Skip to main content

Full text of "Fuldstændigt engelsk og dansk samt dansk og engelsk Haand-Lexicon. 2., forbedret Udg"

See other formats


Google 


This is a digital copy of a book that was preserved for generations on library shelves before it was carefully scanned by Google as part of a project 
to make the world's books discoverable online. 

It has survived long enough for the copyright to expire and the book to enter the public domain. A public domain book is one that was never subject 
to copyright or whose legal copyright term has expired. Whether a book is in the public domain may vary country to country. Public domain books 
are our gateways to the past, representing a wealth of history, culture and knowledge that's often difficult to discover. 


Marks, notations and other marginalia present in the original volume will appear in this file - a reminder of this book's long journey from the 
publisher to a library and finally to you. 


Usage guidelines 
Google is proud to partner with libraries to digitize public domain materials and make them widely accessible. Public domain books belong to the 


public and we are merely their custodians. Nevertheless, this work is expensive, so in order to keep providing this resource, we have taken steps to 
prevent abuse by commercial parties, including placing technical restrictions on automated querying. 





We also ask that you: 


+ Make non-commercial use of the files We designed Google Book Search for use by individual 
personal, non-commercial purposes. 





and we request that you use these files for 


+ Refrain from automated querying Do not send automated queries of any sort to Google's system: If you are conducting research on machine 
translation, optical character recognition or other areas where access to a large amount of text is helpful, please contact us. We encourage the 
use of public domain materials for these purposes and may be able to help. 


+ Maintain attribution The Google "watermark” you see on each file is essential for informing people about this project and helping them find 
additional materials through Google Book Search. Please do not remove it. 


+ Keep it legal Whatever your use, remember that you are responsible for ensuring that what you are doing is legal. Do not assume that just 
because we believe a book is in the public domain for users in the United States, that the work is also in the public domain for users in other 
countries. Whether a book is still in copyright varies from country to country, and we can't offer guidance on whether any specific use of 
any specific book is allowed. Please do not assume that a book's appearance in Google Book Search means it can be used in any manner 
anywhere in the world. Copyright infringement liability can be quite severe. 






About Google Book Search 


Google's mission is to organize the world's information and to make it universally accessible and useful. Google Book Search helps readers 
discover the world's books while helping authors and publishers reach new audiences. You can search through the full text of this book on the web 
at google. com/] 























—V — 


800090048R 








ö 


| 
| 


| 


Suldftændigt 544 
Engelſk og Danfi 


ſamt 


Danſk og Engelſk 
Haand-Lexicon, 


udarbeidet . 
efter de nyeſte og bedſte Ordboger 


af KK PPR 
Chrifti — Bay. 


Anden Dee 


aA 
— 





Anden forbedret Udgave. 


——— 


Kjøbenhavn, I 807. 
nt paa den Syldendalſte Boghandlings Forlag, 
hos Sebaſtian Popp. 


dot. g 40. 








Fulbſtandigt 


Engselſk og Danft 


ſamt 
Danſk og Engelſk 
Haand-Lexicon, 


efter de nyeſte og bedſte Ordboger 


| af 7 KK FERRE 
Ebrjfriagrineries Bav. 


Anden D ec el; 


Ea AL 





Anden forbedret Udgave. 


Kjøbenbavn, 1 807. 
groft paa den Gyldendalffe Boghandlings Forlag, 
. hos Sebaſtian Popp. 


————— åd 








Forerindring . 


Det Bifald, k —2*2 og En-⸗ 
gelſte Haand⸗Lexicon er "blengs optaget, har 
bevæget Forlaggerinden til at oplegge det 
paa mye, da Oplaget er naſten udfolgt. 


Til den Ende har jeg paa nye igjens 
nemſeet, rettet og forøget det med mange 
Ord og Talemaader, faa at jeg troer, at 
de, ſom have kjobt den ſtore fuldftændige Ord⸗ 
bog, kunde meget vel benytte ſig heraf, ſom 

tre⸗ 


. mrs 
tredie Deel deraf, indtil jeg kunde, 
Gud vil fpare Liv og Helſen, fane tre 
Deel færdig, ſom jeg har begyndt. paa. 


J ovrigt underfafter jeg dette Arbe 
det ſtjonſomme Publikums Omdemme, fi 
bedſt fan afgjore, Hvorvidt jeg har opna 
mit tilfigtede Ojemeed. 





Forfatteren. 





9 (et forſte Bogſtav i 
Lebabetet. A is che firſt 
Letir ofthe Atphaber. Den, 
fa har ſagt A, maae 
slaa ſige B, he that has 
arderraken a Buſineſs or 
Wurk muſt perform or fin» 


sn, A (UD f. Ex. (a 


& pro Ceut), at the Rare of 


å pir Cent, 
L! aterject. Ah! 
Ja 2 River, en liden Aae, en 
2 Rivulet, (fom ops 
bilder fig ved Yar) dwel- 
ling by a River. (fom av: 
få 4 aer) bred in a Ri- 
ver. - 
daten, los, pibet (ſom en 
åtdøcen) porous, (ci [af 
fit; open, unclofed, unlock. 


» 


tildæffet) open, uncovered. 
(gabende) gaping, chap- 
ping: (være aaben to gape. 

e chapping. (ei forſeglet) 
&vpen unſealed, (vid aaben, 
ſtaaende) wide open. (ledig) 
vacant, (aabent Bred) a Lets 
ter patent, (have aabent Pio) 
to have your Belly. loofe, 
open, foluble, haveorderly 
Stools. (under aabent Him⸗ 
mel) in the open Air. (aa⸗ 
bent Taffel) open Table, 
(aaben Gøg) che Main, 
(aabent Hoved) a great Ge- 


nius, or a good Headpiece. 


(tyndt fat, viidt imellem 
hver, ſom Cræer ic.) thin 
or -thinly fer, (aaben for 
enhvers Hine) expoted tø 
Sight. 


Cei indhegnet) unhedg- Aabenbar, (vitterlig) mani- 


Å about, unimparked. (g; ” 


feft, open, public, known, 
' evident, 





Ya ) 


avident, clear, notorious, 
Caabenbar, Krig) an open, 
jegjgred War, " (blive aa⸗ 
benbar, befiendt) to be 
known, plain evident, grow 
notvrivus; to take Vent, 
come out, (aabenbar · Fien= 
de) a profeft Enemy, (aa» 
Benbar Bold) open Violence, 
en aabenbar,  ruggesløs 

tand) a profeft Liberrine, 

Aabenbare, (giøre befiendt) 
to manifeft, publifh, make 
public ør manifeft, to fet 
abroad, make an open Be- 
claration of, make known 
to every Body. (cen noget) 
to open, disclofe, discover, 
uncover, reveal, clear, de- 
clare, unſeal. ot explain a 
» Thing to one. (angive) to 
accufe, impeach one, inform 
againſt him. (fit Hierte, ud⸗ 
lade fig for een) to disclofe, 
unfold, lay open your Heart 
to one, 

Aabenbare, aabenbart, adv. 
manifeftly, evidency, pub- 
licly &c. (for alle Menne⸗ 
fer) in the Sight of all 


Men, 

Aabendarelſe, — Revelation, 
Manifeftation,  Disclofing, 
Openi: Unfolding &c. 
—— Aab. Hellig Tre 
Kongers Dag) Epiphany. 

Aabenbarer, an A-culer, Im- 

. peacher, Informer, 

Aabenbares, (fomme for en 
Dag) to appear, be clear, 
evident, manifeft or clear, 
to come to Lighr, > 

Aabenbart, f. aabenbare, 

Aabenbaring, Revelation, Ap- 
pearing» (guddommelig) di- 
vine Revelation, (Johannis 
Aab.) the Revelation of Sr, 


John, 
abenbed, Condhed) Thin· 
nefs, 





2 ( 


Aa 


Aabenhiertig, open, open- 
hearted, free, ingenuous, 
candid, Cordial, , fincere, 
without Referve, 

Aabenhiertigen, 
frankly &c. 

Aabenhiertighed, Opennefs, 
Ingenuity, Candor, Cor! 
lity, Plainnefs in Dealing, 

Aabenlydt, openly, in the 
Sight of all Men, in the 
Face of all the World, 


Aabenmund, ſ. Sladder⸗ 
hank. 
Aabenſtaaende, open, uncloſ⸗ 








sandidly, 





ed, 
Aabent, Caabeulyk) openly. 
publicly, 
Aabue, (luffe op) to cpen, ; 
make, fer, put or get open ; 
to unclofe, unlock. (det, - 
fom er lukket med faa). to 
unlock. (et Grev) to pen, 
unfeal a Letter, (cm Aare) 
to open a Vein. (et Feld⸗ 
tog) to open a Campaign, 
Cføbegravene) to upen che 
Trenches, (adlet: to Icad 
the Danse, (en Gvulft) to 
make an Incifion in an linpo- 
ftume, (Middel, fom aab. 
Livet) a Remedy har loofens 
the Belly, a ſolutive.laxative. 
or speritivePhyfic;sny Thing 
ond for Coltivencis, (aab. 
øren for Laſter) ro make 
Way for Vices; opvn ciaps 
to it, (aab. tit Hierte for 
ten) to oper or break yvur , 
Mind to one. (aab. ſig, 
gabe, grine) to gape, be 
chapped, taad. jig ſom Blom ⸗ 
ſter) to ſpread torth, blow, 
Aabnet, opened, fer, made 
open &v, 
Aabning,' Opfadelfe)Opening, 
(Jordeus efter Fordkiælv) 
agreat Opening of thcEarch, 


(ten Muur) a Gap» Chap, 
Bre: 














— — ⸗ ö—— — ——— EP — — 


Bech in aa Wal!, 


Ja ) 


| Ci en 
fri a Glade. (1 Sicerne⸗ 
UW) a Trepanning. (ads 
lt tiv) Opening of the 
lav, (Iudſnit) Incifion. 
in, dabyqæer, one that 
t.N:; zear a River, 

str, he Bank of a River, 

ene, 

dte, Iabryjoor, f. Iver⸗ 

fæ, Skinſege. 

ål, a Carcafs, Carrion. 


Jar, 2Yoke, an Oxhow, (brins 
& vader Tag) to fubjugste, 
ieat fabiedt, bring under 
Srrjedien, (Malkepiges) 2 
Hisnsid's Tree or Yoke. 
ſtaie Yag af to ſhake of 

2 vᷣcie. 

Ft: Gende i Aag) to yoke, 

"an af; to unyoke. 

æn, UViury. ' 

deerang, ufurions, pradti 
mr Larye 


y - 
Zserlarl, Aagrer, a Vſu- 


Irr:Rente, Ulury>» unlaw- 
tr Iterett. 

Jem ftrive Hager) to practiſe 
Cry, lond upon Ufury; 
ta deze People. (aa. ſam⸗ 
go, famile ved ager, co 
firzpe up Moncey by Uſury. 
(sa. med fit Pund). to im- 
pove your Talent, 


" gm, a Yokeftring, 


3:7en, Uſury, Uſuriousneſs, 
iping. 

da! inter'e. Ah! Aah hvadl 
74? PChaw ! 

Lfznde, (Urt) Nenufar, Wa- 


ty, 
. dt. an el. (ftor) Fauſen. 


',Pin) sa Grig, Elver. (909: 
fy a Cønger.  (Middel;) 
snug Stege⸗) as pitch- 
f-ci-kcl. 


Rejrard, a Bed of — 





860 Aa 


e . 
Aalejern, an Eelfpear, 


Aalcquabbe, an Eelpout, 

Aaleruſe, an Felweel. 

Aaleſtin, Eelſkin. 

Aaleſtang, an Eelſpear. 

Aand, a Ghoft, Spirit. (den 
Hellig Aand) the HolyGl.oft, 
(en god Aa.) a good Genius 
or Spirit, (en ond Aa.) an 
evil Sprit or Demon, (Gpøs 
gelfe) a Ghoft, Spirit, Spec- 
tre ør Apparition. (fipé 
Aander) the Virils, virak 
Spirits, opgive Aand) to 
yield up tha Ghoſt, expire, 
breathe your Laft, (Nem⸗ 
me, Galt) Genius. Spirit, 
Wir, (Modſigelſes⸗Aand) 
Spirit of Contradiction. (en 
ſtion Aa) a Wir, Virtuoſo. 
Cen ſtert Aa.) a Wir, a 
Freethinker, 

Aande, Aandedrær, Breath; 
Reſpiration. (drage Aa.) to 
draw, fetch Breath, (drage 
Aa. befværligen) to ferch 
your Breach i hert (Damp) 
Scream, Vapor; Exhalation. 

Aande, v. ro breathe, take, 
draw, fetchBreath, to reſpire, 
(aa. paa) to breathe or 
blow on. 

Aandedrat, —— Reſpi- 
ration, (ſidſte) the laft Gaſp. 
(ligge i ſidſte Aa.) te be ar 
the Poinr of Death. 

Aandehul, (Lufthul) Breathing- 

ole, Venthole. 

Aandeklemmelſe, an Aſthma. 

Aandeklemt, breathing ſhort. 
panting, ferching your 
"Breath ſhort, aſthratic. 

Aandelig, fpiritual, ir arpo- 
real, immaterial. ghoftly 
C(andægtig) ſpiritnal devenr, 
godly, pious. Taa. fettig) 
poor fpirited, (yeiflig) ſpi- 
ritual, 

Aandeligen, fpiritually &c. 

Aan⸗ 





Aa 


Aandelighed, 
Religivusnefs, 
Holinefs, 

Aandelos, breathleſs; lifelefs, 
inanim te, 

Aandeleshed, Breathleſsneſs, 


Aandens Indtrækning, the 
Taking Air, the Sucking or 
Breathing of Air. 

Aandens Øpgivelje, the Yiel- 
ding or Giving up of one's 
Ghoſt. 

Aandens Udgang, (fra Fade⸗ 
ren og Sonnen) the Going 
forth of the holy Ghoſt. 

Aan devibe, Windpipe, Gul- 

let. 

Aandepuſt, Breath, Breathing. 

Aandepuſten, out of Breath; 
breathing fhoret (giore aa.) 
to put ou? of Breath. (være 
Ya.) to be out of Breath, 
fo pant, feteh your Rreath 
ſhort and faft, to breathe 
ſhort. 

Aandepuſtenhed, the Fetching 
your Breath ſhort, Panting. 

Aanderiig, rich in Spirit; in- 
genieus. 

Aanderiighed, Ingenuity, In- 
geniousnefs, 

Yar, 2 Year, (82 Aar gams 
mel) eighty Ycars old or ef 
Age. (til Aa.) of great 
Age, far goneor ftricken in 
Years, advanced in Age. 
(Aar ud, Aar ind) every 
Year (et Aar) a Year, twelve 
Month. 

Aarbsger, Annals, 

darbøgers Sorfatter, a Writ- 
er of Annals, an Annalift, 

Bare, (at roe med) an Oar. 
trætte paa Aa.) to tug at 

the Oar. (lægge fine Aa. 
ombord, at opnaae noget.) 
to make an Intereſt for a 
Thing; to endeavour to ob- 
tgin it. 


Spirituality, 
Devotion, 


) 4 ( 


Aare, (i Legemet, Met— 


Aa 


ber 2c.) a Vein. (i; 
Læder) Grain or Stre 
Wood or Leather, (q 
Aa.) Hemeroids. (p 
Ba.) 2 pvetical Raptu 

Aareblad, Wafh or Bla: 
an OQac, 

Aaredrag, a Pull or Ti 
the Oar. 

Aarefuld, ful! 
Veins. 

Aaregang, (i Biergvert 
Vein or Streak in Min 

Aaregreb, the Handle ( 
Oar. 
Aarehinde, the Cuticle 
Vein. 
Aarelade, to bleed one, 
draw Blood, to cut or | 
a Vein, (lade fig aa. 
be let Blood, 

Aareladen, Udveladning 
Letting of Blood; Phle 
omv. 

Aareladnings Bind, Fill 
Swathingband, 

Aarelss, veinleſs, deprive 


veiny >» 


Veins, ; 
Aarerig, full of or abun 
with Veins,  - 
Aares, (tiltage i Aar) to 
vance in Years, 
Aareffib, a Galley, 
Aareſtag, the Stroke of 
arts, 
Aaretræk, ſ. Aaredrag. 
Aarfeſt, a yearly Feaſt, an 
niverſary. 
Aargammel, one Year ole 
Aargammelt Søl, a Col 
Year old, a Yearling. 
Aargang, an annual Cour 
Aarhundrede, a Century, 
Age. 

Aarig, (ſom er af dette & 
of this Year. 

Aaring, Year, (dyre Al 
Dearnefs ofCorn and Pri 


fons, Dearth, (flette 2 
Cheap 





af 


flerpnefs- of Provifions; 
plercenus Years, 

Jæfe, to be able, 

Axe, early; betimes. 

dcåg, annual, anniverfary, 
ssative 

Ixligen, verly, annually, 

Sarlim7, fem væg) a Year- 


vol 
Jerlen, snual Wages or 
SVav. 
ar og Deg, above 2 Vear. 
CDet er dar og Dag fiden 


faa kom bem) it is above . 


a Ye2: årce he came home, 
dz-frøaife, Annals, Chroni- 
(vt 2 IM 
SefTang , Seniority. . 
Jer'ag, "Srurd) Caufe, Rea- 
| en; Narive, Account, (af 
bra d2.; nn wlat Account, 
(Snite? Opfinder) an Au- 
tur, Coatriver. (Skyld) 
Faa. "farcsine 0.) fo pre- 
tend 2 Czaf2, (der er ingen 
X3. af flage) there is no 
Ma rer of Complaint, (alt>» 
ſaa Shissr ingen Aa. til Klas 
€c7 ins there will be no 
Rom lefe for Complaint, 
(ane da. til Klagemaal) to 
me or adminifter Occafion 
ef famplaint, (ban var Aa. 
dertil, he was the Occaſion 


(7 rå dl 
iege, f. foraarſage. 
JAawrvieſt, ſ. rfeſt. 


Aaredaa, an anniverſary Day, 
aæreiri. the Space or Inter- 
ral or Rpite of a Ycar, 
Barsle2, the Courſe of a 





Year. 

Xen Marked, a yearly Mart 
te kar, 

— the Date of the 
tt", 

Rixid, a Seaſon. (denne 
Fegt er ikke moden paa 


bane Yarstid) this Fruit is 
in Geaien. 


) 5 « 


Af 


Aartuſinde, a Space of how 
fand Years. | 
Aarvaagen, vigilant, watch- 


ing, watchful; wakeful; 
wiry;, heedful, 
Aarvaagenhed,  Vigilance, 


Watchfulneſs, Wakefulnefs., 

Aas, (et Biergs) tie Brow 
of a Mauntain, 

Aaſyen, Countenance, Vifage, 
Look, Face, Sight. (i alles 
Aa) in che Sight of all 
Men. (et fælt Aa.) a grim 
Look, 

Abbed, an Ahbot. 

Abbedie, an Abbey, 

Abbedinde, (Abbediſſe) an 
Abbeſs. 

AT beps Værdighed, Abbote 
f hip, . 
Abbreviations Tegn, a Note 

of Abbrevigtien, 

Abbreviatur,  Abbreviature. 
Sh rrthand, Abridgment. 

Ablr viere, to abbreviate, 
ſhorten, abridge, 

Abe, rhe — (Abe⸗ 
bret) a Hornbook, Primer. 
Chrift- Crofs- Row, Battle- 
dvor, (Abedreng) an 
Abcedarian, a Primerboy. 

Abe, an Ape. (ſtor) a Ba- 
boon. 

Abeagtig, apiſſh. 

Abe etter, v. to imitate one, 
(noget) to counterfeit.(giore 
ſom ecn anden giør) to mi- 
mick or ape one, do after 
one as he does, 

Abekat, f. Abe, (en Gøgler) 
a Buffoon. 

Abekatterie, ſ. Abeſpil. 

Abenæfe, a flåt Noſe. 

Abeſpil, apirh Tricks. 

Abildgaard, an Orchard, 

Abildgraa, dapplegray. 

Ablat, ſ. Oblat. 

Ablativns, (gram. Term) 
Ablative. 

Aborre, a Perch, 

Abor⸗ 





Ae ) 


Abortere, (fare ilde) to mis 
Carry» to have an Abor- 


. tion, 

abrød, (Urt) Southerwood, 
Carline 

Abſigt, View, Scape, Aim, 
End, Drift. (Henſigt) De- 
fign, Purpofe, Intention. 

Abſkonſel, a Screen, 

Abſolut, abſolute, arbitrary, 
unlimited. 

Abſolut, adv. abfolytely &c. 

Abſolvere, te abfolve, acquit, 
clear, free or discharge from 
a Crime. 

Abſtract, abſtracted. 

Abſurd, abſurd, impertinent. 

Academie, Academy, an Uni- 
verſity., 

Academiſt, academical, 

Academiſt, an Academian, 
Academician. 

Accent, (Udtale) an Accent,” 
Tones Pronunciation, (Co⸗ 
neholdstegn) Accent, 

Accentuere, to accent a Word, 
mark wich Accent. 

Accentuation, the Accenting 
ofa Word, 

Acceptant, (Modtager af en 
Vexrel) ihe Accepter of a 
Bill of Exchange. 

Acceptation, tlie Acceptance 
of a Bill of Exchange, 

Acceptere, (en Vere) to ac- 
cept u Bill of Exchange, tv 
honor it wich Acceptance, 

Accidentier, (overordentlige 
Indkomſter) Perquifites, ac- 
cidental or extraordinary 
Profits. 

Acciſe, Exciſe. (belagt med 
Acciſe) excifeable, i 

Acciſe Betient, an Exciſe- 
man. 


Acciſebod, an Excifc-Offce. EH 


Acciſe Sorvalter, 2 Commis- 
fioner of the Excife, 

Ac. ifefrie, exempt from paying 
Exciſe. 


6 ( 


Aec 


Acciſeſeddel, a Cocket, 
Acciſeſtriver, an Excifeman, 
Clerk of the Exciſe-Oſſice. 


Accommocoation aqrets 
the Dreſſing WARE, > 


Accommobere, (Haar) to drefs 


Hair. - 
Accommodor, (Haarffiærer 
a Hairdreſſer. 
Accompagnement, Accom- 
paniment, Mufic plawd to 
one that ſings. 


Accompagnere, t» accompany. 
play to one that ſings. 


Accompagnerende, accom- 
panying. 
Accord, (Forening om noget) 
Agreement, Contract, Paét, 
Stipulation, Bargain, Con- 
vention (giore Ac.) to make 
an Agreement, ftrike up 2 
Bargain. (gtøre Ac. med fine 
Ereditarer) to compound 
with one's Creditors, + 


Aecordere, (forenes om nos 
et) to agree about, contra, 
argain, article, cøvenant 

with one, (i Mufifen) to 
agree in Tune, (ifte ac.) to 
be diſſonant. . 

Aecorderet, (aftalt) agreed 
about &c. 


Accurat, Accurateſſe, ſ. Noi⸗ 
agtig, Vsiagtighed. i 


Ach! ſ. Ak! 

Act, (hoitidelig Forretning) an 
Aft. Solemnity. (Optog i en 
Comedie) an AQ, - Ci en 
Proces) Papers, particular 
Writings of aPlea, judicial 
Transadtiorfs;Recognizance, 
, Deeds, Ads, Inſtruments in 


Law. 
Acter, (Brevſtaber) Writings, 
eeds, Records. 
Actie, a Stock. 
Actiehandel, a Stock-Jobbing, 
Actie⸗ 





ad ) 7 6(0at 


actiebandi er, & Stock-Job- 


Ador, ſ. Sagſager. 

Acxriſe, an Actreſs. 

tør, an Actor, Stageplayer. 

%, co, towards, (langs ad) 
all along. 


Adams ble, Adam's Apple, 


Adintant, an Aqjutant. 
Adkomſt, (Rettighed fo Ju⸗ 


riſter) a Claim, Title or Right 


to ſomething. 

Adle, (giore Adel) to nobili- 
tate. ennoble, make noble, 
to knight one. 

Adling, Nobilitation. 


Adame Bid, Adams Bic, the Adlyde, ro obcy, ſhew Obe- 


Throat-Bone. 

addere, to make an Addition 
to caft up, to gather parti- 
cular Scms into one, | 


Addition, Addering, Addi- 
tioDn. ⸗ 

Adel, (adelig Herkomſt) Nobi- 
lity. noble Deſcent. (adelige 
Verſoner) Nobility, Nobles 
men, (Kiernen af A.) che 
Prime of che Nobility, 

Adel, (ætel) noble, nobly 
defcen: led. e 

- Udelbged, noble Extradtion, 

delig, noble, of nable, illa- 
firions, excellence, or eque- 
ſtrian Excraction. 

Adeligen, nobly. 

Adeligt Goda, a noble Eſtate, 
Seat. Manor or Domain, — 


Adeligt Zebn, Lands held by 
Knight's Service, Knights 
Fee. — 

Adelige Brev, a Charter, 
Grantor Patent of Nobility, 

Adelſtab, Nobiliry, Gentility, 
Genrry. 

Adelsmand, 
Gentleman. 

Adelsſtand, ſ. Adelſkab. 

Adfærd, Behavior, Deport- 
ment, Conduct, Carriage, 
Demeanor. 

Adgang, Acceſs, Admittance, 
Approach, Admisſion. 

Adieetiv, Adjective. 

Adio, interject. adieu! fare- 
wel! 


a Nobleman, 


dience, be obedient, behave 
yourielf obedient to one, 
(adl. eens Befalinger) to 
comply with, obferve or pur- 
fue one's Order. 


Adlydelſe, Obedience, Duti- 
fulneſs. 
Adminiſtrere, f. forvalre. 
Admiral, Admiral, (Stot» 
Ad.) Lord -High- Admiral, 
—— Vicc - Admiral, 
Eontres d.) Rear-Admi- 
ral. 
Admiralitets⸗Collegium, the 
Board of Admiralty, the 
Lords of the Admiralty. 
Admiralitets⸗Ret, the Admi- 
rilty-Court, 
Admiralffib,the Admiralf hip, 
Adreſſe, (Anviisning til en 
Perſon eller Sted) a Direc- 
tion to a Perſon or Place, 
(vaa et Brev) a Superfcrip- 
tion of a Letter. 
Adreſſe⸗Aviſer, Intelligence- 
Papers. 


Adreſſe⸗Contoir, the Intelli- 


gence Office. 

Adreſſere er Brev, (Skrift 
26.) to diredt, forward; fend, 
convey. (fig fil een) to 
addrefs, apply yourfelr, 
make yonr Addrefs or Ap- 
plication to one. 

Adſkille, (ſtille fra hinanden) 
to feparate, fever, part, puc 
afunder; disjoin , disunite. 
(giore Forffiel paa) to dis- 


vin, diftinguifh, (afdele) 
” to 





Le 








ros — 


— — — 
mm mæ: + ev - 





"ie Ce 3 





åd ) 8 ( 


tø divide, (fløve) to cleave, 


12, diſſolvable, diviſible. 


Adſtillelighed, Separability, 


Autnei? to be diſſevered er 
duſo ved. 

Adſtillelſe, Fraſtillelſe, a 
Sepårat on, Severing, Dis- 
joning, Disuniting, Break- 
ing oft, (Fort 1) a Difte- 
rerc2, Diſtinction. (Afde- 
ling) Diviſion. 

Adſkillelſes-Tegn, a Note of 


Diviſion. 


Adſkiller, a Separater, Disjoi- 


ner 5 Uivider. i 
Adſril s, (fra hinanden) to 
pert, depart from. to ſepa- 
rate from one another. 
Adſtillig, ſeveral, divers, ſun- 
d.y, varions, different, 


Adſkillighed, (mange Slags) 
Diverfiry, Variety, Multi- 
farransnefs, KE 

Adftilligen, (paa forſkiellig 
Maade) variously. 

Adſkilt, ſeparated. 

Adſplitte, to ſcatter, diſſipate 
(en Krigshœr) to rour. over- 
throw an Army. ſ. Klove. 


Adſporge, to interrogate, ex- 
amine, put Queſtions to 
one 

Adfpørgning, an Interroga- 
tion; Examinaton. 

Adſprede, (udſprede) to dis- 
ſipate, disperſe ahout, to 
ſcatter. (adſprede Sindet af 

Uagtſomhed) to call your 
Thought, Min! off"from 
Bufinefs. (ſom Vederqvegel⸗ 
fe) :o recreate, relax your 
Mind. 

Adſpredelig, ſeparable, dis- 
ſoluble, diviſible. 


Adſpredelſe, (Udſpredelſe) Dis- 
fipation, Disperſion, (Sin- 


ir. 
Adſtkillelig, feparable, ſeverab⸗ 


dets Ved 
tion, Rel 
(af Uagt 
of the M 
Ab ſence 

Adſpredt, d 
abſent «| 

Adſtadig ( 
' ARIOUS, 


Adſtadigen 
&rc. 
Adſtadighe 


riousnets 
neftn.is, 
Advare, to 
caution. 
to give 
adviſe on 
Advarer, a 
ſher. 
Advarſel, 
nition. C 
ning) A- 
Advis, (Un 
Xorice. 
Adviiobaadð 
Advisbrev 
Advocat. ( 
cate, P 
P' odor, 
AdVorats: i 
catef hip, 
Æble, an 
Pippin<, 
Caravin 
etings. 
ſtreake. 
John. Ap 
ples. (Kc 
de i et ſ 
or pocke 
bear an A 
a Gudgec 
Injury. 
Æbleagt, £ 
with Mapp 
æblegrød, 
Wblekage, 


Xblekone, 





ee 


x 


EBlenoſt, Cider. 
Elekive, a Frieter, 


Blletræe, an Appletree. 
, (Mad, Bpife) Meat 
00". 


Sk, v. to eat, feed, dier, to 
ar moderarely. (lidet) to 
pildle, eat nicely (meget) 
togut, cram yonrſelf wuh 
Mar, (graadig) to devonr, 
est grez dy. (om fig) to 
fpresd ittelf, dittufe;corrode, 
(2 godt) co feed high; te 
fæl ike a Farmer! have a 
govi S-roke in the Mouth; 
to de a rare Feceder, (fig 
in ſem Rust i Jern) to eat 
into Iron. (fig mær) co ſa- 
uate yourlelf, to ſatisfy 
MÅ Sromach ; to eat your 

ml, (æde en Spot i fir) to 

po: up an Attrone; to ttide 
par Refertmenr. (han ſeer 
nu om fan vii æde Folk) 
h: dres People away with 
ks særy Locks. (æde Or⸗ 
km, naar man taler) co 
cu, to ſpeak inwaidly. 
(Ade fig chiel) «co deftroy 
yoarfeit by overfilling your 
S:amsch. 

Bdel, (af Herkomſt) noble, 
ce" noble Deſcent. Parentage 
or Extraction; nobly defcen- 
ded; illuitrious. (af Gemyt) 
generous, noble (fortræffes 
flig) choice, rare, excellent, 
(ædel Viin) excellent, brifk, 
generoas Wine, (ædel Fred) 
the golden Peace. (ædel Mes 
tal) prucious Meral. (den 
ædle Tid) the precious Ti- 
me, 

Ldelbaareu, nobiy born, of a 
roble Race, Family, Birth 
or Defcent. . 

Tdelhed, Nobility, noble 
Birch (Gemyts) Noblenefs, 
Generoficy. (Fortreffelighed) 
Rarity, Excellence, 


) 9 ( 


* 


delig, (ſom fan ædes) eatæ 

le. fit to eat. 

Xdeln odig, generous, magns- 
nimgus, noble, eminent of 
Mind 

Xdelmodigen, generously. 

Mdelmodighed, Generoſity, 
Noblenelſs, Eminence of 


Xdelſindet, nobly minded. 
Zvelfteen, a Gem, precious 
Stone, 
delt, nobly, generously, 
in a generous Manner, 
Xdelsft, Appetite. 
Xden, Eating, Feeding. 
Ædende, (eating &c. (1 Des 
. Disin) corroding, corroſiva 
(æd. Bare) Eatables. 
der, a Glutton, Gormandi- 
zer, Devourer, great Fecd- 
er. 
Ædefyg, troubled with the 
Bubmy, or Canine Appetite, 
Xderrge, the Bulimy, or canine 
Appèe ite. 
Xde vare, Fatables, Victuæls. 
Xdike, Vinegar. 
xdifebrynger, a Vinegarman. 
XÆdtEeflaſte, a Cruet. 
Xdikeſuur, four as Vinegar, 
Drue, ſober; not intoxicated 
wich Liquor, not overpow- 
ered by Drink (giore ædrue) 
to ſober, make ſober. (blive 
ædrue) co be ſobered; fleep 
ourſelf ſober. 
Xödruelig, ſober, temperate, 
abſtinent. 
Ædrueligen, ſoberly, tempe 
rately. 
Edruelighed, Sobriety, Tem- 
perance, Abftinence, 
æde, (med Skedevand) to 
etch, make a Print by Etch- 


ing. 

dſekonſt, the Art of Etch- 
ing. BØN 

8, an Egg. Efriſke) frefh 


newlaid Eggs. (blodſodne) 
rear 





& ) 10 ( %X 


rer Eggs, (haardfogte) hard 
Eggs. (lægge 89 to hy 
Eggs. (udine &g) ro hatci 
F.ggs. (B:indæa) aãdle Eggs, 
Windevgs, (Lan gaar fom 
paa Æg) he treads gingerly. 
1,zgocs on Tiptoe, (faa ligt 
fom et Æg det andet) as 
likeas one Egg isro anorher, 
gget vil lære Honen) Jack 
Sprat will teach his Grand- 
dam to grope Hens, 
ZEggeblomme, the Yolk of an 





Egg. . 
Rggehvide, the White orGlair 
of an Egg. 
Eggefage. an Omelet, 
Æggerund, oval, 
Zeggeftal, the Shell of an 


Eg2. 

Rggeſtok, the Ovary or Brood 
of Fzgs. 

ZEagefyg, impatient of Delsy ; 
(efter noget) defirous of, 
longing after fomething, an- 
xious of ir, 

Eggetid, the Seafon of laying 
— 

egt, a Carriage by Sockmen, 

gte, adj. lawful, pure, not 
aculterated or foph:fticated, 
genuine (ægte Son) a law⸗ 
sul Son. ægtefødt)born law· 
fully, (ægte viet) Ilawfall 
married dom Metal, ÆDdel« 
flene) true, — (ægtefarvet) 
dv'a in Grain, 

Rgte, f. Er. (tage til Ægte) 
totake in Marriage, to marry 
one (give fil BEgte) to join 
in Marriage, to marry. (bes 
giere til Ægte) to demand 
in Marriage, 

ægte, v. (tage til Ægte) to 
marry, tu tåle in Marriage, 

gtebarn, a lawful Child, 

gtebaaten, ſ. Rgtefodt. 
gte ſælle, Spouſe, Mate, 
Yoksmare, 





PPgtefolE, marr 
Folks, 
— ndelſe 


ab. 
2Egrefødr, born 
Xgte Kierlighe 
Love, 
Rgtekone⸗ a law 
RXgtemage, ſ. 2 
Xgtemand, lav 
Ægtepagt, Marri 
Rgtepar, a ma; 
— Marr: 
Xgteſtab, Mari 
ny, Wedloc! 
mange) Po'yg 
hører fil 
nisl, canjuea 
Ægteffabsbrud, 
Xgteſtabseontra 
vage, 
Rgteſtabs Diær 
er of cenjng 
Sower of Diffe 
married Peopl 
RXgteſt abe Lovte 
øf Marriage, 
Eareftabsfrilsmi 
Divorcement, 
Xgteſtand/ matri: 
conjugal Life 
Marrimøny. 
Xgtevielſe, the 
Ceremonies law 
med, 2 laxfull 
ægrevier, lawfu 
joined in lawfi 
NEBEL, fqucamifh, 
æFelbed, Squeam 
ælde, old Age, 
Ancientnefs , Q 
ældes, to grow o 
in Years, + 
Xidgammel, very 
Cfrøbelig af Æ 
pir, 
Ældre, older of 
vanced Age. ol 
PEIdØ, the eldeft 
molt ancient, (4 















Rre, Honor, 


& 


Aleviſd Iunatic frantie, 
a:d, 


hst, 2 Ducklirg. 

Tr, Ælmerræe, an Elm, 
Zuber, an Eik, 

Ze, tough Mire, 

Elre, v. (nede) to kneęd. ax 
Blter, 3 Rheader. 

Ælter, kneaded,. 

Eiraing, Rneading. 
Tabide, Emner, f. Em. 


Zær, Matter of a Diſcourſe, 
Ime. 

Zadte, to alter, change; 
ri form. Corred, 

Tadring, Altering, Clifange, 
Aberation. 

Les. (fnæver) ſtrait. narrow, 
trgutt, cloſe. (giore æng) 
ro draiten, contract. (ængt 
33) Straits, narrow Pas- 
fags. . 

im, 'o ftraiten, to contract. 
Rucke, 'o affli tt, vex, trouble; 
træet, torment, choke, 
ræve; gall, 

Zagelig, anxious, uneaſy, 
arrovſul, ſcrupulous. 

Zigſelighed, Anxiousneſs; 
Urestnels : Scrupuloſity. 

LZgſtelſe, (Bekymring, Pla⸗ 
gt) Aniction, Vexation. 

egt. nraitly, narrovly. 

Xrtar, modeft, honeſt, vir- 
tous, chaſte, decent. grave, 
demure. (et ærbart Anſigt) 
a demure Face, 

Irtarbed, Modefty, Hanefty; 
Chaftity, Gravity, Demure- 
reſs. 

Yrbødig, refpeLful, full! af 
Refpedt, humbie.fubmisfive, 

Ertødighed, Reſpect, Reve- 
rence, Veneration, Sub- 


disſion. 
Glory, (godt 


Ban og Rygte) Reputation 
Fame, Name, Credit, (Jeg 


⸗ 


) II ( 





SE 


ſeal have den Xre I Chall 
do myfelf the honor, (giore 
fig en re af noget) te be 
proud, ambitious ot, rake 
Pride in, to glory in, make 
fomerhing your Boaft. (bes 
vife cen re) to dø, pay ane 
Honer, to honor him. (bes 
vife een den ſidſte Ære) to 
asfift, or attend ar one's Fu- 
neral. (viſe cen den tilbor⸗ 
lige Xre) to pay one Honor 
due to him. (De bør giore det 
for Ære ſtyld) You are 
hound in Honor to do it. 
(med Ære at melde) with 
Reſpect be it fpuken. (De: 
res Ord i Æren) fave your 
Reverence, under Favor, 
under Correction. (ernære fig 
med Ære) to get yonr Live- 
lihood honeftly, to get an 
honeft Livelihood. (fomme 
derfra med Ære) to come 
off with Honor, Credit or 
with flying Colonrs. (Jeg 
betaffer mig for den Ære) 
It is what [ don't pretend to. 
(miſte fin Ære) co be bran- 
ded with Infamy. (fætte fin 
Ære i Pant) to engage your 
Honor. (ved, paa min 
re) upon my Honor, by 
my Truth, (min Ære lider 
derunder) my Honor lics at 
Stake, (have Ære i Livet) 
to be tender of your Honor. 
(have ingen Ære i Livet) 


to be negligent of one's 


"Honor, (du har ingen Ære 


at tale med) you are fligh= 
ted hy every body, nobody 
cares for you. (fomme til 
Ære) to arrive te Honors, 
(det geraader ham til Ære, 
it redounds to his -Honor, 
(det er al Ære værd) it is 
not to be disregarded or 
fligheed. |Søive Gud; Ære) 
to give Glory to God. 

é df re, 


—* 


re, v. to honar, eſteem, 
reſpeſt, revererce; value, 
(Gud) to weorf hip, praiſe, 
gloriſfy, magnify God, 


Wredigt, a panegyrical Poem. 


an Flegy in Verſes. 
WÆrefrygt, Awe, Reverence, 
Venerarion. 
Rrefrygtsfuld, ftruck with 
Awe, awful, 
Xreftild, honsrable, credita- 
ble; slorious. 
ZEregave, a honorary Preſent. 
Eregrille, Peint of Honor. 


Xrekier, honeft, virtuous, 
tender of your Honor. 
Xrekierhed, Honeſty, Ten- 
derneſs ot your Honor, 
Erelos, infamous, dishonora- 
ble, dishoneſt. baſe (giore 
ærelgs) to make or render 
infamous, to mark or bhrani 
wirh Infamy (blive ærelg$) 
to be marked with Infainy. 
Ereleshed, Infemy,  Infa- 
monsnefs, Dishonor. 
Xreloſt, infamvusly, baſely. 
Erelyſt, a greedy Deſire of 
Honor or Fame 
Erelyſten, ambitions. greedy 
of Honør, vainglorious. 
remæle, a Monvment (to 
perpetuare one's Memory,) 
Rreminade, the glor-ous Me- 
mory of one, 
Xrenavn, a Title of Honor, 
an honorable Character. 
rende, an Errand ; Bufinefs, 
trifing Mesſage. (gade et 
Mrende) to go on an trrand, 
(hvad er deres Wrende her ?) 
what is your Buſineſs here? 

Ærenpris, (Urt) Fluellin ør 
Speedwell, 

regl, a Feaft in Honor of 2/ 
deceaſed Perfon, 


) 12 ( 


% 


Ærergrig, touci 
ing your goo 
faming, cantt 
frontive, injt 

Ærersrigen, co. 
in an girontiv 

Xreſag, a Cont 
fpure in paint 

ZEree-Berøvelfe, 
Int mv, 

XRres⸗ Beſtilling 

aft. . 

ZEresbevisning , 
ſpect, Reverenc 
Obſervance. 

Xresdag, a feftiv: 
efHonor; a W 

Breffiænde, fo 
lumniate, rev: 
tra luce. 

ZEreffjænden , 
Slandering, R 
lumnv, 

AXÆreſtjender, / 
Shalerer, 
Traducer. 

Rreſtixnk, ſ. W 

Xreſtkud, a Disch: 
fo ones Hanou 

Æresmedlem, hor 
er. 

res poſt, Honors. 
or Degree of H 

Wrestegn, a Badg 
of Honor, 

ZErejtørte, a Stat 
ment. 

Wrestrin, a Degre 
and Dignity. 

Wreſeg, ſ. Ærgje! 

Xrestitel, a Titie 
honorable Chara: 

Ereryv,a Backbiter. 
Detracter, Trad 
that cafts ån Ape 
another's Reputa 


report, a triumphal Arch, Xreværd, honorabl 





SE 


æxgerlig, Cfortredelig) trou- 
tlunm , vexatiens, bitter, 
ecis froward. (vredladen) 
tachy, m-rofe, choleric, 
zeonace, fiery, hot, (blive 
ꝛgerbo) to be angry, pro- 
woked, irrirated or nercled,to 
vex varfelf, to ſtomach a 
Tliez, take Snuffor Per at, 
(ge ærgeri'g) to irritate, 
pinsrne, incenſe ene, 
Erørigbed, Touchineſs, 
—* .Choler. 

arererig, ambitious, greedy, 
ccveons of Honor,. vain- 
torinuns. 

Egerrigen, ambitiously &c. 

Tzitrighed, Ambition, 
Grædinefs of Honor. 

Brere,/gtøre vreh) co irricace; 
pookeexalpcrate,ircenfe, 
(ga, to frer, vex yourfelf, 
"kan earer ſia, naar ban 
ka kæde) he trets a ſeeing 


Ecelie, Vexation, Trouble 
Vøritcatton. 
Zili2, honeft.fncere, upright, 
2, trnehearted, frank, 
ingefeem) plain, downrighr, 
(Aligt Anfigt) an ingenous 
Luck. (fee ærlig ud) to 
mile sShcw or Look ut an 
borett Man, to pretend IIo- 
retv. (ærlig Fruentimmer) 
an honelt, chaſte Woman. 
(arfig Bearavelſe) a decent 
Funeral, (ærlig Navn) Re- 


…… 
I LL 


artrion, Fame, ærlig 
—— an honelt 
rade, (ærlig Spil) tair 


Play, 

Sfgen, honeſtly, ſincerely 
ac. (handle ærligen) to 
dal, at fincerely er fairly, 
(sandle ærligen med cen) to 
deal fairly with one. (betale 


) 13 ( 


& 


ærligen) to pay duly ev 
honeſtly. (holde fit Oro ærs 
ligen) to keep your Word 
inviolably. (holde ærligen 
ud) to perfevere to the ſaſt. 


Erlighed, Honefty, Sincerity, 
Uprighenefs, Integrity; In- 
genuity. 

Ærme, a Sleeve (ryſte en 
Præten af Ærmet) to preach . 
extempore, orwirhontStudy, 
(binde eea noget paa Eemet) 
to fhan or palm fomerhing 
upon once, pin upon one's 
Sleeve, induce one to bes 
lieve its (Garnet hænger 
ham endnu t Xemet) he hg 
not yet fown his wild Oats. 

Xrmelss, ſteeveleſs. 

Xrværdig, venerable, honora- 
ble, reſpectable, reverend. 


Xrvardighed, Venerableneſs. 
Reverence. 
Xrt, (1 Pea. (Ærter) Peaſe. 
ZEvrtebælg, a Peaſecod, Shell 
or Huſk. 
Erts, f. Erts. 
fell, an Ars. (vild) vild Aſs. 
(doven) a Sluggard, Loun- 
ger, i 
XEſelagtig, like an Afs, lazy, 
idle, fluggifh, loitering, 


lubberly, ftupid; rude, 
XÆfeldriver, an  Afsdriver, 
Muleteer. 


Wſelinde, a She-afs, 

ZXfelarbeide, Drudgery. 

Xſelshoved, (paa en Maſt 
cller Bogſpryt) Cep. 

Xſelsoren, (Boger) Dogears. 

Xſelspande, (Gkieldsord,) a 
Dupce. a inere Aſs. 

Xſk, (ÆFetræe) Afh. (ſom 
er af Wp) af hen, 

Wſte, a Box. (OHelligdoms 
re) Pyx or Bo: (fov 
Religvier a Shrin: for Re- 
lies, (ſnat?e for fu Xſte) 

ti) 





, AfbanEe, Com Støv) to beat 


Af ) 14 ( Af 


to draw one in by fairWords; 
tø befprinkle with court ho⸗ 
lywster. KEN: 

ægte, f. Fordre. 

Rſpe, an Afp or Alpen. 

Rſpelov, en Afpenleaf. (han 
rofter fom et Æjpelovy he 
fhakeslike an Afpenleat, he 
trembles all over, 

er, (Byrd, Stammt), Birth, 
Race, Family Stock, Li- 
neage, Extraéion, Deſcent. 

ære, i. Xdſe. 

efve, f. Eſpe. 

Eventyr, Uvig, Ævne, 
vret, f. Eventyr, 


at bre, of, by» from (af 


Guds Naade) by the Grace 
of God. (ban eiſtes af faa 

he is loved by few (af me 

Hatten) of wirb jour Hat, 
(det bevifes af Skriften) ie 
is proved from Scripture, 
(beraf jeer man) by this ie 
is evident. 

Ufæve, (fom Avøg afæde 
Græs) to hrowfe, feed upon, 
bite; knap or nibble off, 

Afædfe, to take away with 

quaforr, 

Afarbeide , (Gield) to work 
off your Debt, to clear it 
by working. (fit Dagverf) 
to work out, finifh your 
Talk. 


Alfbage, to make an End of, " 


finifh your Baking, 


out theDult, duft out your 
Coar, (ordale af) to beat, 
thrafh, maul one (oundly, 
give one a Drubbing. 

Afvenfning, a Cudgelling, 
Tuftigarinn, 

Afbede, (bede om Naade) to 
beg Pørdon for your Fauli; 
to cry Feccavi rn depracare 
your Punifhmknt, to ptay 


wifh againft ie, 
noget ved Ben) + 
obtain 4 Thing by 
(høre op at bede) 
End of your Pray 
Afbedelje, a Deprec: 
Praying for Parde 
Afbeftille, to unfay + 
have befpoke. 
Afbetale, to pay off ( 
to pay Part of yc 
(ganffe) to clear y: 
to føisfy your C 
ſettle Accounts wi 


Afberaling, the Cle 
your Debt, the Sar 
your Credirore, 

Afberienina, f. Bru 

Afberle, (trugle fig ti 

za Thing af oné, ge 
him by begging. 

Afbide, to bire of 
away. (Nagle) tc 
nibble of your N& 

Afbidning, the Biting 
Nibbling eft. 

Afbidfte, (en Heſt) to 
a Horie to draw 1 

Afbideling, the Unbri 
a Horfe, 

Afbide, bitren, nibb 

Afbigt, f. Afben "Ile. 

Afbilde, (danne) te 
fafhion, frame, mot 
teftile eller befrive 
tø portray, rept 
draw; to defcribe. 
brate, Ære or 
2 g. (iBor) r« 
in Wax, (efter fc 
ve) to draw to rhe 

Afbildet, formed &c, 

Afbilding, (Billeds 
ling) Portraiture, 

ure; Adumbrarti 
linesticn, (Dannelfe 
ing, Fiaming, Mo 

Affinde, (Tommerv 
Byoning) te join 

, 








⸗ 















Af ) 


sork, falten ie together. 
iinneti i Neger) zo bind up 
veves, 

eing, (Tommerbinding) 


slang of Timber work. 


rladſtage unnttige Blade) 
si Guniokiene) to pluck of 
tm fwerduous Leaves of 
Yar, to take them away. 


leg, che Plucking off 
sd ks fuous Leaves. 

Pr, (Gtoz) to blow off 
re Duft, (Canoner) to 
ksle the Guns. 

Aelive, to come or get ſome- 
er. (hvor blev han af?) 
um is become of him? 

Iiomire, to have done 
wssfoming ; lofe Blosſoms, 
m håve patsſed blosſoming, 
Nesing or blooming. 
Velenãret, being paft blos- 
(272, 

Vela (holde op at bløde 
exe off bleeding. 

Ysge,to fmooth, burnifh or 
630 Høushold-Furniture. 

Sis, Zafparere) to parry. 
mr fy Thruſts. 

Vtſie, (Slædir) to brufh 
W 1" Ciorhss, bruf h off the 
bal, 

Ntat, Detriment, Hurt, 
Dsmsge; Injery3; Lofs; 
Prejudice.Cgiere een Ufbræt) 
sindamige. hur", prejud'cz 
ca> (giorẽ fig felv Afbræb) 
ta sbridge or deprive ycur- 
ff nf a Canvenience. 

Nrakfe, to break of (Blom⸗ 
fir) to pinck or flip off, to 
kor crop Flower. 

Brænde, to burn away, fct 
calare, tø fire, burn siown; 
ry in Afh:s, ruin by fir- 
ag. 

ikrindr, burnt down, (af: 

kant Folf) people burat 

cat ef their Houſes. 


u 














mm åd PR 08 Tr" 


15 ( 


Af 


Afbringe, (fra fin Mening) 
to ferch or bring one off from 
his Opinion. 

Afbrudt, broken off, interrup- 

ted. (ſtodviis nu og da) by 
Tits. (haſtig) abruptly. 

Afbruge, to have done uſing 

a Thing, to ceafe ufing it. 


Afbryde, to break off Cen 
Tale) to break off.interrupt. 
(Blomfer) to pluck. crop, 
gather Flowers, (en Byg⸗ 
ning) to break, pull, bear 
down, abate, demolifh. 


Aſbrydning, the Breaking off; 
Interruption ; Demvlifhing 
f. Verb. afbryde. 

Afbud, Unfaying. 

Afcircie, to proportion, frame 
or fquare a Thing; to mee 
fore »t with your Compaſſes. 


Afcopiere, to copy» take 2Capys 
Tran:cript, Extra or Du- 
plicate of, 

Aſdakke, (Bordet) to clear the 
"Table, (tage Dætket af) to 
uncover, lift up thie Cover. 

Afdæeknings Ret, 2 Deſert. 

Aſdampe/ to make ſomething 
évapvrate, (Linnet) to air 
Linen. 

Afdanke, f. afſtedite. 

Afdele, to divide, part, difting- 
uifh, ſeparate. 

Aſdeler, a Divider; Meaiurer, 

Afdeling, 2 Diviſton. Diftinc- 

" tion, Diſtingniſh; Sepa- 
ration. 

Yfdseir; divided, parted &c. 

Af den Aarſag, upon tnat 
Account, for that Reafonz 
therefore. . 

Afdod, deceafed, departed this 
Life, dead, gone. 

Afdrag, (Betaling) Payment 
(in Parry. 

Yikorening,Dedudtion, Abate- 
ment, Diſcouat. ali 

af: 





Af ) 76 (4 af 


Afſdrage, to dednå, detract. 
abare, discount, defalcate 
fomething of a Sum, 

Afdraget, deducted, abated. 

Afdreie, (dreie af for) to turn 
out of the Way, to decline 
or go off or out of the 
Wav. 

Yidrive, (ſom et Skib fra fin 
Cours) Driving or Deflexion 
of a Ship from its trueCourſe 

by Reafon of the Currents, 

Afdrikke, to drink off, out or 
up 

Afdrive, (ſom Guld ꝛc. renſe) 
to fine, refine Gold. (ſom 
Metaller) tro try or asfay 
Metal hy the Coppel. (ſom 
et Skib) en drive, turn trom 
its right Courſe. (Livsfrugt) 
to cauſe Abortion. 

Afdrukken, drank off or up. 

Yfdreppe, to drop. trickle, 
halse down, R, fall Drop 

"— by Drop. 

Uffældig, decay. 
falling away. i 

Affæeldighed, Decay. Decline, 

Affærdice,o dispa"ch,dismifs, 
ſend one away. (Gager) to 
disparch, expedite fome Af- 
fairs or Matters, 

Affærdi elſe, a 
Expedition. 

Affald, Afløb, (Vandets) a 
Defluxion. (llreenlighed) 
Sweepings. (et teds 
Skraaning) a Declivi'y, 
(Handelens) the Decline, 
Decay of Trade (fra Troen) 
Apolſtacy. 

Affalde, to fall or drop down, 
or run down (frå fin Konge) 
to revolt, rebel. (tra Troen) 
ro apoftatize; fall away 
from, Religion, turn Re- 
hgior, 


decrepit 


Dispatch, 


Affalden fra Troen, (en) an 
Apoftate, Backflider in Re- 
ligion. 

Affarvet, coloured. 

Affect, Affeſtion, Inclination, 
Pasſion. 

Affectere, to affect, ufe Affec- 
fation,to fomerhing affected- 
ly or wirh too much Study, 

Affecteret, (ſom et Menneſke) 
aſfected, full of Affectacion. 
(ſem en Mine) asfumed, 
overſtudied. prt on wich an 
ill Grace, (af. Tale) a con- 
ceitel Langunige. (af. Pæs 
fen) fi, upftart Ways (tale " 
af.) to cart. 

Affectation, (utidig Lyſt at viſe 
fig) Aaron, 

Affeie, ro fweep, wipe. brufh 
or fetch off Filch or Duft ; 
to Cen, . 

Affeining, the Sweeping or 
Bruſſhing off, Cleaning. 

Affile, co file off or away, 

Affiling, Filings, Fileduſt. 

Afflaae, tolkin, flea. flay, to 
feece. 

Afflsde, to fleet Milkz fkim, 
take of the Cream. 

Afflede, to few, run or glide 
aff or down, 

Afflydning, the Flowing off or 
own, a Defluxion, 


Afflyve, to fly off or. away. 


Affordre, to require, demand 
of une, to crave fomething 
of him, aſk it from him, 


Affordring, a Demand, Aik- 
ing, Requiring. 

Afforme, to form, frame, 
fhapea Thing, take or make 
th: Frame or Pigurc af it, 

Affede, 1. Søde ar fig. 

Affsdning, f. Angel. 

Atffore, Conde Varſter ved 
Medicin) to deterge- purge 

HWY 





Af 


away, cleanfe by Phyfie, 
(Kiceder) f. afflæde. (nos 
act) f. bortføre. 

Yfsrelye, Purging, Abſterſion, 
D-t. ron, , 

Af⸗rende, (i Lægefonften) 
c.eanfing, deterſive, abfter- 
five, 

Affyre, to fhoor. f host off, 
ler dy off, discharge or fire 


a Gun, 
Afferiug, the Disfcharging of 
s Gun or Firing of it. 
Afgaae, (tage .aficd, reiſe 
dort) to go away, to depart 
from. (Hatten gaaer af) 
the Pai cel is fentaw sy, (Fars 
pen gaaer af) the Colour 
fajes, changes or wears off, 
out or away, is not du- 
rable. Cper gaaer (aa mes 
get af i Smeltningen) there 
s (fo great 2 Wafte in the 
Melting. (faa meget afs 
gaaer i Regningen) ſo much 
is abated in che Account. 
(ſom Base) to fell well, go 
well of, (sed Døden) to 
erpire, depart from Life, to 
deceaſe. Cafgaae, blive afs 
fediget) to be discharged or 
dismisfed from your Office. 


Afgang, (Tings Aftagelſe) 


che Decay, Failure, Dimi- 
niſhing, Decreaſing or Aba- 
ting of a Thing. 
te) Uecerance, Sale or De 
livery of Commodities (paa 
Sols i Gmeltning) the 
Waſte ofSilver being melted 
(ved Døden) Deceafe, De- 
parture fram Life, 
Afgangen, (ved Doden) leceal- 
ed, departed frem this Life 


&c. 
Afgierde, f. Aflnkke.“ 
Afgiort, finiſhed, ended; 
accommo lated &c. ſ. Verb. 


in, (d ⸗ 
(vit) certain, (det er en af 8 


) 27 ( 


paa Va⸗ 


Af 


giort Sag) it ig a Thing 
agrced on, 

Afgtøre, (fuldbyrde) ro finifh, 
end. make an End of. (page 
hende) to d-cide, determine, 
(hifæage Trætte) to make 
up» Compound. aujuſt, deter- 

- mine, :cc smmodare s Differ- 
ence. (en Regning) to ſettle. 
make up an Account,” 

Afgiørelfe, a Decifion, Decid- 
ing, Derermining, 

Afgisrelſes⸗, Puncten, Criſie. 

Afgisrende, deciſive, determi- 
native, 

Afgive, (give fra fig) to de 
liver, give ack, ſurreader. 

Ufgive, Tribute.Contribution, 
Tax, Cuftom, Rent, Intereſt. 

Afgnave, te gnaw off, knap 
or nibble off, 

Afgnaving, a Gnawing, Nibe 
hling off, 

Ufgnide, to rub, wipe off, 

cour, C'eanfe, 

Afgræde, (bolde op at græde) 
to make an End of your 
Weeping ; leave off weeping. 
Cerpolde ved Graad) co ob- 
tin fomething from one by 
Wzeping. 

Afgrode, 2 Product, Produe- 
tions Fruir. 

Afgrund, an Abyſs, bottomlefs 
P 


it. 

Afand, an 1401, falſe Deity. 

Afguderie, Idolatry, Idol-wor- 
ip. 


Afgubife, idolaerous, aadiaed 
te Idolatry, werf hipping 


Idols 
Yfgudebillede, an Idol, the 
Starue of 2 falſe Deiry. 
Afgudedyrkelſe, ſ. Afguderie. 
A gndsdyrter, an Idolater or 
ori hipper of 110ls. 
Afgnds-Præft, a facrificing 
Prieſt. 
Ufgudsffov, aGrove dedicated 
to Idols. 
Afe 


eg 


Af 


Aftgude· Tempel, a Tewple 
—E—— 
Afgunſt/ Envy. 

Aigunſtig, envious. grudging. 

Afgyde, ro pour off. (tet klare 
øven af) to decint Liquor. 
to pour off by gently decli- 
ning the Edge ofthe Vesfel, 
(i en Form) to found or caft 
into a Mould, - 

Afhage, to unclafp, 

Afhændige,to abalienate, make 
over, hand a thing to, put 
or deliver FE 

ændigelfe, Abalienation, a 
kl break "of Poffeffion to 
ennen Ge f en) to depend 

Afbænae, (af en) to depen 
of, (hælde til cen Gide) to 
flope, lean to one fide, 

Afhængig, ſubject to, depen · 

ent ok rv, 

Afbæœngighe 
—— 

Afbæve, to heave, lift, heave 
or lift off. 

Afhatte, to cut, chop down 
or off, 

Afbandie, (en Gag, Sootas⸗ 
maal) to handle, re, 
examine a Subject, to tri 
of it, expofe to Confidera- 
tion, manage an affair, (nd 

get af een) to buy 2 thing 

of one, 

… Afhandling, a Treatife, 
Afbaſpe, to wind or reel ff. 
Aſbente, f. bene. 

Afbiel (en King) to Fhife 
or EA 2 —— to help 
for toget it aiterea (et Oue 
de)to remedy. (Rodpendig: 
Beder, tø provide er fupply 

jeceffaries. Ceens Byrde) ra 

help one of his Burden,(éen$ 

Mange) te fupply one's 

Wants, 


Dependance, 








) 18 ( 


af 
' 
Afbold, (Hinder) D 
” Detention, Wi 
Hindrance, (aa 
Abitinence, — Cor 
Moderarson. 
Afbolde, (cen fra n 


detain, hold, k 








vært, 


FE (fig fra) te 


rom, 

Afbolden, (maadelig) 
ous liner, ir 
temperare, (eler; 
be:oved, dear, 

Afboldenhed, Ab 
Abftemiousnefs, 
ance, 

Afbøre, (Bidner) to: 
try Witneffes, to 
Depofition of ther 
fammen) to contto 

Afbørelfe, the F.xami 
Hearing of Wirneff« 

Afbøfte, to reap, cut 
garher in the Corn, 

Afbøvle, to polifh» 
make finooth with « 

Afbug, (i Skove) Bruf 
Spray. 

Afpugge, (Træer) 
chop of, cut down 
fell Trees (Hoved) | 
off one”s Head, beh« 

Afbugning, che Cuteir 
or Felling of Trees 

Af hvad Aariag, up: 
Account, bye for W 
fon, for what Caufe 


fore, 

Afbvedfe, ſ. giøre ſi 
Afjage, (Fienden Bo 
purfae the Enemy an 
the Booty, to rec 
retrieve che Boot 
t) to føander, os 
lorſe. (bolde op 4 

to ceafe hunting, 


done hunting, 





Af ) 19 (| Af 


the  Refcuing, 
ef ore from the 





, to scmdb of or 









thing of from the Wages, 
(for fig felv) co rerrch 
your Experces,  ubridge 
yYourfelf, live wichin Com 
pafs, to pirch, 

Ujfnibning. a Pirclurz of 
——— Lester. $ Abridg= 
ing or Retrer.chir.g of one'g 
Pay. 


Yifoge, (dit⸗to Luil, feerh 
Fit h.s, 











Aikom, ", Progeny. Oſſ- 
pring. 

Akomſt, the Defcer.", Sruck, 
Family, Race, Stem, Origin, 
Extradtio: 


Aftorte, (giøre kertere) to 











Af 


ferogyn remote, diftant Place, 
Lurkingplace, Recefs, By- 
"ace, Corner, Nook. 
Afxerogs, remote, afar off, di- 
ftant, our of the Way, 
Aflaane, to borrow ſomething 
of or fram one, take or 
ferch upon Truft, Credit or 
Tick. 
Aflaant, borrow'd from, tak- 
en upon Truft, 
Aflad, Cpavelig) Indulgence, 
— from 8 85 
a Letter ofIndulgence, (aſ· 
TadéKræmmer)sSeller of In- 
dulgencies, « Pardonmon- 
ger. (Penne) Shrovemoney. 
flade, (lade af fra) to leave 
off, disconrinue, ceafe, de- 
fift from, intermit, let alone, 
to give up doing. . 
Afladelfe , Intermiffion, Dis- 
——— — 
ing. (uden A) inceffancly. 
, to lay, put or caft 
(sr . (Kæder) to lay, caft 
off Clothes, (Prøve) to give 
2 Trial of your Skill. (Regne 
Kab) to give an Account, 
quir a Score. (Ced) to 
take an Oath. (BVidness 
byrd) to depofe your Wir- 
nefs, make your Depofition, 
(cen med Embede; Foræs 
ting) to beftow an Office 
” upon; give one a Prefent, 
Conde Gæder) ro leave ill 
Manners (ed Øifit) to pay 
one 2 Vifr, (fin Gfyldigs 
hed hos cen) to pay one 
your Duty or Devoir, (det 
gamle Mennefe) to ctaft, 
put off che old Man, (Got: 
gen) toleave off Mourning. 
(Hilfen) to prefent yaurSer- 
vice to one. SRaRen) 
pull off the Mi 


) 20 ( 


LÅ 


Aflæ ggelſe, a Laying o 
Calling of, CBIdnesb 
2 Depofition, (€ed8) 
Taking of an Osth, 

Aflægger, a Layer, Sho 
Sprig of a Tree (put i 

fægning for Increa(e). 
lægning, urtega 
mænds) the —8* dov 
Setting for Increa(e, 


»Aflæge, (gammel) dec: 


wafted, worn out with 
Aflære, to learn ſomethi 
one, discover his Art, 
trate into his Secret, 
Aflæfe, to read wirh a 
Voice before People, 
Aflæffe, to unload, unla: 
disburden, to dischar 
Aflæffen, the Unloadin 
x Disburdening. 
agt, (gammeldags) o 
—X reg > 
Aflang, oval, oblong, | 
round, 
Af Lave, disorderly, o 
Order, perplexed; un 
whimfical, freskifh, (4 


ward). 

Aflede, (Band) to draw V 
away, drain it, make C 
nels… (Ord) to d 
Words from irs Origi 

Afledning,(Basdets)Dra. 
or Drawing away ofW 
(et Ords) Derivartion. 

Afliggende, far off, rer 

Afliggenhed, Diſtance. Rer 
neſs. 

Aſtive, to put to Death, 
away one”s Life, kill, 
Aflokke, (fradet Gede) to 
one off, allure him : 

good 


to Afløb, the Flowing or Run 
ddwn, 


a 





af 


NMoberende, 1 Gutter, 

føbe, (ſom Band) to run, 
dow off. (vel lyttes) to 
heceed. (Skibet lob af 
Gtabelen) the Ship is lanch- 
ed (from che Stocks). 

Noite, co lift, heave off. Cen 
Kiedel fra Fiden) to lift off, 
hease 2 Kertle from 06 the 
Fire, . ” 

Afløfesing, ,the Heaving or 
Liiting. 

føre, to loofe, untie. unbind 
1 Thing. looſen from. (af. 
en Chi sag") to reljeve å 
Centinel. give Gyndde 
ferladelfe) to abſolve. (loſe 
tenaf) to ſucceed one. (af. 
hinanden i Krig) to relieve 
one inother. exchange Place, 
take another Poſt. 

Uléening, an Untying, Loo- 
ening (Gonders) å bfolu- 
tea, Acquitment. 

Moſt, antied &c. f. v. 

%affe, to incloſe, hem in, 

Yee, (fra Bræditeſtolen) to 
publifh, make known from 
the Pulpit, Copfige, frafige 
fig) to give up, refign, 
(bereop at af.) to leave of 
to f hine. ' 


idvening, tha Publifhing, 
Publication.  ($rafigelfe 
Reſignation. 


Ymaale, co meafure, mere, 
(med Cirtel) to determinate 
with a Pair of Conpaſſes. 
(Jord, ager) to ſurvey, mea- 

are Land. (Land) to sake 
a Plan of a Country. 

Ifæaaling ; the Meaſuring. 
Surveying. 

Yimægtig … ſorceleſs. weak, 
feble, infirm, faint, impo- 
tent, 


) 21 6. 


Af 


afmægtigen, weakly, faintly 


Cc. 

Afmægtighed,  Impotence, 
Disabiſity, Infirmity, Fee- 
bleneſs, Weakneſs. 

Afmaærke, to mark out, fer s 
Mark to, to delineate. 

Afmagt, (Gvæffelfe) Weak- 
neſs, Infirmicy, Want af 
Power and Strength, Lang- 
uif hing. (Jaanelfe) Faint- 
nefs, Swoon or Swgoning. 

Afmale, to depaint, draw 2 
Picture. portray. (beſtrive) 
to deſcribe, delineate, repre- 
ſent. exprefs. | 

Afmaling, a Painting. Por- 
traying, Picture. (Befri 
velſe) Deſcription, Deli» 
neation. 

Afmarſchere, to march off. re- 
treat, Ko away, withdraw, 
retire, break up. 

Afmarſchering, «Marching off. 
Retreat. 

Afmarve, (udmergle) to ener- 
vate, exhauft, conſume. 
Afmatte, 70 weary, rire, fa- 
tigue, (en Armee) to haralg 

an Årm 


Y: 
Afmattelſe, Defatigation. 
Tiring ; Harasſing. 
Afmeie, (£orn,Græs) to mow, 
cut down Corn or Grafs, 
Afmeining, the Mowing or 
Cueting down Corn, 
Afminvelie, a Remembrance, 
Memory,Remembering (Af. 
Tegn) a Monument, 
Afmudre, to unflime, rid of 
Slime, take away the Slime, 


Ufnapper to pluck. pick, cull 
oft. 


Afnarre, (een Penge) te fool 
one of his Money, to bubble 
or cheat him of it. 

Afuøde, (een noget) to ab- 
ftore, extort, wreft our. get 

y 





df ) 22 ( må 


by Force from him, ro heåor 
him out of ir, (cen ved 
lang Begierinq) to urge, 
prefssone by importunare 
Begzing and Soliciting (0 
grant it. . 
Ufnødning, an Fertorſion. Ab - 
ttortiqn, Gerting by Force, 
Afnole, to have done loiter- 
ing, or lingering» 
Afoſe, to exhsuft, drain, 
empry, lave Water, 
Afsſning, the Exhaufting,s 
Emp' yin ' 
Afpakre, — et afte 
Dyr) to unload, unpack, 
discharge, 





Ufparere, ro parry. put by. 


keen off, to ward off. 

Afpaening , th: Mrafuring 
with 2 Pair of CompafT«, 

Afpaffe, to meafure with 2. 
Pair of Compaffes, 

Afpæle, to mark with Pales; 
to impale, 

lire f rer 

e, to whiz., fcourge: 
— jerk — se: 

Afpille, to pill, pluck or call 
oft, pick out, 

Afpine, to abftort, extort, 
ger, obrain by Force orby 
violent Mans, 

Afplage, to extort from one 

my Troubles and Vexations 
yon caufe him, 

Aipløie, to leave off plongh- 
lag. 

Afpluddre, to have done bab- 

ing. 

Aføluf, f. Pickings, 

Afplntfe,to puck, pick or call 


off. 

rener, pickel &c, 

Atplufning, Pilling, Pluck- 
ing. k 

Afpolere, ta brunifh, polifh 
ør brighten. ” 





Afpelering, Pol 
ening, Burni 
Afpraffe, to b 
ger or obtain 
one by Beggi 
Afprævife, (« 
avert, divert, 
from an Opir 
Ber fig ikte afg 
in his Opinic 
" disfuaded fro: 
Ajpresning, E» 
itorting, 
Afpreffe, to pr 
Thing. exsor 
prefs it ont 0 
ter) to fqn:ez 
Afprutte, to £ 
fomerhing at 
from one, to 
the Price witl 
Afprygl:, to I 
bang, mau' 
Aſprygling, tt 
LATE ] 
Afpuffe, to £ 
fomerhing by 
2 threatening 
Afpndfe, to ma 
cleanfe, (Ret 
Bjpndsning, th 
Making clean 
Afqviste, to al 
his Wages; 
thing from h 
Afraade, f. fre 
Afraadne, to rc 
trify, fall aw 
tion or Putre 
Afraadnelfe, th 
Putrifying. 
Afrage, tofhav 
or fhear off v 
Afraſe, to fpen 
"grow quier, ( 
ñu iffe udraſe 





Af 


Aſſtav, Shaviugs. 
— to (crape, (have off. 


Vred, (Bortgang) a Parting. 


Going awzy,Departure. (frø 
Verden) Departure, Isfue 
out of chis Life. (fra fine 
Benner) the Taking Leave, 
Valedidion, Farewel. ('age 
I. md) to take Leave, bid 
Farewel, i hake Hands with 
your Friends. (tage fin Af⸗ 
Øed)so lay down your Place 
o Employment. (give) to 
dismifs, discharge; disband, 
discar 1, cafhier, put away, 
term off, (ffrvtlig) a dis- 
miſſory Letter , Discharge, 
Certificate, Hindfare. (en 
Goldats) che teſtimonial Let- 
ter of a disbanded Soldier. 
(ved Affked) at Parting: Cen 
Pand: eller Rigſdags.Afſted) 
the Bil's, that were enacted 
u "he Diet. 

Affkeds Drik, a parring Cup, 

ArfedeDrævifen, a valedic- 
tory Sermon, 

Afffedige, to discharge, dis- 
miſs. (aff. fra en Tienele) 
to dismifs one from his Em- 
ployment. (Goldater) to 
dishand , discard. 

Afffedigelſe, Discharging, 
Dismiffion, Disbanding, 

Afſtienke, "to pour off, to 
clear or decant. 

Afſtienkning, a Pouring off, 
a Decantation. 


af Skiemt, in Jeſt. 

Afſtikke, ſ. afſende. 

Afſtildre, ſ. afmale. 

Afſtrab, Scrapings, Shavings, 
Perings. 

Aiſtrabe, to fcrape, ſerateh. 
rub off, 


Aifkrabning, the Scraping or 
Scratching off. ” 


) 25 0 


Af 
Afftræk, (Frogt) a Horrous, 


Dread, Tertor, Fear, (Ufo 
ſtye) Abborrence, Abomi- 
nation, Deteſting, Loath- 


ing. 

Afſtrække, to deter, discou- 
rage, affright, atfrighten, 
dishearten, ftartle one of or. 
away from 2 Thing, 

Afſtreven ⸗ cCupied . 
—5 

Afſkrive, to copy, tranſeribe. 
(afftrive af en Skribent) ro 
write out of an Author (eg 
Gield) to write of a Debr. 
(betalte Penge) to credit 
one”s Account for Møney 


paid. 

Afſtriver, 2 Copier, Tran- 
fcriber. 

Affrivning, a Copying, Tran- 
ſeribing. 

Afſtrivt, a Copy, Tranſcript, 
Duplicate. 

Afæærubbe, to ſcrub, rub 
oOo 


Afferne, to unſcrew. 
Afſtubbe, to rub off. 
Afſtum, theSkimmings, Seum 
taken of; Refuſe. (Slor, 
Pak)Scum, Dregs of the mea- 
ner Sort of People, Rabble, 
(Skieldsord) moft vicious 
Fellow, Archvillain. 
Afſtumme, to fkim, take off 
the Scum. 
Afſtumning, the Skimming oc 
Taking of the Scum. 
Afſture, to fcour off, make 
clean by Scouring. . 
Afſtyde, Cen Piil) to ſhoot. 
end off or ler fy an Arrow, 
(et Gevær, Kanon) to dis- 
charge, fhoot off, fre a 
un, 


Afſtydning, the Shooting aff, 
Discharging, Firing. 


Af⸗ 


trang” - 





am 


8 





his Ofice. (en Songe) to 
dethronea Kinz. (af Ware) 
to fell, vend, put off,. urter, 


"LV, . difpof: of Wares, (en fem), 


i at 6 — Fr mi 
- ſom id, 
'pronounced, Kg: —X 


telunprofefled, fworn or mortal 


"Enemy. 
Affar, (la Embede) depofed, 
degraded, put. turned, re- 
moved our of a place, (fom 
Bare) fold, put off, dis- 
pofed of. 
Affate, (paa en Buur) a Set · 
tle on a Wall, 
Afſauge, to faw off, cut off 
with a Saw, 
"Aflavn, f. Mange 
Afiee, (en Ting) ro bear the 
Want of, to be withont a 
Thing. 
Affeile, to put to Sea, fail 


away, 
ide, (cen) to fend . 

Fr aner” Bar) 7 
fendsway. difpatch or for- 
"ward Goods. . 

Affendelfe, the Sendi: 

— the Sending uven, 
ing. 

Afſendt, fene away &c, 

Arfide, ſ. Aſtros. 

Aiſides,/ afide, (liggende) far 

+ diftane, 

Affte, co filtrate, cleanſe by 
Straining, 

Affige, (en Indbuden) to dis 
invite; rerrag an Invitation, 
CenDom) to pa/s.pronounce 
a Sentence Ca Begge) 9 
disappoint aVifit,(Keligtop) 


uf ) 24 1 GE 
Afſcette, (fra Embede) to de 


grade, depore one, remove, 
tun or put one out of, to 
deprive him of his Place, to 
take one frem the Dignity of Af fig felv, of one”: 


fo renounce, d 
Religion; turn ! 
jerden) to fore 


jon, renounce tl 


cord, Inftinå 0: 
freely, willingly, 


+ ously. 


Ufftadig, mad, fran 
i 


eric, forious, diſt 

hriovs, (en Yf 
Maniac, ål 

Affindigen, madly & 

Elg: bed, Man 
ticnefs, Phrenfy 
Deliriom, 

Affaaren, cut or I 
(fon en Hale) cu 

Afffrære, to cut ofi 
paa cen) to cut one 
(Reglene) to par 
to trim, (cen Y 
intercept, cut of 
fage, ftop the V 
Gfib fra loaden 
cept, cur off. 

Affæren, the Cu 
Paring ; Trimmin 

Uifaffe, (tove, E 
to abrogate, abol 
quarte, annul, re 
jeal, reverfe, ma 

aw; to forbid » 
Cuftom, put it o 
CShidbrugJ to refo 
cut off, eradicar 
(Betiente) to disc! 
mifs, (Hefte, Y 
fell, 

Afſt aue, (Æbler, 
Citroner,Valnedde 
Apples; to blanch 
to peel off Lemon 
the of a Le 
fhell Walnuts, 
the green Peels 0 


Afftalling, Paring, I 
Fruits, 











ME) 27 0 df 


Uffpænftig, alieneted, drawn 
away. (giore af.) to alienate, 
eftrange, draw away. (blis 
staf.) to run disloyal, run 
way, go over to another 
Party. 

Afſpiſe, (gaae fra Bordet) to 
mave done with yourDinner, 

to have done dining. (af. 
med favre Ord) to put one 
off with feir Words, be- 
fprinkle one with Courtho- 
lywacer, 


Yijpsle, to unfpool; put the 
Yarn off from che Spools; 
to have done ſpooling. 


Afiprækte, tounrip, unravel, 
un'ow, take fomerhing off 
from e Garment. 


Afſprenge, (et Stykke fra en 
Klipre) to undermine aRock 
and cauſe to ſpring a Piece 
thereof, 

Aiſpringe, to ſpring off from, 
to flip off. Vom Kuglen fra 
en Bæg) to rebound, fly 
back, rebounce off again. 
(ſom en Øtreng) to break, 
(fom Farve) to loofen, get 
loofe and fall off. 


Yfiprungen, fprung off, from, 


Mpt off &c.. ſ. ve 


Iitaae, (holde op med) to 
deſiit, ceafefrom, leave off, 
discontinue, quit or abandon 
it, give it over or up. (fin 
Net) to defift from your 
Right, refign or renounce it, 
wirhdraw your Claim, dis- 
claim, give it over. (fra 
fin Mening) to abandon, 
guit your Opinion, leave it, 
abmit it to a better Judg- 
men: (fra fin Ciendom) to 
part with, give up your 
Poflefion, make over your 
roſſeſſon to another. (frø 
Vogn 16.) f. afſtige. 


Afftaaelfe, 2 Defisting, Ceaf: 
Ing, Leaving off (fra fin 
Ret) a Renouncing, Refig» 
nation of your Right. (fra 
en Mening) the Quitrin 
or Abandoning of your Opi- 
nion. (fra fin Ciendom) the 
Parting with, the Yielding or 
Giving up of your Poſſes- 
fion. 

Afſtaaende, (fraliggende) di- 
ſtant, remote, 

Afſtamme, to fpring from, 
defcend, come off,be derived 
from; to have your Origine. 
Stem, Extraction, Rife and 
Offøpring off. i 

Aſſtand, a Diftance, a Stand- 
ing ott. 

Afſted, et Slags Adverb, f. Er. 
Cgaae, komme aſſted) to ge, 
pafs on, proc:ed, 'advance, 
get forward, (tage ſlemt 
effted) to fly out into 2 Pas- 
fion, to betransported with 
Anger, (med dette Berk 
fau jeg iffe komme affed) 
This Work won't ſueceed. 
(komme affi.d, opvæffe) te 
caufe, make, excite. 

Afftige, to defcend, ftep, ge 
down» (fra Heſt, Yogn) te 
alight, lighe from. 

Afftigning, the Deſcending. 
Going down; the Alight- 
ing. 

Afſtikke, (i Kobber) to en- 

rave, make a Brafscut of. 
Cen Lejr) to form, defign, 

elineate, take the Ground- 
plot or Draught of a Camp. 
(Biin) to rack'and refine 
Wine from the Lees, (det 
ftitfer godt af) it look-well, 
has a fine f hew, 

Afſtikker, f. Ex. giøre en Af: 
reb, to ftesl or go away, 
te abfent yonrfelf, 


Xi: . 





df ) 26 (mf 


Aſe ye, an Averfion,'Abhor- 
'rence, Abomination, Dete- 
fation; — Antiparhys Res 
— Loathinge 

Bfæøvelig, abominable , dete- 
frbles” toaching, horrible; 
exscrable, hideous, dismal, 

» abominsbly ge. 





Uføvelighed,  Horriblenefs, 
Heinousnefs, Hideonsn 
" Atrocity ; Uglinefs, Gaftli- 
nefs, 

Afæylle, eo wafh away, rinfe, 

lave warer, 

Afffylling, the Wafhing away, 
Rinfing, Ablution, 

Afflaae, (et Gtuffe af en 

teen ic. ) to beat off fome- 
what from : Stone, (Baand 
af et Zad) to unhoop a Caik. 
.(en Storm) to repulfe an 

sfault or Storm. (nægte 
to deny. ass fig ved 
to refule, (cenå Begterin; 
to deny or refafe one's Pe- 
tition, give him a Foil, (et 
Borlig) to reje2, flighe 2 
Reconc:liation, — (Fienden) 
to repel, beat or defeat the 
Enemy. (Sras) to mow, 
cut down with a Scythe, 
CBrifen) to abate, lower 
the Pric:, 

Mfflag, (paa eens Begiering. 
EA Refulal, EG 
Nuncompliunce with ones 
Beqneft. (i Vriſen) the 
Falling of the Price (i em 
Gumma) the Abaremenr, 
Dedud år —5 — of 
2 Sum, (befligt lag) an 
hanifome Deal, 

Aiſlibe, to make thinner, take 
away by WhectingsPolifhing 
or Fu bi hing, 


Aſlide, ſ. Mde. 











Affitre, to liek off 
Afflime, tonnflime, 
the Slime. 
Affluddre, to make 
urene Prattling, 
ag, (Mangel ra 
Gmag) Infipidity, 
nefs, Unfavourine: 
Disguft, Distafte 
Chave Afſmag for 
+ take a Disguft at 
to dislike it, (ens 
a Tang, 
Afimagende, (dau 
taftelefs, unfavour: 
løs. 
Affmale, to førsites 
ahate, diminith, n 


off. 

Affinette, (en Bue, 
to fhoot off a Bow 
na Gun, 

Affmigre, (cen noge! 
obtain by Flattery 





ing. 
"Affmitre, to discolo: 
Colour, fade, pal 
Affmøre, (een) to ba 
once føundly; rub 
with Cudgeloil, 
Afſnit, a Segment, 
affaarne Styktker 
Shavings, Cutting 
pings, Shreds, (i 
a Sedion, (ie 
Paule. 
Afſnitning, the C 
Cutting. 
Afſnitte, ſ. afſtære. 
Afſondre, to feparet 
divide, put efunde 
gate (fig) to with 
away from, 
Aſſondret, feparatel 
Affondring, 4 Se) 
Segregating', Putti 
der, 





Uf 


Wigænftig, alienated, drawn 
sway. (giore af.) to alienate, 
efrange, draw away. (blis 
Waf.) to run disloyal, run 
swsy» go over to another 
Party. 

dfiptie, (gaae fra Bordet) to 
nave done with yourDirner, 
to have done dining. (af. 
med fasre Ord) to put one 
off with fuir Words, be- 
fprinkle one with Courtho- 
lywacer, 


Sfipøle, to unfpool; put the 
Yarn off from the Spools; 
to have done ſpooling. 


Sfpræffe, to unrip, unravel, 
un'ow, take fomething off 
from e Garment. 


Yffprenge, (et Stykke fra en 
$Uppe)to undermine aRock 
and cauſe ro ſpring a Piece 
thereof. 


Aĩfpringe, to ſpring off from, 
ta flip off. Xfom Kusglen fra 
ma PFæg) to rebound, fy 
back, rebounce off again, 
(em en Streng) to break, 
(form Farve) to loofen, get 
looſe end fall of. 


Aſerungen, fprung off, from, 


dipé off Gec., ſ. ve 


Aitage, (holde op med) to 
deũſt, ceafefrom, leave off, 
discontinue, quit or abandon 
it, give it over or up. (fin 
Ret) to defift from your 
Right, refign or renounce it, 
withdraw your Claim, dis- 
claim, give it over. (fra 
fn Mening) to sbandon, 
quit yonr Opinion, leave it, 
faubmit it to 2 berter Judg- 
men, (fra fin CGiendom) to 
part with, give up your 
roſſeſion, make over your 
Polefion to snorker, (fra 
Vegu ꝛc.) ſ. afſtige. 


26 Af 


Afſtaaehſe, a Defisting, Ceaf: 
ing, Leaving off (fra fin 
Ret) a Renouncing, Refig- 
nation of your Right. (frø 
en Mening) the Quitrin 
or Abandoning of your Opi- 
nion, (fra fin Eiendom) the 
Parting with, the Yielding or 
Giving up of your Polls 


ion. 

Aſſtaaende, (fraliggende) di- 
ſtant, remote, 

Afſtamme, to ſpring from. 
deſcend, come off,be derived 
from; tø have your Origine. 
Stem, Extraction, Rife and 
Offøpring off. 

Aſſtand, 2 Diftance, a Stand- 
ing off. 


Afſted, et Slags Adverb, f. Er. 
Cgaae, komme aſſted) to ge, 
pafs on, proc:ed, advance. 
get forward, (tage ſlemt 
effted) to fy out into a Pas- 
fion, to be transported with 
Anger, (med oettt Verk 
fav jeg ikke komme afied) 
This Work won't fucceed, 
(komme aff.d, opvæffe) te 
caufe, make, excite. 

Afſtige, to defcend, ftep, ge 
down, (fra eft, Vogn) te 
alight, light from. 

Afſtigning, the Deſcending. 
Going down; che Alight- 
ing. 

Afſtikke, (i Kobber) to en- 

rave, make 2 Brafscut of. 
Cen Lejr) to form, defign, 

elineate, take the Ground- 
plot or Draught of a Camp. 
(Biin) to rack'and refine 
Wine from the Lees, (det 
ftifter godt af) it look-wel!, 
has a fine ſhew. 

Afſtikker, f. Ex. giore en Af: 

tfier, to ſteal or go away, 
te abfent yourfcif, 





. Af ) 30 € 2 


Night, Com Aftenen) in the 
Evening. 
Afrenbatfe, a Bart. 
Uftenbøn, Eveningprayer, 
Yftenmufit,a Serenade, Night- 
mufic a Concert of Mulic 
made in the Xghttime in the 
Streets J 
Aftenſang, Afternoon's Ser- 
- vice, ” 
Aftenfangepræft 4 Ledurer, 
a Miniffer preaching in the 
Afternoon. 
Aftenomaaltid, Supper. 
al zewad, f. Aftenemaal · 


tid. 

Ufrensmørte, Twilight. 

Alftes, (i Afteg) laft Nighe, 
Yetternight. 

Aftnes, (blive Aften) ſ. Af⸗ 
ren, 


Aftiene, (fortiene) todeferve, 
ger by Service. (giengielde) 
to require, repay, recoimnpen» 
fare, rerribute, remunerare, 
make good aService received 
from one, (udtiene) to end, 
finifh,vabfolve, hold ftand 
out yourTime ofApprentice- 
, Chip &c, 

Alfriening, (Gjengieldelſe) 
Recompenfation,Remunera= 
gone ' 4 

Aftient, required &c, 

Zitigge, to ger or obtain by 
Begging. 

Aitinge, to beat down the 
Price, to (crew it down, 
Aftoe, to wafh off, bathe. 
lave, Cleanfe with Warer 
Aſtoening . th& Ablution, 

Cleaning, Purifying, 

Aftog, a Retreat, Marching 
of; Sailing from 2 Place, 

Aitomme, to empty. 

Aftorre, to dry up, free from, 
wipe away Molfiures make 
dry, te wipe, rub off, 


Afrørrelfe, th 
Wiping away 
Afrræde, (aff 
over, give ur 
iveover you 
ene fe 
to go off the 
wirhdraw, 
. (drage ind 
take up'ar ar 
Aftræœdelſe, a € 
ment, Surre: 
ing. 
Aftræk, (på 
Confumptior 
or Dispofing 
ties, (have 
haves quick I 
fell or put o 
2 good Cuft« 
Aftrætte, to | 
Paa eu Gu 
ubftra& fri 
fomething or 
Penfion) to d 
away a Part 
fraBagt) to 
the Guard, 
to fer a Razo! 
Aftrækning/ 
Dedudtion, . 
counting. 
Aftrænge, to 
out, get br 
one, to vrge 
for a Thing. 
Aftrætte, to ol 
telling, or Cc 
de op at fr 
to quarrel, 
Aferim, Houſe 
Aſtrue, to exact. 
extort threai 
by Hedtoring, 
Tous, import! 
preſſions. 





Af ) 29 (- af 


Stage, v. intrauſ. (foeminds 
fe⸗) to decay, 6 de- 
ne or diminifh. (i Kræf⸗ 
tr) ro grow feeble, weak, 
arm, lofe your Strength 
isea fegemef) to deep, 
grow lean, abate in Flefh, 
ne way, languif h, droop, 
Hen lager meget af) his 
Body is wafted, broken, de 
cay'd. enervated, ſpent. ex- 
imnf:d, conſumed. (ſom 
Baanen) to decreaſe, wane, 
(taa Formue) to grow poor, 
decay in Eſtate, be a little 
down che Wind. (Heden) 
the Heat relents or abates. 
(Tediten) Credit declines, 
Aegelſe, (FormnindØelfe) a 
Dæirution, Diminifhing, 
Dacreafe, Lesiening, Abat- 
mg, Decay, Breaking off, 
—— the Languif h- 
=> Enfeeb!ing, Weak- 
ralt, Want of Strength, 
Jitagen, diminiſhed ke. 
Megring, the Heaving. Lift- 
ing or Taking off. (Kor⸗ 
tets) the Cutting off a Pack 
of Cards. 

Nrakte, (give Affted) to dis- 
mifs, discharge, diſcard, li- 
cerce, fend away, put off, 
(Sold ater) to disband, ca- 
fhier, dismiſs Soldiers from 
eheir Service, to break Re- 
giments. (fra fit Cr bede) to 
sbdicate, refign., renounce 
ive over, yield up, furren- 

der, lay down your Office 
voluntarily,  torfake it, 
whithdraw from it. (fige 
Sarvel) co bid farewel, 

dkaffer, discharged &c. 

Zkafle, to unrig. dismantle, 
untakle , take off or down 
rhe Takling 5. NE 

datling, che Unrigzing ef 
8 Ship. 


8. 
Aftale, to concert, ftipulace, 


Aftakning, Dismiffion, Dis 


charge ; Putting off, Sending 
away ; Disbanding ; Caf hier» 
ing, (fra Embede) Abdica- 
tion, Surrendering, Refig- 
nin 


agree, with one abour a 
Thing, to fpeak or take 
Refolution together about 


IC. 
Aftale, ſ. a Word left, an 


Agreement, Appointment. 
Contract. Convention. (gis⸗ 
re Aftale) to make an Agree- 
ment, (vi giorde Aftale om 
Gagen) we fixed the Bufi- 
nels, (vi giorde Aftale at 
teife) we agreed to fer 
ort.  (erter Aftale) by 
Agreement, according to, 
agreeable to Stipulstion, 
by Compact. 


Aftale, agreed about, con- 


certed. 


Aftapning, the Emptying of 


a Barrel,of Beer, the Bottling 
of yonr Wine, Decantation. 


Aftappe, to draw, ſhoot Li- 


quor. (VPiin, Ole) to 
empty Hogshead of Wine 
or a Barre! of Beer, tø 
bottle your Wine or Beer, 
(Blod) to draw Blood, 


Aftegne, to draw, defign, de 


lincate, make a Draught, to 
chalk, fkerch, adumbrate, 


Aftegning, the Draught, De- 


lineation, Defign, Model, 
Groundplot. 


Aften, Fvening, Even, Night. 


mod Uft.)towardgE vening. 
deg bliver Aften) Night 
comes on. (Hellig Ut.) 
Eve. (Paoſte⸗Aft.) Eaſter- 
Eve, (SFyr⸗Aft.) an early 
Ceafing from Work. (i fe 
ten) to nighe, Ci Aftes) laſ 
' Nig t. 





Af ) 30 ( 


Night. Com Aftenen) in the 
"Evening. 

Aftenbakke, a Bat. 

Aftenban, Eveningprayer. 

Aftenmuſik,a Serenade, Night- 
mufic, a Concert of AMuſic 
made in the Nighttime in the 
Streets 

Aftenſang, Afternoon's Ser- 

vice. 

Aftenfangspræft ; 2 Ledurer, 
a Minifter preaching in the 
Afternoon. 

Aftenemaaleit , Supper, 

A tenomad, ſ. Aftensmaal⸗ 

… tid 


Yfrensmørte, Twilight. 

Aftes, (i Aftes) laſt Nighe, 
Veſternight. 

Aftnes, (blive Aften) ſ. Af⸗ 


ten. 

Aftiene, (fortiene) to deſerve, 
get by Service. (giengielde) 
to require, repay, recompen» 
fate, retribute. remunerate, 
make good aService received 
from one. (udtiene) to end, 
finifh, abfolve, hold, ſtand 
out yvnr Time ofApprentice- 

fhip &c. 

Aftiening, Giengieldelſe) 
Recompenſation, Remunera- 
tion. 

Aftient, requited &c. 

Aiftigge, to get or obtain by 
Begging. 

Aftinge, to beat down the 
Price, to fcrew it down. 
Aftoe, to wafh off, bathe, 
lave, cleanfe with Water. 
Aſtoening, the Ablation, 

Cleanfing, Purifying. 


Aftog, a Retreat, Marching 
off; Sailing from a Place, 
Aftomme, to empty. 


Aftsrre, to dry up, free from, 
wipe away Moifture, make 
dry, te wipe, rub off, 


Af 


Aſtsrrelſe, the Dryin; 

Wiping away Moiftur: 

Aftræde, (afftaae) to 
over, give up, refign, 
give over your Right o 
Ce tv on2 (frø Ghueple 
to go off the Stage, 1 
withdraw, depart frc 
(drage ind underveis 
take up at an Inn. 


Aftrædelſe, a Ceſſion, R 
ment, Surrendering, ] 
ing. 

Aftræk, (paa Bare) 
Conſumption, Demanc( 
or Dispoſing of Com 
ties, (have ſtor Aftro 
have a quick Draught 
fell or put off much, 
a good Cuſtom. 


Aftrække, to pull, drav 

paa en Gum) to de 
ubftrat from, dis 
fomething on a Sum. ( 
Penſion) to defalcate o 
away a Part of a Pe. 
(fraVagt) to marfh of 
the Guard, (en Rag! 
to fer a Razor, 

Aftrekning, Subſtra 
Dedudtion, Abating, 

counting. 


Aftrænge, to extort, 


out, get by Force 
one, to urge or pref 
for a Thing. 


Aferærre, to obtain by 
relling, or Conrention 
de op at fræffe) to 
to quarrel, 

Aftrin, Houſe of Office. 


Aſtrue,to exad.get by Tå 
extort chveatening, ( 
by Hedoring, or by I 
rous, importunate, fo 
preſſions. 





— —·2 


— ⸗ 


— — — 


af 


tregle, toget; obtain ſome- 


ring frem one by Beg- 
inge i 

disk, Caf en Guc) the Pop- 
urg of a Bow. (at et Øre 
pet Act) a Copy of a Sheer 
printed. (af et Gianet) -the 
impreſs or Impreſſion of a 


Sseꝛ. 
Sirrytfe, Cet Ark Papir) to 
printe a Sheer. (Bue eller 
Ørær) to ſhoot, pop off 
zZow, to discharze a Gun, 
(et Gignet) to imprint the 


Mark or Stamp ofaScalon 


Paper. 

Anrykning, the Printing of a 
Skiser3; the Discharging of a 
Gun, Poppin of a Bow. 


Yitaffe, to get fomething from 


ane by Trucking or Barter- 

112. . 

Airratte, ſ. aftoe. 

Ajtvinge, Ccen noget) to ex- 
for, obtain by Force or 
Violence; ſcrew a Thing 
cut from one, to force, pro- 
cur2, acauire.a Thing by 
molent Means, from him, 

Yrtvingelje, Extortion, Ob- 
taåining byForce orViolence, 

Tivælte, to roll away, tumble 
down. . 

Yivæltning, the Rolling away, 
Tumbling doun. 

Afvænne, (fea noget) wean 
from, disaccuftom, disufe 
one from, make one leave a 
Cuſtom, to wear oft one's 
Dsfire of fig fra en ſlem 
Bane) to break a bal Cu- 
ſtom. (eg Barn) to wcan a 
Child, cake it from it's 
Nurfe's Breaſt. 


Afvænnen, a Weaning, Dis- 
acuiſtoiming. 


") 8I ( 


Af 


afværge, (et Stød) to put. 
by, kecp off, guard, ward, 
hold off a Thruft. (bindere 
afvende) to avert, divert. 
prevent, hinder, ftop, repel, 
drive back. 

Afvæve, to finifh weaving. 
(holde op at fladdre) te 
make an End of your Talk, 
leave oft talking. 

Afvant, disufed , disaccuſtom- 


ed. 

Aſviſte, f. aftoe. 

Afvei, a Byway, Sideway ; 
wrong Way; aTurning a- 
bour. (tage Afv.) to go out 
of your Way," (føge Afv.) 
to ſeek Byways, Shifts, Fva- 
ſions, Subterfuges. (ved 
Afv.) by indircå Means. 
(gaae paa Afv.) to take 
wrong Courſes. 

Afveie, v. to weigh, poiſe. 

Af Veien! interj, make Way! 
ſtand out of the Way! 

Af Veien liggende, out of the 
Way» far from the Road, 
Aſvende, to avert, divert, 
withdraw, turn, drive off, 
put off or back, (hindre 

to avert, hinder, turn off, 

Afvendelſe, the Averting, Di- 
verting, Withdrawing,Driv« 
ing back, 

Afverle, to change, vary. alters 
(af. med hinanden) to do 
ſomething by Turns, 

Afverling, Change, Vicisfi- 
tude, Alteration, Turnz 
Variation, 

Afverlende, alternative, 

Afvide, co know of, have 
Knowledge of. 

Afvidende, knowing, know 
able, voluntary, deliberate, 
Adv. wittingly, know- 
ingly, deliberately, volum- 
tarily » defignedly, 


Af 


U ) 384 ( dl 


Agtſomhed/ Carefulnefé,Heed- 
tulne(«, Mindfulnefs, Atten- 
tivenefs, Solici ousneſs. 

En areal er 

Agrværdig, efteemed, wortl 
SP Ren gå, venerable » re 
fpe&able, 

Mgurfe, a Cnenmber. (fyls 
tede) Gherkins. 

ADH! interjedt, Ah! alas! well 
aday! (tie ftille) away for 
fhame! i 

Agurkeland, a Cpéumberfield, 

Aba! (ſee der) good now! 
what pray, fay! 

Ahme Hor Biidfad) anAwm. 

HE! fad! 

At avet, precipitately: abrupt · 


lys 

Arkommodere, to drefs 

Atfommodering, Dreffing, 

Al, all pl. all. — gandſte) 
all, (enhver) every Body, 
every one, (ban er alt i 
alt der) he is do all there, 
(nu bliver fan der med alle) 
now he will ftay there for 
good and all, (alt i alt) all 
together, 

Alabafter, Alabaſter. 

ãiamodiſt, faf hionable, 
cording to the neweft 
fhiom, 

Alanteroed, Elecampane. 

Alb atroſſe (Gørfugl) Alba- 
trofs, 

Albue, an Elbow. . 

Albuemaal, a Meafure from 
the Tip of che Middlefinger 
to the Elbow. 

Aldueſtsd, a Bruife on the 


Elbow. 
— (GSuldmagertonſt), 


—8 

Uldymift, (Guldager) an 
A chymift, 

Aideles, quite, ar all, through· 
out. entirely. perfe&ly, ro- 
tally, abfolutely, by all 





Meanssthoroughly 
ther, 

Aldeles iffe, nor a 
deles ſtridig) dia 
oppofite, 

Alder, an Age. ( 
Puberty» ripe Af 
hvoraf en har 4 
€n anden) bu 
old Age, (være 1 
to be in Years, b 
or advanced in Y 

Alderdom, old Age 
nefs, Oldnefs, . 

Aldrende, (alderfte 
advanced, ſtrickei 
in Yeårs, 

Aldrig, never, at 1 

Alen, anEll (engeli 
Ci alenviis) by r 
Yard, 

Alene, alone, Tod 
Gelffab)alone, by 
without Company 
feid) feparately, 

Alenefte, only, fol 

Alenmaal, Meafuri: 

Alfader, the Fath 
Mankind. 

Alfarevei, the Hig 

oeaten Way. coma 

Algebra, Algebra. 

Albore, a common 
Proftitute, 

Altali, Alcali, 

Alkove, a Alcove, + 
Reditead-place. 

Alarm, Alarm, : 
got — to fon 

face Al.) to : 
Warch, (blind 
Alarm. (Stoi, 
f. arm. (AL. al 
— 
. af er Voan 
of Corch. (Al. 
ſom falder) a Bour 
ting doue. (4L 
Berne) a Ruftling 
ing of the Feer, 


ar ) 35 0 om 


tſom ſpaltes fra hin- Allevegne, eyerywhere. 

mn) Creck, Crac! Ulliantø, Alliance, League, 

af XolÉ) a Hurlybur! Confederacy, Covenant, Pa- 

2, Din or Buzz ofPeo- — &ion, Agreement, Joining 

AL. af Søen) a Koaring togerher, 

e Sta, alliere fig, to conclude, con- 

til, Calle og enhver) — cert, cuntrive , clap up an 

i Body. Cmed Y.) for — Alliance røgerher, to enter 

Vand all, into an Alliance or a Confe- 

(Sang) a Walk, Alley, — deration wich one another. 

inde, of all Sorts, of Allieret, ſ. an Ally, Confe- 

inds; divers, fundry, — derure, 

næ Kg Alligevel, yet, for ou that 

inde, CKroderic) Au. 3 however, howbeit, neverth 

i lefe, 

zensdag, Allfaintsday. Ynite, Jay, Jeckdaw, 
rdag,the playday for im, Xlmetræ, an Film: Elm- 
tree, (Ined glatte Blade) 
a Witchelm, 

Ulmeffov, an Elmgrove. 




















sty, common, 


d hinanden, all toge- hy gj i 
igintly, generally, in Almagtis, almighey, omni 


tal, i 

S Almægtigen, omnipotently. 

SM, the very olde. Zlmægiigbed,  Almighrnele 

BE, the very belt" BEER DES 

riſteligſt, Moft Chris atmagr, f. Almægrigbed, 
Ulman, an Alinansck»Calen= 

t, already. . 


aft, che very firft, lommon, univerfab, 
ft rchiefly, principally, genert. public. 
mod, kh leaf of all, Almeenfteder, common Ple- 
feft, the very ftriteft, Alduindelig, common. general, 
te Cal. Pris): che very NS. pubiic, in Ufe, 
1, urmoft Price, 1. frequent, 
ØR, laft of — lige, (det) the Public, 
——— nigen / commonly &c. 
ughed,  Generality» 
he's, " 
'Ø, 4 Common, a For= 















MU ) 84 ( at 


Ygtfombed, Carefulnefs,Heed- 
tulne! indfulnefs, Atten- 
tivenefs, Solici ousnefs, 

Agtſomt, carefully &e. 

Agtværdig, efteemed, vorthy 
of Refped, venerable, re- 





fpe&able, * 
Asurke, a Cnenmber. le 
1600)" Gherkins. ” 
Ah interje, Ah! alas! well 

aday! (tie file) away for 
fhame! i 
Asurkeland, a Cpéumberfield, 
Uba! (fee der) good now! 
what pray, fa 
arme, Cort Biidfad) snAwm. 
ar! f. ad! 
At avet, precipitately; abrupt · 


lys 

Akkommodere, to drefs 

Aekommodering, Dreffing, 

Al, all pl. all. (heel, gandſte) 
all, (enhver) every Body, 
every one, (ban er alt i 
alt der) he is do all there, 
(nu bliver ban der med alle) 
now he will ftay there for 
good and all, (alt i alt) all 
together, 

Alabafter, Alabafter, 

Bllamodift, farhionable, ac- 
cording to the neweft Fa- 
fhion, 

Ulantaroed, Elecampane, 

Albatroſſe, (Socfugl) Alba- 
trofs, 

Albue, an Elbow. 

Albuemaal, a Meafure from 
the Tip of che Middlefinger 
to the Elbow. 

Albueftød, 2 Bruife on the 


Elbow. 
Uldymte, (Guldmagerfoni), 
A'chymy. , 
LEVEL, an 
ar all, through · 


out. entirely. perfe&ly, ro- 
tally, abfolutely, by all 








Meanssthoroughly, 
ther, 

Aldeles ifte, nor at 
deles ſtridig) dian 
oppofire, 

Alder, an Age, (n 
Puberty, ripe Age. 
hvoraf en har go: 
en anden) Seniorit 
old Age, (være ti 
to be in Years, be 
or advanced in Ye 

Alderdom, old Age; 
nefs, Oldnefs, A 

Aldrende, (alderfteg 

advanced, ftricken, 
in Years, 
[drig, never, at nm 
lem, an El! (engel 
Ci alenviig) by ch 
Yard. 

Alene, alone, ſob 
Gelftab) alone, by 
without Company. 
feid) feparately, fi 

Aleneſte, only, føle 

Ulenmaal, Meafurin; 

Ulfader, the Fathe 
Mankind, 

Alfarevei, the Higl 

ocaten Ways commi 

Algebra, Algebra. 

Ulhore, 2 common V 
Proftitute, 

Altali, Alcali. 
Alkove, a Alcove, af 
Reditead-place, 
Auarm / Alarm, o1 
— BL.) to fonn 
Cface al.) to al 

'arch. (blind a 

Alarm. (Gtei, £ 

f. arm. (AM. af 

Clafhing orRattling 

(Al. af en Boan) 

ofa Corch. (dl. 

fom falder) 2 Bounc 

ting Noite. 

Bernc) 2 Ruftling o 

ing of the Feet. 





Al 


neget, fon fpaltes fra hin⸗ 


anden) Crack, Cracking. 
AL af Solf) a Hurlyburly- 
Noise, Din or Buzz ef Peo- 
ne (Al. af Soen) a Roaring 
of ihe Sca. 

ale, ail. Calle og enhver) 
every Body. (med X.) for 
2001 and all. 

Aliee, (Gang) a Walk, Alley, 

Alebaande, of all Sorts, of 
all Kinds; divers, fundry, 
varions. 

Abedaande, (Kroderic) All- 
ſpice. 
Allebelgensdag, Allſaintsday. 
Auetinderdag/the playday for 

Chill. en, 

Allemands, belonging to eve 
ry haly, common, 

Alle med hinanden, all toge- 
ihet, jointly, generally, in 
general, 

Auerældſt, the very oldeſt. 

Allerbedit, che very beft, 

Alerdrifteligt, Moft Chri- 

øn, 

lerede, already. 

Auerforſt, che very firft. 

Aerheiſt chiefly, principally, 
epecially. 

Alermindſt, the leaſt off all. 

Allernoieſt, the very ftrittett, 
exacteſt Cal. Pris) the very 
lowett, utmoſt Price, 

Allerſidſt, laft of 211, 

Alleſammen, (famtlig) all 
together, jointly, all of 
them. 

Alleſlags, of all Sorts or Kinds, 
various, fundry. 

Alleſteds, cverywhere, in al) 
Place-. 

Alleftevenærværelfe, 
pre.ence, Ubiquity, 
Being everywhere. 

Aleftedanærværende , omni- 
preſent, everywhe:e preſent, 

Allerider, at all Times, at any 
Times, always, 


Omni 
the 


C 2 


) 35 ( 


Al 


Allevegne, everywhere, 

Alliants, Alliance, League, 
Confederacy. Covenant, Pa- 
&ion. Agreement, Joining 
together, ' 

Alliere fig, to conclude, con- 
cert, contr ive, clap up an 
Alliance rogether, to enter 
into an Alliance or a Confe- 
deration with one another. 

Allieret, f. an Ally, Confe- 
derute. 


Alligevel, yet, for all that, 
however,howbeit, neverthe- 
leſe. 

Allike, a Jay, Jackdaw. 

alm, Almetræ, an Film: Elm- 
erce, (med glatte Glade) 
a Witchelm. 

Almeſtov, an Elmgrove. 

Almægtig, almighty, omni- 
potent. 

Ylmægtigen, omnipotently. 

Almægtighed, Almightneſe, 
Omnipotence. 

Almagt, ſ. Almagtighed. 

Almanak, an Almanick, Calen- 

ål. 

Almeen, common, univerſal, 
genera!. publie. 

Almeenſteder, common Pla- 
ce", ' 

Almindelig, eommon. general, 
univerial, pubiåic, in Ufe, 
ufual, frequent. 

Almindelige, (det) che Public, 

Almindeligen, commonly &c. 

Almindelighed,  Generality» 
UV ualnes. 

Almziading, 2 Common, a For» 
reit in common, 

Almiſſe. Aims; Charity. 

Almiſſeblok, an .Almscaf h 
Alwsttock. i 

Almiſſebſſſe, an Almsbox. 

Almne, the common People, 
Commoners. Commons, the 
Commøgalty, 

— Aloe, 


ru 
ao, alee· 


al the: Ar; fphaber + 
FÅ urt Måndrake, 


—8 —3 


55 above all, 
je) already. 
Altan,” Balcony, 
Lover, 
Alter, an Altar, - 
Alteration, 2 Confternation, 
Aftanifhiment, vet Fear, 


Birerbetjentjan om belon; 
ingto che Altar, "an Altaril- 

—— 
irerdug , the, Co: je. 

Fitcetlæbgs the Afzarcloth, 

Blterens: Sacramsente, the 
Lord's Supper. 

Aierere to:aftanifh, amaze, 
ftrike with Amazement, to 
disorder ,… trouble. 


. Å Log 
— —* 
Altertar, the. — Vesfela. 

, an. Al 


— too, (aftfor —X too 


Terras, 


Y. 6 ( 


Sing 


Alvor, Earneft, Serionsnefs, 
bruge Alvor) to ad with 
jeverity, (for Alvor) i j 

Earnett, feriously. (ret for ” 

Slvor) in good Fameft, in 
»fober Sadnefs. (fageGfiemt 
op. for Alvor) to råke in Ear=" 

; whar is fpoken in Jeft, - 

(Dét er mit Ulvor) I am in 
Earneft, 
Alvorlig, earneſt, feriogyg + 
grave, fevere, ftern, vehe- 
alvorlig — &. 
vorligens earneftly ** 
Alvorlighed, AS 
x Beriomsnels 








[$, Gravit 
nelis a —e—— 
Humour 


——— 
R an Amaranths Vel 








Irhee, (urt) MarChmall: FAN 
— San 
ly. 





