance. (be-
gaage E.) to do extravagant
Things,
Lycesfiv, excesſive, immode-
rate, extravagant.
Exrcipere, (undtage) to ex-
cept. (€. Forum) to except»
make Exteption egainft, te
decline 2 Jurisdiction,
Ærclamation, (Udraab af dor⸗
undring) Excliamation,
&rcommunicere, te excom-
municate, .
. Oy⸗
& jr (| &
Excrementer, Excrements, -
Ørecution,. (offentlig) public
Execution, (for Gield) Di-
ftrefs or Diftraining of
Goods, (Fuldmagt til.) a
Writ of Diftrainimg,
erecutor, (afet Keftament)an
Ex:cu or, ”
Bregeti't, exegetical.
Æpempel, sn Example, In-
ftance, Exemplar» Prece-
dent. (for €.) for Inftance,
Cgive etgot €) ro feta good
Example. (bevife med €.)ta
exemplify. (tag E af bam)
take Example by him. (fas
tuere E. paaeen) to make an
Example of one,
yemplav, a Copy.
yemplarife, exemplary. (er.
fevnét) an Exemplaricy of
Life. (føre et er, Liv) to lead
an exemplaryLifeslive exera«
plarily,
Øreqvere, to execute, put in
Execution, perform, (for
Gielt) to diſtrain Goods,
Syeqverer, 2 Diftrainer,
Syeqvering, Diftraining of
Goods, i
feyercere, to exerciſe. (Golda:
ter) to drill. marfhall, disei-
pline or exercife Soldiers,
Exerceerplado/a Place, where
Soldiers are trained vp, a
Place of Excercife,
Exerceren/ eteing mili-
tary Exercifes orEvelutions,
Exercife of Arms,
Exercitium, (i en Sfole) ⸗
Theme or Exercile,
Exerciſe, Exerciſe.
Exerceermeſter, a Mafter of
Exercife,
Exiſtento, Exiftence,
Kyiftere, to exift, have a
Being.
Exrpedere, to disp
pedite.
Exvpedit/ expeditic
Dispatch.
Sypedition, (Tog)
(Udfærdigelfe) I
Expedition,
Erpeditionoſtue,
'ry?s Apartments
ØÆyperiment, a Ti
ment, Eflay,
Exvpres, (udtrutfel
exprefsly, purpc
ofe, for the N
efign,
Bypreffer, an Txj
ordinary Meffer
Rrpresfion, f. Wi
Erſpectance, St
Reverſion.
exrſpectant/ Survi
has got a Reverf
vorfhip of an €
Exrtempore, exter
out Premeditat
fæyteriør, (udvo
Outſide, ontwart
ofa Perfon. (fx
Er.) he isofa
Look,
extra, extraordis
" er.) to grow wa
chervus,
ertract, (Udtog
"or Abitradt, (a
"Gfrivt) an Exo
of an orginal V
en Beo) an Al
bridgment ofal
Proces) aBrevia:
8 chymical Ext
Srtvaction, Bir:h
Deſcent. Famil
&ytrabere, to ce
out, (en Bog
or abridge a Bc
Cr ).183 ( Fa
Etraorbdimair,extraordinery, a Fever, (een fil Fiende) te
&ncommoan, incur one's Displeaſure.
ertra. Skat, extraordinry (Map) to cat, dier. (een
Tax. voed Hovedet) co apprehend,
By, eve, Eiendom, ſ. ei, eie, catch, feize one, lay hold
Sjendom, on him. (Overhaand) to
prevail, get the berter of,
Catry it, (jeg ſtal nok faae
m)I will nap orcatch him,
fager leg fat paa dig, al jeg
kloe din Ryg) if ir ger thee
"once, I fhall fall foul on thy
Back, (man hat faget Des
ferteuren) the Runaway is
feized, .
. Saahed, Clibet Cal) Pancity.
F. Sane "Ske dr, —
ar, Sheep. (drægtigt) an
I8 8 ( Gal, ſom
ar lammet) 2 Hoggrel, sr
Sae, few, (nogle faa) & Ew, "har has yeaned, (et Pas
few. . . ber Zaar fan anftitte en heel
dear, v. to ger»recelve, obrain. &lof) onefcabbySheep ss apt
gun, acgqfire, have, (fade eo marr or infect the whole
Bsg:t færdigt) crogera Thing Flock. (en god Gtalfel) a
done o” Ang aas fin for» fimple, —Ae— Thee serh
finte Lon) to get your De- &Sgaragtig, (taaffet) I heepil h,
førts or delerved Punifh- Saaragtig, (fa (HESTE Sd
ment, (faae cen at fee) to Saareavi, the Breeding of
t or compaſs to fee one, heep.
get ũght of him. faae Knop⸗ areſtok, a Flock of Sheep.
ger) to begin to bud, fans aarehiord, ſ. Faareflok.
cen til af giſre noget) to Faarehoved, Blockhesd, Sim-
one to do fumerhing> pleton.
revail on or perſuade him FSaarehund, a Cur, a Shep-
re Åo it. (faae vundet Spil) s herd's Dog.
to get the betrer of it. (faae Saarebyrde, a Shepherd.
mye Kræfter) torecoveryour Faarehyrdinde, a Shepher-
Strengt. (faaegraae9aar) defs.
to grow hoary thro' Age, ——3 Autton.
(en flem Bane) te contract Jaareklipning, the Shearing
an ill Habit, (Kid) to kid. or Fleecing of Sheep,
(fane at vide) to get Know- Faarrklipningstid, the Shear-
ledge of, to learn, (Ryé ingTime.
em) to get an Inkling or Saarellipper, a Shearer.
Hint of, to have it in the Jaarekopper, Scab or Diseafe
Wind. (fin Ved) to be in Sheep,
discharged. (fane Gug) to Saarefølle, a Gigus of Mut-
t Stripes, a Drubbing. ton.
Cgeberen to be feized with Faarekylling, a Cricket,
aa⸗
go" ) 184 (| Fa
actura, an Invoic
aaremelk, Sheep's-Milk, —e— Book
Jared a Tick.
aaremøg, Sheep-Crotels or
Sheep Dung.
aareoſt, Shesp-Milk-Cheele,
aareſtie, a Shecp-Cot,
abel, a Fable, Fiction, Tale,
Story. (dablernes fære og
Forkdaring) | Mythology.
(rive Zabler) to compole
Sabelagtig, fabulous f
abelagtig, fabulons. feigned,
— romuntic. 8
ſones fabelagtigt) ir looks
abulous.
abelagtigded, Fabulofity, .
abelkyndig, Mychologift,
abelfriver, a Compoſer of
" Fablesy Mythotlogiſt, Fabu-
lift. .
abelverk, Fable, Foolery.
abrif, a Manuſacture.
abrikant, 2 Manufacturer.
abrikere, to manufadure,
make «r work Cloth, Stuff
&c, to have s Manufacture
ot it.
—e ſ. Fabrikant.
acade, the Front, ør Fore-
front of a Bui! ding.
Sacit, the Produce, Quotient,
total Sum. (giore fit Fact
paa noget) to lay your Ac-
count in, make Reckoning of,
"to calculate npon it,
Sacon, (Maade) Way, Man-
ner, (Opfndelfe) Invention.
Cannae Fafhion, Make,
af nyefte Facon) of the new-
elt Faf hion.
Sactton, Faction.
Sactor, a Fadtor, Agent,
Sactorie, Factory.
Sactorpenge, Commisſion,
Brokerage.
Factor-Regning, f. Factura.
Sacrorum, a Factotum, a Do-
a
ces.
Facultæt, Faculty
Doctors or Proſe
theologiſte) the ]
Body of Divines.
reg til Mad) ꝛD
åd, (Tonde) a Ca
Tun, But, Pipe,
baf)3 Hogshead o
(ined Lærred) a V
las, (med Øræ
Pipe of Brandy,
Fadder, a Go:fip,
or Godmother.
8.) to defire, ins
ftand Gotfather
Child. (fase F.
Godfarher or Go
ach.ld,to asſiſt al
er theChriftening
Faddergave, the P
Godiather or Gi
Sadderſtab, Gosſi
farherfhip or C
f hip
i —8 a Godn
ade, (fom ØL) to b
Beer.
Sadebunr, Pantry
Sæder, a Father.
ud til Øarne:$ad
a Child upon 0!
fin Fader paa) &
one's Father,
Saderlig, fatherly
Saderligen, pater
Faderlighed, Pate
Savderløs, fatherle
og moderlos) or
Sadermord, Parri
Sadermorder,a Fat
Particide,
Fadersbroder, ſ..
Faders Zierte, fail
derneſs or Love.
Så
Sted, (være i Faders
to be as:1' Father, -in
of a Father.
Stand, Farherheod.
or, the Lords Prayer,
e noget ſom fit Fader⸗
o have a Thing art your
rs End.
er, a Gager.
ling, the Gsging of
er Tuns.
3, (paa en Vogn) the
of a Coach,
ss Caf Ølche Barrelling
inning of Beer,
Bordkrande) &
to ſet a Dif h upon.
fer, (Tallerfengitfter)
idiſh. Smellfeaft,Tren-
send,
e⸗Arv, Patrimony. In-
ince on your Fathers
or left by your Far
and, native Conn»
w Soil, your Country.
tædsven, a Patriot,
elands: Sprog, your
er-Tongue.
Fathers. Forefathers, |
ſtors. (SKirfef.)
of the Church,
eafts, Cattle, (ufor⸗
st ennefe) a reg.
it Fœe)a Dolihead, Sim-
n, ameer Aſs.
, 2 Breeding of Cattle.
vt, Pafture, Pafturage.
adel, a Trading wich
le, Cattletrade.
ndler, a Trader or Dea-
n Cattle,
ed, n Herd'or Drove of
le, Coogte 8.) to keep
Cattle.
* a Beaft er Head of
Fa⸗
MIss
Se
ane a Curs.>
æehuus/ a Stable fo Catela,
æehyrde, a Herdsman. ”
beftisl, brutiſh. (før.
) Brutalicy, (leve
fæl cø live like a' Bruce,
Sæl, (hæslig) ugty, —
hødegus, dread
* horribie ” (fiden) enn at
"tlf AE impure, dir-
(fæl Gnat) obfcene,
ribalg Langen? -
Sæde, 'a Trap, Picfall, ”Falling-
oar
Sælde, v. (ſlaae ned til orden)
tothrew, fling down, throw
on ⁊xhe Ground," (fode ſom
Vildt) to kill, ſhoot. (em
Siende) to ſley. kill, tocone.
quer. (ſammien i hinanden)
to mortiſe,to joint one Thin ng
into. gnorher, put or fer
within another. (en Dom)
to pafs; give or "”pronounéå
-” Sentence, Verdict or. Judg-
" ment. Ceen ved Dom) ro caſt
, one at Law, to fine one,
(Xræer) to fell hew down -
Trees. Naae ihiel) ta Na
put to Death, kill, murdet.
' asfasgnare,(ruinere) ro ruin,
deſtroy. bring to Ruin, (fig
deg) to mew, f hed Feithern
matt,
Sælbing, Saltø, the ver
Seam, ér Clofare ofa Thin
Sælge, ſ. ſelge.
Fclhed, Uglinefs, Gaftlinefø
Hideounsnefs,
vaude Everdrivt) a com
Sælles, common.
Sællesfab , Community, Få- '
lowſ hip, (i Handel) Par
ner hip, —B Ca
Borgere) e Corporation.
Bælt, ideously, horribly.
Sas
sd
æemon, Cattle,
! &ændrik, an Enfign.
ændriksplads, a Commisfien
of an Enſign.
Sængbar, combuſtible, indam-
S — *
ænge to take, cate
Fire, to kindle. (anfiffe fom
ſmitſomme Gogdomme) to
take, infect, ro be infe&i-
Sane be, taking Fire. (f
ngende, taking Fire. (ſom
6. bom) infedious.
Sængbul, the Touchhole of a
Gun.
Seængkrud, Primingpewder.
(lægge Sængtrud paa) to
prime, .
Sængnaal, Primingiron to
clear Gan,
Sængpande;the Pan or Touch-
pan of a Gun,
Sængfel,sPrifon, Jsil,Goal,Cu-
ftody, Confinement, Stone-
doublet. (fætte i Fængſeſ)
to caſt into prison, impriton,
” to clap one up into it,
Sengſle, to impriſon. put into
" Prifon, or J-il, to lay one
by the Heels. (i Jern) to put
one in Iron.
Jensgſlen, Sængfling, Impri-
ſonment, Impriſoning.
Baeran, the Stealing of Cat-
tle, i
ærd, Særde, (være i Særd
> tied) to begbout, fet about
a Thing. (hvad ev der paa
derde) what is the Matter,
der er noget Ondt paa Far⸗
de) ſome evil is a brewing.
Zeerdig, (bereed) ready, in
—
or
Resdineſs, at Hand, prepa-
red. (giøre fig færdig) to
preparq. get or make yourfel
ready for ſomething. (afs
giort) finifhed, brought to
) 186 (
Fe
Perfection, perfe
færdig, tillave)
get ready, dresſi
(giore færdig, be
de) to finifh, per
to Perfeion, pu
finifhing Hand
duelig) prompr,
pedite, dexterou
Cgoiore færdig, du
capacitate, enabl
diſpoſe to.
Særdigen, prompel
(flinft) expeditel
ously.
Særdigbed, Readin
terity, Addrefs,
(Lethed at fore
med )a Facility, (
g. i noget) un
peculiar Knack i1
(Zungens) Nim!
Glibnefs of the”
Særes, (have trav
move, be in gr
(veife, fare om) |
rove, ramnble ab
Rærge, 2 Ferry. Fe
Zergei⸗n, Fare, FE
Særgemand, a Ferr
terman.
Særgepenge, ſ. Sa
Fergeſted, Ferry,
over the Sea or Ri
Dyer et $.) to cro
ever che Sea in a
Særle, Ferula.
Særnis, f. Fernis.
Særfel, Stirring. Mo
Speed.
Sæerygter, an He!
Cowkeeper.
Sæeftald, a Stable
f Sæfte, (gisre faft)
make taft. (med
ngilup. (i Joiden
) 387 (| Fe
» the Earth, gin ted tø, — farmed,
1Thing toanether, … ler out» Ieafed out (Tefet)
e pag) to fx your — hired, ingaged for Pay,
mn, look attentively Sæftning, a Fort, Fortress
lod paa et Gteb)to æitrong Hold, førrified Place,
ixin aPlace, (med Cnoverbindelig) an impreg»
I, to faften with — nable Fortress,
» (Zroetil) to give Sæftningsenlæg, a Plan of a
, to 5* have 8 — bei fig *
Kodder) to take Sæftningsar! tt
ASS re to farm: "Jura rabonr In hai ns Dol>
to hire, engagefor we til Zæftningsarderde) ze
Ke,bortforpagte)to " eondemneneroherd Labour
farm out, givete, in Chaitis, il
leafe out, fægsvært ,Forti
2 Caftle, - Com em 1 *
n &aarde) the Hik ulwark. .(forfyne 33
le of a Swor⸗ to fortify. te
ie) 2 Leafø. . . læetorv, 2 Market for Cattle,
ly å Tenant. tvang, 4 Paftare-Ground,a
nn uintelligance= Meadow,
an Intel-
Døice and hiresSer- Sæevogter, s Herdsman,
tr others, Sag, (fon Bitbuer) nm Bay,
', (cen, fom fæfter jquare of equal Spåcé bet-
eller Piger) an In |. Ween the Pillars or Beams for
Man, one, that | fhe'Windows in a Buildin
rvants for others, (et Huus paa 4 Fad) Honle
»y.(troclevet) 2 be- of four Windows. (Embede,
Man or Bridegroom, , Bidenfødd, £onft) 2 Science,
s berhroghed Virgia Profesfion, Trade: Province,
» (dét eritfe mit 8.) Tam unac-
ea: Berneftpenny.
—A
—B ir, I atv not
i Xi ik på fået —52
— ag) it belongs to hisProfes-
Phono hire him on. Line, Cafbele i ag)
llvide, feparate or order
— Leveplaazec· . — or equal
3 i. Spaces, .:
i, * —E Af- Sage, — precipitately ·
uång ffian» Tal * « z
i Sove, Geéftures, Looks) De- -
fy Bafis or Founda — meznour. (Fagter og Minér)
dl —
ß Faſance, Delfeware,
Lasfes, a Hirer EUS BY nys er Squares.
1 4 Weddingring. — Sal * (af Geeg) a Link, (af
LJ
aftened, made fat, Bor) Torch, (tændt)
iD la river —… Flambeaus
Sati
Fa
Satteldreng, (fon for Penge
lyſer Folk hiem med Zattel)
a Linkboy.
Fal, tilfals, venal, vendible,
fet out to Sale, to be fold,
(Menneſtke, fom er tilfals) a
venal Man, mercenary Man,
ene, that is ready to be
bribed and does any Thing
for Money. (fave tilfals)
to expoſe ro Sale,
t Salbala, (paa Klæber) a Fur-
elow , the Flounces.
Salbyde, to offer or erpofete
Sale, (fit Legeme) to prefti-
ture your Body,
Salbydelfe, Sale, the Setting
out or Expafing to Sale,
Said, 2 Fall, Trip, Tumble.
(ovenfra) a Downfall, (Øs
delæggelie) Ruin, Deſtruc-
tion, (Aftagelfe i Hoihed)
Declentfion fromGreatnel's or
Credit. (ſom et Qufe8) the
Falling or Ruin of a Houfe,
C(ftaae paa Fald) to beready
to fall, to totter. (bringe
paa Fald) to make one totter
or ready to fall, (bringe cen
til Fald) co undo. ruin one.
CJordfalb the Sinking afthe
ound, (et Fruentimmers)
the Lofs of aWoman'sChafti-
. ty» the Deflowring ofa Wo-
mah.” (bringe en Jomfcue
fil Zald) to dabanch. deflow-
er a Virgin, (i Muſit) a Note
in Muſic. (1 Ord) a Num-
Ber, Cadence, (Tilfælde,
. Begivenhed) a Cale, an Ac-
” €ident, Adventure, Event,
Ci dette Fald) in that Cafe.
9 det Fald) put the Cafe,
tal Fald)at all Adventures,
".&t any Rate, (i &ald at) in
Cafe that. (det er juft 8.) it
is the very Cafe, (befinde fig
i ſamme Fald) to be in the
fame Cafe, (derſom jeg be⸗
) x88 (
Sa
Saldbroe, a Draw!
Salde, to fall, dro
za
fandt mig i det
was in that Situat
hal befallen me.
Fald) on the Co
Radsfald) inCaſe
ty, on a forced
foref ager ham et
he will have a g1
great Fall awaits
paa $a[ld) to be
(9, (et Toug, St
Halliard,
get a Fall, (itu)
Pieces. (i Aſmagt
fall into a Fit.
to be hard, diffc
(cen befværligt;
blefome to one, to
commode hin.
to fall fck, to b
(ſaa lang ſom ma!
Your full Length,
allor drop down
de) to fall into Di
under ones D
' grov out ofir, to
avour. (hoved
headlong. (i Vi
ftelfe) to fall ie
Temptation, (dl
fen) to inter ruge
check one's Ta
Land) to invade 1
make an Inrode im
Krig, ved værdet)
fallin a Harele, Or
Sword, (een til
throw yourfelf at (
i Ulykke)to incur
een ind i hans Em
to incroach upon o
to invade his Righe
to fall in the Price
Partie) to take or
to fide witch him. (|
faae Lyſt til) to p
upon a Thing, f
P
Knit to it. be charmed
ritched wich it, take
y co it. (falde til cen,
fø) to devolve. (fra
onen) to fall away
Religion, to apofta-
i Soragt) to fall into
npt, fink in on's Cre-
Pinene) to ſtrike one's
tø appear, to be appa-
nfpicudns. (cen noget
s fall inte one's Mind,
Come to his Mind,
(bg mig ind) it fell into
kind. (lade Ankeret
to letfall, drop An-
(den ek faldt ind paa
løg) this Feftival fell
har Day. (fålde i Hœn⸗
to fall into eheHands,
Vers faldt mig iGæns
I ftumbled upon this
Cade Roften falde)
ter your Voice, (falde
nord) to fall down,
&. Cder faldt en Frygt
m) they were ftru
fear. Cafe Gtremme
id i Havet) all Rivers
disimbogue themſel-
to the Ses. (falde i
) to fall co one's Lot
re, (falde langſom) to
heavy, loneſome or irk-
(falde af, blive mager)
aways to abete in
ærew meager. (tilbage
Etraaler) to refeå,
back the Beams. (lade
t falde) to looſe your
ige, be disheartened,
E, tabe) to fuccumb.
D te fall out happily.
:ceed. (over noget) to
ile, trip at ſomething.
te af fum Blade af
') to fall off, ro come
alde an, giore Anfald
co attack, fall upon,
) 189 (
" falder md i
Falden, Fellin
D
[4
Fa
af en Fæeſtning) te fall out.
make a Sr (den gorve
) dt) che Co-
lour inclines to red, lade
falde, fom Ord, Tale) to
let fall åben uttøt, ex-
re(s, e ned, ſegne) to
fall — ⏑ ——
omtuld) to ſall down, (falde
ind med Magt) ta ruſh vio-
lency in, (falde fra, blise
affpænfig) to revolt. fall
away, from. (faldeaf, hen⸗
tære) to pine; wafte away,
(formindfkes, fom Vandet)
to fall, abate. (falde, fom
ſte eller Koer i det eler det
and) to be bred f. Cr. (i
Engelland falde kienneHeße
England produces fine Hor-
fes.er fine Horfes are bred in
England, (ſom det. falder
ft S according as it falls out.
(falde fom Rente, Gage) to
become due. fylden vil
falde paa eder) the Fault will
e lajd at your Door, (lade
noget falde) to let fall, to
drop. (i Gtaver) co ſtand
gaping in the Air, to beina
Revery.
(aAftagelſe)
ecreaſe, Abating.
Salden, (affalben) ſallen.dropt.
Cet aldet &Sruentimmer) 2
eflowered Woman,
Salvende, falling, dropping.
en Kone gaaer paa faldende
od) that Woman iønear her
Time,
Salvende Syge, the Falling.
Sickneſs, Epilepſy.
Baldefærdig, ready to ſall.rui·
nous.
Saldgitter, a Portcullis. Fall-
ing Gate.
Saldhat, apudding for a young
ud, giore Udfald ſom Child's Head. Roller.
Fald⸗
år
Seberbede, the hot Fie of an
ge. 0" i
Feberkulde, the cold Fit ofan
te,
" Seberpulver, a Febriſuge.
ebervyftelje, the fhivering or
fhaking Fit of an Ague.
eberfyg, fick of a Fever,
Feberurt, Feverfew, hooded
Willowherb.
Sebruarius, (Maaned) Fe-
bruary.
Sed, (af Garn) a Skain.
Seddel, a Wooden Frame fur-
niſhed wirha Bell and ea Fox-
tajl worn by Soldjers? Wives
as aPunifhment. they having
fought or quarrelled witli
others,
Sede, to cram. ftuff, farten or
inake fat, feed, (fig) to cram
or ftuff your Guts, to make
yourfelf far or burly.
Sedefalv, a fattened Calf,
Feden, Sedning, Cramming,
Stuffing, or Fattening, Put-
ting Fowls &c. up to feed,
edes, to grow fat, to fatten.
tdevare, Chandler's Ware,
Fedme, (Gedhed) Fatneſs.
Groſsneſs. ( Foldighed,
Kiodfuldhed) Corpulency.
Fleſhineſs. (Fyldighed,
god Huld) Plumpnefs, good
Cafe or Plight. (Jordens)
, the Fatneſs, Fertility of the
Søil,
Fedtarm, a Fat-tripe, thethick
and fatty Part of the Belly
of a Beef. '
Feed, (mæffet) far, farted,
crammed. (fyldig, lafſket,
tiodfuld) corpnlent, plump.
(fittig) gresfy, unctuous,
clammy, oily. (feed ger
fat, fertile Soil. (f. Melt
creamy Milk, (blive f.) tu
grow fat, ro ſatten. (blive
FSe X Fe
fed, at man gl
grow far and
lil
glindfende af Red
" (være feed om M
ave your Chops
eg vil ikke gis
ecd) it will hel
little, it will butt
(nips.
Feedagtig, pretty fat
fn a pretry good
ſtride) to fight,
egte Mund for
ght Hand to Ha
Fegtekonſt, che A
cing.
Fegtemeſter, a Fenci
Fegteplads, the Lif
Segter, a Fencer, C
Champion, Sw
Gladiator, (blind
5 de Gamle) an Al
egtennte, a Wi
ren or Turn,
Fegterſpring, a 1
ward.
—— f. Seg:
egteſtole, a Fenci
Fegtes og ſlaaes, to
rå Hand witch Wi
Fegtning, Fencing,
Combatrinz.
Seig, (uſtikket ul Kri
ly, daſtardly, fai
heartleſs, ſ.
Fegte, to fence. tilt
f
Frygtſom, timorous.
grow eaffeminate. lo
ar, (giote f.) toc
iſscourage. (en (|
Poltroon, Cowar(
eide, (Krig) War,
eide, (ſore Krig]
War» (Brabande
Feide m dD dere €
the Brabanders &
fiance with their
Seidebrev, a Decl:
War, (imellem &
Challenge; Carte
ge ) 799 0 ger
p, clean with a -Seile, (mangle) co fail, want
ſeie og ſtove ned)
ith a Hair broom.
ks egen: Der) to
ørfelf or tø your
Noman fwrøeping
M.
om, (til en Ovn)
eper.
eiekone.
veepings.
cleaned, clean-
ardice,Cowardli-
»f Courage. Fsint-
5. f. Frygtagtig⸗
Failing, Failnie,
istake, Blunder,
(Bræt, Pnte,
eflett, Impertec-
, (8. i Stilen) a
(begaae en 8)
a Fault, to do
er ingen uden
nfallibſe, ne Bean
Black. —*
iting. (ſorbedre
to reclsim
om your Faults.
is.” (træde f.) to
a falſe Step, miſs
ng, tread amiſs.
miscarry, not to
o fail, (tage f.)
stake, "Com jeg
) ifl am not mis-
as Saab flog ham
d in his Hope,
9 mifs your Way,
g Way, loſe your
de DÅ to fhoot
the Mark. (gaae
ſeek one to ne
ilty.
Faultinefs.
be misång, wanting; be be-
hind, tall fhort. (Eforſee
fig) to offend, do wrøng or
amifs. (hoad f. eder) what
ails yon or is your Allment.
(der f. fun lidt i, han havde
mift Livet) æ:Krile more and,
ht had been killed. he was
like to be' killed. (udela-
de) to omit. (fare sild) to
—ã— 8— 35 judze
amiſs. (f. i ſit Auſſag) to fail,
in or fall fhøre of your
Defigns(det fan ikke f.) ie can
not chuſe bå fare (0.
Seiende, failing, vantiag.
eilfrie, fanlrleis, ”
Setlfuld, fanlty. fall ofFaules,
Feilgaae, to mifs your Way, go
aftray, be misled, be out of
the Way. . '
ZSeilkiende, to mistake one,
take him for another.
Seil Regning, a Misreckori-
ing. P
Feilſtrive, to miswrite, fail.
commit 2 Fanlt in writing.
Zeilſtud, the Shooting amiſe,
Misſing of the Mark.
Feilſſlaae,ta beat or ftrike amifs
or the wrong Way, tofailar
mifs in ftriking, (Anſlaget
flog fail) the Defign did not
lucceed or proved unfuccelg-
ul, .
Feiltagelſe, a Mistake, Error,
Seiltræde, to miſs your Foot-
ing, to trip. !
Feiltrin, a falſe Scep, Trip, 2
Treading amiſs.
Feining, Sweeping, Cleaning
with'a Broom.
Seigt, cowardly, fainthearted-
… ly. .
"Selbereder, s Currier, Leather-
Dreſſer, Skinner, —
Sele
Fa
to faſten wich Paſte.
Saftklining, Gluing, or Paft-
ing Up.
Faſtkrampe,
" Cramp-Irons.
Saftlime, co agglutinate, glue
or jein together -by-Glue,
Saftnagle, to faften with
Nails.
Faſtſat, (ſom Tiden) fer, fix-
ed, appointed. (giort faft)
faſtened. (ſom Priſen) fer,
ſixd. (arreſteret) impri-
ſoned, arreſted.
Saftfærtte, to make faft or firm,
to ſtrengthen. Cbeftemme)
to appoint. determine. (ate
isre) to determine, decide,
(Øe: en) to fix, ſet, ſettle.
ved fig felv) to be refolved,
to refolve, determine. (Dag
og Tid) to fix, appoins or
nominate Day end Time (i
Bængiel) to arreft.pur in Pri-
on.
Faſtſttelſe, (Stadfeltelſe)
Strengthening, Corroborat-
ing. (Beſtemmelſe) Ap-
5 Determination.
Afgiorelſe) Deciſion, De-
termination.
Faſtſidde, to fit faſt, ftick to,
Faſtſiddende, fticking or cleav-
ingio.
aftvore, to grow faſt to, to
s ick faft to y Growing.
Sat, bruges med andre Ord,
faae fat paa) to get Hold of.
tage fat paa) to take Hold
or lay Hold of, catch, ſeize,
overtake. (hvorledes er det
fat?) how do yau do? how
go Squares with you? (det
er ilde fat) Matters are in a
fad Pickle,
to faften with
) 196 ( $a
Safifline, to glue or pafte up.
atal, faral', def
ataliter, Fatali
atning, (Fatte
prehenfion, Co:
Perception, Int
dets) Frame or
Mind. (komme
ning) to be put
per, co be ruffle
(fomme ud af %
en Taler) to ft
Stand, to flags
Satte, (tage fat p
take, feize, take
of, apprehend
take or catch ]
me)to contain,
comprife, Comp
(give Rum, fom
Øaéfion) to con
tain, (fatte I
Courage, or a
pluck upyours
te Godhed for ce:
fedion for a Th
ceive a Liking tu
Thing. (begril
hend, conceive,
nerrate. (en Be
refolve upon, de
upon a Refoluti«
(fatte Qaab)
Hope. (i Sinde
to — be
elf upon. (fat
to be abfolute!)
be obttinately
(fatte fig) to rec
ſe!f, to recov
(fatte fig i Bedre
moderare. or mo
felfin Aniction.
Begreb) co abri
Fattelig, compreh
ceivable, intellig
cuous.
Satteligbed, Conc
Intelligibleneſs,
ty.
e ) 201 (
1.
fifteenth.
) Fennel.
Fennelwater.
PP) 4 Vacation-
sån which Ceſſa-
le from uſual
vacent, ceaſe
Maal Work.
" infty, fref h,
ferm Mand) ⸗
m. (et fermt
rp Ar.fwer.
nif h.
rniſh.
i Varnifhing.
comparativ. af
, (fnperlativ. af
ſweer. (ferſtt
I» fweer Water,
frefh Meat, (f.
”ifh. (gribe cen
ng) tu take one
ro rake one nap-
P.
ch.
fhnefs, Sweet-
Afrernooning or
3eaver, or Colla-
I, a Holyday.
ftival- day.
t, Banquet, En-
, & Treat. (fol
t. banquet, fare
1, feftal, feftive,
TY, joyous.
a jovial Manner,
eſtivity.
feſtival Muſic.
—J—
getterſtab, Kindred, Rela-
tion,
de i She-Coufin,
Setre
Sar Ce:
icel, lanfe) a Board,
da æde med Fiæl)
fo hank, de line with Boards.
Siæle, (ſtiule) to concesl, hide,
cover,
Stælefted, a Lurking-Place,
iæling, Concealing. Hiding.
Siælet, concesled, hid. -
icer,
tære, ( enede 9 og landede
Steder, ſom findes tørre ef
ter Ebbe) Downs,
Siærefand, Sand eaft up by the
ea.
Fiante, a Simpleron, Sot, a
fimple, filly Man or Woman.
—e fimple, filly, dull.
iantevurnhed, Simplicity,
Sillineſs, Dulneſs.
Sias, Futility, Trifde, Trif-
ling.
Siafe, to trifle, romp. dally.
Siaffe, (Klæbder) to foil, fpot,
fully, befmear, bemire,
Sibel, (Sygdom hos Heſte)
Vives.
Fibel, Sikelbrer) (at lære A
B. C. efter) a Primer, Horn-
book, Chriftcrofs- Row,
Battledoor (fer Children te
learn the Alphabeth by).
Sideicommis, a Feoffiment in
Truft, an Entail. (ſom bar
faaet et Fideicommis at ud
føre) 2 Feoffee in Truſt.
Fidere paa, f. forlade fig paa.
Sied, (Spor) a Trace, Print of
a Footftep, a Veſtige.
Field, a Mountain, Mount,
Reck, a Ridge of Mountains
or Rocks.
in. (falde cen 8 ) Sielobøygd, Highlands inhe—.
Field⸗
gi
Fieldbygger, a Mountaincer,
SE, |
Steldffrid, a Tumbling down
” afa Rock. e
Siende, an Enemy, aFoe, Ad-
verſary. (ſvoren ſworn
Enemy, (afſagt 8.) mor-
tal Enemy,
SFiendſt, hoftile, adverfe, un-
friendly, fpiteful, hateful,
malevolent,
Fiendſtab, Enmity, Hoſtility.
Animoſity, Spitefulneſs. 4
af Naturin) Antipathy. (ind⸗
groct) Inveteracy.
Fiendtlig, hoſtile. (f. Aufald)
an Onſet. Asſault. (om Nats
ten) a Camiſade or Asſault in
the Night. (f. Indfald) an
Invahon or Inroad.
Fiendtligen, inan hoſtile Man-
ner.
Fiendtlighed, Hoftility, En-
mity, War,
Sier, a Feather, Plume. (i
Hatten) a Plume, Plumage,
a Feather. (jælde 8.) to
moult, mew or caſt Feathers.
OHL af)to pick or plume,
at ſtrive med) a Pen. (uffaas
ven) a Quill, (fuld af 3 )
feathered,
Sier, /Ci en Laas, Uhr 16. Ya
” Spring,
Fierbold, a Shittlecock.
Fierbuſtk, 4 Plume, Plumage.
(paa en Fugl) a Creſt. (paa
en Hielm) a Creſt.
Fiercreatur, Poultry.
Fierde, the tourth.
fierde) fourthly.
Fierdedeel, Fierendeel, aa
Quarter, the fourth Part,
(af et Lod) a Drachm. (af
et Centner) a Tod. :
Sierding, (af en Ore) > Quar-
ter of an Ox. (af en Tønde)
(for det
) 202 (
Si
a Firkin. (Forfli
£am)Forequarte
der of a Lamb.
the Hindpart ea
Lamb.
Sierdingaar, aG
Year, three Mo
Sierdingvei, a C
Mile,
Yierdyne, a Feath
ieret, (fuld af 8.
full of Feathers
Sierfælding, Mew
ing of Feathers,
Sferfyldning, Fea
Beds with.
ierkoſt, a Feathe
jerkraft, elaftic
ierlöss, fearherle
iern, adv. rem«
iern, far off. a gr
at a great Diſte
eller nær) far off
ierfeng, Feather-
ierſing, (Petern
viver.
iert, a Fart.
ierte, to fart, br
deownward,.
jertning, Fartin
iervifte, a Feat!
en f. Fugl
ierviſt, a Feachei
Sige, (kappes) toe
vy with him.
Sigen, (Kappen)
Vying.
Sigen, 2 Fig.
Figenbyld, Emrod:
or Swelling,
Figendroſſel, Becci
Figenkurv, a Frail
Figenland, a Plot.
for Figtrees,
Figenſneppe, a Be
Sigur a Figure, Ka
(ban er en unde
U
) 201 (
—
fifteen.
e, the fifreench.
; (let) Fennel.
vand, Fennelwater.
Vaca Vacation-
Time. in which Ceſſa-
made from uſual
to be vacant, ceaſe
our uſual Work.
Fer ula.
rifk, lufty, frefh,
Cen ferm Mand) ⸗
e Man, (et fermt
a ſharp Ar.fwer.
se Varniſh.
to varniſh.
sg, 4 Varnifhing.
rer. (comparativ. af
eweſt. (ſuperlativ. af
efh, ſweet. (ferfet
fref h, ſweet Woter.
Risd) frefh Meat, (f.
eſh Fiſh. (gribe cen
Mesning) to take one
ad. co rake one nap-
friſt.
sa Peach.
Freſhneſs, Sweet·
Ek, Afternooning or
ton, Beaver, or Colla-
tftival, a Holyday.
a Feftivel-day.
; Feaft, Banquet, En-
ment, a Treat. (fol
o feaft, banquet, fare
sously.
eftival, feftal, feftive,
, merry, joyous.
in a jovial Manner,
ft, 2 feſtival Muſic.
Corſn. (falde cen 8.)
fin,
Si | |
getierftab, Kindred, Rela-
tivn,
X She-Confin.
Serre
e lanke) a Board,
tå, Plan med Fiæl)
fo des line with —*
Siæle, (ſiule) to cõnceal. hide,
cover,
fæleftev, 2 Lurking-Plåce,
iæling, Concealing. Hiding.
Ficelet, concealed, hid. 0
lær, "een '
ærve eene andede
Bieber, | om ve tørre ef»
be) Downs. .
—*5* Sand eaft up by the
en.
Fiante, a Simpleron, Sot, a
fimple, ſilly Man or Woman,
—— fimple, filly, dull.
iantevurnhed, Simplicity,
Sillinefs, Dulneſs. '
Size, Futility, Tride, Trif-
ling.
Siafe, to trifle, romp. dally.
Siaffe, (Llæder) to ſoil, ſpot,
fully» — —8
Sibel, (Sogdom hos Hefte)
Vives. ,
viteue uge (at lære A
B. € efter) a Primer, Horn-
book, Chriftcrofs- Row,
Battledoor (fer Children to
learn the Alphabeth by).
—S a Feoffiment in
Truft, an Entail. (fom bar
faaet et Fideicommis at ud
føre) a Feoffee in Truſt.
Fidere paa, f. forlade fig paa.
Sied, (Spor) a Trace, Prine of
a Footftep, a Veftige. i
Field, a Mountain, Mount,
Reck, aRidge of Mountains
or Rocks.
Steldbøygd, Highlands inha—
Field⸗
iæl,
.… You ſmoke for ir.
gi
Sind, Sindlap, 2 Finlander, a
Native of Finland,
Sinde, to find ſomething. (fo⸗
refinde, treffe) to find, meet
with, light upon. (befinde,
indſee) to find, perceive, be
fenfible of. (finde for gedt)
to ånd od». to take it 8 be
ood, think it proper. (Jeg
nder det for — ild it
—3 1 ro åg SM kan et
ſaadan ab ho m
I do not take him te fe ꝑ
witty a Man, Cfinde paa,
tage pag) to feel. (fins
de, røre ved) to tench.
(finde for fig, ſom i Morke)
to feel øne's Way, to grope
in the Dark, CAn e, fornem⸗
me ti to feel, be ſenſible
of. "finde paa, bitte paa)
to find out, invent. (f. paa
Raad) to find out an Ex-
pedient or Means. (finde
Forno elſe i) to take Deli
or Pleafure in. (finde Ons
deft, behage) to pleafe, be
agreeable, (det finder iffe
Sted her) it is nor applicable
here, it has ro Place here, it
„is no” to be admitted here,
(han fandt fn Mand) he
found his Match. (finde fig i
noget) to comply wirch,
fomerhing,te like it. approve
” of. take up with. (finde fig
vel ved noget) te fint much
good by it. (finde fig vel
eller ilde) to find yuurfelf
wellori:l, (det ffal vel finde
ffa) it ſhan't be forgotten.
” (eg ſtal nof finde eder) you
nan't carry it (0, you will
fmoke for it, I will make
(der fine
des Zolf, ſom 1c ) there are
fome Men, chat &c. (det
findes ſaaledes) fo it proves.
(føle fig for hos een) to
) 204 (
Sindingsløn,
Fi
ſound one, feel or
to pump one.
inder, a Finder.
inding, a Finding;
found by Chance
Look,
a Re
finding any Thing,
indland, Finland,
indlænder, a Fin,
indlap, f. Sind.
inere, finer,
ineſte, fineft.
Singer, a Finger. (
å
finger) 2 Thumb.
ger) the Forefinge
delfinger) the Midi
(Rung fingesd the Ri
den lille Finger)
Finger, (fee igien
gre med) to conniv
at,take no Notice ol
look a Fault, ind:
toer man fam et
vil ban have en fee
give him anInch, i
take an Ell. (fee
Fingre) to have a |
upon one, watch nis
to watch his Water
een påa 8.) to cl
Wings, tocheck on
red, chaftize or pu
to fine him, (vide &
fine Fingre) to have
Finger's End, to kne
feXly. (ſlitke Finge
noget) ro be very
fomerhing, be eage
upon it. (siere lang:
to be light fingere«
gior fange Fingre)hi
are Limetswigs. (|
havt en Finger i Su
had a Finger in the
ingerbélle, Thimbli
ingere, to ſeien, in
ingerhandſte, a Gl
Fingers,
gi
he is an odd Kind of Man,
Cforeftile med 3.) co figure,
Taprefent withFigures.(tryfs
I urer i Toi medet varmt
era) to figure Sruff. C giore
igurer) to make or cut a Fi-
gure.
Sigorere, to figure,
Sørig, figurative, typical,
mopical,
Sigarligen, figuratively,
aFile, (grov) rough File,
3 fmooth nere
Silbagger, (Fiilimed) a File-
maker,
Silfpaan, Filings, '
', the Vice in « Smith's
Shop, ro hold faft a Thing to
be filed.
Silgøv, Fileduft,
im, fine. (blod) ſoſt. (tynd,
— fine, tj —
fmall, (fiin at dømme) nice,
kcnrate, acute. fleben,
øtig) police, well-bred, gen-
mel, civil, courteous
fin and) a well-bred Man,
aMan of tine Morals, (liftig)
canning. fly, crafry» deep.
(fin af Gmagnice, delicare,
dainty. (feen) fine. pure,
unmixed. (flint Ould) pure,
true Gold. (det finefte Guld)
Gold of 24, Carats, (flint
Guffer) retined Sugar. (f.
fine Guifer) double refined
Sugar. (giørefiint)to fine,
refine,
SHlinped, Finenefs, (Tyndged
RÆK AS ASA LAPA
nefs, (Fiinhed i at domme)
Sharpnefs, Acutenefs of
Jadgment, Nicenefs, (Hef-
lighed) Polirenefs, good
Breeding.fine Manners,Gen=
teeinefs, Civility, ——
bed) Cunningnefs, Slynels,
Craftinefs. (Nethed) Neat-
) 203 (
(em g
Fi
nefs, Elegance, in! t
Gmag) HSG —
nels, (Reenhed) Purenefs,
Finenefs, (med 8.) polite=
ly, in a polite Manner.
Siine, (tyndt) finely, thinly,
tenderly. (artigen) polire=
ly, genteelly, civilly, gal-
lantly, (net) neatly, ele=
nely, (liftigen) cunnin;
”» eraftily, (fParpfindigen.
arply, ingeniously,
fig Ans SEbelbe, Fil
egraus ⸗ Arbeide, Filigrane»
— ———
Silere, to frill, make Network.
jilet, filed,
ile, Network.
Siler, (paa Ruggen af et Bogs
bind) Filet.
ling, Filing.
— f. Ælfenbeen,
ilt, Felt, very courfe Cloth
made of Hair or Wool,
Silc, (til Hatte) Felt,
Silterie, f. Urede.
(ilrbat, a Felt-hat or 2 Felt,
Fiitrere, to filter, rain Liquor
thro? a Bag.
Siltrerepofe, 2 Filtering-bags
Hippocrates-fleeve,
ilefaale, 2 Feltfole,
ileffoe, a Feltſhoe.
ilun, a Sharper, Rogue,
Siluuftreger, reguifh Tricks,
Sinalgot, (pos Bogtrytferne)
2 Tailpiece,
Sinancer, Finances, the King's
Revenues.
ſinanceforpagtera Financer,
Ser ——
nues,
Sinanceforpagtning, the Far=
ming of theKing”s Revenues,
Financerie, (fif) Craft, Cun-
ning» Slynefs.
Finance · Veſen, the Finances.
Exchequer, .
Sind,
gi .) 206 (
Bivreføddet, fourfooted. qua-
drupedal, (f. Der) Qui--
drupeds.
irefyrſte, a Tetrareh.
iregange, four Times. (f.
ſad mange Penge) fourtimes
the Money
irekant, f. fuͤrkant.
ireſidet, quadrilateral.
trefindstyve, eighty. Ef.
Aaxr gammel) oftogenary.
Sirefinderyvende, the eigh-
tieth. …
Sireflags, four ſundry Sorts or
— Rinds.
f. Firtal.
refold.
irſsddet, ſ. firefødder.
irfyeſte, a Tetrarch.
irſyrſtendomme, 2 Tetrat-
cby. '
Sirgrenet, fourpointed, four-
ſpiked. fourforked.
—3 — ſ. firkant.
irhisrning, 2 Qnadrangle,
irhiulet, having four Wheels,
fourwheeled,
SirFant, a Square, .fquare Fi-
gure, Quadrat, Quadrangte
or Tetragon. (i en Firkant)
ſquare.
Sirfantet, ſquare, four-fqua-
red, qusdrangular, fourcor-
nered. (giore f.) co Yquare,
make fquare,
HSirkantning, Squaring.
Firklovet, cleft in four Parts,
Firma, (en Kiohmands) Firm.
Firmament, the Firmament,
Sirpundig, weighing four
— Pounds,
Firpundiger, a Fourpounder.
Firs, f. fireſindotyve.
Sirfæder, (ſom en Karet) four-
feated.
Sirffaaren, ſquared. (f. Karl)
a broadfhouldered Fellow, a
gt
well-fet Man, a
handed Fellow
Sirfpændig, elle
wirh four Horſi
dig Bogn) a Co!
or with four H
Firſpaltet, divic
Columns.
Siripidfig, fourp
Firtagget, fourt
ſour Teeth.
irtal, the Nun
is eller Sis, a F
zle,
Siscal, the King's
Attorney, aSer
Generalfifal)
eneral. (være
lens Tiltale) to
ed by the Kint
Fiscus, the Exche
Treafure or R
Fiſe, to foiſt. fiz:
Sig,
a Fifh.
Spawner. (Mi
ter. (Ferfvan
ver- cor Tret|
(Øaltvands F.
ſaltet, torrei
ſtegt, kogt FIT
ickled. roaſted
* frie, fon
ound as a Ro
gig ſom bruge:
nes Beſetning)
hyvori Maften fla
of the Maſt. (
Siffe, to filh, c
Fiſh. (han tæn
fife noget) he
out ſomething.
Sifte-Agn, (Madi
å
Fiſte⸗Angel, a Fi
an Angle to fi:
Fiſtebeen, Fiſhkb
fiſtebv.) Whalel
beensſtiort)allo
gi ) 207 ( | 8t
a Fifbpond, -
s Draught of Fi-
rhe Spawn of Fi-
the Catching.or
fFiſ hes, Fif hery.
Fins of Fiſh.
1 Eifhing-Net.
the Gil!s of Fiſh.
Nprey.
Fif hing-Ground.
vr, 2 Fif hmonger,
fer Retſe, a Bow-
Feel.
28 Jowl, ”
s Cauf or
hin.
a Tronk for Fifh,
—
4. angel.
Bickle, Brine,
34 Fry of Fiſh.
Gee. made of Fiſh-
September.
i the Milt of
"tifning.
sm Os rey.
: 8 Fif hpond,
a Ripier.
( Fif herman,
; elev Rogn, Fiſh-
m Spawn, the hard
hf hes.
a Fiſherboat.
a Bufs, a great
Fif hing.
fab, Fifhing -Im-
Urcenfils or Tac-
d Fifh-garth.
iſhing or Fiſhery.
a Fiſftferie) to go a
"by. full of Fil hes,
ſ. Fiſker hov.
pg; a Fil h-w i nt,
iſterrogn, f. Fiſterravñ.
iſteruſe, a Weel or Leap te
take Fif hes in, a Junket of
Wickers put in the Ground
under Water, (af Vidie) a
Kipe.
iſterquaſe, a Dogger.
Fiſterſtang, an Angling-rod.
itervod⸗ a Sweep- or Drag»
er, .
iſteſtee, 2 Filh-Ladle,
iel, Scales of Fiſhes.
iſteſtiellet, ſoaled.
Fiſteſtin, Skin of Fiſhes. (lb
beredt) Shagreen.
ſ. Fiſterangel,
eſnsre, a Fiſhline.
iſtetorv, Fiſh-Market.
-Siffeyngel, Fry or young Fiſh.
iſtning, Fiſhing.
iſt Odder, Fiſh-Otter.
iſtepoſtei, a Fiſhpie.
iffevare, Fiſh.
Fiſtel, aFiftula, a narrow cals
low Ulcer.
Fit, Greafe, Fat. ( quie
ſmore med 8.) to greaſe. '
Fitjord, Potter's Earth, Clay,
Sitleer, Bole or Terra figil-
lata.
Sitplet, a Spot of Greaſe.
Sitter, fittig, greafy, ofly,
far, unctuous.
Sittighed, Greafinefs,Oilinefg
Fatneſs.
Sir, (ferm, hurtig) prompt,
uick, nimble, active, ſpee-
. Y expedite, apt.
Firere, (bedrage) to chear,
delude, begui e, nil, bub-
ble, deceive, fruſtrate, im-
pofe upon» baffle, fharp,
dupe, fob, disappoint. (giet-
fes med) to banter, rail,
jeer, make a Fool of one,
te mock him,
$;
. 5 — ſ.firkant.
Fi.) 2066 81.
Bivrejsddet | 8 fe då, i
drupedal, ar St) dut
drvpeds.
irefyrfte, 2 Tetrareh.
iregange, four Times, (f.
fåd mange Penge) fourtimes
the Money
ireſſdet, quadrilatexal.
irefindstyve, . ——
, Mat, gammel) oftogenary.
Sirefindetyvende, eigh-
tietrn.
Fireſlags, four ſundry Sores or
— Rinds, .
irfold, f. firefolv.
irſoddet, ſ. frefødder.
irfyrſte, a Tetrarch.
rfyrgendemme, p Tetrar-
cbys
irgrenet, fourpointed, four-
s En fourforked,
ir tørner, f. firkant.
r
irhiulet, having four Wheels,
fourvheeled.
Firtant, a Square, ſquare Fi-
gure, Quadrat, Quedrangte
or Tetragon. (i en Firkant)
ſqure.
—* ſquare, four-fqua-
red, quadrangular, fourcor-
(giorẽ f.) co Yquare,
make fquare,
Firkautning, Squaring. '
Sirkløver, cleft in four Parts,
isrning, 2 Qnadrangle, Sig,
well-let Men; afg
handed Fellow.
Sirfpændig, eller
wirh four Horſes
big Bogn) a Coac
or with four Ho:
Sirſpaltet, divide
a. 3
Columns.
irſpidſtg, fourpoi
irtagget, fourtee
four Teeth.
irtal, the Nump
is eller Sis, a Fo:
Tie, . 8
Siscal, the King's A
Attotney, aSerge
Generalfifal) th
eneral. (være u
lens Tiltale) to b
ed by the King's
Siscnø, the Excheqt
Treafure or Rev
Sife, to foiit, fizzt
a Fifh. (fS
Spawner. (MelÉ
ter. (Ferfvandd
ver-= or Fref hw
—— 8.):
faltet, torret,
ſtegt, togt F.) fal:
ickled,roafted »b
faa fri, ſom
ound es a Roac
gig fom bruges t
nes Befætning)s:
- hvori Maften faa
of the Maft. (S
Sirma, (en Kiobmands) Firm. Siffe, ro fiſh. cac
Firmament, the Firmament,
Sirpundig, weighing four
— Pounds,
Fixpandiger, 2 Fourpounder.
Sirø, ſ. ſireſindotyve.
Sirſædet, (ſom en Karet) four-
feetod.
SFirſtaaren, ſquared. (f. Karl
a ——— 5 ?
Fiſh. (han tænfe
fiſte noget) he hc
out ſomething.
Fiſte⸗Agn, (Mading
Fil hes.
Fiſte⸗Angel, a Fift
an Angle to fifh
Fiſtebeen, Fiſhbon
— Whalebo:
enéffiørt)aH00)
21
⸗
gi ) 207 (
Fifhpond,
Draughe of Fi-
e Spawn of Fi-
the Catching or
Fiſ hes, Fiſhery.
"ins of Fiſh.
Eifhing-Net.
he Gilis of Fifh,
prey.
sifhing-Ground.
a Fif hmonger,
F ere, a Bow-
e
jowl.
Cauf or Stew to
in.
Trunk for Fifh,
+ Fifh-Pan.
Fiſteangel.
: kle, Brine,
'ry of Fiſh.
te, made of Fiſh-
September,
the Milt of
Æning.
sprey.
Fifhpond.
. Ripier.
her, Fiſherman.
ler Rogn, Fiſh-
— the hard
es,
3 Fiſherboat.
a Bufs, a great
iſhing.
b, Fiſhing-Im-
Itenſils or Tac-
Fifh-garth.
hing or Fiſhery.
Sifterte) to go na
y> full of Fil hes,
, Sifferbov.
. aFil h-wentan,
iſterkrog, f. Fiſterangel,
iſterrogn, ſ. Sifferravn.
iſteruſe, e Weel or Leop te
take Fif hes in, & Junket of
Wickers put in the Ground
under Wacer, (af Vidic) a
Kipe.
iſtergvaſe, Dogger.
iſterſtaug, sn Angling-rod.
iſter vod, a Sweep⸗ or Drag
et.
iſteſtee, a Filh-Ladle.
iffeffiel, Scales of Fiſhes.
Sifterieller; ſoaled.
Fiſteſtin, Skin ofFifhes. (Kb
beredt) Shagreen,
iſteſnsre, a Fifhline,
iſtetorv, Fif h-Market,
Siſteyngel, Fry or young Fiſh.
iſt Odder, Fiſh-Otter.
iſtepoſtei, a Fiſhpie.
iſtevare, Fif
Siftel, a Fiſtula, a narrow eala
low Uicer.
Sit, Greaſe. Fat, guie
ſmore med 8.) to real !
Fitjord, Potter's Earth, Clay.
Sitleer, Bole or Terra figil-
lata.
Fitplet, a Spot of Greaſe.
Sitter, fittig, greafy, ofly,
fat, unduous.
Fittighed, Greaſineſs, Oilineſe,
Fatneſs.
ir, (ferm, hurtig) prompt,
— AN —X ive, —*
y · expedite, ap
ixere, (bedrage) to cheat,
SDR RÅ begui 3n.
Fiſhing.
ble, deceive, fruſtrate, im-
poſe u ond, baffle, fharp,
dupe, fob, diseppoinr. (giefe
kes med) to banter, rail,
jeer, make a Fool of one,
te mock him,
K⸗
⸗
Fl
'effeffive, a Slice of Bacon,
-Steftefvær, the Sward of Ba-
i Con.
Slefte, moft, the greateſt Part
of Number.
Sletning. rhe Braiding, Twiſt-
, ing, Plaiting.
Slette, ſub. a Treſs, Biaid,
Plait.
Flette,v.to twift, braid. (Haar)
to weave Hair for Periwigs.
Flettebaand, a Womanꝰs Hair-
lace «vr Filler,
Flettekone. a Woman dresfing
the H.ads of other Women,
Flid, (Nøiagtighed) Exact-
neſs, Caretulneſs, Attention.
med glid) di igenily core-
lly. exquifirely, curious-
lysexadly. (Arbeide, Møre)
Labour, Pains. (med Flid)
painfuliy,with much Lahour
or Pains, (giort med Flid)
well wrought, done with
Care, carcfully, diligently,
performed with Pains and
Labour. (giore med Flid) co
talse Pais, enl avour, ufe
Diligence. do a Thing with
"Application, (ESlittighed)
Diligence, Induftry, Se fu-
liey. Kap ycacion. A&ivity.
med Bld, med Forſeæt)
efigned!y, pu pefe'y, on
Purpofe, for the Nonce,
(anvende al glid) to make it
your Stuly or Bufinefs,
Slig, aSkirt, Flip or Lapvet.
Slite: Arbeide, pa:ched Work,
Bungling.
Flikte, to pitch, botch, piece,
mend, reprir, ( noget ind i
et Skrivt) to interiard, in-
termix, inſert. (noget i
to eke out with. (aamtle
Skoe) to cobble old Shoes.
(ſammen) co bungle. hobble
a Thing over. (paa et Huus)
to repair.
) 210 (
Fl
Slikken, ſ. Fliknin⸗
Flikker, a Parcher.
Bungler, ”
SlitFer, pa'ched, bu
Slifning, Patching,
Rotching.
ZSlikverk, a Fragmer
fetion. (fammen|
om cn Bog) a RI
Book, made up ou!
Sc: aps.
Flint, dexterous, h
tive, nimble, c
able, ingenious. |
Flinkhed, Dexterity
Nimbl neſs, Abi
Flinkt, dexterousl
V
lint, ſ. Slinteſtee
Flint, (Boſſe) a Fu
H ntrun, a Fire
Soldats) a Fir: lo
(en Flints Bagſtol
ſtudes af) the Rec
Muiker,
Flintehaard, hard
fli- ry.
Flintelaas,
Mak”.
Flinteſteen, 2 Flint
Slintent E cder SE
S-ock of a Muik
Slip, che Tip, Poi
mity or extreme
Thin (en engel
v t af ØL, Braænd
Fer og Lemonſaft
Fliſe eller Fliſeſteen
a Square of Marl
Flitter, a Spangle.
Flitterguld, Tint
hr 's,
Slittig, diligene, i
fe ulous, a ſiduo
flittig) co ftud
Bonke, dl
Flittigen, diligenel,
ously &c,
the ]
gl
a Flegf hip.
tr a Flagttaff,
in, far, (dat Bare
it Vesſel. (dat &.nd)
lain, open Field, a
tign, .
ramble, rove, range,
at. N
a Ramble, Roving,
g about,
a Flame, (Fyr og
) Fury. Hear. Pas-
laane i fuld Flamme
|inTircor Flame, ci
te) in the Faſhion of
v
"6 flame, blaze. flafh,
Flame,
flamed, flaming.
Øi) watered.
„Cen indianſt Fugl)
a Fleming.
Rom», Tomboy. a
aded Woman, Co-
3; gildly, fickle,
[onel)Flannel, (flint
$.) Swanikin, (en:
undbeds $.) Fleecy
18, Coquetry.
Bottle, (Flaſte med
valg) aFlagon, (bes
ned Straae) a Flaik,
aa en Troie) a Lap-
Fe, Bottleſtand.
EF, a Botrele- Caſe.
sig, formed like a
Bottle,
(lokkes) to ſucceed.
thrive, cotton, be
pus or ſucceſsful.
o flarter, coax, fawn
ſmigre.
re, dattering. (f.
i, deceitſul Hope,
) 209 (
, Få
Flatterer, a Flatterer.
Flatterie, Flattery, Adulee
tion.
Yjarcering, ſ. Slatterie,
au, (fom ingen Smag bar
infipid, flag, malkifk, bar)
has no Taſte. (vammel)
fqucamifh, faſtidious. (sæme
mlelig) loarhfome, disgutt-
ful, (være dau) to be fquea-
mifh, tø have a ſqueamiſh
or bad Stomach,to have your
Stomach c (modfal⸗
den, forſtræftet) discounce-
nanced, discouraged, dis-
eartened, .
Flauhed, Squeamiſ hnefs, Fa
ſti ſiousneſs. (Vœmmelig⸗
hed)Loathfomenefs, Disguf-
fulnefs, (i Øtiil) Barren-
neſs, Slendernefs of Stile,
Flatneſs of Stile,
Slaut, infipidly, faintly, flar-
y.
FSleer, ſ. flere.
Ien poligarchy.
leertallet, the Plural or plural
Number,
leeſt, moſt, the moſt.
Flegel, ſ. Flægel.
Slet, (naturlig Mærte paa ler
gemet) a natural Mark or
Spot ør Excrefcence in the
Body. (iØiet) a Flaw.
Sle£feber, the Purples, the
ſpotted Fever,
Slette, (liden Bye) ꝛBorrough,
Hamlet, little Town,
Flette, tocleave, ſlit, ſplit. ſ.
løve.
Llekket, cleft, fie, fplie,
Flere, more,
Fleſt, (ſerſtt) Pork. (faltet)
powered or ſalted Pork, (røs
get) Bacons ſmoked Pork.
Fleſteboſte, a Gammon of Ba-
can.
Fleſkekage, an Omlet, aTroife,
Fleſkeſtde, a Fliteh of Bacon,
Slefteftinfe, a Ham of Bacon.
9 Sie:
FI ) 212 (| gi
Fl⸗aielsblomſt, Panfy, Hearts
Eaſe, three Faces under one
Hood.
løinæ, Piper. ”" |
lsienap, (Skibst.) Vane-
head.
Sigimand, the Leader of a File
or Filelea der.
Flsite, a Flute, (ſpille paa
Floite)to pipe, to play on che
Flute. (et Skib) 2 Flyboat,
Floite, v. to whiftle, (ad) to
whiftle at. (ud) to hifs at,
explode.
Floiten, gone, loft. (Penge⸗
ne ere ſloiten) the Money are
loft. (gaae fioiten) to go to
Wreck or Ruin, to periſh.
Sløitefpiller, a Piper, one that
plays on the Flute,
[øitetravers,a GermanFlute.
lørmng, f. Slytning.
lotſe, (1 Biergverke) aBcd or
Layer in Mines,
Slørte, f. flytte.
Slovy, ſ. Flsi.
lne, a Fly. (ſpanſt) Can-
tharides, Spanifh or Bliſter-
fly. (Øefedue) a Gad or Or-
fly. (Spanfrueplafter) a
Blifter-Plaifter,
ZSluefanger, (en, ſom gloer og
gaber) a Fly-catcher, one,
that ftands foolifhly looking
at cvery trifling Thing.
Sluenet, a Caparifon, a Sort of
Cloth or Network laid on
Horfes, to keep Flies from |,
them.
[ne (fab, a Ward-Meat,
lueſtarn, Fly-dirt.
le makre, a Flyflab, Fla-
ei,
lueſpye, Flyblow.
lugt, (Romning) a Flighe,
Eſcape, Running away. (et
Dyrs tilbage ind i Skoben) a
Deer's Running back into the
Lair, (tage Flugten) to fly.
abroad.
flee, betake yon:
" Heels, fhew a
Heels, make yc
run away. (jag:
fen) to put to Fl
paa Flugten) to 1
Rout.
Slugt, (en Fugls)t
Flying of a Biri
kes, naar den fla
Stooping ofa H
en Fugl i Flugten
Bird flying.
Slugtfærdig, fagi
Flus, Melting, Flu
Slup, quickly, ſoon
inftantly, out o
Flyde, (rinde) to
glide away. (fæ
ow by. (Floden
forbiGlottet) the
y or waf hes the (
bage) to now b
Metal) to run.
to melt In Tcars,
vet, ſom Floder)
bogue itlelfinto,(
(flyde
art) co gufh out
to flow abour. (£
af hans Mund)
fluently, he goes «
his Discourſe. (£
ikfe finde) the In:
fleet. (det flyder
bam eller ind af
ham) he rolls or fo
ches. (oven paa)
fwim upon. (i
ned af Kinderne)
trickled down th
(yde af) to reſul
proceed, fpring» 1
rom. (der maa
bvad der vil) ha)
wil!, fall Back |
(over, gaae over.
to rife above the
over flow, toran c
Fi) 213 ( Sl!
to drop, ſtill.
d paa Bandet) to
(et Skib, ſom ikke,
for grundt Vand)
beneaped (Soe⸗
Floating-Bridge,
inden) Flowing,
wingliquid,fluid,
) fowing abun-
ſtigt og færk)
ull Sercam, rapid,
m Talen) fluent,
(Talen) voluble,
round Pronuncia-
mmende) floating,
…. CDen findende
Liquidity. (blive
:o grow liquid,
is Tun away, fly,
" Efcape, ſcamper
te your ſelf to your
er tit Fienden) to
indvige) to eſcape,
(ne til; tage Til⸗
ly for Succour, or
> for Refuge, (refs
') to reach, give.
) to return, (fdve
1) to depofite or
ig with one, (ffye)
hun, eſchew, fly.
lugten) to flee,
turn your Back,
) to flee in Battle,
sight.
ying, eſcaping.
run away, eſca-
aſtig) fleeting.
(dygtige Tan⸗
houghts. (ſom.
ive, vagabond,
fickle. ligkr,
Flyve,
Slygtiger, lightly, ſlightly,
ſuperficially.
Slygtiggiøre, (i Chymien) to
volattlize. ,
Slygtiggiørelfe, Volatiliza-
tion, i i I
Slygtigbed, (Daftigbed) Fleet-
ingnefs, Swiftneſs. (Uftadigs
hed) Inconftancy, Fickle-
nefs, Levity , Inſtability.
Slygtning, (Romningsmand)
a Fugitive, Deſerter. (en,
fom tager Tilflugt tilnogen)
a Refugee.
Slynder, Flounder, Plaice.
Flytte, (ſette paa en andet
Sted) to remove a Thing, to
transfer,cårry from one Place
to another. (af Veien) co
carry away. (Brikker i Bret⸗
tet) to play,move yourMen at
Tables. (drage bort, foran⸗
dre Bolig) to remove, ſhiſt
your Quarters, or change
Your Dwelling or Place of
bode.
Flytten, Slytning, Removing.
Transferring.
Flyttetid, Time of Removing,
or Changing your Dwelling,
Removing- Time,
to fly, be upor rhe
Wing. (bid og did) to fy
about, to flutter. (høit) ta
fly aloft, to foar, fly high.
Cort) to fly, wing it away,
Fuglen er ſloien bort) the
Birds is flown, has taken
Wind, (lade Falken fave) to
Jet go the Hawk ac & Flight,
(Falken fiyver godt)theHawk
make good Montecs,, is nime
" ble or wight of Wing. (Do⸗
ren fløj op) the Door flew
open. (i Peiret af Vrede)
to fly into Pasſion, to blufter,
nſteady.(flygtigt Slyveblade, flying Papers,
le or inconftant
umien, ſom Spi⸗
le.
Slyvefærdig,readv to fly. (fog⸗
øer) ftedge ur fledged,
SlwvefoF, a Flight —
ly⸗
3! ) 214 (
Flyvehede, a Flurt, fudden
… Heat. i
lwen, Flying,
lyvende, flying. (finvende
ane) Aying Colours. (fys
vende Haar)dishevelled, (fys
vendeStorm) a flyingstorm.
a Tempeſt. boiſterous Wind,
lwende⸗Fiſt, a flying, Fiſh.
vverygte, a flying Report.
lyveſand, Quickſands, fiuxive
Sands, i
Slyveftuøg, the Direction of
"— Flying.
SI gvertanfe, 3 Flight of
Thought, a Sally,
Flyve⸗Tidende, a flying, whi-
ſpering Report.
Inat, the Itch. Scab. Scabbi-
neſs. Mange,
Fnattet, ſcabby. ſcabbed,
mangy.
Snife, Viiere, to.giggle, tit-
ter.
Snifen, Fniſtren, a Giggle,
Giggling. Tittering.
Snyle, (af Brede) to huff and
puff, to rage. be in a Fret or
Fury, eo chafe, to fret and
fume,be upon the Frer.(ſuor⸗
Fe igiennem Naſen) to fnort.
fnuffe.
Snxfen, Raging, Chafing. Fret-
ting ond Fuming. Foaming,
Snorting, SrufÉing.
$od, a Foot, (under Piller) the
Baſis. Foot. Faotitallor Pe-
deſtal of Pillars. (paa Mo⸗
bler 26.) Foot, Leg. (Til⸗
fand) Footing. (paa bvad
Fod er han ved Hoffet?) upon
what Footing is he zt Court?
(ban faner paa en god Fod)
he ſtands npon a good Bot-
tom. (Sagerne ſtaae nu paa
den Fod) Matters arc come to
that Pais, (tage en Ting pag
ben rette Fod) to tuke the
right Courfe or Method in a
Thing, togo che right Way
3!
to work in an Aff
en Fodder at gaa
make one find his L
te paa fri god) to
erty, enlarge a
(falde cen til gode
ate your ſelf, c
felfaroncdsFeer. (
til Fødderne) fron
Toe, Cap-a-pe,. fi
to Heel. (paa et 9
Foot of a Mountai
venſtre Fod paa ex
Off. Foot, the Nea
Horſe. (Fødder
Dyr) Paws, (Lam
Trotcers, (Griſefe
titoes, (Maal af et
a Foot. (jaae fag!
Sted) to ger a Fo
Place. (paa ſtaa
ſtraitway, forthwi
Hand, immediatel
Sager ſtaaer paa «
lus Affairs are fall:
or Decay. (Fod for
by Foot, Step by S
tiener til Fods) aF«
(ban har det paa e
he has it upon a
ing. (Fod i Poeſie.
od⸗Angel, a Caler:
odbad, a Foorbarh
the Ba
Foot.
Fodbekken, a Baſont
Feet in,
Fodblad,
Foot.
odbalde,
the Pla;
Sodbret, (i en Gen;
et Kudftefæde) a F
Foder, Foer, Ctil
Fodder, Food, Fo
—8 or —
ente Foder) to fe
vent Al —8
(under Klœoder) Li
Soderal, ſ. Sutrere
Foderkiſte, a Cheſtt
in.
må,
89 )' 215 i: Fo
alf, en Avenor.
1 Bag to keep Oats
Fe 2 Forager, .
ismble Supplica-
ſtration. (giore en
to proftrete yvur-
yourfelf at one's
tø froftraring,
otſtep.
e Font, Infantry,
ers, U
dy Foot by Foot,
tep, or å Footpace,
i i
r & Footpasfenger,
(nære engod 8.) to
ter gond Walker,
Fetters or Stocks.
Footfoldier,
the Length of the
Ho ofthe Foot.
od) a Foot.
Nadir.
få Piller) a Torus.
Fods) on Toor,
de)to go onFaot,
aot, to foot it, to
1Foot; to beat the
he Sole ofthe Foot.
arred Bag, to put
3 for to keep them
2 3 Footftool, a
Sock.
Footſtep. Trace,
(træde i ens Zod⸗
»Ilow oneꝰs Foo
ead in gheru,
bruges i Bad) =
one. —
den Bei) a Path,
Way, Foorpath,
te Bale or Foot of
af Bindingsverk)
plate. Cef en Pils
⸗
le)the Pedeſtal orFootſtall. of
a Pillar, (af et Senge. Om⸗
bæng) the lowelt Parc af a
sg —— -
odtal, (Aniug, hvor dobt et
| Skib. filter) the Draught of
an 2 Snhip. 4.
Fodtrin, Bootſtep. · Veoſtige.
(paa en Dreiers fad, Va⸗
veritoel 20.) the Tregdle. of 2
Turner'sl.a'heor Veavers
Loom. (paa en Karet) the
Foothoard of a Coach. (paa
en Stige) che Round of a
Ladder, 'a Ladderſtep. (i en
Trappe) che Grees of a Pair
of: Stairs, ,
Fodvand, Wager, wherein,
one's Teer ere waf hed,
Foer, (under Klæder) Lining.
(fætte Foer under Klader
to line Clothes. .
foer, (til Ovæg) ſ. Loder.
Foerbaj, Baze,
Foering, (paa Ræcrne at de ikke
ffamfil-$) Taunch.
Foervært, Furr. (førte goere,
under) to furr. i .
8 (lige Griis) a little Pig,
ogderie, a Bailiwick, the Pre-
. Cinå of a Bail Ps Jurisdic-
tion. "paa en Qetregaard) 2
Stewardr hip,
Foged, a Bailiff, (kandfeoged)
a Senefhal or Governor of
fome Territory, (paa et
lot) na Cuftellen, li et
Birk) a Bailiff, a Village»
Judge. (Kongens) the Co-
roner. (Ridefoged)the Sraw-
ard ofa Manor (Ladefoged)
an Under-Steward or Over-
feer of ſome Service dono by
Soccage. (Fattigesfoged)
Beadle.
offemaft, the Foremaſt,
Soften, f. Seil.
Sold, (paa Klæder) 2 Fold,
æPly, Plair, . (fle Bold) 2
Rumple, (lægge i Falder *
*
Fo
føld up, lay in Folds, to plait,
to lay a Thing in its Geers.
(tage Folder ud, flette) to
undo Plaits, fleek them out,
(ſlage &older) to pucker.
Sold, (til Ovæg) s Fold, Pen,
Solde, (ſammen) co fold up.
ænderne ſammen) to claſp
the Hands,
" Solven, Piaiting, Folding,
oldet, folded, plaited, hav»
. ing fome Folds or Plaits.
Soldefniv, a Folfding-Knife,
Clafp-Knife,
Sole, to bring forth aFoal, to
foal,
Soliant, 2 Book in Folio, a
Fol:o-Reok, a Folie.
Solie, (under teen i Ringe)
Foll, (under Speile) Tin-
oil,
Soliere, (Speile) co tin over
Lonking-Glafles, to do over
with Tinſoil.
FSoliering, the Tinning ef
Looking-Claſſes.
Solio, 2 Folio. (en Nar i 8.)
an Errant-fool,
SOLE, People, Men, Folks, the
World, (et heelt Folf) a Na-
tion. (fornemme Fotf) the
Gentry, the genteel Part of
the World, Gentle. foll:s,
(gemeeneFelt)xonmon Peo-
Be: Populace, the Vulgzar,
ob, Mobile, (Tolk Huſet)
Servants, Domettics, (Folt
af Stand) People of F.fh:on,
(Haandverksfolk) Handi-
craftes · Men, Workmen, (Toms
merfolk)Carpenteis. (Muur⸗
folk) Maſons. (Krigsſolk)
Soldiers, Warriors, warfar-
ing Men, military Men, 'fris
fe Zolf) Recrnuits. (ſtionne
&olt)choiceTraops theFlow-
er oftheSoldjers, Cder er F.
fom flige) there are ſome. tnat
ſay. (koinme ud iblandt Folk,
fom et Kygte) to be ſpread
) 216 (
Fo
abro ad, be divulg!
"&olf) openly, pu
fore all the Worl:
med Volt) to peoj
forgolf)ro depopi
ge Folk paa Gener
levy Men, get Fi
ther, (lære at kh
to ftudy Men. (b
lært endnu af Bie:
has not yet ſeen ch
does not yet kno
ftand the World,
at ſeikke fig iblan
knows how to ca
or behave in the
underftands or
World. (ban veel
Gaaes fore Zolk
now to live or (
mong the great
great Folks, ør
Quality. (jeg bar
dre Folk end Fer)
with other Face!
muſt ftand behine
vil bolde Solf, 1
Dem Jhe that woul
muſt pay forit, (i
068. thi her er fu:
we want Hands,
but 12! Men,
iblandt Folk)to fee
der er en meget ſt
.) there is a '
World of People
lidte Folk) Sufter:
FSolkearm, depopu
peopigd, unpopt
SolPeart, ſ. Solfe
Solfelig, knowing,
have among Peo
genteel, civil,
Folkelss, ſ. folkea
Solfemængde, Mi
People, Populgt
pulofiry, (Zræng
aThrong orCrow
a Prafs of Peopl:
me ( Fo
satanelfærning ;
zing, Searing or Burning,
r, for, before, to. (for Mid⸗
"13: å
well
le,
usue ſs,
. vF Peo-
ion, Ex-
Leplager.
vope, man-
eſtye Band)
. Manhater,
"us anthropy,
uilode
overt, Rumour;
» "re Servant?s Hall,
ng, Emigration,
im, knowing how to
hunfelf in che World
zonverfe with People
Zanks, .
mten, (Solfefnaf i
1. ſom de ikke vet tor
gmed) a Bruit, Buzz,
gs Wifpering Report,
dengefonb) 2 Fund,
en, Zond til noget)
le a Fond for (ome-
Cfønfende $oub) the
fr Funds,
fætte en Fontanel) to
1Fontanel, (fæste He⸗
nel) to rowel or
ae a Horſe.
er, a Cætye.
(ætse en Bor Isfueor
Cauter:-
dag) before Noon. (gade
for een) te go before one.
(fremflille fig for een) to ap-
pear before one, (for mine
Dine) before my Face, un-
der my Nofe. (lægge for Da⸗
gen) to bring to Light, (for
al Ting) before, above all,
by all Means. (anſee een for
en ærlig Mand) to look upon
one as an honeft Man, cake
him for an honeft Man, (fore⸗-
drage en Ting for en anden)
tø prefer oneThing before or
to another, (for Hinene) in
the Sight of, to one's View.
before one's Eyes, (formes
delſt) becauſe of, on Account
of. (thi) for. (for fire Aar
fiden) four Years fince or
ago. (for Raadet) in the
Senate, (for Anker) at
Anchor, (formedelit) for,
becaufe of, by Reafon of,
on Account of, (arbeide for
enge) to work tor Money,
bekymre fig for noget) to
take Care of, (for gammel
Kiendſtabs Skyld) for the
Sake of, on the Score of our
old Acquaintance, (være ane
fvarlig for) ro be anſwerable
for. (det er godt for Feberen)
it is good for or againft the
Ague, £ban ſtaaer Skildvagt
for ſin Rammerat) he ſtands
Centinel for or inftead of
his Comrade, Man maae
endnu marke, at den Præpoſi⸗
tion indbefattes ofte i Berbo,
ſ. (frygte for cen, have Afføne
for ten) tø fear one; toabhor
one, (Undertiden forandret
Præpofitionen, ſ. være bange
for cen) to be afraid of one,
(være i Trang før noget; co
be in Want of f(omerhing,
(For
Soraar,
Fo)] ars (| go
(Formynder for Barnet) rhe
Guordian ofthe Chili (Zob
for Ked) Scep by Step, (Dag
- for Da) Day by Dey. (man
[ob ham ligge for Ded):- he
was lets fon dead, (for Mis⸗
undelre, Lafter) with Envy.
Laughter. (for Sorg, Gla⸗
de) for Grief, Joy, (holde
Gud for P'ne) to tear Gol,
det mage J bolde for eder
€iv)i joy it within yourfelt,
(bolde noget dulgt for gen) ro
conceal hilefomerhing trom
one. (verdélige Magt gielder
itfe for Gad) warldiy Power
is of no Account with G01,.
(Fienden ſtreifer line f. Stads⸗
porten) the Enemy's Parties
drive even beſore the Town-
Gate. (ryfte for en Stad) to
draw near to a Town (for
min Deel) as for me, for my
Part. (tag brad der er nær
for Haand) take whit is near
at Hand (fægte Mand for
Rand )to fight Head to Head
. ær Hand to Hand (iſtedet⸗
for) inftead of. (alt for) too.
(for for) toogroat.
Spring” Spring-
Time,
Soraars, of or belonging to the
Spring.
Foraarſage, to canfe, occa.
.… fronfomething, be the Cauſe
ar Occafior of it. (Opror)
to raiſe, canſe or excite a Se-
dition. (Glæde) to give,
cauſe, breed, yield. atford or
excite Joy. (Skade) to do
Hurt or Mischief, to prejn-
dice, disꝛdvantage.(Fornoiel-
ſe) to divert, divertile, make
merry. (haardt Liv) to bind,
make coſtive, to conſtipate.
(Snue) to make one get a
Pofe, (Appetit) to provoke
Appetite,
Foraarſagelſe, the
Occafioning, Excit
ne.
So væarfagende oc
c iuſing &c. (Sor
fic. (Skade) preju
advantigeous. (V
disgoſtfu , nauſeou
jovial, comrcal, |
Forhaan.Iſe) ridic
FSoraarsblomſte
Flowers,
SorsarssLuft, Sp
ir,
Soraarsfæd, Carn fi
Spring.
oraarstid, Spring
Soræde, (gnave,
tognaw or nibblet
co'rode, wafte |
ing.
FSorade fig, to fill, —
or turſfit yourfelf,
Forædt, gnawed, ni
tally, corrøded,
Sorædr, Com bar fy
gut utted, clo
—
Sorælde, Ancientne
quity, Seniority, F
Recep:ion in a Co
Sorældes, to grow «
out, waſte, decay
Sorældre, Parents.
Sovrære, to give one,
him wich, make h.
ſent or Gift of fc
Soræring, a Preſen
Donation, Largefs
cation.
Foragt, Contempt, I
Disdain, Slight, &
ing. X
Foragte, to contempt
defpife, overtook,
flighr, ſcorn, under
light by, negle,
to brave, defy,
Foragtelig, contemp
fpygeble, disdainful
ge
ile. (aſeſ) oor, i-
irdid, ſnéaking. P
jen, contemptibly,
ly &c.
hed, Contemptible-
ꝛſpicableneſs.
a Contempter, De-
contemned , defpi-
publicily, openly,
og enhver) before all
g. beføre all, by all
sbove all, chiefly, .
irly, principally,
earneſtly. (ret fot
n very good Earneft,
Øg 8.
» before, 2 fore
efore Hand, -in the
ig, changeable, al-
mutable, fickle, va-
inconſtant, unſtable,
in. apt to change,
igen, variably, in-
ly, unequally.
ighed, Mutability,
meſs. Inconſtancy,
ty» Ficklenefs, Mo-
to change, alter,
msmute, turn, con-
imdanne) to trans-
etamorphoſe. (giore
) tu diverſify. (giore
nake new, to inno-
n Mening )ro change
ind. (uanftændige
» break off or break
of your indecent Be-
, (fig) to grow bet-
nered, te reform,
finden) to change,
Peungt]to alter your
rn over a new Leaf.
ide, changing» alte-
) 219 (
Fo
Sorandres, to change, be chans
ged.
SForandret, changed, &c.
Forandring, Changing, Alte
ration, Variation, Vieisſi-
tude, Transmutation. (fores
tage Forandring) to inno⸗
vare. .
Forangaae, to go firſt, go be-
fore, precede, HER
Soranledige, to cauſe, occa-
fion, fomething, adminitter
an Occafion of doing it. be-
come the Caufe or Abettor
of it.
Foranledigelſe, Occaſioning.
Cauſing.
Foranſtalte, to dispoſe, ſet in
Order, prgpare, make ready»
order, give Orders, make
Preparation for, (ftifte, inde
føre) to ordain, eftablifh.
Soranſtaltet, prepared, or
dered, eftablifhed.
Soranftaltning, Order, Dis-
pofition, Ordination, Regu-
lation, Appointment, Pre- |
Ppårasion, Direction, Efta-
liſhing. (Stiftelſe) In-
ſtitution.
Sorantræde, to march, go of
walk before.
Forarbeide, Cforfærdige) to
make, work, manufactu
(forbruge) to fpend, ufe, ber
ſtow, or employ ſome Matter
on the Doing of ſome Work.
(f. fin Salighed) to work
your Salvatien,
Forarge, to ſcandalia⸗, give
Scandal or Offence. TY ta
he offended at, tø take Pet
at, to rake fomething ill af
one, be ſcandalized at,
Sorargelig, fcar.dalous, offene
hive, giving Otfence,
—
re.
Fo
Forargeligen, fcandalously,
in a ſcandalous Manner,
orargelſe, Scandal, Offenee.
ofarges, to befcandalized or
oftended at, '
Sorarme, to impoverif h. make
. Poor, to depauperate.
Sararmes,to be impoverif hed,
grow poor, be reduced to
Indigence.
FSorarmet, impoverifhed, de-
pauperated.
Joraſtet, incinerated, reduced
to Af hes,
Sor at, for to, in Order co,
Cfor at give eder Underret⸗
ning derom) for to give you
Notice of it.
fForbande, to curfe, accurfe,
execrate, imprecate, damn,
deteſt, abominate. (bands
fætte) to excommunicate.
Sorbandelfe, Execration, Im-
precation, Maledidtion,
Sorbarmelig, pitiable,
Sorbarmelſe, Commiſeration,
Pity. Compasſion, Mercy.
Sorbarmende, merciful, com-
pasfionate, pitiful, tender.
Sorbarmer, a merciful, com-
pasfionate Man, a Pitier.
Sorbarme fig, to have or take
Compasfion or Pity of, to
commiſerate, pity, be mer-
ciful to one,
Sorbauſe, to aftonif h,furprife,
amaze, terrify, ſtun.
Forbauſelſe, Aſtoniſhment.
Surpriſe, Conſternation, Per-
plexion.
Sorbauſet, aftonifhed, ama-
zed. ſtunned, ſtupified, per-
plexed, planetſtruck.
Sorbede, to intercede, pray
, for,
Forbeder, an Interceſſor.
) 220 (
HSorbedre, to bette
mend, amend,
form, improve;
better. (forfald
mend, renair. pi
ad
Fo
bedre et Yuus)
Houſe. (forbed!
Dom)to improve
(gamle Sager
botch, patch. (fi
mend vor Fortu
ei forbedret mig
am not the bete
Sorbedrelig. men
rigible, reparabl
be amended.or c
Sorbedreligbed,
be mended or co
Sorbedrelie : f.
rbedrende, co
Sorbedrer, an Amt
redor or Reforu
Sorbedres, forbel
grow better, men
reform, mend yo!
better your Fort
Sorbedret, mende
c.
Forbedring, Melio!
gering» Mending
ment, Improvem:
tion, Reparatien.
tion. (af Sygdo
ery, Amendment
ſcency. (af gam
Botching, Patchi—
ing.
Sorbeen, the forem
Sorbebold, Referv:
ſtriction, Reſerve.
a mental Reſtricti
Contract) an Exce
viſo. (med Forbt
cept or excepted.
behold af min Re
my Right. (i For
Store,
&o
,toreferve, excåépt.
') to referve fome-
it to
to conceal, keep
secret. (giemme) to
teep up in Store.
> fpare. v
le, Refervation,
3, forbeholde, re-
a, (tavs) reſerved.
ret, eautions, cir-
. wary, fly, dis-
ubed, Referved-
mels, Circumſpec-
ation, Discretion.
to prepare, dis-
te or ger ready for,
it up. (fig) to pre
repare yourfelf, to
get yourfelf rea-
Pre paration, Pre-
Preparatory, Get-
laking ready, Pre-
dorberedelſe for et
Preface, Preamble,
rolegnmena, an in-
y Discourfe,
esdag, Eve or
he Day before a
esdom, an Interlo-
der, an Interlocu-
arlance.
smiddel,
Remedy,
esſang,
a pre-
e
a Pre-
Be, preparatory,
re. (til en Dom)in-
ye
a Preparer.
forbereder, pre-
spofed, made rea-
ig, a Prefac
) 221 (
urſelf.
J—
Sorbefidde, to poſſeſs before
hand
Forbeſlutte, to reſolve or be re-⸗
ſolved beforehand, to deter-
"mine or propoſe beforehand.
Sorbeftemme,to prederermine,
predeſtinate.
FSorbeſtemmelſe, Predeſtina
tion, Predetermination.
Sorbetænfe, to conſider be-
forehand, to premeditate;
preponderate, forethink, fo-
recaſt. *
Forbetragte, to —
te, lt.
prepon , forberæns
e , .
Sorbetragtning , Premedita-
tion, Forethought.
Sorbetyde, to fore deem. fore-
bode, or portend, prefage,
prognefticate,
Forbetydning, Foreboding.
Foredeeming,a Portent, bro-
ſage.
Forbi, by. paft, ever, (gaae,
løbe, ride, feile forbi) to go.
run, ride, fail by. (være
forbi, ſom en Tid og Termin)
te be paft, be over, be expir-
ed. (være forbi, ſom en dor⸗
fetning) to be transacted.
Sorbierg, a Cape, Promonto-
ry,» Landcape, Head-or Fo-
reland.
—ãA to peſs by.
orbifarende, pasfing by.
Forbiflyde, to flow, lide
by. (tæt ved, fom en Flod)
to walh,
Sorbigaae, (udelade) to omit,
leave out. (forbigage i Stile
tiende) to pafs by in Silence,
(lade Leiligheden gane forbi)
to flipan Opportunity. (fors
bigaae fom Tiden) to paſs.
Sorbigaaende, pasſing by. (de
or bigaaende pastengers. (i
orbigagende) by the by» by
the way. . .
Lor⸗
Fo ) 222 860
Forbigang, a Pasfing by. (Ude⸗
ladelſe) an Omisſion. Leav-
ing out.
orbigangen, paſt, gone.
orbikaſte, to throw or
beyond the Mark,
Sorbillede, a Type, Pattern,
Example, Model, Figure,
Shadow, Idea,
Sorbiløbe, torun by, pafs by
running.
—ãã paſt, expired.
orbinde, (ſom Saar) to bind
np, drefs a Wound. (mød
finner) to ſplint. (for Hi⸗
nene) to hlindfold. binde
for) ro bind, tie up. (binde
for Munden) ro muffe, (bin⸗
"de ſammen fom Bindings⸗
verk) to join togerher. (fore
pligte) to oblige, bind, lay
an Obligation upon, (for⸗
maae til
engage. (f. ſig til) to oblige,
yourfelf, to engage, bin
ourfelf to do ſomething.
fig ſammen, giore Force:
ning) to make, enter into
an Alliance, unite ina Con-
federacy, to confederate, to
asfociate, join in Company.
fig ſammen, fammenrotte
g) to confpire, plot or
conjure, (foreene, ſammen⸗
fætte) to combine, (bin—
de etArk paa det urette Sted)
to transpofe, misplace or
change the Order of ſome
Sheers, (ſom en Lov) to
bind.
Sorbindelſe, a Band, Tie,
Knor. (Gammenhæng) a
Connexicn, Combination.
(Borplidtelfe anObligation,
Engaging. (et Saars) the
Dresfinz of a Wound, Ban-
dage, Ligature.
Sorbindende, (forpligtende)
obligatory, binding, obli-
ging. (en for alle og alfe for
caft
to induce, move,
sø i .
ten, ſom en Oblig
Obligation for the
Sorbindelig., obligi
teous, kind, officio!
ly. 2 0
Sorbindtligen, ol!
courteously.
Forbindtlighed, O
Obligingnefs C
nefs KRindneſs.
Sorbirafle, to ruſh
by, pafs by wich
or Buſtle.
Forbireiſe,
Place.
Forbireiſende, a Pa:
Forbiride, to rideb
on Horſeback.
Forbirinde, to flow
ved) ro water.
FEDE, che Fl
orbiſeile, to fail b
in a Ship, (et Ski
a Vhip.
Forbiſtret, furious
cruels outrageaus
framing, chañng.
biftret) to be inrag
Tury, to ſhew C
Sorbiftrelfe, Fury
Madnefs, Raptut
Sorbiftryge, co whi
by ſpeedily.
Sorbifvømme, to
paſs by fwimmin;
Forbitakke, to Mm:
vel or pafs by.
Hrbittre, embitter
race, incenfe, pro
tate, ulcerate.
Forbittrelſe, Rag
Foam, Tret, Irri
Forbittret, irritat
ged, (blive forbitt
into Pasſion, be
ſtomach, be exaſſ
Sorblæfe, (fom Vin
netrate, (as the
blow through.
to tra
) od8 (
ated by the
afound, jim-
together. in-
huldle toge-
Axtnre, Min-
. Intermix-
founded. in-
sd. blindfold,
irk, make or
ffuſcate, be-
Dazzling,
riſing.
led, dazzled |
inp, reſt. abide.
»abide.tirry,
a While in a
tet) to perſe-
ntinwe (ved
», abide. con-
dure. perſiſt.
ve derved) re
abitlte in a
d to it. (jeg
;) I remain
biding. Per-
manence.
dingv retting.
ent, perfeve-
vr. (derved bar
ide) it abides
ettled or con-
tto be altered
fcure, dark»
urative. enig-
I. (forblom⸗
d) Allevory,
ſom taler for⸗
who delights
(een⸗ ſom for⸗
ede Talemaa⸗
riſt.
go
Forblommet. adv. oblcurely,
allegorical'y, figuratively,
fymbolically; (tale f.) to dl
legorize, fpeak by Way of
Pigures, "| i
Sorblsde, to dip, foak or ſteep
too much.
Forblode fig, (miſte formeget
Blod) to lofe too much
Blovd, tv bleed too much,
Sorbløder, bleediog too much,
havi' & left roo much Blood,
Sorbluffe, to ſtun. amaze, ſtu-
pify. terrify, ſtartle. per-
plex, ”put tø a Nonplus or a
Stand, co brow-beat, out-
face, "
Forbluffet, put to a Strand or
2 Nonplus. mumped, ſton-
ned. rerrified,
Sorblufning, Stupefaction.
Aſtoniſhment.
Forbogſtav, a capital Letter.
Sorborgen, concealed, fecret,
hidden, abſconded, occulr,
obſcure, myſterious. (for
borget Sted) a Byplace, Hd-
ingplace, .
Sorborgenhed, a Secret, My-
ſtery.
Sorborgen, adv. in Secret, ſe-
cretly, underhand, in Hug-
germugger.
Forborgning, Concealment.
Diszuiling. Disſimulation.
Myſtery, Secrecy.
Sorbon, Interceshon, Media-
tion, (giore gorb.n) to in-
tercede, make Intercesfion,
Sorbrænde, (opbronde) to
burn, confume hy Fire, (f.m
Selen gior et Menn. fc) te
tan. make tawny, olens
Hede bar forbrændt Graſſet)
theHeat o! rheSun has parch-
ed or fcortched the Grafs.
(til fe) to burn to Afhes.
incinerate. reduced to A Ng
"8
Fo
cC(ũg) to burn, be conſumed
y Fire,
Sorbrændelig, combuftible,
aduttible, '
SFSorbrændelſe, Combuftion,
Burning. (Blodets) Adu-
ſtion. (til Aſte) Incinera-
| tion, (af fvovelagtige Dele
i Chomien) Deflagration.
Forbrændt, burnt, by Fire,
(af Solen) parched, ſcortch-
ed, funburnt. tawny,
Forbrudt, forfeited. (8098)
: Confifcated Goods. (hvad
ar bun forbrudt) whar is
er Crime? what has fhe
commited? wherein
"… fhe treſpaſſed?
Sorbruge, to confume, ufe,
fpend, wafte or beſtow. (f.
i Klader, Møbler) to fpend,
waſte in Clothes, Furniture,
Forbruauing, Confumption
or Wafting ef Commodities.
Sorbrugt, conſumed, wafted,
has
I an
ovbrede, to offend. trespaſs,
transgrefs, commit a Crime,
to forfeit, misdemean your-
ſelf.
Sørbrydelig, confilcable, lia-
ble to Confiscatfon or For-
feiture.
FSorbr ?delſe, a Crime. Fault,
Delict, Transgresſion.
Sorbryder, an Offender, Cri-
minal, Culprit, Malefactor.
Sorbud, (Forlober) an Harb-
inger, Forerunner.
Forbud, (Omen, Addarſel) an
Foreboding, Omen, Fore-
tokening, Forcwarning,Pre-
face,
Forbud, (det, hoorved noget
forbydeg) 2 Forbidding., Pro-
hibition, Interdi&ion, (paa
Skibe) an Imbargo.
Forbuden, forbidden, prohi-
ited.
) 224 (80
Sorbund, an Allianc
Confederacy ,
Pad, Contrad, E
bulsvlig) a Plot, Ci
(giore et Forbund
” into an Alliance, 1
a Confederation.(
ligt gorbund) to
plot
Sorbunden, (forpli
ged, beholden, bo!
vitlet) engaged.
een forbunden)to c
Forbunden, (i Forb
federated, allied,
Forbunden, (Ebu
bound or tied, (f
dreſsed.
Forbunds Brydelfe,
of an Alliance, Bri
fringement, Rupt
travention.
Forbundsbryder, ar
of an Alliance.
Forbyde, to forbid,
+ interdiå one a Th
Dre) to hinder, ſte
keep from, (ten a
s Ketten) to forejuå
orbydelig, what m
bidden.…
Sorbydelje, f. Sorb
orbygge, (fætte til
ge) to fpend or w:
Sum wich, in or u,
ing, (bygge i Veie
or barricade a P
building. (hindr
Lys af Dagen) to
Neighbour's Ligh
fpeé by a new-rai
Ing.
Forbygning, (forreß
et Huus) che Fron
part of a Houſe.
Forbytning, a Chan
changing, Truck.
inge i
Sorbytte, to change,
barter, truck, toch
*
Baen, et Leßa⸗
ſuppoſe a Child,
rce, compel, con-
) co fram your-
— ſ. tvinge.
ilt.
e, hidden, ſecret;
blique. (forkaſte⸗
) exceptionable,
fo 218680
Fordærvende, corruptive, de-
ſtructive.
Sordærver,
a Spoilet, Waſter,
Deſtroyer.
Forderves,
to be corrupted,
ſpoiled, marred, go toWreck,.
run to Decay.
raadne)'to
putrify, torrupé, rot. (af
Skimmel) to grow mouldy,
to mon, '
. . i É
eption, (mistæns Sordærvet,corrupted,fpoiled, :
cious, ſuſpected.
miftrufted,
. indirectly. ob-
Wi iciously. " '
dervelſe.
> corrupt, fpoil,
ødelægge) to de-
-undone .
Com Blod),
aduſt. (ſom Wiin) dead,
are)embezzled, dama
alled, . Carrupted, CForp ..
e 4
wafted, damnified,
(fom Q-
ven) cloy”d, furfeited, clog-
ged, ſqucamiſh.
»wafte, undosper- or Dag, before Day-break.
before Day-light. i
hrow. (med Las
auch, deprave, vi-
dgiøre) co foften,
, Cmed Kieglen og
to faddla. fondle,
andle. (et £and)
lay waftea Coun-
et med Kiorſel) to
Hor ſe.
C(fftadelig), cor-
rnicious, deftruc-
ing. (ſom kan for⸗
sruptible, ſuſce
truption, periſ
em, in a perni-
ſtructive "Manner.
ed, Corruptibi-
N Corruption, De-
Perdirion, Ruins»
Deſolation. (Gæs
dœrvelſe) Depra-
mete cen i gordære
plunge ore into
ain; feduce,
ns Barn,
Perdition, .
Fardans,
at, hurtingsblaft- -
Sordandfe, to
D
the dl
Sor Dagen, publicly, in pu«
blic, openly, before all the
World. (fomme for Dagen)
to eppear,
come to Light,
become public. (bringe for
Dagen) to bring or produce
to Light, to discover,
Dance or Brawl,
to lead the Dance,
ance,
ance,
Danicſh.
lead
Sordampelig, volatile,
to Leading of a
(have 8.)
the
Sordandfer, the Leader of a
Sordanffe, to do, translate into
… Sordeel, (Rytte) Advantage,
Emolument, Profit, Intereſt.
Gain.
Lucre,
fremfor andre) Prerogative.
give Fordeel) to give or al-
—*
low
by Way of Advange or
over and above, (fil min $.)
in my Fåvour, to my Adven-
tage, (være til Fordeel) to,
profit, be profitab
le.
obs
Ko
Hordeel, (forreſte Deel af nos
get) the Frort or foremoſt
Part of a Thing. (paa et
Skib) the Prow or Forepart
of a Ship.
Sordeelagtig, advantageous.
rofitable, lucrative, lucrous,
eneficial, gainful.
Sordeelagtigen, advantageous-
ly profitably, to the beft
Advantage.
Sordeelagtigbed, Advantage-
ousneſs, Profitableneſs.
FSordeele, to part, divide, di-
ſperſe. ſomething about, make
a Repartition or Diviſion.
Cfordeele fig) te feparate,
egregate. (lad og fordecle
08) let us ſeparate er ſegre-
are, (giore tynd, form Vod⸗
er) to rarify, make thin,
(fordeele fig ſom Vadſter)
torarify, grow thin. (Solen
fordeeler —28 the Sun
disſipates the Clouds. (ſig
form Skyerne) to disſipate,
reak aſunder (fordeele en
Gvulft) to disfolve a Swell-
ing.
Sordele, (i Handel og Van⸗
del) forfordele, to preju-
dice, defraud, bubble, over-
reach, circumvent, cheat,
wrong. i
— divifible,
ordeelelighed, Diviåbility,
Sordeelet, divided, feparated
&c.
Sordeeling, Diſtribution, Dis-
perſion, Segregation, Parti-
tion.
Sordeeling, (Gviig, Forner⸗
melſe) Fraud, Prejudice,
Overreaching.
For den Aarſag, becauſe of
that, for that Reaſon.
For denne Tid, (nu) now, at
Prefent, at this Time,
) 226080
Sor denne Tid, befo
merly,in former Tiu
tofore, .
Sor den næftfidite, b
laft bur one, .
Sorderligft, firt of:
and foremoſt, chigfl
ly ſpeedily.
or det, f r that.
or det andet, in the
Place, ſecondly.
Sor det femte, åfely,
fifeh Place,
Sør det fierde, fourth
For det forſte, firttly,
Sor det løfe, fuper
lightly, in a fupe
Minner,
or Det niende, ninth
or det øvrige, for th
or ber ſidſte, in chele
altiy
Sor dette, for denne €
merly,in former Tim
to fore. '
Sør der tiende, in då
Place.
Sor der tyvende, "nål
tiech Place, .”"
For de Vind, afore che
ordi, becauſe, becen
dad deviliſh.
chievous, diabolicel
Fordobble, (aiore deb
double, make, fold
double, to redenble,
bort)to lofe by Gem
ford. Kræfter) Too!
Nail
il,
Fordobblende, redupl
Fordobblet, doubled,
bled,
Sordobbling, the Do
Reduplication, tw:
Value,
Sordom, Prejudice, F
ging. Preposſedneſs
conceitedne''s,
Sordøie, (om Mad) to
concoct.(fordrage)to
y
»jur
n. (forode) ro
ally, conſume,
qnander away.
peftible, eafily
Aptnefs to be
geftion, Con-
fe, Chyle.
refting« (forøs
il, profuſe, lav-
I.
tider) a Spend-
ligal, prodigal
nan.
nceal. hide ſo-
one, disſemble
o cover, keep
t, to ſuppreſs.
Concealment,
ing ſecret.
imn, condemn,
(til Dode) ce
to die, to ſen-
lamnable, con-
te" damnably,
", Damnabili-
led, condemn-
he Firft Rune
led Liquors.
ccord, Agree-
fition, Accom-
eaty, Contract.
ilation, (i Ret⸗
iction.
»redrag.
le, lide) to for-
tolerate, abide
atiently, bear
it our, (drikke
low, digeft or
Affront. (fan
ss ) 227 (| &
to put up wie
cket up. Cllret)
to ſwal⸗
fan fordrage baade Heede v
Kuld) he is ufed ør inure
bath ro Hest and Cold.
P (i
Sordragelig, fapport able, to- |
lerable, pasfable, (omgæne
elig) placable, peaceable,
ociable. (ſom fan beſtaae
hos og med en anden Ting)
compatible,
Sordrageligels,tolerabl » fup,
y
portably,
Fordragelighed,
neſs, Sociublenefs,
eaceably &c.
FSordragelſe, Sufferande.(Over⸗
bærelje) Toleration.
Sordragende, tolerating, faf-
fering.
Fordrages, (være eenig) te
agree together pretty well,
live peaceably or in Harmo-
ny, to underftand or con-
cord (1ffe fJ) to disagree,
discord. '
Sordre, to afk, demand, re-
queft, require, ſummon. (f.
frem for Wetten) to fummon,
fubpoena call or cite to ap-
pear ina Court. (for meget)
to exadt upon, (ud: to defy,
challenge, to provoke.
Sordrelig, demandable, requi-
ire.
Sordrer, 2 Demander,
Sordret, demanded, required,
ſummoned.
Fordreven, turned, driven ont
or away, (af Landet) bani-
. fhed,exiled,profcribed,out-
lawed. (ſom et Stibh) caſt
away.
Fordreie, to bend, wreft, dis-
tort, (Ord) to wreft the
Senfe of a Word. (Loven)
to misinterprer,elude or per-
vert the Senſe ot the Law,
Sordreier, a Sophiſt, Caviller.
Sordreiet, bent, turned; wreft-
ed, distorted, misinterpret-
Ø a … $or:
Peaceable--
Fo
Sorbrejing, Sophiftry, Mis-
" interpretation,
Sordring, Demand, Claim,
Title, (i Penge) Meney ow-
ing; a Debt. (for Retten)
a Summons, a Subpoena,
Fordrive, to drive or chaſe
away, dislodge, turn out.
fra fit Sted, hvor man har
æftet Fod) to dislodge, dis-
place or pur one out of Place,
med Sianen) to conjure,
Fortryllelſe) to disenchant,
uncharm, (fordrive et Foſter)
to procure Abortion. (Kied⸗-
ſommelighed) to divert, re-
create yourfelf. (fordrive
Melancholie) to divert Me-
lancholy. (en Ruus) to ſleep
yourfelf ſober. (Hæsbed) ro
cure Hoarſeneſs. (Gnue) to
get a Cold away. Vaf fit £96)
fo put one out of his Road.
(Tiden)to paſs away, beguile
the Time, to divert yourſelf.
(ſom Vinden, Regnen) to di-
ſpel, disfipare, ſcatter.
Sordrivelig, repulfive, bani-
f hable. NH
Sordrivelfe, (Sordrivning)
the Driving orChafing awav,
Dislodging. Repulſion. (i
£andflygtigbed) RBaniſhment.
(Zoriryllelſes) Disenchant-
ment. | .
Fordrivende, expelling ex-
pulſive, driving su.
Sordriver, f. an Expeller.
Fordrukken, drunken, given,
… addigted ro Drink, fuddled,
(en fordrukken Karl) a drun-
ken Sot. a Fuddle-cap, a
Swill-bowl,
Sordulgt, concealed, hidden,
” covered, ſecret. |
Sordum, (i fordum id) in
Times peft, formerly, in for-
mer Times, of old, a fore-
) 208 (
Fo
time, hererofore,
in Times af Yore
Fordunkle, ro darke
brate, eclipſe, offi
ſcure or cloud, t
Fordunkling, Ob
Darkening, Obte
Clouding, Outdc
&gor dyb, too deep,
Fordybe, to deepe
deep, make deepe
(1Gield)co charge
make one run int
Fordybelſe, a Sinkir
cing down,
Sordybe fig, to lo
ourfelf into Thi:
Deringer) co engø
with Study, attacl
to Study. (fig i
plunge yourfelf o1
Vices.
Fordybet, deepene
down. (i Studeri
ply engaged wirhS
ched to Study, give
Study, (i Tanker
forbed in Thoug
Fordybning, the AQ
deeper, Deepenin:
Sor dyr, too deer, to
able
Sor Dyrt, adv. at t
Race.
Hore, to line, (med
to furr.
Sorebragt, reported
fented advanced, p
propounded.
Forebringe, to offer,
advance, propoſe,
propound,utter, ſpe
expreſs or, discov
Thoughts or Mind,
værreendden er) ti
rare,
Sorebringende, - Pro
Propoſal, Motion,
Report.
go
r.
to prevent, decline,
obviate, avert, di-
pel, drive or keep
ig, Prevention, Ob-
Declining, Avert-
Fremtiden) a Pre-
Delivery. Probo-
»ofition, a Project
giore et behageligt
) to deliver your-
well, to have an |
? Urterance or De-
o have a fine Wa
ry. (i Udtalen
tion, (have et
deag i Udtalen) to
e properly, .
Cforeflaae to pro-
pound. (ten Afs
to expof ,explain,
rter, disclole, dis-
are, make aReport ,
Follegium) to refer
æffe) to prefer one
another, (fade fig
drage) to hear a
? informed of it.
g, preferable, ad-
IS,
gen, adv. prefera-
de, aPropounding,
ſ. Soredrag.
ng; Expofition,
ation,
(tildrage fig) to
pafs, to come to
out, occur, offer it-
en Strid 1c.) to be-
Beginning, be oc-
ariſe.
re, f. Er. (ved fo⸗
Leilighed) if Occa-
Se "8
) 229 f(
er, 2 Referendary, F
.= (med gode Exempler
Soregiøre, (viſe,
be about it.
go
oregaae, (gane foran) ta go
betore or firft, to precede,
r) to ſet
ood Examples before ano-
. ther. (overgaage) ta excel,
ſurpaſs. (forefalde) ro paſs,
come to pafs,
Soregaaende, adv. preceding,
premitting.preliminary,pre-
vivus, ,
Soregaaende, ſ. Preceding
Precedence, Precedency.
vorledes
det ſtal giøreg) to f hew one
how a Thing fhall be done,
to fhew him how to imitate,
Soregive, to give our, fpread a
Report, asfert a Thing, re-
late. (fætte for til at afgiore)
to propofe to ones Decikon.
(form en Uudfyldning) to
pretend, alledge før an Ex-
cufe, plesd, ufe a Pretext.
Colour or Cloak. (give een
noget for at lære) to pre
fcribe, injein one a Lesfon
(cen et Arbeide) to fer one a
Taik.
Soregivende, Saying, Relg-
tion, Report, Asſertion.
(Forevending) Pe etence,Pre=
text, Palliating, Show or Ap-
pearance.
Forehave, to defign, purpofe,
contrive, intend, undertake
or enterprize a Thing. go or
(have cen for,
eraminere) to examine, or
try one. (have et Forklæabde
for) to be girded with an
pron.
Somhavende, ſ. Affair, Occu-
pation, Undertaking or En-
terprize. (Anſſag) a Deſigm
Purpofe, Intention.
Forehavende / defigned, in-
fed, i
tended, purpoſe
Sorehæsge nogen, to hang be⸗
fore, to veil, cover with a
Veil, to be hanging before,
Fore⸗
LJ
Fo
Joreholde, (een noget at fee,
føle ie.) to hold fomething
éfose one, to ler him ſee, feel
&c. (cen fin Pligt) to repre-
fent one his Duty. (formane)
tor. monftrare, to make one
fenfible of a Thing.by Reaſon
and Inſtances. Cbebreide) to
upbrald onc with, caftor hit
it in his Teeth, oxpoſtulate
a Thing with one,
Sorfafte, (fafte noget for een)
to caft or throw ſomething
before one. (bebreide) to
reproach, upbraid one with
or hit it into his Teeth.
orekaſtelig, reproachable.
oretaſtelſe, Reproach. Up-
braiding, Expoſtulation, Ex-
probration, Objection.
Forekomme, (fomme i For⸗
peien) to come before one, to
get theS'art af, ta be fore-
hand wich, Kforebugge) to
revent, anticipate, obviate,
eep off, ftop, ſtay, baſk,
hinder. (føbe forbi) to out-
run, outſtrip, outgo, out-
walk, come before, (overs
gaae) to furpafs, excel, (fys
ne) ro ap peag, feem, look.
(forefalde) béfalt, fall out,
happen» gøme to paſs. occur.
(ſaadanne Tilfælde forefalde
) 230 (
go
ene, offer, produce
display, exhibit,
it to his View «
fhew it him, le
before him, (een
betænfe eller be
offer, propofe or |
…a Thing to one's
ration. (cen Mad
one to ſome Meat (
(i Rettergangs Ga
mon anew,
Sorelæggelfe, (For
Repreſentation, F
ing, Exhibiting.
gangs Sag) a Re
Sorelæfe, to read cc
cite, read before
Sorelæfer, a Lecture
er in 2 Church, C
Sorelæsning, a Reg
ture, Reading alo
blicly.
Sorelle, (i) a Tr:
Soreløbe, (cen) 1
outgo, overtake 0
foran) to run bel
Sorelsbende, prelim
mitting, previous
dent.
Sorelsber, a Foreru!
curſer, Harbinge
Hver Dag) ſuch Cafes are ve⸗Horelſte fig i cen, ti
Ty obv"ous, or happen every
— (dette forefalder ofte i
Bibelen) this Word occurs
often in the Bible, (det fore⸗
falder mig underlig) it looks
ange to me. (møde) co
come in yonr Way, beNghe-.
ed upon, be obvious, meet
wirh &c.
Sorefommelfe,
Anticipation.
moured or in Love
be fmitten with Lo
(beftigen) to grov
tely or over Head
in Love with one,
upon him.
- Sorelffer, cnamonre:
with, ſmitten.char
(giore f.) to enam
Prevent:on, Forelſtning, an extr
Doting.
Soretommende, prevꝛntod &c. Forene, (forlige)
Sorelægge, (lægge noget for
een) 0 lay ſomething before
agree, accord, rec
toRightsthofe,tha
fe & Referendary,
o prevent. decline,
bviate, avert, di-
el, drive or keep
g, Prevention, Ob-
Jeclining, Avert-
fremtiden) a Pre-
Delivery, Propo-
ofition, a Project
giore et behageligt
to deliver your-
well, to have an
Utterance or De-
rv have a fine Wa
y. Gi Uidtalen)
tion, (bane et
ag i Udtalen) to
: properly.
"foreflane to pro-
pound. (i en Af⸗
to expof. ,explain,
trer, rseloTe, dis-
re, make aReport
ollegium) to refer
ekfe) to prefer one
inother. (lade ſig
drage) to hear a
informed of it.
3; preferable, ad»
s.
jen, adv. prefera-
re, aPropounding,
ſ. Soredrag.
ig⸗ Expoſition,
ition.
(tildrage fig) to
pafs, to Come to
met, occur, offer ic-
mn Strid 2.) to be-
Beginning, be oc-
ariſe.
e, f. Ex. (ved fo⸗
Leilighed) if Occa-
5. ⸗
) 229 (
Foregaaende,
go
Foregaae, (gane foran) ta go
betore år firft, to precede.
- (med gode Exempler) to fer
good Examples before ano-
ther, (overgange) ta excel,
ſurpaſs. (forefalde) ro paſs.
come to paſs.
Soregaaende, adv. preceding,
premitting.preliminary,pre-
VvIvns, , ”
ſ. Preceding
Precedence, Precedency.
Soregiøre, (viſe, Hvorledes
det ſtal giores) to f hew one
how a Thing fhall be dene,
to fhew him how to imitate.
Soregive, to give our, ſpread a
Report, asfert a Thing, re-
late, (fætte for til at afgisre)
" to propofe to one's Decikon.
(fom en Undſtylduing) to
pretend, alledge for an Ex-
cuſe, pleod, ufe a Pretext.
Colour or Cloak. (give cen
toget for at lære) to pre-
fcribe, injein one a Lesfon
(cen et Arbeide) to fer one a
Taſx.
Foregivende, Saying, Rels-
tion, Report, Axſertion.
(Forevending) Pr etence,Pre=
text, Palliating, Show or Ap-
pearance.
Sorehave, to defign, purpoft,
contrive, intend, undertake
or enterprize a Thing. go or.
be about it, (have cen for,
eraminere) to examine, or
try one, (have et Forklade
for) to be girded with an
pron. .
Somwhavende, ſ. Affair. Occu-
pation, Undertaking or En-
terprize. (Anſlag) a Deſign
Purpoſe. Intention.
Forehavende / defigned, in⸗
tended, purpoſe
Sorehbæsgenoger, to hang be-
fore, to veil, cover with 2
Veil, to be ikk TR
ore⸗
gæs ) 232 (| &o
adminifter,govern or manage
the Duties of your Ofice, (.
være fat over) to be over, pre-
fide, rule, govern, admini-
fter ør manage, to have
Charge. Rule. Overſight of
a Thing,to have she Manage-
ment ot ir, (fit Guus) to ma-
nage, govern or uadm'nifter
ycur Honfe-Concerns. (være
nær) to be ar Hand, draw
near approach, hang over
the H-ad, be hard by, to
threa:en. (flage forved) to
ſtand before,
Foreſtaaende, near, at Hand,
imminent, chreatening. ap-
proaching.
Soreftænge, to bar, barricade,
ſhut with a Bac.
Soreftængning, Barring, Bar-
ricade.
Foreſte, ſ. foreſt.
Soreftille noget, (være noget)
to be (fomerhing.to be lvoked
upon as ſomebody. (ville f.
noget) to affedt Greatneſs (f.
ved Billeder, to reprefent b
Figures, (paa Skuepladſen
to ed, repreſent, exhibic,
Cen Afhandling, et Sporgs⸗
maal) to ſtate 2 Queſtion.
(eens Perſon) to repreſent
one's Perſon. (f. cen, eens
Perſon paa Skuepladſen) to
nå, play one's Part on the
Stage. (f fig noget) to con-
ceivc, Imagine to one's felf,
form an Idea of a Thing. (f.
noget livagtigen)to repreſent
or ſet out in lively Colours.
or to the Life. (een noget) to
repreſent to one's View or
Sight, propoſe, propound,
lay it before him. — *8
ret cer ikke vet) to form a
what is the Meani:
(fildig for. fom c
giore Reguſtab) be
. ed, as if you wer
Account (f. fig '
think of Death, re
den noget) to repr:
' fomerhing: make a
i
the Magiſtrate.
Embede) to repre!
propoſe him for ar
dig, fom om det
imagine, think. it
(man feal ifte f. ſi
nor to be imagine
ſtendeligen) to c
tiate or deſcribe i
cumſtances. (f. ſto
aggerate, aggravat
fy. (mindre) to a
minifh (fremftille
fent yourfelf ta |
blev f. for Konge
preſented to the I
Soreftiling, an Ide
(Betragtning) '
tion, Reflestion,
judging, thinking
(giore fig eng.) |
orm an Idea of,
8., troc) to belie
judge. (giore en $
den om en Gag)
ftrate a Matter to
him Information o
har giort 8. derem,
is duly explained
man gior cen) aL
tion. (i Raadct)
— (paa Skuepladſen
S:gh:orShewsan
of 3 Play. (Zorel
Propoſing. Propou
prefention, (fil el
Prefenration,
Sorefillingstrafe,
tan,
proper Idea of, to jadge well Sorejtillinge &vne,
or ill of. (hvad ſtal det f.)
ginative Faculty.
2
etcheide)eo npder-
en Hand with; take
s Stampe. riſe.
—— *—
rhere cen) to try.
queſtion or inter-
De, (69 to under-
npon vourſelf.(paa
fømean intersupted
ler åt on Foot again.
J fder 2) what. are
p unåmisken, en-
taken in Hand. .
de, 8 Defign. In-
Purpoſe, Proj:4,
Is Enterprize, Un-
* (fort) an Ex-
ierameni (driſtigt)
ntureus Act. an har-
rprize, bold Under-
lø, (træffe fore) to |
2 Sorfædre, Forefathers, Ance-
tCurtain, (give For:
iprefer, advance a
hing beforeanather,
t betrer, make more
rt of, eſteem er fer
(onfte beller)to have
elig, preferable.
sing, Foretrækkel⸗
eference, Preroga-
en, preferred.
: ger noget, to tell
in one fomething five
ry Times, to repeat
ing very often to one,
re it.
e, to pretend, plead,
erence, Pretéxt, Co-
Cloak, alledge for
ufe. (Sygdom) to
| Sicknefs,
ing, Waaſtud 8
e, Pretext, palliat-
) 283 4 S0
ing Shew or Appearance,
(under Zoreven⸗
Colour.
ding) under Colouf.
Forevldende, —æã
(uden mit Jorevridende)
wishour my. KRnovwledge.
Sorevige, to eternige, immer-
taliæe, perpetuate one'sName,
Sorevigelfe, Erernizing. .
Sorevije, to. ſhew forth, - prø-
. duce, exhibit, offer, deljwer,
preſent, display, discover,
disclofe, expoft fomething
to the People”aView orSighu.
Soreviſer, an Exhibitor, Bear
er, | i:
Foreviisning, a Shewing forth
of any Thing, a. Producing,
Exhibition, Beprefenration,
Sor Exempel, for Rxample,
- for Inſtance.
Sorfader, a Forefather, An-
ceſtor. TT
ftors, Predeceſſors, the A
cieſts.
Forfœdres Tid, Antiquity. (i
Forfœdres Tid) anciendy, in
former Times, of Old, in old
Times,”
Sorfægre, f. forfegte.
Sorfængelig, (fom der er intet
ved) vain, frivolous. Night, .
tranfient, pasfing, worl ly,
(ſtolt) hauchty. proud, crack-
ing. Typpig) luxurious, ef-
feminate, delicate.
Sorfængeligen, vainly, after &
worldly Manner, proudly.
with Oſtentation.
orfængeligbed, Vanity»Emp-
— Iche Worldlinefs, Pomp.
VYppighed) Luxury. (St
„Pralerie) Pride, Often- ,
tation, Boafting, Cracking.
orfærde, to terriſy, fright.
———— De
| maze, .
— —
|
" i ”
⸗ «
Fo ) 234 (
" smage, daunt, put one in a
Fright, Perplexity or Amaze.
Sorfærdelig, (ſtratkelig) hur-
…” rible, tetrib:e, dreadfi
frightful. horrid, tremen-
dous, dismal, hideousq; haſt-
ly.(forunderlig, ſtorſtrange.
marvellous, ftupendous, im-
menfe, vaft, huge,
Sorfærteligen, terribly,
frightfully &c.
Serfærdelfe, Horror, Con-
i fternarion, Terror, Frighe,
Sorfærdes, to be affrighred,
fcared, ftattled, perplexed.
ftunned, diſmay'd, to take
Alarm,
Sorfærdet, affrighted, aſto-
nifhed, ſurpriſed.
Sorfærdige, to perform, make
ready, dispatch, finifh, ac-
complifh, bring to Perfec-
tion, put the laſt or finiſ hing
Hand co, (forarbeide ſom en
Daandverfg mand) to make,
abricate, be doing or be at
Work with aThing. (enBog)
to compoſe a Book, (et DO
cument),to draw up a Writ-
ing.
Sorfœrdigelſe, a Performance,
Dving orElabotarion of ſome
Work, the Gefring it done,
finif hed, concluded, perfec-
fed, (Zorarbeidelfe)the Mak-
ing orMannfadturirg of fome
Work. (af et Skrivt) a Com-
pofiticn,
Sorfærdiger, a Worker, Mak-
er, Author.
Sorfærdiger, performed,
finifhed, made, manufac-
tured.
Forfald, (Hindring) Hin-
drance, Obſtacle, impedi-
ment. (lovlig Forfald i en
t) Esfoine or Excufe for
Non -appearance -in che
Courx (uformodentlig Fore
Ko
" fald) an unexpe
ent.
Forfald, ” (Ruin) R
cay, Decline, Fall
Sorfald, (Hiemfald,
Devolution, Forfei
fiſcoation. (Vexels
ration af a Billef
Sorfalde, to declin
o to Wreck, run
i, wafte, wear a1
Ruin. (i Gynd) ct:
Sir. (fom ef Huu
ruinous, grow out!
(forfalde fom et
be wafted, (den
forfalder) this Man
bauched,foltows il!
(ſom Bexrler, Fer:
expire, he ont, be
ayable,
Sorfalden, (ruineret
decay”d, gone to |]
Decay, wafted. CTit
bauched, lewd, lo
BVerler eng payab
(Terminer) expire
out. (fom Gobs)
Goods. (biemfalde
ed, forfeired.
Sorfaldenbed, Ruin
the Being in a ta
ruined Cøndition,
Sorfaldss Tid, che
Payment, or when
ue.
Forfalſte, to falfify,
adulrerate, baftardi
fticate, corrupi. (
nal) to interpolare
nal. (eens Haand)
terfeit or forge a
Mont) to deba
Bin) to balderda
Terninger) to cog
Sorfalffer, a Counte
Forger.
Forfalſtet, falnfred, na
ed,
go i) 235 (- Fo. | N
ng, Faltfcation, Sorfegter, a Defender, Mai
x. Adulterating,So- tainer. (pad en Zegtelole) a
on, Correpring, Uf her in a Fer.cing-Schiool,
mm Impediment, Ob-
Bortegret, defended, asferted,
ndrance, (giste 8.) Forfegtnin
tection, Meintenance,
*.
(figes om Heſte) Sorfeile, to want, fail.
ed. . ⸗
3 —F —2 (Klæder) SS) sige
tumble, ruffle, (fm
reat one, to proceed
foil, foul, or dirty,
sin. Sorfierding, 2 Shoulder, the
fkillful, well-fkil-
wing. experienced,
Forequarter, fourth Part of
n an Art or Science, 5 — mn plele.
a Defence, Pro-
killed Cattle,
ience, Sorflegning, f. Dleie.
ned —— orflsien, (vild wild, inor-
.CiBoglige Sonffer) dinate, looſe, ljcent:ous. (f.
E> Erudition, hitera-
s, (Affaudling) 4
f, Deſcription Com-
» Colleding. (For⸗
med andre) Connex-
ms. (Stand, Zib
ure, Condition, Cafe,
irder, Dispoftion or
Bance of a Perfon or
(faae i Zorfatning
noget )to be upon the
f doing ſomethihg.
to compoſe, com-
ær np or couch ſome-
1 Writing. (forfatte
tm) co abridge. (for
Zers) to rhyme, put
e. (gt Inventarium)
itory. (Artikler) to
»Author, Compofer,
p written, compoſer,
ap.
Cforfvare) to ſtand
asſert, maintain, vine
countemance, con-
atend, fight for. (be
te defend or maintain
telye
—
Forflytning,
Ord) a Word rafh, incnũ-
derately blurted out.(f. Veir)
a boiſterous, bluſtering Wea-
ther, (f. Kugle) a Bullet
ſpent.
(Forfinttelfe) a
Removal, Transporterton,
Translation.
Sorfiytte, to remove, trans-
ofe,transfer, transport. (et
rœe) to transplant a Tree,
er Ground,
put it into anor
(en Plante) to displant. (et
arkſtiel ug teen ) to remo-
ve, Change, fhift, displace
tranfer or transpofe a Meer
ſtone. (fin Bolig) to remove,
change your Abode. (ten til
et andet JEmbede)to translate
one tø another Office, '
Sorflyttet, removed, transpos-
d
Sorflyve, to ſiy away, wing it
i away.
Sortødder, Fore-Feet,
Forfsie ſig, (hen til et Sted)
to repair, tefort, ger to ⁊
Place, (hiem) to rerurn
ome. NE
Sorfølge, (een) ro purſue. per-
f(ecute one, ( ienden) te
' chaſe.
o
0
chafe, purfue the Enemy.
- plage) to perſecute, trou-
ble, teare, vex one. (udføre
en Gag) to purſue, profe-
… Cute, continue a Bufinefs,
"(fin Vei) to further your
Way, go on, i
Sorfsigelſe, (Forfolgnina)
Perfecution, Purfuir, Proſe-
- cution, (Plage) Perſecution,
Vexation, Teazing.
Sorfølger, a Perfecutor, Pur-
fuer,
Sorføre, (paa Afvei) to lead
aftray, to corrupt. mislead,
feduce. (uffyldige Gemytter)
tocorrupt, pervert,debauch,
deprave, rempt, draw in in-
nocent Minds. (fra fin Flit⸗
tighed) te cake one off, divert
him from his Application.
(med Ord) to wheedle, de-
Coy, cajole (en Jomfrue) to
debauch a Virgin, entice her
to lafcivious Embraces.
(lade lig forføre af flette Sel⸗
Faber) to fufter vourfelf to
be. educed, ebauched,
abuſed or depraved by ill
Company. (et Fruentimmer
fil Utugt) to intice, tempt
a Weman to Unchaſteneſs.
Sorførelig, corrupting, catch-
ing, charming, inticing.
Sorførelighed, Power of inti-
cing, Charmingneſs.
&orførelfe, Seduction, Mis-
leading, Corrupting, De-
banching. ”
Sorfører, Seducer, Tempter,
Corrupter, Debaucher.
Sorførig, feducing, mislead-
ing, inticing, catching. (f.
Drit) a treicherous Liquor.
Sorført, ſeduced, misled, de-
bauched.
Forfra, at the firft, from the
Beginning. (begynde forfra)
to begin anew, afref hb,
NV
sa
) 236 (. Fo
Sorfranſte, to frenc
french, . ;
Forfremme, to adv
ther, promote,
Sorfremmelfe, Ads
Fustherance, Pr
Sorfremmer, a
Promoter, Fanta
Forfremmes, to gof
on, to raiſe or adv
felf, to get Preft
Forfremmet, furth
venced.
Sorfriſte, to refreſh
renew, revive, rec
ken,
Sorfriftelfe, Refreſl
creation, Renewir
ing, Recruiting.
Forfriſtende, refref
creative, (f. Dril
rant Liquor.
Sorfrifes, ta be
tq recreate yourf
Forfriſtet, refref her
ec &c.
Forfriſtning, ſ. Se
Sorfriſtnings⸗Drit,
of Comtortable
Sortroffen, frozen,
ten, chilled, chill
Cold. (ganfte f.)
or ftarved with Co
ſtier) chilly, fe
Cold,
Sorfroffenbed ,
Numbneſs.
Forfryſe, ro be or :
with Cold, to he
zen, to congtal,
Sorfulgt, perfecuted
c.
Sorfulne, to corrupt
trefy, grow rotte
Forfulnet, rotten,
Serfulning, Corrup
trefadion.
20.
clox. ftufor
Bellyy
xXXE
fn
furfeic yourfelfin .
. fuddk yourfelf,
ygurfelf,
ae fil Grunde) to
ecav, fall cor De
—2 be dhnihi-
eftroy”d, fall or
othing, (henlobe
)to past away, ex-
wer, to be fpent,
away (aftage fom
doreiſe, Syn 16.)
cay, fail, de-
ow weak, or fee-
e Horelſe og Syn
) I was pur beſide
dr at it. (f. af Sor⸗
?away by Grief, to
s Sorrow, (man
fgaae derover) it
te one pine himfelf
(Zaalmodigbeden
tow out of Patien-
my Patience forſa-
pes me, I lofe my
tpon it, my Stoe
ce is quite ſpent.
e f. med Alderen)
th decays, decrea-
swich Age. (& mg:
ſaact een) I En out
Derved maa Lattes
' har is apt co put
»f a laughing Hu-
in Loft er forgaget
Longing is over,
te, lay'd, asſuaged,
ven over my Lon-
Far cy is over. (forts
dissppear, vanifh
vet forgager ſnart)
s foon away. (ved
) evaporare, (om⸗
a Gecn) to be caft
be loſt. tø periſh.
): 287 (| 0
»verfill, overheap.
ch. ts -
tr farieit k. 91
hans Brede er forgaaget) his.
Rage has ſubſiqed. (fig) ro
commit a Blunder, be out,
to extravagate, commit Fæ-
travagance, fail in yourDnty,
take a falſe Step. Cimod cen).
to offend, disoblige, dis-
gult one,
Sorgaard, an outward Court,
a Forecourt. an Area or Ai».
ry. (for en Kirke) a Parvis,
Court before sChurch-Porch,,
Sørgaars, (i Borgaars) the!
Day before yefterday,
Sorgabelfe, 2 foolifh Admi-
ration ofa Thing, a Dotiag
on. .
Sorgabe fig, (i een) to be ex-
tremely fond of, to dote
upon,be taken or bervitehed
witch one,
Sorgabet 1, fond of, doting
on, taken with. .
Sorgængelig, perifhable, cor-
ruptible, pasfing, transient,
transitory.
Sorgængeligbed, Periſhable-
neſs Transitorineſs.
—e a Predecesſor.
orgammel, fuperannuated,
grown out of Date, antiquat-
ed, ſtale, paft the Beſt.
Sorgangen, paſt, expired,
(Ratten er f. Night is ſpent.
palt (f. Dag) laſt Day. (fore
loren) loft, perifhed,
Forgavl, a Front, Forefront,
Facing.
Forgemak, an Anti -chamber,
a Withdrawing - roon,
Sorgieldet, run inDebt. indebt-
ed, over Head and Kars in
Dehr.
Sorgiemt, growing ſtale. (f.
Ware) Goods out of Dare,
that do not fell off, that ftick
to the Shop. J
Forgiet mig ei; (Blomſt)
Moufeear, Germander, '.
For⸗
Fo
jecte, (forglemme) co for-
get, unlearn, (fig ſelv «Her
fin Pligt) to forget yourſelf.
Sorgjeves, adj, vain, fruitleſs,
improfitable, ineſfectual.
Sorgjeves, adv. in vain, vain-
ly» to no Purpofe, (giore fig
forgieveg Umage) to lofe
your Labour.
Sorgift, Poifon, Venom,
Bane, .
Forgifte, to poiſon. envenom,
convey Poifon into fome-
thing, infect. (f. Pile) to
oifon Arrows. (Mad,
Brite) to poifon Meat,
Drink, convey Poifon into
it, infe& it wirh Poiſon.
(Luften) to infed Air,
Sorgiftig, poifonous, venom-
ous, peftiferous, peſtilential,
infe&ious, (om Luften) Pe
ftiferous, peſtilential, infec-
tious Air.
Sorgiftighed, Peftilence, In-
fectrun.
Sorgiftelfe, Poifoning, Enve-
noming; Infection.
Sorgjort, faſcinated, bewit-
ched, maleficiated; languiſh-
"ing, pining.
Sorgjøre, to bewitch, fasci-
nate, to inchant.
Sorgjørelfe, Faſcination, Be-
wicching.
Yorsigrer an Inchanter.
orgive, (dræbe med Gift) to
poifon, envenom, kill with
Poiſon. (Forſkiellen imellem
at forgifte og forgive,' det
førfte er at befænge, det ſidſte
at di «oe med Forgift).
Forgive, (Kørt) to deal rhe
Cards the wrong Way.
Sorgivelfe, (med Gift) Poi-
foning, Killing with Poi-
fon, Venefice.
Sorglaſe, to vitrify, make
transparent like Glafs,
Forglasning, Vitrification.
) 288 (
Fo
Sorglemme, to forge
getful of. (efterlo
de) to negect, |
omit. (det ſtal alt
glemt) all ( halt b.
ted, be blotted o
mory, be buried
Oblivion, (det bi
glemt) it escape
mory.
Forglemelig, wo:
forgorten.
Sorglemmelfe, Oblis
getfuineſs, Obliv
NegleAfulnefs, (bi
ę to rhrow of to Q
orglemt, forgoctet
rated, negledted,
Sorgnave, to corro
nibble totally,
—— — Corre
orgnavende, cori
orgrædt, diſſolved
in Tears, all in T
Sorgrav, (1 Feſta
Foreditch.
Sorgrave, (grave mu
ter, bury, lay, hå
into the Ground,
Sorgraver, (1 Stu
deeply engaged wi
given up to deep £
Sorgribelje, Mistak
fighe, Blunder.
Crime, Trespaſs, TI
fion, Offence,
Forgribe fig, to mista
cen) to abuſe, inſu
hurt, offend, wrc
body. (imod Loven
pafs, fin, offend a
Laws. (paa en Caſſ
bezzle a Caſh. (g
to mistake. (paa |
ment) to blunder o!
Sorgroe, (groe fan
row together,
fov) to grow wi
thick and baſhy.
to grow luxuriant
é
Fo) 239. (
Sorhadt, odidos. hatefal, hat⸗
, Yo dei . me
e .
ing. Apotheafis, or
ng. .
SEND, for Ged's
i, fot ild, do over
kd
Be å Gilder,
Gilding.
3. (hær foeguldt)
: gilt, i i .
tg, to hope, hope for,
3* p
entlig, to my Gues-
as I chink, hope or
37. Expectation.
al Jorbaabning) be-
ål Expedat:on.
DB, (i Spiſ) the elder
; e 8.) to be the
or have the lead-
nd, (det forreſte af
fer) the Infide of the
men, mærværende,
& inſtant, approach-
kawing nigh, coming
minefic,
aden, adv bruges og i
le (fordre ud for Haan⸗
o challenge, defy or
be one to fight. (være
med cen) to
Duel witch one,
e, co affront, mock,
one, hifs him out, ſcof
& ac him, inſult him,
ste, ridicule him,
elſe, Mockery, Ban-
Derifion, Scoffing
sting at.
tr, a Mockerer, Ban»
Scofter. me
t, mocked, derided,
30
ed, heinous. (giore ſig . ) te
draw the 8 of RAV
upon you, (blive f.) to m-
cur the Hatred of fomebody,
8388 adv, hartefully &e.
rhæng, s Courtaiu or Vail,
(træffe 8 for) to draw the,
Curtain. (træffe 8. fra eller
2 to — the ———
oc år) an Antipen-
dium of an Altar, - en
Forhænge, to hang, (en 2486)
to hang aLock before aDoor.
Sorhærde, to harden, render
hird, to obdurate, to ſtæel.
— (fig) to harden. grow hard,
Forhærdelſe, a Hardening,
Obduration.
Forhœrdet, hardened, obdu-
rare, fteeled, obſtinate.
Sorbale, to defer, delay, put
off, retard, prolong Time,
Forhaler, a Lingerer or Pro-
longer of Time, a Dallier,
Dodger.
Sorbalet, deferred, put off,
c.
Sorhaling, 2 Retardation,
Delsying; Deferring or Pro-
longing of Time,
orbals, the Throat.
Forhandle, (fælge) fo fell,
vend, utter or put-offGoods,
to trade, drivea Trade with.
(afhandle) to treat on, de-
bute or discufs a Matter, .
Forhandling, (Salg) Sale,
Vending. (Afhandling) 2
Treating of a Matter.
Forhaſtelſe, too great Hafte,
" Hurry, Precipitation,
Forhaſte fig, to maketoo much .
Hafte, to hurry, be in too
reat Hafte, be in a Hurry-
aftentoo much, to precipi-
tate.
Forhaſtig, toe haſty, precipi-
tate.
For⸗
F æ "==
, Fo
Forhaſtigen, adv, too haftily,
precipitately.
Sorhen, nfore, before, afore-
hand, heretofore,
this Time.
Sorhexe, to bewitch, inchant,
charm, faſcinate.
Sorheret, inchanted, fascina-
ted, bewitched. .
Forhexning, Bewitching, In-
—A en) co hel; å
orbjelpes (cen) to help, ai
— or aff one, (til noget) to
help one to ger fomething.
FSorhjelpning, Help, Aid
Asfiftance, Relief, .
Sorhinderlig, contrary, whae
may hinder, be ofHindrance.
Sorbindre, to hinder, ler,
ftop, obſtruct. cumber, clog.
divert one from, keep off,
interrupt, croſs, balk, dis
appoint.
Forhindret, hindred, let,
ſtopt &c.
Forhindring, NHindrance.
Stopping, Stoppage, Impe-
diment, Crosſing, Disap-
pointment.
Sorbipper pag, taken or be-
witched wich, fond of, eager,
greedy of.
Forhold, (Opforſel, Vandel)
Behaviour. Carriage. Deporrt-
ment, Demeanour, Condudt,
Bearing, (Maade at gaae til
Værfs paa) Way, Manner
of Proceeding or Managing
an Affair. (1 Giørrelfe,
Maal) Proportion, Equali-
ty, Evennefs, Conformity.
(1 Forhold med) in Propor-
tion, proportionably to,
Sorbolde, (tilbageholde) to
withhold, keep back, detain.
(fir Band] to hold, retain or
fupprefs your Water, (Lat⸗
fer, Brede 16.) to keep back,
ſuppreſs, ftife, refrain
>) 240 (
before
Forhoved,
Fo
Laughter &c. (vœ
fen) to be in ſuch
Condition. (det for
ſaaledes med Gage
the Cafe with the 1
thar is the State wi
ſineſs, fo it lies, g«
fueh Terms it is, (
vel eller ilde) to ca
demean deport e
yourfelfwell or ill
Maalekonſten) to
Proportion to,
fpond.
Forholds Atteſt, a €
Character.
Sorholdedeel, Prop
Sorholdomaade,
Deportwuent.
Forholdsmæsſig,1
nal, analogical.
Sorholdsordre, (
Order, Preſcript.
Forholdsrigtig, we.
tioned. …
Forholdt, retained
Forhore, (fætte ti
rer) :o whore £
Estate, fpend y
on Whores.
Sorhorer, weakene
ted by whoring.
the Fi
the Head.
Sorhøie, Krcife 1 £$
exalt, heighten, e
up» advance, raiſe
to raiſe the Price
inhance, endear
dity. fo make a T|
(et Huus) to raiſi
Building.
Sorbøielfe, the He
Elevation, Raiſin
fen) the Enhanci
Price, (hos Mal!
huggere, Snedkere
or Relievo inPainti
RENEE
pc. (fom vel:
raiſiag art ofa
alead elevared,
bejde) imbosſed
eva,
an Emiinence, a
d orPlace.( Stil⸗
Forhugning, the Stopping af
Oppilatirg of Ways a Barri-
c:da of Trees. /
Forhungre, (lade fufte ibiel,
omfomme, af Sunger) to -
ftarve with Hunger, to
famifh. Comfommne af Hun⸗
get )to ſtaxveperiſ h, famifh
fold. E(ſom en with Hunger,
zilodet I Aarene, Sorbungvet;famif hed. ftarved, ”
opſvuluede) Pro- i arp let or pinched with
, . Hunger. s
learing, Exami- Sorhuus, the Fronthoufle,
rifoner, a Trial, For hvad? for what?
nbør) the Hear- Sor hvem? for whom?
Tes. (pinligt $.) JForhverve, to acquire, pur-
tage: 8.) to exx- chaſe, win, gen gain, earn,
ne. (fremfomme (ſit Brød med flor Moie) to
fent yourfelf to take great Pains, to maske
L hard Shift to get your
ænemme, efter⸗ Livelihood.
uire afcer,make Forhvervelſe, (Forhvervning)
ter, take Infor- an Acquifirson, Getting, Pur-
ꝛndeavour to get chaſing.
ion of. (afhøre Sorbverver, an Acquirer.
amine Wirneſſes, Forhvetvet, acquired, gained
ve their Depoſi- e. HE
orbryder) toex-. Sorhyre, ro hire.
Criminal, (høre — to promiſe, -f, love,
mishear. rjættelſe/ a Promiſe. ſ. Cav⸗
ace or Foreſkin.
Ron,
Skib) co furr or
1P. 4 . .
(et Skib) che
Sheating' of —
te.
Forjage, tochafe, drive away,
dislodge, expel one. (af.
Land o Rige, fra Huus og
Gaard) to banifh, exile or
outtaw one, drive him from
Huufe and Home. Cen Heſt)
to override, jade or foun-
der a Horfe, .
Sorjagelfe, Forjagning, the
C.hafing away, Dislodging.
Caf Land og Bige) an Exile,
Bani' hment. J
atting it, to cut Forjaget, chaſed, driven away-
z Skov) to ftop ba af hud. .
ofs Wood with For ikke at tale om, not to
iber, Trees laid ſpeak of,without mentianing
je Way. (Veien) ic. .
øppilate; barer Foriug, Fødder, Meat for Cat
Fasſage. Be
rderve) to f| oil,
ve, huddle, bun-
oiled &c.
tXræe) to fpoil
go
Sor inter, for norhing, gratis.
riSypidfen, at the Head, of.
or i Veten, before Hand.
Forivre fig, to dy out into Pas
from,be angry or transported
.…… With Anger,
Son a Fork. Trident,
Sorfalfe, (1€hymien). to cal-
cinare.
ering Calcination.
orkaſt, forkaſtet, rejected,
caft, thrown or flung away,
reprobated.
FSorkaſte, (forſtyde) to reject,
caft, throw or flingaway, re-
fuſe. (forlægge) to put out
" of the Way.
. gorfaftelig, reprobable, or
that deferves tu be rejected,
cun'emnable,
Lorkaſtelſe, Sorfaftning, Re-
jection, Rebuff, Retuſal, Re-
probation.
Sorkaſtet, ſ. forkaſt.
Sorkaſtning, ſ. Forkaſtelſe.
FSorkeering, (et Spi) Back-
gammon, Backgaming.
Sorkeert, perverted, turned
up an End, upſide down,
toy tnrvy Lt. æfen) Per-
verſeneſs. (f. Menneſte) a
perverfe, malicious Perſon.
Sorkeert, adv. the wrong Way,
,… prepofterously, crofs, quite
contrary, topfi-turvy,upfide
down. torfaae, dømme f.)
to take in a wrong Senfe,
judge wrong, misjudge,
Sorkeerthed, Perverſeneſe,
Prepoſterousneſs.
forktele, to dandle, fondle,
faddle, ør cocker, (forkiele
et Barn) to faddle, debauch,
corrupt, deprave or ſpoil a
Child, indulge, humour,
cocker, allow or permit him
too much, to overtender him.
) 242«
Fo
otkielet, cocker
Forkieling, Cock
dling, Fondling
"Debauching.
Sorfigb, Preempi
ſtalment.Ariticij
ceenig.) to anti
vent one, to fo
Sorfigbe fig, to b
to pay too much
dities.
— f. fort
orkisre, (en He
der an Herfe, it
him.
Forkiort, overri
foundered.
—e an Apt
orflæde fig, toc
veſt, maſſt you
Forktlædelſe a Di
vefting, count!
Sorflæde, disguife
transmogrified,
Sortlaffe, to calu
er, afperfe, d
cuſe faiſiy.
FSor?laffelſe, Cali
der, Afperfion,
Sorflaffer,aCalua
derer.
Sorklage, to accu
inform againft,
for.
FSorklagelſe, an
Information, Ch
ment.
Forklager, an 4
former,
Sorklare, (oplof
fortolfe) to illu:
date, clear, la
plain, expounc
to gtofs or con
(noget, ſom ert
te decipher. (m
co allegoriæe. (fi
%
gg ) 23% € 36:
y your Though, to,
in. (todeligen) to
rate. prove with Cer-
(erflære) to declare,
. manffe
ft, denaunce
laim, (herliaegiore)
fys eransigurate ox
pre. .
lø the Gloriſication.
pration. (Cbrißi)
Transfigugation
be,ndv. explanatory,
ve, eregetical. de-·
⁊
'g am Ræpounder, a
aft, an Interpretet.
; cleared, explained,
md.
i Explication, Rx-
ls Ellættratien, Eluci-
med Ord) Expre⸗
kning) Interpre-
ivtlia Fortlaring
)a Comment or
Ton en Au hor,
) Lectures. (1ane
fiag) Solution,
tå eg deslige) Deci-
rt, (gamle eller freme
dd) 1 Glofs (over
"| rindelfe) Ery
kr Cover et Ord
s C(Tilkiendegivelſe
stion.
8, CYenge bort) to
kr your Money extra-
ly, to playDucks and
with your Money,
„C(eens gode Dawn)
ii, san dnwn, ide
rete, blurr, attaint, aſ-
laft sa Man's Credit er
tion to deroggtefrom
) co defame, ander,
vilify.detrsÅ, dispa.
iseredit, debafe one
fe, Defamation, Ble-
'Standerings De-
b 2
traction, falſe Impttatio
… Afperfion, Vilifying. i
Sorfleinende, derogatory, de-
tractive. defamatory,
Sorfleiner, a Slanderer, De-
amer. —
Sovfleinet, defamed, d-bafed,
blackened. i
Sorklemme, to paſh. fquafh
bruife in Pieces of crnrfh,
Forklitte/ to defame, blemiſ
blacken, aſperſe one. (angi⸗
ve) to accufe, inform againſt,
impeach. a
Forklitter, sa Defamer, Slin-
derer, Accuſer, Informer,
Dslator, oe …
Sorfnne, forknuſe, to bruife,
crufh, or (quafh.
Sorknuing, Bruiſing. Cone
ion,
orne f. forknue.
orknusning, f. Sorknning.
Forknuſt, bruifed, cruThed, ,
Sorknvt, (i Værten) ſtunted,
crooked and low,
Forknytte, to knit, bind faſt
. or tight. (fandfe i Vorten)
to ftunt,
SorEnsttelfe, Knitting, Tying
" faft; Stunting.
Sorknyttet, bound, rie1 too
fait. Eſtandſet i Mærten)
ſtunted.
Qi to boil too much.
ortetoͤmme, (forlægge ꝛe.) to
ut out of the Way, to walte,
end. (miſtes) to be loſt Ca
unger) to ftarve or perifh
with Hunger. (f. Gorrig) to
pine away for Sorrow.
Forkonſtle, to fpoil a Piece of
Work by toomuch Art.
Fortorte, to ſhorten, abridge, .
abbreviate, epitomize 1
Thing, make or cut it ſhore.
— (Tiden) to pafsaway the Ti-
me. (et Ord) te fyncoparee
2 (uie
go
€f. Øiefaff) amorous Looks,
Ovles, Sheep's Eyes,
8: rlige, to reconcile, accord,
bring to an Agreement, make
agree, make Friends. to fet ro
Rights or at one again. (fig
med hinanden) to be reconci-
led with one annther, to
agree, unite, to article or
bargain with one, (en Gtri
dighed) to make vp, decide
or compofe 2 Diff.rence,
Sorligelig, recnncileables
peaceable , inoffenſive.
Sorligelighed, Reconcileable-
neſs, Perceahleneſs, Inoffen-,
fivenefs, ”
Sorligelfe, Reconciliation. Re-
concilement, Rencwal of
Friendf hip, Atonemen-, Ex-
piation, the Making of
Fr iende, -
Sorligende, reconciliatory, ex-
Forligge, (ſom Bare) to wax
piatory.
orliger, Reconciler.
orliges, to agree, be reconcil-
ed, or unite.
rotten, ſpoiled, wifted, im-
bafed, diminif hed, corrupt
or depraved (by lying a long
Time unfold, fticking to the
Sbop) or unremoved from
Place in the Warehoufe, as
fome Commodities are apt
to do, when they do not
go' off, ro be ſuperannuated.
Sorliggen, grewn old. ſtale,
-fupperannuaced, too old for
any Servic⸗. (Vare)vld, rot-
ten and unfaleable Sruff, a
Slug mere Drug. (Viin)
ftale, fpoiled Wine.
Sorliggenhed, Oldnefs, Su-
perannuation.
Korligne, to Parallel, confer or
compare, ſet together, make
Comparifon of,
Forlignelig, comparable,
LJ
) 246 (. 3
gJorlianing, C
rallel, -
orfigningsvi
S by Way of C
Forltig, an A;
tract. Conve⸗
Tronsaction
Paction Stipi
(lade ſig brit
come t.an
Sorliigsmæsft
" to Agreemer
Forliigt, reco
sdjufted.
Sorliis, a Lofs,
advantage, I
aarſage Jorl
tige,
Sorlife, to lof
Want, Loſs
a Thins, &
en Man) to
(Gøeterin.)
Sorhg, left.
cait away.
Forlod, a Pre
lege, ſpecia
Sorlods, befo
vance (tag
to anticipat
another,
Forloren, (tal
undone. (ga
to go to Rr
Gem etStib.
den Øen)
Sorloren, (fc
falfe (falfes
falſe or Sha:
Sorlov, a Les
Licence, A
Skolen) 2 P!
day tor Sche
gimentet) F
eed) Disch:
your Lea
| Forlove, Cfom:
troch, make få
one inMari ia
til een) to
Fo
engage your Heart to a
-Feil, be bound for one.
e, (forfværge) to for-
, fear, abjure, renonnce b
… ve sbjure Game, Wine,
Secleriiſe, the Affance, Af-
facing, Efpoufing or Be-
- uæhing, Efpoufals, (holbe
$)ro celebrate the Eſpou-
Seriover, a Warranter, Spon-
for, Voucher,
Jerovei, efpoufed, affianced,
promifed in Marriage. (en f.
Bandéperfon) he chat is be-
trothed toa Woman, a Bride-
com. (en f. Moe) ſhe that
is betrothed to a Man, a
Bride.
over, (forfvoren)forfworn.
6b, the Courfe or Conti-
nuance of Tine. (efter et
Gar gorlob) after the Ex-
iratiqn of a Year. .
Priobe, (lobe bort fra) to de-
ert, run away from, (fit
Sædreneland) to run your
Country. (fit Regimente) to
defert from your Regiment,
Soriøbe, (fom Tiden) to run,
paſs away, go, ſide away, ex-
pire. (de hoie Bande forlobe
allerede) the high Flood de-
creaſes already, falls or low-
ers again, ebbs, runs or
fows F away. (ſom Blod)
H to be loft,
Soriøben, (ſom en Termin)
expired. out. (forfvunden
med Tiden) run. Nipt or paft
away. . i
derlsben, (i Kria) run away.
deſerted. roving. (f. Soldat
a Runaway, Deſerter.
løber, a Forerunner, Pre-
emfor, Harbinger.
) 247 (
Banghter to one. (fig) te:
ĩ
(oaae i Forlsvte) to
… Oech. forfake. (Spil, Viin)
*
—
Fo
Forlsbe ſig, (udmatte fig ved et
løbe) to tire yourfelf, wea
yourfelf with Running. ( fei⸗
le, begaae Feil) to transgrefs,
mistake, uvist an Error,
do amiſs.
Forlsbning, Deſertion, Run-
ning, from your Colours,
(Blodets) Lofs of Blood.
Sorløfte, Bail, Security, Su-
rety. Cautivn, Pledge, (gis-
re 8.) to put in Bail,
Forlofte fig, to overſtrain
yourfelf by lifting. '
Sorløftningsmand, a Bonds-
man, Surety, Warranter,
Sorløfe, to redeem, ranfom,
releafe, refcue, fave, deliver,
med Penge) to redeem, ran-
um,
Sovløfer, a Redeemer, Saviour,
Deliverer.
Forlsſes, to be delivered. (ſom
Barfelguinder):o bring forth
a Child, bedelivered of, be
brought to Bed with ir.
Sorlgsning, Redeeming, Re-
demptien, Releafing, Salva-
tion, (Barfelqvinder$) a
Woman's Delivery.
Sorløft, redeemed, releaſed.
(ſom en Barſelqpinde) deli-
vered of, brought to Bed with
a Child.
Horlede, (fade fig forlnde med)
tofay, utter, to hint, give
Hint, or to give ta under-
ftand, to fignify. (man hat
ladet fig fårfyde med) ir is
fald, or reported, a Report
goes.
Sorlydende, Rumour. Repert.
(efter Zorlhdende) according
to the Rumour. as the Ru-
mour goes, as itis talked or
reported abroad.
) Sorlyfte, tu delizht, divert,
entertain, recreate, (Gins
to unbend, cafe or re-
det -
—2 h the Mind. (fig) to di-
cert
Fo
Vbert Yourlelt to makernerry,
take vᷣour Pleaſure in, be de-
lighted, pieafed, cengented
or fa:isfred with. '
Sorlygelig, diverting, plea
tant, DA
Sorlyftelfe, a Delighe, Ples-
fure, Reereation, Divertiſe-
ment, Rejoycing. Relaxa-
tion».
Sorlvſtende, recreativa. di-
vertive
>» Sorm, 2 Form, Scheme, Mo-
del Pattern; Shape, Fizure,
Faſhion. (hos Bogtrykker⸗
Be) Form, (hos Hattema⸗
ger)a Block, (at ſtobe Guld
og Gølv i) in Ingot-M-uld,
Sormaae, (funne, være ifand
til) to beable or capable, to
e
have Power to effectuare a
Thing, be npe, to put it to
EfeX or bring it about.
(meget hos en Jerſon) to be .
in Favour with, be great
with one, have a great Hank
upon him. (mener hos Ken⸗
gen) to be great with or
fway with the King, (bos
een) to prevail with him,
(cen til noget) to prevail
with one for a Thing, pre-
vail, bring or diſpoſe. in-
duce one to do a Thing.
(Jeg formaaer ei at give bet)
Ican't afford to give it. (Je
vil giore bvad jeg formaaer
I will do what liés in my
— Power or in ma, . ”
Sormaal, un Aim. Object.
Scupe.
Sormæle fig, to eſpouſe. take a
8 Woman to Wif",
ormæling, Marriage, Epou-
ſals, Wedding. 5% "P
Sormænge, to mix, mingle,
. Intermix to admiæ, jumble
or blend ſomething.
Sormænget, inter:nist, min
gled,
1) 24 t
J
Rot mæt, fall, glurte
"Sormalifere fg, tot
fence or Exception at.
ill ør find Fault with,
malige,
Sormalitet, Formality
in Lew, Form, Cere
Formand, (Fnferer) a
.Diredor, a Foreman
man. (feet Embede)
cesſor.
Formane, to admoni
hert, ftir up, advife,
rage, perfuade to, (f
" og tiltale) to rem:
and reprimani, cor:
Sormaning, Admoniti
hortation. ($ormat
Tiltale) a Remon
Corredion.
Formanings⸗-Skrivel
en Menighed) a Mc
Sormaftelig, audaciou:
rarious, overbold, 1
dy» raf h, adventure!
turefome,
Sormatfteligen, temera
audacionsly.
Formaſtelſe, Temerit
dacity, Prefumptuc
Arrogance.
Sormaſtende, ſ. fo
ig.
Sormafte fig, to pi
make bold, to grov
tieus, to ventare, cor
take too great Latitu
too much Liberty, to
fumprueus, to dare,
too much upon you!
Sormar, (afen Bog) t
of· a Book.
Forme, to form,model.f
mould,
Sormedelft, becaufe
Means af. (formedel
Biftand) by rhe Asfift
God. ( formedelſt vor
le Venſtab) becanfe
ald Friendf hip,
EL
form eget, too much; exces
ve Ye ' ⸗
Sermeent, believed, ſuppoſed,
pretended.
Jormeentlig, ¶tebable pre-
fumed, * LÆR adverb
Sormeld, riges funadver ia-
hter. (ſom efter Lovenes 8.)
usthe Law direds '
Sormelde, to remember or
mention. to make a Remem-
brance orMention efaThing,
eens venlige Hilſen til fin
Ro remember one kind!
or remember his Kindnefs
to his Friend, to preſent his
Service to his Friend.
eldt, mentioned.
rmelig, formal, capreſs.
tan. legitimate, legal, (f.
&rflæring) a publicDeclara-
tion,
Formene, to mean, think, fup-
oſe.preſume believe, judge,
imagine. (findre, forbyde)
to oppoſe or hinder, to be
contrary, to be or be ſet
againit.
Sormening, Meaning, Sentj-
ment, Opinion, Preſumption,
Apprehenſion.
Formeere, (forøge) to aug-
ment, increaſe, inlarge,
multiply, im rovesli Grams
matiken) to form. (f. en Ord⸗
” Bag) to inricha Dictionary.
(f. en Proces) to clapa Writ
upon one's Back, ſue him at
Law.
Jormerelig,multiplicablesang-
mentable.
Formerelſe, Augmentation,
Amplification, Accesſion.
ormerende, augmentative.
væerer,an Augmenter, Mul-
tiplier.
Sorinere fig, to increafe, grow,
multiply, pullulate, (formes
re fin Øngel) to breed, in-
creaſe, mulriply,
) 249 (
Fo
Sormeret, incrtafed, augment⸗
ed, multiplied. .
Sormerke, te obferve, per
ceive, to discover, remark,
grow aware, be fenfible of.
Sormerbet, obferved, perceiw-
ed &c.
Sormiddag, Forenoon, (i
Formiddags) in chis Fore-
nnon.
Formilde, to appeaſe, ſweeten,
mitigate, allay, asfuage, pa-
cifys temperate, moderate,
qualify, modify,
Formildelſe, Asfuaging, Mi-
tigation, Moderation, Soften-
ing.
Sormildende, corredive, le-
nitive.
Sormildes, to ſweeten, foften,
be mitigated, appeaſed, to
relent. i
Sormildet, appeafed, mitiga-
ted, asfuaged &c. st
Formindſte, to diminifh, leg
fen, make lefs, to abare,
retrench, (fine Udgivter) to
retrench your Expences, (f.
Straffen) co mitigate the Pu-
niſhment.
Formindſtes, to lesſen, grow
lefs, to decreaſe, abate.
ſink.
gormindſtelſe, Formindſt⸗
ning, Decreaſe, Iinution,
Lesſening. Retrenching.
Sormindftende, diminif hing
c.
Sormindſtet, lesfened, dimi-
nif hed, decreaſed.
For min Skyld, for my Sake.
Sormode, to guefs, prefume
conjecture, fuppofe, opiné,
mean, think, ſuſpect, ex-
ed, imagine, hope. (jeg f.
faa) I hope fo. (jeg havde
f. mere Hoſlighed af ham) i
a
| do
conjeQural,
bvbie.
Formodentligen, apparently,
probably, in all Appea-
. Trance, likely.
Sormodet, conjeAured , fup-
pofed, thought, expedted,
Sormedning, Conjedure,
Suppofition, Guefs, Pre-
ſumption, Expedtation.
Sormørfe, to darken, ob-
ſcure, obtenebrate, eclipſe,
dim, offuſcate.
Formsrktelſe, Obſcuration,
Darkening. (i Solen) an
Eclipfe, '
Sormørkes, to darken, grow
dark, gloomy or overcaft,
be eclipfed,
Formramme, (hos Bogtryk⸗
feren) 2 Chaſe in a Prin-
tingprefs.
FSormſtærer, a Formcutter,
FSormſtærekonſt, the Art of
Focmcucring.
Formue, (Evne) Ability. Able-
ne s, Power, (Gods) Eſtate,
Means, Riches, Stock. Pa-
trimonv, Inheritance, (over
min formue) beyond my
Power.” han bar ſtorgormue)
he is ød | lined ør ftocked,
is an "le or fufficient Man,
Sormuende, able, rich, opu-
lent, powerful, (de meeſt
formuende Mænd) che lea-
ding Men,
Sormuenbed, (Evne) Ability,
Ablenels. (Sigdom Opu-
m. lence. Wealth, Riches.
Vormueſtkat, an Impoft on the
Eitates of the Subjects.
Sormular, 2 Form, ſet Form,
Precedent, Draught. For-
mality, Model,
) 250 i
"" had expeed more" Civility
of him, '
Bormodentlig ;
” guesfing, apparent, proba-
Fo
Sormularboeg, +]
a Precedent-boo
Sormumme fig; to
fe f, putena Mali
to mumm, go a
disguif: yonrfelf
Formumnset,, maik
ede.
$ormuur, a Bulwa:
uus) che
outward Wall,
Hormynder, a Guai
rators Truttee, |
Sormynderffab ,
fhip or Tuition
f hip.
Sornægte, f. forne
For nær, too near,
en Pige for nær)
Maid with Child,
Sornærme, to offen
injure, abufe, aff
judice, to outrag
Sornærmelig. offen
rious, rejudici
proachful. .
Fornærmelſe, Offer
ry, buſe, Wrc
rage, Affront.
Fornærmende, abu!
ous, hateful. (f. £
five Language,
Sornærmer, an offer
jurious Man,
Sornærmet, offende
e
For nærværende Ti:
ent, now, aft prel
Fornagle, to nail u;
Gun,
Fornagling, Naili
Spiking.
Fornavn, a chrifti:
proper Name.
Fornedre, to humble
debaſe, deject, low
or ſet one down. (
dervalue, debafe
to humble youri
ſtoop, cringe or 1
(|
«
Fo
Hornedrelfe, Humiliatioo,
Abafement , Lowering,
Stooping, Fall, Disgrece.
Sornevrer , humbled, caft
own,
Sornegte, to deny, unſay,
disavow or disewn a Thing.
(fin Religion) to apoſtatiſ
abjure ynur Religion.
Sornegtelig, deniable, what
may be ſenied. HEE
Sornegrelfe, Negation, Dis-
avowing, Disowning. Un-
feyirg, Denying. (Guds)
Atheiſm. Denier. Blasph
ornegter, a Denier. Blasphe-
s —* Swearer. (Guds)
Atheift, Renegado.
Sornem, eminent, celebrated,
con'picnous, of Note, Ac-
count, Diſtinction or Quali-
ty. pe
Fornemhed, Note, Diſtinc-
tien, Grandour.
Sornemme, ro perceive. appre-
hend, hvar, underftand or
lesrn a Thing. (faa Nyus
om) to get a Hint of. (føle)
to fe:l, be ſenſible of.
Sornemmelig, (folelig) fenfi-
ble that may be felt perceived
by che Senſes, perceivable.
Fornemmeligen, (foleligen)
ſenſibiy. palpably.
Sornemmeligen, principally,
preferably.
Fornemmelſe, the Senſe, Sen-
ſation, Perceprion, Appre-
henſion. (Folen paa) Touch,
Touching, Feeling. (Em⸗
ſindtligheb) Senſibiſity.
Fornemmende, ſenſitive.
Fornemſt, the prime, firft,
chieteſt principal, capital or
Head, moſt excellent, moſt
confpicuous or notable,
FSornsden, necesfary, need»
ful, requiſite, indispenfable,
) 251 (
Fo
. ve forneden) te wang
ar in Need n2 Thave deg
fornødne) to have a Compe-
tence, (vægte fig det fornob⸗
ne) to rob or abridge your-
felfofthe Neceſſaries of Life,
Sornøden, fornsdent, neces=
farily, of Necesfity,
Sornødenbed , Necesfity»
Need, Want, Indigence,
Sornsie, to content, farisfys
give Satisfaction, pleafe, ap»
peaſe, humeur, (betale)
to ſatisfy, pay, get or keep
one paid. (føelgde) ta di
vert, delight, recreate,
amuſe. (fig; todivert your
felf, ta be or make merrys
take your Pleaſure. (blive
tilfredsſtillet) to content
ourfelf,. be content or
arti<fied, A
Fornsielig, (noiſom) eafy te
be contented, content witl
lietle, frugal.
Sornøielig, (behagelig, glo⸗
delig) pleafant. delighktful.
delectable, amufing, recrea-
tive.
ornsieligen, pleafantly - den
s Lighefully. , M
Sornsielighed, Contenrednefss
Aptnefs to be content, Pru-
gality.
Sornøjelfe, (Tilfredsſtillelſe)
Content, Contentment, Com-
fort. (Glade) Rejoicings
Pleafure, Delighr, Divertiſe-
ment, Sport. (Lyſt, mas
bar til noget) Pleafure, De»
— (giøre fig en Fornoielſe
af noget) co take Pleafnre or
Delight in a Thing.
Sornølende, ſatisfactory, plea-
ing.
Sornøier, (tilfreds) eontent.
contented, farished, plea-
fed, (glad) glad, joyful,
rejoicing. i
Sovs . 4
=p
gg ) 252 ( 50
ø
Jornuſt, Reafon, Senfe, Un-
" derftending, Wit. Jud
ment, Discretion. (Loge
Prudence, (den ſunde) the
common Senfe, found Rea-
" fon, (det gaaer over Fornuf⸗
" gent) it is'beyond theReach of
Reaſon. (tale uden Fornuft)
to ſpeak neither Rhyme nor
Reaſon, talk mere Nonſenſe.
rnuftig, reafonable, witty.
iudicious, discreet, wife,
prodent, underftanding. (f.
CTreatur) a rationel Crea-
ture, -
ornuftigen, reaſonably, wit-
8 tily —— (tale f.)
to ſpeak Reaſon or very
good Senfe,
Sornufelære, Logic, Art of
Reaſoning. (efter Fornuft⸗
læren) logically.
Yormufrlæver, a Logician, …
ornufrmæsfig, rational, ac-
cording ta Reaſon
—ãA— a Reaſoner.
oruuftſſutnuing, a Syllogiſm,
Ratiocination. (falſt) So-
phifm, ”
Sersumntet, perceived, ob-
ferved, remarked.,
Sornye, to renew, make new
again, renovate, repair,
redintegrate. .
Sornyelfe, Renew , Renova-
tion, Reftauration, Redinte-
gration.
Sernyer, a Renewer, Repai-
er
is .
&oruvee, renewed, renovated,
redintegrated.
For nyelig, for nyeligen, for
neſſen, newly, lately, of
lace, recently, freſſhly.
Sor og bag, befare and be-
" hind.
'Ssrommeldt, beforemention-
ed, afarefaid, before or
aheve said.
Borotd, Refervatio:
tion, Clanfe, Pro'
ſtricion, Agreeme
ofition, prior Eng
med &gorord) upo
tion, with a Provi
ord bryde ingen
Contract makes rhe ]
Forordne Fto order,
ordinate, command
enjoin. (beſtemme.
int, deſtine. (fo!
—28 to appoi
Day. Cindfærte é et
to conſtitute, app«
minate, create. (fi
en andens Sted] to I
oOne in another's Pla
dicin) to prefcribe
Sororonende, conſtit
orordner, an Ord:
Dispofer,
Forordnet, ordained
tuted.
Sorordning, an Orde
nance, Edict, Décri
ſtitution, Regulatic
tute, AQ.
$or oven, above, in
perinoſt Place,
Sorødel, to lavifh, f«
disfipare, waſte, n
fpend lavifhly, dil
confume, make D
Fling all,
Sorødende, prodigal, |
lavilh., walte
Forsdelſe, Prodigalit
fufeneis, Lavilhnefs,
fulnefs, .
Sorøder, a Spendthrif
digal or wafteful Ma
Forsderſt, prodigal,
profuſe, waftefpl.
Sorøderf, adv, pro:
profufedly, lavif hly
Sorøde, lavifhed, ſqua
wafted.
ø
Fo
Sorøge, to augment, increaſe,.
add to, aggrandiſe, amplify.
exa ggerate.
Forsgelſe, an Augmentation,
Increafing, an Aggravation,
Exaggeration, i
forøger; an Increaſer, Aug-
menter, Amplifiqs.
forøges, to growf increale,
multiply, be augmented.
forøget ; augmented, incres-
fed,
Forsgning, ſ. Sorøgelfe.
rønffelig , deſirable, to be
Srønfter 4 deſired.
Forsnſtet, wifhed or longed
for, deſired.
ſoerpaa, before, afore.
Forpagte, (bort), to ferm,
leafe, let out, Jer to leaſe.
(tage igorpagtning) to farm,
take a Leafe, to farm, (til
"tredie Mand) to underleafe,
underlet,
Sorpagter, a Lesfee, Farmer,
(iom har at forpagte bort) 2
Lesſor. (paa enGondegaare)
a Farmer. (af Statens Inde
fomfter) a Publican, a Far-
mer of public Revenues,
Forpagtet, (bort) farmed out,
leafed or ler out. (faget i
forpagtning) farmed, ler to
farm,
Forpagtning, (til en anden)
Farming out, a Leafing out.
(til fig) a Farming.
Forpagtũuings⸗Contraet, a
Leaſe.
Sorpagtnings Gods, 2 Leafe-
Farm, Lands held in Blench.
Forpante, ſ. pandfætte.
Forpart, the Forepart.
Sorpiktet, (paa noget )extreme-
ly fond of, doting on it,
ſet or bent upon.
). 253 (
Fo
Sorpjuffet, put out of Order,
4 the Wind &c) rumpled,
fom Daar) dif hevelled, :
Sorplante, to transplant, pro-
pagate, generate, multiply,
increafe. (en færdom) to
fpread forth, propagate'a
Doctrine.
Forplantelſe, Forplantning,
aA Propagation, Transplan-
tation, Multiplication, Er-
creaſe.“ es
—e a Propagator,
orplautet, propagated, trans-
lanted. —
p
Forplantning, f. Forplan⸗
telſe
Sorpleje, to take Care of, te
nourifh, (. Pleje.
Sorpligte, to bind, oblige or
engage, impofe upon as a
Duty. (fig) ta engage, ob-
lige or bind yourfelf, engage
our Word.
Sorpligtelfe, Obligation, En-
agement.
Sorpligtende, binding, obli-
gatory.
Sorpligtet, bound, abliged,
engaged. (Jeg er forpligtet,
at giore det) I am in Duty
bound to do it, or my Duty
obliges me to do it.
Sorport, a Foregate.
dorpoſt a Forepoſt.
Sorprang, Foreftalling, E»-
grosſing.
Forpranger,
Foreſtaller.
Forpuffe, (ſom Salpeter) te
detonize, (chym. Term.).
Sorpufning, Detonation.
Sorqvafle, (forderve) to fpoil,
deprave a Thing, (forode)
to fquander away, fcatter,
disſipite, misſpend.
a Engrosfer,
Soravatlet, (fordervet) ſpoi⸗
mis 4
led, depraved. (foredt)
fp:
ST ag
gå) 294 (
fond, eonſumed,. ſquan-
"deråd
er AWRY. i
BJorqoafting , (Jordervelfe).a
Spoiling: Depraving, (Fots
odelfe) Wafting. Lavif hing.
go to calcinate Metal
with Atichfilver, Cc id 5:
Bin t alcinin
Se igen Vin Quichfilver,
orran a tore, toe 9 ro-
s vifion, Ahundence. (Krigs)
Ammunition (af Yygningés
Tommer) Materials, (havet
” lægge — røre,
eo orra to ig
ap" Store —ã (€
orraad af Vare) to have
seen "Stvek of —8
dities. (lægge for mange
Barei gorraad) te overſtuck
yourfelf, (have intet For
rᷣaad fifbage) ro be out of
Stock. (ſtaffe I gorraad) to
purveigh.
Foxrraade, (føre i Ulyffe) ro
betray. blow oneunr, (røbe
tv betrey, discover, deted.
disclofe,
Sorraadelfé, 2 Betraying.
Blowing up. (Reben) Dis-
covering, (Ulytte) a Mis-
chief, Deſtruction, Ruin.
Sorraadne, to rot. putrefy,
grow rotten, to corrupt.
Sorraadnelig,
corruptible, apt to rot.
Jorraadnelighed, Corrup'i-
bility, Aptneſs to corrupt
or rot
Forraaduelſe, a Corruption,
putrefaction, Putrefying.
Forraaduelſes Seber, a pu-
trid, malignant Fever.
Sorraadnet, rotten, putreſied,
corrupted.
Sorraadohnus eller Rammer,
a Storehouſe, Magazine,
Jorræder, aTraytor, Betrayer.
Opbager) a Diaæcoverer.
periſ hable,
Forreæderie, T vetehety; "Pals
hood. Perfidionusnels, Tre
fon, (imed Kongen eller Sæs
" brenelandet) Hightrea ſon.
Conſpiracy.
Sorreæderſt, treacherous. frais
”. terous, perfidious, falſe. €f,
Boreg an Asſaſin.
' €, 1 Fra irreſs. i
orrænfe, (forrælte, forfræfe
ke af Leed) to wranch, ſprain.
ftrain. overſtrain, dislocate
a Limb, put it out of joint,
to luxateg
Sorræntet; dislocated, overs
ftrained, . .
Boxrœntniug, Dislocatioa
Overſtra ining· Luxation.
Sorrage, (ftaae længere udb end
Øeften) to jur, ttick ont.
s bear om, project. J
orragende, jucting out.
Bielker) Antes. G
Sorrang, Precedency. or Tae
king place before, Superio-
rity, Preeminence,
Sorraſte, to overtake, furprife
to come upon vna wares, to
take napping, to ſteal upon,
ſeize unawares upon, i
Sorraſtet,/ furprifed, overse
taken, .
Sorraftelfe, Surpriſai.
orreden, ve, ridden, jaded,
oundered. (f. eg) a fonn-
dered Horſe. 9 2
Sorregne, to misreckon, tø
mistake in Reckoning, ”
Sorregning a Misreckvning,
orreiſe, to ſpenJa great Deal
of M ney with Travelling,
FSorrente, to rent, to pay Ufe
or Inrereſt for. i
Sorrentning, the Paying of
Irtereſt, Renting.
Sorrefte, the foremoft, out»
Mol,
For Reften, as for the Reft, for
the Reſt, what remains, finale
ly, te conclude, befides,
For⸗
"3 ) 285 ( Bø
ert gren tere
, til noget) Preroga-
p lege, erence,
læg, Bufinels, Occupa-
Affair, A&ion,; Agen-
Expedition $ Errend,
sagen) Commiskon,
King) Office; Charge,
ent. (have Forret⸗
Jo be eakert-up wich
s; beemploy'd"in, be
have Afidirs, be in
w> Action er Occupa-
vad man har under
*) a Talk. (derfomn
drretninger tillade det
Affairs allow me;
Bing) upon Bufinefs,.
, to perform» så, at-
, effed, disparch, fi-
execute, put in Effect,
cution, bring it about,
lone, performed or dis-
d. (Guds Tieneſten
riate. (have meget at f.
re much Bufinefs upon
lands, be taken np with
Bufinefs. (et Geſandt⸗
Budſkab, Erende) to
on an Ambesfage, Mes-
or Errand. (fin Nod⸗
to do yonrNeeds, (uds
ms Befalinger) to ex-
one's Orders. (ſit Cm:
perform your Office,
irge your Duty, to ae-
ourfelf of your Office,
tt, performed, dispat-
, brought about.
Nn, rent, torn, torn to
, tattered, ragged.
mhed, the Being in a
ed. Condition,
, (fig) to tire yourſelt.
tyoarfelf with Riding.
jeft) to override, jade,
ler a Horſe. (ride for⸗
9 ride before ene,
—** 'g Poftiljan, . -
orrig, former, foregoisge
” pøecedent, afitecedent,
—— lige). laft Ydar,
"former — * of 51 in
orringt, tø diminiſk, abate.
s —— **5
lesten/.ubaſe.Vfortlei r
morke) to —
ecelipſe. (f. i Ord) to æxte-
nuate, (f. cent Øre) to blab
er blemif'h one's Reputation
Mont imbåleCoiti,
g FRÅN Vesle, derne.
Sorringelfe, Diminution, Cege
" fenings Decreafing, Impairo
ing. 9)
Sorringes , te diminiſh, TØ
e
n,
Sorringet; diminifhed, abat-
== ed; he É
Sorrive, to rend, tear, tar
into Pleces, to tatter,- te
wear to: Tatters,
Sorrode, Cſom Sviin gier
Marken) to root, rake up,
Sorrsge, to ſmoke too musk,
Forruſte, fo ruft, grow ruttys
" to gather Ruſt.
Sorruſter, rufty, ruſted.
Forruſtning, Raftinefs,
Sorrytte, to remove, displace,
&ø
er disfdcate a Thing, put oug
ofits Place, put it out of O£-
der or into Confufion, (ef
£em) to luxate, put our ef
oint. (gens Concepter)- ty
Ik; fruftrate or confonnd
ene'sDefigns, to put one:out
of his Aim, put him out of his
Bias, dafh ont of Councå-
nance, ” (eens Hoved) ce.
put smiento an Ecſtacy.
orrytlelfé, Removing, Dis-
s placing. (et Lemé) Luxarion,
Dislocation. (Hovedets) an
Eeſtacy.
bor⸗
gå") 286 ( ⁊
orrykning, ſ. Forrykkeiſe.
orrykt, removed, put out of
its Place, (i Hovedet) crack-
brained, hairbreided,. foft-
. ”pated, crazy. (mine Con:
cepter ere forryfte) my De-
figns are confounded, baulk
ed. (old, ryggeslos) wild,
. roguifh, villainous, de-
bauched, (ſom e£ fem)
luxated, put out of Joint.
Sorfaale, to fole Shoes or
Stockings, furnifh them
with Soles. . i
orſaaling, the Soling. of
Shoes &. |
Sor fan vide," as far as, fo
ar as,
"&ovrfæde, (i eg Bogu) the
3 Frontſeat. (et løj —X i
en Vogn) a Cricket or lønfe
Scar in a Coach. (Forran
overſte Gæde) che Prece
dency, the chiei, uppermoſt
Place. (have Forjædet) to
prefide, have the Prece-
lency.
Sorfænfe, to fink, fubmerfe,
put into Water.
Sorfæt, Purpoſe, Defigzn, In-
tention, Intent, (faſt) Reſo-
lution. full Purpoſe. (med
to anagram
fer) .to trå
"to frensf poll
transport.
Forſage ⸗ (te
faint,-defpon
your Courag
disheartened
dejectod. (fe
to deny, refu
Sorjagelfe, 2 1
fing; Renqu
ing, Deſpe
Sorfaget, deni
nounced.,
Forſagt, (mc
ing, deſpai
disheartened
e⁊it down, ti:
(giore f.) to d
ten, dejedt, (
tinaget) unde
(arbeide f.)
Tak. (give
te give une o
Forſagthed, D
Fainthearted
ing.
Sorſal, an Anti
drawingroon
Forſaite, ro ov
much Salc in
g.) on Putpofe, out of De- Sorfamle, to
fign , defignedly , on ſet
Purpoſe.
Sorfætlig, wiiful. propenſed,
defizned , premeditated,
deſiberated.
Forſæetligen, forfærligviis,
" wilfully, pur oſe y, deli
nedly, deliberately,. advi-
ſedly.
— W'HFu'nefs,
erfærning, Com Boaftan. 15)
. an Anagram, (MWrammat.)
Metatheſis. (til Paut) an
Engagement. |
.gorfærte, (pantfætte) to pawn,
mortgage, dip. (Bogſtaver)
gregite. got
draw cogerhe
men) to call
convoke. (fi
come get or |
to meet, (
re'ort in gre:
Sorfaæmler, asſe
ed
Sor ſamling,
Cougregatior
Meerin»> ord
ther (Ræng
Crow Preę
a Drawing Re
vere) anAudit
ges) a Council, ge-
sfembly of Divin.s,
teres, Deputeredes)
reſs. (hemmelig, us
Conventicle Gkand,
eg) a Diet.
Crowd. (af Biſtop⸗
ynod. .
godag, &
gsfal, an Audience-
Meeting»
r.
a Prelude.
, aa Precentor, 4%
in aCathedral. (vœre
ad the Choir.
"1 Logica) the major
ion of a Syllogiſm.
too lace,
orſyne) to provide
nifh, procure,ftock,
rith. Gig til) to rely
raft in,
to err, be out, mis-
il, commit an Over-
Error, do amiſe. (der
forfeet endnu) no-
yet left undone, no-
neglected yet, no
st is committed as
orſeet er forſpilt)
it makes one då
by Overſight one
Game. (inden man
ig) before you were
Fie, (hun forfaae fig
fvangert Fruentim⸗
e mislooked herfelf,
an Error, Misrake,
it. Blunder” Slip,
en gvov 8.) it wasa
verſight.
forſonet) provided
ilet) mistaken, er-
to feal, put che Seal
ms Ccenfirm with a
0 ) 257 (
Folk)
hvem mener 9,
Fo
Sorfeglet, fealed, faſtened with
a Sel, .
Forſegling, Sealing
Wiſcen (Bare) to ſend,
convey away.forwardGonds,
dispateh them.
Sorſendelſe/dhe Sending, Con-
véeymg away of Goods,
Sorfive, the Facing, Frontis-
piece, Forefide, Fron, —
Sor fig gage, to facceed, ad-
vance, go on. go forward,
C(vel) to profpet,thrive,come
to a good Isſue. hrve a good
Succeſs. (hende ſig, fee) te
happen, fall out,
Sør fig have, (være beſtiafti⸗
get) co be bufy, employ?d,
taken up with, (have forved
fig) to have before yourfelf,
har for
der?. whom do you think
you ſpeak to?
Sor fig felv, privately, parti-
cularly, ſeparately, apart,
on one's own Account. a-
ſide. (ſom et for ſia feln) fo-
litary. (fætte for fig feln) to
fer apart, (tale for fiu felv)
to ſpeak by yourfelf. (gade
for fig felv) to go tv che
Houfe of Office, to do your
Needs, .
Sørfigtig, provident, cantious,
circumfped, prudent; heed-
u!,
Sorfigtigen, prudently. cir«
cumſpectly, providently &c.
FSorſigtighed, Prudence, Cir-
cumſpection, Cantiousneſs,
Heedfulneſs. Conſiderated-
neſs, Forecaft, (handle med
Forfiatighed, to så with Cir-
cumſpection.
Sorfifre, (forviſſe) to asfure,
aſcertain- certify, affirm.
make ſure of. (bevidne) to
prtoteſt. (et Skib, Huus) to
inſure a Ship, a Houſe. (fig
9 om
Fo
dm noget) to asſure yourſelt.
fecnre yourfelf, be ſute of,
(fig cenå
arreft, feize a Perfon, make
fure ofhim. take hold of him,
Sorfitrer (af Bare) an in-
gorſireet, asſured, ascertain-
el. '
Sorfifring, Asfurance, As-
certairing, Ascertainment.
(Gorgen) a Sarety. Securi-
ty, Pledge, (pad Gobs,
Ølib ic.) Infurance. (Ørivt-
fig) 2 Boni, (Pant) Pawr,
Serfitrings Éon vin, an
Infu:arce-Office,
Sorfikriugs Contract, Police
of Inſurance.
KForſikrihäs Penge eller Dres
mie, ſnſurance, Premium,
FSor filde, too late,
orſinke, to kæp, tarry, re⸗
s tard, ftay, make one ftay,
detain him. (ned Snak) to
amtife, keep a Bay. (fig) to
tarry, ftay, dally, loirer,
linger. (Tiden) to delay,
prolong or fpin out che
Time.
Lorfinbelfe, a Retarding, Tar-
rying, Delaying, Staying.
Forſinket, retarded, ftaid, de-
tained.
Sorffaane, to ſpare, exempt.
free, discharge, ſave, dis-
penſe with, excuſe.
Sorſt aanelſe,/ Exemption, Im-
munity, Privilege, Dispen-
ſation.
Sorffaanet, ſpared, exempt-
…— ed, freed, :
Sorffaaren, curtailed, mutis
lated , cut too fhort,
Sorſtaffe, to procure. furniſh,
provide. fupply. (fig) to ac-
quire, getor fupply yourfelf
) 258 (
erſon) to ſecure.
ge
with. (fig Ziobe
dtawChapmen c
Forſtaffer, a Pro
veyor, Prucure
Sorſtaffet, farni
cured.
Forſtaffuing,
Providing. Furn
yne.
For Skams Skyl
me's Sa«xe.
Forſtandſe, a Parap
men”.
Forſtandſe, v. to i
tify. mound, or
to intrench, fen
yourſelf.
Forſkandsning, a
m.ncInctrenchin
ot Breaftwark, (
fæfte og destige]
ment or Shoul(
er Covert in F
(med Palliſader
aPalarkaoraP
tification, made
Pales er Srakes.
Sorſte, to fpy, fe
enquire into. (1
ſtigate, ſarch
about, ger Info:
to examine. (ef
veſtigate, dive,
netrate into, fes
Sorffiæl, f. Forſti
For Sfiæmr, f. 8:
Sorffiære, to cut, c
disſect. cantle.
dervet) to ſpoil
ont, to Cut ſca
(hore. (ilde) to hs
butcher your Mi
Sorffiærer, a Carv
Sorffiærerniv, '
nite,
Sorfftæring, Cutt
ing.
Ference, Diftinc-
trficty, Diftance,
i diftingnifh,
difference, make
e. (der er in
seffiel) it isinfen-
me, the Difference
e or hardly per-
der er Forſtiel
r) there is aDiffe-
sen Man and Man.
ifferene, fundry,
veral, odd, vari-
ming) differing,
Sentimenss, (væs
) to diſſent. dis-
Fa contrary Sen-
xfiellige Menin⸗
i or Varie of
(forgiellige
ses,
differently, va-
verally.
Dø Difference, Di-
riety.
in jeſt, jokingly.
to lofe, forteit,
reglect. (fn Sas
ledt vourSalva-
bredit ta fink in
ofe it. (ens Cre⸗
me sCredic, make
'Gnftoffe) to marr
ne, to be the ſole
our Misfortune,
loft, forfeited,
orſende.
e Sorffimles, to
w mouldy, to vi-
ionldy, vinewed.
Mouldineſs, Vi-
Stisdinv.
embelliſh. beau-
ſet off, grace,
search, Inquiry,
, Secking after.
A
Bo.) 285980 an
Jorforpning, ſ. Skorpe⸗
færning. '
Sorffrætfe, to terrify, frighe,
fcare, amaze, ſtartle, ftun,
daunt. bugbear one, put him
in Fright, Maze ør Perplexi-
ty, to alarm. F
Sorffræffelig, dreadfal, hor-
rible, terrible, frightful.
horrid, dismal. hideous.
ghaftly. (nalmindelig) ſtran
e, marvellous, ſtupendous.
umaadelig fer) immenſe,
vaſt.
Sorftræffeligen, dreadfally,
horribly er
Forſtrækkelighed, Dreadfal⸗
neſs, Abominahleneſs.
Forſtrœktelſe, Fright, Fear,
Dread, Horror, Confterna-
nation, Aſtoniſhment.
Sorffræffet, affrighted, terri«
fied, alarmed. (blive f.) to
be affrighted, take Alarm,
Sorſtreven, ordered, written
for. (han bar forſkreven fø
til) he has obliged himfelf by
riting.
Forſtrive, Cfom Vare) to or-
Uer. write for, order by Writ-
ing. (een) to ſend one a Call-
ing by Letrers. (fig til, fore
binde fis til ſtrivtlig)to bind,
oblige yonrfelf by Writing.
give your Bond or Note. (fig
fil at betale) to give your
Nøte under your Hand for
Pay
Sorfrive fig, (ſtrive fil) to
. write wrong, to miswrite,
Forſtrive, (rive for) ſ. fore⸗
ſtrive.
Forſkrivelſe, (Forſtrivning)
a Miswriting, an Error
the Pen, -an Overfight in
Writing.
Sorſtrivning, (Haandftrivt)
a Bond, a Note under your
Hand an Seal. CBares) the
. lg
2
VER
h Kc" > Ad , i f-
"80, ) 260 (7 8
Order me Fioeds (from Tongue. (ha
abrord). det for fin Bro
Soren CORR TEE En ey conernin
Reicription, Order. (af Fris rſtyldt, dem
ve efter)a Copy.(en fæges) Sort (giengi
a Prefcription, rated, recom;
rſtud⸗ the Advance, the Sorffyldning
A ivancing of Money, the Compenfatior
Paying of Money in Hand "Sorflaae, (Tid
or before Hard. (Strædes i In, paſs awavi
res og deslige) a Disbhurſe- cupioy it €
ment, (giore 8.) to advance »… drive away Ci
Meney rca one, ,
Sorſtudoerſtatning, a Reim- Soaze Cane
burfement,
Forſrude, (ruineret ved Skud) sSorflane, (ſiaae
fhce, be
bettered, disahled. the Buſineſs,
orſtudt, (bekommet forud
s 14 dos paid —— ore ri
(forfaftet) reprobated, re- fpend yourfelf
jected.
orſtyde, (forkaſte) to reject, out, conſome
s så) throw or ANSÅ Thing by Working.
aways» to refuſe, deny, repro- Sorſlag, Propo
bare. (foragte) to disdain, Propoſition, €
ſcorn. —8 to abominate, tion. (fil et
deteſt. (fin Huſtrue) to re- fentation. (au
pudiate,divarce or pur away ropofe, make
our Wife. (giore Forſtud af otion.
enge) to advance Money Horſlag, (Klekke
to one, furnifh or ſuppl ciency, what i
him wi'h Money. (et Barn) Competency. (
to disinherit a Child, to leave 1) to fuffice, b
it to the wide World, (f. Sørflagen, fube!
opffode,fciu Kugler og Crudt) | crafty, fly.
ro wafte by 1 h: oring, Forſlagenhed, Su
Sorffydelfe, a Rejection, Re- ningnefs, Cra
probation, (en Huſtrues) a neſs.
Repudiation, Divorce, Forſlide, to wafte.
For Skyld, becaufe boͤf that, out or off (by
for this Reaſen, or this Ac- Pialter) to wes
count, (for din Skyld) for Sorflidning, che
thy Sake. ot a Thing
Forſt ylde, (fortiene) to merit, — walted,
deferve, deinerit. (giengiel⸗ Sortlime,ro make '
de) to remunerare, confider; (torfimet Mad
recompenſe, require, reward. Stomach.
(de have forſtoldt det for Forſmaae, to deſp
deres Sladder) they ſuffer fcorn, ll he, d
for the Lavifhment of their fuſe, rejedt.
Fo
Sorfiæaaet, deſpiſed, disdain-
ed. flizghted &c.
Sorfmædelig, disdainfal,
ſcornfol, vile. (ſtammelig)
ſhameful, ignominious.
Sorfmædeligen, disdainfully,
f(cernmlly, contemptibly.
So:fmædelje, Mocking, Dis
dain, Contempt.
Sorfæægte, to languifh, faint,
fønt way. pine away. (af
Gelt, Tør) co ſtarve witch
Hanger or Thirſt.
gtelfe, a Languif hing,
Languif hmene, Fainting.
maa, a Foretaſte, Preliba-
fon, Ancepaft.
Sora ulre, to crum, crum-
Fe
Forſuilde, to overreach. cir-
cumvene, cheat, gull.
forjone, (fom Gynder) co ex-
iate, atone for your S'ns,
formilde, forlige) co a
peaſe, pi opitiate, reconcile,
reunice. (fig med hinanden) .
to make your Peace with one
another, be reconciled.
Sorfonende, expiatory, propi-
tiatry.
Serſoner, a Reconciler,
vegoner, expiated, atoned
tr.
Sorſoning, Expistion, Atone-
ment, pᷣropitiation. (Forli⸗
gelfe) Reconcilation, Re-
newal of Friendf hip.
$orfoningsmiddel, (fom Syn⸗
her) Expiarion. (8. Forliig)
Accommodation. Reconci-
liation.
Lorſoningsoffer, a propitiato-
ty Sacrifice,
gerfonlig, expiable, exarable,
| reeoncileable, eafy to be re-
conc led,
berſonlighed, Reconcileable-
nefs, Di:pofition te rencw
Friendf hip.
) 261 (
Fo
Forſorg, Providence, provi-
dent or providential Care;
Cares -taking, Previfion,
Forecaſt, Precaution. (have
2. for noget) to tuke provi-
dent Care for,
Sorfove fig, to overfleep your-
e e
Sorføde, to fweeren, make
… fweer, duiicify, dulcorare,
(hindre, formilde) to miri-
g —F asfuage, eaſe. alleviate,
U
allay.
Sorfødelfe, a Sweetening. Dul-
cpration.
Sorſag. na Eſſay. Attempe,
Proof, Experiment, Trial,
Probation. (giore et 3. med)
cto mokea Trial of. (det er fun
et 8.) it is but 1358 det
komm̃er an paa et 3 ) it is but
a Trial, che Trial is all,
Sorføge, (prøve) to esfay, try,
atrempt, experiment, (vove)
”to hazard, venture, (alle
smmuclige Mibler) to attempt
al: Means po-fible, leave no
Stone unturned (f. fig, kom⸗
me ud iblandt golf) to try
our Fortune, (om man ert
ikket til noget) to try your
Abilities. (fig i Krig) co
try the Chance of War, te
take up the Trade of a
Soldier, (fig i noget) to
exercife, try your Skill in
fomething. (han er forføgt
i Verden) he is well prac-
ticed,exercifed,experienced,
verfed, or fkilled in the
common Courſe of che
World, he has got Expe-
rience of the commonCourſe
of the Worid. (f. alt) to
leave nothing uneffay'd,
&orføger , an Attempter, En-
deavourer.
orſogt, (erfaren) well ver-
Songs 'exercifed, pi actiſed.
ex-
bå 7
go) 26 ( Fo
Sorfpænte, Cfpændi
” erienced, verfed or fkil-
led, -
Sorfølve, to filver, do over or
lav over with Silver?
Sorfølvet, filvered, done over
witch Silver.
Sorfølving, Silvering,a Doing
over with Silver,
rfømme, to negledt, preter-
Sorø flight, miſs. lofe or flip
a Thing. (fig, forſomme en
god Leilighed) to Nip, ler flip
ae fair Opportunity. (der er nu
intet f.) all Things are fafe
ſtill. (Drengen er forſomt)
the Bo
wanted a good Tutor. (fore
fom ci Tiden) take Time,
while Time ferves,
Sorfømmelig, negleAful, ne-
ligent, remiſs, carelefs,
eedleſs.
Sorfømmeligen, negligently,
coreleſsly, fupincly
Sorfømmeligbed, Neglectful-
neſs, Remiisnefs, Carelefs-
neſs.
Sorfømmelfe, Negligence,
Neglech, Abſence of
Thooughts.
Sorfømt, negleded, ſlighted.
Sorførge, to provide for, make
Proviſion for, take Care of,
fupply, furniſh. (underhol⸗
de) to maintain, fupport, i
e
(holde vedTige) to conſerve.
Forſorger, a Maintainer, Pre-
ferver, i
Sorførgelfe, Proviſion, pro-
, Yident Care, Providing for,
Sorfpæude,(fpænde for ſtramt)
to bend, ſtretch or ftrain too
much, to over ſtretch or over-
ſtrain.
Forſpende, (Heſte for en Vogn)
to put the Horſes to or in the
Coach. (Heſte for Ploven)to
oke the Horſes to the
lough.
is negleded or has |
Forſpands Bonde,
0
over ftretched… ov
bent too much.
put to the Coach
Sorfpændning, c
ing. Overſtraini
Sorfpærre, to bar,
block or ſhut v
Forſpærret, barre
up.
Sorfpærring, Barri
ing or Shutting
Forſpand, aSer of
dray a Coach).
fifter med paa en
lays, frefh Hor:
liged to do hi:
Day's Work wit
Horfes, *
orſpands ·z3eſte
s fes, Relays. —
Sorfpil, the Prelu
. e.
Forſpilde, to lav
vaſte, deftroy,
Lykke) to marr
tune. i
rſpitdt, wafted,
ovfpille, to play
by Gaming.
Sorfpife fig, ta <
clog your ſtomacl
Sorfpøg, (Omen)
ing, aPrefage, (
tent.
Sorfpgøge, to omi
tend.
Sorfpørge fig, ta
quire arter, or at
form vourſelfabo
an Enquiry afte
for meget) to afk
Sorfpørgfel, an En
mand,
Sorfprænge, to ove
ftuff coo -miteh,
clog. ſurfeit you
Fo
Forſpring. a Running before,
an Anticipation Start, (face
Forſpringet for eea)to ger the
Start of one, to anticipate
him, i
Jorſtaae, (indſee) to under-
find, cCompr.hend,” cun-
ceive,apprehend or perceive.
(de, kunne, fordage flg
Ma) to know, underftand,
ve a Skill. be fkilled in a
Science, ( forſtaae fig paa
€) to underftand Horfes,
boere, faae at vide) co hear,
rn. perceive, ger Noticé,
acquainted. (fom jeg bar
—— det as! heard or ur -
" derftood. (ban fotſtaaer fig
got derpaa) he is very govd
at it. has s good Genius thie
Way. (ieg forfader mig ikke
deepaa) it is a Thing vue of
my W y» I cannot tell what
te make of it, (et Ord, fore
Klare det) to explain, ex-
Pound, interpret a Word,
now-ahe Interpretation of
it. (binanden)to underftand
one another. have & ſecret In-
telligence virh, to pla
Booty, juggle, (give atf.)
ko fignify, intimate, hint,
give to underftand, acquaint
) 268 (
Prevarication.
Fo
ning, (lade fig f med) togive
a Hint,to hint,to utter (femte
melig f. fg med Contrapar⸗
ten) to prevaricace, -(fore
ſtaae fom et Pant) co lie
unredeeme
Sorſtaaelig, intelligible, clear.
diftind, plain, articulate,
perſpicuous.
Sorftaaeligen, intelligibly, dis
finly.
Forſtaaelighed, Intelligible-
neſs, Clearnefs, Perſpicui-
ty.
Sorfaaelfe, Intelligence, Une
derftanding , orreſponm-
dence, Harmony, Accord,
(temmelig) Conſpiration,
Plot, (med Contraparten)
(leve i god
8. med een) to hve in good
Unde: ftanding ør Harmony
with one,
orſtaale, to fteel, temper wirh
—8 underftood &c.
teel.
orſtaalet, ſteeled.
orſtad, a Suburb.
orvrftærEe, to inforce, ſtrengeh
en, fortify, make ftrong,
to rginforge, to recruit. (fig
o gather Strength, grow
ronger.
one wrh, make known to. SorftærEning, the Strengthen-
det f. fig)ie is to be under- . ing»Supp!y, Reinforcement,
ood oſad. orle⸗
or ſupp (hy
des Bal jeg f. det gt is
"the Meaning of it? (det er
et f.) chat is ta ſay. (f. at J
leverer mig det igien) upon
Condition or provided, that
lår render it me again.
bet forfader jeg ei, det vil
ſeg et vide af at fige) I don't
approve of or conſent to it. I
donꝰt agree to ir, (lad os ret
f. hverändre) let us agree
upon plain Terms, we muft
ear our Bargain, we muſt
temove all doubtful Mer»
Support, Recruiting.
ævn, ſ. Forſtavn.
orſtand, Underftanding, In-
tellect. Intellectuals, intel-
ledual Parts, Wit, (Be⸗
greb) Conception. (god na⸗
turlig $.) Mother-Wit. com-
monSenfe,good Underftand-
ing, Capacity, Brain, Judg-
ment, wirty-Mind, ſaga-
cious Spirit, (Forſtand, man
tager et Ord 1) an Accepta-
tion, (Meening) the Senſe,
Meaning, Sentiment, Signi-
fication, (det gaaer over min
Fo ) 264 € 30
g.) itisbeyond the Reach of
my Underftanding or Brain,
god 8.)a right Judgment,
flet 8.) Dulneſs of Wit. (je
kan ikke faae nogen 8. hera
jt is meerNånfen(e. (han har
ikke faget den rette 8. dera
he has put & wrong Interpre-
tation or Conftrudion upon
it. (gaaefra 8.) tolofeyour "
Wits, (være føg 8.) to be be-
files yourfelf, be vut ofyour
Wirs, (dette er den rette 8. af
Dette Stykke) this is the frue
… Senfe af that Pasſage.
Sorſtander, an Overfeer, Sur-
T yzyor, Inſpector. Intendant,
Snperintendant. (for et Col⸗
legio) a Head, Prefident ofa
Callege. Cior en Kirke) an
Elder or Lay-elder of a
Curch. (Fattige) an Over-
feer of the Pøor,
Jorſtanderſtab, an Admini-
ftration, Inſpection, Super-
intendancy,
Forſtandig, underftanding,
knowing, wife, prudent, ſa
gacious, judiciaus, 'capeble,
discreet, adviſed.
Forſtandigen, rationally, wife»
ly, judiciously, discreetly.
a dviſedly.
Sorſtandighed, Senfbiliey,
Prudence, Wisdom, Discre-
”… tion, Advifednefs,
Sorſtavn, the Prow, the Fore-
part of a Ship,
orſtege, to roaft ton much,
orſtemme, to put out ofTune,
to untune.
Sorſtemt, untuned, ont ofTune,
disſonant. discordanet.
Sorftemmelfe, the Untuning,
Disfonance, Disharmony of
the Strings of 4 mufical In-
ſtrument.
Forſteene, to petrify, turn into
Stone, .
Forſteenelig, that
ned intro Stone,
Sorfteening, Perri
trifying, Turnin
Forſtige fig, to cli:
(iStuderinger) !
yourfelf, J
Sorgtitte, to hic
abfcond, (fig) t
ceal yourfelf,to a
or ſſculk.
orſtikning,/ Con
orſtille fig, to fe:
ble, disguife yc
Forſtilleiſe, Di
Disgufe, Prete:
Colour,
Forſtiſſer, felgned,
Sorftoffe, co obd
herden,
FSorſtokkelſe,
Hardening, Ob
Forſtokket, obdu
nate,
Soritofper, the ]
tes,
Sorftopning, the B
ed up, (Bindſe
tion, Conſtipat
Sorftoppe, to ftop
obitrud. (Livet
pate, bind,
Sorftoppelfe, ch
Stoppage. Opp
vets) Conftipati
neſs Obſtruction
af Snue) the
the Noſe by aRh
torvets a Suffvea:
ing. (Urinens)
Sorftoppende, coft
tive, ftyptic, o
Sorftopper, ftoppe
Com Livet) conf
f
ructed.
Sorftøde, to caſt
off, to drivg hin
Jo ) 265 (
"pel him. (fin Huftrue) to re-
podiate your Wife, (fra fit
Sted) to displace, remove
from its Place. (fløde forder⸗
vet) to beviſe.
Sorgtødning, (Huſtrues) Re-
pudi.ation.
Forſtsdt, coſt out or off, ſhut
our. (forffudt) repudiated.
Eea ſit Sted) displaced.
rre, (gøre ſtorre) to
magnify, aggrandize,ampli-
fy, exaggerste, aggravare,
Feeſtorrelſe, Magnifymg. Ag-
grandizing, Åuginengation,
Etargeration,
Sorftørrelfesgias, a Magnify-
ingglafs, a Microſcope.
øve, to reduce'ro Daft,
. ætte, (forrænte) to
ftrain, fprain, put out of
Joint, dislocate, luxate.
orſtrække, (forderve ved
Gtrœkning) to ſpoil Stuff by
ftrerching it too much, to
overftretch it, .
Sorfrætte, (forſtyde Penge)
to advance Money to one,
farnifh or fupply him with
ie.
Forſtræekning, (med Penge)
an Advance, ( Furnif ing
or Supplying with Money.
Horſtrækuiug, (af Led) 1
- Sprain,. Dislocation.
Sorkræfning, (Fordervelfe
sed Gtræfning) a Over-
ſtretching. a Stretching too
much.
Horſtrakt, (med Penge) ad-
vanced, furnif hed, fupplied.
Forſtrakt, (ſom Lemmer)
ſprained, dislocated. (fon
gen) overſtretched.
Forſtrand, Sea-or River-Side,
Sea-Shøre, Shoreor Strand.
Forſtrands Ret, the Admiral-
3 of a Coaſt, the Law of
reck and Salvsge,
Forſtyrrer,
Kor yrret ;
Fo
Fobſtue, an Entry, Porch,
Antichamber.
Sorftumper, curtailed. maim-
ed.
Sorſtykte, che Forepart of a
Thing. (paa en the
Front of a Waiſtcoat.
Forſtyrre, ( foruroelige) tå
trouble, interrupt, difturb,
diquiet. (Glæden) to difturb
one's Joy. (en Gamtale) co
trouble aConverſati ode⸗
lægge) to demaliſh, fubverr,
deftroy, raze, lay waſte. (om
Stad) to demolifh, rage %
City, (cen i fin Sale) to in-
Sorftyrcelig, whar may be de
orſtyrrelig, what may be
ſtructed år deſtro —3.
Sorſtyrrelſe, Trouble, Inter-
ruption, Disquiee, Diftur-
bance. (Ødelæggelfe) Demo-
lition, Deſtruction, Everfion,
Subverſion. .…
orfterrende, deſtructive.
an Interrupter,
Perturbator. Diſturber. (Ps
-drlægger) Demoliſ her, De
ſtroyer. i
Cforvirret) trou-
bled, diſturbed. Gødelagt2
fubverted, demolif hed,
Sorfupper, (fordruffen) cra-
pulous, drunken, intempe-
rare,
Sorfufre,. to fugar, ſweeten
wich Sugar, (forføde): to
fweeten, aſſuage.
Sorfulten, hunger- ftarved ;
ftarved, famif hed, fharpfer.
with Hunger,
Sorfvætte, ſ. ſvække.
Sorfværge, to abjure, for-
fwear, renounce by Oath,
deny. (fig) to perjure, for-
fwear yourtelf, be forſworn.
Sorfværgen, (Forfværgelfe)
Abjuration, For(wearing:
(Mecnederie) a Perjury.
| Sorg
Fo
Sorfoerger, "an Abjurer.
(Meeneder) a Perjurer.
fvar, 2 ence, Protec-
tion, Guard, Pa-ronage, or
Shelter, (for Retten) a Ples,
the Pleading of a Caufe,
Sorfvar, (Forfvarer) a De-
"— fender, Protector. Asſerter.
Patron, Advocate, Apologilt.
Sorfpare, to defend, maintain,
patrocinate, protect counte-
nance, to ftand in. Defence
for, to ſtand up for,
"Sorfoarende, defenfive, apo-
togetic.
orfvarer, ſ. Sorſvar.
rſvaret, detended, måin-
tained &c.
Forſvparlig, juſt, ſaficient,
excufsble;warrantable, maln-
tainable.
Sorfvariøs, Uefencelefs, un-
" armed, ungtarded,
Sorfvarsforbund, a defenſive
Alliance,
Sorfvarstrig, a defenfive
ar,
Forfvarsmiddel, a Preferva-
tive,
Sorfvarsffrife, an Apology or
" Writing in your own De-
fence.
Sorſvarsſtand, Poſture of De-
fence.
Sorſvarstale, an apologetical
Oration.
gorſparsvaaben, defenſive
Weapons.
Forſveen, ſinged, parched,
fcortched ur aduſted.
Sorføie, to ſinge or burn flighe-
ly, to ſcorteh.
Sorſvinde, to disappear, eva-
nifh, vanifh away, be loft
to View. (fom Tiden). flide,
flip away. (ſom Penge) to be
fpent. lavit hed. (blive mas
ger) to grow lean, fall away,
9 266 (
Fo
Forvindelſe, Disap
Forſviret, crapulous,
fick with Intempe
Sorifvoren, abjured, 1
(meenivoren) perj:
Forſpunden, disappe
tu "he View.
Sorfør, Providence.
feelje) Forcũght.
fe) P.ovifion, S
with Neceſſa ies,
Soriynde fig, to ſin
Sorfyn ve" F
yno, to provide
furnih. procure, ſt
fupply him witch, (
diaut) to (upply v
tuals, .to victual.
cen med læder) to
. in Ciothes, furnih
them, ,
—88 a Provider.
jorſynet, provided,
ed wieh &c.
Sorfynlig, Proviſion,
ing. (med Levnet
Vidtualling.
Forſyning, careful, (0
heedtul, ” faving»
thrifey frugal.
Sorfynligen, fparing
golly, wirh -Econou
Forſynlighed,
Heedfulneis,
Economy.
Fort, (hurtig, haſtig)
wiſtly nimbly. ſpees
(videre) further on.
orward, (et Stykke
a continual CqQurfe,
Sort, interj. come on (
cone along, come a.
go, get yon gone.
Sovrabe, ER. lofe, ſo
fufter the Lofs, Wan
ſence of a Thing,
Fortabelſe, Forfeitur:
Perdition, Damnatio
der Eres og Godfe
belje) under Penalty
(|
Cart
Spar
80
nour und Eſtate.
Fortabes, to he loft, to pe-
rifh.
Sortabe, loft, periſ hed. (bes
fortfe£) dismay'd, aftonif h-
ed.
Sorrælle, to tell, relate, re-
—* (med alle Omſten⸗
dicheder) to partieulariæe.
(hrtæde Eventor) to tell
es
ries.
Soertæelle, Ctælle feil) to tell
amiſs, to fail, be mistaken
in Telling.
Sortællelfe, ſ. Fortælling.
Sortæfler, a Relater, Teller,
he that relates or tells 2
Story.
Sortælling, Sorrælning, Re- .
letion, Report, Account,
Recital, Narration, Narra-
tive.
Sortæl in asmaade, Way of
relating, or telling a Story.
Sortænder , Foreteeth.
Sortænte, to ſuſpect, mistruft,
tear. (tage ilde op) to take
ill or amifs, what one does,
be disgufted, displeafed or
offended with it, to blame
—* i fufpeAful, d
ukelig, fufpeAful, dis-
truftful, s fufpieious, jeal-
ons,
Fortæntelſe, Sufpicion, Jeal-
ouſy. Diſtruſt.
Sortænfe, ſuſpected, diſtru-
e
Sortære, to conſume, eat up,
wafte, ſpend. (forøde) to
disfipate, waſte. (fuge) to.
devour. (fortære ſom 300)
. to conſume. (fom Skeede⸗
vand) to corrode.
Sortærelfe, Fortæring,
Confumption, Wafting of
Commodities, (for Natte⸗
) 267 (
feiting or lofing one's Ho-
Fo
leie og &ortæring) for &
Night's Lodging and Vic-
tuals, (af Gkeeedevand)
Corroſion.
Sortærende, conſuming, de
vouring, (fon Skeedeband
corrofive, (ſom Logedom
ahſorbent..
—8 a Confumer, Wafter,
ortæret, conſumed, devour-
ed 2 walted.
ortæring, f. Sortærelfe,
ortag, the Houfet-Eves' g
Penthouſe.
Sottale, ſ.a Preface,Preamble,
preliminary Discoatfe, Pro-
og , :
Fortale, (tale ilde om) to ca-
lumniate, (lander, bitre,
afperfe, traduce or derra&
one, fpeak evil or decry,
wound, blemifh, obfcure
or blaft one's Reputarion,
to oaſt an Afperfion or Blev
mifh upon one's Honour.
Sorrale, (tale for en anden) te
recommend one, intercede
$ for er "CO t ) c
ortaler, (Bagtaler) Calum
niator, Slanderer, Backbi-
ter, falfe Afperfer,
Fortaler, (ſom taler et Ord
for en anden) an Incerces-
or.
Sortale fig, to flip with your
Tongue, fpeak a Word i
miſs.
Fortalt, (af fortælle) told,
related,
ortand, an Ineiſory, inch
five Tooth.
Sortdrive, co drive, put for-
ward, pufh on. (fin Heſte
to fpur a Horſe. (foriage
to chafe away.
Fortegne, ta note, mark, re
gifter, table or record femé-
thing,
.& ) 268 ( Zo
thing, (hver King for ſig) to Sortie, to conceal,
fpecify or particularize,
lſe, 2 Specification,
Deſignation, Particulari-
. æing. (påa Bøger ꝛc.) 8
Catalogue. (paa forfendte
Vare) an Invoice. (over
Sods) an Inventory,
-Sortfare, (blive ved) to con-
tinue, perfevere, perfift, go
om proceed. (reiſe fort) to
continue, fet forth on your
ourney, forward it, travel
rther. (faaet Fremgan
to advance, go forward,
Cmed noget) to purſue.
"proceed with.
Fortfarelſe, Sortfaren, (i
noget) Continnation, Perſe-
verance.
arende, continuing,
perfevering, proceeding.
ortgaae, (gaae fort, gaae
S ser for fig) to advance, fuc-
ceed, make Progrefs, go
en or forward ,. to be for-
wgrd, proceed,
ortgang, Progrefs, Succeſt
— ——— — Ad-
vancement.
ortglide, to glide along
Sorg forward by gliding. '
Sorbielpe, (cen at undilve) to
further, aid, help or asfift
ene to eſcape. (gen i fin Per
og Næring) tro promote or
further one in his Way er
in getting his Livelihood,
Fortjage, to chafe away.
Sor Tiden, before the due
Time, untimely, prepo-
fteraus!y.
Sov tidlig, nnfcafonable, pre-
poſterous, premature.
or tidligen, too carly, un⸗
⸗ feaſonably.
or ſecret, fuppr
over in Silence, (
to omit, fuppre!
Sortielfe, Conceal
presſion.
Fortjene, (forſtkold
rit, deferve, deme
. der yourfelf wørtl
thing. (ban har f
af fit Fadrenelar
ferved well of hi:
he obliged it, he
ood Turn, (v
hverve) to gain,
earn, acquire,
to earn your Breac
Livelihood, (bal
tiene fit Brod hot
være) he can live
Ground in che Wo
€) to earn Mon
ortiener en Rolr. c
he earns or gets 4
a Day. (der er in
tiene ved det?e) by
gan or win noth
yields me no Profi
to no Account to
ham faae, brad bo
itent) ler him have!
Sortienende, deſervi
torious.
Fortieneſte, (at Mal
tient) a Merit, Dea
ſert. (hans 8. er be
Verden) his Worrh
sbroa1, (min dag:
daily Getting or
whar I get every D
bour and Induftry.(
Cain Profie, Advan
ter &.) defervedly,
irg to Merit,
Hori tenbed, Silence,
Concesling, Rele)
Fortient, (forænlot)
deferved, (em vel f
a Man of Worth, ac
Man, (giore fig f.)e
go
gender yourſelf worthy.
(giore fig f. af een) to oblige
one, to deſerve well at one's
Hands, (fan fif fin f. Løn)
he got his Deferrs, -
Sortier, a Disfambler, re-
ferved Man. '
Sortiet, concealed, kept, ſe-
errt.
fortigcation, For⸗ifieation.
(Zoeetiũñcationstonſt) Fortifi-
cation, military Architec-
tære,
fortificere,. te fortify, f. bes
e.
Jox til, before; from beføre,
in the Front, DN
Sorringe, to agree, contrad,
bargsin Covenant. (fig Ar⸗
bende) to undertake a Work
the Taſk.
ment, Cønvention,
forringer, agreed &c.
rrimne, to tin, do over with
Tin.
rtinuet, tinned &c.
tinning, Tinning,
ortkomme, to go or pafs on,
proceed , advance, ger for-
ward, ſucceed.
Forterybe, to creep along, get
forward by creeping. (blive
%ed at frybe) to continue
Creeping,
Sortlæfe, to continue read-
ing.
Fortlobe, to run away or on,
to continue your Courſe.
for to Yar ſiden, two Years
wg0.
Sortog, Footway.
hortogoſteene, Flagſtones.
Sortolde, To pay Toll, Duties,
Cuftom of Goods,
gortolfe, to interpret, ex-
pound, explain the Mean-
ing of,
) 269 ( Fo
Sortolfer, an Interpreter,
Expounder, .
Sortolkning, Interpretation,
Expounding.
votgeie et Skib, to moor a
ip.
Sortsining, (et 68158) the
Mooring of a Ship.
Sortoiningsplads, 2 Moor-
ingplace, .
Sortørne, to offend, wrong,
injure, abuſe, affront, irri-
tate, anger, provoke, exa-
ſperate.
Sortsrnelſe. Offence, Affront,
Provocation, Anger, Dis-
pleaſure.
Fortornende, offenſive, inju-
rious, affronting.
— an Offender,
ortornes, co be offended, be
angry, fall into Pasſion,
take Per gt,
Sortornet, offended, sbufed,
injured, affrented,
Sovtørre, to dry, dry up,
(ſom Golfen) to parch, ſcorc
Tudtorre) to drain, dry up,
Sortørrelfe, a. Drying up or
Draining.
Sortørres, to grow dry, be
come dry, parched, fcorch-
ed, (udterres) to be drain-
ed up. (ſom Græffet) "oe wi-
ther, (fom Træer) to wither
away, grow arid, faint or
dead,
Fortarret, dried up, wither-
ed. '
Sørtøve, to tarry, ftay or wait,
to ſtand trifling or loitering.
med) to retard, delay, de-
er, procraftinate,
Sorte velfe, a Stay, Stop>
Delay, Tarrying.
Sortøvet, retarded.
Fortpakke fig, to rerire, with?
draw, s
ort⸗
ø
Fo
ante, f. forplante.
ortræd, Trouble, Vexation.
eafinefs, Discontent, Spite,
… Endignation, Affronr, Fret,
Affliction. Grief. (giore en
- 8.) to croſs one, teaze, vex.
) 270 (80
FSortrængte, di:
Force,
" Mærtification, Chagrin, Un- Sertræffelig, excel
gious; exquifite,
rarc, rarely good
på ticular, admir:
choice, fuperion:
plague. Chagrin him, to put Sortræffeligen, «
im co Trouble or into
Dumps, to gall him. (fan
gioede mig det til 8.) he di 1 be
in Spite of myHeart orTeeth,
(giore cen for $.) to cauſe
one a Heart Breuking.
Sortråde, (Skoe, gane dem
fordærnet) to tread down
your Shoes at the Hecls,
Gorsrædelig , fortræden)
croſs, froward, fullen, pee-
vilh, furly. (befværlige kied⸗
fommelig) troubleſome,.
vexatious, plaguy, tireſome.
tedious, wesriſome, loath-
ſome. (et f. Menneſte) a crofs
Man, a Plague of a Men, a
farly, dogged, peeviſh,
unpleaſant Man, (være f.)
go be displeafed, vexed, to
fret. be in a great Fnme. be
ina Fret. (giore cen f.) to
fret, provoke one, incenſe,
irricate him. (f. Mine) a
four, crabbed Look. (giore
f. Mine) ro contract, knit.
Your Brows. (f. Proces) a
vexatious Lawfuir,
Sortrædeligen, tediously,
frowardly.
Sortrædelighed, Tediousnefs,
Trouble, Grief,. Vexation,
Spite.
Sortræden, morofe, peeviſh.
four, fretful, of a crabbed
Look.
Sortrænge, to work or force
one out of his Poſesſions or
Place, to displace, to force
one to quit his Place,
Sortrængelfe, a Displaciag.
eminently, in a
Degree,
Sortræffeligbed, ]
Eminence, Pre
Superiority.
Sortræfte, to depa
or remove your
Place, to withdr:
or travel further,
Sortreiſe, to go aw
part. (forsætte ;
continue or ſet for
Journey, to forw
travel further or :
Sortride, co ride
ther,
Sortrin, a Preceden
gative, Preferenc
nence, Prime-
Superiority. (Fo
en Ercditor bar for
a Priority, (en
Seniority. (give &
give Place, yield P
yield rhe berter ti
de en Ting Fortrin
den) to preter one
for another. (deri
give ham Fortrin
that he is to be
for this I give his
cedence, in this ]
er ſurpaſſes mẽ.
trin) to excel, o
afs, to have the
Crom bar Fortrin)
precellent.
Sortrinlig, fuperio
lent. preferable;
egregious, (egen,
fingular, particu.
—
*
Dø "Excellence,
' y Prefer able-
noget) to make
f. to truſt or in⸗
ith a Thing, put
—8 org
arge. (Hg) tru
pufe your Truft
ce in, to Confi 'e
depeni on. (fig
lade fig til). to
»pen your Mind
unboſom your-
. trufty, confi-
t pad. in ruſted,
tø ones Charge.
familiar, confi-
intimate. (for,
a Boſom-friend,
eaterony. (giore
3) to familiarize
ntract Familiari-
cor fidently, fa-
reely.
lg Familiarity,
intimate Friend. …
"troeligbed ſagt)
i the Roſe. (tale
jbed) co (peak
: famtli-rly,
delighed til een)
, Or repufe Con-
me. have Con-
im. (man bar til
lence.
the Van, Van-
erunners, Fore-
. vexed, dis-
fnded. (til hvad
ile) av re, un-
thtol, fluggifh,
ing » dul
, Anger, Vexa-
nation, Spite,
Arbeide) Aver-
fe ) 27 ( Fo
fenefs, Wearinefs, Relndtam
Cy» Repugnancy, Duinefs,
Sortrøfte cen paa noget, to
give one fair Hopes, e
him truft co or ſome-
thing, put him in Hopes or
Expectation of it. (fg paa
noget) ce truft or confide in,
repo'e or put Confidence in,
(forlade fig paa) tørely or
depend upon. (fig til) te he
cenfident, ——ã— fil) r8 he
Sortrøftning , Truit, conſi-
de; c-, C(m u helegortroun ng.
er til fam) My wholeDepen=
dance is upon him.
Sortryde, to repent a Thing or
of a Thing, be ſorry fororef -
it, to regret, rue it. relent.
(paa noget) o refenr, be offen-
ded at, to ftomach it, cake
Excep:ion st, (miéunde) to
envy. grudge or be jealous of.
Sortrydelig paa, displeafed,
off. n Jeſ. reſenting. repin-
ing ar. (uusundelig
vious, grudging or jeslous,
" Sortrydeligen, out of Spire,
in a Pet, in a Fret, with an ill
Wall. (misundeligen) ene
viously, grudgingly.
Sorevydelje, Displeaſure, Diaↄ
fatiſstaction. Reſentment.
(Misundelſe) Envy. Jealou-
"fy, Grudge, (Anger) Re-
pentance, Peniser.ce,
Sortrydende, penitent, res
penting.
Fortrykte, to advance, fer
forward, fer forth on your
Journey.
Fortrykte, (undertrokte) te
grieve, oppreſs. (af fin Eieu⸗
dom) to work one our of his
Posfesfion, (trykte for færtt)
… to prefs teo hard, to crufh,
(tesfte feil) ru misprint.
FSortrykkelſe, Undertrykkelſe,
Oppresſion. (en Fods) che
Gru hing of a Fuo:.
i or⸗
) en- .
Fo
Forreylle, to enchant, bewirch,
charm.
ortryllelſe, Enchantment,
Bewic-hing, Fafcination,
(Fortryllelſes Fordrivelſe
Disenchantment.
Sortryſler, a Sorcerer, Wizard,
Conjnrer.
Fortryllerſte, a Sorcerels,
Witch, an Enchantrefs,
Sortrydlet, bewitched,
chanted.
Fortſætte, to continne, pur-
" fue, profecure, carry on,
(fin Reiſe) to continue,
purfue your Jeurney, for-
ward it, travel along.
Bortfættelfe, Concinuation,
Continwance, Purfuit, Pro-
ſecution.
ortſejle, to fail along.
ortſende, to ſend away, to
forward, dispatch, convey.
Sortſtaffe, (jage bort) to
chafe away.
ortſtikke, (. farefende.
ortſtride, to go, ftep, pafs
advance,
en-
on or forward,
proceed.
Sortſtrive, to write further,
go on writing,
Sortſtyde, to Thove, pufh,
thruft along or forward.
Fortſpille, to play on or fur-
” ther, go on playing,
Sorttrætte, to continue your
Journey, march, travel fur-
ther. (trætte fort) to pull
or draw further,
Sortuſte, to exchange, barter
truck, chop or ſwop.
Sortuſtning, Exchange, Bar-
tering, Trucking.
Sortvandre, to continue your
Courſe, walk on or forward,
to proceed, advance.
Fortvare, to continue, dure.
Sortvarelfe, Continuance.
) 2720 go
Fortville, to in!
- to 90 or depar
Fortvivle, to di
deſperate, lol:
Fortvivlelſe, Del
” ration,
Fortvivlet, def;
all Hope,
Sortvivlér, adv.
in Deſpair.
Sortyffe, to con
denſate.
Sortyktelfe, (it
denſation.
Sortynde, co thin
ta rarefy, atte
Sortyndelfe, 8
Subtilization.
Fortyndet, made
ben
Sorud, aforehand
forehand, by 4
Anticipation, C
noget forud) to
pafs, have an
upon one, (det
ud) in this he is
excels. (betale i
te advance Part
ney. to pay fom
Advance, befor:
Hand. (give et
ud i Billard pil)
Odds at Billiard
ber alletider for
ways outruns m
een forud) to fi
advertife one,
ud) to concert
Appointment wii!
a Thing, (bette
to predetermine
forud) co make R
(betyde forud)
prognofticate,
ud).to promedi
Sorudbeſtemmelſe
nation.
—
. foruden at, befides char.
doruden der, befides, more
… over, førther more, toge-
ther with.
Forndfatte, (eller indtage) to
reoccupy, preposſeſs, pre-
indice, to posſeſs with a Con-
ceit.
Sorudfattet, . preocenpied,
preposſesſed. (Meening) a
Prejadice. prejudiced or con-
ited Opinion, Preposfes-
fon. (have f. Mening) to
be prejudiced.
foradføle, (forudfornemme)
to toreſee, perceive before-
hand, have a Forefight of. -
Forudindtage, to preoccu-
pare, prcocctpy.
Sorudindraget, preoccupat-
ed, preoccupied,
Forudkomme, to prevent, out-
go, overreach or outftri
ore get before hand v.ic
im. .
Forudmeldt, aforeſaid, ber
forementioned.
Forudſcet ning, Preſuppoſi-
tion, Suppoſition.
Sorudſœtte, to fuppofe, pre
ſuppoſe, take for granted,
(forudfat at) provided that,
udfee, to foreſee, previde.
rudſe⸗n, Foreſiglit, Previ-
fon,
Sorudfeende, provident, wary,
prudent, wiſe.
dſegt, previded, foreſeen.
rudfige, or to foretell, prog-
noſticate, prophecy, omina-
te, Conjedure,
Sorudfigelfe, Prediction, Fore-
telling, Prognoſtication.
Lorndſmage, to foretaſte, taſte
beforehand.
Serndſpaae, to preſage, pro-
"… phecy, prognoſticate.
forudrtage, to anticipate, take
up beforehand.
) 278 (
Fo
Sorudtagning, Anticipation,
Zorudrilværende, preexiſtent.
orudvælge, to choſe before-
hand predeſtinate.
Sorudvære, co preexift.
—— eler Preexiſtence.
orudvalgt, predeſtinated.
Forudvare, to forewarn. ad-
vertife, give Notice or Intel-
ligence, give a Caution be-
forehand
Forudvidende,
reknowing.
Sorudviiſe, to fhow before-
hand.
Sorulyttes, (ſom et Menneſte)
to perifh, be loft, ſom et
Skib) to be caft away, to
ftrike, run sground, be
wrecked, (ſom et Fore
vende) to miscarry, fail, fall
fhort of Succeſs. (ſom en
Ting) to be ſpoiled, wafted,
or deftroy'd.
Foruleilige, to trouble, hine
der, diſturb, importune, in-
commode, vex, be trouble-
fome to one,
Sorum, a Court of Juftice, Ju-
risdiction, Tribunal. (excipe-
re Forum) to decline or ex-
cept againit Jurisdiction,
(indſtkyde fig for fit Forum)
to demand Trial in your
proper Court, W
Sorunde, to grant, permit.
admit, indulge, concede,
ield, allow, (derſom Gud
orunder Liv og Helbred) ik
God continues my Life and
Health.
Sorundelfe, Concesſion. Grant.
Yielding, Allowance, Indul-
gence, Permisſion.
Sorunderlig, wonderful, mar-
vellous, admirable, ſtrange,
furprifing, miraculous, pro-
digious.
igi Sov,
prefcient, —*
4
Fo
uderligen, wonderfully,
ſtrangely. prodigiously, ad-
mirably, in a furprizing
. Manner.
Sorunderlighed, Marvel,
Wonder, Miracle, Prodi-
SY.
Sorundre fig over, to won-
der,marvel at,admireaThing,
i be farprized at it. be at aGaze
, about it, rt" ftrange at it.
Forundrer, (cen, ſom forundrer
,— fig'cver noget) an Admirer.
— Sorundret, aſtoniſhed, ſur-
prized, amazed, admired.
FSorundring, Admiration,
Wonder, Amazement. A-
ſtoniſhment, Surprize, (fæte
te i Forundring)to ftrike into
Admiratiopn.
Sorundringsfuld, wonderful,
admi able,
Forundringstegn, a Sign of
Exclamation.
Foru dringovœord, worthy of
Admiration, ſ. forunderlig.
Forundt, granted, permitted.
Forurette, to wrong, injure,
abuſe, prejudice, affront, do
an Injury. (bedrage)to chear,
gull, deceive.
Forurettelſe, Injury, Preju-
dice, Abuſe, Wrong.
Foruretter, 2 Injurer,
Soruvoelige, ro isquiet, di-
fturb, trouble, haraſs, teaze, -
alarm, peſter. (Soerover⸗
ne forurolige vore Kyſter)
the Pirates petter or infeſt
our Coaſts. (en Fiende) to
gall an Ervmy.
Soruroeligel'e, Difturbance,
D squierude, Trouble, In-
f.ftine. ”en Fiendes) an In-
road, I cushion,
Soruroeliget, disquieted, di-
ſturbed.
) 274 (
Fo
Sorvænne cen, |
lazy, idle, top
der, to fpoil, c
rupt. (et Barn
fab) to fpoil a (
much Indulgenc
it too much, 1
Forværre, to wa
make worfe, to
Sorværres, to gr
fpoiled.
Sorværring, Wal
ration, Aggravi
Tilſtand) worſe
orvagt, the Van
orvalg, Predeſti
orvalte, (et En
in an Office, t«
bear an Office
adminifter che ]
åt, (Sager)
direå, condu&å
vern. rule, have
or Management
Forvaltelig, geve!
je:t ro Rule,
Sorvalter, an Ad
Director. (ove
gods) a Stewar
nor.
Sorvaltning, an
tion. Direction, NM
Ruling. Functic
Sorvandle, to
transmate, me!
transmogrify,
transfigurate, tu
Steen) to petrit
Forvandles, to b
ed.netamorphoøof
figure.
Sorvanbler, transr
fiured. transm
Sorvandling, Tra
Transfigurarion.
phofe, Change
Sorvandt, a Kins
tion, -(bun er
Fo
) fhe is a Kins-
me.
36, Kindred, Con-
'» Parentage. (kig⸗
nefs, Afhnity,
Cbedrage cen) to
ne, cheat or de-
of ſomething.
ig, Defrauding,
stemme) to keep,
referve, guard,
ave in your Cu-
Keeping. (forvare
æt) to keep under
Key. (forvare det
en Gang) to lay ig
other Time. (for⸗
t, til man behøver.
ty up a Thing in
, Cbedæfte) to co-
vare Giderne af en
Bing med Cavalles
nk the Army witch
te C(forvare fig) to
: of yourfelf, to
ir Health, (forvare
to bewaré, take
ſtand on your
”» in your Defence
". fig imod det folde
p provide againft
ither (beſtierme)
Il, protect.
a Preſerver, Keep-
kept, preſerved,
Cuſtody, Guard,
3. Keeping. (have
ng) to have in Cu-
give i Forvaring)
nit fomething to
ffody or Keeping.
noget overleveres i
) a Truſtee. (een,
rager til en andens
) a Trufter,
) 275 (
Fo
Forvaringsmiddel, a Prefer-
vative.
Forvarſel, an Omen, Forebod-
ing Sign, '
Sorvarfle, tu warn, prefage,
advertife, irform, give No
tice or Intelligence of.
Sorycd, before, in the Front
oa
Sorvedde, f. vedde bort.
Sorvelle (give ef lidet Opkog)
to boil a little, to parboil,
poach.
Sorvende, to pervert, diftore,
invert, wreath, bend, (Rets
ten) to pervert fndgment,
(eens Ord) to a
Expresfions,to force another
Senfe upon them, to misin-
terpret, put a perverfe Con-
ftrugtion upon them, (Hi⸗
nene) to diſtort your Eyes.
(forvende Loven) tu elude the
Law. (et Striftſted) to di»
ſtort. wreſt 3 Saying.
Sorvendelfe, Perverfion, In-
verfion, Diſtorſion. (Ords)
a perverſe Conſtruction.
Forvending, Inverfion, Per-
verſion, Diſtorſion. i
Sotvendt, perverted, invert-
ed, diſtorted, perverſe, pre-
poſtorous, ill-natured.
Forvendt, adv.the wrong Way,
prepoſterously, eroſs, quite
Tantrary.
Sorvente, to expect, to wait,
or-ftay for. (formode) to
hope, imagine.
Forventelig, that may be hop-
ed or expected.
Forventelſe eller Sorventnigg,
Expedation, Expectance.
Eſtaͤge i Forventning) to be
in Expedtation of.
Sorventet, expected.
Sorveien, bruges fun adver-
bia liter. med i, ſaaſom: 6
Forveien) afore, beforehan
3 .
ufe one's "
Sor·
Fo
fhitt or permute 2 Thing.
Sorverling, Exchange,Chang-
ing, Permutation, Altera-
ticn.
Sorvidende, (nysgierrig) cu-
rious, inquiſitive. (ſom veed
noget forud) preſaging.fore-
knowing.
orvidendes, curiously.
orvidenhed, Curiofiry, In-
quiſitiveneſs. (hvorved man
veed noget forud) Preſcience,
Foreknowledge,
FSorvidt, too far. exceedingly.
excesfively, immoderately.
extravagantly, (dreven for⸗
vidt) overſtrained, over-
ſtretched.
Forviisning, Banifhment,
Exile, Relegation, Excom-
munication.
Forviiſt, banifhed,
outlawed, relegated.
Forvikle, to entångle, impli-
Late, imply or embroil. (fig
i Forretninger) to embark,
engage or embroil, entangle
ourfelf into Buſineſs, med-
le or intermeddle with
them.
Forvikling, Implication, En-
tangling, (i en Comedie)
the Plot of a Play,
Sorvilde, to wilder, bewilder,
mislead, put out ofthe Way,
lead aftray, bring into an
Error, to puzzic, perplex.
(qiore vild) to make wild,
Forvildelſe, 2 Wildering, Be-
wildering, Leading aſtray.
Sorvildes, (gaae vild) to go
out ot the Way, lofe che
Way, wander or ftraggle,
(fare vild) mistake, be in
an Efror, (blive vild, ſom
et Menneſte) to grow wild.
exiled,
) 276 (
Forvirret,
Sørverle, to change, exchange, Forvildet, (gaae
dered, led aſtr
ſtrayed. (forvi
an undifciplinal
Boy.
Sorvinde, (Sta:
bear, overcome
fwallow, forge
(Jeg bar ikke e
den det Tab) I:
repaired Or re
Lofs, I am not
of ir, (forms end
forvinde) irrep:
Sorvirre, to dis:
found, put inC
embroil ſometh
plex: to jumble,
urry Things ct
orvirrelſe, ßz
orvirrer, anEnta
ler.
FSorvirres, to be
concerned, dai
Countenance, ]
disor
broiled, perplex
ded, vhimſical.
Hovedet ) cra
oft- pated. (1 €
plexed, confour
a Non-plus. (va
i Forlegenhed
plexed, be in a V
del) perplexed
Aftairs.
Sorvirring , Con!
order, Embro
plexity, Entangl
(1 Sindet) Agit
Sorviſe, to banifh,
law, relegate, pr
Kirkens Gamfu
communicate,
Forvione, to tlag, +
fade away, dry
decay.
Sorvisnet, faded
drooped.
%0
Asſurance, As:
g> Certainty, Sure-
reifecation.
» afcertain, asſure,
(certained, esfåred,
tain, conñdent.
Gandhed) certain-
y. fure, asſuredly.
the Forepart of a
to make, cauſe, oc-
e the Cauſe or Oc-
CEformaae fil) to
&» incline or dis-
a the Caufing, Oc-
or Cauſe of a
ge, cauſal.
an Author, Cauſe
ment. n
:… naughty, crofs,
d, perverfed, wic-
vard, untoward.
ed, Naughtinefs,
Inefs, Frowardneſs.
bold, audacious,
us, rafh, hardy,
8, ventureſome,
fe
d, Audaciousnefs,
Temerity, Raf h-
idviſedneſs, Incon-
, adv, audaciously,
>Idly, unadvifedly,
ately, headlong, at
at Rovers, at a
(ſom et Ar) to go
r away wich grow-
e Klæder, vore fra
utgrow one's Clo-
orn away by grow-
liling, ſuperior.
) 277 (
6
Fo
Sorvreden, bent, wreathed,
wrefted, diftorted, wrung,
dislocated, '
Sorvride, to wrench, fprain,
ftrain, overſtrain, dislocate
or luxate a Limb, get it out
of Joint. Cen Nøgle) to
bend a Key.
Sorvridning, Wrenching, Dis-
location, Putting out of
Joint.
Jorvunden, repaired, recover-
ed, reſtored again.
Sorynge, to make young, to
make one råt: younger,
orynſkelig, f. Sorønfelig.
g835 (Vandfald) a Caſcade,
Waterfall, Caearac, a Fall of
a River,
oder Fosſils.
Foſter, Ferus, Embryo, a Child
in che Vomb. (utidigt)
an abortive or untimely
Child, one born out of due
Time,
Safterbarn, 2 Fefter-Child,
" Pupil.
ofterfader, Foſter-Father.
ofterfødende, viviparous.
Foſterhinde, a Membrane,
Foſterleie, the Matrix» Womb
or Mother,
Softermoder, aFoftermother;
a Nurſe.
Aſteren Fofter-Child,
up, bring up or educate.
Softring, Nurture, Educa-
tion,
Fourage, Fodder, Forage.
Fouragere,' to forage,
Fouragerer, a Forager,
Sonragering, Foraging,
Foureer, a Harbinger.
vt
J
Foſtre, to foſter, nurſe, nurſe
Fournere, ſ. ſtaffe, forſtaffe.
Sød, born, brought into the
World, (for Tiden) abor»
tive,
Søde
17
fys
⸗
⸗⸗
ga )a72( ge
,, Peet, Sødfelefæerter, T
, (anderbolde) te non at Childbirth.
rifh, fofter, feed, maintain, Sødfelsftierne; tt
fuſtain. entertain, aliment. Influence of ch
cherifh. (føde Ovæg) to a Man at his Bi
feed, breed Cartle,.(tilVere Søvfels Sriftelfe,
den) to bear, bring forth 2 hof pital,
fe 19, the T
Child, to hreed. bẽ teeming.
J (iUtide) to miscarry, bring
orth an abortive Child, (avs
fe) to beget. procreate, ge-
nerate, engender. (af ås,
forvolde) to cauſe. create,
occafion, give Rifle to.
Søde, (Opbold) Nueriment,
sone end Alimony,
Food, Snuftenance, Victuala.
(ode og Klæde) Food and
Raiment.
Sødebye, (your) native Town,
SZsdeland, native Country,
, Mothercountry, your Coun-
try.
Sødende, nourifhing, nutri-
tive .
Søderiig, juicy, norif hing
ftrong.
Fodes, (til Verden) to be børn,
come into the World, to
breed. Gt mme af) to fpring,
come of, grow, proceed,
,… Come, rife, take Riſe. (i
Utide) to be bern before
due Time, (fødes med) to
be born with or bred in,
be natural to,
Sødefted, a native Place, a
Birthplace.
Sødfel, Birch, Nativity. (Her⸗
komſt) Birth, Tætraction. De-
ſcent. (Begyndelſe) Birth,
Riſe, Spring, Beginning.
(Barnefodfel) 2 Woman's
Delivery,
… Sødfelsdag, Birth-Day.
Fodſelolemmer, the Genitals,
privy Parts.
til fligt
øer, ftrong, ſto
brewny, robuft
øerlendet, ſtron
—*— ſtro
iSøie, (ringt)
eraffline,
tåøje, (Hariag,
1c.) Caufe, Rea
Right. (ban fx
he has a Right
do fo. (vad |
what
induced him to
Manner? (med g
lysresfonably,w
by Right.
Søe, (lempe ſig
to pleafe, pleaſi
one, to comp)
Yield, fubmiet, cc
is Fancy, te, 2
yonrfelf to it.
etns Sind) co a
or. ada;: yo er!
Humo'r, (f. føj
fer) eagree. fu
vende fig ) co cha
fall out.(tilſam
Unite Cunne&. |
frd, ſammen)
Words. (i bur
Tommermander
join one Thins
ther, (f. til) u
put co, adioin, a
ſom det fan f.
on ferves, (f.
dispofe, regul
direct. (Gud fo
gene forunderli
pofes or dired:
mirably. (f. $
,
re Order or Direc-
såke Preparations
dat omgaaes med)
red, eaſy. familiar,
øndefcending, ſo-
ven convenient, -
ſesaſonable. (guns
ureble, .(vife fig
omplaiſant tø, to
ne.
Complaiſancy,
ion, Compliance,
, Rafinefs, eaſy
(Bequemged) Op-
;: Convenience, Fit-
neſs. (Gunſt) Fa-
a ſmall Matter,
a Thing of little
løbe,
en to ramble
> run or gad up
ehe Streets,
adding Gosfip, a
or gosfiping Wo-
Rambling, Gad-
Foal. (en Aſen⸗
Aſscolt. (Heſte⸗
rſecolt. (Mare⸗
-Foal, '
ible, what may be
ceived by the Sæn-
, perceive, be ſen-
(paa) to feel,
uch, paw, fumble,
bo$ een) to feel
hand, feel hisPulfe
uſinoſs, feel onc's
g for, fom i Mor⸗
ope aleng. feel
ss in the Dark,
ødeig) fenfible,
um man fan føle
ble,
ge. ). 279 (
firidvpe om
É.
øleligen, fenfibly, alpably.
* ighed, Senfibslity. BOY
ølelfe, Feeling, (Zornemmels
fe) Senſation.
Sélen, Feeling, Touching,
Handling, Pawing, Grop-
ing. .
Folesm, touchy, exceptious
tender, nice, "
Sølgømbed, Senåbility, Ten-
erneſs.
Folesltos, inſenſible, fenfelefs, .
indolent.
Folesloshed, Infenfibility,Sen-
felefsnefs, Indolency,
Sølesløft, infenfibly, indolent-
]
y.. '
Folet, (fornummet) perceived.
felt. (paa) touched.
Sølgagtig, obedient, obſequi-
ous, condefcending, willing
to follow,
Sølgagtigen, obediently,
Sølgagtigbed, . Qbedience;
Condeſcenſion.
ølge, to follow, go along wich.
s come after, —e— (ef.
terligne) to imitate. (af hin⸗
anden) te follow. enfue, pro
ceed, fpring, take Rife from.
Cefter hinanden) to fucceed,
ollow afrer, (cen i Hœlen)
to purfue one on the Heels,
(med, geleide) te accompa-
ny, attend, condu&, (jeg vil
følge cder hiem) J!l lee,
attend you Home, (fiig) ro
asfift, be prefent at a Fune-
ral, follow it. (paa) to in-
fue. (adlyde) to obey, heare
ken to. (fig eget Hoved) te
"taks your Swing, to hearken
to no Reafan, be felfcon-
ceited. (cen 1 Embede) to -
fucceed one in an Office,
(det følger af fig fell ir
follows of Courſe.
ølge, (Folgeſtab) a Retinue,
s —Se Alen ants,
Rade
Zeige,
quence. (af Kort
anden) a Sequence, (i Cere⸗
monie) Procesſion.
et Paafelge) Confe-
quence, Reſult. (ſom mag
brager af noget) the Infe-
rence, Conclufion. ($otte
ſettelſe) Continuarion,
(Sammenhæng) Coherence,
i &ølge af) in Purfuance
of, in Conſequence of,
Sølgelig (ler følgeligen, con-
"fequently, of Courfe, by
Conſequence.
Sølgende, following, next,
ſtrax efter) fablequent,
next. following, coming,
" after, (paa) enfuing. (af
reſalting.
Fslgeſtab, Attendance, Reti-
nue. Followers, (giore Zol⸗
geſtab) to accompany, at-
tend, go along with,
Sølgefvend, a Companion, an
Attendant.
Sølfom, ſenſible. fentimen-
tol.
ølfombed, Senſibility.
gu, Down of Herbs. (paa
&rugter og Træer) Down
of Fruits and Trees,
Sør, before, afore, anterior-
. Y⸗ '
Fore, to carry. bring, conve
"— Goods. (til Vouns.til Stibs
” to carry in a Waggon. ina
Ship. (føre Gare til et
Gted) to carry or convey
Goods to 2 Place, (fore,
have i Haanden) to handle,
manage. (føybdfe) to carry,
convey, (Krig) to make
er wage War, (en Armee)
Fo ) 280 (
. € Series,
Gad, Orden) — — —
Succesſion. (Virkning) Se-
quel, Confequence, lut⸗
sing af en Gætning) Conſe-
⸗
fe
- tolead, comme:
Command or Co:
head sn Army.
to command a S
vigate it. (Sar
gt or ply the O
mentet) to gover
Scepter. ej
wield the Swo
to produce Wien
dence, (f. Com
command, bear
rule the Roaſt.
to lead she D
ſmuk Perſon) to
ble. ofa good P;
odt, uo si
ead or live £ gc
orderly Life,
ningen) to tak
to have the Ma
Houfe - keeping.
te go to Law wi:
Law of, fue at;
det) to lead the
- ben Speaker, or
Vaahen) to
en Gag for Rett
a Cauſe before £
at the Bar. Cfe
to produce Wi
Embede) to dise
nage, or adminil
(en Gag vel) t
manage, direct an
(Handel) to dri
ã Trade. (fore
condudt, guide
to bring in, to
bort) co, troens:
i Vennen) to cor
ing. (ind imel
termix. (i fand
bark, bring afh
fit Sted) to di
move from irs
Uorden) tan conf
Disorder or Æo
bag Lyfet) to lea
lead one a Wild:
) ) 281 (| Fo
» keep him at
ive, fruftrate
note to re-
imonil(h, put
»f, to exhort.
to mention,
of. (til Bogs
a Book, boo
Regning) to
unt. (1 Brug)
bring into Fa-
Stiolid) to de-
jeg veed, bvad
fit Skiold) I
ign or Inten-
:ks. (ud iblant
alge, ſpread
Bane) to bring
. (med fig) to
ith it. (Eykke
ng good Luck.
rry or behave
3 godt op) be⸗
o give a good
»urfelf. (Vare
(en Gag vel
Defign about.
hnif h, accom-
a Periud.
ing, Carriage,
rrying.
irriage, Pre-
Countenance.
Ere.
ing, bearing.
r.
rtment, De-
nportment.
healthy.
thineſs.
orindtage.
1, Carriage,
eyance, Load,
iſmallQuanti-
allowed the
to carry in
rate Cargo,
"Sørligbed,
Sørvingsløn, Portage, Porter-
age, Fare,
Sørlig, healthful, wholefome,
vigorous, luft
Wholefomenefs, Vigour.
Sør omtalt, before-mention-
ed, .
Sørfel, Carriage, Conveying.
N
'
y. *
Healthfulnefs,
Sørft, førte, che fir, (for
det forſte) rftly, in the
firft Place, (ſornemſt) chief,
principal.
Forſt, adv. firſt, chiefy,
principally , primitively.
Forſte, f. Fyrſte.
ørftefød, che hrft- born,
øvftefødiel, Primogeniture.
Elderf hip, .
Sørftefødfelsret, Birth-right,
Primogeniture.
Sørfeftuge, f. Sørftegrøde.
Forſtegrsde, Premices, firft
- Fruits of the Year. ”
Sørftfom:mende, next.
Aſtnin the Beginning. (i
s Førfiningen) ar Ari, (
Sørftværende, primitive, -
Fort, carried» brought, led,
guided.
Foy, ſ. fy.
Fra, from. (fræ npeen
from Heaven. (fra Roden
from the Root, utterly. (fra
Grunden) from the very
Bottom, fundamentally, to-
tally, wholly, entirely. (ſtu⸗
dere et Sprog fra Grunden)
to ftudy a Language to the
Bottom, (fra Dag til Dag,
fra Har iil Aar) Day by Day,
Ycar by Year, (fra Hier⸗
tens Grund) from the Bot-
tom of my Heart, (han et
fra London) he is of London
or a native of London. (fra
min Gide) on my Part, or on
my Side, (fra gaule Fie
de
Pa
Fr
der pi in the Dsys af Yore,
fn er kommen fra Engel⸗
d) he is come ont of Eng-
,Jand or fromEngland (langt⸗
'fra) from afor. (allevegne
a) from all Places, fra
gage. COD from both Si-
— (Diemme
Home. (ovenfra) from
above. (fra LD From
the Top. (neden fra
below. (fra nedena om
the 5 indenfra) from
within, on the Infide, (fra
3) afreſh. (fra Garnés
bedn af) from a Child,
aade, ſ. Sraae.
raadſe, to eat greedily, hun-
grity ravenously, to devour,
gluttonize, cram yourfelf
with Meat, to eat to Excefs,
(fraadſe og driffe) to riot.
gormandize,
Sraadfer, a Glutton. Gorman-
dizer, ener rear Fee-
der, Gregdy - gu
Fraadſeragtig, greedy, glut-
tonizing, gluttonous, rio-
tous,
ZFraadſeragtigen,
gluttonlike.
aadſerie, Gluttony, greedy
vrzedtte Goodfe lowr hips
Merrimaking.
Staadfermaalrid,Banquerting
Rioting.
Braae, Foam, Froth, Slaver,
Sraae, v. to faam or froth.
rabede fig noget, to ber to
8 be excufed Så ag
Ira Begyndelſen, from the
Beg'nning.
Srablive, to abftain,
from.
abringe, to bring from,
drerin divert, dispel, dis-
ſuade.
greedily,
keep
) 282 (
rå) from
Fra Dag til ander
Day to another,
Fra denne Sine,
Side,
ra den Tid, from
radømme, to ebja
ive or pafs s
Fundament or
againſt one,
Fradrag, (i Hegn
Abatement. Du
Subftradion, D
Sradrage, to fubi
duå, rebate,
ę take off. h
radrageli thai
fabel, dedt
Sradragelfe,y Su
Deduction.
Fradragende, fu
Fræende, ſ. Frende
Frafald, Defection
Rebellion. (fø
Apoſt icy.
Frafalde, to fall o:
Defe&ion, revo!
deſert, backflide,
ligion) tro apoſta⸗
Apottate,
Srafalden, fallen o
rebelled. en
a Rebel. (fra |
Apoftate, Reneg
Frafare, to go awi
or (et out rom,
Fra Forſtanden, ms
in a frys out of
Sraføre, to carry, b
SE, nr
Materie) to go, i
cline , turn from
ter in Hand,
Bei) to ſwerve,
gr
ke gammel Tid, of Yore,
from old or ancient Times,
| Branden af, from che
Bettom; fundamentally,
from the very Foundation,
&agt, Freight. (til Lands)
$& Portage, Carriage, Fare,
(£adning) Charge,
Load, Cargo,
Sopkrev , a Bill of Lading;
; ' -p
arty.
le, to freight, hire a
i P.
Acxleddei, a Bill of Load-
Aiv a Merchantman,
Transporef hip.
ogn, 2 Waggon of a
er.
"ge hinanden, feparately,
sfunder , ſeverally.
rahold, Deraining, Wirh-
| holding, Detenfon, Hin-
; … france, ”
Faholde, to hold, keep off,
withhold, detain, ftop. (fig)
to abftain from, forbear,
contain yourfelf,
Faholdt, withholden, kept
off, detained.
Srajage, to chaſe away from,
dte i Dag, frem this Day.
Kakalde, to recall, call back.
Frakiende, (i Ret) to pro-
nounce, give or pafs Ver-
did or Sentence againſt, to
ibjudicate.
Feakiendelſe, (i Ret) Con-
demnati.n, Abudicartton,
Stalægge fig. to juttify, clear
or acquit yourfelf from an
Accuſation.
Kalæggelſe, Juftifying, Clear-
Ing, Acquitting, Excuſe,
Vindication.
Fralede, to turn, turn away,
draw or cake off, to avert
): 283 ( &
or divert from. (Vandet)
to drain, draw away theWa-
ter, make Channels, (een
. fra fin Bildfarelfe) to ger
one out of Plunge, take
him off from his ill Courſe.
rd) to derive Words
rom.”
Sraligge, to be remote, far
off, a great Way off or at
a great Diftance,
Fraliggende, adj. remote, di-
ftant, far off,
Sraliggende, ſ. Diftance,
Remoteneſs.
Izigg?nber Remoteneſs.
ralokke, to draw off, get or
obrain fomerhing by fair
Words or Enticements, al-
lure one out of ir,
Svalyve, to ger or obtain by
Lics or Illuſions.
Franarre, to get or obrain b
Cunning, Tricks or Subtili-
ty. (cen Penge) to fool one
out of his Money, cheat or
bubble him of it.
Sran2, (frank og frie) frank,
free, exempred,
Frankere, (et Brev) to frank
a Letter,
rankrig, France,
ranſt, french,
Iznerand a Frenchman.
ra nu af, now from this
very inftant, from this Time
forward,
Fra nve af, again,
again, anew, frefh,
Franzeceſe, u frerch Woman, 2
irench Govern-fs,
Franzos, a Frenchman.
Franzoſer, the french Poxs
oul Diseafe,
anzoſerſtridig,
rian, i
&ranzofereræe, Lignum
fardum,
Franzsſiſt, french,
over
antivene-
Fra
Fr
Fra Ord til ender, Word for
Word
Fraraade, to disſuade, dehort.
tarn, avert from, adviſe
one to the contrary.
Fraraadelſe, a Disſuaſion.
Dehortation.
Sraraader, disfuaded, dehort-
e
Fraregne, to abate, deduct,
dicoun.
Fraregnet, deducted,
counted.
raregning, Discounting.
—e— pulled, ſnatche,
wrtng, torn out or off,
wrefted by Force fram,
Svarive, to pull. fnatch, tear,
wreft, wring out or away.
Frarivelſe, a Pulling, Tear-
ing, Wrefting out, off or
dis-
away.
Fra Roden af, from che very
Ront, from the Origine or
Beginning.
Srarøve, te rob a Perfon of
a Thing, take it away from
him by Violence, to deprive
him of it.
Frarzkke, to pull,
from,
Sraſætte, to depofe, degrade,
remove one from hisCharge,
Sr Sandſerne, mad, furious,
out of his Wits.
Srafige, to unfay, deny. (fig)
renounce, abdicate.
Srafigelfe, Renunciation, Ab-
dication.
Fra fig ſelv, furisous, mad,
out of his Wits, hefides him-
felf. (være fra fig felv) to
have løft yjyour Senſes.
Sraffile, to part, feparate,
divide, disjein, put aſunder.
Sreftillelig, ſeparable, aliena-
ble,
fnatch
) 284 (
ge
Sraftielfe, Separa
ing, Disjoining.
Fraſkillende, Ci
fecrerory. .
Svaftilde, ſeparate
ed. .
Sraftyde, to puf!
off or from,
Fraſlide, to tesr of
Fraſlidning, Tear
from.
Fraſnakke, to get
famerhing from c
joling, Wheedling
or Flattering,
Words, to flagre
of ſomething.
Srafpænde, co unter
the Horfes out ef!
(Ornene) to un
Oxen.
Srafpændning, the
ing. .
Fraſtaae, to defifl
from, quit or abs
leave off, disconti
over or up. (fin!
bring) torefign or
your Right or Pr
to give it over, (fi
Mening) to quit,
your Opinion, le
ield and fabmirt «
Judgment, (ſtaae
aae hos) tø ſta
elf,
raſtaaelſe, ſ. Afſt
—53 — bt
raftiele, to fteal aw
rob, or depriv:
ſomething.
Fraſtieling, Stealing
Ing.
Sraftød, Repulfion,
Sraftøde, to repe
away, repulfe, dr
Sraftødning, Puf hin
ing» Driving bach
Fe
Sraſpæœrge, to abjure, for-
fwear, renounce a Thing by
an Oath. (fin Haand) to
deny your Hand - writing
witch an Oath. (en Beſtkyld⸗
ning) to clear or purge
yourfelf of an Accuſation.
Srafværgelfe, an Abjuration.
For ſuea ring, Denying with
an Oath.
Fratage, (een noget) to take
a Thing from one, rob or
deprive him of it. (fratage
ten fin Len) to defraud,
chear, deprive one of his
Weges. (fin Berommelſe)
to derogate from one'sPraife,
diminif h the Value of it (f.
cen fine Kunder) to draw
ene'sCpftomers off from one,
entice them away from him,
deprive him of them.
Fratagelig, deprivable,
Sratagelſe, Depriving, De
privation,
Frataget, taken from or away,
) deprived.
Sra Tid til anden, from Time
to Time, now and then,
fometimes.
Fratrække, to draw, pull, get
from one, (fra cen Summa)
to dedud, fubftrad, (afkor⸗
t:) to retrench. (fra Vagt)
to march of from the Guard.
(€en fra fine Studeringer) to
raw one off, avert one from
his Studies.
Fratrækning,
Discount.
Fratrukken, drawn from. (fra
tan Gumma) deducted, ſub-
ſtracted.
Favalte, to roll off or away.
Kavænne, to wean, disaccu-
Abatement,
em ene from, make one"
) 285 (
Fr
leave a Cuftom. (fig felv) te
disufe or bresk one's felf
oft from an Habit,
S$ravænnelfe, the Disacen-
ſtoming, Weaning off,
Sravænt, f. fravant.
ravære, to be abfenr.
raværelfe, Abſence.
raværende, abſent.
ravant, disaccuſtomed, wean-
ed off, .
Fravende, to avert, divere.
withdtaw, turn, drive, put off
or back. (fraraade) to turn
off, disſuade. (ftille sed) to
.deprive one of ſomething.
Fravendelſe, Averting, Turn-
ing off,
Sravidde, Diftance, Remote
neſs.
Fravige, to decline, decede,
turn, go off, ſwerve, recoil.
Fravigelſe, Deflection, Di-
gresfion, Deviation, Wan-
dering, Going out of the
Way, Departing frem the
Subject.
Sravore, (ſom SKlæder) co
outgrow your Clothes.
Fra Vuggen af, . from the
Cradle, .
Sved, Peace. (leve i Fred) te
enjoy Peace or livein Peace,
— Fred) to break Peace.
lade cen være i Fred) to let
one alone, atReft, Quiet,
undifturbed, . .
Sredag, Friday. (Langfredag)
Good Friday.
Fredbrud, ſ. Sredsbrnd.
Frede, to ſpare. (en Skov) to
preferve a Wood,
&redelig, peaceable, inclined
to peace, pacific, tranquil,
quiet, .
Fredeligen, peaceably, tran-
quilly, quietly.
Kre⸗
⸗
Fr
&redeltabed,
Peaceablenefs,
— pacific.
Tranquillity,
vredfærdig , f. fredelffende.
redlſs, profcribed, outlaw-
ed. (giore fredlég) co pro-
fcribe, outlaw. (en Fredlos)
an Outlaw.
Fredlos, (Urt) Looſe-Strife,
Willowherb.
Sredløsmaal, a Proſcription,
Outlavwry.
Fredsbrud, a Breaoh or Rup-
ture of Peace,
Sredebryder, a Make- bare,
Infringer, Violator of Peace,
Fredsdommer, a Juttice of
Peace. .
Fredsforſtyrrer, a Trouble-
feaſt, Perturbator, Diſtur-
iber.
Sredsfyrfte, a Prince of
Peace.
Fredshandler, a Negotiator
of Peace. i
Svedshandling, Negotistion
of Peace, Pacification,
Treating for Peace,
Fredsmegler, a Mediator,
Peacemaker.
Fredsmegling, Mediation.
ZSredsſlutning, Pacification,
Treaty of Peace,
Fredſommelig, peaceable, pa-
cific, ſ. fredelig.
Fredſommeligen, peaceably,
pacificly.
Fredſommelighed, Peaceful-
neſs, Love of Quiet, or
Tranquillity.
Fredsſtav, Caduceum, the
Maceſtaff of th: Kings at
Arms, or Heralds,
Sredaftiftelfe , Pacification,
Reconciliation.
Fredsſtifter, Pacifier, Peace-
maker.
$
) 286 (
Fr
reds Tid p Time
regat, & Frigae
regne, a Freck
regnet, freckle!
reidig, joyful.
ful, courageot
Freidighed, Sou
fulnefs, Gladn
Frek, (uforſtamme
inſolent, grace
leſs. brazen - fi
given, nædvit$)
etulent. wante
— imam
chafte, wanten
Frekhed, (Uforf
Impudence,
Shamelefsnefs, G
(Overgivenbed)
Pertnefs, Petul
tonnefs , Fi
(Utugtigbed)
Unchaftenefs,
Lafciviousnefs,
Zrekt, impudently
ſaucily. pertly
immodeftly, &
Frelſe, f. Salvatio
tion, Redemptio
Deliverance.
Frelſe, v. to far
releafe, ranfo!
free, redeem,
Frelſer, Frelſern
viour, Delivere
Frelsning, Deliv
ing.
Frelſt, -faved ,
releaſed.
Svem, fremad, 1
— og tilbage
lige frem til Bj
way to the Mou
frem) further, f
er. (gaae fre
vance, pafs on,
Sremavl, Produ
tion, Generati
LON, -
to produce; beget,
e, en der,
de , productive.
» produced &c.
's3, carried, brought
(paa Bordet) fer-
to bring, bear,
convey, forward,
ce. (påa Bordet)
up. —E
e, to E
dagen brætter frem
breaks forth.
»produced,brought
ielded.
e, to produce pro-
r, advance. (fore
o proffer. (f. ſom
o produce, bring
ield. (f. taasagtig
o ſpeak Nonſenſe.
elſe, Production,
forth, Yielding,
ID. .
ende, produdive,
, to break forth,
; break out, appear.
igen) to peep.
to offer, prefent,
ng, Offer, Tender,
non,
Bø, 2 Jutting or
out in a Building,
furthermore, mo-
henceforward, far-
rther.
„CEtrakke frem) to
"ag Out, hale out a
FMiden) to pafs,
ie Time beftow it.
o pafs che Life,
, Impulle, Perſua-
ſti garion.
0 drive forward,
put forih. |
ide, impulfing,
orward.
) 287 (
Fr
Sremfare, to go er run on,
… proceed, act or d:al. .(dge
fore fig) to behave your-
felf, . …
Fremfart, (Adfærd) Proceed-
ing», Procedure, Dealing.
(Opforſel) Condud, Car-
riage, Behaviour.
Sremfor, before, preferably
. to, in Preference of,
Sremfordre, to demand or pe-
i
quire, to call or fend fore -;
(for Retten). to fummon,
warn or cite a Perſon to ap-
pear before the Court. (fil
en vig Dag) to adjourn.
Fremfordring, (for Retten)
Summons, Citation, (fil em
vis Dag) Adjourning.
Svemføre, to advance, pro-
duce, bring aThing forward,
(af en Bog) to alledge,
cite or quote,
Sremfufe , to harry, to act
with Precipitation.
Fremfuſende, inconfiderate,
rafh, heedlefs, unwary, pre-
cipitate, blundering, impe-
tuous, boifterous, turbulent,
Fremfuſendes, inconſiderate-
ly, rafhly, precipitately,
impetuously.
Fremfuſenhed, Inconſiderate-
neſs, Rafhnefs, Impetuous-
nefs, Boiſterousneſs, Preci-
pitation.
Fremgaae, to advance, go
forth, go on or forward,”
udgaae) to proceed, (gade
or fig) to fpeed, take FEffect,
fucceed, thrive, advance,
Fremgang, Progrefs, Succeſs.
Speed, Forwardnefs, Ad-
vancement,
Fremgangsmaade, Proceed-
ing, Manner of Proceeding.
Sremgive, te, prefent, offer,
Frem⸗
W
Fr
Sremhælde, to incline, bend
or lean to,
Srembældende ,
leaning to.
Fremhælding, 2 Bending or
' inclining ,
) 288 (
3
Fremludnin
remlsbe, t
remlude,
project.
ward, 2 L
Inclining forward, a Jutting Sremmars, 2
or Leaning out in a Building,
a Projedure, '
Fremhente, te ferch or bring
forrh.
Fremholde, to ftretch our,
reach, hold forth.
emkald, a Calling forth.
remkalde, to call forth. or
fend for, give one a Call,
(for Retten) to ſummon to
appzar before the Court.
remfant, a Facet.
remfåmme, to appear, Come
… forth, fpring forth, be born.
Fremkomſt, 2 Coming forth,
Arrival, Appearancé,
Fremkrybe, to creep forth.
Sremfrybende, creeping forth,
remlaan, a Lending.
Fremlaane, to lend.
Fremlade, tro admir, receive or
let in, to give Admittance
or Acceſs.
remlægge, to prefent, expofe,
s —— forth, lay before.
(for Retten) ro produce, ſet
forth. (fin Kram) ro lay out
or expoſe to Sale yonrWares,
Fremlæegning, Expoſing for
Sale, Shewing, Laying out,
Sremlagt, expoſed, (et forth.
produced,
Fremlede, to lead or carry on,
FSremlevere, to deliver, pre-
fent, give forth,
Fremliſte fig, to flide forth or
forward,
Sremlokke, to entice of draw
out, provoke, move or induce
ing, Adva
Fremmarſere
advance.
Fremme, to fi
favour, Cc
Sremmer, £
eign, ſtra
extraneous
(en Fremn
Foreigner,
fremmet på
a Stranger
eigner in a
fremmet pi
known. —
raw, unnſu
extraordine
in forcign,
remote Cor
(fra f. Lani
from foreig
' tagen) affe
an
to disk
komme fren
furprifed at
upon, think
fom mig f
feemed ftrar
me, I was
(være f. for)
be ignorant
med f. Ti
with other
(vi have 8.
Company ti
Sremmer, (p
ftrange Man
Fremmelig, 2
laver fremn
far advance
by Motive, (to fcrew out), Fremme⸗Mid
7 »
Fr |
', forward,
'bænge, to hang for-
é, (ſom Vexter) to
hoot up. (ſom Vand
væld) to ſpring. riſe,
ubble up.
fe, to propagate. '
tning, Propagation.
e, tocall, call forth,
ke !
te, to ſtretch out,
sold forth, put forth.
ꝛe, (ſtaae fremover)
mes bear out, pro⸗
ting, the Stretching
urting forth.
ſtretched out, put
, hænge ud Quer)
at, projet, ſtan
inde,
ing.
€, to draw near or
jutting out,
to approach, some -
o advance.
ing Approach,
"4 neaf, Advancing,
ing, ſ. Sremjæts
e, to propofe, fer be-
e. (af en Bog) to al-
cite, quote, (et
maal) po ſtart. pro-
a Queſtiõn. (ſom paa
) to ſerve up, fer on
it. (komme frem med)
ce,
elfe, (Anforelſe) Al-
r» Quotation, Cita-
(Sorflag). Propoſal,
ition.
anført) gtlledged;
e tedt ro-
(paa Bordet) (erved
) 289 (
ße
Fremſats, Propoſition. (af
Skrifter) Cicåtion, Allega-
tion, - . —
Fremſende, to convey, ſend
forth. dispatch.
Fremſige, to ſpeak eut,
pacch, pronounce, to explain
your Thonghts.
Sremfinne, to fhine forth,
glitter, to be bright, '
Freniſtride, to advance, go
- forward, approach,
Fremſtridning, Progrels, Pro-
gresſion, Advancing.
Fremſtridt, Progrefs, Advan-
cing.
Fremffud, (Spire) Burgeon.
a young Bud or Shoot.
Zremſt yde, (ſom en Spire) to
fpring forth. ſpront.
Fremſtyde, to pufh forward,
approach » advance.
Sremftydning, Progrels, Ap-
8 —
remſtynde, to hurry alen7,
to —** forth, to. —*
Fremſlæbe, to drag forth, for-
ward.
Sremflag, a Driving or Thruft-
ing forward, i
Sremføge, te fearch for or af»
ter a Thing, to ſeek ont,
Sremipænde, to kick along.
Sremfpire, to come. or f hoot
up, to ſprout, ſpring out.
Sremfpring, Germination,
Vegetation, .
Sremfpring, 2 Leap, Jumpy
Skipping forward,
Fremſpringe, to leap, jump,
or, ſtip forward,
Fremſprude,to ſpout out, ſpurt
forward. i
Sremftaae, to ſtand forth.
appear. (fane fremover) to
and or ju' out,
Fremſtaaende, ftanding, or
jutting out er forward.
Grem⸗
-
" Bremfiraale,
& ) 29 (4 8
Jremftand, (I Buaninger) a
Jutting, a Leaning odt in a
Bus: ding, Projedure, i
Fremſtige/ to approsch, draw
er. nigh, to come near,
ſtille, to preſent. repre-
Sen", exhibit. (Bidner) to
produc: Wirnelles, fig
to appear, preſent yourfelf,
(for Retten) to appcar er
breſent yourſelf in a Court,
Fremſtillelſe, Fremſtilning,
Preſentation, Repreſenta-
tion. (for Retten) Appear-
ance, Prefenting or Forth-
Coming in a Court of Juſtic⸗.