Alting, i» every, 


8 Ting; i 

dtrfaæ,, fo, us, then, 
Blefammen , all togerher, 
Alumsuuø, a Fellow of a Col åg 


lej . 
—X 








Alvidende, ”oihnifcient, omni- 
ſciou⸗ mellknowing. 

Alvidentjet) Oninifcience, the 
rn GE off all Things, 


Caltd ss —R8B —— 





Ambi » Ambrofia, … . på 
—— eh Oak. Er" gg! 
Jerufalem. pg 


aAmdam , f. Stivelfe, 

Amelere, to enamel. 
Amelerer, an Ensmeller, 

rmelering, Enamelling. 


Amen. 

Xmerb an Amethyft, 
Umindel re, f. Afmin deiſe. 
Amme, a Nurfe, Wetnurfe, 
Amme, v. to give Suck som 

"Child, "to fake or mare lrs 
Xumebroder, fr Pattebrør - 

ko. 


* 





Ammefnal, ſ. Ammeſtue⸗ 


jaak. 
Yunejtue, 2 Nurſery. 
Aneſtneſnak, old women's 
Storics, 2 Talc of a Tub er 
of ae Cock or a Bull, 
Anphibium, an 2.nphibious 
Animal, 


Amphitheater, an Amphithea- 


re. 

amt, (Amtmandsdiffrikt) 4 
County, Shire, (faug) a 
Guld, 

Antmand, a Bailiff, a Lieute- 
aant ot a County, theKing's 
Lieutenant. . 


Antmaudsſtab, the Jurisdic- 


ton of 2 Lieutenant of a 

County. Bailiwick. 
Antsbud, 

Mesfenger of a Guild. 


Antsforvalter, a Receiver of 


public Revenues-ig 4 Coun- Anatomere, 


ty. 
AmtsforvalterssÆmbede, rhe 
Offce or Admin'ftration uf a 
Receiver of public Revenues 
in a County. 
Autſtriver, a Clerk ofa Guild 
or Comp:ny of Tradesmen. 


Autſine, the Treafury of a 
County. 


Anure, (Urt) wild Melilot, 


Amnfere, to amufe. (am. 
Fienden) to hold in Play, 
keep him at a Bay. 


An, (f. Fr. det gaaer aldrig 
an) it will never do. (def 
gt ifte an) me did not take 
Effect. (hvorledes befinder 
deſig? det gaaer faa fag 
ax) how do yau do? fo fø, 
pretty well, (det ce ikke af 
det bede Slags, men det 
fan og gaae an) it is none 
ef the beſt, bue is pasfable 
for all that. (Det fan nos 


) 87 ( 


genledes gaae an) it is ſome. 
thing like. (lade komme au 
paa Krigs-£Lyften) co put it 
to the Fortune or Chance ef 
War. (lade komme an pag 
v de flefe Gtemmer) to put 
it to the Plurality of Vores, 
(være ilde fomusen an) to 
be fadly put co ir, to fall inte 
"Trouble, meer wich a bad 
Luck, (være vel kommen an) 
to Come to grex Advance» 
ment, (lade komme an dere 
paa) to put it upon that 
Isfue (det gaaer an i Node⸗ 
fald) it pasfes or fervestor 
a Turn. (det fommer dets 
paa an) it depend upon it, 
Ancgram, an Anagram. 


a Summoner or Anabaptiſt, ſ. Giendøber. 


Analogie, (Liighed) Ånalogy» 
Proportion. 
to anatomize, 
disſect. cut upea Body, and 
conſiꝰer all the Limbs of it. 
(en Gag) to examine; ana- 
lyze.e . 
Anatomering, Anatomizing. 
Anatomie, Anatomy. 
Anatomiekammer, the anator 
mical Theatre, 


Anatomikuo, an Anatomifl, 

Anatomiſt, anatomic. 

Anbefale, (recommendere) te 
recommend, commit one to 
another's Favour. (give at 
udrette) toenjoin, bid, com- 
mand one a Thing, charge 
or truft him with it, order 
him to do it. 

Anbefaling, (Recommenda⸗ 
tion) 2 Recommendation. 

Anbelange, f. angaae. 

Anbetroe, to intruſt one with. 
put in Truft with, Commit a 
Thing to his Charge or his 
Hands, 


An⸗ 


eædN. 





Un ) s8 (" en 


Anbetroet, intrufted &c, 

Unbinde, to tie, bind, faften 
with a Rope or a Line, (a. 
med) to engage with one, 
to encopnter him, 

Unbræfte, to begin; cut or 
break it, 

Anbrækkende, (Dag): he Day- 
break. 

Znbræfning, (Dagens) Day- 
break, J 


Anbrænde, (et 2y8) ro lighe, 
GRAD) to sdu; fmell of 
Burning. 

Anbriuge, (foredrage) ta 
decare, expufe, fet Torrh, 
(anvende) to apply, meke 
Ufe of, to place a Thing pro⸗ 
perly, manage ir ikiifully, 
Cførge vel for) to take Care 
of one, provide før him, find 
Employment for (en 
Cag) to gdapt, adjuft, ap- 

lys accommodare to, (an. 

jare) cd make a good Hand 
of, tofell, put off. yster wel! 
your Goods, (fin Datter) 
to ger your Daughrer well 
married, (anbr. cen forſor⸗ 
ge ham) to provide for one, 

Anbringende, Meffage, Er- 

»… rand, 

Anbringelſe, the Adapting · 
——— —E 
Thing. == 

Anbrud, f. Anbrækning. 

Anbunden, tied, bound to. 
(være fort anb.) to be tou- 
chy., hotheaded, ſoon pro- 
voked. 

Anbyde, to offer, preſent. 

And, 2 Duck. 

Andagt, Devotion, Piety, re- 
ligious Zeal, (holde fin 
Andagt) to exercife or at- 
tend your Devotion, (gus 
belig Betragtning) 2 pious 








Meditation, (£ 
hed) Attention, 
Yndægtig, devo 
religious, godly 
fom) attentive. 
Andægtigen, devo 
ly &c 


Andegtighed, f. 

Andeel, a Part, Sha 
Lot, 

Andemad, Duck 

Anden, andet, ( 

i Taller) che fi 
det ander) fecor 

Andenitede, other 
where, fomewh 
other Places. 

Andenſtedsfta, fr 
Piace, 

Andenſtedohen, 
Place. 

Anderledes, orherv 

vi! mothe 
inner 

Andrag, a Propoſ 
tion. 

Andrage, (foreſlaa 
fe, propound, « 
fideration, (vife) 
offer, exhibir, 
Thingtoone, tc 
to him. ((beret! 
an Account of, 
make Report 0 
Gag, Grund, $ 
explsin, expole 
display, discovc 
unto one your Bi 
fons , Complain 


Andragende, a1 
Propofal; Rep 
Exhibition, 

Andraget, propof 

Andre, others, 

Andrif, a Drake, 


Ane, to be fenfible « 
before hand, fe 
jecture an Event 








An 


mig) my Heart misgives me, 
I had an Inkling of it, 

Menou, an Anemone or Wind- 
fower. 

Yen, the Perceiving before- 
nand, forefeeing, Foredeem- 
inge 

aner. your Anceftors, Fore- 
fathers, Progenitors, De- 
fcents, Quarrerings, (Han 

fan opregne fine 16 Aner) 
he is noble by ſixteen De- 
ſcents. 

Anfald, an Attack, Aſſanlt, 
Onfet, Aggreſſi ;n; Invafion ; 
Brunt, Shick, Attewpt, 
Effort  Encounter, 

Yafalde, to attack, aſſault, 
aiſail. encounter; charge, 
invade; to inſult one, fall 
or fet upon him. 

Anialder, f. an Aggreſſor, 
Aailer. 

Anſegte, (Engſte) to trouble, 
ver.tempt (loffe) to ertice, 
tickle, provoke one to take 
delighe in vain Pleaſures, 
to inſpire one wicked 
Thoughts. (han lader fig 
ikke anfegte) he it not the 
leaft co cçerned. 

Antegtning , emptation, 
Tempttiog. Alluring, Entic- 
ing to finful Luſts. 

Anfére, (vife Vei) to lead, 
guide one. (af et Sfrift) 
to alledge, Cite or quote out 
of a Work. (undervife) to 
inſtruct, reach, inform, train 
one up, give him good Breed- 
ing. enter him into Learn» 
ing; lead him the Way to 
learn many good Things, (en 
Krigshær) to lead, conduct. 
command, have the Com- 
mand of or Conduct, to head 
an Ariny. (til Regning) to 
fer or put to Account, re 
sharge one, 


) 39 ( 


Antørelfe, (af en Bog) ⸗ 
Quoring, Citing, or Alledg- 


ing. 

Anfører, the Head; Chief, 
Leader, Commander, Gene- 
ral, (i et Oprør) a Ring 
leader. . 

Anforſel,  (Underviisnina) 
Manuduction, Information, 
Inſtruction. (i Krig) & 
Command, Conduct, Lead- 
ing. 

Angaae, to concern; to be- 
long, appertain, relete to 
one, fo intereft, touch him, 

Det angqaer det Alminde⸗ 
ige) it concerns rhe Public, 
(Hvad angaaer det eder ?) 
What ate yon congerned ? 

Det an. iffe mig) it is no- 
thing to me. Hvad def 
angaaer) as to, as for thar, 
(lyttes) to ſpeed, profper, 
fucceed, ga fairly, take 
Effed, prove fuccefsful, 
(Det ſtal iffe gane eder an) 
you fhall not fucceed in yout 
Defign, yon fhall net be 
able to bring it about or to 
a good Isfuc, you f hall want 
Succefs, be unfaccefsful, 
(være taafelig) to be tole- 
rable. (I Dag gaaer det 
an med Heden) Today the 
Heat istolerable, (begynde) 
to begin, (Præfen gaaer an 
Klokken 9) che Sermun be- 

ins at nine o Clock. (Gage 
edes gaaer det iffe an) in 
this Manner it can't be 
done, 

Angaaende, concerning, re- 

lating; as to, as for. 

Ange, —5— Damp) asteam, 
Vapour. (der kommer An⸗ 
ge paa Speilet, naar man 
aander derpaa) Breathing 
cafts a Mift upon the Look- 
ingglaſs. 


An⸗ 








Un ) 38 (" dn 


Anbetroet, intrufted Ec. 

Unbinde, to tie, bind, faften 
with a Rope or 2 Line, (a. 
med) to engage with one, 
tø encomnter him, 

Anbrœkte, to begin; cut or 
break it, 

Anbræffende, ¶ Dag): he Day- 


reak, 
Znbrætning, (Dagens) Day- 
break, . 






Anbrænde, (et 48) to lighe, 

"… (Mad) to — fmell of 
Burning, 

Anbriuge, , (foredrage) ta 
deciare, expafe, fer Torth, 
(anvende) co apply, meke 
Ufe of, 10 place 2 Thing pro- 

erly, manage it ikilfully, 
— vel for) to take Care 
of one, provide før him, find 
Employment for him (48 
€ag) to gdapt, adjuft, ap- 

ly, accommodare to. (an. 
Bard) to make a good Hand 
of, tofell, pur off. urter wel! 
your Goods, (fin Datter! 
fo ger your Daughrer well 
married, (anbt. cen forſor⸗ 
ge ham) to provide for one, 

Anbringende, Meſſage, Et - 

” rand, 

Anbringelſe, the Adapting · 
—5 —E— 
Thing. ·* 

Anbrud, ſ. Anbrækning. 

Anbunden, tied, bound co. 
(være fort anb.) to be tou- 
€hy, hotheaded, foon pro- 
voked. 

Anbyde, to offer, prelent. 

And, 2 Duck, 

An dagt, Devotion, Piety, re- 
ligious Zeal. (holde fin 
Andagt) to exe: or at- 
tend your Devotion, (gus 
belig Sbetragtning) 2 pious 





Meditation, (£ 
hed) Attention. 
Andægtig, devor 
religious, godly 
fom) actentive, 
Anbdægtigen, devor 

ly &c. 
Andægrigbed, ſ. 
Andeel, a Part, Sha 


ot, 

Andemad, Duck": 

Anden, andet, (€ 
(i Taller) che fe 
det ander) fecon: 

Andenſtede/ orhery 
where, fomcwh: 
other Places. ” 

Andenſtedofra, fri 
Piace, 

Andenſtedohen, 
Place, 

Anderledes, orherw 
rywife, anorker 
another Manner 

Audrag, a Propolis 
tion, 

Andrage, (foreſlaa 
fe, propound, 0 
fideration, (vile) 

exhibit, 
toone, to 

im. (berett 
an Account of, 
make Report of 
Gag, Grund, $! 
explsin, expofe 
display, discove 
unroone your Bu 
fons , Complain⸗ 

Andragende, 2F 
Propofal;  Repi 
Exhibition, 

Andraget, propof« 

Andre, others, 

Andrif, 2 Drake, 

Ane, to be ſenſible o 
before hand, fo: 
jedure an Event. 








An 


asſault. (med Slieldsord) 
to invade, incounter one wir 
invective Words (ſig) to 
exert yourſelf; to endeavour, 
ſtrain, ftrive to compaſs a 
Thing. (3 maade vet gribe 
cder an) you muft do, what 
liesin your Power, ypu muft 
labour wich Might andMain, 
exert yourfelf, 

Angribelſe, Attacking, Aſſault- 
ing, . v. 

Angriber, an Aggreſſor, As- 
ſailant, Inſulter. 

dngroe, to grow together or 
cloſe. 

Angroet, hidebound. 


Anhœnge, to faſten to, afix, 


annex. 

Anhænger, ſ. Tilhanger. 

Anbængig, (giøre en Gag 
anhæengig for Retten) to 
enter, commence, give in a 
Suit of Law, to go to law 
with one. (være anbængig) 
co depend or be depending 
et the Court, 


Anbage, to faften wi ch a Hook, 
Anhang, (Tillæg) an Appen- 
iX. dition, Acceſſion, 
Additament. (Partie) a 
Party. (Diævelen med al fit 


Anhang) the Devil and all 
his Agents, 

Anhold, 
Taking Hold of, Seizing, 
Stopping, Seizure, 

Anholde, (gribe) to feige, lay, 
take or get Hold of. (Godẽ) 
toattack, arreft, feize Mer- 
chandiſes. (opholde) 
derain, ſtop. (om noget) 
to ſolicit, crave, fue one 
for 2 Thing, to importune 
him, prefs him eagerly for 


it. 
Anholdelſe, ſ. Anhold. 


to 


) 41 ( 


(Paagribelſe) the 


⸗ 


Anholden, a Soliciting, Tur. 
portunating. 

Aning, (Fodtal paa et Skib, 
hvor dybt det ligger i Van⸗ 
det) the Draught or Gage of 
a Ship. 

Anis, Aniſe, Anisfeed, 


Ank, (gammel Had) Rancour; 
inveterate Hatred, Grudge, 
Spitz, Spleen, Complamt. 

Ankel, an Ankle, Joint between 
the Leg and the Foot. ' 

Ankelkode, Anklebone. 

Anke paa, ſ. Paaunke. 

Anker, (et Kar paa 48 Pot⸗ 
ter) an Anker, - 

Anker, (i en Muur) an iron 
Brace, a Holdfaft, Cramp- 


iron. . 

Unter, (et Skibs) an Anchor. 
Pligt:X%4.) Sheetanchor. 
daglig 4.) che beſt Bower. 
Toi⸗A.) the ſmall Bower. 
Vardb⸗A.) the Stream eller 
Kedgeanchor. (et Reſerve⸗ 
A.) a Spareanchor. (A.⸗Ar⸗ 
men) che Arm. (A.Hiet) 
the Eye, (A. Floiene) che 
Flukes. (A.⸗Krydſet) the 
Crown. (A.⸗Rengen) che 
Ring (A.œggen)the Shank 
or Beam. (A.⸗Roringen) 
Pudding, (A.⸗Spidſen) 
the Bill, Cs roen) the 
Shoe, (A.⸗Stokken) the 
Stock. (kaſte 4.) to caft, 
drop Anchor; come to 
anchor or to bring up. (lige 
e for A.) to ride åt Anchor. 
lette A.) to weigh, heave 
Anchor. (drive for 4.) to 
bring the Anchor home, or 
drag the Anchor. (Ankeret 
drev) theAnchør came home. 
(Skibet fvaiede far Ankeret) 
the Anchor brought theShip 
up. (fatte 4.) to back che 
Anchor, (fæste Skoe paa 
A.) to fhoe the Anchor, 


—2* 





An 


Angel, (Medekrog) an Angle, 
es" (bide paa Anh.) 
to bite at the Hook. 
Angel, (Vinkel) an Angle, 
Angelegen, of Conſequence, 
or Importance, important, 
material. (lade ſig noget 
være angelegen) to make 
fomerhing' your Bufinefs, 
take great Care of mind, 
attend it aflidnously, have 


a Concern about it. 
Angelegenhed, Concern, ear- 

neſt Buſineſs, Matter of 

Confequence, 


Angelfiſter, a Angler. 
Angelika, (Urt) Angelice. 
Angelikerod, Angelica. 
Angelmnuns, 2 Shrewmouſe. 
Angenem, ſ. behagelig. 
Ange paa, to breathe upon, 
Unger, ſ. Sortrydelfe, 


Angerfuld, angergiven, re- 
penting, penitent. 

Angerlos, blameleſs; without 
Regret. 

Angeſt, Anguifh, Anxiety, 
Perplexity, great Trouble, 
Am̃liction. — 
of Mind, dſens) Pangs 

"— of Death, (Gamvittigbeds) 
Remorfe of Conſcience. (væs 
fe i Angel) to be full of 
anxious Thoughts, be in 

eat Anxicty, (Skrak) 
error » Fright. 

Angeſt, (bange) affrighred, 
fearful, trembling for Fear, 

Angive, (anmelde) te disclofe, 
discover; relate, make known 
(cen) to impeach, charge, 
accute one, inform againft 
him, prefent an Offender to 
Juftice, (noget for Dom⸗ 
meren) to give in an Infor- 
mation of fomethin 
Judge. (Vare ve 


to the 


Told⸗ 


) 40 ( 


Au 


boden) to enter 
the Cuftomhecife 
and manifeft y 
or give a Manif 
Goods ro the Ci 
(forefaae) to pr< 
pound, proied, 
Angivelig, what 
peached or imple 
"may be entered 
ftomhoufe, 
Angivelfe, an I 
ccufation, Dcla 
mation, (ved 
an Enrering ofG 
Cuſtomhouſe. 
angiver, an Acenſe 
er, Informer, a 
Angle, (mede) to 
witch Hooke. 


Angleſnoer, an A 


Angleſtang, an 4 

Angrændſe, (til; 
confine, be adjs 
guous, confinin; 
ing together, 
upon. 

Angrændening, ac 
Bordering upon, 


ity. 
Angre, (noget) tc 
be forry for hi: 
Evil, te rue, (f 
fin Forbrydelſe, 
ban havde bega 
relented immedi: 
Crimes was fo 


Angreb, an Attack, 
Anfald. 
Angreben, (af Syg 
with a Diseaſe. 
Angrende, repenti 
ting, relenting. 
Angribe, (med £ 
take hold of, fe 
lay Hands on. 
to enter upon, 
Wand, (fiendtlig 





An ) 48 (An 


Anlandning, a Landing, Com- 
ing a f høre, 

lange, tu arrive, come or 
ger to a Place, ' 

dxlangende, concerning,. as 
for, as co, ' 

Anledning, an Occafion, Caufe, 
NMotive, Inducement. Reaſon. 
Handle, Hint. (give Anl.) 
to give Occaſion or Handle. 


Anliggende, Affair, Concern. 


2nlobe, (lobe uforvarende 
imod noget) to run, daſh, 
kick, trip, hit againſt. (feis 
le) to trip, mistake. 
vil lobe au til ſidſt) you will 
at length meet with an ill 
Luck. (af Fugtighed) co 
tarnil h. loſe Brightneis or 
Luſtre, grow dull, by con- 
trading a Vapour. (en Savn) 
to touch at a Porr 

Inmælde, (ten) to announce, 
give in one's Name, (fl 
bos een) to addreſs yourfelt, 
to, make your Addreſs to. 
(mange bar anmeldt fig til 
den Tienefte) many were 
ftanding for that Employ- 
ment, 

Anmærke, to mark, obferve, 
remark, note, (lægge 
Mærfe til) to mind, take 
Notice of. 


Anmærkelig, remarkable, 


Anmærfer, an Obferver, Re- 
marker. 


Inmaærkning, an Obſervation, 
Remark, Annotation, Note, 
Refledion, Takiag Notice 
of. (An. i Margine) a mar- 
ginal Nore or Glofs, (An. 


over et Skrivt) a Commen- 


tarv, 


Anmarſchere, to cpprogch; 
advance, march en, 


Anmaſſe fig, to ufurp, asfume, 
arrogate, take or ſeire 
upon, . 

anmode, (cen om noget) to 
ſolicit, require, demand a 
Thing ofone, to importune, 
"fue one for a Thing, Com 
Betaling) to crave. (tik 
Utugt) to prefs in upon a 
Woman to debanch her, 

Anmodning, 2 Sol:citing, So- 
licitation, Befeeching, De- 
manding, 

Annamme, toreceive, cake år 
get fomerhing, 

Annammelig, receivable, fir 
to be received. ' 

Annammelſe, a Receiving, 
Receeption. 

Annammer, a Receiver, 

Annammet, received, 

Anner a Village, belonging 
to the Paris Echurch, 

Annexrkirke, a Chapel of Eafe, 

Annotation, ſ. Anmærkning. 

Anordne, (indrette) to order. 
ſet in Order, to conſtitute. 
regnlate. appoint, ſettle, fi, 
determine, diſpoſe of,diredt, 
eſtabliſh. (forordne) te 
make, prefcrib-: Ordinances, 
ordain, give Order, 

Anordning, the Order, Order- 
ing» Diſpoſition, Direction, 
Regulation, Conſtitution, 
Appointment. 

Aupart, a Part, Portion, Lot, 
Share. 

Anpriſe, (noget) to commend, 
recommend, praife, Cry up, 

Anprioning, Commendation; 
Recommendation. 

Anraabe, (taabe til cen) te 
call to, call after, (pag 
falde) to invoke, call upopg. 
cry unto, to implore, 

Anraabelſa, Com Hielp) 
Invocation, Imploring. 





ein ) 42 (6 


(forfætte 4.) to change a 
Birth. (4. Jaace lige op og 
ned under Kiydfet) the An- 
chor is a peck, (4. hænger 
ret op og ned pan St vo Gis 
Den) the Anchør 158 1 cnck- 
bill, (4 ftaaer ftaaviis) 
the Anchor is 2 long peek, 
CUnferet er uflart) rhe 
Anchor is foul, (ligge for 
MH. med faicde Hæer) co 
ride a peck. (fætte Stok 
paa A.) to ftock the Anchor, 
(2, Grund) Anchorground, 
Anfertoug, 2 Cable. 
Antlage, (figte) te impeach. 
indire, implead one; ro ac- 
ign orcharge him 
witha Crime, fue upon him 
an A&ion of Trespafs, bring 
in an Accnfation egainft him. 


Anktlagelig, accufable, charge- 
able, j 





Anklagelſe, Accuſation, Im- 
peschment, Inditemene, 
Ønflager, an Accufer, Im" 

peacher, h 
Anklaget, impeached &c, 
Ankomme, to arrive, come or 

get to a Place, (vel eller 
ilde) to meet wirh a good 
or ill Luck. (lade anfomme 
derpaa) to venrare, hazard 

Fun the Rifk, to hazard 2 

Check, (lade Gaaen ans 

fommc paa Commiffariers 
nes Dom) to refer the Que- 
ftion to the Peciſion øf the 

Arbiters, fubmit it to Ar- 

bitrement, to compromile, 
put it ro compromife, 
Intomme, (vaadne) to rot, 
putrify, 
Ankommen, arrived, (raden) 
rot, putrid, tøinred, (Joe 
fren er a.) thePoft is cums in. 


Ankomſt, Arri 
Coming. 
Anfre, to anch⸗ 
Anchor + ler 
Anfring, Anct 

Anchor, 
Anlæg, (forfte 
menrs, Ske 
ning) an Ort 
tion. (Pan) 
Defign, 


Anlægge, , 
Pengec.) c 
beftow, mk: 
Penge paa B 
out Money in 
fig, fom &£ 
Clorhes mad 
build, (ens 
a City (en 
lay rhe Fou 
Edifice, to bi 
(en Hauge) 
Groundplor 
Gare) to la 
(Serg) to kt 
Mourning, 
and) ct fan 
tacoi tive a 
Gag mod ce 
Astion at La 
take the Law 
mences Law 
Snlæggelfe, E 
owing. (af 
Founding ot 
Anlagt, emplo 
fpenr, 
Anlægning, ( 
the Landing 
Shore, 
Anlagningoſtel 
Place, 
Anlande, to 1 
Shore, ftand 
bour, arrive; 
1 Coaſt. 








un ) 


war with him. Gee a,) 
ontempted > delp 
: Cry, CQamour. 
Brig » a rY ⸗ bi 
Øriek, Bawl. Cgtort mn.) 
w (et up a Cry». cresm Out, 
skrive, ro write down a 
Thing - commit it (0 Writ- 
æg; nøreit, keep it noted, 
yar or (et — 
ke, f. bejrure. 
Snfudie , f. Deftuelie. 
Yunksse, (fMaae noget op) to 
fe up. or poft ups 
(Bare) ro tax, rare, charge, 
vsime Goods.  (fom fæges 
midler) to prove effedual, 
wark, operate. (lyttes) to 
» prove fuccefsful 
have good Isſue, to cotton, 
Mag, a Defign, Purpofes; 
uafares, Project, Intent, 
Lętion, Attempt, Enter- 
miu, Undertaking; Plor, 
Cameing. Cliſtigt) 2 Ma- 
cherwwon, Straragem, cun- 
smg, Devife, witty Sleight, 
fer mange Anflag ie 
sået) co have your Mead full 
ofProjeAs. (giore Fiendens 
In. til intet) co break che 
Enemy's Meafures, 


Isfagning; (Placaters) the 
Setting or Pofting up of Pla- 
carts. 

Aſlaget, ſet or poſted up. 

Aſoge, Com noget) to ſue one 


forsThing, to beſeech, ſo- 


licit him about it; to apply, 
addrefs yonrfelf to him for 


n 
dnløger, a Suitor, Solicitor, 
Iatreater. 
egaing, a Suit, Solicita- 
Con, An blication. Addrefs, 
,… Entremy, (giøre An. om 
nagtt) ro make your Suit, 
| Appligation or Addrels te 
tae for fomeching. 


45 ( 


Placart. 


Anſpænde, (f. Er. fine Kræfter 
for at fane noget) to ftrain, 
ftrive, endeavour to compaſs 
a Thing. (an. alle fine 
Kræfter) to ſtrive wich 
Might and Main, . ufe your 
beſt Endeavours. 


Anſpœending, Straining, Ef- 
fort. ' 


Anſpore, (til noget) to ſpur 
one on, to ſtimulate, in- 
ſtigate, encite, drive,egg one 
on, 

Anſporing, a Spurring on, 
a Stimulation, Inſtigation. 

Anſtaae, to become, beſeem, 
behove, be decent, ſnit. be 
fir, be proner or fit for one, 
(fynes vel om) to like, love, 
(det faaer mig an) it :g 
pleafing to me, I like ir. 


Unftændig, befeeming, fegm- . 
ly, decent, becoming; con- 
venient, proper. 


Anftændigen, decently, be- 
comingiy. 

Anſtæendighed, Decencv, 
Seemlineſs; Becomingneſs. 
Decorum, Beſeemingneſs, 
Behoof, Fitnefs, 


Anſtalt, Order, Regulation, 
Dispofition, Preparation, 
Diredion, Appointment, 
Provifion, Meafure, (giore 
An.) to make ready, make 

Preparations, to order, dis- 
pofe, provide, prepare. 
Kr go.A.) warlikePrepara- 
tion, (indtil videre A.) cill 
further Provifion be made. 

Anſtalte, f. foranſtalte. 

Anſtand, (Ophold) 2 Delay, 
Adjournmenr, Ceafing, Ces- 
fation, Pauſe, Deferring- 
Reſt, Suſpenſion, Vacancy, 
Reſpite. (Rettens), Vace- 
tion ef the Court ef Jutice, 


em ) 46 0 Om 


Auſtiſte, tocaufe, raile, make 
or produce a Thing, be the 
Author, Taufe or Producer 
df 2 Things to devife, to 

" contrive. (an. Oprer) to 
raife a Rebellion, 

Snftifter, an Aurhor, Begin- 
ner, Abettor; Ringleader, 
Producer, 

Antiftning, an Inftigstion, 

Herring. 

Smitte, to lighe, kindle, 
make 2 Fire, fer in 2 Flame 
or'fet on Fire, (ſmitte) to, 
ånfed, tænt, poifon," (em 
Sende) to bore, pierce, 
bronch or rap a Barrel. 

Anſtirrelig, combuftible, apt 
to cake Fire, 

Anftiftelighed, Combuſtible · 
nefs, Aptnefs to take Fire, 


Anſtiue, f. anrette; (fig) co 
feign, diffemble, pretend ; 
to carry, behave yourfelf in 
fuch a Manner, to make os 


if, 
Auſtad, (i Veien) a Stum= 
lingblock, 4 Stone that 
ftops or hurts your Feer, 
C(Zorargelfe) Oflence, Scan- 
dal, (af Gygdom) a Fit, 
Accefs, Paroxyfm, Touch, 
Caf ulotte) an ill chance, 
er Adventure, s Rub, (bave 
mange An.) to be the Mark 
£ Misfortune, (i alen) 
ion, Humming and 






Infgtøde, (med Foden) to hit, 
dafh, kick, knock or ftrike 
sgainft, (i Talen) to he 
— —8 —ãe 

- hum and hat rændfe 
til) to be co: — ad- 
jacent, joining, confined co, 
Cfortørne) to offend, 

UInftødelig, offenfive, fhock- 
ing, feandalens, he 












Anftødeligert, (ho: 
fcandalous Man 
Anfgødning, the 
fhing or Kick 
Anſtedoſteen, 2 
block. 
Anſtode, hitor da 
Anftrøg, the Pair 
Anftryge, (med Fa! 
colour, ftrike 2! 
give ita Colour 
to ſeiae and wh 
(berøre) to ton 
Anfvar, Securit 
Bail, Guaranty 
or Pledge, 
fom medfører 
Place of grest 
er paa ederé An. 
be anifwerable £ 
Anfvare, to acco 
anfwerable to, 
engage, make g 
Anfvarer, Bail, 
Voucher, Mai 
Anſſparlighed, St 
Warrant. 
Antænde, to hight 
in a Flame or 4 
re, 
Anrændelig,infdau 
buttible, 
Antændelfe, In 
Kindliog. 
Antage, to accept 
receive, admit. 
Sted) to adop 
to take up a ! 
Tiener) to tak 
(til 4 
—8B 
der) ro afte, 
ticular Geftures 
mindelig betien 
for granted. ( 
Skittelſe )to tak· 
fetf the Larm o 
(fig en Gag) 











An 


;carfelf abou:.be concerned 
for 2 Thing, make yourfelf 
ø Inrereft in it. (fig een) 
pintere(t yourſelf for one. 
(a Religion) to einbrace a 
keliaion, 

dæsgelig, allowable, accept» 
sb, receivable, reaſonable, 
that my be received or ad- 
mime. good, right, law- 


Axexligen, allowable &e. 
Aciciſe, Reception, Accep- 
møn. Admisſion. 

dusagen , allowed, admitted. 
cer ed. (være ant. i et 
frøs) to have free Acceſs 
to 2 Houfe or Tamily, 


daral,a Multitiude, great Num- 
ber,a great Many, 2nAhund- 
un 


e. 
Iateke, to aſſault, attack, 
slals, fall or fet upon, 


Uxnakilie, an Affaulc, Attack, 
Frcænter , Aggreffion, 


datigre, co note, mark, write 
down, remark, table or re- 
cord fomerhing. (med £ ride) 
te Chalk up. 
aidatere, to antidate, to date 
before the proper Time, 
Unmonium, Antimony. 
Actiquatius, an Antiquarian. 
datiqgvitæt, Ant'quity, Re- 
mains of old Times. 
Nxxæffe, (cen eller noget) to 
meet wich, find, find our, 
lighe upon one or fome- 


thing . 
Anog (af Knivblinger) a Set 
of Laces. ” 
Imvorde, ſ. Icvere, 
åræende, to beftow, fpend, 
tæploy, make Uſe ot; to 
spply. i 
ånvendelig, applicable. 
Amvendelje, a Beſtoving, 
Spending, Application, 


) 47 ( 


An 


Anviisning, (i Videnſtab) a 


Manuduttion, Guidance, 
Condudt, Inſtruction, Direc- 
tion, Inſtitution, (paa cen) 
an Afliznment. 

Anviſe, (1 Videnſtab) to teach, 
divedt, lead, guide one in & 
Science.give him Inſtruction 
it ir, (til gen) to direct, 
refer, (Penge) to asfign. 

Aparte, ſeparately, particular- 
ly, apart. 

Apartement, (ved Hoffet) 
Dr wingroom. 

Aporbet , 
Shup. 
Apotheker, an Apothecary, one 
that prepares and ſells Medi- 

cines. 

Apothekerbog,a Diſpenſatory, 
Direction for medicinal Pre- 

parations. 

Apothekerkonſt, an Apothe- 
cary's Trade, Pharmacy, Art 
of preparing Medicines. 

Apothekerkrukke, a Gallipot. 

Apothekerſvend, a Journey- 
man» Apothecary. 

Appel, an Appeal, Appealing. 

Appellere, to appeal from one 
Court to another. 

Appellant, an Appellant. 

Appetit, an Appetite, Stomach. 
Deſire of eating. (have en 
meget god 4.) to be f harp- 


an Apothecary's 


et, 

Uppetittelig,delicare,defirsble 
exciting Appetite, 

Approbat ion, Approbation, 
Approval. 


Approbere, to allow, approve 
ot, to like. 
Apricos, an Apricock, 


April, the Month of April 
(viſe en April) to fend one 
ovn a (leevelefs Errand, te 
give one a Bag to hold. 


Yqvavit, Aquavitæe. 





te ) 48 (| SØ 


Ar, aSesm, Scar, or Mark of 
2 Wound, 2 Ciratrice, 
Mraber, an Arabian, 
Urabift, ie, 
Arab, Arrac, Rack, 
Arbeide, a Work, Labour; 
Pins, (blodfuurt)  Toil, 
Toiling andMoiling,Drudg- 
ery, Hardfhip, — Farigue, 
Trouble, (Konfners) Mak- 
ing, (et fonttigt, findrigt 
Ardeide) an ingenious Per= 
formance or Workmanfhip. 
Cbredleft Arbeide) -unprofi- 
table Job. (glore et Stytte 
2%) to do & Job for one, 
inen ev gaaet i 9.) the 
ineis fretring or working. 
Arbeide, v. to work, labour, 
beat Work, da 2 Work; to 
så, operare, (moiſommeli⸗ 
sm to toil and moil, (læg« 
ge Bind paa) to take Pains, 
ftrive, apply yourfelfto, (a. 
fom Biin) to work or fret, 
(Ca. fom st Gfib, der er 
ranft, og fafter fig fvært i 
Boigerne) to labour. (a. 
et Gfib op i Binden) to 
make a Board, ro board ir 
up. (et Gfib eller Pompc) 
to work a Ship or Pump. 
Arbeider,a Labourer, Worker» 
Workman. 


Arbeidsdag, 2 Workday. 


Arbeidedygtig, able to work; 
capable of, working, 


Arbeidsdyr, a Lsbouring- 
Beat 











Arbeidofolt Labourets, Work- 


men, 

Urbeidsbeft, a Packhorfe, 
Carthorfe, 

Arbeldsbuus, 2 Workhoufe, 
Workingf hop, (til Straf) « 
Bridewell, 


Arbeideløn, Wi 
— is Wageser Pay for 


Arbeidsmand, 
Arbeidſom, lab 
induttrious, 
o" Adion, & 
Arbe idſomhed 
Induftry, Asti 
Care and Ar 
Arbeidopung/ 
Arbeidsfal, 
wWorkinghal 
Arbeidot oi/ V 
or Inftrumen 
Arbeidsvogn , 
Wain or Car! 
Archiv, the Arc 
Records, 
Ardhivarius ; 
Keeper of the 
fter of the F 
Archiater/ the 
fician, 
Arer, f. Arret 
AUrgelift, Craftir 
Shrewdnefs » 
Argument, 1 
Proof, (fpid 
phifm. 
Argumentere, 
prove by År 
Arie, an Air» 
Arfildetid , Aj 
immemorial, 
(fra aA.) of % 
Arithmetika, 
Art, (Japiir a 
Ark, (Arten) 
Arkebufere, to 
kill wirh 2 d 
Arkelie, (i et 
room, 
Arkeliemeſter, 
Arm, f. an Ar 
Arm, (fattig) 1 
needy. 
Armbaand, Ar 
Armbeen, (ind 
celbone, 
Armboſſe/ Crc 
lift, (895) 





Ar 
nager, 2 Crofsbow- 
kytter, 2 Crofsbow- 
pænder, a Gaffile, 
a Årmy. 
mn, an Armlet, Vam- 
É m Årmhole, Arm- 


r Poverty, Indigence; 
benury. Scarcity. 
e, an Armcuſhion. 


je,branched Candle- 
corly. picifally, miſe⸗ 
sStruggling, Wreſt 
meled) a Hearth, 
Pace, 

kedskat,Faage, Hearti- 
un. 


tk, tromatic, 

r (let) calvesfoot. 

(raa (væde Børns Ho⸗ 
! 2 Sort of Cruit on 
lesds of Infants. 
fcirred, full of Scars, 
sd with Scars. 
(psåenPerion) Arreft, 
ig, Imp:ifoning. (paa 
— Diftrefs, 
re, Diſtraint (belægs 
) 4.) to arreſt (ſætte 


IL) to put one in Cu- 


"na Gode to make 
æent of, to attach 


ran Goods. 

t, 4 Pri'oner, 

to arreſt, impriſon, 
Prifon. 


ig, Arreſting, ĩm- 
ng. 


is, a Priſon, Dw 
Stonzdoublet, 


i; na Capias. 


) 49 ( 


sie 


Arreſthul, 2 Dungeon, . 
Arriergarde, (Bagtropper)rhe 
Arrearguard; Rear 

Arrig, (ond) malidious, fpice. 
ful, perverſe, birter. (dred) 
peeviſh, ſoon pro: oked, 

ctouchy. raging. furious. 

Arrighed, (Ondſtab) Malici- 
ousneſs. Spitefuln⸗is (Preb- 
agtighed)  Peevifhnefgs 
Touchineſs. 

Arſenik, Arſenic. 

Art, (Herkomft, Glægt) Race, 
Origine, Stock, Deſcent, 
Extraction. (Glags) Kind, 
Species, Race, Gender, 
(&genfgab) Nature, Proper- 
ty) Quality, (Kion) Sex, 

" (medfødt) Genius, or natu- 
ral Diepoſition. (Pis, 
Maade) Wife, Manner, 
Fafhion; Cuſtom; Way, 
Method. (Gindelag) in- 
clination, Difpofition, Hu- 
mour, Temper; Character. 
(ond eller god) bad or 
good Dispofition, or Tow- 
ardlinefs, (det har 4.) it 
falls pat. (fan taler, fad 
det har 4.) he is a well fpo- 
ken Man; he ſpeaks Gnod- 
fenfe, he fpeak to the Pur- 
pofe (af famme A.) homo- 
fenial. Caf en anden %.) 

eterogeneous, (han bar 
en god Art i fig) he is well- 
rincipled, (vore ud af A.) 
o grow out oſKind. (fætte 
engod A. i ten) co principle 
one well, (fætte en god X. 
i et Barn) ro imbne a Child 
Witch good Principles, 
Arte fig, to go on, advance. 
fom Planter) ro thrive. 
Drengen arter fig) he is 

a hopeful Boy, (efter een) 

to take after one, relfemble 

him, become of the fame 

Humeur, Ingliastion, Com- 

' portment 





Ar ) 50 € aa 


ortment or Cafriage, to 
follow ones Faotfteps; trace 
him. 

Artegen, homogenial. 

Arefremmer , heterogeneous. 

Ørtet, (f. Er. vel artet) tow- 
ardly.good principled (ode 
artei) ill-principled, 

Arte nd, ſ. udarte. 

Artig, (i Levemaade) gen- 
feet, polire, civil, well- 
mannered; wellbred, (han 
te en artig Karl) he is 4 
clever Man, (art. Skicmt) 
uaine Way of Joking. (art. 

før) 2 bonny Blade. (art. 

igenfaber).  Accomplifh- 
ments, (omgængelig) fweet, 
ezfy, obliging, affable, (for« 
ndielig, Uyftia) facerious, 
merry, pleafant, jocoſe. 
"(finuf) neat, handfome, ele- 
gant, prettg. — (underlig) 
quaint, ftrange, 

Artigen, (i Levemaade) gen- 
teely) politely. (i Cmgæn« 
jelfe) obligingly, affably. 

… Clyftigen) merrily, pleafanc- 
dy" (fmuf) hand(omely, 
neatly, (pan bat fig ret 
artigen ad) he managed it 
cleverly, 

Artighed, (Høflighed) Gen= 
tecinefs, Politenets, Øblig- 
ingnefs, Civility, Kindnels, 
good Manners, (Skion⸗ 


Bed) Prettine(s, Handfome- - 


nefs, Finenefs, Sprucenefs 

(Gædeligbed) good Bræed- 

ing, Decency, Gallantry, 

(& aben) Jocofity » Jolũ. 

ty, Picafantry. 

Artikel, an Article, (Zroenss) 
the Articles of the Belief, 
(i en Contraft) an Article, 
Hed, Point, Claufe, 

Artikelſtielne, a Parsgraph 
or Pilcrows 





Artikelviis, by 

Artillerie, Arti 
ces; great G 
Bombs &c. 

Artillerie» Cap 
of che Artiile 

Artilleriekonſt 

Artillerieplads 
the Park of 1 

Artilleriſt, 2 G 
neer, 

Artiffof, an + 

Artfiende, Ch 

Arto eller Ure 
Brecch, Ba 
Tail, Funda: 

Artøbalder, ch 

Jirtøbeid, an Ul 
theFundamen 
Piles, i 

Artsbyldeurt, 

" wort, the lit 

Artspauker, aV 
ger, 

Ar: (urt, 
PrieftsPrinelc 
Tobin, 

Are, (Arvego 
ment, Heritag 
kereditary Po! 
(Fædernes elle 
Patrimony, I: 
by the Fathe 
(gade fra A. 
1enounce Inh 

Debts. 

Arve · to inheri 

heritance or £ 


Arve, (urt) He 
weed, 


Arvedeel, Lor 
hereditary Eft 














Arvegield, here 
Arvegods, f. A 


Arvelehn, an her 
ment, Feetail 





> 


Ar 


Tvlig, heredĩtary, heritable, 


W Inheritance. (ſom Syg⸗ 
hm) propagated, intailed. 
Telinie, Extraction, Defcert, 
Ceafanguinity, Kindred by 
Mand, Cognation, 

Arediſte, an Inventory 

Yrvdod, hereditery Portion. 

Yreelss, disinherited, without 
labern ance. 

Ardteegiore, to disinherit, 
deærive of Inheritance, to 
ertredate, 

årveløegiørelfe , Disinherit⸗ 
itz. Disinherifon, 

Arrenaades Indretning, a 
Diregion about Inheritance. 
sRegularion of Inheritance. 


Avepart, ſ. Arvelod. 
Arveprinds; u hereditary 
Prince, i . 
roet, Heirdom, Heirf hip, 

Rg of Heritage. 
brvereughed,hereditary Suc- 
ev—oa. 
arrerige, an hereditary King- 
d 


om. 
Jeriftifte, che Dealing of Im 
derit ince 
ege, a propazated Sick- 
nels, a Diftemper, that runs 
m tre Blood. 
Arveſend, the origir:al Sin, 
Aveunderſaat, armhereditary 
Subtj.3 
Irving, an Heir. Inheritor. 
(et Sruentimmer) an Heirs 
eis. 


drringløs, uninherited, child» 
245, 


&vingsarvin sn After- 
øgle ——** or ſubſtitute 


Heir. 

Uen, a Aſs. El 

dieninde, a She-afs 

We, Aches. (Kul) Cinders, 
deed) Embers. 


.) SI ( 


Af 


Aſtet, afhy, full of Aſher. 
Affefarved, af hcoloured, 
Affefis, an idle Fellow, that 
never ftirs out of Doors; and 
does nothing at hon.e, a con- 
ſtant idle Houſekeeper. 
Aſtegraae, af hco!oured, 
Aſtekone, a Cinderwench. 
Aſkekrukke, an Vrn. 
AſteOnsdag, Aſh-Wedni 


day. 

Aſketræe, ſ. Æfferræe. 

Aſparges, Aſpargus. 

Aſpekt, Aſpect. 

Afpirariom Aſpiration. (œg⸗ 
(ge A. til) to aſpirate. 

Aſſeſſor, an Aſſeſſor, Asſi- 
ftant, Bencher; Judge lateral, 

Asſignation, an Aslignatien, 
. Asfignment. 

Asſignere, to asſign. 

Aeſiſtent, an Asſiſtent, Stand- 
erby, Adjutor, Helper 
Aider. 

Asſiſtentsforvalter, a Com» 
misfioner oſthe public Lom» 
bard. 

Asſtiſtentohnus, 2 Lombard. 

Asſiſtentspreſt, a Minifter, 
that asfifts the Incumbent tø 
offßciate. 

Asſiſtere, ſ. hielpe. 

Aſſurance, Inſurance. 

Aſſuranceko ntoir, the Inſu- 
rarce-offic?, 

Aſſurancepolis, the Police of 
Inlurance. 


Aſſurancepremie, Premium. 
Aſſurandér, an Inſurer. 
Aſtrolabium, an Aſtrolabe or 
Croſsſtaff, an Inftrument to 
mske uftronomical Obſerva- 
tions with, 
Aſtronomie, Aftronomy. 
Aſtronomiſt, aftronomical, 
Aſtronomus, an Aſtronomer. 
At, conj. that. (Infinitive 
(Kiendemerte) to. Cat eee) 
2 


dt ) 52 ( dv 


tø love, (at iffe) left, Cat 


i but, (paa det at) that. 

faa at) in ſomuch that. 

Atheiſt an Atheift, or e, who 
denies'the Being of God. 

Arbeiferle, Artheifm, 

Arbeiftig, atheiftic, 

Atlaſt, Satin, ' 

Atlas, 2 Collection of Maps; 
Maps, Arlas, 

Ut fee til, vifibly, before your 
Eyes, in your Sight, 

Attaqve, f. Anfald. 

Atten, eighteen. 

Aftrende, the eigteenth, 

in, anew; on the 





2 
2 


Atteſt, a Certificate, Artefta- 
tion, (cedelig 4.) an Af- 
fidavit, 

Atteſtato, the laft Probation a 
Student is to undergo. + 

Atteſtere/ to certify, asſare. 
aver, witnefs, avouch or af- 
firm 'a Thing. 

Attit, (Urt)Danework,Dwarf- 
elder. 

Attraae, 2 Defire, Wiſh. 
Longing-for, Hankering af- 
ter, Want, Love, 

Attraae, v. to defire, wifh 
for, longfor, hanker after, 
want, Crave, 

Attrapere, to catch, overtake, 
furprife, 

Am! interj. Oh! Oh! interj. 
denoting Pain. 

Auction, an Auction, pablic 
Sale, Bortfale, Outcry. 
Auctionere, to auction, put 

to public Sale. 

Auctionering, an Audioning 
or Putting to public Sale, 

Anctions-Sorvalter, an Auc · 
tioneer. 


Audejern, an Eelfpear, 


Audients, Audience , Admit- 
tance, Hearing, Preſence. 


Andientsgematf, s Prefi 
Pr :fe:ce-cham! er, 
Auditør, an military Ju 

a Regiment, 
Auditorium, an Audito 
dience, or Company øt 








ets, 

Auguſtmaaned, Augul 

… Month of Augnit, 

Avancere, (rofte frer 
advance, muve form 

Avanceren, (Fremryffer 
vanorg, Moving for 

Avantgarde, Cao: ts 
the Vanguard, 

Aurorafarve, 

Aurhane, a 

Aurbøne, a Heathhen. 

Yurore, ſ. Uroxe. 

Autor; an Author, Wr 
Campufer of Books, 
gunder, Opfinder) ø 
thor, Inventor, Mal 
Contriver of a Thing 

Antborifere, to 
impower, give Authet 
Power; to allow by Ar 
ity. 7 

Avarie, ſ. Zaverie. 

Ave, v. to difcipline, då 
corredt, keep under 
keep mn Awe, keep ag 
Hand over one, 

Ave, ſ. Chaſtiſement. C 
tion, Difcipline, Awa 
de iX.) to keep in Ar 

Aved, to the wrong Sida 
wrong Way. 

Aventyr, (Avantyr) A 
tue,  ftrange Acd 
Chance, 

Avind, Envy, Ranceur, i 
Jealoufy,  Repinings 
will, 

Avindsmand, an enviem 
Tetul, illviil bearing» 
fe&ionare, jealous g 
ing, fpiteful Man. ” 














Ad 


windſtiold, the taking up 
A-ms againft your King or 
rhe State. 

Rindſeg, envious, fpitefal, 
jealua >, illwilled, malevo- 
lent, d'saffestionate, gruig- 
ing æt enotherꝰs Fortune. 

Yviudtyge , Envy, Jealouſy. 

me, Advis, (blande Kiob⸗ 
mand; Advice, 

MWiſt Gazette, Newspapers, 

Anssand, a Mercury, one 
dut carries Newspapers a- 
bout in the Streets, a Haw- 


Wwieſtriver, a Gazettcer, 
Newswøriter, ; ” 
Ymerrvkter, a Printer of 


News, apers. : 

Fri, (Tillæg af ramme Dyr) 
Breed, Caft, Kind, Harch, 
(2. ogBræring)Husbandry, 
Tillage, Agricuiture. (drive 
sg Biæring) to follow 
Husan dry. s 

dre, to beget, breed, procre- 
tre, engender, generate; to 

hy plent, eill, ” 

Ivilædygtig, one having the 

generat:ve Faculty 


ie Evne, generative Facul- 


ty. 
Jviing.Breeding, Procreation, 
Generation, Ingendering, 
Tillage, f. Avl. 
Yviingsfraft, the breeding or 
gencrative Faculty. 


Avlingslemmer, — Genitals, 
genital Members, Parts of 
Generatiun. 


Arlemoder, 2 Breeder er Pro- 
C-eatrix. 

AWwlsgaard, a Farm . Berton, 
Tznement, Countryhoufe, 

Ywlefari, a Farmer's chief 
sa.art, 

Ylsæand, a Tarmer, Hus- 
handman. 


) 636 


Avn, Chaff, Huſk of Corn. 


Ba 


Avnbøg, Horntree, Horſe. 
beachtree. 

Ar, an Ear or Spike of Corn, 

Urel, Cbvorom noget dreier 
fig) an Axis. (til en Vogn) 
an Axletree. 

Axel, (Skulder) a Shoulder- 

Axelbaand, a Shoulderknot. 

Arelftierf, a Scarf. 

Axelſtekke, (paa en Skiorte) 
a Gusfet, i 

Axle fig, (gammelt Ord) to 
farug up the Shoulders, 

Arling, the Shrugging up cf 
the Shoulder, 

Arplukker, a Gleaner. 

Arplufning, the Gleaning. 


Axpiukningstid, the Time ef 


Gleaning. 


B. 


Baad, Boat. (Fanglinie i en 
Ba.) the Boatrope. (den 
ſtore Skibsbaad) the long 
Boat. (en ſterk B. ſom fan 
godt holde ud i Soen) a bold 
Boat, <giøre. figes gt paa 
begge Gider i en Baad, if. 
giøre Baaden kiar med aft 
Tilbehor) to trim the Boat. 

Bande, (Binding) Profit, 
Gain, Lugre, Advantage- 
Benefir,Emolument, Intereſt. 
Earnings. i 

Baade, v. (vinde) to gain, 
ger, profit, (gavne) to be 
ufeful, ferviceable, profita- 
ble, bring or afford, yieid 
Profit. 

Baade, conj. both. 


år 





Sa 


Daade, ſ. e. 

——— profita- 
ble, advantageous, lucrative, 
beneficial. 

BDaadfæfte, (Fangline) the 
Boatrope. 

Baadsoik, Seamen, Seafar- 
ingnier, 

Baadshade, a Boat'shook, 

Baadeklamder, Boat-Cl:mps, 

Daadsmand, a Boatſwain. 

Baadsmandemat, Boat- 
fwain?s Mate. 

Baadsmandshat, a Sailor's 


an. 

Baademandspibe, the Boat- 
fwain?s Call, 

Baadsmandoekammer, the 

— Boagefwain!s Birch. 

Baadoſtage, n Pole, which 
Bargemen ufe, 

Baadstofte, a Bench, Seat or 
Thwart of a Boas 

Baal, a Pile of Wond, a 
Wodpile. 

BDaand, aBand, Tie, String, 
Ligament, Ligature, (af 
Silke) a Ribhon. (IFloret⸗ 
B.) a Floretribbon, Com 
Tonder) a Hoop. 

BDaanddriver, a Cooperis 

Driver. Ta. 

BDaandduft, a Tuft or Tasfel 
af Ribbons. 

Baandhage, a Cooper's Tur- 

, rel, . 

Baandhandel, ⁊ Dealing in 
Ribbons. 

Baandkniv,a Cooper'sPlaner, 


Baandkone, a Woman, felling 
Ribbons. Tapes &c. 


Baandroſe, a Cockade of 
Ribbons, a Favour. 


Baandſlsife, a Knot of Rib- 
bons. 


Baandſtage, a Hoopſtaff. 


Baandſtoel, a Cooper's Torn 
to cut upon. i 


). 54 ( 


Baandvæver, a 


Ba 


er, 
Baandvæverfter 
weavers Loom, 
Dagndvært, 
Timberwork. 
Baare a Handb 
Baaren, carried 
Verden) horn. 
der ꝛc.) worn. 
Baas, Li Gœhuſe 
a Stall. 
Baaſebom, the S 
Bable, to prate. 
tle, babble, « 
Babler, a Babbler 


Bableragtig, bal 
ative, full ofPr 
Babblerſtke, a pr. 
talkative Wom 
baiket, Clatte 
Baccalaureus, 
of Arts. 
Bacchus, Bacchr 
Dad, a Bath, W 
Badekar) B 
varmt B.) dry 
mums. (Blod | 
ding of Blood 
Carnage. (berei 
to play one a 1 
Bade, to bathe, 
water, (b. ſyge 
foment. 
Badedug, Warm 
Badekar, Bathi. 
Vesſel. 
Pader. ſ. Badſt 
Badning, the Batl 
ing ; Fomenti 
Badorden, (i En 
Order of Bath, 


Badſtær, a Surg 
Badſtixgrkonſt, S 


BDadftiærtang, an 
an Inſtrument, 
Skulls, chat ar: 





Ba 


ifed again; a Pair of 
s or Tweezer, 

. 3 Bagnio, Bathing- 
Hothorſe. 
nand, a Bathkeeper. 
teen, a Pumiceſtone. 
krige for et Lam) to 


a Beaker, 
sg Cup, a Chalice, 
Kaſtenſpillers) a Jug- 
Box. 
rook,Rivulet,Stream, 
eviis) as a Stream or 


Blæfebælg) a Pair af 


rs, or Bellows. 


Cup, 2 


(af Frugter) Hukk, . 


Hull, Shell, 
(aftrukket Skind) a 
Skin, Cafe, pbelt. 
sater, Pulfe, 

eder, aBellowblower. 
E,Ci et Orgel) the Bel- 
fan Organ. 

te, dark Night, ex- 
; dark. 
Giorde) 2 Belt, Gir- 
afh., Cindture. - 
en Sscarm ved Hſter⸗ 
'he Belt or Pasfage by 
ltic Sea, 

d, the Waiſt, the 
e of the Body. 

, Tape, Incle. 

, Bench, Torm, Seat, 
ter·B.) Butchery. 
sne, a Cufhion for a 


Berry. 
o carry» bear, bear 
> fupport. (Klader, 
taarde) to wear Clo- 
Hat, Sword, &c. 
) to bring forrh, 
or produce Fruits, 
ugt) to bear» breed, 
teding» go with Child, 


) 55 ( 


Ba 


or with Young. (Ærbøbdigs 
hed, Godbed for een) ca 
bear Reſpect, Affedion tø 
one. (Afſtye for) to abhor, 
deteſt, abominate. (Frugt 
for) to dread, fear, (Oms 
forg for) ta take Care of, 


to care for. (Nag til een) " 


bear one a Grudge. "(Had 
fil een) to hear one a Spite. 
(paa Skuldrene) to carry 
on the Shoulders. (Foiol 
om) to doubt, queſtion. 
(Vidnesbyrd) to bear Wit- 
nefs, tør:cord, (over med) 
to bear with one, (lide) to 
bear, fuffer , be a Sufferer, 
(Kappen paa begge Skul⸗ 
dre) to tempørize, be 
Shifter, carry i fair with 
both Parties. (Priſen) co 
carry the Prize or Bell, 
Mmærfe af) to bear or have 
ihlla Mark ofa Wound. (fig 
ad)to behave, bear or carry 


yourielf, (bæres for) My 


Mind misgives me, (bære 
op, bære i Veiret) to bear 
up. (Bandet b. Gfibet) the 
Water bears up the Ship, 
Bærebgr , Handbarrow. 
Bærvebimmel, a Canopy. 
BDærefrands, a Rirled. 
Barekurv, a, Dorſer. 
Bærelig, pørtable, eafy ta 
be carried, apt to wear or 
to be worn, , 
Bærelgn, Porterage. 
æren, the Carrying, Bear- 
ing, Wearing. 
Bæreftoel, a Chair or Sedan, 
BDærejteelsarm, the Pole of 
a Chair. 
Bærme, Dregs, Lces, Rarm, 
Beſt , ſ. Beeſt. 


— 


Beæve, (bævre) to tremble. 


fhake, quake. (af Giray 
to tremble witch Fear. 
Don 





Ba 


Bevelſe, Trembling, Shak- 
ing, Quaking, Shivering. 
Dæver, (cen, fom bæver) a 
" Trembler, Shaker, Quaker. 
Bæver, (Dyr)a Beaver, Caſtor. 
Bavergel, Caſtorean. 
Bavernaal, a Bodkin with 
” dang:ing Tasſels. 
Bag, (Hagen) the Back, 
Dag, præp.f. behind. 
Baggage, Baggage, Luggage, 
” Utenfils of an Årmy. . 
D 'ggagevogn, Ammunition- 
” Waggon, a Covered Waggon 
to carry Ammunition or 
Baggage 
Bagatel, a Trifle, Thing of 
no Vasue, trifling Bufinefs, 
Basbeen, the hni Leg. (fæts 


"te fig paa Bagbeen imod 


een) to inake Head agaioſt, 
to reſiſt. 
BDagbinde, to tie one's Hands 
” upon his Back, to pinion 


otte, 
Dag! ord, Larboard. (Baab. 
" dun) Port ør Larboard's 
Side (Roeret om Bagbord) 
Port the H:lm. ” 
Bagdeel, the Hindpart of a 
Thing (af et Huus, Bog 
t€.) the Back ul a Houfe, 
Book &c. (af et Shib) rhe 
Hindpa't o! aShip.theStern, 
Pop. (af et Menn Ee) the 
Backfide (af en Skiorte) 
Seat ofa Shi. ” 


Dagdør, a Backdoor. 


Bage, to bake. (i Pande) 
to try. 
Bagefter, behind, after, 


atrerwards. next to, (fildig) 
late. nm 9.) to lag be- 
hind, J 

Bagen, Baking. 

Bag⸗Ende, che Backſide or 
Part. 

Bager, 2 Baker. 


) 56 ( 


Ba 


Bagerbrød, Bread baked b' 
a Baker. . 
Bagerdag, f. Cr. (det er ift 
altid Bagerdag, men under 
tiden Strabedag) EveryDa 
is not Sunday. 
Bagerhuus, a Bakeliouſe. 
Bagerovn, a Baker's Oven 
Bagerpenge, Bakage. 
Bageriet, ſ. Bagerhuus. 
Bagerſvend, a Journeyman 
baker. 
Bageſt, hindmoſt, aftermoſ 
mndermoit. 
Boaget, baked, 
Bagetrug, aKneadingtrougi 
BDagfald, the Falling back 
ward. a Sccond Fall, 
Bagfierding, (ar Kalv, Faa 
1€.) 2 Gizor or Lég of Vet 
or Mutton &c, a Loin an 
Leg togecher. 
Bagfod, a Hindfoot. 
Bagfra, from behind, back 
ward. 
Boggaard, a Backyard. 
Baghaand, (1 pl) eh 
younger Hand, (have ni 
get: B.) to have ſomethin 
In Store, ' 
Baghinanden, behind on 
another, 
Baghold, an Ambufh, a Ly 
ing in Wait, 
Baghoved, che hind Part c 
the Head, i 
Bagbuus, a Backhoule, 
Dag giennem, through be 
hind. 
Bagind, in from behind, 
Bagkammer, a Backroom. 
Bagkaſt, agrind) a Bach 
wind, a Pu back. (komm 
i B.) to be behindhand i 
the World, i 


Bagkloe, the hind Claw. 
Baglaage, a Poſtern, Rach 
door. 


Bag 


Ba 


Beglaas. (f. Er. lomme i B.) 
to crou berplexed; ro mis- 
carry 5 te mn (bort: CDet 

120. for beam) his Ve- 
al miscarried, he fell ſhort 
his Deſign. (Munden 
ri B. )Ihis Tongue trips) 
hammers in his Speech, 

Daslænds, bachwards, arfy- 
veri 


Datlaads falde, to fall back» 
val 
Bedandegaae, to go back- 


ward, 

Baglaſt, Ballaſt. (ſeile med 
biot Baglaũu) te go on or in 
Bal-att. (lægge B. i Orden 
i Gkibet co trim ør trench 
the Ballaft, 

Baslalfte, (et Skib) to ballaft 
a 


1p É 
Baglaſtning, the Ballafting of 
ifkip. 
DesegfØydning, che Unbal- 
lange 


B-gøb, the Running back- 


vard. 

Beguing, the Baking. 

Dag * abgut behind. 

Beg op, up from behind, 
(ĩaae bag op) to kick or 
wnce, 

Dagpaa, behind. 

Bagport, a Backgate. 

Bagie, Cen Ting) to turn, 
fer or bend a Thing. (en 
Canen) to level a Cannon, 

BDagsning, the Turning, Set- 

ung or Bending of a Thing; 
the Levelling. 

Bagfite; Backſide. 

Dagffin, Reflection, Reverbe- 
tation of Rays. 


y 
' Bagjieg,aBackitroke, (Sttaa⸗ 


lers/ Reverberarion. 

Bagjmæk, an Afrerclap, crofs 
Fortune, aTurn of the Tide, 
s Croſs Caper, Afterreckon- 
ing. 


) 57 ( 


Ba 


Bagføe, the continual Tosſing 
of the Sea. the Rebounding 
of the Waves, from the 
Shore. 

Bagſpring, 2 Refilience, a 
Leaping or Starting back, 

Bagſtavn, the hinder Part of 
a Ship, the Stern, Poop. 

Bagſtsd, a Rebounding, Re 
coiling. i 

Bagſtue, a Backroom. 

Bagſtyekke, a hind Part, 

BDugtale, v. to Lackbite, da- 
fame, calumniate, flander, 
detrad or traduce, decry, 
wound, blemifh, aſperſe, 
obſcure, blaſt one's Reputa- 
tion, ÅPeak evil of, caſt an 
Afperfun or Blemifh upon 
his Honor, 

Bagtalelſe, a Backbiting, Ca 
lny, Siander, D 'traction, 
Obtrectation. falſe Imputa- 
tion, Detamation, Traduc- 
tion, 


Bagtaler, 2 Baclibirer, Ca- 

lumniator, S'anderer, Defa- 
mer, Detracter, falſe Accu- 
fer, Sycophant, Pickthank, 
Decrier. 

Bagtalerſt, calumnious, ſlan- 
derous, backbiting» tradm 
cing, blaming. 

Bagtalerſte, a flanderowæg 
Woman. 

Bagtalers Tunge, an evil Ton- 
gud. 

Bagtaleſyge, Slanderousnefs. 
a calumniatory Spirit or Hu- 
mour. 

Bagtalt, backbitten, flander- 
ed &c. 

Bagtil, behind, behind one't 
Back. 


Bagtrin, a Step, made back 
wards. 


Bag: 


Wa ) 88 (| Ba 


Tan? —— 
the Reat of an 
åger —— 


Bagid, backward, behind, . 


[aaeb,) — wine J 
ckchite; 
— Back, åd (ORY 


tale. 
Bi d behind, at che Back, 
B ben. "kld —* 


di 
moft behind, — mverG 
to place the ltr. 
Bal 4, varned" foremoft 

behind, perverred, inverred, 
Bagvert, Paftrywork, ” ” 
33 the'hind Part ofa 


Wat doh Bai 

Bai enf Toi) Baize, 
Bal, (Havbuat) i Bay. 
sajoner, = Bayonet.  ” 
akke⸗ ent, 
Acchviry, Defcent, Declivi- 


to zurn'the fore- 








fy; ting Ground, Hills Ci» - 


ben a Hilloc! i 
Dale * et Gtib) the ro⸗ 
a 


w , 
Bakke, (et Fad, Mæt Mad, 
dantilbørlige Yortron) Mefs- 

1), Mefsmate. 


å erat, E 
BDatfet, hilly, fil! ofHills or 
Hullocks, (hældende) ds 


lining, 


Baftelfe, Paftry, Paftemears, ” 


Tarti 
” SBattelfébræt,aBoard to knead 
Dough on. 
Battelfernlle, 2 Roll, Å 
Batsgafter, Forecaltle-Crew, 
B bogatfoelinger, Bulk- 


heads atore, 
Bal, (Dandfefelfab) a Ball, 
Entertaifiment of Dahcing, 
Batænce, (Ligevægt) Balance, 
(giøre Balarice f, Reauin ⸗ 
gen) to feitie an Åccounn 
— to USG 
jen) ro ſettle an Ac⸗ 
ned * is wanting 
to make the Account even, 


jørdhør) an Aſcent. 


Balcony Altan. 
— 2 
je 

Ej ele 
Baldrian, Curt) Valerian. 

— 
Bal, å — 

alle, al 

— Er, 
Balle, (at vaffe i) a Tub. 
— SODS SÆERS 
—— Dands) — 
Ballerdandfer, a Ballerane 
Tver. oe 
Ballerim Bullermefter, 
A—— i ii 
Ballortére, ro ballot, vorsby 








lm. . - 
igmdøffe, Balmbox. —  . 
Dalfamere, toimbalmorpek 4 
Balfanerer] an Inbalmer; 
alfæmeret , imbalmed, —… ” 
valfameritig, the imbalming 
Balfamift, balfamie, J 
Balfameræe ltrec· 
8 
alfilte, uw he Silke Tx 
Salſt yrig, f. neegierlig. J 
Balire to wallow wel 
ter, tumble, barren, 
Balviis, by Bales, 
Bambusrec, a Bamboo, 
Banco, tlie Banky Lon 
BancøsÉapital, the Stock or 
Principal of 4 Bank, 
Bancopengej Bankmoney 
——— a Banknote er 
il I 





Vant, che Ban, Excommunict=" ? 
tion, (verdslig B.) Ont- 

"Hawry, (fætter 3.) f. bande 

færre, … 

Bande, F. $ Band, Gang, Cdm- 
pany, Set, Troop. 


Dam 


J 


Ba ) 59 ( Ba 


Bande, v. to curfe, execrate, 
imprecate, ſwear. rap out an 
Oath. Cb. fem en Matros) 
to ſwear like a Tinker, 

Linden, Curſing. Execration, 
Imprecarion, Swearing. 

Bander, a Swearer. 


Bandeftifter, a Ringleader of 


fid dus ør ſeditious Men, 

BDanderus, by Bands, Gangs, 

Bandet, excommunicated. 

Dandatte, to excommuni- 
cate. 

Bantærtelfe, Excommunica- 
tion. 

Dane, a Path, beaten Way, 
tradden Path. (bringe pag 
B.) co rai:e a Discourſe. 

Bene, (Bet) to pave the Way, 
bear the Path, prepare, chalk 
ont the Way. 

Bsnemand, an Asfasfin, a 
Murderer, (han var bang 
B.; he was the Death of 
LEN i 

Bazøisar ; 2 mortal Wound, 

Scact, beaten, trodden. 


Bange, ſ. frygtſom. 

Dank, (Prygl) Drubbing, 
Cudgelling, Blows, 

Banke, CBanfFen) the Bank. 
latte Penge i Banken) to 
depoſite Money in the Bank, 
ly up Money in it. (B. i 
Epil; che Stake, (i Geen) 
Shelves, Sands, (Ganfer i 
grundet Band) Breakers, 

Baenke, che Bank. i 

Ésnfe, a Bank, Hillock, ſ. 
Bakke. 

Danke, to bear, knock, ftrike, 

(mite, (paa Doren) to 

knack, rap or tap at the 

Dsor, (prvgle) ro cudgel, 

baſtinado, mangle, maul. 

(Slæder) co duft, beat the 

Duft off or from the Clothes. 

(fad):opafh, fquafh, (ſom 


Hiertet) to beat, go pit-a- 
pat. (b.af)rocudgel, bafte, 
VBankebyg, —8 Barley. 
Bankekisd, Mortrefs, morti- 
fied Meat. 
Banken, (Bankning) Beat- 
ing» Knocking, Hammer- 


ing. 
Bankerer, 2 Banker. 
Bankerot, Bankrupcy » Breaks 
ing, Failure. (ſpille, giøte 
%.) to.break, fail, turn 
bankrupt. (fan giorde B. 


paa 30000 Daler) he broke: 
for 30000 Dollars, * 
Bankerotteur, a Bankrupt, 


one, thlat has fwallowed a 
Spider, — 
Bankeſtok, the Stocks tø build 
- Ships upon. . 
Bankeſtokker, (af lægge Fu⸗ 
kager pag) Tiltings, Stands, 
Gauntrees to lay Tuns on. 
Banket, a Banquet, Treac- 
ment. 
Banket, beaten, kmockt, ſtruck. 
ſmitten. (b. Troie) a Drub- 


birg. 

Banketræe, (Banketarſkel, 
a Batlet, Battingſtatff. * 

Banner, a Banner, Standard, 
Colours, Flag, Enſign. 

Banqve, f. Banke. 

Bar, (bloͤt, nøgen) bare, na- 
ked, uncovered, bald, (us 
frugtbar) barren, 

Bar, bare, adv. (blot, puue” 
meer, pure, clear, open. 
(fun) but, only, purely. 
meerly. 

Barakke, (Caſerne) a Bar 
rack. 

Barbar, a Barbarian. 

Larbarie, Barbary. 

Barbariſt, barbarous, wild, 
cruel, inhuman, 

Bat: 





Ba 


Varbarig, adv. barbafvusly, 
Cruelly. 
Sgrde, (Fiſt) a Barbel, Mul- 


Seer, a Barber, Shaver. 

Barbeerbæekken, 2 Barber's 
Bafon. 

Barbeerdag, a fer Day for 
f having. 

Varbcerdug, a Barber's Nap- 


Darbeerbuns, a  Barber's 


Ba bertniv, a Razor. 

Darbeerprofesfion, 2 Bar- 
berꝰs Profesſion. 

Barbere, to fhave, fhear off 
with aRazor, to trim, barb 
one, 

Darvuner, Backftays, (Side⸗ 

8.) Brent backitnyse (Flot: 
te⸗B.) Shifring-Backitays. 
(Slingre⸗B.) 
Backitays. 

Bare, f. Dar. 

Dare fig, to forbesr, abftain, 
refrain. (5. fig for at lee) 
to forbeat laughing, or hel p 
laugh ing. i 

Barfod, arefooted. 

Barhed, Bareneſs, Nakednefs, 

Darhoved, bareheaded un- 

covered. 

Dark, the Rind or Bark of a 
Tree. (af fældet Cræ) che 
Cruft or rugged Bark. (det 
inderfte og bløde) che Blea 
or Bleak, 

Dartagtig , rinded , crufted, 
rfan, (Toi) Barrakan, 


Barkaſſe, the Longboat,. 
Barke, (Fartoi) a Bark. 


Barke, (Læder) to tan, curry, 
dreſs Leather. 

Barker, a Tanner, 

BDarkegrube, a Tanpit. 

Barkehuus, a Tankouſe. 

Barkekar, a Tanvat. 

Barkelund, Ooze, 


Sheering- 


) 60 ( 


Ba 


Barkholt, Wale 
B. under. det 
rie) Main-wale 

” det andet Bati 
wa'e, (Søctert 

Barkmolle, a T 

Barkning, Tann 
of Feat! er, 


"Børm, a Bofom, 


be i fin egen I 
amine yourfelf, 
Barmhiertig, m 
Cious; Compas! 
—*8 m 
et) ſorry. 
Darmbierrigen, 


Barmbiertigbed, 
citulnefs, Comp 
derneſs. 
Barn, a Child, 
(i Moders HR 
Embryo. (eft 
Dod) a Poitth 
fodt) a Baby. 
Baſtard., a Bybl 
geb.) a Malechi 
a Femalechild. 
B.) to teem, b 
be breeding witl 
le med et 9.) 
Child. (fiele he 
fondle or faddle 
B.) my Love, 
Barnagtig, child: 
intantlike. 
Barnagtigen, chi 
Barnagtighed, C 
Puerility. childi 
Paſtime. 
Barndom, Childt 
cy. (fra B.) 
FANDEN up fi 
aae i B.) to 
fh h, to date. 
Barnebarn, a Gr 


Barneblee, the Ba 
Children, 





2b, the Chriftening 
ild, an Infant's Bap- 
ocdobaptifm, 
er ,… Father. 
am ud for B.) [he 
e Child upon him, 
d , (Barfelgilde) a 
ungfeait,rheFeafting 
int: ning. 
jel, a WVoman's De- 


4 Hobbyhorfe, 


a Child's heredita- 


childleſs. 

d, Pap for a Child. 
der, a Teeming Wo- 
Muther of a Child, 


PÅ, an Infanticide, 
lering of a Child, 


påer, an Infanticide. 

e, a Nurſe. 

J ri "nl —8 
) 


—X ap from a 


”p the Throws, La- 
Travail of a Wo- 
on the Point of her 


re, filial Duty. 
, f. Er. Cantage i 
adopt. 
rer. (fætte cen 1%.) 
ne to a Nonplus, or 
to nonplus him. 
f?, 2 Barometer, 
glaſs. 
Baron. 
, 2 Baroneſs. 
a Barony. 
lave til 8.) to o 
wich Child, 
PEtere B.) to be 
to Bed with a Child, 
livered of a Child, 
th Children. 
a Woman's Ly- 
"hildbed & 


) 61 ( 


(bun | 


Ba 
Barſelkone, 2 lying-in Wo: 
man, a Woman in Childbed 
or in the Straw, a Womaa 
newly brougkt to Bed, 
Barjelfetig, Childbed, a Wo- 
man's Lying-in, (tomme i 
B.) to be brought to Bed, 
be delivered. være i B —3 
co be lying.in. 
Barſelſtue, Room of a 
Woman iå thé Straw, 
Barſt, Lutete fevere, rigid, 
ron 13. harfh , four. 
Barſthed, ufterity. Severitys 
. Rigours Sournefs; 
Bartiſan, — Parrifan, Halbers, 
Bartſtær, ſ. Barbeer. 
Bas, Malter, (ſpille 3.) ce 
ad ør play the. Maſter. 


Bas, i Muſik) the Bafe, 


Basfiol, a Baſeviol. 

Baſilieurt, Bafũl. 

Baſiliſt, a Baſiliſk, Cockz: 

- tri ice. 

Baſis, Cen Triangels) Baſis. 

Daft ' Dug, Slag) Stripes, 
Blows. 


Daft, fane) to beat, ftrike, 


ge 
Baſſet, (Soil) Basfer, 
Basſiſt, one that fings thè 
Bale, 
Baſſon, Baſſon, the Bafe of å 
Hautboy. 
Sasfpillet.; a Player on the 
B even, Baſeſt 
a 8, a Bate rin e 
Batt, Baft, the inner Berk ef 
"a Tree, to bind with, 


—2 — (Klover⸗Es i POmbre) 
måge og binde, te bind end 


fetter. 
Baſtion, Baftion, Bulwark, 
Bajtmatte; a Baftmat. 
Baſſun, a Trumpet, 
Baſſune, verb, to found the 
Trumpet. ' 
Baſſunblæſer, a Trumpeter, 
Bas⸗ 


Be ) 6% | Be 


Baſſunernes · geſt, che Feat Beblander, mixe 
of Trumpets, genuine, 
Baraille, f. Slag. Beboe, to inhabi 
Bataillémya Battallion,a Body | live in a cicy. 
ofSoldiers conåfting ofso0 Beboelig, habiral 
Men, (Sag Quatrec) a to be inhabired, 
quare Barallion, * FR 
arterie, a Battery, (opfåfte bebo 8 big 
» B.) to raife 2 Bartery…  Hoae 
yrknølt, & Platform of. gjeboge, an Inhab 
Batteriehul, 4 Loophole for 336bogt, inhabi 
GER Te hour oa, me, BÉbeet, inbabicet 
SBauté, to hawla Ship with ER sebake,” 
Rope to fome Place, to . ne's Dirh, tax, 
Sauten,the Hawling ofaShip ,… 19 One's Charger 
with 2 Ropt, Towing of Bebreidelig, repr 
? it. proach:ul, (ham 
Bavian, å Baboon, ) neft, blameabie 
at, (Ziotl iig) a Bay. le, 
Beangite, beændftige, rotor Bebreidelfe, Rep 
.ment, sffidt, trouble, ag- — buke .Reproac 
grieve; cløg, sffrighten. braiding, Hit 
Beænnftigelje, Torment, Di- — Teeth, Reprch 
” ftrels, Trouble, Sorrow.  , brod. 
Beære, to honour, do one Bebreider, a Repr 
Honour, to favour, bruder » Rebub 
Beærelfe, the Honouring, Fa-  Bebude, to annour 
vouring. prochim, 
arbeide, to endeavour, take Bebudelfe, Annont 
$. i lifhing, Proclai 


mins, J 
Begrbeidelfe, the Taking of Bebndeilſes-Feſt, 














nn, i Annu=ctatrun, 
Bebinde, to tie a Thing round Bébuder, an Anno 
about, vadet 
Bebindelſe, the Tying of a Bebyøger to bui 
Thing round about. Houles in a Pla 
BDeblate, to furnifh wieh — FS, habicable; 
—8 Bebvagelje, (Beb: 


ådeblande, romix, mingle, f. SYNGE 

Tr blande, (fig med en Ga; nilding orEred 
to ——— (os ie Inhab 
in a Bufinefs, (fig med et re 
Bruentimmer) co have car DYBYØEr, em 
nally to do with a Woman. %ebyrbe, to lay 

Beblandelfe, 2Mixing. Ming- · upon; charge ot 
ling, (legemlig) 2 Man's cumber, oppre! 
Lying wich a Woman, weary; tirt, 








) CAR 
Ar 


—* 
—R 
t 13 sale 
APET pg ' 
BUE LE TEEN 
SE | 
8" 
”… 4 i 
, 2 4 ULE | HED Ar 
åd elbyg . i ' 
Ji, 








Be ) 64 ( Be 


Bedre fig, eller bedres, to 
mend, amend, take up, alter 
your Life, to reform, turn 
over 2 new Leaf, graw bet 
termannered, (fomme fig 
igien) tå grow bute-ry reco= 
ver, pick up your Crums. 
be on the mending Hand; 

(Gud bedre! Gud bedre 

Bet!) Alas! (Gud bedre mig, 
1) Wo is me! Woto 

… him! Wo's me, him! | 

BDedreven, commitred, per= 
petrated, done, 

Bedring, (Forbedring) Melio- 

, ration, Bettering, Amend- 

ment, . (Bedring med en 

Gug) Recovery.Reftoration 

from Sicknefs, (være i B.) 

ta be on the mending Hand, 

: to pick up your Crums, 

Bedrive, to commit, perpe- 
trate, do; 

Bedrift, a Perpetr: ,» Com= 
misfion, (Gierning i Krig) 
Deed . Feat, Achievement, 
Exploit, . 

Bedrove, to falden, make fad, 
togrieve, affiå, vex, trou- 
ble, dejed, 

Bedrøvelig, fad, forrowful, 
affiding, doleful, grrevous, 
melancholy , affidtive, 

Bedrøvelfe, Sadnefs, Sorrnw- 
fulnefs, Af ion, Grief, 
Trouble, Heavineſs, Melan- 
choly. 

Bedrove fig, to be afided, 
grieved, 

Bedrøvet, fad, grierous, af- 
flied, forrowtul, troubled, 
caft down. (være · d. over 
noget) to be grieved, afidted 
ar fomerhingsto wail,lament, 
bemoan it, 


Bedſt, beſt. 














Bedſte, Motte, Go 
Emoluinent, (de 
lige B.) the pu 
(gøre fit B.) &« 
Beft, your Uiino 
lies in your Pow 
your beft Enden: 
paa fit eget B 
Your own Interel 
til &.) ro be w 
be well lined, h: 
Back, (have en 
Fally, to play 

. upon, jeet or I 

Bedftefader, G 
Grandfire, ( 
Greårgrandfathe 

Bedfteforældre, 

.. renrs, 

Bedſtefaders ſoſter 

28 

Bedftemoder, Gri 

Bedugge, to bede 
bemoiften, ware 

sk Water, J 
edugging, Bedew 
HEE Sorink Ed 
ter, 

Beedige, to (wear 
your OQarh on, 
Eed) totake the C 
bind him by it, | 
minifter him the 

Becbigelfe, rhe 
Oarh; the Bindi 
an Oath. 

Decdiget, fworn » 

» Qath, 

Beeg, Pitch. 

Beegagtig, pitchy 
nons, 

BDeege, (bege) to 
over with Pirch, 

Beegfakkel, a Link 

Beegkrands, 4" 
pitched Cord for 

Beeglium, ditumen 








Be 


adleto pour Pitch 


Twine, Shoema- 
ead. 
et) a Bone. (at 
a Leg. (fif Mars 
:o the quick, (al 
sa fine B., bolde 
>» ftand on your 
nå your Ground. 
i fsage B.) to go 
Wind. (ban et 
b og B.) he is 
rt Skin an] Bone. 
acd fig, bruge B.) 
ir Stumps, to mend 
:» (fra Barnsb.) up 
uild,(b'elpe paa.) 
ne få retrieve his 
femme påa B.) to 
terrieve your Efta- 
Bge en Armee paa 
uiſe an Army. (hole 
lage paa Benenc) 
) a tandinz Army, 
en pad B.igien, 
ifm) he has pickt 
ams, hasrecovered 
k (bun er faa mun⸗ 
ge, ſem fan gaae 
ten) fhe is fo lively 
as ever moved, 
ony. 
aFradture, Break- 
Lez. 
Aan Ivory Turner. 
Er. (ſmalbeenet) 
anked. 
Barber's File, 
r Joirt of a Bone; 
Cuisſes. 
the Charpelhouſe. 
sy, of Bone, full 


, Breeches. 

„a Knuckle, 
Ifteology or a De- 
>f Bones. 

neleſs. 
Skeleton. 


) 65 ( 


Be 


Beens, f. Er. Cniøre fig nd ti 
B.) '0 reſiſt, make Hvad 
againſt. (ud eller ind til 

B.) the Feet out, or inward. 

Beensforrykning, a Difloca- 
tion , Luxation, 

Beens Zunlhed, the Cavity of 
a Bone, 

Beenſtinne, a Splint, 

Beentrce, Privet, Primeprint. 

Beentroſte, Rottenneſs id the 
Boves, ' 

Beenved, Privet, 

Beeſk, f. bitter. 

Deeſt, a Beaſt. NNE. 

Beeſtagtig, beaftly, beſtial, 
brutal, brutiſh. 

Beeſtagtighed, Bealtlineſs, 
Beſtiality. Brutaliry, brutiſh 
Nature or Deſire. 

Beeſtiſt, beaftly, brutiſk. 

Beet, (i Kort) Beaſt. (fætte 
B) to make Beaſt. 


Befænge, to infect, taint, poi- 


on. 

Befængelſe, an Infection or 
Contagion. 

Befænges, to be infected; to 
catch or take, 

Befæjte, (ſom Stæder) to for- 
tiſy, make ſtrong, ſtrength- 
en with Walls, (ſom andre 
Ting (to ſtrengten curro- 
borate, confirm. (Thronen) 
to fecnre, eftabl:fh or ſettle 
the Throne, j 

Defæftelig. fortifable, 

Befæftelje, the Fortiying; 
Strengthening, Tonfirming; 
Eſtabliſhing or Settling. 

Befæftning, PFortification. 
ſtrong Hold, Fortreſs. (Him⸗ 

lens B.) che Firmament. 

Befeſtningsverk, Ronſt, 
Fortifcation, the Art of mi- 


" litary. Architeture. 
ts 





Be 


Bedre fig, eller bedres, to 
mend. amend, take up, alter 
your Life, to reform, turn 
over a new Leaf, grnw bet» 
termannered. (fomme fig 
igien) tå grow better.· reco⸗ 
ver, pick up yaur Crums, 
be on the mending Hand, 
"(Gud . bedte! Gud bedre 
Bet!) Alas! (Gud bedre mig, 

m!) Wo is me! Wo to 

. him! Wo's me, him! " 

Bedreven, committed, per- 
petrated, done. 

Bedring, (Forbedring) Melio- 

ration, Bettering, Amend- 
ment. (Bedrinaͤ med en 
Syg) Recovery. Reſtoration 

from Sicknefs. (være. i B.) 
to be on the mending Hand, 

to pick up your Crums. 

Bedrive, to commit, perpe- 
trate, do, 

Bedrift, a Perpetration, Com- 
misfion, (Gierning i Krig) 
Deed . Feac, Achievement, 
Exploĩt. 

Vedrøve, to falden, make fad, 
ta grieve, afflict, vex, trou- 
ble, deject. 

Bedrøvelig, fad, forrowful, 
affiing, dolefol. grievous. 

moelancholy, afflitive, 


Bebrévelſe, Sadneſs, Sorrow- 

falneſs. Affiction, Grief, 
Trouble, Heavineſs, Melan- 

choly. 

Bedréve fig, to be amicteq, 


grieved. 


Bedrøver, fad, grievous, af- 
flicted, forrowtul, troubled, 
caft down. (være b. over 
noget) to be grieved, aflicted 
ar ſomething.to wail,lament, 
bemoan it, 


Bedſt beſt. 


) 64 ( 
Bedſte, (Nytte, Gavn) 


Be 


Emolument. (det al 
lige B.) the public 
(tere ft B.) to dc 
Beft, your U:moft, d 
lies in your Power, t 
your beſt Fn.feavour 
paa fit eget B.) to | 
your own Intereſt. (h 
til B.) tro be well & 
be well lined, have a 
Back, Chave en til £ 
"" rally, to play and 
Upon, jeer or bante 
Bedſtefader, Grand 
Grandſire. (OM 
Greatgrandfather. 
Bedſteforæeldre, Gr 
renrs. J 
Bedſtefadersſoͤſter, ( 
aunt. 
Bedſtemoder, Grandm 
Bedugge, to bedew, 
bemdiſten, water, ff 
with Water ' 
Bedugging, Bedewing, : 
thing, Sprinkling wii 
ter, 
Beedige, to fwear to, 
your Qath on. (1 
Eed) to take the Oath 
bind him by ir, give 
minifter him the Oat 
Begdißelſe the Taki: 
Qath; the Binding 
an Oath. me 
Beediget, ſworn, bou 
Oath. 
Beeg, Pitch. 
Beegagtig, pitehy, b 
nous. . i 
Beege, (bege) to pitc 
over with Pitch. 
Beegfakkel, a Link, 


BeegErands, a Wrea 
pitched Cord fora C 


Beegliim, Bitumen, 
Be 





Be 9 65 ( Be 


dersftee, a Ladle to pour Pitch 
raen. 
degrraad, Twine, 
ter's Thread. 
den, (Knokket) a Bone. (at 
gede paa) a Leg. (fil Mars 
ig Ben) to the quick. (af 
tu lage påa fine B., bolde 
Satuf) co ftand on your 
legs, ſtand your Groun1i, 
(date paa ſpaue $.) to go 
down rhe Wind. (fan et 
fa Gfind og %.) he is 
nothing but Skin an! Bone. 
(tage B. med fig, bruge 3.) 
to fir your Stumps,to mend 
our Pace, (fra Barnsb.) up 
om a Child. (hielpe paaB) 
to asſiſt one to retrieve his 
Eltare. ( komme paa Y.) tå 
recorer, retrieve your Efta- 
te (bringe en Armee paa 
S) ru raife an Army. (hole 
X ca Armee paa Øenenc) 
to keep a ftanding Army. 
(Jøncr fommen pad B.igien, 
ækeven friſt) he has pickt 
ap hisCrums, has recovered 
bisHza'th, (hun er ſaa mun⸗ 
fer en Pige, ſem fan gaae 
paato Been) ſhe is ſo lively 
a Girl, as ever moved, 
deenagtig bony. 
Beenbr̃ᷣud, a Fracture, Break- 
ing of a Leg, 
Deendreier, an Ivory Turner, 
Beenet, f. Er. (ſmalbeenet) 
fpin-ile-fhanked. 
Btenfiil, 4 Birber's File, 
Deeninge, 2 Joint of a Bone; 
deenharniſt;, Cuisres. 
Beubuus, the Charrelhoufe, 
deenig, bony, of Bone, full 
of Bones. 


Shoema- 


deenkleder, Breeches. 


deenknokkel, a Knuckle, 

Zenlæte, Ofteology or a De- 
ſcription of Bones. 

deenlos, boneleſs. 

Ldeenrad, a Skeleton. 


Beens, f.Ér. (giore fig ud til 
.) 0 tefift, make Hsad 

againſt. (ud eller ind til 

B.) he Feet out, or inward. 

Beensforrykning, a Difloca- 

tion , Luxation, 

Deens Zuuibed, the Caviry of 
a Bone, 

Beenſtinne, a Splint. 

Beentrce, Priver, Primeprint. 

Beentroſte, Rottenneſs in the 
Bores. ou 

Beenved, Privet, 

Beeſk, ſ. bitter. 

Deeft, a Beaft, i . 

Beeſtagtig, beaftly, beſtial, 
bruta!, brutiſ. 

Beeſtagtighed, Beaitlineſs. 
Beſtiality. Brutaliry, brutiſh 
Nature or Deſire. 

Beeſtiſt, beaftly, brutiſk. 

Beet, (i Kort) Beaſt. (fætte 


) to make Beaſt. 
Befænge, to infedt, taint, poi- 


on. . 

Befængelſe, an Infedtion or 
Contagion. 

Befcnges, to be infected; to 
catch or take, 

Befæjte, (ſom Gtæder) to for⸗ 
tiſy, make ftrong, ſtrength- 
en with Walls, (ſom andre 
Ting (to ſtrenztᷣen curro- 
borate, confirm. (Thronen) 
to ſecnre, eſtabliſh or ſettle 
the Throne. 

Defæftelig, fortifiable. 

Befæftelfe, the Fortiying; 
Strengthening; Confirming; 
Eftablifhing or Settling, 

Befæftning, | Fortification, 
itrong Hold, Fortreſs. (Dim: 
lens B.) the Firmament. 

Befæeſtningsverk, Ronſt, 
Fortification, the Art of mi- 


litary ArchiteTure, 
e⸗ 


Be ) 48 (| Be 


imod eeu) to ferve or put a 
faithlefs and fhrewd Trick 
upon one, (hvorledes bes 

jaaer De Dem med ham? 
ew do you agree or live 
with him? (hvordan begaaer 
Ban fig i denne Zibr) how 
does he make Shift et this 

—— ål É 

lave, to endow;. tt le, 
—e— 

Begangen, commĩtted. perpe- 

miles , —* —— 
egavet, endowed, giſted witl 
Sedlen — 
rare Endowments,  Partsy 
natural Gifts, 

D je, (behandle) to treat. 
aen Bade to anset 
with, light upon, o'encoun= 
ter, 

Begægnelſe, (Medfart) Treat · 
ment Uiage, 

Begænigelfe,2Solemnizing,Ce- 
BE branion, (filgbeg.) the Ob- 
fequies, Funeral, Burial, 

Begge; both. (b. to) borh 
of them, both togerher, 

Begge Slags, borh Sorts. 

Begier, 2 Defire, Petition, 
Requeft, Aiking, Craving, 
Demand, 

Begiere, (attraae) to defire, 
sik, requeft, pctition. de- 
mand, begg, call for, folieit» 
crave, (fil Kids fik) to 
cover, luft after, (til gs 
fe) to court. woo one for a 
Wife, (et Embede) ro ſue 
for, put in for a Place, 

Begierlig, deſirous. greedy, 
coverous, eager ; lufting af- 
ter, longing for, 

Begierligen, longingly,greed-. 
ye taFailg ss 78: 

Begierfighed, an eager Defire, 

ppetency, Longing, Luft 











after, Luftfulnefs, 
nefs, Concupifce 
Beginneraae, Creol 


) BDegtøre, to befhire 


BDegivenhed, an Ox 
JIncident, Acciden 
ty» Chance, Hap- 
venture, Fnergen 

Begive fig, (ben ti 
to repair, reforr & 
(ud i Berden) to 
into the World, 
Ben) to forfake, r 
the World, (i Za 
zard yourfelt. (til 
to arrives Coure 
happen, fall out, 

"sav fig» .at han fo. 
chanced to come 1 

Begive, (holde op 
quit, give over, . 

Befioe, to ſtare at, 1 

… ly at. 

Begnave, to gnau 
bite. 


Begnaviug, Gnawi 
” bling. 


Begræde, to bemodr 
jeplore one, fhed" 
lament, whine, ” 
how! or cry fors 
Begrædelig, deplo: 
mencable. pitiable 
BDegradelfe, che E 
Lamentation; Be 
Deploring. 
Desrandſte, f. gra 
Segrave, tø bury 
commit to the Gre 
Begravelſe, Burial. 
ment, Sepulture; 
Obfequies, funer« 
nities, (Øravfted] 
ingplace, Sepuli 
Begravelſes · Krukke 
Begravelfes · Srads 
'omp, Train er Pi 








Øe ) 67? ( Be 


Befsrelſe, Defamation Aſper- 
ſion, Detraction, Diſpara- 


oltou 2 Thing, give your 
Mind ro it. 

deſlitſom, diligent, asfiduous, 
fudious in. bent upon, 

deflitſo heb, Diligence, As- 
ſi Anity. 

Befoiet til, intitled.warranted, 
having a Right, Reaſon, Pri- 
sige, Power, Permisſion 
tos, competent. (b. Dome 
mr) a Cumpetent, proper 


Jråge. 

Deſolte, (et Land) to people a 
Country, to fend People 
thicher, 

Befolkning, the Peopling ofs 
Country, 2 Colony, 

Betsle, ro feel, grope, handle, 
fomble, touch, 

Beforderlig, ashiting, help- 
fol, favourahle. 

Deſordre, (noget) to further, 
sivance, forward, promote, 
(aor put a Thing forward; 

to xcelerate. (et Brev) to 
fervar:1, fend away a Letter, 
før) to further, advance, 
deſar, raiſe, aber, back, aid 
ene to compaſs a Thing. 
(afærdige) to dispatch, dis- 
mifs one, (b. Konger og 
Bidenfabet)ro promoteArts 
and Sciences, (b. en Gag) 
tø fpeed, to further a Buũ- 
nefs, (b. Dandelen) to en- 
cnurage Trade, 

Befordrer, a Promoter, Fur- 
therer. Patron; Fautor, Fa- 
vourer, Cherifher, Abetter. 

Deſordres, to be advanced, 
preferred, ger Preferment. 

Befordring, (en Perſons) Ad- 
vincement, Forwarding, 
Furtherance or Promotion, 
(et Brevs) che Forwarding 
of a Letter. i 

Bejorbringsmiddel, Vehicle, 

Betøre, ro flander, fpeak evil 
of, revile, vilify, backbite, 


detrad, tradree> cslumniace; 


" rer of a Ship, 


ging. 

Befører, a Calumniator, De- 
fimer, Reviler. 

Befsrerſte, a Slanderefs, 

Beforiſt, calumnious, ſlande- 
rous, defamatory. 

Beſſagre, to freight or hire a 
Ship, … 

Betragter, a Freighter or Hi- 


Befragtning, Freighting or 
Hiring of a Ship, 

Bejrit, te free, deliver. rid of, 
franchiſe, releaſe, acquic, fer 
or put at Liherty, fer or 
make free. (forſtaane) to 
exempt. 

Befrielſe, the Delivering. De 
livery, Acquitment, Rid» 


ance, 
Befrielſes⸗Eed, (i Kirkeſager) 
a caronical Purzatiun, 
Bejfrier, a Deliverer. Setter at 
Liberty, a Savivur. 
Befrugte, to fer ilize, impreg- 
nate, make fruitful or fe 
cund. 

Befrugtelſe, Fertilizing. Im- 
pregnation, Fecundation. 
Befrygte, to fear, apprehend, 

dread, he afraid of, ftøend in 
Fear or Awe of, 
Befrygtelig, to he feared, 
dreaded or apprehended. 
Befrygtelſe, Fear, Dread. 
Befugte, to moiften, wet, 
damp, make moiſt; co irri- 
gate. 
Befngtning, the Moiftening, 
Damping, Werting. Humec- 
tation, Irrigation. 


Beg, f. Beeg. 
Begaae, to c mmit,perperrere, 
da, (en Feil) to commar a 
Fault, do amiſs. (Utreeffab 
i 


2 mod 


lg 





Be  ) a8 (| Be 


imod eeu) to ferve or dut a 
faithleſs and fhrewd Trick 
upon one, (hvorledsø bes 
gaaer De Dem med ham?) 
hew do you agree or live 
with him? (hvordan begager 
ban fig i denne Tid?) how 
does he make Shift et this 
Time. 

Begave, to endow; regale, 
beft”w Gifts upon. 

Degangen, commitred, perpe- 
trated, done, ' 

Begavet, endowed, gifted wirh 
excellent Qualities, having 
rare Endowments, Parts, 
natural Gifts. 

Begægne, Cbehandle) to treat, 
deal witch. (møde) to meet 


witli, light upon, to encoun- 


ter, 
Begeænelſe, (Medfart)Treat- 
ment Ulage. 
Begæ'ngelfe,sSolemnizing:Ce- 
lebr ation. (£itgbeg,) che Ob- 
fequiies, Funeral, Bare. 
Begge ; borh. (b. te) both 
aft hem, both together, 
Begge . Slags, both Sorts. 
Begier, a Deure Petition, 
Requ eft, Afking> Craving. 
Degiere —EX to deſire. 
sik. eſt, petition. de- 
mand, bøgg; call for, folieit, 
crave, (AT Kiods filt) to 
cover: Puft after, (til Ege 
te) to Cowrt. woo one for a 
wife. (et Embede) to fue 
for, put in for a Place, 
Begieriig, defirous, greedy, 
covetous, eager; lufting af- 
ter, longing for. | 
Begierligen, longingly,greed- 
sly, luſtfuily. 
Begierlighed, an eager Defire, 
Appetency, Longing, Luft 


after, Luftfulnefs, Covetous- 
neſs. Concupiſcence. Luit, 
Beginneraae, Croufsjickyar 1, 
Begiore, to beſhite, beton, 
Begivenhed, an Occurrence. 
Ineident, Accident, Caſuil- 
ty» Chance, Hap- Cafe, Ad- 
ventu e, Fmergency, Evenr, 
Begive fig, (hen til et Sted) 
to repair, reforr to a Place, 
(ud i Verden) to lanch out 
into the World. "tra Pers 
den) to forſake, retire from 
the World. (i Fare, to ha- 
zard yotrfelt, (tildrage fig) 
to arrive, Come to pafs, 
happen, fall out, (9-t bes 
"av fig, at han kom der) he 
chanced tø come there, 
Begive, (holde op med) ta 
quit, give over, leave, 
Begloe, to ftare at, look fixed- 
y at. 
Begnave, to gnaw, nibble, 
bite. 
Begnaving, Gnawing, Nib- 
" bling. ' 
Begræde, to bemoan, bewail; 
deplore one, fhed Tears for, 
lament, whine, whimper, 
how! or cry for, 
Begradelig, deplorable, la- 
mentable, pitiable, pitiful. 
Begraædelſe, the Bewailing. 
Lamentation, Bemoaning. 
Deploring. 
Begrandſte, ſ. grandſtke. 


Begrave, to bury, interr, 
commit to the Ground. 


Begravelſe, Burial, Interr- 
ment, Sepulture; Funeral, 
Obfequies, funeral Solem- 
nities. (Gravſted) a Bury- 
ingplace, Sepulchre, 


Begravelſes Krukke, an Urn. 


Begravelſeo⸗Stads, funeral 
Pomp, Train or Procesſion. 
Per 


Be 


Begravelfes-Vers, funeral 
D:try or Song, a Dirge. 

greb, (Omfang) a Com- 
paſs. (Soreſtilling) Idea, 
Notion, Conception. (giore 
ſig et B. om noget) to form 
anIdea of ſomething. (Fat⸗ 
te Evne) apprehenfiveFacul- 
ty, Capacity, Abilicy, Reach 
ef Underftanding. (efter 
mt B.) according to my 
Jugdment , as I conceiro ir; 
as far as my Underftanding 
does reach, (fort B. om 


ea Jerion) a great Opinion . 


effame body. (fort B.) an 
Abridgment, Abitract. Epi- 
tome,  Snarrow Compafs, 
(døre et fort.G. af nos 
get) to draw ſomething in 
s narrow Compaſs. (sære 
18. med) to be upon the 
Print. be abour to do, be 
u. de a doing, have in Hand, 
(almisdeligt B. om Biden. 
fører) Encyclopedy. 
Begribe, to apprehend, con- 
Give, perceive, underftand, 
(udbefatte) to comprehend, 
conrain, hold, include, 
Bgribelig, intelligible, con- 
cavable, comprehenſible. 
tf7to apprehend, palpable. 
Begribeligen, incelligibly &c. 
ve, to be overgrown, 
covered wirh, full of. (Mofs, 
Weeds, Hair.) 
degribelighed,  Intelligible- 
neſs. å 
degroet, overgrown, covered, 
'Berande, f. udggunde. . 
ſtige, to favour, grati- 
» fhew Favour to, or be- 
ow Favour upon, to give, 
grane, or allow one a Bene- 
fr, to befriend one 
degunſtigelſe, Favouring. 
Gratifying. , 
de, to water, fprinkle 
with Water. 


) 69 ( 


Be 


Begyonde, (tage Begyndelſe) 


"Campaign, a School, 


torife, take Rife, fpring, be- 
into be, to come forth. be 
orn, draw or derive it's 
Origine. (tage fig for) to 
begin, commence, inchoate, 
undertake, enter upon, take 
in Hand, go about to work, 
fer on Foot. (5. at bandle) 
to ſet up a Trade, begin to 
trade, open, fet up 3 Shop. 
(6. Vertshuus) to fer ap a 
Tavern or Alehoufe. (6. 
at fætte fig ned) to begin 
the World, enter the Stage 
of che World, (8. at phi⸗ 
loſophere, at unuvervife i 
Sprog 2€.) to commence 
philofopher, mafter of Lan- 
uage &c. (være den fors 
€) to begin, make a Begin- 
ning. (5. at leg 26.) to falt 
a Laughing &c. (b. et Feld⸗ 
tog; en Skole) ro Per, Én 
Flammerie) to pick up a 
Quarrel, ' 


Begyndelſe, a Beginning. Com- 


mencement, Origine, Origi- 
nal, Entrance, or firſt Rifle, 
(til Videnſtaber) che firit 
Principles, Fundamentals or 
Rudiments of Sciences. (fra 
£3.)from the Beginning; ori» 
ginnally. 


Begynder, a Beginner, he that 


begins, (1 en Profesſion) & 
Novice. (fil et Verk) an 
Author, (til Strid) the 
Aggreffor , the firft, that 
picks up the Quarrel, that 
commences an Action. 


Behafte, to charge, burden? 


overwhelm. 


Behaftet, (med Gield) charg- 


ed, laden with Debt, in- 

debted, in Debr. (med Las 

fer) liable, inclined, fub- 
je 


a 








es iffe b. her) Iam unknown 

hers,nobody knows me here, 
, (diffe Ting ere mig 6.) I am- 
the "% hings are familiar 8 
me, (være b. ved fine Skrif⸗ 
ter, Bedrivter 26.) to be 
rznowned, celebrared for his 


" Works Exploits, (han giors 
de mig b. med — he 
brought me or gor me ac- 
quainted with her. (føge af 


giote fig b. med een) to (eek 
ør couri ones Acquaintance, 





one, Olive b. med cen) ta 
grow up inen one'sAcquaint- 
ance, (jeg bar den Ære, at 
være b. med gende) I have the 
Hon-r, to be familiar or ac- 
quainted wirh her, (giøre 
fia 6. med een) to cort»& 
2 Familiarity with ane, (gio⸗ 
te fig b.med noget) to ·cquire 
Knowledge of & Thing. 
Befiendter, an Acquaintance. 


Dexiendtgisre, (give Under: 
+ getmng om) to acquaint; 
make one acquainted with, 
(offentligen tilfiendegivg) to 
make known. publifh, pro- 
fulgate —5 — divulge, 
read abroad.(hargiorde ſia 

—— — 








med en! re er 
ny body's Acq 
(ban giorde mig 
fin Broder) he 
scquainted with his Brother, 
giere beremt) ro raife above 
the common Level, 

Betiendrgiørelfe, a Publica- 
tion, Promulgation, Dival- 
gation, 

Befiendeffab, Acquaintance. 
Famiiiery (gjøre B. med 
ten)to contra Familiarity 
wirth' one, 

Bexige, to look artentively on, 
ftare or gaze 













Be) 72 (ve 


Betigning,theLool 
ly, Gazing at. 

Sekren, a Baſon. 

BDeflæde, tocloth,« 
doover with; ove 
caft, cover with 
to deck Chairs, ( 

+ to overlay with 
Bræder)tolinev 
(med Marmor) 
wirh Marble, "(€ 
to be invgefted wi 
ercife ad Office 
Place, 


to tere, Acqusintangs with ektædning, Cloth 


ing, Overlaying, 
Lining; Incruftr 
BDetlædt, clothed 
overlay'd, cover 
verb. 
Beklage, to bemoa 
regret, cummnifer 
war one. (fig) te 
make: Coinplsint 
ment, Æroan o 
yourfejf. 
Det! ja lamens 
ful, deplorable,. 
Beklagel igen, lame 
plorably, mourn 
Beflagelfe, Lameni 
moaning, Bevailir 
ful Complaint. 
Beklakke, to blot, 
Befliffe, to befp 
blur. 
Detlemme, w inch 
opprefs, (Sorg 
— oppreffes & 
Beflemmelfe, Ang 
xiery, Perplexity 
Bekleint, anxious, 
affidted,oppreffed 
te) an affited He 
Befline, ro pafte « 
dø over with Pali 
Berliere,(eens Erc) 
beſpatiet one⸗ 
tion, putan Afpet 
ene, 





LI 


Be 


daring, reſolute, undaunted, 


(giore 6.) to incourage, 
snimate, co pur in Heart, 


Zehiert ighed, 
Ccurageonsneſs, Valiantneſs, 
Refolution, Bravery, Manli- 
neſs. 

Behold, Caf en Regning) the 
Remainder. Refidue of an 
Account. (have noget 1%.) 
to have fomerhing in Store. 
(sære i god B.) to be fafe 
and found. . 

Bebolde, to kcep, hold, rerain, 
referve, preferve, (Over: 


haand; to get the better of, 
reh 


e Bell away, get the 
Superiority. (Marfen) to 
win the Field, (1 Hukom⸗ 
melſen) to keep in Remem- 
brance. 

Beholdelig, ꝛenable, that may 
te kept. 

Bdhelden, fale; in Store. (i 
ge Behold) fafe and found, 

hov, (Trang) Need, Ne- 
caßtv. Indigence. (Ophold) 
Receſſar ies, Competency, 
Suſtenance. (have B.) to 
have Occaſion for, ſtand in 
Need of. (giore fit 9.) to 
do your Needs, eafe your 
Belly, go to Stool. 

Bebør, the Appurtenance, 
Dependance, Appendix of 
a Thing; Train, Equipage. 

Behsſsrig, appertaining, be- 
longing, proper or due, fit- 
ting, reſpective. . 

Bebøve, to need, lack, ſtand 
in Need of, have Need of, 
have Occafion for. 


dehevende, wanting, needy 


indizent. 

Ddebevle, to level, fmooth, 
make even or fmooth with 
a Plane, to plane. 


) 71 f 


Intrepidity. 


Behsvling, the Planing or 
Smoothing with a Plane, 
Behugge, to hew, lop, prune; 
fhred, cut out or about. 
Behugning, Hewing, Lopping. 
Pruning, Cutting about, 
Bejae, to afirm, avouch, 

0w, afTerr, 
Bejaen, (Bejaelfe) Affrming. 
ffirmation, ertion, 
Avonching. 
Bejamre, to regret, commiſe- 
rate, lament, bewail, de 
plore. 


Bejamren, (Bejamrelſe) La- 
mentation, Bewailing, Der" 


ploring. 
Beile, to woo, court a Lady. 
Beiler, 2 Wooer, Suitor. 


Befæmpe, to affanles impugn, 
overcoine, ſ. beftride. 


Bekiende, (tilſtaae) to con- 
feſs, own, acknowledge, 
avouch, avow, aver, grant, 
to make 2 Confeflion. (fig 
fil en Religion) to profeſs a 
Religion, own, declare your- 
felf for it. (i Kort) to an- 
fwer the Suit. , 


Bekiendelſe, Confefion, Own- 
ing, Acknowledgement, Pro- 
feſſion. 


Bekiender, a Confeſſor, Peni- 
tent. 


Bekiendt, known, acquainted. 
(beromt) tamous, renowned, 
eminent, known abvøad, 
(fortrolig)familiar, intimate. 
(aabenbar) manifeſt, plain, 
evident, well-known, noto- 
rious. (tilſtaaet) confeſſed. 
(Perſon man kiender) an Ac- 
quaintance, (ban er b. for 
en Gnier) he 's a known Mi- 
fer. (b. med ecn) acquain- 
ted wirh one, (b. med Bo⸗ 

. ger, Videnſtaber) well verſed 
in Books, Sciences. (jeg 

ct 


É 





v⸗ 


block up, belesguer. 

Belægning, (med Arreſt) the 
Arreſting. Attaching or Di- 
iſtreſſing of an Eftate, (med 
Gnore) the Lacing, Edging, 
Bordering, ſ. v. 