Sremftillet, preſented, repre-
ante,
Svemftød,. a Thruſting. Puf h-
ing forward, Impulſion.
Sremftøde, to pufh forward,
or thruſt forward,
Sremftødende, impulåves
th ufting forward.
to caft forth
Beams, to rædiate, to ray
…… out,
Fremſtrække, to ſtretch out,
lengrhen, to extend,
remftrøg, a Courfe,
ning.
Svemfyn, 2 Vifion or Previ-
fon, an idle Fancy, an airy
Notion, a Chimera.
Fremſenet, (fom har Syner)
viſionary, fanciful, whimſi-
si, fanatic who pretends to
… have Viſions.
Fremtage, te produce, take
out, bring out. É
Run-
Fremtarv, Benefit, Emolu-
nment, Progreſs, Proficiency,
Fremtid, the future Time,
Time to come, (i Fremti⸗
Den) for the future, hence-
forth.
Iremtids⸗Sor
future, Car,
Care for the
ng-Care,
de, to⸗
proach. prefe
make your An;
ftep for:h, for
Sremrræfte, to di
. pull out or for
Fremtræuge, to
ward, i i
Srymerin, (paa é
he Scene,
Fremtrine, to
advance, ſtep fi
Fremrture, to perfi
continue, Cc
Fremturende,
ermanent, ſte
ſtoent.
Fremturende, Fre
Perfeverence, ]
Duration.
Sremvælde, to ſij
bubble up, ſpo
one, .
Svemvært, Accreti
Growing, Thi
Cresfe, Progref
Fremviisning,ash
Exhibitjon, Pre
Sremvtife, to ſhe
hibit. produce,
"play, expoſe to
Sight of People
oneꝰs Fycs,
Fremviiſelig, th:
ſhewn.
Fremviiſer, the Be
hibiter.
S$remvore, tå grov
augment, ad vnr
Fremvoren, adult.
Frende, 2 Rinsman
Couſin.
Frendſtab. Kindre
uinity, Kin, Re
Frenke, 2 Rinswo
tion, Shecoufin,
Freqventere, te i
haunt a Honſe.
g& ) 2ØT ( ge
frank, et Liberty,
i fra Foeretninger,
te.) free from Bufi-
Leiſure, at Eaſe, ont
oyment. di,charged
br, disengagec. fri
oter) exempt from
ſcotfree. (utvun⸗
1. unaffeſted. eaſy.
— indepen—-
fubjeå co. "(næs
tertinent, ſaucy. (Us
married, fingle, (i
icentious, disf--lute, S
) in open Air. (fri
rank-chafe (faaef
Keft) to have free:
end Board (folde
for OmÉofninger)
rone's Expences. (f.
liberal Arts, (fætte
nm) to fer frre or at
af ferie Billie) of
3 Morion. (væ: e for
ten) ra be too free
have fri Foktæ⸗
live upon free Coſt.
Betaling) gracui-
freeborn, inge»
noble, ' i
ed, a Noblenefs,
a Freeholder, Pro-
Charter, Patent,
PFreebooter, Buc-
rivateer. —
riberres: Srue , (Friherinde
Piracy. S a ren . ” >
icasfy. Friherres⸗Gods, a Barony» ,
o fry. . Seignory. Lordfhip, Do-
rideri Frede- Main,
i ch⸗ Stibolde, to defråy or bear
to abſolve.· acqnit, one's C arges,
bring in not guil- vridouer, (Skibsſterm.) Fen-
mer ers. . i
& 2 Fri⸗
hyern abſolved, aequitted.
vie, to Courta Woman, woo
-… her in Marriage, make Love
to her,
Srie, (befrie) to deliver, fave,
refcuc, . .
Yuicelfeer, 2 Gallant.
vier, a Woou, Suitor, one,
that Courts a Virgin in order
to marry hr, , e
rierie, Courtfhip,. Wooing,
cierff, woaerlik…. å
riefinde, ſ. friektende.
<tføde, free-bor" ingennuous,
Jstqive, to give Liber'y, in-
franchiſe. fer at, Li
(frifiende) ”o =bfolve,
Frigivelſe, Ingranch'f-ment,
"Deliverance, Abfolucion,
Frigiven, infranchifed, fer ag
Libertv. (gavmild) liberal,
free, generous. bounrenus,
Frigivenhed, Liherality, Boun-
ty» Generoſity.
S ided, Liher y, Freedom,
(fra Paafæg) Immuniry,
Exemprion, Franohiſe. (For⸗
faanelfe) Diſpenſation. (af
raade fra noget)DO'spofinon,
Chel agern) Licentinusnelg,
tage fig tor for Frihed) te
take too great Latitude,
Sribedve Brev, <a Charter,
Pat nr, Privilege.
Srihedoſtand, 2 Free- ſtate.
(en Ugivts) Celihacy.
Frihedsſted, a Receptacle,
Place of Refuge,
Friherre, a Baron,
⸗
rty.
Jude
&
Eadelle, 2 Scortch-collop,
aſſere, ſ. frikaſere.
Fiende, to abfolve, acquit.
clear, declare 'free; excul-
pate, 'juftify.
Freikiendelſe, Abfolution, Dis-
sr tj juſtification, Ac-
itta
Srjfiendende ' abfolving, ac-
quitting.
Frikiendt, abfolved, acquitted.
rilade, to releaſe, fer a Li-
berey.
Sriladelſe, Infranchiſement,
Infranchiſe, Releaſing.
Friladt, releaſed. ſet a Liber-
ſet free.
Srilebn, a Frank-fee, a Fre ðð
hold. or Tenure,
Srileivebrev, a Diploma. a
Patent, Safe-Condu&, Pafls-
Sriligen, Caabenbate) clearly,
in!y, manifeftly.
elligge” to lay by itſelf.
rille, 2 Con cubine, Miftrefs.
rillebarn, a natural Child,
Baſtard.
—5* a natural Son.
rilledatter, a naturel Daugh-
Srimægtig, abfolute, ſover-
eign, despotic.
Srimage,Sovereignty,abfolute
Power. Deſpotiſm.
Frimand, a Freeman, or Free-
born. (ved ct Regiment) an
Exempt.
Sri Mandag, Saint- Monday,
ors Holiday. (folde
fri Handag) to keep holy
. to reſt or ceale from
. Wilk.
Svi Mark, an open Field, a
Champaign.
rimurer, a Free-Mafon.
rimeſter, a Craftsman that
hss got Privilege to work
wæithcut being a Freeman of
« Company.
) 292 (
tr
rimeter bed, : ]
chearful. (uforſ
ftig) bold,intrep
Frimodigen, fran.
intrepidly, und:
Srimod igbed,
nne
(Sri ſtighed) Ba
trepidity.
ripas, a Pal:
ripoſtig, frank.
. daunted,. hardy,
Sripoſtigen, fran
redly, boldly.
Sripofigbev, Er ran
neſs. Intrepidity
Friſeddel, ⸗ Briel
gaagende Ware)
Friſeer Naal, a
Frifere, to Curl, cer:
to drefs the Hair
p Cloth.
Stifige, to abfol
exculpate, juftif
rifler, miliary F
Friſt hed, (Beræp
neſs. Coalnefs,
Luftens) Cooln
(Gundped)Soun
inefs, Vi
Friſt, (karſt) hesit!
hail, found, brifl
Cmunter) vel”
(modig)
— fre h
ecruits, 77
Soldiers. ie fe
Eyes, fo
found i fr fo
Gel h ———— ]
Saar) a
Wound. (f. F
ſtase hl. fu
—8*
(vé re F *
in good Cheer,
Fr9) 293 (
ri. Courage, chear
—— up! Cou-
hly, lively, afref h,
nodigen
vigerous-
ageounsly.
: free Archer.
9 Friſe.
a Butcher, that is
steman of the Com-
Suild, a privileged
Frife or Frifeland,
':» from Frie,
ſpite, a ſhort Stay
ance of Time, as it
Breath, 2 Delay,
nce, Prologing,
ff to alongerTime,
e, (ſom Piller ꝛc.)
by themſelves.
Free-City.
Kepublif) a Com-
g e
Afylum, Place of
a Sanctuary.
State of Liberty.
etil Ondt) to tempt.
incite, induce, ſe-
icit. perfuade, coax,
—8 to fuffer,
(vove) to hazard.
fer) co try Fortune.
emptation, Tempt-
icement. Alluring.
emptiag, alluring,
empter.
ipeed &c.
ri Time) a Leiſure-
. frankly, (næst
ily, perely. (uden
re —eS
Betaling) gratis,
ecompence. (tale
eak freely, frank-
mince the Matter,
(utugtigt) ribaldry. lafcivi-
ously, obſcenely. (frit ud)
freely, frankly, plainly, -
openly.
S&ritænker, "aa Free-thinker,
Libertine, Latitudinarian,
Fritænkerie, a Frøethinker's
Faich, Freethinking.
Fritage, to exempt, dispenſe
wit » free; discharge, ex-
cuſe.
Fritagelſe, Exemption, Dis-
penſation, Immunity,
Fritalende, fpeaking freely,
lainly, openly, without Re-
erve, (faadmundet) lo-
quacious, verboſe. (næse
viis) infolent, ſaucy. (være
fritalende)
Word, not to mince che
Matter, to fpeak freely.
Fritalenhed, Free-ſpeaking.
Loquacity,
ritimer, Leiſure-Hours.
rit⸗Taffel, Free-table.
ritte, (et Dyr) a Ferret,
ritte, (Fritbore) a Gimlet,
ritte, to inquire of, queftion,
pump ene out, ſiſha Thing
out of him, make him betray
. himfelf,
Secret out of him,
Sritten, Fritning, Enquiry,
Examining.
Fritter, an Enquirer, Examim
er.
Frit ud, openly, frankly, round-
y: vithout Ifs and Ands,
rivillie, a Freewill, (God⸗
villighed) Benevolenee.
Frivillig, voluntary, ſponta-
neous. —— — a -
tuitous. (frivillig av) a
Free-Gift. Gratuity. (en
Frivillig) 2 Volunteer,
Frivilligen, volnntarily, ſpon-
taneously, ef ycur own
Motion, .
KN Sri⸗
bag
to. fpeak che .
fift one, hook & .
år ) 2940 8
Srivillighed, Voluntarinefs,
Sy taneonsnefs,
Srvo, glid, jvyful, content, in
gud Humour, cheartul.xay·
i yo s, É
Srofott, Breakfaft. ” (fø fe
8 off) ro hreakfaft.
Srom, (Ærlig) good, honeft,
equitase humane, (fagts
modig, taaliq) gentle. milt,
meek, (wer natured, indul-
gent. (andæeatia, gudsfryas
fig) leve o
Srombed, Gooꝰn.ſe. Pro! i y-
efty. Hua tv. (Gagts
moditbed, Øpag ærdigbrd)
Me-knefs, Mil ne!s, Gen-
tlene's, — (Gu sfrugtigbed)
D-votion, P ery.
Sromme, Er (fadedet kom ·
mv an paa datte 0, Fromme)
tør uft to Occurrynces for
Surcef-,
somt, honeftly. piousty &e,
ront, Fro…r, (paa en Varpt"
th Fo e op of a-Periwig. fe
påa et Huué) the Fronri«-
piece, hetacing of a Burld-
ing Canfalde 1 gront) to
ch.rge in the Front,
Sroepædifen, Martins, Morn-
ng-Sermon.
Srofien, froven, .congealed,
CÉol>) chilly.
Svoft, (€ulze3 Froft. ært.
rod) nipving Froit. (Frol
T Redd-rne) Chilblin,
Sroftbylde, a Ch:ilb'ain,
Srojtig, chilly. ſ. kuldſtiær.
Sroftveir, frofty Weather.
Froe, ſom faa.$) Seed,
Srøe, (Dyr) 2 Frog,
Froet. akken, the Croaking of
a F. 0%.
8 øebuus, the Huik, Hull,
Cod or Shell of Pulfe,
SFøren, a Lady.
(
Vater) the Mif
mily.
Sruebaar, (Ust
Lady-harr,
"Srunebunds a La
Jruefirfe, our L
Srue Blofter,
Nunnery, or
Ladies
Srue Wavle, |
dy's Navel,
Sruentimmer, 2
dy. the femal
S miker, p
temale Sex, V
dies,
Sruentimmers A
Hei'efs.
Fruentimmer · 2
Star above the
ev.
Frueutimmer · X
Brealtsy Paps
Frueutimmer · Ja
Gosfip.
Sruenrimmer Be
Woman's Hea
Srvuentimmer IJ
man's Jackor
Senentimmer· Ke
man s Cloke.
SFruentimmerkiol
Gowr,
SruenrimmerElol
mon?s Under &
SruenrimmerEløj
vent for Wom
Fruentimmer nar
mare Man,
Sruentimmer » &
lion.
gruentimmer · S
men's Things, €
thes,
mer Sager, ſ. Fru⸗
ier⸗Maaneds Tid.
merfræder, sa Wo-
lor, Mantua-maker,
merjiøger, a Wo
ert, ….
ner⸗Maaneds Tiid,
's Flowers, monchly
or Months,
nerfmistte, sa We-
Irnament:, Jo wels,
nerſogdom, a Wo-
yfteric Paslions, or
he Mother.
nerviin, ſweert or
Wine. ? »
a Lady's. Woman or
Woman.
(Plante) Efparcet,
Celler vor Fruetid⸗
ne Marys Thiftle,
sir, (bære) to bear
bring forth Fruit,
ewed Fruit, (£iv$)
the Womb, .Fetus,
antage, Benefit, Re-
;
|
) 295 (. &
. Se
s
ugte, (uytte) to give yield
render, afford Frue, 9 *
fie, ferve, avail, (mine or⸗
maninger f. ikkun lidet hoe
Bam) my Admoniti
ns have
no Effedt. are loft upan him.
he does not yigld ro them,
Srugtesløs, fruitleſt, ineffec-
tnal, van, unproåtable,
Frugtesloſt, fruitieſaly. with-
ou" Etfect. to no Purpoſe.
Frugthandel, Dealing in
Fruits,
F uttman,
Frugthauge,
Fruit Garden.
Frugthandler, a Fruiterer,
an Orchard,
Srugebinde, a Pellicle, thin
Skin about Fruit, Com Livs-
frugt) Membrane.
man.
Frugtkammer,
Frutchamber.
vil
rug hoker, a Fruitman.
rugthokterſte, a Zruit-Wo-
a Fruitery,
rugtkierne, Kernel.
rugtknop, a Bud, or Gem.
rugttkone, a Fruit-woman.
Fordeel) Frnit. Pro- —ã a Fruit Balket,
(ind hoſte) to reap
Advantage,
Bde, fruict-bearing,
fruitful, fertile,
reeming. (frugtbart
mtiful Year, (være
teo bear, bring forth
giore frugtbar) to
render fertile, .
r. Sone) a good
(nyttig) profitable,
eous.
D, Pruicſulneſs.
Fecundi-y. (ſtor
hed) Plentitulneſs.
fruitfully. (notti⸗
icably, advantage-
hj
& Truit. bund
engtriig, abundant
* Fruit.
plukker, a Gatherer of
or rich
Srugtfommelig, quick with
Chi
id,
a-breæding.
(hoi⸗
frugtſommelig) far advanced
in Pregnancy, big wirhChild,
great with Child. (frugtſom⸗
melige Quinder) breeding or
teeming Women,
Frugtſommelighed,
a Wo-
man”. Breeding, Teeming or
Pregnancy.
Frugttid, Fruic-Seafon,
Frugttræe, 2 Fruit-T
ree.
Frugttræers Beffiæring, the
Nipping 01 Prunin
needlefs Buds.
g of the
Sryv, .
Fr
Sryd, Joy, Gladnefs, Mirth.
Rejoicing, Merriment, Plea-
ſantneſs, Blithneſs. (hoppe
og ſpringe af Fryd) co fki
or jump for Joy. (for Fryd
3 Bobeenio lad
rede, to make glad, to joy,
— fill wich Joy. (SBiin
fryder Menneſtenes Hierter)
Wine glads, joys chears up
the Hearts of Men. (ſig) to
rejoice, be glad. (fig inder⸗
lig) to exuſt.
Fredefeſt, a Feftival, ſolemn
Rejoicing.
Sredefnid, joyful, chearfal,
merry, gay» blith.
Srydelig, rejoicing, delight-
ful, pleaſant.
Sryvel igen, delightfully, pleaſ-
an e !
Srydeffrig, an Acclametion
. Shout, an Huzza, Jubila-
tion,
Srydefane, 2 Banner of Joy.
Srygt, a Fear, Fright, Dread,
Apprehenfion Terror. (Und-
feelfe) Baf hfulnefs, (Tvivl)
Donbr, (Misundelſe) Envy.
(indjage Frygt)to ftrike wiih
Fear. (af Frogt) for Fear,
(baſtig, pludſelig Frygt)
panic Fear.
Srygtagtig, fearful, frightful,
afraid, tunorous, puhillani-
mous, timid. (giore frygte
agfig) co fright, fcare ur ter-
rify, put in Fear,
Stygtagtigen, fearfully, timo-
rensly., timidly.
Freogtagtighed, Fearfulneſs,
Timidity. Timorousneſs,
Faintheartedneſs.
Srygte, to fear, dread, appre-
. PESH to be afraid af, to ffand
in Aw or Fear. (frygte for,
befyinte fig for) to be in Pain
or, to care for,
) 296 (
Fr
lig, dresdf
s —*8 terrib
horrible,
rygtende, feari
Srygtet, feared,
Srygts-Jndjagelte
—* Frightenis
tiom, timid,
Srygr ion frighefu
frygtſomt) fcrup
Srygtfombed, Tir
morousnefs, Fea
Frygtſomt, fearfu
rously.
ryndſe, Fringe.
s Fenndfer)to fring
with Fringes.
Fryndſet, fringed,
; Fringes.
Fryſe, to freeze or c
Id) to becold «
faa man ryoſter)
fhudder, ſhake
(næften ihiel) to
Cold. (fammen
freeze np. (f. fi
ſtiff with Cold,
Sryfepunte , Point
ation.
Fuge, (i Muſiken)
Fuge or Chace.
Suge, (hos Snedke
Clofure, Seam.
a Mortiſe. (ime
ſteene) Abbreuv:
Fugl, 2 Bird, Fov
* a Bird of Pa:
ge Fugle) to catch
liderlige Bug D th
ous Fellow. (end
den er bedre eni
ven Iwon't chan
for a Crown in.
Suglebær, wild S
ries, Waterelder
Fuglebeſtrivelſe,
SY.
Fuglebeſtriver, Fu
an Ornithologiſi
&u ) 297 (| Fu
sffe, 4 Birding · piece.
ant, a Cage, Birdcage,
mange Rum i) a Vo-
mescaffe, the Drawer
Birdcage,
ide, a Trap or Pitfall,
uger, a Birdcatcher,
TF, Fowler, (fom fanger
1986) 2 Tunneler.
ngerie, Birdcarching»
ag, Fowling.
ungt, f. Suglefan«
er, a Feather ofa Birds
»E, '» Flock of Birds,
agt, 2 Flight of Birds,
øe, Suglemad, Bird-
trm, 2 Fowler's Net,
ange Agerhons med) a
el,
16, (en Urt) Chick-
ette, a Cage for Birds
rod in, a Volery, Breed-
f Birds.
agel, fmall Shot for
ing - Shot,
ønd, 2 Spaniel,
aus, an Aviary or Vo-
igt, 2 Fowling.
un; a Tuft, Cop or
øn the Heads of fome
.
ender, ſ. Fuglebe⸗
er.
onge, (en Jug) a
de
oↄnge, a petty King,
«har is chofen, by che
ens who divere them
prik Shooting åt the
røg, the Crop ør Craw
Bird,
jim, Birdlime,
Fuglemelt, (en urt) the Star
s Bethlehem.
juglemorgen, (Hønfetid) the
Time, when the Birds —8
from the Roolt.
Sugleneb, a Bek or Bill,
— a Bird call,
uglegvidren, rhe Chirping,
Warbling, Singi:
Chattering of
*— a
uglefæng;rhe Singing, Chirp-
ping or Warbling of Birds,
gugleſt arn, Bird-dung. ”
Sugleftrigs the Chattering of
indse
Sugleflægt, (rt) Bird - kind.
Ingleſnare, a Snare to catch
Birds in, i
Sugles Opelſkning, Opelæk⸗
ning, the Breeding of Birds.
Sugleftang, ”Lime-Twig to
carch Birds, (at fidde paa)
2 Perch, Rooft,
ingletop, the Tuft of a Bird,
ngletræk, the Pasfage of
Bird&g
Sugleunge, the Young of a
ird,
Suglenee, the Star of Bethle-
m.
Suglevartery Fuglersgter, a
Feeder of Birds.
Suglevitte, Orebank,
Fugle vildt / Game, wild Fowls,
Sugte, v.n., (give Fugtighed
fra fig) to moiften or wer.
Fugte, v. 2, to humed, moi-
ften, wet, madify, damp.
Sugtende humeding.
Sugtig, humid, damp, war.
— Caf en fugtig Naturq
ofa humid Complexion,
Sugtigen, moiſtly.
ingtighed, Moifture, Wer-
Sie, ile, Dampnefs:
(Bædøe ft fågemet) Hu-
mout.
grugt⸗
Fu ) 298 (Bi
Sugening) Humedarion,
siftening,
Snid, full whole, perfed,
entire, finifhedsace. mplif h-
ed, (til det øverfte) rul to
the Brim. (af Dynd) muddy,
miry. (af Ur) cicaenfed (af
Gtierner) ftarry. (af Wide
fer) faulcy, (af. Gvig) trau-
dulen:. (af6fam) all afham-
ed. Caf fuld"Hals) with full
Cry. (i fuld Rutiring) arm-
ed Cap-a-pee. (fuld Maat
fali Power, (i fulet 286) wi
full Spced. (have fuldt op)
to ive plentifully, or in Clo=
ver, to have Allaence, Plen-
ty or Abundance of all
Things, to abound in Ne
ceflaries,, to live et Rack
and Manger,
Sulv, (truften) disguifed in
Liquor, drunk, fuddled,
(drifte fig fuld) to fudåle
yonrfelt, ger drunk, fuddle
ynur Noſ⸗.
guidbaaren, (Garn) full
born,
Fuidberaad · Su, (af) deli-
berstely, premeditacedly,
- Suldhefar, entirely, wholly,
occupied, -
Suldblæfe, to blow, puff up.
Suldblodig, plethasic, fang-
mine,
Suldblodighed, Plethore, A=
bundance of Blood in the
Body,
Fuldbragt, cnfummated, ac-
complfhed. perfed:d, fi-
nifhed, abfolved,
Suldbringe, to confummate,
accompli! h, perfe&, finifh,
abfolve, achieve, per-
form, exeeute.
Suldbringelje,Confummorion,
Accomplifhnæent, Perform=
ing» Execution,
Suldbringer, an
er, Performer
Suidbroder, yon
your B o.her
sg
ldbyage, tor
finifhed Henc
inge
Suidryrde, ro pe
Confunmare,
bring co Perf
tna:e, execur
(fe Lovte) tv
Pr mye,
Suldbyrdsife: A⸗
Con?wnmatior
Fxrcution,
Suldbyrder, an
er, Performe
Suldbyrder, =
confummagd,
execured,
Sulddritte , (4
one drunk, dri
fox him, (fl
yYourfelf .
d-urk in Wit
Suldorjening, +
Drinking,.Fu
plig.
Suldende, to fin
cofe, conelud:
bring to Perfe.
få, to put
fimfhing Hari
up the Baik-t,
Sutdendelje. Ac
Con umination
Fuldender, 4 Fi
tons her,
Suldendt, accon
nii hed corclu
to Porfestion,
LAND dige, f.
uld.åre, to per!
cunfu nmate,
ac ie e Cunclu
execute, effeå
Fu ) 299 (|
Sutdførelfe, a Confommation,
Accomplif hing, Achieving,
Co-cluding.
Fuldfsrer, 2 Performer, A-
å chiever. Accompliſher.
Fuldfortr, accompl:f hing,
cynſummated.
fuldgiort, perfected, brought
to Peri Qion.
dantgiøre, (giore fuldkom⸗
mu) to perted, get per-
ſedcd, ochieved, conſum-
med, perform fully,
Faldhed, Sylde, Fu!nefs,
Pl niedte.
Fuldhovig, hoof- bound, in-
caftrellated, narrow - heeled.
Fuldhovighed, the Being ines-
ftellared, hoof-bound, nar-
row -heæled, ”
Faldkomme, to perfed, make
perfed, bring to Perſection,
accomplilh, conſummate,
fimfh, achieve. ger it per-
feed, accomplit hed,
Suldfommelig, v. fuldkom⸗
meligen, perfedly, fully,
wholly, emirely, fuftieiently,
complerely, totally, altoge-
ther, thoroughly,
Suldfommen, perfect, com-
plere, accompliſheſ, full,
whole, entire, ſufficient.
Suldfommenbed, Perfection,
Perfedneſs, Accomplifh-
ment, Achievement, Con-
fummation; Fulneſs. (Fylde)
Picnirude, (Modenhed) Ma-
tority. (nage ZFuldfommens
ed) to come to or atta in to
Perfection.
Fuldkommenheds Grad, the
Degree ot Perfection. (over
vandre) Excellence.
Fuldkomment, entirely, alto-
gether, totally.
Fu
Fuldkommet, perfeded. con-
ſummated, accompliſhed.
Fuldmaane, Full- Moon,
Suldmægtig, a Agent, Attor-
ney, éne aurhorized to tå
in your Behalf, a Deputy,
Proxy. kongelig) Plenipo- |
tentidry,
Fuldmagt, 2 Full-Power, Let-
ter nt Atterney, authentic
Power, a figned and ſealed
Order, Procuration, Procu-
racy. Proxy, a Deed, where-
by one i: made Attorney.
(fra cen Biſtop til en anden)
a dimis(o. y Letter, (Geſand⸗
teres) Credentials, or Lerter
of Crelence, (have Fulde
magt) to have full P.-wer. to
be aurhorized, (give Fuld⸗
magt) to give one fult Pow-
er, to authorize or impow-
er him, (fremlægge fin
Zuldmagt) te preſent, pro-
duce your Warrant.
Fuldmagts-Overdragelſe, an
Anthorization,Anthorizing»
Empowering. i
Suldmyndig, of full Age,
come to Majority, (være f.)
to he uf Age. i
Fuldmendighed, Full-Åge,
Majority.
Fuldpakke, to fill, full up,
te replenif h,
Suldproppe, to fill, ſtuff,
cram. gorge. (fig) co'glue
ynurfelf, to fill, ſtuff or
cram yonr Belly or Guts.
Suldproppet, gorged, ftuffed,
crammed.
Fuldſtab, a hard, deep Drink:
ing» Drunkennefs,Tuddlinge
Tippling, Bowzing.
Fuldſtiænke, ro fill, repleniſh.
(etlas) ro fil! aAGlafs. (fuld:
ffrænfer GIa$) sa Bumper,
. Fuld⸗
Su
. Sulaffreven, filled up with
Writing,
Fuldſtrive, to write fall,
accomplifh.
Fuldſoſtende, Brother or Siſter
of the fame Father ånd Mo-
ther,
Fuldſprænge, to overfil, gut,
cloy or furfeirt yourfelf.
uldfprængning, Overfilling.
uldſtændig, compleete, per-
fed, total, whole, entire.
(giore f.) to make perfect,
to compleete.
Suidgændigen, compleetely,
perfeQly, entirely,
Suldftændighed, Compleete-
neſs, Completidn.
Fuldſtemmig, fymphonious,
harmonious, agreeing in
Sound, (Valg) an unani-
mous Eledtion, or Flection
performed with one Accord
ur by ail the "Notes united
togerher,
Suldftopning, Staffing, Cram-
ming.
Fuldſtoppe, to ſtuff, cram.
FInldſtuve, (et Skib) to ftow
a Ship, to load it full.
Fuldt, tully, entirely, abun-
Ge nrly.
Fnldtakke, to acknowledge
ru:liciently, to thank one fuf-
Aci:ntly, be greatly thank-
tul, render due Thanks,
Fuldtallig, compleete.
Fuldt op, sburdantly, in
Abundance.
Suldvore, to grow ro Perfec-
tion, (blive moeden) to ri-
pen.
Suldvoren, full-grown, ripe
in Years, (mogden) mature,
(en Zuldvoxen) an Adult,
Fuldvorenhed, Maturity,
Ripeneſs.
) 300 (gu
Sund e (Kapital, '
Penge) a Stock of
a Fund.
Fundament, Foundat
fis,
Sundation, Foundar
dowment. i
Fundats, Inſtitution,
tion.
unden eller fundet
undere, (anlægge)
Funke, a Spark,j
Flake, ſ. Gniſt.
Funkelnye, ſpick a
new, fire-new? br
guner ſ. Gniſte.
unt, the Font, "
Children are bapti
ZFuntbekken, the Baſi
Eont.
grte f. Sunt.
urierne, (Plagegndi
Furies.
Furre, a Furrow. (|
rer) to furrow,
— furrowed.
urreer, an Harbin:
Sureftribe, a Bulk cr
Land between two |
Fureviis, by Furrov
rowlike.
Sufe, (frem) to ruſh
forward or forth.
rufh in, haften or
away. (cen over,
uartigen) to take
f harply, to be blur
wich one. ben
rufh on fomebody
Fuſenhed, Impetuob
petuousnefs, Fur.
Fury.
Sufende, adj. impetu:
lent, vehement, be
Fuſende, adv, impe
violently, boiſtert
Fuſte, co bungle,
clumfily, to botch
N
gu ) 301 (| Ry
Bungler, Spoiltrade,
r.
tig, bungling, botch-
Bungling - Piece of
e, Fuftick, NM
lukewarm.
4 Caſe.
vr Sug, (paa Blom⸗
otton, wooly Down,
eſs.
sa Klæder) Flue.
raaden.
lem, ond) malicious,
evous.
Malice, Miſchiev-
5.
døe, to flarter, cajole,
pon. Coax or wheedle
dſer, a Plume-ftriker,
v-back, Fawner.
dſerie Fawning,
tion, Flattery.
rj. Fy! (fn, amme
fy upon you!
Filling up» ſtuffing,
Fulſiſling. (i Fugle
eges) Farce-meat.
Dverflod) Abundance.
Fulneſs, Copious-
(Tidens) the Ful-
or Fu'nefs of Time,
ude. (Mættelfe) Sa-
to fill, fill iul!, make
replenif h. (mætte) to
y» fill one's Belly. (ſom
to ſtuff, cram. (fætte
id ſom fattes )to ſupply⸗
up. (pp) to fillup. (f.
vender) to barrel, tun,
nto Caſxs. (fig, drifte
uffen) to fuddle your-
lrink hard, tipple, guz-
(fg med Mad) to fill,
or cram your Guts.
Fyldebotte, aDrunkard; Fud-
dlecap, a Guzzler, Swill-
owl,
Fyldehals, ſ. Syldebstte.
Fyldekalk, a & SUM Filling»
Superfluity.
Seldekande, a Decanter.
ddene ſ. Fyldning.
yldende, expletive, filling.
Syiderie, Glattony, Gorman-
dizing, Caroufing, Toping,
Riot, Riotousneſs, Drun-
kenneſs.
yldes, to fill, be filled.
vide ig, f. fylde.
Fyldeſoe, a fuddling Gosſip,
drunken Woman,
Feldeſt, Satisfaction, Gufficien-
cy, Fulneſs. F
Syldeftgiøre, to farisfy,
appeafe, give Satisfaction.
(Loven) to fatisfy the Law.
Fyldeſtgisrelſe, Satisfaction,
Appeafing. ”
Syldeftgiørende, fatisfying,
ſatisfactory.
yldet, f. fyldt.
eUAldehund, ſ. Fyldebotte.
Fyldis, luſty plump, fleſhy,
brawny, corpalent.
Fyldighed, Corpulency, Fle-
fhinefs, Plumpneſs, Obe-
ſity.
Sylving, (i Paneel) a Pannel
of Wainicot of Door. U
Stege) Farcemeat.
Syldning, 2 Filling, Stuffing»
Cramming.
Fyldt, filled, ſtuffed, crammed.
(opfyldt) replenif hed.
Synd, Emphafis, Energy. |
Force, Pith, Strength,
Nervoſity, Significancy.
Syndig, emphatical, energe-
tical, pithy, expresfive, for-
cible, patherical, nervous,
laconic, weighty, ponder-
ousſ.
Syns
Fy
gerically, expresfively.
— ſ. Fynd.
8§
, (ved Stranden for de
Soefarende) 2 Warch- te
at. Sea, a Phare, Watch-
tower. a Light houſe (or
og Flamme, form der er
een) Fury, Heat 0: Pasfion,
en Gpyrabebaffe) 2 Spark,
marc, Blade. (give Fyr)
to give Fire,
—e a Warmingpan.
rbøder, a Warmer or Hea-
ter of a Room,
… to fire, di-charge a
nd Eanoner) to
SE +
yrfad ; a Chafingdirh,
egetyve, f. fyrretyve.
—* a Ceaſing from
"Work. (gie giere Fyraften
Holiday, to re
s Ce e from Work, *
ig, warm. ardert, fervent.
vr —— (fuld af Fyr og
Slamme) frery, hot, hafty,
sfionate. (levende) quick,
ively,metefume. (f. Genie
a ready, quick Genius.
or
) 302 €
Syndigen, emphetically, ener Sorſtaal, ã Steel to
wich.
gerſie 4 Prince,
Syrfted,, 1 Herb
Sørfteen, a Fline,
rØelig, princel
ike deres ncely
udyngbed) ynur
OR —*
princely Pee,”
Ferſteligen, sdv. pi
” $yrftendsmnte, a Fri
Duchy, aPrince'sl
Fyrſtinde, a Prince!
yrtaarn, 1 Phare
s tower, a Lighehé
con, I
Syrtøi, « Tinderbe:
Syrverk, a Firewor!
Fyrverker, a Firew:
rkerkon
soen rt of mf ing?
Fyrverkiſt, pyrote
ine) fparkling Eyes. (f. .
ft) a mertle'ome Horfe,
Syrigded, Vivacity, Aaivity
. Briiknefs,
Syrtrande, a Cresfet,
Syrmørfe, a Mortarpieceg
" Syrpotte, a Footſtove.
Fyer, Syrretræe, Fir, or Fir-
tree,
yrreplanfe, a Plank of Fir,
yellow Deal or Plank,
Syrreffov, a Wood of Firtrees.
Fgyrretyve, forty.
Ferret wende, the fortieth.
SE Syrrefongie, & Pineapple on
Fir.
G.
Save eler Ordg
Riddle, a Rebus,
Gaae, to ge, wall
(Vinden aaaer) :
blows, (Orgelværi
the Organ plays, (
fom det vil) fell B
Edge.(lade een gå
one-go dismifs, h
mig gaage)let me alo
del og Bancel gaae
Trading is dead, na
no Trade ſtirring.
gaaer) che Bell &
ret gaaer) che
ø
Ga: ): 308 (" Ga.
t Dét dem ?). how
? gane form Pen⸗
be gurren (gade
ro-be oſt. to. pe-
r gaaer et 8
a Report.
orer
at the Heels, (g.
tø riſe in Waves,
fell, to lofe or
sy. (zaae glip
[s. ( gaae baftig
go a great Pace,
tre) to mend your
te froget) to ſtoop.
Eg. (aaae Krebe⸗
o dirvun rhe Wind,
jro go idle, loiter.
co loafen, . (gade
Bevær) tr go off.
itu) to ſflacken,
[|
. (gaaet los paa.
upon one, (gaae
iden) to encoun-
the Enemy.
wvitetift) to walk
in?s Pace, (gaae
o amble, to go an
ce. (gaae Pil⸗
to goPilgrimage.
ber i Verden) this
e oftheWorld, or
: World, (gaaet
ng) to go in your
follow your own
aae ſagte) to go
ringerly. (gage
ut, make a vain-
sw ofyourfelf,(g.
> orbicularly. (ꝗ.
» flanting or ſlop-
ik ſom * var)
out f hifting his
gaae for vidt) to
or too great a
exceed, go be-
ae an, paffere)
pasTable. (gade
)eo begin, com-
ike a Beginning.
o tread che -
t age a of. | |
af fom are) fo Cell. Nørd
(gaaet af font en Embeda-
. mand) to refi i
. — (dét gt af uden Klame
give up an
meri Matters were made
up withont Quarrel. (gqoae
st fis gode find) to be offehe
s. (gaae af med Pros
flten) to ga by rhe Worft,
. come off by. the Leé… (gane
af Veien) to ftand: onrof. rhe
Way, :Cgaaeg-forbi) to go or
s by. (gaae torbi,. tæt
—* graꝝe or gfance
upon - (gaae forbi, udela⸗
be) to om. leave our, (gaae
- forbi. itteagte) to pars uver,
Cgaae fra meget, nægte). o
disown, disavnw. (gane frø
Arv og Gield) to renounce .
Inherirance.
(gaae fra fin
Vrædiken) to ftop, be ourin ,
a Sermon. (gaae fra fit Ord
tb go.back from your Word.
( gane fag Zorflanden) to run
diſtra . grow mad. (gade
for fig, fuldføres) to be per»
formed, (Cermoniernt gtÉ
for fig) che Ceremonies were
erformed, (gaae for fig, lik⸗
fes) to fucceed, go. forward.
(gaae vel for fig)to have good
—8 (gaae for fig ſelv)
to go to do yjourNeeds. (gaae
frem) co go on, forth or for-
ward, advance, (gaae efter
ten, hente cen)togo for one,
(gaae i Taaget) to be in a
brown Study, to be dozing.
(gaae i Barndom) to dote,.
grow childifh, (gane i Cau⸗
fion) to bail for one, bail him
or to engage for him, (gade
i Forkiob) to prevent, antici-
ate ane.” (gane i Skole, i
tenefte)to go toSchool.Ser-
vice, (ãaae iFrøe)torun to
Seed. (gaaet Øvana) to
tænke, prevail, bear Svay, ke
' ' in
é
Ga ) 304 € | Ga
gaaet vas Tald
alling. run to
paa Fribotterie
Pirate, to e-e
(gaae paa Bag
the Guard. (gaa
in Vogue, (gage itu) to
. breaksscrack. (gade i Klo⸗
fer) to enter into Orders.
"Cgaae i Land) co go af høre,
disimbark. (gaae i Veiret,
ſtige op)to go aloft, to aſcend,
mount. (gaae i fit 82 Aar)
to enter or go upon your 82
Year. (gaae igien, ſom Do⸗
de) to appear, walk, haunt a
Place. . (gade igiennem,
giennemſee) to look over, re-
view. (gage igiennem med en
Gag) to go throꝰ Stitch with
an Affair, (gaae imellem,
megle) ro intercede,mediate,
interpoſe. (gaae ind) to en-
ter, go in. (gaae ind, from
pe) to ſhrink, contract it-
felf. (gaage ind i) to pene-
trate. (gage ind é fig ſelv)
to defcend into yourſelf. (J..
med een) to go along with,
follow, attend, accompany
one. (gage med Barn) to
go with, be big wish Child,
e pregnant. (hvottedes vil
det gade med eder?) what
will become of you? (det gif
med ham, fom med mig) it
fared with him as with me,
(gaae ned) to go down, to
deſcend. (gaae ned ſom So⸗
ten) to fer. (gaae ombord)
ro go aboard, to imbark.
(gage om bord med) to tam-
per with one, folicit him.
(gaae op) to aſcend, mount.
(gaae op, aabnes) ro open,
be opened, (gaae cp, ſom
Penge) to begin to decreafe,
to be up. (g. over til Fien⸗
den) to defert your Colours,
(gade over Breddene) co
overflow, break our of it's
Banks. (gane over Grandſer⸗
ste) to go beyond rhe Bor-
ders. (gade over Stag) to
tack about. (lade gade over
fig) to undergo, fufter,
Livet) :o pre
- (gaae paa fit I
play che Gentl:
paa Prædifeftol
the Pulpit. (gal
to riot, caroui
Partiegang) to
booter. (gade It
to mend your
your Srumps. (
kiendelſe) to co:
til Fods) to go
til Skibs) to ca
(gaae til Skruf
Confesfion. (g
Bord) to comt
receive the Lo
(gaae ubetæntf
to aft precipit
uredelig til Fer
fhuffe, play fs
(gaae til Grund
go to Ruin. (g
de) to attend, :
asſiſt one. (gaa
turn aſide. (ga
Dor) to ſhut.(
to ſet Sail, ge
Bogen gaaer |
Alphabet) the
the 3Alphabet.
til Friderichsbe
leads to Fred
(gane ud fom €
out, be extingu
ud fom et Træ
away» grew a
duerne g. ud til
Windows face
(Døren g. ud
the Door open:
lery. (det vil
hende) it will
er, (bans Ta
&a ) 305 (
Jiscourfe came to
ed to, was point-
åt, it tended to
ꝛe under, forgaae)
o to Ruin, be
» fink, (gaae uns
to get under Sail.
g$ med Land) ro
rmeth che Land, to
along the Coaft,
'de Bind) to bear
(gaae ſoevorts)
"from che Land,
ar, yeſterday. (i
rges) Veſterday-
(i Gaar Aftes)
t, laſt Night.
et Huus) a Yard,
t Huus) a Houſe.
tet) a Country-
adelig Gaard) 2
: (f. Er. Bugg.
of) Bugg;)
"i, an Ordinary.
nghoufe, Cook's-
Dence Ordinary.
2 Cook,
a Hobgoblin,
a Groom,
Courtleer,
a Yard, Court,
stribe i Træer)
Grain of Wood,
Vein.
y. full of Veins,
eſterday.
oſe. (ung Gaas)
zreen Gooſe. (dum
ily Maid or Girl,
3aa$) to plume a
Whitlewgrafs,
er, Thrift, Sea-
Så
Gaaſedild, (Urt) Stinking.
Mayweed.
Gaaſefier, a Gooſequill.
Gaaſefit, Greafe of a Gooſe.
Gaaſefod, (Urt) Gnofe-Foot,
he greater Orach,
Gaaſeheel, (Urt) Chickweed.
Henbit.
Gaaſehud, the Outſide or Skin
af a Gooſe. i
GSaaſekraͤao, Goofe-Giblets,
Gaaſeſtreppe, Wild - Sow-
Thiftle, Milk-Thifle, "
Gaaſeſpil, the Gooſe or she
Play of the Gooſe.
Saaſeſtie, 2 Goofe-Srall,
Gaaſeurt, Silver-Weed, wild
Tanſy.
Gab, abning) an Orifice,
Opening» Hole, Chaſm.
(Munding af en Flod) a
Mauth or Entrance of a
River. (K$lovt) a Gap,
Opening. clift. (ftaae i Gabet
for andre) to ſtand in the
Gap for or to protect orhers
from Dangers. (Rævne) a
Chink.
Gabe, to gape. yawn. (fane
og' gabe i Veiret) to ſtand
gaping in the Air, (gabe og
gloe) co gaze and ftare, (rævs
ne) to chink.
Galen, Gaping, yavwning. (f
Veiret) Gaping in the Air,
abende, gaping, yawning.
(ſtaaende vidt aaben) open-
ed, wide open.
Saber, a Gaper, Yawrer,
Gabeſtok, a Pillory.
Gade, a Street. (lut Bade)
a Court, a Street having no
Thoroughfare. (offentlig paa
Gaden) in she open Street.
GSadedreng; a Blackgard. fl0-
venly Boy, an idle, naughty
Boy.
Gadefeier, a Duſtman, Street-
ſweeper.
Gade⸗
4
Sa
GSadeſoged, a Scavenger,
Badefier, a Plafh, Puddle,
Pool.
| Sadeſkarn, Dirt of the Street.
Gadeſtæœnk,
Dirt.
Gadeſtevne, a Conventicle of
Meeting of the Peaſants in
the Street.
Gadeſtryger, a Trot-Town,
Vagabond.
Gadeviſe, a Ballad,
Gænge, a Courfe, Turn. (fade
Retten bave fin Gænge) to
fee Juftice done, have the
Law put in Executien, let
the Law have its Courſe.
Gængs, common, ordinary,
vulgar. (gangbar) going,
. current, pasſable. Øen g.
Maade) the common Way.
(ag. Sygdom) a rife Dis-
eaſe.
Sek, ſ. Gick.
Gær, f. Giær.
Gære, gærelig,
giærelig.
Gæs, (plural. af Gaas) Geefe,
Gæsling, Gosling,
Gaffel, a Fork. (Gaffel til et
Geil) a Gaff,
Gaffelgreen, a Tooth or Spike
of a Fork,
Gagat, f. Agar.
Gage, aSalary, Pay, Wages.
Gal, mad, frantic, lunatic, fu-
rious, maniac, raging, dis-
tradcd, out of one's Wits.
(ravgal, ſplittergal) ftark-
mad, rayingmad. (balvgal)
crackbrained. (gal, forfecet)
aukward. (han gior det g.)
he does it the wrong Way.
blive gal) to run mad, di-
rated. (det kunde giore cen
gal), that would make one
run mad, or that woud mad-
Spatterings of
ſ. giære,
) 306 (
å
Ga
den one. (giøre
distract one, (e
an extravagant F
le Tanker) wild
(bave gqle Tanke
he under a Mist
me ud af en ga
be undeceived.
gal) drunk to
mad with Drink,
Galen, a Gallant
Spark; a Minion
of Women.
Galanterie, (forli
Gallantry, Court
Intrigue, Amou
GSallanterte⸗Arbe
Sager, pretty
Knacks, Toys,
a ſhowy Trifle,
Galanteriebod, a
Galanteriehandler
man.
Galanteriekaarde,
french Sword.
Galanterie⸗Snak
ous Discourſe,
flatterinz. Expre
Galanterievgre, Bi
ware.
Gslæble, Gall, G;
Galban, (et Sla
Galbanum.
Galde, the Bile or C
de) the Spleen, Cl
moſity. (Galden
paa ham) his C
Galdefeber, a bili
(occaſioned by
fowing of the Bi
Galdeflod, Chole
Gal defuld, bilious
fuld of Choler,
Galderiig, bilious
d
Gatbefyge, ſ. a bi
order.
Gale, to crow.
Galen, (Hanegal)
ing. i
& ) 807 ¶ Ga
Gallion, (paa et: 686) the.
Beak, Beak-head or Head of
f. sal.
ab, ſ. Galſtab.
it⸗-:Rod, the Galingal,
Vacer-Flag,
ehe Gallows, Triple-
Bippegalge)a Gibbet.
bar fortient- Galgen)
allows groan for him.
i Skibsklokken honger)
Iovs.
akte, a Hill, where the
wsftand, Tyburnhill,
friſt, a Thief's Reſpite,
n Puc-off, an idle De-
Pnebel, a Gallow-Clap-
Pillain ripe for the Gal-
Ørik, a hempen Ro-
talterfick Fellow, New-
Bird.
Gala, Feſtivity. (G.
Court-Day, Gala-
mr, Briony.
a Galley. (dømmes til
erne) to be ſentenced
Gallies.
gad, a Caique, Skif,
ent, che Eſpale, or
»f Rowers.
aſtel, the Rembade
recaſtle of a Galley.
3g, the Ancient,
ꝛve, a Galleyflave,
rgeant, a Galleyſer-
„Cen lang Gang i et
Hvor Dorene til Væs
le gaae ud til) a Galle-
Lobby, Ambulatory.
ꝛrie paa et Skib) Stern-
. (paa Siden) Quar-
ery.
"| f. Leverſtoͤrkning.
Gaul.
a Ganl,
dø mr
a Ship. (Gallion⸗Galle⸗
rie) the Head-Gallery. (Gal⸗
lion⸗Ripper/ —W
Headrails, Trailboards,
Galliot, a Galliot.
Galliſt, gallic.
Galmeie, Calamine, red Vi-
triol.
Galmeie⸗Jord, Cadmis-Earth
Galmeifteen, Calamine-Stone,
Galon, a Lace, Galloon.
Galonere, co lace, edge with
Lace. : .
Galoneret, laced.
GSallop, Gallop, full Speed,
pHuld Bal fuld Gallop,
fort Gallop) Hand-Gal-
lop. NE
Gallopere, to gallop, go a
galloping.
Gallopering, Calloping.
Galſindet, choleric, pasfio-
nate, apt to be angry, hot-
headed.
Galffab, Madnefs, Frengy,
Delirium, Fury, Rage.
Galt, (daarligen) fooliſhiy,
extravagantly. iimply, raſ
ly. (han bærer fig galt ad)
he goes the wrong Way to
work, (det vilde ikke være
faa galt) it would nor be
amiſs. (ret eller galt) ri2ht
or wrong. (det gaaer alt for
galt) it exceeds'all Bounds.
Galt, (en) a Berrow-hog.
Galteknappe, (Urd) Filipea-
dula.
Gam, a Vultur,
Gamfalk, a Gerfauleon.
Gamle, pl. ſ. gammel.
4
Gammel, Caf Alder) old». ;
aged, ancient, ftricken, ad-
u 2 . vanced ” .
hoary. (gammel og ind—⸗
roet) invererate, (gammel
bom Brod) ftalc. (blive gam⸗
mel) to grow old. (gammel
Kierlina) an old Woman, old
Trot. (gammel Nar) an old
Dotard, (gammel Ræv) an
eld beaten Fox, old crafty
Knave. (blive gammel, tage
fif i Alder) ro wax old, grow
in Age. (gamle, vorne ROLE)
grown Penple, (fan er 80
Mar gammel) he is eighty
Years af Age. (det er noget
gammelt) iris an old Story,
(en gammel Soldat) an old
Soldier, old beaten Soldier,
a Veteran, (hvor gammel et
I how old are you, or
what Age are you of, (en ga.
Ven) and old Crony, Friend
ofold Standing. (gamle Bi»
leder, Pillarer) Ancics, an-
cientFigures, Pillars. (ælds
gammel) antic, ancienr, (de
Ga nle) th: Arcients, (vor
gamle Frihed) our former
Liberty. (aamle Tider) the
ancient Ages, old Tine. An- .
cientneſs, Antiquity. (jeg bli—
per ved det Gamle) I am for
the old Way. (han bliver
ved det Gamle) he holds his
old Wont, he is ftill in the
old Tune, (gammel Gom:
frue) an old, a ftale Virgin,
Gammelagtig, elderly, ſome-
what old,
Gammeldags, antique, an-
cient. oldfafhioned, (ærbar)
modeft, grave,
Gammeldaasviis, (paa) after
the ancient or old Way.
Gammelſtrand, the Fifhmar-
ket atCopenhagen. (1 London)
Ga ) 308 ( " Ga
. Vanced in Years, (aflægs)
worn out, decay'd, wim Ages
crazv. (forfalden) decay'd,
ruinous, (gammel dg graae)
Billingsgate.
ſtranda Veltalen
lingsgate-Rhetor
Gammeltid, (gar
ancient Times, fol
Antfquity.
Ganfte, acj. intire
whole, soral, pe
ganſte Stad) the
all the City.
Sum) the total,
(af ganſte Hierte
Bottom of my H
Mand, Karl) an
ſ. heel.
GSanſte, adv. intire
quite, totally, (
very right, (ge
pretty near. (gai
dahitably. wicho
vand) wer all ov
igiennem) thorot
rough afd thoro!
ffe vel) very or 1
Ganffe, (det) the
Whale,
Gane, Palate, thel
Mouth, (ban Ba
Gan: ) he hasa nic
a fweer Tooth.—
færdig ct hengen
ne) the Tongue
cleave to my På
Gang, (fom man g
Pace, Going, Wal
Gang) a Strutti
derman's Pace,
Gang) allow orsS
(battig)a quick 01
a good round Trc
tiff) a porty, mi
(Gang ben til etẽ
Pasſage. (have fl!
Huus) to frequer
"H ufe, (Gang
lei) a Courſe in
(Gang i en Kirk
Ile orIste in aa CI
dækket Gang i &
a
or Streak
Ud
Ga ) 309 (| Ga
a Covered Way. (til Maille⸗
fpil) che Goal ofMall. (Gang
i Dauger) a Walk, Alley,
(Gang i Biergverker) a Vein
in Mines, metallic
Ore. (fil et Sted) a Pasſage,
Avenue, (under Jorden) a
Cave, Grotto, (med Piller)
a Portico, Piazza, (bringe i
. Basg) to bring ro pafs,
(bringe en Mode i Gang) to
iatro luce 2 Faſhion. (brin⸗
gt en Gag i Gang) to fer a
Thing on Foot, bring it to
pafs, fer it forward, (fætte
en £loffe i Gang) to raiſe a
Bell. (ſotte et Hiul i Gang)
te ſet a Weel agoing. (gade
fin fiæve G.) to follow your
old Courſe. (Vognen har en.
ged Gang) the coach has a
good Carriage, it is good
Riding in that Coach. (være
i Gang) to be in Motion,
(Retten har finGang) Juftice
is duly adminiſtered, the
Laws are carried in Execu-
ton, (en Gang) one Time,
once, (to Gange) twice. (fre
Gange) thrice, (en Gang
gier han det, en anden Gang
def) one while does he this,
another while that. (for
denne Gang) for this Bour,
(paa en Gang) ac once,. at
one Life, (ikke eengang) not
fo much as, not even,
Bangbar, common, current,
circulating.(gangbar Mynt)
current Coin,: (gangbar
Priis) common or Market
Price, (Vare, fom ci eve
gangbare) Commodities out
of Date,
Sangbarhed, Ufe, Cuftom,
Fafhion, common Pradtice,
Vogue. (Penges) Curren-
ey.
Ganger, (en Heſt) an Ambler,
ambling Nag.
Gangergang, an ambling
Pace, i
Gangfier, a Spring.
Gangbiul, a Wheel, ſecret
Way.
Gangtlæder, wearing Ap-
parel , Wearables,
Gangmaade, a Gait, Pace,
Going.
»Gangfvil, Capftern. (Gang:
ſpil imelcm Stormaſten og
offemaften) Jeer Capitern,
Stor⸗Gangſpil ved Stor:
maften) Main- Capftern,
fætte Folk til Gangfol) to
man the Capſtern. (Gtibét.)
Gangftie, a Path, By-way.
GSangverk, a Machine, En-
gine,
Gangvogn, a Gocart,
Ganne, (Sild) f. gilde,
Gante a Fool, a filly Fel-
low.
Gante, (fixere) to ridicule,
banter, make a Foolof.
Garant, a Guarantee, Sure-
ty.
Gårantere, to warrant, to an-
(wer for, pafs your Word, or
ingage for, to make good, to -
make amends, indemnify,
te fave harmleſs.
Garantie, a Gnaranty, aWar-
rang, a Contract ro make
good,
Garde, a Guard, (fil Heſt) a
orfe- Guard, (til Fods)
Foot-guard,
Garder, a Life-guard-man,
Garderobe, Wardrobe,
Barderobemefter, a Keeper
of the Wardrobe,
Gardine, a Curtain,
GartigEFen, ſ. Gaardkiok⸗
ken.
Gar⸗
Sa ) 310 (| Ga
X
GSarkobber, RoſeCopper. Garververkſteb,
Garn, (Spind) Varn. (Lin⸗Garver⸗Uus, Oo
net, Uldengarn) linen or Garvning, Tann
woolen Yarn. Fafe, a Gander.
Garn, (at fange Zugle medic.) GBaſcon, (Pralei
a Net (udfætteGarn) to lay Cracker, Pretei
or fpread Nets, Hays or ” Matter,
Toils, (at fange Agerbons Gaſconien, Gafc:
med) a Tunnel, (af fange Gaſconiſk, Gaſc
Kanineri)a Purfe-net. (lebe " Falemaade og
i Garn) to be intangled or - Gafconifm,
hampered in a Nes Gaſt/⸗f. Cr. (det er
Garnere, to trim, gernifh, it is a cunning IE
adorn, ſet off or enrich, ning Gypſy.
Garneret, trimmed, garniſh- Gaſterere, to fea
ed. , treat,
Garnering, Tx nming, Gar- Gaſterering, Fe
nifhing, Furniture, queting.
Garnfpole, ⸗ Bobbin⸗2 afgiver, f. Gie
ij st
Reed or Quill to wind Silk Gaftgiverie, f. 4
on,
Garnfed, a Skain of Varn. Gaſtig, f. fæl, |
Garnhaſe, a Haſp. den.
Garnhaſper, a Varnwinder. Gat, (Indlob) Mi
Garniſon a Garriſon. gat) Tillerhole
GSarnitur, a Set Trimming. ter) Scupperho
Garnmafte, a Net-Maf h. Gau, cunning, fly
Garnnøgle, a Clew or Bottom ,
of Virn. ” crafty, captious
Garnpung, a Purfe-net, Gautyv, a Shar|
Barnftang, a Rod, to hang the Rogue, Knave
Ner cn. Gave, a Gift, Do
Garnvinde, Blades, Yarn- native, Largefs,
windles or Reel Yarringles, Bounty. (frivil
varringle-blades. Gift, Gratuity.
Garnvinder, ſ. Garnhasper. Gifts, Talents, ]
Gartner, a Gardener. or Qualities of ]
Gartnerie, Gardening. CTeſtamente) a I
Gartners Studsjern, a Pru- by Will. (have
ning-Knife, ver fil noget) to
Garve, totan, curry, or drefs liar Genius, Ta
Hites or Leather, for ſomething.
Garver, a Tanner, Currier or gen Gave dertil
Leather-dresſer. does not run tha
Garverbark, Tan. har ret Gave de
Garvergrube, a Tanpit. culty lies notab
GSarverhuus, a Tanhouſe. (misbruge Gud
Garverte, a Tanner's Trade, abuſe Gods”sCre
Garverkar, a Tanvat, te en Gave i et Ti
Garvermølle, a Tanmill, bequeath,
Ge ) 381rI ( Ge
Gavers Uddeelelſe, a Difpen-
farion, Diſtrihution.
Gavl, the Gable-End ef a
Houſe. (foran) the Front,
Frontispicce,
Gavmild, liberal, free, gene-
rous, bountiful, munificent,
Gavmildbed, Liberality,
Bounty, Generofity, Muni-
æn. F
Gavuilde, liberally, bounti-
fally,
Øavwn, Advantage, Benefit,
Emolument, Gain, Prefit,
Utility,
Gavne, to profit, be of Ufe,.
er ferviceable, to-avsil,
Gavnlig, advansageous, pro-
firable, gainful, lucrative,
utile, uſeful. vJ
Esvuligen, profitably, uſe-
Ve ' .
ov, a Wood or Foreft
of great and lofty Trees.
Gavntsmmer, Timber fc for
Bailding &c.
Gebæerder, a Mien, Gefture,
Behaviour, Carriage, Ways,
(i et Skilderie) Artitude,
Pofture. (tvungne) affected
Geſtures or Motions of the
Body, Grimaces. (latterlige)
ridiculonsPoftures.(utvunge
ne) free, unaffected Ways.
(antage fremmede Gebære
ket) to prim, to affect Airs.
Gebeet, a Jurisdiſtion, Lord-
(hip. Dominion. (en Steds)
a Territory.
Gebrækkelig, infirm, weak,
feeble, faint, frail.
Geburt, Birth, Nativiry. (ban
er en Nordmand af Geburt)
he is a Native of Norway,
originally come from Nor-
Way, f. odſel.
Geburtsdag, birthday.
Sed, ſ. Geed.
Pike, ”
' 1
Gedeblad, (Urt) Honcyftuckle,
or MRNA DER M
Gedebuk, a He-goat, Buck-
goat, Male-gøoat, (ung) 2
Kid,
Gedebukſtind —4 Gedeſt ind,
Goatlkin.
Gedefod, Goatfoot.
GSedehaar, Goat's Hair,
Sedebams, a Wafp.
Gedebyrde, a Goat-herd.
Gede-Iver, a Goat?s Udder
or
ug.
Gedekid, a Goat-Kid,
Bede: Oſt, Goet-milk-cheefe,
Gedeffæg, (Urt) Salſify.
Gedeſtarn, Gogt-Treadles,
Gedeſkind, ſ. Gedebukſkind.
Gedeſtald eler Stie, 2 Goat-
cor.
Gedien, gedigen; (i Bierg⸗
verfer) pure and fine, mas-
fy, masfive or folid,
Gedulgt, ſ. ſtiult.
Geed, 2 Goar, Ske-goat. (vild)
a wild Goat, Antelope or Gs-
gel, (Gseeuged) a Sham-
moy.
Gefald, Satisfaction, Pleaſure,
Favour.
Gefalde, to pleafe, be accepta-
ble or agreeable. (han lader
fig gefalde) hetakes up with,
or conjplies with,
Gefreider, a File-leader or
Bringer up of a File, an Ex-
empt.
Gebæng, a Belt, Sword-Gig-
dle, Sword-Belt,
Gebængs Spænde, the Buc-
kle of a Belt, .
Gehalt, (i Mynt) the Fineneſs
and Alloy of Metals, Coin
&c, what the Refiner holds,
when ie is refined, (den bes
ſtemte Gehalt for Guld og
Gotv) the Standard, g
é
⁊
Fa
Ge
Seheim, intimate, feeret, pri-
vy. Care, (i Religiens Gas
ger) myſterious. (Cabinet)
the Cabinet or Cahiner-
Council. (geheim Couſeil)
the. Privy-conncil, (en Ge⸗
beimegad)) a Privy-counies-
or. .
Geheinit, privately, fecrerly,
in private, (holde gebeimt)
to keep a Thing fecret or
clofe,
Gehor, the Hearing. (figurlig)
an Ear. (et' godt Gebør) a
good or quick Ear, (tungt)
a dullor hard Far, (have G.
hos een) to haveIntereft wich
øne, be in Favour with, (give
G.) to give Ear or hearken
to, to give Audience,
Bell, lcacherons, laſcivious,
wanton. incontinent. luft-
ful, buekſome. (faner et 9.
Mennefke) he is a go,tiſh,
rammifh. lewd Fellow.
(fom Korn) Iuxuriant,
Geilbed, Leachery, I-conti-
nence, Luſtſulneſs, Laſcivi-
ousnefs, Lewdneſs, Wanton-
neſs.
eder luftfully, incoptiner.t
Geiſt, a Spirit, Ghoft, a Spec-
tre, (en hør Geiſt) an high
and great Spirit, ſ. Aand.
Geiſtdunſt, Chimers.
Geiſtig, ſpirituous,
Spirit.
Geiſtlig, (andegtig) fpiritual,
devout, godly, pions. (fum
horer fil geiſtiig Stand) ec-
clefiaftical, clerical,
gious. (en geiftlig) an Ec-
clehaftick, a Clergyman, or
Churchman, (Stand) the
Clergy. (Orden) a religious
Order.(£ov) the Canon Law.
(Forſtand)myſterious Senſe.
full of
) 812
reli-
Ge
Geiſtlighed, the |
whole Body ofE
( Aandeligbed 2
ty. .
GSeiſtſpil, a Rebu:
Geiſtrig, ſpirituo
Gek, ſ. Giek.
Gelaſſen, cold.
indifferent.
Gelaſſenhed, Reſi
Submisfion to
God, Indifferen
in regard to a
that may befal]
from Pasſion.
Gelaſſent, coldly,
y.
Gelee, Jelly.
Geleide, Guard,
Conduct, Conny
dance, Accomps
ve cen Geletde) |
ny one, go alor
(utter Geleide)
duect.
Geleide, to accon
dut, convoy.
Geleidet, condud
panied.
Geleed, a Rank or
diers. (ſlutte
to cloſe the Ra:
ud af Geledet)
Rank,
GSelede viis, rank
Gelinge, to ſucc
proſper, ſpeed
gelinget ham t
brought it abc
good Isfue, has I
ful in ir,
Gelingen, Succef
ty.
Gelinget, fucceed
ed.
Geller, (Fifkes)
Fiſhes. (Gefſelc
ver of the Gil):
Be. )'873 (| Ge
partment, Cham- Gemeene, (meenig Mand) the
m, (hemmeligt) — Commens, common Peopje,
'rivy. Necesfary- Geméenffab, Omgang) Con-
mafBernes Gam: — verfation, Commerce, Com-
he Conriguity of — munication + Iprerconrfe,
rents, (Fortroelighed) Familiarity,
e privy parts. Intimacy, Privacy, (i Om.
198 fun om gore — 5300 fra vul-
iedet for Ægte — var Manner, meanlys
sfort of a Lady. Gemyr, the Mind, Humour;
Spåufe; Confort Spirir,. >Soul, (ædeff) a
of an illuſtriqus noble Mind ør Soul.
i: Gemgts · Ure, the Humour,
* iu Nature, Way or Genius;
— Seneie Bevegeiſe, an Emo-
Emilia. Cgemeen — ten». Affeétion or Pasfiun
Ja low, vulgar Of Mind, —
gemeene Mañd) Gemytedrift,. Inſtinct.
”» the Populace, Semyts⸗ Jidſtghed Guſt or
Ske — gemt — Transport of Paslions
the Common- ” m
2 gemeen Goldat) Semytos MlerÉe , Chariter.
ør privateSoldier, Semyts⸗Cighed, Sympathy.
PI
Bæfen) Bafenefs, Semyts -Ondſtab, Malignity.
(gerncen træs) Sents ⸗ roe , Difturbance
bafe Trick, (G SE Mind.
sfpicable, vile Fel- ' mr
er fi gemeen), to Genegen, (hengiven) bar]
s felf cheap, (han ent, prone, propenfe; af
tigemcenmed hen· feéted, willing, (til Dri)
t of from her, or — addided to Drink,
ta Diftance, did Genegenhed, Inclination, ſ.
fulde wich her. — Tilbøieligbed,
iore J eder gemetn General, a Gi
a Genersl, (tom⸗
| why do you make — manderende) thå Command-
ra eamnon 3 erin Chief, Generalisimo, —— /
(han er af enge» General, (almindelig) gene-
fomi) Fr is ok a ral, i
zent, of anobfenre General: Adjutant, an Aid-
vet gemene Bedſte) er mee !
solnment, (gemeen General: Admiral, the Lord
) 2 bafe, ignoble — High Admiral, Commander
Adion. in Chief at Sed.
gemeenligen, fre- Øeneral-Audireur, an Auditor
commonly, vul · General, the chief military
Judge, ""
*
Ge
Sereral⸗Bae, a Thorough-
4 e.
General⸗Feldt⸗Marſtalk,
the Camp - Marf hal - Gene-
ral, '
General + Selde s Tøimefter,
the great Mafter of Ord-
nance,
General. Siffal , Attorney-
general,
Generalgevaldiger, the great
Provoit.
Generalitet, Generality or
the whole Body of Generals.
Generel : Krigs s Commifjas
rius, the Commiffary - Ge-
neral,
Senerallienten ant Lieute-
nant-General.
Seneralisſimus, Generalisfi-
mo.
General⸗Major, Major-Ge-
nerål,
General⸗Marſch, the Gene-
ral, ar 2 Sort of Beat of
Dium.
General » DPardou ; general
Pardon, an AG of Oblivi-
on.
General⸗Poſtamt, the generat
Poftoftice,
General : Procurør,
torney - General,
' GeneralDvarteermefter, the
GQuartermafter - General,
General, Salve, a Discharge
ef all the Cannon.
Generals: Æmbede, a Gene
ralate, + .
Seneralſtab, Generality.
Seneral⸗Skatmeſter, Lord-
High- Treafurer,
General: Staben, the Gene-
ral- Quarters,
Generåls: Telt, a Pavilion.
General⸗Staterne, che State
of Holland, ther High-
AMightineſſes.
an At-
) 314 (
$
General. Srorm
eneral.
Seneral : Værdi
Dignity of (
General : Vagtri
Major - Genera
General: Veime!
veyor-General
of the High -w
Genever, Genev
Gin,
Genie, Genius,
Talent, Pares,
Gentian, (medi
Gentian or Fe
Genus, Genus, G
Species, Sqrt.
GSeograph, 1 G:
Geographie, Ge
Geographiſt,
Geometer, a La:
Landmaaler.
Geometrie, Geo!
Geometriſk, ge«
Geraade, (bend
en, fall out.
per, ſucceed
fall out to one
Vildſarelſe) to
ror. (i Armod)
orreducedtoP
digence. (i Us
under ane's Di
incur into it, 1
race, lofe one
rand) to kt
catch Fire, (11
to Ruin. (det
hans Ære) it
is Honour,
Geraadet, happe
our.
GBeſandt, an
Envoy. (fra (
a Deputy, CH
Emiſſary.
Geſandtinde, S
an Ambaſſadre
Geſandtſtab, An
tion,
Ge ) 315 —
ſ. sm, Anfigt.
a CorniceonWindows
nesblature on Pillars.
, the Servants or Folks
ging to: a Tamily,
ftics. .
ig; buſy, full of Buſi-
at Work, såive,
ighed, " Occupation,
ty» Application,
, the Dregs of the
2, the Mob, Rabble,
t, f. Spøgelfe.
, & Shape, Form, Fi-
Frame, Faf hidn of a
rs or Likeneſs of it. (tn
n$) the Aſpect. Look,
te, Countenance, Mien,
re. Ourſide.
ation, Geſticulation,
ét of playing amtick
s, Skipping for Joy.
ere, to gefticulate, to
intick Tricks, to fkip,
for Joy.
fig, loquacions, ta lka-
verboſe.
igbed, Loquacity,
tivenefs , Verboſity.
mr, fwift, quick, agile,
le, active, rapid,
ig) fleer.
ighed, Celerity, Velo-
Swiftneſs, Quickneſs,
lenefs, Promptnefs,
sefs, Rapidity.
sg,adv, ſwiſtly, quickly,
ly» fpeedily, haſtily.
tvogn, a Flying-coach,
bt, ſ. Svulf.
, Arms. (prefenteer
ret) Feſent your Arms,
: under Gevær) ro be in
. (fafte G.) éw throw
Arms.
med,
mich.
:, a Plant, Herb, or
hing, that grows out of
artb, the Production of
⸗
an Armorer,
Se
the Ground. (paa Legemt)
an Excrefcence, Protube- g
rance, Wen, (i Næfen) a
Polypus.
Geværthuus, a Green-honfe,
Fruit- houſe.
Gevaldiger, a Provoſt, or
Marſhal in an Army.
GSevalt, (Magt) Power, Au-
thority. (Voſd) Force, Vio-
lence, Impetuoſity. (med
Gevalt) wirh Violence, vio-
Gevinſt,
Profit, Lucre, Intereft. Win-
ning, Purchafe,, Acquiſi-
tion,
ing » by Force,
Gevinſtfyg, greedy, of Gain, '
or Profit, interefted, merce-
nory.
Gevinſtſyge, Greedinefs of
Gain or Profie, Thirft after
ie.
Giær, Yeft,
Giærelig, fermentable, ha-
ving the Power te cauſe
Fermentation.
Giæres, to ferment, frer,
work,
Giæring, Ferment, Fermen-
tation, Working,
Gid, interj. would or would to
God, (gid jeg havde Wenge!)
O that! or would I had Mo-
ney! (gid jeg kunde tiene
dem!) would te God I were
able to ferve you,
Gide, to love, like, choofe,have
sn Inclination or Affection
for, (han gider ikke beſtilt nos
get) he can't abidẽ 70 take
Pains, (han gider iffe arbeis
det) he don't like Work, he
dislikes ro doany Thing. (g.
F heller havt Kaffe end Thee)
do you rather choefe Coffee
then Tea, (jeg g. beller giort
det) I had rather do that.
Gidſel, Hoſtage.
Gier, |Cranelines,
in, Advantage, i
-
Y
Gi - ) 316 ( Gi
Gige, (Seilene op) to brail
IJ up the Sails, 1
Bitev , Cranelines. (pan
Mærg og Bramſeil, Clew-
lines. (paa Underſeilene)
Clewgarnets.“
1 | Øiedde, a Pike, (liden) a Pic-
ERE erel.
4— BSicddehoved, the Jowl of a
ilte
FINE Giek, an Fool. Sot, a Simple-
FEE 2 ton, filly Man or Woman,
milde a Wag, Jefter, "
Siek, (for en Der) a Bolt,
Giekke, to jeft, joke, ſport,
jecer» fceff, droll, rally,
mnck.
Giekkerie, Mockery, Drolle-
ry.
Giekkes, to toy, play wanton
Tricks, to play the Mag:
Siekker, abuſed. reviled, ban-
tered, mocked, laughed at,
Giefning, f. Giekkerie.
Gield, Debt, (reſterende) Ar-
rears, (pære i) to be in Debt,
(komme 1) co run into Debr,
fall in Dedt (qiore) ro con-
tract Debts] (ſmaae) Drib-
blecs, (ikke funde betale fin
' G.) to be infolvent.
Gieldbog, a Book of Ac-
coun s,
GBirldbrev, a Bond, an Obli-
gation.
Gieldbunden, greatly indebt-
ed, over Head and Ears in
Debt, funk in Debt, ”
Gielde, to be worth, or valid,
be of fome Value, beat a
Price, to hold good. (aielde
meget) to prevail, be preva-
lent, to carry it. (verdoͤlig
Magt gø. ei p76 Gud) world-
' ly Power is of no Account
' with God. (dette Klæde giel⸗
der ci faa meget) the Cloth is
not worth fo much. (fvad
gielder Kornet) what 1s the
” … Price of Corn. (Hoeden giel⸗
der faa meget) W
” much, or is of
(Jeg maae fæl;
maae gielde hva
muft fell it at ar
maac fige, hvad
gieide You muf
et a Value upon
modity. (mine $
gielde et 608 bar
tations are of nc
him.(det gielder i
I don't valne it
gielder aldeles i
noAccount, Val:
(jeg veed, ban g
bod hente) I kno
with her. (ban (
ved Hoffet) he is
vour at Court, (i
11) the Ace is w
or is good far el:
balv Aar fiden gi
ciesdaler 32 Gr
a Yearsago a R
ſpecie would go
ſhes. (Contea
ikte) theContrac
or of no Effect.
ci i Retten) ie is
Law, is invalid o:
in Law, (det giel
te) his Honour
is concernad. (
gielder meget bi
Incteyceslion goe:
with her. (ban
Stikken, da de:
left her in the
- Pinch. (naar
" when Necesſit
- (det gielder ogſo
/ holds alfo good
aielder eder) it c
Gieldende, valid
Price, good in
Gieldjordrer, 2
Exacter.
Gieldfordring, |
ing of & Deb!
&i 9 317 ( Gi
xempt, free from
Debtor.
fer, Afticles of
a & Suit at Law
debr.
ling ,
the: Pay-
Debt.
rlædelfe, the Re⸗
a Debt,
rivelſe, an Obli-
and.
egnelfe, a Lift of
dvrivelfe , the
or Levying of
Barde, (under
Hals) che Beard
rs of a Whale.
implore, folicit,
te.
Keeping, Cuftody,
erervation. (i mit
in my Cuſtody.
to keep, preſerve,
ard a Thing.
fr, laſting Fruit.
that may be pre-
2 Repofitory > a
re your may keep
g. i
Sonſervation, Pre-
erved, 'nept.
en.
to regenerate, to
,… Regeneration,
tion.
to bring or carry
to tie again.
to reft, remain,
a Remainder,
1
Gienbgie, tø bend anew.
Gienbringe, to. bring or carry
back, reſtore. '
Gientringelig, reftorable,
Sienbringelſe, Reitoration,
Reſtoring.
Sienbrud, Refraction.
Gienbryde, to refract.
Sienbygge, to rebuild, build
up again, to new - build,
. Gienbygning, Reedification,
Bienbyetre, to Counterchange.
Giendæffe, to cover again.
Giendøbe, to rebaptize.
Giendøber , an Anabaptift,
Giendøbning, Rebapition,
Renewal of Baptiſt .
Giendreie, to writhe or twiſt
again.
Giendreven, refuted, confut-
ed, puf hed, dtiven back, ,
Giendrive, to refute, confute,
repel, oppofe, contradict,
gainfay, combat, baffe an
Opinion, (fra et Gted) to
drive or pufh back from a
Place.
Giendrivelig, refutable, con-
furable,
Giendrivelfe ,
Confutation,
KepeNing.
Giendrivning, a Refuting,
Contrting, Repelling.
Gienfaae, to get again, to
recover./
Gienfærd, a Spirit, SpeÅre,
a Shade, an Apparition,
the Ghoft of a Deceaſed.
Sienfald, a ſecond Fall, (i
en Sygdom) a Recidivation,
Relapfe,
Gienfang , a Recipient, chy-
mical Veſſel.
Sienfangſt, a Recovering.
Recovery.
Gienfinde , to find agein.
Gien:
Refutation.
a Repulting,
St ) 318 ( Gi .
hj
Stenfinte, (i Fegtekonſten) 2
Ceunterfeint,
GSienfordre, co claim again,
to redemand.
Gienfød, regenerated, new-
born.
Gienføde, to regenerate,
GBientédes, co be new- born,
reger.erate,
Gienfødfel, Regeneratien,
Gienfſoie, to reunite, join to-
gether again, to reannex.
Gienføielfe, Reunion,
Gienføiet, reunited, reannex-
ed.
, Giengænger, f. Gienfærd.
Sind, a Return of Like
for Like, Retaliation, Re-
compenfation, Amends,
Satisſaction.
Siengielde, to retaliate.return
Like for Like, requite, re-
compenſe, repay, retribute.
(een lige for flige) to give one
a Roland for his Oliver,
Giengteldelje, Retaliation,
Recompence, Requital, Re-
tribution, Repaying, Re-
turn, Recompenſation.
Giengieldelſesret, Repriſals
or Letters of Mark.
GSiengieldende, remunerative,
recompenſating.
Giengielder, a Recompenſer,
Remunerator,
Siengieldet, retaliated, re-
quited, retrihuted.
Siengive, to reftore, give
back again, repay, make
Reſtitution.
Giengivelig, refterable,
Giengivelfe, Giengivning,
Reftoring, Reddition, Rev
turn.
Siengiver, a Returner.
Giengivet, given back again,
returned.
Sienglimt, a Falſe-lighe.
Siengrylning, Reproductio
GSienhente, to fe:ch back.
Gienhentning, a Ferchir
back.
Sienhold, a Retention,
Gienholde, to retain, ker
back. (tvinge). to curl
reſtrain.
Gienholdende, retentive.
Gienholder, a Retainer.
Gienholds Evne, the rerentiv
Faculry.
Gienholdet, retained, kep
back.
Gienjage, to chaſe or driv
back
GienFalde, to recall, call om
back. (hvad man bar ſagt
to recant or unſay whar yot
have ſaid. (noget, man ba!
befluttet) to countermand
repeal, revoke, retraå 0!
disannal,
Gienkaldelig, revocable,
Gienkaldelſe, Revocaction:
Retractation, Recantstion,
Gienkaſt, refleted,
Sienkiende, to know again;
to reconnoitre, (fig) to
know where yot ares
Gienkiende eller Gienkiendel
e, Recogniſing, or Know
ing agdin.
Gienkiendt, known again,
reconnditred.
Sienkierlighed, a mutual ar
reciprocal Love,
Sienkisb, Redemption, Re
deeming or Recovering off
Thing fold or loft,
Gtenfiøbe, to redeem, buy
again.
Sienkisbelig, redeemable,
Sienkisſbt, redeemed.
Sienklage, ſ. a Recrimination,
Retugn of an Accuſation.
Gien⸗
mi
) 319 (. Gi
recriminate, Giennenbide/ to bire through,
zcufation. Siennemblade, (eu Bog) to
Sriminsring, — thumb over 3 Book, perufe ie
turn, come — perfun&erilysto turn it over,
again, Giennemblæfe, to blow
arned, come — rhrough. .
Giennembisde, to fosk, ſteep
—9
arn, a Com- or macerate.
. Giennembore, to pierce, per-
ed again, forate or bore through. (g.
make croo · ¶ med Kaarde) to ftab,
Giennemboring, 2 Perfora-
sed, påtched — tion, , .
Giennemboret, pierced, per-
edtorte fem ¶ forated,
Joint again, Giennembræffe ke
em, ranfom. " break through, | 2
leemer, Giennembrænde, tø
tedemption, — burn through, -
Giennembringe, to get, lead,
ede ranfom- — run, carry through,
. Giennembrud, 2 Breaking
Echoing. — through, & Breach,
trebounding Giendgmbrude, broken
through,
0, refound, Giennembryde, to break
+ through.
wer» Report; Gierinemdampning, a Perfpi-
ion, ration,
untermarch. Giennendee je to pas, tra"
I vel through, draw through.
en Des Giennemdrive, " to drive .
fra) to drive — Hhrough » lesg. 3 bring
HCEilbage) ro rn Cen € od re go
Wd) to drive thorough Stitch wich a Bufi=
ighr. nefs, (det fan ei giennemdri⸗
— ve$) irisnor ro be obtained,
h, thorough. Giemnemdryppe, to drip»
Vei) by this — drop, trickle through, ,
em fegemet) Giennemfare, to pafs, go or
dy. (gandfe — march through; to traverfe,
ous hiy. Giennemfart, aT horour hie
corrode, eat, Giennem Fingre fee, to
dulge, connive at, overlook,
toworkfuf. — take no Notice of,
O to knead Giennemfingrefeen, Conni-
vance, Indulgence,
» bake fally ”Giennemflette, to twilt one
within anotker.
Sien⸗
. Giennemføre ,
Si
Gieunemflyde,todow through.
Giennemflyve, to fly through.
Giennemforſte, to ſearch into,
to fift, fcan, examine a Mat-
ter co the Bottom, co dive
to the Bottom of it.
enn to conduét,
gad, or carry one through.
Giennemfroſſen/ froft-bitcen,
nipped ør ſtarved with Cold,
Giennemfryfe, to congeal, be
frozen through. .
Giennemgaae, to go or paſs
througn. Cen Bog) to run
over a Book, (en Xegnin3)
to examine, review, audit an
Account. (taale Befværligs
heder) to fuffer, undergo
Hardfhips. (Kuglen gif ei
"igiennem) che Ball did not
ierce, (giennemgaae fom et
orflag) to be approved,
Giennemgang , 3 Paflage,
Thorough - fare, R
Giennemgnave, FW gnaw
crough.
Sicnnemgnide, to rub fufi-
ciently.
Giennemgrave, to
through.
Giennembede,to heat through.
Giennembegle, co inveigh
' againit, perſtringe, blame,
find Fault wich, cenfure,
criticize, to give one a Rub
or Wipe, to objurgate,
Giennemhegler, a Faultfin-
der, a Criticizer, Inv:igher.
Giennembeglet , cenfured,
objurgated , reprehended.
Siennembegling, Cenfuring,
Objurgation, Reprehenſion.
Giennembærde, to harden
thorøughly, inure.
Siennemhærdet, hardened,
inured.
Giennemhielpe, to aid, asſiſt,
to ſupport or back him in
getting over a Danger,
dig
320 (
Giennemhinanden, co
Si
ly, higgledy, piggl
Giennemhugge, to hev
- through. (giennemhu
to cut your Way thro
Enemy. (en fon) t
a Glade in the Woo«
Giennemhule, to holl«
roughl
Gtennemjage, to chi
hunt, ride fall
through, (en Kaati
nel Livet) to ru
through witch a Swo
Biennemfafte, to caft ch
Giennemklsve, to clex
rely, thoroughly.
Giennemtnede, toknea
Giennemkoge, to bo
roughly.
Giennemkomme,to
come or get through,
Giennemkrybe, co
throuzh.
Giennemkrydſe, to
the Sea. ”
Giennemlade, to let o1
through,
Giennemlæfe, to peru
read through or over
Giennemlede, to lead <
duct one through,
Giennemlifte fig, to
flide, to ſneak throt
Siennemlsb, a Paſſage.
nel, (ſnolt) narrow P
a Stra dar Frith, a
Siennemlobe, to run
through.
Giennemlufee, to air a
thoroughly.
Giennemmars, a Paff
Going through, or ]
ing through,
Siennemmarſere, to
or pafs through, to l
condud your Army th
a Town..
. G
*
deg to till or
we break up the
horonghly. ..
Rome, to rot or
itirely.
ner tocaft
Ina 2
fe, v. to travel er
rh, to traverſe a
fe, f. a Pallege, a
g through a Coun-
fende, a Paſſenger.
ide, (cen med én
> run one through
ord. ... ;
ife, to pursfy tho-
e, to ride or go on
tthrough a Place,
ft, a Rent.
ide, to floworrun
e, to tear or rend
y.
de, to rake up,
Ground, to rout.
ge, to befmoke or
o fill or trouble
ke. i
te, to ſalt. powder
y. to feafon th
vith Sale,
fauge, to faw
, to look through.
to review, reviſe,
se a Book.
n, a Review, Revi-
t, reviewed, revi-
le, to failthrough,
Se.
, to filtrate, trans
ftrain through.
u, Filtration, Per«
an Ac-
Si 9) 37 ( GB KE
Giennemſigte, to bole, ſearee
sl DÅ . —
ennem , transparent,
menigt ø ——
GSiennemſigtighed, Tronzpa-
rancy, Diaphanonsnefls,
GSiennemſtaaret, cut in two or
aſunder. J
GSiennemſtære, to Cut in two
or aſunder.
Siennemſtinne, to fhine - |
through, i
Giennemſtinnende, diapha-
Nous, 7."
Giennemffyde, to fhoot
through. É…
Giennemſt ylle, to rinfe:fulå-
ciently.
Gitennemſtaae, to ftrike
" through. (Erter igiennem
Dorſſlaget) to ftrain Peaſe.
(fig igiennem Fienderne) to
fight your Way through the
. Enemies, (Papiret, ſlaaer
… Ågtennem) AM Paper blots
or ſinka.
Biennemflippe, ta let Aip or
pafs through, SE
GSiennemſmelte, to melt tho- .
roughly.
Giennemſnage, to råke or
fearch into all, to rummage
er fearch all, .
Giennemfnige, to flink, ſneak
or (teal through,
Gien neminit,a Cutting in twe,
a Sedion, a Diameter,
Bygninger) a Profile,
Giennemjnitte, ro cut in two
er aſunder. ”
GSiennemſnit Tegning, a Pic-
ture draw fideways, "Pros
file, . J —
Giennemføge, to fearch or fer-
ret in every Corner, make 4 -
ftridt Enquiry into. ;
tø interlard,
ꝓGlenneſoekre⸗ oe ens
Bi
Glennanfplitte , 00 cleave or
fplirin two, +
ØBiennemfprenge, to impreg-
nate, '
Giennemfprenguning, Impreg-
nation, or 7
Giennemfpringe, to leap
through. .
Giennenfege, to roaft tho-
roughly, ;
'Stennemftit, sa Transpiercing.
GSiennemſtikke, to transpierce.
pierce. (fom med Kaarde) to
run one through. (m
GSoid) to put on the Spite.
Giennemftibning, Piercing, a
Perforation.
Giennemſtsde, to thruft, ar
pufh throwgh.
Giennemfrege, to crdfs, ftrike
out, erale, feratch out; to
efface. '
… Giennemftregning, $ Blot,
Trofs, Dafh or Erafure
through a Writing,
Giennemſtreife, (et Land) to
run up end down a Conntry.
(ſom fiendtlige Partier) tø
traverſe or pillage aCountry,
to make Inroads into it.
Sienneniſtrog, Eraſure or
Crofs through a Writing.
GSiennemſtrogen, croſſed, ſtrie-
ken out, ſcratch out.
Siennemſtryge, to croſs, ſtrike
or fcratch out, to eraſe. (g.
Marken) to run up ad down
the Field, ”
Giennemfirsgning, Erafure,
Crofsing through a Writing.
GSiennemſtukken, transpier-
cecd, perforated.
Siennemſvede, co fweat all
over, to perfpire all over,
Giennemfvømme, to fwim
chrough,
) 822 (
4
tigbed) vro' i
et Land)to ps
thro',ta trav
igiennem en
a Thread in
Giennemtræn;
netrare. (igit
de &olÉ) co n
refs or g
hrong.-ofP:
to prefs thrc
Giennemtræn⸗
ble.
Giennemtræn|
trability.
Giennentræœn
tion.
Giennemræng
penetrating.
nipping Col:
nergetical. n:
ous Speech,
acute, ingen
Biennemtræn
netrated,.
Giennemer:
through. (m
ed, impregn
ter.
Giennemvagd,
" Skin,
Gieunemvade,
ford a Riv
through, ”
Gicnnemvæde,
foak or ſtee
Giennemvæve
Giennemve
Thoroughw:
Giennemvand
imbibe.
Giennem vand
ramble abou
up and dowi
perambulate
Giennemvand
. lation, Perg
Bi" ) 328 (RE HEER
tr, acerſtomed,
X inured.
me, to warm tho-
a Paſſage, a Tho-
”, to interwax,
a Countermand.
Reordination.
opy. Tranfeript,
7 Duplicate of a
re replane.
reciprocal Duty,
) retledt, confider
8 Return, …1
to return, to go
fecond Time,
Coupterplot.
a Redresfing,
a Reftitutian,
redreſs. redify
ghts again.
9 fold again,
o reunite, to ga-
to get again toge-
reunited, gather-
Reuniting, a
again.
gather again, to-
colled again.
Reſidue, Remain-
te again, to wait
gain.
o ſend again, to
" aSending back,
z.
ciprocal, mutual,
reciprocally, mu-
a Reciprocation,
im 3. ,
Gienſidigvirkende, fympathe-
2
tie . ,
Gienfids- Sigt, Correlation.
Gienſi doſigtende, correlative.
Gienſige, torepear, rell dr ſay
over. i
Gienſtgelſe, Repetition.
Gienſigt, a Relation. Retroac-
ton; FEDE
Bienfigtende, relative, retro-
active, refpeive, .
Gienſigtende, adv. relatively,
reſpectivel.
Gienſkaaren, gut again.
Gienſtæer, a Refleéion of
Light, a raflected Light.
Gienuftaffe to render. to. re
ſtore, giveagain, to refund,
make good, .
Gienſkikke, to fend agsin;
Sienſtikning,a Sending again,
Gienfin, & BRefeÅion, Re
percusſion or Reverberation.
Gienſtinne, to reflect, to fhine.
again, .. ———
Gienſtinnende, reflecting.
Gienſtins⸗Kikkert, a Tele-
ſcope. J
Sienſkins⸗Plade, a Plate,
which reflects the Lighe,
GSienſtrald, an Echo or Re-
founding.
Gienſtralde, to echo, reſound.
Gienſt yde, (ade Blade) to
fprout' again, ſhoot new
Leaves. (møde igien) to
meet again,
Gienſlaae, to ftrike or beat
again,
Gienfiaaende, reverberating,
elaſtic.
Gienſlag, & Repnercusfion, Beat-
ing back, "Befledion, Rever-
beration.
Gienſlags. Evne, Elafticicy.
Gienſlage⸗Ild, a reverberated
Fire.
X 2 Gien⸗
Gi ) 324 Gi
Gienſlage Plade; 2 Plate b
which the Light is refle&ed,
Gienfniere, to cat
Gienføg, a Refcarch, a new
Senrch.
Gienføge to refearch, to fearch
again.
Gienfpring, 2 Rebound, Re-
bounding, Rebouncing.
Gienfpringe, to rebound,
bonnce up again. ,
Gienftaae, to be left, remain»
be extant,
Gienſtaaende, left, rtemain ·
ing.
Gieuftand, (Reſt) a Reft, Re-
- umsinder, Refidue, CLor⸗
maal) the Objed, Aim,
> Scope,
Giemftevne, to ſummon anew,
Gienftevning,a new Summons,
Refummons,
Gienſtie, a By-Way. Croſs-
Wav, 2 fhort Cut,
Gienſtikke, to prick, ſting
again,
Gienftød, a Counter-Blow. Re-
bound, a Recoil, a Pufhing
back.
Gienſtode, to pufh or thruft
one again, to force, drive
back, to repel, to recoil,
duing, 2
Gienſtraale, torefed, rever-
berate. J
Gienſtraalende, rellecting.
Gienſtraalning, 2 Refledion
or Reverberation of Rays,
Sienſtramme (en Bue) to
bend a Bow agsin,
Gienframme, to be elaſtic.
Gienftrammende, elaftic,
Gienſtramming, an Elafticity
or elaftic Powers
Gienftrammings: Lyne, an
elaftic Power,
Gienſtridig, refraca
ly contũacious
opimiaere,
Gienftridigen, adv.
ly, in a contumsc
ner, ;
Gienfridigbet/ Mc
Refra&orinefs,
nefi Opinistrety
Gienfvar, a Reply.
Gienfvare, to reph
Gienfvøolme, to ft
Gienfvolming, +
*
Gienfge, to few axei
Gienfen, a Review,
Looking over age
Gienfynsmand, a Ki
tive, "Proxy,
Gientage, to reti
again, refamer (få
ge) torevoke, unf
rd) to repest,
Gieneagelfe, a Ret]
fuming. (Ord) R
(i Korthed) Recap
Gientagen, retaken,
repeated.
Gientagende, retska
ing, repeating,
Gientænke, to refle
jer,
Gientiene, to ferves
compen'e, reward.
to return a Favout
Gieutienefte, a.Rec
Requirsl, Rewardi
turning of a Favoi
Gienvegt. a Counter
Gienvei, 2 Cur.
Gienvakke, to wake
Gienvende, "ro rem
back, go back,
Gienvending.a Torn
Gienvert, Reprodu
Gienvinde, to regain
sgain,
Gienvirke, to act reciprocal-
Y.
Cienvirfende, retroactive.
GSienvirkning, RetroaQion.
Gienvife, to fhow again, to
fend back again.
Bienviisning, the Showing
sgain, the Sending bac
sgain,
Gienvordigbed, Adverſity,
crofs Fortune, Thwarting,
Calamity, Affidion, Trou-
bles, Incumbrance, Disap-
pointment.
Gienvore, to grow again,
Bier, Biær.
Gierde, f. a Hedge,. Fence. (les
sende G.) a Quickfet-Hedge,
(Riiég.)a Hurdle. (hvor G.
er laveſt, der vil enhver flige
tver)Poverty is always expo-
fed to Contempt.
Gierde, to hedge ip, make a
Hzdge about, to fence, in-
clofe,incompafs or ſurround
vith a Hedge. i
Gierdegrene, Bough or Bran-
ches for Hedges.
Gierdefonge, (liden Fugl) a
Wren,
Gierden, Hedging in,
Gierdepæl, Hedgepole.
Gierdefmurre,f.Gierdefonge. ”
Gierdeftav, Hedgeſtake.
Giere, (bruges 1 følgende og
kommer af gigre, have i Gie⸗
te) to have a Defign, Inten-
tion. to do ſomething. be
about ſomething. (være i
Siere)to be on the Carpet, or
in Agitation. .
Gierig, f. gierrig.
Gierne, fain, willingly, readi-
ly.cheartully,gladly, (gierne
dille)to love, want, be inclined
to. (jeg vilde gierne vide det)
I wanted co know it. (fun
drilker gierne) ſhe is apt to be
) 325 (|
St
fuddled, inclined to drink,
(han flages gierne) he is apt,
forward,incijned or prone to
fighting.(hah lader ſig gierne
handle) he iseafy to be.dealt
with. (jeg ſpiſer gierne Ore»
kiod) I love to eat Beef, (fan
vil gierne have Fortrin for
alle) he affedtsthe Preceden-
cy before all. (Jeg vil gier⸗
ne ſee Enden paa det) I long
to ſee the End of it. (Jeg vil
gerne troc det) I dont que-
ion it, don't doubt it. (bag
vilde gierne tilgive) he is in-
” elined, forward or apt to for-
give, (ban vilde g. hedde en
lærd Mand) he affects tue
Title of a learned Man, (de,
fom flige høit, falde gierne
ned) hafty Climbers have
ſudden Falls, (Jeg feer det
terne) I am defirous of
eeing it, (det gior jeg ikke
gierne) I am loth to do it.
(det pleier gierne at gaae
ſaaledes) fo ig commonly
goes, fo it ufesto go, that
is the commen Courfe of
Things, ' (han fader fig ei
gierne tale med) he is nog
esfy to be ſpoken to,
Gierning, a Deed, Adt, Fad,
Action, Doing, Work, Per-
formance. Exploit orAchieve-
ment. (LKierligheds G.
Works of Charity. (Helteg.
great Exploits, glorious
Feats, heroic Actions or
Achievements. (de gamle
Romeres G.) the Gefts of
the Romans. (arueſom G.)
a great Piece of Cruelty.
(forvoven G) a temerary,
rafh Action or Fact. (ſtam⸗
melig G.) a Piece of Dis»
honeſty, fhameful Doing,
(det fom til G.) it took Ef-
fedt, was put to Effect, was
effedually performed, ar
readily
Si
readily executed. (jeg har
" sitf det 8.) I er dar
effe&ual,aXnsl or real Proof
of it. (nu vil man fride til
G.) now actual Proceedings
are to- be begun, (Mands
doms G.) Proweſs. (G. pri
her Meſteren) the Work itfelf
fpeaks the Mafter praife-
worhy.(i G.)inFa.indeed.
really. paa frig 6.) in the
very Fad. (tage cen paa friſt
6.) te take one napping or
in the very AX or Fad.
Giernings- Hr aal, (Henſigt)
the Aim, Scope of his Work,
Glerninges⸗Mand, the Doer.
(&orbryder) Offender, De-
. lingunent or. Criminal,
Gierrig, avaricious, covérons,
gres af Money. (g. efter
ofte) rapacious. (en Gier⸗
rig)a coretous Hunks, Charl,
a Pinchfift, Pennyfather.
Gierrigen, avsriciously, cove-
tousiy.
Gierrighed,
Avarice.
Giertruds Fugl, f. ziertruds⸗
ut.
Gicefande, a Ewer wich 2
.— Crane,
Gies, f. Gæs.
Gieſt, a Gueſt. (byde til Gieſt)
to invite one to Dinner or
Supper.
Gieſtebud, a Feaſt, Banquet,
Treat, (giore et Gieſtebud)
to give Treatment.
Gieſte, (tage ind hos) to take
a Lodging, to inn,
Gieſterere, to feaft, banquet,
regale, treat.
Gieſte⸗Ret, the Law of Hoſpi-
tality. (i Loven) a fpecial
Court,
Sieſte Stue, a Parlour far the
Gueſts.
Gieſtfrie, hoſpitable.
Covetousneſs,
) 326 (6Gi
Bienfribed, o
Gieſtgiver, a Haft,
ir
pe hj
Gieſtgiver⸗Gaard
Gier:Lres , * M
Giethuns, a Foun
inghonſe.
GSietmeſter, a For
Gietmeſtersform,
of a Founder.
Gietmeſters⸗aau
Bike of a Foui
termefterfontt ;
Cafting. i
Gietning, a Guefi
Conjecture. Pi
Suppofition, Co
Gietoug, Clew-lin
Gierte, to guefs,
refume, fuppol
vad det vil fige
Giev, (fortræffelig
egregious,
Gift, married, joi
lock. (gift Mand
(gift Kone) 2 W
Gift, Forgift, Poil
- Bane, (dræbe me
poiſon.
Giftblander, a Pc
Giftblære,aBladde
Poiſon.
Gifte, (bort) to ma
Marriage, (en 2
tø beſtow or m:
Daaghter, dis
Marriage, CD)
wed.(figuden for
to marry. above
yourfelf. (vie f
marry, to jein i
Gifrefærdig, m
ripe for rrig|
te marry.
Giften, Giftnin
- —eſS 8:
Si
al, Marritge ie. Wed-
Match, Matrimony.
tligt) a Hedge-mar-
(giore et rigt G.) to
s great Fortune, get
Mat
be married,be joined
imony.
love-ſick, in Love,
8.
BLove-Sickneſs, Lo-
on.
a Refervoir of Poi-
»ifonous, venomous,
t. peftiferous,
2 irulency, Veno-
S. .
f,an Antidote, Coun
m, a Preſervative a-
oiſon.
, Pills againſt Poi-
Gyfvil, lant
—X —2
Igt/ the Palfy, Para-
Goutinefs. (den dys
he flying or running.
Rheumatiſm.
2, 2 Peony.
erte, a rheumatic
Rheumatiſm.
yſtig, glad.
ractement) a Feaft,
» Collation, rik⸗
Compotation. Than
til at betale G.) he
ke, ſuffer or be pu-
er it, (roes G., naar
soldt) praife a fair
Night. Prov. C(Af⸗
Impoſt, Duty, Cu-
tuitrent, old Rent.
geld, caftrate, cut,
2 away the Stones or
e
sr «Gk
Gilde, Selle, (gaune) to cut .
… off che Gills of Herrings.
GSilden, Gildsing, Cafirdtion.
Gilder, aa Gelder.
Gildesbroder, a boon Compa-
nion, xood Fellow, Potoom-
Gi —— tre bl
e ] ,” 8 troubie⸗
fome Gueft, one, that fpeils
the Sport of the Company.
Gildet, gelded, caltrape
Gilding, an Eunuch, a gelded
Man, J—
Gildet⸗Vceder, a Wether, gel-
ded Ram.
Gimmeriam, sn Ew-lamb.
Gimpeftang, a-Swing» See |
law. e
Gimpe, to (wing, fee-faw, to
weigh Sale,
Gimpning, Swinging» See-
awing. .
Gingang, Gingan.
Giord, (Belte
Girdle, Belt, Saſh.
Giorde, (opbinde) to tuck up,
truſs, tie up,
Giort, made, done, fabticat-
ed. (efter) counterfeited.
(med Konſt) artificial, .
Gigden, Gisdſeninug, Gisd⸗
ning, Manure, Compoft,
Dung.
Gisde, gisſsdſke, to manure,
dung. improve or fatten the
Ground.
Gisdſel, ſ. Gisde, Gisdſt⸗
ning.
Gise, tobark, jopen, (ad) tq
bark at.
Giøen, Barking, .
Gigøg, a Cuckow.
Siogeblomſter, Ladiesſmock.
Cuckowflower.
Giøgemad, (Urt) Alleluya.
ene, ) Ny
Giøgemoder, Linget or Lin-
zent. 2
Gisgle⸗
a Cincture.
Å)
Gb. ae *
Sloagie, f. nøgle,
Gisre, to do, make, Tender;
” he chicdy beftirred himfelf
forarbeide) to manuſa ture.
danne) to form, fhape (ſid
ned og gisr noget) fir down
to work. (intet Have at giore)
to be or fir idle, be vacant.
Chan maa beftandig have nos
get at giote) he muft always
e bufy, or he can never
Kill or quiet. (gior vel, fan
aaer det dia vel) do well and
ave well, (han gior g fely
GSkade)he acts againſt his own
— pr:jud'ces —*
elf, (jeg har andet at giøre
TZ have orher Fifhes to fry,
Cjeg havde nok af giore at ba⸗
ve img.for Latter) I had much
adoto forbearLaughing (det
. gior mig ondt) if gives me
ain, Tam ſorry før it. (det
var det meffe han giorde) that
with, or was oecupied with.
"(fan fan ei gisre det for den
" riis) ho cannot afford it at
that Rate. (jeg az juft no⸗
get at giore) I am taken up or
ufy with fomerhing, (giore
een et Puds) ro ferve ane a
"Trick, put or pafs a Trick
upon one, (giore en Reiſe) to
take or go upon a Journey,
Cytøre ft Behov) to 20 your
Needs. (giore ef Gyrina) ro
rake 2 Leap, (giore et Maale
tid) ro make a Meal. (giore
fin&on) to fay your Prayers,
(gtøre et Knald) ry give a
Clap, (giore Modſtand) to
"makeHead. Refiftance orOp-
poſition. (giore et Lopte) to
makea Vow, (giore Kegn:
fab) to make Account. (gie⸗
reMirakler) ro do or perſorm
Miracles. (Penge vil giore
bet bedſte hos bem) Money
will do che Bufinefs with him,
(bang. det paa egen Haaud)
he doeg. ice of his
ved) he went
is own Fancy
Bedſte) to you
vours.
ix gede del
et Venfkabs Gi
me a friendly"
al fin Flid) to
moſt Endeavau
por af noget) te
in Hand, (giore
bængig) to ent
at the
Court,
ſom et Gaar) t«
ain. (giore fæl
—* Intereft, (
ved at giote det
him ta do it.ar
Wa to do it.
ner) to make Fr
fin ẽytke)to mak
Fortune, to mi
(derved giorde 5
that was che ma
(giore een bang
affright one. (
Procuratoren b
giore) thePhyſic
yer have a great:
tice, (gier hi
choſe which ya:
en ffamfuld) et
bluſh. (giere
greb af noget) ta
reviate, (giore
ta ſet a Ship af
at giore med el
) to have
a ſtrange Fellow
andre fom du vi:
og have) do by «
would he done
giort imod mig ſi
e as been a Fat]
et Skud efter eet
Shoot at one.
felv meer af det
Dig) Yon make:
Work chat you
Gi
vilgisredet)iewilldo or ſuf-
fice. (det gior intet til Gas
gen) it is no Matter, it mac-
ters not, it fignifies nothing,
(det gior intet fil Sagen en»
ten man folder det faa eller
fg) itisanevenLay,whether
u fold it in this or that Way.
he
ban fan giore meget dertil) ,
hears a great Intereft in
that, (giore meget af gen)
to make much of, or great Ac-
count of. (giore Bekiendt⸗
fab) to make yourſeiĩ ac-
quainted with, to introduce
yourfelf to. (giore fig til)
to carry it high, take State
upon yourfelf. (der er ci
meget at giore med de Bare)
there is litt le Demand of theſe
Goods, (ban har en Son,
ſom ei vil giøre godt) he has a
, debanched Son, (fun vil er
iøre godt) (he is incorrigi-
le, follows ill Courſes. Can
bar giore ilde imod hende) he
has dealt ill wich her, (det et
” Sam meget om Penge at gio⸗
fe) he makes a Point of Mo-
ney, Money is his Aim, his
Heart is (et ipon Money. (det
erei derom at giore) I don't
care it. it matters me not, it
is no Matter to me, (det
ogſaa meget hertil) it alfo
helps or contrihutes to this.
(det gier intet til Sagen) ir
isnothing to thePurpofe.(jeg
gier alting med) I am før any
hing. (aiore fort Proces
med noget) to make f hore
Workofe Thing, orBufinefs
of it, (lade noget giore) co
have, get ſomething done or
made, (giore cen noget bes
fiendt) to keep one advifed of
a Thing. (g øre cen til Bor⸗
gemeſter)to create, make.elect
one Rüurgomaſter. (giore
Nar af cen) to make a Fool
) 329 (Gi
of, befool one, (jeg vil g.
eder det godt) I will make it
good. (giore fig intet deraf)
to make flight of. (giore af
med een) to disparch one. (g.
af med fig felv) to make away
with yourfelf or lay violent
Hands upon yourfelf. (g. een
til Villie)to gratifyone. (Jeg
vil ei have at giore med ham
I will not be concerned wit
him, (jeg vil ei have mere
at beſtille med hende) I have
done with her. (giøre fig
lærd) to pretend roLearning,
to ſet up for Learning. (giore
een meget af det )to cauſe one
much Trouble, to cut Work
for one. (giore ærelgs) to
brand one wich Infamy. Cvio-
re ærlig igien) to repair one's
Reputation, (giøre i Penge)
to make Money of, (en Af⸗
ſtikker af ſig) to abſent your-
felf, keep out of the Way,
(Hoitid af ten) to give one a
kind Reception, make him
kindly welcome. (g. Skaar
i) to prejudice, obſtruct. (fig
til $nud) co hector, to huff.
(giore Vidunder af) to turn
into Ridicule, (man fan g.
ved ham, hvad man vil) you
may do with him, dispoſe o
him ør turn and wind him as
ou pleaſe. (giore fig galt
acit) to reckon without
your Hoſt. (giøre fig gode
Dage) to pamper yourfelf,
(giore een noget viis, binde
paa Ærmet) to make one
believe ſomething. (giore til
rette) to adjuſt, repair. (giore
fig gal) o fly into a Pasſion.
(g. een gal i Hopedet) to enra-
ge. (giøre fig Umage) to take
Pains, (gtøre Forffud) to
advance Money. (giore For⸗
dring paa) rof put up or lay
Clajm to. (giøre Fiig) to en-
LICH:
Le
Gi ). 3300 (
re ie an ng le
noget) to qualify one for or
—8 him to, * render him
fit for ſomething. (giore u⸗
Dygtig) to disqualify or disa-
ble one, (giore een behiertet)
to — — Bind) or —
. rage, re Bi to bragt,
dbDoaſt. (giore til —
tro cuckeld one, Cgiore us
ig) to make void. (gio⸗
te cen Selſtab) to bear one
Company. (giore noget til
gens Elendighed) to be acces-
faryto one's Diftrels, ( giore
flere Hine) to ſtare. (giore
Gkade) to prejudice one. (g.
udodelig) to immortaliæe.(g.
fag Tov) to belay. (giore et
Geil los) to cut or unfarl a
Sail, (giore Gield) to con-
tract Debts. (havde jeg noget
at giore med, bavde jeg Fors
mue dertil) If£.I had where
wichal, .
Sisren, Adion, the Doing
of a Thing.
Gigrende, doing, making.
Biører, a Doer
Gigres, to be made. (det gis⸗
res nødig) ir is necesſary.
Giørlig, feaſable, practicable,
posſible, that may be done,
actual.
" Giørligen, actually, practica-
ble, posſibly, in Eſfect.
Sisrlighed, Posſibility. Prac-
ticableneſs.
GSiss, ſ. Gøs.
Sips ſ. Gyps.
Girandole,
Cendlettick.
Gire, (fom et Skib) to yaw.
Giſe Tobak, (afnappe de
ſmaae Blade) to nip or
fhed off rhe ſinall Leaves.
a branched
Gisne, (aabne ſig ſom Bod⸗
kerkar) to dpen, gape, for
Dryneſs.
Gispe, .te gal
Breach,
Blspen , Gare: £
19 Ep a per.
Bites, Ci
fans 9.) Mizenh
mærieg.) Clew)
Gitter, aa Grat
- Crofsbars, Lati
(Gitter fem)
Bitterdsr, 8 grå
Gitterſtab, a ere
Gittervæerk, Gre
Lattioes of Iro
Gittervindne ,
Window,
Glve, to give, bel
upon, prefent
< ort) to deal '
tugter) to yield
Fruit, (overſœtt
lace, render, di
det paa engel) h
— in
give efter) to
yield, (give
fet an Example,
to crouch under
fuffe) te groar
folden) to lay
Upon erat one's
ja fil) to ſay yes
or confent to. (|
for) co paſs you
(det giver Mioha
'or creates Disg
eſten af Gyorer
the Spurs to the
cen Kundſkab)nt
Notice. spprife«
cen Tid) to allov
(give fig, over;
ield, furrender
intet) it is no Ma
nifies nothing,
forlade) ro remi
(give efter, foie
give Way to one
Gi ) 831 (
*
to indulge it. (hangav ham
intet efter i færdom) he was
not behind him or came not
fhorr of him in Learning, was
not inferiorto him in it. (pan
vilde ei give bende det ringeſte
efter) he would not abate her
æn Ace or yield her the leaſt
Thing. (give cen et Embede)
toconfer a Place upon one,
beftow it upon him. (give
sner, fortabt) to give over for
loft, (give tilbage) to
k, return, reftore, (give
een noget ind) ro give one
Phyfic, or phyfic him. (give
fig tilfred$) ro make yourfelf
eafy. (give fig til Soldat) to
enter > et der enroll
ourfelf a Soldier. (give fig
4 for) to fer up for, pretend
to. (give fig ud for Reforma⸗
for) to ſet up for a Reformer,
(de, fom give fig ud for Fris
tdéforfvarere, blive felv de
orſte Tyranner) Prerenders
to public Liberty turn often
the greateft Tyrants. (give
Aarſag for) torenderReafen
for. (give at forſtaae) to
make one underſtand. (give
tilÆgte) to give in Marria-
e. (give een Ret) to do one
faftice. (give Gehor) to give
one Ear or the Hearing, (Com
Gud givér mig Lin) if God
fend me Life. (g. fig blot for).
to expofe yourfelf tro, lay
vourfelf open to. (der gives
Fol?, ſom 2c.) there are
People, that &c- (der gives
god Bin i Spanien) Spain
produces good Wine or
abounds with good Wine,
(jeg ſtal give mig den Ære) I
fhall do myfelfrhe Honour.
(give for megen Frihed) to
allow one too much Liberty,
(Gud give!) God grant!
would to God! (give onde
ve
Gi
Ord) to give foul Language,
(Kornet giver vel i Skieppen
dette Mar) Corn yields well
in the Buſhel this Vear. (give
Seilene op, Skibsterm.) to
hale or brail or clew up the
Sails. (give Aanden op) to
expire, yield up the Ghoſt.
(give Gieulyd) to echo, re-
found.
Given, (Sukken) Groaning:
Sighing. ;
Given, Givning, the Giving,
the Act of Giving.
Giver, a Giver.
Gives, to be given, (der gis
ves, de ſom) there are thoſe,
thar &c.
Glad, glad, joyful, joyous, -
merry. (altid glad og fot⸗
noiet) jovial. (jeg ce glad
over eders Lyffe) Lrejoice at
- your Proſperity. (meget
glad) overjoy”d, (lige glad)
unconcerned.
Gladeligen, f. gladeligen.
Glæde, f. Joy. Gladneſs,
Mirth, Rejoycing, Jojful-
neſs. (flor Glæde) Exraty.
Exultation, Jubilation. (det
er hans Hiertens Glæde) He
is in his Kingdom,
Glæde, v. to glad, gladden,
rejoice, chear up. Cineget)
to ravifh or transport wit
Joy. (fig) to rejoice, be
glad, to joy, to exult, to
delight in. i
Glædelig,joyous,joyful,chear-
ful, merry. frolickfome, gay.
Glædeligen, gladly, cheerful- |
ly, merrily, gayly.
Glæveligbzd, Gladnefs, Joy-
83
fulneſs.
Glædesdag, a feftival, genial
Dav.
Blædesfæft, a Feftival, 8
folemn Rejoicing.
Glædesforftyrrer, a Trouble-
eat,
læs
4
haj "
2
SE, ) 334. (.
"Glimresi, Glittering, Glifter-
ing. Sparking, Shining.
, Glsdhede så bug
: - redho!
Slime, a Glimpfe, Glimmer, Gladheed
— to g immer, Cfom
” tø r&ie, É…
Glimten, Com JAüs) Spark-
ing.
Slindſe, co fhine, glifter, be
bright, give Light.
Glip, a ſad Balk or Baflle, a fa-
tal Hap, Hit, Cafe or Adven-
ture. (gage Glip) to miis,
. Miscarry, be disapp sinted,
to fail, (af fit Maal) ro
miſs ydur Aim, - come off
with a Bafle. (det flog Glip)
si miscapried, .
st. ØD Tail, miscarry,
lite, f. glindie.
Glor, togaze, ſtare. (op ad
. ) to gape, look for
e long time at a Thing one's
1. Mout open. —
GSloen, Gaben, Gaping,
. Looking at a Thing ones
Mouth open.
Gloeude, glowing, redhot.
(Aſte) hor Embers. (Kul)
burning. live Coal, i
Cloe: Crm, (et Glasé ſmaae
Krob, ſom ſtinner i Morke)
a Glowworm,
Glorværdig, glorious, illuftri-
ous, honourable.
Gloſarium, 4 Gloſſary, Dic-
tionsry for hard Words,
Blofe, a Word, Name, a
Form,
Sloſebog ⸗
Dictionary.
Glsd, Gløe, 2 Burning,
Glowing or live Coal, (fade,
Tigefom paa Gleder) to
ftand upon Thorns. (ſtege
såa 6.) to broik,
Gløde, to make burning or
redhot.
Sl⸗des, gløes, ſto glow, be
burning or redhot.
a Vocabulary,
⸗
pipinghot.
GSlad⸗Jid, C
quick fire of C«
Gl⸗dpande, a Ch
2 Fire or Gled
Glsduing, the Me!
the Burning of]
coal.
GSlstte,/ f. Pige.
Glubende, glubſt,
voraciono, rave
dy. fierce, rap
Gl ſt,/ (fore >)
rious. inhomen,
Biudøbed, Vor&
» Fierceneds
Bildped eler
Fury, Roge.
Glugge, a Brearhi
Vent, a Peep
Airhole.
Glugmaaned, ch
nuar y. i
Glunt , the Gu;
ſtraitnecked Bu
it is emptying.
Blut, an Ba 2
Infant.
Bræll, f. Ene
Bnav, a Grambl
bling, morof:
Man, a Maund
Gnave, (Kænde,
grumble, maun
mumble, .mura
Gnave, (med T
gnaw, cotrode
nibble, bite ol!
Bnaven, (Sfiæni
bling, Growlin
ing.
Gnaven, (me
Gnawing, Cor!
Gnavende, gnawi
… fharp, biting, (
Corroding.
Gl
terkonſt, ſ. Glasma⸗
iſt.
'eprør, 2 Glaſsmakerꝰs
ming . 1. Glasma⸗
e, a Pane or Square
iſs.
, vitrific:ble Salr,
», vitrificable Sand,
to vitrifv.
'p vicrificable,
, f. glafere.
fang, the Jingling
iſſas.
„Cen Skiænk) a Cup-
(til Solvtoi) a Ca-
r Prefs forSilverplate.
e, a Glafs-roundle, a
Pane of Glafs,
ev, a Glafs-grinder,
t, fufible Spar.
imgel, a Priſm.
annealing Smalt,
gen) ſmooth, even,
fleck. (uden Haar)
14. Without Hair,
'ende) ſhining. (ſom
or) ſmooth as Marhle.
t) polifhed, (flibrig)
”? glib. (giore glat)
e ſmooth or even,
oth, ſileek.
v. fmoothly, plainly,
'og det glat væf) he
t all,
, Smcothnefs, Level-
Plainneſs, Slecknefs.
', Cen Haandverks⸗
a Craftsman's Po-
l, a Smoothing Plane,
le, to plane ſmooth
ne .
the glazed Froſt.
Jo 8 moothing, Slcek-
Polif hing,
) 333 (
Gi
Glatte, to fmooth, fleek,
plane, even, level, (polere
ſom Solv) to burnirh,
Glatten, ſ. Glatning.
Glatter, a Burnil her,
Glatteſteen, a Sleekſtone,
Calenderftone,
Glattet, fmoothed, planed,
levelled, ,
Glanberſalt, Glauberfale,
Glavind, a Glaive,
Sleden, (af glide) glided,
flided,
Glemme, v. to forger. (efter⸗
lade) to negledt, (udelade)
to omit, leave out, fig
ſelv) to be onr.
Glemme, f. Oblivion, (det er
gaaet mig af Glemme) 1
ave forgot it, or iv flipe
out of my Memory,
Slemmebog, (f. SÅ flade i
Glemmebogen) to throw of
te Oblivion, to negle, to .
forget.
Glemmelig, forgetful, un-
mindſul, apt to forget.
Glemmes, to flip our ef
Memory, "
Slemſom, oblivious, forget-
Slemſomhed, Obliviousneſs,
Forgetfulneſs.
Glente, Glede, a Kite.
Slert, Lithar ge.
Glide, to glide, flip, flide,
(paa en Glidebane) to flide
øn the Ice. (med Foden) to
flip. .
Slidebane, a Slide, a Sliding-
place,
Sliden, Sliding.
GSlideſkoe, ſ. Skoiter.
Glimmer, Muſcovy-Glaſs.
Glimmererte, Glimmer.
Slimmerſand, glitteringSand.
Glimre, to glitter, gliſter,
fparkle, (det er itfe ale
Guld, der g.) ie is not all
Gold, that glifters.
' Gli
Go .) 336 ( So
tg enjoy, or pamper your-
-felf, live comfortably» in-
dulge yourself,
Gode Gendrit, (Urt) Englifh
Mercury.
Gode⸗Raad, (et Slags Kage
verf) a Sort of Cake.
ooftitv to; war
one, to pafs one
" Security for hu
blefnr, co enf$
Godfigen, Got
Warrant Guas
rity.
Godgiorende, benefic:nt, cha- Godſiger, a War
ritable, bountiful, benevo-
lent, good, benign.
Sodgigerenhed, Beneficence,
Charitableneſs, Benignity,
Liberality.
Bodgiører, ſ. Velgigrer.
Godhed, Goodnefs. (From:
hed, Mildhed, Mennefreiig⸗
hed,) Swcernefs, Clemency,
Humanity, Meeknefs, Mild-
nefs, Debonairneſs, Benigni-
ty, Friendlineſs. (Bevaa⸗
genhed) Goodvill, Affection.
Gunſt) Favour, Kindneſs.
Klædes) Goodneſs.
Godbjertig, liberal, charita-
ble, benign. goPrigrig) fin»
cere, cordia
Godhiertighed, Charity, Li-
berality, Bountifulnels, Be-
nigni:y.
Sods, (Midler) Eſtate, Means,
Subſtance, Wealth, Riches.
(Landgods) Eſtate. (bevæges
figt eller rorligt) Chattels,
Moveables, per'ora: Goods
or Eſtate. (ubevægeligt) im-
movesble Goo Is, real Eitate,
Lands, Grounds. Demeans,
Poſſesſions. (Adels) al!odial
Gooſs. Fioemagtande
Goods, Wares. (ſtiaalet
ſtolen Coods. (betroet til
ſikker Forvaring) a Depo-
ſitum, Truſt or Charge.
Godſes Bersvelſe, the Priva-
tion of Goods.
Godſes Siemfald, Reverſion.
Sodſes Forbryder, one, that
has forfeited his Eſtate.
rantee,
Gode, adv. well
godt) to think
(holde noget for
det) to approv
laud it (par
or Øg.) he dis
disliked it. (fy
to live at one”
Plenty or 4
(mene det godt
favour one, wi
" (ban vilde ikke
he deſpiſes all f
he does not y
Admonitions.
well, irs right, r
ftand you. (fan
at giore det) he
pable of doing it
ge faa aodtigier
in his own Coin
flippe godt ders
avoid it handſo
tager alting fo
takes up wirh ai
Godtbefindende,
cy, Approbatio
(Tytke)Sentime
Opinion. org:
trement. (over.
Godtbefindende)
Thing to one's
Godtgiordt, mai
com penrated. m
viiſt) proved. dt
Godtgiſsre, td ri
good, make up;
requite, recom
fy. (bevife) ie
monftrate, fh
evident.
30 ) 337 (
(Berliening)
en, Ver iſication.
(Erſtatning)
Reſtitution, Sa-
creduloub, eafy
Credulousneſs,
Eaſineſs of Be-
im gior noget af
antary, free, wil-
aneous, (let at
[ noget) facile,
»Complying. (at
) hoſpitable.
;… volantarily,
sly, complyingly
»… Benevolence,
villingneſs, Faci-
ion. (i at laane
pitality.
giving no Milk,
ſold) the Cow is
Gondola, Perga-
ſom holder en
a Gondolier.
eoffrey.
oth.
thic.
a Goth,
Gothland.
tent, (Eed) Odds
eath, Odds nig-
to rejoice, he or
Yꝛ tu jynket or
to injoy yourfelf,
durſelf.
, 2 Governour.
ss Æmbede, Go-
e.
ig.
Øe, lege) to toy,
on Tricks, (fom
re
Go
Taſtenſpillere) to play leger
demain. Tricks, * juggle,
MmImiIC. . ø
Gøgledande, a Pantaloon's
Dance.
Gsgledukke, a Puppet,
Gogler, a Juggler. 2 Hocus-
pocus, a Mimic, Ruffoon.
Gøgleragrig, mimical, full of
eſts. J
Gøglerie, Toying. Waggifh-
nefs, wanton Tricks, (Ta⸗
ſtenſpillerie) Juggling.Slight
of Hand, (naragtige Ge⸗
.bærder) Mimicry, Gefticu-
lation.
Gøglerfpil, KVarce, Drollery,
Jugler?s Tricks. -
Goglerſpring, 2 Gambol, tm
bling Tricks,
Gøglerfving, a Meritot, a
"Juggler's Swinging on a
ack Rope,
Gøglertaffe, the Juggler's
Box. . NE i
Gøgsurt, Satyrion, Stander-
graſs. ä
Gøs, (et Flag) a Jack,
Gøvn, (to Haandfuld) two
Handfulls.
Graa, grey. (Papiir) blottin
Paper. (rødmuffet graͤa
gridelin. (g. haaret) hoary.
blive graa) to grow grey or
hoary.
Graaagtig, greyifh,
Øraablag, gridelin.
Graablak, (bruges om Heſte)
dapplegray.
Sraabone, Graabynke, (Urt)
Mugwort, Motwort,
Sraad, Tears, Lachrymation,
(Graad fod ham i 2 :aene)
the Tears ftarted from his
Eyes, (Graad og Klagen)
Lamentation,
. Brage
EH
i
K-
Sr. ) ss OR Et
v .
Sraadig;greedy, gluttonous,
(fugen) vorscious.
fØraadigen, grecdily, glueto-
—BR*
Øraadij |, Greedinefs,
Glutfonys Going,
Øraadværd, deplorable,
Graafatve; Gray or grey Co-
Fe N '
Graagdas, 1 Wildgosfe,
Eraabaar, grey Hair,
Graabærver, hvarys
Craatufe, (Urf) Tormin,
Graaue, a Cloud. (liden) a
litrle Cloud,
Graane,(Vlive grade) ro grow
grey. blive mørk) to grow
ark or clondys to løwer,
Graafei, —
Stockfifh,
Graafisgen, the lesfer inner.
Graajftimlet, dappleg:
Graaftimmel, (Heft) —
grey Horfe, (Sfen) a Griz-
æle, '
Graafperter, dappled, fpec-
kled,
Graaſpraglet, fpotted with
grey or black.
Seaaſpurre/ a common Spar-
row,
Øraafteen, 2 Sort of brown
Freeftone, Pebbleſtone.
Graaverk, Furr. +
Brad, 1 Degrue, (faget en Grad
ved et Ufabemie) to take a
Degree ar an Academy,
Gradſtok, a Scale, na Geome=
ter'sRod, a Plough, Alma-
canrtor's Staff,
radſtoks Bryds, the Plough-
Stait.
Graduere, to graduare,
Gradueret, graduate, (Deres
mn) a Graduate, or one, that
aken a Degree at an
afitys
—
— by De
Gradvoretidejgr«
grees,
Græde, to weep ·
Tears. (byle) &
Grædefone, a Mi
man, ——*
Græden, i:
Græder, a Weep
Whimperer,
Sradft clfer græf
Grævft, adv. paa
ter, in. the gører
Fafhion, 2
Grasse,
cu w
Srokenland/ Er
Grøften,» Greek,
Græmmelig, fad
Sadnefs,
Græmme fig; tore
to vexyourfelf,
afflidted or grie
Græs, Grafs, (
fe MOW or cu
Grafs, (bide i
bite the Duft, I
Battle, kick up,
Graeſſet groe) d
felf hugely wife
Græs) to turn;
— gr
ræsagtig, graa
Bræsbænt, E G
rn, Men
vræfelig, ſ. gra
Græs Ende, Gt
Slipor tenderS
Græsfarvert, co
Grafs,
Græsfnld, fall ef!
Bra: Pafi
round. (fer
mon,
Bræsboppe,
—S
8. ) 339 1 [3
Ca Gourd. ! "
ippe, a Bottle of Hay,
sv, Meadow, Pafture-
d.
Sr Porret, bladed Leek.
irk, Meadow, Paſture.
Hife, the Windflower,
&
Græv, Greve, a Fork, (en
Møggræve) a Dungfork,
Græve, f. Greve.
Ørævinge, (et Dot) a Bad-
Græevold, Jordkorze) a Soil;
rqund.
ger,
Grævingsbule, a Burrow,
Pafture, Pafture- N |
. Grævingebund, a Terrier,
ugs⸗Afgivt, the Paſtn · Grafit, cafridſende) gra-
r Payment for Paftung- h .
ags⸗Ret, the Right
ving your cattle into
mmon Palturage.
ne, a Caterpillar.
æg, Cattle driven te
ting,
lg gradTy, fall of Graſs.
ster, a Horfeman,
m of the Saddle or
the Horſe.
, (for Ovæg) to cut
che Grafs with aSickle,
ow. (Heſtene) to lead
forfes in the Paſture.
Cgaae påa Græs) to
Frieiy. ghaftl
T132Y3, g Bitiy,
dyd Errib e, hideous,
ful, enormous,
igen, grisly, ghaftly
ighed, Horriblenefs,
mity. Heinousneſs, Hor-
Deteftation, Averfion.
!, (fuld af Græs) gras-
mil of Graſs.
Zet, f. es
Bag, a grasſy Taite.
tte, (Euglh) the
eſparrow.
sær, acerb.
Page, a Stalk, Blade or
ik of Grafs, .
ørb, (Bræstørn) a green
fø Gazon,
bann, kaſture. —*&
phic, .
Graſiſt, adv. graphically, wich
Exsctneſs.
Gram, hateful, fall of Spite.
Grammatika, a Grammar.
Grammatikalſt, zrammatical.
Grammatikalſt, adv. gramma-
tically.
Grammatikus, a Grammarian.
Gran, (Vægt; sa Grain. Clille
Gran) Atom. (&uog)-Flue,
: Gran, Grantræe, a Pine
Tree, i
Granæble, ſ. Grannsd.
GSranadeer, a Grenadier,
GSranadeerhne, a Grenadier's= "
cap.
Granadeertaſte, sa Grenado⸗
pouch, .
Granat, a Grenado,
Granateble, ⸗ Pomegranate,
Granatblom a Pomegra-
anatelengeßee srt
Granatkierne, a Kernel afa
Poinegranate,
Granatſteen, a Granst
Granattaſte, ſ. Granadeerta⸗
es
&Granattræg a Pomegranate
tree,
Granber, Pineapple,
&Granbielfe, a Balk of a Pines
tree, 1 iteharxk.
Grande. ſ. Vaboe.
Grandglvelig, grandgiveli⸗
gen) exactly. punétneall
evidently, eltar ' ptainly
2 Banke. .
Ge , ) 340 (
Grande, to fearch into, to
dive, to the Bottom of a
. Thing, to examine a Thing
to the Bortom, to ſpeculate,
confider attentively.
Grandſter, a Cxaminer, En-
quirer, Searcher, curious or
inquifitive Man,
Grandſkning, an Examination,
Searching, Disquiſition, Spe-
culation.
Grandſtningglas,a Microme-
ter.
Eranfiint, ſ. Prøvegran,
Granbarpir, Refin or Roſin.
Granit, Granitſteen, a Gra-
nice,
Brannød, ſ. Grantap.
Granftade, a Jay er Jack-
aw.
Granſtav,
tree.
Grantap, Pineapple.
Grantap yre, (1 Hacnen) the
Glandula pinealis.
Grantemmer, Timber of Pine-
tree.
Grantræe, ſ. Gran.
Granulering, ſ. Korning.
Graffargænger, a Reveller.
Graſſere, tu rage, be rife or
conunon,
Gratierne, the Graces.
Gratis, gratis, for nothing.
Grav, (for en Dod) a Grave,
Tomb, Sepulchre, (om en
Stad) a Dit”. Mote. (fom de
Beleirende gier, for at hin»
dre Udfald) a Contravalla-
tion. (tom, ledig) a Ce-
notaph.
Gravbred, the Border of the
Grave, (aaae paa) to have
one Foot in the Grave,
Ørave, tu dig, break the
Ground, (Gange eller Mie
ner) to mine. (fig under
orden) to carth yourfelf,
Brave, |. udgrave, gravere.
a Pole of Pine-
Gr
Graver, 2 Digge
Øravere, 10 engi
Gravere, (giøre:
gravate.
Graverer, an En:
Graveret, engrav
Sraverhakke, a ]
Øravering, an
Sculpture.
Sravitet, Gsavity
Gravitetiſk, grav
Gravitetiſt, adv,
Gravminde, Gr
Maufoleum, M
Sravoll, Parenta
Gravſensbred, ſ.
Gravftee, (hos
mænd) a Disple
Gravſtrivt, an Ep:
ſcription ona"
Gravfted, a Tomb
(prægtigt) a Ma
en Kirke) 2Vault
Sravſteen, a Tor
GSravſtikke, a Buri
Graving-tool.
Gravſtotte, a fu
ment.
Greven, taken, ca
hended.
Greeb eller Greb,
den) a Grafp, G
Catch. (paa Gr
Groping. (pa«
the Fret ofa Lu
ing) sHandle, (
a Carch, (paa et
Hilt or Handle
(det rette Grebe
at giore noget) th
dle or Handlin;:
righe Way or 3
Handling it or 6
or Skill, (Pudé,
Fetch, Tricks R
S!yneſs. (forbo
Pra:tice, Under
93 to Fingre
have paa Greb)
at any Thing,
Gr ) 345 ( Gr
, a Branch, Boungh. (lis
)a Twig, Sprig.Shoot or
ngBranch. (liden Green
føv) a Scicn, (Gre⸗
3 Afſtœering) the Lop-
? er Pruning. (IAdſtyd⸗
1) the Springing or
ting out of Branches,
rianſt, Gregorian,
rius, Gregory.
fe, (imellem Lande,
bomme, Mark, Ager, En:
„ſom bruges ofte i Fleer⸗
) Borders. Bounds, Li-
» Frontiers, Confines,
ches, Abuttals. (fætte
der for)to bound, limit,
3Zounds to,
fe, v. (fil) to border or
ine upon, to abbut ro.
imen) to be contiguous.
fefæftning. a Frontier-
reſs.
ſecommise ſion, the Set-
- of che Boundaries.
ſende, bordering, con-
g upon.
jefætning, the Setting
imits.
ſeſſetter, one, that ſets
ts.
eſtiel, a Butt, Barrier,
idary. .
eflot, a Frontier - cas-
eſtad, 2 Frontier-town.
eſted, a Frontier-place,
eſteen, a Meer-ſtone.
eſtaↄtte, a Frontier-pib
ning, Bordering, Con-
re
branchy, full of Bran-
$6, branchleſs, wichout
hes.
redning, Ramifica-
Grenefpredes, to ramify.
Greneverk, Branches,
GSreneviis, Bough-wife,
Greſſelig, ſ. græffelig.
Grete, ——E af Mar:
grete) Peg or Peggy.
Greve, (engel) an Earl,
(tyde) s Count.
Grevelig, of aCount or belong-
ing to 2 Counr,
Grevinde, a Coanmtefs,
Grevinge, ſ. Grævinge.
Grevffab, Earldom, Count,
Grib, Brit, a Griffin.
Gribe, to gripe; apprehend,
catch, lay Hold of. f(ecure,
feize, (tage med Haanden)
to take or lay Hold of, to
gripe, grafp, catch. (paagri⸗
be) to ierze, apprehend,
arreſt. (gribe fig an) to ſtrain
or exert yourſelt, do your
utmoſt Endeavours, beftir
yourſelf. (gribe ſig ret an)
to ftrive Tooth and Nai!,
(gribe cen an) to atragk,
affaulr, fall upon, (gribe et
Verk an) to enter upon a
" Work, (gribe til Vaaben)
to take up Arms, (gribe til
et Haandverf) co take up a
Trade. (gribe en Leilighed)
to take, catch an Oppor-
tunity. (gribe til Flugten)
to hetake yourfelf to your
Heels, (gribe en Ting, ſom
falder) to fnacch a Thing
that is falling, (gribe ind å
eens Embede) to encroach
upon one's Office, to inter-
meddle with it. (han greb
til Goldaterfanden) he
turn'd Soldier, (nu veed jeg
ei, hvad jeg Pal gribe til) I
don't know what Courfe.ta
takes or what Shift to make,
(grise til Kaarden) to grafp,
draw your Sword, (fan
griber for vidt om fig) he
goes too far, he exceedg
ÅU
*
Gr9 342 ( Gr
ør exorbitates, he (urpaffes
the Bounds or don't keep
wichin Bounds. Cgribe om:
fring fa ſom Ondt) to
fpread about, to cut /or fret
wide and deep, (gribe i fin
egen Barm) to reftedt upon
one'sfelf, to defcend into
one'sfelf, (gribe eens Ære
an) to blaft one's Reputa-
tion. (g. een under Armene)
ta lend one Asſiſtance, aid,
fucceur him.
Gribelig, palpable.
Gribeligen, palpably.
Griben Taking, Griping. Gra-
ping.
Gribende, grafping ſ. Verbum.
(gribende om ſig, ſom Syg⸗
dom) contagious.
Bribfalk, a Gerfalcon.
Gridelin, gridelin,
Sriffel, a Slate-Pencil,
GSriin, Laughter, Laughing.
Sriine, f. grine. J
Griis, a Pig (af ct Bildfaiin)
" a young Wildboar.
Brille, a Crotchet, Whim,
Whimſy, Figary. Freak, Mag-
ot. (han er fuld af G.) he
as his Pate full of Crotchets,
or Mhims.
Grillefoſter, a Fantom.
Ørillenfænger, a Vifionary,
Fanatic, Enthuſiaſt. a fanci-
ful, fantaſtical. freakifh, ca-
pricious Fellow,
Grillenfengerſt, freskiſh,
vwhimſical, fantaſtic.
Grillenfœngerie, Fantaſtical-
neſt, Freakif hnefs, Caprice,
Humorousneſs, Whimſical-
neſs.
GSrim, ugly, deformod., illfa-
vænred, disfigured, hideous.
Grimace, a Grimace. (giore
&rimacer) to make wry Fa-
ces; to wry the Mouth,
Grine,
Grime,'a Halter,
Grimhed, Uglinel
ty, Illfa vouredi
GSrine, to langh,
per, —2 to Im
fee fuurtu
to put &n a fo
Countenance,
Brine ved Dag, (
weed.
GSrinen, Grinning
Smiling, Simpe
Griſe, te farrow ,
forth Pigs.
Griſefsdder, Pett
Griſeſoe, a Sow.
Griſle, aà Peel to |
the Oven with,
Grobian, a Grol
C hurl, C lowsi, r
Fellow,
Grodetur, Gros
rich Sikftuff,
GSroe, to grow, v
grow up. (ty,
to heal up.
Brøfte, (1 en Me
Grol, (Nag) a Gr
Spite, Lle wi
ſity.
Gros, 8 Groce.
Groshandler, a W
er,
Srotſprekker, f.
Ørotte, 2 Grot c
Grottemeſter, a C
Grotteverk, Gro
Grov, to, Lg
thick, (grovt K
coarſe, thick C
(raa, uarbeid
unwronght, |
gerning) a Cri
Hue. (gfov å
Mistake. (grot
Gr
ing Sin, (grove femmer?
robuft Limbs. (grovt Brod
coarfe Bread, (grov Mad
coarfe Meat. (grov Tone
a grave Sound, (grove Ord)
hard, harfh Words, grofs
Language. (utugtige Ord)
obfcene Words, Ribauldry.
(eres Skrift) Letters. of
great Size. (grov Mynt)
… great Coin. (grovt Skyds)
” Fe ——— ——
Rœr grois, plump,
robuft. (uhoflig) rude, ru-
dical. clovniſh. ill-bred, un-
polifhed, (grov Karl) a
rude.homely, uncivil, rough,
illmannered Fellow. (yiøre
for grovt af det) to exor-
bitate, be extravagant, take
too much Liberry. (blive
grov) to ruſticate. (I maa
ei gtøre det for grovt) You
muit keep wichin Bounds.
(begægne en g.) to treat or
ule one grofsly, roughly.
(au bar begægnet ban g.)
he hes had hard Meaſure.
(begle cen g. igiennem) co
take one up roughly, harfhly
or ſharply, to rattle one to
fome Tune, (fange grovt)
to fing a Baſe. '
Grove, ſ. grov.
Brovelig, Broveligen, groſs-
ly, courſely. (ſynde, grove⸗
ligen) to ſin grievously.
Grovfiil, a rough File,
Grovhed, Coarfenefs, Thick-
nefs, Meanneſs. ——8
Plumpneſs. ClIllhoſlighed
Clownifhnefs, Ruſticity, Ru-
denefs, Ill-breeding, Effron-
ter y.
Geovhsovl, a rough Plane,
Grovbuder, rough-ikinned,
GrovEnold, a Ruftic, Churl,
Clovn, ill-bred Fellow.
) 343 (
Ge
Grovlemmet, ftreng, well-
lin:bed.
GSrovmaler, sa Dauber.
Grovfand, Gravel.
Grovſkiemt, obſcene Jeſt.
Grovffyds, Ordnance, great
Guns, i
Grovſmed, a Blackfmith.
Grovſtsdt, — pounded.
Grovt, courfely, roughly. (u⸗
bøfligt) rudely, ruftically,
clovniſh.
Grovtraadet, having coarſe
Files or Treads.
Grovtrevlet, having coarſe Fi-
res.
Grovblad, (Urt) Plantain.
Grod, boiled Groats.
Grsde, Fruits, Product of
Rarth, Growrh, Vegetation,
(forſte) Premices.
Srédefuld, fruitful, fertile,
Brødejærning, Fructification.
Grodeveir, fruitful Weather.
Grødted, a Porrenger.
Grødes, to ſprout, germinate,
fpring forth.
GSroft, a Ditch, Toſs, Moat,
Trench. (igiennem Morad⸗
fer, Kiær 16.) Trench.
Grøfeer, full of Ditches, Tren-
ches or Foſſes.
Gron, green verdane, (Træe
eller Græs) verdant Tree or
green Grals, (blive gren)
to grow.green, become ver-
dant.
Srsnagtig, greenifh, ſome-
what green, ,
Srsnblad, (Urt) Patience
Grøndrue, Verjuice.
Sronfarve, green Colour,
Verdure,
Grønjinte, Greenfinch,
Grongquul, clive-coloured.
Grønbed, Grendeſt ar Ver-
dure,
Ørøns
Gr
Gronkaal, green Cole, "green
Cdfe-wort,
Grønne,the Green or Verdure.
(vaa det grønne) on' the
Green, in the Grafs,
Gronnende, verdant.
Grønnes, to grow or become
green or verdant.
Brønruftig, corroded or full
of Verdegreafe,
Brønfisgen, a Greenfinch,
Sronſkolling, a Stripling, a
Chittiface, a young beardlefs
Fellow, that takes too much
upon himfelf,
GSronſpet, a Speight.
Gronſunur, acerb.
Erønfvær, a green Taurf,
Green-Gazon, Sod.
Gronſyarſtykker, (i Hauger)
Bowlinggreen.
Brønt,
herbs,
Ørgøtte,to bruife,grind, (Byg)
to peel Barley,
Srube, a Pit, Hole'in the
Ground, Ditch. (i Bierg⸗
verfer) a Mine,
Grubeſalt, foshil Sale.
Grubeſtakte, a Shaft
Mines, Lodeworks.
Gruble, to be in a Revery,
pafs melancholy Thoughrs.
(grunde) to meditate, fpe-
. Culate, beat your Brains
about ſomething, to ſonnd,
fathom, dive cer pierce into.
Srublen, Revery. (Grunden)
Speculation, Meditation.
Srinblende, ſcrupulous,
thoughtſul. penſive.
Srublen, a penſive inquiñtive,
Felluw. who has his Head
full of Mulligrubs, a dull me-
lancho!y Man, a Saturnine,
Srubling, ſ. Grublen.
(Madurter) Pot-
in
) 344 (
Gr
Øruié, Horrot,-Ter
bling, Fright, Di
ing.
Grue for, grues vi
dread, te trembl
* quake for Fear.
eteft, abominat
nanſeate 2 Thing,
ved attænte derp«
on it with Horro
Genelig, horrid,
grievous, frighef
execrable, abomi
Grueligen, horrib
nably, dismally,
Gruelighed, Horre
Grum, cruel, barl
humane. fierce, fu
rible, hcinous,
bloody. ſanguin
Grumhed, Crnelty,
Fury, Fiercenefs,
Atrocity, Tyran
manity.
Grummeligen, ern
manely, barbaro
Grums, Grounds, '
Sediment, Dreg:
Srumſet, thick, mu
bled, turned,
Grund, (Bund)
Soil. (bverpaa
Verk heroer) the]
port, (1 Soen) Gr·
ves, (af et Me
Prime of a Pictu
Grund, være fail
doubtleſs, certair
Grund) chat is 1
(tale medGrund)
fure Grounds, to
fon and Truth,
en Bygning) «hedF
Foundation, (læ
til Grund) to ſtu
uage to the BØci
dærve i Bund og
Ge ) 345 (
(grunde fig i en Bidenſtab)
to ground vourfelf in a
poil or ruin a Thin
» (tale uden Grund)
durfe at Random, in
or without Ground,
e noget fra Grund)
xzom the very Root or
ing. (uden Grund)
: Ground, unadvifed-
Science, (grunde et Male⸗
rie) to prime, (grunde paa
Gr
noget) to mufe, meditate,
conſider, refled upon.
Grundegenffab, rhe primitive
. Quality,
ore, ſtyde et Sfibt Grunder, (Sandbanker)
i go fink a Ship, . (i
at the Bottom. (i
sdelægge) to ley even
he Ground. (vide,
get af Grunden) to
learn a thing
zhly,. perfeqly.
e) Reaſons, Grounds,
enets. (have Grund i
aber) to be fkilled
sunded in Sciences,
mn Grund i en Viden⸗
to ground one in a
. (brygge fra Grund
build from the very
tion. (1 Bund og
' entirely, totally.
il Ørundeien&Sag) to
diligently, to ſcruti-
y or dive into, (væte
funden) to be rotten
Core, (fløde paa
n) to ftrike or run
(Begondelſe) Rudi-
Fundamentals of a
"(Marfag) Ground,
Motive. (Beviis)
Int.
iendom) Pos ſesſions,
I, Fields, Lands. (en
tå Prince's Territory.
rſag, the chief or
al Reafon,
(lægge Grund) to
round, lay Founda-
(grunde fig paa"'nos
bund, ground or bot-
rfelf upon fomething
Shelves 2
Flats, Grounds,
Grunde ud, to penetrate tø
the Bottom of a Thing.
Grundfæfte, f. Fundament,
Bauũs.
Grundfæfte, to found, ground,
lay the Foundacion, to
eſtabliſh.
Grundfæftelfe , Foundstion,
Grundfarve, the Groundco-
lour, Prime.
Brundgod , , very benign.
clement,
Grundherre, the Lord ef the
Manour,
Grundig, fundamental, ſolid.⸗
well-grounded. (Beviis)
ftrong, firm, nervous, ev:-
. dent, inconteſtable Proof.
(Mand)
Man.
a deeply fkilled
Grundige, the Solid,
Grundigen, fundamentally,
ſolidl
di,.
to che Bottom,
GSrundighed, Solidity, Deep-
nefs, Profundity.
Srundkilde, Source, Head,
Spring» Fountain,
Grundlærd, adj. very learn-
ed, ofconſummate Learning,
of deep Eruditior,
Grundlære , a fundamenral
Dodtrine, an Åxiom, main
Point,
Grundlag,
Betctom,
the Baſe, Raſis.
Ground.
Grunde
Stu randling,
',
' Gr
i —8'
Grantieie ' Ground». rent,
Quit-rent, (af
—A Martets
ta A
ig) a Ground-
ling.
Erundlove , "the fundamental
or primitive ——
Grundløs, roundlels, bo
tomleſs. 838 ) &n Åbyle,
bottomlefs Pig, om. Sl
Ørunv „a Dam, Sluice,
—BE
Gr: udmæsfig, agreeable to
e Principles,
Ørundmaterie + the primitive
Matter,
Grundregel, an Axiom, Prin-
ciple,
Grundret, primitive Right.
"Grundrids '
Groundplot,
Plan, Ichnography.
Grundfæening, a Principle,
Propoficion, Maxim, Axiom.
Krundigte , fe
ning.
Grundſkat, Quitrent.
Grundſktielm, Archrogue.
Brunditnd , Shot in. the
Qu — between Wind
and Water or under Water.
Grundfprog, the original
Language,
Grundſteen,
ſtone.
GSrundſtof, Principle.
Grundfistte, the lower Part
"of a Thing.
Grundfnppe, the Grounds or
Settlement of-a Liquor.
—— gane 9 om Vand) ſhal
low. Shogl - water,
PRM ,. Draught,
Groundplot, Plans Ichno-
graphy, ar Sciagraph
Grundtexrt, the original Text,
Srundtvand, f hallow Water,
Brundrvædffe, radical,Moi-
2 Foundation»
ſture.
Øvundvæld, Seurce, .
) 246 (
Grundſet⸗
& |
run æn, the pri
Brundvold, : he Foun
. Bafis, Groundwork
Grundvolbslægning. i
Layiog of the Foyr
Eruppe, Cen Hob 8igi
Malerie) a Group.
— er. Kn
Figure .…
Grus, Rubbifh, Rub
Ruins of a Buildi
ments ofMatter ufed
ing, (1 Blæren) Gi
Brufom. (haard) cru
humane, tytannical.
nary, Croræræftelig;
ble. abominables 1
ghaftly
Brun form bed, (Ha
Cruclty, Inhumanity
heartedneſt. (Sot
lighed) Horror, A
Gru OMME; (baardr) (
umanely, tyran
(forfrætteligen) t
horribly.
Gruve, Hearth,
Øryde, a Pot, Seerhir
a Pot of Earth 01
iron Pot,
Grydelaag, the Lid 0
. Grydeffee, a Ladle,
Grye, to peep» to daw
ørner af Dagen) et!
egins to peep,, it
Brylle, Lime) to
ſpring forth.
Grollen, (Kimen) G
tian, Sprouting.
Gryn, Groats. (al
peeled Barley. (af
peeled Oats.
Gryned, gritry, rugg
Grynkorn, Grain for
Grynmglle, a Mill t
Groats upon,
Bu ) 347 ( Gu
Gudinde, Goddefs, (for bog⸗
lige Konſter) Mufe,
Sudmoder, Godmother.
Gudsager , (Kirfegaard) a
Cemetry, . Burying- place,
Gudebefporrelig p lasphe-
unt.
unting.
je med Qværn)
ulle,
or Guds Skyld)
ake, for Good-
(Gud fee Taf)
Mlas !
adieu! Good
Eder ! God fave
ejty + Godhead,
3, divine, god-
ommelig Svar)
racle.
gen, divinely.
ghed, Divinity.
Goddaughter.
odly , devout,
pions.
levoutly, pious-
Piety, Devotion.
? Gods. (Hednin⸗
e heathen Gods,
at Gudernes Tal)
vi, Nedar.
pife, Ambroſia.
! God forbid!
Nandsfadder, 2
godly, devout,
ligious, fearing
n, piously, de-
Je9 , Godlinefs,
eſs, Devoutnefs,
Sod grant! would
eder! God fend
mous, blasphematory.
Gudsbefportelfe, sa Blasphemy,
impious Langusge,
Gudsbeſpotter, a Blasphemer.
Budebord, the Lord's Supper,
the holy Communion, (gade
til. Gudsbord) to communi-
Cate, take the Sacrament of
the Lord's Sopper, reccive
the Lord's Supper,
Gudsdyrkelſe, Religion, the
Worf hip of God, '
Gudsforagter, a Defpifer or
Reviler of facred Things, 2
prophane or impious Man,
Gudsforgaaen, wicked, aban-
doned, disſolute.
Gudsforgaagenhed, Wicked-⸗
nefs. Diſſoluteneſs.
——— — Atheiſm.
Gubdsfornægter, an Arheift,
Guds Sorfyn, divine Provi-
dence.
Gudofrygt, Pear of God.
Gundesdevn, divine Vengeance,
Gudshuus, theChurch, Tem-
ple.
Gudekiſte, the Treafury of
the Church, i
' Gudgordes Lære, Divinity .
Theology. '
Gudsords: Lærer, 2 Theolo-
gue; Divine.
Gudsordes Tiener, the Mini
iter of che Church,
GSudeords-Tieneſte, divine
Service or Worfhip, Exer-
cife of Religion,
GSudſon, Godfon,
Guds: Raadfintning, the di
vine Deſtiny.
Gudes
oe et S
lener me Minifter of
the Church.
Cidstienefte, divine $ rvice,
—— 4 the divine
Deſtiny.
Guds Vredes Speil, an
Example of the divineWrach,
Gueridon , = Stand.
Gul, f. guul
Gold —* tet) bafe Gold.
masfy
— Yen Gold, (Gang)
id in Bars,
Guldaare, 1, Vein or Stresk
ef Gald,
Gold æble, gelden Apple,
(S£ongens) ch te Tut:
Guldarbeide, Working in
Gold, a Gøldfmith's Trade,
Gyldarbeider , 1 Jeweller,
Guldbarre, an Ingot ør
Wedge of Gold.
Guldberyl, a Chryfoberyl,
Gulbierge , "Mountains of
Guldblad, & Gold- leaf.
Buldblity, a Plate of Gold.
Guldblomfter, the Marigold
or Goldfower, Crowfoot,
Culdbørs, a Purfe, a fmall
Bay 10 carry Money in,
Gnlvbræmmer , golden La-
ces,
Gulpbroderer, Guldſtikker.
Sulderts, Gold - ore,
Guldfårve, a golden, goldifh
or yellow Colour,
Gul!dfinger, the Ringfinger.
Gnldfinke, an Ortholan.
Guld, 2 Goldeney, De-
rade,
Selbfierer, Spangles of
Guldgalon, 4 golden Lace,
— ears the Allay or
jue of Gold,
—8* s Litharge of Gold
or Marcalite,
Eiksgiedy —
Gulvgrube, 1 Gol
GSildgul, 1 faxe:
galden Color. ;
Gulvgylden g na rhå
Guldhatrig, njoldie
3 ie — il ge
u al til
Warer-gold, zPuint
Guldfarat, a Cart
Guldfiumæp,
Gold,
Gul dlidfe, sn fæl
Lace,
Guldlim , Chryloeel
race
Guldmager, sn Ald
Gultmagerie »
Guidmagerfontt
Guldmine, 1 Gol lm
Guldmynt, 4 Golda
Guldpapiir, gilt Pi
Guldrrøve, che Es!
Gold, ,
Guldvulver / Goldp
Guldrug, rich ofGe
dant with Geld,
Guldfand, Gold in
Guldſlager, 2 Gold
Guldſmed, a Goldfi
Guidfmedarbei!
fmirh's Ware,
Guldimedleug, the |
of Goldfmiths,
Suldſme dha audvert
fmith's"Trådes
Guldſmedskradebor
Galdimith"s - hard"
clean rheir Wørky
Guldfmedsftemvel ;
ufed by Goldfmith
Guldfmedføend, e,
man - Goldfnith.
Guldipiider, 4 G
drawer,
Gu ). 349 (
an Embroiderer.
3, Embroidering.
a Goldeoin.
„Gold.Tincture.
Goldwire,
', Goldwiredraw-
Pbænf, « Machine
w Gold on. -
"ie 2 Goldwire-
Day - Lily.
Goldweights,
ol. (fon er lagt
an inlaid, chec
Fe,
" Boards to floor
2 RubbingCloth.
to floor,
, one thac, floors,
with a Floor,
g, the Flooring
a Mat.
Sweepings, Dirt
wept of a Floor,
e, a Rubber,
z, the Rubbing of
a ſquare Brick,
(Tandgierde) the
im. (beſtryge med
fo gum, ftifen
1. '
zjummy.
Gamboge.
Gumlac.
Gurtree.
», Gummwwater,
Rump of a Fowl,
: echo, reſound.
iderne) to f hake
runge.
eſounding. Echo-
gu
Gunft, Favour, Goodwlll, Be-
nevolence, Affection, Kind-
neſs. (fætte fig 1 Gunſt) co
gain one's Goodwill, inſi-
nuate yourſelf into one's
Favour. (vpaa en nedrig
Maade fætte fig i Gunſt hos
een) to fcrew yourfelf into
one's Favour. (tabe eens
Gunſt) to lofe one's Favour,
fall into his Displeaſure.
Gunſtbeviisning, the Shewing
or Rendering of a Favour.
Gunſtig, favourable, affectio-
nate, kind, benign, well-
affected, gracious, benevo-
lent.
Guuftigen, favourably, kind-
l Cc
' y — —
Sunſtighed, Favourablenefs,
Generoſity.
Gurgel, the Throat, Gorge,
Gullet.
Gurgelvand, Gargle.
Surgemeie, indian Saffron,
Gurgle, to gargle, gargarize.
Gurglen, Gargling.
Suſt, a Blaft, puff. … f-
Gujten, wan, fallow, bleak,
Guftenhed, Wannels, Sallow-
ne!s,
Ginl, yellow, |
Guulagtig, vellowifh,
BunlbigE, fallow,
Guulblant, (ſom Haar) yel-
oW.
Fnuibrun, fallow,
Gunlfarve, Yellowcolour,
Guulgsøn, olivecoloured.
Guulne, to grow yellow, te
take a yellow Hue,
Guulhaaret, yellowhaired,
Guulhviid, yeltowifh,
Guulrod, a Carrot.
Guulrsd, ſomewhat red anå
yellow,
Gunlſtreppe, (Het) Baftard-
Rhubarb.
Guulſot, the Janndige, ;.. >
Guul⸗
Gu
GSauulſotſtribig, ĩderleal.
Gunlſottig, jaundiced, infec-
ted with che Jaundien.
Suulfpurre, a yellow Spar-
row.
Guniftriber, yellow - ftriped,
Suvernér , 2 Governour,
Lordlieutenant.
Guvarde, ſ. Garde.
Bvarnijon, ſ. Garniſon.
Gyveridon, ſ. Gueridon.
Eve, f. Stræde,
Byden, f. Støbning.
Gylden, (Mynt) a Florin,
i Guilder,
Gylden ». gelden, of Gold,
Alder) he golden Age
By denlaf, Yellow - Gil
lower.
——— Brocade.
Syderntal, the golden Num-
Gyldig, valid, fufficiene, au-
thentic, binding, legal, good
in Law, done in due Form,
— yldig) to ratify, con-
blive g.) to be valid.
Goldigen, authencicly, fuff-
ciently. (fovligen) legally.
Gylviggiørelje, Ratification,
enticneſs.
Gyldighed, Sufficiency, Vali-
dity, Legality,
Gyidlgbede: Betagelſe, An-
nulling, Abrogation.
Gyldigheds⸗Beviis, Legitima-
tion,
Gyldne: Aare, the hemorrhoi-
dal Vein, Hemorrhagy,
bleeding Piles.
Gyldne Skind,
Fleece,
and ! (Bureflig) the Cod-
Øsipe, — Krager ꝛc.) to
croak ,
Sylpen, Croaking, Kawing,
Sylr, Fi —— ⸗
the golden
2800
Synge, * e fria
Synge, ſ. a Bwin:
Gyngen, —*
Gorr, Plafter ef P
, Set. i
Gypsarbeide, Plaf
Gyvebillede, n Fig
url to pletter,
do over with Pl
Gypſet, plaftered ,
us add Gynenim;
Gyfer, a Plafterer
GSypsſteen, Pargetl
Gyrtler, a Founde
Gyſe, co ſhiver.
tremble. (af £
ver with Cold, to
kommer mig til |
ftrikes me with H
Frygt) to f hiver
Gyſen, Shivering,
ing, Trembling,
(af Brygt) Trem
G vel, (Plante
—8— thorny ]
H.
Ha interj. eh! :
584, (Fiſt) a Shar
såaab , Hope," Hop
tange, bedrages
to be disappoini
ſtrated. ppo
vqabe to hope, hi
n Hopes, tru
(det vil —X itte
don't beljeve it,
%
y
fe): 3551 € Sa
, hopdfil ⁊ptomi-.
ioped, expedted,
⸗ſ.Saa...
Tand, Clinderfer td)
ure, Sign» manual,
ton) « Bond, Obli-
(frie Gændet) Li-
dispøfal… (fave frie
: go be at vour own
» toaÅ withonr Con- "
ave freeScope. (gade
mande) to lend one
ng Hand. (være ved
;) to beat Hand or in
or withinCall, (næs
fine ænder) toget:
welihond by” ydur
ork. (lægge Haan⸗
cen, gribe cen) to
arreft, apprehend.
)aanden pag, flade
lay Hands on, beat,
jænderne i Gkiodet)
le, (ſlaae Haanden
to forſake, abandon
ve him to the wide
withdraw your Cha-
n him. (binde Hoœn⸗
ødder paa) to fagot
re cen paa Haanden)
much of one. (hove
aanden) to have in
under Haanden) un-
privately. (derpaa
tage med Hganden)
»able, manifeſt. (giå
uden derpaa) ftrike
ith me ar this. (af
røg i Munden) from
Mouth. (give cen
unden) to give one
(efter Haanden) by
(ſtrive en f(muf
o write a fine Hand,
te deøfea) Hands
Har det fra en god
have it from good
have begge Hænder
"fald af Arbeide) to have
yenr Hands fall, have Work
- enough upon your Hands.
(bave Daanden iSpillet) to
have Hand in the Bufinefø;
Chan ér min hoire Haaud) he
- ås my right Hand or my beft
Help. jeg bavde ei Haand
” dei )-E had no Hand init of
I was. no ways inſtrumental
in it. (kisbe noget fra forſte
Haand, fra anden Qaand) to
- buy fomething at the boſt
" Hand, at'the worit Hand,
(det gif ham vel fra⸗HYaan⸗
den) he ſacceeded well in it,
or it went: well with him;
(tage Overbaand): tu" take
Force, prevail. (fade 'een
gaae paa hoire Haand) tø
8 the right Hand or
the Wall, (lægge Haand paa
et Verk) to lay Hands on the
Work. (lægge fidke Haand
pad noget) to lay the hnif-h-
ing Hånd, upen ſomething.
(have Overhaand) to ger the
. ipper: Hand. (vad egen
Haand) by himfelf, of ones
" own Accord, by his own In-
" duftry, by his own Inge-
nimusnefs ør Wir, (Hadnd
- øver Haand) Hand. over
Hand. (GSkibſterm.).
sågåhdårbdeide, Handywork.
z3aandbekken, a Bafgn, to
wafh your Hands in.
Zaandblad, the Palm of the
Hand,
sågandbog, a Manual,
aandbolter, Manacles,
Saandbore, a little Bore.
Saandbred, the Breadth of
the Hand, |;
Benno, f: Saandtag. .
aanddug, |. Saandtlæ
Zaandelag, the right Way or
good Manner øf handling &
hings Knack,
8aand⸗
Ha ) 382 ( —2
saandfang, f. Saandgreb.
Zaandfaſt/ ftrong, robutt,
vigoruus, (Sa a Man of
his Hands, +
Saandfœrdig, dexterous,
handy.
Saandfæftning, snObligarion
ar Contra, Charrer,
Sanndfnde, the Palm of the
Han
saandfuld, sa Handful, Graſp.
Saandgemeng/ a Fray, Grap-
pling. Engagement, (fomme
til Haandgemæng) to come
to Handftrokes or Hand-
blows,
Zaandgierning / Handywork.
Saandgranat a Handgrena ·
—*
Saandgreb, 2 Handle, Ear.
Gaa Døren) 2 Carch of a
wor. (paa en Kaarde) a
Hilt ofa Sword, (paa Ka⸗
noner) Maniglions,
Saandgribelig, palpable, to
be føle, plain, evident,
manifeft…
Saandgribeligen, evidently,
maniteftly,
såaandhæve, to maintain,
fupport, | defend, tounte=
mance, vin:licate,
Saandhevelſe, Maintenance,
Support, Defence,
»åaaudbæver, a Maintainer,
Supporter, Defend:r,
maandbeft, a Ledhorſe.
saandjern, Manacles, (læge
ge Haandjern paa) to ma-
nacle,
sønandElæde, a Towel.
aandklap/ an Applaufe,
Clspping of the Hands,
SaandFlapper, Ruffes,
Zaandklemmen, a Squeezin
GE the Hands Saueezims
SBaandEloPe, a little or lman
fingling Bell,
gaandkuuvl,
Zaandkonſt/
aandkonſtig/ me
mechanit Su
aandkur, Surgery
Saandkys the.K
the Hand,
Saandlæge, f. Onm
iqandlæder , Chod
verfsfolt) Handiea
maandlangers if. &
ger,
saanded, the Wri
Zaandiede, (lede ved⸗
to lead by the Har
dvd, manadud.
gaandieder, 1 Co
SÆDDING Mer
jaandledpning, a
Minadudions &
by the Hand,
Zaaͤndlinning, tel
and.
gJaandlygte, 2 Hand
Jaandwolle ſ. Saar
Zaand og Sævd, fu
ſion.
haandpenge, an Ear
neftmoney, Advan
Saandgværn, 2 Hø
saandrefning, A
Help.
saandroP, f. gaar
Zaandſaug/ a Hané
Vaandft ill ing, Pocke
gaandſtrivt, a Bon
Obligation, a Reco
under Hand,
Baandilag, . Handfi
any vromife, or
clapr up.
Saandfpade, a Dibl
Spade,
gaandfødger, a Han
Handfpee. .
aan dſteen / a Stone
with.
(4
Øs): gr 90
hopdfil;promi.
ped, expected.
ſ. 34aa.
nd. (Underſtrivt
e, Sign» manual,
n) a Bond, Obli-
frie ænder) Li-
poſal. (have frie
o be at your own
o act without Con-
e freeScope. (gade
ande) to lend one
r Hand. (være ved
to be at Hand or in
r withinCall, (næs
slihood by yaur
k. (lægge Haan⸗
me, gribe cen) to
reſt, apprehend.
anden paa, ſlaae
p Hands on, beat.
miderne i Gkiodet)
… (flaae Haanden
forfake, abandon
e him to the wide
ithdraw your Cha-
him. (binde Hen⸗
der paa) to fagot
teen paa Haanden)
ruch of one. (heve
inden) to have in
ider Haanden) un-
privately. (derpaa
age med Haanden)
ble, manifeſt. (gid
den derpaa) ſtrike
h me ar this. (af
gi Munden) from
Mouth. (give cen
den) to give one
efter Haanden) by
(ffrive en ſmut
write a fine Hand,
e —* Hands
ip det fra en god
e it from good
have begge Hænder
nalk
—
i
ha"
deri
I was: no ways inſtrumental
- dn it, (kisbe noget fra fore
'" Own Accord, by
fuld af Arbeide) 40": have
yenr Hands fall, have Work
enough upon your Hands...
(bave Zranden (Spillet) to
have Hand in the Bufinefg;
(han ér min hoire Haaud) he
is my right Hand or my
Help. havde ei Haand
X Mad no Hand rs of
cand, fra anden Qaand) ro
' ran fomething at the beft
" Hand, at'the worit Hand,
(det gif ham vel fra⸗Haan⸗
den) he fuccecded well in it,
ar it went: well with: him;
ne Syænder) toget: ”
(tage'Overbaand) ; to take
Force, prevail. (lade een
gane' paa hoire Daa) to
iveone the right Hand or
" the Wall,” (lægge Haand paa
et Verk) co lay Hands on the
Wark. (lægge fidke Haand
va noget) ve lay the hiaif-h-
- Jog Hånd, upon (6merhing,
(have Ovethaand] to ger the
Apper Hand, — ad egen
Haand) by himfelf, ot ones
td bull his own Ine
uftry, by his own Inge-
nivusnefs Or Wir, —8
øver Haand) . Hand - over
Hand, (Skibſterm.).
aandarbeide, Handywork,
zaandbekken, a Bafgn, to
.wafh your Hands in,
Saandblad, the Palm of the
Hand,
Baandbog, 2 Manual,
Baandbolter, Manacles,
Jaandbore, a little Bore.
aandbred, the Breadth of
the Hand,
3330 f. Saandtag. ,
aanddug, f. 3a4andklædée.
Saandelag , the right Way or
good Manner of
andling &
Thing, Knack,
Baand,
oa ) 854 ( fa
Chaatb Sovn) a profound
Sleep, (haardt Beir) boifter-
ous Weather, (baard Gtems
me) ø harfh Voice.
Saardaatig, fomewhar hard,
Zaardelig/ baardeligen, hard ·
lys” feverely, rigorously,
harfhly,
saardfér, hardy, robuft,
ftrong.
Saardfroffen, frozen up, con-
gealed,
”Saardfryfe, tocongeal, freeze
up.
Saardgiøre, te harden, to
indurare, make hard,
Baardgigrelfe, a Hardening,
Baardbed,Hardnefs. (Stréng«
hed) Severity, Aufterity, Ri-
gour, (Ilbarmbiettigped)
Cruelty, Inhumanity, In-
flexibiliry. (Vinterens)
Sharpnefs of Winter,
Saardbiertig, hard-hearted,
cruel, inhumane, uncharita-
ble, inflexible, auſtere.
Saardbiertigbed, Hardhear-
tednefs, Cruelty, Uncharita-
blenefs, Severity.
Zaardholden / f. Paaholden.
Zarbud the Callofity, Hard-
nefsorThicknefs of theskin.
Zaardhuded, callous, thick
of Skin,
aardEogt, hard. boiled. (Æg)
hard-fodden Eggs.
Saardlivet, bound in the
Body, coltive, — .
saardnattet, — ftif-necked,
headftrong, pertinacions,
ftubborn, obftinate, opi-
miatre, contumacious, re-
Frudory,
Saardnakket, adv. obſtinate ·
ly, ftubbornly,
Saardnaffenbed, Obftinacy»
Srubbornnefs, Opiniatrety.
Contumacy.
aar · drag, tho A
Caps, Battery.
t, adv. hard]
rigorously, harf
ſtrictly. (tale er
to take one uij
ſtraffe cen haard
evere Punifhime
(Det holder haard
culr, (det holder
ham) je not eafi
fuaded, (det be
ho$ ham med
backward in pi
imod baardt)':
rhar cuts a
Baarde Liv, Cofti
ſtruction. .
Baarduff, a Tuft
Hair, (Knæbafe
deel ØOejfte) Ferle
are n Haircle
aaret, hairy » fol
aarſæeldning, dt
or Mewing.
Saar ſald, Ålopac
Evil,
aarfilt, Hairclot!
Zaar flette,/ 2 Brair
Plaic of Hair,
Zaarfloge, a liet
Hør,
Saarfam, a Coml
Zaarklæde, f. Sa
Zaarklovende, trit
tilious.
Zaarklsver aSci«
terer, dull Oritich
to Wir, Faultfind
tilious Man,
Saarfløverie, Eri⸗
villation, Sophif
pertinent or i
Nicety.
Saarkrolle, a Bucl
of Hair,
Saarkrstung, the
the Hair, 5.
aA 9 355 (
5, f. 34arkrsl⸗
sck of Hair,
lefs, bald, bald-
a Combing-
Bodking, a Cur-
1 Pencil, Bruſh.
Powder for the
Bag (co put your
y. full of Hair,
Hairfole,
enitenſes Sak)
sing, Tonſure.
omatum.
arber's or Hair-
ciflars,
olter or Bolting-
lour.
Hairdreſſer.
Zaarfeældning.
hos fægerne at
nem Saar med)
ding, the Put-
»on Pipes,
Cweezers, Nip-
ufe of Hair,
3aartop.
ſibrous.
lead of Hair, a
idenhair.
awung hos Fiſte⸗
ꝛt or Weel.
Grudge, Spleen,
ice, Animobty,
emmeligt) Ran-
rate Hatred, In-
ade, to hate, bear an Tli-will
ør Spite againſt one;
5adefuld, hatefal, fpicefal,
ranco ons,
adelig, odious, hateful.
Sadeligen, odiausly, hateful-
. y.
sader, a Mater, an Enemy, an
envious Man,
ssadet, hated.
Zadſt, hateful, ſpiteful grud-
, ging, rancorous, malicious.
æder, Honour, Reſped. Ve-
neration, Eſteem. (folde i
Hæder og Ære) to reſpect,
venerate, efteem, . i
3œderlig, honounrable, reſpec-
table. venerable, eſtimable,
reverend.
gæderligen, honourably, re-
ſpedably. | .
SæderseRlædning,s Holiday»
ute
Sædre, to refpeå, honour,
venerate, reverence,
Sæfte, f. Zefte.
gæge, (oleie, fee til gode) to
cherifh, foſter. nouriſh,
maintain, ſupport.
3ægebær, Clufterberries,
Bird's Cherries.
Sægen, (fræfen) nice, i
Zegle, ſ.Desle.
Sagte, f. Zegte.
jætte, ſ. gabe.
sæl, a Heel. (fegte med Hæs
lene) to take toyour Heels,
to fhow a fair Pair of Heels,
(være altid i Hælene paa ten)
to be always af one's Heels,
to follow one whereever he
goes. ” .
råælbred, ſ. Zelbred.
Gæld, ſ. zeid, Belde, ſ.
helde.
sælg,
Ha
cret. (LTyvekoſter) to re⸗
ceive ſtolen Goods, (med
Tyve) fhelter, barbour or
receive Thieves, (ſiele, dels
get) to conceal, disfemble,
—— , & Chilblein,
ælen, Sæling, Concealment,
Hiding. (dielen, Dolgen)
Disſimulation.
æler, a Receiver of ſtolen
Goods. (Hæleren er faa
god, ſom Øfiæleren) the Re-
ceiver and the Thief deferve |
equal Punifhment,
sæler, concealed, hid,
sæling, f. gælen.
sælfappe, (paa Skoe) the
— Quarterpiece of a Shoe,
:… ælmager eller Skærer, a
2
7
4
—
Heelmaker.
geælſtykke, (. Sælfappe.
sæmme, ſ. hemme.
ssænde, (bruget tun i følgende:
fomme til Sænde) to come tø
Hånd,
ænder, (af Haand) Hands.
(foragtelig) Golls.
sgænge, henge, to hang, ſwing.
dangle, (i Sælene paa cen)
to be always at one's Heels,
dangle after one. (beftandig i
et Huus) to haunt a Hooſe.
(for til Skiul)to cover, hide,
conceal, draw the Curtain
for. (ud iLuften) to expoſe
to the Air. (af een) to depend
on one, (ved) co cleave.ſtick.
(dingle) to dangle, bob, (ved
een) to be atrached to, fde
witch one. (frem over) to
hang over, lean to one
Side, (over, ſom Fare) to
hover over, hang over, to
beimminent. (fede iBoger
te devour Books, (ſammen
) 356 (
geele, (tie med, finte) to eon⸗
ceal, hide, keep. clofe or ſe-
mi
to be coheren
ther. (med Ho
down, drov
ængebug, a På
ængedend, '!
Slough.
Bængerøie, sn H:
ængel, a Pinn
ængelgas, a P
ængelampe, ah
ængelig, pend
sængelippe, a
or pouting U;
Bængelippers b
ængematte, H
gængemave, f.
sgængen, a Han
hen,
Sængende, han
imminent, im
såænges, to be!
gængeøre, & La]
sængeøret, lap«
sængfel, a Hin
sængt, hanged,
sgænsgen, gan
(Qænsgen i $
Boy in the Bo:
Keider,
sær, an Army, ]
83 the Ce
Mængde) :
Crowd.
gærde, to harde
to indurate, (
to temper Iron,
fer) to obdurs
(fig) to. inure
særden, Særdi
dening, Indat
1.) Temperin
særdes, to harde
to inure your.
ssærder, hardene
indurated. in
Staal) tempe
Dæ 9) 357 ¶Ha
Serdning, ſ. gærden.
—— sa Lapwing.
— ſ. Serge.
ærpauke, a Rettledrum.
ærpaufer, a Kettledrummer.
ærſtare, 2 Hoſt. an Army.
Gærftarernes Gud, the God
of Hoſts.
e, ſ. herſke.
hoarfe, having a rough
Voice, (giore hos) to make
berſe.
lorſe. (ſtrige fig hæs) to
mke yourſelf hoarſe wich
Crying.
Basblæfende, (bruges fun i
de: komme hæsblæfens
k) to come quite our o
Breath. :
Bæsbed, Hoarſeneſs, Raucity,
Roughnefs of Voice,
Baslig, ſ. heslig.
Hette, a Cowl, Hood.
Sævd, (noget holdes i) a Main-
tenance, Prefervation, Pro-
tetion, Care, (holde i Hœvd)
to maintain preferve,defend,
' fupport, protect.
Bævd, (een faaer paa noget)
an Uſuca ption, Preſcription.
Acquiſition of a Thing by
Poſſesſion of it, a certain
Term of Years. (faae H.
paa noget) to get by Pre-
ſeription. (det, ſom fan
hævdes) preſcriptible.
gevde, hevde figtil, to pre-
feribe, acquire or get by Pre-
ſeription.
Saævdelig/ preſcriptible.
gævdes, to remain in ones
Hand by Prefcription,
evdet, preſcribed.
. Bæve, (oplofte) to lift, heave
up» raiſe. (Penge, Tiende)
to raife Moncy, Tithes, re-
Ctive them. (en Vanſtelig⸗
blive Hæ8) to grow.
fBaver,
ed) to remove a Difficulty,
Binden hæver Stovet) the
Wind raifes the Duft. (afs
fraffe) to abolifh, abrogate.
(fig, fætte Pæfen i Veiret)
to bridle, thruſt your Chin
into the Neck,
Bæve, hæves, to heave,
(Deien hæver fig) the Dough
heaves. (opfvulne, hæve)
to fwell, to puff,
Bævelfe, aSwelling, Tumor,
Puffing, Bump, '(Hævelfes
Gvinding) the Taking down
a Swelling, (haard) a Schir-
rus, (Halſen
Sæven, the Lifting, Heaving.
(Skattenes) a Tax-
gatherer,
3æveror, a Siphon,
Sævert, a Crane,
sæves, ſ. bæve. .
ssævefpaan, (hos Bogterykke⸗
re) a Reglet.
Sæveftang, a Leaver, a Colt-
Staff,
8ævn, f. Zevn.
3agardfalk,
hawk,
age, aHook, Crook, Tack,
Tache, Claſp. (gribe noe
get ned Hage eller Krog)
itch.
age, (paa Menneger 10.) the
Chin. '
age, (hage fajt) to faften as
wich a Hook, to hook. (fig
faſt ani) to hook in, '
Sage, ſ. Sagetand.
såagebaand, a Chin-Cloth?
Snaffle, Bit or Brake, '
Bagerioft⸗ the Hollow of the
in,
Sagefrum, crooked,
Zagel, Hail, Cat ſeyde med)
Hailfhot, faall Short,
magelbøfje, a Fomling pct
&
a Hagard-
the Squincy.
Zald,
Ha
agelpung, a Shot-bag.
agelffye, a Cloud of Tail.
agelſteen, Hail ſtone.
agelveir, Hail-weather.,
ageſmekke, a double Chin.
agelmerte, (for Børn) a
) 388 ( 9
Falel⸗6, mithor
alen, 3alin
alleluja, Hall
alm, Straw, ]
3almbaand
Straw.
almbundt, ſ.
Zagetorn, Hawrhorn, Cornel- 3almfakkel, af
tree. (Bær) Cornel-Berries,
HH vthori-Berries.
agle, co hail.
aha, ine erj. ha! ha!
ai, (Fiſt) a Shark,
2, a Noſch.
zZakke, f. a Mattock, Pick-ax,
Hough or Hee.
- ate, v. to chop, hack, hoe.
(en Uger) co till ar bresk up
a Field. (fmaa) to —*8*
lighted.
almfarve, Sti
almknippe, a
tle of —
såalmrør, a S
aimftrage, a
z afmftub, Stub
almtag, a the
salmtætfer, a
3almviſt, a W
mince, cut fmall, (med Neb⸗ sals, a Nec
bet) to pick. (Viinbierget)
lle or hoe ap a Wine-
(hakke paa ben, laſte)
"ds carp at ane, cenfure him,
(batte i Talen) hum and
Battebret, (Spille » Infrus
ment) a Dulcimer, (i et
Kiokten) a Chopping-board,
(paa et Skib) Taflerel.
Sakkelſe, chopt Straw. (ſtiære
Hakkelſe) to chop Straw.
Sakkelſeſtærer, a Chopper of
Straw.
Sakrelſekiſte, a Trough or
Cheft to chop Straw in.
Sakkemad, minced Meat,
Gallimawfrey,
ſ. Zeld,
Seldning 2.
Sælder, ie) the Cuttlefiſh
r Sound, *
Bale, a Tail or Train of an
Animal,
Bale, (blandt Soefolk) to hale
or hawl. (hale ind) te rouſe
in.
såeldende,
N
Throat er Go
et paa Halſe
led with fon
Hals) to von
81 to fi
Neck, to clipa
ge een en Proc
to clap a Wr
Back, (det vi
eder paa Daly
come home r
Hals og Haan
Power of Li
Cover Hals o⸗
Hurr Preci
fuld al)
(lee af —RB
your Sides w
(lade al fin
igiennem Half
Fortune go do
(det er Løgn i
is a fhamele!
(fiære Halſen
one's Thronat
paa Halſen)
able to one,
charkes. (af
to get rid of
lang Hals) rn
— ) 8359 (H9a
forese om eg —— Salelinuing hehe Band ofs
Tack, iminel,
—— * almue, s Capltst
sp) torsife
k — ide den løbe md) —— Gallet er Wear
fan
— i
:, de Clavicle, Col-
» 2 Scock,
Betig: Seed, 2 Preci-
Bende, criminal, cs-
——
bp 2 Sveltiog in såe
M Ctås, -v må
By 75 jeresd. fersi
Båk, lereafimg, 1æ-
-—
pm mened. —
b æ bæstelæ, 3
SE Ha ) 360 (
sbelteude, Timping, halting.
valv, half, * hald Time
: halfan Hour. (halvdrutten
r tipfy, a little ſiuſtered. (halv
v) hålf an Hour paſt ſix.
Gan faa god)berter by half,
alv om halv) fo fo, ina
onner.
VSalvaaben, opened halfWay, .
- half open, or a Uttle open,
Salvaaben, to open half Way,
or open .4 Jittle,
Selvaarig, half a Year old,
Alvæve, -half-eaten,
værme, s Coverſlut.
lvanden, one and 2 half,
alvblanding, (af en Gort og
en Hvid) a Maletto, Mod-
el, .
sdlvbroder, a Brother on the
Fathers or Mothers .Side,
Halfbrother,
Salvcirkel, a Demicircle, Se-
micircle.
alvdeel, the Half, ora Moie-
eg
galbdeelt, divided in hel-
BRATS
alvdek, Orlop. i
alvdele, to divide in halves.
to part, divide in twa Parts,
to depart in the Midſt.
alvdeeling,sDividing in hel-
8.
alvdød, halfdead,
—8 a Foldingdoor.
Galvere, to divide in halves
to part.
alvſemſindetyver, Ci Pi
Snes aRepique, ' c
såalvfemte, four and a half,
øalvfemtende,. fourceen an a
… half,
Salvfemteſindstyve, ninety.
C balvfemtefindstove Mar
gammel nanagefimal,
VGalvfemteſindetyvende, the
ninetieth,
AJ
V
Zalvflerde, three ond ah
def , få
——— —
tyweude,
ypentret . J
alvfod, half Foot.
a vgal raving.
sn — —
såå —
alvgalenſta otage
Salvgiennemfigtig —
eransparent. f(emidiegl
nous, - Tu
Salvgiennemnſigtighed >
transpsrency > Semidispl
neity, md
alvgiore, halfmade, …
Sel ud, 2 iv J
zalvhandſte, a Mitten,
Salpbundrede, fifey.
Salvklode, a Hemiſphere.
såalvflodet, hemifphericel,
Salvtoge, to halfboil ør pi
oil.
såalvfogt, parboiled, ' ….
3alvkold, lukewarm, a list
cold.
alvkreds, Semicycle,
øalvfugle, Hemifphere,
vᷣalvengleruno⸗ hemiſphe
Ca
ssalvlærd,a pragmatical Sat
terer in any Knowledge
salvmgane, a Crefcent, hr
Moon. (i en Befækuing)
Ravelin, i
Zalvmenneſte, NHippoce
taur.
alvmetal, Semi metal.npt
fed Metael.
z34lvmiil, half a Mile,
ssalvnode, a Minim.
galvoctav, a Semi odave,
alvøe, a Peninfula, a Pe
ile, a Demi-Island.
al
Ga ) 361 (| Ha
Gill,
Moiety.
Halfpike.
Pint
(halv Beviis) a
alf- raw.
, half-rotten or
onvex
half a Bufhel
cks.
a Farthing.
a Waiſtſhirt.
irty.
»ſlumber.
tg , Halfbrothers
a Sif?er on the
r Mother's Side,
', of a Semitone.
Buſkins, Half-
nalf a Year,
:F, 2 Demi - bul-
Half a Dozen.
o and half,
the ſecend and
styve, fifty.
a Hemiſtick.
et Arbeide, Bas-
he half Way, the
alf Way.
a Sidewind,
helfangry,
Slough of a Ser»
. him,
enterbar.
nod, to be even
to be fuperior to
ingth» to be no-
iour to one,
ammer, a Hammer, (af Træ)
a Malſet. (paa en Der) 2
Knocker of 2 Door, (Spids-
. hammer) a Pick, (Ubrbam⸗
mer) 4 Tuning Hammer,
(at klinke Heſteſtoe med) a
Smith's Shojng- Hammer,
(eu Smids⸗Forhammer) 2
Smith's Sledge,
vammermøle, a Nill witch
Hammerwork, ” -
5ammerſtiel, the Scales,
Slakes, that are hammered .
out of Iron, W
Zammerſlag, the Stroke of
a Hammer, |
ammerſmid, (Gmid paa en
amm er mole). « Black»
mith.
3ammerſmidie, a Forge.
amp, Hemp.
Zamp⸗Ager, a Hempclofe,
Sampbereder ; a Hempdres-
er,
sampbræffe, a Hampbrake.
Sampbræfninf, the Breaking
of Hemp.
zampebaſt, . the Rind of
Hemp.
Zampefrse, Hempſeed.
vaw peitor Olie, Hempſeed-
1 e ”
zampehegle, a Hatchel to
harchel Hemp with,
Sampetave , a Filament of
Hemp. ” .
Bamre, to hammer. beat pr
work witch an Hammer,
" an, he,
san, (en Gan) a Male,
(Bie) a Malebee,
Sandel, (Kisbmands) Trade,
Trafick, Commerce, Deal»
ing» Merchandizing, Meroa-
ture, (med gamle Klæder)
a Brøker's Trade, (med Pro-
ſtekald) Simony. (priviligee
ret) Monopoly.
dan! så
Ha
ion, Matter, Bufinefs,
Thing or Cafe, (NMets) 2
Lawfuit, Suit, Adion,
Cauſe, Procefs, Cafe,"
ganvelig, ſ. haandelig.
andelsbog, 2 Merchant's-
Book, Countbook, Book of
Accounts,
Sandelsbrug, the Ufage or
Practice in Matters of Trad-
ag. ,
Sandelsdygtig, commercial,
råandelscompagnie, a Part-
nerf hip in Trading.
Sandelsdagbog, the Journal
"— øf a Merchant,
tzandelsgreen, s Branch of
Commerce, .
Sandelsmand, a Merchant,
Trader, Dealer, Tradesman,
trading Man. (privilegeret)
a Monopoliſt.
Zandelsmedlem, a Partner in
Trade. 0
zandelsmesſig, coimmercis-
ble.
andelsſelſtab, a Partnerſ hip
in Trading.
Zandelsſtad, a Mercantile-
Town. .
Zandelsvind, s Tradewind,
C(Paffat).
"Zandlanger,. Zandtlanger,
an Helper, a Mafon's Man,
a Hodman,
SZandle, (drive Handel) to
trade, deal, drive, exerciſe a
Trade, traffick, merchandiſe.
(i ſtore Partier) to fell by
Wholefale or by the Great,
(i Smaat) to fell by Retail,
Sandie, (forfare, forrette) to
aft, deal, proceed, treat,
(vel eller ilde med) to deal
well or ill with, treat one
well or ill, Gliſtigt) to carry
) 862 (| fø
Sandet, (Sierning) an Affair,
it cunningly. (om Vr
treat about er nej
Peace. (om Osergive
capitulate, parley,
Sandlende, trading» di
treating.
Sandler, a Dealer, TI
Merchant.
Sandling, Dealing. Tr
ſ. andel. i
Zandling, (Bedrivt, Gie
ion, I, D .
Sandlingsmagde ; W
Proceeding.
—— —
andſe, hanſe
initiate one
a Male-t
to bi
by ridi
Ceremonies. eg
Zandſen, Baptifm or In
ing. .
3andſe⸗Selſtab, the]
or an Alliance of the]
atic Towns,
Zandſeſted eller Sanfef
Hanfeatic-Town, or ]
Town.
Sandſte, a Glove, (4
andffe) a Gantlet.
andffer) NMietens.
rues Handſte, Uert
Lady's Gloves.
Sandſkemager, 2 Glov
Sandſtemagerie, a Gl
Trade,
Sandſpager, f. Zandf
3andteen, ſ. 3aandt
våandtere, to handlg, mi
(vide vel at handtere |
to have a good Wi:
handling a Thing.
Sandtering, Bufinefs,".,
Occupation, Function
fesſion, Trade, (Bi
ling) Managing. ”.
Sandterlig, managable,
table, eafy, ſupple.
såans WÆrenpriis, (eur
Thee) the Male - Fluel
"38
Ha
t Cock. (i Kurven)
a me,
til ea Conde) a Cock
irrel. (af Træe til et
sn Faucet.
paa Zlintelaas) the
a Gun. (træœktke 9.
cock a Firelock,
fe, the Ridge or Top
»ufe, the Cock-Loft,
ning, Cockfigting.
a Ceck?s Feather,
, & Ranuoculus or
Jot., (til Skibs,
W) Crowfoot.
Cock- Crowing.
2, a Cock's Comb,
Ariſtology.
„C(urt) Primrofe,
ing, a Cockerel,
Chick,
ge, the Wattles of a
de, a Cock's Setride.
re, a Cock's Spur,
Urt) Larkſpur.
a Tercel,
the Milter,
a Male-Colt.
a Male- Bird.
ſekt, a Male-Inſect.
Handle, or Ear of a
3afket. ”
meel, a Male - Camel,
tt, a He-cat, Boar-cat.
rv, a Bafket with a
e.
6, without a Handle,
1ø the Male- Sex,
a Male-Salmon,
a Cuckold. (giore
agsel) to cuckold ,
y.
kab, Banreiſtand
iadem, ——— rd,
ohn. Jack, (Gt. Syans
—Es
pron. his.
) 863 (
⸗ i 3
. ø
.
Ha
anſe ſ. bande. | -
ansgen, f. Sænsgen.
ansv 4, Jack pudding.
ar, ſ.
arange, Harangue.
arangere, to harangue.
SZar ngerer, a Haranguer,
Speechmaker, | i
såare, a Hare, (ing) a Leve-
ret, (hedfe en are) to flere
a Hire. (mange Hunde ere
Harens DSD) two againſt
one is odds. Tfaae celler fake
Hateunger) to kindle,
Barefit, Greafe of a —
ürt)
Sarefod, a Harefoot,
Harefoot, Hare- Cammin,
Cudweed. (ſtryge over med
en Haréfe)) to de a Thing
ſuperficially.
Saregarn, Ners or Snares to
carcch Hares in, .
Sarebund , a Greyhound,
Hariner.
Sarejagt, the Caurfing or
Ch.-fing of Håres. i
arefaal, Soft Sow-Thiftle,
areklsver, Wood -forrel,
fmall Sheep-ſorrel (Urt).
areleie, the Lair ofa
arepoſtei, a Harepaſty.
areragu, a Hareragoo.
areſkind, Harelkin,
areſtaar, Harelip.
areunge, a Leveret, yonng
Hare.
3arke, to hawk.
Zarken, Barkning, Hawk-
ing.
arlekind, a Marlequin, Buf-
foon, Merry-Andrev.
Sarlekinds Spsg, Buffoonery.
arme, Indignatien, Offence,
Grief, Reſentment, Heart-
breaking, '
arm, fretfal, full of Indigna-
tion, effended, very angry,
vexed.
Da ) 364 ( Ha.
Zarme, v. te offend, te irritate,
exaſperate, raife one's In-
dignation, vex him,
garmonie, Harmony,
Sarniſt, a Harnefs, Armour,
(for Armene) BralTets, Vam-
brace, (for Bryſtet) a Cor-
felet. (for Laarene) che
Cuiffes er Armour for the
Thighs. (i fuld Harniſt)
armed Cap -3-pe,
Harniſt) to provoke, inrage
one, pur him Pepper int
Nofe, make one fret, teaze
or exaſperate him,
Sa: nifffammer, an Armour,
Arfenal, ſ. Ruſtkammer.
Sarniftmager, an Armourer.
arpe, a Har
Zarpe ſ. (til Korns Rens⸗
ning) a Van, a Winnowing-
Fan or Van,
såarpe, v. (Korn) to van or
vinnow.
Sarpelyd, the Sound of a
Hårp,
Barpetla ev, 2 Har er,
arnix, Refn or Rolin, (Fiol⸗
harpir) hard Roſin to rub
, Fiddlefticks with,
Sarvipagrig, roſinous, rofi-
- Barplybeeg, Roſin.
Barpirere, to roſin, do over
with Rofin, (Søe. Term.)
to pay witch Roſin.
Zarpirfuld, roſinous, full of
Roſin.
Zarpirxig, ſ. harpixagtig.
sgarpiretræe ; che Rotintree,
sjarvun, a Harpoon, Har-
ping - Iron.
Sarpunere, to grapple, ftrike
with a Harping - Iron.
Sarpunerer, a Harpooner or
Harponeer.
Sarfelere, (foruroelige Fien⸗
den ved delige Stiermyd fler)
to harafs Enemy by
frequent Skirmifhes,
(bringe i.
Zarſt, rufty, ranci
3arſthed, Kuſtineſs. R
sarfte, to grow
rancid.
sart, ſ. haard.
sart ad, almoft, v
Bartbunden, clofe
bound,
Sarthos, f. nærhos.
iåartEorn, a certain M
Ground, the Acres
arve, f. 2 Harrow,
arve, f. to harrow
Sar ver, a Harrowet
Sarvnin AA Harrowi
safe) AS afe) ch
Hou rtelære
safe, (er keg bri
vits i folgende: 2
Haſe) ie is a Fool.
Safpe,' (at vinde Ge
a Haſp. (at fætt
Dør 10.) a Haſp.
Safpe, to wind on
to reel or hafp.
3aſpen, che Wind
Haſp.
Zaſper, a Winder,
that winds Yarn ar
Saffel, zaſſeltræe,
Tree,
Zaſſelere, to toys tri
wanton Tricks,
Wag, to droll, ban
Sallelbøne, ſ. Jerpe
Zaſſelkiep, a Stick of
Tree.
FJaſſellund, a Grove
of Hazel.- Trees.
Safjelmuus, Dormet
såafjelnød, Hazelnut,
Salfeltorn, Holyoak (
3aſſelurt, Cabaric,
bacca,
saft, Hafte, Speed,
Nimbleneſs, Preci
Celerity. (i en Hui
—53 » IN a
(bave for ban t
Ha
laſte. (i Daf loleli⸗
irſorily, flightly.
e, haften, make
to fpeed. (gaa) to
ate, haften, prefs for-
fer forward, pufh
ry. (med) to haften
efs or pufh on.
Iaftening, Accelera-
3peedinefs, Expedi-
accelerating, pres-
haſtened, puſhed
celerated.
haſty, precipitous,
CEseſpindt) quick ,
(peedy, nimble. (til
hafty, hot, pasfio-
ouchy hot headed,
a fudden Death,
Rapidity.
, haftily . fpeedily,
» fuddenly, rapidly,
9, Quicknefs, Nim-
» Swiftnefs, Sudden-
Ra idity, (Brede)
. (en Stroms) Ra-
(Overilelſe) Preci-
1. Hurry,
, (bruges fun i føl
Talemaader: det er
'f) | ic is presſing.
ar Haſtverk) he is in
fte, in a Hurry.
lat. (af Kaſtorhaar)
ver. nedflagen) a
ng or flapping Hat.
te en Hat) to cack a
age Hatten af for een)
I off the Hat tø one,
ind, a Hatband.
F, a Block to frame
n.
ſte, a Dibble.
Felt for Hats.
eral, a Hareaſe.
Pr the Cawl or Lining
| angeſtreppe/ Garden sick
me |
te
N U
) 365 ( Ha
Satteform, ſ. Zatteblok.
attekrampe, the Loop of a
Hu
gatrelifle, à Hatſtring.
Zattemager, a Hatter.
Sattemagerbret a Hatter's
Workirnghoard,
Battemagerverkſted, 2 Hat-
ter?s Workhoufe,
Sattepuld, the Crown of 2
Hat. i
sgatteraænd , the Edge of 2
Hat. '
the Brim of 2
at.
Satteſnor, ſ. Sattebadnd.
Zatteſtafferer eller atſtaf⸗
fever, e Haberdaſher.
aubits, (et Slags Kanon) an
Habit," Howirzer,
ange, 2 Garden,
augearbeide, Gardening,
Zanugebalſom, Garden - mint.
Zaugebede, a Bed in a Gar-
ene
3augeblomſter, Gardenflov-
ers.
zangedyrker, a Gardener.
Zaugedyrkning, Gardening,
Saugefrugter , Zaugeurter,
Gardenherbs.
3augegang, a Walk in a
Gar en.
gaugegierde,/ an Enclofure
of a Garden,
Saugebette, a Hedge about
a Gar ,
den. "
Zaugekarſe, Garden · Creſſes.
gangekniv, a Pruning-Knife,
3augekone, an Herb-Woman,
Zaugekummen, Garden-Cum-
min,
Zaugeſar/
Trees with,
såangeffarlei, (Urt) Garden-
Clary.
Shears to lop
Pi
Ha
- Bangefyre, Garden-Sorrel,
Saugeurt, Po: herbs.
sanaeverE. Girdening.
saungevidenffab, Gardening.
såav, 2» Sea, (det fore Vers
dens) che Ocean, Main,
(Havet gaaer 1 Daninger
the Sea rolis. (brufende
the raging Sea,
Zavadi 2 Conger.
Zavarie, f. Zaverie.
avbæver, a Seahorfe,
såavblif, a Calm.
Savbred, the Seaſide, Sea-
ſhore, the Coaſt.
såavbrufen , the Roaring,
Raging of the Ses,
avbund, the Bottom of the
— Sea.
ave, f. gange.
såave, to have, (hvad har J
til Middag) whac have you
nt for Dinner, (fave gode
aver) to be endowed with
good Talents. (fave en Cis
endom) to poſſeſs an Eſtate.
(hvad vil J have af mig?)
what do you want with me?
(ville have, begiære) to de-
fire, wifh, want to have ſo-
mething. (iffe felv vide,
hvad man vil have) to dis-
agree with one's felf. (have
Mrbobighed for) to have Re-
fped for, venerate one, (has
ve Afſtye for) to abominate,
deteft, abhor. (have at bes
file) te be employ'd. buſy
or taken op with. (Anſeelſe
af) to appear, feem, bear a
Face of, (have Glade) to
rejoice, be glad, (Nay til
gen) tro bear one a Grudge.
(hemmelig Rag til cen) to
have an aking Tooch at, have
& Spire againft one. (ondt
i Sinde) to conceive Evil in
our Mind. (han har ingen
) 366 ( Sy
* be a *
ie paa) to
Øie med) .€c
upon. (1 Gin
defign. (noge!
to get, gain.
of. (Vart i
fhare in. (Bb:
med een) to
with one. (ee
noget) to be <
obliged co. |
Sri) to be
(T'd) cobeal
have J deraf ?'
gain by ie? (hp
eders Grev) v
you Letter be
han efter fin ga
after his Far
(det har ingen:
nn Fear for th:
et for) to be
thing. (jeg ha
Folk) I have
Mands. (man
nogle af hans?
are ftill ſome
extant. (har
med een) tå
Reſemblance te
bar nok af Mu
talkative Fello
Penge) ne is a
wealthy Man.
Saverie, Averag
or Damage a S
the Wafte or De
and Merchandii!
dinary Charges
during a Voygsg
saver, ſ. 3av.
avets Bevegel
carion ot the s
Savets Bølger,
of che See,
3avets Dybde,
the Sea.
orſtand) his —ãS S3avets Ebbe og
unfurailhed. (en Skrue
Flux or Reédu;
kum, the Scum of 8
a Mermaid, a Sea-
a Guft or Puff of
Neptune.
de, Amphitrite.
1 Seahorfe,
a Seacoaft or Shore.
sa Seafox. ,
a Seacoaft, .
Squill, a Seaonion,
ek.
„a Seaman, Mer-
Harbeur, Haven,
øge) to make Port,
arrive at the Port,
19, a Waterbailiff,
e, the Chain ef a
ter , Marks of a
er, an Overfeer or
of a Port or a Ha-
ze, Port - Duty,
geor Duty paid for
itenance of a Haven
P Ship ,
in it.
ve, a Buoy
in, 2 ?orpoiſe,
:hog. |
its. (give Doden en
øvre) to rake
your Life,
er, a Field ſown
ts.
„Oatenbread.
Groats.
, the Oat - Harveſt.
a Cheft to keep
a Grain of Qats,
) 367 (
verlab. the Over-
or Breaking out of
that eaſt
Ha
3avr enteel Oatmeal.
Savreſæk, a Sack for Oate.
3avreſuppe, Watergruel,
avretiende, Avenage or a
certain Quantit
paid to the Landlord.
Savſtiel, Periwinkle,
vBapus/ the Froth of the
ed.
B30avſtille, f. gaver,
avfvelg, a Gulph. Whirl-
3 pool is:. or Swallow, '
BAY, . ſ. haj.
343ard, Hazard, Peril,
ſ. Lare.
Sasårdeerlig , " hazardaus,
venturefome, perilous.
Sazardere, to hazard, rifk,
venture, to run RifÉk or
Hazard, expoſe.
Sazarderet, hagarded, ven-
tured.
Zazardſpii, a Came of Chance.
såe! interj. Eh!
såebentvæe, an Ebeny - Tree,
Ebon- Tree, i
åebræer, an Hebrew,
zebraiſt, hebraic, hebrev.
(Calemaade) a Hebrailm,
Zectika, an hectie Fever,
geecriſt, hectic.
ed; ſ. een. be i
ede, hedde, v. ta be called,
KARA bette rene, (hvad
hedder IJ) what is your.
Name? (def Hedder, man
figer) it is ſaid.
såede, ſ. Hest; Warmth.
parching Heat. (Gindeté)
Ardor. Årdency, Vehamen-
cy» Transport or Pasſion.
såede, (udyrket Land, Mark,
fegreoet med Lyng 16.) a
Heath, Place overgrowe
with Leath.
. 1177
of Oats
dø
v "d
ae ev”
He
gede, (diere hæd) to hear,
ive or caufe Heat, put in
eat, make hot. ”
' Sedeblegne, Blitter, Puftale,
red Pimple.
Sevelerte, a Heathlark, Tit»
r ”
sedelynge Sweet - Broom ,
Heath. '
sedendømme, Heathendom,
Hesthenifm , Paganiſm.
gedenfare, to deceaſe, die,
depart this Life.
——n— deceafed, died,
edenfart, Deceaſe, Death,
eden, hearhenifh, pagan,
gentile. (Religion) rige.
niſm, Gentiliſm.
Sedenſtab, Heatheniſm, Pa-
xaniſm.
BSedeſpor, (efter VDiidt) Aba-
ture.
såedning, a Heathen, Pagan-
tzzedningernes Paradiis, the
Elyfian Fields.
sSedfe, to chafe, courfe, hunt.
bait. (Hunde) to loo or
fer Dogs at or upon one,
Cen Hidrt) to unharbour,
roufe or dislodge a Stag.
Cen Hare) to courſe, ſtart
or put up a Hare. om
Boll, fætte Ueenighed imel⸗
lem dem) co fet a Variance,
- Øv at odds, to cauſe a Divi-
" … fions. tø-fet together by the
Ears.
Sedſebane, a Baiting · place for
Bulls and Bears.
t8edſer, a Pricher, 2 Honts-
- man on Horſeback, Baiter.
Bedsning, Chafing, Hunting,
Baiting.
BSeed, hot, ardent, feryent.
rændende) burning. (ſom
ern) burning hot. (folde
d) fealdinghor, (aloen⸗
) 368 (
debeed) Aaet.
) frehry,
elvede bdeed) &
into Fear sad År
threaten him $
CDet gaaet
thére is hot Wor
Seel, wholey entiz
complete ,- unbro
Obel Dagen) al
heel og Holden) ſ
compleze, ( [|
: Glafs, a Bumper.
le) generally, al
åeelgiort, finif he
pil hed broughe
tion, ful“ ũ li
Seelgisre, to finif
pliſh, complete
3. be. i
rende £ nt
eelklsvet, (Dyr
pede.
Zeelring, (i Mat
Integration.
Zeelſom, healing, «
native, wholefom
ſalubrious.
zeelſomt, ſanativ
bly.
Zeelſtendig, tota
entire.
geelt, entirely, &«c
Befte, ſ. —5—
(paa eå Kaarde
a Sword,
efte , CDeel af et
"— dmall Book ftitch
Boards,
gelte, f. (Bindlei
a String, Tie.
efte, v. to tie, bin:
ften, make faſt.
to join together,
ſammen påa. en
Øe
a Book, ti
"tø ftick to fer
—R
gneedle.
, violent, im-
» fierce,. hot,
ent. forvent.
iolent Pain.
dent Prayer.
ierce or fu-
ent, (Beva⸗
lotion. (hef⸗
olent Storm.
nely, violent-
Y⸗ excesfive-
y.
mence, Vio-
sion, Fierce-
uasneſs. Ea-
ey.
Ung,» Faſten-
Jackle, Flax-
hackle. (een
riticize, re-
1, chide, per-
d, hackled,
ling, Hack-
ꝰroteſtion.
e) to hedge,
1, fence.
2 Claſp.
faſten with
faſten tight
Hook.
ræe ved den
Bagftavnen)
. sei da!
2! (het has
nimbly!
rian.
ræs, Darnel,
toomgraſ.
a
s60 f
såeire, (Fugl) a Heron.
seire Rede, a Hernſhaw. F
ebbe; 2: Hedge, Hedge-Row i;
of ſmall Trees, (levende)
a Quickfet, '
efte, (i en Stalb) a Manger
or 2 Rack in % Stable. i
sette, "to- hatck, breed, dis-
cloſe goung ones,
såetfebær, ArbuteortheFruit .
of Scrawberryeree.
Setfebærtræg Arbutetree or p
Scrawberryeree,
Zelbred, Health, C(have en
god Selbred) to benene en
State of Healih,. .
såelbrede, to cure or heal.
såelbredelig, curable, what
may he bealed. .
zelbredelſe, the Cure, Healing,
or Recovery. .
Zeld, (Eykke) Fortune, ' Luck,
Proſperity, Happineſs (Vejs
auſtendighed) Elegance,
Neatneſs. i
eld, - (Bakte) a Declivity,
SAS (Ba Decline, (fade !
paa Held) to be declining,
(hans Lykke ſtaaer paa Held
he is upon che Rrink of his
Ruin,
elde, (Snare) a Gin, Snare N
or Spring. , 6
gelde, to inclineg how, bow
down, bend, to len-."
againſt. (fig) to lean of:
bend towards, (Dagen hel⸗
der)itgrows towards Night,
(Muren helder) che Wall is.
in Decay, or ready to fall,
(ffiente) to pour. (helde,
fom et Bkib) to heel. (et
Skib helder om Styrbord ele
ler Bagbord) the Ship heels
a Starboard or a Port.
Zelden, ——— Inclining,
Declining, the —
é
He JERN
. idende, inclinkgs bendimp
leaning. (loping…
»åeldig, prefperdus, —— sed *
ppr HL n
—8 hoppily, prefper- med ERR
øeligder,. ſacya
gari CHeüm BSee⸗paeſa . Thin
living, ( Vrn Sleping. … the Sands
Cafen Siads Void) RE G'a- af Helgene) He
i of a *X.. re. (Diet tr Seigdomn⸗ fle;
paa Dele Rthe Beer cuns or c
sele, (af i aFeeirk —*
e a aliy.
Mk. chiefiy Reset y Seti demeraſſe,
sele, I. " (det Sele) IL, the —— hallov
ele, v. læge) to heal, cure,
Cfammen, giore heel) ;ocon- igen, *
olidate, ſo fæge, helbrede, —— —
dele, Beles, to heal up, to be Biggiøre, z0;f
delen, "Healing, Confolids- ediggiørelfe,. Sa
onſecration.
delene, Helen, Setliggiørende,
gelende, healing, conſolidat- sellingisrer, a Sa
ing» vulnerary. (i fægefon. clligdevd, Sand it
Ben). 8 (ale d —— (fo
t. Cane i le
* ne engen? AAL am ÅL
selgense Leuning, 2 Relick. Selligbolde, to ce
Sele ard, a Halbard or Hal- lemaize; ſunctit
erd.
— (een, ſom forer el ighoĩdelſe ihe
⸗* —* rd) Å Halbar- — Sentifying,
åer, gellig Peder, før
i == %, a Halibut, —— falſe
fler rarher, (jeg vil:e pel lig· Trefol dighe
ler ic.) had ——* i I ly- Trinity, 00
conld a nher choſe to &c. Zenig⸗ hedt
ſter, the H
sBellig, holy, facred, religious,
bleſſ.d. —88 folemn. Knapweed,.
. Cde Hellige) the Saints. (den Sellis⸗Trefoldighe
hellig Aand) the holy Ghott, . Holy-Trinity-Sut
. (den pellige Skrift) the holy Selligs res Bonger
Wric, che Scripture, gere DN på
Øellig: Aften, the Eve before ctwelftk —
a Feaſt. Zeiſe ſ. ilfe. ”
Øe
ndehalsbaand med
| Dude Collar fer
harp Points.
'ero, Champion, Woer-
Cen Fiſt) a whirifh
—* 4 heroic or epic
ter; an epic Poet.
>, heroic Virtue,
rging, heroic Feat or
it.
orie, a Romance |
øfig; hei oic, heroi-
d, heroic Spirit.
4 Heroine,
Hell, Tartarus, th
al Povers.
5, infernal.
zAfgrund, the Abyfs,
1 of Hell, .
s Brand, a Hellrake,
brand of Hell, .
sg Flod, Styx or the
in-Flood.
s Surier, the Furies of
s Gud, Pluto.
s Sund, Hellhound.
s Dine, the infernal
ents.
s Plagegudinder, f.
des FInrier.
s-&vælg, the Gulph of
iterj. hem!
re, a Trigger, i
ro ftop, ftay, curb.
in, put à Stop to, to
im. (bemme ét Hiul)
d a Wheel. ',
elig, facrer, private,
'ftine, clancnlar, cloſe,
) 371 (
He
ſ u.
ten) ——————
with one. (hemmelig An⸗
. flag) Iotxigue. (hemmelig
[5 Ogling,
Semaf the P 9 h
Bemad) Side, —
Houfe. (hemmeligt Egte⸗
. fab) clandettine Marrisge,
emarriage, (hemmeligt
gling. (bemme⸗
igt Opholdsfted) a Hiding-
place, (vi have intet hems
menigt imellem 98). there is
no clancular or… private
converſation between us,
(en hemmelig Trappe, Dør
eller Gang) a private Stair-
cafe, Door or Paſſage.
Chemmelig Skat) an hidden
, Confpiracy.
Treafure. (hemmelig Sam⸗
menrvogtelje) a fecret Plo? or
hidden Art. han folder
fine Ting hemmelige) …he
does his Bufinefs wich great
Seorecy, he 1sa veryclofeor
reſerved Man,
øemmeligen, (ecrerly,private-
"ly, clandeftinely, in hugger
mugger, incognito. (folde
penmeligen to conceal,
eep a Thing ſecret or clafe,
to fecret, (lure hemmeligen
vaa een) to ly in Ambufh, in
Wait or upon the Lurch for
one. ([ytce, Semmeligen,
hvad Folk figer) to liten pri-
vily to wh it People fays, to
. play the Eavesdropper. (give
cen hemmeligen et Yz".f) 10
ive or tip one the, Wink,
life ſig bemmeligen bort)
ro go away in a Mift. totteal
away. (lee bemmeligen) to
laugh in the Sleeve, (bede
hemmeligen) to pray in Se-
rious hidden, occult crer, (forrette noget hems
econdite. (bemmelig meligen) ta do fomerhing
aelſe) ſecret Inter- clandeſtinely.
Aa2 em:
(hemmelig
Konft) a4 Myftery, fecrer i.
d
He
genmel TI a Secret, My-
" ftery, hidden Thing, Secre-
?” ey, Privacy. - i
Benteroidalft, hemorrhoidal.
Zemorroide, ſ. Gylden⸗Aa⸗
en, : fomewhither (ad) to
that Place, on there, møre
char Way, further thither-
ward. (derhen) rdiher. fhi-
therward, (gage hen til cen)
to go up to une. (op) up
thirher, up to chat Place,
. øenbære, to carry fomerhing
ſome vhither, to transport
it.
Senboie/
fomewhither, bend in.
Zenbragt, transported, car-
ried ſomewhither.
genbringe, ro bring or carry a
Thing fomewhit er, trans-
port ic, (Tiden) to paſs
away or beftow the Time,
såenve, to fall out, happen,
come to paſs. come by
Chance, to chance,
ende, pron, perſ. her.
endelig, (tildragelig) acci-
:— dental, incident, happen-
ing, changing» adventitious,
fortuitous.
gendelfe, an Accident, Inci-
dent, Adventure, Venture,
Caflualty, Emergeney. Chan-
ce, Cafe, (sed en Hendelſe)
accidentallp per Adven-
ture.
Zendende, incident, happén-
ing.
—* pron. perſ. her, hers,
—* Kiol) her Gown.
det er min Gtoel og iffe
hendes) it is my Chair and
not hers.
Sende fig, to happen, fall
our,
Zendęsd, decedfed, departed
this Life, dead, e
Le
to- incline, bend
) 872 4 Se
Sendoe, to die, dꝛdeaſe. om
'pire, —
såendrage,to årag;drevenlong,
carry awsy. (Eivet) to fpind
your Life,
enfalpe, tofall, fink, detay,
drop down, C(benſrinde) to
languifh, pine away, (til
fafkr) to give yourfelf ap
to Vices, ” U
Senfalden, fallen decsy
pined away. (til) given
a dicted ro. Bven et
såenfaldende, (fom tæres bort)
languifhing, pining,smy.
Senfare, (reiſe boct)ize. go
away» depare; (fil) to go
or travel fomewhirker, -
Zenfare, f. hedenſare.
Seufart, Departure, Depast-
ing.
Zenflstte, benflyrte, re ersee
port remove a Thing forme
whirher U
Zenflstte, (til et andet
to remove, to ſhift e dr
zings. ”
Zenflyde, to ffow, trickle et
drop down, fi Taarer) to
b: disfolved in Tears
såenfive, to fly fomewhirher,
” to flee or sun away, to re
tire to a Place, i
senflvve, to fly fomewhithere
enfgie, to adjoin, add, tø.
put to. . '
såenføre, to lead carry ør bring
ſomewhither. (til) to refer
to. i
gZenfort, led 2 carried, or
brought ſomewhither.
tzengaae, to go away or fort
whither, to pafs away. (gi
den gaaer ben) Time pasles
away.
zengang, ſ. Bortgang.
gZen⸗
"bl. '
2
.
on
Ge
ef. Er. (det ev giort
mit is done ſoperfi-
or negligenrly.
p fo give awzy, part
(forlade) te abandon,
dd Cbengive fig. til,
pe fig Bil) co give
df np to. (opofre fig)
ote ynurtelfto, (volds
ig) to yield yourfelf
Bk; given, addicted,
d to. (een hengiven)
d to one, (hengiven
er) given, inclined to
(eders hengivne Tie⸗
our affectionate Ser-
ibed, Affechon, At-
ne, Devotion, Refig-
. Submisfion,
,… to flip or (lide
to appertsin, belong,
to. i
Comtrent) about, -
bd) towards, thichers
there againtt, againſt
aget, inconſiderate-
lviſe aly, at Rovers or
ire.
te, to, fling, throw
ro look or caft your
»mewhicher,
te, to come, get or
Os fo arrive fomewhi-
Arrival.
f. Er. (jeg fan ikke
t faa ben) I cannot
afs thus,
', to lay or put afide,
up, to keep,
, Ctil et Sted) to at-
arrive tø a Place.
⸗
] 373 (
He
åentede, to lead, conduct. te
guide, Carry or bring ſome-
whirljer. (fom Vand) to
derive or turn the Courfe
of Water.
Senledning, a Conduit 3. Deri
vation, Å&
såenløb, (Tidens) the Courſe
of Time, (Vandets) the
Courfe or Flowing off of
Water. NE
såenløbe, to flow or run ſome-
whirher, (ſom Tiden) to
pa's or glide away.
senløben, down or run out,
paſſed away, -
zenom, henomkring, that
Way about, there aboute,
bebind about,
*333 up above;
enover, beyond, over or on
the other Side.
enrække, to reach ſomerhing
ſomewhither. (naae) to
reach, come to, to touch, to
attain to.
Senregne, to afcribe, attribute
or impute a Thing to a Per-
fon, to farher it upon him,
øenregnelig,thar may be afcri-
bede aceribured or imputed,
Senreiſe, v. tetravel, journey
ør go ſomewhither.
Senreiſe, ſ. a Departure, a
Going away. i
Øenvette, to exectite, Put to
Death, (fyre) to direct.
(henrette fig Lob imod Mors
den) co direct your Courſe
towards North, 10
Senrettelſe, Execution, capi-
tal Puniſhment.
Senrettet, executed, put to
Death.
B3enride, to go an Horſeback
fomewhicher,
senvrit, Henry, wen⸗
ed VSEL
to run. Aow (omt
Senrinde,
Senrive, re draw, —* namy.
" Thatchhwayr to transport or
hurry away.
; run, fown fomå:
whirher, paſſ awsy. .
geur ykke⸗ tø tranẽport · to en⸗
ance, raviſhe put in an
» to fapture. - -
—* (til et Sted)
draw nigh; to approach,
Zenr yrkelſe in Fatafy. —
ture, Raviſhment.
BFenerrende, Favifliing,
charming.
—— fo fall in an 2%
tafy, Trance or Ra speures | be .,
put befidøs him'el
.transported, entron⸗
veri færre, to put, fet or plsce
" foinewhither, or in. ſome
Place. (aføbdel) to ſet apart.
Senſegne, to fall, drop or fink. .
+ down. fall into a SWOONn, +
Benfee, to look ſomewhither,
. to regerd to mind, take
| Notice
enfeende, "Regerd. Reſpea.
3 Lir es fun adverbialiter red
Henſeende) in Co
8 Regard or Reſpe ef,
fecing, tonfidering that.
Senfellggrdfuil av avay, ſail ſome
Senſende, fo fend away, to-ex-
peditas to dispatch,
Senfeudelfe;rhe Sending away;
iøpdtch, -
Benſendt, ſent aways dispat-
26 7
Benli idde, to remain, 'ftay or
continne in fome Place, .:
Senfige a Defign, Parpofa,
Drift Aim, &Scope,an End,
AIntention.
8838 van CARE
en ra what Vi
ce, to Ki SS Uri
:Thig. hove a Tiung
"to have.a Purpole gs
"to it, fo regard, vel
— Relation te,
, Penfigtende, varig;
a Tendency or
KN LE å *
ad
—— —e — HE
enſt affe, (br aq
v Be ncaufe fomerhing
brosehtor
(af bort er eet pui
turn out or away.
fenftiPte , to fend «
fomewhirher; dispi
Benſt tekeiſe⸗ a Dispa
basty, Misſion, Dep
Delegation.
Zenſt ikket, font awi
perched.
Øengitning, a Sendit
ither.
Senftrive, (ftrive ude
" anke) to write. fo
"Tuper icully.
såenftyde, Cbenfette), |
ſhove swåy. " (med
to ſhoot ſomewhith
genſtaae, to beat, ca
wnhither. (i Peir oe;
1" toflighren, negled,
deſpiſe a Thing,
Senſlæbe, to drag, hat
fomewhirher,
Benflænge. to thro
fling away.
tzZenſlide, to wear, waf
(ſom Ziden) to pels
Senfmelte, to melt au
Tascrex) to be disf«
in Teara.
BB nn 875 60 $
) Cnaceh; teke or
by force, to run
flink or freak
lor fleep. (dør)
die, deceafe,
eparted, dead,
' ——— Agde fig ben tih
Falling g Sleep.
Drovwſſneſs,
lace ſome vhere.
ten) to leave ſo-
ne's Difcrerian,
nerhng té one,
"grænbfe til) to
ås to meet at
be bounded or
n.
> extend, ftretch
fill, ſhed.
(pint, hed, ta
meager or thin,
heGrowing thin
: Falling away.
hur], dart, fling
»mewhither, to
grown thin or
ånk dewn, .
ake, makayour-
of, poler yopr-
ſom Kulde) to,
ake ſtitt.
mumbed. grown
80 for,to bring,
ꝛrtake, fetch up.
refcue from, ræ&
over, .
p to, towards.
; go forward, or
vance, ftep to a
roach,
venr geen⸗ sa dte te, at
to remove. go or march to ã
Place, -.
Zentyde, to. apply. actriburs,
aſcribe. unpute to.
Senud; put one of this lace
out from. hence:
Senunners dots, down from
hence, dvwn thirherwards.
Senved xbone mar to, bys
agsinits alggk,
BSe iwed, (omtreut) ahovt. al»
mott. (Slotfen 12) about
ewelve Clock
denvende co tur ſomevhi-
ther, to direå. (fin Henſigt
til) to dire your. Intention
Gg) to trira fomewhi-
eher, (fig til een) co addrefs
or apply.yourielf to ene,
make Apphæation or Ad-
drefs to him. Cbortøende)
to turn afide år avay. '
envendelfe, a Turning fome-
whither, RE
en vlisnin an Addreſs, Di
5 rettion,” <A Direding | of 2
Perfon, ,
nviſe, to fhew one ghå Waj
Senvifé,; ro he dire& him vay
ther, to. addrefs.
Senvifende, addresffhg, ding
ting. :
såer, here, in this Place, (ber
— Bedenfor) here below
os der) here and there. "
Seraf, herevf. out ef this,
hence, from henoe. herebst,.
by this. from this.
geratdit Heraltfry, Blazon
the Art of Blazsning. lå
Serbarium/ſan Herbal,
såerberg, an Inn, Lodging,
Harbour. Dwelling-Place,
- Shelter. (for en Caravane)
a Car-
Ge
a Caravanferay. (falde Her⸗
Berge) to inn,to hauſe Stran-
gers, (tage ind i Herberge)
to put up at an inn or take a
tem, orary Lodging.
sgerbergere, to keep an Inn,
(Reiſende) to ign or houſe
Strangers or Travellers,
erbergerer, an Inn-keeper.
erbariſt, an Herbalidt, Bota-
.n
ſt
Zer Ker, (efter benne Fyd) af-
terwards. after this, he eaf-
ter, a'ter. this Time, (i
Fremtiden) for rhe future.
Seref:er, pron. dem. (herefter
setter han fia) he, goes by
this, by this he takes his
- Meafures,
erfor, for it, for this.
erfornden, befides this. mo-
reover, over and ahove,
g3erfra, herefrom, from hence,
henc-,
erfrem,forth on, hitherward,
nearer to. ,
Serfugl the Hoopoop, Pewer,
såerben, herhid, hirher, here
to. (kom hid) come by here,
draw nearer.
gerhos, hereby. by this, here-
wich," here joined or inclo-
fed, ac the ſame Time,
øeri, herein, in this,
Serigiennem, thro' this Way,
herethrough.
gSerimellem, here betwixt.
verimod, hereagainſt, againft
this.
Zerind, herinde, in here, with-
n
in.
serfomtt, (Fobſel) Birch, Ex-
traction. Defcenr, Family,
Race, Origine, (ringe) Ob-
fcuriy of Birth. '
erlede, to derive,
erlig, glorious, high, maje-
ftic, great, excellent, illu-
. 876 (|
He
ſtrious. ——
ous, ſplendid.
serligen, glorion:
lently, magnifice
—1 y.
gerliggiſsre, co gå
Glory to, to exit
igerliggigrelfe, |
g —— Gi
erl bed, le
Illufriousnefs . I
Splendor, Må
Brighenefs. (S
lighed) the Right
leges of a Mano
gers) the Majefty
sermapbrodit,anE
dite, a Scrat.
ermed, herewith,
hereby.
såermelin, an Ermi
Sermelins⸗Pletter,
Work,
Sermitage, an Her:
litude.
såerned, here beneat
” down.
såerneden under, he:
underneath chis ]
øernæft, here nex
Time to come, I
forthwith.
åer og der, here and
Way and chat Wi:
down,
zZerdiſt, ſ. heroic,
epic.
eroiſt, adv. hero
søerold, an Herald,
: Arms, an Officer.
ries Mesfages bet
ces. and proclaig
and Peace
zerolds⸗⸗ELmbede,⸗
Ofſice.
g3erolds. Stav, che
or Tipſtaff of th
Arins and Herald
Sserom, herabont,
hereof.
J v
187700Oe
4 Fereabont »
we. sv,
', høre up. up
— upwards hi-
i | ras,
—*
en pag, here
«. Chan boer
he lives in the
here above,
ver, over this,
forundrer fig
arvels at this.
on, here at, to
is, after this,
ætpauke.
tø ſom noget
råd, — Mafter,
a Proprietor.
. (mine 9.)
det et en ſmuk
a fine Guntie-
i Henſeende til
) Mafte:. (ban
er) it depends
e fin egen) to
Mafter, (min
r Lord, (være
to have the
Dominion of
re 9.) to lord
Maſtery, play
ike State upon .
nincer, carry
rå. (ſom Her⸗
ren) like Ma-
n .
rdly, mafterly,
omineering.
i Kortſpil) the
Cards of Ho-
teert, an Pdid,
Proclamation,
iction, Diſtrict.
errrdag , (Stigddaq) s Di
⸗ me A —3* R or
| Dage) Days of Eale. *
Losdfhip , - . Domiadrien,
Saignorm. Diredions, Gé-
vſßrnment. (have Herredom⸗
me) to reign, govern, bear
"Rula.pr Gwiy, (en :
a Monsrch… Gioret
—E oltecsd O
mooracy.: (Gad middel.
bare) Theegracy, (uind⸗
- fisæntet). iabfoluge -Powet,
(uden Love) Defporifm,:
dere eds foged, a Village
sgerregaard, a Manor, a Lord?s
Seat, Lordf hip or Setgniory.
såetregode, in Lordſ hip.
. Manour, a Demean, &.
Lord's Eftare. ' .17
såerregunk, a Prince's Fa-
vour.
sgerrelevnet, higher fplendid
Life, fordly, nobt :
errelig, lordly, noble, p
— — sl
errelig, db n, lord-
—— erly, — e
ſaumptuously.
Zerrelss, wichourj a Mafteg,.
" gut ofPlace or Service, of
that nobody will own,”
såerremad , delicate” Mead;
Tidbirs, en, Cr
erremand, .& Bord, of s"Ma-
nor, Proprietbr, a Poffeffor
in his own Right, £ Squire,
a Gentleman. feber
fon en Herremand) hejlives
like a Gentleman.
våerren, (Gud) the Lerd God.
såerrenaade, the Gract or
Favour of the Great.
sgerrens Bord, the Lord's
Tabt, 3:
"
s…-—… … MU
REE
De y) 378. (t 9
——— Dø, fheTord's
—** Dag, the Day: oſ the
Lord, rhe Day uk Judgement,
Salvede, ehe Anoin⸗
—— — * i h
te; eir mi -
; Maghrinefler che gt:
-"-MO n. ne :
. et, 6. J
Ex *
—— 2 Nobiliry, the
Bank or Degres. a Lord
w kel Nobleman.
Serene, a 2 or
our, >”
—— — public Service,
Average,
Serrsre, to come», etoc
from, to iſſue.
sserfteb, » Dominstion. Sejg-
nor Lordf hi (Konñ⸗
elia the Roy "Family,
i et Huus) Mafter, Miftrefs
:. the Houfe, (def unge
Herſtab) the Princes.
Serſtabs, of er belunzing to,
a Lord's of e Manor,
Zerſtab⸗ Mølle, 2 Mill be-
longing to å Manor» or a
common Mill,
gerſtabs Slor og vode 2
Caſtlexard.
erfare, SϾritaro.
Serſte, to govern, rule, reign,
fway, bear. Sway, rule che
Roaft, have the Command,
- Dired ion orGovernment of.
Aom en GÉÉ) to prevail.
— — , ruling, reisvins
prevailing.
gerſtendeviis, imperiously;
BSerſter, 2: Rul Maſter,
Commander, Governour,
Di ector.
Berſrerinde a Miftrefs,
this, to it,.:unto it,
kommer endnu). dd
Zertug a Duk?
Fertuüädsmme, a D:
sertugelig, ducal.
sgertuginde. 2, Dusch
Bergs: s Rrone '
——* Verdighed
" Dignity df a Duke,
gerud, ont, out here
ths Place. (ſtaae
Korvoral berud) hal:
Co" po· al come fort
gzerudaf, f. heraf.
sgeruden for, here wi
såerunder, here un:
or be.ow, under ch
… derved , hereby, b
herew th.
Zervexel, a Rechang
årlig, ugly, deforme«
voured, gaftly, dis
tioned, dissgi ecable
ureen) naſty. foul.
unc!:ean, labby. plaf
ty. (uanfændig
unmanneri obfeen
be) f ul, nafty. mnclea
ty Langusge, (a
dereftable,
Segligen,. naftily, abon
dete ably.
esligbed, Uglinefs,
å mitv, Gaſtſineſs.
hed) Naftlinefs, Fi)
mk ) 37pg ( He
dr Neg. (liden) 3 andel, i Horferdtalinie
way. (liden Fotſt morfeconrång» Jockey's
'bagde) 2 Pony.
ob) ;a Courfer or ——— Burds» —
vetu) pright- armaur. 4 -
onme Horſe. (ure⸗ Seftebov ; the Horfehodf
sv. unruly or wild > (lit) :Colf's- Foo.
We Heſt) aftarring eſtekisd, Horfeflef h,
Læbdig. a refty or Seſtekrubbe, na r Menger. sg
ſom ſeiler) Seerne, ede the 2 Group or or
oe
, Hard toilfome Skala —— the: "Art ef «
Stutterie) n Saud,
eed of Horfes. —— vereri-
the Shoening of narian Sc
eftelænde, the Butzock of
heSter on a Hor- Norſe.
zefkelipper, the tips cf
a 2 Gaddy, Horſe- 4 Horfe,
i såefteman ; Zeſterrauke, ele
he Shoulder ofa Mang of.d Horſe.
. Seftemarter , s Fair, where
ed, the Joint of Hørfes ate fold-, Horfer
ler of 2 Horfe. * — —*
rigid, hard Cure. udg, Hor fnug, ”. -
ae Caparifon ; Beftemølle ; a mede. ;
tr Horſecloeh. Seſtemule, the Mevech sf. E
, a Horfeleech,, Horfe, .
” , Siftemynse, Horfethints wild .
a Drench for a Mint.
veſterande⸗ the Forekead ny:
eller Særge, 2 2 Horfe,
Horſes. zZeſteprang £. Beſtehandel.
n Horfefoot. epranger, —5* Hor-
Horſefooted. e-courſer, a er is
Horſemeat, Pro- Horſes.
* ale, the Frofh wege Zact "the Race or Bred
sf a Horfe's! Foot, ”
Colr, Foal, Beſte⸗ Reðſtab, NHarneſa.
id, 8 Skill in Hor- efterøgter ; Scgivoreng
ambed) Dulneſs, —* room of
the Stable.
a Girth or Sur- geſtern ” a Horfe's Tail,
' Zeſtern rt) Shave-
Horſehait. graſs. ACR
ke the Cheft of —— a Saddle for a
r "se df
—
He
Seftefådling, the Saddling of
2 Horſe.
såeftes Sorfødder, che Fore-
eet of Horſe. (dens Bags
sen) the Hindfeer of 2
or ie,
Beſte⸗ zagetand, a Horſe ⸗
Fang.
eſtes 30vſlag, the Print of
” så —* Foot.
eſtarn, ſ. Zeſtemſg.
BR Øeffæren, the Gelding of
a Horfe,
Setteftærer, Seftegilder , a
Horfegel er,
såeftes Kindbakker,
Cheeks c ot a Horſe.
efteffoe, i Horſeſ hoe, (urt)
Horſeſ oe,
såefteffoelmed, a Farrier.
sefteffoeføm , a Hobnail.
Seſteſtoening, che Shoening
oi”a Horſe.
geſteſtrabe, Sefteftrigle, a
Currycomb.
eftes Brummen, (med Bee⸗
nene) Falcade.
Seſtes Gøb, a Career, Courſe
or Race,
såeftes Cuftſpring, a Capriole,
Caper orGoatleap af aHorſe.
Så baked ,… Horfegears. or
ra
såeftes ræfefiod, G Glinderg,
Seftefpor, hf. geſtes 30vſlag.
ens gel, the Sruggers,
ſteſtald, a Horfeftsbl.….
såefteftalning , the Pisfing of
a. Horie,
Zeſteſtrigle, ſ. Zeſteſtrabe.
Seſteſpomme, a Horfe- pond,
a Wateripg- place,
såeftefygdom , the Diseaſe of
a Horte,
Zeſtetsi, Harndfs, (lægge
Deftetør paa) to —
Zeſtetyv, a Stealer of a
Horle,
the
) 880 (|
deftevitter, Ers, the bigter
Beltebrinfeen. + the Neighing
of 2 Hortie,
Zeſtefolk, Horſemen. Cavalry,
såette, a Cowl, Hood,
veyn eller Sævn, Vengeance,
838 Vindication.
8 elv-9æsn) Revengdllleg
ten) to cake Vengtantg
Sevne, to avenge, re
vindicate, (fig) tor
yourfelr on, to ts
. Venge upon, to tight pos
ſelf againft him.
søevner, an Avénger, Revo
ger or Vindicator.
såevner, avenged,
Zevngierrig, revengefal, væ
dicarive, grædy of Reve
Zevngierrigen, —
Sevngierrighed. Revengefs
neſs Vindicarveneſs. Gret-
dineſs of Revenge, .
evne Ret, the Law of Repri
fals or Retaliatien.
åer, a Wirch, Sorcerefs, fø
male Nccromancer, (gam
mel) an old Hag.
eye, to enchant. ufe Witch
Craft, exerciſe Sorcery.
exebande, a Gang of.Witches
or Sorcerers,
Zexebeger, an corjuring Cup,
såerebillede, a Talisman.
Serebog, a conjuring Bock,
erebogſtaver, magical Ch
rade.s.
våeredande, Zexefeſt, ert
gilde, a Dance, Mceting
or Feaſt ot Witches.
exredrik, a Philetre,
Zexefigur, n Talisman.
Zerehiſtorie, a Tale of magic
Advertures,
Sexrekiep, 2 magic Wand,
zZereknude, a magic Rnot.
zzexekreds, a magic Circle,
zere⸗
i )8s8r (| Hi
the blek Art, Ma- Sidinvtil, hitherto, till now,
my, Wrcheaft, — ustillnew, to chis Place,
Milk prodaced by Sidfalde, ro call one hirher,
Sud bomme to come, arrive
a Magician, Spr- r.
ad Conjarer, sidkomft, Arrival, Coming.
Sidiede, to condu& » led
focadabra Phylac- ¶ hither,
Sidiiſte fig, to ſneak or creep
remefter. Aiy hirber,
1cery, Wircheraft, Sidiotte, to entice or allure
on» Enchantuent, hi.hel
Art, sidløbe, to rum hither -or
1 magic Ring. this Wayvy
nchantings Betwit- vidiude to incline or ſtoop
harm, this Way,
! J Jidbned, down this Way.
aft. Sidnsde, to prefs, importåne '
lafte. - ons to come hither,
» here, this Way, sid.op, up this Way:
Tay, (bid og did) sidover, over on this Side,
thicher. |for.eife, a Coming hjtber,
o carry or bring R pr,
zidreiſe, to go» journey hi-
to bring or carry ther, retirn, go bø
” , Bidelde te go hicht er on Hor-
to draw hither or” fehack; al
* aderiade, to run or ow
. drive, chace his YNDE,
ide, ſ. biſſe.
vidie, —E to hest;
fly this Way. to put intg Hear» give or
? w fammon ane Saufe Heat, .
command kim to $idfee, to look this Way.
zidſende / to fend hither.
to carry, bring Zidſeætte, to put, ſet or "Place
hicher.
re Carryirg hither. Zidſia, (beed) hot, ardent:
to go hi-her, ad» — fenvents "(fortov Hovedet).
approach, pasfionnge, ok, mg *
ineli ly provoked….Cbidfig Seber),
to lean or incline — ban er af
> 00, prfs hither.
o flow hither. +
gu. bidſig Natut) he is of æ
appertain, belon hor Conftisution, (ét pidiig
id en anden Gang) — sltennefe)ta hor gx horhea=,
anocher Time, ded, Man, who will (oon
make Hafte, haſten Fire, Man of —
må Dafh, (bidfig Penis
) gg
Ca
by
Hi 384
Siemmeſyge,
atter Home.
såtemreije, the Going home-
ward, a Return,
Siemride, to return on Hor-
' febick, NE
iemfende, to fend Home.
siemtendelfe ,
home,
Fiemſkikke, ſ. hiemſende.
a Hankering 5
HR
lernehinde 91
that Inwraps t
Pia Mater. '
Siernelss, har
crack - brained
iernenaadding
of the Scull,
the Sending sSierncffal, the
Zierneſtalhinde
niouom.
uman Brain.
Siemſkikning, ſ. Siemſen⸗ Zierneſtalmuß,
delſe: 3—
Ziemſoge, to viſit.
siemføgelfe, Vint. Viſitation.
> (Gudé) Affidion, Suffer-
ance.
ZSierneſpiud, a F
Phantom, exii
but in the Brai
idle Conceit.
Siemſtille, ro commit. leave, Sierneſpindiſt,
or Jeave it to your Predence.
(fin Sag til Gud) to leave
your Affries to Providence,
iemivſſel, tihMouſekeeping.
slemeræbte, fo go or wa
. home, to retern Home,
såiemvandre, to g2 home. re-
turn to your own Countrv.
Siemvei, your Way home or
" Return. (tage Hiemveien)
to ge homeward.
lembende, ro return home
or to your Country.
iemvile, to fend back, re-
turn, to dismiſs. (en Gag
fra en Ret til en anden) to
dismiſs 4 Caufe from one
. Court to another.
Sicmviisning, the Sending
back, Returning or Dimis-
ſing.
Siemviisnings Dom, a Dis-
misſion of a Caufe from one
" Court to another, a Refe-
rence to the firft Judge,
sårerne, the Brain or Brains,
" den lille Gibierne bag Ho⸗
vedet) the hind- part of the
. Brain.
sgiernebore; a Trepan,
Jeg biemſtiller det til eders Siereglypbe, ſ.
orſi Itighed) I commit, put Sieroglyphiſt,
dende,
sierte, a IIeart.
Riget) the Hea
the Kingdom.
rage. Spirit Ur
———
fætte ſit Hiert
ta fer your Hea!
(have et godt £
ta bear a goor
Ciey giorde det a
te) I did it out «
de eens Hierte)
Affeſtion. win |
mit gandſte Hie
mv Soul or He
Grund) from t
my Heart. (&
i den Karl) ch
Coward, hasn
fort og ædelt Hi
and generous S
(lægge vaa Hier
take a Thing to
fig noget gade t
be affeded wie!
take [rt ro Heart,
ikke have det Si
not find in my
lægge paa Hicel
fet at noughr,
Pi
teves her, cuts
Heart. (Hiertet
a det rette Sted
his Heart falls
oſe. (jeg havde
at gane derhen)
find in my Heart
ir. "(pan har det
: paa Hiertet) he
ler Concern for
Good, has it ac
an bar Kongens
Haaud) he is all
e King, or he
Influence over
det gif fam meer
end noget ellers)
we to the Heart
»any Thing elſe.
ringe det over mit
t wellaway wich
jertet er fuldt af,
eu over af) the
ks, vhat the Heart
riſtighed) Face,
nde) Chape.
t, Anviety or
Heart,
the Trembling
rr, - .
he Pericardium.
he Blood of the
ade pathetic,
made in the
Heart. a
tertegod, good-
mig. kind,
elſe/ Heartbreak-
Affliction.
the Pit of the
Pericardium.
:», the Ventricle
00
timorous, fear-
arted.
.) 885 (
til Hiertet) it
ierteklappen, a Palpitation,
Panting, Beating, a Throb-
bing, a Shaking of the
Heart. .
Sierteklemmen, an Oppresſion
of the Heart, great Grief,
Heart- breaking,Heart-burn,
Zierteklemt, oppreſſed of
Heart, (jeg er Blerteklemt)
" my Heart is reådy to break,
is opprefled with Grief,
Siertekrympning, a Syftole,
Siertekyndiger, a Searcher of
Hearts, i NEDEN
sBiertelæppe, the Flap of the
Heart.
ziertelag, an Affedion, Mind, |
(have ét got Hiertelag til
cen)" to
towards one. |
Siertelig, heartily, cordial,
tender, ſincere.
Zierteligen, heartily, cordials
ly, tenderly, fincerely,
ssierteløs, (frygtagtig) cow-
ardly, fainthearted, unman-
y⸗
Ziertelssbed, Cowardlinefs,
Faintheartedneſs.
Siertens⸗Anger eller Ruelſe,
a Compunction, Pricking or
Remorſe, a Trouble of Mind
for a Fault committed.
Siertens FIryd, eft, Satis-
fation, Joy, Delight.
Ziertens⸗Fryd, (Urt) Balm
or Balmgentle,
Siertens⸗Kys, a cordial Sa-
lute or Kiſs.
ierrtens Lyt,
Contentment.
an extreme
Siertens. Troͤſt, an internal |
Conſolation.
Sierte Ore, the Kar of che
Heart, '
Sierter, (i SID) Hearts at
Cards .
sierte Roe, Tranquillity of
Fleart or Mind,
Sier⸗
*
ſtand well-afeted
2
Hi ) 386 ( i
vBierte» Roed, the Bottom of (efter Rigde
the Heart, Riches,
såterterør, (are) Aorta, Siger, an A
såierterørende, affecting, pa- Longing. ]
thetic sigende, lon
sierteRuelfe, ſ. Zierte An- after,
ger. Siin,that. (pri
ierteſkud, the Tendrill. iine, chofe,
ierteſorg, Grief or Anguilh Sif, the hicci
of Heart Sifke, to hi
Sierteſpoen ding, Weakneſs of Hiccough.
Heart, Eeartfaintedneſs. Sillemænd, i
Numbneſs of Heart. marry com
gierteſpan, (Urt) Mother- O wonderi
wort. NED Zooks!
gierteſting, a Sting or Pain in såilfe, to falut
the Heart. (DHils ham
Fierteſt od, (ſom Skarpretteren ber me to h
giver en Misdeder) the fin- Complimen
fhing Stroke. i him. (hilſe
sierrteftyrfende, cordial, cor- — one good D
d.acal, ZBilſen, gilsni
cierteſtyrkning, 2 Cordial, Salute, Gre
Heartꝰs Eaſe. i i ment,
iertefuE, an Fjaculation, Sil vœre! inte
ejaculatory Prayer, man ſiger r
Giertetrykkenn, Heart-burn, good Day.
Cordialgy. 3Bimbœr, Ras
Ziertets Bortvendelſe, Alie- bar.
nation. Simbærtræe, |
såierters Brund, che Bottom Raspisbuſh.
of the Heart. (dets inderfe Simle, to die,
Braacr) the innermoſt Re- Latt. (bru;
celles of Heart. i Sdiemt).
gZiertets Pikken, the Palpita- sgimmel, Heav
tion. ben Himmel
sdiertets Overlab, the Effuſon Air, (paa
of Heart. Roof ofac
Ziertets Vanſmægtelſe, che Seng) the 1
Faintneſs of Heart. of the Bed.
Siert:vee, Pain felt at the to exrol one '
Heart, Heartburn. zimmelbalte,
Zierteven, a Boſomfriend, Zimmelblaae,
intimate Friend. loured, bli
Sierreviidning, 2 Diaftole, blue,
giertruds⸗Fugl, Robin red- Zimmelblaa,
breaft, Azure-colou
sige, to long after, defire, Simmelbrød
wifh, cover, be deſirous of, from Heave:
gi
) 387 (- Øl,
egn, s Region, Zone,
É "Befæftning, the
* gær, the celeftic
Løb, the Motion
lanets.
ss Dole, the Poles of
tet, the Afcenfion of
hrift,HolyThursday,
tres: Dag,
Mcenfion-
gi, elegated to the
lode,
the celeftial
37 the Circles in
age,
the celeftisl
sfg, Ether, Air refin-
fublimed.
Hy [77
øgle,
P
the celeftial
(Blomfer)
aabende, crying.
) a crying Sin,
mg, a Bedſtead with
ern, Four-poft-bed-
', heavenly, celeftial,
L, fideral, aſtral.
ſinder,
ge, theceleftial Lad-
heavenly-
tort, a Flying or fur
storm or Tempeſt.
røg, a Region.
egu, 2. celeftial Sign,
tellation.
ge, Simmeriges ni⸗
kingdom of Heaven,
pile.
$ 63 væg) Her Siort,
ginanden. one another, each
other, mutually. reciproceb
Y. .
ind, & Hind, Eherry, R
nobær, a Hin a⸗
berry, Framboif:
Sindbærtræe; fg Rasberry-
— a Membrane, Cuticle,
Pellicle.
Sindet membranaceous or.
mem renegus, '
Sinvefaldelaag, girdeien,
Valvule,
Si MG membraneous.
inder, an Hindering or Hin-
drance, & Bar, Let, Impedi-
ment, Stop, Interruption.
Mturbance,
sinderbeld, an Ambufh, Am-
buſcade; Referve; Store,
Sinderlig, hindering. can
an Impediment, o obftrudive,
disadvantegeons,
Sindeſosb, s Tuniele.
Bindralv⸗ a Fawu or Calf of
a Deer
—*8 "to hinder, ber, lér,
ftop. rå, gro(s; balk,
inrerr
inder nderli
Indret, hinde red, oered,
ed, interrapted, ”
—* Hindering, f. Sine
der.
Singft s Stallion er Stone-
horſe.
Singftføl, a Morfe, Colt or
inte, to limp, hale, go lame
inkebane, (en Drengele
5 Sintefpilehe Merils or eg)
penny-Morris,
Sinten, Limping, Halring,
Hobbling.
Zinkende, limping, hobbling
iord, a Flock. (9. af ſtort
J
we, an Hart, aStag, Buck,
— Fallow-Deer (5 ar
gammel) a Srag… (4 ar
gammel)a Sore⸗ Staggard,
(3 Uar gammel) a Sorel,
Spade, (et. eller fo Aar
jammel) a Brocket, Pric-
et, (Gpids.Diort) 2 Buck
of the firft Head,” (Dams
biort) a Fallowde r,
Siortebrunſt, the Rut or Rut-
ting of Deer, +
Siortehorn, the Attires, the
Hed Hørns ør Beams of a
jeer, (brændt) burnt or
calcined Hire's Horn,
Siortehorus Rrandø,; (fæt
ved Horedet) the Cabbage or
Burr of a Deer's Hed 1,
Siortehornetagger eller Tale
fer, the Bro iches or Bran-
ches of a Deer, (de mange
ſmaae paa Enten af et Dior
tehorn) the Trochings, (tas
føer) Hart'shorn-fhavings.
Siortehorn, the Spoils of a
Deer,
Siorteſagt/ the Hunting or
Chafing of Deer,
Biortekalv, a Deercalf, Fawn
or Pricket,
Siorteklee eller Siorteklsver,
fwect fmelling Trifoil,
Siortetlsve, the Hoof of a
tag.
Ziortẽkolle, a Leg of a Hart,
siortelæder, Buck's Leather,
siorteleie, thg Lair.Retraits or
Harbour of a Deer,
Siorteleb/ a Deer's Feer,
sSiortepeis, a Deer”s Pizzle,
siorteRyg, (til Eteeu) the
Burtockpiece of a Deer,
Siortegræsning, the Pafture
ør Viands of a Deer,
Biorteffarn, Fewmets or
Fewmifhing or Dung of a
Deer,
gi ) 382 ( g
Siorteſrris,
Troating or
Hartyrhe Gro:
Siorrefpor, the
Strain,Slot,T
of a Deer,
Siortetatter, f
Tagger.
Siortetat ſotrit
Hartshorn »
drops,
iortetorn, the
forterunge, Cc
Cfra.
dens Hiørner)
Parts of the 1
Siørner, corné
Ziornehuus, a
Størnemeaal, a
or Carpenter?
»Siørne Opſtaud
Pott, bli
Zlorneville, 2
Jisrneſteen/ the
Sisrnetænder,
Corner-Teerh
Bippocras, (et
Hippocras,
Sippen · greedy,
of af Thing,
Sip fom bap,
føjgende: det e
ir is all alike,
Siefe, Millet, F
Zdir ſeager, a Fie
Millet,
Sirfegrød, s Hi
Sivefugl, 2 Cor:
Sirftfænger, a
Dagger, 8 Hi
ø 9
Hoo, hallno
Sisning, (til S
mg up. .
Siſſe eer bifle o
hoift up, (8
Colours,
siffe, Com Qun
giſſet, hereafter, in the other
World, in the Life co come,
Mm Heaven,
giftog her, this Way and that
Way, up and down, hither
and thicher.
Siſtorie, a.Hiftory, or Story.
igoricbog, a Hiſtory-Book.
i eſtriver,
grapher.
Seele, hiftorical,
itte ro find, hit. (paa) to
fiad out, invent, Contrive,
(lette) to divine, hit on,
. noget falſtt) to forge.
barn, a Foundling.
irtegods, 2 Finding, a Thing
found by Chance.
3urelen ? Sindingsløn.
⸗ (nogtt over Bo1d) to
heave fomerhing over board.
Sinl, a Wheel, (1 en Molle).
the Cug-wheel ofa Mill, (Det
ſemte Hiul paa en Vogn)
d for nothing,
Sinlbaand, ſ. Siulginne.
Sinlbenet, bandy-legged,bow-
legged.
sinlbejlag, the Iron Work be-
longing to a Wieel,
inlbør, 2 Wheelbarrow.
tulæge, the Spoke of a
Wheel,
Sinlfelge, a Felloe or Jaunt of
i Wheel.
Stulformig, made in the Form
of a Wheel,
Slulfiede, a Trigger.
lulmager, a Wheelwright,
Sinlmagerarbeide, a Wheel-
wright's- Trade,
nav, the Nave ofa Wheel,
lpet, hinlpen, helped,
ssåfted, aided, ſuccoured.
Sulrina, ſ. Siulfelge.
Silro£, a Spinning-Wheel,
Sinffgimme, Iron-Bands,
Clauts, Streaks or Strakes
ibout a Wheel,
—
an Riſtorio-
) 389 (
Hi
siulffuffe, (paa Vandmolle⸗
hiul) the Laddle et a Wa-
irak heet, (
atulipæger, f. Sinlege.
3iulſpor, the Rut, Track or
Tract of a Wheel,
Siulſtempel, Cbos Bogbinde⸗
ren) » Boukbinder's Roll,
sSiulgtifte, a Linch-pin,
Ziulverk, Wheel-work,
50, bo! Oh! Ah! Ho!
30b, a Heap, Hoard, an Amaſs,
Pile, Collection, Aggregate,
(golf) 2 Multitude, Crowd,
or Pre(s,a Troop, Company,
(af ſammenlobet Pal) a
Gang. Set,Pack,Rout,Crowd
or Crew (flor Hob Folk) an
Abundance of Folks, a
World of People, CEnge)
a Heap of Money. (dynge i
Hob) to heap, amafs, to
hoard up,
Sobetel, i Er. (i Hobetal) in
Crowds, in great Numbers,
in Troops, (om Ting) in
Heaps.
Soboi, a Hantboy.
sobeift, a Player upon the
Hautboy.
Soer, Adultery, Fornication,
Whorirg. .
Soerfarl, an Adulterer. For-
nicator. Whoremafter,
iågoerfone, an Adultereſs.
sSof, a Court, Refidence or Pa-
lace of a Prince.
Sofbager, a Baker at Court.
Bofbetienter, a Courtier, an
Officer år Court, ;
Sofbrug, the Cuſtom, Way or
Manner of the Court,
sordægge, 2 Favourite or Mi-
nion of the Court.
:30jdame, a Court- Lady or La-
dy o: Honour to the Qugen
or Princi,
30f⸗En bede, an Office or Em-
ployment at Court,
Zof⸗
Ho
geftapel, the King's or
-— Queen's Chapel.
ssotfanaleer, sa Courtier, a
Gertleman of the Court.
såoffomplimencer, Court-Ho-
ly Water,
Soffærdig, preud, haughe ,
arrogant, inſolent, high-
foaring, lofty, elate, puffed
up wim Pride, high-fwol-
len (blive huffærdig) to grow
rond, fweli or be puffed up,
wich Pride) prefumptuous
i Klæeder) beauifh, fpruce,
plendid, nice in Clothes.
Soffærdigen, proudly, haugh-
tily, arrogantly &c.
Voffcerdighed, Pride. Vanity,
Haughtimeſs. Arrogance, In-
ſo ence, Prefumptuousnels,
Soffolt᷑, Courtiers. People,
that belongs to the Court.
Sofjœger, a Huntsman of the
Couit.
Sofjunker, a Gentleman ofthe
K ng's Bedchamber (Ober:
hofjuuter) che Groom of the
Sole,
Folet a Cook at Court,
ofleverandør, a Carerer or
Purveyor at Courr,
Soflevnet, the Way of Living
at Court, a courtlike Way of
Living.
Sofmaade,
Gallantry.
Sofmand, a Courtier.
Sofmands, adj. courtlike,
ofmaneer, the Cqurt-fafhien,
Gallantneſs, Court educa-
tion.
Sofmarſtal, the Steward of
the King's Houshold.
Gofmeſter, (hos unge Herrer)
a Governour, Tutor. (Huus-
hofmeſter) a Steward or Ma-
jordomo.
VSofmeſterinde, a Governefs.
): 390 (
Court-Faf hion,
Ho
ofmod, ſ.
ofmuſika å
Ordinary at C
sgofnar, che Kir
von,
B
Soføtæft,a Chapl
to the Kin
SofraRv, a Corn
King's Counci
3 the King
ofrets Domme
of che King's B
SofftiE, the Wa:
at Cour",
Soffoemager,
that works for
Sofftræder, a "”
works for che (
Sofffriver, :
Court.
ofſtriverſtue,
Office er Cou:
Sofforg. the Cort
Mourning.
sSoffprog, the Co
sofftat, the 1
hold,
ofte, the Hip
Haunch.
ofte Aare, the
Softebsen, the H
Bone,
30oftebruden
hipped, hipſh
or Haunch is |
oftepine, the S«
- gout.
30ftepude, a 1
Pocket of Ho:
åofterør, out
whole Kaunch
zofteſtaal, the ]
Thigh,
Softevee, f. 0
Softieneſte, Cot
Sofvæfen, the v
ment or State
Ho
saneer) the Order,
Fafhion er Manner
Court.
interj. Oho!
nterj. ho there! hold,
here! hola! halloo!
ir! ſtop! be ſtill!
bruges fun i følgende:
Hold eller fit Ram) to
Jpportunity, to im-
at,
Barighed, Slid, der
get) Strengrh (der er
, I Dette Toi) this Stuff
rear well, will do a
Deal of Service,
fafiber) Faftnefs, Soti-
Firmneſs. (deg ct ins
id deri) itis not ſtrong.
tø hold, keep, to take
of. (opholde) co keep,
ain. fuftain, maintain,
ikke overtræde) to
obferve, live up co.
: af, elffe) to love, che-
fondle. (holde for mes
fig ſclv) to be hugely
ited, make too much of
felf. (holde af, ſam⸗
to approve of. (fb. a
to keep off. (holde af,
ge) to divert, avert
Im) te ſolicit, petition,
icate for. (holde Bryl⸗
> keep Weiding. (Holde
tokeep in Awe, (holde
moverDaaben) to pre-
Child at the Font, (hol
sale) to make a Speech. -
: Huus) to keep Houfe,
2 Quus, larme, tage
affted) to blufter, keep
ry Note, thunder. (h.
huus med cen) to han-
e roughly. (holde eens
) to countenance one,
? with one. (holde fal)
rzoSale, expoſe to fale,
) 391 6
Ho
(holde fal tilutugt) to profti-
tute. (bolde Ferie) to keep
holy Day. (bolde for) to
fuppofe, efteem. judge, re-
pute. deem. think, look upen,
take. (folde for got) to think
proper or fit. (folde for ok,
ifalde) to approve of. (fra)
to keep from, withhold. (h.
fri) to defray or bear once's
Charges. (fri Mandag) to
ccafe from Work. (helligt)
to keep holy, folemnize, ce-
lebrate, (hemmelig ſammen)
to collude. (hos fig) to re-
ferve, (hørt) 'o efte-m, vene-
rare, reverence. (heitidelig
to celebrate, ſolemnize. (i
tand) ro keep in Repair. (i
Xvd) to preſerve, defend,
imod hinanden) to compare.
or match together, (til Raa⸗
de med) to moderate. (f. i
Tomme) to refrain, check.
to matter. (£ove, føvte) to
be asgood as your Word. (0.
Ligevægt) zo cuunterbalance.
(Lyfet)to bea Lavghingftock
to ſomebody. (Maade) to
moderate, (med) to fide wieh.
ftick, adhere to. (mod hinau⸗
den) to confer. (iaiſtqutt)
to take Umbrage to. (Muti
den) to hold your Peace, be
ſilent. (Mod) to be conftant,
be always like yourſelf.(paa,
ſpaxe) to ſpare. * to
keep Touch. (ſammen) to
join witch, ftand by one ano-
ther. (Raad) to confer No-
tes. (fg, form Kiod, Frugt)
to hold out, keep 3 fra
to abftain, forbear (til een
to keep to one, to adhere.ftic
er cleave to, (Stangen) to be
even with,bear up againft one
(Stand) to keep Gronnd or
and to four Tackling. (fig
vel) to behave, demean your-
felf well. (tilbage) to sefrain,
re-
"., So ) sg (
— raftenin; keep bedk, (tilbede)
il 5 Geil Baate) ro hus-
J ———
ge; connive at, bear -
2
—— —
gg to treat om
Holde Loven) re
)) to continue, , férve theLaw, Cd
—5— — Med Ham) E mt AN
Ni ** hold out. him: —
exclade. (hur out, 5 to det J de:
continue, perfevere, go on, ” Vik me * (bol!
"web fige)tokeepinOrderor — Gpidner) ro ha
vin in to —S in. 3333
E hold uw tik) to keep, 2- — trefje)ro ker;
* fer: — ——
J mange Pi — fo Drd) "to. take
many —X Wei Word, ( d M
HE fon mang — iemes- ones Uring
res fo many Feet, Cyonde, i ta keepin Ar
fig) to contain, comprehend, (holde cen i
camprile, (Flaften holder . inSnipence, (60
J te! otter) el SØS lds " hfo cul si rig
… two Gall "one, (bolde be
"”eaSæftning)to — —X 9 rent Åccount o
De Middelveren) ro keep a Me- KAR KL SSR Vela
dinm, (folde Net) to keep
aldeen Boed, Sko⸗ t fer i Komi
fe Kroe / BGanfe, Gog) to - Goods, tøeftim;
keep 2 Shep. School, an Inn, *5 AGS
1 Bank, Bork, (holde cen fans "BAR Ba
1) to keep one ig Prifon. —E
ide ſine iSto · Sindagt, —X
tø keep Jonr hill [ren (e- votion.
jomsly ti — —8— ——
… Med Øelftab) to bear, keep - for mig
ene Company. Cube gal Bare) … Bon å ok —X
* — Sø L
togo Han taal
dm Hand wich one. 155) ” * beft Way. (f
co END rhe Sea, —R
D to keep your Be " (bolde cen Sei
e'een til moget) to keep gD one within
8 1 Thi + fig)to moderergy
it til Mrbeide) co keep ” fig for at Tee;
one clofe to Work, Kur " ”Taughing.
ten frængt) to ki keep Time, (k&
" Hand ever one, orde fin fin fenefte) ro ai
— B— — at Home, well in ca⸗e
tø keep the - brav) to bave aia
»… Field, bolde fo (om et' Gem) to od Account
hold, (holde fit Ord) to be as fig paa et€
goedas 'roar Word. lifte p. > live in a Pi
På,
p. (holde fig for
teep yourſelf in
Niis. (jeg Holder
tyre) I take ir
» Cholde fig uoie
to ftick cloſe tv
"fb. cen fra £ivet)
e at Arin's End.
kadeslot) ro in-
”e one harmleſs.
ſom et Skib) to
"holde bide Vind)
»efore the Wind,
Havnen) to bear
darbour, (ind ad
car towards the
o Kyſten) to bear
.d. (holde dikg bi
keep yanr Loof.
aale Geen, fom
live, |
der faft, it holds
t) to be difficult,
Subitance,
intaivable.
;eeping or Hold-
: et ærlig, men
Mværttg) Promi-
bur Performing
d Magt) fave;
ire (han er ikke
1ed) chis won't
ie won't do for
dende) wealthy.
Idt.
Subftance,
acious.
Tenacity.
kept. (for) re-
ed
med,
hold. (file der)
aske no Noiſe, ſi-
(dt, ſtaage file,
ftand ftill, ſtop.
a meget) [eftly.
subftance,
3.
a Dutchman,
man. .
) 393 (.
ssonningblomfter ,
Ho
sgollænderie, a Farm, Dairy
Ssoule,
30lland Hollend.
30llandſt, dutch. hollandiſh.
(gadning) a Fine-drawing.
derret) Holland ør dutch
Linen,
Zolm, a little Island.
Bolfteen, Helftein,
Solſteener, 2 Holſatian.
Solfteenff, holſatian. (hole
ſteenſt Sild) bloated, fmok-
ed Herrings.
g3olzurt, (Plante) Elecam-
pane.
onning, Honey. (have H. i
Munden og Galde i Qierset) .
to have e Haney-tongue and
a Heart of Gall, or to be
double - hearted, (vild Done
ning) wild Honey,
gonningarrels mellean,
onning Avl, the Kceping
of Bees.
Honey-
flower.
3onningdrik, Merheglin,
sonningdug ; Honeydew,
sonningfugl, (Colibri) a
Hummins bird.
Bonninghaſt, the Honey-
Crop
Sonniugkage, a Honey-Cake,
Swectings. Ci en Biekube)
a Honeycomb.
onningkiee, Melilot.
Sonninglugt, Odour af Ho-
ney.
tzonningſsd, mellean, fweer
as Honey.
gonningnurt, Honey-wort,
Zonningvabe, a Honeycomb.
sågonningvand, Meed or Me-
theglin , Hydromel,
zonningviin, Melletiſm.
zonorere, to honour, (en
Bexel) to honour a Bill of
Exchange, to accept it,
Boor, ſ. zoer.
Bop,
fo ). 394 (
op, 2 Jump, Skip, Caper,
Capering . Gambol.
Zoppe, ſ. a Mare, Fiil Stut⸗
tere) a Mare for Bred,
(ung) a Filly or Fillyfoal.
såoppe, v. to jump, fkip, hop.
leap, friſt. (Hiertet hopper
i ham af Øfæde) his Heart
exults with Joy.
såoppeføl, s young Mare, 1
Fillifoal.
Soppemelk, the Milk of a
Mare.
Boppen eller Bopning a
umping, Leaping, Ski
ping. (paa en Jod) Gambol,
oppende, jumping, leaping,
É oragtig, f. hoeragtig.
såore, f. 2 Whore, Harlot,
Strumper, Punk, Crack, &
Woman of the Town or Plea-
fure. (gemeen) a Proftituce,
Trull, Doxy. Drab, (i Hu⸗
ſet) a Miſs. (løbe efter Ho⸗
fer) to ge a wenching.
såore, v. to whore, commit
Whoredom or Fornication,
to wench.
sorer Are, 2 whorifh Race,
” Borebarn, a Baftard, Whore-
on.
Zoreblik, a whorifh Look or
lafcivious Ogle,
såorebuiins, 2 Whorehoufe,Bro-
thel, Stew, a Bawdyhoufe.
sSorejager, a Haunter of
Stews or Bawdyhouſes. a
Wencher, Leacher, Fornica-
tor, Whuremafter,
vzorekippe, a Brothel, Stew,
WMhoreneſt.
Zorekyo, a lafcivious Risſing.
Sorelevnet, Whoring, Wench-
ing» Harlotry,
Zorelsn, a Whore's Pay,
Sorepak, a Pack ef Vhores.
doreplyg, a Whoremafter,
HOo
Sorerie, Whore
ing, Wenchin|(
Fornication, H
oreſnak, lafciv
ſcene Discourf'
sorefén, s Whor:
såoreraarer, fe
of a Whore.
Soretrælt, Who
meretricious T
sorevert, 2 C
Pander, Rufk:
såorevætinde, 1
zorevertſtab, Pi
dry, or Bawdy
åorevife, a Bawi
såorisont, the H
er lige med Dori
zontal. 0 et ga
Horizont) it is
Comprehenfion
your Reach, f.
3orizontalſt, 2
tal,
Sorisontalæ, 2:
tally.
Soriʒzontallobent
tal, orrunning |
Zhorizonto Brede
Stiernes Brede
er i Jeyndogus⸗
plitude.
Sorizontſtrog,
Diredion.
sorte, (Sig) the
såorn, a Horn, (b
to wind.a Horn,
og det ſamme Hi
der Dœkke) to
plot together,
gence together,
one Quiil, (fæl
Panden) te;
cuckold, hornif
him wear Horn:
dighedsh.) he
Plenty or Cort
BENE
(| Ud
9
Go ) 395 ( Så
, horhy, of horny Soſe, Stocking, Hofe, 83
ne Hoſer grønne) co flarterx
te, s Horndreffer, one, fcrew yourfelf into
Pe 8 Winder ofa Songs Favour. i
gofebaand, a Garter,
w , à Cuckold. Zoſebaand Orden, the Order
t, a Tarner in Horn. of che Garrer,
ørned, cornute. Bose hinanden, abreaft, toge-
,a corny Colour, ther, one wich another,
i Hornfifh, Horn gosligge , to ly with. or-by
one; to have e carnally to de
gf ,. In thé Shape of with one? to couple vith.
made as a Horn. Sesligg , the Lyip with,
Carnet. Colon, or darnal 5
de" hard.as Horn.
to Ci Øiet) the Seslig geude | , (tilftedende
Cunicle, of the Éye. ering upon, —2
"Horn- comb. « så SE FR | ; .
” alter palt, (i an 38
che Cleft of == cle, (for Gped age) a, me
aw or. Hoof. retto or Lazarhonle, , :
Gine of Horn. Soſpitalkirke, che Chapel o£
9 & Lanshorn: with an Hefpirtal
raves. Solpitals ⸗ — — the:
« , arden of an Hoſpita
ener Cattle Soſpitals⸗ Indromſter, the
Revenues of an Hoſpiial.
Mat, Horn-Geld. goſpodar trite i Moldau
ed
tg an Ointment, to og Valachiet) an Aoſpodar.
the Splitting of the & Før Bring a Juxtapoſition., Ap-
Claws, poſition.
så, a horny Serpent. 0os ſœtte, to ſet or put 20;
ie, CBig) Hornåfh, ssefættelfe, å Junion. .
tg Hornftone, Soeſidde, to fit by or at;
rant with che Zoeſidder / f. Difidder.
ø Cough, (Sigboffe
, the Hornowl, the 3 te nine ek, EØboRE)
ar, ind »… Churchyard - Cough.
4 Veſatninger) goſte, v. tg con gh. |
3 TNeiyhigbisd, re Her oftning, Cough- '
wien. at, in sbont,
mn) by or wirh him, Soſter, ⸗ Cougher,
enge Dvs fig) Soevære, ta bg by or witk.
Money about. you, to asſiſt or ſent at,
t, to build next or åosværelfe, Preſence. J
'» Or joining tø, So væronde, preſent.
måste
bud
ø
Ho ) 396 ( fo
obſtinate. heady
(vilde igiennem
to go headily rai
vild! toWork,
såotel, a great Man's Houſe,
an Hotel, 2 Pa'ace,
Boug, — — fun adverbiali-
cer i følgende: jage i Doug,
kaſte hultret og bultret, det
eene i det andet) to jumble
together, throw hurly - bur-
ly, one among another.
sov, Hoof. (fom har fuld 9.)
hoof- bound, incaftelled or
narrow heeled. (tilberede
$).) to pare the Hoof.
Bov; Fiſtehov, a Bownet.
ovbeflag, the Shoing of a
Horſe.
Sovblav, Urt) å seftehov.
ove, to like, (de hove det)
ir takes with them,
sove, (iſtedetfor Hof, bruges
fun adverbialirer med til,
fom til Dove) ar Court.
såoved, Head, Noddle, Pate,
Poll. (Forſtand, Vittiahed)
Genius, Wir. (et ſtort Ho⸗
ved) a great Wit, Genius.
(et lyſtigt Hoved) a merry
Fellow or Grig, good Com-
panion, a Drøll, (fade i
Hovedet, lære) co ger by
Heart, imprint in øne's Me-
mory. begribe) compre-
hend. (troe) to be perfua-
ded, to believe (Anfører)
a Head, Chief, Commander,
Leader, (et underligt Ho⸗
ved) an odd Sort ofa Man,
(et liſtigt Hoved) a crafey
Brain, Blade, (fnediat Poped)
along Head, (ef dumt Hoved)
a Lackwit. (have noget i Ho⸗
vedet, vide) to know, re-
tainin your Memory. (tænke
gaa) to confider, meditate,
reficet upon. (fave noget i
Hovedet, være fortredelig)
tv be of theHinges or Hooks.
(bave fif Qovcd for fig ſelv)
to indulge your own Fancy
'øor Humnur, (gaae efter ſit
eget Hoved) to be opiniatre,
ikke i S)ovetet)
cerve it. (bringe
af Hovedet) to p
our of one's He
vcdet)by Heart, e
(af fit eget Ho
our own Head,
aac det ud af må
fticks to my Min
ways in my He:
jeg iffe fane i m
will not down wil
fir Hoved i Pant
your Head or Lift:
thing. (Hovedet
ikke ret) hes ou
Hvumour. (over
ved) precipirace!
Hurry. (fan ha:
ved) he has a goo:
(al Ting ſtal gac
Hoved) he will
Thing ar his Disp
fit Hoved, befym!
trouble your I
ſomething. (bryl
lægge fit Hoved
noget) to beat o
Brains about, put
to the Rack about
(det brodie mit
uzzles me. (fæl
bet) to take it int
(giore cen vatm i
heat one's Brains
in q Pasſion. (hl
over fit Doved) t
chief u;.on your I
SYovederne ſamn
your Heads toge
cen for Hovedet)
disguft. pique or.
ved Hovedet) to I
lay Hold of one
for Hovedet)
piquant.
Ho
Aare, the cephalic
Aarſag, the Heed-
2, princip I Cauſe or
Reafon, original Cauſe.
Altar, the greae Alrar,
Arbeide, Srudy, Spe-
ion, Application of
argument, the princi-
Argument.
lens eder Green,
tipal Brancn.
Armee, the main Body
ie Army.
„Artikel, the chief
t or principal Article.
Arving, the univetſal
the
Balſom, cephalic Bal-
banner, an Oriflamb,
rincipal Banner,
»eviis, the principal
f.
hielke, the Architrave,
mmer or Main - Beam
Building.
bind, a Woman's Tillet
[cadband.
jog, (en Kiobmands) a
rer.
ryd, Sovedbryderig,
zeating or Racking of
Brains about ſomething.
y, Application of Mind,
zrydende, hard, diff-
laborious, painful,
bleſome.
»ygning,
ling.
deele, (i en Tina) the
ituent Parts of a Thing.
socumenter, (i en Ga)
undsmental Papers of a
uit. the chief ororiginal
rsorWritingsof aCauſe.
eddsr, Cal en Kirke)
Portal,
the main
) 897 (
60
4
Soveddyd, a cardinal Virtue.
(de fire Hoveddyder) the ſour
cardinal Vireues. Juftice. So-
berneſs, Wir and Conſtancy.
joveds &genffab, the princi-
pal Quasity. '
såovedende af Border, Søéis
” fæder, the upper End ef
the Table,
Sovedfane, f. Zovedbanner.
Boved Sæftning, a confidera-
. ble Fortreſs.
Zovedfiende, a capital, fworn
or mortal Enemy, ,
30vedflod, a Rheum, Csa-
tart .
B30vedgade, the principal
Srreet,
Zovedgang, (i en Grube og
Mine) the principal Vein or
Streak of a Mine. (i en
Hauge) the middle Walk in
a Garden,
Sovedgield, the principal
Debt.
zovedgieldner, the princiſti
Debtor.
ovedgienſtand, the chief
Subſecdt.
Sovedgierde, ſ. 30vedbret.
Sovedgod, (tienlig for Hove⸗
det) cephalic.
vovedgods, the principal
Part of an Eſtate.
sågovedgreen, the principal
Branch,
Zovedgrund, the principal
Reaſon. (Grundfærning) 2
Principle.
ovedhaͤar, the Hair of the
Head. .
sovedbær, ſ. Bovedarmee.
0 vedhenſigt, the great Aim
or main End or principal
Deſign.
sSovedbini, the Mafter-Wheel,
Boved⸗Indhold, the chief
Contents, the main Points
of a Bufinefs,
soveds
0), 398 (
——e——— Cef et -
the principal Reve-
I" nues of a Par he
såoved s Judgredients, the ;
chief Ingredients.
Soved⸗Iſſe, the Crown of the
Hesd or Top of che Hæd,
Faal, hesded Cabbage, 5
Cabbage- Head.
edEappe, a Hood.
edfilde, the very Soprce,
the —— Aa
BGovedkirke, the Ca or
Crihredal- Church, i :
ovedklage, the princi
* Complaint, generel Accufe-
Sovedenude, (i en Gag) the .
. main er chief Point of sa
Buhrefs, .
govedtrande,/ a Crown, Gar-
T end or Wreath for rhe Head,
såovedfulds, haſtigen, pre-
cipitately, headlong, with
Precipitation.
agovedlæn, a Fief held in chief
" or a Fief belonging to the
Lord Paramount,
Sovedlærdom, an Axiom,
Maxim ., Aphorifm, sa main
Point.
Bovedlakink, headed Lettuce.
govedleir, the main Camp of
an Army.
0vedlinie, (I Stamtavle)
the direå Line ofa Pedigree,
sgovedlod, the principal Lot,
. Portiun or Share.
sovedløs, headlefs, without
a Head, beheaded, without
na Chief,
govedmand, the Chief, the
Commander orLeader (Stif⸗
ter) Founder. (for en. Kom⸗
ploe) che Ringleader. (være
) to lead Parties,
såovedmiddel, a fovereign
Remedy.
E-
veovednuut eh
principal "Wal
dnar, 2 Fo:
i it, No
ovednøgel ,
ovtduvtte; dd
Advantage.
ovedpande,
Front ofrhe H
—eaùſ— th
fon that ås g
Sovebpilter
——
BSupporters.
Sovedpine, NHes
in the Head.
Vovedplan eller"
— general Plan,
vedpoft, Ci en
, principal, the
or Matter in (
Sovedpoſt, (i
the Head - Sup
Building
30vedpude, ae ]
sovedpulver, ce
der,
ovedpunfe elle!
the vertical Po
Sovedpunfe, H.
PYroces) the m
the Subftance c
CHovedpunftern
gelfe) Recapitu
åovedgvarteer +
quarters of an
Place of genera)
or Lodgement
Soved⸗Qvietterin
Discharge or
ved Rebellet
Bove of che Rel
åoved 8 Regel Fr
Rule, an Axi
Hd 9) 3899 ( Ho
gifter, the chief
ming, 4 general
nd, (ſom gaaer)
Officer, chart walks
ads,
, (Gaar i Hoveder)
in the Head.
che chief or princi-
2» main Point.
a Headdreſs.
ing, 30vedſats,
icipal Propoſition
t, headed-Sallad,
a Loſs or Damage
nuer.ce,
a Cunning Blade,
the Scull, Brain-
tøædfe, the royal
, f. Vopſfkat.
n, 2 Arch-Rogue,
1 Grain.
Z3ovedfeldtſlag,
Battle, a pitched
tle. general Fight,
a Vail.
te, ſ. Zovedpine.
ke, a WomansHead-
ears or Ornaments.
t) 2 Diadem.
er, the chief Game-
Øs the original
e.
the Capital or chief
ie Metropolis,
gel, the chief Stalk.
the Principal.
,
ovbedſtoel og Renter)
e Principal and In-
t, a general Aſſault
lg
Bovedfreger, (i Tegninger)
" the fandamental Lines in
Drawing, Outlines, …. .
Sovedſtrog, a vertical Direc-
tion.
30vedſtrogs, vertically.
30vedſtrsm, a direct Cur-
. rent, '
30vedſtykke, an Article, Point,
Chapter, Head. Caf et Sen⸗
. Befted) the Headboard of a
ed. .
30vedſtyrkning, a Conforta-
tive for the Head.
Sovedſum,/ che Principal, ge-
neral Sum, . .
Bovedfvimmel, f. Dizzinefs,
Giddinefs, Swimming in the
Head, i
Zovedſvimmel, adj. giddy,
vertiginous.
30vedting, the main Thing.
30 vedtop/ th Top of the Head,
Crown of the Hiad. Efra
Hovedtop til Lodſaale) Cap-
a pe, from Top to Toe,
30vedtsi, a Headdrefs ct
Heſte) che Headſtall of a
Bridle.
Zovedtræk, (i en Carakter)
the chief Strictures. v
zovedtræfning/ a fer or pir "
ched Battle.
Zovedtrevler, che principal
Fibres.
ovedvagt, the main Corps-
de- Guard, '
Zovedvee, f. Zovedpine.
30 vedvegt, the origine
Weight.
0ovedvinde,
Winds,
oven, fwollen, blown or
uffed up, bloated. (giore
oven) to fwell, puft up.
åvenbed, a Swelling, Puf-
fing, a Tumour.
the cardinal
Boble] avarerne * Fr
Sig Diy's Work "or. Bind
2: fys due from a VallahorTe-
" mane | to hit Landlord, Bond:
Fi vice, Villenage, Søccage,
ne Hoverie) to dø thar
— Work you are bound
to by the Lands you hold
in. —*— 'iltenage or Ssccage.
'dverlebonde, 2 Socéager, a
»Socksér Bondman,
fe, a.drudging Day'é øv
"work one is bound to do
hy the Lands he "højde in
* Kier
Boveriepli ig» Bound. to do
fervile Work,
/Eniv, a Fatrier', Batteris,
jovmgudsmoor, (mandags
tig Øruentimmer) —
— mlanly Woman.
jovmefter, f. —
—— fh Bofmses
ged, Pri Haughrinefø,
—e— ———
Vaniiy.
⸗epror· fig, to be blown or
puffed up» grow proud,
ovmodig, proud, haugh
kø farroganes prefnmpetnons, RÅ
evmovdigen *
E F J
Sovme disbed⸗ Pride, Haugh-
tineſs.
DBovne, to ſwell. blow
ør puffed up» bg —
VBovnen, Swelling, .Pufing.
Sovraſpe, 2 Farriet's Rape,
Zovſed, a Fertier.
e, a Farrier's
——
—*
—
—* —
er,
Søebblning, the Mo⸗
Sbebbftninger EDR
'mippe, + Bottle «
ele, BREDE,
læs, 2 Load of
øelee, 3 Scyrhe… -
lofe, a Hayloft.
jaangd ; "July. ”
øemarte, ſ. Zoeto
id intetj.
vsr meeen!
Ba!) ho there! heig
søges Rager, a Hay-
Søes Rive, a Rake;
Zseſtaare, 2.Swath»
Grafs a Mower c€:
down ar one Stroke
søeftrette, a Grafsl
» Locuft,
Zoeſlet, Hay - Mowing
ssøefletsmand, ſ. Soe
Soeſletstid / Haymaking
Ej
Go 401 (0.
HsyeRich orStack, ” MIder) grest Ag
Be ere as 38
(More) After-Grafs, — Meft) a loud Voice. (høi
tach. tand) great Quality,
1 Pitchfork, riis) an extravagant Brice,
1 Wifp of Hay, (det er høi Tid) iv is high
a Hey-Cart, samt 8 Cpoit reg —
il ivi! * far o! je Ye
—
trdig) oficious, kind, — | en høi Zone) 10 fpesk ina
rood Ofices, (venlig, — !ofty Strain. (høie Zanfer)
BD afable, humass — lofty, ftiblime, high-elevared
1Gtolt) condefcend- — Thoughrs, Chet ER a
i lofty, fublime Stile,
fi ——ãnil Giel) an great Soni —X
id Invitation, (giøre meget høie Sager) sbftrufe
fætte ØKE paa) to — Things, (høi 'gøning) 2
hite, tocivilize, (p. — lofty, towering Struure,
Ymerry Conceit, in- (høit Gprog) 2 fablime
i. Jeft, Language, pompods Words,
8* (hel Straf) grievous Penal-
, Sivilly, genteely. ries, (høi Paalæg) burden-
' fome Taxes, (giere fig hoie
Curtighed) Civili- — Kanter om cen) torentertain
Ærteousnefs, Polite- — anhigh Opinion ofone, (9.
anreelnefs, Complai- Stole) an Academy, Unjver-
(COmgængelighed fity, (høit Gpil) high, deg;
ty, Humanity. (| Game, (høi Ccd) & facre!
i .good Breeding, — Oath, (het Farve) a ftrong .-
Manners, CVentig Colour. (det er for høtt for
ndnefs,. Humanity,» — Mig)itisabove me, beyond
ty, (Deflighed imod — my Reach, (høi Taiemaa-
:de) Hofpitality. (bes 34 high Expresfion. (høit
1 Høflighed) to ufe — opføreten ho$ een) highly in
dly, politely. ones eng EIGENE AVA
lim With one,( Q mi
Devile, Compli 3% bit) on have changed
me too dear, COncen | lige
—*
nk. ger høit) there He:
» an aquiline Noſe. 1 8now, han vil altid høit ud,
Hawkweed, she always sims ce hi;
mn Things, (Golfen er høit oppe,
an, ÆGround the San is high. ber
ence, (liden) a Hil- hoeit for 08 at forftaag) is is
im Gravhøi) 2 8: teo high fort us to difcern,
fuld af Dvic) (et meget it bæres fria)
a very high Degree ef Ho=
high, fofty, riång, — nour, (fre Mand høi) fonr
tall,” (høit Erær) an — Men abreaft, (han deöhndte
ul, lofry Tree, (føl - at tale i en høi Tome) he
Ce mounted
9
mounted upen the great
Worfe. (høi Seftdag) a high
Day. (fragte efter høre Ting)
.— to in st high —* or
xreat Matters.
»åøiædel, right nobl
søgiædelbaaren, righe noble,
Y. of a noble Family.
sågiærværdig, right reverend,
moſt reverend.
gsicerværdighed, Reverence.
(Deres Yeiærværdighed)
moft reverend Sir,
Lordſhip.
Sølagtbar, honourable, right-
worfhipful,
Ssiagte/ to efteem, value,
makes great Account of, to
honour, reſpect. reverence,
venerate, conſider.
gtagtelfe, Efteem, Reſpect.
Veneration, Reverence, Con-
ſideration, Deference. (man
fager udi H.) Reputation
ſtorre) Praference. (have
siagtelfe for) ſ. hoiagte.
Hoiagtelſe værd) eftimable,
worthy of Eſteem.
Sølagrende, hononrable, efti-
mable.
såølagtet, efteemed, valued,
reſpeded.
Soi Alder, old or great Age.
Sølaldrende, ftricken in Years,
advanced in Years,
38ianſeelig, eminent, wor-
thy, of Worrh, right-honour-
ed, reputable, illuſtrious.
sågibagren, high-born, right
nobly born. .
såøibegavet, endowed with
great Qualities, Abilitics or
Gifts, of great Parts or Ta-
ents.
Søibetlagelig eder hoiſtbe⸗
… Blagtlig, highly. lamenta-
ble, doleful, deplorable.
Søiberømmelig, very famous,
eminent,renowned,celebrat-
oe
your
) 402 6(M⸗
ibenet, high-k
— i ref
Authority.
gide, , a i
Talnefs, (
3 der: Cafsenh
53.
Cbeiefte Magt):
upreme Powår
Videnſtab til d
carry a Science
eft Pitch of Pe
Søiflyvende,
high-down,
oiforbindtlig.v
courteous.
z30iſorbuden, al
bidden
Boiſorbunden, ]
ed.
30iſormnende,
w:althy.
38iſortient, hig
Søiførftelig, ill:
ferene,
Søigunfig, ver
or affedt:enate,
sågibed, Highnel
Greatnels, Ext
limity.
Hoe
ibellig, moft holy er ſacred.
ihiertet, ambitious, impe-
rious, elated, haughty.
sægilærd, very learned, (en
Hoilærd) a deep Scholar,
søilig, bøiligen, highly,
eatly, mightily, abfolute-
' * neceflarily,
lover, bleffed, magnified,
v⸗ lerified. i '
ig; very commendable,
worthy. (Ihukommelſe) glo-
rious Memory.
So⸗ilydende, hig htuned, ſono⸗· 3
rous.
søgimægtig;, very powerful,
mo ft rerene, hi Zh —* migh-
ty. (foimægtige Herrer)
high and mig hey Lords (Ha-
Mogan). i
åsimægtigbed, High -and
Mightinefs,
Saimeſſe, Grandmaſs, Fore-
noon-Service,
øgimodig, ædelmodig, mag-
nanimous, (ſtolt) f. bovmos
dig.
tzaimodigen, magnsnimously.
Soimodighed. Magnanimity,
Generoſity, Greatnefs of
Mind.
5in⸗dig, bsinøgdvendig,
very needful, moft neceſſa-
ry.
Søinettig , very ufeful,
S⸗ioplyſt, highly-illuminat-
ed, knowing, underſtanding,
that has a great Inſight in
Things.
Bg⸗iprœſtelig, pontiſical. (i
ho:prœſtelig Prodelſe) in
Ponrificalibus
goipriſelig, very commenda-
ble, or praifeworthy, cele-
brated.
Sågire, right. (Haand) the
right Handd.
3sir⸗od, lively red, ſeatlet.
» 403 (
6-2
Ho
Sgirgfter, very loud, noify,
clamorous.
Ssirygget, bunched or hog
&CcCKed,
. Bøifæde, the Headſeat at the
Table.
Ssiſangen, Ecclefiaftes, Can-
ticles, a ſpiritual Song,
z36iſk atteerlig, greatly or
much efteemed, very pre-
cious.
goiſtoe⸗ a highſoled Shoe.
Ssiſt, f. boieſt.
øift, adv. greatly, very much,
extremely, intirely.
sSøiftammet, hoaiſtammig, of
a high Trunk or Body,
siſtbedrsvet, extremely af-
filed or forrowfal,
Øgiftbedende, he, that bids
moft or the higheft Bidder,
sgiftfarlig,extremely danger-
ous.
Ssiſtlykkelig, moſt happy,
perfectly fortunate.
Ssiſtmagtpaaliggende, very
weighty or IMPOFHANE, of the
greateſt Conſequence.
Bsiſtſtadelig, extremely per-
nicious.
3siſtſtrafvxerdig, deferving a
great Punif hment, '
Bsit, Caf hør) highly, greatly,
mightily, (drive en Konſt
højt) to bring an Art tø
Perfed:on.
38itæret, right honoured.
Soitagte, -f. hoaiagte.
3itdrive, (dn Sag) to im-
prove or carty on a Matter
to a high Pitc
3sitelſtet, much beloved, ve-
ry dear,
36itflyve, to foar or fly high.
Søirforvæderie, High. tre2-
on.
Bositid, a Feaft or Feftival Day,
a hely Day. (giore Deitid
a
Ho
af een)to make ene welcome,
give him a kind Reception,
S⸗itidelig, ſolemn, feftival,
(høit. Stads) Magnificence,
Pomp. i
ågitideligen, folemnly, in a
folemn Manner. (holde høje
tideligen) to ſolemnize, ce-
lebrate.
sitidelighed. Solemnity. Ce-
Icbration, Feſtivity.
Soitideligholdelſe, Celebra-
tion.
oitidsdag/ 2 Feaſt · Day.
Søicidspræviten , aSermon,
preached on a feftival Day,
sSøitidssSang, a Hymn or fe-
… ftival Song.
Soitliagende, ſituated en
a rifing Ground, high ſituat-
ed.
sit og ædelt, magnanimous-
ly, generously. i
sågit og anfeeligt, majeftical-
Iy. ſtately, in great State, no-
bly.
Soit oppe, on high, aloft.
sågitrængende, adv. very ur-
gent, cogent. presfing. (fat⸗
tig) very needy, indigent,
poor.
sågitrængende, adv, very uf-
gently.
sitravende, bombaftic, high-
foaring, tumid, fwelling, of
a high Strain,
Zoitydſt, high-dutch, ger-
man,
zsiværdig, right reverend,
very venerable.
Soivigtig, very weizhty or
material,
Ssiviis,/ moft prudent, very
judicious.
øgler, a Huckſter, Regrater.
Broker, one, that fells ſmall
Cemmøodities By Retail,
) 404 (
ØB.
38kerie, Søbring
Regratings Selin
Parcels.
skermarket, Broke
øtervare, Fripper
sågtEre, to regrate, r
by Retsil.
øøgllete, 30llike,
linen Cap for Chil
såøne, a Hen. (un
ere
søns, Hens, Fowl,
(mit lille dons) my
Sonſebed, gSoanſeb
Hen- Bit.
—8 Henfeath
ønfefod, (Urt) H
ønfegaard, a Yard
Sønjegræs, Curt
weed,
Sønfebøg, Henharm,
rier,
Sønfebnnd,: 2 Spar
ting-dog.
Sonſehnus, a Henct
ton, Henrooſt.
z3onſekagl, 30nſeka
Cackling of Hens.
ønfefone, a She-!
30nſekraas, Giblets
sønfebræmmer, a !
30nſekroe, (Maven
ſen, hvor de ſamle
forſt) che Craw of
Sønfemarket, the
Market,
3onſepige, a Maid, |
Hens.
onſerede, a Hcn-ne
Sonſeſtarn, Hendun
Sønfeftang, a Rooſt.
Honſeſtie, ſ. Snes
Sonſeſtopning, Fatt
Cramming of Hen
Sonſetid, (at flyve op
Time,
Så
v, Cforagteligt Ord)
aks, Sneaksby, (ſtiule
Honſetyv)to ſneak, go
ng.
igter, 2 Feeder of
ry.
. Søg, . '
ix, (heglet) harchel-
dreſſed Flax, (ufor⸗
Mlig) Asben. (bryde
to brake Flax. (bløde
to ſteep Flax. (vild
Urt) Tosdflax,
åger.
?, 2 Flex-ground.
ling, the Culture of -
Pee, 2 Brake for Flax.
ter, the Hards of Flax.
ming, the Steeping of
be, 2 Bundle of Flax.
o hear, give ore the
ng. (paa, fil) ro hear-
liften, give an Ear to,
re) to hear, obey, hear-
te (til, tilfomme) to
: Duty, become, be
reafenable. (det la⸗
3 høre) it is paſſable,
in allowable or fufii-
Excuſe. (ilde) to be
d, cenfured, to be
the Lafh of an evil
se. (høre ogføre, flade
s een til en anden) to
and carry. (op) to
leave off, discontinue,
t) co oſk for, inquire
te inform yourfelf of.
' to examine. (fell) to
ir. (høre ind til cen
at one?s Houſe. (til
ong. appertain. (det
am Konge fil, at) it is
ice of a King to. (det
en vig Mand til, at)
re Duty of a wife Man
før herind en anden
I etil here another
) 405 (. fo
Time, (Kongen 6. det) Te
came to the Ears of the
King. (lade fig høre paa et
Inſtrument) to give a Speci-
men of you Skill in Muſic.
søreskvne, the Faculty of
Hearing.
åøregang, Ci Øret) the Pas-
age of the Ear.
Sørelfe, the Hearing. (tung
a hard Hegring. (let) a quic
Hearing, . . .
z0re Møde, an Audience,
sågørende, hearing. ”
Zorer, an Hearer. (i en Sko⸗
le) an Uſſher.
ørefal, an Auditory.
Zsreſeene, the Sinew of Hear-
ing.
sSåøré ſige, Hearſay.
Søreftevne, an Audience,
Sorfinke, a Linnet, i
Sårfrøe, Linſeed.
såørgarn, Thread, Yarn fpun
of Flax.
søvrgrage, gridelin,
Sørbegte, a Hatchel for Flex,
Zorhaudler, a Dealer in Plax,
Flaxmerchant.
såørig, (bruges i Sammenſat⸗
ning med lydig, ſom: horig
og lydig) obedient.
B0rkræemmer, ſ. 530rhandler.
0orkram, the Goods ofa Flax-
merchant.
Sorkrands, Flax, wreathed as a
Garland.
zorlæxred, Linen- Cloth or
Linen.
Zorolie, Linfeed-Oil,
Sørfel, i. 30xelſe.
Zorſiltke, (Urt) Dodder.
30rſom, obedient, dutiful,
obfequious, morigerous.
zZorſomhed/ Sørfommeligbed,
Obedience, Dutcifulnefs, Ob-
ſequiousneſs.
Sørftengel eder Stil, a Stalk
o Flax,
Sør:
Ho
af cen)Jro make ene welcome,
give him a kind Reception,
Soitidelig, ſolemn, feftival,
(høit. Stads) Magnificence,
Pomp,
z38itideligen, folemnly, in a
folemn Manner. (holde hoi⸗
tideligen) to ſolemnize, ce-
lebrate.
Zsitidelighed, Solemnity. Ce-
lebration, Feſtivity.
Zoitideligholdelſe, Celebra-
tion.
Søitidsdag, 2 Feaſt · Day.
Soitidspræditen, a Sermon,
preached on a feſtival Day,
38itids⸗Sang, a Hymn or fe-
ſtival Song.
Zoitliagende, ſituated en
s rifing Ground, high ſituat-
ed.
goit og ædelt, magnanimous-
ly. generously.
Isit og anfeeligt, majeftical-
ly.ftately, in great State, no-
bly.
Søit oppe, on high, aloft.
ssgitrængende, adv. very ur-
gent, cogent, presfing, (fat⸗
tig) very needy, indigent,
poor, .
30itrængende, adv, very uf-
gently.
sitravende, bombaftic, high-
foaring, tumid, fwelling, of
a high Strain,
såøitydæ , high-dutch, ger-
man,
Søiværdig, right reverend,
very venerable,
Boivigtig, very weizhty or
material,
Soiviis, moſt prudent, very
judicious.
øger, na Huckſter, Regrater.
Broker, one, that fells ſmall
Cemmødities By Retail,
) 404 (
Ho
38kerie, Bokring, Retail,
Regrating, Selling in ſmall
Parcels,
okermarket, Broker”s Streer.
såøtervare, Frippery. .
3skre, to regrate, retail, fell
by Retail. ;
ågllere, Søllife, Biggin: &
linen Cap for Children,
såøne, a Hen, (ung) a Pal
et.
søns, Hens, Fowl, Poultry,
(mit lille Gøn$) my Chicken,
Sonſebed, . Zønfebid, (Uri)
Hen-Bit.
Zonſefier, Henfeathers,
Sonſefod, (Urt) Hens-Feet,
Sønfegaard, a Yard for Pounl-
try.
Sønfegræs, (Uret) Chick:
weed, '
30nſehsg, Henharm, Henhar-
rier,
Sønfebnnd, a Spaniel, Set;
ting-dog.
ønfebune; a Hencoop, Bar
ton, Henrooſt.
Zonſekagl, 530nſekaglen, the
Cackling of Hens.
Sonſetkone, a She-Poulterer.
Sonſekraas, Giblets of Hem.
Bonſekremmer, a Poulterer.
Sonſekroe, (Maven ved fab
fen, høor de ſamler £orn ct.
førft) the Craw of Hens.
Sønfemarket, the Poultry:
Market, .
Sønf(epige, a Maid, that feeds
ens,
Sonſerede, a Hen-neſt.
So⸗nſeſtarn, Hendung.
onſeſtang, a Rooſt.
Zonſeſtie, ſ. Zonſehuus.
Sønfeftopning, Fattening ot
Cramming of Hens,
Zonſetid, (at flove op) Juking"
Tune,
søns
a
Ho
eqw, Cforagteligt Ord)
seaks, Sneaksbys (ſtiule
en Honſetyv)to ſneak, go
king.
vogter,
try.
f. Søg,
Slax, C(healet) harchel-
or drefled Flax, (ufor⸗
adelig) Asbeſt. (brude
to brake Flax. (bløde
to ſteep Flax. (vild
7 Urt) Toadflax.
ſ. Søer.
ſer, 2 Flax-ground,
a Feeder of
ivling, the Culture of -
t
ckte, a Brake for Flax.
gar, the Hards of Flax.
ødning, che Steeping of
c.
inde, a Bundle of Flax.
to hear, give one' the
ring. (paa, til) to hear-
» liften, give an Ear to,
lyde) to hear, obey, hear-
to. (til, tilfomme) to
the Duty, become, be
t. reafenable, (det la⸗
fig Gøre) it is paſſable,
an allowable or ſuffi-
it Excuſe. (ilde) to be
med, cenfured, to be
ler the Lafh of an evil
ague. (here og fore, flade
fra een til en anden) to
h and carry. (op) to
æ. leave off, discontinue,
for) co oſk for, inquire
r, to inform yourfelf of,
ty) to examine. (feil) to
hear. (høre ind til een
all at one?s Houfe, (til
belong. appertain. (det
ren Konge til, at) it is
Officeof a King to. (det
w en vig Mand til, at)
s the Duty of a wife Man
før herind en anden
sg) cfål here another
) 405 ( fo
Time, (Kongen 6. det) Te
came to the Ears of che
King. (fade fig høre paa et
Inſtrument) to give a Speci-
men of you Skill in Muſic.
Søreslvne, the Faculty of
Hearing.
Søregang, Ci Øret) the Pas-
fage of the Ear,
Sørelfe, the Hearing. (tung
a hard Hearing. (let) a quic
Hearing. .
søøre Møde, an Audience,
såørende, hearing.
gører, an Hearer. (jen Sko⸗
le) an Ufher, |
3oreſal, an Auditory.
Soreſeent, the Sinew of Hear-
ing.
sSøre fige, Hearſay.
Søreftevne, an Audience,
Sørfinte, a Linnet,
Sørfrøe, Linſeed.
Sørgarn, Thread, Yarn ſpun
of Flax.
Sørgrage, gridelin,
ørbegle, a Hatchel for Flax.
ørbandler, a Dealer in Plax,
Flaxmerchoant.
Zorig, (bruges i Sammenſet⸗
ning med lydig, fon: horig
og [ydig) obedient.
åørfræmmer, ſ. 3orhandler.
Sorkram, the Goods of a Flax-
merchant.
Sørfrands,Flax, wreathed as a
Garland,
zoarlæxred, Linen-Cloth or
Linen,
Sgrolie, Linfeed-Oil,
Zorſel, 1. Zoxrelſe.
Zorſilke, (Urt) Dodder.
Sørfom, obedient, dutiful,
obſequious, morigerous.
zZorſomhed⸗ Sørfommeligbed,
Obedience, Dutifulueſs, Ob-
ſequiousneſs.
Borſtensel eler Still, a Stalk
o Flax,
øv:
(ſom borer
autumnel.
arvefttim
avl, autumnal Breed of
Chicken
) 406 (
ifefffal, - —535*—
Harveſt. (Biin⸗ ——8* mode rr vd
well-ma
e
rate, fober,
disc
id, Antumn, Syv, adv. modeftly,
arbeide, Hlarvelt-work. . —
. Lamb," &c. govle, to plane, to fa
2 autumnal Flow- or make (mooth with
ers. te ſhave. Vood
— to harveft, Crop, res Avlebœnt᷑. 2 Joiner's
, ther the Fruits of t ”olebæntsbrev, the
. Bje . (ind) to g& in your egner. Bench, |
Harvefh, iun ir, Bovlebænkoſtrue, tlu
. søftefolk, | the Respergy: Har»
—* g Harveſt haft,
of a Joiner's Bench,
⸗vleſtok, the Vicep
Joiner's Bench,
øftemand, a Reaper, Harveſt· Søvlefpann, the Shav
man. (VBiinhoſtemand) Vin
—* res ad, harveſted.
Søfterin, id at hoſte) Har-
veft- —8
SGoſtfrugt, autumnal or late-
ward Fruits.
Søftfugi, a grey Plomer.
evndsgu, the autumnal
quinox.
one, a Harveftwoman, .
lig, autumnal.
d, Auguſt.
a lateward Pear.
[&, antumnal Herrings.
øftrtd, Autumn, the latter
eaſon.
Soſtveir, Harveft-Weather. -
Zabding aprefet Governgurs
Commander,
Zavedsmand,a Captain, Com-
mander.
vsvedomando⸗ Embede,aCap·
Hp tainꝰs Office,
8vl, a Plane. ( Slethov DD
de Smoothing Plane. (fi
hevſ) a Carnifh-or ie
moulding-Plane, (en Huul⸗
Chamfering, hol-
ood.
Føvling, Bebøvling,
ing or Smoothening
Plane.
50, ;Bøyaatelfer x.
Ss iagte
gu, (Sind og Tokke)
Inclination, Humou
Dispofition, Will, (
raad Hu) by Defign,
Fur ofe, purpofely,
y.
nd, Shin, Hide, (&
Pellicle, enge de
beater's Skin,
Haar paa) ae
Hair. (bane cen
ive one a found *
afanide 9.) co gall,
en Rem af en andens
cut a Thong ef anothe
(ban bar betalt det m
daar) he has paid eve
of ie,
sudens: Affradsning
gnidning, the Stra
Galling or Fretting
Skin, Excoriation.
lewing or chanelling Plane, zudens 5aardheh, Ca
' g
u
n Saar) to cica-
o heal up intoa
ir, conſolidate,
ßudflettelſe,
, 2 Whipping,
flagellation.
ſtryge, to whip,
Scourger,
tipt, ſcourged.
taneousGlands, -
. (blive hudlos
; chafe or lofe
Gall or flight
ing oftheSkin,
on.
rificator.
hanging of the
udſtifte.
udflette.
udkiertler.
Iood.
inan that makes
apmaker.
en, ſ. 3ujen og
Stripes, Drub-
(Alære med
5. Slafh, Cut.
>be beaten, get
eeen et Liv fuldt
ive one a found
iguenot.
hew. (hugge
cleave Wood.
at) to chop.
to chop, ftrike
w dowr. (hugs
nen Fienden)
Way thro' the
ge om fig) to
h yourSword,
carve, (hugge
cut intwo, to
ro divide. (det
zgen eller ſtuk⸗
) 407 (
. duggerand '
| Sui,
Hu
fen) ie is mere Nonſenſe;
there is neither Rhime nor
Reaſon in it. (hugge los paa
hinanden) to fall upon one
another withSwords. (hug-
gened, maſſacrere) to but-
cher, maſſacre. (hugge ned
for gode) to pur all to the
ord,
Snagebænt, (hos Slagtere): a
Butcher's Chop ing-Board .
guggeblof, s Butcher?s Chop-
pingBlock or'a Block to cut
Wood on.
zZuggejern, a Chifel,
Inggekaarde, a broad Sword,
a Backſword, a Simiter or Sa
bre co cut with,
uggen, bugget, cut, hewn.
sugger, a Cutter, Hewer.
Sugges og flages, to fight
"with Swords.
Suggeffov,a Coppice orCopfe,
Vildſvins) a
the Feb
own of
— (i en tov
ling or Cutting
Trees in a Wood,
Sug:Orm, an Alder,
Zugſt, the Felling or Cutting
down af Trees,
Sugftiere, (en Slags Due)
a er.
dui og Saft, (i en Hui og
Saft) precipitately, in a
Hurry, with great Speed,
Shout, Huzxa, a Cry of
Jubilee,
såuje, (hovere) to f hout, cry
huzza, rejoice, exult, jabi-
lace.
zujen eler Zoveren, Shout-
Ing». Huzzaing, Exulting,
Ju ilation.
gujen og Skrigen, (paa Jagt)
ø al ng: V— —
uk, paa Suk, ſitting ſquat
upon the Tail. 7— paa
Sub) to fie ſquat, to Cower,
ut,
(al
(glædeligt Skrig) -
Hu
: ef Hoy, Kind of heavy nar-
Pow-iterned Ship. -
Bnukmaal, Gnomon, .
Sutmaaling,. Gnoinonies, the
Art of Djaling, ……
såutmaalingefonft, the Art of
Dialing.
såufomme, to remember, call
' to Mind, f. ihnkoume, ſom
ev mere hrugeltg.
såntommelig, that msy be re-
membered or culled tu Mind,
Zukommelſe, Memory, Re-
membrance, che Faculty or
Power of Remembrance. (af
Bellovlig ufommelfe) of
. bleffed, glorians Memory,
Cgod Gufommelfe) good,
true Memory, (flet, kott Hu⸗
fommelfe) a bad, ſhort Me-
mory. (Dufommelfe; ſom
aſtig bebotnerd "ga ready
emory. (af Hukommelſe,
udenad) by Heart, (Amin⸗
delſe) Monument,” (min Hu⸗
kommelſe faner mig feil)
my Memory fails me.
Bukommelſes⸗ Set, (hos Jo⸗
derne) Purim.
Gukomimneliſes⸗Gudinde,/ Mne-
moſyne.
Zukonimeiſes· Pant, a Me-
merial.
ZukommelſesSkrift, aa Me-
morandum, Memorial, Note,
Bgukommelſes Støtte, a Mo-
——æ* r i
ufommelfes-Tegn, (i en
-… og) a Ta bal
vufommelfes: Vaaben, Arms.
"— hwig vp to preferve the Me-
mery of fomething confide-
rable '
SulemmelfesrDert, an AB of
——— — — Vers, techni-
ecal Verſes.
): 408 (
såe: en Angle, Nook.
s uker, angl d. i
kert, (et Bis) a Uöwker.
&
Bufommelfeværd ; '
ble, nørablej de
Gmutpul) e Lurk
a et lille Huus
of an Houfe of
et Hul i Fienden)
the — F De
Cet liderligt HUD 1
soufe, (frøbe om i
ler» [o 333 5*
ul tet gængjel)e
H. i Kinden, naar:
a Dimple.
uld, ſ. C£egemeté) ;
or Conſtitution ofte
(Yndeft) Favour»
lence. (ſværge Hulb⸗
ſtab) to ſvear Alleg
guld, adj. affe Aionate
taithful.
ulldriig/ ſavourable.
uldſt a ⸗ Affecdion.
will, Kindnefs, S
Inlds⸗og Trofabs: aA
fe, Homage.
våule, f, a Cave, Caver
to, a Den. (fuld a
cavernous.
Sule, f. (i Håanden)
low af the Hand,
iåule, v. to hollow, &
sdulet, cavernous, he
sulte, to fab,
Fullet, full of Holes,
gulmadame, (et Øla
Trollmadam.
zulter til Bulter, hu
ly.topfy-turvy upflic
confuſedly..
gnmenr, Humour.
Zumle, Hop or Hops.
Humle paa MI) toh
Fgumlehauge eller Gi
Hopyerd,
såumlerante, a Tendr
or (mall Branch of
fu) .409 ( Hu
.n Seck for Hops.
3, a Pole to make
mb, up by.
Fommel eller nm ⸗
adbie) a Drone,
a Lobſter.
fe, a Lobfter-Bufs.
ve, the Claw of a
y hale, limp, høb-
a Bunch, Hump,
Cliden Sordpsi)-
tietle Hills"
ough, rugged, un-
—X ete Sot ⸗
ilde af Ganbanfer)
Glag) a Female,
na She-spe,
an female Elm,
iſter, female Flov-
og. Cen god Hund)
conditioned Dog.
ig Hund) a Debau-
Prodigal,
19, (til Jagthunde)
Briony, Dogber ·
the Biting of 4
Dog-Biting.
» the Dog - days,
(urt) Dogbane,
3e 2 Whipper my
7, that feeds the
ære eens Hunde⸗
be one's Drudge,
the Gresfe of a
1 Dogs or Couch-
aand, 2 Maftif”s
made of Leather
rich Nails,
4
Sundebunger, the hun;
Evil, the canine Appetite,
sSutidebuus,; ma Dogkennel
Sundebul, a Dungeon,
Sundeler ; fu SFarntyde.
Sundeføbbel, Leah.
sundeframpe, Diftortion,
Sumaelæbe, the Lipofs
Sunoelente, » .Chsin for a
Dø. .
Sundenæſe, Sundefuude, the. ,
Snout of a Dogs
sundepatron, a Lover of
Dogs. -
sSuudelsstobbling, the Un-
— of Dogs.
Sundeſtarn, the Exerements
of Dogs, J
Jundeſn de, f. Jundenæſe.
Zundes ſamme akodliug/ the
Leaf hing of Dogs:
Zundes Sporing, the Scent
of. Dogs.
Sundeftiorne, tho Døgftar,
Sundetand, the Tooth of a
Dog. - is
Bunderinge, (uct) Hound”s
Tongue
Sundréd, hundred, (et Guns
brede) a-Hundred, a Cenr,
undrede Sar, hundredYears,
a Century an Age,
Sundredaarig, centemary, of
a hundred. Years Age,
undrede old, centap/ es høns
dredfol
Sundredføder, centipede.
undrede Gange, a hundred
nm
imes,
Bundred «+ Zoved, (urt)
Erynge,
Zundredetuſend, hundred
thoufand, FRU
Zundreſte, centefimal.
Zundefot/ (Gfieltøord) s
Scsundrel,
vJhudefot(E, naughty. lewd,
knavirh,
Sundsfotterie, -Roguery »
fcurvy Tricks, £
. Venor,
'
4
i Hu
undſt, døggifh, canine,
churlifh.
sånndftigle, (Fiſt) à Stickle-
back.
Zungeret ſ. Zundsfot.
undue, a Hen-Pigeon.
Zundyr, the Female.
Zunfugl, the Nenbird, Fe-
— male, Shebird.
unger, Hunger, Apperite,
Sromach, (file 9.) to Fay
one's Stomach.
Sungersnsd, Famine.
Sungre, :o hunger, be hungry.
(efter noget) co be greedy
of, defirous of, to covet.
(ud) to famifh, to ftarve,
Zungrig, hungry. —
ſ —F ſet. (efter noget
greedy of. '
gunbare, She - hare.
Zunkanariefugl, a Hen- Ca-
nary - bird,
unkanin, a Doe - Rabbet,
unkat, a She-Can
ssuntiøne the Female Sex,
sånuniag, a Spawner -Salmon,
a Salmon wirh Roe,
Zunſpurre, 2 Henſpirrow.
sn om hei eller hurl mhei,
f. Er. (i en hurlomhei) in
a hurry, precipitately, all
on a fudden, haftily,
Burra, interj. Huzza,
Buttig, agile, active, nimble,
expeditious, quick, lively,
p:omt, adroit. (paa Be⸗
nene) nimble of Feet. (hur⸗
tigt Hoved) a quick Wit.
Zurtigen, actively, nimbly,
expeditiously.
zZurtighed, Agility, Activity,
Alacrity, Speedineſs, Nim-
blenefs, Dexterity. (For⸗
ſtands) Preſence of Mind,
"308, ſ. Zuns.
Zuſar, a Huſſar.
Busblas,Lſngglaſso.
) 410 (
Hu
usbonde, the Mafter or Ma-
fter of the Family, (Eieren
af et Jordegods) a Propriets-
ry, Lord of sa Manor, ”
ufe, (Fremmede) to lodge,
harbour, give Lodging, tø,
le, buffe, to remem
bufe paa) to recollect. ſ.
erindre. .
Zuſere, (ilde med) to f; oil
lay wafte, ruin, defolste,
< (med een) to treat one ill
vex teaze him, .
Suſet, f. Er. (aaae paa Huſet)
to go to the Houfe of Offes,
to, eafe your Belly, i
tzuſets Sorbedring, Repair,
Suſets Sorgavl, the Front of
the Houſe. .
Suſets Udpyntning med
suusgeragd, the Embelli-
fhing of a Houfe with Far-
niture, ' -
zuſets 3erre, the Mafter e£
the Houfe or Family,
ute, ſ. huſe.
Suffud, Emotion,
z5uſtrue, the Wife,
3uſvale, to cafe, relieve, com
fore, conſolate, alleviate,
lighten.
zuſvalelſe ⸗ Eafe . Relief,
Comfort, Confelation,
Alleviation.
Buſvalelſe, relieving, com-
forting.
ute ud, (overfænde og
ffamme ud) to reproach,
reprimand , chide one,
ſcold at him, tv fnub, rattle
him to fome Tune,
dun, fh 0.
zuud, f. Bud.
SBuug, ſ. Ing.
Inul, hollov, imbricated, deep.
coiled. (Bølge) a rolling
Wave, (Klinge) 2 hollov-
whezted Blade. (forflagen)
cun-
y
: ;) ALI (… Du
ban! Broder)
rp Blade.
wugar- Whim-
mes, Cavity,
fighed) Cun-
iſth⸗svel.
ge⸗ hollow
a Grooving-
nfered Ledge.
ꝛooge.
ave,
1.
icave Mirror,
mfered,
lochy, Hart-
(paa Landet)
fe. ( Oberhu⸗
tet) the Up-
the Houfe of
erhuſet) the
or the Houfe
(beſtikke fit
n Order one's
your Aflairs,
oſe of oneꝰs
ge fit Huus
r Houfe wit
age til Takke
et formaaer
r take up wit
affords. Chols
)uus) to bea
sben . (hvad
ius, 3 holde)
) you make,
RoyalFamily,
»mriyate Devo-
quf hold-Me-
lomeftic Ser-
modeft Poor,
:d of begging.
Suusbaget Brød, Houshold |
Brea .
ånnusbebov, the meer:
Things belanging to a one.
(til Quusbehon) for a Com.
peten e -
zuusbetler,⸗ —
goes a beggi om
* Doer ta * Sabo de,
nus unde, X n
Zunebrug, ſ. Sunsit.
Suuscapel, a private Chapel,
Zuuscapelan, a Chaplain,
Curate.
—— ordinary. Drink.
uneder, a domeftic Animak
one
tame Creature, |
uns Ægle, an Iceicle.
uus⸗Egne, Domeftics,
uusfader , the Father or
Head of a Family: the good
Man of the Honfe, che Man
fter of the Honſe.
Zunsfoged, a Steward. Houfe-
keeper,. Caterer or Spencer,
30uusfolk, Domeſties, Fami-
lies dwelling in a Houfe,
Suusforretninger, domeſtie
or Houf hald -» Bufinefs,
zzuus frø Zuus, from Hoyfe
to Houſe. .
zuusfred, domeftic Peace,
zzuusfrue, the Miftre(s of the
Houſe.
såuusgeraad ; Hounf hold-Fur-
niture, Utenfils, Houf hold-
Implements, Houfhold»
Stuff, Houf holdgoods.
Suusgefinde, the Family,
Domeftics, Servants of the
Houſe.
Zuusgeſinde⸗ Stand, Deme-
ſticity.
SuussBevær, domeftic Arms.
Suusguder, (hos Hebningene)
Penates, Houf hol! ds.
sSuusberre, the Mafter of the
Houfe, Lendlo *
that
J
ÅJ
()
fr,
d
"Bu
Bnusbolder, (ſom Holder fil
Naade) a Husband, Econo-
miſt. (i ct Huus) 2 Houfe-
keeper. Caterer, Steward.
snusbolderfé , economical,
fpaing, rhrifry,
gnnsholderſt, adv. fparingly,
thriftily.
Snusholðderſtte, aHoufekeeper,
a Houſewife.
Snusholding, Houfekeeping,
Econotny, the —— of
f
Houf hold-Expences.(Gpars
ſomhed) Husbandry. (et grus
entimmers) Houſewifery.
Suusholdings : Indretning,
the Regulation of Houfe-
keeping.
åunsbholdingss Regler, eco-
nomical Rules.
sguusboldinge » Søger, do-
meftic Affairs,
Zuusjomfrue, a— waiting
Gentlewoman.
Snuskisab, a Bargain. Purchaſe-
Buving or Emption of a
Houſe.
Sunoklæder, Dishabille, Un-
dreſs or Homedreſs.
uustoro, a domeftic Evil,
daily Plague.
sånusfoft, ordinary Fåre,
Commons. i
Bnuskrig ellev Trætte, dome-
ftic Quarrel, domeſtic Teud,
Buusleie, Houſe-rent, Hire
of sn Houfe,
Zunslig, familiar, domeſtic.
(forfonfig) fparing, econo-
mical, frugal, houſewifely.
Øunsligen , economically,
frugally, fparingly.
nusligbed, good Husbandry,
Economy, Thriftinefs, Spa-
ringneſs.
Suusløg, Houfeleek or Sen-
green, (lille) Stonecrop,
little Houſeleek, Prickma-
dam.
) 472 (H9u
Sunslyve, 2 Shelter
Abode, Lodgin;
Huustre) to giv
Bing, to harbor
im.
Zuusmand, a HH
Lodger, enU
zuunsmandokoſt, h
sånusmoder, the]
Family. Miftrefs o
” gond Woman of
Suusmønning, the
Rilge or Top of
Suus og Siem, 1
an Abede, Dwe)
Habitation, Mai
HAouſe and Hom
Snusorden, Hou
pr Discipline,
Sauus poſtil, a Cc
Sermons, or a fh
tion of the Gofg
home on Sunday:
sSunsragd, dome
33uusraadig, fpari:
economic, husb
znuusraadigen,
thriftily.
zunsraadighed,
Husbandry , S|
Suusregimente,
Government , Ec
uunsſtit, domeſt
or Manner,
z3uusſtole, a privi
zZuusſorg, the <
Family.
suusfpøgelfe, an F
a Spirit haunting
Bnuoſtand, the e
State.
sunesfyfjel, domeſti
Buustæftker, a Ti.
z3uustoft, a Toſt ori
a Houſe ſtood on
vuustsmmer, Timl
Building of Hou!
sgunstugt, a Houfh
pline,
såuuetyv, a dome
er
siliar, domeftic,
ussent) to do-
arfelf,
ſe, domeſtic
lomeftic Affairs.
dlord or Owner
ndering about,
or driven from
ome. houfelefs.
Sp the Searching'
nter, & relativ,
db fartes eder 7)
bvad ſom
X— at is the
bd mig angaaer)
or 28 to me,
me,
whether,
sitt, whatever,
any.
edſe.
ch, vault, make
Vault,
valt.
Arch. a Vault,
oof. (Longan
n i
(bvalt Num é
Concameration,
) the Canopy of
ne, an Arch of
tsatte, a Center
$, archwiſe. bow-
Form ofan Arch,
bø, a Waſp.
k, a Whale, (li⸗
g Whale,
, of rhe Nature
cetaceous.
148, Bait for
&
gæftninger) "
Svalfitebeen elev BDarde, i
P
50
Whalehone.
Bogigeſanger⸗ the catehri
hales.
Svage fang, ethe Ci Catching
ør Fifhing of
es,
Brogieñnner, the Fins of. «
Svalfiſkes mtenbrum,
valp, « Whijps Fuppy, (fade
*8 p.
the
Pizzle of a Whale, ,
Svallunge, the Lungs of 8
—* whaletoufe.
Qvalpe) te
—*8G8 to whelp
z3valrav⸗
Seed of W
valros, Dele a Seshorfe,
es Blubber,
valſperme, Sperma-Ceti,
3valt,
vas, fharp, acute,
arched.
— the
(af Kvælse) vaulted,
øre hvalt) te
arch, vault,
Fvablinge, a young Whale,
keen,
” fharp-edgeéd, cutting.Cfpidé)
pointed,
3vasfinnet,
Ems,
De.
aving pointed
Zvaehed, Sharpneſe, Keen:
neſa, Acyutenels 0
Bvede, N heat, Cffægget) beard-
øvede Ager, Wheatlield, 8
Field 'fown with Wheat.
Åvedebrød , Mhite- bread,
Bread of
Svevebrødsdager Høney-
moon i
Zoedebalm, Straw of Whegt,:
WMheatſtraw.
Zvedehsſt, Wheat · Harveſi.
Reaping or Gathering of
Wheat,
vedeklid, Wheat. Bran.
vedekorn,. Grain of Wheat,
S3vedelaad, ſ. 8vedeager.
såvedes
⸗
4
so
) ara
2
Jonsen Sens gl eg
br one — 5
whence, from whence? gvermands fore; 2 com
—— Shenfof Whezt, ,, Proftiture,
heat fown, — fvermaidesius ad" —
Sgt en, wet, fer Houfe.
—* om —* —— SvermandsSpot, aL:
—8 J 'Sharpening. tog - Stock to all the Wor! o
— the SN on J vermands Den, everyR:
—— aa —— FÆRD Fed —
ver fin Gang, every one ia
HERE ne Siautere) his Turn ne (Orden.
Butcher': Sver Tid,every Time, always,
— — stone. ever,
se Vverve, up 6
—*85 * 1», fherpened, zeers, tolevy, raiſe. or
vedoning f. Svedfen. enroll Soldiers, to recruit,
velve, f. ve. : hverve med Magt) te prefs,
ven, who, accaf;&c, whom. lade fig hverve) ro — É
td tr ber ?, vols here? — ed or entolled; to garoll |
vem taler whom — yourfelf a Soldier,
u (peak —X m af sverver, one that 8*
to? whether of two? - diers,a recruiring,
Svemfomheiſt, whofoever, våverving, Levy,
whomifnever,. ing of Enrol! —
BEDE —
——A——
ether, (for fig) each, ſ. en· Svervingopenge, P
bver. Earneftmoney, given tø føl
Sverendre, one another, each
orker.
S every Day, daily, at
sny ae, dr ever,
verda Day, quoti-
—— ae:
tidian —* irbeide) dei-
ly Labour, (Klæder) ordi-
nary, common Clothes,
Svergang, every Time.
Bverken, neither. (hyerken
med dei Gode eler med Magt)
neither by fair Means nor
by Force,
sBverfenfiøn, the neuter Sex,
Svermand, every one,»
Body» all Men, a the World.
diers, when enrolled,
såvervingsplade, the Bien
'here Soldiers are
” liged or enrolled.
Svtrvingetromme, a Reerae
ing-Drum,
ved, væg, Hiskng, Mie⸗
— 4 — — to hifø, maket
ing Noife, .
Svenn, Svæsning, Hi»
svig hy? for what Reafon?
ø on vhs hos HE Coil i
vid, white or bla:
clear Skin, (Flod pos Bruce
timmer) the Whices, the
white Fiux in Women, (f
Brewhaunt,
vide
Sv .) 415 (| fv
stig, whitifh, ſomewhat vi ikke? why not?
e. i … ville, v.to reft, repofe, take
(enge af ringe Bærdie) or get Reft. (fig) to reſt
sit, Boitkin. ourfelf, be at R«ft. (pas
even, whitened, grown ten) to bait. (herunder
* hviler 1c.) here lies &c.
ive, to whiten, grow (paa, ſom en Biælfe paa
Pe . Muren) to reſt, lean on,
intet; white-fpeckled ” (fra Arbeide) co ceafe from
rhitechekered. Work, leave off working.
(det) the White, (iet Svile, f. a Repoſe, Reft, Re-
the Pearl or Whire of frefhmenr,
e. (i et Æg)rhe Glair Sviledug, the Day of Reſt, the
ite of an Egg. Sa bbathday.
k, a Blay, Bleak, White= 3vilekammer, a Bedchamber,
(fisurlig) 2 Grave, Tomb.
ȯ, the Whires in Wo- 3vileland eller Ager,a Fallow-
the whitel'- Ground,
aa, whitely, hoary. 3vileplads, a Reſtingplace.
impet, whiterailed, Svilepunkt, the Centre of Gra-
d⸗ Whitenefs. (Hudens vicstion. (tragte til et Hvile⸗
Clearnefs, Fairnefs, puntt) to gravitate,
al, Cabbage, . . .
den, f. bvidagtig. s3vilefted, a Reſtingplace. (paa
. en Trapye) a Landingplace,
ie, i: vine Lily a Broadſtep. (Vildtets) 2
18; (Fiſt) 2 Whiting "Lodge or Lair of Deer. (en
8, Garlick. ” 2098) a Grave, Tomb. (lede
' i ſage cen til fit Hvileſted) to
te whiten, to grow accompany Corpfe tor the
ettet, white-fpotted, Grave,
Rabarber, American Bvilet, refted , repoſed.
imony. Sviletid, Time of Reſt.
til (urt) Solomons Sviletime, Hour of Reft,
e, 2 Turnip. Svile ud, to reſt, repoſe, take
e/ ſ. hviſte. Reſt.
, to hiſs. Svilfe, Caf hvilken) who,
n, Hisſing. * bo which «
, 2 v en, Vho. * 10 J zeg
A Hiffer, veed €i, sil hvilten Gide jeg
ettet, whiteſpeckled. al vende mig) I don't
raglet, whitechekered, now tu 32 —* fhall
: turn. (hoilfin afte) whether.
adv. whitely. (Hviifet et Gyn) what a
ſ bvitte. Sight. (hvilken dt Pal være)
Buld, pale Gold, whichfoever,
re, Whitethorn, Haw= 5viikenſomhelſt, whofoever,
Je whichioever,
vil
vitet, Arhich. what.
vine, (fom fmaae Grife) to
fquesk ,. fquawl,
— a Whirl. (eſter hvad
fom kaftes i Bandet) aWhirl-
Ge) MEG
Byvitter, a Whiefter
thac —* am
Svittet, wil
pool, aen mick Rotation of svirtetrug, 2 Hed
Cl
the Warer.Cpaa Hovedet )the
Pollofthe Head, (fom —
paa. —— 2 Ruf, (i
Bandet) = Whirlpool»
»Svirvelagrig, turning» wind-
ing, whirling,
virvelbeen, Vertebræ,
jvirvelflag, Svirvel, (paa
romme eller Paute) a Ruff.
”ssvirvel Søe, H LSD
Esk 4 Bit, Al
rvelviis, ——
vivvelvind, / a Whirlwind,
Tornado,
svirvle, ro turn or go about.
whirl absut.
Bvirvlet, made in Form of a
” Whil,
Bvirvlen, Svirvling, a Tur-
ning or Whirling about,
vis, whole, (hvis Billede er
Bet) whole Image is it.
såvis, conj. if, In Cafe, (hvis
eler mig) if — mig,
Øvisvas, hjmwham,
Whifhywafh' hy» »Foolery,non=
fenfical Stu!
Svifte, to whifper, -
Bviſtken, Sviffenie, Whifper=
—
iſker, a Whifperer.
— (fvinge) to fwings tofs,
br tofs to uke
e, f. bvi:
—5 bem SSuurs) the
Whitewafhing of a Wall,
Ȍvitte, to whiten, whitewafh,
tø plafter, to do over with
Piafter.
VBvittekalk, Whiting or White=
+ walk,
vittekoſt, 2 Whiting-Brulh,
en led
sr —
is there
Byo eller bvo ſom
he chat.
Svor/adv inter
(hvor rig ban a
Tich foever heis
Bvoraf,” whereof;
from whence, of:
vil J bevife det)
will you prove it
tetie, bvoraf det
the Matter, wh
made, (hvoraf fr
vhence comes it,
vorden, how, in
Price or Rate, (
Alen?) whac is
BSvoreſter, after v
- Band, jeg ſporge
Man I aik for. |
ling,” bvorefter
Fo the Order,
— why, Wwhe
Svor ſor ikke. why
bur whar ele,
Svorfrarwhence, fir
from what Place,v
vor baftige, how f
Svorbelft , wheteer
Svorhen whithe
gaaer 3 ben) whir
vo: DEM wrherein,
Chvori ?) in what
LO
t, among. | amongſt.
rhom or what.
egnen, "where
» through which
em, ſ. hvoriblant.
, on the contrary,
19: againft which,
By how lon
» how, inw at Man-
—* ſtager det
bem?) how do you
je, how many,
je Gange, how ma-
ꝛs.
vherewith or where-
what.
how mnch.
how often,
whereof, of which,
hich.
whereof, whereat,
. (den Tidende, 5.
der mig) the News
i I rejoice,
wherenpon, where-
rpaa venter J) what
wait for.
, how foon, when,
irt kommer ban)
n does he come,
ubelft, wherever,
ever; in whac Place
how great, of what
hereto, whereunto,
h. (bvortil nytter
e What Purpofe is
ow often, hew ma-
8.
… Whereof, out of
za whereunder, un⸗
whereby, by which
* Skt len
) 417 (
0. . :
vorvel the”, alth k.
. how feng! what
Sy elerig, int |. Com Knude
ve er OR inter på u
bruge til Oefte) Ge
Syaciuth, (Uri) ——
rer ne
— Cen EÆdelſteen) ⸗
res .
—8B Hepthorn.
3ybſt, elegant, fine, handføme,
f. artig,
nå. .
Bybrbed, f. AUrrighed, Smal
(dt t ⸗
— —— Dyr,
vcn) a Hyena.
vSyen rise efter een) to hoot at
Byen, (Gtri em) RENSE
Whooping. Jagt) Hal-
low
sande, (ſom forklarer de
flydende Tings Bevægelfe)
Hydraulics.
338 a Hydra.
—BD (dødende Tings
Ligevægt) Hydroſtaties.
sdygromerer, (ſom viſer Luf>
tens Torke ogFugtighed) Hy⸗
grometer or Hygrofcope,
BYE, Macrering, hypocritie
g cal, ——
otter, ører,
Syrkie, bare Ringellig) to
lay the Puritan, be or play
' hy pocrke to di enlig.
(bDÉle for, ſmigte) to flatter
cajole, fawn upon,
-vering Words, co glaver.
Byklende, (fmigrendt) Astrer»
ing, <gjoling, (findellig)
disſemb n Religion,
Syeler, GG kinhellig) an Hypo-
crite. Puritan. talfe Preten-
der to Holin⸗ſa, a Diſſem-
bler,. s religious Cheat.
KOmigrer) a Flætteter, Ca"
oler, Bawher,
GÅ UN
ivegla=
dl
FJ e
Sy ) 4178 (. Hy-
Sylende, howling
, (grædende) lam:
wailing.
Sylke, (Sam, f
fpringer i af Pol
Syxleragtig, (ſmigrende)
flattering, fawning. (Finhel⸗
lig) hypocritical, diſſem-
bling. feigned, counterfeit.
ÅvElerie,” (Smigren) Flat-
tery, Adulation, Fawning.
Cajoling, (Skinhellighed)
Hypccrify, Bigotry, disgui-
fed, counterfeit Goodnefs,
Hevotion or Piety, Knaver
cloaked wich a Veil of Reli-
gion, (Forſtillelſe) Disguile,
Disfimulation,
Byxlerſt, hypocritical, coun-
terfeit, flattering, cajoling.
| Zyld⸗ Syldetræe,an Eldertree,
(Gommerbyld) Dwarfelder,
(Vandhyld) Waterelder. !
Syidboſſe, f. 3yldeb⸗aſſe.
Sylde, ſ. a Shelf, til øger)
Bookeaſe, Bonkfhelves.
Sylde, v. to do Homage, to
ſwear Allegiance to a Pripce
or King. (lade fig) to receive
Homage,
35yldebær, Elderberries,
Syldeblomſt, Elderbloffom or
Flower. '
Zyldebsſſe eler Syldeplaffere,
a P
opgun.
Iylde⸗/ Eddike, Elder-Vine-
gar.
3yldetree, ſ. 3yid.
z3yldig, (feed) fleſhy, far,
ylding, Homage.
Syldings ked, the Oath of
Allegiance.
Syldingas:Pligt, Vaſſalage.
'the Duty of 2 Vaſſal.
811deſvamp, (dt Slags
Gvamp) Jews-Ear,
sie, to howl, whine. (af
GSer«ek) to yell. (græde og
" Øvrige to bewail, lament.
len, Hawling, Whining,
sy Yell. (Øraad) Lamenta-
tion, Bewailing.
voir.
Bylle, 2. Sylde.
ylle, (ſtinle, tild
' ver, veil, env
up. (fig ind) co
felf entirely, mm
np, muffle yonr
8 ſ. Søllike
3ylſter, a Holſter.
Syſterkappe a Hi
ynde, a Cufhion
Syrericon, (Urt)
3yphen, Hyphen,
Årpoconder, 8
a Hypocondriac
troubled with (|!
3 Melancholiſt.
ypondrie, Hypo
— h
cal. hippiſh, ſp
riſh.
vpocras, (krydre
pocras or medi
åsporbet, a Mort;
of moveable ar
Gruads.
Sepotenuje, Hv]
hvpotenufal Li:
3yvpe, (er at
den om Tobak, 4
ro hzap.np Earf!
hacco, Cabboge
sSypp g, frequent
ulual, abundan
Syppigen, freque
times, abundan
såyrde, a Her dame
Swin. ESiel
Paſtor.
3 yrdedaus, 2 Dar
Den,
Syrdedigt, na Paft«
Poem, Bacolie!
| * |
-
' ”
fy .) 419 ( fy
an Herdsman's Syffentræeg, a Wedge te drive
", between the upperPart ofthe
Laft and the imall Pieces of
Lesther to raife the Inſtep.
an Herdsman's eft, hufh, St! Silencelt -
vſteriſt. hyftericai.
an Herdsman's
n Herdsman's or e, (vogte) to take Heed,
; Dog, a Curr. — to SN Care, ftand
an Merdsman's
hm]
upon your Guard. (fig for
"ondt —2*— to ſhun evil
Company.
Bytte, & Hu Cottage. Lodge,
Booth. (af feer). a Clsy-
Cottage, a wattled Ho
. SS ordebnus.
an Herdsman's
a paftoral Life,
a paſtoral Muſic. —X s green Arbour,
aShepherd”s Pipe, 3ytte, (om en faaret'Binger)
a paftoral Song. a Fingerſtall.
Shepherd's Hook, 3yttefad, a Cauf or Fiflherunk'
iShepherd'sScrip or Stew, to keep Fifhes id,
Syttejern, a Sow: or great
(urt) the Herb Lump of Iron, WM
s Purfe, yttemand eller Meſter, -:
1 Shepherdefs, Controller of the-Cafting-
toral, houſes in Mines, —5
et Led eller paa en
Hayward, he chat
common Herd of
ytten, (Skibſt.) che Poop.
ytteovn, a Furnacein a Caft-
inghouſe.
zyttersg, Orpine. Orpiment.
J, pron. perſ. You Ye. (9
mine Brødre ere mine Aaabd⸗
gere) You, Brethren, ere -
my Connfellors, (hvad J bes
bager) what you pleafe, .
J/ præpof. in, at, wirhin, into,
Hire, Salary, Wa-
fœſte) to hire, be-
ie. É
it Hayward's Hut,
a Hackneycoach-
ired, beſpoken,
udrufte) to equip.
i Hackneycoach,
Ah! Peace here!
" ; to, c(i et Nar) in the Space of
—5 s? , quiet! Year, (i London) st Lon-
, don. (gage i Siren) to go
dfib8) Rope-yarn, — ro Church. (gaae i Gfole)
(til Takling) to go toSchool, (blive forlicbt
, , Å gen) to' fall in Love with
rå Øfoemagere) a one, fig i at ſtrive) to
' urfelf in Writing.
:ather to put on che exerci
interj. "ah.
raife and iorm the 3 an F
! 9 8s xear,
ba ' Af⸗
3J
J Aften, this Evening, this
Nighe.
J Aftenftunden, in the Even-
ing.
Jagttage, to mind, obferve,
regard a Thing, to take Care
or Notice of, to give Heed
to. (i Aat tage fig) ro have a
Care, take Heed, to beware
of. (fin Skyldighed) to
comply with your Duty.
Jagttagelſe, Hecd, Care, Ob-
fervance, a Minding, a Re-
gard of a Thing.
Jagttaget, minded, ohſerved,
,… taken Care or Notice of.
I al Evighed, for ever and
ever, to all Erernity.
J alle Såld eller Tilfælde, at
all Adventures, hap whac can
hap, at any Rate,
J Almindelighed, generally,
in general, commonly, uſu-
ally. univerſally, ordinarily.
J Alne-Tal, By the Ell,
J andre Tilfælde, otherwife,
cuntrariwile, after another
»Manner.
J Arbeide, buſied. occupied,
at Work, employ'd. (VBinen
er iArbeide) theWine is upon
the Fret, is ſermenting. (væs
rei Arbeide med noget; to be
at or about lome Work, be
employcd, taken up with
fomethinz.
J Begyndelren, in che Begin-
ning. at firtt,
J Behold, in Store, (have
Kveni Behold) to have orn
in Seore. (fomme i god Bee
Bold tilbage) to return tate
ahd found,
Ibenholt, Ebon or Ebony or
Prince's Wood,
Ibenholttræe,
Ebonytree.
J Defsnderlighed, efpecially,
particularly, principally,
ontree or
) 420 (|
3
J Betids, in Time, bet
feafenably, in the Nic
Time, '
J Betragtning, confid
in Confideration, in
(9) 0
Ibide, to bite into.
Ibidem, adv. (latin)
the famePlace, Thing ert
y
Abiſt, Marfhmallow,
Sblande, to intermix,
mingle, mingle or mig
ther,
Iblant, among, am
Iblant, (undertiden) st
fometimes, now
Iblant hinanden, pro
ously. confuſedly. —*
J Blinde, blindy, b
inconfiderately, hendi
unadvifedly, rafhly, (fl
Blinde) to believe im
ly, have an implicit P
(bifalde i Blinde to app
without examining.
Iboe, to inhabit, dwell, li
a Place.
Iboelſe, an Inhabiting, D
ling In a Place,
Jvrofte, (fom Grød i
to crumnble Bread inte
J Dag, to Day. (1 Dag
aes) this Morning. G
Middags) this Noon,
J Dagningen, "at Bred
aY.
Idel, (lutter) mere, pun
ly, all, purely, entin
Idelig, frequent, conti
perpe'ual,
Ideligen, —— e
nuady, perpetual Ye
J denne Morgen, this M
ing.
J denne Tid, by chis Tim
prcient, now,
SJ den Sted, inftead ef
on the contrary, in Bie
- J |”
Id ) 421 (
d, whilf, when, dur-
st Time, then, at that
De, amicably. friend-
a frientily Manner,
» Jovingly. (bilægge
ned —*28 to make
dly Compofition,
bette, at the moſt, at
hade, a leaſt.
vige, as for theReft,
igefte, at leaſt.
muse, in the fame, at
ne Time, .
vankundig.
ne Stund, Time, in
er of Death, in the laft
ie.
maal, fecretly, clan-
ly, inSecret, in hug-
zger. (føde i Dolgs⸗
to be delivered of a
clandeftinely, -
Daab) Action, Deed.
to imbibe, to ſoak
a 2 Soaking in,
— inftill, infuſe by
to drop in,
tal, by Heaps, by
Numbers, copiously.
3, a Dipping into,
to plunge or dip into,
dipt in. plunged in,
ke in Hafte, haftily,
og Saft, in a Husry,
tately, witch Precipi-
ds, in a Circle, in a
ina Row, one after
Ø in prvate, priviv
e i Cenrum med een)
ivy with one,
p, in the Tutning of .
in a Trice, in the
J cen Sølge, in a Succesfion,
fuccesfively, one after ano-
J
J
J
Jjange, to entangle, tocatch
0
Jfe ;
one another, to mortiſe, tø
(et within one another,
IAfel der, Jfældning, the,
ER
Twinkling ofan Eye; in"
Moment, Te
ther,
dence,
Sald, in Cafe, .
ne In.
eet Spring; a ong Lea .
fald, om en Linies) iInci
ide eller ifælde,to jeint into
Jointing into one another,
Mortiſing.
Fellowf hip.
leng, at Random,
lotketal, im Herds,
roops.
J Seællesſtab, in Common, in
Jfæfte, to faſten. make faft,
3 Sorbigaaende, by she by, i
» by the Way, going along.
J Sordumtid , ancienrly, in
Time paft, in former Times,
of old, in old Time,
Yefterday. +
former Time, of old,
viously.
purſuant ta.
coutre, drefs,
put en your Clorhez,
J
J Sorgaards, the Day before,
J forrige Tid, formerly, in
Sorligning med, in Com-
J pariſon of, In Regard to. (det
er fun lidet i Forligning med
det, jeg fylder eder) ic is
only a Trife to what I owe
ou,
J —— in Store, in Stock.
J Hrtroelisbed/ in Confi-
en
ce.
J Sorveien, beforehand, pre
JF Sølge, in Conføquence of,
Iføre, to clothe, attire, ac-
find Clothes
fer, (fig) to d reſ⸗ yonrfelf,
safe
0 ) 422 ( 20
Sførelfe, Clothing. Dresfing,
.… Putting on your —
Veftirure, i
. 3 Sørftninge:
ning, at
DZien clothed, dreſſed, atri-
bx | fremtiden, in Timeto come,
jence forward, for the Fu-
ture =
J fuldt Arbeide, in A&ion, at
Work.
FJ falde Løb, wich fall Speed,
wirhour Srop,
. J fnfor
ful
mp ik che Begin-
ig E
i Fabi) to put Wine in
-Caiks, to tan,
Sfyloning,a Filling, (paa da⸗
FANS — of Liquor.
Ifeidt, filled crammed,
J Gaar, Yefterday, (i Gaat
Morges) Yefterday-Morr-
” ing, (i Gaar Aftes) laſt
Night. Yefternighe,
Igamle Dage, of.Old, in old
Times, in former Times, in
the Days of Yore,
gaaet mednoget, much ufed
to, verfed in, (igaaet med
een) intimate wich one.
Fygetaade, to fall into, to in ·
cur, to be reduced to,
Jgien, again, on the other
Hand, (9 de danffe fam»
menfatte Ord bruget often
gien for igien, derfor maae
de ficefte Compolita deraf
foges paa gien 2c.) Ki
jenaffalde, (fra noget) to
Iøjenaffalne, Cfra Ain, ra
fin Konge) to fall back again
fram, to rebel agein.
Jgienafgane, toge again,
repafs, pais, crofs again,
(fra Summen) tob
ør dedudted again,
Sum,
Jgienafhandle, toer
on forme Matter,
Igienafisbe, (fom Yi
repals, return, (fo
der er høit) to red)
Igiena freiſe to go ba
repafs,
Igie nafſtaae, to refi;
up» furrender, mal
over again,
Jgtenbefomme, to g
recover, recuperat
tains — orr
ienberale, to 1
3 refand,
jenbl to renn
arme
Jgienbringe, to brir
å ry back again, to
gienbringelig, rv
= what my be refto:
fenbringelfe, a
Back, aReftoration
tion,
Jgtendøbe, to reba
giendobe.
Jgiendrive, to refure
disprove, oppofe,
Opinion. (Øriftlig)
Counter a Thing,
Jgiendrivelfe, Re
Refuting, Confui
Jgienfaae, togerags
ver, regain, retri
Jgienfinde, to find 4
Jgienfordre, to dema
redemand,
Igien ſornye, to ren
Jøienføde, (t Cheoli
regenerate, i
Igien fadelſe, Regen
Igien fsdes/ to be reg!
be born. again,
Igiengielde, to eg
recompence, retal
2
%g ) 423 (
e, to give again,
reftore, return.
en, given again,
ds returned,
tgisſsre, to reftore,
make Amends, make
ke good, give Satis-
again.
te, to fetch back, go
In»go and fetch again.
tning, the Fetching
de, (een) to call one
recall, (noget) to
mand, revoke, re-
reverfe or annul a
ordered, (hvad man
t) to recant, unſay,
neꝰs Words.
delig, revocable, re-
delſe, a Recalling,
- back, a Repeal,
rmand. (af hvad fom
) a Reocantation.
delſes Brev, Letters
gation.
der, recalled; repcal-
ster manded, unſay'd.
ide, to know again,
ze,
idelig, to be known
idt,
ged.
26, to redeem, ran-
cover a Thing fold,
»elig, redeemable.
ver , 2 Redeemer,
»ning, Redecming,
i» Recovering of a
fold.
me, to come back,
known again,
men, com: back,
.
mende, coming
eturning.,
Igiennemblsde,
Ig
Igienkomſt, a Coming back,
Return.
Igienkraæve, to demand back,
redemand.
Igienlsſe, J pienldfe, .
Igiennem, ou croſs.
(gaae igennem boven) to
pafs through, to crofs the
Wood.
Jgiennemæde, to gnaw or
eat through.
Igiennemblade, to thumb
over a Book, perufe it' per-
functorily, run it over,
Jgiennemblæfe, to blow
through.
to foak "
fteep or macerate,
Igiennembore, to pierce, per-
forate or bore through,
Jgiennembrætte, to break
through.
SYgiennembrænde , to burn
through.
Igiennembringe, to get, lead,
run or carry through.
Jgiennembrude, broken
through,
Igiennembryde, f. igiennem⸗
brække.
Igiennemdreven, driven
through, (durkdreven) cun-
ning», fly.
Agiennemdrive, to drive
through.
Igiennemdrukken, foaked,
fteeped.
Igiennemfare, to paſs, go or
—
march through, to traverſe.
Igiennemfart, a Through
Fare,
Igiennemflyde, to flow
through.
Igiennemflyve, to fly through.
Yaiennemfére, to condud,
lead or carry through.
Jgiennemgaae, f. giennem⸗
gaae.
e
Agien⸗
Ig ) 424 (39
Ygiennemgrave, to dig Igiennemſtgtig, tre
shreugh, .
diapha0us, pellnc
Ygiennembegle, to hstchel Jgiennemfigtigbedy"
uthoroughly. (een) to per-
rency, Diaphanot:
ftringe, criticize, inveigh Igiennemſtære, to
agåinft,
Jgiennambugge 1
cut throug
two or afunder,
te hew or SYgiennemffinne, |
through.
Igiennemkoge, to boil tho- Igiennemſtyde tcoc
roughly.
SYglennemfomme, to come,
pafs or get through. (fan
Kal have ondt ved af form me
i.) he will make hard Shift
to come through. '
" Jgiennemfrybe , to creep
through. ; '
iennemFrydfe, to eruife
ren croſs the Sea.
Igiennemlæſe, ta perufe,
"e read over or throvgh.
Igiennemlobe, to run or pafs
through, run over, (cen
Bog) to run øver a Book,
peruſe in Hafte, read over
in Hafte, to lick it,
Igiennemraadne, to rotten
or putrify entirely,
SYgiennemregne, (faafom Taf
1c.) to revile, count over
again, caftan Account again,
Jgiennemregne, (ſom Regn
gier ved Klæder) to ſoak
through,
Igiennemreiſe, to travel or go
tbrough, traverſe a Countr
Igienneuride/to ride through
traverfe øn Horfeback,
Igiennemrinde, to run or
How through,
Igiennemrive, fo tear Cr
rend thoroughly,
Istennemſalte, ta fale or
powder fufficiently, to feafon
therouvghly werh Sale.
Jsfenuemfauge, to ſaw |
through.
giennemſee, to løok through.
(igiennemlobe) to review,
gevife or examine a Rook.
through, (med en
pierce or transfix |
an Arrow, (en Bo
ne Blade) to infer:
with blank Sheets
upon. (eollationere
to chuckt.
Ygiennem(iaae eller I
sguller, to punch
"pierce through, (
igiennem Fienden)
your way through
mies, break thron
Ranks.(flåae fig igie
man fan) to live fr
to Mouth, make Shi
Have ondt ved af
igiennem) to take gr
to live, ro haven
the keep Life and S:
ther, (fte igiennem)
(Papiret flader igsen
Paper blots or tran
Ink, ſinks. (Papst
ikke igiennem) -che
bears Ink.
Igiennomſoge, to i
ferret in every
make a ftrift Enqu
Igiennemſtege, tor
rough.
Igiennemſtikke, te
transfix, transpierc!
Kaarde) torun on:
witha Sword. Cigie
ten af Orm) warn
Yaiennemftøde, ro et!
pufh through, (me
ie.) to pierge, to |
- a
Ig
tryüe, (Landet) to
bout, to run up
n the Cotintry.
trege
t, er afe, ſeratch
reife, to run up
29 te ramble about.
række, (st Land
,… travel, marc
to traverfe. (en
ennem en Syenaal)
hread into a Needle.
rænge, to pierce,
rengelig, penetra-
rængelighed, Pe-
E
y.
rængende, pier-
netrating, (roren⸗
ing, pathetic,
al.
andre, to wander,
bout, traverfe, go
lown, perambulere.
varme; to warm
hlye '
to fee again,
2, to ſend again,
tø repeat, tell or
e, to render, reſtore.
in, to indemnify.
flig, reſtorable.
ing; Reſtoring,
ig» Indemnifying,
e/
Me, (ſom Straaler,
to reflect, reverhe-
ꝛctilſlaae ſom
20.) to clap on a
to a Caſk.
to ſeek again,
a ſecond Time, .
, to retake take
ſume. (ophæve) ta
to crofs,
to fend again,
) 425 (39
revoke, retract, unſay. (fige
oftere) ro repear, cell over
again, (giore oftere) to reite-
”rate, redouble. chos fig
felv) to repeat, ta con.
Igientagelſe, a Retaking, Re»
fuming, (Ords) Repetition.
Korthed, Rccapitulation.
Ophorelſe) Revoking, Re
tradtation,
Igientagen, retaken, refum-
ed. (giort oftere) reiterated.
redoubled.
Igientilbinde, to bind or tie
again, faſten again.
Igientilvæenne, to accuſtom
one anew, ufe one anew to
ſomething.
Jgienvinde, to 7 win
again. (med Øverd) to
Conquer again,
Jgienvunden, regained, won
again, -
Yael, a Leech.
J Grund, to the Bottom, per-
fetly, exadly, fully. Hor;
faae en Videnſtab i Grun⸗
den) to underſtand a Science
to the Bottom. (sdelægge i
Grunden) to rafe to.the
Ground, to ruin totally.
(ban feer ærlig ud, men i
Grunden er han tredſt) he
feems to be heneft or hasan
Appearance of Sincerity,
but he is wily in che Main,
Igt eller Gigt, Gout, Rheu-
matiſm. (i Haanden) Chi-
ragra.
Ihaendehaver af en Vexel ꝛc.
che Bearer of a Draft etc,
Ybænge, to hang on, flick
tro a ching.
AzZemmelighed, in Secret, fer
crerly, in Private, privily,
J zenſeende, in Regard' og
Refped to, as for, as to.
J Zenſeende at, feeing that,
for as much, '
Ihiel⸗
Ih
Ihielſt yde, to ſhoot one to
Desth, kill him with a Gun.
Jbieljlage, to kill, May,
murder, put to Death. "
Jbielfiaægen., ” killed, Main,
murdered.
Ihielſteene, to ftone one to
Death.
Ihielſtikke, to ſtab, poniard
one, run him through with
a Sword.
Ibinanden, pellmell, confu-
ſedly, in Confuſion, mingle-
mangle.
J Sinderbold, in Store,
fubbdiarily.
J Zobetal, in Crowds, in
Numbæs,
SJ bøiefte Grad, in the higheſt
.… Degree, ſuperlatively.
Ibufommne, to remember, kee
in Memory, to call to Mind,
Ihukommelſe, Memory, Re-
men:brance, Commemora-
tion.
'Y hvad der end Font paa,
adv. happen, what will,
whatever happens, fall
Back. fall Edge.
SY hvad for, i hvadſomhelſt,
"— whatever, whatſoever.
SY bvis Mangel, for Want of
which, on the contrary.
I hvor, howfocver. (i gvor
vilde ve og monne være) how
favage fvever they may be.
J hvor det end gaaer, at all
Adventures, fali Back, fall
Edge. '
J brordan end, however, in
what Manner foever,
J hvorhen, whitherfoever.
J hvorledes, howſoever, in
what Manner focver.
J hvor lidt, how little ſoever.
J hvor meget, how much
ſoever.
) 426 (
Si
J bvorfombelg ,
ver, ' i
J bvorvel, althe?,
Ji! ho! why! -
19, an Habit;
Jidvant, habitoel.
Fil, Hafte, Hurry,
tion, Rapidity.
Jilfærdig, hatty.
too quick, (wife
rapid.
p
Jilfærdigen, haft
Harrys ſpeedily.
tely.
Jilfærdighed, Haſte
Hurry, Swiftnefs,
Jis, Ice. (glide pat
on Ice, (5
bresk the Ice, maå
the Buſineſs. (ſon
icy. (Floden dride
there ig a great C
floating in the Riv
Jisbane, a Way ov
Jisbierg, 2 Mount:
Jisbrod eller Brac
mail, (under 9:
Frott-nails on 2 H
Jisflage, a Flake o
Jisfrosfen, c
iced, turned into
Jisfroſe , to be fro⸗
turned into Ice,
Jisfugl, the King
Halcyon.
Jisgang, the Break
Ice In a River,
frozen up.
Disgraa, hoary.
Jishavet, the fro
the North Ocean,
Jiſinger, ſ. Iſinge
Jiskielder, an Iceh
pit, a dzep («
preſerve Ice in.
Jiskledt, (bedaekket
covered wich Ic2,
SE ) 427 (. SE
cold as Ice. (gien⸗
b) chilled, benum-
th Cold.
a piercing Cold,
r, an Icelander.
congealed, iced.
lceland.
, icelandifh.
to freeae, freeze
ig, the Breaking of
(under en Broe) a
3.
Jisſtoite, a Scate.
. Jisflag.
an Icecraft,
glazed Froſt.
an Iceſpur.
"P f. Fispal.
an Icicle.
e, (Hul, Aabning i
a Hole in the Ice.
ot. (aldeles ikke) not
by no Means.
ene, not only,
set end, nothing but.
smindre, ikke deſto⸗
e, nevertheleſs, not-
inding. .
ringefte, not the leaſt.
», not fo much as.
nu, not yet, not as
z, f. Jislsoning.
gang, not ſo much
Drd, not a Word,
er, nor.
ve, dis ipprove,
re fig fige, to be obfti-
wilful, unraly,
igt derfra, not far
thence,
agt fra, not far off.
get, not much,
re, no møre,
Ikke mindre, no lefs,
Ikke nogen, nobody, none
Ikke nogenfinde, never, net
at any fime,
Ikke opbøre, not no ceaſe.
Irke uden, not bur.
Ikke nu, only, but;
FElæde, dreſſed, apparelled
lad, clothed. P ”
Iklæde, to cloth, drefs, appa-
rel, (fig) ro put on youc
Clo hes, dreſs yourfelf.
Iklædning an Inveftment,
Dreſſing. Apparelling, Put-
ting on of your Clothes.
Ikomme, to put in,
JF Rraft af, by Virtue af
J Krigen, m War, at War,
during the War,
JLangdrag, at the long Run.
(træffe en Gag i Langdrag)
to proløng, protra&, hale
out» ſpin out an Affair, bring
it to the long Run,
J lang Tid, a long, great
While, a long Time,
J Lavefjærning , 2 Setting in
Order, a Dispoſing, Con-
trivance.
Ilaveſette, to put in Order,
place in Order, dispofe,
to rank,
Ild, Fire” (antænde, flutfe
(den) to kindle, ro put out
che Fire, (flaae Ild) to ſtrike
Fire, (Ilden ulmer under
Aſten) the Firelies lurkin
in the Af hes. —* . Paa
to make Fire. (fætte Ild paa
et Huus) to fer a Houfe on
Fire, to Fire it. — Hee⸗
de) Ardour. idftærbed)
Zeal, (Brede) Pasfion, Cho-
ler. (Fyrighed, Mod) Live-
linefs, Mettle, Courage. (et
brændt Barn ſtyer pr den) a
umt |
re
Il
burnt Child dread the Fire.
(give Ild) co fire. (give Sid
af Canoner) to fire Guns.
(under en beſtandig Ild fra
- Bienden fatte vi over Floden)
the Enemy galled ys with a
Contirmal Fire in crosſing
the River.
Ildbeſtandig, fixed. (Chym.
ert,
Ildbeſtandighed, Tixity or
Fixidity.
Ilidbombe, a red-hot Bomb.
ldbrev, GEBrandſted) ſ.
Brandbrev.
Ildbuk, Brandbuk (i en
Scorſteen) an Andiron.
ddunſt, an Ignis fatuus.
lde, ill, bad, not well, (ilde
anfeet) disregarded. (ilde bes
ffaffen) illconditianeds (ilde
opdraget) illeducated. (det
ftal bekomme eder ilde) you
will ſmart for ir, (tage ilde
Op) to take it ill, take amifs,
to reſent. (lugte ilde) ro ſtink.
(ſmage ilde) to have a bad
” Tafte. (handle ilde med) to
treat. ufe pne ill, abufe one.
(bore ilde) to be hard of
hearing, (komme ilde fra
noget) to come badly off.
lde eller føre, to make Fire,
Ilde anſtaae, to misbecome,
to feem improper, be unfit,
unſeemly, indecent,
Ilde anvende, to misemploy,
beftow ill,
Ildebrand, (Ildsvaade) Fire,
Conflagration.
Ildedannet, ill- made, ill-
contrived, illſhaped.
Ilde erhvervet, ill-acquired,
ul-gotten,
Ilde forſynet, ill- furnif hed,
ill- provided for,
Ilde forvaret, ill-kept or
preferved, ill- guarded,
) 428 (
Ji
ldegaae, ave en
J togo ill, * hobbl
(det gaaer ham il
go ill with him,
to his Shifts or 4
is in a Plan
Ildegiort, ill done.
ill-contrived, il!
Ildegiorende, doin,
mischicvous.
ldegrundet, an -
ldeindrettet, ille
dispofed, ill -coni
regulated.
IAldeklæed, poorl
ſhabby, fhabbil:
dreſſed in a palerj
Ildeklingende, ill -
Jarring.
Ildeladende unl
unſeemly, indece
Ildelugtende, ſtink
corrupted.
Ildelydende, ill -
diſſonant, disha
untunable.
Ildens 53ede, the He
Ilde opdragen, ill:
ill - mannered,
Ildeplaget, very n
bled, tedzed $
vexed, 66
Ilder, (Dyr) 2 Fe:
Ilderaadfort, ill-1
Ildeſtudet, ill-min
affected, malevol
Ildeſtikket, Cugi
qualiſied, unfir,
ldeſfikker, Cudai
d made, ill-Chaped, :
ved, i
Ildeſmagende, unri
illtaſted, displeaf
Taſte.
Ild-Eſſe, a Forge
Jidetalende, (ſom
for fig) unelosue
Ji) 4290 Bl
»e f. Er. (være Ildpotte, (bos Fyrverfere). a
”) to be a forry | Firepor…
loprøve, Ordeal by Fire.
p disfaridfied, diz- Jidpunkt (iyrgla$) the Fo=
I-content-d with, cus or Centre of 2 Burning»
we, indispoled, — glafs, ,
der, Jld-Ragera Rake for an Oven,
impropetly, un- FldsRegn, 2 Rain of Fire,
» prepøfterously,. Jidrød, fiery-red, in
iherkgted, fpoil= Jidrør, Fire-Arms, ſmall
led, misuſed. Guns,
to treat, ufa ill, Ildſtade, a Damage caufed
adle ill, misufe, ” by Fire
illfncceeded,mis- Jldftierm,
ſom et Skilderie) Jidfkuffe, irefhovel, -
d, depided, — — Jldføye, afraid of Fire, .
pe, looking ill, Jidelue, a Flame, -
bad Mien or Air. Fi0s:47Ø9, aDanger or Hazard
, to misinterpret, ” of being fired,
vertet, ill-infor= · Ild prudende, cafting | or
ifed, i throwing — forth — Fire,
» ill-acquirad, ill- — (Bierg) 2 Volcan.
3ihaal, 2 Firefteel, ,
Firefcreen,
Tire-celour, fiery- SFldftev, 2 Hearth.
Fr idſteds ⸗Skat, Foage.
Adbeſtandig. idſteen, Fireſtones.
Flood of Fire, loftørre, a Pillar of Fire,
(Bevægelfe) flam- Sitenale: 2 Flafh of Fire,
Ildſtridig, refra&ory to Fire.
i Flake of Fire, — Sføgtrudel, a Whirl- pool of
Spark. Fire,
a Hearth. Ildsudbrud, an Eruption of
Er, (der er Ildloe) ” Fire,
"ok: out, Ildevaade, Confagration,
a Fnotftove, Ildſvamp, (Knoſt) à Spunk.
f. Jlorang. Jldrang, Firetongs.
Pyrotechnys the Zidtsi, Syrtøi, 2 Tinderboxs
f Fireworks. Slovifre, a Firefan, "
fkilled in the
EP an le, to hafte, make Hefte, make
Fireworks, y Speed, (bort) to go tantivy
1 Fireball, away, halten yourDeparture.
sbers, hot Af hes, — — in. (med Zeeen
Bet) to haften or accelerate
a Mortarplece, — the Work. (der ileå med dis
a Chafing uth. — Beidet) the Work is presfings
i en Øforfeen) 2 or requires Hafte, (for mes
Chimney. get) io hurry. Zien ·
It
Ilende, adj. haſty. haftening,
being in a Hurry, rapid,
Ilende, adv. haſtily, in Hafte
or a Hurry, rapidly,
Iligemaade likewie 9
. the like Manner,
Jligge, to cohabit,, lie toge-
ther,
Iliggen, Cohabitation, Copu-
lation.
ling, 2 Shower.
Illnmination, Illumination,
SYlluminere, to illuminate. (et
Kobberſtykke) to colour.
Slluminering, Illuminating,
Illumination,
Ilter, Ilder.
Mangel af, for Want of,
in Default of,
Imedens, while, whilft, (mes
dené han var der) during
his Stay there, .
Ymellem, between, betwixt.
(iblant) among.
Imellemflette, to twift into
one another, to interewift
interplait.
Imellem hinanden, among,
amongft, amidft one ano-
ther, promiscuously,
Imellemkomme, to come bet-
wixt, intervene.
Imellemkomſt, a Coming bet-
ween, Interpoſition, Inter-
vention.
Amell emlægge, to put or lay
iømething between øer ad-
midft, in the midft. (fig i en
Sag) to interpofe, inter-
cede, mediate. '
Imellemligge, to lie between,
Imellemlobe, to run hetween
or betwixt.
JImellemfætte, to put, fer or
place between, to interpoſe.
Imellemſee, to fee or diſcover
a little, have but a Glimpfe
ft, .
) 430 (
In
Imellemſtiane
ween, Or ga
Imellemſtyde,
Skuddag ic.)
Imell emſt ydnu
tion.
Imellemſtikke,
er thruft ber
between , to
Imellemſtikke,
puc a thing I
Imellemſtunden
now and then
Jmellemvære,
or in the mi
J Mængde +. is
great Numbe
tudes,
Imenge, to in
intermix. (fi
meddle with,
Jmæns, |. im
Imidlertid, me
time, in the ]
mean Time,
(Tingen er
vil J dog ift
Thing is cer
won't believ:
Imitere, to i
endeavour,
Imatrikulere,
to enter one
Book.
Imatrikulerin
tion, Regiſte
of one's Nam
Jmmer, alway
nually, per;
Immerbraænde
- uit hable ,
ever burnin
quenched or
Jmmerfort, p
ces antly, e
Immermeer,
sm ) 431 ( Im
de, ever!afting,
petual, fempiter-
næal,
ide, adv, ever-
ternally, perpe-
ift, centrary to,
» towards. (til
Spite of, (giore
to crofs one, of-"
reſiſt him, (imod
trary to the Laws.
diametrically op-
zeimod, lige over
eto,over againſt.
) towards Even-
d hinanden, ſtri⸗
ry te, or oppoſite
er. (imod Øgen)
ift or Eaftward.
ten) to be againſt
Adverfary. (imod
againſt Nature,
>» Nature, (være
ten) to be kind
irds one, (reiſe
My to go out to
» go to meet him,
F to compare.
illie) againſt the
ainſt one's Will,
imod Himmelen)
eaven.
den, one againſt
contrary to one
ppoſite, to over
ifhore imod hin⸗
confront.
»ofed, fer againſt.
to oppoſe, fer
noget) to oppofe,
y to, ſet yourſelf
e againſt aDefign.
ine) to compare
14 (Stridighed)
» Hindrance, Ob-
ig againſt. (Sam⸗
) a Comprriſon.
Imodſige, (een) to gainfay,
contradict or oppofe, f| 8
againſt, ſpeak counter him,
to except, take Exceptions
againſt what he ſaid, to ob⸗
jet againft it, gainfay or
disavow it, (en Gag) to
contradid, oppoſe, gainfay
or disavowa Thing, to cr
out upon, impugn. (cen
to contradict, gainſay one,
(fig felv) to be contradi&
himfelf,
Imodſigelſe, Contradiction,
Oppoſition, Gainſaying.
Ohbjection, ſ. Modſi elle,
Jmodfigende; contradidting,
gainfaying, disavowing.
JImodftage, to refift, oppofe,
ftand out or make Head a-
gainft, to withſtand or hold
out againſt, to repugn. (8&rie
ftelfer) to ftand out againſt
Temptations, fom man
iktke imodſtaaer) irreſiſtible.
Imodſtaaende, refifting, re,
pugnant, withftanding.
Ymodftræbe, to refift, oppofe,
ftrive againit.
Ymodftvæbende, refifting, re-
pugnant.
Imodſtride, to fight agsinft,
to impugn, repugn, reſiſt.
Imodſtridende, repugnant,
Imod Strømmen, againft the
Stream,” againft the Tide,
Imodtage, to receive, actept
of, to cake, admit, enter-
tain.
dImodtagelſe , Reception, Ac-
ceptance. (Indhentaing,
ſom ved Indtoq) Entry»
Reception.
JF Morgen, to morrow.
JF Morges, this Morning.
J Møve, f. Er. (gade cen t
Mode) to ge to meet one,
(gaae
341 næ
KOR PL"øs
rå
U IHM
Cgaae Faren imobe) to &b-
viate the Danger. (fee i SM.)
to exped, look forward to.
(ſee med ſtor Længfel i M.)
to expect with great Long-
sing. (fee fin Befri?lſe i Mo⸗
de) to look forward to your
Deliverance,
JMorkningen, in the Duſk
of the Evening,
Implorere, ſ. bede indftæns
die
dig J
Importere, (indbringe) to
matter, yield,
Importeerlig, ſ. fordeelag⸗
ti
9.
J Nervarelſen, (af en Pers
» fon) in the Prefence of a
Perfon. (i Narvarelſen ber
omfring) in the Neighbour-
hood hereabours.
Inclination, (Tilboielighed)
Inclination, Propenſity,
Proneneſs.
Inclinere, (være tilbøielig
eller for noget) to incline
to, love, be prone to.
Incluſive, incluſively.
Incognito eller inkognito,
(ſom ubefiendt) incognito,
incog, unknown, " '
nd, in, to, into, (gade ind)
to go in. (gaae ind i Hnſet
to go into the Houſe. (dere
ind) in that Place, (Drive
et Som i Muren) to drive
a Nail into o , Wail.
Indaande, to fetch or draw
Indaand! ag, the Fetchin
reath.
or Drawing of Breath 4
Drawing in Air, '
Ind ad, inward, "inwards,
towards the inner Parts,
withinward,
Indæde⸗ to eat in or into,
to corrode, fret.
In 9 432 ( og
Jndædende, satin
roding.
Judædning, a Co:
ing into, Frett
—8 f. inde
nvaffe, to bur:
f hes,
Indaſtning, th
into Af hes, (i
cineration,
Indbare, to ben:
dbark, the ir
or Rind of a 7
Indbede, to invi
to an Entertain
Indbefatnuing,
fion, Comprizi
Indbefatte, to c
contain, include
compafs or take
Indbefattet, com]
tarned, included,
Indbefattet, adv.
Indbegreb, Co
Indbefatning.
Indbegreben, ſ.
Indbegribe, f. in
Indberetning, 2.
count, Relation
ment, Informat
gence.
Indberette, to re
inform, give Ac
telligence of,
acquaint One Wi
Indberettet, rer
vertiſed &c,
Indbilde, to make
induce him to I
Chimera?s into
ſham aThing up
to imagine, fanc
think, preſum
have an Opinio
yourfelf, (fig u
mire yourlelt, I
im ) 4338 (In
mneh on himfelf,
dene in the Opi-
felf, :
Fancy, Conceit,
a Perfuafion,
le (falſt) Preoc-
rejudice, (nar⸗
idniuger) Fanta-
otchet. (ugrun⸗
ras, Revery. Fan-
ig felv) Vanity.
loͤninger om fig
ame ofyourfelf,
ood Opinion of
raft / Imsgina-
imaginative or
: Faculty.
ceited, preſump-
meaftical,whim-
aceitedly, pre-
gined, fancied,
chimer ical.
bind in fome-
wrap or wrap
pin a Cloth &c.
: bind a Bodk.
(fom Bogers)
»f Books. (Ind⸗
nwrapping or
p of ſomething.
øn, theBookbin-
nfpire, fuggeft,
per, into one's
ſay, to prompt
Inſpiration,
ired, fuggefted,
Ore intd.
»end, bow im
arvate,
t ør bowed in-
rated.
k -
lig
Indbragt, brought in, intro
duced.
Indbrakke, to break in, into
or throughs to enter by
force. (en Det) to break or
Force open a Door. (i Fien⸗
densLand) to make anInroad
or Irruption into, invade
the Enemy's Country,
Indbrakke, (hos Strædere) to
turn in or down,
Indbrækning, a Breaking or
Forcing open, (fom Klæders
i Syening) the Turning in or
down of a Seam.
Indbrænde;to mark wicha het
Iron, to imprint with Burn-
ing.
Indbringe, to bring in, to in⸗
troduce. (Nytte) to render,
yield, (bibringe) to infi-
nuate,
Indbringelſe, Introdu&ion,
Indbringende, K fordelagtig)
lucrative, profitable,
Indbrud, a Breaking into. (
et Huus) a Burglary, Houſe-
breaking. (fiendtligt) an In-
road, Invaſion, hoftile Irrup-
tion, a Infeſting.
Indbrudt, broken open, (i
Talen) interrupted.
Indbryde, to break in or into,
to enter by Force, (indfalde
i Talen) to interrupt one, (i
Landet) tn invade, to make.
an Inroad into a Cotinttys
(bos een) to break into
one's Houſe. .
Indbrydelſe, ſ. Indbrud.
Indbuden, bid tos invited.
Indbutte, (ſom SomeSye⸗
ning) to turn in or down &
Sean,
Indbunkning, the Turning in
er down of a Sesam.
nede
SIYndbyde, to invite, bid to (an
Entertainment). (til Bryl⸗
. Fup) to bid ør invite to a
Wedding. ;
nobydelfe, Invitation.
ndbydelfes Drev, an invi-
, tatory Lecter or Letter of
Invitation,
Indbedelſes Skrift paa Aca⸗
demiet, a Programma.
Indbyder, an Inviter,
Indbygger, an Inhabitant, an
Abider, a Dweller in a Place,
a Citizen, (pag en De) a Is-
lander.
Indbyrdes, mutual, recipro-
cal, reſpective, interehangea-
ble. Gindbyrdes Egenfab)
Reciprecation. (Krig) inte-
ftine or civil War,
Indbyrdes, adv. mutually, re-
ciprocally, interehangeably.
Indcaſſere, to receive, colleå
Money, get it in, put it into
Cafh.
Incaſſerer, 2 Receiver, Col-
lector.
Indcaſſering, a Receiving,
Collecting of Money, Get-
ting in Caſh.
Inddele, to divide, divide into
Shares, to ſhare. (Arv) to
ſhare an Inheritance, to
ſhare itour, divide it into
Shares, (fine Timer) ce re-
ulate or ſettle you” Hours,
i Grader) to give the De-
grees.
Inddeeling, a Diviſion, Shar-
ing.
Inddeelt, divided, fhared,
divided inro Shares, regulat-
ed, ſettled.
Inddrage, (drage et Sted ind)
to take up a Lodging eat a-
Place, (i ſine Penge) to call
in, receive your Money, (i
) 434 (
In
eens Beſollt
one's Pay, lefl:
fiſqvere) te confi
ge Nytte af) to)
import,
Jnddragelie, (€
Confiſcation.
the Stopping o
the Retrenchin;
ing of it.
Inddreven, drive
Gield 16.) colle
ed, called in.
Inddreie, (i ho
wind, twine 01
one Ey
nddreien, Ind!
J Windiog, Twini
ing.
Inddrikke, co in
drink in, fup u
n abford ig
nddrijte fig, to
be fo bold to g
Inddrive, to driv
Skatter ꝛc.) to
ther, receive, c
Debts. (vær
Cattle home, (1
Syoved, indffsær)
cate, bear ſon
one's Head or B
et Gom) to d
into. (ſom i
refure, to nc
batfle-him, ftop
(ſom Pæle) to r:
in wirh a Ramr
Inddriving, the I
(Skatters) the
Gathering of Ta
Inddryppe, to inf
gently, to infnj
v. n. to drop it
Jnddyppe, f. idy
Inddypning, f.
Inde, wichin, (i
within and witl
inde med Betal
mr . fig inde) to
thin Doors.
s to ftay at Home, te
ithin Doors.
topoſſeſs, keep in
ins CO OGCUPyY, to en-
Be Posfesfion, f. Be
ude, posfesfing, oc»
» enjoying.
E, n Posfesfor. (af -
ng Gods) one that
' posfesfes another's
pe. Cindbefatte) te
comprehend, in-
somprige,
tp fe indbeſatte, (fora
detain, ftay, put a
to hold in, reftrain,
inhibit, prohibit, in-
hinder, (fortie) to
je Cen Sags Dom til
ng id) to ſuſpend.
med, aflade) to før-
efift from , to ceaſe.
3, Indeholdning,
Prohibition.
mode,
ending.
to lock, fhut one
:kup fomething (i.
ock or ſhut yourfelf
nclofe, +
, Cindbegnet Sted)
ſure.
næ, Indelukkelſe,
sg øer Shutting in,
ip.
ocked, ſhut in,
5 encloſed.
hin, (inden faa Dar
n few Days (1.Mors
are Morning,
, of this City or
elanging to this Ci-
Ddenbyhes) a Cicizen,
1m, a Burgeſs.
containing.
) 485'( Su
Indenfor, on che Inſide, with-
nn, . i
uden fre, from wichin.
ndenti, in the inner Parts, in
the Inſide.
Inden fore Tid, within a ſhort
Time,
Indenlandſt, native, born in
the Country, inland. Cindegs
lande Bare —ãæe—
modities (indenlan
rivil or inreftine War), (lee
denlandſt Rets 34348
Naturalizatiop. (en
landſt) a Native.
Indenſtiers, alang the Shøre,
Cfeile indenſti to cðaſt
along, to go along or keep
clofe to the Shore,
Indentil, on the Inſide, withe
in, in the inner Parts, inter-
nally, intrinfecally,
Inderlig, Cbeftig) fervent, ar⸗
dent. (fortrolig) incimate.
(om) tender. (oprigtig) hear
ty: (indvortes) interior, in»
ward, internal, intrinfecal,
Ci Gindet) mental; (£ætige
fe) ardent Longing or De
fire, (Bøn) a fervent Prayer,
. Ci.Gorg, Glæde) an inward,
ſeciei. private Grief, Joy.
Inderligen, —F Cpeftigen)
ardently. fervent
derly. (i Sindet) mentallyg
(indvortes) internally. (tier⸗
figen, oprigtigen) cordially.
heartily,
Inderſt, inmoft, innermofl,
moft inward. (fortroligt)
moſt intimate. (Hiertets ins
derſte Tanfer) che moſt ſe⸗
ore
ligen) intimately. Comt) cen
Thoughts ofthe Mind, (de
i. Kammer i Huſet) che re
moteſt Reom of the Honſe.
Inderſte, the innermoftorin” 7… ER
terior Pårt,
C(forborgenſtt
e 2 af
hu PIN
In
af Hiertet) the innermoſt Re-
ceſſes of the Heart,
Inderſte, (OQuusmand) an Un-
diertenant. Inmate,
Indeſtaae, (fom af Gield) to
remain, reſt. (ſvare for)
to warrant, be reſponſible or
anfwerable for or accounta-
bleto, tobe bound to make
good, to be Surety for,
ndetfe, to etch into.
Indetſning, the Etching in.
udeværende, inſtant, preſent,
current, |
Ynder, an Index or Table of
Contents.
diald, (ſom Forſtandens) a
Ser And ør Flafhof Wic, Flight
ofthe Brain, Spurts, Starts.
Cartigt) Clinch,. Quibble,
Pun, a pretty, merry Fancy
or Conceir, ——28 — a wit-
ty ingenious Conceit, a lucky
Hit. (ſelſomme, naragtige
Indfald) Freaks, Maggots,
Whims. Frolicks Crorchets,
ridicalous Fancy. (lyſtige 33
a merry Thought. (poetiſte
pᷣoetical Raprures,
Indfald, (i en andens Land) an
Irroad Irruption, Incurſion,
Invaſion.
Indfald, (ſom i en andens Ord
eller Zorebavende) an Inter-
ruptian, Irtervention,
Indfald, (Tildragelfc) an Ac-
cident,
Indfald, (ſom ordens, Hus
ſes 2c.)the Sinking or Falling
in of a Ground, the Falling
down of Houſes. "(et Huus,
Der truer med Indfald) ”
Houfe ready to fall,
Indfalde, (ſom Jord) to fink,
fal! in. uld Huſe) to fall or
tumble d. un. (1 Fiendens
Land) to invade, fall into,
infeft, make an Inroad into
) 436 (
In
the Enemy”s Cos
fe falder tidlige
Eafter happens
this Year. (det
tnd) it falls int
Itall in Mind wi
into my Mind, (
der mig ind)as i:
Mind or occurs
(det vil ikke falde
can not hiton ir,
think myfelf of
Ordene) to in
in his Discourfe,
. to encroach .c
upon one's Righ
it. (uforvarende)
come unlooked
Indfalden, (ſom
ſom Kind) ho
inene) ſunk.
(fem Huſe) tum
Indfaldende, (fo
ling down, f. ver
de. (indtreffen
unlooked to.
Indfalſe, to joine
ancther, to mo:
or fer in,
Jndfalsning, che
one thing into
Mortiſing.
Indfare, to ente
come into. (i
enter Or get ir
hour.
Indfart, an Ener
ing into. Cen |
the Mouth of a
bour. (i Bierg
ſcent.
Indfatning, a Fr
Border, an Fre!
tingin. (ſom en
th- S-tting of, i
Beazel or Colle
for the Ston⸗e. (
der, Fdge. d
the Mortifing,
the Bordering, I
t ) 437 (
ter ).a Door-or
om et Hau⸗
rder about a
om es Bloms
: Border about
order, edge,
npafs, (en X⸗
) to fet or en-
nus Stone in
lderie i Rams
Picture in a
lered, edged,
in.
indfelde, to
" into another,
F
Indfeldnin
>f one Thing,
a Mortiſing.
into or faften
a Notch in a
meet, appear.
| yoarfelf, to
repair to a
aftalte Sted)
he appointed
etten) to sp-
zourt, make
nce there,
rlace, intwine,
another.
erline, ånfert,
Hørning, f.
flytning.
w in, (lade i.
infere, put in-
(1 Havet fom
harge or dis-
nence, (have
een cder no⸗
e or have in-
me or ſome-
e
In
thing, (en tlobs Indiedel⸗
ſe i en anden) an Infdux, In-
fluxion. (i en Soe) the Dis-
charging or, Disemboguing
of one River into another,
Indſende flowing in,
ndfive, to take 'Refuge or
Sanctuary, to fly to a Per-
fon or Place for Shelter
JIndfiytning, the Removing
" into a Houſe.
Indflytte, to remove inte 3 -
Houſe, octcupy it. )
Indflyve, to fy into.
Indfolde, to fold in or sp,
Indfordre, to demand, em,
require. (Skatter) co ga-
ther, receive, levy Taxes.
(den udſtaaende Gield) to
call in Debes.
Indfordrer, a Demander, a
Dun, an Exader,
Indfordring, (Gields) the
Receiving, or Gathering or
Calling in of Debts. (Stats
" ters med Militaire) military -
Execution.
Indføde, adj. native, born in
any Conntry, indigennus,
(de indfødte Underſaatter)
the native Subjects.
Indfsd, f. a Native, one born
in'any Country, a Natural,
Indføde- Ret, the Prerogative
or Privileges of che native
Subjeds, (Indfods Rettens
Meddelelſe) Naturalization.
(J. Patent) the Charter of
Naturalization, i
Indfore, to introduce, bring
in, ufher in, authorize, aftd-
blifh, (nye Meeninger) to
broach new Opinions, (i. nue
Skikke) to innovate. make
Innovations, bring up new
Cuftem. (et Udtryk) to
bring in Ufe or make an
In
… Bxprefion current. (i en
- -$Bog) to enter into a Book.
— imellem) to inſert. (Bare)
to bring in or import Com-
modities, Or enter' them,
(fremmede Ord i et Sprog)
to naturalize a Word. (uge
Love) to make, propoſe,
eſtabliſh. confirm new Laws,
(een i Matrikulen) to im-
matriculate, (gen) to ufher
one in.
Indforelſe, Introduction.
Bringun or Ufhering, in
Eſtabliſhing. (uve Stikkes
Innovation. (i Matrikulen
— Ammatficulation.
Jndfører, an Introductor,
Uſher.
Indforſel, (af Bare) an Im-
portation of Commodities.
Thos een) an Attachmenr or
Diftrefs of one'sGaods. (gio-
fe Indførfel) to diftrain or
feizeupon one's Goods. (J.-
og Udforſel) Importation
and Exportation
Jntførfels-Suldmagt, a Writ
of Execution.
Indfort, introduced, brought
in, eſtabliſhed. (indffreven)
regiftered, f. indføre.
Sndføie, to join into one ano
ther, i
JIndføielfe, a Joining into one
another,
Indfrie, Tet Pant, Gibt) to
redeem, disengage, recover
a Pawn, Goods &c.
Indfrielig, redeemable, rever-
ble, recoverable,
Indfriening, Indfrielſe, 4
Redeeming. Disengaging, Re-
covery. Redemption.
Andfrier, 2 Redeemer.
Indfroſſen, frozen up, con-
erled, (ſom Skibe) ice
und.
) 438 (
at
Indfryſe, to fr
b
eal. (fom GI
ound.
Indfuul, malici
ceitful.
need M
ROCGARE, Co en
et Duus) to en
fig —* deſ
felf, to exami!
en Gag) to pi
fair. little blipt
to paſs. (fegn
ſhrink.
Indgaae, (fan
ent; agree
tø accord it.
to make a C:
gode Vilkaar
resfonable 1
an fan i.) 1
Indgaaen, en!
corded.
Indgaaende,
Contrakt) agt
Indgang, Ci
trance, Entr
Avenue, Ac
Land imellem
file, narrow ]
Prædifen) 2 :
Indgangs Sed
ner giver i Gl
erance-Ticket
dgangs » To!
Indgang: for i
modities,
Indgetogen, re
folitary, mo!
ndgetogendet
J Modeſty, bet
Indgierde, to
clofe,encomp
witch an Enc]
Jnodgierder, Ii
cloſed. Cind
Inoloſure.
mø
ning ; an Enclofure;
ten noget, indblæs
ifpire, ſuggeſt one a
prempt him to it,
2 upon ſomething.
ie in his Zar, (i. en
) to give in, deli-
lent, NL a Peri-
lægemiddel) to give,
hyfie, adminifter fe
Gud Har indgivet
sod has infpired it,
e, Infpiration, Sug»
» Prompting.
, infpired, fugre-
rompted
to ide, flink, lip,
creep into. i
B, to gnaw into,
sg to ingrave, [indse
teen) ta ingrave
te Ce porden) to hide
Earth,
en, engraved.
sing, an Engraving.
gverfer) F.xcavetion.
(i cens Rettigheder)
oachment, Uſurpa-
(gisre Indgreb i) to
h, or make an In-
sent upon.
fe, to bound, limir,
nds to. confine, ſtint.
ende ; bounding,
ning, Limitation,
, to encroaeh or en-
1pon, invade, nfarp,
ife, f. Indgreb.
) 439 (
, to take Root, ta
vetorate.
— grown inveterate,
to infufe, pour in,
infaſed, poured in,
ige, to hand athing,.
eliver it into one's
Indhage, to elafp, faften with
a Cla ' >
p. JE
Busan (her Ens, co
re
Inde
no
— Gompafé, park"
wich Ba!li i
Jndhegudtr hedged in, encle-
nd ing, anEnclefure, an
i ng Ge Parking about,
, Cen) to overtaxe,
* ferch A ør up. (fe
terretning). te gø and føtc
Word, en —* abdke, siskg
Enquiryafcer, in sur-
felf about, (hvad man bar
forſomt) to recovet, retrieve.
make up your Lafs, (Dom-
mernes —8 to receiva
"the Cognizahce —
(Vals⸗Stemmerne)to
gather or collect the Vereg
or Suffrages of an Ele&ion,
Indhentuiug, a Overtaking.
Fertching sp. AR
Judbielpe, to help one get
in ſomewhere.
Andhold, theContents, Tenor,
Purport, Senſe; Subftance
or Meaning. Eort) an
renere , —8
ndhold, inder) 1: Stop,
J Hinder, SBrtacle, - Oppok.
tion,
Jndbhold, (Begreb, Omfang)
Capacity, Content or Le
nefs of a Veſſel. (Jo
the Extent of 2 Greund, -
Indholde, f. indeb
Indholter, Ci Skibe
tocks of Ships.
Indhoſt, Harveft, Crop,
Indhoſte, to resp, harveft,
Crop, te inn your Fruits
gether er reaꝑ your Corn,
get in your Hharveſt.
. Jude
rer, firehed: ' J
e, to hedge in, en-
*
h Fat
In
Mdhaſtnins, Reaping. Har-
veft, Crop. Gathering or
Resping of Corn, Gettin
in of your Harveſt. (Hoet⸗
the Haymaking,
JIndbøftninge s Tid, Harveft-
Time.
Indbylling, a Wrepping vp,
Muffing up. ,
Jndbylle, to wrap up, in-
wrap. envelop,
Indjage, to drive or bear one
back or in again. (een Frygt)
to affright, intenidate, to put
one into Fear, make him af-
. frighced, ftrike with Fear,
ndianer, an Indian.
ndiaenf, indian, from the
Indies,
Indien, the Indieg,
Indigo, Indjzo,
Indirecte, indire£ly,
Indkald, Revocation,
Yndfalde, to call one in,
Cindbnde ) to Invite, bid one
to a Feaſt &c. (for Retten,
indåcvne) to cite or fum-
mon, (ophæve) to revoke,
abrogate, repeal,
Indkaldelſe, a Revacation,
(i. fov Retten) a Summons,
Citation,
Indkaldende, revoking.
Indkaldet, abrogated, repea-
led, (9096) Rviction. (ind-
ſtevnet) fummoned, cited,
Indkar ve, to indent, to notch,
Indkarvuing, an Indenting,
"— Notghing,
Indkaſſere, f. indeaſſere.
Indkaſte, to caft, liog or
throw into, -
Indkige, to peep ſomewhere
into, (fee fun lidet) to dis-
. cover little, have but.a
Glimpſo of,
) 440 (| Jo
Purchafe, Empt
gain, (giore eg g
to make a good
Indkisbe, to buy,
… to procnre for ]
purveigh, GG &
sy up Provifian
re, a Puri
ndfiøbning, (.—
Indkisre, to enter
Coach, drive int
Judflæde, to imbel.
(indflæde en lider
mcd imufte Ord
un 2 Da 1
Linen, —ã
extenuate.
Jnotlædning s ai
fhing, Adornin
Extenuation,
Indklavre, indkl
climb, clamber
Indklemme, to he
natrow, to ſque
Indklog, cunnin
fly, fubrle, ref
Judkeneben, narrc
ftrait, ſtraitened
conſtrained, 1
Conſtraint.
Indkneben, narro
lys raitly, ir
ampafs. (boe
to dwell cloſe.
Indknibe, to limir,
fer Bounds to, 1
firaicen, mak:
(Udgivter) to
abridge, to redu
abate your Expe
Indknibning, 21
Rettraining . Si
Muking ſtrait, an.
Retrenching, Le
Indkoge, indkoge
away, to leffen I
(iade indfoge) to
Liquor- AWQY 2 1
Boiling.
1
In
ie the Boiling
e Leffening.
to come in, enter,
ned en Klage, Ans
o addrefs, prefent
int, Petition to,
ſoget imod cen i
o put up a Prote-
zainſt one to the
2 pai
in Income, Reve-
ts, Comings in,
roſits. Perquifites,:
e Indkomſter) to
mities.
to demand, exact,
skatter) to colle,
2xes,
a Demanding of
Zxadting.
ſinuous.
(krompet ſammen)
ckled or wrinkled,
oolen Seuff. (ſom
oget) crept into
tt, (ſom Been)
rds,
'o creep into,
db.) to fhrink,
8 to fhrink,
or wrinkle, to
o he contracted in
Compafs,
ing, Shrinking ,
»… Wrinkling or
'» Contradtion,
ler one.in, permit
er. to permit him
admit him into &
ig i noget) to in-
rage ynurfelt in a
o iImbirk in it, to
termeddle wirh ic,
e or infnare vour-
(i en ficdfommelig
bed) to enlarge
fom Bid, Nem I
) 44 (In
upon. to launch out inte:
tedious Prolixity. (fig med
Eruentimmer) to have a Fa-
miliarity with a Woman, (i
en Fegtning) te join Barde,
(fig i XRateſtab) co marry,
contra& Marriage, Ci. fig i
Gamtafe) to enrer into a
Conver(ation.
ndindelfe, Admittance, Let-
ting in, (i en Gag) Enga-
ging., Intermeddling or
Meddling.
Indlagt, lard into o1 put into,
inclofed, (indføltet) pickled,
conferved, (hos Snedkere)
inlaid, checkered, (Arbei—⸗
de) inlaid Work. Marquetry.
Indlæg, (i en Ret)a Ples, Li-
bel, (Contra-Jndlæg) 2 Re
plication, (Gvar paa Con⸗
fra Indlæg) a Rejoinder.
Indlægge, to lay, put in, in=
clofe, (Viin ien Sielder) to
lay Wine in a Cellar. (i. gore
ſparſsdoeumenter : Retten) to
»refent or give in a Reply in
saw. (giore indlagt Arbeide)
to inlay, to make checkered
Work or, Marquetry. Asaa
eler Staal med Metal) co
damaf(quine, to inla y Iron or
Steel wich-Meral. (fig re)
to ger or acquire Honour. (fig
Gfam) to come off wich
Shame, (fin Kram) to take
in your Commodities, ta
f hut up yourShop (indfylte)
to canforve. (Garniſon i en
Stad) to garrifon a City.
(i, — to interpoſe.
(indſvobe) ro wrap up into
ſomething. (Klædet) to make
Clothes narrower, to ſtraiten
them. (fig hos cen) to rake
up Lodæng with ene, (i. et
godt Or for cen) ra pur in a
Word for one, li. noget &
et Brev) to incloſe J
Ind⸗
In
Jablegning, the Laying in.
Klæders ), the Makin
lothes narrower, (1 Retten)
Preſentment. (i Cræc) In»
Baying, Making ofcheckered
Work. (i en Kielder) che
» Laying into 2 Cellar,
Jndlægs- Oplæsning, (ſamt
andte Documenters) the
Exhibition of Writing.
Indlede cen, to introduce,
lead er bring in, .
Indledende, introdueing, in-
trodudory. -
Indleder, an Introducer.
Indledbning, Indledelſe, an
Introduction. (Indledning i
ale) a prefatory Discourſe.
Indlemme, to incorpotate, im-
body. with another, to join
or add to it, to infere, to re-
ceive or admit inte, to unite,
asfociare, (i et Selſtab) to
admit into a Socicty, Qi et
Rige) to incorporate. (i en
oa) to inſert.
Indlemmelſe, Indlemming,
an Incorporation, Union,
Aſſociation.
ndlenke, to inchain, clap up
inI-on. (fom Been) co joint.
Indlenkning, Inchaining,
Jointing.
Indlevere, to deliver, give up,
conſian, preſent. (en Une
ſogniug) to give in, deliver,
exhibit or preſent a Petition,
to put up a Suit.
Indliſte, (noget) to ſlip into.
fig) to flide, ink, flip,
eal or creep into,
Indlokke, to draw one in, al-
lare him, entice him or
wheedle him into a Place,
Indloodsning, the Piloting
of a Ship.
Indloodſe, to piletaShip, ſteer
it into theHarhour or bring it
into theHarbour from theSea.
) 442 (
Indlsb, (af en
Mouth of a Rive
Havn) che Mou
trance of an Harb
Reiſen) the Putti
Harbour by ehe !
Indlobe, to run ir
ind, ankomme)
come in, errive, at
Savn) to enrer in!
bour. (et Gted pm
to put into an Har
to take Provikons
Tidender) ro come.
pes fammen) to fh
le or wrinkle,. (
indloben) the Pitti
eders Bresb er mig
I have received yo
(mede, bendes) &
Indlobe, (oblobe) to
fetch one up.
Jndisbende, somin
tering, arriving
JIndliøbning, (ſom
tc.) the Shrinkin
ings &c. (pag &
Taking up at ø Li
Indlsbs⸗Sted, (pi
an Inn, a Retiri:
(for Skibe) an
Bay or Road fit to
Jndløfe, to redeem,
fetch out of Pawn
Indlsſelig, redeeme
verable,
Indløjfer, a Redeem
Indløsning, Redeer
demption, Recove
JIndløsninge» Ret, |
of Redemption,
Indlosningo⸗ Sta
Tilſtand, Solvab
Indloſt, redeemed, 1
ferched out of Pat
Indlukke, to lock o:
pen up. Gudheg
In
clofe, fence wirh an Enelo-
fure, (igiennem en Der) to
let one in through 2 Doar,
Indlyſe, (cen) to light ane in.
(noget) to give Light into,
Indmad, (af Sics, Jugle 1€.)
Garbage, Giblets of a Gooſe
&c. (af Raadyr) Umbles,
Sudmænge eller indmenge, to
intermingle, intermix. (een
i en Gag) to engage, intar-
or involve one in an Af-
ir, (fig D to engage or
intangle yaurfelf,in, to in-
termed ile with.
Yudbmængning, Intermingling
or Intermixing.
nomænsfel, an Ingredient,
udmure, to immure, inclofe
wichin a Wall,
Indmuret, immured, incloſed
wiht in a Wall,
Indn⸗de, to force one to
come in.
ndoknlering, Inoculotion.
nd og Udgangs Told, Cu-
ftom for imported and ex-
orted —R k
nd. og Udrægtsbog, ↄ Boo
J ot Accounts, a Cal hbook.
ndgfe, to pour into, infufe,
Fndpabre, to pack up, make
up into a Bundle, (fine Gas
ger) to pack up your Things.
(over Hals og Hoved) to pack
up your Tools, march with
Bag and Baggage. (ign Kuf⸗
fert) to cram into a "1 runk,
(Vare, fom laae ud til Fals)
to,take in your Stall - Com-
modities, ſhut up your
Shop. (i Kiſter) to pack up
in Chefts, (fig) to wrap or
muffe up yourſelf.
Indpakker, a Packer,
Indpakning, a Packing up.
Indpaknings⸗Lon, a Packer's-
Fee; Package,
—— , to inoeculate.
) 443 ( 3n
Indpas, Prejudice,Derriment,
Damage. (giore Indpas i en
andens Ret) to invade, en-
groach or intrench upon ano-
ther'”s Right. (fane Inddas
bos) to creep into one's Fa-
veur, to have great Intereſt
with one, (giøre cen Ind⸗
pas) to thwarc, co calt &
Block in one's Way i
Indpaſſe, (vaſſt ind i) te fie
one thing Into another, te
joint ingo one another,
Indpaſſere, to enter, go in,
Indpatte, (fom en Bildfarelfe
med fin Moders Meik) to
fuck in an Error with your
Mother's Milk, cu imbibe,
Jndplenfe, to inclofe or en-
compafs with Planks, ,
Indplankning, che Incloſing
wich Planks.
Indplante, to implant. ins
graft.
Indplantet, implanted. (vant
til) habitual.
——— — Implanting.
ndploie, (med en Plougho⸗
vel) to channel, chamfer,
Indpode, to graft, inoculate,
Indpodning, Ingrafting, In-
oculation.
Indprædike, to inculcate,
beat into ones Head, (over⸗
tale cen til at troe) to induce
one to believe, to fuggeft,
inſpire.
Indprakticere, (Vare) to
(muggle Goods, to run
them in,
Indpraæge, to imprint,
Indpræœgning, Imprinting,
Indprente, to inculcate, im-
print, fik in the Mind,
Indpreſſe, to prefs or cram a
Thing inte a Trunk.
Jndpropning, Grafting. In-
ation.
Ind⸗
(4
In
to raft, aff or
Jndprops inocslare. r"
are, to put into,
adputten, Indputning, a
Putting into, Inſertion.
Indqvartere, to quarter or
" billet Soldiers, to asfign
ehem their Quarcers by Way
of Billets.
Indapartering, the Quarter-
⸗
ing or Billeting of Soldiers.
Jndavarteringstrie, exempt,
. free from the Quartering
of Soldiers,
Sndqvarteringe-Sribed , Ex-
emption from the Quarter-
ing of Soldiers,
Jndqvarterings-Penge, Sub-
fittenee - Money,
Indramle, (inddrive Pale
med en Ramle) te ram in,
drive Stakes into the Ground
-» With & Rammer.
Indramling, the Ramming
in.
Indregne i med, to enter into
an Account, comprehend it
there in, add or inſert it there.
Indrende, to run in.
Indrente, (fafte af fig) te
yield Profit.
Indretning, aDispolition, Re-
gulation, Order, Ordering,
Managing, Contrivance; Plan,
Infticution, Eſtab!iſhment.
(et Huſetẽ) the Contrivance
or Order ota Houſe, Accom-
wmodation'of a Houſe.
Indrette, to order, regulate,
adjuft, accommodate, ma-
nage, ſettle, contrive, dis-
pole. (indrette efter) to ac-
commodate, propo (ion, fuit
to, frame, (quare. (indrets
te fig efter) co go by or fol-
low. (indrettø fine Gebær.
der) to compoſe or fal'hion
your Geſtures. (indrette fine
) 444 (
Timer) to dispoſe
Hours
Indrettet, regulared,
dispoſed, fereled
Indride, to ride into
on Horfeback, ton
Enerance on Hori
Indridelſe, an Ent
Norſeback.
Jadrinde, to flow or
to discharge, em;
burden, or dis
igfelf into,
Indringelſe, an Ur!
with Bells,
Indrsdde, (foſte Fu
take Root.
Indrsmme, to ev
" Place, yield it up» '
or UP. part witl
over, refign, grar
Indrsmming, a Co
a Grant, a Yrelding
Right, a Reſignati
Jnårére, to temper
mix one thing witch
(Eg) ro Beer Eggs
Indrullere, to inlift,
to the Lift, co lift
Indrullering, Inlifti
rolling, Entering
Litt,
Indrykke, (noget i Al
infert fomerhing int
papers. (med en År
march an Army,
Krøgt hær) te mar:
to %ke an Irrupti
Indrxkke, (noget, tr
ind) co pull, drav
pluck in.
Indrykning, Li Let
Entrance into che C
Indſaae, to fow in,
Jndiagening , the
into & Field,
Indſaale, (i en Skoe)
ner Sole,
bd
Sø
'e, to ſosp Linen. (inde
Gtiæget) . tg lacher
leard .
) 45 In
Cen Griftig Orden) Ordiaa⸗
.— Otdert..
ning, che Sosping of Judfærtø,to rdl
be - ⸗
ike, to put under Wa-
to fink or fabmerfe,
ange into.
e, to føle,
er or ſerſon.
er, a Salter.
et, ſalted, pickled or
ered with Sale,
Øe, to anoint or per-
pickle,
te, to garher, in,
2. (fat) co raife or
Taxes. (i Lade) to inn,
slev, a Gatherer, Col-
fer, gathered, eolleg-
ling, a Gathering,
ion.
ke, to gather, colled,
nto a Place, É
' eftablifhed, conſtitut-
tltedet for) ſubſtituted
saturlig) fer in by Art
bede)in aHled.tppoinetd
onſtiruted. (imeſſem)
roſed, interealated.
be Ci Gpil) the Stake
vø, a Lay or any Thing
ed, (Imdfatfens For⸗
ja) Paroli, (tage hele
tjen) to fweep che
away, i '
ning, Indfærtelfe, (i
tbede) an Inf 1 gen,
iture, — Inftalmene,
hfteffe) Tnſtitution,
ifhing. (i en andené
Subrogation, Subfti-
ss (i forrige Stand)
iblifhmene, Reftoring,
Indſeende,
Svperineendenee or p
conftirnte,
inftall ir 303 LÅ withen
ce. (1 De ele)-zo put
one in Poll' sfion oi. (i ælene
bomme, man bar mi te
reftore one to hisown. (i egg
andené S —2 to ſubſticute.
uT t
—⏑⏑⏑⏑⏑⏑——
63 fom bar været aflat, i
bedet igi reinfiste
igien) to
” one. to rekote him into his
” Office. i
en: Bio? to in-
.throne — då Bil hop. (i
forrige Gtend) to relløre,
reeftablifh, redintegrate, (f
en Eiendom, der er lort
dig) tugiveonen provifonat
Pofresfion in a Suit to one of
the Parties, till the Canſa be
determined, (i Spil) to
Putting into holy
Embede) tø-
ſtri⸗
pur in. (en Dommer) to ap·
point a Indge⸗d(til Ursisg)
to canftitute one your Har.
noget bod cen) to give a
hing into one!s Cuttody.
(Neglen i eens Anſigt) to
imprint the Neila nto oneꝰs
Facu (i Bængfel) to elap
one up inta Priſon, to im-
prifon him. v.
ndſange, to ſau into, -
ndlee, tm» look into. (fatte) .
to underftand a Master, lo
into it, view, examine or pe
netrate it, infpeå into
thing. . —
s Inſpection or
Care, (have Judfeende med
to have che Inſpection of,
44
Care of a Thing. ång
Indſegl, 2 Seal,
tegretion, (i et kan) JIndieile, Ci en Sava) to lail
tatings Reinftalling,
into ar enger. a Port.
X
In
Indſende;, (Efterretning) to
ſend one Word, give Notice
of. (Brev) to fend a Let-
ter, Cen Begiering) to ex-
hibie, deliver or prefent a
" Petitien,
Inſidder,
Inmate,
Inſidders Ceie, a Lodger's
Rent.
Indſige, to proteſt agsinft,
to contradid, geinfay.
Indſigelſe, Proteftation. Can-
tradiction, Gainſaying.
Indſigt, an Inſight. Skill in a
Matter, Penetration, Saga-
city, Perſpicacity. (ſom er
af en or Indſtät) f harp-
witted, penetrating, (f en
Gaard) 23 View into one's
Yard,
Indſigtofuld, fkilfal, know-
Ing.
Indſtaaren, cut out, carved
our. (med Tagger) jagged,
indented. '
Indſtkaffe, to get one in, pro-
cure him Admisſion.
Indſtalte, to inlerr, interca-
late,
Indſkaltende, intercalar.
Indſtaltning, Intercalation.
Indſkaære, to cut out or into.
(med Tagger) to jag, or
notch,
Indſtæœren, Indfæring, 1
Curting out, a Norching or
Jagging. a Incifion,
Indſticenke, to fill a Glafs,
ur Into it. '
Yefeærpe, to inculeve, to
imprefs by frequent Aumoni=
tians, best into one's Head,
Brains,
Indſtkiærpelſe, Indſtiæerping,
Inculcation. (i Chymien)
Concentration.
Indſtibe, to embark. get, put
ovn Shipboard. (ſom Ware)
to f hip or load Goods.
⸗
) 446 (
an Undertenant,
In
Judfibning, Embi
Embarking, Ship
Idee , to fend i
ndffrænke, to boun
confine, reſtrain,
Bounds or Limits c
Begierligheder) &«
fupprefs or keep ir
fires, (fig) to kee
Bounds; to pinch c
Jnofrænfning, a B
Limitation, Reftrié
trenching,. Modi
Moderation.
Indſktreven, entered
regiſtered, vritte
(i Rullen) inrolded
triculated.
Inſtrivt, Inſtripei
ſcription.
Indſtkrive, (i en Bog
down in a Book, toſ⸗
or note it there.
Matrifulen 20.) &
enrol, immatricula
to enter or lift you
be enrolled.
Indſkrivning, (i en
Entering, Poftirig 0
in a Book, Enroll
lifting, Immatricu
SIndfrue, to fcrew i
udſtrumpe, to f hrir
kle, cockle, he co
Indſtud, (Indſkaltn
tercalation. (1 He
ſtäb) Advance-Me
Paving in Hand;
Indſendt, put in, a
(ſom en Dag eller
tercalar, (indblæ⸗
red, ſuggeſted.
Indſtyde, (indblæfe
fpire, fuggelt, inful
ge iGandel) to adv
ney, pay in Hand.
Qunzn) to f hove Bi
the Oven. (Mure
noner) to batter do
with Cannon,
Sa 9 447 (In
bloked up. (i. iĩ med) in
nv melse, ro melt into.
tg, Inſpiration. Sug-
Cfor en Het eller
fm) an Exception
Jurisdidion.
to ftrike, beat into.
to break open the
et to drive a
De - induer) to
indews, (i Patker)
p. (Jælemed Raw⸗
ram in Pales.
Iſleæt.
hor Skraderne) the
ovn, '
sg, (ſom Dores) the
of Doors,
"to throw or fling |
to let one in, per-
Entrance. (tom⸗
to get in, get Ad-
18, a Shutting np,
in. (fra alle Kan⸗
irrounding, Envi-
Gi Bængfel) Impri-
en Stads af Fien⸗
lockade.
to lock or ſhut up,
in. (fra alle Gider)
n, ſurround, envi-
ompaſs, enclofe the
Cen Deel af en Fien⸗
ide imellem dobdelt
Lyde den paa begge
o double upon (ert
o block up a Ciry.
9) to enclofe, fend
our Cover, (med
) te fum up, tuake
tecapitulation of it.
ne Bønner) to re
one in your Pray-
tKloſter) co cloiſter
flutte i med) to in-
lxed, fhutu
mmed in, incloſed.
led, encompaſſed,
ndimigre fig, to infinuate
aurfelf by Flattery, creep
nto ane's Favoar, fcreWw
—— into it. le (me
ndimøre, to greafe, Cm
Pomade) to anoinet wirh Po-
matum.
Indſmurt, greafed, andinted.
(Ord) glavering Words,
Indfuige, to flip, fteal-in. get
in by Stealth. (ſig) to flide,
Qink, flip orcreep into. (fg
i eens Gunſt) to infinpate,
get or creep. wriggle inte
oneꝰs Favour.
Indſmigeiſe, an Innuation,
Creeping,: Getting in by
Stealth.
nofnigen De, inſinuating.
ndſnit, a Cutting. Carving.
Incifion,
Indſnitning, Scarification.
Indſmitte, to cut or carve
out, fo notch or jeg. (
… Gaarlægeg) to make an
ciſion. ”
Indſnittet, cut, carved out.
jagged.
Indſnore, to lace.
Indſove, to fall aſſeep. .
Indſsbe, to ſup up, (walne
wn.
—A ſ. indkogt.
ndipænde, (i Ramme) to
reten.
Indſpeærre, to hem ip leck or
pen up, enclofe, barricade.
(i en Stad) to block ap a
City.
ndſpærret, locked or pen u
ne blocke * il
Indſpæœerring, a Barricade.
Penning up, Blockade.
Indfprængt, ſpeckled. varig
” Ind⸗
ne
EJ
In. ) 448 (In
Jndfpringe, to leap, jump or
hop inte,
Jndiprøite, to fquirt, fyringe
int,
Jndførgiening, Indfpruds
ning, Syringing, Squirt-
ing.
ndftaae, f. indeſtaae.
ndftændig, inſtant. earneft,
eager, urvingspresfing. (Ves
gitring) Inftance,esger Suit,
Entreaty,
Jndftændigen, inftancly, ear ·
neftly, (bede indftændigen)
topråy inftancly, earneftly,
to intrear, befeech,
Indſtendighed, Entreatys
Solieitation, AImportunity,
Jndftampe, to ftamp, or bear
into, (Broeſtenene) ro ram
ye the —
ndftants eller Juſtauts, a
ane Suit or —
ending at Law, (noe J.
PSrerteraang) the Renewing
or Reviving ef a Lawſuit.
Cfra fore Indſtants) upon
the firſt Demzd or Point
in Controver:%.
Indſtænge to bar, pen, fhut
up barricade,
Sſtengning, a Barricado.
ſtangt /, pents ſhut up»
Indſtevne, to fummon, cite.
we nå Perfon to appear be⸗
fore the Juftice, (i, til em
hodiere Net) to appeal. (fom
an indftevnes til en boiere
an Appeal, chel
a Caufe before
Court, '
In dſtevnings · Act /
Deed.
Jndfiiele fig, to få
or enter by Steal
to import by S
fmuggle,
In dſtifte, to inftien
found, eftablifh,
In dſtiftelſe, Inſtitu
buſnment. Foun
pointing. Ctil gut
— —— (
ſtftelſens Ord) to
or ꝑronounce the
tal Words,
Indgige,to ſtep int·
alcend.
Indſtikke, to put ij
to infert, jointe
orden) to fet, f
Den i Øfeden) i
fheath your Sy
eens omme)
fomerhing in
Judftitning, an
In dſtille, Cint
ſet into.
leaveto, to
je for) to
vd (fig) te
to, be preli
for Retten
our Ap!
Ret) that which may be Øl
brought, before 4 higher.
Court, (under Faidemaatj
tø fubpoena, É:
Judftevnet, fammoneds
ted, 4
t )449 (| In
TFotcing into, Jndfye, to few up,
of a Door. ndfyet, fewn up.
eds pufhed or Inddite, — OR
ferve (indfyu jer
ped. (Grotte) — ——
Pi fow 9 meats,
wor Ind(lrning, Preferving.Cnn=
ab, wipe,door — ferving, Vleklinx uf Fruit
enge) to whip Indſynke, tofink or he plun ·
take zwsyMo- ¶ ged intø fomething,
Indtage, to take, ſoalaa. ne·
t or run inte,
n cupy, inske yourfelf Mafler
sw Goodsinto of, to take Pasfssliun af, rå
ke. (i et l⸗ conquer, "Lægetem) tu tske
adsin a Cei Phync, Ten Øtad) to take,
fe ind, fem carry å Town, gun 19, ft
Erable in ( — fandyrucorguer 2 fnwrny,
ro put Corn — (med ermenbe Hassb) 1
… taxe by 5rera, "fm
2 Fallsg ct esprirve, ne)
—1288
roꝛe
—R
——
ti 1m frise Jerne,
- år E3, "+ P30A fy
LE RS TT OSTE
mes Brig, 4
Fra vr fee
2225
"CC Nå Me
rige, 1
ig messe sf
Fe rer 120. ener
Fe er me mere —
— *
tuation, (fom Ciendoms)
the A& of rakin; isfion,
Judtagen, taken, feized, con-
quered, (af Glæde) ravifh-
ed with Joy. (forelfet) ena-
moured fmirren, (bedaaret)
infarusted, ſ. Verbet.
Indtagende, taking,engaging»
charming, bewirchingsallur-
ing, pleafane, delighrføl,
Indtagenhed, Charmingnefs,
ingaging Way.
Jndtale, v. (i Net) to claim,
demand, challenge, vindi-
cate.
Indtale, ſ. Ci Net) a Claim,
Demand, Challenge, Vinai.
cat ion.
Indtæget, fly, cunning, ſub ·
le, fharp. — -
Judtægt, the Receipt, (Inde
tægt og Udgivt) the Receipt
and Disburfemenr,
Judtil, until, ill co, unto,
a2$ far as, even to. —
Rom) as far as Rome, (indtil
Den Hoide) to that Hight.
Indtil ſaa længe, until,
Indtil videre, til further Or-
ders, J
indtinge, to comprehend or
3 include fomerhing. ins Bar-
gain or Agreement.
Judtog, Entry. (bolde fit
udtog) to make your En-
try.
ndtørres, to dry, dry ups
— by Being too —
ndtorring, the Drying up,
[ndtræde, to enter, to ftep
in, (igeiftlige Orden) to en-
ter into Order.
Juprrædelfe, an Entrance or
Éntering Commencing,
Jndtræffe, to happen, fall our,
come unexpeded, come to
pa's il
Indvendig, infernal, inward,
inner, interior,
38 ) 450 4 In
Indtraffelig cafa
tal, fortnitous,
Jnodtræffende, her
falling,
Jnotræfte, to ar
Juverætte, (gade
ter Into, encer !
Gtad) to enter :
Huus). to ent
[oufe,
Jndtræfning, an
Judtrænge, inder
ter by Force, (i
) to invade
Country, to ma
tion into it,
Klæder) to for
(fig i en Beftill
trude yonrfelfin
to invade it, vſdi
ind) to, throng
inte, .
Jndtrængelfe, an
Force, an Intra
fion, a Throngi
SJudtrængende, in
vading,
Jndtrænger, intri
ed,
Judtroffen, happ
ou, +
Indtryk In Impre
Sndtryf paa neg
impresfion upor
body, ro work
Indtrykke, to im;
care, (noget i ei
imprint tometh
Mind, hu
Indtvinge, to
down,
Jndvaaner, an E
Dweller in a Pl
Jndvæve, to int
Judvende, te o
Objegion age
In
ige, (Deel) the inner
ing, an Objedtian,
tion, Exception, Re-
zainfaying, Contra-
i Laaſe) the Wards
ck.
, to chenge, to buy
in Exchange for cur-
>ney, to gather them,
y of Exchange.
oconfecrate, hallow,
e, devote to God or
Uſe. (en Biſtop) to
ate a Bifhop. >
é, Confecration, Hal-
' Devoting to Godor
e.
se, conſecrating. hal-
conſecrated, hallow-
Cindſvobe) to wrap,
>. (cen i en Gag) to
:, engage or intangle
a Bufinefs. (fig) to
: or intangle yourſelf.
ver) to muffle up your-
fwaddle yourfelf, (i.
den) to tiviſt inte one
re (giøre ureedt) to
c, intricate or intan-
ft, wrapt or folded
forfaaelig) intricate,
vandel) involved, in-
i in,
ng, the Wrapping or
g up. (i en Gag) In-
g⸗ Implication, (For⸗
) Intricating. Per-
ze, (famtyffe) to con-
greeto, togrant, te
»f, give Asfent to.
'p to interlace, inter-
sing, an Interlacing,
savinge
) 45I (
In
Indviſe, to ſhow one in, di-
rect him into a Place, ſend
y bim into it, i
ndvittig, ingenious, ver
witty, fan of Wit. ' '
Indvolde, the Entrails, Bow-
els, Guts. Girbage. (tage
. ud) to pull out the Guts.
tage J. nd af en Fugl) to
draw aFowl, (tage J. ud af
en Fiſt) to gut a Fifh. .
Indvortes, inward, internal,
inner, intrinſic, intrinfical,
inteftine, (Krig) inteftine,
civil War, '
Indvortes, adv.indwardly, in-
ternally. intrinſecally.
Indvortes, (det) the Inward
or inward Part. (af Menne⸗
ſtet) the Heart of Man.
Infallibel, adj. infallible, that
cannot deceive or be decei-
ved, ſ. ufeilbarlig.
Infanterie, the Infantry, Foot-
Soldiers, Foot.
Inficere, ſ. beſmitte.
— ſ. Beſmittelſe.
nflammation, ſ. Beta
delſe.
Information, Information, ſ.
Underviisning.
Informator, a Preceptor, Tu-
tor or Maſter.
Informere, to teach, inſtruct.
Ingefer, Ginger. (vild) Ze-
doary. (Danſt) Wakerobin,
Cuckowpint,
Ingen, pron. indef, no, none,
notany, no one, (jeg har i.
Tiener) I have no Servanæ
(bar J ingen) have yow
none? (i. Mennefe) no
Man, never a one, not one
Soul, (i. af Partierne) nei-
ther of che Parties,
Jugen Gang, no Time,
— a Engineer,
ngentieurkonſt Enginery.
Ingenlunde, no atall, by no
Means, in no Wife,
fa W
*
RB:
n
EL]
-
genfindejnever, at no Time,
ugen flags Raade) in no
Manner S (ingen⸗
—*8 er ſas ortt) no
me dy whatfoever is fo
X 452 €
så
nftallerin
nſtigere —
— 2 — 2*
'ral Sene or Maetion
nere, to inſtruc
uftrument, on de
E nede, nowhere, in no Tool, Im
* et) nemt,
gredients, an Ingredient. 3 umental, —X
—* Maade, in ſome Man- Ci Sun) inftrumen
ner or Meaſure.
Jnqvirere, to inquire, meke ! Jnfttunientig, one, €
an Enquiry. tofeekorfearch Skill to play on Inf
after.or in. p an
nqvivering, an Enquiry, ment-maker,
… Sedrch.e Ferqnifrion,aQueft Inſtrux, an Inftradio
or Seeking after. velfe, ) Difcig
fi, a : Criminal, Jetegral Reguing,en i
mn Laquifion, Accdunt.
ien
— — the In ——e
. Sort of ecclefiaflical. Court
"among the —S and
Portuguefe, (dens Dom)
Auto-de-fe,
nſect, an Inſedct.
nfectædende, inſectivorous.
Inſectbalg, the Chryfalis or
Nympha aurelia.
Ynfectbønne, Infect-bean,
FYnfel, f. "Øe. ,
— CI RDE es) an enge:
ging Way.
Inſinnere, (cen to pre-
ſent, infinuate, (ſoge af ins
" finugre fig) to curry Favour
, withone, endeavour to infi-
nuate himfelf into ones Fa-
vour. (inſinuere fig hoͤs cen).
to inſinuate, wriggle or (crew
yourfelf into one's Favour.
Inſtription, en Inſcription.
Inſpection, Inſpection.
Inſpectsr, an Inſpector, an
Overſeer.
Inſtallere, ſ. indfætte.
SJntermets ,
Juzenrtori, £. Menin
Ynterefantjentertainis
fing, agreeable.
ntereſſe, Intereft, Rer
ntering, interim, me
Interlotutorii Dotz,
terlocution, Interlo
Interlotkutorium, an i
cutory.
Interme
Interlude(in aPley)t
the Ads,
Interregnum enInterr
Interreign, Time, v
" Throne is vacaat.
Intet, nothing, nougl
tet mindre) norhin
. (unger andet) nothir
intet andet end) i
bur. (for intet) for n
(due fil intet) to beg
nothing. (gøre til nᷣ
bringe f Thing to Nov
abrogate, mal
undo, deſtroy, defa«
kommer intet ud af
Comes tø nought, it
perpofe, nothing is
y that,
' *
In
evendt, vain, inutile,
firable, of no Ufe,
éfs, frivolous.
lags, no Kind what-
(meget fortroclig) in-
:» elofely acquainted.
'€, to tune,
'en, Intonation.
iction, an Introduc-
ictions: Penge, En-
money.
', (fom er bleven udyg⸗
tig) invalid, disabled,
ned, disabled by Sick-
”Hurts, (Invaliderne)
vali“s.
irium, an Inventory,
rgue of Moveables, a
* a broken or dead
Goods or Fffeds.
re, fi opfinde.
eus, (fom fan opfinde
tan ingenions, inven-
lan.
on, ſ. Opfindelſe.
ion, ſ. Indbedelſe.
te fe indbyde.
lsdighed, in Abun-
abundantly.
aars, f. i forgaars.
) pour in,
t, for the reft,
anha, (Purgeerrod
merikq) Ipecacuanha.
viiø, by the Weight.
in à Row, in Rows, (1
rar efter hinanden
iveiy.
to reckon or account
„to compriſe in an Ac-
tee, ta reprimand, re-
reprove, checi or
(for Retten) :o pro-
ttelfe, a Reprimand,
ke, Reprehenſion,
) 453 (
Ir
Check, Lecture. Cgive cen få
Iretteſoættelſe) to read one a
Ledure.
Iretteſetter, a Reprimander,
Admonitor.
I rette Tid, in due Time, or
Seaſon, preciſely.
Irgang, f. Irrgang.
Iri6, an Iris (a fort of Flower)
the Rainbow.
Jeisgront, iris-or rainbow
green,
and, Ireland,
rlandf, irifh. |
Irlænder, an Iriſhman.
Ironie, Irony.
Ironiſt, ironical.
Ironiſt, adv. ironically.
Irrational, irrational. (Li⸗
nice, ſom ikke maales med
ſamme Maal, ſom andre)
3335 —
rre, (gaae vild) to loſe your
Way. (fare viid) to err, be
out, bewrong, be out of the
Way or in the wrong Box,
mistake, lie or be under 2
" Mistake. (fra Gandbeden)
to deviate from Truth.
Irxeguleær, irregular, snoms-
1
ous.
Irren, Irrelſe, Error, Mis-
take, Fault.
Irrende, erroneous. falfe, fee
ducing. i
Irrgang, 2 Maze, Labyrinth,
Irrig, erronepus, + falle f.
vrang.
Irrigen, adv, erroneously , in
an erroneous Manner.
Irrlys, Ignis fatuus. |
Jerftierne, a Planet, wandering
Star,
Irrviſt, (til Skibs) Ignis
ſatuus.
Iſaac, Ifasc,
Iſabel, Iſabella Aſabella.
Iſa⸗
J4.) 456 (
Ja-Ord, a Word, As-
ſent. Conſent, Promife, Pa-
role. (faae Ja⸗Ord) to ob»
tain one's Conſent or Pro»
mife, (Ja, ſpotteviis) I war-
rant yon indeed,
Jabroder, a Complier, Flatte-
rer,
Jacob, James,
Jacobiner, a White-Frlar for
- Dominican,
acobiterne, the Jaeobites.
acobsſtav, Jacob's-Sraff,
acobsurt, Ragwort,
adder, Prittler Prattle. Tittle-
Tattle, Babbling, Prattling.
Jaddre, to prattle, tattle, bab-
ble, chatter.
Jaddren, Jaddring, Rabbling.
Tattling.
Jaddrer, a Pratiler, Tattler.
Babbler, a Blab, Gabbler,
Twittle, Twattle.
Næger, a Hunter, Huntsman,
Sportsman, Chafer, (Jæger
fil Heſt) a Pricker,
Sægeragtig, Hupismanlike.
fYægerdreng, a Hunter's Boy,
Jeegergarn, a Huntsman's-»
Net.
Jægerborn, a Hunting-Horn,
Jægerbuns, the Hunter's Lod-
ge or Shelter,
Jegerkniv, a Wood-knifc, a
Hunetsman's-Hanger,
Jeegerkonſt, the Art of Hun-
ting, Venery. Huntsman-
ſhip.
Jaſrmaeſis, ſ. jægerag⸗
Jægermefter, the Mafter of
the Hunt. .
Jaogerret, the Huntsman's-
Pees.
ægerfprog, eho H
Language or hi
Way ofcalling Th
belong to Huntin
Jægerfpyd, a Bos
Javelin,
Jægerraffe, a Hi
Pouch, Poke or £
Jægertsi, Imple:
Hunting, as Toil
page belonging t
Ja end, yeaalfo, €
and above,
Ja end ikke, nag eve:
Ja endog, nay alſo
Jage, to chafe, hu:
be hunti r Con
eller paa Doren) t
our a Doors, (en
to dislodge a Sta
fe) to courſe a Ha
drive away. (efte
after, to purfne,
Roo af Fieunden) t
retrieve, reſcue fra
my, (paa Flugt)
Flight. Ci Landglog
exile, benifh, Coy
Auktioner) to ou:
more, enhance the
en Kaarde i Livet
one through with
Jagen, Jagning,
Hunting, CSorfol
fuing,
Jagende, chafing ;
purfuing,
Jaget, chafed, hun
fulgt) purſued.
agerreſſe, kib
fmall ind,
Jagt, et Fartoi) 2
Jagt, (efter Vildt)
Hunting, —*
(CJagtſelſfab) a
Match.(giore J. pc
ta give chaſe ta
ægerrettighed, the Hound's- Jagtbar, wh
—* Set, | vas hunted, meg
N
Jt) 455 ( 0
hill, ftop, cram,
n Pieces. afunder,
Kiolen 'er i Styk⸗
at is worn out, is
„by Retail, ſepara-
y Piece by icfelf,
rn) to put into,
Conde) to pour
ra Tun. (i Ulyk⸗
ng one to Ruin,
along to Deſtruc-
wo.
1 Italian,
ali
put In a Cafk or
'"t Kruus) to draw
a Mug.
fign, to draw on.
æde, to tell or
ey in a Bag.
me, opportunely,
put Liquor in 2
»ugh a Tunnel.
the Putting of
ough a Tunnel,
Cafe of Xecesſity,
Put, at a Pinch,
zraad i en Naal)
hread into a Nee
ead a Needle,
im Band i noget)
abibe or drink in,
(fom Bands) 4
Drinking in, Im-
aked. (i en Sye⸗
into a Needle,
. broken, in Pie-
ke itu) to bresk
. (hugge, ffære
in Pieces,
re, chately, mo-
eſtly.
J Tusmorket, in the Duik of
the Evening, by Twilight.
Itylde, to put into a Barrel.
J Utide, unfeafonably, unti-
mely.
Ivare, to be in.
ver, Zeal, Fervour, Ferven-
cy. Affedion, Attachment,
Jver, (Koes) the Udder or
Dug of a Cow,
JFvævrkfætre, to execute, put in
aexecution, to perform, to .
bring about, bring to paſs.
Iverkſettelſe, Execucion, Per-
formance.
Ivoxen, rooted, inyeterate.
Jvre fig, to fy or fall out in-
to a Pasfion, to be angry,
be transported with Anger,
to take Fire,
Jvrig, zealous, ardent, vehe-
ment, fervent, hot, pasſio-
nate, choleric, apt ro be
angry, foon angry. (blive
ivrig) co take Fire,
Jvrigen, zealously, ardenely,
vehemently, pasſionately.
Jorighed, Ardour. Vehemen-
cy» Pasfion, Choler. Trans"
. port of Anger.
J, kaldet Jod.
J. yes, yen, sy. nay. (ja
det, ſom mere er) nay what
is more, yea and whsae is
more, (give fit Satil noget)
to asfent, give Asſent 0.
NJa⸗
34.) 456 (da
Jægerfprog, cho
Language or hi
Way ofcalling T|
belong to Hunti:
Jægerfpyd, . an Bos
Ye, Ja⸗Ord, a Word, As
ſent. Conſent, Promife, Pa-
role, (faae Ja⸗Ord) to ob»
tain one's Conſent or Pro-
mife, (Ja, ſpotteviis) I war-
rant yon indeed.
Jabroðer, a Complier, Flatte-
rer,
Jacob, Jams.
ſtcobiner, a Whice-Friar lor
" Dominican,
. acobiterne 2 the Jacobites,
acebeftav , Jacob's-Sraff.
Jacobeurt, Ragiwort,
Jadder, Prittle-Prattle. Tittle-
Tattle, Babbling.. Prattling.
Jaddre, to prattle, tattle, bab»
ble, chatter.
Jaddren, Jaddring, Rabbling.
Tattling.
Jaddrer/ a Prattler, Tattler.
Babbler, a Blab, Gabbler,
Twittle, Vwattle.
Jeger, a Hunter, Huntsman,
Spørtsman, Chafer, (Jæger
fil Heſt) a Pricker.
Sægeragtig; Huptsmanlike.
Jegerdreng, a Hunter's Boy,
Jægergarnty a Huncsman's+
et.
Jægerborn, a Hunting-Horn,
Jagerhuns, the Hunter's Lod-
ge or Shelter,
Jegerkniv, a Woad-knife, a
Huntsman's-Hanger,
Jeegerkonſt, the Art of Hun-
ting, Venery. Huntsman-
ſhip.
IAgpermaeſis, ſ. jægerag⸗
g.
Jegermeſter, the Maſter of
the Hunt.
Jagerret, the Huntsman's-
Fees.
Javelin,
ægerraffe, a H
J Pouch, Poke or
ægerrøi, LImple
Hunting, as Toil
page belonging
Ja end, yea alfo,
and above.
Ja end ikke, nor ev«
Sa endog, nay alſe
age, to c
J fe, hi
be hunti r coi
eler paa Doren)
our a Doors, (en
to dislodge a Sri
fe) to courſe a H
drive away, (eft
after, to purſue.
Rov af gienden) |
retrieve, reſcue fri
my, (paa Flugt)
Flight, Ci Landin:
exile, banifh, (0
Auktioner) to 01
more, enhance ch:
en Kaarde i Live
one through witl
Jagen, Jagning,
Hunting. (Forfol
ſuing.
Jagende, chaſing
purfuing,
Jaget, chafed, hui
fulgt) purſued.
Jagetreſſe, (Skil
ſmall Haufer,
Sagt, Get Fartoi)
Jagt, (efter Vildt
Hunting. SK
(Jagtfelfab) :
Match,(giore J. p
ta give chaſe ta
er hunted.
Jægerrertigbed, the Hound's- Jagtbar, what ma:
ces,
Uj
£
Je
ti Korsfeſtelſe, the
ng of Jeſus Chrift,
ti Legem og Blod i
sentet; Eucharift.
ſti Manddom, the
ature ofjefusChrift,
a Jeſuit.
Drden, the Society
Chriſt.
je ſuitical.
(us.
ach, Ecclehaftes, .
ꝛiant.
(glat, lige) even,
» level, plain,
db an open Field,
level Way. .
riſten, a Fellow
2.
1, Equinox. (ſom
il Jevbndogn) equi-
is, equinoxial. (Lis
ninoxial Line.
of equal or the
epth.
level, fmooth, make
fmoorh ,. lay flat,
ſ. Jevning.
levelled, ſmoothed
, fimple, plain, ho-
»wnright.
Smoothnefs, Even-
m er hos een) Plain-
laindealing, down-
oneſty.
Levelling, Smoom-
aying flac.
adj. frequent, ufual,
n, ordinary,
ze, (Ligemand) an
Match, Peer,
1, frequently, com-
s Strøg, Paralle-
Emulation,
) 459. (
Je
Jevnmaal, Symmetry.
Jevnſterk, of the fame or.
equal Serength.
Jevnſtor, of equal Greatneſs.
Jevnfirøgs, in a paralled
Line, . ,
Jevnt, levelly, ſmoothly.
Jo, yes, yea, (jo for, jo bes
dre) the foøner the better.
(jo viſt) yes indeed.
obs Taarer, (et Slagé
Mante) the Tears of Joh.
Johan, John, Jack. (lille
i Johnny.
Johanne, Jane or Joan.
Johannes Aabenbaring, the
Revelation of St. john.
Johannisbæer, Garden - Cur-
rants.
Johannisbrad, John's Bread.
Johannes Orm, the Glow-
worm.
Johannesſtræ, the Carob-
tree,
Johannes Urt, the Herb
Hypericon St, John's Wort
or Graſs.
Jo længere jo kierere, (Urt)
Honeyfuckle, Woodbine.
Jolle, a Vavl.
Jo meer og meer, ever more,
omfrue, a Virgin, Damſel,
J Maid, Maiden, Mifs. I. i
Dyrekredſen) Virgo. (Jom⸗
fene Peterſen) Mifs Peter-
on.
Jomfrue Bluefærdigbed, bu⸗
dicity, Modeſty, Chaſtity.
Jomfruedom, Virginity.
Maidenhead. (miſte) to be
detlowered. (tage) to de-
flower a Virgin, deprive
her of her Maidenhead.
Jomfruedoms Bergvelfe, 2
Deflowring of a Maid.
Jomfruelig, virginal, maiden-
ou Som: ]
ve
Jatfe til, to ru tumble,
ene ſully. foil, tarnifh,
Jaffe, fullied, foiled, rum-
pled » ruffled, draggle- tail-
und.
ter,
sg
nd RAN
38 £ — the La-
mentations of Jeremy.
* Jaſper.
8, Ye: certsinly, yes
lerely» ap, ay!
marry
I myGif.
37 gr che Role: of
——* Tron, (i —* Mars,
der paa Sanger)
Iron) Shackler, iore Jernet
blodt og f —236 to make
Iron hammerable, malleable.
(ſmidde Jern, medens det er
varmt) to make Hay, while
the Sun fhines,
Jern s Arbeide, Iron- Work,
Jernbaand, Iron- Bands or
Hoops. .
Yernbeflag, Iron - Work.
Sernblik, Ironplate. (fortins
net) a Tinplate.
Jernblomſter, Helmet-Flower,
Jetnbolt, an Iron - Bolt,
SJerubrev, .a Letter of Refpite
for a Debtor.
Jerudunden, bound about
witch Iron, iron-bound.
Sern. &rte, Iron- Ore,
Jernfarve, Iron- Colour.
Jerngil n, Fileduft, Fil-
ings 0 Iron, Ironduſt.
Jerngitter, 2 Grate, Iron-
lartice.
Jerngrube, Iron-mine,
* amin, in, Jeſſemin.
meOlie, Jasmin- Oil,
aemin⸗Vand, Jasmin- War
) 488
ænbaltig,
—e aF
where Iroa is.
ndler , k |: Desler fer
ren. Caftin
Le, a Ca
Foundery, a P lace. W
"Ton is caſt. .
eenjerd , ferruginous ka
ernklaͤmmer, kron-
erntræmmer; 8.
old Iron. nn ”
eruframpe, 8 Cramp
érnmalm, Iron - Ore, &
eramine, an Iron» Møk,
ernnedſlag, Iron-pr
erns Offer, Iron-OR
ern⸗Ovn, 2 Place, .:
Iron is melted.
Jernpig, an iron Po SR
—— en. sn —ã
Ktynd) Sheet-irons.
—
udel, *
Jernplet, a Spot of Bruå, -
Ironmould,
ernpræn, an Iron: punk, |
|
erne Redfrab, Iron - took, |
ern⸗Rekke, an —ã— —
ernſafran, Safron,åf
ernſlak, Iron- drofs,
ernimede, a Forge, ,
Serntøt an ren» Bar;
erntøt, Jerd Aedſtab, ires |
Too! 8.
Jern» Ure, Vervain. Holm
herb, Pigeon-grafs, Junod .
tear.
ernvare, Iron-ware.
nverk, Iron -mines,
Jernzinner, (Hammerkia)
. Iran» —
Jerpe (Zugl) 4 Francolia. é
" Snite,
Jertegn, a Prodigy, Miracle:
Wonder,
Jertegufuld, mfraculdus,
eruſalems⸗ Som
rer SE —e er»
Vagabond,
Jeſa
4
je )] 459. ( Je
orsfæſtelſe, the - Jevnmaal; Symmetry. .
of Jefus Chrift, defor yin of chs fame or.
egem og Blod i equal Serength. I
et, Euchariſt. —ã of qual Greatneſs.
ſanddom, the Jevnſtrsgs, in 8 paralled
e ofJeſus Chriſt. Line, J
ie. soci evne, BARA SD KA
29 the Socie o, yes, ve, (jo for, jo '
ift, 7 dre the” foøner the better,
itical, " (jo vil) yes indeed.
| Jobs Taarer, (et Slags
Eccleſiaſtes. Mante) the Tears of Job. 1:
t. Joban, John, Jack. (lille
t, lige) even, ) Johnny. - J
level, plain. Johanne, jane or Joun.
n epen Field, Jobannes Aabenbaring, the
el Way, . Revelation .of Sr, john.
me a Fellow- Jobanniebæœr, Garden -Cur-
rants, NERE
iduinox. (ſom Jehannisbrge, John's Bread.
lesndøgn) equi- Johannes⸗Orm, the Glow-
. worm,
quinoxial. (fis Johannestræ, the Carob-
xtal Line. tree, . te:
É equal or the Johannes Ure, the Herb
i, fmooth, make — HYksricon St. John”s Wort
— dat, Jo længere jo kierere, (Urt)
led, ſmoothed Honey face kle, Woodbine,
' : Jolle, aYawl
iple, plain, ho- Jo meer og meer, ever more,
ight. Jomfrue, a Virgin. Damfel,
»othnefs, Even- Maid, Maiden, Mils, I.i
"hos een) Plain- Dyrekredſen) Virgo. (Jom-
Jealing, down- frue Peterſen) Mifs Perer-
ty. 9 ſon. …
elling, Smoosh- + JomfrueDluefæsdigbed, Pn-
z far, dicity, Modefty, Cheſtity.
requent, uſual, Jomfruedon Virginity,
»rdinsry. Maidenhead, (mifte) to be
C£igemand) en detlowered. (tage) to de-
ch, Peer, flower a Virgin, deprive
equently, com- her of her Maidenhead.
. Jomfruedoms Bersvelſe, 8
trøg, PFaralle- Deflovring of a Maid.
J Jomfruelig, virginal, maiden-
ulation, "ly,
. ' Jom: 1
Jo
Jomfruehaart, Guldhaar,
(urt) Maidenhair.
Jomfruer, (ſmaae Blokke med
Huller i uden Skiver, Soe⸗
term). Dead Eycs,
Jomfruehonning,
haney,
Jomfruehund, a Lady”s- Pup-
Yomfruetlofter c
gt Convent
or Cloiſter for Ladics, aa
Virgin»
Nonnery.
Jomfrueknceegt, (VPigernes
Jens) a Smellfmock, a
Courter øf Ladies,
Jomfruekrænker, a Debau-
cher of Virgins.
Jomfruefrænfning, 2 De-
flowting.
Jon ret vofebep , virginal
Somfrue arie, the Virgin
Mary, Our Lady,
Jomfrue⸗Olie, Virgin- Oil,
Jomfrue-Dergamens, Virgin-
Parchment.
Jomfrue⸗Ran, a Rape,
Jomfrueſtand, the State of
smivuelgde, CBleeøfvge)
omtrueſyge⸗ eegſyge
the — —
Jomfrne⸗Undſeelighed, vir-
gin Modeſty.
Jomfrut⸗ Vor, Virgin-Wax,
Joniſt/, jonic,
Yerd, the Earth, (Grund)
Svih Ground, Land. (nylig
indtagen til Dyrkning) new
loved Ground, (fom bviler)
'a Fallowground, (leeragti
et
Potter?s- Earth, Clay,
Stokke Gord) a Plor.
zorbæble; Sowbread , Earth-
pun,
Jord⸗Art, Sail, Ground.
Jordartet, earthly, full of
Earth.
Jordbær, Strawberrics, (ftor)
Ching « Strawberrieg, Haut»
boys,
) 460 (dJo
Jordbærplante ,. fe Fort
rtrœe.
Jordbarſaft, a Jelly ofStraw-
berries, or a Sirup or Inice
of Strawherries.
Jordbæœrtræe, Arbute, Strau-
berry -tree, +
Jordbeeg, Bitumen.
Jordbeſtriver, a Geographer.
ordbefrivning, Geography,
ordbog ; a Terrier,
ordbrand, a fubrerranten
Fire,aBurning under
ordbund, So”, .
ord bunke, a Hillock or
Lump of L..ch. '
Jorddæmning eller Dam, &
Drke or Dam, 'a Bank,
Jorddeling, Jordens: |
maaliug, the Survey &
Surveying of Lands.
Jorddrot, a Proprietor, the
Lord of 2 Manor.
Jorddyrker, a Husband
a Tiller,
Jorddyrkning, Husbandry,
Tilling, Tillage, Agricab
ture, Culture,
Jorde, (begrave) to bur:
intomb, interr, inhume,
Jordefærd, a Burial, Funersb
Interring. Inhumation. (ſits
hører dertil) funeral
JordsÆgn, a Country, Region:
Tradt of Land, ,
Jordegods, Lands, Eftaten»
. Demeans, (frit 3.) Free
old,
Jordemoder, a Midwife.
Jordens⸗Axe, f. Jord: Art,
Jordens Grøde, the Prodadt
” or Fruits ot the Earth,
Jordens Kreds, the Sphere
of the Farth.
Yordenss Rige, the Earth,
the Univerfe, the World,
Jordet, buried, interred, in"
tombed,
Jorn
Jo
the Sinking of the
ie Weighing down
irgh. X
earthly Colour.
the level Ground
f che Earth.
a Lay of Earth,
ning; a fmall
errace.
an Iftmus or
contsaining Earth,
1 rifing Ground,
»Perikum, St.
Vort or Graſs.
a Cave, Den under
arthly, terreftrial,
» perifhable. (det
earthly Goods.
) worldly-minded,
minded.
v, a Vault under
eler Klump, 4
Lump of Earth.
DE, the terreftrial
», ſ. Jordklimp.
rarth- Cricket,
, the Sphere of the
p the terreftrial
Pitcoal.
ag Earth - ea,
er, a Geometrician.
ling, Gedmetry.
ingskonſt, the Art
rerry.
„Soil, Ground.
, Éarth - moſs.
Earth > nut.
, an Earth-worm,
r, Poratoes,
Field » Robbing.
) 461 (
Jo
Jordrig, rig paa Jord, full
of Earth,
Jordrag, (Urt) Fumitory.
Jordſaft, Mineral,
Jordſait, mineral Salt.
Jordſtielv, Earth-quake.
Jordfforpe +
the. Earth.
Jordſtyld, Land - tax. '
Jordflagen, full of earthy
Spots.
the Surface of
Jordſnegle, ⸗ Cockleſnait. ꝰ
Jordſtrag, a Climate, Region,
Zone.
Jordſvamp, a Muſhroom.
. Jordfvælg, a Pic.
Jordtræe, fosfil Wood,
Jordvedbende, (Urt) Ground-
Ivy or Alehoof.
Jordverter , Fruits of the
Earth, Vegetables, i
Journal, 2. Day-book, Diary,
Journal.
Journaliſt, 2 Journaliſt.
Sournal, Lærdom, a fuperfi-
cial Knowledge, '
Jo viſt, yes certainly, yes
indeed, verily.
Jode, a Jew.
Isde⸗Aager, (Joderente) ex⸗
orbitant, excesſive, unlawful
Uſury. J
Jsdedsmme, Judaiſm.
Jodegade, Jodekorteer, the
Jews-ward in a Town,
Isdekirſebæer, Wintercherries,
Nightf hade» berties ; Alke-
kengi.
IJ⸗sdeland, Judea.
DJedeliim, Afphaltos,
Jo⸗ deſtole, Synagogue.
Isdeſteen, 4 Sort of preciout
Stone,
Isdinde, 4 Jeweſs.
Jodiſt, jewiſh, judaic,
Jo⸗diſee, adve in the jewilh
Mannet.
Jokel.
Yu ) 620 Yi
Jøtel. ager febre dbælfet paa at Junketat pin
mee) a Rock, the Gentlemian +
—— covered with play the Truane, ,
ce
and Snow. JAupiter, Jupirer, Joves, En
tit George. upiters Drabantet ; the
1, eefris, Sabel Sarellires of Jupiter
” ferig, Jubilation, ure, the Lew, 1.
Sabel Aar, the Year of Jubi- — * juridical, latrfel,
lee
5 — the Feaft of Jubilee, g. —S —e ed
Jubilee. ody of Doors of Ls,
Tog —— 2 ubilate, a Mi- Jurisdiction, a Jurisdidier,
or, that has Juriſt, a Lawyér » —
ler in ae fifry Years, man, iGivilian,a Man ledued
ubilere, to jubilare, rejoice, in Law,
Jubileren, Jubilation⸗ Rejei- bs juſt, exacaly.
uſtere, to gange. ROVER
mg, Judea. the Contents of Ved,
npas: Kys, 8 treacherous Jnfterenrefter, e Greg: "
Kils, Meafurer of Vel:
Judas: "Øre, Ce Slage Sram⸗ Juftereftob, a Gange, —X
ews Ear,
Jul, Junl. Fu ering, Gauging.
i dater, Chriftmas- - Eve, Justine, Gun: bede Sy
lebuk, Hobgoblin, one itg) ta keep in
disguiſed with Horns, to Fuftirsbetient, a Peace. oem,
fcare Children, ae Bailiff,
Juledag, Chriftmafs- Day. Juftirsraad , 2 Counfeller ef
ulefage; 2 Chriftmafs-Cake, Juſtice.
nlefeeg) Chriftmafs. Play, Jusvocandi, an Advowfen, -
Yule» Games. Right to preſent to a Bar
Inlepſalme, Carol or Chriſt · fice, the Gife of a Benekct
mafs- fong. Right of Patronage,
” Innyaaned, the Month of. Inul, Chriſtmaſe.
tis, July. Juveel, 2 Jewel, e
—— the Month of EL a Cafe for Jewels
June. uveelhandel, Jeweller's
unius, June. Trade.
man. a] eweller,
1 like,
REE es FRE. sug enorme
Jote, Juttander.
Junterftab , brugs fun ad- Vievee gyder, vindtørre GIR)
verbialiter i følgende: (gaae ried H errings,e
Sl
**
Så. ) 463 € Ra
K.
a Cloak, NMantle.
a Mantlet. (vende
efter Veiret) to
ꝛe.
BVBobber.
pergisen) wanton,
ſportive, frolick»
sære taab) to wan-
ty the wancon, play
(geil) ſalacious.
is, leacherous, in⸗
et, luſtful, wanton.
C(Overgivenhed)
nefs, Pernlancy.Fro-
eneſe. (Geilbed) La-
meſa, Leachery, In-
ney, Luftfulnefs,
pet, talkative, lo-
a, verboſe, prat-
full of Talk.
idethed, Talkative-
oquacity, Prattling.
mn Fugl) a Jackdaw,
f. Roger
. Roger. ,
ole, Cale, Colewort.
Cabbage. (rød) red
ze. (gren Kaal)
Cole, or Cale,
curled Garden-Cole
CX. Hierter) Cole:
Aower, (Gavdi⸗K.)
ower. (Goe) Syacole-
ige, ↄ Kitchin- Gar-
an Olitory.
ped, Cabbage- head,
kB, Raallarve, Ca
lære
mte, Colewort-plant,
så, Cover Jorden )
p -cabbage (under
n) Turniprooted,
ge.
re, Colefprouts, Cole
» fprgnts.
. | of .
Raalſtilk, Kaalſtok, the Stalk
of Colewort»- Plant, the
Stump of Cabbage.
Kaar, Condition, State, Cir-
cumftance, (gode) good:
Circumſtances, Proſperity.
(dave gode) to be in good
Circumftances, to live in
Clover, (flette) Adverfity
badCircumftances, (komme |
flette Kaar) to be reduced
to Indigence, (være i flette
to Le in a Diſtreſo.
Choice» . Election, Optidn,
Baarde, 4 Sword, a
Rapier, (breed) a ewohanded
" Sword, (fort) a Glaive.
(Krigsvælen, Krig) milita=
Life, War, Arms,
gt) to follow the Trade of
a Soldier, (komme frem ved)
to get Reputation in Wer,
(træffe) to draw, unf heath
your Sword. (fiffe ind) to
put up or ſ heath yourSvord.
(afgiore en Strid ved Kaar⸗
den) to decide a Quarrel
by Dint of Sword. (ſpinge)
to fleurifh sa Sword. -
Kaardebalg eller Skeede, the
Sheath or Scabbard,
BRaardefæfte, the Handle or
Hil: of a Sword.
Baardeflade, the Flat of the
Swor
BRaardegebæng, Sword-bele,
Raardegreb, ſ. Baardefæfte.
Raͤardehefte, ſ. Kaardefeſte.
Kaardeklinge, the Blade of
a Sword.
Kaardeknap, the Pommel of
a Sword. .
Raardeſtede, ſ. Kaardebalg.
Kaardeſpids, the Point of e
Sword. ;
Raardeſtsd, 3 Thruft with
the Sword, :
KRaa⸗
É… Apiration ; a jewifh Tradi- Bæremaål
. øre ie to —
Zaare, f. vælge.
Tacro, ſ. Kors.
Raas; Courſe, Way. (ſatte
Kaaſen nord efter) to ſteer
your Courſe, to ply .to
the North, |
Rabale ; 2 Cabsl, Plot, Con-
— Cabaliſt.
Kabaliſtiſt, énbalific.
Kabel, Kabeltong, a Cable,
. frest Rope. (er telflagen)
Cable is wel lsid,
Kabelgarn, Ropeyarn.
Kabelſjan, Chevin.
Rabig; ( Elveſdine) a Ses
hog.
Babe Cal Skibs) the Coek-
Roo
Rn,
, Kadaver, 4 Corpfes cireeſc,
deed
Body.
Kadet, a Cadet, 4 young
Gentleman, trained up in
a military School, (Soeka⸗
det) 2 Midfhipman, naval
Cadet,
Kareiatadenie, a military
School, naval Academy,
avle, Calamin or Cadmids
Brafsorg.
Kæmme, to comb,
Kæmner, the Chamberlain
of, the City; ”a Receiver of
… the Revenues of the City
kæmpe, (Jette) a Giant, lat
K.) gigantic,
— eller kæmpes, vi tø
Combåte s fights" wreftle;
conllid,
A smuvefrig , Wat sgainft the
Giants.
ÅR næs ntie, gir
— fig, gigantie, gi
Kampen, Combatine; Fight ·
* ing. (GSryden) Wreftlings
æfktøet; a Champion, Com:
batånts —A Begter:
lege) an Wrelitler. .
) .464 (
Kagen, a Scaffo
U
SS.
Bæmpeflægt; the Race ef påjg
Læmpeføerelie 4 *
Ræmpivife, 2 hiroie
Song, 'Importing rkeyks
Chievemeneg,
KRa —S a ne
alf , Ragkib, 2 —
ae ag ske. —
Ra er, a Pa
kk ld * * |
wnere Felons are
. (fryges til x sige
whipped at the År
Kagl, Cacklin ng, Cry ry of fkat
Kagle, to-cackle, cry like
ens
Kaglen, f. Kagl.
Kagſtrsgen, wh or lafie
ak 51 —
Ragfiryge , co to whip, lefh
e Carts Arſe.
KR rygning, Whi
agt — — blege
333 a Cabin "|
Kahytoͤreng, å Cabinbop.
RKahytkammer, a little Cabis
Kale) a Jackdaw.
KRakao/ Cocoa.
Kataonød, Cocoanut, f Ca
mk ataetræt, Cocoatted,
Batelat, Chyvende Jalch J
Coc kroach J
Rakelovn, a Stove.
Kakke, to f hite, '
Kal, (Osærntal) a Cogwhetl
— Calcedon,
Kaleinere, to ealtine.
Raleinerins⸗ vlena sn
Ka
cation, Calling,
Office, (Dueligs
t) Ability. (Præ-
Jenefice, Living.
arſel) Summons.
ill, give a Call,
inaze. (£ frem,
give one a Call,
(i Rette) to call
one (paaq)to call,
(fammen) to call
nvoke. (fine Ord
recant. unſay, re-
age) co call back,
home. (tilbage,
repeal, revoke,
ake void, (f. til
nominate to an
Vidne) to call to
om Hielp) to call
Cry out for Help,
to call by Name.
o call afide, off or
to call forth. (ud
> challenge one ro
mme, ſom man
to come in the
ne, (falde fig) :o
Name, tobecal-
ed, nominsted,
fel, a Warning,
Ife, Reſignation,
up of a Benefice.
vel re; a Collation,
Conferring of a
a Deed of Gife, a
ant of a Benefice,
a Tipſtaff. 2 Sum-
vs vocandi) Ad-
ght af Patrõonage.
altimaneo.
Calendar.
Zalafh, (Fruens
Hood. (til en
oof.
) 465 (
Ka
Kalfatre, to taulk a Ship, bear
in Okum between eve
Plank and. pay the Seams
witch Pitch and Tar.
Kalfatrer, a Caulker.
Ralfacring, the Caalking ofa
» NYD,
Kaliber, (Art, Beſtaffenheh)
Sort, Kind, Stamp, Merit,
Worth (Størrelje) Size,
Bignefs, Bulk (af en Canon)
. theBore ef a Gun. (af eñ
Kugel) che Size of a Buller,
Rall, (Beger) Cup, Chilice,
the Communion-Cup.
Kalk, Lime. (tilberebet) Mor-
tar. (ulædffet) quick Lime.
anset) flaked Lime. (Jaae
alf) to bear er plafh Mor
tar w
Kalkagtig, kalkartig, Umy.
Kalkbæœnk, a Frame to beat
"Mortar in.
Ralfbrændelig, whae may be
calcinated, 00 DD Mr
Ralfbrænder, a Limemaker.
"Ralkdift, (vaa Alteret) the
Paten of the Chalice,
Ralfdug, a Veil,
Kalkgrube, a Lime-pit,
Kalke, to plaiſter, parget, de
over with Plaiſter.
Ralkekoſt, 1. Mafon's Brufh.
Kalkens ep Brsdets Velſig⸗
nelfe, (for Alteret) Eleva-
tung I
Kalker, a Pargetex, P aiſtergt.
Raifejord, Lime-earth.
Kalkkolle,a Plaiſterera Bruce
er. KK:
Kalklaag, (. Kalkdiſt.
Kalkning, Pargetting. Plaiſt-
erne
Ralfovn, Lime-Kiln, .
Kalkſlaae, to bear or. plaſh
Mortar, mix the Lime and
Sand together, "lent te
Ralftflager;aPlafher ofMorter,
g Kalt:
Ka 9 466 ( Ka
Balet ſpat, Lime-Spat.
Zalkſeen, Lime Stone.
Balbtrugs a Mafon's Hod or
Balls, Håir ør Wool peeld
ff by Mortar,
Kaltun, a Turkey-cock or
Hen,
Ralfunssåane, a Turk'
cnck. (Oøne) 2 Turkey-hen,
Kalkunsbandier, one, that
breeds or fils Turkey,
Ralkvand, Lime-warer, (at
die med) Whiting, White
Belun, Tripe. Garbager Guts.
allunsmand, a Tripe-man,
Balnnsfone, a ————
Taunnemarket, a Tripe-mar-
et,
Balmut, Calmuck.
almus, ſ. Calmus.
BRalot, a Calotte. leacher Cap.
Belpttag, (1 Bygningsfons
ften) 2 Dome.
Kalt, (Det toite og følte af
Er) the Fulp, che Pirh of
CA
Kalv, 2 Calf, Geggey
Suckin; F… Cføbdet)
fayed Calf. Cloe med en
andens Sal) to plough with
another Man's Heifer, (i
» Bike-Baad) the Putfe or
ser Bag int Fif hing-net,
Kalve,.tu calf, bring forth
Calves,
Rawedando, the Beeftings or
firix Milk of-a Cow, +
Balvefterding, a Quarter of
Ven!
Ralvefiød, Veal.
Balveffind, Calf-fkin, (binde
Bager ind i Lalvefind) to
bini Rooks in Calves,
Ralvefteg, rnafted Veal,
Kdlvebrøs, the fwept Bread
Af Ven, (Broſtfriinmel i en
Halstrave eler
ferorte) Chitrerlin
Bam, a Comb, (tæt;
comb,
ziing-comb, (pa
Creft. ne i Danet
Cemb.
Kam) —
ders )aWeaver?s La
mg 7— of e
amduft, (paa '
Creft,
Ramel, · Game.
Zamelblomſter,
Ra meeldriver 9 *
Røméelgeeb, Guam
Kamcelhaar, Mohs
Bameelparder, a Ca
Zame leon, Cameles
Zamelot, Camlet,.
Bamerat, Compani
rade, Fellows
Mate,
Bamet atſt ab, Frate
K hosd Felton
Bamfoderal; Comb
Benformig, form
Comb.
Bawilleblomfter ,. €
Ramin. a Chimney.
Bamingitrer, a Feg
Kan vade, a Ba
Ramifol, ”g Veſt.
Kammager; 2 Con
Rammer, as Chambe
Apartment, (DM
ayGarret… Cir en £
Comedie! mn, Æ
doſt huu) 2, Box,
the Exchequwery
Kammerhetienter,
af che Exehequer,
Kammerglvidenfe!
Science: pelaring 1
Revennes,
Kammerbud, a Me
the Exchequers
—— the Court
dame, & Lady ef the
mbet.
bug, Cambrick.
) 467, (
Ka
Kampeſteen, Rock- Stoned,
brown FreeStones. Peb-
és,
Kampfer, Camphire, (træ)
Camphire-tree.
53 a. Chamberlain of Ramfliel, Periwinkle.
forvalter, che Super-
int ef.the Exchequer
enues,
berre, Chamberlain
Ringꝰs, Ped-Chamher.
zom , 8: Maid of
* a Lady of the Bed”
jnrleber, a Gentlemen
Bedehamber.
lætet, Groom of the .
— of the Bed-
er.
pige, 1 Waiting-Wo-
potte,2 Chamber-pot.
raad, as Counfellor of
chequer.
ret; the Court of the
mer.
fager, Affairs belong-
the Treaſure or Reve-
FE the Exchequer,
ſegl, the Sezl of the
juer,
tiener,
re.
ne, ſ. Seldtog.
Fight Combar, Con-
Wreftling, (med Næs
ſticuff.
lads, a Field af Batele,
ing-Place, Fighting»
Ciſts.
be ſ. campere.
ag; (Campement) f.
en
err æe/,
ood.
Valet-de-
Cawpechio,
rum
Ramftene; petrified Periwin-
es.
Kan, f. kume.
Kanaille, f. Canaille.
Ranal, £. Canal) !
Kanaper, a Couchbed, Settes,
-Kanariefrøe, rs
anartefugl, a Csn
Ranariefngle ekke, Tad,
of Bræd 'o Canarybirds,
—— Qa
fweet, lafeious Wine," re
Kanarieſukker, Cans
3 am — moft refined
anafter, ane ae,
Canafter, Spanif Rebecca:
Kancellie, ſ. Cancellie,
Kande, (af Tin eller Sølv) 2
Tankard. (af Trœe) ⸗ —8
Cet Maal paa fo
DPoctle.
Kandebsrſte, 4 —
Kandelſukker eller kanderet
Sutker, Sugar-Candy.
Kandeftøber, a Pewterer. (po⸗
litik Kandeſtober) a bluea
pron Statesman.
Bande øberie, the Pewrerer'g
—8 the Muzéle. Snont,
"Crane of a Cann or Tank-
eoue by Poetles.
end at, —* Candidat.
Randſtee, ka nffee, may
kerhaps. p $, Læbe venenre, pos
bly. Co han kanffee
mer) if he chances or hap-
pens to come,
Bane: GBaad) a Whærp» a
ane, aetjere i) Sledge. —
) to go, dr
ik re
Ka
Kaneel, Cinnamon. (Hvid) the
Arabic Coſtus.
RKaneelbark, Cinnamon-bark.
Kaneelfarve, cinnamon Co-
lour.
Kaneeltræ, Cinnamon-tree,
LignumCinnamoni orCario-
phyllarium.
Kanecelvdr, Cinnamon-Wax.
Kanefas, Canvas, (flint K.
til Klæder) Dimity.
Kanefiørjel, che Riding in a
Sledge.
Kanin, a Coney, Rabbit. (£.s
Bierg) a Warren. (Garn)
a Purfener. (Hauge) War-
ren (Sullet)Burrows. (Bogs
ter) a Warrener,
Kanon, ſ. Canon 2c. par
Can. .
Kanonkielder, a Cafemace,
Rantopee. 2 Sertee,
Kanſtee, may be, perhaps,
pers'iventure,
Kant, a Border, Edge, Rim,
Brim Mergin, Extremity.
(ſleben paa Glas)T acer. (paa
Klæder, Edging. (Hierne)
Corner, Angle, (hvorpaa en
velving hvilec) an Impoſt.
paa Toi) Lift or. Selvage.
fra alle Kanter) from all
Sides, (Soekant) Coaſt,
Rantate, ſ. Cantate.
Kante, (fætte Kanter paa) to
border, lace, to bind or edge
with. i
Kantet, (fat Kant omkring
bordered, laced, edged.
(hiornet) angular, having
Angles. cornered.
Kantning, Bo: dering.Edging,
Rantonere, to canton, forti-
fy yourfelf in a Place,
Kantonering, Cantoning.
Kantor, a Chanter.
KRantorat, (Kantors Embede)
a Chanter's Place or Dignity.
) 468. (
Ka
Kantfler, sa Chanceller, ”
Kantflers⸗Embede, Chencel-
lorf hip. .
Kap, ($orbierg) a Cape. Pro-
montory or Point.
Kap,' bruges fun adverbialirer
med” om, ſaaſom; Com Kap
eller £apé) in Emulation of
one another., with a Conten-
tion, who fhall do the beſt.
(løbe om Kap) to vie rum
ning. (rive om Kap) te
write in Emulation, to vie
Writing with one, try Ma-
ftery in Writing.
Rap, (Kaperie) Piracy, Rob-
bery ar Sea, (løbe ud paa $.)
to Fo s Pirating.
Kapel, Chapel, Oratory.
KRapellan, Chaplain, a Curste,
Kapellanie, a Curazef hip,
Kapelmeſter, ſ. Capelmeſter.
Kaper, a Pirate, Corfair, Sa-
rover.
Kaper, Kaperſtib, a Prive
teer,a Ship, fitted out by pri-
vate Men with sLicence from
a Prince,te make Prize ofthe
Enemies Ships and Goods.
Kaplaken, (Handelst.) Pri-
mage, Hatmoney.
Kaplob, Emulation,. Contetr
tion in Running.
Kapløbe, to rim in Emulation:
to vie running wich one»
to run for a Wager,
KRaplober, an Emulator inRun«
ing, a Racer,
Kappe, a Cloak. Mantle, Robe,
(Hovedkappe) a Cap.
Kappe, kappe af, to cut, cut
off, (fordærve) to mutilate.
(Rumpen paa en Heſt):a car
tall, (kappe Maften) to cut
the Matt. (tappe Anfertons
get) co cut the Cable,
Kappedrager, az Copebearer,
Kaps
M
rer paa en Skoe, the
piec: of a Shoe.
Emulation, Conten-
triving to excel, (i
sed) Rivalling.
0 contend. emulate,
» excel, (tappes med
Ro vie wgitingswrite
atrion.
play the Pirate o ex-
iracy, tø rob on the
Frugt) Caper.
4. Capriol. .
e, Kapersllike, 4
Kap.
| 77 .Rapucinermunt, '
shin-mon
rorden, the Order of
muchin-monks,
Capon.
to capon.
Caveſſon, s Muzzle
band for a Harſe.
upot, thehaving no
ac Cards. (giore £.)
gt one
tdufæ, (en Confels
eler Stierne⸗Klaſſe)
f Medufa.
ortuum, (i Chym.)
Iartuum.
eſſel. Tub. (Vand⸗
aſte⸗Kar) e Laver,
m bruges hos Bryg⸗
s Cooler, a Brewing-
a Reeve.
a Carabine.
r, 8 Carabineer.
(Aaærte) Cherac-
k, Print, (i Bogſtav)
er. Letcer, Print. (Tis
md) Character, Dig-
slity, Degree. (hvor:
ene Mennefke fkilles
andet i Humeur,
aade rc.) Character
Hamour, Nature,
469 (
ge
Karacteriſere, to characterixe.
Karacteriſeren, Charecteri-
n erinr, a Characteri-
naratrerigig, characteriſti ·
—* , (Due, fom figner
Loffen) a Ceracal,
Raraffe, a Cruet, Decanter,
Karat, s Carat.
Karavane, a Caravan,
Karbonade, f. Carbonade.
Karbunkel, ſ. Carbuntei.
Karde, a Card (for Wool).
Karde, to card Wool.
Rardemomme, ” Cardamrum,
Gtain of Paradiſe. ,
Rarder, a Carder.
Rarderidfel,Kratfetidfel,Fal-
ler's-Weed, .
Kardetſte, fF.' Kartetſtke.
Kardevan, Cordovan-legrher.
KRardevanbereder, a Dreſſer
ofCordovan-leather. a Cord-
wainer,
Kardevans⸗Bereduing, the
Dresling ef Cordovan-lea-
ther, .
Kardinal, a Cardinal.
Rardinal, (8ug0) redbreafhed
lack
Kardinals⸗ "Collegium
holy College
—S a Cardi-
ne hi Pe
Rardinals-BRamrier, (i Sons
elave) a Cell,
RardinalssVærdigbed, a Carr
dinalꝰs rang Ertekokte)
ehe
Rarboner,
Card oons.
ardus, Rarduunopapiir,
Paſteboard.
Kardus, (Patron til en Lad⸗
ning) Cartooſe, a Cartridge.
Kardustobak, cu: Tobacco,
Berduspaplirmager ; Patter
board-maker, .
Far:
a
) 470 (
… Ra
Rariol, s little Calefh with
two Wheels, a one Horfe-
Chaiſe.
Karklud, a Diſh-clour.
Karl, a Fellow, Man. (brav)
" abrave Man. (ærlig) an ho-
neft Tellow or Man. (Haand.
verfafarl) a Journeyman.
(Unafarl) a Bachelor. (gam.
mel UngfarD) old Bachelor,
(en ung Karl) a Youth,young
an.
Karl, Charles,
Karlsvogn f. Carlsvogn.
Karm, aCafe, Frame. (til en
Dor) a Doorcaſe. (til et Vin⸗
Bue) a Windowea ſement.
Karm, (at age i) sa Coach,
Chariot, '
Karmager, a Cooper, that
makes great Vesfels orTubs.
Karmelitermunk, a Carmelite-
monk or white Friar.
KRarmeliter⸗,Vonne, a Carme-
ltenun.
Karmeliter Orden, the Order
of the Carmelite or Mhite
Friars.
» Rarmefinrgd, Crimſon-co-
lour.
Karmtin, (red Farve) Car-
min”,
Karnap, a Balcony. .
Karnat, a Pulley. (hos Muur⸗
meſtere) Tackle-ropes.
KRernaval, Carnival,
Karniol, ſ. Carniol.
Rarnifle, to finger one, han-
dle him roughly, thump
him.
Xarnis, a Cornice,
BKarnishøvel,a Cornice-plane,
Karolin, (gammel frang
Mont) a Carolus.
Karos, a Coach.
Karpe, a Carp.
Karre, a Car, Cart.
Karret, Karet, 2 Coach. (lis
den) a Chariot. (Karretfad⸗
Sing) the Body of a Coreh.
Ka
(Brideſtammeſ) 1
(Bom) Perch, (Re
Braces of a Cosch,
Karrig, penurions, ti
clofe-filted, niggar:
gy. (en Karrig) 2]
pinchfiſt, Pennyfat
Karrigen, penuriom
didly. tenacionsly.
Karkighed, Penur
Tenacity. Sordidni
gineſs. Niggardlin
Rarfe, Creſſes (Hau
den -creffes, (Br
Brunkarſe) Water:
Karſt, fund, found,
healthful, in Heal:
ty, hale,
Karſthed, Soundnefs
fulnefs, Sanity, Hi
Kartaune, a forty-eig
er, .
Rarterfte, Grapefha
ſhot.
Kartetſte⸗Kiſte, 8
Grapeſhot.
Rartefianer,sCartefi
Karudſe, a Kind
ae Crucian,
Xarniel, (Doft Rider
fl, Tilting.
Karvand, Dif hwate
Karve, to jag, notc
fmall Hollows, (
hackle, chop, min
bak) to cut Tobacc
Mynt i Kanten) t!
Karve, ſ. Aummen.
Karveſture eller Su
Notch. ne
Karveſtok, a Tally,
paa Karveſtokken)
Rarver, jagged, note
nelled.
Karveſnittet, crenel
Karvning, Jagging
inge
Rafter, à Montero, |!
cap.
Kaſtutten, (Urt) D
é
iſe. Box, Cheft or
ſtil Penge) a Caſſh.
ox. (Heligdoms)
(Particulier) the
rivy Purfe,
a fhort Coat, a
el, 1Defe of Caſh.
afſtaffe, tilingetgio⸗
rogate, annulømake
ncel, reverſe. (afs
ſſtedige) to caf her,
disband, break,
tårn one out of his
to discharge infa-
nge ind, ſ. inde
a Cafhier, Caſh-
»nulled, made void,
1, caf hiered,
an Annulling. Mak-
Caſſation, Discard-
Copperpan, Casſe-
isſia.
Sort of a Woman's
pos Bonder) a Jack» -
te, Casſia tree,
t,» Throw,. (Steen⸗
:one-caft, (Penge)
(tælle kaſtvris) to
hrows. (med Ter⸗
aft at Dice, (med
d) a Draught of a
ime i K. med) to en-
1 one, (give fig i
teddle with, engage
te, caft, thrown,
d) disperfed, ſcat-
ſ. Caſſenetter.
.Caſtanie.
caſt, fling. ihrow.
gering paa) to caft
npon. (fafte For⸗
Ka) 471 (Ka
agt paa cen) to eaſt Scorn
upon one, to, deſpiſe him,
aſte Skylden paa een) to lay
the Blame on one or at one's
" Door, charge one with a
Guilt. (kafte Krog for een) to
trip up oné's Heels; give one
the Foil, to foil one, (fafte
een over Ende) to chrov one
down, (fafte Pien paa) to
caft Eyes upon. (fane: hvo
der fort ſtal flaae 1 Keglee
ſpil) to throw Pins ar: the
Bowl. (t. Straaler) to dart
Beams. (en Kniv, Gpydic.)
to dartor hurl 2 Knife. Spear
&c. (fafte Bolger) to un-
dulate, (fafte rr ro
bubble up. (fafte Anker) te
caft, drop Anchor. (Aaget
af fig) tm ſhake off the Yoke.
" (fafte Profit af fig) to yield
Profic (kafte et Barn for
øren) to expoſe a Child at
a Door. (kaſte Korn) to win-
now. (f. i Dynge) to heap up.
(kaſte i Neſen) to hit one in
the Teeth or reproach wirh,
to caft ſomething in one's
Diſh. (taſte een paa Jorden)
to fling, one down or upon
the Ground. (fafte forlibte
Hine paa) to ogle, ca
Sheeps Eyes at, look amo-
rously upon. (føde) to bring
forth. (fafte Foſteret for Ti⸗
den) to ink. (k. ſammen
ſom Skradere) finedraw.
(kaſte ud paa Doren) to turn
out of Doors. ify ud, giore
Udkaſt) to draw up. ſketch.
moke 2 rough Dravght of.
Cfafteop) to vamir. (t. over
Ende) to overturn. Ek. ep
Armee over Ende) to break
anl Army. (kaſte en Kappe
paa) to ſſipa Cloak on.
noget påa een) to ehrow
fomething upon one, (fafte
een i Fongſel) to put one in
LÅ Ya
—2
Ka
Prifon, clap one up in it. (t.
Bort) to rhrow away, to re-
js. (kaſte over Bord) to
save aver Board, (unden
kaſter fig) che Wind chops
sbou or veers. (fafte fig ſom
Græder ic.) tro wirp. caft.
(kaſte med Ræfen) to rofs
our Noieor Hd, (kaſte fig
ten Fæſining) o throw your-
felfinto a Fort.(kaſte en Broe
af) to cut r break down a
Bridge, (kaſte Kattekilinger)
to kitten. (kane Griſe) co far-
row, to pig. (kaſte med Nak⸗
Een) to tofs up yvur Noſe.
€tafte omkring for at efter»
fee noget) co tumble.
KRaſtegarn, a Fiſher's Caft-or
Dragnet.
Kaſtegevœr, a Javelin.
Kaſtel, a Caftle, Citadel, ſtron
Hald, (bogge Kafteller *
ten) to build Caſtles in the
Air.
Kaſten, Raftning, Cafting,
Thr' wing Flinging, (med
Nakken af Foragt) che Tos-
fing of tie Noſe. (Fodens om
Vede varten iRingefonften)
a Foil, the Tripping up of
one's Heells.
Raftepiil, a Javelin. a Dart,
Rafterol, ſ. Raſſerol.
Rafteffovl, 2 Winnow, Win-
nowing Fan,
Kaſteſom,
draweng.
Kaſteſpyd, a Javelin.
Rafter, c.ſted, føring, thrown.
Kaſtevind, a ſudden Guft of
Wind, a Puff or Blaft of
Wind. .
Keſtning, f. Kaſteſom.
Kaſtor, a Reaver, Caftor,
Kaſtorbaar Beaverhair,
RKRaſtorhat a Beaver,
Taſtrat, ſ. Caſtrat, caſtre⸗
re ꝛ⁊c.
Raſtrole, ſ. Kaſſerol.
Rentering. Fine
) 472 (
Ka
Kaſtrum Doloris,
ſtrum Doloris.
Kaſus, ſ. Caſus.
Kar, a Cat. (Hankal
or Boarcar. (Hun
male or She-cat. (|
ten i Gæffen) to bi
in che Poke.
Kat, (paa Volden) a
a Rind of high Pl:
plant Guns on, (0
bave Penge 2) aSo
to keep Money in, 4
People carry sb«
Walt. (en Tam!
Knuder)a Car and £
Katgoupe, a Lynx,
Katharina, Cathari
Kit.
Katheter, Urinrør,
ter,
KRatbolik, a Catholic
Ratboife, catholic.
Katlober, Catfalle.
Katoſt, (Urt) Mallo
Katſporer, Riders.
Katteſolv, Glimmer
Ratte, to laſh or Hos
a Cat and nine T:
Katteart, 2 Race of (
kind.
Rattefod, (en Urt)
Katcekilling, a Kit
ling.
KRattekloe, the Paw,
Clutch of a Car,
Katteknurren, theP
Cars,
Kattemiaven, the h
Cas,
Kattemynte, (Uret)
Calamint.
Katterumpe, a Cats-t
the HerbHorfe-tail
grafs, (Blomfer:
ins.
Ratteſtin, Catſtin.
Katteſtrig, Catterv
Katteunge, ſ. Katti
Katteurt, the Herb
Se ) 478 0 SE
vallicos Cotton. (Ia-
”øtton - manufa&ure,
a Screechowl.
JFitt) the Cuttleũſh.
6 Cantion, Can
om Rave) te yelp.
Velping.
ſ. cavere.
Caviar,
ſ. Slæholter.
ſ. Twebak.
ed. i '
dettle, Caldron. (ſlor,
et) a Copper. Boiler,
a. Cat foge en Flefke⸗
) a Hamboiler, (lis
Skillet.
fer, a Tinker, .
ferie, a Tinker?s-
the Mending of old
erpoſe a Tinker's
g, 2 Pot - hanger.
d, Redelflager, a
mme, ſ. Særpanke.
Pin or Kayle. (Keg⸗
ne-pins, Keals, (ſpil⸗
play at Nine - pins
to tip Nine - pins.
P) to fer ap Ninepins.
te, 2 Bowling-green,
ſel, a Bowl.
inet, conical, in the
fa Sugar- loaf,
ir, 2 Cone,
mig, conic.
ningeller Opſæetning,
ting up of Nine-pins,
ter eller Opſætter,
sat ſets up Nine-pins.
kker, Volutes.
C(i Geometrien) an
sols.
, a Play at Nine-pins,
hl Soes) (i en liden
a Creti.
Keiſer, an Emperor or Empe:
. tour. (rusſiſt᷑) Czar. (tyre
fig) Sultan, i '
Reiferdomme, an Empire,
Reiferinde, an Emprefs.
Reiferinde, (en Glags Pare)
our Lady's Peasr.
Keiſerkrone, (Blomf) ” the
Imperial- Crown, … >
"Reiferlig, imperial; belonging
to the Emperor, (de. Kciſer-
lige) th: Imperialids,
Keiſerlig Rammerbofrer, the
Imperial Chamber, .
Reiferf€, imperial, of the Em-
erour's Party. (være godt
” FeiferØ)-to ben Imperislif,
to fide with the Emperor,
Keiſerſnit, (i Anatomien)
Hyfterocomatocis.
Keithaandet, i lefthanded,
CKeite og Rethaandet) am-
bidextre.
Keitbaandighed eller keit⸗
haandet Gierning, the
Adtion of an aukward Man,
Keltring, f. Zieltring.
Kentre, to turn upfide down,
overturn.
——
Kere fig efter, (agte) to eſteem.
value, Care for, take Heed
of, have Refpe& for. Ciffe
k. fig efter) to negled,
flighe take no Care of, take
no Notice of. .
Beremaal, Kæremaal, Com-
plaint. i
Kermes, Kermes.
Kermeskorm, Cochinesl.
Kermes, ſ. Skarlatgenskorn.
Kerſimiir, Kerfeymire,
Ketſe, (at fange Bø, de en J
net or Weel, (at
med) a Bartle-doer,”Racke,,
Ketſemager, a Rackec-make
Kid, a Kid,
Ride, (fane Kid) to kid, >
Kidike, ſ. Agerkaal.
Kieble,( Knebel i et ams Bit,
naar det ofsænned), es —8
EN
…—
£
'
C
Ki
fick, disgufted, ſurfeited,
our of Conceit wieh.
Kiede, a Chein, (af Guld) a -
"” golden Chain,
v Chain of Mountains,
af Bierge)
Riedegang, Cancateratiori, 1
Series of Links, (Kindtiæde
paa Hefte) a Cuch.
Kiedeleed, a Link of se Chain.
Kiede ſammen, to chain, bind
up in Chains,
Kiedet, chained.
Kiedes ved, to be or grow
dired, werried, cloy'd or
furfeited with.
Riedfommelig,wearifome.tire-
ſome, tedious, faftidious,
loathfome, irklome, odious.
(Karl) an impertinent, un-
pleaſant Fallow, a Plague.
Riedſommeligen, tediously,
weariſomeſy.
KRiedſommelighed, Tedious-
nefs, Weariſomeneſs, Loath-
ſomeneſs, Surteit.
KTieft, the Chops. (give cen
paa Kieften) to give a
Flap in the Pace,
KTiegle, ſ. trærtes, ſtæendes,
mundhugges.
KRiek, brave, valiane, ſtre-
nuous, hardy. ſtout, bold.
couragious. (fint) able,
clever,
Riekhed, Valiansnefs, Hardi-
neſs. Stoutneſs. Couragious-
neſs, Undauntedneſs.
Kiekmodig, bold, brave,
undaunted, koen, hardy.
XicEmodiged » Boldnefs ,
Hardinefs, Stoutneſs.
Tiett, bravely, boldly, freely.
ſtoutly.uodauntedly.(fliati)
chverly, ingeniously.
Zieldet, a Cellat, Cave, Vault,
X |
Ried weary, wesried, &lby'd Bielderdør. ; "the I
Cellar,
Rielderbals UElrt
laurel, Spurge-
Rielderhul, s Breat
Vent · or Air» lioh
Jer,
Ktelderlen., the' 7
of a Celler,
Rieldermeſter, Bur
Rielderorm, Tilg:
Wood-Loufe, db
Tielderpige, che ]
Keelderſtriver, Cl
Cellars at Cobrt
Office,
Tielderſtuur, the ]
of a Celler,
Kielderſvend, Bu:l
Rieldervindue, 2:
in a Cellar.
Kieltring, a Ragan
try. mean or ſcab
a Raſcal.
Kieltringpak, 2 Pac!
or Scound: es, "
Rieudbar, knowah
vable, discernab
rious, evident,
(folbar) fenfible,
Biendbarbed, mn
Evidentnets, Cd
Senfibilitye
Kiende, to know, c
acquainted witch, (
pad et vig Mærke
again, (fiende ca
ben) to underften
Hair, have che
one's Foot to a Hi
paa eller i, dom
cide, take Cogn
(merte) .to pera
hinanden) te diso
aifh. (fri) f£.
feil) to misrake.
Sk ') 475 (
Riep;'t Stick; Staff, Cudgel,
sr another. (fiende
an er) to knew,
bouts one is.
ſom fin Huſtrue) lo
our Wife,
. å Mark, Sign, ſ.
srærf '
€. .
tav, a characteri-
er,
genſtab, Charader,
s kncwable, percei-
discernible, vifible,
ble, diſtinguiſ hable,
t. (mærfelig)' nota-
al, manifeft, remer-
(følelig) ſenſible.
iendelig) co mark.
en, fenfibly, nota-
tindly, apparently.
igen) manifeftly ,
hed, ſ. Kiendberhed.
(Rettens)a Judg-
Sentence, Verdict.
Sag) Cognizance,
| Notice,
,… (Fornemmelfe )
Senfation, Feeling.
ærfe, a Mark, Sign,
Token, Character.
og) a Taſſel.
ſ. a Connoiſſeur, a
or knowing Man, a
ved, to know again.
Je) to acknowledge,
mt , Sign, Mark,
ter,
rd, an Epithet.
te, to characterize.
erning ; Faa.
b +
ntance,
lne, to diſcern, di-
.h. ” |
known,
(Bekiendtiſtab)
Ki
Rieppefleg ; Baſtinado, Cud-
gelling. n
Kier, kicer, dear, lovely,
amiable. (giore fig fiær) to
„endear ˖ yourſelf. (fan st
kigt efter Viin) he is fond
of Wine, FEE
Kier, f. a Marfh, Moor,
Fen, Bog.
Kier, kiert, dearly, tenderly,
(det er mig fiert) I am gla
of ir. (det er mig lige kiert
it as cll one to me,
Kierblit, an Ogle, Ogling
—— —8 eh ,
fiere, interject. pray, prithee,
I befeech you, pray do. |
Rierere, dearer, lovelier. (det
havde været mig fierere af)
had rarher
Kiere fig efter, f. kere.
Kiereſt, deareſt, moſt belov-
ed. i
Rierefte, (IFruentimmer) a
"| Sweetheart, Miftrefs, Dar-
ling, Love,
”Rierefte, (Mandf.) a Lover:
Suitor, Gallant, Sweetheurt.
Kierkommen, welco*me. grate-
fully, pleaſing, acceprable,
Rierlig, affectionate, favoura-
ble, loving, amiable, amica-
ble, friend]
lent. Cunod Nodtræugende)
charitable.
Rierligen , affedtionately »
friendly,amiably,charicably,
Kierlighed, Love, Affection.
Favour, Tendernefs, (imod
Mødtrængende) Charity. (£.
imod Fædrefandet) Påtrio-
tiſm. (chriſtelig) Charity.
Kierligheds⸗Anſtsd, a Love-
Fit.
Rierlighede· Baand, Love-
Knot, 202"
BRiee·
na,
Y⸗ kind. benevo-
/ " "gt
Ziødbafle,. the Cheek' >
dec Chops —X
——e .Cheeh-er Jawbone,
Gtormp
af a Helmet,
lar Glandule.
i Blewon tha
Ear € SJap. over the Face,
Bindtand, sa Cheekroothy
CSindtænder) Jawreerh ,
(Grinders,xmolar Teetiyy
Tucklels,
Biol, Hiorrel, ;a Coat. (tør:
1 mer &.) 2 Tunick, Røbe,
(Freuentimmertiole) « Gown.
Riorrelfligrothe Skirt or Edge
of a (oa.
Biorrelfråve ; 2, Cape ør
Collar of a Coat,
Biortelflæb, rhe Train'of a
Goywn.… Tall.
Biøb,aBuyingsPorchafe, but ·
— Bmprion, Bargain,
(futte Sen) to clap m
Bargain. (dlore danes
tu buy 1g00n Bargainsee bu
a goos Peniiyworch, (give
, of Kieb) to felheheap;or a
| good Bargains good Penny- |
worth, CifPe. Kaacsch isbe)
mn t0 rehånkce thé ”Bargain,
Get om er giort paa Kiob)
af Salework,
Købt — purchaſe ger
rocure før.Money, (hans
ES to — traffic. fede
Tan Average, ng
— aiki to buy.
e Pig in the Poke,
Kiøbtbree, faa et Guns,
fom ,ffaf fælges)-a. Bill of
Sale, (S. paa det man bar
ebt) a Cerrifeare about
fome Emprion øf = Houle,
Kiøbeligy ;venak, vendible,
Kisben, —— Buying»
Purchafing.
— mmm Copenhagen,
i
) 478 €
me) Ri
a
—S——
øberens Bud, the Bidding
*2 —
j hang up to Sales ——
kd ALLE
Bisbmand, a Merchant· De ·
der, Coin fælger for *
—*2* pg ——
ir andre) a Spoil= trade
Ciom holder en Bod) a
Shopkeeper.
Kliøbmandø, Pigb
mercantile, merchaati
merchantlike,
Risbmandebog,a —
book of Accounts,
— DSDSED, a gødresgtile
53* >. FA
Bigbmnsnnebras 5 "de abe le.
Ufage, Stile -ar. Culen
—
SKisbmandsgods) —
ig nog merchentehie, .
Riøbmandsbandel
.… Erading, Commi
fick,
mand fab, Trade Trek.
veg,
I Goods, bette færd),
ficks Commerce y ,
drive Kiob ;
rive 8 T'
— kab) eo bre, make
1 Bargain,
Aisbmaudelang
of Aerchente. NE
Biøbmandsord, . mercanti
Bi6Omandev, €,… Merghar
jan! 3
diles, ere & Mensa
chantable Goods,
bå Salg, Buying ed
Riøbflane, to bargein, æske
or cønclude a Bergein,
Ri⸗ bſted / Kiøbftædye Mørket
sr TØwns mereantil⸗ Town,
Btøbt;
Sompuy
Ki
i the Evil or Kingꝰs
landulous, full of
Skure) a Jag or
Rorn) a Gave! of
rage Korn i Kierve,
6 )engatherGavels,
tes, Flint,
kiesartet, flint-
Pyricholegy,
iærter, 3 Hereric,
Jereſy.
mmer, an Inquifi-
heretical.
»rſamling, a Con-
or unlawful Asſem-
eretics.
(for en Havn) 2
r a Harbour,
be, a Chøek, Jaw.
Cheekbone, Jaw-
ops, s
loquacious, ver-
Cheektooth. (Kie⸗
the Grinders,
Roller. (at hive
me ned) Bar of
eep, Pore, pry.
ſtotte) to ogle,
unce.
1 Spying-glafs,
ung, Poring, Pry-
often) Ogling.
le Hooping-cough,
che.
Peep - hole,
a Lattice.
spying-glefs, Pro-
glaſs, Teleſcope.
Ildkikkert.
?ountain, Spring,
Ledighed er en Kil⸗
er
) 477 (
Ki
de til alt Ondt) Idlenefs is
the Source of all evil,
Rilden, adj. tiokliſh.
Rildenhed, Ticklif hneſs.
Kildevand, Rildefpring,
Water-fpring, Source, Well-
head , Head of a Fountain,
Kildevand, Founrain - water,
Sprifging - water,
Kildre, to tickle, plesfe, flat-
ter,
Kildren, the Tickling, Titilla-
ton. |
Rildrende, tickling, pleafing,
ſenſual.
Rile, a Wedge or Coin, (i en
Klædning) a Quarter - piece
of a Germent. (8igur eller
Skikkelſe af en KATE) a Cone:
Kile, to knock or drive in, to
faften withWedges, to wedge.
Bilebeen, the Merry-thou *
Kileformig, formed like
a Wedge, cuneiform.
Killing, 2 Kitten.
Kilte op, to trufs er tie up,
to tuck up er in, to pin up,
Riltebaand, na Girdle, a
Safh, or Zone,
Kiltning, a Trusfing or Tuck-
uing uüp.
Bime, to chime. (med en
SKloffe) to toll a Bell.
Almen, Chiming, 2 Tolling
of a Bell, '
Kimning, (Horizont) a Ho-
rizon.
Rimning-Linte, the horizon-
tal Line.
Kimningsſtrsg, hotizontally,
Rina, Kinabark, Quinquine,
Jefu't's Powder or Bark,
KRina-Rod, China-root,
Rind, Check, jew: (paa en
Skrueſtikke) the Chops of a
Vice, (give paa Kinden) te
give a Box cn che Ear, er
a Slap over che Face,
Rinds
Ki
Kistfen, a Kitchen, Cookery.
Cfoldt) cold Meat,
Kiskkenarbeide,
drudgery.
KTiekkenbenkt, sa Dreffer, or
Drefferboerd.
Kiokkendreng, 2 Scullionboys
K'ichinboy.
Kieokkenfſit, Kirchen - ftuff.
Riøffenbange, Kitchengar-
den, Olitory.
Kiskkenkniv, a Cleaver,
KRiſskkenlatin, coarle or low
Larin.
Kiskkenmeſter, a Caterer or
Purvtyor of che Kitchen
KRiskkenſtab, & Pantry, Spence
or Larder,
Tisktenſtriver, the Clerk of
" the Kitchen, (ſpotviis) ⸗
Trencher - fcraper , Paot-
compihion, Slap - ſauce.
Kiéktenſtue, an Office, to
which all che Diſhes and
Plates, that come from che
King's Table, are carried,
Ri«krentsi, Kiechen-Urenfils,
Kitchen - Tackling.
Kiskkentsihret, (at fade
Vandet rinde af Karrene) 2
Drasner,
Kiskkenurter, Pot - herbs.
KRiokkenvifte, a Kirchen - En:
Riøl, the Keel of a Ship.
Strek) Rabber. (£. RGS
Keelfon, (Straaf.) a falfe
RiSlbræbtet , (Gtibsterm. )
brokin - becked, '
Ridldannet, in the Form of
a Keel,
Kiſplhale, (et Skib) co careen,
to heave down a Ship, Cen
Matros) to keelhale, drag
under the Keel,
Kirchen-
Riglbaling, the Careening of
a Ship, (en Makroſes) Keel-
hal.ng ef a Sarler.
) 480 (
Si
Risinaading, R
Kislſviin, Keelf
Kisſstvand, the
Ship.
Riøn, the Sex, R
Cmeuneffelige).
Rién, (ſmuf)
beanriful, fin
pretty, neat, |
uden fil) ie has g
Kienhed, Finen
Handſomeneſs.
Bigre, (noget pi
to carry, bin
Goods on Axl
. fBogn) to go,
… carried in a Co
udk) to le
- bring, drive, (
to drivs sa Coc
Riøren, f. Kior
Kisrende, pEoing
a Coach
agende —*
the Sta
Tior
Coach,
Riører ,
Coachman, a(
goner, a Driv
Kisrepenge, Cat
gorage, Fare,
Bigrevei, 8 Co
way» Highway
. Ritørfel, the Car
veyance,
Rippe, (Horehuu
yhouſe,
Rippe, v. to palp
4a.-pat, to lea,,
tn lesp for Jo
Ripperfattnn, I
Kiragra, ſ. Chu
Kirke, a Church,
fe) a Chapel o
Annexet ligger
ry.
Kirkeband, the F
tion, (fætte å $
Mo »' aer (Ki
nieate,to fulminate
ummunigation, to
ut aDenunciation
e.
dJork yndelſe eller
34 Fulmwinarion,
f,5an Officer of the
as the Veftrykeeper
mn, an Ecclefiaftic,
the Church-box for
public Penance,
te, honourable
made public in the
the Churchbook or
uger, | common
(Gtit eler Orden)
ites, the Church-
es.
urch-doot. (den
ch.
"arifhioners,;Flock,
the Farhers of the
Church,
Ci Procesfioner) a
Wake ot the Feat
dedication of the
nder, an Eider X
Sa Chareh-yard,
the Churching of
after Childbirch,
it, a Frequenter of
th, Church-gaer,
Church-lands,
e, ecclefiaftical
a Preacher, Mini ·
1ø, the Canon or
w» Church-difci-
Rittepatron, the Chatehpa , ,
tron, J
Rixtqſalme, a Hymn. Pralm
fung in Churches, Church-/
fung.
Birferån, Saerilege, Churcke
røbbing,
Rirferegimente, Hierarehy,
Churchgovernment,
Sirkeret, the Canonlaw,
Zirkeritual, the Ritual.
BRirferøver, a Churchrobber,
Kirteroverſt, facrilegious,
Kirkeroverſte, adv. facrilegi-
ouslyg
Rixkeſager, eccl-fiaftical ke
fair 8,
Rirteffit, Kirkebrug.
Rirkeſmyeke, Church-orna ·
men,
Rirfefogn, a darit b.
Rirtejplir, the Spire of the
Church,
BRirteftat, the Churchftate, the
Parrimony of Sr, Peter,
Kirkeſtoel, a Pew,
RKirkeſtraf/ Ohurch · eotteion.
Rirketaarn, a Steeple.
Rirketag the Root or Dome of
« Church,
Rirtetiende , Church-tirhes.
Bicfetienee, an Fcclefiafticg
Minifter, Churehman, Cler»
gyman,
Rirketienefte, Miniftry
Birketugt, Church-difcipline,
Rirferyv, a Church-robber, ,
Birfeværger, a Church-wår=
den,
Rirkevielſe, the Confecration
or Dedicatlon of theChurch,
Rirfebær, a Cherry, (fmaae
føde) hard Cherry, (fmuae
vilde) fmall bitter Cherrys
(furd) Agrigots. (jedife)
Wintercherrv. Nighefhade=
Berry. (fpange) 2 Ueart ·
sherry.
5 Bie:
Ld
fi
Rivlebærbrændeviin, Cherry-
brandy.
Rirfebærfteen, Cherrygtone,
Rirfebærtræ, Cherry-tree,
Rivfebærviin, Cherry-wine.
Kirurgie, ſ. Chirurgie, chi⸗
rurgiſt.
KRirurgiſt⸗Ror, Cat ſoge efter
Steen i Blaren) a Probe,
BAMleo.
l, Kiſelſteen, Flint or
Flint- ſtone.
KRiſte,a Cheft, Trunk or Coffer,
liden) a Caiket.
Tiſtehank, the Handle or Ring
of a Cheft,
RifteFfiol, a Holyday-cost.
Kiftelaag, the Cover of a
Trunk,
Riftemager, a Trunkmaker.
Kit, Putty, a Kind of Cement
ufed by Glaziers,
Kithar, |. Cithar.
Kitning, the Cementing wich
Pputty.
Ritte, to cement or faſten with
Putty,
Kittel, a Frock for sa Coach-
” man &c, Å
Riv, Cbntention, Altercation,
Brawling, Quatrel, Squab-
ble, Bickering, Litigation,
Serife,
Rivagtig, contentious, liti-
ieus, brawling, quarrel-
ome,altercative,fquabbling,
Kivagtigen, contentiously,
with Contention.
Kivagtighed, Contentious-
ne: s. Guarreſomeneſs, Liti-
givusneſs.
River, a Qnarreler. Squabbler.
Kives, fo quarrol, litigare,
conteft, hrawl, fquabble, be
st odds, to contend, jar,
wrangle,
Klaae, f. Fløe ic. .
Kladde, v. to ferikble. Swafte
Paper, (i Bogtrykkerier) to
daub.
) 482 (
U
gi
Kladdebog, a M
book, Day-boo
Minute-book,
Kladder, Kladrer
or Wafter of Pa
trykkerie) a Das
RRladderie, Scraw
Daubing. (Zi
Trifling.
Kladdervorn fr
ing.
Rrtadſtrivt, 2 Sc
bling,
Rlæœdt clothed, dr:
clad.
Klæde, ſ. Cloth
Raiment.
Rlæde, v. to cl
nilh with C!
fig pag) te dr
pu: on your Cl:
fig af) to pull «
thes, to undreſs
fig fogtig) to d
arrily. (£. fig
dreſs gorgeou:
deck yourfelt ft.
anfaae) to I
(flæde et Toug
keckle sa Cabi«
— Klæde) I
æate farvet) C
Æt
æedeboe, a Wo:
Shop.
Klædebon, a Gai
ment,
lothes.
BRladedragt, al
Attire. Appare
Klædefabrikerin
fsuring orM ål!
Klædefabrifgør,a!
of Cloth. a Cl:
Clothworker.
Rlædefligythe Ext
ér Flappet of |
er y as 1 gr
mine ; the Ordi-
or Regulation in
"Clothing.
l, Cloch-trade,
er, 2 Draper or
raper.
er, a Wardrobe.
mer, a- Draper,
aper.
a Botcher of
Clothes.
Selvage ef Cloth.
iin, che Woolen-
agazine,
K BRladefabri⸗
t, Broker's ſtreet.
che Faſſhion of
a Moth. .
orhes, Garment,
(Gangk. wearing
(Mands⸗ cellet
nerk.) Men's er
Clothes, (paa
) Drapery.
e a Tenter,
3 Wardrobe, 8
s Line to hang
for to be dsy'd,
fr, a Clothworker.
a Suit, Suit of
Garment, Veſt-
it, Drefs. Apparel,
t ſtyrke noget med)
sgtrening of a
t, viſcous, gluti-
sky.
lekke.
em.
f. klebe ved
lumniate, ſ. bag
alumniater, Slan-
Bagtaler.
lumnious, ſlander-
Klafferſte, » Slandereſe.
Klage, Klynken, a Lamentå-
tion, Groaning, Bewailing,
—
Rlage, ſ. (Klagemaal, Befvæs
ring)a Complaint, Grievance,
(for Retten) an Adion at
Law, thePutting up of aCom-
plaint againft one, (føre over
cen) to enter an Adiomn as
Law, put up a Complaint
againft one. (imod den fore
nærmende Perſon) Expoftu-
lation. (faiſt) falfe Acenſa-
tion, (i criminelle Sager)
Impeachment. (det er almin⸗
delig K.) it is every bodyꝰs
Complaint.
Klage, klynke, klage fig, te
complain, grean, lament,
bemoan yourſelf. (flage fi
zammerlig) to make & få!
Complaint. (flage oser) to
camplain of, make Con»
plaints. (flage fin Ned for
' gen) to discover, discloſe og
exprefs your Heart and Nes
cesfry ro one,
Blage, (befvære ſia) v. to com-
SK (dum klagede over fig
roder for mig) ſhe con-
pleinedsmade 2Complazinet of
er Brocher to me, (Hau tla⸗
ger over Hovedet) h- com-
lains ofa Head-ake, (flage
or Retten over een) to enrer
an ÅStion or put upa C-ms
plaint againft one, (flage
falg-ligen over een) en ace
cuſe or charge one falfelye - .
Klagedigt, a Elegy, —8
Song.
Klagelig, f. beklagelig.
Klagemaal, Coinplaine, Grie
vance, Actuſanon.
Klen, Grosning, Bewailing,
aaning.
Klagende, plaint've, pisintfal,
bewailing, Cort Elagende Jave
2 É… ves
—
Kar
Kl
tie for Retten) the Plaintiff.
Complainant.
Klager, a Complainer, Be-
moaner.
Klager, (for Retten) sa Deman-
dant. Plaintiff.
Klageſktrivt, (Indlæg) a Plea.
Xlageffrig, & lamentable Cry.
Klageſtrivelſe, Rlagebrev, a
Letter of Complaint.
Klageſtemme, a lamentable
Voice.
Tlagevers, ſ. Klagedigt.
Klageværdig, lamentable, pi-
tiable,
RIsÉ, a Blot, Blnr, Spot.
KRlakpapiir, Wafte-paper,
Blotting-paper,
laffe, to blot, fpor, blur.
lakkebog ſ. Kladdebog.
Klam, hͤdt fugtig) dampiſh
dankifh, wettiſh.
Klambed, Dankneſs, Dampiſh-
nefs, Wettiſhneſs.
Klamme, klammes, to cling
or cleave together.
Klammer, (Trette) a Quar-
rel, Difterence, Contention,
Strife, Altercation, Litiga-
tion, Conteſtation.
Klammer, Crampiron. (bos
Bogtrykkere) a Crorchet.
Rlammerie, Quarrel, Fray,
Brawl, Scuffe, Conteſt,
Fight.
KKlammerurt, Bedſtraw,
Cheeſerunning.
KRlammervorn, quarrelfome,
litig;ous, wrangling, conten-
tious.
Klampe, a Clamp. (Socterm.)
(Rcekl.) Cleats.
Klamre, (kives) to quarrel,
brawl, conteſt, wrangle,
jar.
Klamre, (ſom Hamp) to beat
or brake Hamp.
Klamre, (til Damp) 2 Bøake.
Rlang, a Sou: 1 Tune, Soun-
ding, Tingling. (af, fame
) 4840
; Klapholt,
gi
menklinkede Gle
nen . (afQ
en Klokkes) che
un Bell, (en Tr
Clangur orSoun
pet. (af Baabi
fhing of Arms,
9 Buzzing or Ti:
Ears, (give Sa:
tingle. found,
Alap, (Smek) a
Slap. (Gtrng, £
Stroke, Stripes,
fine) 8 Valve.
Klap, f. klappe.
Klapboſſe, 2 Poj
Klaphandſte, a ]
Klaphinde, a Va
Klaphindet, valv
(506
Clopboard fo: (
Klapjagt, the Be
Buf hes, in ord
qr ftart the Ga:
Blapøret, (figes
wide eared
Klappe, a Tongu
Things. (paa C
deslige) s Valv
Pumpe) a Suck
Klappe, (frnge,
fircke, fawn u
(banfe) ro ſlap,
det harSkik to!
(med Hænderne
Hands. to app!
Tænderne) ”o c
KRlappe, (fom Hier
rare, bear, thro
Klappen, (Bifa!
ing of Hands
ÉBanten)sis pi
(kundernes
Hiertets) Pal
Bearing or Thre
Heart.
Klapver, f. Er. (
åg flart) when
ever. -
Kl
(Barns) a Child's
or Ratcle, (ut ſpille
tftaner. (1 en Molle)
ack or Clapper.
r, (Klapfidl) 2
a very low Chajr
igh Back.
.kneppre.
pure, transparent,
clear, evident,
plain, expreſs, open.
le, (klargiort) fi-
brought te Perfec-
se, lysſtinnende) lu⸗
lucid, full of Light,
clear. (fom Band)
npid, (ſom Luften)
færdig) ready. (ban
has done.
. Clearly, purely.
ir) co finifh, bring
ction, accomplifh,
lear, clarify, purify,
iltrate. — to
rack Wine, (op) to
tar up, grow ſerene.
o acquit, discherge,
ke up. (en Regning)
up or clegr an Ac-
(£. en Gield) to pay.
debrt. (affærdige) to
» dispateh, (Bare)
Goods.
mg; Dischargings
, Making up of an
. (Uhærdigen )
ning.
klarer op) to clear,
gs ow ſerene. (Luf⸗
6 op) the Sky clears
ctarify”d, purify?d,
to expedite, dis-
) 485 (780
ÅJ
Klargisrelſe,
Dispatching, Dispatch.
Klarglindſende, uminous,
incid. bright.
Klarhed, Clearneſs, Purity.
(Vandets) Limpidity. (Luf⸗
tens eller Veirets) Clearneſs.
or Serenity. (Roſtens, Gys
nets) Clearneſs of Voicé, of
Sight,
dence, Plainnefs, Perſpicui-
ty. (Skin) Splendor (Giens
nemfigtighed)Transparency,
Klarklingende, fonorous.
founding diftindty.
Klarlig, evident, clear, mani»
felt, apparent, perfpicuous,
plain.
Klarligen, evidently, mani-
feftly, perſpicuously..
Klarlydende, ſonorous, giv-
-ing a loud or fhrill Sound,
KTlarning, Clarification. (i
Chymien) Defecation.
Blarftinnende, lucid, brigkt,
luminous.
KRlarſtinnenhed,
Brithtneſs.
Klart, f. klarligen.
KRlaſe fig, te clufter,
Rlaſe, (af Bindruer) a Clufter
of Grapes. + (af Billeder) 8
Group or Knot of Figures,
(foreſtille) to group. m ke
Groups, or a Complication
of Figures,
Klaſt, 2 Clop. Clack.
Kiaſte, to ſnap. claſh. clack,
clap Hands.
Rlaſten, Snapping. Clapping.
Claſhing.
Klaſſe, Ci Senf
dighed og i
Sblendor,
ende til Pære
føle) = Clafs,
Rank, or Order of Perſons.
Alasſiſt, elaſieal. f. Er. (flade
fe Hucor) a glasliea! Autor.
BZlat
Expediting.
(Todelighed) Evi⸗·
-
gi .
Bie, paa Papiir) e Blot.
farn) D're plafhed on
—E (liden Ømule)
a Pittance, Trifle, Thing of
no Valne
Bla: ield,Dribblets,dribbling
Ble (bort fine Penge) to
throw. away your —
pen tone urpofe, pla
Duks an D * s vi 8
Klauſimbal, —*— fichord.
Kiauſul, a Clauſe, Proviſo or
Condition.
Klaveer, a Virginal, (paa et
Orgelverk) the Keys Stop
or Fret of an Organ.
KRlaveerbret, che Keys. of a
Virginal.
Blaveerhammer, s Tuning-
hammer,
Klaveerſtrenge, Wireftrings,
Klavikordium, 2 Harpfichord,
Alapis, the Key, Srop or Fret
of Organs Hapfichords &c.
Klavre, Flavre sp, to climb,
clamber upeto get up, mount,
feramb!e up.
" Blebe, klebe, (noget i) to glue
or pafte to, to conglutinate.
Blebe, Flæbes, (ved) to cleave,
cling or flick to,
Blebs-Cvne, Tenacity. Vifeq-
ſity.
Alebende, conglutinating,
ſticking. cleaving.
TKlebmaterie, sa vifcous, fticky
Matrer,
Klebning, Conglutination.
Alebr 8, vifcous, gluifh,
fticky, tenaciqus, clammy,
glatinous.
Rleprighede v ifcofieys ĩ enaci-
lamminefs,
Blebvædfte, Phlegm.
Blebvert Alinelegr,i Chym.)
ute or Loam.
ice, f. Klever.
) 486 (
Si
Klelugode, a Quantity
Kleiniig, tender, ſofe.
thin. lean. (Bøf)
Voice,
Tleinlighed, Tendern
derneſs, Thinnefs,
Aleinmodig,faint-hea:
hegrtened, disſprite
ed, pufillanimous, d
ged,
Bitinmodighed, Faint
nefs, Disheartednefs
nimity, Abje&ion «
Failing of Cours age:
Kleinſmeod, a Lockimi
Tleinſmede Saandv
Lockſmith's Trade,
Alekke, (op) to nourif.
up, edncate. (f. nd
ger) to hatch. broo!
ones.
Klekke cil, to fuffice,
Client,
Klekkelig, fufficiene,
Aleffeligen, ſuſſicien
fuffiicient Manner,
KRlekkelighed, a -Sufi
Klem, (Jynd) en
Emphalis, Nervoſity
tinefs, Force.
Klemme, ſ. Strait, Pin
fure, Conſtraint, Sq
Pain, Diſficulty.
to be put hard to it
great Straits. ør gt
Klemme,to Pinchpref
fqueege, drive toDifſ
(ford Fingerne) te
fordærve, PS t
bruiſe.
Klemmen, Alemning
zing, Presfing, W
Pinching,
Klemte, to toll the 5
zidebrand ) to r:
larmbell,
*
Si ) 487 (
a Jewel, (hvorom
: paa Banen) 2
munde Klenodie) to
arry the Prize,
ſe eder Skriin, a
iiket or Box for
Jewels.
1 Nag, Tit.
lergyman, Clerk,
Alavre.
we) Trefoil, Clo-
„GBroed) Chaffy-or
e
»t» Blur, Blemifh,
1, Blame, - (fætte
fif pag) co caft an
or Blemiſh upon
utation, to aſperſe
såe feil ſom en Bos⸗
s Fire, miscarry,
lafh in th: Pan.
he Misfing of Fire,
in the Pan,
lebe, Clod orLump
ull of Clods.
limpes, ro clod or
urn into Clods, to
e.
sing, Cryftalliza-
to glue or pafte,
r) to lute, (med
iſten with Putty, to
ithit. (pan, over)
lm (mure flet) to
Lute or Loam.
[udwaller, a Toad-
Lute, Lutum.
Ci en Kaarde) the
fordre ud for) to
: one to g Duel,
inge over) to put
rord.
El
Klinge, to found,clink, tingle,
tinkle, gingle, (for Øren)
o buzz or tingle in the Ears.
ingen, Rlingren, the Sound-
ing. Tingling or Tinkling.
(for Ørene)Buzzing orTing-
ling in the Fars.
Klingeude, founding, ſonor-
ous. refonant. (velflingende)
harmenious, of an egreable
Saupd. (flingende Boat)
ready Money. '
Kliningsverk, Mudwalling,
Klinke, a Ratch'of a D: or.
Klinke, (Som) to rivet. (Por⸗
ANS faften broken do. L.
naware toge her w: 3 Wires,
Blinfe, togingle, (med Glas⸗
fene) to fhock the Glaſſes.
Blinken, Klinkning Tinkling,
Clinking, Gingling |
Klinke, Clinker,
Rlintføm, a River,
Klinkſpiger, Clisckernails,
Klint, a Promontoty, a Brow
of a Hill hanging over the
Sea, 2 Cape, .
Klinte, (Ufrut) Cockle-weed,
Darnel,
Klipfiſt, a Haberdine,
Alipuing,2C Ipping' Cutting.
Shearing. (ſom Haarvrenes
the Cutting or Polling af the
Hair, i
Rlipningstid, the Shearing·
une,
Klippe, toclip, cut, fhear,
(tilfære) tocut;ovt. (ſom
Naegle) to pare. Maar) ta
poll, .
Klippe, (med Øinene).to wink
or twinkle wich the Eyes, (f.
Vingerne paa leen) to, clip
one's Wings.
Klippe, f. 1 Rock, CfeilD ⸗
Cliff. Crag. ,(fHavet) Shelf
or Rock in the Sea! (fFiulte
i Havet) Shelves,
| — lle
)
mM ya (. Si
eunning, wily.
km I
Rlippet, rocky » craggy.
Rlippefaft, folid as a Rock.
Blipven, (med Øinene) øh
Twinkling of the Eye,
. Rlipver, a Shearer, .
Rlippert, a cunning Blade,
(virg) a momed Man,
Ripper, clipt, cut, fhorgs
pulled, .
RKlipfiſt, Lubfiſh.
Kliſteer, a Clyfter or Glifter.
(ſætte en Klilcer) te spply a
Gutter,
Kliſteerſœtter, one, that applies
2 Clyfter,
Kliſteerſproite, a Syringe,
Kliſter, 2 Paſte.
Kuſtre, to paite, glue, fize,
Kliſtret, pafted, glued, fized,
Keit, f. Blunt.
Klittetag, (Urt) Recdgrafs,
Rlode, R Rall, Globe, Sphere,
Orb. (Himmelens og Jor⸗
dens) the celeftiai and terre-
ftrial Globe,
Rlodeformig, globolous,
” apheresl,
Kloderund, globulous, orbi-
cu!ar,
Alods, sa Block, Log, Stock,
Stuh, Stump. Trun: (ban
ſtaaer ſom en Klods) he
ftands like a Stock.
Rlodsagtig, blockiſh. heavy,
dull, duncial. (Hodsagtigt
Menneſte) a Dunce, Block-
head, aukward Fellow.
ARlodsagtighedClovpiſhneſs,
Auk wardneſs. Chimuneſt,
Dullneſs.
Kloe, a Claw, Paw, Clutch.
en Loves) a Lion's Paw,
Revfugls)a Pounce, Clutch.
Talon,
Blog, prudent, wife, fage,
judiciaus, witty, ingeniaus,
knowing, underftanding, in-
telligent. Skilful. (fu, fin)
ved) a Wit, Cent
ge Hog) I sm n:
fer for that. (6
a cunning Trick
a Repartee,
Klogelig eller klog
dently. viſely.
(ſnedigen) cunn
Klogere, comp.
prudent. (flogej
dent, viſeſt.
Klogſtab, Prude
nefs, ]Judiciousne
neſs.
— ſ. fl eli
Aloktke, sBe!l, 4
Blomſter ꝛc.) a
Klokre, (om Tit
(hvad er Klokken
a Clock, (Klotte
the Clock ſtrike
fen tolv) twelv
(LK loffen er paa
it is upon the
two, (xXlotfen (
is late,
Rlofte, (underſte
Underperticost.
Alokkeblonſter,n
Blue-bellflower
rybells.
Rlokte Erts, a M
an! yellow Braſ
Alotfefaar, 2 Ew
shout her Neck
KRlokkeknovel, a
BKloktemalm, ſ.
Rloffer, a Sacril
keeper,
Klokrenag, che
Clcx.
Klokkeſtet, Hour,
Clotteſſet) are «
Klotfefpil, the Ch
Alokkeſtill ads cl
Relfty, -
Blokteſtaber,
J
Si
æg, a Bellftring.
cm p a Steeple or
Pe Cudgel-player,
Klods.
Cloifter, Monaftery,
t, religious Houſe.
) to cloifter up or
in a Monaftery, to
r. (give figi Kloſter)
into Orders.
»der, a Friat, a Lay-
in a Cloiſter.
ſtander, a Cham-
in a Cloifter,
ds, Lands or Eftare
ng to a Cloiſter.
ufrüue, a Nun, 2
r in a Nunnery,
d, f. Ey. (fun bar
oſterkiod) fhe is not
I fer 3 fingle, mona-
e.
Fe, a monaſterial
met, a monalt:g or
fe,
, monaftic,
pte. a Vow.
ber, ſ. Rioſterjom⸗
Zlaw or Hoof. (ad⸗
Zlevenfoot.
n Itchinge che Itch.
;0 !eratch, rub ør
frille) to itch.
mette, a Clap, Clift.
» Chink, Fisfure,
ferg) 3 Grotte,
forked, fp.ir. .
te 2 double Chin,
[, aa Packfaddle 8
o puke, retch, vo-
Flafh of Wit, Quibe
ns Rebus, Clinch;,
8 Witticiſm.
) 489 (
Kl
J
Klogtig, ingenious, witty.
judicious, inventive.
Alsgeisen, ingeniously, wit-
tily.
Klsgtighed, Ingeniousne(s,
Wittineſs.
Klove, ſ. Blov.
Klove, ro cleave, fisfare, ſlit,
fplit, ſplit aſunder, ca cut.
(Oovedet paa en) to break
one's Head. (fig) to.fplie in
two rive, crack or break
aſunder. (Ord) tø be punc-
tilious, co cavil,
Klovelig, fisſile, apt ro cleave.
Klsven, cleft, Nit, ſplit.
BRlover, (1 Kort) Club ag
Cards, '
Klaver, a Cleaver,
Klåves, to ſplit in two, rive,
crack or break aſunder, tø
chap, chink.
Kloving, Kloyning, Cleay-
ing, Splitting.
Klub, 2 Club, ,
Rlud, a Clone, Rag, Tetter,
Snred, (at atmiffe med) 8
Rubber, Dufting » clout.
Kludebodt, f. lapper,
indefræmer, 2 Frippeter, .
a Broker of old Cloches.
Ragpicker.
Kludekram, Frippery, old
Cloche"s ; '
Kludemarket, Broker'sſtreet.
Ragmarket. i
Klukhone, a Cluckinghen,
Klutre, to cluck.
Klukken, the Clucking of &
Hen,
Klump, 8 Lump, Mafs, Clod
or Ciot. (fætte ſigſtil Klum⸗
per, flumpe fammen) te clod
ør clotter, (Guld) er In-
got or Mafs of Gold, 8
Sow or Pig of Tin. (Jord
$ Cled of Barth,
Alum⸗
J Øs
Kl
Rlumet, elodded or eloreered.
Blunt (Eno, ſom en ſnaver⸗
haliet Flaſke giver, naar man
ffienfer af den) che Guggling
ef a ftræghinecked Bottlc,
when it is emptying.
Rlunte, Flutfe, (ſom Rsvne)
e croak
Kiynge, a Heap, Clufter,
CForjanling) a Crowd,
C: mpany, Rnot.
Rlynge fig, to grow in Cly-
. ers, to crowd, throng of
ga'her in Crowds, '
Klunge ved, to cleave or
ſtick co,
Klengeviis, in Hesps, Crowds,
in great Number,
KRleonke, to complain, lament,
groan or bemoan yourlelf,
wbimper,
Blynfer , a Lementer, aa
Wnimperer.
Klynketone, a lamenting
Tune,
Kledſer, Klydegaerer, (til
Skibs, de runde Huller, hvor:
giennem Ankertougene ſpille)
Hau-holes. (K. høit over
Vandet) 2 bold Hauſe. (Ane
kertouget ſtamfiles i K.) the
Cable burns mn "he Hauſe-
holes, (forſterke Troſſen med
omſvobt Tong at bet ilke
amfiles) to frefh the Hauſe.
Rlydeholterne, Hanfe pieces,
Risderørene, Hauſe-pipes.
Klyve op, to climb, clamber,
get or ſe amble up.
Rlyvver, (Skibst.) a Gibb. (K.
med Leiderſtag) ſtandin
Gibh. ( uden £erderftag
running or flying Gibb.
Sitormk.) Incallgibb.
Stork.) Fairweathergibb,
Klyverbom.) Gibbboom.
&næ, che Knee. (i et Skib)
Knee, Cesa Bing) a Joint.
) 490 (
Kn
falde paa) to k:
own upon your
Anæebaand, a K
Girter. i
Knaæbgielſe, Genu
Knse'ing down,
Knætyid, (paa He
ders,
Anæet, (ſiges on
knotted, kneed,
Kneæfold, Proſtrati
Knaefald) to prof
ſelf, calt your
Feet. (1 Bebeillol)
Prayer or Jointſto
upon, when y«
Prayers,
Anægræs, Cowgra
graſs.
Kneæharniſt, a Pu
an Armour for el
Rnæbafe, the Han
Bnæt, ſ. KRuek.
Knaækappe, the T
Boot,
Rnaffe, ſ. knekke
KRnaele, to kneel,
on the Knees,
Kneæelen, Genufiedi
ing.
Knælende, kneeli
bended Knees.
Rnæling (Cen fiden
Short-arfe, Shrim;
Knæp, Bnæppe,
Kneppe.
Knæerem, "(beg Sk
a Shoemaker's St
XRnæff al, tie Kr
Whirl - bone of ch
Knæftive, f. Bnæl
Knæfpende, a Kne
Knaco, (fLefferie)
Tidbits, Kickſh
cacies.
Knag, (at hænge Kl
a Hook in ae Wa.
Clothes on, (undt
a Bracket.
&n
Beg s Crafh, Cla
| Brag) h» Clap
, to crafh, clap, or
fnap or eleck.
kte, a Rack to hang
s on,
Crack, Clap or Crafh,
Snap, (af en £anon)
part or Roaring of a
(Knald og Bald) on
len,
Id, Falminating
to clack, clap, crafh,
sake a Crack, thunder.
Burtan (paa en Stof)
se Head of a Cane,
i Kaarde) the Pommel
rord, Gaa en Sadel)
el.
dj. (indtneben) itraie,
cloſe. (farrig) nig+
» clofefifted, ftingy.
ar med Nod og knap,
I flap derfra) he had
»w Efcap-. (knap —8
Wages. (knap Kiol
t Goat.
»C(CKarrighed) Nig-
reſs, Stingineſs.
ly a Button- ho!e,
ger, a Botton-maker.
nap eller knapt og
poorly, indigently,
ously, fegrcely, hard-
ith great Diſſculty.
to button your Coat:
en it,
af, to abate, diminifh,
, bridge, retrench,
g felv) to retrench
Expences, abridge
If, te live within
fs, to pinch. i
ali, 2 Pin. (bæfte
o pin up. (Odd) che
or Tip of a Pin,
soorly, penuriously,
/. hardly, ſtraitly, nat-
) 491 (
rowly, withinCompafs, (levt
knapt) to live [Paringly »
to pinch yourfelf,
Knarke, f. knirke.
Knaroborn, crabbed, nuftere,
peevilh, four, harfh» rigo-
rous, moroſe. (knarvorn
Mand) a -Grumbler,- a
ſnappiſh Man, (tnarvornt
Bæfen) Moroſity. —
Knarvornhed, Crabbednefs,
Auſterity * Harf hnéfs, Ri-
gidicy , Moroſity.
Knas, (bruges fun adverbigli=
nas, i
" ter med 1; f. t
Stybker) in Pieces,
Knaſte, to crack, crunch,
(med Zænderne) co grind
ør gnaf h wich che Teerh,
Knaſt, a Knag, Knur, Knurl,
mt Kno .
naſtet, knaggy, knotty,
Knaſter, — 5 — fpanif h
Tobacco,
Knev, a Pinch. (Rænte) a
Trick, Cunning. Wile,
Guile, Craftineſs. Siyneſa.
Knebel, (i en Klokke) a Clap»
per. (i Mugen) a Gag.
Anebelsbært, achio, W hiv
iker., .
Kneben, Pinched,€
Knede, f. ælre,
Knegt, a Servant, a Bondman,
Slave, (ryggeslos) a Dehau-
chee, Raſcehell. (1 Kort) a
Knave, (K. Robert) Robin-
good fellow.
Kneiſe, to ſtrut. walk affected-
ly, bridle, thruſt che
Chin into the Neck.
RKnek, a Crack, Chink ; Cre-
viIC-.
Knekke, v. a. og n, to erack,
break, or ſplit. (med Fine
gerne) fa make yaun Fin«=
ger'e ſnap. J
LKnuekkelig, fragile s 8pt te
break, brittle.
TY FE
—
Kn
Knekken, Cracking, Breaking.
Knep, (i Panden) a Rap wich
a Finger on che Forehead, a
Fillip on che Forehead. (paa
Neſen) a Fillip on rhe Xote.
Caive cen knep i Pauden) to
fillip one on the Forehead.
(give een Kney paa Næfen)
to fillip one on the Noſe.
Ancp 1 Panden, (cen Urt)
Meadowrue.
Knepkage, s Cracknel,
Kneppe, f. knappe.
Kneppre, (ſom cen Stork) to
crackle or clack.
Knibe, f. e Pinch, Straits, F.m-
barrafs, Perplexity ofMind,
Nonplus, the Being at a
Stand, (værei K.) to be at a
Pinch, at a Stand, or in a
Qu ndary, to be between
the Hammer and Tongs, be
under a fad Dilemma, be
preſſed wirh Difficulties,
(bringe i) to reduce one to
raits, to put to a Nonplus,
Knibe, v. to pinch,nip, fqueeze,
(trænge) co Fonſtraint, put
under a Reføfaine, or put a
Conftraint upon, (med glo⸗
ends Tanger) to pinch wit
ted-het Tongs. (af) to cut
off, abste, retrench. (ind
to ſtraiten, make ſtrait. (i
Maven, foraarſage Kniden
i Maven)
Gripings ov'the Guts.
Rnibejern, Pincers,
Knibning, Pinching, Nipping.
Griping. Squeezing.
Knibſt, proud, haughty, elat-
ed, arrogant,
Bnibftbed, Pride, Haughti-
neſs.
Knibtang, Pincers, Nail-
Nippers.
RKnipple, to make Lace, or
Bone» lace,
) 49% (
to gripe or caufe.
Kn—
Kniplepige eler Kniplerſtke,
a Woman, that makes Lace,
a Iacs-msker,
Kniplepude, a Cuff hion fer
Bonelace.
Kniplinger, Lace, Points.
TKniplingsgrund, the Ground
of Lace.
Kniplingshandel, a Deasling
in Lace.
" Xnivlingsfræmer, a Deaber
in Lace, Laceman
Rniplings - Wenfter ,
P-ttern of Lxce.
Kniplingsverk,
Lace, Points,
Knivpe, 2 Rundle, - Bunch,
(Riis) a Påggor. (Øde) 8
Bottle of Hay. (Brænde) 4
Bandle of Sticks. J
Knippel, ea Club, Cudgel,
Knippelſtok, a Bobbin: for
the
Lacework,
Lace.
Knippeviis, in Bundles, in
baxgots.
Knirke, knerke, to crack.
crackle, creak. (ſom Skoe)
to creek. (ſom en Dør) to
ſcreak.
Knirken, Cres king, Crackling,
Creeking.
Kniv, a Knife, (Anatomeer⸗
fmv) a Carling. ( Jægertnie)
a Wovdknife, Hanger.
Knivbag, the Back of 2
Knife,
KRnivbeſtik, a Set of Knives,
Kniſecaſe.
Knivblad, a Blade of a Knife.
Knivfram, a Cutler's Ware,
Knivs-⸗Odd, the Point of &
Knife.
Rnivffeede, a Knife- cafe,
Knivſmed, a Cucler,
Knivinit, a Slafh ofa Knife,
Knivſtaal, (at bvædfe Kniwe
paa) 2 Steel to ſet or whet
a Knife on,
Ænivfting, a Stab with ea Knife,
Knok⸗
—
ra Knuckle, Bone;
oint.
grov Knold) a Clown,
FEIIOW.
(Klump) s Lump,
paa Træge 2c.) Bud.
Eye or Button in
(fane Knopper) to
a get Buds, to knot.
"6, Doggrafs.
2 Garlick? —
budded. full ofBuds.
pg Knapweed, Mat-
, 2 Tendon.pr little
eenig, tendinous.
te, ſ. Knurpotte.
Knur, Knurl, Knob,
Knag (paa Ruge
paa Træce) a Bunchs
t, Knorty,
d, knobby. (ujevn)
rugged, uneven.
i) a rugged Way.
der, callous, braw-
5kiemt⸗ ogSkieldsord)
hin, Brat, Monkey.
m) clever Vouth.
i en Klokte, a Clap-
AJ
knaggys
Block, Logor Stump.
>, 2 Canoe,
(Mands Navn) Ca-
(giore fig til) to be
te, ſtubborn or will-
o make Head againft,
oſe.
0 ſtuddet, om
| —2 down and
tr røgether,
2 Knot, Node, Les
Tumour. (i en Gaq)
at, Node or principal
lev'in a Trensadian,
te
r K.) there is the
Cen Lobek.) a Sliding-
"sm ) 493 € Km
Knot. (Valtaude) Adaman-
tine Ties, Whale - knot.
AJ
(Saard £ ) s Bowlingknot,
Knudefuld, knotty, odous.
Anudret unort knaggy ,
knobby. (nievn) tuberous.
rough, rugged, uneven, .
Knudrethed, (knudret Egen⸗
ſtab) Tuberofiry,Knottinels,
(Ujevnbed) Ronghneſa.
Knne, (i Lemmerne) to. ſhake.
Knuen, Knuning, Shivering
vith Cold, - W
Knurhane, (Gtesnuikter)
Pogge. V
Knurpotte, a Grumblerẽ
grumbling Men, *
Knurre, to gramble,
murmur, mutter,
ing, Murmurin
grow
Knurren, Grumbling, Grow.
Knurrer, a Grumbler, Mur»
”» murer,
Knuſe, to bruife, cruf h
break, bruiſe, best in (mail
Pieces, to pound, NE
Rnufen, Knusning, Bruiång,
Crufhing, Pounding.
Knuſet, bruiſed. cruf ht,
Knyde, to knot, tie up intö
Knots, .
—
Bnyden, Knotting, Tyiag
up into Knots, , .
Knye, (mutkte) to muttet,
mumble, grumble.
Anstning, Knicrting.
Knytte, to knit. (ſammen) te
knit together, join or unite,
KRnyttekone, a Woman, that
knits Stockings a Knitter,
Knyttepind, 2 Knicting-flick,.
Knytter, a Knitter,
Knyttes, (ſom Blomſter eller
Frugter) to knit, to cabbage.
row into a Head, to pome.
fom Melk i Bryſterne) te
curdle. J
Knyttet, knit.
Knyttevert Rnit · work.
Koad⸗
Sa
So ) 4940 0
Beadjutot, 2 Coadjutor,
Bobbel, (Jagthunde) » Cou-
ls or Leafh of Hounds,
Robbelbaand, + Leaf he
Røbber , Copper, Brafss the
Venus of Alcbymifts, (Gar
kobber) Rofe- copper;
Xobberanfigt, a pimpled Face,
Robberarbeide, Brafswork,
BRobbergrøn, f. fpanfegrøn.
Bobbergrube eller Mine,
Cuppermine,
Bobberjord, calamine Berth,
Bobbertiedel, a Brafskertle,
Copper, Cauldren,
—— — f. Kobbergru⸗
⁊
Kobbermynt, Brafs- money,
Bobbernæle, Coppernofe,
Zobberolie, Oil-of Venus,
Bobberpenge, ſ. Kobber⸗
mynte.
Bobberplade, Copperplate.
Robberrøg, Tn:
Bobberrnft, Verdigreafe,
Bspberflange, a brazen Ser«
pent,
Kobberfmed, a Brazier, Cop-
perfini'h,
Robberſtik, 2 Copper-cut,
Brafs- eur,
Kobberftifter, an Engraver,
Robberftifning, Tagraving.
— —“ 'e, a Rolling«
prefs,
Bobberftykte, & Print from a
Copperplate, Brafs - cut,
Copperplate.
Robberſtyttes Aftryr, the
Countarpruof,
Bobbertøl , copper Vesfals,
Bartery,
Bobbertrykfer , £ Rolling
prelsmån,
Bobberttykferføærre, Franks
furt + black,
Kobbervanv, Copperas, Vis
triol,
Bobbervaré, Brafs-ware,
RobberverT, Braføx
work, Place, whe
is mnafadured,
Roble, fople, tocot
togerher, joim tot
pimp, pander: p
Bobler, e Pimp.
Cock-Bawd, a W
. ger, Procurer, +
Bcblerie, Pimping, I
Pandering,
BRobletft, pimplike
Koblerffe, à Bawd,
Bobler, copied ,
together.
Robling, Coupling
Procuring,
Robolt / Robalt, |
daldinetal) Cobe
Rode, (paa en Del
Paftern,
Aodeduſt en
the Fetlock of
, Foot.
Rovicil, (eené fdfte
han har efteriadt
er Øreven med dx
teter, et Tetam
drer) a Codicil,
Boe, 1 Cow. (9
Milk-cow, (brægt
wich Calf, (gold
thatisafew. (ung
(Driftfaer) a Her
BKoibtelde, 2 Bell ab
Neck, (SKoebiend
Pafqueflower,
Røeblomme, aMarfl
Roeblomfter, f. 3
Bocbriver, Boebiy
nelæg, Boeblom
Mips, Primrofe,
Roefod, (Infrumer
fe Grene op med
foot, Leaver,
Roehale, (Bf) &
Roehud, Cow-hid
Roehbveede, Cow-=
Ko
Cowherd,
a Neat - leather,
a Cow-turd, Cow-
Cow + milk,
Cow- dung.
ownilk- Cheeſe.
Blomſter) Ox - eye,
, Cow - tail,
Zow-ftall or Houſe,
h
1 Cøw's - Udder,
ib, a Merchant-
erchantsf hip.
Coffer, Trunk,
ling, Seething or
366) to boil, ſeeth.
p. (over) te boil
td) to feeth or boil
o Waſte by boiling.
»oil, ſeeth, decn&,
t) to boil on a foft
agte ved Ilden) to
»iquor ſoak, lay ita
(at) to ger boiled.
d) to dreſs Meat or
(formeget) to over-
alv) to parboil,
a Book treating on
(det ev ei efter
ebog) it is againſt
id. ie does not
" Turn,
the Art of Dresſing
» Cookery,
n.
boiling, ſeething.
Kogger, a Quiver.
Cookery, Art of
Vidtuals,
bvilinghot,
Gogler.
Juggling- trieke,
nain,
Boiling, Seething,
ordinary Salt,
led, feethed,
) 495 (
Jugglingtrick, Le-
Ko
Koie, a Sailor?s Cabbin, (Hæu⸗
gekoie) a Hammock.
Kok a Cook. .
Kokarde, a Cockade,
Kokelkorn, India - Coculug,
Kokette, a Coquet.
Koketrerie, Coquetry,
Kokilie, a Shelt.
Kokkedreng, 3 Cook's- Boys.
Kokkekniv, å Cleaver, clesving
Kn-f:, a Chopping - Knife
Kokkrepige, a Cvokmaid,
Kokkeſtee, a Potladle.
Kobkleare, Spoonwort, Scur-
vygraſs.
Kokoenſd, Coco-nut.
Kokosnodtræ, Coco-nuè-tree.
Kokemat, (til Skibs) tha
Caok's Mare,
Kolb, (af et Gevær) the But-
end of a Firelock, '
Kolbe, (chimiſt Kar) Cucur-
ve,
Kolbstte, the Flying Top over
Tail, (ſtobe Kolbotter) tø
fly Top over Tail,
Kold, cold, algid. frigid, ( to⸗
fig) cool, (foldfindig) cold,
cool, indifferent, (være É.
bare fig) ro have the Com-
mand ot yourtelf.(f.£istfen)
cold Meat, (blive fold) to
grow cold, chilled with
. cold, grow chill. (fold Kli⸗
ma) a frigid Climate,
Xoldagtig, coldiſh.
Koldbrand, Koldfyr, the
Gangrene. (faae Koldbrand)
to gangrene, be gangrened.
Kolde eller Bolden, (Kolde ”
feber) an Ague.
Koldegræs, eergras, Fe-
ver few.
Koldhed, Coldnefs, Frigidity.
Chilneſs. Chill.
Koldpis, the Strangury.
Koldſindig, cold, cool uraf-
tedted, (være f. bare fig)
to have the Command o
ourfelf, (ligegyldig) in-
Tonkte Cligegn .
v
4
Ko ) 496 J Ko
Aifferent, flack, indolent,
remiſs, hackward.
Koldſindigen, coldly, indif-
ferently, unaftededly,
Koldfindighed, Coldneſs,
Cvelnels, Unaftetednefs,
Indiference » Indolency,
Backwardnefs, .
Reldføgal, a cold Tankard,
mixed Beer,
Koldt, coldly.
Koleriſt, choleric, pasſionate.
Rolerifus, a choteric or
pasſionate Men.
Kolik, the Colic or Griping
af the Guts,
Kom søimper. come, (frem)
come on, along.
Komme, to come, get to a
Place, (komme efter cen,
følge paa) to ſucceed, come
i into one's Place, (komme ef»
fer, fom en Ting) to follow,
" (tomme ( Venſtab n.cd cen)
ro contra Frien'f hip wit
one. (komme paa Knaerne)
to de ay in ne's Eſtate. 0
backward in your Buſineſs.
(lade det komme an dervaa)
"fo put upon that Isfue, (lade
komme an paa keykken) to
€.mmit a Thing to Fortune,
komme bort) to be loft, (f.
Ulave
der. be disranged. (komme
af Brug) to grow our of Ufe,
Dere or Feſhion (det er £,
fra mig) I loft it. (komme
fammen, blive givt) to come
together, be marsied, (je
Lan ei komme haa hans Naun
I cen't hit upon his Name,
c:nnot think of fe,
cen grovt) to take one up
fharply or rougbly. (komme
af) to come fram, to proceed
from (komme ſom Soͤlen) to
appear, come forth. (den
to be pur in Disor-
(komme
Tid fommer) cha
come. (forme ca
to attack one cloſt
" til at vide noge)
know fome
over-en Ting) to
(fomme vel af &
to ſneceed, pro!
me fom man vat
come in Pudding
for Lyfet) to com
(fomme efter, erin
to Mind, (fomu
thrive, prefper,
Barſelſeng) to be
Bed of a Child,
sundt Rygte) to
Bl me, (omme
béfet a going. (
fri god) te befe
(tomme igien, fc
rife upon the St«
i Daar paa) to fi
together by the
Variance. (fom
to meet wirh, (fi
fammen) to che
with one enothe!
fUlyfte) co fall i
tune, (komme
faae det) to co
Over, operg aae) te
beyond. (tomm
to agree, Come ti
ment. (komme g
come upon one.
blive befiende) t
Cdet Onde form om
the Mischief lir
felf or fell un
Head, (komme hor
to Come to che É
(t. paa, erindre)
ber. (komme ofte
uent, haunt. (
have) to recdvw
komme i Straf
Penalty. (f. paa,
to come fn, to
(omme imelem) t
Cfomme cen pad,
m fil) to put one
ing, egg him on
erſom det kommer
umildbed) if Libe-
do. (É.op imod) co
komme op, ſom en
some np. (komme
sed) to be put to
5, be puzzled,
Omfoftninger) to
Charges or Ex-
fomme i Uleilig⸗
ne into Troublæ.
Br:felfe) to fall
tation. (det kom
es) it broke out
ſuit. (det fom til
t broke out into
: Com ſaavidt) it
år Pafs, (komme
to infufe, peur
me cen til atYee)
ne laugh. (£. til
sten) to recover
(k. over, gribe i
I) to take one in
det £. derpaa an)
2pon that. (detȃ.
paa Pengene) he
xpences. (komme
to produce, utter,
t kom for Kongen)
got an Inkling of
? affed) to move,
t, occafion, (Sol⸗
in i Bevægelfe)
rs rofe in Arms.
l Penge) to ger
ſer fon en Storm
aroſe & Storm.
Mre) to come to
get up to a Pre-
komme aftted med
bring about, ac-
it. (tomme i
get into oneꝰs
(komme i Gunft
r gå in with one,
unaade) to fat
!
,&ame to handyblows.
xo) 497 Ko
under” ones. Displeafare,
det kom paa min Andeel) it
eli to my Share, (Træerne
fomme fig) che Trees thrive,
(fomme til noget, opna aedet)
to come at or by, to øbtsin,
(det k. til Ogandgemæng) ie
oms
me fort. Berden) zo come
forward, (komme fort : k
Lærdom) to come forde
"your Learning. (fom
ort) to come by the Lee,
(komme i Slagsinaal ſam⸗
men) co falle aghting toge-
ther, (komme fra någet self
eller ilde)to come of
dit or ſcurvily. (han kom be
ftidt derfra) he came off very
fhittenly, ” (komme paa He⸗
ſten) to get np on Hovfeback
or into thøSaddie, (t. fame
men) to convene, asſemble.
komme ved) to concern.
hvad fo det mig ved)
what is that æéo me? (fomme
fig) to recover, be reſtored.
thCre-
to your former Health. (bes
gynde af komme fig) to beon
the mending Hand. pick u
hen Crums. (fomme cen fil
telp) to come to one's A-
iftance. (komme een til at
ffrive) to perſuade ong to
write, (det er ikke godt gt kom⸗
me i med ſaadanne golf) ir
is not good to come in with |
fuch People. (komme cen daa
oven) to come arhwaret
one's Haufe, (komme gen
om Borde) to run the Rig
upon one. (Soeterm.) (det
kommer an paa it
depends on him. .
Kommen, enme (af ſeittelige
Folt) born of honeſt Parents.
Kompan, (liſtig) a merry
Boon- companon,
Cider ig) a
Biade,
jolly Fellow,
1 -
-
Ko
disfolute,lewd,loofe Fellow,
au Rakehell,
Kompan, (bag pga et Skib)
the Hindc file,
Kone, a Wife. Spouſe. (ond,
arrig) a Shrew, Scold, Ter-
magant. (gammel, ærværte
dig Kone) a Matron. (ta
til Kone) to take so Wife,
(i Huſet) the good Woman
* Sonner med den anden
Kone) hed had two Sons
by the fecond Venter,
Konesbroder, & Brother fn
Iw.
Konfyr, a lietle Stove in the
Hearrh.
Konge, «Ring. (Helligtrekon⸗
gersdag) Epiphany or
Twelft Day.
Kongebrev, a Patent or Letters
patent, Licence,
Kongelig, royal, kingly, ma-
jettic. CSR the royal Fa-
mily. (Hovedfmnfte) a Dia-
dem. ;
Bongeligen,adv.royally,king-
like.
Kongelys, (Urt) Torchweed,
Mothmullein.
Kongemord, Regiecide, Mur-
der committed on = King.
Kongemorder, a Regicide.
Kongerige, a Kingdom, Realm.
Kongeſallat, (Ur) Tarra-
gen.
Kongevand, (et Slags Skee⸗
devand, at oploſe Guld med)
Aqua regis,
Rongeværdighed,
Kingf hip.
TKongevei, the King's High-
wav.
Kongeorn, rhe Ses-eagle.
Kong Sendrit,(Urt) Ground-
fell, Sim fon, .
Kongres, the Congrefs,
Royalty.
Bouſt, an Åre, Workmanf hip.
(Indſigt) Skill, Skiltulneſs,
) 498 (
the Houfe. (ban bavde,
K7
BidenØab)
adighed) 4
terity, Knack
Ingennity, .