BDelæne, (givefæn) to infeoff, 
fertile in a Fee, 

Belening, Infeoftment. 

Delære, to inſtruct, reach. 

Delæſenhed, great Literature 
or Erudition. ' 

BDelæffe, toload, lade, charge 
or burden, 

Beleæſt, wellread, ofgreat Li- 
terature, or Erudition. 
Belangende, concerning, 
rouching, as for, as to, 

Belaſſe, t. belade. 

Belave fig, to prepare your- 
felf, get or make yourfelf 
ready, 

Belee, ro deride, laughat, ri- 
dicule, make alaughingiſtock 
of one, to fneer, twitter at 
him, to mock, jeer, banter. 


Beleen, Beleelſe, Derifion, 
Ridiculing, Sneering, Ban- 
tering, Mocking. 

Beleer, a Mecker, 
Banterer. 

Beleilig, opportune, conve- 
Rient, Commodious, fit, pro- 

er, apt, ſeaſonable. —*— 

td) a fit Time, (derſom 
de: er dem be.) if it ſtand 
with your Conveniency. 


Beleiligen, conveniently, op- 
portunely, ſeaſonably patly. 

Deleiligbed , Opporrunity, 
Conveniency, Commodi- 
ausnefs, 

Deleire, co beſiege, beleaguer. 
lay Siege to. beſet. ſorround, 
incompaſs a Town, fit down 

before it. 

Beleirer, a Beleaguerer, Be- 
fieger. 


Jeerer. 


) 74 ( 


" make it faſt. Cihdfperre) to 


Be 


Beleiring, Beleagu 
fieging, Siege, 
Belemre, to overch 

den, 
Belemring, Ove 
Burdening. 
Beleven, affable, Eg 
cesfible, accoſta 
benign, kind, iri 


Delevenbed, Affabi 
tlenels, Sweetneſs 
neſs, Courtefy, 
Humanity. 

Belevent, affably, 
kindiy. 

Beligge, (beſode) 
a Woman, get her v 
to defow.r, deb 
know her carnally 
her, 

Beliggende, ſituate 

Beliggenhed, Situat 


Seat. 


Belignimp, the Ly 
withe Feman, cl 


tati 

Belive, ſ. oplive. 

Belovet, promifed, 

Beløb, the Amount 

Belsbe fig til, to 
come to. 

Belsben, (i noget 
ſtilled, experienc. 
to. - 

Belgnne, to reward, 
rate, reccompenfe, 
retribute, retaliat 

BDelønner, a Rewar 
quiter, 

Belsnning, a Rewar 
neration, Recomp 

Belsvet, loafy, full 

Belure, (lure paa) 
Wait for, to ly in 
for. have a Defign 1 
ſ. beluſke. 

Beluſte, to overreach 
rook, take one in. 


De 


Beflippe, (Saar) to fhear, 
clip. (Gfiæg) to trim, 

deklumret, very hor, ſwelery. 

dekomme, to receive, get, f. 


fase. (inkkes vel. eler ilde) . 


to fucceed well, fall out wel 
or ill, (venne Bad 6. mig 
itte vel) this Meat rifes upon 
my Stomach. (Maden 5. 
van vel) the Meat does him 

ſtrenghtens him. (det 
fald. eder ilde) You will 
fre the worfe for it. (vel 
b. eder) much good may i 


do you, 

Bekoiſt, Fill, Suficiency, 
Competency. (han f ån 
Bekomſt deraf) he got his 
Fill of it. 

Bfejte, to ſpend. beftow on, 
lay out, to bear the Coftand 
Charzes af s Thing. 

Vefojtelig, chargeable, expen- 


expenfively, 
år Y. ” i . 
oſtning, Coſt, Rupence. 
(iætte fig 1%.).te put oneꝰs 
felf to charges. (paa min 
B.) at my Expence, ' 

Befræfte, to afirm, aver, 
avow, avouch, confirm, ra- 
tify, afcertain, make good, 
verify,corroborate, aflevere, 

Befrættelfe, Confirmation. 
Verification, Strengthening, 
Aſſeveration. 

Befrandfe, to put 2 Garland 
upon one's Head, to crown 
with 2 Garland, i 

Defrandsning, the Crowning 
wich a Garland, 

Bekrige, to make War upon, 
wage War with one, 

Defrigelfe, Waging, War, 
Attack by War, Invaſion. 

Debymæmmerlig, folicitons,(cru- 
pulous, full of Dorbts. 

Sefymmerligen ſolicitously 

c. 


) 73 € 


Be 


Bekymre, (giore bekymret) ce 
affit, trouble, vex, grieve, 
caſt down, (fig over) to be 
fad, folicitous.concerned ac, 
troubled wigh, to be in Pain 
for, afflid yourfelf for it, 
(fig om) to trouble, meddle 
yourfelf witch, pry into, con- 
cern yourfelf about ir. 
(befymre fig allene om fi 
ſelv) to be all for yourfelf, 

Befymret. folicirous, anxions, 
troubled,Combuggelig) care» 


ul. 

Bekymring, Affliction, Trou- 
ble,Iucumbrance, Vexation- 
Grief, Anguifh of Mind. 

Bekymringsfrie, free from 
Sorrow and Care, quiet. 

Bekymriugsfuld, forrowful, 
cumberſom, afflicted. 

Bekymringelss, indolent, ca- 
relefs, negligent, ſupine. 


Belade, to load, lade, charge, 
burden. (beſpœre) to mo- 
left, trouble, incommode, 
aggrieve, clog, 


Beladt, troubled, clogged, 
incommoded. Cmed Forret⸗ 
ninger) clogged with Bufi- 
nefs, (med Sygdom) trou- 
bled, infected with Sickneſs. 
(med Gield) overwhelmed 
in Debt, charged, laden wirh 
Debt, ' 

Belæg, Acquittance, Receipt. 


Belægge, (med Arreſt) to feize 
one før Debt, arreft one, at- 
tach or diftrefs his Eſtate. 
(med Beviis) ta legitimate, 
make good by Proufs. (med 
Gnote) to lace, edge. bor- 
der, ſtitch. (med traf) to 
lay a Punifhmant upon one. 
(med Marmorgifer) to pave, 
overlay wirh Marbledags, 
med Bræder) to board. 

giøre faft fom Baade 12.) 
to moor a Boat. 


belay, 
Say make 


Be -) 76 (| Be 


Bepaftet, overcharged, over- 
burdened. 

Depandſeret, acconxed with 
a Coat of Mil. 

Bepæle, to impale, fer Tales 
about, to palifade, fence 

Fer Pale, i 
sepæling, Tinpaling, Pali 
dinz, Fretofing wich Pales, 

Depiſſe, to bepi!s. 

Beplante, to plint wirh Trees 
&c., ſet wirh Plants, filt with 
Planes, 

Bevpleite, to befpot, befparrer, 











bemire, b.diaggle, defites 


35 font, daub, b 
toadorn, embellifh, 
BEDA, decarate, beåutify.” 
wrydelfe, Decoration. Eim- 
bellifhment, Ornament, 
Bepudret, befprinkled wich 
Powder, —** 
Beqvem ittet) fr, apt. 
qualified, " (paffende) pro- 
er, cgnvenient, fuitable, 
—— commodiou", 





beleilig) opportune.feafon- 
able, (b. Gvar) a pat» 
sppafite Anfwer, (et Bens 


neffe, ſom er d. til alle Ting) " 





fan fit foranyThing (giøs 
te b. til) to adapt. fit» 
fit for or ro. 
Beqvembend, an Ability. Apt- 
nefs, Qualification, naturel 
Quality, Addrefs, 
Beqvemme fig til, tø accom- 
modate yourfelf, yield, fub- 
mit to, 10 condefcend to, 
Bequemmelig, commodious, 
Convenient, Opportune, ac- 
commodated , eafy. 
Beqvemmelighed, Commodi- 
ousnefs, Conveniency, Eaſe. 
Beraabe fia paa, to quote» 
alledge, call tu Wirnefs, re- 
fer, appeal,to, to urgev lay 
Hold on,  (£ongens Naa. 





Be) to lay Hold on the King's 


Mercy. (paa fit 
bed)to plead your 
cen Siribeni) ce 
Author. (b. fig på 
te) to" challenge 
mife, 

Beraud, Delibera 
fultation. (B. 9 
Få ion, Foretho 

;. Du) deribegan 
— > 

Beraadylaade, ro at 
fult, deliberare, 

Beraadil zgning, 
tion, Confuitane 

Beramme, to derer 

” appoint. todecid 

Berammel'e , Dere 
App Cintment, D 

Beredt, ready, pre 
pared, difpofed, i 

Berede, to prepare 
ger ready, to dre 
der, ordain, (% 
tid) to prepare Su) 
der) ta dreis Leai 

Bereden; (Hei) rig 
ken, managed. 

Beredelſe, Preparari 

fing. Fiteng. 

Deredffab, Ruadine 
ration, (været & 
in Readinefs, to fts 
waiting. 

Beredvillig, ready, 
wiling, ready to ft 
plajfant, benigns 

Beredvillighed, Pix 
Complaifance, IF 
Willingnefs fo fer: 
ingnefs, Complia 

Beregne, to accnunt, 
calculare, make c 
an Account. (& 
to place or put to 
Count, 

Beregning, Calcolati 
putation, Reckon 
Count, 





Be ) 75 (… Be 


Delyve,to bely one, ſpeak falfe- 
ly of him, to calamniate, 
ander. aſpei fe, . 

delyvel ſe, e Belying, Defama- 
tion, Columny, Aſperſion. 

delvver, a Belyer, Defamer, 
Calum niutor 

Bdmuæatigelfe,the Taking Pos- 
fesfior. of, Sejznre, Occupa- 

se a n 
tmægtige fig, to make your- 
felf Malter * » take Pasfes- 
ſon of, feize upon, lay Hold 
on. get a fullPower of, to 
ſabdue. 

Vemærte, (betyde) co fignify, 
denore, hetoken. (lægge 
tærte til) ro obferve, mark, 
note, remark, take Notice 
ef. (blive vaer, iagttage) 
t obferve, perceive, disco- 
ver, defcry, 


BemærFning, (Bemarkelſe) 


Signification, Meaning. Ob- 
ſervation, Remark. 
co paint a Thing 
over. . 
Bezande, to man a Ship, 
demanding, the Manning of & 
mp 
Zemeldte, mentioned, ſaid. 
Demenge, ſ. blande, (fig med) 


”to meddle with. 

Semengelfe, f. Blanden. 

Bemeſtre, to mafter, ſ. bes 
mægtige. 

Demidlet, rich, opulent. weal- 
thy, well-lined or ſtocked 
with Money, well to pafs, 
able in Eſtate. 

Demsie, ro trouble, moleſt, 
incommode one, give, cauſe, 
make him Trouble, Pains, 
(fg) to endeavour, ſtrive, 
hbour, try, take Pains, make 
Etfores, 

Demøielfe, Endeavour, La. 
dour, Efforts, Pains, indu- 
ſtrious Application, 


Benaade, (med noget) te fa- 
vour, gratify with, ew Fa- 
vour, grant one s Privilege, 
(tilgive en Forbryder) to 

fhew a Criminal 
fend him Pardon, 
grant him his Life, 

Benaadelſe, Favour, Gratify- 
ing, fpecial Grant,” Grace, 
Pardon. 

BDenægte, to deny, unſay, dis- 
avow, disown, (fnart figer 
han ja, ſnart be. ban det) 
fome Times he fays, ſomo 
Times he unſays it. 

Benægtelfe, Denying, Unfay- 
ing. Disavowing. 

Benævne, to nominate, name 
mention by Name, 

Benævnelfe, Nomination, Ap- 
pellation, 

Benaue, to grieve, opprefs, 

Zenauelfe , Oppreffion., An- 
guifh of Heart, Sadnefs, 
Heavineſs. 

Benedikturt, common Avens, 
Herb Bennet. 

Benedide, to bleſs. 


Benedidelſe, Bleffing, Benedic. 
tion. 
Bengel,(i en Bogtrokkerpreſſe) 


the Rounce of a Printer's-, - " 


prefs. (grov Karl) a Bun- 

Benſing, ex. (Ankerb. i Rin⸗ 
gen) Padding of the An- 
chor, 


Benſler, Seizings. (Ankerb.) 
Cablebands. 

Benytte fig af, to ufe. em- 
ploy, make Ufe of, put te 
Ufe, improve, profit by, 
take Advantage of, avail 
yourfelf of. 


Benzoinharpix, Benjamin. 
Beordre, to order, command 
ene, give him Order to do 
Something. 
Be⸗ 





Be ) 78 (| Ve 


Dersmmelig, glorious, landa« 
ble, praifeworchy, commen- 

- dable, 

Berømmeligbed) Renown, 
Fame, Renownednefs, 

Derommeiſe, Praife, Commem 
dations Applenfe; Reputa- 
tion, Honour, Renown, 

— Praifer, Panegy« 
rift, 

Deromt, celebrared, eminent, 
famous, renowned, known 

road, (giøre fig b.) to 
diftinguifh youfelf, get or 
acqvire Fame, 

Berøre, (røre ved) to touch, 
handle, Strift) to 
mention flighely, to hine at, 
to glente upon, 

Berørelfe, the Tonching, 
Touch, Feeling, 

Berøve, to rob. plunder one, 
(cen noget) to bereave, de- 

rive one of a Thing. (een 

'redit) to make one loofe 
his Credit, to discredit ene, 
fink-one's Credit, (een fine 
Ggudfer) -to ftun, (cen fit 
gode Navn og Nygte) to 
caft an Afperfion upun one's 
Reputation, 

Bers velſe, the Robbing. De- 
priving, Bereaving, 

Sertramtod, Bertramwort, 
Pellitory of Spain, 

Beruſe, to inebriate, intoxi- 














g, Inebriation, In- 

toxicarion, 

BDerygte, to defame, decry, to 
traduce one, 

Der ygtet, defamed, ill-renow- 
ned, in an ill report, 

BDefaae, to fow a Field with 
Seed, 

Beſaaening, the Sowing of 2 
Field, 

Befaaet, fown. 


Befæde, to impreg 
one conceive, 


Befærning, (i en; 
Garrifon, (et €& 
Ship's Crew. ( 
gaardé) che Con 
2 Farm. (en Co 
Peaple of a Col 
Befætning pca et 
Complement ef 
War, 


Befærte, (med Bræ: 
re etc.) fo trim, be 
imcompals, fet « 
bind, adorn, i 
Border, Edging 
ledigt Embede) | 
tant Place, (€1 
to garrifon a Fo 
med Zræer) to 
Trees. (et tid 

'ab) to man a 
larf med Fife) 
Pond with Fif ha 
give) to befer, 
(fom en ond As 
nefte) to poſſeſs 

Befagle, to befleb 
befputter yourft 

Beſagling, Beffab 
fpuctering, 

Beſat, (med Baan 
16.) edged, bor 
Ribbons, Gelo« 
(6. med Diamau 
chaſed with Diam 
Soldater ſom en 

arrifoned, (mel 
gm SAA ma 

ræcer) plante⸗ 
(fom et ledigt € 
led as a vacane F 
fringgivet) befer 
ded, (ind Fiſt 
art) fock:=d, 1 
P 


an cvil Spiri", 











| 
| 


Be 


Berciſt, travelled. 

Becende, (ſom en $æfning) 
to attack biock up a Caftle; 
toinvelt- circumfcribe, ſur- 
tound te, 

derctninq;.ana ivicz, Account, 
No. Intormarion, I" tima- 
ton, I-celligence, Report, 
Beiarivni 

Berette, to advice. notify. ad- 
vrnife nne a Thing; keep 
himsivifed of, give Intelli- 
gerce ør Norice of, to in- 
form-acqusint him of it. make 
him scquainted with ir, 
"make known to. make him 
krow it, (b. til Øorigbeden) 


tomakeR.porr to the Magi- 


frate, (en Org) to giv. a 
Sick the Sacrament on his 
Deahbed. 
Dererrer, an Announcer, Re- 
lster, i 
deettige, togive onea Right 
a« Title to, to inc:tle 


am. - 

Dererrigelſe, Right, Claim, 
Title øv Anthority. 
derertiget, intitled to, having 
aRight, Power, Authority» 

Clasm or Tirle to. 
Bag, ſ. Dierg. 
Bergamt, a Council of the 
chief Officers of Mines. 
Bergarbeide, Mincwork, Mi- 
ner y. 
dergart, Mineral 
Bergblaa, blue Bice. 
dergfolk, Miners, Workmen 
in Mines. 
dergguul, Oker. 
derggylte, a Roach, Rocket, 
derggrant, green Brice, 
derghauptmand, the Survey- 
or, Intendant or chief Direc- 
tor of Mines. 


dergkure, a MineAction. 


) 77 ( 


Be 


Bergriand⸗ a Miner. or Work- 
man un Ines, 

Bergraad, a Member of the 
Council of the chief Officers 
of rhe Mines, — 

Berg Ret, the Laws, Statutes, 
Cuffdins or Uſe of Mines, 

Bergrød,; rzd Oker. Ruddle. 

Bergverk, Mines, Minework, 
Minery. 

Berg Sinober, natural Cin- 

paber. 

Beride, to ride, break or ma- 

nage a Hpyrfe. 

Berider, a Ridingmafter, Ma- 

nager. 

Beridning, the Breaking or 

Managing of a Horſe. 

Berige, to enrich, make rich, 
(fig) ro grow rich. (fig af 
andres Undergang) to grow 

rich upon the Ruin af others, 

Berigelſe, the Enriching. 

Berøge, to befmoke, perſume. 

BDerøgelje, Befmoking, Per- 
tuming 

Berlinerblaa, prusfian Blue, 

Berlokker, Watchtrinkets. 


Beroe, (paa) to depend on. 
(lade b. ved) to acquieſce 
in. (det b. pag eder) ie lies 
in you. (lade b.) to let it 
fuffice, to breaker leave off, 
go no further, acquieſce wich, 
et it alone. (jeg lader det 
b. derved) I ler ie reit by 
thͤt. 

Beroelige, to quiet, appeaſe. 
tranquillize. 

Beroeligelſe, Appeaſing, Mi- 
tigating, Quieting. 

Bersmme,to praife, commend. 
applaud, cry up, celebrate 
extol, exalt. (fig) to vaune, 
boaſt, brag, vapour of, to 
tzkePridein, glory in. (fig 
ſelv) ce preach yuurfelf up» 

9 





Be 


Beſteden, modeſt, discreer, 
ober, temperate, moderate, 
wellbred. 
Beſkedenhed, Modefty, Dis- 
creetneſs, Sobriery, Mode- 
ration. | 
Beſtedentlig, modeftly, in a 
modeſt Manner. 
Beſkted, an Anfwer, Return; 
Decree, Sentence, Order, 
Condition. (giore B.) to 
ſend one Word, (til nære 
mere B.) rill further Order, 
(Jeg gav ham en reſtaffen B. 
dberoaa) I gave him a fhar 
Return, I paid him off, (vis 
de B. om en Ting) to know 
a Bufinefs well, have Skill in, 
(giore B., befvåre en Skaal) 
to pledge one, do him Rea- 


fon, 

Beſtide, to befhire, bewray, 
befoul. 

Beſtidt, beſhitten, bewray'd, 
befouled. 

Beſtienke, to give, preſent 
one with, to make one a Pre- 
fent ef a Thing. 

Beſtienket, fuddled, inebria- 
ted, intoxica ed. tipſy. cup- 

… fhot, fluftered, in Drink or 
Liquor, . 

Beſtienkning, the Preſenting 
aone with a Thing, 

Beſtierme, to proted, defend, 
fhelter , Shield, cover, fe- 
cure; patronizé, 

Beſtiermelſe, Protedion, De- 
fence, Sheltering, Patroni- 
zing. 

Beſtiermer, Protector. Defen- 
der, Patron. 

Beſtiermerinde, Protectreſi. 

Beſtikke, (indrette) to dis- 
pofe, order, regulate or con- 
ſtitute a Thing. (een ved 
Notarius) to fend the No- 


) 80 4 


tary fo one anc 
Queries. (cen | 
de) to confer an 
one, to appoint 
ture for an Pi 
(fit Juu$) to ſet 
in Order. (ee 
anden) to fubde 
i en andens St: 


ſtitute. (fætte t 
over, 


Beſfikkelſe, (Udno 


—8 Contti 
otarius) rhe £ 
Notary ta on 
Queries, (Judt: 
ofition, Regul: 
CGtiebne) Deſti 


nation, Fate, 


Beſetikkeilſe⸗⸗Man 


ritor, a Sergoa 


| — 2— an Ord 


ator, 


Beſtinne, to f hin: 


lighe, 


nae, 


enlight 


Beſtreven, (. be 
Beſtrive, to deſc 


make a Defcripi 
get t et Strift 
couch in Writi 
le) to depaint. 
refs; ſet forti 
med Omfænd 
derail, particr 
Perſon) to give 
ter ofa Perſon, 
him, (det er i 
is not to be e 
beggars all 


… Ceens Bobs) to: 
Eſtate judciallh 


phien) to define 
finition of. (e 
draw a Circle, 
hans Embede) 
a Caft of his O: 
hvad Sielen er 
Definition ot th 





Be ) 816 


. Mig den Karl) Pray. Beſtyttex, a Protector, D= 


ne the Character of that 


elig, expreſible, what 
e expreſſed. 

de, a Defcription, De- 
o. (vaa eens Gods) 
tiſtering of one s Eſtare 
tlly. (Levnets·B.) Bio- 


f 
&, a Defcriber, Defi- 


toview, behold, fee, 
L contemplare, look, 
at or upon. (med 
—I8 medi- 
male upon. 
t, Contemplation, 
Speculation. 
Conemplator, Re- 
» Regarder. 


J. Skuffe. 


to fire upon. (en 
g) to cannonade. 
'd. batter. (Staden 
af Caſtellet) the Ci- 
emmands the Town. 


to overſ hadow, caſt 
w upon, adumbrate. 


18, Overſ hadowing, 
ration, 

to accufe, impeach 
Crime, charge him 
lay it to his Charge, 
it co him. (6. fal 
to calumniate. 


an Accufer, Im- 


ig, an Accuſation, 
mene;Charge. (Con: 
Recrimination. 
to protect, guard, 
detend, ſupport, 
counter ance. 


Protection, Guard, 


Beſſlag, 


Beſlagen, 


Be 


fender, Guardian. 


Beſlaae, (med Arreſt) to feize, 


diftrain, attach, (med Solv) 
to cover, do over with, plate 
or inchafe with Silver, (m.d 
Jern) to bind wirh Iron- 
work, lay Ironbands about, 
to faften,tip or tag with Iron, 
Cen Heſt) to ſhoe a Horſe. 
(en Bogn eller Stoel med 
Mesfings Gem) co find, 
(Skoe med ) to beſet 
wirh Nails, (et Hiul) to 
clout Wheels, lay Ironbands 
about them, (med Jern⸗ 
plader) to clap iron Plates 
on. (Gel) co furl. (med 
Bræder) to board, line wirh 
Boards. . 


Beſlægtet, akin, kindred, con- 


fanguineous, related to by 
Birch. . 
paa noget) the 
Bands oe a mindet) (paa 
Gods) Diftrefs, A:tach- 
ment, Seizure, Diſtraint. (af 
Jern) Ironwork. (af Mede 
ting) Brafswork. (paa Ska⸗ 
toller 20.) Braſswork. Gar- 
nifhment or Gerniture for 
Scrutores &c. as Handles, 
Efcutcheons, Neobs and Hin- 
ges, (paa Bøger) the Buc- 
8* SED, ef a ork: 
paa Skibe) Einbargo. (gig: 
re B. påa Skibe) to lay ar. 
Embargo on Ships. (giøre 
B. paa eens Gage) to ſtop 
one's Pay, 
(med Jern 26.) 
bound, lay”d about, faftened 
with Ironwork, (med Ar: 
reſt) diftrained, attached, ſ.v. 


Beflagning,the Binding or Fa- 


itening with Icronwork er 
and. 


Be: 





Be 


Deſtagring, a Verril, 


Beſlagsliner, Furlinglines. 
Sibsterm.) 
Beſlikte, to lick. 
Beflutning (Forſot) Reſolu- 
tion, Determination, Purpo- 
fe, Defign, Intent. (Xaabs) 
Decree, Order, Statute. Act. 
Arret. (Ende) Concluſion. 
Clofe, End. (til %.) in 
Concliufioa, in Fine, finslly, 
Deftutse, (falfætte) to decree, 
ecide, ordain, appoint. 
Cfærte fig for) to reſolve, 
erermine, purpoſe. (giore 
Ende paa) to concſude, 
clofe, end, finiſh. (fiende, 
bømme) to judge, give Sen- 


tenee. 

Beſmitte, (med Sygdom) to 

infect, taint with a Diseafe, 
giore ftiden) to beſmut. 
oul, foil, beſpatter, defile, 
daub, befmear. 

Beſmittelſe, 
Contagion, Taint, Pollution, 
Defilement., Corruption, 

Beſmsre, to fmear, daub, 
fmear over, (pread upon, 

Befmering , Befmearing, Be- 
ng (Beſmittelſe) f. 
ovenfor. 

Defmnudfe ; ſ. beſudle. 

Beſmykke, to glofs, colour» 
palliate, cloak, mince the 
Matter. 

Beſmykkelſe, Colouring, Pal- 
liating. 

Beſnære, to inſnare, intrap, 
intangle, illaqueste, catch, 
intice, decoy, ingage. 

Beſnarelſe, an Inſnaring, In- 
tangling. 

Beſnakke, (overtale tilat gio⸗ 
te) to perſuade, induce, 
influence; to draw one in, 
to cajole. 


an Infection, 


) 82 ( 8 


Beſnee, tø cov 
to overſnow. 
Beſnilde, to t 
everreach, di 
Beſnitte, f. be 
Beſolde, to g 
Wages, to hi 
Defoldzing, S: 
Pay , Stipend. 
Beſove, to impi 
man, get he 
deflower, det 
with her, 


Beſovelſe, Coiti 
tion, Copula 
nation of V 


Beſeg, Beſog 
Viſitation. Int 
ing, Conferer 

Beſoge, to vifir, 
fee one, to g 
render him 8 
to fréquent, 
often to. (5 
to haunt Baw( 


Beſoger, a Viſit 


er. 
Beſole, to foil, £ 
wray, defile, + 
with Dirt, 
Beſeling, Beda 
ing, Bemiring 
Beſorge, to take 
vide, make P 
ſupply. furniſ 
fornodne) to pi 
vide for Necel 
BDeførgelfe, Prov 
taking, Providi 
ing. (et Cm! 
niſtration, Fa 
charge of an | 
feneté) che Pi 
the Kehin. 


Beſarger, a Prov: 
or, Caterer, 





Be ) 88.0 Be. 


Comgive) to envi- 
ound. (plage) to 
oppreſs. 

svironed,furroun- 
led, oppreſt. (med 
Bryſßterne) to be 
h Milk, (af Late 
d fplit your Sides 
sheer. (hans Hier⸗ 
his Heart was op- 


to fpy out, ſcont, 
re 


rgive Meat, todigt; 
NE, entertain, feaſt 
i de Fattige) to 


i the poor. 
8, Feeding, Nou- 


to mock, ridicnle, 
mtr, deride, laugh 
R one, to droll 
ås, hifs ane out, 
Weckof, infult over 
roftitute, entertain 
refally. ' 
I, ignomineous, 
, offenlive, infa- 
sameful. 
Mockery, Jeer- 
tering , Tlouting, 
Scorning. Gibing, 


m (med hellige 


sphemy. 


n) aMocker, Jeer- 


r, Scoffer, Deri- 
mr, Satirift, Cavil- 
bp) a Blasphetner. 
udſporge) to ex- 
'Sh our, queſtion, 
» put one to the 
fpørge til Raads) 
ult, adviſe your- 


Examining. Que- 
Inzerrogatien. 


(Raadforſel) Conſulting, 
dviſing. F 
Beſprænge, to ſprinkle over, 
befprinkle, (g'øre ſpraglet) 
to fpeckle, (med Ga't) to 

" Corn Mear with Salt, to corn 


it, . 

Beſprængning, Befprinkling, 
Sprinkling over, Moiftening 
with Water. 

Beſpragle, to fpeckleor ſpot. 

Beſpringe, (ſomHingſter Hope. 
perne) to leap, cover a Mare, 
to herfe it. (fom Sunde 
Tæver) to line, 

Beſpringelſe, Leaping; the 
Covering or Horfing; Lin- 
ing, ' 

Beſprude, to befparter, be 
fprinkle, throw Water ac. 

Beſpendning, Befprinkling, 
Befpatrering. 

Beſproite, to beſprinkle, be- 

ew. 

Beſpye, to befpue, vomit 
over, : 

Beſpytte, to beſpit, befpawl, 
beſputter. 

Beſt, ſ. Bedſt. 

Beſtaae, (af noget) to conſiſt 
of, be compofed of. (SiD) 
to confift in. (med) to con- 
ſiſt, be conſiſtent, to ftand, 
agree with. (udholde, ved⸗ 
vare) to ftand, laft, conci- 
tinue, ſubſiſt. (paa noget) 
to perſiſt in, to preſs upon, 
maintain, ftand outa Thing. 
(holde eenStangen)to match 
with one, bear up againlt, 
hold out with him, be procf 
againft him, (i eens Lexie) 
to perform your Talk weſl 
or ill, fay your Lesfon well 
or ill, Crom en Lov, For⸗ 
dund) to be firm, valid. 

Beſtænke, to. fprinkle, tem- 
per wich Water, co wet, me:- 
ften, to ſoak, ſteep. 


g 2 . Be 


ø 





Be ) 84 ( 


Deftæntning, (Veftæntelfe) Deftiaalen, robbed, 
e 


the Sorinſtlicg with Water. 
We'ting, Mo:ftening, 
BDeſtalling, an Appointment, 


Grant, Inveſtiture, Inſtalla- 


tion; 


Patent; 
Commiſſion. 


Be 


red. 


BDeftiæle, to fteal from. 


pilfer, plunder. (et. 
to rob a Houſe. 


Warrant; Sefttælelfe, Robbing, 
rin 


g. 
Beſtalte, to appoint, inveſt Beſtige, (en Øef) to n 


one wich an Office, to in- 

al, 

Beſtand, Duration, Lafting- 
nefs… Continuance. (have 
B.) to laft, be durable, 


ſubſi 


Deſtanddeele, the component 
or conſtituent Parts, 


Beſtandig, conſtant, ſtable, 
edfaſt, ſteady, firm, per- 
ſeverant, unſhaken. (varig) 
durable, laſting, ſolid. 
BSiſtandtgen, conſtantly &c. 
f. adject. 


Deſtandighed, Conſtancy, 


Steadineſs, Stability, Firm- 


neſs, Perſeverance, Durable- 
neſs, Solidity. 

Beſte, ſ. Bedſte. 

Beſtemme, (udmærfe) to de- 

ine. (anordne) ro ordsin, 

conſtitute. (cen noget) to 
affign, allot, allow, (een 
til noget) to appoint, name, 
(beſlutte) to deterinine, de- 
eree, decide (Qid) to ap- 
point, fix. (Priſen) to ſet 
che Price, (Grændſer) to 
limit. (et Sted til Sam⸗ 
mentfomf )io adjourn a Meet- 
ing. ! 

Beſtemmelſe, Appointment, 
Ordaining. Aſſignment, De- 
termination, ſ. v. 

Beſtemmelſes⸗Grund, Reaſon, 
Cauſe. 


Beſtemt, appointed, fixed, de- 
termined. f. v, 


Beſtik, a Caſe. 


beftride a Horte, (i 
to afcend, get up, to 
en — to ſcale a 
Prædifefolen) tø s 
the Pulpit. 


lafting, of Continuance, to Beſtigelſe, 2 Mounting, C 


ing, Getting up, Aſcen 


Scaling a Wall, 


(til 
a Cafe of Knives, (n 
matiſt) a Set, Cafe of 
aſſes or marhematic: 
ruments. (til Soes 
Pricking of a Chart, ] 
ing. (giore B.) to: 
late the Latitude at Se 
prick the Plot, (giot 
paa Kortet) to caft a 
in Traverfe (fan 
fig B. at komme til 
land) he made Accou 
come to England, 


Beſtikke, (med Penge) to kt 


uborn, corrupt, or ga 
Gifts, givea Pair of Gl 
greafe one's Fiſt, ti 

Hand. (befve) to f 
embroider. (med Gul 
purfle, (en Steg) co 
a Piece of roaſt Meat. 


Beſtikkelſe, Subornation 


hery. (Beſhening) Em 
dery. 


Beſtille, (giore) to do, 


form. (fave at 5.) £ 
employ'd, huſſed, occu 
(have meget at b.) tob 
of, he cloggd wirh Buſi 
(have at 5 med et Fi 
immer) to meddle ; 
have to do with a VÆ 





Be 


(Feg vil ifte have noget at b. 
md ham) will neither 
m:dile ner make w'th him, 
(Jetinge) to beſpeak, bargain 
or provide tor, vurder er 
give Order for. Cb. en til 
fg) to have one called , or- 
der him fo come ro you, 
Deſtiliug, (Forretning) Bu- 
frnef,, Afflir , Occupation, 
Errand, (Embede) Empl: y- 
men:, Office, Place, (Be 
føgdfe) Befpeaking, Order- 
lag. 


Sefilingsmand, an Officer, 
Ocia!, one, that has an Of- 
fceor Employment, a Place- 
man 


i ingsnavn, a Title of 

ure 
Defils, Cforrettet) done, per- 
formed , finif hed. (hof nos 
) ordered, beſpoken. 


er flet b. med ham) he 
ute bad Pafs, in a fad or 
i Condition, 
e, to attack, aſſault, 
m a City, 
detormen, the Attacking. 
Affaulting or Storming of a 


Sekormer, an Aſſaulter, Stor- 
mer, 

deſtraale, to irradiate a Thing. 
fhine, glance upon it, caft 
Beams of Light or Rays upon 
it, . 


detraaliug, Irradiation. 

deſtræbelſe, Endeavour, Ef- 
fort, Striving. Pains, Pur- 
ſaie. 

detræbe fig, to ſtrive, endea- 


vour, take Pains, ſtrain for, 


labour, affc&, attempt about, 


beftir yourfelf, make or em- 
ploy all yvurEfforts in order 


fo imeompafs ſomething. 


) 85 ( 


Be 


Beſtrenge, to ſtring an Inftru- 
ment. 

Beſtride, to combat, fighe, 
oppefe, dispute; wage ve 
ogainſt, reſiſt, wirhftand, 
conquer, vercome. (have 
mere at beſtille, end man kan 
b.) to have more Bufinefs, 
than you can manage or ma- 
ſter. (Omfoftninger) to 
detray or bear Charges, 

Beftridelfe, a Combat, Dis- 
pure. (Omfoftninger$) the 
Defrsying or Bearing of 
Charges. (en Ting$) the Ma- 
naging or Maftering of Bufi- 
neſs. 

Beſtrikke, f. befnære. 

Beſtrse, ta ftrew, powder, 
ſpread ahout. 

Beſtryge, (beſmore) eo daub, 
anoint, beſmear, do over 
with Something, (med Far⸗ 

» DE) ta colour, paint, ftrike 
a Colour over, (med Kald) 
to fizeand whiten, to white» 
wafh. (med Gips) to do 
over with Plaifter ef Paris, 
(Lafteket fan beſtryge Byen) 
the Citadel commands the 
Town. 

Beſtrygning, Deawbing, Be 
fmesring; Doing over with 
ſomething. 

Beſtyre, (Forretninger) to 

, — direct, conduct. 

overn or rule, (et Embe⸗ 

€) to exercife, adminifter 
an Office, to perform a Fune- 
tion, 

Beſtyrelſe, the Management, 
Diredion, Governing, Ad- 
miniſtration. 

Beſtyrer, a Director, Admi- 
niſtrator, Moderator. 

Beſtyrke, to fortify ftrength- 
en, make ftrong, corrobo- 

rare, 


Ve 


rate, confirm, comfort. (6. 
eller opmuntre til) to encou- 
rage, »numate. 

Beftyrkelfe, Corroborating, 
Stengthening, Confirina- 
tion 

Beſt yrtelſe, Surprife,Aftonifh- 
ment, Amazement, Confter- 
nation, 

Beſtyrtet, furpiifed, sftonifh- 
ed, amazed, terrified, af- 
frighted, ftunned, 

Befudle, f. beſmitte. 

Befvær, Trouble , Cloggin 
Charge, Incumbrance, B 
den, Incommodity, Incon' 
venier.cz, Grievance, 

Defvære, (betynge) to moleſt, 
trouble, clog, vex, inco! 
modet, agzrieve, load, bi 
den, (fig over) to com- 

lain of, grieve ar. (fin 
lave) to clog your Sto- 
mich | 

Befværge, (Hander) ro pric- 
tife Charms, raife Spirits, 
to inchanr, cxorcife. (bede 
hefig) ro conjnre, 

BDefværgelfe, (Aanders) Ex- 

" orcifin,Incantarion,Inchant- 
ment; Sorcery. 

Befvéring, (Klagemaal) a 
Complaine, Grievance, (for 
KRetten) Accufarion, 

Befværlig, troublefome, cum- 
berfome, burdenfome, toil- 
fome, difficult, laborious, 
grievons, painful, inconve- 
nient, uneafy, 

Beſværligen, incommodiously 
&c f. 


. verb, 

Deſværlighed, Tronble ſome · 
nefs, Difficulry, Unesfirefs, 
Inconveniency, Hardf hip, 
Painfulne/s, 

Befvangre, tø get a Woman 
with Child, te impregnate 








) 86 € 











Be 


BDefvangrelfe, the Impri 
tion of sa Women or 
ting her with Child, 





"Befvare, to anfwer » nm 


Reply» to reply, . 

BDefvarelfe, en Anfwes 
Reply, 

Be digẽ, to defraud, 
bubble, circumvent. 
deceive, disadvantage, 
deprive him of his 

Beivigelfe, Fraud, Prejg 
Circumvention, 0! 
ing, Cozensge, — 

Befvime, to fwoon 
tiken Wich 2 Swoom 
zed with it, to faint, 

Deſvimelſe, Swoonin; 
den Qnalm, Fainti: 

Befvogre fig, to mai 
ry (med en tiig 
to match into a ri 
ly, to ally yourfelf 
Marriage, 

Befvogrer, allied tø, 
to one anorher by 

Beſye, tofow, ftirch, 
der, embellifh —8 
(i Zanten) to edge, 

Deſyening, Stitching Bø 
dring sg 

Befynderlig, finguler, 
particular, peculiar, 











o: '» UNCOMmOal 
ble, En b. Gti 
pasfing Beauty. id 

Befynderligen, ef; pi 
rager efpecianjøt 


Befynderligbed, Singula 
Speciality, Peculiariey 


Beſynge, to ng, praife; 


lebrace. 


Bergere (et Quué) to ch 


Hoafe, 
BDetændelfe, Indammatiet 


kJ 


Å 


Be 


dettendes, to indame, grow 
hot. grow painful by obſtruc- 
ted Matter. 
betæente, (overlægge) to con- 
ider, ponder, weigh, ex- 
mine, reflece upen, fcan, 
bend your Thoughts to, 
(49) to deliherate, confider, 
sdvife with yourfelf, berhink 
yourlelf, think better upon, 
(faae andre Tanker) ro 
your Mind, (være 
iZuvl)to heſitate, be doubt- 
føj. (en) to confider one 


for aService udne you. pay, 


( rig fænge? re- 


him for it. 
heũtate. 


meditate, conſider before, , 


to forecaft, (uden at 5. 
fe) without Heſitation. 
Betænkning , Conſideration. 
Deliberation, Reflection, 
Pondering. Scanning. (tage 
iB.) ro be doubtful or ſcru- 
pelous, to make Difficulty. 
(det bar ingen 3.) it ſigni- 
ſas r.othing. 
sfeli — douhtful, dubi- 
ung del ——6 of Con- 
ſideration. (farlig) dan- 
gerous, not adviſeable. 


derenkelighed,  Doubtful- 


nefs, Delicatenefs, Scrupu- 


loßty. 

deræntſom, conſiderate, dis- 
creet, circumſpect, prudent, 
vary. 

Betænsiombed , Conſiderate- 
nefs, Discreetneſs, Circum- 
ſpedion, Prudence, 


&ræntfoms ,  con'iderately 
&c. 

derage, to abate, deprive of, 
bereave, take away from, to 
abridge of, weaken. (Udſig⸗ 
ten) to ſtop, intercept the 
Profped er Sight, (Modet? 


) 87 ( Be 


to disconrage, disconnte- 
nance, dishearten, put out 
of Countenance. (draft og 
Gyldighed) to invalidate, 
make void. (Haab) to put 
one out of Hopes, (Sovn 
to keep frem Slcep. (een 
Rettighed) to abridge, de- 
prive one of his Right. (So- 
lelſe) to ftupify, benumb. 
Gandeene Brug) to ftun, 
Kræfterne) to enervate, de- 
bilitate. (Luften) to choak, 
ſuſfocate. (Frogt) to put 
one in good Heart, encourage 
him, (indtage Gindet) to 
charm, inchant, take. (med 
£ulde)to chill, benumb with 
Cold, ' 


Betagelſe, Abating. Depriv- 


ing, Privation, Weakening, 
Rubbing, f. v. 


Betagen, deprived, bereft. 


Luften) choked, ſuffocated. 
Kræfterne) feebled, ener- " 
vated, (Sandſerne) ftun- 
ned. (Folelſen) benumbed 


c. | d V. 


Betakke fig, to thank one for, 


give, render him Thanks for 
ae Favour. (naar man ikke 
vil have noget) to refufe, tø 
deprecare, (det b. jeg mig 
for) I don't love to accept 
of it; I don't pretend to 
that, 


BDetale,to pay.clear your Debt. 
uit yourfelf of it. (al fin 
Biel to pay off all your 
Debt, (een lige for lige) 


to requice one, pay onein | 


his own Coin, give one a 
Rowland for his åtiver, (ieg 
ffal betale eder for eders 
Skalkerie) Pli pay yqw 
make you fmoke for your 
Knavery, (med eivgt te 
AT 


Be ) å28 (| Be 


forfeit your life, (I gal 
Betale det) yon fhall finart 
for it, 

Betalelig, payable, ſolvable. 

Betaler, em, a Paymafter. 

Betaling, Payment, Wages. 
(Det onde M-nnefte har faaet 
fin Betaling) that wicked 
Fellow has got his due, 

Betalings-kyne, Solvency, 

Betalinge-Srif, Refpire of 
Paymen". 

BDetalings-Termin, the Term 
ør Time øf Payment, when 
a Bill ig due or Rents pay- 
able, 

Detalings · Uge, the Week after 
a Fair, when all Bills ofEx- 
change are ppid, 

Betee fig, to fhew yourfelf; 
behwe, demean, conduci 
yourfelf. 

Beregne, (mærfe) to mark, 
fer a Mark by or upon, (een 
noget) to give one 1 Mark, 
Sign, Token or Character of 
aThing to know itby. (bes 
tyde) to denore, fignify. 

Betegnelfe,  a Defignation, 

… Denotation, Significatien, 

Bexids, berimes, early, in 
Seafon, timely, feafønably, 

Betiene, (een) to ferve, at- 
tend. do one SFS 
commodace him, (ef Cm: 
Bede) toexercife, adminifter 
an Cflice, (fig af) to ufe, 
make Ufe of, ro empley, 

Betiening, "Opvartning) 
Serving, Atrendance. Åccom= 
modation, (Embede) Of- 
fice, Employment, Charge, 
(Forvaltning) Adminiltra» 
tion, 

Begjent , ferved, attended, 

BDerient, EØgtienter) an Of- 
fiser; — (ved Retien) 2 


Summoner, Ser 
Politiet) an O 
Police, Tonſtabl 
Catehpole, (ce 
folf) Domeftics 
Betinielig, early, 
timely, 
Berimeligen, ſ. 1 
Betinge / (accord 
dition. article 
agree, ſtipolat 
about, (forbeh 
——— 
Betingelfe, Condi: 
Provifo, Term, | 
(undtagelſe) E 
Beringer, Bits. 
Crolspieces, (& 
fiodene) Topfi 
Bits, ( B. til 
len) Forejeer-B 
Eouget til%.) t 
Cable, (Beti 
Bitheads, (DB. 
Zntertougets · Sl 
Betingen), Birte 
BDertinger , ſtipula 
ved. 
Betirle, to give er 
title him. 
Beetle, tobeg, get 
by Beggary; to 
Betlefærdig, redu 
gary, brought e 
or to a Morfel 9 
—R Begging » 
jer, a Begger; 
BDetler:Brev, Be 
ter, 
Betlerpaf, begging 
Betieragtig, beggi 
ns 2 Beggar, 
Betlerfoged, n Bei 
feizes Beggars, 
Detlerie, f. Betlen 
Betlerorden, the 
mendcang pr beg 
ars, 





Be 


a Bezgar's Bag or 


a Begoar's Walk- 
være geraadet fil 
brought to Beg- 
educ:d to a Mor- 
åd. or Cruft, 


ift) Betony. 

km en Bei) a bea- 
w Pach. 

d tread, go upon. 


huden af betræde 
den) to be for- 
e preach. (betr. 


Men) to mount the 


t, Treading, Going 


(agaac) to touch, 
k& (hen blev b. paa 
) he was furprifed, 
ute Marker. 


Mit, concerning, as 
'…, 


Hægings, Tapeſtry. 


: (Wwertræffe) to co- 


7* furnifh, cover 
Tapiſtry. (Sto⸗ 


eck Chairs. (med 
to ſtring an Inftru- 
bedrage. 


a Cheat, Deceiver, 
"Shaver. 

, Cheating, Snark- 
try. 

De s Jilt. 

, the Furnifhing 
iſtry, Covering, 


r, aTapeſtryweav- 
worker. 

ppreffled, disftres- 
ed. ' 


) 89 ( Be 


Betragte, (befue) to look, 
view, gaze upon, (overveie) 
to confider,  contemplate, 
reed, meditate upon, ru- 
minate, examine, ponder, 
ſift, fcan, discuſs, look into. 

Betragtelig, conſiderable. 

Betragter, a Beholder, Look- 

ran, 

Betragtning, (Overveielſe) 
Contemplation, Confidera- 
tion, Reflection, Meditation, 
(tage i B.) to take into, 
Confideration, or inte De- 
bate. (Agt) Regard, Ac- 
count, Reſpect, (fomme i 
B.) tå be regarded, to be 
of fome Account. ikke 
komme i B.) to be flighted 
or neglegted, (det kommer 
ei 1.) it is of no Account, 
or no Account is made of 


it, 

Betragtningsværd, worthy of 
Conũderation. 

Detroe, (een noget) to intruſt 
vne with. to put one in Truſt 
with, commit 4 Thing to 
one's Charge, (borge een 
noget) to truſt a Thing with 
ane, give him Credit for, 
give it him upon Truſt. (fig 
tiDto put» yourTruft orCon- 
fidence in one, 

Betroelſe, Credit, the Commit- 
ting to one's Charge, 

Betroer, a Creditor, 

Detrukken, covered, done 
over, decked, hung, furni- 
fhed with Tapeſtry. 

Betrygge, to aſcertain, fecure, 
aſſure one of ſomething. 

Betryggelſe, Aſſurance, As- 
certaining. 

Betryk, (Ned, Jorlegenhed) 
Trouble, preſſing Difficulty. 
Puzzle, Quandary. Perplex- 
ity. (værei VB.) to be in a 
Quandary. (forPenge) Want 
of Money. 

Be⸗ 


Be 


Betutte, to amaze, aſtoniſh, 
put under Conſternation. 
Betnttelſe, Conſternation, 

Amarzement, great Fear, 
Betuttet, amazed, aftonifhed, 
affrighted. discouraged, put 
under Conſternation. 
Betvinge, to ſubdue, vanquifh, 
overcome, maſter, tame. 
BDetyde, (betegne) to fignify, 
betoken, (det bar inter at 
b.) it fignifies moching, ( gi⸗ 
ve tilkiende) to fignity, de- 
clare, give Notice of, to in- 
timate, give to underſtand. 
(det b.intet godt)it portends, 
bodes no good. (bvad vil 
det 6.) what does it ſigniſy. 
(6. meget hos een) to have 
great Influence upon one; 
to have Intereft in him, 
Betydelig, f. vigtig. 
Betydning, Signiſication, Ac- 
cuption, Meaning. (Spaa⸗ 
dom) Prefage, Foretoken, 
Betyde f. befvære. - 
Benndre, to admire, wonder 
at. 


Beundrer, an Admirer, 


Benndring, Admiration, Won- 
der; Eſteem. 

Beundringsvcerdig, admira- 
ble. worthy of Admiration, 
deſerving to be admired. 

Bevaagen, favourable, affec- 
tionate wellaffected to one. 


Cvære een b.) to bear In- 
clination or Goodwill to- 


wards one, to love and favour 


him. 
Bevangenhed,  Affedtion, 
' Favour, Goodwill, Bene- 
volence. 








Bevæbne, to arm, furnifn 
wich Arms, to accoutre, 
Bevæbnelfe, Arming, Furnifh- 

ing with Arms, 


) 90 ( 





Be 


Bevægaarſag, a Mot 
gument, Reaſon, 
ment. 

Bevæge, to move, ſtir. 
to fhake, jolt. 
did) to agetate, toſ 
fro; to vibrate. 
fil 'noget) to move, 
actuate, ftir up, inc 
to ſomething (føre): 
affect. (lade fig 5.) 
lent, feel Compaſſio 

. tender, (til Brede 
ritate, exaſperate, 
one's Anger, put 
Paſſion. (til Medl 
to move to Compaf. 

Bevægelig, moveable. 
(rorende) moving, a 
pathetic, perſuaſiv 
traat, forcible. 

Bevegelighed, Mobi 

Bevægelfe , Morion, 
ment. (f.æftig, færi 
ing» Jolting, (Gin 
ion, Commotion, 
bance, Fit,Emotion c 
(Legemets) Exercife 

Beveger,en, 2 Mover, 

Bevæger, moved, ſtir 
feted, (fil Medlil 
feeling Compaſſion. 

Bevaggrund, Motive, 
ment, 

Bevandret, well-ex 
experienced, verſed 

Bevant, accuſtomed, 
familiar, (6. med) 
verſed, fkilled in. 

Bevare, to preferve. 
guard, fave, conſerv 
tect. 

Bevarer, en, a Prefe 
Bevaring, Keeping, 
vation, Cuſtody. 
Bevende, (lade b. ved 


quieſce in; leave it, 
off, 





Be 


x. (det er iffe b.) 
Confequence, is 
thing, to no Pur- 


entertain, treat, 
tment, receive ; 


e. 
Severening, En- 


» Freatment, Re- 


arreſt, affirm, 
eft, bear Witneſs 
ny of, to certify, 


Atteſtation, Pro- 
Ceftifcation. (med 
fidarit. 
Jetiendt) knawn, 
ftood, (fig b.) 
; of. 
ig Confciousnefs, 
Preof, Argument. 
Demonftrarion, Evi- 
Yn Averment, 
mee, Voncher. (for 
i Jege) a Bond. 
»Preveable, demon- 
erident, mani- 


artſoaligh proba- 
y likely, 


td, Reason, Argu- 
obavilicy, 

Demonſtration, 
øn, Proof, Decla- 
ufertien, (res, 
te Shewing, Ren- 
"Honor or Favor, 
nſent, acquieſce, 
grec to, to allow, 
£, give Asfent to, 
accord, permit. 
a Conſent, an Ås- 
ↄliance. Approba- 
int, Permiſſion, 


wind about, twiſt 


inged. 


) 95 ( 


Be 


BDevirlfe, f. udvirke. 

Beviſe, (med gode Grunde) 

. to prove, demonftrate, måke 
Qut, make clear, æÆævident og 
good, make it appear with 
mafficiene Reafons, ew>prQe 

uce Proofs for. (Venfkab 

Kierlighed) to — * lad, 
hibit, yield one Friendfhip, 
Love, beftow it upon him, 
Cfig) to exert yourfelf, fhew 
yourfelf, 

Bevogte, to watch, guard; 
keep a ftrid Eye upon, 

Bevogtelſe, Watching, Guard- 
ing. 


Bevoxen, covered or over 


grown vwith. J 
Bezoar, Bezoar, 
Bi, Particula inſeparabilis. 
Biaarſag, 1 ſecondary Caufe 

or Motive. 
Biæffe, to bark; open, 
Biæffen, Barking. 


Biælde,-a Jingle, litele Bell, . 


Biælveblomfter, Belldower, 
Bieldefaar, Beilwether. 
Biælfe, a Balk, Beam, (Ho⸗ 
vedbiælfe) main Beam, Ar- 
Chitrave, (SGparrehiælfer) 
Rafters, Joilts, 
Diælfehul, a Mortiſe. 
Diælferum, a Bay of Joifts, 
Space between the Beams. 
Diælkeveiere,Clamps, (Skibs⸗ 
term.) 
BDiælleverE, the Timberwork 
of a Houſe. 


Biarbeide, a Byjob, Bywork. 
Biaxel, a Spareaxletree. 


Bibel, the Bible, holy Scrip 


ture, 


Bibelfaſt, verfed in or know- 
ing all Paſſages of the holy 
Scripture by Heart, 

Dibelmæsfig, agrecable to or 
conformable to the holg 


Scripture, . 
? æt 





Bi ) 92 (| Bi 


Bibelfr, biblical, belonging to 
the Bible, 

BDibliotbet, 2 Library. 

Bibliothefarius, 2 Library- 
keeper, Librarian. 

BDibringe, Ceen et Stod, Gaar 
26.) to ferch one a Blow, 
make a Pafs at him, (Bis 
dent ab) to inftill, infinnate, 





imprint, infpire, teach, (mos ” 


jet onde) to fuggeft, 
Bibygning, a Wing or Pavil- 
lion of 2 Building; & Pent- 
houfe or any Piece of Build- 
ing added to the mein Houfe, 
Bid, Diden, Birte, (Mund 
fuld) 2 Bit, Morfel, Snatch» 
—* * 
ide, (gnave) to bite, gnaw. 
Kom Beder 10.) to have 2 
arportartTafte,to be keen, 
fharp, tart or poignant, (i 
et fuurt Æble) co (wallow 
2 Gudgeon, to do, what is 
displeafant, to buckle to it, 
—S to be killed in 
the Fight; to die, to kick 
up, to bite the Duft. (fra 
fig) to make a (harp Return 
or Reparree. ænder 
ne fammen) to gnafh the 
Teeth. (have bidt Hovedet af 
al Gtam) to be paft Shame, 
be fhameiefs, to have ſwel · 
lowedShame and drunk after 
ir, (hav fen at bide 
eller drænde ) to have nothing 
fo feed upon, (fig i gins 
grene over noget) tu repent 
ør rne fomerhing,to free with- 
in yourfelf at a Thing, (af 
ten) to fnap at one. (fom 
føg) to hurt, (paa) to 
bite ar. (af) tobire off. (jeg 
gav ham noget at 6. paa) I 
nipped him, gave hima Bone 
to pick, 
Bider, 1 Birer, 
Æides, to bite one anorher, 
(Riændes)to qearrel, wrang- 
les bicker, brawl, 











Didør, 2 Bydoor. 
Bidrag, a Concurre 
Affiftance, Addit 
mentatien, 
Bivdrage, to concu 
bute, help, affift, 
Bidfel, the hit of. 
ridle,Curb. 
tobridle, (ti | 
bridle 2 AS te 
Didſt, mordacious, 1 
biting; ape to bi 


pirh, 
BDidffen, a lictle Bi 
Bidſt bed, Mordacit 
to bire, Snappifh 
Bidfle, to bridle, 
Bie, en, 2 Bee, 
Die, v. (blive paa 
to tagry, ftay, wi 
vente efter) to fl 
for one, expeå h 
BiesÆder, the M 
Eatbee, 
Bie:Avl, the Ka 


Bees, 

BDierCelle, 2 Cell.or 
Honycomb, 

Bievronning, the! 
Bees, 

Diegaard, Biehaui 

Biefage, a Honyeo 
ekage, a Honyco! 

Diefube, 2 Hive, 

Bien,  (Benten) " 
Waiting, 

Bierg, a Mount, 
Hill, 














Sier gaare, a Vein i 
Biergaas, the Top» 
Ridge of a Hill, 
Biergagtig, mom 

hilly. 


Biergbaffe, a Decli 
Hill, 


Biergbalſam, Noph 
BSjergblaat, f. berg! 








Si . 
e,Cen),& Mountaineer, 


inder, 

(6098) to falve or 

zoods. (forsarte paa 

ert Sted) | to ſecure. 

lve fig, ſlaae fig vel 

em) to make a pretty 
) to gather, to 

r houfe Hay. 

pm, Highlands, 


ØB, the Foor of a Hill, 
Bitumen. 


"+ f. bier 
Biergene) an Elf, 


line, a Mine. 
yute, (Utt) Buf hca!a- 


le, Petrol. . 
vn, the Cornifh 


tvøel, mineral Brim- 
Pe the Summit, Pitch 
lountain, 

Fr, a Tender of Bees, 


4 Bechive or Stall. 
mt, a Swarm of Bees, 
Approbation Confent, 
i, Agreement, Asfent, 
liance, (ved Haand⸗ 
Applauſe. 

to approve, accept of» 
id , aſſent, agree to, 
pwith, yield, ſubſcribe, 
t to, to conſent, sc- 
to fide with one in a 
. Ceens Mening) to 
into one's Opinion, 
lig, plauſible. 

r, an Approver. 

. 6 . 

J. ſtrifte. 

gt, a ſecondary De- 


mer, a Byroom. 


) 93 4 


Bi 


Zilæg, a looſe Sheet adjoined 
to a Deed. 

Bilægge, to add, adj in. (fors 
lige) to accommodare, re- 
concile, compoſe, adjuſt. 

Bilæggelig, reconcileable, 

Dilægger, (Kutlelovn) 4 
Stove, 

Bilager, the Solemnity of a 
Prince's Wedding. 

Bilde, (danne) to form, fæ 
fhion, mould, frame; to 
make a Model, (forefile) 
efigiate, delineate, repre- 
ſent. 

Bilde ind, to make one believe 
ſomething, ſhame it upon 
him, impofe upon. (5 fig 
ind) to imagine, fancy, con- 
ceive, (bilde fig meget ind) 
to be conceited, or proud, 
take too much upon yourfelf, 

Bilding, (Bildning, Foreſtil⸗ 
ling) Repreſentation. (Dan⸗ 
nelfe) Formation. 

Dile, (VBildere) a Twibill, 

Billard, Billiards, 

Billardbord, Billiardeable, 


Billardhul, Billiardhole, 
Billardkugle, Billiardball, 
Billardfpil, ſ. Billard. 
Billardſtot᷑, Billiardſtick. 


Billed, Billede, an Image, 
Figure, Efigy > Shape, Liv 
keneſs. 


Billedbibel, the Hiſtories of 
the holy Bible, repreſented in 
Figures or Cuts. 


Billedbog, a Book containing 
Copperplates. 


Dilleddyrker, a Worfhipper of 


Images, 
Biuledfod, 1 Pedeſtal. 
Billedforklaring, Iconology. 
Billedhugger, a Statuary. 
Billedhuggerhammer, a Pick, 
illedhuggerh Bil 





Bi 


Billebhuggerjern, 
Gravingtool. 
Billedhusgerkonſt, the Art of 
Carving, — 

Bill edkræmer, a Seller of Cop- 
perplates. 

Silledtkramboe, a Shop, where 
Copperplates are ſold. 

Diu95lledſal, a Gallery of Pic- 
tures. 

Billedſnider, 
Carver. 

Billedſtober, a Caſter or Foun- 
der of Statues, ' 


a Sculptor, 


Dilledſtotte, (i fuld Corpus) 


a Statue. 
Billed verk, Sculpture or Carv- 
ing Figures wronght or 
carved fomewhere in. 
Billedvidenſtab eler Beſtri⸗ 
velſe, Iconography. 


Biller, (Seddel) a Bill, Note 


or Ticker, 

Billig, juft, right, equitable ; 
reaſonable. (tilbørlig) fir, 
due, reafonable, fair, plau- 
ſible. 

Billige, to approve, avow, 
allow of, like a Thing, take 
or acknowledge it for good, 
right and juft, to authorize. 
(meget) to be loudly for a 
Thing. 

Billigen, juftly, equitably &c. 

Billighed, Equity, Juſtice. 
Right, Reafon, Reafonable- 
neſs. 


Billinger, (ſmaae daarne 
Sthiter) Shreds. ⸗ 


BDimcærke, a Countermark. 


Bimiddel, a ſecondary Means, 
an acceiſory Remedy. 


Bimpel, a Cag. 
Bimſteen, Pumiceſtone. 
BDimuur, a Countermure; 
Dinavn, Surname. 


) 94 ( 


a Point, Bind, Ligature, Bai 


Di, 


dage. aa en ! 
Cover of a Book, 
Bog) a Volume. | 
en Arm i) 4 Sling 
an Arm in, whez h 


BDinde, to bind, ti 


til) to tie, wrin 
conſtrain. (faſt 
faſt, to faſten. (f 
men) to bind eloſet 
cor om) to trufs, 
om) to gird abour. 
op fil en Bæg) to 
(paa Ærmef) to m 
believe, to fham 
upon one, impofe 
him, (an med) tu 


” witch, to enter che L 


one, (med Kalt) 
with Mortar, (f 
fom Airet to conftip 
ftringe, (Hænder o 
paa) to bind Hand a: 
to faggot one; (fo 
ne) to hoodwink, b! 
—8 Munden) to 
(en Krands) to w 
Garland.(i Næger): 
Corn, bind it into? 
(Bøger) to bind, 
be) to enwrap.( 
to pack np» makcup 
dles, (Skeener om 
Ween) to bind a bro 
with Splints. (lee 
derne) to rie one uj 
limit, (fig felv) c 
ourſelf, ſtint yourſ 
fil Ordene) cu ty 0! 
up to the Words. 
faa bunden, at 70.7 
tied up, that &c. 


Bindebtelke, a C.ofsb 
Bindebrev, a congrat 


Letter to one on ch 
verſary ofhis chrittia 
by which he is bound, 
a Gift or give a Tre: 





mm Hm gr 


Bi 


nes, O ſtrucdion.“ 
Bøden, Binding, Tying. 
Budende, (ſom Medicamen- 
gr) adftringent ; caftive, 
Sisdeerd, a Tonjunction. 
Anderteb, 8 Cord, Robe. 
Bintererm, 2 String, Thong, 
Duderiis, Ogziers. 
Btudeløe, Bindage. 
Keyftone. 
Distbols, a Twiſt. Cirder. 
Drdiæg, Ligature, Ligament. 
(i Søgninger) Jointing of 
Trmberwork. 
Budiagsbielke, Crofsbeam, 
ingegarit, Packercad. 
Biavingslægte, a Rafter or 
loiſt crofs the Beams. 
BintingsverE , Timberwork, 
Carp-trer's Work, i 
i e, a wooden Peg or 
* to faſten Timber toge- 


datid, Binding, Ligament. 
Bing, s Binn. . 

. Dog's Mercury, 
Sletd, 3 Byword, Epithet, 

AqjeSive. 

ru, a Bear. i 
BDiernebcer, Brambleberries. 
Biørzedloe, (Urt) Brankur- 

fn, Cowparſnip. 
Biørsctræffer, a Bearward, 
Sørnenunge, a Bear's Cub. 
Biérainde, a Shebear. 
Bwile, a Counterpillar. 
dyeſt, a Counterpoſt. 


Biqræd, the Burden ofa Song, 


Refret. 
Buet, a dainty Diſh. 


Bel, (Birketræa) a Birchtree, 


Sat, (et viſt Diſtriet) the 
jerisdiction of a Village, 


dekedommer, a Villagejudge. 
detetoſt, a birchen Broom. 
Viet, depoſed. 


) 95 ( 


Adelie, Cpaaebr iv) Coſtive- 


Bi 


BDifætre, (et fiig) to depoſe a 
Corpleata Church for 2 cer- 
train Time, . 

BDifættelfe, the Depoſing of a 
Curpfe ac a Church for a cer- 
tain Time, 

Biſag, a fecondary Cauſe. 

Biſidde, to fit by. 

Difidder, an Aſſeſſor, a Judge 

lateral, Aſſiſtant. 

Biffop, a Bif hop, 

Biffopeliq, epiſcopal. 

Biſtops ChorPaabe, Rocher, 

Biſtopshat, a Mitre, Biſ hop's 
Crown, 

Biftopø. Indſætning, the In- 

throning of a Biſhop. 

Diſtopotaabe, a Bif hop?s Pall. 

Biſfopsſtav, a Crofier, 
Bijfops Vicarius, Suffragan, 
Siffoite, a Biker, 

Biſlag, 32 Porch, 
Biſloperſfe, a Concubine, 
givet Mands) a Leman. 

Bismer, a Steelyard, 

Bismerlod, the Weight of ø 
Sreclyards J 

Bismerſtang, the Beam of a 
Steelyard. 

Biſoel, Parelium, Mockſun. 

Difp, ſ. Biſtop. i 

Biſpedsmme, Biſhoprick, Dio⸗ 
ceſe. 

Biſpegaard, ſ. Biſpe⸗Refi⸗ 
dence. 

Biſpe⸗Reſidence, a Bifhop's 
Houfe or Palace, 

Biſpeſtoel— a Bif hops Seat of 


ee. 

Biſpe⸗Vardighed, 
pate. 

Biſpe⸗Vielſe, the Conſecra- 
tion of a Biſhop. 

Biſpinde, the Biſhop's Lady 
or Wife. 

Biſſekræmer, a pedlar. 


Bi⸗ 


Episco 





Bi 


Biſtaae, to ftand by, aid, as 
ft, fuccour, back, fecond, 

fupport; comfort, ftreng- 
then, 

Biſtand. Affiftance, Succour, 
Retief, Adminicie, Subſidy, 
Adjument. 

Biſter, furious. outragious, 
raging, flaming, fretting, 
violent. (af Unfigt) grim, 

Biſterhed, Fury, Rage, Fret, 
Outrage. 

Ditte, (meget liden) very 
little. 

BDitter, (af Smag) bierer, 
acerb, tart. (opisret) rude, 
crabbed, churlifh, 


i d Bitter- 
Sister ben, Cena) Bis 


… Choler” 
Ditterlig, bitterly. ræde 
yrug, bieerly (ør of 


Tears. 
Bitterſod, (Urt) Bitterfweec, 


Divaane, (er tilſtede ved) to 
prefent or aſſiſting at, 
attend ar, 


Bivaanelſe, the Prefence or 
Aſſiſting at, Meeting, 

Bivei, a Byway. 

Blaa, blue, azure. (himmels 
b.) fkycoloured, blunket, 
azure. (lfyfeb.) faint or 
bleakblue. (morteb) deep- 
blue, (ſlage cen brun og 
Bb.) to bear one black and 
blue, (ſorteb.) livid. (blaae 
Dunſt) Fraud, Deceit; great 
Promiſes without Perfor- 
mances, (giore cen en blage 
Dunſt) to impofe up: n, de- 
Ceive, give one the Bag to 
hold, to. dazzle or deceive 
ore by a falfe Shew, 


Blaaagtig, bluiſh, ſomewhat 
blue. 


) 96 ( 


B 


Blaabeer, Whor 
berries, Blaci 
Blaabielde, (4 


tle. 
Blaabynke, (U 
Blaafarve, to c 
colour wich b' 
Blaafarvet, bi 
Blaafod, (et 
Lanner, 
Blaagraa, grid 
Blaagrsn, lu 
of Held 
Blaaklokke, ( 
ottle. 


Blaaknap, Dev 
Blaaladen, bli 


Blaane, (liden 
Cloud. 
Blaane, f. Cr. 
the Sky lower: 
(det blaaner fi 
my Eyes grov 
is caft before ' 
Blaasiet, blu 
Slag) havin 
and blue. 
Blaar, Hards. 
Blaargarn, Yi 
Blaaeſlaae, (fo: 
beat the Ey« 
blue, 
Blaaſlagen, . 
beaten black a 


Blaaſteen, Lapi 


Blaͤaſtribet, bl! 
ftreaked, havin 
or Streaks. 

Blaat Cie, abla 
maade vove et b, 
venture a Rlow 
fra med et bl. 
oft with a bro 

Blad, (paa et Ti 
aLeat, (paa et 
bret)a Le:f. ci 
(paa Kornbals 






—— 
8383 


Rn * —* færtt 
, the Wind, is — 
* — GE —* or BING Pir 
are Forret tå ſoun 288 
sge B. frå Sus Bor) to 3 
dain. be Tom Tell- a —S 
no Flactérer, to whifper into one" 5 82 
i (ag to found anAlarm, 
o turn over, en B Dam) to huff ea 
tBook, to evolve Man at —8 ht. Bos⸗ 
fhicer off; breatx fen). to Bay che t Fer felt, to 
Pjeces or Shivers, come offa Lofer, (dp, giøre 
sed Blade saa) frolt) to elate, puf up, make 
. . proud, " (af cen) to ſhew 
fall af Leaves, Contempt, ta flight; —*8* 
bold. no Account of, to fcorn, 
s fiript ef disdsin, Cfnofe) to buff and 
put, 
Sengreen, Blæfebæl a Pair of Belfows 
ganen, op” or Bellows. 
Bal: Blæſebælgror, the Snout of 
—A the —328* i 
Raféiver, Blæfebælgeræder, a Bellowe 
k Tobacco in  blower, 
Blæfes opr to (well, be uff. 
2 Taſſel. blown up. (blive 
mindex, Table of os be be prond or elated. 
.… Blæft, high Wind, Blaft, Puff 
' inting Ink, of Wind, 

Blafſſert, (ringe Mynt) a 
inkhorn. offer SU zut) 
mini, Spot or Blur Blakfugl Hedgeſ parrow. 
Inkpowder. Blakket, greyiſh. 
Paperblurrer, a Blande,to mix, tpningile, blend, 
al Scribbler. jumble, dafh . flammen) 

to intermix togethe a 
Standifh, ting i hverandre) to hurry 
' or jumble together, make a 
der. (paa Ban, Mingle-mangle, to a& in a 
ble (paa Hu⸗ Hurry, (Bun med Band 
. to dafh, dilute Wine wit 


Gravel in the 


mM Veſicatory, 


er, e … 
de, bliftering. Pa 


XX 


Mi 
6 Slet 


Water, to temper it, ( for⸗ 

dervet Viin med nye Mod) 

" to ftum Wine, (fig i ans 

dres Gager) to meddle with 

other Rølk's Buſineſs. engage 
your- 


BI ) 98 ( Bl 


yourfelf in them. (Metals 

ler) to allay, temper Metals, 
Siandbar, that may be mixed, 
Blanden, (Blauding) Mix- 
"ng.  Mixtion, Mingling, 

Blending, Jumbling. 
Blanding, (SRennefte) a Mon- 


rel. . 
vuůwingeloder Aacb. 
Siandrkorn/ Bolligmong, Mes- 





in, 

Blandt binanden, pellmell, 
in a Confufion, confudfedly, 

Blandfrivt, Mifcellanies. 

Blant, bright, fhining, polifh- 
ed, white, (b. Kaarde) 

: a naked Sword. 

Blante, (af, op) to farbifh, 

ß—— 

Blantet, 2 Blank, 


Siankning, Furbilhing. Bur- 


nifhing» Brightening. 
Blanffet, 2 Busk, 
Dlas, f. . 
Blee, a Sv:arhingelout… 
Bleeg, pale, bleak, wan, fal- 

low, faded, palled, 
Bleeg, f. Bleegdam. 
Bleegagtig, palifh, fomewhat 

ale, 


ækegblane, faintblue. 

Slegdam, a Bleachingyard, 

Bleege, to bleach, whiten, 

Bleege, (FiØ) Cuttleſit h. 

Bleegekone, a Bleaching - 
woman, 

Bleegeløn, . Pay for Bleach- 
ing, 

Bleeggul, ſtrawcoloured. 








Bleeghed, Paleneſs, Bleakneſs, 


Wannefs. 

Bleeghvidt, Whitelesd, Ce- 
rule, 

Bleegladen , fomewhat pale, 

Bleegmand,  a Bleacher, 
Whitſter. 

Dleegning, Bleaching, 


Bleegrøbd, faintred. 
Slegn, a Blifter, Bla 
Bi⸗ gne/ v. to gro' 
ale, 
Biegnet, full of Bl 
Diet, f. Dlær. . 
Blende, (blinde, 
excecare, make bl 
Solen)to dazzle o 
f. bedrage. 
Blendvert, Blinding 
virg Shew, Illufio: 
Tricks, Legerden 
Bleffere, ſ. faare. 
Biid, chearful, fprig 
Blidemaaned, Febr 
Blidbed, Che 
Sprighelinefs, Gai 


righten, y Blik, (Øicfaft) a Loa 


of the Eyes, Eyes 
Bli, (Stille) 2 Cå 
Blit, (tyndflagen" 
Jern) a Timplad 
ironplate. 
Bliffenflager, a 
Tinplatewor! er, 
Blitftille, (Hasfike 
Blind, blind," (Se 
orpretended Alarm 
det ene Øie) bin 
Eye. (tænfer 9, 4 
b) tell me it (not 
Blinde, (i Blisi 
—EX inco! 
(gaae i B.) to 
in the Darl : 
Blinde, (bos Krigsfod 
to cover open Tru 
Blinde, (giore blind) 
make blind; to l 
one, (bedaare) t 
icate, infatuare. 
paa een) to caft a M: 
one?s Eye», 
Blindebut, Blindma 
Dlinden, Spricfail, 4 
Sprit-top-fail, (66 





—*— 


vel va sa 2 


Bl 


Slinden, (Blinding) Daz- 
zling»Blinding; Infatuation; 
Beguilin Hoodwinking. 

Blinder, 
iSoen) Shelves. Sands, 

Blindfægrer ; a Sort of Fen- 
cers, rhat fought hoodwinks. 

Blindfodt, blindborn, 

Blindbed, Blindnefs, Cecity; 
Abl-piv. J 

Blindnelde, dead-Nettle. 

Blindorm, a Blindworm or 
Sloeworm. 

Blinstarm, the blind Gut, 


Blindehen, raſſhly, heedleſa- 


y 

Blink, a Glimpſe. 

Blinke, 
ſhiné, glitter, gliſter. twin- 
kle, ſparkle. (med Øinene) 
to wink, twinkle wich che 
Eyes, to blink, . - 

Blinten, Glitcering, Glifter= 
ing, Sparkling. (med Øineés 
Be) Winking, Twinkling. 

Slis, (Plet i Panden vaa en 
Sejt eller Koe) a Spot in the 
Forehead of a Horſe ot a 
Cow. (en Heſt eller Koe) 
Blackberrry. 

Blive, to be, become, grow, 
(til) co exift. (paa ef Sted) 
to abide, tarry, ftay. (afs 
fældig) to decay, fall away, 
(afmægtig) to faint, lan- 
guifh, pine away. (Aften) 
to grow towards Evening, 
(bledagtig) co grow foft, 
effeminare. (deelagtig i) to 
fhare, or partake in. (flys 
verredig) co be fledged. be- 
gin co have Feathers. (for⸗ 
fræffet) co fall into Frights 
(friſf) 10 recover, gruw 
whole, pick up vour Crums. 
(bart ved) to perfift, con- 
tinue fte — to perſevere. 
(daard, ſom 


3906 


—— og Banker 


(ſom Metaller) to | 


teen) to pe⸗ 
g 





Bl 


trify. (meget hidſig) to be 
all on Fire, burn Violently. 
be in a Rage: (heel, læ 
ges) to heal up. — 
to be publif hed abroad, be 


aivuiged. (Infig og glad) 
to clear np. (løb) to run 
mad. (fgærf) to gather 


Strength. (fvåg igien). to 
relapfe into Sicknefs. (file 
bage) to remain, be left bes 
hind. (fif intet) to come, 
or fall to nothing. be loft, 
vanifh, (til Træ) to be 
turned into Wood. (tåut) 
to be huſhed. (vaad) tå 
be moiſt. (vaer) to behold, 
obſerve, eſpy, discover, (ved) 
to go on; to proceed; (bes 
de) ro take up, to reform, 
(boven) to ſfwell. (Gol 
Dat) to turn Soldier, (Doe⸗ 
for)to go outDottor. (lærd) 
to make a good Schclar, 
(Prœft) to enter into Or- 
ders. (en brev Mand) tø 
prove a gudd Man, (lad 5.) 
chufe then, (blive et Of⸗ 
fer for Ondſtab) to fall a 
Sacrifice ro Malice, (bvad 
vil der blive af) wher will 
this come to. (iad blive, 
bære ftile) forhear. (han 6. 
aldrig nogen færd Mand) 
he will never make a Scho- 
lar. (b. fyg) to fall, grow 
ſick. (blive feed om Ørés 
ne) to blufh; be affrighted. 
(b. borte, daane) co faint 
away. (b. berømt) ro acquire 
Reputation. 6; færdig) to 
finiſh. end. (blive, omkom⸗ 
me) to periCh, be loſt. (Ski⸗ 
bet blev paa den Kyſt) the 
Ship was caft away, or loft. 
on that Coalt. (500 Mand 
bleve i Slaget) 500 Men 
were killed in the Battle, 
(blive ved ſit Forehavende) to 
abide in your Vurpoſe. (lad 
o 








Bl 


os blive derved) let us pitch 
wpon that, 

Blivende, becoming, growing, 
abiding. (vedblivende) per- 
manent, conſtant. (her er 


ingen Bl. Gted for ham). 


here is no Abiding for him, 

Bliveſted, Abode. 

Blixfuld, ſtark or deaddrunk, 
topheavy. 

Bloð, Blood, (ſorknet ell 
levret) Gore or clotted Blood. 
(Blodet er aldrig faa tyndt, 
det er dog tykkere, end 
Band) Charity begins at 
Home. ” . 

Dlodaare, 2 Vein, 

Blodbad, a Slanghte., Mas- 
facre, Butchery, Bloodfhed- 


ding. 

Blodbyld, a bloody Sore, 
Ulcer. Apofteme or Bile. 
Bloddom, a Judgment or Sen- 

tence of Death. 
Bloddommer, a criminal Ju- 


ſtice. 
Blodfane, a red Banner or. 


Flag. 
Blodfarve, ſanguine Colour, 
Blodfægter, a Gladiator. 
Blodfinke, 4 Redfinch. 
Blodflod, the bloody Flux, 
Blodfuld, ſ. blodriig. 
Blodfylde, Plethory or Abun- 


dance of Blood in a Body. 
Blodgang, Hemorrhagy, Dy- 


enter Y. 
Blodgierrig, bloodthirſty, 


fanguinolent, cruel, 
Blodbevn, Vengeance of 
Blood. 
Blodhund, a Bloodhound, 
Blodig, bloody, covered with 
Blood, truculent. 
Blod⸗Igel, 2 Leech. 
Dlodt᷑lump, clotted Blood, 


) 1000 


Bl 


Blodpenge, che Price | 
Blood, 


Blodpisning, the Piffing « 
Blood, 
Blodpslſe, Blackpudding. 
Blodret, criminal Court. 
Dlcortig, fanguine, full « 
Blåod, plethorick. 
Blodriighed, Plethory. 
Blodrød, fanguine, . 
Blodſamlen, Sanguification. 
Blodsforvande, a Relatior 
Kin or Kinsman by Bloot 
Blodsforvantſtab, Copfan 
uinity, Kindred by lod 
Parentage, of the fameBlood 
Blodſtam, Inceft, | 
Blodſtænder, a inceftuou 
Man. 
Blodſtænderiſt, inceſtuous. 
Blodſtkyld, Bloodguiltineſ 
capital Crime, 
—8 a Dyfentery, 
Blodfpytning, bloodfpitting 
Blodſteen, Bloodftone. 
Blodſtillende, ſtyptie. 
Blodſtyrtniug, Hemorrhagy 
Blods⸗Udgydelſe, Bloodfhed, 
—S Blood, 
Blodſuer, a great Exactor or 
Extortioner. 
Blodfuerie, Extortion, Flees 
cing 
Blodſuerſt, fleecing, extort- 
ing. 
Blods Uhumſthed, Serofity, 
Blodſuur, toilſome, painful. 
Blodtorſtig, bloodthirſty, 
bloodyminded. 
Blodtorſtighed, Thirſt after 
Blood, Cruelty. 
Blodurt, Tormentil. 
Blodvidne, a Martyr. 
Blok, a Blok, Log, Stock, 
Trunk, (til Paryt᷑) a wooden 


Head, (Fatfiges B.) che 
Poorꝰs 





Bl 


Poor's box, (BIS) a Pulley; 

+Block. (Boglineb,) Bow- 

lineblok… —— Sheer 

block, (Halsb.) Tackblock, 

'Sitovsb.) Ciewlineblock, 

” fØnggordingt.) Buntline- 

sfgordingsb, ) 

Letchlineblock. —(Gtænges 

* Topmaftftayblock, 
.) Footblock, 


Sane 
GR Tackleblock. ans 
tdb.)Runnerblock, (Bieb.) 
:» (Bra$b.) Brace- 
—ER 


jangerb ) hangin; 
5 Aj 
Shoeblock, —88 Biddle- 
Hoch, (Rd 


Down- 
kalingblock, - 
Liftblock. 
Gæerblock. 
lardblock. 
Smuchblock. (« 


—*88— 
aldb) Haf- 
Kind 


55 


Bltere, to block up a Place, 

Berbuns, a Blockhoufe, a 

ube of Timber at the 
Riverfide, 


Bloffedreier; -a Turner of 
Blocks,one,that turnsBlocks 


and Pullies, 
Setæinume, the Hole of a 
Block, ! 


Bergive, the Shiver of a 


dietſteen, Blockftone, 

nn Blomfaal, Collidower, 

; Femme, a Plum. (tet) 
Prune, (forte) Danton. 


lie Yolk. [! 
—e— Hr 
he ves in Clover, 


,) Sommerræ, s Plumtree, 
' Sommer, fowered, 


| 





) IOor ( 


id Eyes. 
ilde jane, CInbgutning) ', 


BI 


Blomſter, aFlower, Blosſom. 
(Træerne faae i BI.) the 
Trees are in Blosfom, 

Blomſterbœger, the Calix or 
Cup of 2 Flower, 

Blomfterbed, 2 Flowerbed in 

wiomferbnker, a Nor: 
omſtert 1 2 Nofegay. 

Dlomherduft, åTufe of Flow 


BlomfersÆlfer, 2 Florif; 
one, who cultivares Flowers, 
Bionfterføn, Capillaments of 


Diomfter —* ( Cyne ſom 
fælger Glomfer) a Nofegay- 


woman, 
bauge, a Flower 


Som 
len, 
fomfterbiender, 1 Florift- 
one, who is fkilled in Flow- 
ers; a Botanift, 
Blomſterkorteer, a Parterre, 
Blomſterkrando, 2 Garland, 
a Crown of Flowers, 
Biomfterløg, Zviebel, 2 Bulb 
of Flowers, 
Blomftermager', one, that 
makes Flowers, 
Blomſtermaler, 
Painter, or a 
excels in pi 
Blomfterpotte, a Flowerpot. 
Blomfterqvarteer, hf Bloms 
ſterkorteer. 
Blomfteriig, florid; covered 
with Flowers, 
Blomſtertid, the bloomy Se» 
fon, 'Springtime, 
Blomfterver?, Flowerwork, 
Flourifhes, Garlands, Fe 
ſtoons. 
Blomſtervidenſtab, Botany. 
Sl⸗owſter zwiebel, ſ. Bloms 
ſterl⸗g. 


2 Flower= 





Blome 





bed 


smgre, to bloom, blos(om, Xl 


blow. (lide nel, være be⸗ 
roint) to flourifh, be in 
Repute, Vogue or Eſteem. 
Caf) to ſhed, ler fall it's 
Blusioms. 

Blomſtrende, blooming, blos- 
foming. fonrihing. 

Blonde, (et Slags Snipting) 
Biondlace, . 

Blondine, a fair Woman. 

Bloqpvade, f, Blokade. 

Zloqvere, f. blokere. 

Blot, (bar) naked, uncovered, 
bare. (af b. Mistanke) of a 
mere Suspicion, (med 5, 
Kaarde) wich drawn Sword. 

Blot, (allene, fun) but, on- 
ly, merely. (figejrem) plain, 
without any  Ornament, 
downright. plainly. 

Blothed, Nudity, Nakedneſs, 
Barenefs, 

Blotliggen, (i Fægtning) the 
Lyins open in Fencirg. 
Blotning, Denudation, Unco- 

vering. 

Blotte, ta uncover,. bare, 

"make naked. (fit Bryſt) to 
open your Breaſt. (fig ſelv) 
to expoſe yourfelf, lay your- 
felf open. (fin Skam) to 

roſtitute yourſelf. (fin 

ngel) to make your Pe- 

nury appear, (fine Tanker) 
to discover yrur Mind, 

Blød, fofe, limber, fupple, 
fmoorh to the Touch, (moer) 
tender, mellow, 

Blødagtig, foft, effeminare, 


tender, nice, 


Blodagtighed, Softneſs, Effe- 


minacv, 

Bløde, (1 and) to moiften, 
warer, ſteep. ſoak, macerate. 
(giore blød, væg og lind) 
to foften, mollify, lenify, 
make foft, 


) 102, ( 


Bl 
øde, e af / 
bleed. (af Naſen) 
at the Noſe. 
Bløde, (det) ſ. the 
or the Soft, 
Bloden, Bleeding, 
ning) Soaking. 
Dlodgisre, to foften. 
lenify, make fofe, e 
(Dierterne) to melt 
Hsart<, 
Pigegiørende, (fom 
ler) Lenitive, 
Blosdgiorelſe, the S 
Moluifying. 
Biodhed⸗ Raghed) 
Smoothneſs to ch 
(Ovindagtighed) 
nacy. 
Blsdhiertet, fofr, el 
Blodhiertighed, 
I fm acy. | 
Blodmunder, tende 
Blsdne, 
ſort. 


Blsdning, Steeping 


ing. 
Blodſindet, f. blødt 
Bloadſoden, ſofthoile 
poached Egge, rat 
Blsdt, foftly, tende 
ſteeped., ſoeked. 
Blues ved, to blufh 
in the Face throug 
to be af hamed of, 
ful, or ſhamefaced 
Blufærdig, baf hful, 
ced, modeft, dem 
Blufærdigen, bafhfy 
deſtly. 


to foften 


Blufcerdighed, Baf 
Shametacednefs, ! 
Demureneſs. 


Bluunung (fort Sovn) 
Wink of Sleep, S! 


Bo 


dlunde, Cblinte med Øinene) 
'to wink or blink. (ſove fags 
teligen) co ſlecp flighely, to 


nap. 
Banden, (Blinken) Wink. 
Sine u8, (Saffel) 2 Flambeau ; g 


—8 (brænde) to blaze, 
flafh or dame. (i Unfigtet) 
to blafh, colour, be aſham- 


Blnffer, Blazing. (i Anſigtet) 
hing, Flaming, 

Blee, f. blnfærdig. 

Bliv, Lead, (tætte med Bl.) 
to lead a Roof. 

Bivent Leadftone, Black- 

Dlyantspen, a Leadpencil. 

Aęærts, Ore of Lead. 

—5 — (bleghbid) Whire- 


—*& a Bullet, 

Bisplade, a Sheet of Lead. 

"Blsinor, a Pluinb or Plumb- 
rule, 

Seſtum, Droſs of Lead, 

Bivftøber, ſ. Blyetækker. 

IAkeſtekte, a Pig of Lead. 

Bimætfer, a Plummer, 

Bivwælterbammer, a Plum- 
mer's Mallet, 

Blytrætter, a Glazierꝰs Vice, 


Bivvægt, a Plummet. 
Boble, (VPandboble) a Bub- 


døbte (ſtyde Bobler) ro bub- 
le up. 
—8* the Bubbling up. 


doed, (hvor Vare falholdes). 


: Shop» Warehouſe. (Verk⸗ 


fed) à Workſhop, Work-: 


houſe. (paa et Market) a 
Booth, Sral!, 


doed, (Raad for eller imod nos 
get) a Remedy, 
É iD ' 


— " & € 


—3 
al 3 ” 
FLS SE SE 


) 103 ( 





Ba 


Boed, (Bebring) Penigence, 
Repentance, Converfion, ' 

Bodfaærdig, penitent, repen- 
tant, contrite. 

Bodfærdighed, Repentance, 
Sontrition, Sorrow for our 

1115. 

Bodfeltſtroe, a Naphew. 

Bodmerie, Bottomry. 

Bovmertebrev, a Bill of Boe 


to 
* Twoelig Dwilling; 
Abode. (Boebave, Boeffa 
Housholdgoods, Moves bles, 
Furniture, (Efterladenſkab, 
Stervboe) Eſtate of a dis- 
eaſed. 

Boe, v. to live, dwell, abide 
ſomewhere. (bos een) to 
lodge in one's Hqufe, 

Boehave, Housholdgoods 
Moveables, Furniture. 

Boelis, Dwelling, Dwelling- 

place, Manfionhoufe, 

Boelfrab , ſ. Biſlopperſte. 

Boepael,  Abode, ſ. Boelig. 

Boeslod, Eſtate. Fortune. 

Bog, a Book. Volume, a Pam- 
phlet. CPøpiir a Quire 
of Paper, " (Kladdeb. 
Book ofRemembrance, (pla- 

nere, fammenlægge, hefte 
og indbinde en Bog) to gine, 
fold, ſtitchand bir.d a Book. 
( føre til Bogs) to book 

own, entér a Thing into a? 
Book. 

Bogbind, Cover of a Book. 

Bogbinder, a Bookbinder. 

Bogbinderbret, a Bookbind- 
er's Board, . 

Bogbinderbaandver tr 
a Bookbinder's Trade. 

Boabinder preſſe, a Bookbinqd-. 

erꝰs Sowingpreſs. 


Bogbinderſtempel, a Book-. 
binder's Coin, J 
Bogbinderſvend, a Journey- 
manbookbinder. 
Dog: 





Bogſinke, s Chaffinch. - 
BDogt-rer, a Stationer, 
Bogguld, Leafgold. 
Boghandei, Bookfleller”?s 
Trade. 
handler, a Bvokſeller. 
Soßhandiers Sorlagsbøger, 
cheBooks.printed for aBook- 
ſeller or a Bookfeller's Co- 
tes, 
Bogholder , 2 Bookkeeper, 
Bosholderte, Bookkeeping. 
Boghvede, Buckwheat, Beech- 
Beghyive, 2 Bookfhelf 
ghylde, 2 Bookt helf, 
Bogkiende, (Bogmarke) 2 
Tasfel, . 
Boglade, aBookfeller?s Shop. 
Boglært, booklearned, verſed 
in Books. i 
Boglige Ronſter, liberal Arts. 
Dogmøl, a Bookworm, 
Bogreol, Book-cale. 
Dogs Afdeling, 2 Chapter, 
mindre) 2 SeAien, 


Bogſal, a Library. 
amling, Colledion of 
Books, Library. 
Dogfere, to tow or haul a 
Ship. 


Bogſering, the Towing or 
Nauling of a Ship. 
Dogs Sormat, the Form of a 
Boo 
Bogforfatning, the Compil- 
ing ør Compofing of a Book, 
BDogsforfatter, an Author, 
Compiler, Bookmaker, Wri- 
ter. 
Bogſtkab, 
Books. 
Bogs- Oplag, Edition, 
Bogſpænde, 2 Claſp. 
Bogſtav, a Letter. (Begyn⸗ 
deiſesb.) initial Letter. ($0- 
re) capital Letter. 
Dogftavelig, lireral. 


a Repoſitory for 


) 1040 


Bo 


Bogſtaveligen, literally, ' 
ballv. 


BDogftavere, to fpell. 
BDogftavering, Spelling. 
BDogfiavsregning, Algeb 
Bogftavs » Jorfærning, 
Anagram, 
Dogftavs Udeladelſe, 
Eliſion. 
BDogſtoel, a Readingdeſk. 
Bogtrykker, a Printer. 
Bogtrykkerbengel, the 
or Rounce of a Printi 
preſs. 
Dogerykterfarve, a Print 
n 


Bogtrykkerfeil, Faults of 
Prefs, Errata. 

Bogtrykkerie, 
houſe. 

D 


trykkerkonſt, che Ar! 
rinting. 
Bo gtrykkerpreſſe, a Printi 
preſs. 
BogetrykkerRib, a Print 
alley. * 
Bogtrykkerſteg, the Galle 
of a Printerꝰs Preſs. 
Bogtrykkerſtok, a Taiipie 
Bogtrykkerſvend, a Journ 
man- printer. (den, f 
flager ved Preſſen) a Pre 
mean, 
Bogtrykkertenakel, Viſorin 
Bogtrykning, the Printing 
a Book, 
Bogtyv, a Plagiary. 
Boehave, Boeffab, f. B 
Bøje, (Fodjern) the Bilbo 
(Sseterm.) 
Bokling, red Herring. 
Bold, a Ball. (Fodbol 
Football, (ſpille Gold) 
play ar Ball, 


Boldformi3, globular. 
Bold⸗ 


a Printi 





— ——— ———* 


— 


deldgade, f. Er. (være paa 
. fan egen 8.) to. ftand upon 
voar own Botrom. 
Boſdhuus, a Tenniscourt. 
deldmager, 2 Footballmaker. 


| Zeldmefer, Tenniscourt-kee- 


per, Mafter of a Tennis 
Court. 
Boldipil, a Tennisplay. 
Beer to commit Vhoredom. 
Bole,s Mittre(s, Concubine, 
"Bol, 1 Gallane, Amorift, 
Forzicator. ” " 

Bolerie, Cancubinage, 
Amours, Loveintrigue. 
Bolerſtk, whorifh, amorous, 

leacherous. 
Delig, 1 Dwelling, Manfion, 
iration, Domicil, Abode, 


Refidence. . 
Belle, (i Mad) a Dumpling, 
lærle Pudding. formed like 


Balls, 
Belle, (Sar) a Bowl, 


. Della, fwoln, puffed up, (med 


Reøme) ſuppurative, puru- 
Jese, 


Beleabed, Tumour, Swel- 


kag. (med Rodme) Ulcera- 
tion, Suppuration. 

Bolse, to ſwell, tumify. (med 
Søde) co matter, ſuppurate, 
ulcerate. draw to 2 Head. 

Bolſter, Bedticking. 

Belt, a Bolt, an Iron Pin, or 
Peg. (B. og Jern) Fetters, 
Shackles, (lægge i ogJern) 
to fetter, iron or fhackle 
ene, put in Iron, 

Dolce, (Sfibs) Bolts. (Pyt 
tings.) Chainbolts. —5 
5.) Drivebolts. (Dieb.) 
Eyebolts. . (B. m3 tyfle 
Hoveder, Slutteb.) Fore- 
lockbolrs. (Xlintb.) Clinch- 
bolts. (Hageb.) Hookbolts. 
(Slintteb. til Yyttingsfkin⸗ 
nerne) Preventerbolts. (Hat- 


tebd) Ragbolts. (Ringb.) 


) 105 ( 


Ringbolts. (Fittfantedeb.) 


30 


Squurebolrs, (B. med flir⸗ 
fantedejoveder) fquarehead- 
ed Bolts. (Pompeb.) Pump- 
bolts. Cen Jagebolt at drive 
Bolter ud med) a Starting- 


bolt, 
Bolus, (Fitleer) Bole. 
Bolverk, (Forſtandsning) Bul- 
wark, Baftion, 
Bolverkspenge, Keyage. 
Bom, (GSlagb.) a Bar to ſhut 
the Paſſage, abarricado, Turn- 


pike. 

Bom, (til Skibs) a Boom, 
(Kiyverb.) Gibboom, (Mes 
fan$5.)Mizzenboom( Under» 
læfcilsb.)Lowerftuddingfail- 
boom. (BSovenleſeilsb.) 
Topmaft-ftudding-failboom. 

Bombardeergalliot, a Bomb- 
keteh. 

Bombardere, to bomb, bomb- 
ard, attack withBombs, throw 
Bombs upon. 

Bombarderer, 2 Bombardier. 

Bombardering, Bomberding. 
Attacking with Bombs, 

Bombe, a Bombfhell, 

Bomeruſe, (fedt Fruentim⸗ 
mer) a Dowdy, 


Bommer, (Feil) a Tail, Mis- 
take, Trip» Blunder. (ride 
B.) to be baffled, fruſtrated, 
disappointed, 


Bomre, to fail, mistake, err, 
blunder. 


Bomolie, ſweet Oil, Oil pres- 
ſed out of Olives, Salladoil. 


Bomſtille, hufh, quite ſilent. 
Bomuld , Cotton. 
Bomuldotsi, Stuff of Cotton ; 
Callico. 
Bomuldstræe, the Cottontree. 
Bonde, a Countryman, Pex 
fant, Husbandman, a Villa- 
ger; a Clown. ' 
ops 


cal,clowni 


Bo 


, agreftic, rufti- 
fh, boorifh, (grov) 


unpolifhed, rude, ' 
BDondeagtigen, conntrylike, 
"like a Clown, . in a ruftic 


Manner, 
Bondeagtighed, Ruſticity, 
Incivility, Rudenefs, 


Bondebye/ a Village. 
Bondedands, a Countrydance. 
Bondedragt, a Peaſant's Ha- 


bit or Ga:b 


Bondefeft,theFeaft or Harveſt- 


home, 


Bondeggard, a Farm, Tene- 


ment, 


Bondehnns, a Countryman's 


Rut, Cot 


or Cottage. 


Bondehytte, ſ. Bondehnus. 
Bondekarl, a Couniry-Lad, 
Swain, Hind. 


Bondekittel, a Countryman's ; 


Jacket. 


DBondelnold,a Hoydon,Churl, 


Lobcock, Countrybumkin, 


Bondekone, a Countrywoman, 
" Bord, Cat fpife ve 


Bonde koſt 


Bondelaug, the Community of 


Peaſants. 


Countryfare. 


Bondelehn, aFief held by Soc- 


cage, 2 Fief 


ignoble. 


Bondelevnet, Countrylife. 


a rural or 


ruftical Lite. 


Bondemaal, Gibberifh,Coun- 


try-diale&, 


Bondemand 
Peaſant. 


a Countryman, 


Bondemnſtat, (Urt) Drop- 


wort. 
Bondepige, 


a Countrylaſs. 


Zondeplager, an Oppreſſor of 


Peaſants. 


Dondejrilem nd, a Country- 


fiidler or 
Dondeſproq 


Minſtrel. 
ſ. Boudemaal. 


Bondeſtand, = Courtryman's 
Extraction, (alle Bonderne) 
the Peaſantry. 


) 106 ( 





Bondeſtolthed, r 
ſottiſh · Haughti 


Bondeviis, clow: 
Way, (paa D 
like; like a Cl 

Bondevogn, a C 

Bone, tocleanfe, 
to burnifh, poli. 

Boneklud, aRubl 
clout. 

Donner, (en Præf 
man's Bonnet, 

Bonnet, (Sfibsti 
ner, (GStibet $ 
Geil og Bonnet 
Ship has her Co: 
net abroad. (f 
to lace on the Bu 
ud 9.) to ſhake 

net. 

Bor, a Bore. Pi: 
let. (Huulb.) 
Wimble. (Ren 
går for Waterpi 


(dætteB. )co to I 
fpread the Tabl 
B. )to clear the 1 
igtil B.) to fit 

le, (ſtaae op 
rife from Table 
odt B.) ro keej 
le, to live plenti 
Board. SS kibst 
gage om B.) to 
imbark. (gade fi 
from Board. ( 
Lord's Supper, 
Guds B.) ta co 
to receive theCot 
Lord's Supper, 
a Fr dingtable. 
a Board. 


Bordblad, a Leaf 
Borddug, a Table 


Borde, (Bromme. 
Edge, Lace, or 





r he Upper End of 
the Fort of the 


Boardgoods. 
Peklæte med Bra⸗ 
ærd, vwainſcot. 
rat, a TableCom- 
Fellovboarder. 
a Tablebell. 

i, a Stand to fet a 


mn 
ig, the Blefling of 


,» the Saying Grace 


d after Meat. 
mer, Offals, Rem- 


Iablebeer, Table- 
lå, the Company at 
.govd Manners af 


ĩ Tableralk, 
tTøbletackling, 
r Teblefriend, Para- 
rexouſin. 
r Teblewine, Rape- 
[ Wine, . 
toembroider, make, 
ore, make hollow, 
'å TO wear into a 
en Hierneſtal).to 
. en Conde). to 
Barrel, 
brer, 
t, Faeſte) a Caftle, 
ce or Hold. 
ig) Truft, Credit. 
a B.) fo give or 
Truſt. (tage paa 
ke upon Truft, 
je paa Credit) to 
ike upen Tick er 


Bergegaard, a Farmhoufe, ꝙ 
Manorhoufe, the Coartyard. 
Borgemeſter, a Burgmafter, 
Mayo 
Dorgermefterkinbede, (Bor 
emeßerſtab) a Mayoralty, 
urghmafter's Ofite. 
Borgen, (Caution) Bail, Sax 
curitys Caution, Mainprize. 
(ſtille B.) to give, put in Bau. 
(blive B. for cen) to hail 

. one, . . 


Borger, (cen der laquer af 
andre)-a Borrower. 
Borger, 4 Citizen, Burgefs, 
””Burgher, Freeman, a Com- 
moner, (foragtelig) « Cie. 
(blive B.) to "receive the 
Rights of Cirizens, . 
Borgerkone, aCitizen's Wife, 
a Citeſg. |. 


"Borgerlig, civil, citizenlike, 


Jævn) plain, popular, (fb. 
æring) 2 Citizen's Trade. 
or Dealing. (b. Krig) civil, 
inteftine War, 
Borgerligen, " (paa Borgere 
viis) likea Citizen, in a citi- 
genlikeManner,civilly, plain- 
ly, fparingly, without Shew 
and Noiſe. (feve b.) to lead 
a civil Life, £ 
Borgermand, f. Borger. 


Borgerordning, the Police or. 
civil Regulation, 
Borgerpligt, the Duty ofa Ci- 
tiaen. 
BDorgerret, the civil Lew. 
Borgerſtab, the Freedom of a 
City, Burgherfhip. (tager 
vinde fit 9.) to be a Free- 
man or Burgher of a Town. 
Borgerſkab, Calle Borgerne) 
theCommonalty ofBurghers. 
Borgerſkab, (under Gevær) 
the PA sed et sat N ? 


or: i 


Mm. " 


Bo 


Borgerſtand, the Commonal- 


Borgerftue, the Servant'shall, 

Borgervagt, the Guard of 
Burghers, . 

Borggreve, Burghgrave, Vis- 
count. 

Borggrevinte "VW scountefs. 
or ØD, iscounty. 

Dorre, a —* Clotbur. . 

Dorrekarde, Fuller's Thiſtle. 

Bort! af Veien! away! ger 
you gone ! avaunt. 

Bortbære, to carry away. 

BDortbide, to bire off. 

BDortbegive fig,to abſent your- 
felf, to withdraw, depart. go 
away, retire, 

Bortblæſe, to blow away. 
Bortbringe, to bring, carry, 
eake away, to remove it, 
Bortbytte, to exchange, bar- 
ter, truck, chop or ſwop ſo- 

merhing for another, 

Bortdampe, to evaporate, 
reek or ftcam out, to ex- 
hale, 

Bortdampuing, Evaporation, 
Reeking or Steaming ont. 
Borttdøe, to expire, die, de- 

ceaſe, die ſudderly. 

Bortdrage, (begive ſig bort) 
to withdraw, retire. 

Bortdrive, to chafe, drive or 
turn away, 

Dorte, away, out of the Way, 
abſent, gone. (langt bort) 
far off, a great Way off. (væs 
se b. fra et Sted) to be ab- 
ſent or a great Way from a 
Place. 

Borteblive, to ftay out, (for⸗ 
fvinde) to disappear, vanifh, 
go ont of Sight. … 

Dortrfæfte, to leaſe, let or farm 
our. 

Bortfæftelfe, the Leafing or 
Farming out. 


) 108 ( 





Bo 


Bortfare, to depai 
wirhdraw, fet e 
Bortfart, the Dep 
ting out. 
Bortfeie, to ſwee 
Bortflsien, fown 
Bortflyde, to flow 
Bortfive, to fy. ri 


BDortflyrning, Ren 
ing of aLv iging 
OT a Place. 


Fortflytte , to rer 
quit or leave yot 
(en Zing) to rem 
into another Place 
it away. 

Bortflyve, to fly aw 
disappear, ger 0 

Bortfivvninsg, & 
away. 

Bortforpagte, to 
or let out. 


Bortforpagter, 2 
Bortforpagtning, 
or Leaſing out. 
Bortføre, to car 
trenfport, to ſn 
(Børn) to ſpirit 
away Children, 
frue) to run away 


gin. 
Bortførelfe, the 
Transporting. 
aways the Run: 
wich. 
Bortgaae, to go 
yourWaysget yot 
to depart, ſet out 
yourfelf, march 
Bortgang, 2 Deps 
trear, Retiring. 
Bortgivte, togived 
to marry of mM 
Daughter, 





Be ) 109 (”- 80 


ive away: fpend 
> bettow Bpon, co 
nr» allow, Cved 
to bequeath one 


he Giving aw , 
Donation, Rk 


te cut off or 


» hire out. (fig 
'e out or ingsge 


drive, turn, or 
. (af Landet) to 
wone, drive him 
end Home, 


nven, turned, or 


£om Houfe and 


b the Chafing or 


' laden , fpeed 


ile to get away, 


fung awsy, loft, 
o caſt, throw or 
» (forlægge) to 
. not to know 
bd it or what you 
With it, to put 
Vay. 

the Throwing or 
7 . 


fo get away, dis- 
bes) to be loft. 
got away, loft, 
) put or lay a- 


» long for going 
longing Defire 


land) to draw 
ey Water from 
' another. 


Bortledning, the Conveying 
of Water from one Place to 
another 

Bortleie, to leafe, farm, let 
out. . 

Bortleier, 2 Leaſor. 

Bortleining, a Leaſing. Letting 
or Farming Out. ! 

Bortligge, to be diftant, ly 
afar off. , . 

Bortliſte fig, to flip or flide 
away; to ſteal away, ſnea 
awåy, convey yourſelf away. 

Bortlove, to promiſe. engage 

your Word, (en Datter) 

to betrorh.promife or affiance 

a Daughter to one, (V 

nen er b.) the Coach is. fo- 

refpoken, befpoken or ber 


fer, 

Bortlabe, to run, fy, ger. 
(camper away, betake your- 
felf to your Heels, fhew a 
fair Pair of Heels, make your 
Efcape, to turn your Back, 


Bortlabning, Eſcape, Flight, 


Bortpakke fig, to make, run, 
(camper away, get 7on gone, 
tro abſent yourſelt. 


-Bottreife, v. to part, depart, 


ſet eur,go away from a Place, 
go abroad. 

Bortreiſe Cen), a Departure, 
Setting our, a Moing away 
from 2 Place, 

Bortreiſt, departed, fer one, 
gone away, 

Bortreven, pluckt or pulled 
off, 

Bortride, to depare, ſet oué 
on Horfeback, toride away. 

Bortrinde, to run off er flow 
out. 

Bortrive, to pull, pluck away 
by Force, to tear off, take 
o 


Bort⸗ 


⸗ 





Bo 


Bortrsmme, to fly, ger, 
fcamper awåy, make Your 
Efcape. f.bortløbe fræ. give 
one the Slip. Tfra $oræl> 
dre, Mand 16.) to elope, 

Bortrømming. Eſcape. Flight, 

Bortradde, co remove ſome- 
thing, fer it out ofthe Way, 
(giore af med) to deftroy, 
exterminate, cut off, 

Bortrykke, co pull, pluck 
away by Forée, to tear out. 

DBortfælgeé, to fell utter, dis- 
pole of, put off, to vend, 

Bortfætte, to put aſide, fer 
afide or apart, to remove, 
(paa Rente) to puf on 1n- 
tere, . 

Bortſee, to turn your Eyes 
awey from. 

Bortſeile, to depart, ſail away, 
ſet ſail. put out. 

Bortſende, to fend or diſpatch 
away » fpeed gway. (Bare) 
to forward, diſpatch or con- 
vey goods, . 

" Bortfendelfe, the Sending or 
Diſpatching away, Forward- 
ing, Cenveying. 

Bortſtaffe, to remove, put 
away. fend a great Way off. 

Bortſtære, to cyt off or our, 

BDorrftienEe, to give away to 

one, målt one aPrefent of, 

refent one with a Thing, 
beftow upon him, 

BortftienEning, che Giving 
away, Beftowing upon, Do- 
nation, 


Boreſkikke, ſ. bebtfende. 


Bortſtrække, to frighten, 
ſcare one away. 


Bortſt yde, to puſh away, 
Bortſkyldig, due, owing. 


Bortſtylle, to wafh awa 
(ſom Vand gior ved Diger 


to wear away. 






) 110 ( 


Bo 


Bortſlaae, (af Tanke 
drive away dispel, 
Bortſlæbe, to drag; 
hurry away. | 
Bortflænge, f. bort 
Bortſnappe, to fa: 
fteal away, Cen Fig 
away with a Girl, 
Bortſuappelſe, the 5 
away, Robbing. 
Running away wil 
Bortfnanper, Cen) g 
Bortſnige, (noget 
rivately, purloin, 
eal dway. (fig) 
Mneak; flip away, 
Bortſove, to flip fom 
" Sleeping too lare, 
Bortipille, (Penge 
Money by Gamim 
Bortſpringe, to leaf 
” hop away, 
Bortſtiele, to ſteal⸗ 
rob, plunder. 
Bortſtsode, to puſh 
away, ſhove one 
his Place, 
Bortftødes, to fly 
Duft, be dufted : 
blown abour rs Du 
to Duſt. 
Dortfirede, to ſtrike. 
Bortſvinde, (forfvin! 
appear, vaniſh aw 
Legemet) rv fall aw 
meager. (om 9æ 
un(well, 
Bortfvindelfe, a Fall: 
aGrowng meager 
Borefvgrine, to fwi 
to eſcape by Swir 
Borttære, tro confun 
Borttæœres, to be c: 
walted, grow mea 


away. 
Borttage, to take aw 
ve, doaway,Wwithdr 
DC) to deprive, ber 
of fomerhing, ta 


(Fortryllelſe) to di 


Aa 





Bo 


Bertaive, to give away, ſpend 

on, ro beftow upon, to 
gnter upon, allow, (ved 
detameut) to bequeath one 


iomer ung, 

berian the Giving away, 
Betourg a Donation, Lar- 

gjuon. 

Benbagge, to cut off or 
—* 


Benber, to hire out. (fig 
kb; mo hire out or ingage 


an, to dri 
ege, to drive, turn, or 
chile away. (af Pandet) to 
evk, outlåw one, drive him 
from Houfe end Home. 
Bertjager, driven, turned, or 
— away, exiled, ourlaw- 
td, driver, from Houfe and 
sf p Horne, 
Bortjesning, the Chafing or 
| Deving away, 
Bortile, ru haften, ſpeed 
"Hifte ro get 2way» 


i” 
rf, bertkaſtet, caft, 
tiroya er fang away, loft, 
—* LDS or 

ir away orlægge) to 
Iefea Thing, not — 
skere tø find ir or what you 
krve done wirh it, to put 
ert of the Way. 


the Throwing or 






















) 109 (" 3 


Bortledning, the Core= æg 
of Warer from uns Piac: 4 
another 

Bortleie, tv jette. æn 
our, 

Bortleier, 2 Lex", 

Bortietming, 
or Farmirg ve 

Bortligge, mm ie all 
safar of. 











refpoker., be"; use ur Die 
fer, 
Bortlobe 









Bortlobnins. 

Bortpakke fg, "+ 5: 
fcainpe? 
to bit 

Borrreiie, van —— 
fer eur, gt 5v7) oms Pam 
go abroad, 

Bortrurfe (8, 1 Dem 

—— 


——— 


Bo 


Sortromme, to fly, get, 
fcamper awåy, mske your 
Efcape, f.bortløbe fra. give 
øne the Slip. (fra Foræb 
Dre, Mand if.) to clupe, 

Bortrømming. Efcape, Flight, 

BDortrødde, to remove fome- 
thing, fer ienut of the Way, 
Cgiøre af med) to deſtroj. 
exterminate, cut off. 

Bortryffe, co pcll, pluck 
away by Forée, to tear out, 

Bortfælge, to fell utter, dis- 
pole of, pur of, to vend. 

Boͤrtſette, to put afide, fer 

” afde or apart, to remove, 
(paa Rente) co put on 1n- 
tereft, . 

Bortfee, tø turn your Eye: 
awey from, 

Bortfeile, to depart, ſail away, 
fer fzil, put our, 

Bortfende,to fend or difparch 
away, fpeed way. (Bare) 
to forward, difpatch or con- 

- vey goods. 

Bortfendelfe, the Sending or 
Difparching away, Forward- 
ing, Canveying,. 

BDortſraffe, to remove, put 
away. fend a great Way off, 

” Bortftære, to cyt off or our, 
Bortflientg, to give away to 

one, målt one a Prefenr of, 
refent one with a Thing, 
. Beftow upon him. 


Bortſtienkning, the Giving 
away, Beftowing upon, Do· 


nation, 
Bortſkikke, f. bobtſende. 
Bortſtrække, to frighten, 


fcare once away. 
Bortſt yde, to puſh away, 
Bortſt yldig, due, owing. 


Bortffylle, to wafh aw 
(fom Band gier ved Diger) 
to Wear away. 


) 1106 


Bo 


Bortſlaae, (af Tanker)to 
drive away dispe!, div 
Bortflæbe, to drag; hør 
hurry away. 
Bortflænge, f. bortkat 
Bortfnappe, to fnarch, 
fteal away, (en Fige) t 
sway with a Girl, 
Bortføappelfe, the Snaci 
away, Robbing. g 
Running away with 2 
Bortfnapper, (en) a Ro 
Bortfnige, (noget) to 
Brivscely, purloin, pil: 
teal away. (fig) to 
fneaks flip away, 
Bortfove, to flip fomerhi 
” Sleeping too lare, 
Bortføille, (Penge) ta 
Money by Gaming, 
Bortfpringe, to leap, ſy 
Op aways 
Bortftiele, to ſteal · awn 
rob, plunder, i 
Bortftøde, to pafh ori 
away, fhove one 01 
his Place, 
Bottftådes, to fly aw 
Duft, be dufted away 
blown about rs Duft, i 
to Duft, 
Bortfiryde, to ftrike,fwee 
Bortfvinde, (forf 
appear, vanifh 
feaemet) to fall away, | 
meazer, Cſom Haveiſi 
unſwell. 
Bortſvindelſe, a Falling & 
aGrowing meager. 
Bortfvørnne, to fwim 1 
tm efcape by Swimmii 
Borttære, to confume, 1 
Borttærés, ro be confu 
walted, grow meager; 
aways 
Bortrage, to take away, 1 
ve, do awaysWithdraw,( 
ve) to deprive, bereav 
of fomerhing, take 1 


CFortryllelfe) to difene 
De 





AN 





zo ) III ( Bo 

the Taking away, Boeſeætte fig, to fix, ſettle or 

ig, Removing, eftablifh yourfelf or your 
Abode in u Place, begin to 

keneway,Temov- live and dwell there, fer up 

wn. "” your Living there, 


aftorre) to wipe, 
away or eff, to 


J the Draining, 


to dræn, drain 

ed up. 

to draw, pull, 

Way. 

tothrong one out 

e. r 

> exchange, bar- 

chop, ſwop ſome- 
er. 

Is Exchange, 


fo go away; go 
et vourfelf gone, 
our, 

m wafh away. 


loſe by layingor . 


i Wager, 
torn eft or away, 


rt. (hindre) to 
e off, 
a Turning off, 


decline, recede, 
it yourfelf, keep 
Ways fly from. 
, Denial, Refu- 
ſlaae) to deny, 
tt, rejest, (hen: 
»d away. (fors 
Ch, exile, rele- 
Fr. 

lag, wither, fade 
droop, decay, 


reFading away, 
Wrehering. 


, fixed, eſtabli- 


Bqeſiddende, ſertled, eſtabliſh- 
ed, fixed. ſ. Housholder. 
BDoeſtab, Furniture, Houſhold- 
goes, Moveables, Uten- 
fils, ' 
Botanik, (Urtelete) Botany. 
Botanikus, (Urtefiender). a 
— an Herbalift, a 
ourgogneviin, Burgundy. 
e— imbofs, meke ir 
bosfed Work, make Figures 
in Relievo. 
Deufeer Font, the Art ef Im- 


ng. 
Bouſerer, an Imboſſer. 
Bouteille, a Bottle. 
Bov, the Shoulder, 
Bov, (et Skibs) a Bow. (en 
farp B) a lean Bow. (en 
bred B.)abluf or bold Bow. 
(Skibet feiler faa ſterk af 
, det bude Skum faner for» 
ved Boven) the Ship carries 
a hone in her Mouth, 
nonerne for i B, Bod⸗Styk⸗ 
kerne eller krumme Fræeer 
for i B.) Bowpieces, 
Bovblad, (paa en Heſt) the 
Withers of o Horfe, 
Bovline, Bowline, (hal Bov⸗ 
linen tiſ) ſharp the Bowline, 


Bøddel, a Hangman, Exccu- 
tioner, Jackcatch. 


Boaddelknegt, the Execuſionerꝰs 
Sctvant or Man. (grumt 
Menneſte) a Tormentor. 


Bøddelmæsfig, cruel, bar- 
barous. 

Bode for, to make Amends, 
Reparation for, fatisfy for. 
— to pay, ſmart far, 

for fine Feil)to expiate your 

Faults, arone for or wake 

Arenement for them. (medo 
Pon⸗ 





Bo ) 114 J Br 


Bøffefigte, the Sigchr ofa Gun, 
28— ſ. Boſſeſtok. 


Boſſeſtud, Gunfhot. (paa 
ét B. nær) wirhin a Gunfhot. 

Boſſeſtot, the Stock of a Gun. 

Boſſeſtytte, an Arquebuſier. 

Døfte, (Fleſteboſte) a Gammon 
of Bacon. 

Døtte, a little Tub. 

Børel, Rent, Quitrent, Fee- 

,— farmrent, . 

"Bøyelbonde, a Tenant liable to 
Quitrent. 

Børelbrev ; a Leaſe. 

Boxelgaard, a Feefarm, 

Boxelgods, a Manor. 

BDørelberre, the Lord of å 
Manor, 

Børle, to take on Leaſe. (bort) 
to ler, leafe or farm our, 

BDéeye, ſ. bøle. 

Braad, a Prick, Sting. 

Braade, (de forte Blade, Kors 
net ſtyder op af Jorden om 
Sovraaret) 2 Slip or render 

Shoot of Corn, a Burgeon. 

Braade, (Eſtode op ſom en 
Braade) to come or ſhoot 
up, to burgeon. . 

Braade, (Forhugning) a Barri- 
cado of felled Trees, 

Brabænt, a carsening Place, 

Beacelet, a Bracelet. 

Brad, (nebhældende) ſloping. 
declining, ſteep. (haſtig) 
ſudden. 

Bradpande, 
Stewingpan. 

Bradſe, (Sommehoveder, ſom 
ziere Stole ꝛc.) Studs. 


Bradſpid, a Spit. Broach, 
Bradſpil, Windlaſs. 
Breder, Boards, 

Brage, to bleat. 

Breægen, theBleating of Sheep. 


Brek, (Briſt, Revne) a Chink, 
Fiſsure, Chap, ſ. yde. 


a Fryingpan, 


Bræfdrik, a Vomit, E: 

Bræfdegtig ; emerical, 

Brækhammer, (hos 9 
meſtere) a Maſon's Cr 

Brække, to break. (i 
fer) ro break in Pieces, 
hinanden) to break aft 
(5. med cet) to break | 
to ſnap. (et Brev) to 
unfeal, (en Dør) to 
open 2 Door. (Stra 
to refed. (en Bata 
to rout or break throt 
Battalion. (fig) to v 
disgorge, caft up. (Si 
fig) to puke, rerch, beg 
ør qualmifh, to feel 21 
bling of the Stomach. 
ver og Lunge af fig) to! 
up your Guts, co fpue 
bly, (gage i Stytte 
brak, 

Brakkejern, an Iron-bi 
Croe. 
Brakkelig, fragil, bricel 
to break, eafly ſna 

broken, 


Brakkelighed, Fragility. 
tlenefs, Aptneſs to be 
en. 
Braækket, broken, fnap 
Drækmiddel, an Emetic o 
mir, i 
Brakning, (Brydelſe) B 
ing. Sphen) Vomi 
Disgorging. 
Breækpulver, emetic Pot 
Braæmme, a Border, Lace, 
loon, Edge. 
Øræmme, v. to ornament 
-& Border, 


Ørændbar, combuftible, 
flammable, apt to take 


Brændbarbed, Combufi 
nefs, the Quality of ti 
Fire, 


Brø 





Br 


e, ſJ. Wood. Firewdod. 

. Cpusget)> » Clesved 
tja rou 

1. (et — 8 — 

i Katfefoonen) a Bil- 


et, vs. Cnoget) to burn⸗ 
mme witch Fire, hurg or 
då with Fire (£ul) 10 
æchark, ro måke Chark 
ercoals, (Potter, Tegl⸗ 
to make or bakePors, 
åc. (Kalk) co burn 
(Brændeviin, Aqva⸗ 
to 
Aquavi:æ &c. (Selen 
rnt· anned or ſeorteh⸗ 
(Maling paa Glas) 
mel, (til Glas) to vi- 
Cbr og ffænde) te de- 
ill vithFire an ISword. 
to bern yourſelf. (fig 
MBesd co 'cald yeur- 
reb beg Warer. (fvie) 
øre, (et Grver af) to 
råischarge a Gun, (b. 
øngert) to roaſt Cofte- 
s. (5. Éné om Dagen) 
r Daylight (b. me 
ved Kielbalina) to 
or broom a Ship, 
xr. (iortæres af Ild, 
Brand) to burn, con- 
rich Fire, be inflamed, 
Fire. (af Begierlig⸗ 
oa be ind amed with De- 
af Brede) te he in a 
te be inf amed or burn 
inzer. (af Kierliahed) 
rforLove,be over Head 
rsin Love. (af Utaal⸗ 
bet )to long with great 
ience. 
glas, 1 Burningtlafs, 
bugaing eler Suaft, 
Uing of Trees, 
jeruraSearing or Mark- 
Vis 


Tr 


) 115 ( 


ake Bran ly, to - 


Br 
Brændekemmer, a Wood 
honfe. Room fo" Wood, 
Brændelig, f.:brændber. 
Ørændemærfe, fub. a Brand, 
Cautery, Stigmå, 2 Mark of 
Intamy, a Mark with a hot 
Iron, 
Braændemeerke, (Jernet, hvor⸗ 
med det brænder) a Brand- 
i iron. ae 
Brændemaerke, v. to burn, 
mark a Criminal or a Felpn 
wich a hol: on, to ftigmatize, 
to brand with.a Token of 
Infamy. 


Brænderærter, burnt wicha 
bende meget) the Sun . 


hat ron, ftigmatized, 
Brændemiddel, an Eſcarotie, 
Cauſtic. 
Brænder, Brænding Bucn- 
ing, Firing, Conſnicing wit 
Fire; Confi gratin, 
Brændeplads, à Woodyard; 
DrændepunEr, (i ct SyrglaL) 
Focus i 
Brændeſtabel, a Pile of Wood, 
Brændeveed, Fi'ewnod,  . 
Brændeviin, Biondy Corn- 
fpi:irs, ſtrong Waſes. (ofte 
ind) Arrak. (veſtindiſt) 
Rum. 
Zrændeviinsbrænder, aBran- 
dyman, Dift'l'er, ” 
Brændeviinshuus, a Brandy- 


op. . 
Brændeviinsmend, ſ. Bræen⸗ 
deviinsbrænder. i 
Zrændeviinsnæje, a Copper- 


noſe. 
Brændeviinspniide, an Alem- 
bic,'a Stll. 
Braendeviinsſtienken, the 
Selling øf Brandy by Re- 
tall, 
Brendhede, a ſcortching Heat. 
Brændheed, pipinghot. 
Bréænding, (Javleb) Surf. 
Brendinger, Breakers,Syrtes, 
Quickſands. 
Brænðd⸗ 


Øe ) 116 (Br 


forændoffer, a burnt Offer 
Øraæidfpeil, 2 burning Mir 


four, 
Brænde, burnt. (b. Gar) 
” : Burn, (6. ſom Teglftcen) 
ked, 
"Brændevæfen , (i Chymien) 
Phiugifton. 
Brag/Bragen, aCrack, Crafhs 
rackling Noife, - (Metals 
iere) Deronation or Driving 
away all impure fulphureous 
. and mercurial Pafts of a 
Body. 
Brage, tocrafh, crack, clap. 
Bragt, brought. carried, con- 
vey'd, (i Orden) (er or put 
in Order &c,, f…v. bringe. 
BDrat, (ran fork Gilte) raw. 
(fom Band) bra:kirh, 
. nifh. (ligge $.) to lie, fal- 


jow. 

Brafet, Fuſtian. (dobbelt) 
Boec·ſm. 

Brafland, fallow Ground, 

Brafnæfe, broa1 or flat Noſe. 

Brihfnæfer, fatnofed. 











Bram, f. Er. (Bramraae, 

…… Bramfeil) f: Rane, Seil. 

Bram, (Rocs)Boafting, Often- 
ration, 

Brambær, Bi 

Brambærrii 


bufh. 

Bramme, (braffe) te boaft, 
brag of, to be proud of, take 
Priie jn, tø pride or Glory 
in· Thing: 

——— —— Boaft- 

… ing, Bragging , Glorying. 

Brand, (DE) burning Hest: 
(brændende Grotte Træe, tas 
get af Ilden) a Brand, Fire= 

wand.  (IMWebrand) Fire, 
Cønflagration. (fold %.) 
a Gangrene, (i fyfet) the 
Snuff ofaCandle, (1 Kornet) 
Blaft or Blightin Corn, (være 
i B.) to be en Fire or in 2 


"Flnne. (ftiffe i 2 
on Fire, to fire, 
” komme i Br.) to 
Brandberler one 
under Pretence of 
his Houfe by Fir 
Brandbrev, 2 Cerrif 
to one,thar has lof 
and Goods by F 
for Fire, 
"Brandbut, an And 
Brand-Collect,a Ch: 
to thofe, that are 
Fire, 
Brande, (. mnyle. 
Brander, a Frefh 
Brandfolt , Føreme 
Brandforordning, 
— or Regulari: 
ing the Qu⸗nchin 
Brandgqul, damecc 
Srandbage, a Fit 
hooked Pole ro | 
the Houfes, to ſto 
Brandkaſſe, a Fire 
fice of Infurance 1 
Srandklokke, the / 
Brandtorn, blafted 
ted Corn, 
Brandlidt, Suffere 
Brandlugt, the Sme 





ing. 
Brandmajor, thec 
mander at the Que 
Fire. 
Brandmunr, a br 
2 Sronewall, 
Brandredſt ab, Infti 
uench Fire, as Hi 
jers, Spouts, Eng 
jers, 
Brandror, (i Bemb 
ler or Neck of a B 
Brandjaale, (Bind 
innermoft Sole of 
Brandſkade, Damas 
Fire, 
Brandſtat, a Ranfon 
from a Place for 
burnt, 2 


Br 


drandſtatte, to exact 2 Ran- 
ſom from aPlace ſor not being 
burnt, or to exrort Money 
from it by Threatening of 
Firing, * 
drandſpand, a Firebucket, 
Brandſproite, 2 Fireengine, 


Drandſtige, a Fireladder. 
Drandve gt, a Firewateh. 
Bratt, to fry. i 
Draie, Io roaft. 

Deaſe, to brace. (Ghibsterm.) 
(5. til bi De Bind) co bring to 
(db. op og drive) to ſtrike a 
Hul, . 

Draſer, Breces. (giors faft 
med Bracer) braced, (OTos 

" gebraf t) Mainbraces. (ek: 
Febraier) Forebraces. (Be⸗ 
ianeraabroietr) Crofsgick- 
races. (Krydsbrafer) Mi- 
gentopbraces. (Formerds 
brafer ;Forctopbraces. (Sto- 
tenersørafer)Maintopbraces 
(Gtorebramie: léor.) Main- 
topgal anthraces. (Fore⸗ 
bramferlabrafer) Foretop- 
gallantl·races. 

Braffe, to boaſt, brag of, be 
proud of, tike Pride in, to 
pride or glory in a Thirg, 

Braffen, Boaſting, Bragging, 
Oſtentation. 

Drat, ſteep. 

Draute, Brauterie, ſ. Prale, 


Prealerie. 
Brav, (tapper) brave, valiant, 
Courageovs. C(retſtaffen) 


brave, virtuous, good, ho- 
neſt, honourab?e, credirable, 
Mand) an honeft Man, a 
an of Honour. (Soldat) 

a brave, valiant Soldier, 


drav, adv.(meget )very, much, 
(det er brav) oh brave, brave- 
ly. nobly, finely, ' 
vdravere, to boaft, brag of, to 
Slory in,value yourfelf upon 
a Thing. .s . 


) IL7 ( 


Br 


Bred, Bredde, the Edge, 
Krim, Margin of a Thing, 
— Seaſide, Shore. 

Ua ir.) rhe Riverſide. (pag 
en Brond) he Brim of aWell, 
(paa et Glas) the Brim of a 
Glafs. (paa et Blad) Mar- 

. gin or Margent of a Leaf; 

Brede, (Vube) rhe Breadeh, 

Videnels. Largenefs, ( fra 
Linien el.quator) Latitude. 

Brede, v. to ſpread. unfold, 
extend, ſtretch ont, expand, 
dilate. (brede ud ſom et Ryg⸗ 
fe)ro livulge, publiſh male 
public. (fig ud) to ſpread. 
dilate, widen, grow wide, 
increafe. come thicker, mul- 


tiplv, wax, come on. (un⸗ 
der yto ſpr« al or ftrew Used 


" to liter, (Dugen) to lay the 
Tablecloth. Ben) f 
Bredfuld, brimful, up te the 
Brim. (b. Glas) a Bum- 
per. 

Bredt og vide, fpaciously, 
widciy, at large, (bredt og 
vidt, bekiendt) known far and 
wide, univerfally known. 

reed, broad, large, ample, 
wide, deep, 

Breedfoder, Cplutfodet) flar- 
footed. 


Breedffuldret,broadfhoulder- 


ed. … 

Bregne, (Uret) Férn, Brake, 

Brems, a Breeze, Bree, Gad- 
fly. (Heſtebr.) a Hornet, 
Horfefly. 

Brems, (paa Hefte) 2 Snaffle, 
or ſharp Bit for Horſes, a 
Farrier's Tool to brake 
Horſes with. 2 Brake, 

Bremſe, (en Heſt) to brake 2 
Horfe, 

Breſte, (Hul, ſtudt i en Vold 
eller Muur)a Breach ofaWwall 

' a 





Br 


Broe, (Steenbroe) Pavement. 


Broe Aag, 
Brid te 

Brog, $ Burger. 

Droget, variegated, motly, 
ſpeckled, partycoloured, 
checkered, fpotted, grisly. 

Prof, (Grævling) a Badger. 

Drof, (Tarmelob) Burfting, a 
Rupture. (fom par 9.) hav- 
ing a Rupture, 

Brofade, Brocade, Tisfue, 

Brofbagnd, a Trufs, Suſpen- 
fory, . 

—8 a Plover. 

Brothund⸗a Terrier, Tumbler. 

Drokſtærer, an Operator, that 
heals Buritenefs by Way of 
Section. 

Brolægge, to pave. 

Drølægger, 2 Paver or Pavier. 

Drolæggerarbeide, Paving, 

ægger⸗Jomfrue eller Da⸗ 
a Paver's Beetle or Ram- 
mer. 

Brolægger. Sammer,aPaver's 
Twibiil, 

Brolæggerpeuge, Paviage, 

Brolægning; Paving. 
romeſter, a Tallman, an 
Overſeer of 2 Bridge, 

Bronce, Bronze. 

Propæle, the Piles ofa Bridge, 

Dropenge, Pontage, 

Droſcheret, vwrougut. 

Drotold, Brughmote. 

Droute, to brag, boaſt, glory, 
vapour. 

Drsd, Bread. (nyt) foft or 
new Bread, (gammelt) ftale 
Bread. (huusbaget) Hous- 
holdbread. ( fiint) whire 
Bread. (have cen i fit Br.) 
to have onein your Service, 
to give him Food and Wages, 
(være i eens Br.) to be 
in one's Service, (fortiene 
ft Brod) ta earn your Live- 

ihood. (have al Levebr.) 
to have your Competeney. 


the Swipe of a 


) 120 (| Be 


Brøde, (Fovfeelle) 
Crime, 
Brødfammer , the Pan 
Brodkrumme, a Cru 
Bread, 
Brsdkurv, a Pannier, 
e Br. op for cen) to ke 
ortof his Victuals, a 
one of his Neceſſaries, 
kim fmall Commons. 
Br⸗dlos/ (unyttig) un 
ble, (uden Embede 
out Employinent, ( 
Place. 
Brødre, Brothers or 


ren, 

Ærødrebørn, Nephew 
Nieces. 

Brsdſtab, a Locker for 

Brsdſtalkt, che firft C 
Loaf. 

Brodſttwe, a Slice of 

Brodſmule, a little C 
Bread. 

BDrsdſuppe, a Soup of 
a Panado. 

Drsdtyv, (Fuſter, fon 
Broder fra de rette $ 
a Spoiltrade, 

Brodvogn, acovered V 
to carry Bread, 

Ærø, (i Reguckonſten) 
tion. 

Brsle, (ſom en Løse) t 
(ſom en Ore) to jow. 
en Hiort) to bellow, 

Brslen, Roaring,. L 
Bellowing. . 

Brønd, a Well, 

Ørøndaare, the Well 


Ørøndbetten, a Cilfte: 
on, 
Brsndkur, the Waters. 
Br.) ro ufe the Wat 
Brøndgraver, a Well 
Drsndhijul, a Wheel & 
Water up with, 
ri 





Br 


Brøndbul, a Wellpit. 
Drsnudfkarſe, Warercreſſes. 
BrøndEifte, f. Brs⸗ndbetkken. 
Srsudmefter, a Conduitma- 
er. 
drsndvand, Wellwarer, 
Brøudvippe, a Wellfwipe, 
Bret, (Lyde, Mangel) Faule, 
Defed, Imperfection, Infir- 
TRICY'e 
jældig, ruinous, decay'd, 
falk te Decay. 
Broſtjeldighed, the Decaying 
or Falling to Decay of a 
Houfe, needing to be repai- 


red, 

Brud, (Bræfning) the Break- 
ing. 2 Fraction. (fLføvtes) 
e Breaking or Infraction of 
a Promiſe ($reds) Rupture, 
Breach of Peace, + 

Drud, (ſom givtes) a Bride, 
Spouſe 


Budefaf rel, Weddingtorch, 


olf, newmaried Peo- 


ple, 
Drødefører, Brideman. 
ave, bridal Prefent, 
Dowry. 
Bendehuus, the  nuptial 
Heufe. 
Bendekammer, bridal Cham- 
r. 
DSDrndeklædning, Wedding- 
clothes. 
Bendefrands, the Bride's 


virginal Garland, 
Brudepar, newmarried Cou- 


pie, 
Brudepige, the Bridemaid. 


Brudeſeng, the Bride-or con- 
genial Bed, Marriagebed. 


Brudeſtammel, che Wedding- 
Jointftool, on which the Bri- 
degroom end Brid« do kneel. 

BrudefmytEe,bridal or nuptial 
Ornaments, which the Bride- 
groom gives ro the Bride, 

drudeſtyr, Dowry, Portien, 


) I2I ( 


Br 


Brudeſvend, the Brideleader, 
Bridcman , Paranymph. 
Brudevers, nuptial Verfes, 

Epithalamium, 
Brudevielfe,a nuptialSermon, 
the Minifter's Solemnizing 
of Matrimony between the 
Bridegroom and Bride, the 
Minifter's Benediction of 
newmarried People, 
Brudevogn, the Coach of new- 
married People, 
Brudgom,  Bridegroom, 
Spoulie, . 
rude, broken', crack, 
Brudne Tal, a Fradion, bre 
ken Number. 


Ørug, (Brugen) the Ure, 
Employing or Enjoyment ef 
a Thing. (GSfif) Ufe, Ufage, 
Cuſtom. Pradtice. 

Brugbar, ufeful, fit or apt to 
be ufed or employ'd. 


Bruge, (betiene fig af) to ufe, 
make Ule ot, ro employ, ap- 
ly. (have nodig) to want, 
ack,' need, have Occafion 
for. (nyde Frugt af) to en- 
joy. (have Nytte af) to make 
Uſe of. improve, make Pro- 
fit by. (paa en ulovlig Maas 
- De) co uſurp. (tvunget Po⸗ 
fen) to behave affectediy. 
Brifed med cen) to make 
ree with one, (Diet) to live 
byRule, keep a ftri& Courſe 
of Diet. SAMS to take 
Phyfic. (Kroglove) to ufe 
Quirks or Fetches at Law, 
(for mange Gebærder) to ufe 
” too much Geftures, be full 
of Adion, Eftertanke) te 
reſtect. confider. (tvetydige 
Ord) to equivocate. (Uddugs 
fer) ro ufe Shift or Evaſions. 
mange Ord) to verbelize, 
unyttig Vidtloftighed) to ge 
abont the Buſh. (fig) te 
beſtir yourfelf, 


Bruni Fr. 


Br9 122 (Br 


Brugelig, ufual, common; or- 
dihary. cuſtomary, faf hion- 


able 
Brugelighed, Injoyment, Ufe 
and Profi without Proper= 


ev, 
Brugt, ufed, emp'oy'd &e, 
Brnmme, (fem en Viorn) to 
roar, (fom en Bie) to hum, 
buzz  (fom affe) to 
found like a Bafeviol, (være 
ildefilfredé) to murmur, 
grumble, muter, growl, 
tret, mumble,… ” 
Drommen, Roaring, Buzzing» 
'Murmuring,  Grumbling» 
Mutterings i 
Brun, brown, 
Brunagtig, brawnifh. 
Benne, (vd — to ſry. 
Brunelle, 4 Prunelies 
SØrunerte, a brown Girl. 
Brunguul, fallow. 
Brunkaal, itewed Cabbage, 
Brunkarſe/ ſ. Drondkarſe. 
Brunladen, brownifh. 
Srunrod, Scrophulary, Fig- 


- wor! 


t. 
Brunrød, reddifhbrown. 


Bruhft, Rutting or Rat. 
Biiuifte, foruts beina Rut or 
be rucing to go to rut, 


Srunſtigh rotting 
Skr 





* wig, the Bellowing 

of Deer im it's Rurting. 
Srunſttid/ Ruttingtime. 
Bruſe, to roat. foam. | 
. Havet) torosr, xiſe 
FL Wass. (fom kb) to frer» 
” works, fermenr. 
Sruſen, (Gøené)  Roaring» 

Eoaming, Rifing in Waves, 

ing. Working» 










Bruſende, impetuous. boifter- 
us, furious, out agions, 
e 


Brushane, 2 fightis 
Sruſt, Griltle; Car 
Bruffet, cartiiagin 
Bruusfneppe, Ruft 
Sruſten, cracke, fp 
Æryde, to break, br 
Pieces (fomdteer 
26.) to cut out. (om 
infringe-violare b: 
tvært) to dirparct 
End of, ro cutfhe 
toiroubl:, vex, te 
aJeft upon one. tot 
Sør) tobreak, I 
Fax (Jorden 01 
up an urti.iel Gre 
ft et huus) to br 
Houie. (en Der o 
open a Door,, (af 
ol. Cop med £eir 
camp. bresk up. 
to best,pukzlesor' 
, Brains alsout fome 
one”s Bramt upor 
Cfinaat fon Brod 
our, (ſom Straa 
fra. (Yien) to 
Ice. make Way tor 
the Way. Caf, på 
luck off. erop, g 
jen) to break Bu 
Bryden, Breaking, 
— 1 
Overtrædelfe) " 
Irmringir.g, Infra: 
Dryden, (Sxinpen) 
Struguling, Fig 
(Fiyeren, 
Troublin: 
ing, 
Bryder, en, (Kæmp 
ler, Combatant, 
Bryderie, Vexation 
Pair, Affigion, 
Brydes, (frides) t 
wreltle, 
Bryde fig em, to 
Conce"n yourrelf 
mind, meddle w 














| 


f 


Br 


deyde ud, (blive befiendt) to 
C une abroad, hlaze our. (ſom 
Band af Damme) eu over- 
dow. bresk the Dikes. 4 
Iaab imod noget) to exclai 
cry out againft une, 
års, ſ. Zryegning. 
Bregge, c& brew, make Beer, 
Brygge, ſ. Broe. ' 
BDrseger, a Brewer, 
Dryggergaard,/ a Houſe allow- 
ef tø exeroile the Brewerꝰs 
*33 Br. honf, 
: 3116, a Brewhoufe, 
Fi Skt ad a Brewdr!s Coo- 
ler or Keeve,. — .” 


Beyggerkarl, a Drayman, 2 


stew:r's Man, 


Øreggerkiedel, " a Drewer's 
Copper JER SER . i 
Breggerfølle, a Maltkiln. 


Bryggerivend, - 'a. Brewer's 
jon: ney man. … 
deesgervogn, 2 Draycart, 


Srming; BDryg, Brewing. 
Dryilsp, Wedding, Marriage, 
ce Selémnity orCelebration 
efa Marriage, (holde Br.) 
tokeep a Werdding.celebrate 
a Matriage. (bede, gaae til 
Se.) te invire, to go tos 


Wedding. (være til Br.) 


to he at a Wedding. . 
dryllupobrev, an invitatory 
Letter ro come to a Wed- 
ding. . 
Brslupsdag, Weddingday. 
Bryllupsfeft, Weddingfeaft, 
dryllupsſolt eller Giefter, the 
nuptial Gueſts. 
dryunpsklædning, 


Garment. 


derllupsmaaltid, a Wedding- 


dexlupsſtato, nuptial Cere- 
monies or Solemnities. 


nuptial 


) 123 ( 


Br 


Bryllupsſang, nuptial Verſes, 
Enitalamium. 
Brynde, (Grand) a burning 
Hear, Årdour, Fervencys 
Ardency, Fire, (Kierlig- 
hedt) che Hear of venerea] 
Priching. a laſcivious Deſire 
after Copulation. (bmSviin) 

Brimming. . 

Brynie, the Sighbt, Viſier ofe 
Headpiece or Helmer 

Brynefteen, Furniihing Stone, 

Bryfte, f. Bruſt. 

Bryſt, (Bringe) Breaft,- Cheft, 
(velbrnget, .ftorbryket) hav- 
ing a great Breaft, (Patte) 

- Papé. Tears, Bubbies hreaſt 
Udder. (ſom har fare Bry⸗ 

after). havång. great, Breaſta 
- Duge Tears. (lægge til B. 
to put to the Breaft. (Lunge 

"Lung. (hape et ſtarkt Br. 
to be of good Lungs. (det 

” ftaaes ham for Br.) his Breaſt 

or Chett is oppresfed with 
Slime, + +» 

Ærejtbær, Jujube. 

Zrsjibeen, the Breaftbone, 

'" Sternon, , ' 

Bryſtbillede, a Buft. 

Dryftdrib, a pectoral Decoc- 
tion. 

Bryſtdug,a Stomacher, Under- 
wailtcoat; Breaftcloth. 


Orxyſte fre, to bricken, bridle 
it, bridle your Chin, thruft 
your Chin into your Neck, to 

old in your Chin proudly, 
to carry ithigh, (være ſtolt) 
to be puffed up with Pride, 

, have sa proud Gait. 

Bryſtgod, pectoral. 

Bryſtharniſt, a Corslet. 

Breſthinde, Mediaftin, 

Bryſtkager, peſtoral Troc- 
kilks, Paftils or Lozenges. 


Bryſtklemmen, the Oppresſion 
of the Breaft, É 


Vr yſt⸗ 


7 


8 





Br 


Brefilsenende eller renſende, 
expedorarive, 

Bryftre em, (paa en Heſt) Poi- 
eral, 

BDryſtſin ykke, a Woman's Gor- 

ver, 
Bryſt⸗Strimmel, a Tucker, 

— eller Plade, Pedo- 
ral. (en Pegtemeteré) Pla- 
ſtron. (af en Ore) a Briiket 
ef Beef. 


Sryftlyg troubled 
Phti 


Bryſtſyge, 2 Phtific. 
trykning, ſ. Bryſtklem⸗ 


men - 
Bryſtvcern, Breaftwork, Pa- 
ra 


pet. 
Bryſtvorte, the Nipple of the 
Breaſt. (vaa Do) Test or 
Dug. ' 


Bud, (Gendegud) aMesſenger. 
CSendebud med en færdeles 
Oedre) an Exprefs. (Bud 
ved en Net) a Beadle, Ser- 
geanr, Apparitor. 

Bud, (Budſtab) Mesſage. (Tis 
dende)News, Tidings. (Be⸗ 
faling) Command, Order, 
Direction, Charge, Inftruc- 
tion, Commisſion, Injunc- 
tien, Precept, (de ti Guds 
Bud) the ten Command- 
ments- (paa noget) an Offer, 
Proffer. (i Spil) a Vy at 
Cards. (paa en Auction) 2 
Bidding. (højere Bud) Out- 

idding, 

Budding, a Pudding. 

Buden, invited, bid, offered, 

Budixke, a little Box, 

Budſtab, a Mesfage, Errand, 
(glædeligt B.) Goſpel. 

BDne, (at ſtye med) a Bow, 
Caf en Cirkel) the Circumfe- 
rence ofa Circle, (i en Hvæls 
wing) an Arch. (under en 


with 2 


) 124 ( 


Bu 


Bree) the Arch of a Bi 
(paa Baade) Tilts. 
Bue⸗Aabning, an Arca 

net, arched, vaulted, 
egang, an Arcade, an 
ed Walk. (i en au 
green arched Walk. 
Buebnul, concave. 
Buebuulbed , Concavity 
Buekrum, bent, crooke 
a Bow. 
Buekrumme, te bend, 
crooked like a Bow. 
Buemager, 2 Rowyer. 
Buerund, convex. 
Buerundhed, Convexit 
Bueſtytte, a Archer, 
yer. 
Bueſteen, Impoft. 
Bueſtreng, the String 
Bow, : 
Bueverk, Arbourwork. 
Bueviis, archwife, in a 
Dug, (Mave) Belly, Ste 
paa et Kar, Tonde 
Belly or Middle of a 1 
Barrel &c. (ff B 
Paunch, Gus. (Bi 
Sel) a Bunt. 
Buget, bellied, chat hær 
Windings and Turnir 
Bugflafte, a roundbellie 
tſe. 


BDuggjord, a Bellybend 
raughthorfe; a Girr! 
Buggordinger, Bantlin 
Buglob, a Looſeneſs af! 
Laik, Wherrygonimb 
Bugne, f. Brumme. 
Bugſorg, Care for your. 
Bugt, (Krumming) Cro 
nefs, Sinuofity, Bent, | 
ing. (Biig) a Bay or 
fe: paa et Toug) 2] 
fane B. med) ro mafter, 
power, conquer, fø 
une, ” 


Du! 





&& ) T25 ( Bu 


u 

fig, to bend, bow. 
crooked, bent, bew- 

ef, turned op; God. Epi 
Segen er, a Bel y-00s pi- 
are Abbylubber. 
id, che Gripings or Gri- 

pes af de Belly, Bellyake. 

Calic. 


KBal, (Kkbuf) 2 Gnat, He- 
"fe Ackgoat. (at ramme 
. ) aRamblicck. (af 







fgpa) Sawingrresfel or 
Berk, (til Spiſeborde ꝛc.) 
sjak, Treſtle. (Complis 
. æn) a Bow, Reverence, 
5* (Jerjeelfe) a Blun- 


Nefegsy, 

dcter, (Ict) Woodroof, 
Bulk, (laic) to bend, bew, 
mskeccoked.(ned)to bend, 
:… bes den, incine. (fig) 
Rg 

r Hes 
* lie ſquat is 
clole te tke Ground. (fig, 
fare Bagte: paa fig) to 
» rærn up. (lude) to 
Bonching or ftooping. 
Åen) to rem, force or 
ire Pales into the Ground 
wirh a Remblock. (under) 
to faccemb, fall, fink, be 
febdued, (fig for een) to 
s Bew co one. 

Buller, Solomon's Seal, 
Salidie,  Marf herefoil, 


Deffefiv, s He-kid. 

Beffel, sBackle, Curl. (laae 

(8.)to curl, buckle, torn 
Bnckles. (ved Tindins 

) Lovelocks, ( dreie fig 

) to twift. 

⸗ Bukning, a Bend- 

» Inclining, Støoping, 
liment) the Making a 

to ene. (for af Kiule 









. fig) the Lying clofe to the 
Ground, 
Buffetæg, (Urt) Salfify, 
Bukkeſtank, arammifh Stink. 
Dutferorn, Bucksthorn, Tra- 
gacant. 
Bul, (Stamme paa Træc) & 
Trunk, Stump, Stem ot Bo- 
dy of a Tree, (af en Pile) 
the Shaft of a Pillar. 
Bnlbider, a Bulldog, M.ftif, 
Bulder, 2 Ni ile, Buſtle, Tu- 
mult, Hurlyburly, Brawl, 
Turmoil, Uproar. 
Buldre, to makea Noife, Bu- 
ftle, Tumult. Str, Uproer, 
keep a heavy do. (buldre 9 
ffiænde) to chide and ſcol 
to bully, eo hutt, to heder, 
BDuldrende, tumultuous, tur» 
bulent, factious. 
Buldrer, a ſcolding. huſſiing 


Man. 
Bule, (i Panden) a Swelling, 
Tumour. (i et Metalkar 
a Dint. (flage en B.) te 
dint. 
Bule, (giore bulet) to dine, 
Bulet, dinted, full of Dints. 
Bulk, ſ. Knude. 
Bulle, (Grundlov) Bull, (den 
gyldne B.) the gelden Bull, 
Bnllen, ſ. Bollen. 
Bulmeurt, Henbane, 
Bultret, romgh»: rugged, 


uneven. 

Bund, (det underfte) a Bot- 

tom. (paa en Coude) the 
Head of a Caik, (Jorden 
Soil, Ground. (1 Sfibe 

Bottom. (til Bunds, Guns 

den) ro the Bottom. (1 B. 

og Grund) utterly, totally. 
alde til B.) to ſublide. 


Bunden, bound, tied, faſten 
ed 9 knit. 

BDundfald, the Sediment, Set- 
tlement, Dregs, Groundsa 


Lees. 
Bund: 





Bu 


Sund fryfejto freaꝝe to the hot· 
tom. 2 20) 
Bundgarn, 2 Caftingnet…… 7 
Bundlgs, bottomleſs. * 
Bundsforvinde, an Ally, & 

Confede ate. 
Bundeforvandtſtab, Allian- 
ce, Confederacy, 
Bundſtykke, the Bottom. 
Dundt, (Knippe) a Bundle, 

Bunch, Truis or Fardel. 

3 Bottle of Hay. (Auis- 

rænne) a Faggot of fmall 

Branches. (Klæder) a Pack, 

of Clothes. HE 
” Snndte, to bundle, pack up, 
"… make up into a Bundle, 
Bundtmager, 2 Furrier, 
Dundsning., the Packing up, 

Bortling of Hay. 


Bundtrækker, a Cvoper's 
Turrel. 
Bunke, (Dynge) sa Heap. 


Buntet, ſ. broget. 
BDuſt, a Buſh. Shrub, 
Buſtats, (Kratſtov) a Thic- 
ket, Boscade, Covert. 
Buſtes, (ſtode ud i Buffer) ro 
bring forth Buthes. 

Buffer, bufhy, covered with 
Bulhes. 

Dufferræe, 2 Shrab, listle 
Tree. , ' 

Bnuſtkevexrt, 2 Shrub. 

Dufteviis, Mhrubwiſe, in 
Tufts. ngl i 

BDuſſemand, a Bugbear, Hob- 
goblin. 

But, blunt, rough, fnappifh; 
crabhed, four, croſs. 


Buteluur, Bumkin. (Skibst.) B 


Dut: ed, Bluntneſs, Rough- 
" nefs, Snappifhnefs, 

Butte SandfØrevle, (Ilyn⸗ 
der) Flounder. 
Buttet, ſquat, far, plump, 

Butterdei, Puffpafte, 
Buur, a Cage. (at fange 


ugle i) a Trap or Pitfall 
to catch Bird, 


) 326 ( 


Bu 


[3 
Buurſt, bosriſh, 
elyuvniſh, ruſti 
Burbom, the Bo» 
BDukegølp; the Cc 
Buxelinning, th« 
of Breeches, 
Burelomme, 2 Fo 
Buxrer, 2 Pair ( 
Breeches. Sm 
(Buxer og Str 
Pantalons, (je 
mine ſpendere 2 
Dag) Lam noti 
Vein to Day, 
Bnrefeele, Ealov 
Buxeſtider, . ='Sk 
Byde, (befale) t 
mand, orders inij 
(efter eget Tykk 
mand arbitraril 
rr tofpeak i 
tilhyde) to off 
prefent, tender, 
et) to bid for 
” Cover) fo outbi 
over i Spil) to 
for lidet) to un 
Gieſt/ to invire, 
Dinner or a Tea 
to (et our, expoſe 
et Feldtſlaa) to h 
tle.⸗(een Spidfi 
Head ag inſt. I 
fiance, (o.cop 
(Zarvel) to bil 
fh ke Hands wit 
Retten) ro puc 1 
Byden, Bydning 
re) the Biiding 
(Indbyden) Inv 
ydende, Comma 
Beder, 4 Bi ider. 


Bye, (Stad) ac 
Borough. Clille) 
town. 

Byesbarn, Town 

Byefoged, a Sheri 

Byefogeds⸗Embed 
ty. 





By 


dk 
leſtilinger, municipal 


Tænd, the Burgesſes 
own corporate or che 
ſentatives of fuch a 


ti j —s CDer 
dl is genera 

iæroad, i ' 
we, tho · Regiſter of a 


Contoir, che Re- 
1 Oce; the Rolls, 


If Dverygte. i 
z. — Cathe 


I, the Town - Asfizes, 
t of Judicature in a 


1. 
sBufslo, Buffle or wild 


bed, + Buffkin. 

: le, a Buffcoat. 
GWankeb.) peeled 
—/ 

— — a Squall.Guft 
må egnb.) 2 Show- 


(Slækt)to buck T.ineh. 
æ, 3 Backingtub. 
dig, ruinous, decay'd. 


cix. 
o hoild, erect or raiſe 
ſe. (en Muur op) to 
a Wall, (Kafteller i 
to buildCaftles in the 
We paa) torely, de- 
truſt on, 
boe, to fix your A- 
tewhere, to inhabit, 
lwell in a Pl:ce, 
he Building or Con- 
of a Houſe, the 
of ir. 
is, aGround orPlace 
npon. 
i, 2 Builder, 
Barleygreats, 
Barleyitraw. 


) 127 ( 


Byguingsekonſt, 


By 


Bygmeſter, a Maſterbuilder, 
an Architect. 

VDygmeſtermaal, Module, 

BDyaning. a Barlding, Sernc- 
ture Fabric, EdiAce, (med 
Pillarer inden 1) Periity= 
Hum. ' ' 


"Bygnings Afridening,Sceno- 


raphy. (efter Gieunem⸗ 
—* Probe. . 
Bygningsfolk, Workmen as 
Maſons and Carpenters im- 
ploy'd at à Buildins. a 
Bygnings⸗Giennemſnit, Pro- 
file of a Building. 
Bygnings⸗ Grundtegning, 
ihe Dr ught of the Ground- 
plot of 2 Building. 
the Art of 
Building, Architedture, |" 
Bygningstöommer, Timber 
for Building.  . 
Bygvand, Barleywater. 
Byſd, a Bile, Botch, Blotela 
Bump,  Swelling, (rinden⸗ 
de) Fiftuls, (af Franzoſer) 
a veneriag Buho, a Winche- 
ftergoofe. (af Peſt) a Car- 
bunc'e, pefttilential Bile. 
Bylde⸗Igt, Matter isfuing out 
of a Bile, 
Byldt, a Bundle, Pack, Truſs. 
Dynte, (Urt) Mugwort, Fielde 
foutherwond. 
Beord, f. Zerkomſt. J 
Byrde, a Burden, Load, In» 
cumbrance, Trouble, 
Byrde paa, to impofe upon, 
charge. 
Byrdetuld,burdenfome,griev- 
ons, oppresfive, hard to be 
barne. 
Bytu. ag, Exchange, Barter- 
ing, Trucking, Chopping. 
ye, — Boſſe. 
Bytte, (Krivsbotte) the Spoils 
ot War, Booty. (Rov) 
Rapine, Booty,  Piliages 
Prey, Prize, (giore B.) to 
get a Booty Or a Prize. 
Bysted, 





Ca 


change, Truck, 

Bytte, v. tochange, makt Ex- 
change, Barter or, Truck, 
CHefte) to drive 2 Jockey's 

En Trade, Mo: å b 

tepenge, Money raife 

| the Spils of War. M 

Bytter, a Trucker, one, that 
makes Exchange fer Goods 

" (Sefteb.) 2 Jockey. . 

Bytting; 2 Changeling. 


C. 


Covere, a Cabale, Plot, Con- 
fpiration;a jewifhTradieion. 

giore Cabaler) to cabal, in- 
trigue, unite in Parties, 
balmager) a Cabaler, Cabal- 


man, . 
Cabaliſt, 2 Cabaliſt. 
Cabaliſtiſt, cabaliſtic. 
Cabiner, (lidet Varelſe) 2 

fmall Room, Privacy, Clo- 

fet, Study. (til Medailler) 

a Cabinet of Medals, 
Cabinets-Conrcer, a Prince's 

private Exprefs or Courier, 

Cabinetominiſter, a Minifter 
of the Cabiner-council. 

Cabinetoſecretair, a Secretary 
of the Cabinet-council or 
private Secretary. 

Cadence, ſ. Takt. 

Cacao, Cacao or Chocolate- 
nut. (Cacaotræe) Cacao- 
tree, 

Ca (47) Coffee, 

Caffebønne, a Coffeeberry. 

Caffebrænving , Ceffeereaft- 
ing. 


-Calmus, 


Ca: cc 


) Tae Ea 


Dyre, (TuTen) a Barter. Ex- 


Caffebruus, chesnut-gc 


en, 

Caffehuns, a Coffeehot 

Caffekande, a Coffeepor. 

Caffekisbmand, a Deal 
Coffee, Coff eman. 

Caffekop, a Coffeecup. 

Caffemølle, a Coffeerrill 

Caffere, to drefs ynur 

Caffeſtaal, f. Caffekop. 

Caiman, (Dyr). aAlligat 

Calcedonier, a Calcedo 

Calcinere, to caicine. 

Calcinering, Calcinatio 

Calender, ſ. Almanak. 

Caleſche, 2 Caleſh. (p 
Voqn) Roof. 

(Urt) Cal: 
fveerfmelling Flag. 

Caloſcher, Clogs. 

Calvini Lære, Calvigifn 

Calviniſt, a Calvinift, 

Cammerad, ſ. S:aldbr 

Cammera obſcura, a C. 
obſcura. 

Campagne, f. Seldtog. 

gmpere, to encimp, 

the Camp; lolge in 7 

Campering, (Camper 
Fncampeinent, Licar 

Canaille, a Raſcal, S 
drel. 

Canaillepak, the Rabb! 
fcally People, Rag, Ti 
Bobtail, the Dregs 
People, 

Canal, Channel. (Vei, 
del) Way, Means. 

Cancellie, Chancery. 

Cancelliebetient, an Off 
the Chancery. 


Cancelliebreve, (geh 
ſecret Letters. 
Cancellie⸗ Indkomſter, 


Revenacs Or Fees 0 

Chancerv. 
Cancellieraad, a Counfe: 

Chancery. 
Cancellieſtrivt, the g 
Gharadter:s. 


" 





— 


” senge ere PT ' 


= uran 7 


Ca 


lancelliſt, a Chanceryclerk or 
Corſitor. 

Qadidat, 2 Candidate, Peti- 
toner, one that ſtands for 
preferment. 

Canon, (Regel) a Canon; 
Churchlaw. 

Canon, (af ſtode med) a great 
Gan, Canhon, a "Piece o 
Orunance. (bagſe, file en 
C.) to level a Gun, ” 

d, Gunboat. 

Casonbagfer, a Pointer, 

Canonere, to cannonade, bat- 
ter witch Guns or Cannon, 

Cenoners Løsning, the Dis- 
charge or Firing of Guns, 

Canoneffe, a Canoneſs. 

Canonform, the Mould within 
a. Piece of Ordnance, when 

it is caſt. 

Canonicat; a Canonfhip, a 
Preben. 

Canonicu?, a Canons Preben- 


dary. . 

Canonifere, to canonize or 
ſaint. 

Canoniſering, Canonization. 

Canoniſt᷑, canonical. (c. Ret) 
the canonical Law, (c. Bo⸗ 

tr) the canonical Books. 

Canonfiler,Coins to levelCan- 
non with, ' 

Canonfrud , Gunpowder. 

Canonkugle, a Cannonfhes or 
Bullet, 

Cattonlad,a Row of Ordnance. 
(til Stibs) 2 Tier of Ord- 
nance. | 

Canonmunding, the Mouth of 
as Cannon, 

Canonpiade, (over Længhul⸗ 
let) the Apron. 

Canonprop, the Tomkin or 
Scopple of a Gun, 


Canonffee, a Gunladle. 


C(anonſtud, a Gunfhot, the 
Firing of a Gun, 


) 129 ( 


Ca 


Canonſtober, åd Cannonfouae 
er. 
Canontalje, 2 Guntackle, 
Canonviſter, the Spunger of 
a Guå, 
Cantate, Cantata. 
Cantilier, Purls, 
Capel, a Chapel, Oratory. 
Capellan, Chaplain, Curate.. 
Capelguld, refined Gold, 
Capelle, a Coppel. 
Capelmeſter, a Mafter of Muſig 
or Chapelmuſic, 
Captain, a Captain, 
Captain⸗Lieutenant, 
nantCaptain. 
Capitains: Beſtilling eller 
Poſt og Værdigded, a Cap- 
tains Commisfion or Place, 
Captainſhip, Rank or Poſt of 
a Gaptain, 
Capitai, (. 30vedſtoel. 
Capital, (paa en Bog hos 
Bogbinderue) the Headband 
of a Book, 
Capiræler, (påa en Ville) the 
Capital or Chapiter of aPil- 
ar. . 
Capitel, a Chapter, 
Capitel, Caf et Stift eller Ove 
den) the Chapter of Canons 
or Asfembly of the Clergy 
of the Cathedral. 
Capitelherre, a Canon, 
Capitels⸗Taxt, a Rate ar Price 
fer on Corn, ora (et Rate or 
Price of Corn, 
Capitolium, Capitol. , 
Capitulation, Capitulation. 
Capitulere, co capitulate, to 
parley. 
Capriole, a Caper, Capriol. 
fære C.) to cut Capers. 
Capriolffærer, a Caperer. 
Carbonade, Carbonade, 
Carbuntel, a Carbuncle. 
Cardinal, f. Kardinal. 
Careffe, Careſſes, fawning 
sSpeeches, kind Expreſſions- 
Allurements. 
Ca⸗ 


Lieute· 


Ca 


Careſſere, to careſs. make much 
of, flatter, footh, wheedle, 
fawn upon, ” 


Caretten, 


Car 
Car 
n 


,… EGSkildpadde) 
awk'sbill-turtle, 

lsvogn, Charles Wain, 
niol, (Ædelfteen) a Cor- 


an, 


Cartel, Cartel. 


Caſſ 


ation, an infamous Dis- 


charge. 


Caſſe, ſ. Kaſſe. 


Ca 
Ca 


——5 Caſtanete. 


anie, a Chesnut. 


aniebruun, chesnutco- 


loured, bay. 
Caftantetræe, a Chesnuttree, 
Caftrat, an Eunuch, or a ca- 


rated Man. 


Caftrere, to geld, caftrate, lib 


out, take away the Stones of 


an Animal, 
Caſtreret, gelded, caftrated. 
Caftrering, Gelding, Caſtra- 
tion, 
Caſtrum doloris, a funeral 


ecoration, Manfoleum, 


Caſus, Caſe. 
Catalog ,… (Fortegnelfe) a Ca- 


ogue. 


Catavrr, (Flod) a Catarrh. 
Catechet, a Catechiſt. 


4. Catechiſere, to catechife, in- 


ftru& in chriſtian Faith.. 
Catechismus, a Catechiſm. 


Cat 
p 


Cathrineblomme, 


beder, Cathedra, a Pul- 
it, a Profeflor's Chair. 
Prune, 


french Prune. 

Caſchunſd, Caſhevnut. 
Caſuar, (flor Fugl) Caſuary. 
ttun, Calico, Cotton. 
Caution, Bail, Pledge, Sure- 
ty, Guaranty. (gaae i C.) 
to bail one, be Security for, 
to caution, pafs yeur Word 
for, (file €.) to give or put 

in Bail, 


Cautioniſt 


) Ba il * Guaranteer, 


Pledge, Warranter, 


) 130 ( 





Ca 


Cautions⸗Caution, ſubſi 
Security. 
Cautions⸗Paatagelſe, 
ranty, Bailing or bein 
curity. 
Cautions⸗Stillen, the Pr 
in of Bail. 
Cavalcade, na Cavalcad 
Proceſſion on Horſeba 
Cavaleer, 2 Chevalier, 
tleman, Esquire, 
Cavaleerſt, gentlemu 
genteel, gallant, fine, £ 
Cavaleerſt, gallantly, É 
manltke,gencteely, with! 
Freedom. (ligegyldigt 
ly, bluntly. (tracte 
Cc.) to be too free wich 
treat him flightly. 
Cavallerie, Horfemen, F 
Cavere, (for) to bail om 
Security for, pafs your! 
for him, SE 
Ceder, Cedertræe & C 
Celadon, (ſoegron) celan 
ſeagreen. 
Celle, (i Biekube) 2 C 
Honytomb, 
Celleformig, cellular. 
Cement, Cement. 
Cementere, to cement, . 
Cenſor, a Cenſor. (€£ 
Embede) Cenforfhips 
Cenſur, Cenfure, 
Judgment, - 
Cent, Drocent, per Cent, 
Centner, a Kintalw hur 


eighkt. 
Ceremonialſt, ceremoni 


Ceremonie, Ceremony, .( 
C.) fimply, plainly, f£ 
without Ceremony. 

Ceremoniemefter, the h 
of Ceremonies. ' 


Ceremonial, ſ. a Cercmi 
outward Form, external 
the Order to be obferv 
approaching fome great 
ſonage, Formaliry. 

et 





C 


lef, adj. ceremonidus. 
full of Ceremony. 
ie, Chatterparty. 

a Certificate, Teſti- 


Chaiſe. 

Shallop. 

mos, Paddehat, a 
ven, 


tog, a Chamæleon, | 
et/Characteriſere 1c. 


acteer. 
mæ, (MarffØriger) a 
tbank, Quack, Char» 


merie, Charlatanry. 
(emfab) Lint. 
30vedmand. 

a Cavil, Cavillings 
uception, 

fe, To cavil, to raiſe 
mand frivolous Ob- 


was, 
Cuphers,fecret Charac- 


frivt, Writing in ſecret 
ders, Steriography. 
3 forklarer, 2 Deci- 
r, ér Expounder of 
TS. 

€, a Chim:ra, 

a, Chiragra, Gout in 
sods 


' (Gaarlæge) a Chi- 
om, Surgeon. 
it, Chirurgery, Sur: 


X, chirurgical, 

m f. Chirurg. 

k, f. hidſig. 

be, Chocolate, 
tande, a Chocolate- 


i Kirken) a Chancel, 
(af Sangere) a Choir, 
CChoe⸗Alter) the 
w rear Alta. (0ide 
to read or fing the 


ér. . 
Bafgt, plain Malice. 


) 181 ( 


ra 


Chordrenge, the finging Boys 
in the Choir, 

Chorkaabe, a Surplice. 

Chorſanger, a Choitift, 


Chorviis, in Choirs or Cho- 


ruſes. 


"Cbriftelig, chriftian, chriſtian· 
$ 


e. eg 
Chriſteligen, chriltianly, like 
a Chriſtian. 
Chriſten, a Chriſtian. 
Chriſtendon, 
Chriftianifm; chriftian Doe- 


trine. 
Chriſtenhed, Chriſtendom. 
Chriſten Menneſte, a Cris 


lan, 
Chriſtentsi, Chrifom, Chri 
ſomcloth. 


Chriſti Forklatelſe, the Tran⸗ | 


figuration of Chrift. 

Chriſti gimmelfart, the Aa 
fcenfion of Chriſt. 

Chriſti Legeme og Blod, (t 
Alterens Sacramente) Eu- 
chariſt. 

Chriſti Aegems Dag, Corpus- 

-, Chrifti-Day. 
Chriſti Naglegab, the Prints 


or Marks in the Hands SL 


Chtiſt. 
Chriſtmaaned, December. 


the Chriſtians. 
Chriſtne, v. (geiſtligt Ord) to 
chriſten, baptize a Child, 
Chriſtovhers lire, Herb-Chri- 
ophef, 


Chriſtne, (pl. n. af Chriden) sk . 


Chriſttorne, Chriſtthorn. 


Chriſtus, Chriſt. 
Chronike, ſ. Brsnite. 


Chronologie, ( ) 
Art of Computing Times, 


Chronologiſt chronological. 
Chronologiſt, Chronologet. 
Chryſolith/ a Chryſolith. 
Chnurfyrſte, an Elector. 
forſtelig, electoral. 
Churtyrfte Øg, Chur: 


Chriſtianity. 


Chronology, . 


24 
* TF. 





Co 


Commandoſtav, a Truncheon 
or Staff oft Command, 
Commentaire, (Anmarknin⸗ 
ger over et Skrivt) a Com- 
mentary, Comment. (giore 
C.) ca comment, to write 
Comments upon. 
Commentator, a Commenta- 
tor. 
Commentere, to comment; er 
write Comments upon, 
Commerce s Collegium, the 
Courcil of Commerce. 
Commerceraad, a Counfellor 
of Cammerge, . 
Commisbrøv, Ammunition- 
Bread, brown George, 
Commiſſariat, the Board of 
Adw'ralty. 
Comnitfjarers:Dom, Arbi- 
trage. 
Commiſſarius, a Arbitrator. 
Commiſſary, Commisfioner, 
ved en Armee) a Mufterma- 
er, Cummitfſary. 


Commisſion, (Erinde) a Com- 
misſion, Errand. (til at un⸗ 
derſoge, domme om noget) 
a Coinmisſion. 


Commisfjonair,a Correſpond- 
ent, Agent, Factor. Cſom 
fælger og kiober Hufe for 
andre, ſtaffer Capitaler) a 
Scrivener. 

Commiteret, a Commitee. 


Commode, Bureau, Commode- | 


Cheft of Drawers, 

Communication, Communica- 
tion, Inter courſe, Fellowſhip. 

Commnnicationslinie, a Line 
of Communication, 

Communicere, to communi- 
cate.receive the Communion 
or Lord's Supper, f. mede 
deele. 

Communicant, a Communi- 
cant. 

Communiow, Communion er 
Lord's Supper. 


) 134 ( 


Co 


Commnnitæt, se Company, Sø 
c eiety. c 
ompagnie, a Compagny. 
ande) a —e 
Compagniechef, a Caprain, 
Compagnon, a Companion 
Reiſecom.) a Fellovwtravel 

er. 

Compas, a Mariner's Compafs 
(Misviisning af C.) Varig 
tion of the Compaſs. 

Compasnaal, the Needle of eh 
Compaſs. 

Compasſtive, the Flie of ch 
Compaſs. 

Compendium, ſ. Udtog. 


Compendiøs, ſhort, abrid 
ged. 
Competent, a Competigor, 


(com. Dommer) a prope 
Judge. 
Complexion, Complexion, 
Compliment, a Compliment, 
Salute, Salutation, Bow, Re 
verence, Congee, Courte 


ſey. 

Complimentbrev, a compii 
mental Letter, Letter oſCon 
pliments. 

Complimentere, (cen) to con- 
pliment one, make him com 
pliments, 


Complimentmager, a Com: 
plimenter, a ceremonions, 


complimental, or formal 
Man. h ” 
Complot, (Sammenrottelſe) 


a Plot, Combinatien, Con- 
fpiracy, Faction. Party. (a 
Tove)a Band, Gang, v Cal 
Thieves. (han og hans C) 
he and his Complot or Ad: 
herents. (giore C.) to plot, 
complot, cabal, combine or 
conſpire together. 
Componere, (fætte pag Noder) 
to compoſe, form a Tune, ſet 
te Malic, 
Com 





Co ) 138 ( 


Ciene, 2 Client, 

Cima, (Himmelegn) a Clime 

or Climate. 

Cohenille, Cocheneal. 

ſ(xↄsnod, a Coconut. 

Colibri, (den mindſte Fugſ) 
Humminæbid, 

Colit, ſ. Kolitk. 

Colation, Collatz, a Club, 
Colation or Entertainment. 


Collationere, ta collate, com- 
pare. (giennemſtyde en Bog) 
to chucſt. 

ſoſlecte, (fiden Bon) a Colle. 
(Almiſſes Indſamling) the 
Gathering of Charities, Col- 
lection. 

(olectbog, a Book, in which 
the Charities gathered are 
entered, 

Colectfamler, a Collector ør 
Gatherer of Charities. 


(olega, a Collegue, Partner in 
an Office, : 

ſ(olegiant, a Collegian, Fel- 
low of a College, 

Collegium, a College, Coun- 
cilboard,”Toffentlig gores 
leſning) 2 College. 

Collifer , Scenes. 

Colludere, (holde hemmelig 
med Contraparten) to col- 
lude, plead by. Covin to the 
Intent to deceive. 


Colinfion, Collufion, Deceir, 
Covin ufed by Lawyers. 


Colonie, Co!ony, Settlement, 
Coloniſt, an Inhabitant of 2 


Calony, 
Colonade, a Colonade, 
Colonne, (Krigſterm.) a Co- 
lumn or a Line. (marſche⸗ 
re i to C.) tv march in two 
Lin.s or Columns. 
Colophoninum, Colophony er 
hard Roñn. 
C(Coloqvint, Coloquintida, 


Co 


Coloratur, (i Muſſt) the Qua- 
vering or Trilling in Muſie 
or Singing. 

Colorere, to trill or 
to run Divifions, 

Colorit, Colouring. 


qnaver, 


Columbinfarve, Columbine. 


Columne, (i Bogtrykkeriet) a 
Column in a Book. 
Columneſteg, Reglet. 
Comoediant, 2 Stageplayer, 
Comedian, (omlobende) 2 
ftrolling Actor er Stage- 
player, . 
Comocdiantiſt, comical, mimi- 


ca 
omoedie, a Comedy, Play, 
Cſpilſle C.) co act a Comedy. 
Comoediehuus, a Playhou e⸗ 


heatre. 
Comoedieſeddel, a Ticket for 
the Play. 
Comoedieftriver, a Play- 
wright, a Maker or Writer 
of Plays.  .- 
Comcedieſpiller, an A&or, 
Actreſs. 


Comet, a Comet. (med Sale) 
a tailed Comet, 

Comiff, comical. 

Comma, a Comma or Stop. 


fe ! 
fr et" 


Commandant, a Commander i 


or Lieutenant of a Caftle, , 
Commandere, (en Armee) to 
command an Årmy or have 
the Condvå ef it. (com. 
et Mandfab ct Sted hen) 
” to command .Soldiers to 
march to a Place, 
Commanderende, command- 
ing. (Chef) the chief comr 
mander. 
Commandeerſergeant, the 
chief Serge int of a Compa- 


. ny, 
Commanderet, commanded, 
Command», the Command or 
Comwan ling. 
Command>» Orø, Werd ef 
Cumman i, 
. Com 


E 








Co 
Commandoſtav, a Truncheon 
or Sraff oft Command, 
Commentaire, (Anmarknin⸗ 
. ger over st Skrivt) a Com- 
mentary. Comment. (giore 
C.) ca comment, to write 
Comments upeon. 
Commeytstor, a Commenta- 
tor. 
Commentere, to comment, er 
write Comments upon, 
Commerce s Collegium, the 
Courcil of Commerce, 
Commerceraad, a Counſellor 
of Commerge, . 
Commisbrød, Ammunition- 
Bread, brown George, 
Commiffariat, the Board of 
Adm'ralty. 
Commiſſarers Dom, Arbi- 
trage. 
Commiſſarius, a Arbitrator. 
Commiſſary. Commisfioner, 
ved en Armee) a Muſterma- 
er, Cummitſſary. 


Commisfion, (Erinde) a Com- 
misfion, Errand. (fil at un⸗ 
derſoge, dømme om noget) 
a Coinmisſion. 


Commisſtonair,u Correfpond- 
ent, Agent, Factor. (ſom 
fælger og kiober Hufe for 

" andre, ffaffer Capitaler) a 
Scrivener. 

Commiteret, a Commitee. 

Commode, Bureau, Commode- 
Cheft of Drawers. 

Communication, Communica- 
tion, Inter courſe, Fellowſhip. 

Commnunicationslinie, a Line 
of Communication, 

Commuuicere, to communi- 

cate, receive the Communion 
or Lord's Supper. f. mede 
deele. 

Communicant, a Communi- 
cant. 

Communiow, Communion er 
Lord's Supper, 


) 134 ( 


Co 


Communitæt, a Cort 
eiety. 

Compagnie, a Corn 
Handel) a Partne 

Compagniedjer, a 

Compagnon, aC 

Reiſecom.) 8 Fe. 
er. 

Compas, a Mariner? 
(Misviisning af | 
tion of the Comp 

Compasnaal, then: 
Compais, 

Compasftive, the ] 
Compaſs. 

Compendium, ſ. U 

Compendiøs, ſho: 
ged. 

Competent, a C 
(com. Dommer) 
Judge. 

Complexion, Com 

Compliment, a Cc 
Salute, Salutatio! 
verence, Congee 


ey. 

Complimentbrev, 
mental Letter, Let 
pliments, 


Complimentere, (e 
pliment one, mak 
pliments, 

Complimentmager 
plimenter, a cet 
complimental, | 
Man. 

Complot, (Samm 
g Plot, Combinat 
fpiracy, Faction. 
Tove)a Band, Ga 
Thieves. (bøn og 
he and his Comp. 
herents. (giore 
complot, cabal, c 
conſpire togerher, 

Componere, (fættey 
ro compole, form: 
te Maflic, 





. Co ) 337 (Co 


Contrebandere, to ſmuggle 
Gvods. i 
Coutrebarderer, a Smaggler. 
Contrejfcarpe, a Counter- 

ſcarp. 
(outribution, Contribution, 


(arte i C.) to put under 
— 


untribution. 

Controlleur, a Controller, 

CGetubernal, Bedfellow, 

CGatuſion, a Contuſion. 

a Tonvoy, Guard, 
Convolere, to convey. « 
Coavaiftib, a Conveyfhip, 

Man of War, that goes 
slonz with Merchantfhips to 
defend them, 

Corvoint, a Cover, 

Convnifion, a Convulſion. 

Coavul five, convulfive, pro- 
ducing Convulfion, 

Copie, a Copy, Transcript, 
Duplicate. (tage €. af) to 
copy, take a Copy of, to 
transcribe. 

(oiere, to copy» transcribe. 

C(oriering, Copying, Tran- 
ſcribing. 

Copiiſt, a Copier, Copiſt, 
Transcriber, 

Copulation, the Joining in 
Matrimony, nuptialSolem- 
nity, Wedding. 

Copulations Seddel, a Cer- 
tificate of Marriage. 

Copulere, to marry, join in 
Matrimony or Wedlock. 

Coqvette, a Coquette. 

Coqvettere, to play the Co- 
quet, to aft the Lover, to 
affed amorous Advances. 

tterie, Coquetry, Af- 
Sation of amorous Advan- 
ces, 


Coral, a Coral, 


Coralfiſter, a Coralfif her, 


Cordon, Soldier ſurrounding 
the Berders of a certain Pro- 
rince. 


Cordnan, Cordwain, 

Cornet, a Cornet. 

Cor poral, a Corporal, 

Corporalſtab, a Band of Sok 
diers, commanded by a Cor- 
poral. 

Corporlig, corporal. 

Corporligen, corporally, be- 


dily. 

Corps Soldater, a Body of 
Soldiers, 

Corpulent, corpulent, plump, 
f. Laſtet. 

Corpus, a Body. (et Slags 
Skrivt i Bogtrykkerier Corp. 
Curſiv) Pearl, (C. Antiqua) 
Roman. 

Covrect, f. rigtig. 

Correcteur, a Corredor,' Re- 
viſer. 

Correctur, a Proof. (anden) 
Reviſe. (tredie) ſecond 
Reviſe. 

Correſpondent, a Correſpon- 

ent. 

Correſpondence, a Correſpon- 
dence. (holde C. med een) 
to enltivate Correſpondence 
with øne, 

Correſpondere, to correſpond. 
to have Intercourſe by Let: 
ters. 


Correr, (Iretteſæettelſe) Check, 
Reprimand, Rebuke, Lec- 
ture. 

Corrigere, to correÅ, reviſe. 

Corrigering, Correcting. 

Corſar, a Corfair, Pirate. 

Cosmopolit, Cosmopolite,a Ci- 
tizen of the World, one, 
who is at home in [every 
Place, 

Coſti, here, in this Placc, 
tl:ere with you, in your Place 
or Town, i 

Coftume, Cuſtom, Uſage. 
Uſe. 

Co: 


' Co 


Conunoſſement, a Bil! of 
- Loading. ' 
Conſeil, Deheime) the privy 
Connci, i 


Conſiſtorialraad, a Counſel- 
lor of the Conſiſtorv. 
Couſiſtorium, a Confiftory, 
Cout of Arches, Doctor- 
Commans. 
Conſol eller Confolbord, 2 
Side-table, , 
Conſonant, a Confonant, 
Conuftalle, a Gunner. 
Conſtituere, to conſtitute. (uns 
der en anden) so inbdeler 
gate, ſubititute. 
Conſtitution, Conſtitution. 
Conſtruetion, (1 Grammat. 
Conſtruction. (Skibes 
Copſtruct on or Building of 
Sh'ps, 
Confal, 2 Conful, 
Conſumtion, Excife, 
Contant, (rede Penge) rea- 
dy Money. (betait C.) to pay 
Money down, 
Contert, the Connexion, 
ftick, 
Contocurrant, 
eurrant, 
Contoir, 2 Counting houfe; 
C(offenttia) an Office, 
Contoirbetient, a Clerk. 


an Account- 


Contoirtopper, Breakfaſtcups 


and Saucers, 
Contoirſtage,  Ofticecandle- 
Contra, (bruges i Compoſitis) 
f. ſamme. 


kontra, (fridig) oppoſite. 


repugnant. 

Contrabas, Counterbaſe. 

Contrabatterie, a Counter- 
hattery. 

Contrabefaling, Counter- 
mand. 

Contrabeffylde, to recrimi- 


nate, return, retort an Ac- 
cuſation. 
Contrabeſtyldning, Recrimi- 


Aation. 


) 136 ( 





Co 


Contrabeviis, 
proof, . 

Conerabog, a Con 
Book of Accounts, 
a Chapman againſi 
chant. 

Contract, a Contrad 
ment, Covenanr, P 
tion, Stipulation. 
C.) to make a < 
to contract. coven: 
ticle, clap up a Ba 

Contract, (ſammen 
crippled, lamed, de 
the Ufe of the Lim 

Contracrmæsfig, in c 
of a Contract. 

Contrafei, a Portrait, 
Image. 

Contvafinte, a-Cour 

Contrafuge, (i 0 
Connterfugue, 

Contrahekke, (i HD 
CGCounter-eſpalier. 

Contrahere, to conti 

Conutra⸗Indlæg, ⸗ 
tion. 

Coutraflage, aa | 
charge, 

Contramine, a Coun 

Contraminere, co 
mine, . 

Contraordre, Coun 
Counterorder, 

Contrapart, an Ad 
Antagontt, Oppo 
oppofite Party. 

Contraft, a Concraſt. 

Contraſtere, to con: 
fet two or møre T 
Oppofition to one: 

Contraſtemme, the f 
fecond Part in Muſi 

Contra⸗Vidne, a Cou 
neſs, a Witneſs or FE 
of the oppoſite Part 

Contre⸗Admiral, a 1 
miral, 

Contrebande, 
prohibited. 


cont 





— — — —— — — 


himſelf. (da derimod) where- 
as, inftead of that, 
Dag, Daadyr, à Dær or fal- 
low Deer. 
daab, Baptifm, Chriftening, 
fom hører tilD.) baptismal. 
bolde et Barn over D.) to 
hold a Child over che Font, 
to prefent at at he Font. 
Sacrament, Bap- 


uls, 

Daabens Bekræftelſe, Con- 
imtion. 

Deebs Pagt, the Sacrament 
or A& of Baptiſm, baptismal 
Bond. . ' 

Dead, Deed, Doing, Adion, 
Fad. EffeÅ. (gaae cen til 
daande i Raad og Daad) 
toadvife and help one efica- 
ciously, to fuccour him with 

dAdvice and effectualRe- 
wf, to advife one falutarily 
and really relieve him, 

Deadyr, f. Daa. 

Ddaadyrs Skarn, Fewmets, 

DeSind. a Doe. 


Dane, (beſpime) to fwoon , 


er faint away, to fall into a 
Swoon, to be feized or taken 
with ie, to get a Swoon- 


ing. i 

Baanelfe, Weſvimelſe) a 
Swoon, Swooning, Qualm, 
or fainting Fit. ” 

Daare, a Fool, Sot, Tony, 
Simpleton, Fop, Proper- 


Daarefifte, a Madhouſe. (i 
Lendon) Bedlam. 


Daarekiſtes Rammer celler 
Rum, a Box or Cell in a 
Madhouſe. 


Daarlig, (uforſtandig) fool- 


ifh, fotrifh, filly, fimple, 
sddle, (urimelig) abſurd, 
atravagant. 


—58 
frivoloas, futil. (fſorvoyven 


tewerarious, ſ. fyg. 


Da ) 139 ( 


Da 


Daarligen, feolifhly &c. 

Daarlighed, Folly, Føoolif h- 
neſs, Foppery, Sotrifhnefs, 
Sillinefs, (dum Streg) « 
foolifh Defign, i 


Daarlig, f. daarligen. 


Daaſe, a Box. 

Dabe, (bog Brolæggerne) a 
Pavierꝰs Beetle, 

Daddel, (Dalmefrugt) a 


ate. 

Daddel,  (Frettefættelfe ) 
Blame, Cenfure, Taxing, 
Reproof,Reprehen6on,Carp- 


ing. 

Dadle, (laſte) to blame, cri- 
ticize upon, find Fault with, 
carp at, perftringe, rax, 
charge, reprehend, hatchel, 
cenſure. 

Dadlen, Blaming, Taxing, 
Cenfuring, Carping. Criti- 
cizing. 

Dadler, 2 Faultfinder, Car- 
per, Caviller. 

Dadleſyg, cenſorious upon, 
Fiven to cenſure, apt to re- 

est upon others. 

Dadleſyge, Cenforiousnefs,; 2 
Propenſity of blaming. 

Dagge, to fuskle (a Child). 

Dægge, ſ. Rieledægge. 

Dæggelam, a Suckling. 

Dæt, Get Skibs) Deck. (et 
Daf, ſom er hoiere i Midten 
end paa Giderne) a cam- 
bering Deck, (Dæf, ſom 
ingen Hælding haver paa 
nogen af Giderne) a dufh 

" Deck, 


Dætter, f. Er. (en Tredækker) 
a Threedecks. (en Todak⸗ 
ter) a Twodecker, 


Dætte, f. a Covering, or Co- 
ver, (fpile under Dakte 
med cen anden) to conſpire 
or agree together, have a 
fecret Incelligaace, to play. ; 

Booty» 


Dæ 


Booty with one another, 
Gipsd.) the Ceiling, (over 
aade2c.)a Tilt for a Boat, 
(tage D!af) to uncover, re- 
move ortake away theCover- 
ing, 
Dœkłe,to cover or envelope.to 
wrap up. (Gorde?) to pretx.l 
the Table, lay the Tahlecloth., 
to ſerve a Table, (bemantle) 
to cloak, palliate. (ſom en 
dingt en Hoppe) to leap or 
horſe a Mare. 
Deekkemager, a Maker of Bed- 
coverings. 
Derket, covered, covert. 
Dæffergi, a Set of Tablelinen, 
Napery, 


Dæfning, Covering. (en 


1 Hingſtes) the Leaping pr 


- Horfing of a Mare, 
Dakſel, a Cover, 
Dærsgufter, Wafte-Crew, 
Dæle, f. Stæl. 
Dælg eller Dælf, a Furrow, 
" Hollownefs or Cavity. 


Dæmme, tofence or incompafs 
'wich Banks, Dikes, Dams or 
Watergages. 


Dæmning, s Bank, Dain, or 
Cauſey. (ved en Davn) a 
Mole or Peer, 

Dæmpe, Hid) to quench. 
ex(tinguifh, to put out. 
(gloende Kul) te fmother 

. glowing Coaĩs. (Livsaan⸗- 
den) to deaden the Spirits. 
(Lyden af et Inſtrument) 
to deaden the Sound af a 
mufical Inſtrument. (Kri—⸗ 
gen) to ſtop or puta End to 
the War, (ecens Hopmod) 
to humble, abate one's Pride, 
to bring Gne low, to mortify 
one, (Oprør) to appeaſe, 
asſuage, quell an Uproar, 
(fine Lidenſtaber) to maſſer, 
genquer, overcome, keep 


) 140 ( 





De 


e 
under your Pa 
dre) to modera: 


Daempning, (: 


Qu: 1 ching ofret 
mods )theIuml. 
ing of one's &r 
ſtabers) the Cu 
Overcoming of 
(£ ntr.p: Mod 


Éå ering. 


Damrev, (påa ( 


a little Pr pe, th 
Trumpet, to mm 
lew. 


Fag, à Day. (i 


thus Day, (i 
now-a-Days. 

2).) at broad Da 
ganfte D ) all 
9. otte D,) th 
night. (i D. fi 
this Day fort'n 
Dage) halcyon I 
fig gode Dage) ' 
ſures, to maken 
gode Dage) to 
Eaſe. (Dag fra 
Day to Day. ( 
Dagen) far in i 
vore Dage) in 
(bringe for Dag: 


' to Light, discc 


me for Dagen) 
come our, (ig 
in the Days of 
god Dag; yes 
np. 


Dagbog, a Dayb 


Journal, Epher 


Dagbræbning ' 
t 


e Breaking of 


Dagdriver, a Ti 


pes, idle Stree 
Vagrant, an Idl. 
loitering Fel!ow 


Dagdriverie, Idle 


hip. 












Da 


Degenss3ede, the Heat 9 the 


Sun, (bære Dagens Bur⸗ 
de og Hede) to fuffer che 
Burden and Hear of the 


Day. 

Bages, (det) it dawns, the 
Day peeps, it grows Day. 
Dages op, to appear, be dis- 

tovered. i 
a Papilion of the 


Dagger, (Doll) 2 Dag, Dag- 
get, Poniard. 

Deslig, daily, diurnal, every 
Dzy, Day by Day. (daglig 
Sags )ordinarily, common- 
ly. (d. ttdfomme) the Liv- 
iag ſrom Hand to Mouth. our 
Neceſſaries Day from Day. 
(daglig Soft eler Mad) com- 

Deli Fare, 3 D 

em, daily, every Day. 

Desløn, a — ——— 
hy for a Day's Work. 

Deøléuner, a Journeyman, 
i Dey- Labonter, 

Dsring ; the Dawn, (i D.) 
& Break of Day, 

og Cat, (Urt) Pellitory 
the Wall, 


dag Regiſter, ſ. Dagbog. 
Degregning, Stile, 
"H Degs Arbeide, a Talk, Man- 


mng;. Da work, a Char, 
Chare, Job, Daylabour. 

dags⸗ Soverie, Average, a 
Drudging Day's Work, or 
Bind-Days. 

Dagffær, Dawning. 

Degs £ys, Daylight. 

Dags⸗Ploining, an Acre of 
Ground, fo much. as oneYoke 
ofOxen will ear in a Day, con- 
taining in Length 240 Feet, 
and in Breadth 120. 

Dags Reife, a Journey, 4 
Journey of a Day, 


) 141 ( 


Da 


Dagtyv, f. Dagdriver. 

Dagvœiger, 2 Prognoftica- 
tor, ! 

Dagvagt, a Daywatch, 


Dagverk, a Taik. 


Dal, a Vale, Valley, Dale, 
(Jammerdal) a V lley of 
Mifcries. (over Bierg og 
Dal) over Hedge over Ditch. 

Daler, (R'asdaler) a Dollar, 

Dam ; (i Spil) a King ac 
Draught. 

Dam, ſ. Dæmning. 

Dam, (til gift ellev at vande 
Hede i) 2 Pond. 
amaft, Damaik. 

Damaſt⸗Blomſter, Panſiea. 

Damaftere, to damasquine, 
damaik or inlay Iron wich 
Gold or Silver, 

Dam aftes Dæffergi, Damaſc 
Tabling. 

Damaſkes Dug med 12 Ser⸗ 
vietter, Damasik Service, 
Damaſt⸗Mynſter, Damaik« " 
work, (væve i 2.) to da- 

maſk. 

Dambret, a Dranghtboard. 

Dambrikke, a Man gt 
Draughts. 

Dame, a Lady. (i Kort) the 
Queen. 

Dame pynt, Woman's Attire. 


Damluge, a Dam, Wear, 
Sluce, Floogate. (aabne 
9.) to open the Damfluce 
or Floodgate, to fluce out. 


Damme op, (i Damfpil) to 
crown or King a Man at 
Draughes. 

Damp, a Vapour, Exhalation, 
Fume, Smoke, Steam. 


Dampe, to exhale, fend or 
drive out Vapours orFumes, 
drive away in Fumes; to 
evaporate, fly away in Fu- 
mes.  (igitennem Gvedbul 
ferne) to perſpire. 

Dampehul, a Venthole, 

Dam⸗ 


Damris, vaparons, 


Dandſe, 


Da 


damp, 
moiſty. 

Dampning, Exhalation, Eva- 
poration. (igiennem Sve⸗ 
dehullerne) Perſpiration. 

Damſpil, Draughts. 

Dands, a Dance. (Contea⸗ 
D.) à Countrydance. (føre 
D.) to lead the Dance. 

to dance, (forſt, 
aabne Ballet) to legd the 
Dance, have the Precedenc 
in Dancing. (d. og ſpringe 
ro rig and ramp, play wanton 
Tricks, frifk abour, play 
Gamhols or Rampade, 

Dandſebod, Dancingſchool. 

Dandfebiørn, a Dancing- 


… bear, 

Dandſekonſt, the Art of Dan- 

Dandſemeſter, 
maſter. 

Dandfer, 2 Dancer. 

Dandſerinde, Dancer, She 
dancer. 

Dandſeſelſkab, a Ball, dan- 
cing Aſſembly. 

Dandfeffoe, Pumps. 

Dandfeffole,a Dancingſchool. 

Dandſeſkridt, a Step in Dan- 


ng. 

Danlighed, ſ. Skikkelſe. 

WDanne,to form,fafhion, frame, 
mould. (efter) to com- 
form, ſuit. frame "or faſhion 
by, make like to. (ſit Levnet 
efter en anden Mand)to frame 
ør fquare your Life by that of 
another Man. 

Danmark, Denmark, 

Dannebrog:Orden, che Or- 
der of Dannebrog. 


a Dancing- 


Bannefæ, che Treafures of 


Denmark, Things found or 
all Treafures that are found 
hidden in the Earth, Foreft, 
Field or elfewhere and not 
claimed by any Owner, 


) 142 ( 





Da 


e 
Dannelfe, Forming, 
tion, Forming. 
Dannemaade, the: Mi 
Framing or Formin 
Dannemand, a Man 
bity. (uvildige D.) 
Integrity. 
Dannes,to be made os 
to come to fome (I 


Dannished, Honefty 


g'1yY. . 
Danf, daniſh. (e 
Dane. 
Danſt Ingefær, Åru 
Daſe, (nosle 16.) to rav 
le, go up and dowi 
taken up witch ſome 
Thing or other, (Tid 
to tride away the T 
Daſt, a Tap, Flap o 
Cuff. (give cen et 4 
Øret) to give one 1 
the Ear, (give een 
haa Kiævten) to gi 
Slap in" the Face, 
Daſke, (flaae) to bes 
one. (ligge og d. 
tocohabit, have car 
do with one, 
Daſterie, (ukyoſt Om 
Cohabitation, Lo 
gues, Amours. 


Datere, (et Brev) " 
Letter, (tilbage) 
dare, 

Datter, ſ. Dotter. 

Datnm, a Date. 

De, they. (vbiinc) el 

Debat,  (dridige M 

Afhandling) a Deb: 
pute. 

Debattere, to debat 


pute. 
Debauche, ſ. Slem 


Demmen. 





- 


De ) 743 (| DE 


Ja corrupt fonig 


Dednction, an E 


"da 


eration or 
Reciral of a Bulinefs, 


nce, to do, injoya Deel,aPart,Porsion, Diyidend, 


sxcels, ta follow 
6 
Jebtor ef an Åc- 


14 paa Bare) Ut- 
sale, the Puttin 
sefing of Wares, 
godDebit) he has 
ught orUtterance 
(Der er god D. 
sre)thefeCommo- 
veli, go off very 
| a quick Return, 
Account, there is 
nd for thefeCem- 


affætte Bare) to 
utter or put off, ſ. 
to fet one down a 
po debit one, - 
Debtor. 

Å agter, 
Deacon. 
Ducatoon. 
taaned, Decem- 
Month of Decem- 


paakiende, af⸗ 


8, Declamation. 
to declaim, make 
teches. 

f. erklære. 

, Declineren, 


Te 

Gram. Ferm) to 
ecoction. 

Cen Bogs) a De- 
en Bog) to dedi- 


o tell che Particu- 
tfinelø, give a full 
1 It. 


Squadron. 


. Parce 


Divifion, Share, Lot, 8 


deeling) a Section. (af en 


Bog) a Volume, (af en Arv 
a Dividend, (beſtiktede DB. 


my Share or Lot, Ctilborii- 
ge D.) my —8* * Portion 
due to me (af en Krigshær) 
a. Divifion. (af cn BLODE) a 
Deel, Andeel 
i noget) the Parricipation. 


the Share I sm tonterned - 


for. (flor D.) 3 great Deal, 
(Tiden) a fmall Pare, Particle, 
, & Snip, little Seg- 


ment. eg holder med in⸗ 


gen af D. I fide wirhneither - 


ofrhe Parties, I take neither 
ofrhe Parties, Itake no Part 
with eicher of them, (for min 
D.) for my Part, as to me. 


caſen Øtad) 2 Ward. (have. 


2. i) to participare, have a 


Share in, (tage D. i)torake 


Share in, partake of, concern, 
intereſt yourſelf, take Part in, 
(to tredie Deel) two Thirds. 


Deelagtig, participan', ſhar- 


ing, intereftedg concerned, 


”Parraker. (være d. i) to par- 


take of, be concernzd or en- 
gaged in. (giøred.) to make 
ont aPartaker of, impart one 
ſomething.(i en Forbrydelfe) 
an Accomplice to a Crime, 


aPartaker orPartner of, make 
him partake of, to impart, 
communicate a'Thing wich 
one, to partitipate a Thing 
with one. (fig) to partake, 
or participaté of, to take 
Share in, 


Deelagtiggigrelfe, Participa- 


tion, Partaking, Impartinge 
Communication, ' 


Deel⸗ 


Deelagtiggisre, to make one 





De 


Deelagtigbed, Participation, 


Partaking. (i en Saq) Im- 
plication, Entangling or In- 
aging, . 

Deelbar, divifible, partible. 

Deelbarhed, Diviſibility. 

Deele, ſ. dele. 

Deels eller tildeels, partly, 
in Part, for a Parr,whar with, 
(deels med Drik, deels med 
Hoer tilbragte han fin id) 
what with drinking and 
whoring he ſpent his Time. 

Deelt, parted, divided, 

Defect, deſective, imperfect, 
full of Defedts. 

Defect, (Mangel) 4 Defed, 
Imperfe&ion, Fanlt. (i en 
Regning) an Error. 

Defenfiv Alliance, 2 defenfive 
Alliance. 

Defenfiv, f. Er. (gaae defen⸗ 
fiv til Verks)to act defenſive- 


y. 
Defilee, (fnævert Vas) a De- 
file, a narrow Lane or Pas- 


eze. 

Defircre, to file off. 

Degel, f. Digel. 

Deger, (ti iTallet hos Skind⸗ 
handlere) a Dicker. 

Degn, a Clerk. (Landsbyed.) 
a Counrryclerk, 

Degradere, ſ. afſætte. 

Dei, Deig, 
Bread. 

Deiger, doughy. 

Deigklump, (at ſtoppe Hons 
med) 1 Paſte, where wich 
Poultsy is fattened. 

Deilig, beauteous, beautiful, 

" fair, handfome, fine, charm- 
ing. 

Deiligen, beautifully &c. 

Deilighed, Beauty, Beautiful- 
neſs, Fineneſs, Charming- 
neſs. 


) 144 ( 


a Dough for 


De 


Deigne, (ælte Dei! 
Deigſtrabe, a Rak: 
Deiſe agter ud, to 
aftern, ro ſhieve 
Dekkel, (bog Be: 
a Printer's Tymp 
Dele, to part, |, de 
thing, put it in fer 
(med cen) to fha: 
wich one, (halv 4 
ten) to go Halves 
(adſkille) to ſepa 
dele) to desl, diftr: 
ter) to ſubdivide 
divide ere 
partition. (1 five 
(i lige Dele) to | 
equal Parts, . (fig. 


rate. 
Dele, (føre Sager 
at the Bar. 
Delelig, diviſible. 
Delelighed, Diviſib 
Delemaal, Adtion, 
Proceſs, Cauſe. 
Delende, dividing 
tive. 
Deler, a Divider, 
Deles, to be divide 
Delicat, delicate, 
Deling, Deelning, 
Divide, Partition 
tion. (Adſtillelſe 
tion, (paa nog) 
ſion. (Sfifte o 
Diviſion of an Ir 
Delingsviis, diſtribi 
Way of Diftribut 
Delictum, 2 Deli& 
Delingvent, a D 
Criminal, Malefa 
Delphin, Dolphin, 
Dem, then. | 
Eder) you. 
Demant, a Diamo 
Glarmeſters) an 
(uægte D.) Brifto. 





De 


Bø. 


(præbdife for D.) 


your Trial- Ser- 
Dismisfion, Dis- 


Be  Trial>Ser- 
,; Democracy. 
, democratical, 


dem. 

. (paa denne 
this Side. . 
e, the felfieme, 
» Very feltfame, 
he, that. 


it, Diftrit, Ju- 


» Department, 

ta depend. 
:o depoſe. 

a Depoſite. 

m Allowance of 
mak, Corn &c, 
Rk, Deputies. 
2Deputy. (Overs 
cret i et Rentekam⸗ 
ſSoperintendant or 
trfcer or the Preſi- 
i& Txchequer. 

in that place, 
som, relat. chat, 


of, of it, hence. 
ger) hence ic fol- 
hereafter, after- 
wwards, overs 
inde Dermed) ac- 
agreeably. (efter 
Fr, af:er ie. (hvo 
efter)who aiks for 


r, cheirs. (deres 
eir Honſe. (tag 
jeres Penge) take 
r and theirs, 

ereſore, for that 
ér Resſon, upen 


) 1745 ( 


a Diamond- 


De: 


that Account (følgelig) corp 
ſequently. (derfor ar) to 
the End' chat. 
Derfornden, heſides. 
Derfra, thence, from theree, 
Derhen, ”thither, yonder, 
thitherwards. 
Derhen op, thither up. 


Derhen over, chither over, 


Derhos, thereby, therewich, 
(dertil) befides, 

Deri, therein. (kom mere 
desi) put more in it, 

Deriblandt, there -among, 
amongſt them. (der er mags 
ge gode. iblandt dem) there 
are many good among them. 


Derigiennem, through that 
Place, 

Derimellem, there - between, 
betwixt it or them, 


Derimod, (da derimod) where- 
as. (ellerg) otherviſe. (til 
Giengieldning) in Rerurn,…: 
(fvwertimod) on the contra- 
ry Contrarywife, 

Derind, therein, therewithin, 
in tt, 


Derinde, therewithin. 


Derivation, (i Grammatika) 
Derivation. 
Derivere, ſ. nedſtamme. 


Dermed, therewith, with that 
by that Means. (dermed vat 
def ikke giort) that was net 
a 


Dernæft, next, in the next 
Place. 


Dernæft ved, there nest by; 
hard by. 

Derned, down, below, 

Derneden til, there below, 

Derom, there of, there about, 
of that, about it. 

Deromkring, thereabonts. 

here abovo. 
Deroppe, the Der 


8 P 





' De: ) 1460 


there over it, 
std sneg 13 . 
BDirover, thefeover ,. ovst og 
Få it, (mere 
over and een addi= 
mig ly of it. 
Beroser) he is —X 
Chari er bedroret derover) k 


is affided at it. 
Derpaa/ there'en, there upon, 
—* that. (han fvarede ders 
paa) heanfweredto it. (Der= 
aa gif Glagsmaalet an 


su elg seg ål ed after mat they 


went fighting, (han gav Agt 
derpaa) he minded it, was 
attenti de to ie, 


—— 
* SDI Var ig 


* fees 8 ln too, 


i» befides, , 


Dertil, derforuden, 
farthermore, (dertil forms 
mer) add to this, 
Det , over and above, 
alfo. 


Derud, derude, there with- 


(bes sbronds ” 


Derudaf, t there of, out of it, 
»il' fomme 


what * —* of ir, 


Basin —E —R 


De : 
C(bortremme) 


ry —6— make 


* na turn your Kj 


Deere Ing, Defertion, 
Defertør, a Deferter, x 
away. 
Desfori i, befides” Kj 
over and above. ” — ; 
Deshellere the rather, . 
Desiige, fach-like, 
Deduieet'; FR 
more. . 
Desmer, Civer, Mufk, 
blomiter, Mane-f) 





ere 
Deésmerdyr ; a Mulk-Ani 
2 wild Goat, ther prods 


Mufk, 
De⸗ Auſeadine. 


5 
— — 


mulfky Smell, 
Desmerpære, a Mufk>| 
Desmer-Rotte, & Mul 
Desmindre, che lefs, 
Defperat, f. —* 
— de 
iſt, 
Desert ca 






melle diſtellere, todd 
draw ont the Moiftune 
things through the Ak 


DikillereRer, aetili. 


Beans "here beneath, th! Vesfels,… 
vegne (as —— DeftillererBolbe, an Ak 
put fomething under it, 
Derved, thereby» by that. — 2*2* sDetillss 
Des Aarfag, for that Reafon, * "an Deftiller, | 


becaufe of, 


De famme, de ſelvſamme⸗ 
the felfis 


Dåbevre, he better, 
Defceudent, 4 Deſcendent. 

Offfpring,, Progeny, 
Defert, f. Deſſert. 


Defillererøier, orne 
TD fitllering, Deftiliatioge 
Deftobedre, f. desbedre, … 


» f. desmeer, 
Deftomindre, ſ. Sesminb 
8u — 

De 





re, th? worfe, . 

Te, interj. Alas! 

onom. neut. it, 

t) I fee ir, 

. 

ame, the fame, the 

fare, 

interject be it done! 

this. ſ. denne. 

:; Matro, 

mi driftig. ' 

1, Dievel, Devil, & 

&æ,., the foul Fiend 

Ny Diævelen) to exorciſe 
il 


Devil, 
legrig, dia bolical.devil- 


lagrigen, diebolically. 
dar, a Devil * 


ite, 

eng Redffab, a Tool 
e Devil, 

inde , (fem Kone) a 
fevil, a devil in Petti- 
2 Scold, Shrew. 
bB:d, (let) Devil's 


£, diabolical. 

f, ad. diabolically. de- 
?, åt 8 devilifh Rate. 
ffab, devilifh Tricks. 
sfonft, Sorcery, Ma- 
Necromancy, black 


(Jeg 


„Unge, an Imp. 
dere, a Devil's Race, 
e, Genius or Hu- 


Maner, an Exorciſt. 
Maning, Exorcifm. 
vert᷑, a diabolical 
ne 

ai, (i Geometrien) 
mal, 

ns, ⁊ Dercan, 
Mundart, a Dia- 
re, (Tyermaal) Dis- 
re SEEK 


) 147 ( 


Dilarrhe, (Durklob, Bugs 


Dk. 


lob) Diarrhea. Laik. 
Dictata, Didtares, Writings. 
Dictere, to dictate ør indire, 

to tell one Word by Word, 
D NSG: to write, 

id, didhen, yonder, von, 

(løbe bid og did) te run 


here and there, to and fro, . 


Didover, beynnd, over, 
on che orher Side, 

Die, to ſuck. (give at die) 
to give fuck, to fuckle, 


or 


Die, (bruges fun med give) gi⸗ ' 


ve Die, to ſuc 
Wien, che Giving of Suck, 
Suckling. i 
Diende, (Garn) a Suckling, 


Diet, (holde D.) to keep a ftri& 


Courfe of Diet, to live by 
Rules. 

Dig, thee. 

Dige, a Dike, Ditch, Trench, 


giore, opkaſte Dige) to ditch, ” 


make a Ditch. 
Digel, a Crucible, melting 
Pot. 
Digelſats, 


es. 


a Set of Cruci⸗ 


Digt, a Poem, Piece of Poetry» 


a Copy of Verſes. (Zabel) a 
Fable, Fidion, Tale ofa 
Tub. 


Di "| tæt ; faſt, tighe, faft, 
—8 » folid, cloſe. 

Digte, (giere Vers) to make 
Poems, Rhimes or Verfes, tø 
rhime, verfify, poetise. (op⸗ 
digte) to feign, invent,forge, 
counterfeit, deviſe, imagine, 
contrivea Thing, make Fic- 
rions. (digte fogn og GRAD 
totella Lie, to fib, romance, 
to tel] Stories, frame or coin 
falfe Stories, 

Digte, (tætte) to tighten. make 
tight. (et Sfib) to calk e 
Ship, 


& a Digse, 


ø 





Di ) 148 ( Di 


Digtejern, Calking-iron. Discantift, one, th 
Digtefongt, Poeſy, Art of Deſcant. 
dery. i Difciple, a Difciple. 
Digten,/ Digtning, (et Stibs) Pupil. 
. the Calking of a Ship. Discipline, Difcipl 
Digter, a Point, Inventer, a Disconrs, a Disco: 
Writer ef Verfes, (feet) a Discretion, Diſcret 
Poerafter, vile. paultry Poet. fig paa D.) to fu 
Digter, (fom et 663) a Calk- Discrerion, yiel: 
er, … 
Digter, feigned, invented, Diſt, Table, (i en 
i abled, fiditious. ” 2. a Counter. (holi 
Digtet, (giort tæt) tightened, Dug fammen) ro 
made tight. Uovuſe togerher, 
Diil, (i en Bogtrykkerpreſſe) frildt fra fin Lone 
the Platten or Platine of — Dug) ne and his V 
Printer's Prefs, vorced a; for Bed ; 
Dild, (lire) Dill. Diſt, (paa Alteret) 
Dimmel⸗Uge, the Holyweek. of the Chalice, 
Dig, pron. adj.thy, pron, ab- Dispenſation, f. 
fo'ut. chine. (d. pe er) th nelſe, Undtagelf 
Books, (mine og d. Støvler) Diſputats, Diſputa 
my Boots and chine, ſertation. (holde ' 
Dingle, (bevæges bid ogbid)en upa Disputation, 
dangle to and fro. hang dang- and maintain a Q 
ling, to beb, fwing tø and —— So 
ro. i i Diſputere, (trætt: 
Dinglen, 2 Dangling. Swing- pute, cuntend, def 
ing to and fro, a Bobbing. rel. (over noget 
Dinfel, Dinkelkorn, Spelt. to dispute about 


Diploma, a Charter, Letters Vith one, to cont 


is againft him, to el 
patent, Diploma. wich him, — (Bol! 


Dipbebong, 2 Diphthong. 2 tats) f. Disputai 
Diptam, (Plante) Dittany. Difputeerlig, dispu 
Direcrion, (Geftyrelfe) Admi- Difbyt, Dispute, De 
niftration, Management, Di» teſtation, Differer 

- ee&ion. troverfy » Quarre. 


Direcrorium, 2 DireAory, Diſſe, theſe. 
Directør, a Direcdor, Mana- Diſſertation, Difle: 


ger, Overſeer. Diſtants, a Diſtanc 
Dirigere, to direct, manage, Diſtillere, ſ. deſtille 
adminiſtrate. Diſtinction, Diftin& 


Dirit, a Picklock. 
ick Diſtinctions⸗Te 
Dire, Caaſe op) to pick —6 ron⸗ 
Discant, rhe Defcant or Tre- Diſtingvere, co di 
ble, (holde D.) te fing the fig) to diſtinguiſ 
Deſeant. lize yourfelf. 





Do 


:, to take off, divert 


idj. thy. pron. abſol. 
it Duus) thy Houſe. 
sn og din Hat) take 
and thine. 

C(giere Senden en 
ive the Enemy 2 Di- 


to divert, diverrife, 
(fig) en divert 
, make merry, take 
aſures. 
to divide. 
Diviſion. (ſom M 
a Claſs. 
egn, Mark of Di- 


Deleren i Regnekon⸗ 
viden e | 

Gaming. ( 
donble. (lægge; 

HNto double, 998 

sv, doublv. 

ded, Duplicity. 

Pe fame. 


s Gsmefter, " 


Giore dobbelt) to 


8, Duplication. 


1 Dodor. (fæge) a 
a. (i Theologien) 
r oſ Divinity. (giore 
create one aDodtor, 
r, beftow on him the 
ir Dignity of a Doc- 


to cure, to fregat 


$. 

%, the Degree ofa 
(tage D.) tu take 
ree as Dodor, go 
é&or, commence 


a Dodor's Cap. 
ytheDodétor'sWife, 


8. 
fis ' do or al. 


/ 


) X49 ( 


Do 


Docter s Promotion, 2 Doe 
tor's Promotion. . 
Doctors Værdighed, Dodtor- 
fhip, a Dodor's Degree. 

Document,a Document, Deed, 
Inſtrument. ( D. ſom tiener 
til Beviis i en Gag) Eviden- 
ces, Deads, Muniments. (i et 
Cancellie) Letters Patent, 
CHovedd. i en Proces). the 
fundamental Pieces og Writ- 
ing in à Lawfuit, 

Documentere, to produce the 
Muniments, to prove by Do- 

—6 ing 
ocumenters Oplæsning, 
(for Retten) Preſentation. 

Dog, yet, however, for all 
that, (tænk dog!) indeed! | 
vhat do I hear! (hør Dog) 
hear, pray. (fig mig dog 
tell ie me, I befeech you. 

Dog alligevel, 'however, not- 
wirhftanding , neverchelefs, 
for all that. . 

Dage, (overſte Magiſtratsper⸗ 
ſon i Republiken Venedig 16.) 
Doge. 

Dogge, Cen engelſt Hund) a 
Bulldog, MR. 

Doglæb, (paa Nod) Dew- 

ap. 

Dofte, gi Dreierſtolen og Byg. 
ningstonften)a little Pillar ør 
Ballifter which is feen on the 
ontſide of Galleries &c. 


Dokke, (hvor Skibe repareres) 
2 Dockyatd. 


Dolk, a Poniard, Dagger. (lis 
den) 2 Dag. 

Dom, a Sentence, Judgrænt, 
Decree. Verdict. (der fæl- 
deg) Condemnation. (Vold⸗ 
givismœnds) the Deciſion of 
an Arbitrator, Arbitration, 
Arbitrement. (Paafieudelfe) 
Deciſion, Determination o 
a Court of Judicaruse, (em 

delig 





Do 


hdelig) a definitive, deciſive. 

peremptory or finalSentence. 
Mening) Opinion, Senti- 
ment, Meaning, Thoughes. 

Formodning) Suppofition. 

Adinterims D.) 2 proviſio- 
nal: Sentence. (Doms Af⸗ 
ſigelſe) the Pasfing of 2 Sen- 
terice, (afſige D.) to judge, 
mske, pronounce, giveor 
pafs Sentence, give in your 
Verdi, 

d Dom Capitel, the Chapter, 

DomeftiE, a Domeſtic. (Do: 
meſtiker) Servants. 

Domfælde, to caft one at Law. 

to condemn (i Pengeſtraf) 
to fine, muld. - . 

Domfœldning, Condemna- 

tiun. 

Domfælde, condemned, caft 
at Law. 

Domherre, a Canon, Preben- 
dary. 

Domherres Embede og Vær: 
dighed, Canonf hip. 

Domberres' Gods, a Pre- 
bend. (Domherres Stoel 
i Choret) che Stall of a Ca- 
non in the Quite. 

Domhuus, the Hall of Judge- 
ment. 

Dominicanermunk, a Domi- 
mcan Friar, a Jacobin, (Do- 
minicanernonne) a Jacob- 
ine. 

Domkirke, a Cathedral, cathe- 
dral Church. 

Dommedag, the Day of Judge- 
ment Doomsday. 

Dommer, a Judge, Juftice. 
(Voldgivtsmand) Arbitra- 
tor. (i geiftlige Sager) an 
Official. (i Kietterie ⸗Sa⸗ 
gr an Inquiſitor. (overs 

e D.) theLord chief Juſtice. 

C(Underd.) an inferior Judge, 


) Aso 


Do 


(ret, beføiet) a com| 
Judge, (ubeføiet) inc 
tent Judge. (fat) sa. 
delegate. (ved G:al 
net) a Judge of che E: 
Dommerembede, the 
of the Judge. 
Dommerfæde,the Judge! 
Tribunal, the Juds 
Seat. 
Dommerdiſtrikt, the Pro 
or Jurisdiction fn 
Dompap, (Fugl) a 
Ruddock. a 
Domſtoel, f. Dommerſe 
Donat, an Accidence; 
Done, f. Snare," 
Donkraft, a Jack, Han 
anEngine to raiſe p 


Things by. 
Doont, (gammel) Få 
J 


Aftairs, Matters. 


Dorſt, (efterladen) * 
ful, fluggilh, last 
(dum) heavy, hel 
dull. (føvnig) dul 
fy, heavy, (m 
thargic. (giore d 
to dull, make dull. 
heavy, to hebetate. 


d. og ſovnig) to make 
fy, heavy or fleepy, ” 












Dorſthed, — — 
Heavineſs, Slaggiſut 
Stupidity. (Sov 
Drovſineſs. " 


Doſis, a Doſe. (tillave c 
to doſe. 
Doſis, (en Sopken) a Du 
Dosmer, 2 Dunce, 
head, Dolt, Dullard, 2 
ikull, Simpleun,  : 
Dosmeragtig, ftupid, 
ſottiſh. foolif h. filly, 
ple, 
Dosmeragtighed, Du 
Stopidity, Sillineſ, 





dy 


1 Dette, a Dengk- 
ny DanghtePsChild, | 
ild, J 
er, .Granddangh- ” 


ers⸗Bsen, your 
agh: ers Riaꝰ 
ers: Søn, your 
andſon. 


land, your Soñ in 


EY >» id'e, flothfol, 
ggifh. eardy, flack, 
n : Femirs > cørzlels, 
(don. S$negt) 
es. Sp ard (fom 
ut) flar, 
É; id. Al, evaporated, 
', Skorh. 
b, Lazineſs, Idle⸗ 
ʒiſhneſs, Slothful- 


vity. 
ir lazily, negleQ- 


(rn Vin) &t 
på — 


heprige, chriſten. 
4 Regiſter or Book 
rds, of Chriſtenings, 
k,whereinChri- 
are entered and re- 


va chriftian Neme, 


given af your Chri- 


iptiſt, he, that bap- 
hr iſten⸗ one. 
, 2 Certificate out 
—8WW 

the baprismal Wa- 


. f. Sadder. 

ed, 

I» Deceafe, Depar- 
"Bafig) premature 
rages med D. 

righ Deathi, be at che 


”) "ISI ( 


— tø srgnige, være 


” | 


—*8 De ar che . 


” Dødelig, 


Dodnin 
Seull * a dead Body, (i Cby⸗ 


Oo 


sjær sed D td be ren 
give up the 
Point ofDearh,or åt theBriok 
of the Grave. 


DØD, adj, dead, dectafed, de- 


parted, gone eg bis long' 


Home, expired. (D bor⸗ 

te) lead and Bone, 0, — 
a — unfr 

ine ſig til 8 *8* 

elf ro death; kitt your- 

VS bregk your Heart with 

85 En od, et Liig) a 


Den, Feditebe gyffer) to morti- 
fy your Lijſts. 

mere, mortiferon. 
Cgrenerab) RS * 
nmity 
—— Se — 
ør mortal Hatred. (d. fog 
fick to death. Cd. Gift f)ran 
Poifon. Cd. ſauret) morral- 
ly wounded. 

Dødeligen, mortally. 


lerhal le 


" Døbdelighed, Mortality. 


Døvelfe Mortification. 
Dødeslifte, ſ. Dadliſte. 
Dodes Opſtandelſe, KMarrec. 
' tion, 

Døvesrige, (bos be gemle 
edninger) Heil, Tartarus. 
for, det Gode) "the Elyfian 
elds, 

Dysser, fillborn. . 

Dodliſte, Bill of Mortaliey, 


Dodning⸗ Ghoft,Spirie,Spec- 


tre, parition, Skeleton. 
(fee ud ſom en Dednina) re 
look, pale 29 Death or 
Skeleton. , ” 


ninge⸗Been Bones and 
Døvnin of dead Bodies, 


ge oved/ the Head or 


en) Caput Mortuum- the 
es Rllies of diftilled 


hings. (D. Baner til 





0 ) 152 ( Dø 


Vanterne, Blokke, hyori in⸗ Dod nd, extinct. 
gen Skiver ere) dead Eyes. Dødværdig, zuilty 
Dødnings Lugt, the Smeli of Dgøe, to di", expire 


.… 2 deri Body. depart this Life, på 
Dod og Pine, Interj, og €ed, to Nature, breath 
Deach and Fury. "— kickup, tip off, ti 
Deds⸗Angſt, Pangs of Death, Perch. (af Hunge 
mortal Anxiety. to ſtarve with H 
. Dødsdag, a Day of Death Cold. (Straae⸗Di 
Dødsdends, the Dance ofthe a natural Deatch. 
Dead, a Pidturc. to perif h utterly. 