Wittineſa.(Si
ning. Artifice
Contrivance,
ſmukke) liber:
ingen) it requi
is noe difficale,
kifs my Hend,
fPiver) Gnomi
(Konſter, ſom
Tricks.(giore
"to fhew Tricl
Konſtarbeide«
manf hip Or &
artful Piece c
Konſtbeflittend
bende, one ch
felf to fome
ftudies, learns
Konſtbog, ae Bo:
curious or fe
Konftbygning, :
gine, Device,
Konſtdommer,
Konſtdreier,a T
Ivory-turner
Turner, en A
Ing,
Rontferfaren, e
in an Art.
Konfterfarenbe!
Art
Konſtgreb, an
dreſs, Devic:
Konſternes Gi
(deres Gudind
Konſti ' (tløgt
ertful, cunnin
ful. ingeniou
(udarbeidet m
cisl, artful.
aeccrrate, elab
Konſtitgen, art:
fully,cariausly
Konſtighed, Ar
Konſtild, artific
Ps
r, a Repofitory of
a Muleum.
""(peculate on a
ry or experimpnt
k up a Piece of
refine it.
an Artiſt in Paint-
ngenious Painter.
t, areful, conform
rding to the Ru-
jen, workmanlike,
elaborately.
an Artiſt.
n Artiſt, Artiſan,
an ingenious
Ud
technical Terms,
Art.
ngenious, artful.
ventive, contriv-
r, a Cabinetmaker,
chat makes inlaid
Checkerwork..
rarbeide, Cabinet-
an optic Mirror,
an Artifice, Cun-
ice.
a Mafter-piece,
ece øf Werkman-
a Piece of Work,
1 great Skill and
urious Workman-
ogning) Machine,
er af fig ſelv) an
Machinery.
neſter, Mechani-
hiniſt.
(Overfop) a Cup.
2 Saucer, (at fops
a sene —
Laffe) n
tSlags Gummi)
Pock-hole,
) 499 (
CY
Koparet, pockfrerted, fall ef
ale
Pock-h pitted.
Bovet, (sufi — Mynt) a Co-
— pox. (Bornekopper)
ſmall Pox.
Kopſætning, Cupping. scari⸗
cation.
Kopictte, to cup, —ẽ
Kopſeættejern, a Scarifi
Kopſtat, Poll-tax, Pollnt
Capitation.
Koqpette, ſ. Bolette.
Kore, Gimp, CSamcelgats)
Twift.
Korender, Currents,
KRoriander, Coriander-Qsed,
Kork, Cork,
Kort, (Tol) a Cork, Stopple.
Korte, to cork Bottles, to ftop
thgm up wich a Cark.
Rovrfetræ, Co keree,
Korkeprop, a Cork.
Korktrækker, a Cork-Screw,
Korn, Corn, Grain, (ſtager
ſmukt paa Landet) there is &
fine Shew of Corn. (Gigte
paa et Gevær) Sight.
Kornager, Cornfield,
Koernap, an Bar, of Corn.
Kornbælg, Cheff.
Kornbiering, the Harvelt or
Crop of Corn,
Kornbing, a Binn,
Kornblomſter, Cornlowers,
Blew-bottles. Hurtſickles.
Kornbrand, the Blaſting of
Corn.
Kornbrændeviin, Corn-bran-
dy, Cornſpirits.
Korndyuge, a Heap of Corn,
Korne, to granulate, to work
or put into Grains.
Kornet, granulated,
Korneolkirſebæœr, a Cørnel or
Cornelherry,
Korneoltræœe, Corneltree.
Bornforraad, 1 Provifien of
Bornfrøe, Birdfeed…
Y i a
Bofte pan; (anvende paa) to
" Mpend, confame, beftow er
.… Fey ont in,
inder, a Broom-man,
one, chat makes and fells
Brooms.
Koſtelig, coftly, ftately, fplen-
did, magnificent, exquifire,
"rer rich, excellent,
foftelige Klæder) rich Ap-.
parel.
KRoſteligen, — meg-
nificently, richly. fumptu-
ousiv, . '
RKoſtelighed, Magnificence,
Starelinefs,
"Refteffaft, Rroom-ſtick.
Koſtfri, upon free Coſt.
Roftfribed, Munificence, Li-
moræne Board
ænger, a oarder.
Koſtpenge, Board-wages.
Kovſten, a Cup.
RKoe, (i Billiardſpil) 2 Cue,
KRole, to cool. make cold, to
refreſh. (fin Vrede) to vent
our Spleen upon.
Ksledrik, Emulfion,
Kolefad eller Bar, 2 Keel-
var.
Koslemiddel, « cooling or re-
frigerative Remedy,
Zolende refrefhing, -.cooling. Bræmercompagnie, the]
Kales/ to grew cuol.
Kolig, cool, refrefhing, (idet
telige) in. frelco.
Kosſlighed, Coolnefs,
Kéling, Cooln
Bølle, 2 Club. Døre) a Leg
ot Venifon,
Køllert, a Buff-coat.
Kølleeemager, a Buffcoat-
maker, i —
Rølne, kslues, to grow cool,
or cold,
Réønrég, Lampblack,
Rørvel, Chervil,
"Kører, (Stæfferhund) a Cur of
a a Shepherd,
Ae ) 602 $,
Kraakeber, Crou·ven
Crackbetries.
Traaſe, Giblets.
Krabaſt, a Scourge or Whi
3 por kl, fe) tes
rabaſte⸗ to ſeos
whips — 58 DW
Brabar, (Glielddord) « (
” ning Blade, or Sharper,
Dog. i
Krabbe, 2 Crab. (i Dyed
fen) Cancer.
Rrabbeflloe, theClaw af ac
Tradſe, to ſeratch.rub orc
(ub) to rafe or forat
Kradsborſte, a Scratt
Scraper,
Madſer, (til Geveer) a W
to unload a Gun.
Trads⸗Uld, ſhort Wool,
Kræft, (Sygdom) Canke
Kræfter, "Strength, ” Vig
Force, (Evne) Power, .
lity. (ſom giver Sræf
.comfortative, (af alle K
ter) by main St '
Might and Main, (det
over mine Krœfter) ie ise
my Puwer or Ability.
Kræmmer, a Shopkee
Trade«man, a Mercer. (
fe) a Mercer. (Urtt
Grocer.
cer?'s or Grocer's Comp
KRræœmmerdreng, 3 Shop
Shopkeeper's Prentice,
Rræmmerbuus, a Corne
Kræmmerlaug⸗ the Com;
or Guild of Mercers or (
— cers.
Kræmerlatin, Jargon.
berifh, canting Langus
Rræmmerfvend, a Shop
per's Journeyman.
Kreænge, (fom Skibe) toh
Ship, to careen it (fo
Skib) to heel, lay alo!
Krænge, (flaae) tofkin, |
Rrængetallie, a Careenbl
Kræn
Kr
Jomftue) to de
flower a Virgin,
ich. Child, (med
wiſh, force. (Gin
eve, amict, vex.
moleft, mortify,
ſvakke, fordærve)
corrupt. (eens
laſt one's Reputa-
rorruption,. Spoil-
ivation, Weaken-
ling. .
Krænfning, Ra-
Ravifher.
»øiled, vitiated,
(med Bold) ra-
nty, nice, deli-
ty-mouthed, chat
vits, liquoriſh.
Niceneſs, Dainti-
re delicately, ni-
ldſmith's Sweep-
mand, crave, ex-
e, claim. (ſtedſe
tde med ræven)
lemandable,
emander. (idelig
ide) Dun.
nanded, exacted,
fe, Magt) Force,
Power, Might.
tue, (1 Kraft af)
of. (Fynd) Ener-
cy. (beſte) che
ce.
corroborative
kraftig. *
irkſom) vigorous,
forcible, ſtrong.
corroborative,
e. (eftertrykkelig)
) sos
Wes
Kr
forcible, energetical, efficg--
cious, 'effeAual, (gyldig
valid, good in Law, that holds
food, (ioderiig) nouriſhing.
rong. juicy, full of Gre
Ve. .
Traftigen, ftrongly, vigerous-
ly, efficaciously.
Kraftighed, Vigorousnefs,
Kraftloös, forcelefs, feeble,
weak, impotent, infirm; in-
valid, languid, ineffcscious,
(giore kraftlos) to werken,
infeeble, annihilate, invali-
dare. (giore cen ttaftlos) to
enervate, weaken, infeeble .
one,
Kraftlsohed, Forcelefsnefs,
knefs, Impotency. (ll
gyldigbed) Invalidicy.
Kraftløs, adv. weakly, fee-
bly,” impotently.
—E a Comfortative
Remev.
Kraftſuppe, Gravy, Caullis,
ftrong Soop.
Kraftvand, ſtrong or corres
borative Water, —
Brace, a Crow, 0
Kragebæer, Crackberry,
Kragefod, (Urt) Woad.
Kragemaal, a Jargon, Cant,
cånting Language, Gibber-
ifh, Pedlar?s French,
Kragefslv, a Kind-of glittero
K in —8 Sta søn te)
ragetæer, (et ante
—— (dette Gaogfar
ver) Crowfeet, Pothooks.
Kragetorn, (Urt) Reſtharrow.
Bragfteen, (hos Bogmeſtere)
a Bracket, Conſole. ”
Krak, (krik) a Crack, crackling
Noife,
Krakeel, a Quarrel, Strife,
Variance. i
Krakeelſt, quarrelſome, liti-
gious. 12
Krakmandler, Jordans; ten-
derfhelied Almonds.
Kram,
Kr
Kram, Merchandife or Goods
" sMerce" vs;
Cſmaa Kram ſaoſom: One:
naale, Kapoenaale, Vifter,
Traad, Baand 16.) petty
War: s,
Krambod, a Shop, (paa et
Market) a Booth or Stall.
(begynde at holde Krambod)
to ler up 8 ep.
Kramboddreng, s Shopboy.
RKrambodleie, Stallage.
Krambodſvend, a Shopkee-
per'« fourneyman,
Kramdnkke, a Do'l.
Rramme, to pie's or fqueeze,
Krampaare, 2 Swullen Vein,
Krampe,
Cramp iron. (bæfte med)
to faften with Cramp-iror,
Krampe, (Sygdom) rhe Cramp
or Spafin. a Tontraction of
the Limbs. (i $inderne" a
Sardonic G-in. (p'anet af)
fpesmatic, troubled with the
. Cramp.
Kramvedrag, 2 Convulſion.
Krampefiſt, Crampfifh, Tor-
pedo
Krampelære, Spasmology.
Krampelaͤtter, a sSardonic
GCrin.
Krampeſtridig, antiſpasmatic.
Kramperræk, Convulſion.
Krampig, convulſive.
Kramſe, grabble, grope.
Kramefugl, a Feldifare, Mis-
ſelbird, Shrite. (dobbelt)
Fieldfare.
Kramvare, Mercery, Mer-
cerꝰs-Ware.
Krands, a Garlan“d, Wreath.
(i Bynninger) a Cornice,
Chapl:c, (rom (.gger paa Ho
vedet, at bære noget paa)
Buried, Ro'l. (Laurbær) a
Taurel, Wreith of Laurel.
rane, 2 Crane,
Æranbielfer, Catheads, (Soe⸗
NE ferm.)
,) 504 (|
Mercer's Ware.
Jernframpe, 2
Kr
⸗
Kranefod, the Bafis
of a Crane,
Kranehiul, the Cogw
a Crane,
Kraneſtel, f. Kranef
Krap, (Farverrode)
Krat, Kratſtov, a Tl
Buſhes. a Copſe or
RKrattorne, Thorns.
Kratvert, Shrub, Bu
Krav, a Demand,
(Gield) Debt.
Arave, a Cape, Col!
"Coat, (Præfes)
Band, (Skiortek.) a
a Shirt. (tage en ved.
to collar one, take on
Collar. ur
Kravel, Cravel.
Kruvle op, to climb o
up.
Kreatur, a Creature, ,
(umælende) & Brute,
Krebs, a Crayfiſh, Cral
ure) Horſeſhoe, ]
Krebs, f. Kræft.
Krebsgang, Retrogra
Going back, (gane
gang)'ogo backwarc
fy-verfy, bea Loofer
fucceed, grow wor
worſe, fo go to r
prove abortive, to g'
the Wind or down
decay in your Ettati
Krebsoine, Crabseyes,
Krebsſuppe, Soop ol
ff h
Brede, a Circle, Ring, ]
Compaſs.
Kredodag,the Diet or M
of che States of a Cir
Kredsdands, the Hay, 2
tr y-dance.
Kvedsformig, orbicula
cular, i
KTredslob, a circular M
Circumvolution,
Ari
Kr
circular, orbicu-
irleswile, orbicu-
eatur.
fib) a Crayer,
Blackthorn-ber-
e.
fmall Fringe or
de, Chalk, (pag
en Tick,
chaihy,
a Chalk-mountain.
pb cha!k,
a chalky Cround.
f(fmall Box for Mo-
try in che Pocket,
Stratum or Layer
Ringworm, dry
in Pommern ands)
Zhalkftone.
(fere Krig) to
” Upen one, to
'» Cairy on War -
e.
Cc.
ake or wage War,
e, warlike, mar-
d, (608 Hedninge⸗
the God of War,
) the Goddels of
on.
toushaving Turn-
Windings,
:,… beliigerent ,
War, warfaring,
n War,
t, Preparatiens of
ter, military Ex-
leeds of War,
„Warlike Stores
ſents of War,
). 505 (
Krigebærs Bevagelſe,
rig, the Corner
Kr
Arigsbrug, military Prattice
or Ule.
Krigebygmeſter, a Enginter.
Krigsbegningskonſt, Fortif-
cat: on.
Krigscancellie, Chancery of
War,
Krigscaſſe, the military Chett,
Cath of an Army. .
Krigscommiſſarius, & Com-
mitſary of War, Commiſſary
for the Stores.
Kricedisciplin, £ Brigstugt.
Krigsefange, a Prifoner of
War, 2 Captive.
Rrvigsflodte, a Fleet af Men
of War...
Kriqgsfolt, Soldiers, military
en.
Krigsforraad, Ammunition.,
warlike Store.
Krvriasbær, an Army, Hoft
. of Soldiers.
the
Evolution af an Army,
Krigshelt, a Hero, a Warrior,
Martialits Man of Arms.
Krigsherold, sa Herald of
"War, a King et Arms.
Krigshovedemand, a Captain.
the Leader of an Army.
Keigſt, warlike, martial,
KrigsEappe,'e Soldier's Cloak
ør Camfock.
Krigskonſt, the military Årt,
Tacuic.
Kvigslaft, the Presſure, Grief
ov Mitery caufed by War,
the Strets of War,
Kvigslevnet, a military Life,
Wartare.
Kriqsliſt, a Stratagem.
Krigelue, the Flame of Wa:.
Krigelyd, the Sound of War.
Krigsmagt, Forces, Army.
(til Landg) Landforces. (fil
Vands) naval Forces.
Krigésmand, a Søldier, Wa:-
rior, Man of Arms, warſa-
ring Man.
Rrigør
k
Tringelkrog,
-, Tarning in and out,
Er
er prattc..
Krigsordning, military Order
or Dil(cipiine.
rigsøvelje, military Exercife,
Krigsoverſte, 2 Colonel, Ge-
n ral,
Krigspuds, a Stratagem,
Krigoeraab eller Skrig, a mi-
litary Shout.
Krigsraad, a Counſellor of
War.
, Brigeraad, (Ret) a Court-
martial, .
Krigsredſtab, Implements of
War, .
Krigsret, Court martial, f.
Zrigsraad. (imellem Na⸗
tioner) martial Iaw. '
Krigeruſtning, Preparation of
War Arming. an Fquipage,
Krigsiager, military Affairs,
Rrigsſtat, Contribution,
milita:y Exactions.
Krigsftih, a Man of War, a
Btleſ hip,
Krigeſtand, military State,
my irsry Life,
Krigsſtillingekonſt, military
Evolucions,
Krigstieneſte, military Ser-
ice
Kriastid, Tim of War,
Krigetog, military Expedi-
tion, Campaign.
Krigetot, Implements of W r.,
Keigstugt, military Diſcipline.
Krigsvæeſen, War, Warfare,
military or marrial Actions.
Krikand, (Krybe⸗and) a Teal,
RsitErat, Cric, the Knocking
of Wine-glaTes one againit
th: orher.
Krille, (i Huden) to itch.
Krillen, che Itching.
Xrinds, ſe Kreds.
the Winding,
) 506 (
Krigemaneer, military Uſe
Kr
Kringelkroget, wine
turning in and out,
ed,
Kringle, a Cracknel,
Kringlet, crooked.
Kringelvei, che Win:
Bending of qWay be
and forwar'ls in and
Kriſtal, Cryftal,
Triſtalalun, Rochatu
Triſtalglas, Cryſtal.
Kriſtalklar, cryftallin
Kriſtalklimpning. Cry
tion.
Triſtalliniſt, cryſtalli
Kriſtallin⸗ eller Krif
ffe i Oiet, che cry
Humour of che Eye
Kriſtalliſere, to cry
cong-al like Cryftal
Kriſtalqgvarts, Qi
cryſtalliced.
Kroe eler 580, (Gieſt
an Inn, (Vertshuus
vern, Tipplinghouf
houſe.
Kroe, (Fualekrode)
Craw, Gorge, Giz:
Kroegicſt, (cen, for
føger Krogen) a Cuft:
an A ehoufe,
Kroekone, a Tavern-
houfewoman, Hofte:
Kroemand, an Innke:
Vintner, an Alehouf
er, Hoft,
Krog, Corner, ſ. Vre
Krog, (at bage faſt
Hook, Tenter -hool
Krog, f. Er. (kaſte,
Krog for een) to giv
Foil, trip up one's
give him a corniſh
KRrogbeen, a crooke
Foot.
Krogbeenet, bowlegge
dy-legged, crook-leg
Kroget, crooked,
bent, wrefted, diſto
7
Kr
kaffenhed, Croo-
Curvity.
dv. in a crooked
p wry - necked,
curvilinial,
Quirks Cavils,
hifts or Fetches ac
icanery, cunning
?iece of Sophiſtry.
oglove) to perplex
Cauſe, to ufe
nd Cavils.
(Zugl) the Crofs-
crook-backed,
cked, gibbous
Way winding and
n and out. '
Seygdoſe, (paa
Umhel.
own. (paa Hiorte⸗
nched Horns like a
n a Stag's Head,
jefteg Fod) a Coro-
hnt) a Crown. (£. ”
) the Kingdom of
(Kronens Inde ,
public Revenues.
to crown, (frone
re bam til Hanrei)
one,
rowned,
t laureate.
Standard - Gold,
y”d with a fourth
opper..
a Stag or Hart.
zhorn, the Attires
oronation, Crown-
(kronet
it, the Solemnity
»ronation,
fe, Princeſs ro-
Prince royal, -
) 507 (
Kr
Kronverk, (i Befæffninges)
Crown- work. "…
Krop, the Body, (overgiven)
a Profligate, Rakehell.
Krop, (Svgdom hos Heſte) àa
Wen ar Swelling under the
Throat. (hos Mennefter )
the King's Evil.
Kropdue, a Cropper-pigeon,
Krophalſet, throar - burften,
Krop-⸗Cakenk, headed Let-
tuce.
Kropſallat, headed Sallad.
KRrebling, a Cripple.
Krsge an i, to hook in.
Krége, (giere kroget) to in
cur vate, make crooked, bend.
Rrøge, (Fugl). Royſtoncrow.
Krøges, to grow erooked.
Krølle, ro harrow,
KRréolhaar, curled Cows Hair.
-Krøljern, Curling or Criſping
IrOon.
Krolle, to curl, eriſp, buckle,
frizzle, (ſom K£læder ) to
ruffſe, rumple. (Haaret
med Papiir) to put the Hair
into Crackers.
Krélle, ſ. a Curl, Buckle,
Ringlet, (paa Klader) a
Rumple,
Krgøilles, to curl, grow crifp
or curled, to ewift,
Krélleſlag, the Putting Hair
tipon Pipes,
Kroôollet, curled, criſp.
Årsøinafte, the curled Back-
part of a Woman's Head joſ
Hair,
Kroluing, Curling, Crifp-
ing,
Xrgønife, a Chronicle,
Kronikernes⸗ Bøger :
Chronicles.
Kronikeſtriver, 2 Chronicler,
a Writer of Chronicles,
Krés, Tarmekrss, Mefente-
ry. ' .
i Krss⸗
the
Kr
Krøsinger eler Xrøslinger,
Cylre. eller Tytebær, red
Whorts. '
Xrucifir, a Crucifix.
Trud, Cunpowder. (Krud
og Kugler) Powder and Bul-
lets. (Kanon) Canon - pow-
der. (ikke et Skudtrud værd)
not worch a Rufh or a Pin,
RKrudflaſte, 2 Flaik for Gun-
powder. ”
KRrudhorn, a Prwder- horn,
Krudbul, (i en Fyrinorſe) che
Powder-Chambur in a Mor-
tarpiece.
Krudkammer, (i en Mine)
Powder-Chamber in a Mons.
(til Sktibi) Powder- Room,
Krudmaal, che Meafure for &
Charge of a Gun, Pouder-
meafure, —
Krudmagaſin, a Powder-ma-
gazine.
Rendmager, Powder-maker.
Krudmélle, a Power - mill,
Krudmöoller, ſ. Krudmager.
Rrudſtovl, Ranonſtee, 2
Pow-ier - Ledie, '
Krudtaarn, a Pow ier-maga-
zine, or Storehouſe for
Puwder, ' .
Brudtønde, a Powder - bar-
re!,
Krudvogn, a Powder» cart
or W sgon.
Rrutfe , a Crock. Ins, Mug,
a 'itcher, Crwofe or eartheie,
Por. (ſtor feerfrufte) a Jar.
Krum, croked, bswel. hent,
infdceteld, carve. (fordreict,
ſtigv) wry, didtoirsd, w:eft-
ed, (upon) ureven. (aiore
rumme Fingre) to piiter,
filch, (krumme Veie) indirect
Means or Ways, Artifices,
Bribes.
cen krum Haand)
F giøre en frum Haaud) to
) 508 (
Kr
greaſe one?s Fiſt, tip ont
Hand wich Silver, (fatte e
krum) to bind one Hand an
Foot. (flaae cen frum oc
lam) to maul, ribroaft one
(aiere krum) < krumme.
Krumt, crockedly, awry. |
Krumbeen, crook Leg, crook
el Leg.
Kenmbenet, bovlegged.
Arumbsiet, bowed or ben:
abs,
Krumbugt, a Sinuoſity, Cour
vature. i
Krumdreiet, twiſted.
K umfingser, ernok fingered,
Krumfodet, crook-fooned,
Ip yfooc.d, ER
Kreumhals, a wry Neck,
Krumhalſer, wry-necked,
Krumhed, Craokednefs, Cor-
vity, Curvature, —
Krumholt, (til Skibs) the
Futtocks ot a Ship, Com-
paſetimber.
Krumhorn, a Cornet.
Krumhornblaæſer, one, thit
bloas 2 Corner. '
Krumkage, a rolled Wafer,
Arum?næet, crook - kneed.
Krumkuiv, a Bill, hedging
Krumliniet, Ccurvilineal
Krumidbende, (ſom Bakke,
Veie) winding and turn"
RD
Krumme, v. (boie) to bend,
crook, bend into a Hook.
make arched, give it an
Aduncity. (fig) to bend,
bow, incline, (for een) to
bend down, tø eringe⸗
Crouch to one, (fig ſom en
lange) to wriggle,
Krumme, f. (det) the Curvs"
ture of a Thing.
Krumme, f. Caf Brød) ?
Crum. i '
Krum⸗
fr … ) 509 ( Kr
zrumming, Ben-
king, Inflexion,
bent, crooked,
a crooked,
oſe.
a crooked Sabre.
(Jugt) a Crook-
an
Gambol or Sum-
en Here) a Cur-
Krumſpring) to
bols. (ſom en
irver, (Omſvob)
ſion.
a Croſier, a Bi-
TF, a Goff- ftick
In to play wrh,
a Pair of Pincers
Wire wirh,
a crooked Way,
Shift, Evaſion.
crif p -leaved,
1, crifp, frizzle,
into Ripgiets.
puckered Orna-
rape.
Curling or Criſp-
, (Urg) Balm-
ed Mint,
isning, Curling,
ed, criſped.
rifped Colewort.
crifped Lettice.
Kruus, a Mug,
Ee.
brifk, ſprightly,
) Vermin.
langer, Crib.
⸗Cen Heſt) a
that champs or
Manger, or has
ick.
Krybe, to creep
grovel, tofnesk. (ſom Slan⸗
ger) to creep. (hemmeligen).
ro creep unawares, (i Øtøs
vet) to grovel in the Duft.
(fonbefor een) to cringeand
Crouch to one. (der ere
nogle, fom oil krybe for ene
hver, naar de fun kunne naae
deres Oiemeed derved) there
gre fome, that will inesk to
any Perfon, if they can bur
obtain their Ends by ir.
(krybe til Korſet) ro cry Pec-
cavi, to humble yourfelf,
to ſubmit, buckle to otie,
Kryben, Krybning, Creep-
ing, Cravling.
KRrybende, ereeping or crawl-
ing BED creeping Vermia,
(t. Stil) a low Stile,
KReybføyette, 3 Poacher,
Krybſtytterie, Posching,
Srealing of Game,
crawl , &
2
*
—
— 170 /J.
—
Ud
⸗
Kryde, to ſpice or ſeaſon with
Spices.
Krydeartet, aromatic.
Kredebad, an aromatic Bath,
Kryderbrød, ſpiced Bread.
Kryderdaaſe, 2 Box for Spices.
Kryderhandler, a Grocer,
Æryderie, Spices, Spicery.
Krydernellike, Clove.
Kryderpoſe, a Sweet - bag.
Krederurt, Aromatics, Spice,
Kryderviin, Hippocras.
Kryder, ſpiced, feafoned with
Sp:ces,
Krydning, Spicing, Seafoning
witch Spices, .
Kryds, + Crofs. (pag et Kaar⸗
dehæfte) the Crofs-bar of a
Sword-hilt, (paa en Heſt)
the -Burtocks of a Horfe,
the Croup of a Horſe.
Kredsbeen, the Os facrem,
Rump - bone,
Arydo⸗
KAr) 510 (KAu
åt dreie en Vinde Prympe fi
som med) c Crofsbar. ſhrink. cockle, fh
Brydsbue, (i en Øvelvingg]an vrinkled, to co
" Ogee or Ogive, Krympuing, a Ci
Kredfe, to croſs. (krydſe og Sbrinking; Shriv
Ktvfte, to fqueeze,
ſigne fig) to make the Sign
us SA (lægge over foré)
to lay acroſs or cro(swile,
en Tonde bes Bodkerne) to
Groe a Cafk, . !
Krovdſe, (lavere) tocruife, bolt
to and fro, to laver, go with
a Sidewind, (under en Loft
efter Soerovbere) to cruiſe
in ſeareh of Pirates. .
Krydsfeil, Mi/ entopſail. (Boe
ventrydéfeiE) Mizentop - gal-
lantfail,
Arydſen, (til Soes efter Ski⸗
a Cruifing,
Krydſer ⸗ (Skibe, ſom krydſe)
a Cruiſer.
Rrydsformig, formed like &
Croſs.
Krydogade, & Cro's- ſtreet.
Rrydobolt, a Crofs-timber,
Krydsning, (for Bodkerne) the
Croing of Caiks, Notching.
Krydeſtang, Mizentopmaſt.
Krydeftreger, Croſs- ſtrokes,
Croſslines.
Krydetog, a Crufade.
Rredstræe, (i Vinduer) the
Crofsbar of a Wir.dow.
ARrydsurt, Croſsſswort.
KRrydoviis, croſswiſe.
Arye fig, to grow contented,
become wellpleafed. (om
Frugter) co revive,
Kryfte, (Klader) to wafh
linen in Lye,
Krykie, (Fugl) Jarrock.
Krykke, 4 Crutch. (gade paa
Krykker) to go with ẽrutches.
Krympe, te wrinkle, fhrink,
corrugate. (Klæode)to moiſten
Cloth. (fig ved) co Chrink
at, to boggle at, td loath.
Aryſter, a fainthe
Man of ne Co
Milkſop.
Kube, f. Biekube.
Kubeber, Cubebs, i
Fruits, reſembli
Kudſt, a Coschman,
a Waggoner.
Rud eſcede, the C
Kuffert, (. Boffer
Kugle, a Globe, B
Bullet, (Simmel
celeſtial Globe. (
. the terreſtrial Gli
lardkugte) a Bill
Kuglebane, (dt S
the Mall,
Ruglebøfje, a Arqi
Knglet, globulat,
Knglefifg, Moonfif
Kugleform, a Bull
Rugleformig, ſphe
bular.
Kuglemaal,
Bullet,
KRuglerund, fpheric
ler, round.
Kusleſpil, Mail, SN
Kugletræekker, 2
unload 4 Gun,
Kuglevalg, Ballort:
KRuſon, a Coward
KRujonere, to fub«
one under. to c
Kujonerie. Cowarc
ardlinefs,
Kukke, (ſom Gogen)
Kukkenbager, a Paf
one, that makes Ci
Kukknk, Kukken, cl
Kukulure eler Put
to (tir or go out,
ways at home by
the
ZoaL, Cotcensikrov-
»erning or live Coals.
sul) Sea- or Pitcoals,
al) Charcoals,
valde, Cold, Chilnefs,
ity, Frigidity. (gien-
xugende) piercing,
ig Cold, (lade Kulden
idtafØ ket) to take off
lige oOo the Cåld.
mgel) Generation, Pro-
(Born af forfte Kuld)
'en by the firft Wife or
: firft Marriage. (loſe
b og £iøn) to adopt.
unger af. cen Kuld)
en of one Brood,
mutilated, qurtailed.
d, 2 Degree of Cold.
t, kuldkaſtet, ſubvert⸗
verthrown, defeated,
led, invalidated.
te, to overthrow. over-
fubvert, to defeat,
tte, fet a nought. (eg
nent, Kiob) to break,
» annul, invalidate or
2 Wall or a Bargain to
void.
tning, an Overthrow-
Snbverfion, Deſtruc-
Ruin, Annulling,
da:ion.
e, v. n. to be overſet.
46) v. a. to overiet a
er, chilly, ſenſible of
1, (Kornets) Blaſt.
te, to be overturned,
nble,
ven, (ſom Korn paa
) blafted,
e, to blaft, nip.
mde Dug, Mildew,
Hole, Lurking - hole
n, 2 Pit, Dungeon,
føvere) a Receptacle.
Ku
Shelter, Neft or Lusking
høle for Robbers.
Rule, Fule op, to blow ftrong.
Bulsn,. (af et Skib) che Wa
of a Ship...
al
it or Mine,
Coslery ,
Kulgrube, 2.Co
(Sted til Ku
Coalhouſe.
Rulhandler, a Coal-merchant.
Coalman.
Rulild, a Coalfire, quick Fire
of Coals, .
Kuling, a Gale, Breeze, (fi
K) a ftif, ftrong, frefh
Gale of Wind. (en Labert.)
a Loomgale.
Kuljord, Peat.
Knlkammer, a Coalhouſe.
Rulfurv, 2 Coalbaiket,
Rulle, (Biſt) a Haddock,
Knlpande, a Chafingdif kh,
Rulfove , —
ulſukkerrod, (rt) Comfrey.
Kulſvier, a Collier, J
Kulſpvierie, a Coalpic, a Place,
ere Charcoals are made.
Kum eller Kumme, aReſervoir.
Kummen, Cummin. (Eng⸗)
Caroway. (fort) Gith. (R.⸗
Olie) Cummin - oil,
Rummer, Mifery, Sorrow.
Grief, Diftrefs, Affi&ion,
Cumber, Pain, Trouble, .
Anxiety.
Bummerlig ,… cumberfome,
troublefome, ainfal,
atflidtive, forrowful, mife-
rable, calamirous,
Kummerligen, puinfully, mi«
(erably, poorly, forrow-
fully, with great Peins,
un, but, only, ſolely.
Rundbar, manifeſt, public,
clear, open, apparent, evi-
dene, notorious.
Kundbarhed, Puhlicnefs, No-
. tor'ousne's, Rvidente.
Kundbarlig, kundbarligen,
maniteftlys evidently, noto-
riously. og be
| un
Ku 9) SI2 (Ky
Tundgiort, manifeſted. puh-
” lifhåd, made wanifet, noe
fed, divulged, re ealed.
Taundgisre, to manifeft, make
manifeft, pablifh, notity,
make known, to fet forths
tø difcover, divnlze,
Bundgiørelfe, Manifeftation,
Publication, Publifhing»
Nonfiction, Setting forthv
Runde, (en, ſom kiober noget)
1 Chapman, Cufto'ner,
Zundſtab, (Videnſfab) Know-
” ledge, Intelligence, Science,
Skill in a Thing. (Erfarine)
Experience, Sxill, (have
Kuudkab om Verden) ro be
&xperienced in the Worlé,
(færdom) Learning. (fan
Befidder Kundſtaber) hcise
Man of Ler'ers, of Eroditon.
(Efterretning) Inr:lligence,
Information, Relstion, No=
tice, (i de gamle Soteg)
Thilolegy…
Kundftabstræe, the Tree of
Knowledge, of Good and
Evil, '
Bundfføber, (en) 2 Spy,
Emisfary. '
Bunigundsr Urt, Maudlin,
Kunne, præſ. infinit, to be able,
to have it in yoør Power, (fin
vLeetie) to know or conn your
'Lesfon, to have it by Heart,
(et Gprog) to underftand a
Language. I ſin Konſt vel) to
haves greatSkillin yourÅrt.
Runs, f. fun.
appel, a Cupola, Dome,
nrator, a Guardian, Truftee,
Xurators » Æmbede, Guar-
dianf hip,
” Burbette, (paa NideØolen) a
Curvet or .Curvetting of 4
Hor ſe. (giore Kuxbetier) to
curvet.
Burbettefvring, (en Heltes)
Pannade. .
KRurere,
cure, heal,
Buordeo coo.
Rurren, Coon
Kuto, (til Goes)
fonrø.
Kurfiv, ie Lett
Surri) Pearl,
Burv, a Balkert, -(fte
per, (tiden) a Mavi
furv) a Pannier, (
a Doriet, (tilRofgn
(til Mad) a Flaik«
Bie)a Kibfy aWich
(til en Gogn) a H
Wagzon, (fane &£
” takerhe Foil, meet
fufal, take a Der
Kurven) to give o
n Den'a! or Refufa
Brodkutven hoit f
abridge one of Vi
Kurvearbeide, Roc
together ; - Baik:
Worn,
Kurvebinder, a Baf
Rurvedrag er, one tl
Hotiet on his E
Rurvejigen, Frailfi
Burveflaffe, a Fill
Rurvebant, the Ha
Barket,
Kurvefram, Baſket
Kurvemager, f. 2
der.
Kurvevoan, a Hs
.griat Cnunery - wt
RKu.os/ (i m Skole)
in a Schocl, (bog
erne) a Carchwo!
Rutling, (FiF) 2
Kuur, f. Con
Kur, aM
Byd, ch
Rydẽkhed, Chaſtity
nes, Continency
Kydſtbedotræe, Ch
Ryder, chartly,
Kelling, 4 Chick,
Kyndelmeſſe, Cand
£a ) 513 €( £a
équainted wirh, fk il-
»erienced in, know-
lligent, (en Kyndig)
iſſeur, ikilfal Man.
6, Knowledge, In-
ce, Skill,Experience,
Cuiraſs.
', & Cuirasfier,
3,Buls, a Salute giv-
eining Lips.
Hood,
HBræffe) to frighten,
rterrify, puc in feer,
kifs, bufs, to ſalute.
Kysning, Kisfing,
Aſekier, a Kisſer,
rt is fond of Kisſing.
kt, See-toaft, Shore,
rand, (feile langs
ten) to coaſt along,
ong or keep clafe to
re, (krydſe paa Ky⸗
r eruife upon the
gr, a Guardfhip,
4 Coaftingf hip,
1 gaaet fil Guinea)
aman.
Fa
teen Uld) Clottings.
inter) f. Søn.
(haggy > fhagged,
ough witch hair,
»… (påa Planter)
ſoft Wool or Cotton
Ål
s.
ig, raeugh wich Hair.
1 Taug gt
CLaag, a Cover, Lid.
Laage, (Der paa en Port eller
Bagder) a Wicket, a privy
Door, or Backdoor.
CLaan, (til andre) Lean, Cre-
dit. (af andre) Borrowing.
Laane, (en) to lend one a
thing, truft or ac6commodare
one with, to credit. (af een)
te borrowstake upon Credit,
"or Truft. (bort) to lend our.
(paa Pant) to put Money,
aut, to lend upon Pawn. (af
. en anden Skribent) ro bor-
rdw from another Auchor,
Laanende, lending, borrow-
ing.
Laaner, 2 Lender; a Pawn-
broker. s
Caant, lent, horrowed.
CLaantager, a Borrower.
Laar, Thigh. (paa en Sugl)
che Leg of a Fowl. (af et
Saar, Kalv) Loin of Mutton
or Veal. (af en Ore) Buttock
of Beef.
Zaarbeén, the Bone of the
Thigh,
Laaring, Quarter, Bnttoek.
Caarkrig, (kyſt) Groin.
CLaas, a Lock. (Hængelaas) a
Padlock, (Boſſelaas) the
Lock af a Gun, a Rewet.
(have i Laas og f£uffe) to
have under Lock and Key,
Laaſeñcer, the Spring of the
Luck, '
Laaſeſmed, Lockſmith.
Laaſegænge, the Wards of a
Lock, ”
Laaſehage, the Sraple of a
Lock.
Labbe, a Paw. (ſue paa. Lab⸗
ben) to be pinched, be re-
duced to Indigence,
Labdanum, (dt Slags vellug⸗
tende Darpir) ——
Ed
⸗
— *
Ud
. « -
.
-
ga ) 514 (
Cabe, to kick, lick up.
Cabyrinth, a Labyrinth or
Maze, Tronble.
Lactuk, f. Laktuk.
KAD, idle, dull, lazy» flothfal,
. Auggifh, luſkk. (lægge fig
paa den labe Gide) to aban-
don yourfelt co Lazinefs, or
Idlenefs, indulge it,
Aadde, to load, lade or charge.
C(ſarp) to chargea Gun with
a & Bullet,
£adden, Ladning, Loading or
Charging.
fadbeplade, a Lading-place,
adder, a Lader,
Caddet, laded, loaded or char-
ged.
Lade, a Barn, Granary. (Kiob⸗
mands bod) a Shop. (Caſſe)
a Cheſt, Box. (Farvelade) a
paintingbox.
Lade, v. to let. (tillade) co let,
allow, permit, grant, ſuffer,
five Leave. (fade blive) co
leave undone, discontinue,
"leave off, omit. abſtain from.
(lade tilbage)to leave behind.
Cikke funne lade) to be unable
to forbear from. (lade —8
to let alone. (lad mig være
ler me alone, (vi ville heller
bade det være)we think it were
hetter to ler this alone, (fad
mig førge derfor)leaverharto
me, let me alone for that.
(lade een i Stikken) to leave
one in the Lurch. (fade cen
gaae for Luud og foldet Band)
to leave one to the wide
World,turnaway from, aban-
don or forfake him. (fade
falde) to let fall, drop, let
down, (lade Dæffet falde)
to let down che Curtain, (I.
Modet falde)to fink or fallin
Courage, be disheartened,
Clabe et Ord falde) to ler
all, to drop, utter a Word,
(lade fosfaae) to indicate,
La
ſignify, keep one
(lade een —2*
the Reins. (fade
to ſhew. demonſ
it appear. (lade
for fig) to order
pear before yon.
fe) to leave, ot
ſtaae ved fit Bær!
undecided. (lade
to ler one go, disn
een hente) to fend
him be called. (|
de) to fend one Wi
know, give him
(jeg vil ei lade m
eter) I won't be t!
you or be fooled I
een bie længe) to
ftay long. (lade
plyndre) to give uj
be plundered. (lø
fare) co part with:
(det made man la
this you muſt doh
that can't be denie
we muft grant h
Orgelverket gade
.the Organ, make el
Av
playing, (lad va
the Cafe that.
fomme) to call o1
Call ro him, fen
— fom) ton
fade form man e
make as if you w
(lade fom man if:
get) to prerend
(lade fom man ift
er) ro disfemble
Gevær) to charge
Gun. (lade ſtarp
with a Bullet. (l(a
to load a Ship. (lo
gaae) to fart. (f
famtyfte) to conſe
lader ſiq hore) that
ble, fufficient or
Excufe, it is well
advifed. (lade fig
a ) SI5 (
in. (lade det
t giote) ro make
sefs, to make a
»mething. (fade
ppear, (lave bes
» give up the
»puric up. (ban
live derved) he
at that. (1. fit
make Water, (If.
"down, expofe,
or Life, (lade
10) torilk, put
lade gaae fig til
eto Heart, (la⸗
[) to look ill or
ſpodſt om) to
n. (det lader fig
impracticable.
foraarſage) to
and, cauſe. (la⸗
ygge) to get or
? buile, (jeg vil
) I will caufe or
be done. (fade
Rlæder) to have
Clothes a mak-
rfelf a new Suit
[od fig forfaae,
lthat. (han tor
he dares not ap-
1Bog trykke) to
k, get it printed
r fig farve rodt)
apt to be died
ev fig bræffe) it
eak, is brittle,
re det for ti Kro⸗
ifford it for cen
ar labet mig det
iler) You have
for eight Shil-
en hilſe) to pre-
ompliment to.
„at vi faner en
likely we ſhall
Crop. (lade fig
get yourfelf
)oor of a Barn.
CIR;
La
Ladefoged, a Bailifofa Manor.
Ladegaard, the Outhouſes of
a Manor.
Ladejern, a Lancet.
Laven, (Slipning) the Letting
o one's Hald, (Gioren og
raden) che Doing and Omit-
ting. ,.
Lader, (Fagter) Air, Mien,
Gefture, Carriage, Looks,
Cwruntenance. (fænufte) Gra-
cefulneſs. (fiygge) Grima-
ces. (tvungne )afteTedLooks,
(utvungne)" Freedom ,, free
and eafy Carriage.
Agdbhed, Lazinefs, Idlenefs,
Sloth, Suggifhnefs, Luiki-
nefs, Dulneſs. .
Ladning, — 10.) a
Charge. (Skibs⸗) a Lading,
Cargo.
Ladſtuffe, (fil en Kauon) a
Charger for Great Gun&
Cadſtok, a Rummer,
Ladt, ler, left, quitted, aban-
doned.
LϾ, (til Soes) the Leeward,
(pœre i £æ) to be to the Lee-
ward, (i Lœ) to leeward.
(i Læe for 04%) upon our
Leebow, .
Læbe, Lip, i
Læber, ſipped. (fſtorlabet)
blubbenlipped.
Læbedannet, labial, formed
as 4 Lip. a ⸗
Læœbeformig, ſ. læbedannet.
Laæder, Leather, Skin, Hide.
Orslæder) NeatLeather.
Sems) Shammy-Leather,
været)Wax-Leacher. (trœt⸗
fe fra Læderet) mm whip out
your Sword, (af Læder) lea-
ther, made ofLeather. (fans
Skoe er giort af Biffelæder)
his Shoes are made of run-
ning Leather, .
Læderbarkning, Tanning ef
Leather,
Lader⸗
dd
fæ
Aaderbereder ee⸗ Touger, a
Currier of Leatherdreſſer.
Læverberedning , the Curry-
ing or Dresfing of Leather.
Lævere, f. fornærme , beſta⸗
dige.
Cederflaſte, a Borachio or lea-
thern Budget,
LCæderhandel, Leather-trade,
Aaæderhandler, aLeatherſeller.
a Dealer in Leather, Leather:
merchane. .
Lædering ,
Beſkadigel fe.
Læderliim, Glove-glue.
f. Sornærmelfe,
J Lævertanpe,Com Piſtolbolſter)
a Holfterca
Ledertlap⸗ (paa en Pumpe) a
Cæderpidſt aVhip orScourge.
Latchet. (paa en Vog
Brace.
Læderfæl, a leathern Bag,
Læderfeig, tough as Leat ser,
Læderrem, a Strap, ES
LCæderſtavning, the Shavings
s» of Leather.
Læverflange ,
Pipe,
Lædertøi, (til Hefe) Harnefs,
”Tråppings for a Horſe.
Lælberirgie, a Bufi-jerkin,
Lætberværning, 2 Waxing of
Leather, a Doing or Laying
over with Wax.
Tavite, aBex or little Draw-
a Learhern-
Cadfre, to hake, gdnench» ex-
ſtinguiſh. (Torſt) to quench
or flake —* Thirſt. Tale)
to kill or flake Lime. (væde,
bedugge) to water, foak. (fe:
dergvæge) to refrefh, re-
create, comfort , corrobu-
rate, (ud, flette ud) to blot
Guc. eraſe.
Zædftende ; flaking, quench-
ing» refrefhing, recreating.
) 816 (
fe
, ED,t tfretin
Læder, flaked, q
(Kalt)llaked er kil
Laædſtnings, Siaking-
ing» Refrefhing, (
ing.
Læg, (raa Pap ii
Sheets ftitched ':
C(vaa Benen) the Ci C:
Leg. (8So
Læge, ſ. a Ph "Råds
of phyſic. (af Erf
an Empiric, Quack
læge) an Oculift, (
ge) a Horſeleech.
æget, v. to cure, heal
apply Medicaments,
fic, to medicine.
læge Jer Franzoſer
fluxed for the Pox.
gekonſten) to practic
Lægebrond, medicina
LCœgedom, Medicame
dicine; Phyſic. (
gedom) to take Ph
Remedies, to medie
ſic.
Lægedrikk, an infuſed I
Potion, phyfical I
Decoction. Apozen
Lægekonſt, Phyũc, "th
ot Healing.
Lægeligꝗg, curable.
Lægelon, a Phyſian's
Bægemiddel, Med
PFhyſic or Medicine,
(for Hovedet) Ceph
Lægen, Kægning,
Healing.
Lægende, curing, he
2 ægeplanse,a medicin
Lageplaſter, a healing
Lægeraad, a Remed)
LCæges, to be cured o
tu heal, to conſoli
Lægeurter, medicina
Lægge, to lay, put
fomerhing. (jeg I
paa Bordet) I put c
e
.
Je 9517(2a
4
* the Table. (logge i et Skib op) to lay up a Ship.
)tolay, put in Order. lægge til, ſom en Skræder
Grunden til en Bog⸗ taffagie til Klorder) to find.
to lay the Foundarion (lægge Hænder paa, gribe) to
uilding. (lægge Øe: . lay Hold on, feize, (lægge .
gi et Sted)to garriſon Bidſel bridle; (lægs
e. (lægge et andet ge Toi fam to fold up.
ben) to transfer, put double Stuff. (lægge et Brev
nother Place, (fægge .faommen) to fold or make up
r for een)to lay Snares a Letter. (lægge fta Laud) to
e (lægge til Slette) put to Sea. (lægge Bind 40)
n Order, adjuft. (læge co endeavonr, (lægge ..
noget paa Hiertet) to fer en BidenCab) to apply,
ftrare ro one, (lægget sddi& or attach yourfelt to,
st) to add tø, increaſe. apply yourMind to. be intent
nuder fig) to ſubject. upon a Science. (lægge fig
Haand paa) to.la til Hvile) co reft, take Reſt,
on, "(lægge Mærfe (lægge Sfylden pag) to hy .
take notice of. (lægge the Faul: or Blame on one i
d)to put afhore, (læg. or atvone's Door, (lægge
ſom Ovæg) to breed. Skhlden fra ſig)to exculpate,
ons ⁊c.) to raiſe, rear. clear or juftify yourſelf from,
noget i Veien for een) (lægge fig i fremmede ler) .
a Stumbling-block in to be meddling with ano-
Way. (lægge fig paa therꝰs Buſineſs.(det ex ikke for
de Side) to grov ſſug- eder at lægge ederi Statsſa-⸗
azy or idle, to indulge ger) it is nat for you to un-
fs. (lægge Gulv) to dertake in Matters of public
a Room, (lægge en Concernment. (lægge Gkat
el an) totakeyou Aim paay) to impoſe Taxes. (læ
(lægge for, ſom Mad) ge ſig imellem) to interpoſe.
p.on2 to. (læggePene interfere with. (lægge ie
to lay upMoney.(fægs: fler paa) to apply Pla
aben ned) rolaydown a Wound.(lægge fig forige
(lægge af) to put off, den, Gtorm) ro abate, ceafe, .
: Sorgen af) to leave belaid. (lægge fig omkring) É
ring. (lægge en Klæd, co ſurround, inviron. (1æge
fJrucaftoftaSuit. (f. ge ind, form Klæder) :o me
n Gædvane) to break flraighter, Clægge ind i Hav⸗
nftom, or break your- nen) to en'er the Harbour.
2 Cuftom, tø disuſe Claæqgge bi, Skibsſt.) to lie to
jf frem it. (lægge til or by. (lægge Æg) to Ia
to lay afide. (lægge i Eggs. (I. i Luften) to expoſe
ſom jalt Fiſt) to fre- tot c Air. (lægge Haand pag
ile Fiſh. (lægge 1 Luud) Bærfet) to takea Work'in
k in Lie, (i Sylte) to Hand. (lægge Hænderne i
ve, pickle (jægge op, Skiodet) to fir idle. (i fn
øre) co lay up, lay in orin, fon en Bog) to fgiare,
(lægge en Wog op) . fine Tanker for Dagen) to
rint à Book. (lægge explain yous Thong ts.
ægge
fæ
grow corpulent. (lægge fig
fil) to acquire. (lægge ud,
ås Klæder) co make wider.
lægge Belt op) to turn up
Trump. (lægge øde) ſ. ode⸗
lægge.(1. fra fig)ro rid your-
felt of. (l. fig for Anter) to
caft Anchor. (lægge i Baand
og fænfer)to put in Chains,
£Læggebøne, a Brood: hen,
£Lægte, a Lath. (Tvoær ) a
Counter-lach. (forfone med
ægte) to lach,
kægteværk, a Covering of
Caths.
Læt, dject. leaky, letting in
Vater,
£Lætf, ſ. a Leak. a Chink or Gap
in a Vesfel, (faae en fri
øg ſynte) to founder. (Gfis
det har faaet en Læb) .the
Ship is bilged. (naar et
Skib bliver [æt deraf, at en
Planke ſpringer) to fpring a
Butt,
Cækkagie, Leakage.
e, to leak, be leak, run,
i Water in er out.
£Læltfen, Læfning, Leaking.
Læftefad, a Tap-tub.
Kakker, f. £ kker.
Qukkeviin, the Droppings of
Wine into the Tap-tub,
Cænd, a Loin.
Kændegruus, the Gravel or lit-
tle Stone in the Kidneys.
Cændeharniſt, a Cuiſh.
Aændelam, hipfhot, hipped.
weak lained. 6
CLændep:ne, f. Lændevee.
Lændeſteen, ſ. Lendegrnus.
ECudeſygdom, the Rickets.
Acændevee, the Sciatica, Lum-
bago; Hip-gout,
) 518 ( "fæ
" (lægge eenOrdene iMunden)
. to prompt one, give him his
Cue, whifper him what he is
" tofpeak. (fave og lægge ſam⸗
men) to ſpell and join Let-
ters (legge ſig Sedmetinto
Læne, a Prop, Sen
Balliſter.
Oeune fig til, to l
upon or againſt
Læneftoel, så Arm
chair.
£ængde, che Leng
— Ufronomies)
i fængden) at I
Length of Time,
nuance of Time,
Run, (Gnit + £
Cut length-wife
: Length,
Længe, along Tim
great While, (fær
ong before, (|
while,
Længer, sdv.
(længer fiden) lo
a greater while
ger ben) further,
farther,
fængere, longer.
Længes, te be wear
red, to grow wea
, (efter) co long f
after, have a
after, to defire,
breathe, faine fo
Længefiden, long a
a long or great
Kængſel, 2 Defre
Hankering. E
(ined ſtor Længfe
ent Deſire.
Læuke, f. 2 Chai
og Baand) Fere
getfænfer)to cha
bind up in Chair
in Icons. (ſidde i
be enchained.
LCænke ſammen, co
ther.
Lænkehund, « Ban
LænfeEngle, a Cha
Læntet, cheined,
I: ons,
Lænkning, Enchai
tering,
- £æ 5 519 "d £æ
—4. (Pumpen er
ibſt.) the Pump
Er. (lænfe for de
i haardt Veir) to
ore the Wind. (flænfe
og Takkel i Storm
? Weir) to lie a Hull,
en af de to Dele af
Lobe.
æder.
ned, literate, letter-
erd Mand) a learned
Man of Letters, a
, Cden lærde Verden)
monwealth of Learn-
n så lærd Mand) a
eredMan. (en grunds
md) na Man of deep
g. (en halvfærd) a
er,
Learning, Erudirion,
re, Science, Know-
Wisdom, Doctrine.
rnedly, with agreat
Learning,
Dodrine, Learning,
ion, Precept, Diſci-
nformation, Lesſon.
ære, ſom lægges til
Rudimene. (fom en
ættes i) Apprentice-
ie Apprentice to a
(aae i Lære) to be
entice,ferve your Ap-
fhip. " (udffaae fin
> ferve out your Ap-
ſhip. (lobe af Læs
tait yourApprentice-
æren forplantet paa
nmerne) Tradition,
andre) to reach, in-
inform. (lære felv
, get Knowledge of.
yenad) co learn, get
t. (lære cen Ul nos
me bam til) to accu-
inure one to ſome-
Cjeg flal lære dig at
ære; Har '
[yve) I fhalkprevent yourLy-
ing for the Future, (lære af
een ved at fee paa ham) ro
learn from one, te discover
his Art, (have lært noge).
to be wellikiljed in your Art.
have athoreugh Knowledge,
(lure at ſtikke fig iblandet
golf) to civilize yourfelf.
(lære cen Skik) to teach one
Manners. (ſid til)ro ufe your-
felfto, exerciſ⸗ yonrfelfin &
Thing. (til fin egen Stade)
to buy Wir, burn your Fin-
gers. (lære et Sørog) to
acquire a Tongue. (lære
offentlig) to profeſs. (ſom
intet far lært) ignorant.
Prenticelhip or
Apprenticeſhip, Novitiate,
Lærebog, an inſtructive Book,
Lærebegreb, f. Lerebygning.
Laærebrev,
an Apprentiée's
Indenture.
Lærebygning, Syſtem.
Lærebygnings, ſyſtematic.
Leæryed,
Linen, Linencloth.
(hollandſt) Holland.
get) whited Linen.
get) brown Linen. (ſteſiſt)
Sileſia-linen, Gorlies.
Laredreng, an Apprentice or
jætte cen i Lære) te-
Prentice,
Lærredsbandel, a Linendre-
perꝰs Trade.
Lærredskittel, a Linen Frock.
Cærredstone, aLinendraper's»
Wife.
Cæœrredskræmmer, a Linendra-
per '
færredsvæver,a Linenweaver.
Cæœredygtig, docile, teachable,
capabl: of Inſtruction, apt to
receive Inſtruction, tracta-
bleg
Lære:Æmbede, a Miniſtry. the
Office ofteaching and preach-
ing, ecelefiaſtioal Function.
Kære:
Le ) 520 (. £å
Lærefader, a Father of the
Church.
£æremaade, a Method, Way
or Manner of teaching or
. elnftruåing.
Leremesſiq, dogmatical,
".… Cæremefter, a Preceptor, In-
ſtructor. Teacher, Tutor or
Matter,
£Læremefterinde, a School-mi-
ftref« Schvoidsme,
Læremoder, ſ. Læremefterins
de.
£Lærende, teaching, inſtruct-
ing (fil fig) learning (inte
deholdende Lære) inſtructive.
Lærepenge, the Salary of 2
Teacher, Schooling. (give)
to buy Wit. burn your Fin-
gers| to grow wifer at your
own Fxpence,
" Lærgpunte, a Dogme, Article
ofDeétrine, dodtrinal Point,
Axiom, an Aphorifm, Te-
net.
Lærer, a Teacher, an Inftruc-
tor, a Mafter, (1 Theolo⸗
gien) a Dodtor of Divinity.
£Læreriig, inſtructive, ſenten-
tious. didactic. didadtical.
Lærerigtig, methodical. (i
Troens Sager) orthodox.
Lærerigt g5e2d, 2 regular Me-
thod. (i Troens Sager)
Orthodoxy.
Lœrerigtigen, methodically.
Læœreſal, an Auditory, a Hall,
wherein a Profeffur reads his
Lectures.
Cæœreſats,a Precept, Aphoriſm.
Axiom, Maxim, Dogma, a
Rule,
Læreſprog, an Aphorifin, Sen-
tence.
Cæreſtand, miniſterial State,
ecsleftaftical Order,
£Lærejftoel, a Pulpit.
LæreftybFe, a Lesſon.
0 i
Lœretid, Prenticeſ k
of Apprenticefhip,
faaet fin Loretid) t
ved out your Prer
. Lærling, 2 Learner
X færvillig, docile,
tractable, capable:
tion, apt to recein
tion, eafy to beta:
to learn,
Lærviligen, docill
tradable Mind.
CLaærvill ighed, Docil
tablenefs, Docibil
blenefs, Readinef:
Cœs. «+ Charge, Burd
(Vognlæs) aCart-
fæs Hoe) a Load
dæfe, co read. (for
on. (hoit) to
or aloud,. (ud) to
(overpaa fin Lecti
your Lesſon by h
WBurdd) to ſay Gr:
Meat. (læſe op gin |
recite or fay you
(over, forelæje) &
over Hiſtorien) tor
ry. (have læf me
well-read Lian, o
Reader, a Man of;
ding. (igiennem) |
read øver, or thré
Læfelig, legible, wil
vred.
Cæſer, a Reader,
LCœſeſtol, a Reading
Læsning, Reading.
for Læsning) he is:
Sæffe, to charge, Il:
Læſſer, a Lader,
Læft, (af Vare) a L:
pac 100 Læſter) as
hundred Tuns Bu:
Skoe) 1 Laſt.
Laf paa Skee, the
Spoon.
Lag, (ten Mine) 2 L
or Stratum, a Bed,
2
——— —
bet glatte Lag) to ave
Rrosdũde.
sy or Courſe of Stones.
agie, (hos Bankerer⸗
dvence.- money,
if Salt) Pickle, Brine.
e i Lage) to pickle,
Pickle.
a Sheet, Sheets,
Lay. Låyer,
(lagt i Lage) fteeped
ked in Pickle,
id, Iain, put. placed,
cv, (at lægge Øiin
Gawn-trees, the Stil-
er Stands in a Wine-
by Lays, Layers
8 2
Rovus or Bede
Plar - wire,
forſegle med Sealing-
Cen Stang ) a Stick
aling - Wax.
ode) Faule, Failing.
'» Blemifh, an Imper-
n.
a Laquey, Footman,
oy.
to lacker, japan,
2 Lackerer, Japanner,
her, .
r lackered, Japanned,
ſhed.
ge a Lacker, Japan-
Varnifh.
Sager, Japan-work
are,
is, Lacca,
ep Terra figillats,
L, Cftunde til) to be
tw near, (tinod Enden)
ine, decay, wear away.
3 declining State, (det
ad Aften) it begins to
lace, it draws towards
: the day wears apace.
kker imod Enden afBins .
). 521
af Ste⸗
£a ,
teren) Wincer is going away,
. ows towards an End,
atten ad Enden, a Decline,
Declining, Decay.
Caklos, fanlclefg, blamefels,
” perfed, accomplif hed
Cakmoos, Stoneblue.
Caksti, Stockgillyſtower.
Lakris, Licoriie.
Lakenk, Lettice, .
Aalle, (Labbe) a Paw. (Hæœn⸗
der foragtelig talt) Golls.
Ralle, v. (begynde at ſnakke ſom
Bern) to prattle, babble as
little Children,- so fing la,
la, as a Child, when going
to fleep» . tø fing lullaby as
tne Nurfe does,
Zam, adj. lame, hipped, hip-
(hot, crippled, parslyric,
troubled witch the Palfy.
(balt) hale, halting, Um-
ping» hobbling., ”" >
Lam, f. a Lamb, (ſom et72.)
tractable, ſupple.
Lamhed, Lameneſs, Palfy,
Lofs or Inability - of the
me
—
Limbs, Srate of.a Cripple.
Lamme, toean or yean, bring
forth Young as 2 Ewe, .
Lammebov, a Shoulder of
Lamb.
Lammefierding, a Leg of
Lamb.
Kamme-Indmad eller Ind⸗
volde, a Lamb's Pluck (LER
Chaldron.
Lammekisſsd, Lamb,
Cammekolle, a Loin of Lamb.
Lammen, Caning,
Lammeſkind, Lembikjn. (bes
vredt med Uld pga) Budge.
Lammeſteeg, roaſted Lamb,
Lammeuld, Lamb's - Wool,
Lampe, 2 Lamp.
Lampefod, the Bottom of &
Lamp.
Latpemand, a Lemp-lighter,
Lampe: Rør, tie Socket of a
Lamp. .
? Lam.
Campette, a Chandelier,
Lamvevæge, a Lamp - Wick,
Lampret, e Lamptey.
Lancer, a Lancet, .
(Jord) Ground, Soil,
* rth. (faft and) the Con-
tinent, (eens Land) one's
Territory, Diſtrict. (til
Lands) by Land, (qaae i
Land, fra fand) ev go af høre,
from Shore, (inden og u⸗
bealands ) at Home and
abroad. (£and modfat FAR
the Country. (leve paa £.
to live a Councry-Life. (aas
bent, flaft tand) & Cham-
paign-Country. (Kaalland)
a Cabbege-Field, (forvife cen
Landet) to banifh. exile
one, (remme Landet) to run
the Country, (Faœdrenelan⸗
det) yoar Country, your na-
tive Country er Soil, (Land,
fandfab) Country, Land.
Cand Adel, Country-Nobility.
Aandalmeen, cemmon, ufual,
ordinary.
Land: Arbeide, Tillage, Agri-
culture.
£andårt, the Nature or
Quality of 2 Soil,
Landbeffrivelfe, Geogrsphy.-
£Landbeffriver, a Ggographer.
Landbetler, a ftrolling Beggar.
Landbrug, f. Kandarbeide.
. Lar:ddag, Dier, Convocation
of che States or Province.
£Landdrot, the Lord of the
"Manor, a Proprietary.
Lande, v. to land, go or
. Come afhore. (giøre Lands
gang) to make a Delcenr.
&Landefred, public Peace or
Tranquility,
L£andemærfe, the Limits,
Bounds or Confines ef 4
Country.
) 522, (
Sembly of Cano:
£anveplage,a publ
general or comu
Candeſted, a Qva
a River or Have
ate
LAND s Krat, th
ment of the Arn
Landers, BDørn, |
of che Country.
Landevei, f. Lan:
Landfarfot, an E
epidemical, popu
Landfaft; joined
——3— facidi
tig/ 2)
—X —8*
[andflogfig ) to
exle, outlav.
Landflygtigbed, B
Ontlawry, Exilt
Landfoged, £ Ser
chief Juftice er
of a certain Prec
Landtoll, Counter
People, Peafants.
Country - militia.
Landforviisning, B
Exilement, Outl
Landgang, s Deſe
ding, Disembark
kandaang) eo mak
Landgilde, Field-r
tax.
£Landgode, a Mar
f hip, Tenure, Far
Lands, Tenemer
Candgreve, a Lan:
Landgrevelig, be
a Langrave.
Landgrevinde, aL
Landgrevſtab, a La:
Landhals, Iftmus,
Land between tv
Landhunsholdnin
Economy, Hus
Candhuusholdnin
Society for che |
ment of Husbandr
culture, Agricultu
La
Landing, Deſcent,
rking.
ed, a Wharf, Key,
. Haven,
sid, Wharfage,
Y 523 '( . La.
—
Landobyekone, a Country
woman,
Landsbyemand, a Country-
man, Peaſant.
Landebyepige, a Countrylals,
> Bandsbyepræft, a Parſon, a
Ground, Land;
Pr, 2Country-fquire,….
ing, (til Soes) +
y of Land, good
. (have god Lands
to have a good
inge s Mærke, a
2 Map.
€, a Land-Crab.
g, one that has an ex-
ledge ofa Country.
t, a rural or coun-
aral. ruftic, ooun-
» fe Landftenger. -
er, a Surveyor.
erkonſt, Geometry
Art of Surveying
ing, Surveying.
, Land - Fosces,
', & Countryman,
Husbandman.
3, the Country-
»untry » like,
ip a Native of the
va Village,
igtig, villageous.
egn, Countryclerk.
lt, . Country-
Villagers.
ilde, a Country-
irke, a Country»
lokker, a Country-
Miniſter in the Country.
La debgegeoe Coantry-jar- .
gon or Gibberifh, -
Landsbyetoffe, a Country-
put, an ignorant Conntry-
man or Woman, .
Landeobyeviſe, a Country-baj-
ad, . ” «I
Candodiſtrikt, s JurisdiQioa,
Territory, ,
Landsdommer, 2 Provoft,
provincial Judge,
Landfe,. f. Lantſe. .
Kandsfader, a Father of his
People.
Landsfeide, a eivil or inteftine
War.
Landsfolk, (Folteflag) Na-
tion. - '
Landsforeſtilling, 2 Sceno-
graphy.
Adndeforrvræder, a Traitor of
his Country.
Landsforræderie, Vightrea
fon againſt the State or
Commenwealth, .
Landsforviisning, Benifh> |
ment, Exile, —
Landebelighed, che Righ&-
belonging to a Lord's Ma-
nor,
Landeberre, the Governour
or Intendant of sa Province,
Country or Shire.
Landsberffab, 8 Lordf hip,
Seignority.
Landehsvdiug, 2 Governour
of a Province or Country.
Landſtab, 3 Country, Pro-
vince, County, Shire.
(Malerie) a Landfcape.
Land⸗
ge ) 520 (. £a
erfader, a Father ef the Lærerid, Prenti«
Church. “*
eremaade, a Method, Way — faaet finfæreti
ør. Manner of teaching or ved out your I
siaftruåing. Lærling, Leai
Aremesſig/ dogmatical, Zarvi ig, docil
Læremefter, a Preceptor, in · traable, capa|
ftruder, Teacher, Tutoror tion, apt to re
Mafter, tion, eafy to br
Læremefterinde, a School-mi: to iearn.
aret· — 31 earpiun pen, AS
f Læremefterins -· traaable Ming
jf Lærvillighed, D:
Lærende, tenchirig, inftrud- ¶ rablenefs, Doc
ing. (til fig) learning (im — blenefs, Readi
Beholdende Lære) inftrudtive, Læs, 2 Charge, B
Lærepenge, the Salary of £ læs) ac
Teacher, Schooling. (give) fart Hoe) a Lo:
to buy Wit -burn your Fin- Læfe, to read. (
gers to grow wifer at your on, (høit) t
own Expence, or aloud,. (ud
Lærepuntt, -a Dogma, Article — (overpaa fin £
efDé&rine, dvårinal Point, jour Lesfon b
Axiom, an Aphorifm, Te- ords) to fay
net, Meat, ((æfeo'
Larer, a Teacher, an Inſtruc- recite or fay
tor, a Mafter, (1 Zheolos (over, forels
" gien) a Dodor of Divinity, — over Diforier
Læreriig, inftrudive, fenten- ry. (base I
tious, didaQic, didaaical. well-read &
thødical, (i — Reader, 27
jer) orthodox. ding. (igir
ige re regular Me- read øver,
i ri Sager) Læfelig, leg
Orthødoxy. read,
Lærerigtigen, methodically. Læfer, a R
Bærefal, an Auditory, aHalt, Tæfeftol,
å is Zæsnting,
wherein a Profeffur reads his ftor Sæd
Ledtures, sæffe, to
*
Lærefats,s Precept, Aphoriſm. fer ps
Axiom, Maxim, Dogma, a
Rule,
£ærefprog, an Aphorifis.
tence,
Læreftand, mini
ecelefiaftical
Lærtftoel, 4
£a ) 525 (
vig , longanimnus,
uffeting., forbearing.
ing. flow to Anger,
bigen, longanimous-
itiently.
dighed, Longanimity,
uffering,Forbearance,
tion.
eſe, along Noſe. (faae
Næœſe)to come off with
'» to have a Balk, to be
ointed, or fruſtrated.
fee, long -nofed,
bbeg, long - besked,
t, longeared, ”
ev, long Pepper,
tel, (Stieldsord) 2
ubber, 2 great lubber-
Iw, 3 Longis. Longrel.
pet, longtailed,
id, oblong, oval,
und,
ingen, (paa et Skibs
) Tresfel- or Truſſel-
1, flow, flack, back-
dull, heavy, lingering,
bed, Slownefs, Slack-
Backwardnefs, Dul-
Loiterinz, Tardity.
it, (lowly,backwaruly,
/, lingeringly. (iMu⸗
»iano, adagio. bog
e langſomt end largo.
⁊kt, enlarged, long-
ed, long- winded,
d, along, all along,
et, longſighted.
længe) far, long. (tale
to ſpeak with Prelixi-
ke a tedious Harangue.
ete, langt fra) far, tar
reat Way off, at a great
ce, (være langt borte
Sted) to be far diſtant
sotefrom, (være langt
n et Menneſte) so be
La
abſent from. (det vore langt
fra mig) far be it from me.
(han er faa langt fra at troe
det, ar) he is fo far from be-
lieving ie, ther. (forme f,
1 at lære) to advance much,
be 2 great Proficient, make a
reat Progreſs, in Learning,
Cbave langt hen) co be fer
fram vour Abode. (langt
paa Aaret) lace ofthe Year,
(fangt ud pua Dagen) Far or
lace of the Day. (langt ind i
Landet) intheinnermoft Part
or in the Heart of she Coun-
try. Uangt fra ikke faa me⸗
get) nor fo much by far,
(tænfe langt ind (Tiden) to
provide for « long Foturity.
(fre langt co looka far of,
Langtborte, langtbortliggen⸗
Ve, far, remote, tar diſtant.
Langtfra, far, afar, a great
Way off, ara great Diſtance.
Langtfraliggende, far, remote,
tar diſtant.
fang Tid, a long Time,
Langt ud pas Natten, far
out of the Nigh.
Langvarig, long-continuing,
long-lafting, long-holding,
long-winded, little-advanc-
ing, lingering, tedivus,
Langvarighed, Long-conti-
nuance, 2-long Duration, &
Lingering,
Lanterne, a Lanthorn, Lan-
tern, Light, (blind) a dark
Lanthorn.
Lantſe, a Lance,
Lav, g Totch, Patch, Rag,
Clout. .
Kapis infernalis, infernal
Seone.
Capidalſk, lapidary, monu-
mental. *
Laplænder, a Laplander,
Lapland, Lapland,
Lapning, Botching, Patching.
Mending.
… Rapper
Cand⸗maade eller Maneer,
f. Landſeik.
Aanvsmand, ore's Country-
man, one born in the fame
Country.
Zanbemandftab, Country
man hip.
Sandemaneer, the Cuftom or
Way of a Country. .
Lanvsmundart, tle Diale&,
idiom. 7
” dandéfpids; 2 Point of Land.
Landøregiering, the Govern-
. ment of & Country.
Sandsret, the Asfizes of 2
Country, 4 provincial
Court, Courtleet,
Landsfkit, the Cuftom, Ufe,
Pradtice or Way of & Coun-
try.
Sandefprog, the Language of
a Country
SLandsftænder, the States of
a Country, (Borfamling )
Dier,
Landsting, the provincial
Court.
Sandetingsret, Preſidial.
Banditrætning , a Trså of
satan Camnerv.
Sa
, 8 Øblumniatory
or Humor,
a Ship of Burden.
ig; blameable. repre-
e, repreachable, cri-
worthy of Blame,
R ; aBure.
3, Lazule, Lapis la-
in. (paa latin) in La-
n the latin Language,
a Latiniſt.
latin.
aughter, Laughing.
i 2) to bur
0 Laughter, Cfæst)
Langhter,
ridienlous, droll,
e, Cdet Latterlige)
e.
en, ridiculously.
bed, Ridiculousnefs.
(id, fmiling, cheer-
ind, a Laugher.
, &n Electuary.
suild, Company, So-
Fraternity, a Corpo-
of Handicrafts- Meh,
) a Club. (Dritke⸗
a Drinking- Bout.
rver eller Forſtyr⸗
troubleſome Gueſt,
it ſpoils the Sport of
mpany. ør
ånd, a provincial
(in Norway or Ice-
idoſtoel, the Court,
:cin& or Jurisdiction
vincialSherif, Judge,
så laugdygti
rated, aſcribed. Al
i or belonging to 4
esmand, Jurymen.
fle, the Regulation,
Statute or Rule of a
er Corporation,
) 527 (
La
Laugsbrev, a Royal Charter
of a Corporation, .
Laugsbroder, a Member, Fel-
low of a Guild, Corporation
or Society, an Asſociate. or
Freeman of it. (i et Drikke⸗
laug) sa Pot - Companion,
Swillbowl, ”
Langsbuunus, the Hall of a
Corporation or Guild,
Laugsmefter, & lawful Mafter
ofa Guild or Society, a Free-
man of it, one made free
of a Corporation,
Cangting, a provincial Court.
Laurbær, a Laurel or Bayber-
ry.
Kaurbæerblad, » Laurel or
Baylen
Laurbærfrans, a Garland or
Wreath of Laurel. " (fronet
med Laurbærfrans) crown-
ed with a Laurel,
Laurbærolie, Laurel- eijl,
Lanrbærrofe, Oliander.
Laurbærtræe , a Laurel or
Baytree, .
Laurbærurt, Lesſeron.
Laurentius, Laurence, '
Lav, (i Henſeende til Beliggen⸗
bed) low. fler. (Com Band)
. fhellow.,. (ringe) low, mean,
baſe. (Nok) a loft, fofc
Voice. (giøré (av) to lower,
ſink. (blive lav) to ſink.
Lav: Alder, Majority er che
Being ot · Age.
Lavbeenet, 1 hort · legged.
Lavdag, a certain appointed
Day to appear in the Court.
Lave, v. (mage) ro make, ma-
nage, contrive. dispofe, di-
red, order, contrive. (pads
fe) to accommodate, adapt,
hr. (UD to prepare, put in
Readineſs. make or get ready.
(fa til) ro prepare or prepara
yourfelf,to ger or make your-
ſelf ready, (hlRette) co ad
juſt, £e up, sccommodste,
Cave
£a ) 526 ( ga
Lappe, to botch, patch, piece,
mend in a clumfy Manner,
&apper, 2 Botcher, a Mender
of ald Clothes.
Lapperte, a filly or idleT hing,
7 Trie, idle Sruf; Nonfenfe
Foolery, Impertinence, Fid-
dleftick, Frippery.
aypet/ borched, piaced.
fuld af Lapper) ragged,
. — Cockscomb,
le, (et Stib med Xiære)
to pay & Ship,
Laqvet, akei.
Laring ; (uden Blak eller
fagte Vind el Gees) 2 flight
or little Wind,
»sbarm , an Alarm, Alarming,
Noife, Bnitle,Stir orTumult,
6 øre Alarm) to make an
larm, make or keep adoiſe.
(blind) a falfe Alarm.
Larmblæfer, (Oprersftifter)
2 Boutifeu, an Incendiarv.
arme, to alarm, make an
Alarm, make or keep 2 Buftle
ør Noife, (larme os.ſtiende)
to blufter, or thunder.
Larmende, tumultuous, noify,
turbulent, riotou:
Larmer,one that make or keeps
4 Noife, Baftle or Stir,
Larmklokke,
Larven af) to um
fefterne8) Cater)
Larvefpil, (quer:
ni
J
bod Handſeemogere,
$ Stiteh,
to ftirch.
dl feed) cor
'» flefhy, plump»
—— xlech·
nels.
de, Bægt) a Bur-
Welghes
we cen til)
je to one,
u flægge
til) to blame one for (
thing, lay ie to his Ch
Cen Verel til £. Gr. N.
BillofExchange or aDri
payable by or drawn
Mr.N, —8 i
Laftdragende, (ſom
erese Bur —
Laſtdrager. (£aftdyr) 2!
——
et Kiebmani ask
Burder, a Merchanta
Lage, (udfætte paa) to bi
find Faule wich, rebukes
ticize upon, to tax, to"
der, rail at, to derraå:
duce backbite, rexyiie.aſſ
(Gud) to blaspheme.
afte, (ladde)- to lade»
—A—
Laſteiti, laftfrl,
———
Laſteſnld/ v
7 —8— NREN
afteli amable·
—— J —
Laftemund, Cala:
KU Han 'Slanderer
Laſten Dadlen ,
—
—8
Ce ) 5329 € £e
sgning) a Seeking.
Perquiſition,
eareh, Quelt,
ding, guiding, (ſo⸗
eking, fearching,
or.
efvend, & Guide
eader, Conductor.
sgev) a Searcher,
Cowgrals, Quick-
jar intet at beftille)
f Work, at leilure,
ired from Bufinefs,
pty» void. (ei be⸗
it, void. (uaift)
anmarried, (fri)
igaged, disburden-
' Stand) Celibacy.
ipare-Hours, (gio-
om) to empty or
iore ledig, fri to
ngage, discharge,
det. ledige, the
empty Place,
ly, inan idle Man-
Idlenefs, Inaction,
efs , Sluggiſhneſs,
r, an Idle Man, &
a Lazybones, an
Orkeslosheb) Idle-
tion, Sloth, Lazi-
mbed) Emptineſs.
fra Forretninger)
'reedom from Buſi-
tt Embedes) the
Voidnefs,
ædike.
betog) Expedition,
melen) a Pole,
J, ſ. Seldrog. .
ple, pliant, agile,
Supplenefs,Agili-
articular Diseafe,
Rheumetifm,
Cedſat, articulazed,
Ledfærning, Articulation, the
Jo nting of Bones,
Ledſage, te cundu, accom-
pany attend, wait upon, to che
ſame Place, guide, lead him,
keep him Company to. (et
Skib, to convoy 2 Ship,
Cedſager, a Guide, Condudor,
Leader, Convo
Ledfager, condudted, accom-
panied, attended with.
Ledfægning. a Leading, Guid-
ing, Condudting, Accompa-
nying, Manuduction.
jointed,'
pus: in Joint. '
Cedſætte, to joint,
dede, f. lædſtke.
Ledſtiv, ſtift.
Ledſtivhed, Stiffneſt.
Ledſyg, gouty, troubled with
the Gout.
Ledſyge, the Gout, artieular
Direaſe.
Lede⸗Urt, Iron-Wort,
Ledvand, Ichor.
Ledvee, ſ. Ledpine.
Cedvis, by, Joints, Joint by
oint,
Ledvrid, a Spraia,
Lee, f. 2 Scythe,
Ree, v. to laugh, (af noge
to laugh ac, (Af fuld Hals
to burft out into a loud
Laughter, (ſmaat, fmile) co
fmile, 'fimper, ro look plea-
fanly. (faa man maa bris
fte) to ſplit your Sides wich
Lau ghng, (i Skiaget, i Lom⸗
men)to laugh in yjourSleeve.
to ſnicker, or iniggle. (fore
agtelig) to fneer (lee med
et bedrøvet Hierte) to laugh
from the Tce:h outward.
Leed ved, (fjed af) disguted,
diftafted ur, weary of, tired,
ſurfeited clogged fick with,
out of Conceit with.
Leed, Cpæsliu) deformed, ug-
ly, ill-favegred, gaſtly.
' ” "eede,
AJ
) 528 (
Ctave mad iD to drefs
" Mear, ASA ordet til) tofpread
the T .
Lave, .f. a Setting in Order, a
Dispofing, Arze Con-
trivance. (fætte N)to put
er fer in Order, (bringe af)
to put out of Order, or in
Confuſion, confound, per
plex, ruffle, .
Laven, f. Lavning.
Lavendel, Lavender.
Cavendelgeiſt, Lavender-ſpirit.
Lavendelolie, OilofLavender,
Kavendelvand Luvender-
Warer.
Lavere, to beat, ply or turn
to the windward. (fig op) te
makes Board or beard it up.
2. ty Senden) to ply to
the Sonth.
Lavet, ſ. Kavette.
Lavetbeflag, the Ironwork
of Carriages.
Lavette, a Carrisge of Ord-
nance. (fægge Kanonen vaa
fin Lavette) to mount « Gun
or put it upon it's Carriage.
Lavhævd, a legal Preſeription.
Lavbed, Lownels; Shallow-
nefs, Meanneſe.
£Lavning, Preparation, Contri-
vance , ccommoddation ,
Dispofition, Dresfing.
Lavretsmænd, ſ. Langrettes⸗
mænd.
Tavftammig, having & low
Lavt, lowly, humbly.
gar, Salmon,
Laxativ, 2 Laxative or Purge,
Laxeerdrik, a purging Potigqn,
Larefangft, the Taking or
Fifhing ef Salmons, Sal-
… men - Fil hery,
Laregaard, Wiles for Sal-
mons.
LCaregarn, a Net for the
Carching of Salmons.
Laxrehoved thé å«
terevovel —W
Saretifte Cuff før
Luyere; to pige;
s1to take a Pu
Larfiſkerie, 5
— —
xunge = Selæv
young Salmon, »
Caxengel, the Fry of
aybroder, f. Leigi
CKa aret, a
F Ci me
55 —S
on st
to hær len
Lecter ; Ø Ledarér.
. Ledemod, | | på
JunSute of
Bonesinan animal]
Deel af det Sele) a
en 3 — a Linl
en Plante) a
Led, 3 —*2
Pasfage into an Ene
FTorvandtfkab) 6
or Degree of Conſa
Leddanner:, (fon
knotted.
Leddike, a litele Dra
fede, (ſoge) to ſeek
look for, to be in
(i alle Vraaer)
all Corners,
gede, (føre, lebſage)
uide, Carry of can
fro Haanden) to I
ind) to introduce
ben) to convey .W:
Ledebaand, a Leadi
(til Jagthunde) a
Ledelss, fif, wicho
Jointleſs.
LCedemod, ſ. Led.
Leden, Ledning, na Le
Guidance, Directio
duction.
£e ) 881 (| Le
lle, Exercile,
Legend,
1 Metaller) to al-
ys togive Gold or
due Alloy. (fifte
'ø bequearh, leave
(den fom [.) one,
arhs or leaves by
"eftaror, ”
Iaying dr Alloy-
She-Play-Fellowy
re, 4
n Biffed) the Sea-
the Fifhes fpawn,
ing-Time,
lay-hour;
y-things, Toys»
”
yge. .
5 Romerne) 4 Le-
lody of Soldiers
: Romans of old,
ft, Legirimation,
fo legitimate,
, Fief, a ed
om hører ci
ave i) to EN or
(give 1) to
nfer s Feoffinent,
hn fri) to grant or
an Eftate in M-rte
k Fief.
feodal Inhe-
38,
adel,
the Dependance
pon an other.
Regiftry of Fiefs,
the Bill of one's
with an Infeof-
2 Vusfal, Liege«
fee, Freeholder,
armer.
a feodal Tenares
Farm-Rent,.
Lebugods, Feof,, Feofment,
feodal Tentres Tenement de
Posfesfioné,
Lehngodſes Tilrrædelfe , In-
feoffment,
Lebnberre,the Lord ofa Meſne
or Manor, the Mefne-Lørd,
Lebnpenge, Farin-Renc,
Lehnpligt, Ligeance,Ligeshcy,
| gjance, Fealty, Homage,
Lehnret, feodel Law.
Sebnvrettigbed, Feodal-Right,
SLebneafgivt, f. Lehugilde.
Lehnoeed / the Oath of Alle=
iance; Legiance, Fealty or
PRT beb, a Lordfhi
noberlighed, 2 Lordfhij
free Afendre ? Preehald,
Cehnsiklædelſe, the Inveſtiture
of a Fief,
ehnomand/ a Vaffal; Fenffen"
Liegeman, (i Norge) a
Summoner, a Sergeant, a
Tipftaf,
Lehnoſager, feodat Matters,
Lehnſtriver, 2 Feodary.
Lehntleneſte, feodal Service
Lehnviis, fief-like, J
Ceide/ Guidance; Conduc.
Cenvoy.
Leidebrev, a Safe-conduT,
Pafsport, Licence ro travel,
Leideengel, a familiar Spirit,
pioreéting or tutejar Angel,
Leder, "CGfibsterm.) Spring-
lay. '
Beige. AG ligge paa) « Bed,
Couch, Place to lie or reft
upon, (Bifdrets) a Haunt
or Den, (SBildfviins eller
Gees) a Liter. CDrortes)
Lair, (en Hares) che Form
of a Hare, (jage en Dare op
af fit deie to ftare 2 Hare, (mM
Eger bone) to ſpring & Pa-
fi FN
7 lette
£e ) 532 ( | Ge
Leie, (Betaling for laante
Ting) Rene, Hire, an Al-
lowance for Pains, (til
Soes) Freight.
Leie, v. (tage til Leie) ta hire,
rent, tø freight a Ship, (l.
bort) to l:t our, leaſe out,
give to Hire or Farm.
Leiebejt, a Hackney-horfe,
Leiehuns, a doufe to be rented
or hired, i .
LeieFontrabr, a Leaſe.
Lejel, ſ. Legel.
Letende, hiring, renting.
(bort) letting out, leaſing
ouf,
Beier, 2 Tenant, Lodger, Les-
fee, (een, ſom leier til an»
dre) a Letter, one char letg
out.
Ceiermaal, Cohabitation, the
Lying with a Woman, For-
nication.(begaae Leiermaal)
to get a Woman wirh Child,
to cohabit wiih a Woman.
Leiefted, a Refting- place,
Couch, Lodging-place,
Leieſvend, a Hireling. Jour-
neyman, one ofa working or
drudgiog Trade.
Ceiet, hired, engaged for wa-
ges,
Leſetid, the 'Term or Time ofa
Leaſe.
Leievogn, ſ. 38revogn.
Leig, laic, laical. (Munk⸗)
a J.aybrother.
geilændingoſtat,
Quit. Rent.
Leilighed, Occa
tunity, Time,!
Manner, Mean
Thin ? Eaſe.
tage) to take
ved) by Occa
nally. (god) 1
Opporrtunity,p
venient Time.
bed) Circumit⸗
tare. (et Hu
modation of a
venience, Com
(bave god Lejlig
to becrommodic
have' "good A(
in a Houfle. (i
Leilighed af Eu
ofte) ie ig not i
help him fo ofre
med Leilighed)
vate occaſional
. fin) to take. g
nity. (give) tog
(efter deres) 1
your Convenicr
Leiſure. (jeg h
lighed) I am nc
"Cher er Leilighet
om) here it is
ſpeak about it. (
- på Tidens) in R
Place and Time
Shipping, Con
Ships (til Lan
ence ofW-ggon
Leiabroder, (i et Kloſter) a Leilighede Raad,
L.ay-brother,
Keigmand, a Lay, Layman,
fecu'ar Man.
Leinjøfter, (i et Kloſter) a Lay-
iſter.
Leilænding, sa Tenant, Farmer,
Copy-holder,
sent,
Leiligheds⸗Poet,
Puer, Jack ac e
CLeir, 2 Camp. (ila
pitch a Camp,
(liage i) to cam
med) to break
Årmy to decar
Leilændingsgods, aTenement, Leire fig, t> camp
Farm, Copyhold,
Camp.
Le
zncampment.
(Haandhund) a
und.
dainty, lickeriſh,
outhed, nice, ſquea-
ken, Dainties, Tid-
Daintineſs, Liquo-
Delicacy, Nicety.
Dainties. Swec-
Delicacies.
id, a dainty-mouth-
jnoriſh Man or Wo-
Sweet-tooth.
aiñtily, deliciously,
d, a dainty-mouthed
Sweet-tooth.
mb, Member, Or-
en Kielder) a Trap-
a Cellar, (paa ct
Shutter.
eaſy. facile, gen-
,» mild, fweet, in-
moderate.
en, eaſily, gently,
]
yY.
hed, Eafinefs, Faci-
tleneſs, Indulgence,
ion», (bruge) to act
cly.
to maim, mangle,
pple.
?, a Maiming, Mang-
maimed, mangled,
(urt) Brooklime.
,disiocated.
lfſetning, Ampu-
Sadning, the Rub-
Friction.
dortſvpinden, Atro-
amhed, Lamenefs,
) 533 (
£e
Lemmers Smidighed, Su pele
neſs, Pliantneſs, Agility.
Lemmers Stivning, Numb-
ne:s, Stitineſs.
Lemmeſtiller, an Anatromiſt.
Lemmeſtktlning, Anatomy.
Lemmeſtilningsviis, by Way
of Anatomy, anatomica!ly,
Lemmevrid, a Luxation, Dis-
location. i
Lemon, a Lemon or Pome
citron,
Cemonade, Limonade,
Lemonadeſtienker, a Seller of
Limonade. na
Lemontræe, a Lemon- or Ci-
trontree.
Cempe, Moderation, Germtlet
nefs, Softnefs, (med Lem⸗
pe) by fair Means, ſofily.
(med 2. kan man fage et Øg
i en Humleſæek) fair and
foft goes far.
Lempe efter, (paffe til efter) to
fir, adapt, ſuit, frame, ac-
commodate,
Lempe fig efter, te accommo-
dare, conform yourfelfta, to
comply with, (lempe fig ef⸗
ter een) to buckle co one's
Ways, (lempe fig efter Cis
den) to accomodate yaur-
felf to the Time, (lempe Las
ſten, Skibeterm.) to alter
or Fhift the Stowage of the
Hold, I
Lempelig, gentle, moderate,
h dun'gene,
LCeiapeligen, foftly, moderate-
ly, gently.
Lempelighab, Softneſs, Mode-
r tion, Indulgence.
Lens, emty, void,
Lente, nåle, to loiter, linger,
tarry, delay, |
Leopard, 2 Leopard,
CLerke, a Lark.
Lerkeſang, che Singing of a
Lark,
Lerkeſpamp, Abarich te J
er 1
Le
Cerketræ, a Larch tree,
Leſp, liſp.
Leſpe, to lifp, to ſpeak thick.
Leſpen, Lifping,
Ceſpende, liſping.
Lefper, a Liſper one chat lifps,
Let, (af Vægt) light. of ſmali
Weight, not heavy, (bes
hendig, geſpindt) lighe, fu ifr,
nimble. (at forfaae eller
giore) eaſy, facile, (fit af
komme i Zale med) commu-
nicative, ſociable, affable,
eafy to befpoken witch, (at
brætfe) fragile. (paa Fods
derne) lighteſooted, nimble-
levved, (let Kond) a light,
trifing. inconſiderable Art,
Let, adv.cafly, lightly, fwift-
ly, quickly, nimbly,
Letbevæbnert, lighr-armed,
Cetbrækbetic, brittle, fragile.
Letbrændelig,combuttible,apt
to burn or cotch Fire,
Letboielig, ſupple, plient,
ealy to be bended.
Letdølelig, eafy to be digeſted.
Rettærdig, lighe, 1-fcivoas,
wanton, lewd, leacherous,
incontinent, unchaſte, ob-
Lettelig,
ſcene, impure.
Letfærdigen, laeſciviously.
wantonly, lewdly.
Letfœerdighed, Lightneſs. T.a-
ſcivmnusneſs, Lewdnefs T.ea-
chery. Incontinency, Ubfce-
nitv, Wanter nes
Letfolende, fenhble,
Lergrædende, 1 Weeper or that
Is apt to cry.
Lethed, Lighenefs, Taſineſs,
Facility. (at fage i Tale)
Socisbleneſs, Affability.
Lethorende, quick af hearing,
ot s quick Ear,
Letſindig, light, airy. fickle,
adale · neaded. giddy ·headed.
) 534 (
te
mutable, chan
fiderate, teme
Letfindigen, li
fetly inconſi
Letſindighed, Li
neſs, Volatili
Mutability, &
TemeritysIncc
Ticonttancy,
Setimeltende, f
Berføvnig , vigi
ul. 7
Letſvnighe
Warchfulnefs,
Lette, to lighter
discharge, ex
deliver or frec
of a Burden. (
gen) to leſſe
gues of the W
to lighten a S
te weigh Ancl
toalleviare, m
e. foften, les
een eens Arbe
eaſe. comfort,
to lift up you
ke'tet lightened
alleviated, aſſ
ed,
lette.
lighgly, fwifel
Lettelſe, Lighte
dening, Exont
dring) Allevia
ing, Comforti
Lettroende, cre
believe,
Lettroenhed, Ci
neis of Beiref,
Letvæbner, ” li
harn:sfed,
Lev eller leve,
(Vivat! Kong
ſave the King
Levanten, the
Kevantite, Levi
%& ) 53% € ge
tifive) tolive, be
joyLife,to bresthe,
Mer (Ide) roliveor
»rillstolead sn eaſj
a fad Life, (leve el
ped) ro keep a fri
r Diet. (fevccen til
humour one, ia=
(leve et.
) te live upon Bar«
» (leve af fine Inde
to live upon yonr
leve herligen og
ø fare fumptuouslys
an Emperor,
tliciously;(leve fars
og ret) to live fra-
eftly and fparingly,
ver ban og pan) by
nintains himfelfand
Cleve paa en andens
9 live at snother's
Cleve i det Haab)
Hopes, (leve den
live that Day or to
Day. (leve mange
a:
i i 2
he br ht ibeve
(ev ti
——
adr he Hver fod
"vad fever jan af
55
maintsin himfelf or
velihood by, (han
jnehændersBiernins
lives by his Work,
fin —
licary Life fer
"paa ham) he in
of Life; isVivaciry itſelt. (i.
igodForfagelfe) to live well
together, or agree, togerher.
Clede lyſtig) to live 2 merry
Lifes (feve fom Blommen i
— 26g) to live inClover, (les
ve; Guus og Duus) to revel,
live;a ”riotous Life, (leve ef»
terEsangelii dardom) co live
.up.ta the Lesfans of the.Go-
fpel, lene paa Landet) ta
Ule a CountryLife,(føsrdan
fever de) haw do you *
føre. fig) ro carry, behave,der
mean, Somport,yourfelf. (fæ
fom Sund og Kal) ro di sagen
ar jarsagree likeCarandDøgey
SS Sen to. behave yourself
Wells
. Live, opleve, ta live fo long
gstofeen thing coma to pꝛſu.
den høi Anaß to come Io a
great Age, + 9
Leve · Aand, the Vital·Spiritoa
Bevebrød, Liveliod. Subfi-
ftenge, Suftenance, (fomme
into Bread,
Levedag, .Life-time, my Life,
time, the Days ef my Life,
Bevegeift, vital Spiries
Bevefraft, vital Faculty,
Kevemaade; che Way, Mannet
or Method of Life, FOpførs
fel) Conduét,Comportments
Månners, (god) guod Breed-
ingselegant Manne's, Polire=
nefs, (grov) rough, rude,
inelegant Manners, (have)
” to be weltbred.
Ccvemiddel, Suftenance,Mgin-
tenance,
Levende, living, alive, breath”.
ing» quick, (fevende Gi
ning) living Creature. (|
vende Band) running Waser,
(blive levende) to ger Life,
'giøre [cwende igien) to viviv
t + revivegrefforg to Life,
. (OS
Ce
(blive levende igien)eo revive.
recover Lif2, (et levende
Sted) a much freqnented
Place. Clevende, munter)
vivacious, fprighly. gsy, h-
vely Citke ftiø 1 3* —
mellow. (levende Indteyk
a lively Erpreion. (viore
en levende goref King af en
Ting)to repre ert in trueco-
lours. Cleverde Strid) a
fierce Fncounter. (Stedet
"Bliver lerende) rhere is a
great Concourſe of People,
Levendegiore, to quicken, vi-
"+ vifv. r vive,
Leventeniørelfe, Vivification,
Vivifyirg. Quickening.s
£Levendegiørende, quickening.
vivifyirg, vi ifical,
Levenhed. levende Tæfen, Vi-
vaci'y. Livetineſs, Bruknefs,
Sørighelinefs,
Leveorden, f. Leveregel.
Lever, 2 T.iver, (ſom har en
bb dfig Lever) a hor-livered
Man. (fom hører fil) he-
påt:c,
fever: Aare, the baſilical Vein.
Lererance, Detiverar.ce, Dc-
livery, Proviũon. (giore)
ta make Deliverance,
Leverance Seddel, a Bill of
Delivery. (for bvad der er
eller ffal leveres) a Keceipt,
Note orBillofa'Fhing receiv-
ed or to be received,
Leverandør, Proveditor. Fur-
niſher, Purveyor, Contrac-
tar.
Leverbalfom , the Herb Ever-
I fting, Maudlin,
£evere,to deliver, give. preſent,
render, hand, put inte Hands,
(et Feldttlag) to give, join or
ftrike Battle. to engage the
Enemy to fish,
Leveregel, a Rule to lead an
honeft Life by,
) 336 (
Le
Leverfarve, I.ĩve
Leverflek, 1 Morp
Levergod, hepart
Levering, Deliver
ance, -
CLeverpolſe, Liv
Havgas.
Leverſyge, hepati
Leverurt, Liverw
CLeveſarft, radical
Leveſtik, Manner:
devet, lived,
Levetid, Lifetime
Courſe af Lite.
vetid) during h:
Leviathan, Levia
Levit, 8 Levité.
Levitiſt, levitical.
Levkoi, (Blomſt)
ower,
Cevne, o leave ſa
fpare, (itke levn
deg) to leave no
the Diſh.
Levnet, Life, Way
of Living,
Levnets Beſtrivel
Decriptien ef
Biography.
LevnetsBeſtriver
pher
Levnetslob, Cour
Levnetsmidler, Vi
viſons, Subfifta
Levnetemidlers: 0)
Con!umption of
CLevning, a Remai
Relic Leaving, F
en Helgen) a Re
Cevret, Jelatinous.
a jeny, coheſive,
clotted. (Blod,
gealed or clotted
Leverſtorkning, C
Levvel! adicu! fa
ere, a Lesfon, 1
Cexicon, a Lexicon.
TY:
gi
eie.
Livery. (bære) to
very.
r a Lover, (til Bare,
a Chapman. (af gru:
t) a Gallant, Beau,
of the Sex, a Spark,
a Licentiate,
'g1d, Confidence. 4
ſlage fin Lud til no:
truft in, put or
Zonfidence or Truit
"fon,
aae) to fuffer, ahide,
brook, undergo,
C(taalte, fordrage)
admit, allow ot,
connive at, to tole-
(ide cen vel) to like
. (ea fan et Lon
anret abide thatlel-
eHunger) to be pres-
linger. (lede Ned)
) ſtreſs orWant. (hide
VI to futter Ship-
(1 de Ta) co fur-
ndergo Lofs, iulhin
je Straf) co faffer
nent. (| de vel elev
fare well or iil. (Ude
fare well, be in good
to flourifh, (lide
be in a bad Condi-
lide paa) to truft,
» put your Truſt or
nce in. to rely or de-
. (man fan ikke lide
1) t. ereis No Depen-
i him, he is nor to be
(lide Spot) to pur up
nr, co brook ir. (iide
to undergo De ch.
ide ei lide man fagde
”D) he took it hardly,
me would contradi
lide for Smerte) to
indure greatPam (1,
Rud) to bear a great
Hardf hip. (det fan
) 537 (.
£i
jeg nof [ide)-I am not againft
it. (han ét vel lidt af hans
Syrſte) he is in his Prince's
Favor, ;
Lideegenffab, Pasſibility.
Lidefri, infenfible, void of
Pasſion, impasſible.
Lidefrihed, Impasſibiliry.
Lideliq, fafferable, tolerable,
pasſable, moderate,
Lideligen, tolerably. pasſably.
Cidelbe, Pasſion, Suffering.
(Modgang, Bedrovelſe) Af-
fiétion, Trouble, Tormene,
Crois. (Chri Lidelſe) the-
Pasfion or Chriſt.
Liden, littie, ſinall, minute,"
petty, flender. thin.
Lidende, fuffering,
Lidenhed, Littleneſs, Small-
nefs, Slenderneis. (pos Pets
fonce) a low Stature.
fidenTab, Pasſion, Affection
of Mind, .
Lideon, ſenſible.
Liderlig, debanched, disfolure,
lewd, toofe. licencious. rio-
tous. vicious, abandoned,
extravagzan'. (en liderlig) a
lewd ar loofe Man, a De-
bauchee. (ſtiodeslos) negli-
gent, careleſs. (ſluſfet) ſlo-
venly, careleisly er dirtily
dresſed.
Liderligen, debauchedly, dis-
ſalutely, lewdly.
Liderlighed, Disſoluteneſs,
twdnefs, Looſeneſs, Debau-
chery, Licentiousneſs. Riot,
Exceſs. Depravation. (flane
ſig til Liderlighed) to take a
lewd Courſe of Life, to fol-
Jow ill Courfes, give your-
felf up to Debauchery.
Sider, lide, 2 little, ſome,
fomewhat. a little Space»
Share, a Trifle,
Li⸗
NSB NE. St -
Quantity, moderately,
55* Ae
—X
188 — REE
ide, by Degrees,
bx id —X
Etd ſer mgges, & litle- too
idt for Kære, aas. with
stoq great Force, i 1
Lieutenant, a Lieutenant.
onlan.
fweet; ples=
fint + delen dgtiåble,
Sharining. til.
Klang) hermoi elo⸗
- dioms, Glifig Bin, lufcious
agreesbly, delicious
—
Anlaber J —
Sv⸗etneſe liciausnefs + -
”Delicacy. ”
Lig eller liin,/ lige. ike, tqual,
uniform, even, fimilar,
Ligbaare, a Bier, |
Sigbærere, Sigdragere, Cof-
inbeeres,
Ligbalfameree , % Embelni.
. £igbalfamering, Embalming.
igbegængelfe, Ligfærd, a
anne —*8 faneral
Rrocesfion, Cørægtig) fune»
Sigblee , the Pall,
Aigdleg, ly»
———
a Lieure ·
Lige, Gevn) plain. ev⸗
Imoorhy
Lige, ligedan, like, alj
uniform, adequares
rioned, refembling
mef the fame. Natur
ligedan) to make e
Lige, Ccet)righudireR
lige Tal
lege lige eller ulige
st even and odds, (
være lige) to gonni
+ Jow fomeshing, nar
"fridly or rigeron!
til) ftrsighsway, rå
reåly,
gefecm) pur(aesl
—
laade) even fo,
eens Lige) your Eq
min fige) if you
Equal, (Decle ĩ (u
to divide inzo egnal
Pasts, (lige over fo
fire tø, Eghr over ag
Bed) perpendicular!
Cværs lige vinklet) «
angajar, (lige imod
dy againft, diamerri
— lige faa mer
ss much, (has fan!
ge) he found or me:
March, (detgle cen
Myat) to pay onein
Sauce, to render like
ive eg Roland for a
de boldte Fede fag,
"Sav lige fort) they
” batde and they came
even Terma, (Wi vil
med binanden) we
equa! Shares, go.to I
to equal Shares, (1
Gturte lige faa for |
Mod. tå his Stren
equal his Courage.
ger Lige). Like te Lik
ef a Feather Bock i
(
> em) direAly,
Line. (lige faa
i even fo much. (lige
år 'he Nick af Time,
fanme Bel affenped)
y» in the like Manner.
I.) to divide into 330
eg kom lige dertiſ)
pened or chanced to
thither, (ligedan) uni-
', adequately,
ſemand, an Eqnal, one
: fame Rank or Age,
Match. f. Ligemand.
(rette) to ſtraighten,
ke ftraight.
tå (fig med cen) to
yourfelf. like another
: inferiør to him, (gen
ned en anden) to value
sg with another øse an
Rate, to ſet the falme
upon.
t, (af lige Art) of the
Lind, ſimilar. homoger
sg femblable, ſ. lige.
me, v. to conform,
fr, frame, ſquare,
alike,
neiſe, Conformity.
rmableneſs. Congrui-
mæ, conform, con-
ble» like, congruoue,
w.
set, of one and the
Colour, i
oppoſite to you,
before you,
lige, like for like, in
fønner, (betale cen
r lige) te render like
ke …… to quit Scores,
me 2 Roland for his
"» be even with one,
mig, adequate, con-
ble, agreéeing with,
s Form, .
) sod då
Ligeforniighgd, Confeimshle
nels, "Cortormiryy Unifer-
mity, Agreeabieneſs. Ac-
cordaness. .**
Ligefor ſig, even befo
you, in the Prunt, . "| .
Lige fra reen » from
the very Beginning., os
Ligefrem, adj. upright, open,
dpwnright., piain', honey
Ligeſrem, adv. ſtrait forward of
en, ſtrait slong.… firsghe
way, right on. direcuy.
(uden Komplimencee. ler.
Omſvob) frankly,…. freely,
ronndly, pluinly. downtight.
Lige gammel, of even: Te
ofthe fame Age, coetanegus;
covs, + : sa Må
Ligggielde, tobeeguiralent!ar
equipoljent, beof like Yalu,
to ballance ør Counter - bal-
lance. (det gielder mig lige)
ig is equal. or indifferent $Q
me, år is all oné to me,
CLigegiare eller jevne, to maké
"even, to fmootn, tå level, -
' Crete to ſtraighten, make
ſtraig t. BÆRE
Lige god, tqually good, as '
good. (det er mig ligegodt)
its equal ar different to me,
Ligegyldig, (fom en Gierning
nd ferent (ubetydelig) 2
confiderable, of no Valn,
triding. (Han er sug ligegal: -
. Dig) I do not care for
(ligegyldig i Sindet) indo-
, lent, carelefs, (ligegoldig
ved noget )infenhible vf [om
. Shing. regardlefs or uncon-
cerned st fomerhing, Uliges
gyldige Oxd) fynonimar: of
the fame Signißcation tt”. g ce
mig ligegyldigt) it is indifter-
ent or all 5 to me, (bet er
Ligegyldigt) it is no Matter,
je maerers nor (toldſindig)
» 8*
cold, indifterens,
do.
Næ ) 6004
—
18 ** ig fr bigans
Ben) fating each other
———— —S—————
w
EN Ge er mig Tigefiert)
je i: ifferenr te me".
—VD J
sit; nen ore or
— of equal Length,
Ligeledes, likewvife… in. she
me Manner, in like Man-
alſo. ;tøo, even,
—8 ſom, even ·az.
—— a direct or "Araight
Ligelinee, re&i J
Ageludeude. died, fraighe,
Ligelyd, Unifon, Confonanct»
” Harqoay.
Ligelyde, to fund alike, be
sonfonant, or of the fame
" Tune øer Sound.
Bi —E conſonant. Caf
jamme oid) of the
fame Tener,
Zigemaade 2 like or equal
Manner, « (d ligemaade) nal
wife, in elg like Manner,
igemaal, Symmetry, Propor ·
. fion…… due Proportion
, of Far. ,
—
Aame Rank or då;
meer. end fin ae —*8
to) fer —— ve she
common
Pigemand, —
witch one, (| fin |
I Cbver elffer
mand) Like ra —&X
SLige meget, as much. (dell
mig hrgemeget) ie, då
ent tomt. + i
Lige ned, plum-down, vd
foght,perpendicularly=
Lige om liger even H
ni upright, pezp
del — ur
Tige) tø keep yaurfel
Lige over, vertitally” direå
øver the Head, AR
Lige over for, sover againf,
oppofite, over the Was
Lige over for liggeride, frasmm/
ed on the oppolie
oppofite, Éj
Ligerviis, likewife,” in såe
like Manner, i
Ligeſaa, juft fo, thus, 4 fi
like Manner,
— juſt ſuch. [5
Ligefaadant, likewile, iehthe |
fame Manner,
Ligeſaa lider, ns litile.
Ligefaa meget, 95 muehe
Ligeſaa vel; vas well,
Rigefidet, equilateral.
Ligefigrende,”dire&, ſtraigh
Ligefind,, Unanimity » Agree
ment in Mind, Union of
… Sentiment, Accord,
Ligefindet, unanimous, ef
one Accord or Mind)
agteeing in QOpinign,
væg w Ligy
Ei
Conformity.
equally ſmooth,
level.
as, like, even as.
£,, according 33,
e, purſuant to.
9, 29 alſo.
m, as if, as it were.
et, tuned to one
uniforfous,
as great Or large,
preſently, directly,
Hand,
, diretly, in —
ine.
raight to, diretly.
ſynonimous, ex-
the fane thing by "
Words,
r, ftrargh: under,
hard by, cinfe to. .
Be always tippling in Alehou-
Equilibrium, Equi-
Balance.
3, equiponderous.
illigevel, however,
lefs, yet for al! that,
fra hinanden lige
equally diſtant,
ne. (lige vidt fra fig,
idde) parallel,
t, equiongular.
ſ. Ligbegangelſe.
funeral Torches.
funeral Banner.
dead-pale, ghaftly
, of a dead-pale
identical, ſimilar.
ed, Identity, Ana-
funetal Train or
n.
ft. (ligge ſyg) to lie
ge til Feldts) to be
" to brood,
lie, lie down. (hvis
) 541 ( Li
encamped. (ligge i Proces)
to (ue one at Law, to go to
Law wich him, to beinvolved
ina Lavſuit. (ligge paaÆg)
… fit upon Eggs.
(Bielken ligger paa Pilen)
. the Beam leans on the Pillar.
"(ligge cen paa Halfin) to
trouble one, difturb him ever
” vand anon. (cen i Hrene) to
impertunate one with a
Thing. tø make him deaf with
the fame Tale. (fade ligge) to
leave, quit. give over. (lade
lige paa hoire Haand) to
leave a Thing on the right
" Hånd. (1 Dødens Angeſt) ro
be in Agony, ro be on che
Point of Death. (ligge i Gare
nifon) co keepGarrilon. (lige
ge bejtandig i Vertshuus) to
ſes. (1 Barſelſeng) to lie
down or in, be in the Straw.
(ligge: Uorden) co lie up and
down, lie about, lie in à Lit-
ter, (I. ihiel) to overlay.
(være beliggende)to be ſituat-
ed. (ligge ſimutt) to have 2
legfant Situation. (ligge
08, fon een af ulige Kten) co
lie witch, to cohabit. (ligge é
Dodale) to be in a Swoor.
Cligge i ſidſte Aandedrot) to
breath your Laſt. to be vn che
Point of Death. (ligge i Uee⸗
nigbed med) to beat odds or
at Variance with, (ligg MP: gt
paa) ro be of Canfequence.
(hvad ligger der Maat paa)
whar ſignifles that, whit mat-
ters it, (ligge til Sengs) to
keep your Bed. (ligge ihIce⸗
berge) to lodge at an Inn. (l.
under) to be ſubdued, ſuc-
cumb, (ligge Pinteren over)
to winter, t ligger mig
påa Tungen) ic lies at my
Tongque!s End. (1. fra) to
be diſtant. (Slottet ligger
hoiexre.
gi
hoiere end Byen) the Caftle
commands che Cicy. (l. vind⸗
aaben) to hein the open Air,
CL. paa Bunden) to flick rm
th- Bottom, (ligge ude om
Matten) to ly abrpad all
Night. (ligge vaa Vagt) to
keep Ward. (ligge baglæns)
to bend backwards, (ligge for
fig fels) to ly alone. (linge,
fom Handel, Neringspei) ro
, grow dullor fleck.t · tangnifh
(Skylden ligger paa ham) it
ig lang of him. it is his Fault.
(boem ligger det paa, at des
ifte Øcer) who prevents it's
being done. (I gae i Bered⸗
fab)to be in Teadineſs. (lig⸗
ge for Anker) to ride at An-
chor. (ligge ode) to lie woſte.
(ligge eler grændfe ſammen)
crob contiguous. (ligge paa
fin Reiſe):6 be on yanr De-
parture. (ligge bi) to lie co
or bv.
Liggedage, (for Skibe i Havs
nen) Demurrage,
Ciggehoene, 2 Brovd- hen,
Cinqen, Lying.
Liggende, lying. (beliggende)
ſitaated. (til 6cng8) bed-
ridden. (nærho$) adjacent.
(liggende Gods) immoveable
Goods. (liggende mod Nor⸗
den) ſepten rional. (liggen⸗
de mod Sonden) meridional.
liggende mod Befen) occi-
encal, (liggende mod Øften)
orientel.
diggendefæe ; Treafure ,
Riches, Wealrh hoarded up.
Liggerid, ſom Fuales i Rede)
"hu Broo fing- time,
Liggiére, to equal,
make even,
Liggiørelje ,
M uching,
Lighed, Liighed, Likeneſs.
ufemblance, (i Forhold)
Equality, Agreeingneſs,
match,
Equallinz ,
) 542 (
gi
Evennefs s 1
ymmectey.
— r
equiangulat.
Ligtifte,.a Coffin,
figflæde, a Pall.
Ligkrands, a Ger
a Cofhn, .
Liglagen, Windn
Leglugt, a deadly
Ligne, :med) tops
pare, draw Para
ether, make Co
ſia med) to cor
ſelf. enter into
Ligne, to refembl
ave Likenefs of,
Lignelig, (ſom Lai
andet) compars
Lignelfe, Simslitu
Parable, Allegor
Comparstion, (
nelfer) to alle;
fpask allegorica
Ligneljes: Tale, :
Lignelfevits , br
Pacable, alluſiv
Lignende, teſemb
table.
Lignet med, com:
paralleled.
Ligning, (Oil bin,
femblance. Like
hinanden) Equal
ingneſs, Lvenr
hinanden) Con!
Conferiing.
Ligninge Sorbold,
Ligpræfen, a fune
CLigpragt, funeral
Ligpſalme, a fun
a Dirge. i
Lt
egifter, an O
ediſtet of the I
Ligringen, s Kne
Ligſang, ſ. Ligpi
Cioſidet, equilatert
Ligſtiorte, a Shirt
Body.
gi
eſeng, a Bed xf
NCorpſe.
Tomhbſtone.
Kaſtrum Doloris,
ngelige Perſoners
I til Beſtuelſe) 2
CUration,
redtly, in a ding
winding Sheet,
likely, even.
aneral- Oration.
Glags Fartøi) £
Text of a funerel
Corn.
id for se dead Body.
mn Buſkvert) the
funeral Verſes,
ege.
Herſe.
kke.
uor.
vr. (i det franſke
Flower- de-Luce,
ig. (for med guul
sy-Lily. (rod)
(Sværd) yellow
»wer-de-luce,
liliacecus.
Fr 8 Lily. i
vhite as à Lily.
,. Lily-convdlly,
ily - oil.
, fmall, minute,
the lesſer Aſia.
ig. (f. Cr. bid min
e hither my Dar-
re Houſe of Office,
souie, Boghoufe,
fle) the Seat of a
Office,
t, Polygon.
a littſe Man, a
Shrimp.
im, Glue.
) 5485 ( gi
Limagtig, ginifh, clamtay.
viſcous, glutinous.
Lime, to glue, to join toge-
ther, or cement with Glue.
Limet, glued, cemented with
Glae, '
Limig, gluifh, f. limagtig.
Limlæder, Furrier's Waſte.
Glover's Chippings,
Limning, Gluing, Cementing
with Gine, KEE
Limſtang, bruges ſom lebe mc
Limſtangen) ro best che Air,
o on & fleevelefs Errand.
Lind, fofe, mild, gentle, mo-
derate. I
Lind, Lindetræe, Limetree,
Lindhed, Sofznefs, Mildnefs,
Gentleneſs. CR
Lindorm,;a Dragon. .
Cindre, to mitigate, alleviate,
ſoften, aſſuage, moderate,
allay, lenify, ſweeten, tem-
per, diminilh, lesfen,
Lindremiddel, Lenitive.
Lindrende, mitigating, alle-
viating, eafing, comfottable.
Lindret/ alleviated, ſoftened.
asſuaged &c.
Lindring, Alleviating. Asfua-
ging, Eafe, Comfort,
Softening, Mitigating.
Lindſe, a Lentil.
Lindſe-Ager, Field
.” with Lentils,
Bindreformig, lenticular.
Lindifovr, a Lime-grove.
Lindt, (af Lind) ſoftly, mild-.
lyv gently. J
Line, a Cord, Line, Rope,
Cfmefter) a flender Cord,
(VBeſlagsliner) Caſkets.
— Bomme Card
finer) Mizzentop-bowlincs.
(Stor-Bovfinet) Msin-bow-
lines, TEtormærébovliner)
Maintop- bowlines. (Fole
bovlined) Foré- bowlines.
(Tor⸗
fown
gi
C Focmærsbovliner) Fore⸗
top - bowlines, Fanaline)
Cheft-rope, Catrope. (gange
linie i Baaden) Boat - 10p=,
(Lodliner) Lead-lines. (Rot⸗
fine) Sea-yoke., (Rakuner)
Breait- ropes, (Gtiærline,
ſom leber igiennem Blok fra
eet Vant til et andet) Ca-
.tharpings.
Lineament, a Lineament, Fea-
ture, '
Linge, left. (han er ei lings)
he :scunning, crafty, ingeni-
ous. dexterous. (lingſs om)
to the left about. (vender
edet lings om) turn to the
lefe about.
Cinial, a Rule or Ruler,
Linie, a Line, (1 ænder) che
Line of the Hands, (i en
Beg) a Line. (i en Armee)
a Line, Rank. (1 Feſtnings⸗
værfer) a Line ot Intrench-
ment. (under Solen) Equa-
tor or equinoctial Line,
(paſſere Binien) to crafs,
på's :he Line, (Slæagtſtab)
Stock, Race, Family, Deſ-
cent. Pedierbe, Lineage.
(paa Himmelen, hvorved den
dele i vife Dele) Zone,
trætte cn f.nie cm en Stad)
to draw al ine about a City,
Liniere, to rule, draw Lines
with a Ruler. (liniere Pa⸗
piit) tø rule Paper,
Cinierer, a Ruler.
Linieret, ruled,
Kiniering, Ruling or Drawing
of Lines.
Linieſtib, a Lineſhip, Ship
of the Line.
inklæde,
Garment.
Linnen, of Linen.
Linnet, Liner. (ſom ei for»
brændes) Asbeit.
Linencloth oc
) 544 (
Li
ijnning, n Ben
—eS a Wr
Band,
Cinolie, Linfee1
Linffav, Lint fo
a Comprels,
Lintsi. Linen, I
(fident, reent)
Linen.
Lintsiſtivning, el
o! Linen.
Linvæever, Linen
Qippe. f. Læbe.
Lippe af, (nppe
Liqvidation, Ciqr
Seteling orClear
fire, a Lyre, Lee
Liredreier, Lirefp
on the Leero-v
Ciriſt, lyric.
Cirte, to-worka7
grees. (noget u
pump a Thing
Lisber, Eliſabech.
or Betſy.
fife, Eaſe. Relie
Liſſe, a Lace, 2!
Liſt, Craſt, Crafi
ning, Artifice
Wilc, Sleight, £
Dzvices, Decei
Lige, C(paa SI
Edging. Selv
tegnelſe) a Lift
logue. Scroll.
ninger) aCornill
(paa et Bord)
fvobe Born mi
diingband,
Lifte fig, to go a |
creep. (noget is
convey a thing
ind) to fnesk
creep into, ente
(fig bort) to i
fteal away, € n
away. (1 Mor
by Oullight.
Nippin conveyis
435 ——
or treeping into, ſ.
NMovlding. …
a Carnifh- er Bed-
gPlane.
| L eunning lys
ibele, decaitful. trick-
erdfeily, cunninglys
(handie liſtigen) co
terfuges. or Canning
Cc Fafrinefs,Sabrlety,
Liten Ye i
bp) the Body. (det
ra Waift. (tage een
take one about the
(vaa Klæder) Bødys
(gaae cen paa) te
ard or ſet hard upon
i foul upon him. or at-
e cloſe. (dilde cen Gl)
to be at one, to defire
apon one, to rile.up
(bliv mig fra) keep
off retire,keep yours
Diftance, (holde een
te keep one at Arim's
CEſmalt) a ſlender
Bug Underliv) Belly.
(baardt) Coſtiveneſ.
ion, Tenesmus.
Looſeneſa of Bellys
ſom harryndt) erou⸗
ich che Lafk. (have
I go keep your Body:
evende Tilftand)Lifen
slive,living, Tbemme
) to fengence..gne teo
Cfarbryde) co forfeit
fe, (Kilbre, tede sf
draw one tø the Lite
tet troffen efter) he
ala
e live, (under Linds
pon Psin of Densh;
mit) that is my Life,”
i) Ry rn
): 545 (
gi
Element, Kingdom or great⸗
teit Delighe; ehet. I enjoy
myfelf "(jeg funde fætte mit
Liv & ad) I would lay my.
Life, (a lage een pag) tå
proceed capitally againft, call
one in Queftion for his Life,.
(Livet i Stilen 1c.) Life, Eſſi⸗
cacy,Energy. (paa et Sted)
frequent Refort o ple.
LiOmgang) Gayitx hoer·
fulnefs, Pleaſantry. (jes kan
ei giore det, om det koſtede mit
Lip) I can't do it for, my Life,
(fiddepag) to be under Sen=
tence of Death, (SKierlig
er Livet af alle chriftelige
der)Charicy is she Soul of
chreiſtian Virtues, (ſtaae
. efter) to attempt apon oneꝰ⸗
Life, (tage Livet leg een) to
take one's Life, (het gelder
hans Lw) his. Life Kes: at
Scake,is concerned, Com nd
tinder mig Livet) if God fend
Life, (om han endun er i ive)
… if he be above Ground,
Livagtig, natureh live, slivg,
quick, (male cen. livagtig)
te purtray: one to the. Life;
draw one's Pidure to the
Life, J
Liv Compagnie, the ſirſt Com⸗
pany in a Regiment, >»
Livdrabant, aGontleman-Pon-
ſioner. F
Civegen, a Bondman, a Slave
Livegens;Sriladelfe, an. En
franchifement, Setting -at
Liberty; 47 *
Livegenſtab, Bondage, Slave
ty. . ,
Live op; to vivify; to quicken
Livet, the Middie'of che Body
the War. C(Påa en Siv
the Body ofa Coat. (frgals
livet) Arede-wited ( mid
om Livet) the Waiſt.
mi …— Mis
nt
£t ) 546 (
Livetsgeifter, the vital Spirits,
Civetslab, the Courſe.Conduct
or Behaviour of Life,
Livetslys, che Lighe of Life.
Livetotraad, che Thread of
Lite,
Civsevne, vital Faculty.
ALivfarve, Carnation, Flef h-
col ur.
Livgarde, the Life-guard,
Livgeding, a Jointure, Settle-
ment.
Livgiord, a Girdle, Cincture,
(at bære Penge udi) a Saſh.
Civheſt, a Favourite Herfe,
Livfiortel, a Casſock. (hos
Joderne) an Ephod.
Civkudſtt, a Body-coachman,
Civlig, lively, vivacious, quick,
vigorous, ſprightly, jovial,
Aivlighed, Livelineſs, Vivacity,
Sprightlineſs, Brifknefs,
Mecttle, Fire,
Qivlos, lifeleſs, inanimate.
Livmedicus, the Phyfician in
ordinary to rhe King.
Livregiment, the chief or firft
Regimen'.
Livrente, Annuity, Liferent,
Penſion for Life,
Livre, ( franſt Mynt) a Livre,
Livret, a favorite Diſh.
Livs, adj. vital,
Civsaander, vital Spirits.
Livsarving, an Offfpting, Is-
fue, Child, Deſcendant.
Ci vsbalſom, Balm of Lif,
Livebrød, f. Levebrsd. (give
cen fit) to make away with
one, to kill one,
Livsfare, Danger of Life,
Livsfrugt, Offfpring, Foetus.
Livsgierning, a capital Crime,
Felony.
Civſtræœder/a Taylor in ordina-
ry to the King,
Eo⸗
Civſnit, Shape,
Livsophold, Suften
lihood, Neceſſar
Livfprog, a Device
Civoſtraf, capital P
Pain of Death. (ut
Tain of Death.
CLivſtyrke, Strengt
(af Livſtyrke) wi
Force,with Might
Livstid, Life-time
fin £, med) to pa!
our Life in. Gl
lee ſligt i min L.
ſuch in my Life.
CLivſtykke, na Cersfi
(det er mit) I del
it is mn
- the King's Gunl
Livværge, Arms.
Livvædffe, radica
Livvagt, che Lifes
af dem) a Lifegi
kob, f. Løb.
Locum, f Lokum.
Lod, (i Vægt) half:
- Lote. (til Vægt
(i et Uhr) Weigh
med til Soes) rhe
ſtore) the Soundi
ſea lead. (kaſte
heave the Lead.
caft Loc, (trœtt
Lot.
Lod, ſ. Laad.
Lodbænk, ſ. Loib·
odde, (til Soes)
Zonde, (lodde famt
er,
CLoddejern, a Sold
Lodden, ſ. laaden
CLodder, a Sounde
CLodderor,a Pipeto
Coddet, ſoldered.
Codkaſt, f. CLodkal
CLodkaſte, to caft ]
Codkaſtning, the
Lots.
Re)
£o
Soldering.
serpendicular,
dv. perpendicnlariy.
», Perpendicularity.
Coodo.
ſ. Lotterieſeddel.
ig perpendicularly.
in. .
the Barn- or Threfh-
or. "
(Urt) Lovage
en Siue) the Roof,
Cdet overfte Rum i
3) a Lofr,
per, a Garret.
se, a Dormer.
aag.
CXe
a Lodging.
» lodge, lie, live: or
Fremmede) co lodge,
r or give Lodging to
er 8.
e, 2 Lodger.
ogic. *
a Logician.
ſom Hunde med Rum⸗
>» wag che Tail,
a Couch-bed, aa
HId) 2 Lock ofWool:
je) a Lock or Curl,
t, curl-haired.
(ſom daar, Parykker)
criſp, frizzle Hair.
to allure, attract, de-
raw in, entice, tempt.
to pump out ofone.
Cfom Haar) curled,
[, a Decoy-bird.
d, a Bait,
okninus, Alluring»
ig» Decoying.
p alluring, entieing.
e, 2 Bitd-call,
) 547 (
Eo
Lokum, Unvſe of Offiee.
Com eller Zoom, (Fugl) &
Loom.
Lombarder, a Lombard,
Lombardie, Lombard
Lomber, Ombre, eo ber
fpil) the Game of Omre,
Bomme, 2 Pocket. (liden) a
… Fob. (ſtikke 1 Lommen) to
pocket.
Zommebog, a Pocket-book.
Lommekittert, a Pocker-Spyr
ing-glafs,
Bommefniv, a Pocket-knife,
Lommepenge, privy Purfe,
Pocket-money, W
Lommepuffert, Pocket piſtol.
Commeſveil, Pocker-glaſa,
portable I.ookingglaſs.
Lommetortlede, Handker-
CNILI, i
Lommetyv, a Pick-pocket, Cur
purſe. 5.
Lommetyverie, the Picking of
one's Pocket, .
Lommeuht, 2 Wetch
Loods, 2 Loadsman,
coafting Pilot,
Loodspenge, Pilotage.
Loppe, a Plea. (være bidt af)
to be flea-birten.
Coppe⸗ torid one of fleus. (ſig)
to catch fleas.
Coppebid, a Flea-bite.
Koppeurt, Water - peppen
Arfeimart, Culerage.
Lort, a Turd.
Los, a Lynx.
Loie, (ſom Skibe ind eller ud)
to bring or ſteer a Ship me
ør out of a Harbour, to
pilot,
Loſing, ſ. Asſenet⸗ neden
Coesine,
Pilot,
ko
Cossine, Lynx-eyes,
Coſſe, to unload. disburden.
begynde at loſſe) to break
Bulk. ! , .
Loſſement, f. Logemeut,
Solen, Losning, the Unload-
ig, Disbdurdening.
Loffeplads, a Key.
Coſſer, an Unlosder, a Lighter-
man,
Lotterie, Lottery. (trakke)
to draw che Lottery.
kotteriefeddel, a Lottery-
Ticket.
Cotterietrækning, the Draw-
ing of Lottery.
Cov, ( Pris) Praife, Commen-
dation, Elogy, Encomium.
(aodt Navn)Reputation, Re-
nown, Name, Report or
Fame (Gud føee fov) God
be thanked, Thank God.
Lov, (Bud, Befaling) a Law,
Sesrute, Decree, Ordinance,
Preſcript, Commendmen",
fordreie Loven) co førce s
alfe Senfe upon, 01 put a
falfe Conftrudion upon the
aw.
Lov, (Forlov, Tilladelſe) a
Leave, Permisfion, Liberty.
(Lvutra Skolen) holy Day,
Vacancy.
Lovbegierliggreedy of Praiſe.
Lovbog, the Code.
Lovdigt, a Panegyric,
Love, (prife) to praife, com-
mend, laud, applaud. cele-
brate. (Gud) to glorify, ex-
toll, inaxrity, Javd exceed-
ingly, (jeg vil lovebam) he
will be great with me, (det
maa jeg love) it pleafes me,
Lapprove of it, (tilfige) te
promiſe, give vour Word, to
engage, eve een Guld og
grønne Sfove) to promiſe
ene golden Mountains. bring
) 548 (
one into 2 Foo!
(love for, ſige
påfs your Word
ty for, to bai
kal jeg love eder
rant you (love
engage yourflel!
[over mig bort til
N.N. I am i
ave promifed
Mr.N.N. (ſom
bort) engaged.
Love, (bruges faa
og Love) Faich
Word, Parole.
og fove) upon
candidly, ſince
Loven, Promifing
Lovens Overtræd
fringement or T
of Law.
Lovens Overtræd
greſſor or Infri
Law.
over, 2 Promifer
Lovere, to laveer,
o near the Wir
Loves Stridighed
Contradiction 11
Lovet, promifed,
Lovfælde, (cen) t
caſt ar Law,
Lovtældelje, Co:
Lovtældende, con
Lovfældig, conde
Lavfælde, condea
Law.
Lovformig, legal.
cording toLaw,
tv Law, authenti
ridical.
Lopiormigen, leg!
Y:
Lavformighed, Le
tulneſs.
Covfrie, (vprivil
empted, privile
0 9 549 (
temption, Pri-
anity.
ꝛgislation.
egislative. (lov⸗
jt) the Legisla-
ꝛgislator. Law-
rful;valid, good,
y Law, done in
, Validity or Be-
Law.
killed, verfed,
Law. Cen Love
awyer, a Man
Law, a Civilian,
»Jurisprudence,
in the Law.
tr foren) legal,
dical, conform-
Law. (retmæs-
rht, proper. (f.
lawful, juſt De-
gt Ægteffab) a
riage. (lovlig
» honeft Liveli-
3 Krig) juſt War.
tudable, praiſe-
atagelig, gyldig)
in Law. (tem⸗
able, tolerable.
imer) 2 compe-
(lovlig Colle⸗
hy College.
ally, lawfully,
(temmeligen)
to legitimate, to
e good.
Legitimation.
(en Giernings)
awfulneſs. (en
Juſtneſs, Reaſo-
iceeding, Courſe
gal Proceſs.
Lovmæsfig, legal,” lavfol.
conformable to Law. -
Tovmæsfigen , legally, law-
ully.
Lovmæsfigbed, Legality, Le-
gitimacn . -
Lovoffer, Sacrifice of Praife,
Kovpfjalme, a Hymn, a Song
of Praife, . LTU
CLovſang, f. Lovpfelme.
Lovftridig, illegal, unlawfol.
Covſtridigen, illegally, un-
laufully.
Lovſtridighed, Illegality, Un-
lawfulneſs.
Lovtale, an Encomium, Pane-
gyric.
Covtaler, a Panegyriſt.
Bovtavle, Table of the Law.
Lovtrækker, Chicanør, a
Splitter of Cauſtes. a Barre-
tor, Caviller, Pettitogger.
Loybank, ſ. Esibænk.
2.6, a Courſe, Race, Career,
(Himmelens) the Motion of
heavenly Bodies, (Solens,
Maanens, Stiernernes) the
Courſe ofthe Sun, Moon and
Stars, (et Skibs) the Courfe
of a Ship. (Bandets) the
Courfe of the Water. (lade
en Ting frit Lob) co give a
Thing its free Range, let it go
as it will, let it take its free
Courſe. (jeg giorde et dob
derhen) I made a Jaunt thi-
. ther. (efter Naturens) b
Courfe of Nature, (ſaalede
er Verdens) fo the World
goes, or this is the Way or
Courfe ofrhe World (paa en
Flint) the Bartel of 2 Fire-
lock. (gaae i) to be loft,
ruined, fpoiled, ta go ta
Wreck or to Pot, (i fuld)
with full Speed. (giore Løb &
Muſiken) to run Divilion, ,
Labe, (til Of) Runner,
Løbe, torun, go apace, poſt
away. (rinde) co run. flow,
(ſinel⸗
ge ).550 0 8o
Emelte) to melt. gutter. (ud
paa) co end in, land er turn
vpon. (løbe af, ſom Tiug)
to ſpeed. f. cceed, fall out. .
af fit gode Skind) co run di-
acted. (at Klofter) ro for-
fake your monkly0: der. (ag,
fom Metal) rotarnish. (an,
imod) to hie, run, ftrike,
trip age inſt. (løbe med Dove
det imod, Buus paa cen) co
run full But: at one. (lade
»ru ÅL. an) to dam:fquine,
hort derfta) co run away,
ew a fair Pair of Heels. (ef-
ter) to run after, to purſue.
Cefter Skioger) co go a
Wenching. (galt af) to
rove sbortive, unfuccels-
l. (an, i) to confine, ør
border upo. (løbe : Hore⸗
ufe) co haunt Brorhels,
iud, krympes) to fhrink.
dal) to run a Madd'ng.
omfring fom Blod) to cir-
culate. (op, huvne) to fwell,
(op, trevles op) to unravel,
unweave. (op ten Summa)
to anoun: to, (If, over, gaae
forbi) to pafs by, omit. (over
men) to ahound wirh. (ſam⸗
men, ſom Melk) re curdle,
Cvagulate, rlod, (løbe ſam-
men, krompes) to fhrink, to
con⸗racd itielf. (ud, fom
Blodet af Aarene) to ex-
tra aſate. (ud paa) to tend,
have a Tendercy to, to drive
or aim at. (Gturm) te as-
fault, make an Asſault. (I.
Teddelob) to run a Race. (1.
ſom Tiden) to run, ſlip or
paſs away. (bift og ber) to
run upand down, hither and
thither, (Fare) to run the
Hazard or Riik, (løbe ud,
fom en Verel) to become due,
Ceen i Made) to run to meer
one, (løbe Landet om) to
camble all over the Country,
(fan lob et Gom
he ran a Nail int
(i Penge) co s
a grear Sum, tot
Der! of Monty.
to let run, dismifs
Dyr) to go asfat
løbe, fom en Ta
the Male. (føbe
to revel, riot. (|
l. af Stabelen)
Ship into the W
Kap) to vie ru:
Emolation.
Lobe, (fætte £. på
runnet. put Run
in order to coag
Løbebane, a Care:
Lobebanes⸗ SPrar
Butts or Marks <
Lobedage, (Berel
Grace.
Løber, (hos 2
Train-Fowder.
Lobegrave, Tren
proaches.
Lobeknude, a Nooſ
running Knot.
Lobekredo, (Plane
of a Planet.
Løben, run. (ſme
ed. (opbobnet)
op ſom Barn)
fammen ſom
lod) coagulate
Løben, Runni: g.
Løbende, running
(fitidende) Aowin
køber, 2 —— i
outman. (Heſt)
Racehourſe. (i €
Bil hop at Chels
Farve med) a Mul
fe Steen i en Me
ner,
Loberſtok, 2 Run
man's Staff.
€e ) SSE (
LøgtemanvssJID, Ignis fa-
tuus. 1
Logvert, a bulbous Plant.
Aøi — Ex. en Loi⸗ Geiler,
et Skib, ſom ſeiler lang»
ſomt) a Slug.
Lster, Jeſt, Fun, Pleafantry,
Se, current News,
Dyrs) rhe Rutting-
Sea(un of Coupling.
im Gunde) blisfom,
(ſom Heſte) ſtarting.
mad, fiery, mettle-
Mettle, Fierineſs.
duæe Allay.
romiſe, Engagement.
ligt) a Vow. (mund⸗
verbal Promiſe, a
(holde ſit) to keep
romife, be as good
"Word. (give fit £.)
age your Word.
ette) to life, heave,
raiſe up. (af Gal:
dismount.
full of Promiſer.
nion. —8
blade. (Blomſter
bulbous or bulba-
Roots,
a bulbous Apple,
eller lagartet,
5.
g, bulbous.
e, a String of Oni-
Lie, Falshood, Fable,
lam, Sham, Fidion,
h. (opdigte Logn) to
Lie, (ſtor) a rouſing
ipparee.
Øs lying, falfe, coun-
untrue, deceitful.
ghed, Proneneſs or
s to Lying,
s Liar, lyng Man or
1. (giore een itil) to
Lie of one,
a Bulb.
Lanthorn or Lantern»
(blind eler Tyve )
Lanthorn,
19, Will wich a Wiſp.
Lanthorn Cindianft
inſect) Lanthornfly.
Eo
Drollery, (giore Loier med
gen) to fport with one,
make g Game of him,
Asierlig, pleaſant, drølly,
funny.
Løierter, (Skibſterm.) Grom-
mes (Bovlinieleierter )
Cringles,
Loiet, falfely ſpoken.
gøfte, (Malle) the Eye for
a Hook.
Loktke, (Knude) 2 Nooſe.
running Knot.
Lon, Wages, Salary. (Gold)
Pay. (Belonning) Rewsrd,
"Premium, Requital, (ban
ſik fin fortjente Løn) he got
his Deſerts.
Lon, CLøntræ ,
Planetree.
Løn, Londom, (bruges adver-
bialiter, i Londom) ſecretly.
clandeftinely , in ſecret, in
hugger - mugger. i
Longang, 2 covered Way.
(under Bolden ) Cafemate,
Lonkammer, s private Room,
a Clofer,
Lønfrog, a By-place, a Lurk-
inghole, a ſecret or hiding
Place, ( Hiertets) the invard
Receſſes of che Heart,
Agnlig, ſecret, clandeftine,
clancular, private, cloſe.
Lønligen, ſecretly.
Sønligbed, Secrecy, Privacy.
Bønne, to pay, reward,- re-
compenſe. require, (det
lonner ikke Umagen) it 19
hut Labour loſt.
Lønport, a Privy- Cate.
LER
a Plane a
E
gs
Asso, (føl) free; engaged.
(jeg vilde, jeg var ham les)
would I were rid of him,
bryde los) co bredk looſe.
nu er anden (88) now the
Devil has broke loofe (bryde
los i Ord) to break our in
Words. (brænde ct Gevær
los) co fire, discharge, let,go
off sa Gun, (bryde los paa
&ienden) toruih on the Ene-
my. (gaae 196) ta loofen,
flacken, grow looſe, unbend.
C(gaae led fom et Gevær) to
o otſ. (frabe [98] ro redeem.
*— I. paa gen) to attack.
allupon, charge fer on one,
daarlig, ugrundet) riding.
rivolous. (lø, flap) looſe,
lax, flack, untied. (los paa
Traaden) too yielding. wan-
ton, laſcivious, lescherc. us.
(log Gnaſ) falfe, uncertain
Report, Town - caik. (log
tiv) Looſeneſs of Belly. (gio⸗
fe, rive fig los) to disentan-
gle. disengage yourfelt from.
Cosagtigq, libidinous, lafcivi-
ous, buckfome, incontinent,
Løsagtigen, libidinously,
wantonly,
Lssagtigbed, Lafcivity . In-
continence , Unchaftenefs,
Leachery,
Løsarvrbeide i 0 get or
break MÆLD W 8
Keobede, to get a Prifoner
relealed by Way ot Inter-
cesſion.
Cssblive, co get looſe. rid
vourſelt from,
Losbrænde, (Kanoner) to fire,
d:scharge your Guns, ſ hoot
then off,
&østringe, to disengage,
fetch. get or take oft.
Køsbtryde, to break looſe,
break ont,
) 552 (
mm
gs
fsebredning, R
Loſe/ to looſen.ma
tie. (af Vagt
(ind) to ran
or ferch our a Pa
ne) to unfurl che
eene loſer den anl
ry one in his Ti
Loſe, bruges i føl
maader: (for de
perſicially. ſlighi
ly, by the by.
Lsſelig, loſeliger
fligely, careleſsl
lo ſeliu) to touch
hine at. (ſtudere
ſtudy ſuperficial
CLoſen, Løsning,
Untying, Unbin
charging.
Løfenet , (Ordet
Term.) the Wat«
Coſepenge/ Ranſo
Losgaae, ( hvad ſom
to lvofen, grow I
en. (brode (eå) et
burit forth, break
et Gevær) to go c
or discharged by i
awares, (paa F
fall or fer upon
my, to encounte
asſault or attack
Løsgænger, a Ram
that rambles up
the Streets, a Pad
bond.
CLosgiore, to lool
looſe, untie.
Øgsgive, te reles
charge, fer free, or
Loegiven, releaſed.
Løsbage, co unho
Løsbægte, to uncl:
i gabielpe, (een) t
to ger loofe or I
Leffe, to louſe, to
Lice, -
mo ) 588 € fo
Zdeflane, to ftrike Toole, fø
'p te'redégår "one,
im ut.
ting," Rédecming,
is Loufing.
eg to unleaf kh.
ig, Unleaf Bing
ne, tå 'ger låofe, to
» get out, ta wind.
if one of.
to ler looſe. let go or
» 0 disintangle. (af
ef) to ſet free or fer ac
yY» releafe, enlarge,
inde) to unconple.
fø, Releafe, Enlarge-
Setting at Liberty.
ænderne) the Letting
Slipping. ?
, releafed , . (et at
y.
o looſen, m ke loefe,
unbind, flacken, dis-
(ſom —S to
ruct. (Kanoner) to
rge, fire Guns.
øenes, to grow looſe,
ken, loofen,
r Loofening, Untying,
ding Disengaging.
ppelſes)Deoppilating.
ugfel) Releaſing. (Ka⸗
) the Firing' or Dig»
ng af Guns,
senge, 2 Ranſom.
Moveables, Houſe-
førnicure,
to wring., wreft er
ut, to ølnck out by
to break looſe. (hvad
naglet til) to unnail,
to abfolve, acquis,
r, fa declere freg,
€.4 Abfolutivn, Ac-
g. Clearing. '
1 to un(crew, (crew
Ls off.
to fire er discharge
P
disjdin by Force,
L.øsfpænte,to unbend.
vel , disintricate
Køsvitling …
Unfolding.
Lov , Leaf, plur, Læuav
Levbærende, leafy.
Tøve; a Lion,
cel,
Ey 33
øft, weakly, faintly; flighely,
Løstrytte, (eh Xlintela ke
put offthe Lock of a Mulker,
Csovitle, ro disintangle. unra=.
unfold,
Disinrangling,
es (det
famtlige) Foliage, Ås *
Løveagtig, lion-like, *.
Løvefod, (Urt
Pade» HOR,
Løvebierte, a fearlefs or un-
daunted Heart, a lion-like
Courage,
Lsvehuud, s Lion's- Skin,
SøveFloge, a Lion?s - Paw,
Løvefule, a Lion?s - Den,
Lovemod, f. Lovehierte.
Bøverdag, Saturday. |
Levetand, (Urt) Dandelion,
Løveunge, a Lion's Whelp,
a Lioncel,
Løvevogter, a Lion's Warden,
Løvfald, Autumn or the Fall
of the Leaves,
Lovfroe, a Paddock.
Covfuld/ full ofLeaves, tuftede
Løvgreen, a Branch full of
Leaves, .
Lovhytte, a green Arbour,
a Tabernacle made of green
Leaves.
Løvinde, 2 Lionefs,
Løvriig, full of Leaves, .
Løvial, Tabernaele,
Lsvſalernes Søitid, the Feaft
øf Tabernagius,
Løvverk, Leaved-Work, Fe-
ſtouns or Foliage.
oybœntk, f. A⸗sibeænb.
Ku, ſ. Lug.
CLud⸗
1
(ung) Lite: NE:
"7088
én 8540
«fa
stande: gou ·
—— Region
Luften —
9; Laud
grig, —8 he Quniiiy
- nef,bye, lye» like,
Andaſte, Lye-aflhes.
ute, lude fig, to bow,
ftoop, duck with. your
Head, bend down or for-
ward, lean forward,
Anden, Bowing. Srooping,
Bénding or Leaning forwar
—— — rr put, fosk,
i ——
.BGfeeping
— hatkale,
—e————
ewi
kue, 2 Flame, Blaze, Flaf h
of Fire, (i (96 Luc) all in
a Blaze,
due, v. to flame, be in a Blaze,
blaze.
Anebrænde, to bleze, flaf h
or be in a Flame,
Luft, the Air, (tage friſt Luft
to take frefh Air, (tage fri
Luft i et Fyftbuue) tu take an
Airing in sn Ar bour. —8
to give Vent ro, (fprenge 8
co blow up. (den klare ou fine
Luft overDunf fuglen. Ether.
Øen tyftefte Luit om Jordeu)
737335 (give cen Luft
eller Sum) :o vent one redu-
ced co itraighrs, give him 2
Lift, help himatadesd Life,
make an Opening for him,
contiive a Way ot Riddance
for hm. (faae) to get out
of Briars, or our of a Plunge,
NDS to take Breath. (gade
to take the Air. (give £.
i Krigen) to refcue, make
an Opening for one,
Cuſtbæig, a Ventilator,
CEnftblære, an Air - bladder,
Kuftblanding, Temperature,
Lufce, toair, cxpofe to theAir.
(g Verelſe) to air a Room.
Klæder) to sir, apricate;
Sosking s or
n Lye
Lye- ft le, alkai. Lu
anftirutian o
Safira Beſtrivelſe
duftens Befværlig!
Injuries of the .Å
Lufſthimmel, she 5
Luft: ul, a Vent«.or
Hole.
—— the
Øg: airy, gaeri
Luftirede, Cpm
moſphere.
Luſftkugle, an seri
tlegeme, a Met
Luftmaal, Aerome
Lufrmaffine, an seri
Luttpibe, . che
Lungpipe.
Luftpumpe, Airpu
Luftror, ſ. Suftpi
Luftflægte, Ci B
an Arr-ſhaft.
Luftſpring, a Gam
mei iault. Lege
bol, play or f hev
Loft ger. a Le
heater) sa Tu
ufo, Arom.
Sufriværmer Cb
fer) a Serpent,
Firewvork.
Luftſyn, 2 Mereor
Lufsregn, a Pheno!
Euteivik, s Faucet,
enfrvæfen an eth
2 ug AC Paa Klad
Cloth.
Engbar, threadbat
uge, a Trapdoor.
Hatch, Scuttle.
uge, v. co weed,
root up Weed,
U
Lu
Fe, + "Frubbing ” Ax, x.
12560 Weeding
leg & Waeder.
CTugning, Weeding,
—E
nd, Weedings.
(paa en Conde) Pipe-
, f. lugbar.
mell, Scent, Odour.
ir. (behagelig, naturs
agrancy, (weot Smell,
) an noifome Stench.
edt) Perfume, ſweet
—* giver en behage⸗
it fra fig) fragrane,
rous. (give fra fig) to
to cult, Rive, yield,
orch a Smell, (bræn
of baurnt. (ſterk
Scent. (Handffker, ſom
en behagelig Lugt)
- fcented Gloves,
6 Sands man lugter
Lugten.
odoriferous fragrant.
noget) to fmell, ſeent.
tå fig) to ſmell, have,
emit a Smell. (fi() to
to or at, (af) to fmell
lugte » fage Nys sm)
ell a Rat, to get an
or Hint of. Chan fan
an [et mæerke en Ting)
s a good Noſe, is
»US or Cunning.
(Sandſen) the Smel-
figurlig) Noſe. Scent.
e, Smelling. (lugten⸗
ger) Perfumes,
dler, a Perfumer,
r, Perfumes. (ſom
g med) a Perfamer,
in Inclofure, Bar,
. to clofe, ſhut, fhug
Laas) to lock. (Di⸗
ſhut or clofe, (une
) to lock ap, (ude)
J; 558 (
ta fhut: out, exclude, (og
to unlock, open, unclole, -
Cufker, a Porter, Doorkeeper.
&ufning, a Shutting, Cl OD
Locking
i dulle, (fange i i GSern) to lall
leep.
Lummert, ſultry. clofe. hot
and cloudy, hor wichous Air,
Cumpen, mean, vile, i if
cant, low, friding, friv
abject. (Øre Sum) 2 *
Scaundrel, wi e Wretch,
tifal Fellow. —
.lion, Man of Straw,
a Trifle, vile Thing, Thi
of no Value. (tig sing
a frivolons Excufe.
Fold) a Rabble, Mob., -
dumpenbed, Meannels, Vile
nel, Frivolousneſs, Futili-
Lumaperie, Lapperie.
Aumſt, infidions, treacherenss
deceitful, canning,
CLumſthed, Treacherousnefg,
Deceitfulnefs, Inſidiousneſs.
Cumſkt, inkdiously, tregcher-
ously,
Lund, & Grove,
Lundſtikke, a Linch- pin.
Lune, Humour , Temper
Cue. Ciffe være i godt — * 3—
to be out Tune er out 0
Humonr,
Lunge, a Lung, (af Ovæg)
Lungs or Lights,
OEnngeaare, — Vein.
Lungemoos, Chauldron
of Cattle or Sheep minced
or. dreft, a Haf hee,
Lungefot, Lungficknefs, Con-
ſumption.
Lungefottig, lungſek. pulms ·
narions, phtificel, coniump-
tive,
Lungentt, Pulmonsry. Lyng?
worst,
Lunte,
—— —
—
Lu.
nuke, (gøre lunken) to make
- Iukews
rm, make e littie
warm or repid.
Kunkeéen, Itkewarm, tepid,
moderately warm. (funfen
" & Religionen) Inkewsgm';
cold or indifferent in Reli-
333 wanting Zeal. (lunken
Forretninger) ſtack, re-
miſs or negligent in Buſineſs.
(lunten Kierlighed) a cold
ffetion.
Entstenbed, Lukewarmnefs,
… Tepidicy, Indifferency,
ankne, to grow lykewerm
. or tepid,
Lunkning, the Meking or
Growing lukewarm. ”
Lun, Lunt, temperate, mild,
fæste, a Lunt, Match-cord,
with which a Gun is fred,
CTugte unten) to fmoke or
mell or ſpy out one's De-
fign, to have it in the Wind,
Lunteftof, æ Lintſtock.
Cure, to lurk ,lurch, to watch,
wait for, to dog one. (han
furede ham) he took him in,
£uren, Lurking, Lurching,
Warching.
Lurende, lurking, watching,
lying in Wait,
£urendreier, a Wheedler,
Shirper, Cheat, Shufer,
Shammer.
Lurendreierie, Sharping,
Tricking, Cheating, Shuf-
fling, Tergiverſation.
Anrendreierſt, dj. a colluſory,
done by Covin or Colluſion.
Curendreierſt, adv. by Covin
or Colluſio.
" Kurer, aTurker, a Spy. a Way-
layer. (ved Døre) 2 Liftener,
. an Eavesdropper.
Lure-Vraa, a Lurking'- Place,
Lurking - Hols,
) 556 (
en
fturvet, rough; hsi
Arte, fo loule ye
Luferie, Periuriou
didnefs , Niꝶg
Stinginefs,
Lufefalve, Oinen
6 me loufy Dises
u , enhe lov
che” herodian D
Luſetorv, Fripper
Anſeurt, Scaves - 2
wort.
Lufebund, 2 luf;
Tacterdemgilion
geon. Niggard,
Lufer, lonfy. (uid
ly, pena rious. fo
fn) Nig
Sot didneſs, Str
Auſtug ⸗4 Drubbi
AEnskam, a loufing
Cuſlide, threadebia
Lut, a Lute, (
Theorbe.
Butbug, che Belly
Lutbals, the Neci
—A a Lu!
Lutherſt, lutherat
Lutheraniſm.
Luthvirvel, the Pej
Lnteniſt, a Lute-
Lutaniſt.
Lutter, pure, mer
but. (lutter V
clear Wine, (lu
all or mere Stufi
Luttre, to clear, pur
purge, refine, <
Luttredigel , & Cru
Luttren, Luttring,
Clearing, Refinin
ing, Clarificatio
Å nesrer, a Refiner
Cuttreſted, Purgat
Luttret, cieared ,
cla rified.
Lnur, an Ambuſ h. å
Wait. (ligge paa
£u ) 557 (
Brevet lyder faaledes) ſo
days or ſpeaks the Letter. chis
is the Purport, Tenor, Con-
de in Wait for: to
Ae, to lie ſnea kin
z. (ſom et Dor
n the Catch. (tage
d take a Nap.
nſe. (fætte Luus i
en) to creste one
Cen ſulten Luus)
5 Fellow,
ndward, (£uvartss
vestherſoard. (til
the Weatherbow,
arte af et Skib) co
er another Ship's
of. (an) to haul
Wind, .
3kibsſterm.) f. Cr.
sen af et Skib) co
Wind of a Ship, to
: Weather - gage,
en af et. Skib) to
Ship. Cfiqurlig)
€» Preeminence.
en fra een) to ger
of one, to furpafs,
'» go beyond him,
griping, (Stibet
g og holder dikt bi
the Ship geipes.
nd, Tune, Tene,
Ord af lige —3
re (Stavelfefgd
obedient, dutifal,
ſubmitting.
% Obedience, Du-
Obſequiousneſs.
ne i
ly.
ying.
ive kyd) to fonnd,
ned en Klokke) to
Bell, Cimdepolbe
s Conssin, (ilde
sordant, disagree,
£y
. tensgs pr Subſtance of the
Lettar. (fom et vil lyde)
obftinate, disobedient.
Lyde, v. Cadiyde).to. obey. ob-
temperate, hsarken. ro,
Lyde, (Feil) a -Blemifh,
Fault, Vice. Foible, BE '
dydefuld, vieious.,
Zedelig, loud, high, fanorous, .
clear. NEED
Leveligen , loudly », Mit: en. '
loud Vaice, —W
Lydende, founding," baving
a clear Sound.
Lydhort, quick of hearing.
having a good or true Ear.
Lydig, obediene…… obfeguiaus,
dutiſul. complient. ſubmit-
ting, SER …
CEydigen, dutifully, wich Sub-
miĩsſion or obediently.
Lydighed, Obedience, Obfer
quiousneſs. Dutifulnefs, Sub-
mitſion. (imod Kongen) Al-
legiance, Subjedion, Sub-
misfion, (bringe fil) to bring
into Snbjection. compel one
into his Duey. (holde) to
keep one in his Duty. (diſe)
to. 1 hew Obedience, comply
with yoar Duyy.
åve, lytte, Cmærfe ord) tø
liften, hearken to, to give
Ear tu; to eaves-'drop,
ye, £æj,a Shelter, . Cover,
chielly from foul Wedther,
(forVinden) undertlis Wind,
Aygte, f. øge
Lykke, (dale) Lsokke.
Ø4bEe, Fortune, Luck, Happi-
nefs, Proſperity. (gåd) good.
kind Fortune… good Luck,
(Premgaug) Svuegels; Ad-
vanca. (flet) crofk Fortune.
(til). good Luck to. (Gud
sive dig)God ſpeed you.C( gio.
te fin). ro make; puf * your
. or
⸗
£y )
Fortune, (giore eens)to make
one, advance him, make a
Man of him. (derved giorde
ban fig) that was che making
of him. (ban er født fil) he is
wrapt up in his Mocher's
Smock. —*X s good
ſourney to yon, or roodLuck
attend you, (vil ham vel)
Fortune ſmiles upen him,
(onſte een fil) ro conzratula'e
relicitate or wiſh one Joy on
ſo omerhing. (Jeg ønfer dem
til) I wif h you good Luck or
give yon Joy. (til al Lyfte)
" ss good Luck would have it,
by good! uck, (fan ønffede
ham til Pytfe ved Anfomfen)
he complimented him on his
Arrivaſ. (fo arrigere Skalk,
fo bedre Lyffe) vorſt Men
ſpeed heſt. (det vil komme am
paa) it is Hephazard. (jeg
bande den Lokke af vore i Sel,
Fab med Jomfruen) I had che
Happine!softhel.ady?sCom-
peny, or was hleſſed wirh her
Company. (han bar meer £,
end Forſtand) he is møre tor-
runate than wife, (det fteede
tuere ved Lykken end ved For⸗
fanden )it was more byGuels
than Cunning. (der fan end
nu noget lykkeligt bende fig)
Sømething may turn up
Trumps. (han er meget lyk⸗
Felig) his Cards are Trumps.
(til min 2. kom ban herbhid)
it happened well he came,
Cykkefriſter, an Adven'urer.
Cykkelig, lucky, happy, pro-
fpercus,fortunate,felicitous,
(ncceeding, thriving. ſucceſs-
ful, (fyttelig Træf) a lucky
Hit, Accident or Adventure.
Cokkelig Hiemkomſt) 2 ſafe
Return home, (jeg onfter
bem en lykkelig Hiemkomſt)
I wifh you ſafe home, (føre
en Ting lokkelig ud) to bring
558 ( £Ly
a Thing tuckily 1
happy Isſue. *
lig af) it fuca
went well,
Cykkeligen, fortu
Lyttepotte, Luck
TY.
—7— to ſucce.
fpeed, cotton,
take ER,
Lyrkeſpil, a Lott
at Hezard,
Lykketræef, a Cha
Hit, Adventur:
CLykonſte, (til nog
one Joy. to c
felictate one on
Lykonſtniug, (HE
tion, Feliecita
Wif hing Joy.
Lyko⸗snſtningebrev
of Congratulati
6 Oy Lett
kſa id, a Y
bl AR —
Cxkſaligen, happily
Lykſalighed, Happ
Blesiing, Felicit
tv.
Lene, to lighten,
ening.
Lynende, lighteni
Lyng, fweet Broo
Ling.”
Lengheede, 2 Hen
Cynild, (£Lynet) Li
Flafh ot Lighte
et Lynild) like I
Lynſlagen, thund
LConſtof, inflameat
Cys, adj. light. lig!
minous , ſhinin
lucid, Com fyé
broad Day. at!
at broad Dsy-lig
Varelſe) a lighe
R om. (lv 9
Hair, (In Suud
(lys Paryf) af
Ey
Skin) Light, (Soel
inc ere fo fore 296)
IMoon ate two great
ries. Cat brænde) ⸗
(ved) by Candle-
Cbrænde fys om Da⸗
o burn Day - light,
) Day - lighe, (Lyfet
tr flart, morkt, løber,
) the Candle burns
» clear, dim, gutters,
(tænde, fnyde, ſlukke)
t, fnuff, put out the
. Chan maae altid hol:
) he is always a Sport
sy the, make Sport
a Makté-Game of him.
; fit eget) to ftand in
wn Light, co prejudice
If. (føre gen bag) to
nein the Dark, to cul-
» Chegzt, deceive or
re him. (fomme for)
ze to Light. (bringe
bring or pråduce tp
(give Los i en Ting)
Lighero, to illuſtrate.
ys i noget) to under-
rbefkilledina Thing.
noget ( ft rette £y$) to
ing in it properLighr.
inne) to give Lighr,
gliſter. (gen) to
2 Light before one.
ik) to announce, pro-
publiſh. (til Ægte
to.publiflh the-Banns
trimony. (i Kuld og
to adopt, take one for
. Cloſe op) te make
2, co publit h. (fætte i
1 ec excommunicate. (|
) to profcribe, AN
n i Aviſen)to makeHue
y after one. (efter nos
Mvifen) to advertife,
m, che Branch of a
eſtick. a Sconce.
) 559. 6(Cy
Zyfeblaa, lightblue, fkyce-
loured, blunket, —
Cyſeblink, a Corruſcation.
Lyſebrikke, 2 round Bottom
with ſmall Hooks to hang
Candles on, when they are
dipped inro the Mould,
Lyſebruun, light-browns bay-
co!oured, .
tyfeform a Mould for Can»
es.
Lyſegarn, Yarn for Candle-
Wicks, Wickyarcn,
Lyfegvan , lighe-grey » filvere
grey '
Lyſegron, lighe- green,
Cyſegul, lighe- yellow.
Lyſekrone, a Chandelier,
Luſtre, branched Candleſtick.
Lyſende, ſhining, luminous,
bright,
Lyſepibe, the Socket of sa
Candleftick,
Zyfepind, (kyſeprofit) a Save-
ali.
Cyſeplade ,… .& Bedchamber,
Candleftick, :
SB vfeprofir, a Saveall.
Lyſepudſer, a Snuffer,
Cyſeſax, the Snuffers, a Pair
of Snuffers. i
Lyſeſtierm, 2 Screen,
Cyſeſlukker, an Exſtinguiſher.
Lyfefpid, the Stickon which the
Tallow -chandlers hang. the
Candles. (foragtelig om en
Kaarde) 2 Cheeſe-toaſter.
Lyſeſtage, a Candleſtick.
Loſeſtsber, s Tallow-chandler,
2 yfeftøbning, the Making of
Candles, —
Lyfetande, the Snu of che
Can e, - "
Kyfetyø, a Thief in the Can-
dle,
yſe⸗
£u ) 556 ( £u
⸗
Lunte, (giore lunken) to make
lukewarm, make a little
warm or tepid.
Lunken, dukewarm, tepid,
moderately warm, (lunten
i Keligi lukewotm·
cold or indifferent in Reli.
ion, wanring Zeal, (lunken
ĩ Zorretninger) Mack, re-
mifs or negligent in Bufinefs,
Clunten Kierlighed) a cold
Affedtion.
Lunkenhed, ILnukewarmnefs,
Tepidity, Indifferency,
Runfne, to grow lykewarm
or repid,
Lunkning, the Making or
Growng lukewarm.
Lun, Énnt, temperate, mild,
Lunte, a Lunt, Match-cord,
with which a Gun is fred,
Cugte unten) to fmoke or
'mell er fpy out one?s De-
fign, to have ir in the Wind,
Lunteftof, æ Lintſtock.
Lure, to lurk slurch, to watch,
wait for, to dog one, (han
lurede ham) he took him in,
Luren, Lurking, Lurching,
Watching.
Lurende, lurking, watching,
lying in Wait,
£Lurendreier, 4 Wheedler,
Sharper, Chest, Shufer,
Shammer,
Lurendreierie, Sharping.
Tricking, Chesting, Shyf-
fing, Tergiverfation,
Curen dreier (ft, d;
døne by Covin
Surendreterfe ; adv, by Govie
or Collufon,
3
2
Kurer, a Lur!
Lurvet, rough, heiry,
dne, to lonfe yenik
LCnſerie, Penuriousne
didnefs, Niggu
Stinginefs,
Lufejalve, Ointmes
the loufy Disesfe"
Lufefyge, the louf
the herodian Di :
Snfetorv, Fripper
Luſeurt, Staves-t
wort.
Lujebund, a lv .
Tatterd⸗mallie·
geon, Nigger-
Lufer, lonfy. (1
ly, penarious.,
Bæfen) "
Sordidne!
Lubkam, al
Luſlidt, thre
Lut, a Lr
Theorbe,
Lutbug, tk
Lutbale, t.
Lut her ane
Cutberſt,
Luthera"
Luthvirvi
Cuteniſt⸗
Lutani
Lutter;
FB
clear
all o
Luttre
vw) ) 561 (Sy
r ingen tog til at
ie is averſe to ſtudy.
t,a Work fer Diver-
acreation's Sake, 8
ieh Pleafare,
åre, to have or take
in, røbe pleafed or
d with. (det lyſter
ide) I long to know
oyful, glad, oheer-
dva jo fu 2 lad-
ile, Ny *
nging, hankering,
deſirous.
yſtenhed, 2 Long-
erinks great De-
uſtrument med fem
t ſtikke Lar med
nged Fork to catch
with.
akes Walk, ridein
- ør on Horfeback,
n Airing in a Coach,
or on Horſebaek.
a Walking. en Air-
Coach or on Horſe-
;aCountry-Houfe or
a Pleafure- Houfe,
a Pleaſure · gar-
be, a Lover.
a Summerhouſe. (i
€) an Arbour, a
1 Gondola, a Yacht
re,
R
hy
Syftig, (glad) glad, joyfak:
3 ——
ig behagelig) pleafene,
—8 tful. f. behagelig.
merrys gay: jelly, diverting,
jecular, tious, (fevens
de) brik, lively. Gli
—— Muſic. (holde
fig ldſtig) to rejoice, make.
Merry. (lyfig Broder) s jolly
Blade. a merry Grig or Com- .
panion. (være leffig) to be
in a merry Pin, -
Leftigen, merrily, cheerfally.
Lyſtighed, Pleafenenefs, Gay-
ev Jollinefs, (Glæde) Di-
verfion, Sport, Recreation,
Feſtivity.
g ig edo⸗ Sordærver a
Figetgee
Lyftigmager, a Merry-An-
drew, Zany.
Cyſtild, a Firework. an artif-r
cial Fire, a 'Bonfire, .
Cyſtplads, a Place planted with:
Trees, '
Cyſtqvarteer, Ci en Hauge) :
Parterre,
Lyftre, to ebey, yield, ſub-
mit te, '
Cyſtreiſe, a Journey made for
Diverfion's or Recreation's
Sake, …
ayſtren, Obedience, Subjec- "
tion,” Submisfion,
£Lyftffov, 2 Grove wherein
there are pleafant Walks,
Lyftfiot, a Country-Palece, |
Cyſtſpil, a Comedy or Pleys
Sy ) 562 ( Lg
Lyftftilende, diverting, enter» Lyt, f. lunken.
taining.
ur, a Walking, an Ait- Lytte, ſ. lye.
ng on Horfeback or in 2 ØWve, to lie, fib, tell
oacnh. teli a Lie, to roman
Lyftvælfende, ftirring the cen, at ban lyver)
—. Appetite, ene the Lie,
DSE) AKS PFØÆESE DERE
(Wi
dd
Ma
M.
være nødt til) to be
forced, neceslitared,
med to a Thing. (jeg
re det) I muft do it,
to dø it, I am to do
abliged, compelled
(jeg maatte fige det)
n te (ay ir, "(det maa
g følge) it can not
et follow, (jeg maa
Brev) Lam to write
. (def maa være en
Id) he feems to be or
ppearance of a good
et maa faa være) it
fo. (det maa ærgre
can not bur fret at it,
tale, Plage) I can”e
'peaking. complain-
an maa tilkaae) we
nt, it is ro be allow-
r maatte fomme en
) unlefs! am hinder-
yObſtruction ariſes,
itte nok vide) I am
to knew. (J maa
at figedet) you may
(Viis, Maneer) 8
Method, Faſhion,
Mode, Way. (at
ad paa, Handlings⸗
Step or Proceeding.
paa) Gait or Man-
sing. (at ſtrive paa)
igtion, - (| Mad 0
Diet, (paa foolig
ii Means. (paa den
t the old Rate. in
Way. (det er Vere
is the Courfe of the .
MRettens) the Prac-
e Court. (fil Maas
lerately. (det er
s his Way. (han bar
aderlig Maade paa n
) 3563 1 Ma
fig) he has fuch an aukward
Wey with him, (det et in⸗
n) it is indecent to do fo,
iøvre ten til Maade) to
pleafe or gratify. one. (han
er ond at giore til Raade) he
. åsdifficult.or hard co pleaſe.
(holde Maade) to "moderate
yourfelf, keep within Com-
pafs or Bounds. (holde. é
ad og Drikke) to keep tos
regular Diet, to live tempe-
rately. J
Maade, (at maale med) Mess
fyre, (Biin) a Quart, ok
Wine, (Skieppe) |a Bue
el,
Maadelig, fober, måderste
femions,
temperate,frugal,a |
sbftinene, - (temmelig) .pas-
able,
Maadeligen, foberly, tempe-
rately.
Maadelighed, Soberdefs,
Temperance, Moderation,
Abſtemiousneſs. (Afholden-
bed fra Vellyſt) Continence,
(Temmelighed) Indifferency,
Maae, f. maa.
Waage, (Fugl) s Gull,
Maal, (at maale med) a Mea-
(ure, Dimenfion, Size. (fuld)
full Meafure, the Heaping of ,
a Meafure, (Topmadl)
Top-meafure, (Gtaasmaa
Standard, Gauge. (Maa
til Brœonde) aCord forVood.
83 Aim. Scope, End.
———
e e Mer e
to fhoot ar the Mark, (Øie
mnal) EyeSighr, (Henfigt)
Defign, Purpoſe. (Gsænds
fe) Bound, Boundery, Li-
mit, Term, (nat Vaa⸗
let) to obtain. (træffe Maa⸗
. Tet) co hit the Mark. (Ko) >
Voice, Tone. (Tale) Spsechs x—
2 . Ctade
J
Ma ) 864 ( mia
(tabe Maalet) co fall fpeech-
Jels, be deprived of ones
Speech. (han bfev maalles)
hisSperch faled him. (faae
fit igten) to recover the Ure
of-ygur Speech. (fiende een
paa) tø know one by his
Voice. (træffepas) ro draw
out, to utrer your Words
Nowly, draw our your Word
to 2 prodigious Length.
(uden eat ryg Maade) be-
'ond Meafure, excesfivelys
immoderately, (om overs
gaaer Maal og Maade) ex-
øorbitanr, ((Ber$) Merre,
Maale, to meafure, mete, fur-
vey. (med Bragerfiof) to
” gege. (Brænde) 6 mesfure
Wood by the Cord, Clige)
to meafure exadly, (maale
ædtil) ro meafure our to.(m.
afpaffe, item bercane, giore
Sverllag paa Drægtigbeden
afetGhb) ro gage, (maale
fig med een) to enter in Com-
etition wirh one, vie with
im, bear up.
Maalebrev, the Bill or Certifi-
cate of aShip's Gauge or of
the Dimenſion of a Houf?”'s
Ground,
Maalekonſt/ Geometry,
MaaleFonjtig, geometrical,
Maalekonſtner, a Geometri-
cian.
maaletig, mesfurable, com-
menfurable, rational.
Maalelighed, Commenfarabi-
"ie
ity.
Maaler, a Meafurer, Meter,
Maalerlon eller Penge, Mea-
ſurage.
MTaslefnof, a Line ro meafure
with,
Maaleſtang, a Perch, Poleor
Rød, Surveying-Pole,
Maaleſtok, a Bule, (
mager$) 2 Shoemak:
Maalets SPielnelyd,
lation,
Maaling, ſMaaln
Waaljujterer, an Of
Ppointed ro mark Me:
Gauger,
Maeljuftering, the
any Meafure. that
tried by the Stander
ing.
Maalløs, fpeechlefs
fong-ried, -
Maga sebe d / Dumb
of Speech, .
Maalning, Meafurin
furement, Menfurs
Maalprøver, a Gan;
Ntealfærning, Limira
ftrigion.
Maalfætte, te lin
Bounds. confine. nm
Maalsmand, an A
Counfel, Counfello
er, (Nebsmand)
furer,
Maale, meafured, me
vey'd,
Magaltid, a Meal,
Cheer, Fare, (et fx
richBnt reainment, F
Banquer. (et flet) a
Fare or Cheer
Maane, the Moon, (
rer tii Maanen) luns
er under) ſublũnat.
gende) the Cretcent,
gende) Decreſcent.
ge) Lunacy.
Maaneaar, 2 lunar Yet
Maaned, a Month.
Maanedlig, montkly.
Maanedefoft, a montå
lowance of Meat, 30!
Maanedspenge,
Pay or Salarys
Ma -) 565 0 Ma
d, f. Maaneder
ip the Space of s
&gruentimmernes)
Months, their
'lowers or Men-
$, monthly, by
» every Month.
mørfelfe, the
the Month.
Møorns-light.
aned, 2 lunår
periodical Month
sew Moon to ano-
'tagelfe, the De-
ane of rhe Moon.
eſtrivelſe, Sele-
teer, the four
or the Moon.
Moonfhine,
Selenities.
lunatit, troubled
cy.
(Gaaſeurt) Sil-
larten. (Skind)
in.
erhaps, may be,
»ggle, to hum and
ung. '
ggling,Humming
i.
B ggler,
Maſtine.
ſ. Makrnlatur.
Vidtuals, Food,
(daglig) daily
mmons, (bære
rve up the Meat.
sædet to clear the
iſe Middagsmad,
) to dine, to fup,
adam, Miftrefs,
dam bruges, naar
man taler fil een, men naar
man fætter Navnet til, brus
es Miſtreſs, f. Er. Madam,
ehag, atgaaeind) be plea-
ted to ftepin, Madam, (Mas
dam Billumfen) . Miftcefs
Williamſon.
Maddike, f Madike.
Made, tufeed, to give Food,
Madfad, a Dilh før Meat.
Madfader, Quugbend⸗ the
Mafter of the Family, or
good Man of che Houſe.
Mading, Baii.
Madike, a Maggot.
Madkammer, Pantry, Larder.
MadFogniag, che Boiling of
Meat.
Madkurv, a Pannier,
Madlavning, the Dresſing of
Meat, Cooking.
Madlyſt, Appetite, Stomach.
(ſom frugtſommelige Ovins
ders efter Ting, der ei er
Bode) a Depravation of Ap-
petice, a Longing after un-
natural Food, bica.
Madlyften, fharpfet, having a
good Appetite, -
Madmoder, the Miftrefs of 2
Family, ihegood Woman of
"he Houſe.
Madning, Feeding,
Madoffer, Meat-offering, .
Madpibe, the Gullet or Wea-
ſand.
Madpoſe, a Bag, Poke or Bud-
get to carry Victuals in,
Miardrigal, (et Slags Ver)
sa Madrigal. i
Madjaft, (Nareſaft) the
Chyle '
Mabefoe, a Clown, Sluggard.
Madſtkab, a Larder,
Madſtee, a Tableſpoon.
Madſyand, a Device to carry
Meat in,
Madurter, Potherbs.
a
| M
— Vihtials,. Previ-
titædge, 8. folde) to ſtutt.
m, pamper.
νννα) to
ekar n Coolér.
* ad Siag Dut) .
BTægle, f. viesle.
Ntægse, to be ablé. *
i . Megtig, able, mighty. po-·
fent, powerful. valiapt,
ſtrong. vigotous, (være en
” ing m,) to be Mafter of
sThing. ——
tig) to be Maſtor of a Lang-
va
mm
fully,
Maægtigere, mare powerfully
GG.
Maegtighed, Powerfulnefs,
Valiantneſu.
ig %, migheily, power-
Mægtig, moſt powerfally
ugle, (Sol, Sag) Voices
eech
mit, f. nett.
STængde, a Multiende, Créwd,
agreat Number, che Vulger
"— arMob, (8olf) a World of
Peoples
æng menge, to mix, min-
gle, blend, defh. (fig med)
to meddle or interweddle
witch," ferew yourſelf into
other People's Concerna
Maengen, Mœrgning, , Miz-
ing, Mingling,
BTænget, mixed, mingled &c.
Mængfél, 2 Mixture,
* e Mare, (utfæbet) ⸗
a
e.
Mextt, få:isked, fall, filled,
thec hes his Belly full. (ſpiſe
fig mært) ce cac your Fill,
Skg er mæt af det) I have my
y fall ef at,
) 65 kt ali
KR: n
mæmed Sertiipi "Pude
Glut. Surfeit.
Mætte, to filg ferato. glid
farisfy,. farurute, fæd,” .
Mattelig, farureble, 8%
Nrættelfe, Sarislyings Sif.
ing, Satiey, 0
Mættende, fariering, Selsk.
ang. ' ”t,
mætter, fatisked, farin
Magy Eaſe, Con
Commodity. (i
our Eafe, fofcly, nå
y. (fare i) td proceed
tiously.
Magafiu, Magazine. Sr
haulie,” LT. TER
Wage, an Equsl, Fellow, Com
rade, Com —F
Mate, ake. (Salo) 4
" Speufe, Mate, 2:
Mage, (danne) co fiame, form,
" fathion, make. (paa
20 make Propofals for
(låve) to make, ” contri
manage, (ſammen, patse)
tocouple, topair, (faste
ſſe ſammen) to adape, ſi.
Bit, proportion. (Krage
ſoger Mage) Birds of e Fer:
thas flack together,
Magelig, esfy, commediout
convenient.
Mageligen, esfily, at Saft,
commodiousaly.
Magelithed, Bale, Camæ«
dity. Conveniency,
Magelge, bereft his Måre, de
rived ef his Mate, (ufo
lignelig)marchle: 8 peerlefg
incomparable, " :
Niageløsbed, Incgmparable
neſs, Matchleſaneſs.
maseloſt⸗ vithont Comparr
on,
Nragende, framing, mskinp
c.
Mageftifte, a Deed of Er
change,
Ma⸗
Ma
gic.
: Magician,
gic.
2 Mafter of Arts.
ad, a Degree ofa
Ares.
perſon,
zenator.
a Magiftrate, thg
a Magi-
, belonging to the
e.
embede, a Magi-
oadſtone, Magnet.
ig, magnetic.
ag, the Arming
sr of a Loadſtone
e, (Jern) to rub or
1 with a Loadſtone.
magnetical, attrac-
il, theNecdle ofa
Compaſs.
ce, Power, Might,
(Bold) Force,
. (8ynd) Efficacy,
Styrke) Strength,
Force,
ority. (Regiering)
Realm. (ved M.,
e, healthful. (af
agt). with Might
or by main Førce,
3t) to auchorize,
ority. (der ligger
Ht derpag) it is o
tance. (ſtaae ved)
orce. (den fiendt⸗
Enemy's Forces,
med) to extort.
nd) Prevalency,
ty» Afcendant.(fige
o Hnport, fignify,
der ligger Magt
ng) it is ef great
Ice, '
) 567 ( Ma
(Mandig⸗
cMakke ſammen,
Magteslss, feeble, frail, weak.
impotent; void.
Magtpaaliggende, important,
material, of great Concern,
Moment er Confequence, '
Magtpaaliggenhed, Impor-
tance, Conſequence, Mo-
ment.
Mageſprog,
Words.
Mahomedaner, a Mahume-
tan.
Mahom edanſtk, mahumetan.
Mai, the Month of May.
(grønne Lovgrene) Boughs
with green Leaves,
Maiblomſter. Lilly-convally,
Majeſtæt, Majelty.
Majeftærtft, majeftic, møje-
ical.
Maitlleſpil, Mall,
imperſous
Maimaaued, che Monthof
. May.
Mamaanedsblomſter, May-
ies.
Major, a Major.
Majoran, (lrt) Majoran.
Maioren, adj, (mundig) ma-
jor of Age. (blive majoren)
ta. arrive at Years of Diſcre-
tion, become major,
Majorennitæt, Majority, fall
Age.
Maitreſſe, a Miſtreſs, Coneu-
bine.
Makao, (et Slass Papagoie
acao.
to make
Mifhmafh, ty huddle or
jumble together,
Makrel, Mackrel.
Makron, a Macaroon.
Makulatur, Maculatute, Mac
le, a Waftesfheer of print-
ed Paper, Waſtepaper.
Male, (med Førde) cq paint,
to colour. ſet in Colou van
uk
Ma ) 568. ( Re
med Panidfarve). to printin Maltkole, ⸗
frefco. (mer Oliefarve) to
paint in Oj|-colours, (ll
FR) 6
Dimiatur) to paint in mi
tore, to ſienn. (afmald) to
depaine, deferibe, (grovt,
fufte) to daub, (paa Glas)
to snnesj, (pad Bu) to
en en
333 — in find Gorm,
— —
kermaler) « Dauber, s Poft-
de, Paintin r ·
incer's Pallet,
Materie, Peinting, -Paintares
Malerkonſt, the re ef Paint
inge
Malerolie, Paint-oil,
Mtalerpenge, (for Mollere)
Multure,
Malerpenfel,
il or Brulh,
Malerft, painterlike,
SMalerftaffeler, a Painter's
Ea'el,
MalerRot, a Manlftick.
Maler, (med Farve) painted,
55 im Colours 5
alet, (paa Molle) ground.
Mailke to milk. hi
Maltefoe, Milkcew,
Malflefrands, & Burled.
Malfepige', a Milk-'
Maifejpand, 2 Milk;
Malfet, milked,
Malle. an Cye to e Aook.
MTallefrave, a Corltet,
Malm, Ore-Meral…
— Cned Faroe) Paint»
ing, Setting in Colour,
Maling, (paa Melle) the
Grinding on = Mill,
3 Fa Whirlpool -
PI ser low
malt, Malt, ”
ter's Pen
Ma
Maltmølle, 2 M:
Mature, Wormy
Wralvefler, Male
Mamern Ca
Bumper) a Caa
ret). Helm-cest
Mammas Mama
Samme, and
negsdo,
Mammon, Mam
* Avorldlin
Wealth
Mammonstrælg
ene, whofe He
worldly Wealr
tan, (ubeftemt p
momin) one,
ene fsys, ord
faid,
Man, (paa en 9
Månd, 2 Man, |
band, Spoufe,
Public, (den
cemmon Peop
Mannikin. (mx
to be 2 M
lie er jeg Ma:
rant yon, I åg
for that, (fegte
to fight Hand 4
Mand, See:
Soldiers,
Mand boi 8
abreaft. (ef Dr
nBergain is a I
meget til Man
aHead (omm
er Mand for at
is —& tod
ben rette Ma:
very Man, (b
*3 he knov
8 ——X
mistaken in hi:
Mandag, Mon
fr to make
låe Monday .
men in Germs
«Ma 9 569 £ Ma
mø; marriagtable, ripe
arriage, of Age to
» (blise mandbar) to
e marriageable,
ubed, Cmandbar Al ⸗
Mavrsageablenels +
ms of Age
mm, Veruity, Man-
ms Annammelfe ,
FE the Asfuning
ab, Manflaughrers
a
aber, a Murderer,
ide,
» (Stugt) an Almond,
ite) candy'd Almonds,
Almonds,
»(19alfen) che Tonſile.
rt Kernelsør Almonds.
ig, f. mandig,
Fierne, an Almond,
Mel, 4 Juice of Al-
Slie, Almondeil,
træ, an Almonderee,
tærte, an Almondpie,
sinde, ſ. Mands⸗
18, Men, Gentlemen,
ale smorous, given
re. enamoured,
alſtab, an immoderate
n young Women.
afrig, menly, eourage ·
valiant, ftour, ftrenu=
brave,
aftigen , courageous-
aliantly &c,
aftighed, Cour ageous-
Valiantnefs, Valour.
ꝛeſs, Stoutnefs,
ie manly, couregeous,
t» brave, ftour, (man.
ierging) a sourageous
LJ
Mandigen, ceursgeously,
valiently &c,
mandigbed Courage, Valour,
Fortitadey Stovtnels, Manli-
nefs,
Mandinde, 2 Woman; 4
manly Woman,
Mandftiøn, the Male Sex,
MTandlerne, Mandel.
Mandlig, manlys manlike,
mafculine, (mandlig: Ulder)
mønly Ages Manhood…”
mrandllgen, menly,
MTandligbed, Virility, Man
wo:
Mands, male, mafculim
mandeagtig (bruges om
Æruentimmer) manly, men=
like, (et m. gruenfimæer)
a manly Women,
Mands alder, manly Age,
Virilityy
Mandsarbeide eller Verk, e
manlv Exploit,
Mandeblod, (Urt) Man's
blood.
Mandobroder, Brother in Law.
NMandedragt, 2 Man's Dres,
——— Manhood, Viri.
itys
Mandefadder, 2 Godfather,
He- gosfip,
MWandsfader, Father in Law,
Mande handſke, ma Man's
Glove, -
Mandeh ſelp / Curt) Eringo,
Sesholly,
tTandsbierte, manlyCovrage,
Mandsbøide, a Man's Size.
Mandffab, Men-Forces, (ungt
Mandfab) new-raifed Men.
(paa et Stib) Crew,
Mandstiortel, « Man's Coat,
MT andeflæder, Men's Clorh:
Mandffy, fhy of Men, fear=
ful of Men,
Wandſlet, Manllaughter,
Manvslem, a Man's Yard.
Prick ør Tool, a Man's
Privy Member,
Mande ·
Marideminde, the Memo:
of Men, Cfom 'ei er bort
immemorial, >
—— mmanly-Courage,
Valour.
m vieloo Min· Gentle-
smånbøjeæver, a Men's ray·
——e—— a Siſter in ka,
SMaudeføvler, Men's Boots,
Maun do yke eller Gierning,
a, brave Aion, ” Prowels,
tandotroe (flet) Eryngo,,
WMandotugt; Discipline,
Mlandøfyge, 2 Woman's im-
møderate Fondriefs of" Men,
Mrauotal, s Regifter, Lift; Roll
— —
Mandvoren, marriageable, of
fult Age for Marriage,
Mane dom Uander) tø exor ·
eife, conjurt our or lay Spi-
rits.… (overbænge med 00)
to folicity importuns, urge,
prefs, conjure, (paa en
grov Maade fræve) to rs
call før you Debe' with Im-
portunijy,
Maneer, Manner, Way, Fa-
"Shin, (Gtiffe) Manners,
” (deter Ången Mancer at bære
fig fæ! iv not be-
— to carry ypourfelf
sker. —
Manners,
Mancerlig, comely, polite
civil, gallane,
—— mannerly » ci-
villy
— Mannerlinefs,
Politenefs, Civility,
try » Boongrate» civil Car-
riage,
Manen, Maning (fom Mans
ders) Bxorcifm,Conjuration,
Incamtation » Evoearien,
(Overhængen med Gan) S0o-
Visitation; earneft Suit ør
æg:
Mangebiørniug AN
Mangefanrer , pol;
Mangel, Wanc, Lack;
5 Scareitj —
beraf)in Default eQ
Fault, Deſech Ia
or Vice, (ide) ta"
Wanr or Indigence, Hi
hard hut tø it, be in
Stralghe, be at a dend TR
(paa NDæring) Dulnefs
Trade, (af Mangel pål))
for Wanr of,
Mrangelbhaftig, faulty»
8 Defedlivenefs, |
Mangen, many. (mi
Mand) many a Mi y
Mangen gang/ many a Til
often, oftentimes,
Mangeſidet, pølygonal,
—— —
Various,
Mangeflags, f. Vari
—*— Multi —
Gin dl
md.
Ma
ig, manifold. mal-
amerous, copious,
tr» different, diverſe.
igen, infinitely.
iggisre, to multi-
ighed, Manifold-
iultiplicity. Multi-
undance, Diverſity.
rlighed) Variety,
sp ea Mixture of
i bad tøgether, a
døe,
(fattes) to lack,
re in Want of, to
ingle Penge) to be
ot, be ſhort of
Cat mangle Klader
Calender,
CX læder) to calen-
7 what is wanting.
a Calenderer.
k, a Rotter,
ep (Urt) Beet,
gig, paolyglotted.
a Manifefto,
KG Lombre og Ovas
la ni
ſ. manen.
ſ. mangle.
Manna.
es Grafsof Manna,
5n, Groats ofManna,
e, to make Evolu-
e, the Making of
ns.
„Manoevers, Evo-
ra, a ſmall Box-
ſmooth Ruffes on.
forte ; a ruffled
ꝛ, & Ruffle. (et Par)
f Ruffles.
a Mantlet.
Mantua,
øv, a Manuductor.
) SYI (
Ma
Mannfaktur, 2 Manufaåure,
Manufakturiſt, 2 Manufadtu-
rer.
Manuſtript, a Manufcript,
March, mardere, ſ. Mrs,
marſere.
Marcipan, 1 Morchpane,
Marelok, f. Marloktke.
Maren eller Marerid, the
Nightmare, the Incobus. a
5 Oppresfien in che
Night
muß (i en Bog eller Strift)
a NMargin or Margent.
marggloſe a Note in the
Mergin of a Writing,
Margrethe, Margaver, Mat-
(life) Madge ar
Margreve, a Marquis,
Margrevinde, 2 Marchioneſse.
Margrevſtab, a M rquifare,
NTaria, Mary, Molly.
Maric Bebudelſesfeſt,
Laidy'« Day.
Marice Beſagelſe, the Viſita-
tion of our Lady.
Marienglas, Iſinaglaſs.
Marie Renſelſe, the Purifies-
tion of St. Mary the Virgin,
Mariæ Tidfel, St, . Mary's
Thiſtle
Mariebøne, Lady-Bird, Lady-
Cow, Ledy» Fly.
MWartefeugebalm (Ure) La-
dies Bedſtraw.
Marinen, the Navy or Maringe
Marinerp, 2 Mariner,
Mark, (i Vægt) a Mark:
eight Ounces,
Mark, (Mont) a Mark, sighe
Pence,
Mark, as Field or Ground,
(flet, jevn) a Plain, a Cam-
paign. (ti Qsæc) s Pafture:
Pafturage. (gane ud i
go inte the Field, —8 i
ctr
Ma
to take the Field. (holde)
to keep the Field. (flaae af).
to beat out of the Field, to
t the better of one, (bes
Borde) to remain Mafter of
the Field, to win the Field,
(remme) ro quit the Field,
lade cen beholde) to yield,
give one the better,
Markat, a Monkey,
Market, a Fair. Mart, (Torv)
Market, Marketplece, uger
eller flet) & good or bad
Bargain.
Markets Bot, 2 Booth or
Srall in 2 Feir,
Markets Gave, the Fairing.
Markets Denge, Srallage,
markets Priis, che current
Price of the Market, .
Markere, (i Spil) to mark.
Markeſtiel, a Bound, Limit,
Border, Meerſtone.
Markeſtielſetning, 2 Survey
or Surveying of Land,
Markerenter, 2 Sutler.
Marketenterie, the Sucler?s
Trade,
Markgud, 2 Sylvan.
Markjiordber, wild Strawber-
ries,
Markmnus, 2 Pieldmoufe,
Marféør, 2 Marker.
Makk⸗Rotte, 2 Field- Rat.
Marfffriger, 2 Mountebank,
Quack.
Markſvale, a Field - fwallow,
Markurter, wild Herbs.
Markvei, 2 Byway.
Marlokke, an Elf-lock,
Marmelade, Marmalade,
Marmor, Marble,
Marmorbraækker, a Stone-
Cutter,
Marmorbrud, a Marble-
quarry
Warmorere, to marble, vein.
Marmorerer, a Marbler.
Marmoreret, marbled.
) 572 (
Mare,
MWMarſtalt,
Marmorering ⸗
Veining.
Warmorgrube, &
Marmorplade,
blade . Slab.
Marmorſteen, M
Marmorter, (Ki
med) playing h
Marmoſe, (Der)
Maroder, & M
wretched or di
dier, a Soldier
about for Plun
Marrube, (Urt
Wars, (Krigen
Wars, EMartin
M. nth of Må;
a March
Marching of Sol:
tra) a Countere
poa) to be upor:
(de ere i fuld)
in March. (fætt
begin the Marc!
to (»und the Ms
to best che M
Ordre til)to com
to be given af 4
Marfhandifer, a
Marſchan diſerie,
Trade.
Marſevan, ſ. M
Marſere, (marcher
go. walk, (mat
Armee til et Ste
an Årmy to 4
Marsfærdig, rea?
(gå
Campmarf hal,
a Commander in
MarſtalksRet,
Jurisdiction or
Marſkalkoſtav,
Staff.
Marſtland, a Mai
Ground,
Marsroute, a Ro
Marſvpvin, a Porp
Marter, (Pine) :
Torture,
nartial, warlike,
ed, the Month
orment, torture,
Martyr, (fætte
artyrernes Tal
ze. i
Martyrology.
be the Crown of
w. (i Zræc) Pith.
etil) medullar.
lennem Marv og
vach to che quick.
marrowy. pithy.
a Marrowbone,
irrowy.
le
it Garn) a Net-
nplings in e Net,
mye) a Stitch in
ik, Vizard, (tage
zaik, pull off the
a Mafquerade.
nalk, to disguiſe,
afked, disguifed,
Maſking, Disgui-
' En ine, a Ma-
maſt.) aMacheen.
a Blocktinma-
t, Mechaniſm.
er, a Mechaniſt.
en, 8 mechanic
ſecret Praice,
Dealing.
Furnace, Forge.
Maſte.
to butcher, mas-
) 573 (Wa
Maſſakrering, a Masſaere,
Butcher ing.
Maſt, a Maft. (Stormaſt) the
Mainmaft. (Softemaft) the
Foremaſt. (Meſanmaſt) the
Mizenmaft, (fortife en M.)
to ſpring a Maft.
Maſteſpor, (ESkibeterm.) a
Step for the Maft;
Maſtiy, Maftic.
Mafttrtræg, a Lentilk,
Maſtkurv, Bewl. SED
Wat, faint, infirm, lemguid,
langnifhing, feeble, weak,
ſtrengthleſs, weary, tired.
Den Gland$)--tarnif hed,
Undſtoldning) e frivoleus
Excufe, (sære mat) to len-
goiſſk. be faint. (blive mat)
to grow faint. (haner gane
ffe mat) he is in a. len»
guifhing Condition,
Mat, adv, faintly, languidly
LC. ,
Matador, (i Sombre) Mata-
dare, .
Mater, Matrice, (pos
SfPriftfober ) 12 Matrix of
Lecterfounders, '
Materialforvalter, the Keep-
er of a Srorehoufe,
Materialier, Materials," (i
Apothek) Drugs,
Materialisme, Ma ifm,
Matetialiſt, Materialift.
(ſom fælger Nedicinvare)
Druggift, i
Materialſt, material,
Materie, ” Matter, Stuff.
Subject, Subſtance. (Røde)
Matter.
Mathed, Fainenefs, Lasfitude,
Languidnefs , Feebleneſs,
Weakneſs, Wearinefs.
Mathematik, Mathematics,
Mathematikus, 2 Mathemati=
cian.
Mathematiſt, mathematic.
Mat⸗
⸗
j
Ma
ateben» ,. Mathew,
atras, 2 Mattreſs, Hair-
quiltet, Flock - bed,
Matriktel, aMatricular-Book,
Rillor Lift. (indſtrive i)
. fo matriculate, enter onc's
Name, (fade fig indſtrive i)
to get your Name entered,
Matriſe, Matrix.
Matrone, a Matron.
Matros, a Sarlor, Seaman,
Mariner. (foragtelig talt) ⸗
, Tarpawling, Tar-barrel. (i
Skicemt) Tar. (befaren M.
a wcather beaten Sailor, a
Sailor hardened to the Sea,
a veteran Sailor, (ubefaren
M. Jen inexperiencedSailor,
frethwater Gack.
Matroo Med, a grievons Oath,
Rapper.
Matroshue, e Ssilor's Cap.
Matrosbyre, 2 Sailor's Pay,
Matxoſiſt, failerlike,
Matrum, (Urt) Morherwort.
Matte, a Mar, (Hænge⸗) 2
—X— — —*
.to mal, (Gfamfilingsmatter
paa Kære) Mats.on the
miue. ( udmatte) to to tire,
weary;, ſatigue, haraſs.
Mattebinder, 2 Matmaker.
Wacænde, fariguing, tiring
toilſome. tireſome, harasſing.
Mattes, to grow languid, lan-
guiſh, to grow weary or tired.
Wave, a Ventricule, Stomach.
(Bug) Relly. (overlaſte) to
clog or ſurfeit you Stomach.
(tuder, tumler) che Bell
grumbles, (ſom fører 2
emachic, (jeg har ondt i
my Stomach akes,
Maväebalſom, ſtomachic Bal-
fam or Omtmen«,
Mavehinde, the Peritonzum,
a ſoſt, thin Membrane, that
søvers the Bowels,
) 574 (
Ma .
Mavemund, che Ori
Pylonis or Janitot
Stomach.
Mavens Opblæœsning
ſity, Flatulence.
Mavepine, che Gr
Gripings of the Gu
Wringing of the Be
Cholic, Bellyake.
Maveplaſter, a ft
Plaiſter, an Epiche
Maver, ledh. mean
Maverhed, Leanne *
neſs, Thinneſs.
Maveſt yrkende, ſton
curdial, good for
mravellyetning, a Co1
tive of the Stomac
Maveſyge, a ftomac!
eaſe.
Mavetienlig, ſtomac
Mavres, to grow les
away
Warime, a Maxim,
May, ſ. Mai.
Wren, with. (giore no
for Befværligbed) t
Piece of Work unde
Disadvantages. b
hende med ſig dera
her partake of it. (jeg
ve eet med dig) I will je
you. (fom med) com
(bun ei med Garn)
with Child. (med al
good and all, (med
with a loud Voice, (1
inden med os) we |
Wind with us, the Wi
faveurable to us, (
imod) pro and con.
være med og) God be!
Chuormed ſtal jeg git
whac ſhall I do ie wir
fin egen Haand) with |
Hand. (curere en €
med Faſte) to cure 2.
Ly Falſting. (med dere
delfe) by your Leav:
Me ) 575 ( Me
ently. induftrious-
SD Flid eler gorfæt)
gr pole, deſignedly.
Nonde. (med Mage⸗
your Eafe, (jeg ſtod
I alfo ftood there, or
of the Byſtandors.
2 and you too. (det
fe med) it is againſt
I, fr displeafes me,
like it, (være med
Selfab med nogen)
the Company. (med
ich Courage, coura-
(med eet) at once.
rbeide, vaage med)
work, watch, joint-
den Betingelſe) on
dition. (incd Magt)
e. (med al hans Lift
n dog iffe giore mig
scunningas he is, or
is Cunning I was too
" him, (med Guds
»y the Asfiftance of
red Tiden) in Time,
sefsofTime, in Tract
(dermed vil det bli⸗
his will do the Buſi-
le med hinanden) all
en Sfaal mned F
renger of Soup, (en
d Penge) a Purfe of
(med bam er det en
10) it is another Cafe
1. (det bliver bedre
) he is on the mend-
id. (bekiendt med)
ed with. (beſpogret
ed —E ta one
age. (beflægtet med
: d by Blood to one,
rith. (forbigaae med
) to paſs in Silence,
æde) gladly, joy-
(Medaille) a Medal,
Didenffab, Numis-
»hy or Knowledge
it Medals or Coins.
Wedailleur, an Engraver of
Medals, .
Medaillon, a Medallion,
Medarbeide, to labour jointly,
work together søto asſiſt at
a Work, to cooperate,
Medarbeidende, cooperating.
working together.
Medarbeider, 2- Cooperator.
Fellow-worker, Collegue.
Medarvet, hereditary, natu-
ral.
Medarving, a Coheir, Joint-
heir. i
Medbaaren, f. medføde.
Medbare, co carr jointly.
edeezitz inclufive,
Wedbetaeret, adv. inclufively,
Medbeile, to rival, to ftand in
Competition, be a Couipeti-
tor, fet up or ptt in for g
"Thing in Competition with
another.
Medbeiler, a Competitor, Ri-
val, Emujator, Concurrent.
Medbeilerie, Competition,
Riva!ty 2 Emulation.
Zed'bergad Gu, defignedly,
purpofely, on ſet Purpoſe.
Medbeſtikket, Commiſſary.
one of the Commitee.
Medbetale, to pay your Share,
to concur in Payment,
Med Billighed, equitabli,
rcafonably.
mMedbiffop, a Codif hop, Bi
(hop vt che fame Authority
as another,
Medborger, a Fellow-crizen,
a Burgeſs or Freeman of the
fame City.
Medbor, a favourable Wind.
Cbave) to go before the
nd, .
Medbringe;,
, carry along with.
Medbringelig, portable,
. Med⸗
to bring et
v
Me yet BE
SBesbelsguing, ti Brisgag
along,
mMedbroder, 2 Colleagues
, Pastner, in en Ofæ, £
"Fellow oc of the
fame Fraternity. -
mz griten, Uov · Chri-
*
Mrødvelagtig , |
" fharing, (ea) MCenfe
- Pattner, ociete, (i
onde) a Complice
Meddelagtiahed, a Participa-
tion, Parraking. Ci Ondt)
the Being an Accomplice,
mMeddele (give cen en Deel
af noget) to give one · Part
of, fhare (omerhing wich
øne, make him a Partaker
of it, ( w. de Battige) rogive
Miberally 6 the Poor, (mede
Dele cen cen Efterretniug) to
Communicate or impart
fomething, to give one
Notice or advife him of it,
Mevdelelig, communiesble,
Meddelelighed Commhunica-
bibey.
Menvelelfe, Communication,
Participations
br Det førfte, within e”
hore Time, or 2 lictle
While, foon, fpeedily.
Med det gode, by fair Means,
amicably, in "an emicable
Manner,
SMexvifcipel; 1 School-fellew,
Fellow - fcholar,
Meddommer, a Judge lateral,
” Æellowjudge,
Meddeitee, to drink in Com-
Ppany with others,
Meddrive, to puſh jointly.
Mede, to angle, ro ſiſh,
wirh an: Angle and a Hook,
Cflgte) to aim ar,
ma fe al
or' et one
Me ven 3 i
ously : flys
—8 ar
Med een Vide
ons Confent,
medeliue, 6 am
Mytelgter, f. me
Medens, while, 1
—*
Møder, an Angl
Medeſnor, mn Fi
ing
ør Proprietsry,
mMedeſtang⸗ 2 *
or Perch.
Medfare, to gow
fo accompany «
Mefare, Treat
(aoldfom) Violer
lig) Hoftiliry,
Malverfarion,
Infolence, Cont
Med Slid, dilige
futly, exa2tly. (1
defignedly. pur
Med Sorbebold ef
witha Proviføo or
(med Lorbehold ·
dition that pri
Medforbunden
liged.
Mredformymder +
guardian,
med Sotfæt, pur
fignedly, geli
Medfødt, natural,
nate, (medfødt
lent. ins, (
medfødt at giøre
an cheit Blood €«
me ) sm Re
væ accompsny; go Medhandie, to treat. ufe, deal ”
thy attend, follow
C Company, Reti-
sin, Attendance, +
joined,
tg a Companion, &
raxeller·
Cadboid) Tenor,
s, Purport or Sub⸗
f a Writing, (efter
the Law direds,
to carry or bring
irh, to contain,
t, within 2 fhort
very fhortly, by and
iltie, fponraneonsly,
rilyyof one's ownÅC«
beraad gu, def;
——
, efficsciously, e ·
"» with Effe&, forei-
ugetically,
to confume, wafte,
& decay, diminifh,
, Profperity, Felici-
ipinefs Succefs,
a Dower, Dewrys
to do as others do,
na Work, to be for
ig» that theCompany
Cen Reifende noget)
or hand fomething to
ler fo carry along
nm. (fin Datter faa
il Medgife), ro give
ughter fo mach tor
hed, benignly. ¶
— sd
eg Manner,
8, to weep With one.
» with, handle,
indling, — Treatment,
Uføge,
mv 3, fin in Hafte, hftily,
fpee! quickly,
Med! to reign jointly
wich one, W
Medbielp; Medhielper, sm
Helper, Asfiftanr, Colleague,
Coadjutor, 57
MTedbielp, an Aid, Asfiftance,
Help, Suceour,
Medbielpe, to aid, asfift, help,
fuccour,
Med hinanden, jointly: røge=
the·· with one another,
Medhold/ Approving, Allsw-
ing ofa Thing, Approba-
tion,Supports Gounrenance,
Medbolde / (gie Bifald) to
sonfenr to, approve, allow
of, fnpport, eounrenance,
Medholder, an Approver &c,
Ytedbuftrue, a Concubine.
M dian, Median Aare, che
medianVein,middle or black
Vein,
Median Octav, an Odavo of
Paper roysle .
Medianpapiir, Paper royal,
Mediator, a Medit
Medicin, Medici
Medicinere, to take Phyſio. to
ieme.
Medicinſt, medicinal.
mMedicament Mediciney Mer
drcament, Phyfic. (give) te
phyfie, give Slops.
Mevicue, f. Læge.
Medindſlutte/ to comprehendy
comprife or include jointly»
Medindfluttet / weluded toge
ther, comprehended,
Ytevifter,, Saufage… (tyffe of
forte) Sausillens,
O
rpenge, Brokerege,
jerfe, a Mediatrix.
ling, Mediation.Incerces«
fon, Pacification,
Mieie, co mow, cut down (wich
2 Scyrhe). .
Meien / meinins⸗ Mowing.
Meier, a Mower, a Reaper.
Meierie, Daiey«
Meican, g Marjoran.
teife/ (Fugl) a Muikin, Lit ·
moule,… (Øfaa) «the Nun.
(med den lange Bumpe)
løng-tailed, Titmoufes
(SK agmrire) bearded Tit-
moufe, (Spætmeife). Nue-
hatch. .
Meiffel, s Chizzel, a Gravint · N⸗
Tool,
Mekanik, the Mechanics.
Metanikuøy a Mechanic, Me»
chanician.
Mefanift , mechanic.
MWelantolie, Melancholy, black
Choler, Penfivenefs,
Melanfolje, melaacholy, pen-
” five, fad,
Melantolff, adv, melancheli=
lys penfively.
Melde, (Uet) Orach. .
Melde, Com noget) to inform or
advife one of fom bing, tt.
omforsælle) to mentionsteil,
relste, commemorate, make
Mention of, (melde om, bes
røre) to take Notice of,fpeak
of. (melde fig) to appear,
refent your felf, come forth,
kmüe een)to announce one,
(lade fig melde) to give in
your Name, (med Befpete
"at melde) wirh Refpe& be it
fpøken. (Uviferne melde intet
berom) noMention is madein
tha Newspapers ofir, (melde
loſelig om, berøre) to touch
upon, hint ar,
Melden, Meldning, Mention,
Mentioning, Commemora-
tion.
me )'880 € Me
meidet, mentioned,
tice of,
Meleere,to mingle,
intermingle, (fg
to meddiy wii
Weleeret, mingled
Meleering, a Mi:
ing»
Meles, donble-ref
Weliſſe, Balm-gent
Meliffenvand, Ba)
Melet, Milk. (ty
HE GSR
Mil (KT i
2 G
RøcofaF:
Mielfebøtte, 2 Mil
Meltet, la&eous, |
Veltedrit, Posfer,
citeiſt, & Milter
elkekalv, a fuck:
Melkerammer elle
Dairy, Milkroem
Melfefar, a Milk;
Meltefone, a Milk
Welkekuur, Milko
Melkemad, Milk-
mars,
Meltepige, a Milkm
maid.
Meltfarver, lader
oloated
meit efior, Tiffany,
Melkedaar, Down
Melkebvid, whire :
Melkig, ladeous,
Melkſte, 2 Milkfiev
Melkeſtaal, Milkp
Melkſpand, = Mill
Melftand, the Co
Melfvalle, Whey.
melt eller ATeltem
Himmelen) che ;
Melkvellins, Milk
Mellem, f. imellen
e ) 581 (0Me
Work done
ire. aecerſo y
ag erger the
ark of a Tree,
to interming-
1 Ræfen) the
ntheNoitrils,
fesfenger bet-
1 Go-between,
an interme=
or middle
Middle-deck,
he Middle-fin=
» interlace,
(file Tratte,
ate, intercede,
iphragm,Mid-
a Mediator,
. Mediation,
Pacification,
Mediaftinum,
an Interme-
„anInterloeu·
utory Impar-
to inter vene,
Intervention,
Medi tion,
to intefpofe;
(fig) to inter-
yourAutho
dleine Cauſe.
». Interpofi-
o be fituated
o lie between,
» interjacent,
Meflemlinte, the Middle-Liae.
Afellemløbe, to run berween
Parties, (fom Vand) to run
or Row berween, . :
Metlemshaaltid, a Repaft,Col-
Medemmand, a Mediator, Ne-
;ociator, une that interbenes
etween two Parties,
metlemmnur, a Partition- '
Wall
Mellempenge NVo berween.
MTellemplavs, amintermediate
Space, an Intermedium, In=
terval, -
Megnemregent, an Interrex, ”
Mettemregtering, an Inter
regnam onInterrejgn,
Mellemter, a By-Difh of
Meat, .
mMellemrum,/ an Interval, in⸗
termediate Space, Incerftice,
, Diftance, En
mMellemſats, an intermediate
Propofition,
Mellemfee, to have a Glimpfe
of.
Mellemfætte, to interpofe, to
fet orput between, to infert,
Mellemffinng, to inrermicate,
to fhine amongft,
mMellemſtud, Incercalation,
Mellemſt yde, to ”ntercalsee,
Mellemfptl, an Interluide,
Mele ſte, the midft. (det
Mellemfte) the Middle. "
Mellemſte me the Counter ·
tenor, ,
MT Uemſtikke, te put orthruft
in between,
mMellemſtille, ta place between.
Mellemftund, Interval, Lei-
we, F
Mellemſtunder, fometimes;
now and then,” berwven
Times, by Incervals,
Me
Mellemtale, a Digresſion.
Mellentid, Interval, Interim,
Inrerftice.
Wellemtvav, 2 broken Amble.
Mellemvæg, a Partition-Wall.
Mellemvare. to be between,
to be in che Middle of,
Mellemvei, the Middlewey, ..
(bolde) to keep a Medium.or
Middleway.
Mellemvidde, an Intervél, In-
terftice, (imellem to Pillere)
Intercolumnation.
Aellemvind, (paa Compaſſet)
a Sidewind,
Melodering, Moduiation,
Melodie, 2 Melody, . Mafic,
Harmony, Harmony of
Sounds,
Medion, a Melon,
Wembram virile,
Yard.
Memorial, a Memorial or Me-
morandum. (Anſogning) a
Petition, Suit..
Men, but. (men endogſaa) but
alſo.
a Man's
Menagerie, a Yard ofPculrry,
wild Beafts,
Mene,
mean, be of Opinion, believe,
think, imagine, fancy, re-
pute. judge, count. (mene
det got med cen) ro mean one
well, bear good Willtoone,
(mene cen ilde) to mean one
"ll, ber an ill Will to one.
Menige Mand, the Commo-
nalty, common People,
Menighed, a Congregation,
Fiock, Asfembly, Asfembly
far divine Worf hip,
Mening, (Tante, Dom) Mes-
ning, Opinion, Sentiment,
Sentence, Judgement, Mind,
Thonght. (Ocuſtat) a Inten-
) 582 (
troe, holde forte.) to
Me
tion, Intene, L
' modning /eSup
iecture., (For
Impurtar.ce, (
Prccenceptivn,
Preposſesßon.
dox. (ontagen
fis. (jeg er af |
Your Opinion c
fil ud deres) re
freely, (en vilt
ligienen) an He
er ci af den M.
that Opin: n, ]
Opinion. (jeg Éc
Mening) I cam
this Intention.
as to my Qpi:
ment or Senti
erderes Mening
do you ehink +
tell we + our Me
(en vildfarend
Be'ief. (i hvilk
og er) in either
ningen cv denr
runs thus. (fi
tydelig) ta con
your Senfe in
Menneſte a Man
ne) Men.
Ntenneffe-2E der,
Maneater.
Mlennetffeblively
tion,
Menneſkedigt ell
dition.
Menneſte⸗Fiend
trope, Manhat
Menneſte Siendi
tropy.
Menneſtehad, N
Menneſtehader,
Menneſkekier, h
table.
Menneſkekierligl
ty» Philanti o
Love for Mank
te
ruman. (Kion)
humanly,
9, Humanity,
til Menneftets
nan Frailty.
e, in the Man-
,, Homicide,
Ridnapping.
y 2 Kidnapper,
miſantrope,
nkind.
a Kidnapper.
Philantropiſt,
ankind. Kom
ene og venlig
able, hwnan,
n$.
3lebeland.
met, +
zlags Bcerget é
Marl,
narly.
rl,
y.
ærte, a merk,
Character. (af
3og) a Tasfel,
Blad i en Bog)
Merke paa) to
note, ( merte,
jerke til, blive
seive, obſerve,
, befenfible or
geMerke til) to
teil:dtonupon,
merke Ord)
liften ro. (fade
to take Notic
(lader eder ikke
) don't utter or
about it. (ban
ke med, at han
) 583 ( Me
var vred) he ſtifled his Re-
fentineni.(de loe afham, men
an markede det iffe) they
gughed at him; bur was ne-
ver the wifer, (lad eder ikke
merke til nogen med det) do
not ſpeale or utter « Word to
one ofit, (førend jeg merłede
bet) before I was awart of i
Cmen jeg merkede hand Kneb
ut Igrew aware or ſenſible
of his Tricks. (jeg ftal merke
mig det) I (hall remember it,
(det er af merke) ir is to be
obſerved. (merfe atzc.)rake
Notice thar &c. (itke lade få
m. med noget) to.disfemble 2
Thirg, mske as if yon don't
know ic, (itke lade fig merle,
at man er fortrydelig) to fave
Apptarances,
Werke, (Urt) Smallage.
Merkejern, a Marking-ison.
Merkelig, (bety ig) remer-
kable. notable,confsderable,
memorable, (fornemmeligq,
ſom fan fornemmes) percep-
tible, perceivable.
Merkeligen, remarkably &c.
Merken, Merkning, Obferva-
tion, Remarking.
Merkeſeddel, a Ticket ar Note
upon a Beg, a Tiele.
Werteftiel, Merkeſteen, 4
Boundary Bound orBordler,
Merket, marRtÆ, noted,
Mertet, (fat Merke paa) mark-
» ed, figned, noted.
Merket, (fiendt, iagttaget) ob-
ferved, perceived, remark.
. Cy
MerPur,Mercurius.f, og nit:
følv. (Journal) Mercury,
Merkurial, mercyrigl,
Merkuriiſtav, Caducéus,
Mervardig remarkable, no-
table, conſiderable, impor-
tant, woreh cq bo vpored.
Mer,
Me
Merkverdighed,
Remarka-
. blenefs, Confiderablenefs,
Ereatneſs of Matter,
Merlin, Catgut.
Mers, the Top of the Maſt.
Mersflæde, Top-armings.
Mers⸗Kaae, Topſail-yard.
Meslinger, Measles.
Meſſebog/Misſale. Ma ſaboolt.
Meſſehage eller Meſſehagel,
a Chatuble,
Meſſenine, a Mezarine, an”
Outre!ole.
Meſſepenge, Money paid for
Mais.
Meſſeſtiorte, Meſſeſerk, a
Su" plice. Alb,
Mesſias, Mesſiah.
Mesſing, Brais, Latten, Vel-
low Copper.
Mesſingbeſſlag. Brafswork.
Mesſing Traad, Brafswire,
Lattenwire.
Mesſingflager, a Brazier.
Meſt, meeſt, moft,
Meſt, det Meſte, the Moſt, the
muft Part,
, Meftbydende, moft offering. :
(den meſtbydende) che higheft
Bilder.
Meſtedeel, the moft or greateſt
Part, the Plurality.
Meſtendeels, for the moft Part,
molft ufually, moft an End,
moft comrunly,
Mefter, a Maſter. (Haand⸗
verfsmefter ) a Craftsmafter,
(blive) :o be made free of 2
Company of Craftsmen,
(være Meſter i noget)to excel
ina Thing. (finde fin) to ind
you" Mafter, to meer one,that
outdoes fou. (jeg har fundet
min Meſter i eder) I have
found you outdo or ſurpaſs
me. (blive Meſter af noget)
to get the Maftery or Com-
mand of mening. de Allie⸗
vede ere Meſtere til Feldts,
) 584 (
Me
ſaavelſom til Seet)xa
have the Maſtery both
Field and at Sea, (|
min) he outdoes or fu
me,I am inferior to his
. te Mefter over fine ki
ber) to be Mafter o
. Pasfions, fabdue, av:
or furprefs them, (fø
—* Mafter. (ban
er 1 alle Ting) he e:
every Thing. (haner
i dette Gprog) hel
Command of this Lai
Meſterfix, Sir-wouldb
Meſterinde, a Crafts:
ife.
Meſterlig, maſterly,
like, artful, cunnin
Meſterligen, workmanl
tily &c.
Meſtermand, the Ha
Executioner, Jack-C
Meſtermandspenge,tha
man's Fees,
Meſt ermæsfig, qualifi
made free ofa Guild c
pany of Crafesmafte:
Meſterſtab, the Freed«
. Company,
Meſterſtielm, an Arrant
Meſterſtykke, a Maſte
Meſterſvend, the chic
neyman in a Crafesi
Shop, the Forems
Shop.
Meſterurt, Maſterwor
Meſtre paa, to carp, <
tax, reform, find Fau
(gtøreom) to do ove
Mefterfyge, a Bias o: I
tion to cenſuring.
Metal, Metal,
Metalgrube, a Meral-:
Metalkondig, a Medall
led in Metals.
Metalkyndighed, Mers
Mi
te metallize,
ttallic, metallical,
„Metallurgy.
metallurgical.
he metallic King»
metallic Drofs,
Tab, metallic
Metaphor, a Fi-
eech.
maetaphorical.
adv. metaphori-
iratively.
Meta phyſics.
metaphyſical.
Method.
methodical.
methodically.
a Merhodift.
uve, (ſom Katte)
ry as a Cat,
ewing.
ich⸗ael.
Michaelmaſs.
che Afternon.
ad, a Bever or
's Lunchion.
Noon, Midday,
Meridian, (om
at Noon. (fpife
J) to dine, "
eridian, meridio-
thern. (middags
ner,
eſt,
>, (Tid) Dinner-
IN - tide,
ie, the meridian
idian.
altid, Dinner.
mn, 2. Nooning,
a Gueft at
oon, Repoſe at
, Dinner-time,
fe nn
.… Remedy, Shift,
(1585 (. ME
Middel, Means, an Expe-
dient. She ber Ways
er er ingen
Middel derfor) thére is no
Remedy før ir, it is paft Re-
medy, is irreiaediable. (J
maae udftudere et Middel dere
til) rou muft find out a Way-
for it. (1 denne Gag er intet
bedre Middel end bette at) in
that Affair there is na other
Expedient than that, che
only Means or Way is, that,
Middelbaer, mediate.
Middelbarligen,/ 'medisrely,
Middelfinger, che Middle-
Finger. "i
Middelfiſt, Cropling.
Middelhavet, the Mediterra-
nean, the Midlandſer.
Middellandſt, mediter ranean,
midland.
Middelnaadig, of the mid-
dling Sort, middle Seige or
Quality, moderate. pasfable,
tolerable, indifferent, mean,
ordinary.
Middelmaͤadigen, indifferent-
ly, pasſably. NE
Middelmaadighed, Mediocri-
ty, Moderateneſs, Meanneſs,
Indiffereney. ' .
Middelplads, the middle
Place,
Middelpunkt, che Cehtre,
middle Point. Edrage til
falleds) to concentrate.
Middelrum, Interval, Inter-
medium,
Middelſort, the Middle Sort,
Niddelſte, the middle State
or Condition between No-
blemen and Citizens,
Middelting , an indifferent
Thing.
Middelvei, the Middle- way,
middle Path, a Middle ør-
Medium, (holde Midbele
. Stien
Ni
Medium in an Affeir,
Mide, (Inſect) Tick. (i Oſt)
Mire.
Midfaſte, Midlent.
Midler, Means. Effects, Goodse,
Posfesfions. Eftate, Fortune,
Riches, Optlency, (fom har
Mibdler) well-lined, ftocked,
moneyed, of great Eftate,
Midler, a Mediator, Interces-
for, Umpire, Arbiter.
Midlaertid, in "he mean Time,
in the meen While, orSeaſon,
mean Tine. mean While,
Mmiziegtid, (medens) while,
whil
Midnat, Midnight, the Middle
of rhe Night.
Midnatstid, Midnight's Time,
Midſkibs, midf hips.
Vidſommer, Midſummer.
Midten, che Middle or Midſt.
Cgieanemfliære 1) to cut a
Thing in the Middle,
YIT Dri, in rhe Midſt. (i æter
ren) in the Middle, in the
Heart ot the Winter. (midt
igiennem Staden) through
the Middle of the City.
Wide imsſllem,
among;
amongſt.
Midtyngspunkt, the Centre.
of Gravitation,
Midvei, Midway.
Mig, me. (mig felv). myfelf
or my ownfelf, J
Miil, a Mile, (Soemile) Lea-
i gue.
Miilſtale, a Mile- Scale,
Mikroſtop, a Microfcope,
Mild, mild, kind, friendly, of
a fweet Temper. (ſagetmo⸗
dig) meek, indulgent, ſweet-
natured,tender, (mildt Veir
mild Weather, (milde Stif⸗
felſer) sharitable Ules,
) 586 (|, Mi
veien i en Ting) to keep a
Wilde, f. formilde.
Mildeli en, mildly, kindly,
meekly, induigently.,
Mildelſe, f. Sormildelfe.
Mildhed, Mildnefs, Sweernels,
Benignity. (Sagtmodighet
Meeknefs, Gentleneſt. S
nefs of Temper. (f£ufteni)
Mildnefs of the Air.
Milepol, a Mile-ſtone.
Milits, (Soldater) Militie,
Nilitariſt, military. warlike,
Million, a Million.
Milt, the Spleen, Mile,
Miltſot, f. Miltſyge.
Miltſvg, ſplenetic, fplesnåck,
hippifh, hypochondrise,
Miltſyge, the Spleen, hype
chondriacal Pasfion, Hype
chondria. i
Milturt, Spleenwort.
Min, pron. poſſ. conj. (in
Hat) my Hat,
Min, pron. poll. abf. mine,
(det er ikke din Bog men min)
it is not thy Book bue mine.
Minde, (Hukommelſe) a Memo"
TY. Remembrance, Mind,
(1 Mands Minde) within che
Memory of Men. (drage til
M.) to call to Mind, -to
remember, recolled,
Minde, (Bifald) Asfent, Cen
fent Leave, Vote, Suffrage,
(give fir Minde til) to give
your Confent, approve of,
Minde, v. to put in Mind of,
to warn, give Wgrning, ad-
mon h.(&eberen minder ham
endnu) he feels ftill theFever.
Minde, to bode, ſorebode.
to prelage,
Mindelighed, (bruges adver-
bialiter, fom i Mindelighed)
amicably, in a friendly Man
ner» by fair Means.
Min⸗
Mi ) 587 (Mi
te, (Crindting ) Re- Outſide. — at) te
rance, (Advarſel) an mskea Feint, «håæbr co make
nition, Warning. Tfer⸗ ss th or as if. (ikke viſe
refage. (til Fortrydels mindſte Mine til Fortrydelſe)
tfentmenr, tø fave Appearances.
to remember, recol- Minegang, a Pasfage in &
call to Mind, Mine,
mærfe, a Monument, Mineral, Mineral,
, lefs, fmaller. (med Mineraliſere, co mineralize, |
€) unle's, (mind: A, Mineral⸗Riget, the mineral
lesfer Afa, Kir gdom,.
aarig, minor, one uin-Mineralſt, mineral,
;e, one in his Minority. Minere, to mine, ſap.
aarighed, Minority, Minerer, 2 Miner,
ge. Underage. Minering, Mining. Sappiax.
agte, to eſteem one Minerva, Minerva.
to leſſen him in your Vineſtatkt, a Shaft in a Mine,
1. Miniatur, Miniature.
blive, to grow leſs. Ntiniaturffi:drer, a Limper,
uiniſſh, lesſen, abate, Miniature - Drawer.
iſe Minie, (Biergzinober) Mi-
giøre, to diminifh, nium or Redlead,
» impair, make leſs. Miniſter, a Minifter, (Stats-
mand, an intamous Minifter of State. orerße
»r a Man marked with Prime - Minifter,
Ye . MULAN minifteriat,
mio iniſterium, Miniftry,
8, to grow lefs, dimi Minut, a Minute, U h
Minntuhr, a Minnte-Watch, .
Stand, a State ef De- Mied, BØD, Mead, Hydro
ncy, Subordination. mel,
e, v. to diminifh, les- Wivafel,s Miracle, a Wonder,
abate, make lefs, to . Prodigy.
ch. (mindſte Geil) to Mis, mig, (et Ord, ſom bru⸗
Sail, i ges af falde pag Katte med)
e, mindſtes, v. n, to re Sr SS
. grow tid abate, Misbehag, (. Mishag.
20, Ntisbilitge, to disapprove, dit
elſe, Piminution, De- — aliow, cen'ure, condemn,
» Lesfening. … Misbrug, an Abuſe, Misuſe.
„leaſt, fraalleft, ( ill Uſc, Misufing, Misem-
indfte) in che leaft, ployment.
(under Jorden og i; Miebruge, to abuſe, misuſe.
vert) a Mine, (fade fe ill, put it to a wrong
inge ob) to fpring or | Ufe, (eens Taalmodigbec) ta
up a Mine, intrude upon one's Patience,
' . Misebud, an WUnderbidding,
Aron, plut. my, mine. Offering too low a Price,
Anſeende) a Mien, Air, Misbyde, ſtrambyde, to under-
Afpe&, Countenance," ” bid, offer too low mi Price,
ibe
on
Criminal, Male-
Feior, der, Delinquent,
Mlievædi! —*
Mie ſerere om,
illee Paso, the Da
I of che Guts, Wind in the
ſwall Guts.
Misforhøie, to displeafe, dis
i '»” discancent, |,
lig; unpteafant;
disagreeable, .
- Misforuglelighed, Disples-
føre, Discontene, Dislatis-
38 Di tt. (Umatter
ig! 'nfatiablenefs »
—XX
Misfornøtelfe, Displesfure,
Dislike; Discontent, Dis-
fk, Disfarisfa&ion,
Misfornøiet, Meafed, dis
»Tarisfied, ei J
Misforftaaelfe , Misunder=
" ftanding, Misintelligence,
Ditegreement, Discord,
Misforftand, Imprndence,
CJering) Error, Mistake,
Misprifon,
»Misfofter, en: abortive or
renen, Child, (Bangabs
ning) & Monfter,
Misfødfel, Aberrion, Mis
carringes
Misgierning , a Crime, Mis-
—
Criminalty, Bolinquency.
MiegierningsmanD, a Nole-
fator, Crimfnal, Trangres=
før, Delinquent, an Offen-
der.
Miøgreb, 2 Mistake,Overfight,
Error, or Blunder, ”
mi Til-will, Mal:
—
an! Invy, Gru
—* Y ge
-) 588 (
—— feed, male.
volene,”fpireful, (miéundes
fig) envious,” grudging,
tlishaab, —3340
misbaabe, to defpair; ſ. fore |
— ——
ishage, to displea! digg,
be li) reelle —*5
Misbandie, to do smil
fpals; rn, commit
(handle ilde met) ro fl |
wrong one, -trear høre,
zrefpafs upon himg VÆ
Miehandling / a MisdembiBer,,-
— —
Crime, Trefpals, Oken,
Mrisbeldig ,.f. ubeldig.g7
Mis kiende to »mistakensill
for. another,” to mit
Misklang, MTislyd, Bilfér-
ance, Cacophonys- hål
Sound,
mMife maſt, aMismafh, Hotc-
portch, a confufed Things
Affair, having neither Hed
nor Tail, a Gallimawfres
Miskredit/ Discredit, Dis: -
pure, (fætte i) to discredit
one, fink one'sCreditorkr
putation, (fætte fig i) tolole
your Reputation, fink in
Your Credit ør Reputation,
miſfrundelig / mercifal, grt-
cous, compasfionate, bous ·
tiful, Å
Mifundeligen ,
&e,
miſtunde fig, to fhow one
Mercy, tø pardon him,
Miftundbed, Mi Mere
——
Pity, Purdon, |
Mislig, doubefal, unceresin,
fufpiciots', dangerous.
Mislighed, Doubrfalnefs, Vn·
certainty;" Sufpicioummels,
mercifally
Mi
6. mislekkes.
mm, a Disappoint-
Miscar riage, a Fai-
unhappy Event, a
k or Baffle,
Jisfanance, Cacopho-
isharmony. .
s, to mifs, fail, miss
fall ſhort of Succeſs,
tbortive,
t, failed, miscarried,
Øg, discouraged, dis-
I, caft down, dejected,
tenanced, dishearten-
reſſed. (blive mismos
hecome dejeted to
1. (giore mismodig)
ourage, dishearten.
ghed, Discourage-
Failing of Coutage.
on of Mind, Disſpiri-
Faintheartedneſs.
a Medlar, an Open-
æ, 2 Medlar- Tree,
€4+ to misreckon ,
or Compute wrong.
ing, a Misreckoning,
ke, a wrong Account.
tir, a Misſionary.
ſt.
e, a Sufpicion, Dis- |
Jealouſy. (opvæffe
tie hos cen) to cauſe,
Sufpicion within one,
Mistanke til een) to
entertain a Suſpicion
, (fætte fig 1) to make
fſuſpected, giveOcca-
r Sufpicion, (være i)
ufpeded. (fomme 1)
inder Suſpicion. (at.
tanke fil een) to con-
ufpicion of ne, (der.
ittede jeg Mistanke)
ve meSuſpicion. (hané
pralte —* hos
) 589 (5
Mi
mig) his Talk caufed or bred
Sufpicion within me,
Missænte, to ſuſpect, miſtruſt.
be iealous of.
Mistænkelig, (mistænkt) ſa⸗
fpicinus, ſuſpected, diſtruſt-
ed. (et mistænteligt Sted) a
fulpeTed Place, (han gior
fig miétænfelig derved) he
runs himſelf into a ſuſpici-
ous Cafe. (den Sag kommer
mig mistænfelig for) I dis-
truft fomething, it breeds a
fufpicion within mé. (mis
tœnkſom) (ufpicious, dis
truftful, jealous. (han ce
missænfelig over mig) he is
jeslous er fufpicious of me,
WistænEr, fufpeåed, dis⸗
erutted, mistruſted.
Miſtbænk, a Hotbed,
Miſte, to loſe, ſuffer Lofs, Want
or Abſence of fometlling.
(m. fin Formue) to lofe, be
deprived of your Fortune or
Eſtate. (mifte fin Credit) to
forfeit your Credit. (m. eens
Gunſt) to fall out of Favour
vwtth one, tø incur one's Dis-
pleaſure. (miſte ſin Hoſte) to
get rid of your Cough. (unde
være) to be withour, to bede
the Want of. (jeg fan mife
det) I cin be withouc it,
Miſtel, Miſtletoe.
Miftelig, amisſible, or whsé
may be loft, ”
Miſtelighed, Amisſibility.
Miſtelſe, wLoſs or Privition
of a Thing.
Mistillid, a Disſtruff. Mistruſt,
Difiidence,
Mistræde,
S'ep. i
Mistrin, a falfe Step,
Mistroe, Difiidence, Disernft,
Suſpicion.
Mie⸗
to make a falfe
Mi . ) 590 (| Bi
Miiétro, v. to distruft, difide, Mithridat, Cet vi
mistruft mod Zorgifé) Mir
Mistroende, mistroiff, difi« Micrerit, middlem
fl, Witterſte, the Midi
Mistrøn , onſolation, Mirtur, i:
Discouragerm-nt, Deſpair. 799, Courage, Spi
Mistroſte, to discourage, to (Munterbed) Chee
. put vur of all Hopes, to Lite, (Behiertighi
dishearten, disc: mfort, nefs, Courage, U
Mistrøftelfe, Discouragement, —— nefs, (Gtoltbed) I
Dieco uf ut, Confternation, te Mod) to cheer:
Mistrøftende, discouraging, lieart. pluckupy:
se m'o eng, or Heart, (betog
Mistrøftig, disesuraged, pne — break one's Courag
om o' w'I Hopes, defponding, rage, dishearten, p
Mistrøftighed, Disconf«la- — of Heart, put & Di
tetnets DejeGednefs, De- — one's Spi it, (det
fpondency, Movet ; I proved :
Mtistvivi, P. wair. Hopelefs- him. (jærte Modie
nefs, Defpondency, Courage or Spiti
Mistvivle, to defpiir, be — to fpirit him up.
peft all Hop.s, to defpond, — rage him, (være
Miøtyde, to m'sinterpret, put Mod) be of good
a wrung Senfe upon, to Heart, (M. faldt |
n.iscenitrue, his Heart fæled hir
SMistydnirg, ” Misinterpreta- — his Coursge, (fnæf
tin. Misconftrudtion., ten) to bring, t&
Misunde, to envy, grudge — ene's Spirit, to hun
øne, b- j::lous or gru'ig- Pride, (han er iffr
ing, (mitunde een ſin euffe) 9R0d) hes notinC
to repine st one's Fortune, ftort M.) to have a
Misunbelig, envioue. grudg« ER RG
ing, j-alvus, ———
Mioenndeligen, with Envy⸗ mon, CBenimod) al
grudgingly, Mod Aften, towards
Misunder, an Envie!
viovs,
ſpiteful or malevolent Man,
Mieundt, envied,
Misvert, Sesrilieys Barren=
nefsy unfruiefu) Year.
fttisvilsning , CCompaffeté:
Detlination of the Gi
Mioviiſende/ d
Mi⸗e vliſe / to
Modbatterie, a Cou
ry.
MWodbør, contrary
Wiss ) 595 ) Mo
bed, Loathfome
umnefs, Disguft,
Averſion.
i Counterchange,
on, Mode, Vogue,
to bring into Fa-
et ev af) it is out
n. (bringe en ny
tø bring up a
ion, efter den
ter the french Fa-
Mode,
me) an Asfembly,
18, Congreſs, å
dod, bruges i føle
emaader. (være
to be affedted.
IM. )to be in good
pære ilde til M.)
ofTune or in bad
rige Folk veed ikke,
Fattige ere til
Rich don't know,
oor futfer,
m) a Mould, caft-
or Form. (Mons
Pattern, Draught,
n or Scheme.
0 model, mould,
'e, frame, faſhion.
s mature, mellow,
premature. for-
1 ripe, (blive mo»
pen, grow ripe;,
[aturicy. (om en
ce det) co ſuppu-
to a Head, (giore
ripen, maturate,
nake ripe. (efter
æg) on marure
on. (komme til
er) to come to
f Years,
Ripeneſs, Matu-
>diih ør faf hion«
rn, 2 medifh
able Man,
Modent, maturely.
Moder, a Mother,” (til Dyr)
Dam, — '
Moderarv, Mgdernearv.
Moderen, (Foftéeleict) the
Mother, Matrice, Matrix,
Momb. (til en Skrue) the
female Screw, '
Moderere, to moderate, tem-
per, allay or qualify.“
Moderhals eller Mund, the
Neck or Orifice or the Ma-
trice. i
Moderleie, Matrice.
Moderuig motherly, mater⸗
nal.
Moderligen, motherly, like
a Mother.
Moderlighed, Motherhood,
. Maternity.
Moderlss, motherlefs,
Modermord, Matricide,
Modermorder, 2 Matricidé,
Wodersbarn , a Mother's
Son, (der var ikke et Moders
Barn) there was never &
Mother's Son,
Modersbroder, ſ. Morbro⸗
der.
Modersfader, ſ. Morfader.
Modershierte, maternal Love
or Affection.
Moderſkede,
Womb- Pipe,
Moderſkedens Munding, the
Orifice of the Vagina,
Moders Liv, the Womb or
Matrice,
Modersmaal, your Mother-
tongue, or Countrylangnage-
Vernacular- tongue,
Moderſprog, the øriginat
Tongue.
Moders Siel, (bruges i føle .
gende: der er ikke en Moders
Siel hiemme) there is never
a Mether's Son at home,
me:
the Vagina or
Mo
Moders Søn, CKiæledægge)
Cockney, Dilling, Pin
et,
Modersſ an Aunt. i
Moders Strand, Maternity,
Mothe: hood,
Moderſtyekke, a motherly Ac-
tion.
Moderſyge, rhe Hyfterics,
a Fit of the Mother,
Moderurt, Motherwort.
Modeſt, (Klæde om et FZruen⸗
timmerhals) a Neckerchief.
Modfalden, disheartened.
Modfinte, (paa ZFegteſtolen
a Counterteint, '
Modgang, Adverfity, Croſt-
fortune. Croſſes, Calamity.
Ammidion. Disappointment-
Frowns of Fortune.
Modgift, Antidote, Counter-
poiſon. i
Mod hinanden, contrary to»
oppofite to one another,
Modig, courageous, brave,
valsant, hardy, ftout, reſo-
lute, intrepid. (ſtolt) proud,
highſpirited.
Modigen, courageonsly. bra-
vely &c.
Modighed, Courageousnefs,
Stoutneſs, Hardineis. (Stolt⸗
hed) Proudneſs, Arrogancy.
Modlos, discouraged, creft-
fallen, defponding, out of
Heart, disheartened, lowſpi-
rited. (feig) feinthearted,
efeminate, daftardly.
Modlésshed, Dejedednefs of
Mind, Want of Courage,
Disſpiritedneſs. —*8
Faintheartedneſs.
Modmerke, 3 Countermark,
Modmiue, a Countermine,
Modne, (mednes) to ripen,
grow ripe, come te Maturity.
) 592. (|
mød
Modne, (gid!
ripen. matura
Modning, Matz
ing.
oder, ſet age
Modſette fe,
onrfelfsguni
(modfærteda f
to makellead 4
periors, (mol
nuften) to wir
Wodfars, an Of
trariety.
Modſettelſe,
Movfige, to Co
fay, ſpeok agai
disavow, exce
ceprions again
fe, diſpute
ate,
Modſigelig, dis
telte 'e,
Modſigelſe, Ca
Gainfaying, Q
futation, 1
Contrariety.
Modſigende,
Modſiger, a
Adverſaty, A
Modfſſaaer to rel
up againſt, &
back.
Modſparke elle!
kick ageinft,
Modfpringe, (
to rebound, b
Modſtaae, tore
repugn. itar…
Heed againft,
Modſtaagende, r
landing.
Modſtand, Reſi
ſition, Repug
Modſtander,1
Antagoniſt, C
ſter.
Mo
tCounterblow, Re-
n, Rebound.
to rebound, beat
r, to ftrive againſt,
repugn, reſiſt.
to refift, oppofe,
gan
3, ſ. gienſtridig.
bed, ſ. Gienſtri⸗
mmen, againſt the
to receive, to ac-
take, admit.
g, receivable, ad-
allowable.
ghed, Acceptable-
e, Acceptance, Re-
Zecgipt, Admisſion.
ſſler — Ac-
te (gunftig) Accep-
pg nå Receiver, Ac-
p received, accept»
Raal i Bygningskon⸗
dnle,
i Gram.) 2. Mode,
8, a Defence, —
a Counterpoife,
oppoſed, fet
oOpiniatre, contu-
obſtinate, ſtub-
erverſe.
jen, perverſely, ob-
hed, Refractorineſs
acy, Stubbornnefs,
lneſs.
, crofs, adverſe or
r Wind.
e, to vote againſt.
Moos.
) 593 (
Mon, Cudtrntt sidet engelker
Mo
mon det er, ham 7) is ir he?
(m. det er nogen?) is there
any
Monade, sa Monade,
Monark, Monarch, a Sove-
reign.
Monarkie, 2 Morarchy,
Monarkiſt, monarch cal.
Monarkiſtk, adv. monarchical-
Y: '
WMoune. f. mon
Uonolog, (Eenetale) a Soli-
oquy.
Monopoliſt, a Monopolift,
Monopolium,a Monopoly, an
Engros/ing. of Commodities
in one's Hands,
Monſtrum, a Monfter,
Monument, a Monument, a
Memcrial for Afterages.
Mops, a Brech.
Moor, Morian, 2 Moor,
Blackachor. Negro, Negto-
man, s Black,
Moor, (Silketoi) Grogram,
Moorinde, a Black or Negro-
woman.
Moorland, Ethiopia.
Moorſk, mooriſh. (Dands.)
a Mor: ſko.
Moorſt, adv. after the mooriſh
Manffer.
Moorſom, ſ. morſom.
Moos, Potteage,
Moos, (paa Træer) f. Mos.
Moqvere fig over, to mock,
fcoff, fcorn, make nothing
of.
mor, f. Moder.
Morade, a Motafs, Marfh,
Moor. Fen.
Moradſig, moorifh, boggy,
fenny.
Moral, a Moral,
Moraliſere, en moralige,
Moraliſt, a Morelif,
Muffe. Moralitæt, Morality. Doctrine
a Molatto, Mongrel. of the Duties of Life.
Ye Mo⸗
Waoralſk, moral.
Moraife/ adv. morally.
Mmoratorium. n Letter of Re-
vite, "
Morbar, Mulberry. -(Gaft)
Jelly of Mulberries,
Morbærttœ, Mulberry-tree,
Morbroder, Uncle,
NTorbærviin, Mulberry-wine,
Mord, Marder., Occikon,
Masſacre.
Mordbreænder, an Incendiary, M
a Routefeu,
Mordbrandetie, a vilful Fir-
ing of Houſes. (i Losen)
Arſon.
Morder a Murderer, Homi-
eide. Manilayer, Killer,
mMorderagtig, murderoue,.
ſanguinary.
morbderagti igen, ai ady. in thé
Manner of a Murderer.
Morbderengel, the geftrvying
gel.
mocbagrube, f. Morder⸗
kule.
m Aceriern, a Stilletto, Po
niard.
Morderkule, a Den of Thie-
ves.
Mordiſt, murderous, bloody.
crael. (mordiſtf Slag) n dead-
ly Blow, (mordig Anſlas) a
bloody De': gm.
mWrordilt, murderoasly,
Mordkielder, (i en Zæfning)
a Cafemare,
Wordffrig, a Cry of Murder,
More, to amuſe, divert, enter-
t ain.
Morelle, aAMoiel,Morel-berry.
Moreltrœ, Morel-tree,
Morfader, a Grandfather.
mMorfaderobroder, a Grand-
Mor e.
Morgeus,s Morning, Com Mors
enen tidlig) early in the
orning. —X tidlig)
to Morrow Morning. (god
Morgenb u,
Prayers, Macins
Ntorgeubrændevii
ing-Dram,
UZorgendag, to M
next Day.
— . a
GENDE ede
—— (let
UZorgengave, a
— Marris
lorgenlænder,
tirorgen dend,
eaftern Country.
Morgenlau (en
ning) an Acre
Morgenmeſſe, Ma
Morgenmuſik, an
Morning-mufic,
der one's Windo
Morgenrsde, th
Break of Day, I
neſs of the Ciou
riſe.
Morgenſtierne, ch
Star, Venus, P|
Lucifer,
Worgenfand,ehe I
Morning. (Morg
Guld i und) er:
"Bed, and early co
a Man healtys w
wife che Mort
fiereft Time for
Utørgenvagt, the
Alarum.
Morges, i morges,
Ing.
Morild, Phosphor
Morkler, Cet Sia
Morils, aSert o
rooms,
Ro
tGrand-morher,
yroder, a Grand-
Boder, Great-
er.
s Mormoder,
grand mother,
zoſter, a Grand-
Sovrnens Bud)
uſingz. pleafing,
entertaining,
Entertainment,
Diverũon. (fog
J Skyld) for
verfion, Amuſe-
rtaimment.
rein.
en, Martinma(s>
Waortensfeſt,
» the Feaſt ofſSt.
,Martin maſs-
ortar.
, 23 Peſtle.
to annull, mmke
) 595 (
Moren, ſnæſten.
Møbel, a Piece of Furniture og
Houfhold-gonds. (Møbler)
Houſhold Furniture,
Moͤblere, to furnifh,
or ftock with Houfhold-Fur-
niturey '
Mobleret, furniſhed.
Moblering, the Furnifhin
with Houfhold-Furnituse,
Yifgdding 2 Dunghill, .
Møde, Mote, Pain, Leboun,
rovide -
å:
(Træthed) Wearinefs, Las
fitude. Farntnels,
Mode, f. træt.
Møde, (Begægnelfe)' e Meer
aftalt
ing. Encounnter,
Gted at mode paa)e Rendez-
vous. (for Retten) an Ap-
pesrance before the Cour,
(gaae Mode) to go to mest
one, % ”
Mode, v. to meet, encounter,
to asfemble, come, get or ger
ther tngether, to convene.
(for Ketten) ro appear before
the Court, (mode paa et afs
talt Sted) to rendezvens,
Cm. et Gkib) to fall in with
a Ship,
' Mødes, to meet, encounter,
"fonfigt indlagt
oſaie Work,
nosſy.
fh, Moor, Fen,
d.
) to fhell peaſe.
Pentatench.
F-
marfhy» boggy
Mutikovite,
"af Abler) Cider, |
Perry.
lunt.
beuges kuns i
alemaade: mofs
) quite alone,
Modig, weary. tired,
Mosdighed, Wearineſs, Lasfi-
tude.
Modrene Arv —
” am Inheritance left by your
Mother, or by the Mothers
Side.
Møde, mer, enteuntered,
Mse.. Virgin, Maid, Maiden⸗
(BZæœſtemse) a betrothed Vir-
gin. (reen) a -pure Virgin,
Msedom, Maidenhead, Virgi"
nity. Pucelege.
Mosedoms Ber⸗avelſe, aa De
flowering.
da Mse⸗
Me
Msedoms Sinde, Hymen,
Fangedomsurt, Balfamins,
” Quick the Hand, Touch me
"CE not. .
Mosekræœnkning, a Deflower-
ing, Detling of a Vitgin,
4368, Dang, Ordure, Crot-
i tels, M..ck, Compott, Ex-
crements.
Maogdenge,a Dunghill, Mixen.
Mosgdyngepot, a Plafh, Pic,
whe . the unclean Water of
2 Dunghill is ftanding,
Utøgne, gigdffe, todung, ma-
- mure, (om Dyr) to dung.
Com Zugle) to mure,
øget, gisdſtet, dunged,
tegl * Dung fork.
ore, 8 ”
UTøgvand, unclean Water ofs
.Dung-hill, ”
——— —
oie, (Beſpartli rou-
ble, Pain, ——
(ſom man gior fig for 8
Pains.Endeavour. (giore fig
to take .Pains, endesvour,
ftrive, labour, ſtudy. (giore
fig al muelig) to do ynur ut-
moft Endeavours, to ſtrive
with MightandMain, labour
earneſtly. or with Tooth and
Nail, to leave no Stone un-
turned. (have forgiæves
to Isbour in vain, co loſe
your Labour. (jeg vil fpare
eders Moic) I will fave your
Troubie. (ban har giennem⸗
gaaet megen) he has labour-
ed under great Hardf hips.
(gior eder ingen) do net
trouble yourſelt. (med mes
gen Moſe opnaaede jeg det
2 had much ado to compals
it.
Motiſom, ſ. msifommelig.
Msiſombed, ſ. Męiſomme⸗
lighed. i
Moslſſommelig, painful, labou-
rious, labourſome, toilfome,
) 596 (
Me
hard, dificule, er
(feve et msiforme
live a wrærched &
Møifcmmeli
øifommeligen
with much Pein,
Motſommelighed/,
Toil, Trouble.
Dieuley.
Mostlle, a Mill. (deg t
Molle) it is
33 vere der ?
sne aer
åre core» frå '
Møltedem, a Mill
Msltleklapper, aM
Moler, a Miller,
Wøleriøn, the Mill
Grinding. Muit
Mollerſvend, ae Mi
neyman, a Journ
ler.
Molieſteen, a
(raac, utilhugne)
Maletrage, the M
Mollerand, Mill-v
Meénning, che
Houle.
Monningstegl, the
Monſter, ſ. Mynſ
Mor, tender, fol
"(om Steen, Træ]
te.
Morbraden, fho:
Pork.
Morhed, Tenderr
neiss Mellownel!
naeſs.
Ntørk, dark, gloom
tenebrous,opske.
fig) obſcure, abi
matical. Cſom &
dun, deep, fad,
len) cloudy, ove:
ed with Clouds,
Mo ) 597 (Mu
ed, (mørk Veir) Mudderpram, a Lighter for
dark, cloudy, fad cleanfing the River.
cmorit Unfigt) a Muelig, posfible, praQicable,
ere, four, crabbed feaſible, performable.
mork ud) tolook mueligen, posfibly, perhaps,
rabbed, to lower. — like, apparently, in all Ap-
rå fom Himmelen) pearance, ' i
grow cloudy. (bli-· muelighed, Posſibility, Prac-
quꝝꝶ derk, be ticablenefs.
C(giore morf) to muffe, a Muf.
aft a Shade upon» Muggen, meuldy, hoary. .
ade to. (mørt Ta⸗ Muggenhed,Meuldinefs, on·
igma, Riddle. rineſs.
, darkifh, duſky. migne, to grow mouldy:
, deep-blue, Mubfe, to mumble, mnster,
„dark-brown, dun- grumble. (ban tør ikfe m
: Dark, Darknefs, or —e— Word, is Mout
fe Mulat, a Mulatto, Mongrel,
t»… deep-grey. Wulct eller Mulkt, 2. Fine,
1, deep-green, Mula, Penalty, Forfeit,
deep or fadyellow, Amercement. (betale M.)
arkneſs, Tenebre- to incurs Penalty, pey a
omineſs, Obſcuri- Fine or Penalty. LE
Mulctere, to fine one, fet 4
a Dungeon, Fine upon him, to mul&,
zisre mørk) to dark» puniſh one by a pecuniary
:a Shadow apon, to Penalty. I
adow to, to ſhadovw, Muld, Meuld, Earth, Soil,
obſcure. Ground, where any Thing
to grow dark, be grows.
l. mn Muldiord, powdered Earth.
Tyvilight, Crepu- vnuldelump, a Clod or Lump
. of Larth. i
obſcurely, in the Maulvarp, a Nole.
Mulvarpefælde, a Mole-trap.
Mulvarpefanger, a Mole-
m⸗ie. eatcher.
Mulvarpeſtude 2 Mole-hill,.
Mud, Mire, Dirt, Muldyr, a Moil or great Mule.
; Mule, a Muazzle Snout,
ig, muddret, mud-
sån of Mice. ud. Mmaulekurv eler Baand, 4
aſtine, an F.ngine or Muzazle,:
to heaveu »theMud Mul:Cfel, a Mule,
order to clsanferhe Mal AEſeldriver, a Muletier:
nannel or River, Muledriver, .
” . Mu⸗
J
Mortar or Mortar»
⸗
Mu
. Mulig, f. muelig.
Mulle, (Fiſt) a Mullet,
Mullen, mouldy, hoary.
Mukenhed, Mouldinefs, Hoa-
rineſs.
Mulne, mulnes, to mould,
grow mouldy.
Multe, (Fiſt) a Muller.
Muiltebær, Knotberry, Cloud-
berries or Chamæmorous of
Norway.
Mulriplicere, to multiply.
Wumie,sMummy,a desdBody,
preferved after theManner of
the Egyptians.
Mumle, co mumble, mutter.
grumble,
Mumlen, Mumbling, Grum-
bling, Muttering.
Mumler, a Mumbler, Grum-
bler, Matterer.
Mumme, Mum.
Mummeanſigt,a Maſk, Vizard.
Mummedands, a Masquerade.
Mummerie, Mummery, Fro-
lick in Disguiſe.
Mummeſpil, Masquerade.
Mund, a Mouth. (bruge Mund
pua cen) co abuſe one, ring
one a Peal, to ſcold him
foundly, to rattle him to ſo-
me Tune (bruge en ſlem
Mund paa cen )ro give one ill
Words or rude Language.
(have meget af) to talk big
to tal? much, be lonquacious.
(bave meget af Munden, og
lidt af Ulden) to be a great
Talker, and the leaft Doer,
(meget af Munden, og lidet
af Ulden)much Cry and little
Wo«dl. (tage fra ſin egen)
to pinch your Belly, to
abridge yourſelf of your
Victuals. Cmed een) wich one
Voice, Ftale cen efter) to
fiateer, f.:c:h one np. (tage
Bladet fra) to ſpeak the
) 598 £
plain Truth fre:
mince the Matter
golfemunde) to
Common Taik. (2
munde) to be un:
of a an evil Ton:
Mund lyfrer ba
has his Tongue s
wel! hung or oile
paa bende, fom pc
qvægn) her To
upen Wheels, (
ber altid paa benli
Tengue. (be
eur Tongue.
eace, be filen, (
den med ede:
Sporgsmaale) I!
our impertinen
lægge cen Orden
to infpire one, |
ſtrud, nim in w
ſpeak. (fmøre
amufe one, keep
(Ordene faae m
Words are at m
End. (Holde reen)
cret. (det er for 1
is for my owni
Hieetet er fuldt af
den over af) wha
thinks, the Moi
(vi gik derfra med
de) we parted fi
with dry Lips. (i
lægge Haanden p
am ar a Loſs. (5
meer end af Haa
he has but fron
Mouth. (fan 9
Munden op) can'
your Tongue. (j
eder at holde Mun
ftillyour Din. (si
den af cen) to m:
at one. (jeg har I
I have twelve ]
People te feed o
(flaae fig paa P.
Ord igien) to rec
Mu
; a Disled, Idiom or
of a Language,
en, a falfe Chri-
etender to Religion,
ite.
', 2 Flap or Slap on
ps, Box on the Ear,
s the Teeth, Cuff,
Dowfe on theChops.
to clothe Soldiers in
egimentals or Uni-
IØ rs Regimentals,
1 of a Regiment.
raad, Provifsons,
le '
8 Mouthful, n Bit,
pe, 2Jjew's-trump.
an Adage, Proverb,
Te
igen, Quarrel, Serife,
on, Contention.
ges, toquarrel, dis-
"angle, bicker, con-
Ia, te change or maske
rith, to word it with
a Mouth, Orifice,
Kanon) the Mouth
i. (paa en Flint) the
ofa Firelock. (af en
e Month ef a River,
3, loquacious. talk-
rbofe, prattling.fall
$.
dhed, Loquacity.
ousnefs, Talkative-
erboſity.
bef, a Gag.
; the Mafter-cook to
0, a Muzzle,
ery n free, eafy Way
ery. Glibnefs or Vo-
of Tongue, a well-
ingue, (have et got)
ron Tongue at Com-
or to have your
well-hung.
) 599 (
Mundliim, India-glue. |
Mundprovifion, Vidtuals,
Proviſions.
Mundſtienk, the King's Cup-
, bearer,. |
Mundſtylling, the Gargling
of the Mouth,
Mundſtaærk, talkative, ledua-
cio us.
Mundſtykke, (af blæſende Jos
frumenter) Mouth. (til De
fte)a Canon, Horfebit or Bic
of a Bridle, Caf en Ceous /
pet) Sordine. .
Mundtlig, ors), verbal, vocal,
(mundtlig Gamtale) an In-
terview, a Conference. (Pros
ces) a verbal Procefs.
Mundtligen, verbally. by
Word of Mouth. (tale
mundtligen) to have an In-
terview or Conference, to
confer with pne by Word of
Mouth. . '
Mundur, Regimentals, Uni-
orm,
Mundven, a Mauthfriend,
falfe Pretender to Friend-
ſhip. a Friend in Profesſion
only.
Mundvig, the Corner of the
Mouth, . '
Mundvrcngen, a Grimace, a
wry Mouth,
Munition, Ammunition.
Munitionsbrsd. Ammuni-
tionbread. i
Munitionsvogn, Ammuni-
tion-Cart or Waggon.
Munk, a Monk, Friai. (ruk⸗
fe) Stone-hattle.
Munke, (Urt) Wolf's-bane,
Munkecelle, 2 Monk's Cell.
Muntebætte, ,Cowl, Capuch
or Monk's Hood.
Munkekappe, 2 Pluvial,
Maunkkloſter, aM :naftery, a
Convent, 2 religious Houfe
ef Friars .
Mun:
"
agen
—— weke, w tchfi —R
unterhed, Gai
Mu ) 600 (WMu
Munkelevnet, a monaftic Life,
ni areorden, a religious Or-
jer,
.Munt eſtand/ Monachifm, the
Condiion of 2 Monk,
Munkeſvants, (Urt) Wake
robin, Ø
Muntevæfen, Monachiſm
Munkiſt, mona
monk'y monatticål,
Munter, (luftig) siry, lively.
riik, jovrsl, Tp hl, vi-
i
od
Li få els Vs
Sprighelin-fs.V
—— 8 Vigi
Warchtuy efs.
muntert / sirily, gaily, jo-
wally,
Muntre, to encourage, ani-
mate, to make merry, quick-
en, to britk up.
Mur, ſ. muur.
Mure,to mure, layBricks, wall
up.
Murer, 2 Mafon, Bricklayer,
Murre, to murmur, grumble,
mutter, growl,
Murren, Murmuring, Grum-
bling. Growling,
Murrer , 2 Grumbler, Mur-
murer,
Murriſt, Mmappifh, erabbed,
four, crofs, peevifh, ful-
len, i
Mue, f. uno.
Musblak,, Mouſe-colout.
Mufe, to catch Moufe, to
moufe, (fæle) to pilfer,
purloin,
Mufe, (cen af de ni Gudinder
kaldes Mufc) + Mufe,
Muſe⸗ Erter, Ciches, Cich-
peaie,
Mufefælde, a Mouh
Mufefarve, Moufe=
lour,
Muſegraa, .
mufebul, —S
Mujebøg, 2 Lanner,
Miufefar, (en god)
Moufer,
Mufelmand, 2 Must
Mojelmanft, maret
Mule, Muføler, Mu!
Mufeøre, (lirt) Me
muſtrumpe, (ri)
tail.
Muferorn , Butcher"
Mufeum, Mufeum,
Muficere, to
Concert, Hermop)
hony, to make a
nfie.
Mufif, Mufic, Conc
mony, Symphony.
to maske 2 Concert
Muſit alſt, muſical.
ous.
Muſi kalſt, adv. harm
with fweer Sounds,
Møfitanr,aMuhcian,
(Gtadsmuftant) i
waics.
Mufar, a Nutmeg.
Mrnftarblomme, Ma
Muftatorne, a M
Grape, Mufcadel,
mMoſtatnsd/ sa Nots
Muſtatpœre, a M
prar,
Muſtattræ, Meceti
Mugetviim, Mufe
Mufcadel-Wine,
Muftel, (i Legemet)
muſtel, (Mucung
Cockle Limpi
Muſtelformig muf«
Muſtelfuld mufcsk
of Mufcles,
mu
el Muslingſkal,
=f hell, sft '
lv, Water - filver in
- (helts,
rt, Shell - work.
Mufqvet. se Mulket.
alve af Muftetter) n
of Mufkets,
Ab, the Butend of a
igle, a Mufketball,
muſenlous.
6. Mufſtkel.
dam eller Gaard,
t= Banks,
Mos.
a great Titmoufe,
Efel, f. Mul⸗WXſel.
a Wall,
Per, Crampiron,
æter , a Battering-
or Battering Ram.
rfei, the Coping or
of a Wall, made to
: che Rain.
J the Foot,
ation ofa Wall,
ik, Bricklayers, Me-
ge, a Hook or In-
nt to pull Stone out
Jall.
mmer, a Mafon's
ere
PBe, Efpaliers,
le, sm, Plaifterer's
2198, a Cornice.
ud, (urt) Pellitory
Wall,
oder , (1 Bygnings⸗
) Templet,
ſter, ⸗ Mafter-mafon
cklayer.
ſterlaug, the Guild
apeny of Maſons.
) ér
37 Water- -gold in
ſhells.
Bafe or
Mu
Muurmeſter. Stelade, &
Mafon's Scaffold,
Muutpiber, Cen vlante) Ju
arb s -
Muurrude, (Urt) Stone-fern.
Muurſtkee, a Trowel,
Muuefpet, (Bugt) a Wit.
mantitcen, a Brick.
Muurfteenbrænderie, Brick-
making.
ATnurivale, a Martlet or Mar
en
Munttinding, Pinnacle of
Battlement.
mu n ruürt, Pellitory of the
Muurvert Brickwork. Ma
mu de" a Moufe, i Plur. Mice,
(have Muus i Qufet) to be
troubled with Mice. (M
i Legemet) Mufcle, f. Mu⸗
ffrel.
Muus, (Skibsterm. f. Er.
Stagmuns) "Moufe upon
the Stay. (SLabelaringée
muus) Moufe upon the Viol,
Msg, a Gnat. .
— 6 ſmidig.
Wyghed, f. Smidighed.
Myndig, of Age, paft Minori-
ty. (alsorlig) grave, (over
* dre) imperious.
Myndige Aar, Majority ,
Years of Diſeretion.
Myndiggiort, made free,
reſtored to Liberty.
myndisbed er Kg de
Being af Age,
(ſom een lader fee) —8
Haughtineſs. (at udføre no⸗
get) Authority, Power,
Ceen har over cen anden)
.the Aſcendant.
Mondigkiende, fo authorize,
Myndigkiendelſe, Authoriæa-
tion.
Mynd⸗
rr
mm"
My
Tyndt, e Mynt.
Mynſter, a Sample, Pattern,
Model, Example, Plan. (af
Ucbeide) Sample, Pattern,
Model. (af Bare) Ssy or
Trial.
. Syngterplade, a Muſterplace,
Rendezvous.
Mynſterrolle, the Roll or
Lift of Søldiers muſtered.
Mynſterſtriver, s Comptroller
or one that keeps the Rolls,
Myuftre, to mufter Soldiers,
let them pafs Muſter. tske 2
Review of them, (monfte
gaa, rette) to corred, difci-
line, (myuſtre om) to re-
orm.
Myuftring, the Mufter, Mu-
ering.
M ynt, enge) Coin, Money,
(talk) counterfeited. falfi-
fied, Crednceret) Mine
that is cried down, (ſlaae
to coin Money, to mint
Money. ' præge) to ſtam
Money. (hetale med ſamme
ta give one a Roland for
- his Ofiver. (fmaae Mynt)
fmall Coin.
Mynt, (Myntefed) a Mint.
Wynte, to mint or coin Mo-
ney. (mynte paa, ponſe
påG) to meditate.
Wynte, (Urt) Mint,
Meucer, a Minter, Coiner or
Muneyer,
Monte⸗Ret, Right of Coinage.
Myntet, minted, coined.
Mmt forfalſkter, a Counter-
eiter of Coin,
WMentbammer, a Møneyer?s
Himmer,
Myntkabinet, a Cabinet er
Collection of Medals.
Mantkontrolor, the Deputy
Warden of the Mint,
) 602 (
Myrraſaft
Myntklipning ” 1
— Mom
Myntklipper, a Ni
Myntlssb, che Cu
Money.
MyuemerEe, Pile,
Montmeſter, the VW
the Mint,
Wyntning, Mintin
ing.
Myntordning, the
o
Coin.
Mutpræg,; the .
oney.
Myntpræger, 2 '$
” Money.
Myentprøve, an As
Esſaying.
Wyutprøéver, an A
Esisyer,
Coinage.
Myntſorter, Specit
verſe foreign Sp:
Coin.
Myntſtempel, a Po:
Myntvæſen, Coina:
Myrabolan, (et Gls
mer) es Myrobolan
Myrde, to murder, |
masfacre, (myrde
en lumſt Maade) |
nate.
Myrdet, murdered,
Were, an Ant, 1
Pismire,
Msrebiørn, Ane -el
Myretne, an Ant-h
Myriade, a Myriad
Mxrre eller Myrrha
eller
Myrra, Stade,
Wyrte, a Myrele,
Myrtetræ, a Myrth
Methologie, Mythe
Mythologiſt, wyth
Machologiſt, 2 Nyt
Ra . ) 603 ( Na
a Mutiny, Place,
ien, Commotion,
Tumult, Faction.
ter, a Ringleader
one i
atinous, ſeditions,
N.
Raabing) a Seam,
ature, (Planternes
føimng 1 et Skib)
ege Naaderne efter
en) to pay the
ith Pitch,
(Barmbiertighed)
Mercy. (Godhed,
ounty, Goodnefs,
nefs, Benignity,
Favour, Indul-
if den, der raader
; D8d) Clemency,
(ſom ſtienkes den,
ziver ſig) Quarter.
8 Baade )
" God. (faae) to
ardon. (Gud give
ade dertil) God
nay. (bede om) to
y. (fage i hos Kon⸗
be in Favour witch
.(miſte Kongen?) -
the King's Displea-
fe) to fhew Mercy.
ide imod en Forbry⸗
sarden a Criminal,
his Puniſhment, ør
a his Life, (leve éf
by the
eens Naade) co live with one
upon Courtely. (det var en
for Guds Naade, at han ei
druknede) it was a great Pro»
vidence or Merey, that
was not drowned,
Maade for eens Pins) to find
Fsvour in one's Sight. (tage
cen til) to admit one again
into Favonr» be reconciled
with him, (O Herre, fee é
Maade til 0$) O Lard, look
graciously upon us. (gide fig
paa Naade og Un
urrender atDiscretion, yteld
to another's Mercy, ſurren-
der upon no Terms, ¶Deres
Maade, en Titel til en Greve
inde) your Ladyf hip, (til en
Greve) your Lordf hip,
Naadebevlisning i Ord, (Ars
figbed) Affability, Polite-
nels, Kindnels, (i Giernin⸗
ger) Liberality.
Naabdeblik, a favourable Look,
gracious Look, a
Waadebrev, a Charter, Letter-
patent.
), to ]
—
Naͤadefuld, gracefal, merci-
ful, full of Erace and Merey.
Naadegave, a Gratvity, Grati-
fication. (af Gud) 'a divine
Gift, divine Light.
Naadekilde, a Fountain of
"Grace, |
Waadelgn, a gratuicous Re
ward , free Recompence.
Naadelys, a divine Light or
Illumin tion. —
Naadens⸗Rige, the Kingdom
of Grace.
Naadens⸗ Tid, the Time ef
Grace, Penitence ør Par-
don. "
Naadepenge, Annnity, Pen-
fion, yeerly Allovance.
Yanderig, gracions. fall ef -
Grace, mexciful.
Naadu
i"
ed
é
åt 4
1*
Ma ) 604 (4 Ma
Waabtefød, £ finThing
Strok«æ.
Naadeſtoel, the Mercy-Seat,
Propiciatury.
Naadetegn, 2 Mark or De-
monitration ot Grace.
Waavevalg, Predeftination.
Nagdig, graciuus, merciful.
cleinent. propitious, bounti-
” ful, denign, indulgent, fa-
vourable, ſparing, kind,
Naadigen, naadigt, graci-
—8 —— &æc.
Chandle naadigen) to ufe
Clemency.
Naadſens⸗Aar, Annates, half
a Year's Revenue due co
the Widow ef the Deceafed
in en Office.
Naadſens Brød, e precarious
Suftenance or Livetihood,
(fane N. Grød hos een) te
live upon one's Charity.
VNaae, (fomme nær til) to
reach, come to, attain to, to
compaſs. (erlange ) to ob-
tain, impetrate, get, gain,
acquire. (ſlaae til) to fufiice.
(BWaalet) co hir your Air,
obtain or compafs your De-
fign. (indhente) to ferch one
up. overtake him. (nage en
adn) to reach 2 Port, (en
fov) to gain 2 Wood.
Naal, (at fye med) a Needle.
(Knappenaal) 2 Pin. (flade
ſom paa Naale) «Q be upon
Thorns. (fœte op med Naa⸗
le) to faften with Pins er
pin up.
Waalebrev, 2 Paquet of Pins,
Ctraode en) to shread a
Needle.
Naalehuus, Pincaſe.
Naalemager, a Pinner, Pin-
maker,
Waalegig, the Eye of a Needle,
Faalepnde, Pine:
Vaaleſting, 2 Hø
Stiech made wir
Waalstraad, eN
Waar, when… Ceal
ever. (naar fom|
ſoever.
VNaboe, Neighbov
Vaboehuno, rhe
to you, then
houfe,
Wabocfone , Wa
She e neigh bour.
Naboelaug, Neigi
Viemage.
Naboeſrab, Neigl
bolde) to culriv
hip, kæp uw;
Correfpondence
Neighbours.
Wadvere, Supper,
lige) the Lord:
holy Communio!
Næ, the Wane.
Nab, a Beak, Bill
Yæg, 2 Sheaf o:
Corn. (lægge, bin
to fheeve Cern,
into Sheaves.
æg! , 2 Nail,
æglepletrer, lierl
the Nails,
Ylæglerod, sa Whitlo
Vegte, nælde, rt
ne.
ær, near, nigh. (
nigh or near-a-ki
related to. a neat
(Vi: teren er nær
se Hand, full nigf
near. (det gaaer
that nearly conce
near Concern to
grieves me to the v
I am mighty ſenũl
sm mighty moved
troubled or touch
(fomme eens Ær
to touch, taint
one's Reputation,
De
&
e, hard by, at
JY, contiguous.
ed", Nighneſs,
ood, Contigui-
ty.
urich. fofter,
re fig ved noget)
ed upon ſome-
fi af fine Hæns
9) to get your
or Living by
ibour, to make
p Life and Soul
fig fummerlig)
1 Shife, or take
to live, (nære
⸗ næres med
ro live,
rilhing, nucri-
Jus, ſubſtantial.
alent, alimenta-
yle, Succulen-
le Commons,
ourifhed &c.
ſenſible, fad,
licting. (ublue)
ent, petulent.
e Bebreidelſe)
mosch.
(Naxviished)
etulancy.
2bocdering
iguous, neigh-
reſs, Proximity,
være i) co be
dineſs.
deby, near at
or next to.
3. eager, greedy
be) Nutriment,
Nourif hment,
hold) Living,
Ed
) 605 d Næ
Livelihoed, Neceſſaries of
. Life, Mamtenance, Subſi-
ftence. (Handel, Haandverk,
borgerlig Ræring) Trade,
( drivende Næring) brifk
Trada, Handicrafe, Profes-
fion. (flet) dull Trade,
(fætte Tæring efter Næring)
to cut your Cost according
to your Cloth,
Wæringløs, deprived of Nu-
triment.
Varingemiddel, Subſiſtance,
Living, Maintenance, Means
to get Livelihood by.
Wæringesmidler ,. Victuals,
Food, Mest, Proviſions.
Wæringsforg, Cares of this
Life, Car Cing Care,
æringsvel, Trade, Com-
merce, .
æringe » Vid, Induſtry.
Wærfomme, to sppresch,
come near,
Yærligge, to be fituated or
ly hard by, to border upon,
ly contiguous to.
Ytærliggende , vBordering
upon, adjacent to, adjoin-
ing, Contiguous,
Varliggenhed, Vicinity,
Nearnefs, Proximity.