Dødes Dom, a Sentenee or Degenigt eler Dø 
Judgment of Death. good or norhing & 

Dedsfeddel, ſ. Dodliſte. idle Raſcal or F 

Dodſens, guil:y of Death. (du Varlct.Scoundrel, 
er Dodſens) thou art a dead Dogenigt)a right D 


Main. . 
; Døgn, Day and Ni 
Dødfens Braad, theSting of Spa le of twenry fo 
Dødsfald, the Happening of Døgnvarig, Ephen 
oO.nue's Death, Cen Vens ufor⸗ one Day, that laf 
ventede D.) the unexpected Day. 
Dearh ør Loſs of k Friend. Doge, f. taale. 
Dødefare, the Danger of- Dølge, toconceal, I 
(GK hk ; J 
hing from one, dy 
Dødefarve, a pale, wan, ſal- Tlng rom one, 
low, fane, bleak, lividCo- — before him,  keøj 
onr . av . 
flette Tiltand) top 
Dåve Sorbud, the Forerunner 14ce on 2 bad G. m 
Døbefrygt, theTear of Death. Dølger, Dølgning, 
Døvstamp,Agony,Seruggling ing, Concea ment 
wirh Death. Dølger, a Conceale 
Dødspine, th: Pain of Death, 
Dødsfeng the Death Bed. Dølgsmaal, (bru ed 


å verhbialiter,ſom i 
Dødefmerte, f. Dodopine. fecretly, clandeftin 


Døvdeftraf, the Pain of Death. ge D. paa noget) ( 


Dodoſtrube, the Jaws of ømme, (afſige Dom 

Death. make, give, pron 
Doadoſtund, the Hour of paſs Sentence. (fu 
"… Death, Article of Death. to diſcern. (vel om 


Dødstanfer, Meditation on to love, like goo 
.… to approve that 

— Thoughts of Morta good, dornuftigen 

aod Senſe. . 

Dødt Ziod, dend Flefh» proad Maal) to fine one fr 

. , Pearance or Conten 

Dødt Legeme, a dead Body, Court. (om Bit 
Corpie, . to cenfure, judge. 


po ) 133"  - 


condemn. blame, 
tå take Cogni- 
king” té' decide it 
Frø fine one, 
verhe Verditin 
ar. (imod) to 


KOEN dne, 
——— ry 
ka f0 judges 
"jungen, dis 
Øg 


sly. 
bed,a Compéten- 





' 2 
G⸗obbeit) 2 
æ, a two leafed 
en for den mette) 
door, . 
Klem) the Door 
» (Døren or 
vor opens, (sffe 
to fl — one the 
him out, bid him 
nå one 2 packing. 
Pivot, 
Iren- work for a 
Hinges, Pivots, 
ateheon.” 


eaf of 2 Folding- 

the Pané of + 
heHanfe orLinted 
»”a Hinge for a 


Door · Caſe. 
Ornaments ofa 


he Latch. ef 2 
the Bell ef 1 


Sl 
musk 


vv 


Dørpofts thePoker Jamhofa 
oot. 
her rheRing or Cateh ot 


"A Jurfte) a Gentleman-Por- 


Døfe, to make dull,” hedvy, 
drowfy, flecpy, Tuli4 Megp. 

8 drowfy, heavy, Mcep; 

83 ed, Heavinels; Drow! Sk: 
Slecpinefs , Dulnels, 
— — 

Døv, deaf fil tung · 
orig) des Th, hard of hen. 
rings (blive døv) to grow 
deat. 

Døve,(giøre bøv)eo make deaf, 
…deafen, toftun, break U 
” Head, 

Døven, ofepins, —X 


ing, Stuttnin| 





putin che Mou! 
pet, to make i 


Døvaiøve r ſ. døve. ” 
Davbed, Desfnefs, -Surdiry, 


Draabe⸗ 4" Dri (rigge . 
dredbesiis) t9 drøj » tricile 





o —8 FAR taabej, 
sake) Dre bydes. by 
Drops. 


Dtab, Murder, Occiſion. 

Drabant, a Halberdegrya Yen= 
man of.the.Guard, (de fons 
geligefiydrabantere )theYco- 
mun of the Guard of, the 
King's Body Cfom et gr 
navn) the iefenrers, (DES 
engel Konges Rib ked ue 

xw ' 





Tr 


re) theGentlemenPenhoners, 
armed with Poleaxes, attend- 
" ing the King of England. 
id laneternes Dråbantere ) 
the Satellires of che Planets. 
Drabant Capitain, the Cap- 
tain ef the Yeomen, of the 
Guard, of the King's Body. 
Drabant⸗Kiole, a Mandilion 
or Coat for the Yeomen of 
milt Guar1. w 
rabantſpyd, a Halbe r 
Poleax. ng 
Drabelig, ſtrenuous. brave, 
valiant. 


Drabeligen, ftrenously, brave- . 


' Dråbsgierning, a Murder. 


Drabsmand, a Murderer, 
Slayer, . 

Dræbe, to kill, murder, ſlay. 
burcher, put to death, take. 
away one's Life. (hemmeli⸗ 

en) to asſasſina te. (Kiodets 
ver) to mortify. (med For⸗ 
gift) to poiſon. 

Dræbelfe, (Kiobets) Mortifi- 
Cation. 

Dræbende, killing , mortify- 
ing. 

Dræbte, killed, ſiain. "femme? 
figen) asſasſinated. (med For" 
gift) poiſoned. 

Dræg, Creeper. (førre) a 
Grapple, Grapnel, 

Drægt, (af Dys)a Brood. (af 
Griſe) 2 Litter of Pigs. 

Drægtig, (fom Dyr) big. great 
with Young. (blipe drægtig) 
to retain the Seed, to con- 
ceive, 


Drægtig, (ſom Skibe) f. Er. 
hver mange Læfter er det 
kib drægtig) of how many 
Tuns Burden inthis Ship, or 
how manyTuns can thisShip 
carry. 


) 154 6 


Dr 


Dregtighed, Pr: 
Drægtighed, (et 
den, or Tunna; 
Drænte, f. Cr. ( 
fer Honen) ch 
the Hen. 
Drænfuing, (i 
of an Eg . 
Drær, (med et% 
ing of the Net i: 
Dræve, to toy, 
linger, erifle, 
Dræven, Toyin: 
Loitering, Ta 
Dræver, a Toy: 
Lingerer, Trif 
Dævevorn, toyi 
flow, tardy, loi 
ring, ſaunterin 


Drævevornhed, 
Tardineſs, Su 
neſs, Careleſs 


Drag, a Pull or Px 
in , Tug. (SI 
(Slurk) a Drai 
med enkee thec 
can Cut down i: 
(2: med et Gar 

2). uafbrudte 3 


continual Puſh 


Dragant, Dra 
Tragacenth, 


Drage, (bære, fi 
bear, (trætte, ſſ 
a | tu » (2) . 
aA draw. Uli, 
bortreife ) t 
epart, to part f 
your Dwelling. 
quit, leave One 
him. (fra, flaa 
ro deduå, abat 
to breathe.rake, 
(franoget) tod 
one off. (en De 
af een) to pum; 
of one. ( Nytte 
Eroſit from. (£ 





Or 


looxk to or after. Cop, 
tå påa)to bring. train 
dren. (fig noget Ondt 
fer) to bring or draw 
schiefupun yourfelf, 
vr Head, tø focur or 
arfelf intes. (fig ud 
pe out of ſome Trou- 
ger off. disentangle 
our of, (til) co ar- 
ſJammen, und e eet 
pitalate. (fil Minbe 
ember, call ro. Mind, 
i med Døden) te be 
8. Chrage ud)to go out 


og, - 
s Dragnn. (Borns 
** D.) 2 Kite. 

lod, Drazgon-blood, 
dock. 


i; Dragning, Draw- 
talling. (æres )Carry- 
r bearing, 

BR, & Porter, 


* 

Mild, a Porrer's Voke. 
a Dorfer, 

tig, Portersge, Car- 

[4 . 


penge ; 


Bange, 2 Pole to carry 
upon, 

Bed, to be troubled, 

annoyed or importu- 

ah. 

kt, Dra gonwort. 

k, 3 Cheft of Draw- 


Carrier, 


f. Drager: 


uffe, 2 Drawer. 
a Dragoon. 


) 155. ( 


Dr 


Dramatiſt, dramatic. 
Drank, (ſom efterlades i Bræns 


debiins Branding) Dregs, 
Lees, Grounds. 


Dranfer, a Drinker, Toper, 


Tippler, Guzzler, Puddler, 


Dranternæfe, a Coppernoſe. 
Drav, f. MAR e 


Dreie, (sunde) to turn. (ſuur⸗ 


re) to tun, to work at the 
Lath. (rundt) to turn round, 
round, make round. (font 
Toug 26.) te twift, Enoe 
ømfring) to wring' about, 
twift, comp'icare, (d.. Kap⸗ 
pen efter Vinden) to sempo- 
rize, (dr. bi) to bring. to. 
(Goeterm.) 


retebænk, a Turner's Lath. 
Dreiebom, a Turnftile, 
Dreiebore, an Auger. 
Dreiejern,a Turn or Turning- 


Iran, 
Dreiekonſt, the Art of Turn 


Ing. . 


Dresel, Diaper-Linen. 
Dreiclsdug, a Diaper-Table- 


cloth. 


Dreien, Dreining, Turning, 


Borde) 2 Losd, Bur-. 


harge. 
Klæduing eſſer Maa⸗ 
æde fig) a Dreſs. Ha- 
ire. Garment, Garb, 
Weed; Faf hion or 
nWearing ofClothes, 
xtilderie) Drapery. 
a Drama, 


Dreierſtang, 


(Dreien og Venden) Turn- 
ing and Winding, HEL 


Dreier, a Turner, 
Dreieſtoel, 2 Turner?s Chair, 
Dreierſtoels Trin,the Treadle 


of a Turner's Lath. 


the Pole of a 
Turner?s Lath. 


Dreireeb, Tie, (Skibset.) 
Dren a Boy, Malechild. (li⸗ 


den) a Stripling, Springal. 
(paa et Contoir, hos em 
Haandverksmand)anAppren- 
tice or a Prentice (ftielmſt) 
a knavifh Boy er Archboy. 
(jeg vil ikke være eders D. 
I won't be your Drudge, 
won't drudge for you. ke eg 
er ci D. længere) Ram paft a 
Boy. (i et Kiokken) . Scul- 
ione 





Or 


lionboy. (halvboxen) a Lad, 
Youch, 


Drengcbarn , a Malechild. 
Drengerippe, 2 rompifh Girl, 
Drengeſtreg, a waggifhTrick, 
Drengsdreng, a Drudge. 
reven, (savet i) experienced, 
fkilled, knowing, verſoc in, 
ood ar, nimbla at. (fløde 
em) pufhed fo: ward, (bort 
driven or chafed away. (i 


Landilygtighed) bonif hed. 
forpidt) overdøne, over- 


ained. (tilbage) driven 
back. (ſom Arbeide hos Guld: 
frede) imbosfed Work. 

Drift, CJæcmart) a Meadow, 
common, Pafture, 

Drift, (Tilboielighed) Drift, 
Inclination, LIupulſes In- 
ftind, Inticement. Tempta- 
tion, (færf) Atdor. Furor, 
Caf egen D) ſpontaneous- 


y. 
Drift, Caf Avæg) + Drove or 
erd, . 
Drifte, to van. winnow, ſiſt. 
Driftekurv, a Van, winnow- 


ing Fan or Van, 
Driftequæs, a Seray. 
Driftetrug, a Van. 


Driftig, stive, quick, lively. 
ftirring, nimble, briſk. al- 
ways adoing or'bufy. 


Driftighed, AQivity, Dili- 


gence, Briiknefs, Quick- 
nefs. , 
Drif, Drink, Liquor. (medi⸗ 
d Pori ' RAS NL 
pozeme. (Folderie) Tip- 
pling. (Slurt) Draught. 
Driete co arink. (folde fig) 
to tipple, (fulde Glas) co 
drinkßumpers.(eens Skaal) 
to toaſt. (lidt af Gangen) to 
ip. (ſtore Slurk) to ſwig or 
ſwill. (fig) o fup up, fuck 
up. imbibe; impregnate. (i 
"69, fom Læder) to fuck. (ud 
"te drik np or out, to empty 2 


.) 7156 ( 


Driffelaug ' 


Dr 


Ghſae. Comfring) 


about. (osermaad 
. mle, ( ſpire) co car 
(drikte og fylde fig 
" bowze, guzzle, | 
omtring) to toaft 
ne Odi fig) to 
Words, to recant, 
d. Ham til med fam 
I'll make him eac h 
"give a Roland for | 
(cen fuld) to ma! 
tink him down, fo 
ten til) to ply ones 
Drikkebroder, 2 Il 
nion. Clubfello 
Companion, Tofs] 
owl. 
Driffefinne, a red! 
Drikkegilde, a 
Match or Club, € 
Driffebuns, a Tav« 
Drikkekar, a Drink 
as Gobiets, Cups 
f. 3 


ſtab. 
Drirrelis, drinkeal 


Drikkelyſt, great a 


Drinkin 
Driften, 
ing. 
Drikkepenge, Vails 
pence, Gratuity, 

fent or a Pair of ( 
Driffer, a Drinker 
Drikkeſelſtab, & Co 

Topers. 
Dritktkeſtaal, a Bowl 
Driffleføfter, 2 | 


Gosßp. 


Dritlefyg, cropfick, 
Excefs and Debau: 


DritPefyge, a Cro 
Surfeit by hard DD 


Driffevife, a Drink 
Driffevare, Drink. 


Deitning 





e ) 157 (| Dr 


clap on a Bottom fo a Cafk, 
(en Gag) to purſue, puf h, 


tion. 

to rally, jeer. 
ale one, to play 
the Fool wi: 


to drill, bore, 


Drin. 

re. Dri. 
-bore. 
IbDov. PR 
en; Rallery, 
idiculing. 
llier, Jeerer, 


vorrhea, Clap, 
underſtaat fig) 
ild, sdventure,. 
bidnefs, Asſu- 


fagt) hardy, ' 


andacious, 
courageous, 


ventureſome, 
volhardy, te- 


raſh. Egiore 
old, have che 


dlys hardily, 
.daringly.(fors 
ariously, rafh- 
impudently. 


idnefs, Hardi-" 


efs, Courage, 
zonfidence, As- 
e. (Forvovens 
y. Foolhardi- 
fs. (uforſtam⸗ 
ontery. 

:, (ove) co ex- 


fe. (vanfe) to" 


le, rove, (tum⸗ 
Gom et Skib) 
(ſom Godo) to 
wave, fluctuate 
osle) to roam, 
ge) to compel, 
C(udarbeide i 
åg) tv imboſs. 
'h forward. (d. 
an Tønde) to 


. vond. (de 


carry en a Bufine(s, go on 


"wich it. (Avling) to hold a 


Farm, to farm Land, to fol- 
low Husbandry. (tilbage)to 
repulfe, drive back, puf hor 
beat back; (Dagen. Bort) to 


loirert, fit ſtilland dø nothing. 


(for heit) to exceed, ga be- ” 
y have drevet den 
"Konft paa det hoieſte) they 


have framed that Art zo he 


higheſt Pitch. (cen fræ.fin 


Eindom) to :disfpollele or 


disfeize. (en Fiende fra ne 


Fordelbe) ro distodge sa Ene- 


my from hisAdvantager (frø 
fin Voſt) co force —— 


to dislodge, (fra ſit * 





to depo Giek 
raliy, jeer, —8* —RX 
Haandverk, Profesſton) to 
rive, exercife, or folldw a 
Trade. (andel) to drive a 
Trade, to trade, traffick. (bi 
og db) to toſs te and fro, 
(i Baroffo) to nonplus. 


- drive one to a Nonplus, 


(Avæg paa Græs) to drive, 
turn Cattle to Graſs. (in 
be) to pur one to a Stand, 
puzzle, to bring into 
Straights. (i Landfiygtigbed) 
to banifh, exile. (forvids 
to carry too far, (dr. paa) 
to inſorce, drive on, per- 
ſuade. (trænge paa) to urge, 
refs, be earneft witt. 


aa Grund, 


folicit.(paa CA put to 
p 


Flight, rovt. 
fom Skibe) ce ſirike, run a- 
ground, (Prifen op) tø raiſe, 
inhance the Price, ylden 
tilbage pda en anden) to re- 
criin inate, return. retert the 
Accuſation. (Gfiemt med) 
to make Sport with, bHe 
med) tø mock one, (Liden 
bort) to waite che Time. 
Dieser 





Or 


(Dieoelen ud) to exoreiſe. 
catt out Devils. (tildrine; til⸗ 
ynde) to incite, initigate. 
fer on. (en Gag igtennem) 
tro go thorought Stitch wit 
"aa Bufinefs. tud) to expel, 
eject,. drive or force out. 
bort) to drive, chaſe away. 
Planter) te raife Planrs. 
drive, naar Ankeret iffe hol⸗ 
Ber faſt) to drive. (d. uden 
Geil) to hull (brafe op og 
drire for et Skib, og ellers, 
naat man venter) to ftrike 2 
, Halk. (drive fom en 
uden: Folk) to ka se drift, 
- (Stive for Takkel og Toug) 
to drive under bare Poles. 
Zrivebænt, a Hotbed. . > 
D ke⸗Daække, a Lay of 
" Saw npon Flowers, to keep 
m from Froſt. 
Drivebroe, a Floatinghridge. 
Crivefiær, a Spring. (Aarſag) 
Cauſe. 
Brivegarn, a Trammel, Drag- 


net. 

Drivegods, Jetſon. Flotfon, 

Drivehammer, 2 Drivingham- 
mer. 

Drivehiul., Spring. Wheel; 
fecret Way. 

Drivehnus, Greenhoufe, Hot- 
houſe. 

Drive⸗-Jis, Drifts of Ice. 

Drivemiddel, a driving Reme- 


Yy- 

Drivende, f. Er. (det gaaer 
BD.) it goes on ſwimmingly. 
(han bar en d. Bæring) he 
has a briſk Trade. 

Driven, Drivning, (Paa⸗ 
drivning) Driving forward, 
Impulfion. (Tumlen) Agi- 
eation. (fra fin rette Cours) 
Declining from the right 
Courſe. 

Driver, 2 Driver. (Tilfyne 
der) an Inciter, Inſtigator. 
(een, ſom driver Penge ind) 







): 1758 € 


Dr 


an ELxactor, Extortio 
Seil under Meſans 
Driver or Goofewi: 
Driveſand, Quickfas: 
Driver, Floatages. 
Drivverk, Force, 
Drog, a Dunce, Log! 
Sluggard, drowfy, 
fler, a Slowback. I 
Lingerer. (ſtident D 
fty, Noveniy, FPello 
af en Mand) a Dre 
Husband. i 
Droget, (et Slags To 
e 


ger. 
Dronning, a Queen, 
Dronningens Ram 
en, a Maid of Hono 
Queen. 
Droflel, (Sug) a Tral 
terdr.) Truſtle. Son 
344 a Bailiff. 

Dro e⸗ ſ. Drifte. 
Drsi, fufficient, enoꝝn 
ing, durable. 
Drøibed, Suffcieney 

bleneſs, Soli dity. 


Drøm, Dream. 
tro be in a Dream, 
ud af Dr.) to und: 
Drømme, co dream, 
Dream. 


Drømmebeg, 2 Boo! 
ning an Explica: 
Dreams. 


Drømmer, 2 Dreame 


: Drømmetyder, an In 


of Dreams. 
Drømmeryderie, an | 
tation ot Dream, 
Dremmeverk, an id! 
foolifh Conceit. R 
Drésning, (liden 
Drizsle, drizzlin 
Dréſſe, to corn or 
ſprinkle with Salt. 
loiter, linger. 





nd, ruminare, 
raten) "ebe Uvu- 
teis, 
sløre t. 
is ”hindegt K abe 


Pomighon. 
Bunch or Clufter 


Deffer to carry 
—— 


o⸗ fretter. 
aGrapegutherer, 
ee of Etapes. 
Verjuice. 
in the Form af 
 Clufters, 
, the Prefsman, 
e the Winepreſs. 
X ——* in 
lof ſffrong Liquor. 
fom har en li⸗ 
3 halfdrank, tips 
—— a 3 
ellow, (meget 
Fotft, dead-d ru nk, 
iore denkken 


drifke 8 dr. 
kd > 


'”p 2 Drunkard, 
. Wine-bibber, 
ippler. 
Drunkenneſs, 
Bowling. 
to drown, fink 


fe one, to 
vs felf, (fg) 
be drownet, be a 


efter, te lag be- 
viger 3 tø wear the 


en or nin då 


væ 


> hd 154 « Du 


(Røler) a Loite- 
""(trsge Dr. ) to- Drufe, 2 Glandule, 


Druntevorn, loitering 4. line 
gering, feuntering. . 


Dtuven, (Jana en —8 


Breech. 


. Drypnæfe, Noſe that drop 
"contmaally, 


seeing, Tric. 


—* to odrip, 
down, fell by 


fo træckle' 
to —*8 


— eget Bie) — | 


SÅ one by bis, 


ords. 
VDryppefad, Dii 8 
ad wet —* 
t ou. n - 
felf, (Øge du til éen) ta * 
ane. 
Ducat, a Ducat. 


Daucat⸗Guld, Gold ofDucdii, 


Ducat Vegt, Gold-Weights. 
Due, a Dove or Pigeon, (ung 
D.) 2 young Pigeon. (Dans. 
db.) a Cockpigeon. ( via GRÅ 
a tzereiß eon. (Ckyſſes fo 
to 
Due, to de good or fit for ſome· 
thing, to be ferviceabfe or 
pro table. (deg duer intet) 
irisgoed får nothing, ferveøy 
to no Purpofe, is of no Uſes 
Dut, 4 Dove-Egg. 
Duefalk, a Gorfalcon. 
Duehuus, f. flag. 
Duekurren, the: Cooing of 
Doves. 


Duel, a Duel, a ſingle Com- 


Duellere, duel, fighea Duel, 
Daellerer, a Duelliſt, Dueller, 
Duellering, Duelling, 
Duelig, fit, apt, able ,'capa- 
ble, good, pfoper, meet, 
Convetiient. Cen duelig Mand) 
a 
Buse⸗ 


.. E * 





Du 


duous, laborious. .. 

Dueligen, aptly. ikilſully. as 
fiduousiy. ' 
Duelighed, Fitneſs. Aptneſs. 

Mectnſs (Flittighed) Diſi- 
gence, Asſi luity. 

Dueffarn, Dovesdung. 

Duejlag, 2 Dove-cot or Houſe, 
a Columbary. 

Dueunger, young Pigeons. 

Duft, (fagte Blæk) gentle 
Gale, a Brecze, (Uddungs- 
ning) Vapour. 

Dufte, ro blow gently. (ude 
dunſte) to exhale. 

Dugg, Dew. - 

Dugge, (det d.) it dews. 

Dugget, dewy. i 

Hufke, f. ovre. 

Dufte, Cen) a Puppet, B by. 
(pyntet fom en D.) dresſed 
im Print. 

Dukke, (Silketraad) a Skain 
af Silk, 

Dukkebarn, a Baby. 

Dukkekræemmer,a Puppet-Sel- 


ler. 

Dukkekramboed, a Puppet- 
Seller's Shop. 

Dukkeſpil, a Puppet-Shew. 

Dukketoi, Toys, Play-things. 

Dukker, duknaket, crook- 
necked. 

Dukshoved, Bull's Eye. (Soe⸗ 
term.) 

Dulgt, concealed, hid, cove- 
red, disfimulated (holde no⸗ 
get d.) to cor ceal. 

Dum, (maallos) dumb, mute, 
ſpreechleſs. 


Dum, (taabelig, Tov) dull, 
blunt. ſtupid. (eenfoldig) 
fimple, blunt. foolifh, ſtu- 
pid. (giore d.) to make dull 
or (tupid, to hebetate. (Blive 
D.) to grõw dull, ftupid, he- 
betated, (ſom en Ting) ab- 
ford. ſilly. (ſom Øinens) 


y 260 ( 


Bnelig, (flittig) diligent, as" 


Du 


dim. (det kliber mig | 


inene) my Eyes grow 

Dim (dun fe avle ob! 
.duskifh, Cen d. Lyd) 1 
Sound. 

Dumdriſtig, temerarious 
hardy, rafh. (næsviis 
pudent, impertinent. 

Dumdriſtighed, Tem 
Fool - Hardinefs, Raf 
(Næſviished)  Efro 
Impudenco. i 

Dumbed, Dvinefs, Dug 
nefs, Srupidiev, Simpi 

Dumbed, (Dunz:lhed) Q 
rity. Toaa Oinene, 
Son) Dimneſs. HD 

Dumhoved, eller Dam 
ved, a Blockhends D 

Dumme, (Øincue) todi 


yes. É… 
Dummes, (Synet) ta, 
im, 
Dumrian, Dunce, Bla 
Lurdan. i 
Dum Streg.a ſitly Thi: 
pery. feoulh Tri 
af Fully, Bull, 2. 
Dumt, (taadeligen 
' pidly, fillily , foo 
Dumt Sæe, 2 Simpleti 
ly, Bubble, Logget 
blockifh Fellow, 2 mag 
Dundre, to thundér, ål 
rumbling Noife. toj 
Dundren, Thundring, " 
bling, a Rattling. 
Dunkel, Bimpel, 2 Kit, 
Dunke, |. banke. 
Dunkel, |. mork. 
Dunkraft, f. Dor:Frefg, 
Dunſt, Vapour, Fume. 
lation, Stream. (af ØR 
a Rifing in the Stomach 
tecen en blaae Dun f 
nene) co caſt a Miit I 
one's Eyes, 
Dunſte, to vapour, et 
iteam, fume, caft os 
førth a Vapour. 










9 





Dunßkrebe) the 
vaporation, Ez- 


å 


decimo, . 
etten) Duplũ- 
illuſtrious. 

hed Illaftri- 
erenity, High- 
due) a Cock-pi- 


cunning 2 ſi Y⸗ 


fæd, (vel ovet) Dværgtræeg,. a 
ed, killed. (ſtarp⸗ 


te» ingenious, 
Loofenefs of rhe 


a intimateFriend 
panion, ' 
lab, an Intimsty, 


læn, (duſinviis) 
R 


en. 
a dandling Knot. 
hoveder) na Crett, 
Blomſter) a No- 
sen Knap) Tasſel. 
et) a Tasſel of a 
gter) Feſtoon. 
aft of Hair, 
er, tuſted. 
Tufts. 
he fil een) to thou 
with Familiarity. 
aa) to extort a 
from 


. 


. (mc D. paa) 
Downbed, 


BY» 


, Coriffe D.) to 


endf hip in your 


å  )'s6r (| Su 


one, , 
(til Bordet) 


Bind) to 
(Soeterm.) 
Dycle, (tøve, nole) to sarry, 
linger, delay, dally, rerard, 


procraftinare, tø drill on, 


fpin our the Time. … 
Dvælen, Tarpying, Lingering. 
Delay. 
Dvæler, Lingerer, Prolon- 
ger of Time, Loiterer. 
Dvælg, Buckram, 
Dværg, Dverg, 2 Dwarf, 
Dwarf-tree, . 


Pigmy. 

Dvale, Extaſy, Transport, 
sær ead, fownd of 
weet Sleep, (ligge i Dvale 
to be in an Extaſy. (faldet 
Dvalc) to fallinto a Trance, 

Dvaledrik, a foporifergLs 

Drink or Potion. J 

Dvine hen, to languiſ h. 
away. 

Dvinen, Languor. ”, 

Dyb, deep, profound. bod 

one) a deep Tune, (gifs 
re dybere) ro en? make 

eeper. (ydmyg) !ow, pro- 
found. (ſtaae t d. Tanker) 
to be in a brofh Study. 

Deb, Depth, "  Profundity, 
jben the Deep. (Sunde 
oſt) an 'Abyfs, ottomlefs 
Pit, ". 
bhed,/ Deapnefs, Profug: 

— Profoundnefs, HEE 

Dybfiydig , deep, meditative, 
profound, penetrating, div« 
Ing, conũdering, deep» 
mufing, contemplatãâ ve. 

Dybſindighed, profound. Me- 
ditation, Penetration, (ſlor 
Lærdom) great Erudition. 

Dybslod, a Sounding Lead, 

Dybe, deeply, -profoundly, 
(d. ind Q deeply, far, a great 

6 


Way. (buffe) tro make a low 
Bow, (tænfe) comufe vpon. 
chew 


nus, f. ſtile. 
uve. op, (lade gaae for be 


bear up round, 


sæl 


fy we 


/ 


* 





Or 


(Dicocdlen ud) to exoreiſe. 
catt out:Devils, (tilbrive til» 
ſeynde) to incite, initigate. 
fet on. (en Gag igiennem) 
to go thorought Stitch wit 
a Bufinefs.. (nd) to expel, 
eject, drive or force out. 
bort) to drive, chaſe away. 
Planter) te raife Plenrs, 
drive, naar Ankeret ikke hol⸗ 
ber faſt) to drive. (d. uden 
Geil) to hull (brafe op og 
drive for et Glib, og ellers, 
naat man venter) to firike 2 
,… Halk, (drive ſom en Baad 
uden. Foltk) to go a drift, 
- (Stine far Takkel og Toug) 
to drive under bare: Poles. 
rive ænt, * — FL p 
r 6DæFrte, a Lay o 
on Flowers, to kee 
"rem from Froſt. . 
Drivebroe, 2 —— 
Drivefiær, a Spring. (Aarſag) 
Cauſe. 
Drivegarn, a Trammel, Drag- 
net. n 
Drivegods, Jetſon. Flotſon. 
Drivehammer, a Drivingham- 
mer. 0 0" 
Drivediul, Spring, Wheel; 
fecret Way. ' 
Drivebnus, Greenhoufe, Hot- 
houſe. 
Drive⸗-Jis, Drifts of Ice. 
Drivemiddel, a driving Reme- 


dy. ” 

Drivende, f. Cr. (det gaaer 
D.) it goes on fwimmingly,” 
(han far en d. Bæring) he 
has a briſk Trade, 

Driven, Drivning, (Paa⸗ 
drivning) Driving forward, 
Impulion. (Tumlen) Agi- 
tation. (fra fin rette Cours) 
Declining from the right 
Courſe. 

Driver, 2 Driver. (Tilfyns 
der) an Incicer, Inſtigator. 
Ccen, fom driver Penge ind) 


): 158 (. 


Dr 


an Exactor, Extort 
Seil under Meſa 
Driver or Goofe) 
Driveſand, Quicki 
Drivere, Floatage 
Dveivverk, Force. 
Drog, a Dunce, Le 
Sluggard, drowfy 
fler, a Slowback. 
Lingerer. (ſtident 
fty, Movenly, Fel 
af en Mand) 2 I 
" Husband. - 
Droget, (et Slags? 
get. 
Dronninug, a Quee 
Dronningens . Bi 
en, a Maid of Ho 
Queen. 
Droſſel, (Fugl) a Tr 
terdr.) Truftle, S 
Dr 2 & Bailiff. 
Drofte, ſ. Drifte. 
Drsi, fufficient, en 
ing, durable, - 
Drøibed, Suffcien 
blenefs, Solidity 
Drøm, a Dream. ( 
to be in 2 Dream, 
ud af Dr.) to und 


Drømme, co drear 
Dream. i 
Drømmebeg, 2 Bo 
ning an Expli 
Dreams. J 
Drømmer, a Dreat 
Drømmetyder, an . 
of Dreams, 
Drømmetyderie, 2: 
tation ot Dream: 
Drémmeverk, an i 
foolifh Conceir, 
Zrøsning, (Clid 
Drizsle, drizzl 
Dréſſe, to corn « 
fprinkle with Sale 
loiter, linger, 





mm i e 


Dy ) 163 ( Dø 


er, animel Spirite. 
velle,. Zoography. 
Der, Zoographer, 
dear, coftly, pre- 
+ great Valus. 
e, f. Cy. (i D.) at 
agant, exorbitunt 
Price. 


ug, the Fighting.of 


, Park. J 
vogrer, Keeper;of 


Haunt or Den of 


g Place, where 
wildBeafts are kept. 
a Leg of 2 Deer or 


, the Zodiack, the 

—— 
u é. 

bety, the Inſtinct of 


k 

leaser, (giore d.) to 
ike Price. (blive d.) 
dearer, rife in Price, 
, she Kingdom, Or- 
”lafs of Animals, 

se Fillet. i 
'» Fewnets. 
Dearnefs, excesſive 
åigh Price. 
imal, beaftly, bru- 
hb Bæfen) Animali- 
ciſhneſs. 
worfhip, adore, or 
(Afquder) to idel- 
geden) to cultivate, 
manure, improve 
ad the Ground.(For⸗ 
to enlrivate,. im- 
exercife the Under- 
r, (et Gptog, Biden» 
to ftudy, cultivate a 
or Sciences. 

Worſhip. Adora- 
*33 — 
t6) Idolatry. 

iron ae Till 


alsivation or Tillipg 


k⸗ 
"La 


& 


"  ofthe Ground, Agriculture, 
Husbandrysgr ' 
Dyrfer, Worf hipper, Adaorer. 
(Afguders) Idoĩater. (For 
dens) a Tillet. Hn« bandman. 
. (Billederé) Iconoclaft, 
ktender, a Zoologiſt. 
Dyrkning, ſ. Dyvkelſfe 
Dyrlære, Zoology. . 
Dyeplante, Zon —F 
yrt, dearly, cuftiy, charges- 
bly. (tiobe med' de dyreſte) 
to buy at the worftHand. (det 
kom ham dyrt at ſtaae) it coſt 
him dent ly; it ſtood him in a 
high Price. (jeg betalede det 
d.)I payꝰd a greatPrice for it. 
Dyrtid, Dearth, great Scarci- 
. ty or Want of Proxiſions. 
Dyrvæfen, Animality, Bru- 
tifhnefs 
Dyſſe, (i Sovn) to lulla Slcup. 
dyſſe ſig i Sovn med ſin egen 
udbiidning)to Feed your'elf 
with your own Chimeras. (b. 
een i Søvn med gode foster) 
to amuſe, fool one with fair 
Promifes.te bring one into & 
Fools Paradife, (ved Smi⸗ 
gren) to decoy with fair 
War. 0 
Dyſſende i Søvn, lulling a 
Sleep, caufing one to fleeg, 
Dyſt, (af Meeſ) NMilldoſt. 
Dyſt, a Blow, Stroke, Tight- 
+ ing, Brunty Shock, (sove 
en D.) toriik a Blow, go tp 
fight. (folde en D. ud) te 
ftand the Sheck ur Brunt, to 
ftand the Teſt. ' 
Dyſtbane, Career, Courſe. 
ace. 
Dyſtſtrid, Tournament, Tile- 
ing. 
Dxyvelsdrekt, Asfafætida, the 
Devil's Dung. i 





Eve, Ebb, Ebbing, falling 
Water, the Tide.  (€b. og 
god) Ebb and Flond, fallin 
and riſing W.ter, Flux an 
Reflux. (det er C.) it is eb- 
bing Water. 

æbbe, v. to ebb, be ebbing, 
fall, 


Ebbetid, the Time when thc 
Warer is higheft and begins 
te fall, 

6, Echo, Refound. (give 
.) to echo, reſound. 

Echoet, (Fugl) Mockbird. 

Edder, (Raad, Voer) Matter, 
Corruption. (ud'rntfe Cd. 
af Gaat)to fqueeze out Cor- 
ruption. 

Edvderbyld, a running Sore, 
ro'ten Impoſtume. 

Edderdunn, ſ. Ederduun. 


Edderfuld, purulent, marte- 


ry. 

Ædderfop, a Spider, (fom for⸗ 
aarſager Raſerie) Taran- 
tule. 

Edderſetning, Suppurarion, 
the Gathering to a Head, 
Impoſtumation. 

Edderſeætte, to fuppurate, ga- 
ther to a Head, impoſtu- 
mate, 


Eddertrækkende, ſuppurative. 
Eder, you, 
Ederduun, 
Eider-duck, 
Ederfugl, a Scabird, called 
Eider-duck, Cuthbert-duck, 


Eders, pron. posf. conjunct. 
CDdet er Eders Dat) it is your 
at. 


Eders, pron. pofs, abfol.yonrs, 
(det er min Bog og iffe ed, 
my. Book and not yours, ) 


Down of the 


) 164 ( 


Ce 


Edike, f. REdike. 
Edict, ſ. Sorordning. 
Eed, an Oath. Swearing. 
re E.) to take Oath, ma 
Oath. to be ſworn, (we 
lemnly, (bringe cen i 
Eed) to fwear one bi 
one to his Oath (tage 
Eed) to tender or 1 
nifter one the Oach. 
him, put him unde 
Oath. (Eeder og Bal 
Swearing and Curſing 
de en forffrættelige. afi 
rap out er rattle out 8! 
vous Oath. (bekræfte 
E.) to affrm by an 
Eedelig, by or npon 
Eeds⸗Aflæxggelſe, the 
of an O th. 
EedsVidnesbyrd, an; 
vit, a Depofition upon 
Eeds Forbund, Con 
rinn. i 
Eedspligt, a fworn Dill 
Obl'gation by Otte 
Eedtage, f. ked. AR 
Lev agen, (Eedſvo 












Beg, (Cegetræe) an 


tree, Cfom er af Ceg) ell 
A g 


of . 
Éegtæble, a Gall-nie,… 
Eegehiort, (Juſect) Sa 


Eegetsmmer, Ouktimben 
Eem, a Steam. bå . 
Eeme, to ſteam. 


En, art, indef. a, an. (ag 
a Srick, (en Øre) så 
Cen Hat) a Har. J 


Øen, one. (cen Eeneke) 
only. Cen af to) eirher, 
for een) one by one. 

Eenaarig, one Year 
one Year's Age. 


Eenbaaren, only 










Ce 


erdrægtig, ungnimous, of 
; ene Mind or Accord. 
dreæegtigen, unanimous 
X with one Accord , joinely.” 
fædrægtighed, Unanimity, 
ø Conc: rd, Accord, Confor- 
axy of Sentiments. 
Bæegise, Maidſervant of all 


(7) 
nn 





















only, one only, ſole. 


erig, uniform, even, 
N of one Faſhion. 
Cegeen, che Multiplica- 
un Table, 

bed, Unity. (det mindſte 
4) Unity. 
. ing, a Unicorn, 
Mølg, sgreeing, united, join- 
ed, (blive cenig i en Gag) 
.Migree about or upon, ro 
, fe to an Agreement with 

væsbouc a Thing. 

» Union, Harmony, 

" rd, Agreement, gond 
| —— (af Bæfen) 

Calubitanciality. 
folitary, lonety, lone- 













xried 
igen, coſitarily, retiredly. 
Pubed, Solitude, Retreat. 
ehearineſs, Lonefomenefs, 
Letiredneſs. 
+ having but one Ear, 
iet, one eyed, blind of 
ene Eye. 
udiger, 2 Onepounder. 
rn, (bruges fun adver- 
bialirer i E.) privately, fe- 
ly. in Secret, in Private. 
uniform, even, equal, 
siike, of the fame Faf hion, 
, såv, equally, after the 
—X Faf hin, like, 
nsdann, ſ. eens. 
mefarver, of one Colour, 
sstormig, uniform, having 
fbe ſame Form, keeping one 











ø 


) 365 ( 


bm, retired.(ugivt) fingle, 


Ee 


Eenſkallet, univalve, 


EWEenoſindet, unanimous, of 


one Mind, of one Accord, 
Soncordant, agreeing toge» 
ther 


enslydende, confenant, con» 


fonous, of the fame Tenor. 
Lenfom, folitary, lonely, lone 
ſome, retired. 
Eenſomhed, Solitude, Solita- 
rineſs, Lonelineſs, Lonefome- 
neſs, Retiredneſs. 


Eenſomt, folitarily, loneſome- 
1 


Eenſtavelſes sØrd, a Mone 
ſyllable.. 
Eenſtemmig, concordant, 
agreeing togetlier, unani- 
mous, harmonious. 
Eenſtemmigen, unsnimously, 
with one Accord. 
Eenſtemmighed, Accord, A- 
greeingneſs, Harmony, 
Eenstonig, of one and the ſame 
Sound, uniform of Sound; 
. wanting proper Cadence in 
Pronunciation, 
Eenstonighed, Monotony. per- 
fect Uniformiry of Tone 
Want of proper Cadence in 
?»  Pronunciation, 


Eenstydig, ſynonimous. 
Eenstydighed, a Synonym. 
Eet, one Thing. (under Eet) 
jointly, at the fame Time, 
(det løber altſammen ud paa 
tet) it comes to the (ame 
Thing. (fælge under eet) to 
fell by the great. (med eet) 
fudderly, unawares, (giore 
cet med hinanden)to go Hand 
in Hand with one another, to 
aft in Concert. (gemeent) 
to pifs thro? one Quill. 
Eet Slags, of the fame Spe 
cies. 


* 





ef ) 166 ( & 


Effect, f. Virkning. 
, er, ? Effects, É ajovesbles, 
Effen, even. (effen eler ueffen) 


even or odd. 

Effen, juſt, punctually, ex- 
actiy. 

Efter, after, paſt. behind, next 
to, according to. at, for &c. 
(bytm fpørge 3 efter) whom 
do yvu inquire ufrer, (efter 
Leilighed) as Occafion f hall 
ofter, (efter Skriften) ac- 
cording to Scripture, (efter 
Befaling) c nſormably, 
agrcvably ro Command. (ef: 
ter nærværende Cider) as Ti- 
mes are now, for the preſent 
Time. (efter Hiertens Anſte) 
at your Hsart's Deſire. (alf 
Ting gader ham efter Ønfe) 
every Thing falls out, as he 
wou!d have it, he has the 
World in a String or at his 
Will. (efter cen$ eget Doved) 
according to ones own 
Fancy. Caine efter) f. efter⸗ 
give. (efter al Anſeende) 

in all Appearance. (gade eft: 

ger noge) ta go for fuome- 
thing. (Lafte, ſtyde, hugge 
efter een) to throw, f hoot, 
ftrike at one. (efter min Mee⸗ 
ning) in my Opinicn, in my 

Judgment.Cefter yderſte For⸗ 

—* to the ucmoft of my 
Power. (tragbe efter noget) 
to hunt after ſomething. 

længes efter) to long for. 

ſtaae cen efter Livet) to lay 
in Wait for, to attempt or 
make Attempt upon one's 
Life. (være efter eens Hoved) 
to humour one, buckle to 
one's Humour, be to one's 
Liking or one's Humour. 
(tegne efter Raturen)to draw 
one to the Life. 

Sfterabe, to imitate, copy. 
(giore efter) ro make as ano- 


ther does. f. 6 

(vrænge) to conte 

mick, epe. 
Efterabelig, imitab 


Efterabeliſe, Imitet 
mieking, Aping. 


Efteraber, an Imits 
pier, M.mic, . 


Efter Aftale, purfua 

Abreement. accor 
Convention, App 
Contrid. 


Efter alt, after all, 
Length. 


Citer Andeel, Pror 
portionally, in P 
to, 

Efter Anſeende, pro 
kely, apparently, 
pearance, 


Efterarte, to take 
refemble him, bec 
fame Humour, Ir 
Comportmept, E 
Carriage. 

Efterat, after, after | 
by thar Time, wh 
as, whereas. (e 
havde hørt den Tide 
ør after! had heard 
ings or having h 
News. (efterat je 
hovilet) by that Tå 
refte.1, 

Efterat, (fordi) ſim 
that, ſince that. 
Efterbære, to carry. 
” mething after one, 
ningens Glæb) to 

Queen's Train, 

Efter Begiering, 1 
mand, at according 

Efterblive, to ftay 
behind, 

Efterbringe, to brir 
fomething after or. 

Efterbyrd, Alterbirt 





— fig É" 5 
UJ 


1 





ef 


det, after thar. 
di, when; whereas, fince 
', becsufe, for as much, 
bøge, co draw ene after 
rfejt (veife efter) to fol- 
afier. 

rive, to drive after. 
Ude, to fall after. 

fe, to follow one, go 
him, journey after him, 
pe, to fly after. 


Be, to flow after, 


selangende, upon De- 
» at your Defire, 


fåe, re inquire after, 


I» dive into, sik for, ex- 


cto feek for. 


er, an Inquirer, Pers 
ør, Searcher, Exami- 


ning, Inquiry, in- 
on. Search inte, Seek- 
"Looking for, Exami- 
le 
ge, to follow, go after 
r behind him. (i et 
Je) to fucceed one, 
ifæer, or in ene's Place. 
re) ro obey. (efterabe) 
tære, f. eſterabe. (for». 
to purfue, follow one 
perfecute, 
gelfe, tha Following 

Efterabelſe) Imita- 
(Kappen) Emulation, 
(Zorfolgelſe) Perſe- 
» the Follawing clofe, 
Embedet) Succesfion, - 
gende, (ſom kommer 
following, inſuing. 
pag) fubfequent, ſub- 
ve, 

a Follower, Imi- 
—— (i et Em⸗ 
Succesſor. (af en 
a Sedary. Adherent to 
a Secdator, Difciple, 


Eftergræs, 


q 2 


BE CÆGEE i 


Efterfulit, followed. (or⸗ 
fulgt) perfecnted, purfued. 
(efterabet) imitated. (i Ei 
bede) ſucceeded. 

Eftergiort, counterfeited, 
imitated, ſalſiſied. 

Eftergisre, to eounterfeit, imi- 

. tare one's Art. Ceen) en mi- 
mic, ape one, make as he 
does, (et Gfilderie) tocepy 
a Pichure. " n 


Eftergisrlig, imitable. 


Eftergive, toyield, give Way 


to, give the better, ſubmit, 
condefcend, confent, ahate, 
allew fomerhing. (ban efs 
tergiver ingen i &ndtigt) he 
yieldsto nøbody; is notanfe- 
riour to, Comes not behind, 
is not Behind anybody in 
Skill, (forlade) to forgive, 
ardon, (paa noget, ſom er 
pændt) to flaken, relax, 
loofen, yield, give Way. 
Eftergivelſe, Yielding, Con- 
deſcending. Complying, 
Compliance, 
Allowing. (Sorlodeiſe) Par- 


don. 
Eftergivende, yielding, com- 


Submisſion, 


plying» condeſcending, obli- 


ging, complaiſant. 
(Avret) Aſter- 
grafs, 


Eftergrave, to dig after. 


Eftergruble,to ſpeculate, make 
an exact Refearch into, to be, 
penfive or inquiſitive upon; 
to hear your Brains about. 

Efterhaanden, by Degrees or 
Leifare, by little and little. 

Efterhœnge, (en Ting) to give 
yourfelf over, addiét, your- 
felftø, tø efpoufe aThing. be 


wedded to, adhere or ftick to. 


(fom Løfter) to indulge your 

Defires and Pleafures, let 

løoferheReins of your Luſta. 
(b æns 


, | 





et 


Chenge efter etFenentimmer) 
… to dangle after a Woman. 
to haften after one, 
make Haftein purfuing him, 
be ar his Heels, follow him 
clofe, haſtily, forthwith. 
Eſterhinanden, one after ano- 
ther, fuccesfively, 


— the latter Part of the 


Harve 


Efterhugge, (efter en ig 
35 eee — — 
ſue a 


ying Enemy, 
Efæerjage, to chaſe, purſue, 
follow after. (Nigbom) to 
hunt after Riohes. 
Efterjagen, Purſuit, Perſecu- 
tion, 


Efterile, to run after, pur- 


ſue. 
Efterilelſe, Purſuit. 


erkomme,to come after one, 
follow him, 


(Lovte) to be as good as your 


Word, toobferve, perform 


qur Promiſe, comply with 


dt, acquit yourfelfof jet, (Be⸗ 
faling, Raad 1€.) to comply . 


with, execute, effenate, 
mind, obferve, do, follow, 


perform what is commanded 
oradvifed, (adlyde):o obey. . 


(i Embede) to fucceed, come 
in one's Place, 


Ufterkominer, 
Succeſſor. 


ne Efterkommere) my Isfue, 
Offſpring. Progeny, D 
dants, or Race, 

Øfterlade, (forſomme) to neg- 
le, omit. (eftergive fin Ret 

. to remit, abate, quit, for- 
fake, give over, forego your 
Right, (ophøre) to leave 


= 


) ros 


Efterladelſe, 


(naae) to over» 
take, get after, reach one. 


(Eftermand) 


Efterkommere, Poſterity, Af- 
tera ges, our Succesfors, (Mis 


efgcen- 
Efterleve, 


ti 


eff, deſiſt from, let 
ceafe, give over, (li 
fig) to leave behind. ( 
to pardon,” (formi 
relent, beappeafed, 


ed, 

(Oppe 
fing, Defifting, por 
(Eftergivelſe) Remis 
batement, Allowanc 


gence, Moderation. 
Efterladen, negligent 


ſlack, neglectfal, 
carelefs, ſupine. 


Eſterladenbed, Nes 


Remifsnels, Sleckn 
gleÅfu!nefs, Slot] 
Carelefsnefs,  ” 


Efterladenſtab, Su: 


Inheritance, an Efta 
by Succesfion, Pat 
Heritage, 


Efterladent, adv. neg 


neglectfully. careſs 


Efterladt, (forſomt 


ed, omitted, (forlag 
doned, forgiven, 


Efterlalle, (fom Born 


tle over again, what i 
othets ſay. 


Efterlæſe, to read af 


ther, (i en Bog) t 
and reak ſome Bool 
man har ffrevet) cc 
what yoa have writ 


Efterlehn, a Meſne- 


Maeſne Fee, 


Efterlehnsmand, anl 


nant; one, that hold. 


ne-Tenure, 
(Befalin 
comply with, obfer 
form, purſue or ob 
Order. (Lovene) to 
to or accordingto, | 
or purſuant to the 


⸗* 


Bd 


Ef 


Øfterlever, a Survivor, . (i 
ge sregab) a Widower, 

eEſterleverſte, a Widow, 

Literligne, to imirate or coun- 
terfeit ſomething. (gen) to 
refemble one or he like to 
him, (efterabe)to mimic one. 

eſterlignelſe, Counterfeiting; 
Imitation; Refcinbling, Si- 
militnde; Portraiture. (giore 
Efterl.) tu make che Portrai- 
ture of. 

Sfrerligner , an Imitator. 


i. tkeripbe, to run after. (Hos 


fer) co go 2 wenching, hunt 
afrer Harlots, haunt Bawdy- 
houfes, be a Whorcinafter, 


eftermaale, to meafure a 
Thing again or a fecond 
Time, totry wherher the firft 
Meafure be right, to fcanit, 
examine the Meaſure of it, 


kitermaalsmand, an Avenger, 
Revenger. 


Eftermad, the laft Courſe ita 


Table. 


Cftermæle, the Fame, "Name, 
Praife, Renown, Reputstion 
or Celebrity one leaves be- 
hind him, when he dies; me- 
morable Account, Memoirs, 


Eftermale, to counterfeit, 
paint after one, imitate a 
Pidure, 

Eftermand, a Succeſſor. i 

&frermiddag , Afternoon, (i 
Eftermiddag) in this After- 
noon. 

Eftermiddags, of the Afrer- 
noon. (Cfrermiddags:Gøvn) 
a Nap atter Dinner. (Efter⸗ 
middags: Tid) Time between 
Dinner and Supper. 

Efter Ønffe, at Hearts Eaſe, 
at your Will, according to 
your Wifh or to your Mind, 
bave al Ting efter Onſte) to 


) 169 ( 


have theWorld ins String, to 
have every Thing to your 
Wiſh, ac 
fire, . 

Efterpibe, to hifs or whiftle af 
ter or at one, 

Efterregne, to reckon up or 
again, examine the Account, 
reckon it a fecond Time. ” 

Efterrettelig, explicit. clear, 
evident. Cpaalidelig)cereasn, 
fure, true, faithful, authen- 
tic. 

Efterretteligen, explieitly. 
clearly, certainly, furely, 

Efterrettelighed, Explication, 
Explanation,, Eclairciſſe⸗ 
ment, ( Zilforladelighed ) 
Certainty, Sureneſs, Anthen- 
ticity. 

Efterretning, Account, Ad- 
vice, Notice, Intormation. 
Intelligence, Advertiſement, 
Relation , Report, Inftruc- 
tion. (færde E.) critical 
Reviews or Journals, (ind⸗- 
hente E. fom Dommer) to 
take Cognizance of. (indhen- 
te E.) to take Information, 
fpy, ſcout, ge about for 
getring Intelligence, (give 

.) to give Notice or Intelli- 
gence of, to acquaint one 
with, let him know, keep 
him advifed of, fend him 
Word of &c. (fane E.) to 
have, ger, receive Account, 
News; to hear or underftand, 
fee, obferve by Letters. (det: 
te tiener til æg.) this ferves 
for Advertifement, Advice, 
Caution or Government. 


Efterretnings⸗⸗Skrivt, Me- 
morial. 
Efterretnings⸗Skrivelſe, 4 


Letter of Advice, 
Efterridſe, to draw a Picture 
after another, to copy it, 
Efterſætte, to purfue a-flying 
Enemy, make after him, 

s 





yonr Hearts Der 





⸗ 





ef 


æfterſættelſe, Purſuit. f. Lfs 
terſtræbelſe. 
Efterſat, purſned. 
Efterſats, (i Logica) the minor 
Prepofition ofa Prop >fition, 
Efterſee, (hvad man bar fre: 
vet) to review, revile, ex- 
amine, what you have written 
&c. (Tropperne) to rake a 
Review of the Forces, 
Efterſeile, to fail after ano:her 
Ship, give Chafe to it. 
Efterſende, to fend one a Thing 
after or fend it after him or 
afcer he went away. 
ØÆfterfige, (Ord) to fay Words 
,… after one, repear them to his 
” Hearing. (tale om) to talk, 
fay.tell, report of une, (have 
intet at fige efter ham uden 
alt gåt)to have nothing to ray 
in Disgrace or Disadvanra se 
of one, to be obliged to ſpeak 
well of him. (det maae man 
fige ham efter til hans Roes) 
to his Praiſe be ir ſpoken. 


afterſtikke, ſ. efterſende. 
Efter Skik og Maade, accord- 





ing to Cuſtom. i 
efterſtildre, to copy 2 Pic- 
ture, 
Æfterffreven, copied, trans- 
Ccribed. (ſom eens Haand) 
counterfeited. 
Efterſtrige, to cry out after 
. one, 


Efterſtrive, to copy, transcri- 
be, write from the Original. 
(efter en ForfÉr.vt) to write 
after a Copy, (hvad een diete⸗ 
fer) to wrice down what one 
Gictares, (cens Haand) to 
counterfeit one's Hand. 


Efterſtud, an Afterdisburſe- 
ment, ſecond Furniſhing or 


Supply; an Addition. 


) 170 .. 


Ef 


Efterſt yde, to be pu 
ter Disburfemenr, 
disburfe or fupply 
ney. (Vildt) co 
Deer. 

Efterſlaae, (i en Bog 
or look for or atcer 
a Book. 

Efterſlæbe, to train 
drag after, 

Æfrerflægt, Potterir 
ages, Offſpring. 
I.ine. 

Efterſleng, Sequel 
q ence, Train. 

Efterſmag, an il! Af 
Twin. 

Efterſnige fig, to ſi 
ingly after one, 

Efterſom, fince, bec⸗ 
that, ſeeinz thag : 
as,even as, as muc 
portionably, ace 
(efterſom Leilighed 
rer) 1s much as, acc 
Opvortunity fhal! 
terſom de kom, ble 
indførte) accordin 
came, they were ut 
(efterſom Arbeidet 
Belonningen) ſuch 
Work, fucn is alf 
ward, the Reward i: 
tioned to the Wor 

Efterſoge, to fearch, 

rer or look about, fc 
a Thing. 

Efrerføger, an Inqu 

quiſitor, Searcher, 

Æfrerføgning, Searc! 

ftigarion, Ferretiny 
ry. . (efter Kietter« 
quiſition. 
Eſterſpeide, to ſpy o! 
out, follow by thi 
Tootſteps. 
Efterſpil, theAftergan 
Mockcomedy. 





4 


Ef 


Efterſpore, to inveftigate, in- 
quire, dive, pierce, penetrate 
into ſome Art, fearch it out, 
endeavour to Come at it, 

Efterſporiug, Inveſtigation, 
Irnqury, Search, 

Efterſporge, to inquire after, 
sik for, make an Inquiry af- 


ter, 

Sfrerjpørger, an Inquirer, De- 
uinder,” 

Cfrerfpørgfel, Inquiry, De- 
mand, Åikisg, Perquiſition, 
Search for or after, 

&fterfpringe, to leap after 
one, that did it before, run 
atrer him, . 


Efterſpurgt, inquired after, 


e3 for. ſt d 6 

erſtaae, to ftand after or 

below one. Cefterfræbe) to 
Isy in Waic, lay a Snare or 
Ambufh. wait anOpportuni- 
ty to catch or feize upon one, 
perfecute him. 

&frerfige, to climb, aſcend, 
mount after one, 

eEfterſtit᷑, 2 fecund Engraving 
of a Copperplate. 

æfterſtsde, to pufh, thruſt for- 
ward or on. 


Efterſtræbe, to perfecute, fol- 
ak Thing, ftrive for or af- 
ter, afpire to, fearch afrer, 
addict yourſelf to it, to fue, 
to defire to get or obrain 
it. (fragte efter) to afpire to, 
to affed. (efter Rre) to af- 

ire to, hunt after Glory. 

een)to perfecure one.(eenå) 
Lin) to lay in Wait for one?s 
Life, to make an Attempt 
Upon ir, 

Efterſtræœbelſe, a Striving for, 
a Hunting after, an A'piring 
to, Perfecution, a Lying in 
Wait. . 

Lfrerftræber, a Lyer in Am- 
bafh ør Wait, a Waylayer. 


4 
DÅ 


) 771 (ef 


Efterſvangring,  Superfad. 
tion. 

Efterſyn, Reviſion Review- 
ing, Review, Looking over 
again. 

Efterſynge, to ſing after one, 
fing to the fame Tune, yon 
hear of him, 

Efrertælle, to tell again or a ſe- 
cond Time, 


Eftertænke, to refle&A upom 
make your Reficdion upon, 
think feriously of, confider 
or mufe or meditate upon, 
to ruminate. ponder, weigh, 
fcan, examine or bend yeur. 
Thoughts upon se 


Eftertænkelig, notable, con» 
fiderable, worth to be conſi- 
dered. 


Eftertænkſom, prudent, con- 
ſi derate, provident, wary, of 
good Foreſight, of great For- 
caſt, cautious, circumſpect. 

Eftertenkſomhed, Prudence, 
Circumſpection, Cautious- 
neſs, Warineſs, Conſiderate- 
neſs, Heedfulneſs. 

Eftertænkſomt, pradently, 
cautiously, warily. 

Eftertale, —9— ill Report, 
ill Name, (være i Eftertale) 
to hear ill, beunder the Lafh 
of an evil Tongue, (fomme 
i Eftertale) to fall under the 
Lafh of evil Tongue, te be 
afperled, (bringe i Efter⸗ 
tale) to calt an Aſperſion 
upon one's Reputaton, af- 
perfe him, 

Æftertanfe, Conſideratiom, 
Refleétion, Mufing, Medita- 
tion, Deliberation. (uden 
Eftertanke) inconſiderately, 
rafhly, withont Reflection. 
(komme til Eftertanke) to re- 
collect yourfelf, i 

Eftertid, Time to come, fu- 
ture Time, Afteragese 











ME 
! 


Sfrersræde, to follow one or 
after him, to' give him the 
Precedency. (fom i Embede) 

. — tø. fucceed one. ' 

Eftertræœdelſe, (1 Embebe) 

uccefli 


. 8 on. ' 

Efrererætfe, to drag, drag 
along. 

Sftertrænge, to throng or 
preſs after. 

eftertragte, ro ſue for, han- 
" ker after. aſpire at. (to, after) 
to defire to get or obtain, 


thing, to long to be at it 
Ceftertragte paa Livet) to 


” attempt upun one's Life, to 


ly in Wait for it, 


ſtertragtelſe, an Afpiring at 
i Svin, for, Hankering * 


ter. 
Eftertragter, 2 Defigner upon 
a Ferſon or Thing, a Way» 


layer. 
eftertryk, (Kraft, Virkning) 
Emphafis, Energy, Force, 
Strength, Dint, Streſs. Ner- 
vofity, Significancy, Effica- 
cy. (en 808) the Coun- 
terfeit of a Book. 
Eftertrykke, (ſom en Bog) to 
Conterfeit a Book, (fode 
efter) to pufh on, 
Sfrertryffelig , emphatical, 
. energetical, expresfive, fig- 
nificent, nervous, wejghty» 
pathetical, ſenſeful. 


æ rertryfPeli en, emphatical- 
fre c. gen, ewp 


Eftertrykt, counterfeited. re- 
printed by another, 
Efterveer, Afterpain. 
Efterverden, Poſterity, Af- 
terages. 
æfterveie, to weigh a ſecond 
Time. 
Efterviin, a tart Wine, 


) 172, ( 


acquire or purchafe ſome- 


e& 


Eftervinter, a Winter, 


comes lare, 


Eftervoxe, to grow afte 
Lg, (Odde]theEdge of as 
aite ræmer 
Wircredge. 
Øge, ſ. Binlege. 
e, (liden Baad) = 
tele Boat - 


ægen, (beſynderlig, fom 
bar for fig felv) oivn pr 
peculiar, private, (unde 
egen Haand) wich' m 
Hand. (bave fit eget 
. tø have a Hoyfe af your 
(det Egne i et Sprog 
Idiom ør peculiar Cafl 
"Language. (merkværdig 
table, memorable, fr 
Cen e. Tildragelſe) a ft: 
ecident. (et egen M 
ſte) a ftrange, odd, wi 
cal Man. 
Egenfornedrelſe, a volu 
Humiiiation, 
&genbændig, done with 
own Hand. (egenho 
Underférivt)Signarure, 
manual, your Hand 
Writing. 
Egenhændigen, wich yont 
Hand ⸗ 


and. 
Egenhævn, Selfrevenge. 
Egenhbed, Propriety, Pre 
ty> Quality. (Særped) 
guleriry»Strangenefs, 
icalneſs. 
Egenkierlighed,  Selå 
Philauty. 
Ægenfraft, natural Forc 
Strength. 
&genmægtig, ⸗bſolnte, 
trary, unlimited, imperi 
deſpotic. 
&genmægtigen, arbitra 
abſulutely, defporicall: 
&genmagt, &genmægtig! 
7 abfolure, Power, arbitr 
unlimited Power, Sovere 
fy» Deſpotiſm. 
Ege⸗ 


Eg 


egennytte, Self-Intereft, Self- 
End (Egenndttes Tilſide⸗ 
ſættelſe) Hisintereſtedneſs. 
kgennyttig, felfintergfted, 
felifh. (være egennuttig) 
to conſult your ownIntereft, 
attentive to it, 
Egennyttigen, felåfhly, in 
—8 —ã fed 
% ed, Se!fintereſted- 
———— 
Egenprever, Selferial. 
engeaadis/ ſ. egenmæge 


g. 
Egeuroes, Selſpraiſe, vain 
Giory, Oſtentation. 
findig, sefty, capricious, 
ſelfwitted, opiniatre, hothead- 
ed. (fortrædel.g) moroſe. 
kgenfindigen, capriciousl 
wilfu!ly &c. ” 
tzenſindighed, Caprice, Ca- 
prichio, "Veltinefs, Wilfal- 
nefs, Seltwill. (Fortrædes 
ligheb) Moroſity. 

Egenftab, Propriety> Proper» 
ty, Qualirtys natural Dispofi- 
tion. (et Sprogs) Propriety 
ofa Language, an Idiotiſm. 
(et Does, Urts 2.) the Na- 
ture, Property, Faculty, 
narura Quality.Cen guddom⸗ 
melig Egenſtab) a divine At- 
tribnte. (tillxgge en Ting 
ſin Egenſtab eller aive den det 
Navn, ſom paſſer fig paa dens 
Egenſtab)to qualify,give the 
Charadter of. - 

Egentlig, proper, pecnuliar, 
particular, fingular, 

Egentligen, properly, pecn- 
liarly, preciſely. 

egentlighed, Propriety. 

Egenvillie, Voluntarineſs, 
Spun aneity. 

Egenvillig, voluntary, ſpon- 
tangens, net coinpelled, 


.⸗ 


) 273. ( 


Eg 


Ege⸗Olden, Acorn, Maft. 
Egern, Egerne, a Squirrel, 
Egeffov, a Grove of Oaktrees, 
,Æget, proper, peculiar. 
Ægge,(tilfynde)to animate, ex- 
cite, indite one, to egg, ſet him 
on to do ſomething. (opirve) 
to irritate, provoke. (eemrtil 
Brede) to pravoke, kindle 
one's Wrath, irritate one, 
Egle, ſ. Sistap. 
Egn, Ccuntry, Region, Trad 
or Part of Land, Clime. Cli- 
mate. (de omliggende Egne) 
the adjacent Parts, (i min 
Fan) wirh us, in our Neigh- 
bourhood. 





Egne, (anſtaae) f. Er. det ege - 


ner og anitager ham) it be=' 
comes him it is his Dury, it 
is meet. juft or reaſonabie, it 
is fit for him, 


Ægte, f. ægte. 

Ei, not. ſ. ikke. 

Ei, (Ih) interjet. (til Roes 
well, rarely. (Forundring 
heyday, bravely, how, fay 
you (0. (Erendring) ho- 

es. (Fergt) ho, how, 
a, howfay you! 

Big! O brave! 

Lie, (Eiendem) Posfesfion, 
(have i Ciendom) to be pos- 
fesfed of, to have in Posfes- 
ſion. 

Eie, (have i Eie) to own, pos- 
ſeſs, enjoy, be posſesſed of, 
be Owner, or Proprictor of, 

Eiegod, goodnatured,"gentle, 
merk, debonair, 

Eiegodhed, Good or kind Na- 
ture, Debonairneſs. 


Eiendeel, Propriety. 
Eiendom, Posſesſion, 
priety. 
Eiendommelig, posſesſory. 
Lien⸗ 


Pro- 





æt 


Æendoms⸗Beroavelſe, Dispos- 
ſesſion, Disſeizin. 

Alendomsgods, ſ. Eiendom. 

ESEiendomsherre, Proprietor, 

… Proprietary. 

Elendoms⸗Indtale, theClaim- 
ing of 2 Posſesſion. 

Eiendoms Overdragelfe, che 
Conveyance or Making over 
a Posſesſion. 

Eiendomsret, Right of Posfes- 

" fion. Propriery, 

Lier, Ciermand, a Posfesfor, 
Qwner, Proprietor, (af et 
£andgodé) a Proprietary. 

Eiland, ſ. Øe. 

Exrkel, ſ. Væmmelfe. 

Slaſticitet, Elaſticity. 

Elaſtiſt, elaftic, ſpringy, hav- 
ing a Power to recover its 
original Form after Impul- 
ſion. 

Electricere, to electrify. 

Electricitet, Llectricity. 

Electriceermaſtine, an Elec- 
trifying-T.ngine, 

Electriſt/ electrical. 

Elefant, f. Elephant. 

Element, an Element, (det 
Sieb, Man helſt vil være) Ele- 
ment. (det forfte Grund i en 
Pidenſtab)Element or Rudi- 
ments of a Science. (Jag⸗ 

ten er mit Clement) Hunting 
is myElement, is my Delight, 
my favorite Pleaſure. 

Elementarbog, a Book con- 


taining the Rudiments of 
Sciences, 


Elementariſt, elementary. 
Elementſteen, an Element- 


one, 

Elendig, (ufyÉtelig) miferable, 
salamitous, wretched, di- 
ſtresſed. fad, pitiful, pitia- 
ble. (uſſel) poor, paultry, 
ſcurvy. 

Ølendigen, miſerably, wretch- 
ly &e, 


) 174 ( 


et: 


Elendighed, (Ulykte 
Calamicy, Diſtreſ 
chedneſs. 

Elephant, an Elephe« 

Elephantiſt, elephan 

Elephantleder, a G 
an Elephant. 

Elephantluus, Mal: 

Elephant Orden, the 
the Elephant. 

Elephantſnabel, the 
Snaut of an Eleph: 

Elphenbeen, ivory. 

Elphenbeens, of iva 

Ell, Elletræe, an A 

Euekone, (Spogelſe) 
an Elf, 

Ellekrage, (FudD) R: 

Ellensroed, (Ure) 


pane. 
æter, or. (eller og) 

Ellers/ elfe, orherwi! 
veften) for the reſt.( 
beſides. 

Elleve, eleven. 

Ell evte, the eleventh 

Elridſe, Elbutte, (Fig 

Elsdyr, an Elk. ! 

Elſte,/ to love (cen g 
love one dearly £ 

to love one cen 

Hiertet) to love wi 
Heart, from the B 
your Heart, (ynde, 
vangin) to have ; 
for, to favour. af 
Overeensſtemmelſe 
pathize, to have m 
fection. 

Elſtelig, amiable, love 
charming. pleafing, 
(hoiſt elſtelig) dear! 
ed, Minion. 

Elſter, a Lover. (af 2 
a Floriſt. (af Old 
Antiquarian, (af & 
a Philoſopher. (afg 
mer) 2 Gallant, 
Beau, Spark, Lov 
fair Sex, 





el 


eſege,/ a Loveſit. 


Afov, Love, Anour, Gal- 
kory. (ſom hører til Elſtov) 
morous, venereal. 

EAfovsblit᷑ amorous Ogles or 


Flames of 


Leve, 
Bigousdrit, a Philtrum. 
Eevidigt. a Poem on rhe 
Sabje& of Love, 
Eifevssud, Cupid, the God 
dinde, Venus. 
Lilovsbandel, Amours. amo- 


roas Tricks, Love Intrigues, 
amorous Adventures, 


Kikovsbiftorie, a. Romance, 


sæurous Scor ies 
EAfevslvſt, Love. Plesfure, 
£ifovspiil, Love-Arrow. 
Siføvsinge, Lovetale, amo- 

teas Discourfe, Converſa- 

ten, che Cajoling a Woman, 
Eiløosipil, Love-Sport. 

ife, an amorous 


Song. 
fvrærdig, amiable, lovely, 
wurthy of Love,deferving to 


be loved. 


Eilfværdigbed, Amiableneſs, 
Loveline's, Gracefulneſs, 
Sveetneſs. 

Endere, to evade, elude, fru- 

frate disappoint. 

Eo, ſ. Flod, Bæk. -- 

aail, (Smelteglas) Engmel, 

Eailere⸗Maling, ſ. Emai⸗ 
lering. 

Øæailere, to enamel, 
fuailerer, an Enameller, 
ailering, Enamelling. 
EAbede, an Office, Employ- 
mene, Place, Charge. (pag 
€. Begne) hy Virrue of my 
Ofice. (give gt E. bort) to 

dispofe ofa vacant Place, (bes 


) 1785 ( 


Em 


ſtikke til et E.) to appoint fon 
an Office. (overdrage een et 
E.) to conter or beftow an 
Ofhce upon one, (tiltræde et 
E.) 0 enter upon an Office, 
(foreſtaae et E.)to adminiſter 
an Oflice. excerciſe the Func- 
tions ofa Charge. (det horer 
fil mit E) it 1s the Dury of 
.my Charge, 
Embeds⸗Afſtaaelſe, 2 volun- 
tary Surrendering of your 
Office te another, 
Embedobroder, a Collegue. 
Embedsforretninger, the 
Fuoctions of your Chaige. 
Embedsforelſe, the Admini- 
ſterinz of your Office. 
Embedsindkomſter, the Reve- 
nues or Incomes of your 
Charge. 
Embeds⸗Iver, Zeal in your 
Oſffice. 
Embedsmand, an Officer, one, 
that is in a Oflice, a Place- 


man. 

Embedopligt,the Duty of your 
Office. 

Emfindtlig, fenfible, delicate, 
eaſily pained, tender. (vrede 
Laden) touchy, ſoon provo- 
ked, (blive e. over noget) 
to be moved, displeafed, te 
grieve at 


Æmfindeligen, ſenſibly. 
Emfindtlighed, Senſibility, 


Dehcacy. Tenderneſs. (Vreb⸗ 
ladenhed) Touchinefs 


&mmer, (gloende Affe) Ems 
bers, Cinders. 


&mne, Matter, Stuff, Sub- 
jet. 


Æmter, Chaff, 
En, f. een. 


Encyclopæedie, Encyclopedy. 
the vuhole Cirele of all Scien- 
ces. 


End, 





En  J x76. (| En 


nd, than, (han er klogere Endelig, (indera 


end hans Broder) he is wi- 
fer than his Brother, (han 
gir intet-andet end fpiller )he 
does nothing bur play. (end 
fige) not to mention, much 
leſs. 
Endda, howbeit, yet, fſtill. 
Cendda er fan misfornøiet) 
he is discontented ftill, 


Enddog, howbeit, altho?, ne- 
verthelefs, notwithſtanding. 


ende ne 333 Extremi- 
xy. (Piemee im, Scope, 
. Clidgang) Isfue. (Slutning) 
- »Concinhun. (Henſiat) Pur- 
pofe, Deſign. (Endeligt) 
.… Death, Departure, (over 
E.) ſtanding. (fil hvad E.?) 
to what Purpofc? (bringe til 
E.) to finifh, put an End or 
Period to, accomplifh, to 
conclude. (giore en E. paa) 
to makcan End of. to ſiniſh. 
(tage en E.) to end, come to 
an End. (fafte over E.) to 
overturn. (lakke ad E.) to 
decline. (qiore E. paa, af⸗ 
giore en Sag) to end. derer- 
mine, decide, (det giver fig 
i E.) mark but the End ofit, 
it will be proved atthe Con- 
clufion, (naar €. er god, er 
alting godt) all is well, that 
ends well, ' 


Ænde, v. to end, finifh, make 
er put an End to, to abfolve, 
conclude, atchieve, accom- 
pliſh. 

Ende fig, to end, come to an 
End. y 

Ende⸗Aarſag, 2 final Caufe, 
moving Reafon, 

Endeel, fømewhat little, ſome- 
thing, (endeel gage og ens 
deel fomme) fome go and 
ſome eome, 


ed, circumſcril 
gior Ende paa) fi 
tory, decifive,de: 
endes) endable, 
broughttoan Er 
ble, (kykkens G 
ligt og forgen 
Goods of Fortur 
able. 
Endeligen, in Fine 
laft, at Length, 
when all is don 
comes to all, 
higen) abſolute 
Endelighed, ( 
End. Isfae, Fin 
complif hment, 
Endelighed med | 
toen Agreement 
reconciled, 
Endeligt, En1, D 
Period. (ulykke 
ftrophe, unhapj 
Endelſe, (et Or! 


nation, 


Endes, to end, h 
come to an End 
expire, (endes 
velfe) to termir 


Endetarm, thegr 
ſegut, Straicgut 


Endive, Endive, 
Endnu, yer, ftill, 
gang) once mor: 
again, over ag⸗ 
Ime, anew, afr 
engang faa fol 
half. (endnu en: 
get) as much 
endnu dertil i mi 
which is yet me 
my honfe, and 
houfe too. (e.t 
to this very Ti 
Endog, cven, alf 
Endogſaa, even 
above, alio. 





N — 


X En 





me if. . i Eng⸗Afgivt Meadow-Rent. 
Cen Best) ro in JÆngblomme, Giobflower, 

iik of, Eychange . Ængebregne, Polypody, Wal- 
altho“. tho', a fern. OTTE 

withftanding, Engegras, Bentgrafs, 


mn Folge) by. him- Engang, once,. one Time, 
thout Årtendance, endnu engaug) once more. 
eg den anden) one, . med. engang) a' once, 

ther. (fomergierne Ængbund, f. Eng. NE 
Iof being alone, Engel, an Angel, good or bad 


miperberry. Genius. (ond) an evil A 
nødeviin, Giv. a lus, (p ” . ngel, 
, Juniperoil, Engelland, England, 


ge, Junipertree Ængellænder, an Engliſhman. 
» Monopoly, che Ængellænderinde, an Englifh 
ng of Commodities Women, 
. . Engels, (ſom hører fil Engle) 
Fr, a Monopoliſt. angelical. 
(Enekiang) Mono- Engeiſtmand, ſ.Engellæender. 
Enelſt, (fra Engeland) eng» 


ke monotonous. lilh, (paa eng. Bit) after 
Sovereignty» abfo- the engliſh Faf hien og Cu- 
wE. ſtom 

eniy one. Ængelfød, (Urt) Polipody. 


Hær, a Mono- Engeſtær, Sawwort. 


kB Engkummen, Meadow-Cum- 

a Soliloquy. min, carsway. 

ſovereięn, abſo- Engle, bruges i ſammenſatte 
Ovd, ſom: 

jerre, a Sovercign, ængle⸗Chor, a Chorus of An- 

ch, gels. 

sagt; ſovereizn. Ænglesdilfen, sn angelical 

Power. Saluta ion, 


(ligefrem) plain, Ænglereen, pure or innocent 
innocent, artlefs,v as an Ange 


harmlefs let⸗ 
Englerke, a Titlark. 
edulous. aa⸗ 

doll» foclifh Engleſkare, an Army or Hoft 


 fimple, weak. of Angels, i 
s fimplysfillily, foo- Engleſtisn, fair as an Angel, 
ſainiy, harmlefsly. Ænglevagt, Guard of Angels. 
d, Plainnefs, Art- Engleviis, angelical, 
Taabeliahed) Sil- Enhver, every, every one 
Noeſs Foolifhnefs ich, (paa eihvert Sied) in 
nefs, Weaknefs of every Pince, (enhver af of 
' fik otte Skilling) each of'us 
und, Meadow, Mea- got four Pence- (enhver feer 


nd, Paſture. R det) every Body fees "dl 





En ) x72 (| Ep 


ØÆnbed, Unity. Luvoye, an Env 

ute, 2 Widower, Spicnræer, an E 

Entedronnins, Qusen-Dow- Kpidemie, a co 
ager. eafe, 

Ent eibed, Simplicity. Epidemiſe, epid 


fEntelt, fingle, individual, Ce. gious. 
Eraad) a fingie Thread. — Lpigram, an Ep 
Æntele YTenneffe, an Indivi=" lepſte, (fal 


dual, a fingle Man, Epilepfy, fall 
ÆnÉsmand, 2 Widower, | SÆpileptifk, epile 
æntes tHlcdglvr  a Dower,  spilog, (Glutni 
Joinzure or Settlement, Epilogue, 
Æntefæde, a Widows Refi- (Epifod, an Epil 
dene . ”SEpiftle, an Epiftl 
Enreſtand, Widowhood, Vi- sEpirapbinm, f. 
duity. Eporhe, an Fpoc 


Øunrcllere, to enlift or enrol. æqvipage, Equi 
Ænrollering, Inlifting or En- dance, Furnic 
"tolling. (et Gtibs) the 
Burolleringsdhef, .the Enrol- — ofa Ship, ( B 
ling-Captain, tendance; Rer 
fr Gtevs, anywhere, fome- der) Drefs, Arti 
where. (fomme et Stede Equipage, Coa: 
fta)tocome from fomePlsce, en god eller flet 
(det maa være et Steds) it — good or forry [ 
muft be in any Place, or ill equipped 
enten, either”; Venten Jeltker Æqvipagemefter, 
migelleriffe)eitheryoulove — Ships, 
me or not, Eqpipere, to egt 
Ænrbufiasmus, ſ. Inffydel: fir out, fet for 





fe. toequip, fir our 
Ent buſtaſt, an Enthufiaft, dater) to acco 
Æntian, (Urt) Genrian, with warlikeAc 
ZRa Tid, any Time, at any (cen)to furnifh 
Time, with Neceflarie 


- Æntledige, to deliver, to di- fe) to equip. 1 
charge. (figfra)to dispatch, — for a Journey, 
disengage 'ourfelf from, get fr, Pref, Tenfe, 


rid o efrie. I am, thouart. 
Entre, (et Gfib) to boarda Erægte,to iudge,« 
Ship, (dømme) to de 
entrehage, s Grapnel, cide, pronoune 


Æntreprenenr, an Undertaker … VETTR or Jud 

!v 

ofa Work by the Great, Bregtning, Judy 

Øntring, the Boarding ofa (efter min €.) 
Ship. my Judgement · 

Ey vis, a certain, in my Opinion 





1) TØ 1 
tiful. pitiable, 
niſerable. 

pitifully, la- 


mit 2 Reclu fe, 


Solitude, Her- 


ary. 
1 folitary Life, 


gide) to come 
arn, hear, un- 
eive, eſpy, dis- 
je) to try, ex- 
srience, prove, 
mæ a Trial of, to 


ience. 
';» fkilled, fkill- 
experienced, 
Science. (er⸗ 
denfaber) ver- 
Inces. 
»erience, Skill, 
wledge, Ufe, 


rførenbed. 
eve, get, 0 
, gain, impe- 
fe. 


ninable, impe- 


he obtaining, 
etration. 

acquire, pur- 
?, win, obtain. 
brød) to gain, 


quifition, Pur- 

Ze 

Acquirer. 

s, an Acqniſt, 
Obtainment. 

om noget) to 

of, put him in 

i, remind one 

advertiſe. (fig 

:mber, callto 


Mind, have in Memory. (fas 
le om) to mention. (paamin⸗ 
de) to admonifh, remind. 
(foalæn e man fan erindre 
3) within the Memory of 
Men. HE 
Erindrer, an Ådmonif her, 
Erindring, Remembrance, 
Commemoration. (Paamin⸗- 
deſſe) Admonirtion, Remind- 
ing, (Abvarſel) Warning, 
Advice, Advertiſement. 
Erindringoſtrivt, Memoirs, 
Memorandum. 
Erindringoſtötte, a Monu- 
ment, erected in order to pre- 
ferve the Memorynfeninene" 
Perfons or grest Atchieve- 
ments. 
Erindringetegn, 
ment. 
Erindringsoveerdig, memora- 
ble, worthy to be remem- 
bered, notable, 
Erke, (ypperſt) Arch. 
Erkebiſtop, an Archbiſhop. 
Erkebiſtopdomme, Archbi- 
ſhoprick. 
Erkebiſtoppelig, archiepifco- 


a Monn- 


pal. 
Erkediaconat, Archdeacon- 
ry. 
Erkediaconua, Archdeacon. 
Ærfcengel, an Archangel. 
Erkehertug, Archduke. 
Erkehertugdom, Archdulce- 
om. 


Erkehertugelig, archdueal. 

Erkehertnginde, Archdu- 
cheſs. 

Erkehnnus, Archducel Houſe. 

C(E. Øftrig) the moſt illuſtri- 

ous Archducal-Houfe of Au- 
ſtria. ' 

Erkekammerer, Arch-Cham- 
berlain. 

Erkeſtatmeſter, Archtreaſu- 
rer, 


Ma4 Er⸗ 





En ) x78 (| & 


Ænbed, Unity. Euvoye, an Envi 
Vue, a Widower, Spicnrøer, an E 
EÆntedronning, Qusen-Dow- Kpidemie, a cor 
ager. 00, ene, 
Enẽkelhed, Simplicity. Epidemiſt, epid 


Æntelr,-fingle, individual, (Ce. — gious, 
Eraad) a fingle Thread, Spigram, an Epi 
Æntelt ØTennefte, an Indivi-" Øpilepfie, (falt 
dual, 4 fingle Man, Epilepfy, falli 
Ænf-mand, a Widower. ] Zpileptifé, epile; 
Æntes medgivt, a Dower, Epiiog, (Giutni: 
Jointure or Sertlement, Epilogue, 
Æntefæde, a Widow's Refi- Epiſod, an Epifu 
jence. . … "SØpiftle, an Epiftl 
Eunteftand, Widowhood, Vi- iEpitapbinm, f. 
duiry. Zpoche · an Rpoc 
ØÆnrcllere, to enlift or enrol, æqvipage, Equi) 
Ænrollering, Inlifting or En- — dance, Furnit 








rolling, + (et Gfibs) the: 
Ænrolleringsdjef, .the Enrøl- of a Ship, (Be 
ling-Caprain, tendance; Reti 


fr Greds, anywhere, fome- — ber) Drefs, Arti 
where. (fomme et Steds — Equipage, Coat 
fra)tocome from fomePlace, — engod eller flet 
(det maa være et Steds) it good or forry C 
muft be in any Place, or ill equipped 

enten, either”, denten Jelker Eqpipagemeſter⸗ 
mig eller itte) either you love Ships, 
me or not, Eqpipere, to equ 

Enthuſtasmus, ſ. Inſtydel-t out, fer for 


fe. toequip, fit our 
Enthuſiaſt, an Enthufiaft, dater) to acco 
ØÆntian, (Urt) Gentian, with warlikeAc 
En Tid, any Time, at any (een) to furnifh 
Time, with Neceffarie: 


entledige, to deliver, to dis- — fe) to equip. 1 
charge, (figfra)to dispatch, — for a Journey, 
disengage yourfelf from, get Er, Pref, Tenſe. 


rid of, f. befrie. I am, thouart. 
Entre, (et Skib) to board a Eragte,to judge,e 

" Ship. (demme) to de 
entrehage, a Grapnel, cide, pronoune 


Verdiå or Jud 

Æntreprenenr, an Undertaker 
og a Work by the Grest, Bragtning, Jud 
Æntring, the Boarding ofa (efter min €. « 
J my Judgement « 
En vie, a certain, in my Opinion, 





k tær & 


Mind, have in Memory. (tas 


itiful. iable. 
—— 

pitifalty. la- 
ermit, Reclufe, 


te ' 
t Solitude, Her- 


itarys - , 
a ieary Life, 


sf vide) to come 
learn, hear, un- 
teeive, eſpy, dis- 
ge) to try, ex- 
er ience, prove, 


"oc a Trĩal of. to 


rience. 

rt, fkilled, fkill- 
l… experienced, 
a Science. (er⸗ 
zidenſtaber) ver- 
jences. 

kperience, Skill, 
towledge, Ufe, 


erfarenbed. 

ceive, get, ob» 

e, gain, impe- 
e. 


mainable, impe- 


the obtaining, 
petration. 

acquire, pur- 
re, win, obtain. 
Brød) to gain, 


equifition, Pur- 
ge. 
Acquirer. 

fø, an Acquiſt, 
Obtainment. 
om noget) to 
t of, puc him in 
id, remind one 
advertiſe. (fig 
ember, call to 


le om) to mention, (paamin⸗ 
de) to admanifh, remind. 
(faalænge, man fan erindre 
DÅ within the Memgry of 
en, …, 


Erindrer, an Ådmonif her. 
Erindring, Remembrance. 
Commemorstion. (Jaamin-⸗- 
deſſe) Admonition, Remind- 
ing, (Advarſel) Warning, 
- Advice, Advertifement, 
Erindringeſtrivt, Memoirs, 
Memorandum. 
Erindringsſtötte, a Monu- 
ment, erected in order to pre- 
ferve the Memorynfeminent 


Perſons or great Atchievjæ 


ments. 

Erindringotegn, a Monu- 
ment. 

Erindringsvcerdig, memora- 
ble, worthy co be remem- 
bered, notable, ' 


Erke, (ypperſt) Arch. 


Erkebiſtop, an Archbiſhop. 


Erkebiſtopdomme, Archbi- 
ſhoprick. 
Ærtebl foppelig , archiepilco- 


pal, . 
Erkediaconat, Archdegcon- 


ry. 

Erkediaconuay Arckdeacon. 

Erkcengel, an Archangel. 

Erkehertug, Archduke. 

Erreertugdom, Archduke- 
om. . 


erkehertugelig, archdueal. 


Erkehertuginde, Archdus 
cheſs. 
Erkehnns, Archducel. Houſe. 


" (€. Oſtrig) the moſt illuſtxi- 
outs Archducal-Houfe of Au- 
Fag, 


ertekammerer, Arch-Cham- 
vberlain. 


Erkeſtk atmeſter, Archtreaſu- 


rer, 


BR 2 Er⸗ 


we 





Er 


Erkeſtienk, Archcupbearer. 
Erkeſtaldmeſter, Archequer- 


ry. 
Erdoeſtift, Archbiſ hoprick. 
Erkehykler, an errant Hip- 
pocrite. 
Erkehore, s Proftitute, 
Ærfetiætter, an errant Here- 
tic. 
Erkelsgner, a Common Liar. 
Erkenar, an Errant-Foo!, 
Erkepedant, an abfolute, tho- 
roughpaced Pedant. 
Erkeſtielm, an Errant-Rogue, 
Erkiende, (tilſtaae, kiendes 
ved) to acknowledge, own, 
confeſs. (belønne) acknow- 
ledge, confider, be thankful, 
gra'eful for, to requite, re- 
ward, recompenfe, (e. for 
got) to approve. 
Erkiendelſe, Acknowledg- 
ment, Agnition. (GYS 
Recipifcence, (forme til € 
to repent, acknowledge your 
. Fault. 


Erkiendtlig, grateful, thank- 
ful, acknowledging. 


Erkiendtlighed, Acknowledg- 
ment, Thankfuldnefs, Gra- 
titude, (Belenning) Gra- 
tuitys Recompence, Requi- 
tal, 

Erklære, to declare, exprefs, 
ſay, tell. (fig) to open your 
Mind to one, Communicate 

ov: Thoughts. (e. i Agt) to 
anifh, outlaw, proſcribe. 

Erklæring, Declaration, De- 
claring (i Agt)an Outlawry, 
Proſctiption. 

Erkyndige fig om, to inform 

ourfelf about, irquire for, 
Cafter, of, about) make an 
Inquiry of. 

Erkyndigelſe, Inquiry, Infor- 
mation, Inqueft, (efter eet 
E.) due Search being made. 


) 180 ( 


Erſtatte, toreftore,: 


Er 


Erlæegge, to pay d 
down Money. 
Ériange, tovhtains 
quire, impetrate. 
Erlangelſe, Obtain 
quiring, Impeti ati 
Erle, a Wagtail. 
Erme, f. Ærme. 
Ermitage, Hermitag 
Erneære, to nouriſh. 
ſter, aliment, mai 
ſtain, entertain. 
Ernaerer, a Nourifh 
rer, (Opholder) 
ner, Suſtainer. 
Erobre, to conquer, 
mafter, take, wir 
Erobrer, a Conquei 
quif hor, 
Erobring, a Conque 
nation, Taking o 
Errata, Etrata. 
Erſtatning Reftia 
oring, Compenføj 
valent. Reparatio 








to repay, retrie 
or good, tor 
to redrefs, m 
Erſtatlig, repar 
rable. 
Erſtatter, Reſto 


er. 
Erts, Ore. 
Ertsgarube, a Mi 


ne. 
Es, (1 Kortſpil) a Ace 


a Scruple. 3— 
Eſel, ſ. Xſel. af É 
Eeqvadre, 2 Sqw 

Ships or Men of / 
&sqvadron,aSquadn 

ſemen. 

Eſſe, (i en Smidde) 
Eſſents, an Eſſence. 
Et, 2, an; mn 

Etage, a Story. Fla 

— — 

floor. (anden E. 

Story. 





&o:. ) Tet ( 


Stories. 
Seam ĩne. 


A Counfellor of 


» ny, all, 
very faar Hours. 
e. i 
nywhere, Tome. 


cafe. ” 

' Etymology. 
irope. 

a European, 
european. 
evangelical. 
Evangeliſt. 
B, the Gofpel. 
Adventure, Tale, 
ible, gane ud E.) 
mes. age ud paa 
ma Scarch ofAdven- 


ig, fabulous. 
i wonderful; 


uleverlafting, per- 
mdlefs. (giore €.) 
mate, eternize, 
snally, perperual- 
d without End, 
Srernity, Everlaft- 
Perpetuity, (i al 
Eternity. (fra E. 
Forld withoutEnd, 
(det Kali E. aldrig 
all never be done, 
e, everlaſting. 
serpetug 


eternally &c. 


gt, Formue) Fa- 
meor Power, (E. 
) ge dves not lie in 
, Reach or, Way, 
er eders E.) 
than you are able, 
berslity is above 
ty. (def er over 
urpasſes my Pew- 


Evre, Aftergrafs, gt og 
givet) the Field re, * 


to the Cattle. Transl. now 
everybody lives unconſtrain- 


ed, . 
Evretſmsr,  Suikble - But: 
ter, 
Eramen, s Trial,Examination, 
Cen Étude $) Probation, 
tage fin E.) to ondergòo a 
Probation. (undertdfle fig of⸗ 
fentlig E.) to ſubinit to a pyu- 
lic Trial mn 


" Craminere, to try, examine a 


Body or s Thing. (fan blev 

noie ẽ.) he was put tg the Teſt, 

exactly examined. een) ſom 
fader fig e.) a Probationer, 

e. noget nøie) to examine, 

ridly, ſcan, fifta Bufinels 

Examinerer, an Examiner. 


Exrcellence/ Excellence, (fans 
E is Excellency, his Lord- 


ip. 
Lycellene, excellent, ſ, for⸗ 
treffelig. 


Exceliere to excel, (e. i ſin 


Konſt) to excel, be excellent- 

… ly fkilled in your Profesfion, 
be an accompliſ hed Mafter 

int, .- | 

Ærception; ſ. Undtagelſe. 
(gtøre E.)to make Exception, 
ſplit a Cauſe. 

Ærces, an Excefs, Extrava- 
gance, Imtemperance. (be- 
gaage E.) to do extravagant 
Things, 

Lycesfiv, excesſive, immode- 
rate, extravagant. 

Exrcipere, (undtage) to ex- 
cept. (€. Forum) to except» 
make Exteption egainft, te 
decline 2 Jurisdiction, 

Ærclamation, (Udraab af dor⸗ 
undring) Excliamation, 

&rcommunicere, te excom- 
municate, . 

. Oy⸗ 


& jr (| & 


Excrementer, Excrements, - 

Ørecution,. (offentlig) public 
Execution, (for Gield) Di- 
ftrefs or  Diftraining of 
Goods, (Fuldmagt til.) a 
Writ of Diftrainimg, 

erecutor, (afet Keftament)an 
Ex:cu or, ” 

Bregeti't, exegetical. 

Æpempel, sn Example, In- 
ftance, Exemplar» Prece- 
dent. (for €.) for Inftance, 
Cgive etgot €) ro feta good 
Example. (bevife med €.)ta 
exemplify. (tag E af bam) 
take Example by him. (fas 
tuere E. paaeen) to make an 
Example of one, 

yemplav, a Copy. 

yemplarife, exemplary. (er. 
fevnét) an Exemplaricy of 
Life. (føre et er, Liv) to lead 
an exemplaryLifeslive exera« 
plarily, 

Øreqvere, to execute, put in 
Execution, perform, (for 
Gielt) to diſtrain Goods, 

Syeqverer, 2 Diftrainer, 

Syeqvering, Diftraining of 
Goods, i 

feyercere, to exerciſe. (Golda: 
ter) to drill. marfhall, disei- 
pline or exercife Soldiers, 

Exerceerplado/a Place, where 
Soldiers are trained vp, a 
Place of Excercife, 

Exerceren/ eteing mili- 
tary Exercifes orEvelutions, 
Exercife of Arms, 

Exercitium, (i en Sfole) ⸗ 


Theme or Exercile, 
Exerciſe, Exerciſe. 


Exerceermeſter, a Mafter of 
Exercife, 


Exiſtento, Exiftence, 


Kyiftere, to exift, have a 
Being. 


Exrpedere, to disp 
pedite. 
Exvpedit/ expeditic 
Dispatch. 
Sypedition, (Tog) 
(Udfærdigelfe) I 
Expedition, 
Erpeditionoſtue, 
'ry?s Apartments 
ØÆyperiment, a Ti 
ment, Eflay, 
Exvpres, (udtrutfel 
exprefsly, purpc 
ofe, for the N 
efign, 
Bypreffer, an Txj 
ordinary Meffer 
Rrpresfion, f. Wi 
Erſpectance, St 
Reverſion. 
exrſpectant/ Survi 
has got a Reverf 
vorfhip of an € 
Exrtempore, exter 
out Premeditat 
fæyteriør, (udvo 
Outſide, ontwart 
ofa Perfon. (fx 
Er.) he isofa 
Look, 
extra, extraordis 
" er.) to grow wa 
chervus, 
ertract, (Udtog 
"or Abitradt, (a 
"Gfrivt) an Exo 
of an orginal V 
en Beo) an Al 
bridgment ofal 
Proces) aBrevia: 
8 chymical Ext 
Srtvaction, Bir:h 
Deſcent. Famil 
&ytrabere, to ce 
out, (en Bog 
or abridge a Bc 





Cr  ).183 ( Fa 


Etraorbdimair,extraordinery, a Fever, (een fil Fiende) te 
&ncommoan, incur one's Displeaſure. 
ertra. Skat, extraordinry (Map) to cat, dier. (een 
Tax. voed Hovedet) co apprehend, 
By, eve, Eiendom, ſ. ei, eie, catch, feize one, lay hold 
Sjendom, on him. (Overhaand) to 
prevail, get the berter of, 

Catry it, (jeg ſtal nok faae 

m)I will nap orcatch him, 

fager leg fat paa dig, al jeg 

kloe din Ryg) if ir ger thee 

"once, I fhall fall foul on thy 

Back, (man hat faget Des 

ferteuren) the Runaway is 


feized, . 
. Saahed, Clibet Cal) Pancity. 
F. Sane "Ske dr, — 
ar, Sheep. (drægtigt) an 
I8 8 ( Gal, ſom 
ar lammet) 2 Hoggrel, sr 
Sae, few, (nogle faa) & Ew, "har has yeaned, (et Pas 
few. . . ber Zaar fan anftitte en heel 
dear, v. to ger»recelve, obrain.  &lof) onefcabbySheep ss apt 
gun, acgqfire, have, (fade eo marr or infect the whole 
Bsg:t færdigt) crogera Thing Flock. (en god Gtalfel) a 
done o” Ang aas fin for» fimple, —Ae— Thee serh 
finte Lon) to get your De- &Sgaragtig, (taaffet) I heepil h, 
førts or delerved Punifh- Saaragtig, (fa (HESTE Sd 
ment, (faae cen at fee) to Saareavi, the Breeding of 
t or compaſs to fee one, heep. 
get ũght of him. faae Knop⸗ areſtok, a Flock of Sheep. 
ger) to begin to bud, fans aarehiord, ſ. Faareflok. 
cen til af giſre noget) to Faarehoved, Blockhesd, Sim- 
one to do fumerhing> pleton. 
revail on or perſuade him FSaarehund, a Cur, a Shep- 
re Åo it. (faae vundet Spil) s herd's Dog. 
to get the betrer of it. (faae Saarebyrde, a Shepherd. 
mye Kræfter) torecoveryour Faarehyrdinde, a Shepher- 
Strengt. (faaegraae9aar)  defs. 
to grow hoary thro' Age, ——3 Autton. 
(en flem Bane) te contract Jaareklipning, the Shearing 
an ill Habit, (Kid) to kid. or Fleecing of Sheep, 
(fane at vide) to get Know- Faarrklipningstid, the Shear- 
ledge of, to learn, (Ryé ingTime. 
em) to get an Inkling or Saarellipper, a Shearer. 
Hint of, to have it in the Jaarekopper, Scab or Diseafe 
Wind. (fin Ved) to be in Sheep, 
discharged. (fane Gug) to Saarefølle, a Gigus of Mut- 
t Stripes, a Drubbing. ton. 
Cgeberen to be feized with Faarekylling, a Cricket, 
aa⸗ 





go" ) 184 (| Fa 


actura, an Invoic 


aaremelk, Sheep's-Milk, —e— Book 


Jared a Tick. 


aaremøg, Sheep-Crotels or 
Sheep Dung. 
aareoſt, Shesp-Milk-Cheele, 
aareſtie, a Shecp-Cot, 
abel, a Fable, Fiction, Tale, 
Story. (dablernes fære og 
Forkdaring) | Mythology. 
(rive Zabler) to compole 
Sabelagtig, fabulous f 
abelagtig, fabulons. feigned, 
— romuntic. 8 
ſones fabelagtigt) ir looks 
abulous. 
abelagtigded, Fabulofity, . 
abelkyndig, Mychologift, 
abelfriver, a Compoſer of 
" Fablesy Mythotlogiſt, Fabu- 


lift. . 
abelverk, Fable, Foolery. 
abrif, a Manuſacture. 
abrikant, 2 Manufacturer. 
abrikere, to manufadure, 
make «r work Cloth, Stuff 
&c, to have s Manufacture 


ot it. 
—e ſ. Fabrikant. 
acade, the Front, ør Fore- 
front of a Bui! ding. 
Sacit, the Produce, Quotient, 
total Sum. (giore fit Fact 
paa noget) to lay your Ac- 
count in, make Reckoning of, 
"to calculate npon it, 
Sacon, (Maade) Way, Man- 
ner, (Opfndelfe) Invention. 
Cannae Fafhion, Make, 
af nyefte Facon) of the new- 
elt Faf hion. 
Sactton, Faction. 
Sactor, a Fadtor, Agent, 
Sactorie, Factory. 


Sactorpenge, Commisſion, 
Brokerage. 


Factor-Regning, f. Factura. 
Sacrorum, a Factotum, a Do- 
a 


ces. 

Facultæt, Faculty 
Doctors or Proſe 
theologiſte) the ] 
Body of Divines. 

reg til Mad) ꝛD 

åd, (Tonde) a Ca 
Tun, But, Pipe, 
baf)3 Hogshead o 
(ined Lærred) a V 
las, (med Øræ 
Pipe of Brandy, 

Fadder, a Go:fip, 
or Godmother. 
8.) to defire, ins 
ftand Gotfather 
Child. (fase F. 
Godfarher or Go 

ach.ld,to asſiſt al 
er theChriftening 

Faddergave, the P 

Godiather or Gi 

Sadderſtab, Gosſi 
farherfhip or C 
f hip 


i —8 a Godn 


ade, (fom ØL) to b 


Beer. 
Sadebunr, Pantry 
Sæder, a Father. 
ud til Øarne:$ad 
a Child upon 0! 
fin Fader paa) & 
one's Father, 
Saderlig, fatherly 
Saderligen, pater 
Faderlighed, Pate 
Savderløs, fatherle 
og moderlos) or 
Sadermord, Parri 
Sadermorder,a Fat 
Particide, 
Fadersbroder, ſ.. 


Faders Zierte, fail 
derneſs or Love. 





Så 


Sted, (være i Faders 
to be as:1' Father, -in 
of a Father. 

Stand, Farherheod. 

or, the Lords Prayer, 

e noget ſom fit Fader⸗ 


o have a Thing art your 

rs End. 

er, a Gager. 

ling, the Gsging of 

er Tuns. 

3, (paa en Vogn) the 

of a Coach, 

ss Caf Ølche Barrelling 

inning of Beer, 
Bordkrande) & 


to ſet a Dif h upon. 
fer, (Tallerfengitfter) 
idiſh. Smellfeaft,Tren- 
send, 
e⸗Arv, Patrimony. In- 
ince on your Fathers 
or left by your Far 


and, native Conn» 
w Soil, your Country. 
tædsven, a Patriot, 


elands: Sprog, your 
er-Tongue. 


Fathers. Forefathers, | 


ſtors. (SKirfef.) 
of the Church, 
eafts, Cattle, (ufor⸗ 
st ennefe) a reg. 
it Fœe)a Dolihead, Sim- 
n, ameer Aſs. 
, 2 Breeding of Cattle. 
vt, Pafture, Pafturage. 
adel, a Trading wich 
le, Cattletrade. 
ndler, a Trader or Dea- 
n Cattle, 
ed, n Herd'or Drove of 
le, Coogte 8.) to keep 
Cattle. 


* a Beaft er Head of 


Fa⸗ 


MIss 


Se 


ane a Curs.> 


æehuus/ a Stable fo Catela, 

æehyrde, a Herdsman. ” 
beftisl, brutiſh. (før. 
) Brutalicy, (leve 

fæl cø live like a' Bruce, 
Sæl, (hæslig) ugty, — 

hødegus, dread 
* horribie ” (fiden) enn at 
"tlf AE impure, dir- 
(fæl Gnat) obfcene, 
ribalg Langen? - 
Sæde, 'a Trap, Picfall, ”Falling- 
oar 

Sælde, v. (ſlaae ned til orden) 
tothrew, fling down, throw 
on ⁊xhe Ground," (fode ſom 
Vildt) to kill, ſhoot. (em 
Siende) to ſley. kill, tocone. 
quer. (ſammien i hinanden) 
to mortiſe,to joint one Thin ng 

into. gnorher, put or fer 
within another. (en Dom) 
to pafs; give or "”pronounéå 
-” Sentence, Verdict or. Judg- 
" ment. Ceen ved Dom) ro caſt 
, one at Law, to fine one, 


(Xræer) to fell hew down - 


Trees. Naae ihiel) ta Na 
put to Death, kill, murdet. 
' asfasgnare,(ruinere) ro ruin, 
deſtroy. bring to Ruin, (fig 
deg) to mew, f hed Feithern 
matt, 


Sælbing, Saltø, the ver 


Seam, ér Clofare ofa Thin 
Sælge, ſ. ſelge. 
Fclhed, Uglinefs, Gaftlinefø 


Hideounsnefs, 


vaude Everdrivt) a com 


Sælles, common. 


Sællesfab , Community, Få- ' 


lowſ hip, (i Handel) Par 
ner hip, —B Ca 
Borgere) e Corporation. 

Bælt, ideously, horribly. 


Sas 


sd 





æemon, Cattle, 
! &ændrik, an Enfign. 
ændriksplads, a Commisfien 
of an Enſign. 
Sængbar, combuſtible, indam- 
S — * 
ænge to take, cate 
Fire, to kindle. (anfiffe fom 
ſmitſomme Gogdomme) to 
take, infect, ro be infe&i- 
Sane be, taking Fire. (f 
ngende, taking Fire. (ſom 
6. bom) infedious. 
Sængbul, the Touchhole of a 
Gun. 
Seængkrud, Primingpewder. 
(lægge Sængtrud paa) to 
prime, . 
Sængnaal, Primingiron to 
clear Gan, 
Sængpande;the Pan or Touch- 
pan of a Gun, 
Sængfel,sPrifon, Jsil,Goal,Cu- 
ftody, Confinement, Stone- 
doublet. (fætte i Fængſeſ) 
to caſt into prison, impriton, 
” to clap one up into it, 
Sengſle, to impriſon. put into 
" Prifon, or J-il, to lay one 
by the Heels. (i Jern) to put 
one in Iron. 
Jensgſlen, Sængfling, Impri- 
ſonment, Impriſoning. 
Baeran, the Stealing of Cat- 
tle, i 
ærd, Særde, (være i Særd 
> tied) to begbout, fet about 
a Thing. (hvad ev der paa 
derde) what is the Matter, 
der er noget Ondt paa Far⸗ 
de) ſome evil is a brewing. 


Zeerdig, (bereed) ready, in 


— 
or 


Resdineſs, at Hand, prepa- 
red. (giøre fig færdig) to 
preparq. get or make yourfel 
ready for ſomething. (afs 


giort) finifhed, brought to 


) 186 ( 


Fe 


Perfection, perfe 
færdig, tillave) 
get ready, dresſi 
(giore færdig, be 
de) to finifh, per 
to Perfeion, pu 
finifhing Hand 
duelig) prompr, 
pedite, dexterou 
Cgoiore færdig, du 
capacitate, enabl 
diſpoſe to. 
Særdigen, prompel 
(flinft) expeditel 
ously. 
Særdigbed, Readin 
terity, Addrefs, 
(Lethed at fore 
med )a Facility, ( 
g. i noget) un 
peculiar Knack i1 
(Zungens) Nim! 
Glibnefs of the” 
Særes, (have trav 
move, be in gr 
(veife, fare om) | 
rove, ramnble ab 
Rærge, 2 Ferry. Fe 
Zergei⸗n, Fare, FE 
Særgemand, a Ferr 
terman. 


Særgepenge, ſ. Sa 
Fergeſted, Ferry, 
over the Sea or Ri 


Dyer et $.) to cro 
ever che Sea in a 


Særle, Ferula. 

Særnis, f. Fernis. 

Særfel, Stirring. Mo 
Speed. 


Sæerygter, an He! 
Cowkeeper. 


Sæeftald, a Stable 


f Sæfte, (gisre faft) 


make taft. (med 
ngilup. (i Joiden 


) 387 (| Fe 


» the Earth, gin ted tø, — farmed, 
1Thing toanether, … ler out» Ieafed out (Tefet) 
e pag) to fx your — hired, ingaged for Pay, 
mn, look attentively Sæftning, a Fort, Fortress 
lod paa et Gteb)to  æitrong Hold, førrified Place, 
ixin aPlace, (med Cnoverbindelig) an impreg» 
I, to faften with — nable Fortress, 
» (Zroetil) to give Sæftningsenlæg, a Plan of a 
, to 5* have 8 — bei fig * 
Kodder) to take Sæftningsar! tt 
ASS re to farm: "Jura rabonr In hai ns Dol> 
to hire, engagefor we til Zæftningsarderde) ze 
Ke,bortforpagte)to " eondemneneroherd Labour 
farm out, givete, in Chaitis, il 





leafe out, fægsvært ,Forti 

2 Caftle, - Com em 1 * 
n &aarde) the Hik ulwark. .(forfyne 33 
le of a Swor⸗ to fortify. te 
ie) 2 Leafø. . . læetorv, 2 Market for Cattle, 
ly å Tenant. tvang, 4 Paftare-Ground,a 


nn uintelligance= Meadow, 
an Intel- 

Døice and hiresSer- Sæevogter, s Herdsman, 

tr others, Sag, (fon Bitbuer) nm Bay, 
', (cen, fom fæfter jquare of equal Spåcé bet- 
eller Piger) an In |. Ween the Pillars or Beams for 
Man, one, that | fhe'Windows in a Buildin 
rvants for others, (et Huus paa 4 Fad)  Honle 
»y.(troclevet) 2 be- of four Windows. (Embede, 
Man or Bridegroom, , Bidenfødd, £onft) 2 Science, 
s berhroghed Virgia Profesfion, Trade: Province, 


» (dét eritfe mit 8.) Tam unac- 
ea: Berneftpenny. 
—A 








—B ir, I atv not 
i Xi ik på fået —52 
— ag) it belongs to hisProfes- 
Phono hire him on. Line, Cafbele i ag) 
llvide, feparate or order 
— Leveplaazec· . — or equal 
3 i. Spaces, .: 
i, * —E Af- Sage, — precipitately · 
uång ffian» Tal * « z 
i Sove, Geéftures, Looks) De- - 
fy Bafis or Founda — meznour. (Fagter og Minér) 
dl — 
ß Faſance, Delfeware, 
Lasfes, a Hirer EUS BY nys er Squares. 
1 4 Weddingring. — Sal * (af Geeg) a Link, (af 
LJ 


aftened, made fat, Bor) Torch, (tændt) 
iD la river —… Flambeaus 


Sati 





Fa 


Satteldreng, (fon for Penge 
lyſer Folk hiem med Zattel) 
a Linkboy. 

Fal, tilfals, venal, vendible, 
fet out to Sale, to be fold, 
(Menneſtke, fom er tilfals) a 
venal Man, mercenary Man, 
ene, that is ready to be 
bribed and does any Thing 
for Money. (fave tilfals) 
to expoſe ro Sale, 


t Salbala, (paa Klæber) a Fur- 


elow , the Flounces. 
Salbyde, to offer or erpofete 
Sale, (fit Legeme) to prefti- 
ture your Body, 
Salbydelfe, Sale, the Setting 
out or Expafing to Sale, 
Said, 2 Fall, Trip, Tumble. 
(ovenfra) a Downfall, (Øs 
delæggelie) Ruin, Deſtruc- 
tion, (Aftagelfe i Hoihed) 
Declentfion fromGreatnel's or 
Credit. (ſom et Qufe8) the 
Falling or Ruin of a Houfe, 
C(ftaae paa Fald) to beready 
to fall, to totter. (bringe 
paa Fald) to make one totter 
or ready to fall, (bringe cen 
til Fald) co undo. ruin one. 
CJordfalb the Sinking afthe 
ound, (et Fruentimmers) 
the Lofs of aWoman'sChafti- 


. ty» the Deflowring ofa Wo- 


mah.” (bringe en Jomfcue 
fil Zald) to dabanch. deflow- 
er a Virgin, (i Muſit) a Note 
in Muſic. (1 Ord) a Num- 
Ber, Cadence, (Tilfælde, 
. Begivenhed) a Cale, an Ac- 
” €ident, Adventure, Event, 
Ci dette Fald) in that Cafe. 
9 det Fald) put the Cafe, 

tal Fald)at all Adventures, 
".&t any Rate, (i &ald at) in 
Cafe that. (det er juft 8.) it 
is the very Cafe, (befinde fig 
i ſamme Fald) to be in the 
fame Cafe, (derſom jeg be⸗ 


) x88 ( 


Sa 


Saldbroe, a Draw! 
Salde, to fall, dro 


za 


fandt mig i det 
was in that Situat 
hal befallen me. 
Fald) on the Co 
Radsfald) inCaſe 
ty, on a forced 
foref ager ham et 
he will have a g1 
great Fall awaits 
paa $a[ld) to be 

(9, (et Toug, St 
Halliard, 


get a Fall, (itu) 
Pieces. (i Aſmagt 
fall into a Fit. 
to be hard, diffc 
(cen befværligt; 
blefome to one, to 
commode hin. 
to fall fck, to b 
(ſaa lang ſom ma! 
Your full Length, 
allor drop down 
de) to fall into Di 
under ones D 


' grov out ofir, to 


avour. (hoved 
headlong. (i Vi 
ftelfe) to fall ie 
Temptation, (dl 
fen) to inter ruge 
check one's Ta 
Land) to invade 1 
make an Inrode im 
Krig, ved værdet) 
fallin a Harele, Or 
Sword, (een til 
throw yourfelf at ( 

i Ulykke)to incur 

een ind i hans Em 
to incroach upon o 
to invade his Righe 
to fall in the Price 
Partie) to take or 
to fide witch him. (| 
faae Lyſt til) to p 
upon a Thing, f 





P 


Knit to it. be charmed 
ritched wich it, take 
y co it. (falde til cen, 
fø) to devolve. (fra 
onen) to fall away 
Religion, to apofta- 
i Soragt) to fall into 
npt, fink in on's Cre- 
Pinene) to ſtrike one's 
tø appear, to be appa- 


nfpicudns. (cen noget 


s fall inte one's Mind, 
Come to his Mind, 
(bg mig ind) it fell into 
kind. (lade Ankeret 
to letfall, drop An- 
(den ek faldt ind paa 
løg) this Feftival fell 
har Day. (fålde i Hœn⸗ 
to fall into eheHands, 
Vers faldt mig iGæns 
I ftumbled upon this 
Cade Roften falde) 
ter your Voice, (falde 
nord) to fall down, 
&. Cder faldt en Frygt 
m) they were ftru 
fear. Cafe Gtremme 
id i Havet) all Rivers 
disimbogue themſel- 
to the Ses. (falde i 
) to fall co one's Lot 
re, (falde langſom) to 
heavy, loneſome or irk- 
(falde af, blive mager) 
aways to abete in 
ærew meager. (tilbage 
Etraaler) to refeå, 
back the Beams. (lade 
t falde) to looſe your 
ige, be disheartened, 
E, tabe) to fuccumb. 
D te fall out happily. 
:ceed. (over noget) to 
ile, trip at ſomething. 
te af fum Blade af 
') to fall off, ro come 
alde an, giore Anfald 
co attack, fall upon, 


) 189 ( 


" falder md i 


Falden, Fellin 
D 


[4 


Fa 


af en Fæeſtning) te fall out. 
make a Sr (den gorve 
) dt) che Co- 
lour inclines to red, lade 
falde, fom Ord, Tale) to 
let fall åben uttøt, ex- 
re(s, e ned, ſegne) to 
fall — ⏑ —— 
omtuld) to ſall down, (falde 
ind med Magt) ta ruſh vio- 
lency in, (falde fra, blise 
affpænfig) to revolt. fall 
away, from. (faldeaf, hen⸗ 
tære) to pine; wafte away, 
(formindfkes, fom Vandet) 
to fall, abate. (falde, fom 
ſte eller Koer i det eler det 
and) to be bred f. Cr. (i 
Engelland falde kienneHeße 
England produces fine Hor- 
fes.er fine Horfes are bred in 
England, (ſom det. falder 
ft S according as it falls out. 
(falde fom Rente, Gage) to 
become due. fylden vil 
falde paa eder) the Fault will 
e lajd at your Door, (lade 
noget falde) to let fall, to 
drop. (i Gtaver) co ſtand 
gaping in the Air, to beina 


Revery. 
(aAftagelſe) 
ecreaſe, Abating. 


Salden, (affalben) ſallen.dropt. 


Cet aldet &Sruentimmer) 2 
eflowered Woman, 


Salvende, falling, dropping. 


en Kone gaaer paa faldende 
od) that Woman iønear her 


Time, 


Salvende Syge, the Falling. 


Sickneſs, Epilepſy. 


Baldefærdig, ready to ſall.rui· 


nous. 


Saldgitter, a Portcullis. Fall- 


ing Gate. 


Saldhat, apudding for a young 
ud, giore Udfald ſom Child's Head. Roller. 


Fald⸗ 





år 


Seberbede, the hot Fie of an 
ge. 0" i 
Feberkulde, the cold Fit ofan 


te, 
" Seberpulver, a Febriſuge. 
ebervyftelje, the fhivering or 
fhaking Fit of an Ague. 
eberfyg, fick of a Fever, 
Feberurt, Feverfew, hooded 
Willowherb. 
Sebruarius, (Maaned) Fe- 
bruary. 
Sed, (af Garn) a Skain. 
Seddel, a Wooden Frame fur- 
niſhed wirha Bell and ea Fox- 
tajl worn by Soldjers? Wives 
as aPunifhment. they having 
fought or quarrelled witli 
others, 


Sede, to cram. ftuff, farten or 
inake fat, feed, (fig) to cram 
or ftuff your Guts, to make 
yourfelf far or burly. 

Sedefalv, a fattened Calf, 

Feden, Sedning, Cramming, 
Stuffing, or Fattening, Put- 
ting Fowls &c. up to feed, 

edes, to grow fat, to fatten. 
tdevare, Chandler's Ware, 

Fedme, (Gedhed) Fatneſs. 


Groſsneſs. ( Foldighed, 
Kiodfuldhed) Corpulency. 
Fleſhineſs. (Fyldighed, 


god Huld) Plumpnefs, good 
Cafe or Plight. (Jordens) 
, the Fatneſs, Fertility of the 
Søil, 
Fedtarm, a Fat-tripe, thethick 
and fatty Part of the Belly 
of a Beef. ' 


Feed, (mæffet) far, farted, 
crammed. (fyldig, lafſket, 
tiodfuld) corpnlent, plump. 
(fittig) gresfy, unctuous, 
clammy, oily. (feed ger 
fat, fertile Soil. (f. Melt 
creamy Milk, (blive f.) tu 
grow fat, ro ſatten. (blive 


FSe X Fe 


fed, at man gl 
grow far and 


lil 
glindfende af Red 


" (være feed om M 


ave your Chops 
eg vil ikke gis 
ecd) it will hel 
little, it will butt 
(nips. 
Feedagtig, pretty fat 
fn a pretry good 


ſtride) to fight, 
egte Mund for 
ght Hand to Ha 
Fegtekonſt, che A 
cing. 
Fegtemeſter, a Fenci 
Fegteplads, the Lif 
Segter, a Fencer, C 
Champion, Sw 
Gladiator, (blind 
5 de Gamle) an Al 
egtennte, a Wi 
ren or Turn, 
Fegterſpring, a 1 
ward. 
—— f. Seg: 
egteſtole, a Fenci 
Fegtes og ſlaaes, to 
rå Hand witch Wi 
Fegtning, Fencing, 
Combatrinz. 
Seig, (uſtikket ul Kri 
ly, daſtardly, fai 
heartleſs, ſ. 


Fegte, to fence. tilt 
f 


Frygtſom, timorous. 


grow eaffeminate. lo 
ar, (giote f.) toc 
iſscourage. (en (| 
Poltroon, Cowar( 
eide, (Krig) War, 
eide, (ſore Krig] 
War» (Brabande 
Feide m dD dere € 
the Brabanders & 
fiance with their 
Seidebrev, a Decl: 
War, (imellem & 
Challenge; Carte 





ge ) 799 0 ger 


p, clean with a -Seile, (mangle) co fail, want 


ſeie og ſtove ned) 
ith a Hair broom. 
ks egen: Der) to 
ørfelf or tø your 


Noman fwrøeping 
M. 
om, (til en Ovn) 


eper. 

eiekone. 

veepings. 
cleaned, clean- 


ardice,Cowardli- 
»f Courage. Fsint- 


5. f. Frygtagtig⸗ 


Failing, Failnie, 
istake, Blunder, 
(Bræt, Pnte, 
eflett, Impertec- 
, (8. i Stilen) a 
(begaae en 8) 
a Fault, to do 
er ingen uden 
nfallibſe, ne Bean 
Black. —* 
iting. (ſorbedre 
to reclsim 

om your Faults. 
is.” (træde f.) to 
a falſe Step, miſs 
ng, tread amiſs. 
miscarry, not to 
o fail, (tage f.) 
stake, "Com jeg 
) ifl am not mis- 
as Saab flog ham 
d in his Hope, 
9 mifs your Way, 
g Way, loſe your 
de DÅ to fhoot 
the Mark. (gaae 
ſeek one to ne 


ilty. 
Faultinefs. 


be misång, wanting; be be- 
hind, tall fhort. (Eforſee 
fig) to offend, do wrøng or 
amifs. (hoad f. eder) what 
ails yon or is your Allment. 
(der f. fun lidt i, han havde 
mift Livet) æ:Krile more and, 
ht had been killed. he was 
like to be' killed. (udela- 
de) to omit. (fare sild) to 
—ã— 8— 35 judze 
amiſs. (f. i ſit Auſſag) to fail, 
in or fall fhøre of your 
Defigns(det fan ikke f.) ie can 
not chuſe bå fare (0. 
Seiende, failing, vantiag. 
eilfrie, fanlrleis, ” 


Setlfuld, fanlty. fall ofFaules, 


Feilgaae, to mifs your Way, go 
aftray, be misled, be out of 
the Way. . ' 

ZSeilkiende, to mistake one, 
take him for another. 

Seil Regning, a Misreckori- 
ing. P 
Feilſtrive, to miswrite, fail. 

commit 2 Fanlt in writing. 

Zeilſtud, the Shooting amiſe, 
Misſing of the Mark. 

Feilſſlaae,ta beat or ftrike amifs 
or the wrong Way, tofailar 
mifs in ftriking, (Anſlaget 
flog fail) the Defign did not 
lucceed or proved unfuccelg- 

ul, . 

Feiltagelſe, a Mistake, Error, 

Seiltræde, to miſs your Foot- 
ing, to trip. ! 

Feiltrin, a falſe Scep, Trip, 2 
Treading amiſs. 

Feining, Sweeping, Cleaning 
with'a Broom. 


Seigt, cowardly, fainthearted- 


… ly. . 
"Selbereder, s Currier, Leather- 


Dreſſer, Skinner, — 
Sele 





Fa 


to faſten wich Paſte. 
Saftklining, Gluing, or Paft- 

ing Up. 
Faſtkrampe, 
" Cramp-Irons. 

Saftlime, co agglutinate, glue 
or jein together -by-Glue, 
Saftnagle, to faften with 

Nails. 
Faſtſat, (ſom Tiden) fer, fix- 


ed, appointed. (giort faft) 
faſtened. (ſom Priſen) fer, 
ſixd. (arreſteret) impri- 


ſoned, arreſted. 


Saftfærtte, to make faft or firm, 
to ſtrengthen. Cbeftemme) 
to appoint. determine. (ate 

isre) to determine, decide, 
(Øe: en) to fix, ſet, ſettle. 
ved fig felv) to be refolved, 
to refolve, determine. (Dag 
og Tid) to fix, appoins or 
nominate Day end Time (i 
Bængiel) to arreft.pur in Pri- 
on. 

Faſtſttelſe, (Stadfeltelſe) 
Strengthening, Corroborat- 
ing. (Beſtemmelſe) Ap- 

5 Determination. 
Afgiorelſe) Deciſion, De- 
termination. 


Faſtſidde, to fit faſt, ftick to, 


Faſtſiddende, fticking or cleav- 
ingio. 
aftvore, to grow faſt to, to 

s ick faft to y Growing. 


Sat, bruges med andre Ord, 
faae fat paa) to get Hold of. 
tage fat paa) to take Hold 

or lay Hold of, catch, ſeize, 
overtake. (hvorledes er det 
fat?) how do yau do? how 
go Squares with you? (det 
er ilde fat) Matters are in a 
fad Pickle, 


to faften with 


) 196 (  $a 


Safifline, to glue or pafte up. 


atal, faral', def 
ataliter, Fatali 
atning, (Fatte 
prehenfion, Co: 
Perception, Int 


dets) Frame or 


Mind. (komme 
ning) to be put 
per, co be ruffle 
(fomme ud af % 
en Taler) to ft 
Stand, to flags 


Satte, (tage fat p 


take, feize, take 
of, apprehend 
take or catch ] 
me)to contain, 
comprife, Comp 
(give Rum, fom 
Øaéfion) to con 
tain, (fatte I 
Courage, or a 
pluck upyours 
te Godhed for ce: 
fedion for a Th 
ceive a Liking tu 
Thing. (begril 
hend, conceive, 
nerrate. (en Be 
refolve upon, de 
upon a Refoluti« 
(fatte Qaab) 
Hope. (i Sinde 
to — be 
elf upon. (fat 
to be abfolute!) 
be  obttinately 
(fatte fig) to rec 
ſe!f, to recov 
(fatte fig i Bedre 
moderare. or mo 
felfin Aniction. 
Begreb) co abri 


Fattelig, compreh 


ceivable, intellig 
cuous. 


Satteligbed, Conc 


Intelligibleneſs, 
ty. 





e ) 201 ( 


1. 

fifteenth. 

) Fennel. 
Fennelwater. 

PP) 4 Vacation- 

sån which Ceſſa- 

le from uſual 


vacent, ceaſe 
Maal Work. 


" infty, fref h, 
ferm Mand) ⸗ 
m. (et fermt 
rp Ar.fwer. 
nif h. 
rniſh. 

i Varnifhing. 
comparativ. af 


, (fnperlativ. af 


ſweer. (ferſtt 
I» fweer Water, 
frefh Meat, (f. 
”ifh. (gribe cen 
ng) tu take one 
ro rake one nap- 


P. 
ch. 
fhnefs, Sweet- 


Afrernooning or 
3eaver, or Colla- 


I, a Holyday. 
ftival- day. 


t, Banquet, En- 
, & Treat. (fol 
t. banquet, fare 


1, feftal, feftive, 
TY, joyous. 

a jovial Manner, 
eſtivity. 

feſtival Muſic. 


—J— 


getterſtab, Kindred, Rela- 
tion, 
de i She-Coufin, 


Setre 

Sar Ce: 
icel, lanfe) a Board, 

da æde med Fiæl) 
fo hank, de line with Boards. 

Siæle, (ſtiule) to concesl, hide, 

cover, 

Stælefted, a Lurking-Place, 
iæling, Concealing. Hiding. 
Siælet, concesled, hid.  - 
icer, 
tære, ( enede 9 og landede 

Steder, ſom findes tørre ef 
ter Ebbe) Downs, 

Siærefand, Sand eaft up by the 


ea. 

Fiante, a Simpleron, Sot, a 
fimple, filly Man or Woman. 

—e fimple, filly, dull. 

iantevurnhed, Simplicity, 
Sillineſs, Dulneſs. 

Sias, Futility, Trifde, Trif- 
ling. 

Siafe, to trifle, romp. dally. 
Siaffe, (Klæbder) to foil, fpot, 
fully, befmear, bemire, 
Sibel, (Sygdom hos Heſte) 

Vives. 

Fibel, Sikelbrer) (at lære A 
B. C. efter) a Primer, Horn- 
book,  Chriftcrofs- Row, 
Battledoor (fer Children te 
learn the Alphabeth by). 

Sideicommis, a Feoffiment in 
Truft, an Entail. (ſom bar 
faaet et Fideicommis at ud 
føre) 2 Feoffee in Truſt. 

Fidere paa, f. forlade fig paa. 

Sied, (Spor) a Trace, Print of 
a Footftep, a Veſtige. 

Field, a Mountain, Mount, 
Reck, a Ridge of Mountains 
or Rocks. 


in. (falde cen 8 ) Sielobøygd, Highlands inhe—. 


Field⸗ 





gi 


Fieldbygger, a Mountaincer, 
SE, | 
Steldffrid, a Tumbling down 
” afa Rock. e 
Siende, an Enemy, aFoe, Ad- 


verſary. (ſvoren ſworn 
Enemy, (afſagt 8.) mor- 
tal Enemy, 


SFiendſt, hoftile, adverfe, un- 
friendly, fpiteful, hateful, 
malevolent, 

Fiendſtab, Enmity, Hoſtility. 
Animoſity, Spitefulneſs. 4 
af Naturin) Antipathy. (ind⸗ 
groct) Inveteracy. 

Fiendtlig, hoſtile. (f. Aufald) 
an Onſet. Asſault. (om Nats 
ten) a Camiſade or Asſault in 
the Night. (f. Indfald) an 
Invahon or Inroad. 

Fiendtligen, inan hoſtile Man- 
ner. 

Fiendtlighed, Hoftility, En- 
mity, War, 

Sier, a Feather, Plume. (i 
Hatten) a Plume, Plumage, 
a Feather. (jælde 8.) to 
moult, mew or caſt Feathers. 
OHL af)to pick or plume, 
at ſtrive med) a Pen. (uffaas 
ven) a Quill, (fuld af 3 ) 
feathered, 

Sier, /Ci en Laas, Uhr 16. Ya 

” Spring, 

Fierbold, a Shittlecock. 


Fierbuſtk, 4 Plume, Plumage. 
(paa en Fugl) a Creſt. (paa 
en Hielm) a Creſt. 

Fiercreatur, Poultry. 

Fierde, the tourth. 
fierde) fourthly. 

Fierdedeel, Fierendeel, aa 
Quarter, the fourth Part, 
(af et Lod) a Drachm. (af 
et Centner) a Tod. : 

Sierding, (af en Ore) > Quar- 
ter of an Ox. (af en Tønde) 


(for det 


) 202 ( 


Si 


a Firkin. (Forfli 
£am)Forequarte 
der of a Lamb. 
the Hindpart ea 
Lamb. 
Sierdingaar, aG 
Year, three Mo 
Sierdingvei, a C 
Mile, 
Yierdyne, a Feath 
ieret, (fuld af 8. 
full of Feathers 
Sierfælding, Mew 
ing of Feathers, 
Sferfyldning, Fea 
Beds with. 
ierkoſt, a Feathe 
jerkraft, elaftic 
ierlöss, fearherle 
iern, adv. rem« 
iern, far off. a gr 
at a great Diſte 
eller nær) far off 
ierfeng, Feather- 
ierſing, (Petern 
viver. 
iert, a Fart. 
ierte, to fart, br 
deownward,. 
jertning, Fartin 
iervifte, a Feat! 
en f. Fugl 
ierviſt, a Feachei 
Sige, (kappes) toe 
vy with him. 
Sigen, (Kappen) 
Vying. 
Sigen, 2 Fig. 
Figenbyld, Emrod: 
or Swelling, 


Figendroſſel, Becci 
Figenkurv, a Frail 


Figenland, a Plot. 
for Figtrees, 


Figenſneppe, a Be 
Sigur a Figure, Ka 
(ban er en unde 





U 


) 201 ( 


— 


fifteen. 

e, the fifreench. 

; (let) Fennel. 
vand, Fennelwater. 
Vaca Vacation- 
Time. in which Ceſſa- 
made from uſual 


to be vacant, ceaſe 

our uſual Work. 

Fer ula. 

rifk, lufty, frefh, 
Cen ferm Mand) ⸗ 

e Man, (et fermt 

a ſharp Ar.fwer. 

se Varniſh. 

to varniſh. 

sg, 4 Varnifhing. 

rer. (comparativ. af 


eweſt. (ſuperlativ. af 


efh, ſweet. (ferfet 
fref h, ſweet Woter. 
Risd) frefh Meat, (f. 
eſh Fiſh. (gribe cen 
Mesning) to take one 
ad. co rake one nap- 
friſt. 

sa Peach. 
Freſhneſs, Sweet· 


Ek, Afternooning or 
ton, Beaver, or Colla- 


tftival, a Holyday. 
a Feftivel-day. 


; Feaft, Banquet, En- 
ment, a Treat. (fol 
o feaft, banquet, fare 
sously. 
eftival, feftal, feftive, 
, merry, joyous. 
in a jovial Manner, 
ft, 2 feſtival Muſic. 
Corſn. (falde cen 8.) 
fin, 


Si | | 
getierftab, Kindred, Rela- 
tivn, 
X She-Confin. 


Serre 
e lanke) a Board, 
tå, Plan med Fiæl) 
fo des line with —* 
Siæle, (ſiule) to cõnceal. hide, 
cover, 
fæleftev, 2 Lurking-Plåce, 
iæling, Concealing. Hiding. 
Ficelet, concealed, hid. 0 
lær, "een ' 
ærve eene andede 
Bieber, | om ve tørre ef» 
be) Downs. . 
—*5* Sand eaft up by the 
en. 
Fiante, a Simpleron, Sot, a 
fimple, ſilly Man or Woman, 
—— fimple, filly, dull. 
iantevurnhed, Simplicity, 
Sillinefs, Dulneſs. ' 
Size, Futility, Tride, Trif- 
ling. 

Siafe, to trifle, romp. dally. 
Siaffe, (Llæder) to ſoil, ſpot, 
fully» — —8 
Sibel, (Sogdom hos Hefte) 

Vives. , 
viteue uge (at lære A 
B. € efter) a Primer, Horn- 
book,  Chriftcrofs- Row, 
Battledoor (fer Children to 
learn the Alphabeth by). 
—S a Feoffiment in 
Truft, an Entail. (fom bar 
faaet et Fideicommis at ud 
føre) a Feoffee in Truſt. 
Fidere paa, f. forlade fig paa. 
Sied, (Spor) a Trace, Prine of 
a Footftep, a Veftige. i 
Field, a Mountain, Mount, 
Reck, aRidge of Mountains 
or Rocks. 


Steldbøygd, Highlands inha— 
Field⸗ 


iæl, 


.… You ſmoke for ir. 


gi 


Sind, Sindlap, 2 Finlander, a 


Native of Finland, 


Sinde, to find ſomething. (fo⸗ 
refinde, treffe) to find, meet 


with, light upon. (befinde, 
indſee) to find, perceive, be 
fenfible of. (finde for gedt) 
to ånd od». to take it 8 be 
ood, think it proper. (Jeg 
nder det for — ild it 
—3 1 ro åg SM kan et 
ſaadan ab ho m 
I do not take him te fe ꝑ 
witty a Man, Cfinde paa, 
tage pag) to feel. (fins 
de, røre ved) to tench. 
(finde for fig, ſom i Morke) 
to feel øne's Way, to grope 
in the Dark, CAn e, fornem⸗ 
me ti to feel, be ſenſible 
of. "finde paa, bitte paa) 
to find out, invent. (f. paa 
Raad) to find out an Ex- 
pedient or Means. (finde 
Forno elſe i) to take Deli 
or Pleafure in. (finde Ons 
deft, behage) to pleafe, be 
agreeable, (det finder iffe 
Sted her) it is nor applicable 
here, it has ro Place here, it 
„is no” to be admitted here, 
(han fandt fn Mand) he 
found his Match. (finde fig i 
noget) to comply wirch, 
fomerhing,te like it. approve 


” of. take up with. (finde fig 


vel ved noget) te fint much 
good by it. (finde fig vel 
eller ilde) to find yuurfelf 
wellori:l, (det ffal vel finde 
ffa) it ſhan't be forgotten. 


” (eg ſtal nof finde eder) you 


nan't carry it (0, you will 
fmoke for it, I will make 
(der fine 
des Zolf, ſom 1c ) there are 
fome Men, chat &c. (det 
findes ſaaledes) fo it proves. 
(føle fig for hos een) to 


) 204 ( 


Sindingsløn, 





Fi 


ſound one, feel or 
to pump one. 
inder, a Finder. 
inding, a Finding; 
found by Chance 
Look, 
a Re 


finding any Thing, 
indland, Finland, 
indlænder, a Fin, 
indlap, f. Sind. 
inere, finer, 

ineſte, fineft. 


Singer, a Finger. ( 


å 


finger) 2 Thumb. 
ger) the Forefinge 
delfinger) the Midi 
(Rung fingesd the Ri 
den lille Finger) 
Finger, (fee igien 
gre med) to conniv 
at,take no Notice ol 
look a Fault, ind: 
toer man fam et 
vil ban have en fee 
give him anInch, i 
take an Ell. (fee 
Fingre) to have a | 
upon one, watch nis 
to watch his Water 
een påa 8.) to cl 
Wings, tocheck on 
red, chaftize or pu 
to fine him, (vide & 
fine Fingre) to have 
Finger's End, to kne 
feXly. (ſlitke Finge 
noget) ro be very 
fomerhing, be eage 
upon it. (siere lang: 
to be light fingere« 
gior fange Fingre)hi 
are Limetswigs. (| 
havt en Finger i Su 
had a Finger in the 
ingerbélle, Thimbli 
ingere, to ſeien, in 
ingerhandſte, a Gl 

Fingers, 


gi 


he is an odd Kind of Man, 
Cforeftile med 3.) co figure, 
Taprefent withFigures.(tryfs 
I urer i Toi medet varmt 
era) to figure Sruff. C giore 
igurer) to make or cut a Fi- 


gure. 
Sigorere, to figure, 
Sørig, figurative, typical, 


mopical, 

Sigarligen, figuratively, 

aFile, (grov) rough File, 

3 fmooth nere 

Silbagger, (Fiilimed) a File- 
maker, 

Silfpaan, Filings, ' 

', the Vice in « Smith's 
Shop, ro hold faft a Thing to 
be filed. 

Silgøv, Fileduft, 

im, fine. (blod) ſoſt. (tynd, 

— fine, tj — 
fmall, (fiin at dømme) nice, 
kcnrate, acute. fleben, 
øtig) police, well-bred, gen- 
mel, civil, courteous 
fin and) a well-bred Man, 
aMan of tine Morals, (liftig) 
canning. fly, crafry» deep. 
(fin af Gmagnice, delicare, 
dainty. (feen) fine. pure, 
unmixed. (flint Ould) pure, 
true Gold. (det finefte Guld) 
Gold of 24, Carats, (flint 
Guffer) retined Sugar. (f. 
fine Guifer) double refined 
Sugar. (giørefiint)to fine, 
refine, 

SHlinped, Finenefs, (Tyndged 
RÆK AS ASA LAPA 
nefs, (Fiinhed i at domme) 
Sharpnefs,  Acutenefs of 
Jadgment, Nicenefs, (Hef- 
lighed) Polirenefs, good 
Breeding.fine Manners,Gen= 
teeinefs, Civility, —— 
bed) Cunningnefs, Slynels, 
Craftinefs. (Nethed) Neat- 








) 203 ( 


(em g 


Fi 


nefs, Elegance, in! t 
Gmag) HSG — 
nels, (Reenhed) Purenefs, 
Finenefs, (med 8.) polite= 
ly, in a polite Manner. 
Siine, (tyndt) finely, thinly, 
tenderly. (artigen) polire= 
ly, genteelly, civilly, gal- 
lantly, (net) neatly, ele= 
nely, (liftigen) cunnin; 
”» eraftily, (fParpfindigen. 
arply, ingeniously, 
fig Ans SEbelbe, Fil 
egraus ⸗ Arbeide, Filigrane» 
— ——— 
Silere, to frill, make Network. 
jilet, filed, 
ile, Network. 
Siler, (paa Ruggen af et Bogs 
bind) Filet. 
ling, Filing. 
— f. Ælfenbeen, 
ilt, Felt, very courfe Cloth 
made of Hair or Wool, 
Silc, (til Hatte) Felt, 
Silterie, f. Urede. 
(ilrbat, a Felt-hat or 2 Felt, 
Fiitrere, to filter, rain Liquor 
thro? a Bag. 
Siltrerepofe, 2 Filtering-bags 
Hippocrates-fleeve, 
ilefaale, 2 Feltfole, 
ileffoe, a Feltſhoe. 
ilun, a Sharper, Rogue, 
Siluuftreger, reguifh Tricks, 
Sinalgot, (pos Bogtrytferne) 
2 Tailpiece, 
Sinancer, Finances, the King's 
Revenues. 
ſinanceforpagtera Financer, 
Ser —— 
nues, 
Sinanceforpagtning, the Far= 
ming of theKing”s Revenues, 
Financerie, (fif) Craft, Cun- 
ning» Slynefs. 
Finance · Veſen, the Finances. 
Exchequer, . 
Sind, 








gi  .) 206 ( 


Bivreføddet, fourfooted. qua- 
drupedal, (f. Der) Qui-- 
drupeds. 
irefyrſte, a Tetrareh. 
iregange, four Times. (f. 

ſad mange Penge) fourtimes 
the Money 
irekant, f. fuͤrkant. 
ireſidet, quadrilateral. 
trefindstyve, eighty. Ef. 
Aaxr gammel) oftogenary. 

Sirefinderyvende, the eigh- 
tieth. … 

Sireflags, four ſundry Sorts or 

— Rinds. 

f. Firtal. 

refold. 

irſsddet, ſ. firefødder. 

irfyeſte, a Tetrarch. 
irſyrſtendomme, 2 Tetrat- 
cby. ' 

Sirgrenet, fourpointed, four- 
ſpiked. fourforked. 

—3 — ſ. firkant. 
irhisrning, 2 Qnadrangle, 
irhiulet, having four Wheels, 
fourwheeled, 

SirFant, a Square, .fquare Fi- 
gure, Quadrat, Quadrangte 
or Tetragon. (i en Firkant) 
ſquare. 

Sirfantet, ſquare, four-fqua- 
red, qusdrangular, fourcor- 
nered. (giore f.) co Yquare, 
make fquare, 


HSirkantning, Squaring. 
Firklovet, cleft in four Parts, 
Firma, (en Kiohmands) Firm. 
Firmament, the Firmament, 
Sirpundig, weighing four 
— Pounds, 
Firpundiger, a Fourpounder. 
Firs, f. fireſindotyve. 
Sirfæder, (ſom en Karet) four- 
feated. 


Sirffaaren, ſquared. (f. Karl) 
a broadfhouldered Fellow, a 


gt 


well-fet Man, a 
handed Fellow 


Sirfpændig, elle 


wirh four Horſi 
dig Bogn) a Co! 
or with four H 


Firſpaltet, divic 


Columns. 


Siripidfig, fourp 
Firtagget, fourt 


ſour Teeth. 
irtal, the Nun 
is eller Sis, a F 


zle, 
Siscal, the King's 


Attorney, aSer 
Generalfifal) 
eneral. (være 

lens Tiltale) to 

ed by the Kint 


Fiscus, the Exche 


Treafure or R 


Fiſe, to foiſt. fiz: 
Sig, 


a Fifh. 
Spawner. (Mi 
ter. (Ferfvan 
ver- cor Tret| 
(Øaltvands F. 
ſaltet, torrei 
ſtegt, kogt FIT 
ickled. roaſted 
* frie, fon 
ound as a Ro 
gig ſom bruge: 
nes Beſetning) 


hyvori Maften fla 


of the Maſt. ( 


Siffe, to filh, c 


Fiſh. (han tæn 
fife noget) he 
out ſomething. 


Sifte-Agn, (Madi 
å 


Fiſte⸗Angel, a Fi 


an Angle to fi: 


Fiſtebeen, Fiſhkb 


fiſtebv.) Whalel 
beensſtiort)allo 





gi ) 207 ( | 8t 


a Fifbpond, - 
s Draught of Fi- 


rhe Spawn of Fi- 


the Catching.or 
fFiſ hes, Fif hery. 
Fins of Fiſh. 

1 Eifhing-Net. 
the Gil!s of Fiſh. 
Nprey. 

Fif hing-Ground. 
vr, 2 Fif hmonger, 
fer Retſe, a Bow- 
Feel. 

28 Jowl, ” 

s Cauf or 


hin. 

a Tronk for Fifh, 

— 

4. angel. 

Bickle, Brine, 

34 Fry of Fiſh. 

Gee. made of Fiſh- 
September. 


i the Milt of 
"tifning. 


sm Os rey. 
: 8 Fif hpond, 
a Ripier. 
( Fif herman, 
; elev Rogn, Fiſh- 
m Spawn, the hard 


hf hes. 

a Fiſherboat. 

a Bufs, a great 
Fif hing. 

fab, Fifhing -Im- 
Urcenfils or Tac- 


d Fifh-garth. 
iſhing or Fiſhery. 
a Fiſftferie) to go a 


"by. full of Fil hes, 


ſ. Fiſker hov. 


pg; a Fil h-w i nt, 


iſterrogn, f. Fiſterravñ. 
iſteruſe, a Weel or Leap te 
take Fif hes in, a Junket of 
Wickers put in the Ground 
under Water, (af Vidie) a 


Kipe. 

iſterquaſe, a Dogger. 
Fiſterſtang, an Angling-rod. 
itervod⸗ a Sweep- or Drag» 


er, . 
iſteſtee, 2 Filh-Ladle, 
iel, Scales of Fiſhes. 
iſteſtiellet, ſoaled. 
Fiſteſtin, Skin of Fiſhes. (lb 
beredt) Shagreen. 


ſ. Fiſterangel, 


eſnsre, a Fiſhline. 
iſtetorv, Fiſh-Market. 
-Siffeyngel, Fry or young Fiſh. 
iſtning, Fiſhing. 
iſt Odder, Fiſh-Otter. 
iſtepoſtei, a Fiſhpie. 
iffevare, Fiſh. 
Fiſtel, aFiftula, a narrow cals 
low Ulcer. 
Fit, Greafe, Fat. ( quie 
ſmore med 8.) to greaſe. ' 
Fitjord, Potter's Earth, Clay, 


Sitleer, Bole or Terra figil- 


lata. 
Sitplet, a Spot of Greaſe. 
Sitter, fittig, greafy, ofly, 
far, unctuous. 
Sittighed, Greafinefs,Oilinefg 
Fatneſs. 
Sir, (ferm, hurtig) prompt, 
uick, nimble, active, ſpee- 
. Y expedite, apt. 
Firere, (bedrage) to chear, 
delude, begui e, nil, bub- 
ble, deceive, fruſtrate, im- 
pofe upon» baffle, fharp, 
dupe, fob, disappoint. (giet- 
fes med) to banter,  rail, 
jeer, make a Fool of one, 
te mock him, 
$; 





. 5 — ſ.firkant. 


Fi.) 2066 81. 


Bivrejsddet | 8 fe då, i 
drupedal, ar St) dut 


drvpeds. 


irefyrfte, 2 Tetrareh. 


iregange, four Times, (f. 
fåd mange Penge) fourtimes 
the Money 


ireſſdet, quadrilatexal. 
irefindstyve, . —— 
, Mat, gammel) oftogenary. 
Sirefindetyvende, eigh- 


tietrn. 
Fireſlags, four ſundry Sores or 


— Rinds, . 
irfold, f. firefolv. 
irſoddet, ſ. frefødder. 
irfyrſte, a Tetrarch. 
rfyrgendemme, p Tetrar- 


cbys 
irgrenet, fourpointed, four- 
s En fourforked, 


ir tørner, f. firkant. 
r 
irhiulet, having four Wheels, 


fourvheeled. 

Firtant, a Square, ſquare Fi- 
gure, Quadrat, Quedrangte 
or Tetragon. (i en Firkant) 


ſqure. 
—* ſquare, four-fqua- 
red, quadrangular, fourcor- 
(giorẽ f.) co Yquare, 
make fquare, 
Firkautning, Squaring. ' 
Sirkløver, cleft in four Parts, 


isrning, 2 Qnadrangle, Sig, 


well-let Men; afg 
handed Fellow. 


Sirfpændig, eller 


wirh four Horſes 
big Bogn) a Coac 


or with four Ho: 


Sirſpaltet, divide 


a. 3 


Columns. 
irſpidſtg, fourpoi 
irtagget, fourtee 

four Teeth. 
irtal, the Nump 
is eller Sis, a Fo: 

Tie, . 8 


Siscal, the King's A 


Attotney, aSerge 
Generalfifal) th 
eneral. (være u 

lens Tiltale) to b 

ed by the King's 


Siscnø, the Excheqt 


Treafure or Rev 


Sife, to foiit, fizzt 


a Fifh. (fS 
Spawner. (MelÉ 
ter. (Ferfvandd 
ver-= or Fref hw 
—— 8.): 
faltet, torret, 
ſtegt, togt F.) fal: 
ickled,roafted »b 
faa fri, ſom 
ound es a Roac 
gig fom bruges t 
nes Befætning)s: 


- hvori Maften faa 


of the Maft. (S 


Sirma, (en Kiobmands) Firm. Siffe, ro fiſh. cac 


Firmament, the Firmament, 

Sirpundig, weighing four 

— Pounds, 

Fixpandiger, 2 Fourpounder. 

Sirø, ſ. ſireſindotyve. 

Sirſædet, (ſom en Karet) four- 
feetod. 


SFirſtaaren, ſquared. (f. Karl 
a ——— 5 ? 


Fiſh. (han tænfe 
fiſte noget) he hc 
out ſomething. 


Fiſte⸗Agn, (Mading 
Fil hes. 
Fiſte⸗Angel, a Fift 


an Angle to fifh 


Fiſtebeen, Fiſhbon 


— Whalebo: 
enéffiørt)aH00) 





21 
⸗ 


gi  ) 207 ( 


Fifhpond, 
Draughe of Fi- 


e Spawn of Fi- 


the Catching or 
Fiſ hes, Fiſhery. 
"ins of Fiſh. 
Eifhing-Net. 
he Gilis of Fifh, 
prey. 
sifhing-Ground. 
a Fif hmonger, 
F ere, a Bow- 
e 


jowl. 
Cauf or Stew to 


in. 

Trunk for Fifh, 
+ Fifh-Pan. 
Fiſteangel. 


: kle, Brine, 
'ry of Fiſh. 
te, made of Fiſh- 


September, 
the Milt of 


Æning. 

sprey. 
Fifhpond. 

. Ripier. 

her, Fiſherman. 
ler Rogn, Fiſh- 
— the hard 


es, 
3 Fiſherboat. 

a Bufs, a great 
iſhing. 

b, Fiſhing-Im- 
Itenſils or Tac- 


Fifh-garth. 

hing or Fiſhery. 
Sifterte) to go na 
y> full of Fil hes, 


, Sifferbov. 
. aFil h-wentan, 


iſterkrog, f. Fiſterangel, 
iſterrogn, ſ. Sifferravn. 
iſteruſe, e Weel or Leop te 
take Fif hes in, & Junket of 
Wickers put in the Ground 
under Wacer, (af Vidic) a 
Kipe. 

iſtergvaſe, Dogger. 

iſterſtaug, sn Angling-rod. 

iſter vod, a Sweep⸗ or Drag 


et. 
iſteſtee, a Filh-Ladle. 
iffeffiel, Scales of Fiſhes. 

Sifterieller; ſoaled. 

Fiſteſtin, Skin ofFifhes. (Kb 
beredt) Shagreen, 
iſteſnsre, a Fifhline, 
iſtetorv, Fif h-Market, 


Siſteyngel, Fry or young Fiſh. 


iſt Odder, Fiſh-Otter. 
iſtepoſtei, a Fiſhpie. 
iſtevare, Fif 
Siftel, a Fiſtula, a narrow eala 
low Uicer. 
Sit, Greaſe. Fat, guie 
ſmore med 8.) to real ! 
Fitjord, Potter's Earth, Clay. 
Sitleer, Bole or Terra figil- 
lata. 
Fitplet, a Spot of Greaſe. 
Sitter, fittig, greafy, ofly, 
fat, unduous. 
Fittighed, Greaſineſs, Oilineſe, 
Fatneſs. 
ir, (ferm, hurtig) prompt, 
— AN —X ive, —* 
y · expedite, ap 
ixere, (bedrage) to cheat, 
SDR RÅ begui 3n. 


Fiſhing. 


ble, deceive, fruſtrate, im- 


poſe u ond, baffle, fharp, 
dupe, fob, diseppoinr. (giefe 
kes med) to banter, rail, 
jeer, make a Fool of one, 
te mock him, 

K⸗ 


⸗ 





Fl 


'effeffive, a Slice of Bacon, 
-Steftefvær, the Sward of Ba- 
i Con. 

Slefte, moft, the greateſt Part 
of Number. 

Sletning. rhe Braiding, Twiſt- 

, ing, Plaiting. 

Slette, ſub. a Treſs, Biaid, 
Plait. 

Flette,v.to twift, braid. (Haar) 
to weave Hair for Periwigs. 

Flettebaand, a Womanꝰs Hair- 
lace «vr Filler, 

Flettekone. a Woman dresfing 
the H.ads of other Women, 

Flid, (Nøiagtighed) Exact- 
neſs, Caretulneſs, Attention. 
med glid) di igenily core- 

lly. exquifirely, curious- 
lysexadly. (Arbeide, Møre) 
Labour, Pains. (med Flid) 
painfuliy,with much Lahour 
or Pains, (giort med Flid) 
well wrought, done with 
Care, carcfully, diligently, 
performed with Pains and 
Labour. (giore med Flid) co 
talse Pais, enl avour, ufe 
Diligence. do a Thing with 
"Application, (ESlittighed) 
Diligence, Induftry, Se fu- 
liey. Kap ycacion. A&ivity. 

med Bld, med Forſeæt) 

efigned!y, pu pefe'y, on 
Purpofe, for the Nonce, 
(anvende al glid) to make it 
your Stuly or Bufinefs, 

Slig, aSkirt, Flip or Lapvet. 

Slite: Arbeide, pa:ched Work, 
Bungling. 

Flikte, to pitch, botch, piece, 
mend, reprir, ( noget ind i 
et Skrivt) to interiard, in- 
termix, inſert. (noget i 
to eke out with. (aamtle 
Skoe) to cobble old Shoes. 
(ſammen) co bungle. hobble 
a Thing over. (paa et Huus) 
to repair. 


) 210 ( 


Fl 


Slikken, ſ. Fliknin⸗ 

Flikker, a Parcher. 
Bungler,  ” 

SlitFer, pa'ched, bu 

Slifning, Patching, 
Rotching. 

ZSlikverk, a Fragmer 
fetion. (fammen| 
om cn Bog) a RI 
Book, made up ou! 
Sc: aps. 

Flint, dexterous, h 
tive, nimble, c 
able, ingenious. | 

Flinkhed, Dexterity 
Nimbl neſs, Abi 

Flinkt, dexterousl 

V 


lint, ſ. Slinteſtee 

Flint, (Boſſe) a Fu 
H ntrun, a Fire 
Soldats) a Fir: lo 
(en Flints Bagſtol 
ſtudes af) the Rec 
Muiker, 

Flintehaard, hard 
fli- ry. 

Flintelaas, 
Mak”. 

Flinteſteen, 2 Flint 

Slintent E cder SE 
S-ock of a Muik 

Slip, che Tip, Poi 
mity or extreme 
Thin (en engel 
v t af ØL, Braænd 

Fer og Lemonſaft 

Fliſe eller Fliſeſteen 
a Square of Marl 

Flitter, a Spangle. 

Flitterguld, Tint 
hr 's, 

Slittig, diligene, i 
fe ulous, a ſiduo 
flittig) co ftud 
Bonke, dl 

Flittigen, diligenel, 
ously &c, 


the ] 





gl 


a Flegf hip. 

tr a Flagttaff, 

in, far, (dat Bare 
it Vesſel. (dat &.nd) 
lain, open Field, a 
tign, . 
ramble, rove, range, 
at. N 

a Ramble, Roving, 
g about, 


a Flame, (Fyr og 
) Fury. Hear. Pas- 
laane i fuld Flamme 
|inTircor Flame, ci 
te) in the Faſhion of 


v 
"6 flame, blaze. flafh, 
Flame, 


flamed, flaming. 
Øi) watered. 


„Cen indianſt Fugl) 


a Fleming. 
Rom», Tomboy. a 
aded Woman, Co- 


3; gildly, fickle, 

[onel)Flannel, (flint 
$.) Swanikin, (en: 
undbeds $.) Fleecy 


18, Coquetry. 

Bottle, (Flaſte med 
valg) aFlagon, (bes 
ned Straae) a Flaik, 
aa en Troie) a Lap- 


Fe, Bottleſtand. 

EF, a Botrele- Caſe. 

sig, formed like a 

Bottle, 

(lokkes) to ſucceed. 
thrive, cotton, be 

pus or ſucceſsful. 

o flarter, coax, fawn 
ſmigre. 

re, dattering. (f. 

i, deceitſul Hope, 


) 209 ( 


, Få 


Flatterer, a Flatterer. 
Flatterie, Flattery, Adulee 


tion. 

Yjarcering, ſ. Slatterie, 
au, (fom ingen Smag bar 
infipid, flag, malkifk, bar) 
has no Taſte.  (vammel) 
fqucamifh, faſtidious. (sæme 
mlelig) loarhfome, disgutt- 
ful, (være dau) to be fquea- 
mifh, tø have a ſqueamiſh 
or bad Stomach,to have your 
Stomach c (modfal⸗ 
den, forſtræftet) discounce- 
nanced, discouraged, dis- 

eartened, . 

Flauhed, Squeamiſ hnefs, Fa 
ſti ſiousneſs. (Vœmmelig⸗ 
hed)Loathfomenefs, Disguf- 
fulnefs, (i Øtiil) Barren- 
neſs, Slendernefs of Stile, 
Flatneſs of Stile, 

Slaut, infipidly, faintly, flar- 


y. 
FSleer, ſ. flere. 
Ien poligarchy. 

leertallet, the Plural or plural 
Number, 
leeſt, moſt, the moſt. 

Flegel, ſ. Flægel. 

Slet, (naturlig Mærte paa ler 
gemet) a natural Mark or 
Spot ør Excrefcence in the 
Body. (iØiet) a Flaw. 

Sle£feber, the Purples, the 
ſpotted Fever, 

Slette, (liden Bye) ꝛBorrough, 
Hamlet, little Town, 

Flette, tocleave, ſlit, ſplit. ſ. 


løve. 

Llekket, cleft, fie, fplie, 

Flere, more, 

Fleſt, (ſerſtt) Pork. (faltet) 
powered or ſalted Pork, (røs 
get) Bacons ſmoked Pork. 

Fleſteboſte, a Gammon of Ba- 
can. 

Fleſkekage, an Omlet, aTroife, 

Fleſkeſtde, a Fliteh of Bacon, 

Slefteftinfe, a Ham of Bacon. 

9 Sie: 





FI  ) 212 (| gi 


Fl⸗aielsblomſt, Panfy, Hearts 
Eaſe, three Faces under one 
Hood. 

løinæ, Piper. ”" | 
lsienap, (Skibst.) Vane- 
head. 

Sigimand, the Leader of a File 
or Filelea der. 

Flsite, a Flute, (ſpille paa 
Floite)to pipe, to play on che 
Flute. (et Skib) 2 Flyboat, 

Floite, v. to whiftle, (ad) to 
whiftle at. (ud) to hifs at, 
explode. 

Floiten, gone, loft. (Penge⸗ 

ne ere ſloiten) the Money are 
loft. (gaae fioiten) to go to 
Wreck or Ruin, to periſh. 

Sløitefpiller, a Piper, one that 
plays on the Flute, 

[øitetravers,a GermanFlute. 

lørmng, f. Slytning. 

lotſe, (1 Biergverke) aBcd or 
Layer in Mines, 

Slørte, f. flytte. 

Slovy, ſ. Flsi. 

lne, a Fly. (ſpanſt) Can- 
tharides, Spanifh or Bliſter- 
fly. (Øefedue) a Gad or Or- 
fly. (Spanfrueplafter) a 
Blifter-Plaifter, 

ZSluefanger, (en, ſom gloer og 
gaber) a Fly-catcher, one, 
that ftands foolifhly looking 
at cvery trifling Thing. 

Sluenet, a Caparifon, a Sort of 
Cloth or Network laid on 


Horfes, to keep Flies from |, 


them. 

[ne (fab, a Ward-Meat, 
lueſtarn, Fly-dirt. 

le makre, a Flyflab, Fla- 


ei, 
lueſpye, Flyblow. 
lugt, (Romning) a Flighe, 
Eſcape, Running away. (et 
Dyrs tilbage ind i Skoben) a 
Deer's Running back into the 
Lair, (tage Flugten) to fly. 


abroad. 


flee, betake yon: 


" Heels, fhew a 


Heels, make yc 
run away. (jag: 
fen) to put to Fl 
paa Flugten) to 1 


Rout. 
Slugt, (en Fugls)t 


Flying of a Biri 
kes, naar den fla 
Stooping ofa H 
en Fugl i Flugten 
Bird flying. 


Slugtfærdig, fagi 
Flus, Melting, Flu 
Slup, quickly, ſoon 


inftantly, out o 


Flyde, (rinde) to 


glide away. (fæ 
ow by. (Floden 
forbiGlottet) the 
y or waf hes the ( 
bage) to now b 
Metal) to run. 
to melt In Tcars, 
vet, ſom Floder) 
bogue itlelfinto,( 
(flyde 
art) co gufh out 
to flow abour. (£ 
af hans Mund) 
fluently, he goes « 
his Discourſe. (£ 
ikfe finde) the In: 
fleet. (det flyder 
bam eller ind af 
ham) he rolls or fo 
ches. (oven paa) 
fwim upon. (i 
ned af Kinderne) 
trickled down th 
(yde af) to reſul 
proceed, fpring» 1 
rom. (der maa 
bvad der vil) ha) 
wil!, fall Back | 
(over, gaae over. 
to rife above the 
over flow, toran c 





Fi) 213 ( Sl! 


to drop, ſtill. 
d paa Bandet) to 
(et Skib, ſom ikke, 
for grundt Vand) 
beneaped (Soe⸗ 


Floating-Bridge, 
inden) Flowing, 


wingliquid,fluid, 
) fowing abun- 
ſtigt og færk) 
ull Sercam, rapid, 
m Talen) fluent, 
(Talen) voluble, 
round Pronuncia- 
mmende) floating, 
…. CDen findende 
Liquidity. (blive 
:o grow liquid, 
is Tun away, fly, 
" Efcape, ſcamper 
te your ſelf to your 
er tit Fienden) to 
indvige) to eſcape, 
(ne til; tage Til⸗ 
ly for Succour, or 
> for Refuge, (refs 
') to reach, give. 
) to return, (fdve 
1) to depofite or 
ig with one, (ffye) 
hun, eſchew, fly. 
lugten) to flee, 
turn your Back, 
) to flee in Battle, 
sight. 
ying, eſcaping. 


run away, eſca- 


aſtig) fleeting. 
(dygtige Tan⸗ 


houghts. (ſom. 


ive, vagabond, 
fickle. ligkr, 


Flyve, 


Slygtiger, lightly, ſlightly, 


ſuperficially. 


Slygtiggiøre, (i Chymien) to 


volattlize. , 


Slygtiggiørelfe, Volatiliza- 
tion, i i I 
Slygtigbed, (Daftigbed) Fleet- 


ingnefs, Swiftneſs. (Uftadigs 
hed) Inconftancy, Fickle- 
nefs, Levity , Inſtability. 


Slygtning, (Romningsmand) 


a Fugitive, Deſerter. (en, 
fom tager Tilflugt tilnogen) 


a Refugee. 


Slynder, Flounder, Plaice. 
Flytte, (ſette paa en andet 


Sted) to remove a Thing, to 
transfer,cårry from one Place 
to another. (af Veien) co 
carry away. (Brikker i Bret⸗ 
tet) to play,move yourMen at 
Tables. (drage bort, foran⸗ 
dre Bolig) to remove, ſhiſt 
your Quarters, or change 
Your Dwelling or Place of 
bode. 


Flytten, Slytning, Removing. 


Transferring. 


Flyttetid, Time of Removing, 


or Changing your Dwelling, 
Removing- Time, 
to fly, be upor rhe 
Wing. (bid og did) to fy 
about, to flutter. (høit) ta 
fly aloft, to foar, fly high. 
Cort) to fly, wing it away, 
Fuglen er ſloien bort) the 
Birds is flown, has taken 
Wind, (lade Falken fave) to 
Jet go the Hawk ac & Flight, 
(Falken fiyver godt)theHawk 
make good Montecs,, is nime 


" ble or wight of Wing. (Do⸗ 


ren fløj op) the Door flew 
open. (i Peiret af Vrede) 
to fly into Pasſion, to blufter, 


nſteady.(flygtigt Slyveblade, flying Papers, 


le or inconftant 
umien, ſom Spi⸗ 
le. 


Slyvefærdig,readv to fly. (fog⸗ 


øer) ftedge ur fledged, 


SlwvefoF, a Flight — 


ly⸗ 





3!  ) 214 ( 


Flyvehede, a Flurt, fudden 
… Heat. i 

lwen, Flying, 

lyvende, flying.  (finvende 


ane) Aying Colours. (fys 
vende Haar)dishevelled, (fys 
vendeStorm) a flyingstorm. 
a Tempeſt. boiſterous Wind, 
lwende⸗Fiſt, a flying, Fiſh. 
vverygte, a flying Report. 
lyveſand, Quickſands, fiuxive 
Sands, i 
Slyveftuøg, the Direction of 
"— Flying. 
SI gvertanfe, 3 Flight of 
Thought, a Sally, 
Flyve⸗Tidende, a flying, whi- 
ſpering Report. 
Inat, the Itch. Scab. Scabbi- 
neſs. Mange, 
Fnattet, ſcabby. ſcabbed, 


mangy. 
Snife, Viiere, to.giggle, tit- 


ter. 

Snifen, Fniſtren, a Giggle, 
Giggling. Tittering. 

Snyle, (af Brede) to huff and 
puff, to rage. be in a Fret or 
Fury, eo chafe, to fret and 
fume,be upon the Frer.(ſuor⸗ 
Fe igiennem Naſen) to fnort. 
fnuffe. 

Snxfen, Raging, Chafing. Fret- 
ting ond Fuming. Foaming, 
Snorting, SrufÉing. 

$od, a Foot, (under Piller) the 
Baſis. Foot. Faotitallor Pe- 
deſtal of Pillars. (paa Mo⸗ 
bler 26.) Foot, Leg. (Til⸗ 
fand) Footing. (paa bvad 
Fod er han ved Hoffet?) upon 
what Footing is he zt Court? 
(ban faner paa en god Fod) 
he ſtands npon a good Bot- 
tom. (Sagerne ſtaae nu paa 
den Fod) Matters arc come to 
that Pais, (tage en Ting pag 
ben rette Fod) to tuke the 
right Courfe or Method in a 
Thing, togo che right Way 


3! 


to work in an Aff 
en Fodder at gaa 
make one find his L 
te paa fri god) to 
erty, enlarge a 
(falde cen til gode 
ate your ſelf, c 
felfaroncdsFeer. ( 
til Fødderne) fron 
Toe, Cap-a-pe,. fi 
to Heel. (paa et 9 
Foot of a Mountai 
venſtre Fod paa ex 
Off. Foot, the Nea 
Horſe. (Fødder 
Dyr) Paws, (Lam 
Trotcers, (Griſefe 
titoes, (Maal af et 
a Foot. (jaae fag! 
Sted) to ger a Fo 
Place. (paa ſtaa 
ſtraitway, forthwi 
Hand, immediatel 
Sager ſtaaer paa « 
lus Affairs are fall: 
or Decay. (Fod for 
by Foot, Step by S 
tiener til Fods) aF« 
(ban har det paa e 
he has it upon a 
ing. (Fod i Poeſie. 
od⸗Angel, a Caler: 
odbad, a Foorbarh 
the Ba 


Foot. 
Fodbekken, a Baſont 
Feet in, 
Fodblad, 


Foot. 


odbalde, 


the Pla; 


Sodbret, (i en Gen; 


et Kudftefæde) a F 
Foder, Foer, Ctil 
Fodder, Food, Fo 
—8 or — 
ente Foder) to fe 
vent Al —8 
(under Klœoder) Li 
Soderal, ſ. Sutrere 
Foderkiſte, a Cheſtt 
in. 





må, 


89  )' 215 i: Fo 


alf, en Avenor. 


1 Bag to keep Oats 


Fe 2 Forager, . 


ismble Supplica- 


ſtration. (giore en 
to proftrete yvur- 
yourfelf at one's 


tø froftraring, 

otſtep. 

e Font, Infantry, 

ers, U 

dy Foot by Foot, 

tep, or å Footpace, 
i i 


r & Footpasfenger, 
(nære engod 8.) to 
ter gond Walker, 


Fetters or Stocks. 


Footfoldier, 
the Length of the 


Ho ofthe Foot. 
od) a Foot. 
Nadir. 
få Piller) a Torus. 
Fods) on Toor, 
de)to go onFaot, 
aot, to foot it, to 
1Foot; to beat the 


he Sole ofthe Foot. 
arred Bag, to put 
3 for to keep them 


2 3 Footftool, a 


Sock. 

Footſtep. Trace, 
(træde i ens Zod⸗ 
»Ilow oneꝰs Foo 
ead in gheru, 
bruges i Bad) = 
one. — 
den Bei) a Path, 
Way, Foorpath, 
te Bale or Foot of 
af Bindingsverk) 
plate. Cef en Pils 


⸗ 


le)the Pedeſtal orFootſtall. of 
a Pillar, (af et Senge. Om⸗ 
bæng) the lowelt Parc af a 

sg —— - 

odtal, (Aniug, hvor dobt et 

| Skib. filter) the Draught of 

an 2 Snhip. 4. 

Fodtrin, Bootſtep. · Veoſtige. 
(paa en Dreiers fad, Va⸗ 
veritoel 20.) the Tregdle. of 2 
Turner'sl.a'heor Veavers 
Loom. (paa en Karet) the 
Foothoard of a Coach. (paa 
en Stige) che Round of a 
Ladder, 'a Ladderſtep. (i en 
Trappe) che Grees of a Pair 
of: Stairs, , 

Fodvand, Wager, wherein, 
one's Teer ere waf hed, 

Foer, (under Klæder) Lining. 
(fætte Foer under Klader 
to line Clothes. . 

foer, (til Ovæg) ſ. Loder. 

Foerbaj, Baze, 

Foering, (paa Ræcrne at de ikke 
ffamfil-$) Taunch. 

Foervært, Furr. (førte goere, 
under) to furr. i . 

8 (lige Griis) a little Pig, 

ogderie, a Bailiwick, the Pre- 

. Cinå of a Bail Ps Jurisdic- 
tion. "paa en Qetregaard) 2 
Stewardr hip, 

Foged, a Bailiff, (kandfeoged) 
a Senefhal or Governor of 
fome Territory, (paa et 
lot) na Cuftellen, li et 
Birk) a Bailiff, a Village» 
Judge. (Kongens) the Co- 
roner. (Ridefoged)the Sraw- 
ard ofa Manor (Ladefoged) 
an Under-Steward or Over- 
feer of ſome Service dono by 
Soccage. (Fattigesfoged) 
Beadle. 

offemaft, the Foremaſt, 

Soften, f. Seil. 

Sold, (paa Klæder) 2 Fold, 

æPly, Plair, . (fle Bold) 2 
Rumple, (lægge i Falder * 

* 





Fo 


føld up, lay in Folds, to plait, 
to lay a Thing in its Geers. 
(tage Folder ud, flette) to 
undo Plaits, fleek them out, 
(ſlage &older) to pucker. 
Sold, (til Ovæg) s Fold, Pen, 
Solde, (ſammen) co fold up. 
ænderne ſammen) to claſp 
the Hands, 

" Solven, Piaiting, Folding, 

oldet, folded, plaited, hav» 

. ing fome Folds or Plaits. 

Soldefniv, a Folfding-Knife, 
Clafp-Knife, 

Sole, to bring forth aFoal, to 
foal, 

Soliant, 2 Book in Folio, a 
Fol:o-Reok, a Folie. 

Solie, (under teen i Ringe) 
Foll, (under Speile) Tin- 
oil, 

Soliere, (Speile) co tin over 
Lonking-Glafles, to do over 
with Tinſoil. 

FSoliering, the Tinning ef 
Looking-Claſſes. 

Solio, 2 Folio. (en Nar i 8.) 
an Errant-fool, 

SOLE, People, Men, Folks, the 
World, (et heelt Folf) a Na- 
tion. (fornemme Fotf) the 
Gentry, the genteel Part of 
the World, Gentle. foll:s, 

(gemeeneFelt)xonmon Peo- 

Be: Populace, the Vulgzar, 
ob, Mobile, (Tolk Huſet) 

Servants, Domettics, (Folt 

af Stand) People of F.fh:on, 

(Haandverksfolk) Handi- 

craftes · Men, Workmen, (Toms 

merfolk)Carpenteis. (Muur⸗ 
folk) Maſons. (Krigsſolk) 

Soldiers, Warriors, warfar- 

ing Men, military Men, 'fris 

fe Zolf) Recrnuits. (ſtionne 

&olt)choiceTraops theFlow- 

er oftheSoldjers, Cder er F. 

fom flige) there are ſome. tnat 

ſay. (koinme ud iblandt Folk, 
fom et Kygte) to be ſpread 


) 216 ( 


Fo 


abro ad, be divulg! 


"&olf) openly, pu 


fore all the Worl: 
med Volt) to peoj 
forgolf)ro depopi 
ge Folk paa Gener 
levy Men, get Fi 
ther, (lære at kh 
to ftudy Men. (b 
lært endnu af Bie: 
has not yet ſeen ch 
does not yet kno 
ftand the World, 
at ſeikke fig iblan 
knows how to ca 
or behave in the 
underftands or 
World. (ban veel 
Gaaes fore Zolk 
now to live or ( 
mong the great 
great Folks, ør 
Quality. (jeg bar 
dre Folk end Fer) 
with other Face! 
muſt ftand behine 
vil bolde Solf, 1 
Dem Jhe that woul 
muſt pay forit, (i 
068. thi her er fu: 


we want Hands, 


but 12! Men, 
iblandt Folk)to fee 
der er en meget ſt 
.) there is a ' 
World of People 
lidte Folk) Sufter: 


FSolkearm, depopu 


peopigd, unpopt 


SolPeart, ſ. Solfe 
Solfelig, knowing, 


have among Peo 
genteel, civil, 


Folkelss, ſ. folkea 
Solfemængde, Mi 


People, Populgt 
pulofiry, (Zræng 
aThrong orCrow 


a Prafs of Peopl: 





me ( Fo 


satanelfærning ; 
zing, Searing or Burning, 
r, for, before, to. (for Mid⸗ 


"13: å 


well 
le, 
usue ſs, 


. vF Peo- 
ion, Ex- 


Leplager. 
vope, man- 
eſtye Band) 
. Manhater, 

"us anthropy, 
uilode 
overt, Rumour; 


» "re Servant?s Hall, 
ng, Emigration, 
im, knowing how to 
hunfelf in che World 
zonverfe with People 
Zanks, . 
mten, (Solfefnaf i 
1. ſom de ikke vet tor 
gmed) a Bruit, Buzz, 
gs Wifpering Report, 
dengefonb) 2 Fund, 
en, Zond til noget) 
le a Fond for (ome- 
Cfønfende $oub) the 
fr Funds, 


fætte en Fontanel) to 
1Fontanel, (fæste He⸗ 
nel) to rowel or 

ae a Horſe. 


er, a Cætye. 


(ætse en Bor Isfueor 


Cauter:- 


dag) before Noon. (gade 
for een) te go before one. 
(fremflille fig for een) to ap- 
pear before one, (for mine 
Dine) before my Face, un- 
der my Nofe. (lægge for Da⸗ 
gen) to bring to Light, (for 
al Ting) before, above all, 
by all Means. (anſee een for 
en ærlig Mand) to look upon 
one as an honeft Man, cake 
him for an honeft Man, (fore⸗- 
drage en Ting for en anden) 
tø prefer oneThing before or 
to another, (for Hinene) in 
the Sight of, to one's View. 
before one's Eyes, (formes 
delſt) becauſe of, on Account 
of. (thi) for. (for fire Aar 
fiden) four Years fince or 
ago. (for Raadet) in the 
Senate, (for Anker) at 
Anchor, (formedelit) for, 
becaufe of, by Reafon of, 
on Account of, (arbeide for 

enge) to work tor Money, 

bekymre fig for noget) to 
take Care of, (for gammel 
Kiendſtabs Skyld) for the 
Sake of, on the Score of our 
old Acquaintance, (være ane 
fvarlig for) ro be anſwerable 
for. (det er godt for Feberen) 
it is good for or againft the 
Ague, £ban ſtaaer Skildvagt 
for ſin Rammerat) he ſtands 
Centinel for or inftead of 
his Comrade, Man maae 
endnu marke, at den Præpoſi⸗ 
tion indbefattes ofte i Berbo, 
ſ. (frygte for cen, have Afføne 
for ten) tø fear one; toabhor 
one, (Undertiden forandret 
Præpofitionen, ſ. være bange 
for cen) to be afraid of one, 
(være i Trang før noget; co 
be in Want of f(omerhing, 

(For 


Soraar, 





Fo)] ars (| go 


(Formynder for Barnet) rhe 
Guordian ofthe Chili (Zob 
for Ked) Scep by Step, (Dag 
- for Da) Day by Dey. (man 
[ob ham ligge for Ded):- he 


was lets fon dead, (for Mis⸗ 
undelre, Lafter) with Envy. 
Laughter. (for Sorg, Gla⸗ 
de) for Grief, Joy, (holde 
Gud for P'ne) to tear Gol, 
det mage J bolde for eder 
€iv)i joy it within yourfelt, 
(bolde noget dulgt for gen) ro 
conceal hilefomerhing trom 
one. (verdélige Magt gielder 
itfe for Gad) warldiy Power 
is of no Account with G01,. 
(Fienden ſtreifer line f. Stads⸗ 
porten) the Enemy's Parties 
drive even beſore the Town- 
Gate. (ryfte for en Stad) to 
draw near to a Town (for 
min Deel) as for me, for my 
Part. (tag brad der er nær 
for Haand) take whit is near 
at Hand (fægte Mand for 
Rand )to fight Head to Head 
. ær Hand to Hand (iſtedet⸗ 
for) inftead of. (alt for) too. 
(for for) toogroat. 
Spring” Spring- 
Time, 
Soraars, of or belonging to the 
Spring. 
Foraarſage, to canfe, occa. 
.… fronfomething, be the Cauſe 
ar Occafior of it. (Opror) 
to raiſe, canſe or excite a Se- 
dition. (Glæde) to give, 
cauſe, breed, yield. atford or 
excite Joy. (Skade) to do 
Hurt or Mischief, to prejn- 
dice, disꝛdvantage.(Fornoiel- 
ſe) to divert, divertile, make 
merry. (haardt Liv) to bind, 
make coſtive, to conſtipate. 
(Snue) to make one get a 
Pofe, (Appetit) to provoke 
Appetite, 


Foraarſagelſe, the 


Occafioning, Excit 
ne. 
So væarfagende oc 


c iuſing &c. (Sor 
fic. (Skade) preju 
advantigeous. (V 
disgoſtfu , nauſeou 
jovial, comrcal, | 
Forhaan.Iſe) ridic 
FSoraarsblomſte 
Flowers, 
SorsarssLuft, Sp 


ir, 

Soraarsfæd, Carn fi 
Spring. 

oraarstid, Spring 

Soræde, (gnave, 
tognaw or nibblet 
co'rode, wafte | 
ing. 

FSorade fig, to fill, — 
or turſfit yourfelf, 

Forædt, gnawed, ni 
tally, corrøded, 

Sorædr, Com bar fy 
gut utted, clo 
— 

Sorælde, Ancientne 
quity, Seniority, F 
Recep:ion in a Co 

Sorældes, to grow « 
out, waſte, decay 

Sorældre, Parents. 

Sovrære, to give one, 
him wich, make h. 
ſent or Gift of fc 

Soræring, a Preſen 
Donation, Largefs 
cation. 

Foragt, Contempt, I 
Disdain, Slight, & 
ing. X 

Foragte, to contempt 
defpife, overtook, 
flighr, ſcorn, under 
light by, negle, 
to brave, defy, 

Foragtelig, contemp 
fpygeble, disdainful 





ge 


ile. (aſeſ) oor, i- 
irdid, ſnéaking. P 
jen, contemptibly, 
ly &c. 


hed, Contemptible- 


ꝛſpicableneſs. 
a Contempter, De- 


contemned , defpi- 


publicily, openly, 
og enhver) before all 


g. beføre all, by all 


sbove all, chiefly, . 


irly, principally, 
earneſtly. (ret fot 
n very good Earneft, 
Øg 8. 

» before, 2 fore 
efore Hand, -in the 
ig, changeable, al- 
mutable, fickle, va- 
inconſtant, unſtable, 
in. apt to change, 
igen, variably, in- 
ly, unequally. 
ighed, Mutability, 
meſs. Inconſtancy, 
ty» Ficklenefs, Mo- 


to change, alter, 
msmute, turn, con- 
imdanne) to trans- 
etamorphoſe. (giore 
) tu diverſify. (giore 
nake new, to inno- 
n Mening )ro change 
ind. (uanftændige 
» break off or break 
of your indecent Be- 
, (fig) to grow bet- 
nered, te reform, 
finden) to change, 
Peungt]to alter your 
rn over a new Leaf. 
ide, changing» alte- 


) 219 ( 


Fo 


Sorandres, to change, be chans 
ged. 
SForandret, changed, &c. 
Forandring, Changing, Alte 
ration, Variation, Vieisſi- 
tude, Transmutation. (fores 
tage Forandring) to inno⸗ 
vare. . 
Forangaae, to go firſt, go be- 
fore, precede, HER 
Soranledige, to cauſe, occa- 
fion, fomething, adminitter 
an Occafion of doing it. be- 
come the Caufe or Abettor 
of it. 
Foranledigelſe, Occaſioning. 
Cauſing. 


Foranſtalte, to dispoſe, ſet in 
Order, prgpare, make ready» 
order, give Orders, make 
Preparation for, (ftifte, inde 
føre) to ordain, eftablifh. 


Soranſtaltet, prepared, or 
dered, eftablifhed. 


Soranftaltning, Order, Dis- 
pofition, Ordination, Regu- 


lation, Appointment, Pre- | 


Ppårasion, Direction, Efta- 

liſhing. (Stiftelſe) In- 
ſtitution. 

Sorantræde, to march, go of 
walk before. 


Forarbeide, Cforfærdige) to 
make, work, manufactu 
(forbruge) to fpend, ufe, ber 
ſtow, or employ ſome Matter 
on the Doing of ſome Work. 
(f. fin Salighed) to work 
your Salvatien, 

Forarge, to ſcandalia⸗, give 
Scandal or Offence. TY ta 
he offended at, tø take Pet 
at, to rake fomething ill af 
one, be ſcandalized at, 

Sorargelig, fcar.dalous, offene 
hive, giving Otfence, 

— 


re. 





Fo 


Forargeligen, fcandalously, 
in a ſcandalous Manner, 
orargelſe, Scandal, Offenee. 
ofarges, to befcandalized or 
oftended at, ' 

Sorarme, to impoverif h. make 
. Poor, to depauperate. 

Sararmes,to be impoverif hed, 
grow poor, be reduced to 
Indigence. 

FSorarmet, impoverifhed, de- 

pauperated. 

Joraſtet, incinerated, reduced 
to Af hes, 

Sor at, for to, in Order co, 
Cfor at give eder Underret⸗ 
ning derom) for to give you 
Notice of it. 

fForbande, to curfe, accurfe, 
execrate, imprecate, damn, 
deteſt, abominate. (bands 
fætte) to excommunicate. 

Sorbandelfe, Execration, Im- 
precation, Maledidtion, 

Sorbarmelig, pitiable, 

Sorbarmelſe, Commiſeration, 
Pity. Compasſion, Mercy. 

Sorbarmende, merciful, com- 
pasfionate, pitiful, tender. 

Sorbarmer, a merciful, com- 
pasfionate Man, a Pitier. 

Sorbarme fig, to have or take 
Compasfion or Pity of, to 
commiſerate, pity, be mer- 
ciful to one, 

Sorbauſe, to aftonif h,furprife, 
amaze, terrify, ſtun. 

Forbauſelſe, Aſtoniſhment. 
Surpriſe, Conſternation, Per- 
plexion. 

Sorbauſet, aftonifhed, ama- 
zed. ſtunned, ſtupified, per- 
plexed, planetſtruck. 

Sorbede, to intercede, pray 

, for, 

Forbeder, an Interceſſor. 


) 220 ( 


HSorbedre, to bette 
mend, amend, 
form, improve; 
better. (forfald 


mend, renair. pi 


ad 


Fo 


bedre et Yuus) 
Houſe. (forbed! 
Dom)to improve 
(gamle Sager 

botch, patch. (fi 
mend vor Fortu 
ei forbedret mig 
am not the bete 


Sorbedrelig. men 


rigible, reparabl 
be amended.or c 


Sorbedreligbed, 


be mended or co 


Sorbedrelie : f. 


rbedrende, co 


Sorbedrer, an Amt 


redor or Reforu 


Sorbedres, forbel 


grow better, men 
reform, mend yo! 
better your Fort 


Sorbedret, mende 


c. 


Forbedring, Melio! 


gering» Mending 
ment, Improvem: 
tion, Reparatien. 
tion. (af Sygdo 
ery, Amendment 
ſcency. (af gam 
Botching, Patchi— 
ing. 


Sorbeen, the forem 
Sorbebold, Referv: 


ſtriction, Reſerve. 
a mental Reſtricti 
Contract) an Exce 
viſo. (med Forbt 
cept or excepted. 
behold af min Re 
my Right. (i For 
Store, 





&o 


,toreferve, excåépt. 
') to referve fome- 
it to 
to conceal, keep 
secret. (giemme) to 
teep up in Store. 
> fpare. v 
le, Refervation, 
3, forbeholde, re- 


a, (tavs) reſerved. 
ret, eautions, cir- 
. wary, fly, dis- 


ubed, Referved- 
mels, Circumſpec- 
ation, Discretion. 
to prepare, dis- 
te or ger ready for, 
it up. (fig) to pre 
repare yourfelf, to 
get yourfelf rea- 


Pre paration, Pre- 
Preparatory, Get- 
laking ready, Pre- 
dorberedelſe for et 
Preface, Preamble, 
rolegnmena, an in- 
y Discourfe, 

esdag, Eve or 
he Day before a 


esdom, an Interlo- 
der, an Interlocu- 
arlance. 
smiddel, 
Remedy, 


esſang, 


a pre- 
e 
a Pre- 


Be, preparatory, 
re. (til en Dom)in- 
ye 

a Preparer. 
forbereder, pre- 
spofed, made rea- 


ig, a Prefac 


) 221 ( 


urſelf. 


J— 


Sorbefidde, to poſſeſs before 
hand 


Forbeſlutte, to reſolve or be re-⸗ 
ſolved beforehand, to deter- 
"mine or propoſe beforehand. 
Sorbeftemme,to prederermine, 
predeſtinate. 


FSorbeſtemmelſe, Predeſtina 


tion, Predetermination. 
Sorbetænfe, to conſider be- 
forehand, to premeditate; 
preponderate, forethink, fo- 
recaſt. * 
Forbetragte, to — 
te, lt. 


prepon , forberæns 


e , . 
Sorbetragtning , Premedita- 
tion, Forethought. 
Sorbetyde, to fore deem. fore- 
bode, or portend, prefage, 
prognefticate, 
Forbetydning, Foreboding. 
Foredeeming,a Portent, bro- 


ſage. 

Forbi, by. paft, ever, (gaae, 
løbe, ride, feile forbi) to go. 
run, ride, fail by. (være 
forbi, ſom en Tid og Termin) 
te be paft, be over, be expir- 
ed. (være forbi, ſom en dor⸗ 
fetning) to be transacted. 

Sorbierg, a Cape, Promonto- 
ry,» Landcape, Head-or Fo- 
reland. 

—ãA to peſs by. 
orbifarende, pasfing by. 

Forbiflyde, to flow, lide 
by. (tæt ved, fom en Flod) 
to walh, 


Sorbigaae, (udelade) to omit, 
leave out. (forbigage i Stile 
tiende) to pafs by in Silence, 
(lade Leiligheden gane forbi) 
to flipan Opportunity. (fors 
bigaae fom Tiden) to paſs. 


Sorbigaaende, pasſing by. (de 

or bigaaende pastengers. (i 

orbigagende) by the by» by 
the way. . . 
Lor⸗ 





Fo ) 222 860 


Forbigang, a Pasfing by. (Ude⸗ 


ladelſe) an Omisſion. Leav- 


ing out. 
orbigangen, paſt, gone. 
orbikaſte, to throw or 
beyond the Mark, 
Sorbillede, a Type, Pattern, 
Example, Model, Figure, 
Shadow, Idea, 
Sorbiløbe, torun by, pafs by 
running. 
—ãã paſt, expired. 
orbinde, (ſom Saar) to bind 
np, drefs a Wound. (mød 
finner) to ſplint. (for Hi⸗ 
nene) to hlindfold. binde 
for) ro bind, tie up. (binde 
for Munden) ro muffe, (bin⸗ 
"de ſammen fom Bindings⸗ 
verk) to join togerher. (fore 
pligte) to oblige, bind, lay 
an Obligation upon, (for⸗ 
maae til 
engage. (f. ſig til) to oblige, 
yourfelf, to engage, bin 
ourfelf to do ſomething. 
fig ſammen, giore Force: 
ning) to make, enter into 
an Alliance, unite ina Con- 
federacy, to confederate, to 
asfociate, join in Company. 
fig ſammen, fammenrotte 
g) to confpire, plot or 
conjure, (foreene, ſammen⸗ 
fætte) to combine, (bin— 
de etArk paa det urette Sted) 
to transpofe, misplace or 
change the Order of ſome 
Sheers, (ſom en Lov) to 


bind. 

Sorbindelſe, a Band, Tie, 
Knor. (Gammenhæng) a 
Connexicn, Combination. 
(Borplidtelfe anObligation, 
Engaging. (et Saars) the 
Dresfinz of a Wound, Ban- 
dage, Ligature. 

Sorbindende, (forpligtende) 
obligatory, binding, obli- 
ging. (en for alle og alfe for 


caft 


to induce, move, 


sø i . 
ten, ſom en Oblig 
Obligation for the 
Sorbindelig., obligi 
teous, kind, officio! 


ly. 2 0 
Sorbindtligen, ol! 
courteously. 
Forbindtlighed, O 
Obligingnefs  C 
nefs KRindneſs. 
Sorbirafle, to ruſh 
by, pafs by wich 
or Buſtle. 
Forbireiſe, 
Place. 
Forbireiſende, a Pa: 
Forbiride, to rideb 
on Horſeback. 
Forbirinde, to flow 
ved) ro water. 
FEDE, che Fl 
orbiſeile, to fail b 
in a Ship, (et Ski 
a Vhip. 
Forbiſtret, furious 
cruels outrageaus 
framing, chañng. 
biftret) to be inrag 
Tury, to ſhew C 
Sorbiftrelfe, Fury 
Madnefs, Raptut 
Sorbiftryge, co whi 
by ſpeedily. 
Sorbifvømme, to 
paſs by fwimmin; 
Forbitakke, to Mm: 
vel or pafs by. 
Hrbittre, embitter 
race, incenfe, pro 
tate, ulcerate. 
Forbittrelſe, Rag 
Foam, Tret, Irri 
Forbittret, irritat 
ged, (blive forbitt 
into Pasſion, be 
ſtomach, be exaſſ 


Sorblæfe, (fom Vin 
netrate, (as the 
blow through. 


to tra 





) od8 ( 


ated by the 


afound, jim- 


together. in- 
huldle toge- 


Axtnre, Min- 
. Intermix- 


founded. in- 
sd. blindfold, 
irk, make or 
ffuſcate, be- 


Dazzling, 


riſing. 


led, dazzled | 


inp, reſt. abide. 
»abide.tirry, 
a While in a 
tet) to perſe- 
ntinwe (ved 
», abide. con- 
dure. perſiſt. 
ve derved) re 
abitlte in a 
d to it. (jeg 
;) I remain 


biding. Per- 
manence. 

dingv retting. 
ent, perfeve- 


vr. (derved bar 
ide) it abides 
ettled or con- 
tto be altered 


fcure, dark» 
urative. enig- 
I. (forblom⸗ 
d) Allevory, 
ſom taler for⸗ 
who delights 
(een⸗ ſom for⸗ 
ede Talemaa⸗ 
riſt. 


go 


Forblommet. adv. oblcurely, 
allegorical'y, figuratively, 
fymbolically; (tale f.) to dl 
legorize, fpeak by Way of 
Pigures, "| i 

Sorblsde, to dip, foak or ſteep 
too much. 

Forblode fig, (miſte formeget 
Blod) to lofe too much 
Blovd, tv bleed too much, 

Sorbløder, bleediog too much, 
havi' & left roo much Blood, 

Sorbluffe, to ſtun. amaze, ſtu- 
pify. terrify, ſtartle. per- 
plex, ”put tø a Nonplus or a 
Stand, co brow-beat, out- 
face, " 


Forbluffet, put to a Strand or 


2 Nonplus. mumped, ſton- 
ned. rerrified, 

Sorblufning, Stupefaction. 
Aſtoniſhment. 

Forbogſtav, a capital Letter. 

Sorborgen, concealed, fecret, 
hidden, abſconded, occulr, 
obſcure, myſterious. (for 
borget Sted) a Byplace, Hd- 
ingplace, . 

Sorborgenhed, a Secret, My- 
ſtery. 

Sorborgen, adv. in Secret, ſe- 
cretly, underhand, in Hug- 
germugger. 

Forborgning, Concealment. 
Diszuiling. Disſimulation. 
Myſtery, Secrecy. 

Sorbon, Interceshon, Media- 
tion, (giore gorb.n) to in- 
tercede, make Intercesfion, 

Sorbrænde, (opbronde) to 
burn, confume hy Fire, (f.m 


Selen gior et Menn. fc) te 
tan. make tawny, olens 


Hede bar forbrændt Graſſet) 


theHeat o! rheSun has parch- 

ed or fcortched the Grafs. 

(til fe) to burn to Afhes. 

incinerate. reduced to A Ng 
"8 





Fo 


cC(ũg) to burn, be conſumed 


y Fire, 
Sorbrændelig, combuftible, 
aduttible, ' 
SFSorbrændelſe,  Combuftion, 


Burning. (Blodets) Adu- 
ſtion. (til Aſte) Incinera- 
| tion, (af fvovelagtige Dele 

i Chomien) Deflagration. 
Forbrændt, burnt, by Fire, 
(af Solen) parched, ſcortch- 

ed, funburnt. tawny, 
Forbrudt, forfeited. (8098) 
: Confifcated Goods. (hvad 
ar bun forbrudt) whar is 
er Crime? what has fhe 
commited? wherein 
"… fhe treſpaſſed? 

Sorbruge, to confume, ufe, 
fpend, wafte or beſtow. (f. 
i Klader, Møbler) to fpend, 
waſte in Clothes, Furniture, 
Forbruauing, Confumption 
or Wafting ef Commodities. 
Sorbrugt, conſumed, wafted, 


has 


I an 


ovbrede, to offend. trespaſs, 
transgrefs, commit a Crime, 
to forfeit, misdemean your- 
ſelf. 

Sørbrydelig, confilcable, lia- 
ble to Confiscatfon or For- 
feiture. 

FSorbr ?delſe, a Crime. Fault, 

Delict, Transgresſion. 
Sorbryder, an Offender, Cri- 
minal, Culprit, Malefactor. 

Sorbud, (Forlober) an Harb- 
inger, Forerunner. 

Forbud, (Omen, Addarſel) an 
Foreboding, Omen, Fore- 
tokening, Forcwarning,Pre- 
face, 

Forbud, (det, hoorved noget 
forbydeg) 2 Forbidding., Pro- 
hibition, Interdi&ion, (paa 
Skibe) an Imbargo. 

Forbuden, forbidden, prohi- 

ited. 


) 224 (80 


Sorbund, an Allianc 
Confederacy , 
Pad, Contrad, E 
bulsvlig) a Plot, Ci 
(giore et Forbund 

” into an Alliance, 1 
a Confederation.( 


ligt gorbund) to 
plot 


Sorbunden, (forpli 
ged, beholden, bo! 
vitlet) engaged. 
een forbunden)to c 

Forbunden, (i Forb 
federated, allied, 

Forbunden, (Ebu 
bound or tied, (f 
dreſsed. 

Forbunds Brydelfe, 
of an Alliance, Bri 
fringement, Rupt 
travention. 

Forbundsbryder, ar 
of an Alliance. 

Forbyde, to forbid, 

+ interdiå one a Th 
Dre) to hinder, ſte 
keep from, (ten a 

s Ketten) to forejuå 

orbydelig, what m 
bidden.… 

Sorbydelje, f. Sorb 

orbygge, (fætte til 
ge) to fpend or w: 
Sum wich, in or u, 
ing, (bygge i Veie 
or barricade a P 
building. (hindr 
Lys af Dagen) to 
Neighbour's Ligh 
fpeé by a new-rai 


Ing. 
Forbygning, (forreß 
et Huus) che Fron 
part of a Houſe. 
Forbytning, a Chan 
changing, Truck. 
inge i 
Sorbytte, to change, 
barter, truck, toch 





* 


Baen, et Leßa⸗ 
ſuppoſe a Child, 
rce, compel, con- 
) co fram your- 
— ſ. tvinge. 
ilt. 

e, hidden, ſecret; 
blique. (forkaſte⸗ 


) exceptionable, 


fo 218680 


Fordærvende, corruptive, de- 


ſtructive. 
Sordærver, 


a Spoilet, Waſter, 


Deſtroyer. 


Forderves, 


to be corrupted, 


ſpoiled, marred, go toWreck,. 


run to Decay. 


raadne)'to 


putrify, torrupé, rot. (af 
Skimmel) to grow mouldy, 
to mon, ' 


. . i É 
eption, (mistæns Sordærvet,corrupted,fpoiled, : 


cious, ſuſpected. 

miftrufted, 

. indirectly. ob- 

Wi iciously. " ' 
dervelſe. 

> corrupt, fpoil, 


ødelægge) to de- 


-undone . 


Com Blod), 


aduſt. (ſom Wiin) dead, 


are)embezzled, dama 


alled, . Carrupted, CForp .. 
e 4 


wafted, damnified, 


(fom Q- 


ven) cloy”d, furfeited, clog- 


ged, ſqucamiſh. 


»wafte, undosper- or Dag, before Day-break. 
before Day-light. i 


hrow. (med Las 
auch, deprave, vi- 
dgiøre) co foften, 
, Cmed Kieglen og 
to faddla. fondle, 


andle. (et £and) 


lay waftea Coun- 


et med Kiorſel) to 


Hor ſe. 
C(fftadelig), cor- 


rnicious, deftruc- 


ing. (ſom kan for⸗ 
sruptible, ſuſce 
truption, periſ 


em, in a perni- 
ſtructive "Manner. 
ed, Corruptibi- 


N Corruption, De- 


Perdirion, Ruins» 


Deſolation. (Gæs 
dœrvelſe) Depra- 
mete cen i gordære 
plunge ore into 
ain; feduce, 
ns Barn, 

Perdition, . 


Fardans, 
at, hurtingsblaft- - 


Sordandfe, to 
D 


the dl 


Sor Dagen, publicly, in pu« 


blic, openly, before all the 
World. (fomme for Dagen) 


to eppear, 


come to Light, 


become public. (bringe for 
Dagen) to bring or produce 
to Light, to discover, 


Dance or Brawl, 
to lead the Dance, 


ance, 
ance, 


Danicſh. 


lead 


Sordampelig, volatile, 
to Leading of a 


(have 8.) 


the 


Sordandfer, the Leader of a 
Sordanffe, to do, translate into 


… Sordeel, (Rytte) Advantage, 


Emolument, Profit, Intereſt. 


Gain. 


Lucre, 


fremfor andre) Prerogative. 
give Fordeel) to give or al- 


—* 


low 


by Way of Advange or 


over and above, (fil min $.) 
in my Fåvour, to my Adven- 
tage, (være til Fordeel) to, 


profit, be profitab 


le. 
obs 





Ko 


Hordeel, (forreſte Deel af nos 
get) the Frort or foremoſt 
Part of a Thing. (paa et 
Skib) the Prow or Forepart 
of a Ship. 

Sordeelagtig, advantageous. 

rofitable, lucrative, lucrous, 
eneficial, gainful. 


Sordeelagtigen, advantageous- 
ly profitably, to the beft 
Advantage. 

Sordeelagtigbed, Advantage- 
ousneſs, Profitableneſs. 


FSordeele, to part, divide, di- 
ſperſe. ſomething about, make 
a Repartition or Diviſion. 
Cfordeele fig) te feparate, 
egregate. (lad og fordecle 
08) let us ſeparate er ſegre- 

are, (giore tynd, form Vod⸗ 

er) to rarify, make thin, 
(fordeele fig ſom Vadſter) 
torarify, grow thin. (Solen 
fordeeler —28 the Sun 
disſipates the Clouds. (ſig 
form Skyerne) to disſipate, 
reak aſunder (fordeele en 
Gvulft) to disfolve a Swell- 


ing. 
Sordele, (i Handel og Van⸗ 
del) forfordele, to preju- 
dice, defraud, bubble, over- 
reach, circumvent, cheat, 
wrong. i 
— divifible, 
ordeelelighed, Diviåbility, 


Sordeelet, divided, feparated 


&c. 

Sordeeling, Diſtribution, Dis- 
perſion, Segregation, Parti- 
tion. 

Sordeeling, (Gviig, Forner⸗ 
melſe) Fraud, Prejudice, 
Overreaching. 

For den Aarſag, becauſe of 
that, for that Reaſon. 

For denne Tid, (nu) now, at 
Prefent, at this Time, 


) 226080 


Sor denne Tid, befo 
merly,in former Tiu 
tofore, . 

Sor den næftfidite, b 
laft bur one, . 

Sorderligft, firt of: 
and foremoſt, chigfl 
ly ſpeedily. 

or det, f r that. 
or det andet, in the 
Place, ſecondly. 

Sor det femte, åfely, 
fifeh Place, 

Sør det fierde, fourth 

For det forſte, firttly, 

Sor det løfe, fuper 
lightly, in a fupe 
Minner, 

or Det niende, ninth 
or det øvrige, for th 
or ber ſidſte, in chele 


altiy 
Sor dette, for denne € 
merly,in former Tim 
to fore. ' 
Sør der tiende, in då 
Place. 
Sor der tyvende, "nål 
tiech Place,  .”" 
For de Vind, afore che 
ordi, becauſe, becen 
dad deviliſh. 
chievous, diabolicel 
Fordobble, (aiore deb 
double, make, fold 
double, to redenble, 
bort)to lofe by Gem 
ford. Kræfter) Too! 
Nail 


il, 
Fordobblende, redupl 
Fordobblet, doubled, 

bled, 

Sordobbling, the Do 
Reduplication,  tw: 
Value, 

Sordom, Prejudice, F 
ging. Preposſedneſs 
conceitedne''s, 

Sordøie, (om Mad) to 
concoct.(fordrage)to 





y 


»jur 
n. (forode) ro 
ally, conſume, 
qnander away. 
peftible, eafily 


Aptnefs to be 
geftion, Con- 


fe, Chyle. 
refting« (forøs 
il, profuſe, lav- 


I. 

tider) a Spend- 
ligal, prodigal 
nan. 

nceal. hide ſo- 
one, disſemble 
o cover, keep 
t, to ſuppreſs. 
Concealment, 
ing ſecret. 
imn, condemn, 
(til Dode) ce 


to die, to ſen- 


lamnable, con- 


te" damnably, 
", Damnabili- 


led, condemn- 


he Firft Rune 
led Liquors. 
ccord, Agree- 
fition, Accom- 
eaty, Contract. 
ilation, (i Ret⸗ 
iction. 
»redrag. 

le, lide) to for- 
tolerate, abide 
atiently, bear 
it our, (drikke 
low, digeft or 


Affront. (fan 


ss  ) 227 (| & 


to put up wie 
cket up. Cllret) 


to ſwal⸗ 


fan fordrage baade Heede v 
Kuld) he is ufed ør inure 
bath ro Hest and Cold. 


P (i 


Sordragelig, fapport able, to- | 


lerable, pasfable, (omgæne 
elig) placable, peaceable, 
ociable. (ſom fan beſtaae 
hos og med en anden Ting) 
compatible, 


Sordrageligels,tolerabl » fup, 
y 


portably, 
Fordragelighed, 
neſs, Sociublenefs, 


eaceably &c. 


FSordragelſe, Sufferande.(Over⸗ 


bærelje) Toleration. 

Sordragende, tolerating, faf- 
fering. 

Fordrages, (være eenig) te 
agree together pretty well, 
live peaceably or in Harmo- 
ny, to underftand or con- 
cord (1ffe fJ) to disagree, 
discord. ' 

Sordre, to afk, demand, re- 
queft, require, ſummon. (f. 
frem for Wetten) to fummon, 
fubpoena call or cite to ap- 
pear ina Court. (for meget) 
to exadt upon, (ud: to defy, 
challenge, to provoke. 

Sordrelig, demandable, requi- 
ire. 

Sordrer, 2 Demander, 

Sordret, demanded, required, 
ſummoned. 

Fordreven, turned, driven ont 
or away, (af Landet) bani- 

. fhed,exiled,profcribed,out- 
lawed. (ſom et Stibh) caſt 
away. 

Fordreie, to bend, wreft, dis- 
tort, (Ord) to wreft the 
Senfe of a Word. (Loven) 
to misinterprer,elude or per- 
vert the Senſe ot the Law, 

Sordreier, a Sophiſt, Caviller. 


Sordreiet, bent, turned; wreft- 
ed, distorted, misinterpret- 


Ø a … $or: 


Peaceable-- 





Fo 


Sorbrejing, Sophiftry, Mis- 
" interpretation, 

Sordring, Demand, Claim, 
Title, (i Penge) Meney ow- 
ing; a Debt. (for Retten) 
a Summons, a Subpoena, 


Fordrive, to drive or chaſe 


away, dislodge, turn out. 
fra fit Sted, hvor man har 
æftet Fod) to dislodge, dis- 
place or pur one out of Place, 
med Sianen) to conjure, 
Fortryllelſe) to disenchant, 
uncharm, (fordrive et Foſter) 
to procure Abortion. (Kied⸗- 
ſommelighed) to divert, re- 
create yourfelf. (fordrive 
Melancholie) to divert Me- 
lancholy. (en Ruus) to ſleep 
yourfelf ſober. (Hæsbed) ro 
cure Hoarſeneſs. (Gnue) to 
get a Cold away. Vaf fit £96) 
fo put one out of his Road. 
(Tiden)to paſs away, beguile 
the Time, to divert yourſelf. 
(ſom Vinden, Regnen) to di- 
ſpel, disfipare, ſcatter. 
Sordrivelig, repulfive, bani- 
f hable. NH 


Sordrivelfe, (Sordrivning) 
the Driving orChafing awav, 
Dislodging. Repulſion. (i 
£andflygtigbed) RBaniſhment. 
(Zoriryllelſes) Disenchant- 
ment. | . 

Fordrivende, expelling ex- 
pulſive, driving su. 

Sordriver, f. an Expeller. 

Fordrukken, drunken, given, 

… addigted ro Drink, fuddled, 
(en fordrukken Karl) a drun- 
ken Sot. a Fuddle-cap, a 
Swill-bowl, 

Sordulgt, concealed, hidden, 

” covered, ſecret. | 

Sordum, (i fordum id) in 
Times peft, formerly, in for- 
mer Times, of old, a fore- 


) 208 ( 


Fo 


time, hererofore, 
in Times af Yore 

Fordunkle, ro darke 
brate, eclipſe, offi 

ſcure or cloud, t 

Fordunkling, Ob 
Darkening, Obte 
Clouding, Outdc 

&gor dyb, too deep, 

Fordybe, to deepe 
deep, make deepe 
(1Gield)co charge 
make one run int 

Fordybelſe, a Sinkir 
cing down, 

Sordybe fig, to lo 

ourfelf into Thi: 
Deringer) co engø 
with Study, attacl 
to Study. (fig i 
plunge yourfelf o1 
Vices. 

Fordybet, deepene 
down. (i Studeri 
ply engaged wirhS 
ched to Study, give 
Study, (i Tanker 
forbed in Thoug 

Fordybning, the AQ 
deeper, Deepenin: 

Sor dyr, too deer, to 
able 

Sor Dyrt, adv. at t 
Race. 


Hore, to line, (med 


to furr. 
Sorebragt, reported 

fented advanced, p 

propounded. 


Forebringe, to offer, 


advance, propoſe, 
propound,utter, ſpe 
expreſs or, discov 
Thoughts or Mind, 
værreendden er) ti 
rare, 


Sorebringende, - Pro 
Propoſal, Motion, 
Report. 





go 


r. 
to prevent, decline, 
obviate, avert, di- 
pel, drive or keep 


ig, Prevention, Ob- 
Declining, Avert- 
Fremtiden) a Pre- 
Delivery. Probo- 
»ofition, a Project 
giore et behageligt 
) to deliver your- 


well, to have an | 


? Urterance or De- 
o have a fine Wa 
ry. (i Udtalen 
tion, (have et 
deag i Udtalen) to 
e properly, . 
Cforeflaae to pro- 
pound. (ten Afs 
to expof ,explain, 
rter, disclole, dis- 


are, make aReport , 


Follegium) to refer 
æffe) to prefer one 
another, (fade fig 
drage) to hear a 
? informed of it. 

g, preferable, ad- 


IS, 
gen, adv. prefera- 


de, aPropounding, 
ſ. Soredrag. 
ng;  Expofition, 
ation, 
(tildrage fig) to 
pafs, to come to 
out, occur, offer it- 
en Strid 1c.) to be- 
Beginning, be oc- 
ariſe. 
re, f. Er. (ved fo⸗ 
Leilighed) if Occa- 
Se "8 


) 229 f( 
er, 2 Referendary, F 


.= (med gode Exempler 


Soregiøre, (viſe, 


be about it. 


go 


oregaae, (gane foran) ta go 


betore or firft, to precede, 
r) to ſet 


ood Examples before ano- 


. ther. (overgaage) ta excel, 


ſurpaſs. (forefalde) ro paſs, 
come to pafs, 


Soregaaende, adv. preceding, 


premitting.preliminary,pre- 
vivus, , 


Soregaaende, ſ. Preceding 


Precedence, Precedency. 

vorledes 
det ſtal giøreg) to f hew one 
how a Thing fhall be done, 
to fhew him how to imitate, 


Soregive, to give our, fpread a 


Report, asfert a Thing, re- 
late. (fætte for til at afgiore) 
to propofe to ones Decikon. 
(form en Uudfyldning) to 
pretend, alledge før an Ex- 
cufe, plesd, ufe a Pretext. 
Colour or Cloak. (give een 
noget for at lære) to pre 
fcribe, injein one a Lesfon 
(cen et Arbeide) to fer one a 
Taik. 


Soregivende, Saying, Relg- 


tion, Report, Asſertion. 
(Forevending) Pe etence,Pre= 
text, Palliating, Show or Ap- 
pearance. 


Forehave, to defign, purpofe, 


contrive, intend, undertake 
or enterprize a Thing. go or 
(have cen for, 
eraminere) to examine, or 
try one. (have et Forklæabde 
for) to be girded with an 


pron. 
Somhavende, ſ. Affair, Occu- 


pation, Undertaking or En- 
terprize. (Anſſag) a Deſigm 
Purpofe, Intention. 


Forehavende / defigned, in- 
fed, i 


tended, purpoſe 


Sorehæsge nogen, to hang be⸗ 


fore, to veil, cover with a 
Veil, to be hanging before, 
Fore⸗ 


LJ 





Fo 


Joreholde, (een noget at fee, 
føle ie.) to hold fomething 
éfose one, to ler him ſee, feel 
&c. (cen fin Pligt) to repre- 
fent one his Duty. (formane) 
tor. monftrare, to make one 
fenfible of a Thing.by Reaſon 
and Inſtances. Cbebreide) to 
upbrald onc with, caftor hit 
it in his Teeth, oxpoſtulate 

a Thing with one, 


Sorfafte, (fafte noget for een) 


to caft or throw ſomething 
before one. (bebreide) to 
reproach, upbraid one with 
or hit it into his Teeth. 
orekaſtelig, reproachable. 
oretaſtelſe, Reproach. Up- 
braiding, Expoſtulation, Ex- 
probration, Objection. 
Forekomme, (fomme i For⸗ 
peien) to come before one, to 
get theS'art af, ta be fore- 
hand wich, Kforebugge) to 
revent, anticipate, obviate, 
eep off, ftop, ſtay, baſk, 
hinder. (føbe forbi) to out- 
run, outſtrip, outgo, out- 
walk, come before, (overs 
gaae) to furpafs, excel, (fys 
ne) ro ap peag, feem, look. 
(forefalde) béfalt, fall out, 
happen» gøme to paſs. occur. 
(ſaadanne Tilfælde forefalde 


) 230 ( 


go 


ene, offer, produce 


display, exhibit, 
it to his View « 
fhew it him, le 
before him, (een 
betænfe eller be 
offer, propofe or | 
…a Thing to one's 
ration. (cen Mad 
one to ſome Meat ( 
(i Rettergangs Ga 
mon anew, 
Sorelæggelfe, (For 
Repreſentation, F 
ing, Exhibiting. 
gangs Sag) a Re 
Sorelæfe, to read cc 
cite, read before 
Sorelæfer, a Lecture 
er in 2 Church, C 


Sorelæsning, a Reg 
ture, Reading alo 
blicly. 

Sorelle, (i) a Tr: 

Soreløbe, (cen) 1 
outgo, overtake 0 
foran) to run bel 

Sorelsbende, prelim 
mitting, previous 
dent. 

Sorelsber, a Foreru! 
curſer, Harbinge 


Hver Dag) ſuch Cafes are ve⸗Horelſte fig i cen, ti 


Ty obv"ous, or happen every 
— (dette forefalder ofte i 
Bibelen) this Word occurs 
often in the Bible, (det fore⸗ 
falder mig underlig) it looks 

ange to me. (møde) co 


come in yonr Way, beNghe-. 


ed upon, be obvious, meet 
wirh &c. 


Sorefommelfe, 
Anticipation. 


moured or in Love 
be fmitten with Lo 
(beftigen) to grov 
tely or over Head 
in Love with one, 
upon him. 


- Sorelffer, cnamonre: 


with, ſmitten.char 
(giore f.) to enam 


Prevent:on, Forelſtning, an extr 


Doting. 


Soretommende, prevꝛntod &c. Forene, (forlige) 


Sorelægge, (lægge noget for 
een) 0 lay ſomething before 


agree, accord, rec 
toRightsthofe,tha 





fe & Referendary, 
o prevent. decline, 
bviate, avert, di- 


el, drive or keep 


g, Prevention, Ob- 
Jeclining, Avert- 


fremtiden) a Pre- 


Delivery, Propo- 
ofition, a Project 
giore et behageligt 
to deliver your- 
well, to have an 
Utterance or De- 
rv have a fine Wa 
y. Gi Uidtalen) 
tion, (bane et 
ag i Udtalen) to 
: properly. 
"foreflane to pro- 
pound. (i en Af⸗ 


to expof. ,explain, 
trer, rseloTe, dis- 


re, make aReport 


ollegium) to refer 
ekfe) to prefer one 
inother. (lade ſig 
drage) to hear a 
informed of it. 


3; preferable, ad» 


s. 
jen, adv. prefera- 


re, aPropounding, 


ſ. Soredrag. 

ig⸗ Expoſition, 
ition. 

(tildrage fig) to 
pafs, to Come to 
met, occur, offer ic- 
mn Strid 2.) to be- 
Beginning, be oc- 
ariſe. 

e, f. Ex. (ved fo⸗ 
Leilighed) if Occa- 
5. ⸗ 


) 229 ( 


Foregaaende, 


go 


Foregaae, (gane foran) ta go 


betore år firft, to precede. 

- (med gode Exempler) to fer 
good Examples before ano- 
ther, (overgange) ta excel, 
ſurpaſs. (forefalde) ro paſs. 
come to paſs. 


Soregaaende, adv. preceding, 


premitting.preliminary,pre- 
VvIvns, , ” 
ſ. Preceding 
Precedence, Precedency. 


Soregiøre, (viſe, Hvorledes 


det ſtal giores) to f hew one 
how a Thing fhall be dene, 
to fhew him how to imitate. 


Soregive, to give our, ſpread a 


Report, asfert a Thing, re- 
late, (fætte for til at afgisre) 


" to propofe to one's Decikon. 


(fom en Undſtylduing) to 
pretend, alledge for an Ex- 
cuſe, pleod, ufe a Pretext. 
Colour or Cloak. (give cen 
toget for at lære) to pre- 
fcribe, injein one a Lesfon 
(cen et Arbeide) to fer one a 
Taſx. 


Foregivende, Saying, Rels- 


tion, Report, Axſertion. 
(Forevending) Pr etence,Pre= 
text, Palliating, Show or Ap- 
pearance. 


Sorehave, to defign, purpoft, 


contrive, intend, undertake 
or enterprize a Thing. go or. 
be about it, (have cen for, 
eraminere) to examine, or 
try one, (have et Forklade 
for) to be girded with an 


pron. . 
Somwhavende, ſ. Affair. Occu- 


pation, Undertaking or En- 
terprize. (Anſlag) a Deſign 
Purpoſe. Intention. 


Forehavende / defigned, in⸗ 


tended, purpoſe 


Sorehbæsgenoger, to hang be- 


fore, to veil, cover with 2 
Veil, to be ikk TR 
ore⸗ 





gæs ) 232 (| &o 


adminifter,govern or manage 
the Duties of your Ofice, (. 
være fat over) to be over, pre- 
fide, rule, govern, admini- 
fter ør manage, to have 
Charge. Rule. Overſight of 
a Thing,to have she Manage- 
ment ot ir, (fit Guus) to ma- 
nage, govern or uadm'nifter 
ycur Honfe-Concerns. (være 
nær) to be ar Hand, draw 
near approach, hang over 
the H-ad, be hard by, to 
threa:en. (flage forved) to 
ſtand before, 
Foreſtaaende, near, at Hand, 
imminent, chreatening. ap- 
proaching. 
Soreftænge, to bar, barricade, 
ſhut with a Bac. 


Soreftængning, Barring, Bar- 
ricade. 


Foreſte, ſ. foreſt. 


Soreftille noget, (være noget) 

to be (fomerhing.to be lvoked 
upon as ſomebody. (ville f. 
noget) to affedt Greatneſs (f. 
ved Billeder, to reprefent b 
Figures, (paa Skuepladſen 
to ed, repreſent, exhibic, 
Cen Afhandling, et Sporgs⸗ 
maal) to ſtate 2 Queſtion. 
(eens Perſon) to repreſent 
one's Perſon. (f. cen, eens 
Perſon paa Skuepladſen) to 
nå, play one's Part on the 
Stage. (f fig noget) to con- 
ceivc, Imagine to one's felf, 

form an Idea of a Thing. (f. 
noget livagtigen)to repreſent 
or ſet out in lively Colours. 
or to the Life. (een noget) to 
repreſent to one's View or 
Sight, propoſe, propound, 
lay it before him. — *8 
ret cer ikke vet) to form a 


what is the Meani: 
(fildig for. fom c 
giore Reguſtab) be 


. ed, as if you wer 


Account (f. fig ' 
think of Death, re 
den noget) to repr: 


' fomerhing: make a 
i 


the Magiſtrate. 
Embede) to repre! 
propoſe him for ar 
dig, fom om det 
imagine, think. it 
(man feal ifte f. ſi 
nor to be imagine 
ſtendeligen) to c 
tiate or deſcribe i 
cumſtances. (f. ſto 
aggerate, aggravat 
fy. (mindre) to a 
minifh (fremftille 
fent yourfelf ta | 
blev f. for Konge 


preſented to the I 


Soreftiling, an Ide 


(Betragtning) ' 
tion, Reflestion, 
judging, thinking 
(giore fig eng.) | 
orm an Idea of, 
8., troc) to belie 
judge. (giore en $ 
den om en Gag) 

ftrate a Matter to 
him Information o 
har giort 8. derem, 
is duly explained 
man gior cen) aL 
tion. (i Raadct) 


— (paa Skuepladſen 


S:gh:orShewsan 
of 3 Play. (Zorel 
Propoſing. Propou 
prefention, (fil el 
Prefenration, 


Sorefillingstrafe, 


tan, 


proper Idea of, to jadge well Sorejtillinge &vne, 


or ill of. (hvad ſtal det f.) 


ginative Faculty. 








2 


etcheide)eo npder- 
en Hand with; take 


s Stampe. riſe. 


—— *— 


rhere cen) to try. 
queſtion or inter- 


De, (69 to under- 
npon vourſelf.(paa 
fømean intersupted 
ler åt on Foot again. 


J fder 2) what. are 


p unåmisken, en- 


taken in Hand. . 
de, 8 Defign. In- 
Purpoſe, Proj:4, 
Is Enterprize, Un- 
* (fort) an Ex- 
ierameni (driſtigt) 
ntureus Act. an har- 
rprize, bold Under- 


lø, (træffe fore) to | 
2 Sorfædre, Forefathers, Ance- 


tCurtain, (give For: 
iprefer, advance a 
hing beforeanather, 
t betrer, make more 
rt of, eſteem er fer 


(onfte beller)to have 


elig, preferable. 


sing, Foretrækkel⸗ 
eference, Preroga- 


en, preferred. 