Yærme fig, to approachk. draw,
0, get, come nigh or near
y one,
Yærmelfe, an Approach, or
Accesfion, a Drawing near,
Wærmere, nearer, nigher,
(havde ban kommen lidt nær.
mere, faa bavde ban miſtet
Livet) a little nearer or more
and he had been killed,
Vermeſt, nesreſt, nigheſt,
next. (den aermeſte Vei) the
neareſt Wsy or the ſhorteſt
Cut. (jeg er mig felv nære
meſt) cloſe ſits my Shirt bus
clofer my Skin, or Charity
begins at Home,
VNer⸗
Ræ ) 606 (0 Pæ
Nerpaarſsrende, near of
Blood or Kin, near allied
or related to. .
Wærfeende, (fom feer nær til)
nearfighted, (noiagtig, noie
paaſeende) pun&ilious, nice,
ferupulous, needleſs exact.
fri, rigid, rigorons.
Nerſeenhed, Exactneſs, Nice-
neſs, Serupoloſity, PunAili-
ousneſs.
VNæœrſom, nourifhing, nutri-
tive.
VNarſagende, ſharp.
Neærſtaaende, by- ſtandiag.
ne hard by.
Nervaærelſe, Preſence. (i min
—— le) in my Prefence,
before my Face, (Aands-
nærværelfe) Preſence of
Mind. (idelig Nærværelfe )
Asſſiduiey.
Wærværende, preſent. (for
nærværende Tid) ac Preſent.
Nerværende, adv. in perfon,
perfonally,
Færværende, f. the Preſent.
Wær ved, near to, hard by.
(nær ved Jorden) clofe by
the Ground.
æs, a Cape, Point, Promon-
tory, Headland.
Væfe, a Noſe. (flad, bred) a
flar, broad Note. (meget for
og fyf) a Rottle-noſe. (ops
fudfet) 4 Nofe turn'd up-
ward, (have fin Naſe alle⸗
fcd$) tø meddle wich every
Thing, thruft your Nøfe in
every Corner. (fafte, rive i)
to upbraid, hit ene in he
Teeth with, ca(Pin his Diſh.
(faae en lang) to have a fad
Balk, get your Nofe wiped
purely, be fruftrated or dis-
appointed. (give een en lang)
to dissppoint, fruſtrate one.
(tage cen ged) to
deceive Gr cozer
ten ved) to nofe
him by the Nofe
en N. for noget)
up fharply, ch
mand one for
(flaae Døren i for
to ſhut the Door
(lige for eens)
Noſe, beføre |
(bide cen oser) t
ive one ↄ f har;
nſwer. (kafe m
your Nofe at. (gt
ten) to caft up yo
to disdain, fcot
one. (fætte Naſt
to bridle, hold up
(tage fig felv vel
efere your ovnl
for din) for all yo
faaet noget i) hel
his Nofe, (løbe på:
your Nofe, be rip
zle. (fidde cen på
one, treat him wich
(femme Ræfen 9
tweak one by the
lader mig ei tage
nor have my Nofe
Joint. I will not b
you. (ban bar em |
a quick Scent or
Neſebaand, Noſel
YWærebeen, the Bri
Noſe.
Neſeblod eller Bl;
Bleeding ofthe 1
VNæſebore, Noft:il
Yæfebrems, (til 9
nacle, |
Veſebylde, a Poly
within your Not!
me tangere,
VNaſedraabe, aSniv
out of your No!
VNæſeflod, Cen Orl
ders,
RÆ ) 607 ( Næ
a Rhinoceros.
fl, the Cartilage
oſe.
a Cavesſon of
Snot.
a Fillip or Rap on
(give) to fillip one,
a Rap on the Noſe.
» falling flat on
e.
a petty King.
(ban er nær Kon⸗
is next the King,
e, laft paft; (naſt⸗
ar) the laſt Year,
ſt, the next but
feighbonr,
cheritable, human,
ghed, Charicable-
manity.
noſt, beſides, over
es, (naſten tet ſam⸗
h the fame, (det er
mueligt) ic is next
fible,
aucy, pert, petu-
cacious, malapert.
» infolent, pro-
nasviis Knegt, en
a brazen Face,
sal or prigging Fel-
icebox.
d, Saucinefs, Pert-
tlancy, Procacious-
la pertneſs, Proter-
mpudently, pertly
ottet Neve) 1 Fift,
med) to fight at
.(Dalk i Mæve,
hot Cockles,
a Cuff or Fiftycaf,
cuff one,
Vavefegter, 2 Boxer.
VNavefegtning, 2 Fighting at
Fiſty-cuffs Boxing. s
Wævefuld, a Graſp.
Vaævekamp, ſ. Vavefegte⸗
ning.
Yævefarl, aä Manikin,
Shrimp, Short-arfe,
Naver, the Rind or Bark of
Birch - trees.
Yæveret, Club- law.
Vaveſlag, f. Vavedaſt.
Navne, to name, call, give a
Name, nominate. mention,
(nævne Tingen ved fit rette
Ravn) to give Things their
proper Appellstion, (n.
med Tilnavn) to ſurname.
stævnen, Zævning, Naming.
Nominating, Nomination,
Appellation, Mentioning.
Naævneord, a Noun.
Sævner, (i Regnekonſten)
the Denominator.
YWævnet, named, nominated,
called, mentioned,
Vaævning, f. Navnen.
ag, (Sampvittigheds) a Re-
morſe, Sting ør Compunc-
tion of Conſeſence, Scruple,
(Had til een) Grudge, Feud,
Animoſity, Splæn, Spice,
Rancour or inveterate
Hatred, (have Nag til cen)
to bear one a Grudge, .
ag, (Skamfiling) Gnaw-
inge ,
VNage, to'gnaw, fret, bite.
(u. fon Gindet) co gnaw.
fret vax or ærment, grieve
trouble, il
Nagelny, fpick-fpan- new.
Nagen, the Gnawing, Biting.
Fretring, Vexing.
Na
Nagende, biting, ftinging,
tormenting.
Nagle, a Nail. (i en Gar)
2 Rivet. (af Træe) 1 Plug,
a woeden Pin.
Wagle, - v. (fag) to faſten
with a Nail,
YWaglebore, Gimler, -
Nagleſaſt, adj. what is faſten-
ed with Nails, immoveable,
Waalebul, Nail- hole,
YWagleimed, a Nail - fmith,
Nailmaker,
Nagſyg, (knarvorn) mo oſe,
peeviſh.
Yagfyge, Moroſeneſs, Pee-
viſhneſs.
Vakdeel, a Prejudice, Disad-
vantage. Detriment.
Vaklesſig, ſ. efterladen.
Vrakke, che Nepe of the Neck,
- Nook, Crag. (tage Foden
paa Nakken) co berake
: yourfelf to your Heels, to
take up your Heels,
Vakkehaur, che back Pir
of a Woman?s Hair,
Wapping, (Nap) a Pull, Lug-
ging, Tugging.
VNappe, to draw, pul!, Ing,
plack or tug. Eknibe) to
pinch or ewirch,
VNappes og ldrages, to fighe
and pull one by che Hair,
VNappetag, a Fighting, &
Puliing one by the Hair,
VNappetang, Tweezers.
Var, a Fool, Sot, Cen indbildſt)
a conceited Coxcomb or Fop.
(ved et Gof) a Prince's Jeſter.
(bog en Markſtriger, eller en,
ſom opvæfter Latter) a Dro!l,
Merty, Andrew, jackſauce
or Jackpudding. (1en Come:
Pic) Harlequin, Scaramouch.
ole) a Ninny, Ni-
campeop, Simpleton, wife
Man øf Gotham. (efter Børn,
) 608 €
Na
Bøger) one tha
Childten, Book
a Fool wich a Wi
een til) to befo
banter, make 2)
(ſom altid maat
a Makegame, Lat
Haragtig , foolif
foppiſſh. fantaſti
cal, freakiſ h. (fi
vedet) hairbrain
med, lunatic, |
Whim, Freak,
Maggot, fooli)
maggottey Fanc
NXonſenſe. (I
fticalnefs, pedas
Varagtigen, fooli
Waragtigbed , ;
Fooler Fopp
nefs, Dotage.
Varciſſe, a Narc
VNardes, Vardus,
(indianſt) Spike
Warbval, a Narvi
nicorn,
Varre, (bedrage)
fruſtrate, disapp:
delude. (firere,
to jeer, banter, 1
a Fool of one,
him, mock or fc
the fool with on
Warvedrage, a Bi
tire.
VNarrerie, Foolery
nefs, Foppery, Ri
Buffoonery , S
Boeneverk) To
Spot) Mockery
kuffen) Dece
tion, Delufion,
Warres, (ſpoge)
Fool, Buffoon c
to be full of mad
Tricks,
VNarreſnak, foo
Nonſenſe.
Ra
ifoonery, Foole-
w .
er Alle, tt Buf-
libaet, Club .or
e, Fooliſh Tricks,
Pranks,
draget) deceived.
feluded, (gi ffet)
ntered le,
ſ. Varrerie.
aragtig.
dfLeather. (fætte,
ze paa Læder) to
un to Leather.
ler) to grain Lea-
m or dreſs Leather
ake the Grain ap-
ined.
ve Swestmeat$ or
(af Maden) talte
F che Meat.
(det begynder åt
it grows towards
angt ud paa Nat—⸗
ſthe Night. (blive
af Natten ig be
overta
(midt om Malte n)
ad Time of the
et er langt ude pad
he Night is far ad:
t,nodurnal Devo-
rayerss
€, Nightwork, Lu
Toilet or Dresling:
, Things belong-
Toilet as, Boxes
il, 4 Dresfings
, ofte thåt walks in
a Nodtambuliſt.
s Nighedrefs,
). 609 (
Na
Natherberge/ 2 Nights Lodge
ing or the Place, where dne
lies at Night dn 'a Journey,
Nathue, a Ni —
Vathnus, (Combpashuus til
Skibs) Birtacle.
—* i ”Catterwanling.
Vation, (Folkeſlag) 38
National, nstional. (de Na⸗
tionale) eha Counttymilitia.
(national Carakter) a næ.
tional Character.
Nations⸗Vandrings, an Emi-
gration.
Nativitæt, Nativity. tiero:
fcope, (file Naiivitet) to
calculate, or caſt one's Na-
tivity, to drefs his Horo-
ſcope.
Nativitætſtiller, an Hordfcés
pift: a Calculator of Nativi-
Marivitærftiller the ODres·
fing of one's Hcrofcope, the
Calculating of one's Nativi-
valtappers Woman? s Night:
Coif.
Natklaæder, Nightclothes, Dis-
habille, UVOndreſe.
Aqulampe, Nightlamp; Rufh«
light.
Natieie, Wateeleie, a Nighes⸗
Lodging.
Marie, Nighteandle, Wooint
candle.
Natlyſtiahed, Revels; Nighe⸗
ſpores and Mances, ”
Natmand, a Nighemån, Taths
turd, Goldfinder,
Natmantel, Nighærail,
Natmuſik, Nightmuſic, bere⸗
nade.
Natvotte Chafiberpotj Looks
ing-glafs,
Natravn, (Fugl) Goar-futket, |
a Nightraven, ſ. Vatſver
mer.
Qa | Nat⸗
Ra ) 610 ( Ra
Natſamling, 2 nodurnal As-
fembly ør Conventicle,
Natſtade, Citrt) Nighefhade,
(Jugl) Goat-fucker,
Vatſtrin, 2 Cloſeſtool.
Vatſtoel, ſ. Vatſtrin.
Vatſtuder in getr, Lucubra ·
tions, Nighrftudies,
Vatſtyrte, 2 Night piece,
Watfoærmer, a Night-walker,
Nightrover, Night-reveller,
Natſynet, ny&alops, onechat'
fees belt in the Nighe,
Ytattebrifben, nv&urnal Com ·
Poration,
Nattegang og Graſat, a
Nigheroving.
Mattehvilethe nightly Reft or
Repure,
Nattelorm, nodurnal Diſtur ·
bance.
Vatteleie,/ ſ. Natleie.
Wattergal, 2 ghtingela
Jug. Wirginiſt) Redbird.
Yratteroe, ſ. Nattehvile.
Natterund, the nocturnal
Rounds,
Nattes, to grow Night.
Wattefidden, Warching or, Sit-
ting up in the Night,
Natteſidder, one that fits up
in the Nig!
VNatteſviir, n
fing or €
Yattefen,Ny
mcvert) Nig
Ylattetid, the Nighe or Night ·
time, .
Nattetyv, 2 Nigh-trobber,
Nattevaagen, Watching or
Sitting up in the Night,
Wattevagt, sNig
Va as Woman!
Difhabille, Und
Aattrøie, an Und
a jucker.
Satugle, an How
Hatur, Nacure,
Nature, narura
Propriety of &
Mennefes) Ma
Conftitution,
Tenper, Tempt
meur, Habit,
fvag) a wenk (
Banen er den
tur) + long Ct
into Habit, Nar
at laſt habitual.
tené bob) acco1
Cour ſe of Nacur
rens Drivt) by I
ture or, natm
imod Naturens
the Courfe ofN
turen er fotnoi
lietle Matre:
(det er bleven e
jam) it is grov
itwich him, (€
cholere Com
Yemper (99
ood or bad N
jar ingen ged)
tured. (frysere
rally fesrfal, (
min) it is agai
ture, I can no
wirh it for my I
natural Averfior
er en Mathemat
tur out, fora Me
has a natural Ab
hematics. (Gte
the Pjace it ror
Situati (det
isr,> in being.
ban») I know t
Humour, (tfi
imitere Life, (1
Na
af god eller ond)
Chatured. (Heſten
)rhe Horfe is good
ꝛd. (god Natur, Les
zood, ſtrong Con-
alTing er hos ham
ery Thing is natu-
1, Ekold, bidfig) 2
Conſtitution.
wuges i følgende
e: betale 1 Natu⸗
' in Kind. '
br, a Lover of na-
oſities.
e, to naturalize,
reigner with the
»fa nativeſSubject.
ing +. Naturaliza-
Naturaliſt.
inet, a Cabinet or
; of natural Curie-
roduétions of Na-
luſeum.
Senius.
, Inſtinct.
zenius, Aptneſs,
n, natural Affec-
ral Parts, Temper,
nm. (ban er en
et got Naturel) he
-conditioned Man
eet Temper,
lffsrelſe, Excre-
zaver, the Gifts
natural Parts or
sy, the Law of Na-
ghed, Talent,
2 natural Defed,
r, 4 Naturalif,
ilofopher,
ing, Phyfics, ne.
ofophys
) GIT (
Ra
Naturgave, a Talent, Endawe
ment of Nature,
Vaturhad, Antipathy.
Vaturhiſtorie, a natural Hi-
ſtory.
Vaturkyndig, a Neturalift,
natural Philoſopher.
Vaturkyundighed, Watucs
kundſtab, natural Philoſo-
php. Phyſics.
Vaturlig, natural, agreeing
wich the Courfe of Nature,
Gutungen> nacural, familier,
naturlig Overeenſtemmelſe
og Tilbøieligbed) S
pach
Compatibility. le
naturlig
Forſtand) common Senſe.
eftergiort) true, genuine,
naturlig, utvungen) natu-
ral. free and eaſy. (n. Menne⸗
—A Men CnaturligOpe
forſel) a natural, free or eaſy
Behaviour, (naturlige Ga-
ver) naturalParts or Talents
ofNature, (naturlig medfødt
natural, native or inbred,
(utvungen Still) 2 natural,
lain, eaſy. unaffected Stile.
—* naturlige Zorſtand af
et Skriftens Sprog) the na-
tural, proper or genuine
Senfe ef aScripture-Paslage,
(naturlig Gøn)a naturalSon,
a Baftard, (naturlig, uden
Silſætning)
naturlig, ſimpel) fimple,
plain,
Waturligen (natueligoiit)
naturally, tonformably co
Nature, (ſri, utvungen) frees
ly, eaſily. i
Natur⸗Raritæet, a Curiofity
of, Nature.
Natur; Snildhed, Addrefe.
Naturſtridig, antipathatie,
Naturſtridighed, Antipethy.
Natarfenin a Phenomenon⸗
Mette
Ods
Was
-
*
unwroughe.
Na 9 612 (
Vaturtræk, Sympazhy. (have
N. fammen) to ſympathize.
Natur videnſtab, the Science
af Natur. .
Natveke, (Fugl) Redwing,
Fautile, (Gkiel) a Nautilus.
Gaver, (vaa et Hiul) the Nave
ot a Wheel,
Naver eller Navere, Cat bore
” ul med) anAuger or Wim-
le,
Navigation, Navigation,
Yavic, a Nuvel, —* horer
til) umhilical.
Naviebind, a Bandage of the
Nat el;
Wavlebrof, a Rupture in the
. Navel, Omphalocele,
Quvleſtreng, the Navelſtring.
Navleurt, Navelwort,
Savn, s Name; —
a Chriſtian Name. (Tilnasn
aSurname, (Øgen) a Nick-
name. (godt) Repute, Repu-
tation, (flet) inditferent
Charader, (for) Fame, Re-
nown. (bun har forfpilt fig
ode Narn) lhe is ruined in
er Reputation, (have et Jet)
tø have unil Report, to hear
in. C(førbverve og et fort)
to gå” Reputation, raife
our Character. (i Herrens)
In iod's Name, (Bengonel⸗
fe) Henomirition. (af hvad
Naon det maatte være) of
whar Denøm.ination ſoever.
tal forfiare fig med) Term.
ved Vavn) vy Name,
Vavndag, the Anniverfary of
yor vame.,
Wavnedigt, Acioſtie.
Navmnliſte, a Lift or Roll,
Navneord, (1 Gram. )a Naun.
Navnforklaring, Definition,
Exp: 4 sne .
VNavnes IndØrivning;læma"
triculation. ne
Na
VNavngive, to nam
mention by Nam
Name tos to sp)
me, mark out,
Vavngivelig, exn
"plicable,
Wavngivelfe, Na:
nation, Denomi
termination.
Navngiven, nam
ted, denominar
Yavnfundig, illu
nent, celebratec
famous.
Zavnkundighed,
Fame, Credit,
avnlig, namely
VNavnligen, name]
expreſaly.
VNavnlss, namel
inous.
tavn og Rygte,
Navnſtifte, Anto
Navntræk, aa M
Cypher.
Navpre, a Gimblet
til at bore Spun
Hiul med) an Au
ie.
Feb, f. Næb.
VNeben, er tydſk og å
le Ord (Neben
extraordinary o
Work. (Nebenu
cidental Expenc
timer) Spare-H
fan man og fo
Danſffen med b
mer, Biarbeid
UNectar, Nectar.
Ned, adv. dvn.
Vedad, downwa
wards. (n dad
d wn the Sercat
Vedad Bierget,
down the Mont
,… to, Carry; bring
to bend downward,
mwwards the Ground,
e fig) to bow- down,
p. Cnedboie fit Ho⸗
bow, incline your
ſe,tlie Bending down,
g down, Depresfing.
bent dewn, bowed
sghe Ground, depres-
edboiet i Gindet) af-
de jected.
Fe, to pull down, de-
; taze, deſtroy.
ntøg, Pulling down,
tion,
e, to carry or bring
:;» pulled down, de-
:d, deftroy'd, razed,
to pu!l down, de-
throw down, raze,
lfe, Demolition, De-
ng.Throwing or Pul-
wn, Deftruétion
fy & Demolifher, 2
rer,
:, f. nedbsie.
tt, ſ. nedbsiet.
to draw, pull or lug
(nedbære) to carry
"8, bear, ftruck, dri-
wn.
; (fom Væle) to bene,
r ram dovwn.
ting, (ſom Pæles)
"» Driving or Ram-
own. .
low, beneath. (ne⸗
from below. (neden
bene ath. (nedenved)
ottom, at the Foot or
(613 ( Me |
Nedenfor, below, under. (ne⸗
den under) under, under-
nesth, helow.-
VWederdrægtig, low-fpiriced,
meanfpirited , mean, ”bafe,
. abjedg, vile, ſervile, Maviſh.
Vederdrægtigen, meanly,
vilely, bafely &c..
Vederdrægtighed, Lowlineſs,
Bafenefs, Abje&ion of Mind,
Meannefs, Servitity. +,
VNederlænder, s Lowcountry-
man, Fleming, Netherland-
er, .
Wederlæg, an Overthrow. De-
feat, Discomfirure, Rott,
Slaughter, Carnage, But-
chery. i i
Wederlandene, the Nether-
lands, Lowcountries.
Vederlandſt, netherlandifh,
flemifh. '
Wederløb, TarmbroP,f Brok.
Nederſt, adj, loweft, lower-
moſt, nethermoſt.
VNederſt, ſ. (det nederſte) che
nethermoſt Part. (af et Bierg)
the Foot of 2 'Manntain,
Vedfælde, to throw ot fin
down, throw on the Grodnd, -
knock down. (fom Træer)
to fell, hew or cut down,
Nedfæelding, (ſom Tr&ers)
the Felling or Hewing down
of Trees. i
Nedfald, s Downfall, Ruin.
(paa fit Anſigt) Proſtration.
(paa Knæ) Genuflection.
Nedfalde, to fall down. (ſom
Bygninger) to fall to Ron.
(raa Knæc) to proft; ate
yourfelf, fall down on your
Knees,
Nedfalden, fellen down.
Nedfare, Gom net: af en Elv)
to gojdown a River.
w eds
Re )'616 ( Me
Nedſtammet, defcended, de Nedtagen aken·
rived. isfue, down, ⁊
Sedftampe, to ſtamp down, Nedtraadt, trode
VNedfegen, defcended, flepr … led upon,
down, alighred from, . Wedtræde, to
Wedftemme,to put out ofTune, trampie upon,
to flacken op szelag che . Foo.
Smings. (fin Foraring) to Sedtrælte, so é
tøke 4 Peg lower down, d own.
VNedſtige, tv delgend, ſtep or Medtriflenrommol
. jo down, 'nedtige fra Des ediryt, CSpor
mr) ce alighe fram, Abatare,
unde, defcending, MØedtrytfe,topre
gende fimie) the der * —8
(cending Lingage, preis, make on
Nedſtirte⸗ zo put down, fix MWebtryffer, bore,
0. flick dewn, fed down,
Nedſtode, to pufh. throw or Sebtrekn
tiguft one down, (med Saar: … Presfing dawn,
Be) to ftab, to give øne Aa Ned under, um
Srah, J Vedycite. to rel
Wedftrømme, to flow down, Wedvende, (der
Wevftryge, (fom Seil 36.) io turn Upådedor
»lower, ftr-ke. fyn: sys
Wedftrygning,the Lowering or %7eg, |. æg.
Striking of the Sails, Nenenoien, (fan
Medftyrtejto precipitare. harry ye
or tumble ane hcadlong Veger, a Negro
down torhe Ground (falde Weverinde, 2 Mi
ned) to tumble down, egl, 1. Wæal.
Senfterrende, precipits Vegotie, Tiade
Vedyrnias, a Precipirarinn, Wegottang,aMerc
Medivælge, to fwalloworgulp . man,
down, Nesotiere, to tr
YredfvælgningstheSwallowing Sif:
er Gulping dawn. EF stegerbandel, 2
Medfylte,to preferve,conferve, —* —* J
—3 . J enys
. Cnedfolte | age) to pickle Haven, LA
Nedſyltet, preferved, confev- Gunf) to den
ed, pickled, (Gager) Cone — vqur, (negte e
ferves, Cømfirs, Bing) ra dispw
Yedfylting, Prererying, ma biemme) <
,Ned vnke, tofinkdown, tofall Vegtelig· 5
to the Borrom, be.fubmer- tWegtetie, Denie
ged. i Vegtet, denied,
Nedſenkning⸗ sSinking-down, fer, nu. nay, (1
a Submerlion, no indeed, (ne
Nedtage, to take down, pyll certainly, nørs
down, remove, i eigho no, (mu
Se ) 67 €
Lag) 2 Denjal, Reſa· remme, te imprint op incl fe un
Jay, (faae nei) to
i Tden eene —*
. auden nei) once feys
id the'erher ſays no,
affirms and che other
Chan fvatede nei) he
ed in che negative or
ei det er anderledes)
; another Thing. (bvo
grærer uforfommet,
bave et uforfammet
tamelefs Ctaving muſt
fhamelefs Naf.
d cCowytfey, make a
ey to ftoop, bow,
1 Bow to, uſe Genu-
le
, Courtfeying, bow-
ooping,
1 Netrle, (død) blind
id Nertle, .
e, ſ. Veſſelſot.
Blom) aGillifower,.
(Buftnellifer ) Lon-
frs (Specerie) 2 Clove,
uff , a Nofegay of
owers.
Bop, a young Sucker
ink
od, CUtt) Common
» Herb Bennet,
sn, ſmall Nails,
ob f a Gilliflower-
»e, (paa de Molnkki⸗
r) 3 Clove-tree.
ick of Apprehenſion of
ftanding, ingenious,
wirted , acute, docil,
at learning. (nem at
: til) eaſy to come at.
odioijt.
» f. Vemme.
nomely, viz. to wit.
» (Hufommelfe, mede
ave) Memory, Genius,
iey, Ingenyity, Doci-
Apprehenlion,
cate in your "Memory,
Wenne, to affard, per
Veſt,
Wet,
Karſ) 1 fpruce Man.
yeurfelf te do a Thing. ro
* in your Hesrt, (ég i.
itfe at ſtiende paa: bende) I
Con noe —* fo 74 her,
ann. t at æde mæf)
u pinches his Bell ie
Neppe, fcarce, fcarce Ya hard
. ly, with mucha do, narrove-
ly. with Difficulry,
Neptuni Scepter, the Tri-
de
c.
we fre Iſot, St, Anthany%
re, -
É næft, ” il
ſmuk, pæn) nesn fine,
ſpruce, genteel. gallant, pret»
ty» handſome. (net, feer, mine
per) clear, cleanly, Cm
net
uus) an elegant Honfe, (fn,
På near Dreſs. (ret
Tale, Stiil) an elegant, neat,
exquifiteSpeech, Stile, Chante
fe net) ro dance handfoinely,
Get, adv, nearly. fintly,
Wet, Cat: fange Fiſf i) a Net.
(Dragenet) 8 Sw-ep orDrag-
or Tr:mel-ner, (tif at fange
Kaniner) a Hay to cetch Cq2 >
nies in. (fil eo Paryt) a Caul
af a Periwiz, (om Tarmene
the Feritonzyum, the Caul,
whigh covers the whole
Abdomen. F
Netdannet, reticular, J
Nethed, Neatneſs, Cleanneſa,
Finęneſs, Prettineſs Spruce: ” ,
nefs, Genteelnefs4 Hands
ſomeneſs, Purity,
J Nettet, retieuler,
Wetreldug £ Muslin,
Nentral
(blive neutral) eg tand nen
nentev, neperel,
ger, to bleree Nentrallcys
cart urfelf ntutrol.
SAADANNE TT
I
,
—*
U
[+
vw
n "eg
" 0
NE ea
Re
Nedſtammet, délcended, de-
rived. isſue.
Nedſtampe, te ſtamp down.
VNedſtegen, deſcended, ſtept
down, alighred from.
Yedftemme,'o put out ofTune,
ta ſlacken
Strings. (fin Fordring) ta
tak» a Peg lower down,
VNedſtige, to deſcend, ſtep or
of down, neddiqge fra He⸗
. er) te slight from,
Vedſtigende, defcending.
Gneditigende Linie) che de-
cending Lineage.
Nedſtikte, to put down, fix
o: ftick down.
Nedſtade, to puf h. rhrow or
tnyuit one down. (med Kaar-
de) to ftab, to give one 2
Sash. '
Vedſtromme, ta flew down,
VNedſtryge, (ſom Seil zc.) «0
. lower, ftr-ke.
Nedſtrygning, the Lowering or
Striking ot the Sails,
Nedſtyrte,to preclpitate. hurry
or tumble ane headlong
down torhe Ground (falde
ned) to tumble down,
Vedſtyrtende, precipiraring,
Vedſtyrtning, a Precipitation,
Nedſvaælge, to fwallow or gulp
down,
VNedſpæelgning,theSwallowing
er Gulping down.
Vebdfelre,to preferve,conferve,
(nedfolte ; Lage) tø pickle.
Nedſyltet, preſervd. con fe v-
ed, pickled, (Gager) Con-
ferves, Coufits.
Vedſylting, Preſerving.
Nedeynke, to ſink down, to fall
to che Bottom, be.fubmer-
ged,
Nedſenkning, aSinking-dovwn,
a Submerfion,
Nedtage, to take down. pyll
down, remoye, i
) 6I6 (
or relax che ;
Pe
Wedrægen,taken down, pulled
down, .
VNedtraadt, trodden or tramp-
led upon,
Yedtræde, to tresd dom,
frampig upon, tread
Foot, .
VNedtrække, to draw or ég
vn.
Nedtrille, to roll down,
Vedtryk, (Spor efter Bill)
Abature.
Nedtrykke, ro preſs dewn, ex
keep or weigh down, tod |
preĩs. make one ink. |
Nedergreen bore, kept or pre⸗
fed down,
Vedtrykning, 3 Kespinge
Presfing down.
Ned under, underneark,
Yedvælte, ta roll down.
Wedvende, (det Pverke) t&
turn Spfide down, turn top-
tyru'vys '
tea, |. æg.
Venenoien, (Sampret) s Lam
be Ye
eger, & Negro. L.hek.
ter. evinde, a Marowomen.
egl, '. tTæal. .
Vegorie, Trate, Commerce.
Vegottant,a Merchant, Traden
man.
Negotiere, to trade, f, ban
die
Vegerhandel, a Dealing ef
Trade in Negroes,
Yregte, to deny, unfay, disown,
disavav, (negte cen då
Gunſt) to deny one s Fr
veur, (negte en giort Gier⸗
ning) »0 disown 2 Fedt. u.
mia hiemme) deny me.
Vegtelig, deniahle, negative,
Veqatelſe, Denial, Negerion.
Yegtet, denied, d'sowned,
Nei, ru. nay, (nei ſaamend)
no indeed, (nei vin iffe) no
cerre nly, nocarell. (afa )
eigho no. (idog, no I fsy
Vei,
Ne
fag) a Denial, Reſu-
day. (faae net) to get
fe, (den cene ſiger
i anden nei) onc ſays
id the'orher ſays no,
afirms and che other
(ban fvartede nei) he
ed in the negative or
ei det er anderledes)
. another Thing. (bvo
drærer uforffammet,
have ef uforſtammet
ameleſs Ctaving muſt
ſhameleſs Nay.
cou tſey, make a
ey, to ſtoop, bow,
Bowto, ufe Genu-
courtſeying, bow-
tooping,
Nettle. (død) blind
id Nettle.
ze, ſ. VNeſſelſot.
Blomſt) aGilliflower,
(Bufknelliker) Lon-
rs (Specerie) a Clove.
uſt, a Noſegay of
owers.
nop, a young Sucker
ink
99, Curt) Common
» Herb Benner,
sm, (mall Nails,
ob, 1 Gilliflower-
ræ ; (paa de Molukki⸗
) 1 Clove-tree.
ick of Apprehenſion of
flanding, ingenious,
wittel, acute, docil,
at learning. (nem aft
? til) ealy to come at,
odjous.
"+ f. Stemme,
namely, ViIZ: to wit,
, (ufommelfe, med:
ave) Memory, Genius,
ity, Ingenviey, Doci-
Apprehenfion,
) 6I7 1 Me
Gemme, te imprint op ineål.
«+
.&
cate in your Memory,
Nenne, to affnord, perfuade
yourdelf te do a Thing. to
nd in your Hesr", (jeg nx.
itfe at ſtiende paa' bende) I
can not afford to chide her,
(fan n. ikke at æde fig mat)
he pinches his Belly,
Neppe, ſcarce. fcarcely, hard-
ly» with mucha do, narrow-
ly, with Dificulty,
Veptuni Scepter, the Tri-
dene. '
Mefielfor, St, Anthany'g
re, .
Veſt, f. næft,
Wet, (ſmuk, pæn) neste, fine,
fpruce, genteel, gallant, pret⸗
ty» handſome. (net, feen; nips
per) clean, cleanly, (net
Karl) 2 ſpruce Man, (ner.
Duu$) an elegant Honfe, (n.
Dragt) — near Drefs, (ret
Tale, Stiil) an elegant. nest,
øxquifitedpeech,Stile, Charhe
fe net) ro dance handiou. tv,
ert, adv. nearly. finly,
Net, (at fange Fiſf 1) a Ner.
(Dragenet) a Sucepot Diax-
gr Tr:imel-net, (fif at fange
f
Kaniner) a Hav tm cutch Co- |
nies in, (fil en Paryf) a Canl
af a Periwig, (om Zarmene
the Fericonzwin, the Caul.
wirich covers the whole
Ahdomen. 1
Netdannet, reticular.
Nethed, Neatneſs, Cleannefs,
Fineneſs, Prettineſs, Suruce-
neſs,
fomenefs, Purity,
Nettet, retieular.
Vetteldug, Muslin.
Yentral, nentev, neutral,
(blive neutral) ra ſtand neu-
ger, to øbferve Nenrrality;
carry yeurfelf neurral,
. 4 Neu⸗
Genteelnefsg Handz
Ni
Meutralitæt, Neutrolity.
Veutrum. (gram. Term.) ⸗
Neuter.
Xi, nine,
Nid, Wiid, Envy, Grudge,
Jesloufy, Animofity, Male-
volence, Spite. Rancour.
Yiding, a Nizgard, Pinchſiſt,
Pennyfarher, a ſtingy or for-
did, penarious Man, a Miſer.
Nidkier, zealous. ardent. fer-
vert, eager. vehement. (en
Nidkier) a Zealor. (nidier
i Embede) aſſiduous.
Nidrierhed, Zeal, Fervency,
Fagerneſs.
Nidkiert, with Zeal, zealouse
iy fervently.
Nidſt, niggard, penurious,
fordid, ftingy, pinching,
Vidſthed, Niggardline's ,
Penuriouſneſs, Sordidnefs,
Stingineſs.
Nidſtt, ſordidly.
Vie, ſ. ni.
Viels, Nichols, .
Niende, the ninth. (for de£
niende) ninthly.
Wit, (Buk) a Nod,
Vikbhager, Murderingpieces,
Nifte, to nod, give 2 Sign wich
y-ur Mead. (af Sovn, blun⸗
de) to nød, to be drowfy,
(af een) to nod to one.
Wippe, (tage lidt af Maden)
to piddle at yourMeazt. (nippe
af Glaſſet) to fip, drink,
a little ac a Time, drink
fm: ll Draughts.
Slipper, neat, fpruce, trim,
fnug. .
Wipper, (f. Er. ſtage eller være
paa I ppet) co be upon the
P. int of. (det var juft pag
Niypbet, da han kom) he
came in the Nick of Time,
Yxife, an Elf, Hobgoblin.
Niſſe, Cgaae og niſſc) to go
up and down, rove or
ramble about,
) 618 (
Ni
Wit, (i fotterie) a Blank,
Vitallet, Number Niae,
Vitten, nineteen.
Vittende, nineteenth.
VNobilitation, Yobilitering,
Nobilitating, Ennobling
Nobilitationsbrev, a Charte
Grant or Patent of Nobili
Nobilitere, te ennoble, nob.
licate.
Node, a Note, a fingle Sound
in Muſic. (en heel ß. Semi:
brief or Semibreve. (en bald
I.) Minim. Cen flerdeded.
Crotcher, (er ottendedeel
Qvaver. Cenfertendededl R.
Semiquaver. (en. to⸗ og fre
divtedeel N.) Demiquaver,
(en fire og tretfindsrgseder
.) Demi-femi - Qoaver,
(ſpille efter Moder) o pla
the Notes. (fætte paa Nodet
to fer to Muiic.
Nodebog, a Tablature &
Muficbook, .
Nodebret, s Tablatre,
Nodepaptir, Paper for muſiti
Notes, mufig Paper,
Noder, Fagter, Gefturess
Geſticulation, Motion of
Carriage ef Bedy.
Wodes: Deeling, Syncope.
VNodeſkriver, a Writer of
muſical Notes.
Nogen, fome, ſome one, any.
fomebody. (1 hvem det er)
anybody, any one. (paå
nogen Maade) fomehow,
anyhow.
Nogenledes, nogenlunde,
fomewhar, a little, in an
Meafure (Jeg et nogen ledes
I am little Letter,
Nogenſinde, ever, at any
Time. -
Nogenſteds, fomewhere, snys
where,
Vogentid, st any Time, aver,
Noget, fomething, any Thing,
fomewhat, (der vil blive te
ge
Re"
erhenge) te preſs.
ofrene, de in Ear-
esfing with, (node
) to excort or ger
"by. Force from
een noget paa) to
e or. obfrude ſome-
sone, (node fig ind
2 ingrude yourfelf
(Han lader fig ikke
e) a little Entreaty
Torn,
igen, 2Conftraint,
Compelling.
to be obliged,
ꝛcesſi tated to.
a Helper at a dead
that ſaccours yen.
» he 'that rids you
ar Seraitse
edful, neceffary,
ig) to want, need,
eed of, have Occa-
(ban hur det ikke
can bear che Wané
fpåre it. (derfor:
nodigt) if it be res
et giores ilke hedigt
teben) it is need:
thither, (ugierne)
loth. (jeg vil m
I am loth te dø
: with Reludance,
igen, adv, unvil-
luctantly. againſt
I or atunſt che
s Body of Reſerve.
æedy, poor; indi-
Vant, néeesfitous.
5 b Needinefs 2
Want, Diſtreſs,
Shift, a whice Lig;
ofeveyourCredit,
ruges itke.
forced ' obliged,
; .
) 621. (
No HE
Naboefald, a Caſa of Neceslity,
a forced Put. (i Modofald, af
Mangel paa bedre) in Cafe of
Needs, for u Need, (i Vodée
fald, naar man er toungen
til noget) on 1 foreed Pat;
Yødfliling ; Speremoniey, ”
Money you fave till a Time
of great Need or laid mp
: for & rainy Day, 4.
Wødftrig, a Crying dut for, -
Help, '
Nodſtud, « Signal of Diftrefs
-(by Firing of Guns), GO
edgud). to give Signal.ot
Diftrefs by. Fiting ef
Guns. ' .
Aødtørfe, (Mangel) Wané;
Need, Necesfity, Indigence.
Cdet Fornodne) the Necesfa<
gangs ft: . Cr. forrette fig
) to do your Need,
to eaſe your Belly: go ts
Stool, - ?
Nodtsrftig, indigent, asedyg
penurious. *
VNodtsrftigen, pooriy. paau
riously. SEAL EEN
Vodtorftighed, | Indigende ;
Needineſe, Necesfity.
Wøbtrængende ; indigent.
poor: fecesfitdus,
Nodtvungen, foréed, conpel⸗
led, conſtrained. "i
Vsdvalg, an Alteknative,
Wødværge ; 4 Self-deæfente.
1 forced Defence of your.
own Body, '
Nodven, a true Friend it
Gødvenbig, neceſſary, hed.
ful, presfing, urgent,
indispenfable, NE
Høvvertdigeti) necesfarily, in:
Uispenſably.
Ns⸗d⸗
e
No
Usdvendige, (det) Neceſſa-
ries. (fan far det nodven⸗
dige af enhver Ting) he has
a Competency of every
Thing.
VNadvendighed, Necesfity,
Needfulnefs, (efter Sager⸗
nes) according to che Exi-
I gence of Aftairs.
WødverE, ae Work of N.c sſi
ty. .
Yrøgel, 2 Key. (til Syngekon⸗
fen) the Gsmur, (Hovedno⸗
gel) the Maſterkey.
Yløgen, naked, bare, uncover-
ed, (om Sugle callow,
€ følitternøgen ) ftark - nak-
ed.
Wøgenbed, Nakedneſs, Bare-
neſs.
Wøgle, (af Traad, Garn ꝛe.)
a Bottom or Clew of Thread.
Naglebeſſe, a Pop -gun.
Wøglebundt, a Bunch of Keys,
Véglehul, the Key - hole,
VNeglekam, the Bit of a Key.
Noglepibe, the Bure of a Key.
Naglering, a Circlet,
Yiøiagtig, exact. precife, punc-
tua!, ftrift, aecurate, nice,
Yiøiagtigen, exactly, precifely'
c
VNosiagtighed, Accuracy, Ex-
2dnefs, Preciſeneſs, Punc-
tuality, Strictneſs.
Nsie, exact, precife, nice,
pundtual, ſtrict, accurate,
clofe, rigorous, rigid, (n.
Underſogning) 2 nice vr
enxious Fxamination. (nøje
Negnffab) e rigid Account,
(usie Prode) a rigid Trial,
Noie, adv. exactly, precilely,
cloſely &c, (tinge noie) to
cheapen, bargain Penny by
Penny. ortoa Parthing, fine
ge noie og betale redelig) to
bagun well and pay well,
fhañ. tager bet ikke fan hore
) 622 (
Re
eler han regan
nete) he is not i
— rå
give Abe ||
have a ftriå Ey
to watch one
(unberſoge mogi
examine a Ma:
make a ftrig Sc
a Thing,
Vsie, Ve (f. fr. |"
to be content »
pleafed wich, tot
Wøie, ſ. Satisfa/
ſatisfactorily.
VNoies, to be cont
or fatisfied with
Vsieſte, moſt ex:
Priis) the lowe
Wsifom, esfily
content with al!
Voiſomhed, Cc
Satisfa ion,
Vokken, (opdigtel
e Mermaid,
Vöole, to delay, lir
tarry. ftay, dal
Volen, Retardatit
ing. Loitering.
Dallying.
Vsler, a Loiterer
flow U all 9
Fellow.
Volerie, ſ. Vsle
VNerrebagge, ss
Nag, a Nag.
gele, ta be bufy
of Buſtle, to bi
with fome trif
be always in A
s Murry of Bufi
all in Motion.
Veslen, Noslerie
Buftle, the Bein
with fome tridi
Nosler, a Bufy-bo
Neyagtig, ſ. noi
Ru
sie, —
te preſent, at this
nu da, nu vel 3
(au det er fandt
now I think of it.
saa det da blive ders
iv let ig be (0, nu
t faa mere) well,
iñes that, (bvad
now. (nu kom ban
ame jaft now.
ermicellis, Maca-
wire - draswn Paſte
s it were Worms.
I or Zero,
dullity.
Number, .
nu nyſſen, this
now and then,
now at laft,
ver, at this Time,
nowa⸗days.
nmediarely, direct-
is Inſtant.
eſh, modern, (paa
afreſſh. (u9 Ting)
ny fom Frugt,
Ch. (det er mig nos
not) itis quite new
noe Herrer, nye
' Lords, new Laws,
vr) modern Times.
e fere berg) new
weep beſt. i
men, newly ar:
n No ankommen)
omer.
iges om Kørt og
ring låtely brought
r nybaget, hewli
nybagt rod) ſoit
) 623 (| Ry
or new Bread. (nybagt A⸗
delsmand) 2 new - coined
or new -ftamped Noblemar.
Yobrude Jord, new-ploughed
Lånd
ui .
Vode, to enjoy, posfefs witch
Pleafure, to take theProfit of,
" toreap the Fruits of, to make
. Ufe of. (jeg har einydt det)
I had no Injo yment ofit. (2,
noget, ſpiſe) co také fome
Meat, (ban Bar nydt godt:
. af det) he made good Ufeof
ft, he reapt the Fruits of le,
YWydelig, delicate, delicious.
N byge, new buile, newly
t.
Usinty, exquifite, —
net) near. (nydelig Mad
delicate Mear, (sindeligMaals
Sid) exquifite Rep tt. (nydelig
Bye) a magnificent Town,
(nobelig Muſik) e charming
ufic, (nydelig Tale) am:
elegant Speech, (nydeligt
Unfigt) a fine, cherming
Face. (det feer nydeligt ud) it
has 4 charming Outde.
ydeligen, delicately, dsinti-
Cc.
y . .
Nyðdelighed, Deticacy, Dain-
tineſa. Exquifitenels,
Yydelfe, the Injoyment, Frui-
tion, Ufe, Profit, Interef
or Fruit of a Thing.
Wodelvſt, Appetite.
Ryder , an Enjoyer.
VNye, f. ny
Nyere, newer, fref het,
Yæyet, Taf Maanen) the new
Moon,
Nyfigen, eurlous, inquiåtive, .
delirous or greedy of lear-
ning Noveſtles, deſitous
of Innovation,
Nyſtigenhed, Curiofiey, Inqui-
heivenelks Avidity ofNovels
ties.
Yy⸗
*
Ry
TTyféde ; new- barn.
Wyegive, newmarried.
Nyhed, News, Newnefs, No-
velsy. (ſom indfercs ) In-
novation. (indfore Nyheder)
to innuvate, to make Innovsa-
tiors, (en Mand, ſom inde
forer Nybheder) aa new-
fans le 1 Man.
Wrbedselger eller Stifter,
an innovaror,
Næehvervet, new-reifed, new-
iiſted.
Nykke, a Cap.ice, Whim,
Fraak, Frolic. Ma got,
fooliſh Fancy. (ban kunde
faae Nokker, at): Toy may
take hun in eh: Crown. (den
Def bør flemme Nokker) that
Horfe has vicious Tricks,
Wyfommen, n-wly come or
arrived, (en Nokommen) a
neu (erne,
Noelig, nyligen, newly, lately,
of late, nor long fince,
bue a litele While ago,
Vxrling, a Novice,
Næemaane, the new Moon.
Vemphe, as Nymph.
Nene, to hum over a Song
to yourſelf. '
Nyonen, the Humming over a
. Song: ,
Nyomvendt, a Proſelyte. Neo-
phyte, a new-converted.
åteve, the Rein. Kidney. (brus
ges ofte (Pluralis: Nyrene)
tre Reins, Ridueys,.
VNyrefit, Suet.
Nyregruns,
Kidneys,
Wyreſteen, the Gravel of the
Kidneys,
Wévvejteeg, roaſted Fillet of
V. al.
Gravel of the
Voreſtykre, a Fuiet.
VNyrevee, a Pain in che Kid-
ney5. Neptaitis.
) 624 (
Nyse, (ndligen) new
of late.
RY
We, (liden Efter
Hint, an Inklin
Notice, -
Nyſe, ta fneege,
VNyrſekrud, Hellebo
YWyten, Sneezing
tation,
Vyſepulver, che ſi
ſternutatory Pow
Wefered, ſ. Nyſeki
Wefenre , Hellebor
YWesgicrrig, cnriou
or greedv of learn
ties. inquiſitive. .
any thing, thai
pals. Cen Woég
great Lover of N
VNysgierrigen,
VNeosgierrighede,
Iquiſitiven⸗ ſs.
avsning, ſ. Wefer
tavilen, newly, ef
ly. i
⁊y Sen, a Phenon
Vet, (af noe) new
ud, ſom det var n
newiſh. (det er n
fee cder) it is a Ra
you, (det er intet
ftale News, (fon
noget not) do no
Nyt, (Tidende) Ne
ty. (hvad got Ny
the beit News, 3
is ſtirring.
VWycr Aar, new Ye:
een) to wifh on
Newyear,
t7xt:Aars Dag, N
Dav.
Ser» Aars « Gavi
Years- Gift,
YWyr: Aars Onſte,
tion un the New:
in
Ry
modern, faſhionable.
øde, a Profelyte, New-
rted, i .
Uſe. Utilicy, Benefit,
ntage, Ulfefuldnefs,
æblenefs, Emolumenb.
eſt, Service, (føre fig til
') to make Ufe of, to
ve, ' ' "
Fnotte" til, tiene til) to
, be ufeful or of Ufe, to
'g f> yjeld Profit.
uſeful, profitable, ad-
eous, beneficral , ſer⸗
le, conducible. ſaluta-
ø, uſefully, proſitably
O.
merj.O! Oh! Oat!)
d I &c., to God I had
(O at det maatte gaae
a vel?) O that we were
Ppy! O jeg Elendige!)
is! O wretched that I
O jammer!) O fad!
got gaaer det til i
em/) O the Times! Q
danners! (O den for⸗
ige Dag?) O che joy-
ay!
tons: Sorretning, an
sation performed, by
r of the Court of Ju-
on a dead Body ſup-
| te be killed.
et tyde Forfætningsord
yder over i ſammen⸗
Ord) f. over.
) 625 )
O
Oberaudlteur, a chief military
Judge.
Oberbefalingsmand, a Com-
order in Chief, £
erbygmefter, the chief Ar-
rss; bg fter, ' il
Oberceremoniemeſter, the
grand Mafter ofthe Ceremo-
mes. '
Oberdireceør, the Headdirec-
tor. .
Oberdommer, the Chief-Ju-
ſtice.
Oberformynder, the public
Guardian er the Intendan
of Guardians, '
Øberforfiærer, the Chief-
Carver. i
Oberforſtamt, the Court of
Juftice in Eyre ofthe Foreſt.
Oberforſtander, a Superinten-
dent, or Chief Overfeer or
Inſpecddor.
Oberforſtmeſter, a Chief Ju-
ftice in Eyre, "
Obergevær, aSoldier's Pike or
Mufket or other Wespon ex-
cept his Sword,
Oberhofmarſkalk, the Lord
High-ſteward.
Oberhofmeſter, the Mafter of
the Houshold, the High-
ſteward.
Oberhofmeſterinde, the firft
Lady ot Honour,
Oberhofpræœdikant, the chief
Chaplain in ordinaty to the
King.
Oberhofret, the upper Court
of Judicature.
Oberhuus, f. Overhuus.
Øberjægermefter, the Mafter
of the Hart and Buekhounds.
Oberinfpectør , a Chief Over-
feer or Inſpector.
Oberkammerherre, the Lord
Chamberlain,
Ret Ober⸗
Ob
Obertkantsler, Lord Chancel-
or.
Oberkaſſerey, the Rectiver-
Gun ral.
Oberkot. the Mafter-cook.
Oberkrigsekommiſſarius, che
Chief Muftermaiter ør Com-
mulary, i
Oberkrigeret, heGrandCourt-
martial.
Oberlehn, a Paramount,
Oberlehneret, the Court of
Peers.
Oberofficeer, a commisſioned
Omcer.
Oberopſigt, the chief Inten-
dar.ce.
Oberparlement, the Houſe of
Loids.
Oberpolitiemeſter, the Chief
Politymalter, Lieurenant-ge-
neral of che Police,
Dbervoſtmeſter, the Poftma-
tte gen:1al,
Oberprofos, che grand Pro-
sige
Oberret, the upper Court of
Judicature.
Oberſekreteer, the chiefSecre-
tary of ».ate,
Oberſt atmeſter,
High-Treafurer,
Oberſtienk, the King's Cup-
bearer.
Oberſt, a Colonel,
Oberſtaldmeſter, the Mafter
ot che horfe to a Prince,
thæ chief (4uerry to che King.
Oberſtlieutenant, a Lieuze-
nant-Colonel,
Obervikarius, (en Biſtops)
the Vicar-general,
Oblat, a Wafer,
the Lord-
Cbligation, 2 Bond, Obliga- |
tign,
Obſervationsarmee, an Ar-
my of Obfervation,
) 6276
Oe
Obſervatsrium,
tor y.
Ocean, the Ocear
Octant, (ottende
tant.
Octav, an Octav
ean Octave or Bi
(Bog i Oetas)
book. (ODctavbi:
in Octavo.
Dcrober, Octebei
Ostroi, 2 Grant
Octroteret, Chart
Geulere, ſ. ofule
Odde, (Næ) aP
ef a Land, Cap
tory.
Odder, an Otte
Otterſk in.
Ode, an Ode.
Ddel, allodial, fi
tary Lands,
mains.
Odelsbaaren, ca
Right to redeer
tery Land fold
fiors.
Odelsgaard, fl (
Odelsgods, ailod
Tencinents,
Ødelsmand, th
Proprietor or r
allod:al Eftare,
or Yeomen,
Odeloret, Allodi⸗
hold
Offenſiv, (angrib
five, (gage offen
to ad oftenfivel
Offentlig, publi
open, NOtOoriou
ærter) a Profeil
Bekiendelſe) Pr
fentlig Hore)
(det Offentlige)
Offentligen, publ!
&e, (lade fig fe
to appear in pu
DE )6ér(| Si
Fering; Oblarion,
mn (Øenge) Offer=
(Brandoffer) 2
ring, Holocauft,
n Altar for Burnt-
& Cup ufed in Sø
1 Offertorys
igim,
Knife ufed at a
1 Sacrificér,
Vistm, Beaft to
2 facrified Imple-
Officer. (Ober og
fér) commison-
noncommisfioned
rifice, to bring or
rificeorOblation,
fomerhing in Sa-
jod, to immolate,
erjficer,
d, immolated,
iticing. Oblations
me
oftentimes, fre-
ofte komme paa et
Frequent or hawnt
(faa ofte fom) as
ver, more often or
often,
evins tod, with=
faa) and even,
mbdeles, og faa
ad fø forth or on
ser ør furthers
re, moreover.
Sode,
: i
oculere, ta inds
grafe, ſ. indrode
Re
Otntig, (Oiendoetot) an den ·
Oldefader, Grest-grandfathet,
Olbemoder, Great · grand · mo
ther,
Olden, Acorn ør Maft, the
Fruit ef Oak or Beech.
Oldenafgift eller Penge, Pan-
nage.
Oldenborre, 2 Maybug.
Oldendtivt Oak or deech-
tmaft,
Øldermand, the Headmefter ok
a Company of Crafesmen,
Oldgefel, Cældfie Gvend paa
et Beriſted) the Foremian of
2 Shop. -
Oldgrandfrer, Oldforffer; an
Antiquary,
Olving, (aldrende Mand) en
old Man, Presbyter,
Vldfundffab, Knowledge of
Antiquities,
Oldfager, Anciquities,
Didtid / ancient Times, former
Ages.
Oleander, (faurbærrøfe) Oles
ander,
Olie, Oil, (den hellige) Chrifm,
(fafe Olie paa Ilden, ope
hidfe, mere) to add Fuel to
the Fire, tofow Disfentiun,
(Bomolie) fweer Oil.
Ølievierg, the Mount of Oli»
ves,
olteblaae, Powder-blue,
Olier, osly, oleaginous,
Oliefarve/ a Colour in Oil,
Ølieflafte, a Cruet for Oil,
Oliegreen, an Olive-branchs
Oliehoſt, Olivity or Crop of
Olives, +
Oliekage, Cake af Rapesfeed,
Oliéfræmmer, Oilman,
Oliefrufte, Oi
Oliemølte,
Olieperſo⸗ Oil:
Olierig, vny.
Olieſteen, 1 Aone ſor Raroto,
lie
Ol
Olietræ, Olive-tree. (dildt)
Olivaſter.
Dligartie, Oligarchy.
Oligarkiſt, oligarchical.
Olive, an Olive.
Olivendands, rhe Hay.
Olivenfarve, Olive-Colour,
Olivenfarvig, olive-coloured.
Olivenolie, fweer Oil,
Oliventræ, the Olivetree.
) 628 (
Olympiade, Olympiade,
Om, conj. if, incafe, fo. (om
ifte) unlefs, except. -
One, (omtring) sbout, around.
(angaaende) about, on. (der
ev mig meget om hans Ven⸗
fab af gisrc) I am much
concerned about his Friend-
fhip. (det er mig iffe om
haus Navn at gidre) no
Matter for the Name of
him, I dan't regard his
Name. (bekymre ſig om nos
get) to care for ſomething.
(ſporge om cen)to inquire af-
ter one. (ſporge om noget)
to inquire about f(omeihing.
(om Dagen, om Natten) by
Day, by Night. (om Wine
teren) in the Winter. (om
Morgenen) in the Morning,
(Hvad tenker de om mg)
what dn you think of me.
(hoire om) turn co theright
Hand, to che right about,
(det er fun en fort Vei om)
it is bue a ſhort Way abour,
(ban Gar altid fin Livvagt
2 om fi) he has always his
Litegard about him, (et gore
feg om Sædeloren) an Esſay
on Moralitv, (ſaa meget
om Aaret) fo ich a Year.
(ban handler om den Mate⸗
fie) he treers on that Sub-
jetts, (om Word) on Board,
(em Middagen) at Noon.
Com Form ddagen, Eftermid⸗
dauen)d.n the Forenoon, Af-
eernur”. (det ec lom min
Om
re, mit Liv at 4
Life is ar Stake ei
ned,
Omaæde, to corrode,
Sogdom Kræft)
grene,
Omædende, corrodi
grening.
Omædning, Corrofie
fivenefs , Gangren
Omæde, corroded, gi
Omarbeide, ta do a
again, give it anot
or Faſhion, to ne
to new model,
Omarme, to embrac
Omarming, Embrac:
cing or Hugging.
Ombære, to carry
about.
Ombage, to bake an
Ombede, to sik, be;
deſire.
Ombedet, afked, de
Ombeſkygge, to caft
about, to fhadow
Ombinde, to buy
abour.
Omblade, to turn 01
when you are r
Book.tothunb ovt
Omblæſt, to blow di
Ombord, on Board c
(guae ombord me
noget) to ſolicit, i:
one for (om:cthing.
witch. (fætte om:
embark. (blive or
ſtay oa Shipboard
ombord paa et Skib
a Ship.
Omboie, to bend a Thi
Ombragt, pur to Desi
murdered, flain, di:
Ombringe, to put £
kill, flay, murder
one away.
Ombringelſe, Killing
dering.
Ombud, a Summoas.
Om ) 629 (
280, 2 Summoner.
„bound, tied or girt
te buildanew, or in
Manner,
g; Truck, Barter,
e, Permatatinn.
o change, exchange,
Truck, permute.
changed &c.
Beg in the Day-time,
to transform, trans-
leer, to newemauld.
fe, Transformation,
uration.
to distribute, deal
tide among feverel,
,» 2 Diftribøtien,
out.
'g, to redtify or re-
ring, Redifying.
tion,
though.
o rebaptize.
Øg, Pebaptization.
an Anabaptiſt.
, f. Judgment, Opi-
ntiment.
v. to Judge, deem,
re.
to carry about
to turn'or wreft a
to turn or twirl
10€) te wringswreft,
rese Halſen om paa
wiſt one?s Neck.
Omdreining, 2
or Twirling abont,
ig, Wreſting.
turned or twirled
Ce
to drink about,
Zealzh about,
» dvive about, make
urn about.
Om
Om ellers, if elfe,
Omen, an Omen, Presfage,
Foreboding.
Om end, Com endogſaa) if
alto.
Omendſti⸗ant, tho?, although.
Om et, if not, -
Omfælde, to fell, hew or cut
down.
Omfældning, a Felling. Hew-
ing or Cutting down,
Omfald, aFalling down or to
the Ground, ?
Omfalde, co falleo the Ground,
drop down. .
Omfang, (Indhegning) Com-
pals, Enclofure. (Sum,
Pidde) Compaſs, Circuit,
Circumference. (af en Cir⸗
kel) Periphery.
Omfare, to ramble or travel
abdut, to takea Turn sbout.
Omfarve, to give dicd Stuff
another Nue, to dy it a ſe-
cond Time,
Omfatning, a Clafp, an Em-
brace.
Omfatte, (cen) to take ene
about the Middle, (noget)
to embrace, to take hold of
fomerhing wish your Hands.
Omfavne, to emibrace, hug.
Omfavnelfe, Embrace or Hug-
sing,
Omflakke, to roam, rove,range
or ramble about.
Omflakken, a Roving or Ram-
bling about. '
Omflakkende, vagrant, ram-
bling , roving. roaming.
Omflakker, a Rambler, Vaga-
bound, Rover, Kniglicerrant.
Omflodt, furreunded;er envi-
roned by Warer,
Omflstning, .the Removing &
Thing into another·
ms
Om
em), to fee the World, Com
ss Bøger) to turn
F
* to fail abont, take a
Voyage round a.Place. cir-
cCumnavigate, (omfetle · et
Forbierg) to double 2 Cape.
Cmfetlev, Circumnåvigstor,
Omſeiliag, Circumnavigasion.
Omfivde, to fit sbout, rake.
Place on the Side of the
Table.
Omſider, at eft,” at Len
in fine, finally, after all,
Om fig æde, (form dodt —2
gu gangrene.
Om n fig æ ædende; gångrening.
åg to feresd
Om fig gribe
abroad tree or fret wide or
deep; to undertake moch.
Om fig bugge, co hew about
you
Om fig fee, to look about,
(fig fomfee efter en Tienefte)
to look for a Place,
Cm fig læne, to ftrike about,
lay about you, (med fieldée
ord) ta ufe Invectives, to
utter abnfive Language.
belch out foul Words.
Cm fig være, (være om fig)
co (trive, ftrain, endeavour,
to take Pains, te be indu-
ftrious or laborious, ftrive
witch Mighr and Main, (nære
fig om en Tieneſte) to ftrive
tu get a Place,
Cmftaaren , circumcifed,
Omſtahe, to transform, trans-
— transfigurate, meta-
SALG » Or transmute
hing into another,
—* (Omffabelſe)
Trantforming Fransfigur-
ing.
Omnſtaudſe, to retrench, for-
tify , encompafs' with g
Rimpari.
) 634; (
ment. 47
rene, to d
Omftiærelfe;- Gi
Rene
Omftifee eo É sd
var fe. (
lig KS ſ hi
enan GE
gen
lbles flterak
fickle,
Omflifrelfe, Ch
tion, Variatio
,Pernutacioa a
"(Sfvesting) T Ti
Omftifrende, ch:
ing; … :
Omtiftee, to Cc
or alter.
Omſkiftet, chan
Omſtiftning,
an Exchange, E
Omtifkc, ca fer
Omſtovle, (£ern
Omffreven ⸗ v
agein, circun
Omger r. (daa
gend.
Omfrivé, to w
over again, (01
metrien) to |
(befrive vidtl⸗
used andre Ord
ibe, paraph
with all Circu
particularize 1
Omſtrivning. the
again. (Hovta
dre Ord) a Cir«
Paraphraſe, Cir
Omſtue, to furvey
AOnffygge, to:
ibout.
Om ) 635 (. Om
overturn. knock
down. (omſlaae
r carry, throw
pins. (omſlaae et
urn over 2 Leaf,
to wrap up, in-
ſſlaae et Plaſter)
Plaiſter to.
drag or hale one
Breve) a Cover.
ten) 2 Fomenta-
mm, (Forandring)
Mutation. (Kul:
ndfæelfe) the Re-
the Froſt. (Ler:
"ferm cf Time,
Abortion, Mis-
un bar faaet Om⸗
1as miscarried.
erturned, knockt
round anew.
grind anew or
enclofe, encom-
mund, environ.
of twift or twine
our, (oinflynge
ap itfelf up, to
ine,
o melt anew er a
ne,
'p che Melting
om kaſte.
a ferret, fearch,
earch in every
turn, twift or
mdreie) to turn
or
Twirling about,
w intet) freely,
atis, for nothing
) in vain, vainlye
eo no purpofe,
fruitlefs.
min. image er omſon
Cm Labour is loft. | 9)
Omſorg, Care, Concern, So-
licitude. (have OØmforg for
- to look after, take Care of.
(med) carefully, diligently.
with
Omføge ⸗
(ſoge om,
ſue for ſomet
Omſpade,
Care.
to ſearch about.
anpolde om) te
ing. -
to dig or brejk
the Ground about,
Omſpœnde, to embrace abqut
the Middle, (
dintinge ) te
environ, furround, befiege,
Omfpørge ;
Omſporgſel
after.
Omſpredt
perſed.
to enquire after.
"dn Enquiring
fpread about, dis-
Omſpringe/ to leap, jump
or ſkip about.
Omſtaae,
ſurround.
Omſtaaende
to ſtand about
a Stander-by.
Omftændelig, circumftantisl,
particular
, minute,
Omſtændeligen, circumftan-
tially, minutely, at large,
largely, amply, alb along,
wich Particulars, ( beffrive -
omfændeligen ) ta pørticy-
larize, doſcribe wish Cir-
cumſtances. BEL;
Omſtændelighed, Particulars.
an exat Account, Ciroym-
ſtantialit
Omſtændighed,
ftance, Co
njuncture, Occur-
rence. (den fornemſte Om⸗
ſtendighed) the main Paint,
(i den Om
Particular,
fændigbed) in that
Cen liden Om:
ændigbed) a trifing Cir-
—X (O., Kaer) Abi-
lity. Cirsumftanser, GE
a Cirenm-
La
j
Om
OmFringfare, f. omfare. .
Omfringflagre, f. omflagre.
Omtringflyde, to flow abour.
Omtfringfivre, to fly about.
Omtringføre, f. omføre.
Omfkringgaane, to 'gyo about,
take a Walk about.
Omkringgabe, to gaze on
every Side,
OmEringlede, ſ. omlede.
OmfFrinalæage, ſ. omlægge.
Omfringligge, to be ſituated
about aPlace, to furround,
envitor.
Omfringliggende, ſ. omlig⸗
gende.
Omfringløbe, ſ. omløbe.
OmEringride, f. omrvride.
Omkringſee, ſ. omſee
Omfringfætre, (befætte rundt
om) to befet all srøund.
Omfringftikle, to ſead about
or arvund.
Omktringſtaae, to ftand round
a Thing, to ſurround.
Omkrydſe, to cruiſe about or
atound,
Omkuld, down, to che Ground.
Omladde, to lade another wife,
10 alter the Charge.
Omladen, careful, diligent,
i duftrious,
Omladenhed,
Irduftry.
Omlagt, laid or put in another
Manner.
Omlægge, to lay or put in ano-
ther Way. (lægge noget om
en Ting) co put about. (Plas
Øer) to apply a Plaiſter.
Omlæfe, to read a Beok over
again.
Omlæffe, to load otherwife, to
put the Load from one Cart
into eno«her,
Omlæſt, read anew or over
agun.
Carefulneſs,
) 632 ( Om
Omligge, to be frue
or around, te furr:
viron. " å
Omliggende, adjacer
ing. fitueted abo
Omløb, Turnor Tu:
Going round (
(Slodets) Cifculs
neters) Gyration,
Revolution, (Pe
Currancy.
Omløbe, (løbe sus
turn round or ab:
about, run about,
def) co cirenlate. (
to ran upend dov
or range about,
319 to haunt Bro
enge) to be curi
Omløben, a Runnin
- bling-about, Circ
Omløbende, turnis
whiriing aboutr,
sbout, roving up
(omlobende Brev)
tory Letter.
Omléber, a Ramble:
bond.
Omiløberffe, a Wo:
ramł les or ſtrolls
Om maaſtee, if pers
Ommale, (paa Q
grind over again.
med Farve) co pa.
or new,
Ommalet, greund c
(med Zarve) pain!
Omme, (forbi, f. Ej
omme) the Time i:
expired, gone, c
Ommelde, (tale om
tion, make Menti
Ommelden, Mentior
Ommært”, to mark
Manner or otherw
Ommure, co wall a
Om ) 6376
id Discoxuſe. (bens
i) to go abont the
ea Fetch about, ufe
;, or great Cir-
on, to ufe Shifts.
tø wrap about,
wer,
8, a Wrapping
[nwrapping.
1wrapt, wrapt up.
em, few or ſtitch
fye atter) to few
ver again,
appe) to take your
ut, put it on,
+» mention, make
of, fpeak about.
flet) to flander,
Mention, Report.
entioned, fpoken
mtalt) above (aid
ned.
, the Pouring Li-
of one Barrel int»
the Racking of
o pour Liquor out
sfel into another,
to rack Wine,
poured out of one
'o another,
o mark anew,
to pull or draw
reife om) to rove,
ramble about the
sout, almoft, even,
n, wellnigh, near,
mtrent to Rigsda⸗
is about two Dol-
trent tee Uger) al-
a Weeks,
to print anew, re-
g, a Reprinting,
:o fall or tumble
Om
Omtuſte, to change, truck,
barter, . ..…
Omtuffning, Truck, Barter.
Omtvinde, co writhe or cwift,
Omtvifte, to conteſt. contend,
cont tovert, difpnee, debate,
Omtviſtet, controverted, di-
ſputed, conteſted.
Omtviftelfg, conteſtable, di-
ſputable, or what may be
controverted.
Omtxylle, ſ. omtappe.
Omvandre, to wander, ram-
bie or range about.
Omvandrende, wandering or
rambling about.
Omvanke, to ramble, range,
rove, ſtroll. go up and dewn.
Omvankende, rambling, ran-
ging or roving about.
Omvei, a Byway, Sidewoy, a
Turning or winding Way,
Round about way. (tage)
to go a Way that leads a-
bout, to fetch a great Com-
paſs or Circuit. …,
Omvelte, to everthrow, over-
turn, overſet, turn upſide
down or topſyturvy. (oms
velte fig i Dynd) to wallow,
welter or røll in Mire. (om-
velte en Steen) to roll a
Stone,
Omveltning, Overturning⸗
Overtrowing, Overfetting,
Revolution, Rotation.
Omvende, (vende om) to turn,
turn about, rake another
Courſe. (cen) to convert,
turn one. (fig) to repenr,
mind, turn yourfedf from
Wickednefs,
Omvendelſe,
Converſion.
Omvenden, Turning, s Turn-
ing about. (Omteering) 2
Turning upſide down.
Omvender, a Converter.
Ont⸗
Repentance,
Jiments. CU
i iabeder) without mu
— Mars SA
—3
æn!
——
idioheder rul a pilen
rn engighe M in — — Cu småt
Name, to Anne an (in Hdays… me Pr
frument anew or over ti io. omtr ro over
(0. een) te 8 2 mms calt dow
his Opinions fyturvy e£
gine, to TE che Cs" ——
denbed. ——
to fall or ram
, to P' round to Ruin> fall
fer around.
I onſ geevine
M —V
brings the ðx .
ør Cafting' Fr
to
omgør
downia
Op ) 639 ( Op
delſteen) an Opal. Opblanke, to polifh ancw,
to give Suck, burniſſh øver again,
nurſe. Opblankning, « Burnifhing
, Suckling, Nur- anew.
n Opbrænde, to burn up, waſte⸗
r éatry up. under, · conſume by Fire,
ſupport. Opbrændelig ; combuſtible.
»' bitespe…. Opbrændelſe, Combuftion,
"lægge Bidſel paa) Opbrændes, to be burnt, waft-
a Horſe. ed or confumed by Fire,
ppebie. Ophragt, (af Vrede enraged.
inceoſed, provoked, irri-
o ty, bind or trufs tated, inflam sd. (fom Skibe)
ilte) to; tuck up. taken, made 1 Prize of,
) to bind Corn in (ypbrafe, to hoift Sail, (Skibt⸗
term.).
g, the Tying, Bind- Opbrække, te break, force or
rusfing up. (Klo- bounce open, (ſom en Krigés
indning) the Tuck- hær) ta decemp, break ups
” march off. (ſphe) to vomit.
oe blow, blow up) ſpue.
ell wirh Wind, to Opbrækket, broken. forced
vøblæfe Støv) to or bounced open. (opbræfs
ſt. (giere ſtolt) to ket ſom Krigshær) dacam-
fup, make proud. ped', departed. (ſphet) ve-
ſom Vinden) to bes mited, ſpued.
ow. (ſom paa In⸗ Opbrækning, Breaking or For-
mt) to found a cing open, Effraction. (en
Xc. Krigsheœrs) the Bresking ups
n, NA blæe nin Setting out, Marching oft,
e Pufting, Swellin Decampment. (Iſens) the
Flatuoſity, Ventoſi- Breaking up of Freft.
d. Opbringe, (giore oprorik) ce
e, blowing, pufing ftir up, imcite to Rebellion,
m Gpife) Aatuous cavſa to revolt. (opbringe
» Windy. til Brede) to put in Pasfion,
b ſtir up to Anger, to incenſe.
—* Pri aeufed re inflame, 73 Pi rovoke,
, opbringe. ſom Stibe) tø
the Inftep, — make Prize of Shipse
lown, ſwollen w bring in, capture. (ophrin⸗
afsted. (ſtolt) puf- geen ny Mode) to introduce.
fwollen with Pride
» ptoud, atrogant, Opbruge, to confume, ſpend.
tudtis, vajnglorinus Opbryde, ſ. opbrætfe, Ope
he Inftep, (han er brydning ; ſ. Opbrækning.
ſtolt af Lykken eler Ophud, a Livery of Såfin,
) he is fluſhed with giore Opbud) te make Li-
or Vidury, very of Seifin, 0
p⸗
Op
Ophold, (Jorſinkelſe, Hin⸗
di ing) a Retardation. Delay,
Putting oſt, Hindrance, Im-
pediment, Stop, Detention.
Ophold, (Halt eller Stilſtand,
der ſteer imellem) 2 Discon-
tinuation, Ceafing,Intermis-
fion, Pauſe. (uden) inces-
fantly, wichout Intermisſion.
Ophold, (Noting) Nueriment.
Nutrition, Maintenance, Su-
ftenance, Livelihood. (foam
er Mand maa give fin Kone,
naar ban er ſtildt fta bende)
Aliment.
Opholde, (finte, hindre) to
reta ru, delay, ſtop. hinder,
detain, keep back, (opholde
en Gag) to delay, liugthen,
rotracè or retard. (opholde
Riden) to defer; prolong,
lengthen, (pin out the Time,
(o.med Snak) to amufe, en-
tertain with idle Stories,
bring one in'o 2 Fool's Para-
dife, drill one on, (under⸗
olde) to maintain, keep,
uſtain, fupnort, provide
for; to nouriſh, feed. (bes
vare, vedligeholde) ro con-
ferve, preferve, keep, fave,
fpare. (opfolde Hænderne)
to life or hold up. (opholde
noget, atdet ci falder) to up-
hold, ſupport, buoy up.
(holde op, lade af) to ceaſe,
lrave off, paule,
Opholder, a Maintainer, Nou-
riſher, Preſerver, Suppor-
ter
Opholde fig, (med
yvurflelf with. (opholde fig
paa et Sted) to ftay, tarry,
ſojourn, ebide, live, dwell,
refide:n . Place. (opholde fig
ged tinge Ting) to dwell,
ftand or infift upon Trifles.
(opholde fig af ſin Profesſion)
to live, ſuſtain er ſublii by
) 644 (
to amuſe
Op
your Trade. (api
cen) to blame, fin
one,
Opboldning, |
Maintenance, P
Conſervation.
Opboldemiddel,
Suftenance,
Opboldfted, Abi
ling place, Retit
Aobere 1c.) 2 Lu
Haunt, Shelter
Opholdt, (forhale
ut off, delay"
t, hindered,(
maintained ſuſt
ported, Cvedlig
erved s conferv
Ophoppe/ to leap
Ophoven, ophovꝛ
tumid ør turgid
bumped up,
Ophovne, to ſwel
Tumour, tumif)
tuberant ør tun
Ophovning, Opl
Swelling, Tun
berance.
Ophoie, (giore hør
raiſe. (til Ære)
vance, prefer, p'
vate, exalt. (m
extol, exalt. m
up» praiſe, celeb
meget af) to e:
the very Skies,
den) to nobilitat
(ophøre fig, bl
grow proud or «
puffed up pr to;
Pride, (ophoie
to deſpiſe others
them wich Conte
yourſelf to othe
Roften) to raile
Vnice.
Ophoielſe, (til Ære
men'. Prefermæe
tion, (Forboielfe)
high.
)641(Op
Venge )to ſpend
inDrinking. (al
to drown your
mg Liquors.
Vildt) to un-
ve, ſtart, rouſe,
sdrive paa Auec⸗
ince or raiſe the
ive i Chymien)
Auctioner) an
an Enhancer of
Vildtets) Rouf-
bouring, Start-
Auctioner) the
r Raiſing of the
idding.
ar, a Subli-
reap up, accu-
a Hesping up,
n.
ed, nurfe, nou-
ate, (frede en
refervea Wood,
reeding, Nour-
pera. (Operas
era-houſe.
Operator,
Operation,
or or Arefs in
Ipera-finger.
Author, Head,
(foe en Kom⸗
leader of Con-
Boutifeu.
piment,
i Klædete med
Din, fatten witch
ſte en Hat) to
et up the Brims
cend. Mount,
e i Sorne) to
Så
Rare, ftartle in Sleep, (op⸗
fare fea en Stoel) to ſtart up
from a Chair.
Opfart, an Aſcenſion, Mount-
Ing. '
Opfarve, to dy anew or a ſe-
cond Time,
Opfarvning, the Dying 2 ſe-
cond Time. 5,
Opfinde, to find out, Invent,
contrive, devife,
Opfindelig , that msy be con:
trived or invented.
Opfindelfe, Invention, Con:
trivance, Device,
Opfindelſes Evne, thé inven-
tive Faculty.
Opfindende, inventive.
Opfinder, an Inventor, & Con-
… triver, Devifer,
Opfindſom, inventive.
Opfindſomhed, inventive Fa-
eulty.
Opfifte, to ſiſh up, to take up,
intercept. i
Opflakt, cleft, ſplit, dre.
Opflæffe, to cleave, fplig,
i it, to widen, open,
Opflamme, to flame, be in-
” flamed anew. .
Opflette, to untwift, untwine.
Opflsien, flown up, (ſom
Vons) juked or rooſted. (op⸗
foien, ſom en Mine c.)blown
up. (opfloien ſom en Der)
ung, flown open; ſprung
up:
OpAvve, to fly ups take the
Wing. (opflyve ſom 9088)
to juke, rooft,
Opfolde, to fold up, ta plait
or make up with Plaits,
Opfordre, to (ammon ; call tos
gether. Copfordre en Stad
fil Ovetgivelfe) tochallenge,
fummoa to futrender aa
Town, '
Opfordring, 2 Summons, 8
Challenge,
Op:
Op
Opflaret, cleared up, elariñed.
enlighred, illuftrated, illu-
minated,
) 646 1 QY
Opfradfe, ce ſer
up. (optradfe
Cloth.
OpfFlavre, ro clamber, climb ; Opfrglle, ro curl &
or icramble np.
Opklække, to nourifh, fæd,
bun, or train up. rear.
Opflœkning, Nourif hing,
Brirging or Trajning up.
ODvEnayppe, to unbutton.
OpPnapning, Unbuttoning.
Opknappet, unbottoned. -
Cpfotle, (Bande) to unleaf h.
Opfog, 2 Boifing' or Seething
up, & Boiling aneu.
Opkoge, (noget) to boil or
ſeeth anew, give it a Walm,
(fom Band) to boil or feeth
up, wallop, wamble
Opfoat, boiled or feerhed
anew, boiled up, walioped,
Opkomme, to come up. tø riles
(komme for Dagen) ro sp-
pear.come tol.ighr,hereveal-
ed. (opfomme jra Ginudom)
to recver trom Sicknels, be
reſtored to Health, perk np
aßain, pick up your Crums
again. tomme i Svang) to
come up. to be in Vogue,
(blive velbavende) ta thrive,
come forward, advance, (den
Mede kommer op) that Fa-
fhion is gor in Vngue, (der
cpfom en Tratte imcllem
dem)a Quarrel aroſe among
th in,
Oprommen, (af Øngdom) re-
covered, reſtored tu Health,
(1 Bruy) corae, brought inge
Falh.on,
Opkomſt, Rife. Fortune. (i
Velſtand) Ttriving, Ad-
vancement. (det var hans
Opkemſt) it was the making
ot him, ir ra.(ed him. (afSyg⸗
dum, Recovery,
… Upon Pipes,
Opfryt'e, to clim
Oplabe, to lap u
Oplade, ro open,
Oplægge, .to lsy
i Dynge to he
' pilenp, sy up i
læggeen Bog)!
bliſhea Book, |
lægge en Bor |
print 2 Book, "|
9% wn lay upo
eplægge et GE
s Sbip; unrig
Velt i Kortipil
the Trump at
Oplægninca, che.
Dingd the Ho
ing or Piling.
Oplære, to inſti
tesch,bring or
c: ſe. discipline
Kri9) to train!
.discipline. inu
Hardſhips of
Oplærelfe, I nm
ing, f. Under
Oplaært, infrudte
taughe, trained
læri til det) hu
Oplæfe, (opſige)
cito, rehesrie.
gen)to proncur
to read publiely
Lectie) to fay <
Lesfon.(oplæfe
nounce a Sent
Oplæſer, ſ. a Re⸗
Referendary.
Oplæsning, a R
ing» Reciting 0
(offentlig) 2 Pri
publie Readin;
Op ) 647 ( Op
I Bog8) an Edition,
sion of a Book, (ans
fecond Edition vr
mn. (giore et Oplag)
a Book printed,
it. (af Vare) 4
Magazine, Ware-
føre Oplag af Vare)
ip Goods, lay up
1 of Goods.
, Staple- Privilege,
, 2 Staple. a Place
erchant- Goods are
e, Merchant-Goods
Staple- Goods.
id up. (1 Donge)
reaped up, (optagt
ſtiktet.til) fit. qual:-
fomething. (jeg er
gt dertil 1 Dag) I
dispofed or in Hu-
> it co Day. (Bogen
igien oplagt) the
out of Print.
(opræffc) co resch
ing up, to reach np.
(til Skibs) Ribs.
nbers, (O. fom med
giore Vidden af
Top-Timbers.
feek for, after or
ſearch for. (et Ord
jen) to feek for 2
the Dictionary.
live to fee ſome-
ſs. (jeg har oplever
I remember three
vyL.ife-rime. (gid jeg
leve den Tid) would
mighkt liva to fee
e. (opleve en hoi Al:
frive or attain fo a
e. (leve op) to live
vive, recover Life,
enliven, animate,
vivify, (Stedet
r) there is 2 great
'eof People in chat
Oplivelſe, Animation, Vivik-
cation.
Oplivende, enlivening, quick-
ening, .
Oplivet, enlivened, quickened
&xc.
Oplsper, ſ. Oplsber.
Oploeb, a Riot. Tumult, Up-
roar, a Number orConcourſe
of disorderly Pecple got
together wich Intention tø
commit any Outrage. (giore
Oplob) to riot.
Oplobe, (naae i Løbet) to fesch
one up, overtake him in run-
ning. (oplobe en Dør) to run
or force open a Door. Clobe
op ad) to run upwards. (fon
Græs) to run or grow up.
Oplobe, (beløbe fig til) to
amount, run up to a great
Amount. (ſom Renter ) to
encresfe, (hovne, bvuldue)
to ſwell, rifeinSwellings, tu-
mify, (ſem Deig) to hsave.
Oplsbe, (trevles op) co.unra”
, vel.
Oploben, fetch up, overtaken.
— (welled, tumified.
ſemn Summer, Gield) en-
creafed, rup up to gicat A-
mount. —8 —8* unravel-
led,
Opløber, Oploper til Stihs]
Younker,
Oplofte, to raife, heave er life
Up», heighten, extol, elevato.
(Rſten) to raiſe your Voice,
(med Ord) tv extol, magnify,
celebrate, (cen til Skyerne)
to extol ane: 0 rhe very Skies.
Upløfrelfe, a Raifing, Heaving
or Lifting up, Heig hrening»
Elevation, Extoiling, + '
Opløfrelfesoffer, Henve - affer-
ing.
Op:
s
Op
Oplęſe, (bdvad fom er bunden
eller knyttet) to oo e, looſen.
unbind. untie vnbknit, undo
a Krot. (en halte) to undo
ør «pen 2 Faket. (en Bær)
to unravel, unwea e. (ep⸗
loſe er Teua) to u ivilt a
Kope. (Metcller) "e 7is-
falve Mets. (Zatskab)
tu disfe've Marriage.
Opleſe, (fo klare) 1» folve,
reſolve, unravel. unriddle,
decyper explejn. (oploſe
eg nå TvivlY » fa.is'y one's
D u' mr, Con'ore ef Sporgs⸗
maal) to fi Ive ae Queſtion,
to clear a iffcultv.
Opleſe!ig, dist« lvable, refol-
vable, apt go be disſolved.
Opløsning, a Loo'ering. Un-
binding, Unknitiing. (Gor⸗
É aft ng) a Sclution. Un-id-
dling Unrsvelling, Fyp'ic--
tion (Wetallvrs) a Dis olu-
tion nf Metals, (Spørgs:
maales) a Solution,
Oploſt, ſooſened, unbound,
untied, (forklaret) unrave!-
led, urridaled. (ſom Mes
taller) disfolved.
Opiuffe, co open, let open.
(en Laas) 'o unlock. (oplut⸗
fe ct Orc) rampen a Letter,
Oplukres, to open.
Oplukket, (oplutt) opened,
ler cpen, unlucked.
Cplufning, Opening, Unlock-
ing.
Oplyſe, to enlighten, illumi-
nate, illuftiate, dilucidate.
(oploſe Forſtanden) to en-
Ughten the Uderſtanding.
Copinfe morfe Ting) co bring
Light to Things, that are
obicure,
Oplysning, Enlirheening. Il'u-
mination. Il uftration, (For⸗
klarina) Explication.
) 648 (
Op
Opliyſt, enligheen
nated, illuſtrat
inſtructed, kne
dernanding. in
Opmaale, to mes!
iare,
Cpmale, (må
repart. paint
Opmerkſom, acten
tvil, intent,
(være opmærffe:
to, mind obre
Opmeærkſomhed,
Ar err vcners. d
Opmerkſomt, am
ligently, careft
Opmuddre, (94
c:ear & Port (
frem Mud,
Opmuntre, Copsæl
or wake one.
i) ro: enceurag:
embolden, ann
np. exhort, ex:
fir up. (fornoi
divertiſe, make
Opmuntret, encot
mated &c.
Opmuntring, E:
Encou: agement,
Stirring up, ai
f. Verbum.
Opmure, to mur
run up a Wall,
Opnaae, ta reuc
cuine, g.t. attai
at, compafs, (
obrain, impetra
Havnen ) tø ar
Harbeur, (ini
overtake, feteh
Alder) to attain
Age. (opnaae fi
compaſs your I
Opnaaelſe, sn Ai
Coming to, Ob:
petration,
OR
ched to, attained.
impetraced, com-
nail up, faften
rå. .
ffer up, ſacrifice.
e. (opoffte fir Liv
dets T enefte) to
ar Life in the Ser-
ur Country. (op⸗
agdom til Krigs⸗
o facrifice your
the Exercifes of
ffre fig til Guds⸗
devote yourfelf
rice of God,
Jacrificer,
red up, facrificed,
agrificing, Immo-
aa, tepfyturvy,
wn. (vinde op og
turn upſide down,
Iraw up Water,
o open, unde 2
a unpack,
KOpvartning )
2. ervice, i e
(Luren) 2 Lylkg
ure paa) to ſpy.
rateh. lie in Wait
upon the' Warch,
Hvarfc) to ferve,
tit upon,
nm, ſom lurer) a
Spy, Obſerver.
i Servant, Foot-
endant.
e, slofr. (oppe i
on the Top of the
oppe i Hufet ) in
Parg of the Houfe,
jen) in rhe upper
: Town. (deroppe)
e. (være oppe) ro
rring; to be ariſen.
$
) 649 '& Op
A
,
Cer J ovpe). are you up er
irring. (Doren, Huſet ce
Oppe) the Door er Houfe
is open, .
Oppebære, to receive, take
up. collect. (oppebære Skat⸗
ter) co raif:, ievy, calle&
Taxes.
Collector.
(Velgierning) to
receive 2 Benefit,
Oyppebærer, a Receiver, &
Oppebie, to ftay or wsie for,
Oppeblive, te ftay up.
Oppeborſei, a Receiving, Col-
lection, a Levy of Morey,
leader, Caballer,
Oppiffe, to pick up.
Oppille, to pluck or pick up.
Oppléie, to plough, break
up the Ground,
Opypebørfelsmand ellee Der
tient, aReceiver orColled or.
Oppermand, Anthor, Ring-
Opplukke, to zarther, (Hr pag
Ugeren) to glean Ears in the
Field, (CKiob) cu haſhMeat.
anew,
tazonift,
Orpolere, tø burnifh, poliſh
Opponent, an Opponent, An
Oppudſe, opputſe, to trim
up, New-vanp,. vamp up.
lick pp into ſome Form,
polilh, fcour,
vamniper,
med, vamped up,
the Bed up 238in.
Trimming.
embelliſl
oppynte) to adorn,
ellifh, (glatte, ſture) te
em»
Oppudſer, a Trimmer; New-
Oppudſet, licked up, trim-
Oppudsle Sengen, ta make
Oppudening, Newe vamping.
Oppuſte, to blow, puff up.
Oppynte, 3 adorn; decorate.
Oy:
-
Aa
Ca .) ss NOR
leret clenrad up, clerifed,
…enlighred , illuftrated , illu·
Opfradfe, to ferstch ps mb
—— Klæde) ran
minated, NV 77 —*
Opklavre, co clamber, eliab sir put tisk
ør feramble up. me
kte, to nourifhs ſeed.
wing er traig up, rear,
Øpflæfning, NouriChing,
Bringing or Trajning vp.
Ovtnatper to umbutton, .
Opeknapning/ VUnbuttoning.
ttoned,
VOpkos, g vr Seething
up, & Boiling'anew, )
Opfoge, (noget)
th anew, give it a Walin.
four Band) tor boil or feeih
up wallop, wamble, |
Opfogt, .boiled or feerhed
anew, boiled up, walloped,
Opfomme, to come up, tø rife«
Comme "for Dagen) to sp-
pear:éonr tol.ight,be revenl-
ed, Coptomnme fra Gygdem)
togacuver from Sicknefs, be
seftored to Health, perk up
sgain, pick up your Crums
again, (fomme i Gang) to
come up, to be in Vogue,
(blive velhavende) ta thrive,
comfeforward, advance, (den
Mede fommer op) that Fa-
fhion is got in Vogue, (der
opfom em -Crætte imcllem
dem)e Quarrel arofe among
hm |
Oprommen, (af Sygdom) re-
covered, reftored tu Health;
(i Ørug)co:n-, brought inte
Fafhuon,
Opfomft, Rife. Fortune, (i
Beidand) Thriving, A
wancement, (det var
Opfemf) it was the making
of him, it raifed him, (afGygs
dom) Recovery,
… upun Pipes,
Opfrybe, to cllmd, creep
Vylabe, tolap up,
Oplave, to open, ”make«
ter pen, 2
Oplægger to lnyups (i
— ta — 3—
pie v. lay upin
Tæt 383 *
bih Books pript ic
mølæggt
Belbt Kortipil). zo turn up
the Trump ar Cardsj vt
COvlæghina, the Layingup, (€
DÅngA) the Høardingdepr
ing or Piliog up,
Øplære, to inftruds inform |
teschubring or freinkpjerer
vil, discipline, "(oplær il |
Krig). to train upto War te |
ydiscipline, inuve one to råt
Hardfhips of War
Oplærelfe, Infru
ing, f. Undervi
Ovlært, infruded, informed |
caughe, teained, c(dan vre·
hærs til det) he is miedroi
Oplæſe, (opſige) ro redde
'eitey rehearte, fys Coen
gen)ro progo unec·
torwad pubueiy (oplæle ir
Bectie) to fay or recireym
Lesfon, (oplæfeDom) topre
movunce a Sentence,
Oplæfer, f. aResdef, Rein
Referendary, |
6 Oplæsning, 4 Readings Søg
ing, Reciting orRehesrånf
Catjenttig) 2 Proclamarionst
public Reading,
Op
trae, naif, natural,
Ven) true Friend.
sg Mand) a down-
lain Man,
t, ſinderely, upright-
didly &c. in a fair
tirly, frankly, in a
Manner, (han hand⸗
oprigtigen) he deals
bove board, he goes
»undly to work. (ops
at tale) to fpesk rhe
bekiende oprigtigen)
isingenucusly,
ed, Siricerity, Up»
S, Candor, Ingenui-
wdiality, Honeſty,
y. (1 Ord) Faith,
to fpring from.
olen) to rite,
original, primitive,
sal. (unedtammende
) etymological.
gen, originally &c.
e, Origin, Spring,
Beginning or firft
t Ords) the Ogzigi-
ymology of a rd.
tindelfe ) origindily,
ely.
:o bring agtin upon
set, repear a forgot-
:d, (en fortradelig
0 rip up an old Sore.
dces) io go to Law
CJ CURE vp.
o pull or pluck up.
aden) co ſcrateh up
ne
to rout up.
"opdable, opdynge)
er hoard up.
, C(gibre Plads) to
ice or Room. (fættej
to put in Order, (ops
) 6SI (
Op
tomme, rydde af Velen) co
take away, remove, (mune
fre) to cheer up, gladden,
Oprørhning, che Meking Place
or Room, the Putting in
Order, Remeving,
Opremt, (fat i-Orden) fer in
Order, take away, (muntert)
cheerful, fprighely, in good
Humour. te optømt) out
- ef Humour or Tune,
Opror, an Oproar, Rebellion,
Sedition , Inſurredion,
Commotion, Revolt. (gifte)
to ro ſe, make, cauſe, ftig
" up a Seadicion,
Oprøére, co ftir up, meve,
excite. —
Oprorelſe, a Stirring up.
Oprérer, 2 Rebel, Murineer,
Ringwader of a Sedition, a
Boutifeu, Author of 2 Trec-
tion, Stirrer of s Sedition,
Oprérſt, oproriſt, rebeliioug
mutinous, ſeditious, fødtious,
revolting. (oprorſt Forſam⸗
(ing) 12 Conventicle.
Oprørtt, ſeditiqusly. rebelli-
ously.
Oprért, ſtirred up, moved,
excited.
Opralle, to unroll. (rulle
ſammen) to roll up, (Strom⸗
per ) ro turn or tuck up
Stockings,
Oprulntng, an Unro''ng, Ral-
ling us. (Strompe) te
Tuckiig mm at stockings,
Oprunden, (udſorungen af)
ſprung trom or 3«tcende
from. (oprunden fom Golfen 3
riſen.
Oprydde, (en ode Mark) to
grub up, clear an untillecd
Ground or Field. (oprodde i
et Kammer) co fer every
Thing in Order in a Room,
Copryitke) ro eradicate, rout
up: pluck up by the Roor,
Lp
AM
. Op
Oprydder, brubbed up, rooted
vp, ſet in Order,
Oprydding , the Grubbing
. Bp.: Boeting up.
. Opryffe, (raffe op ad) te
nicend, re up.
Oprette pege ) to roet
f. kd piuck at by the Root,
ara dicote, deftroy neterly,
ning, Rooting up or
Plucking up by Reot,
… Eradication,
Opſadle, to ſaddla or put on
« e,
Sadd!
Opſagt, Cfom en Lectie) repe-
ated., (aid over atain. (ſom
Contrakter) unfsy”d, re-
. cChimed, retracded. (0. Vœ-
relſe) given Warning to re-
move, (0. Venſtab Xenoun-
ced or give up. (Tiene⸗
fe) given up or refigned,
Opſamle, to gather, raske u
or pick up from the Ground,
Opſamlet, gethered, taken or
picked np,
Opſanke, to garher, colleÅ or
heap up. (dr) to glean.
Opſanket, gsihered, collect-
ed
Opſankning, Gathering, Col-
lection.
Opſat, fer or put up. (pofat
ſom Haar) dreft, curled. (0.
paaPapiir) drawn ap. couch-
ed in Writing. (opreiſt) erec-
ged. (opbidfet) enraged, in-
genfed, transported with Pas-
fiun, (utfat) reprieved, re-
fpited, (paa) bent upon,
fond of. (opſat er iffe ſtien⸗
fet) Forhearance is ne Ac-
uittance, or all is not loft,
that js delay”
Opſats, (til Fruentimmer) 2
Knot of Ribbons, a Fon-
tange, (af Porcelain) 8 Set
) 652 (
Og
ef China. ( Not⸗
s Minure., che fi
of a Writin
Opfærning, Ciu
rate, r h C
Opfætfig. rebelli
atre, ſtubborn.
up, take Head
Opfæerfigén,
orniy.
Opſætſi ghed, He:
ſtinacy. Contum
terinels, Frow
ØOpfærte, (noget ;
to put, ſet or pl
upon aPlac«. (
Gcagen) to rai:
the Bed. (opſœt
Bcan, Left)
Coach, aq Hor
into 2 Waggoi
—X to dre
opſœtte et GÉr
up. pen a Wri
wn øer couch
65 paa Kl
Vie firit Draugl
ting. (opſotte
ør compo'e Ver
udfætre til eu al
put off. deter,
graftinete ton
Ke:ler) co fer u
Covfætte en Gru
Snare, Copreiſt
Opſætte, (ophidft i
one up egaiaft.
hippet pag) tair
on. inftigate, (
pofe, thwart ci
di& to revolte a
Øpfærtelfe, Delay,
Putting of, ?
Proreguing,
Opfættelfes - Bret!
of Reſpite.
Op
(Eeglers) one, that
Ninepins.
ꝛe, (Odyſtikkerſke,
ter Hovedtoier op) a
nan.
» look up, life up
res.
to mount 4 Horfe,
Horſeback.
a Tenant. (Gods)
nts.
recite. reptat, re-
foy over again, (ops
Lecti:) to ſay your
(opſige Venſtab) to
ce, give up Friend-
pfige cen et Værelfe)
a Lodger Warning
ve. (opfige et Em⸗
reſign renounce an
( —5 — en Accord)
reclaim er retract
act.
a Repetition, Reci-
heatſal. (Afſtaaelſe)
ation. Renunciation-
8 Retrading of a
ts Warning to
1 Infpedtion, Over:
iurveying, Mansge:
(have) to everfee,
end. (fom noget fore
) Stir, Noife, Ru-
sden Opſigt) without
Oſtentatiun. (denne
giorde for Opſigt)
idings ſtirred At-
t, Cut up or aſunder,
, opened,
opſtiere, to cut up
ler co upen. (opffæs
en) to rip up. (ops
dødt kegeme⸗ to cut
ge. mis, (opſtære
fer Fife) to draw
ir Filhes, to empty
take out the Entrails.
) tø fwagget, todo-
) 653 (
Op
mantade, romance, boaf,
talk big, fpesk broed, te
vapour.
Opftiærelfe, the Cutting up⸗
Ripping up, O,-cning vitha
Knife, Drawing of Fowls &c.
Øpnfrærer, a Vaunter , Brage
gard, Braggadochio, vapour-
ing Hector, Belfwagaerer,
Opffærerie, Vauncing, Sw.ga
"gering, Rodomantado, Va-
pouring, Cracking.
Opſtiſrte, to tuck up truſs
up» to gird.
Opftiørening , the Trusſing
or Tucking up.
Opſtiortet, trusfed or rucked
up. (være vel opſtiortet) tø
be curiously put to it, be in
a fine Pickle, be brought tø
a fine Pafs, be brought
finely to Bed.
Øvfkrabe, ro ftrape tip,
Opſtreven, nåred, fer down,
Written down, (være høit ops
ſteeven bos een) to be highly
in one's Books, be in great.
Favour With one, be great
— with one,
Opſtrivt, (paa noget) a Note,
Memorandum. (paa et Or⸗
denſbaand) a Motto, Device,
(paa en Poſe cder Laſte) 2
Ticket or Note on a Bag ot.
Bottle, aa Title, (paa en
Apothekerſlaſte) da Label,
(vas forlangte Bøger) 2
Note. (paa et Monument)
an Iaſcription. i
Opſtrive, to write or ſet
down, note, commit tø
Writing, enter or book
. down; td record,
Opſtrivning, a Writing ér Set
ting down, en Annotation.
Opſtrue, co unférew, fcrew
open, (frise i Veiret) to
life ot wind up with a Screw,
(0. Stilen) te write bom=
baft, (0. fin Tale) to ufe a
igh»
rd
-Øb ) 6, 9.
Ovpentet, adorned &c.
Oppynening/ Aaornios · De ·
coration.
Opraabe , (ved Navn) to call
tøver an Asfembly, (opraabe
Timerne om Ratten) to cry
the Høors oftbe Night, (ops
raabe ved Uuction): to ex-
pole or fer to public Sale,
— 2 * *
wager, to rake or ferape nj
From fhe Ground. TE
| Oytede Sengen, to make
— the Bed,
Oxrredt, (ſom eu Gens) made.
Øpredning, the Making of
thé Bed,
Opregne, to enumerate, re=
cite, reh » Pepear. tell
over again, (fælle) to tell,
i: tø reckon ae»
igne boer Ting nett:
ifær) to fpecify, étsblirh, Coptette: 5
— reftore, compenfate
Opregner, 3 Reciter, Rehear- —— far. 5*
fer,
Opsegnet, recited , rehearfed 5
*
Opregning, Opregnelſe, E-
mumerat! Commemora-
tion, al, Reckoning
up. Counting. (af hver
iſer) a Specification,
Opregnings« Sang, a ta=
* Bellis urra
Oyrxeiſe, to r: rear, eredt, Friendf( hip, .
fer op, ele! noget (om (9 ift) .
dd: fr up, (ef
bare MENE ST» ——— —
t Tro ') tø rife, 'ger Opretter, RR raifek ;
hl HAGE vas fa TERE mig. TRTER I» fertled, Cm
op Serie) I will net given i) repgired, 3 K
Rufh for ie, will not move" . Cfom SBenfløb)
slim S it, gt iore Opreis.
ning for) to rtftore, indem- Oꝛ fincere, vwprigir
ren CT ES Se
Sted) to travel, go up, —*
p ) 655 ( Op
genſteds af opfporge) he is
eeking out or
e
lig up with a
walk up.
un 1.) to.
le Wine wich
Fe
Toi) to fpread,
xtend, expand.
Bue) to bend a
nde et Gevær)
te (fpænde loft,
bend, lacken.
1 Spender) to
om Seil) to
nd the Sail.
(Slatning)
Slackening.
immet) ſpread,
etcht out.
make or ſet
xtend, ftretch
rike up, Blay
mufical Inftru-
nifh, get done
ng. (finde pag
o intrigue plot,
nachinate, to
e evil deſigns.
prout, fhoot
up. fpend or
ar Proviſions.
leave, ſplit or
»00l up, Wind
trace, fcent,
fearch, ſmell,
tit.
ind, meet with,
ter. (han ey in⸗
nowhere to be found. -
Opſprække, to unfew, un-
ſticch,to rip up whar is ſewed.
Opſprænge, to b. cak by Force,
(opfprænge et Batterie i
Luften) to fpring, blow
up 4 Battery,
Opfpringe, ro fpring up, lesp,
ikip or jump np, (opfptinge
fon en Kugle) to bound, (0.
fom fegte” Saftanier) to
crack. (fom en Laas) to
give Way,
Opſprungen, crackt &c.
Opfpunden . .finifhed. (ops
fpunden, ſom onde Auſſag)
machinsted, brewed, fram-
ed,
Opſpundſe, to unbung, open
the Rung - hole,
the Stopple.
Opſpytning Expectoration 1—
Spitting odut. —
Opſpytte, to ſpit out, expecta-
rate.
Opſtaae, to riſe, ariſe, to riſo
up, ſtand, get up. (opſtaae
fom fra Sygdom) to rifle, gec
up again, recover from Sick- .
neſs. (opfaae fra de Døde)
to rifle from the Dead,
Opſtaaen, opſtaaet, rifen,
ariſen, got up. n
Opſtable, to pile up, heap
up» raiſe as a Hep, |
Opſtablet, piled, heaped up.
Opſtabling, a piling or Heap-
ing Up.
Opſtadſe, to trick yourfelf ap,
Opſtand, an Inſurtection,
Uproar, Sedition, Commo-
tion. (giore) co make,
caufe for raiſe a Sedition.
Opſtandelſe, Reſurrection.
Opſtanden, riſen ot arifen, .
we
pull out
I
ol Cr" ) 652 ( OM
teddet, hrubbed up, rooted
.… up, ſet in Order,
ng the Grubbing
ap Boeting up.
„CErytte op ad) to
ufcend, merch up,
Fr —** . td roet
sg up. pluck up-by the Røot,
TAaradicote, deſtroy usterly.
Øprefring, Rooting up or
" Plucking up by che Raot,
KKradication.
Opſadle to ſaddle or put on
' Saddle, pe
Opſagt
are ; fe: over again, (ſom
Contrakter) unfay'd, re- gypg;
, chimed, retraded. (9. Bœ-
relſe) given Warning to re-
ve. (0. Veufkab Jrencun-
ced or give up. (Tiene⸗
fe) given up or religned,
Opfamle, to garher, rakeu
or pick up from the Ground.
Opſamlet, gathered, taken or
picked up, .
Opſanke, en gather, collect or
heap up. (Sr) to glean.
Opianter, gathared, collect-
Opfanfning, Gathering. Col-
lection.
Opſat, fer er put up. (pufat
fom Haar —* curled. (0.
paaPapiir) drawn up. couch-
ed in Writing. (opreiſt) erec-
ved, (ophibſet) enraged , .in-
genfed, trans ported with Pas-
fion. (ubſat) reprieved, re
— (paa) bent upon,
ond of. (opſat er iffe ſtien⸗
fået) Forhearance is ne Ac-
uittance, or all is nog loſt
fhat js delay”
Opſats, (fil Fruentimmer) 2
Knot of Ribbons, a Fon-
tange, Caf Porcelain) a Set
—
ef China. idet til!
as Minute, che irſt D
of a Writin
Opſætniug⸗
nute, rough
Opfærfig, rebelliaus.
atre, ſtubborn. head
refraectery … cencom
" (være og to
ward or ræfra ary⸗
ap, take Hesd agri⸗
Ovpfærfigén, rebell
—XX ål
ornly,
. ghed, Hesdine!
ſom en Lectie) repe- — —
ey. Contumacy, ]
tarinefs ,. Frowerdne
ætte,: (noget nae el
to put, (ct or place ſpn
npon «Place, (ſotte
Sengen) to rai'e yor
"the Bed. (opſætte fig
Bogn, Heft) to m
Coach, a Horfe,
into 2 Waggon, (
aaret) to drefs th
opfærte et Sfrift) t
up» pen a Writing,
wn ør conch in VW
føre: paa Klak) t
firit Drau
h
iinz. (opfætte Bed:
ør compofe Verſes. (t
udfætre fil en ander
pur off, defer. dels:
graftinete, to adjou
Keuler) to ſet up Ni:
(opſotte en Snare)
Snare, (Copreiſe) te
Opſœtte, (opbidft imod)
one up sgaiaft, (gig
hidppet pag) ta incite⸗
on. inftigate, (fig)
pofe, thwart, croſa.
di& to revolt agsinf
Opſeœættelſe, Delay, Def
Butting of. Proro
Proreguing,
Opſætteiſes⸗ Drey, 8
of Reſpite.
Op
sli he, kindle, to
2 Flame or on Fire,
sed Kierlighed) to
ith Love,
r Kindling, Lights
ng in Flame,
to carch er take
kindle, to be in-
indled, inflamed,
o eontrive, exco-
viſe, invent. find
t of.
imazinable, or
be devifed of
oniriveld, devifed,
m af Joeden) to
ups pick up from
id. (modtage, an:
o receive. take one
ge een i fit Huus)
e up at your Lodg-
eceive, entertain,
bour him, (optage
to receive, admit
Company. (optage
n) to incercept,
rake tip by che
tage af Limingen)
e. (optage Pen⸗
) to take up Money
:, or borrew Mo-
eler ilde) to take
l, to take in good
» (optage en Piket,
o intercept, take
t &c. (optage en
ig Perron) to ſeiꝛe.
I a tuſpicious Pers
? him in Cuftody,
»ofen., unty, un-
tægtige fig fort) to
ccupy beforehand.
re optage i Barns
dopt one, take him
e of Child, give
A'sRighe, (det bled
voptagen) the Mo
) 657 (
2)
ter had affected the People va⸗
riously or in a different Aan-
ner. (optage en Plan af en
Stad, Faſtning) to myke the
Ground plot or Ichnogra-
hy of a Town or'a Fort,
optage det med een) totake
up che Quarrel, to take up
the Cudgels ageinit one,
(ban tog det op ſom en Be⸗
fæmmelfe) he took is as an
Affront. (IF tager der ilde op;
hvad man figer eder i Ven⸗
fab) you misconſtrue, what
one tells you as a Friend,
Optagelse, Ci et Gelſtab) 4
Reception, Admisſion. (Dp⸗
ſnappelſe) Interception.
Optagen, received, admieted.
(optagen fra Jorden) taken
up» lifted or picked up. ”.
Optegne, to note, fet or write
down, (optegne fom en Hi⸗
ſtorieſtrider)to record. (man
har optegn.t det) it is upon |
Record, (optegne bver ifær)
t» fpecify, '
Optegnelſe, Optegning, a
Note, Annotation, Invento-
ry.
Optik, the Opties.
Optikus, an Optician,
Opringe, to bargain, cheapen.
Optiſt, optic.
Optoe, to walh, ſcour.
Optog, a Procesfion, Parad
State, Pomp, Shew.
Heſt) a Cavalcåde, (paa en
Skueplada) AA, COplob) a
Tumult. Kict, E
&
Optse, to thaw.
Optamre, ro raiferhe Timber»
work of s Houſe.
Opisrre, to dry np, draio.
Operaade, f. Tiltraade.
Poirade/ te Mount ; ende
.
Og (654 ( Og
"high =fwelling Language,
or kina gh —
Opftruet, unfcrewed , -fcrew-
ed open &c, Com en Tale)
bombaft, fwelling.
Opſerning, Unſere
” Winding up with a Secret
Ovpſtudt, (form Jorden) (hor
up, raked up. f. opffyde.
Opfyde, C(ſom Planter) tø
Thoot or grow up quickly.
Co. (om Muidp) "
den) to rake up. (i Beiret)
to fhoot up er upwerds.
€o, Krudt) to fpend, wafte
Gunpnwder by Shooting.
(Q et Toug) to coil a Crble.
opfærte) mme.
Opft yde, (i Doihen) to grow
up, grow tall, fheor no,
' (ks: Puften, ſom en Zugi)
to mavnr,
Opffylle, to rinſe or vaſh.
Co. fom Bølger) to wafh,
dafh againit. i
edSom) to nail, far
jen with Nails. (en Blafat)
te fix ur fet or poft up 2
Placart, (Døren)to force or
bounce open 2 Deor. (et
Gted i en Bog) to open at
== Paflage in Book. (et Ord
en Ordbog) to turn over 2
Didionary about & Word,
to fearch for a Word in a
Didionary. (en Leir, Telt)
to piech a Camp, a Tent,
(en Bod) to fer up 1 Stali
in the Markér.
Opſlaae / (ſom Freft) to relent.
break 25 che Froit does, (ſom
en Def) to kick up, tø jerk,
Cmed een) «o break your
Promife with one;
Opflag, (paa —— t
f 2 C
Opflagen , aeil⸗d
with Nails; (sp
Biafat.) fixed,
&e. pitcned » fe
Opjiagning, th
Fixing or Poftin,
Opfleben, grinded
Opjlibe ; to grind «
Opflide, to wear 1
off. wafte or fpoi
Opfline, worn et
wafted,
Opfliffe, to lick up
Oprfluge, to deveur
upe
Opjluger, 4 Devonri
fon, | z
Oyſingning, Devg
Opfluge, devouredy,
up. i
Opfmelte , (tedee
unſolder. fr
Opſmelte eder øæ
melt, Ce:
Opimøge, (fø
FS oe rack er
Upimøge, (Tool
fume Tobeccce
Opimyffe, to «2
Fm bellish,
Opſmm yerer
8
Oi kning,
—A
Opfnagert
fmell one 4
Opfnapning
Ovſnabre⸗/ i
——
tø intereej
Opſnappet /
fejzed i
Op
ccretion, Grewrh,
Flower or Primè of
3, Shewing foiths ”
8, Exhibition, Pre-
udvikle) to unfold,
unwind, unſwathe.
o wind up. (Anker)
1, life Anchor.
” fhew forth, pre-
rofer, exbibit, pre-
before one's Eyes,
)ocumenter) to pro-
o wipe up.
Lo grow, grow Up,
,… become of ripe
? at full Growth (til
increaſe in Virtue,
op) to rife, fpring
ne forth.
grown up, of ripe
te full Growth,
, wound up,
racle,
a Greenhouſe.
Oration, Speech,
to make an Oration,
n Orator, Rhetori⸗
oratory.
ord, Term, Express
man er kommen i)
Repntation. (af
velfe) 8 Monofylla-
et Ord i Grammati⸗
article, (føre) to
Discotirfe, to pres
”nlethe Roaſt. (med
in a Word, (give
ive one foul Lan-
Gade ét Ord falde)
ut a Word, utrer it,
ne O. (gien) nor a
the Pud "ing, kee
lalf, (Holde * i
) 659 (
Op
be es a good as' your Word,
to kæp your Promife. (være
overflødig i) ce be verbore,
or full of Words, to have
your Tongue well oiled,
(fan giver ingen gode Ord)
he talks magiſterially. (hån.
fan ikke gibe hende et got
Ord) he cen no? ord her
one gond Word. (faae noget
for gode Ord og Penge) to
et ſomething tar Løve and
loney. (give fit) ro plight
our Faith or Troth. Cveglg
rd med hverandre) to ex-
change Words, te expoftus
late, to quarrel. (falde ind
i Ordet) to interrupt øne,
(Løsning) the Word, (føde
Ord uden Mening) Court-
hoiy-Water. (fmøre cen om
Munden ned føde Ord) to
fprinkle ore with. Court-ho-
ly-werer, (have ikke et Ord
at fige) to be down in che
Mouth (et Ord er ét Oed,
en Stand cn Mand) sny ho-
neſt Man will never ge from
his Word, wil always ſtand
to it or be as good as his
Word. (hvad behøbdbed mane
ge Ord) what need many
Words (give gode Ord) tø
ive fair Words, ſpeak fair
ikke fige et Ord) to be filent; -
n. t to mutter à Word, (ikke
ſige ef Ocd mere) ro fay not
a World, (komme for Ordet)
to have your Name up; to
come famous, rendwned o£
celebrated, to get 4 vredt
Name or Repuiation. (have
et O. at fie): 0 have Intereſt,
to beat Sway. (ſpiſe cen af
med Ord) ev amtre one wi-h
fair Hopes, feed him with
Emptinefs; keep him on tbe
Tenters. C(vaa mit Ord
Upon my Word, (Guds Ord
the Word of God, the Sci ipe
turens:
Opfender Cpaa
eller Gaandvertiole) 8
Check or Sideben! of i Pøia
Prels. (Sgandpeft) a Pumpe n Army in Bar
Opftegen, 'afcended» Mount —* (optil
rer, fpread. 0
—*8 Ciftemme) begin — de, (fade 0!
to fing. — upwi
Ovftige, to afcend mount. ap. Copitøde
rer up» Arifes tO — Ps force open al
Taagen, guatigbeder, Dun fom Mader) |!
jer optøet, the Mift. Stowach·
rife, (det. fliget ;ø form i wftødning, C
veri) it wambles of rifes in FForcing ope!
y Sromach. COpfidt fom en je, (Im
galt, Ratette) 10 (Gt ife mount orn ver you
up in the ge oppe tot
en Bog mount & Opftutfen, Pi
Cozchs Horle» 28 up into a wairh Pins.
Coach, get on å Horle, (ops Opfværte, to
flige ſom egierligheder) again»
Tire as the Defires 02 Dar Ovfvinge, to
mations (en fer oyfeg bod FCfig) to ri
Ham at tel e til Kom) 2 Fancy Fortune:
"ok him go 80 (0 Rome. rd mr (
O ugigelie 2 Opftignins, A- —
rang s optisnins sr Cr uger
ting op (paa em Sogn , Safe E
Syed) the Getting up i into H
Coach oron 2 Hor fe, (af en Ovivi
aagt) the Rifin ve —
338 (Zualet) uw! n= Sngoolmer
up of Birds, na (af 35 Opivalmen
KS — Was kling of — Swelling
the Stoma€h» egierli ber
Vers) the Rifing of ng J
ing» mountings
up.
—5* —D S
the lineal
Lineagés
Or ) 665 (| Dr:
Otdinere, (give Befaling til)
Betaler) a regular
ter, (ordentlig am
neat Chamber, (or⸗
Gieſt) 2 daily Gueft.
lig Dragt) a genteel
(ordentlig Bord) our
y» common Fare,
teg ordentlige Lob)
mmon Courſe of
jen, regularly, order-
&ually, ſtrictly, me-
ly. (i Orden) in
ucgesfively, (fæde
n) ufually. (ordent«
vev anden og tredie
r the moft Part every
or third Dey. (or:
n, noie) punctually,
ty. Ebetale ordent⸗
to pay punctually.
dentligen) to dine at
n or fixt Hour.
hed, Regularity,
lity, Strictneſs.
Ordre.
oſenet hos Militaire)
tch-word,
sier, one, that dis-
e Senfe of a Word,
falfe Conſtruction
rd, Word for Word,
n, verbally,
vr, an Etymologift,
ing, Etymologizing,
a Spokesman,
a Man of many
a Prattler, a verboſe,
e Fellow.
ie, Pratt ling, Loqua-
"erbofiry.
n, ordholdig, keep-
ir Word, as good as
Tord,
s, a military M:sfen-
mm, (Præfters) the
ng or Ordination of
Se
to order, bid, command,
(giøre Anſtalt) to order,
make Regulations, Prepara-
tions, (ordinere Praſter) to
ordain Miniſters.
Ordklang, an Accent.
Ordfløver, a Sophiſt, Sophiſt-
er, Caviller,
Ordklaverle, idle Conception,
Cavilling, Sophiſtry.
Ordkortning, Abbreviation.
Ordkortningeronſt, Abbre-
viature.
Ordkrig, Dispute , Wording,
Cavilling,Conteftation, Chi-
canery.
Ordne, ta order Things, fet
them in Order, to ordain,
regulate, appoint, fix, deter-
minate, dispofe of a Thing.
Ordning, Order, Regulation,
Dispoſition. ,
Ordprang, Compliments, high-
flown, lofty or ſoaring Ex-
resſions, a high Strain,
ombaftic Words, Bombaſt.
Ordre, Order, Command,
Charge, Cemmisfion, In-
junction. (Øvrigbedé) an
Edit, a Mandate, (til Or⸗
bre af N. N. betaler jeg) to
the Order ef N.N. I pay,
. Ord. Regifter, a Nomencla-
ture,
Ordrer, (efter Ordene) accor-
ding te the Words, expreſſed
Word for Word, |
Ordriig, copious, abounding
in Words, verhoſe. (naar
hun kommer paa" den Mate⸗
fie, er hun ordrig) upon that
Top:c fhe lays herſelt forth.
Ordsſorandring, CEtil en
ue«gentlig Korſtand) sa Trope.
Ordsoprindelſe, Ztymology.
Erda
Or
Ordſpil, Pun, Quibble, A)-
luſion. (Zvetydigbed; Am-
biguity, adouble Entendre.
gorandring af Lyd eller
ogſtaver ) Paranomsia,
(bruge) to pun. quibble, to
play upon the Sound of
Words. "
Ordſprog, « Praverh, Adege,
Saying, (ſom et) by Wey of
a Pruverb, (efter) accord-
ing to a Proverb. (Slide til
et) to become s Proverh,
(giore til et) co turn ſome-
thing into a Proverb,
Ordſprogelig, proverbisl,.
Ordſprogenes Bog, the Pro-
verbs.
Ordſprogviio, by Way of
P. overb, proverbially,
Ords Sammenſctning, Cen- .
ſtruction.
Ordſtrid, a Strife of Words,
Logomachy, Lr pute.
Ords Udeladelſe, Ellipſe.
Ordvexrel, the Exchanging of
Words,Alrercation, (komme
i Ordverel med een) ro enter
into an Altercation with one,
to exchange Words with him,
Organ, Virkeror, sn Organ,
Organiſere, to ørganize,
Organiſeret, organized.
Organiſt, organical.
Organiſt, adv. organically.
Organiſt, an Organiſt.
Orgel, an Organ or 3 Pair of
rgans,
Orgelbælg, the Bellows of the
. Organ.
. Ovgelbygger, an Orgen-build-
er, Conſtructor ofOrgans,
Orgelpipe, sn Organ-pipe.
Orgelregiſter, the Regifter of
an Organ.
Orgeltræder, an Organ:
blower,
Orgeltunge, 2 Valve,
) 6620 Or
Orgelverk, K.O
Orzent, ſ. Efter]
Orientalſt, ſ. øf
Original, ſ. an !
Original, origin
girally, C(ori
menter) aueh
merts,
Originelmynttet
Archetype.
Orion, Wiier
Orioa.
Orkan, a Hurri
Orlog, War,
Orlogsffib, a M
Ractleſhip.
Orlov, Sorlov,
mishon, (Fo!
ſion.
Ovm, « Worm, V
to be trouble
(ban krummer
he winds himf
like a Worm,
allerede fomr
this Wood isa
eaten. (alle
Vermine, all Sc
Chan bar en O
he has gota Mi
chet in his hu
Maven , Sps
Worms. Maw-V
orm ) Eartbw
plaget af Or
felted with W
Orm) to breec
iTænderne)Ro
fe Orm under
eu Hund) te
— )
Hierteorm)
Worm.
Ormædt, worn
ftroy”d by Wc
Ormefrs, Worm
Ormekage, Worr
Lozenges, prep
out Belly-wora
Of ) 663 (| Ov
E, Wormgrafs, Am-
Tanſy.
uued, July.
f/ Worm-duft. .
øer, Worm-powder,
, Wormhole,
aig, vermic.
ig, antiverminous.
en, vorm eaten,
Worm - holes.
enbed, Worm-eaten-
Boar. (Ornetand )
ik of ea Boar,
ligsort.
phie, Orthography.
an Ortulan,
amp ſteam.
gt, Øften.
ele, '
ely, curdled, ceagu-
, 2 Cheefe- vat,
Cheeſe-cake.
a Vallow,
9, Curd ef Cheeſe.
er, Cheeſe⸗monger.
the Rennet,
a Mite or Maggot
1 Cheeſe.
to. turn, eurdle,
te,
?, the Rind of Cheeſe.
F Eaſtindia.
irer, en Eaftindia-
1 Ship belonging to
tindia - Company.
, Eaftindian,
Sud, vi love big 4
Deum,
ß Oſtorm.
the Curdling, or
ition.
he, Cotte Dage) a
t. (inden otte: Das
lin a Se'nnight, (for
inde) eightſy. (otte
detyve) eighty eigho.
ei
Otteaarig, eight Years old,
Ottefodet, eightfooted.
Ottefold, eightfold,
Ottegange, eight Times,
Ottekant, an Odangle,
Ottekantet, octangular, eight-
cornered.
Ottende Æthe eighth.
Ottendeel, the eighth Part,
an Eighe,
Otterſlange, an Adder, Aſp,
Viper.
Otting, half e Firkin,
Oval eller ovafrund, oval.
Oven, ubove, hi h. on high.
—8 fra) from above,
ovenmeldt ) .aboveflaid,
sbove- mentioned, (oven i
Kiobet) into the Rargain,
over and above,
Ovenfor, above, (ſidde oven⸗
for) to fir above, in rhe
firft or uppermoft Place.
Ovenmeldt, sbove mentioned»
above ſaid.
Oven over, over it, upan it,
Ovenpaa, above, upon, oft.
uppermoft, (være even paa)
to be above Buvard, to be
aut of Fear or Danger,
Oventil, above, on high, .
aloft.
Ovenud, thro? above,
Qvenved, at the upper End,
Over, over, above, beyond,
(fomine over cen) to furprize
Onie, take oné nap ing. (ſtri⸗
ve over en Materie) to write
upon a Subjed. Cover alt
ab) beyond all Hopes,
over det ganfåe Legeme) all
over she Body. (reiſe once
Land) to go. 0 travel by
Land, (pave en.over fig) to
have a Superior, (over Gore
det) ar Table. (over Hart)
beyond the Sea. (Fife c&
Bud over et andet) ca. end
Mesfage upan Neslage,
Vius
Or
tures, the Holy Bible, (tale
Ordet for cen) to intercede,
plead inone's Behalf. (tag
mig Ord derfor) take m
Word for it. (fadre Or
folde ikke Gætfe) fair Words
butter no Parinips. (ban
bliver ikke altid ved et Ord)
he.is not in the fame Story,
he is off and on. (ſiig med et
Ord) tell me in a Word,
et Ord) a Word with you,
—* et troftig Ord med cen)
to ſpeak a Word of Comfort"
with one. (brug ikke mange
Ord derom) make not many
Words about it. (han ér ikke
fattig paa Ord) he is ver-
bore, copious, abounding in
Words. (Ordene dyde godt
for Dam) he has 4 good or
handfome Delivery. (tage
ten paa fie Ord) to take one
at his Word, (han funde ikke
tale et Ord for Sorrig)
Grief choaked his Speech,
(tale et godt Ord for een) to
fpeak on one's Side, (det
gene Ord foy def andet) one
Word created another.
Ordbog, a Dictionary, Word-
bonk, Lexicon. (liden) 2
Vocabulory. i
Ordbogs: Sorfarter, a Lexico-
grapher, i
Orddreining, the Wreſting or
Distørting of a Sayinz, the
Putting >» falfe Conſtruction
Upon a Word,
Orden, Ord…, Method, due
Form, (Indretatng, An⸗
ordniug) aR-gulation, Dis-
puſGtion. Ordering, Conſti-
tution. (Rad, Rakke ꝛc.)
Rank, Row, Series, a Turn,
Order, (i Mad og Drikke)
a Diet, Regiinen. (geiſtlici)
aholy Inder, (Iæqae, ſaætte
i Orden) s urde c. pla. or
fer Things in Order ot Ar-
) 660 (
Or
ray, to adjuſt them. (der
er ingen Orden i dette Huus)
there in no Rule in this
Houſe. (bringe fine Sageri
Orden) to fertile yourAffairs
or Concerns. (bringe et
Sfrift i Orden) te digeft 2
Work. (fætre Tingi) top
Things into a riglit Method,
to range them, (holde cen i)
to keep one in Order. (ØK
marſcherede i) they marched
in a Row. (holde god Ordeni
en Krigshœr) to keep a ftriå
Diſcipline in an Army, (sett
Soldater blive holdte ged
Orden) our Soldiers are well
diſciplined. (Ryt teriet reti⸗
rerede i god Orden) the Horſe
retired in good Order, (ef
ter) in Order, fuccesfively,
one after another.
Ordens⸗Baand, the Ribbon,
either blue or white &c. of
the Order of Knighthood.
Ordensbroder, a Brorher or
Fellow of a religions Order,
Ordensfolk, People of fome
seligious Order,
Ordenskiæde, Collar or Chain
of a Knight.
Ordeusmeſter, the Mafter or
Head of an Order,
Ordensregel, the Rules, Laws,
Statues or Conſtitution of
an Order.
Ordenstegn,a Mark or Sign of
Honour,
Ordenstugt, a monaftical Di-
(einige,
Ordentlig, orderly , regular,
regu'ated, fer, punctual.
methodiea!, (fat € Orden)
ordered, put im O.der,
digeſted. (Cordentlig Dome
mer) a comvetent fudge
(ordentlige Cider” ſet, ip
pointe] Tay es. pan er en
ordentug Mand) he is &
punctual, orderly Ma . (of:
dent⸗
Io
relfe +
Delive-
: bear with, tale-
, fufter, indulge,
med een) to in-
r with him, take
ith him,
Toleration. In-
Forbearance, Le-
Skyld, Kordrin⸗
te, (i Sel) Par-
tarance, (ſom ins
)crueb inhuman.
ꝛ, indulgent, for-
ild, human, mo-
Wen. Protube-
he Hand,
ring ; Superfe-
o convince, con-
rinal, prove him«
nce, evict, per-
ꝛrtain.
ng, Convidtion,
neſs.
convinced, con-
icted.
de, convincing.
on Dale, over
tales, over Hedge
bind or tie fome-
vrap it about,
remaining, left,
levne) the Reft, -
» Remnantg, Reſi-
o remain, reft,
re, reſtant, lett
Mive over paa et
emain, to ſtay
a Reſidue, Rem-
» Remainder,
at the Table,
ver BRoard, into
) 665 (
Ov
Overbrede, to, ſpread ovar.
Overbræffe, to break in Pic»
ecs, fnap in Pieces,
Overbringe, to carry, bring
over. to transport, (over-
bringe ef Brev til cen) .te
deliver 2 Letter to one,
b
"Overbringelfe, a Transpore,
a Carrying over, Transpor=-
tation, .
Overbringer, a Bearer, Deli-
verer,
Overbud, a Outbidding, Ea-
hancing the Price,
Overbug, Epigaftrium.
Overbyde, to outbid, overbid,
bid more than another,
(overbyde i Spil) to revy,
Overbygge, to ſuperinſtruct.
Overcomplet, ſupernumerary.
(o. Goldater) upernumers,
ry,” new-inlifted Soldiers,
Overdaadig, lavifh., prodigal,
rofufe, luxurious, waftelul,
intemperate, incontinent,
voluptuous.
Overdaadigen, lavifhly, pro⸗
fuſely &c.
Overdaadighed, Laviſhneſs,
Prodigality, Profuſion, Lux-
ury + Waftefulnefs,
Overdæk, (til Skibs) a Deck,
Overdeel, the Top or upper
. Part, the higher or ſuperior
Part, '
Overdekke, v. tø cover ſome-
thing over, cover it with
ſomething.
Overdække, ſ. 2 Covering,
Overdommer, & ſuperior
Judge.
Overdrag, (Credits og Debits
fra en Bog i den anden) che
Carrying over ør Transport»
ing of Dr, and Cr, out af
one Boek into another, thg
Transport, the Aalanee
carried over.
Or
Tretydiſhed Am-
bixuity, adouble Entendre.
VCorzerting af fod eller
ogffaver ) Paronomafi-.
(brug:) to pun. quibble, to
play upon the Sound of
ords.
POrdſprog, a Proverh, Adage.
S»ying. (fom ct) by Way of
a Pruverb, (efter) accord-
ing to a Proverb. (blive fil
et) to become a Prorerk.
(giore til et) co turn ſome-
thing into a Proverb, .
—B8 , proverbial,
Ordſprogenes Fog, the Pro-
verbs.
Ordſprogviis, by Way of
P. overb, proverbially,
Orde Sammenfærning, Cen-
ft: udtion.
Ordſtrid, a Strife of Words,
Logomschy, Dipute.
Ords Udeladelſe, Ellipſe.
Ordverel, the Exchanging of
Words, Altercatior. (komme
i Ordverel med cen) to enter
into an Alrercation with one,
to exchange Words with him,
Organ, Virferør, an Organ,
Organiſere, to øorganize,
Organiſeret, organized,
Organiſt, organical.
Organiſt, adv, orgenically,
Organift, an Organiſt.
Orgeb an Organ or a Pgir of
rgans.
Orgelbælg, the Bellows of the
Organ.
Ovgelbygger, an Orgen-build-
er, Conſtructor ofOrgans,
Orgelpipe, an Organ-pipe.
Orgelregiſter, the Regifter of
an Organ.
Orgeltræder, sn Organ
bſower.
Orgeltunge, 2 Valve,
luſion.
) 662 Or
Ordwil, Pun, Quihble, A!-
Oraelverk, f. Orgel.
Crieuc, f. Vſterland.
Oriental, f. oaterlandfft.
Criginal, ſ. an Original,
Original, original, dane ori
girally, (originale Des
menter) authentic Inérr
mer.ts,
Originalmynſter, aProtoryn,
Archetype.
Orion, (Stierne) the Sr
Or onm.
Ocfan, a Hurrican,
Orlog: War,
Orlogsffib, a Man of War, 4
Raſtleſhip.
Orlov, Sorlov, Furlow, De
misſion. (Forlcv) Permis
ion.
Orm, 2 Worm, Vermin. (habe
to be troubled witch Worm,
(ban krummer fig ſom en 0.)
he winds himfelf and turas
like a Worm, (Ormen &
allerede kommen i Træd)
this Wood is already-worm"
eaten. (ulle Slags Orm)
Vermine, all Sorts ofWormi,
(pan bar en Orm i Horedet)
he has got a Maggot or Crot
chet in his head. (Orm |
Maven, Gpølorm) Belly
Worms: Maw-Worms(Jerd
orm ) Earthworm. (van
plaget af Orm) to be ir
feſted with Worms. (ark
Orm) to breed Worms, (2.
iTœnderne) Rottenneis (fe
re Orm under Tungen ra
eu Hund) te worm a Der,
—S Tape-worm,
Sierteorm) the rousd
Worm,
Ormeædt, worm-esten, de
ftroy?d by Worm,
Ormefrø, Wormfeed,
Ormekage, Worm-trochifhes,
Lozenges, prepared co drive
out Belly-worms,
⸗
Oo
on, Surpriſe. In-
ng fuddenly upon
o attack, asſault.
or fall foul upon,
(overrumple) to
gome upon one
Iy. Cbefrære) to
ex, (overfalde et
Invede or overrun
. (blive overfalden
dom) to be feized
cafe, be taken with
overfalde os en
Storm overtook
lus. (atten over⸗
Night overtook
we'e hengbted.
cen med Skields⸗
veigh ageintt one,
'eproachful Words
Me
attacked, asfan'r-
ed, furprized &c.
2 &n Aggresſor,
to fumlle one. .
to pafs ovgr > to
”asfege,
the Surface or
8.
bundance, Super-
» Plenty, Copious-
uence, Overflow.
tat Quartity. (Det
is an Fxub:rance,
y» Profufion or
is. (bave) to a-
or with, have
e or Plenty of. (et
n par Overiod af
endige Ting) 4
boundirg with or
undance ør Plenty
hings necesfary,
de Ring i O.) he
Ching in Aftluence
) 667 ( QOo
he lives In Clover. (Overffob
” af Complimenter) an Fxceſs
of Compliments. (til Over⸗
flod vil ieg lægge dette til)
over and above or more'
abundantly I will add thit.
"(tlOverdod) over and above,
Overftodig, ahundant, co»
ions, plenteous, ſupera-
—*æ fuperfluous, ex-
uberant, overloving.
Overflsdigen, 'abundanely ,
copiously, luperfinously &e,
Øverfiødigbed, Abundance,
Affluence, SuperÅuity, Exu-
berancy, Copiousnefs, (Øde
ſelbed) Prodigality.
Overfladigheds⸗orn, the
Horn of Plenty ar Cornuco-
pia,
Overflugt, Deſertion.
Overfivde, to overflow, break
our of it's Banks, GFVloden
har overdødt Lander) the Ri-
ver has pat the Country. un-
der Water, has deluged ie,
Overforſtander, a Superin-
tendant.
Cverforftanderffab, Superia
tendancy. —*
Overføre, to transport, carry
er vonvey from one Place
- to snother, (overfote til
Vands) tø paſs Goods
over the Sea, (overbeviſe)
to Convince,
Overforſel, Transport,
Overfufe, to rattle one, chide
or reprimand him, te abufe
one, tø. take one up fharpln
Vverfusning, Check, Repri=
mand, '
Overfylde, to overfill, (overs
fylde fig med Spiſe) co glut
yourielf, fill, ſtuſſ. eram.
clog or cloy yoar Relly,
Overe
7. fo ) 664 (| 0
.Cinteren over) during che ¶ helen) to gæplsin op iøte
Winter, (aaae duer noget)to — na Pasfage of the! Mi
have the Management of, to — me over een) te rafk
i rufted with, Clade een one, (fidde over een):
gane over alting, mas bar) above one, - (det eg
go give one the Charge of sil — ben&odover 9
our Eftate, (oper Gaden, — and a half Foot ab⸗
jeien) over thé Way. (oyer Ground. (over es
Banbet) beyend Warer.(lige — sbave one Foot hij
over for againft, right av — fylder fin Grader om
inft, (fom figger lige over — Higsdaler) he owes h
Fe) Oppofits, Cover 80 Mar) ibove 400Dellen
ve 8o Years, (overalBore grbeider over fine &
, Modujng) beyond allExpec= — hewerksabove hisser
tation, unexpe&edly, (over — "(det ev over hans &
SE ERE aR TE Cane omen er
lemt rive Brevet is am om
Tak had made him ke ta hans Evae) his 3
get to write the Letter, — above his Åbiliey. (de
han fov ig) over Bogen) — oser min Sorfand).
Sleep overtook him resding. Things are aboye me
Cærgre fig over noget) to be — yondtheReachofmy!
mortified or fret yourfelf at ftanding. (nu i vore
fønierhing, (blive opbragt blive Folk ude over der
øver nogen) to beinragedor — æde over deres Aypeti
incenfed at one, (forfærdes Venge over deres Credit
øpcr noget) to be aftonii hed ple now-adays flay e
øramazed at ſomething.(for· + yond their Time, eat i
færdes over at fee cen) to be — their Appetite, fpendt
terrified af the Sight uf one, their Credit, (bang
Cforfærdeg over at fer noget) alle andre i Stumh
to he affrighted at the App, — went beyond" all oth
aranca of famething, (falde rel. JVandet gi
pver noget) to ftumble, fall øver Knæerne )-the
over, (giøre fig Betænfning . came above his Knees,
øver noget) to ftumble ar faer Gtremmen) toer
fomething, fcruple at, (forms iver, (laſe fin Legtie
nme over nogen eller noget) to et your Lesfon by
” ftumble on fomebody or — over cen) to
: thing, to light upon it, (være over one, (glæde ſig od
over cen) to be above one, tø rejoice ar one. (Kol
(have Magt o. cen) to have ſat over ſine Underſaati
Power over one, (fafte Band King is fer over hisSu
paa een) to throw Water at Overait, everywhere,
ene, (ride, kiore over cen) ta where, all ebout, all
ride, drive over øne, (høre about and about, in
Borclæsninger overPropberen, — Place. (i Almindel
Eiaiae) to hear, aslft arthe — above all.
" Lectures on the Prophet Flsi- Overant vorde/ to dt
na, (leſe odet Stylier af Bis give or furrender,
kh
Od
de, Eforeſtaaen⸗
nent hoverin
:chængende Bare
Danger.
g GOVEeDd, precipi-
th Precipitation.
na loſeligen) (u-
» flighely,
1 Superior, Ma-
reign.
mme, Sovereign-
ite Dominion,
ſt, ſuperceleſtial.
en, One over ano-
ne, lobe krydsviis
den) to crioſs.
ſtalk, Lord-Stew-
er, Lord-Steward
ing's Houfehold,
the Superior-
to leap, jump or
rhe Head, Chief
Ci Almindelig?
the whole, gene-
general, (i fort)
sat or the Bulk,
np», at the Greats
verhsrelſe, Ex-
Hearing, Proba-
interrogater ex-
ar, (overhøre eft
hear a Child fay
by Heart,
to fmooth with
"i Engelland) the
Lords,
(en Muur) to
a Wal!,
to vejl, Cøver
11.
) 669 Ov
Overhyrde, the Mead of the
Clergy.
Overjægermefter, ſ. Ober⸗
jægermejter.
Overiile, to hurry, overha-
ſten, do in Haſte. (overiile
en Gag) to hurry or preci-
pitare a Buſineſs. ( ovetiile
fig af Vrede) co fly or fall
out into Paſsſion, to be
transported with Anger.
Overiilelſe, a Hurry, Overs
haftening , Precipitation.
(af Vrede) Pasſion. (af
Overiilelſe J precipirately,
rafhly imprudently.
Overiilende, precipitately, in
a Hurry.
Overiilet, hurried, overhaſten-
ed. (overiilet af Vrede)
transported with Anger,
Overkaſte, (en Kappe) te
flip on a Ciosk, '
Overkiortel, 2 Great: éoat,
Surtout.
Overkisre, to pafs over in &
Coach. (Pognmanden hav
overfiørt et Barn) the Wag-
goner drove his Waggon
over a Child, '
Overklakke, overkladde, to
daub, blot, ſpot, beſpat⸗
ter all over.
Overklaædt, covered, elad
. over,
Overklæde, to eover, cloathe
all over, (overklede med
Bræder) te line with Bosrds.
cover with Boards, to board.
Overflædning, a Covering
witch Boards, .
Overkline, to do” over or
cover wich,
Overkoge, to boil aver,
Overkogning, 1 Boiling
ever,
Overs
Ov ) 670 € Ob
Overlæg, (fom ty
hinanden) Con
ment, (Eftertar
Vverfommande, the chief
Command, .
Overfommeé, to arrive at, Come
or get to, (træffe, finde)
to find, met wich, (ufor⸗
ventende) to furprize, take
one art unawares. (overtom⸗
. me, fom Arbeide) to manage
or maſter a Work, (Ud inter)
to bear the Charges, ber.
de) to get, acquire, obtain,
become posfesfed «cf.
Overfommen, arrived, get tø,
(funden, truffen) found, met
with pitcht upon, (uforven⸗
tende) furpriled, unawares.
Øverfomft, an Arrival, a
Geetting ſomewhere.
Overladde, to overload, over-
burden, overcharge. (overs
ladde fin Rave) to clog your
Stomach, ftuff, cream. glue
or overcharge your Belly,
Overlade, to yield. give up or
over, Convey or make over,
reſign to, concede, (jeg fan
iffe overlade det for faa ringe
en Priis) I cannot afford it,
ive it up for (0 fmall a
atter, Coverfade noget til
eens Dom) to leave 2 Thing
to one's Judgement, (vær fad
god af o. mig det) pray let
me have it, make it over
to me,
Overladelig, what mev be
made over, convey'd, given
up. refigned to, alienable,
Overladelſe, aY'elding, Giv-
ing up» Making over, Con-
Yeying or Conveyance, a
Refignetion, Leaving,
Gverladt, yielded &c.. fr
Verbum.
Vverlæbe, the Upperl:p,
Dverlæver, (vaa Skoe) the
Upper - leather of a Shøe;
Vamp.
fomped) Delib
Bect on, Mesfu
tig Overlæg elle
ed cen bar)
med Overlæg
beration, deli
Overlægen, fape!
fing, overcomin
(være overlegen
rior to one, te
overbeår . bear
Cvære overlæger
ber) to farpats,
i txceed nå
evrinthen,
legen) T am ni
not ſtrong enon
corye mightily I
Overlægenbed. S
Excelience. Pru
Overlægge , (Beta
liberate, refieQ
upon, rumins
ponderate, devil
felf, to canvafls,
bare. (overlæggt
den) to concert
gether, confer
Overlæfe, to ren
øver, (ban dve!
gefvindt ) be re
over in Haſte.
Overlagt, (med et
ed. (overveiet
meditated. m
Raad) deliberat
Y… —
Overlagt, adv, d
sdvitelly.
Overlangt, Nowly
careleſaly.
Overlaſt/ Overci
grest sa Burden.
Muleftet:on. Tro
tion. Infule, fr
(aiore) to møl:
trouble.
dr. ) 671 (
, to overcharges ,
len, lade too much.
: være befværlig) to
trouble, teaze, vex,
e.,
overcharged, ovef-
o outlive, overlive,
(den ſom overlever)
eft Liver,
, 2 Surviver or
t, Survivance, Sur-
Pe
'e to deliver, hand
it one a Thing, give
eld, ſurrender. (een
Forvaring) to de⸗
nething into one's
Cuſtody.
mr, a Deliverer.
tg, delivered. &c.
ering, Delivery,
! &c.
outlived &c.
, f. Overlæbe.
the upper Belly,
(en Flods) the Over-
of a River or Break-
of its Borders, (af
I the Overflowing. of
ler, (overſte Dætte
Skib) the Orlop or
er Deck of a Ship,
nden) the Running
the Enemy ot De-
(Overbæng ) Im-
ty» Moleftarion,
(ſom Floder 16.) te
rs break out of it's
, to flow or run over.
løber over) che Pos
tr, (til Fienden) to
to the Enemy. to de-
Udgivterne overløbe
'essie) che Expences
Overlsber,
Ob
exceed the Incomes, (be⸗
fvære) to importune moleft,
tire, teaze, haunt. trouble
disquiet. (lobe faftere end.
en anden) to outrun, out
ſtripa ta prevent or anticis.
pare one in Running,
Overlsben, overflown, ran.
øver &c. (befsæret) impor-
tuned, teazed,
(tu gienden ya
Runaway, Deferter, Turn«
back, v.
Overlydt, alond, with a loud
Voice.
Overmaade, overmaadigen,
exceedingly, excesfively, ex-
orbitantſy immoderstely
extravagantly, our of Mea-
fure, beyond Meafure; ins
finitely, (overmaade for)
Huge, immenſe. (overmaa⸗
de viid) vaſt.
Overmaadig, exceeding, ex="
cesſive. exorbitant, extravge
gant, immederate,
Øvermaal, Overmeafare, Sur-
plus, Surpluſage.
Over Maal og Maade, ex=
cesfively, out of M alure,,
Overmægtig, Å overlægen.
Overmagt, Superiority, fu
rior Force or Power, Maſte-
ry, Advåntage,
Overmale, to paint ſomethi
" over, to daub a Wall, ike
Overmand, 2 Superior, Ma-
fter, an Overnratch. (yærg
eens Overmand) co have the
Advantage over one, tø ſur-
pafs one, Chan er Qvermand
der ) he plays the Maſter,
demiheers there,
Overmande/ to get the better
of ofie, to overmatch, overs
rule, to mafter by ſuperior
Force, fubdue, .
Over⸗
vv ) 672 (
Gvermanding, Overmatching.
Overruling,
Overmenneffelig ; ſoperhu-
man, what goes beyond che
Resch of human Nature.
Overmeſtre, to mafter one,
vet he berter of one,
Overmod , Superciliousnels,
" Haughtinefls, Infolence, Ar-
rogance. Prefumptuousnefs,
Pride, '
Cvermodig ſupercilions.
haughty, inſolent, arrogant
prefumptuous, overween-
ing. proud.
Overmodigen, haughti'y, in»
folent'y. overweeningly,
Overmodighed, f. Overmod.
Over morgen, after to Morrow.
Overmundſtient, the King'e
chief Cup - begrer,
: Watten, during the
Nighe, by theNight,al:Nighr.
Overnaturlig, (upernatural,
above of over the cømmon
Courſe of Nature,
Øvernaturligen, fupernatu-
rally.
Overotficeer , ſ. Oberoſfi⸗
ceer.
Overopfigt, Superintendancy,
chi⸗i Inſpection.
Dveropſyn, ſ. Overopfigt.
Overopſynsmand, Superin⸗
tendant, Chiet Overſeer.
Overordentlig, extraordinary,
uncom mon, -
Overordentligen, extraordi-
narily, uncommoply.
Eversſe, to pont down upen.
(overoſe cen med Belgiernins
get) to beftnw accumulated
Benefirs upon one, hesp up
Benefits upon him,
Oberparlement, the Unper-
honfe of the Parliament,
Overplsie, f. kesie.
AD.
Overrakt, resche:
preſented.
Overrang, Supe:
cedency,
Overraſte 2 te fu
one, take one n
upon: feize un
nim.
Overraſkelſe, Su
Overraſtet, furp:
bum.
Overræktte, (ee
reach, delive
one fomerhing.
end en anden) t
another, to os
furpsls in Heig
Overregne, to c
pute, calculare,
Overregnet, com
culated.
Overregning, Ci
Calculation.
Overreſt, a Surpl:
fage, Overplus
mainder,
Overret, 2 ſuperi
Override, to rid
Overrive, (Farve ce
un) to grind Co
Overrumple, to (ut
take, take nep
upon ene,
Overrumplet, fu
Overrumpling,
Overs, ſ. rilevert
Overſat, Caf et
andet) translate
Cover en &lod)
s River,
Overfærning, (mi
Pasting ør Ferry
Transportarion (
Cen Grort) 2 Ski
a Diteh.
Ob
Fmed et Fartoi) o
over or Crofsa Ri-
over, (overiætte
) to transiate, turn
out of one Lan-
anorther. (overs
zelſt) to transla“e,
r or do inEnglifh,
6 (ſætte over Il⸗
a Pot on the Fire,
"+ Cén Bogs)
mn, Verfion. (fon
gſtaven) a Meta-
a Translator,
te oven over) to
averſee, lvok ram
se. (man fan overs
le Slette fra Bak⸗
Om this Hill you
v or furvey the
ta Survey or View
n, look all chePlain
s Hill comman''s,
overtops or over=
he Plain, Grev'dere
2 1.) to revife,
iperviſe, examine,
1 Writing &e. (fee
Fingre med) ro
over ſee, allow for,
bear with, pafs
unde J have over.
bam ) chat you
ve' overlooked im
adet Sel) to overs
fee, uveritep,over-
:hing. to let (lip,
iegled.
( Overbærelfe )
es CTonnivance,
Reviſal. ſecond
on. (Bel) Ovet-
esåght; Negle,
Reviſor, Corret-
verlodked , over-
nnemſeet) review-
. u
) 673 (
Ov
ed. revifed; (taalt) allow?d
for, connived at, (fvoefomt)
ked, overlooked.
Overſeile, to traverſe, co ſail
or eroſs the Sea, paſs ir over,
"Coverjeile etSkib) co overſet.
overfail, overrun it, run it
aground, to fall foul upon.
Overſende, to ferid, convey,
conſign or remit fømethikg
to doe. ,
Overſendelſe, sa Conveyinde,
Sending, Configning or Re-
mittince.
Overſtaaren, cue in two df
åfunder divided, (ſom Klæ⸗
de) (hon, .
OverTiære, overſtære, (fie
re midt over) to cut in two or
aſunder tø divide, (Klæde)
to ſhear Clorh.
Overffiærer, 2 S!-rårsman;
Overſkicererſax, Shears.
Overftiæring, Cutting in two.
(Klædes) Shearing,
Overſtibe, cm tronsport. ſhip
Gods over the Ye1. convey
them by Shipping,
Overffiende, overſfie!de, tø
ſcold one, revil. or ahufe
him, belth ove reproachful
Lingusage dgainft one, ,
Cverftielden; Scolding, Rø
vidhs.
Overſkikke, to ſend, tonvey;
Confign or remit.
Overſtimles, to grow mouldy
or mufty, 10 mrtider,
Oveérftinné, tå fhine over;
Overffiøre, Upper-Petticoat,
Over Før, 4 Gallofh,
Overſtorpe, the tipper Ernſt.
(Jordeus) the Surface ofrhe
Earth i
ODverffreden, exteded, ſ.
Verbum;
.Overffrive; to flep et påfå
ſomething over, ge beyond
t.
⸗
, Od
to' go beyond Meafare, not
keep within, Bounds,overgo.
outran, exceed.. the
or Limits,
trespaſs upon er tran
"the Laws, violate them.
VOverſkridelſe, Tranegresſion.
Overftrige, (en) to ontvoige
| one, outroar, exceed him in
Clamour, to deafen one with
Cr ing.
— et Sereger
an Infeription. (paa ef Gren
a Supericription. (over et
Sindbillede) a Motto, Sym- Øv
ol or Device, be, øf
Overſtrive, to infcribe, puran
In:cription to. (overſtrive
paa et Brev) to put a Super-
fcription re a Letter.
Overfud, che Surplus, Sur-
plus ge. Overplus, Reſidue
o* Remainder.
Overſkyde, to remain, reft,
exceed the Sum. (der ſtyder
intet over) there is nothing
over or left,
Overſtygge, to overſhadow.
throw aShadow over a Thing.
Overſtyggelſe, Overſhadov-
ing.
Overſtylle, overfuvømme, to
overfiow, drown, overwhelm
with or put under Water, to
ſubmerſe.
Overffyluing,an Overfowing,
Tnundatien, Flocd.
Overſlaae, to throw or cafk
upon, (overſlaae med Band)
to beſpaiter, bedaub, ſplaſh
one with Water. '
Overflag, Overregning, te
Supputation, Computation,
Cafting of an Account. (gide
re Overflag) to accounts
reckon. uppute or calculate
the Coft. caft up an Account,
(paa en Kiole) a Band.
(overtrædd), te
)- 674 0 Ob
-Åte (0. Maal og Græntjer)
Overfæsve, ro b«
ſpattęer over,
, to bedewb, be
ter.
erſmoriijg,
vbing.
Overfmuret , be
" Smesred
Ovexrſuee, to ove
with Snow.
Overfnøfle, to ſ.
s him up fherply
primand him.
Overihøfting,
Overfpænde, (fø
Bet) to ftretcå
"thing. (fpænde
» ftretch or exte
Overipinde, ( n
Overſprede, to c
Overſpringe, to
jump over, .(
ſet by, paſs b
Overſp. Pite, ov
beſprinkle, bel
Water ar.
Overſprsitning,!
Beſpattering.
Overſpunden, gi
"ed or wh:po'd o
Overſpytte, co be
beſputter.
Overftage. te far
overbear, got!
up with. hvid |
faae en Ban
furmount, wea
to overcome 2
Overftegen, fart
over, climbed
Overſtemme, rn
Overitente , to
aſperſe. befpatt
fe med Gal
fplafh.
On
sing, Belpriankling,
ringe: t
Hz overſtenket, be
d, baſpattered.
to ftepover, climb
rmount. (operſtige
ingamunr) zo fcale a
(overfige en Bred⸗
verfiow, break out
tanks. .
, to overcome, fur-
ta conquer, get the
tg to befprinkle, be-
aſperſe, bedew.
to ſtrew, ſprinkle
ver.
ſtreved, ſprinkled
st, ſtricken, dawb-
(overſtrogen ſom
crofsed over, can-
trafed, i
pe, an Outftocking,
thes,
, to ſtrike, dawb
gover. waſh it over,
ge medKalk) tø par-
silter, —W
je med Galve) te
overieuge med Fare
int over, (overſtry⸗
int) to crofs out,
Writing,
ing, the Striking
wbing over. (ſom
the Crosfing over,
g or Erafing of a
"bruges i folgende
er: fætte Midler
o ſpend. wafte, la-
ame, disſipate, play
iDrakes w.:h your
(gage overſtyr)
bortive. come to
(ban Anflag øst
) 675 (
u 2
os
overffyr). hisDefign was fru»
ftreced, dissppoinced, went
to Wrack, miscarried,
Overſtyrte, te throw -one
down. Te
Øverfvømme, (et fand me
Ksigémage) to invade, over-
run, overwhelm er overfow
a Country withForces. (ober-
ſpomme ſom Vandet et Land)
to overflow, droun. (blise
overfvemmet med Band) to
. put under or cover.d
"With. Water, (føemme ben
. Over) to fwim over,
Overſvommelſe, Overflowing,
Inundation, Flood, -
Overtale, to perſuade, induee
or influente one to dø ſome-
thing, pur him upon it. (hau
er let af overtale) he is eafily
perſuaded.
Overtalelig. perſuaſible.
Øvertalelje, Perfusfion, In-
ducement, Induence.
Overtalende, perfuading, per»
ſuaſive. perfuafory,
Overtelt, perfaaded, induced,
Overræffe, to cover all over,
OvertϾlle, to count over again,
Overtraad transgresfed, eres-
pasfed againft, violated, in-
ringed.
Overtræde, (træde hen over)
to ftep, cread or pafs over,
(bende, haudle imod Poe
pen) to transgrefs, trespils
againſt, violate, infringe,
break the Law. ”
Overtrædelfe, (Lovent) 1
Transrreshon. Trespaſs,
Viovlarion ef Law, In'ringe
ment,
Overtræder (Lovens) a Trine.
grestur Trespasſer. Viola-
tor or Infringer of the Law,
Over⸗
elosiet, clsudy, giceæy of
næring.
Cvertvers, adj. C-ofs, aercſi.
dik vårt,
afesunce traverſe. (jeg
føg bet overtvers) I refolved
tv dø it,
Ovext yde, tu cot,vinge, evid,
fatiofy.
Overtydende, Convincing.con-
vitlive,
Overrynet, convinced. erided.
Øvertydning, Convicdion, Per-
nallon,
overthæsgrt. ,
n
*
J
I
ik
|
Overveiet, v
ed &c.
Over veier me
Weizhmaſt
Over vettes,/ i
tureable, hi
Meaiture, p
me. Cover»
QOv
to Convince,
TT. tø wrap all over,
—t0 conquer, over-
reel Gå get the bet-
ſubdue. (oser.
— aøfgelighedev) to (ur-
overcome,. furpals,
— . Bifficulties, (vinde
carry the Day or
—— r £ (0.
aber) 40 tubdue.
rl Paskons.
* dlig, fuperable, vin-
* mm aquerable, furmoun-
ilfe, Conquering»
hing » Overcoming,
……B8> Victory.
Der ,» 8 Conquerer,
her, Victor.
Fire, to winter, poſs
> imrer, abide all the
" = in a Place,
⸗ tging, Wintering, the
gel the Winter.
, te tub øver,
Fe, tv overgrowy rife
TKO overtopone. grow
pPan. to ſurpaſs in Tall-
Ben, (med Græs) over-
» Guvered wirh Graſs.
Sven, conquered, over-
g vanquiſhed, ſubdued.
dere, to overrate, va-
o much.
uOven,, Furnace, (Kal
Ha Stove. (Bagerovn)
pen. (Bindovn) a Wind-
r.(bazOvnen) ar Homes
ø Firef:de,
ger, baked i in ihe Oven,
ud, Tut:
eder, ( Borbøder) a
ekee SØ tlar Keeps
ke Fire, that heats . che
tt, an Oventender.
) 677 (
or
Ovnhul, Gab eler Mund⸗
the Mouth of aà Furnace or
Oven,
Ovnpenge eller Told, Fuage.
Ovnrage, 2. Poker.
Ovuſtovel, 2 Firef hovel,
Ovnviſt, » Maulkin to (weep
the Owen witch,
Ovre, over, finifhed, f. Ex.:
(Zæfiningen er ovre) theFort
is taken, ør is furrendered,
Oxe, an Ox, Runt, gelded
Bull, Beef, Neat. (vild Ore,
Urore) Buffalo,
Qxreagtig, barbarous, fupid,
inhuman, .
Oreheen, Nest?s Feet.
Oxebryſt, a Neat's ——
Oxredriver, an Oxdiiver.
Orebaar, Cow's Hær,
Oxehandel, a Dealing in Oxen.
Orebaudler, Studehaudler,
an Oxenfeller, L Dealer in
Oxen.
Orehoved, the Head of ;an
Ox. 9— ſtort Fultagic) an
Hogs head.
Orehnud, the Hide of an Ox.
Crejyrde, 2 Neatsherd,
Pʒꝛekalv, 1 Bullcalf, .
Oxretiſod, Beef,. Burcher'smest,
Orekiedsſuppe, a Beef brorh.
Orekiove, Oxſhoe or Claw.
Cyelæder , Neavs-Nearher,
Oxelever, Qxliver.
—* the, Pgunch af an :
Ox.
Cpemule, the Muzzle øf an
Dye.bre, Cuet) esſque lov·
er,
Ore.Cie, Ox eye.
Vrepris, the Pizzle of an Ox.
Oyefteegz ryaſt Meat or 'roaft
eef.
Orerunge, Neat?s- Tongue,
(Urt) Buglofs, Owtangue,
BE p.
FAR
i '
55
Kg ; F
P o v 33 dl
ære (pag-Bordet) om the ” Sa)
,
Table. (påa Sandet) imrhe 8 Robbin
-TCoånvy, Cpaa derbelemte
1216) ar the Timesppointed,
Craawendanayavtonce) (pan pant
mn Befojlnvng) et my Ex- — st fomerhing,
.nee, tø mty Colt (pad min > ſdeeict
samvittighed) øm my Con- *
feienes, (van Slottel, Ga · eovsly, to the
Den) at the Paleces ”inrhe — have!
Serrer (beg ve fig vaøReifen)
tøfrovt ont J———
Rommer faa mẽae va⸗ ver)
ie comys ro formucha'Hesd,
(pille:pas Butb) to play on
re, (forfaae fig paane "
jet) to be good ar, befkilled
in, (poa Credit) upon Credit. ” Cyan en fnftela)
nrkfe paa censGundbed)re fafe Josrney.
! drinkte ones Health, (være upon Pawn, (p
øredpaa) to he angry with, — Interef, (paat
(paa denne Maade) in this — my Part, ((fut
Manner, (fpabfere ovennbaa Prædifen) to e
Maden) to walk after Meal, ThovghtonaSsi
Dinner or Supper, (havenes — or meditere upo
get pas fig, være af Betodens detpaaenged gi
" het) tor be of Confegtené, — upon s good Bo
(paa hante) in danifh. (flige tu fti Fod) tol
bl i: (ligge pag fin
i upon your Depe
y Earneft orEarneft mo- + paa det pderfe.
memo "pay" "forme Mimey im "the Pøine of
Hend (ville ſidde een paa fo: ” een paa Bidet) &
deder) to ep upbh one, (påa = - wir" Death,
Troe ogfove)wi:houthEréud Paaagte« to ob
pr Covin, (betale Penge paa — "Reed, atrend te
tr Bræt) to påy Money Paasagrer, sa,0!
upon rhe Nai!, (betåle noget pᷣaa ante, tocom
paa Gielden) io paya Partof ufe: "
"the Debr. (fubfribere påaen Paaranfe,
Sug) te fubicribetnsBesk, — plainin
Cfværge paa noget) to (wear Paasanter, 1 |
to or afirm fomerhing with Paasanfning, C
anm Oath.(p. eugelſe) afterthe Accuſatios.
Pa
e, to work upon,
or buſy, employ”d,,
or taken up with.
bauke pag, to
| Sider, on beth
to bind or tie fome-
(paahinde een nos
Prmet) to make one
rinduce him to be-
1aThing upon him.
on Credit or Tick.
viis, in & childifh
Manner, childlike,
Order, Command,
ni, Charge, Man-
ict.
ordered, comman-
ined.
»order, command,
ge, injoin.
to build on. (fore
aa een) to rely on,
to lay a Cherge or
pon, Charge or im-
a Charge, Impo-
jundion. .
charged, impofed
den Side, on the
e.
19, on that Foot=
Tid, ze this Time,
C» '
y at that Time,
paa der, that, to
at, in order te,
såe, in the beft
ro the beft ofyour
Gan far gicet det
tie) he has done it
we
) 679 (
Pa
Daa det ſortroligſte, "moft in-
timately.
bag ber Laͤſtigſte, moſt fpee-
y.
Paa der høiefte. at higheft, at
eft, at moſt.
Paa det fidfte, ar laſt, atLength,
(det er nu paa der ſidſte med
ham) he breathes his laſt, is
… at his laſt Gafp, on the Point
ef Death, ”
Daa det Sted, in tha Place,
Daa det varſte, at work.
Paa det yderfte, at the Extte·
mity. (ligge paa det yderſie)
to breathe your Esik,
Paadigte, (ten noget) to im-
pute one a Thing falfly,
charge him with it, artribute
it falfly to him, lay fhameful,
fejgned or invented, Things
at one's Door, make Tictions
of one,
Paademme, tadecide, judge,
give or pafsludgment orSen-
tence in, (Gagen er ilke p.)
the Canfe is yer depending ac
the Court is undecided,
Daadømmelfe,, f(. Decikon,
Sentence.
Paadrage, (foruoldeJ'te eauſe,
occtſſion, be che Cauſe or Oc-
calion of. (paadrage fig Ulyk⸗
fe) to. bring Mischiet opan
yourfelk, (p. fig Gield) to
contra. run into Debt. (p,
- fig Straf) to drav down Pu-
niſhment upon your. own
Head,
Paadreven, driven, puſhed on.
Paadrive, todrive or puſh on.
(tilfynde) co incite. preſs,
abet, egg on, ſtir up, iv fti-
gate, actuate. ſtimulate. (Fyn.
de pag) to preſs. urge, (en
Sag to accelerate gBulinefs,
. Profecute it,
Paa⸗
En — ——
Over vade id wade" OCD?
ford a Rivers
— ——— —
chargé; opprel
ie 5 me) BØRN
—* ma renee
er me, —'T
R) Gvervældel —3*
FS SAV SØN ——
werv. rcha:
** * opp KJ
mulated,
Over: Prefence. (
Sne lie) im sd
(GG Dvervære! —
—
overdatende
at, trend —
* Overvægt, re ole
Svirtrætithig Ovetlaying, fy btlance,
Ovescakings Coverings ———
Over veie / (véie mere) fo orme |
welgh; 'overbalarice. dr
m * 1gh»
lle and Wi 7 —— down, prepøn=
— —** bi · Gerveie (tage Bert I
tco ex⸗mine confider, wil
Gveridtit —ãæã—nù́ FE — — rel
slide .decked wit! jet. "upon," deliberare, perpend.
— ITD — (gielde mere).
sky ds overcaft, overs orevsil Overbulanee, bket
”elouded, cloudy, gloomyor , 976 Value
slowring. - the Price,
* — eg. Øverveieljer —
afeziince, tråvetfe; kl leg : —2— ——
dagen oueetyers) I rele Overveiery weighéd, confider |
es
—3 fo convinges evide Svevelermefter ike sid
N i Weighmafter;
re rconviocingstoh- Wververfesj immetfe, udmet
Ovirryset,convinced, erided, a·.
» Feature; prodi
Viertjoning, Convidion,Per- me, —E Glæde) ie
on. ** extreme joy· — ion.)
ven
Pa
d, upon hisWord.
>» fix ar faſten on,
flor Gield paa det:
D6) this Eltate is
i with great Debt.
16, heroically,
en, one upon
efter hinanden )
de, beyond, on
on the other or
de,
>) hit on, invent,
etention.
to detain, keep.
tenacious, penu-
"gY» niggardly.
ed,
iriousneſſs, Stin-
Sgardiiners,
ſ. Paafuglhone.
dance» Hvarint,
vr hear, hearken,
ttend tø liften at,
2 ta what one ſays.
inde, in what
10w, Which Wzy,
cover, vurap up,
Måate, in no
a Ways.
ø call upon or to
Ty to, invoke,
o implore, (paa-
ielp) to implore
nv ”ocation, Im-
Adoration,
an Implorer.
o caft, fling or
n. ”
(Jords paa en
umation.
to decide, judge,
pals Judgment
) 681
Tenhacious-
Pa
Paakiendelſe, Decifion, Judg
ment, Deterinination. ”
Paakiendt, decided, derer-
mined.
Paaklæde, to drefs, pur on
Cipihes, tø array.
Paaklaæodning, Cresfing, År
raying.
Pauflase, to accufe; complaio
Paak! Age, Accuſation. Com-
piaint.
Paaflagelig, accuſable.
a8Tiine, 10 påa'te upon,
big IZnæge knecling; on youg
Kræes.
Paakomme, ,to happen, fall,
OUT: beta. l. (der paafom
ham cu Hitten) he wap at-
tacked by or taken with &
H'ccough, wasreigzed with it.
Packommende, ircilent, bå-
falling , happening.
Paalæeg, an Iupoft,
Cuftom, Dyev.
aalægg?, to lay or, im pofe,
p (oaaldgee een cen Burde) re
Jaya Charge upon vne. (page
. lægge Hander) co lay Hands
uren, (paalzige Een) to
injoin one the Faking ot uh
Oacth. (paalænge Skat) to
impyfe Tax. (paulægge Plae
fer) ev apply.
Daslæggeife, the Laying
upon, Impofition, Charge:
Injoining,
Parlæsning, Loading, Char-
ging.
Daalæffe, to load, charge,
Paalagt, laid on &c,
Daa Lands⸗Maneer, Soune
trylike,
Paalaye, to prepare.
Paalide, to confide i in, truſt
to, put Confidence in; fe
rely upon,
Paa⸗
Tax»
Pa
Paalidelig, certain, ſare,
true, (fro) true, fairhful,
honeſt, fincere,
Paalideligen, certainly, tru-
ly. ſeithfally.
Paalidelighed, Certainty,
Veracity. Faichfulneſs,
Candor, Sincerity.
Paaligge, to ly on. (det paa⸗
ligger bom fom en Pligt) ic
is eumhbent or him as his
Dutv. "ligge pan Æg) ſ. Rue.
Para liv og Blod, to the
utrof? Rigour.
Pasminde, tu reinind. put one
ir: Mind of. advert:fe, (pads
minde cen or fin Skyldig⸗
bet) to pur one in Mind of
his Duey. (formane) co ad-
monitk.… exhore,
Paamindelſe, 2 Wuning., Ad-
mo r'tion, Advertifement,
Dadisirider, an Admon:fker,
Pan mine Degne, in my Be-
vAccount.
Daa nærværente Tid,
prefen. , at this Time,
Paanagle, to nail a Thing
on, fix it with Nails,
Pa nogen Maade, in ſome
Mea!ure, in any Manner,
Daansde,
upon one, prefs, obrrude,
thrulft it upon him, give it
him againft his Will, oblige,
confivain, compel him cv
agccep" of it.
Dan ne, anew, afrefn,
Daa Oieblikket, this Moment,
ininediately, inftantly, in
a Trice,
Paapaſſe, to obferve, have an
Eye upon,
Pacnraabe, to call to or upon,
Cry tc, (pausaabe een cm
Siiy) mplore or crave
enets Help,
uf, (VH
at
to force s Thing .
) 682 ( Pa
Paaraabning, Imsi
vocation.
Paa rede Sænder,
Res ſineſs, er Hi
Dag Reiſen, on thi
or Travel, ”
Daarére, to be ri
be akin with.
Daarørende, Relsti
man, Kin. Char
nærmefte Paaroren
my neareſt Relatio
reit of Kin wich n
Waarufle, co roll u
Daa Ryggen, en thi
Daa ſaadan Maade
a Manner:
Paaſats, a Super!
ſomething pus u»o
Thing.
Daaiætte, to put, fe
upon.
Paa ſamme Tid, al
Time.
Paaſee, to look on
(farve yt paa) ec
be inten: upon,
Das Siden, afide,
fidelong, fideways
Daa Sidſtningen, al
af all, finally,
Daa fin Dun, ru
country: ike,
Daa fin KRavalierſt,
manlike, generou
Paaſte, Eafter, Pas
Paaffe: Afcem, Eaſt
Paaſtebrod, unlezven
Eafter - cakes.
Daafte: Æg, colour
Paaſtefeſt, the Pssfo
Paaftelam, Eafter -l
Paaſtemarket, Esk
Paaſt etid, Lent.
Daafficnfe, to por
fill, to infufe,
pa )
o acknowledge,
:? fentible of,
ade) fcolaftic,
Infcription, Su»
Subſcriptien.
e) a Signature,
write upon », to
te an Infcription
ne) to fign, fub-
feignedly, for
(hionv fake,
'etence, Pretexe,
lfe Appearance.
(til) for a Pre-
pretend, alledge
se Ufe of a Pre-
>» belmsar wich,
paa Brod) to
er øn Bread.
o ſquirt upon.
inſiſt upon, per-
upon, meintain,
Thing, (forfifre)
affirm, ésfure,
:h (baarde) to
ty or obſtinately.
r opiniatre,. opi-
ſiſtiag in, msin-
inately, inſiſtiug
te, ſtubborn.
Fod, directly,
y» initantly, this
Ye Opiniatrety ,
2 Perh ting in an
'eten ion, Cleim)
tand, Challenge,
prafently, byand
ately, fårthwich,
to beſpi inkle,
on, aſperſe.
683 (
Pa
Panſtige, te afcend, mont,
Paaſtikke, to ſtick.
Paaſtirre, to gaze or ſtare om
or at one, ſtare him in the
Face, look ftaringly on him.
Paaſtrse, to ftrew upon.
Paarve, to fow upon.
Paaſyn, InfprSion. View,
Eyes. (i hans Vaafon) in
the Prefence of him, before
"one or before one's Face, :
Paatage, to feel, touch, hane
dle, (det er bløde at tage
paa) it feels ſoft. (paatage
fig) to take upon you, tg
underrake, (paatage frem⸗
mede Gebærdgr ) co affect,
asfume particular Manners,
(tage SKlæder paa) to put
øn your Clothes.
Paatagelſe, Enterhriſe.
Paataget, undertaken, (una⸗
turlig) asſumed.
Paatale, a Clairi, Title, Chat.
lenge, an Accuſation.
Paatale, v. to claim, leye
Claim te, to accuſe, 191
peach, objech againſt.
Paategne, to ſizn, ſubſcribe.
underwrite, (bag paa Vex⸗
" Jer) to endorſe. ”
Daategning, Paategnelſe,/ 8
Signing, Sulfcriprion, Un»
der writinp. (bag paa Vey⸗
ler) an Kndurſement. .
Død Timen, this very Inftant,
this very Hour, immediæ-
tely.
Daatræfte Klæder, te put on
your Clorhes, paatrokke
— —8 to ftringPear ls, (paa⸗
træk paa en Craab) to: file,
Paatræuge, (een noget) te
obetrude., shrudt , - prefp a
Thing mpan ane, to oblige,
compel of force one tå ac:
cept of's Thing. *
Dans
Pa
Daatrængning, Obtsuding,
Pesfng, Forcing.
Daatrængen, a Confirsint,
F. rang. Obtruding.
Paasængende, presfing. con-
ftraining . necesſitating.
Paatræengenhed, (Vedhol⸗
denhed) Importunity, Ur-
gency. Earneftnefs,
Bisurvgken, filed, ſtringed.
daatrek, an Impreshon ,
Somp, Printing.
Paatrekke, (trænge ind paa
- €en) "0 prefs clofe upon. (8. ,
mærke) ;o impring, ſtamp.
Daatværs , crois, acro's,
cro'swile, .
Paatvinge, f. paanode.
Paarvivle, to doubt. queftion,
Uutect.
Paatvivien, Doubt, Suſpi-
cion, Diftruf,
Daatvungen, faorced, preſt,
obtruded, ehruft up-n,
Dea Veien, by the Way, .on
the Way.
Paavert, Accretion.
Daa viide Væg, wide open,
Paavirke, cq operate, work
u»on,
Daa prang Maade, wrongly,
in a wrong Manner,
Pact, f. Pagt.
Padde, a Frog, a Toad,
Paddehat, a Mufhroom,
Shampin'on, Tosdftool,
Dæl, (Maal) half a Pint,
Dæl, (ſom drives i Jorden) 8
Pala, Stake, Pole, Poft.
(til at fænge Viinranker
med) 2 P: op. (hvortil Sol⸗
dater ſtraffes) 2 Poft,
Dæle ind, to pale in, fo impale
incloſe, fence wich Pales,
Dælebhærfe, = Pallifade.
Pælerammer, a Rammer,
) 684 (
Pa
Dælefærning, P
work
Pæleſætte, te pi
Pile, ftrength«
Dælctræ, Wood fi
Piles of,
Dælevirt, Pile o
Dære, a Pear. (
Cacharine or St.
(Marie) Mary
Pear. (Mu ate
Pear, (Sand)
C(Vinter) Wint
Dæremoft , Perry
Pæretræe, a Pen:
uge, a Page, (£
Page of the I
(Pagernes Hof
Tutor of che P
Pagina, Page.
Pagt, 2 Pad, Pa:
tragt, Leazve,
Skotlændernes
Pagt) the Cove:
en Jagt) to mak:
fo Govenant, to
Pagt, (ſom en gs
ef Gods paa) 2
n .
8
Pagte, (tik fig) to
a Farm, take i
(p. borg) to farm
let out.
Pagtens Ark, el
Corenant.
Pagter, ſ. Forpa
ak Kieltringpak
Rabble, Mobilit
ty.
Pakboe, f. Pakhu
Pakdug, Packcloth
" clorh, Rarras,
Poledavis,
Dafer, ſ. Pakke.
Pakheſt, sa Sumpte
Pakhuus, a: Ware.
Pakke, a Pack, Pu
Bundle,
Pr ) 685 ( Pa
d, fammen) tø pack
ap'it up, make u|
Andie or Bale, to
Craffe Kort) to
tr Cards,
", 4 Støre-cellar»
Packer,
, Cords to-Ambale
+ Package,
r løve fin Vei) to
» he packing make
ck away, Cpaf dig)
» get yon gone;
3, a Packerbouts
» f. poekdug.
a Packneedle,
Packing up, Emba⸗
+ Cappaper,
—E
„a Tun or Vesfel
res or Merchandifes
icked up in,
1 Baggagewaggon,
Toppe Cp:Tet med til
Pawl, (Pal paa
illet) Pall upon the
ms (fætte Pal pad
let) te pawl ;the
nm
(Pallåi) 2 Palsées
Rafer$) 2 Palle,
f 2 Palifade,
ty v to palifade,
r inclofe with Pali»
f. Patlads. '
bred Kaarde) 4 Cut:
dalmetræe) 4 Palm-
Maal, der bruges
Dene) Hand,
gt, Dates.
em; a Palmtwig;
Fr full of Palmsy
dag; Palmfundays
Palmeſtov, 2 Grove of Palms
or Date-trtes, ,
Palmetræ, a Palm or Palm ·
tree,
Palmeviin, Palm - wine,
Palt, f. Pialt.
Pampufjer, Slippers,
Panve, (Govedets) the For
head, Cat fee i) ar
ande, Cat ſtege i) a Pan,
p (paa ef Gevær) Pap,
Pandebaand, 2 Fronelet,
Pandebeen, she Scull
Pandecterue, the papdeae.
Pande oar, 2 Tete, Frowzes.
Pandefage, Pancske,
Pandeklæde, 2 Headband or
Fiiler,
Pandeknep / a Finip.
Pandereem, (paa Heſtene) the
Frontal or Frontftall, .
Panderyntning , Frownings '
Pandetour, a Foretop ef 4
Woman:
Panter, (Spille Jufrutieat)
1 Pandores
Pandt, Pant, Pawn , Cage;
Mortzage, Pledge. (gives
færre 1 Pant) to pur or give
in Pawn, dips engege,
mortgage ot pawn it.
to redeem, fecover a Bawn.
(doide fly ti) to lay Cain
”to the Pawn,
Pandte eller pærite ud tø
feize or diftrain a Perføn's
Goods, *
Pandret, Pauter, (Udpan⸗
fer) & Sergeant or. Ballifs
Pandiebrev / a Derd gf Mort:
gage,
Paudtſorſtrivning/ a Bofids
Note; Hand wriring, odige,
tion, (i fall God6) 2 Deed
… Of Mortgage,
Pandrbaver, an Holder 6f 4
Fåwn, 4 Mortgagee.
Pandte
Pa
—Rã a Fee-mortgaged.
andtning, (Udyantning) 2
Diſtraining or
anorher's Goods.
Pandtobligation, ſ. Pandt⸗
ſorſtrivning.
Pandtſetning, Mortgaging.
Pawneng.
Pandtſætte, to pawn, mort-
gage, dip er ingage a Pawn.
Pandtſat, pawned, mortga-
geu &c. '
Dangle, ta wainfcot, line
with framed Woodwork,
Panelet, wainſcotted.
Paneling, Wainſcotting.
Danelverf, Wainſcot, iramed
Woodwork.
Dant, '. Pandt.
Pantherdyr, 2 Panther,
Pantſer, a Coat of Mail,
Pantſerhandſte, a Gantler,
Pantſerkiede, a Carkanet.
Pantſerkrave, 2 Habergeon,
Dantiermager, an Armourier,
Dantfevring, 2 Mai!,
Pantſerſtiorte, 2 Coat, Jacket
or Shirt of Mail,
Dav, (Aliſter) Pafte. (Papir)
paſteboard.
Papa, Papa.
Papagoi, 2 Parrot, Popinjay.
fiden) 1 Paroqueto.
Papagoibuur, 2 Cage for a
Parrot.
. Hapiiv, Paper, (planeret) glu-
ed Paper. (fortif?) marbled
Paper, (et Ark) a Sheet of
Paper, (en Bog, eu Riis) a
Quire, a Ream. (en Balle) ⸗
Bale. (fon ſlaaer igiennem)
blotting. firking Paper, Pa-
ner, thet does nor bear Ink.
(Vavirer, Dokumenter) Pa-
pers, Records, Irftruments,
sHempelt) ſtampt Paper,
) 686 (
Seiſin of
Pa
Papiirhandel, 2 Da
aper.
Papiirdrage, 2 Kite,
Daptirbandel, a De
Paper.
Papiirhandler, sa Pa
chant, a Stationer,
Papiirkladder, Panu
ibbler,
Papiirkladning, Scril
Papurmager, Papers
Damirmslie, a Paper
Papiirſtrimmel, Shre
per.
Papiſt, a Papiſt.
Papiſterie, Papiſtry.
Papiftiff, popif h. pop
el.
Pappapiir, Pafte -bo
Pappe, (liime til med
pafte, glue witch På
Pappel, ſ. Katoſt.
Per, a pair, Couple (
a Brace of Piſto!s.
Ædle 2c.) 2 Couple.
Var Dage filen) te
ago. (med et Far i
few Words. (Ver o
cwa and two, byP
Parade, a Parale,
grear Shew. (giore)
a Parade.
Paradebeſt, a Palfrey
Paradeſeng, a Bed 0
Daradevogn, ac
State,
Daradis, Paradife,
Paradisfugl, = Bird (
dife, Manucoꝰ iata.
Paradietorn, Grains
diſe, Guineagrains.
Paradispære, a Sr.
Pear.
Paradistræ, Lignum
Dargdor. psradox,
Daragraf, Paroagraph.
Davalel , Parallei,
Pa
—8 "Umbrelle, .
spper, eller ſtygdu⸗
(om Planter) um-
ous.
ready, at Hand, in
a Leopard. E
Pardon, Forgiveneds,
r, (bede om) to cry
re
re 4 to pardon, for-
ion, a funeral Ora-
fe, a Pørenthefis,
(vedde) to bet, lay,
(parere med Kaar⸗
o parry, put by,
r wa:d off,
, by Force,
'e, to perfume
'arise
'a Pariſian.
Pond.
ent, 8 Parliament,
r og Underparlement)
cufe of Lords and
ons.
its⸗Raad, 2 Counfel-
the Parliemene, a
te of Parliament,
atoact, an A&
nents.
itsherre, a Senator
liament.
noſt, Parmeſan.
, 3 Parody,
1 Perol, verbal Pro-
"paa ærlig) npon m
r, as I am an hone
, CfLøfenet hos Mili⸗
the Watchword, the
of
o pair, couple.
der, Stromper)
DAT
) 687 ( EPa
ner, Marallel Lir⸗
match or pair Gloves: Stock-
i ångs. (parre fig). to couple,
ch, go to march, — .
Dare etid , Coupling - time»,
Rutring - time,
Parring, the Coupling.
Dart, 2 Part, Share, Portion.
Lot, Meinber.
Partere, tn quarter, part or
divide. (tage e Halvpart med
” gen) to go halves wirh one,
Parterre, the, Pit in a Play-
houſe.
Parti, Part or Party. (Givters
mas0) a Match, Fortune,
bebare a Parcel af Goods,
tage :Ter bolde eens) to fide
er take "art Cale one, take
one's Part, (giore et vigt.
to marry a rich Fortune, (a
fiendtlige Tropper) a 38
ehement of the Enemy
Troops, (1 Staten) 2 Fe
tion. (i-RNeligionen, Philo⸗
ſophien) a Se. (gane pda)
to go upon Party or a Free-
booting. (Spil) 2 Party at
Gaming,
Partieaand, Party -Spirir,
Participant, 2 Partner, Con-
fort, Fellow, Companion.
Participere, to participate or
parcake of a Thing.
Particulterfafje, the King's
Privy Puile, i
Particnlierſtib, (der befeiler
et Sted, hoor et heelt Sel⸗
ſtab handler) an Inter loper.
Dartigænger ; 2 Partilans
Freebooter, Boothaler.
Dartigang, Freebooting.
Partikel, a Particle, little
Part or Portion.
Partiſan, 2 Partiſan, Halberd.
Partiſt, partial, pasſionate.
Partiſthed, Partialiey.
Jarti⸗
Pa
Peatrængning Obtruding.
tesfing, For cing.
Daatrængen, a Sonſtraint,
EF. rcing. Oberuding.
Daatvængende, presfing. con-
. ftraining . necesfitating.
Paatrengenhed, (Vedhol⸗
denhed) Importunity, Ur-
eney Farneſtneſs.
paten, filed. ſtringed.
tørret, an Impresſion,
Stamp, Printing,
Paatrokke, (trænge ind paa
etu) to prefs clofe upon. (2. ,
mærke) 0 impring, ſtamp.
Daatværs, crols., acro'!s,
cro:swile, …
aatvinge, f. paenede
aatvivſe, to doubt queftion,
Iurpect. 5
Paatvipien, Doubt, Sufpi-
cion, Diſtruſt.
Daatvungen, forced, preft,
obtruded, thruft upun.
Paa Veien, by the Way, .on
the Way
Paavert, Aecretion,
Daa viide Væg, wide open,
Dgavirke, to operate, work
upon,
Daa prang Maade, wrongly,
in 2 wrong Manner,
Pact, f. Pagt.
Padde, a Frog, 8 Toad,
Daddebat, 2 Muf hroom ,
"| Shampinion, Toadſtool.
Dæl, (Baal) half a Pint,
Dæl, (ſom drives i Jorden) s
Pal, Seske - —* Pol:
C til at Gænge Viintanfer
med) a Prop, (hvortt Sol⸗
dater ſtraffes) s Pot,
Pele ind, to pale in, xo.impale
ineloſe, fence wich Pales,
pelebække, kh PaJtifade.
Pælerammgr, a Rammer:
) 684 (:
Va
Pæleſætning, Piling, Pile
work.
Pæœleſœtte, te pile, drive un
Piles, ftrengetben witch Piles,
Pæœletræ, Wood fir for makæg
Piles. of,
Paæleverk, Pile or Stakevort.
Dære, 2 Pear. (Kciferinde)-a
. Catharine or St. james'sPær,
(Marie) Mary or our Ladys
Pear. (Ruftateller) Maſcu
Pear. (Sand) fandy Per,
: (Binter) Winter - Pear.
Dæremoft, Perry. .
—— LØ mme i
age, a Tage, ammerpage)
Page pf she Bedchamber,
(PYagernes Hofmeſter)· <he
Tutor ef she Pages,
Pagiua, Page. "
Pagt, a Pach, Paction,
tract, Leaztte, Cove
Skotlændernes Religi
Pagt) the Covenont. (giørt
en Pagt) to make e Contreå,
to govenant, to bargein,
Dagt, (fom en Forvagter hl
et Gods paa) a Farm. ker
ng.
Pagte, (til fg) to farm, tabe
a Farm, take it on Leafe,
Cp. bort) go farm out, leaſe.
let out, .
Pagtens Ark, 'the Ark &
" Covenant,
Pagter, ſ. Sorpagter.
Pat Zieltringpak, the Mob,
Rabble, Mobility, Rafcalli
ty.
Pakboe, f. Pafbuns,
Pakdug, Packcloth, Packing
" cloth, Barras , så pliar,
Poledavis,
Pater, ſ. Pakke.
Pakheſt, a Sumpterhorſe.
Pakhuus, 3: Warehouſe.
Pafte, a Pack, Pargel, Bale,
Bundle,
Pakke,
lan, be reputed (0.
rer for en Bedra⸗
reputed a Cheat.
s up for a Cheat.
bere) to pafs on.
| co come to pafs,
[, a Licence, 4
that Goods may
Lidenſtab.
(for noget) fond
on, given to, (vœ⸗
ret for en Ting) to
ba violently ben;
ken witha Thing.
idagt, Meditation
Sufferings.
omſt, che Marace,
Climber.
mcert,f.Dasfionse
ſtorie, the Hiſtory
ferings of Chriſt.
ufit, a ſacred Ora-
ore en) to perform
ratorio.
je, ſ. Lidelſens⸗
rholde fig padfive)
ourfelf pasſively.
ield) pasfiveDebts,
one that writes che
a Writer of Pals
pons, Paſtel.
Parſnipᷣ.
ſtor, ſ. Præſt.
ent or Lecter-pa-
ink) 2 Friar among
necatholicks,
Paternoſter⸗
Roſary, Chaplet,
Patient, fick Per«
x x
ya ) 689 (| Va
Patientere, (Have Taalmodig⸗
hed to take Parierce, abide
patient, expect patiently.
Patriark, 4 Patrierch,
Patriarkiſte, patriarchal.
Patriarkſtand, Patriarchate.
Patriot, a Patriot.
Patriotiſt patriotie. (patrio⸗
tiſt ſindet) public-fpiriced,
Patriotiſt Sind, Patriotifai,
public Spirit,
Patriotismus, Patriorifm,
Datrocinium, Patronage.
Patron, (Velynder) Pacron,
Protedor, Favonrer. (Kir⸗
fepatron) a Patron of"
Church, an Avowee, Herhag
has Right ofPrefenration to
a Benefice. (Model, Mone
fler) a Model, Pattern. (£ade
ning tet Gevær) a Cartouch
or Cartridge for a Gun,
Patroneſſe, Patronefs,
Patrontaffe, Soldiers Ponch,
Collar of Bindoleers, Guard»
Cartouch, Bandoleer, Car-
touch Box.
Patrontaſte⸗ Rem, Pouch-
Belt. i
Datruille,a Patrol, the Rounds
of the Horſe.
Patruillere, to patrol, ride -
the Rounds. .
Patte, a Bubby, Paps, Tears,
(give) to giveSuck, to fuckle
a Child, (paa en Lomme)
Flap of a Pocket, '
Patte, v. to fuck,
Pattebarn, a Suckling.
Pattebroder, 2 Foſterbrother.
Pattegriis, (til Barſelkoner) 2
Wonman, that lackt a Woman
in the S-raw,
Partelam, a Sucking -lamb,
attevorte, the Nipple.
Pauke, a Ketrledrum, (flade
paa) to beat che Ketele rum.
i Pau⸗
Pa
andsdebn, a Fee-mortgaged.
——ãn (udvantning) a
Diſtraining or Seiſin of
anorher's Goods,
Pandtobligation, ſ. Pandt⸗
ſorſtrivning.
Pandtſætning, Mortgeging,.
Pavwning.
Pandtſætte, to pawn, mort-
gage, dip er ingage a Pawn.
Pandtſat, pawned, mortga-
gel &c. '
Pangle, to wainfcot, line
with framed Woodwork,
Panelet, wainfcorted.
Paneling, Wainfcorting,
Panelverk, Wainfcot, framed
Woodwork,. '
Dant, f. Pandt.
Dantberdyr, a Panther,
Pantſer, « Coat of Mail,
Pantſerhandſte, a Gantler,
DanteferFiæde, 2 Cerkanet.
Pantſerkrave, « Habergeon,
Pantſermager, an Aimorier.
Pantſerring, a Mai!,
Pantſerſtiorte, 2 Coat, Jacket
or Shirt of Mail,
Pap, (Kliſter) Pafte. (Papiir)
Pafteboard,.
"Dara, Papa.
Dapagoi, 2 Parrot, Popinjay.
en) a Paroqueto.
Papagoibuur, s Cage for a
Parrot.
vPapiir, Paper, (planeret) glu-
ed Paper. (fyrfif?) marbled
Paper. (et Ark) a Sheet of
Paper. (en Bog, en Riis) a
Quire, a Ream. (en Balle) ⸗
Bale. (fon ſlaaer igiennem)
blotting, finking Paper, Pa-
ner, that does not bear Ink.
(Vapirer, Dokumenter) Pa-
per<, Records, Ir ſtruments.
sHempelt) ſtampt Paper.
) 686 (
Pa
Papiirhandel, a Dealiag is
aper.
Papiirdrage, Kite.
Paptirhandel, a Dealing ia
Paper, .
Papiirhandler, a Papermer
chant, 2 Statiorer,
Papiirkladder, Paperblatctern,
Scripbler.
Papiirkladning, Scribbling,
Daptirmager, Papermakt,
Papiixmolle, 2 Paper mill,
Paprirſtrimmel, Shred of Pr
per.
Papiſt, « Papiſt.
Papiſterie, Papiſtry. Popery.
Papiftif, popil h, popii hær
el.
Pappapiir, Pafte - board,
Pappe, (liime til med Dan) te
pafte, glue with Pafte,
Pappel, |. Katoſt
Par, a pair. Couple (Piſole)
a Brace of Piftu!s, (af sg
die 26.) a Couple. (for &
Var Dage fiden) rwo Dags
ago. (med et Par Ord) m
few Words. (Par om fe)
two and two, by Pairs.
Parade, a Parade, State,
grear Shew. (giore) ro make
a Parade,
Paradebeſt, a Palfrey,
Paradeſeng, a Bed of State,
Parade vogn, 2 Coach of
State,
Paradis, Paradife,
Daradistugl, a Bird of Parr
dife, Manucoↄ? iata.
Paradiskorn, Grains of Part
diſe, Guinesgrains.
Paradiepere, a St, James's
ear.
Daradistræ, Lignum Aloe.
Dargdor, peradox.
Paragraf ; Paragraph.
Paralel, Parallei,
Das
t
ye ) 691 t Pe
or Want efMoney,
Ord og Øenge) for
Money, (være ved)
fh of Money, to be
Ciffeværeved) to be
Thor Money. (han
) Money is fcarce |
he is (hort of Mo-
Cafh isaralow Ebb,
Seti Penge) to make
df am — (diſſe
be i Penge) thefe
liwell, ferchagreat
Møbe moget for rede
o buy for ready Mo=
oney upon the Nail.
ri Y., er befoftelig)
penfive or requires
tpences, (tage alle
fede Penge) to give
»any Thing, to be
15, (en) a Con,
Jenge) fmall Money,
Chink,
r, Fine, Ameree ·
a Purfe for Mo ·
1 å Money-boxs
"ig, evaricious,grees
oney,
ighed, Covetous=
arice, Greedinefs of
sel,Exchange ofMo-
vér, a Changer of
, Cafh,
2 Purfe on a Girdle,
aCheft for Money,
gel Went of Moneys
of Money,
TY a Gripe-moneys
her,
I» Moneybag or
an Affair eoneern ·
sy, Money-matters
ry Affairs '
&s
Pengeſtrin, a Cheft for Mer
ney.
Penges Oppeborſel, the Recei=
ving of Money,
Penges Rullering, the Circus
lation of Money or Cur=”
rer.cys
Pengeftraf, f. Pengebøder,
Pendetrang, f. Pengemangel.
Penguin, CosefugD « Penge
win i:
Pennefiær, 2 Quill,
Pennebunø eller Futeral, Pens
cafe, '
Pennekniv, Pen-knife,
Peunefrig, Quarrel among
Penmen,
Pennelade, f. Strivetøls
Penneniffer, Quillariyer.
Penneſpids, the Nib ofa Pi
Peuneſplit, che Slit ol
Penfel,2 Pencil,Brufh, painting
brufh,
Penfelftrøg, a Stroke with a
Pencil,
Penfion, Penfiøn, Annuity.
Ctage i) ro board one, |
Penfionere, to gratify witch a
Penfion, fupport witha Pen=
jon,
Penſioniſt, a Penfoner,
Penterbage, (til Ankerets Oy⸗
fordring) Car-hook. » |,
Peon, Peonie, (urt) beony.
Pergament⸗Parchment. (flint)
Vellum,
Pergamenthud, a Sheer of
Parchinent, '
Pergamentmager, a Pareh«
menimaker,
—RX Period, |
eriodiſt, periodica
Perle, a Pearl, (befvety Befat
ked) imbroidered, (et Wwich
Pearis, (i Aet) Web,
Perle, v. (fom Biin) to
mantle,
Periebaanda String of Panelet
5 Perle ”
Pe
Perlefangſt, the Fifhing ef
Pearls.
Perlefarve, Pearl-colgur.
Perlegræs, Pearlgraſa.
Perlegryn, peeled Barley.
Perlehone, Guinea-hon.
Perlemoor, the Mother of
Pearls.
Derlemusling , the Nacker.
Perleſtiel, Pinna marine,
Perlerivt, . Pearl, Nonpa-
reil.
Perleſnor, a String of Pearls.
Perleſtikker, an Embroiderer.
Perlet, pearly,
Perpendikulcr, ſ. lodret.
Perpendikkel, 2 Pendulum.
Perpendikkeluhr, a Pendulum-
waech.
Perpler, f. forvirret. .
Permioſton fra Armen, Fur-
lo gh.
Perrsi, a Wig, Perriwig,
Perrykblok, 2 Perriwigblock.
Perrykmager, a Perriwigma-
er,
Perrykmagerſvend, 2 Jour-
neyman-perriwigmaker,
Perryknet, the Caul of a Wig.
Perſe, Preſſe, » Preſs.
Perſe, v. tofleck, preſs. (med
Perſejexn) to iron or prefs
the Seams. (Druer) ta ſtamp
Grapes,
Perſebom, the Crofsbar of a
Prefs, .
Perſejern, a presfing Iron,
(Stræders) aTaylors Gooſe.
Perſekar, a Presſingvesſel.
Perſer, the Prefsman, (cen fra
Perſien) a Perſian.
Perſeſtrue, the Vice of a Prefs,
| the Screw or Worm of 1
Preſs.
Perſeſtang, the Beam of a
Preſs.
Perſetræder, f. Perſer.
) 6920
Pe
Perſianer, a Perl
rfikke, a Peach
Derfiftetræ, a Pe
Derfille, f. Deterf
Perſiſt, perfian,
Dersning, Presfin
Perſon, 2 Perfon,
Party. (fornemt
ef Quelity. (9
sas Man, (sin
. Woman, (fom |
ligtEnbede) a pi
cen, ſom fører
sn) a perſonab
of Preſencx
eens Perſon) to:
ør repreſent. pl:
— gode) on
ong te
our Part well.
erſon) as to mn
ownfelf, (den v
— to Party
anſee Perſoner)
e& tu Perfo
derfon) in Perf
own Perſon. (fe
bver Perſon)
ed.
Perſonalia, Peri
Perſonalties.
Perionel, (perſouli
pedan) a Ci
Derronlig, perſo
Klage imod den :
an AStion in the
(verſonlig Forever
Den guodommeli
ſtelige Natur) «hk
cal Union ofthe
in Chriſt.
Perſonligen, perſo
on, in øene's 01
Perſonlighed, Per
Perſpektiv, a Per!
Perſpektiviſk, per!
Perſpektivkonſtt
tive, a Part of (
Pe 693 ( P5
maler, a Painter.
xcellent in painting
ectives.
(raa RNæerne) the
to the Yards.
ESkibsterm.) a
ers) a Foot,
1 Jargon.
ence, Plague ør Con-
(han er en Peft for
he is the Plague,
Nuiſance tø ever-
1 Carbuncle, pefti-
ile,
a Pefthoufe, Laza-
Æ, peftiferous, peſti-
ſtilential.
.Peſt.
irt, Peſtilencewort.
t Burcterburr,
t Petard,
er.
», (Fiſt) 2 Quaviver.
Parsley. (vild)
arſley.
fer, an Engraver.
atine,
„a Count-palatine,
e.
lig, palatine.
Fab, Palatinate.
alatine.
ſ. Perſiken.
a Phaeton.
e, to rave or be light
to dote, be full of
Whimfies or Pan-
ing, Raving, Re-
Stunt) an Extem-
ic.
Fantafy, Fantaſti-
a fantaſtical Fellow,
oubled with Freaks,
Phantaſtiſt, fantaſtical.
Pharo, Pharo.
Phariſcæer, 2 Phariſee.
Pbarifæiff, phariſaical.
Phenix, Phenix.
Phenomenon, ſ. Luftſyn.
Philologie, Philology, univer-
(al Learning. . ”
Phtloſoph, Philoſopher.
Philoſophere, to ſpeak or write
philofophically, to argue
like a Philofopher, to phi-
loſophize.
Philoſophie, Philofophy, the
Knowledge of Things. ratio»
nal natural and moral,
Philoſophiſt, philo ophical.
Phitſophiſt, adv. philoſophi-
cally. ü i
Phlegmatikus, a Phlegmatic,
Phlegmatiſt, phlegmatic.
Phraſeſmed, a Coiner of new
Phraſes.
Pheſit, Narural-Philorophy. -
Phoſikus, a Naturalift, natural
Philoſopher.
Phyſiognomte, Phyſiognomy.
Phyſiognomiſt, phyſiognomic,
phyhognomonic. .
Pbyfiognomift, Phyfiognomer,
Phyſiognomiſt.
Phoſiſk, phyfical,
Pialt, a Rag, Tatter, Clout.
(pakke ſine Pialter ſammen)
to pack up your Avls.
Dialtefræmev, a Fripperer, a
Ragpicker.
Pialtekram, Frippery.
Pialtemarket, Broker's Row.
Pialtet, ragged, tattered.
Piaſte, (pladſte) ta plafh or
puddle. i
Pibe, ſ. (Tobakspibe) a Tobac-
copipe. (ſtoppe en) to fili
your. Pipe, (jeg vil iffe give
en Pibe Tobak derior) I
would not g1.… 2 Farthing
for it, Cat ſpille pag) 2 Pipe:
Å i Flute,
£
*
ra
, . 8 Rome.
Ye ) 690 ( Pe
Panter, Paukeſlager, a Ket-
tledruminer,
Paul, Paul,
Daultun, a Tent, Pavilion.
Dante, a Paufe, Reftin Muſic.
Pauſere, tu pauſe, make 42
Pauſe.
Pave, Pope.
avedette, (Due med røde
Vorter paa Næbet) Catrier-
pigeon.
Pavedsmme, Popedom, Pa-
pecy, papal Digniry.
Pavelig, pipsl, pontifical, po-
pilh. (pavelig Værdighed)
Papacy, the Pup2?s Dignity.
(pavelig Bulle) the Bull, che
Pope's Brief, (pavelig Ge⸗
fandt) Nuntio. (pavelig
Etoel) che Pope's Seat at
avevalg, the Election of a
Pope.
Davevalgs s Søorfamling , the
Cerclave,
Peber, Pepper. (Spanſk Pe⸗
ber) Guinea-pepper.
Peberboſſe, Pepperhox.
Deberfage, Gingerbread.
Peberkorn, Peppercorn, Grain
of Pepper.
Pebermynte, Pepperinint,
Debergvern, a Pepper-quern.
Peberrod, Horfe-radil h,
Pebervend, (Spottenav3) an
old Bøchelor,
Pebertræ, Pepper-tree.
Peberurt, Dittander, Pepper-
wurt.
Peble, (qvelle) to ſpring ſorth,
bubble up or out of the
Ground, gul h our,
Debling, (Sodttenavn) a
oung Schoviboy, a raw
cholar, 2 Shithreech
Pebre, to pepper, ſeaſon with
epper.
Pedal, (Fodſtokke af et Orgel)
a Fedal of an Organ.
Pedant a Pedant.
Pedanterie, Pedantry, Pedan-
. alien,
Pedantiſt, pedantic. (bære fig
pedantiſt ad) to pedantize,
be have in a pedanticMeanner,
Pedel, the Beadle, Werger or
Mzcebearer in anUniverbty,
Dedel-Sceprer, tue Mace of:
Beadle.
Peder, Peter,
Peen, (i Klæder) nice, sm.
fine, ſpruce, genteel,
Peenhed, Neatneis, Spruc
nets, Nicety.
Peent, nicely, neatly, fprucedy,
genteely.
Deer Vittengryn, CGticdk
orb) « Cotquean.
Pege, (vege påa) to peist x.
Pegefinger, the Forefinger,
Pegepind, a Feſcue.
Pegeſtikke, a Divinarion-rod, 8
Maner's Needle.
Peile, (maale Dobden il
Soes) to found. Cp. ea
to discover an Island. (4
Pompen) to ſound che Prag
Pelit᷑̃an, a Pelican, Shoveler.
Pels, 2 furred Coat, bellica
Pilcher. (Lamſtind) Budge
Pelshandler, al Furrier, Fl
morer,
Pelteverk, Furr, Pelt. |
Den, a Pen. (frære Pen)
to make Pens. (uftaaren
a Quill. C(jortaae fin Ja
to be a govd Fenman, tå
write ingeniously, |
Penge, Monev. Coin. (ffien
bu:) Pelf, (have, være så
Penge) to be manied, flet”
ke1wich Money, be in Cafk
(buve mange Penge) to be
well lined with Montf.
Gimaae mal Mon sy. Ch nk,
cen fom lægger Pinse Må
Kiſtebunden) a Penny- farher.
(reducerer) crigd down Me
ney. (der er ingen Pest
iblandt SolÉ) there is grett
Scar
Få
Si ).695 ( i
Ære eller Honeur) Pilfebygning. a Periftyle,
upon the Point of Pillefod, the Pedeſtal, Bafe-er
Foot of a Pilar, '
et, (ſpille) to play Pillegvrim, 2 Pilgrim.
PDillegrimsgang, Pilgrimage.
ig) Picket, Pilleboved, Kavitalet) the
a Picket. Capital, Chapiter.
n Zugle) to peck. piucheufe the Shaft or. Shank
| Hiertet) topalpi-L of.a Pillar.
35 pic-a-pac. Pile: (et Slags Svamp) Pilfe,
uurmefere) a ) aSort of estableMufhrooms,
Piment, Jamaica-Pepper,
g, 2 Buffoon, Jack- Pimpe, Cdrif ofte og tær) to
tipple, guzzle,-
Ening, (Hiertets) Pimpernille, (Ovæfeurt) Pim-
in, Panting, (8$uge pernel or Burnet,
:king. Pimpernille, (peent Fruentim⸗
f. Ex. (med Pik o mer) an affected, finical ar
and Baggage. preciſe Woman.
row, Shaft, Bolt or Pimpernsd, a Piftachio or Pi-
(at kaͤſte med) a ftachio-nut,
pdeen Piil) co dart . . . .
, to lange 8 Dart, Pinagtig — bainfol— grievous.
iletræ, a Willow, Pinastigen, painfully. woful-
. ly.
a Quiver for Ar- Pinagtighed, Painfulne(s-Wo-
fulnefs,
Pind, a Plug, Peg or weoden
. Pin, (i ét Fuglebuur) a
Shot with an Ar-
pik Rooft,Perching:itick(Sfoee
:Plant Arrowhead, pind) a Peg.
le Dindebrænde, Talfhide, (mal!
J GStegn eg Sticks of Wood.
' tar, flir antet d i
(til en Hrelving) Pin OrCupIne. gehog (fort)
Har, Burtrefs, che Dine, Pain, Torment, Tatture,
"of a Vault (ten " Af£idion, (jeg bar Pine i
'olumn, Maven)my Belly akes. (ber
indtages) a Pill, ” føler ieg Vine) here lies my
k, cull, pick of, Sore.
ter) to flip" Peale Pine, v. (qvale, plage cen) ca
re Shell, tø fhell pain, vex, trouble, torment,
He Gryn) to pick, rack,affidt or grieve one, put
routs. (pille ſam⸗ him to Pain, (pine en Mis⸗
ather by lictle and dæder) to put a Criminal to
EN theRack or to the Torture,to
: Shaft af a Pillar, tack. torture him, to 8 him
uer
pe
Perlefangſt, the Fifhing ef
Pearls,
Perlefarve, Pearl-colour.
. Derlegræs, Pearlgraſs.
Derlegryn, peeled Barley.
Derlehøne, Guinea-hen.
Derlemoor, the Mother of
Pearls.
Perlemusling, the Nacker.
Perleſtiel, Pinna marina.
Perieerwe „Peatl, Nonpa-
rell,
Perleſnor, 2 String of Pearls,
Perleſtikker, an Embroiderer.
Perlet, pearly,
DerpendiFulæv, ſ. lodret.
Derpendiffel, a Pendulum.
Perpendikkeluhr, a Pendulum-
warch.
Perpler, f. forvirret.
Permisfton fra Armeen,
o igh.
Perryk, a Wig. Perriwig,
Perrykblok, a Perriwigblock.
Perrykmager, a Perriwigma-
Fur-
er.
Perrykmagerſvend, Jour-
neyman-perriwigmaker,
Perryknet, the Caul of a Wig.
Perſe, Preſſe, » Preſs.
Perſe, v. to fleck, preſs. (med
Perſejexn) to iron or prefs
the Seams. (Druer) to ſtamp
Grapes.
Perſebom, the Crofsbar of a
Preſs.
Perſeijern, a presſing Iron,
(Skræders) aTaylors Gooſe.
Perſekar, a Presſingvesſel.
Perſer, the Prefsman, (een fra
Perſien) a Perfian,
Perſeſtrue, the Viceof a Preſs,
the Screw or Worm of a
Preſs.
Perfeftang ,
Prefs,
Derferræder, f. Perſer.
the Beam of 2
) 692 (
Pe
gø
Perſianer, a Perſian.
Derfiffe, 2 Peach.
Derfiffetræ, a Peachtree,
Perſille, ſ. Peterſille.
Perſiſt, perſian.
Dersning, Presſing.
Perſon, a Perfon, Perfonsge,
Party. (fornemme) a Perfon
ef Quality. (Mandsperfer)
a Mean, ——
Woman, (ſom har et offent
ligtEmbede) a public Perſos.
(een, ſom fører en ſmuk Fr
fon) a perfonable Man; ont
of good Preſence. (forefile
eens Perfon) to act.perſoaa⸗
or reprefent, plsy the Parref
anothers Perfon. (ſpille fs
Perſon godt) to s& or plsy
our Part well. (jeg for må
erſon) as to me, for sy
ownfelf, (den vedkommente
erſon) to Party concerned,
anſee Perſoner) ro have Re
eå cu Perſons. (i ege
erſon) in Perfon, in yoat
own Perſon. (faa meget for
hver Perſon) fo much et
Head. |
Perſonalia, Perfonslities et
Perſonalties.
Perſonel, (perfonlig) perfonsl,
(Capellau) a Curate.
Perſonliq, perſonaily. (es
Klage imod den rette Perſon)
an AStion in the Perfonaltv.
(perfonlig Foreening imellen
Den guddommelige og mente
ſtelige Natur) the hypoſteti
cal Union of the two Natures
in Chriſt.
Perſonligen, perſonally, in er
fon, in ene's own Perfon,
Perſonlighed, Perfonality.
Perſpektiv, a Perſpective.
Perſpektiviſt, perſpedive.
Perſpektivkonſt, the Perfpec-
tive, a Part of Optics.
Per·
Pe ) 693 ( Pb
Perſpektivmaler, a Painter.
that is excellent in painting
of Perſpedtives.
Perterne, (gaa Raerne) the
Horfes to the Yards.
Pertyrline, (Skibsſterm.) a
Havſer.
tø, (i Vers) a Foot,
rog, a Jargon.
Peſt, Peftilence, Plague ar Con-
tagion, (han er en Peſt for
enhver) he is the Plague,
Bane or Nuifance te ever-
body.
- Peftbylde, a Carbuncle, pefti-
lential Bile,
Peſthuus, a Pefthoufe, Laze-
retro,
Defilentfiff, peftiferous, peſti-
” lent, peftilencial,
ſtilents, ſ. Peſt.
eſtilentsurt, Peſtilencewort.
the Plant Butterburr.
Derarde, a Petard,
Deter, Peter,
Petermand, (gif?) a Quaviver,
Peterſille, Parsley, (vild)
Fodl's parſley.
Detfierftiffer, an Engraver.
Pfale, Palatine.
Pfalsgreve, a Count-palatine,
Palsgrave,
Pfalsgrevelig, palatine.
Pfalsgrevſtab, Palatinate.
Pfalſiſt, palatine.
Pferſiken, ſ. Perſiken.
Phaeton, a Phaeton.
Phantaſere, to rave or be lighe
headed, co dote, be full! of
Freaks, Whimfies ot Fan-
cies.
Phantaſering, Raving, Re-
very. (i Muſik) an Extem-
pore-Mufic,
Phantaſie, Fantafy, Fantaſti-
calneſs.
Phantaſt, a fantaſtical Fellow,
A Head troubled with Freaks,
8
Phantaſtiſt, fantaſtical.
Dbare, Pharo.
Dbartfæer, a Phariſee.
Dbarifæiff, phariſaical.
Phenix, Phenix.
Phenemenon, f. Luftſyn.
Philologie, Philology, univer-
fal I.earning.
Philoſoph, Philoſopher.
Philoſophere, to ſpeak or write
philofophically, to argue
like a Philofopher, to phi-
loſophize.
Philoſorhie, Philofophy, the
Knovwledge of Things. ratio-
nal natural and moral.
Philoſophiſt, philo!ophical,
Pbilofop pift, adv. philofophi-
caily, .
Phlegmatikus, a Phlegmatic,
Phlegmatiſt, phlegmatic.,
Phraſeſmed, a Coiner of new
Phrafes.
Phæeſit, Narural-Philorophy.
Phyſikus, a Nsturalift, natural
Philoſopher.
Phyſiognomte, Phyſiognomy.
Porftognomiff, phyhognomic,, .
phyhognomonic,
Dbyfiognomift, Phyfiognomer,
Phyſiognomiſt.
Phoſiſt, phyſical.
Pialt, a Rag, Tatter, Clout.
(pakke ſine Pialter ſammen)
to pack up your Avls.
Dialtefræmev, a Fripperer, 8
Ragpicker.
Pialtekram, Frippery.
Pialtemarket, Broker's Row.
Pialtet, ragged, tattered.
Piaſte, (pladſte) ta plafh or
puddle,
Pibe, f. (Tobakspibe) a Tobac-
copipe. Eſtoppe en) to fi
your Pipe, (jeq vel iffe give
en Tibe Toba? —5— ĩ
would not giv: 4 Farthing
for it. Cat fpille Paa) s Pipez
sit ie,
A
(
pi
laſter, a Neiſter. (engel
p — * Laage —
Srigking · Plaſter.
Plat, dar, plain, even, level,
det platte and) the Plein,
at Couniry,
Plat -Caldeled) quits. entire
y.
Plat, (ligefrem, but) blunt.
.dewnrighe, (fige plat ud)
to tell your Opinion frankly,
Platfiſtt, a Plaice,
Dlatmenage, Cruet- ftand, ea
Cruet - frzme wirh gs Ceuets,
Plattenſlager, 2 Tinman.
Plat nd, p'ainty, fieely,
frankly, ingennously.
ᷣlattedſt , low-german, low-
dutch. ,
Pleie, (Rogten) Artendance,
Tending. Nurfing, Waiting
upon, a Looking after.
Pleie, (rogte) to attend, tend
or nurfe, look atter, take
Care of. (pleie et Garn) co
fofter or nurfe a Child,
(fig) to pamper your Car-
cafs, make much of ir,
Plete, (base Bane) to ufe, be
ufed or accuftomed to do,
to be wont. (det pleter faa
at gage fil) fo it happens
frequently, ordinarily.
pleiedatter, 2 Pupil, Fofter-
dauęnter.
Pleiefader, a PFoſter- farher,
Pletemoder, a Foſter-mother.
Pleieſoen, 2 Pupil, Foſterſon.
Dlegel, 2 Flail.
Plet, a Spor. Blut, S:ain,
Speck, Speckle. (i Cict) a
Haw in rh: Eye. (paa bel:
ſteene) a Flaw, (Sommer⸗
plet) a Treekle. (medfødt)
a Mole. (paa Xren) a Blur,
Blot. Stain, Blemit h. (pag
Klæder) Spot, Stain. (tage
af £$fæder) to take or fetch
otf Spots of Clothes, tg
ſcour them.
) 698 (
tg
Plette, Cfætte FI
ſpot. ſtain. (8
dg) to take Sta
Pletter, fpotred,
Plettejord, Full
Plettekfone, '
fcours Clathes
off the Spots ,
Clotkes,
Pletteleer, f. Pl
Plettemand, a Må
Clothes.
Pleureuſer, Mou
Plenris, a Pleu
bider ſ. pleie.
ligt, Dutv, ohl
Part, (giore ſin)
your Part. to <
vour Duty, coli
Pligt og. Boe
epentar.ce,
pag et Skib) ri
chor. (Embed
of your Ofiici
(efter Pligt og
according to yt
Duty.
Pligtantændig,
coming 2» meet,
Pligtbunden, obl
in Duty.
Pligten, Caf et
Prow.
Pligtis, obliged.
aged to. ovi
dig intet pligtig
nothing.
Dligtmæsfig, con
Duty.
Pliatſt yldia, owin
loyal, true, du
Dlire, (med Øine
Ploug, Plov; abl
er min Ploug) i
» fesfion, Livelih
Plong⸗ ARS, the
Plough.
Plougbar, arable
be ploughed or!
I ) 699 (
ie Pleugh-Han-
ibouring-horfe,
e.
Plough-fervice
e'Lord of the
1 Plough,
e Coulter of a
a Ploughman.
the Implements
a.
he Ploughf hare
of a Plough.
Com Dagen) a
ler Stav ' the
he Plough -tail,
Ploug - ox.
ddren, Tattle,
telerartle, Prat-
ing» Chattering,
rattling.
talkative, prat-
ng» chattering,
very forward to
prattle, tattle,
»ble, blab, gab-
tele, —
rattler, Tateler,
Babbler, Blab-
dden, fubitane-
fuddenly, on a
all Debes, Drib-
ick, gather. (p.
in, (p. Blomſger)
(p. Fugle) to
ne, (jeg bar en
ikkte med eder) I
v ta pluck with
PE
Plukter, a Plucker, Gatherer,
Gierner.
Plukkeſteg, minced Meat.
Pluttet, pluckt, gath red.
Dlufning,, Pducking, Gather-
ing.
Plumads, (Fiærbuff) a Plume.
Plumage.
Plump, (grød) blunt, rude,
caarfe, rough, ruftig. vnpo-
lite. (ubebændig) sukward,
unhandy, clownifh,
Plumpe i, to plunge into,
Plumphed, (Grovhed) Blunt-
nels, Clownif hnefs, Coarſeæ-
. nefs, Rudenefs, Roughre's,
Rulticicy, Unpoliteneſs. (U-
behændighed) Aukwardneſe,
Unhandinefs, Clownif hr eſs.
Plumprian, an aukward, un-
handy Fellow, 2 Blunder-
bufs, Biunderer,
Plumpt, rudely, roughly, ſ.
plump,
Plumre, (giore tykt eller mud⸗
drigt) to trouble, diſtu E, ro
mud or muddy che Water;
Pluralitæt, Plurality.
Pluſtre, (ſom Hoeſte) to ſnort.
Plyg, a Plug, Peg.
Pplyudre, to plunder, rob,
pillage. rifle, ranfack, (p.
i et Land) to pillage a
Country. ÆRE.
Plyndrer, a Plunderer, Rob-
ber, Rifler, .
Plyendrer, plundered, pillaged
rubbed, .
Dlyndring, Plundering, Rob»
bing; Rifling.
Dive, (Toi) Plufh,
Plsie, to ptough, tø break the
Ground by a Plough, ta
till, (ploie anden Gang) ta
plough a fecond Time,
(Soen) to ufe the Sea,
[øieli able,
p le ig, ar pi⸗i⸗
Po) 700 0 Po
Pløining, Ploughing.
Pløs, (paa en &foe) the Top
ok å
hoe.
Plsskindet, Chub - checked,
Blubdercheeked.
Plosmund, 2 blubberlipped
Fellow.
Pløsmunder, blubberlipped.
Docal, f. Pokal.
Podagra, the Gott in the
Feer, Podagra.
Podagriſt, podragicsl, gouty.
Pode, f. a Graft or Scion.
Pode, v. te graft, inoculate.
Podegreen eller Qvift, 2 Grafer,
Scion. aset or Slip of 2 Plant,
Podekniv, a Graftingknife,
Podemand, 2 Grafter,
Poeuitenuſe, Penitenſe, Peni-
tence, Penance. (giøre) to
do Penance.
Poenitenſes Pſalme, a peni-
tential Palm.
Poeſie, Poefy or Poetry,
Poet, a Poer, a Rhimer, Verfe-
maker. (flet) a Voertafter,
paultry Poet, (gammel ene
gele) 2 Bard,
Poetinde, sa Poetefs,
Poetiſt, poetic, poetical.
Poetiſt, adv. poetically.
Dog, (foragteliat Navn paa en
liden Dreng eller Fremvoren,
ſom endnu ingen Erfaring
ar) a ſnotty Boy, Chitty-
ace,
Potal, a large Drinking Cup.
"Doffenholt, Lignum Vitæ.
Pokker, the Deuce or che
Devil,
Pol, Pool, the Pole, (Norb⸗
pol) "he north Pole or artic
Pole, Sydpol) che antar-
tic ør ſouth Pole,
Polaf, 2 Polander.
Polei, (Urt) Pennyroyal.
Volen, Poland,
Polere, (Staal) e
(polere Gelv) to
brighten. (polere
to poliſh.
Doleermølle, a Mil!
nifhing Hemmers,
Polerepind eller
bornif hing ſtick.
Polerer, a Furbif her,
et » Poliſ her.
Dolereftaal, ap
er Pelifher, B
Polereſteen,
Dolerer, farbif hed,
ed or poliſhed.
Poleretand, a Foli
Polering, Furbifhi
niſhing. Polifhi
ture,
Police, Cover fo
a Police,
Poli⸗56ide, the L
Poliſt, adv. politie.
fly, cunning.
bolift, craftily, Niiy,
y. i
Poliſthed, Craftinels,
nets, Cunning.
Politie, the Police ot
Politiebetient, an 0
the Police, ac
Politiekammer, the
the Police, Policy
Politiemeſter, the Ls
of che Police, the
mafter,
Polities Ordning, the
lation of the Police.
Dolitievæjen , che P
Politit᷑, Polities.
Politikus, a Polincø,
Politiſt, politic.
Polſt, polifh,
Polſtierne, the poler
Polyp, xx Pelypus &
cer,
Po" ) 701(Po
matum.
an Orange.
ål, an Orange-
æe, an Orange-
Pomeranian,
im in.
gt) Pomp. State,
ce, Splendor.
mp. (Hompebier«
rer Box. (Pompe⸗
d Skoen og Klaps
ave or Spear, the
ind Valve. (Pom⸗
) the Handle.
to pump, wørk
the Imple-
Pump.
, the Pipe of a
the Pumpbrake,
Pumpwater,
Punpwork,
arlet Colour.
mberſpil) Punto,
l.
he Poplar,
mee
”uppetf how,
gte) China, Chi
orcelsin. (uægte
rthenWare, Delf,
Glaſur) Bifcuir.
teenart) Porpkyr.
elsg, Leek.
. (den ottoman⸗
tomanian Port oc
Seignor?s Court,
Ia Gunport,
real, Porch.
a Chair,
Chairman,
ie of the Leaves
Portion, 2 Pertion, J
Portkammer, a Chamber over
the Gate.
Portlaage, the Wicket.
Portner, a Porter, a Gate-
keeper.
PDortnøgel,
the Gate,
Portpenge,'Gatetoll for your
Pasføge through che Town-
gate. NE
Portrait, a Portrait, Portrai-
ture, Picture dsawn to the
Life,
Portraitmaler, na Portrait-
painter,” Limner, Pidure-
maker, Faceman.
Portſeddel, a Paſspore.
Portſtriver, a Clerk of the
Gate, that writes the Cockets
of the Cuſtom for Commo-
dities pasfing threugh it,
Porttold, Gatetoll.
Portugal,” Portugal,
Portugalefe, Portugaiſe or
Portegue.
Portugiſer, 2 Portugueſe.
Portugiſiſt, portugueſe.
Portulat, (Urt) Purllain,
Poſe, a Bag, Budger,
Poſekiger, a Spy, Informer, a
Name given to theSearchers,
Poſitiv, a Chamber- ergan.
Poſitiv, adj. (afgiort) poũtive.
peremptory. F
Poſitiw, adv. peremtorily,
poſitively,
Poſtur, Poſtyr, a Pofturs
Figure.
Poſſement, Guimp, Lace, |
Poſſementmager, a Laceman,
Poſt, (hvormed Beeve ſendes)
the Poſt. (gaae med) to ge
Poſt, to poft ir.
Poſt, (Embede) Poft, Place,
Office,
Poſt,
the Key of
Po
so, (man faaet paa, Har at
te) Poſt, Sezrien ..
— Standing. (ſtage
jr fin) to keep your Guard,
id, defend or maintain
gour Poft, te ftand to your
eklinz. (i Vindner) x
Windowpoft, Mandillion,
Poſt, (i Kiobmandsbeger) an
Article or Item.
Poſt, (Vandpoſt) 2 Pump.
Poſtamt, the Poitoffice,
—ã.t an Officer be-
longing to che Poftoffice,
Poſtbud, 2 Letrtercarrier ,
Poftmaen , Runner of the
Pol office.
3 WPoſtday.
duen, Carrier - pigeon.
Poſtei, a Pie, (ſmaac) petty
Pattees.
Poſteibager, e Paſtrycook.
Poſteiverk, Paftrywork,
Poſtere, to poft one, ſtation
or place snyv here,
Poftering, Potting, Station-
ing» or Placing.
Doftforvalter , an Admini-
ftrater of the Poft.
Poſtgaarde the Poſthouſe,
Poſtofſice.
Poſtbeſ/
horſe.
Poſthorn, e Poftbey's Horn,
Poftbnus, the Pofthoufe or
flice,
Pofjagt, a Packetboat.
Poſtil, a Poſtil. Expoſition of
the Sunday » Gofpels and
Epiſtles.
Poſtillon, a Poftilion,
Poſtkarl, a Poftition, Poſtboy.
Poſtkaſſe, the Poſtcaſh.
Poſtkontrollar, the Poſteon-
eroller.
Poſttkort, the Lift of Lettets
arrived with che Poſt,
Poſthorſe, Stage-
XX
f.
Øe
Pogiab the Cotil
eger, 1 Polks
oftordning, che R
of chhe Polls,
ftpapiir —XRX
Penge, Po
—2 e
Poſtſtriptum, a Pe
Poſtſeriver, che Cla
Poftoffice,
arne , Stege, 5
Poſtulere, (be
to be out & Appre
. the Way ufe
by che * akt,
Pofvæfen che Pofi:
Poſtvogn, a Stageco
pa Poſitur.
DotageTee, a Soup
Botencat Paotaf hes,
otentat, a Potenta
reig n.
Porsdaufe n, Odds bo
boildik: o3 Odds
Doste, » Pot, (Viu
[3] me,
Pottekiger, a Cotqu
Dottemaal, 2 Quar
Pottemager, 2 Pott
Pottemagerarbeide,
Work.
Pottemagerie, Porter
Pottemagerleer,
Earth,
Detteffaar, Poe hen:
Potteſtee, a Ladle.
Potteſlikker, a Lick
Potteviis, by Quart
Pebel, che Mob, Ral
puiace, Common
the meaner Sort ol
Pøbelagrig, valgar;,
mean, trivi
Pr
n, vulggrly, in
Manner,
vulgar ør mean
Puddle, Slough.
Iding , Sanſage.
2) Haggas, GBlod⸗
:k Pudding. (Mede
Sauſage.
a little Horn for
addings.
a Woman felling
dims.
hacked Meat for
Nonſenſe.
Guts to make
of.
le pag, te mufe
:culate, meditate,
ID.
nsning, Medita-
lection, Specula-
rall Candle,
; f. gtørlig.
(Haandværk el⸗
to practiſe, exer-
ofeſs a Trade or
om en Advokat) to
v. (fom en Lege)
Phyſic. (p. bort)
ſomething away
Practice, Uſage,
»ul Practices, Ma-
In rigues.
Practiſer. Practi-
ſom en Advokat)
"in Law, (fom en
ractiſer in Phyſie.
ractical.
a Preamble, Pre-
a Prebend.
a Preacher,
li Logiken) a Pre-
) 703 (
Pe
Prædike, to preach, make a
Sermon.
Prædike Embede, Miniſtey.
Dræditen, Preaching, Sermon.
(gaae fra fin) two 'be ar u
Stand in your Discourſe.
. (Sparlagens) Preachment,
Courtain- Lecture.
Prædiker, a Preacher. (Sa⸗
lomons) Eccleſtaſtes.
Prædikernes Bog, Eccleſia-
its,
Prædikeſtoel, a Pulpit.
Præg, a Priat, Stamp. Coin,
Præge, to ftamp, coin, to im-
print. (i Hutommelſen) to
imprint in the Memory.
Prægtig, magnificent, ftarelyg.
iplendid, pompous, cottiy,
fuinptuous, royal, majeſtic.
(i Klæder og Mad) ſumptu—
cous, dainty in Diet and
Apnarel, |
Prægtigen, magnificently,
(plendiily &c. f. adj.
Prægtigbed , Magnificence,
Scatelinefs, Sptendor, Splen-
didneſs, Cofttinefs, Ofttn-
tation.
Prælat, & Prelate.
Prælats Værdigded, Prelacy.
Præliminair, preliminary.
Præliminarier, Preliminaries.
Præludium, Prelude, Flouriſh.
Præmie, Premium, Bonnty.
Prænumerant, a Subfcriber,
Prænumeration,
tion.
Prænumerere, (paa en Bog)
to fut c ibe to 2. Book,
Præpoſition, (Forfættelfeds
Ord ) a Prepoſition.
Prærogativ, Prerogative,
Dræfeur, ſ. Gave.
Præſentation, f. Soreſtilling.
Præſentere, to preſent, offer,
Præſenteer⸗Tall Aken, aà Wai-
ter. (af Solvp) a Salver.
Præſervativ, 2 Prefervative,
Præ⸗
Subfcrig=
Pr ) 7oa € Pr:
Brede ""å Prefident, Superin ——
ræfident, a Prefident, challenge,
ræfidere, to Bredde ,… Prætenfion, Prete
Præft, 2 Prieft, Minifter, Per · Prærert, fh Sore
fon. ax Clergyman) (protes Prævenire, f. €
fantiff) a Mimer. Parfon. Vræveniee) to
—S =-Prieft. (paa Pragt, Parade, I
landet) Parfon, Magnificence ,
Præftebonmet, 4 fter's — Pageansry, pg
Bonnet, a fquare (føre fer) tot
Præftedømme , Prieft hood. Show, to livei
PræfesJÆmbede, a Ninittry. or Splendør,
Prieft's Oc . Gorgeousnefs,
Præftegaard, a Minifter's Re Praffe, (trygle)e
fidence, Parfonage, Parfon- Praffer, a Beggy
peteolelv, Ben PS Piligarlick, J
eld efice. akteragti
pr ener en Prieft's Cope, —— *
.
æt:
Præftefald, a Benefice, Prarteragtigen,;
fonsge, Living arly Manner,
men's Livings Pratferie, Begge)
Præftefiol, a Casfock, Samar lnefs.
or Gown, Praktiſere, ſ. pr
Præftetlæder , a Prieſt's Gar· Pral, Oftentation,
ments, Pontificals, Prele, to brag, :
Præftefrave, the Ruff er — roift, fwagger
Band øf & Minifter, pour, hedor,
Præftelig, prieftly, facerdorsl, Pralen, f. Pral
Præftemode; aSyned, aMeer pᷣralende, braggi
ing of Miniite-s, vain.
Præfteoffer, an Offering-Me- Praler, 2 Bragg
ney, Braggadochin,
Præfteorden, the holy Orders. — rer, Braggard
Præfteordination, the Or- Blade, vapom
dsining øf Minifters the Praleragtig, bos
præterel, — ——A tatious, vain,
æftere; to eſect sccomplifh, i
Dræftinde, Prieltefs, pegirtzewe
Præfumere, Præſamvaion, : ==
f. formode, Sormodning. Pralerie, Braggir
Bræfteftab , the Clergys Swaggering, Vi
Præfteftand, holy Orders. ————
Præfteriende, a Patfon's hew. Rhodør
Tithes, Pralbens, ſ. Pi
Præfteværdighed, facerdotal Pram, a Prames
Dignity, Pramkarl, Light
Præftevielfe, ſ. Præfteerdi Præmme, to com
nation. in a Lighter,
Ye
med Sefte) a Jockey's
red, to måkea Pårade,
ør Oltentation wirh
ing. (prange med
) to prank up your-
ick hp yourfelf rich-
ſumptuously, gorge-
array'd, dreſſed er
. (prange om en Val
zge en Val fra fig) tc
er påfs beyond a
Skibbterm.) (prange
to fell in (mall Quan-
r by Retail. .
Hawking, Higgling,
* (med Heſte) Joc-
eee
a Hawker, Higgler,
ry (med efte) a
st Pradtice or Exerciſe
t Årt or Profeslion,
ergang) Practice in
ourſe of pleading thé
ſom en Procurator)
iſe in Law, (ſom Læs
ractiſe in Phyſic. (den
[er den Advokat bar
Deel) that Phyſician
Lawyer has a great
Practice.
Skib) to haile Ship,
call to;
; ea Tutor, Preceptor.
eciſe, ſ. nøte.
+ to tofs one in a
faaet tilbage) to re-
Tosfing ør Båndy-
'ée Dræmig, a Pre-
r Reward, Prize.
trykke.
ſ. trykket.
Bodkin, Punch or
In:
) 705 (
bed) Primacp:
—
ye
Preebyterianer, a Presbyter
ran, .
Prefenning, 4 Tarpewling,
. (Sfibstermn.) .
Preſſe, ſ. a Pres. (Bogtryk⸗
kerpreſſe) a Printer's-prefs,
(Kobbertrykkerpreſſe) à Rol-
ling-prefs, Cætinprelfe) å
Winesprels, (Bogen er uns
der) the Book isin Princing;
in the Prefs, (give f) to de:
p ig to the Prefa, —6
reſſe, v. to preſs, ſqueeze
(preſſe Matrofer) te prels
Sailors. (preſſe under Pånd
. te beat under sC« aft, (Goet.
Pretfebengel; the Swipe ef a
rels, 200. 8*
Preſſefrihed, (Tryikefriheb)
… Libetty of che Preſs.
Preſſeſtrue, the Vice or Screw
ot a Prefs, ' '
Preuſen, Prusfid.
Preuſer, a Prusfian,
Preuſiſt, pruslan. .
Priis, (hvad én Ting foftet)
Price, Rate, Value, Worth,
(ringeſte eller noieſte) the
lowelt Price, (Belenning)
. Prize, Reward,
Priis, EBeliommelſe; Lob
Praife, Cemineudation; (Ms
re) Glory.
riis, (form giores i Sig) å
Prize. (erklære for god P.)
to declare fomething a good
Prize; (give fil) to make &
Prize of, give it up tø bå
rifled, to abandoh.. .
Priis, Caf Tobak) 2 Piach of
BE p-ilte,å Point, jot, Do
Dri , if 'é,å 'oint, rr dt,
til Punkt og Prikke) exacuy,
to the laſt Point, to & Tittle,
. Pritte, (gidte) to dor; mark
dt print vith Dots;
Pritket, fpecked ; ſpeckled.
Primas, Primate, (Verdig⸗
tri
"ef
Prime, (ei sære veb ſin fulbe
Borgand) te døre, rave, talk
chinels,
Priſe, to Praife, commend, cry
up. (hoiligen) to exair, ex-
tel. magniſy tu commend
out of Cry, lift up to the
Skies,
Priſelis, preifeworthy, lauda-
ble, commendable.
Priſeligen, laudably &c.
Priſer, 2 Praiſer. Comr inder,
Priiøvdidig, praifeworthy.
laudahle, ccmi:undsble, ho-
nourable, eſteeinabie.
Drisværvigen, laudably, with
' Honoui.
Privat, pr ivere, particular,
Privat, siv, p. ivately.
Driver a l'rv, Houſe of Of-
side, convenient Houle,
Dvivilecium. a Vrivsiege, Im-
munity, Prerogative, ſpecial
Craot.
Privilsgere, to privilege, tø
inveft wi:h Immunities, to
exempt from paying Impoſts.
ÅA
i) "706 (
senge et,
gr
*
oe de
idly, tohe delirfous. re aede:
Primitiv, (Gram, Eerm.)Pri- contra) — rdr
Primuls Veris, Koedrive, Probe, G Hegnefon
rimulg eris, Koedrive, Probe, (Ii
(VBlomffer) Covſlip. Probeerdigei, f. ]
Drincip, 2 Principle, Probeerjern, (til
Drimipal, Principal, Mafter, Probe.
Cen VProcuratot .forfoarer) 2 Probeermefter, en
Client, AsfsymaQer,
Prins, a Prince, (Kronprins) Probsrnaal, ſ. P
Prirce royal, (Arveyri Probeerovn f.
. Prince hereditary. Probeerſtaal, ( hi
Prinſeſſe, a Princæſo. dere) a Tafter,
Prinometal, Bøch-metal, Probeerſteen, ſ.
Prince's metal. robere, te asſay,
ior, a Prior. Triel of. (giore
Priorat/ Priory. essay, attempt.
Priorinde, 2 Prioreſs. to asſay. —
Prioritæt, Priority. Proberer aen A
Prippen, (fom let vredes) he- — Seals) a
fty, touchy. Probering, Asia:
Prippenbed, Haſtineſs. Tou- ing.
Problem, a Proble
maal) a Queltio!
(opqide et) ro ta
fe aa Problem.
et) to call in 2
Drobtemaritf, une
purable, adsrittir
(tale problemati
problemstically.
Certamty.
Procedere, to
Ceurie of Law,
Procedur, a Pleadi
ing, Courte of |
Precen:, per Cent
Proces, a Law(uic, |
ér ncefs or Actio
Cane. (begynde
o begin 2 Lawfu
bring or enter
sgainft one, (fers
in the Courfe of
med een) co ſue
to take the Law
. Øe ) 7o7? (|
with him, pfoceed
one at Law, (være
e Law. (føre fom én
or for en anden) to
r, attend or proſe-
awſuit. (føre cen en
aa Halſen) to clap
ror Wric upon one's
sange blive rige ved)
ow rich by the Law.
the Caufe is now
ig: (pinde) to carry
e, to caft your Ad-
(tabe) to loſe your
to be caſt at Law.
im ophorer) the Writ
"han tabde) he was
went agaiaft him.
nu ev meget for) 2
Man or one bein
et Law. (i Chymien
U
n.
Fdrmalitæt, the
1 Law, Formality,
or Rules of a Court,
Omkoſtninger, the
a Lawfuwit.
, f. procedere.
i, 2 Procesfion,
to go in a Proces-
rocesſionally. (P.
:) the Procesfion ad-
isviis, in Process
w, aLawyer, Coun-
Stor,
rfinte eller Stræg,
lø Shift, Fetch af
æløn, n Lewyer's
zrſtranke, the Bar
urt;
, Cien Sag) to plead
p ko produce, exhi-
PD 2
Producering, (for Retten)
Exhibition, Producing,
Product, Product, Produee.
—8 profane.
rofesfion, Profesſion, Trade
or Calling. (ove) to practice.
exercifea Profeslion er Tra-
de. (giore af noget)to make
a Thing Your Bufiners. tø
meke Frofesſion øf a Thing.
(komme til en) to be bound
Prentice to as Trade,
Profeſſo, cer profeſſo) profet:
fedly, (ban deiver Det eg
profeffo) e practiſes of cuer-
cifes ir openly, he profeſſe⸗
1t.
Profeſſor, 2 Profeſſor. aà publie
Reader in an Univerſity..
Profeſſorat, Profeſſot ſhip.
Profegergedo the Eftate ot
Lånds
ſors.
Profil, a Profile, the Picture of
a Thing drawn ſideways,
Profit, Profit, Advantage, In-
tereft, Gain, Lucre,
rofit, (til 298) 1 Saveall,
rofirable, advantageous pr&s
fitable, ufeful, beneficial.
Profitere, to profit; gain by,
ger Benefit by, draw Advan-
tagefrom, to make Hand or
gvod Masker of, (han vidſte
nof, hvorledes han ſtulle pro⸗
fere) he knew vety well,
ow to.make his own Mar-
ket.
Profitere, (bekiende fig til) te
profefsa Thing, to exercife
er practiſe it. to maske am
open Profesfion of it.
Proforma, for Form Sake, de
tignedly, .
Proſos, a Provoft, Besdle.
Programma, a Progtam.
Progres, Progreſs.
Project, a Project, Scheme,
Deſigun, Cøntrivanee,
Pres
elonging to Profes-
Pr
Projectmager, 2 projectful
Head, a Projector.
Promemoria, f. Memorial.
Promenade, a Walk, Turn.
Promenere, to walk, take a
Walk.
Promotion, (Hoitideligheden
at een tager en Grad ved et
Akademie) the Taking a De-
ree at an Academy, ſ. Be⸗
ordring. J
Promovere, f. befordre, for⸗
fremme.
Promovere, (tage Doctor ꝛc.
SGraden) to cake Degree of
a Phyfician, (befordre cen)
to prefer one to an Oflice,
Drenomen, a Pronnun.
Prop, (Tol) 4 Cork, Stop-
. Pte, .
Prophet, a Prophet. (falſt)
falfe Prophet,
Prophetere, to prophecy, fo-
retel.
rophetie, Prophecy.
bizrbae a Propheteſs.
rophetiſt, prophetic.
piec, Proportion, Sym-
metry.
Proportional, proportional,
formed ſymmetricaliy.
Proportionere, to proportion.
proportionate, form with
Symmetry.
Proportioneret, .proportion-
éd, proportionate, formed
wii Symmetry,
Propoſition, 1. Forſlag.
Proppe, (i Hauger) to graft.
(fylde) co cram, ituſt. (prop⸗
pe til) to ſtepe. clule with a
Stopple, to cork. (prerpe
fig) to slut ycarrelf. nill. rt
or cram your Belly or Guts.
Proppekuniv, (hos Urtipdatdds
mænd) a Gratring-knire,
Proppeqpiſt eder Ziis,a Scion,
Araft.
) 708 (
Pr
Droppetrræfter, «
Proprierær, 2 Pro]
of a Manor.
Proprietær Gods,
Proſa, (ubunben ;
Drofgifk, pi: ora:c
Profit! much gov
you LJ
roer , Profne:
Proſtituere, co pr
pofe, make cum
Protection, f. Be
Proteſt, (Cen Verel
Proteftacion,
Proteſtant, a Prc
Proteſtaniſt,
proteſantiſt L
antiſm.
Préteftere, to pr
teftere imod)
againſt. (piotefte
to get a Bill,
proteited.
DrotoPol, 2 Protoc
Returning-beok
Prorofollere, ro re
into a Proroc…l,
protoeol.
Drotofollering, R
Proviant, Proviſio
Stores.
Proviantere, to
Provinons, tov
Proviantering, V
Proviantsforvalte
ler, Storekeeper,
Steward ot a Sh
Proviantgaard,
AMagazine.
Proviantſtib, Stor
Provins, Provir
Provinſialſt, prov:
Proviſion, Provi
vifion. Stores, (fe
mand faaer af P
msion,
Proviſionaliter, (t
Anfſtalt gieres) pri
ar till further Pr
made,
——
ms
—
pr ) 709 (| Pr
Cvaa et Apothek) the Prøveaar, Noviciate, Nevice=
arneymaninan Apo- — fhip, Probation-Time,
hop. Prøvearf, a Proof.
Dean, Prøvedigel, a coppel.
ide, a Synod. SA É MAN F
r⸗ovenaal ol uldſmede
— ———
roof, Esfay, Trial — by the Goldfmith, Touch-
rent, Specimen, (af — ncedles,
atten, (af Bate) Prøvsovn, aligele Furnace, to
CT Giud og Go) ES eg ins emne
r Silver of a certain i:
(det fominer paa en Prøveprædifen , 1 Trial-fer-
1) it 18 bur a Trial Prøver, an Esfayer,
—FX (ladefee Zeſlieen, a Touchitone.
ra finjndligt)ro give Drgveftykte, a Sample,
»fyou: Skill, (holde) Dygver, preved, esfay'd, tried,
the Telt, abide the Prøveubr, a Regulatør.
Ctilem) for a Trial. Bygning, Esfaying. Proba-
fueipil) 2 Rehearfal ” tion, Trial, Examination,
in paa) is engage pruneile, (Frugt) a Prune.
n Lking. (Urt) Prunel,
to prove, esfay, try» PrunE, Parade, State, Shews
Troal ur Experiment — Oftentation,
exparimenr, (prøve Prunke, te ſtrut it, to makes
try, fift, examine, tainglorious Shew of your=
m, to tou-h ur feel — felf.(well wichanAppestance
'ulfe, (prøve paa — of Greatnefs, walk wirh åf-
en) to try by the — feed Dignity. (p. med Klæ⸗
one, bring orpurto der) to make a vain Shew, "
ft. (prøve Bandets of Clothes,
to found, (prøve Prunfcn, Prunfning, Parade,
n de bølde Maal) to — vain Shew,
(greve paa) to at- Prufte, to fneeze, (pruſte ſom
(prøve et Far Sfor) Helte) to ſport
a Pir of Shoes on.” Pruͤſteurt, Hellebore.
et Saar, hvor dybt Prutte, to haggle» beat the
tø probe a Wound, — Price, chaffer, cheapen. -
Hvad cen fan) to try Prutten, Prutsing, Hagglings
«ll, (prove Guld eller Cheapening,
paa Prøveftenen) to Prutter, a Haggler,
id ør Silver by the Pryde, toadørn, exornate; fer
tone, (prøve Porcelin aff, decorate, embelliſh.
irfar, om de ere hele) — beautify,
g China or earthen Prydelig, elegant, fine, ſpruce,
(prøve Styrke med neat,
try Maftery, to vie Prydelfe, Ornament, 2 Set ff
"h with one. (prøve D:coration, Embellifhment.
wmced en Øre, Stibs⸗ Prydet, adorned, fer off de-
erm. )to rafte Timber, corated &c. J
pry⸗
pe
Ørygel, a Cudgel, Staff, "Club.
Cbug Ug) Dubbing. Beating.
bling with Cudgeloil,
— Reggelfappes 8 feuåd Drub-
€, to beat, drub. bang,
— * dgel. bafte, beftinede, ri
34 manl, —5— thrath,
5* — set fag det Har
rub one tø ſome
— give one & found
Drubhing,
Prygien, Besting, Drabhbing,
Cudgelling,
Pſaime 2 Palm, So
PigImebog, a Book of X
Pialce:
ile "Bjalmernes Sang, Pfalmody,
ſalmiſt, aà Pfalmitt,
ſalter a Pſfalter
reiov, ſ. Bekiendegi⸗⸗
relſe
Publicere, f bekiendtgisre.
or gum, the Public,
nblif, pubfie.
Pudder, Powder, Hairpow-
er,
bierne Powderbox,
uddermager, Hairpovwder-
maker.
Puddermantel , 2 Cambing-
Cloth.
—R a Powder-puff,
idderſukked, Powder-ſugar.
Puddre, to powder,
Puddret, powdered,
Pnde, Cufhion, (at fræle
paa) = Hasfock, (Maales
a Pincuſhion. (fif en Seng
a Pillew, (lang) 2 Bolſter.
Pudebetrætt, Pillow-caſe.
Pudehynde, a Cuf hion,
Pudel, (Hund) a Shag,
Pudenda, Pudenda or Privi-
ties,
Pudevaar, a Pillowiear,
Pudding, f. Boding.
) ⁊10
Pu
efrt
Slight. Wite. Fe
Clyfig) a Jeſt. F
lery, Sport, Strat
le cen et Puds) e
a Trick, put sa
” one. (Pont) Dr
Pnbie, br dtase)
ble, gull,
len ager, 21
pude Waggilk
ſportful Man, a
Pudſenmagerie,
Buftoonery, Wa
gifheefs,
Pudſerie. Drotler:
ry. Weggifhne
Pudſeerlig, droll.
caund. pleaſent.
mieal. facetions,
Pudicerligen, jolli
Pudleerlighed. Dr
fartry Joltlity.
Pudfle, to flis, agi
gen" to make up
Puf, (Stad) a Bl:
Bufle:,Brufh. Br
R-port. Clap S
(der vil vante Fu
be hard Figh:in
Puipaf, (Ord aft:
Skuc) Piffpat
pil, interject. Slap
der ligger dau
there he lies,
Puffe, (fode) ta kÉ
craft one. (fnal
Pudo. (Sta
a Clap or Cracl
clack,
Puſſert,a Pocket-pi
2 rå y
ge, ad Penge
Pi ne, Daa Vens,
to rake and fa
Eſtote.
Puger, Pengepug
fift, Pennyferher
ny, clofefifted Mi
Pu ) 711 € Yu
Pund, (Gindsgaver) natural
rave ie, to hector, to
boaſt, bounce, va-
uff and putti, (af fin
2 to make a Boait of
hes.
i Heunch, Hump or
g on the Body,
Biſon.
ger, hunchbacked,
acked,
Ted oring, Bravado.
anch- or hump-back-
Puller,
ttepuld the Crown
te (til en Kappe, et
Caul.
dſats i viſſe Spil) the
a Writing.deſk.
an elevated Pewin a
ſe.
the Artery.
a Comprefs or Rol-
ay on a Wouhd,
the Beating of the
er, coarfe Mittens.
eſk.
imer, a Lumber-
'owder, (bringe fil)
ce to Powder,
tig, powderlike,
(Fe, a Powder-flafk,
re, ta palverize, re-
Povder, to pound,
grind, bruiſe to Pow-
ret, pulverized, re
:a Powder.
ring, l-ulverizgation,
unch. i
Punst.
Zegt) a Pound, (fun
) hundred Weight,
Gitt, Falents, Parts, (aa⸗
gre med fit) to improve your
Talents, (nedgrave fit) to
be remiſs in cultivsting your
Genius, (foormeget paa)
how much in the Pound ?
Pundert, a great Stihyard.
Pudideviis, by che Weight,
Pundiger, f. Er. (en Attenpun⸗
diger, en Kanon, fom fan.
føre en r8&pundévægåg Ku⸗
gel) an Eizhteenpounder, =
Culverin, (en Serpundiger)
a Sixpounder. (en Nipun-
diger) a Demi-culverin of the
laweft Size, (en Titrefier⸗
dingpundinger) 2 Demieul-
verin ordinary. (en Tolvtre⸗
fierdingpundinger) 2: Dem»
culverin of the elder Sort,
Cen —— mdr? a Der
Mmi-cannon loveſt. (en to og
Tredivepundiger) a Demi-
cannon ordinary. (en fer og
Tredivepundiger) a Demi-
cannon ef the greateſt Size,
Pundkirſchen, Archduke-
Pundkirſebaer, Cher ies.
PundpϾre, a Poundpear.
Pundſterling, Pound-ſterling.
Pundvegt, Poundweighi.
Pung, ſa Purle, Baz, (en
Mans3) the Scrotum, Purſe
orMenbraneofthe Teſticles.
(leve pag en andens) to live
at the Expence of another,
Pungebrot, Scrotocele.
Dungebævelfe, a Swelling ef
the Scrotum.
Dunge up, ro disburfe, fpend
or lay out much Money,
Pungeurt, f. 5yrdetaſte.
Punkt, a Pointe, (Iſſenunkten)
Zenith, (Fodpunften) Na-
dir. (Hovediylte, Clauſul
20.) a Point, Head or Arti-
ste, 435 (efter er; Perie⸗
de) full Sto.
9 Bynte
id
Su
Buntrere: 34 sols punÅnate,
Punerere, (føaae) to praftice
eq , rognofti-
—* rel divine by Poi ints
Puntreretonf', Geo
Divination by Peines ged
Circles, .
Punkterer, '8 Geemancer,
Prognofticator,
Puntrering , Peinring, Punc-
tustion, .
Punktille, Puniliog '
untiæder ; Soleleacher,
ppe, CGrebmake) sNympk
Pur, puur,
——
ure, mere plain,
G uurt Guld) pure,
pure, Purety,
ft, purely.
urgante, 2 Purge. s Laſh.
" (give)to purge or phyfic one,
Durgere, to purge.
Purgeredrif, a Purging · Po-
tion.
Pu geermiddel ,
phyfic.
Purgerende, purgative, pur-
ging.
Purgerepile, a purging Pill,
Purgerepulver, purging Pow-
Purging-
er,
Durgering, Pårging.
Puritan, a Puritan,
Purløg , Cutleek, Maiden or
ladeleek, Upfer · leek.
Purpur, Purple,
Purpurfarvet, purple-colonr-
ed, purpled,
Purpurfeber, fpotted Fever,
the Pærples, "
prexgrroe, purple-red, pur-
Purpierſtiel, Purple, Purple-
filh, Venusf hell,
TIA (
Pu
Purre, Crirre)
sed MOL to år
Pufe ud, ta jut
Pere Katte) puls
45 a Mani
" Shrimp, S
Duft. s Paf. Blaft,
" Breath, (udbold
a Brunt ør Br
en) ta blow,
to breache
seng giore
* ſwel ien
z. (sære gan
ten to hg ou!
være bred) te]
6 ufe Glas) to
Binten p uſt er
the Wind fills
Cpufte en Vrikk
to huf a Maa :
Puſter, a Pair
or Bellovs.
Pufterør , s Tru
wich.
Pufternm, Paule,
thing, Reſpira
Pute, (Stats) Fi
Attire, Drefs,
Decoration, St
Putfe, to adorn fe
lifh, trim, trig
up. to drefs, (|
— our ſelfu
your! elf, Cut
to trim your Be:
ourfel Cput
nuff —e—
to cleanſe or wip.
(polere) to pou
Putier, a Polif he
Cleanſer.
Putsholt, (bos €
2 Burnif hing -å
Pu
boaft, bounce, va-
huf and putt. (af fin
ip to make 2 Boait of
hes.
a Haunch, Hump or
ig on the Body,
B, Biſon.
zget, hunchbacked,
lacked.
Hedoring, Bravado.
unch- or hump-bacl-
Puller,
sttepuld, the Crown
it. (til en Kappe, et
1dfats i viffe Spil) the
a Writing.deſk.
an elevated Pew in a
le
ie.
s the Artery.
”, & Comprefs or Rol-
lay on 2 Wouhd,
, the Beating of the
er, coarſe Mittens.
)eſk.
numer, 2 Lumber-
Powder, (bringe til)
ce co Powder,
tig; powderlike.
fe, a Powder-flafk,
Te, ta pulverize, re-
> Powder, to pound,
grind, bruiſe to Pov-
ret, pulverized, re
ta Powder.
ring, l-ulverigation,
unch.
Dun?e.
Bet) s Pound, (hun-
) hundred Weight,
) 711 6pPu
brave it, to hector. to Pund, (Sindegaver) natural
Gift, Talents, Parts. (aa⸗
gre med fif) to improve your
Talents, (nedgrave fit) to
be remiſs in cultivating your
Genius. (hoormeget paa)
how mich in the Pound ?
Pundert, a great Stillyard.
Puͤuideviis, by che Weight.
Pundiger, f. Er. (en Attenpun⸗
diger, en Kanon, fom fan
føre en 18pundévægtig Ku⸗
gel) an Eizhteenpounder, &
Culverin, (en Serpundiger)
a Sixpounder. (en Nipun-⸗
diger) 2 Demi-culverin of the
loweft Size, (en Titrefler⸗
diagpundinger) a Demieul-
verin ordinary. (en Tolptre⸗
fierdingpundinger) a Demi-
culverin of the elder Sort,
Cen —— —7— a De-
mi-cannon loweſt. (en to og
Tredivepundiger) 2 Demi-
cannon ordinacy. (en fer og
Tredivepundiger) a Demi-
cannan ef the greateſt Size,
Pundkirſchen, Archduke-
Pundkirſebar,
Dundvære, a Poundpear,
Pundſterling, Pound-ſterling.
Dundoegr, Poundweighi.
Pung, ſa Purſe, Baz. (en
Mands) the Scrotum, Purſe
or Membrane ofthe Teſticles.
(leve pag en andens) to live
at the Expence of another,
Pungebrot᷑, Scrotocele.
Pungehævelſe, a Swelling of
the Serotum.
Dunge up, to disburfe, ſpend
or lay out much Money,
Pungeurt, ſ. 5yrdetaſte.
Punkt, a Point. (Iſſenunkten)
Zenith. (Fodpunften) X—-
dir, (Hovedſtyfke, Clauſul
20.) 2 Point, Head or Arti-
& Elanfe, Cefter er; Perio⸗
de) full Scop.
Pynt:
Cherries.
"dl
. add
Avægtold, Toll: prid for
Transportation ef Cgetle,
Avæfer, 2 Quaker.
Quckerie, Quakeriiin,
Qvæferf, quakerlike,
Qvæftre, Cfom Ænder) to
quack.
Avælde, to grow late er tow-
ards Night,
Avæle, to ftifde, fmerher,
choke, ſuſſocate, ftrangle,
Olage) to quell, rermens,
”gell, vex, rack, tortære,
pain, trouble, sig,
Qvælen. AQvælning, a Sti-
fling, Suffocation, Stepping
of the Breath.
AQvæftet, ſ. ſaaret.
Ovœſthuus, an Hoſpital for
" Invalids.
Avalfalver, 2 Quack, Mount-
… 2-bank,
Avafjalverie, Quaking, a
Quack's- Tricks,
Qval, (for Vine) Terment,
D.ſtreis. AMiction ef Mind,
Discomfort, Mortification.
(Dods) Agony, Pangs of
. Dsath.
Gualiſtcere, to qualify, make
capable ofany Employ ment,
Cvaim, a Qualm, Vapour,
Damp, Fume, Exha!atior,
Steam , Heavinefs of Air.
Qvalm, adj. damp: "1. qualm-
fh, ſaltey. (Veir) Clofe,
fultry Weather,
C.valme, f. Er. (det qralmer
for mig) my Stomach rifeg
er wambles, I am fqueamif h,
mawkil h, qualmifh or quea-
y.
G.valmisg, fultry, E
Qvalſter, Phlegm, thick er
teugh Spitele,
Qvalftve, to fpir or ſpawl
muca Phlegm,
) 714. ( . 0
Qualt, ſtided. fuff
(bans Slæde Hi
gedfeleri) his Je
in che Bud,
Ovkntitæt, Qnan|
durce.
Qvants viio, felgne
dedly. under Bl
tence, ig a di
- Manner,
Avantmnu, the C
Share af a Reck;
SEE
Qvarantaine, G
(holde) to perfo
eaine.
Quarantainehnui
retto.
Avart, 2 Quarter
Parr. (Gog 1
Baek in Quarto
2 Guart. (i Muti
(1 Sægtning ) 1
” Pafh in Fencing
Qvastal, a Quarte
(af Penfion) G
Quarter Allovenc
Ovartalviis, by el
Avartbigd, a Qnia
O varteer, Ci Maal
or iotrth Part,
nen) Quarter, |
Avartrer, (i en Gt
or Parc ofa City
Lodging. Dwelli
Home, Habitat
Kriasfolk) Qax
vedgvarseer) gen
ters.
Ovarteer, (Park
ter,
Qvarreermefter, i
malter.
Cvarreerjeddel, s
quarter ing Seldie
Avarsmajor, 2 3
w ) 715 (
en Bog i Svarte) a
a Boek in Quarto.
metalhaltig Steen)
m, Quartz.
a Page in Quarto.
Ci Fegtekonſten)
d, a Quart- Wind,
dandling Knot of
a Tasfel or Tufe.
r, Emberweek.
: fpring forth. bub-
ſpout or guſh out.
Mill. . .
, the Cogwheel of
in, Atiliction, Sor-
(ſom Sugle) to
varble.
the Chirping or
g of Birds,
Heifer,
; 2 Cowcalf, young
Quickſilver, Mer-
; (Zug Wagtail.
. Ey. Cen liderlig )
Woman,
ig, wamanifh, effe-
ighed, Effeminacy,
if hnefs,
a Woman, (ond)
Av
Qvindfolk, Women.
Avine, to fqueak er ſquall.
Ovinen, Squeaking,
GQvint, (paa et Inſtrument)
the Trebleſtring ef an In-
ſtrument. (1 Pifec) a Qniac,
(Grille) 2 Freak, Crotcher,
Ovinteſſents, che Quinces-
ſance.
Qvuintin, as Drachm. NE
Gviſt, (det overſte Kammer)
2. Garret, '
Gviſt, a Sprig, a Tvig,
vifte af, to lop, cut of
the Branches, to prune,
Qvit, quie, free, cleer, rid,
(jeg er bleven ham quit) I
have got rid »f him,
Ovitans, f Avitefing.
Qvitere, to write or give an
Acquittince or Receipt. (ſpe-
lade) to quit, abandon, for-
fake, leave oft,
Quvitering, Acquittance, Re-
ceipt, Discharge.
Avopper, (laſket) fat, plump,
Qvuota, Quota or Share,
Gvotient, (i Regnefonfea ?
Quotient, .
» a Shrew, a Devil |
coats.
uſel, the Cunt, the
arties et a Woman,
mæ, leacherous.
sm, the female Sex,
ve
1, female,
tie, the female Line-
e feminine Race or
ie
enneſte, a Woman,
rR.
R. Cufogt) raw, undresfed,
, uncovoked, not boiled. (ufor⸗
dalet) crude, undigeſted.
(ikte forarbeidet) unvrought
unpolif hed, rough, (nerfa⸗
ren) raw, green, (en rag Ma⸗
forte) rude Matter, (rgg Si
fe) raw, unwrought Silk,
(raa
Ø
Qo ) 714. ( Do
Avægtold, Toll pud for
Transportation of Catele,
Avæfer, a Quaker.
Arvaferie, Quakeriſin.
Avæferfe, quakerliſte.
Qværre, (ſom Ænder) to
quack.
vælde, to zrow late or tow-
ards Night,
vælge, to ftide, ſmother,
choke, fuffocere, ftrangle,
(plage) tv quell, torment.
gell, vex, rack, torture,
pain, trouble, afflict.
Cvælen. Qvælning, a Sti-
fling, Suffocation, Stepping
of the Breath.
Avæftet, f. ſaaret.
Avæftbuus, an Hofpital for
Invalids.
Avaffalver, 2 Quack, Mount-
… 2-bank,
Svaffalverie, Quaking, a
Quack's - Tricks, i
Cval, (for Vine) Torment,
Diftrels. Affliction ef Mind,
Discomfort, Mortification.
(Dods) Agony, Pangs of
. Dsath.
Cvaliftcere, to qualify, make
capable ofany Employ ment,
Evalm, a Gualm, Vapour,
Damp, Fume, Exha!atior,
Sream , Heavinefs of Air,
C.valm, adj, damp! "1. qualm-
iſh, fulery, (Veir) Clofe,
fultry Weather,
C.valme, f. Ex. (det qralmer
og Mig) my Stomach riſes
er wambles, I am ſqueamiſh,
mawkilh, qualmifh or quea-
fy. .
A.valmig, fultry, …
C.valfter, Phlegm, thick er
tough Spitele,
Qvalfftre, to fpir or fpawl
n much Phiegem,
Avale, ſtined. fuffocated &c.
(bans Glæde blev qoaflt i
Zodyelen) his Joy was nipt
in ehe Bud,
Qvantitæœt, Quantity, - Abun-
dar.ce,
Qvantseviis, felgnedly, prete-
dedly, under Shew or Pro
tence, In få disfimutarisg
Manner,
Avantum, the Quantem &
Shaſe of a Reckoning. (|
tale fin) to pay your Skan
or Club.
Qvarantaine, Quarantsim,
(holde) to perform Quror
taine, .
Everantainebuus, a Last
retto.
Cvart, a Quarter or 2 founk
Part, (Beg + Dua)
Brok in Guorto. (i Vit)
2 Guart, (i Muſik) a Four.
Ci Fægtning ) a Quart, 8
" Pafh in Fencing,
Quartal, a Quarter of a Year,
(af Penſion) Quateridge,
Quarter Allovance or Saliry.
Bvartalvits, by the Quarter,
Qvartblad, a Quartlesſ.
O varteer, (i Maal) a Quarter
or fourth Part, (af Raa⸗
nen) Quarter, firft or laft,
Aveartrer, (i en Stad) a Ward
or Parc of a City, (Logie)
Lodging, Dwelling, Houfe,
Home, Habitation. (for
Kriasfolk) Quarters. (Hø
vedgvarteer) general Quar-
tere
Ovarteer, (Pardon) Quar-
ter,
Qvarteermeſter, a Quarter-
maiter.
WMvarteerſeddel, a Billet for
quartering Soldiers.
OQuvartmajor, a Quaremsjor
O varto⸗
Wa
) TIT (
Ra
lſſe, Raadferſel, a Raadeprototol , the Regifter-
ation.
7⁊, an Adviſer, Coun-
a Townhouſe,
(+ London)
hrifty, frugal, par
onomica!. (fig felv
of full Age. your own
free, independant.
sfparingly, frugally,
d, Economy, Thrif-
Savingnefs, Fruga-
Rondighed) full Age,
J.
irreſolute. unreſol-
avering, fickle, un-
ppuæꝛzled.
ed, Irreſolution, Un-
y.
d, a Senator, (1 Lone
Alderman.
. to rot, grow rotten,
upt, putrify.
det Raadne, che
8,
oufe,
X Raadnen, Rot-
Corruption, Putri-
famling, an Asfem-
the Senate.
vandt, a Member of
ate.
re, a Counfellor, Se-
relig, fenstorian;
e, to deliberate toge-
ke Counſel together,
about.
PDeliberatioh, Con-
n.
a Meibber of the
eſident, the preſident
rate the Chairman;
4
—W Sæde,” the Sesfien or
Day, when che Senate is
asfembled,
Raads⸗Slutning, a Deeree;
Order, Ordinance or Sta-
ture.
Raadſtue, a Commen? coun-⸗
cilhall, Senatehouſe.
Raadftue » Betienz, sa Ser-
gent, Bailiff, Mesfenger of
the Senate, a Summoner,
Raadſtuebud, ſ. Randſtuebe⸗
tient.
Raad tuemaal, the Standard-
meafure.
Raadſtueret, a Preſidialcourt
of Judicature,
Raadſtueſkriver, 2 Regifter,
City - Recorder. .
Raadſtuetiener, f. Raadſtur⸗
bettent.
Raadſtuevegt, the Standard.
weight.
Raaddild, irreſolute, fudu:
ous, Wavering, uncertain;
Raadvildhed, Irreſolution,
Incertitude, Fluctuation.
Raadyr, f. Rad. *
Raae, (det Kane) the Raw;
Rage, (Fugl) a Rook.
Raageed, a Doe;
Raäahed, Rawnefs, Crudity)
Roughnefs ; Impoliteneſs
Rud:nefs;
Raakid, a Fawn;
Raalølle, a Haunch of Veri⸗
Raameir, Beaſtings.
Rabarbara, Rhubarb;
Rabat, (Afdrag i en Reguing)
an Abatement, Drawbuck,.
Defalcation, Discounting s
Allowance,
Rabat) (paa en Kiol) a Aapei.
Ra⸗
Sa ") 718 € Na
of Berder af Floergur- |
den,
Rabattere, (afftaae i Megnin⸗
gen) te abate, discennt,
Rabiuer, a Rabbis.
"Babunlig, a Wrangler, Splicter
of Caufes, Pertifogger,
Kabuliterie , Petrifogging,
d, aRow. Line, Rank, Range,
Tutn, Order, Series, (Ra⸗
den er til Sam) it is his Turn.
ntlemen fitring bv Pairs.
i Mad) Tuccesfively, Caf
… dater) s Rank or File
øf Soldiers. Caf Huſe, tæt)
a Row of Houfes, a' Ser ør
Row of Tree,
Badbræffe, to break on a
Wheel.
Radbraækning, the Breaking
on a Wheel.
Radere, to (cratch nur, blot
or raſe. ( fifte i Kobber) to
engrave with Aquafortis.
Radering, Erefement, Ra-
ure.
Radis, ſ. Kadike.
Radir, (i Regnekonſten) the
. Roat.
Radvtis, by Rows, inRews,
in Files,
Ræbe, «6 belch, break Wind
upward,
Ræbern, Belching, Bresking of
Wind upward,
Raber, a Beldher.
Acbniug, ſ. Ræeben.
Rad, red, (bange) kearful,
timorous, timid, Bfraid,
CGgisre ræd) en affrighten ,
make afraid, intimidate.
Radde, f. Redde.
Radbed, f. Frygt.
Aadike, a Radiſh.
⸗
Sundtet Had) Ladies avd
dirty, Drew, T
ſternation.
Rebdſom ⸗ frighefe
horrible, terri
æt, CStræmfe!
on. x.
Ræer, &
Rætel ———
Long - In
(im FEel!
get paa) a-Rac
; 8 Ridge of Mo:
Rakrke, v. (Ipe &
reach, deliver. (
den) te frerch
. the Hand, (diſt
en siding Hand
-: reach, Come at.
84 ro FE
mine 90
behesded. dk
meet at the End.
border upon.
over) to jut out
ge ræffe ikke til)
will not ga fo
the Buſineſs. (1
ta wreft or ftre
(ræfte fig) to vr:
ouifelf on the
vere) ro offer,
Rekkebæenk, ſ. p
Raækkeknag, a Pe
Rækketræ, a Stru
Ræfning, Reachi:
inge
Rekvaærk, Rsils,
Ræntfe, 2 Trick, 1
Subtlety.
Ræntt, v. (forren
d:slocate,
Rænferuid, erafty
Ræfe, (laltſorene
little,
Rat, ſ. Ret.
Na ) 7190 So
4. Difh or Mefs
(falſet Menneffe)
Wheedler, trick-
e!low.
ha Skin of a Fox,
2 Foxhole,
a Fexhunter,
oxhunting.
Foxtrap.
„vwily Tricks,
iles.
a Fox» cub.
he- or Ditch-fox.
refined Sugar.
; 2 Houſe, where
refined, Sugar-
Er Sugarbaker or
"Sugar.
re refine, clear,
t Refiner, Critic,
refined, cleared.
ay Crofsånd Pile,
ter,
æg, Haar to
. (rage med Rivc)
agt til fig) to ufe
. tø rake and
silland poll. (tage
ir. (tage ſammen)
ogether, (tage ons
e ftir up the Fire,
amle Papirer ) to
ver old Papers,
Sens | Møg) to
vage ombord paa
skib) to fall foul
oeterm.).
ver, to jut out,
minent, topping
drage.
1 Razor,
fe, she Scale of
Ragerie, Trumperys Theafk.
Raget, ſhaved.
Ragu, a Ragout, Kickf haw,
Raigaas, Barnacle,
Raillere, f. firere.
Raiſon, (Billighed) Eqnity,
Right, Raeaſon. (er det Rai:
fon?) is it permitted, or is
it right? (bruge) to deal or
act reafonably. ør with Equi-
ty. (briuge til) to bring one
to Reafon, f. Grund, $ors
nuft, Aarſag.
Raiſonnabel, billig, fore
nuftig. (raiſonnabel Prygl)
a hard Drubbing. (betale
taifonnabel) to pay liberally.
Raiſonnement (Slutning)
Argumentation, Resſonng.
Raiſonnerer, a Faultfinder.
Raiſonnere, (ſlutte) to reaſon.
ſ. ſlutte. (raiſonnere ſom en
færd) to discourſe, argue,
dispute, (dadle) co carp at,
find Fault wich. (tie ftide og
raiſonnere ikke) hold your
Peace, don't argue the Caſe
with me,” .
Raket, a Squib, Rocker.
Stigeraket) ⸗ Skyrocker,
at ſpille med) a Racket,
Rattledore.
Raketmager, a Racketmeker,
Rakke, Pearls ar Parrel,
——
Breaſtropes. (Rakke·Slæder)
Ribs of the Pearls. (Rakke⸗
, Kallte) Parre! - lanfard,.
(Rakke⸗Cov) Parrel - rope.
Rafter, a Hangman, Fleaer.
Rakkerarbeide, Flaying.
Rakkerknegt, she Hangmen's-
Man. .
Rakkerkule, 4 Place for Car-
rions.“
Rakkermar, a Carrion-Jade.
a forry lean Horfe.“
Rakkerſt, rakkeragtig, hang-
man - like,
Rak⸗
(Rakke Liner)
æn
| Ra) 760 (
Yara, the Hanguien?s-
rt. J
Rakkertoi, Rabble, tafcally
People, |
Ralle, to tell Stories, to ſib.
Rallen, Oeſophagus, che
Windpipe, or the Mouth,
of the Stomach,
Raule, Ci Halſen) co ratele,
" Ram, (af Gmag) rank, rancid,
ftrong of Scent. high-tafted,
ſtrong· ſcented, acrid.
Ram, bruges i folgende: (fot
cam Alvor) in good Earnef,
” in føber Sadnefe, — -
Ram, (. Hit, Etroke. (fe ſit)
to find Opportunity, (Da
. Han fade fit) as he found
Occafion ferved;
Ramhferet, wellſet, robuſt,
brawny.
Ramle, (drive Paie ned) to
ram; force, drive, thru
Pales into the Ground with
a Rammer,
Ramme, v. tø touch, hit, reach
at, (alle Kugler ramme ikke)
al! Cannon - fhot do not
carry home. (Ulykken ram-
mmicde am dog) a Mischief
ligh: upon him 8 (ram:
me lige) to hit right, hit
louie, hit che Mark.
Xammié, ſ. a Frame. (Klæde⸗
tamme) v Tenter, (et Skil⸗
deries) Frame, (hl Skibs⸗⸗
luger) Coamings of the
Hatches.
UA dnimel, Rammelblok, &
Rammer; Rammingblock.
Ramſe, f. Er. (en lang Ramſe
af tacbelige Titler) 2 long
Rabblement ør Ribblerow o
whimfical Titles; Cen Ramfé
åf Talemadber) as String of
Pneglte-
Ste
Rauſtinkesnde, fl
rancid. (fom €
miſh.
Xan, Rapine, R
Rand, (oddeeße
Tag) the Txtre
Edge. Brim.
the Brim of a 1
Brond) che R
Gia4) Brim, C
2t Glad) Marg
Seripe or Sert
… (sad en Skoe)
Randgloſe, ea ms
Randſage, to tak:
. ofa Thing, ex
fift, disculs , |
Qeire into, mn
inte, co ſeruri
Randfagelig, fer
trable, chat m
trated.
Randſagelſe BRa
Recognition,
Examination ,
Scrutiny.
Randſager, Sear:
neer.
Randiel, 2 Cloak
ack.
Randſkrivt, (på
då Legend,
Rane; to rob,
ſnatch away, p.
Raner, a Robber,
Rang, Rank, Deg
Precedency, Di,
Rang dvet cen)
bfene. (trættes:
rel abonet Precec
efte An) every .
his Place, ob:
Kank or accor«
Dignity. (et GI
( Skib af forfe
Ship of the frå
ta
age, order, put,
r dispofe in it's
der,
tle.
a Rattleſnake.
p of the Line.
arrel abou: Pre-
fond Deſire of
er lige op)right,
t. (rant fom et
nafted, crank.
e rank) thesſhip
I Sal (Skibet
after fig foært &
re Ship labours.
ranke) a Vine-
indſel.
Ro b ber,
a Ranuncle,
om.
to ranfom, re-
Ranſoming.
3) expeditious,
ble, (wife,
a Tap, Stroke.
nnon-Carriage,
ier.
ch, pilfer, pur-
Slags Tobat)
Rapee⸗Grater.
l, & Call home,
nde fig) to hafte,
e or Speed. (rap
our Stumps,
eſeed.
apeoil.
ms, greedy.
pacity.
3
) 7216
Ra-
Rapfådte, Rhapfody or con-
fufed Collection of Words.
Raptus, s WEim, Freak, Fro-
liek, Megrim, Vracchet.
(han har en) he is hare-
rained.
Rapuntſel, Rampions,
Rar, rare, excellent, uncom-
mon, fcarce, fingular,
Rarhed, Rarenefs,Uncomman-
nefs, Scarcity.
Rarhedd ˖ Elſker, a Lover of
Curiofirids, :
Rarificere, to rariiy.
Raxitæs, Rarity. Curioſity.
Raritætkammer, s Muleum, a
Repoſitory of Curioſities.
Rart, rarely. curiously, nice-
ly. finely, ſcarcely, net of⸗
ten. ' '
Raſe, (tage grumt affted) ce
rage, be in a Lury. be mad
, for Anger. (fnatfe over fig)
to rave, (være overgiven
to rank, behave wantonly.
be wanton. (raſe fom en
Syg) to be delirieus.
Rafende, raging, furious, fre=
netic,. frantic, maniac, rav-
ing, ranting, (i Sygdom)
delirious,
Raferie, Rage, Fury, Frency,
Madneſs. (1 Sygdom) De-
lirium.
Raft, quick, nimble, ſwift,
agile, briſk.
Raft, (Coi) fecondhand or
coarfe Shaloon, a Sort of
Serge,
Rafte fig, Com Dei) to heave,
to rife, forment,
Raft hed,. Quicknefs, Agility,
Nimblenefs, Swifetne(s,
Brilknefs, i
Raſtkt, nimbly, ſwiftly &c.
Ras⸗
Ra
Raele, — Crade
fe (om 9 hoie Steder)
tomurmur, rorr. (rasle form
en Bogn) to rattle.
ugle Rea
med Saarter) to lfbrer Bati
Blade 1c.) co raftle, -
Raslen, Clafh, Clatter. Ruf-
ling, Rartling.
Raspe, an Rap. fp.
pe ; v. oa rå great,
Raspehuus, e Rafpinghoufe,
Aaſpe ——— ——
made with
Raſt, Reſt. Reſpite. 'Bres:king-
time, Relaxation.
Rafoag, s Day of —
ingd a.
res Pt TR ev g *
LOA van et ib —
eel.
Ratlinen, the Wheel-line,
Ratafia, Rarafia,
Ratiin, Rarine.
Ration, (den Andeel, enbore
Matros eller Mand ombord
"er tlifaaet) Allowancte,
fnap) petty Tally. (bal)
fhore Allowarec,
Aatte fig, to be on the mending
Hand, to pick up yrur
Erums, recover. (om Føl
naar det begynder at tørres)
to begin te dry. .
Rav, Amber.
Rave, to reel, ftagger, totter,
- mak: Indentures.
Ravelin, Ravelin,
Raven, Reeling, Staggeting,
Tottering.
Ravgal, ſtarkinad, ftaring-
mad,
Babn lle Rogn, (i 8ik)
—— Bierg⸗
gavn) a corni! ou
Chan ſtialer ſom —*
— (
Jebe,
Ne
——— are Lime
ight finger:
—* .Spawne:
, (fpau By
e, to reeliz
lpapiix, rayal
te furv
Rebeller, a Rebel,
Matineer.
Rebellere, co reb
rife op againſt.
Rebellion, Rebelli
Muriny.
Rebellif,rebelliou
rev leing.
Recapitularion, 2
tion. 8 —
Particulars.
Recapitulere, tor
to detsil again,
Recenfent, a Criti
Recenſere, to criti
cen ſure.
Recenſton, Critici
zing, Cenfurin;
Aececepiſſe, a Receipi
for Payment.
Xicept, ⸗Phyſicia:
tion or Recipe.
Recidiv, a Relapfe
"to. (fade en) "
lapfe, tall ſich
Recitativ, (1 Muſi
tive.
Reclamere, to eall
Recognoftere, to |
to take a Vitw c
des celler Armees
Stilling) eo take
ebferve «he Stren
tion of e Fleet o
Recognoſcering,
er ing.
Recolligere fig, t
? yourielf, cu re
Spirits or Strengt
Re
olligeret fig af fin
en he had recollect-
F-from his Fright.
r, betænt eder) re-
urfelf, call it to
ink of it.
ation, sw Recom-
n.
ndationoſtrivelſe,
a recommendato-
dere, to recom-
f. Belønning.
ere; to recover
'ecruit,
to recruity ſupply
hen an Army wich
iers, to raile new
Recruiting. Sup-
ich new Soldiers,
For of an Univerh-
lmaſter ofa School,
: Redtor?sO flice,
ive, deliver, ſpare,
reſcue. (redde ſig)
epe; to fave your
Ving,» Refcuing.
mp a Saver, Re-
ed, delivæed, ſpar-
digtighed man gige
eg noget) Account.
nøget)to make Ac-
to ectount for,
Seng) to make the
m man reder, faa
an ligge) 38 you
2 mu bar. ele
have, (rede ilde til)
mr waſte. (rede cen
treat or uſe one Fi
4 8
) 723 (
Ve
te mangle one. (rede fig u
af) disintangle or exericat
yourfelf out of, get ont of;
Rede, (berede) ready, prepar-
ed at Hånd
.(rede Penge) the
Ready.or readyMoney, (med.
tede Venge) in Cafh, ready
Me
ney.
Rede, (Fugles) a Neſt.
Redebon, prompt, ready to.
ferve, willing to ſerve, com-
plying.
Redebonhed
Readineſs
, Promptneſo.
or Willingneſs to
ferve, Compliance.
Redelig, honeſt, ingenuons, |,
candid, ſincere,
entire,
open, fair,
Redeligen, honeſtly. ingenæ
ously, on
Redelighed,
nousneſs,
the Square,
Honeft In
Canders Inge.
nuity, Integrity, Probity.
Sincerity ,
pennefs,
Redning, Help, Remedy, Res
fuge, Retrieve, (af Fare)
Saving,
Redningsløn, Biergingelsn,
Salvage, Salvage-money,
Redningelge, loft, paſt Reco-
very, undone for ever,
Redffab, an Iuſtrument, Tool;
Help, Means.
(for Haand⸗
verfere) Tools, Utenſilt, Im-
plements.
Redoute, a Redoubt.
Reducere,
charge,
to disband, dåse
reak. (redurere
Penge) to diminiſh the Value
of Money, -
Reeb fa Cord or Line, Rope,
Reebning,
(Jords, Agres)
Su: veying,
Reebſlager
Reebſlagerarbeide,
work, Cordage.
a Ropemaker.
Rope
1
Re
Reebſlagerbane, Ropeyard.
Reebemand, a Surveyor,
Reebſtige, a Ropeladder.
Reed, (for Skibe) a Road for
"Ships.
AReeder i et Skib, Owner of a
Shi
Reel, es, folid, true,
clean, pure, neat, clear,
free fromFilth. (fynd chatte,
pure, undefiled. (uforfalføet
pure, finple, mere, unmixed.
—* gal) pure, correct.
neat. exad, clear, (Steume)
a clear Voice Cfærdom) ure
Doctrine. Orihodoxy. (teen
Luft) a clear. ſerene. unin-
feded Air. (reen Gamnittigs
ed) a clear Conſoience.
br dent Sprog) pure Lang-
" mage. (holde reen Mund) co
- keep Secrers, (Talemaade)
a proper, neat Expresfion,
Reen, Reensder, a Reindeer.
Reenfærdig, clean, near,
Reenfærdigen, cleanly, neat-
Ye
Xeenfærdighbed, Cleanneſs;
Nestneſs.
Reenfeie, to fweep
cleanfe, mske clean.
Reengiort, cleaned, cleanfed,
pur ged.
Reengisre, to clean, cleanſe,
make clean, purge. (teen⸗
giore Gaderne) to fweep,
cleanfe the Streets. (reengio⸗
te Kiotkentoiet) to ſcour the
Kitchen-Utcent:ls,
Reengicrelfe, Cleaning, Clean-
ſinge Purging.
Reenhed, Clcannefs, Clexkneſs,
Purity, Pureneſs. (Ufyldige
bed) Innocence, Integrity.
Reenkoge, (Solo) to whiren
e Silver,
Reenlig, clean, neat, fine»
eleanly,
away⸗
) 7924 ).
Re
Reenligen, eleanly
Reenlighed, Clæn
. nefs, Sprucenef.
, nefs,
Reensdyr, f. Reen
Acenſtrive, to wiz
transcribe, cop
RKeeunſtriver/ e Coj
Renffylie, to rini
Reent, cleanly, cl
ly. Creent ud) pl:
ly, openly, free
ousty. (fige ceen
your Mind freel
recent ud Sandh
ene his own, |
with ont, C
blunely. -
Referene, a Refer:
Referere ro refer,
Reflectere, (obetla
fleci.meditata vp
der of, weigh e
flectere paa een)
Count of one, (t
noget) to erke »
Reflection, (Over!
tion, Meditstio:
ing. (vaa een
(paa noget) Nei
Reformation, Re
Reformator, a Ré
Reformere, to ref«
andre, forbedre
Reformeert, refori
reformed Rel:gi:
Regal, (1 et Orge
Regale, (en Kong
aRegaie, aRigh
to a King,
Regalier, Regalise
the King's Righr
gå'ives,
Rege eller Reje, aa:
Regel, a Rule, Mexi
Axiom. (Form
Dictates of Reaf
Me 17254 Re
Regierlig, tradable, manage-
ig, regular, regu-
Åny. —* to ſ one
med, direded, fitted
ain Rule, exact.
igen, regularly, of-
according to fome
rectly. according to
liſ hed Rules,
ighed, Regularity.
regelmasſig.
Regent, Prince,
Fa State, Gover-
o reign, rule, go-
minand, bear Sway,
Huence, (regiere en
nanage a Horfe, (re⸗-
enifabsge) to mode-
Pasſions. (regiere
to ftéer, guide a
the Helm,
reigning, govern-
amending.
Government, Re-
.eign, Domination,
uthority. (Guds
ange over Iſrtaels
'heecracy, (ſom føs
gle afde fornemfe i
dligarchy. (ſom fo⸗
olfet) Democracy.
s af de fornemſte i
Ariſtocracy. (uden
Anforer) Anarchy,
net) Sovereignty,
til Regieringen) to
re Throne, to come
"own.
form, theFerm of
ent, .
font, the Art of
ge
raad, a Counſellor
ſager, public Af
te-Affairs. .
ftand, the Govern-
agiftracv,
able, eafy, fupple,
Regiment, (Regering) Go-
vernment., Empire, Princi-
pality (Deel af en Krigſshar)
a Regiment,
Regimentochef, the Chief of &
Regiment, Colonel,
Regimentofeldtſtier, the Chief
Surgton to a Regiment,
Regimenteqvarteermefter, a
uartermafter of a Regi-
ment, ' FE
Regimenteftav, the Headquar-
ter of a Regiment.
Regimentstambour, a Drum-
major.
Regir:entsviiøg, by Regiments,
in Regiments, .
Regiſter, a Regiſter, Record.
6 en Bog) Table, Index.
langt, et Skieldsord) a Lan-
grel, (1 Orgelvert) Regiſter.
Regiſterſtib, a Galleon, Regi-
f erſhip.
Regiſtrator, Regiſter or Re-
corder, Maſter of the Rolls.
Regiſtratur, the Rolls, Regi-
ftry, Court-Rolls,
Regiſtrere, toregifter, record,
enter into a Regifter,
Regiſtrering, an Entering into
a Regiſter, ↄ Regiftering.
Regn, Rsin, (Goelftinsregn)
Meckrain, (Slagregn) 2
beating Rain. (Smaqregn)
4 drizæling Rain.
Regnagtig, rainy, pulviouns,
fhowery, .
Regnbæt, a Torrent ef Rain-
warer,
egnbue, a Rainbow.
Regnbyge, sa Shower, Scotch
Mitt, '
Regne, to rain, (ſmaaeregne)
to drizzle, (det regner følg
man
Re
Reebſſlagerbane, Ropeyard.
Reebsmand, a Surveyor,
Reebøftige, a Ropeledder,
Reed, (for Ghde) & Road for
"Ships,
Reeder let Seib, Owner of a
Ship
Reel, real, ſolid. true,
Been, clean, pure, neat, clear,
free fromFilth.(fndk)chafte,
puresundefiled, —RXE
ure, Ømple, mere, unmixed,
uden Zel) pure, correå,
neat, exaQ, clear, (Gtemme)
aclear Voice (£ærboin) pure
Duårine, Orthodexy. een
Buft) a clear. ferene, unin-
.fetted Air. (reen Gambittigs
d) 2 clear Confcience,
'reent Gprog) pur« Lang-
uwage. (delde reen Mund) to
keep Secrers, (Talemaade)
a proper, neat Expresfion,
Reen, Reensdyr, '2 Reindeer,
Reenjærdig, clean, neat.
Reenfærdigen, cleanly, neat=
ly.
Reenfærdighed, Cleannefs;
Neatnels,
Reenfeie, to fweep
cleanfe, make clean.
Reengiort, cleaned, cleanſed.
purged,
Reengisre, toclean, cleanfe,
make clean, purge. (feens
gtøre Gaderne) to fweep,
cleanfe the Streets, (reengies
te Kiolkentoiet) to ſcout the
Kitchen-Uteniils,
Reengicrelfe, Cleaning, Clean -
fing, Purging.
Reenbed, Clcannefs,Cletfnefs,
Purity, Purene/s, (Ufyldige
bed) Innocence, Integrity.
Aeenkoge, (Gelv) to whiren
» Silver,
Reenlig, clean, neat, fine,
cløanly,
aways
) 7024 )
Re
Reenligen, cleanly, nmeatly,
Renlighed, Cleannefs, Nets
nefs, Sprucenefs, Cleanli
nefs,
Reensdyr, f. Reen.
Reæenfrive, to write fair, tø
trenscribe, copy.
Reenfriver; 2 Copift,
Reenffylle, to rinfe, wafh,
Reent, cleanly, clearl
3: Geen nb) RR ly:
ly> openly, freely, inge
ously. CGige ceent ed
your Mind freely. (fide.
recat ud Ganbbheden).:e
one his own, to be pluit.
with one, (plumt uw)
blunily.
Referent, 4 Referendary.
Referere. to refer, report,
Reflectere, (overfægge) co rs
tle&,medirare upon, to con
der of, weigh exråly, (16
fleetere paa cen) ta makeåe
Count of une, (reflectere zu
noget) to trke Notice of,
Refecrton, (Overlæg) Rehe
tion, Meditation, Confder
ing. (paa cen) Account,
(paa noget) N·cice.
Reformation, Reformstion,
Reformator, a Reformer,
Reformere, ro reform, f. for
andre, forbedre.
Reformert, reformed, of iht
reformed Religion,
Regal, (tet Orgel) 1 Regil
Regale, (eu Konges , Forich
aRegale, 2 Right belongieg
to 8 King,
Regalier, Regalia or Royaltien
the King's Rights or Prere-
viver,
Rege eler Reje, a Shrimp.
Regel, 2 Rule, Maxim, Precept:
Axiom, (Jornuftens) de
” Diftates of Resfon,
Roer
Re
preisning.
, the Golden Rute,
indrette, ſette f
tt) Fan'y,
ney, Fravel, (fil
Voyage, (liden,
p. (begive fig paa)
on a journey or
rney. (Inkfeliy) a
'oyage (hvor giel⸗
whither are ynur
r re you going.
fin Reiſe) ro be
" Journey. (fom⸗
Reiſe) to come
ding.
urney, travcl, go.
emmede Lane) to
(rerfe med Pofteg
to poft it. (reiſe
? noget) to ga 2
ng. C(reiſe med,
ab)to accompany.
"to go away, de-
Ahoſtlernes —
» beat the Hoqf,
op ere Det fom er
aiſe lift or lift up,
ſet up. (re'fe en
Kanten) to lift up.
ſet it up an End,
orife g'' up, (rei⸗
Jaar) *o ſtand up
eiſe fig paa Beene⸗
1ce, rens, (xeiſe
d ferup nine Pins,
fig en Storm) a
e.
8 Medicine-
OX.
lye, a Deſcription
or Travels, a Hi-
rr vels,
Itinerary, Book
» Rutrier,.
ready to ſet out.
re Fellew-travel-
i Ridingclosk,
) 27 4
Re
Retfebio£, a Surtout, Riding.
Coat.
Reiſende, travelling, journey-
ing. (en Reiſende) 2 Travel-
ler, Pasfenger, Voyager,
Wayfaringman,
Reiſepas, a Pafsport,
Reiſepenge, 2 Viaticum, Ex-
pences of'a Journey, Money
or thejourney.,Coft orChar-
es of a Travel.
Rei ernte, a Route, Road.
Reiſeſelſt 25,2, Travelling Com-
sny. .
Relfefriveffatol, a Travelling
Writingbox,
Reiferøt, Equipage, PBaggage,
necesfary for your Travel,
Beifevogn, a Tråvelling-Car-
riage. i
Reisning, a Raiång, Lifting
— —— kibet bar
- for hoi) che S is over-
mafted ÅR taunrmafted,
Rekling, long Slices ef a Ha-
libut dried in the Wind,
Relatére, to. report, give in
Aceount.
Relation, Renort, Account,
Religion, Religion,
Religions⸗Foragter, an Apo-
ſtate.
Religions⸗Forvandter, one of
the (fame Religion.
Religiono⸗Krihed, Liberty ef
Copſcience.
Religionsfrig, a holy War,
Religions⸗Stride religigns
Difpare, i
Religions: Tvang, Compulfion
in Matters ef Religion,
Reling, (paa et Skib) à Gun-
wale or Gunnel. Cloſe)
Waſteboards. (pga Skand⸗
dælfet og Hytten) Fiferails,
Reliqvier, Relicks.
Rem, Latchet or Thong.
Serap, Leatherſtring. (fære
en breed Rem af len andeng
. Qud)
gie
) 728 (
Had) to be freé with ano·
er's
Purſe.
Romiſe, (tilen Vogn) a Corch-
houſe. (i Lomber) a Remife,
"— CBengerenyfe) a Remjtrance
ør Return et Money.
Remittent, sa Rem ttent,
Remittere, ta remit one Mo-
ney,
of it,
Remonfirere.
to make Remicment
f. foreftjlte.
Reuora, (Bi) a Remora,
the Sucking-Filh. ;
) a Rabble-
ment or a String of Words
Remſe, (af
&c.
Remfuider, a Beltmaker,
Girdlar.
Rende, a Channal, Coaduit.
Pasſage Pipe, (i et Kiok⸗
ken) a Sink, (Vandrende )
a Conduitpipe. Trunk or
Waterpipe. (Tagrende) a
Gutter or Spont for Rain
or the Eaves.
Rende eller der dybege i en
Flod, th. Road.
Rende, v. (lobe) to run, (cen
igiennem med en Kaarde) to
run one ehrongh with a
Sword,
Rende; Garn, (hos Vævere)
the Warp
RXRendebane, 2 Career.
Renten, Running.
Rendeſnore, (Hide) 2 Spring-
Snare, .
Rendeſteen, a Kennel, Wacer-
courſe in the Streets.
Rendefteens-Snager, a Ken-
nelreker,
'Rending, (Garns) Warping.
' Rendingsgarn, ſ. Rentegarn.
Renegar, a Renegade, a Chri-
ſtian turned Turk.
Renette, a Renner,
Renke, ſ. Rænte.
Renke, (af Led) te
dislocate,
bprain,
Ye
Rensdyr, ae Basin
Resfe , to clean
uærge, purify, f£
er) to refine, -
Renſedigel, =a Co
. Renfelle , Rineul
ing. Cleanda
i Purifying 9
Ev:cuation, R
Renſelſesfeſt, che
of rh« Virgin M
Renſende, purgi
&ng.
Renſet, cleanfed,
Rensnings » Sted
tory.
Rente, Rent, In
yearly Revenue
Annuity. (leve
. feg) to live on
, Rente ind, re 1
.… produce Prafit,
Rentekammer, che
Rentemeſter, a 1
Renteneer, one
Annuity, or tha
his Incomes.
Rentepenge, Re
peid for any
y another,
Rente» Rente, I
Intereft , com)
reſt.
Renteſtriver, a I
Reol, 2 Booxkcaſe
Reparation Rept
pair, Reparing
ning, Gedtgiorel
Reſtorstion.
Reparere, to rej
to smend, reſto
Revarering, f. 2
. Rergrerer, repai
Reverent, a Repi
Repetere, ro repe
and again, ſey
agtin. f. opſig
Repercerubr , 8
watch.
Repetition, Repet
Ye . ) 729 (
Bveve, Letters
» Reprifals, |
, Reprifals,
Republic, Com-
(;
v, a Republican,
easthman,
?, republigan, be-
a Republic,
R pute, Reputa⸗
dir.
reputable, re-
»nourable, credi-
tition in Writing.
'p 2 M-fter of
equiſites.
Meript.
Er. (have Moaet
to have in Store,
ſ. FSorbehold.
'» forbeholde.
undſtab, Troops,
Reſident.
Reſidence.
5tad, the City,
ing or Prince re-
Capital,
reſide.
ſ. Beſlutning.
beſlutte.
eſolute, refolved,
I, fixed in his
Refonance, Re-
Ind, Sounding-
pect. Efteem, Re-
rence, Deference,
. (med Reſpect
ider Favour be it
reſpectable, ve-
(Flode) a grear,
Fleaet.
Reſpectere, to refpeg, regard,
efteem, reverence,
.Reft, a Reft, Remnant, Re-
mainder, Refidue, a Surplus,
Arrears. (blive til) co re-
main, (give cen fin) to d1s-
patch one, make away with
one, make one away. (tor)
" for the Reſt.
Reſtants, a Reſt, Arrears,
Arrearages.
Reftantsbog, a Book or Lift
of Arrears. i
Reſte, reſtere, tø remain,
rejt., W
Reſterende eller der Keſteren⸗
de, the Reft or Arrears.
Reſtitneret, recevered, råftor-
ed to Healeh. .
Reſtitution, the Recovery of
your Health, Reſtoraion
to Health, SEN
Reſultat, the Reſult, Event
or Isſue.
Ret, (Mad) f. Ræt.
Net, (Ting, Tinghold) Court
or Court of Judicaturé, (Lov
og Ret) Law, Juftice, Right.
Equity, Reafon, (Rets Gæ:
de) Jurisdiction, Tribunal.
Cellen Lov og Het) juridical-
ly, legally, according to
Law. med Rette) juſtly,
rightfully. eſaa⸗ fin) to
diveft yourfelfofyourRight,
refign ic, (eftergive noget af
fin) to abate fomerhing .of
your Right. (dette tilkommer
mig med) it belongs to me
by Right, (giore een) to do
one Right. fade een veder⸗
fares) to do ene Juftice,
(gier fig felv) ta right your-
elf, (med Net eller Ure) by
Hook or by Crook. (faaet
paa fin) to maintain your
Right. (Have) ce be in che
Right, i
Re
Right, fpesk Resfon, have“ Retangled; f. ri
me Stebdet, Retten
elg) the Bar. (labe Baade
gane for Ret) to ufe Cle-
mency rather than Severity.
Rer, rette, adj. (billig right,
joft, equitable, reafonsble,
roper, competent. (dirke⸗
ks 553 fol: ø (res
elmæstig ) regular, orderly.
ei kroget) ſtraighe. dired,
uden gel) corxect. lig
awful, legal, (rette Senge
lewful King. (rette id
due Time. (Ppantaft) a true
or very Fop, an arrant
Cc . Å( rette
Sand) the very Man. (det
er bané tette Navn) ie is
his erue Name. (den tette
Mening) the ere Sente. (hen
rette 92 the righ y.
(fore cen paa rette Bei igien)
to reclaim one,
Ret, rette, adv. rightlv, det
ly, properly, exsåly,
ftraightly, directly, very &c.
(ret tilpas) to the Purpofe,
eafonably, opportunely,
Cligefeem) ſtraighktly, in a
direct Line, (ſtrive ret) to
wrire correÅly, properly.
Cvære vet lyffiq) to be ver
gay or jol'y. (giore til rette
fo prepsre, adjuft, fit, adapt.
(hielpe til rette) ca fer one to
rights, put him in the right
Way, to ſuccour. (komme
fil ẽẽ. med) to agree, accord
wirh, live in Harmony with.
(domme pet om en Sag) to
judge ariglit. (tale et Syroq
get) to ſpeak or Language
properly. (man fan ifte fon:
me til rette med ham) there is
no Dealing with that Man,
(ret ſmuk) very finc, (J kien⸗
Der mig iffe ret) you mis-
take me, you don't know
me yet,
) 730 (
Rerfærdig, jaf
vprighe. equit
Ææncorrupt. (re
an equita ble.
Judgment.
. Gud?) good C
færdig) 1» jufi
an ppright,
Regfærdige, to j
exculpate. righ
Rerfærdigelfe,
Exculpation.
Retfærdigen, j
teously.
Retfærdiggiort,
culpated.
Retfœrdiggiſre,
exculpate, exc
Aetfœrdiggisrel
tion,
Retfærdig5ed, ]
ty. Lawfulnef
Ret for, over agai
over ihe Way, c
Ret frem, føreig
along, ftraight
Aethed, Fxache
ty, dae Propo
Rethiernet, re&
Retholt, a Rules
Rethuk, redang
Retirade, Retre
Shelter.
Retirere, to retir
make a Retreat
Rerliniee, rectili
neous.
Retmesſig, juft, I
in Law, legiti
equitable, com;
(retmæsfig Do
perent Jucge,
Yermæsfigbed,
Righttulneſs. Eg
Re
» the Making ſtrait.
, &nun, by and by.
rith. preſently, juſt
upright, ſtraight up,
ndiculer,
, CEbyms Kar) a Re-
Return. (gaae) te
ib, a returning Ves-
:p 4 Retreat, (Ste⸗
it Rec'is, ”
hement, & Retrench-
here, (et Sted) to
va Place, to make a
nchment about it, to
ich a Place,
jængig, — depending
urt, '
jent, an Officer of
e.
134 the Praétice of a
:» "the Form of Juſtice.
gelig, juridieal, judi-
, a Sergeant, Summo-
Bailiff, Tipſtatft.
, a Courtday.
rift, a JurisdiQion.
dr, caft at Law, con-
ed.
vender , 2 Pettifogger,
bletown,
1» right-angled,
ig, upright, juſt, ho-
righteous, ſincere,
ible, reaſonable.
ighed, Juftnels,. Up-
rels, Sincerity, Equita-
$,
fen, true, real, folid,
» entire, perfect. ac-
lifhed; righteous, ho-
) 7310
Re
neft, fair, fincere, erue. up-
right, (retſtaſffen Mand) an
honeft, upright Man. Tret⸗
Puffin Peuſtab) a true, fin-
cere Friendf hip, (retſtaffen
Hierte) a fincere, perfeå
Heart. (fold) mighry cold,
very cold,
Retſkaffenhed, Uprigheneſs.
Sincerity. Honefty, Inte-
grity, Ingenunity.
Retſtrive, to write proper, to
orthographize, praice the
Rules of Orthography.
Retſtrivning, Orthogrephy.
RereFyndig, ikilled, learned
in the Law, (en Retskyn⸗
dig) sa Lawyer, Juriſt, Civi-
lian, (være tetéfyndig) to
be ikilled in Law.
Retskyndighed, Skill in the
Law.
Retslære, Jurisprudence,
Retslærer, a Profesfor af the
Law. …
Retsſag, a Proceſs, Adtion.
Lawſnit or Suit at Law.
Rereffrivter, Adds, Records,
Retsſtrid, a Litigstion, 3
Buit ar Law,
Retsſtridig, illegal, unlawful.
unjuſt, v rreaſonable.
Retoetvang, Compulſion by
Way ot Law,
Rette, (aiore lige)to ſtraighten,
make ftrsight, (forbedre) to
redrefs, reform, corred, ſer
ta rights again, mend, bet-
ter. (rette et Uhe) to fet or
reguſate a Watch. (rette
Kanoner) to level a Cannon,
(rette fin Tale til een) to ad-
drefsor diredt your Speech to
one, (kritiſere) to critize,
cenſure. (fætte fil Rette) to
reprimand, check, rax, res
rehend, find Eault wish,
rette fig efter noget) te di-
red, rule, carry» order,drefg,
frame,
2
Gama cænform er.sccommo-
da ysarftif co, fomerhing,
te fe. -dspt or adjuft €:
at rette eder dererrer
238 mey teke your Mea-
y. by this you may
Ak your Cnurfe, you
may uke ehis for «
(vette fig. efter Tiden) to tem-
s Poriaze be'e Timeferver,
vette fig efter en andens.
ind) to comply with ano-
——* to humoar
him. (domme)] to judge. give
Judgment. (en Misdæder)
to execute Malefactor.
Rettelig 8⸗ juſt, right, ex &,
proper. (fom fan rettes) chat
may be made ftraighe,
Rerteligen, juftly, rightly &e,
Aettelſe, Correcdion, Reſor-
mation, Redresång,
Retten, (af Toi) che right
Side of Scuff.
Rettenss Middel, the Hand
or Arm of Juftice,
Rettens⸗ Midler, the Officers
of Juftice,
Rettens » Sornægtelfe, Denial
of Jaftice,
Better, a Corrector, Refor-
mer
Retterbænf, a Dresfer,
Rettergang, Procefs, Action,
Suit at Law, legal Proce-
dure,
Retterſted, a Place of Execu-
tion,
Retteſnor, 2. Rule, Guide,
Pattern, Model, Example,
Rette Tid, due Time. (fi rette
Tid) in due Time.ſea ſonably,
oppertunely, at a prope⸗
Time, fin the Nick of Time,
Rettighed, Right, Authority,
Prerogstive, Privilege,
) 732 K
Rale, ”
SR, RevelEÉe, thel
… Revier, a River, (Di
— ute. 14
Rer "til PAS, to the Fi
patly, conveni
25 in the TØ
Rettrøenber —— —
Aertroenhed, Ort
Retvinkel, ——
Rerdinklet,
Rev ⸗ ——ã ſù —
—— ——
Revbindſter, Reet- fer
Revhuller, Rexfcrin
Revtallie, Reef
Reve Seil, to reef 8
Reve, Cc (Hen > Røg) 1 s sk
Onions. i
Eg
FA ;
n
8
the Drum at Bresk of Big!
the Reveille, Travilly.
Reven, (: Stolfer) rent, åg
(fom Farve) ground;
Reéverents, Reverence, By —
Gong: Complimeni. (gl
fin) "to make a Leg æt
Bow to ere, . É
Revers, a promisfery el s
Note under your
(paa en edaile) ler :
Revidere, review,
Revidering, a Revifal,
Regioo.
Reviſor, a Revifer,
Revle, a Ledge,
Revne, to chink. chap, fpåå
barft, crack;
Xevne, ſ. a Crack, Chiak,
Cleft, Crevice,
Revner, chinked, eracked,
Revolution, a Revolution,
Revſe, to chaſtixe, corroſ.
discipline,
Revſelſe, Chaftigement, Corr
redion, Discipline,
Ri
Talekonſt.
a Rhinuceros,
iſhh. (theuſt Bin)
fine, (gammel r.
Hocxk.
N
rr) to ftrip or
ner ”
Rib, Side-bone.
, 2 Spare-rib of
a Cutlet.
Flarconade, 1
ruſt in the Flarks,
re af Stod eller
a Bi uiſe, Contu-
t black and blue,
8.
g» a Taking Air
sck, Cavalcade,
night. (omvan⸗
Knight- errant,
nighe of the" Ele-
lag til) ce knight
sim a Knight, dab
akſpil) a Knight.
a String of an
nigh'hvod, (Ride
Niiten) Sir
con,
, a Tenure by
a Knight's Fee,
nightlike; Cava-
kiek, ædel) noble,
utagious, heroic,
, the Order of
a Manor.
2 Salon, Saloon
ghts in & Palace,
the Nobility or
an Academy for
) 733 (
—2
. Ridderfpil, Tournament, Til-
ting. Carrouſel. .
Ridderſpore, (Urt) Vonſound,
Lack's-Spur. ,. '
Ridderſtand, Knighzhood.
Riddertieneſte, Knigh&s-Ser-
vice, J
Ride, to ride, go a Horfebsck
ør on Horſeback, to take
Horle. (ride paa Apoſtlernes
Hide) co toot ie, trudge ig
a Foot. beat the Hoof. (ri-⸗
des af Maren) to be troobled
with the Nighrmare. (g
en Heſt ihiel) tø ride a Harfe
to Death, founder him. (sider
for Anker) ro ride at Anchor.
Ridebane, a Ridingplace, &
Plac: to ride che Greathorſe.
Ridefoged, a Steward of «
Manor.
Ridehandſter, Ridinzegloves.
Rideheſt, a Saddlehorfe, Rid-
inghorſe.
Ridehuns, Manage, Ridin
houfe. Ridingscademy.
Ridefiol, a Ridingcost, ”
Rideknegt, a Groom,
Ridekonſt, Harfemanf hip, Ri-
ding the Greathorſe.
Ridemænd, Dulagatas,
Riden, Riding,
Ridendr, adj. riding on Horſe-
bacx.
Ridendes, adv, "riding on
Horfeback.
Ridepidſt, a Whin,
Ridepude, a Pillion.
Rideſelſtab, 2 Cavalcade.
Rideſtole, a Mansge, Riding-
academy.
Nideſtsvle, a Jackboot.
Rideſtrsmper, Spatterdaf hes,
Stirtup- ftockings.
Ridetøi, Horfe- Trappings.
Ride, (Afridéning) a Drawing
or Defigning.
Ridſe,
Ri
Ridſe, to drew, defign, deli-
neate, make e Draughe.
Ride, (rise) co feratch or
5 mar Drraghtbook.
& a Dreænghtboo
— ———
ie es.
Xibfefær, ſ. Ridfenen.
Ridfefongt, the Art of Draw-
er epen ; a Drawingpen,
Aidſer, (Tegnemeffer) a De-
figner, Drawer, Drawing-
I amafter.
Ridening, (Tegning) .Defign-
rawing.
md, x Rifle, (i en Beffe) e
Riffel, Riffelbøffe , & Rifle-
nike, giøre Stiger é em Bøf)
to ri
Rift, "Rene, —8 Chap, Cre-
vice, Chink, Bresch. (pag
Guden) Scratch.
Rift, (i Sal) Reef, f. Rev.
Rifte, (Seilet) to reef, ta
hale up.
Rig, riig, rich, wealthy, 2-
ounding in Wealth, or Mo-
ney, ftocked witch Money,
monied, able in Eſtate. (rigt
Bivtermaal) s rich Fortune,
(r'g Deit) an rich, fertile, co-
ions Cro an ahundant
arveſt. (fofbar) precious,
eſtimable. (en rig Snaf
a rich Cob. (rig Co)
rich Stuff, "Wwroughe wich
Gold. (tig paa Tanker) co-
picus, abundant with Senti-
menes, (være ria paa noget)
to abound or be affuent with,
have Abundance or Plenev of,
(blive rig) to grow rich. (væs
fe tig) to be rich, wealthy;
well lined or ſtocked with
Money. (ban har giort et
rigt Nee he has married
( 734 (
Ri
2 — Fortun
væg) we
Cattle, (det en⸗
ev meget rigt)
Langtage is ve
copious. (giore
one rich or w
enrich hin.
mare e Riche
pulency, Abil
ig tragte efter)
iches. Cbave |
in Riches. (fan
up» amafs Rie!
Rige, a Realm,
Empire, (Riget,
the german Em
Rigelig, — sb
—EE a
Rigeligen, abund⸗
Riget, (Toyflani
pite.
Rigbed, Richnef:
neſs. (Overflodi
barhed) Abunda
ty, Fecundity.
Rigs-Adel, the
the Empire,
Rigas: Æble, tk
Tut or Mond,
Rigs⸗Afſteed, (1
gen) the Regifte:
tion of che In
AX or Reſult of
Rigs Agt the Ban
lawry or Proſcri
of the States o
Rins: Armee, A
Empire,
Rigsdag, Dier. (
a general Meer
ef the States of
Rigsdaler, a Ri:
ollat in Speci
Vi ) 7354 Ni
gere, a Baron of
åre,
te, a Prince of the
a German - Count,
a Seat and Vote in
vinde, a German-
elev, the Lordhigh-
or of the Empire
igdom,
an Imperial- Fee,
Tenure held from
eror.
Shilling.
the Peers of a State,
tors of a Kingdom.
"Imperial Chamber,
eſter, che Lord-
reaſurer of the Em-
an Imperial-City.
er, the States of
ire.
er, the Forces' of
ire.
zht, juft, regular,
xact, accurate, cor-
erly, precife, punc-
ar, (det er rigtigt)
Il now, it is a clear
(et rigtigt Huus) a
loufe. (rigtigt Te⸗
)aW.llgoodin Law,
gt Gvar) a pat An-
tatig Regning hol⸗
i Venſtab) even Re-
makes long Friends,
ekede at det iffe var
ærfede Uraad) ] per-
sere fome Disorder,
net witch ſomething,
nded or displsa”.d
istruſted ſomething
eg har deelt Sum⸗
men, den gaaer vigtig op)l
have divided it, and there
remains norhing. (fan er
ikke rigtig i Hovedet) he is
not in his right Wits, his
Wit is a Woulgarhering.
Rigtigen, rigtig, righetly,
juftly, regularly &c., f. adj.
(betale rigtigt) to pay fullv,
exactly. duly or punctually.
(rtale, rive eigtigt) ro (peak,
write corredly, juſtly, pro-
perly. (gaae rigtig ulVerte)
to take a Thing by the righe
Handle, go right to work,
(Uhret gager rigtigt )' the
Watch goes juft, true. or
right (det gaaer ikke rigtig
til, der er Hexerie derved
there is furely no fair Deal-
ing, it is nor. altogether free -
from Wirchc: aft. Get gaaer
ikke eigtig til i det Huus, det
ſpoger der) this Houſe is
haunted, (IF ſpiller ikke pige
tig) you don't play fair,
Rigtighed, Juſtneſs, ExsAnefs,
Regulerity, Order, Ponctua-
lity, Accuracy. Corrednefs,
(bringe i) to adjuft, fer right,
regulate, finifh, compleat,
erfed, put an End co, (bes
ræfte en Tings Rigtighed)
ro verify. (det bar fin Rige
tighed) it is a clear Matter,
it is no Dificaky,
Riim, Rhyme. (Vers) Verfe,
Räimfrofſt) Rime, Hoar-
roſt. (fuld af) timy.
Riimdigt, a Poem.
Riimfald, 1 Cadence, Flow
of Verſes.
Riimfrie, (Vers) blank Ver-
es,
Rtimfroſſen, rimed or hoar-
frozen,
Ri
Riimfryfe, tø rime or freeze
with Buarfroft,
Ritmkonſt, Poetry, Poefy,
Riimſats, a Stanza, Coupist.
Riis, (Frugt) Rice, (Ant)
a Shoot, Sprig. (at flette
med) an Ozier, Wicker.
Papiir) a Resm of Paper,
til Garn) a Rod. (giere
Riis til (in egen Rumpe) to
mske a Rod for your own
Breech. (være voren fra) ta
be gioawn above the Rud,
Riisager, a Field of Rics.
Riisbinder , 2 Figgor-maker,
Riisbrænde, Brufhwood or
Sprety.
Riisbundt, (Faſkiner) a Feg-
got.
- Riisbnf, a Shrub.
Riiſengryn, ſ. Riis.
Riiſengrod, Rice-grout, boil-
ed R ce.
Riisaierde, a Hurdle of Rods
wattled together,
Riisknippe, ſ. Riisbundt.
Riismeel, Rice-meal.
Riisvert, 2 Shrub.
Rime, ro thyme. make Rhyme
or Verfes, (rime fig til eller
ſammen) to accord, agree,
fauare with, enfwer co.
(diſſe Fang rime (ig aldeles
iffe ſammen) thete Macrers
disegree. clafh or jar. there
is neith:r Rhyme nor Rea-
fon in them.
Rimelig, likely, probable,
veriſimilar.
Rimeligen, probably, in all
Appearance.
Rimelighed, Likelihood, Pro-
hality, Appearance, Veriſi-
mility.
Rimekonſt, f. Rümkonſt.
Rimende, rhyming, gingling.
) 736 (
ni
Rimer, så Rhymer, Verkéer, HK"
Rimning, Rhymiog, Vedr L
cation.
Rinde, to flow, run or glige 4-4
along. (lekte) co lesk, rom hi:
run out. (rinde ſom £aatt) ks.
to trickle down. (r me pl fe:
Ræfen) to drop or run. (tå
de ſom £y$) to gutter. (ak
ud i Havet) to disemboge
(rinde i Tanfer ) co
into the Mind or Thosgt:
Rinden, a Flowing or Rø
ning. C(Beften ) i
(Næfen$) Dropping.
Rindende, doving, runs &
(haſtig — rapid
Ring, s Ring: (påa aR
the Circiet of a Ring. '
et Kusvffaft) « Ferrel, (ÅL,
Stykporten paa et 6—
Shackles.
Ring, (Kreds) a Circle, ork ff
culer Line, a Round, Rf ØR
Ringbaiet, circled, bark
a circular Forn,
Ringe, (med Klokke) to gi
the Bell. (ringe til de 5
to ring for Sermon, (røg: j
fammen) to ring che
in Peal, i ul
Ringe, (brydes) to wrefk, P
fighe.
Ringe, (ei meget Jærd) men
vile, low, baſe, defpict
flight, fmall, light, chen
poor, abjed, flender, (sk
feelig, af ringe Siach)
mean, little, baſe, lov,
obſeure, inconiideredk, å
cominon, vulgar, indt
rent, (ringe Herkomt) bds
low, mean Extr3Qion, (fP
ge Bekiendtſtab) flender år
qusincence, (inge Gtasd)
Lownefs , lew Condition
din
Ri
lv. meanly, lowly,
EC., f. adj.
, to' make flight of,
count of, to vilify,
corn, nezglect, de-
lſe, Slighting, Dis-
eſs, Deſpiſing. Con-
t, ſlighted, negle2-
rned like a Ring, in
re of a Ring,
påt, a Tournament,
a Mock-Encoun-
e, to vilify, abufe,
lue, disparage, make
tible, abate, lesfen,
»tø deb litate, laver
dard, «he Value of
8
t, Wreſtling.
a Ringlore.
irging.
Bryder) a Wreſtler.
Ringer.
lels, meaner, infe-
wer,
aft, meaneſt loweft,
t ting: ſte) not the
ot a Whir,
", the Ringfinger,
ig, circular, formed
rcle.
g, (om Mønt) baſe,
e Allay.
rt⸗neſs, Meanneſs.
f8, lenderneſs.
4*5 Vi rneſs, Exi-
e, a Gorget,
·a Wall round
City.
a Morphew, Tettet
worm.
?, torun at the Ring.
) 737 (
Ringrenden, the Running at ….
Ri
the Ring.
Ringrender, 2 Runner at the
ing. ..
Ringsom, in 2 Circle,
Aippe op, to rip up, disclofe,re-
vive on Affair,
Rips, Currants, gården Cur-
rants.
Ripsraps, (gemene Folk) the
Rafcality, Rag. Tag and Bob-
tail.
Ripoſaſt, Currant-jelly,
Xipstræ, na Currang-tcee,
RXisp,s Twine, cu ifted Thredd,
Riſpe, Cen Myter) to plow a
Field the fir Time.
Riſt, Cat ſtege paa) s Gridiron,
(for en Rende) a Grate.
Riſte, ro toaſt or roaſt on a Gri-
diréon.
Riſtelax, new ſmoked Salmon,
fi. for toaſting. .
Riſtet, toaſted. droiled. (ri⸗
flet Bred) + Toaſt.
Ritmeſter, a Captain of the
Horſe.
Ritſe, f. ridſe.
Rituc!. a Ritual. a Book con-
taining the Ceremonies of
the Church.
Rival, 4 Rival, Compe,itor,
Rivalinde, 3 femal Rival,
Rive, ga Rake,
Rive, (med en Ride) ce rake,
"| (Fløe)to fcratchyrub or claw.
—8 an i) to rub againft.f ri⸗
vi Stytker) ropull, ter oc
rend in Pieces, (vide udaf)
to pluck ar pull out ef. (five
i fmage Stykker) to difcerp,
dilaceraterto tearPiece-meal,
(rive Tungen af cen) to draw
ones To-zu"'. (rive noget
af eens Hac) to fnatch or
pull fomething out of one's
Hand, (ride garver) to grind
Colours. frive med Rive⸗
jern) to grate. (rive Slæder
a a ” af
4)
Ri ) 738 ( Ro
ten) to one, (five Sindet) tø enjoy Tr
(HER 10 disengage, "disen lity of Mind. Cage
tangle yourfelf. ene i fig) Gindet),to be slwmy
to deveur, (rive fra fig i en bled in your Mind,
Saft, fom Arbeide) to dos — vexed, (have iugen)t
fork haftily, to clawirof, — ver aReft, (ingen 9
'r. tilfig) torake and fcrape, — cen, indtil han gin
me til Pulver) ro brey, — man forlanger) te ir
'tive fig) co hurt yourfelf — ne,prefsoneto dolor
fcratch yvurfelt, (rive
vet, f. Cr. det river mig i
five) I have che Grip.ngs.
Rivejern, a Grater,
Riven, Xivniug, Seratch-
ing, Rubbing, Clawing, (i
Siotter) Pulling.Tearing in
Pieces, (i Livet) Gripisg.
BRivende, fcracching, tearing,
(rivende TI) aravenous,ra-
pacious Wolf.
River, (fom river Farve) a
Grinder,
Riveøs, to fcrarch one another,
(flaae$) to fighr. (om noget)
to (cramble 10r fomerhings
Rivefteen, (til garver) aGrind-
Stone, Muller,
Rivibiel, a Wafter, J
Rivning, (Farvers) the Grind-
ing of Colours,
Rirdaler, f. Rigedaler.
Ro, "Duile) Reft, Repofe, Eafe,
Quiet, Trarquillity. (fade
teni) to ler une alone, (fad
mig være i) don't tronble
me, let mealone (iGindet)
Tranquillity of Mind, Fqua=
nimity, (red og Ro) Peace.
Quiet, Security. (bave Fred
va Ro) ta er.jny Peace, (Ko
fra rbeide) Retirement
from Bufinefs, (have Ko
fra Arbeide) ro oe vacanr, at
Leifure, be free from Bufi-
nefs, (fom Aar Ro fra Ar⸗
Beide) free Øom Bufinefs,
unemploy”d, our of Emplo
ment, (fomingen har fra A
Beide) always bufy, et
pley'doroccupied. (have
in your Favor, (ſlao
te fet your Mind |
to quiet yourfelf,
Rovbenfpet , Sealblu'
Robert, Rebert, ($1
Robin good Fellot
Rod, 3 Root. (fra Sode
the Root, utterly,
clean, (ryfte op med,
up, pluck up by chef
eradirate, (yde Sal
fhoot Roots, (flaae)
—RX
Rodd, (ſom finder af⸗
fer) Glanders,
Rode, 1
(af Goldatcr) a Band
diers. (i en Stad)
ter, Ward, (Daalej
Rood.
Rode, v. (fom Sviini⸗
to root. rake up or tre
Ground. (fege omfri
fearch into, to ramm:
iBegerri Acter) to er
fesrch diligendy im
into Books,
Rodeviiø, by Bands,
Rodemeſter, a Headbori
2 Ward in a 'Town,
Rodfaft, rodiæjter,
inveterare,
Rodfæfte,to take or ftrik
to grow invererare,
Rodning, (Gviins) Roo
Raking up.
ører, Melwels N
og, & Turnip, (fvifd;
——e. ———
Roc, (paa Gaary the Sc
Wound,
*
Ro
tå Aarer) to row, tug
dar, (fornøie) to di-
tertain one, keep him
* Rapebed, Tur-
dapeſeed.
Colerape.
rolig.
toening, Rowing⸗
g at che Oar,
Rape oil,
r, (paa et Skib) che
Rudder of a Ship,
Stgrbord) ftarboard
m.
Helm. (ifee) Helm
R. til Luvarts) Helm
ér, bear away. (mid⸗
ight the Helm or
nidſhip.
4— ſ. Tofter.
Tillerhole.
og Valler⸗ Rud-
is or Staples and
the Rudder.
a Rever,
Roerkult, the Til-
hipſtatf of che Rud-
Rudder-tackler.
Thoals or Tholes.
ife, Commendation.
oge, Celebrity, Glo-
maa man fige til
€$) it muft be faid
»raiſe. (uten Roes
) wichout Boafting.
Blædffab, Pleafen-
rrineſs. Jollineſs.
moerſom) pleaſant,
3 merry » Jolly.
aiſed, commended
Ve roſe.
ig,” praifeworthy,
eg ralfe, laudsble.
dable, glorious.
igen, laudably, com-
y.
A a
) 739 (|
(om Bagbord)
Ro
Reesvæerdighed, Lctidables:
neſs, Praiſeworthineſs.
Roge, f. raage.
Roge, (ſtakke op) to heap,hearå
up.
Rogn, f. Ravn
Rognkexe, (Fiſt) Lumpſucker.
Rokke, Rokkefiſt, a Thorn-
back, Ray, Scate.
Rokke, v. 2. to move,
Rotte, (bevæge ſi ) to move,
ftir, budge, hitch, wag, ad-
vance forward. ”
Rokkehiul, Spinning Wheel.
Rokkehoved, 2 Diftaff.
Rokkel, (Fiſt) Sting-ray. >
Rokkelig, moveable, mobile.
Rokkeſnor, Catgutſtring.
Ros. f. Roes .
Rokning, Moving, Movement,
Rolig, quiet, eafy, tranquil,
peuceable, peaceful, calm,
ft:11, reſtful.
Roligen, quietly. peacefolly.
calmly &c. (giore rolig) to
quiet. appeaſe. pacify,
Rolighed, Quiet, Quietneſs.
Tranquillity, Calmnefs, Ea-
finefs, Sedatenefs, Compo-
ſedneſs. (fætte i) to ſettle in
Quiet.
Rolle, ſ. Rulle.
Rolling, (halvvoren Dreng) a
Stripling, a Chittyface.
Rom, (Staden) Rome,
Roman, a Romance, '
Roman: Catrbolff, Roman-Ca-
tholic.
Romanſt, romantic, fabulons,
Romanſkriver, a Romanciſt, a
Wricer of Romances,
Romer, a Roman,
Romerſtk, roman,
Romevtal, the roman Figures
or Way ofnumbering by Let-
ters.
Ropert, a Speaking-Trumpet,
Ros, ſ. Roes.
Rvobaar, a Liteer.
a 2 J Roſe.
Ro
Xofe, Roſe. (vild) Eglantine.
banfe paa, have alting efter
nſte) to have all Thing ac-
cording to your deart's De-
fire or ro your Mind, (paa
en £ompas) Rofe of a Com-
paſs.
Rote, v. (heromme) to praiſe,
commend,
magnify, glorify. (roſe fig
to vaunt, boaft, glory, tal
big or bread. (roſe fig af no⸗
get) to glory: pride, take
Pridein, be prond of, make
it your Eoatt.
Roſeknop, a Rofebud.
Roſen, (en Sygdom) Eryfipe-
las, Se. Anthony's Fire,
Roſenbuſt, a Roſebuſh.
Roſenfarve, Roſecolour.
Roſenfarvet, rofy, rofecolour-
ed,
Rofenbeffe, a Efpalier or
Hedge-Rovw of Roſes.
Roſenkinder, roſy Cheeks.
Roſenkrands, aà Gar!an I of Ro-
ſes. (hos he CatbolPe;a Ro-
fary, Beads. (lære fin) to
fay øver your Ba.
Xofenfexds, the Holycroſs.
Roſenkrydobroder, a Roficru-
fian or Broth'r of che holy
Croſs.
Roſenoble, 2 Rofenoble,
(Mont).
Rojenréd, rofy, roſeate.
Roſentræ, a Roſetree.
Roſenurt, Orpin.
Roſenvand, Roſewater.
Roſet. ſ. roeſt.
Roſin,a Raiſin. (Potr.) Jar-rai-
ſins.
Roſkab, an Entertainment,
Amuſement.
Rosmaal, a Seacow.
Rosmarin, Roſemary. (Stil⸗
fe) 2 Stalk of Roſemary.
Roſtral, 2 Muſicpen.
Rotte, a Rat.
Rotte fœlde, a Rattrap.
) 740 (-
cry up» exalt
Ro
Rottefæenger, 2 Rateatcher.
Rottekrut, Ratsbane.
Rotte fig, (rotte (ig fammes)
to plot or complot together,
to conſpire, unite in a Fac-
"tion, fet vp a. Patry.
Rotting, (ſmalt Spanfkt Sar)
a Ratan.
Rov, Prey, Booty, Pillage
Spoil, Rapine, Caprure, .
Rovdyr, a Beaft of Prey.
Rovfift, a voracious Fifh,
Rovfugl, 2 Bird of Prey,
Rovgierrig, rapacious, ram
nous, greedy uf Prey.
Rovgierrighed, Rapsciot>
neſs, Ravenousneſs, Greedi-
neſs of Prey.
Røbe, to dicover, revegl, de
tegt, di-clole, ro berray, de-
liver up by Treachery. (tibe
fin Yen: te betray ywar
Friend. (tøbe en Denmeø
hed) to diseaver a Secret,
Køben, 2 D-scovering, Ruveal-
Ing» Betraying.
Køber, Robsmand, 2 Discd-
verer, Revealer ef Secrets, 4
Betrayer,
Rod, rod, rubicund, vermik
lian, (rød i Anſigtet) redtr
ced, ruldy - complexioned.
(rødt Haar) fandy, carrory
Hair. (blive rød) to rendes.
(blive ſtamrod) to blufh.red-
den in the ice, (røde Finnet
i Unfigtet) Pimpies. (rex
OD ne) bloodfhur Eyes, (tø
VB. n) Claret. (Høi red) deep
red. (lyſerod) lighered.
Rodagtict, ruddy, ſomenhu
red. ſandy.
Rodbede, vio!er Beet, red Bert,
Rodblak, reddiſh.
Rsdbleeg, pale-red.
XV
Ro
B,bay coloured, roan.
rydde.
Saar) Matter, Pus,
»tion; (fætte) to mat-
ppurate, to draw to a
) 7
ning, Suppuretion.
8, v. to die in Scarlet.
e, red Colour,
sæ, a Dier in Scar-
„(Sugi) a Robin-red-
t, pimpled, fall of
2
a Roach.
8, to redden, make
ę fallow.
tet, red-or ſandy · hair-
F. Rodfinke.
Redoeſs.
d, aredhaired or car-
Åan.
, red Cabbage.
et, cherry-cheeked,
heeked.
(urt) Treſoil.
Ruddle, Redlead, red
n, reddifh, ruddy.
Onion.
et, reddy-bay, fal-
(Uret) Tormentil or
|
Redneſs. (af Undſeel⸗
Bluſk.
v. to redden, blufh.
n, rofy, ruddy, ver-
nhed, Vermilion, na-
2ednefs.
a red Nofe, Copper-
!e, a Seacob,' Sesgull,
roole.
Ro
1 to redden, grow red,
prikket, marked with red.
Bpots.
Rédſait, Akali or Axaline Salt.
Xødffiægger, redhearded.
Rodſtirimel, (De) s rubican
Horſe, redbsy Horſe.
Rodſpette, (et Slags Flyndre)
a redſpotted Flounder.
Rsdſpette, ( Flynder ) Plaice,
Rod⸗Steenbrække, (Urt) red
Saxifrage.
Rødftiert, 4 Redftare,
Rødvildt, fallow-Deer,
Røg, a Smoke, Fume. (Damp)
Vapour, Exhalation, Stesm,
(torre i) to dry in the Smoke
Røg: Altar, an Altar of In- "
cenſe.
Røge, to ſmoke, dry in Smoke,
roge med vellugtende Sa⸗
ger) co cenſe or perſume. (t.
Silo) to ſmoke or blote Her-
rings, (roge Tobak) to take a
Pip. of Tobacco, to ſmoke
Tobacco.
Røget, (fuld af Rog) fmoky.
Un y.
Rogelſe, Incenſe, Frankincenfe,
Perfume,
Bl
Rogelſecæſte, a Box for Frank-
incenſe.
Rsgelſekat, a Cenfer, Incen-
fory, Perfumingpan.
Rogelſemand, a Perfumer,
Røgen, Smoking, Fumigatien,
Perfuming.
Roger, a Smoke |
Roget, ſmoked, fmoke-dried,
dried in Smoke-perfumed,
(t. Zlefe) Bacon. (fr. Sild)
bloted or red Herring,
Rogfang, the Flue af a Chim-
ncy, .
.Régbul, a Venthole for the
Smoke co pa!s through.
Ragkammer, 2 Smokingroom.
Røg:
EA 3
mn, Nutfing, (et
resång —X
ce, 88
Wound, (en Def,
—
— — to —*
Child, K ne. Ward:
Røg . len,
— Toke a sker, take
Care of &c.
Røgtobal, Tobacco.
Røgtobafedaafe, na Tobacco-
—2
Zorvert, Perfume,
Bøltike, (urt) varrow or Mil-
Romme, torun, fly, runawsys
make your Efcape, gerawsy,
to abicend. (£andet) torun
your Country.
Rømme op, (giøre Blads) to
make Room. to (ct in Order,
—— — piace inOrder. ce.
to evacuate a Tovn.
Bømme fig, to hawk,
Rømntng, (Slugt) + Fiight.
Efeape, a Running away.
Rømningsmand, s Runaway,
Fugitive,
- Rønne Rénnetræ , the Ser-
vicerree, Sorbapplerree,
… RBømnebær, Sorbapple,
Rør, a Reed. Bullrufh, fmall
Pipe:(fpanft)aCane. (Bands
To) 2 Warerpipe, Condnic:
ipe, (paa en Bfæfebælg) the
[Saki or Snouc of a Peir of
i
2 4
»…= Ballows,. (at Tobde ved, Glas
Re
ferer) Blowpipe, foldering
Ho RS et
i: "uftrø,
drum.
k —9
——
— je) ro —— touch, F
ie, (røre ove, ftir,
(røre fig fom te Barn Moe
ders Liv) ro quob. (at
to touch, concern,
men) to heat the DHtuu (har
tan hverfen røre Haand eler
89) fhe can't ftir a Hende
Foot, (føre Øg) te ber
Egga. (røre til
” tocharm, (tr. op fom
tocrouble, (føre opi
to ftir the Fire,
Røre fular, al ved.
rer, ”»
Aørelfe, Moving —e— Mr
Rørende, — — —
Atlecin
tonching, Pathetic. '
Rørfløite, a Reedpipe. |
Rorig, brifk; lively, vigeres
hesfehfal. veg vil |
Rørig, (fom Mad) riång in che
Stemach,
Rørigben Brifknefs, Livel
nefs, Vigour, Healehinels,
Rørlem, am Organ,
Rørlig, woveabi⸗ ea
ligt og urstligt Gode) perler
nal and Nerd
Ro
» Moveablenefs,Mo-
ptneſs of being mo-
Pte, (Urt) Noli me
or im patient Lady's.
1 Reedpipe.
, a Reedfnipe,
, Cane-chairs,
ed, ftirred, touch-
ted, concerned, (rr.
spopledic,tronbled
oplexy.
re. Ndig, haard,
ineful, ſevere, low
(tale med høi) te
h a loud Voice, (ops
eleva:e, raife your
umpe.
b. plunder, pillage,
rey. (rove en Jom⸗
ommit a Rape upon
(r. eens Ære) to
ne, take away ane's
on, w-und his good
obber, Freebooter,
Thief, Plunderer,
Highwayman, (til
Foo: pad.
;, thievi(h, pilfer-
aging.
e, a Gang of Rob-
: 8&8 Booty, Prey,
obbing, Robbery,
og.
a Receptacle, Shel-
ſt. Lurkinghole or
obbers.
hievifh, rapacious,
>f other Men's Pro-
a Rover, Rover's-
rørfair, Pickaroon.
) 748 (
Roe
Rsvet, robbed, plundered
pillaged.
Rubbe, (liden Kurv Figen) a
little Baiker of Figs.
Rubel,. (rusig Mont) s Ru-
Rubikke, f. Marube.
Rubin, a Ruby.
Rubinfarve, a Rubycolour,,
Rubrikke, a Rubric.
Rude, (Urt) Rue, Herb of
Grace,
AE
Rude, (i Vinduer) a Pane,
Square or Squarrel of Glaſs.
Rudeformig, formed like a
Pane,
Ruder, (1 Spil) Diamond.
Ruder» Dame, Es x., the
Queen, Ace &c,ofDiamonds.
Ruder, Square,
Xudeviis, in Squares,
Rudſtkalle,
Rocker,
Rue, ruge, (paa Æg) to fit on,
ha-ch, brood.
Ruelfe, Repentance, Penitence,
Contrition, Sorrow for your
Sins
Ruer, mal! Ruffles for Women.
Rueregn, thick drizzling Rain,
Ruet, brooded, harched;
Ruffer, a Procurer, Pimp?
Whoremonger, Pandar
Bawd.
Rufferie, Pimping, Bawdry>
Bawding,
Rufferſt, pimplike,
ne a Procurefs, Bawd.
Rug, R
Rugager, a Ryefield,
Ritgbrød, brown Bread,
Rughalm, Rye-halm,
Kr gmegafin, a Storehouſe of
—* Ryemeal.
Ruin, Rvin, f. Undergang,
Fordærvelſe.
Aui⸗
(gik) a Roach,
1
Wu
' Rninere; tå fin, fudvert,
. .demolifh, deftroy, undo,
” £. fordærve.
Bulle, (fie, Megifter 26.) s
! Roll Serowl. Litt! Regitter,
Catalogue public Writing,
(færte, ind ſtrive 1) to inl;
inroll, enter the Names
into the Rolis, (i en Kome⸗
die) 2 Parc, (til SKlæder le.
a Ealender. (under Stoel⸗
fod 10.) 2. Truckle. -
Rulle, v. to roll, turn round,
- (Klæder) to calender or ſleek
Linen with a Calender. (fr.
ſammen) to roll, roll or wind
IL up. (rulle 09) to unroll or
wind it otf again. ( frem )
to roll trurdle,
KRulle-GSardiua, a Blind for
a Window.
Rullen, ſ. Rulling.
Rulleve, to circulate, be cur-
rent. (Penge rullere) Mo-
ney ſtirs or is fhirring.
Rulleriug, (Penges) Circula-
tion.
Rulletræe, a Roller,
RXRullevegn, 4 Stage-ceach,
Anlling, Anining, Reliing,
Turning round,
Xulte, (futile, ſtode fom en
Bign) tø fhake, jolt, to's,
Rulten, 2 Shaking, Jolting,
To:ling, '
Rultobak, Tobacco in Rol!s,
Rum, a Room, Space or
Place. (gine) to give Place,
make Way.
Rum, (Likor) Rum,
Rum, adj. wide, large, exten-
five, fpacious. roomy, Cspa-
ciaus. (rum Tid) a long
Time, (rum &øe) Searoom.
(rum Wind) large Wind.
Rum e, to rumble, ratele, make
" Rattling. a hoarfe, low,
cortinued Noiſe, to roaf,
( Tordenen tumler ) the
Thunder roars.
v
Vad (
Rmuifg, fpacious,
- lerge, ample.
Rumligbed, Spacia
paciousneſs, Wi
tenſiveneſs.
Rumme, to contain,
rehend, compr
an rumme mang
. the Box can hok
fons. (inden ri
Wind larges.
Xnuæmel, (i Spil)
(i Maden) rhe
or Grumbling o
Rummer, Ci et
Hold of a Ship,
-XRumpe, an Acfe. B
daments,. Becki
(Dale) the Ti
med) to wag ch
Rumpebeen, the
I: bone,
Rumpekryds, the
Rumpeſtvkke, che
Rumperarm, che
Rumpetrold, a B
little black War
Rumſtisds, f. &
feiler rumſtieds
tails verah fown
Rumſtere, (ſoge ig
rummage, fer
(forvirre) to di:
out of ic's Plac
Rumftering, Ri
Dis ordering.
Rumt, fpaciously
at large.
Rund, f. the Rot
f.) to walk che
Rund, round, cire
rund) demicirct
round.
Rund, (gavmild) li
nificene, hounui
Rundagtig, roundi
what round,
Hu ) 745 ( Xu
; & Round, Round-
totundicy, Circle, a
e, to turn round or
ircle.
runde af) to ronnd,
ound.
abundant, copious,
il.
en, abundantly, co-
', plentifully, in
flown, run.
t.… walk the Rounds,
, 8 Roundfifh,
, Roundnefs, Rotun-
Zircularity.
„(Gapmildhed) Li- .
Charitableneſs,
cence, Bountifulneſs.
l, concave.
Ubed, Concavity,
lt, convex.
g, 2 Rornding ,
neſs, Cir<ularity,
uet, granu ar,
ende, circular,
oundly, in a circular
inde, downrsighr. free,
open, fincere, plain,
enbed,, Dawnright-
Frankøels, Plainneſs.
m, rundt omkring,
about,
9, roundly, frankly,
planly,
ſtaver, Runes, ru-
tters.
o reſound, ring, echo,
the Reſounding,
—
runic.
dus ſian.
potter avn fil en Stue
er noffgen er kommen
kolen) a Simpleton,
Ruſte, (blive ruſtet
filly Fellow, a raw Scholar,
(træffe Rus med cen) te
wipe one's Nofe, bubble
one out of one's Money.
Ruſe, a Bowenet.
Rufe, v. to murmur. (ſom
PÅ) to mantle.
Auſen, Murmuring.
Ruffe, tø f hake, (five op) to
pluck, pull up by Førce.
br: Hovedet til) to uncoif.
rufte 1 Haaret) tø dishavel
the Hair, (rujfe cen i Haa⸗
ret) to towze, lug or pluck
by the Hair,
Rufumfnug, (en Nat af ad:
filig Mad og Opecerier) a
Hodgepodge, a Medley ot In-
gredients boiled uptugetner.
Ruslæder, Rusſia-leather.
Rusland, Rusſia.
Rufø, 21 Rusſian.
Ruſſelap, a Rag for vinding
Skains.
Rusſiſt, rushisr, (Aaiſer) the
Gzar. (Kaiſerinee) che Cza-
rine.
Ruſt, Ruft, (ſamle) to gather
or contract Ruſt.
to ruft,
gather or contt gt Ruſt.
Rute, (udrufie) to fir our,
eomp, prepare, (rufte en
Fiede) to fic or fer out a
Flee, (ruſte fig j em "arm
yourfelf, puc on Armour,
(ruſte fig fil Krigy co arm,
make Preparatiens tor War,
to buckle tor War,
Ruſtet, rufty, .
an Armory,
Ruſtkammer,
Arſenal.
Ruſtning, an Armcur, År-
mouvsing'”, Åccoutremen8s
I quipage,
Ruſtplet, a Spot of Ruſt.
Auſt⸗
%
I
i tu , ) 746 | An
pety fault of
Auſttsi, f. Feldtoi.
an Ammunition-
Waggon.
NRatte, (gane ſtebſe pas Soiix)
Rufiplettet,
Ruſtſpots.
to tiot. revel, to be disfipat-
ed in luxurious Enjoynents,
to luxuriate. (forode) to
fpend, disfipare, fqnender
awsy. (tutte med fit God)
to fquander away, pils
"Ducks and Drakes wita
your Eſtate.
Rutten, Rioting, Revrelling.
Prodigality.
Butter, a Prodigal, Spend-
thrift. Mm
Run, (ujevn) rough, uneven.
rugged, ſcabrous. (run ſom
pern) rough. (fom Befen)
oarfe, (ruu ſom Cguen
rugged.
Ruubed, Roughneſs. (Jer⸗
nets) Unevennefs , Rough-
nefs, (Roftens) Hoarſe-
neſs. (Eguenes) Rugged-
neſs.
Runs, a Surfeit in Drinking.
et tingnInebriation, Intoxication.
' Qritte fig en Ruué) ro ger
rank, or fuddle yourfelf.
Chave en Ruus paa) to be a
hele Auftered in Drink, to
be tipfy or mellow. (fore
EXnuſen ud) to fleep yaurfelf
fober, to fleep the Fume
ef Wine away, to digeft
your Sorfeit with Sleep,
Ruuſende, (ſom bar en Auus)
mellow wirh Liquor.
Av, Rumous, Report, com-
mon Fame, Reputation. ſ.
Rygtet.
.Rydde, Cen Plads, Kammer
26.) to empty, void, evacuare
ør clear a Place ør Chamber,
make " empty or
td) to Eb up:
tece of Ground
to wed. (ep i el
to pur all Thin
"åne Room. (af
move ae Thing. ſe
che Way. cake it i
f. e. (af %
clear the Table, (
x to clear i Harbo
yddelig, ſet or put
Cledig, tom) em
Byddelt
in er,
move, put out of
(et Sammer) to es
er evacuate a Chan
" tel Orden) to fer
dispofe or place i
Ryddeliggisrelſe,
in Order, an E
Evacuation.
Rydning, 2 Grubbi
Weeding or Paulli
the Rovr.
Rxye, f. Silr.
Rye eller rye ud, to l
Ryg, 2 Back. (af |
. Bog) the Back of
Book. (vende ceg
to turn yonr Back
to defere him. (&t
gen) to draw or fi:
utt your Groun
Koggen ) backwa
øne's Back, (han
Roggen, er riig)
ſtrong Back.
Ryg: Aas, the Top
of a Houſe.
Rygbeen, the B:
Chine, Ridge of
Ryge, to ſmoke, ree
det €. i Varelſen
Smoke infefts che
Rygende, fmoking,
Rygge, (rygaes) to mi
wag, advance forwi
igre, &
Ny
get) to move or ſtir
out of it's Place,
forward it. (eygge
Vogn) to back or
8 Coach. (et Lovte)
, your Promiſe.
(ſom Zan rygges )
e , removeable.
delig) revocable.
:d, Mobility, Move-
: lewd, looſe, pro-
isfolute, licentious,
2d, perverſe, fro-
toward, disorderly.
bed, Lewdneſs,
s, Profligateneſs,
enefs, Licencious-
ibertiniſm.
, disfalutely, lewd-
ously.
l, Vertebre.
a Dosſer.
a Counter or Con-
arch.
the ſpinal Marrow.
the Ridgeband of
ſs.
, Cen Bolds ꝛc.) 4
ſ. (et Menneſtes)
backwards.
Caf en Stoh) the
a Chair. (Rygſtykke
MD) the Hindpart or
a Coat. (Ryvaſtykke
) the Chine of Beer,
manifeft, known.
evident, notorious,
noted.
d, Famousneſs.
usneſs.
Rumour, Report,
ommon Talk. (get
good Name, Repu-
' al
) 747 (
Ry
tation, Credit. (loſt Syg
te) a Bruit, bying Report,
(der gaaer -et Rogte) there
is a Report, (Sygtet. har
udſpredt fig) the Rameur
has fpread abroad? (fans
bar et ondt Rygte) he has
an ill Name,
Rygtes, to ſpread abroad,
” take Wind, be divulged,
RYE, a Pull, Tug. (Xyk meb
Toilen) a Jerk wich che Bri-
dle. (i et Rok) at one Puli
or Bout. (giore en Reiſe i
eet Ryk eler Trok) to travel
wirhour baiting by the Way.
Rykke, to pull, pluck; tug,
towze, (med Toilen) to jerk
with the Bridle. C(entfe til et
Sted) to approsch, advance,
draw near to. (rykke tilbag
ge) to retire, draw back,
(ve. ud, op) to pluck, pull
up. Er. ud af Leiren) ro
march our of the Camp.
roffe ind 1 Leiren) to enter
the Camp. (t. ind i Fiendens
Land) to invade, march into,
make Irruption into the Ene-
my's Country, (fr. ud af fit
Stæd) to displace, rem ovgg
(Deden rykker mange M
neſter bort) Death ferches
away many Men, (v. ind i
viferne) to put, infert
into the Newspapers. (rotte
op med Rod) to pluck up
ly the Root. (af Led) co
wrench, ſprain, dislecate,
Rekken, ſ. Rykning.
Rykning, a Pulling. Plncking.
Tugging. (af Lced) a Spra1-
ning, Dislocation. (af fit
Sted) a Displacing, Remo-
ving.
Kykt, rykket, pulled, plucked
cugged &c.
Ryt>
»=
Sa
Saarelig, vulnerable.
Saarelſe, Wounding, Ulcera-
tion.
Saaret, wounded, ulcerated,
brnuiſed. hurt.
Gaargiøre, to wound, hurt
one.
Saargisrelſe, Wounding.
Hurting.
Saarlæge, ſ. Vundlæge.
Saarlægning, Conſolidation,
the Healing of a Wound.
Saarſoger, £ Probe.
Saaſaa, fo ſo, indifferenely.
Saa ſaare, (f. Er. faa ſaare
jeg fan) es ſoon as I an.
(han gaaer faa fagre) he
goes fe haftily or ſwiftly.
Saa fagte, foftly, gently,
quiedy . 8
Saa
gere as. FEE
Sanuſnart ſom, as ſoon ts.
Saaſom, as, feeing, Tøeing
that, fince that, whereas.
Saa flor, fa great,
Æaa tit, fo often, as often,
Sag tit ſom, as often as.
Saa vel, faa vel fom, as
well as, as alſo.
Saa vide, fo far, (faa vidt,
ſom) as far as. (fan vidt jeg
fan erindre) to the beit of
my Remembrance,
Sabbat, Sabbath, (dellig⸗
Holde) to keep holy or cele-
brate the Sabbath.
Sabbat⸗Aar, Jubel : Aar,
a Sabbatic - Year,
Sabbats, ſabbatiſt, fabba-
tic.
Gabdatsovertræder, a Sab-
Batch - breaker.
gjabel, (Srard) a Sabre,
ne.æete:.
ORG
) "750 (
Ye, as true as, 88
Sa
Sabel, Sobel,
Sable ned, fk mt
acramens, a Sac
deele) to adm
Sacrament. (D
Sacrament of Bi
terens) the Ler
Sacranmentalſt,
Sacraments⸗Udd
Adminiftfration
menr,
Sacriftie, a Sacri
Sadel, a Saddle.
til Laſtdyr) a Pac
Pannel. (ſidde t
i Sadelen, være i
te be well co på
(lægge Sadelen:
dle, (fage Gade
unfaddle, (hæmn
BSGadelen) eo dis:
Sadelbom, the S:
Sadelbrudt, galle
Sadelbue ch: Så
Sadeldekker, tk:
Saddlie-Clath or
Sadelgiord, s Ha:
Sadelknap, the Pc
Saddle,
Sadelknegt, “
Groom.
Sadelmager, a Sa
Sadelbynde eller I
Pannels of 2 Sac
Sadeltaſke, 2 Bud;
Sadle, to faddle,
Saddle,
Sadler, ſaddle.
Sadling, the Sad:
Sæbe, f. Soap or S
Sæbe, v. to ſoap.
et Skieg) to hih
&æbeagtig, ſoapec
Screbuble, a Soa
Scbet, ſoaped.
Sa ) 749 ( Sd
ihat, in ſomuch
ich; like. .
owever, yet, for
neverthelers.
Cov. (Skal af
natt. Bran.
fow. (fane Rugq) to
(det er rette Tid
t is fowing Seaſon.
ne, a Szed-Engine,
Engine, '
aaening, Sowing.
, Covwiſtaff.
provided. pro-
te, in Cafe that.
om, as good 89,
moft, very near: |,
p. Tably, tolerably,
ntiy. "
at, ſo far as, to
zree that,
em, fometimes, now
1, ar Tunes,
indifferencly, fo 60.
ſom, as ong as.
ge fom jeg. fan er»
vhile I remember,
ſom man er, at
i Lenzth.
t. fa far, fo great &
t fog: eat a Diftance,
le fra, fo far from,
dat a Diitar.ce (om,
. aSole, (tætte Gaa
» (ole. .
v. (forſaale) to ſole
le a Pair of Sho⸗s,
>» Soles on chem or
hem withnew So 8.
ber, Sole «leather,
3, thus, in this Man-
p this Degree, in this
(ſaaledes maade det
være) fo ie muft be. (ſaale⸗
deg er vor Billie) this is
our W..l and Pleafure,
Saaledes at, in fuch a Man-
ner as, in fo much that.
Saa lider fom as licel: as.
Saa mangs,,fa many, as
many. (faa mange Hoveder,
faa mange Ginn) fo uany
Men, fo many Minds.
Sas. mange gange, fo many
Time".
Saa meget, fe much, thus
ruch.
Sea meget desheller, ſo
muach the more, ſo much
the rather or better.
Gag. meger mere, fo much
the mure, ' ",
Saa meget mindre, (oe much
the leſs.
Saa meger ſom, as much 8s,
proport · onably. J
Saa nær ved, fo near, ſo
, hard by.
Saa ofte, fo often,
Sag og, as alſo.
Saa og far, (temmeligen) fo
10, indifferently, tolerably-
paſſably.
San og fan, (paa .faadan
Maade) in ſuch a Mannér,
Saar, 2 Wound, Sore, Bruiſe.
Hurt. (bulnet) an Ulcer,
(aaubent) 2 Fittula,
Saar, adj. føre, ulcerated.
Saare een, to hurt,. wound,
humle, give or inflict 4
Wound upon one.
Saarè, adj. much, very, fore:
rearly, extremely, (f Ex.
aare riig; very or hugely
rich. (ſaare fattig) extre⸗
mely poor, (ſaare fært)
very ſtrong. (faate mægtig)
very powerfu),
Saa⸗
Ca
GSaͤarelig, vulnerable.
Saarelſe, Wounding. Ulcera-
tion.
Saaret, wounded, ulcerated.
bruiſed. hurt.
Saarsiore, to weund i hurt
Saatgiørelfe — Woundiag
Haurting.
Saarlæge⸗ ſ. Vundlæge,
Saarlægning, Conſolidation
——e— of ' Wound,
a Pr
8 fo fo, indifferently.
Saa faare, (f. Er. faa fasre
jeg fan) as Toon as I *
Ser indiayer "ars led
Sar agre —* Y> gentcly,
quien
Saa —* as true ..
certk as. NYRE
Saaſnart ſom, as —*
Saaſom, as, feeing;. føeing.
that, ſince that, whereas.
Saa flor, ſo great,
Saa tit, fo often, as often,
Saa tit (om, as often as.
Saa vel, faa vel fom, as
well as, "as alſo.
Saa vide, fo far (faa vidt,
om) as far as. (faa vidt jeg
an erindre) to che belt of
my Remembrance,
Sabbat, Sabbath. (hellige
olde) to keep holy or cele-
—B Sabbarh.
Gabbar, Aar, Jubel : Aar,
a Sabbat:c - Year,
Sabbats, ſabbatiſt, fabba-
tic.
Sabbatsovertroder, s Sab-
bach⸗ breaker,
Habel, (Gværd) a Sabre,
Scametar.
) 750 (
Sa
Sabel, Sobel.
—* BED., X
TABERE; a Sa⸗
deele) to ad
Sscramenr. (1
Sacrament of I
terens) the Le
acramentaif,
cramentes Ud
Adminiſtration
ment.
Sacrifice, a Set
del, a Saddle,
til Laftdde) 2 Pi
Pannel. (Ade
i Sadelen, være
* —* se Sal
n e. Er
*Bodelen) to di:
" Sadelbomn, the &
Sadelbrudt, gal!
Sadelbue the S
Sadeldekke , th:
Saddle-Cloth or
Sadelgiord, a He
Sadelknap, the P
Saddle,
Sadelknegt,
Greom.
Sadelmager, a S:
Sadelhynde eller
Pannels of 2 Så
Sadeltaffe, a Bud
Sadle, to faddle,
Saddle,
Sadler, ſaddle.
Sadling, the Sat
Sæbe, ſ. Soap or
Sæbe, v. to (op
et Sfiæg) to ht!
Sæbeagtia, ſoape
Saætebuble, 2 So⸗
Sæbet, ſoaped.
Se ) 753 ( Se
a Species,
1 Phenomenoni,
ange, odd, para⸗
» tø chatacteriae.
Number of Thingé
each other, (Tapets
Suit of Tapiftry or
⸗. (Porielin) 2 Set
» (Dættetei) a Ser of
nem (Fade) a Ser-
uefe of Difhes at Ta⸗
ruentimmers · Hoved⸗
ed· dreſs.
»p Sorins Sted)
ind, Lesp, (fon mn
et Heſt giver) 2 Tofss ,
Jolt, fudden Pull or
ogging or Jolting of
or Horfe,
set, a Srart-hammer,
aPlacing, Setting.
tning) 4 Pofcion,
Propolirion,Suppob=
et Gogtrokterie) 4
ition, ( Grundfæts
Maxim, Axiom, Ås
(Meningsfætning)
»ficion, Tenety
tr, an adopted Cap
» put, fet år place a
nywhere, (f. ĩ Bos /
Rto compoſe. (fæts
ide) to fer a Fage, (fe
Joruæfe vaa) te puts
pon one, delude b
ttences, (fætte bin)
e Lie, (fætte Rode
urste, matter; draw tø
(fætte Boe) to ſet⸗
fekeeping, laneh out
e World, begin the
Cfærte Geil) to fet
fætte een en Dag el ·
bue) to fix ones Day
tering; (fætte een ert
før) to fer one Talk
'on to learn, (f. Flo⸗
sream (fætte rig)
tø valug, tordte, toeftimåtey=
uppraifes (fætte Vriſen for
Beit) to oderrate fet too
great Value on, (f. paa Rene
te)to put out to Ufe, (fætte
Fotmueffat; to aslefssto polls
Cfætte af) f. affætre, (fætre
fe fit Gind til noget) to fer
Your Heart upon fomething,
e fmittef wish) bend yons
Mind to it, (fætte af Velen
tø put out, of the Way, tø
remove, (fætte Dag te id)
tø sppoint of fix Time, (fa
gen Bern i Panden) to etc»
kold .one, (f. en vaa
Rode) to eftablifh, ¶ reritie a
Thing, (fætte i Gevægelfe)
to put in Motion, agitates "
to alarm, (f. i Fængfel) tø
imprifons put in Prifons (fa
i Frihed) to fet free or fee
at Liberty, infranchife, (fa
Stæven i Gider) ro fer four
Arm skembe (fætte I Ge
fiddelfe) to purin Poffesfion,
(fætter Buur) tm incage (4
Ten andens Sted) to (ubde=
legare, fubftirure, (fætte i
Bare) to endanger. hazards
expule; tå venture; (fætte å
Credit) to putin Efteem. (fa
£ gorundring) to ftrike intø
Admiration, furprife, (fættø
f Gtand, i Ørden) to pur in
Order, co rank, (fætte é
Uorden) td cunfvund, disør=
der, (fætte Sittket hed) to
ferute make fale, (fætte å
fignind med) to draw 2
Paralel between, tu compate
Wirh, (fætte i Gield) to make
one run in Debt. (ſatte i
Haat fammen) to ſet at Vari=
ance, or fer røg-ther by the
Ears: (jætte i ave) ta ad-
juft, fir, fet, inorder, (ſatte
ftette) to reprimand, checks
rebuke, (fætte i Bært) to
exettre, putineregutidn, eſ ·
feduat
Sæ
feÅuate, bring about. (fætte
i Pant) to put in Pawn, to
awn out, to mortgage. (f.
—*— i) te encourꝛTe, Dut
in Heart, cheer. (ſ. i For⸗
troelighed)to put Confidence
or Truſt into. (fætte Foden
for æn) to trip up one's
Hecls, give one a Fall. (ſ.
ten fva Embedet for en Tid)
to ſuſpend. (ſ. Græendſer
for) to circumfcribe, limit,
fet Bounds to. (f. Haand o
Segl under) to fign and ſes
a Writing. (fætte ind imel⸗
lem) to infert, intérea late.
(f. Ild paa) to fet on Fire,
inflame, (ſ. fra hinanden)
ta ſeparate, put aſunder (ſ.
Hoved paa) co fpiritualize,
polifh one's Mind, (ſ. Li⸗
vet til) co lofe your Life,
to periſn (ſatte Stuen paa
Loftet) ro make athundering
Noiſe, to throw che Houfe
out of the Window, (fætte
Tæring efter Ræring; to
live up to vour Incomes,
to Cut your Coat according
to your Cloth, (jætte fin
Cours) to ſteer vour Courſe.
(jætte Skik paa) to civilize,
polifh one': Manners, (ſ.
Skamflik paa) co caſt un
Aſperſion upon, to fully
on.'; Reputation. (ſ. Smin⸗-
fe paa) to colour, palliate.
(fætte Stevne) to make an
Appointment. (fætte Sna⸗
vefor) tv lay a Snare to. (ſ.
totter under) ro prop, to
fupport. (fætte Tonetean
Over) ro 2ctentuate, (fætte
fil Side) to pu: aſide. (f.
til, forøge) to ir creaſe, aug-
ment, add to. (jætte til, fas
be) to loſe, bea Lofer, make
a Loſs. (fætte til, forode)
to fpend, walte. (ſatte til,
det ſom fattes) co ſupply. (f.
) 754 (
tilbage, forfinte) to
Se
hinder, flop, bar.
Cfætte ud af fig felv)
into an Extafy, totri
(ſ. ud | Segngab)
out, (fætte ud pas)
cite, egg on, (fætte
Saddle) to find fan
tax, Cricicize, (f. u
anden) to ſubordinat
te paa Noder) to (et
pofe a Tune, to ſet
in Mukc. (f. ale
to crowd Sails. (f.
be op) to pile 3 Wi
ud af Beſiddelſe) 10
fels, put out of Po:
(f Gund i en ende)
3 Bottom to 2 Caik, (
Gudernes Tal) to ci
deify. (fætte efter (
felge) to purfue, pe
(fætte i Band) to e
nicate, (fætte fig
down. (fætte fig,
fe) to fink, ſettle. (
ſagtes) to relent, al
fig vaaBunden) to fe
to the Bottom, (
for) ro refolve, de
propoſe. (fætte fig
fer againft, oppo'e
fig op imod) mak
againft, to riſe aga
revolt. (fætte fig ne
tv ſettle, fix your Al
fig i Poſtyr, Encife)
(ſæette cen i Befoki
put one to Charges
der Vand) to ſubm
under Water, drowi
an paa, angtibe) &
one, attack him, ast
et Tilfælde) to put
ſuppoſe. (færte tils
lsy a Wager, to lsy
fi imod een) co lay re
fætte paa GM) |
væfte fig ned) co få
fætte fig ned fom £
Se ) 783 ( Se
a Species,
v Phenomenon,
ange, odd, paras
» to chata Aeriae.
&Numnber of Thingé
each other, (Tapets
Suit of Tapiltry of
2. (Porjelin) 2 Set
» (Dæffetøi) a Set of
nem (Fade) a Ser=
murfe of Difhes at Ta
ruentimmers · Hoved ·
ead-drefs,
p / Sorins Sted)
ind, Leap, (fon cm
et Deft giver) a Tofs, ,
Jolt, fudden Pull or
ogging or Jolting of
or Horſe.
set, aSrart-hammer,
aPlacings Setting.
ning) a Pofition,
Prøpolition,Suppob=
et Bogtrokterie) 4
ition. Grundſat ⸗
Maxim, Axiom, As
; (Meningsfætning)
mition, Tenet,
try an adopted Caps
» put, fet or plade a
nywhere, (f. ĩ Bogr
7) to compofe. (fæts
ide) to fer a Fage, (fa
joxuoſe vaa) te pura
pon one, deltide b
ttences, (fætte fund,
ie (færte Røde)
trae, matter; draw to
Cjætte Boe) to (er=
fekeeping, laneh out
2 World, begin the
; (lærte Geil) to fet
fætte cen en Dag el»
one) to fix ones Day
eeting; (fætte cen ed
før) to fer one Taik
on to learn, (f. 8102
ti tis
rem (fætte Fri b
to valug, to rate. toeftimåtay
sppraifes (fætte Prifen for
boit) to overrate, fet too
great Value on, (ſ. paa Rene
fe) to put out to Ure, (fætte
omueſt at to åsfefssto polls
fætte af) f. affætte, (fæt«
te fit Gind til noget) to fet
Your Heart upon fomething,
je fmitten wish) bend youe
Mind to it. (fætte af Velen⸗
tø put out, of the Way, tø
remove (fætre Dag åg id)
ta sppoint of fix Time, (fs
gen Been i anden) to ete·
kold one, (f. en Gag vaa
Bode) to, eftablifh; fertle a
Thing, (fætte i Gevægelfe)
to put in Motion, agitetes "
to alarm, (f. i Fængfel) tø
imprifons put in Prifons, (fa
i dribed) to fet free or fee
at Liberty, infranchife, (fa
Naven i Gider) co fet four
Arm akembe (fætte i Ge
fiddelfe) to purin Poffesfion,
(fætter Gutir) tn inceges (fa
Ten andens Sted) to (ubde=
legate, fubftirute, (fætte é
Bare) to endanger, hazards
expole; tå venture, (fætte i
Credit) to put in Efteems, (fa
f &orundring) to ftrike inte
Admiration, furprife, (fætte
f Gtand, i Ørden) to dut in
Order, to rank, (fætte é
orden) to cunfound,. disør=
der, (fætte Satkethed) to
feture make fale, (fætte å
fignind med) to draw 2
Paralel between, tu com⸗ .
vith. (fættei Gield) to m:
one run in Debt," (fættei
Haat ſammen) co (etat Vari⸗
ance, or (er røgether by the
Bars, (fætte i Pave) ta ud=
ise 8 fet, in order, Cfætte
jette) to reprimand, checks
rebuke, (fætte i Bær) to
"van purin exegutidn, &fa
ſe Auster
.
(>
great Matter, (em underlig
leſGag) to join Intereft, join
Fellowfhip. (Hovbedſag) che
mein Point, (det er en. ans
den) it is another Cafe, (hole
"de fig ved) to fpeak to the
. Point,
8, (Proces) sa Ceufe, Ac-
- gion, Proceis, Proceeding.
Lawfluir, Suit at Law, (fave
med gen) to be at Law
with one. (tabe fin) to loſe
your Action. to be caſt. (før
re en).to mangge, Caefry on a
Cauſe (ſoge Gag mød een)
to enter an Adinn at Law a-
gainft one, fue him at Law.
takethe Law of him, take otit
a Procefs sgainft him. (tage
Gagen op til Dotné) to pro-
ceed to Judgment or Sen-
tence of a Cauſe.
Sager, (Tei) Govds, Things,
(vafte fin: Sager ind) to
påck up yanr Todjs, (fores
fat Lectie) Talk,
Sagfældig, condemrable,
guiſty. worthy to be condem-
ned,
Sagfældet, cendemned; found
guilcy, caft ar Law.
Sagforvalter, a Lawyer; Proc.
tor, Atrorney, Advocate,
Agent, a Manager ofaCaufe,
in a Court of Juſtice.
Sagforvaltning, the Manage-
ment of a Cauſe, the Pleading
of « Cauſe.
Sagférer, a Pleader, Barri-
ſter.
Sagføring, Pleading.
Saggive cen, te accuſe one;
fue one at Law, take the Law
of him.
Sagl, Drivel, Slaver.
ã — — Thing. (giore fæle.
) 736 (
»
Sagle, te drivel, fo
ber or (lever,
Sagledug, 2 Slabbe:
Saglen, Drivelling,
inge .
Sagler, a Slabberer
er.
Sagleſt æ af
LA —A
Sagnu, a Ssying, Talk
Rumour, (elm
common Saying
(gammel) an eld £
Tradition, -an Ade:
Sago, Sagcogryn, |
Sagſtyldig, guilty..
tbalny. "Cen Gå
the Defender.
Sagføger, a Pleintit
Sagføgning « Dem
- tion at Law, a2 Co
Sagspaakiendelſe,
ſion, Determinatio
Sags Paatale, the
of a Cauſe.
Sags Tilbagefordru
fit Vorneting) the
or Demanding ef
it's firft Inſtance.
Sagt, faid, told,
Sagte, fotr. Zentle. ſ
calm. (ſagte Ste
low Voice. (langſe
flack . ————
ingering.
—* win
Sagte, adv. foftly, 1
gingerly.
Sagte, interj. foftly
ſtop! nor fo fat!
Sagte, bruges advei
— (jeg kunne ſagte gi
could eaſily or ver!
it,
Sagtelig, adv. foftly
zingerly.
Ce ) 755 ( Se
et up for a Merchant.
a Trade. (fætte fig
fe) togrowclear, be
I. (fætte fig ſom Hæs
fall, (fætte paa een,
paa een) to prefs,
ine one, (ſ. til ved
en og Demmen) to
riotously in egting
nking. (ſ. cen at lære
idvært) to bind one
tice to a Trade, (ſæt⸗-
te Anſigt op) to con-
3ur Brow, pur on a
ountenance. (f. fig
… propofe, f. fore:
ſ. — to put
tø School, (ff. een af
ele) to curn one out
ommisſion- or Place,
if) to depoſe one. (ſ.
ro (et aſide. (fætte
nd) to (er one aſhore.
£and) co land, to put
(fætte cen ind 1 et
") co inveft one in an
ment, (fætte over
to croſs the Water,
itte fine Tropper over
) he paſſe 1 his Troops
liver, (fætre et Skrift
draw up a Writing.
ten i en Beſtilling) to
t ene før a Place, (f.
oft) te put one out
r
nmer, a Judge ſubde-
pe, a young Caro.
(i Bogtrykkeriet) a
ſicor.
ib, (1 Bogtrykkerie)
er?s Galley.
infelbage, a Cempo-
ap» Juice or Moifture
ꝛes.
the Rifing of the
Bbb 2
Saffian, Turkeyleather, Mor-
rocco Leather.
Saflor (Urt) Safflover, ba-
ſtard Saffron.
Saflorblaat, heaten or ground
Sma!t, blue Enamel.
Safran, Saffron. (Kobber⸗
ſlat) Crocus,
Safraugnl, ſaffron colonred.
faffroned. (farve ſafran⸗
gul) to ſaffron. .
Saft, Juice, radical Moifture
in Vegetables, the Fluid in
Animals (af Træer) Fap.
(af Frugter) Telly. (af Siod)
Gravy. (udpreffet) Juice,
(af Citroner) Lemon- Juice,
(af Planter) Moiſture.
Saftfuld, juicy, fucculene,
fu bſtantial » full of Jliice,
Saſtgron, Sapgreen,
Saftig, juicy, fucculene, full
of Juice, (utugtig) fcurri-
lous, odſcene, ribaldous,
-lewl. -
GSartighed, Juicinefs, Succu-
lence.
Safrlss, juicelefs, dry, with-
out Moiſture.
Saftriig, ſucculent, full of
Juice.
Sag, (T'ng) a Thing. Matter.
(Sager) Goods. Things.
(artige, ſmukke 6.) pretty
Things, Knachs. Gewgaws,
(lumpne, gamle) old Thraſh.
Trumpery. (færde) learned
Matters, Learning, Litera-
ture, (gamle, Oldſager) An-
tiquities.
Sag, (Forretning! Affair, Bu-
finefs, Matter. (om hvilken
der handles) Subject. (hems
melig) Sectet. (det nytter
ins til S.) that is nothing
to the Purpofe. (det er ifte
Sagen) that is not the Cafe,
(det er ingen for) it is no
great
Go
great Matter. (em underli
a ftrange Thing. (giore foſ⸗
101609) to join Intereft, join
Fellowfhip. (Hovedſag) che
main Point, (det er en. ans
den) it is another Cafe, (Hole
"de fig ved) to fpeak to the
. Point,
Sag, (Proces) a Ceufe, Ac-
tion, Proceſs, Proceeding,
Lawfuic, Suitat Law, (fave
Gag med gen) co be at Law
with one. (tabe fm) to loſe
your A&ion, to be ceſt. (før
re en).to manage, Carry on a
Ceuſe (ſoge Gag mød cen)
to enter an Adion at Law a-
gsinft one, ſue him at Law.
takethe Law of him, take out
a Proceſs againſt him, (tage
Sagen op til Doms) to pro-
ceed to Judgment or Sen-
tence of a Catiſe.
Sager, (Coi) Grods, Things,
(vakke fin: Sager ind) to
påck up yovr Todls. (fore⸗
fat Lectie) Talk,
Sagfeldig, condemrable,
guilty.worthy to be condem-
ned,
Sagfældt, condemned, found
guilty, caft ar Law,
Sagforvalter, a Lawyer. Proc-
tor, Atrorney, Advocate,
Agent, a Manager of aCauſe,
in a Court of Juſtice.
Sagforvaltning, the Manage-
ment of a Cauſe, the Pleading
of a Cauſe.
Sagfører, a Pleader, Barri-
ſter.
Sagføring, Pleading.
Saggive cen, te accuſe one,
fue one at Law, take the Law
of him,
Sagl, Drivel, Slaver.
) 786 (
Sagle, te drive
S
ber or ſlaver.
Sagledug, a Sl
Saglen, Drive
ing.
Gagker, a Slabl
ler.
Saglefæg,
Chops, one i
Sagn, a Saving.
Ramon, re
common Sayi
—e—
Sago, Saçogr
Sagſtyldig, awvi
ben
Den
Sagføger, = På
Sagføgning 4
- ton at Law,
Sagspaakiende
hon, Determi
Sags Paatale,
of a Cauſe.
Sads Tilbagef«
fit Vorneting
or Demandin;
it's firſt Infta:
Sagt, ſaid. tole
Sagte, ſoft. gen
calm. (fagte
low Voice. (li
flack , backws
lipgering. (|
Bresth of Wu
Sagte, adv. ſoſt
gingeriy.
Sagte, interj. |
ftep! nor fo fi
Sagte, bruges
— (jeg funne fag
could eafily or
it.
Sagtelig, adv. I
gingerly,
x
Sa ) 757 ( —F
to grow foftormild, Saliggigrende, ——
growgenrle orcslm, |" beagfical; favin,
eafed, (Binden fags Saliggiører, 4 Saviour,
Mind relents, falls, Salighed, Salvation, Bleffed-
+, £entle fweer nefs, eternal Blifs,
37 ångfom) flow, Saling, (GSfibsterm. ) f. Er.
latory, lingering. (fangfaling) Treffel-trees,…
digen, Nowly, foftly,» (Tværfaling), Crofs-rrees,
—— Salivation, Flux-
Dig, meek. mild, ſott. ing.
air» kind, peaceful, Sallvere, to be fuxed, to fa-
ble, quier-minded, — livate, (fade een fafivere) to
tre, fapple,. pliane, — Aux, falivare one,
empered, tenderheart- Øalmiaf, Salammoniac.
ternatured, , — (Geift) Spirit of ammoniac,
bigen meekly , gen- Gummi) Gummi ammo-
dly &e, såe I
dighed Mecknefs, Salomon, Solomon,
—— —
Manfuetude Eafinefs … ticles,
Ferier "Cosd-Nsturer Salomons praditer, Ecele ·
ER im hiaftes,
vefs of Mind,Debonai- Salomons Gignet, (urt)
Solonfor"s-Seal,
rev, a Defendant, —— Salope, a Lady's cioak.
tyttik Koffardieftib) 3 Salpeter, Nitre, Saitpeite.
Salpeteragtig, nitrous.
Salpetergeift , nitrous Spirit,
Salpetergrube, Saltpetre ·
Jall. (ſtor) £ Saloon.
nder, a Salamander,
Sallad, mine.
, (flutte en Regning) Salperhyste, a Salpetre-
ince an Account cur- — houfe,
oclear, adjuft it, Salpererjord, nitrous Earth,
the Balance of an Ac· Sapeterrig, nitrous, impreg=
current, ag … påted wirh Nitre,
ale, Selling, Vendi- Salpereefyderie, Saltpetre
houſe.
—— Salpererfyre, nitrons Acid, !
je
SS fn Heaven. Ve Sajt, Salt. (Kistfenfalt) com ·
deem one bleffed, mon Salt.
alig Bedſtemoder) my Salt, adv, fales brinys impreg-
mother of bleſſed Me- mated with S:
Saltagtig, ſ. FE brinifh, s
» bleffedly. faline, -
re. toMve or beatity, Saltagtighed, Salenefs, falifh |,
»lelled, Quality
Sale
Sa
Sele altali, alcaline Sale,
ltartet, ſaline.
Saltbrønd, Saltpit.
Salte, to ſalt, feafon with
oh sole Bi) to cure Fiſh.
ickle Herrings,
—* —* — 5— to corna.
Salter, hent "Teafoned wich Sa
Salt.
Saltforpagser, 1 Farmer of
the 'Gabel or Salt-Excile.
Saltforpagrning, the Farm
ing of the Saſt-exciſe.
gel ube, Seltpit.
handel, De ng in Salt or
Salsanv, e.
Salthandler, a Salc-merchant,
Salter.
gØalrbed, Saftnefs, briny Qua-
Suidat, a Saltſeller.
Sagtet ie del eller Pande, a Sale-
SåltEoger eller Saltſyder, 2
salt -maker or Refiner of
a
Sauroger Salt-making, 2
Solt.houſe.
Saltkorn, 2 Grain ef Salt.
Saltlage, Pickle, Brine.
Saltmmaal, M.aſure for Salt,
Saltmaaler, a Salc-meter,
Saltmine, Saltmine.
Saltning/ Salting. Seafoning
with Salt.
Saltſxyre, Salt-acid.
Saltſprenge, to corn, powder
or ſprinkle wich Sale,
Salttold, Gabel an Impoft or
Excife upon Salt,
Galttønde, 2 Powdering tub,
Salturt, jointed Glafswort,
Saltwort.
Saltvæfen ,
upon Salt,
Salrvand, falt Water or Sea-
wgicr, Brine.
Gabel, Excife
) 758 (
Sa -
—— så Sa
til Goes) |
sine at Ses,
sere, to ſalute.
Salve, an Ointaa
Unguent. (pad) |
ive, (af ver)
or Discharge of Mi
(at once). (gide |
mekesDischarge o
(af eKanoner
a Broadfide. (af £
Discharge of Guna
"tre Galver med b
Urtiſlerie) the
three Rounds o d
tillery.
Salue, v. to anoint
utde, che Anoin
Sal
Salvegarder (frie $
Salver, an Anointe
Salver, anointed, |
Salvet, f. Serviet.
Salvie, Sage,
Salving, an Anoint
tion,
Salvingsakt, Inai
Salvingselie, the h«
"dag Oil,
Samarie, a Samar.
Samarien, Samari:
Samaritan, sa Sam
Samdrægtig, nm
concordant, agre
Samdrægtigen, uns
jointly, with one.
Conſent.
Samdraægtighed, U
common Conſent
cor d.
Samfrænde, a Rinsi
Relation.
Samfræœndſtab, Con
ty » Kindred by Bl
Sa 9 759 | So
Be a Union, in Unity,
inion, Community,
to gather', aſſemble.
in — together.
Di oard, lay u
Calmife) co colle&
(amle fine Vanter)
pofe your Thoughts.
I rø aſſemble, gether,
ger or come together.
hobediis) to ſſock or.
together. (ſamle pag)
ed, ſtore or lay up.
op) to garther, glean.
Concubinage.
agde,
e.
ads, Samleſted, Ren-
's, Place of Meet-
2 Gatherer, Collec-
d, (for Vand) a Re-
gathered, affembled,
unæd. tegether, ſtored
;2 Gathering, Collec-
eap, Mafs, Combina-
oining together.
, (Gandferges) Com-
nfe, Senſfation. (ful⸗
ſes, Wit, Judgment,
den
the fame, identical,
(den ſamme Tid) the
r the very Time. (det.
g det fame) it is all
; together, one with
jointly.
ælge, to knead toge-
baaren, gathered to-
ſtored, heaped up,
a Strudure,
Sammenbære, to gather tøge;
ther, hesp up, hoard, tres-
re, lay. up. 1
Sammenbetle, to gather by
begging. (tigge 1 Selſtab
med andre) to beg togethex.
Sawumenbinde, to bind, cie,
knit, unite, join or put toger
ther, ro compad, J
Sammenbindelſe, ⸗ Tying,
"Binding, Joining together, 4
Connection, Umon.
Sammenblæje, to blow teger
… ther, to gather by blowing.
Sammenblande, to mingle,
mix or blend togerher, con-
found, jumble together, ”
Sammenblandelſe, Mingling.
Mixing "together, Mixture,
Sammenbolde, to conglome-
rate.
Sammenboldning⸗
meratiun.
Sammenbøie, ta bend, bow
" together ,'to incur vate.
Sammenbragt, gathered, get
together. (fammenbringe
et Par Perſoner) ro makt a
Match, tø be the Occafion of
a Match. (ſammenbringe en
heel Dob) to aggregate, 'ac-
cumulate, heap, or hoasd up,
to gather into a Heap,
Sammenbringelfe, the Join-
ing or Setting together, the
Union, Conjundian or Colx
lection of many Things.
Sammenbunden, bound, tied.
knit or put together,
Sammenbundse, ta pack up,
make up. into aà Bundle, to
bundle up,
Sammenbundtning, the Run-
dling up, Making Up inte 2
Bundle, i
Sammendrag, an Abbrevia-
tion; Redudtion,
Conglo-
Sam:
| Sa
Sammenkuippe ko tie ap im
Bundles or Frero
" Gajumes nyde e€e
to knit to ether » nere, or
„connact with 2 fag Knat.
SammenEnyttelfe, + Knitting
together, a Connection.
Sammenfoble, to couple or
jøin: togesher » to leafh
together, her, (fammegtobleBolf)
between
ro make
Sammenfobling), & Coupling
together » * Making &
Match between Perſons.
Samtnenfomme ;' 0. meet, as-
- Temble, to convene, to come,
. get, gather or meet together.
Sammenkomſt, 2 Merting,
Asfembly, Conventien, In-
terview, ' Congrefs.
Sammenkradſe, to ſerape to-
gether, ſcrape up Money, get .
Money byHeok or by Crook,
Sammentrøbet, f hrunk, con-
tracted.
Sammenkrolle, to carl np,
ſhrink up.
ber, to. fhrink .
mæmentry
fhrivel, contract iefelf inte
a leſe Room.
Sammenkrympe, to make
ftrejt., to ftreiten, to make
a Thing ſhrink.
Sammenkrympes, to fhrink,
contract itſelf. Chrivel,
Sammenkrympning, Shrink-
ing, Contraction.
Sammenlæge, to heal up,
cicatrize, xonſolidate.
Sammenlægge, to make up,
do up. put together. (fam:
meulægge Gummer) to fun
up. caft up ea Sum.
Sammenlagt, folded or made
up; put toxether, ſummed up,
) ll
, fo ri er
—E to piece t
SammieltleSe, to ſearch every
Corner for, to gather fore
thing together,
Ol chelb,
link te thes
Sammeuligge, sa lig tagethøg
Sammenliggen, Cokions
Sam i" adjemtiy
Contjgaaus ;. jeinings 2
Sammenlign, tø
confront » . Sonfer,
— tv. * ak
Sammenlodde, to folde
together.
Sammenlsb, 2 Joining, .
jun&ion, Confluxa Car
. Åuence, a Conceurfe, 4
Befort'of People, ( |
-& Confinence or Meeting ef .
- wo Rivers,
Sammenlsbe, — to
refort, Gome, Ap
join togerher, to 58 *
"Crowds. (fammenlobe fo
Melk og Bled) to turn, cor-
dle, or coagulace, fo turn in⸗
8 Cards, 433 iz Cleds
as Bleo e
ta ſhrink. — æ
Sammenlsben, curdled, cc
agulated, turn into Curdles,
Sammeniøbning, Curdling,
Coagulation.
Sammenlydeude, ſ. BAZ edge
dende.
Sammenmænge, to miz,
mingle, blend together,
Gammenmængning, « Mir
ing» ERR togerker.
Sam:
Sa
grændfe, to confine,
upon.
grændsning, Con-
Bordering together,
groe, to grow toge-
( fammengroe ſom
to conſolidate, clofe,
vhole, ør heal up,
tbæfte, to ftirch or
ogerher,
tbæng, the Connec-
Coherence, Concate-
» Series or Courfe ef
23, the Context, or
re of a Discourfe,
nbænge, (Ting med
)en) to hang together
Y; join, unite or
ogether.
nfænge , (ſammen⸗
) to hang togetlier, to
Ar, unite ør link toge-
(ſammenhænge fom
med hinanden) to hang |
ser, cohere, be çohe-
be compligeted,
nhængende, coherent,
vued, connedtive, conr
ig > Canfiftent,
mbage, to hook er
together, '
mbedje, to mske Peo-
Ucogether by the Ears,
en againſt one another.
nhelde, to incline or
to one another,
nhobe, to heap up,
r into a Heap, to
nulare,
enholde, tø hold toge-
cling, cleave or ſtick
her, beracked together
ve joined Intereſt toge-
beconfederared. vnited
ociated togerher, (fame
afde eller mod hingnden)
) 761 ( Sa
tø confront, Compare or
confer with one another.
Sammenholdig, ſparing,
thrifty, frugal.
Sammenholdighed, Sparing
neſs, Frugality,
Sammenholdning, Compar:
ing, Confronting.
Sammendsre, to belong
together.
Sammenkalde, to call toge»
ther, tø convoke, asfemble,
ſummon to an Aſſembly.
Sammenkaldelſe, Convoca»
sion, .
Sammenkaſte, ta caſt, fling,
throw together or into a
Heap, to jumble togesher,
Sammenklebe, to cleave or
ftick together, to cøngig-
tinate, glue.
Sammenklebning, Congluti-
nation.
Sammenklemme, ta fqueeze,
prefs together,
Sammenklemning, a Squeg-
zing together. Compresfion,
Sammenkline eller kliſtre,
to pafte or glue together,
Sammenklynge, (foreſtille i
en Klynge) tu group, make
2 Group ør Camplication
of Figures,
Sammenklyenget, (i Anato⸗
mien/ conglamerate,
Sammenkneten, ſtraitened,
made itrait, wrung hard,
Sz:umenknibe, fo ftraicen,
make ftrait, bind, wring;
hard ør cloſe.
Sammenknibende, conſtrin⸗
gent,
Sammenknibning, a Straiten-
ing, Wringing hard or
oloſe, 2 Contrgétion er
Compresſion.
Sam⸗
n
Sa ) 764
Sammenſats, a Compofition,
Compound, "
Sammenſidde, to ſit together.
Sammenſinke, (hos Gnedke⸗
ge) to doverail, to join by
Tenons in the Form of a
Dove's Tail,
Sammenſkikke, eller ſetikke
fig ſammen, to agtee⸗ ſuit
together.
Sammenſtrabe, ro fcrape up
Money, heap up, høard up
Money by ſordid, irregular
Mens, get Money by Hook
or by Crook, to rake and
fcrane for an Eſtate.
Sammenſtrive, -to compile,
compote,
Sammenſkriper, q Compiler,
Compoſer.
Sammenſkrivning, a Compi-
lation, Compoſing.
Sammenſtrukke, to fhrinky"
ſhrivel, cockle,
Sammenftud, a Quota or
Share, a Jointftock, a Cinb,
Sammenſkyde, to puf h, cloſe
together, (fammenffode Pens
ge) to make a Joint- Srock
of Money, disburfe every
one his Quota or Share, tq
club or contribute,
Sammenflaae, fo unite, joint,
(fammenflaac Hænder ) to
clap Hands, (fammenflaae
noget) to clap clofetagether,
clap up together; to compact.
Sammen(læbe, to drag toge-
ther, ta heap or hoard up,
Sammenſlutte, tø inchain or
fetter.
Sammenſmede, (Nyt) ta
forge, fabricste News.
Sammenſmelte, to melte or
caft together, disfolve, to
melt into one T.urmbp,
(| Sa
Sammeuimørre, (om flette
GSkribentere)
ſcribble.
Sammeninsører, a Scribbler,
a Scrawler, paultry Writer,
Sammenjnerpe., to wring
hard or clofe, to contrad,
Gammenfnerpende , aftrim
gene,
Sammeningre, to lace cloſe,
te tie wich a Lace.
Sammenfpare, to husbuler
fave up, manage wirhkr
nomy, tø Fer fomerhing W-
Sparingneſs. (det Game
ſparede Savings.
Sammenfpænde, to put Hor
fes to a Coach, to yoke te
gether,
Sammenfpinde, (noget) re
Contrive, invent, devile
Sammenſpunden, contrive
invented , fabulous,
co (crawl '
Sammenftable, co pile or
heap up.
Sammenſtemme, to agree,
uit, or quadrate with, (tt
Luter ) to tune two Laotes
together, or one accordiot
to another,
Sammenftemmelfe, 2 Agree
ment, Concord, Accord,
Harmony, (af mange) t
Concert, Simphony,
Sammenſtemmende, agree
ing» concordant, harmoar
ous.
Sammenſtimle, to crowd,
flock pr get together, te
gather into Crowds,
Sammenſtoppe, ca darn to
gether, tø clofe,
Sammenſtéd, 2 Dafhing or
Thruiting together, a Colli"
fion,
Same
Sa
sale, to grind toge- Sammenringg,
okke, (i Byanings⸗
to joint together.
zge, to eke out,
then out.
»rdne, to order,
of, rank,
oakke, to pack up,
vinto a Bundle. (fame
8) to wring, ſqueeze.
parre, to pair, cou-
rt, match, .
parring, 2 Pairing,
ng, Matching,
paſſe, to ſuit, match,
accord.
perſe eller preſſe, to
thruft cloſe. ſqueeze,
r., compad it forci-
presning, & Presåing
a Compresſion.
pille, to gather by
ts or by little and lit-
pluffe , to gather
tr ør pack together,
plukning, the Ga-
5. Picking together,
proppe, to cram
raabe, te cenvoke,
gether.
rage, to rake or
together,
iregne, to compute,
ite, caſt up, ſum up,
ip the Account of, to
the Sum of,
sregning, a Compu-
Colculation. i
irinde, f. ſammen⸗
) 763 (
U
Sa
(til Præditen)
ta give ple a Call by
ringing the Bells, .
Sammenrive, (ſom Hør) to
rake together. (ſammenrive
ſom Zarver) to grind toge
ther,
Sammenrotte, (famile fig i en
ob) tu garher , crowd co-
813. make a Crowd. (imod
egieringen) to Confpjre :
plot, complot. make a Plot,
Sammenrotrelfe, a Plet, Con-
fpiration , Confpiracy.
Sammenrotter, ea Plotter ,
Conſpirator.
Sammenrottet, confpired 4
engaged in a Rlot.
Gammenrére, to jpmble toge:
ther, confound, to embroil,
Sammenrulle, to roll «or
wrap up.
Sammenrykke, te draw near
er together, fit cloſer toge
ther.
Sammenrynke, to pait, make
Plaits, to gather, to wrinkle.
Sammenſcetning, ſ. Sants
menſats.
Sammenſeætte, to compole,
compound, frame, put or fet
together, to join, (ſammen⸗
rive) to compofe, compile &
a Writing. (giore ueenig)
to fer fome at Variance.
Sammenfættelfe , Compofi-
tion, Compounding, Con-
ſtrudion, a Compound.
Sammenſetter, a Makebate,
Sammenſamle, to gather,
get together, to accumulate,
aggregare,
Sammenſanke, to accumulate,
gather together.
Sammenſat, compofed, com-
rounded, joined togerher,
Sam⸗
te
Sa ) 764 (
Sammenſats, g Compoſition.
Compound.
Sammenſidde, to ſit together.
Sammenſinke, (hos Gnedke⸗
re) to dovertail, to join by
Tenons in the Form of 4
Dave's Tail,
Sammenftiffe , eller ſtikke
fig ſammen, to agtpes ſuit
together.
Sammenſkrabe, to fcrape up
Money, heap up, hoard up
Money by fordid, irregular
Means, get Money by Hook
or by Ctook, to rake and
ſcrape for an Eſtate.
Sammenſtrive, -to compile,
compoſe.
Sammenſkriver, a Compiler,
Compoſer.
Sammenſkrivning, a Compi-
lation, Compoſing.
Sammenſtrukke, to ſhrink,
fhrivel, cockle,
Gammenftud, a Quota or
Share, a Jointſtock, a Club.
Sammenſkyde, to puf h, cloſe
together. (fammenffode Pens
ge) to make a Joint- Srock
of Money, disburfe every
one his Quota or Share, ta
club or contribute.
Sammenſlage, so unite, joint,
(ſammenſlaae Hænder ) co
clap Hands, (ſammenſſaae
noget) to clap cloſe together.
clap uptogether, to compact.
Sammenflæbe, to drag toge-
ther, to heap ør hoard up,
Sammenſlutte, tø inchain or
fetter.
Sammenſmede, (Na) to
forge, fabricate News.
Sammenſmelte, to wele or
caft together, disfolve, to
melt into one L. ump,
Sa
Sammeulmørre
GSkribentere)
ſcribble.
Sammenin.grer,
a Scrawler, på
Sammenſnerpe
hard or cloſe,
Sammenfnerpen
gent.
Sammeningre,
to tie with a'
Sammenſpare,
fave up, mani
nomy, tø ger.
Sparingnefs. (
fparede) Savir
Sammenfpænde
fes to a Coach
gether.
Sammenſpinde,
contrive, inv
Sammenſpunde;
invented , fabi
Sammenſtable,
heap up.
Sammenſtemme
fault, or quadr
Luter ) to tan:
together, oro
to another,
Sammenſtemmel
men:, Concoi
Harmony, (a
Concert, Simp
Sammenſtemmen
ing» concordan
ous.
Sammenſtimle,
flock or ger cc
gather into Cru
Sammenſtoppe,
gether, to clof
Sammenſtod, 21
Thrutting togetb
ſion.
Sa
Røde, te dafh or
gainſt one, (ſammen⸗
m Huſe) to be conti-
slofe, togerher; touch
»ther. (ſammenſtode
€) to Shock the Glas-
mmenſtode ſom Ski⸗
run foul upon one
. (foreeneſs) co as-
» enter into Society,
at det ikke føder ſam⸗
take Heed, left it
dafh togerher or get
ifon, (ſammenſtode
meer) to join, con-
unite, (ſammenſtode
eie) to meet, ;
ſtöädende, dafhing
one another, conti-
confining tå, meet⸗
vide, to fight, eom-
immenſtride med Ne⸗
fight ac Fiſticuffs.
ftuve, to ſtow cloſe
Te
ſterke, to piece,
together,
ſtorte, to throw into
ap.
værge fig; te con-
conjure or plot,
fværgelje,; Conjurd-
Zonipiracy, Plot,
fvoren; engaged in
piracy, conſpiring.
Zammenſvorne) the
rators.
iſye, to ſow or ſtitch.
iſyer, a Buſybody,
eddler.
ſyening / a Sowing,
ng together,
tage, to jojn, to take
er. («enten man bes
det ſtykkeviis eller
ammen) whether che
be feparstely of com⸗
conſidered.
765)
Sa
Sammentræde, to draw' near
or nigh, to approach. (fame
leg) to asfemble, to come
near. (fammentræde i Fel⸗
lesſtab) co asſociate, to enter
into Partnerſhip, to join
with.
Sammentrække, to pull or
draw cloſe together, to a-
ſtringe. (ſammentrakke ſom
Tropper) to gather, get to-
gether. (fammentrætte fig)
te fhrink, cockle.
Sammentræftende, aftrins
gent, ftipric,
Sammentrækning, 2 Con⸗
traction, Shrinking,
Sammentrille, to ro
. theft, -
Sammentrukken, tontra&ed,
pulled, drawn clofe toge-
ther, fhrunk;
Sammentrykke, tø preſs,
ſqueeze or thruft clofe to-
gether.
Sammentrykkelig, Compres-
toges
1Dle.
GSammerntrsEbelighéd, Clofe-
neſs, Aptnefs to be preſſed
cloſe.
Sammentrykning, 4 Presting.
Squeezing clofes Compres-
J ſion.
Sammentrykt, presſed, ſqueè⸗
zed cloſe.
Sammentvinde, to twift or"
wring together,
Sammentvinge, to forée clofe
together. '
Sammenddingelig, compres-
ſible.
Sammenvaæve, to weave to⸗
gether, interweave,
Sammenvevle,/ to twilt or
twine into one another.
Samhtenvert, Conctetion.
Sammenvie, to marry, te
join in Matrimony:
Sam⸗
Sa
Sammenville, to wrap up,
envelop, fuld up,
Sammenvinde, to wind, wrap,
twine or roll about together.
Sammenvirke, to concur.
Gammenvore ; tå graw up
together. (fammenvore fom
Saar) to conſolidate, grow
wh-le, hesl up.
Samme Siel, a Requicel,
Return, (ban giorde famme
Skiel) he made her a Re-
turn, required her, was
even with her, :
Sammeſlags, ſimilar. of the
fame Nature, homegeneous,
reſembling.
Gamqvem , a Canverſation.
Communication, Company,
Society, Fellowf hip.
Samfonsftav, (Skibsterm.)
Samfon's - Poſt.
Samt, and, as alſo.
Samtale, a Discourfe, Con-
verfation. Dialogue, Collo-
guy, Talk, (under fire Pis
ne) a private Converſation
between two. (om Stats⸗
cller lærde Sager) 2 Con-
ference, (indlade fig i) to
enter into Converlation,
Samtidig, Contemporary or
Cotemperary.
Samtids, contemporary.
Sautlig, univerſal, general,
all, whole, total. (det ſamt⸗
lige BorgerRab) the whole
Corporation.
Samtligen, generally, univer-
fallysthroughougche Whole,
without Exception in one
Body.
Samtsdig, ſynonymous.
Samtyedighed, Syronymy.
Samtykke, Conſent, Asſent,
Approbation.
Samtykke, v. co asſent. con-
fent. approve of, acquieſce
in, ſubſceibe. fubmft to, to
agree to; to yield, allow of,
) 766 (
Sa
(giore fig Gamst:
meget) ro make a
or Scruple of, to!
) 6.) a good o!
etence, (en fai
vil, large Confcie
vittighevvn flade
feels the Sting of:
is ftung in his |
befrie fin Gam
ischerge your |
(handle efter S
den) to sÅ conſi
Samvirtighe doful
tious. religions
Samvittighedo⸗ RW:
morfe or Sting of
Samvittigbeds. €
Scruple of Con
Samvittig. eds⸗S
of Conſcience.
Samvittighede⸗1
Compelling of
fcience.
Sanct, ſaint, hc
leſſed.
Sanet Ellens Ro
pine.
Sanct Sans Afte
merev .
Sanet Sans Dag
merday.
Sanct Sans Græ
ſweet.
Sanct Sans Urt,
wort, St, Jo!
Orpine, Livelor
Sanct Jakobe lir
Sanct Olai Skia
o; honed Fern.
Sanet Peders Urt
of the Wall.
Sanct Stephens
chanter's Night
Sand, true, right c
Sand, Sand. (gro
(fint) Sand. fi
(Striderfand) Pr
ver eller Flobeſar
Sa
glimmerſand) fhin-
(Sig) Lucioperct,
?e, Sands, Shelves,
5, Flats,
?, a Sandbox,
d, € fandy Ground,
Inde med, to avow,
»prove or allow of,
to make good. (med
d give into ones
is ør Sentiments.
Zandeltræ, Sandal,
- wood, Sanders,
:d Wood.
ſandeligen, truly,
certainly, verily,
h, ſurely.
nd, a Juryman, a
”, an Arbitrator.
Mig, true, agreeable
h. veracious, fure,
real, infallible, firm,
vigen, truly, cere
ſurely &c.
ighed, Veracity,
y.
vr, a Seller of Sand.
ve, a Sandpit.
id, aſandy Ground,
Truth, Verity. (med
ager man Eandhe⸗
vide) Time is the
er of Truth. (Sande
(de hørt ) he, that
Truch too near the
all have Dirt thrown
ace, |
(ved Strandkanten)
wns
8, 2 Sandhoufe, (i
toi) 1 Sandbox.
fandy, full of Sand
rel,
» 2 Sandpit.
1, a Grain of Sand,
18, a Seller ofSand,
7, Sindarac,
pulver, Pounce.
) 767 (
Sa
Sanddrue, veracious, veridi-
cal, obſervant of Truth.
Sanddruehed, Veracity. Ob-
ſervance of Truth.
Sande, Senfe, Wit, Wicts.
Sandſe, to be ſenſible of, tø
recolle&; mind, think.
Sandſelig, ſenſual, voluptu-
ous.
Sandſeligen, ſenfually.
Sandſelighed, Senſuality, a
Gratification of the Senſes.
Sandſelss, ſenſeleſs, ſtupid.
fooliſh, heedleſs.
Sandſelsſsshed, Senfelefsnefs,
Infenfibiliry, Fooliſ hneſs,
Srupidity , Heedleſsneſs.
Sandſende, ſenſitive, fenfible,
conſiderate.
Sandſernes Adſpredelſe, Ab-
fence of Mind, Distraction,
Inettention, Revery.
Sandſernes Begreb, Senfa-
tion,
Sandſernes Forblindelſe, Tl-
luſion.
Sandſernes Sæde, Senſory.
Sandſeſamling, Recollection.
Sandſevirkning, Senſation.
Sandſige, to divine, progno-
ſticate, ſoothſay, tell People
their Fortune.
Sandſigelſe, Sandfigen, 2
Divination, Prognoſtication,
Prediction, Soothſaying.
Foretelling of Things to
come .
Sandſiger, a Fortuneteller,
Prognofticator, Diviner,
Søoorhfaver, .
Sandſigerkonſt, Soothfeying,
Pronoftication, black Arts
Necromency.
Sandfijerffe, 2 Divinerefs, a
Woman, ,that pretends to
Soothſaying.
Sandſigning, ſ. Sandſigelſe⸗
Sandſtyldig, true, very.
Sandſteen, a Grit-Stone,
Sand⸗
NM
Ga. ) 8 0 Øs
SBandfynlig e fpecjoubs. pro
. ba lauſible.
Sandſenligen, brobably.
ixeiy.
Saud ynli
—ã Plauſibility.
Speciouineſe
udt, truly, verily, furely, .
certainly;
Gang, s%Song, (PYlalme) ⸗
Pſalm. Hymn, (Viſe) a Bal-
lad. Caf Bugle)t é Warbling
ef Birds, Chanung. Chirp-
ing or Chattering of Birds,
Caandelig) a Hymn, fpiri-
tual Song. Canucle,
Sangbund, (paa Jukrumen⸗
” ter) a Soundbourd.
Sanger, 4 Singer, Chanter.
San vie, g Singing-Wwomen,
hantreds; Singet,
Sangfugl, a Sin singbifd,
Gangfør, Chorns,
Banalerte, Fieldlark, Sky-
lark,
Sanugnelavit 1 Plalmody..
Sangmeſſe, Mafs to be fang
or (et iu Muſic.
Sangmeſter, a Singingmaſter.
Saugſoil, ſ. Sengeſpil.
angverk, a Chime,
Sarmhvers, Ode.
Bangviis, by Way of Singing,
mul:cslly, melodiously.
Sanuviniſk, fatiguine,
gam vinicus, a S:nztine,
anke, to gather, pick. (Ar)
to yltan, (Urter) to go a
ſimpling. 0 abotit garher-
ing phyfcal Herbs.
Sanitel, (Urt) Sanicie,
Saphir, a Saphire.
Sarppe, Sap or Undermining
of a Wall, (grave) to (ap,
Særdelle, a Sørdel,
Sarder, Edelſteen) a Sar-
aus.
ardonik, « Såtdine,
ars, Serge,
Sarfaparil, (et Slags Rod⸗
des) Sarføparilla,
⸗
(3
4
Sataui
55*5
rearteder, Up
(lægge
ie farve
Sar, plaéed : n
ſ. Verbnm. .
Sat, (kadig) fe
Satau, Satan.
2 fatal
Satiriſt, fatiria
Satyr, 2 Satyr,
Sang, 2 Saw, Ch
ſaw. i
Sangblad, å S:
augblok , 3 IL
Saugbuk, the Ho
Trcitle aa Sew
Wood tø be få
auge, to ſfaw.
Sangelsn, Pay
Sangen, Sawin|
Sauger, 2 Saw
Sangfil, a Savi
Saugfiſt, a Saw
Saugmølle, 2 /
Saugffiæver, &
Saugſpaaner,
Saugverk, Sav
werk;
Saus; Satiée,
Sauſeſtaal, Sån
Savn, Want, 1
Savne, to mifs
misſing or wabt
"— the Want of, to
of. (jeg favnet
want that Bool
avnet, mtiled, U
devrived of
Gavoikaal, Sar
&e ) 769 ( Se
Tars, a Pair of Seiſ-
aae, grøn, Saxon,
sreen,
Saxunian,
E, (Fugl) Sescrow,
er,
+ (Uret) Scabious,
nie, (et Slags Gaft
ante) Scammony.
Optrin.
Sceptre. (ved et
ie) a Mace,
rager, a Macebearer.
fra et Stid) Stan-
(for Zintenettet) iron
ons, (ved &aldrebet)
nchions, which fup-
he enrering Rope,
ne eller Laterne⸗Kro⸗
oilerne, item baterne ·
) the iron Brace or
with its Stool, which
s the Poap-lanrern,
waBreeding of Sheep, .
(i Biergværfe) Shatt,
% (Plante) 2 Shalot.
2 jelly.
1 Bill, Note, Billety
le, (paa Upetbefers
a Title on Apotheca
ttles. 2 Label,
tool,
rå, look! lo!
fee, behold, look,
rbefinde) ta find. per»
fee paa een) tolook
(fee op i Veiret) to
ør upwards, (f. giets
ove, like, wifh.
ne at det feer) Iwi
t be done, (jeg feer
de) I approve of its it
ne, (man vil inart i,
Bfalt bette vil faa.
ef this will foon ap»
indulge, connive at⸗
inSilence, (deraf feer
ce
man) from that it will ꝓ⸗
(det vil jeg dog feb) I
ad 2 Mind co feer, Ifhovld
lid tofceir (jeg maa fee,
J tommer vel Bem) I will
jeg feer
be
at
fee you fafe home,
vel, at2c.) I perceivey that
&c. (fre vel, bave et got
Gyu) tv haven clesrSightybe
clear fightzd, (han feer ei
dere, end hvad der er for Øis
ne) he —X ut whsc
is pᷣre ſent. (det vil jeg fee til
that I fhall take Care sen
willlook ro, (jeg feer det af
eders Øine) I perceive it by
ynur Look, (man feer mange
GE. be paa siden af ovnen)
many Ships appear off the
Harbour, (seg feet denne
Gag tydelig nof) I penerrste
into thisMarrer I underftand
+ dtwellenongh, (fee een lige i
Oinene) tv look one in the
Face ftare upen him (jeg
» mil gieenc fee, dvad Eude det
vil faar) løng tø f-e the End
of it, (han lader fig ikke ſee
uden om Uftenen) he welks
our by Owl-Lighe, (han vil
gierne lade fig fee Trytken)
he is fond ot appearing in
Print" (jeg feer af deres Gfris
velfe) [learn by vour Favors
(det jer jeg aierne) that is
what 1 lave ro fee, that
lee me to fee, flad mi;
he Prever paa eders Konſt
let me (ze or fhew 2 Trial of
your Skill, (det feer man
iffe gierne) that is odious,
(man fan et fee i et Meunt⸗
ſtes Hierte) you can't pene=
traces into 2 Mars Heart,
(Ørenne) to diſcera. (fore
nemme) to per ceive, (fee af
eens fine) to re: in ove's
Eyes, (fee efter) to look af
ter, feek for. Ekte gierne f>
ten) te hava rather one's
Rom
&
"Ree fig for
Se ) 70 (
oem than his Company.
to be cantious,
» takes pᷣrovident Care. (fee fig
3 .
2 jog udenlands) to fee foreign
Countries. (f. fig i Speil paa
) to etske Example by
ene, (fee forlibt paa cen) to
calt amorous Leok on one.
Cfivt paa) to look fixedly,
- to ftare er gaze at. (fee ud)
to look, (vel eller ildeud) to
look well or ill, (ſ. hætlig
ud) to be ill-favoured. (fee
pot ud) ro be well-favoured.
ve a fine Face. (fee ſuur
". ud)to have a four Look, to
knit che Brow, (fee mildt ud
igi ) to clear up the Brow.
å ſeer ſort nd) it fhews
| "black, (det feer ud fom en
ha]
Holm) it fhews or looks
like an Island. (det feer ud
ſom vi"fulle fage en god
Hoſt) it is likely we fhall
have a good Crop. (fee ære
flig ud) to have an honeſ
Look, (det feer nd tif Kria)
we are like to have War (ſce
ud, vælge Klæde til en Klæd⸗
ning) to ehuſe, look or cull
out Cloth for a Suit. (jeg vil
ſ. il) I will fee or endeavour.
" Cf. efter, drage Omforg for)
tø lonk aſter. (f. efter. ſoge,
vente) to look for. (fee fig
før) to look to yeurfelf. (fee
til, agte eaa) to mind, look
to. (fee fil eder ſelv) look to
bør own Buſineſs. (fee ever
fuldrene) te look big upun -
one. (han feer ei længere end
hans Neſe eg) he fees no fur-
ther then his Noſe. (hvem
fee J mig an for) whom do
you take me for. (fee fig om
efter noget) to look fer ſome-
thing. (fee paa eders Uhe)
look upon your Warch. (fee
fig om hiſt og ber) to carry
r
your Sight from one Objes
Ge
" ge smnother, or le
to different Ob
. tom) co lock al
Regning igienn
an Aecount. (
foreſae. R tille
forud) to foref
come, (har kar
for Skiceg) he
Mood F *
given i
nota —X
(fee ud form er
te look likea r
de fig fee) co a)
FonrAppearanc
elf, (gierne la
noget) to mak:
ante, & Figur:
Shew, Parade,
ef ——8 |
andre) to diſtin
lize yourfelf. |
Gaver) to .d
Talents. (fee pi
to give Attentio
fin egen Forde
your intereft :
confult it. (G
Hierterne) Go!
ches into the E
Seegigø, an Eye
Seekonſt, Optics
Seekonſtig, opti
Seekonſtner, 2 (
Seen, Seeing,
Seen, (lang iom)
lingering, bac
Sende, ſeeing.
Seendægtig, 1
dull, dilatory.
Seendrægtigen,
dily &c.
Seendrægtighed
Tardinels, Dilst
neſs.
Seenfærdig, (101
zy., dull, —8
Seenfærdigen,
y-
Se
ighed, Slowneſs,
efs, Tardity.
Slownefs, Tardinels,
B's. .
"fildig) late. (fange
lowly tardily.
”» the Point of View,
In Prophet) a Seer,
t.
n» looked, beheld, ſ.
Be
egl, | Sickle,
eigi, a Seal.
Sealingwax.
idory, Triumph, (fis
Laurel, (vinde) to
better, to carry the
che Bell,win the Day.
e off Victor.
re, Victor, Conque-
victorious, trium-
re, Laurels.
jJudtog, a trinmphal
ifter a Victory,
rte, thin Membrane,
fome Children are
rith.
nds, the Laurels of
8, a Trophy.
',a Clock, Horologe,
ser, a Vanquifher,
tor, Victor
seng, Victory.
ingotegn, ſ. Seiers⸗
ugh, glutinous, vi-
tenacious, clammy,
(ſeig Livet) tenscious
Toughnefs, Viſeoſity.
ail. (Fokkeſeil) the
l. (Formœrsſeil) Fo-
i1. (Forbramſeil)
»gallantfail. (Stor⸗
sinfail, (Stormaærs⸗
la intopſail. - (Store
D Msintop-gallant-
Cee2
771 (| Ge
fail, (MefansfeiD)) Mizzen-
ſail. (Krydsfeil) Mizzentop-
fail, (Boven Krydéſeil) Mi-
zentopgallantfail, (Bredfole
fen under Beginge⸗Raaen)
Broadfsil. (Stagſeil) Stay-
fail, (Blinden) the Sprit-
ſail. (Bovenblinden) che
Sprittoplſail. — the
Gibb. (Stormlyveren) In-
callzibb. (Storklyveren)
Fairweathergibb. (Drive
ten) Goofewing, Driver,
(£Læef.) Studdingfail, (Overs
og Underlæefetl) Upper-and
Under-Studdingfait, —5—
ſeil) Afterfails, (Forſeil ſom
horer til FJokken og Bogſpryt⸗
tet) Headſails. (Slagſeil;
detre S.⸗ ſom bruges i lag)
Shortſails. (Marsfeil paa
Rand) Topfail to the Cap,
egiag to clew up Sasl,
ſtryge) to lower or ftrike
Sails, (Over: og Underſeil)
Top and lowerSails, (Stors
feilet) the Main - Courfe,
(giore, bringe Seil bi) to
make more Sails. (en Dm⸗
ang Geil) a Snit of Sails,
(Gliber kan føre vel Geil, er
ftivt) che Ship bears a gogd
Sai!, gig op) brail up Sails.
(lade Seilet gaae over ſom et
Bomſeil) to turn the Sail
from one Side to the other,
— to furl the Sails,
beflaae Mærsf.) to ftew the
Topfail. (gade under) to fer.
Sail, go to Sea, (jætte alle
til) to crowd Sad. (ſlqae
Seilene under RNæcrne) to -
unband the Sails from the
Vards. (fade Seilene pille)
to fhiver the Sails or brace
them co fhiverin the Wind,
(Skibet kommer med fulde
ſtaaende S.) the Ship comes
booming. (dæmpe Seil) to
roll in the Sail,
Sei⸗
Se
Seilads, Navigation, Sailing.
Seilbar, navigable, (fæste et
Gtib i feilbar Brand kalfa⸗
. fre, Ørabe tc.det) to trim 2
. Ship,
Seildug, Sailctoch, Sailduck,
(iefandØ) Canvas.
Seile, to fail, navigate. ſeile
arp bi de Bind) to ſail as
near as posſible. (ſeile før de
Bind) to fail righe aſore
the Wind. (ſeile cumfisds)
to fail large. (ſeile dikt bi de
Bind) to fail near or cloſe to
the Wind. (f med fylde Geil)
to fail with Wind uzon the
Beam. (f. Landet af Sigte)
to lay che Land. (ſ. mod
eller ever til) to ſtand to or
over,
Seilen, Sailing. Navigsricn,
Seiler, a Sailor, Navigator.
(CSkib) Ship. Ves'el, Sail,
Sailor, (det er en god) itisa
gud Ssilor,
Seiltiærdig, ready to fail,
Seilgaru, Prekthread, Twine.
(ta Stibs) Spunyvsrn.
Seilmuger, 8 Sailmeker.
Sekel, Lois Mont cer Vægt
hus Joderne) a Shekel,
Sekret, a Privy, Houſe of Of-
nKce.
Sekreteer, a Secretary.
Sekretrenſer, a Nightman.
Sckt, 2 Sed. (een, fom følger
en Sei 2 Sedtary
Sertor, Suitier, Cen Cirkels)
a S. dar.
Sekulum ſ Aarhundrede.
Sekund, a Second.
Sekundant, a Secord.
Sekundere, 'o ſecond. back,
asfi, defend, countenance,
" gavour,
Sefundheutenant ,
Lieutenant,
Seler, Seeler, the Traces of
. Draugkthorfes,
Selerd:, a Harnels. Gears.
ſecond
) 772 4
Se
ab, Compa:
ellowfhip, C
y Cpnverfation, (
” ly Converfation
ner) a Circle df]
ereſſentkab)as
re Selſtab) te je
"| Company, ke
'" with, te asføc
with. .
Selfabelig, foci
ineline co Cvæpf
ly, fam l'ar,
Seiſtabeligen, in
ner,
Selgabeligbed, '
Selſtabs, focial,
Selſtabs Broder
Sele , fe Fellou
eiſtabo forſtyrre
hlefeaft,
Selſtabsopretnin
tion. a Jo.ning
Selſtaboſeſter, 2
non, Compani:
Selyem, (trange. 0
extraordinary,
exravagane. far
Selſomhed, Stran]
neſs.
Selv, el, (jea fe
bun feln, dit selv
myfelf, he him
felf, iefelf, one'
felf. (han var
vende) the was p
felf, (det bar ba
itisofhis own m
giorde det af fig |
stof his own Acc
ne Bye maade inge
in this Tewn nol
mitted to bake
own Houſe.
Selvanden, (jeg t
anden) I wasthere
rher Man,
Selvbehag, Selfør
Se ) 773 (| Ge
tg, a voluntary Er-
n, unbid, unbidden,
lead a natural Dearh,
sg Prøoprietor, Pos-
r Owner, (Geldeier»
2 Yeoman , Frechol-
edrelſe, a voluntary
tion, or Selfhumi-
gtelfe, Selfreſigna-
ifdeniat.
fſictitious.
Selfhatred.
a private Ven-
ev, a Selfrevenger.
preſumpctuous, felf-
d, arrogant, felffuf-
red, Preſumptuous-
fconc-itednefs, Self-
cy.
'efembling yourfelf,
de, founding by it-
lvlydende Bogſtav) a
ig. independant.
ighed, Independan-
„Suicide, Selfmur-
X
er, a Felo-de.fe, a
terer.
r, ar Egoriſt.
rie, Egotiſm.
e,u Self-trial, Self-
ition.
ende, abſolute, ſo-
arbitrery, impe-
magiſterial.
ende, adv. ahſolutely,
ily.
ig, arhitrary, inde-
. ( roꝗgesles) lcen-
isorderly, lewd, in-
corrigible. (egenfindig) ca-
pricious..
Selvraadighed, Licentious-
nels,Incorrigibility, Liberti-
niſm. Capriciousneſs.
Selvroes, Selfpraife,
Selvſamme, the felfsame, ve
ryfame, indentical, very. (det
er det ſelvſamme) ie is all
one, |
Selvſkud, a Shot, that fires it-
felf by Means of a Spring.
Selvſtyldner, the proper Deb-
tor.
Selvftændig, ſelſſubſiſtent,
ſubſiſtent hy itſelf. (ſelvſten⸗
dig Ord) a Subſtantive.
Selvſtendighed, Selffybh-
ſtence.
Selvværen, Subfiftence, i
Selvvillig, voluntary, fpon-" |
taneous, free.
Selvvillighed, Spontaneity.
Semidor, Simidor.
Seminarium, a Seminary.
Seminariſt, a Seminarift,
Semslæder, Shammyleather or
Shamoyleather.
Senat, ſ. Raad.
Sende, to ſend. (ſende Bud
ejter gen) to fend for one.
(fende Bud og lade een vide)
to fend Word.
Sendebrev, a Misfive,
Sendebud, a Mesfenger, De-
iegete, Envoy. Ambaſſador.
Sendelſe, Sending, Misfion,
Sending, (Forering) aPrefent,
I argefls.
Sendingsgods, 2 Prefent of
Commodities or Commodi-
ties ſent to one.
Sendt, ſent.
Sene, Seene, a Sinew, Nerve
ir Terdon.
Senebaand, Ligament.
Senefnuld, finewy, nervous
fullofNerves, ftreng, lufty
brawny.
Sene:
Se ) 774. (| Ge
Senekrympende, convulfive,
ſpasmatic.
Senekrymning, Convulfion,
Senepskande, a Mufterd-pat.
Senepskorn, sa Grain of Mu-
ftard-Sead.
Senepsqyern, a Hand-mill for
grinding Muſtard.
Senepsurt, Muftard-Plant,
Seners Sammentrekning,
Convulſion. Spaſm.
Senesblad, Sens.
Seneſlap, enervated, weaken-
ed. weak.
Seneſlapning, Enervation.
Seneſnerpende convulfive,
Seneftærf, nervous.
Seneſvakkelſe, Enervation.
Senetræt, Convulſion. Spaſm.
Senetræœkkende, convulſive.
Seng, 4 Bed, (Teldtſeng) &
Camp-bed. (Paradefeng) na
Bed ef State. (en opredt) a
complete Bed, (ſoge Seng
med een) to bed witch one,
(rede) to make the Bed. (hol⸗
de)to keep che Bed, be con-
fined to the Bed.
Sengebund, the Bottom ef a
Bed,
Sengedekke,
Blar ker.
Sengedyene, a Featherbed,
Sengegartdiner, Bedcurtains,
Sengegardin.Stænger, Bed-
rods,
Sengebalm, Straw for Beds,
Gengehimmel, a Teftern or
Top of the Bed,
Sengefammer, 2 Bedchamber.
Sengekammerat, Bedfellow.
Sengeflæder, Bedclothes.
Sengelagen, Sheets.
a Coverlet or
Sengeliggende, I
confined to the 8
Serigeombæng, ſ.
diner.
Sengeruller, Cafto:
Sengeſted, 2 Bedtli
Sengeftolpe, 2 Bei
Sengeteppe, (bvidi
Blanket.
Sengerid, Bedrime,
Sengevarmer, &
pan. -
Senior, Senior, olé
advanced in Year:
Sentents, a Sente
af) ſententious.
Separatiſt, a Sepa
Seqpents, a Seque
Seqvefter, a Seque
Seqveftration, 4
tion,
Seqveftrere, to ſeq
Seqveſtrering, Seq
Seqvin, 2 Scquin,
Piece of Gold. cc
nice, worth abcur'
and 6 Pence Ster:
Serail, a Seraglio.
Seraph, Ser -ph. (1
raphin) Seraphim
Serenade, a Serena
Sergeant, a Serger
Ser pentinſteen, a Si
ſtone.
Sernm, (det Uhum
det) Seroſity.
Servante, & Stand,
Service, a Set of Pla:
vice,
Serviette, a Napkin,
Seſel⸗Urt, Sesly.
Seſters, (en romer?!
Sefterce.
Seton, (chirurgikẽ
Saar) a Seton.
Sette, |. færte.
Sevenbom, Savis &
tree. g
Si
(to gange tre er fer)
mes chree is fix. (en).
(kiore med fer Hege
gnen) to drive in a
and fix. (fer Mand
c Men abreaft,
elt, ſextuple.
, ſixfooted.
ſixfold.
et, ſexagonal.
Sexagon.
dig, —* ferfpændig
a Coach and Six,
ſixteen.
ſixteenth.
el, a Sixteenth.
Siel.
flovenly, negligent.
Daywork on Ship-
a make Daywork on
vard.
a Lumper.
:, a poor Man's whole
nce. (pakke fin Giben:
) to pack up your
Siid, lung, hanging
or deſcending to the
o fit, (ſidde ved Bor⸗
ſit a Table. (ſidde til
o be on Horſeback. (ſ.
te be in a brown
den Klædning ſidder
1) this Suit befits you
(ſidde paa Huk) to
fit cowering. (ſidde i
t) to have a Searin or
ember of the Senate,
Fængſel) to he impri-
€fidde pan Livet) be
d for a capital Crime,
ler Sentence of Death.
icd) to ſit down. (ſidde
t fornemſte Sted) re
he upper End of che
(fidde af, flige af Des
alig ht from theHorfe,
( 775 (
Si
blive fiddende, ſidde faft) te
ftick, ſit ſaſt. (ſiode faſt ved
noget) to ſtick faft to fomer
thingibe fixed in. (ſidde, ikke
befordreg) to be laid afide.
negleded.little ſet by.(ſidde,
ikke givtes) to remain ſingle
or unmarried, grow, ſtale.
(hun bliver ikke ſiddende) ſhe
will ſoon find a Husband,
(ſidde, paſſe fig (om en Klæde
ning) to fi:, (f. ovee —
to (weat ar, flick cloſe to (f.
i et Collegium) to bea Meme
ber of a College, have a
Seat in a College, (ſ. ved
Roeret) to fie at the Heim,
rule, hold the Reins of Af
fairs. (fidde vel tit Heſt) to
fit well in the Saddle, to fit
well a Hor ſeback. (fidde at
lade fig affildre) tø fir to ord
for one”s Picture. (ſ. ſtrævs
over noget) to ſit ſtraddling
upon ſometing. (jeg ber fat
her, ventet her flænge
here a long while waiting
for. (ſ varm ingen Vag⸗
I far
ge) to be well to pafs, to ben
warm Man, to live in Clover,
(ſidde file, intet forrette) to
fir idle, (ſidde fem Timer i
fuld Arbeide) co fir clofe at
Work fivo Hours together.
(fidde tet Embede) to have an
Oflice. (fidde oppe om Nats
fen) to ſit up at Night. (han
fidder over fine Gtuderinger,
fom han var naglet faſt ved
dem) he ſticks clofe to his
Studies, (Gierningsmanden
ſ. allerede) the Perpetrater
is caught already. (f. oppe
em atten at ſpille) ta fit np
at Night gaming.
Siddekiod, (have) to be fe-
dentary.
Sidden, Sitting. Sesſion.
Siddende, (blive ſiddende te
keep vour Sest,
PY Side
Si
Hans Sigenbe) accerding to
is Saying. ,
Signal, 2 Signal.
Signaliſere fig, co fignalize
yourfelf diſtinguiſh your-
felf, .
Signe, to bleis. (figne fig) to
) 778 (
Si
Sigter, Sifter.
Sigteſtsv, Siftings.
Sigtspunkt, a Point of View,
Silv, ſ. Siv,
Sikker, fafe, fecure, fore,
certain, firm, paft Donbt o
Danger,
croſs ør ſign yourſelf with Sikkerhed, Safety, Surenefs,
the Croſs. Ckenide) to charm, Security.
bewitch, enchant. Sikkert, fafely, fecurely, fr
Signekone, a Cunjurefs, Sor- rely &c.
i cereſs, Enchantrels, Witch, Sild, a Herring. (ſaltet de
Signen, an Enchantment, Be- fpeget) pickled Herring. (mæ
witching. Charming.
Signer, an Enchanter, Exor-
cift, Sorcerer,
Signet, a Seal. i J
Signetring, a Sesling-Ring.
Signetftikler, an Engraver,
Signetſtikning, the Engraving
of Seals.
Sigt, Sight. (betale efter) to
pay at Sight.
Sigtbar, vifble, apparent,
clzar. evident,
Sigtbarhed, Vifibility, Clear-
neſs, Evidence,
Sigtbart, vifibly, clearly.
Sigte, to aim. rake or have
your Aim. (figtetil) to aim
st, to tend, allude to.
Sigte, (Meel) to bolt, fife,
carte, s
Sigte, (at figte Meel med) 1
Sieve, Bolr, (Haar) Searce.
Sigte, (Øiemecd) Aim, View,
Sight, (have 1) to have in
View. (tåbe Sigte af) to loſe
Sight of.
Sigtekorn, Sight,
Sigtemager, 2 Sievemaker,
Sigtemeel, ſifted Meal.
Sigremélle, a Siftingmill.
Sigten, Sigtning, Sifting.
Bolting, Searcing.
Sigtende, aiming. (ſigtende
hen til) tending, alluding to,
pføgtende tilbage) relative,
figtende Ul hinanden) re-
ſpective.
get) red Herrin
Silde, late. &-
Sildefødning, (fom fam x)
ae lateward Lamb,
Sildemoeden, lace-ripe,
Sildere, later,
Sildfiſterie, che Fifhing ef
” Herringe |
Sildfiſtningotid, Herring-Ser
an.
Sildgarn, s Herring-ner,
Sildig, late, far in the Day
Night. (vi Øal blive orbelet
til det bliver fildig) we thall
be belated,
Silke, Silk, (raa) raw, nm
wrought Silk. Cen Dufte Gil
fe). 2 Skain of Silk,
Silkeagtig, iilky, foft 8
Silk
ilk.
Silkearbeide, Silkwork.
Silkeavl, a Silknurſery.
Silkebaand, Ribbon er Rib-
bond.
Silkebereder, a Silkehrowfter,
Silkeberedning, Silkehrowtt-
In, '
Silket, filky.
Silkefarver, a Silkdier,
Silkehandel, Silktrade.
Silkehandler, a Silkman, Silk-
merchant.
Silkekram, Silkwares, Mer-
cery. 7
Silfefræner, = Mercer.
Silke⸗
i rd 0
v Enweve Be CUdåbbing ſige dermeh) xhe
Cure of Séuis, is the Mesning of that, (hvem
ition, Percolstioh, har ſagt eder der) who told
fixth. (flette Del] Fod fø. Chan Tod ring figete
. ſent we Word, (være faa ged
elf, ysurfelf, him» — at fige mig eders Savn) give "
felf, iefelf, them» — metheFavorr aryour Name,
” fig paa) to (fig eders Mening I Speak
rfelf or ones fel£, your Mind, (fom man figer
iaer fig (elv) iv is asthe Saying is, (mau figer.
derfteed; ler trg —— on
3 ir ladet mig fige) Fa:
—* FN ti —— Vet har
1» tell, (fige aaben jet åt fige) it 18 af great
rofefs, (abe vide) —æe ør —E&
ane of, give Notice Chan har intet at ſige Bee) he J
Dem ah) to pro= ig ne Influence apbn ti DÅ '
Afa, giveSentence, — (f. hyD) To contrudi&, le '
for) to warrent, '» (om ifte lader fig lige)
Word for. (figefig — wedded co his Opinivn.
fhlling) co regn, een op) f. opfige. (fige til) tø
Wweunpa Place, (fige — wern, (iffefigeet Ord) noted:
0 demonftrate, de- — matter a Word, tø be filent,
ge hemmelig Ting (fige god for) to be Bail pr
tr, reveal, (fige fri Security for, be anfwerabli
e, acquit. (fige ja) - or refponåble for. (jeg tan
(fige nei) todeny, — fige dig) yon muft kncw, y:
tud, tage Bladet — are te know, (hvad figer bg”
en) tofpeak freely, , dertil) what do you fay te
ice the Macrer, (fige " ther, "(fige endnu videre) ta
site, repeat, (fige — add, (fige frem) 0 ſpeak ve
) te fpesk loud, 93 ar nof fagt big en i
fø didute, prompr — did”neJtellityou, (brad ver
Cfige tilfomnende det ſeg vilde fige) whar was
divine, prophefy, Ging to fay, " (fige efter,
cate, (have meget Ba ten forefiger) to repede
ø bearSway, orbe — what one (nys. (til hans Wes
icy. (have meget at fommelfe made jeg fie) s is
en) tø have a.Hank Praife I owe him, that '&c,
» have an Influence ' (man figer alt got om ham)"
beingreatFavour de isgrestly praifed, or cried
» to be highlv.in — up —— få Age)
ks. (harjegintetat — .beruled, perfuaded,to bede-
ver?) am I nobody — cile, be fufceprible of gond
2 (det har intet at Advices, (lad big dog figt) be
s no Matter, no adviced or ruled, obey, if -
ige førud) to fore» ou be wife, (fig bpab Soil
ig. (f. til, tale til) bar) name your Game, ””
addrefs, (man har Sigen, 'Gigende, 2 Syng:
faa) I sm tåld fo, eport, Rumourg w GV
Si
ans Gigende) accerding to
his Saying. ;
Signal, & Signal.
Signaliſere fig, co fignalize
yourfelf diſtinguiſh your-
felf, É…
Signe, to blets, (figne fig) to
crofs or ſign 'ynurfelf witch
the Crofs. (€
bewicch, enchant.
Signefone, a Cunjurefs, Sor-
cereſa, Enchantre(s, Wicch,
Signen, an Enchantment, Be-
wtching. Charming.
Signer, an Enchanter, Exor-
ciſt. Sorcerer.
Signet, a Seal, i
Signetring, a Sealing-Ring.
Signetſtikker, an Engraver.
Signetſtikning, the Engraving
of Seals.
Sigt, Sight. (betale efter) to
pav at Sight.
Sigtbar vinble,
clzar. evident.
Sigtbarhed, Viſibility, Clear-
neſs, Evidence,
Sigtbart, viſibly, clearly.
Sigte, to aim. take or have
your Aim. (ſiate til) to aim
at, to tend, allude to.
Sigte, (Meel) to bolt, fift,
f.arce, i
Sigte, (at ſigte Meel med) 2
Sieve, Bolr, (Haar) Searce,
Sigte, (Hiemecd) Aim, View,
Sight. (have 1) to have in
View. (tåbe Bigte af) to lofe
Sight of,
Sigtekorn, Sight,
Sigtemager, a Sievemaker.
Sigtemeel, ſifted Meal.
Sigtemolle, a Siftingmill.
Sigten, Sigtning, Sifting,
Bolting, Searcing.
Sigtende, aiming. (ſigtende
hen til) ending, alluding to.
figtende tilbage) relative,
tigtende til hinanden) re-
ſpective.
apparent,
) 778 (
ryide) to charm,
Si
Sigter, Sifter.
Sigreftøv, Siftin
Sigtspunke, e P
Siw, ſ. Siv,
Sikker, fafe, f£
certain, firm, |
Danger,
Sitferbed, Safe:
Securiry.
Sikkert, faſely,
rely &c,
Sild, a Herring.
fpeget) pickled
get) red Herri:
Silde, late.
Sildefodning, (i
a lateward Lan
Sildemoeden, la
Sildere, later.
Sildñiſkterie, tin
lLertings.
Sildfiſtningotid,
ſon.
Sildgarn, a Her
Sildig, late, far
Night. (vi fal
fil det bliver ſilt
be belated,
Silke, Silk, "(ra
wrought Silk. (e
fe) 2 Skain of
Silkeagtig, Glk
Silk,
Silkearbeide, Sill
Silfeavl, a Silkn
Silkebaand, Rib!
bond.
Silkebereder, 2Sil
Silfeberedning, :
ing,
Silfer, filky.
Silkefarver, a Si!
Silkehandel, Siiki
Silkehandler, aSill
merchant.
Silkekram, Silkwa
very,
y
Silfefræner, a Me
Si
Silkſtuff.
silk, Silkſtuff.
er, a Silktwiſter.
a S Ikloom.
r, a Silkweaver,
Wads, Flocks of
silk to ftuff ſome-
t e
imnel, Manchet,
mony, the Selling
'h-Livings,
mple, lain.
, Simplicity, Plain-
her.
d, Fancy, Senfe,
dumour, Kidney,
gorfær) Deſign,
, Thought. (jeg
sanå) I krow his
nmour or Kidney,
Ondt i Ginde) he
[ischief. he trames
Deſign. (have Sind
ve a Mind or Incli-
ke aLiking orFancy
i) to intend, pro-
ign. (færte fit Sind
i to fix, ſet yaur
on. (blive anderle⸗
Ind$) ro alter your
ke another Refolu-
pre ved fine fem)
your right Mind or
se of a (ourd Mind,
. efter eens) to hu
e, buchle to his
et ganer efter mit)
hing fucceeds to
, (være af ſamme)
e ſame Mind, Sen-
r Opinion, (Gud
det bedſte Sind)
iſe, inſpire, lead,
onduct or incline
what is heft. (flaae
Sindet) to beat
merhing of your
et vinder mig i Sin⸗
) 779 (
Si
def) it occurs to my Mind,
(faamange Hoveder, faa
mange Gind) many Heads,
many Minds, '
Sindel, fine Linen.
Sindbildende, ſindbildiſt,
hieroglyphic, emblematical,
Sindbillede, an Emblem, Hie-
roglyphic, Symbol, Device,
Sinde, "Time. (denne Ginde)
rhis Time,
Sindelav, - Mind, Temper,
Dispofition of Mind, Hu-
mour, Inclination. (got
Gindelav til cen) Affection.
Sinder, minded, aftedted,
(velfindet) wellatfedted. +
Sindig, moderate, temperate,
dispashonate, discreet, ſo-
ber, confiderate,
Sindighed, Møoderation,” Dis-
cretion, Temperatenefs, Dis-
pasſionateneſs.
Sindrig, ingentous, witty,
judicious, inventive, full
of Wit, acute.
Sindrigt, ingeniously, wittily,
finely.
Sinds, til Sinde, of 2 Mizd,
of Humour. (være til Sinds)
to defign, intend, have Inten-
tion, '
Sinds Adſpredelſe, Disfipa-
tion or, Abſence of Mind,
Sinds Angeſt, Anxiety, Af-
fiiction, Agony.
Sinds Beſkaffenhed, Temper,
Frame, Dispoſition of Mind.
Sinds Bevægelfe, Affection.
Motion, Inclination or Pas-
ſion of Mind.
Sinds Drive, the Inftin& or
In'piration,
Sinde Forfatning, f. Sinde
Beſtaffenhed.
Sinds: Sornøielighed, Con-
tentment or Acquie ſcence of
Mind,
Sin ds⸗
vre
fire
Si ) 7 ei
. Sind⸗ Sornøielfe , Diverſidn Sintet, Chet Sad
Divertiſement. taille, ;
Sinds Bræfter, the Faculties, Siutetap, sa Teno:
Strength of Mind, Siuking, (bos €
Sindse Rolighed, Quiet Tren: Dovetziling.
quiility of Mind, | Sinftaug, Dovets
Sinds Tilſtand, Frame. Dio Sinuer, Droſs or?
pufiti n of Mind, ” Scorie.
Sinde Urolighed, Agitasion, Sicmober, Cinnab
Anxiety ot Mind, 87 si '
Sindiege, Melancholy, An hus, SMU,
aifh of Mind, y F 7Sirene, f. Syren:
. . Sienp, Syrup. Q
Sine, plur, (af fin) his, her, eitefte edder)
Orden) to (et your Things i
In Order, (ban bragte ſ. Ga⸗ pins, 96 34
Affairs, (hun traf f. Stoe Sire, 6. Yccife.
af) fhe pulled of her Shoes. Siſe, to pay Excif
CGuglen pier fine Vinger) Sifeboe, the Excil
rhe Rird icks tes Win 8. Sisgen, a Silkin, i
Singrøn, Curt) Periwinkle, Sit, his. her, im
Stab eller Zink, Zink or Spel- "(give endver fit)
ter, reed! HD he
- ocfæret fit) he
Sine, (003 Snedkere) Dove dered away his i
Sinke, (forhode, opholde, fore —XR —*
hale) ro retard, detain, to Siterſerne (Gt
delay. put off. ro binder, ftop, the lower Futto:
(opholde med Gnaf) to Simation, Situa:
amuſe ane with Talking. Siunge, ſ. ſynge
(ſinte fig) to rerard, SiunfÉe, f. fynte,
Sinke, v, (hos Suedfære) to Siunken, funk, ſi
dove:ail, to join Tenons in Botton.
Førm of a Dovetail, Siv, a Rufh, Bulru
; a Calketr ar Bulr:
Sinte, (Dora at blæfe i) 2 Sivtlomiter, Jonq
Sinke, (i en Skole) a Novice, — nnem,
a raw Scholar, a Lag, Sivſtole, Rufhchai
Sinfeblæfer , 1 Cornetift, SfFaal,s Bowl, Drin]
Sinfelere, the loweft Form or Veſſel. (med fulde,
Clafs in a School, the Lag. Cups. (Sfaal ede
Sinkelſe, Retardatior, Delay, en driteer Heat
Detaining, Stop. Hindrance, Candle.
Sinter, (forhalet) retardel, Sfraal, "om en al
deta'ned, delav'd, put offſec. SFralde, f. Sesolde.
SE
Sk ) 781.( | St
legne, a Blifter ,
3, å Scolopendra.
309, a Pound, &
of twelte Ounces
yweight, of fixteen
in Averduppis.
gt, Scales.
to ſpare, exempt,
2, pardon, tø indulge,
'» manage tenderly,
fig) co ſpare yourſeſf.
ine Klader) to ſpare.
u Clurhes, tø keep
ean. (de fparede For⸗
1) they pardøned the
il. yo beder, ſtaan
den Jorretnina) pray,
e me with this Buſi-
exemnt me from it,
ſpared, exempted
Sparing. Exemption,
ation, Iudulgence,
Potteſtfaar) Sherd or
d. (Sture) 2 Cur,
(Flære med Kniv) a
Cubræek) Damase,
rejudice, Harm, De-
» Lors, (giøre) to
72. Lurt.
cu. (gildet) geld-
te, in Strokes.
Vii, Cabinet,
Inat, Klee) Scab,
raa gaar) Scab,
icebby, ſcabbed,
mangy.
create, make. (ſta⸗
co new-greate, trans-
tran ngurace, (ftabe
n7ahe) to detorm,
e. (danne) to form,
proportionere, Skibs⸗
rm.) to ſeantle.
, & Forin, Shape,
. Creation,
Skaber, Crearor , Maker,
Sraberak, ſ. Skabrak.
Skabet, cCrearej, made,
Stbabhals, a Rogue, Rafcal,
Skabilken, 2 Mzik, Vifor,
Skabilkenhored, a wooden
Head. J
Skabioſe, (Urt) Scahious.
Stabning, ſ. Srabelje. .
Skabning, (Danncelſe) Form-
ing, Shaping. (Danlighed)
F-f hion, Form, Shape, (det
Skabte) Crearn:e,
Sabra, Houſing- Saddle»
cioth, Caperifon, (
SPabt, created, made,
Skade, (Fugl) a Magpie. (en
Fiſt) a Rav. Thornback.
Skade, Damsge, Hurt, Pr:-
judice, Harm. Disadvantage,
Decrneet. (Tab paa Slib
og Gede) Average, (Skade
Tad) Lõons. (der er Slade
for Eftertermerne) it is a
Loss :o Poſterity. (det er
Sfad: fur engene, Tiden)
1 am ſorry før the Lofs of
Money, Time, (det er Ska⸗
De, af han ikke kommer) ic
is a Puv, that he does not
come, (til hans):o his Loſo.
(Colive kiog af andres) to
grow wife by other Men's
Lus'es, (af Giade bliver
man klog) bought Wit is
beſt. (fomme til) to receive
Hurt or Harm, furer Da-
mage, Lo's, to be hurt,
(fko ame til Stade paa ef
Lem) to regeive « Wire in
a Limb, (paafore cen) to do
one Harm or Hunt. eauſe him
Harm, to produce Aischieſ
to him, (tage Skade ſom
Ware) to be imbezzled.
fpoiled. wafted or dimini-
ſhed. (aaben Skade) en
open Wound or Sore, Fie
ftula, (en frie) 3 frefl
Wound, (en medfedt ). »
natu
,
) 784 (| St
bald Pate. (faldet gut) « Sam, a Sham
cxllow B rå, (faldet Ena) 4 Disgrace, Lan
Mesdow bare uf Grafs, (Fals — my. Reprosch.
Bet Træc) a leadefs Tree, — Confufion. (f.
Sfalderbed, Baldnefs, (form — -det af Skam
Bugt 9 — fom — or paft Shame,
6tald —* arket fa —
Shei teftacedus — ht. føre ce
—— to,Shame, to
Skait, 2 F rue, Knave. Wag. — fn⸗
Cheat, (for) = FEE er en Gt
Artrant - Knave, Line) to
hideyour Roguif hnefs, (has annen) tl
de Gfalfen bay Øret) to be fam eder)
” disfembling, cunning, (ban Shamé on't,
Eiuler —5 deshis Eece der er
Rogui is unbler. he thi
(jo arrigere But, jo bes ft Ho:
Dre HS) the worft Men fanme) to
dø commonly thiive beft, — ded, (ride en f
Skait, (af Brod) the frt me) to fonse
Slice ør Cut of Loaf, (det bar i Sta
Graifagtig, knavifh, raguifh, ” turn to you Si
wagzifh, arch, mischievous, ingen Sfam a
Stalfagrigen, 2. knavifhly, i: i
— &e. om
— agtig 4à de Knavifhnefs, 8) !
s Koguerys Wageifhnefs. Mis- him,
chievousnes, Aræhner: Gfamme) ra
GFaltenudø, a knavifh Trtk, — Health by Dri
Sfalfeftiul, a Cloak ro covct fia tit Ztamm
fome roguifh Tricys your Strength
Stalteteffe, Knavery, w28- gam, Stamme
girh Tricks, Parts, genital
Sralle, to peel, pill, (falde
Srter) te fheel' Deare, SParmbener, th
Sale Mandlet) tå blanch Skambud, an U
Imonds, nr the AR of
Stalte, (3.2) 2 Roach. low a price,
. Stallet, fhelled, pecled, pil SEambyde, to uw
led, i i
. Btalmeie, a Shalm ot Shin, 09 JO & Pric
Sralmeiebifer, 2 Shan: SEnmiere, to fps
Fer FR ty render uf
sfalre og val:t, ro keve tie
Minsging sis tø dipoie E ng, Hu
KØ sr Plea'ure. g> Dnå
Skalten åg Vajten, 2 Dispo- E
fl or Powe: of dispgang RES ALS
fa Thing” at Pieaſute.
97850
Dob )an ignominious pån.
(ffammelig Levnet) an, infa-
serfion , Blot,
slemifh , Dis-
3kamflek paa)
erfion or ſet 2
tefaced, baf h-
(det gior mig
rkes me bluſh.
afuld) to con-
one to Con-
Shamefaced-
neſs, Confu-
reproach, re-
e, revile,
cheap, excee
» dead Bar-
melefs, impu-
t, bracenfaced,
shamelefsnefs,
mmodefty, Ef-
vlence,
telefsly, with-
e at all, .
(med Skam⸗
onour. (kom⸗
me derfra) to
ily, all aſham-
Skamme) to
ame, pyt one
» make one
to blufh, be
(ffamme cen
:h, reprimand,
: ene, (ban
um derved) he
upon it.
tftool,Cricket,
w Stool,
afamous, dis-
vile, unwor-
8, villainous,
ene, (famme:
a fhameful,
nefarious, hei-
Cftammelig
D
Sk
mon» lewd Life, (ffammes
ligt Ord) obſcene, filthy
Talk, (fanrmelig Giertig⸗
hed) filthy Avarice. (ſtam⸗
melig Levemaade) an irre-
lar, a wicked, lewd Courfe
"of Life, (ſtammelig lugt) 2.
dishoneurable , meful
Flight. (de tog en ſtamfuld
Flugt) they fed ignomini-
ously, (Pamfuld Skik) 2
a ſcandalous, deteftable,
damnable, Cuſtom. (fam
melig Karl) 2 naughty Bel-
low. (han far en ſtammelig
Mund) he is foulmouthed,
is apt to give abufive Lan
uage. (ffammelig ——
an infamaus Pleature. (f.
Qaandtering ) an infamous
race,
.SPammeligen, disgracefally,
infamousiy &XÆc.
Stammeligbed, Dishonefty,
Ignominiousnefs, Disgrace-
fulnefs, Bafenefs, Vileneſs.
Skammaerke, a Note of In-
famy.
Skamplet, an Afpetfion, Blot,
Blur, Blemiſh or Stam,
Skamrd, blufhing forShame.
(blive ſtamrod) to blufk for
Shame,
Skamradhed, Blufhing for
Shame,
Skamſkaaren, disfigured, mu-
-tilated, curtailed.
Skamſkær“, to mutilate, cur-
tal, disfigure, moim.
Sfamfiul, 4 Cloak, Pal-
liation of Shame, .
Skamſtstte, 2 Monument o
Infamy.
Skandcer, (paa Glandfen
Ouften og Bakken) Plan-
eer.
dd SGkrand⸗
GE .) 786 (| St
Sståndfe, a Fort, Sconce,
Fortreſs, Fence, Bulwark.
Cvåa et Skib) the Quarter-
eck. Stern-caſtle.
Skandſe, v. co kortify. build a
nee.
Skandſegraver, 1 Pioneer,
Skandſeklæede, Waſteclothes.
(paa Merſet) Top-armings.
Skandſekurv, a Gabion.
Skandſtrivt, a Libel, Lam-
.poon, Pasquil.
Sfandfrivemager, 4 Libel-
, ler, Lampooner. .
Skandoning, 1 Fortification,
Retrenchment,
Gant, a Shank. (fræfte fine
Skanker ud) to ſtretch out
our Shanks or Legs.
ave, a Troop, Band. Crowd,
Multitude. (Herſtare) 4
Hoſt. (ſamle fig i Skarer)
to crowd, flock or get toge-
. ther, '
Skarevagt, % Patrol, Night-
watch.
Stgreviis,in Troops, Crowds,
in Mulntudes.
Skarlagen, 3Scarler, (af)
Scirlzt, of Scarler.
SfFarlagenbær, Kermesber-
ry, Scarlct in Grain.
Starlagenfarve, Scarlet-co-
lour.
Skarlagenfeber, 2 Scarlet-fe-
ver.
Skarlagenorm, Cochineal.
Skarlot Urt, a Shalot.
Skarn, Dirth Filth, Dung»
Muck. (af Gaden) Dutt,
Mud. (af rødt Bilde) Fu-
mets.
Skarn, Skarne Menneſte, a
w ched, profligate Man or
Fellow, a Rafcal, Rogue,
Skarn⸗Ager, a Duſtman,
Nightman ., Geldfinder,
Dungfarmer, '
Skarn⸗Agervotz
Starnagtig, m
chievous, unl
nanghtys
Sfarnagtigen,
in a malic:0us
Sfarnagrigbed
liciousneſs,
nefs, Naughi
Starnbafje, a i:
Skarndenge, a
Sfarnering, a
or Hinge.
Skarnfoged, 4
Sfarntifte, a I
Skarnplet, a8S);
Di rt.
Skarnsfolk, R:
Skarnusſtykke,
chievous Tri
Skarns menneſi
Skarntede, (U
Skarnvogn, a
Starp, (bvas)
edged, keen.
ge Sider) twc
pad Spidſen)
atthe Top» p
fom Kuidic.):
piercing, leve
ujeen) rough
brous. (Fa
keen, acrim«
fmart, harſh.
or ungent.
Taſte. (fre
nefer, Love,
fevere, tagid,
rigorous, r!
ſmart, auſtert
Lyd) penetrat
ſhriil. (far)
ftrong., pene
Cfarp, ſom
Hearing. (far
fe, Fornemmti
(mart Pain, (
St
ep, quick Sight,
figt) Sagacity. Pe-
ſkarp Frettelæts
rt, fharp, fevere
Check ør Repri-
rip Svar) a (mart, | -
(wer. (have karp
» have a ftridt og
Eye upon one,
narrowiy. (ladde
) to charge a Gun
illet. (ſtode med
Starpfigrigbed, Sharpåght-
fhoot wich Balls,
) Gfarp) to fighe
aa en Kniv) the
, fharp, cutting,
1. .
ter, (Skibsterm.)
faship. i
Sharpnefs, Keen-
ittneſs, Severity,
(Vadſters)
Tartneſs, Acri-
Stedevande) Cor⸗
Mordacity. (
se Sharpneſsor
; of Sight, (Be⸗
Stricknefs of an
Smag) Acrimony.
Eagerneſs. (Hvads
"pnefs, Keennefs,
ed) Rigeur, Seve-
erity, Roughnefs,
(forfare med yder:
beo) to proceed
utmoſt Rigour.
ens) Acuteneſa,
of Wit, Penetra-
de, quick of Hesr-
4 Scure-angular,
ende, a fharp,
ste or ſhrill Sound,
de, ftrong-f(sent-
iercing Smell,
) 787 (Ske
af che Heudsman, . -
Skarprettet, 2 Hangman,
Executioner.
Skarpretterknegt,“ the Hang-
man's Man, ;
Skarprettersre, the Hang
man's År. '
Sfarpretterfværd, the Sword
Skarpſeende, Eft J
ſ — Keeng nel)
Starpfigtig, ſharp er keen-
ſighted.
ednefs,
Sight, W
Sfarpfindig, acuce, ingeni-
ous. fagacious, ſharpuitted.,
Penetrative.
Sfarpfindigen, w'teily, inge
iously. lagacionsly,
Fæpfindighed, Shirpwitted-
nels, Acu.ensis ” Sagacity
Quicknefs of Apprehenfien,
Penetration. RH
Skarpſtærende, ſharp. cut-
ung. ror Tel
Skarpſtytte, a Rifeman,
Marksman, ' .
Starp, fharply, rigidly. feve-
rely sufterely &c, — -
Starpvædftig, ſerous.
Sbarre, (fælde i hinanden) te
joint oneThing intro anocher,
to ſcarf, unite Timber, by
floping the Extremi:ies.and
… lapping one over another,
Sfarring , Jointing into one
another, Scarfing. i
Skartek, Waftepaj er.
Skat, (Liggendefæ) "Tresfure,
sHoard of Werlth, Riches ac-
cumulated. bigenn Elſten
de: min Glat) my Dear,
—— af EN p *
AL, aaiæg) sa Tax, Duty.
? 4 —2 33
fat) Capitation, Polltax.
Cpaalægge) to lay ĩmpoſe a
Tax or impoſt on, (Grande
y 20 Raniom,. i NED
2
arp, adute or.keen
St
Skatbar, ſ. ſtatſtyldig.
Skatfri, exempred or free from
Taxes. fcer-free,
Skatfrihed, Exemption frem
Taxes.
Skatheever, a Collector of
Taxes.
Skatkammer, a Treaſury, a
Treaſury-chamber.
Skatkiſte, a Treaſury.
Skatmeſter, a Treafurer, (Em⸗
bede) a Treaſurerſhip.
Skatol, Skatouile, 2 Scru-
tore,
Skatſeddel, a Bill of Taxes.
Skatſkyldig, tributary.
Skatte, (yde Skatte) to pay
Taxes, pay your Séot and
Lot. (vurdere) to appraife,
eftimate, prize, value, ſet
Price upon,
Skattebetient, 2 ColleTor of
Taxes.
SfFattebog, a Tax-book.
SFartebonde, a Yeoman, a
Copyholder.
Skfatteerlig, eſtimable. valua-
ble.
Skatteerlighed, Valuablenefs,
Preciousueſs.
Skattekontor, 2 Receiver's
flice,
Skattere, (ſette Priis paa,
anſee, agte) co value, eſteem,
deem, regard,
Starteve, (hos Skildere) to
adow.
Skattering, Shadowing.
Skatters Inddrixyelſe,a Levy-
insg or Recovering of Taxes.
Skatte Inddriver eler Lyres
qverer, a Tax-gatherer,
Sfatteydende, tributary, pay”
ing Tribute.
Skavank, a Defed, Imper-
fe&ien, Infirmity, Fault.
). 788 (
SI
Save, to fhave,
”Be) to exich
tort Money frc
poll, to fleec
Skavebnk, a w
wnhich Tanner
dreſſers ſcrap
Skavejern, sa S
ing-Knife.
Skaven, Sfint
Pilling and Pi
Skaver, Skind
penny. Rakin|
le Shaver.
Skavning, Shs
ing,
Skede, Skeed
Scabb
ard.
unſheath.
ſheath.
Skede, v. (Met
ſeparate, cry
tals.
Skedekonſt, AF
ing of Metals,
Skedekonſtuer,
Metals.
Skedevand, Aqu
oploſer Guld)
Skedning, Sepa
ing of Metal,
Skee, ſ. a Spoon.
, Souplad.e.
Skee, v. to hap
Come to pafs,
(fom ikke er |
Minde) immer
Skeet, happened
Skeeurt, Spusm
graſs.
Skeie, (til Si
afide, (nd, ai
viate.
Skele, to look aſt
look obliquely
viously. ſpiteſt
ly.
St
uinting, Looking
ave, Rogue, Vil-
an, Rafcal, Shuf-
.CEErtsſtielm) a
Grain, an Errant-
u Skelm der bar
"Il behanged, if I
it, (jeg vil være
1 jeg gior der) P'1l
» if I do it. (pan
, bag Øret) he isa
ifter,1s as fhifting
Roguery, Villai-
ery, Waggery.
moagtig, roguifh,
lainons, waggifh,
us, malicious, ſhuf-
idious.
aviſhly, roguiſh-
diously , treache-
BRoguif hnefs,
ſs, Fraudulency,
er, a great Rogue,
ag.
„a roguifh Turn,
rick, foul Dealing,
is AX, wicked
ihoneſt A&ion,
ser, Waggeries,
ricks, Pranks or
Roguery, Kna-
chery, Impofture,
Action.
⸗ ——
(Brasſkenklinger
>f che Braces.
ev.
Skiebne.
kæg.
Siſt) a Scale, (ta⸗
cale.
) 789 (
y
St
Skialfiſt, Shell-fifh.
StiælElappe , a Valve.
Skicelle, (Fiſt) to ſchale Fiſh.
Sſicellet, ſcaly, teftaceous,
covered with Shells,
Sfiælve, to tremble, ſhake,
uake, ſhiver. (ffiælve af
— Senge) totre mble with Fear.
(jeg ſtielver ved den Tanke)
I eremble at the Thought.
Skiclven, Trembling, Quak-
ing. i
Skicklver,a Treinbler, Quaker,
Shiverer.
Sfiæmme, to disfigure, de-
form, ſpoil. (ffiæmme fig)
to grow disfigured or de-
formed, (fun Sar fé. fig)
fhe has broke her Beauty,
Skicre, to, cut. (ſt. Hul paa
Brød) to make the firſt
Cut. (f. Slærer) to ſlaſh.
(fiære iXræ) to carve, (ff.
fil) ta cut, (ffiære Toms
mer til) to fquare Timber,
(ff. fmaat) to mince. (f.
fom Vinden) te cut. (gilde)
to geld, caftrate, ſpay. (ſt.
Caprioler) to cut Capers. (få.
Bræader) to faw Board. (ff.
i Livet),to gripe. (ff. Ven⸗
ne) to make Pens. (ſtiære
for) to carve. (ſtiere Neg⸗
le) to pare. (ſt. for Steen)
. to cut che Stone by Way of
Section. (ff. Haſene over) to
hamftring. (ffiære i Ofiver)]
to cut Slices of ſometling.
(fliære op, prafe) to gaſco-
nade, brag, boaſt. (ftiære
til ſom Klæder) ta cut out,
(fiære i Skurer) to notch,
(fiære i Tænder) to indent.
(ffiære Tænder) ta gnafh the
Feceth. (ffiære Halſen af
cen) to cut one's Throst,
(ſt. Ørene) to cut off one's
Ears. (fiære alle over en
- Kam) to treat all alike,
Stiæs
St
Gfiærebret, a Chopping-or
Carving-board,
Skicren, Cutting. f. Verb.
Skicærhængſler, ſointed Rods.
Skicrpe, to fharpen, poinr,
whet, make ſharp, fet an
Edge on. (frlærpe Forftan⸗
den) to caltivare «he Under-
ſtanding. (Erfarended ſt.
Forſtanden) Fxper:ence tea-
ches Witor our Wt 1s acumi-
nated hy Experience. (ſt.
Straffen) to aggravate. ang-
ment, heighten or increale
the Rigidity af the Punif h-
ment. (ff. Loven) to urge
the Law.
Skarpuing,
Wherting.
Skicxv, wry, sikcw, aflope,
floping.
Skiævbenet, croob-legged.
Sfiæve, to wring, wrearh,
diſtort.
Sfiæven, Diftorfion, Wring-
ing.
Sfiævbed, Wrynefs, Crook-
edne!s,
Sfiævmund, a wry Mouch,
Skicevt, avry, sikew,
Sfiæbne, ſ. Skiebne.
Sharpening,
Skiald, 2 Bard, Poet, f.
Skald.
SFialdre, torhime, make Ver-
es,
Skiaidrekonſt, the Art af
Poerry.
Skialdredigt, 2 Poem.
Skian, (Skibsterm.) W fe.
Skib, a Shi», Veſſel Sail,
. Bettom, (hos Bogtrykkere)
a Galley, (Sktibe) Ships,
Shipping,
Skibbrud, Shipvwreck, (fir
de) ro fhipwreck, wreck,
be caft away.
Skibbruden, fhipwrecked,
Gfibbræger , a Shinbuilder,
Skibe ind, to ſhip. embark,
get or put on Shipboard,
) 790 )"
St
Sfibernm, the Hold
(Stib) Ship, Vesi
Sfiber, (Skiel) Ni
Skibe ud, to fhip of
Skibmand, the Cap
Forecaiꝰ le.
Skibnmands Mat; 1
Captein of che Fi
Sfibsmandsgern, ]
Sfibebegqd, Ja Så
Shaſflop.
Skibsbakke, rhe Fo
a Ship. i
Sfibsbefærning, ch
ments ef a Ship, t
Crew of it.
Skibsblof, a Block
Skibsbord, Shipbo
Skibobroe, a Bridgi
a Ponton.
Skibsbrod, Ship-br
ikets, Sea-biſkets.
Sfibebund, the Ba
Ship.
Skibsbygning, Ship
Skibsbygningekonf
of Shipbuilding.
Sfkibscaptain, a C1
Ship.
Skibsdæek, the D
Ship.
Skibsdigten, the Ca
Ship.
Skibsdegter, a Ci
Ship,
SEibsdrægtighed, dl
of a Ship.
Skibsdreng, a Ship
Skibsfart, Navigtti
trade, Shipping.
Skibsflaade, a Fleet
Skiboflag, ⁊ Flag or lt
a Ship.
Skibsſolk, Sailor
the Ships Cr
Skibofragtet, F
et ) 791 ( St
ing, Freighting,
a Port, Herbour,
he Yawl helonging
» the Cook-room
the Cabin,
heKeel of a Ship;
nd, Wake,
1 Hammock,
veCook of aShip,
n, the Hindcaftle,
8, the Mariner's
hip's Proviſion.
the Track or Run
en, (paa Brad»
he Carcening of a
ig/a Cargoer Car=
er, che Lights of
Skibskurs.
a Lantern,
the Hatch or Scut=
»ning) the Hatch-
r, aShipSurvey-
» 4 Sailor, Sea-
» the Draught of
Terede,
tythe Ship?s Pump,
the Chaplain of a
%y the Mafter of
, 4 Ship's Owner,
e, the Shares of a
i the Gunvale ofa
» the Road for
'
Sfiberibbe, the Rib ofa Ship,
Stibsroer / the Rudder of a
ip,
Stiberuf, 2 Cuddy…,
Stibsruftning, the Equipping
of 2 Ship,
Stibsffæg, the Cutwater.
Sfiboffandfe,the Quarrerdeck
or Hindcaftle of a Ship,
Stibøftetver, she Clerk of a
Ship, Porfer, .
Sfibeffrog, the Hall or Hulk
of a Ship. .
Sfibsflingven, the Rolling ér
Labovring of & Ship, "
Stibefnabel, theBeak or
head of a'Sh
Skiboſoldat, a er,
Skiboſtabel, the Stocks,
Stibsfværd, a Leeboard,
Sfibstilbebør, a Ship's Equip=
ment, Stores ånd Provihokk
for a Ship, .
Stiberilrablikg, the Rigging
. of a Ship.
Stibstold, Tonnage,
Stibsrong, 2 Cable,
Stibstømmer, Timber før
Ship building,
Stibsrømmermand, a Ship»
wrighe, Ship-carpenter,
Sfibstrappe, the Enteringlad=
der of « Ship. (pea et Ore
fogfri)a railed Accommods-
tion-ladder fecured wish
iron Braces, .
Seibetvebak, a Seabiſenit.
Sfibsverf, a Ship?s Warf.
Skibsvrag, a WreckofaSh gf.
SFid, a Turd, Exctement, a
Fart, (flaae en Gid) to
fart, to poop⸗ J
Stide, to fhire,
Sfidehuus, a Houfe of Of-
fice, little Houle.
Stiden.
he de
St
Geiden, dirty, foul, Aasa ty.
g
flovenly + tifh, Eres y
fæutty. Cutugtig) obfcene,
impøre. bswdy, ſmotty.
Skidenfærdig⸗ nafty, Aovety,
finrifh, flchy.
Skidenfæœrdigen, in a nafty,
filchy Manner, .
Stivenfærdighed Naſtineſs.
Sluttifhmeis. Siovenlineſe.
Skidenhed, Dirtineſs. Fosl-
neſs. Smuttinels, Filthineſe.
Slevenlinefs,
Skiden Sog, 1 naſty. greafy,
. ftinking Jade, Euftilugs. +
Skident, naftily, dirtily &e.
Skidentarm
Arſe-ut.
tider, a Shiter, Farter,
Stidetrænge, (være f2.)I sm
presfed rd Ge dd
of Nsture, I muft go te
the Plaice,"
Sekid i Brog, a Shir-g-breech,
Skidne, tofmur, far. greale,
dirty; maksgfeafy or dirty,
to foil, .
fie, a large wooden Scate
made Ufe of in Norway by
the Countrymen, to ſeate
on the Snow up-and down-
11",
Skiebne, Deftiny, Fate, Fata-
lity, Fortune, inevitable Ne-
cesſity.
Skiel, (paa Sif) Scale. (ſtra⸗
be af) to ſcale.
Skiel, (kandemecke) a Bound,
Limit, Boundary . Border,
Stiel , (Rede, Ret 233
ight, Equ ty, Jouſtice. (giot⸗
re tiet og Rede fir) to give
Reaſon for, to prove. (giore
Ret og Skiel) te do Juftice,
do what is right and reaſo-
nable, give one his due,
Skielde, to abufe, rail-at, in-
veigh againſt. vilify, call one
Names, give ill or foul
Language, (han fieldte mig
) 792 (
Sfiellig; mod
tent.
Skieligen, ox
petently.
Skan, Aon
ie to di
ir, make
" judge.
Skielnelyd, Ar:
Skieldnel.) a
Skielnelyd) i
Skielning, Di
cerning.
Skielueord, 3!
Skielpæœl eller
Limit, Bou
Skielſamling,
Shells.
SBiclfand, Gr:
Skielſteen, Bov
Skielve, ſ. (Pia
Skiemt, Jett, J
Rallery, Mo
Banter, Hui
Buffoenery. (
rility. (deive)
(uden) Rallat
ously.
Skiemte to jeft
barter, rally,
- to play wich O!
with.
Skiemtebroder,
teter, Jeerer⸗
St ) 793 ( St
Skiender, a Violator. Der
ſtructer.
Skienderie, Quarrel, Brawl,
Chiding, Scolding, Repri-
mand.
Skiendes, to quarrel, change
t, a burlefk Poem.
d, full of Rallery,
jocund, jocular,
jovial, pleafant,
facetious.
bed, ,Pleafantry,
Jovialnels, Face-
n, a Lie by Way
y.
on, 2 Nickname.
a Jeſter, Joker, ſ.
roder.
jocoſe, jocular,
» plesfant, ſport-
hed , Jocundity,
nefs, Rallery.
3, ironically,
Way of Jeft,
vanære) to chide,
wile, defame, de-
vil, vilify. (laſte,
to chide, reproach,
eprove, fcold ar,
with Words, to
to ſnub or rattle.
uden fuld) to rattle
ir
ime Tune. (ſtiende
to ftorm, keep a
or Clurter fore
) Corrupt, virlate,
figure, (ſtiende en
to deflower, de-
iate, (ſtiende og
to put to the Fire
rd. (odelægge) to
devaſtate, ruin,
ſt, a ſcolding Man,
er, a quarrelſome
Fruentimmer ) a
Shrew.
Scolding, Snub-
teling. (Banære)
bufe, Affront, Re-
Krænkning) De-
Debauching. (Ps
>) Deftrudion,
Words with one, .
Skiendig, infamous, ignomi-
nions, vile. ſcandlious,
deteftable, abominahl:, ne-
farious, heinous. (ſtiendig
Handling) a heinous Ac-
tion.
Skiendighed, Turpitude, Vile-
neſs, Infamy, Lewdnefs,
Wickedneſs, Heinousneſs.
Skiendſel, Infamy, lIgne-
miny, Disgrace, Shame,
Reproach,
Skienk, (Gave) a Prefene,
Gift, Donation, Largeſs,
Bounty, Gratification,
Stienfe, (Skienkebord) un
Cupboard , Sideboard.
Skienke, (forære) to give, -
prefent with, make a Pææient
with, beftow upon, —
ſtienkede ham f£Livet ) the
Prince granted him his Life,
Skienke, Glas ) to pour
into, to fil a Glafs, ,
Skienke, (holde Vertshuus)
te keep sa Tavern, Inn or
Aehouf. . '
Skienkekande, 2 Ewer.
Skienkeſtue, the coømmen
Room in 2 public Houſe.
Skienkning, Pouring er Fil-
Ing. oe -
Skieppe, a Bufhel, (Halb⸗
ſtieppe) 2 Lib, .
Sfiepperal, by Bufhels,
Stier, SEiær, Rocks, Cliffs,
Stier, CFlar , tynd) clear,
fair, bright, transparent,
Stier, (Skin af Lys) a Re-
flection of Light.
Skiere, ſ. Fiære.
Sfierf, a Scarf. (en Officeers)
Sa 0
Skier⸗
St
Glierbed, Clearneſa. Fairnefs,
Transparency, Limpidneſs.
Skierliner, (ſom lobe igien⸗
nem Blokke fra det ene Vant
til def andet) Carharpings,
(Gocterm.).
Slierm, (Befattelfe) a Fence,
Defence, Protedion, Sbel-
tet (for dobegrave) a Blind,
Vindues) 2 Blind.” ( for
fen) an Umbrella, for
et 298) Shade.
Skiermibret, a Screen, & fold-
ing Screen,
Skierm ydſel, Skirmif h, fight
Engagement, Pickeering,
Skiermydſere, to kirmifh,
" fighe in (mali Parties, to
pickeer.
Skiermodſerintz, " Skirmifh-
- ing, Pickeering.
Skierpe, ſ. Skicerpe.
Stiersild, 2 Purgatory.
Skierſliber, a Grinder,
Skierſommer, the Month ef
une.
Skiertorsdag, Maundy-thurs-
sy.
Gtierrs, ſ. Skiemt.
Skieretſe, ſ. ſtiemte.
Skiertſer, f Skiemter.
Skierv, a Mire.
Skiev, ſ. Sfiæv.
Skifer, Skiſerſteen, Slate,
Skiferartet, icabrous, apt
to fhiver or ſplinter.
Skiſerbord, a Table inlaid
with Slate,
Skiferbrud, a Quarry of
Slate.
Skiferplade, a Slate.
Stifertag, 2 ſlated Roof,
Sfifertæffer, a Slater,
Skifte, a Partition, Sharing,
Dividing, Divifion, Lot,
Share, Portion, (folde) to
masken Dividend in an Fſtate.
(Omftiftuing ) a Change,
bhiſting.
"Stifteret ,
) 794 €
Stifre, Cdeele) to
fhare, put in c
change Clothes.
to mew, i
take frefh Ho
ud) te difribu
to truck.
Skiftes til ⸗
another.
Stiſtebrev, 2 D
tion,
Sriftefor valter,
fler, a Divider
Stifrebefte
kifte 4 Rel
Skiften, Partitic
(Omb otaing)
Skiftning, a Ch:
Skik, (Brug) Cu
Fu Chion . Moc
Way. Merod.
bar ſin Skik) &
his ownWay pec
felt. (den Stil
ſtabt) that Ci
Devil.
Skik, (Dannelſe)
ure, Form, M:
fætte Skik paa)
olifh or form
fif) en purt
Stikre; (lane) to
commodare. (f
fore fig) to be
yourfelf, deme;
til, paffe ſig pa
quadrate, be
with, agree, (ff
get) ca give '
Thing. (ban f
dectil) he is nc
(ſtikte ſig i Tide
cording to the
accommodate yo
Times, to temp
Way to the Tu
fig efter cen) r
conform, accoma
St ) 795 ( St,
ne, (Rifte fig, an⸗
befeem, (cen, fom
at ſeitte fig) a Man
Addrefs,
nde) to fend, con-
” to another, ger it
to him, (ftifte hen.
» transmit, trans=
ftiffe Vagten efter
order the Guard to
ad one,
honeft, gentle, ſo-
zent, moãelt, well-
ved, Honefty, Mo-
oberne(s, Morality,
Sorandring,Trans-
mn.
the Sending, Con-
fent, cenveyed ,
red,
I, (begvem til) fir»
for, proper, fuit-
ære ſt. 33 be fit
le or gualified for,
ikket til) disqua-
sære friffet til alt)
for any thing
rous, handy ar any
(han er fiftet til en
fatifu8) he is cut out
fachemati:
iffet derti
lispored, in Humour
to Day,
Hø, a Centry - box,
» 2 Pidnre,
ammer, Skilderie ⸗
Gallery of Pidtures,
age, Drapery.
Forhsielſe, Baſſo-
amme, a Picture-
re, 2 Tortoiſe. (Soe⸗
e) 2 Turtle, (den
the green Turtle,
Cfandftildpadden i Caroline)
Turapin,
Stilbpaddeftal, 2 Tortoife-
hell, :
Stildre, to paint, portray,
to draw or make a Pigture,
ildre i fmaat) to print in
Ministure, to ſimn. (fifdre
J Tivagtigen) to paint te rhe
Life,
Stildre, (fane Skildvagt) to
ftanid Centry, i
Sriidrekonſt / cke Art of
" Painting.
Stildver, a Painter, Faceman,
Sfildret, painted,
Skildt, 2 Sign; (Stiold i Vaa⸗
ben) an Eséurcheon. (paa
Møbler, Laaſe) E«curchcon,
(føre i fit) to have 2 Defign,
tage ind) to give up your
Profesfion, leave Bufinef6,
Seildvagt, a Centry ør Sen-
tinel, (ftaae Gtilbvagt) £
ftildre,
Stille ad, to feparate, divide,
part, fever, put afunder, (ff,
io ad ſom flaaes) to part two
Men, that are fig hri:
ad, giore For ſtiel) to 8
uifh, make Diffrence, (ff.
ad, ſtionnc) to difcern.
fig ved) to part with, te fe-
strate yourfelf from. (file
( ved fin Hufrue) to part
wirh your Wife; divorce her,
(fie Metal ad) to refine
Metal. (fille fig ved fit Ems
bede) to give up, refign his
Office, (fle ved Livet) to
kill, take away one's Life,
(ftille ad, bringe i fmaa Dele)
to reduce to fmall Particles.
(ff. ad, Ting fon: er blandede
i hinanden) to disertangJe.
arr, fingle, Eille det fande
ra det fatte) to difcern
Truth from Falf hood, (file
een ved noget) to: deprive
ønc of, rob him of fomerhing,
(Rie
St
(Kife cen ved alt hvad pan
tier og har) to ruin one, (ff.
Krætte) to make up-Diffe-
rences, (file et Gfab fra
Binanden) to take a Pres to
Pieces, ( . ad) to feparare.
(E. ad, ſom Ægtefolf) to
part, break che matrimonial
Bond, (files fra cen) to part
with one, deport from him,
C Hvad filer det?) whar
matters it?
Sfillerum, 2 Partition-wall,
Stilleregi. (i Gram.) a Note
ot Diftin&ion,
Stillevæg, 2 —8 wall,
Stilling, 2 Halfpenny, være
I "&.) tø be ål jufh of
Money.
Stilning, 2 Parring, Partition,
Tem egrefolt) Di mel
ivorce.
Skilsmiſſebrev⸗ 2 Lettei of
Divorce.
Stiløber , one, that make
Ufe of large Seates, a Sort
of Soldiers in Norway,
Seult ad, feparated, disfolv-
ed, divided, divorced, f.
Verbom.
Skimler, ftimles, tø mould,
grow mouldy,
Stimler, —* overgtown
with Mould.
Simmel, AMould, Mouldi-
Skimmel, (en Heſt) a gray
Horfe, (graa) Afh-colour-
gray Horie, HAN a dapple-
- gray Hor(e, (5Ød) a reddif h-
gray Horfe, H
Sfimmer, a dim or fans
Light, .
Stimre, to £ hine'fgij
glimmer,
Skimring, is
Stime, s
) 796 (
St
Skimte, to fee or ds
liecle, to have bue a
of,
Sfin, 2 Shine, Bri;
Splender, Luftre
tes Anfeelfe ,
Borevending) an
Show,
al
Friendf hi J
Shi 2
Sfiubarlig, a⸗
manifeft, vilblel »
—e ,
Probsbilit z
— ir
crite,
— Skin, Cal,
Cod d, ENE Se
Rind, (af føg i
Onions, (paa
—— et intet
og Been
8
af Stindet) Fr:
SEG dd
beft). to-cai. & G
whole Skin, f nd,
Gtindet) 10 ble
ærligt
Mi
St
and Scraping, Ex-
?, an Exfortioners:
ztig, fleecing, ex-
, Fleecing, Extor-
ipacity. Oppresſion.
del, a Skinner's-
dier, a Peltmonger.
te, a Hood of dres-
ther.
a furred Cap.
r, a Jade, a poor,
arving Horfe. ”
ip a furred Coat or
jea!ous.
:, Jealouſy.
e, a Buffjerkin.
3, hypocritical, pre-
to Holineſs, a pre-
holy or devout, 2
be-faint, a Hypo-
zhede,
Devoutneſs,
Hypocrif' '
falfe
5.
d, a counterfeit or
Virtue.
, a fham Peace, a
atched up.
e, a feigned Joy.
, & ſeaming Good,
to reſound.
d, a fpecious Rea-
feeming Argument.
a Gammon, Ham,
I Hocks.
to fhine, te glifter,
she, (finne over) to
n.
(til brudne Geen) 2
(lægge Skinner paa)
st, "bind up with
Com Hiul) Iron-
sbout Wheels,
) 797 *
SE
Skinnebeen, the Shin, Shine
bone. .
Skinnende, f hinning, bright
, light, glittering, brilliane
Skinven, a Friénd in Show,
a Pageant of a Friend,
Skinvenſtab, a feigned
Friendf hip.
Sfiold, a Shield, Buckler.
i Vaaben) Efcu'cheen,
ſtort Skiold) a Pavice.
Skiolddrager, a Shieldbearer.
·(i Vaaben) 2 Supporter,
Skioldet, fported, ſpeckled.
Skioldmsſse, an Amazone.
Skiorte, a Shirt. (kinning)
the Band of a Shirt.
Skiod, a Bofom, Lap. (ſidde
med Handerne i Skiodet)
to fit idle,
Skisd, (pan Klader) the
Skirt cf a Cott,
Skiod, (paa Geil) a Sheat.
(Rumfkieds) flown Sheats.
Skiode, v. to convey, make
øver an Eftate ro one, make
a Conveyance of an Eftare
to him,
Skisde, 2 Deed of Convey-
ance.
Skiſdebarn, a Mother's Mi-
nion, 2 Darling, Bofomchild.
SFiødehund, a Lapdog, &
Lady's Puppy.
Skisdelyſt, a Favourite - Pas.
” fon.
Skisodeslas, carelefs. heedleſs.
negligent, negledful.
Skisdeslsshed, Carelefsnefs,
Heedleſſneſs, Negligence, -
Inadvertency,
Skiodesloſt, carelefsly &c,
Skideſynd, a Boſom-Sin.
Skisdſkind, an Apron, Leath-
er·Apron.
Skisge,
Sfjøge, a Harlot, Woman of
cthe Town, sa Whore, Cour-
teſan. Punk. (gemeen) 2
Proſtitute. 0
Ski⸗gefakter, lafcivious Gé-
ftures. - . '
Ski⸗gelevnet, a whorifh Lite,
Skion, fine, fair, handfome,
.besuciful, berutous, charm-
"ing, excellent, adwirable.
(Fion Gtiil) an elegant, neat
Stile. (fian Aand) a live-
ly Genius, Eſtionne Ord)
choiſe, feleå Words. (give
een de ſtionneſte Ord) to give
one fair Language ør fmoeth
Language. (ſmigrende Ord)
xlavering. flattering Words,
Sfiønbed, Fineneſs. Fairneſs.
Beauty, Beautifulneſs, Pret-
: tinefs,
SFisnhedsgudinde; Venus,
Sfignne, tv deſery, diſcern.
be fenfible of, conceive,
iudge, perceive, .
Skionplet, a Patch,
Skienſtrivning, Faitwriting-
Calligraphy.
Sfionſom, difcreet, prudent,
judicious, difcerning » con-
Gderate, ſenſible.
Skionſomhed, Judgment,
Difcretion, Prudence, Dis-
cerment.
Stkiont, fairly. finely,
Skiondt, omendſtisnt, M-
though, though, tha”, al-
belt,
Skisr, brirle, frail, eager.
Skiør, (fuur Melk) curdled
Stiørbug, the Scurvy. (ſom
bar) troubled with che
Scurvy. ſcorburic.
Skiorbugſtridig, antiſcorbu-
tic.
Stigrbugtif , icorbutic.
Sfiørbed, Brittlenefs, Frailty,
Lagerneſs.
SE > 708 (
Skisrlevner, a fi
WMoremaſter.
Sfiørlevnet, Whort
nication.
Skiſrt, a Perticeoa
an Upper petticoat
en Un trigol
Sfiørte op, to trit
up. (være del og
be finely brough
be curiously pu
Sktistte Cigøcre om
mind. take Care,
of, to love, cære,
de om Caffe 2) de
Coffee, are you
(8. fig ſelv) to ti
yourfelf, ro look
Skipper, the M afte
Captain of a Ship,
Skipperſportler,
Primage.
Skippund, ⸗ Shipg
Danifh or 358
Weight:
Skit, ſ. Skarn.
Skitſe, a Sker
Draught. Schen
Sfiul, a Shelter, HK
Refuge, Resreat,
ding) 2 Colom
Palliaton . ,Clo
(være i) te lie
Skiule, to conceal, |
(Sandhed) to d
Truth. (Dyden i
mets Feil) Vir
for bodily Defe
Skiulen, Skiulnin
Ing. Hilding.
Skiuleſted, 2 Hid:
Skiult, concealed,
den, disguiſed.
Stive, (i Aſtrouomi
(man ffrær) aslit
de til Magals eft
(paa Udr) a Dis
SE
er Skaade, n Bolt,
bs) Bulkhead.
hoe. (trætte Skoe
put en your Shoes.
sem af):to puli them
jkoen trykker mig)
e pinches me,
Cen Heſt) to f-hoe &
d, 1 Shoeftring.
2, a Shoebrof h.
r, a Cobler; Trans-
ng, Skoeflikkerie,
ykke, the Quarter-
a Shoe.
a Shoelaft,
r, a'Shoemaker,
ageren bar de værite
none worfe fhod
e Shotmaker's Wife
Smith's Mare,
'vboe, Shoemaker's
?vdreng, a Shoema-
entice.
wEniv, a Shoema-
aringknife.
rlaug, the Guild or
y of Shoemakerꝰs.
ermaal, a Shoema-
ze.
erputsholt, sa Shoe-
Polif her, i
erredſtab, a Shoe-
Tools.
møfpanreem, aShoe-
Strap.
erſvend, a Journey-
roemaker, i
ervæerkſted, 2 Shoe-
-f hop.
a Shoemaker 'sPafte,
„. a Pin of Wood
es.
er, a Shoeblack.
) 799.(
er
Skoerand, the Welt.ofe Shoe.
Skoereem, 2 Shoeſtrap.
Skoeſaale, a Shoeſole.
Skoeſam, Hobnails, Spara bles.
Skoeſpcnde, na Slochuekle,
Sfoefværte, Shoeblacking-
Shoemaker's Ink, i
Stfoet, ſkod.
Skoetraad/ Twine,
Skoetvinge, Shoeſtring.
Skoevor, Shoeblacking.
Skofte, a Ryebiiket.
Skoggerlatter, vialent
Laughter, a Chuckling, +
Skoggerlee, to laugh vehe- > -
mently» to break out inte
an immoderate fir of Langh>
ter, to ſplit your Sides wish
Laughter, to chuckle.
Skok, (i Tallet) Sixty or
three Score. — a
Troop, Crovd, Bend, (i
Skokkeviis) by Sixties, by
Crowds. . 5.
Skokolade, "Chocolate,
Skolar, a Scholar, Diſciple.
Skolaſtiſt, ſcholaſtic.
Skolde, te ſcald.
Skole, a School, (Oolffole)
Academy, Univerfity, (oge
rette en) to ere a School, "
—8 to keep a School,
ætte een i) to put one out
;to School. (gaae i) ta
to School. Vblive af) to
ttay eur from School, neg-
le& the School. (lebe af) te
run away from the School.
(flabdre af) te discover 2
Secret, be a Tel! - ralie,
Skole, (en Heſt) co break a
Horfe,
Skolebænk,
School.
Skolebarn, a Schoolboy.
Sfolebog, .d Book ufed in
Schoels; a Schoolhook.-
Skole⸗
che Form in a
⸗
—
6t ) 80 ( .&
Gfoledireftør, a Dire&er of
Schools.
" Stolæoreng, —& Schoolboy,
Mar.
SESleembede, 4 Tutorf hip.
Sfoleeramen, the Prabarion
ør Trial of « Learner,
Skoleforordning, a Re
tion for Schools,
Sfoleforftander , a Superin=
tendant of Schools. ,
Sfolefuy, 2 Schoolpedent, af-
fe&ed Scholar, a pedantie.
ſcholaſtic Fellow.
Skt ole heſt, Hor ſe in a Ridin
fchosl, s wellmenagedHorfe,
Gfoleholder, a Schoolmafter,
Stoleinfpectør ; 2 Siperin-
tendent of 2 School,
Skolelammerat, 2 Schoolfel-
low.
Sfolefarl, a Schoolman, one
verfed in the Quibbles and
Niceties of academical Dis-
putations.
Skolek logt, Pedantiſm.
SPoletialfe , 2 Clafs in a
Schaols
Sfolelærd, 2 Scholar, a Man
of Letters, 4 learned or
ærtered Man,
Sfølelærer 4 Schoolman,
Skolelon, Schoolmon y.
Skolemeſter, + Schoolma ſter.
Srolemoder/ a Schoolmiſtreſs.
Stoles velſe/ Schoolexercifes,
Sfolepatron, a Schoolpatrom.
Sfolepenge, ſ. SPoleløn,
Skolepige, 2 Shefcholar,
Stolerector, a Headmafter of
a School.
Sfoleret, Schoolpunif hment,
Skoleſtildt, 1 Sign for a
School,
Skoleſporgomaal, ſeolaſtic
Queitions.
Sol⸗ gov · the C
SEoleftraf, 1. 5
Sfadleftreger, S
—
'olefyge, & pren
of a —e
to be, free for
Sfolerale , 2 Det
SEolevæfen ,
Skolevenſtab⸗
tontraéted st S
Stole videnſt ab,
—— 3
Stoletage, +
Sfolorm, Scoloj
GSforpe, 2 Crutt.
Skor bet.
erufed,
tion,
Skorpion, Scorp
Skorvionourt, Sc
Scorp ungrafs,
Skorſteen, a Chim
fenen ovenfor
Head of the Chi
Sforfteenfeier ,
fweeper, (fpotte
ywhite,
Srorfteensfeierpe.
neyfweeper'spay
SfForfteenstappe
the Chinney,
Skorſteensmantel
tletree of a Ch
Sforfteenspibe, t
a Chimney,
Sforfteensrør ,
ot a Chimney.
Skor ſteen ſtat,
Hearthmoney.
Seorſteens ſod/ Ch
Skorte, to fail,
(lat
Gt.) 801 (. Gt
SEovgud, a Satyr» Sylvan,
Vipe, dry Bøb, ni
b Taunn —e
to taunt, fcoff, jeer.
ptious Or taunting
er, 2 Jeerer, Taun-
fer, Jefter, Banter-
er.
taunting, fatirical,
Jeering, Taunting.
”, a Scotchman,
Scotland.
il een) to look afkew
"
Leoking aſkew.
skr, a Rear · Admi-
sod. (ifor) 2 Foreft,
Grove or Thi
ft ov/ Uader·) a Cop-
odor Copfe, 2 cor⸗
Underwood, (fom
tt) a Grove of Til
2 Crab, Wilding,
er, an Inhabitant of
a Woodpigeon,
ver,
to cut down or fell
2 Woodcountrys
id,
a wild Afsy
ing, the Cntting
r Felling of Trees,
Cablifh, Wind-
ood.
a Gamekeeper.
dning, Foreſt ·
a Ranger,Forefter,
lvard.
te
Stovbugft, the Cutting down
ør Felling -of Trees,
Skovl, 2Shovel, (Kaſteſtev)
Q Cornfcoop.
Srovland, Woodland,
Sfovle, to fhovel, to remere
with a Shovel, J
Sxłovlerke, a Woodlatk.
Skovmand, 4 Woodman,
SFovinerte, (rt) Woodrow,
Woodroof, Spurrys
Sfovmnns, 2 Dormoufe.
SfPovning, Cutting down or
Felling of Trees,
Skovn ymphe/ a Woodnymphy:
så Dryad. *
Fovpalme, (Het) Helly,
Sfovre, (af Gryder) sva
ings, ther flick in che Skil-
jers, i
Skovret, Wood-Court, Court
of Attachment,
Skovrider a Foreftkeepers
Gimekeeper, *
Skovri woody, full of
Woods, overgrewn with
"| Woods,
Skovrsver, a Highwayman.
Robber,
Stovftade, (Fugl) « Jays Jeck-
aw.
Skovſnarre, (Fugl) Rsib
Dakerhen,
Srovſneppe 2 Weodcock.
Sfoviper, (Fugl) & Wood=
pecker,
Skovſpor, (efter Bildt) Aba ·
ture, N
Sxovſore, Woodſorrel.
Sxovtidſel, Hollys
Srovtroid. 2 Sylph, .
Sesite, (Pram) a Skure, large
Beat, a long Kind of Barge,
Seoire, (at oaae paa Fis med)
a Scate, (gane, glide paa,
to fcare, ro glide with Scates,
Støtler , Nickers, J
Skraa, ikew. ſlope, fleping»
fhelving, Stene
K ii
—8 Slopenefs, 'Shelv-
» Decljvity, oblique Di-
re tion, Obliquity.
Skraas, ſtraasvtis, eſlope,
fl opinglys witch a Declivity,
ſlopeviſe.
ESxtraae, KG orn) to byråre er
grind, (føraae Tobaf) to
—8 Tobacco.
Stene, (at yde med) Lan»
rel,
Efraa, (Tobak, man har i
Munden) Chum, a Quid ef
Tobacco.
SEraal,s Cry, Bawling, Squall,
Clamour. (af 8eygt) Shrick,
Squeaking.
Gtraale, tocry, bawl, ſquall.
Caf ugt) to (quesk,
SEraalbals, a Bawler, Cryer,
Squs al er,
Skraatobak, Chnm.
Skrab, Scrapings, Trumpery.
Strabe, (baard Tiltale)a R
proof, Reprøsch, Check,
Rebuke.
Skrabe, v. ro ſcrape, to take
off. Cfrabe Heſte) to curry
a Horſe. (ſtrabe Barken af).
to decorticate.
Skrabe, a Scraper. (til Heſte)
a Currycomb.
Skrabejern, ſ. Skrabe.
Serabe, (at ſtryge Fodder af
paa) a Sera per.
Skrabbage, (det ſidſte Baern, en
Mone føder) 2 Stopgap.
Gtrabning, Scraping. Raking
Sr. oſel, Serapings.
Sfræder, a Taylor, (Fruens
timmerføræder) a Woinan's-
Chan Mantuamsker,
andøffræder ) a Man's
Taylor. AN
Stræderarbeide, a Taylor's-
"| work.
Skræderbord,
a Taylor's
ſhopboard.
) 802 (
et
Sftræderdreng ,
Prentice,
Skræœderhaandt
lor?s Trade,
SEraderlapper ;
Shreds.
Skræœderlang,
Company of"
SEræderæaal '
" Meafture,
Skræderregnin
Bill,
Stræderfar, a
fars,
Skraæderſvend,
taylor.
Strævervært fi
Shop.
Skrædre, to pl
few Clothes,
Sfræt, 2 Frigh
ror, Horror, +
Alarm, (plud
Frighe. (India
to, to ftrike w
en) by Way o
one,
Skrækbillede, ⸗
Butbear, App
Stræffe, to frig
aftright, fcare
bugbear ene,
frighted , to fi
Skraækkelig, terr
fhocking . prc
Skrækpulver,
agamft Fright
Stræf-JIndjæge
tion.
Skrækſom, fear
morous, atrai
Skreælling, a po
Skræœmme, to ſe
terrify, bugbe
Skræmſel, aSer
ear,
St
45, to bound. limic,
ftint, reftrain, re-
"Begterligheder) to
epreſs, keep in your
(uUrt) Dock. (ſtor)
(broute) co brag;
aunt, hector. (ſom
to quack.
Stride. (gaae ovet
) to exceed, ge be-
e Bounds.
to, ftride, walk b
ps (fræve over
over,
fidde eller vide ſtrævs
fit ftraddling, or
tø deſtride.
naver, tynd) leap,
or, (Vind) a fcans
Clap, Clafh, Crafhs |
eden) a Clap of
. (af en Pidſk) the
g of a Whip,
Rattle.
to élap.craf helst h..
mble; rattle. (ſom
to be ſcanty.
a Cut, Slaſh, Gafh;
:, full of Scars, et
s, gafhed, flaf hed,
Pere) to lace; to
et oft wirh Galloons.
etet) lated, ſet ef
Uoons.
a Butt, Roundary.
i en Ret eller Perte⸗
ars
to be weskly, to be
be always ailing or
to ficken,
hed, Infirmity, Sickz
Weaknefs,
3, Wesklinge
) ost
Strap, f. Ér. (fore fig krab sp) -
to cat a great Figure or Ape
pearance, to attire yourfel
Hately, Cfrafe ſtrap) to freeze
ard.
Sekratte, (lee hoĩt) to chuekle,
to laugh violently, ro ſplit
your Sides with Laughing,
(være føruften) to be crackt.
Skratten, 4 Chuckling or vie
lent Laughcen | |
Sekrek, ſ. Skræk.
Skrelle, to peel. pares
Skreppen, ſ. Skræppe.
Skreven, written.
Skribent, a Wiiter;
(flet) 2 Scribbler.
Skride, to ſtep; påfå dt gzo.
glide, (Pride til) ta proceed,
ſte til —— to pro⸗
teed te the main Paint, (vis
be til Beſiddelſen afet Gods)
to enter upon an Eftacte, (ff. -
til det andet Egteffab) to take
a ſecond Wifé, marry a ſe⸗
cond Time, (endelig reed
de fil at domme) ac laft they
paſſed their Verdi& or Sens
tence.
Skridt, à Step, (ſom til et
Maal) Pace, Stride. (Heſtes)
Pace; Pacing. (9ane) 4
Cock:ftride, teciot baftige)
to go a great Pace, (giote
fagte) to go a flow. Paces
(giore et) to make.e Step,
&Fridtgang, (Deffed) an am⸗
bling Pace,
Seridtſkoe, ſ. Skoite.
Skridtviis, vwiteh an equal
pece, Step by Step,
Skrift, · Writing, Wrist) (Boe
runent) an Inſtrument. (ief
Archiv) a chives, (den hel»
lige) th: holy Weit or the
Scriptures, ti Boͤgtrykke⸗
tier) Letters of CharsAerés
2 Cgrate
Author,
SE
CSraktur) great Letters,
ene Carfiror'; Writ-
"ing, (Verſal) flourifhed
- Letters. (Cicero) Pica,
(Abbreviatur) Skorthand-
. Writing, Abbreviature.
Skrifte, Confesfion. (gane
til 6.) to go te Confeshén.
ſtaae ) eo do public Penance.
. (lade komme til) to admit one
to Confesfion. Cifte lade
komme fil) to deny ona to go
to Confeſtion.
Skrifte, v. (ſom et Skrifte⸗
barn) to confefs your Sins.
te confeſs to a Prieſt. (E.
en Yræft) to confeſs or
tar Cen sion, tt: ten,
ennemhegle cen) to put
ne to the Skrift, to take
one to Talk, to read one a
Lecture.
Skriftebarn, a Penitent. ghoſt-
ly Childg
Skriftebsn,a penitential Pray-
er, '
Skriftefader, a Confesſor.
ghoftly Father,
Skriftemaal, the Confesſion
and Abſolution of sins. (of⸗
fentlig) public Penance.
Skriftepenge/ Shrove-money.
Skrifteſtoel, a Confasſionary,
or Confesfion-Chair,
Seriftſeddel, 2 Shrovericket.
Skriftfaſt, ſ. dibelfaſt.
Skriftfortolker, an Interpre-
ter or Expounder ef the
Scripture, nn ”
Skriftkaſſe, (i Bogtryokkeriet)
Letter-caſe.
Skriftklog, a Scribe.
Skriftlærd, 2 Divine, Theolo-
gian, Scribe, m + hty in the
Scriptures. ”
Sfrifelig, in Writing, con-
Ghed in Writing, (krufclig
⸗
) s804 (SGe
- Dem) a judicial Vi
fatte noget Øriftl.)
ſomething in Writm
mit it to writing, d
riting.
Skriftlig, ſeriftlige
in Writing.
Sfrifrmæsfig, agree⸗
formable co che
Gad, or«the Scripi
Skriftsindhold, the '
a Writing,
Skriftſprog, a Pas:
"or Sentence out
res,
Strifteded, a Pasfaj
Skriftſtsber a lav
er, .
Skriftſtaberie, the C
Fouandery of Lette
Skrig, Cry. Clamou
(af Feyat) Shriek.
ing. (at Glæde) '
hont. Halicoirg.
agt, Haanhed) Hi
Hisfing at one,
Skrige, to cry, baw!
Bawling or Cry. (fl
to (plit your Lu
. Squawling, to m
Throat fore wir!
alond. (Frige aff
to jet up a Bawln
with full Cry, (fri
paa Jagt) halloe,
et Barn) ro whimp:
"(frige om Hielp)n
Help. (2. cen Ur
to ftun
one withy
ling. (ſt fom et
bray. (E fom ca!
eroak. (ff. ſom en
te cry as a Puch,
en Hiort) to cry £
LÆ. fom en —
ſk. ſom et Sern) I
(2. ſom Fugle; 0:
pip. (ff. ſom en €
to ery an as Klepks
St
Crying, Bawling.
, (SEriger)a Cryer,
Whimpecrer, Whiner,
Shrine, Box, Chelſt,
o write, (ſtrive æl-
tun end man bar)
late, (ff. an) to an-
note, mark, (førive
ranfcribe, copy. (ft.
vrite down. (ff. bag
Jerel) to indor ſe. (ft.
nebogen) to throw
blivion, (ſtrive ind
) to inſert. (ſkrive
Poaarergd en-
(ffrive en Bog) to
a Book. (ſt. E for
harge ten inftead of
g, a Writingbook.
ed, a Writingrable,
, an Error in Writ-
bed, Liberty of the
ift, the Art of Wrig-
a Letter,
ade, a Way of Writ⸗
le.
ſter, a Writingma-
Se å Pen,
3 Clerk; Scribe, Se-
» Transicriber, Co-
doviyndig), a Scri-
eng, an Underclerk.
: Writings,
tig, orthographic.
tigbed, Orehogra-
re Practice of righe
tri, a Clerk, Copier,
n, a Clerik?s Salary
æsſig, clerk.like.
) .805 (
SE
SErivespenge; ſ. Seriver⸗
n
Sfriverpult, 2 Wricingdeik.
Skriverſand, Powder,
Skriverſkole, ſ. Skriveſtkole.
Skriverſtue, a Countinghoaſe,
Writingoflice,
Skriveſtole, Writingſchool.
Skriveſyge, an itching Defire
of Writing.
Skrivertot, Inkitand.
Skrivning, Writing.
Skrivpapir, Writingpaper.
Skrivtavle, a Tablebouk.
Skrivtsi, an Inkſtand, a Stan-
diſh, Writing-Accou
enes, fed Stih che H 5
Skrog, (af et SK e Hu
or Body of a Ship. (Gkrog⸗
" get var under Band) (hewas
Hull to. (et fragt, uſelt
Menneſfke) a poor Wreich.
— (af et Dyr) Carcafs. .
Skrolle, f. an old Book of no
Uſe.
Skrolle, v. to look or appear
voluminous, make a Shew or
have an Appearance of a
great Quantity,
SfErøbelig, weak, infirm, fee-
ble, faint, peor, tender,
ſſender.
Skrobeligen, adv. in a weak,
faint Manner.
Skrsbelighed, Weakneſs, Yn
firmity, Feeblenefs Imbeci-"
lity. Debility, Frailty.
Skrsmt, Disfimulation, Dis-
fembling, Disguiſe.
Skromte, to disfemble, dis-
guife, feign, counterfeit.
SfPrømterte, Disſembling. Dis-
ſimulation.
Skromteviis, adv. feignedly,
by Disſimulation.
Skrove, (1 Halſen) a Rattling
in the Throat.
Strøve, (i Halſen) v. to tattle,
have aRattling in che Throat.
Skrub,
»
et
W
Blews,. Bafti-
Grade ane ene) aRe-
* buke, Reprimand, Corres-
ton, ⸗
Skrubbe, a Serub.
Grubbe, (et Glags Flynder)
,» aa D2D,
Skrubbe, v. to ſerub, ſcons.
rub. (Ørubbe cen af, ſtien⸗
de paa) tv rub one up, to
read one a Ledure,
Sekrubbet, rangh, rugged,
uneven, . .
SErubbefeft , 8 Scrnbbing»
brufh, .
l kpl
— FG
Skrue, a Screw. Cfætte fine
Ord paa
talk;ambiguousiy, er equi-
vecally, likean Oracle, (has
€ ve en Skrue 108) to be hare-
: brained, to have your Head
” turned. (ban bar en Skrue
los i Qoved) his Wit is a
Woolgathering,
SFrue, to ſcrew. (ffrue fin
Taleop) to talk Bombaſt,
ufe Flourifhes in your
Discourſe.
Skruet, ferewed,
Skruedreier, a Turnſerew.
Skruegang, the Worm of &
Screw.
Skrnemoder, the female,
Sgrew.
Sfruenagle, a Screwnail,
Efruengøgle, « Vicepin,
Skrueſnor, Guimp-lace.
Skrueſtibke, a Vice, (Banke⸗
ſeruc) Vice for Benches,
Skruetang, Handvice,
Skruetræk, the Thread of the
Serew,
Sfrukhone, « Cluckhen.
CFrutre, (ſom Hons )to cĩuck.
Gfruflen, Clucking,
) 806 (
fruer) fo (peskor Skr
et
pe, to cramp!
fhrink, wrinkle,.
Skrumpen, (hrunk
led, cockled,
—— —
2 t
Sfrupel, Scruplin
ing.
Strupie, to be ført
te doubt and n
"ta beat your Br
fomerhiag,
» 8 Buncl
back 2 ueklebi
Ce gibb
backed, humpbea
Skrneryggethed,
uete, to bend
erooked,
Skruve, f. Frue,
Skryde, (ſom et
bray, bellow, lc
Skryde, (Prale)
brag, crack, fw:
Skryden, Braying:
(Vralen) Braggi:
ing.
Sfryder, a Boafter,1
Braggadochio, Be
Skryederie, Rodor
Vainglory, Vaua
Skubbe, te ſcratol
claw.
Skubkarre, 2 Wh
ſ. Siulbør,
Skud, (af et Gevær:
aShot, Gunfior,
of a Gun or Cann
meget Krud, fem |
et GE.) the Charge
diarre ct to mak
giore et GE. efter)
a Shot at une. (1 Øl
in the Shor. (være if
to be about ſhootin
to ſhoot. (haner if
Bed at giore fin folf
St
r Way to make his
. (Gtundſtud) Shot
1 Wind and Water,
for en Dør) a Bolt.
aa Træer) a Shoot,
young Bough, Twig
Pe a Leapyear,
, the intercafar Day
xtile in a Leapyear,
Mudder, confufed-
ae bort i) to be loft,
ed. i
knugget, heaped,
little Vesſel. (Stue
aft or (fmall Crafe.
fhot- free, Muiket-
Proof againſt a Ball,
I, (Afſtand man fan
he Reach of a Gun-
Maal at finde efter)
an Am. .
al, s Chara&er, ;
a Coit or Quoit.
ot. (frem) pufhed.
) fmitten wich a Wo-
fudg til ſtamme)
fee, look, view, be-
Rue nøie) ta gaze or
a Shewbread,
t, ſ. Skuepenge.
buening, a Viewing.
ng» Looking,
e, a Medal,
sy a Theatre, Stage,
a Play, Comedy,
!€) to perform aPlay.
mr, a Player, Stage-
Actor, Cumedisn,
pife, an AZrefs,
Drawer. (1 en Dif)
.C(at ſtorle med) a
Spade, '
) 807 6
SE
Stuffe, v. to fhovel,
Skuffe, (bedrage) to deceive
delude, beguile, cheat. gul
cozen, bubble, bitre, tafru-
ſtrate.
SEnffen, Cheating, Decqiting.
Beguiling &c., f. Verb.
Stuffer, a Deceiver, Cheat,
Impoftor.
Stuffer, deceived &c.
Sfulde, imperfect. af fhal),
ſhould.
Skulder, (Fiſt) a Plaice,
Skulder, a Shoulder. (fee ovge
—8 to disregard. over-
look, (trœtte paa Gfuldr.)
to fhrug up the Shoulders.
Skulderbaand, 2 Shoulder»
knot.
Skulderblad, a18houlderblade.
Skuldergeheng,
belt.
Skuldre, v. Cet Gevær) ca
fhoulder a Firelock,
SFulfe, to exdppt yourfel6
fpare or fave"yourfelf, (af
Skolen) to truant, play che
Truant.
Skulkeſyg, feignedly fick,
ſhamſick.
Skulkeſyge, a feigned Sicka
veſs.
Skulle, s0-be obliged. (de ff.
fee, at jeg har ſagt Sand⸗
" bed) they will fee, that I have
told the Truth. (% ſt. have
betægtt det i Forveien) you
ought tø have conſidered it
beforehand. (jeg ffal reiſe til
London) I am to go tø Lon-
don, (jeg ffal giore det) I
ſhall do ie CHan ſtal have
ſerebet dette )he 13 fajd to have
written this, (dette Pal være
bedre) it is faid to be better,
(han ſt. have været den lærde
ſie ihans Tid he is fajd go have
een,
Shouldere ce
y
St ): 2808 ( St
been one of tbe moſt learned
of his Time, (de ſtulle kom-
aq me bur anden Dag) they
il come every ſecond Dey.
We: kal være fandt) they
sy it is true, Pris ſaid to be
true, (Skibet Cal til Kioben⸗
Havn) the Ship ig bepnød for
Copenhagen, (vor Tiener
af bort) our Servant (hall
e turned away.
Skulle, (Big) Bleak.
Skulpe, to ke. toſs.
Skum, Scum, Froth or Fosm,
Skumle, to jeer, banter, rail,
mock.
Skumle, fuære, (blive mork)
to grow dark,
Skumlen, Jeeling, Reilskg.
Bantering.
Skumme, to froth, foam,
(fom Øl to flover.
Skumme, ſtumme af, to
ſcum, ikim, (ſtumme Flo⸗
den af) to fer Milk,
Skummet, frothy, foamy.
Skummelt, Uarkiſh, ſome-
what dark; duiky,
Skumpe, to fhake, jolt, jog.
toſs.
Skumpelſtud, en Ouccaſt.
Skumpning, Jogging, Jolt-
ing, Shaking.
Skumring, Twilight, Owl-
light, Shütting of the Day,
(i Skumring) in the Duik
ef the Evening.
Skeimſtee, a Skummer, Skim-
mer,
Skure, a Notch, Jag. (paa
Souer) a Chamfer;
Skure, v. to ſcour.
Skurelap, a Rubbingcleut.
Skuret, ſcoured, cleanſed.
Skureviſt, a Wifp to ſcour
with.
Skuring, Sconring.
Sturt, a Scoundred, Raſcal.
Skurre, te a
gratingly. * i
Skutrende, disfon
dant, farring.
Skurv, Scusf, S«
Head.
Sturver, ſcurfy. fi
Skurvhat, a To⸗
GSkutle, te ſhake
jag. loſs.
Sekntte fåg, co f ha!
Sfunurc, 2 Pentho
Cmed Bæg paa |
eg aaben for |
(aaben til de fo €
Skuve, f. ſeyde.
ſhy. timoro
haſhful. coy V
a ftartifh florle
fom en Heit) to
Sky, ſ. Frrat.
—— to i hoot.(
evær) to fire.
ten) to fire ar one
ed to fhoot
(ff. et Gevær af)
ge» let oti, fir:
Gun. (fFyde feil)
Aim, to fhoot
Mark. (ſt dde cen
to piſtol. (2. med
to f Noot with Po
med Sfarpt) to
a Bullet, (yde ti
Skive) te Shoot:
(ſtyde et Gfib i
fink a Ship, (f
let off the Gu
Straaler) to dar
frem) td puf h. (£
to ſhove. (Frode
Blade) to fhoot
frem fem Tænder,
er f hed Teerh. (E
to hit it right. (i
to. refufe, put aw
et
abiir ind imellem) to
ſtyde ſom Verter) ro
fpring forth ,' to
>». (finde i Frøe) to
» Seed, (ſeyde Knop:
bud, burgeon, (fn:
ev) to knit or bend
ow. (ſtyde Nødder)
2, take Root, (fønde
fammen ) to collect
to club, (ſtode fig
oOo fhoot forward,
rward. (fønde fig ind
Overdommeren ) to
1 an Appeal. (fønte
paa) to lay or fa-
Fault upon. (ſtyde
n Muur) to projeſ.,
', to bundle out.
ver, være tilovers)
remain,
e, a Place, where
exerciſe themfelves
ooting at che Mark,
ære , Firearms.
, (i Mure) 2 Loop-
Embraſure.
zkydning Shooting,
ziog, Firing. (Pis
rting, Shooting.
ab, a Company of
ns fhooting st the
te," Coven paa en
uur ) Embrafure,
:» Bartlement,
?, the White or
ſfhoot st,
vw Sols, (Befots
et Sted) Carriage,
ince In a Carriage,
es, Stagecoach,
(Beſtiermelſe)
> Convey, Carry, to
r a Stage,
Sk yxeſtstte,
to let
) 809 ( SE
Skedſle, Griſle, a Shovel,
Skydsheſt, a Sragehorfe,
Skydeſktaffer, a Stagekeeper,
one ther lets out Horfes,
Carrier, Gujde |
Skyre, a Cloud, (lofte op til
Skyerue) to extol one 10 the
very Skies. (der£væffer op
en Sfye) a Cloud is riin,…
Srxye, (dye) to ſhun, avoid.
be (hy, wary, fearful of,
to dread, abhor.
SEvebrud , a Warerfpour,
Skyet, cloudy, overcaft with
Clouds,
SPFvebimmel, the vaulted
Sky. —
the Pillar of a
loud. .
Skyeklapper, (til Heſte) Lu-
nettes, Blinds.
SErgge, 2 Shade, Shadow,
Opacity. (af eu Hat) a Brim.
Stygge, v. (give Skyage) to
i hadow, Cover witha Shade,
to cloud, darken.
Skyggebillede, (Spøgelfe) a '
Fhantom, Spedre.
Skygget, fhadowy, fhady.,
Skyggefuld, ſhady, ſhadowy.
opacous.
Skyggefuldhed, Opacity.
Skeggeverk, (i et Skilderie)
Shadowing with dark Co-
lours.
Skyld, (Gield) a Debt, (ſom
har megen) over Head and
Ears in Debt.
Skyld, (Aarſag) Cauſe, Sake.
(for hans) for his Sake. (det
er bang) it is his Faule, it is
long of him. (fun var Skyld
sd hans Ulnffe) ſhe was the
Caufe or Author of. his Mis-
fortune. (man giver ham
Of.) he is blamed, taxed
. er,
1 4
hje ds
ø
er ) 80 (
for, or charged with che fem) ta
Crime. (lægge Sfylden fre —*
fig) to exculpate yourfelf, Maurth, (falt
te clear yourielf ofa Fault. &loder gige såå
fæode falden fra fig paa waf h away,
es anden) to hift a Fault ekar, a La
off te another. (gaaer det ci
an, er det eders egen SÉyld)
af it do not (ucceed, you
may thank yourfelf for it,
(for Guds GERD) for Geod-
neſs Sake.
Skuld, (Brede) Fault, OF
fence, Crime, Gauile,
Skeld, (Gilde af £andgods)
Quitrent, Rentier vige. Farin-
rent, the Lord af che Ma-
— àe Fees. vota
dbog, a Book of Accounts,
SfFyldbrev, « Bond, Oblige-
tion... ”
„Skylde, to owe, be in Debe.
Seylde, (beſtylde) to accufe
one of, charge him witch,
impeach. (ſtyide paa) to.
preten
Styldfordring, a Demand af
a Debt.
SEyldfvi, faultleſs, guiltlefs,
inculpable, (fri for Gield)
free from Debt,
&Eyldig, (ſom far Skyld)
guilty. culpable. (erflære
fiende ſtyldig) vo bring ene
in guilty,
Sfyldig, (i Gield) indebred,
owing.
Gyldig, ( pligtig) obliged,
ound.
Skyldighed, Duty, Obliga- "
tion. (aflægge fin Skyldig⸗
bed) to pay one your Duty.
to wait upon him,
Skyldner, Debtor.
Sr yldoffer, a Trefspafs-Ofer-
ing.
Skele, to rinſe, waſh.
eleanſe by waf hing. (Øyle
SE i
Skyllen, Rinfſing
Styllevand, Wa
ng.
Skyelphore, my)
Skylpſaug, fg
Saw.
Skylvegn, a vial:
Skynde pag, to hi
ut forward, tt
(Fonde UL) to in
etor fpur on, &
Stending, 2 Hal
Disparch , Spo
Skyndiug) in +
Skyt, Fire-ar ma, (|
Guns, Ordnanc
Skytle, f. rygte.
Skyts, (Forſvar)
Defence, Guard,
helter.
Sfytsengel, a tutel
dian Angel, a M
dian.
Skytshelgen, an tu
Zytsberre, 2 Pro!
fender,
USG Shooter.
god) heisa good
(Dimmeltegn ) 2
Stetts „CEbos Ve
uttle.
Skytte, ſ. Skistte
Skyttehund, a Spa
Skyvl, ſ. Skiul.
Slaa, Slaagen, S
ne, a Slog, the Bl:
Staa, (for en Der,
(flane Glaagn for)
Slaae, to beat, firik
thump. (flage må:
Sk ) 811 ( SO
uff. bang, tap. (ſlaae
) ro cudgel, cane.
wirh Cane or Stick,
a Munden, Snuden)
bne in the Face, dafh
CPeeth, give a Slap, -
uff one. (ſlaae Hoe)
» cut down the Hay,
zuld) to beat Geld,
aften) to bear the
fl. paa Zromme) -to
Drym. (flage Peuge)
mint, (flage i Haan⸗
clap. (flaae Ilb) to
ire. (flaae Bienden)
the Enemy, conquer
ive him before you,
degler) to play at
s. (fl. en Bognborg)
? a Circumvallation,
m Klokken) co ftrike,
im Hiertet) to beat,
go pit-a-par, (flaag
» pirch che Camp. (fl,
en) to carry the Bell,
Field, re beat the E-
at of the Field, ta
chaſe the Enemy be-
le (ſlaae af Gindet)
»eat out ofyouMind,
rreſt paa) to feize
rreft, (ſlaae bag op)
r kick up yourHeels,
» jerk, (flage bruun
to beat black and
l. Bommer) co fail,
iae en Linie) to make
a Line, (ſlaae Bugs
crinkle or cyankle,
ift) to faſten, make
ix. (ſtaae paa Flug⸗
out, put to Flight,
taliter) co discomfir,
verthrow. (flaae fra
igien) ro return the
laae Haanden sf) ta
» Førlake, (flaae ben
to ſlight. make light
Lind, lvktes) to fuc-
tton. (Haag, iigiene
nem, fom Papiir) co ſink. (fr.
ſom Regn) co bear in (flage
fom Band) to ſoak tåarsugh,
(ſflage ſom Blek) to i lor. (ff.
ſſunt )to gad up and down, to
go idle, play the Truant. (fi.
thiel) ce kill, (ſlaae af ci
Kotter to caft, finz, cut she
ider. (flage Kulden af Dril⸗
fe) to take off tho Edgeefrha
Cold, Cilgae ned fom Regn
Kornet) to bear down lay the
Corn. ( ſlaae om, forandres)
- to change, alter. (flage sin,
indpakke i) to wrap.up, to lay
fomething aboutWsres. (fort
paa) to fpend high, make or
cut 2 great Figure, (flade fig,
blive fugtig) te yield, gie.
(blive fram) to warp. (flaag
fig til eens Partie) to hide
with, take ones Party. fall,
in with øne, (flage fig til ct
Partie) to enter, engage or
imbark into a Faction. (laane
fig ſnart til eet, ſnart til et
andet) to go from one Party,
co another, to turn Cat in
Pan, (flage fig til noget) ca -
apply yourſelfto, to fix upon .
a Courfe of Life, give your
"Mind co. (flaae fig til noget
viſt) to fix or ferrle to.(ſſaae
fig til ethaandvert) to betake
yourfelftoa a Vrade. (ſluae fig
til Bogen igien), to fall ta
kour Book agein, (ſlaae fig til
iderlighed) to plunge your-
felf into år give yourſelf
over, addict yourfelftoLewd-
neſs, (fl. fig til Drik) to take
to drinking, (fil) to ſtrike,
(ilaae til Ridder) ta knighr,
dub, (flaae tilbage) to baund
and rebound, revernerate, ,
ikip back. ff. under fig) eb
imbezzle, (fl. op en Plakat)
to poſt up, (flage ud ſom en
ef) to kick, winch, jerk,
(ſlaqe en Paraſol ud) to dis:
. play
Sl
lay an Umbrella, (ſlaae ud
T ælafer) ta rife in Blifters,
(ff. sp, toe) ro rhaw. (fl. op
med fin Kiereſte) to break
your Promife wich your
Spanfe. (fl. op et rue) to
tuck up a Sleeve. (flage 09
et Telt) to pitch a Tent, (f.
op et Sted i en Bog) to turn
up or fearch our, to open at
a Pasſage. (ſlaae ud fon Bleg⸗
mer) to break ont. (ſlaae ub
ſom Træer) tø bud. ſprout.
(ſlage ud af Sindet) to put
out of Mind, (flade op —*
Sygdom) co riſe. (dage oner,
operregne) to calcolate. meké
a Calculation of. (ſlaae Dis
gene eo
Eyes. (flaae paa;foretage fg)
to enter upon, undertake, (fl.
paa Øret) to dowfe; give a
Box on the Ears. ((. fig ſelv
paa Munden) to recant. (fon.
ge ſom Nattergalen) ta lsy,
warble. (flaae fig fra Vers
den) to forſake, abandon, re-
tire from rhe World. (flaae
fig igiennem fom man fan)
to make Shift to live, (flage
fig los) to unbend yourMind.
(flaae Brag paa) to find
Fault with, to blame, (flaae
en Diécours af) to enter into
Converſation haves Conver-
ſation with one, (flage ned
paa ſom Rovfugle) co come
powdering upon, (ſlage ned
Dinene) to caft down your
Kyes. (ffaae 1 fig felv) ta ex-
smine, refled upon yourſelf.
(fane omfig) to lzyabont or
rike about yourfelf. (Gam.
vittigheden flager ham) he
feels Remorſe or Stings of
Confcience, his Conſcience
flies up, ftares into his Face,
(ſlage fig for Bryſtet) ro beat
your Breaft. (ſlaae Bladet
to open, lift up your
) 82 (. 0
C(flaae en Kech
, Ring. (flaae
open 2 Vein, (
to coin.
cen frum og |
one, (flaae K
with Fingers,
Ben) to chrow f
(jeg veed nu hf)
flagen) I kno
our Discourf'
int ar, (ſlaae
to (uffice, be:
omkuld) to ove:
turn. (flaae £
ver, (£ynilden
Lightning ſtru
an for en dié PI
eftimace, priz:
to Fluer med
killtwo Birdsv
(ſl. feil) to fai
(mine Oine faa
Eyes grow dim
to twiſt Ropes
to bear, (flag
fig) to tbrow 2
your Shoulder
flaaer til den
Mifchief come
of the other. (
uem en Armee,
throughan Arn
in Hand, (ſſlaa
Fienden) co fis
through: the E
Brikke 1 Bret
an ar Drau
Alarm) ro be:
Schamade) to
(han ſlog efter
a Blow ar me. (
et Slag) withe
Stroke, (ban få
Latter) he curn
e Laugh. (gaa
Ked) to ftrike &
Hovedet af) to
ef one's Head.
om) to tuta over a new Leaf. Slaagen, Beatung. |
SI ) 813 ( Sl
vild Biommetece) Slæb, (haardt Arbeide) Tor,
Hlackthorn. Drudgery, oiling and
mſter, Sloefower, Moiling, hard Labour, (ent
t, the Jelly ofSloes,
i fighe, to beat one
fall togerher by the
raes med Nove) to
Fiſticuſſs. (ſlaaes
nden) to fight the
to engage with him,
Battle witch him.
nye, a Bully, Hec-
»od.
a Nightgown,
zabbling, Pratetling,
: Chattings Chatter-
t.
tig, babbling, tat.
teing. talkative, full
e or Talk, loquaci-
n gicene forer Slad⸗
iderons, calumnia-
ying falfe Imputa-
another
jitighed, Babbling.
enefs, Loquacious-
enk, aBabbler, Blab,
twatele, Prattler.
er Sladder) a Tell-
alebearer, a Pick-
erling, 2 Prattling-
» prating Gosfip,
: Gosfip.
fe, a Tattling-
win, ſ. ſladderag⸗
fluddre, to babble,
tattle, twittletwat-
bber, chat, chatter,
len) to blab our.
.Perſon) 2 Drudge.
AN
ſige igien, hvad man
» blab eut, to pick
to tell Tales or Sto-
make falfe Reports.
, Tale-celling,
ſ. Sladderhanb.
8F
Slæb, (paa læder) 2 Train
of a Gown,
Slæbdrager, a Trainbearer.
Slæbe, to draw, drag, trail,
draw along. (flæbe af med)
to carry away. (flæbe fom
en Dor) to drag.
Slæbe, (flide, arbeide haardt)
te drudge, toil, moil, take
reat Pains, labour hard,
fl. fig ihiel) ro work your-
felfto Death. (flæbe fig med
en Sygdom) to ftruggle wich
a Sicknęeſs. (flæbe, blive mat,
ſom ct Udtryk) to be flat,
Slæberov, a Warp. (tage daa)
to tow, draw wich ae Tow.
Cfaae een vaa Slabetovet
med fig) to draw one in,
get one on your Side. |
Slabning, Dragging, Trail ,
ing. '
Slæde, 2 Sledge, .
Slædeføre, a Sledge-read, 2
beaten Way in the Snow for
Sledges, Sledging. —
Sladekisrſel, a Riding in a
Sledge.
Slægfred, narural, illegiti-
mate, baſeborn. (Garn) a
Baſtard. i
Slægt, Family, Kindred, Rin,
Cognation, Blnod, Defcent,
Parentage. Birth, Extraction,
Race, Kind, Generation.
(fra Slagt til Slægt) from
Generation to Generation. .
(Affe:n) Poſterity, Lineage.
Otfſpᷣring. (råre iGlægt med
cen) to berc!ated,-be al ed to
one, (flor Slagt, men ingen
Øen) a great many Kindred
and ſcarce a Friend.
Slægt:
Si
Slægebeffriver , mn Genaler
.
Slægte paa, to be like tø one,
te caké after one; refemble
him,
Siregtet, f. beflægret,
—ã— heterogenons.
æegeled, a Generation,
Slxꝗtlig, analogous, homoget
10119,
St rgiltnie, a Line-Branch,
Sixgrliniearv, lineal Succegs
* on, J
Glægtning, a Kiniman, Kin,
·Relatiun.
Sleegtregiſter, Genealogy⸗
Pejisrde, '
Glægtikab, Kindred, Conſang⸗
uin:ty, Parentage,
GiægtiEabøgrader Degreeg
o Conſ.ngnuin tys
Slag, (Jug) 2 Blow, Stroke,
Stripe, Cul, (ned Ræven)
s Fiſticuff. (meo Stof) Can.
ing. (med den dade Haand)
|| Clap, Tap . Daſh. med
Soebe) a Jerk, Lafh. (med
Aaren) 2 Stroke,
Slag, (geldtflag) a Battle,
Fight. (holde) to ſtrike Bat
tle, fight a Battle,
Slag, (Sogdom) 4 Palfy,
Apoplexy. (tørt af) ftruck
with aPalfy. (fane) co fall
. into an Apoplexy.
Slag, (Dueflag) 2 Dovecot:
Pigeonhoufé,
Slag, (Art) 4 Kind, Sort,
Species, f. Slags.
Slag, (i Muſik) an Interval.
Slag, (fom et uͤhrs) a Stroke,
(Klokten er daa låget to)
it is upon the Stroke of two,
Slag, (af Pulſen) the Beating
of the Puller .
Slag eller Slaget, (af en Øre)
the Flank, i
Slag, (Boug til Soes) Tack,
Tacking of a Ship.
) 814 (
Si
agbærnE, a Bel
ågbon 8 Tura
pike.
Slagbord, a Fol:
em, beaten.
ten &c, f. Ver
beaten Way,
Slagflær, the Fi
Wing:
Slagfiod, an Ap:
nogle Lemmer
Slagg, Slag, Sc
Slaglodb, Solde?,
Siagmesfiug; Bri
-ot to (ol
Slaͤgregn, a Sho!
ag
in.
Way. Manner, |
er godt i fit €
good in · ĩies Ki
af det rette Gl
the right Stam»
Slagfide, (Skib
Skibet bar en €
Ship has 2 Luft
Slagsmaal, a Fr
Fighting.
Slagſtridig, anti
Slagte, tø butche
hill or ſlay.
Slagtergvæg, C
killed,
Slagter, å Butch
Slagterbenk,
Slaughrer, Car!
ere, (føre til) to
flain, butchered
ed ér killed.
Slagterbod, the
Slagterhund, 1 I
Slaægterbrns, 14
Slaughterhouſe.
Slatgterie, Butche
tery.
Slagterkniv, 1
knife, Buccher's
Sl
2
d, a Journeyman-
the Seaſon to kill
Proviſion.
lled, butchered.
Killing, Butcher-
a Victim or Sacri-
Battle.atray.
a Glave, a two-
rord.
Clock ſtriking the
antipoplectie Wa-
the Clockwork.
Ty Slipſſop.
Slændring, &
erpent, Snake. (i
€) a Pipe. (til
åg Skib) Water»
gt, turning and
lp Serpentary, Bis-
akeweed.
the Slough or caſt
Serpent.
1, ferpentine,
i ſerpentine Wile.
>, (Urt) Scorzo-
4, Serpentineftone,
nophite.
Bisſtort.
ſer pentinelike.
dig) fupple, lim-
»le, pliant.
» loofe, unbent,
ed, flaggy, flaccid,
av Mave) a weak
(blive ſi.) co ſtack-
ſack, flaggy or
øre Vanterne pad
naar de fidde for
eafe the Shrowds,
) 815
Sl
Slaphed, Slackneſs, Looſe
neſs, Weakneſs.
Slapning, Slackening, Un-
bending.
Slappe, co flacken, looſen,
unbend, make loofe, to re
ax.
Slapt, ſtackly. looſely. &e,
Slapſtoet, f. Er. (han er ikke
fl.) he is well-lined, well
ftocked with Money,
Slafte affted, (1 Skarnet) to
puddle, .
Slætne, to ſlacken, looſen,
. make loofe, ro unbend.
Slatne, (blive ſlattet) ro Mack
en, grow looſe or flack, to
yicid or telent, hang downs
Slatnet, flackened, loofen-
ed, .
Slatning, Slackening,Loofen-
ing. J i
Slave, a Slave, Bondman.
Slavearbeide, 2 Drudgery,
hard Labour.
Slavefoged, .a Guardian of
the Slaves,
Slavehandel, Slavetrade, |
Slavehandler, a Dealer in
Slaves, |
Slavehuus, 4 .Houfe for
Slaves, a Priſon. i
Slaverie, Bondage, Slavery.
Drudgery, Servirude, (bli⸗
ve dømt til Slaveriet) to he
condemned to hard Labour
in Iron, i .
Slavinde, a Female-S lave;
Slavift, ftavilh, ſervile, mean;
… becoming a Slave,
Sleben, ground. fer on Edge.
whetted, furbiſhed, bright-
en'd. (Menneſke) a polite.
genteel, wellbred, witey AſSan.
(Tunge) 2 well-eiled of well
hung Tongue,a ilver, nim
e
Sl
glavering. .
Sledſthed, Flatrery »' Wheo
dling. Glavering. -
Sledſt, in a flartering Man-
Giege, (for een) re cajole, fat
ter, coax one,
Slegfred, ſ. Slægfred.
Stegt, . Slægt. ' |
SES nen hty,
em, Dad, evil, Ill, neg
fcurvy. wrerched, wicked,
perverfe, (hrewd, mischiev-
dus, melicious, forry, pal
try, fad. ( elig) dis-
agrecable, unpleas før, trou-
blefome, (uiedn, ſom Beie) ”
rugged, rough, uneven, (us
—* obſcene, ribaldous.
den Slemme) the Devil. (ſl.
ſom Veir) 2 nafty Wearher,
Slembed, Badnefs, Elinefs,
Naughtneſs, WMickedneſs,
Perverſeneſe«.
Slemme og demme, te riot,
revel. caroufe,
Glemmen og Demmen, Guz-
zling, Debauchery, Revel-
ling, riotous Banqueting.
Slemmer og Demmer, 2 Glut-
ton, Reveller, oter.
Slemmere, worſe.
Slemmeſt, worft,
Slemt, badly, wretehedly,
wickedly.
Slendrian, the old Way, com-
mon Courſe.
Sleng, a Train.
Slenge, o caft, fling, throw.
(med Magt) to hurl.
Slenge, (gaac og flinge) to
"koner, linger, faunter, go
idliog about, 7: .
) Berg € Gi
bleg … (fl. Ferftand
sn ure f 8 mand)
Wit. ere
Giedg, flattering. vheedling
Slengen ; C
Giengen” Den
tering, Idliag….
send mee ge
lo
… fal, pakry, co
NETY +» in iffere
Maaltid) a fl
at) Qeek. ſi
ther, (f.
noughty Man. |
fick. (det er om
bende) fhe is:
Ouſtændighede
cumftances, ſa
det gaaer ham |
periences Adver
ced to great In
til Mode) in
(bolde flet Sun:
to husband fon
Sler, adv. meanly
lely &c., f. Ad
Slethed, Vileneſi
Poorneſs, Simp
neſs.
Slethavel, a (mer
Sletning, CJerni
Smoothing, Le
Slerte, 2 Plain,
Land,
Slette, Cjevne)
ſmooth, level,
( glatte) tv ål
Unooth,
Sletre ud, f. sål
Slervar, a Turbot
mo) ert et
id, fer an Edge,
rn) to farbifh,
Slitti in,
der» & Whetrer,
Thetftone, Grin=
rindftons (fin)
xet ofa Gem,
ding, Whetting,
Mlippery, glib-
hest tåbri-
re, (Urgument)
rgument,
ilipperinefs,
af Klæder) rhe
ring, Ufe of a
ing, Confuming
(4 daglig) for
Klæde, ſom der
i) Cloth that
is Tafting.
Labour, Painsy
g and Moiling,”
ver, Prattle. Tir
hartering, idle
!)to wear, wear
fte, confume by
u⸗ iP:alter) to
(fl:de itu, rive
No tear or pull
flide fra) to rear
Nide fig (96) to
disengage your=
angle yourfelf
Kiden) to make
fpend the Time
fle) to pull,
maw,
g fæbe) to toil
tø laboat hard,
Slides, to wear, wear away,
be worn out, wafte. be waf
ed,
Glive, wern out, con ſomed by
Ure, (i Pialter) tattered.
Slie, (88) a Teneb,
Slig, fuch, like, (og fliat)and
the like,
Glitte, (ringe Prii$) 2 Tride,
dog-cheap, dead Bargein,
Glitte, to fick. Ctoffe ofer) tø
be always kisfing, (flifte fig
ind hos een) to creep into
one's Favour,
Sliften, adj, lickeriſh. Hieker ·
ons. having & fweet Tooth.
Glitten, Licking.
Glitter, 2 Licker,
Slifterie, Tid
Swecrments,
Slifjød, fweer, lufcious,
Slim, Sliim, Slime, Phlegm,
vifcous Mire, glutinous Mat
Dninties,
ter.
Glimagtig, Mimy, clsmmy,
vifcous, phlegmatic, pituit-
ous.
Slimdrivende, mafticarory.
Slime, to flime, cauſe ot breed
Sune, .
Slimed flimy, full of
Slimig. Nimy. phlegmatie,
Slimighed, Sliminefp, Clam-
mineis, Viſcoũty.
GSlingre, to rel, ftagger,
waggle, ”«fom et Gb) ro
tell. Iabnur, be unfteady.
Ciom Hefefoe og deslige) to
be Isofe,
Slingren, Reeling, Stogrer-
ing Wogeling. (et 68
the Rolling or Labouring
of 4 Ship,
Slippe, to ip, let quit,
— ler go ycur Hold,
ta come off, to efcape. (ud
en Fange) to releafe, enlarge
or (et aPrifoner at Liberty.
= til
lad
TÅ
til et Embede) te obtain an
mployment. (frem) to let
one påfson. (ind) co let one
in, admit him, (fl. een,
|
cen gaae bag ud) co break
s Wind. (ud) to ger, (lip our,
Slippen, the Slipping, Quit-
ting ef a Thing.
Slot, a Palace, (befæfiet) Cal-
t
e.
Slotsfoged, a Caſtleward.
Slotaforvalter, the Keeper of
s Caſtle.
Glotsgaard,the Palace: or Caſ-
tleyard.
Slotsgrav, the Diteh about
the Palace,
Slotsbhøvding, the Caſtellan.
Slocstirfe, the King's Chapel,
Slotspreſt, a Chapisin ro the
King.
Silget, a Vail,
Siser, (ringe, flette Folk) baſe
or mean People, the loweſt
Sort of People, the Mob.
Slsife, 2 Knot of Bibbens.
Sløite, v. to demoli, h. to isy
even or level with rhe
Ground. .
Sisifning, 2 Demo:ifhing,
Laying even witn the
Ground.
Slisifet, demolif hed,
Sloiknæer pag Gallionen,
the Cheeks of the ilead.
Sløv, (ſtor Træffee) 2 Ladle.
Slov, blunt. dull. (Kniv) a
hlunt Knife, (Hoved) a dull,
heavy Wit,
Slove, to rehate, Siunt, dull,
to take oſ the ESge, make dull
or heavy. i
Slu, Ny, cra'ty, cunning, fub-
tle, willy, fhsew, t harp,
acute, irgenivous. (han er
dig for ſu) he is too many or
too hard for yon.
Slubbert, (Stiældsord) a Var-
ter, Raſcal, Rogue.
) gI8g (
Slubbre iflg, to im
np.
Slud, (Saee gå
men) Slect.
Sludder, Babbling,
te, Prattling.
Sludderagtig, babb
tling. tattling.
Sludderagtig, £ fla:
Sluddervorn, flov:
Fligert of Drefs, d
uttif h, hegligent.
Sluddervorn hed,
nefs, Want of Nen
gligence, Careleſ
Sinddre, tø pratel:
tittleraerle , bbl
chat.
Sluddrer, a Tettler,
Babbler,
Sluffe, a Sledge,
Slug, ſ. Singbals
Slug, (ef) a Galph,
(ban mage altid kf
he muft always fta
Gap.
Sluge, to ſwallow.
gulp up, (fluge
fwallow down. (i
Mnndfulde) to go
Slugen, gready, g!
vor acious, tavendi
ict.
Siugenbed, Greedir
tory, Voraci:y, B
neſs.
Slinghals, a Clutton,
gut, Gulligut.
Slugt, devoured, ſa
Slugvorn. f. flugen
Slugvornhed, ſ. Sli
Slughed, Cunning.?
Slynels, Crafe. Fi
Slukke, te quench, ert
put our. (ſlukke Gt
to drink away Care,
fom Skrift) to defsc
raze. put oz ſcrutch⸗
|
st ) 819 (
t out the Candle, Sluſe, 2 Sica; Safe, Flovd
exſtinguiſh the
Torſten) to flack
quench it.
ftingm( hable.
xtinction. Extin-
Putting out.
ected c ft down,
1, discounce-
eſtfallen.
hed, extinguif h-
tmev, Slumbety ”
flumber, také 4
bliver tilbage) a
inder. Remnent.
te Hele) a Parc,
) a duanity,
razard, Chance,
o venture, make
a Thune carele?s-
mpede til at faae
it by Chance,
pon ir.
a Chance, Ac-
tor Adventure,
drtuitous acci-
al
by Chance, ac
mme.
ls flender, fiim,
Slendernefs,
eanneſs.
ſlaae) to loicer,
Stolen) to ftay
ol.
allcp, Barge.
the Rower of a
ght, Sup, Gulps
e Draught. (tag
d your Draughet
n I
2
gate, Dam,
Sluſeport, a Floodgate.
Sluſemeſter, 2 Kéeper of å
Slusea,
Slutning, 2 Concdufion Clofe.
Determination. (Forſet 4
Reſolution. Purpoſe Deſign.
(Ende) the En, Clo'w, Con-
cinhon, (Araument) Årzus
ment. Rai cinzrrun, (Jol⸗
ge) å Confequehce CFors
modning) a Conjedure.
(Dom) an Ach Sentence.ꝰ
Decree, Reſalt. (til Sl.) at
Laft. in a Wird, to conciude,
Caf en Xaums the Bottom
or Foot of an Åcconnt,
Slutningsdom, a definitive
Sentence.
Slutningstale, a Peroration,
the Conclufion of å Speech.
Slutte, (lukke) roclofe, fhun
fhur up. (flutte i Laas) to
lock, (ende) to conclud&
cløfe, finifh; bring to å Pe:
riod or End, pur an Er'd to,
(fucte i Kredt) to make 4
R.ny, Eſlutte Gelederne) to
cloſe the R.nks. to ſtand
ciofe, (KH. et Brev) to con⸗
ctlude or finifh a Letter. (fl.
Kioh, Fred) co conclude,
agree upon, make, clap up2
Baryzin, Peace, (fl. en Xege
Bing) to make op or ſettle
an Account. (fl. i Armene) tv
embrace. ctafp, lock in thé
Arms, (formode, giøre
Sluthing) to cohtinde,
gather, infer, trkues Caréts
fc) auels. coriedure, (ber
jſlutte)io determine, te'olve
take Reſolution. (ſlutte i
fænter) to ptir in Iron, 10
Thackle ene. (flutte fom en
Klædning) to ht cloſe. (ute
dt
44
4
av to esbbage.
Sl
te Gelſtab) a united Com
ny. (Deres fiutter iffe) che
" Door docs not (hut cloſe.
(lad Esqvadronerne ſlitte
As) let the Squadrons draw
cloſer. (flutte fig ſom et
Saary to cloſe. (fon Kaal⸗
boveder) te grow to a Head,
(f. et Bartie)
. to conclude a Match. (fl.
en Tale) to tonclude, make
en End of a Diecourſe. (I —
itte ret) yonconclude ami
you argue fillily, your Ar-
ument conéludes falfe, that
is a (ophiitical, lubricious
Argument, (jeg ſ. med den
orſiteing) I conclude with
e Asfurance,
Slutte, (flutte fi
ſhut. (ſoͤm —
fkin, to ikin over,
Sluttelig, conjeAural, what
may be guesfed,
Slutteligen, (tilſidſt, endelig)
in fine, finally,
Slutter,a Jøjler, Goaler, Turn-
key.
Slutterie, a Jail, Goal, Pri-
fon.
Slutterpenge, the Barfee,
Jailer's Fee, Carcelage.
Slutteſteen, (iſen Hvelving)
the Keyftone of a Vanlt.
Sluttet, (afgiort) determined,
concluded. (befluttet) reſol-
ved, ſ. Verb. ſlutte.
Slynge, Sling.
Slynge, v. to lling. (en Gnot)
totwineor twift a Lace, (fig
om et Træc) to wind about a
Tree,
Slengekaſter, a Slinger.
Slyngel, a Sluggard, dromfy
er dreaming Luſkt. 2 Slow-
ag 0
to clofe-
to clofe,
) 820 (
på- Styngeiageli, flo
Su
Slynger, 4 Slin
Smage, little, i
'llender, mean, c
Boll) the Vulgat
mesner Sort of
Ting) a Tride,
tef,en inconſide
Bent) (mall 1
nøje: che lierle
meg in ierle.
Smaa te ci
Smaadeel, n Parti
a Scantling.
—— litel
magngnide, to pu
duced to Powie
aahakke, to el
Smaahnullet (pot:
Smaakopper, the
Smaakornet, ſm
Smaakram, pett
Smaakryb, Infeå
Smaaligen, meen
(hielpe fig ſmaali
poorly.
Smuapenge, fm:
Chink.
Smaaregn. Drizz
Smaaregne, to dr.
Smaarive, to grit
Smaaſnakke, to tal!
muffe. (fmaafn.
timmer) to amu
with idle Lovetal
Smaaſtiele, to pil
loin, filch,
Smaaſts de, to pou
to powder,
Smaat, ſwall, lit:le
i ſmaat) to work
(bringe i ſmaat) re
a lirtle or narrow
(Frære ſmaat) to
maatarme, cbe fa
Smeating, 2 Trife.
inconfiderable Mø
Su ) 821 (
ver, petty Char-
languifh, pine,
pant after,
1 Languif hing or
ide, ſ. Smek,
indre.
ſte, Smack, Sa-
'h. (ftor) a Ho-
egentlige naturlis
efter m.n) co my
ny Palate or Lik-
ønfombed) Tafte,
cerning Faculty.
efter min) it does
Palate.
Tang, ill Tafte.
ade, en Ting gid⸗
ner, Way, Fancy,
) Wa Genius.
man finder Smag
(finde 6. t nos
fh, haveRelifhin
to, to like or ap-
ing. (jeg finder in⸗
fi) I disrelif h ic,
agree with my Pa-
Jan er vore Tibers
is the Genius of
mes,
a, te talte, try or
fte of, 7
te taſte, reliſh. ſa-
ek, have 2 Taſte or
(ſmage paa nos
afte qn fomething.
lidt af) co take a
te of, (det fmager
7) it taftes of che
vet ſmager brændt)
burning. (det (mas -
idſtab) it ſavours
ſivaury, taſtable,
2. palatable, plea-
he Taſte.
(en ſſem
Sm
Smagelighed, good Tafte or
Savour,Savourinefs, Reliſh-
ableneſs.
Smager, a Taſter.
Smagfin, delicate, dainty,
nice, Curious,
Smagløs, taftelefs, unſavou-
ry, unrelifhable, inſipid.