: ger noget, to tell 
in one fomething five 
ry Times, to repeat 
ing very often to one, 
re it. 
e, to pretend, plead, 
erence, Pretéxt, Co- 
Cloak, alledge for 
ufe. (Sygdom) to 
| Sicknefs, 


ing, Waaſtud 8 
e, Pretext, palliat- 


) 283 4 S0 


ing Shew or Appearance, 
(under Zoreven⸗ 


Colour. 
ding) under Colouf. 
Forevldende, —æã 

(uden mit Jorevridende) 
wishour my. KRnovwledge. 
Sorevige, to eternige, immer- 


taliæe, perpetuate one'sName, 


Sorevigelfe, Erernizing. . 
Sorevije, to. ſhew forth, - prø- 
. duce, exhibit, offer, deljwer, 
preſent, display, discover, 
disclofe, expoft fomething 
to the People”aView orSighu. 
Soreviſer, an Exhibitor, Bear 
er, | i: 
Foreviisning, a Shewing forth 
of any Thing, a. Producing, 
Exhibition, Beprefenration, 
Sor Exempel, for Rxample, 
- for Inſtance. 


Sorfader, a Forefather, An- 
ceſtor. TT 


ftors, Predeceſſors, the A 


cieſts. 


Forfœdres Tid, Antiquity. (i 


Forfœdres Tid) anciendy, in 
former Times, of Old, in old 


Times,” 
Sorfægre, f. forfegte. 
Sorfængelig, (fom der er intet 


ved) vain, frivolous. Night, . 


tranfient, pasfing, worl ly, 
(ſtolt) hauchty. proud, crack- 
ing. Typpig) luxurious, ef- 
feminate, delicate. 
Sorfængeligen, vainly, after & 
worldly Manner, proudly. 
with Oſtentation. 
orfængeligbed, Vanity»Emp- 
— Iche Worldlinefs, Pomp. 
VYppighed) Luxury. (St 


„Pralerie) Pride, Often- , 


tation, Boafting, Cracking. 


orfærde, to terriſy, fright. 
———— De 
| maze, . 


— — 
| 
" i ” 
⸗ « 





Fo ) 234 ( 


" smage, daunt, put one in a 
Fright, Perplexity or Amaze. 
Sorfærdelig, (ſtratkelig) hur- 
…” rible, tetrib:e, dreadfi 
frightful. horrid, tremen- 
dous, dismal, hideousq; haſt- 
ly.(forunderlig, ſtorſtrange. 
marvellous, ftupendous, im- 
menfe, vaft, huge, 
Sorfærteligen, terribly, 
frightfully &c. 
Serfærdelfe, Horror, Con- 
i fternarion, Terror, Frighe, 
Sorfærdes, to be affrighred, 
fcared, ftattled, perplexed. 
ftunned, diſmay'd, to take 
Alarm, 
Sorfærdet, affrighted, aſto- 
nifhed, ſurpriſed. 
Sorfærdige, to perform, make 
ready, dispatch, finifh, ac- 
complifh, bring to Perfec- 
tion, put the laſt or finiſ hing 
Hand co, (forarbeide ſom en 
Daandverfg mand) to make, 
abricate, be doing or be at 
Work with aThing. (enBog) 
to compoſe a Book, (et DO 
cument),to draw up a Writ- 


ing. 

Sorfœrdigelſe, a Performance, 
Dving orElabotarion of ſome 
Work, the Gefring it done, 
finif hed, concluded, perfec- 
fed, (Zorarbeidelfe)the Mak- 
ing orMannfadturirg of fome 
Work. (af et Skrivt) a Com- 
pofiticn, 

Sorfærdiger, a Worker, Mak- 
er, Author. 


Sorfærdiger, performed, 


finifhed, made, manufac- 
tured. 
Forfald, (Hindring) Hin- 


drance, Obſtacle, impedi- 
ment. (lovlig Forfald i en 


t) Esfoine or Excufe for 


Non -appearance -in che 
Courx (uformodentlig Fore 


Ko 


" fald) an unexpe 


ent. 


Forfald, ” (Ruin) R 


cay, Decline, Fall 


Sorfald, (Hiemfald, 


Devolution, Forfei 
fiſcoation. (Vexels 
ration af a Billef 


Sorfalde, to declin 


o to Wreck, run 

i, wafte, wear a1 
Ruin. (i Gynd) ct: 
Sir. (fom ef Huu 
ruinous, grow out! 
(forfalde fom et 
be wafted, (den 
forfalder) this Man 
bauched,foltows il! 
(ſom Bexrler, Fer: 
expire, he ont, be 

ayable, 


Sorfalden, (ruineret 


decay”d, gone to |] 
Decay, wafted. CTit 
bauched, lewd, lo 
BVerler eng payab 
(Terminer) expire 
out. (fom Gobs) 
Goods. (biemfalde 
ed, forfeired. 


Sorfaldenbed, Ruin 


the Being in a ta 
ruined Cøndition, 


Sorfaldss Tid, che 


Payment, or when 


ue. 
Forfalſte, to falfify, 


adulrerate, baftardi 
fticate, corrupi. ( 
nal) to interpolare 
nal. (eens Haand) 
terfeit or forge a 
Mont) to  deba 
Bin) to balderda 
Terninger) to cog 


Sorfalffer, a Counte 


Forger. 


Forfalſtet, falnfred, na 


ed, 





go i) 235 (- Fo. | N 


ng,  Faltfcation, Sorfegter, a Defender, Mai 


x. Adulterating,So- tainer. (pad en Zegtelole) a 
on, Correpring, Uf her in a Fer.cing-Schiool, 
mm Impediment, Ob- 


Bortegret, defended, asferted, 


ndrance, (giste 8.) Forfegtnin 
tection, Meintenance, 


*. 
(figes om Heſte) Sorfeile, to want, fail. 
ed. . ⸗ 
3 —F —2 (Klæder) SS) sige 


tumble, ruffle, (fm 
reat one, to proceed 


foil, foul, or dirty, 
sin. Sorfierding, 2 Shoulder, the 
fkillful, well-fkil- 
wing. experienced, 


Forequarter, fourth Part of 
n an Art or Science, 5 — mn plele. 


a Defence, Pro- 


killed Cattle, 
ience, Sorflegning, f. Dleie. 
ned —— orflsien, (vild wild, inor- 
.CiBoglige Sonffer) dinate, looſe, ljcent:ous. (f. 


E> Erudition, hitera- 


s, (Affaudling) 4 
f, Deſcription Com- 
» Colleding. (For⸗ 
med andre) Connex- 
ms. (Stand, Zib 
ure, Condition, Cafe, 
irder, Dispoftion or 
Bance of a Perfon or 
(faae i Zorfatning 
noget )to be upon the 
f doing ſomethihg. 
to compoſe, com- 
ær np or couch ſome- 
1 Writing. (forfatte 
tm) co abridge. (for 
Zers) to rhyme, put 
e. (gt Inventarium) 
itory. (Artikler) to 


»Author, Compofer, 
p written, compoſer, 


ap. 
Cforfvare) to ſtand 


asſert, maintain, vine 


countemance, con- 
atend, fight for. (be 
te defend or maintain 
telye 


— 


Forflytning, 


Ord) a Word rafh, incnũ- 
derately blurted out.(f. Veir) 
a boiſterous, bluſtering Wea- 
ther, (f. Kugle) a Bullet 


ſpent. 
(Forfinttelfe) a 
Removal, Transporterton, 


Translation. 


Sorfiytte, to remove, trans- 


ofe,transfer, transport. (et 
rœe) to transplant a Tree, 
er Ground, 


put it into anor 
(en Plante) to displant. (et 


arkſtiel ug teen ) to remo- 
ve, Change, fhift, displace 
tranfer or transpofe a Meer 
ſtone. (fin Bolig) to remove, 
change your Abode. (ten til 
et andet JEmbede)to translate 
one tø another Office, ' 


Sorflyttet, removed, transpos- 
d 


Sorflyve, to ſiy away, wing it 
i away. 


Sortødder, Fore-Feet, 
Forfsie ſig, (hen til et Sted) 


to repair, tefort, ger to ⁊ 
Place, (hiem) to rerurn 


ome. NE 
Sorfølge, (een) ro purſue. per- 


f(ecute one, ( ienden) te 
' chaſe. 


o 





0 


chafe, purfue the Enemy. 
- plage) to perſecute, trou- 
ble, teare, vex one. (udføre 

en Gag) to purſue, profe- 

… Cute, continue a Bufinefs, 

"(fin Vei) to further your 
Way, go on, i 

Sorfsigelſe, (Forfolgnina) 

Perfecution, Purfuir, Proſe- 
- cution, (Plage) Perſecution, 
Vexation, Teazing. 

Sorfølger, a Perfecutor, Pur- 
fuer, 

Sorføre, (paa Afvei) to lead 
aftray, to corrupt. mislead, 
feduce. (uffyldige Gemytter) 
tocorrupt, pervert,debauch, 
deprave, rempt, draw in in- 
nocent Minds. (fra fin Flit⸗ 
tighed) te cake one off, divert 
him from his Application. 
(med Ord) to wheedle, de- 
Coy, cajole (en Jomfrue) to 
debauch a Virgin, entice her 
to lafcivious Embraces. 
(lade lig forføre af flette Sel⸗ 
Faber) to fufter vourfelf to 
be. educed, ebauched, 
abuſed or depraved by ill 
Company. (et Fruentimmer 
fil Utugt) to intice, tempt 
a Weman to Unchaſteneſs. 

Sorførelig, corrupting, catch- 
ing, charming, inticing. 

Sorførelighed, Power of inti- 
cing, Charmingneſs. 

&orførelfe, Seduction, Mis- 
leading, Corrupting, De- 
banching. ” 

Sorfører, Seducer, Tempter, 
Corrupter, Debaucher. 

Sorførig, feducing, mislead- 
ing, inticing, catching. (f. 
Drit) a treicherous Liquor. 

Sorført, ſeduced, misled, de- 
bauched. 

Forfra, at the firft, from the 
Beginning. (begynde forfra) 
to begin anew, afref hb, 


NV 


sa 


) 236 (. Fo 


Sorfranſte, to frenc 
french, . ; 
Forfremme, to adv 
ther, promote, 
Sorfremmelfe, Ads 
Fustherance, Pr 
Sorfremmer, a 
Promoter, Fanta 
Forfremmes, to gof 
on, to raiſe or adv 
felf, to get Preft 
Forfremmet, furth 
venced. 
Sorfriſte, to refreſh 
renew, revive, rec 


ken, 
Sorfriftelfe, Refreſl 


creation, Renewir 
ing, Recruiting. 
Forfriſtende, refref 
creative, (f. Dril 
rant Liquor. 
Sorfrifes, ta be 
tq recreate yourf 
Forfriſtet, refref her 


ec &c. 
Forfriſtning, ſ. Se 
Sorfriſtnings⸗Drit, 

of Comtortable 
Sortroffen, frozen, 

ten, chilled, chill 

Cold. (ganfte f.) 

or ftarved with Co 

ſtier) chilly, fe 

Cold, 
Sorfroffenbed , 

Numbneſs. 


Forfryſe, ro be or : 
with Cold, to he 
zen, to congtal, 


Sorfulgt, perfecuted 


c. 


Sorfulne, to corrupt 
trefy, grow rotte 


Forfulnet, rotten, 


Serfulning, Corrup 
trefadion. 





20. 


clox. ftufor 


Bellyy 


xXXE 


fn 
furfeic yourfelfin . 


. fuddk yourfelf, 
ygurfelf, 
ae fil Grunde) to 
ecav, fall cor De 
—2 be dhnihi- 
eftroy”d, fall or 
othing, (henlobe 
)to past away, ex- 
wer, to be fpent, 
away (aftage fom 
doreiſe, Syn 16.) 
cay, fail, de- 
ow weak, or fee- 
e Horelſe og Syn 
) I was pur beſide 
dr at it. (f. af Sor⸗ 
?away by Grief, to 
s Sorrow, (man 
fgaae derover) it 
te one pine himfelf 
(Zaalmodigbeden 
tow out of Patien- 
my Patience forſa- 
pes me, I lofe my 
tpon it, my Stoe 
ce is quite ſpent. 
e f. med Alderen) 
th decays, decrea- 
swich Age. (& mg: 
ſaact een) I En out 
Derved maa Lattes 
' har is apt co put 
»f a laughing Hu- 
in Loft er forgaget 


Longing is over, 


te, lay'd, asſuaged, 
ven over my Lon- 
Far cy is over. (forts 
dissppear, vanifh 
vet forgager ſnart) 
s foon away. (ved 
) evaporare, (om⸗ 
a Gecn) to be caft 
be loſt. tø periſh. 


): 287 (| 0 
»verfill, overheap. 


ch. ts - 
tr farieit k. 91 


hans Brede er forgaaget) his. 

Rage has ſubſiqed. (fig) ro 
commit a Blunder, be out, 
to extravagate, commit Fæ- 
travagance, fail in yourDnty, 
take a falſe Step. Cimod cen). 
to offend, disoblige, dis- 
gult one, 

Sorgaard, an outward Court, 
a Forecourt. an Area or Ai». 
ry. (for en Kirke) a Parvis, 

Court before sChurch-Porch,, 

Sørgaars, (i Borgaars) the! 
Day before yefterday, 

Sorgabelfe, 2 foolifh Admi- 
ration ofa Thing, a Dotiag 


on. . 

Sorgabe fig, (i een) to be ex- 
tremely fond of, to dote 
upon,be taken or bervitehed 
witch one, 

Sorgabet 1, fond of, doting 
on, taken with. . 

Sorgængelig, perifhable, cor- 
ruptible, pasfing, transient, 
transitory. 

Sorgængeligbed, Periſhable- 
neſs Transitorineſs. 

—e a Predecesſor. 

orgammel, fuperannuated, 
grown out of Date, antiquat- 
ed, ſtale, paft the Beſt. 

Sorgangen, paſt, expired, 
(Ratten er f. Night is ſpent. 
palt (f. Dag) laſt Day. (fore 
loren) loft, perifhed, 

Forgavl, a Front, Forefront, 
Facing. 

Forgemak, an Anti -chamber, 
a Withdrawing - roon, 

Sorgieldet, run inDebt. indebt- 
ed, over Head and Kars in 
Dehr. 

Sorgiemt, growing ſtale. (f. 
Ware) Goods out of Dare, 
that do not fell off, that ftick 
to the Shop. J 

Forgiet mig ei; (Blomſt) 
Moufeear, Germander, '. 

For⸗ 





Fo 


jecte, (forglemme) co for- 
get, unlearn, (fig ſelv «Her 
fin Pligt) to forget yourſelf. 
Sorgjeves, adj, vain, fruitleſs, 
improfitable, ineſfectual. 
Sorgjeves, adv. in vain, vain- 
ly» to no Purpofe, (giore fig 
forgieveg Umage) to lofe 
your Labour. 

Sorgift, Poifon, Venom, 
Bane, . 
Forgifte, to poiſon. envenom, 

convey Poifon into fome- 
thing, infect. (f. Pile) to 
oifon Arrows. (Mad, 
Brite) to poifon Meat, 
Drink, convey Poifon into 
it, infe& it wirh Poiſon. 
(Luften) to infed Air, 
Sorgiftig, poifonous, venom- 
ous, peftiferous, peſtilential, 
infe&ious, (om Luften) Pe 
ftiferous, peſtilential, infec- 
tious Air. 
Sorgiftighed, Peftilence, In- 
fectrun. 
Sorgiftelfe, Poifoning, Enve- 
noming; Infection. 
Sorgjort, faſcinated, bewit- 
ched, maleficiated; languiſh- 
"ing, pining. 
Sorgjøre, to bewitch, fasci- 
nate, to inchant. 
Sorgjørelfe, Faſcination, Be- 
wicching. 
Yorsigrer an Inchanter. 
orgive, (dræbe med Gift) to 
poifon, envenom, kill with 
Poiſon. (Forſkiellen imellem 
at forgifte og forgive,' det 
førfte er at befænge, det ſidſte 
at di «oe med Forgift). 
Forgive, (Kørt) to deal rhe 
Cards the wrong Way. 


Sorgivelfe, (med Gift) Poi- 
foning, Killing with Poi- 
fon, Venefice. 

Sorglaſe, to vitrify, make 


transparent like Glafs, 
Forglasning, Vitrification. 


) 288 ( 


Fo 


Sorglemme, to forge 
getful of. (efterlo 
de) to negect, | 
omit. (det ſtal alt 
glemt) all ( halt b. 
ted, be blotted o 
mory, be buried 
Oblivion, (det bi 
glemt) it escape 


mory. 
Forglemelig, wo: 
forgorten. 
Sorglemmelfe, Oblis 
getfuineſs, Obliv 
NegleAfulnefs, (bi 
ę to rhrow of to Q 
orglemt, forgoctet 
rated, negledted, 
Sorgnave, to corro 
nibble totally, 
—— — Corre 
orgnavende, cori 
orgrædt, diſſolved 
in Tears, all in T 
Sorgrav, (1 Feſta 
Foreditch. 
Sorgrave, (grave mu 
ter, bury, lay, hå 
into the Ground, 
Sorgraver, (1 Stu 
deeply engaged wi 
given up to deep £ 
Sorgribelje, Mistak 
fighe, Blunder. 
Crime, Trespaſs, TI 
fion, Offence, 
Forgribe fig, to mista 
cen) to abuſe, inſu 
hurt, offend, wrc 
body. (imod Loven 
pafs, fin, offend a 
Laws. (paa en Caſſ 
bezzle a Caſh. (g 
to mistake. (paa | 
ment) to blunder o! 
Sorgroe, (groe fan 
row together, 
fov) to grow wi 
thick and baſhy. 
to grow luxuriant 





é 


Fo) 239. ( 


Sorhadt, odidos. hatefal, hat⸗ 


, Yo dei . me 


e . 

ing. Apotheafis, or 
ng. . 
SEND, for Ged's 
i, fot ild, do over 
kd 

Be å Gilder, 


Gilding. 
3. (hær foeguldt) 
: gilt, i i . 
tg, to hope, hope for, 
3* p 


entlig, to my Gues- 
as I chink, hope or 


37. Expectation. 
al Jorbaabning) be- 
ål Expedat:on. 
DB, (i Spiſ) the elder 
; e 8.) to be the 
or have the lead- 
nd, (det forreſte af 
fer) the Infide of the 


men, mærværende, 
& inſtant, approach- 
kawing nigh, coming 
minefic, 


aden, adv bruges og i 
le (fordre ud for Haan⸗ 
o challenge, defy or 
be one to fight. (være 
med cen) to 
Duel witch one, 
e, co affront, mock, 
one, hifs him out, ſcof 
& ac him, inſult him, 
ste, ridicule him, 
elſe, Mockery, Ban- 
Derifion, Scoffing 
sting at. 
tr, a Mockerer, Ban» 
Scofter. me 
t, mocked, derided, 


30 


ed, heinous. (giore ſig . ) te 
draw the 8 of RAV 
upon you, (blive f.) to m- 
cur the Hatred of fomebody, 
8388 adv, hartefully &e. 
rhæng, s Courtaiu or Vail, 
(træffe 8 for) to draw the, 
Curtain. (træffe 8. fra eller 
2 to — the ——— 
oc år) an Antipen- 
dium of an Altar, - en 
Forhænge, to hang, (en 2486) 
to hang aLock before aDoor. 
Sorhærde, to harden, render 
hird, to obdurate, to ſtæel. 
— (fig) to harden. grow hard, 
Forhærdelſe, a Hardening, 
Obduration. 

Forhœrdet, hardened, obdu- 
rare, fteeled, obſtinate. 
Sorbale, to defer, delay, put 

off, retard, prolong Time, 
Forhaler, a Lingerer or Pro- 
longer of Time, a Dallier, 
Dodger. 
Sorbalet, deferred, put off, 


c. 

Sorhaling, 2 Retardation, 
Delsying; Deferring or Pro- 
longing of Time, 

orbals, the Throat. 

Forhandle, (fælge) fo fell, 
vend, utter or put-offGoods, 
to trade, drivea Trade with. 
(afhandle) to treat on, de- 
bute or discufs a Matter, . 

Forhandling, (Salg) Sale, 
Vending. (Afhandling) 2 
Treating of a Matter. 


Forhaſtelſe, too great Hafte, 
" Hurry, Precipitation, 


Forhaſte fig, to maketoo much . 


Hafte, to hurry, be in too 
reat Hafte, be in a Hurry- 
aftentoo much, to precipi- 

tate. 


Forhaſtig, toe haſty, precipi- 
tate. 
For⸗ 


F æ "== 





, Fo 


Forhaſtigen, adv, too haftily, 
precipitately. 

Sorhen, nfore, before, afore- 
hand, heretofore, 
this Time. 

Sorhexe, to bewitch, inchant, 
charm, faſcinate. 

Sorheret, inchanted, fascina- 
ted, bewitched. . 

Forhexning, Bewitching, In- 

—A en) co hel; å 
orbjelpes (cen) to help, ai 

— or aff one, (til noget) to 
help one to ger fomething. 

FSorhjelpning, Help, Aid 
Asfiftance, Relief, . 

Sorhinderlig, contrary, whae 
may hinder, be ofHindrance. 

Sorbindre, to hinder, ler, 
ftop, obſtruct. cumber, clog. 
divert one from, keep off, 
interrupt, croſs, balk, dis 


appoint. 

Forhindret, hindred, let, 
ſtopt &c. 

Forhindring, NHindrance. 


Stopping, Stoppage, Impe- 
diment, Crosſing, Disap- 
pointment. 


Sorbipper pag, taken or be- 
witched wich, fond of, eager, 
greedy of. 


Forhold, (Opforſel, Vandel) 
Behaviour. Carriage. Deporrt- 
ment, Demeanour, Condudt, 
Bearing, (Maade at gaae til 
Værfs paa) Way, Manner 
of Proceeding or Managing 
an Affair. (1 Giørrelfe, 
Maal) Proportion, Equali- 
ty, Evennefs, Conformity. 


(1 Forhold med) in Propor- 


tion, proportionably to, 
Sorbolde, (tilbageholde) to 
withhold, keep back, detain. 
(fir Band] to hold, retain or 
fupprefs your Water, (Lat⸗ 
fer, Brede 16.) to keep back, 
ſuppreſs, ftife, refrain 


>) 240 ( 


before 


Forhoved, 


Fo 
Laughter &c. (vœ 
fen) to be in ſuch 
Condition. (det for 
ſaaledes med Gage 
the Cafe with the 1 
thar is the State wi 
ſineſs, fo it lies, g« 
fueh Terms it is, ( 
vel eller ilde) to ca 
demean deport e 
yourfelfwell or ill 
Maalekonſten) to 
Proportion to, 
fpond. 

Forholds Atteſt, a € 
Character. 

Sorholdedeel, Prop 

Sorholdomaade, 
Deportwuent. 

Forholdsmæsſig,1 
nal, analogical. 

Sorholdsordre, ( 
Order, Preſcript. 

Forholdsrigtig, we. 
tioned. … 

Forholdt, retained 


Forhore, (fætte ti 
rer) :o whore £ 
Estate, fpend y 
on Whores. 


Sorhorer, weakene 
ted by whoring. 


the Fi 
the Head. 

Sorhøie, Krcife 1 £$ 
exalt, heighten, e 
up» advance, raiſe 
to raiſe the Price 
inhance, endear 
dity. fo make a T| 
(et Huus) to raiſi 
Building. 

Sorbøielfe, the He 
Elevation, Raiſin 
fen) the Enhanci 
Price, (hos Mal! 
huggere, Snedkere 
or Relievo inPainti 





RENEE 


pc. (fom vel: 


raiſiag art ofa 


alead elevared, 
bejde) imbosſed 
eva, 

an Emiinence, a 
d orPlace.( Stil⸗ 


Forhugning, the Stopping af 


Oppilatirg of Ways a Barri- 
c:da of Trees. / 


Forhungre, (lade fufte ibiel, 


omfomme, af Sunger) to - 
ftarve with Hunger, to 
famifh. Comfommne af Hun⸗ 
get )to ſtaxveperiſ h, famifh 


fold. E(ſom en with Hunger, 
zilodet I Aarene, Sorbungvet;famif hed. ftarved, ” 
opſvuluede) Pro- i arp let or pinched with 
, . Hunger. s 
learing, Exami- Sorhuus, the Fronthoufle, 
rifoner, a Trial, For hvad? for what? 
nbør) the Hear- Sor hvem? for whom? 
Tes. (pinligt $.) JForhverve, to acquire, pur- 
tage: 8.) to exx- chaſe, win, gen gain, earn, 
ne. (fremfomme (ſit Brød med flor Moie) to 
fent yourfelf to take great Pains, to maske 
L hard Shift to get your 
ænemme, efter⸗ Livelihood. 
uire afcer,make Forhvervelſe, (Forhvervning) 
ter, take Infor- an Acquifirson, Getting, Pur- 
ꝛndeavour to get chaſing. 
ion of. (afhøre Sorbverver, an Acquirer. 
amine Wirneſſes, Forhvetvet, acquired, gained 
ve their Depoſi- e. HE 
orbryder) toex-. Sorhyre, ro hire. 
Criminal, (høre — to promiſe, -f, love, 
mishear. rjættelſe/ a Promiſe. ſ. Cav⸗ 
ace or Foreſkin. 
Ron, 
Skib) co furr or 
1P. 4 . . 
(et Skib) che 
Sheating' of — 


te. 

Forjage, tochafe, drive away, 
dislodge, expel one. (af. 
Land o Rige, fra Huus og 
Gaard) to banifh, exile or 
outtaw one, drive him from 
Huufe and Home. Cen Heſt) 
to override, jade or foun- 
der a Horfe, . 

Sorjagelfe, Forjagning, the 
C.hafing away, Dislodging. 
Caf Land og Bige) an Exile, 
Bani' hment. J 

atting it, to cut Forjaget, chaſed, driven away- 

z Skov) to ftop ba af hud. . 

ofs Wood with For ikke at tale om, not to 

iber, Trees laid ſpeak of,without mentianing 

je Way. (Veien) ic. . 

øppilate; barer Foriug, Fødder, Meat for Cat 

Fasſage. Be 


rderve) to f| oil, 
ve, huddle, bun- 


oiled &c. 
tXræe) to fpoil 





go 


Sor inter, for norhing, gratis. 
riSypidfen, at the Head, of. 

or i Veten, before Hand. 

Forivre fig, to dy out into Pas 
from,be angry or transported 

.…… With Anger, 

Son a Fork. Trident, 

Sorfalfe, (1€hymien). to cal- 
cinare. 

ering Calcination. 

orkaſt, forkaſtet, rejected, 
caft, thrown or flung away, 
reprobated. 

FSorkaſte, (forſtyde) to reject, 
caft, throw or flingaway, re- 
fuſe. (forlægge) to put out 

" of the Way. 


. gorfaftelig, reprobable, or 
that deferves tu be rejected, 
cun'emnable, 


Lorkaſtelſe, Sorfaftning, Re- 
jection, Rebuff, Retuſal, Re- 
probation. 
Sorkaſtet, ſ. forkaſt. 
Sorkaſtning, ſ. Forkaſtelſe. 
FSorkeering, (et Spi) Back- 
gammon, Backgaming. 
Sorkeert, perverted, turned 
up an End, upſide down, 
toy tnrvy Lt. æfen) Per- 
verſeneſs. (f. Menneſte) a 
perverfe, malicious Perſon. 
Sorkeert, adv. the wrong Way, 
,… prepofterously, crofs, quite 
contrary, topfi-turvy,upfide 
down. torfaae, dømme f.) 
to take in a wrong Senfe, 
judge wrong, misjudge, 
Sorkeerthed, Perverſeneſe, 
Prepoſterousneſs. 


forktele, to dandle, fondle, 
faddle, ør cocker, (forkiele 
et Barn) to faddle, debauch, 
corrupt, deprave or ſpoil a 
Child, indulge, humour, 
cocker, allow or permit him 
too much, to overtender him. 


) 242« 


Fo 
otkielet, cocker 
Forkieling, Cock 
dling, Fondling 
"Debauching. 


Sorfigb, Preempi 
ſtalment.Ariticij 


ceenig.) to anti 


vent one, to fo 
Sorfigbe fig, to b 
to pay too much 
dities. 
— f. fort 
orkisre, (en He 
der an Herfe, it 
him. 
Forkiort, overri 
foundered. 
—e an Apt 
orflæde fig, toc 
veſt, maſſt you 
Forktlædelſe a Di 
vefting, count! 
Sorflæde, disguife 
transmogrified, 
Sortlaffe, to calu 
er, afperfe, d 
cuſe faiſiy. 
FSor?laffelſe, Cali 
der, Afperfion, 
Sorflaffer,aCalua 
derer. 
Sorklage, to accu 
inform againft, 
for. 


FSorklagelſe, an 
Information, Ch 
ment. 


Forklager, an 4 
former, 


Sorklare, (oplof 
fortolfe) to illu: 
date, clear, la 
plain, expounc 
to gtofs or con 
(noget, ſom ert 
te decipher. (m 
co allegoriæe. (fi 





% 


gg ) 23% € 36: 


y your Though, to, 
in. (todeligen) to 
rate. prove with Cer- 


(erflære) to declare, 
. manffe 


ft, denaunce 
laim, (herliaegiore) 
fys eransigurate ox 
pre. . 
lø the Gloriſication. 
pration. (Cbrißi) 
Transfigugation 
be,ndv. explanatory, 


ve, eregetical. de-· 


⁊ 
'g am Ræpounder, a 
aft, an Interpretet. 
; cleared, explained, 
md. 








i Explication, Rx- 
ls Ellættratien, Eluci- 
med Ord) Expre⸗ 


kning) Interpre- 
ivtlia Fortlaring 
)a Comment or 


Ton en Au hor, 
) Lectures. (1ane 
fiag) Solution, 
tå eg deslige) Deci- 
rt, (gamle eller freme 
dd) 1 Glofs (over 
"| rindelfe) Ery 
kr Cover et Ord 

s C(Tilkiendegivelſe 

stion. 

8, CYenge bort) to 
kr your Money extra- 
ly, to playDucks and 
with your Money, 

„C(eens gode Dawn) 


ii, san dnwn, ide 





rete, blurr, attaint, aſ- 


laft sa Man's Credit er 
tion to deroggtefrom 
) co defame, ander, 
vilify.detrsÅ, dispa. 
iseredit, debafe one 


fe, Defamation, Ble- 


'Standerings De- 
b 2 


traction, falſe Impttatio 
… Afperfion, Vilifying. i 
Sorfleinende, derogatory, de- 
tractive. defamatory, 
Sorfleiner, a Slanderer, De- 


amer. — 
Sovfleinet, defamed, d-bafed, 
blackened. i 
Sorklemme, to paſh. fquafh 
bruife in Pieces of crnrfh, 
Forklitte/ to defame, blemiſ 
blacken, aſperſe one. (angi⸗ 
ve) to accufe, inform againſt, 
impeach. a 
Forklitter, sa Defamer, Slin- 
derer, Accuſer, Informer, 
Dslator, oe … 
Sorfnne, forknuſe, to bruife, 
crufh, or (quafh. 
Sorknuing, Bruiſing. Cone 
ion, 
orne f. forknue. 
orknusning, f. Sorknning. 


Forknuſt, bruifed, cruThed, , 
Sorknvt, (i Værten) ſtunted, 


crooked and low, 


Forknytte, to knit, bind faſt 
. or tight. (fandfe i Vorten) 
to ftunt, 
SorEnsttelfe, Knitting, Tying 
" faft; Stunting. 
Sorknyttet, bound, rie1 too 
fait. Eſtandſet i Mærten) 
ſtunted. 
Qi to boil too much. 
ortetoͤmme, (forlægge ꝛe.) to 
ut out of the Way, to walte, 
end. (miſtes) to be loſt Ca 
unger) to ftarve or perifh 
with Hunger. (f. Gorrig) to 
pine away for Sorrow. 
Forkonſtle, to fpoil a Piece of 
Work by toomuch Art. 
Fortorte, to ſhorten, abridge, . 
abbreviate, epitomize 1 
Thing, make or cut it ſhore. 
— (Tiden) to pafsaway the Ti- 
me. (et Ord) te fyncoparee 
2 (uie 


go 


€f. Øiefaff) amorous Looks, 
Ovles, Sheep's Eyes, 


8: rlige, to reconcile, accord, 


bring to an Agreement, make 
agree, make Friends. to fet ro 
Rights or at one again. (fig 
med hinanden) to be reconci- 
led with one annther, to 
agree, unite, to article or 
bargain with one, (en Gtri 
dighed) to make vp, decide 
or compofe 2 Diff.rence, 


Sorligelig, recnncileables 


peaceable , inoffenſive. 


Sorligelighed, Reconcileable- 


neſs, Perceahleneſs, Inoffen-, 
fivenefs, ” 


Sorligelfe, Reconciliation. Re- 


concilement, Rencwal of 
Friendf hip, Atonemen-, Ex- 
piation, the Making of 
Fr iende, - 


Sorligende, reconciliatory, ex- 


Forligge, (ſom Bare) to wax 


piatory. 

orliger, Reconciler. 
orliges, to agree, be reconcil- 
ed, or unite. 


rotten, ſpoiled, wifted, im- 
bafed, diminif hed, corrupt 
or depraved (by lying a long 
Time unfold, fticking to the 
Sbop) or unremoved from 
Place in the Warehoufe, as 
fome Commodities are apt 
to do, when they do not 
go' off, ro be ſuperannuated. 


Sorliggen, grewn old. ſtale, 


-fupperannuaced, too old for 

any Servic⸗. (Vare)vld, rot- 
ten and unfaleable Sruff, a 
Slug mere Drug. (Viin) 
ftale, fpoiled Wine. 


Sorliggenhed, Oldnefs, Su- 


perannuation. 


Korligne, to Parallel, confer or 


compare, ſet together, make 
Comparifon of, 


Forlignelig, comparable, 





LJ 


) 246 (. 3 


gJorlianing, C 
rallel, - 


orfigningsvi 
S by Way of C 
Forltig, an A; 
tract. Conve⸗ 
Tronsaction 
Paction Stipi 
(lade ſig brit 
come t.an 
Sorliigsmæsft 
" to Agreemer 
Forliigt, reco 
sdjufted. 
Sorliis, a Lofs, 
advantage, I 
aarſage Jorl 
tige, 
Sorlife, to lof 
Want, Loſs 
a Thins, & 
en Man) to 
(Gøeterin.) 
Sorhg, left. 
cait away. 
Forlod, a Pre 
lege, ſpecia 


Sorlods, befo 


vance (tag 
to anticipat 

another, 
Forloren, (tal 
undone. (ga 
to go to Rr 
Gem etStib. 
den Øen) 
Sorloren, (fc 
falfe (falfes 
falſe or Sha: 
Sorlov, a Les 
Licence, A 
Skolen) 2 P! 
day tor Sche 
gimentet) F 
eed) Disch: 
your Lea 


| Forlove, Cfom: 


troch, make få 
one inMari ia 
til een) to 





Fo 








engage your Heart to a 


-Feil, be bound for one. 
e, (forfværge) to for- 
, fear, abjure, renonnce b 


… ve sbjure Game, Wine, 
Secleriiſe, the Affance, Af- 
facing, Efpoufing or Be- 
- uæhing, Efpoufals, (holbe 
$)ro celebrate the Eſpou- 


Seriover, a Warranter, Spon- 
for, Voucher, 

Jerovei, efpoufed, affianced, 
promifed in Marriage. (en f. 
Bandéperfon) he chat is be- 
trothed toa Woman, a Bride- 

com. (en f. Moe) ſhe that 
is betrothed to a Man, a 
Bride. 
over, (forfvoren)forfworn. 
6b, the Courfe or Conti- 
nuance of Tine. (efter et 
Gar gorlob) after the Ex- 
iratiqn of a Year. . 
Priobe, (lobe bort fra) to de- 
ert, run away from, (fit 
Sædreneland) to run your 
Country. (fit Regimente) to 
defert from your Regiment, 

Soriøbe, (fom Tiden) to run, 
paſs away, go, ſide away, ex- 

pire. (de hoie Bande forlobe 
allerede) the high Flood de- 
creaſes already, falls or low- 
ers again, ebbs, runs or 
fows F away. (ſom Blod) 





H to be loft, 
Soriøben, (ſom en Termin) 
expired. out. (forfvunden 
med Tiden) run. Nipt or paft 


away. . i 
derlsben, (i Kria) run away. 
deſerted. roving. (f. Soldat 
a Runaway, Deſerter. 
løber, a Forerunner, Pre- 
emfor, Harbinger. 


) 247 ( 
Banghter to one. (fig) te: 


ĩ 
(oaae i Forlsvte) to 


… Oech. forfake. (Spil, Viin) 


* 
— 


Fo 


Forlsbe ſig, (udmatte fig ved et 
løbe) to tire yourfelf, wea 
yourfelf with Running. ( fei⸗ 
le, begaae Feil) to transgrefs, 
mistake, uvist an Error, 
do amiſs. 

Forlsbning, Deſertion, Run- 
ning, from your Colours, 
(Blodets) Lofs of Blood. 

Sorløfte, Bail, Security, Su- 
rety. Cautivn, Pledge, (gis- 
re 8.) to put in Bail, 

Forlofte fig, to overſtrain 
yourfelf by lifting. ' 

Sorløftningsmand, a Bonds- 
man, Surety, Warranter, 

Sorløfe, to redeem, ranfom, 
releafe, refcue, fave, deliver, 

med Penge) to redeem, ran- 


um, 

Sovløfer, a Redeemer, Saviour, 
Deliverer. 

Forlsſes, to be delivered. (ſom 
Barfelguinder):o bring forth 
a Child, bedelivered of, be 
brought to Bed with ir. 

Sorlgsning, Redeeming, Re- 
demptien, Releafing, Salva- 
tion,  (Barfelqvinder$) a 
Woman's Delivery. 

Sorløft, redeemed, releaſed. 
(ſom en Barſelqpinde) deli- 
vered of, brought to Bed with 
a Child. 

Horlede, (fade fig forlnde med) 
tofay, utter, to hint, give 
Hint, or to give ta under- 
ftand, to fignify. (man hat 
ladet fig fårfyde med) ir is 
fald, or reported, a Report 
goes. 

Sorlydende, Rumour. Repert. 
(efter Zorlhdende) according 
to the Rumour. as the Ru- 
mour goes, as itis talked or 
reported abroad. 


) Sorlyfte, tu delizht, divert, 


entertain, recreate, (Gins 


to unbend, cafe or re- 


det - 
—2 h the Mind. (fig) to di- 


cert 





Fo 


Vbert Yourlelt to makernerry, 
take vᷣour Pleaſure in, be de- 
lighted, pieafed, cengented 
or fa:isfred with. ' 
Sorlygelig, diverting, plea 
tant, DA 

Sorlyftelfe, a Delighe, Ples- 
fure, Reereation, Divertiſe- 
ment, Rejoycing. Relaxa- 
tion». 

Sorlvſtende, recreativa. di- 
vertive 


>» Sorm, 2 Form, Scheme, Mo- 


del Pattern; Shape, Fizure, 
Faſhion. (hos Bogtrykker⸗ 
Be) Form, (hos Hattema⸗ 
ger)a Block, (at ſtobe Guld 
og Gølv i) in Ingot-M-uld, 
Sormaae, (funne, være ifand 


til) to beable or capable, to 
e 


have Power to effectuare a 
Thing, be npe, to put it to 
EfeX or bring it about. 


(meget hos en Jerſon) to be . 


in Favour with, be great 
with one, have a great Hank 
upon him. (mener hos Ken⸗ 
gen) to be great with or 
fway with the King, (bos 
een) to prevail with him, 
(cen til noget) to prevail 
with one for a Thing, pre- 


vail, bring or diſpoſe. in- 


duce one to do a Thing. 
(Jeg formaaer ei at give bet) 
Ican't afford to give it. (Je 
vil giore bvad jeg formaaer 
I will do what liés in my 
— Power or in ma, . ” 
Sormaal, un Aim. Object. 
Scupe. 

Sormæle fig, to eſpouſe. take a 
8 Woman to Wif", 
ormæling, Marriage, Epou- 
ſals, Wedding. 5% "P 
Sormænge, to mix, mingle, 
. Intermix to admiæ, jumble 
or blend ſomething. 


Sormænget, inter:nist, min 


gled, 


1) 24 t 


J 


Rot mæt, fall, glurte 
"Sormalifere fg, tot 
fence or Exception at. 
ill ør find Fault with, 
malige, 
Sormalitet, Formality 
in Lew, Form, Cere 
Formand, (Fnferer) a 
.Diredor, a Foreman 
man. (feet Embede) 
cesſor. 
Formane, to admoni 
hert, ftir up, advife, 
rage, perfuade to, (f 
" og tiltale) to rem: 
and reprimani, cor: 
Sormaning, Admoniti 
hortation. ($ormat 
Tiltale) a Remon 
Corredion. 
Formanings⸗-Skrivel 
en Menighed) a Mc 
Sormaftelig, audaciou: 
rarious, overbold, 1 
dy» raf h, adventure! 
turefome, 
Sormatfteligen, temera 
audacionsly. 
Formaſtelſe, Temerit 
dacity, Prefumptuc 
Arrogance. 
Sormaſtende, ſ. fo 


ig. 

Sormafte fig, to pi 
make bold, to grov 
tieus, to ventare, cor 
take too great Latitu 
too much Liberty, to 
fumprueus, to dare, 
too much upon you! 

Sormar, (afen Bog) t 
of· a Book. 

Forme, to form,model.f 
mould, 

Sormedelft, becaufe 

Means af. (formedel 

Biftand) by rhe Asfift 

God. ( formedelſt vor 

le Venſtab) becanfe 

ald Friendf hip, 








EL 


form eget, too much; exces 

ve Ye ' ⸗ 

Sermeent, believed, ſuppoſed, 
pretended. 

Jormeentlig, ¶tebable pre- 
fumed, * LÆR adverb 

Sormeld, riges funadver ia- 
hter. (ſom efter Lovenes 8.) 
usthe Law direds ' 

Sormelde, to remember or 
mention. to make a Remem- 

brance orMention efaThing, 
eens venlige Hilſen til fin 

Ro remember one kind! 
or remember his Kindnefs 
to his Friend, to preſent his 
Service to his Friend. 

eldt, mentioned. 
rmelig, formal, capreſs. 
tan. legitimate, legal, (f. 
&rflæring) a publicDeclara- 
tion, 

Formene, to mean, think, fup- 
oſe.preſume believe, judge, 
imagine. (findre, forbyde) 
to oppoſe or hinder, to be 
contrary, to be or be ſet 
againit. 

Sormening, Meaning, Sentj- 
ment, Opinion, Preſumption, 
Apprehenſion. 

Formeere, (forøge) to aug- 
ment, increaſe, inlarge, 
multiply, im rovesli Grams 
matiken) to form. (f. en Ord⸗ 

” Bag) to inricha Dictionary. 
(f. en Proces) to clapa Writ 
upon one's Back, ſue him at 
Law. 

Jormerelig,multiplicablesang- 
mentable. 

Formerelſe, Augmentation, 
Amplification, Accesſion. 

ormerende, augmentative. 
væerer,an Augmenter, Mul- 
tiplier. 

Sorinere fig, to increafe, grow, 
multiply, pullulate, (formes 
re fin Øngel) to breed, in- 
creaſe, mulriply, 


) 249 ( 


Fo 


Sormeret, incrtafed, augment⸗ 
ed, multiplied. . 
Sormerke, te obferve, per 
ceive, to discover, remark, 
grow aware, be fenfible of. 
Sormerbet, obferved, perceiw- 

ed &c. 


Sormiddag, Forenoon, (i 
Formiddags) in chis Fore- 
nnon. 

Formilde, to appeaſe, ſweeten, 
mitigate, allay, asfuage, pa- 
cifys temperate, moderate, 
qualify, modify, 

Formildelſe, Asfuaging, Mi- 
tigation, Moderation, Soften- 


ing. 

Sormildende, corredive, le- 
nitive. 

Sormildes, to ſweeten, foften, 
be mitigated, appeaſed, to 
relent. i 

Sormildet, appeafed, mitiga- 
ted, asfuaged &c. st 

Formindſte, to diminifh, leg 
fen, make lefs, to abare, 
retrench, (fine Udgivter) to 
retrench your Expences, (f. 
Straffen) co mitigate the Pu- 
niſhment. 

Formindſtes, to lesſen, grow 
lefs, to decreaſe, abate. 
ſink. 


gormindſtelſe, Formindſt⸗ 
ning, Decreaſe, Iinution, 
Lesſening. Retrenching. 


Sormindftende, diminif hing 
c. 


Sormindſtet, lesfened, dimi- 
nif hed, decreaſed. 


For min Skyld, for my Sake. 


Sormode, to guefs, prefume 
conjecture, fuppofe, opiné, 
mean, think, ſuſpect, ex- 

ed, imagine, hope. (jeg f. 
faa) I hope fo. (jeg havde 
f. mere Hoſlighed af ham) i 

a 








| do 


conjeQural, 


bvbie. 

Formodentligen, apparently, 
probably, in all Appea- 

. Trance, likely. 

Sormodet, conjeAured , fup- 
pofed, thought, expedted, 

Sormedning,  Conjedure, 
Suppofition, Guefs, Pre- 

ſumption, Expedtation. 

Sormørfe, to darken, ob- 
ſcure, obtenebrate, eclipſe, 
dim, offuſcate. 

Formsrktelſe, Obſcuration, 

Darkening. (i Solen) an 
Eclipfe, ' 

Sormørkes, to darken, grow 
dark, gloomy or overcaft, 
be eclipfed, 

Formramme, (hos Bogtryk⸗ 
feren) 2 Chaſe in a Prin- 
tingprefs. 


FSormſtærer, a Formcutter, 


FSormſtærekonſt, the Art of 
Focmcucring. 


Formue, (Evne) Ability. Able- 
ne s, Power, (Gods) Eſtate, 
Means, Riches, Stock. Pa- 
trimonv, Inheritance, (over 
min formue) beyond my 
Power.” han bar ſtorgormue) 
he is ød | lined ør ftocked, 
is an "le or fufficient Man, 

Sormuende, able, rich, opu- 
lent, powerful, (de meeſt 
formuende Mænd) che lea- 
ding Men, 

Sormuenbed, (Evne) Ability, 
Ablenels. (Sigdom Opu- 

m. lence. Wealth, Riches. 

Vormueſtkat, an Impoft on the 

Eitates of the Subjects. 


Sormular, 2 Form, ſet Form, 
Precedent, Draught. For- 
mality, Model, 


) 250 i 


"" had expeed more" Civility 

of him, ' 
Bormodentlig ; 
” guesfing, apparent, proba- 


Fo 
Sormularboeg, +] 


a Precedent-boo 
Sormumme fig; to 
fe f, putena Mali 
to mumm, go a 
disguif: yonrfelf 
Formumnset,, maik 


ede. 
$ormuur, a Bulwa: 
uus) che 
outward Wall, 
Hormynder, a Guai 
rators Truttee, | 
Sormynderffab , 
fhip or Tuition 
f hip. 
Sornægte, f. forne 
For nær, too near, 
en Pige for nær) 
Maid with Child, 
Sornærme, to offen 
injure, abufe, aff 
judice, to outrag 
Sornærmelig. offen 
rious, rejudici 
proachful. . 
Fornærmelſe, Offer 
ry, buſe, Wrc 
rage, Affront. 
Fornærmende, abu! 
ous, hateful. (f. £ 
five Language, 
Sornærmer, an offer 
jurious Man, 
Sornærmet, offende 
e 


For nærværende Ti: 
ent, now, aft prel 
Fornagle, to nail u; 
Gun, 
Fornagling, Naili 
Spiking. 
Fornavn, a chrifti: 
proper Name. 


Fornedre, to humble 
debaſe, deject, low 
or ſet one down. ( 
dervalue, debafe 
to humble youri 
ſtoop, cringe or 1 


(| 
« 


Fo 


Hornedrelfe, Humiliatioo, 
Abafement , Lowering, 
Stooping, Fall, Disgrece. 

Sornevrer , humbled, caft 


own, 


Sornegte, to deny, unſay, 


disavow or disewn a Thing. 
(fin Religion) to apoſtatiſ 
abjure ynur Religion. 


Sornegtelig, deniable, what 


may be ſenied. HEE 
Sornegrelfe, Negation, Dis- 
avowing, Disowning. Un- 
feyirg, Denying. (Guds) 
Atheiſm. Denier. Blasph 
ornegter, a Denier. Blasphe- 
s —* Swearer. (Guds) 
Atheift, Renegado. 
Sornem, eminent, celebrated, 
con'picnous, of Note, Ac- 
count, Diſtinction or Quali- 


ty. pe 
Fornemhed, Note, Diſtinc- 


tien, Grandour. 

Sornemme, ro perceive. appre- 
hend, hvar, underftand or 
lesrn a Thing. (faa Nyus 
om) to get a Hint of. (føle) 
to fe:l, be ſenſible of. 


Sornemmelig, (folelig) fenfi- 
ble that may be felt perceived 
by che Senſes, perceivable. 


Fornemmeligen, (foleligen) 
ſenſibiy. palpably. 
Sornemmeligen, principally, 
preferably. 
Fornemmelſe, the Senſe, Sen- 
ſation, Perceprion, Appre- 
henſion. (Folen paa) Touch, 
Touching, Feeling. (Em⸗ 
ſindtligheb) Senſibiſity. 
Fornemmende, ſenſitive. 


Fornemſt, the prime, firft, 
chieteſt principal, capital or 
Head, moſt excellent, moſt 
confpicuous or notable, 


FSornsden, necesfary, need» 
ful, requiſite, indispenfable, 


) 251 ( 


Fo 


. ve forneden) te wang 
ar in Need n2 Thave deg 
fornødne) to have a Compe- 
tence, (vægte fig det fornob⸗ 
ne) to rob or abridge your- 
felfofthe Neceſſaries of Life, 
Sornøden, fornsdent, neces= 
farily, of Necesfity, 

Sornødenbed , Necesfity» 
Need, Want, Indigence, 

Sornsie, to content, farisfys 
give Satisfaction, pleafe, ap» 
peaſe, humeur, (betale) 
to ſatisfy, pay, get or keep 
one paid. (føelgde) ta di 
vert, delight, recreate, 
amuſe. (fig; todivert your 
felf, ta be or make merrys 
take your Pleaſure. (blive 
tilfredsſtillet) to content 

ourfelf,. be content or 
arti<fied, A 

Fornsielig, (noiſom) eafy te 
be contented, content witl 
lietle, frugal. 

Sornøielig, (behagelig, glo⸗ 
delig) pleafant. delighktful. 
delectable, amufing, recrea- 
tive. 

ornsieligen, pleafantly - den 

s Lighefully. , M 

Sornsielighed, Contenrednefss 
Aptnefs to be content, Pru- 
gality. 

Sornøjelfe, (Tilfredsſtillelſe) 
Content, Contentment, Com- 
fort. (Glade) Rejoicings 
Pleafure, Delighr, Divertiſe- 
ment, Sport. (Lyſt, mas 
bar til noget) Pleafure, De» 
— (giøre fig en Fornoielſe 

af noget) co take Pleafnre or 
Delight in a Thing. 

Sornølende, ſatisfactory, plea- 

ing. 

Sornøier, (tilfreds) eontent. 
contented, farished, plea- 
fed, (glad) glad, joyful, 


rejoicing. i 
Sovs . 4 


=p 





gg ) 252 ( 50 


ø 


Jornuſt, Reafon, Senfe, Un- 
" derftending, Wit. Jud 
ment, Discretion. (Loge 
Prudence, (den ſunde) the 
common Senfe, found Rea- 
" fon, (det gaaer over Fornuf⸗ 
" gent) it is'beyond theReach of 
Reaſon. (tale uden Fornuft) 
to ſpeak neither Rhyme nor 
Reaſon, talk mere Nonſenſe. 
rnuftig, reafonable, witty. 
iudicious, discreet, wife, 
prodent, underftanding. (f. 


CTreatur) a rationel Crea- 


ture, - 
ornuftigen, reaſonably, wit- 
8 tily —— (tale f.) 
to ſpeak Reaſon or very 
good Senfe, 
Sornufelære, Logic, Art of 
Reaſoning. (efter Fornuft⸗ 
læren) logically. 


Yormufrlæver, a Logician, … 


ornufrmæsfig, rational, ac- 
cording ta Reaſon 
—ãA— a Reaſoner. 
oruuftſſutnuing, a Syllogiſm, 
Ratiocination. (falſt) So- 
phifm, ” 
Sersumntet, perceived, ob- 
ferved, remarked., 
Sornye, to renew, make new 
again, renovate, repair, 
redintegrate. . 
Sornyelfe, Renew , Renova- 
tion, Reftauration, Redinte- 
gration. 
Sernyer, a Renewer, Repai- 
er 


is . 

&oruvee, renewed, renovated, 
redintegrated. 

For nyelig, for nyeligen, for 
neſſen, newly, lately, of 
lace, recently, freſſhly. 

Sor og bag, befare and be- 

" hind. 


'Ssrommeldt, beforemention- 


ed, afarefaid, before or 
aheve said. 


Borotd, Refervatio: 
tion, Clanfe, Pro' 
ſtricion, Agreeme 

ofition, prior Eng 
med &gorord) upo 
tion, with a Provi 
ord bryde ingen 

Contract makes rhe ] 

Forordne Fto order, 
ordinate, command 
enjoin. (beſtemme. 

int, deſtine. (fo! 
—28 to appoi 
Day. Cindfærte é et 
to conſtitute, app« 
minate, create. (fi 

en andens Sted] to I 

oOne in another's Pla 
dicin) to prefcribe 

Sororonende, conſtit 

orordner, an Ord: 
Dispofer, 


Forordnet, ordained 


tuted. 


Sorordning, an Orde 
nance, Edict, Décri 
ſtitution, Regulatic 
tute, AQ. 


$or oven, above, in 
perinoſt Place, 


Sorødel, to lavifh, f« 
disfipare, waſte, n 
fpend lavifhly, dil 
confume, make D 
Fling all, 

Sorødende, prodigal, | 
lavilh., walte 

Forsdelſe, Prodigalit 
fufeneis, Lavilhnefs, 
fulnefs, . 

Sorøder, a Spendthrif 
digal or wafteful Ma 

Forsderſt, prodigal, 
profuſe, waftefpl. 

Sorøderf, adv, pro: 
profufedly, lavif hly 

Sorøde, lavifhed, ſqua 
wafted. 





ø 


Fo 


Sorøge, to augment, increaſe,. 
add to, aggrandiſe, amplify. 
exa ggerate. 

Forsgelſe, an Augmentation, 
Increafing, an Aggravation, 
Exaggeration, i 

forøger; an Increaſer, Aug- 
menter, Amplifiqs. 

forøges, to growf increale, 
multiply, be augmented. 


forøget ; augmented, incres- 
fed, 


Forsgning, ſ. Sorøgelfe. 


rønffelig , deſirable, to be 
Srønfter 4 deſired. 


Forsnſtet, wifhed or longed 
for, deſired. 

ſoerpaa, before, afore. 

Forpagte, (bort), to ferm, 
leafe, let out, Jer to leaſe. 
(tage igorpagtning) to farm, 
take a Leafe, to farm, (til 

"tredie Mand) to underleafe, 
underlet, 

Sorpagter, a Lesfee, Farmer, 
(iom har at forpagte bort) 2 
Lesſor. (paa enGondegaare) 
a Farmer. (af Statens Inde 
fomfter) a Publican, a Far- 
mer of public Revenues, 

Forpagtet, (bort) farmed out, 
leafed or ler out. (faget i 
forpagtning) farmed, ler to 
farm, 

Forpagtning, (til en anden) 
Farming out, a Leafing out. 
(til fig) a Farming. 

Forpagtũuings⸗Contraet, a 
Leaſe. 

Sorpagtnings Gods, 2 Leafe- 
Farm, Lands held in Blench. 


Forpante, ſ. pandfætte. 
Forpart, the Forepart. 


Sorpiktet, (paa noget )extreme- 
ly fond of, doting on it, 
ſet or bent upon. 


). 253 ( 


Fo 


Sorpjuffet, put out of Order, 
4 the Wind &c) rumpled, 
fom Daar) dif hevelled, : 
Sorplante, to transplant, pro- 
pagate, generate, multiply, 
increafe. (en færdom) to 
fpread forth, propagate'a 
Doctrine. 
Forplantelſe, Forplantning, 
aA Propagation, Transplan- 
tation, Multiplication, Er- 
creaſe.“ es 
—e a Propagator, 
orplautet, propagated, trans- 
lanted. — 


p 
Forplantning, f. Forplan⸗ 
telſe 


Sorpleje, to take Care of, te 
nourifh, (. Pleje. 
Sorpligte, to bind, oblige or 
engage, impofe upon as a 
Duty. (fig) ta engage, ob- 
lige or bind yourfelf, engage 
our Word. 
Sorpligtelfe, Obligation, En- 
agement. 
Sorpligtende, binding, obli- 
gatory. 
Sorpligtet, bound, abliged, 
engaged. (Jeg er forpligtet, 
at giore det) I am in Duty 
bound to do it, or my Duty 
obliges me to do it. 
Sorport, a Foregate. 
dorpoſt a Forepoſt. 
Sorprang, Foreftalling, E»- 
grosſing. 
Forpranger, 
Foreſtaller. 


Forpuffe, (ſom Salpeter) te 
detonize, (chym. Term.). 

Sorpufning, Detonation. 

Sorqvafle, (forderve) to fpoil, 
deprave a Thing, (forode) 
to fquander away, fcatter, 
disſipite, misſpend. 


a Engrosfer, 


Soravatlet, (fordervet) ſpoi⸗ 


mis 4 


led, depraved. (foredt) 
fp: 


ST ag 





gå) 294 ( 


fond, eonſumed,. ſquan- 
"deråd 


er AWRY. i 
BJorqoafting , (Jordervelfe).a 
Spoiling: Depraving, (Fots 
odelfe) Wafting. Lavif hing. 
go to calcinate Metal 
with Atichfilver, Cc id 5: 
Bin t alcinin 

Se igen Vin Quichfilver, 
orran a tore, toe 9 ro- 
s vifion, Ahundence. (Krigs) 
Ammunition (af Yygningés 


Tommer) Materials, (havet 
” lægge — røre, 
eo orra to ig 
ap" Store —ã (€ 


orraad af Vare) to have 
seen "Stvek of —8 
dities. (lægge for mange 
Barei gorraad) te overſtuck 
yourfelf, (have intet For 
rᷣaad fifbage) ro be out of 
Stock. (ſtaffe I gorraad) to 


purveigh. 

Foxrraade, (føre i Ulyffe) ro 
betray. blow oneunr, (røbe 
tv betrey, discover, deted. 
disclofe, 


Sorraadelfé, 2 Betraying. 


Blowing up. (Reben) Dis- 
covering, (Ulytte) a Mis- 
chief, Deſtruction, Ruin. 

Sorraadne, to rot. putrefy, 
grow rotten, to corrupt. 

Sorraadnelig, 
corruptible, apt to rot. 

Jorraadnelighed, Corrup'i- 
bility, Aptneſs to corrupt 
or rot 


Forraaduelſe, a Corruption, 
putrefaction, Putrefying. 


Forraaduelſes Seber, a pu- 


trid, malignant Fever. 
Sorraadnet, rotten, putreſied, 
corrupted. 
Sorraadohnus eller Rammer, 
a Storehouſe, Magazine, 
Jorræder, aTraytor, Betrayer. 
Opbager) a Diaæcoverer. 


periſ hable, 


Forreæderie, T vetehety; "Pals 
hood. Perfidionusnels, Tre 
fon, (imed Kongen eller Sæs 

" brenelandet) Hightrea ſon. 

Conſpiracy. 

Sorreæderſt, treacherous. frais 

”. terous, perfidious, falſe. €f, 

Boreg an Asſaſin. 

' €, 1 Fra irreſs. i 

orrænfe, (forrælte, forfræfe 

ke af Leed) to wranch, ſprain. 
ftrain. overſtrain, dislocate 
a Limb, put it out of joint, 
to luxateg 

Sorræntet; dislocated, overs 
ftrained, . . 

Boxrœntniug, Dislocatioa 
Overſtra ining· Luxation. 

Sorrage, (ftaae længere udb end 
Øeften) to jur, ttick ont. 

s bear om, project. J 

orragende, jucting out. 

Bielker) Antes. G 

Sorrang, Precedency. or Tae 
king place before, Superio- 
rity, Preeminence, 

Sorraſte, to overtake, furprife 

to come upon vna wares, to 
take napping, to ſteal upon, 

ſeize unawares upon, i 

Sorraſtet,/ furprifed, overse 
taken, . 

Sorraftelfe, Surpriſai. 

orreden, ve, ridden, jaded, 
oundered. (f. eg) a fonn- 
dered Horſe. 9 2 

Sorregne, to misreckon, tø 
mistake in Reckoning, ” 

Sorregning a Misreckvning, 

orreiſe, to ſpenJa great Deal 
of M ney with Travelling, 

FSorrente, to rent, to pay Ufe 
or Inrereſt for. i 

Sorrentning, the Paying of 
Irtereſt, Renting. 

Sorrefte, the foremoft, out» 
Mol, 

For Reften, as for the Reft, for 
the Reſt, what remains, finale 
ly, te conclude, befides, 

For⸗ 











"3 ) 285 ( Bø 


ert gren tere 
, til noget) Preroga- 
p lege, erence, 


læg, Bufinels, Occupa- 


Affair, A&ion,; Agen- 


Expedition $ Errend, 
sagen) Commiskon, 
King) Office; Charge, 

ent. (have Forret⸗ 
Jo be eakert-up wich 
s; beemploy'd"in, be 


have Afidirs, be in 


w> Action er Occupa- 
vad man har under 
*) a Talk. (derfomn 
drretninger tillade det 
Affairs allow me; 
Bing) upon Bufinefs,. 
, to perform» så, at- 
, effed, disparch, fi- 
execute, put in Effect, 
cution, bring it about, 
lone, performed or dis- 
d. (Guds Tieneſten 
riate. (have meget at f. 
re much Bufinefs upon 
lands, be taken np with 
Bufinefs. (et Geſandt⸗ 
Budſkab, Erende) to 
on an Ambesfage, Mes- 
or Errand. (fin Nod⸗ 
to do yonrNeeds, (uds 
ms Befalinger) to ex- 
one's Orders. (ſit Cm: 
perform your Office, 
irge your Duty, to ae- 
ourfelf of your Office, 
tt, performed, dispat- 
, brought about. 
Nn, rent, torn, torn to 
, tattered, ragged. 
mhed, the Being in a 
ed. Condition, 
, (fig) to tire yourſelt. 
tyoarfelf with Riding. 
jeft) to override, jade, 
ler a Horſe. (ride for⸗ 
9 ride before ene, 


—** 'g Poftiljan, . - 
orrig, former, foregoisge 
” pøecedent, afitecedent, 
—— lige). laft Ydar, 
"former — * of 51 in 
orringt, tø diminiſk, abate. 
s —— **5 
lesten/.ubaſe.Vfortlei r 
morke) to — 


ecelipſe. (f. i Ord) to æxte- 


nuate, (f. cent Øre) to blab 


er blemif'h one's Reputation 


Mont imbåleCoiti, 
g FRÅN Vesle, derne. 
Sorringelfe, Diminution, Cege 
" fenings Decreafing, Impairo 

ing. 9) 


Sorringes , te diminiſh, TØ 
e 


n, 
Sorringet; diminifhed, abat- 
== ed; he É 
Sorrive, to rend, tear, tar 
into Pleces, to tatter,- te 
wear to: Tatters, 
Sorrode, Cſom Sviin gier 
Marken) to root, rake up, 
Sorrsge, to ſmoke too musk, 
Forruſte, fo ruft, grow ruttys 
" to gather Ruſt. 
Sorruſter, rufty, ruſted. 
Forruſtning, Raftinefs, 
Sorrytte, to remove, displace, 


&ø 


er disfdcate a Thing, put oug 


ofits Place, put it out of O£- 
der or into Confufion, (ef 
£em) to luxate, put our ef 

oint. (gens Concepter)- ty 


Ik; fruftrate or confonnd 


ene'sDefigns, to put one:out 
of his Aim, put him out of his 
Bias, dafh ont of Councå- 


nance, ” (eens Hoved) ce. 


put smiento an Ecſtacy. 
orrytlelfé, Removing, Dis- 
s placing. (et Lemé) Luxarion, 
Dislocation. (Hovedets) an 
Eeſtacy. 
bor⸗ 





gå") 286 ( ⁊ 


orrykning, ſ. Forrykkeiſe. 
orrykt, removed, put out of 
its Place, (i Hovedet) crack- 
brained, hairbreided,. foft- 
. ”pated, crazy. (mine Con: 
cepter ere forryfte) my De- 
figns are confounded, baulk 
ed. (old, ryggeslos) wild, 
. roguifh, villainous, de- 
bauched, (ſom e£ fem) 
luxated, put out of Joint. 
Sorfaale, to fole Shoes or 
Stockings, furnifh them 
with Soles. . i 
orſaaling, the Soling. of 
Shoes &. | 
Sor fan vide," as far as, fo 
ar as, 

"&ovrfæde, (i eg Bogu) the 
3 Frontſeat. (et løj —X i 
en Vogn) a Cricket or lønfe 
Scar in a Coach. (Forran 
overſte Gæde) che Prece 

dency, the chiei, uppermoſt 
Place. (have Forjædet) to 
prefide, have the Prece- 

lency. 

Sorfænfe, to fink, fubmerfe, 
put into Water. 

Sorfæt, Purpoſe, Defigzn, In- 
tention, Intent, (faſt) Reſo- 
lution. full Purpoſe. (med 


to anagram 
fer) .to trå 
"to frensf poll 
transport. 


Forſage ⸗ (te 


faint,-defpon 
your Courag 
disheartened 
dejectod. (fe 
to deny, refu 


Sorjagelfe, 2 1 


fing; Renqu 
ing, Deſpe 


Sorfaget, deni 


nounced., 


Forſagt, (mc 


ing, deſpai 
disheartened 
e⁊it down, ti: 
(giore f.) to d 
ten, dejedt, ( 
tinaget) unde 
(arbeide f.) 

Tak. (give 
te give une o 


Forſagthed, D 


Fainthearted 


ing. 


Sorſal, an Anti 


drawingroon 


Forſaite, ro ov 


much Salc in 


g.) on Putpofe, out of De- Sorfamle, to 


fign , defignedly , on ſet 
Purpoſe. 
Sorfætlig, wiiful. propenſed, 


defizned , premeditated, 
deſiberated. 
Forſæetligen,  forfærligviis, 


" wilfully, pur oſe y, deli 
nedly, deliberately,. advi- 
ſedly. 
— W'HFu'nefs, 
erfærning, Com Boaftan. 15) 
. an Anagram, (MWrammat.) 
Metatheſis. (til Paut) an 
Engagement. | 


.gorfærte, (pantfætte) to pawn, 


mortgage, dip. (Bogſtaver) 


gregite. got 
draw cogerhe 
men) to call 
convoke. (fi 
come get or | 
to meet, ( 


re'ort in gre: 


Sorfaæmler, asſe 
ed 


Sor ſamling, 


Cougregatior 
Meerin»> ord 
ther (Ræng 
Crow Preę 
a Drawing Re 
vere) anAudit 








ges) a Council, ge- 
sfembly of Divin.s, 
teres, Deputeredes) 
reſs. (hemmelig, us 
Conventicle Gkand, 
eg) a Diet. 

Crowd. (af Biſtop⸗ 
ynod. . 


godag, & 


gsfal, an Audience- 


Meeting» 


r. 
a Prelude. 
, aa Precentor, 4% 
in aCathedral. (vœre 
ad the Choir. 
"1 Logica) the major 
ion of a Syllogiſm. 
too lace, 
orſyne) to provide 
nifh, procure,ftock, 
rith. Gig til) to rely 
raft in, 
to err, be out, mis- 


il, commit an Over- 


Error, do amiſe. (der 
forfeet endnu) no- 
yet left undone, no- 
neglected yet, no 
st is committed as 
orſeet er forſpilt) 
it makes one då 
by Overſight one 
Game. (inden man 
ig) before you were 
Fie, (hun forfaae fig 
fvangert Fruentim⸗ 
e mislooked herfelf, 
an Error, Misrake, 
it. Blunder” Slip, 
en gvov 8.) it wasa 
verſight. 
forſonet) provided 
ilet) mistaken, er- 


to feal, put che Seal 
ms Ccenfirm with a 


0 ) 257 ( 


Folk) 


hvem mener 9, 


Fo 


Sorfeglet, fealed, faſtened with 

a Sel, . 

Forſegling, Sealing 

Wiſcen (Bare) to ſend, 
convey away.forwardGonds, 

dispateh them. 

Sorſendelſe/dhe Sending, Con- 
véeymg away of Goods, 

Sorfive, the Facing, Frontis- 
piece, Forefide, Fron, — 

Sor fig gage, to facceed, ad- 
vance, go on. go forward, 

C(vel) to profpet,thrive,come 
to a good Isſue. hrve a good 
Succeſs. (hende ſig, fee) te 
happen, fall out, 

Sør fig have, (være beſtiafti⸗ 
get) co be bufy, employ?d, 
taken up with, (have forved 
fig) to have before yourfelf, 

har for 

der?. whom do you think 
you ſpeak to? 

Sor fig felv, privately, parti- 
cularly, ſeparately, apart, 
on one's own Account. a- 
ſide. (ſom et for ſia feln) fo- 
litary. (fætte for fig feln) to 
fer apart, (tale for fiu felv) 
to ſpeak by yourfelf. (gade 
for fig felv) to go tv che 
Houfe of Office, to do your 
Needs, . 

Sørfigtig, provident, cantious, 
circumfped, prudent; heed- 

u!, 

Sorfigtigen, prudently. cir« 
cumſpectly, providently &c. 

FSorſigtighed, Prudence, Cir- 
cumſpection, Cantiousneſs, 
Heedfulneſs. Conſiderated- 
neſs, Forecaft, (handle med 
Forfiatighed, to så with Cir- 
cumſpection. 

Sorfifre, (forviſſe) to asfure, 
aſcertain- certify, affirm. 
make ſure of. (bevidne) to 
prtoteſt. (et Skib, Huus) to 


inſure a Ship, a Houſe. (fig 
9 om 





Fo 


dm noget) to asſure yourſelt. 
fecnre yourfelf, be ſute of, 
(fig cenå 
arreft, feize a Perfon, make 
fure ofhim. take hold of him, 


Sorfitrer (af Bare) an in- 
gorſireet, asſured, ascertain- 


el. ' 
Sorfifring, Asfurance, As- 
certairing, Ascertainment. 
(Gorgen) a Sarety. Securi- 
ty, Pledge, (pad Gobs, 


Ølib ic.) Infurance. (Ørivt- 

fig) 2 Boni, (Pant) Pawr, 
Serfitrings Éon vin, an 

Infu:arce-Office, 


Sorfikriugs Contract, Police 
of Inſurance. 

KForſikrihäs Penge eller Dres 
mie, ſnſurance, Premium, 

FSor filde, too late, 
orſinke, to kæp, tarry, re⸗ 

s tard, ftay, make one ftay, 
detain him. (ned Snak) to 
amtife, keep a Bay. (fig) to 
tarry, ftay, dally, loirer, 
linger. (Tiden) to delay, 
prolong or fpin out che 
Time. 

Lorfinbelfe, a Retarding, Tar- 
rying, Delaying, Staying. 

Forſinket, retarded, ftaid, de- 
tained. 

Sorffaane, to ſpare, exempt. 
free, discharge, ſave, dis- 
penſe with, excuſe. 

Sorſt aanelſe,/ Exemption, Im- 
munity, Privilege, Dispen- 
ſation. 

Sorffaanet, ſpared, exempt- 

…— ed, freed, : 

Sorffaaren, curtailed, mutis 

lated , cut too fhort, 

Sorſtaffe, to procure. furniſh, 

provide. fupply. (fig) to ac- 

quire, getor fupply yourfelf 


) 258 ( 


erſon) to ſecure. 


ge 


with. (fig Ziobe 
dtawChapmen c 
Forſtaffer, a Pro 
veyor, Prucure 
Sorſtaffet, farni 
cured. 
Forſtaffuing, 
Providing. Furn 
yne. 
For Skams Skyl 
me's Sa«xe. 
Forſtandſe, a Parap 
men”. 
Forſtandſe, v. to i 
tify. mound, or 
to intrench, fen 
yourſelf. 


Forſkandsning, a 
m.ncInctrenchin 
ot Breaftwark, ( 
fæfte og destige] 
ment or Shoul( 
er Covert in F 
(med Palliſader 
aPalarkaoraP 
tification, made 
Pales er Srakes. 

Sorſte, to fpy, fe 
enquire into. (1 
ſtigate, ſarch 
about, ger Info: 
to examine. (ef 
veſtigate, dive, 
netrate into, fes 


Sorffiæl, f. Forſti 
For Sfiæmr, f. 8: 


Sorffiære, to cut, c 
disſect. cantle. 
dervet) to ſpoil 
ont, to Cut ſca 
(hore. (ilde) to hs 
butcher your Mi 


Sorffiærer, a Carv 


Sorffiærerniv, ' 


nite, 
Sorfftæring, Cutt 


ing. 





Ference, Diftinc- 
trficty,  Diftance, 
i diftingnifh, 
difference, make 


e. (der er in 


seffiel) it isinfen- 


me, the Difference 
e or hardly per- 
der er Forſtiel 
r) there is aDiffe- 
sen Man and Man. 
ifferene, fundry, 
veral, odd, vari- 
ming) differing, 
Sentimenss, (væs 
) to diſſent. dis- 
Fa contrary Sen- 
xfiellige Menin⸗ 
i or Varie of 
(forgiellige 
ses, 
differently, va- 
verally. 
Dø Difference, Di- 
riety. 
in jeſt, jokingly. 
to lofe, forteit, 
reglect. (fn Sas 
ledt vourSalva- 
bredit ta fink in 


ofe it. (ens Cre⸗ 


me sCredic, make 


'Gnftoffe) to marr 


ne, to be the ſole 


our Misfortune, 


loft, forfeited, 
orſende. 


e Sorffimles, to 


w mouldy, to vi- 


ionldy, vinewed. 
Mouldineſs, Vi- 


Stisdinv. 
embelliſh. beau- 
ſet off, grace, 


search, Inquiry, 


, Secking after. 
A 


Bo.) 285980 an 


Jorforpning, ſ. Skorpe⸗ 
færning. ' 
Sorffrætfe, to terrify, frighe, 


fcare, amaze, ſtartle, ftun, 
daunt. bugbear one, put him 
in Fright, Maze ør Perplexi- 
ty, to alarm. F 
Sorffræffelig, dreadfal, hor- 
rible, terrible, frightful. 
horrid, dismal. hideous. 
ghaftly. (nalmindelig) ſtran 
e, marvellous, ſtupendous. 
umaadelig fer) immenſe, 
vaſt. 
Sorftræffeligen, dreadfally, 
horribly er 
Forſtrækkelighed, Dreadfal⸗ 
neſs, Abominahleneſs. 
Forſtrœktelſe, Fright, Fear, 
Dread, Horror, Confterna- 
nation, Aſtoniſhment. 
Sorffræffet, affrighted, terri« 
fied, alarmed. (blive f.) to 
be affrighted, take Alarm, 
Sorſtreven, ordered, written 
for. (han bar forſkreven fø 
til) he has obliged himfelf by 
riting. 
Forſtrive, Cfom Vare) to or- 
Uer. write for, order by Writ- 
ing. (een) to ſend one a Call- 
ing by Letrers. (fig til, fore 
binde fis til ſtrivtlig)to bind, 
oblige yonrfelf by Writing. 
give your Bond or Note. (fig 
fil at betale) to give your 
Nøte under your Hand for 


Pay 
Sorfrive fig, (ſtrive fil) to 


. write wrong, to miswrite, 


Forſtrive, (rive for) ſ. fore⸗ 
ſtrive. 
Forſkrivelſe, (Forſtrivning) 


a Miswriting, an Error 
the Pen, -an Overfight in 


Writing. 

Sorſtrivning, (Haandftrivt) 
a Bond, a Note under your 
Hand an Seal. CBares) the 
. lg 


2 





VER 
h Kc" > Ad , i f- 
"80, ) 260 (7 8 


Order me Fioeds (from Tongue. (ha 
abrord). det for fin Bro 
Soren CORR TEE En ey conernin 
Reicription, Order. (af Fris rſtyldt, dem 
ve efter)a Copy.(en fæges) Sort (giengi 
a Prefcription, rated, recom; 
rſtud⸗ the Advance, the Sorffyldning 
A ivancing of Money, the Compenfatior 
Paying of Money in Hand "Sorflaae, (Tid 
or before Hard. (Strædes i In, paſs awavi 
res og deslige) a Disbhurſe- cupioy it € 
ment, (giore 8.) to advance »… drive away Ci 
Meney rca one, , 

Sorſtudoerſtatning, a Reim- Soaze Cane 


burfement, 





Forſrude, (ruineret ved Skud) sSorflane, (ſiaae 


fhce, be 
bettered, disahled. the Buſineſs, 


orſtudt, (bekommet forud 
s 14 dos paid —— ore ri 
(forfaftet) reprobated, re- fpend yourfelf 


jected. 
orſtyde, (forkaſte) to reject, out, conſome 
s så) throw or ANSÅ Thing by Working. 
aways» to refuſe, deny, repro- Sorſlag, Propo 
bare. (foragte) to disdain, Propoſition, € 
ſcorn. —8 to abominate, tion. (fil et 
deteſt. (fin Huſtrue) to re- fentation. (au 
pudiate,divarce or pur away ropofe, make 
our Wife. (giore Forſtud af otion. 
enge) to advance Money Horſlag, (Klekke 
to one, furnifh or ſuppl ciency, what i 
him wi'h Money. (et Barn) Competency. ( 
to disinherit a Child, to leave 1) to fuffice, b 
it to the wide World, (f. Sørflagen, fube! 
opffode,fciu Kugler og Crudt) | crafty, fly. 
ro wafte by 1 h: oring, Forſlagenhed, Su 
Sorffydelfe, a Rejection, Re- ningnefs, Cra 
probation, (en Huſtrues) a neſs. 
Repudiation, Divorce, Forſlide, to wafte. 
For Skyld, becaufe boͤf that, out or off (by 
for this Reaſen, or this Ac- Pialter) to wes 
count, (for din Skyld) for Sorflidning, che 
thy Sake. ot a Thing 
Forſt ylde, (fortiene) to merit, — walted, 
deferve, deinerit. (giengiel⸗ Sortlime,ro make ' 
de) to remunerare, confider; (torfimet Mad 
recompenſe, require, reward. Stomach. 
(de have forſtoldt det for Forſmaae, to deſp 
deres Sladder) they ſuffer fcorn, ll he, d 
for the Lavifhment of their fuſe, rejedt. 


Fo 


Sorfiæaaet, deſpiſed, disdain- 
ed. flizghted &c. 

Sorfmædelig, disdainfal, 
ſcornfol, vile. (ſtammelig) 
ſhameful, ignominious. 

Sorfmædeligen, disdainfully, 
f(cernmlly, contemptibly. 

So:fmædelje, Mocking, Dis 
dain, Contempt. 

Sorfæægte, to languifh, faint, 
fønt way. pine away. (af 
Gelt, Tør) co ſtarve witch 
Hanger or Thirſt. 

gtelfe, a Languif hing, 
Languif hmene, Fainting. 
maa, a Foretaſte, Preliba- 
fon, Ancepaft. 

Sora ulre, to crum, crum- 


Fe 
Forſuilde, to overreach. cir- 
cumvene, cheat, gull. 
forjone, (fom Gynder) co ex- 
iate, atone for your S'ns, 
formilde, forlige) co a 
peaſe, pi opitiate, reconcile, 


reunice. (fig med hinanden) . 


to make your Peace with one 
another, be reconciled. 


Sorfonende, expiatory, propi- 
tiatry. 

Serſoner, a Reconciler, 

vegoner, expiated, atoned 


tr. 

Sorſoning, Expistion, Atone- 
ment, pᷣropitiation. (Forli⸗ 
gelfe) Reconcilation, Re- 
newal of Friendf hip. 

$orfoningsmiddel, (fom Syn⸗ 
her) Expiarion. (8. Forliig) 
Accommodation. Reconci- 
liation. 

Lorſoningsoffer, a propitiato- 


ty Sacrifice, 
gerfonlig, expiable, exarable, 
| reeoncileable, eafy to be re- 
conc led, 
berſonlighed, Reconcileable- 
nefs, Di:pofition te rencw 
Friendf hip. 


) 261 ( 


Fo 


Forſorg, Providence, provi- 
dent or providential Care; 
Cares -taking, Previfion, 
Forecaſt, Precaution. (have 
2. for noget) to tuke provi- 
dent Care for, 

Sorfove fig, to overfleep your- 

e e 

Sorføde, to fweeren, make 

… fweer, duiicify, dulcorare, 
(hindre, formilde) to miri- 
g —F asfuage, eaſe. alleviate, 

U 


allay. 

Sorfødelfe, a Sweetening. Dul- 
cpration. 

Sorſag. na Eſſay. Attempe, 
Proof, Experiment, Trial, 
Probation. (giore et 3. med) 

cto mokea Trial of. (det er fun 
et 8.) it is but 1358 det 
komm̃er an paa et 3 ) it is but 
a Trial, che Trial is all, 


Sorføge, (prøve) to esfay, try, 
atrempt, experiment, (vove) 
”to hazard, venture, (alle 
smmuclige Mibler) to attempt 
al: Means po-fible, leave no 
Stone unturned (f. fig, kom⸗ 
me ud iblandt golf) to try 
our Fortune, (om man ert 
ikket til noget) to try your 
Abilities. (fig i Krig) co 
try the Chance of War, te 
take up the Trade of a 
Soldier, (fig i noget) to 
exercife, try your Skill in 
fomething. (han er forføgt 
i Verden) he is well prac- 
ticed,exercifed,experienced, 
verfed, or fkilled in the 
common Courſe of che 
World, he has got Expe- 
rience of the commonCourſe 
of the Worid. (f. alt) to 
leave nothing uneffay'd, 


&orføger , an Attempter, En- 
deavourer. 


orſogt, (erfaren) well ver- 
Songs 'exercifed, pi actiſed. 
ex- 


bå 7 





go) 26 ( Fo 
Sorfpænte, Cfpændi 


” erienced, verfed or fkil- 


led, - 
Sorfølve, to filver, do over or 
lav over with Silver? 
Sorfølvet, filvered, done over 
witch Silver. 


Sorfølving, Silvering,a Doing 


over with Silver, 
rfømme, to negledt, preter- 

Sorø flight, miſs. lofe or flip 
a Thing. (fig, forſomme en 
god Leilighed) to Nip, ler flip 
ae fair Opportunity. (der er nu 
intet f.) all Things are fafe 
ſtill. (Drengen er forſomt) 
the Bo 
wanted a good Tutor. (fore 
fom ci Tiden) take Time, 
while Time ferves, 

Sorfømmelig, negleAful, ne- 

ligent, remiſs, carelefs, 
eedleſs. 

Sorfømmeligen, negligently, 
coreleſsly, fupincly 

Sorfømmeligbed, Neglectful- 
neſs, Remiisnefs, Carelefs- 
neſs. 

Sorfømmelfe, Negligence, 
Neglech, Abſence of 
Thooughts. 

Sorfømt, negleded, ſlighted. 


Sorførge, to provide for, make 
Proviſion for, take Care of, 
fupply, furniſh. (underhol⸗ 


de) to maintain, fupport, i 
e 


(holde vedTige) to conſerve. 
Forſorger, a Maintainer, Pre- 
ferver, i 
Sorførgelfe, Proviſion, pro- 
, Yident Care, Providing for, 
Sorfpæude,(fpænde for ſtramt) 
to bend, ſtretch or ftrain too 


much, to over ſtretch or over- 


ſtrain. 


Forſpende, (Heſte for en Vogn) 
to put the Horſes to or in the 
Coach. (Heſte for Ploven)to 

oke the Horſes to the 
lough. 


is negleded or has | 
Forſpands Bonde, 
0 


over ftretched… ov 
bent too much. 
put to the Coach 
Sorfpændning, c 
ing. Overſtraini 
Sorfpærre, to bar, 
block or ſhut v 
Forſpærret, barre 


up. 
Sorfpærring, Barri 

ing or Shutting 
Forſpand, aSer of 
dray a Coach). 
fifter med paa en 
lays, frefh Hor: 


liged to do hi: 
Day's Work wit 
Horfes, * 
orſpands ·z3eſte 
s fes, Relays. — 
Sorfpil, the Prelu 


. e. 

Forſpilde, to lav 
vaſte, deftroy, 

Lykke) to marr 
tune. i 
rſpitdt, wafted, 
ovfpille, to play 
by Gaming. 

Sorfpife fig, ta < 

clog your ſtomacl 

Sorfpøg, (Omen) 
ing, aPrefage, ( 
tent. 

Sorfpgøge, to omi 
tend. 

Sorfpørge fig, ta 
quire arter, or at 
form vourſelfabo 
an Enquiry afte 
for meget) to afk 

Sorfpørgfel, an En 
mand, 

Sorfprænge, to ove 
ftuff coo -miteh, 
clog. ſurfeit you 


Fo 


Forſpring. a Running before, 
an Anticipation Start, (face 
Forſpringet for eea)to ger the 
Start of one, to anticipate 


him, i 

Jorſtaae, (indſee) to under- 
find, cCompr.hend,” cun- 
ceive,apprehend or perceive. 
(de, kunne, fordage flg 
Ma) to know, underftand, 
ve a Skill. be fkilled in a 
Science, ( forſtaae fig paa 
€) to underftand Horfes, 
boere, faae at vide) co hear, 
rn. perceive, ger Noticé, 
acquainted. (fom jeg bar 
—— det as! heard or ur - 
" derftood. (ban fotſtaaer fig 
got derpaa) he is very govd 
at it. has s good Genius thie 
Way. (ieg forfader mig ikke 
deepaa) it is a Thing vue of 
my W y» I cannot tell what 
te make of it, (et Ord, fore 
Klare det) to explain, ex- 
Pound, interpret a Word, 
now-ahe Interpretation of 
it. (binanden)to underftand 
one another. have & ſecret In- 

telligence virh, to pla 
Booty, juggle, (give atf.) 
ko fignify, intimate, hint, 
give to underftand, acquaint 


) 268 ( 


Prevarication. 


Fo 


ning, (lade fig f med) togive 
a Hint,to hint,to utter (femte 
melig f. fg med Contrapar⸗ 
ten) to prevaricace, -(fore 
ſtaae fom et Pant) co lie 
unredeeme 


Sorſtaaelig, intelligible, clear. 


diftind, plain, articulate, 
perſpicuous. 


Sorftaaeligen, intelligibly, dis 
finly. 
Forſtaaelighed, Intelligible- 


neſs, Clearnefs, Perſpicui- 


ty. 
Sorfaaelfe, Intelligence, Une 


derftanding , orreſponm- 
dence, Harmony, Accord, 
(temmelig) Conſpiration, 
Plot, (med Contraparten) 
(leve i god 
8. med een) to hve in good 
Unde: ftanding ør Harmony 
with one, 


orſtaale, to fteel, temper wirh 


—8 underftood &c. 


teel. 

orſtaalet, ſteeled. 

orſtad, a Suburb. 

orvrftærEe, to inforce, ſtrengeh 
en, fortify, make ftrong, 
to rginforge, to recruit. (fig 
o gather Strength, grow 

ronger. 


one wrh, make known to. SorftærEning, the Strengthen- 
det f. fig)ie is to be under- . ing»Supp!y, Reinforcement, 


ood oſad. orle⸗ 
or ſupp (hy 


des Bal jeg f. det gt is 
"the Meaning of it? (det er 
et f.) chat is ta ſay. (f. at J 
leverer mig det igien) upon 
Condition or provided, that 
lår render it me again. 
bet forfader jeg ei, det vil 
ſeg et vide af at fige) I don't 
approve of or conſent to it. I 
donꝰt agree to ir, (lad os ret 
f. hverändre) let us agree 
upon plain Terms, we muft 
ear our Bargain, we muſt 
temove all doubtful Mer» 


Support, Recruiting. 


ævn, ſ. Forſtavn. 
orſtand, Underftanding, In- 


tellect. Intellectuals, intel- 
ledual Parts, Wit, (Be⸗ 
greb) Conception. (god na⸗ 
turlig $.) Mother-Wit. com- 
monSenfe,good Underftand- 
ing, Capacity, Brain, Judg- 
ment, wirty-Mind, ſaga- 
cious Spirit, (Forſtand, man 
tager et Ord 1) an Accepta- 
tion, (Meening) the Senſe, 
Meaning, Sentiment, Signi- 
fication, (det gaaer over min 





Fo ) 264 € 30 


g.) itisbeyond the Reach of 
my Underftanding or Brain, 
god 8.)a right Judgment, 
flet 8.) Dulneſs of Wit. (je 
kan ikke faae nogen 8. hera 
jt is meerNånfen(e. (han har 
ikke faget den rette 8. dera 
he has put & wrong Interpre- 
tation or Conftrudion upon 


it. (gaaefra 8.) tolofeyour " 


Wits, (være føg 8.) to be be- 
files yourfelf, be vut ofyour 
Wirs, (dette er den rette 8. af 
Dette Stykke) this is the frue 
… Senfe af that Pasſage. 
Sorſtander, an Overfeer, Sur- 
T yzyor, Inſpector. Intendant, 
Snperintendant. (for et Col⸗ 
legio) a Head, Prefident ofa 
Callege. Cior en Kirke) an 
Elder or Lay-elder of a 
Curch. (Fattige) an Over- 
feer of the Pøor, 
Jorſtanderſtab, an Admini- 
ftration, Inſpection, Super- 
intendancy, 
Forſtandig, underftanding, 
knowing, wife, prudent, ſa 
gacious, judiciaus, 'capeble, 
discreet, adviſed. 
Forſtandigen, rationally, wife» 
ly, judiciously, discreetly. 
a dviſedly. 
Sorſtandighed,  Senfbiliey, 
Prudence, Wisdom, Discre- 
”… tion, Advifednefs, 
Sorſtavn, the Prow, the Fore- 
part of a Ship, 
orſtege, to roaft ton much, 
orſtemme, to put out ofTune, 


to untune. 

Sorſtemt, untuned, ont ofTune, 
disſonant. discordanet. 

Sorftemmelfe, the Untuning, 
Disfonance, Disharmony of 
the Strings of 4 mufical In- 
ſtrument. 

Forſteene, to petrify, turn into 
Stone, . 


Forſteenelig, that 
ned intro Stone, 
Sorfteening, Perri 
trifying, Turnin 
Forſtige fig, to cli: 
(iStuderinger) ! 
yourfelf, J 
Sorgtitte, to hic 
abfcond, (fig) t 
ceal yourfelf,to a 
or ſſculk. 
orſtikning,/ Con 
orſtille fig, to fe: 
ble, disguife yc 
Forſtilleiſe, Di 
Disgufe, Prete: 
Colour, 
Forſtiſſer, felgned, 
Sorftoffe, co obd 
herden, 
FSorſtokkelſe, 
Hardening, Ob 
Forſtokket, obdu 


nate, 


Soritofper, the ] 


tes, 


Sorftopning, the B 
ed up, (Bindſe 
tion, Conſtipat 

Sorftoppe, to ftop 
obitrud. (Livet 
pate, bind, 

Sorftoppelfe, ch 
Stoppage. Opp 
vets) Conftipati 
neſs Obſtruction 

af Snue) the 
the Noſe by aRh 
torvets a Suffvea: 
ing. (Urinens) 

Sorftoppende, coft 
tive, ftyptic, o 

Sorftopper, ftoppe 
Com Livet) conf 
f 


ructed. 


Sorftøde, to caſt 
off, to drivg hin 


Jo ) 265 ( 


"pel him. (fin Huftrue) to re- 
podiate your Wife, (fra fit 
Sted) to displace, remove 
from its Place. (fløde forder⸗ 
vet) to beviſe. 
Sorgtødning, (Huſtrues) Re- 
pudi.ation. 
Forſtsdt, coſt out or off, ſhut 
our. (forffudt) repudiated. 
Eea ſit Sted) displaced. 
rre, (gøre ſtorre) to 
magnify, aggrandize,ampli- 
fy, exaggerste, aggravare, 
Feeſtorrelſe, Magnifymg. Ag- 
grandizing, Åuginengation, 
Etargeration, 
Sorftørrelfesgias, a Magnify- 
ingglafs, a Microſcope. 
øve, to reduce'ro Daft, 
. ætte, (forrænte) to 
ftrain, fprain, put out of 
Joint, dislocate, luxate. 


orſtrække, (forderve ved 
Gtrœkning) to ſpoil Stuff by 
ftrerching it too much, to 
overftretch it, . 
Sorfrætte, (forſtyde Penge) 
to advance Money to one, 
farnifh or fupply him with 


ie. 

Forſtræekning, (med Penge) 
an Advance, ( Furnif ing 
or Supplying with Money. 

Horſtrækuiug, (af Led) 1 

- Sprain,. Dislocation. 

Sorkræfning,  (Fordervelfe 
sed Gtræfning) a Over- 
ſtretching. a Stretching too 


much. 
Horſtrakt, (med Penge) ad- 
vanced, furnif hed, fupplied. 
Forſtrakt, (ſom Lemmer) 
ſprained, dislocated. (fon 
gen) overſtretched. 


Forſtrand, Sea-or River-Side, 
Sea-Shøre, Shoreor Strand. 
Forſtrands Ret, the Admiral- 
3 of a Coaſt, the Law of 
reck and Salvsge, 


Forſtyrrer, 


Kor yrret ; 


Fo 


Fobſtue, an Entry, Porch, 


Antichamber. 
Sorftumper, curtailed. maim- 


ed. 

Sorſtykte, che Forepart of a 
Thing. (paa en the 
Front of a Waiſtcoat. 

Forſtyrre, ( foruroelige) tå 
trouble, interrupt, difturb, 
diquiet. (Glæden) to difturb 
one's Joy. (en Gamtale) co 
trouble aConverſati ode⸗ 
lægge) to demaliſh, fubverr, 
deftroy, raze, lay waſte. (om 
Stad) to demolifh, rage % 
City, (cen i fin Sale) to in- 

Sorftyrcelig, whar may be de 

orſtyrrelig, what may be 

ſtructed år deſtro —3. 

Sorſtyrrelſe, Trouble, Inter- 
ruption, Disquiee, Diftur- 

bance. (Ødelæggelfe) Demo- 
lition, Deſtruction, Everfion, 
Subverſion. .… 

orfterrende, deſtructive. 

an Interrupter, 

Perturbator. Diſturber. (Ps 


-drlægger) Demoliſ her, De 


ſtroyer. i 
Cforvirret) trou- 

bled, diſturbed. Gødelagt2 

fubverted, demolif hed, 

Sorfupper, (fordruffen) cra- 
pulous, drunken, intempe- 
rare, 

Sorfufre,. to fugar, ſweeten 
wich Sugar, (forføde): to 
fweeten, aſſuage. 

Sorfulten, hunger- ftarved ; 
ftarved, famif hed, fharpfer. 
with Hunger, 

Sorfvætte, ſ. ſvække. 

Sorfværge, to abjure, for- 
fwear, renounce by Oath, 
deny. (fig) to perjure, for- 
fwear yourtelf, be forſworn. 

Sorfværgen, (Forfværgelfe) 
Abjuration, For(wearing: 
(Mecnederie) a Perjury. 

| Sorg 


Fo 
Sorfoerger, "an Abjurer. 


(Meeneder) a Perjurer. 
fvar, 2 ence, Protec- 
tion, Guard, Pa-ronage, or 
Shelter, (for Retten) a Ples, 
the Pleading of a Caufe, 

Sorfvar, (Forfvarer) a De- 

"— fender, Protector. Asſerter. 
Patron, Advocate, Apologilt. 

Sorfpare, to defend, maintain, 
patrocinate, protect counte- 
nance, to ftand in. Defence 
for, to ſtand up for, 

"Sorfoarende, defenfive, apo- 
togetic. 
orfvarer, ſ. Sorſvar. 
rſvaret, detended, måin- 
tained &c. 

Forſvparlig, juſt, ſaficient, 
excufsble;warrantable, maln- 
tainable. 

Sorfvariøs, Uefencelefs, un- 

" armed, ungtarded, 

Sorfvarsforbund, a defenſive 

Alliance, 


Sorfvarstrig, a defenfive 
ar, 
Forfvarsmiddel, a Preferva- 


tive, 

Sorfvarsffrife, an Apology or 

" Writing in your own De- 

fence. 

Sorſvarsſtand, Poſture of De- 
fence. 

Sorſvarstale, an apologetical 
Oration. 


gorſparsvaaben, defenſive 
Weapons. 
Forſveen, ſinged, parched, 


fcortched ur aduſted. 


Sorføie, to ſinge or burn flighe- 
ly, to ſcorteh. 

Sorſvinde, to disappear, eva- 
nifh, vanifh away, be loft 
to View. (fom Tiden). flide, 
flip away. (ſom Penge) to be 
fpent. lavit hed. (blive mas 
ger) to grow lean, fall away, 


9 266 ( 





Fo 


Forvindelſe, Disap 
Forſviret, crapulous, 
fick with Intempe 
Sorifvoren, abjured, 1 
(meenivoren) perj: 
Forſpunden, disappe 
tu "he View. 
Sorfør, Providence. 
feelje) Forcũght. 
fe) P.ovifion, S 
with Neceſſa ies, 
Soriynde fig, to ſin 
Sorfyn ve" F 
yno, to provide 
furnih. procure, ſt 
fupply him witch, ( 
diaut) to (upply v 
tuals, .to victual. 
cen med læder) to 
. in Ciothes, furnih 
them, , 
—88 a Provider. 
jorſynet, provided, 
ed wieh &c. 
Sorfynlig, Proviſion, 
ing. (med Levnet 
Vidtualling. 
Forſyning, careful, (0 
heedtul, ” faving» 
thrifey frugal. 
Sorfynligen, fparing 
golly, wirh -Econou 
Forſynlighed, 
Heedfulneis, 
Economy. 
Fort, (hurtig, haſtig) 
wiſtly nimbly. ſpees 
(videre) further on. 
orward, (et Stykke 
a continual CqQurfe, 
Sort, interj. come on ( 
cone along, come a. 
go, get yon gone. 
Sovrabe, ER. lofe, ſo 
fufter the Lofs, Wan 
ſence of a Thing, 
Fortabelſe, Forfeitur: 
Perdition, Damnatio 
der Eres og Godfe 
belje) under Penalty 
(| 


Cart 


Spar 





80 


nour und Eſtate. 

Fortabes, to he loft, to pe- 
rifh. 

Sortabe, loft, periſ hed. (bes 
fortfe£) dismay'd, aftonif h- 
ed. 

Sorrælle, to tell, relate, re- 
—* (med alle Omſten⸗ 
dicheder) to partieulariæe. 
(hrtæde Eventor) to tell 

es 


ries. 

Soertæelle, Ctælle feil) to tell 
amiſs, to fail, be mistaken 
in Telling. 

Sortællelfe, ſ. Fortælling. 

Sortæfler, a Relater, Teller, 
he that relates or tells 2 
Story. 


Sortælling, Sorrælning, Re- . 


letion, Report, Account, 
Recital, Narration, Narra- 
tive. 


Sortæl in asmaade, Way of 
relating, or telling a Story. 


Sortænder , Foreteeth. 


Sortænte, to ſuſpect, mistruft, 
tear. (tage ilde op) to take 
ill or amifs, what one does, 
be disgufted, displeafed or 
offended with it, to blame 

—* i fufpeAful, d 

ukelig, fufpeAful, dis- 
truftful, s fufpieious, jeal- 


ons, 

Fortæntelſe, Sufpicion, Jeal- 
ouſy. Diſtruſt. 

Sortænfe, ſuſpected, diſtru- 
e 


Sortære, to conſume, eat up, 
wafte, ſpend. (forøde) to 
disfipate, waſte. (fuge) to. 
devour. (fortære ſom 300) 

. to conſume. (fom Skeede⸗ 
vand) to corrode. 

Sortærelfe, Fortæring, 
Confumption, Wafting of 
Commodities, (for Natte⸗ 


) 267 ( 


feiting or lofing one's Ho- 


Fo 


leie og &ortæring) for & 
Night's Lodging and Vic- 
tuals, (af Gkeeedevand) 
Corroſion. 

Sortærende, conſuming, de 
vouring, (fon Skeedeband 
corrofive, (ſom Logedom 
ahſorbent.. 

—8 a Confumer, Wafter, 

ortæret, conſumed, devour- 
ed 2 walted. 

ortæring, f. Sortærelfe, 

ortag, the Houfet-Eves' g 
Penthouſe. 

Sottale, ſ.a Preface,Preamble, 
preliminary Discoatfe, Pro- 
og , : 

Fortale, (tale ilde om) to ca- 
lumniate, (lander, bitre, 
afperfe, traduce or derra& 
one, fpeak evil or decry, 
wound, blemifh, obfcure 
or blaft one's Reputarion, 
to oaſt an Afperfion or Blev 
mifh upon one's Honour. 

Sorrale, (tale for en anden) te 
recommend one, intercede 

$ for er "CO t ) c 

ortaler, (Bagtaler) Calum 
niator, Slanderer, Backbi- 
ter, falfe Afperfer, 


Fortaler, (ſom taler et Ord 
for en anden) an Incerces- 
or. 


Sortale fig, to flip with your 
Tongue, fpeak a Word i 
miſs. 


Fortalt, (af fortælle) told, 

related, 
ortand, an Ineiſory, inch 
five Tooth. 

Sortdrive, co drive, put for- 
ward, pufh on. (fin Heſte 
to fpur a Horſe. (foriage 
to chafe away. 

Fortegne, ta note, mark, re 
gifter, table or record femé- 

thing, 








.&  ) 268 ( Zo 


thing, (hver King for ſig) to Sortie, to conceal, 


fpecify or particularize, 
lſe, 2 Specification, 
Deſignation, Particulari- 
. æing. (påa Bøger ꝛc.) 8 
Catalogue. (paa forfendte 
Vare) an Invoice. (over 
Sods) an Inventory, 
-Sortfare, (blive ved) to con- 
tinue, perfevere, perfift, go 
om proceed. (reiſe fort) to 
continue, fet forth on your 
ourney, forward it, travel 
rther. (faaet Fremgan 
to advance, go forward, 
Cmed noget) to purſue. 
"proceed with. 
Fortfarelſe, Sortfaren, (i 
noget) Continnation, Perſe- 
verance. 
arende, continuing, 
perfevering, proceeding. 
ortgaae, (gaae fort, gaae 
S ser for fig) to advance, fuc- 
ceed, make Progrefs, go 
en or forward ,. to be for- 
wgrd, proceed, 
ortgang, Progrefs, Succeſt 
— ——— — Ad- 
vancement. 
ortglide, to glide along 
Sorg forward by gliding. ' 
Sorbielpe, (cen at undilve) to 
further, aid, help or asfift 
ene to eſcape. (gen i fin Per 
og Næring) tro promote or 
further one in his Way er 
in getting his Livelihood, 
Fortjage, to chafe away. 
Sor Tiden, before the due 
Time, untimely, prepo- 
fteraus!y. 
Sov tidlig, nnfcafonable, pre- 
poſterous, premature. 
or tidligen, too carly, un⸗ 
⸗ feaſonably. 


or ſecret, fuppr 
over in Silence, ( 
to omit, fuppre! 


Sortielfe, Conceal 


presſion. 


Fortjene, (forſtkold 


rit, deferve, deme 


. der yourfelf wørtl 


thing. (ban har f 
af fit Fadrenelar 
ferved well of hi: 
he obliged it, he 
ood Turn, (v 
hverve) to gain, 
earn, acquire, 
to earn your Breac 
Livelihood, (bal 
tiene fit Brod hot 
være) he can live 
Ground in che Wo 
€) to earn Mon 
ortiener en Rolr. c 
he earns or gets 4 
a Day. (der er in 
tiene ved det?e) by 
gan or win noth 
yields me no Profi 
to no Account to 
ham faae, brad bo 
itent) ler him have! 


Sortienende, deſervi 


torious. 


Fortieneſte, (at Mal 


tient) a Merit, Dea 
ſert. (hans 8. er be 
Verden) his Worrh 
sbroa1, (min dag: 
daily Getting or 
whar I get every D 
bour and Induftry.( 
Cain Profie, Advan 
ter &.) defervedly, 
irg to Merit, 


Hori tenbed, Silence, 


Concesling,  Rele) 


Fortient, (forænlot) 


deferved, (em vel f 
a Man of Worth, ac 


Man, (giore fig f.)e 


go 


gender yourſelf worthy. 
(giore fig f. af een) to oblige 
one, to deſerve well at one's 
Hands, (fan fif fin f. Løn) 
he got his Deferrs, - 
Sortier, a Disfambler, re- 
ferved Man. ' 
Sortiet, concealed, kept, ſe- 


errt. 

fortigcation, For⸗ifieation. 
(Zoeetiũñcationstonſt) Fortifi- 
cation, military Architec- 
tære, 


fortificere,. te fortify, f. bes 


e. 
Jox til, before; from beføre, 
in the Front, DN 
Sorringe, to agree, contrad, 
bargsin Covenant. (fig Ar⸗ 
bende) to undertake a Work 
the Taſk. 


ment, Cønvention, 

forringer, agreed &c. 
rrimne, to tin, do over with 
Tin. 
rtinuet, tinned &c. 
tinning, Tinning, 

ortkomme, to go or pafs on, 
proceed , advance, ger for- 
ward, ſucceed. 

Forterybe, to creep along, get 
forward by creeping. (blive 
%ed at frybe) to continue 
Creeping, 

Sortlæfe, to continue read- 
ing. 

Fortlobe, to run away or on, 
to continue your Courſe. 


for to Yar ſiden, two Years 
wg0. 

Sortog, Footway. 

hortogoſteene, Flagſtones. 

Sortolde, To pay Toll, Duties, 
Cuftom of Goods, 

gortolfe, to interpret, ex- 
pound, explain the Mean- 
ing of, 


) 269 ( Fo 


Sortolfer, an Interpreter, 
Expounder, . 
Sortolkning, Interpretation, 

Expounding. 
votgeie et Skib, to moor a 
ip. 
Sortsining, (et 68158) the 
Mooring of a Ship. 
Sortoiningsplads, 2 Moor- 
ingplace, . 
Sortørne, to offend, wrong, 
injure, abuſe, affront, irri- 
tate, anger, provoke, exa- 
ſperate. 


Sortsrnelſe. Offence, Affront, 


Provocation, Anger, Dis- 
pleaſure. 
Fortornende, offenſive, inju- 
rious, affronting. 
— an Offender, 
ortornes, co be offended, be 
angry, fall into Pasſion, 
take Per gt, 
Sortornet, offended, sbufed, 
injured, affrented, 


Sovtørre, to dry, dry up, 


(ſom Golfen) to parch, ſcorc 
Tudtorre) to drain, dry up, 

Sortørrelfe, a. Drying up or 
Draining. 

Sortørres, to grow dry, be 
come dry, parched, fcorch- 
ed, (udterres) to be drain- 
ed up. (ſom Græffet) "oe wi- 
ther, (fom Træer) to wither 
away, grow arid, faint or 
dead, 

Fortarret, dried up, wither- 
ed. ' 

Sørtøve, to tarry, ftay or wait, 
to ſtand trifling or loitering. 
med) to retard, delay, de- 

er, procraftinate, 

Sorte velfe, a Stay, Stop> 
Delay, Tarrying. 


Sortøvet, retarded. 
Fortpakke fig, to rerire, with? 


draw, s 
ort⸗ 





ø 


Fo 


ante, f. forplante. 
ortræd, Trouble, Vexation. 


eafinefs, Discontent, Spite, 
… Endignation, Affronr, Fret, 
Affliction. Grief. (giore en 
- 8.) to croſs one, teaze, vex. 





) 270 (80 


FSortrængte, di: 
Force, 
" Mærtification, Chagrin, Un- Sertræffelig, excel 


gious; exquifite, 
rarc, rarely good 
på ticular, admir: 
choice, fuperion: 


plague. Chagrin him, to put Sortræffeligen, « 


im co Trouble or into 
Dumps, to gall him. (fan 
gioede mig det til 8.) he di 1 be 
in Spite of myHeart orTeeth, 
(giore cen for $.) to cauſe 
one a Heart Breuking. 

Sortråde, (Skoe, gane dem 
fordærnet) to tread down 
your Shoes at the Hecls, 

Gorsrædelig , fortræden) 
croſs, froward, fullen, pee- 
vilh, furly. (befværlige kied⸗ 
fommelig) troubleſome,. 
vexatious, plaguy, tireſome. 
tedious, wesriſome, loath- 
ſome. (et f. Menneſte) a crofs 
Man, a Plague of a Men, a 
farly, dogged, peeviſh, 

unpleaſant Man, (være f.) 
go be displeafed, vexed, to 


fret. be in a great Fnme. be 


ina Fret. (giore cen f.) to 
fret, provoke one, incenſe, 
irricate him. (f. Mine) a 
four, crabbed Look. (giore 


f. Mine) ro contract, knit. 


Your Brows. (f. Proces) a 
vexatious Lawfuir, 

Sortrædeligen, tediously, 
frowardly. 

Sortrædelighed, Tediousnefs, 
Trouble, Grief,. Vexation, 

Spite. 

Sortræden, morofe, peeviſh. 
four, fretful, of a crabbed 
Look. 

Sortrænge, to work or force 
one out of his Poſesſions or 
Place, to displace, to force 
one to quit his Place, 


Sortrængelfe, a Displaciag. 


eminently, in a 


Degree, 
Sortræffeligbed, ] 


Eminence, Pre 


Superiority. 


Sortræfte, to depa 


or remove your 
Place, to withdr: 
or travel further, 


Sortreiſe, to go aw 


part. (forsætte ; 
continue or ſet for 
Journey, to forw 
travel further or : 


Sortride, co ride 


ther, 


Sortrin, a Preceden 


gative, Preferenc 
nence, Prime- 
Superiority. (Fo 
en Ercditor bar for 
a Priority, (en 
Seniority. (give & 
give Place, yield P 
yield rhe berter ti 
de en Ting Fortrin 
den) to preter one 
for another. (deri 
give ham Fortrin 
that he is to be 
for this I give his 
cedence, in this ] 
er ſurpaſſes mẽ. 
trin) to excel, o 
afs, to have the 
Crom bar Fortrin) 
precellent. 


Sortrinlig, fuperio 


lent. preferable; 


egregious, (egen, 
fingular, particu. 


— 





* 


Dø "Excellence, 
' y Prefer able- 


noget) to make 
f. to truſt or in⸗ 
ith a Thing, put 
—8 org 
arge. (Hg) tru 
pufe your Truft 
ce in, to Confi 'e 
depeni on. (fig 
lade fig til). to 
»pen your Mind 
unboſom your- 


. trufty, confi- 


t pad. in ruſted, 


tø ones Charge. 
familiar, confi- 


intimate. (for, 


a Boſom-friend, 
eaterony. (giore 
3) to familiarize 
ntract Familiari- 


cor fidently, fa- 
reely. 
lg Familiarity, 


intimate Friend. … 


"troeligbed ſagt) 
i the Roſe. (tale 
jbed) co (peak 
:  famtli-rly, 
delighed til een) 
, Or repufe Con- 
me. have Con- 
im. (man bar til 
lence. 

the Van, Van- 
erunners, Fore- 


. vexed, dis- 
fnded. (til hvad 
ile) av re, un- 
thtol, fluggifh, 
ing » dul 
, Anger, Vexa- 
nation, Spite, 


Arbeide) Aver- 


fe ) 27 ( Fo 


fenefs, Wearinefs, Relndtam 


Cy» Repugnancy, Duinefs, 


Sortrøfte cen paa noget, to 


give one fair Hopes, e 
him truft co or ſome- 
thing, put him in Hopes or 
Expectation of it. (fg paa 
noget) ce truft or confide in, 
repo'e or put Confidence in, 


(forlade fig paa) tørely or 


depend upon. (fig til) te he 
cenfident, ——ã— fil) r8 he 


Sortrøftning , Truit, conſi- 


de; c-, C(m u helegortroun ng. 
er til fam) My wholeDepen= 
dance is upon him. 