Smagløsbhed, Unfavourinefls,
Infpidicy, Taftelefsnefs,
Smagning, Tafting, Relifh-
ing.
Smatte, Smagſtib, a Smack,
Smal, narrow. ſtrait, anguſt.
(1 Livet) ender.
Smalhed, Narrewnefs, Strait»
neſs. 4
Smalhans, (då figurlig, iſtedet⸗
for Trang) Scarcity, Need,
Penury, pinching Circum-
ſtances.
Smalts, Smalt.
Smalt, adv. narrowly, ſtraitly.
(leve ſmalt) to live poorly.
Smaltsblaat, Smalt.
Smaragd, Emerald,
Smarotſe, to live upon the
Catch, go fharking about,
fpunge upon thofe, that . ”
keep a good Table, to mump.
Smarorfer, 2 Smalfeaft, Spun-
ger, Shark, Hangeron, Ca-
tercouſin
Smarotſerie, Spunging,
Sharking, Mumping.
Smaſte, to. ſmack.
Smaus, (en Skakrer) an Ex-
tortianer; Jew. .
Smaus, (Gilde) a Feaſt. Ban«
quet.
Smauſe, to feaſt. banquet.
Smauſe, (agere Jode) to play.
the jew, tø practice Ufury,,
Extorsion, |
Smauſerie, (Jøders) Ufury».
Extortion.
Smed, 2 Smith.
Smede, 8 Forge
REDEN Sue⸗
et): ae (
… Been one oc the moſt learned
ef bis Time, (de ſtulle kom-
& st boer anden Dag) they
come every fecond Day.
ftal være fandt) they
sy' it ig true, ”tis ſaid to be
true. (Sfibet Pal til Kioben⸗
hapn) the Ship ig bopnød for
Ea bore) ou (vo Tiener
N .
Soet) our Servant (hall
e turned away. -
Skulle, (Fiſ) Bleak, |
Stulpe, to (hake, tofs,
Sum, Scum, Froth or Form,
SfPunsle, to jeer, banter, rail,
mock,
—— Kure, Cblive mort)
* ro ark
28 386 ing, Rai 2
rer LE E :
"Slime, to froth, foam,
(ſom ØD to flower.
FF Skumme, ſtumme af, to
(cam, ikim, (ſtumme Zlo⸗
den af) to fer Milk.
Skummet, frothy, foamy.….
Skummelt, Sarkifh, ſome-
… whet dark duiky,
Skumpe, to fhake, jolt, jog.
ud, an Outcaft,
ing» ,
Skumring, Twilight, Owl-
lighe, Shütting of the Day,
(i Sfumring) in the Duik
ef the Evening.
Skumſtkee, sa Skummer, Skim-
mer,
Skure, ae Notch, Jag. (paa
Souer) a —— i
Skure, v. to ſcour.
Sknrelap, 1 Rubbingcleut,
Skuret, ſcoured, cleanſed.
Sknreviſt, a Wilp ta ſcour
with,
Skuring, Scouring.
I Sturt, e Scoundred, Raſcal.
" Stutltug, Shskin
ki i had
S DIE mg, Jogging Jolt⸗
Gt
SRurre, .teljer, to (omd,
. gratingiy. (. i Ørene) te
såre. the Ears. i
Skur ing a Disfønance, Dis.
cord.
Skurrende, disſonint, discor-
. dant, fſarring, uncunåble
Stuv, Scurf, Scales on tt
Skurvet, » full of Særf,
Skurvhat, å Toadſtool.
Skutle, ce ſhake, agitan
jog. lofs, 7 s
Skutte fig, te f hake yoan
Skunr, a -Penthoule, Skel,
ed .
—
— —* te Gider) Skik
ve a ”
, fy hy, timorous,
hfal,. COoy., wild. (
a ftartifh Florfe, (blive fl
ſom en Qeft) to ſtart.
Sky, f. Fregt.
Skyde, to Thoot. (jkyde md
. Gevær) to fire. (yde ef"
ten) to firear one. (Pydend
37 to fhoot an Arror.
(fg. et Gevær af) to dischar-
e, ran * Di ſ
un, (fode feil) to miſs tht
Aim, to fhoot befide che
Mark. (ffyde cen med Pin)
to piftol, (f. med (of Crudt)
tø f Noet with Pawder, (fok
med Gtarpt) to ſhoot vith
n Buller, (fnde til Maal elet
Stive) te ſhoot ar the Mark.
yde et Stib i Gænt) m»
nk 2 Ship, (Eyde fed) ce
lee off the Gun, €
Straaler) to dart Rays. (f.
frem) td puſh. (Øyde far ka)
to ſhove. (Føde frem fon
Blade) to'f hoot forth. (É.
frem fem Tœuder) to breed
er ſhed Teeth. (ode rigtig)
to hit'it right, Cſtode bort
to refuſe, put away, (Cs
egent
Sm
nber. pliable, ſup-
le, du ible. (hur⸗
adroit. (hun er
Ø, at man fan vikle
en Finger) fhe is
: a Glove,
ed. Limbernef(s,
5, Supplenefs,
ſmile, ſmirk.
to flatter, coax,
fawn upon, glaver,
re
3migring, Flatter-
ttery, Adulation,
E latterer, Adule-
tedler, Sycophant.
rareſſed.
ile, a Look of Plea-
(mile,
Smiling,
fmiling, with s
int, (fætte Sminke
t) to colour, pal-
ung.
, to paint,
ke, a Woman, that
'felf,a painted Face.
Paintinggauze.
painted.
, Painting,
infectious, conta-
itching, epidemic,
al,
'd, a Contagion,
»tain, Spot or Blot,
( ſom Gogdom) to
int, ſpot, pollure,
befmear, foul, ſoil.
'fmitte af, to blot,
maculare,
r8baf) to fmoke, to
acco.
Ermet op) to tuck
is, il
;) 828 (
Sm
Smsger, a Smoker,
Smøgning, Smoking of Te
bacco.
Omør, Butter
Smorbakkelſe, Paffpafte.
Smorblomſter, Butterbur.
Smordei, Puffpaſte.
Smøre, to ſmear, anoint.
(fnagé femmer) to foment, -
fm. Smor paa) to bucter,
fpread with Butter, (føre
Skoe, Læder) to liquorBo ore
Leather. —* med Sæbe)
to ſoap. (fmøre en Laas) to
oil a Lock, (fm. Vognhiu
to greafe or (im. a Whee
(fm. med Galve) te anoint
wich Salve. (flødke) to ſerib-
ble, ſerawl. (ſmore Domme
te) to greafethe Fiſt ln -
ges. tip their Hands, (fmar
vel, faa kior F vel) fpend a
Penny .ogreafe your Wheel,
it wili further your Way. (f.
eens Ryg) to rub one's Back
with Cudgel-oil, maul on
mangle him, (fmøre cen om
, Munden) to bear one in
Hand, feed one with vain
Hopes. (fmøre fine Stovle
ved noget) to make a Hand
of a Buſineſs. (ſmore Haſer⸗
ne) to fhew a fair Pair of
Heels, (fm, til) to foul, be-
fmear, foil,
Smørebrød, Bread and But-
ter, Bread fpread with But-
ter,
Smøret, greafy, unduous,
Smoret, bruges i følgende:
(lee ſmoret) to fimper, fmirk;
laugh in the Sleeve, to fnig-
ger.
Smorkelſe, Union, Ointment-
Ungvent, Greaſe. (til Vog⸗
ne) Cart-wheel-greaſe. (at
vinde een med) |, Prefents,
Bribe.
Smøren, Smesring, Greaſing.
| Sms
N
Sk ) 8224 € Så
Smører, (flet Sktribent) 1
Scrit der,
Smørbøfker, a Butterman.
Smsrkage, a Buttercake
Sinorfande, a' Butterpot,
Smarkone, a Butterwoman
> Smorkriugie, a Buttercrack-
nea.
Susrkrummer, Crumbs back- |
JA in Hurtie:
Smosrurt, f. Sworblomſt.
Smude, Scaut. Dit Natfti-
ns
Gmudfe, co fur. flur, greaſe.
foul 10il, dirty ſomething.
Smudſtg, (mutty. (mugred,
grea.y. oiled. lehy˖ mfy.
dirty. (utugtig) obfcene,
Smudflgded, Smut inefs,
< Greshneis, Naftineis, Dirti-
nels. Filehinels.
Smuſtet, (mutry. foiled,
Gnudening, Smutting, Soil-
wg. Fov. ing.
Smudsplet. a Spot, Blot,
Smug, bruges adverbianliter
med J æpofinonen i: (i 6.)
el nteftindiy privstely, by
Sterlth, in Hugger-mugger.
Ctractérr figt Smug) tov jun-
ker. (der Swug) to love in
a Corner, '
SmugEl Fov, fecret Love.
Sunghaudel, Smuggling,
Smughandler a Svuggler,
Smuk, an, handſeme beau-
teous, beautitul, fine. come-
ly. pretty, near, elegant, (f.
2 ſigt, Legeme) a fine hand-
fame Face, Budy (f. Ta:lle)
a fine, neat Shap:. (fmuf
Stiil) an elegans Stile (f.
an ner) fire Doinys,
ſmut Cag) 2 plvafant Men-
dow.,. (ſu.uk Leiligbed) 2 tir
Oppor!tun'ty, (den er ſmuk,
for giør ſmutke Gerninger)
e handfome is, that hand-
ſome does,
Smufbed, Fairnel(
Handfomenefls, 3
melinefs,Neatnel
Smufr, åndy, kh
prottily &e,
Smuule, f. Ex. Ci i
f(mall Pieces.
crumble. break:
ges.
Smulren, Crumb!
ing into (mdil I
Gæauires, to cruml
(ma'l Pieces,
Sænlviug, Cru!
Sant, (mooch, t
Sænrte, meared .
Smeg, a drizzlin
Smuffe, to drizs2!
Smuthul, (Sted a
a Lurking- or Hi
Shelter, Retreat
Smuts ſ. Smud«
Smutte, (bort) to
funk creepe ſter
Smiykke, v. to ador!
fe” out or off, ext
beliih,
Smstte, ſ. a Ser-of
ment or Adornau
Smytten. f. Say
Smykning, Ader:
vin n.g.
Snabel, a Beak. B
(paa en Elephant
Snable, (ſom Da:
(fuſſes) co ks,
Snadee, co maddle
Cfom Gies) to gi
Gnære, tv enfnare,
entrap. (fammen,
hard,
Snag (Her Snag i V
that ferrets every l
Fer reter.
en ) 825 (| Gu
ferret or fearch, to
ror ferrer all,to rake
Discourfe, .Taik,
» & Prating, Chat,
' pil ikke giore det)
ir Thanks, to feed
icken,
ygte) a Report, Ru-
>»muen Talk, Hear-
lind, Uſandferdig⸗
ale, Story, Fable,
(ei Snaf) 2 Fiddle-
o talle. ſpeak, dis-
reaſon. (ſluddre
prattle, chat. (ft.
for) to make er in
t ta believe, (f. hen
s Over fig) fo ex-
» tocalk foelifhly,
idly, to døre, to
talk Nonſenſe. (f.
ſamme) to harp
in the fame String,
øre op at ſnakke) to
talk eternallys (ſ.
Ting) to talk Non-
agu: with nonſenſi-
—5 — for ſig) to
durſelf. (at kunne
fig) to have your
well hung or oiled.
1 te accoſt one,
um,
Talking, Prating.
i Talker, Prater,
' Pratung Talk,
Fiddleftick,
; 8 Tangue well
oiled, (ban har
he has a Tongue
talkative, prating;
is. enoerſom) fa-
ocoſe.
Sunakſomhed, Talkativeneſe,
Loquacity.
Snaphane, (Gevær) a Fire-
lock, Snaphaunce. (Rover)'
a Higwayman,
nappe, (efter)to ſnap. fnatch.
ripe, catchat, lay Hold on,
(im op) to intercept, ſnap
up. (fnayve efter Veiret) to
breathe ſhott, ferch one's
Breath fhort, to pant. (fiæs
le) ta.purloin, pilfer, fteal
privily,
Snappen, Snatching, Grip-
ing &c. ſ. Verb.
Snaps, (Sopken) a Dram,
Cogue. …
Snapfe,te coque. drink Drams.
Suapsting, a Termtime.
Snar, quick, fwife, nimble,
fpeedy, ſudden. (ſom farer
baftig frem) rapid,
Snare, 2 Snare: Gin; Trap,
Spunge, '
Snarere, fooner, quicker,
nimbler, fpeedier,
Snareſt, ſooneſt, quickeſt.
nimbleft, ſpeedieſt.
Snarfodet, fwift of Foot.
Snarhed, Quicknefs, Nim»
blenefs, Speedineſs. Agilisys
Rapidity » Fleetneſs.
Snarligen, f. ſnart.
Snart, foon, quickly. ſwiftly.
ifimediately , fpeedily, out
of Hand,
Snart, interj, quick, make
Dispatch,
SnarverE, (et Slass Orgel
eller viſſe Piber i et Orgel)
- Regols, Regde.
Snau, (et Sfib) 4 Snow,
Snavs, paltry Scud, Thrafh,
(Ureenlighed) Filth, Dire,
(Dogenigt) an idle Rogue,
Snapſet, filthy, dirty, naſty.
Sned, (kiſt) Craft, Craftinefs,
Cunning, Subelety, Wile,
Device,
Sne ;
Sau
Snedig, erafty. cunning,
— artfal , fharp.
Snevigen, hily, craftily, nct-
ul
Snediben. Craftineſs, Sly gm
nefls, Artuice, Subtlety. Cun-
ningneſs.
Snedker, a Joiner. (Konft⸗
ſnedter) a Cabiaermaker, ”
Snedkerhaandverb, a Joi-
ners-Trade,
Snedkerſvend, a Joutneyman-
Joine:.
Suee, Snow. (ſom hører til)
fnowy.
Sues, v. tåfnow. (overfnce)
to Cover with Snow,
Sneeblind, dszzicd by che
Snow,
Gneeblomfter, a white Wio-
terfower.
Sneebold, a Snowball,
Sneedrive, 3 Heap ot Snew,
Sneeflage, 2 Flake of Snow,
Eneetag; Snow falling chick,
and im little Flakes, a Drift of
Snow, a dirving Snow,
Sneeſuld, ſnouv.
Sneeſore, a beaten Way on the
Snow.
Sneegen, ſ. ſnegen.
Sueehob, a Heap of Snow.
Sneemand, a Figure ofa Man
made of Snow.
Sneemos, whipt Cream.
Sunees, a Score or tweny.
Sneeveir, ſnowy Weather.
Snegen, furreptitisus, got by
Stealtu.
Snegl, Imed Huus) a Snai),
Shell-ſnail. (uden Huus)
a Slugſnail, Dewfnail,
Snegieñigur, Spire,
Enealegang, a Windin
uw Walk, (pua en Sue)
the Warm ef a Screw, (ti
Øret, Sochlea.
) 826 '(
Su
Sueglehnus, = Ce
Smegtefise , Sall -
1
3 sockle:
—— — Bin
weed, Wirhywee
Suerpe, (Ogenaua
Sruentimmer) såå
cal or precife W
Snerpe f(ammen, t
to Ccontra&,.
Suerpes, ta grov (
Snert, che Lafh ol
Sneferal, by Score
Snever, narrow,
guft.
Sneyer, (til Mab)
piddles at his Mes
(gruentimmer) 2
cal Woman,
Snevert, ftrairly,
Snit be,2 Repriman
Lecture, Reptos
(give een en Stib
one up ſharply.
Ledture, check, r
give onea fharp |
one to ſome Tun
Snibe, (àHeſteſd
Glanders.
Snidſer, (en liden?
have en liden S
be mellow, oral:
ed, be half Segs«
Forſcelſe) a Blund
Overſighte, Error,
Snige fig, to fnea
creep, go foftly.
bort) to fimk, ftes],
droop away cunni
fig ind i et Hrus) to
fteal into 2 Hou".
ind i eens Guni)
yourfelf idtu one!
Sen
ige Bare ind) co ſmuggle
eds. Cgaae hemmelig, fags
ro go ſoftly er on Tiptoe.
in, a Sneaking, Creeping,
naation. (laugſe m Gang)
ow Walk, (ſagte Gang) a
bWalk, a Going on Tip-
de, Elangſom) flow.
melig) clandeftrne, by
th. (liſtigt) cunning!y.
me fnigende ind, ftiæle
) ta ftegl into, iteal
andel, Smuggling.
a Smuggler,
b fom fører Snighan⸗
a Smuggler, an Jnter-
re
ibent, a Plagidry,
RE, Prattling, Tattling.
ble, Talk, idle Story, a
Idieſtick.
, cunding, intelligent,
ent, ingenious, witty,
Cious, ikilfal,
ligen, ſnildt, cunning-
rudently, ingerjously,
beo, Cunningnefs, Sub-
brs, Ingenuity, Wittineſs,
acity.
» the Tip, Peint, Edge
Sxeremity efaThing. (af
Bol) the Lap, Lapper of
bar. (af ct Gørgejæt) che
k of a Mourning-coit.
det, tipped, with Flap-
5.
ef, & Garnif h.
a Cut or Cutting. (paa
Ølædning) Cur. (med en
arde eller Kniv) a Gafh or
Ch. (Træ) a Notch, Jag,
m en Bundlæse give) an
åfion, Szét: on, (af ctBrød,
ble) a Cur or Slice, Cen
ig forgyldt paa Guittet) a
( g27 (
Sn
Book gilt on the Leaves,
(gior fit Snit ved noget) co
turn fomething two your
Advantage, make a Hand of
it,
Snittebenne, a Kidneybean,
Frenchbear,
Snitkaut, (Facette) a Fa-
cet.
Snitlog, Cibols, Cutleek.
Chives.
Snitning, a Cutting.
Suitte, to cut. (i Træ) to
carve, tv make an Incilion,
(ſig med en Ragekniv) ta
fiſt your Face with a Razor.
Snittekniv, sa Carvinghn.fe.
(en Smeds) a Paringknifa,
(Davefniv) a Pruningkn'te,
Snictter, (Cirffero) a Sector.
Snitteſpaan, a Chip.
Su tset, cut, earved &c.
Suitverk, carved Work, Te-
ttoors, Friſes.
Snoe, (rende) to turn, (dreie)
co twiſt, twine, vring,
wreacth. (inde ſig, giore fit
Snit) to take Advantaur ot
any Thing. (ſnoe fiu ud af
noget) to extricate yourfel:
aut of a Ser>pe, t. aisen-
tangle yourfelf from it.
Snoen, Snoening, Twifting,
Wreathing.
Snoet, (Åreigt) tcuiſted.
twined.
Snog, a Snake,
Snogham, the Slough or eaſt
hj
Skin or a Snake, i
Snor, a String , Cord, Slip.
Lace, File or Line, (Libſe) a
Lace, at file med) a Line,
(Perler) a String of Pearls.
Snorke, to ſnore. (ſom efte)
te ſnort. i
Snorken, 2 Snoring. (en He⸗
ſtes) the Snorting ofa Horſe.
Snorkinq, a Snorer.
i Snor:
(4
Sn ) 828(
er mellow, a li
* tipſy. (Hatte
Suorlige adv. in a direct Line,
firsighe. level, levelled.
Snorſiaae, to fquare, lay
"ont by a Line, .
Snorſlag, 2 Squaring, Laying
out by a Line,
GSnot, Snot. Filth oſthe Noſe.
Snivel, (trætte til fig) co
fnuf up che Snot.
Suotnæfe, a fnottynofed Boy
or once, chat ſnufte up his
Snot er fnivels,
Sugtiet, ſnotty. (fn. of) a
it. ,
Snottepog, f. Sunotneſe.
Snøfte, to fnuf ap the Snot,
(fom Botn) to fnivel,
Snoften, a Snufing up. of
the Snot,
Snøre, to lace,
Snsrebaand, 2 Lace,
Snsrehul, 2 Oilerhole,
Snørelidfe, a Lace.
Snarlidſeneb, the Tag ef t
Lace,
Snøveliv, the Steys or 3
Woman's Rodice.
Snoret, leced.
Snovle, ſnuffle ar ſpeak
through the Noſe.
Snovlen, Snuflfing.
Snovſt, droll, gay, comical,
wazgiſh.
Snuble, to ftumble, to trip
in Walking. -
Snublen, Snubling, Stum-
bling.
Snubler, a Stumbler.
Snude, & Snou. (en Heſtes)
a Muzzle,
Snue, a Rheum, Mur, Poſe,
as Cold in the Head,
Snup, in g Hurry, in 2 Trice
or in the Turning ofa Hsåd,
Snurv, (en liden Ruud) a lietle
Surfelt by Drinking. (han
har en liden Snur paa) he is
hatfSeas over; 8 littlecupſhot
the -Ha
mle
le, (fon
n23. te hum.
der fkfe Eoger
åmmer,
Snurreude,
mellow, ti za
ed or in Liquo
Grurrep!ærie ,
rare, CR
BETIØ ; 80
jerofe. droll, gi
Suus, Sunetol
Ves agter det å
værd) I donꝰt val
San⸗ane, a Sp
op,
Sansetobaf, f. €
Sunustobakodaaſt
ox.
Suyde (Næœſen)
Noſe. (Inode fy
ar top the Candli
te cheat deceive,
Wipe, defraud
Vart, ſnyder ſine
Hoſt fieeces his
Sneden, Tricking
Deceiving,
Snyder, Cheat.
Sharper,
Sunyderie, Cheati
Fraud,
Snylte, te mum
upan thoſe, rhat
Table, ca f harl
Suslcegteft, 2 Par:
ger, Smellfeaft, (
Hangeron.
Sobel g Sables,
Sobelrumpe, Tsi
of Sable,
Sod, (Guppe) Så
God, Soot.
nur)
So
y, fall of Soot.
sødomite or Bug-
4, & Sodomy or
f
, fodomitical,
r, Cen drægtig)
n
1». Farrow. et
rom Mandfolk) a
Im Fruentimmer)
Trollop.
Hogsbean.
) Hogsfennel.
Sawpig.
un. (naar Solen
Ztraaler paa Jor⸗
the Sun darts his
s upon the Earth.
i the riſing Sun,
the Sun at Noon-
ten⸗) the ſetting
? 1) to ſit ſunning.
erd, at Solen ſtal
cder) you are not
ive, (ban ev den
Mand under Gos
the happieft Man
irchs
e folar Year,
Squinancyberries?,
rents,
fole) to fun, apri-
lay or expofe to
to inſolate.
8) Inſolation ve
r, the American
the Sun, Turnfol,
"Heliøtrope, Sun-
'p to tan, make
of & ſwarthy Com-
ſunburnt.
2 Turnſol.
> 829 (
So
Sofa, [| Sofa.
Sogn, Pariſh. (ſom høree
fl et Gogn) parochial,
Sognebarn, 2 Parif hioner,
Sognefolk, the Parif hioners,
Sogneherre, the Reor of a-
Parifh, a Parſon. .
Sognekald, aRe&orf hip of a
Parifh, a Parſon's Benefice,
Sognekirke, 2 Pariſ hchurch,
… parochial Church,
Søgnemand, 2 Parif hioner,
Sognepraſt, f. Sogneherre.
Sogneſtevne, a Pariſh-mecet -
Ing, (
Sokke, a Sock.
Sol, ſ. Soel. 490
Sold, (at ſtaae igiennem) a
Sieve, (fil Korn) a Cribble.
Bolter.
Sold, (Beſoldning) a Pay,
Wages, Salary. (tiene for)
to take Pay, ferve for Wages
(rage i) to hire Soldiers, tø
take them into Pay. (gide;
overlade i) to hire Soldiers
out. (gage i) to take Pay,
to inliſt yourfelf, .
Soldat, a Soldier, (gammel,
forſogt) a Veteran, old
beaten Soldier. J
Soldaterhore, an Ammuni-
tion or Campwhore.
Soldaderlevnet, a military or
warfaring Lifei
Soldatertugt, military Disei-
pline.
Soldatervæfen, military Art,
War, Arms.
Soldatefte, the Soldiery or
Soldiers,
Soldatiſt, foldierlike,
Soldug, Ulrt) Sundew-wort,
Moorgrafs or Youthwort»
Rosſolis.
Sole,
So
Sole, to fun, apricate. inſo⸗
late or expoſe in the San,
Soleblink, a Glanee of the
Sun, 4" (hore Sight of the
Sun thro che Clouds,
Solens Formerkelſe, the
Fclipfe of the Sun.
Soleklar, evident, undonbted,
indifputable,
Solens Ceddaug, rhe Sunſet.
lens Opgang, the Suarife,
Solfreguer, Freckles.
Sotglas, a H-liofcope.
Solgran, an Åcom,
Soløse; Martf hnsrygold,
Solgt, fold, utrered,
Solbverv, the Salftice,
Solicitant, Petitioner, Sup-
pliant.
Solicitere, to folicit, petition.
. fupplicare, …
Solicitering, Petitioning.
Solid, f. fat, varig.
Solo, (i Muſik) 1 Solo,
Solſiden, the Side expofed
re tn: Sun,
Solfiffe, Turnfol, f. Soel⸗
blomſter.
Solffin, Sunfhine. ( (lifte)
to haſt in the Sun
Solfirm, an Umbrella,
Soljfive, ⸗ Suådial,
Solſtivekonſt, the Gnomic.
Solſort, (Zuul) a Blackbird,
Solſtov, ſ. Solgran.
Solſtraale, a Sun - beam,
Soluhr, a Sun - dial, "
Solvende, (paa Himmelen)
the Tropic,
Solviſer, 1 Sundisl;
Som, (liaeſom) es, even, as it
wer, (hår ferer fig op ſom
en ærlig Mend)ſhe carri s
himielt like an honell M on,
han filer fig an, fem om ban
) 830 <
So
bar min Bu) he
ho" he wa« ny k
fer er ſom Sieien
Be) che Liglit is,
the Soul of the |
pron, relat, w
enst. (den Masr
ſeer) che Man, u
en, (om) he, d
aadaune Folk, |
8 fer) ir is fi
as vru abhor.
Sommer, Summer,
in the Summeil'
Gvale gior ingen
ene Swallow dca
s Summer, (giot
med fin Slæld
weat & Summer!
Sommerfugl, ea B
Sommerfuglefang
cher.
Sommerhuus, (S
lig) 2 Summerho
Sommerbsid, Dw
SommerFlæde. W.
SommerFlævning,
ut,
Sommerkorn, Sum
Corn (own in tå
Sommerleir, Sat
ters.
Sommerlig, eftival
Va
Sommertid, Suma
Sommerveir, Sum
ther,
Sommeſteds, fome
Sommetider, ſomet
and then,
Som og, as alio.
Sonat, 2 Sonar;
Sondre, ff. atten
file.
Sondere, to tound |
Sene, f. foriene
So ) 83I ( So
Gort) (Slags) a Sort of
Kind,
Sort, (en Gort) a Negro,
ohnet.
—8*
zofa.
—Q*
Sophiftzys
fophiftical,
, 2 Sherif in
i, Sotrow, Grief,
itude, Pain, Sad-
Jøde) Mournings
to pus on Mour-=
je af) to put aft,
vurning, (Kam⸗
tcond Mourning.
9) Care for get-
ivelihood, (Bugs
for your Belly.
mindſte Gorg) I
tle Heed or Care
ingen Gorg fan
he is Sortow-
rigfuld, forrew-
ieavy, grievous,
r Sorrowfulnefs,
eavinels, Griev=
Miction.
tlefs, unconcern=
gent, negledful.
» Carelefsnefs,
sefs, Supinenefs,
rd.
. Cd, Kirfebær )
ies, (f. paa hvidt,
ar "fort paa hvidt
ve it under black
(farve fort) to
(diore fort) to
iake black, (ful«
»lack, (giore cen
et ham) to afperie
itation, caft an
øpon one, (den
) the black Art, "
y. (Beenſort)
Blackamoor.
Sortagtig, blackifh, fwar=
thys
Sorteblaa, li
Sortebleeg, livi
Sovrebrun , dark brown,
Sorrtefønft , the black Arts
Necromancy.
Sortekonſtner, a Necromans
cer, Magician.
Sortere, to fort, match, (ude
føge) to pick out, cuil. (une
der) to depend of, be
uhder, be fubje to. |"
Sortering, a Sorting,»
ing.
Sorigul, try,
Sortised, Blacknefss
Sortladen, blackifh
what black.
Match«
fome-
Sortne, (blive fort) to grow
black, (det ſortner for mine
Øinc) 7 Mift was caft be
fore my Eyes.
Sort RudiFe, (Urt) Mother:
vort.
Sortſmudſet, tauny;
ſwar ·
thy.
Soriſpette, tha Hickwall
Got, 2 Sicknefs,
Sottefeng; che Bed of a fick
and languir hingBudy, (ligge
paa fin Sotteſeng) to be bed-
ridden or keep you:
ir Bed,
Souvenir, a Memorial,
Souverain, a Soverei
Souvergimiter, Sovereigneyi
Sove, to fleep, be oſſe
ep.
baardt) to fleep as a Pig. (f.
Middagsjøvn) co take a Nap
at Nuen, (ſode ſom en Steen
to fleep likea Pig. (fove ben
to fall alleep, (ſobe hen, døe)
to expire, (fove Mufen ud) to
fleep away the Fumes of the
Wine, fleep yourfelf fober.
Clægge fig at fove)
5
te lay
'our-
So ) 832 (
So
our f to Sleep, (fore for Sødgisre, to (vw
ænge) ro averfteep yeurfelf. fweert, dulcify,
Cjeg vil fove derpaa) F will Sodhed, Swertnel
advice with my Pillow, (fore neſs, Liquorif
ſom et Ledemoð) co growtor= Søbdmunder, wha
id or henumbed, to fleep. tring. glaveri
(ove Bekymeringer bort) to Sødfende, Bro:
eep away Cares, (fore hos fler eller Bror
ten) to lie with one, lie fters. (fuld 6.)
together, (itte fore ſammen) full Bloed. (be
to lie from one another, dren of ha!t Bi
Sovedrik, a Sleeping-cup; aa Sodſtendebarn,
ſoporiſerons Drink, & mintuo) a !
narcotic Porien, kuodelige S.) 4
Sovekammer, a Bedchasiber. man. Ca
Sovefammerat, a Bedfellow, a fecond CauÉ
Sovemiddel, a foporiferous one Remove,
Remedy. Ssdſitten, liquo
Soven, Sleeping. a Sweet - Toorl
Sover, a Sleeper, Cen Gyafor Sødfæagende I
ver) a Slug-a-hed. (fyr Go
vere) feven Sleepers,
Soveren, (et Dyr) the Slee-
per.
Soveſted, ſ. Sovekammer.
Sovefyg, letharg'e,
Sovefyge, Leth :rgy. the flee-
y Diseafe,,
Sabe, føbe i fig, to fup up,
fwallow down. (af) fwallow
up.
Søbefad, a Porridge-diſh.
Sobekaal, Cabbøge- fonp,
Søbemad , Spoan - meat,
Ssd, (wer, luſcious. (beha⸗
elig) charming, ravifhing,
et ſodt Kys) aravifhingK ifs,
føde Tanker) agreeable
houghts. (føde Ord) fair
and glavering Words, Flatte-
ry. Cafføife med føde Ord) ro
keep one ar Bays to befprin-
kle one withCourtholywater.
(ſodt ØD Ale, (min Gade,
en Careffe) my Honey,
Sødagtig, ſomewhat ſweet,
ſweetiſh.
Sode, (det) the Sweet.
Soden, boilel, ſeethed.
0! 2 Sweet - Te
Sødt, fweerly. (|
fleep fonndly,
Sodtalende, dar
vering, iweeståj
Sødralenbev, Fl
vering Words.
Language.
Søe, the Sea, (
(ferſt) a Lake (
room, the Oftfwa
(ſoge Rum.) ut
room, bea: off,
the main Sea,
(gaae til) to
ben vide PSO S
Sea, Cholde) rn
Sea, (giore en i
voynge. travel b:
en the Senfide,
rolling Weaves,
Søe Edderte⸗
Soebraſen , & Set
Ssebred, the Sal
besch.
Ssebrud, Seabrea
Soebrug, Coſtoo
So ) 833 ( Se
Sea-dev:
1Quaviver or Sea ·
— —
ugh) Bee-eater,
tun
in
, Seafaring. (en)
pman S: lor, Sea-
vigation, Sailing.
r'Seafennel, Sam-
eafifh,
eamen, Sailors,
1 Sea-trout,
he Motion of the
etf)anovergrown
hSea, (om bet er
linen Søegang) if
ny Things ta Ses,
tagrals, Sea-Weeds
vagreen,
Knurhane) a Tub ·
the Seatrade,
jeshero,
zeakorſe.
8 Whirlpool,
Segcalf,
afhøre,
the Mariner?s«
Seachart,
aaval War,
coaſt.
nt, a Sealieute·
ntenant of the Na ·
ileek, Sesonion,
ealungs.
maritime ør naval
lavy.
lor. Seaman,
gatot.
ӯ, a Dirc&ory +
urfe n Ship is tø
ner's Calender.
Søedanvs, føemandte, Sea.
manlike,
Soemandfkab Navigation,
Søemandsfønft, the Art of
Navigation,
Søemoge, 2 Gull
Søgmonftritmi, a Seamonfter,
Soemuſtel, a S-a-f hell,
Sørofficeer; a Sea-officer or
Officer of the Navy.
Soeord, Seaterm, maritime
—
Ss eorm, a Seaferpent,
Soepapegsle, Puffin.
Soebpas a Seapafsport,
Sos eplante/ 2 Sesplant,
Søereife, a Voyage. (
cm) to voyage, travel by
ea,
Søerer, 2 maritime Law; the
Cnurt, where the maritime
Affurs are examined,
Gøerøver, a Pirate, Searover,
Cora",
Soeroverle, Piracy» Roving
a Sea, y
Soer overſtib, a Col
Soseroverſt/ pirateli v
Søefager, naval Aftairs, wari ·
time Affairs,
Søeftum, the Setim orthe Ses,
(Gvefoltene falde det) Séa=
ungs,
Søeflag, 2 Seafight,
Ssefuegl, a Ses-inake,
Soeſoldat, 2 Marine,
Soseſt ad, a Seaport-rown.
eſtierne, a Seaftar,
Søeftøvler, a Fifherman?g=
ves,
Søefvale, rhe King's Ficher.
Søefra, f-afick.
Søelvge, Scafickrefs,
Gøerr rfning, f. ears”
BøeUbr Timekeener. Time
piece, (at dare i ommen)
Thronometer.
Soenhvre a S-smonfter,
Séeulv, Seawolf, ,
Søevand, ſalt Water eBrinee
,
Sl
fe & united C
.n med fintter ifte) 1he
oer does not ſhut cloſe.
fad Esqvadronerne flåtte
… ler t e Squadrons draw
olier,
råde (flutte fig fom et
. BSaar) to cloſe. (fom Kaal⸗
KÆRE: Hovedet) tegrow to a Head,
fre"
4
bed
Slatte, Cflut
nå to eabbage. (fl. et Partie)
to cønclude a March,. (fl.
en Tale) to conclude, make
an End ofe Diecourſe. (9 fk.
itte ret) youconciude amils:
you argue ſillily. your Ar
ent contludes falfe, that
38 a ſophiitical, lubricious
Argument. (jeg fl. med den
rteing) I conclude with
” the Asfurance,
te fig) to clofe-
fhut, (ſoͤm Gaar) to clofe,
fkin, to ikin over,
Sluttelig, conjeAural, what
mey be guesfed,.
Slutteligen, (tilſidſt, endelig)
in fine, finally.
Slutter,a Jøjler, Goaler, Turn-
key.
Slutterie, a Jail, Godal, Pri
fon.
Slutterpenge, the Barfee,
Jailer?s Fee, Carcelage.
Slutteſtees, (i'en Qvelving)
the Keyftone of a Vault;
Sluttet, (afgiort) determined,
concluded. (befluttet) re(ol-
véd, f. Verb. ſlutte.
Slynge, a Sling.
Slynge, v. to ſling. (en Gnot)
totwineor twiſt a Lace, (fig
om et Troe) to wind about 8
Tree,
Slyngekaſter, a Slinger.
Slyngel, + Sluggerd, dromſy
or dresming Luſt. a Slow-
back, .
) 820 (Su
Smaagſnakke, to talk foftly, v
⸗ ⸗
Styngetage ll, acetſ hap
Slynger, « Slinger.
Smage, licele; fnsil, mins
fſender. mean, common, (&
Belt) the Vulger, Mob,
mesner Sort of People,
-ing).s Tride, VAL
tef,an incenliderable Thit,
(Brent) (måll Money,
maa) zhe lirtle ones, (;
— in liettle. ble;
maabryde, to Crumble,. "
Smaadeel, a Particie, Peral.
a Stantling, Here
Smaadrenge, litele Boyt, +”
ma to pulverisa,
duced ta Powder, .
to Chop, Sp
Smaahullet (eorsé) por
Smaakopper, the small
Smaakornet, fmæall-graind
Smaakram, petty Wares,
Smaakryb, Inſecis. Vermis
Smæaaligen, meanly, poerſh.
Chielpe fig fmaaligen) ro live
o
poorly,
Smaapenge, f
ajekeene (mal Man
Smaaregn. Drizzling «Ren
Smaaregne, to drigzle,
Sægarive, to grind ſuall.
muffle. (ſmaaſn. for rum
fimmet) to amuſe Wo
wich idle Loverales,
Smaaftiele, to pilcher , pet
loin, file
Smaaftøde, to pound or bet
to powder,
Smaat, (mall, litrle, (erbelde
i fæiaat) to work in link |
(bringe i ſmaat) to reducete
a lirtle of narrew Compass
(Ørære ſmaat) to mince.
maatarme, ctbe ſmall Geth |
Smaaring, a Trifle, 2 (mallet
Inconfiderable Matter,
Smaat
Ge 850 &
» Mire, Slougk or
rtinefs, Filhineſs.
d, fouled &c.
vet. (arbetdet)
Silver, (af Miners
1 Silver, (Naler⸗
er· povder.
a Vein ofSilverin
argentihes:
in Plare of sil-
Plates,
e, Silver-brocades
Litharge,
ilverore,
, filveredloured,
the Silverfleer,
itharges
a whlri! h-greys
Silvermine
Silvercving
. Spangles,
4 Gentleman of
an Esfay or Trial
ter: Tallerken, 4
ich of Silver,
Prefs for Silver:
Litharge.
fonpareils
Iverplates
1 Silver-wirés
31 2 Silver Tum:
verweed;
ilverminet.
kite med) a Nails
Dykkerſer) Bradss
Klæber) a Hem,
Øvidføm) Braidz
læder) to hem⸗
Sørine, (atiftaae) to brede,
befeem, behoove, to be de=
cent, befeéming, +
Sømmelig) decent, befeen=
ing» becoming; Et; propery
tneet, feemly; i
Sømmeligenn, ina detent Mans
ner; becomingly, ;
Sommelighed, Dereney. Be⸗
comingnefs, Befeemingnefss
Seemliners, Decorum.
SøniningySeaming: Hemmings
So mſmed ſ. Segelfmebs
Son, a Son.
Søndag, Sunday.
Sosndago, dominieal. J
Sondage Bøgftav; doninital
Letters |
Sondags · Zla der, Sandey ve
feſtival Ciothes.
Sonden, Soul: J
Sønden, adj. ſouthetn, au⸗
ftral, meridional
Bønder, adj, broke tornin
Precesy .
Bønder; ådv in Pieces |
Sønderbrede; ſouth Latitude.
Sonderbretde, f. ſonderbr⸗
des Rn
Sonderbriſte, to crack, ſplith
burtt,
Sonderbrudt / broken or brøs
ken in Piecess
Sønderbruften, erackt bntfts
Sønderbrydé, ro break in Pie=
ges or afunder; to crack ut
Bbruifes
Sønderbrybelig. fragile, freil
'or brirle;
Sønverbryvelighev , Fragi-
Urys Britleners, |
Søuderbrydelfe; a Bresking in
Pietes,
Gønderauide, to grikd fall,
to ciumb'e (fenbergtide
Pulver) tø pu!verize,
FYN
Sånbergnibelig ; tritnrable,
Sønvergnidtting) 4 Grinding
frmall, Tritaratién; -
2 i 1
in Pieces, te mince.
g Sønderhugge, to hew or cut
in Pieces,
Eønderllemme, tocrafh,
ſquaſ bh. paſh.
Soudertlove, to cleave sfun-
' der or in Pieces,
Sonderkuuſe, co bruife, paf'k
ar fqual
Sønverlenme, to disteå, ans-
tomize, tu cut in Pieces.
Sonderlemmiug, Disſecdios.
Anatomizin
Søpyderlemningsfonft, Ans
tomy, the Arr ef disfediag
the ody of an Animal,
1 Gønvderlemningsnefter, an
Anatomiſt.
Gønderreven, tårn, pulled.
. rent in Pieces,
Sonderrive, torend, pull or
tegr in Pieces. (Leed fra feed)
to disfcerp, lacerate, dilace-
' rate, mangle, to tear piece
meal. (i Pialter) to tatter,
rend.
Sønderrivelfe, the Tearing in
Pieces, 8 Dilaceration.
Sgønderfiggren. cut in Pieces,
. Sønderføre, to cut afunder
ør in Pieces, to disſeâ. ana-
tomize. cut up a Body.
Couderſtæœrelſe, a Cutting
aſunder,a Disſection.
Sonderſkterer, a Disſeor.
Sonderſtlaue, to bresk or
bruiſe.
Sanderſlagen, broken or
ruifel,
Sonderſtide, to tear in Pieces
or piece-me il,
Sønderflide, torn in Pieces,
Sonderſmulre, to czumble,
Sonderſpalte, to cleave, ſplit
in Pieces or afunder,
Sønderfplitse, co ſlit or ſplit.
Sønder ſprenge, co burſt, tear,
vend,
86 ( 6
Soubderhakre, bre, co hack orcaey
" bruifg or b to be
r or brev ſi
Sønbertraad, *
cas with rhe Fee
Vere mm
ple upon. brui!
uwader Foot.
Sønderrtygge, to
Søndre, (fom tigge
fourhern.
Sønligen, filial
Sønnedatter, a
ter, Sonꝰs —*
Suuedattero⸗ D
Great · Granddau
crack.
Grendſon.
Sønnefone, a D
Law.
Sonneſon, 2 Gran
Sønneføne: Søn,
Grendfon,
Sørge, to grieve, bt
be ſorrowful, mi
lament, ; fore fa
fig)to be in pain
yourfelfabout, b
for (ſorge for, hu
for) to care for, t:
rovide for, (fa
ee J 8 fee yc
for, angte) co re
frygte) to fear,
(ſorge for afdede
te monrn for,
Sorge⸗Aar, sa Tw
the Space of Tin:
ing Commonlv |!
Sørgebrev, 2 Lett
dolence,
Sørgedæffe, 2 Hori
ing Trappings.
Gørgevigt, an Blegy
fal Poem.
e
So
a mourning Ha-
the mourning Co-
tr, black Crape,
Veil.
a mourning Horſe.
, the Honſe of
» wherein there is
ro be buried.
2, 2 Mourning-
ting, Mourning-
sournful, doleful,
d, lamentable, me-
mournfully, do-
, & funeral Muſc.
a Peak of a mourn-
a Tragedy, (hvis
kkelig) a Tragico-
„a Tragedien.
a funeral Pomp,
Mourning-time,
Sitter, (fiodelig)
ter or Sifter by the
ter ånd Mother,
alf Silter.
Nephewsand Nie-
r, a Niece,
ſterly.
r, fifterly or as a
Sororicide.
Siſterhood.
dy Brocher in Law,
Vephew.
p, Reſt, Repoſe.
paa) Infomnity, .
* a Sleep. (t:
Sleep, (Gøvnen
1 887 (
Spaaſtikke,
So
kom over mig) Sleep ſeizeq
me, (cen, ſom gaaer i Gøvs
ne) a Nightwalker.
Savnagtig, inclined to fleep,
heavy with Sleep, ſtupid with
Sleep.
Søvnagtigbed, Inclination to
Sleep, Drowfinefs,
Søvnbringende, ſomniferous,
caufing Sleep, .
Søvnens Gud, Morpheus,
Søvnig; fleep drovwſy, heavy
with Sleep, *
Ssvnighed,Sleepinefs, Drow-
ſineſs.
Sevnlas, ſieepleſs, reftlefs. -
Søvulgebed,.
Reſtleſsneſs.
Soyle, ſ. Sgile. -
Spaadom, a Prefage, Divina.
tion, Oracle, Foretelling,
Vaticination.
Spaadoms Aand, a Spirit of
Divinatiop.
Spaae, to predict, divine, fo-
retell, prophecy. ominate, to
tell People theit Fortunes, .
Spaakierling, ſ. Spanqvin:
de.
Spaakonſt, the Art of Diviaa-
tion,
Spaamand,, a Foreteller, Di-
vinator. Prognofticator,For-
tunereller, Deftmy-Reader,
(1 Hænderne) a Chiroman-
cer,
Spaan, a Chip, (Soaaner)
Chips, Cuttings, Parin
Cat tække med) as hingtes, (fil if
Jer) Millboards, Scale-
boards,
Spaaqvinde, a Conjarefs,
Gipfy, Soothfayer,
a |Divinatory
Sleepleſsneſo.
Wand.
Spa⸗
Or
grade, ae Spade,
pade, to dig witch a Spade,
Spadilje, Spadille.
Spadſere, ta walk abroad, take
s Walk or a Turn. tatetcha
Walk. (fpadfere for at fage
friſt Luft) to take frefh Air,
Spavferegang, Cman giør) e
alk. Walking. Cat ſpadſere
t; & Walk, Walkingplace,
Spadſereſtok, a Walking-ftick,
Spadſerevei, a (hore and plea
fant Way. '
fine Wearher
Spaſereveir,
to walk,
Spadſeriug, a Walking. (til
der, til Vogns) en —
on Horfeback, in a Coach.
Spæd, tender, weak, ofaten-
der Age,
Spade, to mix, dilute. (Sup⸗
pe med Band) ta daſh Soup
with Water. '
Spadhed, Tenderneſs.
Spædlemmet, puny, tender-
limbed,
Spæge, (falte) tø pickle,
toinge) co tame, fubdue, re-
duce. (fegemet) to abridge
ynur'elt,pinch chaftizeyour
Body. (fpæge fine Lyſter) te
bring unter. ſubdue, curb
your Pasfions,
Spægefleſt, dry-fmeked Ba-
con.
Spægekised, dry-falred Bcef,
Gpægelar, dry- (moked Sal-
men,
Spagepotſe, dry-fmoked Sau-
(age.
Spægeſild, pickled Herring,
Spaœnd, (Sparf) Kicking,
Gpændzare, 1 Tendon,
Spænddygteig, elaſtic.
Spænddygtighed, Elsfticisy,
) 838 (
&
Spænde, ſ. sa Busk!
Bog) a Clafp.
ſtraiten. draw clo
fe) to kick. (Sis
che Cost is took
f. et Gevær) toc
f. en Bue) to d
£. for) to put t!
the Coach, dl
to ynke, (fon
le, clafp, (
to unbuckle, u
fra) to take che
.af she Cosch,
get) to unyoke,
fot, Pude 198) tof
nd) to ſtretck. en
fine Kræfter pa:
Krain or (Crew
Faculties to the h
to ftrive wich
Main to encomp
(f. Buen for hoi
your Pretenſions
med Bingvenc) t
Spænder, Buckle-
Spæendeevne, Elal
Spændelæder, (5
Shoeſtrap.
Spendning, (med
Kicking. Wincin
fen) a Strerchin:
Spandr, f. Verbn
Spar, a Lance, 4
Spœrlemmet, ſ.
met, :
Spag, gentle, trså
Spxafærdig, ger:
mild, good or we
of à (weer-Tempi
Spagfærdighed, €
" Mildrefs, Meetn
ſuetude.
Spalt, a Splie, SIn
Crevice, Chinsk.
Chap. e
Sp )
(olie, Mit, eleave er
er, to chap, chink.
that may be ſplit.
plie, ſlit. cleft &c.
taal) a Span,
Pa1l, .
)eſte) a Set of Hor-
te, f. Sorſpand.
(pendere to fpend,
eftow. '
uger, Cf. Ex. have
ideerbuxer paa) to
find to ſpend Mo-
be in the giving
g, Spending, Lay-
Spain.
Spaniard.
to walk an Alder-
ce,
»anifh, (Flue) a
fly, a Canctharides,
rinds) the Infant.
rinſeſſe) the Infan-
anſt Flueplaſter) a
y. (ſpanſt Herre⸗
Grandee. (Hund)
l. (giore ſpanſte
walk an Alderman's
e ſpanſt ud) to look
n, Verdigreafe.
er, Guinea-pepper.
1 3 Cane, Bengal-
ev, a Cheval-de-
the Ribs or Floor»
fa Ship.
Kort) Spade,
fpare, fave, hus»
l, to manage. (op)
» Cat ſpare ingeg
to refufe no Pains.
„a Chriftmas-box,
paring, Saving,
åg (Sp
Sparer, sn Sparer, a faviry
Man, an Economiſt. i
Spar. &ø, the Ace of Spade,
Spargemeut, f. Rygte.
Spargere, ſ. bekiendegisre,
udſprede.
Sparges, Aſparagus, Spara-
gus.
Sparke, to kick, ſpurn. (bag
op) to kick up the Heels, te
wince Or yerk. (ſparke Jor⸗
den op, ſom Hons gior efter
Orm) to ſeraich for Worms,
Sparknegt, ihe Knare ef
Spade,
Sparkniug, Kickning.
Sparkonge, the King of Spade.
Srarlagen, a Bedcuttain.
(Sparlagens praken) a Cur-
tainlecture. (holde en Spar⸗
lagens Præfen for een) to
read one a Lecture, take
him to Taik,
Sparre, Spar, Bar of Wood a
Rafter, (ſmaae) Captavens.
Sparrevert ,+ the Roof-Tim-
er, S
Sparſom, fparing, feving,
frugal,thrifey, parſimonious.
Sparfombed, Sparingnefs,
Savingnefs, Frugality, Thrif-
tineſs, Parimony, ;
Sparſommelig, ſ. ſparſom.
Sarſommelighed, ſ. Spar⸗
ſomhed.
Spas, Sport, Paſtime, Jeft;
Recreatien, Pleaſantry ov
Play. (af Spas) out of
Spo“, in Jeft,
Spafe, to ſport, jeft,
Spas, Spet. (EEeldtſpat)
Fieldſpar.
Svatel, (til Plaſter) a Spatle,
Spatu'le..
Spatſere, ſ. ſpadſere.
Speceyie, Spice,Groceryware,
… pe⸗
re Speilgius, Plare-Glafs, the — Pe
) 838
Sp
Spade, a Spade, Spæ
Spade, to —F with a Spade, bl
GSvadilje, Spadille, (TA
Gpadfere,tawslk broad, take fi
aWalk or aTurm, tofetcha 7
Sv. Cfpadfere for at tage
fri Luft) to take frerh A:
Spabferegang, (man gi
"Walk, Walking. (at fpal
a
82
fy a Walk, Walking phi
Spadi: ereſtok / 2 Wa mr AS ÆT
— al! LÆ
fant Way,
Spafereveiry GÅ Ø z
to walk, $ ge >
—D—— —* gi
"Ser s til
on —
Spæd, te:
—
Spæde, £ 4
pe mel;
with 7
Spar
Sy ae 5)
€ tig; to behold yonr fell
sin aGlafs, lookintoit. Spit
«i een) to take Example of Spn
Glafs of a Lookingglafs, of
Speilbarpes.a Carp wichføw ht
bur great Scates, fdd
Speilkonſt/ Catoperics, ci
Speilmager, a Looking · glaſz · ma
msker, wii
Speilremme, 1£ooking-glafs« · of
frame, af
ellrokke/ aRayorRayecu- | his
sta Syit
Speilfimmel, a vhite ſpee · ed,
kled Harfe, Gpiv
Spel, Lard, Spid
Spetheter, · Chandler, Ch
50
P 2 ful! of Soot,
odomite or Bug-
, & Sodomy or
(|
ſodomitieal.
, Cen drægtig) 1
Farrow. (et
om Mandfoll) 2
m Fruentimmer)
rollop.
JIogsbean.
Hogsfennel,
sawpig.
in. (naar Solen
traaler paa Jor⸗
the Sun darts his
; upon the Earth,
the rifing Sun.
theSun at Noon-
ens) the ferting
i) to fit funning.
rd, at Solen ſtal
der) you are not
ve. ban eg den
Mand under So⸗
the happieft Man
rth.
: folar Year,
quinancyberries?.
ents,
ole) to fun, spri-
lay or expoſe to
to inſolate.
Inſolation vr
» the American
he Sun, Turnſol,
Heliotrope, Sun-
s to tan, make
f & fwarthy Com-
ſunburnt.
Turnſol.
y 829 (
So
Sofa; a Sofe,
Sogn, 2 Parifh. (ſom horer
til et Gogn) parochial,
nebarn, a Parif hioner,
Sognefolk, the Parif hioners,
Sogneherre, the Rector of a
Parifh, a Parſon.
Sognekald, sRe&orfhip of a
Parifh, aParfon?s Benefice,
Sognekirke, a Parifhchurch,
a parochial Church,
Sognemand, a Parifhioner,
Sognepræſt, f. Sogneherre.
Sogneſtevne, a Parif h-meet-
ing. 4
Sokke, a Sock.
Sol, ſ. Soel. Au
Sold, Cat flaae igiennem) &
Sieve. (til Korn) a Cribble,
Bolter.
Bold, (Befoldning) a Pay,
Wages. Salary. (fiene for)
to take Pay, ferve for Wages
(tage i) to hire Soldiers, tø
take «hem into Pay. (gide;
overlade i) to hire Soldiers
out. (gage i) to take Pay,
to inliſt yourfelf, -
Soldat, a Soldier, (gammel,
orſogt) a Veteran, old
eaten Soldier. '
Soldaterbore, an Ammuni-
tion ør Campwhore,
Soldaterlevner, 4 military or
warfaring Life -
Soldarertugt, military Disei-
pline.
Soldatervæfen, military Art,
War 9 Arms,
Soldatefte, the Soldiery or
Soldiers,
Soldatiſt, ſoldierlike.
Soldug, (Urt) Sundew-wort,
Moorgrafs or Youthwort,
Rosſolis.
Sole,
Se
—3 to Sleep, (ſove for
overſſeep yourfelf,
Cjeg vil fove derpaa) F will
advice with my Pillow, (føre
ſom et £edemnod) ro grow tor⸗
fro or henumbed, ro flesp.
fove Bekomeinger bort) to
eep away Cares. (fore hos
een) to lie with one, lie
togerher, Ciffe fore ſammen)
.. fo lie from one another,
Sovedrik, a+ Sleeping-cup; 8
»foporiferous Drink, a
noreotie Potion.
Sovekammer, a Bedehauber.
Sovekammerat, a Bedfellow,
So vemiddel, 2 foporiferous
Remedy.
Soven, Sleepinx.
Sover, 2 Sleeper, (en Syrſo⸗ Sø
pet) a Slug-a-hed, (fyr Go
vere) feven Sleepers,
Soveren, (et Dyr) the Slee-
per.
Soveſted, ſ. Sovekammer.
Soveſyg, letharg'c,
Sovefyge, Lethirgy, the flee-
py Diseafe,,
Sabe, føbe i fig, to fup up,
fwallow down. (af) fwallow
up.
Sabefad, 2”Porridge- difh,
Sobekaal, Cabbage- fonp,
Ssbemad, Spodn - meat,
Sad, (wer, Iufcious, (bebas -
lig) charmingy ravif hing,
fodt Kys) a raviſ hingK ifø.
ode Tanker) agreeable
houghts. (føde Ord) fair
and glavering Words, Flatte-
ry. Cafføife med føde Ord) to
keep one at Bays to befprin-
kle one withCourtholywarer.
en Careffe) my Honey, .
Sødagtig, ſomewhat ſweet,
ſweetiſh.
Søde, (det) the Sweet,
Soden, boiled, ſeethed.
) 832, (
Se
Sødgiøre, to fæteren
fweet, dukify,
Sødhed, Swereneſe. L
neis, Liquorif hnef
— wheedli:
tering. glavering.
Sodſtende Brothet
nn SD
rs" .
full Blood. (bel 6
dren of halt Blood.
Søbdfendedark, 2 Co
minito) a She-
kiodelige S.) a Con
man. Cuœſt
a fecond Cawfin ef
one Remove,
Søvgiklen, —5
a Sweet - TOO
fleep foun 8*
Sodtalende, flarterin
vering, ſweetſpoke
Ssdtalenhed, Flatter
vering Words,
Language,
Søe, the Sea. (falt)
(ferſt) a Lake (Hui
room, the Offward o!
(ſoge Rum.) to ts
room, beac off, ſtan
stil by Ses, (den
the main Sea, td
(gaae til) to pat to
hen vide Soe) in t!
Sea, (holde) to k
Sea, (gøre en Reiſ
voynge, travel by Se
en the Seaſde. (bt
rolling Weaves,
Soe⸗Edderkop, rhe
fh.
Søecbrafen, t Sea-b
Søebred, che Seaſho
besch.
Ssebrud, Seabreach,
Soebrug, Cuſtom pi
Sp ) 841 (
Spiger, 2 Spike, (Llintfols
ger) Clincher nails. (fladdes
videt) Clafp-nails,
Spiare til, to nail up, ,
Spiile, f. ſpile.
Spiir, (paa et Huus eller Kir⸗
Roguery. Kna-
sting» Villany,
og, Cane of
ea, a roguilh,
rick.
int, make point -·
Spiiſe, ſ. ſpiſe.
Spiisning, Eating, Feedings
at the Point, (ſ.
o prick up your
attentively. (f.
er) to hanker af-
sr for, to wifh te
unt. Scoff, Sst-
i Rub.
ſubtle, fharp,
rt, ſatirical, nip-
ed, Sharpnefs of
lety, Criticifm,
Sophiftry, Chica-
s, Quibbles., |
LC, &a Pick,
(fon bar en hoi
ide) ene that has
ehead, is beetle-
ids.
, Sp arblades.
&gugl) Beccafigo.
a Shrewmouſe.
having 8 pointed
a fharp-tipped
Swicch, (målte
Gantlop.
thomhoidal.
8 Pyramid: aen
„Ribwott. ſmall
a ſharp Angle.
n Ovn) a Draw-
a Spring in &
o (hutup the Air,
Her) a Gusfet,
Sp
fe) na Spire, (fongelig) a
Sceptre.
Dieting.
Spikenardus, Spikenard,
Spil, a Play, Game or Gam-
. ing, (have et godt Spil) to
" have a goed Hand at
Cards,
(Epil Kort) sa T:.ck of Cards,
C(Kegler) a Set of Ninepins.
(Hazartſpil) Games of
Chance, (være hengiven til
Spil) ro be given ro Gaming,
to fhake the Elbow. Ciffe
lade fig mærfe, at man har
flet Spil eller er i Knibe) to
fer a good Face on a bad
Game. (fetdærve) to ſpoil
the Game, (marſchere ud
med flyrende gane og klingen⸗
De Spil) to march our with
Colours fying and Drums
beating. i
pil, (Leeg, Loſtigbed) Pley.
Sport, Diverfien, Paſtime.
Spil, (Muſik, Muåc, Sym-
phony, Concert.
il, (Sag, man indvikles i
Spi (Sags l 2
Play, Affair, (bringe cen
Spillet med) ro bring one
into. Play. (have Yaand t
Spillet med) ta have 2 Fin"
ger in the Pie,
Spil, (at vinde Anker med til
Skibs) heCapſtern er Wind»
lafs to heave up the Anchor,
Cdet fore Gangſo. imellem
Storemalten og Fokkema⸗
the main Capſtern.
æfien)
det lille Gangfpil bag ved
tormaſten) the Jeercap-
ftern, (Haandſpager/ Kang
Sp
debommer bertil) Capftern-
bars. (Hiertetræet i Bang»
i føilfet)Captern-berrel, (fæle
te Folk til Spillet) to man che
Capftern. (jætte allen imod
Sangſoillet, at det ikke fan
ae tilbage) to pawl the
apſtern. (den underſte Deel
af Diertetraet) Spindle of
che Capftern. (Gpildutter
eller Klamper paa Spillet)
the Whelps of the Capftern,
… (Gpil med Jerntagger) Cap-
ern ironnecked.
ilde, to fpill, ſhed. (fore
ne ta lofe, farfeir. (fn
Credit) to fink in your Cre-
dit, (eens Gunſt) to lofe
one's Favour.
Spilden, Spilling. Shedding
Spildt, ſpilled, ſhed.
Spile op, ud, to fpread, ex-
tend, (Dinere op) to fix
our Eyes attentively on
omething, to ftare at.
Spiler, (til brudne Been)
Splenr.ts.
Spilfegte, to feign or disfem-
ble, toprerend, make as if,
to counterfeit.
Spilſegterie, a Feint, Disf-
mulation, Counterfeiting.
Spille, to game, play. (frille
Kort) zo play dt Cards, (
vaa Klaveer) to play upon
the Herpi:chord. (ban ſpil⸗
leg herlig paa Floite) he has
a fine Hand on the Flute,
Ci. et Stykke igiennem, for
at giore det mere færdigt) to
practiſe a Piece o Mutic in
Otder tø perform it the bet-
ter, (ſ. paa en Baſtion med
Kanoner) to play upon ea Ba-
fon wich grest Guns, (fade
en Maffine ſpille) to fer an
Engine agoing. (føde Far
) 842 0 Sv
gerne føsde) te é
Colours. (fpile mu
ingle Words, på
ſpille Taſſenſ
play Leger· de an
noget i ens Hær
(omething into
Hands,mæake hrm|
ie, Cſpille under
lay Beoty with,
ave a Collufion
hand-Deslipgs m
een et uds) ro
Trick. (frie C
ad a Comedy, |
Pexſon) ta så on
f. en Rolle) to p
fyide en vis 35
into a certain Ch:
Meder) to play :
(ſoiſſe Giek med et
‚upon one, (f. Fo)
a Top, ("rille me
to wag your Le;
Jræludium) to pi
Bankeret to pisy
to break, feil,
maut fpiiler ſmult
mond ſparkles,
Luſtre or Water.
Viin) to fparkle,
Spillebord, a Gem
Spill ehuus, sa Gan
Spillek ammerat,
low,
Spillelyft, an itchi
to gaine,
Spillemand, a Mini
er.
Spillen, Playing, €
Spillende, (fom Bi
ling. C(foiTende Zu
ling Eyes,
Spillepen je, Pocket
the Szakes,
Spiller, a Gamefter.s
Chaker, (bedragd
Sharper,
Sp ) 848 (| Sp i
Cen Kanons eller
1 imellem Calibren
ma) Windage,
an Inclination to
a Rareef how,
mate, the Pool,
Baas for Krea⸗
tall,
age.
inning, i
» fpin, (Reb) to
i. make Ropes, (f.
"0 twift Tobacco-
ſpinde Gelv) to
er, (da adam vloie⸗
frandt, hvor var da
land) when Adam
d Eva fpan, where
our Gentry then,
emmelig fammen)
ontrive, (ban ſpin⸗
lte ved det) he hus
irgain øn it,
8,2 Houfe of Cor-
a Bridewell,
2 Spinfter,
Spindle, (i Lom.
t Fufee of a Watch,
zeffe) the Nut øf
il en Øfruc) she
na Screw,
the Spinning,
f, the Spindletrøe,
2% 2 Cobweb.
pinduing, Spine
Spinner,
the Spinning,
rmanufadture,
2 Spinning-wheel,
u. the Diftaff,
bpiner,
Py, Scout,
to fpy.
out, Sprig, Scion,
tller ud, to fproue,
tor (Root forth,
4
EN
Soirelig, Sprouting, Shooting
forth.
Spiritus, Spirm,
Gpife, 1. Meat, Food, Viduals
r Eatables,
Sprfe, v, to eat, to dier. (fpife
+ krofol, Middagsmad, Ufr
tensmad) to breskfaft, to
dine, tø fup. (fpiie i Smug)
tø junker, (1ffe fane noget at
førfe) to dine witn Duke
Humphrey. ( fvife hoc cen,
være i Koff) to board wirh
øne, (f, for meget) to ear te
excels. (1prie fig mæt) to aat
your Fill, (fpfe goder) te
keep a good Table, (fif
gen af me) Gnaf) te fej
One with emtpty Worda
vain Hope, . i
Spife, (Folt) to give Meat,
te dier, treat, entertain,
Spiſekammer, a Buttery. Lars
øer, Pantry, ?
Srifelig, estable , eſcolent.
Spifelyft, Appetite, Stamagch,
Spijemefter , am Caterer, a
6
piſegvarteer, an Ordina!
2 Viduallinghante,
Spifefal, 4 Biningroom, (f
et Kloſter) a RefeStory,
Spifetid, 2 Dinnertime,
Svifetus, f. Svifefal.
pifevert, ax Vidtualler,
Cook,
Spisglæs ,' Antlmony.
Spisfammer, ſ. Spiſekam⸗
mer.
Spisning, ſSyiiouius.
—— —— ——
—
Schifm, Variances Odds,
Splidagtis, disfensing, dise
» jarring, at Odds
Ince,
Splidagtigbed, Disfention,
arring,
Spliffe, (føle Top fammen ,
Stibgterm.)«o fplice, Gin
f
… et Kabel, (Stibét.) to ſplioe
f *8 ſ —X BER)
om er ſoli a
Shot ofa Cable. (tæt Gplis-
… Sing) roond Splice. '
” ne ; a Spline, Splinter.
Spliute, to ſplint. føling,
Splinterny, If Pick-fpan pew.,
linsming plinting.
plie, Sut Chaps Chink,
Cteft. (i et Øen) Slie.
Splithammer, a Claw-ham-
mer.
Splitte, to ſplit, ſlit. aleave.
Splittergal, ſtarkmad. ftark-
ſtaringmad.
Splitteriiøgen, ftark · naked.
Splittes, to ſplit. burſt afan-.
der, erack.
Solittet, ſplit. burſt. aſunder.
eracke.
Spodſt, fcornful, contemptu-
aus. inlolent. disdainfal,
(fætte en ſpodſt Mine op) to
et np & disdainful Counte-
nance.
Spodſthed, Scornfulneſs, In-
" følence, Contemptuousneſt.
Disdainfulneſs, Arrogance.
Spodſtkt, in à disdainful Man-
ner, mockingly, inſolently.
Spole, 2 Spoel, Quill ta
wind Varn on.
Spole, v. to fpool,
Yarn on 2 Spool.
Spolet, ſpooled.
Spolorm, as Maw-worm,
Sponton, an Halfpike, Spon-
: taon, ,
Spor, sg Trace, Track, Print
of the Foot, (af Vildt) Aba-
ture, Footing, Foning.
Serain, View, Slat, Trace or
Track ofa Deer. (afet Hiu
Track of a Cart-wheel. (
ge) to follgw the Track, to
wind ”
Le) tan € eN
erase the Wey. (h
te tråce the Ways
found oue the Wa
" komme paa Sgt
Beie) I Shall fo
Ring af ADgEt) N
a
— vært) .
"Srep, —*
a
ir un c ke f
rſe. ( œber
ther, )
Spore, v. to trace,:
Footiteps, (æeil,
er wind, ? fora
be fa
che R
Spar. .
Sporejeru, (baé 9
gerne) 2 Jjagging
Sporemager, aSpi
rimer, i
Sparen, Tracing,
Sporhund, a Lig
tingdog,
Sportler, Perquiå
dental er extraord
fits.
Spor, Reproach, |
Infamy. Affront, I
Disgrace, Abuſe
der) a mocking St
game, (drive Spel
ta mock one, play
make a Fool ofer
him, make a Lew;
of one, to flont athᷣ
Gpot med Relig
fport with Religi
Spotte, to mock.
jeer. banter, derit
(coff at.
Sportefugl, 2 Mock
der, Jeerer, Bantere
Scorner $" Carper
Cavwiller. Faultked
6
So ) e88 ( &
Mire, Slouth or Sørine, Canfaae) —E
58 behoove, to be
tinefs, Filthi: cent, befegming. . .
ele Fine, SE befeem
ret, Carbefdet) — ing» becoming, fit; proper
ilver, (af Miner, … meet, feemly; i
Silver, (Nalen Sømmeligen; in detent Mans
r-pnwder; ner; becominglys
1 Vein ofSilverin Sømmelighed , Decenty, Be:
comingne!s, Befeemingnefs;
argentine. Seemlinéfs , Decorum.
thin Plate of Si: SømsmingySenming. Hemmings
r in Plates, Sømfmed, f. Nagelſmed.
, Silver-brocade Son a Son,
Litharge, Såndag; Sunddy,
Iverore, SGsndegs, dominieal, «
mivrereblourec. Sondage Bogftav; dorhinieal
the Silverfeer, —
tharge; råen, — 56ndageRlæber, Sunday ve
vr hogreys feftival Elothes,
Silvermine, Sanden, Soi -
filvercvims Sonden, adj. ſoutnetn, au⸗
ftral, meridional
Spangles. Sønder, adj, brokem totn lin
a Gentleman of . Pieces i
Sønder; såv. in Pieces;
inEsfay or Trial Sønderbrede; fourh Larirudey
Senderbrækte, f. fønderbrge J
des i
Senderbriſte/ to crack, plit /
ch of Silver, burft; i
Prefs for Silver: Sønberbrubt, broken dt bro ·
ken in Pieces;
er⸗Tallerken, 4
icharge Sønterbruften, erackr burſt,
ompareils Sønderbesdé; 10 bresk in Pie
verplates ges or afunder; to erack ut
' Silver-wirés brøle,
Sønderbrybelig, fragile, frei
før bviteles
erweed; Sønverbrydelighev, Fragi-
33 ———
erwines. + Sønderbrydelfe, 2 Bresking in
fe med) 4 Nail, | Pietes,
Yøtterfer) Bradss Sønderzuive, tv É 0 ſwman.
Stæbder) Nem. rbeterde
————— —3 tø pulverize,
Såndergnidelig; tritnrable,
læder) to hems Sønperenidttimej; a Grinding
fmall, Trituration.
(Free Søn: Van
a Silver Tum -
Sorenge, (med Galt) to pow:
der, ern with Salt, (føgenge
en Der) to bresk. force open
ea Doar. (ſorenge i Laften)
to blow up, teo fpring.
(ſprenge fra hinanden) tø
fpring, burft, crack,
. SByprenge, (med Band) tø
… fptinkle, befprinkie,
Sprenge, (folde for meget) ce
ftuf or cram your Guts, Cen
Heſt) te founder a Horſe.
" Gprengen, Syringnittgr
Springing, Burftings Crack»
eing. —88— Cramminꝑ.
re uglærd, prefoundly
earned, .
Sprengt, ſprinkled. (førengt
let med Galt) powdered
,: with Salt, f. Verb,
Sprette, (ſom Ild) to erackle.
(fprette op) to rip, unſow.
fprette i Sovne) to ſtart.
arcle, Eſprette fom Fig)
to ſpurt.
Gpring, 2 SAL Jump. Skip,
Friika (en Bolds) a Re-
bound. (taae paa Søringet
at gaae fil een) to be upon
the Wing, be all ready tø
o to one. to be acoing,
—— paa Springet at giore
fin Lykke) to be in 2 feir
Way to puf h your Fortune,
(giøre ØB pring) to take or
make a Leap, Spring or
Jump. (i fuld Gøring) ean-
tivy. full Gallop, (i fulde
ring, full Career,
S&rumføring) Gambo!s.
Summerſaults. (6. paa Kobe
fen) Spring on the Cable,
Spring, Bilbevæly) s Spring.
Spring, (til Soes) the Tides;
Springtides.
Sprinadando, 2 AMarachin-
dance, i I
Springe, to ſeap, jump, ikip⸗
friik,. (fade en Mine (prins
So ) 60 S⸗
finer —
ine. Cføris
Band) to gut kh
fra hinanden) to
Cføringe forbi;
gåde ) to emir.
over. (fpringe f
te be prefently
of the Houfe,
reat Pasſion.
am Jordvexrte
— Cy
23238
up. Of. paq) to
tipon. (ſpringe
Der) to fy ej
ud, ſom en SI
forth. guf h on
le maae fpringe
» tø fell or
Coar, he muff
(ſoringe ifuaften
up. (ſprinqe ti
bound. (foring
FR to be putt
lade føringe 0
to put to the St
ge fom Dyr) to
ge af Blæde) te
to exult for Joy
ge fra Naaen,
keelhale one. (
Dyr for Qnnel
cover, leap. (fø!
Heſten) to leaf
back,
Springer, Lesapin
(fom Blods) G
ſ. Verb.
Springer, a Lesp
a Vaulter. Tr
paa Ridelkolen)
(i Skakſpil) Ki
Søringer, (i &
Springet, (pic i
- Sheer of e Ship
Springfiær, » 5:
Springflod, 2 J
Sp
+ Powder-chefts,
C(vaa Rideſto⸗
ngale.
petulant, pert,
ton, mertlefeme,
til Soes) Spring-
Spurge,
» Springwater,
ater.
'rellis, Grate or
599gdom) a putrid
ngemaal) 2 Lang-
Inguet (Tale)
æle ) Voice,
, uforſtaaeligt) a
» Jargon, Cant,
foͤrſtaaer faadant
Canter. ( ſtrive,
gelſte Sprog) to
ak englifh, (ud
get) ſpeak our,
ud med Sproget)
» is filent. he-
g forfaaer Spro⸗
przhend the Mea-
ivtſted) a Saying,
Pasſage.
n Idiotiſm, Pro-
speech,
ielnelyd, Articu-
iſt, a Grammer,
dertil) gramma-
, 2 Grammarian,
a Philologer.
Philology.
Grammar.
a Grammarisn,
ø 8 Language
a grammatieal
) 847 (
Sp
Sprogriig, fentencious, fall
. of Sentences,
Sprogffole, a Grammat- |
ſchoo
Sprogviis, by Sentences.
Sprad, eager, brittle. (ſ.
ſom Bred) criſp.
Sproite, a Syringe. Cat ſlukke
Ild med) a Fire-Engine.
prøite, v. to fyringe, (quirrt,
ſpout with a Syringe, to pla
With che Engines. (ſ. over
to fprinkle, ;befprinkle or
afperfe with a Syringe,
Sprøiterør, the Spout of 2
Syringe or Fireengine, i
Sprøicteflange, a Leatherpipé
for a Fireengine.
Sprsitning, Syringings
Squirting.
Sprude to ſpout ſpurt. (af:
Spyttet ſtyver ud) to ſputter.
(forude over) co afperfe,:
befprinkle, (fprude Jid) to
vomirt.
Spruden, Sprudning, 2
Spouting, Spurting.
Sprukken, crackt, chinked.
chapped.
Spunds, a Buag.
Spunden, fpun.
Spundſe, ſpundſe til, to bung.
ſtop up a Caſk with a Bung.
Spundſehul, the Bunghole
ef a Caſk. ——
Spurre, 2 Sparrow,
Spurrebagel , fmall Shot,
Half hor,
Spurrehøg. a Sparrownawk.
pyd, a Cpear,
kaſte) a Javelin.
Spydſtage, a Spear ſtaff.
Spye, a Vomit, Vomiting,
Spewing or Cafting np. (df
Fluer) Fly - blow,
pye, v. to vom,
Spyedue, a Fly, that taints
and fill Meat with Maggote-
Flefhå
dl Syven.,
Lånce, (at
⸗
+
Fyns t.
'
Sp sa8) 6
Spyen, Vomiting. Spuing.
Spyegatter, (til Skibſ) Scup-
st —
pyt, Spittle.
Spree, fo ſpie, ſpaul, caft
Spittle. (fpotte ofte) to fput-
ter,
Spytt „a Would. be-wife,
Sir — - weuld » be,
Niperuſt. Chitriface,
Spytteftiur, Salivation, Flux-
ng.
Spytten, Spitting, Spawling.
Spytrepotte, Spit-box.
Sqpadron, a Squadron,
Sqvalder, Prartle, Tattle,
Babbling, Chattering.
Sapalderpoſe, a Tattlinzba-
et, Blab.
Savaldre, ct Vtattle, prattle,
titele- ragele,
Cqvar, f. Er. (fqvat der faldt
ban) f(nuelch he fell down.
Sqvatſeed, very fat or cor-
pulent.
Svoppe, qvoppe, to be ſat
or plump.
Staader, a Beggar, Mumper,
Way-goer, & Tatrerdemal-
hon.
Staaderagtig,
poor, mif: able,
Staaderkonge, 2 Beadle of
Begears.
Staaderpak, a Company of
Begyvars.
begaatly
Staaderpoſe, a Beggars Wal-
]
et.
Staat, to ſtand. (ſtaage aa⸗
ben) to be open. (ſtaae an,
Ove) to like, —
om &ørfter) to briftle, (fane
ad"er) to ſtand Gadfacher
or Go Imorher, 'ftaae under
Gevne) o heinArrs. (ſtaae
op fra Bordet) ro tiſe trom
Table, (ſtaae ſem ct Uhr)
ta be down, (ſtaae i Slagt⸗
prden) to be drawn up in Bat-
tlearrcy. (det Kar
ie is ar your Disp
bi) to ssfift. ſtand
Cour. (faae efte
attempt upen om
Cempals one's D:
age) to run the
ft) to ſtand ſure
Footing. (ſtaoe
Warrant or paſe
for. (Haas inde
bail one, pafs yo
be Security for h
Blomſter ) te b
blowing. Ci. f
hefirare, be in Si
iged Jorſtaaelſe u
good Intelligenc
ndance wirh
(lys kue) ro be al!
ør Blaze. (faaet i!
to lie in one's P
him. (det fi. eil mi
me. (flade ved
fubfitt, be in Fc
fig) bear up, to k:
yourGround octe
ling. (ban fod fi
ffiønt han var ikke
fom bans Modi
ore up however,
was by far not
his Antagoniſt. (i
to be an able Man,
to ſtand upon a ge
(Hvorledes ſtagerd
do you dø, how go
Squares, (blive fl:
ſtop ftand ftil.. (
fænfninger) co ſta
(ſtaae hoit reven |
be greatly inFivet
be highly in one's8
meen ſtager væ
men) the Army h
it's Camp ar che
Rhirer(f. file, ft
fo ftagrate sr nm
Chaae i tære) to
Prentice, be in ÅR,
St
rſtage ſom Godt eller
attent. (foreſtaae,
to be over, to go-
taae daa) to laſt.
„ tilfiende) to ewn,
dge. (ſtaae ved fit
ftand to your Pro-
rae op) to rife, get
eet, get up,
id or ftand our. (ff.
to fuffer, (ffaae,
hunimng)to be ſituat-
aager ſig vel) he is
dan, he proſpers.
han faner fig flet)
to his Shifts, his
eina ſad Cafe, (det
hos ham) he has a
ll furnifhed. (jeg
a Springet af gaae
uft going out.
deres Tienefte) tis
jervice or to ſerve
ſt. derhen) ie keeps
.( ſtaae Skildtvaot)
Centry. (Eſaae i
be in ſuſpenſe. (ft.
to (tand loitering,
ftod fam paa Ho⸗
i Hai:s ſtood up an
aae for, være ane
2?) to beantwergble
3€ tilbage) to ſtand
(faae tilbage og
»efordret) to bene-
(han faldt ned dven⸗
ev ſtaaende paa fine
sm en Kat) he tum-
.on high but lighe-
isLegs as 2C2'.(faa
erden har faaet)
Norld ſtood. (faae
Naale) to fir upon
(ſtaae t fit eaet 296)
n your own Light.
ſtaaer paa elleve) it
eSiroke af eleven,
ſtaaer ikke ret paa
is oti the Hinges. or
ne. (det ſtaaer gir
(fade -
(det
pb
( 849 ( St
et Forfeg) the Trial isall, ie
is bue a Trial. (det fa ce
ſeredet) ice is wrirt-n, (fom
der faaer ſtrevet hos Horate)
according to the Words of
Horace, (det har flaaet i 3
. Mar) ie is of a three Years
Standing. (mine Penge ſt. i
Jordegods) my Money is laid
our in Jandet Eftaces, (i Al⸗
manaffen ſtaaer godt Veie)
the Calender promifes fair
. Weather, (Huſet faaer hoit)
ftinds on 1 rifing,
the Houſe
Ground, (Veiralaſſet ſtaaer
paa ſmukt Veir) the Weather-
glafs points out fine Wea-
ther, (Violinen ft. godt) the
Violin ie well tuned. (des ft.
fa pen) it is yet undecided,
unſettled or doubefu'.(hvors
ledes ſtaae vi med hinanden)
haw do we agree wirh one.
another. (Gædern f. ſiukt)
there is a fine Shew of Corn,
(ſtaae under een) to be fub-
jed ro one. (Taarene ftode
ham i Øinene) che Tears
ftool in his Eyes, (ſtaae Ans
frelfe) to "be in Aurhoritv,
(den Kladning fi. eder vel)
that Suit does well upon you.
(ſt. eens Huus fer) to k-ep
Houſe for one, (det faaer til
mig) it is left ro my Discre-
tion, (medens det fod pag)
while it laſted or was a
doing. (ſtaae ved fin Accord
toftand to your Bargain. (fl.
fig imod Feberen) to be Proof
againſt the Fever, (flage et
baardt Aorhør ud) to pofsa
fevere Teſt. (Sagerne ſtaage
endnu ved det ſamme) che
Affrita are ar rhe fame Pafs,
(ban giorde det, faa det ſtod
efter) he did it with a Ven-
geanc?, |
Staaen, Standing.
Staaet,
I
fe ) 840 1 8
CSlpceericbod, 3 Grocer's-fhop,
andel, Grocery.
Speceriebaudler, a Spicet,
Grocer.
Crede; Speciedaler, s Rix
dollar in Species,
Speciſikation, ſ. Sortegnelfe, Sp
Specification, Particulariz-
ing of various Sorts or Num-
ber of Thin
Specificere, (giøre Borteguelfe
, Buer) to fpecify or perticula-
rise the varicus Sorts and
. Kinda of Things,
Spectabel, .a —
Spedalſt, leprous. Cen Gye:
dalſ) a Leper, leprous Man,
Speda hed ) Leproſy.
Spee, Affront. Cantumely.
GSpeide, to efpy. watch, ſoout.
Sveider, « Spy Scont,
8 k 2 e
Speiderfe, inclined te ſpy.
Speidning, Efpying. Scout-
mn
Spell, a Looking-glefs: Mir-
ror, (at førne I Voggen) ⸗
Pierglafs, (paa ct Skib)
efte behold
e to beho nr
Facein 663 look —*8 it.
Ci een) co take Example of
one, .
Speilglas, Plate-Glafe, the
" Glafs of a Lookingglafs,
Speiltarpe, a Carp witch y
ut great Scates,
Speilkouſt, Catoptrics.
Speilmager, a Lookingglaſa-
moker,
Speilremme, a Looking-glafs-
… frame, .
Speilrorte, a Ray or Ray ecu-
ata.
Sorilſkimmel, a white ſpec⸗
+ kled Horſe.
” Spek, Lard, i
Gpekhoker, « Chandler,
Spelte, tolerd,
wi
ather your Ned,
your Pocket.
Spekrebret, a Lerding i .
—— eee, —— .
g naal, 8 ing
Spekket, larded.
Spekulaut, Speculato.
Spetnlation, Speculensk,:
Spekulativ, ſpeculativa.
Spekulere
e Tpecuiat uu
per yourfelf… Chi
eare
Spelt, (et
Spen bt al.
Spendere, f. være frigive,
Sperhage, n Bickern.
Sperre, to bar. ſhut up, fsR
sd up. he Shot:
perring, ene at a
Blocking up. —
Spette, a Pecker.
Spermeife, sa Tiemouſe,.
Gpette, a Speckle. Spot,
Spettet, fpeckled, ſyoxi
mailed.
Sphere, Sphere.
Spid, a Spit. (fætte paa)»
ſpie.
Spidde, to fpit, to empaleses
Spids, (Top) the 9 or gum
3
"
—F edge, at a —28
eck. ar en ven) et
of a Pen. (af en Ski
the Gusfer, (fvadfe. Grit
Vigae) Prickles. Caf en Kriu
bær) the Head of an Arop
(byde Fienden Gpidfen) fo
make Head againſt, beer op
with. (af en Kniv) the Poiet
of a Knife. (bsrefe GyN
af Ære) the Pinnacle ct
higheft Pitch of Honour.
Spide, ſpidſtig, pointed. pitch
ed, poienant; prickly,
Spidsborger, 2 Cie.
Spidsbub, e Shorper. Rogur
Chest: Knave, R |
i —66
ge 70 0
Se9281) St
the Townwalls,
unicipal. Law,
r Bed of State.
, the Regifter,
re Parlour. ”
iv, the Drammer
-Trainbands,: ”-
he Standard: Ba-
tholder, f. Stat,
ed.
de i Nod, Fare)
expoſed to Dan-
ft) 4 refty Hor-
fe forter) to cur-
Vinger) to clip
Se
kortere.
rurtailing.
eller Rigoſtæn⸗
:ates ofthe King-
:d, ſteady. ſettled.
always, conſtant-
sally. ,
tintvæer) to ſtake
nes, to pur Stake
tænge for) to bar,
ralk, Stem, Shank.
oles. (til Skibs)
Barring. Barrica-
s of Dirt or Mire.
prinkle, befprine
e. (med Starn)
r daub with Dirt.
e, a Watering-
eller COvatt, a
Stæankning, Sprinkling,
Splaihing.
Stoœr, (Fugl) a Starling: (paa
Øiet) a TCataract. RG
Srærblind, purblind.
Sterblindhed, Purblindnefs,
Srtærgræs, Sedge, Sheer-
graſs.
Sterk, (af Kræfter) ftrong.
robuſt, vigorous. lufty, ſtur-
dy. (mægtig) ſtrong · potent,
—*— ærk i en Ting,
idenfab) well verfed or
fkilled in sa Thing, Scienée,
(ſterk Gefætning) 2 ftrong
Garrifen. (ſtert Armee) 2
numeruus Army, (ſterk For⸗
bring, Gum) 2 large Sum,
(ftæri Affætning paa, Bare)
a quick Draughe, Urterance
of Goods. (færf Handel) a
brifk Trade. (færtt.Jaalæg)
a burdenfome Impoft. (færk
Competitor)a powerfulCom-
petitor. (ffærf Slag) 2 vie-
ent Blow. Stroke. ært
HRabd) folid Meat. (ft. Bind)
a high, violent Wind, (ſtærk
Drit) ftrong Liquor.
Sterkhed, ſ. Styrke. i
Stærkt, adv. (heftig)violently.
vehemently. (æde, drikke
færft) to eat, drink much.
(Erige ſterꝰt) to bawl, (man
faler ſterkt herom) there is a
xreat Talk about it. (befætte
et Taf ſterkt) to put much
upon 2 Number, (recom-
mandere cen ſtarkt) to re-
commend one highiy. (deg
lugter ſterkt) ie has a ſtrong
Scene.
Stævn, Cpaa et Skib) Stem,
indre) Apron er falfe Stem.
Oploberen påa 6.) Stem-
on, (agrerfte) Sternpoſt.
Cindse,agtert) falſe poſt.
ba Stev⸗
et
Stævne, a Meering, Rendes-
vous, Appointment, c
Stævne). Setsen) v. to
ci'e, fummon, (Jævne for
en boiere Ret) to appeal.
Srævnemaal, f. Stevning.
Stævning, e Citation. Sum-
mons. (Continuationéss) 'a
Reſummons.
Srævnefætse, to fir one 8
Meeting or Rendevous.
Staffage, the Trimming of a
Suit of Clothes. '
Staffelet, (en Malers) a Psin-
te''s Eaſel.
GStaffere, totrim, to gerniſh.
embelliſh. ſet off, edorn,
anrich. (ftaffere en Dat) to
trim, ,
afferer, 2 Trimmer,
taffering, the Trimming,
Garniſhing.
Staffet, Staffette, sn Expreſs,
a Courier.
Stag, (Soeterm.) Stays.
(Bagſtaq) Backitays. (Borge
fag) Fallftays, (Bovenblin⸗
debagſtag) Spritftay-failcra-
nelines. ( Borfangsltaget )
Foretopftav. (Sorbrar⸗
ftangsftaget ) Foretopgal-
lantitay. (Jokkeſtaget) Fore-
ſtay. (Storſtaget) Mainſtay.
(Storeſtangnaget) Main-
topſtay. (Storebramſtangs⸗
ſtauet) Maintopgallantſtay.
(Meianttaget) Misfenftay.
( Krydsfaget) Misſentop-
malt ftay, (Vaterſtaget)
Bobitzys. (Øtropps) Collar
of the Stay, (gaae over
Stag) tø tack ahout.
Sage, a Pole, Srake.
Stage, (fig frem ien Jram) to
fhave a Prame, to mave in
it by heaving at a Pole,
Stagviis, (hive Ankeret ſtag⸗
viis) to heave fhort,
Srat, (Hseſtat) a Rick, Hay-
riek. Cock. Stack, Mow.
) 888 (| tt
Stakaande, 2
nefsof Brea!
Seakaandet,
fborthreach
Stakaandigh
. pf..Breath.
Stakke, to
Ha
Seatier, fho:
Stattethed,“
Stakkeet, S
Staccade,
leg.
Stakkel, 4 ]
Wretch.
Stakkel, (2
or Wiſetaar
got Staffel
a fimple, ir
Stald, 2 Sa
Staldbom,as
Staldbroder
Comrade. F
ner. (i e:
league.
Staldbroder
ſhip. Parti
Stalddreng,
boy.
Stalde, to (ta
a Stable.
Stalde, f. ſt—
Sraldfeder, å
Staldkarl,
Stable. (i
gaard) ⸗n
Staldmeſter,
Stable, an
ſtaldmeſter)
Horfe fo 32
Srald:Øren,
Stal!drum, $S
Staldſtnd⸗ si
Sralle. (pi
ſt ale
Stam, ſtamm
Cen Stau
Stutterer.
St ) 853 0 Gt
he Aorta or great
i Feefimple,
et Træ) «
;» Trunk ar Body
af en Stotte) the
Pillar,
læatſtab) —X
lvule, Delcent,
»ExtraQion, Off
seage, Pedigree,
Kort) the Stock.
Eale) to ftammer,
mer or fanltef in
fra eller ud fra,
draw your Ori-
(amme ud fra)
rom,
t Book af Genea-
digree. (en Stu⸗
cholar?s Remem-
k of his Friends,
taver, radical
r, the Father,
ft Ruler'of a Fa=
a Stammerer,
Feeſimple.
the Lineage.
Stoden i Talen)
8 Stammering,
m, Fainily-Name
e.
a primitive
Stammerer, Stut-
e, f. Stamtavle,
f. Stamtræ.
bem, the Arms of
rear, bray. peund,
Stampe," (med Soden) te
amp with the Foot, Co 0
ned, ſom Skihe) to heave am
,… fet, (i enValtemolle) to full,
. mill Cloth,
Stampeha mmer, a Hammer
in & Fvlingmill. ">
S-ampemølie, 2 Fulling-mill,
Stampen, Stamping.
Stampeverk, (i Biergvært) a
Mill in which the Marcatire
is pounded,
Stampning, Beating»| Pound-
Sing. *
Stamtavle, a geneslogical
Table, sm Keren og
Sramtræ, 2 Tree of Confang-
vinity, '
Srand, (Kang, Kald) Stare,
Condition, Degree, Rank,
Quality, Calling, Profesfion,
Place, Office, (Zilfand)
Srate, Cafe, Condition, Pu-
fture, Way, Order, Dispofi-
tion or Circumftance, (Hers
tkomſt) Extraétion, Defcent,
Family, (Ufoldighedsf and)
State of Innocence, (være 1
Stand til)to beable, (fætte
i Grand) to fir up, tø putin
good Pofture, (cen i Gtand
at gigre noget) to enable one.
(fætre i forrige Stand) ro re-
ftore or blifh sehing»
fettleitagain, reftore toit's
former Stare, (forandre fin
Gtand, givte fig) to alter
your Condition, to marry,
Gagen er i (amme Stand)
the Bufinefs is in the fame
Cafe, (leve efter (In Stand)
to live like yourfelf.
Stand, (Stade) Stand, Poft,
Standing, Place, Statio:
(bolde Etand) to ftand
our, ftand to your Tackling.
keep Ground, (iffe holde
S) to give Way or Ground,
LG
at ) 864 (
—— *
Standart, a Standard, Ben
ner or Guidon. He
Stander. s Poft or Stake. (ét
Plas 8lag) brosd Pendant.
Standhaſtig, conſtant. firm,
ſtable. fte:dy. sunfhaken, :
Gran: paftigen , conftantly,
rmiy. —
Standha bed, Con '
. —æ——— 23
faſtneſs. Seesdineſs. Stout-
nefs, Reſolutios. (tabe ſin)
to fall fram your Reſolution.
Standmæoſtg, convenable to
your State or Condition,
confifting with it. (leve ande
mæsfig) to live up te your
Condirion. -
Standqvarteer, 2 Station,
Crandeds . a Counrt-meartial.
Standſe, to (top, ftay. make to
ftand. fill, put a Stop to,
(hoſde op, opføre) to ceaſe.
pauſe, make a Stop or Pauſe.
(Faac file) to ftop (hore, to
and ftill, (ſom Handelen)
to languiſh.
Srandsmæsfig, ſ. flandmæss
8.
Srandsning, (Vands) Seag-
nation, hy:
Srandsperfon, a Perfon of
Quality.
Stang, a Bar, Pole, Perch,
Cat maale med) a Perch,
Rod, (Skibet) Den Deel af
Maſten, fra Mærfer til Top⸗
" pen. ( Forftang ) Foretop-
maft, (Krydsſtang) Mizzen-
topmaſt. (Storſtang) Main-
topmaſt. (£af) a Stick of
Sealingwax. (tet Fuglebuur
a Perc ingftick, (for Hons
e Henraoft. (af Guild eller
Selv) an Ingot of Gold or
Silver, (holde cen Stangen)
te besr up againft ane, be
even wich him, (af Bidſel)
a Canon.
Gt
er, Ti
dei,
StangcitBel, Ben
Herns.
———
SrangEugie, a
Stauglakt, 5
t
Sticks,
Scan, aStink, $
hel
Stapel, (til Gt
; | *
Searb De Re
Seat
» 8 State,
r (fri) 2 Commo
public. -
Seatholder, sLor
-. Governor, VK
Holland) Stadi
Statik, the Stati
Statiſt, a Politici
6 medien) cute |]
tatsanliggen
affairs —*
Statsfange,
tate.
Statsforfatuing
tion, '
8
i.
Srarsgreb, Craft
of Politics.
Stateklog, peliti
Politics.
Statsklogſtab,!
Statskonſt, kolit
Statsmand, asSts
litician.
Statem ini s.
Srate, fer,
Statsraad, che |
State.
St
„a Statémaxim,
„Matters of State,
tair, a Secretary of
Statue, Figure.
s 8 Pede ſtal.
o ſuppoſe. (Exem⸗
to make an Exam-
Stature, Pitch or
Starute or Bylaw.
aughty, arrogant,
Haughtineſs, Arro-
tok) a Staff. Stick.
neralffan) the Head-
ofan Army, (Vis
Crofier, (Alder
e Support of old
(en Tonde) a Stave.
e Shepherds Crook.
iner) a Rod.
ſpell. (fig UN) to
conjecture.
2 Syllable.
d, an Accent.
ral, the Quantity of
e.
, C(hog Bobkerne
r Staves, Pipeltaff,
Er. føje fra) to af-
and, fendal Bon-
ſe fra) to emanci-
" Peafantry from
Indage.
andets Looning, E-
ion ofthe Peaſantry
dal Bondage,
il Gierder) a Hedge-
Hedge-prop.
lee, Room, Stead,
ted i en Bog) a Pas-
e, (antage: Barus⸗
dopt. Chan fan ei
) 855 (
St—
røre fig af Stebet) he is nor
able to ſtir. (i hans Sted) in
Lieu of him, in Stead of him,
(var jeg i eders Sted) If I
were you or in your Cale,
(vœre i eens Steb) to fupply
one's Place, ſtand in his
Room, (komme i eens Sted)
to fucceed one, become his
Succesſor. (nogenſt.) ſome-
where, (nogenſteds hvor det
endog er) anywhere, (andens
fteds) elfewhere. (ingenſt.)
nowhere. (afleftedé) every»
where, (dræbe cen paa Ste⸗
- Bet) to. kil one upen the
Spot. (paa Steder) our of
Hand, immediately, inſtant-
ly, in an Inftant,
Stedbarn, 4 Stepfan or Step-
daughter,
Steddatter, a Step-danghter,
Steders Beſkrivelſe, Topo-
graphy.
Stedfader, 2 Step-father.
Stedſorældre, Step-Parents,
Stedmoder, a Stepmother.
Stedmoderoblomſt, three Fa-
ces under one Hood.
Stedſe, always, at any Time,
evermore, ftill, continvally.
Sredføn, Stepſon.
Srtedføfter, Scepåfter,
Stedſeverende, perpetual,
everlafting, continual, eter=
nal, endleſs. Ek
Stedſevarenhed, Perpetnity,
perpetual Duration. Con-
tinuance.
Steeg, roaft Meat,
Steegfad, s Fryingpan, Stew-
pan.
Steegheed, piping-h-t,
Steegt, —28 (i Panden)
ried.
Gteege
X
St
Sreegvender, a roafting Jack.
Turnſpit.
Steen, Srone, (yiste til) to
petrify, turn . to Stone,
Colive fil) to petrify, be
turned into Stone, .(lægge
en Steetj i Veien for cen) to
thware or "gro!s one, (An⸗
ftodeſteen) sScumblirg-block
or Srumblinz-ftone (18rugt)
the Srone of Fruit, the Ker-
mel, (i Sfaf)a Pawn at
Chefs, (1 Dam) 2 Man at
Dratighr. Ce Blocen e'ler Ny⸗
rene) rhe G avel 2r Srone in
the Blidder er Reins. (Bro⸗-
ſteen) Paving-itones, (Glat⸗
teſte ne) Sieek- itones. (Pct
ligner mig ſom en Steen daa
Hiertet) my Heart is op-
reſſed wirh Grief for it (da
leg hørte dette, var det fom en
Gt en faldt af mit dierte)
as I hesrd this, my Heart
was eaſed.
Steen, (fom er af Steen) sto-
ny, o'Stne, +»
Stenagtig, ftony, rocky,
fcab'ous.
SBrteenbænt, a Bed or Layer
of Stones,
Steenbide: (tiſt) the Stene-
pe'ch. the Ravenous.
Steenbrak, (Urt) Saxifrage,
Stonebeak Parflzyport,
Steenbrakker, a Quarryman.
Steenbroe, (paa Gaden) a
Povement. (Broe af Steen)
a Stonebri“ge.
Steenbrud, the Quarry,
Steenbryder, ſ. Steenbræk⸗
er.
Steenbuk, a Chemois or wild
Goat. (i Dyrekredſen) Ca-
pricorn.
Steenbukkens Vendekreds,
the Tropic ef Capricorn.
Steenbynke, (Urt) Sonthber-
wood.
lund
) 856 (
St
Ssændsd, fon:
Steendrivende I
Steenceg, the Sa
Sreenflije , a Fla
ERlagſtone.
ter ⸗4
wild Shexost.
St eeng rube, a
Screen gruns, (if
ve
Sreengulv, :
wich Stles.
Steenhaard, ſton
Steenhierre, a
lenting Heart
Heart.
Sreænbtirie, (Ur
Gromil, Grot
Cra .
Stcenbob, 2 Ha
or Knbble, (
Ruins, (giore
bob) ro lay e
G. ound.
Seeenhor, Asbe
tus,
Sreenbugger, 2
Steenkar, a Stc
Steenkaſt, 2 Su
Steenkit, Lirho
Steenklee, Steen
Melileg,
Steen Flippe, a
s Cl.
Steenkisvt, af
or Gap ina Fk
Steenkul, Seacc
Steenkummen,
Steenlæegge, to
Srecnlægger, 21
Steenlægning,. I
Steenlagt, paved
Sreenliim,, Lich
Steenmuus, Lich
wort.
Steenolie, perreol
St
CGugl) Stone-
, 2 Polifher of
"of Gems. (Dag.
Stree- twalker or
n,
», Dobbelt Snep⸗
) a Snipe,
Cat flyde med) 2
Earthen - ware,
e, Durch- or Delf.
zelſk) Flint-ware.
zueen's- ware,
?, Srone-ftairs,
the great Morn-
Eagle - owl,
Bogtrykkerie) 4
o roaſt. (i Pande)
aa Ritt) co bror,
egning, Roafting.
f flige) to rifen,
,… ( Gcegefoe )
an,
ſ. Kiskken.
a Spit, Broach.
piping· het,
ted.
ſteep. craggy.
il og Hiul) Wheel,
teepnefs, Craggi-
førte) to abridge,
nake ſhorter, cut
(Caffe og Theeſt.)
nd Tea-equipage.
Ztillads, a. Scaf-
ev , a Tuning-
Former -chifele,
dæmme) to ftop,
(Ref) s Voice,
ært) a ftentorian
). 857 (
St
Stemme, (Votum) e Vorer,
Vote, Suftrage. (ved de
fleefe Stemmer) by the
Majority or Pluralicy ef
. Voices,
remme, (i Mufifen) a meto- .
dious Strain or Tune,
Stemme, (muſikalſte Ingras
menter) to tune an ĩnſtru-
ment, to put it in Tune,
(ſtemme overeens) to. agree,
uadrate or fquare, to be
uitable or agreeable, to ſuit
with. (den Streug ſt. over,
eens med den anden) chat
String is accordant, uniſo-
nous or of the Sound with
the other. (V dnerne femme
ei overeens) the Witneſſed
are not all in Tale, they
don't agree or accord w.th
one another. (det maae ſtem⸗
me bedre overeens) it mutt
not
ſidſte Tale ſtemmer ei overs
eeus med eders forſte) your '
laft Words claf h or interftre
with what yon faid hefore,
(Ord og Grermæger ſtemme
ei overeens bog dem) ;he Ac-
tions bely' their Words. (f,
i med) to fing in Concert,
” ding a Tune with, join with
that of another. (iffe femme
ovdereens) to disagree.
be fo discrepant, (eders
Stemmers Samling, Scruti-
ny et Vores,
Stemmensal, (hos Skoema⸗
gere) the Shoemaker's great
Needle,
Stemmen, Stemning, (Ins
ſtrumenters) the Tuning or
Putting an Inſttument in
Tune, .
Stempel, a Stamp, Inprefs,
Print,
Stemple, to famp, put s
Stamp upon.
Stempler, a Stamper.
Stemyp⸗
St ) 388( St
Stempler, ſtamped. (femplet Stierneanis, Indu
Vapiit) ftamped Paper. Stiernet, ſtarry.
Grempling, Sramping. (Myt- Srternebiæmel ,
terie) Conjuration, Conſpi- Heoven.
ration, > .Stiernekiger,⸗
Scene, to ftene, pelt with Aftronomer, Ca
Stones, r.
Stenet, ftoned, — —— — — — — — —
Stenig, fteny, roc m
y.
Stening, Sconing. Stiernekigerſt, al
rense Ckertce) to fprinkle, Seierneklar, ber!
aſperſe. (med Skärn) to Stierucklaſe, €:
fplafh., befparter, — Beternefyndig, /
Stephen, Stephen. Stiernernes Kre
tervboe, the Effedis of s Orbit of Scars,
. deceafed Perfon, Stier neſt ud, a fh
Gtirriſet, (Skibtterm.) the Srieruetyder, an
Stearage. Setiernec yders Sig
Gterliug £ Fund Gterling mun.
Eretie on) « Pound Stieruery der,
terling. tierner ydniug,
Stiaalen, ſtolen, rebbed, Stiernefiſtk *4
(urrep itious. i
Gtibovrder , Floodgate. Stiernesgle, a N
Stiæe to —æR Stiert, (Hale) 2"
to pilfer, purloin, pick, (de ce:
fiæle fom Ravne) they are - Grifbroder c., f
lightfingered Fellows, their
Fingers are Limetwigs, (Tis Stift, Cat fisael:
den bort) to wafte the Time, or Pin, Nail wi
fig bort) to fteal, dink, Stift, (i et Rige)
pe ip d:op privately AWRY: Bilhopric, a Bi
tiælen, Stealing, .
Sticeler, a Stealer. (Hæleren ——— *
er fsa god ſom Gtiæleren) efa County, 1!
the Receiver sa as good as j
the Thief, . Stift amtmandſtab
Stie, (ſmal Bei) a Path, bailiwick.
Byway. Stifte, to found,
Stiemand, a Highwayman, aà fertle, inftirmte.
Robber. Ondt) eo machin
Stierne, a Star. (omlobende) deviſe. (ved Led
an errare Stor. (Zip eller bequeath, leave b
filfaaende) = Fixed Star. Benfab) te contr:
Cfom hører til Stierner) 22 knit, engage, mal
ra), fidersl, (i Panden paa Ship, enter iato F
en Heſt) the Star or white virh. (ſifte Fre)
Spør in the F rehead efa Peawe, (ſtifte Forbi
Horfe. (i en Bog) Star or lem) ro reconcilet
Afteriik, were fallen out. (
ae
*4
-» MU
Sour.
!
St
atei inte Alliance
C(uUeenighed) to
fion among, make
ll out. CBprør)
dition, ftir up a
Fonnding, Foun-
ſtitution. Sotele-
tion, Ordination,
under, Author.
et ) Pacifter n
r, Reconciler,
r)ſa Stirrer, a
ad er Ringleader
mn, (Trætte Stifs
febate » Breeder
a Canonefs,
a Canon,
[. the Chapter,
a Cathedral or
Church,
, 8 Dean,
ie, a Desnery,
Stirrup.
ider,
Beiret) te rifle,
send, get or ſtep
"2 to mount or
rfeback, (ftige af
alight, light of
Horſe. (1 Hover
Ci Land) to get
Hoiden) to tower,
h. (fom Band)
well. (falde og
b and fow. (Kor⸗
Corn riſes. (Kon⸗
Induſtry impro-
fibs) to embark,
rd. (i —8— to
fine Bredder) to
of its Banks.
to deſcend. (til
get up into å
igning, Rifing,
Aſcending. Get-
Towering. Sgar-
) 8359 (
St.
Stiil, (Skriveart) Stile, Main
ner of Writing, (gammel ch
ler nye) old or new Stile,
ban forer en net) he has a
ne Way of writing, he ex-
reſſes himfelf well in Writ-
ing. (en Diſcipels) an Exer-
ciſe, Theme. (flau) a flat,
Inw Stile, Giirlig) elegant
Stile, (bunden og ubunden)
Verfe and Profe, i
Stik, (i Kortſpil) a Trick.
med Naal) a Prick. (holde
tik) to ftand firm, hold
good, to ſtand Proef. (af
en Kaarde eller Dolf) a Stab,
Ciffe holde Stik). to fall ce
nothing, to miscarry, prove
abottive,
Stikblad, (paa en Kaarde) the
Shell of the Sword, |
Stikbout, (Sfibst.) Esring,
Stikflod, an Apoplexy.
Stikfrie, Proof againft a Stab,
invulnersble,
Stikbrev, che Hue, and Cry,
a Warrant fent to purfué a
Malefactor in order to ap-
rehend him. (ſende GStils
rev efter cen) to follow one
wirh Hue and Cry.
Stikke, v. (Ringe 2 to ſtick.
prik,” ſting. (fitte af Vers
egn) to hide, conceal, out out
of rhe Way. (ftiffe i Brand)
to fire, fet on Fire, (ſtikte i
inene) to be conſpicuous.
det ſtat mig i Øinene) it hit
my Fancy. (det ftaf mig 1
Bryftet) I felt a Pain in my
Breaft, (fifte i Gield) to be
much in Debe. (deri ſtikker
det) thete is the Point,
(ſtifke 1 Lommen) to flip or
put in the Pocket, to pocket
up, Cfifte i Skeden) to
fhearh, put up 2 Sword,
" (flitfe under Solen) to
hide, conceal. (ſtikke under
fig) to embezale, CDer fiks .
Ci ) 860 € Gt
… 8 Glef4,. Cfliffe
to. hit the Rin;
to" mike Hole
Ser aoget under) ſomethin
is hid in i. (der f.tler Be
brageric under) there is Km-
oſture in it. (man Site
itke troe, at der Kal. faa me:
Mill in
. Bitter ham å Naturen) it is
gen Ondfab under dette ære
lige Anfigt) you would hard-
imagine this honeſt Face
*
—— fo mech Wickec.-
nels, (det es det ſom tilt
ban i Qevcdet) this ieks
is Stomach. (det
natural to him. runs in his
Blaad. (ſtikke i Søen) to put
ta Sea, (Filfe nd, e ud)
4 fe Eu aan be. rominent,
ikke en tå ut
the —*** ( eu re:
vere) to grave. (filfe nu. i
Kobber) to e e. (R
ud, gaae een — ta
cut aut, put one's Noſe ont
of Joint, (ſtikte Øinene ud) to
put out the Eyes, (Suldet
ftikker Hinene ud paa ham)
Gold blinds che Eyer of Men.
(ſtikke igiennem med en Kaar⸗
De) to pierce, ftab., run
thisugh (ſtikke efter een) to
make 2 Pals at one. (det fif
fer ham undertiden) it fome-
times comes into his Head.
(hvad har ſtukket eder at J
handlede ſaaledes) what pos-
ſesſed you te have sted fo?
Skibet differ ti Fod debt)
rhe Ship draw a ten Feer of
Water. (Skibene ſtak dybt)
the Ships drew much Water.
(ftikke vaaStorhalſen) to raiſe
the Maintack. (ſtikke Hul paa
en Tande) co broach a Barrel.
(ſtikke og hugge) to thruft
with the Poin" and ftrike
witch the Edge. (ſtikke et Tep⸗
pe) to quilt a Blanket. (Som⸗
met ſtikker Heſten) the Nail
pricksthe Horfe to the quick.
(ſtikke et Glas ud) to empty
(fifte paa To⸗
Seibst.) xo på
Kitte villigt j
pay cheap the
ap i Vinden)
windward,.
—— —
- Stcking. (ba
i Kroppen) he
ing in his Bo:
tikken, bruges
ſom: (lade ce
" to leave one i
in the Briars.
Stikkende, cick
Cbline aitfende
" to be fticking
Stille pag, to
fcoff, urter ſan
captious or ta:
aßuinſt.
Stitlebroder,
Scofter, a nip
fatirical Fellow
der.
Stiklende, nipp
pvignent. pun
Stikling, (Fi) 4
Stikpalme, Holl
Stikpille, a Scol
Wipe, Rub, dry
ten) to Eve
Wipe or dry Ri
up, give him 2
Stikpilſe, 2 Sup)
Sri" plajter, Svocl
Stikſaug, a Tu
Handſaw.
Stil, ſ. Stiil.
Stile, C(concipete
fer down in Wen
pofe or couch 1
Stile til, paa,
afpige, drive &f;
endearour.
et ) 861 ( St
Stilnefs, Tranquilit
ts, Quier. (i Gtil«
lencly, without Noife,
(god) an eleg.nt
jralk, Srem or Shånk,
ſ. Srelade,
dj. MET, quiet, tran=
»eaceable, calm. (fom
ler) ſilent fom
arm giør) quiet. fill,
ble, (file Veir) calm
er, (file Gee) calm
med dille Veir) wirh 2
(et file Mennefe) a
modeft, fober, fweer,
till Man, (file Sind)
1, tranquil Mind or
uility of Mind, (jklle
fen).modeft, calm,
(føre et file Levnet)
La quier, private,
1 lønefome Life,
) 2 foft Muſic.
Dan Entry without
(file Band har den
rund) ftillWarers have
jøttoms, (filletaaende
) ftagnant Water, ci; ,
bende Band) purling
, (fhde?) Hufh there!
Silence! be ftilf or
hold your Peace or
tel (være file, tie) to
Int, (sære file, 1ffe
: fig med noget) te be
+ not to meddle wirh
g. (bolde fig file)
notto ftir, (fdde
to fir till, keep your
ot to ftir or move from
"ace, (holde file) to
make a Stop, paufe
a Stop, ceafe, (ligge
olie ftill, (faae file)
iftill, ro make 2 Stand,
fir, (tie ftille) to be
(være flille) forbear,
tiet, (Memeen .
the Army lies fti
does not ſtir or mave, (fans
Penge maae if: ligge file)
his Money muft flir,
Stile, adv. fill, quiely,
undifturbed!y,
Srifte, (derolig?) to ftill, quiet,
Hay. (fhille Omerte) ro eaſe.
asfuage. appeate, blunt,
ſoſten igete, lesfen or
lenify Pain, (file Blod) to
ftsy, ftench or ftop Bleedi:
(filleYunger) to lay, appe
the Apper:re, (file Tør) re
”quench, ftanch your Thirft,
(Ride Bredt) to calm, ap
peafe, mitigare Anger; to
picify, allsy, or gier your
asfion, (tiille Trætte) tø
make up a (2uarrel. teconcile.
compofe,compound or adjult
2 Ditference, (fom filer Blo⸗
Det) ſtiptic. (file Uorden)
to put 2 Stop to Disorder,
Cftille tilfreds) to farisfy,
åppsafe, mitigate, (file fa
følt) to farisfy, gratify or
indulge your. Defire,
rille, (fætte) to ſtate, place,
put, fer, fettle, order or regu=
late ſomething. (file Snarer
for) to lzy Snares to, (file
Mativitæt) to coſt the Horo⸗
fcope of one”sNativity. (file
Vidner fammen) to confront
Wieneffes, (file Borgen) to
potin Bail, be Rail for, (file
paa fri Fod) to fer at Liberty,
free or at large, (fhlle for
Pine) to fhew, to put to
View, (file (Orden )ro range,
put, place or fet in Order. ea.
til Regning) to place to Ac.
count, (fille hem til, form til
tens Gotbefiudende) to leave
to (file fig an) to disfemble,
feign, pretend, (frue fig taa ·
belig an)to lok filly, (fide
et Bagbold) to lay an Ambu-
fcade, (fileen Kanon) to le-
vel 2 Cannon, (file fg for
el
St ) 854 (| St
Standart, a Standard, Ban
ner or Guidon .
Grander. a Poft or Stake, (ét
slag 8lag) brosd Pendant,
Grandbaitig, conſtant firm,
frabl-, fterdy. unfhaken,
Gran? vafttgen, conftently,
firmly — +
Grandbaftigbed, Conftency,
Firmnels Stability, Stead=
faftaefs, S:
nefs, Refolution. (tabe fin)
to fall from your Refolution,
Grandmæesfig, cunvenable to
your State or Conditi'
Confifting with ir. (leve fa
mæifig) to live up to your
Condition,
Standqvarteer, a Station,
Srandret 2 Cowrt-martial.
St andſe, to ftop, ftay, moke to
ftand. fill, put a Senp tø, "
Choldeop, ophøre) to ceafe,
paufe, meke 2 Stop or Paufe,
CFane file) ta ftop fhort, to
and fill, (fom andelen)
to languifh.
Srandemæsfig, f. ftandmæss
ig.
Standening, (Bands) Stag-
nation, "
Standsperfon, a Perfon of
Quality.
Staͤng, 2 Bar, Pole, Perch,
(at maale med) a Perch,
Rud. (Gfibåt ) Den Deel af
Maften, fra Mærfet til Too ⸗
” pen. (Forftang ) Foretop-
maft, (£rydsfrang) Mizzen-
topmaft, (Gterftang) Main-
zopmaft, (fLaf) s Stick of
'Sealingwsx, (1 ef guolebuut
a Perchingftuk. (for Deng:
2 Henraoft. (af Guld eller
Selv) an Ingor of Gold or
Silver, (holde een Stangen)
tø bear up ageinft one, be
even wirh him, (af Bibſei)
2 Caron,
Stangbidfel, 2 Cano
Stangbriller, Templi
cles,
Srangcirfel, Besm-co
Stange, (øde) to gt
to
Horns, UGE
Grande, (Reste
inde
—
Stangjen, Iron i
Stangkugle, 2 Berfhu
Sranglat, Sealing
Sticks,
Srant, aStink, Stend
neſs.
Srapel, (til Etibe) ke
——
end a SI
peraD,
Grarbli *
Grad, a States
,… (fri) a Commonwea
public,
Statholder, sLord-lie
Governor, Vicero!
Holland) —R
Statik, the Si
Statiſt, a Politi
medien) mute
Sratsanliggende ,
affairs or Concerns
Statsſange, a Prili
State.
Statsfor fatniug, 20
tion,
Starsgreb, Craft ori
of pᷣe litics.
Statoklog, politie, v
Pelities,
Statsklogſtab, Polit
Statokouſt, Politics,
Srarsmand, 1 Staten
litician,
Statominiſter, 2 Mir
rare,
Statsraad, the Coi
rate,
Gt ) 863 (St
bed, Stiffnefs wich
sillnefs, |
to grow ftif with
ftif-necked.(haarde ” Defire of going 20 Stodl
bftinate,, ftubborn,
Stiffnefs, (Ubevgs
Infexibility,
1, benumbed,
Sparterdaf hes,
ftiffnesked, opi-
tfragory,
ed, Opiniatrety,
en, Stubborn-
ftifen, grow fif,
Stifening.
. obftinate, ftub-
ry.
sed, Obftinacy,
nefs,
Yr fteadfaftly, ear-
”gaae ſtivt til) to
eat Pace, Cfe Riot
paa een) ro fare,
ix yeur Eyes upon,
dfaftly, ftaringly
1 upen.
oe, FAN
uffaaren Heſt) å
Stonechorſe.
hair, Set
w. (lut
in the Chureh, (paa
tBridge of a Violin,
228) a Loom. (den
the holy See, the
al See, Sr, Peter's
tte cen Stolen for
:0-break abruptly
give one Warning,
toel pos en anden,
vs Errand to ano-
tie under Stolen)
conceal.
fy a Chair - makar.
» Stool, a Going tø
have mange Øtoels
have many 8tools.
(have naturlig Gtnelgang)
to have Loofenefs of Bellyg
Stoeltvang Sroelgangss
tvang, 2 Tengsmus or vi
Stof, Stuff. (Giltefof) Silk-
Siuff. (Materie) Master.
Argument, Subjed.
Steifus, 2 Stoic,
Sioiſt/ ftovie, ”
Stof, 2 Stick, Sraff, (Spangs
tør) 2 Cane,
Stofand, a Shoveler,
Srotblind, ftock- or fterke
blind, quite blind,
Segege, Stockffh, dried
od.
Stokhuuo, 2 Tribunal of In
quifition, Old- Bailey,
Sroffebaand, Cane · ſtring.
Srtoffeprygl, Bꝛſtinado.
Stoffefnægt, 2 Provoft,
Stoffefnap, the Head of =
Cane,
Stoffemænd, the Jurymen.
Stokmeſter, the jeiler or
Keeper of a Prifon
Stokverk, Story. (førke)
Ground - Floor,
Stole, ftole paa, to confide
in, truft to, place Confi-
dence in, depend, rely |
nr sl to prefume upon. |
Stole betræt, Chair - Covers
in
Stolen, Confidence, Truft.
Cpaa fig felv) Asfurance,
Stoleruller, Caftors,
Stolpe, a Paft, Stake, Sup
port, Proj
Stolt, proud, arregant, baugh«
— lofty, afpi>
ripg to Greatnefs, puffed up»
prefumptuous, (være folt)
to be puffed up. to be lofry.
(være Bolt af often, Gees
ten) to be flufhed with
Succels, - Vidory. (folt
Vaſen) Arrøgance, a hanab
7
Gt 8 « e
Må or Mim Mien, "Colt Byg. » . rn 3
Builfing. Mine Bolt) . £150 too wide, (
grow hi REE 2 fo boaft orm
Selen » Øhoudly, bet dis SR red VR
elstibed, — orn I
— er be fm ti
ſumpᷣtion. h, (tor, **
Stoltfere, to ftrut, to make . riger 3 FN
vainglorions Shew of yonr- | Der
felf, to take upon yomfelf — Bao! af ben
carry it proudly, røbuft, tor af €
Stop, interi, hale! ftrions, noble,
Stopning, (gamle Eladert) * Dien) fe
the Darning of old Clothes, — (ante Bor) te »
Gtibed) he Caulking: — Gort Dar) & hu
Foldning ) Stafing. ccui⸗ lor Dut Ge
'epning) che Stopping, forde, Grande
Stoppe, to top, (dopne fom — (være or imnget)
s $læder, Strember ic.) to an Art, (for i
darn, (foppEhibe)tucaulk, — frø, conflent, ni
Copse, fom five) ſop — fur Ben af cen)s
the Loofenefu (folde) to intimate Friend 0
ftuff, crom, (ffoppe med en — er en for Ben af |
Ørep) mm flop or bung. rear with him,
(Hoppe Kapun) to cram or & and) 2 vaft Con
farten Cspons, (ftoppe em forde fore Pine)
Pibe) to fill a Pipe. (toppe kor Nigdom) m
Munden) to filence one, for Tal) many
put him to a Nonplus.
Ztoppegarn, Da:ning-yarn, —— dkr
Broppelfe, (8vld) Farce "De funptuvar.
mur,
Stoppenaal, a Needle to darn Sroragtigbed, Prit
with,
Stor, gi grand. big, Storar, Storax,
large. (meget flor, oserma Storbritannien,
min,
enormous, exorbi-
SA uge) immenfe. FA Storbuget, paund
paa det) haughry. prou .
og diid) vad, (1cr af Bært) — bu
will, (for, voren) atulr, Storferjtendemme,
grown up, (blive for)ro grow dukesom,
ap, (fornem, mægtig) great,
illuftrious, powerful, (giøs
te kort af noget) te make
AN
Gt ) 2865 € St
reaenefs, Bignafs,
(umaadelig) Im-
: the Grand-Sig-
he TurkiſhEm-
rk.
(tet) Stork's or
Lucern.
, ftrøng or well-
greatly, highly,
"mm. (hæftig) Tem-
ide ent. )to wea-
orm. (man lober
') Storm, Asſault,
læfe til Storm) to
rm. (lebe Storm)
asfault a Town,
ye med Storm) co
wn by Asſault or
; ormæ
oft —E it
zhed
tinelg,
a Mainmaſt.
a fudden and vio-
(ſom Binden) to
rmetil en Stad) to
fault a Town, (ff.
ius) to farce nu
(giore Alarm) to
iftle, keep a hesvy
i. los paa een) to
sone, to fall foul
, fet en him, asfault
tly. (larme, ſtion⸗
fter, thunder, rage,
ume. i
, Cfom Havet) im-
tempeftnous, fu-
ned ff. Haand) by
: Cpaa Malta)
Highnefs,
; Feove⸗ te ſtew.
J i
Stormeſters⸗Gods, a Com-
mandry.
Stormhue, 2 Helmer, .
Stormig, ftormy', tempeftu-
ous.
Stotmklokke, an Alerm-bell,
Srtormiøb, che Storming or
Astault of a Town,
Stormodig, magnanimous,
generous, brave, noble, cou-
ragious.valiant. (hovmodig)
proud, haugkty.
Stormodigen, megnani-
mously, generously,
Stormodighed, Magnanimity,
Generofity, Greatnels of
Mind, Valiantneſs, Bravery.
(Stolthed) Haughtineſs.
Stormſtige, 2 Scalinꝓ ladder.
Stormund, a wide Mauth.
Stormundet, widemouthed.
Stormveir, ftormy, boiſter⸗
ous W-acher.
Stormvind, an imperueus, ve-
hem:net Wind,
Stornæſet, bostle-nofed,
Stormpeœæl, e Paliſade.
Storpralende, boafting,
cracking. vaunting.
Storpraler, 1 Belfwagger,
Braggadochio, Swaf hbuc-
kler, Swaggerer, «
Storpralerie, Beaftin
Bragging. Cracking. Vann
ing.
Storſervder, ſ. Storpraler.
Storſnudet, (Covdermodig)
proud, iniolent,
Stortalende, f ſtorpralende.
Stortaler, ſ. Storpraler.
Stortarmen, Colon.
Stortyrken, the Grand-Sig«
nior. |
Storviſir, Grandvizin,
Gås
a Bd) vPuhs eje, ;
amighnynen "md rt.
(e. (
st ) 874
Support,
d &e,, f. Verb.
Fits, by Girdø,
Snatches, ”
itir, Baftle, Tu-
»bub.
er, make Noile,
y Do,
coan. (af Mats
t før Breath,
toan, Groaning,
) Pantings
grosning, (af
nting for Breathe”
1 Sturgeen,
coagulate, con-
+ clod, thicken,
Blod) to gore,
turdling, Cosgu-
igelation,
gr. bigger, lar-
!førre) to aug-
indize, amplify.
1, fom traf) to
tatneſe, Bignefs,
eft, biggeft &c.
Underpropping»
In, Pillar,
underprop. ſtay.
ore up, td ſup ·
i Cra) to prop·
» or Stake tøm
fig ved) to lean;
ms
» Størtefta fe.
id Pedefta!, Foot
» the Chapiter of
the Order øf Co ·
Colonade.
Srøtteftafe, the Shaft of a Pil
ar. |.
Støttering, Terns,
Støv, Duft. Creife Giv) to
raile the Duft,
Stave, to duft, raife Daft,
Støveaf, to duft, beat out tha
Duft, fweep Duft away with
4 Hairbroom, ,
Støvet, covered with Duft,
Srøvefdft, 2 Hairbroom.
Srcøven, the Raifing of Duft,
Stsver, (en Hund)a Terrier,
Harrier, Fleethound,
Støvgran, Atom, | *
Støvle, 2 Boot, (Gtireftsve
le) Cokers, (HR-ddftøvle)
nere Cbalv) Buikin,
(møre Gløvlene) wo make
your Efcape, "
Grøvlefrave, te Top of 2
Boot, .
Støvlefnegt, a Boot- Jack,
——8 t, che Leg al aA Boots
itøvleftroppe, a Boot-ftrep,
Støvpind, (paa Plante) Scås
mine,
Støvregn, 1 Drizzling · Rais,
Srøvregite, to drizzle,
Støvsraad, Sramine,
Straa, Straw.
Straahat, Serawhat, Thip· hatd
Straab yete, ehatehed Hut, +
Siraajunker, a three-half
penny Man; a Kaighkteer⸗
tant. '
Straale, 2 Ray of Beam of
Lights (Øinet) & Glance,
Glimpfe or Flafh ofthe Eye,
Ctade Straaler) to eaft, dare
Boys .
Straaie v. to tadisce, ca
Forth Besins, tø Fhi
Straalebrud, 2 Reſt⸗Alon.
Straalet, tadinnt, | brighes
følendent,
Sirasleftuv, Irradistion,"
1 i Serentelten, Irtadorren,T
St
Ser nøget under) ſomething
is hid KH ce (der ft fler Be⸗
draqerie under) ther: is Im-
poiture in it. (man Fulde
itke troe, af der ſtak faa me:
gen Ondikad under Dette ær»
lige Anſiqt) you weuld hard-
Iv unagine chis honeſt Face
did concea' fo much Wicke:-
neſs. (det er def ſom tikker
ham i Bonedet) this ſtieks
ftilt in his Stomach. (det
ſtikker ham i Naturen) it is
natural to him, runs in his
Blood. (ikke 1 Søen) to put
to Sea. (fiikfe ud, ſtaae ud)
to flick our, be prominent,
(fi fle Tungen ud) to loll out
the Tongue. (ſtifke ud, Bf:
vere) to grave. (ititfe ud i
Kobber) co engrave. (ſtikke
ud, gaae een i Forkiobet) to
cut eut, put one's Noſe ont
of Joint. (Pikte Øinene ud, to
put out the Eyes, (dðulbet
ftikker Hinene ud paa ban)
Gold blinds the Eyer of Men.
(ſtikke igiennem med en Kaar⸗
de) to pierce, ftab, run
thvough (ftikke efter een) to
make a Pals stone, (det ſtik⸗
fer ban undertiden) ie ſome-
times comes into his Head.
(hvad har ſtukket eder at J
handlede ſaaledes) what pos-
fesfel you re have sted fo?
(Skibet ſtikter ti Fod drbt)
the Ship draw a ten Feer of
Water. (Skibene ſtak dybe)
the Ships drew much Water.
(ſtikke paaStorhalſen) to raiſe
the Maintack. (ſtikke Hul paa
en Tande) co broacha Barrel.
(ſtikke eg hugge) to thruft
with the Poin" and firike
witch the Edge. (ſtikke et Tep⸗
ØE) to quilt a Blanket. (Gom:
met flirter Heſten) the Nail
pricksthe Horte to the quick.
Cfliffe et Glas ud) to empty
) 860 (
St
a Glals, (ſtikke efter Xi
tø. hit che Ring, (Rki
to make Holes, ce |
(ftifte paa Touget, fir:
Skibst.) to pay more |
(fitfe villigt paa Touc
pay cheap the Cable,
op i Vinden) to go
windward, , .
Stikkelsbæer, Gooſeber
Stikken, Stikning, Pri
. Steking. (han bar 6
i Kroppen) he has al
ing In his Body,
Stikren, bruues adverbi:
ſom: (lade cen i 61
to leave one in the L
in che Briars.
Stikkende, — ſtic
C(blive ſtikkende 1 Mogdh
to be fticking in che
Stikle paa, eo taunt,
ſcoff, urter ſome Invec
captious or taunting W
againſt.
Stiklebroder, a Tau
Sccfier, a nipping. !
fatsrical Fellow, a Fau
der.
Stiklende, nipping, b
puignant. pungent.
Stikling, (Fiſt) a Stickle
Srifpalme, Holly,
Stikpille, a Scof, Tau
Wipe, Rub, dry Rub.
een) to give one a
Wipe or dry Rub, rul
up, give him a Rub,
Stikpille, a Snppoftør'
Stikplaſter, Stickingpli
Stikſang, a Tenent -
Handfaw,
Stil, ſ. Stiil.
Stile, Cconcipere) to
ſet down in Writing.
pofe or couch in Wri
Sl, Paa, to af
. drive ar, atte
e
na St
St
lneſs. Tranquility,
» Quier. (1 Stil⸗
rly, without Noiſe.
god) an eleg.nt
'k, Srem or Shank.
ſ. Stellads.
ftill, quiet, tran-
ceable, calm. —
filent. ſtill. (ſom
n gior) quiet. ſtill,
. Ctftille Veir) calm
ſtille Søe) calm
Nille Veir) wirh a
file Mennefte) a
»deft, fober, ſweet,
Man, (ſtille Sind)
tranquil Mind or
ty of Mind, (ſtille
).modeft, calm.
we et file Levnet)
quiet, private, reti-
»nefome Life, (fille
ſoft Muſic. €flille
an Entry wWirhout
tille Band har den
iD) ftillWarers have
oms. (fillefagende
agnant Water, (ft. ,
ide Band) purling
hde!) Hufh chere!
ilence! be ſtill or
id your Peace or
(være ſtille, tie) to
(sære ſtille, ikke
Iumed ttoget) co be
ot to meddle wirh
g. (bolde fig file)
t, not to ſtir. (ſidde
fir (till, keep your
o ftir or møve from
e. (holde file) to
ke aà Stop, pauſe
op, ceaſe. (ligge
e ſtill. (ſtaae ſtille)
HM, romakes Stand,
r. (tie file) to be
ære. ſtille) forbear,
.CArmeen . ligger
: Army lies ſtiſſ er
) 861 ( St
does not ftir or mave, (fans
i. 6. [ane
Penge maade ikke igge ſtile)
his Money muft ſtir.
Stille, adv. till, quietly,
undifturbed!y,
Stille, (berolic?) to ftill, quiet,
allay. (ſtille Smerte) 70 eaſe.
allay asfuage, appeaſe, blunt,
" faften, mirtigate, lesſen oc
lenify Pain, (ſtille Blod) to
ftry, ftanch er ftop Bleeding.
(fileHunger) to lay, appeafe
: ghe Appetite. (file Torp) re
quench.
ſtanch your Thirſt.
(fide Vrede) co calm, ap-
peafe, mitigare Anger, to
pacify, sllsv, or quter your
Pasſion. (ile Trætte) to
maske upa Quarrel. reconcile,
compofe,compound or adjuſt
a Ditference, (ſom ſtiller Blo⸗
det) ſtiptic. (ſtille Uorden)
to put a Stop to Disorder,
(file tilfreds) to farisfy,
appeaſe, mitigate. (ſtille fn
Lott) to fatisfy, gratity or
indulge your Defire,
Stille, (fætte) to ſtate, place,
ur, fer, ſeetle, order or regu-
ste ſomething. (file Snarer
for) to lay Snares to. (fille
Mativitæt) to ceft the Horo-
fcope of one s Nativity. (file
Vidner ſammen) to confront
Wieneſſes. (file Borgen) te
putin Bail, be Bail for, (flige
paa fri Fod) to fet ar Liberty,
free or at large, (flille for
Dine) to fhew, ro put to
View. (ftille iOrden)ro range,
put, place or fetin Order, 3
til Regning) to place to Ac-
Count, (ſtille hen til, ſom til
eens Gotbefindende) to leave
to (ſtille fig an) to disſemble.
feign, pretend. (ftriie fig taa-
belig an) to loek ſilly.(ſtide
et Baghold) to lay an Ambu-
ſcade.(ſtille en Kanon) to le-
vel » Cannon, (ſtille ds for
et⸗
z 3
… Gt. ) 8ro ( Per
————— mm, Samt, å
53 — * så
ae Sag fe co rove, Tambla,range
* to —A * dl *
—E 55 end, —
35* At
pafher his Iaronde' to ike 5*
— Tom en kugle) to lene: SE
. Screfen, ;Roving, Pilingisgy ——
8
rr mn Fiske see
eng, Cras 3 55 * (rune
= anke hnfhrna to — a
mufical Inftrument. (paa eg p Cottroverfy
a Bue) 2S flane gun i
1 Fa en
—A— er ye Rſeðr—
Skam erSilk, Thread. (af SSE fe barbet
tt gabel) Strand. (i Øer) tride (fegte)
id Ligament, (fade en Gtræng hi
bid give lidt efter) to take, ég —*
' come down na Peg lower, for) to
e fair Wørdg,
eng r ad), fevere, auftere, gren *
rigid, rigerous, ftern, frå, "sed Ord) to qu
rp, keen, (Vinter) wrapgle, (fri
» hard, (here or — putte" eanceft
rigid Winter, (ff. Lulde) 2 Beimod Stem
BR re get
ro!
re id "Areng Herte Setridende fgt
Annes Suen MERE Ce bende - Sirfe)
fov)e rigid, frid Law. (før — Milirane,
re et frengt £evnet) to lead Seridig, senere
an auftere Life. (have freng dispureble, dx
'øfict med een) to- have a agreeing, oppe
'ri& Eye npon one, (firesg )
J æg) 2 ftrid Diet, Cpaa det crofs; Perpoles,
renser in E: — Så = mø
tigor, — orfarende tke ſe Things
tigotem Coyi with one søen
sk:
St ) 877 St
Controverſy, Dif-
Repugnance, Op-
(naturlig) Antipa-
mer, a Pole +» ax,
a Hero, Warrior,
a War - horfe,
„a Whirlbar.
t, a controverſial
de, $ Warriour,
fan.
a Battle-au.
6, the Lifts.
1, a Chariot af
Curtycomb,
to curry.
Currying.
to knit Stockings.
. (| Cord, Ro e;
gt hænge med) a
tide, Knitwork.
e, a Stocking-knit-
de, Knitting neg
the Knit.ing of
5, .
per, Knit- Stock-
Strige,. (efter e
Mark or Pring o
triped.
a Scrip, Shred,
eq) a Tucker.
i Bucket,
v. (omfeing) to
mble, run about,
Stripning, Ram-
anging about,
(Sadens) Fj:e-
o- fpont er ſpurt
fe ud med Beijgene)
e
Stroppe, a Strap,
Strophe, a Stroph& Stanza,
» Staft of Verfes,
Strse, to ſtrew, fpread. (fl.
Sutter — to fprinkle, (ft.
under Hede) to licrer your
Horfes, måke 2. Litter or
fpreadStraw for them, (om⸗
fring) to ſcatter. (Blom⸗
fer) ta ſtrew Flowers.
(Cfandférivter) to diſperſe
Pamphlecs.
Sergeblomfer …… Strewing>
flovers.
Stro egods Farms, Tenures
or Lands, that ly (gambling,
Strselſe, Litter.
grvgening, Strewing.
trøg, Dire;tiun. (Vei man
farer fotbi) a Pasfage, (gaa
Stroget) on the Way. (ned
Lugen) with- the Grain or
Hair, (imod Lugen) sgaing
. the Gram, Q lige Strøg) in 2
" level Direttipn. (med Pens
ſel). Sttoke. (af. en Violin⸗
bue) Teuch. En
Stvøgen, ſtroke, levglled.
Strégline, à Line ofDiregtion.
trsgſtud, a grazing Shot,
Strøm, a Stream, Current,
(Glod) River. (fridig) Tor-
rent, rapid Stream, (med
. Gtremmsn) down the Tide.
Stromme, to ſtpeam. run,.fow
down. Uſt ømme ud) to
gufh or run out, ( me
fra alle Kanter) to refort .
from all Parts,
Strommeviis, by Streams,
Strompe, a Stocking,
Strømpebaand, 2 Garter,
Strompeknytter, 2 Stocking-
knitter,
Strømpefone ,
mender,
Strsmpehandler, a Hofier,
a Degler in Stockings.
Stx ow⸗
a Stocking»
2
Q
hj
St ) 372 ( ME
Stocking
—
' a Stock ·
ik a Throat, Galle,
. * 5*
Ofrich. …m
.s —E Cuducligt Sø)
sn Linie nude
— —
Serygjern , 1 Box
Grub, 4 Srub, (af
Srump of Tree,
pb" 'Srubble,
ell gaae trag
bene ———
Stubbe af, re flus
Stub * Stu]
Srud,
—2 to fwell, rife”by 5
BON Ål —* Studebandler, +
Save, —
elg Bien 5
nd, Bri' ig
' Sr, —X Sentemartet, —2
Str yge "ol ere
wipe off. (fk. en Magefuiv) Scudengrgn, s Cl
. ** Edge on a kin, i
Rafor, (af et £oruma Student, Srade
& ftrike, (lidt af Huden, (fom fuderer 4
Ll fur upon, (fryge an med mit) an Acader
Serve to ftrike, paint, fk. Studenterlevnet,
; 7 Boſel) to unhalter, of Life Students
id SHeft, ſom ryger Bidfelet 9 Scholarf hip.
ø fø) ) 2 Morfc, that — Gendentermæsfig,
J mfelf, (fryge Plafter) ut a Student, fcho
fpread Plafter, (froge et and GSrudentermanert,
igiennem) to traverfe the — ner of Student
Country, — kintei) to Studenterſt aud⸗ ẽ
iron 8 Cryge aser) to Srudepig, Ge⸗
efface, biot or crofs out, Grudere, co ftudy,!
ten om Munden Book, apply ors
je one, keep him at 8* felfte Learning. |
Geil, Slag) to ftrike " Bemie) to beins
Ste Flg. krage Næ Study stenUnire
' franc) tø lower the Yards, — tø medirate, (p8
' (GÅ Geil, Commando) ken) to medkst
rike amein; oms Ggura) to follow!
Fring) to —X rem, dy Ehe Law, (£
Cfirnge omfring paa Gader: · ftudy Phyfic. (df
ne) tøj d about the Streets, Bavde funderet
£ lay Trot-town. (Tegl after he had au⸗
. i) to make Bricks, (frys — Study of ie, (cen
$e oder med feer, Kalt) to ver meget) 2 grå
n lo over wich Clay, Mortar, SGruderebammer, t
. (ryge Nunfer ud) te und ml (aa
4 Man ef Lee
the Gathers or Folds, (firyge
St ) 873 (| St
(ſom har fluderet)
»f Literature. (ſtu-
td) a Man of Let-
olr
, Scudies, Learn-
en Studs) ef a
vich Precipitation,
ov i Svar, i Bale)
ugh, crofs - grain-
to hefitste, be
,» to ſtart, be fur-
Bare) to truck,
rene af) to crop.
to lop, prune. CR.
go cut, trim.
ropping. (Træers)
Gevær) a Blunder-
uſſetooh.
. Studs.
„Bluntneſs, Rough-
our, Room, Apart-
aglig Stue) com-.
rtment.
Tapiſtry, Hang-
erat, Chamber-
a Chambermaid,
a Parlour- clock,
ricked, ſtung. (ane
indled. (igiennems
ierced. (udftutfen)
d. Cudfuften i
engraved. (under
soncealed,
ib, mute, ſpeech-
n en Fiſt) mute ao
Dumbnefs, Mute-
hvas) blunt, dull,
(ſtump Vinkel) an
gle, (ſtumpnaſet)
Stump, (af noget) a Trunk,
Sump.
Stumpe, ſtumpe af, to cur-
tal. mu:ilate, crop.
Stumpet, (hore,
Stumpneſet, 2 fiat Noſe.
Stund, Hour, (i en gcd) in
a good Hour. (Bebeſtund)
canonical Hour, Prayers,
Stunde, Cefter) ce defire,
affed, be defirous ef, to
tend. (fl. efter, vente paa)
to expeå, wait for, (være
for baanden) to approach,
draw near, '
Stunder, Leiſure,
time, (have
be at Leiſure.
Stundes las, buſy, fall of Bu-
finefs, buſtling. (en Stun⸗
deslos) a puſtling Man,
Bufybody.
Stundeslsshed, Hurry ,. Bu-
le,
Stundom, ſometimes, now
and then.
Srusglas CGiglae) a Tum-
er [
Stunder) te
Sturserie, Stud or Breeding
of Horſes.
Setutteriehingſt, sStone-horfe,
Stntteriehoppe, a Mare fer
Rreed.
Sturteriemeſter, a Studmaſter.
Stuv, a Remnant, Føgend,
Reſt.
Stuve „(Kiod) to ftew Meat.
(fuve Gods i et Skib) co
ftew Goeds in a Ship,
Stuver, a Stower,
Stuverlsn, Stowage,
Stuvning, Stowing,
Steg, ugly, deformed, ghaft-
ly, hideous, deteftable, har»
rible.
St yghed, Uglinefs, Deformi-
ty» Hideousneſo.
Soy
Spare- |
* 7
St ) era
hæse Stot ya
Awe, to che
curb. (jætte ste
fpend, fqnander
p=24 SUGE Aruilleryskor Styrbocd Stu
be, an Mr ef. fe Øe pos åV
…» K the Artiller)
” vere, CDeel) e Piece; Part, ——
J —** Fi i
RELSE SIGE: fr af Ba — —
the Managemen;
5 fe or, —— ar rå, —
re Pir
Se 13) moderate. temp
frain, Gere
* Fair? SEERE are: —
6 je: i
et se nn Sanne mene ne na
Ordnance, [Så Fr ——— ze
— Chqce-guns tie *
— Mateen) an Air, ide —*
Toune (Gtibsterm) |
Stytre fammen, to piece . fore ther) ke
een to patch ES ehe he 6 Gové le Di
'Feviiø, in Pieces, tyrelfe, Dire
” Piece, (fortæle Astviil) so Sanel er Dire
P-XCELGSSSALLERA 6 —— Mo«
'nægt, & Matros. tyren, (1 Gram,
Gryttradker, n Worm for 9" Sryrepind ener 2
Cannon, Whipitaf,
Stykrugie, a Cannonf hot, ” Gryrer, Ruler, Di
Styfport, Gunport, Portor — vernor,
Port- hole. . Styrke, Streng
Stykports Luger, Bort -lidg, —3 Nirb·
Seytprop, Tampion. igour, Strengti
Grefralier, (Gtibsterm,) — Robuftnefs, (æt
Gun - tackles, Arm 7
y. (Sind)
StxEviſter, 4 Spunger. pacity. (ei te
Stykvogne, Carriages for —S
Ordaance, mancy of an Årgu:
— ——
—— — nå —J
myer, 2 poor Wretch. (i fe, v. i
en Biden ab) Huddier, SEES 2; to fre
Bungler, roborace. (deri M
rer, Neife, (gane over) to flyefer Gierke)
miscarrys prove abortive, sgrreboretet »
3, reftores, revives
nach &c, (det flyrfer
Jit ftrengthens, for-
ze Body. (dette nr
vi hans ØRcning) this
to ftifen. hajden,,
him in his Opinion,
oefe J Barnet i fin
5) fo you footh up,
or nuifel your Child
vil Courfes,
e, corroborating »
orative, comførting,
Ache Strengthening,
orating,
de a Stcersmam Mete
vip.
Befonft, the Art of
ion, (fon forfader)
gator,
yinere)to ruin, ando.
ow, undermine, de-
arry along to Deſtrue·
ing cen Ruin, (een ned
tilt Sted) to precjpi-
ift øne headlung; to
gwn, (ud i Bandet)
je one intro the Water,
daf enSatk) to throw
ut of a Sack.
falde) to get a Fall.
down, (han ſthrtede
fen) he go a Fill on
ick; rumbled wirh the
(Heſten flyrtete) the
ell down dead, Corin ·
Indergang) te ruin,
oring to Ruin, kurry
Ing to Deftrudion
io dallebaande Lafter)
V pteciy
3, give up
anncr of Vices. (afte
throw, precipitate»
pufh one headløng
igh Place, (hun fyre
i Bandet) f he threw
into che Water,
St ) 875 ( Gu
Sryrregodg, meighable Gods,
St yrceſted, 2 Precipices
Sryvger »fallen, tumbled
Sd the Pourin:
inte a Ship). (si bøpde
mange fvære &£.) we (hipped
meny heavy Seas,
Stytte, f. Støtte.
, & Stiver, J
Gublimar, Soblimote.
Sublimere, to ſublimate.
Subſidiepenge , ſSobſnay⸗
Subſtantiv, 2 Subftanzive,
GSubftanse, che Subttance of
a Thing,
Zubſtitut/ a Subfticute
Subir action, (& Reguekon
ften) ſubtracion
Gubtrabere, to ſubſtrac.
Subril, fubtle, ehin,, pure,
ne, *
Succedere, to fucceed, come
next or after,
Succesſijon, Succeshon.
GBuccesfor, 2 Succe For,
Succuro, f. Sielp, Undſæt⸗
ning.
Guder, (Fife) a Tench.
Sudel, Naltinefs, Slovenli-
nefi.
Sudelagtig, naſty, Moveal;
—
Sudelkok, a paltry Cooh.
Sudle, to (oil, ſally, foul.
fiur, dirty,
Sydler, a 8loven,
Sadlerie, Slavenlinefs, Slut⸗
tifhnefs.
Sue, to fuck,
Snen, Suenins, Sucking,
Suſſiſant, ſ. tilſtrækkelig.
Guf, 4 Sigh, (dybr) a Soky
Grosn,
Sub:
.
Sa 876 Ge
Been
Suft! —
ek dl
ME sugar. "Ce —“ trins)
—— Sugar, may 5:
—e Puder:
» moift of powder Su-
| VAR) at Canarisfufter
6 K
fer hi
465) rl To fuger sfverten
with Sugar, ——
i Cafe) Coffee, 7
Zurter
Snéferbøfje, a Sugar» box,
z endevin w Suger
Pirie,
Sulterbrød, aller *
—2 ;ugar-moulds,
Guffer his, & Boiling-koufe
for the Refining of Suger,
Suger -work,
Gukkerfandis, Suger-cand!
Sufferfugler, fweer Balle:
GufPerlade, Chocolade.
Guffermandel, Almonds iced
over with Sugar,
Suktermølle, an Ingenio,
Sufkerplantage, Sugar-plan-
tation,
Gufferplerften, Suger-bilker.
Sufferraffinaderie,. Sugar-
& —*
fflnad⸗r, a Refiner
—*p
—— Skirret.
Gufferrør, Sugar -eane,
Sutkerſod, ſweet as Sugar,
Surrertop, a Sugar-loaf,
Subt kertoi, Sweet · seats,
Comfits,
GuffertvebaP,. fweer Bifxer,
fagar, fweeten
N
Gult, Hunger,
Sultan, 2 Sultan,
Gulraninde, 2!
Suitaysis,
RT (føde Butt)
— mm
ell * ——
the toral or wh
'Gumar eller Se
Snmmerig, fom
Summere, ta fu
Gump, Mire, Slen
Plat h,
Gumpig, miry, |
Gund, s Sound,
Sund, (frie) four
vealeltui, whole
wholefome, felt
Sundhed, Health,
Heqit nr Å
nefs, (fund BG.
Salubrity, (Deir
2) te drink or
en fravercudes
Sundb:dsbrønd,
mineral Waters
Sundheds Kundſt
fab, Phylioleg
Gundbenspas, +
or Bill of Hel
Sundbeds Staal
Sundt, heakb'ull
Suune eler foms
recolle& youriel
Slup (Sturt) 1
Superintendant, |
te:
Su ) 87 (| Su ”
f. Overmand.
3, 2 Supercargo,
vp, Potaze, Broths
ly, 4 Porrenger,
£, Supplegent,
1 tø fupplicare, pe»
' «
a Sappcant.
t.
tinde, 2 Woman,
licatas or petitions.
etitioner,
„. færre, for⸗
Fy, Clobe ſus) to
to Misrake greårly,
agh Srupidity.
n en fæl; co purl.
gursle 93 a Brook.
inde faft) to lefh,
n) to houfea Gun,
2, te ſuſpend.
1, Sufpenfion,
fely » gingerly,
uufmad) Mest, all
ictuals wherewith
eaten,
ur, acid, acerb.
tØelig) hard, erab-
cult, unealy, (bide
Eble) to be hard
» to be obliged to
sir. (giote fig Lidet
ake yourfelf a four
» toil very' hard,
I, fourifh, a lietle
ver, (let) Sorrel,
1 f. ſuurne.
+ leavened Bread,
de a Well of mineral
(bruge) to ufe or
Waters,
Leaven.
v fordid, befe, niz ·
ilchy, dirty, Bing,
Snurfiteigen, fordidly, nig>
gardly, ftingily, ”
Suurfittighed, Sordidnefs,
Niggardlinefs, Stinginefs,
Gurrgiøre, to four, make
ba foyr.
murhed, Sournefs, Acidity.
Suurkaaly, foured- Cabbag!
Sour -croure,
Guurfløver, (Ure) Wood-
forsel,
Guurmedt, curdled Milk,
Guurmale, 4 four, ſtern.
crabbed Man,
Suurne, to four, grow ſour.
Guurster, bleareyẽd.
Guurgie:bed , Blearednefs ,
Blearcyednefs,
Suur poite, ſ. iuurmule.
Gunrfee, te put on a four Look
or grim Cvuntenapce, bend
or knit your Brow, to look
four,
Suurſeende, grim, grimfaced,
gruff, having a fonr.
ged, furly, erabbed Loo!
Guurfesnhed, a crabbed, four,
ftern - Cnuntanance,
Guurffreppe, (Urt ) Sorrel,
Sunrfteeg, rofktd Mcat feafon-
ed with Vinegar,
Suurt, fourly &e. "
Suus og Duns, Guzzling,
Toping, Carouéng, (leve i
Guus og Duus) to live rio⸗
-tuusly, caronie, guzzle,
tope,
Suſe, to whiftle, hifs or whizz,
murmur, (fufe for Ørene)
tø tingl:, (fon gloende Jerne
maar deete dyppes i Band)
to hifs, J
Sufen, Suſtug, Whiting,
Hisang, Whizzing,
Svads, Talk, Pratile, Tartle,
Twitrle twartie
Svadſe, to prattle, tatile,
gabble. babble, i
Svad ·
St
Stray, preſently. immediately.
inftanely, forthwith, out of
Hand,
Streg, f. Strøg.
Streĩfe to rove, ramble range
about, (f. ſom en Fiende)
to go a marauding, make In-
road inte a Country,oversun
it. (FZienden ftrefer indtil
Stadégortene) the Enemy
pufhes his Inroads co the
very Gates ef the Town.
(ft. fom en Kugle) te glance.
Streifen, Roving, Pillaging,
Plundering,
Streiferie, (flendtlig) an In-
road, Incurfion, Irruption.
Streng, (paa Inftrumenter)
a String. (ſotte Streuge paa
Inſtrumeuter) to ftring &
mufical Inſtrument. (paa en
Hue) 2 String. (flaae altid
paa den ſamme Streng) ro
arp always upon the fame
Sting. (af Gilfe, Traad) 2
Skain oſ Silk, Thread. (af
et Kabel) Strand. (i Øfters)
Ligament. (flage en Stræeng
af, give lidt efter) co take,
come down a Peg lower,
give fair Words.
Strenga,/ adj. ſevere, auftere,
rigid, rigotous, ſtern, ſtrict,
hard, fharp, keen, (Vinter)
a fevcre, hard. fharp or
rigid Winter, (ft. Lulde) 4
nipping. biting, raging, hard
Froft. (ſtrena Dommer) a
Tevere Judge. (ftreng DereeD
anauftere, rough Matter. (fl.
fov)a rigid, ftrig Law. (før
re et ftrengt Levnet) to lead
an auftere Life. (have ſtreng
Øvfat med gen) to have 2
rigt, Fye upon one, (ſtreng
Diæt) 2 ftrid Diet. (paa det
ſtrengeſte) in the urmoft
Rigor. (ſtreng Forfarende)
rigorous Courſes.
) 8Y0 (
St
Strengeleeg, the Pi
ftringed Infrumen
Strengelig, adr. ri
aufterely &æœc.
Strenghed, Severiry.
ty, Rigidicy, Ri
Sharpr:efs, Ronghn
nets) Anfterity..
Strenge, f. ſtrengel
Stri, rengh, wnever
Stribe, a Stripe or |
Striber, ftriped, fl
Strict, adj. exect. fi
tnal, preoiſe.
Stricte, adv. exsAly
Strid, ea Combat.
— — Battle, Eng
(BSobs) Agony.
Strid, (Frætte) Su
tention, Quarrel,
Debate, Ti Meligi
a Controverfy,
Stridbar, ftrenuons,
valiant, ftouc, brev:
warlike.
Stridbarhed,
Valour, Stoutneſt
Stride, (Efegte) ta
fizhe. battle. (ft. me
to ſtruggle wich D
for) to defend, flar
(imod) te repugn. |
nant or inconſiſtent
med Ord) to quarre
wrangle. (ſtride 0:
pute, canteft, deb
de imod Stersmmen
againft the Stream,
Stridende, figheing
dende . Kirke) che
militant,
Stridig, contrary, re
disputable, discord
agreeing, oppofire.
(å. Bemytter) Pe
orofs Purpoſes. (2
ere firidige med b
thefe Things claf h,
with one another,
Sv ) 8790 So
lind. (fvæve ier
be in « døngerous
» to be thredtened,
mminent Danger,
Bare) a Danger is
dver his Head, ft:
€) to wave beføre
. (fvæve i Zanfers
in the Miné, tø fill
hes, (det fvæver
ungen) 1 have ie
ngue's End, (iffe
negen af Siderne)
t.
Iovering, Flutter-
ks. — rn I»
ary. (ipæd) fle:
er, low. (Hutom ⸗
wesk, treacherous
(Geviié) a lubri-
ument (Forftand)
Aind, flender Wir,
y % fkaffenhed) a
nftiturion, (Hele
1. infårm Health,
Ja low Voice, (det
brænder fvagt) a
that hurns faine,
) weak, fonlifh,
Taae paa fvage dod ·
go to Mecay, be
» (den fvage Side)
Side, Fcible,
weakly, fickly, cra-
iveaknefs, Feeble-
irmity, Debilitys
Imbecillity, Fainc-
akly, faintly.
de, weak o£ Faith,
ir, (Skibet fvaier)
fwings, (Gfibet
vAnfcret) the An-
ughe the Ship up,
8) cool, frefh,
sligbed) Coolrtefs,
d Huſe) a Balcony.
Svale, (Fugl) a' Swallow,
CBorfucivdle, SMartivalc)
[oufe-fwallow, -(Byefvales
agfftægsføæle) Marcin-
(Dig, Jord. Svale, Soel⸗
… Baffe) Sandmartin, Shore-
Bird, (Steens Firte Sø
Muurfvale) the black M
tin, Swift, (en 6, gier ingen
Gommer ) one Swallow
makes ne Summer, .
Svaledrik, a ceoling Liquot.
Svalende, cooling» refrige=
rative, .
Svaleſteen, a Swallowftone,
Svalerønde, 2 Cooler.
Svaleurt, Celandine.
Gvamp, 2 Spunge. (paa et
Kræ, Byrføamp) Spunk.
Svampig, fpungy, ſpungious.
Svane, 2 Swan,
Svanefieder, Swan's Quilly
Svanegaas, (Suineiſt Gas)
Swan-goofe,
Svanehals, (paa en Vogn) a
. Crang-neck,
Svang, Vogue, (gade i) to be
in Vogue, to teign, begreat-
lya la mode, to besr5way.
Svaug. lean, chin, dry.
Øvanger, pregnant, breed-
ing, quick wirh Child, (bli
ve f.) co conceive, grow big
with Child, (ham gaaer f.
med Projecter) he is big
wirh Projeds,
Svangerfab, Pregnancy, a
Wi Breeding, the
with Child, (dobbelt)
Superferstion,
Svañto, a Tsil, Train,
Svautrrem, the Cruppers
Svanteſtrue, the Breech of 4
Gun, H
Svar, an At Tr, (paa ny)
Reply, (dittigt) a Reparree.
(en ght tes paa Forefpørgfel.>
an Refcript, Cen Replique) a
2" Red
e· & XX &
Sveitfer, 2 Swif
— — —
itfergarde,
guard of Switzs
,
Rejoinder, (paa ben anden
Mepliqur).a Surrejoihy:
Gvyare;to an(w —
foare vitti 58 parret,
fvare igten) fo reply. fra,
rej dordold til Hina:
Tymmetrize, (frase for) to
sccounr for,berefpønfbleor
scconneable for (f. med)
to equal, come upto, (fråre
J paa Indlæg) to reply. (foare
Fy * vad en —D —8
joinder.
—— ———
ofity, Wei CS
i — jravity,
—5
it, perfpire, te
Sweat, (føede ſom
Gtcene) to relent, yield,
drit, a faderific Potien,
uge a Muckeader,
Gvedehyl, a Pore,
Gvedefaffe, a Powdering-tub,
Soreeinge, a Funk 8
eden, finged. fe;
J—— Gate
Svevenhed, Gaa Korn) Mil-
jew.
Gvedepuiver, 1 ſudoriſe Pow-
er,
Gvedefyge, (den Engele) che
fweating Sicknefs, — -
Svedig,, fweaty, wet wich
Swear,
Gvedffe, 4 Prune,
Sveed, Sweat, (i dit Sinfgts
Gveed al du æde dir Brẽd)
in the Sweat cf thy Brow or
Face thou fhalt eat chy
”… Bresd.
Sveeddrivende, disphorétic,
Svee dvar n, fweat-hor,
Gveis, (Jægerne falde faales
des flørince Blod af Biler)
Blood er Gore of Dear,
Soue. tr rele Iran,
id, Cung Ra:
in, CX
—
fellow. (
iL 2 Jour
Svendom, Manh
Rig, fedt,
Sven ſte, 2 Swedi
Svenffe, (iven ge
Greenfinch.
Sweden
Gvigagtig, decei
——
Gvigagti I
——
Svige, to failone
deceive,
cozen him,
fraud the King!
Svigelig, f. ſoiz⸗
Svigerdatter, 2
Law.
Sviger fader, er
Svigermoder,
Law,
Svigerſte, f. Sv
Svigerføn, a Sør
Svigerføfter, 15
åse. (13
ter).
Svi ven
——
tilbage) to fim
oxpg 2
Su
; f. Overmand.
go, a Supercargo,
Soup, Potaze, Broth,
re.
al, a Porrenger.,
ent, Supplenent.
re, to ſupplicate, pe-
t K Fyn
a Suppiitant,
ioner,
zutinde, a Woman,
»plicates or petitions,
Petitioner.
ve, ſ. ſatte, for⸗
"Cr. (lobe ſur) to
r, co Misrake grearly,
obyh Stupidity.
om en Øæt) co purl,
» gurgle 2s a Brook.
"inde fart) to laſh.
non) to houfea Gun,
ve, te ſuſpend.
on, Suſpenſion.
fofcly » gingerly.
Suulmad) Meer, all
fVictuals, wherowith
is eaten.
four, acid, acerb,
anfkelig) hard, crab-
iſcult, uneaſy. (bide
irt Xble) to be hard
it, to be obliged to
to it, (giote fig Livet
make yourfelf a (our
to toil very hard,
tg, fourifh, a little
pher, (lirt) Sorrel.
ve, ſ. ſuurne.
d, leavened Bread,
nd, a Well of mineral
, Cbruge) 10 ufe or
he Waters,
Leaven.
ig, fordid, baſe. nig-
filchy. dirty, Kingy.
) 877 (| Su
ør
Snurfittigen, fordidly, nig=
gardly, ftingily, —
Snurfittighed, Sordidnefs,
Niggardlinefs, Stingineſs.
Surrgisre, to four, make
Sy four.
nurhed, Sourneſs, Acidity.
Suurkaal ſoured Cabbage,
Sour - croute. .
Suurfløver, (Ure) Wood-
ſorrel.
Sunurmelt, curdled Milk,
Guurmdie, a four, ſtern,
crabbed Men,
Strurne, to four, grow four;
Suurslet, bleareyed,
Sunrsic:hed , Blearedneſs,
Bleareyednefs,
Suurpotte, ſ. ſuurmule.
Sunrfee, te put on a four Look
or grim Countenance, bend
or knit your Brow, to look
four.
Suurſeende, grim, grimfaced,
gruff, having e ſour, dog-
ged, furly, crabbed Look.
Guurfesnhed, acrabbed, four,
ftern Countanance.
Suurſkreppe, (Urt) Sorrel,
Sunrſteeg, rofkkd Mear ſeaſon-
ed with Vinegar.
Suurt, fourly &e. '
Suus og Duus, Guzzling,
Toping, Caroufng, (leve é
Suus og Duus) co live rio-
tously, caronſe, guzzle,
tope.
Suſe, to whiftle, hiſs or whizz,
murmur. (ſuſe for Hrene)
to tingl:. (ſom gloende Jern,
maar dette dyppes i Band)
to hils. '
Suſen, Suſtug, Whiſtling,
Bisång, Whizzing,
Spads, Talk, Prattle, Tattle.
Tvittle⸗twartle.
Spadſe, to prattle, tatile.
gabble, babble,
Svpvad⸗
So
GSvadſer, aBabbler, talkative Sværge; to (west. —9
Oath, (
Fcilow, prattling Gosfi
Svabdfig, talkative, praetlings -
loquacious.
Svæffe, to weaken, debilitate,
enfeeble, impair, underminex⸗
conimne, waſte, deſtroy by
Degrees. (Krafterne) co
enervate, attenuate, lesfen,
diminif h che natural Powers
ør Faculrics,
Sveekkelſe, Weakening, Debi-
litating, Rnervation-
Svæftes, to impair, te grow
wesk, feeble or inſirm, be
weakened, be brought lew,
Svarlgzg, the Throst, Gullet,
(Afgrund) Abyfs,
33,
Gvælge, to ſwallow, gulp.
(frrige) to fwill, caroufe,
bowfe, riot, guzzle,
Svelger, a Tofspot, Svill-
bowl, Guzaæler.
Svælgerie, Swilling, Carou-
firg, Guzzling,
Svær, Cpaa Fleſt) Sward of
Bacon, i
Svær, (vægtig, tung) heavy,
ponderous. wkighcy. (vans
ffelig) hard, dificu:e,
Sværd, aSword, (tveogget)
twoedzed Sword.
Sværdblomſter, Flags a blue
Kind ot Flower.
Sværddrager,a Swordbearer,
Sværdfeier, 2 Swordcutler,
Furbif her,
Sværdfægter,aSword-player,
taliaeor.
Sværdøift, a Sword-filh,
(Gaugfiſt) Saw-hih,
Svævdlilie, Iris, Sword-grafs;
blue Fiower-de-luce,
Sværdfide, the Male line,
Golf,
. Sværdflag, a Truft with the
Sword. (nen Gværdilag)
wichout Åriking a Biow.
Svave, ta
) 878 ( Sv
tø
efirm b alf) ts
fweor fa * forfworn. (fø
Retten) to take Oath. (fom
e Dulga5 og Trefab) »
wear Allegiance, tø dn ie
mage to. (doit og dart) te
rap. put a grievouser dre
fu Oath.
Svargen, Swearing.
Swarm af Bees. (af 8
a great Flock of Burde.
fammenrottede $ek)
Swarm, Raue, Crowd &
Pcople flocked tog
(af Tienere 26.) a grease Trin
of Attendants. å
Buftle, Hurlylurly,
Sværme, te fwarm, (Sal
f.) the Bees ſwarm. (fred
omfeing) to rove.
about. (Folk fværmer w
kring paa Gaderne) &
Streets fwarm wich Peet
Sværm, a Swarm, an
Gfvire) to live riotoup I
fværme i Lordommen) i
be a Fanatic.
Sværmen, Swarming. ( Bell
Revelling, ;
ſiaſt
te er Fe ——
|
i
emner d Fangtic, Embe i
. od Fyrvarkernt)!
Squib.
Sværmerie ; Fansticifm, fr
thuſiaſim.
Svarte, ſ. Blacking,
Svarte, v. tc black, blecke;
make black, (ſparte cen) &
disgrace, detame, ai
one.
Svartning, Blackening.
Svarter, a Dier in Black,
Svæv. (Komcters) Tail,
move, hove", plans
futre. (foæve 1 Luften) to
hang or be (ufpended sm ce
Air, (f. i Udished) ro bei
an Uncertaincy, te fadunt
in
⸗
Sy ) 883 (| Sy
to fwim, Åoat on.
(ſpomme i BVelge
fwim in Pleafures,
igdom) to ſwim in
—*8* i Taarer)
athed, disfolved in
Cfvomme Heſte) to
rſes.
a Swimmer.
ed, (til Heſte) 2
water your Horfes
ſ. foolme,
Swelling, Tumott,
ſwollen, puffed up.
a bombaſtie Stile.
ſhrunk, cockled,
den, South. Cmod
athward, towards
eeth, boil, f. koge.
uthern, merſdional,
uth-ealt. (Sydoſt til
outh-eaft by Eaft,
he ſouth or antarctie
South-fouth-eaſt.
outhweſt.
vor ſow. (ſye Knu⸗
Haandlinningen af
te) to make knotted
ork on the Wrift:
a Shirt. (ſye ud) to
er, ( $Klædningen
m den var fnet Bil
e Suit fies him to a
et Ramme) to eroſs
ge.
a Seamſtreſa.
1 Needle,
Sewing.
Scåmftreft,
„ a Sewing-frame,
rs Thimble,
. gt
Seteſtole, 2 School for iris to
learn to few and ſtiech.
Øvetøt, a Piece of Needle-
work.
Syg, fick, ill, diseafed, dis-
tempered. (blive ſha) to fall
ſick, be taken ill, (lidt fog)
a little indiwoſed. (fyg for
noget) fond df fomerhing,
bølive hg igien) to —88
8 af — ill of the
out. (f. og ſengeliggende
—8 to a ich —*
Sygdom, Sicknefs , Disecſe,
Distemper, Illnefe,
Sygdomsanſtsd, a Fit, Accels,
Paroxiſm.
See, f. Sygdom.
Sygeart: Tegn, 2 Symptom,
Sygehuus, a Spital. Noſo-
comy.
Sygekammer, Sygſtue, —
Infirmarys
Ssøelære, Pathology.
Sygelig, lickly, valetudinarys
infirm, w-akly, peaking, pu-
ling, fanguif hin .
Sygelighed, Sicklineſs, Inſit-
mity.
Sygefens, Bed of s fick and
anguifhing Body,
Sygetrøfter, a Comforter of
… the Sick,
Sygevarter, a Tender of fick
i Perſons.
Sygevarterſte, a Nurſe of
ſick Perſons.
Sel, an Awl. .
Syll gisme, a Syllogiim
Selte, pickled Pork, Souſe.
Solte, (i Sukker) to preſerve.
(i Eddite eler Lage) to pi⸗
ckle.
Syltersi Preſerves, Comfits:
Sweatmeats.
Syltlage, P:ckle, Brine.
mboli bolical.
KA olie, Symbol Syn
So)
Rejoinder, (paa ben anden
Repliqut) a Surreis in ler.
Gvure,to an'wer, give Anſuer.
(ſpare vittigt) to repartee.
(fvare iaien) ro reply. (fvas
re i Forhold til hinanden) te
ſymmetrize. (ſdare for) ro
account for,berefpanfible or
sccountable for, (ſ. imed)
to equal, come up to, (fvare
paa Indlæg) to reply. (vare
vaa en Replique) te (urre-
oinder.
Svarhed, Heavinefs, Ponder-
ofity, Weightinef6, Gravity,
Difficulty.
Svarre, f. dreie.
Svarrer, ſ. Dreier.
Svede, to ſweat, perfpire, to
he in a Sweat, (ſvede ſom
Gtcenc) to relent, yicid,
Svededrik, a ſudorific Potion,
Spededug, a Muckeader,
Gvedednyl, Pore.
Svederaſſe, sa Powdesring-tub,
Svedelugt, a rank Smell,
Svpeden, ſinged. (luote) to
ſmell of s burnt Thir.c,
Svedenhed, (paa Koru) Mil-
dew.
Sredepniver, a ſudoriſic Pow-
er,
Svedeſxyge, (den Engelſte) che
fwearing Sicknals.
Svedig, fweaty, wet wich
Sweat,
Spedſke, a Prune.
Sveed, Swear, (i dit Anßéats
Svred ſtal tu zde dit Gårn)
in the Sweat ct thy Brow or
Tace thou fhalt eat "by
Bresd.
Syecdtrivende diaphoretic.
Bveddvarm, fweat-har,
Sveis, (Irgerne falde ſaale⸗
des dorinet Blod af Elers)
Blood ør Gore of Deer,
Sveiſe. ro well Iron.
880 (
Sv
Sveitſer, a= Swifs- Po
Switzur,
Svcitſergarde, the ra)
ard of Swiezors,
Svend, (ung Karl) a
Swain, (T.ener) a
(han ér en kien Oven
a fing Fellow. (Haa
fvent) a Journeyma
S&Svendom, Manhoed.
ty.
Svenſf, fwedifh.
Svenife, a Swede.
Svenſtke, (ſdenſt Frk
Greenfinch.
Sverrig, Sweden,
Svibel, 2 Bulb,
Svide, to ſinge, bur
Svie, to ſmart.
Svig, Deceit, Frand
ſture.
Svigagtig, deceitful.
lent. knavifh, tric!
Svigagtighed, Decei
Fraudulency, Knav
Svige, to failcne. def
deceive, beguile,
cozen him. (Todi
fraud the Ning of kis
Svigclig, ſ. fvisngtit
Svigerdatter, à Dau
Law.
Svigerfader, 2 Fathe
Srpigermoder, a M
Law.
Eviger Te, ſ. Sviger
Svigerſon, a Son in
Svpigerſoſter, a Sifter
(ellecv Mands ell
Seer).
Srigte, to give Way.
bend, be püiant. (|
tilbaut) to stinch.
Srlgtrxcget, (fo
ladile-vacred,
Sy ) 888 ) Ta
Singing.
e Singer, Chanter,
le, a Singing-fchool,
» & comical Opeia,
Play.
"fe, an Air,
0 fink, fall to the
vifible, apparent,
d/ Vifibil
etning, Inqueft,
Synsforretning fom
$ Foged over et dødt
1 tø fit upon a dead
id, Searchers, Arbi-
Tet, a Point of View.
rel, (Sauurſalt)
ſouriſh. fomewhar
”, Sourifhnefs,
be bufy, employ'd
supwith.
afinefs, Occnpetions.
let vig Diftrift i Is⸗
Province,
ød, 4 provincial
, bufied, eccupied,
p with Bufinels.
te, to bufy, employ.
i Syltem, i
Teventeen,
» the feventeenth,
en,
fl, ſeptennial.
el, feptuple,
feventh, .
rurt, Tormentil,
fevenfold,
tet, heptagonal or
uler.
na Heptagon,
e the feven Sleepers,
ey "he Pleiades, (even
the Septenary,
T.
Faa, n Toe, (gade paa eer ·
ne) to go on Tiptoe, (Ord
fi : leg feer heller hans
bans Zaa) I had
rather his.Room than his
Company.
Taabe, Taabegaas, Fool,
Simpleron, Sør, Bløckhead,
Taabelig, foolifk, fortifh,
filly, fimple, i
Taabelighed, Folly. Foolifh-
nefs, Foolsry, Settirhnefs,
Sinineſo.
Taage, Fog, Niſt. (Solen
fordeeler Zaagen) the Sun
disfipares the Mift, (fen i
Kaaget) inconliderately,
rafhly. (fnafte ben i T.) io
fpeskidly, foelifhly, (gane
i Taaget) to be in 2 brown
Study,
Taager, foggy. mifty.
Taagefuld, f. taaget.
Taal, Patience, Toleration,
Sufferance,
Taale, to fuffer, tolerate. to.
endure, bear, abide, bear
with, connive or wink at,
(taale Gpot) to put up an
Affront, to brook it, (han
kunde -ifte t., at man fags
de ham imod) he took ie
hardly, if any one would
sontradi him, (vort Gprog
t. iffe faadanne Talemaas
der) our Language does
not allow of fuch Phrafes,
(det t. iffe Opfættelfe) ie
does not adgtir of Delay.
Taalelig, tolerable, fufferable,
Taalelighed, Toleration, Con-
nivance,
Taalig, patient,
Taa ·
XSvingale,
Sv ) 882 ( Sv
Svineførig; the Gruneling ef
Hogs.
Svineſlagter, a Heg-butcher,
Svineflagterie, the Killing of
Hogs.
vineſpyd, a Boarſpear.
vineſtald, a Hogſty.
Svineſteeg, Roaldt;pork.
Svineſtie, a Hez-fty.
Svineſylte, fauced Pork,
vinetryne, a Hoz's Snout.
Soing, a Swing. (paa Ride⸗
eſen) a Caracole. (halvt
Sving pan Rideſkolen) Half-
volta. (med, Pennen) a4
Flouriſh with the Pen,
Svingbaſſe, 2 Swivel-gun.
Svinge, to (wing, toſs, toſs to
and fro. (ſvinge fig om) to
wheel about, (ſvinge fig og
vas Heſten) to vault upon,
get up with a Swing upon 2
orſe, (wing yourfelf inte
the Saddle. (ſpitzze med Des
ſten paa Rideſkoken) co cara-
cole, wheel about, curver,
i tvinge fig i Luften) to ſoar,
take Wing, Cſpvinge fig op til
være) to rife to Honour, to
raife yuur Fortune. (fvinge
Fanen, Kaarde, Sponten)
ro fwint.brandift or fouriſi
vour Colours, Sword, Spon-
1oon, (fo.nge fig ſom en Lis
miedantfer) to vault ør tum-
ble. (f. fig hoit med fine Tan⸗
fer)to Jirc up your Thoug his,
toar high. (feiuae Ser) to
hackle Flax.
Svingel, ſ. Srindel.
Svingel, (Ufcud) Darnel.
Svingel, adi, ſ. ſvindel.
Svingen, Svingniug, Swing-
ing Tosſing to a"d fro, (ned
en Med) a Curver, (med wo⸗
get) a Vibration,
Svingle, to rcel, (tagger, make
Estes orIndentuesinGeing.
(paa en Wogn)
vplerd ter,
Svinke, f. Renke.
Svinke, (vrikke med Rr
to jog the Arſe.
Svite, sa Train, Atter
Rerinue.
Svoger, a Brother in ]
Svogerſkab, Affinity, A
or Kin by Marrisge,
Svogerſte, a Sift.r in
Srvreime, to fwell, tu
tumid, to rifle,
Svoren, ſworn.
Svovel, Brimitone, Si
Svovelagtig, fulphure
Svovelblom , | Flow
Brimftone fublimate
Svoveljtitke, a Match,
Svoveltraad, (til en
Train.
Svovle, to brimſton
Oxehoved) to brin:!
Hogskead,to preferve
a fuſty Smell,buønBri
within a Hogshesd.
Svovlet, brimftened, |
reous.
Svøb, Swaddling
Swaddling -clouts,
et Barn af Spobct)
fwaddle a Child.
Svobe, to wrap up, €
envelop, fold up. (dl
to ſwaddle, wran aC
in Swathingeloches.
Svåbe, a Wh'p, S!
(faar med) to whip."
Iih.
Svobebarn, a Child w
up.
Svoberkone, a Wemi
iwaddle Children.
Sverbelijte, a Swaddlir
Svølberlag, 2 Lafh
Whip,
Spobpapir, Wafte-påj
Svofte, (til Soes)
ſmen Ropes reeſed
Rlacks, (tage Soeit
to reeſ. take Reerint
Sr
Tæ
o kindie, take Fire.
In tændes) we have
oon,
Bnidſel, the Gnaf h-
Teeth
) think. (formeene)
oſe. fancy, imagine.
Ceftersænte) to me-
efte& upon, conſider.
. (efter uffe) to call
J. (tœũte over) to
?, to chew the Cud
olve in your Mind,
to think of or on,
your Thoughes, (t.
we Omſorg for) to
re of.
ft, imaginativo Fa-
ade, Way, Manner
king», Judgment,
Thinking. |
»el, a Memorandugr,
"dig; memorable,
> confume, ſpend.
sager) to emaciate.
ig) to brank an, Af-
aa fin egen Pung) to
ar upon yout own
confamptive,
e, Baiting-Penny
tavel, a Viaticam.
a confumrive Sick-
onſumptioa, Phthi-
o irritate, incenfe,
ite, provoke.
wæritstion, Exaſpera-
Spending, Cofts uf
sy. (fætte Zæringen
vingen) to cut vour
ccording co your
(Itdtæring) Con-
na Emaciating.
), 887 (
To
Tæt, tight, clofe, faft, firm.
folid, compact, thick. (Toi)
compact clapped Sruff, cloſe
wowen Stuff,
Tæt, tightly, cloſely. (banke
een tæt) to beat one foundly.
(tæt ved) clofe ør hard by.
Tæthed, Solidiry, Thicknels,
Masfinefs, Firmnefs, ”
Tæt bos,hard, near or clofe by. -
Tætning, Fighrening or Tigh:-
ing,
Tætfammen, clofe together,
Tætflagen, (fom Klæde) com-
pad clapped,
Tærte, to tight, tighten, make
cloſe. (t. et Skib) co calk
a Ship,
Tæt rilſammen, f. tatſam⸗
men.
Tver ved, clofe, hard, near
y. i
Tæve, 2 Bitch.
Traffel, & Fable, Cfætte fig til
Taffels) ro fie down at Tabl:
or at Meat, (fidde fif) eo ſit ar
Fable, (bfæfe tit) to found
the Trumper at a Feaft, (hol⸗
de aabent) to kecp open
Houfe or 'Fable,
Taffeldekker, 2, Burler,
Taffelere, (ſidde til Taffelé)
to fis ar Table. (t. lønge
to fit lang at, Table,
Taffeleren, (den lange), the
"Sitting long. at Table,
Taffelgodo, Baardtands,
Taffelmuſike 2 Goncerg of
Muſic. at. Table.
Taffelvenge, Baard-wages,
Tatfelfevviiø,: a Tahle-ſervice.
Taffelſteene, Table-diamonds.
Taft, Taftera or Taffety, (fo⸗
dert.) 2 Sarc:net,
Tag, 2 Roof. (hoit, rundt) a
Dome or Cupols. (gane uns
der 00) to take Shelter,
Tan, (Greb) 2 Gripe,
Vagdryd, Favesdrop.
Tage,
"
Sy ) 884 (
Syndflod/ « Deluge,
Symbolum, a Mot:o.
Symmetrie, Symmetry.
Symmetrif€, ſymmetrical.
Sempatberif , ſympathetic.
Sympatbie, Sympsthy, Fel-
ow-feeling. .
Syemphonie, Syraphony.
Sen, (mar ſeer med) Sighe.
View, ( miſte) to loſe your
Sight or Fyeüghit. (have et
ſtarpt)to have a kecn or pier-
cing Sight, (have et fvagt)
to have a weak or dim Sight.
(mit S. flaaer mig feil) my
Sight grows dim.
Syn, (fom fee) a Viſion. Ap-
parition, Shew, Spedtacle.
Appearance. Spogelſe)
a Phantom, Spectre, Ghoſt,
(for SynsSkold) for Appea-
rance Sake. (cen, der har
Syner) a Vilionary,
Syn, (Beſigtelſe og Grandſt⸗
ning) Search. Searching.
Synagoge, a Synagogue.
Senbar, perceivable,
Synd, a Sin, Treſpaſs. Trans-
gresfion. (det er Synd og
Stam) fy upon it.
Sende, to fin, offend, commit
in.
Syndebyrde, the Remorfe,
Srings of Confcience,
Syndefald, the Fall or Sin of
the Firft-Man.
Syndefri, ſinleſs, free from
Sin, .
Syndefuld, finful, wickad.
Sendelejt, a criminal Deſire.
Syndenfieldo, beyond the
Mountain.
Sender, a Sinner. (MNisdæder)
a Criminal, Maleſa tor.
Syndig,
Sy
finful ' er
wicked,
Syndiéns, Syndic,
Syndoffer, an expiator
fice, Sin-offering.
Sene, Sigh, View, (
til Syne) to appear.
within Sight,
Syne, (bedgte fom i
fager 1c.) co take a V
to ſearch into.
Synes, to Per: fhew
( ſones om) to like, 1
of. (ifte ſynes om)
rove. (ſynes vel
—8 to be felfconceit:
too fond Opinion ol!
felf. (mig 58 me
I think, I fancy, (
eder derom) what d
fay ro that. (jeg f.
fans Maade) I app!
his Method. (jeg fan
faa lidt om eder, fon
mig) there is no Le
between us,
Synge, to fing, chant.
ge efter oder) to fi
Notrs. (Meiodien,
bvilken en Yſalme bliv
gen) che Tune, tos
Pialm is fang. (fun
ugle) to fing. chip.
ge om igien, Badetid
recant, (fange en
Viſe) to fing another
(I ſtal ſonge enten 3!
itte) fad o1 merry yo
fing. (ſonge cen i Ge
Iull one a fleep. (før
Orene) to tinge, (fer
Kap) to vie finging.
op, ſom Makroſern
deres Arbeide) to fing
Senderinde, a female Sinner. Syngebfor, a Singing:
Synderlig, finzutir, ſpecial, Sengekonſt, tke Art of
peculiar. ing mufically,
Syuderligen, nngularly. Sengeleſten, fond ofSir
Senderughede Aimemlarity, — Szngemeſter, Singing=
Za ) 889( Ta
ole pag) to touch»
5 paa, dẽtlage fig)
; grievomsly, (tage
cen fiøre med fig)
ae up. (tage paa
fig). (tage bort)
»Y: remove, (tage
vedet) to lay one
1, følge one, (det
ver eller tager) it
of, (jeg vil give
mme, bar givet for
take your Bargain
ir Hand, (tage Pus
”) te take the Wind
age frem) to take
veed iffe hvad jeg
for) I don't knew,
tploy myfelf about
trbaand) to pre-
he Upperhand. (tas
isette Tid) to do a
jeafon, to nick the
age frit Luft) to
vir, (tage i øgn)
me in a Lie, (tage
to take one Prifo-
e en, Priis Tobaf)
"inch of Snuff, (far
avn forfængeligen)
od?”s Name in vain,
dringer af Veien)
t Obitachs, (tage
Mm) totake the Ele-
he Pole. (tage paa
take upon Tick or
paa fri Gierning)
m the very Fad,
fandet) to go into
(tage fig em Kone,
fu marry, take a
lusband, (tage fig
ſume to your (elf,
Aribed tal) to rake
tage fig af een) to
yourfelf, intereft
ar ene, (tage figen
o fertle, (tage til
fake in Marriage,
Hugt) to teke Rg-
fuge, (tage ſtore Skridt) to
take large Strides, (age
Maal af een) to take one's
Meaflure, (tage fra h;nanden,
file ad) to take asunder,
(tage Blanet fra Munden) to
fpe-k the Word, nor to mince.
the Matter, (tage Deel i no⸗
get) co take Parc, to partake
of, (tage ſig een an) f, antage
fig. (tage en Ente) to end,
come to an End, (tage til
Kaffe med noget) to rake up
with fomerhing, (vil J tage
til Tatte hvad Hufet for»
maget 2) will youtake Pot-
luck with me?
Tagen, the Tacking, Fetching
5 f. Varb, Spike af
ge, a Tack or Spike a Jag.
paa Hiorteborn) Andi
Branch, (imale Kniblu i.
ſmall Lace er Points. Puri
and Antlet - lace,
Tagget, branched, jagged, in-
dented,
Taglægte, a Larh,
Tagmønning, the Top or
Ridge of a Houfe,
Tagrende, the Gutter,
TagFæg, the Eaves,
Tagipaan,. 2 Shingle.
Tagiparre, a Rafter.
Tagſteen, a Tile. (hbuul) Hip»
ule, .
Tagvindue, a Loover, Der-
mer, Luthern,
Taf, Thank, (tage til Tatke)
to accept of, to take up
with, (af . Tak dede Gmid«
deus Kat) kee) your Thanks
to feed your. Chicken, |
Taffe, tothank give orrender
Thank, (have at taffe for)
to oweor be owing to on» be
obliged to him, ly under
Obligation to. (for og efter
Maden læfe fra Bords) ro ſay
Grace betøre and after Meai.
(bane fig ſels af talle fer) io
aictibe
Ta
Taalighed,! Patience,
Taalmodig, patient, fuffering,
quiet, meck, endurir z.
Taalmodighed, Patience, To-
lerance. Sufferance,
Taande, Ci et fys) Snuff.
Taar, a Drop,
Taare, (udoſe Taarer) to
"hed Tears,
Taarn, a Tower, (paa en
Kirke) a Steepk. (lidet)
Turret. (Klokketaarn) a
Belfrey. (i Gkat) 4 Rock
at Chef. "
Taarnſpiir, the Spire or
Pyramid of a Tower or
Church.
Taarutindinger, the Baecle-
mentes of + Tower,
Taaſſe, f. Toſſe.
Tab, Loſs. Damage. Detri-
mente. Disadvantage. (Mo:
dets) Discouragement.
Tabe, toloie, ſuffer or fuſtain
Lois, (tabe fin Kredit" to
forfeit or lo'e your Credit.
(tabe roer Ten, co be caſt a
Law, (tabe Modet) to be
ducouraged or disheartened,
Tabel, a Table,
Tabelig, smis ble,
Taber, a Lofer,
Tabernakel, a Tabernaele,
Tabin, (et Slags Toi) Tabhy.
Tabouret, a Stool, Cricket,
Tabulatur, Tablaturo, muſt
cal Book.
Tact, 2 Meaſure or Time in
Muſic. plane ta bear the
Time, (holde) to keep the
Time,
Tægtedag, tbe Sesfion-dav.
Tægteqvinde, (Biſloperſte) a
Cancubire, Niſtreſs.
Tætfe, to cover, Ctæffe et
Huus med Zagkeen) to tile.
(md Halm) ta uaech.
) 886 (- Se
Tekrkehalm, That
Tækkelig, gracefal,
acceprable, pleaſi
Tekkelighed, Gr:
Agreaableneſs.
Tærter, a Thatcher.
Taækkes, to be agr
a'e,
Taig, Tallov.
Talgfteez, Talcum,
Talgtræœ, Tallow-tr
Teelle, tocount, tel!
reckon, gather th
of.
Tællefniv, a Pocke
ingknife,
Tælleligg numerabl
table,
Tæller, (i brudne
rator.
Tælning, Cauntir,,
Cæmme, to tame, br
refrain, bridte, (
Dyir) to tame or |
Lidenſtaber) to fu
ran,
Tævsmelig, (ſom far
tamable.
Tœmmen, Tawing,
Tæmmer, a Tamer.
Taœmmet, tamed, br
Tændbar, inflamabl
Tændbarhed, Inflan
Tænde, to kindle,
(tænde Lys) co lig
De Jid) co kindle, I
Tæuder, Fecth, (m
der lobe i Vand de
Chops water at it,
£22) tå found an:
(bare Haar pag)
"our Bufinefs well
to caft Teeth. å
grate the Teeth. (p
lige Inſtrumenter)
Dents.
Ta ( 891 ( Ta
»
104, a Rhetorician,
€, Phrafe, Expres-
le, Manner or Form
ch. Sureef egen
abe) Tdiorm, Idiotifm
1 Lartinifm, (danf?)
(engel ) an An-
r, Rhetorician.
» a Flourifh of Elo-
pesker, an Oretor.
' Speaking-trumper,
s to discourfe, have
Arion witch one ano ·
a Pålpic, Reading-
»jnie, Shøpe, Size,
I Stibs) a Tackle,
»Lanniards, (Gi
» a Talisman, magi-
res made under cer-
onſtellations for the
ition' of a Mar's
and Fortune,
Arithmetic,
1% Plate, (Zrætals
a Tres.cher, (dyb)
-place. (til Brødet
tren) a Pacten,
Liffer, a Trenchet ·
kdifh, Spunger,
Talmud, rabbinical
ins, «
umerous,
+ numerical,
1 an Advocate, Me"
Incerceffor, "
i Tally,
e, mild, manfuere,
tamt Dyr) domeltie
. (blive tam) to
me. i
» a Tamarind.
træ, Tamarindstree,
Tamariſt, (Plante) Tamaride,
Tamvab, f. Tombat.
Tambur, a Drumme
menté) e Drum-
Tamp, a Rope- end,
Tampe, to beat one with a
Ropeend,
Tand, a Tooth. (faae æn
der) to breed Teerh. (fiærg
ænder) to- grate the Teeth,
ræffe Tænder ud) to draw
Tecrh, ( Fortæuter ) the
Foreteeth, Fangers, (Sinde
” tænder) Cheek-teeth, Jaw-
Teeth, Tuckfels, Malar-
tæerh, Grinders, (Oienten ·
ber) Eye-or Ocular - Teerh,
Cen Heſtes Fortender) Ga-
therers,
Tandbørfte, a Bruſh før the
Teerh,
Tanddector , f. Tandlæge,
Tante, f. Taande.
Tandgiérde, 2 Ser ar Row of
Teeth,
Tandanidfel , Gnafhing of
Teech,
Tandhul, 2 Hole or 2 Rreach
in che Tooth.
Tandkiød, the Gums,
Tandklap, the Chattering of .
the Teerh,-
Tandlæge, a Dentift, Tooth-
drawer,
Tandløs, toorhlefs.
Tandpine, Tooth-ake, (have)
to be troubled witch Tooth·
sked,
Tandpulver, Dentifrice,
Æcorh - powder,
Tandraadenhed, the Rosting
of the Teeth, .
Tandſnit, (i Bugningsfon:
Øen) Dentels, Denticle, dene
ed "Work,
Tandſtikker, a Tooth - picker,
Tandurt / Toothwort.
Tang:
Regis
” Ta ) 892 i Ta
Tang, boy er a Pair et?
Tengs, "Enibtang) ) Niil-
nippers, (liden Kñidta
— Nippera, (af ul
ud med), —
til ænder) & Snap er
Pincers, (Beitang ) Pliers,
vat, —— Sea= hved;
the
Er drer ae
E vante, 1 Thovghe, (Mening)
inion, Sentiment, Del
Der Ken i Tanferuc) to —
tv the Mind, (fane i Tans
i fer) to ftand thot faaet an
five, muå: ud:
fer) te nuddle along.
fornieret Tante) a confu! 8
Notion, (sære i dybe Can
fer) to be in brown Study.
(forfløien) a Prank. (fan
Har tffe fine Tanker famlede)
hisWits are s woolgarhering,
C befommerlige Kanter
Cares, (fordybet i Tanfer'
abforbed in Thoyghts. (fige
vine Tanfer) to cell your
Mind, to fpeak ysur
Thoughts, (det er mine) I
thought as much, (hvor ofte
har de havt den) hew often
have you entertained that
Thounghr, (han fæftede, ret ·
tede fine Tanfer paa denne
Øienitand ) he fixed his
Thoughrs upon this Subjed,
Chun har sendt fine Tanter
fra bette) The rurned her
Thoughts- from this. (dgtte
kom mig i) it came inte ay
Thoughts, Mind, Head or
Fancy. (falde paa underlige)
tø entertain fome fufpicious
Thoughts, (rette Tanterne
»aa noget) to bend your
Thoughts upon fomerhing.
Cilaae noget af) te put or
beat fomething ent of ont's
to LEN you
CBanter ere roldfé
øre tulifree,
Tante, (flem Gma
Taufefoiter, Rzve
TanEefuld, thoug!
fing.
Tankefuldhed, 1
nefs,
Tanfeléø, chougt
Tantelsebed , T
neis,
Tankeriug, 1 Ring
ber one,
Tantefeddel, (fe
2 Phyladery.
Tankeſprog, 2 Mot
Tant, Feble, -Fidi
(mennefelig) Ti:
Banteie, (Big) af
Tantes, Counters.
Tav, a Tap, Fa
Tommermaadeat
tap) = Tenen,
Qul med) 2 Stop
noget dreier fig på
Tabpete, s Carpet.
paa) to bring spa
er, ro mske
lufinefs,
Ta ) 898 ( Ta '
10 hang or farnifh
eftry.
, an Uphoifterer,
Tapiftry » Hang-
ras,
tager, Tapeftry=
æver, f. Tapetfes
Taphole. ( hes
sændene) a Mi
draw of,
let Blood, (tappe
rack off. (ffiænte
to fell by Quarts
» the Tattoo,
e, ftrenous, va
rovs, courageous,
lpper Gierming) 2
ion, Heroifm,
Bravery, Valoyr,
neſs, Fortitude,
i, f. tappert.
avely, ftrenuous-
ag for Kræ og u⸗
i Vægt) Tareand
Wafte of Goods,
let Slass Ædders
rantule,
”» (Tarmene) the
seftinefs, Bowels,
( Slunken) the
. (Gtortaræ) the
Tarmeløb, a
Burftennets,
» the Caul.
the Nelentry.
11 Gut-ftring, Cat-
he Chelick, Grip=
Guts,
Slags Soegræs)
Tartane, a Tartane, 2 Veſſel
or Ship with & three - cer-
nered Sail.
Tartar, a Tartar,
artarie, Tart fe
artariſt, tartaric, (tartari!
Bol) + Hord. i
Tartufjel, 2 Truffle or Swine-
bread, 4 Puff growing in
the Ground,
Tarv, Neceffariet, Competen-
cy» Need, Want, Necesfi-
ty.
Tarvelig, frugal, fober, tem-
.… perate, (paring,
Tarveligen, frugally, ſparing ·
ly.
Tarvelighed, Frugality, So-
bernefå Temperence
Taſte, a Pocket, Pouch, Scrip,
Bag, Poke, (Hytdes) a
Ser
Tatfe, (Skieldsord) 2 Huy,
Tomboy, Romp, Wench.
Taffefrabbe, 2 Punger.
Taſtelaas, 2 Purſelock.
Tafgnfpil, Juggling, Leger"
fn ipil Civile) to —
Hocns-pocus, play Legerde-
mains, to juggle, fhew Jug=
gling.
Taffeufpiller, a Juggler, He-
" cuspucus,
Tafteurt , the Shepherd's
Purfe.
Taſſe, f. Bop.
Tafte au, to attack, aſſault.
inſult. J
Tater, a Gipley. J
Taterſte, a Gipfey,
Taus, ſilent. cloſe. reſerved.
Tanshed, Silence, Tacitarni-
ty.
Tave, 2 Tilament. :
Tavle, a Table, Tablet, (Res ⸗
netavle) a Slate,
' Tav⸗
Ta: ) 890 ( Sa
afcribe ir to yourfolf, (jeg
Fan 1ffe giore eder noget til
Tatte) You are very hard
to plcafe, I cart never con-
rent you in any Thing,
Taffebrev, 1 Letter of
Thanksgiving.
Taltel, (at hide op med) a
Tackle. (Eatiel og Zoug)
Rigging,
Tatfelage, the Rigging of e
Ship.
Table, (til) to rig a Ship.
Caf) to unrig.
Tafnemmelig, gratefal, thank-
ul,
Taknemmelighed, Gratitude,
Thankfulnefs,Acknowledge-
ment,
Takoffer, Thank - offe
Tatfigelfe, Thanksgi
Tatfigelieøfeft a pul
o
giving.
Tal, Number, (det gyldne)
the golden Number,,
Tale, T. Speech, Discourfe,
(offentlig) Oration, Sermon,
Haranguc, public Speech.
CBorftale) 2 Riddle, an
Enigm, (holde en Tale) so
midte 2 Speech, to harangue,
(daglig) a Talk, Discourſe.
Entertainment, Dialogue,
(fad mmet) Allerory, 2
phoricaf or figurative
Saying. (fomme een i Tale)
to come ro che Speech of one,
(falde een indi Talen) to in-
terrupt one, diiturb or ftop
him in his Discourfe, fall in
mpon ir, (gage fra ſin Tale)
to be ontof your Mot. Cut
or Part, to ftick, he at ⁊
Srand, (urimelig, barnagtig)
n filly Talk, Nonfenfe, nen-
fenfical Discour'e,
Tale, v. to fpeak, talk, dis
cuurfe, (tale høit, fagte)
to fpesk loud, low. (tale
fort) to dalk high, ot id a big
Strain, be upon theb
Ctal: for cen) to inte
one, bé his Spakes:
Te et godt Ord force
ån s Word far one,
for nær) to fpesk to:
judice, effend him
Di⸗courſe. (tale a
get) to ſpeak out, ſp
ly. (tale i Retten)
dare mellem Tænt
muffe, (tale igien
fer) to fpesk thrv
Nole, (den Gag tal
felv) this Thing fpe
felf. (tare fom en £
ufe Law- terms, (1
Der ligger cen om fi
fpeak you 0
your Thkoughts fret
forblommet) to fø
gorically, ør metaph
t. til een) to accokt
ove, (tale hødig til
fpeak civilly to ones
gad Language. (
eiter Nunden )to fiat:
one up. (blive ded a
continue er go oa ĩ
(tale om) to ſpeak
tion one, (ei at talt
to mention, (naati
om Fanden, gr han
Bortc) talk af the D
his Horns appear, (|
endnu fit Lands · So
has a Smack of hist
Speech, (jeg har ei
BDercin) I have not he
(ban er en Mand m
med) heisan early, &
Man, (ftaleg ved)
courfe togerher. (pa
iffe førend ban t«
Tongue rnns before
Taleevne, Faculty c
ing,
Talekonſi, Rhetorics
Art of Speaking,
Talefønftig ; rherori
v
Te
1 Cooper's Addice,
nor in Muſic.
a T2ꝛnoriſt.
Carpet.
Terin or ſet Time.
Time. (betale få
EL, terminviis) to
n Terms,
Tarning.
Terpentine.
ræe, Terpentine-
'ureen, Terrene.
tærſte. i
Tærte.
Cercer, a Third in
(Kertémajor) a
ijor.
qva, (Skrift i Bog⸗
) great Roman,
a Teſtament, Will
Will, (mundtlig) ⸗
role. (det ny) the
tament. (giore) to
Willi, (faae et) co
gacy. (fuldføre et)
te a Will, (fif en
Mortuary. (fil gus
tg) 2 pious Lega-
arte, teſtamentary.
be, to bequeath⸗
Icave by Will,
tret, bequeathed.
nteret Gods ces
Legacy.
ring, 2 Dispoſition
zforfatter, a Te-
3 Suicbyvrder, an
: or Supervifer of
a Teftator, a De-
2 Teſticlas.
) 895 (
Te
ert; a Text, (fæfe for een)
to read one a Ledure, re-
primand, rebuke him.
Textes Fortlarer, aParaphratt,
Expoſitor.
Tertes Sorklaring, a Para-
phrafe, Expofition of a
Text. .
Thee, Tea, |
Theatre, a Theatre, a Stage,
Tyebne, Bohen- tea. .
Thedaaſe, a Canifter,
Thekaſſe, a Tea-box, Te«e-
cheſt.
Thekiedel, a Tea-ketile.
Thekop, a Tea-cup.
Thema, a Theme.
Themaſtine, a Tea-machine.
Theologie, Divinity.
Theologiſt, theological.
Theologus, a Divine, Theole-
gift, Theelogue,
Theorie, Theory, i
Theoretiſt, theoretical,
Thepotte, a Teapot.
Theragel, Theriak, Teracla
Thermometer, a Thermome
ter.
ft
Theſtaal, ſ. Thekop.
Theſtel, a Tea - fervice,
Thetræ, a Tea-eree,
Thi for.
Thimian, Thyme. …
Throne, 4 Throne. (ſtige paa)
, fo afcend, come to the⸗
Throne. (fløde fra) to un-
throne, deprive or turn out
of the Throne,
Ti, cen, (de Si Bud) the
Decalogue.
Tid, Time, (Aarstid) a See
fon. (i Tide) in Seaſon. (man
har tilovets) Leiiure. (Fru⸗
eutimmeré > the Flowers,
monthly Courdles, (hun er
kommen i Barſelſena før Ti⸗
deri) ſhe is bronght to Bed
Batose:
⸗
— *
tl imero come,
"i fordum) formerly, efeld,
letid) Chriftmes - ride,
(med) in Time, in Procsfsof
Time, TraQ ofTime. (i rette)
4535 — me.
utæntetige imens
e ef Mind Sr —*XRxr
i Riders )N ar the
ng Run, 555* af
Time, ( senfelige
gr 8 Bee
Be) the golden.
en lee), 5558
Time, jn) allingoed
Time, (anlægge fin ze
8 —— alm] well
iote en Kiua i
to time sa Buhls wel!
(fomme ( sette) co nick che
Time, (gere 1 rette) (en-
fon "ble, (give tilfiend: i ged
Eid) to give rimely Notice,
843 — (gide fine
[dnere TiD) to give your
Debrors Refpite, (£iben fab
der mig lang) Time rows
heavy Dpon me or fticks
one, (jeg hevde knav <a)
I was (canted in Time, fel
fhort of it. (fom til mig
hvad Tid 9 vil) come to
me at any Time.
to pafs the Ti
Rid) for Term of Life,
Tidbøger, Chronicles, Re- ,
cords of Time,
Tidende, Tidings, News,
(ugentlige) Gazerce.
Tidendefræmer , a Hawker,
Tidig, early, forward, (Brugt)
Haftings, rath Fruits,
Tidobbele, ren,
Tidlang, Continuante ofTime,
Tidlig, early, (i Morgen
fig) to Morrow-morning. (ft.
moden) forward, hafty. (ft.
moden Øære) 8 forwerd
Per, (Zuagtet) Halings,
KER
Ti ) 896 (. Ti
——&&— st
jeres
idederegn:
—** —X
—58
Tidsfølge, Succes
y
Amelemenr,
Tidsomiøb, e+ R
Tideo ſacendigh
——
Tidsord, s Ved
Tidspunct ; "Per
Ti ne
Tal
få) Tideregning. Cå
Tidefpilde, Loſi
Tidsudreguer, (
Tide, often, fre
Ti, ten, '
Tie, to be filence,.
hold your Pen:
Baad ſom bliver
to keep Secret,
ſel. (fom fan
fecrer, rhat can
fel, (med noget
pafs by in Sile
Tien, Silence,
Tiende, (i Tale
(Penge) che ct
ten per" Cent,
Tiende, (fom frat
Tirhe, tenth På
bæver Tiende)
Tithe - gatherer.
til ellce bueraf
ft.) titheable, (f
to garher or tak
pay Tithes. (fæ
tithes,
Tiendeforpa
—A
Tiendefrie, tide";
Fe 9 895 ( Te
2 Comper's Addice,
m in Muſie.
a oritt,
Carper,
Tetin or fet Time,
FE Time, (betale f
Fr, tet minviis) to
n Terms,
f. Tærning,
1 Terpentine,
ræe, Terpentine=
ureen. Terrene.
terſte.
Tærte.
Fercet, a Third in
C€ Tertemajor ) 2
or,
qva, (Skrift i Bog⸗
) great Roman,
» a Teftament, Will
Will, (mundtlig) 2
role, (det ny) the
tament, £øiore. to
Will, Cfaae et) to
gacy. (fuldføre et)
te a Will, (fif en
Mortuary. (til gus
ug) pious Lega-
ariſt, teſtamentaty.
we, to bequeaths
leave by Will,
tret, bequeathed.
nteret Gods eller
Legacys
tring, a Dispoſition
sforfarter, a Te-
3 Suicbyrder, an
r or Supervifer of
a Teftator, a De-
Telticle⸗.
Text, (fæfe for een)
one a Ledure, re-
primand, rebuke him, … .
TertesSorflarer, aParaphraft,
Expofitor,
Tertes Jotflaring, 4 Para
phrafe, Expofition of a
Text, …
Thee, Tea, .
Theatre, a Theatre, a Stage,
Tijebue, Bohen - tes, ,
Thedaaſe, a Canifter,
Thekaſſe⸗/ a Tea · box, Tea-
cheft,
Thefiedel, 2 Tea-kettle,
Thekop, 2 Tea-cup.
Thema, a Theme.
Themaftine, a T!
Theologie, Di ity.
TheologifE, theological.- "
Theologus, a Divine, Theole-
gift, Theslogue.
Theorie, Theory,
Theoretiſt, theoretical,
Theposte, 2 Teapot.
Theragel, Theriak, Teracia
Thermometer; a Thermome ·
ter, ;
Tbeſtaal, f. Thekop.
Theſtel, a Tea- ſervice.
Thetræ, a Tea-tree,
Tbi, for,
Thimian, Thyme, ,
Throne, 4 Throne, (fligeraa)
. to afcend, come to ther
Throne. (føde fra) to un="
thrones deprive or turn out
of the Throne,
Ti, cen, Cde Bi Bud) the
Dccalogue.
Tid, Time, Garstid) 2 Sea ·
fon, (i Tide) in Seafon, (man
har filoverg) Leirure. (gvur
eutimmerés ) the Flowers,
monthly Courles, (hun er
fommen i Barſeiſena for £:>
deri) fhe is bromghr to Red
before
Text /
to
= machine.
ni
HE
2 Vet ai
Tie vſle/ fo unravel, unveave.
Liger, a Tiger,
Tigeragtig, rigerifhs riger=
like,
Tigerinde, a Tigrels.
Tigerfar; STA
Eigge, tobeg, mump, (gaae
om at tigge) ro go a begging»
ger Ljvelihoød by Begging,
Tiggefærdig, reduced to a
Morfel of Bready beggarly,
Tigger, ⸗ Bezger, Begger.
flærf, føer) 2 fturdy Beg»
gar.
Viggerbrev, a begging Ler
ter,
Tiggeragtia, beggarly, pres
carious,
Tiggeragtigen, precarjously,
Tiggerie, Begging, Beggarys
TiggerFierling, a begging
Woman,
Tiggerpofe, + Beggar's Pokey
gg br Waller,
Tibiørner, decagonal.
Tibiørning, Decagen,
Tiid, ſ. Tid.
Eilif, to, towards, at, about,
by, im, en, for, (gaae til
et Gted) to go to e Place,
(bringe t. Pulver) to reduce
to Powder, (fil Yykfe) by
ood Luck, (fil al ltloffe) by
Il Luck, (t. Midbag) above
Noon. (t. Sands, til Bandy)
by Land and Ses, (fil Hed,
til 8096) on Horfe-back. on
Foot, (fif rette Tid og Sted)
in proper Time and Place,
Cfalde til Dee!) to fall to
one's Share, (fil den Priis)
at chat Rage, (til fidg) st
Length. (Klæde til en Klæde
ning) Cloth for a Sui.
Ctil begge Gider) on both
Sides, (til Zrod8) in Spite
af, (til hane fade) te his
Prejidice, (til
Bee) in his Favov
Vedfic) for his
tvigRid) role
Erempel) as a1
£ hdindtil) till ne
ietilieg fomm
while I come em
til) to aec; g
Airs, make your
ry (fige tif 4
one … (tale til;
Cfætte fil) co i
til, vefitte til)
være fil) tom
faaledes gaaer
tiden) ir will
fomerimes, (det
fil) "tis your På
Coen bedke Beg
the beft Book &
she is as goodsh
Cbuorledes er de
whac is che Oc
iffe langttil) e
egn paa Veh
Token of Benedi
Tilbære, tø bring
one,
Tilbage back, be
ward. (fomme
come back, ret
Hader nu tilbage
mains, (tilbage
Tilbageblive, to f
Cvære tilovers) ta
"to reft, remain.
Tilbag ebsie, te be
Tilbagebragt bro
Tilbagebringe, to!
(give tilbage) ro |
ilbagebringtlfe &
back.
Tildagedride, to d
pufh back, repel.
Tilbagedrtvelfe iD
Puf hingback, Re
Ti
ivelig, repellable,
vle
ae, to get back or
regain.
id, + FallingbacR,
Ide, to fall back,
re, to return.
rdre,' to demand
to redemand.
voring, a Demand-
ve, to Carr one
» recondudt him.
riel, 2 Carrying
ae, te go back, to
Ing, a Going Back, (|
g back,
ve, to give back, re-
reſtore, co render,
rd,
vning, a Giving
Reſtoring. Refund-
Ade, to keep ef,
I. detain, retain one
Ching,
den, a Detentiomy
dende, reſerved,
pet, cautious, wary,
[de, to call back, re
voke, repeal,
Idelſe, aRevocetion,
ing» Repealing,
fte, to fling, caft
tilbagekaſte, ſom
r) to refledt, rever·
mme, to come back,
n.
mft, a Return.
æve, to redemand,
l
) 899 (
| 2
Ti
Tilbagelægge, (et fort Style.
fe Bei) to go a great Way
Ct. faa mange Aar af fin Le⸗
vetid) to live up to fo great
an Age, to pafs away fo
many Years of yeur Life,
(ban lagde ti Mile tilbage)
he made ten Miles,
Tilbagelob, a Recurring,
Tilbagelobe, to recur, run
back,
Tilbegemarfh) » Marching
back,
Tilbagemavfdjere , to march
back,
Tilbagereiſe, to travel back
again, return home,
Tilbagereiſe,ſ. va Return home,
Tilbagerykke, to draw back,
make a Retreat.
Tilbageſee, to look back of
behind yourfelf, .
Tilbageſtin, Reflection. ..
Tilbageſtinne, to ſend back
Light, to refleſ it.
Tilbagejlaae, (Fienden) to
repell, ſtrike back, drive or
bear back the Enemy, Gom
en Kugle) to rebound. (ſom
et Gedær) to reccil.
Tilbageſlag, Reverberation,
Repercuſion. (en Rugles
a Rebound. (af en 8lint
c 153
ilbageſpringe, to leap, jump
back, (forms en Kugle) co re-
bound. (ſom en Kanon) te
recoil. i
Tilbageftaat, to ftand behind,
(focagtes, filfidejættes) to
be overlodked, ſflighted, poſt-
oned. Ttilbageſtaae for
enter) to reſt.
Tilbageſtaaende, reſtiug. (t.
Gieid) Arrears.
Tilbageſtod, s Trufting back,
Tilbageſyn, Retroſpe? en .
1
X
vr ) 898 € i
VTievſle, fo unravel, unveaye.
Tiger, a Tiger,
Tigeragtig tigerilh, tiger
ike,
Tigerinde, a Tigreſt.
Tigerkat; Tigercat.
Tigge, tobeg, mump. (gaae
em af tigge) to go a begging,
get Ljvelihood by Begging.
Tiggefærdig, reduced to a
Morſel of Bready beggarly.
Cigger, ea Begger, Beggar.
ſterk, ſoer) 2 fturdy Beg» ”
gar.
Viggerbrev, « begging Ler
ter. .
Tigtzeragtig, beggerly, pre
carious. i .
Tiggeragtigen, precariously,
Tiggerie, Begging, Beggary.
Tiggerkierling, a begging
Woman.
Tiggerpoſe, a Beggar's Poke,
Bag or Wallet.
Tibiørnert, decagonal.
Tibisrning, Decagen,
Tiid, ſ. Tid.
Ciſ, to, towards, at, about,
by, in, on, for. (gaae til
et Sted) to go to a Place.
(bringe t. Pulver) to reduce
to Powder, (til Lytte) by
good Luck. (fil al UlnÉte) by
l Luck. (t. Middag) about
Noon. (t. $andé, tii Vands)
by Land and Sea, (til Heſt,
tif Fods) on Horfe-back, on.
Foot. (til rette Tid og Sted)
-in proper Time and Place.
falde til Del) to fall to
one's Share, (til den Priis)
at that Rare, (til (ide) at
Length. (Xlæde til en Klæde
F Bing) Cloth for a Suit,
N gt begge Gider) on both
ides, (til Trods) in Spite
ef, (til hang Stade) te his
bud
Prejtidice, (til - fer
deel) in his Favour, (
Bede) for his Goo
evig Tid) co all Etera
CErempel) as an E
—8 till nowb
ietil jeg kommer &
while I come out, ((
til) to affect; give
Airs, meke yoarfelf:
Cfige til een)
"one, (tale til) to
Cfætte til) to ioſe.
til, veſtitte til) to:
være fil) to exiſt,
ſaaledes gaaer det ti
tiden) it will (0
ſometimes. (det fon
"AN »tis your Part &
(den bede Bog (om
the beft Book extan
er ſaa god en Karl ſo
he is as good a Man:
(bvorledes er det gå
whac is the Occafio:
Gitte langt til) erelo
egu paa Velſigut
oken of Benedictio
Tilbære, to bring or (
one,
Tilbage; båck, behin
ward. (fomme tilb
come back, return
ſtager nu tilbage) it
mains. (tilbage der)
Tilbageblive, co ftay
(være tilovers) ro be
'to reſt, remain.
Tilbagebsie, te bend
Tilbagebragt, brouzi
Tilbagebringe, co bri
(give tilbage) te ref
Tilbagebringeiſe, a Bi
back.
Tilbagedride, to driv
pufh back, repal.
Tilbagedrivelſe, a Dri
Puf hingback, Repe
*
Ti
de, tothe End that,
urpoſe.
tå adjudge or ad-
to appropriate to
entence.
fe, Ad udication.
to draw fo, to gt-
T, to fall out, hap-
ae to paſs. chance,
t, that may happen:
ut.
, an Accident, Ad-
Occurence, Event,
incited, ſtirred up,
d.
o drink 4 Health to
o incite, inftigate,
e, egg on,
, Iaftigatign, Im-
appropriate, attri-
licate, addrefs, ap-
tilegne fig) to vin-
alm, to appropriate
If, to arrøgare to
(tilegne fig ulovli⸗
furp> to feige un-
Appropriation,
ng.
Skrift, a Dedica- .
idrets of s Book or
edicatory).
at an End. (ude)
expired, over,
agt, finiflhed, ful-
enfummared, per-
ec.
vinge, to perfect,
conſummate, per-
: oinpliſh, execute,
igelſe,the Perſorm-
omplif'hing, Con-
n.
) 8010
t
Ti
Til evig Tid, eternally, to al
Eternicy.
Tilfælde, [an Accident, Inci-
dent, Cafe, Cafualty, Event,
Emergency, Hap, Contin-
gency. Ci alle T.) at all
Events. (ulptkeligt) an un-
lucky Accident. (ved et lofe
keligt) by good Lack. (i en
Gygdom) an Symptoin, an
Incident in a Sickneſs.
Tilfældig, accidental, contin-
gent, caſual, fortuitous, ad-
ventual adventitious.
Tilfældighed, Contingency.
Tilfældigviig, accidentally, by
Chance,
Tilfælleg, adj, common, mu-
tual, joint, .
Tilfælles, in common.
Tilfalde, (fom Arv) to fall oc
devolve: to one by Inheri-
tance. (tilfalde ved Lod) to:
fall to one?s Share or Lot,
te fall to one by Lot, (ft,
fom en Dør) to (hur.
Tilfalden, fallen or devolved
to,
Tilfals, for Sale, venal. (by⸗
de tilfals) to offer, expoſe to
Sale.
Tilfægte fig, to obtain or win
by Dint of Sword, make
yourfelf Mafter of by Force,
Tilfiaſte, to (mur, il, dirty,
"fully.
Tilflikke, ta patch up,
Tilflngt, Recourſe, Refource,
Refuge, Afylum, Shelter,
(tage Tilgugt) co recur,have "
a Recourſe to, to take Sanc-
tuary, fly to one for Refuge.
Tilfivde, to flow or run to (as
Water to the fame Place),
Tilflydelſe, Flowing to.
Tilflyve, to fly to.
flyve, Y Til
Ti )
Tilbegttage, to take back, re
take. (ræle filbege) ro re
tørn home.
Tilbagetænfe, ro call fome-
ching tre your R rence.
te refledt upen.
e/
draw back.
Tilbageeræbning, 2 Retrest.
Tilbagevige, ro recede, wich-
draw, give Gisund, loſe
Ground, fhrink back, turn
Tail,
Tilbagevife, to turn one off,
dismiſs.
Tilbede, to adore, worſ hip,
Tilbedelig, adorable.
Tilbedelſe, Adoration,
fo rerrest.
Wor-
ip.
Tilbeder, an Adorer, Worſ hip-
per. i
Tilbege, to pitch over.
Tilbehør, Appurtenance, Pur-
tenance, (forneden Xufts
Bing) Accontrements. (tlf
en $lædning) the Trimming
før a Sir, i
Tilbebørig, appertaining, be-
longinge proper to.
Tilberede, co prepare, drefs,
fit, fir up, make or get rea-
dy.
Tilbevedelfe, Preparation,
Tilberedniug 4 Apparatus,
Preparations.
Til Bedſte, for the Good of.
(bave vel. til Bedſte) to be
well lined, well co pafs,
Tilbetle, to beg fomeching of,
tø get fomerhing by begging.
Tilbinde, to bind or tie up,
Tilblive, to exiſt, take Ori-
gine,
Tilblivelje, Exiftence,
ilbsielig, inclined, bent,
rone, propenſe, biaſſed.
—** til Vrede) ira-
cible,
900 (
Zi
Tilbøtetigbed, Ted:
Propenfry, Tendenc
Tilførlig, due, prop
Cent, BæL, jul. |
tent.
Tilbøriighed, Daeneſ
cency. Competency.
Tilbragt, bromght e
fpeant, employ”d, be!
Tilbringe, to bring 0
fomerhing to one, f
him fomerhing, get
noget) to fpend, befto
Time upon ſomethim
loy ĩt with ſomethin
tinge fit Lid) to paſ
your Life in. (tilbru
fenen med af fode)!
the Evening er Pley,
ede) to ſpend,
fquander away,
Tilbringelie, che Spe
Beftowing or Emplo
Tilbud, an Offer, 7
Proffer.
Tilbuden, offered, ten
Tilbunden, tied, bov
Til Bunds, co the Bot
Tilbyde, to offer, tende
ſent, proffer. (flå
Pengehielp)to ofter on
Purte.
Tilbegge, to build next
join to.
Tildanne, to form, fru
ſhion a Thing,
Tildannelſe, Forming
thivsing.
Tildækfe, to cover, ti
up.
Tildækning, Covering:
p ng up.
Tildeels, parcly, in På
[deele, to asugn or 1!
gi
affeTioned. well af-
one, devoted.
2, inclined to, ad-
de
in Addition, Acces-
ccesſory, Surplus.
ige, Overplus. (til)
into the Bargain.
to forgive, pardon,
pardonable, remis-
, Forgivenefs, Pa-
synde) Rèmisſion.
ve, to have fome-
e or dwing you. (jeg
igsdaler tilgode hos
u arge my Debtor for
lars,
(de, to allow of fq-
to one., indulge
h, bear with, make
ce of a Fault in a
f. tilfylde.
", to border upon, to
tpon, beadjacent te.
inde, confining, bor-
ipon, adjagent to.
ning, ll. sering
icinity..
(med Haanden) to
ith the Hand,
de, to the Bottom,
saae til Grunde) to
:d, go to Wreck os
ta fall or ſink to the
(forſtaae til Grun⸗
wellverfed in, have
Skill, be deepiy
n.
:, f. (gaae tilhaan⸗
id, asſiſt, ſuccour.
to faften or tack to.
spænd) to buckle,
aal) to pin.
to lean, to inclina
)Y. 908 (
1 HER
Tilbæng,. an Appendix, Ad-
dition. (Vartie) Adherents,
Faction. Party.
Tilbænge, to adhere, ſtich
tø
Tilbænger, an Adterent'a
Partiſan. (ivrig) a Zealot.
Tilhævde, to preſcribes get by
Preſcription.
Tilbævdelig, preſcriptible.
Tilhævduing, Preſcription.
Tilbage, to faſten with aa
Hook,
Tilhandle fig, to buy, pur
chafe, .
Tilhefte, to join to, bind to,
Til Seft, on Horſeback.
Til Sielp, to one's Asſiſtanoe.
Tilbielpe, to help, aid, fag"
cour. (bidrage til) co con-
cur, contribute, be helprul
to.
Tilhobe, sogether, jointhy,
one with another.
Tilhobefsie, to join togerher,
to get, put, bring or draw.
together,
Tilhobefsielſe, the Joiging.
together, , Conjundion,
Unien,
Tilhold, (Sted at ophalde fig.
påa)Abode,Dwelling,Dwel-
ling-place, Domicil (Gam:
leplads for: adſtillige Ting) a
Rece ptacle.
Tilhold, (Lovenes) the pPur-
port or 'Fenor. af the Laws,
(efter Lovens Tilhold) as the
Law diredts or didates.
Tilholde, (formane) to ex.
hort, admonifh. (thinge Yto
compel. (ieg ſtal holde bam
til ſin Pligt) Efhall keep him.
to his Duty. (jeg ſtal bolde
ham til det) I Maltmske him,
. Q
Ti ) 9044 Si
doit. - (paalægge, ſom do ·
ven) to didtare,order ør com»
ment. (cen til Gruderinger)
to bregd one Scholav, (hole
befuffer) ro hur, keep cløfe,
Tilbolde, (Soc) ro dwell, live
ør abidrin Place, (med et
Bruenrimmer) to converfe
derhand-Dealmg wicha Wo-
mar,
Tilsovey at Court
Til botre Zaand/ to therighe
Hand,
Tilbøre,,to helong or apper ·
tain to,
Tilbøre, (børe paa) ro mind,
hear, liften, 19 hearken tu bg
intent upon.
Tilbørende, appertsining, be ·
lønging tø, »
Tilbører, a Hearer, Auditor,
(bave mange) to have a great
Audience,
Tilpugge, to rough-hew, form
or ”a'hi«n Timber, to ſquere
"ir. fir it før Building,
Tilbuggen, røugh-hewn, (qua.
red,
Eilbugniug, Rough-hewing:
Squaring,
Tilbylle, to cover, mufde up,
Tilig, f. tidlig,
Tilile, ro haften to,
Til ingen ytre, to no Pur-
pole, in vain,
Tilinter, to Nørhing,
Tilinterblive, co come to no ·
thing or to nought.
"Tilincergiøre, to annihilste,
” undo, bring it to nought,
Ctilinieta. en ovn) ro abolilh,
abrogaten Law, (filintetg es
fe en Kontrakt) tø break,
sdefeat, annull, make void
un Bargsin, make it to
dishoneftly wirh,or have Un« £
fland void, (|
tens Haab) to
disappoint. (fik
Behn) to amona
Tilinzergiørelfe, A
Annullation, År
Inxvslidsrios, A
Tilfafte, tocrfto,
zø fill up,
Tilfiende, (åd
dicere, re decre
Tilkiendegive, to
diese, norify, 1
derftand, mike
€l-re, to manifel
Eiifiendegivelfe,
tion. Nut/ficatie
ftarivn,
Tilfiendelfe, (dd
judicsci
TitFiøbe
chale,
Tiltiøbs, for Sale,
ib e. to be ſok
Tilftøre, (en Def)
or break" a Horft
Xilfitte, to cement
tigh-en with Port
ig, told
Sam | to daub
CTilklin Do luce,
Clay.
Tileliſtre, to paſte
Tilkaappe, to bart
Tilfnytre, to knit,
Tilfomme,to comer
styapprosch or get
Cerholde, opmaae
by, obtain, to ci
Tilfomme, (fomn
feem, be becowir
your Duty, to bei
on, (det tilfomar
ften) ir is the Dury
flian, (Det tilfomr
it is his Part to år
Tilfomæen, arrived
ta,
Ti
rende, future,
(tilkemmende Liv) Life
ne. (tilkommende Fis
Fimes to come.
:, an Advent, Arrival,
to cork up.
2, to rumple, tumble
Te,
uw to charge, load or
to permit, grant, al-
fuffer, give Leave or
e to. (ſaavidt eders
tillader det) as far as
d with your Health,
mig at giore det)
me to do ir,
ad, permisdtble, allow-
fufferable,
e, Permisſion, Leave,
inge, Licence.
Lg, the Lading or
ig of a Ship,
permitted, granted,
n Addition, Augmen-
Supplement.
to cure, heal.
to add, adjoin, put
ment, (tillægge fig en
Karet) te ger, ac-
procure a Miftreis,
&c. (tillæ ge Svag)
d Cattle. (tillægge en
to atrribute, aſcribe,
» farher upon,
ide, attributing ; a-
.
attributed, aſcribed,
8, by Land,
burdenfome,
ſ. tilladde.
to prepare, get or
ady. fit up, to dreſs.
Mad) to drefs Meat,
fo
) 905 (| Xi
Ctillave fig ) to prepare
yourfelf. ger or make yQur-
elf ready. …
Tillaver, prepared &ec.
Tillavning, Preparation, a
Fitting up» a Dresfing,
Til Leie, to be let, on Leaſe.
upon Hire,
Tillid , Confidence , Truſt.
(ſætte Tillid tit) to put Con-
fidenceor Truft in, to reboſe
Confidence in.' (fatre Ti: 9
fil noget) to fer up your
Reft upon fomsthing, to
truft co it,
Tillige, togerher, at the fame
Tåne, at one,
Tillime, to glue up,
Tillodde, to folder,
TillofEe, to allure, entice, de»
coy, attract, draw in, tempt.
charm.
Tilloktelſe, Allurement, Enti-
cing, Attraction, Charms,
Incitement, Incentive.
Tilløb, Concourſe, Conftfuence,
Conflux, Reſort, a Prefs,
Crowd, Throng. Frequency,
Tilløbe, to duck or referet, to
prels on, .
Tillukke, to ſhut, lock ør
ſhut up, . -
Tillukning, a Shutting ur
Locking up.
Til Aykke! Hail you! I wifh
you much Joy,
til Cykke, adv, happily, lucki-
sly
Tillyfé, to publiſh. proclsim,
make known. (Ægtefab )
to bid or give the Banns of
, Matrimony,
Tillvyoning, a Proclamatien,
Publication, Pubhf hing,
(Eteſtabs,) the Bans of
Matrimony.
Til Maade, moderarely, tem⸗
perately, with Møderation,
' within
4
Ti
do it, (paalægge, ſom Lo⸗
pen) to dictate order or com-
men!. (en til Studeringer)
to hree fon. aScholar, (hol⸗
Befuff-r) ro Thur, keep clufe,
Tilhoide, (boc) to dwell, live
or abi in 2 Place. (med et
Frnentimmer) to converſe
disnuneft'y wich or have Un-
derhand-Dealing wicha Wo-
ma",
TilTove, at Court.
Til hoire 5323809, to theright
Had.
Tilhore, to helong or apper-
tin to,
Tilbøre, (hore paa) ro mind.
hear, liften. to hearken. tu be
intent upon.
Tilhørende, appertsining, be-
longing (0, + .
Tilbører, a Hearer, Audicor,
(Lavc mange) to have a great
Audience,
Tilbugae, co rough-hew. furm
or 'a'h:-n Timber, to ſquare
je. fir it or Building,
Tilhuggen, rough-hewn. ſqua-
red.
Tilbugniug, Rough-hewing:
Squaring,
Tilbylle, to cover, muffle up,
Tilis, ſ. tidlig,
Tilile, to haſten to.
Til ingen Nyette, to no Pur-
pole, in van.
Til intet, ro Xothing.
Tilintetblive, to come to no-
thing or to nought.
Tilintetgisre, to annihilate,
und», bring it to ni ughit,
(tilinteta. en Lov) to aholich,
abrogate a Law, etilinteta es
fe en Kontrakt) tø break,
defeat, annull, make void
a Bargain. maske it to
) 904 (
ftand void,
eens Daab)
disappoint. (filintetgiøre &
Lehn) to amortize a Fe.
Tilintetgisrelſe, Annihilatia
Annullation, ÅAmortizsti
Invelidation, Ab-ogatii
Tilfajte, to caſt co. (0 G
to fill up.
Tilkiende, (ved Dem) tos)
dicate, to decre?,
Tiltiendegive, to tignifg, e
dicite, notify. makerom
derftand, misk: knom æ
cl! re tø manifeſt, to pude
Tiufiendegivelje, 2 Decht
tion Not fication, Made
ſt tien.
Tilkiendelſe, (ved Dom) *
juice tiun.
TufFrøbe fig, to buy op
chat.
Tilfiobs, for Sale. venal, væ
abe to br fold,
Tilkiore, (en Def: to mangt
er br.ak'a Hale,
Tilfirte, toc ment wich Pep Å:
tiꝝhen wirh Purty,
Sk | ex daub or fol,
TrElLmåliko lute, cover vå
Clay,
Tilkliſtre, to pafte,
Tilkaappe, to button.
Ti!knyite, to knit, to tieſib
Tilromme, to cume up ro, art
ar,spproach or get te 2 Pil
(erhelde, opnaae) ro cm I
by. obtain, ro coue 1',
Tilkomme, (ſomme) to be
feem, be becoming, tob
your Duty. ro be mneuinbrri
on, (det £ (Eommer en ÉN
ſten) ros the Dury otal.bk
ftisn, (Det tilkemmer bolt;
it is his Part tu &c,
Tilkommen, arrived, coxex
to,
Til,
i) 907 | TU
winge ,! to fet to
put in the right Way.
føre, to frame, fit,
2 Thing,
vielpe, to lead in the
Vays to aid, asfift one,
omme, to agree with.
ave, to prepare, get
ke ready.
ætte, to reprimand,
€, check, rebuke, |
xttelfe, va Corractios.
nand , Reproof,
Tid, in due or proper
or Time, in the Nick
e. in Pudding-Time,
fo manage, break a
(ride hañig) to ride
18, the Managing or
ng of 4 Horle,
Tufiyde.
Is "to round, make
, to arm, aecoutre,
ib · 7
ng, Arming, Equip-
Accoutrement.
, to draw near, ap⸗
to ſow.
ide, as far 258, untill.
+ to faddle,
ig, 'Saddling,
ng, an Additiqu, Ad-
nereafe, Enlargement,
intation, (Metallers)
1 to add, increafe,
nt, enlarge, (tillærte
muc) to fpend, wafte,
» (mife) to lofe,
Gid) to Thipwreck,
Ground,
a Promife, Word,
Tiljsat, promifed, given er
padea Word to, agreed tos
granted, (insfaldet) fum-
moned,
Tilfamm:en, togerher, (ſom
. een Mand) unanimous'y,
N.B, 9 de flefte Compotit's
med tilſammen, bengeå
Bedre fammen · Danf,
og findes anterte une
der ſamme. J
Tilſat, added, adjoineds”in»
creafed, sugmented, (føre
øget) fpene. wafted,
Tiliatø, an Addition.Adding.
A |jungion, Acceshom, In-
ereafe, Angihentation, Ap.
pendix, (at folde med)
Supplement,
Tilieg; to look to, (fee du ders
til) look thou to thar, (fe
til, at I betateg eders Bert)
»”See you Eandlord paid, en= -
deavour to get him paid,
do your urmoft to pay him,
Clee til, at J iffe falder
take Heed, have a Care lel
yon fall, mind well, be
fure not ·to fall,
Tilfeile, to make or fet Sail. +
for a Place,
Tilfende, to fend, conveys
forward, confign, addrelb
dire& or remir to him,
Til Side, (til Sides) afide,
apart» by ene'sfelf, by iv
felf,
Tilfivegage, ta go, ;ern aſide.
Tilfidefætte, to put afide or
by, to remeve, (forfømmes
foragte) to negleå, ſighi
contempt, disdain,
Tilfidefærtelfe, a Putting
alide, (Egenuyttes) Disin-
tereftednefs,
Tilſidſt, at laft, ar Length,
Tilfige, Cindtalde) te fammon,
(love) co premife, give or
pal.
Ti 9 906 ( Si
within Hounds. Cgiøsg'" til
aade) to pleaſe.
TEmaale, to meafure to a
Perfon , give it him by a
certain Meaſure.
Tilmælde, to fend one Word,
give Narice or Intelligence
of, advertife one of 1c,
Tilmure, to mure up.
CTilnuaae, to reach to,
Tilnagle, co nail up, ſpike
up. (tiluagle faſt) to faften
wich Nails,
Tilnavn, a Surname, (give
Tilnavn) co ſurname.
Tilnøde, to obiige, force,
compel to do a Thing.
Til Noiſomhed, fuficiently,
Til tytte, to good Purpoſe,
ufefully, profirably,
Til Overſtod, abundantly, in,
Snip. ufage, over and above,
(være til Cverdod) to be
ſuperſluous.
Tilovers, remaining, leſt.
(have filoverå ) to have
enough and to fpare,
Tilsge, to piece it, patch a
Piece on,
Tilnſte, to wifh one ſome-
thing goed, pray it unta
him,
Telonſtning, the Wiſhing one
Good.
Tilpakke, to pack or make u
into a Bundle, (tilpakke fa)
to drirk too mueh. (tile
pakke fig med Klæder) co
muffie yourſelf up, ”
Tilpakket, packed up, (bes
ftiænfet) maudlin.
Tilpas, to the purpoſe, patly,
opportunely, feafonebly, in
Time, (iffe være vel tilpas)
e be our ofOrder or indis-
pofed. (den Klædning er.
” set tilpas) chis Suit fits
ON very well,
Tilpasning, the Framing. Fi:
ting or Adjuſting of 2 Thing,
Tilpaſſe, ta fit ode Thing m
another,
Tilpreppe, to ſtop wird s
Stopple, to cotk np,
Tilprede, to adorn, exotam.
Til Punfe og Prikke, ersak
to she full,
Tilp, Fe, to trick eng up
trim,
Tilraab, (met Bifald) Ach
mation, Shouting, (66
folks) Huzza,
Tilraabe, to cry ott upa
one, give him 2 loud CÅ
Tilraade, to advile, erbøt
perſuade.
Tilraadelſe, Perfuafion,
Tilraadeholde, tu h
or ſpare, to manage,
Tilraadeholdelſe, Husbanép
Sparingneſs.
Tilredt, (ilde debandlet) ibr
fed, ill-treated.
Tilrede, ready, at Handein
Readineſs.
Tilrede, v. (nemlig ilde)n
abuſe, treat ore till, (ftu
fere) re disſigure. (hk
med Gkarn) to beipste
wich Dire, .
Tilreden, af tilride) mank
ged, broken, E |
Tilregne, ro afcrike, impus
lay tu one?s Charge,
regn dem ikke denne So
lay not this Crime co tå
Clarg”.
Tilregnelſe, an Impucstio&
Charge, Imputing. ĩmpeich
ment, Attributing.
Tilreguet, imputed &c.
Tilrekke, to reach one a Thing
(være nof) to ſuſce.
Tilrette, aright, to righes: ia
Order.
Tb
Ti ) 909 (
gain clapt up. (forts
o fuflice, be f(uffi-
fom en Feber) to
vme or fall upon,
ig) to happen, fall
"ten noget) to earry
g ſtealingly to one,
ure ene fomething
(ved Auction) che
arion, Addiction or
nce of Goods to
teft Bidder,
adjudged &c.
to fling or throw
ing, in fine, final-
oncluñon, to con-
ae the Cloſe, after
aſt.
g, a Shutting of
up.
s (eu Dor) to clap
to, .
to greaſe, ſpot wich
» FO foil, ſmut, foul,
riv,
ing, Soiling, Smut-
greafed. daubed
eaſe.
ao Cover with Snow,
ere tilſneede) che
re Covered with
,… ftølen, get by
furreptitious,
to bind faft or ſtrait.
o ſteal. ger by Ste-
(fnige føj eens Be:
cd) co ſcrew your-
one's Affeztion,
tg 2 Surreption,
ſ. tiltære.
to lace ſtrait er
Tilføle, to ſoil. dirty. make
foul. i
Tiljøling, the Sailing, Foul-
ing.
Tilfpænde, to buckle, faften
with a Buckle, '
Tilſperre, to ſhut up. debar,
block up, barricade.
Tilfperve, blocked up, barri-
cadd.
Tilſperriug, a Blocking up,
a Barricading.
Tilſpidſe, to point, make
pointed or fharp at the
End, cut pointwife,
Tilfpigre, to fpike or nail up
a Door,
Tilfpørge, to aik, demand, |
aſk Queſtion, tointerrogate.
Tilſporgſel, a Queſtion. De-
mand, Interrogation.
Tilſpundſe, to ſtop with a
Bung, bung up a Caik,
Tilfrytre, to cover with Spit-
tle.
Tilſtage, to confefs, own,
acknowledge, grant or avow.
(tiltaae fin Forſeelſe) to
conte's your Fault, (ikke tile
flage) to dicavow. (trade)
to allow of, permit.
Tilfaaelfe, a Caonfedien ,
Ovwning. Acknowledgment,
Allowing.
Tilſtadſe, to prank or trick
yourfelf up, me
Tilfænge, to barricade, bar,
obftru it,
Tiltængning, Barricading,
Tilſtand, Srate, Condition,
Cafe, Poftarz, Way, Pafs,
(han er i god) he is before
lland in the World, (Fin
genes) the Tace or Starte of
Afairs |
Tilftede, preſent.
Til
4—
Ti. ) 908 (| Zi
Stig, in
Closk,
Tiſſtrever, diredted to
afe yonr Word, to enge
fiffige fn Troe) to plighe
you Troth, engage your
"mark.
Til Sinde, to be minded, af-
feed, humoured. (jeg er
ul Sinds at gage derhen)
I I intend to gø thither.
Til ſit, (f.Er. hver gif til fit)
everv body went home.
ilæs' ven, cut our, (ſom en
jen) made,
Tilſtabe, to freme, faf hion,
ſhape. (abe fig ilde til) to
make ftrange Geſtures.
Til Skade, .to lofs, (Det bli⸗
ver til hans Skade) he lofes
" or will be a Loſer by ir,
Tilffære, to cut out. (tilfære
en Klædning) to cut put a
mit.
Tilſtærebret, a Cuttingboard,
for Skoemagere) Linn-
board.
Tilſtærekniv, a paring Knife,
Tilfæring, s-Cutting our,
Til Skamme, to the Confuſion
of, (blive til Stamme) to
beconfounded, af hamed, be
ut ro Shame or Confuſion.
giøre til Gfamme) te make
one confounded or aſhamed,
beat or put out of Counte-
nance, to bring to Shame or
Conſuſion. (ride en Helt til
Skamme)to foundersHorfe.
Tilfidne, te foil, fully, ſmut.
Tilſtiænke, to pour more, (ff.
ten ti co fill fome Drink
. to one. .
Tiltitte, to ſend, canvey,
forward or remit a Thing
. to one, (beſtemme) to de-
ſtine, deſtinate, appoint.
cugteeet deſtined, appoint-
ed.
Tilſrirkelfe, (Skiebne) Deſti-
Wu» Fate. (ved Guds) by,
d's Providence,
'
Til
|
Appearet
cated to, -
Tilſtrift, a Dedicati
Tilſtrige, to cry to o
Tilſtrive, (cen et Yi
write to, fend one a
(give Skyld for) to
impute, attribute, (
fom Bøger) to ded:
Ecak to one.
Tilfrue, to fcrew up
Tilſtud, a Share or P
one contributes to
Underraking er Defig
Increaſe or Addition
Tilſtue, to look on or
gaze upon, view, b
Tilſtuelſe,a Beholdi
Looking on,
Tilſtuer, a Beholder, $
tor or Lookeron.
Tilſtnerinde, a Speå
fen:ale Beholder.
Tilſtyde, (Penge) :o ad
dicburſe, pay or la
Money for your Pår:
Tilſtynde, to inttigate, |
fpur , egg on, fet on
up» encourage, anim
Tilffyndelje, an Iaftig
Inciting, Impullſe.
Tilſtynder, an Tnftigaca:
citer.
Tilſltage, (ved Auctio
adjudge, addict, adjud
deliver, appropriate t
higheft Bidder, (tilſlaae
de?) to clap the Barton
Caik, clap the Headpit
a Vat, and fpike ir, (ti
"Daren for cens Neſe)t
the Door upon one.
ſlaae paa een) to hy
Strokes on one, to li:
nne, ſlaae til) lay-o
Kiob) co clap up 2 Bar
to give a Handitroke ur
hy
Ti 911
(tage til Takke) to
nething for Good,
nt or ſatisfied with.
Taffe med) to take
(et Skib) to rig a
a Rigger of a Ship,
'p the Rigging of a
Rebuke, Reproof,
nd, Lecture, Check,
. (T. for Retten )
tion.
. to reprimand, re
eprove, Check, cor-
. (tale til) to accoſt
[tale for Retten) to
e.
to asfign, appoint,
omerhing to one,
trodden, beaten.
(et Embede) to en-
I» Commence, begin.
een Reiſe) to fer out
Irney, to cake a Jour-
træde en Arv) to take
n of, fo enter upon,
e, Entrance, Acces-
, te attrat.
nde, attractive.
ng, Attraction.
> truft one, to have
)pinion or Preſump-
one. (det harde jeg
'oet ham fil) I never
d him of this,
to clofe, f hut up,
; clofe,
o exchangey barter,
, to force, compel
re by Force,
» by il Luck, as
. Would have it.
Ti
Lil Unytte, to no Purpole
in vain, i ,
Tilvænne, to accuſtom, ufe,
inure one to,
Tilvære, to be, exiſt.
Tilværelfe, Exiſtence.
Tilværende, exiſtent.
Tilvært, ſ. Tilveyr.
Til Vands, by Sea,
Tilvant, accuſtomed, ufed,
inured.
Tilvegt, an Addition, Accre⸗
tion, Overplus of Weight.
Tilveie, to weigh to a Perfon,
Tilveiebringe, to fe, effec-
tuare, procure, get, purchaſe
or acquire.
Til Velgefal, eur ofComplai« .
fancte. )
Tilvende, (een noget) to pro-
cure a Thing for ene, get
him poſſeſſed of it, (tilven⸗
de fig noget) co appropriatèé
to yourfelf, tø ufurp the
Property of. (tilvende fig
offentlige Penge), co im-
bezzle,
Tilvendning, an Appropria-
tion or Ufurpation,
Tilverle, to get by Change,
te exchange, barter.
Tilvert, Growth, Angmenta-
tion, Increaſe.
Til Vidne, in Witnefs of
ſomething.
Tilvikle/ to.wrap up, enve-
lop.
Tilvinde, to gain, ger or obs
tain.
Tilvinke, to intimate by a
Nod. (et Bifald) to applaud
by a Nod,
Tilvirke, to werk or operate.
Tilvije, to diret, <hew one
to a Place,
Til Viffe, certainly. for cer-
tain, infallibly, Without Eail,
s ||
*
ti -) 910 (
4 KE
Tilſtæde, (tillade) to permis.
admit, to allow of, fuffer,
to concede, .
Tiiſt ædeiſe, Permisſion. Leave
Allowance, Concesſion, Ad-
mie ſion.
Cilftædevære, to be prefent,
to asſiſt
ilſtedevæerelſe, Preſence.
iltæveværende, preſent.
attonding. HE
Tilſtikke, (med en Naal) to
pin up, or faſten with Pin,
tilſtikte een noget) to hand,
give or convey ſomething
clandeftinely ta a Perfon,
Tilſtille, to hand, give, pr
ſent, render or deljver,
Tilſtopning, the Stopping up,
Tilſtoppe, toutop up fill up,
gtilioppe et Hul paa en
trompe) to darn a Hole
in, a Stocking. ”
Tiltød, (Hielp) Help, Asfi-
ſtance, Subſidy.
Tilſtde, to pufh, give one
a Pufh or Thruft, (hende
fig) to befall. happer, (ans
grendſe) co border or con-
ne upon, be contiguons to,
Tilſtsve, to duft over, cover
with Duft,
Tilſtrekke, to fufice, be
ſuſfficient or- enough, &
Tilſtræekkelig, fuficient,
enough, (tlftræftelig For⸗
mue) a competent Fortune,
Tilſtrækkeligen, fuficicatlys
abundantly,
Tilſtrækkelighed, Sufficiency.
Tilſtunde, to approach) draw
near,
Tilſtundende, approaching,
near, at Hand, next.
Tilſtuve, (Skibe) to ſtow.
— kl , Stowing,
ti
e Plece on,
Tilſndle, f. tilføl
ilſye, to few to, e
Tilfyn, a Lookin
" holding. COpſig
ſight, Infpedtio:
” ing, Manageme
Cilſyne, vifible, ]
- Eyes, > one's Fi
titfgne) te appe:
Lige,” (lade fig
appear.
Cilfeneladelfe,
Likalihood, Pro!
kåde - (hew,
Tilſynsmand, a 0
fpedor, Survey
Tiltage, to increaf
thrive, mulcpl
sggrandize, (5
tothrive in Fleſ
Plight. (tiltaget
creaſe, impi ove
(tiltage itærdom)
thrive fn, maks
Learning. (fan
dans Capital &
endeavours to im
ment, søgrandig
(bang Handel t
ſtandig) he thei
well in his Tråd
on very thrivin
Trade, his Tra
(tiltage I Aar) |
in Years, (tiltage
nen) to increafe
Tiltagelſe, Encreat
tion, Growth,
Thriving, Malti
Tiltagende, (Ma.
Creſcent.
Tiltage fig, te uluy
arrogate take or
lav Claim to,
take unjutt PS
(tiltage fig [4
usfume, arro ÉNS
N AJ
To) ES To
one boafting of
itles er one fond
le
itulår,
;& Form of Titles.
og, a Book teach-
itles to be given to
»le Perfons,
>give ene his Title,
fioget.
gl) the Cock of the
iennial.
»bacco. (Snusto⸗
ff (ſmalſpunden
I Skraa) Pigtail-
fe,
boxes
del, a Dealing in
a Snuff-box,
idler, a Tobaceo-
bacco-merchant,
2, aa Tobacco-pipe.
en, Tobaceo-ſmo-
er, eller Smøger,
:o-fmoker.
fer, a Snuff-taker,
ider, a Tobacco-
obaceo-twiſter.
iderie, a Tobâceo-
ure,
vorlegged.
ndgrævling (Fiſt)
-launce,
(GSkib) a two-deck»
Twodecker,
two double,
sed, Dupliciry,
f, Cen afde dreuſiſke
acer) 1 Dearh-hea1i-
pet ſom Stole fars
Colcothar of Vie
tweo-footed,
Folk. (Komt, Huustom) a
or.
Tofte, (indgierdet Plads) a
eg , '
Tofter, (i en Baad) Thwarts,
og, an Expedirion,
Togt, f. Er. (jeg maae have et
Togt med ham) I muft have
a Brufh with him.
To Sange, twice, two Times,
Told, (Prop) a Cork or Stop-
ple of a Bottle,
Cold, Toli, Tulimoney, Tol-
lage, Duty, Cuſtom. Caf
Tønder) Tunnage.
Toldbetient, Cuftomhotre-
officer.
Toldbod, a Cuftomhoufe, Toll-
booth.
Tolde, to pay Cuſtom, to toll.
Tolder, a Toligarherer, Toli-
mafter, (i Skriften) 2. Pu-
blican.
Toldforpagter, a Tollfarmer.
Toldforpagtning) Tollfarm-
ing.
Toldfri, toll-free, cuſtom-free,
”exempt from paying Duty.
(Tanfer eret.) Thoughes are
toll-free,
Toldfrihed, Exemptnefs from
Paying Cuftom.
Toldrettighed, Right ef ga-
rhering Cuſtom.
Toldrulle, a Cuftom-hook,
Bovk of Races, Tarif,
Toldſeddel, a Cocket.
Toldffriver ;
Cuftomhoufe,
Toldfted, a Cuftomhoufe,
Toldſvig, a Defrauding of the
King's Cuſtoms, Smuggling.
Tolk, en Interpreter, True
man, '
Tolfe, to interpretr, explain,
tell the Meaning of,
Tolv,” twelve,
Tolvbiørning, Dodecagon, a
Figure of twelve Sides,
Tolvkantet, dodecagonal.
m m
Tolv⸗
a Clerk of the:
i
folke lt
Tilvoxen, grown
ni
(Bandet voxer til) the Wa-
ter increaſes or riſes.
vp.
Time, an. Hour. (ledig, fei)
a Sparetime, Leiſure. (paa
imen) prefently. immedia-
tely, (inden en Time) wich-
in an Heur. |, -
Timecirkel, she horafy Circle,
f - Timegias, an Hourglals,
Timelig, temporal, tempora-
neous, ſecular. (forgen e⸗
lig) tranſitory. perif hable.
(betids) ſaaſonable.
Timeligen, temporalſy, ſeaſo-
nably,
Timeviſer, the Hourhand of
a Clock or Watch,
Timian, f. Thimian.
Timſe, to tift,
Tin, Tin. (forarbeidet) Pew-
ter, (fitng) Graintin.
Ttnafte, Putty.
Tinbut, 4 Plare- rack,
Tinctur, 2 Tindure,
Tingrube, a Tinmine.
Tinding, (paa et Mennefes
Hoved) Temple, (Tindin⸗
ger) the Teqples. (paa Mus
re) Templer) Pinnacl:s, Bat-
tlements. i
Tindinghaar, Lovelecks,
Tindsret, Zundeſteile, (Fiſt)
a Stickleback.
Tindre, to ſparkle.
Ting, a Thing. (ringe) a Tri-
e. (ny) a Novelcy, new
Thing, (indbildt) a Chimera.
(for alle) principally, chiefly,
mainly , above all. parcicu-
larly. (førend ale Ting) pr:-
viously, tirft of all, in the
fir Place, (forſtaae fine Ting
vel) to be well verfed or ikil-
J led in your Profesfion, (jeg
) 972 ( di
Til vitterlighed, in Wieneſi.
Tilvoxe, co grow 3 increaſe.
forftaaer Tingene be
kaow better Things
Ling; (Gted at holde 9
Asfize or Axfizes, I
Sesfion- hall, (Sid
Domeſtie Court. (kt
hold Asfizes,
CTingbog, 2 Pretocol
" gifter,
Tingdag, a Court-di
Tinge, co cheapen, to 1
co purchaſe. (paa mt
bargain for fomethi
inger, a Cheapner.
Tingeſt, $ Thing. (fas
entimmer) & wanten
vioaus Woman,
inghelligt, (staae inge
holdes) Vacation, Ti
of Term.
Tinghold, a Court of |
ture,
Tingmænd, ( Stoffer
the Jury, Ju ymen,
Tingſtud, ————
makes Ufe of Quirks, |
Shifts or Ferches at
Tingſtue, a Hall, Seså
Tingsvidnk, Letters kt
nial or Evidence in
Tintsi, Pewter,
Tiørne, i. Torne.
Tip Oldefader, Grest
Grandſather.
Tirre, to irritate, i!
provoke.
Tirsdag, Tuesday,
Tifane, Ptiſane, Barley
Tiſpe, a Birch,
Tit, oft, often, often
frequentlu.
Tital, the Number Tet
Titel, a Tirle, paa ca
a Title, (han bar kun
he is but titular. (has
Titel iom Envoi) heh
Title or Character of É
Citelblad, aa Titlepaee
7 il
Å eg ve
To) 9I5 ) To
4
thocay⸗ fall of Tone, (Læder) to curry.
Tonev, a Currier.
ve, a Fence of Toug, a Rope. (ſmaae) Legs.
te, a Crown platted
Rug) the greater
, (Fugl) the great
red-backed Shrike.
amlet, Boreugh,
Thursday.
ed, 1
front, Abuſe, Con-
Disgrace, Dishon-
ime. (giore cen) to
e, affront. disgrace
o abuſe, affront in⸗
honour, disgrace.
a Torture, Rack,
aa) to put one to
t.
»rveplads) a Market-
' 8 Stall.
sleie, Stallage.
, 2 Harket-day.
er, an Overfeer of
tet-place, a Clerk or
ler of the Market,
bivalve. .
, 2 Penny (Toftil:
Pence. *
Simpleton, Ninny-
»… Booby, Dunce,
y> a wiſe Man of Go-
>play the Fool, ſtand
or fooling. … 8
ly, foolifh, fimple,
Foolifhnefs, Silli-
onſenſe.
ow. (en Tot 409) a
Wool, s
tals whole, entire,
, totally, wholly,
, to all Intents and
ꝛ8.
(daglig) the beft Bower Ca-
ble, et Toug med to Blokke
at hiſſe Gare ind og ud med)
Burton, (hen Deel af et T.,
ſom man baler i) Fall, (fæfte
Tougi Ankerringen) co bend
the Cable, (ſtikke paa) f. ſtik-
Fe. (flyde op) co coil a Ca-
ble, (fom et løber i Blok eller
paa Tridſer) dead Ropes,
(flæde) co ferve or keckle the
Cable, (Diet af et T., hvoei
Blok eler Tridſer fœeſtes) Eye
of the Strap. (fmaae Toug
fom løbe igiennem Blokken)
Brails, (Kabeltoug) Streum-
Cable, (Mærfegiget.) Clew-
garnets. (Meſansgigetoug)
Peek-Brails, Middle-Brails,
Main-Brails, (Pligttoug) che
Sheet-Cable. (fvær) Cables,
(Teitoug) the Small Bower-
Cable. '
Tougkrans, Ring of Ropes
for che Bullets.
Tougverk, Cordage.
Toupee, (paa en. ØaryE) the
Foretop of a Wig,
Toupeejern, s.curling Iron,
Tour, (Reiſe) a Journey. (fle
den) Trip, Jaunt. (Spadſe⸗
retout) a Turn, Walk, (Or⸗
den) Turn. (fed mig tale,
naar det fommer til min) let
me ſpeak, in my Turn, (naar
det er hans) when it is his
Turn, (Haartour) a Tower,
Head ot Hair,
Tov, ſ. Toug.
Tøddel, a Jot, Dot,
Tøe, to thaw. (Veir) Thaw,
thawing Weather,
Tøffel, a Slipper,
. Tøge, a Flock, Tuft.
MM m m 2 Tsi,
27
To
Tolvte, the twelfth.
Tom, empty, void,
Tombak, Pinsbeck,
Tome, a Volume.
Tomhed, Emptineſs,
nels, Vacuity.
Tomliden, (Fugl) Temtir,
ren.
Tomme, a Inch.
Tommelfinger, a Thumb.
Tommeftok, <a Carpenter's
Ruler.
Tompet, tumped, (halvgaſ)
crackbrained, harebrained.
Tone, (£yd) a Sound. (i Mus
fif) 3. Tune, Melody of a
Song. (paa en Stavelfe) an
Accent, (”alvtonc) a Semi-
tone, (Stemme) Tone,
Voice, (ſtærk) a deep Tone,
Cffrarp)a fhrill Sound, (for⸗
hoie Zonen af en Orgelpibe)
to raiſe the Sound of an Or-
ganpipe. (falde en heel eller
balv Zone ned i Sangen) to
Void-
-
tall or lower a Tone or a half
Tone in Singing, (han ſat⸗
ter en ynkelig T. op) hefings
a lamentable Tune. (hån tas
(er i en myndig T.) he ſpeaks
in 2 magiſterial Tone, (et
Ord, fom har Tonen paa
den fidfte Stavelſe) a Word,
the Accenc of which is on the
laft Syliable,
Tone, (lyde) cv found, give a
Sound,
Tone, (Flag) to fer up, hang
er hoitt a Flag, ſhew Co-
lours.
Tonekonſt, Muſic.
Tonetegn, an üercent.
Toneveriing, 2 Cadence.
Top, the Hsad or Vop, Sum-
mit, Ridge, Heighr, (paa
Fugle) a Tut, Creſt of &
Bird, (paa et Bierg) the
TopsSummit, Pirch or Ridge
nfa Mountæn, (Xrens) the
) 9I4 -(
To
Height, Pitch or Pi
Honour. (fra Top
from Top to Toe.
netop) a Tob or W
Top! interj, be it ſo
Topas, a Topaz,
Topbuf, an Azimut!
Topmaal, 2 heaped
ſure.
Toppunct, Zenith,
Point.
Torftrøg, vertical,
Topſtrogs, vertically
Topftrøgeløbende, v
Topſukker, Loaf-Sug
Torbiſt, a Beetle,
Torden, Thunder. (
gen af T.) to be
ſtruck. (flade ned) et
ning ftrikes down,
Tordenkile, a Thun“
Tordenleder, a Cond
Tordeuregn, Rain
wich Yhunder-Shov
Tordenſtrald, Thun
Tordenſlag, a Thun
Tordens Rumlen, tl
bling or Roaring oi
der.
Tordenſteen, Thunde
Tordenſtraale,
Lightning.
Tordue, to thunder.
Tormaaned, March,
Tormentil, (Uet) ſ.
Tern, (i Gpænde) che
of 2 Buckie.
Torn, a Thorn, Btiar.
mg en Corn i Øret)
Fyeſore to me. (f
Træer) Prickle,
Tor iebufæ, a Thor
Shrub of Prickles,
Bramble.
Ze )'917 ( Fr
e, Turf-pie,
r, Turf-pic.
Per, a Turf.cutter,
pholde fia) to ftay,
viter, to linger, (før
f. forfine,
Tartying » Loiter-
Thread, Filament,
1 Traaden) wanten,
as, (Der er fommen
£ paa Craaden inel ·
) they are falien out,
iriance, (iffehaveen
id pag) to be wer to
» (det fan ike altid
adret) every Thing
upon the Square,
r traad, trod, trod- ”
ampled upon,
ie, a Clue of Thread,
a Treatile, Trad,
1handling om Fred)
Cbeværte) to treat,
”», regale, (tractere
ment) to play upon.
cteter et Juſtrument
) he has 2 fine Hand
ftrumenr, (behandle
ler ilde) to treat or
veller iũ. dsal kind-
akindly with.
3, Treatment of En-
sut, *
(den, ſom beværter,
ten) anEncertaimer,
m beværter gott for -
2 Cook,
vegne) a Tree, (fil
deiiej Wood,
wooden Treſſel or
RET
tread. (trætg med
er Foddec) totram-
ple under Feer, (træde ind)
toenter, ftepin, (tfrædeti”
to approach,draw nearer, (4
frem) to advance, ſtep ſortk
(t. V gordund) to make 0.
enter int» Alliance or Confe
deracy, (træde feil) to ercac
amifs, to trip, make 2 falfe "
Step, (træde haardt til) to
tread [ike a trocting Harte,
(hare traadt fine Boͤrnekoe)
fo be patt the Spoon of the
Child, træde i Beſiddelſe)
tø enter upof or inro Posfes-
fion, beceme poffeffed of, (t.
i ens $odipor) to tread in.
øne's Foorfteps, (træde BÆLN.
gene i et Orgelsærf) to tread
the Bellows ofan Øsgan, (f.
ietEmbele) to enter upan 2
Calling, into an Oflice, (60:
len trædev i Bæderen) the
Sun enters into che Åries,
(træde cen under Oinene) to
brave; dare, oppoſe nne
»ftoutly, (træde nærmere) re
draw nearer, (han træder fag
haardt, at det chſter i Gulvet)
he ise great Sramper, he
walks very heavily. (t. ſom
en Dane Honen) to tread,
Træner, (bruges i ſammenſat⸗
te Ord, f.Orgeltræder, Pers
fetræder 2,, fom ſoges paa
deres Stader.)
Trænning, Trezding.
Trædft, cunning, fly, crafty,
". trickifh, greful,
Trædfteligen, Nily, crafrily.
Erædffhed, Cunningnefs, Sly-
:nels, Subrlery, Craftinefs.
Træet, woody. wooden,
Træf, a Hazard, Chance, Hap.
Cafualty, Hit, Venture, Con=
tengency. (ved en Tref) by
Chance, fortuitounsly.
Træfang, Timber, Wood for
+ Building, +
Træfs
To
Toi, Stuff. (hvoraf noget gio⸗
res) Stuff, Matter. (uuyt⸗
tigt) paltry Stutt, Trunpe-
ry, Thraſh.
Toi, (Reiſeto⸗ Baggage, Equi-
page. (epdigtet) a Fib, Fic-
tion, Fable, (Boeſjtab) Fur-
niture.
Téihuus, an Arſeral, Armou-
ry.
Tsifmtgt, a Matroſs.
Toile, a Rridle. (give een) to
let louvfe che Ruins, to givea
ILſe ta,
Toilelſss, unbridled.
Toimeſter, the Keeper of the
Arſenal.
Toir, Terher,
Toire, to tether Horſes.
Tølper, 2 Buinkin, Boody,
Clown.
Tolperagtiq, clowniſih, boor-
iſh, ruftical, rude,
lite, aukward.
Cølperaatigbded, Clownifh-
veſs, ill Manners, Rudenefs,
Timme, th: Keins.
Tømme, co sinpty, void, clear,
make void or empi:,
Tommer, Timber.
Tommerarbeide, Carpentry.
Tommerflaade, a Raft, a Float
of Timber, .
Tommerhandling, a Timber-
trade.
Tommerhandler, a Timber-
merchant.
Tommerhuagſt, die Cutting ct
limber.
Temmermand, a Carpentcr.
Tommermandebile, a Corper-
ter's Broad-2 ;, Chip-ax VT
Squaung av,
Tommermeſter, a Maite:-c2:-
Penter.
Tommerore, a Carnente: "av.
brnhersar,
) 916 f
unpo-⸗
To
Tommerplapo, ae Timber
yar e
TømmerfoE, a great Piece &
Timber, .
Tømmerfvend, a Journeyan
Carpenter.
Tommervert᷑, Timberwork,
Tomre, to timber, prepire, & ål.
ſquare Timber for Buildieꝶ
Tønde, 2 Tun, Barrel, Csk,
— — a Cade of Herrisgt
Guls)a Tun of Geld, 2000
L. Sterling,
Tondebaand, Hoop,
Tondebaandſtager Stares in
making, Hoops.
Tøndebugd, the Head, bi
or Bottom of Caſk.
Tønder, Cat ſlaae IM) Fr
er. ”
Tondeſtas, a Pipeſtafi.
Tøndeviiø, Barreſ-wiſe, by
Barvel cr by Barrels,
Tør, dry, arid, void of mø
fture, torrid, barren, M
ed. (mager) meager, kt
Torhed, Drynefs, Ari
Siccitye (Maverhed) ler EK:
ne!'s,
Torke, Drought.
TørFlæde, a Handkerdre.
(til Halſen) a Neck
Tørne, to ſtop at fomerkig
12n at,
Torrte, to dry, make div. øl .
to dry up, drain.
Tsrré, 1, the Dry, (text
paa det T.) toliveg: Es Y fj:
well cv pars, ;
Torres, to dry,
Torit, Thirſt, Dryne 3
Tors, to thirft, be i.
Totti, el de, drev. tk:
F.ci] sa opr, Gale,
Tesr, ls: (ges, 1fp tk
2083.
? ge ey Pe Te 2
"ESSEN
Te:
Te ) 921 ( Tr
. (fnæver) narrow,
a Refeurce, Re
ft Shift.
ig, purſy, afthma-
ighed, Purfinefs,
Narrovwneſs, Strait-
a Transport,
ere, to transport,
over,
Scairs, a Pair of
"Hemmelig ) Privy-
"to Trapper ) two
Srairs,
epofe, 2 Landing
road Step,
16, a S'air - Cafe,
tø, a Buſtard.
vœrk, Baluftrade,
idel, ihe Cockle of
1, Step ſtones.
e, Folding Stairs.
, Steps ør Degrees
W by. Steps.
fited) ca trudge it.
"traffe i Dynd og
o paddle øer dabble
irt.
"i Vexelhandel) che
»f a Bill of Exchan-
, the Holder of a
'xchenge.
fad, melancholy,
'orrowful,
d, Sadnef&, Melan-
leavineſs.
TA
uppe, Launch,-
torn) a Thrave,
to trat.
» the Being in a
fBuſineſs, a Buft-
ut.
Travelt, f. Ex. (have travelt)
" to be bufy, full of Bufinefs,
be taken up with Bufinefs,
(ban har faa travelt fom en
Muus i Barfeljeng) he is
as bufy as a Bee,
Tvaver, Trotter.
Tre, chree,
Treaarig, triennial,
Triangel, a Triangle,
Triangels: Udregning, Tri
gonometry.
Treanglet, triangular.
Tredekker, a large Man ef
War having three Decks, &
Threedecker. SEER
Tredie, the third, HE
Trediedage, tertian or af
three Days, '
Trediedeel, a Third,
Tredive, thitry.
Tredivte, the thirtieth.
Teedgzbbelt, treble, three-
Tredobbelthed, Tripliciyy.
Trefindsteve, fixty. (treſinds
tove Aar gammel) fexage-
nary.
Trefindøtyvende, ſixtieth.
Treenig, triune,
Treenighed, Trinity.
Trefod, a Trevet, Tripod.
Treffe f. træffe,
Trefoldig, threefold.
Treſoldighed, Trinity.
Trefoldighedeblomſt the
Herb-Triniry, SEE
Trefork, a Trident, -
Tregange + thiice.
Tregrenet, threeforked.
Trehiornet, triangular, three⸗
cornered.
Trehuk, Triangle.
Trehukket, triangolar.
Trekant, Triangle,
Trekantet, triangalar.
Tre⸗
er Jagd *
Traæffy to bit, reach at, touch
it nårrowly, co meet with,
light en,encounter. (ban far
… truffet det vel) he has had =
lucky Hit,or met wich a good
Luck, (træffe cens fimiamsens”
ter, Øertrait) to hit ane's
Featuresy Image, make it
Fefemble exnaly. ikte t.)
"to mifs yur Ai ræffe et
Batliig) to bit. ——
come toa Reconcjlistion, (ft.
ten Hiemme) to find one at
” Home, "(han er truffen i £aas
vet med en Multettugle). he
is Chot in tha Thigh with &
Mulket-ball, (træffe Maas
Tet) to hie the Mark, (med +
je Ord traf Han hende lige
' — thefe * frack
her to the very Heart, (han
fandt fig — he touk
Pevatit. (I bar truffen godt
Sisb) you have bought 2
good Pennyworth, yeu have
2 Penny worrh of ie. (Tis
Ben) to nick the Time. (alle
Giud træffe ifte) all Can-
monfhot den?t carry home,
Eræfliaade, a Float of Tim-
<
re En
Træfning, a Batele, Fight, En-
Bagement, Combat, A&ion,
onfid, (holde Træfning)
to give or join Battle, "
Træbammer, = Maller,
Træbeft, a vooden Norſe.
Træf, 2 Draught, Poll or Tag.
(9 tet) all ar once, all toge-
ther, without any Srop. (|
Sind) a Draw-wind. (med
Øennen) = Dafh. Stroke, -
Flourilh. d Beni) a
Defh, LÆG nå
the Pencil, (Infigistræl)
Festures, ”(Juglest, iglens
"nem et fand) Paffage, (med
et Garn) 2 Draught, (giere
et godt) to make a go!
*
BDranght, (Nats) a M
"Trætjern,,
Trætbaand, aStri
(omsehing, frit cer
Trætbroe, Dras·v
Træfbrøud, e Draw
Tr. d of
Era be Ventbel
Wire
— ci nn
to draw
hawl. (ttælfe sol
Ctræf. mdk en
— ("
aloni
æn trætte te
te wind up s (
"”"Warch,. (træf
. (t. Klæl
pull off your Clo:
. af eens Lon) to cu
Wages. af på
en) to abate uper
leaae af, gaae bet
away. (træffe fon
abrigge or draw i
fy —8* NÅ
[ammen) to gatl
trætte bert) tow
han traf fine Frø)
ke withdrew his Fi
Banbe) to breath
eur Breath. (t. f
ind) to call in ye
(træffe Guld eler
2 wire draw Geld or
Siden ub)ro drew «
the Tie, to ufe D
gt Gag ud). te wi
ulnefs, (sræffet
” draw back, tetire
— É fig)!
langt |
). 93 ( 4
to brave, dare, defy.
Defiance to, ( trodfe
) to dare Danger.
SF. fpiteful, infolent,
", petulant, opiniatre.
3bed, Spitefulnefs, In-
ice, Seucinefs, Petu-
1» Opiniarrety,
Faith, Belief, Truft,
ifalners, Credit, (chriꝰ
chriftian Faith, Doc-
» Religion, —
yreed. ( Tre og fore,
1, (imod Troe og fove,
diously, treacherously.
e CTroe til) to put Traft
»nfidence in (paa min)
1 my Faith. (fætteZroe
né Ord) to credit one,
Credit to. (paa roe
ove) upon Faith and
our, withont Fraud.
ce faaet Troen i Hen⸗
€) I have learnt to my
v. to believe, truft one,
de for, indbilde fig) to
k, imagine, fancy. (det
£ jeg not) chat I dare
(de troe paa deres Præs
I they depend or hang
II Things on the Lips of
Clergy. (dolt troe nart
de onſte) Men are eafily
'(waded of what they de-
"(jeg troer ingen Miraf-
E have no Faith in Mi=-
es, (froc cen ilde eler
J to mistruft, have no
ã Opinion ef one, to
r good Opinion ef one,
e fig felv for vel) to de-
1 too much of one?s felf,
€ pag Gud) to believe in
l. (det fan man nof
J iv is like enough,
ide, believing. (en Tro⸗
?).a Faithful, (de Tro⸗
the Faithful,
Troens Artikler, the Articles
of the Belief, the Creed,
Troens Befiendelfe, the Con ·
fesſion of one”s Faith,
Troens Beklender, a Prefes-
for of a Religion,
Troens Sornægter, an Apo-
flere,
Troesforvant, one of your
Religion,
Trofaft, fairhful, trufty, true,
huneft, conftant,
Trofafthed, Fsithfulnefss He-
nefty, Integrity. .
Troffen, hit, met wirh, found,
Trobiertig, true - .
fingi lial, plain.
downright, candid,…
Troebiertigbed, True - hear=
tednefs, Single-heartednelm
Integrity, Innocence,
TroFle, to make long Stirches,
to bafte,
Trold, 2 Elf, Imp.
Troldber, a Witch, Sercerefs,
Hag.
Troldfarl, a Sorcerer, Con-
jurer, Magician, Wizard,
Troldmand, f. Troldkarl.
Troldnympbe, 2 Fairy,
Troldom, Witcheraft, Sorce ·
ry. .
Troldoms Sordrivelfe, Dis-
enchanting,
Troldomsfonft, Sorcery. En=
chantment, Magic, Witch-
eraft,
Troldqvinde, a Wirck, Sor=
cerels, Enchantrefs,
Trolig,. credible, probable.
likely, (oprigtig, fandrue
true, faithful, fincere, honetf.
Troligen, eredibly, likely»
- probably, apparently. (ops
tistigen) tru' ehfully,
fincerely lys
Tro ·
Tr
(med
Trængende, (trykkende) pres-
fing, urgent, cvgernt, (ned
lidende) indigent, wanting.
necesfitous,
Træugſel, (et Folk) a Prefs,
Crowd, Throng.
Trængiel, (Gienvordiahed)
Aſſidion. Diſtreſs, Iribula-
tion, Calamity,
Trængt, litting to go to Stool.
having a Motion to go fe
Stool, being preſſed by the
Necesſity ot Nature,
Træorm, Pipeworm, Wood-
fretter.
Træpikker, (Fugl) a Wood-
pecher, Creeper.
Træring, a cunning Blade, a
Sharper,
Træfaug, a grafting Saw,
Træft, (luftig) ſubtle, crafry?
fly. cunning.
Træfteligen, ſubtly,
cra!tily, cunningly.
Træfbed, (Underfundighed)
Sub:le!y, Craftineſs.
Træſtoe, & wooden Shoe.
Træfneppe, (Zugl) Woode
cock,
Træſnit, a Woolen Cur, ”
Træſvamp, Agaric,
Træt tired. weary, fatigued,
(fred) weary.
Traætallerken,
Platter.
Trætbed, Wearinefg, Lasſi-
tude, Tirednefs,
Trætte, (giore træt) co tire.
farigue, make weary, or ti-
red, to harrafs,
Trætte, (Strid) Strife. Quar-
rel, Diſpute, Difference, Va-
riance, Wrangling.
Treættes, (blive træt) to grow
tired,fatigned ar weary. (ha⸗
ve Trætte) to quarrel, ftrive,
contend, litigate, conteſt.
ſquabble, bicker, wrangle.
a Trencher,
) 920 (
Tr
Trættetroder, a Quur
Diſputer. Wrangler, å
ae,
Trættefiær, quarrellome
gious. wærangling, ſquabl
difputativ 2.
Trættefiærbed, Quarrel
neſs. Litigiousneſs. w
ling Humour.
Trættefyge, ſ. Trau
hed
Trævle, ſ. trevle.
Tragedie, Tragedy, f
gefpil.
Tragedies Ente, Cx
phe.
Tragedieſtriver, 4 |!
Writer.
Tragedieipiller, a Tin
Tragicomedie, a Tragh
y. i
Tragiſt, tragic,
Tragt, a Funnel,
Tragte, (igiennem må
to poor through a fø
Tragte efter, to affed, |
st, contend, ftrive, f
leabour or ſtretch for 1
to ſtudy. (tragte efte?
tø attempt upon one's
Tragten, a Tendency,
ring. (Digten og Kra
one's chief Aim or msi!
y.
Tralte, ta ſing. tol·lol·d
Tralverk, Rails.
Trampe, to trample. (4
to jog on, ro walk he.
walk flamping with
Fect,
Trampning, Trampling
Tran, Train-oil,
Tranbræunderie, a W
where Train-oil is boi
Trane, sa Crane.
Tranebær, Crane⸗be
Mofs-berrics, Moerbe
Trang, Need, Want,
gence, Necesfiey. (fa!
til) to ftand in Need 2
Tran
ae 2"
Tu
fe) heavy Air. (det
vt.) it ſurpaſſes my
(Søvn) a prefvund
ſovnig) drowfy.
'ongue. (i Orgel) 2
ten Bægtftaal) the
»f a Balance, (paa ef
: Tongue. (Tunge
daſt) Spindle of a
ft, (bave to Tun⸗
Rund) to be double-
(det ligger mig pga |
| I have it &t m
End. (have en færs
ge) te have your
well hung. (een,
oTunger i en Mund
tongued Raſcal.
en ſſem Tunge) ſhe
an ill Tongue, is
d. (være paa hver
Lunge) to be made
on Talk, ( ræffe
ud ) to loll out the
fiſt) a Sole
en Skalmeie) the
a Hautboy.
id, the Band or
t of the Tongue,
kaaren for Tunge
to have a Tongue
d or hung,
[, a Langusge,
ig, heavyhanded,
sukward,
ighed, Cinmfinefs,
lneſs.
Heavineſs, Ponde-
veightineſs.
tunghort, deaf-
k ør hard of Hear-
t, having a hard or
r of Delivery.
dull of Apprehen-
) 927 ( Tu
Turngnembed, Dulneſs pf Ap-
prenenfion,
Tungfindig, heavy, fad, dull,
melancholic, ſorrowful.
Tungfindigbed 2 Heavineſs,
Sadnefs of Mind, Melancho-
ly, Sorrowfulneſs, Penſive-
T nefs, melancholic Humout,
ungt, hcavily, ponderously,
hardly —* P ”.
Turban, 2 Turbant,
Turde, (imperf. af før) I durft.
Turkis, a Turcois.
Turneerbane, the Liſts for a
Tournament.
Turneerſpil, Tournament .
Tilt. (holde) co tilt, make
Tournament,
Turnering, ſ. Turneerſpil.
Turteldue, a Turtle - dove.
" (med Halsbaand) the Indian
Turtle, i
Tufind , thouſand. (ſom ho⸗
rer fif tuſinde) millenary.
Tuſindaarig, millenary,
Tuſindbeen, Millepedes.
Tuſindblad, (Ur) Millefoil,
Noſebleed.
Tuſinddyder, (Urt) the lesſer
Centory.
Tuſinde, tuſindſte, the thou-
ſandth.
Tufindfold, thouſandfold.
Tuſindgylden, ſ. Tuſinddy⸗
der.
Tuſindkonſtner, 2 Jack.of all
Trades.
Tufindfign, (Urt) Amaranth,
Floramour.
Tuſindtal, a Thouſand. (i
Tufindtal) by Thotfands.
Tuſt, (Farve) China-Ink, In-
dian-Ink, Biſter. (i Sager)
Cake - Ink,
Tuſt, (Bytte) Truck, Barter-
ing. SEE
Tufte,
VV
—XX
Fr
Tremarfebødir ,
nious Amends, a Fine with
Note ef Infamy.
TremarEsdom , an ignomini-
ous Sentence.
Tremarksmand, an infamous
Man, one noted with In-
famy, ene fined with Note
of Infamy.
Tremulant, sShake, Quaver-
ing in Muſic.
TrenidjeerEhiv , 2 Ccarving
Knite,
Trende, f. ære.
Trenſe, a Snaffe.
Trepan, 2 Trepan.
Trepanere, to trepan.
elle, 8 Lace.
Treſſe, Caf Daar) a Weft of
Hair, 1
Treſſe, v. to weave Hair.
Treſſer, one chat weaves Hair
for Periwigs,
Tretal, a Ternion, the Num-
ber of Three.
Tretraadet, of three Threads,
Trette, f. Trætte.
Tretten, thirteen.
Trettende, the chirteenth.
Trevle, a Fibre, Filament.
Trevlet, ſibrous, full of File-
ments.
Triangel, ſ. Treangel.
Tribut, a Tribute.
Tridſe, a Truckle,
Trictrak, (Spi Tick- tack,
Trilde, a Diik.
Trilde, v. to roll, Et. med
en Trildebor) to carry in a
Wheelbarrow. .
Trildebør, ſ. Ziulbsr.
Trine, (i Muſik) 2 Quaver,
Trill. (flaae) to quaver,
trill.
Trille, (glindſet Lertet) glea- .
zed Linen.
Trillinger, three at a Birth, ? ene
) 922 (
ignomi- Trin, e Step. (gås en
Tr
Footboarũ. (efter
a Meaſure. (1 en Gtigt)t
Step, Round. (Fodfse
a Step» Footftep,
(giore et falſtt) to makes
falfe Step. '
Trind, round.
Trindbyr, (et Glags Slej
as Turbot.
Trine, to Rep, walk, ge, &
frem) to ſtep forib.
Trip, (a Kind of Sruff) Ven,
Trippe, to trip, trip it slog
mince, take pettypat Sum
Trippelje, Tripoli. (euch
rotten Stone,
Trippeltakt, a triple Tul
in Mufic.
Trippen, Tripping.
Triumpb, Triumph. (fa
bører fil) triumphal.
Triumphere, to criumph.
Triumphport, a trmæ
Arch.
Triumphſang, a Song &
Triumph.
Triumphvogn, a erimmpåll |
Chariot, a Pageant,
Trivelig, far, plump, corpr
lent, thriving.
Trivelighed, Plumpnels, Fat
neſs.
Trives, to thrive, proſpe—
ſuccee J. ( blive feed) v
thrive in Flefh, grow sorpe
lent. (blive velhavende) »
be in a getting Way.
Tro, true, faithſul, trufty. é-
del, (imod Kongen) loytl.
Trods, a Bravado. Defiies.
Deſpite. (til) in Spite of,
maugre, (giore noget paa)
to do a Thing in Spire et
one or of one's Teeth. (fagt
daa CTrods) ſaid ont ef
Bravery. (byde cen) to bid
Defiince,
Trodſe,
, ):923 ( Tr
ve, dare, defys
re to, (trodfe
re Danger.
eful, infolenr»
lene, opinintre,
pitefulnefs,
mucinefs, Peru
natrety.
Belief, Truft,
Credit, (chrne ·
an Faith, Doc-
on, —
(Er'e og Pove,
dTroe og fove
frencherously.
Ul) to put Tråft
sein (paa min)
sith. Cette Troe
) to credit one,
to. (pag roe
mpon Faith and
withont Fraud.
et Troen i Han⸗
ve learnt to my
leve, truft one,
indbilde fig) to
ine, fancy, (det
ot) chat I dare
paa deres Præs
lepend or hang
;s on the Lips of
(Bolt tro ſnart
) Men are esfily
f whar they de-
ver ingen Mirak⸗
no Faith in Mi-
de een ilde eller
istruft, have no
ion ef one, to
Jpinion øf one,
v for vel) to de-
ich of one's felf.
ud) to believe in
t Fan man nof
like enough,
jevings en Tro⸗
ithful, (de Tro⸗
Faithful,
Troens Artikler, the Articles
of the Belief, the Creed,
Troens Beftendelfe, the Con ·
fesfion of one”s Faith,
Troens Beklender, 2 Prefe:
før af 2 Religion,
Troens Sornægter, an Apo=
ſtote.
Troesjorvant, one of your
Religion, i
Trofaft, fairhfal, trufly, true,
honeft, conftant,
Trofaftbed, Faichfulnefs, He-
nefty, Integrity, É
Teoffen, hit. met wirh, found,
Trobhiertig, true - hesrred ,
fingle-hearted,cordial, plain.
downright, candid.
Troe hiertighed, True- hear
tednefs, Single-heartednelm
Integrity, Innocence,
TrofFle, to make long Stirches,
to baſte. i
Trold, a Elf, Imp.
Troldber, a Witch, Sorcereſo.
Hag.
Troldfarl, a Sorcerer, Con
jurer, Magician, Wizard,
Troldmand, f. Troldkarl.
Troldnympbe, 2 Fairy,
Troldom, Witcher aft · Sorce ·
ry. '
Troldoms Sordrivelfe, Dis-
enchanting.
Troldomskonſt, Sorcery. Fn-
chantment, Magic, Witch-,
eraft,
Troldqvinde, a Witch, Sor=
cerels, Enchentrefs,
Trolig,. credible, probable.
Vikely. (oprigtig, ſandrue
true, faithful, fincere, honeit.
Troligen, credibly, likely,
+ probably, apparendy, (ops
«tigtigen) eruftily, faithfully,
fincerely ,
Fu 39830 0 79
Cedeusen, clearly, difindly — (fuftené)Clowd
Tydelighed, Clernela, Evi- — Meldal 0
dance, Diftindnels, Plsin- TyPbinde, (ise
nels, Perfpicni ter,
iity.
EYOR, german, Cåruntdart) Tyfboved, Chat
Germani(m, FRE
Tydfter, a Garaca. Urtaber, chi
Tydfiand / Germany,” ——— —
Tyende, theServants, Dom — Judgment,
ftics, ” Thought,
jeresily,
Tygge, to chew. « erbiererily,
Cal ege in my Opsmion
$tale idelig om) ty nibble KS T to my Fe $
je Orbene :
pag Fe) do este Sera de
; im. ike it?
Trgsen, Chewing. Maftica- — blet
ed,
Tyk, thick, big, bulky, groſa. Tykliver, bij
(feed, faget) corpulent. Tyfne, tothicken
plump, bulky» far, (t.af — come thick,
Grrne og £8v) buf hy, <hicl elf) to curdk
… (tof Beir) grofs — lod) to coagu
(tyk uft) chick Air, ſom Beir) co g
Luſten ert.) che rer v to lower,
or lowering, (ty! i i
£urdled Milk, oven wel Tyfning, Thicke
led, puffed up, (toft Band) Tye og feed, plum;
EA troud led Water, G: —*
Bog) 1 bulky Volume, (i allet, thick-
Suvedet) ftupid, blockirh. —— —
jane iht paa hinanden) to
— thick, (et Beeu, ſom gut of one hun
t. lige op med) a Leg all” "he
an Size, (en Mand eler TYND, thi, far
Kone, fom er ligeica tytfom — thin, lens met;
fang) de Squad. — ioien⸗
i nem LL indt) to go =:
through —X na eh, — mingen) MI harre
Cgiere fig tvÉ) to cake State thnd) 20 rarify,
*
er
of
upon yeurfelf,. Tyudgiøre, to thin
Tykbug, Paunclu tø fubtilize, råt
llied, Tyndgioreiſe, Su
z KUNEN pannchbelie c. jen.
Tarhed, Bignefs, Thicknefs, Tyndbed, Thinne
Bulkinefs. (Radæedged) — nefs.
Plumpnefs, Corpalency, Tyndlivet, che Fu
Ty
e, to wear threadbare,
ut,
v, a Looſeneſs, a Lax
zelly, the Wherry-go-
unkt, the Point of
tion,
Tyngde, a Weight,
efs, Lo:d, Burden,
tan Impoſt, Tex, Cu-
o lie heavy upon,
3, Ci Phyſif) Gravita.
ll, (ung) a Bullock,
(i Dyrekredſen) the
;or Bull,
Tyrant, '
Tyranny.
ere, to tyrannize.
iſt, tyrannical, cruel.
sing, Taurizing or
het (de fpanifh Cava-
with Bulls,
E, a Scourge,
Turk. mu
a Bull-calf.
Curkey. .
turkiſh. (tackiſt Kri⸗
Grand-Signior, Sul-
tyrtiſt Papiir) mar-
per. (Bonner) french
erj. hufh! Silence!
te!
filence, quiet, (ned)
T up. (cen) co filence,
"(et Barn) to hufh,
Child,
nt, ſecret. (bolde t.)
Counſel.
red Whorts,
hief. (hold paa) ſtop
nef.
thieviſh.
val) twenty.
Nnn
) 931 (
Fy
Tyveaarig, twenty Years old.
Teveart, a Race of Thieves,
Tyvebande, a Gang, Band or
Troop of Thieves,
Tyvebul, a Den of Thieves. (i:
et Fengſel) 2 Dungeon.
Tyvefofter., ftalen Goods.
Tyvelygte, a dark Lanthorn,
Tyvemærte, fe Bræen demær⸗
e. J
Tyvenogel, a Picklock.
Tyvepak, a Gang of Thieves,
Tyverie, . Theft, Thievery,
ringe) petty Larceny.
lærd) Plagiarifm, . i
Tyveſprog, the Cant of Thie-
ves
Tyweftreg, a thievilh Trick;:
TyvejtyEbe, a thievifh Arti-
ce.
Tyvo Sæler, a Receiver offte-
en.
Tyvsmedvider, 2 Concealer or
Shelterer of Thieves.
Tyvs Staldbroder, an Ac-
complice of Thieves, .
Typte, (een) cu accufe one for
Theft, to call. one a Thief,
Tsar, a Czar. | 6
Tzarinde, Cæarina, Cæarefs,
2
u.
U aabenbar, obleure. private
ſecret, myſterioust.
Uaabnet, unopzned, ,.
Uaar, an unfruitful Year."
Uadſtillelig, inſeparable, un-
dis ſeverable. FE
Aad⸗
To
—*
Painting with
Chinefle - Ink. É
Tusmørfe, Twilighre,
Tur, a Corner, (Tut BDuca,
ter) Roulot ør. Roll of
Ducats.
Tutrenage, Tutamag=
Tvær, f. tver.
Tvang, a Com nlion, Cen-
ftrant, Coaction, Forcs,
Violence, Presſing. (i Stoe
legang): Tenesmus. ,
Tvangsmiddel, violent
Means.
Tvangviis, by Force,
i Tyvebak, a Biiker,
Tvedragt,;e Discord, Div
fion, Difference, Variance,
Litigation.
Tveegget, two edged, double-
edged.
Tvekamp, Duel,
Tvefiøn, of both Sexes, Her-
maphrodite.
Tvekionnet, a hermaphrodite,
Tvende sy two,
Tver, acrofs, oblique, awry,
flope, (uvillig) croſs, per-
verſe, pecvifh, crofs-grain-
ed, froward,
i Tverbielke, a Crofsbeam ,
Tranſom.
Tvere ud, to dilute.
Twverfinger, a Finger“
Breath,
Tverfisite, a German Flute,
Tverfyldiug, 2 Glutton, Gor-
mandizer, gready Gur,
Toergade, a Crofs-ftreet,
VToerhed, Crofsnefs, Perverſe-
neſs, Peeviſhneſs, Willfal-
neſs, Sullenneſs.
Tverlegte, a Counterlath,
) 928 (
Bafte, Cmale med Tu) so
pa int wirh Indian Ink,
fe) to barrer, truck , ex
change. ALL
Turmaling ;
d
Tverlsbendbe,
Tverlinie, 2 Crofs- li
Tvermacul, Dismerer,
Tverpiber. a german FE
vere». tvert.
Tverſadel, a Side ſa
Tverſæk, a Waller,
Tverſnit, Cro/s-cat,
Tverfirég, a Cro'sdi
Cvert, tverts, [
aeroſs. eros, croln
dewiſe, transverſal
vertfor, over-sgeiml
" the Way. crofs th
oppofice to.
Uvertigiennen,
throngh.
Tvertimod, on the &
contearywile, dir
gsinft. quite contrer
blank. (Han er ti
hvad Broderen er) !
” Reverfe of his Broch:
ningerne ere fvertit
anden ) che Opini
clafhing wieh one:
Tvertover, (paa tverå
athwart.
Tvertræ, a Croſs-
Timber, Croſs-bat
Tvervei, aà Crofs-w:
Tveffæg, a ſplit Bea
Tveſtiel, Bivalve.
Tvet, Waf hing,
Tvetning, Waf hing,
Tvette, to wafh, I!
Tvetulle, a Hermayf
Serat.
Tvetunget, double»:
Toetydig, ambiguons
cal, doubtful.
Tvetedigen, equivocs
biguovsly,
Tvetydighed, Equive
Ambiguity, doubl
ing,
Ha
hed, Inapplication,
deratenefs, Indisere-
nadviſedneſs Im
Zarelefsnefs, Neg *
Supineneſs.
t, inconſiderately.
elig, uncommon, ex-
narysrare, particular,
rful.
tig, indevote, irreli-
ighed, Indevotion,
ion.
ét, unmoved, immo-
, omitted, left - out.
m, disaegreeable, un-
it» displeafing, unac-
så
*
mhed, Disagreeable-
not repented of.
i, not mentioned,
10 Mention of.
3, imper ſonable, 1ll-
ed. ill lookeqd, uncome-
no good Preſence or
ghed, Ill-favoured-
Incomelineſs, Defor-
t, notwithſtanding-
heleſs, however.
part. not conſidered.
dig, indecent, mishe-
z. unfeemly, unbeſee-
digen, fndecently, in
befeeming Manner,
dighed, Indecency,
rum, Unſeemlineſs,
:omingnefs,
lig, inoffenfive, irre-
table, unblameable.
en, not infeded,
kondet) not bored.
lig, unacceptable, not
ible.
) 933 (
Ua
Uantagelighed, Unaccepta-
bleneſs, Inſpidity.
Uanvendelig, inapplicable,
Uanvendt, unimploy'd, lying
uſeleſs.
Uartig, uncivil, unmannerly,
illmannered, untoward,
Uartighed, Incivility, Ungen-
teelneſs, Unmannerlineſs.
Ubanet, unbeaten, untrodden.
Ubarmhiertig, unmerciful,,
mercilefs, inhuman, ruel,
hardhearred, -
Ubavmbierrigensunmersifally
Ubarimbiertigbed, Unmerci-
fulneſs, Mercilefsnefs,Inhu-
manity, Cruelty,
Ubeblandet, unmxed.
Ubeboet, uninhabited.
Ubeboelig, uninhabitable.
Ubebreidelig, irreproackable.
Ubebygt, uncultivared, un-
peopled.
Ubedekket. uncovered. open.
Ubedrageug infallible, uner-«
ring, undeceivable.
Ubedragelighed, Infanlibiliy,
Undeceiva bleneſs.
Ubefaren, unexperienced, un-
ikilfal,
Ubefolket, unpeopled, void of
People.
Ubeføiet, incompetent, with-
out Title, Right or Reaſon.
Ubegrædt, unbewailed, unla-
mented.
Ubegribelig, incomprehenfi=
ble, inconceivable.
Ubegribelighed, Incomprehen-
ſibleneſs.
Ubebændig, unhandy, auk-
ward, clumſy.
Ubehændighed, Aukwardnefs,
Clumſideſs.
Ubehagelte, disagreeable. un-
pleafant, displeafing, unse-
ceptahle.
ube
Ty
**
Tydeligen, clearly, diſtinctly
Cc
Tydelighed, Clearnefs, Evi-
dence, Diſtinctneſs, Plain-
neſs, Perſpicuity.
Tydſt, german, inundart)
Germaniſm.
Tydſter, a German, "
Tydſtland, Germany.
Tyende, the Servants, Dome-
ſtics.
Tygge, to chew. (Drev) to
chew the Cud, tø ruminate,
ctale idelig om) co nibble at
(tugge Ordene) to eat che
Words,
Tyggen, Chewing, Maftica-
tion,
Tyk, thick, big, bulky, groſs.
(feed, faffet) corpulent.
plump, bulky, far. (ft. af
Grene og Lev) buf hy, thick-
jeaved. (tof Beir) grofs
Air. (tyk Luft) thick Air,
(Luften er t.) che Sky is clou-
dyor lowering. (tt Melf)
curdled Milk. (Hoven) ! wel-
led, puffed up. (tvft Band)
muddy, troubled Water. (t.
Bog) 2 bulky Volume, (i
Huvedet) ftupid, blockifh,
(hade tyf paa hinanden) to
ftand thick, (et Been, ſom
er t., lige op ned) a Leg all ”
of a Size, (en Mand eller
Kone, fom er figerca tyk ſom
fang) 2 Squab. (gage igien⸗
i nem tof og tyndt) to go
through thick and thin—
(giore fig tyk) to cake Sture
upon yourſelf.
Tykbug, Pauncl.
Tykbugget, pannchbellied,
igbellied.
Tyrhed, Bigneſs, Thickneſs.
Bulkinefs. (Padſkedhed)
Plumpnefs , Corpuliency.
) 930 (<
Ty
(Luftens) Cloudinefs, Grols
nefs of Air,
(Muddrighbe)
Muddinefs,
Tykhinde, (i Hiernen) Piam+
ter,
Tykhoved, Chub, Jokbet,
Jobbernowl.
Tykhndet, chick-fkinned,
Tytte, (Behag) Pleaſore.Will
Accord, (Mening) G pinicn
Judgment, Meani
Thought. (efter eget Toft:
arbitrarily. Cefter mit
in my Opinion, accordig
to my Jodgment.
Tykkes to think. (Hvad få
kes eder om det?) how doye
like ic?
Tykriebet, bloated, dø:
checked.
Tyklivet, big-bodied.
Tyfne, to thicken, grovt
come thick. (trtkne fr
Melk) to curdle. (thlatin
Blod) to coagulate. (t
ſom Veir) co grow cloch.
to lower.
Tykning, Thickening,
Tyt og feed, plump, cor put
flaf hy.
TsEffallee, tkick-fhelled,
Txylde, (omoſe) te decent, pou
out of one Vesſel into it
ther,
Tynd, thin, fall, (mage)
rhin, lean, meager., ſlende
im, (fubtil) fine, (178)
tender. (i Henſyn til Sø
mingen) fhattery, Eln
tynd) to rarify,
Tyudgigre, to thin, make chi.
to ſubtilize, rarify.
Tyndgiéorelſe, Subtilizatien
Rarefaction.
Thinnefs,
Tyndhed, Smair
neſs.
Tyndlivet, the Flanks.
Tynd⸗
us
b," pre, ignocent,
ndefamed,
indiſcreet, un—
illmannered, un-
» Taw,unpolif hed,
Indiscretion,:
Immode-
Rude-
X
Uneſs,
»litenefs,
, adv. indiſcreet-
tely &c.
undefended,
undeſcribed, not
inexprevſible,
e, Hhot to be de-
rſaken. abando-
otected.
ndetermined.
unfpatted, unde-
NHuted.
inpaid, without
neglected,
: ol.
conſtant, change-
table, unſtable,
Lp inconſtantly,
d, Inconſtancy,
neſs. Mutability-
8, —
determined, not
. undeterminate-
inexpugnable,
t be taken by
nt controverted,
dd.
not bribed with
) 935 (
ÅJ
Ub
Ubeſudlet, not foiled,
dirtied or defiled,
Ubefværet, unmoleſted, un-
eroubled. ”
Ubetænfjom, inconſiderate.
imprudent, raf h, unadvifed,
giddy, heedlefs, unwary.
Ubetœenkſomhed, Inconfide-
rateneſs, Imprudence, Unad-
vifednefs, Rafhnefs, Unwari-
neſs.
Ubetænkt, unthougl, not
thought of, .
Ubetalslig, net to be paid.
unvaluable.
Ubetalt, unpaid.
Ubetinget, wirhont Condition
or Reſtriction.
Ubetitlet, untitled, vithout.
Title.
Ubetraadt, unbesten, untrod.
Ubetrukken, not hung with
Tapeftry, unfurniſhed with
Hangings.
Ubetvingelig,
inexpugnable.
Ubetydelig, inſignificant, in-
cenfiderable, of no Conſe-
quence, trifling. i .
Uberydelighed, Infignificancy,
Inconſiderableneſs.
Ubeundret, unadmired.
Ubevaagen, disaffected, dis-
affe tionate.
Ubevaagenhed, an Illwill,
Malevolence, Disaffection.
Ubevæbner, unarmed, without
Arms.
Ubevægelig, immoveable,
motivnlefs, (ubevægelig 'af
Gemyt) inflexible, firm.
ſtiff, unrelenting, af e firm,
ftiff, fixed and determined
Reſolution.
Ubevageligen,
firmly.
fot
uneoercible.
immoveably,
Ube⸗
us .) 936 € Ul
Ubevægelighed, Immobiljy,
dmmovesblenefs, Infiexibs=
lity, Unrelentin;
Ubevæget unmoved; ſtiu. noe”
ftirring.
Ulbevandret, not verfed' in.
Ubevant, ftrange, uncommon,
(ubevant til) unuſed. unec-
cuftomed, unwont, unbabi=
tuated,
Ubevoatet, unguarded,
Ubedltner, unceftifed. not
prov-d by Wunelſes.
Ube vidſt, unknow: det er
ham ubebidſt)
im. he is
y.
ig, improbable, not
to be proved or demonftra=
ted,
Ubeviisligen, — improhebly,
vnwarr nobly. — without
Proof.
Ubeviislighed. Improbebilitys
Unwasranrablenefs,
Ubeviift, unproved, not made
good, or made our,
Ubevi'ger, not grarted, nor
agreed or cenfented ta,
ubevogtet, unguarded,
Ubillig, unreafenable, irrenfo-
nable, unlawful,
Ubilligen, unreafonably, un-
maftly.
Ubilligbed, Unreafonablenefs,
Unjuftnefs,. Unlawfulnefs,
Ublandet unmixed, unming-
led, pure,
Ubleget, unblesched. (ubles
get Lerret) brown Linen, ”
ubiu. impudent, immodeft,,
fhamelets, perulent,
Ublufærdig, impudent, immo-
defå fhamelefs, procacious.
malapert, .
elig, i:
—— —
rTecoverable,
Ubovdeliges,
irrecoverebly
Ubodeligbedir:
Irreparablen«
Bbodfærtig, i
durate, void
Ubodfi
35
Ubsielig, inden
(ved Ben) i
Ubstelighed ,
Unphanenefs
Ubøier, not ber
Ubræffet, unt
ubrændt, unt
bønner) raw
Ubrødelig, inv
broken, ſ
Ubrødelighed,
Sandey.
Ubrude, not vi
Ubrugbar, ufel
able, unfice
(ub. af lde
ted, j
Ubrugbarbed ,
Untervicesble
Ubrugelig, en
ufe ont of!
Ubndemn, unbidd
Ubunden, unbot
ed, disengage
Stiil) Prefe,
Ubygger, unbuil
Udriftelig, une
godly, inhems
Cruel: barbaro:
am ) og7 (
adv. impiously,
ighed, Impiety,
driffe ud) to drink
ta breathe out,
tward.
rime, Misdeed.
criminal, wicked,
s, profligate.
udfordre.
: of.
, to elabarate, pro-
h Labour, polifh,
th Diligence. Cfulde
> finilh, perfect a
lfe, Elaboration.
der, elaborated,
out, finifhed wich
re,
> degenerate, grow
debafe ane's Kind,
st of Kind,
, Degeneration.
o carry aut,
Exportation,
tu hammer out, beat
atøv af Klæder) to
'» beat the Duft our.
8, extenũble.
ng; Boating fåse,
pr moget, to beg, re-
leſire, obtain fome-
y foliciting » to be-
to repair,» mend,
. to pay down, dis-
a Debt,
g, che Disburfing
Full,
to blow out. (ude
n Hemmelighed) to
divulge, manifeft,
id, rumour abroad,
Ud
Udblomſtre, to fhed, let fall
the Bloffoms,
Udbløde, to ſteep er (oak,
Udblødning, « Steeping, Soak-
ing.
Udbore, to bere out,
Udborge, to give upon Truſt,
lend out, '
Udbrætfe, to break out, (ude
bræfte Tænder) to draw
Teeth. (udbræffe Sliim)
to caft up. vomit.
Udbrænde, to ,burn up. (ude"
brænde Solv af Galaner )
to ger Silver out of Laces
by burning.
Udbrede, to fpread, ftrerch,
extend, exnand, diftend a
Thinz. (udbrede fom Sunak)
to publit h, manifeft, rumour
or fpread abroad. (udbrede
Vingerne ) to ſpread the
Wings. Sudbeede Armene,
Been 2.) ta ſpread your
Arms, Legs &c. udbrede
Magt, Herredomme) co ex-
tend your Power, Domi-
nion, (hang Roes er vidt
udbredt) his Praiſe is ſpread
far and wide abroad. (uds
brede Guds Ære) to ter
forth God's Praife, (udbrede
Skrak overalt) to fpread
Terrar everywhere, (udbres
de fig) ta. pread diffufe,
fpread itſeli. (udbrede fig
over en SRateric) to expa-
tiare upon a Subjeg, treat
on it at large,
Uldbredelfe,aSpreeding abroad.
Extenſion, Diffuhon, In-
creafe. (et Rygtes) the
Spreading abroad of a.
Report.
Udbringe, to carry out. (ude
bringe Nygte) ta fpread or
rumour abroad, to divulge.
Udbrudg , broken out.
' Ud⸗
v Bfebagtligbed, Dissgreeable-
ud ——
"Ubebøvlet ⸗
Ab
faint » hearted,
Hocterere, disfpirited,
Ubehindret, unhindered, free,
rude, uncivil,
ruftic. —
Aberiendt, unknowti, obfcure,
ineco iro.
gn
—— Obſcarity.
Ubefvmrer, eareleſs, free from
* Caré '
Ubelægt , net verfed ot read in
Books.
Ubeleilig, inconveniene in-
commodious. trondleſome.
unſeaſonahle.
Ubeleiligen, unfeafonbly, i in⸗
cammod
Ubel —*
Incominodiry
rn onveniency.
Ubeleven, inaffable, unpoliſh-
cd, uncivil, unſociable.
Ubelevenhed, Unaffability,
Incivility. Unpoliteneſs.
Ubelannet, unrevarded, un-
recompenced.
Ubemandet, (ſom Skibe) with
… out Hands, not equipped,
Ubemidlet, without Fortune,
having no Eſtate.
Ubemsiet, exempt from Pain or
Trouble.
Ubenævnt, nemelefs, without
Name, anonymous.
Ubeqvem, unfit. unapt, inca-
pable, disqualified, (ubeleis
lig) incommodious, inconve-
mient.
Ubeqvembed , Unfitneſs. Un-
sptnefs, Incapacity. (Ubelei⸗
lighed) Incommodity. In-
gnnveniency,
Ubeavemt, ingommodiously,
inconveniently.
Uberammetr, uncertain, unfix-
(63340
ub
Uberepen, (fon ex 9)
iiberede, ” unpreparet
res » not dreffed,
Ubereift, home-bred,
ibererriget, incet
having not Autho
- Power, not inpowe:
Aberettighed/ Incom;
Uberørmmelig, inglor
no Repataetion,
Uberøme, of no Res
obſeure.
Ubersrt. untonuched,
Uberøver, unplunden
ter ygter, not not defame
ill Report. blameleſi
unreproachable Ch
Ubeſaaet, unſoun.
Ubeſat, (fom Embede
led, vacant, empty.
Ubeſeet, not (een and:
ed, vithout having (
examined tr.
Ubeſeglet, unſealed.
Ubefjelet, inanimate, '
Life and Soul,
Ubefindig, unadvifed,
rious, addle-headed.
derate, rafh, impru
Ubefandigen, unså
intonfiderarely, raſ
Ubefindigbed, Incon
nefs, Temerity, Ina:
cy> Rafhnefs, Impt
Precipitation.
Ubeſtaaren, fafe, enri
out Prejudice. (ube
fom Papir) not cut
about the Edges.
ren, form Træer) no:
. ør pruned,
Ubeffadt,nbefadiger,
undamaged, unemt
entir e.
ud ) 939 (| Ud
ver ude, han har vundet)
' op. (Zimen er ude) the
ris up, (være ude, være
ærende) to be abfent vr
ad. (Bogen er ude) the
t is finifhed, .
've, to ftay out or abroad.
1 møde) nat to appear,
fe, (udebliven) the
out, Abfence, Non-
ance, (for Retten )
mule. Ci
otig, (fom har ingen
Ki) having no Share in
jø, undivided, unparred,
Be, to omit, leave out,
peiſe, Omisſion.
åg, indivifble, +
Sgbed, Indivifblenefs,
Efe, to (hut out, exelude,
tr. (udelufte fra Arv) to
editate. (fra Kirfens
xfund) to excommuni-
j
Belfe, a Shutting out.
3 Txcluſion. (fra
Gam, un) Excom-
tion,
Bende, excluding, ex-
re,
Belfesviis, exclufively.
€, fhut out, excluded,
without, except, but,
(han fan iffe ſee hende,
at elffe hende) hecannor
er, but he muft love her,
Bil ei giøre det uden pan
fit Minde dertil) I won't
mæ except he confents to
Ben Feil) withont Fault.
Sy by Heart, without
ke Clære udenad ) to
UX», get by Heart,
Sslæren, the Getting
Heart, ,
Ulden Afladelfe, inceſſantly.
perpetually , Continually,
uden Ugtfomped, negligently.
Uden al Tvivl, beyond all
Doubt.
Uden at, except, unlefs,
Udenbyes, without Town,
Ud. Ende, an Bxtremity or
extremeft Port. .
Udenfor, without, abroad,
(udenfor eders Kald) our of
our Way or Prøfesfion,
være uden for fig felv) to
be befides yourfelf.
Udenfra, from without.
udenianðs, adv. abroad, from
foreign Countries,
Udenilamd, adj. outlandifh,
foreign, ftrange,
Uden Yiraade, beyond Mes-
fure,
Uden Møte, with Eafe, with
a whet Finger,
Uden faa er, unlefs,
Uden SFrømt, frankly, freely.
without Disſimulation.
Alden Stado, plainly, nararal-
*
Uden Synd, finlefs,
1lden Tal, innummerably,
Uden Teſtamente, sbinreftare,
Uden til, wirhour, outwardly,
on the Outiide,
Uden Tvivl, without Doubt,
undoubredly,
Uden Undfeelfe, impudently.
udenverker, Outworks.
udeſtaaende, (ſom Gield) due,
owing, (han har megef udes
ſtaaende) he hzs a great
Deal of Money owing him,
Kkas Abundance of Debts to
come in,
Udfærdige, to dispstch a De-
cree. diſſe Ting blive uds
færdigede i Fytſtens Ravn)
the Things are fped in the
Prince's Name,
ur⸗
ud
Ubevægeligbed, Immobiljey.
Emmovcaulenefs, Inflexibi-
lity, Unrelensing.
Ubevæget unmoved, ftill, not
ftirring.
Ubevandret, net verſed in.
Ubevant, ſtrange, uncammon,
(ubevant t:l) unuſed. unac-
cuftomed, unwont, unbabi-
tuated.
Ubevoatet, unguarded.
Ubevidnet, unteſtified.
prov d by Warn. (les,
Ubevidſt, urkr.owr., (det er
ham ubevidſt) icis unknown
to hin, he is ignorant of it,
is Stranger to it, knows no-
thing of it,
Ubevidſt, adv. unknowingly,
igno antly.
Ubeviielig, improbable, not
to be proved or demonttra-
ted.
not
Ubeviisligen, improbably.
unwarr:nc.bly . without
Proof.
Ubeviislighed, Improbability.
Unwairentablenefs,
Ubeviiſt, unproved, not made
good, or made our,
Ubevi'ger, not grarted, not
agrced or conſented to,
Ubevogtet, unguarded,
Ubillig, unreafonable, irreafo-
n»ble, unlawtul,
Ubilligen, unrcafonably, un-
—— paftly.
Ubitlighed, Unreafonablenefs,
Unjuftnefs, Unlawfulnefs,
Ublandet unmixed, unming-
led, pure,
Ubleget, unbleached. (uble⸗
get Lerret) brown Linen.
Ublu, impudent. immodeſt.
ſhameleſs. pernlent.
Ublufærdig, impudent, immo-
deſt ſhameleſs, procacious,
malapert.
) 936 (
116
Ublufcerdighed, Impudenii ll
Iinmodelty- Shameleſnei
Ubluhed, Impudence, lus Ud
deſty, Petulancy. |
Ubodelig, irreparable, dd,
mediabl) ii retrierable pll ut
recoverable, incurable. RD.
Ubodeligen, irrenerså e
irrecoverablv, de
Ubodeligbedpirreparsble lå Da
Irreparableneſi. og
Ubodſcerdig, impeniten. åå É
durate. void of Renok ØR
Ubodſærdigen, impenuch ild
Ubodfærdighed, Impennm i
duracy, d
(ved Bon) inexorahble, (
Uvsieligbed, Infeukii |
Unphantneſs.
d
Uboiet, not bent, not da
Ubrækket, unbroken
Ubræendt, unburnt. (få
bouner) raw Coſtee-bena
Ubrødelig, inviolable, 178
be broken. ſacred. U
Ubradelighed, Inviolablech fl lr
Saondity. Ud
Ubrudt, not violated. Ud
Ubrugbar, uſeleſs, unferre
able, ur fit ta be impl
(ub. af ÆDE) ſuperane EH
ted, antiquated, grosa8 Å 1
of Date.
Ubrugbarbed, | Ulelefså
Unterviceablenefs,
Ubrugelig, unufual, amt
Uffe, out of Ufe, [
Ubuden, unbidden, uniaritt.
Ubunden, unbound, unialtr
ed, disengaged, free, i
Gtiit) Proſe, profaic Så
Ubygger, unbuile,
Uchriſtelig, unchriftisn, F
godly, inhumane. impok
cruel, barbarous.
m ) os 6 mo
Udblomftre , to fhed, let fall:
the Bloffoms,
Udbløde , to feep er fork,
Udblødning, a Sceeping, Soak-
ing.
. adv, impiedsly, |
igbed, Impiery,
Wrifte ud) to drink
to breathe out,
Wi
ime, Misdeed.
sriminal, wicked,
» profligare,
udfordre.
of.
to elabarare, HA
1 Labour, polifhs
hDiligence, (GX
finilhs perfe& a
Je, Elaboration.
det, elaborated,
out, finifhed with
"degenerate, grow
lebaſe one's Kind,
t of Kind,
» Degeneration,
» carry aut,
Exportation,
» hammer out, best
tøv af Klæder) to
beat che Duft out.
extenũble.
8, Bearing far,
moget, to beg, re-
tire, obtain fome=
føliciting» to be=
to repair; mend,
to pay down, dis
Debr,
, the Disburfing
all,
to blow our, (ude
Hemmelighed) to
divulge, mi
Ll, rumour
Udbore, to bere out,
Udborge, to give upon Truſt.
lend out, '
Udbræffe, to bresk out, (ude
brakte Kænder) to draw
Teeth, (udbræffe Sliim)
to caft up. vomit. .
Udbrænde, to burn up. (ude
brænde Gøls af Galener)
to ger Silver aut of Lacea
by burning.
Udbrede, to fpread, ftrerch,
extend, expand, diftend a
Thin, (udbrede fom Guaf)
to publit'h, manifeft, rumour
or ſpread abroad, (udbrede
SØBingerne ) to fpread che
Wings, (udbrede Urmenes
Beeũ 26.) to fpread vour
Arms, Legs &c, Fat
Magt, Herredemme) to ex-
tend your Power, Domi-
nion. (hans Roes er vidt
udbredt) his Praile is fpread
far and wide abruad, (uds
brede Guds Ære) to er
forth God”s Praile, (udbrede
Gfræt overalt) to fpread
Terror everywhere, (udbres
de fig. 19 fred. ifufe,
fpread isfelf, (udbrede fig
over en Materie) to expa-
tiare upon 2 Subje&, treat
on it at large,
Udbredelfe,sSpresding abroad.
Extenfion, Diffuhon, In-
oreafe,… (et Rygtet) the
Spreading abroad of a
Report,
Udbringe, to cerry out. (ude
bringe Rygte) to fpread or
rumour abroad, to divulge.
Udbrudt , broken aut. *
lid
Udbeyde, (blive bekiendt) come
abrond, blaze out. (udbryde
i Brede) to fly out into Pas-
ſion. (udbryde i Latter) ro
break out into Laughter, (i
Taarer) to burſt into Tears.
"(udbryde i Ord) to break
Silence, (udbrode i Bebrei⸗
delfe) to burft forth into
Reproaches, (udbryde af
&ængfel) to bresk out of,
to break a Priſon.
Udbryde, v. s. to break ont.
Cen Tand) to draw a Tooth.
Udbrydelſe, a Breaking our,
an Eruption.
Udbudebrev,
Cartel.
Udbugle, to emboſs.
a Challenge,
Udbugler, ewboſſed. (Arbei-
de) a Relievo, embeffed
Pi ce of Work.
Udbuldne, to ſwell, ſtrut.
Udbode, to invite ene to take
Walk in the Country. (fil
Duel) to challenge one.
Udbegning, a Jutting or Lean-
ing out in Building. (for et
VPVindue) a Balcuny. (paa
Siderne af Kahytten) Stern-
Gallery, .,
Udbeening, Diftribution, Par-
tftion, Sharing, Divifion,
Udbyete, v. to diftribute, di-
vide, deal about, fhare,
give a Share, to difpenfe,
Udbotte, a Dividend.
Udchifte, to decypher.
Udchifring, a Decyphering.
Udcopiere, to copy.
Uddampe, to exhale, evaporate,
vapour auay, transpire.
Uddampelig, transpirable.
Uddampning, Exhalation,
Evaporation.
Uddanle, te finifh dancing.
) 988 ( Ud
Uddeelning, Ubder
Diftriburion, Parti
viſion.
Uddeele, to diſtribre
about, dispenfe,
Gacramenter) to ⸗
the Sacrament.
Uddeeler, a Diftribu
penſator. (Almiſſe
moner.
Uddoe, extinct. (den
uddoet) che Familyi
Uddoe, to die, bee
extinguif hed,
Uddrag, (em Sage) t
Decifion, Transadi
of ·an Aflair.
Uddrage, to draw.
extra, ſ. udtræk
Uddreie, (Kaarden
Hænder) to wring
the Sword of one's
Uddreven, driven out,
out, expelled, banil
Uddriffe, to drink:
empty a Glafs,
Uddrive, to drive, m
expel, banich. (
Diævle) to cait ont
(ban blev uddreven 4
he was expelled Ro:
Uddrivelſe, a Drivir
an Expulſion.
Uddryppe, to drep,
out. .
Uddunſte, te evaporate,
transpire.
Uddunſtning,
Exhalation.
Ude, vithout, abroad,
Doors.
Ude, adj. paſſed. expired
(Tiden er ude) the T
out, pailed or expire
ev ude med hende) fht
done, gone, is patt Re
Evapo!
id
van er ude, han har vundet)
: is up. imen er ude) the
our is up, (være ude, være
daværende) to be abfent er
»rond. (Bogen er ude) the
ank is finif hed,
blive, to ftay our or abroad.
Ffe mede) not to appear,
blivelje, (Udebliven) the
taying out, Abfence, Xon-
ppearancs, (for Retten )
alt.
elagtig, (fom har ingen
el i) having no Share in
J Thing.
tr, undivided, unparred.
lade, te omit, leave ont,
ladelſe, Omisfion,
lelig, indivifble, +
lelighed, Indivifiblenefs,
nere, to ſhut out, exelnde,
bar, (udelufte fra Ars) to
heredirate, (fra Kirfens
amfund) to excommuni-
te,
uxk kelſe, a Shutting out,
eherrint · Txcluſon. (fra
xtens Sam, und) Excom-
Unication,
uffende, excluding, ex-
uſive.
nkkelſesviis, exclufively.
lute, ſhut out, excluded,
mM, without, excenr, but,
ve, (han fan iffe fee hende,
den at eiſte hende) he cannor
ther, but he mult love her.
V vil ei giore det uden han
Der fit Minde dertil) I won't
— it, except he confents to
»Cuden Feil) without Fault.
780, by Heart, without
ok. (lære udenad ) to
læn, get by Heart,
ladslæren, the Getting
Heart, .
) 939 (
ud
Uden Afladelſe, inceffantly »
perpetually, Continually,
Uden Agtſombed, negligenely.
Uden al Tvivl, beyond all
Doubt.
Uden at, except, unlefs,
udenbres without Town,
Ud. Ende, an Bxtremity or
extremeft Pa: .
Udenfor, without, abroad.
(udenfor eders Kald) out of
our Way or Prøfesfion,
— uden for fig felv) to
be befides yourtelf.
Udenſra, from without.
Udeniamde, adv. abroad, from
foreign Countries,
udenlaudſt adj. outlandifh,
foreign, ftrange,
Uden MTaade, beyond Mes-
fure,
Uden Møte, with Eafe, wich
a whet Finger.
Uden faa er, unlefs,
Uden SErømt, frankly, freely.
without Disfimulation,
Uden Stads, plai: natural ·
*
Uden Synd, finlefs,
Isen Tal, innummerably.
uden Teſtamente, abinteftare,
Uden til, wirhour, outwardly,
on the Outude.
Uden Tvivl, without Doubt,
undoubtedly,
Uden Undfeelfe, impudently.
udenverker, Outworks.
udeſtaaende, (fom Gielb) due,
owing, (han har megef udes
ftaaende) he hes a grear
Deal of Money owing him,
has Abundance of Debts to
come in,
Udjærdige, to dispatch a De-
cree. (diſſe Ting blive
færdigede i Forftens Navn)
the Things are fped in the
Prince's Name,
urd⸗
Cd
NM
Ud
Udfald, (saa en Sag) Isfue,
Event, Reſult. End. ¶ Ixtte⸗
ligt) Succeſs. Cat en Stad)
a Sally, a Rufhing upon
the Enemy.
Udfalde, to fall ant, Chænde
fig) to fall out, happen, to
have a good øer bad Isſue er
Event, ta prove well or ill,
to fucceed. (af en beleivet
Stad) tø fally out. isfue
or rafh our or forth.
made falde ud, Tom def vil)
fall Bick, fall Edge.
Udfare, to come out, depart.
(fom en ond and) ta be
exarciced, caft out.
Udfarte, Going out.
Udfeie, to fweep away, purge.
Udfeining, Sweeping aways
Purg ing.
Udfile, to ſmooth or even it.
by filing.
Udfinde, to ånd out, invent,
d.viſe, contrive, to discover,
Udfinder, an Inventer, Con-
triver.
Udfiſte, to fifh one's Secret
of him, .
Udflikke, to patch up, botch,
mend, piece.
Udfloite, ſ. udpibe.
Udflotte, ce remove, quit &
Place,
Udnøening, Removing.
Udfluge, an Eriſion, Eſcape
Shitt, Subterfuge, Ferch,
Putoff.
Udflede, tå flow eur. (ud i
Havet) to discharge or dis-
emhogue into rhe Sea,
Wdfivbelfe, ⸗ Flowing out,
(Legemers) Emuvia. .
Udfiye, to deliver, put into
one's Hands, i
Udflye, (flygte ud fra et Sted).
co fly, efcape out ef a Place.
Udflytte, ſ. udfigtre,
Udflyve, to fly out,
(det
) 940 (. W
Ubdfordre cen) to
dare, defy.
Udfotdre, (er Zi
quire, demand,
Udforderlig, j
rable ' ey
Udfordrer, a Chall
.voxer.
ud fordring 84
Defy,
artel.
Udfordringebrev,
Udforfe, te expl
ſift omt a Thing
eens Gind) to
Mind. (em de
(un itte far
an impenerrable
fan ei- udforfe
meligBcd) I csn
into thar Myfter
eens Forehavende
pry into one's Pi
aut. hook or p
Cudforſte eens
töthorin one's
forſte Autor af
to trace th» che
a Writing.
Udforſtelig, penetrs
able,
Udforſter, an Expl
veſtigator.
Udforſtring;, a5
quiry, Perquikt
Udføre, (Vare)
carry or fend Got
Sen, (udføre .t
carry on, purfu
cute, bring abon
(udfore en Bel
execnre, put in
to effect ar perfo
der. (fuldbringe)
perfect. finifh, &
udbolde ) to
blandet &o(t, &
divulge, publifh
abroad. Cen Natt
ud ) 941 (| Ud
r treat a Subjeå
v Concept videre)
Bygning) ro per=
ha Building, (Ome
ne lobe faa høit ep,
tan udføre det) the
amount te & great
t he can't afford to
1, (vidtløftigen) to
or inlarge upon,
executive,
Executiom, Bring ·
et, Performance,
ifhing , Achjeve-
imple, large, full,
ntial,”extenfive,
, åt large, fully,
3, Extent, Exten-
Exportation, Ex-
ansport,
ported, f. verb.
anden, feparately,
deliver, free, rid,
e.
Deliverance, Rid-
ng, 2 Sounding,
» Enqviry, .
2 pump or found
tor fil h Secrers out
queftiom, examine
by fly Interroga-
, 2 Supplement,
v Tulfilling, Com-
fill up, make full,
up what wants in
go aut or ahroag.
ter fielden nd) he
irs out or "broad,
gage en 09) to
a Bvok, (£vngen
'acat udgaae) the
aed out 2 Procla-
» (fluktes) to go out.
be —ãeA — tø
expire, (udgaae fom en vᷣlet)
to be wafhed, eaien or bit-
ten out, (udgaae fom Træer)
to wicher, (udgaae paa) to
end upon, |
Udgaaen, gune out, J. Verb.
udgaaende geing out. (fom
kibe) ontward bound,
Udgang, (af Qufet)'4 Coin
out or abrvad, (| met Gid
ar) an Outlet. Pallage, Is·
ude, (Ende, Mdfald paa en
King) End, Evenr, Isfue, ;
Falling out, Refylt, Cat:
ftrophe, (af Pivet) the Exit
Departure, Departing this
Life. '
Udgangs» Told, Cuftom or
Daty upon certain Com·
”modiries exported.
Udgave, (Bogers) the Edition,
Impresfion, Publication or
Putting out of a Book.
udgiore, (bringe til Ende) to
make up» finifh, conclude,
bring to an Ænd, (beløbe
fig): toramount, come to.
. Udgive, (Penge) to lsy our,
pur off, fpend, disburfe,
—X to give out, diftri-
mce, Cudgide Bager) to
give, fet, put out or forths
to publifh 2 Book, (give fig
ud for) to give out, profefs,
pretend to "be fomething, to
profefs fomerhing. (ginefig
ud for at forfaae fægetens
ften) to pretend to Phyfie,
Udgiver, (en Bogs) an Editor,
” Publifher, (af Lodevarer)
a Caterer.
Udgivet, given out, disburfed,
Udgiver, an Expenfe, Cherges.
Disburfement,
Udglive, to glide or flip out.
ltd Udv,
,
id ) "942"
udgslode, to glow our in the
Fire, cleanfe it by che Fire.
Uidgræde, (bolde op at græde)
tø leave off crying, to have
done crying, (fine Øine) to
ery your Eyes our, ;
Udgrandffe, to fearch inte, to
examine a Matcer to the Bog;
tom, to tø the Bottom ,|
ofir, to penetrare, find out,
discover, Pierce into, Å
Udgranft ing, a Search, In="
queft, Discovery,
Uidgrave, co dig out,
udgravere, to engrave, grave,
cut out,
IUtdgraver, snEngråver, a Quit ·
ter in Stone or Meral,
Udgravering, Engraving, ” j
Udgravning, a Digging out,
Udgruble, to inveftigare,feorch
ſeep imto,find out by begti
your Brain, .
Udgrande, to dive into, fear,
» fr, exatnine, fathum. found, 15
come to the Bottom of a
Thing, try the Depth of it, 9)
u— to pour out, fhed, "EB
Eelam Cudørde 685 28
to imbøgue.
fe, a Pouring our, sn
"Efufion,
udbans, (Udbugniug)sJutti
out, t Projsdure, (i et
Bogirytkerie) the Copies
" Givided smong the Journey-
wen.
Udpænge, to hang ont, jut out»
projed.
Udhakbke, to grub, pick out.
Udhetfuing, 4 Grubbing»
Picking out.
Udbamre, to hammer our,
uUdbelde, to lean our, jur out,
pruj«& , Shoot forward,
*
ud J
——
vææs.
ud sd
jobs 73
orm ede; Se
fe meer
mm ul
u ÅE
e. weary, 1
—8 ro
aken., exhzn
itigue, Weati-
mn
mk lean, hin
. grow ledn -or
| Jen.
i —
Fe Øg) to di
alize von
førking out, F
lean e from
ud
er haled ove, (det ſeer vd
fl Regn) it is hke to rain.
(udvælge) te choofe, look
de, Anprarance, Oun
tide. Face, Shew. outs ard
Look, (lang) a long Di
, te put ro Sca.
tøfer.d aut. abroad
er away, to tispateh,
fendelje, a Sending out,
vende, fert our,
Unfide, the Outtide,
ndige. to fpzak out, exprefs,
rer, deliver, pronoance,
¶ Retten) to depole, make
vour Depofition, give Evi-
dence,
Mafiaclig, exprestible, utrera-
e.
Udfigende, Cen Verjent) Con
festivn, AfTertion, Declara=
mirg. (fer Rets
(el a)
the Giving Evidence aj:on
Oath.
Udfige, Profpet, View,
Udſtaaren, cut u:
udft mme, to fpusl- I:
meges
Udfamme, to reproach. re
ike,
udffeie to eape. ger awav,
tu ertravagate, ru 2 beyond
due Limitẽ.
udffeielſe/ au Trxern 2. an
Evenrlion beyond” due me
mi
Udriærc, to cut on, focave,
uUdſtigren/
Carving.
udftibe, to Chip. Chip
qu. Tropoct)io
cd,
dø
2 Cuuing cut,
) 942 (
ud
UdfFielde, ta call
resile, v lify, ab:
Udficidning,” ab:
—*
udiende, to repri
hale. reprom
udftiite, to dift
dr ide,
udttiitning, Dict.i
Sharing, (i Bodder) ?
ling,
udſtrabe, to ſcrape ou;, to
erale,
Udffræve, to ſpread er spa
tie Legs,
Udſtrexeñ copied. tran/cribed,
(fl Gfat) taxed.
Udifrife, 2 Copy, Trit ſeri ·
tion, (et Breve) the Direc-
tion ef 'a Letter,
Udørige, to cry sbont tåe
Streets,
udſtrive, (af en og) to gul
ur eva fomuthing 0
a Book, to copv. mi
Cony or an Extrad or
acen.
cuderive ẽen af fat
mike one free, (ui
Siatter) to levy Taxss. 12
poie orlay them upon, (ads
ferine en Rigédag) ro cili 2
Diet, fummun the Strren.
udſtrivele, (Sionternd) :
Con ucati Skaticie)
Ud
Udſtudt, caft at,
(forſtudt) rejeéted, refuſed.
Ud Ekudt, (udſprungen) ſprung
up, ſprouted.
Udſtyde, (forſtybde) to refule,
rejelt,
Udſtyde, to caſt on", eiect.
ſom Træer, unge Grene) to
hoot out or forth Twigs,
Caf Jorden) to fpring out,
forth or up; to fprout or
fhost up as Plants or
Flowers,
Vdſtvlle, to eleanſe, rinſe. (8,
Halſen) to gargle.
Udſkylning, Cleaning, Rin-
ling. (Halſens) Gargling.
Ud laae, (Binduer) ta break,
bruife the. Windows, (nd⸗
ſlaae Vinger) to ſpread the
Wings. (udflane, en Rulle
Slæde) to.unfuld. to op:na
Roll of Cloth. (udflage ſom
Mægt)toturn the Scale, run
s Bias, incline a little. (uds
ſlaae ſom en Heſt) to jerk,
< kick, wince, winch. (ſom
Zræer) to ſprout, fpring
forti..puc forrh Leaves, Blos-
ſoms. (udſlaae pan legemer)
to grow or became ſcabhy,
"go get Pimples, Blains,
Bliners on yoar Skin, to
riſe in Blifters.
Ldſlæbe, ca fatigue, weary,
haraſs.
LRAdſtag, (i Bægt) the Turning.
of che Scale, Bias, Overplus,
(en Sags) the Decifion,
Concluũon.
Cdſlagen, beaten our, broken,
bruifed, (ſom Træer) ſprung
forcå, (ſom Haar) difhevel-
ed, .
Edſlet, Scab, Scurf on the
"Head, Blifter, Vheal, Pim-
ple.
) 949 (
ejected.
ud
Udflette, to ſtrike. blot or croſs
out, Cancel, erafe, deface.
(af Hukommelſen) to Mot
out, extinguifhthe Remem-
brance of,
Udſlettelig, exſtinguiſ hable.
dſlettelſe, Striking ør Blot-
ting out, Defacing,. Extinc-
tion.
Udſlibe, te grind our, .
Udnide, to wear off or out,
waite.
Udſlidt, worn out,
threadbare.
Udſlippe, to flip eur, let go,
fet ar Liberty, (felv) toflip
out, eſcape.
Udſlukke, to put out, exrin-
guifh,
Udſlukkeliq, extingnif hable.
Udſlurkelſe, a Putting out,
Extinétjon, / '
Udſmidde, to work out with a.
Hammery .
Udſmoge, to finifh fmosing.
Udſmykke, to adorn, fer off.
embellifh. (ſiq) to trin or
prank ynurfelf up,
Udſnige, to fteal out. get fome-
thing out by Stealch. (fig) to -
ſneak, fljak or ſteal sway.
Udſnit, £ hollow Cut.
Udſnitte, ſ. udffiære.
Udſnyde, to blow the Snot out
of the Noſe. i
Udſone, (Ziender med hinan⸗
den) to reconcile thoſe, that
are fallen out, (udſone den
fornærmede) tu appeale th&
Injured.
Udſoning, Reconciliation, Ap-
peaſing.
Udſove, to ſlſeepenough, fleep
yvur Fill, (en Ruus) to fleep
yourfelf fober, or (leep the
Fumes of Winc sway,
Udſobe, co fup up.
worn
AU: .
Ud
Udpatte, ro fuck Milk,
Udpreſſe, to preſs. ſqueeze dut.
Udpibe, co. hiſs one out.
Udpible, to bubble out,
Udpiſte, co whip, ſcourge one
out.
Udpille, to pick our,
Udpine, to extort, wring er
fqueeze dut, *
Udpippe, (ſom Sed)to ſprout
[pring, Shoot forth.
Udpladdre, co blab eus, di
vulge.
Udplufke, re pluck out.
Udplyndre, (et Sted) to plun-
der pillaꝝe, ranſiek. (en
Perſon) to rob, ſtrip one,
Udplyndring, Pillaging, Plun-
dering.
Udpouſe, to contrive, excogi-
tate, invent.
Udpoſter, Scout-Warches, 7. -
Udpreſſe, f. udperre.
Udpudfe, ta dreis, trick up.
(gore reen) co cleanſe.
Udpukle, td emhoſs.
Udpuſte, co blow out.
Udpynte, to embellifh, fer off,
adorn, enrich, accoutre.
Udpyntning, Embelliſhment,
Decoration, FEE
Udraab, a Crying one, Proela-
mation. (heſtigt) an Ex-
clamation, Outcry. (een
fommer i) Reputation Re
puiz., Credit, Vogue, (fom⸗
me i) to acquire ør gain Re-
pucation or Credit, be in
Vogue, i
Udraabe, to cry out. call
alond. (bæftig) to exclaim.
(offentlig) to cry Things ”
about the Streets, ro publifh,
promulgate, proclaim. (en
Konge) to proclzim a King.
(udraabe ccn for en pPelgen
ro cry øre up for a Saint.
(ilde udraabe cen) to cry one
down. (udraabe en Hemme⸗
) 946 (
Ud
lighed) to betray, discever,
disclore. (fætte i Miscr Ut)
to cry døwn, disgr. c⸗-. de
fame, discredit, traduce,
(ten får ſeig) ro polit one fr
a Coward, ”
Udraaber, a common Cryer,
Udraabning, Udraabele, 4
Crying aloud,Proclamstion,
Promulgation.
Udradere, 10 erafe, formå
out.
Udrafe, to ſpend your Ra,
(ban har faart u.) he mil
ſoon have f(owg his vid
Oats, leave of his younſu
Pranks.
Udredde, to ſeve, deliver.
Udrede, todisintangle, dis
tricate, unravel,. clear, ($
fra en Vaufkeligbed) to vil
yourielf out of, tø get off, ge
off clear, co rid yourielt 6
"" (forfone med) co actonere,
rig out, equip.
Udregnejto caleulate, compꝛ:e.
count, reckon.
Udregnelig, computable.
Udregning, Calculation Coa-
putation.
Udreiſe, to fer our, go uper,
take a Journey, gv abræi
or in foreign Countries. go
a travelling,
Udrekke, to ſtreteh out, extend,
Udrekning, Extenſion, Stretch-
ng our,
Udrenſe, to cleanſe, clean.
m.ke clean.
Upretning, Expedition. Exe
cutiun, Performance, Deins.
Udrette, to do, perform, &
fectuate, bling about, putis
Exzcution, get done or pr
formed, to exccute (udrette
meget) to prevail npgon.
prove efeu, to go 1
great, Wiys (udrette intet)
to labour in vain. 1. do
nething to the Purpo.
lv
tb Før md .
tolt hede. f.
Garnifhing,
leftend, derive
udſtammen,
tion,
bligation, Ans,
ive a Bond, As-
oede Dom) ta
' (udfede en
ver, isfue out a
Bie) the is·
ũ of Exchange,
al, take away
idftiæle fig) to
out.
8Bogn) to alight
ighting. (af et
ending from a
rave. (Øinene
out une's Eyes,
yen anden) to
work one aut
avour, cut one
Rto fie ops
olnuts. —
) to empry a
e.
graving,
tufing, Cram·
f fill, cram.
1 Bomuld) to
ton,
ft, drive, pufh,
cut. (jage cen
& turn out of
ude) tø repu-
et, (udftode i
make 2 Pafs ar
the frit Thru,
Lutftode Skirldoord) to vo
mir, belch out revilipgg 1:x-
Presions sgaioft pre. Ludfios
e Bunden af en Toude) te
bresk the Koctom ot 2 Caik,
Udftødelfe, Expuliion,aThruft-
ing omg, .
Udftøde, shrafted, coſt qut, ex-
pelled,
Udføvs, to duft out,
Udframme, to ftretch qut, ex-
trend,
Udfræfte, ro ftrerch vut,
expand, extend, Jengthen,
Cudftræffe Armene cder Be⸗
nene) io ilrerch your Arms
ør Leg, or fpread them, (et
Borbiergs ſom udftræffer fig i
Goen)a Cape that fhonts or
fhoors forth into rhe Sea,
Udſtrækkelig, extenkble, ex-
pantible,
udſtrækkelighed, Extenfibili-
ty) Dv&ility.
ndſtretning, ExtenGon, Ex-
pandon, 3
udſtrakt, er:tended, ſtretched.
udſtritte, (Saden) to ejet,
Udftrøe, to frew, difperfe,
fpread, ſcatter abroad or
out,
udſtraening, a Dilperfior,
Spreading,. +"
Udftrømme, te gufh ost,
Uldftryge, to blot, wipe, putor
fcore our,toftrike, crofs out.
cancel, obliterate.
Udftryguing, 2 Blotting or
Striking ou,
udſtubere, (ubtænfe) to ftu-
dy, mufeupon. medirate, to
find out, invent. contrive.
(være færdig med) to have
finifhed the Courfe of your
Studies, to have abfolved,
cuncluded them,
ud
AJ
Ud
or haled out, (det feer ud
til Regn) it is like to rain.
(udvælge) te choofe, look
out.
Udſeende, Apprarance, Out-
fide, Face, Shew, outward
Look, (lang) a long Dura
tion.
Hdretle, tc put to Sea.
Udiende, to ſend aut, abroad
or away, to dispatch.
Udſendelſe, a Sending out,
Udſendt, fent out,
Udſide, the Outſde.
Udſige, to [peak out, exprefls,
utter, deliver, pronounce.
Ci Retten) to depoſe, make
yonr Depoftion, give Evi-
dence.
Udfigelig, expresiible, uttera-
e
Udfigende, Cen Perſons) Con-
festion, Aſſertion, Declara-
tion or Allirming. (for Net»
ten) Depohition. C(eedel g)
the Giving Evidence upon
Oarh.
Udſigt, Proſpect, View,
Udſtaaren, cut out, carved.
Udſtæemme, to ſpoil, hurt, da-
mage,
Udſtamme, to reproach, re-
buke.
UdfEcie, to eſcape, get away,
to extravagate, rove beyond
due Limics,
Udſteielſe, an Fxtravagance, an
Excurſion heyond due Li-
mits.
Udſticgre, to cut out, to carve.
Udſtieren, a Cutting out,
Carving.
Udſtibe, to hip, ſhip away.
(u. Tropper) to disembark
Troops.
Udfibning, 2 Shipping away,
mbarcarion,
) 948 (
Ud
Udſfielde, to call orie Names,
revile,, vilify, abuſe,
Udſtieldning, abuſive
guage.
Udſtiende, co reprimand, rc-
baite, reproach one.
Udſtifte, to diſtribute. r hare,
divide.
Udffiftning, Diſt ibution,
Sharing. (i £odder) Parcel-
ling.
Udffrabe, ta fcrape out, to
erale,
Udffræve, to fpread or open
the. Legs.
Udſtreven, copied. tranſcribed.
Glil Stat) taxed.
Udſtrift, a Copy, Tranfcrip-
tion, (et Brevs) che Direc-
tion of 2 Lecter,
Udſtrige, to cry abont the
Streets,
Udſtrive, (af en Bog) to gul!
or extract fomething out cf
a Book, to copy, make a
Cony or an Extrad ofir, /u.
af andres Skrivter) ce prac-
tiſe Plagiarifm, to rake
Thougberfrom anotner. (ud⸗
ſerive golf) to inliſt, inroll,
(udſtrive éen af Leren] to
make one free. (udffrivo
Skatter) to levy Taxes, im-
poſe or lay them upon. (uds
ſtrive en Ri
Lan-
igsdag) to call 2
Diec, ſummon the States.
Udſtrivelſe, (Giænderne$) 2
Convocation. (Skatters)
ar Impofition or Levying of
Taxes.
UdTriver, a Copier, Copiſt.
Udſtrivnins, Copying. Tran-
tcrining. SGoldaters) Ial:-
ftening… (af andres Skriv»
fx) Plagiariſm,
Udſfüd, Reiuſe, Outeiſt.
'Fhrarkh, Trumpery. Gild⸗
ſtud af Folk) the Raccality ot
Poople.
Ud.
md 9 9556ud
intetpret, dåb
ound.
» Interpreter, Ex"
Explsine:
aa kote:
plication,
zø-thunder out.
o empty, exhauft,
evacuate ” make
ræfter) to exhauft
ngth.
tr exhauftible,
, Emptying» Ex"
r udtsmmet, emp·
» dry» to dry up,
n 3 drain.
tnat may
the Dryieg up or
o dry, grow dry.
Jer) co pine away,
10 ftep ont af the
» afide, (fom Blo⸗
Steder 1 feucmet)
ſat·. Curtræde ſom
to overiuw, bre.k
Banks, (udtræde:
» tread or ftamp”
n, (Bandett) the
gør Breaking ont
ikse
Drawing out,
»draw, pluck, pull
rælfe en Torn) tø
i Thorn, (uttrætte
Bog) to extradt,
ick out of a Book,
4) to fcad 2way,
æffe i 8eldren) to
Field, (træffe
eller Cubi? rod) to
aare or Cubic Root
etic. (udtrakke Ti ·
long» fpin out, fu.
Soiritus) to extract. (ude
træffe Saarde) to draw, un-
Klgach,… (udtratte Klæder)
to put-or pull oft, (udt"2
af et Stid) to march our
of, Cudtrætfe af Bæretfer)
to remove, fhift or quit
vour odgiogs. !
Udtrætkalig, extractive.
Udtrærning, a Drawing,
Pluwaking or Pulling our,
Udtrætte flige to rire, weary
youriels,
uUderukken, drewn, pluckt
or pulied out, i
UdrevE, an Expresſion, Vt-
tering. *
uderyrkke, (udflemme) to
wring, fqneeze our. (uttryts
fe med Ord) re express, vt-
mer, deliver, discover yenr
Mind, (udtrotte eg Gedmp)
na Spi .
udtrekrelig, expi licit.
ar, pofitive, (med
udervitelige Ord) in exprefs
Terms,
"udfeser, expreffed.… vitere4.
(Bi iedej; Refemblarce,
Udtvære, to remper, dilute.
Udtvinge, to ægtore, førce
out, . bil
udtyde, to interpret· explain,
—8 fan iffe ud
De denne Runeffrivt) 1 carte"
kmske any thing øf there
Runes. (ilde udtyde) te mis
ånterpret, to wisconjé&ure.
(u. til det Gode) te take in
gun Part, (udtyde en Hem·
meligbed) te untold a My-
fery. (Hu. nel) to put 1 good
Cyonitruction upon a Thing,
(udtyde til det værge) to put
8 but Cønftrudion upon,
Udtyder, an Expounder, In-
terprerer,
LL
us
Udſage, to choofe, cull, pick
” out, lock out, make Choice
ef, ro ſe lect.
Udſagning, the Picking or
Lo king out, Chooſing.
Udſogt, chofen, pick out, ſe-
ſed choice, exquifite.
Udſpaſere, to ge 2 Walking,
r ke or ferch as Walk,
Udſpargere, to divulge, ſpread
or tumour abroad.
Udſpeide to ſpy, ſcout a Coun-
try. (eens Opholdſted) to
fmoke er ſmell out one”s A-
bode. (Fienden) to recon-
noitre the En my,
Adfpekke, to plafter, fill up
wieh Mortar.
Udſpekning, a Plaftening.
Udſpekulere, to fpzculate, find
out, infent, contrive.
Udſpende, to ſtrain, extend,
ſtretch, fpread.
Udſpendning, Extenſion, Ex-
panſion.
Udſperre,
Doors.
Udſpil, the Lead or leading
Hind. (paſſe paa Udfpillet)
to nick the Time, to wait or
lurk for a fair Opportunity,
the right Serfon orjundure,
Udſpile, to expand, diſtend.
ftrecch.
Udſpille, to play out, lead the
me,
Udſpire, to ſprout, ſhoot out.
Udføren, a Sprouting.
Udfpore, to trace, ſcent, dis-
cuver, inveltigate.
Udfpørge, to examine one
ftrictly, to fift one,
Udſprede, co diſperſe, fpread
ubrosd. (udſprede et Rya⸗
te) to divnige. publifh, raise
2 Rumour.
to fhut out of
) 950 (
ud
Udføredelre, Diſperſio⸗.Diral
gation, Pallicat.nm.
Udſprede, diſgerſed, fprad
abroad. (ſom Rygte) divul
ged. publifhed,
Udſprenge, ro force our.
Udſpring, the Origine, Sprisg
er Source, Birch, Riie, re
very firft Begisninz. (flor
ters) che Sproating or bu-
geoning, Gerinin-tion.
Udipringe, (fon Planter)»
fhuot forth or out, ro ſprei.
(komme af) to come, ſprit
be born or deſcended from,
(ſom Blomfer) co blox.
Udfprøite, to ſquirt out, (8
Sad) to eje,
Udſprortning, (Sæd) fe
tion.
Udſprungen, (ſom Ylasie)
fhot forth, ſprouted. (ff
ſorungen ſom Blome)
blown. ( nedffammet fra)
fprung, deſcended frva.
Udſpye, ro vomit, ſpue ak
bring np again.
Udſpytte, to ſpis on.
Udſtaae, (Ude, taale) ce fol,
bear, endure, abide, to ſtu
er lold out. (Læœrcaat) %&
ferve out your Apprentxt
ſfhip.(ſom Gield)to be om%
ſtiil. (ſom en Uobogning)
jut out, proiect. (Prone)?
pils the Ordeal.
tlidftagende, ſufferirge er
ring, (have near uds
de med cen) to he at Varunce
or at Odds with one, (ſta
Gield) reſtant, in 2arriu
Udſtænge, to ſhut one oun tr"
clu!:, debar.
Udſtaffere, to garniih, tein
advin, unrich., fer oti, bor
der, edge, lace,
mm 9s5* (ud
set, garnirhedke. f.
sing Garviſhing.
ning.
ne; todeftend, derive
nelſe, Udſtammen,
re, Derivation.
en Obligation, An⸗
19) to give a Bond, As-
me, (udlede Dam) ta
entence, (uddede en
) to utter, isfue one a
f Exchangs
fe, Cen Vehiec) the Is-
zur a Bill of Exchange,
1 tø fteal, take away
sly. (udftiæle fig) to
or fteal our.
(af en Vogn) to alight
a Coach,
… an Aligkting. (af et
a Defcending from £
to engrave. (Øinene
ø pick out une's Eyes,
een pos em anden) to
nt une, work one aut
ther's Favour, cut one
udi. Sa) to fe op,
ut the Coluurs, Gud,
1$ Biin) to empty =
of Wine,
ng, Engtaving.
ig; a Stufing, Cram-
to ftuf, fill, cram.
pe med Bomuld) to
rith Cotton,
to thruft, drive. pufh,
irnønecut. (jage een
oren) to turn out of
, (forfode) to repn-
divorce, " (udftøde i
ng) to make s Pafs at
ve him che firſt Thruſt.
(udffode Skieldootd) to vo
mit, belch out revilipit 1:x-
'presfionsazainft one. (udhus
de Bunden af en Eonde) te
break the Bottom of 2 Catk.
Udftødelfe,Expulfion,aThruft-
ing ont,
Udftøvt, abrufted, caftqut, ex-
pelled,
Udkøve, to duft out.
ud grgmwen tø ſtretch qut, ex-
te:
Udftrælte, ro ftrerch out,
expand, extend, lengihen.
Cudftræffe Armene cer Be·
Rene) 10 ilreteh your Arms
ør Legs, or fpread them, (et
Forbierg, ſom udſtrolker fig i
Soen) a Cape chat (hoots or
fhoots forth into the Sea,
udſtrækkelig, extenfible, ex-⸗
Pantibles
udſtrækkelighed, Extenfibsli-
ty, Du&ilicy.
ndſtrakning, ExtenGon, Ex-
—8 *
udſtrakt, extended, ſtretched.
udſtritte, (Saden) to eject.
Udfirøe, to ftrew, difperfe,
fpread, ſcatter abroad or
ar,
udſtrsening, a Dilperfior,
Spreading.
Udftrømme, re gufh ost,
udſtryge, to blot, wipe, put or
fcore out, to ftrilie, crofs out,
cancel, obliterate,
Udftryguing, 2 Blotting or
'Striking out,
Udftuvere, (udtauke) to ftu-
dy, mufeupon. medirate, to
find out. invent, contrive.
(være færdig med) to have
finifhed the Courie of your
Studies, ro have abfølved,
cuncluded them,
ud
ud. ) 932 (Ud
Udsærer, confumed, es
udſtukken, engraved &c., f-
Udſter, Portjon, Dowry.
Udſtere, to purtion, give &
Duvry.
Udityxr elſe, ſ. Udſtyr.
Udſtyrte, (Kern af sn Sæf) ro
»— Shoot Co n eut of a Sack.
(ban ftort. ud i Bandet, he
fumbled our into the Water.
Udſue, toſnek our. ſuck dry.
(udfue Underſaotterne) co
pres: flesce, impuverifh che
Subjeds, fuck their Su>-
ftance. to drain ther Pu: .e,
” Udiner, .n Exto ti ner.
?c Udiuerie, Fleecing,,Ex:artion.
Udtnlre, to. famiſ h. ſtarve.
Uidfværimne, to few y. urwiid
OQats,to maks an End af yoar
Debauchery.
Udjvæve, ta he extravegardir-
regular wiid, (udfvæve i Ta⸗
len) to disgreſs. (werve from
yuur Speech,
Udfvævelfe, Fxtravagar.ce,
Wilins's, Outrage. (1 Car
len) 2 li-gison. ,
Udjvævende. (1 Talin) digres-
fing. iwerving from your
Sperch. prolix. (udisævinde
i Gæder) disfolute, irregu-
lar, love,
Udſvede, to fwcar aut or auay.
(forglemme) to forget,
Udſveife, to make hollow, to
chamfer.
udiveifning, a Chamtfering.
Udſee, to embreider, ſtitch.
udſeening, Embroidery.
Udfynge, to ſing a Pſalm our.
Udtænfe to excogitate, deriſe,
find out, contrive.
Udtære, to conſume, emaciate,
vaſte away, pine.
ndtares to confuine;languifh,
pine awav.
Udtæring, 2 Lingering
ing away.
Udtærne, to cref h, ba
out ef the Tars.
Uttage, to take out. (
af en Bog) to pick
cut, (udtage Judeal
Fiſt 20.) to dr.w. |
Pietter) ro rake ar f
Sczins, (udtage Toi
&ræmmer) to chou:
eur ſome Sta. (fag
mcd- Øg) to take o
one afong with you
Udrale, Pronunciatior
ance, Delivery, Åcs
preion, Tone, El
(ged) 2 gond Deli
Utterance.
Udtale, v. to pror ounx
Gut, utter, elver,
Udtarpe, to draw Li
of a Barsel,
Udtegne, to me:k ore
exeet, arhen, cail
another Book.
Udeiene, ra end, fin:
folv.… hold. and, !
the Time of Appren
(det har udtient et
its Sarvice,is Wurn «
har udtient) h s Terr
vice s expired,
Udtil, towards.
Udtoe to walh or war
clante.
Udtog, (fort Peg
AbiiIgment EA
firs 3. (giore eg Ul
Setrivt)to makoa bi
an Abftract, Epitou
cn Bre) a Marchina
Place, Cyhoitideligt)
Vrqc.suon out of 1
ud 9 933 (ud
1 to intetpret, l
expound.
, an interpreter, Ex-
er, Explainer.
tag, am laterpreta-
Explication,
e, to chunder our,
€, ro empty, exhanft,
… evscuate, make
(Kræfter) to exhauft
jerength.
elig, exhanftible,
nø, Emptying, Ex-
eller udtsmmet, emp·
io dry, tø dry up.
røyt) to drain,
lig, that may be
up.
fe
ing.
Ir to dry, grow dry.
mager) co pine away.
, tø ftep ont of the
ftep afide, (fom Blo⸗
fine Steder i foer)
avafars, (udtræde ſom
t) to overiluw, bre. k
Ear Banks, (udtræde;
I tø tread or ftamp
ben, (Bandett) the
swi gør Breaking out
Banks,
2 Drawing out,
ty to draw, pluck, pull
udtrælfe en Torn) tø
sura Thorn, (uttrælte
af en Boq) tv extract.
» pick out of a Book.
Jaftig) to fend 2way.
Idtræffe i Ieldten) io
he Field, ( wtræffe
at⸗ eller Cubi:rod) to
t fquare or cubre Root
thmetic. (udtratte is
prolong: fpin out,
the Dryieg up or
Spiritus) to extract. (uds
træffe Kacrde) to draw, un-
hack. (udtrafke Klæder)
tø pur-or pull of, (udt"zife
af et Sted) to march uur
of. Cudtræffe af Varciſer)
fo remove, fhift or quit
vour I odgings, '
Udtrækkelig, extractive.
Uder ing, a Drawing,
Plwaking or Pulling or,
Udtrætte fig to tire, weary
yourtelf,
uderukten, drawn, pluckt
or pulied out,
Udtryk, sn Expresfion, Vt-
tering, .
udtryrke, (udtlemme) 14
vrin. Queere our, (ut trot⸗
fe med Ord) ce expteis. vt-
deliver, discover yonr
Mind, (udtrotte en Gedmp)
to ttiain a Spunge, .
uderekrelig, exprefs, exylicit.
plain, ælear, pofitive (med
udrevltelige Ord) in exprets
Teims,
uderert, expreffed, urtered,
Biede) Refembianc:
udtvare, to cemper, dilute.
Udtvinge, to extort, førce
out, . .
ndtyde, tø interpret, explain,
expound, (jeg Pan ifie udt d
De denne Huneffrint) I can't
make any thing øf there
Runes. (ilde udtyde) to mis
imterpret, to misconjeélure,
(u. til det Gode) te take In
gun t Part, (udtyde en Sem
meliabed) te untold a My-
fery, Cu, nel) to put 1 good
Cunitruction upon a Thing,
(udtyde til det værfte) to put
s bat Conftrudion upon,
Udtyder, en Expounder, In-
terpreter,
' ud⸗
lid
tderdning, an interpretation,
Evolication.
Udnelig, unable, ineapable,
unf", uſeleſs inept, trifling.
Uduelighed, Inability, Inca-
pacity, Unfitnefs, Ufelefs-
nefs,
Udvælde, to gulh out, ſpring
forth, bubble up or out
the Ground,
Udvælge, to choofe, make
Choice of, to elect. cull,
pick out fingle our, (uds
vælge en Konge) ro elect a
King. (udvælg, hvad J bes
Dage) take pour Choice,
Hdvælgelig, eligible,
ildvælgeligbed, Eligibility,
Jdvælgelfe, El-Aion,
udvaqt, Qurpafts,
Udralgt, chofen, elected. ſe-
lect, choice, (de Udvalgte)
the Flect, Faithful,
Ucvande, fo unfalt, water,
tar hen, ſoak.
Udvandre, co gn out or
abroad, to emigrate.
lidvendrende, an Tmigrant.
Udvandring, Emigration.
Udvpaſte, to wafh out.
Udvaſtning, Wafning cut.
[dvende, to turn outward.
Udvendig, outward, exterior,
ex'ernal,
Udvendigen, outwardly.
Udverk, (i Feſtninger) Out-
work.
Udvexrle, to exchange, barter,
truck, interchange.
Udverling, Exchange.
lidvere, 2 Protuberance, Ix-
cveflcence,
Bidver, 2 Wav. Fixpedieare,
Means, Remenv, Shift, (Eed
er Sandheds fidile Udoct)
Oath is che lait Reſort of
) 954 (
Ud
NE Truth. (udñnded
an Fapedient. (
end een) "0 have
one Sering io yc
Udveie, to ſell ar
by Weight, to
Udvide, co widen
extend, dilate, e»
vide fine Erobrin
tend your Conq
vide ſit Herreden
large your Dor
Udvidelig, exporſi
Udvideligbed, Er
panſibility.
Udvidelſe, Expanſũo
Extern ding.
Udvidende, expen:
Udvides, to wider,
Udvid nings⸗Evne,
Udvige, to deviace.
ofthe Way, (ude
to make or g'v
one. (udsige ere
fo ward er kecn
bv. &r pary a pl
Udvigelſe, a Devizr:
ing out ot the W;
Hua) the Ward,
Parying a Blow,
Udviiſe, ſ. udvife.
Udwiisning, an li
Signification, (1 é
Marking out oi”"
b2 fellsd,
Udriiſt, Mhewn., fig:
dicated, marked
Udrikie, en unfo!d,
disintanale, extri
engeze, depl,.
Udv Face flig Ur sol
Wilaphinge Dispia
Skurſeils) 4 Cats
Udvir?e, to Fedt, ec
bring to Frect. fer
get, ohbtam, (ert
cen) to prevail wit
li
lockwork.
je Hand of a Clock,
hy, naſty unclean,
Filth. Ordure,
t.
ne, dull,
anfter, a Prodigy.
monftrons. proui-
ge. waft, exceed-
aordinary in Big-
ven, uneqnal. nat
plain, roughsrug-
Unevennefs, Rug-
elig , irrecupera-
Mm, not cenfut-
lig, unconfutable,
D.s i
lig, irrevocable,
lighed, Irrevoca-
g, unredeemable.
rydelig, impene-
igtig, opaque, not
vej
lig, irreparable,
nun contradidted,
9, inconteftable,
ble, undonbted,
rable, not to be
ble, meft certain,
lig, irreſiſtible, fa-
Oppoſirion, inca-
being reſiſted.
ligen, irreſiſtibly.
lighed, Irreſiſtibi-
tate of being irreſi-
tig, indifputable,
ible, irtefragable.
) 961)
Per
li
Uimodſtridelighed, Inconke-
bleneis. dr enttibility.
Uindbegreben, nor comprifed,
or Inciuled, excluded,
Uindbunden, (Bog) unbound,
in Qoires or She-te.
Uindfriet, (ſom Pant) unre-
veem: d.
Uindbegnet, open, not inclo-
fed,
Uindffrænfer, unlimited. m-
dennite, undetermined. ab-
ſolute, independent, ſove-
reign.
Uindtagelig, impregnable. in-
expugnabie, not to be taken
by Force.
Uindtagen, non conquered or
t>ken.
UEæumet, uncombed.
Ukaldet. uncalled, without
being called, |
Ukiendelig. unknowable, in⸗
di cernible, ror knowable,
not diſcernible what cannot
be known or difcernad,
Uki ndelighed, Unknowable-
nels. Oblcuraty ofa Thing,
Difficulty ot knowing or di-
(ce: ning.
Ukier, unpleafant, disag:eea-
ble ereuhlef.m-, (det er
mig ukiert at høre) I am forry
to heu, ' '
Ukierlig, uncharitable, un-
kind, unfri naly, unfavou-
rable, rough, groſs, harſh,
ir human,
Ukierlighed, UVnfriendlineſs,
Unk ndneſs, Lnhumanity,
Ciuelty, …,
UEFlædt, undreſſed, in Un-
drefs.
Uklar, (ſom Vend) thick,
muddy, trov led. Cuklar
ſom Bun mk ch. dreege,
fecnlenr, Cuflac fom en Æ.
delficen) 4 pacous, fa. ſom
et Anker) foul,
. Uklar⸗
ting. i
—— inſallibiy
Tijærd, Unluck, il Duck, 7
uf DT gs
HE, phe
Wælde, nøt caftar Law, norse
feurenced,
Misfortune, Mischance, Dis«
after,
Tfarrelig, inconceivable, 4
Bfeilbav, jnfallible, uner« ·
wichout Fail,
Ufeilbarligbed Infallibflicys 4
fin, unmannerly, nacivib
inde, ruſtie. i
Ufiinbed, Tncivility, Rude=
nofs, Clownifhnefs,
Uftierig, undiligefit, Tazy ,
Norhføl, Måggich, fupine,
Ugittighed, Tsapplicarion, Su-
pinenefs, Sluggir hnefs, In-
adliv
unalcerable, 4
invariabl unchongea-le,
immurable, sCuforandertig i
fru Mening Borfæt) tena-
cious of your Øpiniun, De» 1
tign, (ufsranderlig i Det Go
de) conſtant. (uforanderlig
1det Onde) oh ſtin se (være
uforanderlia i fin Mening) ro
perfilk invariably in yøor
Opinion. (uforanderlig ſom
en £ov) invielahle,
Uferanderligbed, Unvsriabbe- 1
vejs, Immutablicv, (Stands
baftigher ) Coniltancy, 4
(Daaronaffenbed) Obftina= 1
cys
Uforandree, unalsered. i
ilfovavbeidelig, untraRable,
Ijovargelig, inoftenfi n
Uførbedrelig, incorrigible, ĩn ·
capable øf being amend-c
Uforbedreligbed, Incorrigibi= 1
fiey, Incorrigil be
Uforbedrer, nor corrsåed, b
) 968 (. ul
different Hu.
nel. Ineg
4, Dispar!
ſh.
en) to burn»
ioke without
Ideer,
al, illegal, une
irable, unjuft,
" Urermæsfigs
:Fatvepulver)
aar man take
van ifte laugt
the Devil and
ↄpeat. (tude
ir fblandt) to
ilves, (Ulven
? Faar) whac
if, that the
ich.
sSkin or Pelt,
ove,
ine.
lags Svamp)
olviſh. gree-
ncari«bleHun-
shunting.
) Wolf'smilk«
urge. (liden)
olPsikin,
”stoorh,
ſscob.
alf.
ient, unduti·
bedience, Un=
rowardnefls,,
Fo
uixete, Misfortune, Mischance,
Disafter, Mischief, Unluck,
Calamity, (til) unluckitys
unforturarely, — (ei Ulntte ,
kommer ilke gierne alleene)
one Mistortune comes upun
the Neck of another, ”
Ulyffelig, unfortunate, un-
huppy. unlncky, unprofper« "
ous, dtsafirous, calamitous,
uretteliaviis, unluckily,
Ulstfeligen, unluckily, un=
fortun-tely, .
Ulyfres Sngt,a mischievousor
unlucky Perio", a Prorrer
vt M-schief, Miachiefmaker.
Ulyktes Stierne, an unfayou=
rable Scar.
Utytfalig, ſ. ulykkelig.
Ulvkjaligbed, Unhappineſs.
Infelicity, Unpro-perous=”
neſs.
Umaadelig, immod⸗rate in ·
temperate, excesſive, exita-
— — — —
Umaadeligen, intemperatelys
immoderacely. exc-sfively,
Umaadelighed, Itemperances
Tumuderation, Fxcefs, ”
Umaalelig, inmenſe. immeaſu ·
rable, huge, vat, beyond
Mzafure, exceeding all Mea=
+ fure,
Umaalelighed, — Immenftys
Unmeg urablene's,
Umælende, a Brute,
Umærtelig, imperteptible, in
fentible,
umeærket, unobferved, '
Umættelig, anfari ble, inſatia·
ble. untarurable, — sad
Ulmætteligen , infariabl '
umettelighed, I farisbØnefs,
Inf.turauleneis, Unfatisi
blenefs,
pe Umage,
Us. ) 960 << i
Ugle, an Owly
Nalereer, overjeet, diſtracted,
crackt.
Ugribelig, impalnable,
ugrundeiig, inicrureb!e, un-
rable.
Uarunder, ungrennded,
VMarnndig, fupertcisl,
Ugudelig, wicked, ungodly,
iniquitons, impious, pre»
fare.
Ugudelighed, Im piery, Wick-
ednefs, Ungodlinel
Ugunft, Disgrace,
DisaffeQicn, ill Will,
Ugunftig, disafeionet>
favomable, maievolent,
ugunſtighed, Disfavoar, Un-
kindneis, .
Ugyldig, invalid, not good
in Law, void, of no Forces
Ugsidigen, of no Weight or
Cogency,
Ugeldigbed, Invalidicy, Nol-
iity.
ubevdelis, impreleriptible.
Ubævdelighed, Imprefcripti-
britye .
Ubarmonift, inkårmonious,
Ubelbvedelig, incurable, in-
fars ble, unhenlable.
Ubeln. Misførtur 2, Mischances
il Tare, ill Vauck,
Uheldig, unlacky, unhappy ·
orcunste, illfated,
Uhiemtet, not authorized.
Uhsflig, uncivil, unmannerly
mær lite, unpolifhed, rude,
ruftic,
Ubeftgen, adv. uncivilly, im
tely, Trud
hed, Tacivilisy- Impo ·
Diseourtevuskels.
Unmannerlinefs, Ra
Ruſticity.
Ubørlig, unheard of, |
Ufammelig)
rible, frighefal,
uUboviſt, fmuty, di
fcene, uncles!
Ubsriæbed, Obfcenå
thine:s, Smuttinefs
UD svie, impolite, f. t
ED a Clock, (Etue
lock, Pendaium-
— 1
Spileuht ) a mukc:
med Gangverf) 2
clock, (et Tall
Table-clock. (et el
jesubr) an eight Day:
— et op) row
e Clvck or Ware
udbrßeder, the Spi
a Warch.
Uhrñikke, ſ. Uhrlemn
Uprføderæl, 2 Clc
Warch- care,
Ubrglias, rhe Cryſt
Warch,
uhrbini, the Wheel:
Watch or Clock,
hes, a Watekbe
uUhrkaſſe, Warchcafe,
uhrkiſede, the Cir
Worch.
Ubelod, th: Weighe ofa
Ubrlomme, a Fob.
Uhrmager, 2 Clock -
or Warchmaker,
uhrusgel, the Ke
Watch.
Ubrpiffen, the Click
s Warch,
Udrfive,
Cluek ør Warch,
Un )19650 mm |
»favourable, un-
aſed. (være een
0 be angry with
t offended at or
vith Indignation,
digt op) to taken
be offended ar ie,
(faa flor at det
twnes) not to be
named, ſ. ube⸗
annatural, con·
Jature, forced.
Jrum) cruel,
m noget) to takes
fomething away
to withdraw ig
t fram him, pur-
vidge him of ir,
ig Tyrannie) to
"pranny. (unde
1 Sfoldigbed) to
irhdraw yourfelf
Duty. (unddrage
) to abridge, de»
of his Wages,,
fig et Gelffab) to
"om a Companys
indon or førfake
iåe fig Bare) tq |
id Danger, (unde
elp) ta deny ona
ance,
Wirhdrawing »
Forfsking» Quit-
vel eller ilde) to
telt or ill, (det
indt) he is well-
Vander, Marvel,
vdigy, 2
er ingen)
red'at, ftranged
ftrange, (der var
1 ike giorde det)
he don't de it,
Unbver,præpof, under, beneath.
(under aaben Gimmel) in che
spen Air, under che Canop'
of Heaven, (under Minene
in the Sighr of, before vne's
Face, under his Noſe. (gaae
een under Øinene) cocomply
with one, humour him, te
foeth, atter. carefs him, (u.
Hænder) in Hand, (have nos
get under Hænder, i Arbeide.
to be in Hand wirh, wor!
upon fomerhing, (under
£aas og fuffe) under Lock
and Key, (under Skin af
Benrab) under Colour of
Friendf hip. (over og iffe
under) above, not under,
(under Arbeidet, Zeldtflaget)
during the Work, Batele,
(under Veit) upon the Way.
(under fire Pine) in private,
between Friends, under the
Role. (fidde under cen) to |
hit below one, (være under
teg) to be ſabſect to one»
be dependent of him, (gifte
fig under fn Stand) to marry
below yourfelf, (jeg fan ef
fælge det under den —— 1
can not fell it under, (fælge
Ware under Priſen) to un=-
derfell Commadnies, (under
Zvang) under Reftraint, (et
Elib u. Geil)-a Ship under
Sail, (u. Haand og Gel)
under Hand and Seal, (uns
der Bicsgene) below che
Hills, (under Maanen) be ·
low the Moon,
Underbar, wanderful, mar=
vellous, miraculous, won-
derous , ftupendous,
Underbegreben, — cemprifed,
Underbegribe, to comprife,
Uuderbetiene, e Subaltern,
an inferior Officer, -
bliothekarius, Un-
derbibliothecary, Underli-
brarykeeper,,
,” " Unders
ur ) 962 € ul
utlarhed, Muddinefs, Dreg-
ginels, Opacity,
Uflipper, unf horn,
Ufogt, not boiled, raw,
Ukonſtlet, natural,
ukreænkelig, invivlable, incor=
ruptibles
Ufrænfer, quier, free from
Care and Trouble, inconcet ·
ned,
Ufrajtig, inef" Aual, ineffica-
ciou3, of not Eftédt, void, in·
valid,”
Ufrud, Weed, Darnel, Coc-
kleweed, Tare, (forgaaer
iffe) ill Weeds grow apace,
uriendbar, unknown, not
marifeft, obfcure,
Byd, unchalte incontinent,
Techerous, lalcivious, Iéwd,
wantan, impure,
urydſthed, Unchalteneſs. In-
Continence, Lecheropsneis,
Lafciousnefs, Wantonnefs,
Lewdnefs,
Ufyndig, ignorant, unikilled,
mmikilful, — unexperienced,
(han er u. i den Ga) h
a Stranger to that Butinels,
Ufyudigbed, Ignorancé, Un=
ikituinsfs,
Ulædfelig, f. uſſukkelig.
Ulædffer, (Kalt) unnaked,
ulægelig, incurable, infana-
ble, unhealuble.
Ulægelighed, Incurablenefs,
Ulæmpe, Ulempe, Mischief,
Harm, Incoavenisncy,
Ulærd, (imodſat den Lærde) il-
lirerate, unlercered. unlearn-
ed. (fl Bebrerdelfe) rude,
unikilful, un'augk
Ulærvillig, indecil, indoci-
bie, untrastable, untaward,
uncapabte of Learning,
Hlærvilligbed, Undocility.
Induciblenefs, Unteachable=
nefs,
Ufæfelig , illegible, i
of being read,
Ulæjeligbed, the Be
ibie,
Utægt, unread,
Ulattelig, unbtameat:
prehenfible, irrepro
Irreproveable, inc
pafsable, admisfitle
Ulaſtelighed, Upbi
nefs, Irreproachas!
Uld, Wool, (aftlipper
ings.
Uldagtig, laneous, v
Uldartet, woolly, la
Ulone Sager, Wooih
len Godus.
Ulven Tøt, woailen !
Uldpandier, 2 Wo
uldkemmer, 2 Woo
uldkarde, a Wovulcar
Uidkarder, a Wootc
Uldipiuner, a Woolt
Uldryge, Wooltuit,
Ulegemlig, incorpors
u egemlighed, Incy
Uleitig, f. ubeleilig.
Uleiligbed, Incomno
cunvenrency, Trou!
fe) to trouble, put
Trouble,
Ulemlæftet, unmaime
Ulempe, ſ. Uleilighet
ulidelig, infurlsrable
rabiv ininpporrabl
er Mennejte) inamni
Ulidelrghed, Inrader.
Iatulſetabienels.
Ulig, (ferfiedig) unli!
milår, unsqual,
Alder, Kion) unequ
rivar,
ulige, (fom Tal) unegt
dispar, (lige eier u!
or odd, (rale) co
even cer odd.
um )9( mm . .
ſ. Underbolds
(holde under) to
under, to apply
de) to" entertain,
fuftain,” nourifh,
ar, (underholde
Omgang, Brev⸗
engertain, oulti=
rifh. cantinue,
med Tidsfordriv)
1, amufe, divert
wnt Triding.
De, entertaining,
meafane, (under
om et Menneffe)
merry, pleafant,
ivarring,
ag, Entertaining.
1 Support, Su-
Suftenance, Sub-
put or fer under,
» maintained,
zultivated, con
æ i Engelland) the
Sammonse
1 fubterraneous,
id.
f. Undercantor.
underkaſtet.
ig een) to fub=
e ub ot over
iderfafte
blue, cenquet
€%, Bring under
(underkaſte fig
pofe yonrfelf to
anger ynurfelf..
fig cens Dok) to
one's Judgments
urfelfte he con-
the Judgment
, Cen Tingé)
Conquering »
(Svergivelle3
sSubjection. Hu-
ſig ans
militys Yielding, Cunder 4 -
Budd Willie) Obedience,
(i £idelfer) Patience,
undertaſter / fubjed to, de-
pending or dependent of
another, liable tn, expofed tø,
Umderfiol, a Waiftcoat, (ho6
Romerne) & Tunic,
Underfiøberto fuborn, bribe.
corrupt.
Underfiøber, a Briber, Sub-
ornerg i .
tinderEloffe, an Underpettis
coat, *
Underkok, an Uadercaok, a
fecond Cook, J
Underkonge, 2 Viceroy.“
uUnderkue, to fubdue, bring
one under or to Subjediom
to conquer» fubjet, van-
quifh,
Underlag, (under en Stotte)
a Bafe or Fundament of &
Pillar, i
Underlæbe , the neither Lips
Unde rlæggc, to lay a Thing
under another, to underlay -
another Thing with it. (une
derkaſte) to fubjed.
Underfægning, (underlag &
Bugning) the Bale or Fun- =
dament, a Prop, Stay, (f
Senge) the baarded Bottom
ot a Bed, (under en Kofod — ,
at hæve op med) a Biller,
Underlærer, a Subpreceptory
Undertutor, an Uf her,
uUnderlagt, lay'd er under,
(underfaftet) ſubject.
Underlig, wonderous, wen-
derful, marvellous,
ble,, miraculoys, amazing,
ftupendous. (urprizing.
(mod Naturen) manftrous,
C(felfom) odd, ftraænge, un-
common, (egenfindig) tefty,
Car
um ) 964 (| Un
umage, Pains, Effort, Endea ·
vour, Di ince, Trouble,
(med let) with a wer Finger,
(det er Umagen værd) it is
worth the While, (giøre fig
image) to take Pains, (gier
eder unger, don't trouble
ourfelt, (undffyld mg, af
jeg pioreder Umage) excuſe
me, that I give you Trouble,
(vi vil giore det med en).we
will dei mø —S
Umage, (fom Handſte) odd.
(umage Handſte) an odd
Glove, that has not its Fel-
low.
Umage, v. to trouble, incem-
mode, give, caufe or make
one Trouble, (umage fig
for nogit) to ftriv: e
Pains about. (umage fig ſor⸗
gieves) to labour invain, tø
ave your Labour for your
Pains,
Umagelig, incommodious,
troublefome, .
umagelighed, Incemmodiry,
Inconvenienc=, Trouble,
umandbar, unripe of Age,
Umaneerlig, coarfe, clownifh,
ruftical, unpolifhed, impe-
lite, rude, (umancerlig af
Storrelſe) immenre,
Umancerligen, coarfely, in a
coarſe or rude Manner,
umaneerlighed, Coarleneſs.
Rudenefs, Impolitenefs,
Hmbra, (brun og ſortagtig
Jord) Umber,
umeddelelig, incommunicable.
Umedlidende, infenfible, in=
compasfionate,
umeldt, notannounced, (fade
noget umeldt) to pafs fome-
thing wich Silence,
umenget, f. ublamdes.
Umennefte, an i
cruel, barbarous
Monfter,
Umenneffelig, inhm
barous, cruel, ty
traculent.
Umenneffelighed, ]
ty» Barbarnusn'fs
Umertelig, f. umæ
Umerfeligen, f(.ums
Umtddelbar, 1mme
itant, proximate,
Umiddelbarbed, I
nefs,
Umild, four, eruel,
ftrn, févere, rige
Umildbed,Sournefs,
Severity, Rigoro!
Unristænfelig, un!
Umiſtelig, neceffary
what is extremely:
tely needful, wha
ner forego, (part
umiſtelighed, the al
unavoidable Nede
Needtulneſs ofa"
Umoden, unripe, i
1ew or crude,
umodenhed, Unript
maturity,
Umuclig, imposfible,
cable, incapable 0
feéte1,
Umnelighed, Imp
Iu.pragticablenefs.
Umyudig, minor, in
under Age,
Umyndighed, Minor
age, Underage, M
iy.
Ungade, Disgrace,
fure. Disfavour,
falde i) to fall into
tø førteic a Prince
to fall under enes
fure, loſe ane's Fa
our of Favour,
un ) 969 (| Un
(Rettens) Perqui-
quiſition.
an Examiner,
examined, canvas-
owelt, lowermoft,
ſig, to dare, make
etume, fo attempt.
?, to ftay, prop»
. (hielpe) to aid,
, fuppørt. (veſkdht⸗
»tedt, defend coun-
(underſlotte een
ge) te fupply. pro-
hAMoney.
elſe, (Støtte) 4
op, Shore, (Hielp)
, Succour, Aid.
telfe ) Protection,
Countenance,
e, tu vnderline,
th Lines.
nper, Underſtock-
e, to underline,
2, f. underftørte.
„a Prodigy, Mira-
e, ſ. underſtkrive.
1, fometimes, at
now and then, at
te or other.
?, an Underwaift-
Fe, to opprefs,
injure with Hard-
unreafonahle Seve-
ibdue. (ſtiule) co
ſuppreſs. (unders
mn Taare, Latter) co
Veepinz. Laughing.
rkelſe, Oppresſion,
. Concealing, Sup-
Undertrykker, an Oppreſſor.
Undertrykt, undertryekket,
oppreſſed, cruſhed &c., ſ.
Verb.
Undertvinge, te fubdne, con-
quer, master, iubjeå, bring
u der Su jern,
Undertvingelje) che Subdu-
ing, Conquering. Mzftering.
Bringing under Suhjection.
Undertvinger, a Subduer,
Conqueror,
Undertvungen, fubdued, con-
quered, maſtered.
Undervægt, undue Weight,
1efs Weight than what is
lawful.
Undervægtig, of: undue
Weight.
Underveis, on the Way, by
the Way,
Underverk, a Miracle, Predi-
gy⸗
Underviſe, to inſtruct,
form, teach.
Underviſende, iaſtructive.
Underviſer, an 1: ftradtor,
Teacher.
Underviisning, Inſtruction.
Information,
in⸗
Underviiſt, inſtructed, in-
formed, taughe.
Undervogn, Undercarriage.
Undfange, to conceive.
Undfangelſe, Conception.
Undfanget, conceived,
Undflye, to fly. run. ſcamper
away » efcape by Flighr,
get away, take to your Heels,
"New a fair Pair o Heels.
Undgaae, ro eſcape, avaid,
fhun, afhew.
Undgielde, to fuffer, pay. fuf-
fer Punifhment, expiate,
atone. (Han ſtal undaielde
det) he will pay, ſutfer,
(mart or ſmoke for it.
Und
Un ) 966 ( |Un
Underbinde, to bin? or ty
h.n ath, to underbind,
Underbrigadeer, a Deputy-
frigater Un ſerbrigadeer.
Underbug, the lower Part of
rh+ Bolt. che Abdemen,
Ugderbnyer, Diavers.
Underbygning, a Subftruc-
ton. Gronuidwork,
Undercantor, 2 Subchanter,
Underd.:n, a Sub.
Underdanig, ſubject, depen-
dent fu m sfive, humble.
Underdanigen, fubmisfively,
Underdanighed, Subjechion,
Submisfion, Dependency,
Humility. ..
Underdeel, che inferior Part,
". lower Part.
Underdeele, to fubdivide, to
d'vile what hasalready been
divided,
Underdecling, a Sabdivifion,
Underdoctor, (pa et Orlog⸗
ſtib) a Sury:01”s Mate.
Underdommer, a ſubdelegate,
an inferior Judge.
Under Eet, all together, col-
lectively, in common.
Underfoer, Lining,
Underfoged, a Bailif,
Underfore, to line a Coat &c.
Underfundig, fraudulent, de-
ceitful, «uileſul, knavifh,
fubtle, fhiſting, wily.
Underfundigen, deceitfully.
fr.udulently, in a knavif h
Manner,
Underfundigded , Deceirful-
nels, Deceit, Gnile, Koa-
vifhnefs, Subt'ey, Wile,
Fraudulercy,
Undergaae, (fam Solen) to
tet, he ſetting. (ſyoke ned)
to fink down, tø ſettle. (gade
til Grunde) to perifh, fink,
be undone or ruine
ra Ruin, Decay na:
(udſtaae) to fufer,:
Undergang, (Cola
Sun-fer, che Sertit
Syn. (Tordervelit
Decsy. Fall, Dorr
ſtruction. Wreck, ?
Chans Undergange
ven) his Ruin is in
Undergive, to ſadje
ordinate, put und:
under your Obedis
dergive gen til en f3
Opſigt) to commi
the Care or Discip
Tator. (undergin
ſubjeſt fuhmit vo
Undergiven, fnbjel
ed, dependent.
Undergivenbed, S"
Dependence. 8.
tion, Submison.
Undergrave, fo un
faps mine, ruino
Untdergrarning, 31:
ning, Sapping. M
Undergouvernenr,
dinate, Deputy-G
Underhaanden, un
clandeſtinely, ſeci
Underhandle, co n
transatt, ce interpi
dia'e,
Underbandler, 1 N::
Moderator, Recenc
greementmiber. i.
Bruker, (+ Penge
Moneyſcrivener.
Underhandling, Xegeo
Treasadion, Treit
diation. (ſtage 1 Ta
ling med cen om Ek:
be upon a Treaty w
about fomerhing.
Underhavende 42 £
Dependent, laferio
Un ) 971 t Un
'= married People. (u. Unztte, Inutility. (UD to ne
ndfab ) new - raifed Purpoſe. —
ops. (u. Gunder, Kik in Unxttig, ufelefs, unprofitable,
Velt) a Youngling. No- —— frivoleus, fo per-
2, Stripling, Downbeard. u?,, unneceſſary. (fore
ig Hane) a Cocke'e', gæve) vain. (unnttigt
igt Tre) a Sapling. (ung Menneſte) a Man goed for
€) a Buliock, (ung ga: nothing, NREN
) a Phcafant - powr, (en Unxttigen, ufelefsly, fruitleſs-
2 tove) a foung Lion or ly &e.
ncel, (ung Biorn) a Unze, an Ounce,
trcub, (ung Hare) a Le- Uombedet, unintreated, un»
et, (blive ung igien) to detired.
wW young again, to re- Uomgangelig, inevitable, un-
'er your Youth. (ſaae avvidable, indifpenfable,
jer) to bring forch neceiſary, urgerz, presting,
ings. p abſolute.
sm, Nourh, young Age, : inev
thful Days, Juvenility. uem reign, inevitably,
i min) from my Youtn, ” .
ge Froit) Youth, yeung Uomgængeligbed, Inevitabili-
1 ov People, ty Neceslicy, | .
oms Alder, che Flower Uomheggelig, unſolicitous,
rime of a Man's Age, negligent, indolent, care-
sms Ild, the Fire or lee. i
'rle of Youth, the juve- Uomhyggelighed, Indolence,
| 2 Youn one, (unger) NYE Isencer Caretesin is,
ng ones (foster a Uomffæaren,” uncircumcited,
try Boy or Girl, a Chit," 79 circuncifed, (ucmfaas
ar, ſ. om‘rent. on,
en, Ilungary, Uomſtiftelig, immutable, un»
fe Vand , Hungary- changeable , ſ. uforandere
ter, 9.
avl, a Bachelor, Uomſtiftelighed, Immutabili-
arlo Standy Bachelor» ty.
p, Cel:bacy, i
rm, a Uniform, Regi- Homffrænter , ſ. nindſtræn⸗
it als.
Uomſtedelig, firm, fteady'
rſitet, Univerſity. ——— anf haken,
, voluntary, ſpontane- ſure, irreverſible.
ado. vol lv. free Uomſtsdeliched, Firmneſs,
adv. voluntarily, free- Steadinels, i
C,.needlefs, unneedful, Womfisde, unreverſed, unin-
cceſſary. fringed.
g, (ugterne) adv. invo- Uomtalt, unmentioned, pass
carily, againft the Grain. ſed by in Silence, n
oms
em
Un ) 968 ( Un
espricions, felfwilled, wil-
" ful, opi iatre. (fo-trædeli,)
croſ crofsgra:ined, peevifh,
ftomzchtu:, morote, furly,
fallen, ,
Underligen, adv. wonderous-
ly a nazinely &c. odåly,
frangely, ſ. al.
Underligge;.
(her: sti) tu be ſuhject. b. -
løn: 0. 7
Underlighed, (Egenſindighed)
Ci oric vvsuels. Teſtinels,
Wilu'neſõ.
Underliv, Underbug.
Undermand, an Interior, 8
D.p:ndent
Underniinere. to mine, under-
lue 4 pe
Underminerer, an Undermi-
ne.
Underminering, Undermin-
møs Sap: h ve
Underofficeer, a low, infe-
rig or innole-rn Officer,
ar Urder ficer,
Underorone, co fubardinate,
Underorduing, Subordina
Cå !.,
Underpant. a Mortgage, Pawn,
Gig. (gtg:) to pawn,
mortgage, dip.
Underret, che lower or in-
terior Cur",
Underretning, f. Beretning.
Underrette, (berette) to ad-
wire, advertiſe., k-ep one ad-
vifed of, acquaint one with,
give Nor'ce or Inzell:gence
of, ler one know, (unders
viſe) to inform, inſtruct,
te ch.
Underrettet, adviſed, ac-
genet wrh, informed,
i. ſtructed, ſ. Verb.
Underiaat, a Subject, a Vas-
0
ta lie under.
Underfærfig. rhick u
ſquat, ;quabbifh,
(et underſætſi jt R
Squab.
Underſette, (ſette
put n….'et ander,
fælte Statter) tm p
derkae) ro fudor
Underſcekretair, an
crergry,
Underſeilene, the C
Underſtandſen, the
before the Bulkhe
Sreerage.
Underſtisrt, an U:
Co '€.
Underfov, Underv
Underſkreven, fa
figned, ſubſigned
written,
Underſkrift, Subſcrit
fer ption, Unde
Signing, Signatu:
Underſtkrive, to ſubſc
fubhign, ſet yeurH
underwrite. co |
writing your Nam!
jeg iffe underſkriv
never conſent to tu
jeg u.) that I will
ſeal.
Underſtriver, 2 St
Under writer,
Underflæb, Fraud,
Eindezzlemen:, (
defraud, embezz.
you were intruflted
Underſoge, to evam'
vals, ican. fift, dis
hare. ogitåre,
Matter. to fearch e
into ic. (underfege!
to probe, tu fcarca i
wirh a Probe,
Underſogelſe, a Szer
fearch, Examin-tio
ry, Queft, Inqvetſt.
ſion, Debating, Å
lp (9730 Ur ,
undreffed, in
Dishabille.
øotro be depénd-
iclaimed,
» doubrlefs, in-
certain,
en, indubirably,
zyond all Doubt.
rtial, equitable,
tfted, unbiasfed,
Iinpartiality »
's, Disintere⸗
spofed, distem-
fickifh, omt of
Indispofition,
sifhnefs, a Fit.
2 Diseafe,
uſtikket.
rovuked,
oughed,
ol” hed, rough
grov) uopoli-
» ruftic,
ied, unesfay'd,
forned, not fer
injurious,”' abu«
se.
Advice, (Tab,
» Damage, Pre-
vanrage, Detri-
fe) to fmell 2
mething in che +
aveg.
tricate, inteng ·
:d, in :xericable,
Haar) uncom-
e'led, (Garn)
ujent, dishoneft
perfidious, de-
andle uredelig
deal fcurvily
Dishonefty, Perfidiousnel
Treacherousne(s,
Ureen, unc!ean, impure, de-
filed, foul, filthy, (giore
ureen) to foil, foul, defile,
dirty, (urcen Luſt) infe&ed,
(urcen Tale) obfcene, baw-
dy Discourfe. (ureen i Gær
der) lewd, naiiy, lafcivious,
Ureenbed, Uncleennefs, Im-
purity, Foulnefs, Filthinefs,
Naftinefs, Obfcenity, Lewd-
nefs, .
ureenltg, biehy. nafty, Movenr
ly, ſſuttiſh.
Uregelmæsfig, irregular, ano⸗
malnus, '
Uregelmæsfighed, Irregula-
sty » Anomaly.
uregelret, ſ. nregelmæsfig.
Uregierlig, unruly, ungover-
mable, headfrong, tnma-
nageable, untrectable,
uregierlighed, Unrulineſs,
Ungovernablenefs, Untrac=
tableneſs.
Ureſolveret, irrefolute, unde ·
terminated.
Uret, ſ. Injuftice, Wrong, In-
jury, Prejudice, (giøre een)
to wrong, injure, abufe or
prejudice one, dø him Wrong
or Prejudice, (have) to be
in the wrong. (ffrabe Pens
gene fammen med Ret eller
ret) to ger Money by
Hook cer by Crook, to rake
and fcrape for Money.
Uret, (ubiTig) adj. unjuft, un-
lawtul, unegnicable, (Føns
me til ten urette) to be mis:
taken in or to mistake your
Man, ( urette Gide ) the
wrong Side, (domme uret)
tojudgeamifs, or wrongtul-
J ·
Uredelighed, Frauduleney,
rå
Un ) 970 (
Uvdgieldelje, Puniſhment.
Undkomme, to evåde
efcape, get away, ta make
vour Licepe.
Undlade, te omit, farbear,
pretermit. (jeg vil et und⸗
lade) I f.hall nor fail,
Uudladelfe, Omisſion.
Undlobe, ſ. undkomme.
Undre, undre fig, (over no»
get) to admire, (trange, mar-
ve! or werder at a Thing.
(det Fulde undre mig, din
han iffe gier dit) it were
odds or a Wander, if he
don't do it, (der er def, jeg
undrer mia over) har is the
. Subje af my Wonder. (jeg
univer mia tffe derpaa) I
mak: no Wonder of ice
Undren, Wondering.
Undſagt, threatened.
Undſar, furcoured, aided,
relieved.
Undſætte, to aid, asſiſt, ſuc-
Cour, to come to one's As-
filtance, (undfætte.en Stat)
tu fuccour, reliere or deli-
ver a belieged Town.
Undfætning, Aid, Succour,
Retic!,
Undſer fin, to Llufh, redden
at fon tårn, (Jeg undſeer
mig ci ved at giore det) 1.
am not alhamed oi doing ir,
Undſeelig, bafhful, Chamefa-
cl, afhaæned. inodeit.
Undſeelißen, bafihfuvly, mo-
detilv, i s '
Undſeelſe, Bal hfulnefs, Mode-
Undſige, to threaten Mischief-
Undſigelſe, Threatening of
Misciiot.
dele : to cxcuſe, apolo-
gize ditind, purge, clear,
te
Un
. juftify, "make sn L
Apologys to sdæir i
Excuſe.
Undſteldelig, excali
tu be excuſed, patt
Undſkeldende, apoioz
cuſatory.
Undſtelder, an Exeuſt
og ift,
Undſtyldning, mm"
Apolozy, Fxcufati
Undſtyldt, cxcufed, j
cl ared,
Undſlaae fig fer, to
deny , decline,
Undtage, to except,
fro:n, dispenfe wil
Undtagelfe, Exceptic
emptinn, Referve,
Saving. (Betingei
tion, Dift.nction,
Undtagen, except, fi
that, .
Undvære, to bear ch
of a Thing, fart
make Shift without:
no Qccanon for it,
be wirhout it.
Undvarlig, unneceTir;
uous.
Undvegen, undvigt,
Tun away.
Undvige, to efcape, ru!
aticend , abſent]
fly, betake yourſeli
Heels.
Undrigelſe, E'cape.
UNUuedbrudt, undemi
Uneg:telig, undeniible
teitable.
Unem, indocil, vw
learn.
Ung, young, (mat I
a young Mar. al:
eders unge Aa:) inv
der Years, in ca: F
ycur Age, (egt X
Un
tarried People. (u.
ab) new - raifed
.(u. Snyder, Kik in
) a voungling. No-:
ripling, Downbeard.
Jane) a Cochkere‘.
xæ) a Sapling. (ung
Bullock, (ung Fa—⸗
Phcafant -povt. Cen
ge) a foung Lion or
. (ung Bern)
>, (ung Hare) a Le-
(blive ung igien) to
vung again, tø re-
your Youth. (ſaae
1 to bring forth
Yourh, young Age,
ul Days. Tuventity.
mn) from my Yout
Salt) Youth, young
Penple,
Alder, the Flower
re of a Man's Age,
Ild, the Fire or
of Youth, the juve-
at.
foung one. (Unger)
ones, (ſnottet) a
Boy or Girl, a Chite-
sord) Brat.
ſ. omrent.
Hungary,
Vand , Hungary-
a Bachelor.
Standy Bachelor-
el:bacy,
a Uniform, Regi-
22, Univerſity.
oluntary, ſpontane-
v. voluntarily, free-
reedlefs, unneedful,
Farye
ugierne) alv, invo-
y, againft che Grain, .
) 97 kk
a Unge,
Un
Unstte, Inutility. (UD. to ne
Purpdfe,
Unxyttig ufelefs, ur profitable,
aøidefs, Trivolous, fuper-
u?, unnecellary. (for⸗
giœves) vain. (unntfigt
Menneſte) a Man zood for
nothir.g.
u nyttigen, ufelefsly, fruitlefs-
ly &e.
an Ounce.
llombedet, unintreated, un»
delired.
Uomgangelig, ineviteble, an-
avoidable, indifpenfable,
neceiſary, urgerz, presling» .
abfølure,
Uomgængeligen, inevitably,
indiſpenſably.
Uomgængeligbed, Inevitabili-
ty, Necesſity.
uomhyggelig unſolicitous,
gigent · indolent, care-
le
Uomhyyggelighed, Indolence,
Negligence, Carelesſn 15,
llomffeaven,” uncircumcited,
not circumciſed. (ucmfaas
ren Tilſtand) Uncixcumci-
ion.
0
uomſkeiftelig, immutable, un-
shangeable , ſ. uforander⸗
Uomſtiftelighed, Immutabili-
ty.
uomſtrænket, ſ. nindſtræn⸗
ket.
Uomſtedelig, firm, fteady',
ſtable, conſtant, un? haken,
ſure, irreverſible.
Uomftgdelizbed , Firmneſs,
Steadinets.
Uomſtsde, unreverſed, unin-
ſcinged.
Uomtalt, unmentioned, pass
fed by in Silence,
Uom⸗
Uo
Uomvendelig, not to be con-
verted, incorrigible.
Uomvendt, inconverted.
Uopfunden, unir vente
Uophorlig, incesfanc, perpe-
tual. continual, everlaſting.
infinite.
Uophorligen inceſſantly, per-
petually, without Intermis-
ſion.
uoplaſelig, indisſoluble. (ſom
dl fan opflareg) inexplica-
e.
Uoploſelighed, Indisſolubili-
ty.
Uoploſt, undisfolved.
Uopmærkſom, inatrentive,
Uopmærkjembed, Inattentive-
nels,
Uoprettelig, irreparable, irre-
tricvable,
Uopretteligen, irreparably,
irretrievabiy.
Uoprigtig, dishoneſt, fraudu-
lene. perfidious. Chandle
uoprigtig) to play taſt and
looſe.
Uoprigtighed, Dishoneſty,
Fraud, Perfidy.
Uorpromt, out of Tune, in
bad Humaur,
Uerden, Disorder, Confuſion,
1isord rråne:s, Irregulari-
ty. (bringe Lt) to disorder,
pur but o Order, throw mn
Confutian, (fomme i) to fall
ir.to Disorder, be thrown in
Confuñon. (Urolighed] Dis-
turbance, Tumult. (1 Hors
den) higgledy, piggledy,
conuſedly.
Uordentlig, disorderly, unor-
derly, di ordered. confuſed,
out of Order. (uordentlig,
fom Ting) undigelteu, con-
fuſed. (4 Fleng) promifcu-
ous. (I deri) disfolure,
(uordentlig & fine Sager )
negligint, careleſs, (udr—
”) 972 (
Uo
dentlige Begiarlicht
moderate. unruly
(uordent.ig Gren:
irregnlar Building, (
. big. Bevegelſe) an
Motion. (føre et ue
Liv) to lead a di:
.lewd or disfolute
Uordentligen, disord
or Jerly, confuſedl
iect.
Uordentlighed, Dis
nels, Irregularne“
d:ration, Unrulin
continence, Lewd:
Uovereensſtemmelſe,
greement, Discord,
Disharmony.
Uovereensſteinmende
greeing, discordan:
inopious, jarring,
Uoverlagt, unadvire:
Uoverſattelig, not to
ated.
Uoverſat, never tre
untrans'ated,
Uoverſtigelig, unfur
ble,
Uovertalelig, unper!
lioverrelt , unperſuac
Uoverveiet, uncentid
Uovervendelig, inri
inſutmountable., im
ble, inexpunable,
guzrable, (uovervind
Bon) inexorahle.
Uovervindeligen, inv:
f. Adj.
Uovervindeligbed, In
lty, Inſuperadleneſs
mountableneſs, Im
leneſs.
Uorervunden, uncon
Uøvet, inexperience],
ing Experience.
Upaaanket, not com
or,
tt
ſ 97760 ME
Uſtraffelig, inculpable, irre-
prehenſible, irreproachable,
irreproveable, unblamable.
cent guiltlefs,
culpable, pure,
d, Innocence,.
;» Harmlefsnefls,
d) Simplicity.
liſhed, rough,
de, untaught.
Inpolifhednefs, -
oughneſs, Inci-
re (J Pal ifte
bort) you fhall
otfree or wich
extinguif hable,
e, C(uſlukkeligt
able Hatred.
, Inextinguif h-
avoury, infipid,
ted.
t co be melted.
decent. unbe-
eemly.
Indeceney.
neſs, Uſeemli-
veſtigable, un⸗
it co be traced.
dſpurgte.
ble, unfteady,
bling, roving,
uftadig i Sin
, unftay?d, fic-
le, wavering.
angeable, un-
iſtant Weather,
) to be incon-
og, to fluctuate
tønftantly, un»
conſt ancy. Un-
Unftcadineſs,
Beireté) Chan-
Uſtraffeligen, inculpably,
without Blame or Blemifh,
Uſtraffelighed, Inculpablenefs,
Irreproachableneſs, Irre-
proveableneſs, Irreprehen-
fiblenefs, Unblameableneſs,
Purity.
Uſtraffet, unpuniſhed, unre-
ven ed. ſcotfree. unfined,
Uſtraffet, ady. witch Impunity,
(at cen bliver uftraffet) Ich-
punity.
Uſtridig inconteſtable, indi
ſputable, unqueſtionable,
uncontrovertible, certain, ,,
Uſtridigen, indiſputably, with-
out Diſpute, unqueſtionably.
Uſtuderet, illicerate, unlear-
ned, untaught, unletsæsred,
(ſom en Tale) unſtudied.
Uſund, (ſyg) unhealthy, un-
healthful, unwholefome,
(ſtadelig) pernicious, weak,
fickly, crazy.
Uſundhed, Unhealthineſs,
Unhealthfulneſs, Unwhvle-
fomeneſs, Weakneſs, Sick-
lineſs, Grazineſs.
Uſurpation, Vſpurpation, ille-
gal Poſſesſion.
Uſurpator, sn Ufurper, ille-
legal Poſſeſſor.
Uſvæekket, unweakened, un
ſeeble.
Ufvigelig ; fincere, candid.
Uſynbar, inviſible, impercep-
tible.
Uſenlig, inviſible, not to be
fcen, eſcaping the Eye.
(blive ufonfig) to disappenrs
vanifh. go out of Sight, be
loft to the Sight.
Ufynligen, invifibly, in an
mvifible Manner, É
Q qQ — Uſyn⸗
m la
. a
Ur ) 974 (Ur
ten uret) to disap· fterous, from
es Opiniun, (urette ſcarce grød 5:
re wreng Way, (uret Urimeligin, ablu
ime, (kom⸗
Kid) to come in Urimelighed, åb
'anable Hour or
unresrunabl
åniqu
digen, unjuftly, un⸗
PA w maftly, un — fee en ratu
abed, Injuftice, Un« a Parient's Va
Unrighreousners, Urinastig/ urinc
i urindrivende dr
(ubigig) unéqui- — voking Ven,
arm Mrinnang, (frå
Biæren) Ure.er
ꝓzetma sna gat) uruglae Urinak
Curetmævlig Eer) ttrimrsver, Ure
fee uretmæsiig) tlrge, Disquier, Ti
. (Dommer) an an= — bance, Dig
ne Judge
Mrermwsfigen unlawfully »
illegslly,
Ucermwæsiighe: Mi Unlawrol-
licy.
incorrigibles irre=
rige,
Urigtighed/ F ———
Gorden)⸗ Disordergdt
Tarst ye
Urimeng 9
pertine ni
dnow.
W.
Ut
:p… unappeafed,
ied or contented.
„tinaccesſible,
rable, uncomeata-
hed, Inaccesſible-
pproachableneſs,
bleneſs.
unpardonable,
?, not to be par-
förgiven.
d, Unpardonable-
nisſibleneſs.
„impreſcriptible.
he Compaſs or
n.
hed, Impreferip-
en, rough, nor
illicit, illicitous.
not allowed of,
ble,
:d, Illicitousneſs,
eſs, Unwarranta-
net cut out,
unincited.
nſdiled, unſcut-
nlaced.
unbarred, opin.
g, inſufficient,
t, defective, im-
ghed, Inſufficien-
of Sufficience.
reprimanded, un-
Vei) an unbeåten
Inexiftence,
:accuftomed, une
) 979 .(
Ut
Urimelig, unfeafonable, unti-
mely,
Uting, Inexiſtence, Nonentity.
a Thing which does not exiſt.
Utoet, unwaf hed, not waf hed.
Utsi Vermin.
Urreættelig, indefatigable, in-
fatigable, unwearſed, unti-
red. J
Utrætteligen, indefatigably.
Utrættelighed, Indefatigable-
nefs, Unweariednefs,
Utrere, to ftretch too far, to
overftretch, overftrain, over-
do.
Utreret, overdone.
Utro, unfaithful, perfidious,
falfe, treacherous. (ufto
modKongen) disloyal. (ble
utro) tro break your Faith,
(være utro ſom Piger i Ind⸗
kjob, Torvetjob) co cheat one,
make ene pay dearer for a
Thing» tharhe charged us to
buy. Etyvagtig) thievifh,
given tø picking and ſtealing.
Utrolig , incredible, paft all
Belief, ftrange, unheard of,
Utrolighed, Incredibility.
Utroſtab, Unfaithfulnefs,
Perfidy, Treachery, Falſity,
(imod Kongen) Disloyalty,
Utroværdig, incredible, un-
worthy of Belief,
Utrøftelig, Inconfoleble, un- -
comfortable, .
Urrøfteligen £ uncemfottably
. c.
Utroſtelighed, Inconfelable-
nefs, Uncomfortabtenels,
Utrykt, unprinted, not yet
published, . 3
Utugt, Impurity, Vneleanneſs,
Wantonnefs, Lewdnefs, La-
. fciviousnefs, Ribaldrys
gelig, unobtaina - Whoring, (bedrive) to com-
' mit Whoredom,
Baqa Ung,
4
(hj
Mfammenhængende, adv. in-
coherently, wuhout Cohe-
ſion.
Uſammenhængighed, Incohe-
rentneis Lconuſtency,
Want of Ccheñon.
Ufammenjer (imple, pure,
unc mpounded,
Ufandtærdig, fa'fe, lying,
falſe, counterſeit.
Ufandfærdighed, Falſhood.
Lyng» Lyc, Untruth, ric-
ton,
Uſandhed, ſ. Ujandfærdigs
hed.
Uſandſenlig, improbable.
Uſandſynligen, improbably.
Uſandſynlighed, Improbabili-
ty.
Uſand, falſe, untrue.
Uſeet, unſeen.
Uſeilbar, unnavigable,
Uſel, miſerable, wrerched,
worthleſs, forry, pititul,
paultry, poor, (uſel Seng)
a ſorry Bed. (uſſe Onſtæœu-
digheder) mierable, fad or
pitiable Cicumſtances, great
Indigence. (uſſ⸗ Tiders) ca-
lamitous or diftreTed Junc-
ture of Times. (uſeit Skrift)
a jzjune Book or Perfor-
mance,
Uſelhed, Miſerableneſs,
Wretchednefs, Sorrineſs,
Pitiſulneſs, Paultrineſs.
Uſelſtabelig, unſociable or
in:ociable, unconver able.
Uſelſtabeliched, Unſociable-
neſs, Auſterity.
Uſelt, miferably, wretchedly,
torrily, pititully, poorly,
(uſelt gif det iil) there was
great Indigence, it went very
poorly, .
Uſtgelig, inexpreshble, inetfa-
fie, Unutte able,
) 976 (
uſ
Uſtgtbar, ſ. ufenlig.
Uſikker, unſfaſe, net ſin
inſecure, uncertain. (fald)
treacher.· us. ſtippery. (fø
fig) pe: ijous. d.nꝛ ron
(aſore uſikker) to inteſt.
Uſikkerhed, U.iistety, Vsær
tinty, Danger.
Uſtkkert, unſately, uncerunfr,
d-ngerousiv.
Uſtabt, uncreated, erterrsl,
Uſtadelig, harmleſs, ure
tul, innocent, inoffnkn
innoxicus.
uſtadeligbed, Harmlsfoek
Innocence, Unhaurtfalbtes
Uſtadt, entire, whole, uset
fate, found. |
Uſtamferet, encire, mai
Uſtatterlig, ineftimable, st
luable, unprizable.
Uſtatterlighed, intinic Va
the Quaiity of being ml?
mable.
uſtikkelig, dishoneſt, lev
immodeſt.
uſtikkelighed, DishoneÉp
Lewanzis. Immoueſty.
Uſtikket, unfir, di squal:net en
urable, incapable ni, nut ir
" for any Thing, urapt. (£
Karl) an aukward, chæn
untaward, unhandy Falck
(fom en Ting) rude. 12
gefted. (uvaſſende) impe
per, impertinenc, uset
- ble,
uſtikkethad, Unfrn-fs, Dr
dualiucation, Incspastta
Unaptnets, lnatilty. 4
Pærlen) Aukuariek
Elumſin: s. U anipeiꝶ
Uſtisuſom, Ugigniombed, k
utaknemlig.
Uſtisnſom, 1. nagtſon.
Uſtoet, unſhod.
ufkel⸗
) 981 ( io
ot excepted,
tion,
ceffary, ex-
olutely need·
innor forego,
»difpenfable,
Indifpen-
hy» void of
vint · worth-
orchily; un-
nworthineſa.
ſſential.
Inexiftence,
intermittent.
impertinent,
ation to the
not belong«
ring to or not
(det ev mig
it does not
is no Bufinefs
vbe refufed,
løquent,
fempeftaous
Veather,
øren Peder)
Adverfary,
sgonift,
dly» unkind»
Øie, eros
» disdainfal,
ndful, jpee«
friendlineſs.
oroũty · Sur»
Inefs,
y> Heftility,
evelence.
redted, une
nlooked for,
e Ways.
Uvidende, ignorant, rude,
illicerate, unlearned, raw,
(uvidende i en King) unfkil-
ful, unexperienced, rude,
not exercifed or trained in a
, Thing, (en Uvidende) an
Ignorsmus, Idiot, a Dolt,
Uvidenbed, Ignorance, Want
of Knowledge,” (Uvidenhedy
i en ing) Unikilfulnefs,
Want of Expetience, 4 af)
out of Ignerance, thro Ig-
norance, .
Uviis, unwile, foolif h, ſottiſh.
wiclefs, imprudent, unex-
ert,
ttvlisbed, Folly, Want of
Discretion, Imprudence,
Uvillie, ſ. Uvillighed.
Uvillig, unwilling, inv'
tary, unforward, repug!
reludtants ftomachous,
grudging, powting, dis=
dainfal, —&& refty,
flubborn, displeafed, dis-
forised. Cu, Mænd) Arbi-
ters, Umpires or Day'smen,
Uvilligen, adv, unwillingly,
repugnantly, with Reluc= ”
tance, i
Uviflighed, Unviningnele.
Unforwardnefs,Repugnance»
Keludtance, Averfenefs, Dis-
dainfulnefs, Spitefulnefs-
Displeafure, Disfatisfadion,
uUvirkſom, inactive, idle.
indolent,
Uvirffombed, Inadion, Idle
Mefs, Sluggifhnefs,
Uvis, uncertain, unſure.douht.
ful, ambiguous, problemati-
cal. (være uvis ſom etſMen ⸗
neffe) to be uncertain, i
folute, doubtſul. wav⸗
øn Sufpence, to fludu
i —S—————
gunusly. (paa det Uvifle) st
ã Venture, (iffe lade det
tom ·
Ut
ufqanlighed, Inviſibility.
uſyret, unleavened.
Utaal, ſ. Utaalmodighed.
Utaalelig, intolerable, infuffe-
rable, inſupportable.
Utaaleligen, inſufferably.
Utaalelighed, Infufferableneſs,
Intolerablenei's,
Utaalmodig, impatient, (blive
utaalmodig) to grow impa-
tient,
Utaalmodigen, impatiently.
Ucæmmelig, untameable, un-
manageable, untractable.
Utæmmet, untamed, not bro-
ken.
Utcænkelig, immemorial, paft
the Time of Memory, too
antient to be remembered.
Utaæt, ſ. aaben.
Utak, Ingratitude, Unthank-
fulnefs. (lønne med) to re-
pay one with Ingratitude.
(fane) to be chid.
Ataknemmelig, ungrateful,
unthankful,
Utaknemmoeligen,
fully &c.
Utaknemmelighed, Inograti-
tude, Unthankfulneſs.
Utallig, numberlefs, innume-
rable, infinite, not to be
numbered.
Utalligen, innumerably, with-
out Number.
Utallighed, infinite Number,
Infiniteneſs.
Uteerlig, lewd, debauched,
ungrate-
leacherous, naſty, obfcene,
ribaldrous.
Ureerligen, obſcenely, lewd-
Y.
Uteerlighed, Naſtineſs, Beaſt-
linefs, Obſcenity, Smutti-
nefs
) 978 (
Ut
Utide, undue Time ai
Unfeafonablenefs Xi
fonably, st undue'
Utidig, Citke tilrette $
timely, unſea ſonabl
Frugt) ſour.crabbed
tart. Lutidig Fedſel
tion, Miscarriage.
utidig til Verden)
carry, to bring fort
the Time. (ut digt
Barn) an abortive
ene born out of du
Cutidig fom Maven
Den ikke fan fordøre i
a raw, queafy Stom
Utidigen, aut of Ses!
Utidigbed, —A ie
feafanablenefs. (
teré) —e —
rity.
Utienlig, unufeful, vſe
no Uſe, unſerviceib
protitable. (ſtadelig
dicial, obnoxious, n
Utienſtagtig, unkind,
liging, inofficious, n
plying.
Utienſtagtighed, Unki
Disobligingnefs, & (
ging Humour.
Utilberedt, undreſſed,
pared.
Utilborlig, urjuft, w
nnreaſonable, illsgå
cent, unbefeeming,
coming, impertiner
Utilbsrlighed, Un;
Ureaſonableneſs, lil
Indecency , Unfee
Unbefeemingnefs, |
lineſs..
Utildækket, uncovere
Utilfreds, discontente
tisſſed, disfatisſied.
Utilfredshed, Discont
) 983 (| Be
what moift,
Peril 2 Ha-
nfigughter.
Aan without
9 Chance-
rous, peri-
3.
caſual. ac-
ff, Adver-
9 Moiſtneſs,
to wake or
awake. (hol⸗
hand ward,
and Ward.
o attend or
ſon, watch
in Aperture
Ice.
lurſe, chat
rſon.
Watching.
ke, waking.
et Die med
atchful Eye
e, waking.
lange,
of Sleep, a
kseps one
) to awake,
me out of
»ne's Sleep,
ta wake or
bd) a Switch,
smart.
[lin Man-
Abode or
Refidence,
$) Manſion-
ghouſe.
Vaar, f. Soraav.
Vaas, Nonfenfe; idle Talking,
Vaaſe, to ſpeak Nonfenfe,
talk impertinently or idly.
Vaafer, a idle Talker, Prater. -
Vable, (Hedeblegn) a Beal,
Wheal, Blain, Blifter,
Vacance, Vacancy, vacant
Place, (i) during ihe Va-
cancy.
Vacant, vacant, void,
Vad, ſ. Vabdefted.
Vade, to wade or ford,
Vadeſted, a Ford.
Vadmel, Waddemel, coarfe
woelen Stuf. .
Vadſæk, a Waller, Budget,
Portmantle, am
VÆ, f. ved,
Væbue, to arm, førnifh with
Arms,
Væbnet, armed, accoutred.
Vædder, a Ram, Tup. Gil⸗
det) a Werther,
Væde, Humour, Moifture,
Væde, v. to wet, moiſten,
fonk, irrigare,
Vædffe, Numaur, Moifture,
Liquor. (ſeig) Phlegm.
Vaedſte, v, to be meift, drop
with Moiſture.
Vædffefuld, moift, wet, damp,
humid, full of Juice and
Moifture, juioy, ſappy.
Vedſkefuldhed, Juicineſs.
Vædſtekar, a Véſſel er Veine
Vadſten, Dropping with Moi-
ſture.
Væg, a Wall, Eimellem to
HQufeeKer£amre) aPartition⸗
wall, (Døren ſtaaer paa
vide Bæg) the Door is wide
open. Cfidde varm indenPæge
ge) to be warm, to be well
hned, ta be well to pafs,
(han ſidder ſtedſe inden fine
BVæggeJhe never F abraad,
æget,
id
Ut
Utugtig, impure, unclean,
wanten, urichafte, laſcivious.
lewd. (i Tale) obicene,
Tengtigved, ſ. Utugt.
Utvingelig, not te be compel-
led or forced.
Utvivlelig, ſ. upaatvivlelig.
Utvungen, free, eaſy, uncon-
ftrained, unforced, uncom-
pelled, (utvungen Veſen)
free or eaſy Way. unaffected
Manners, Plainnefs,
Utvungenhed, Freedom, Eaſi-
neſs, Eaſe, Unconſtraint.
Utvungent, in' an eafy and
unaffected Manner,
Utydelig, unintelligible, un-
erſpicuous, inaerticulate,
indiſtinct, not clear,
Utydeligen, indiftindly &c.
Utydelighed, Unintelligible-
neſs, Indiſtinctneſs.
Uudarbeidet, unelaborated,
unfinif hed,
Undblivelig, infallible, cer-
tain, inevitable.
Undforſtelig, unſearchable,
undiscoverable, impenetra-
ble.
Undforſteligen, unſearchably.
Uundforſtelighed, Unſearcha-
bleneſs, Impenetrability.
Uudføre, (ſom en Materie)
unfiniſ hed, not yet perfec-
ted. (ſom et Forebavende)
imperfect, not executed, not
carried 09, '
Undgrundelig, unfathomable,
infcrutable, unfearchable,
Uudhort, unexamined.
Undmattet, not tired or defa- |
tigated.
Undſigelig, ineffable, unſpeak-
able, Inexpresfible, not to
be expreſſed, unutterable.
Uundſigelighed, Ineffability,
Unipeakablenefs,
) 980, (
&
Un
Un dſlettel , indelib!
pable of being blot
Uudſlettet, not effac
blotted our.
Undſlukkelig, inexti
ble , unqnuenchable
be quenched,
Undſsgt, unchoſen,
en.
Uundſtrakt, unextend
Uudſtrækkelig, not
tended or ſtretehec
Uudftyvet, (fom De
portioned,
Undtænkelig, unexc
inconceivable, not
cogitated.
Uudtsmmelig, ine«
Uudtømmeligbed, I:
bleneſs.
Undtørrvelig, never te
up.
Undtrykkelig, ines
not to be expreiſed
Undtedelig, inexp
not to be explained
folded.
Undvalgelig, unelig
eligible,
Uunnderrettet, madri
adviſed.
Uunderjøgt unſearc
tried, undiscovere
Uundertvungen, unv.
ed, not fubdued,
Uundgængelig, in
unavoidable,
Uundſeelig, (uforl
ſhameleſs, immodel
free, not ſhy.
Unndſeeligen, immo!
Uundſeelighed, Ion
Shameleſsneſs.
Unndſtyldelig⸗ inex
unexcuſable, not to.
fed. u
) 985 (| Ve
st) to nan-
”hing, take
to abhor.
m, ufe or
mhing. (v.
rom, make
mn, break
ne fia fra
sur Drink-
sufe Wine,
an a Child,
int til) to
iſed ro, to
ng. (jeg er
stil) I am
it is fami=
0 be aware
scover, fpy
my, fee &
e Notice of,
ferving, of
ve, (det er
it is worth
td) to make
grest Value
ring highly,
Kningen v.
. (det et
2 it coun-
» (iffe meget
lue, (det er
€) it is nor
(Det er ci
) Ifcorn to
it, (ban er
det er godt
zøbby Horfe
to a fcabby
værd at oid ·
to be whipe,
Worth, Var
ꝛor Coltofa
lade ved fit)
wined. (det
20 £.) it is of
00 L. or at
al,
mM
-Værdie, f. Værd.
Værtdig, worrhy, deferving»
valuable, (værdig Mand) a
warthy Man,
Værdigagte, f. værdige.
Værdige, to deign, think
worthy» to vouchfafe,
Værdigen, worrhily, deſer⸗
vingly.
Værdighed, Worth, Worthi=
nefs, Dignity» Merit, De»
ſert. J
Være, to be, (have været) to
have been, (jeg er, du et,
ban er) I am, thou art, he
is, (vi, 9, de ere) we, you
they are, (være af en anden
SMening) to disagree, (være
Sorgen for) to bail one»
be refponfible or bnund for,
(være Dagdriver) to play the
Tror-town, to Jaiter, be idle.
(være deelagtig i) to partici-
ate, fhare or partake ins
"nære declagtig i ondt) ro be
an Accomplice ør Acceflar'
to a Crime, (være fjantevorn.
to play the fool, ftand fool-
ing, (være forhaanden med)
to fight one, (være gunfig
to favour, (være grov imob,
to be fharp or blunt with one,
to fnub him, (være en Ja⸗
broder) to be a Compli:
(v. i Belftand) to Åourirh.
be well to pafs, (være imod)
tø retift, oppofe. (være
dig: findet) to jud2ize, (pe
te Klarffinnende) tø glifter,
be bright, (ham er lanafine
gvet) he isthievifh his Fin«
gers are Liperwigs, (være
Tiia) to refemble, bear Re
fomblance to, (være nof) ro
fufice, (være overflødig: ro
abonnd, (være overlegen) to
farpafs, go beyond, ourdo,
Clvære Præfes) te rede,
ave
id
b -
tomme an pas) to ge upon
fure Ground. flade det forme
me an pan det Uviſſe) re put
te Hap-hszard.
Uvished Uncertai ; Donbe"
fulnefs, Ambiguity »
Tings un33 Dou ved
fulneſs. ( et Menuefleé )
å Trrefotuatenefa. Irreſolution.
Uncertainty, Waverin
" Byif, uncertain y.doubt kelly.
Uviſelig, ſ. uviis.
i Uvitrerlig, ſ. uvidende, ube
. Uvinig unwitty witlefs, ſtu-
—E infipid,
—*
Uvittighed —— Stu-
pidity. Ci et Sfrife) Inf
pidnefs, Barrennefs,
evogtet, unguarded,
Uyndig, inamiable.
uꝝnruis, unadorned, not
decked, void of Grace, un-
elegant,
ziirlighed, an ill Grace,
U⸗vet, unexercifed,
Cd
zI
V.
*
aben, —— Årms,
Weapons, Armour. (Sfiolde
vanben) Coat of Arms, En-
figns, armorial… (bære)
to heår Arms (værei) to
up in Arms, (gribe til) tø
take up Arms. (nedlægge)
"to lay down Arms,
€ BES Ua
p ”» Beck
raldry, an ”Armoril
of Armory.
Vaabendante, a Da
Armour,
n Paabendrager, mm;
bezrer, Esquire o« *
Vaabendsgeig, fr
J Vaabenfelde, a Fie
Arms.
Vaaben forklaring; 3
Expiicationlof Her:
Vaabenherold, a
Arms, Merald, sn |
Årns,
Vaabenholder, a St
Vaabenbuns, (ved e
bre: $ irke) P Porch.
Vaabenkappe, an
Mantle.
Vaabenkiortel, 2
GCGarment.
vanena, Blaꝛo
ralary.
Vaabenkyndig, a Bl
aen Armoriſt or ii
Heraldry.
Vaabenlss, unsrmed,
Arms, weaponlefls,
poned.
Vaabensvelſe, mili
… ercile,
Vaabenpiads, a ftre:
Vaabenruftning,
ment, Årming, wa:
parations.
VDaabenſalve, Wezp
VDaabenſmid, an Ar:
Vaabenſttiſtand, 1'
of Arms, a fhort 7
Armiſtice.
Vaad, wer, moift,
Cvaad indtil Krop
to the very Skin.
vaad indtil Krop
et fticks ea my v
. five vaad) to gt:
come wet or moif
vaad)to make wet 0
Ba ) 9833 (
fomewhat moift,
d.
ger» Perib, Ha-
Manflenghter,
of a Man without
»enfe, Chance-
langerous, peri-
rdous.
sg; 3 caſual. ac-
ischief, Adver-
t.
tneſs, Meiftnefs,
fone) to wake or
r lie awake. (holde
wa:chand ward,
atch and Ward,
ig) to attend or
Perfon, watch
en) an Aperture
the Ice,
a Nurſe, that
k Perfon.
cing, Watching,
awake, waking.
vaaget Øte med
p 2 watchful Eye
awake, waking.
Vigilanee.
Want of Sleep, a
that keeps one
æffe) to awake,
ife one out of
tak one s Sleep,
, Be to wake or
idsrod) a Swisch,
n, Smart,
Dwelling . Man-
ation, Abodé or
ace, Reſidenoe,
Huus) Manſion-
vellinghouſe.
Be
Vaar, f. Soraav.
Vaas, Nonſenſe, idle Talking.
Vaaſe, to ſpeak Nonfenfe,
talk impertinently or idly.
Vaafer, a idle Talker, Prater.
Vable, (Hedeblegn) a Beal,
Wheal, Blain, Bliſter.
Vacance, Vacaſscy, vacant
Place, (i) during the: Va-
cancy.
Vacant, vacant, void,
Vad, fk Vadefted.
Vade, to wade or ford,
Vadeſted, 2 Ford.
Vadmel, Waddemel, eoarſe
woelen Stuff.
Vadſæk, a Wallet, Budget,
Portmantle cam
Vœ, f. ved,
Væœbue, to arm, førnif(h with
Arms,
Væbnet, armed, accoutred,
Vædder, a Ram, Tup. Cgile
det) a Werther,
Væde, Humour, Meifture,
Væde, v. to wer, moiften,
ſoak. irrigare,
Vædffe, Mumqur, Moifture,
Liquor. (feig) Phlegm.
Vadſke, vto be meift, drop
with Moiſture.
Vædffefuld, moift, wet, damp,
humid, full of Juice and
Moifture, juioy, ſappy.
Vædffefuldbed, Juicineſs.
Vaædſtekar, a Véſſel er Veine
Vædffen, Dropping with Moi-
ſture.
Væg, 8 Wall, Eimellem to
Huſe eller Camre) aPartitien-
wall,
vide Bæg) the Door is wide
open. Efidde varm inden Veg⸗
ge) to be warm, to be well
lined, ta be well to pafs,
(han ſidder fedfe inden fine
BæggeJhenever ftirs abraad,
Vægt,
(Døren flager paa
vVe
Væge, (i £yå) a Wick.
Væge, v. (et Gom) to river,
clench.
Vægbeflædying, (af Kalk,
Marmor te.) an Incrufta-
tion, a Cuvering of a Wall
wich Parger, Marble,
Vegelſindet, fickle, incon
ſtant, unfteady, variable
wavering.
Vaegelſtudighed, Fickleneſs,
Inconſtancy, Unſteadineſs,
Wavering.
Vægge, (Site) a Wedge.
Væggelune, a Bug, Puneſſe.
VvVæggefmed, (Ynfet) 2
Deathwarch.
Vægt, Weighe, (Vigtig⸗
. Bed) Importance, (Efijter⸗
tryf) Energy. (fælge efter)
to (ell by Weight. (paa Him
len) Libra. (paa et Uhr,
Stegvender) the Wughts.
giv”) to give Weight co.
(giore lige) to adjuft she Ba-
lance. (ſtaaer lige) the Ba-
lance ſtand poiſed.
Vægtbielfe, che Ream of a
Balance. . '
Vægter, a Watchman.
Vægtergang, (paa et Slib)
a Ba:cony or Gallery.
Vægterpibe, a Flagelet,
Vægtig, weighty, ponderous,
heavy.
Vægtighed, Wzightinefs, Pon-
d roſity.
Vægtlod, Weighis.
Vægtnaal, Balance, a Pair
ot Scales.
Væifenbuus, a Honfe of Or-
phans, Orphanotrophy,
Veiſenhunsbarn, an Orphan.
Vair, ſ. Veir.
Væffe, to awake, ca'l from
Sice;. (væffe op, tilſtynde)
to excite, ceg on, incite,
(væffe Madlyſt) to provoke
Anppetite.
Vætfter, (iet Uhr) an Alarum.
) 984 (
Væ
Væld, CSKildevæld) 2 Sprig
or Fountain, a Source c
Head of a Well),
Vælde, Power, ſMaen,
Vold.
Vælde ud, co fpring fork
bubble up or cut of te
Ground, fpour or gufh er.
Vældig, powerful, mighy
grest, high, valiane, fro,
potent, (for) vaſt, hr
huge, immenfe, enorm
(en vældig Armee) 2 vov
ful Army. (vældig Etre
a very rapid Screen
Væle, Ci et Saar) a Compee⸗
or Lint for a Wouni
Vælge, to chooſe, make (ra
of, pick out, elect. (mg
til Embede) to ereiteir
point,
Vætgelig, eligible,
Vælgning, Election, Choop
Vælig, wanton,
Vælt, (1 Kortſpil) Troz>
(lægge cp) to turn up '=
Trump. (en Karl af Bal
ſpotviis) a fine Fellov.
Vælte, to roll, wallow, (xl
te ned) to rell, tumble dr,
(vælteen Vogn) ro overst
a Waggon, (vælte mo 8
Vogn to be overter:
with a Coach, (vælte mi
Blod) to roll, wallou x
welter in B'vod,
Væltning, 2 Rolling. Wiiku
ing. ("Jordens om fin 3)
Rotatrun,
Væmmelig , vammel, mt
ſeous, loarhfome, ditt
maukiſſh. (sæmmilig &. 3
velfe) a re lious Deſcripu
(fmudfig) obſcene. nidir=
drons. maftv. filthy.
Væmmelfe, a Loathing. N:>
feonsnefs, Disguft, Dis" |
Averſion. |
Var
Be ) 987 (| Ze
me Gilfetei) to
(ftane og væve)
fenfe, to tire or
nonfenficalStuff,
ver, (cen, ſom
beligt) an imper-
cer,
» Weaver's-wørk,
a Weaver's Lay
a Weaver's Bar,
2 Weaver's Ap-
verk, a Weaver's
mnottig Sladder)
nonfenfical Stuff.
Weaver's Comb,
Weaver's Stareh,
female Weaver,
2 Weaver's Shut-
1Weaver's Spool,
1 Weaver's Loom,
"tin, the Treadle
er's Loom,”
the Threads of
79, a Weaver's
en, made, knit,
( Gfibsterm, )
æven, Weaving.
aly· lively, met
velinefs, Spright-
e, Meitle.
max, fear or do
Wax.
d, ſeared or done
Wax, i
Værlæder, waxed Lesther,
Vært, a Growth, Growing,
-Incresfe, Addition, (for.
Talnefs, Sratore, (han er
liden af Vært) he is of 2
Icw Stature, ( Planter ”)
Plants, Vegerables,
Værtdygtig, vegetative, -
Værtgierrig, luxuriant,
Vaffet, a Wafer,
Vagabond, a Vagabond, Re-
ver, .
Vagt, Guard, Warch or Ward,
omløbende) a Patrol, (til
d GÉ.b8) Warch, (førfte, fra
8 til 12 om Batten) firft
Wateh, (anden eller Gunde»
vagt, fra 12 til 4 om More
genen) the Middle - watch,
tredie, eller Daavagt, fra
4 til g om Morgenen) Day-
watch, (fjerde, Jormiddags⸗
vagt, fra 8 til 12 om Mids
dagen ) Forenoonwarch,
(femte, Eftermiddagdvagt,
fra 12 til4 om Cftermiddag)
Afternoonwatch, ( ſiette⸗
Dlatfod, fra 4 til & om Afs
fenen) Eveningwarch, (hole
de) to keep Guard. (Være
paa) to be upon Duty or
Guard, (træffe, gane pad
tv mount the Guard, (irat ·
fe af) to go off the Guard,
løfe af) to relieverie Guard,
opføre) to mount the Guard,
Vagtel, a Qi .
Vagtelflok, a Flight of Qusilse
Vagtelgarn, a Net to catch
Quails,
Vagtelhund, a Setter, Set -
tingdeg ————
Vagtelfonge, Landrail.
Vagtelpibe, a Birdeall,
Vøgtfriy exempt from Du-
bly
- WVagt ⸗
Væ
(være til) to esift. Ciffe
være fil) to be loft, (være
til Beſper) to troublé, in
commode, (v. parti) to
partialiſe. (det mage være
) 986 (
have the Government of. Værtspuus, a public
Ve
an Alehonfe, Tare
Vœrtshuusmand, anÅ
keeper , Publican, |
Væftl, a Weafel,
aldrig faa lidet) be it never Væfen, (Tingenes)
fo little, (fad mig være) let
me alene,
Værelfe, a Room, Apartment,
Lodging, Chamber, (Til:
værelfe ) Being, Exiſtence.
Værf, ſ. Verft.
Værge, a Guardian, Truſtee.
(Zorfvar) Defence, Defend-
ing. Protection. (fætte fig
til Bærge) to defend your-
felf, to ſtand in your Defence
"or upon your Guard, to
put yourlelf in a defending
Poſture.
Værge, v. (forſvare) to de-
fend, protect. (værge fig)
to defend yourſelt.
Værgelgs, unarmed, weapon-
lefs, unweaponed, defence-
leſs.
Værie, ſ. RKaarde.
Værk, ſ. Verk.
Værn, a Tence, Bulwark,
Fortification.
Værneting, the proper or
competent Court,
Værre, worſe. (det vil gage
dig værre) worfe will befall
thee, you willfare che worſe.
Vært, worſt. .
Vært, a Landlord. (i Hufet)
the good Man of rhe Houfe,
(ſom (ffrænfer) a Publican, an
Alehoufe - keeper. Ci en
Gieftgivergaard) 2 Hoft. (ved
Gieſtebud) an Encertainer,
Founder of 2 Feaſt.
Dærtinde, Landlady, Hoftefs,
(i et Bærtéhuus) an Ale-
wife, Vintrels.
Veſentlighed,
Væv, a Loom, (det T
Esfence, Subſtance
ture of Things. (i
lige ) the Commo
(Krigévæfen) militar
Life. (Seecvæfen) 1
Arairs. Navigation.
vpæſen) Matters cf I
(Viergræfen) Mine
bart paa fig) Air. Le»
Behaviour, Way. |
s (weec Mien er Bel
(ban bar ef underligt
he has an aukward V
him, he behaves sul
(Allarm) Buftle, Sri
Fufs, Ado. (aier ſt
fen af ingen Ting)
much Ade about 1
(giore fort Bæjen af!
make much of one, |
by him, tø cry him
vorligt Bæfen) Seri
. (tvunget) AFeetstior
Pæſen) rude Behavi:
Mand , fom intet
giot) a plain Man.
Peſentlig, effencial, r
erinfic, (væfenrtlig €
ved en Ting) che e
genuine , true oi
Property of a Thin
Eſſenit
væver) Web of Clorh.
tig Snak) Nonſente
Væve, to weave ol
(væve Strømper) to
Stockings, knit them
mes. ( væve Tapet
make, work Tapeftrv
Brocade) to work
CI
) 989 0 Ba
rorfe,
Snakeweed,
alte) to rule
nincer, bear
have the
aing at Plea-
1, order, hus·
fteer, dired,
» rule or ad-
trarily, dis-
rown Fancy,
n Gaas) te
'emerhing.
I) to reel,
108) Reel.
or Cylinder,
lindric, hav⸗
fa Cylinder,
(bruges bel
ute annam⸗
ceivad.
vamler mig)
aden vamler
the Meat, it
itomach. (det
vet) the Mear=
ts me, I take
aring it, my
les,
ueamifh»
g a Sromach
ady to vomit,
ueamif hnefs,
Naufeous=
our, Shame,
medi, Disre-
» Ignominy.
bad one with
iragement.
honour, dis«
»” dispørage,
*
Panærende, dishonourable,
disgraceful, ,
Vanærer, a Debafer, Dis-
parager,
Vanart, (ond Natur) Dege-
neracy, Degenerousnefs,
Malice, Perverfenefs, Baſe-
nefs, Vitiousneſs.
Vanarte, to degenerate, grow
worſe.
Vanartet, degenerated, grown
vorſe.
Vanartig, degenerate. dege-
nerous, perverfe, vitieus,
malicious, illnarured,
Vanarrighed , Degenerons-
nefs, Perverfenefs, Malici=
ousnefs, Vitiousnels,
Vand, Water, (ftilletaaende)
ftanding, dead Warer, (rine
Vee) running Warer.C ur,
6) mineral Waters,
Menneffé ) Urine, Pifs,
Beit) high Water, (favt )
low Water, (fætte under) to
put under Water, ;(ade fit.
to make Warer. (holde fit.
to retain the Urine, (bære &
Havet) to carry Coals to
Newcaitle, (det hide V. bar
den dybe Grund) the ftill
Sow drinks all the Draught.
(det er Band paa hans Mels
le) ir brings Grift to. his
Mill, (file 1 rørt Band) te
firhin troubled or foul Wa
ter, (til Lands og Vands) by
Land and Water, (hang
Tender løbe i Band) his
Chops water. (ban bær V.
imod den anden) he isfar be- … ,
hind the orher, is much infe⸗
rior to him, much behind
him, éannot, come up tø him,
Vand» dag, a Yoke to carry
Water,
Vand» Aare, Veins of frech
Water, a Spring or Source,
watery. vateriſh.
Vand⸗
Ba ) 990 ( Ba
Vandartet, agnstic, water”,
Vandbad, a Wafhingplace.
Ba:". a Bach,
Vandvaliam, Wererbalm.
Vandbeſtriver, a Hydrolegiſt.
Dandbejfrivel:e Hydi ogra-
phv. .
Dandbekten, a Bafon,
Vaendbie, aa Urcne.
Vandeleae, vaterdlue, azore.
Vandbixre, a Bubble. (fade
to rare Bubbles. (1 Legemet
the Balder,
Vandblomſter, Waterlilies er
Roſes.
Vandbolge, 3 Wave, .
Vandbonne, Colocafia, Egyp-
tian Reans.
Vandbregne, Waterplantain.
Vandboble, f. Vandblære.
VDandbrok, Hydrocdes ”"
Vanddæmmiig, a Mole, a
Bank, or Dam to ftem the
Water.
Vanddraabe, a Drop ofWater.
Vandder , squatic Animals,
Vande, re water, irrigate, to
(prinkle with Water, (lægge
i Blod) to water, fteep, ſoak.
macerate in Water. (vande
Kied, Fiſt) to disfalt Meat,
Fifh. (vande Qvæg) cv lead
Cattle to the Pond, to drive
ie to the Water.
Vandel, Life, Way of Living.
(Handel og Vandel) É
andel.
Vanden, Watering. Irrigarion,
Driving to Water, Disfalc-
ing.
Vandeſted, a Wateringplace.
Vandfad, a Ewer.
Vandfald, a Cafcade, Cata-
ract, Waterfall,
Vandfarve, Water colonrs.
(male med) to paint with Wa-
tercotours, paint in Freſco.
Vaudfarver, sart,
Vandiiirbeen, Wsrerian
Vandflod, 2 Flood, mæ
dation or Deluge ofWwæ
Dandfagl, 2 W.terfcal,
Vandgang, a Va
Trench. Pailage or
to Carry na Stream of War
(paa et Gb, Sin,
filer den Deel ef Gl
oser Bandet fra der
Vandet) the Wac-r-Suil
or Line, (i Gan
between Wind and W
in che Qoickwork
Vandgrav, a Chmd
Trench.
Vandgreen, 2 Vreſſa
Vandgrod, Warerzren.
Vandand, a Triton,
Vandgudinde, a Næ
Xaiade.
Candbendening, (til
the Taking in Water,
Vandbint, the Cogridk
a Watermill.
Vandhone, a Plover, Vur
hen.
Vandbund, 2 Warerdops I
Water Spaniel,
Vandhvirvel, a Wi
VandbylEe, ſ. Vant
Vandig, agueons, st
watery. (Vadfte 108
Seroſity.
Vandiling, 3 Showere
Vanding, Warering. If
ting.
i
Vandfam, 8 Ciftern, ket
var or Cornfervarat
Water,
Vandkande, a Weterpt,
Vandkar, a Water veſſel. Fr
tertub.
Vandkarſe, (Ur) vær
creſſes.
Vandkiedel, a Water · C
dron.
Var
v
t
Ba
a Conveyer of
⸗Bandtering, a
ce of Water,
a Spring, Foun-
ſ. Vandkam.
r, Chickenpox.
e, a Waterjugs
n, the Bafon of 2
ift , Hydraulies,
rks.
ig, hydraulic.
ner, a Conduitma-
the Drinking of
ers. (bruge) to
e Waters,
live, converſe with.
ig, an Aqhedu,
duit.
igskonſt, Hydrau-
Waterlity.
:p… Waterlentils ,
s.
deep Løadmark or
aterline. (Skibst.)
a Waterflea.
1 Watercourſe.
, Waterpoife,
en, (i Aſtronomi⸗
arius.
ne, Cat trekke Vand
g Waterengine,
1, Watermelon.
» (Urt) wild Pars-
r, a Conveyer of
1 Conduitmaker.
:g 8 Watermill,
e, (Urt) the hoary
2 Waternut, Was
ps.
) 991] (| BVa
Vardnympbe ,
Mermaid ,
Nywmph.
Vandorgel, a Water - Organ,
a hydraulic Organ, that
plays by the Motion of
Water,
Vandoſe, a Sconper or Scoop.
Vandpas, Vaterpas, a Level,
Flumbline.
Vandpeber, (Urt) Watex-
pepper, Culrage, Arſeſmart.
Vandpiil, Waterwillow, an
Oꝛier.
Vandpus, Vandpyt, a Pude
e.
Vandpompe, a Pump,
Vaundpoſt, ſ. Vandpompe.
Vandqvift, a Warerſhoot.
Vandre, to travel, go a Jour-
ney. (vandre hid og did) co
ramble, rove, '
Vandrende, a Conduitpipe.
Vandrer, f. Vandrings⸗
mand,
Vandret, horizonta!,
Vandriig, irriguous, aboun-
ding with Water, full of
Water, .
Vandring, Wandering, Tra-
. velling, Migration.
Vandringsmand, a Wanderer.
Traveller, Wayfaringman.
Vandringeftav, 2 Pilgrim's-
Sr. ff.
Vandrotte, a Waterrat.
Vandrør , a Conduitpipe. (i
Legemet) Ureter.
Vandſtkovl, ſ. Vandøfer.
Vandffræf , | Hydrophoby,
Dread auf Water, an Infanity
occafioned by the Bite of a
mad Dog.
Vandſtud, f. Vandgreene.
Vandſtye, afraid ef Water.
Vandſtyl, a Torrent or violent
Stream,
Vandflaænge, an Adder or
Water ſerpent.
Vand⸗
Va ) 992 (| Ve
Vandſluſe, a Sluice,
Vandineppe, 2 Seapie.
Vandfnog, 2 Wirerfnake,
Vandenød, 2 Danger of. In-
Vandipand, a Warerpail,
Vandipring, 2 Fountain,
Water ipout. (naturligt )
Fountain, Spring, Source,
Vandfprøire, 2 Syringe, (ved
» Jldebrand) Fire - Engine,
Vandſtraale, 2 Spout of Wa-
ter, .
Vandſtotte, (Oſe) a Water
Spour,
Vandtrug, 3 "Watertrough,
Vandubr, a Warerhonrgiafs.
Vandvagt, 2 Witerpoife,
Vandveibred, (Urt) Warer-
plantain,
Vandvaage, a Billow, Wave,
Vane, a Cuſtom, Hahit, Uſage.
(have) to be wont, tø ure,
tomme af) tv disufe your⸗
felf, change your Cultom,
(tomme i Bane med) to be
accultomel or ufed to,
(holde gen i) to keep one in
Ure,
Vanioſter, a Monſter.
Vanfsr, ciipple, lame, mai-
med,
Vang, 2 Meadow, green
Field, a Commun,
Vanheld, Misfortune, Hutt,
Harms Unluck, " Mishap.
(femme fil) ro have forme ill
Succefs, meer wich a Rub.
(Gan gr kommen til) forme
Misfortune befell him, (for)
Calamny,
Vanbelde, co deform. disfigure,
Vanheldig, f. ulxkkelig.
Vanbelug, usholy, profane,
Vanbeillige, to prøfane, pol
LETS te,
Vanbelligelfe, Profan:
” Pøllution. Unclesanc
Vanbéltigbed , | Unhel
Profaneneis,
Vanille, Vanille,
Vanke bid og did, com
rove, ramble to ſtroll
ftrolling abour, (fe
vanfe Wug) you ml
Stripes or Blows, (dt
fer —X jer) (me
fents are to be expsdtd
will fall to your Skar,
Vankelmodig, ch»
variable, mene
irreſolute. doubrfal, m
ing.
Vankelmodigbed, Chm
blen:fs, Variablene:s. le
ftince, Fic l nes. br
lutenefs, Doubrtfulneå
Vanken om, Roving, I
bung,
Vanfende, (fom ei bare
vi Sted) ramdb iez teu
vagrant,
Vanfundig, iznorant, m
ing Knowledge,
Vankundighed, oon
Want of Kuowlzig,
Vanlykke, Misfurtunes ”
luck, f. Vandhbeld.
Vanmægtig, imporne, m
fecble, ſtrenxihleſc.
Vanmægtigbed, Vans
Tuposence, Weakne:s, I
blenefs, Want of Strenj
Infinity,
Vanrygre, ill Report, I
credit.
Vantfabe, to deform, å
figure, (i Sinyigser) w
fart your Fe.
Vanfrabelfe, Deforming I
formity.
Vaad·
. ) 993 € Va
1 Monfter, &
ing, 4 de
ned, disfigur«
red » ugly,
Defed, Im-
den) whole»
t Blemifh,
ficult, hard,
ed) a danger=
nffeligt Men»
ticklifh, mo=
pus, touchy
lig Fodfel) 2
gerous Birth,
ter) hard,
s (vanftelig
1) dificule, .
ed ed) hard-
Jifficulcy, with
th much Ado.
De Difficaltys
tafinefs, (Dim,
Impediment,
aiore Banes
are noget) to
2, (fom findes
lifhnefs, Ex -
Touchinefs,
3. (giore unyt⸗
t after Knots
ager, mm
fcrupulous or
1 Precifian,
e ud) to dege
out of Kind,
re's Anceftors,
renerated, de
1generate,
Degenerating,
ien, Growing
neſte) a Dege-
lang uifh, faint.
or languid, pine
Rre
away, (vanſm rate af Torl
— gee with Thirt
Vanfmægtelfe, Lenguifhing,
Fainting, Pining away. 1.
Vanfmægtig, languid, lan"
guit hing, faint, (vanfmægs
tig. af Torſt) choaked with
Thirſt.
Vanſmag, Diſtaſte, Tnfipiz
dity, Unfavourinefs,
Vanſmagende, diftaftefnl.,
infipid, unfavoury, without,
Tate,
Vant, went, accuftomed,
ufed, innred to, (være vant
til) to be wont, ufed or
inured to, to rake the Ply
vr Habit of ø Thing (det
er jeg if a tit) it 1s quite
new to mi it is nog fami=
to me, is not tnal
me, (sære vant til et
Rand) '0 be ſealoned før 2
Country.
Vant, (Stibst.) the Shrowds.
€ Forebramvant ) Forerop=
Gållane - Shrpwds. (Foree
ftængevant) Foretopmaft-
Shrowds, (Sottevant) the
Fore-Shrowds, (Storebram ·
vant ) Mairtop - Gali⸗nt⸗
'Shrowds. (Storeſten xv)
Mintopu · e ghe cv (608
Yevant) Ma'r-Shruwds (Boe
Éradsvant) Mizzun'op-
. Shrowds, (Krydøe
ftængevant) Mizzenropmaft-
Shrowds, ($rydsvant) Cro;
gik- Shrowds… (Votungsv.
Puttocks -Shrowds,
Vantreven, decay”d, pined.
grown lean, fallen aways
Vantrevenbed, a Waftirgs
Pining.
Vantrives, te grow lean, td
fall away. .
Vantroe, Voentroende) inere=
dulovs, infidel,
Vantroe, (Bantrøenhed) In-
eredulitys Infideliy,
am
Ba 9 994 (va
Vanvære, Inadverteneys
Heedlefsnels, — Overfight,
(af) inadvertently.
Vanvittig, Ctoſſet) foolifh,
doring, filly, duil, witlefe,
crackbrained.
Vanvirtighed, Foolifhnefs,
Dotage, Siilineſa, Crack⸗
brainedneſs.
Vandire;
the Fi
fomerhing.
"Var, (imperf, af være) I wats
thou wait, he was, wes
yeu, they were,
War, f. Er. (blive vaer) to
eføy, discover, defery, be
aware of, to obferve,
Varattig, permanent, firm,
—X leady.
Varagtighed, Firmnefs,
Conftancy » Steadinefs,
Varde, (For) a Warch-tower,
(ved Soen) 2 Lighthoufe,
Vare, (blive ved) to indure,
continue, lat, prik, Cfom
Frugt, Bin) to keep, huld
out, be lafting or durable,
(det varer længe) it takes
up much Time, (det varer
tffe længe) it is done 100n,
in a trice.
Ware, (vare ad) to forewarn
one of) to give hi: Caution
of it beforehand, (vare paa)
to obferve, watch; have an
Eye upon, (vare fig) to be-
wåre, take heed ot, to take
Care, (var eder, at J iffe
farer) take Care you don't
fall, (vare fig for) to ba⸗
ware nf one, be upon your
Guard againft him,
Vare, (Bagt) Guard, (For ·
figtighed) Taution. (Vaa⸗
agtning) Attention. Care,
lisfigure, ſpoil
or Shape ef
(tag vare sas,
figer) mind o1
what I fay, (tø
Biendernes Bis
watch the Enem
Dare, (Go, fi
Ware, Goods,
fes, (fom ei tan |
Slug or Ware th
the Shop,
Varetaarn, a Fa
v tower or Lightk
aretegn, 2 Sign
Varig, durable. AT
firm, ftanch, |
ftable, holding
Varighed, Darsbl
ingnefs, Sol dy
Stanchnels, Dun:
Uty.
Varlig, cautious, ci
prudene, Warp, &
Varlighed, Cautio:
- fpeétion, Warir
dence, Confider:
Varm, warm, ho
hor Wearher, (4
fo grow Warm wir
(fidde varm inden
be warm, bew:li
a good Stock of M
beide fi varm) to!
With working. (je
Stue) my Room
(varmt Bad) &
Varme, Warwth.
Varme, vs to va
warm. to hest,
to warm again,
VarmcFurv, 2 Wa
Varmen, Warming
Varp, (et) a Wars
line, (Stibet.).
Varpanker, 2 Care"
Varpe, co warp 4
Varpen, Warping,
) 993 (Va
ſer faftened
inchor, to
an Admo=
ve i Retten)
de) to warns
(Unelfe )
Care! meke
of che Wayl
oeret [4
ft, the Con«
ombed) k
to shérifhy
ve en Gug)
Tvarte op)
tſe.
*
val
Thing, (give
Linen tø bet
tande)kwen,
£> Lotiom
ir.
a Walhint ·
Taf hing-tubs
fhing-honfes
her woman,
rchers
hers
her · maid.
hing plare.
Vafentug f. Vaſken.
KYLE AL sen Flocks,
øf Silk,
Daterbord, (Glibét.) Water⸗ T
ways, '
Daterpad, a Plammet, Plumb ·
ine.
Varerſtout, a Waterbailift.
Vaterſtag, (Slibst.) Bobſtay.
Vatter ſot the Dropſy. (i
vedet) Hydrocephalus, ,
Vatterſottig / hydrtopical ,
dropfical,
Vatre, to Wåter, wave, te
diverlify as with Waves.
Watréty wateted.
Datering, Waterings
Dage, f. vaie.
Webfe, å& Walpy
Ved, ſ. Brænde, PA
Bed, bys at, om abont. fod
Dag vø Wat) by Day and
Nighe (sed at [le ikt ide)
on reading» writing, Coed
Hovt) st Court, Cded decte
Nenncſt ·) in this Mam, (ved
vw der Hiudom ) nerthwiths
Fahding all thefe Riéhess
ved Maaltidet) at the Meal,
ved Ecuighed) by Oecafi:n,
ved min Ære) upon my Ho⸗
vour. (ved god Sundhed)
fn good Health (sed gore ”
Hanen) in your Win ed 7
Bang Anton) on his Arr
val, (ved dette falder mig md)
by this Occafioh fe vecurs
to me, or this extites &
- Thonghr in me, ir makes me
think, (være bed noget) to
osſiſt år, be prefenr at, Tved
1000) abote thotfand, (bli
be Dcd noyet) to ſtick to.
Goare ved Benge) to be in
Warhitand, — "Car h, Srock Chan bar ilte ved
level . fig (elu)he was bofides himfelf
Rev 2 cder
Ea
Ve ) 996 (| Ve
Cder er intet ved ham) he is
good for nothing, he ise
noughty Man, (ffille cen ved
fine Øenge) to rob one of
his Money: le cen ved
vet) to cal way one's
Life, (file fig ved noget)
to part with fomerhing.
Vedbende, Ivy. (Jordv.)
Greund - Ivy, ii
Vedblive, to continue, per«
fift, perfevere, hold out,
be conftant or fteadfaft.
Vedblivelſe, Continuance »
Perfeverance, Permaneney.
Conftancy.
Vedbliven, 2 Continning,
Vedblivende, conſtant. per-
manent, fteadfaft, continu-
ous, lafting, perfeverings
perfifting. H
Vedblivende, f. Vedblivelſe.
Vedbørlig, due, decent, law-
ful, (med vedbørlig Ugtelfe)
with due Efteem, (b. Roes,
Straf) deferved Praife, Pu-
nif hment,
Vedbørligen, duly, decently
&c.
Vedbørlighed, Duenefs, Duty,
Decency, Befeemingnels,
Lawfalnefs, Propernefs,
Vedde, (flaae fil) to lay or hold
a Wager againft one, to ber
with him, (jeg vedder fre
imod een) I lay Ødds,
Veddelsb, a Race, Running,
(til Heft) a Horfe - Race,
(til god) a Foot -Racz,
Veddelsber, aRacer, Runner,
one chat runs a Race,
Veddemaal, a Bet ot Wager,
Vedder, a Rettor.
Vede, (Urt at farve blaat
med) Woad,
Vedee, (. Daævdre.
Vederfare,
——
fare) to do by or1
ten dederfare Ket)r
Juftice, Cgiøre me
fom man (elv vilse
do as you would
22 (det sederfar
Comes top
him eftentimes,
Veverbæftig, ſolvib
to pay, wealthy,
welllined, fubftan
Vederhæftighed, Abi
Pay, Opulency.
nefs,
Vederlægge, to rex
requite, reraliate,
render like fer lik
bute, remunerare,
lægge en Belgien
requite 2 Benefice,
Vederlag, 2 Recompe
tribution, Recaliati
quital, Repaying, I
ration, (fil) In or:
quital. (fem et) by
Retaliatian,
Vederpart, an Adver:
verfe Party, an Of
Vevdergvæge, to refre
create, quicken, (
Vederqvægelje, Ret
Refref hment, Qui:
Refection. Comferi
Dederqvægelfes Time
of Refrei hment and
tion, Leifure,
Vederqvægende, ra
refrerhing, quicke:
Veverqvæget, reltel
created &ec.
Veverftyggelig, abo
dmertable, execru!
rible, loathfome
geftly, frixhiiu.
Be) 997 (0 Be
igen , abomina«
tably.
igbed, Abomina-
tation, Gaftlinefs,
48, Uglineſa.
tilftaee,
sy God,
(Hæbe ved) so
— or ſtick 3
vedbænge een
or ftick (ra falten
fide wir, be of
y >» follow ør be -
ones Party, to
3, be affedtionate
Admirer uf one,
yaurfelÉ to him,
€, hanging on
icking or adhering
ne, inherent, te
iſcous. clammy,
red, Adherence,
2 Sricking to, a
of one, a Fandt
e.
ér, Vedtaft, 2
2.
faften, bind, faften
X. aftix, fix to, ta
ye ved) to fow tø,
0 continue, per-
filt, hold out,
,… cantinuing +
conftant, perm=
rering, perfifting,
DB, Continnance,
ze, Permanenty>
ftick, eleave or
> cencern, touch,
€, concerning,
aile vedfommens
om it concerns,
icerned,
%
Vedligebolde, to keg. up»
hold, fupport, prefe! ,
maintain, bear up, continue, ?
(BVedligebolde Befiendt gab):
to entersain, cultivate. che=
rifh, continue Acquaintani
(vedligeholde et Huus) 1
keep 2 Houfe in, Repair. (9.
fin Værdighed) & fupporte
maintain your Dignity,
Vedligeholdelſe, Pret eg
tion, Supppre» Maint
nange» Cherifhing, Culti=
vation, Continuance,
Wedliggente, adjacent, conti=
guous,
Ved Magt, fafe, ſound and
fate, intire, h feel, hr
'edrøre, te touch, feel, ha!
v en finger. (vedrøre md
faa Ord) to touch flightlys
mention by the Way.
VPedrørelfe, Touch, Touching»
Feeling» dling. (frem
"Afbandling) a Mention a
Commemoration.
Veds, (flage til Vede) to lay
a Wager, f. vedde, i
Ved Siden, befide, on tie
Side, i:
Pedftaae, to own, confels,
allow, avow. (ifte vedſtaac)
to disown, disavow, te
deny, .
Vevrægt, a Cuftom, Practice.
Cen fon) a Bylaw.
Vedtage, to admit, allow of.
Vedtagen / allowed of, accu
ftomed, AN
ed Tid og Leilighed, in
ED Eid ah gunbed,
Vedvare, to indure,&laft»
continue, perfift,
Vedvarende, durable, lefting»
—* ——
« Petua i fn Me:
ej ebftinate, s
Ved
, — Be" ( 998 1" Ve
Vedvarenhed, Duration, Con-
wance, Perpetuity,
Ven I Wo: Aflidtions
s "Mifery Grief,
Vee, væ! wo or woet (væ
FJ dan wo tø thee! (ve
mig!) wo is me, wo's me!
Vee, («en Barfelgvindes )
"" hrows or Pangs in Child»
birth, (faa) co be feized
with Throws,
Ved, v. f. vide,
Veed, (Brænde) Waod,
Fuel,
Veedhug, the Fuelling,
Veedfaft, a Pile of Wood,
Veeg, foft, flexible,
Veeghed, Softnefs, Flexibility.
Piiancnefs,
Veeklage, Lamentation» Be=
meaning,
Weemodig, grievous, forrow=
ful, painful, anxinug,
Veemedigbed Anxiety. Griefz
Sorrowfuln (8,
Vegne, f.Ær. (pra mine, bans)
im my. hs B-haf. upon
my, his Account, about him.
becauſe of me øer him,
Vegre fig, to deny, refufes
"decline,
Vegring, Denial, Refafal, a
Deeining,
Vegt, f. Vægt,
Vei, 2 Road. (at gaag
pan) 2 Path, ( £andevei )
Highway. (hvor gaaer Veieũ
fil foudon) where is the
"Furn to my Way to Londan,
(Korévci) 2 Crofsway. (Om⸗
vel) a Way about. turning or
winding Way, (til Staben)
the Avenues tø the Fawn,
¶ Gpadferev.i ) a Walk,
ØSXrumvei) Turnings and
Windings (UD Cras (ub
. dotous Artifices, (4
fmooth, commed
Carpet Way, 2 diri
Way. ((undervcis,
- Way. (paa ben an
af Been) over
(paa Fe im
» way. (gage af) to
Rand out of the ad
De af) to remove
(rydde cen af) to
one, to cut him c
paa onde) 106
Tour ſes. (det Kalt
thar I (hall take C:
JF f hall take Order
(være paa gode)to
nant or with Ckil
by the Wayfide,
Chauffce) 1 Caufe
Veibred, (Ure) Plir
Veie, to weigh, poii
she Balance, torryb
ør the Weinnt of,
imod) to counterpoi
terhãlance. (vere
ſtrike the Beam. ri
lance, t0 incline r
(vere over) f. over
il) to make good
(vere i Daanden) :
weigh with the H:
veer 8 Pund) it
Pounds,
veien, Weighing, 1
Veierbuus, the Ofkc
chier We:gher,
Veiermefter, the chic
er, Weigh- mafte:,
Veierpeuge, the W
ſter s Fees,
Veierieddel, 2 Ceri
the Weight,
Veiet, weighed, poi
Veigræs, Swinesgral
grals,
Be ) 999 | Ve
tøn, an Overſeer
epairing of the
"guide, lead, con-
Guide, Leader,
"2 Conduåtrefs,
a Guidance, Lead
dustion, Condu&,
2 Sprveyor of the
ver, (flart, ſmukt)
e, fair Weather,
odt Beir) metaph,
xavi, to beg Pi
, uroligt, ondt,
» ugly, boifterous»
er, (flaae hen i)
oughr, make flight
no Account of,
aande
Teatherglafs, Baro
til Varme eller
jermømeter,,
a Weather · cock.
Veir. id
northern Glades,
a Windmill,
hange of Weather,
, f Væifenbungs.
t, Mary's Thiftle,
Inge-Money, Bri
. Guide, Guider
Cvek med det)
ÆN
good, (vel ved
n good. Plight,
t. Cvel til Fohs) a
er, (vel den, fom)
he thet. (vilfe eem
Th one well, to fe
befsiend ene, ta
have Afedion, good Wilk
or Kindnefs før him, (leve,
befinde fig vel) to live, dø
well. (være vel) to be ia
Heakh. Cilfe være vel) to
be indispofed, (lene velg
fornsie fig) to make merrys
te enjoy youri« jorkaae
en Zing vel) to be skilled
in a Thing, han ev ved vii
men 2.) he is rich ind!
bur &c. (han fommer vel)
he is likely to come, per
hapsme comes, (hvem er det
vel?) who is ie? (det så
gaae dig vel) you will prof-
Per, ir will fare weH with
Fo (være vel til Mode) ta
e in Spirits or in good
Humour, (iffe være vel til
Sode) to be out of Tunes
or out off the Hinges, (ope
fage vel) tø take well ar
receive in good Part, (be⸗
tænte vel) to conåder duly.
vel befomme dem) much
gond may it do yout
Vel, f. Well, Good Emolu-
ment, Wellfare, Profperity.
C(berænfe fit evige Vel) ta
think of your eternal Pre=
fperity.,
Velædel, noble.)
Vælærværdig, reverend,
Velærværdighed, Reverence,
Velafretret, well - managed.
Velagtbars refpeded, eſteew·
ed,
Velant! wel! done) (vel
fod det faa være) vil fr
it fo,
Velanardnes, well- osdered,
Velanftaas, to befeem, *
decent tø become, Ciffe 3),
to misbecome.
Velanftændig” decent, be
feeming, decarous: gracen
ful, becoming,
&e ) 1000 ( Fe
Velauftændigen, beſeemingly.
d-cently, with goad Graces
wirh Piopriety.
Velang ændiahed, Decency,
Befeemingnels, Decoram·
good Greve,
Velantagen, w:l! - beleve7,
. ow 1 ove, d.nitred, plallv,
Velartet, well-nannered. well
bed,
Velbaaren, highborn, nobly=
detcer: led,
Velbefindende » Seundnefs,
S.tery,
» gond Pleafare»
Dewght, ”
Velhebage, ta p'eafe mighrily.
Velbebagelig, ple⸗·ſing agræ=
al
Veibebagelinbed, Pleafure,
gt eeablenefs,
Velbekiendt, wcil-known, re=
row ed, celebrated, em-
nn,
Velbefomme, te do good,
€ veld-fomme eder ) much
good msy it dv you!
Velbelæft, well - read,
Velbeliggende, well - ſtuated.
ha-ing a fir.e Situat.on.
Velbem⸗eldt, Maid,
Velbeſtalter, appointed,
Velbstænfr, duly cunfidered.
wellpremeditated or perpen ·
fed.
Velbevaagen, well -affeded,
faveurable,
Velbevaagenbed, AffeQinn,
Favour, Benevolence, Good
will,
Velbenævnt. faid, mentioned,
aforementioned.
Velbevandret, well · verled,
well · fkuled.
Velbyrdia, of a good Extrac=
tion, well- born, well» de-
fcended,
Velbyrdigbev, Honor.
rc8) your Henour,
Veldannet, weill-f
ør formed,
Veidreven, well-verfed,
exercifed,
Velfærd, Wellfare, Fi
;ood.
Veltare, to profpers
Velfornemme, honeft,
Velforifylde, well-me
Veltoriøgs, well-expar
wel! led.
Velforſynet, well - pr
for, "
Velifortient, well-defer
Velforvaret, well-l
preferved,
Velnaae, f. Er. (dd
mig vel) iv fares w
me. I protper or th
Velgaaente, Feliciry.
fperiry, Happinels.
Stare, ( Deres) ven"!
Cieg ønger dem al
emo T wilh youai
ginable Happinets,
Velgelinge, o fucceed
Velgierning, Benefice,
”.gaud Deed F.vou:
Ofhce, Cbeviſe een
beftow 2" Benefir up
Velgiøre, to de well, +
a gond Turn, to
him, be ferviceable t
Velgiorende, bensficer
nign, bvuntifnl, chat
liberal, gracious,
Velaisrenhed, Benefi
Charity. Bounsy. Bov
nefs, Charitablencis,
mality.
Velgiorer, Benefado
vourer, ChHerit her;
ftower of Charity,
Veigisrerſte, a Bene
BenetaAteſs.
1001 (| Be
1 - graunded
hy, opulent,
tantial, well
well-ftock-
n ufe, treat
im honeſtly,
ly, (velhol⸗
', demean,
or deport
atial, opu-
I regulated,
reſſed.
ny» Melody:
1, (i Talen)
d well, have
Sound,
armoniaus,
dious, well
v. harmoni"
ome. (være
he welcome
byde een vel⸗
id one wel-
him, receive
ome,
"fan er vel⸗
in of Letters
an.
tting. Feaſt-
dear, age
porridge.
l-or fweete
ed, fragrant,
tet ſmelling.
Fragrancy +
mell,
Vellyd, ſ. Velklang.
Vellydende, harmonious, ſo-
norous.
Vellydenhed, Euphony.
Vell yſt, (Fornoielſe) Pleafure,
Delight. (Geilhed) Luſt.
Laſciviousneſs. Verery (Ype
pigbed) Luxury, Lavil hnefs,
Voluptuousnefs, (feve i) co
indulge carnal Plcafures,
Vell vſtig, volnptuous, lufttul,
fenfual, efteminare, delighred
with carnal or ſenſual Gra-
tifications, luxuriant,
Vellyftigen, voluptuously &c.
Velisfthug, a Voluptuary, ang
indulging his Senſes.
Velmagt, Vizour, Strength,
(ſiaurli ) Fehéicy, Proſpe-
rity. (1 mine Velmagtse
Dage) in the high Day ef
my Life,
Velmeent, wellmgane,
Velopdragen, well - bred,
welleducated.
Veloptugtet, well-trained up:
f. velopdragen.
Veloverlagt, well -concerted,
Velsvet, well-cxercifed, fkil-
led. expert, handy » dexters
ous.
Vel ſat, well proportinned,
(ſom en Zale) elohorte.
Veltigne, to blefs, (give Lytte
til ) to blefs, make pro-
fperous. to proſper, beftow
Bleffing: upon,
Velſignelſe, Bleffing, Bleſſed-
nefs, Benedidticn, (Gud gi⸗
ver fin) God crowns it with
Succefs or profpers it. (læ⸗
fe 1 Kirfen) to give People
Benediction. Ci Naring,
Handel 26.) Bleffing, Profpe-
rity, Succefs, (i Marken)
Fertility. Fecundity, Plenty.
(Der er!hverken Lokke eller
Velſignelſe ved ham) he
never proſpers not de
el⸗
Ve
Velfigner, bleſſed. bleft, pro⸗
Tperous, (velfianct Aar) =
lenriful, fertile Year, (vel
lignet Maaltid) much good
may it dø you! (1 velfignede
Oniſændigheder) pregnanr,
(være i veiſtgnede Omfæns
Bigheder ) to be prexaant
or with Child,
Veifinder, well-affeded, well⸗
minded, well-inclined, (velse
findet imod cen) friendly”
arfectionate, well-wifhing,
Veljfabt, well - fhaped,
Velftiffer, qualifed, dexter»
us, handy, adrøir,
Velſmagende, fuvoury, deli-
€ious,
Velftand, Profperity, Felicity,
happy State, flourifhing
State,
Velſtuderet, lettered. (han er
en velftuderet Mand) he is 2
learned Man, a grear Scho=
lår, is of great Scholarf hip
ør Learning,
Velt, f. Vælt.
veitalende / well-fpoken, elo ·
quent. (veltalende Mand)
an Orawor, Speaker, Rheror
rician,
Veltalende, adv, eloquently.
Veltalenbed, Eloquence, good
Langusge,s tine Speech.
Velt alen bedskonſt / Oratory⸗
Rlietorie,
Velrale, wellfaid,
Veltiljreds, farisfed, content.
Velrtilmade, in good Humour,
joyful, mr
Veltitpas, in good Plighns
Uj well om Healsh,
Veltrofien, well - made, ”
Velunderretter, well-informed
ør advired, z
Vel ved Magt, whole, intire,
in gued Pligt.
) 1002
Vende, to turn, bend, ('
Ve
Velviiø, very wife,
Velvillie, Benevolence, gu!
Will, Atfedion, Fax
Velvillig, oiicious, com;
fane, ubliging. kind,
Velvilltgen | compliifark,
kindly,
Velviligbed, Comphifanz,
Benevolence, Obligingne,
Velvoxen, of a good Stuen
tall,
Velynde, ro favour, befrin,
With øne well.
Velyndende, favonis
friendly,
Velynder, a Favoyrer, fi
tør. Cherifher, Patron,
Velynderffe, 2 Parret
vel gnder⸗ favoured, betro
ed,
Vemmelig, ſ. væmme!::
Ven, 2 Friend, (fortee«
» Intimare, Bufom-friens tr
vado. (af nogen "ler ne:
a Favourer, Lov +, "Beit
ter) an Acquaintance, 2
miliar, or ere) t
Friendf hip between cs,
gaminel) an old Crony. 4
Gfinven) a Pageanc ut å
Friend, (omgaaes fem
Ben fammen ) to conv«
familiarly togerker, (Sl;
mina) a Relarion, Kinsusv
blive gode Benger 1gic3; »
make Friends wirh o:
Cbave cen tu)
Trienéfhip with
vour with him,
alting til fin Fordeci) to
every Thing te your A
rage, (vende et Stidd to
a Ship, bring her
sbour, (Stagvinde) to ts
koevende ) to ware Sb.js
vende en Vogn) ro 10,3
3 Coach, (ved Bajel me
der Rbinfremmen fis) &
Bald
Be ) 1003 ( Be
2Rhine bends, turns Venden, Turning,
3. (Bladet bar vendt Venving, a Turn, Turning,
: Tables are rurned, Bending.
:? is altered, (Vinden Vendt, turned, benr,
dt fig) the Wind has Venedig, Venice,
d, verred ur chopped Venedim, venetian. (venedig
(den bar vendt fig til Sæbe) Venice-ſope.
r åt has fhitted to the Veneriſt sunereal, .
ie (v. Seilene) ro fhife VenerissGaav, (Uct) Venus
ails, (0. en Klædning) comb.
na Sut. (dreie og ven- Veneris⸗Vravle, (Urt) Navel-
3 turn and wind. (vane wort.
Heſt) to wheel a Horſe
t. (hvor Pal jeg vende
Øen) which Way fhall
”n myfelt, (jeg veed ifÉe,
jeg ſtal vende mig) I
wv nor whar Shift ta
Venetianer, a Venetian,
Veninde, a. Friend, female
Friend, .
Venlig, friendly, amiable,
lovely, courteous, kind ;
atffable, ſweet, human, -
:e, Jam put to my laſt Venligen, fliendly, amiably,
Tes. (vende for, foreven. kindly.
Xo pretend. (vende imod) Venligbed , Priendlinefs ,
Be oppoſite co. (vende
:) to turn abour. (vende
1, fom Korn) ro fir your
Brn, (vende om, fom Syn⸗
ten) co convert. (vende op
å ned paa) to turn upſide
Own or topfy»-turvy, (v.
Ryggen til een) to turn the
jack tv one, to forſake him,
vende ſom en Theckop) to
urn down a Cup. (vende fig
ra cen) to turn fram one,
v. fig mod Fienden) ro face,
irn Hesd to the Enemy,
vende t.lbage) 10 return,
vende ud imod fom et Kam⸗
ter fil Gaden) to face.
pende af ) to avert, turn
tt. (vende Penge, Tid, Møre
aa nodet) in beſtow, em-
loy Money. Time on. (ven.
e fine Tanker paa noget)
> bend your Thoughtes on
omething,
noeFaabe, (fom vender
apren efter QVeiret ) a Venſtre, leſt.
urncoat.
dehals, Wryneck.
dekreds, a Tropic,
Venſtaboſtokre,
Amiablenefs, Kindneſs,
Affability, Humanity, Cqur-
tzousnets, Sweotneſs.
Venſtab, Friendf hip, Amity,
Familiarity, Acquaintance.
(ſtifte Venſfab med een) ta
knit, contract or ftrikeFriend-
fhip wirh ene; become fami-
liar wirh him, (beviis mig
det Venſtab) pray do me
that Kindne's or do me chat
Favour. (af Venſtfab, for
Benffabs Skuld) tor the
Sake ofFrisndf hip, becauſe
of Friendfhip, on tho
Score of Friendf hip,
Venffabelig, friendly. ”amic.-
ble, (venftabeligt Ørev) 2
Caurtecus Letter, (vens
beligt Raad) candiò Coun-
ſel. (venſtabelig Indbodels
fe) a civu. kind Inviranon,
a friendly
Turn, good Turn, a Fa-
vour.
€ Faa venſtre
Haand) on ch2 leit land.
(han vecd boerken, hvad bør
te eſſer vegiivg er) he don
” KNOW
Be -) 1004 (
know a Bee from a Bear's
Font. (venſtre Side påa et
Skib) Tarboard. '
Vente, (bave i v.) to expect.
(v. paa eller efter) ca waie
for, ſtay far one. lock out
for, expect him. (vente af
faac) to hop”. for. (vente;
nelc) to linger, loiter to de-
lay, lag behind, (lad bam
fun vente) ler him dance
Attendance, (jeg venter fun
efter Poſtens Anfomi) I wait
but for the Arrival of the
Mail, (vente, formede) to
expedt, ſuppoſe. (jeg venter)
32 chink, I imagine, (vente
med Gmerte) to long for,
(naar vente '$ ham) where
do you look for him, (fun
venter rig bver Time i Bar⸗
feljeng) fhe looks for the
good Haur every Moment.
(den, ſom venter efter eens
Ded, maae gaae barſodet)
be goes barefocot, that wears
dead Mens Shoes. (jeg ven⸗
ter med Smerte efter Udfal⸗
der) ITong mightily for the
Tstue,
Vente, Expetation. Expectance
(være i) to be expected.
(det har vi endnu i vente) it
is vet ta be expected.
Ventelig, probably, likely,
apparently.
Ventende, expecting, wait-
ing.
Ventil, (i et Orgelverk) a
Valve. SE
Ventilere , tø examine, dis«
cuſs, f. underſoge.
Venüus, Venus,
Verbal, verbal,
Verbum, a Verb. (et virken⸗
be, lidende, hverken⸗ og gien⸗
ſidigt) a Verb, active, pas-
five, neuter or reciprocal.
the World,
Verden, (Bcle)
, Univerle, (umarltgeartaud ]
Be
CDen gamle) old Fafhio=
an ce af den gamle) he :
old-faf hioned. "den anke;
the orher World, (ſendeita
anden) to put ene to Dera
to dispatch one. (hancedt
bede Mand af Verden) tes
the beſt Man alive, om cåe
World or chat broke Brex.
ør thot wore a Head, 'kø
e til) to bring fork, x
ear. (komme til) co cox
into the World, to be ber,
(have feet fig om i Ferie:
tro have feen che Worlic, (ig
gaaer Det 1 Verden) far:
World goes, this is &
Courfe of the World, >
wags the World, (han kr
mer fore i Verden) hel
the World in à Strisg ec
drives the World befs rex:
he thrives in the Worl;
Verdens Darn, 2 Worlds
a worldly-minded Min,
Verdens: Xeffrivelje, Cosac-
graphy.
Verdens⸗Beſtriver, 2 Cosar
grapher.
Verdens⸗ Drug, Lob, ttt
Ufe, Ufage, Cuftom, Cowi
of the World,
VerdenssGiftorie, the Hitarx
of the World,
Verdens Viis , the Ufe&
Practice of che World,
Verdelig, worldly. (veg
Fotſængelighed) workily i
nity. (den verdslige Garn
Secularity. (verdelia £l&v
ſtab) Politics, (Den verdelia:
Ret) the civil Law, (ttr.
Stift) a4 fecular Bit bopr:<
(de geiſtlige og verdslige Per
ter) the Lords fpiritual ar då
temporal, (geiſtlige og verd⸗⸗
lige Indtomſter) the (pirirm!
and temporal or ſecular Re
venus.
-
Ve
(at giore F Stift v.)
arize a Bi ſhopric.
elig) profane. (jor⸗
rreſtrial. (ſyndig)
» Wicked,
iis, 2 Philoſopher.
rer til en) philoſo-
iisdom, Philofophyæ v
ibsverft, a Wharf.
rft) 4 Daockyard.
ran bygget paa en
ygge) a Key,
ſtoppe med) Oakum.
Vork, Performance,
t ſmukt) it is a fine
ance or Works, (Cis
Berfer) the Works of
(fætte i) to put in
In, to execute, bring
ng about,” to per-
efe& or affectuate,
afs. (gaae til
red) to go to Work
gane til Verks med
deal with, ufe one,
Im, (Vine) Pain,
en, paralytic- ſick
Palſy.
pain, fmart.
ſt ev, a Workman,
an,
g, peevilh, fullen,
), 2 Workingf hop,
, an Inftrament,
dverkstoi) Tools,
ents.
erfe, Rhime, Poem.
belen) a Scripture-
af en Gang) a Scaff,
1, (giore) to verfify,
erſes.
the Foot ør Meaſure
bles in Verfes,
(
) 1908 TT: Ve
. Verfemaål , 2 Metre,
Verſemager, a Verfifier, Maker
of Verfes, a Poet,
Verſemagerie, Verſification.
Verſt, ſ. Værft.
Vert, ſ. Vært.
Veſel, Veſen, ſ.
Væfen.
Veſpe, a Weſp.
eſt, a Waiſteoat.
Veften, Welt, (ſom horet ID)
weft, decidental, weſtern.
Veſtenvind, the weft, weſterly
or weftern Wind, Zephyr.
Veſterkant, Occident, the
weftern Point.
Veſtindianer, a Weftindian,
— 5 Weſtindies.
F
efarer, a Weſtindia-
Veſtindiſt, weſtindian.
Ve lig, weft, weſtern, we
erly.
Veſtlig, adv. to the Weſt.
Veſtnordveſt, weft = north-
well.
Vephalf:Sfinfe, 2 Weſt⸗
alia - Ham,
Veſtſydveſt, weſt - fourh-weft,
Veft til Nord, Waſt by
North.
Veſt til Sønden, Weſt b
PAL i st by
Væfel,
Veterinair⸗Skole, a veteri-
narian School.
Vere, ſ. Være.
Verel, (Ufverling ) Change,
(Pengeverel) a Bill of Ex- -
change, Cen trukken Vexel, en
Teatte) a Draught or Drafe,
(Forffrivning) a Bond. (As-
fignation ) an Asſignment.
(udſtede en) to utter a Billoy
Exchange. (træffe, accepte⸗
te eia to draw, accept r Bill
of Exchange, (overſtkikke
Penge
3 ). 1007 (. Zi
voe han veed af
øfit, der er han
”hereever he can
ofit, he needs no
n ved ci af giore
ae is indifcreet,
dt deraf) I got
icent or Hint 0!
ae J vide at rette
that may ferve
Iaution, (det veed
im ignorane ofits
te, hvad jeg kal
a at a Lofs or at
ind, (jeg veed nof
meftiel imellem en
n Privatmand) I
learn the Diffe=
ten a Princeand a
n. (vide at bare
fig 1 folde Blod)
he Command o!
derſom min Fader
it vide) if it ceme
sowledge of my
ifmy Father come
t.
arioſity.
Curious
nowing.
f, Knowledge)
Cognizance, Ne-
1 figer det imod ſit
nde) he knows ber
(uden mit) with ·
anowledge or Pri=
bmit) knowingly,
Knowledge.
b, Knowledge s
Erudition (de
good Literature,
denfab ale Tina)
Craft in Dawbing,
1 peculiar Knacks
Jraft, required for
£ duly and well to
(ban bar den vetre
vat giote det, ban
Mene deraf) he has
Knack, Skill or
Way to do ie, he knows the
Advantage or fhorteft Cue
tø be obferved in bringing
it about, (fan lever af fin
Bidenfab) he lives by his
Wit or npon his Induftry.
Videnſtabelig, ſcientiſical.
Videre) ſarthet. farthet. ſur⸗
thermore, (fil videre Ordre,
”til farther Order, (nu videre.
farther, more, alfo, agains
moregver, (gaae videre) go
on, (og faa videre) and foon
or forth. (bringe det videre
i og Biten Fab) tø proceed,
måke a great Proficjency or
Progrefs ins Science, te be 2
great Proficient in it. (gane
videre i en Konft end en an ·
Den) to leave one behind you
in an Art, to go beyond him,
furpafs him in it, (tænke vis
Dere, efter:ænfe) to perpend
ør ponder a Thing more ex
actiy. (fee videre i en Ting)
tø pry into a Matrer farther.
Ctale videre om en 209), w
purſue a Thing further, (tale
Bidere medeen) to ſpeak vith
one another Time, (gribe
videre om fig) to prevails
fpread further, (gaae videre
i fit Arbeide) co ger forward
in your Work,
Viderlig, disguftful, nauſeous.
ſ. modbydelig.
Viderlighed, a Disguft, Dis
guftfulnefs » Naufeousnefs,
Å verfion, (naturlig) Antipas
thy.
Videtværdig, erdſa. adverfes
contrary, unfortunate, €a-
lamitons, aſictive.
Viderværdighed, Crofz, &
Crofsbite, Misfortunes Åd-
verfity, Aflidion, Calathicy, +
vidie, Withy, Ozier, Wicker,
af) mad: of Wickers,
Vide ·
4
"Didløshed, Seupiditys Dul…,
Vldimere, to atteſt the intire
Agreeing of the Copy with
the Original, (vidiweret
Copie) s Copy as d in
Law as the Original itfelf,
or a Copy affiriaed.
Vidlsas, wirlefs, ſtupid, dol-
tilh, dull, foolifh.
neſs, ſ. Dumbed.
Vidne, a Wienels, Evidence;
Deponent. (undextiobt) +
Pillory-knighte. s Knight of
i
the Poſt, a falfe hired Wit-
nels. (tage Vidaer i ) to
fwesr che Witneſſes. ms
fillc) to produce Witneſſes.
(Øde fil) te take to Wir
nefs. Coienſonlig) sn Eye-
wirnefs, (et horende) an Kar-
wirnels, (fpørge eller afhore)
to interrogste, hear or ex-
amine Witneſſes. (file imod
hinanden) :o confront Wic-
nelles. (være til ) to be
Wirnefs to ſomething.
Vidne, (aflægge VPidnesbyrd)
to witnels, teſtify, depoſe,
bear Record, bear Witneſs,
ive Evidence as a Witneſs.
Ébenibne) to teftify, proteſt.
vidne imod een for Retten)
co appear as Witnefs againtt
on?, give Evidence againſt
him.
Vidneforbøér ; Interrogation
or Examining of Wieneſſes.
Vidnesførelfe, a Calling to
Witneſs.
Vidners Udſigende, the De-
poſition of 2 Witnefs,
Vidnesbyrd , a Teftimony,
Wicnefs or Evidence, (han
bar godt Vidnesbyrd af alle)
he 1s a Mun of good Report
and Repure. (han giver bens
de et godt Pidnesbyrd) he
reports well of |her. (hun
gav fin Svpoger et flet) Me
Vi )Vrdos (8
reported ill of hy
in Law. (det fa
ham Bidncsberd oe
I can report, w
fify, aver, tt
of cher I can
Record or Wire:
tigt) a Teftimeni
care or Arteftatie
muny given ås
Law. (men fnk
fforien) it is ;up:
the Records of 1
fe, yon find it:
Hiftery.
Vidrig, contrary.
Vidſtab
Wide,
K. Vide
rum meligt
Clangt borte) far:
Dittance, (vidt ft
far at a grear Dik
Way. (vidt og kr
Wide, (ligge vidt
den) to be fardi
me vidt i at lære
great Progrefs, &
Learning, (Arbe
met vidt) che W
ward or advant
kommet faa v:dt)
that Pais, Matt:
te that Paſs. (br
v.) to carry it
faa vidt) as far 2
i en Bog) sl
Middle of the Bo
didt) to sdvante,:
Vidtbekiendt, far
Vidtberomt, musk,
much celebrated
Vidtfraliggende,
great Daftarce. f
Vidtfraliggenhed/
neſs.
Vidrtloftig, (rire
Capacious, (pacior!
HAD, vaft, (lå
inanden) fcamere!
ling. (es "sf SAL
i ) 1oog (| i
gt fra hinans
ing Town, (9.
itory Lawluir,
16) a copious
loftig fom en
ix, 'tedions,
diffafed, long-
lixly. latgely.
e vidtloſtigen
enlarge upon
(Rum melig ·
fs, Spacious-
usnefs, (ftør)
nm Tale) Pro-
nefs, Copinus-
dednefs, (Om ·
lit of Words.
oles ( Compli⸗
pous Words,
Eris) uncer-
digy, Miracle,
Gfabning) +
»t) : Mockery,
sk.
tr hallow, to
idvie. (copu⸗
y» to join in
olywarer - pot,
1 Holywater-
ation, Marry=
pin Wedloe!
enna-carriage,
rwater,
frille med) to
(ffaae ud) to
"(vifte fig) to
urlelf wirh a
ed Hatten) to
t.
ng) Wafting,
ay or Place to,
fra mig Ga.
: Saran, (ban
Zodbred) h
8 gg
won't lofe Ground, (bas
maatte endelig dige for fn
Biende) he was ar lyft forced
to fubmit, furrender or give
his Adverfary rhe- better, .
Calle Kina maae vssfor bes
væbnet Haand) all Things
veld to che Force ofArms,
is viger fra det fon Gpergés
maalet er om) you fwerve,
ftarr or go, from the Question
or che Ma:ter in Hard. Geg
fal ei vige fra eder) I (hall
not go From you, I fhall
not forfake, leave, quit or
abandon you. (vige fil Gis
Den) to turn afide or decline
jd-. (Dige tilbage) i0 draw
» hang an Arte,
Vigen, Vigning, a Giving
— Yzelding.
Vigende, yidlding» giving
Wiy.
Vigtig, important, weightys
material, of Weight, Confe-
guence, Importance ov Me-
ment, confiderable, (vigtig
Sine) an imporrant Air,
(give fij em viarig Anſeelſe)
to pr:tend Gravity. ro make
n Shew of Gravity. (give fig
igtig Mme) to give
yourfelf an important Åir,
Vigrigen, importantly.
Vigrighed, Weightinefs, Im
porcence, Confequence,
Viid, (rummelig) large, pa
cions, capacivus, (i Dens
feende til Rum for golf eee
King) capacious, (meget de)
valt, (fom Klæder) wide,
Viig, Ciord) a Cove,
Viin, Wine, (fom itke endna
er gaaet i Arbeide) Stam.
Crod) Claret, red Wine,
TEbampagne»viim) Cham-
Piign, € Rbinff ) Rhemfh
Wine, Hack (gammel
Nbing) old Hock, (a: umes
$ 4 dene
K i
wine, (ffærf)
wW
Wine:
Tafte, (dove!
all Wine,
mit Doved) &
into my Heac
over 2 Glaf
your Cups.
i Panden,
Sanden) w
Wir is out
datbe Reaf
of one Ear
Viinædifen!
Vinastig, )
Vuinavi, the
Vinbærmet,
vnabierg·
Vitnbiermg
Viinblad,
Vineleaf.
Viindranfer
vuadroſſel
Wheat · e⸗
vundrue⸗
pænder 9
a Tavern
vundruekl
Grapes.
Miinfad, 2
Vi ) 1011(Vi
vildbane, Ground, where
Reensfalt, Salt of Tartar.
teenig, tartareous.
tor, 2 Vine.
:apning, Selling Wine
Retails
rapper, a Vintner,
, Wire,
» (Maade, Middel) ⸗
de, Manner, Method,
iys Race, Courfe, Fafhion,
denne, ſaadan en Viis)
is, fuch a
BK Rate, in il
ma ingen) in no Wife in
Manner, (beholde fin
Ble) to go in your old
'e (et dands) Ufage,
ion, Mode, Cuftom or
ir fe, (fædvanlig) ufually,»
r the ulual Manner. (fig
— allegorically… by
je, by Way of Allegory
Såmilitude,
Cforfandig) wife, fages
dent, judicious, difcreet,
vy.
a Veich.
» to wrap, (ville i bia⸗
en) to fold”or clofe in,
Sammen) to wrap, roll
tat, roll togerher, (vikle
æptage) to unfold, un-
PP: unfwaddle, (vikle
rrene) to put Hair upon
es for to curl them,
Ciffe tam) wild, favage,
ig, (grum, fom Dyr)
a, favage, fierce, (ogs
om Menneſter) barba-
m, fierce, bloody, ernel,
en Kultur, fom et Mens
e)uncultivated, unlearn-
unpolif hed, (fom Jord)
arren, uncilled, un-
m»ured, (overgiven) faucy,
Tooting of Deer appears;
the Walk or Haunt of a
Deer; Chafe, Place · ppoine·
ed for Hunting; a Territory
or Foreft, in which,Hunt-
ing is permitted,
Vildbaffe, f. Vildfviin,
Vilde, f. forvilde,
Wildelfe, Abfence of Mindy
Distraction.
Vilderede, Error. hd
Vildfare, (gaae vild) to go
aftray, mifs yonr Way. Chair
le) toerr, be ovt or wrong»
be under a Mistake,
Vildfarelſe, an Errot, Mistake.
Erring, Aberration, (af)
by Mistake, iimprudenly,
Vtidfærende, erring, mistaken,
deluded. .
vildhed, Wildnefs, Savage ·
nefs, (Grumbed) Fierce-
nefs, Barbsrity, Cruelty. ci
Gælder) Uncaltivarednels,
Unlearnednefs. (fom Jors
dens) Barrennefs, Waftenems,
(Overgivenhed) Peralancy»
Wantonnefs, ſaucineſs.
Vildmand, a Savage.
Vildnis, a Defert, Wildernefs,
loneſome Place,
vildſtab, f. vildhed.
Vildfom, perplexed, incricete,
vildſomhed, Perplexity » In-
tricacy,
Vildfviin, a Wild-boar, (fis
Lavet) Brawn,
Vildfviins $uggetænder,
Wild-boar's- Tuiks, "
vildſviins⸗Jagt, Wild-boar:
Chale.
Vildt, Game, Veniſon.
Vilde, adv. wildly, favagely,
fiercely, (gade vildt) to
lofe your Way,
82 Vildes
ulk
Vi ) 1012 € Si
Vildebrad, Venifon,
Vilders Leie, che Layer, Walk
or Haunt of a Deer; ad
Dildtete Spor, the Sloe, View
- or Print of. a Deer's 'Foet,
Vildebendler, a Poulterer,
Vilkaar, Condi:ion, Clauſe.
Provifo, Terms, (md) con-
ditionally. (Gtano) Condi-
tion. Quality, (et dobbelt)
an Alternative, (han er i
ſece) he is in very different
Circumitances. (jeg Eal fane
ham tilat antage de Viſtaat
jeg vil foreſkrive ham) I
Fhall make him come to m
Terms. (med Pilkaar, at
with Provifo that; upon
Condition pha ” b
Vilfaarlig, free. arbitrary.
Cſom berder paa Bilfaar)
conditional.
Vilkzarligen, fresly, arbitra-
tily, coadition-liy.
Ville, to will, be willing. (v.
zierne) to love. want, defire,
Ce vil gdierne tale ned ham)
I want to ſpeak with him,
(derſom ban vil) if he will
or if he pleaſe. (jeg vilde
ønfe Gan var givt) would
thac he were married. (je
vilde gierne, at det fede
would or I wilh it may
come to pals, or I could
wifh it mighr come to pafs.
(jeg vilde gierne) I would
fan, (jeg vif der) I will, I
content, agree to it. (ban
vilde gierne i Daae vaa fin
Kan. erat) he would farm
have a Kout with, or he had
a Mind to fight with his
Comrade. (ieg traf paa dem,
da de vilde faaet) 1 lieunen
them, when they were about
to fight. (ban veed ei hvad
ban vil have) he doesn'c
now his own Mind. (jeg
maerker uof, bvor J vil ben)
Aa
—
bereriv inde
sim sr. (jeg d
had rother. (ls
hvad ben vi)
"his Swing. (gif
dil) ule your o1
bil formaae be:
f hall will biæt
mas Stil ; sd
Raad) to his
Ways are ne
Cdet pil regne) ;
rein. (5ve der I
dit) wlofoever
(faa bort men
Race, ville cen
one well, to |
(ville sære, ad
td pretend to b
fige) I was goin
Pil intet fge)
hothing. (bvad
whac w H he be
det ſige) what is
of it. (jeg vil de
er faa) may ldi
fo. (det vil et |
I can". be perũ
lieve it, (det:
Hove net) he wil!
it, he can hardiy
i, (ban vil g
med ham) ha wa
him, or ingag
Willie, Wilte. NT
(Det er vor) iris
Pleaſure (el
Vellie fager jeg
by his gaad W
fcarce ger eny T!
noget med) co de
purpofely, wie
ned F advifedly.
fign. Cimod ſic)
Will, azamſt eb
willingly, involset
pugnantly.
Viſſie) Vil
Eare. (give fedt
Confent or arå f.
Bi .) 1073 ( Bi
ablige, pleaſure
e, comply wi
tulfill his Will,
akker det halve
tlie Will is ready,
re light. (giøre
rbey God”s Com-
…… (fidfte Tefta ·
Wili, Teftamenr,
» fom feer mundts
parole, (af frie)
sly, (Bave fin
se your own Ma=
your own Will,
ng, inclined to,
foielig) comply-
uious, complai-
Ting) to conſent
sly wirh, to allow
idefcend or yield
» to approve of,
lingly &c, .
llingnefs,Prompe
lyingnefs, Obfe-
» Complaifance,
andant ; Pennon;
n 2 gadding.
ind, (de fire Ho⸗
he four principal
Winds, (Vinden
) the Wind veers
ps about, (Lands
» thit blows from
(Soevind) Sea-
Sagftaasvind ) =
nd, (feile dit bi
to fail near the
»evind) Sidewind,
Wind from abaft,
the Wind from a
fe op i) to po to
vard, ( Vnden
ſtrat) the Wind
112 forward, (B.
veWind veers off,
) Wåid npan the
1) larg… ur Quar⸗
(Erald) a fcene
Wind, (ſeile ſtary bi de vind)
fo fail as near as posfible,
(bold ditt bi devind) Done
fall off. (feile fit 0) to go
right in the Wind's Eye,
(hvad er) which Way does the
Wind fie? Modvind) con-
trary Wind, (fadis Wind,
reigningWind, (Paffatvinde;
Trade-winds, (Kaftev:nd) *
Puff of Wind, a fudden Guft
or Flawof Wind, (enStorm⸗·
vind)a bluftering, boifterous
Wind, (man funde ikke mærs
ke en Vind) it was great Calm,
Caunttig) fair, favourable
Win, (et GÉib, ſom ligger
for Modvind) a wind-bound
Ship, (Vinder gaaer) the
Wind blows. (fane af noget)
to have (ommerhing in the
Wind, get a Hinc of it, to
fcent it out, (iiRaven) Wind,
Flatuofity, Ventofity. £bag
til)an Efcape, a Part, a Win⸗
backward. (lade gaae en)
to break aWind backward, to.
farty to fizzle, (Pralerie)
Bragging,Boafting, bragging
Words, — Rhodomontado,
CE) Lie, Fih, Flam, Shem,
ban vender fig efter alle) he
isa very Wea'her-cock, tarns
to every Wind, is fickle, i
conftant, (gøre) to va
boaft, crack. (lægge paa)”
to apply yeurfelf, to addi:
yonrfelf to, to ftrive, enden :
Your to compafs & Thing, ;
(Træfvind) Draw- wind.
Vindaaben,” quite open,
Vindæg, & Wind-egg, an
Addleegg.
Vinsbøle, a fudden Guft of
Wind. a Putf of Wind,
Vinnbødfe, & Wind - Gun,
Vindbrof, 2 Burftenefs cauſed
hy Flatuoficy, a, windy Rup-
tures
Vinddrivende, carminative.
Vinde,
Vi
Vinde, 2 Polly, Windlafs,
Winch,
Vinde, (firt) Bindweed, Rope-
weel
Vinde, (hiſſe op med en Viade)
to wind, hoift up by a Pul Y:
(vinde Anferet op) to weigh,
wind up or heave your An=
chor, (vinde paa et Noole)
to wind into a Bottom, (vins
de, ſnoe) to twift, tviri.
Vinde,(cvervinde) to vanquiſh.
fubdue, conquer, overcome,
maſter. (fortiene) to gain,
acquire, win, earn, (fan
har bunden meget derved) he
made greatGain or Profit,has
prafitred much by it, has
turned it ro good Account,
Chan har vunden Skilling
paa Siming) he has gained
Penny by Penny. (hvad bar
jan vundet derved) what has
je gor by ir? (hun af dem
vandt) whe got the better of
them ? (vinde meget i Handel)
to make great Gains. (vinde
fracen i Kortſoil) tv beat one
ør Cards, (vinde eens Gunſt)
to win vne's Favour. (vinde
cené Kiærlighed) to win one's
Love, (jeg har vundet Spil ⸗
ket) I have won the Ser or
Game. (det man vinder
Winnings, (vinde Pr:fen
to beer away, carry or win
the Price, Tvind et 6:ag)
tø gain 9 Battle, win the
Day or Battle, (vinde Xib)
togain the Advantage of Ti-
me, (vinde til, naae et Gted)
to gain a Place. (pinde Dom⸗
meren) to bribe, tipthe Hand
of the Judge, practife åpon
him, (vinde paa fin Side) to
gain une over co his Party»
win or perfuade him to your
Party, Coiude Spillet) to win
Or carry the Game, (vinde
hele Gadlagen) to fweep
) . 1014 (
i
Stakes. (vinde en
carry yourCaufe, h
ment on your Si
caft your Adverfar
Gecier) to gain the
carry the Day,
Bell, get the bette:
Bar vunben Soil) l
oard. Clufte) to bl
de) ca heave, (
Gangfpiller) to hes
Capitern, (2. Sfibe
to heave a Hexd, (:
agter -ud) to heav
(ðd. Ankertouget flift;
taughe. Cvd. fn
flas diis) to hesve
Vindebom, 2 Rollor
Vindelbore, 2-Wiml
Vindeltrappe, a Ceci
Winding - flairs,
Vindelpillen, (fem
gader om paa) ck:
Vindepind, 12
Vinder, av
Vindetyge, I
of Lucre ,
Thirft after ir,
Vindiang, 2 Vent-t
Vindbund, 4 Gre
Ficer - dug, N
VvindBvirvel, a Whi
Winvig, windy, (fom
fager Vinde i Mare
dy; fAatulene, ser
Menneſte) a frothy
Vinding; Gain, Prof
cre» | Winning, I
Acquilt, Purchaie, €
Advantage, (reen) cle
Vindeklap, Sucker,
Vindmager, a frothy.
pretending, — (wa
Fellow, & Braggad
Vindmagerie, Olten
Bragging ; Vauncing
Vindmølle, a Wind-t
Vindovn, a —
Vi ) 1015 (| Bi
fquint-eyed, (være
) to —æ
ir Cye,
2, Windflower.
a Grape.
aiſe, a Bunch or
of Grape,
wry> warped. (bli⸗
iſt, warp.
g, diligent, aſſidu-
uſtrious, ſtudious,
laborious.
gen, induftrioufly,
ghed, Diligence,
Sedulity, Labori-
ympany.
ſ. Vindhund.
a Calm.
(paa Compaſſet)
on the Compafs,
a Blaft or Puff of
iuſt of Wind.
to dry fomerhing
ir,
indow. (Kirke Vin⸗
eat Glaſs-vindow.
Came.
din, Pa Window-
las, Glazing, er
laſs.
e og Krog, Sna-
Window- Hole,
Mm, a Window-
t, a Windew-Poft,
zmme, a Window-
ide, a Glaſs-Pane.
Pud, 2 Window-
C til en Kahyt)
ar
ing, Pinion, (Mol⸗
the Sail-Beam df a
,— (hænge med
) to be creftfallen,
zngerne paa een)
to clip, one's Wings, to
diminiſh his Power, ,
Vingebeen, the Join: ef «
Wing. (fætte een ved Vin⸗
gedcenet) co lay one by the
Heels,
Vink, (med Øinene) 2 Wink,
Twinkle, (Vink med Daans
den) a Beck, (give et Bind) -
te give or tip one the Wink,
(med et Vink fan jeg regie⸗
re hende) She isat my Beck,
I keep her at my Beck,
Vinke, (med Haanden) to bec-
kon, make Sign with the
… Hand. (vinke med Hovedet,
niffe) to nod.
Vinkel, an Angle, (Vraae) 2
Corner, Nook. S
Vinkelhage, a Carpenter's
Bevil or Square, (hos B
tryffere) a Compohng Stick.
Vinkelmaal, Square-meafure.
Vinkelpræſt, a fanatic Prea-
cher, an Holder-forth.
Vinkelret, redanguler, . .
Vinkelſtriver, a Pettifogger.
Vinter, a Beckoning; Wink-
ing; Nodding. '
Vinter, Winter, (om Vinte⸗
ren) in Winter-Time; dur-
ing the Winter - Seafon,
Vinter⸗Wble, Winter - Apple.,
Vinter s Dyg, Big.
Vinterbrænde, Provifion ef
… Firewood' for Winter,
Vinterdag, a Winter - day,
Vinterdragt, Wincer - dreſs.
Winter - Wear.
Vinterfrugt, Winter » fruie,
Vincergrøn, (Urt) Winrzer-
"Green, i
Vinterklæder, a Winter-(uit,
Wirmer - clorhes.
vinterkorn, ſ. Vinterbyg.
Vinterkulde, the Froſt.
Vinterleie, Wintering.
Vinterlig, winterly, winteriſh.
(det ſeer vinterlig ud) it has
a winterly Apparance.
Vinter⸗
Bi
Vnterluft, Winter - Air,
Vinterpær?:, W ner - Pear.
Vinterqvarreer, Winter-
Quarters.
Vinter» Xi
fore Winter.
Vinterfæd ; Corn fown be-
føre Winter,
Vinterſtue, a Winrer- Ronm.
Vintertid, Winter - Time,
Winrer - Seafon,
Vintervei, (f. Er. vife cen
Binterveien) ro turn ene
out of Doors.
Viwrerveir, Winter-Weather,
Vintre, to winter in a Place,
f. Overvintre.
Vielblaae, violer,
Violblomſt/ a Violet,
Viclet, violer,
Violin, f. Fiolin.
Vioifafr, Violec- jelly.
Vippe, (Maffine at føfte nos
get op mcd) a Swipe,
Vippe, (Ar) an Ear of Corn,
VWippe, v. to toſs up. (vippe
Bid og did) to (wing ro and
fro,
Vippegallie, Gibber.
Vippeftiert, Cen Fugl) 2
Wagtail,
Vipe, —E )) Slapdafh. (dips
Der gif han floiten) Slap-
dafh there he elcaped,
Viraf, Frar kircerife,
Virfe, to work. aperste; act.
(væve) to weave, (vp. med
jigurer i) to —* flower,
Rye fown be-
». fom Atlaf') to make f2-
tin- ike, (v. fom Damaf?)
to damaik, (vr. ſom Lænes
dom) to work. operate. (».
have Jndandelfe pag) te in-
fluence, affed, (d. handle,
have fore) to att, to be oc-
cupied, be doing. he abone
fomerking. (hvad ſom v:rfer
flærft) overarive, eficac-ous,
eftedtual, (virte Fapeter,
Boand ic. to works tabri-
) 1016 (
Bi
cate anufadure or went
Tapeftry, Ribbars cee. (im
ifte virker) ireded
without EXeA, (t. utur
to work, el!
Virfedvatis, så
* Adivi
Virkelig, atual, real; in [f
fedt, ctfedtual, effeded,
Cvirfelig Gebeimerand 4
en Zoriie ) aAually Prip
Counfellor to 4 Prin:
Virfeligen, atually, re".
VirEelighed, Rea:
iftence, the 1 2
Marter, (bringe fil nx
realize, adm
Virfende, working, opere.
efeding, efticacious, ser
tive,
VirFning, 3 38
ration,
Vir kſom; e at |
ftirring. buty, laherioe
duftrious, ſeduloos.
Ctraitia) vori…
— ———
Vir kſo ben, ¶ Gef ait eha
Athivirys Induftriop:
Sedulity, (Birfaiog,
Eficacy,
Vis, cerraii
doubred, infalli
fet, fixed, ſettled.
Man») 2 certai i
vis Ben) a true, ans
Trie:d, ” (han rar if
paa om det var faa de,
he was not fie, mu
it was få ar nn, (iffe ai
noget viſt for fig) tv iv 7
a løoi or unfetrled Cor'=
tion. (jeg er vis paa) 1;>
certain, I am connét'
(tage det uviffe for ber &
10 leave Cerrainty and fi
ra Chance, (være vie
paa) tu be affu-ed ofit,
Bolig) 2 certain Ale
(ges
zi) 1017 (| 2i
1) furefoored,
zategorical An-
Dis paa Fodder ·
I furely,
dom, Sagenefs,
Liv) Prudence,
(derdslis V.)
Bos, The
torfe) to prove,
ar, (ten nogene
o fend, dire&
ere, (ſende -i et
fend one on an
n ». mig til et
u6) herefers me
in Plautus, (fin
ten) to exercife
1 upon one, (fin
0 display your
tø produce, (8.
o fhew one the
hin ont of it.
re en Mand, v.
»d) to prove &
yourfelf, your
ewyuurfelf con-
ke your Valour
yourfelf. G. em
fend ene on a
rrand, ( v. mit
3 flal giore 3)
»inftrudt, rese!
do ir, (vife cen
ien Didenſtab)
ve in Learning,
Tut viſe at pan
he loves to ma=
of his Riches,
puft) ir is a fine
fan iffe giere
blive det viiſt)
da it wirhone
(Man vil vife
aCnurfe vin be
hr. (man vil
det) They bill
make you de it, (det vil
». fig ined Tiden ) ir wiliep-
pear in Time ov Time wilf
fhew, teach it. (fig god: uds
vottes) to pretend fai..
tblant golfet) to appear in
public, (BVerem) to Icad the
Way. (Sagen blev vii til
Cuerrerten) the Caufe was
remitted to che upper Court
of Judicature, (viie cen af)
to repulfe, turn one away,
(vaa Døren) to fend one
packing. (ban vil ifte lade
fig vife bort) he will not be
ne
Vit
Y-
Song, (Gude · Viſe) a
Ballad, (ban fynger altid
den gamle Viſe) He harps
always upon che fame String.
( aandelig ) Anthem,
(Goørue) 2 Dirt:
Difebog, a Colleétion of Son»,
Vifelig, viſeligen, wilelys
prudencly, n
Viferzager, a Ballad - Maker,
viſer, (paa et Ubt, en Soel⸗
ftive) a Hand. (Y. for Bis
erne) the Morher- bee, the
Queen, .
Visbed, Certainty. Surene ſo
Adurance, Infalliblenefg
Inconteftablenefs,
Vifite, a Viũt. (aflægge Bifi:)
to måke or pay a Vifit, g0
to fée-one,
Vifirere, (Foll, God) ro
fearch Penple, Goods, (Glor
fer, Kirker) ta viſit Schools,
Churches,
Vifiterer, +.
om - officer,
Vifiterigg, Searching,
Vig, 2 fr, Nb Brufh,
aulkin, (en il we) a
Wilp of Hsy. e dee)
vidſte tø wipe, whiik, rub,
(vidffe Hænderne) to wipe,
dry the Hands, (2. noget
ovec) to rub, over.
Searcher, Cu
Vi ) 1018 (Vo
vipſteriud, Rubber, wiping
Clonr.
Viffning, Wiping, Whifking,
Rubbing.
Vifmue, Bifmutb,
Viøne, to fade, wither, flag ;
dry up, droop, decay,
Visning, Fading Withering.
Drooping,
Visner, faded Sc.
. Viffelig, certainly, farely. as-
furedly, truly, infalhbly,
jer viffelig) Te for ſooth.
viſſen, faded , vithered,
fiaggy, dry, arid.
Viffenfed, Wirherednefs, Dry=
nefs, Arid
Vift, furely, certainly, afured-
ly. truly, infallibly, un=
doubredly,
Vitriol, Vitriol.
Vitriol Seiſt, vitriolie Spirit.
Vitterlig, public, known, ma⸗
niteft, noxotious, evident.
Cgtøre vitterlig) en publifh,
promulgare, proclaim, (quot
alle hermed vitterlig) know
all Men by che Preicnts. (v.
befiendt) publicly known.
Vitterligen, publicly, mani-
feftly; knowingly.
VWitterlighed, Knowledge,
Evidence, (fil V. bar jeg
underffrevet dette) In Wit
nefs heresf I have fet my
Hand to theſe Prefenes.
Vittig, witty, ingeni us, judi-
cious, acure, prudenr,
Vistigen, wittily, ingeniously,
—*
Vittighed, Wittinels. Ingenui-
Y: Sagacity, Prudence, Ja-
iciousnefs.
Vivaf, (Kongen leve!) God
fave the King!
vizir, 2 Vizir,
Vocal, Vowel.
Vocal, f. vocal, (v. Muſik)
vocal Mufic,
VOD, 2 Sean,
Voer, Matter. (fætte Viei)⸗
> fuppurace; drev to He
Voered/ (fuld af Beer) i
nious, purulent,
VDoerfærning, Suppuratio
Vogt, a Wain, Waggosr
Carriage. (B. med to fe
n Cart, (B. med fire fe:
2 Caach, Waggon. (dc
vogn) a Waggon, (8. 8
fer Delte) a Coach am:
(bolde Here og Vega)»
Keep anEquipage, (frem
Vogn) 2 Pageant or Tr
hane Chariot. (Bag
oane i en Krigsfær) >
ages of a Army, (eder
ogn) a Country-ø-
—— —R
en Starn Va Duf-c-
en lukket B.) 2 oner
Waggon, (Begn pas
mefen) Charles's W
reat Bear, (dc
the lierle Bear, —
Vogn-Axel, the Avletre
a Waggon,
Vogubetræb, the Lining *i
—**
ſognborg, a Barsicado (>
Charme).
VogudsEFe, a Cover fat
Waggon,
Vognfit, Greafe før s We
Gome, J
Vognheſt, Coacchnoru
Draughe- horſe.
Pognbiul, a Waggon- Nen
Pognbuus, a Cochehern
Vonngeidjer , Coach
Vegntiævde, 1 Tri:
Voanfurv, a Har:
Wagon,
Vogulixts, a Cart- lead,
Voguleie, Carriage.
Vognmand, a Wezzoae
Carner,
Vøgnmandsbeft, a Cart-her:
” —
zo
vel, a Waggo-
a Carter.
Vegn ; a Wage
rgon., a Cart,
a Diredor or
laggoners, (i
rgonmafter.
Vognſtunr, ſ.
te Pocket of a
ſ. Vognfit.
Rut or Track
Beam er Pole
or Cart,
Foot-board ef
aggon.
ſaſe, to guard,
to take Heed,
2? a Care, (vogte
) to beware ef
v. fig for onde
avoid ør ſhun
r. (v. væg)
sing, Keeping,
Vatching ; Ten-
ge
eder, Tender,
Jis) a Hole in
domme, Magt,
Dominion, Po v-
»rity, Svay.
Void) to have
ert, Or gt one's
nmand, (Magt,
aft) Force, Vi-
uoſity, Qutrage,
1 Force, forced-
, forcibly, with
iore Vold paa)
lence to. (med
e een til noget)
impel one to a
: Bold paa Ters
the Senfe of 2
me en Dør op
) 1019 (
Vo
medVold)eo break or bounce
a Door open with Violence,
(mig ſteer Vold) Violence
is offered to me; I am op-.
pretfed, (ban er i hans V.)
e is under his Wand, (uns
der en andens 3.) under
Authority, (9. om en Bye)
a Rampart.
Voldføre, to carry away by
Violence, force away.
Voldfører, a Perfen, that fer-
ces any Thing or People
away, carries them away
by Violence.
Voldførfel, the Carrying
away by Violence.
Voldgiſesmand, aa Referee,
Umpire, Arbitracor.
Voldgiftsdom, an Arbitration.
Arbitrage, Arbitrement, an
Umpire's Decree orSentence.
Voldgive, to put to Arbitre-
. kion, make a Compromife,
confent to a Reference, refer
a Difference (by mutua!
Confent ) to the Decifion
of an Umpire,
Voldgivelſe, a Compromiſe, a
Bond or Engagement to
ſtand to the Award or Deci-
fion of an Umpire,
Voldgiven, puttoArbitration.
Voldsbøder, aFine ofViolence.
Volde: Gierning, an AA of
. Violence, .
Voldemand, a Committer of
Violence.
Vol dſom, violent, impetuous,
vehement, — outrageous
Voldſomhed, Violence, Impe-
tuouznefs, Vehemency, Fier-
cenefs, OQutrage,
Voldſomt, ouerageously, vige
lently.
Voldtage, to violate or raviſh
a Woman, commit a' Rape
upon her,
Voldtagen, ravil hed.
Vold⸗
Vo ) 1020 (
Voldrager, a Ravif her,
Voldræar, Ravifhinent, Rape,
Voldrægtet » f. voldta⸗
ger.
Voloutenr, ved Armeen, a
Volanteer.
Volter, (paa Rideſkolen) a
'olt ør 2 Bounding - Turn,
Voltigere, ro vaule upon a
Hør(e, jump a Horfe back,
ger up are Lerp, ro rumble,
Voltigerer, 2 Tumbler,
"Dom, a Belly, Womb. (tyk
9.) a Paunch.
Vomére, to vomit. (pue,
Vomering, Vomiting, Spuing.
Vomitiv, a Vomit, Vumirory,
an Emetic.
Vond, (fnoet hidee eler Soo ⸗
be) a twifted Whip,
Vor, (vored) our, ours. (V
Fader) our Father, (det ce
ei vore£) ie is nar ours. (for
vores Øfyld) for our Saxe,
(Waa v. Begne) in our Be-
halt.
Vor Srues ßandſte, (Mt)
our Lady's Gluve, Her
Foy - Glove,
Vor Frues Sengebalm, (Urt)
Ofr Lady's Bedfrw,
Vor Frues Tidſel, (Urt) our
Lady's Thiftle,
Vorned, 2 Bondman,
Vornedffab, Servirude,
Verper, (Giibst.) Tranfoms,
Cunderfte) lower Tian oms.
vorte, & Wari. (paa Ørafter)
Tears, Nipples of the Breaff,
Vortet, full of Warts,
VWetere, to vore, give your
Vore or Snifrage,
, Votering, a Voting» the Gi»
ving of your Vore,
Votum, 2 Vare, Voic? or
Sur;age, (iamle Vota) to
gach r Veices, to make the
Seruriny,
Vove, f. Hazard. ]
P Cjætte i V.)
iv er i VB.) my!
Stake. ſ. Vove.
Vove, to hazard,
venture, risk, je
fake a Thing, to u
ke ør at Jevpardy,
vove det) I fhall
zard. (bvo intet v.
vinder ) nerhing
nerhing have, (ba
fig ud tbrant dien⸗
ruf hed in amorg t
Vovebale, an Adven
Defpesado , Bra
Vovelig, hazar
dangernus,
Vovelitgen,
Voveligbed,
Vovejbil, f. Vove.
Voveſtykke, (drifiigt
gende) 2 hardv B-t
a hazardous Unde
Vor, Wax, (urent 3:
wax. (bleear Bor) u
Wax, ur wbiten it, |
i 3.) to embois i
make in Wax - warl
Glée-Vor, (fom 8
dene bruge) Goid-
Vorbillede, a Wax -
(fom et V.) fhinir
Vorbleea, a Bleachin.
for Wax,
Vorbleeger, a Wax- bi
Vordug, Oil-cafe,
Vore, to grow,
(vore cp ſom Øræce
ter) ro grow up 1prin
ferth, vegerate. (
Mennefer) to ge
(ban er vøret fit ba
ved fiden den Kid)
growu caller by h
Mead, (vere op i
30
Seed, grow into
er faa flog, at
e Græffet groer)
to an extraordi-
he afed an un-
rs he would look
r wife, (det Træe
that Tree grows
(han er vel v )
tall, (det er fun
has but half at-
; Growth, (Viin
t i Landet) Wine
1 Growth. (lad
mm høit fom det
grow up to che
h. (v. i Tykkel⸗
w chick, to in-
hickne's, (For:
er med Aarene)
ng increales wieh
(en Plante fom
) a Plane, chat
e. (Denne let
ne i fandig
lerb bears a ſan-
relous Ground,
er Hovedet) to
againft one, (v.
Mm) to flourilh,
Kundſtab, Dyd)
in Knowledge,
advance in it,
a fine Klæder)
's his Clothes.
waxen, intrea(-
: tall,” (være en
) ta be apr, fir,
icient for ſome-
er ham voren,
binde an med
tt a Match for
take up Cudgel
Wing, waxiog.
vegetable, vege-
Torch.
wax colour,
) TO2I ( Br
Vorfage, (i Biekuber) a Hos
nycomb.
Vorl.ærred, Oil-cleth, ff
Vordug.
Worls3, a Wax-Candle, Taper.
Voyrlysftøber, a Wax-chandler,
Vornæfe, f. Cy. (fætte een en
Voxrnæſe paa) to put 4S) am
upon one, give him che
Bag rn hold.
Voxplaſter, Cerat,
Vorſtabel, a ſmall Wax-
candle,
Voxtaft, Oil - Skin,
Vraae, a Corner. (at fiule
fig i) 2 Hiding-place. (ſoge
t hver cn Vrage) to run-
mage in every Corner.
Vraal, a Bawling, Ro.ring,
Yelling.
Vraale, to bawt, roar, bel.
low, yell.
Vraalen, Bawling, Roaring,
Bellewing. |
Vraadſe i fig, to devour.
Vræle, to'cry, weep, whine,
Vrænge, to diftort your Face,
to make Faces, make wry
Faces, to wry the Mouch.
(v. efter een) to mimick,
mock ene,
Vrængen, a Diftortion of the
Face, wry Face, wry Mouth,
Vrænger, a Mimicker, Mock-
er.
Vrag, (af et Skib) a Wreck,
(Udſtub) Refufc. (ſſaae V.
paa noget) to find Fault
with to ret; to flighe
(blive til V.) to fplit, be,
foundered. i
Vrage, (fotſtyde, foragte) ro
rejeét, refufe, turn out,
throw off. (v. Fade, Ton⸗
der, 1c.) to gage,
Vragen, Gaging,
Vrager, Gager.
Vraget, refuſed, rejected &c.
Vrag:
Vr ) 1022 (
Vragning, Gagti—
Vralte, (fom en ap
to waddle; to go fidelong, — up håb irafcible Fac:
”Ørang, wrong, injurious, un⸗ thin himfelf. (han i
» falfe. (vrang vred an) he makes,
wrong Senfe;
Ile Dodrine,
) the wrong rate, provoke to År
anger one, put one
Vrangeligen, unjaftly, fion.
wrøngly. , Vredagtig, vredlade
Vrangen, (paa Tøi 10.) the hafty, hot-headed; fi
wrong Side, afily provoker
Vrangfindig, crofs-grained, ” apt to fly into
malicious, ill - natured , Vrede, Anger, Wrath!
froward. Paffion, Indignatior
Vrangfindigbed, All · nature. beftig B.) Rage,
Frowardne(s, Meliciousneſs. (fomme i Brede) co
Vranaftrube, f. Er. (faae to Paffion to be im
noget i Brangftruben) to ger exafperated, (1B.)ir
into the Lung-pipe inftead — fion, angrily, chro"
ef the Weafand” pipe, (tvinge fin Brede) &«
Vrangtroe, Superftirion, a your Paflion,
foolifh Belief, falfeReligion, Vreden, wrearhed, w
Vrangtroende, fuperftitious, winding. (fom Wad,
addided ton falfe Religion, — turned,
heretic, Vredladen, f. Vredag
Vrante, ro grumble, mutter, Vredladenbed , Hor
mmmur, growl, grunte, — nefs, Fierinefs.
Vr anten / peevifh, crofs, fret« Vrevl, a Mingle-mangle
Sal, morale, tefty, —8 — faled Stuff.
ftomachful, fullen, froward.
v Pecvifhnelss TR) fo pe
Crofsnefs, Morofity, Fret-
falnefs, Teftinefs, Touchi- Vrevlen, Cavilli
nefs, Sullennefs, Froward- Vrevler, a Cavi
nefs, i Gmmbl rer,
Vrantepofe, 2 Grumbler, a vVrid, ining) Lav
fallen. morofe Fellow. VT, CBcrdreining) La
Vred, angry, wrorh, wrachfal, of Joint
choleric, (være vred) to be torlion, inch, (1%
in Anger, Choler, or Pasfion. — 4 Griping, Gripe er
(være vred paa een) to be in che Bowels.
angry with ones he in 2 ip
Pastion with him, (blive v.) Vridbor, an Auger,
zo fly into Pasfion, take Vride, (dreie) to bend, wrt
Pepper in the Nofe. (blive wring. (vet Halfen en
vred over noget) to ftomach ten) to wring, Comktu
ar Something. (han veed ci — twiit, wind. (af Yel
Huatledet han fulde angile — dislocate, luxmte» J
) 1023 ( Vr
mt aftern
ikke med
ur Arfe,
ith, be
1, (Mads
Jen) the
jaggots.
paa Ga ·
Crowd,
: in the
s (warm
Crovd.
a Power
) fiery,
—
toneigh,
hy» pee=
e Inftep,
ten) to
mmerhing
: of his
fra Vug⸗
lle, from
der Age,
or Sprin-
nt made
: Infant's
vife 4
) Woul-
en Gpil)
(af vins
ned, ac-
en fnart
n Goods
var isgor
v
over the Devil's Back, id
fpent under his Belly, (facet)
twifted, wreathed,
Vundevand, vuinerary Water.
Vundlage, à Chirurgeon, Sur-
geon,
Vundlægefonft, Chirurgery,
Surgery, Gfom hører til 9.)
chirurgigal,
Vundure, Wound-wort.
Vurdere, to fer a Value upon,
to appraife, value, eftimate,
rize or rate a Thing. (Bi
bere ringe) tø under -
(v. for høit) to over- rare,
Vurderet, appraifed &c,
Vurdering, en Eſtimation. Ap-
praifing, Prizing or Rating,
Vurderinges Rone, a female
Appraifer,
Vurderings : Mand, an Ap-
praifer, Eltimator,
EJ
Deu⸗ Bogſtar bruges iffe
uden udi nogle fage Nomina
wopria og i den Talemaade
erive X for U.) to charge
ten inftead of five,
We, (give af fig) to yield.
TC Gfat, Tiende td pay
Taxes, Tiches, (Xaf) tø
give er render Thanks,
…… Rdeve
Vd ) 1024 (9
Aderlig, sxrreme, very great;
Rn mice, —
derligen, extremely, very
much, mightily,
Aderliabed, Extremity, the
n
Edge or End of 2 Thing.
(for Nod) greet Diltrefs.
" Want, Neceflicy,
Jdermert, farth«r, moreover,
further møre, there above,
, over and above,
Vvderſt, extreme. laft, nemoft,
ourmo!, (d. Dag) the laft
Day. (y. Nod) Extremiry,
gresrDuttrers,Mifery, Straits,
Necdfity, worft or lowett
Condition, Cdelde det ud
til det 9.) tø Sold our ro
the laft) te ftand co che laft,
Com det Øulde komme til
Det 2).) if it Thou
to li
Necufiry
Ccomss tø che worft, (der er
kommen påa det mn. med
Bam) he 15 pur to his latt
Shirts; is øv & Pinch; is
reduced to extreme Poverty
OrEstremity, to grear Strairss
is hard herre or put to i
(Patienten er det paa det
De med) he Parient is at
his laft Gap, is in Agony;
is adying; brearhes hi« laft,
his laft Breach, is
ex! fa
Jamen, humble, Inwly, low
mt Mind, fuomiffi :, modelt,
retp hul, fupplane,
Ndmyge, (cen) to humble;
aba'e, one, abate øne's Pride;
to bring ove low; bring
him to Subjestion. (fig) to
humble yourfelf, to fuhmit;
Cranftæudigen) to ftorps
Cringe to one, ereep,
erouch ro him,
RNdmygelig, humbly, ſi
fively, fupplianely. I
BRomsgelfe, Ilumbli-g.
miliarion, Subm fon,
tifiea · ion.
RXdm xghed. Humiliey. 1
neſs. Aumꝰleneſs, Sab
on, Refpea.
Nmoe, a Graff, Grif, $
a Sprig, Shnot,
Nmpe, to graf, graf a
late,
RmpefFniv, 2 Grafin,
Nmpeqvijt, fr.
mer, Grå er,
Rmperiis, ao yorng St
Sucker or Sig.
IAmpninga, Gr.fting. Grå
inde, Grace", Akreeabie
Amiablenefs,
Nnde, to fav or, cherifh
friend, have a Lev: e:
ſection for one.
Vndeiortrin, Prut:
Ruder, 2 Fau:or, L
mirer.
Inden, Tavour, A£:3
Benevolerce, — Farors
nes, good Grace, $
Will, Lov
rdet, favoured, lover
able,
Nndig, amialle, Jave!
able, fw ce
mings pl rim, acc
(fom en Eng) pleatzit.
lighefut,
Vndigen, amiably,
Ni areln
—8
—J———
3
fulnels, &
Nndling, a '2>
Darling, (Y
ftare of Fu
Angel!
Oti
n ) 1028 (Yp
—
—a
nful, teemiog.
olifie. fruieful,
Fruitfulnefs,
» . Prolifidnels,
1erare, engen=
pregnant, tes=
ſtes) a Fray.
Avlelyſt.
1, Stripling.
wunger,
: to) the youn-
flere) the youn-,
spaffion; (Elen ·
ry»
, to take Piry
itelate ene, to
1, woful, mifc=
al, lamentable,
ble, '
ifally, wofally,
ble Manner,
ofulnefs, Dole-
plorable State,
» pity, compas-
jonate, commi-
e Pity on one,
wfeeling . wich
raffionate, ten=
mpaſſion, Com·
worthy of Pity
arable.
», Pitifulnefø,
ſte.
Rvpe, Copvæfte, foraatfage)
to ftir up, excite, moves
creste, caufe, (£rig) to
raife or begin a War,
(Krætte) to pick a Quarrel ,
wirh ene, pick a Hole in
one's Coat,
Npperlig ;« excellent, exqui-
fire, rares rarely, good,
extraordinary; fingular, par»
ticular, adtnirable, nobje,
eximious, cheice. (ypperligt
Genie) 2 fuperior Genius,
Rpperligen, excellently, ex=
quiftely, in an excellent
Manner,
Npperlighed, Excellence, Ex=
cellency, Exquifitenefs, No-
bleneſe.
Npperſt, higheft, fupreme,
par cipal chiefeft, ronping,
(Yøverfte Præfi) -the ne
riet, Pontif, — od
deale⸗ Embede) the Bigh
prieft's, Ofice, Pontificare,
Ippig, luxurious.
Zobigen, f. Overdaadigen.
Nppigbed, f. Dverdaadighed.
Bre, G.snd, (en [ile] a Glan=
dule, (or little Kernel), ”
Nrefuld, glandulous.
Attre, (give tilkiende) to ſig ·
nify, difcover, diſcloſe. (fin
Glade) tn fhew your Joy.
(fine Tanfer) to fignify, ex-
— your" Thoughts or
ind, (wife fig, komme for
Dagen) to urter, difcover,
difclofe, fhew or manifet
irfelf, (det vil ſaart ottre
fig) ie will goon come to
break out; ie will foon
v ter or out itfelf; ice will
foon grow manifeft; ie will
foon appear,
ver, a Dug,
gtt 3.
Za) ZO26 (
3. lcaſſerer, the Treaſurer
of the Exchequer.
Sablfammer, che Receit of
Exchequer eller Exchequer.
()
Barr, foft, tendet, delicare,
nice, dainty, effeminate,
Zerthed, Softnefs, Tender-
nefs, Daintinefs, Nicenefs,
Delicacy, Effeminac!
Senitb, CAlfepunctet) he Ze"
nith,
Sint, Zink,
dinkblomſter, Zink- Flowers,
Sinnober, Vermilion, Cinna=
ar,
Biir, Zirat, an Ornament.
Sst-« Hf, Inbell:( hment, De-
coration, (daa Pillarcr 26.)
Flower - works, Feftoon,
Frize, Cornifh, Pediment,
Cover Døre, Porte) Gar-
nifhes,
Zire, to adorn, fet off, fer out,
deck, decorate, imbellifh,
beautify, grace, garnifh,
Zirlig/ elegant, exquilite, cu-
risus, fine, (i Slæder)
meat, elegant, fpruce,
(Tale) a fine Speech, polite
Language,
Zirligen, prettily, neatly, ele-
gantlys
Birligbed, Prettineſs, Neac-
nefs, Sprucenefs, Gracefal-
nefs, Elegance, Curious-
nefs, (i Hæder) Finery»
Finenefs, Nearnels, Spruce-
nefs, (i Zalen) Elegancy.
Ci Gfrivemtaade) Politenefs
of Stile, -
Sittre, to tremble, Thake,
fhiver, f. Skie ve.
Zitverrod, Zedoary.
Jobel, Sable,
Zobelfoer, Fur of Sable,
Jobelpels, a fable-furred Coat,
Sobeltind, Sables, %
"backs,
X
E. fat i fin Ouca hed
ad.
O.
De, wafte, defolmkn
(uden Indbugacri sd
Bited, anpeople 15!
fert. (udyrtet) urthe
untilled. Caieit tt
make defolate, 4
uninhabited.
Ode, v. to (pend, i
ſquander awiy.
Øveland, (Foret, 1
gal, Spenthrift,
Ødelægge, (et £ant)>
lay wafte, fpoil,
people a Country.(
to rafe or deftrov.
Tewn. (fo der)
Tupt, deprave. |
nina) to demol:fa1'
Ci Bund og Gr
tirpare, (fit Go)
der away, (fore i
to ruin, bring &
Øvelæggelfe,Devaf:
ing wafte, Walting:
Ruin, Deftrudior
vation, Squander:
Cfor Folk) Dispe:
Odelæggende, delol
frudive.
Oder, aSquanderer,S
d ) 7027 "( ø
»digal,
igality, Profu
hnefs.
ely, Iavifhly,
e, lavifh," be
lavifh of,
» an Isle,
Islander,
fem) 2 Strap,
forry Horfe,
t. (forøge) in-
re,
Sickname,
en) a Lizard.
) 2 Viper,
'glesAngel, 2
eny or Ggners«
rs,
» 2 Piece eked
it.
tindende) run«
blinke med Øis
% cwinkle wirh
(have Øie paa
ve fomething in
te, have an Eye
z. (have et Ø.
ent Ø. paa en)
Eye or keep a
»on one, (bave
a Wands Hands
have a Watch
1A&ions, (midt
beføre hisEyess
ice. (have Gud
have the Fear
ore your Eyess
iver.) to hat ·
Døden fvævede
Death was be=
its (have et onde
te look upon
evil Eye, (gane
ind) go out. of
under fire 2.)
under the Rofe, (af ederå
4. fan man fee, hvad I
føre i eders Gliold) your
Eyes discover your Mind,
(uffe flippe Ø. af) to keep
your Eyes fixed on fomi
thing,” (bold eders Øie frø
Fruentimmerne) take of
our Eyes frem Women,
man fan ſee bet med et
halvt Øie) a Man may fee ie
with half an Eye, (det falder
i) ir ftrikes, is obvious
tv che Eye, tabe af O.) to
lefe Sight of. (give ven et
Par blaa Ø.) te beat one's
Eye black and blue, (jeg fam
læfe af eders Ø.) I can read
it in your Face, (paa Kort)
. Pips, Points, (Øraaben ftod
ham if.) the Tears ftood
in his Byes,
Øieblit, an Initane, a Moment,
i et 9.) in an Inftant, in
the Twinkling of an Eye,
Ciebryne, Eye-brow,
Øiehaar, Eye-lafiig
Øiebinde, the Retina er nét«
like Tunicle of the Eye,
Øietaft, a Look, e Caft or
Glance of the Eye, (forliebt)
an Ogle, amorous Glance,
Eieklap, (paa Hefetei) am
Eyefap,
Ciefredø , Horizon,
Øiefrig, the Eye corner,
Øielaag, the Eyz-lid,
Diemeed, an Aim, Scope.
Copnaae fit Ø.) to obtain
your Aim,
Øiendoctor, an Oculiſt.
Øienflod, a Fluxion of the
Eyessja Rheum in the Eyes,
Gienglas, an Eye - glafø,
Øienfalve, Eye · ſalve.
Oienſtalk, Uypocrite,
Vienolvſt, she Luft of the
Byes Elen ⸗
Di
Øienstrøft, (llet) Eye-bright.
Øienfwnlig, vifible, evident,
clear, apparent.
Øienfynligen, spparently, evi-
dently, vifbl,
Øienfyulighed, Evidentneſs.
Sientand, an Eye- tooth,
Sientiener, a Flatterer,
Pick · chank.
Sientieneſte, Eye - ſervice.
Gienvand, Eyc-warer, Water
to wafh the Eyes wich,
Øievine, Pain in the Eyes,
Sieſteen, the Eye- bali,
Øieftierne, a Catara&.
Øiejyn, Eye-Sight, (ved fi
Ørefon) ar firit Sigh:.
ge i Dieſhn) to take a View
of, to view,
Øievidne, an Eye - witnefs, ”
Øine, co ye one, (ban er
faa lanat borte, at man
ifte fan gine ham) he is fo
far off, her we have almoft
loft Sighr of him.
Øl, Beer, (født uten Humle)
Ale, (mcd Sumie) Beer,
Borde pl) Table - beer,
fonde) inall B-er, (tærtt)
ftrøng, four Beer, Double,
old Hock, (tyndt Øl, Cas
vent) Whig. ( fruft) new
Beer, Goon ne) ftale,” dead
Bcer, (budt) white - Beer,
Brew - haunt,
Elba. me, Barm,
Elbrygger, a hrewer.
Ølbrygning, the Brewing of
Beer,
Ølalas, 2 Tumbler,
Emnus, 21 A!-- houfe,
ØlEande, (af Galv eller Tin)
” a Tankard for Beer. (af
Zræe) & Cann,
Øltrelder, a Ccllar, where
Rear is fold,
Ølfar, a Brewer's Cooler,
ClFruffe, a Muz for Beer,
Ølfrnus, a Mug for Beer,
Ølmaal, a Meafure for Beer,
) 1028
Ol
Øloft , Posfer,
Elfuppe, Soup ef 8
Ølieg, crapulous, fo
much drinking,
Øljyge, 2 Surteir by
Drinking;Disorde:
Øltapuing, Selling
ӯitapper, an Ai
keeper, Ale- drapi
Øitønde, 2 B-er- ba
Elvrager, 2 Beer-c
Øm, tender, delicare,
(mod, Bediudende)
ble, (Samritnobt
der, nice. ferupw
ſeience. ( Sted
. Part, (Sted voja
2 fore Pl-cc, (f
af faa langt et £
even wrung with
a Bd, (.
ng or ene
(være em oser) t
C-inei for render
er om eber fin *
jalous of his H
tion,
. Tendernefs,
Emhiertet cender
Toft-h sted, rente
Ømmelig, ømmeli:
neriye
Ømfindet, tender ·
fenfibl:,
Ømftinder, tender,
Ømt, tenderly,
Øre, f,.. Wirh. (
mee) to fuccee:
With, (efter K
Heart's | af
Cefter m
mecor lingen ms W
alfina -fter ufe
the World in aser
fit 2.) to have v:
Conor 42.) T-ire
se, vern wirh:
dil jeg iffe engen
ft ) 1029 (. On
+ that, (jeg oms
gu Ceg, am
t or on it, (jeg
1 fuftelig Reiſe)
8 fafe Jouracy
fonfe cen til
Miftermaal) to
øne upon on«'s
Be en Godt)
well, (icg ens
38 Gelffa>) I
his Company »
h for it, (cen
Iytaar) tå wiih
"new Yeir,
re wilhed, de-
lefirably.
defirable, to be
sy. (denne Viin
Hovedet) this
dy; affedts thz
se tø intoxicate,
. (træffe cen i
MH, lug one by
ive him a Lng.
a Øret) to give
n che Eer. Come
to come to the
ten i Orene om
portune one for
( fade bverans
ene) co fall ro
8, fall togerher
Cdde i Sield
> to be in Debt
and Ears, (ind
a ud af et andet)
fr and vut at
Jere endnu ifte
ren?) you are
ning. (det ſtur⸗
Øren) it grøted
—E een Fer
am
mot one, (pine
prick up your
Pal ſtikke ber bag
hal -keep it in
Per os (vove gøde Øren) to
have a true, good Ear, (fore
paa fit grenne Øre) to eep
on borh ki (fee fig bag
BED to fcrarch your Pate.
giore een heed om Orene)
tø pur one into Fright, (han
Har det bag rene, eller
Gtalfen bag Øret) he is a
fly or cunning ".Ilow. (paa
en Skaal 20.) an Ear, (præd
"fe tor deve Hren) to preach
to the Wind,
Øreblæfer, ſ. Øretuder,
Ørebyld, 2: Impoftume er
Sore about che Ear,
Ørefigen, 2 Box on the Ear,
a Wherrer, (han fit et byge
tigt Ørefigen der) he had a
fad Biow there, fuffered a
great Lofs,
Øregang, Canal of the Ear,
Ørebui, Ear - hole,
Ørvelap, the Tip, Lap of the
Far.
Øtepine, Pzin in the Ear,
Ørering, an Ear-ring,
Øreffarn, Ear-wax,
Øreffee, an Ear-pick or Ear-
picker,
Ørefund, Orefound, thesonnd
ar Elfenour,
Greſufen, the Humming, Baz:
zing or Tingling of the Ear,
Øretip, the Tip of the Far,
Øvetuter, a Wifperer, Mur
murer behind one's Back, a
Telltale, Carry-tale, Make
bare, Pickrhar:k,
Oretuderit/ Slander, Picking
of Thanks, Wifpering be-
hind one's Back,
Cretuderffe, a female Telt
tale,
Gretviſt, an Ear- wig.
Erevor, f. Greſtarn. J
Øre, Ørken, a Deſart, Wil-
dernefs, (giøre til een) re
lay wafte,
Orre⸗o⸗
Df - ) 1030 (| Øg
Øfterføen , the Br'
»dj. idle, lazy,
fluggifh (gaae o.)
Jo:
sl
nels, Sloth, Sluggifhnefs,
Ørn, an Fagie. (den forte,
the black Fagle, (Landsørn.
the golden Eagle, (Konge
ørnen) the Sca-Fagle, the
Ofprey. (daft Ørn) s ſpread
angle,
Ernetloe, the Talon of an
? pagle,
Ernennge, an Eaglet,
Øvrer, (uk) GIt- Head,
Øie, i. (en Kotkeſtee) a Ladle.
Cat oſe Band med) a Scoop.
Øje, v. to draw, pour, em; "kr
(ud) to pour out, fu i
tømme) to empty. (Penge
ud) to fcatter Money, måke
expenfive Prefents to People,
Caf en Brend ) to draw
Water out of 2 Well, (oſe en
Baad læns) tø bale a Boat.
Cietar, na Scoop.
Æffen, an Eye, .
Esning, Drawing» Emptying»
Pouring.
Oſt/ Oſten, the Eaft, Orient»
Levant,
Øften, eaft, caftern, eafterly,
Cptenvind , the eaft - Wind,
Øfter, i Eſter, towards kaft,
eaftward,
Øfterlænder, an Cafterling, a
Levantine,
Øfterland, the eaft Couatry.
Levant, an oriental Countrye
Oſterlandſt, caftern, oriental.
(det o. Sprog) the oriental
Language,
Øjterrige, Auſtria.
Øjfterriger, an Anftsian,
Øjterø, Oytters. (opPirre Ø.)
to car vpun Oyfters.
Effersbanker, Oyiters- banks, Øverft, adv, int
Æftershandler , an Oyſter-
Man
Oſtersſtal, an Oyfterf hell,
Øve, to exercife
(Soldater) to
ercife, difciptir
Cen Dreng i at
exercife 2 Bny i
Chan er iffe evet
not brought up.
exercifed init. (1
to cultivate v
(en Kenit, et i
tø exercife an Aj
Cfit Legeme) te
Body. (Bold)
lence, (Mager)
Ufmy, (Bed:
work Deceit. (
fengt) to exerc
in Gødlinefs, (
to pra&ice Phy:
Øvelje, Exercite,
e
tice. (legemlia)
ercife, Keligie
of Religion, (Fe
Dufommelfens)
your Underiti
Memory: CSria
Exerci (lære
ta learn by Ro'
Mefteren) Uie
Mafter, (Ø. gi
men) Ufe makes
'verit, adj. upper.
— the Sum
Claffer i en
upper Førms ir
(0. Deel af er
Top of a Moun
9.) to have ris
Chan er flegen til
res; Erin) he
(læg
permo!
fornemmeſte Foit
the leading Mi
Place, on
topfy-turvy.
Dv. ) 1031 dr
he”uppernfoft Per Øvrighed, the Magiftrate,
erior, thefuperior — (den hoieſte O.) the fupreme
ve Head, and fovereign Lord,
an Exercife, a Øvrigheds, adj. belenging to
(5 i M —S—
iſed. wbede) Magiftracy, (em
gå up» exercifed, Ds Perfon) a Magiftrate,
-eftant, remaining. ØFE, an Ax» a Hatcher. (em
Bevetid) che RE: Kommermands, es Bil)
»Fhis Life, (de 9, 2 Chip-axs
te Reft of the M6- Øren, Oxen.
J ige) the Ørendriver, an. Ox-driver,
jet øvrige) el -
det evige) the Ørengald, an Ox ftable,
» (for det 9.) for Øreffafr, the Helve er Haft
i . of an Ax,
Kg
7 bak ang — —mr⸗