Sortryde, to repent a Thing or 
of a Thing, be ſorry fororef - 


it, to regret, rue it. relent. 
(paa noget) o refenr, be offen- 
ded at, to ftomach it, cake 
Excep:ion st, (miéunde) to 
envy. grudge or be jealous of. 


Sortrydelig paa, displeafed, 


off. n Jeſ. reſenting. repin- 
ing ar. (uusundelig 
vious, grudging or jeslous, 


" Sortrydeligen, out of Spire, 


in a Pet, in a Fret, with an ill 
Wall. (misundeligen) ene 
viously, grudgingly. 


Sorevydelje, Displeaſure, Diaↄ 


fatiſstaction. Reſentment. 
(Misundelſe) Envy. Jealou- 
"fy, Grudge, (Anger) Re- 
pentance, Peniser.ce, 


Sortrydende, penitent, res 


penting. 


Fortrykte, to advance, fer 


forward, fer forth on your 
Journey. 


Fortrykte, (undertrokte) te 


grieve, oppreſs. (af fin Eieu⸗ 
dom) to work one our of his 
Posfesfion, (trykte for færtt) 
… to prefs teo hard, to crufh, 
(tesfte feil) ru misprint. 


FSortrykkelſe, Undertrykkelſe, 


Oppresſion. (en Fods) che 
Gru hing of a Fuo:. 
i or⸗ 


) en- . 





Fo 


Forreylle, to enchant, bewirch, 


charm. 
ortryllelſe, Enchantment, 
Bewic-hing,  Fafcination, 
(Fortryllelſes Fordrivelſe 
Disenchantment. 
Sortryſler, a Sorcerer, Wizard, 
Conjnrer. 
Fortryllerſte, a Sorcerels, 
Witch, an Enchantrefs, 
Sortrydlet, bewitched, 
chanted. 
Fortſætte, to continne, pur- 
" fue, profecure, carry on, 
(fin Reiſe) to continue, 
purfue your Jeurney, for- 
ward it, travel along. 
Bortfættelfe, Concinuation, 
Continwance, Purfuit, Pro- 
ſecution. 
ortſejle, to fail along. 
ortſende, to ſend away, to 
forward, dispatch, convey. 
Sortſtaffe, (jage bort) to 
chafe away. 
ortſtikke, (. farefende. 
ortſtride, to go, ftep, pafs 
advance, 


en- 


on or forward, 
proceed. 

Sortſtrive, to write further, 
go on writing, 

Sortſtyde, to Thove, pufh, 
thruft along or forward. 
Fortſpille, to play on or fur- 

” ther, go on playing, 

Sorttrætte, to continue your 
Journey, march, travel fur- 
ther. (trætte fort) to pull 
or draw further, 


Sortuſte, to exchange, barter 
truck, chop or ſwop. 

Sortuſtning, Exchange, Bar- 
tering, Trucking. 


Sortvandre, to continue your 
Courſe, walk on or forward, 
to proceed, advance. 


Fortvare, to continue, dure. 
Sortvarelfe, Continuance. 


) 2720 go 


Fortville, to in! 
- to 90 or depar 
Fortvivle, to di 
deſperate, lol: 
Fortvivlelſe, Del 
” ration, 
Fortvivlet, def; 
all Hope, 
Sortvivlér, adv. 
in Deſpair. 
Sortyffe, to con 
denſate. 
Sortyktelfe, (it 
denſation. 
Sortynde, co thin 
ta rarefy, atte 
Sortyndelfe, 8 
Subtilization. 


Fortyndet, made 
ben 


Sorud, aforehand 
forehand, by 4 
Anticipation, C 
noget forud) to 
pafs, have an 
upon one, (det 
ud) in this he is 
excels. (betale i 
te advance Part 
ney. to pay fom 
Advance, befor: 
Hand. (give et 
ud i Billard pil) 
Odds at Billiard 
ber alletider for 
ways outruns m 
een forud) to fi 
advertife one, 
ud) to concert 
Appointment wii! 
a Thing, (bette 
to predetermine 
forud) co make R 
(betyde forud) 
prognofticate, 
ud).to promedi 

Sorudbeſtemmelſe 
nation. 





— 


. foruden at, befides char. 
doruden der, befides, more 
… over, førther more, toge- 
ther with. 
Forndfatte, (eller indtage) to 


reoccupy, preposſeſs, pre- 
indice, to posſeſs with a Con- 
ceit. 

Sorudfattet, . preocenpied, 
preposſesſed. (Meening) a 
Prejadice. prejudiced or con- 

ited Opinion, Preposfes- 
fon. (have f. Mening) to 
be prejudiced. 

foradføle, (forudfornemme) 


to toreſee, perceive before- 


hand, have a Forefight of. - 


Forudindtage, to preoccu- 
pare, prcocctpy. 


Sorudindraget, preoccupat- 


ed, preoccupied, 
Forudkomme, to prevent, out- 

go, overreach or outftri 

ore get before hand v.ic 


im. . 

Forudmeldt, aforeſaid, ber 
forementioned. 

Forudſcet ning, Preſuppoſi- 
tion, Suppoſition. 

Sorudſœtte, to fuppofe, pre 
ſuppoſe, take for granted, 
(forudfat at) provided that, 
udfee, to foreſee, previde. 
rudſe⸗n, Foreſiglit, Previ- 
fon, 

Sorudfeende, provident, wary, 
prudent, wiſe. 

dſegt, previded, foreſeen. 

rudfige, or to foretell, prog- 
noſticate, prophecy, omina- 
te, Conjedure, 

Sorudfigelfe, Prediction, Fore- 
telling, Prognoſtication. 

Lorndſmage, to foretaſte, taſte 
beforehand. 

Serndſpaae, to preſage, pro- 

"… phecy, prognoſticate. 


forudrtage, to anticipate, take 
up beforehand. 


) 278 ( 


Fo 


Sorudtagning, Anticipation, 
Zorudrilværende, preexiſtent. 
orudvælge, to choſe before- 
hand predeſtinate. 
Sorudvære, co preexift. 
—— eler Preexiſtence. 
orudvalgt, predeſtinated. 
Forudvare, to forewarn. ad- 
vertife, give Notice or Intel- 
ligence, give a Caution be- 
forehand 
Forudvidende, 
reknowing. 
Sorudviiſe, to fhow before- 
hand. 


Sorulyttes, (ſom et Menneſte) 
to perifh, be loft, ſom et 
Skib) to be caft away, to 
ftrike, run sground, be 
wrecked, (ſom et Fore 
vende) to miscarry, fail, fall 
fhort of Succeſs. (ſom en 
Ting) to be ſpoiled, wafted, 
or deftroy'd. 


Foruleilige, to trouble, hine 
der, diſturb, importune, in- 
commode, vex, be trouble- 
fome to one, 


Sorum, a Court of Juftice, Ju- 
risdiction, Tribunal. (excipe- 
re Forum) to decline or ex- 
cept againit Jurisdiction, 
(indſtkyde fig for fit Forum) 
to demand Trial in your 
proper Court, W 

Sorunde, to grant, permit. 
admit, indulge, concede, 

ield, allow, (derſom Gud 
orunder Liv og Helbred) ik 
God continues my Life and 
Health. 

Sorundelfe, Concesſion. Grant. 
Yielding, Allowance, Indul- 
gence, Permisſion. 

Sorunderlig, wonderful, mar- 
vellous, admirable, ſtrange, 
furprifing, miraculous, pro- 


digious. 
igi Sov, 


prefcient, —* 


4 





Fo 


uderligen, wonderfully, 
ſtrangely. prodigiously, ad- 


mirably, in a furprizing 
. Manner. 
Sorunderlighed, Marvel, 


Wonder, Miracle, Prodi- 


SY. 
Sorundre fig over, to won- 
der,marvel at,admireaThing, 
i be farprized at it. be at aGaze 
, about it, rt" ftrange at it. 
Forundrer, (cen, ſom forundrer 
,— fig'cver noget) an Admirer. 
— Sorundret, aſtoniſhed, ſur- 
prized, amazed, admired. 
FSorundring, Admiration, 
Wonder, Amazement. A- 
ſtoniſhment, Surprize, (fæte 
te i Forundring)to ftrike into 
Admiratiopn. 
Sorundringsfuld, wonderful, 
admi able, 
Forundringstegn, a Sign of 
Exclamation. 
Foru dringovœord, worthy of 
Admiration, ſ. forunderlig. 


Forundt, granted, permitted. 


Forurette, to wrong, injure, 
abuſe, prejudice, affront, do 
an Injury. (bedrage)to chear, 
gull, deceive. 


Forurettelſe, Injury, Preju- 
dice, Abuſe, Wrong. 


Foruretter, 2 Injurer, 
Soruvoelige, ro isquiet, di- 


fturb, trouble, haraſs, teaze, - 


alarm, peſter. (Soerover⸗ 
ne forurolige vore Kyſter) 
the Pirates petter or infeſt 
our Coaſts. (en Fiende) to 
gall an Ervmy. 

Soruroeligel'e, Difturbance, 
D squierude, Trouble, In- 
f.ftine. ”en Fiendes) an In- 
road, I cushion, 

Soruroeliget, disquieted, di- 
ſturbed. 


) 274 ( 


Fo 


Sorvænne cen, | 
lazy, idle, top 
der, to fpoil, c 
rupt. (et Barn 
fab) to fpoil a ( 
much Indulgenc 
it too much, 1 

Forværre, to wa 
make worfe, to 

Sorværres, to gr 
fpoiled. 

Sorværring, Wal 
ration, Aggravi 
Tilſtand) worſe 

orvagt, the Van 
orvalg, Predeſti 
orvalte, (et En 
in an Office, t« 
bear an Office 
adminifter che ] 
åt, (Sager) 

direå, condu&å 
vern. rule, have 
or Management 

Forvaltelig, geve! 
je:t ro Rule, 

Sorvalter, an Ad 
Director. (ove 
gods) a Stewar 
nor. 


Sorvaltning, an 
tion. Direction, NM 
Ruling. Functic 


Sorvandle, to 
transmate, me! 
transmogrify, 


transfigurate, tu 
Steen) to petrit 
Forvandles, to b 
ed.netamorphoøof 
figure. 
Sorvanbler, transr 
fiured. transm 
Sorvandling, Tra 
Transfigurarion. 
phofe, Change 


Sorvandt, a Kins 
tion, -(bun er 





Fo 
) fhe is a Kins- 


me. 
36, Kindred, Con- 
'» Parentage. (kig⸗ 
nefs, Afhnity, 


Cbedrage cen) to 


ne, cheat or de- 


of ſomething. 
ig, Defrauding, 


stemme) to keep, 
referve, guard, 
ave in your Cu- 
Keeping. (forvare 
æt) to keep under 
Key. (forvare det 
en Gang) to lay ig 
other Time. (for⸗ 
t, til man behøver. 
ty up a Thing in 
, Cbedæfte) to co- 
vare Giderne af en 
Bing med Cavalles 
nk the Army witch 
te C(forvare fig) to 
: of yourfelf, to 
ir Health, (forvare 
to bewaré, take 
ſtand on your 
”» in your Defence 
". fig imod det folde 
p provide againft 
ither (beſtierme) 
Il, protect. 


a Preſerver, Keep- 
kept, preſerved, 


Cuſtody, Guard, 
3. Keeping. (have 
ng) to have in Cu- 
give i Forvaring) 
nit fomething to 
ffody or Keeping. 
noget overleveres i 
) a Truſtee. (een, 
rager til en andens 
) a Trufter, 


) 275 ( 


Fo 


Forvaringsmiddel, a Prefer- 
vative. 

Forvarſel, an Omen, Forebod- 
ing Sign, ' 

Sorvarfle, tu warn, prefage, 
advertife, irform, give No 
tice or Intelligence of. 

Sorycd, before, in the Front 
oa 


Sorvedde, f. vedde bort. 

Sorvelle (give ef lidet Opkog) 
to boil a little, to parboil, 
poach. 

Sorvende, to pervert, diftore, 
invert, wreath, bend, (Rets 
ten) to pervert fndgment, 
(eens Ord) to a 
Expresfions,to force another 
Senfe upon them, to misin- 
terpret, put a perverfe Con- 
ftrugtion upon them, (Hi⸗ 
nene) to diſtort your Eyes. 
(forvende Loven) tu elude the 
Law. (et Striftſted) to di» 
ſtort. wreſt 3 Saying. 

Sorvendelfe, Perverfion, In- 
verfion, Diſtorſion. (Ords) 
a perverſe Conſtruction. 

Forvending, Inverfion, Per- 
verſion, Diſtorſion. i 

Sotvendt, perverted, invert- 
ed, diſtorted, perverſe, pre- 
poſtorous, ill-natured. 

Forvendt, adv.the wrong Way, 
prepoſterously, eroſs, quite 
Tantrary. 

Sorvente, to expect, to wait, 


or-ftay for. (formode) to 


hope, imagine. 
Forventelig, that may be hop- 
ed or expected. 


Forventelſe eller Sorventnigg, 
Expedation, Expectance. 
Eſtaͤge i Forventning) to be 
in Expedtation of. 
Sorventet, expected. 
Sorveien, bruges fun adver- 
bia liter. med i, ſaaſom: 6 
Forveien) afore, beforehan 
3 . 


ufe one's " 


Sor· 





Fo 


fhitt or permute 2 Thing. 
Sorverling, Exchange,Chang- 
ing, Permutation, Altera- 
ticn. 
Sorvidende, (nysgierrig) cu- 
rious, inquiſitive. (ſom veed 
noget forud) preſaging.fore- 
knowing. 
orvidendes, curiously. 
orvidenhed, Curiofiry, In- 
quiſitiveneſs. (hvorved man 
veed noget forud) Preſcience, 
Foreknowledge, 
FSorvidt, too far. exceedingly. 
excesfively, immoderately. 
extravagantly, (dreven for⸗ 


vidt) overſtrained, over- 
ſtretched. 
Forviisning,  Banifhment, 


Exile, Relegation, Excom- 
munication. 


Forviiſt, banifhed, 
outlawed, relegated. 


Forvikle, to entångle, impli- 

Late, imply or embroil. (fig 

i Forretninger) to embark, 

engage or embroil, entangle 

ourfelf into Buſineſs, med- 

le or intermeddle with 
them. 


Forvikling, Implication, En- 
tangling, (i en Comedie) 
the Plot of a Play, 

Sorvilde, to wilder, bewilder, 
mislead, put out ofthe Way, 
lead aftray, bring into an 
Error, to puzzic, perplex. 
(qiore vild) to make wild, 


Forvildelſe, 2 Wildering, Be- 
wildering, Leading aſtray. 
Sorvildes, (gaae vild) to go 
out ot the Way, lofe che 
Way, wander or ftraggle, 
(fare vild) mistake, be in 
an Efror, (blive vild, ſom 
et Menneſte) to grow wild. 


exiled, 


) 276 ( 


Forvirret, 


Sørverle, to change, exchange, Forvildet, (gaae 


dered, led aſtr 
ſtrayed. (forvi 
an undifciplinal 


Boy. 
Sorvinde, (Sta: 


bear, overcome 
fwallow, forge 
(Jeg bar ikke e 
den det Tab) I: 
repaired Or re 
Lofs, I am not 

of ir, (forms end 
forvinde) irrep: 


Sorvirre, to dis: 


found, put inC 
embroil ſometh 
plex: to jumble, 
urry Things ct 
orvirrelſe, ßz 


orvirrer, anEnta 


ler. 


FSorvirres, to be 


concerned, dai 
Countenance, ] 
disor 
broiled, perplex 
ded, vhimſical. 
Hovedet ) cra 
oft- pated. (1 € 
plexed, confour 
a Non-plus. (va 
i Forlegenhed 
plexed, be in a V 
del) perplexed 
Aftairs. 


Sorvirring , Con! 


order, Embro 
plexity, Entangl 
(1 Sindet) Agit 


Sorviſe, to banifh, 


law, relegate, pr 
Kirkens Gamfu 
communicate, 


Forvione, to tlag, + 


fade away, dry 


decay. 
Sorvisnet, faded 


drooped. 





%0 


Asſurance, As: 
g> Certainty, Sure- 
reifecation. 

» afcertain, asſure, 


(certained, esfåred, 
tain, conñdent. 

Gandhed) certain- 
y. fure, asſuredly. 
the Forepart of a 


to make, cauſe, oc- 


e the Cauſe or Oc- 
CEformaae fil) to 
&» incline or dis- 


a the Caufing, Oc- 
or Cauſe of a 


ge, cauſal. 

an Author, Cauſe 
ment. n 

:… naughty, crofs, 
d, perverfed, wic- 
vard, untoward. 


ed, Naughtinefs, 
Inefs, Frowardneſs. 


bold, audacious, 
us, rafh, hardy, 
8, ventureſome, 
fe 
d, Audaciousnefs, 
Temerity, Raf h- 
idviſedneſs, Incon- 


, adv, audaciously, 
>Idly, unadvifedly, 
ately, headlong, at 

at Rovers, at a 


(ſom et Ar) to go 
r away wich grow- 
e Klæder, vore fra 
utgrow one's Clo- 


orn away by grow- 
liling, ſuperior. 


) 277 ( 


6 
Fo 
Sorvreden, bent, wreathed, 

wrefted, diftorted, wrung, 

dislocated, ' 
Sorvride, to wrench, fprain, 


ftrain, overſtrain, dislocate 
or luxate a Limb, get it out 


of Joint. Cen Nøgle) to 
bend a Key. 

Sorvridning, Wrenching, Dis- 
location, Putting out of 
Joint. 

Jorvunden, repaired, recover- 
ed, reſtored again. 

Sorynge, to make young, to 
make one råt: younger, 
orynſkelig, f. Sorønfelig. 

g835 (Vandfald) a Caſcade, 


Waterfall, Caearac, a Fall of 


a River, 
oder Fosſils. 


Foſter, Ferus, Embryo, a Child 


in che Vomb.  (utidigt) 
an abortive or untimely 
Child, one born out of due 
Time, 
Safterbarn, 2 Fefter-Child, 
" Pupil. 
ofterfader, Foſter-Father. 
ofterfødende, viviparous. 
Foſterhinde, a Membrane, 
Foſterleie, the Matrix» Womb 
or Mother, 
Softermoder, aFoftermother; 
a Nurſe. 
Aſteren Fofter-Child, 


up, bring up or educate. 
Softring, Nurture, Educa- 

tion, 
Fourage, Fodder, Forage. 
Fouragere,' to forage, 
Fouragerer, a Forager, 
Sonragering, Foraging, 
Foureer, a Harbinger. 


vt 


J 


Foſtre, to foſter, nurſe, nurſe 


Fournere, ſ. ſtaffe, forſtaffe. 


Sød, born, brought into the 
World, (for Tiden) abor» 
tive, 


Søde 


17 


fys 


⸗ 
⸗⸗ 





ga )a72( ge 


,, Peet, Sødfelefæerter, T 
, (anderbolde) te non at Childbirth. 
rifh, fofter, feed, maintain, Sødfelsftierne; tt 


fuſtain. entertain, aliment. Influence of ch 
cherifh. (føde Ovæg) to a Man at his Bi 
feed, breed Cartle,.(tilVere  Søvfels Sriftelfe, 
den) to bear, bring forth 2 hof pital, 

fe 19, the T 


Child, to hreed. bẽ teeming. 
J (iUtide) to miscarry, bring 
orth an abortive Child, (avs 
fe) to beget. procreate, ge- 
nerate, engender. (af ås, 
forvolde) to cauſe. create, 
occafion, give Rifle to. 
Søde, (Opbold) Nueriment, 
sone end Alimony, 
Food, Snuftenance, Victuala. 
(ode og Klæde) Food and 
Raiment. 
Sødebye, (your) native Town, 


SZsdeland, native Country, 
, Mothercountry, your Coun- 


try. 
Sødende, nourifhing, nutri- 
tive . 
Søderiig, juicy, norif hing 
ftrong. 


Fodes, (til Verden) to be børn, 


come into the World, to 


breed. Gt mme af) to fpring, 
come of, grow, proceed, 

,… Come, rife, take Riſe. (i 
Utide) to be bern before 
due Time, (fødes med) to 
be born with or bred in, 
be natural to, 

Sødefted, a native Place, a 
Birthplace. 

Sødfel, Birch, Nativity. (Her⸗ 
komſt) Birth, Tætraction. De- 
ſcent. (Begyndelſe) Birth, 
Riſe, Spring, Beginning. 
(Barnefodfel) 2 Woman's 
Delivery, 

… Sødfelsdag, Birth-Day. 

Fodſelolemmer, the Genitals, 
privy Parts. 


til fligt 


øer, ftrong, ſto 


brewny, robuft 


øerlendet, ſtron 
—*— ſtro 
iSøie, (ringt) 
eraffline, 
tåøje, (Hariag, 


1c.) Caufe, Rea 
Right. (ban fx 
he has a Right 
do fo. (vad | 
what 
induced him to 
Manner? (med g 
lysresfonably,w 
by Right. 


Søe, (lempe ſig 


to pleafe, pleaſi 
one, to comp) 
Yield, fubmiet, cc 
is Fancy, te, 2 
yonrfelf to it. 
etns Sind) co a 
or. ada;: yo er! 
Humo'r, (f. føj 
fer) eagree. fu 
vende fig ) co cha 
fall out.(tilſam 
Unite Cunne&. | 


frd, ſammen) 


Words. (i bur 
Tommermander 
join one Thins 
ther, (f. til) u 
put co, adioin, a 

ſom det fan f. 

on ferves, (f. 


dispofe, regul 
direct. (Gud fo 
gene forunderli 
pofes or dired: 


mirably. (f. $ 





, 


re Order or Direc- 
såke Preparations 
dat omgaaes med) 


red, eaſy. familiar, 
øndefcending, ſo- 


ven convenient, - 


ſesaſonable. (guns 
ureble, .(vife fig 
omplaiſant tø, to 
ne. 


Complaiſancy, 


ion, Compliance, 
, Rafinefs, eaſy 


(Bequemged) Op- 


;: Convenience, Fit- 
neſs. (Gunſt) Fa- 


a ſmall Matter, 
a Thing of little 


løbe, 

en to ramble 
> run or gad up 
ehe Streets, 


adding Gosfip, a 
or gosfiping Wo- 


Rambling, Gad- 
Foal. (en Aſen⸗ 


Aſscolt. (Heſte⸗ 
rſecolt. (Mare⸗ 
-Foal, ' 


ible, what may be 
ceived by the Sæn- 


, perceive, be ſen- 

(paa) to feel, 
uch, paw, fumble, 
bo$ een) to feel 
hand, feel hisPulfe 
uſinoſs, feel onc's 
g for, fom i Mor⸗ 
ope aleng. feel 
ss in the Dark, 
ødeig) fenfible, 
um man fan føle 
ble, 


ge. ). 279 ( 


firidvpe om 


É. 


øleligen, fenfibly, alpably. 

* ighed, Senfibslity. BOY 
ølelfe, Feeling, (Zornemmels 
fe) Senſation. 

Sélen, Feeling, Touching, 
Handling, Pawing, Grop- 


ing. . 
Folesm, touchy, exceptious 
tender, nice, " 
Sølgømbed, Senåbility, Ten- 

erneſs. 
Folesltos, inſenſible, fenfelefs, . 
indolent. 
Folesloshed, Infenfibility,Sen- 
felefsnefs, Indolency, 
Sølesløft, infenfibly, indolent- 
] 


y.. ' 
Folet, (fornummet) perceived. 
felt. (paa) touched. 
Sølgagtig, obedient, obſequi- 
ous, condefcending, willing 
to follow, 
Sølgagtigen, obediently, 
Sølgagtigbed, . Qbedience; 
Condeſcenſion. 


ølge, to follow, go along wich. 
s come after, —e— (ef. 
terligne) to imitate. (af hin⸗ 
anden) te follow. enfue, pro 
ceed, fpring, take Rife from. 
Cefter hinanden) to fucceed, 
ollow afrer, (cen i Hœlen) 

to purfue one on the Heels, 
(med, geleide) te accompa- 
ny, attend, condu&, (jeg vil 
følge cder hiem) J!l lee, 
attend you Home, (fiig) ro 
asfift, be prefent at a Fune- 
ral, follow it. (paa) to in- 
fue. (adlyde) to obey, heare 
ken to. (fig eget Hoved) te 
"taks your Swing, to hearken 
to no Reafan, be felfcon- 
ceited. (cen 1 Embede) to - 
fucceed one in an Office, 


(det følger af fig fell ir 


follows of Courſe. 


ølge, (Folgeſtab) a Retinue, 
s —Se Alen ants, 
Rade 


Zeige, 


quence. (af Kort 
anden) a Sequence, (i Cere⸗ 
monie) Procesſion. 

et Paafelge) Confe- 
quence, Reſult. (ſom mag 
brager af noget) the Infe- 
rence, Conclufion. ($otte 
ſettelſe) Continuarion, 
(Sammenhæng) Coherence, 
i &ølge af) in Purfuance 
of, in Conſequence of, 


Sølgelig (ler følgeligen, con- 


"fequently, of Courfe, by 

Conſequence. 

Sølgende, following, next, 
ſtrax efter) fablequent, 

next. following, coming, 

" after, (paa) enfuing. (af 

reſalting. 


Fslgeſtab, Attendance, Reti- 


nue. Followers, (giore Zol⸗ 


geſtab) to accompany, at- 
tend, go along with, 


Sølgefvend, a Companion, an 


Attendant. 
Sølfom, ſenſible. fentimen- 


tol. 
ølfombed, Senſibility. 
gu, Down of Herbs. (paa 
&rugter og Træer) Down 
of Fruits and Trees, 
Sør, before, afore, anterior- 
. Y⸗ ' 
Fore, to carry. bring, conve 
"— Goods. (til Vouns.til Stibs 
” to carry in a Waggon. ina 
Ship. (føre Gare til et 
Gted) to carry or convey 
Goods to 2 Place, (fore, 
have i Haanden) to handle, 
manage. (føybdfe) to carry, 
convey, (Krig) to make 
er wage War, (en Armee) 


Fo ) 280 ( 
. € Series, 

Gad, Orden) — — — 
Succesſion. (Virkning) Se- 


quel, Confequence, lut⸗ 
sing af en Gætning) Conſe- 





⸗ 


fe 


- tolead, comme: 


Command or Co: 
head sn Army. 
to command a S 
vigate it. (Sar 


gt or ply the O 


mentet) to gover 
Scepter. ej 
wield the Swo 
to produce Wien 
dence, (f. Com 
command, bear 
rule the Roaſt. 
to lead she D 
ſmuk Perſon) to 
ble. ofa good P; 
odt, uo si 
ead or live £ gc 
orderly Life, 
ningen) to tak 
to have the Ma 
Houfe - keeping. 
te go to Law wi: 
Law of, fue at; 
det) to lead the 


- ben Speaker, or 


Vaahen) to 

en Gag for Rett 
a Cauſe before £ 
at the Bar. Cfe 
to produce Wi 
Embede) to dise 
nage, or adminil 


(en Gag vel) t 


manage, direct an 
(Handel) to dri 
ã Trade. (fore 
condudt, guide 
to bring in, to 
bort) co, troens: 
i Vennen) to cor 
ing. (ind imel 


termix. (i fand 


bark, bring afh 
fit Sted) to di 
move from irs 
Uorden) tan conf 
Disorder or Æo 
bag Lyfet) to lea 
lead one a Wild: 





) ) 281 (| Fo 


» keep him at 
ive, fruftrate 
note to re- 
imonil(h, put 
»f, to exhort. 
to mention, 


of. (til Bogs 
a Book, boo 


Regning) to 


unt. (1 Brug) 
bring into Fa- 
Stiolid) to de- 
jeg veed, bvad 
fit Skiold) I 
ign or Inten- 
:ks. (ud iblant 
alge, ſpread 
Bane) to bring 
. (med fig) to 
ith it. (Eykke 
ng good Luck. 
rry or behave 
3 godt op) be⸗ 
o give a good 
»urfelf. (Vare 
(en Gag vel 
Defign about. 
hnif h, accom- 
a Periud. 
ing, Carriage, 
rrying. 
irriage, Pre- 
Countenance. 


Ere. 
ing, bearing. 
r. 
rtment, De- 
nportment. 
healthy. 
thineſs. 
orindtage. 
1, Carriage, 
eyance, Load, 
iſmallQuanti- 
allowed the 
to carry in 
rate Cargo, 


"Sørligbed, 


Sørvingsløn, Portage, Porter- 


age, Fare, 
Sørlig, healthful, wholefome, 
vigorous, luft 


Wholefomenefs, Vigour. 
Sør omtalt, before-mention- 


ed, . 
Sørfel, Carriage, Conveying. 


N 
' 


y. * 
Healthfulnefs, 


Sørft, førte, che fir, (for 


det forſte) rftly, in the 
firft Place, (ſornemſt) chief, 
principal. 
Forſt, adv. firſt, chiefy, 
principally , primitively. 
Forſte, f. Fyrſte. 
ørftefød, che hrft- born, 


øvftefødiel, Primogeniture. 


Elderf hip, . 
Sørftefødfelsret, Birth-right, 

Primogeniture. 
Sørfeftuge, f. Sørftegrøde. 
Forſtegrsde, Premices, firft 
- Fruits of the Year. ” 
Sørftfom:mende, next. 


Aſtnin the Beginning. (i 
s Førfiningen) ar Ari, ( 
Sørftværende, primitive, - 


Fort, carried» brought, led, 
guided. 


Foy, ſ. fy. 

Fra, from. (fræ npeen 
from Heaven. (fra Roden 
from the Root, utterly. (fra 
Grunden) from the very 
Bottom, fundamentally, to- 
tally, wholly, entirely. (ſtu⸗ 
dere et Sprog fra Grunden) 
to ftudy a Language to the 
Bottom, (fra Dag til Dag, 
fra Har iil Aar) Day by Day, 
Ycar by Year, (fra Hier⸗ 
tens Grund) from the Bot- 

tom of my Heart, (han et 
fra London) he is of London 
or a native of London. (fra 
min Gide) on my Part, or on 
my Side, (fra gaule Fie 

de 


Pa 





Fr 
der pi in the Dsys af Yore, 
fn er kommen fra Engel⸗ 

d) he is come ont of Eng- 
,Jand or fromEngland (langt⸗ 
'fra) from afor. (allevegne 
a) from all Places, fra 
gage. COD from both Si- 
— (Diemme 
Home. (ovenfra) from 
above. (fra LD From 
the Top. (neden fra 
below. (fra nedena om 
the 5 indenfra) from 
within, on the Infide, (fra 
3) afreſh. (fra Garnés 
bedn af) from a Child, 
aade, ſ. Sraae. 
raadſe, to eat greedily, hun- 
grity ravenously, to devour, 
gluttonize, cram yourfelf 
with Meat, to eat to Excefs, 
(fraadſe og driffe) to riot. 
gormandize, 

Sraadfer, a Glutton. Gorman- 
dizer, ener rear Fee- 
der, Gregdy - gu 

Fraadſeragtig, greedy, glut- 
tonizing, gluttonous, rio- 
tous, 

ZFraadſeragtigen, 
gluttonlike. 
aadſerie, Gluttony, greedy 

vrzedtte Goodfe lowr hips 
Merrimaking. 

Staadfermaalrid,Banquerting 
Rioting. 


Braae, Foam, Froth, Slaver, 
Sraae, v. to faam or froth. 


rabede fig noget, to ber to 
8 be excufed Så ag 
Ira Begyndelſen, from the 

Beg'nning. 
Srablive, to abftain, 

from. 

abringe, to bring from, 
drerin divert, dispel, dis- 

ſuade. 


greedily, 


keep 


) 282 ( 


rå) from 





Fra Dag til ander 
Day to another, 
Fra denne Sine, 
Side, 
ra den Tid, from 
radømme, to ebja 
ive or pafs s 
Fundament or 
againſt one, 
Fradrag, (i Hegn 
Abatement. Du 
Subftradion, D 
Sradrage, to fubi 


duå, rebate, 
ę take off. h 
radrageli thai 
fabel, dedt 
Sradragelfe,y Su 
Deduction. 
Fradragende, fu 


Fræende, ſ. Frende 
Frafald, Defection 
Rebellion. (fø 
Apoſt icy. 
Frafalde, to fall o: 
Defe&ion, revo! 
deſert, backflide, 
ligion) tro apoſta⸗ 
Apottate, 
Srafalden, fallen o 
rebelled. en 
a Rebel. (fra | 
Apoftate, Reneg 
Frafare, to go awi 
or (et out rom, 
Fra Forſtanden, ms 
in a frys out of 


Sraføre, to carry, b 


SE, nr 


Materie) to go, i 
cline , turn from 
ter in Hand, 

Bei) to ſwerve, 





gr 


ke gammel Tid, of Yore, 
from old or ancient Times, 

| Branden af, from che 
Bettom; fundamentally, 
from the very Foundation, 
&agt, Freight. (til Lands) 

$& Portage, Carriage, Fare, 
(£adning) Charge, 


Load, Cargo, 


Sopkrev , a Bill of Lading; 
; ' -p 


arty. 
le, to freight, hire a 

i P. 

Acxleddei, a Bill of Load- 


Aiv a Merchantman, 
Transporef hip. 
ogn, 2 Waggon of a 
er. 
"ge hinanden, feparately, 
sfunder , ſeverally. 
rahold, Deraining, Wirh- 
| holding, Detenfon, Hin- 
; … france, ” 
Faholde, to hold, keep off, 
withhold, detain, ftop. (fig) 
to abftain from, forbear, 
contain yourfelf, 


Faholdt, withholden, kept 
off, detained. 

Srajage, to chaſe away from, 

dte i Dag, frem this Day. 

Kakalde, to recall, call back. 

Frakiende, (i Ret) to pro- 
nounce, give or pafs Ver- 
did or Sentence againſt, to 
ibjudicate. 

Feakiendelſe, (i Ret) Con- 


demnati.n, Abudicartton, 

Stalægge fig. to juttify, clear 
or acquit yourfelf from an 
Accuſation. 

Kalæggelſe, Juftifying, Clear- 
Ing, Acquitting, Excuſe, 
Vindication. 

Fralede, to turn, turn away, 
draw or cake off, to avert 


): 283 (  & 
or divert from. (Vandet) 
to drain, draw away theWa- 


ter, make Channels, (een 
. fra fin Bildfarelfe) to ger 
one out of Plunge, take 
him off from his ill Courſe. 
rd) to derive Words 
rom.” 
Sraligge, to be remote, far 
off, a great Way off or at 
a great Diftance, 
Fraliggende, adj. remote, di- 
ftant, far off, 
Sraliggende, ſ. Diftance, 
Remoteneſs. 
Izigg?nber Remoteneſs. 
ralokke, to draw off, get or 
obrain fomerhing by fair 
Words or Enticements, al- 
lure one out of ir, 
Svalyve, to ger or obtain by 
Lics or Illuſions. 
Franarre, to get or obrain b 
Cunning, Tricks or Subtili- 
ty. (cen Penge) to fool one 
out of his Money, cheat or 
bubble him of it. 
Sran2, (frank og frie) frank, 
free, exempred, 
Frankere, (et Brev) to frank 
a Letter, 
rankrig, France, 
ranſt, french, 
Iznerand a Frenchman. 
ra nu af, now from this 
very inftant, from this Time 
forward, 
Fra nve af, again, 
again, anew, frefh, 
Franzeceſe, u frerch Woman, 2 
irench Govern-fs, 
Franzos, a Frenchman. 


Franzoſer, the french Poxs 
oul Diseafe, 
anzoſerſtridig, 
rian, i 

&ranzofereræe, Lignum 

fardum, 


Franzsſiſt, french, 


over 






antivene- 


Fra 





Fr 


Fra Ord til ender, Word for 
Word 


Fraraade, to disſuade, dehort. 
tarn, avert from, adviſe 
one to the contrary. 
Fraraadelſe, a Disſuaſion. 
Dehortation. 
Sraraader, disfuaded, dehort- 
e 
Fraregne, to abate, deduct, 
dicoun. 
Fraregnet, deducted, 
counted. 
raregning, Discounting. 
—e— pulled, ſnatche, 
wrtng, torn out or off, 
wrefted by Force fram, 
Svarive, to pull. fnatch, tear, 
wreft, wring out or away. 
Frarivelſe, a Pulling, Tear- 
ing, Wrefting out, off or 


dis- 


away. 

Fra Roden af, from che very 
Ront, from the Origine or 
Beginning. 

Srarøve, te rob a Perfon of 
a Thing, take it away from 
him by Violence, to deprive 
him of it. 

Frarzkke, to pull, 
from, 

Sraſætte, to depofe, degrade, 
remove one from hisCharge, 


Sr Sandſerne, mad, furious, 
out of his Wits. 

Srafige, to unfay, deny. (fig) 
renounce, abdicate. 

Srafigelfe, Renunciation, Ab- 
dication. 

Fra fig ſelv, furisous, mad, 
out of his Wits, hefides him- 
felf. (være fra fig felv) to 
have løft yjyour Senſes. 

Sraffile, to part, feparate, 
divide, disjein, put aſunder. 


Sreftillelig, ſeparable, aliena- 
ble, 


fnatch 


) 284 ( 


ge 


Sraftielfe, Separa 
ing, Disjoining. 
Fraſkillende, Ci 
fecrerory. . 
Svaftilde, ſeparate 


ed. . 
Sraftyde, to puf! 
off or from, 
Fraſlide, to tesr of 
Fraſlidning, Tear 
from. 
Fraſnakke, to get 
famerhing from c 
joling, Wheedling 
or Flattering, 
Words, to flagre 
of ſomething. 
Srafpænde, co unter 
the Horfes out ef! 
(Ornene) to un 
Oxen. 
Srafpændning, the 
ing. . 
Fraſtaae, to defifl 
from, quit or abs 
leave off, disconti 
over or up. (fin! 
bring) torefign or 
your Right or Pr 
to give it over, (fi 
Mening) to quit, 
your Opinion, le 
ield and fabmirt « 
Judgment, (ſtaae 
aae hos) tø ſta 
elf, 
raſtaaelſe, ſ. Afſt 
—53 — bt 
raftiele, to fteal aw 
rob, or depriv: 
ſomething. 
Fraſtieling, Stealing 
Ing. 
Sraftød, Repulfion, 
Sraftøde, to repe 
away, repulfe, dr 
Sraftødning, Puf hin 
ing» Driving bach 





Fe 


Sraſpæœrge, to abjure, for- 
fwear, renounce a Thing by 
an Oath. (fin Haand) to 
deny your Hand - writing 
witch an Oath. (en Beſtkyld⸗ 
ning) to clear or purge 
yourfelf of an Accuſation. 

Srafværgelfe, an Abjuration. 
For ſuea ring, Denying with 


an Oath. 
Fratage, (een noget) to take 


a Thing from one, rob or 
deprive him of it. (fratage 
ten fin Len) to defraud, 
chear, deprive one of his 
Weges. (fin Berommelſe) 
to derogate from one'sPraife, 
diminif h the Value of it (f. 
cen fine Kunder) to draw 
ene'sCpftomers off from one, 
entice them away from him, 
deprive him of them. 

Fratagelig, deprivable, 

Sratagelſe, Depriving, De 
privation, 

Frataget, taken from or away, 

) deprived. 

Sra Tid til anden, from Time 
to Time, now and then, 
fometimes. 

Fratrække, to draw, pull, get 
from one, (fra cen Summa) 
to dedud, fubftrad, (afkor⸗ 
t:) to retrench. (fra Vagt) 
to march of from the Guard. 
(€en fra fine Studeringer) to 

raw one off, avert one from 
his Studies. 

Fratrækning, 
Discount. 

Fratrukken, drawn from. (fra 
tan Gumma) deducted, ſub- 
ſtracted. 

Favalte, to roll off or away. 

Kavænne, to wean, disaccu- 


Abatement, 


em ene from, make one" 


) 285 ( 


Fr 


leave a Cuftom. (fig felv) te 
disufe or bresk one's felf 
oft from an Habit, 
S$ravænnelfe, the Disacen- 
ſtoming, Weaning off, 
Sravænt, f. fravant. 
ravære, to be abfenr. 
raværelfe, Abſence. 
raværende, abſent. 
ravant, disaccuſtomed, wean- 
ed off, . 
Fravende, to avert, divere. 
withdtaw, turn, drive, put off 
or back. (fraraade) to turn 
off, disſuade. (ftille sed) to 
.deprive one of ſomething. 


Fravendelſe, Averting, Turn- 


ing off, 
Sravidde, Diftance, Remote 
neſs. 
Fravige, to decline, decede, 
turn, go off, ſwerve, recoil. 
Fravigelſe, Deflection, Di- 
gresfion, Deviation, Wan- 
dering, Going out of the 
Way, Departing frem the 
Subject. 
Sravore, (ſom SKlæder) co 
outgrow your Clothes. 
Fra Vuggen af, . from the 
Cradle, . 
Sved, Peace. (leve i Fred) te 
enjoy Peace or livein Peace, 
— Fred) to break Peace. 
lade cen være i Fred) to let 
one alone, atReft, Quiet, 
undifturbed, . . 
Sredag, Friday. (Langfredag) 
Good Friday. 
Fredbrud, ſ. Sredsbrnd. 
Frede, to ſpare. (en Skov) to 
preferve a Wood, 
&redelig, peaceable, inclined 
to peace, pacific, tranquil, 
quiet, . 
Fredeligen, peaceably, tran- 
quilly, quietly. 


Kre⸗ 


⸗ 





Fr 


&redeltabed, 
Peaceablenefs, 
— pacific. 


Tranquillity, 


vredfærdig , f. fredelffende. 
redlſs, profcribed, outlaw- 
ed. (giore fredlég) co pro- 
fcribe, outlaw. (en Fredlos) 
an Outlaw. 
Fredlos, (Urt) Looſe-Strife, 
Willowherb. 
Sredløsmaal, a Proſcription, 
Outlavwry. 
Fredsbrud, a Breaoh or Rup- 
ture of Peace, 
Sredebryder, a Make- bare, 
Infringer, Violator of Peace, 
Fredsdommer, a Juttice of 
Peace. . 
Fredsforſtyrrer, a Trouble- 
feaſt, Perturbator, Diſtur- 
iber. 


Sredsfyrfte, a Prince of 


Peace. 
Fredshandler, a Negotiator 
of Peace. i 
Svedshandling, Negotistion 
of Peace, Pacification, 
Treating for Peace, 
Fredsmegler, a Mediator, 
Peacemaker. 


Fredsmegling, Mediation. 
ZSredsſlutning, Pacification, 
Treaty of Peace, 
Fredſommelig, peaceable, pa- 
cific, ſ. fredelig. 
Fredſommeligen, peaceably, 
pacificly. 
Fredſommelighed, Peaceful- 


neſs, Love of Quiet, or 
Tranquillity. 

Fredsſtav, Caduceum, the 
Maceſtaff of th: Kings at 
Arms, or Heralds, 

Sredaftiftelfe , Pacification, 
Reconciliation. 


Fredsſtifter, Pacifier, Peace- 


maker. 
$ 


) 286 ( 


Fr 


reds Tid p Time 
regat, & Frigae 
regne, a Freck 
regnet, freckle! 
reidig, joyful. 
ful, courageot 
Freidighed, Sou 
fulnefs, Gladn 


Frek, (uforſtamme 


inſolent, grace 
leſs. brazen - fi 
given, nædvit$) 
etulent. wante 
— imam 
chafte, wanten 
Frekhed, (Uforf 
Impudence, 
Shamelefsnefs, G 
(Overgivenbed) 
Pertnefs, Petul 
tonnefs , Fi 
(Utugtigbed) 
Unchaftenefs, 
Lafciviousnefs, 
Zrekt, impudently 
ſaucily. pertly 
immodeftly, & 
Frelſe, f. Salvatio 
tion, Redemptio 
Deliverance. 
Frelſe, v. to far 
releafe, ranfo! 
free, redeem, 
Frelſer, Frelſern 
viour, Delivere 
Frelsning, Deliv 
ing. 
Frelſt, -faved , 
releaſed. 


Svem, fremad, 1 
— og tilbage 
lige frem til Bj 
way to the Mou 
frem) further, f 
er. (gaae fre 
vance, pafs on, 
Sremavl, Produ 
tion, Generati 
LON, - 





to produce; beget, 
e, en der, 

de , productive. 

» produced &c. 

's3, carried, brought 
(paa Bordet) fer- 


to bring, bear, 
convey, forward, 
ce. (påa Bordet) 
up. —E 
e, to E 
dagen brætter frem 
breaks forth. 
»produced,brought 
ielded. 
e, to produce pro- 
r, advance. (fore 
o proffer. (f. ſom 
o produce, bring 
ield. (f. taasagtig 
o ſpeak Nonſenſe. 
elſe, Production, 
forth, Yielding, 
ID. . 
ende, produdive, 
, to break forth, 
; break out, appear. 
igen) to peep. 

to offer, prefent, 


ng, Offer, Tender, 

non, 

Bø, 2 Jutting or 
out in a Building, 
furthermore, mo- 

henceforward, far- 

rther. 

„CEtrakke frem) to 

"ag Out, hale out a 

FMiden) to pafs, 

ie Time beftow it. 

o pafs che Life, 

, Impulle, Perſua- 

ſti garion. 

0 drive forward, 
put forih. | 


ide, impulfing, 
orward. 


) 287 ( 


Fr 


Sremfare, to go er run on, 
… proceed, act or d:al. .(dge 
fore fig) to behave your- 
felf, . … 
Fremfart, (Adfærd) Proceed- 
ing», Procedure, Dealing. 
(Opforſel) Condud, Car- 
riage, Behaviour. 
Sremfor, before, preferably 
. to, in Preference of, 
Sremfordre, to demand or pe- 


i 


quire, to call or fend fore -; 


(for Retten). to fummon, 


warn or cite a Perſon to ap- 


pear before the Court. (fil 
en vig Dag) to adjourn. 
Fremfordring, (for Retten) 
Summons, Citation, (fil em 
vis Dag) Adjourning. 
Svemføre, to advance, pro- 
duce, bring aThing forward, 
(af en Bog) to alledge, 
cite or quote, 
Sremfufe , to harry, to act 
with Precipitation. 
Fremfuſende, inconfiderate, 
rafh, heedlefs, unwary, pre- 
cipitate, blundering, impe- 
tuous, boifterous, turbulent, 


Fremfuſendes, inconſiderate- 


ly, rafhly, precipitately, 


impetuously. 


Fremfuſenhed, Inconſiderate- 
neſs, Rafhnefs, Impetuous- 


nefs, Boiſterousneſs, Preci- 


pitation. 
Fremgaae, to advance, go 
forth, go on or forward,” 


udgaae) to proceed, (gade 
or fig) to fpeed, take FEffect, 
fucceed, thrive, advance, 


Fremgang, Progrefs, Succeſs. 


Speed, Forwardnefs, Ad- 


vancement, 


Fremgangsmaade, Proceed- 
ing, Manner of Proceeding. 


Sremgive, te, prefent, offer, 
Frem⸗ 


W 





Fr 


Sremhælde, to incline, bend 
or lean to, 
Srembældende , 
leaning to. 
Fremhælding, 2 Bending or 


' inclining , 


) 288 ( 


3 


Fremludnin 


remlsbe, t 
remlude, 
project. 


ward, 2 L 


Inclining forward, a Jutting Sremmars, 2 


or Leaning out in a Building, 
a Projedure, ' 

Fremhente, te ferch or bring 
forrh. 

Fremholde, to ftretch our, 
reach, hold forth. 
emkald, a Calling forth. 

remkalde, to call forth. or 
fend for, give one a Call, 
(for Retten) to ſummon to 
appzar before the Court. 

remfant, a Facet. 

remfåmme, to appear, Come 

… forth, fpring forth, be born. 

Fremkomſt, 2 Coming forth, 
Arrival, Appearancé, 

Fremkrybe, to creep forth. 

Sremfrybende, creeping forth, 

remlaan, a Lending. 

Fremlaane, to lend. 

Fremlade, tro admir, receive or 
let in, to give Admittance 
or Acceſs. 

remlægge, to prefent, expofe, 

s —— forth, lay before. 

(for Retten) ro produce, ſet 


forth. (fin Kram) ro lay out 


or expoſe to Sale yonrWares, 
Fremlæegning, Expoſing for 
Sale, Shewing, Laying out, 
Sremlagt, expoſed, (et forth. 
produced, 
Fremlede, to lead or carry on, 
FSremlevere, to deliver, pre- 
fent, give forth, 
Fremliſte fig, to flide forth or 
forward, 


Sremlokke, to entice of draw 
out, provoke, move or induce 


ing, Adva 


Fremmarſere 


advance. 


Fremme, to fi 


favour, Cc 


Sremmer, £ 


eign, ſtra 
extraneous 
(en Fremn 
Foreigner, 
fremmet på 
a Stranger 
eigner in a 
fremmet pi 
known. — 
raw, unnſu 
extraordine 
in forcign, 
remote Cor 
(fra f. Lani 


from foreig 


' tagen) affe 
an 


to disk 
komme fren 
furprifed at 
upon, think 
fom mig f 
feemed ftrar 
me, I was 
(være f. for) 
be ignorant 
med f. Ti 
with other 
(vi have 8. 
Company ti 


Sremmer, (p 


ftrange Man 


Fremmelig, 2 


laver fremn 
far advance 


by Motive, (to fcrew out), Fremme⸗Mid 





7 » 


Fr | 


', forward, 
'bænge, to hang for- 


é, (ſom Vexter) to 
hoot up. (ſom Vand 
væld) to ſpring. riſe, 
ubble up. 

fe, to propagate. ' 

tning, Propagation. 
e, tocall, call forth, 
ke ! 
te, to ſtretch out, 
sold forth, put forth. 
ꝛe, (ſtaae fremover) 


mes bear out, pro⸗ 


ting, the Stretching 
urting forth. 
ſtretched out, put 


, hænge ud Quer) 


at, projet, ſtan 


inde, 
ing. 
€, to draw near or 


jutting out, 


to approach, some - 


o advance. 


ing Approach, 
"4 neaf, Advancing, 


ing, ſ. Sremjæts 


e, to propofe, fer be- 
e. (af en Bog) to al- 

cite, quote, (et 
maal) po ſtart. pro- 
a Queſtiõn. (ſom paa 
) to ſerve up, fer on 
it. (komme frem med) 


ce, 
elfe, (Anforelſe) Al- 
r» Quotation, Cita- 


(Sorflag). Propoſal, 


ition. 
anført) gtlledged; 
e tedt ro- 
(paa Bordet) (erved 


) 289 ( 


ße 


Fremſats, Propoſition. (af 
Skrifter) Cicåtion, Allega- 
tion, - . — 

Fremſende, to convey, ſend 
forth. dispatch. 

Fremſige, to ſpeak eut, 
pacch, pronounce, to explain 
your Thonghts. 

Sremfinne, to fhine forth, 
glitter, to be bright, ' 

Freniſtride, to advance, go 

- forward, approach, 


Fremſtridning, Progrels, Pro- 


gresſion, Advancing. 
Fremſtridt, Progrefs, Advan- 


cing. 
Fremffud, (Spire) Burgeon. 
a young Bud or Shoot. 
Zremſt yde, (ſom en Spire) to 
fpring forth. ſpront. 
Fremſtyde, to pufh forward, 
approach » advance. 
Sremftydning, Progrels, Ap- 
8 — 
remſtynde, to hurry alen7, 
to —** forth, to. —* 
Fremſlæbe, to drag forth, for- 
ward. 
Sremflag, a Driving or Thruft- 
ing forward, i 
Sremføge, te fearch for or af» 
ter a Thing, to ſeek ont, 
Sremipænde, to kick along. 
Sremfpire, to come. or f hoot 
up, to ſprout, ſpring out. 
Sremfpring, Germination, 
Vegetation, . 
Sremfpring, 2 Leap, Jumpy 
Skipping forward, 
Fremſpringe, to leap, jump, 
or, ſtip forward, 
Fremſprude,to ſpout out, ſpurt 
forward. i 
Sremftaae, to ſtand forth. 
appear. (fane fremover) to 
and or ju' out, 
Fremſtaaende, ftanding, or 
jutting out er forward. 
Grem⸗ 


- 


" Bremfiraale, 





&  ) 29 (4 8 






Jremftand, (I Buaninger) a 
Jutting, a Leaning odt in a 
Bus: ding, Projedure, i 
Fremſtige/ to approsch, draw 
er. nigh, to come near, 
ſtille, to preſent. repre- 
Sen", exhibit. (Bidner) to 
produc: Wirnelles, fig 
to appear, preſent yourfelf, 
(for Retten) to appcar er 
breſent yourſelf in a Court, 
Fremſtillelſe, Fremſtilning, 
Preſentation, Repreſenta- 
tion. (for Retten) Appear- 
ance, Prefenting or Forth- 
Coming in a Court of Juſtic⸗. 
Sremftillet, preſented, repre- 
ante, 

Svemftød,. a Thruſting. Puf h- 
ing forward, Impulſion. 
Sremftøde, to pufh forward, 

or thruſt forward, 






Sremftødende, impulåves 


th ufting forward. 
to caft forth 
Beams, to rædiate, to ray 


…… out, 
Fremſtrække, to ſtretch out, 


lengrhen, to extend, 
remftrøg, a Courfe, 
ning. 

Svemfyn, 2 Vifion or Previ- 
fon, an idle Fancy, an airy 
Notion, a Chimera. 

Fremſenet, (fom har Syner) 
viſionary, fanciful, whimſi- 
si, fanatic who pretends to 

… have Viſions. 

Fremtage, te produce, take 
out, bring out. É 


Run- 


Fremtarv, Benefit, Emolu- 
nment, Progreſs, Proficiency, 


Fremtid, the future Time, 
Time to come, (i Fremti⸗ 
Den) for the future, hence- 
forth. 


Iremtids⸗Sor 
future, Car, 


Care for the 
ng-Care, 


de, to⸗ 
proach.  prefe 
make your An; 
ftep for:h, for 
Sremrræfte, to di 
. pull out or for 


Fremtræuge, to 

ward, i i 

Srymerin, (paa é 
he Scene, 


Fremtrine, to 
advance, ſtep fi 
Fremrture, to perfi 
continue, Cc 
Fremturende, 
ermanent, ſte 
ſtoent. 
Fremturende, Fre 
Perfeverence, ] 
Duration. 
Sremvælde, to ſij 
bubble up, ſpo 
one, . 
Svemvært, Accreti 
Growing, Thi 
Cresfe, Progref 
Fremviisning,ash 
Exhibitjon, Pre 
Sremvtife, to ſhe 
hibit. produce, 
"play, expoſe to 
Sight of People 
oneꝰs Fycs, 
Fremviiſelig, th: 
ſhewn. 
Fremviiſer, the Be 
hibiter. 
S$remvore, tå grov 
augment, ad vnr 


Fremvoren, adult. 
Frende, 2 Rinsman 
Couſin. 
Frendſtab. Kindre 
uinity, Kin, Re 
Frenke, 2 Rinswo 
tion, Shecoufin, 
Freqventere, te i 
haunt a Honſe. 





g& ) 2ØT ( ge 


frank, et Liberty, 

i fra Foeretninger, 
te.) free from Bufi- 
Leiſure, at Eaſe, ont 
oyment. di,charged 
br, disengagec. fri 
oter) exempt from 
ſcotfree. (utvun⸗ 
1. unaffeſted. eaſy. 
— indepen—- 
fubjeå co. "(næs 
tertinent, ſaucy. (Us 
married, fingle, (i 


icentious, disf--lute, S 


) in open Air. (fri 
rank-chafe (faaef 
Keft) to have free: 
end Board (folde 
for OmÉofninger) 


rone's Expences. (f. 
liberal Arts, (fætte 
nm) to fer frre or at 
af ferie Billie) of 

3 Morion. (væ: e for 
ten) ra be too free 
have fri Foktæ⸗ 
live upon free Coſt. 


Betaling) gracui- 


freeborn, inge» 
noble, ' i 
ed, a Noblenefs, 


a Freeholder, Pro- 
Charter, Patent, 


PFreebooter, Buc- 


rivateer. — 
riberres: Srue , (Friherinde 
Piracy. S a ren . ” > 
icasfy. Friherres⸗Gods, a Barony» , 
o fry. . Seignory. Lordfhip, Do- 
rideri Frede- Main, 
i ch⸗ Stibolde, to defråy or bear 
to abſolve.· acqnit, one's C arges, 
bring in not guil- vridouer, (Skibsſterm.) Fen- 
mer ers. . i 
& 2 Fri⸗ 


hyern abſolved, aequitted. 
vie, to Courta Woman, woo 
-… her in Marriage, make Love 


to her, 
Srie, (befrie) to deliver, fave, 
refcuc, . . 
Yuicelfeer, 2 Gallant. 
vier, a Woou, Suitor, one, 
that Courts a Virgin in order 
to marry hr, , e 
rierie, Courtfhip,. Wooing, 
cierff, woaerlik…. å 
riefinde, ſ. friektende. 
<tføde, free-bor" ingennuous, 
Jstqive, to give Liber'y, in- 
franchiſe. fer at, Li 
(frifiende) ”o =bfolve, 
Frigivelſe, Ingranch'f-ment, 
"Deliverance, Abfolucion, 
Frigiven, infranchifed, fer ag 


Libertv. (gavmild) liberal, 


free, generous. bounrenus, 

Frigivenhed, Liherality, Boun- 

ty» Generoſity. 

S ided, Liher y, Freedom, 
(fra Paafæg) Immuniry, 
Exemprion, Franohiſe. (For⸗ 
faanelfe) Diſpenſation. (af 
raade fra noget)DO'spofinon, 
Chel agern) Licentinusnelg, 

tage fig tor for Frihed) te 
take too great Latitude, 

Sribedve Brev, <a Charter, 
Pat nr, Privilege. 


Srihedoſtand, 2 Free- ſtate. 


(en Ugivts) Celihacy. 


Frihedsſted, a Receptacle, 
Place of Refuge, 


Friherre, a Baron, 


⸗ 


rty. 


Jude 





& 


Eadelle, 2 Scortch-collop, 
aſſere, ſ. frikaſere. 
Fiende, to abfolve, acquit. 
clear, declare 'free; excul- 
pate, 'juftify. 
Freikiendelſe, Abfolution, Dis- 
sr tj juſtification, Ac- 
itta 
Srjfiendende ' abfolving, ac- 
quitting. 
Frikiendt, abfolved, acquitted. 
rilade, to releaſe, fer a Li- 
berey. 

Sriladelſe, Infranchiſement, 
Infranchiſe, Releaſing. 
Friladt, releaſed. ſet a Liber- 

ſet free. 


Srilebn, a Frank-fee, a Fre ðð 


hold. or Tenure, 
Srileivebrev, a Diploma. a 
Patent, Safe-Condu&, Pafls- 


Sriligen, Caabenbate) clearly, 
in!y, manifeftly. 

elligge” to lay by itſelf. 
rille, 2 Con cubine, Miftrefs. 
rillebarn, a natural Child, 
Baſtard. 

—5* a natural Son. 
rilledatter, a naturel Daugh- 


Srimægtig, abfolute, ſover- 
eign, despotic. 
Srimage,Sovereignty,abfolute 
Power. Deſpotiſm. 
Frimand, a Freeman, or Free- 
born. (ved ct Regiment) an 
Exempt. 
Sri Mandag, Saint- Monday, 
ors Holiday. (folde 
fri Handag) to keep holy 
. to reſt or ceale from 
. Wilk. 
Svi Mark, an open Field, a 
Champaign. 
rimurer, a Free-Mafon. 
rimeſter, a Craftsman that 
hss got Privilege to work 
wæithcut being a Freeman of 
« Company. 


) 292 ( 


tr 
rimeter bed, : ] 


chearful. (uforſ 
ftig) bold,intrep 


Frimodigen, fran. 
intrepidly, und: 


Srimod igbed, 
nne 
(Sri ſtighed) Ba 
trepidity. 
ripas, a Pal: 
ripoſtig, frank. 
. daunted,. hardy, 
Sripoſtigen, fran 
redly, boldly. 
Sripofigbev, Er ran 
neſs. Intrepidity 
Friſeddel, ⸗ Briel 
gaagende Ware) 
Friſeer Naal, a 
Frifere, to Curl, cer: 
to drefs the Hair 
p Cloth. 
Stifige, to abfol 
exculpate, juftif 
rifler, miliary F 
Friſt hed, (Beræp 
neſs. Coalnefs, 
Luftens) Cooln 
(Gundped)Soun 
inefs, Vi 
Friſt, (karſt) hesit! 
hail, found, brifl 
Cmunter) vel” 
(modig) 


— fre h 


ecruits, 77 


Soldiers. ie fe 
Eyes, fo 
found i fr fo 
Gel h ———— ] 
Saar) a 
Wound. (f. F 
ſtase hl. fu 
—8* 
(vé re F * 


in good Cheer, 





Fr9) 293 ( 
ri. Courage, chear 
—— up! Cou- 


hly, lively, afref h, 
nodigen 


vigerous- 
ageounsly. 
: free Archer. 
9 Friſe. 


a Butcher, that is 


steman of the Com- 
Suild, a privileged 


Frife or Frifeland, 
':» from Frie, 


ſpite, a ſhort Stay 


ance of Time, as it 
Breath, 2 Delay, 
nce, Prologing, 
ff to alongerTime, 
e, (ſom Piller ꝛc.) 
by themſelves. 
Free-City. 
Kepublif) a Com- 


g e 
Afylum, Place of 
a Sanctuary. 
State of Liberty. 
etil Ondt) to tempt. 
incite, induce, ſe- 
icit. perfuade, coax, 
—8 to fuffer, 
(vove) to hazard. 


fer) co try Fortune. 


emptation, Tempt- 
icement. Alluring. 


emptiag, alluring, 
empter. 
ipeed &c. 


ri Time) a Leiſure- 


. frankly, (næst 


ily, perely. (uden 
re —eS 
Betaling) gratis, 
ecompence. (tale 
eak freely, frank- 
mince the Matter, 


(utugtigt) ribaldry. lafcivi- 
ously, obſcenely. (frit ud) 
freely, frankly,  plainly, - 
openly. 

S&ritænker, "aa Free-thinker, 
Libertine, Latitudinarian, 

Fritænkerie, a Frøethinker's 
Faich, Freethinking. 

Fritage, to exempt, dispenſe 
wit » free; discharge, ex- 
cuſe. 


Fritagelſe, Exemption, Dis- 


penſation, Immunity, 
Fritalende, fpeaking freely, 
lainly, openly, without Re- 
erve, (faadmundet) lo- 
quacious, verboſe. (næse 
viis) infolent, ſaucy. (være 
fritalende) 
Word, not to mince che 
Matter, to fpeak freely. 
Fritalenhed, Free-ſpeaking. 
Loquacity, 
ritimer, Leiſure-Hours. 
rit⸗Taffel, Free-table. 
ritte, (et Dyr) a Ferret, 
ritte, (Fritbore) a Gimlet, 
ritte, to inquire of, queftion, 
pump ene out, ſiſha Thing 
out of him, make him betray 
. himfelf, 
Secret out of him, 


Sritten, Fritning, Enquiry, 


Examining. 
Fritter, an Enquirer, Examim 
er. 
Frit ud, openly, frankly, round- 
y: vithout Ifs and Ands, 
rivillie, a Freewill, (God⸗ 
villighed) Benevolenee. 
Frivillig, voluntary, ſponta- 
neous. —— — a - 
tuitous. (frivillig av) a 
Free-Gift. Gratuity. (en 
Frivillig) 2 Volunteer, 
Frivilligen, volnntarily, ſpon- 
taneously, ef ycur own 
Motion, . 
KN Sri⸗ 


bag 


to. fpeak che . 


fift one, hook & . 


år  ) 2940 8 


Srivillighed,  Voluntarinefs, 
Sy taneonsnefs, 

Srvo, glid, jvyful, content, in 
gud Humour, cheartul.xay· 


i yo s, É 
Srofott,  Breakfaft. ” (fø fe 
8 off) ro hreakfaft. 
Srom, (Ærlig) good, honeft, 
equitase humane, (fagts 
modig, taaliq) gentle. milt, 
meek, (wer natured, indul- 
gent. (andæeatia, gudsfryas 
fig) leve o 
Srombed, Gooꝰn.ſe. Pro! i y- 
efty. Hua tv. (Gagts 
moditbed, Øpag ærdigbrd) 
Me-knefs, Mil ne!s, Gen- 
tlene's, — (Gu sfrugtigbed) 
D-votion, P ery. 
Sromme, Er (fadedet kom · 
mv an paa datte 0, Fromme) 
tør uft to Occurrynces for 
Surcef-, 
somt, honeftly. piousty &e, 
ront, Fro…r, (paa en Varpt" 
th Fo e op of a-Periwig. fe 
påa et Huué) the Fronri«- 
piece, hetacing of a Burld- 
ing Canfalde 1 gront) to 
ch.rge in the Front, 
Sroepædifen, Martins, Morn- 
ng-Sermon. 
Srofien, froven, .congealed, 
CÉol>) chilly. 
Svoft, (€ulze3 Froft. ært. 
rod) nipving Froit. (Frol 
T Redd-rne) Chilblin, 
Sroftbylde, a Ch:ilb'ain, 
Srojtig, chilly. ſ. kuldſtiær. 
Sroftveir, frofty Weather. 
Froe, ſom faa.$) Seed, 
Srøe, (Dyr) 2 Frog, 
Froet. akken, the Croaking of 
a F. 0%. 
8 øebuus, the Huik, Hull, 
Cod or Shell of Pulfe, 


SFøren, a Lady. 

















( 
Vater) the Mif 


mily. 
Sruebaar, (Ust 
Lady-harr, 


"Srunebunds a La 


Jruefirfe, our L 
Srue Blofter, 
Nunnery, or 
Ladies 
Srue Wavle, | 
dy's Navel, 
Sruentimmer, 2 
dy. the femal 
S miker, p 
temale Sex, V 
dies, 
Sruentimmers A 
Hei'efs. 
Fruentimmer · 2 
Star above the 
ev. 
Frueutimmer · X 
Brealtsy Paps 
Frueutimmer · Ja 
Gosfip. 
Sruenrimmer Be 
Woman's Hea 


Srvuentimmer IJ 
man's Jackor 
Senentimmer· Ke 
man s Cloke. 
SFruentimmerkiol 

Gowr, 
SruenrimmerElol 
mon?s Under & 
SruenrimmerEløj 
vent for Wom 
Fruentimmer nar 
mare Man, 
Sruentimmer » & 
lion. 
gruentimmer · S 
men's Things, € 
thes, 








mer Sager, ſ. Fru⸗ 


ier⸗Maaneds Tid. 
merfræder, sa Wo- 
lor, Mantua-maker, 
merjiøger, a Wo 
ert, …. 

ner⸗Maaneds Tiid, 
's Flowers, monchly 
or Months, 
nerfmistte, sa We- 
Irnament:, Jo wels, 
nerſogdom, a Wo- 
yfteric Paslions, or 


he Mother. 
nerviin, ſweert or 
Wine. ? » 


a Lady's. Woman or 
Woman. 


(Plante) Efparcet, 


Celler vor Fruetid⸗ 
ne Marys Thiftle, 
sir, (bære) to bear 
bring forth Fruit, 
ewed Fruit, (£iv$) 
the Womb, .Fetus, 


antage, Benefit, Re- 


; 
| 


) 295 (. & 
. Se 


s 


ugte, (uytte) to give yield 
render, afford Frue, 9 * 


fie, ferve, avail, (mine or⸗ 
maninger f. ikkun lidet hoe 


Bam) my Admoniti 


ns have 


no Effedt. are loft upan him. 

he does not yigld ro them, 
Srugtesløs, fruitleſt, ineffec- 

tnal, van, unproåtable, 


Frugtesloſt, fruitieſaly. with- 


ou" Etfect. to no Purpoſe. 
Frugthandel, Dealing in 


Fruits, 


F uttman, 


Frugthauge, 
Fruit Garden. 


Frugthandler, a Fruiterer, 
an Orchard, 


Srugebinde, a Pellicle, thin 
Skin about Fruit, Com Livs- 


frugt) Membrane. 


man. 
Frugtkammer, 
Frutchamber. 


vil 


rug hoker, a Fruitman. 
rugthokterſte, a Zruit-Wo- 


a Fruitery, 
rugtkierne, Kernel. 


rugtknop, a Bud, or Gem. 
rugttkone, a Fruit-woman. 


Fordeel) Frnit. Pro- —ã a Fruit Balket, 


(ind hoſte) to reap 
Advantage, 
Bde, fruict-bearing, 
fruitful, fertile, 
reeming. (frugtbart 
mtiful Year, (være 
teo bear, bring forth 
giore frugtbar) to 


render fertile, . 


r. Sone) a good 
(nyttig) profitable, 
eous. 


D, Pruicſulneſs. 
Fecundi-y. (ſtor 


hed) Plentitulneſs. 


fruitfully. (notti⸗ 
icably, advantage- 


hj 


& Truit. bund 
engtriig, abundant 
* Fruit. 


plukker, a Gatherer of 


or rich 


Srugtfommelig, quick with 
Chi 


id, 


a-breæding. 


(hoi⸗ 


frugtſommelig) far advanced 
in Pregnancy, big wirhChild, 
great with Child. (frugtſom⸗ 


melige Quinder) breeding or 


teeming Women, 
Frugtſommelighed, 


a Wo- 


man”. Breeding, Teeming or 


Pregnancy. 


Frugttid, Fruic-Seafon, 


Frugttræe, 2 Fruit-T 


ree. 


Frugttræers Beffiæring, the 


Nipping 01 Prunin 
needlefs Buds. 


g of the 


Sryv, . 





Fr 


Sryd, Joy, Gladnefs, Mirth. 
Rejoicing, Merriment, Plea- 
ſantneſs, Blithneſs. (hoppe 
og ſpringe af Fryd) co fki 
or jump for Joy. (for Fryd 

3 Bobeenio lad 
rede, to make glad, to joy, 
— fill wich Joy. (SBiin 
fryder Menneſtenes Hierter) 
Wine glads, joys chears up 
the Hearts of Men. (ſig) to 
rejoice, be glad. (fig inder⸗ 
lig) to exuſt. 

Fredefeſt, a Feftival, ſolemn 
Rejoicing. 

Sredefnid, joyful, chearfal, 
merry, gay» blith. 

Srydelig, rejoicing, delight- 
ful, pleaſant. 

Sryvel igen, delightfully, pleaſ- 
an e ! 


Srydeffrig, an Acclametion 
. Shout, an Huzza, Jubila- 
tion, 
Srydefane, 2 Banner of Joy. 
Srygt, a Fear, Fright, Dread, 
Apprehenfion Terror. (Und- 
feelfe) Baf hfulnefs, (Tvivl) 
Donbr, (Misundelſe) Envy. 
(indjage Frygt)to ftrike wiih 
Fear. (af Frogt) for Fear, 
(baſtig, pludſelig Frygt) 
panic Fear. 
Srygtagtig, fearful, frightful, 
afraid, tunorous, puhillani- 
mous, timid. (giore frygte 
agfig) co fright, fcare ur ter- 
rify, put in Fear, 
Stygtagtigen, fearfully, timo- 
rensly., timidly. 
Freogtagtighed, Fearfulneſs, 
Timidity. Timorousneſs, 
Faintheartedneſs. 


Srygte, to fear, dread, appre- 
. PESH to be afraid af, to ffand 
in Aw or Fear. (frygte for, 
befyinte fig for) to be in Pain 
or, to care for, 


) 296 ( 


Fr 


lig, dresdf 
s —*8 terrib 
horrible, 
rygtende, feari 
Srygtet, feared, 
Srygts-Jndjagelte 
—* Frightenis 
tiom, timid, 
Srygr ion frighefu 
frygtſomt) fcrup 
Srygtfombed, Tir 
morousnefs, Fea 
Frygtſomt, fearfu 
rously. 
ryndſe, Fringe. 
s Fenndfer)to fring 
with Fringes. 
Fryndſet, fringed, 
; Fringes. 
Fryſe, to freeze or c 
Id) to becold « 
faa man ryoſter) 
fhudder, ſhake 
(næften ihiel) to 
Cold. (fammen 
freeze np. (f. fi 
ſtiff with Cold, 
Sryfepunte , Point 
ation. 
Fuge, (i Muſiken) 
Fuge or Chace. 
Suge, (hos Snedke 
Clofure, Seam. 
a Mortiſe. (ime 
ſteene) Abbreuv: 
Fugl, 2 Bird, Fov 
* a Bird of Pa: 
ge Fugle) to catch 
liderlige Bug D th 
ous Fellow. (end 
den er bedre eni 
ven Iwon't chan 
for a Crown in. 
Suglebær, wild S 
ries, Waterelder 


Fuglebeſtrivelſe, 


SY. 
Fuglebeſtriver, Fu 
an Ornithologiſi 


&u ) 297 (| Fu 


sffe, 4 Birding · piece. 
ant, a Cage, Birdcage, 
mange Rum i) a Vo- 


mescaffe, the Drawer 
Birdcage, 

ide, a Trap or Pitfall, 
uger, a Birdcatcher, 
TF, Fowler, (fom fanger 
1986) 2 Tunneler. 
ngerie, Birdcarching» 
ag, Fowling. 

ungt, f. Suglefan« 


er, a Feather ofa Birds 
»E, '» Flock of Birds, 
agt, 2 Flight of Birds, 
øe, Suglemad, Bird- 





trm, 2 Fowler's Net, 
ange Agerhons med) a 


el, 
16, (en Urt) Chick- 


ette, a Cage for Birds 
rod in, a Volery, Breed- 
f Birds. 

agel, fmall Shot for 
ing - Shot, 





ønd, 2 Spaniel, 
aus, an Aviary or Vo- 


igt, 2 Fowling. 
un; a Tuft, Cop or 
øn the Heads of fome 


. 
ender, ſ. Fuglebe⸗ 
er. 
onge, (en Jug) a 
de 


oↄnge, a petty King, 
«har is chofen, by che 
ens who divere them 
prik Shooting åt the 


røg, the Crop ør Craw 
Bird, 
jim, Birdlime, 


Fuglemelt, (en urt) the Star 
s Bethlehem. 
juglemorgen, (Hønfetid) the 
Time, when the Birds —8 
from the Roolt. 
Sugleneb, a Bek or Bill, 
— a Bird call, 
uglegvidren, rhe Chirping, 
Warbling,  Singi: 
Chattering of 
*— a 
uglefæng;rhe Singing, Chirp- 
ping or Warbling of Birds, 
gugleſt arn, Bird-dung. ” 
Sugleftrigs the Chattering of 


indse 
Sugleflægt, (rt) Bird - kind. 
Ingleſnare, a Snare to catch 

Birds in, i 
Sugles Opelſkning, Opelæk⸗ 
ning, the Breeding of Birds. 
Sugleftang, ”Lime-Twig to 
carch Birds, (at fidde paa) 
2 Perch, Rooft, 

ingletop, the Tuft of a Bird, 
ngletræk, the Pasfage of 

Bird&g 
Sugleunge, the Young of a 

ird, 


Suglenee, the Star of Bethle- 






m. 

Suglevartery Fuglersgter, a 
Feeder of Birds. 

Suglevitte, Orebank, 

Fugle vildt / Game, wild Fowls, 

Sugte, v.n., (give Fugtighed 
fra fig) to moiften or wer. 

Fugte, v. 2, to humed, moi- 
ften, wet, madify, damp. 

Sugtende humeding. 

Sugtig, humid, damp, war. 
— Caf en fugtig Naturq 
ofa humid Complexion, 

Sugtigen, moiſtly. 
ingtighed, Moifture, Wer- 

Sie, ile, Dampnefs: 
(Bædøe ft fågemet) Hu- 


mout. 
grugt⸗ 





Fu  ) 298 (Bi 


Sugening) Humedarion, 

siftening, 

Snid, full whole, perfed, 
entire, finifhedsace. mplif h- 
ed, (til det øverfte) rul to 
the Brim. (af Dynd) muddy, 
miry. (af Ur) cicaenfed (af 
Gtierner) ftarry. (af Wide 
fer) faulcy, (af. Gvig) trau- 
dulen:. (af6fam) all afham- 
ed. Caf fuld"Hals) with full 
Cry. (i fuld Rutiring) arm- 
ed Cap-a-pee. (fuld Maat 
fali Power, (i fulet 286) wi 
full Spced. (have fuldt op) 
to ive plentifully, or in Clo= 
ver, to have Allaence, Plen- 
ty or Abundance of all 
Things, to abound in Ne 
ceflaries,, to live et Rack 
and Manger, 

Sulv, (truften) disguifed in 
Liquor, drunk, fuddled, 
(drifte fig fuld) to fudåle 
yonrfelt, ger drunk, fuddle 
ynur Noſ⸗. 

guidbaaren, (Garn) full 
born, 


Fuidberaad · Su, (af) deli- 
berstely, premeditacedly, 

- Suldhefar, entirely, wholly, 
occupied, - 

Suldblæfe, to blow, puff up. 

Suldblodig, plethasic, fang- 
mine, 

Suldblodighed, Plethore, A= 
bundance of Blood in the 
Body, 

Fuldbragt, cnfummated, ac- 
complfhed. perfed:d, fi- 
nifhed, abfolved, 

Suldbringe, to confummate, 
accompli! h, perfe&, finifh, 
abfolve, achieve,  per- 
form, exeeute. 

Suldbringelje,Confummorion, 
Accomplifhnæent, Perform= 
ing» Execution, 


Suldbringer, an 
er, Performer 
Suidbroder, yon 
your B o.her 
sg 
ldbyage, tor 
finifhed Henc 
inge 
Suidryrde, ro pe 
Confunmare, 
bring co Perf 
tna:e, execur 
(fe Lovte) tv 
Pr mye, 
Suldbyrdsife: A⸗ 
Con?wnmatior 
Fxrcution, 
Suldbyrder, an 
er, Performe 
Suldbyrder, = 
confummagd, 
execured, 
Sulddritte , (4 
one drunk, dri 
fox him, (fl 
yYourfelf . 
d-urk in Wit 
Suldorjening, + 
Drinking,.Fu 
plig. 
Suldende, to fin 
cofe, conelud: 
bring to Perfe. 
få, to put 
fimfhing Hari 
up the Baik-t, 
Sutdendelje. Ac 
Con umination 
Fuldender, 4 Fi 
tons her, 
Suldendt, accon 
nii hed corclu 
to Porfestion, 
LAND dige, f. 
uld.åre, to per! 
cunfu nmate, 
ac ie e Cunclu 
execute, effeå 











Fu ) 299 (| 


Sutdførelfe, a Confommation, 
Accomplif hing, Achieving, 
Co-cluding. 

Fuldfsrer, 2 Performer, A- 

å chiever. Accompliſher. 

Fuldfortr, accompl:f hing, 


cynſummated. 


fuldgiort, perfected, brought 
to Peri Qion. 


dantgiøre, (giore fuldkom⸗ 
mu) to perted, get per- 
ſedcd, ochieved, conſum- 
med, perform fully, 


Faldhed, Sylde, Fu!nefs, 
Pl niedte. 

Fuldhovig, hoof- bound, in- 
caftrellated, narrow - heeled. 


Fuldhovighed, the Being ines- 
ftellared, hoof-bound, nar- 
row -heæled, ” 


Faldkomme, to perfed, make 
perfed, bring to Perſection, 
accomplilh, conſummate, 
fimfh, achieve. ger it per- 
feed, accomplit hed, 


Suldfommelig, v. fuldkom⸗ 
meligen, perfedly, fully, 
wholly, emirely, fuftieiently, 
complerely, totally, altoge- 
ther, thoroughly, 


Suldfommen, perfect, com- 
plere, accompliſheſ, full, 
whole, entire, ſufficient. 


Suldfommenbed, Perfection, 
Perfedneſs, Accomplifh- 
ment, Achievement, Con- 
fummation; Fulneſs. (Fylde) 
Picnirude, (Modenhed) Ma- 
tority. (nage ZFuldfommens 

ed) to come to or atta in to 
Perfection. 


Fuldkommenheds Grad, the 
Degree ot Perfection. (over 
vandre) Excellence. 

Fuldkomment, entirely, alto- 
gether, totally. 


Fu 


Fuldkommet, perfeded. con- 
ſummated, accompliſhed. 

Fuldmaane, Full- Moon, 

Suldmægtig, a Agent, Attor- 
ney, éne aurhorized to tå 
in your Behalf, a Deputy, 
Proxy. kongelig) Plenipo- | 
tentidry, 

Fuldmagt, 2 Full-Power, Let- 
ter nt Atterney, authentic 
Power, a figned and ſealed 
Order, Procuration, Procu- 
racy. Proxy, a Deed, where- 
by one i: made Attorney. 
(fra cen Biſtop til en anden) 
a dimis(o. y Letter, (Geſand⸗ 
teres) Credentials, or Lerter 
of Crelence, (have Fulde 
magt) to have full P.-wer. to 
be aurhorized, (give Fuld⸗ 
magt) to give one fult Pow- 
er, to authorize or impow- 
er him, (fremlægge fin 
Zuldmagt) te preſent, pro- 
duce your Warrant. 

Fuldmagts-Overdragelſe, an 
Anthorization,Anthorizing» 
Empowering. i 

Suldmyndig, of full Age, 
come to Majority, (være f.) 
to he uf Age. i 

Fuldmendighed, Full-Åge, 
Majority. 

Fuldpakke, to fill, full up, 
te replenif h, 

Suldproppe, to fill, ſtuff, 
cram. gorge. (fig) co'glue 
ynurfelf, to fill, ſtuff or 
cram yonr Belly or Guts. 

Suldproppet, gorged, ftuffed, 
crammed. 

Fuldſtab, a hard, deep Drink: 
ing» Drunkennefs,Tuddlinge 
Tippling, Bowzing. 

Fuldſtiænke, ro fill, repleniſh. 
(etlas) ro fil! aAGlafs. (fuld: 


ffrænfer GIa$) sa Bumper, 
. Fuld⸗ 





Su 


. Sulaffreven, filled up with 
Writing, 
Fuldſtrive, to write fall, 


accomplifh. 

Fuldſoſtende, Brother or Siſter 
of the fame Father ånd Mo- 
ther, 

Fuldſprænge, to overfil, gut, 
cloy or furfeirt yourfelf. 

uldfprængning, Overfilling. 
uldſtændig, compleete, per- 
fed, total, whole, entire. 
(giore f.) to make perfect, 
to compleete. 

Suidgændigen, compleetely, 
perfeQly, entirely, 

Suldftændighed, Compleete- 
neſs, Completidn. 

Fuldſtemmig, fymphonious, 
harmonious, agreeing in 
Sound, (Valg) an unani- 
mous Eledtion, or Flection 
performed with one Accord 
ur by ail the "Notes united 
togerher, 

Suldftopning, Staffing, Cram- 
ming. 

Fuldſtoppe, to ſtuff, cram. 


FInldſtuve, (et Skib) to ftow 
a Ship, to load it full. 
Fuldt, tully, entirely, abun- 

Ge nrly. 

Fnldtakke, to acknowledge 
ru:liciently, to thank one fuf- 
Aci:ntly, be greatly thank- 
tul, render due Thanks, 

Fuldtallig, compleete. 

Fuldt op,  sburdantly, in 
Abundance. 

Suldvore, to grow ro Perfec- 
tion, (blive moeden) to ri- 
pen. 

Suldvoren, full-grown, ripe 
in Years, (mogden) mature, 
(en Zuldvoxen) an Adult, 

Fuldvorenhed,  Maturity, 
Ripeneſs. 


) 300 (gu 


Sund e (Kapital, ' 
Penge) a Stock of 
a Fund. 

Fundament, Foundat 


fis, 

Sundation, Foundar 
dowment. i 

Fundats, Inſtitution, 
tion. 

unden eller fundet 
undere, (anlægge) 

Funke, a Spark,j 
Flake, ſ. Gniſt. 

Funkelnye, ſpick a 
new, fire-new? br 

guner ſ. Gniſte. 
unt, the Font, " 
Children are bapti 

ZFuntbekken, the Baſi 
Eont. 

grte f. Sunt. 

urierne, (Plagegndi 
Furies. 

Furre, a Furrow. (| 
rer) to furrow, 

— furrowed. 

urreer, an Harbin: 

Sureftribe, a Bulk cr 
Land between two | 

Fureviis, by Furrov 
rowlike. 

Sufe, (frem) to ruſh 
forward or forth. 
rufh in, haften or 
away. (cen over, 
uartigen) to take 
f harply, to be blur 
wich one. ben 
rufh on fomebody 

Fuſenhed, Impetuob 
petuousnefs, Fur. 
Fury. 

Sufende, adj. impetu: 
lent, vehement, be 

Fuſende, adv, impe 
violently, boiſtert 

Fuſte, co bungle, 
clumfily, to botch 


N 





gu  ) 301 (| Ry 


Bungler, Spoiltrade, 
r. 
tig, bungling, botch- 

Bungling - Piece of 


e, Fuftick, NM 

lukewarm. 

4 Caſe. 
vr Sug, (paa Blom⸗ 
otton, wooly Down, 


eſs. 

sa Klæder) Flue. 
raaden. 

lem, ond) malicious, 
evous. 

Malice, Miſchiev- 


5. 
døe, to flarter, cajole, 
pon. Coax or wheedle 


dſer, a Plume-ftriker, 
v-back, Fawner. 


dſerie Fawning, 

tion, Flattery. 

rj. Fy! (fn, amme 
fy upon you! 

Filling up» ſtuffing, 
Fulſiſling. (i Fugle 

eges) Farce-meat. 

Dverflod) Abundance. 

Fulneſs, Copious- 
(Tidens) the Ful- 

or Fu'nefs of Time, 

ude. (Mættelfe) Sa- 


to fill, fill iul!, make 
replenif h. (mætte) to 
y» fill one's Belly. (ſom 

to ſtuff, cram. (fætte 
id ſom fattes )to ſupply⸗ 
up. (pp) to fillup. (f. 
vender) to barrel, tun, 
nto Caſxs. (fig, drifte 
uffen) to fuddle your- 
lrink hard, tipple, guz- 
(fg med Mad) to fill, 

or cram your Guts. 


Fyldebotte, aDrunkard; Fud- 
dlecap, a Guzzler, Swill- 


owl, 

Fyldehals, ſ. Syldebstte. 

Fyldekalk, a & SUM Filling» 
Superfluity. 

Seldekande, a Decanter. 

ddene ſ. Fyldning. 

yldende, expletive, filling. 

Syiderie, Glattony, Gorman- 
dizing, Caroufing, Toping, 
Riot, Riotousneſs, Drun- 
kenneſs. 

yldes, to fill, be filled. 
vide ig, f. fylde. 

Fyldeſoe, a fuddling Gosſip, 
drunken Woman, 

Feldeſt, Satisfaction, Gufficien- 
cy, Fulneſs. F 

Syldeftgiøre, to farisfy, 
appeafe, give Satisfaction. 
(Loven) to fatisfy the Law. 

Fyldeſtgisrelſe, Satisfaction, 
Appeafing. ” 

Syldeftgiørende, fatisfying, 
ſatisfactory. 

yldet, f. fyldt. 
eUAldehund, ſ. Fyldebotte. 

Fyldis, luſty plump, fleſhy, 
brawny, corpalent. 

Fyldighed, Corpulency, Fle- 
fhinefs, Plumpneſs, Obe- 
ſity. 

Sylving, (i Paneel) a Pannel 
of Wainicot of Door. U 
Stege) Farcemeat. 

Syldning, 2 Filling, Stuffing» 
Cramming. 

Fyldt, filled, ſtuffed, crammed. 
(opfyldt) replenif hed. 

Synd, Emphafis, Energy. | 
Force,  Pith, Strength, 
Nervoſity, Significancy. 

Syndig, emphatical, energe- 
tical, pithy, expresfive, for- 
cible, patherical, nervous, 
laconic, weighty, ponder- 


ousſ. 
Syns 





Fy 


gerically, expresfively. 


— ſ. Fynd. 


8§ 
, (ved Stranden for de 
Soefarende) 2 Warch- te 
at. Sea, a Phare,  Watch- 
tower. a Light houſe (or 
og Flamme, form der er 
een) Fury, Heat 0: Pasfion, 
en Gpyrabebaffe) 2 Spark, 
marc, Blade. (give Fyr) 
to give Fire, 
—e a Warmingpan. 


rbøder, a Warmer or Hea- 


ter of a Room, 
… to fire, di-charge a 
nd Eanoner) to 
SE + 
yrfad ; a Chafingdirh, 
egetyve, f. fyrretyve. 
—* a Ceaſing from 
"Work. (gie giere Fyraften 
Holiday, to re 
s Ce e from Work, * 
ig, warm. ardert, fervent. 
vr —— (fuld af Fyr og 
Slamme) frery, hot, hafty, 
sfionate. (levende) quick, 
ively,metefume. (f. Genie 
a ready, quick Genius. 


or 


) 302 € 


Syndigen, emphetically, ener Sorſtaal, ã Steel to 


wich. 
gerſie 4 Prince, 

Syrfted,, 1 Herb 
Sørfteen, a Fline, 


rØelig, princel 
ike deres ncely 
udyngbed) ynur 
OR —* 


princely Pee,” 
Ferſteligen, sdv. pi 


” $yrftendsmnte, a Fri 


Duchy, aPrince'sl 
Fyrſtinde, a Prince! 


yrtaarn, 1 Phare 
s tower, a Lighehé 
con, I 


Syrtøi, « Tinderbe: 
Syrverk, a Firewor! 
Fyrverker, a Firew: 


rkerkon 
soen rt of mf ing? 


Fyrverkiſt, pyrote 


ine) fparkling Eyes. (f. . 


ft) a mertle'ome Horfe, 


Syrigded, Vivacity, Aaivity 
. Briiknefs, 


Syrtrande, a Cresfet, 
Syrmørfe, a Mortarpieceg 
" Syrpotte, a Footſtove. 


Fyer, Syrretræe, Fir, or Fir- 
tree, 
yrreplanfe, a Plank of Fir, 
yellow Deal or Plank, 


Syrreffov, a Wood of Firtrees. 


Fgyrretyve, forty. 
Ferret wende, the fortieth. 


SE Syrrefongie, & Pineapple on 


Fir. 


G. 


Save eler Ordg 
Riddle, a Rebus, 


Gaae, to ge, wall 
(Vinden aaaer) : 
blows, (Orgelværi 
the Organ plays, ( 
fom det vil) fell B 
Edge.(lade een gå 
one-go dismifs, h 
mig gaage)let me alo 
del og Bancel gaae 
Trading is dead, na 
no Trade ſtirring. 
gaaer) che Bell & 
ret gaaer) che 





ø 


Ga: ): 308 (" Ga. 


t Dét dem ?). how 


? gane form Pen⸗ 


be gurren (gade 


ro-be oſt. to. pe- 


r gaaer et 8 


a Report. 
orer 
at the Heels, (g. 
tø riſe in Waves, 
fell, to lofe or 
sy. (zaae glip 
[s. ( gaae baftig 
go a great Pace, 
tre) to mend your 
te froget) to ſtoop. 
Eg. (aaae Krebe⸗ 
o dirvun rhe Wind, 
jro go idle, loiter. 
co loafen, . (gade 
Bevær) tr go off. 
itu) to ſflacken, 


[| 


. (gaaet los paa. 


upon one, (gaae 
iden) to encoun- 
the Enemy. 

wvitetift) to walk 
in?s Pace, (gaae 
o amble, to go an 


ce. (gaae Pil⸗ 
to goPilgrimage. 


ber i Verden) this 
e oftheWorld, or 
: World, (gaaet 
ng) to go in your 
follow your own 
aae ſagte) to go 
ringerly. (gage 
ut, make a vain- 
sw ofyourfelf,(g. 
> orbicularly. (ꝗ. 
» flanting or ſlop- 
ik ſom * var) 
out f hifting his 
gaae for vidt) to 
or too great a 
exceed, go be- 
ae an, paffere) 
pasTable. (gade 


)eo begin, com- 


ike a Beginning. 


o tread che - 


t age a of. | | 
af fom are) fo Cell. Nørd 
(gaaet af font en Embeda- 

. mand) to refi i 


. — (dét gt af uden Klame 


give up an 


meri Matters were made 


up withont Quarrel. (gqoae 


st fis gode find) to be offehe 


s. (gaae af med Pros 


flten) to ga by rhe Worft, 


. come off by. the Leé… (gane 


af Veien) to ftand: onrof. rhe 


Way, :Cgaaeg-forbi) to go or 


s by. (gaae torbi,. tæt 
—* graꝝe or gfance 
upon - (gaae forbi, udela⸗ 
be) to om. leave our, (gaae 


- forbi. itteagte) to pars uver, 
Cgaae fra meget, nægte). o 


disown, disavnw. (gane frø 


Arv og Gield) to renounce . 


Inherirance. 


(gaae fra fin 


Vrædiken) to ftop, be ourin , 


a Sermon. (gaae fra fit Ord 

tb go.back from your Word. 
( gane fag Zorflanden) to run 
diſtra . grow mad. (gade 
for fig, fuldføres) to be per» 
formed, (Cermoniernt gtÉ 





for fig) che Ceremonies were 


erformed, (gaae for fig, lik⸗ 


fes) to fucceed, go. forward. 


(gaae vel for fig)to have good 
—8 (gaae for fig ſelv) 
to go to do yjourNeeds. (gaae 


frem) co go on, forth or for- 


ward, advance, (gaae efter 
ten, hente cen)togo for one, 
(gaae i Taaget) to be in a 


brown Study, to be dozing. 


(gaae i Barndom) to dote,. 


grow childifh, (gane i Cau⸗ 
fion) to bail for one, bail him 
or to engage for him, (gade 
i Forkiob) to prevent, antici- 

ate ane.” (gane i Skole, i 

tenefte)to go toSchool.Ser- 
vice, (ãaae iFrøe)torun to 
Seed. (gaaet Øvana) to 
tænke, prevail, bear Svay, ke 

' ' in 


é 





Ga ) 304 € | Ga 


gaaet vas Tald 
alling. run to 
paa Fribotterie 
Pirate, to e-e 
(gaae paa Bag 
the Guard. (gaa 


in Vogue, (gage itu) to 
. breaksscrack. (gade i Klo⸗ 
fer) to enter into Orders. 
"Cgaae i Land) co go af høre, 
disimbark. (gaae i Veiret, 
ſtige op)to go aloft, to aſcend, 
mount. (gaae i fit 82 Aar) 
to enter or go upon your 82 
Year. (gaae igien, ſom Do⸗ 
de) to appear, walk, haunt a 
Place. . (gade igiennem, 
giennemſee) to look over, re- 
view. (gage igiennem med en 
Gag) to go throꝰ Stitch with 
an Affair, (gaae imellem, 
megle) ro intercede,mediate, 
interpoſe. (gaae ind) to en- 
ter, go in. (gaae ind, from 
pe) to ſhrink, contract it- 
felf. (gaage ind i) to pene- 
trate. (gage ind é fig ſelv) 


to defcend into yourſelf. (J.. 


med een) to go along with, 
follow, attend, accompany 
one. (gage med Barn) to 
go with, be big wish Child, 

e pregnant. (hvottedes vil 
det gade med eder?) what 
will become of you? (det gif 
med ham, fom med mig) it 
fared with him as with me, 
(gaae ned) to go down, to 
deſcend. (gaae ned ſom So⸗ 
ten) to fer. (gaae ombord) 
ro go aboard, to imbark. 
(gage om bord med) to tam- 
per with one, folicit him. 
(gaae op) to aſcend, mount. 
(gaae op, aabnes) ro open, 
be opened, (gaae cp, ſom 
Penge) to begin to decreafe, 
to be up. (g. over til Fien⸗ 
den) to defert your Colours, 
(gade over Breddene) co 
overflow, break our of it's 
Banks. (gane over Grandſer⸗ 
ste) to go beyond rhe Bor- 
ders. (gade over Stag) to 
tack about. (lade gade over 
fig) to undergo, fufter, 


Livet) :o pre 


- (gaae paa fit I 


play che Gentl: 
paa Prædifeftol 
the Pulpit. (gal 
to riot, caroui 
Partiegang) to 
booter. (gade It 
to mend your 
your Srumps. ( 
kiendelſe) to co: 
til Fods) to go 
til Skibs) to ca 
(gaae til Skruf 
Confesfion. (g 
Bord) to comt 
receive the Lo 
(gaae ubetæntf 
to aft precipit 
uredelig til Fer 
fhuffe, play fs 
(gaae til Grund 
go to Ruin. (g 
de) to attend, : 
asſiſt one. (gaa 
turn aſide. (ga 
Dor) to ſhut.( 
to ſet Sail, ge 
Bogen gaaer | 
Alphabet) the 
the 3Alphabet. 
til Friderichsbe 
leads to Fred 
(gane ud fom € 
out, be extingu 
ud fom et Træ 
away» grew a 
duerne g. ud til 
Windows face 
(Døren g. ud 
the Door open: 
lery. (det vil 
hende) it will 

er, (bans Ta 





&a ) 305 ( 


Jiscourfe came to 
ed to, was point- 
åt, it tended to 
ꝛe under, forgaae) 

o to Ruin, be 
» fink, (gaae uns 
to get under Sail. 
g$ med Land) ro 
rmeth che Land, to 
along the Coaft, 


'de Bind) to bear 


(gaae ſoevorts) 
"from che Land, 
ar, yeſterday. (i 
rges) Veſterday- 

(i Gaar Aftes) 
t, laſt Night. 
et Huus) a Yard, 
t Huus) a Houſe. 
tet) a Country- 
adelig Gaard) 2 


: (f. Er. Bugg. 
of) Bugg;) 


"i, an Ordinary. 
nghoufe, Cook's- 
Dence Ordinary. 
2 Cook, 

a Hobgoblin, 


a Groom, 
Courtleer, 
a Yard, Court, 


stribe i Træer) 
Grain of Wood, 
Vein. 

y. full of Veins, 


eſterday. 

oſe. (ung Gaas) 
zreen Gooſe. (dum 
ily Maid or Girl, 
3aa$) to plume a 


Whitlewgrafs, 
er, Thrift, Sea- 


Så 
Gaaſedild, (Urt) Stinking. 
Mayweed. 
Gaaſefier, a Gooſequill. 
Gaaſefit, Greafe of a Gooſe. 
Gaaſefod, (Urt) Gnofe-Foot, 
he greater Orach, 
Gaaſeheel, (Urt) Chickweed. 
Henbit. 
Gaaſehud, the Outſide or Skin 
af a Gooſe. i 
GSaaſekraͤao, Goofe-Giblets, 


Gaaſeſtreppe, Wild - Sow- 
Thiftle, Milk-Thifle, " 


Gaaſeſpil, the Gooſe or she 


Play of the Gooſe. 
Saaſeſtie, 2 Goofe-Srall, 


Gaaſeurt, Silver-Weed, wild 


Tanſy. 

Gab, abning) an Orifice, 
Opening» Hole, Chaſm. 
(Munding af en Flod) a 
Mauth or Entrance of a 
River.  (K$lovt) a Gap, 

Opening. clift. (ftaae i Gabet 

for andre) to ſtand in the 
Gap for or to protect orhers 
from Dangers. (Rævne) a 
Chink. 

Gabe, to gape. yawn. (fane 
og' gabe i Veiret) to ſtand 
gaping in the Air, (gabe og 
gloe) co gaze and ftare, (rævs 
ne) to chink. 

Galen, Gaping, yavwning. (f 
Veiret) Gaping in the Air, 
abende, gaping, yawning. 
(ſtaaende vidt aaben) open- 
ed, wide open. 

Saber, a Gaper, Yawrer, 

Gabeſtok, a Pillory. 

Gade, a Street. (lut Bade) 
a Court, a Street having no 
Thoroughfare. (offentlig paa 
Gaden) in she open Street. 


GSadedreng; a Blackgard. fl0- 
venly Boy, an idle, naughty 
Boy. 

Gadefeier, a Duſtman, Street- 
ſweeper. 

Gade⸗ 


4 


Sa 


GSadeſoged, a Scavenger, 
Badefier, a Plafh, Puddle, 
Pool. 


| Sadeſkarn, Dirt of the Street. 


Gadeſtæœnk, 
Dirt. 

Gadeſtevne, a Conventicle of 
Meeting of the Peaſants in 
the Street. 

Gadeſtryger, a Trot-Town, 
Vagabond. 

Gadeviſe, a Ballad, 

Gænge, a Courfe, Turn. (fade 
Retten bave fin Gænge) to 
fee Juftice done, have the 
Law put in Executien, let 
the Law have its Courſe. 

Gængs, common, ordinary, 
vulgar. (gangbar) going, 

. current, pasſable. Øen g. 
Maade) the common Way. 
(ag. Sygdom) a rife Dis- 
eaſe. 


Sek, ſ. Gick. 
Gær, f. Giær. 


Gære, gærelig, 
giærelig. 


Gæs, (plural. af Gaas) Geefe, 
Gæsling, Gosling, 


Gaffel, a Fork. (Gaffel til et 
Geil) a Gaff, 


Gaffelgreen, a Tooth or Spike 
of a Fork, 


Gagat, f. Agar. 
Gage, aSalary, Pay, Wages. 


Gal, mad, frantic, lunatic, fu- 
rious, maniac, raging, dis- 
tradcd, out of one's Wits. 
(ravgal, ſplittergal) ftark- 
mad, rayingmad. (balvgal) 
crackbrained. (gal, forfecet) 
aukward. (han gior det g.) 
he does it the wrong Way. 

blive gal) to run mad, di- 
rated. (det kunde giore cen 
gal), that would make one 
run mad, or that woud mad- 


Spatterings of 


ſ. giære, 


) 306 ( 





å 


Ga 


den one. (giøre 
distract one, (e 
an extravagant F 
le Tanker) wild 
(bave gqle Tanke 
he under a Mist 
me ud af en ga 
be undeceived. 
gal) drunk to 
mad with Drink, 
Galen, a Gallant 
Spark; a Minion 
of Women. 
Galanterie, (forli 
Gallantry, Court 
Intrigue, Amou 
GSallanterte⸗Arbe 
Sager, pretty 
Knacks, Toys, 
a ſhowy Trifle, 
Galanteriebod, a 
Galanteriehandler 
man. 
Galanteriekaarde, 
french Sword. 
Galanterie⸗Snak 
ous Discourſe, 
flatterinz. Expre 
Galanterievgre, Bi 


ware. 
Gslæble, Gall, G; 
Galban, (et Sla 
Galbanum. 
Galde, the Bile or C 
de) the Spleen, Cl 
moſity. (Galden 
paa ham) his C 
Galdefeber, a bili 
(occaſioned by 
fowing of the Bi 
Galdeflod, Chole 
Gal defuld, bilious 
fuld of Choler, 
Galderiig, bilious 
d 


Gatbefyge, ſ. a bi 
order. 

Gale, to crow. 

Galen, (Hanegal) 


ing. i 





& ) 807 ¶ Ga 


Gallion, (paa et: 686) the. 
Beak, Beak-head or Head of 


f. sal. 

ab, ſ. Galſtab. 
it⸗-:Rod, the Galingal, 
Vacer-Flag, 

ehe Gallows, Triple- 
Bippegalge)a Gibbet. 
bar fortient- Galgen) 
allows groan for him. 
i Skibsklokken honger) 
Iovs. 
akte, a Hill, where the 
wsftand, Tyburnhill, 
friſt, a Thief's Reſpite, 
n Puc-off, an idle De- 


Pnebel, a Gallow-Clap- 
Pillain ripe for the Gal- 


Ørik, a hempen Ro- 
talterfick Fellow, New- 
Bird. 

Gala, Feſtivity. (G. 
Court-Day, Gala- 


mr, Briony. 

a Galley. (dømmes til 
erne) to be ſentenced 
Gallies. 

gad, a Caique, Skif, 
ent, che Eſpale, or 
»f Rowers. 

aſtel, the Rembade 
recaſtle of a Galley. 
3g, the Ancient, 

ꝛve, a Galleyflave, 


rgeant, a Galleyſer- 


„Cen lang Gang i et 
Hvor Dorene til Væs 
le gaae ud til) a Galle- 
Lobby, Ambulatory. 
ꝛrie paa et Skib) Stern- 
. (paa Siden) Quar- 
ery. 
"| f. Leverſtoͤrkning. 
Gaul. 


a Ganl, 
dø mr 


a Ship. (Gallion⸗Galle⸗ 
rie) the Head-Gallery. (Gal⸗ 
lion⸗Ripper/ —W 
Headrails, Trailboards, 
Galliot, a Galliot. 
Galliſt, gallic. 
Galmeie, Calamine, red Vi- 
triol. 
Galmeie⸗Jord, Cadmis-Earth 


Galmeifteen, Calamine-Stone, 

Galon, a Lace, Galloon. 

Galonere, co lace, edge with 
Lace. : . 

Galoneret, laced. 

GSallop, Gallop, full Speed, 
pHuld Bal fuld Gallop, 

fort Gallop) Hand-Gal- 

lop. NE 

Gallopere, to gallop, go a 
galloping. 


Gallopering, Calloping. 


Galſindet, choleric, pasfio- 
nate, apt to be angry, hot- 
headed. 

Galffab, Madnefs, Frengy, 
Delirium, Fury, Rage. 

Galt, (daarligen) fooliſhiy, 
extravagantly. iimply, raſ 
ly. (han bærer fig galt ad) 
he goes the wrong Way to 
work, (det vilde ikke være 
faa galt) it would nor be 
amiſs. (ret eller galt) ri2ht 
or wrong. (det gaaer alt for 
galt) it exceeds'all Bounds. 

Galt, (en) a Berrow-hog. 


Galteknappe, (Urd) Filipea- 
dula. 


Gam, a Vultur, 
Gamfalk, a Gerfauleon. 
Gamle, pl. ſ. gammel. 


4 


Gammel, Caf Alder) old». ; 
aged, ancient, ftricken, ad- 
u 2 . vanced ” . 


hoary. (gammel og ind—⸗ 

roet) invererate, (gammel 
bom Brod) ftalc. (blive gam⸗ 
mel) to grow old. (gammel 
Kierlina) an old Woman, old 
Trot. (gammel Nar) an old 
Dotard, (gammel Ræv) an 
eld beaten Fox, old crafty 
Knave. (blive gammel, tage 
fif i Alder) ro wax old, grow 
in Age. (gamle, vorne ROLE) 
grown Penple, (fan er 80 
Mar gammel) he is eighty 
Years af Age. (det er noget 
gammelt) iris an old Story, 
(en gammel Soldat) an old 
Soldier, old beaten Soldier, 
a Veteran, (hvor gammel et 
I how old are you, or 
what Age are you of, (en ga. 
Ven) and old Crony, Friend 
ofold Standing. (gamle Bi» 
leder, Pillarer) Ancics, an- 
cientFigures, Pillars. (ælds 
gammel) antic, ancienr, (de 
Ga nle) th: Arcients, (vor 
gamle Frihed) our former 
Liberty. (aamle Tider) the 


ancient Ages, old Tine. An- . 


cientneſs, Antiquity. (jeg bli— 
per ved det Gamle) I am for 
the old Way. (han bliver 
ved det Gamle) he holds his 
old Wont, he is ftill in the 
old Tune, (gammel Gom: 
frue) an old, a ftale Virgin, 
Gammelagtig, elderly, ſome- 
what old, 


Gammeldags, antique, an- 
cient. oldfafhioned, (ærbar) 
modeft, grave, 
Gammeldaasviis, (paa) after 
the ancient or old Way. 
Gammelſtrand, the Fifhmar- 
ket atCopenhagen. (1 London) 





Ga ) 308 ( " Ga 


. Vanced in Years, (aflægs) 
worn out, decay'd, wim Ages 
crazv. (forfalden) decay'd, 
ruinous, (gammel dg graae) 


Billingsgate. 
ſtranda Veltalen 
lingsgate-Rhetor 

Gammeltid, (gar 
ancient Times, fol 
Antfquity. 

Ganfte, acj. intire 
whole, soral, pe 
ganſte Stad) the 
all the City. 
Sum) the total, 
(af ganſte Hierte 
Bottom of my H 
Mand, Karl) an 
ſ. heel. 

GSanſte, adv. intire 
quite, totally, ( 
very right, (ge 
pretty near. (gai 
dahitably. wicho 
vand) wer all ov 
igiennem) thorot 
rough afd thoro! 
ffe vel) very or 1 

Ganffe, (det) the 
Whale, 

Gane, Palate, thel 
Mouth, (ban Ba 
Gan: ) he hasa nic 
a fweer Tooth.— 
færdig ct hengen 
ne) the Tongue 
cleave to my På 


Gang, (fom man g 
Pace, Going, Wal 
Gang) a Strutti 
derman's Pace, 
Gang) allow orsS 
(battig)a quick 01 
a good round Trc 
tiff) a porty, mi 
(Gang ben til etẽ 
Pasſage. (have fl! 
Huus) to frequer 

"H ufe, (Gang 
lei) a Courſe in 
(Gang i en Kirk 
Ile orIste in aa CI 
dækket Gang i & 

a 





or Streak 


Ud 





Ga ) 309 (| Ga 


a Covered Way. (til Maille⸗ 
fpil) che Goal ofMall. (Gang 
i Dauger) a Walk, Alley, 
(Gang i Biergverker) a Vein 

in Mines, metallic 
Ore. (fil et Sted) a Pasſage, 
Avenue, (under Jorden) a 
Cave, Grotto, (med Piller) 
a Portico, Piazza, (bringe i 

. Basg) to bring ro pafs, 

(bringe en Mode i Gang) to 
iatro luce 2 Faſhion. (brin⸗ 
gt en Gag i Gang) to fer a 
Thing on Foot, bring it to 
pafs, fer it forward, (fætte 
en £loffe i Gang) to raiſe a 
Bell. (ſotte et Hiul i Gang) 
te ſet a Weel agoing. (gade 
fin fiæve G.) to follow your 
old Courſe. (Vognen har en. 
ged Gang) the coach has a 
good Carriage, it is good 
Riding in that Coach. (være 
i Gang) to be in Motion, 
(Retten har finGang) Juftice 
is duly adminiſtered, the 
Laws are carried in Execu- 
ton, (en Gang) one Time, 
once, (to Gange) twice. (fre 
Gange) thrice, (en Gang 
gier han det, en anden Gang 
def) one while does he this, 
another while that. (for 
denne Gang) for this Bour, 
(paa en Gang) ac once,. at 
one Life, (ikke eengang) not 
fo much as, not even, 

Bangbar, common, current, 

circulating.(gangbar Mynt) 
current Coin,: (gangbar 
Priis) common or Market 
Price, (Vare, fom ci eve 
gangbare) Commodities out 
of Date, 

Sangbarhed, Ufe, Cuftom, 

Fafhion, common Pradtice, 


Vogue. (Penges) Curren- 


ey. 
Ganger, (en Heſt) an Ambler, 
ambling Nag. 


Gangergang, an ambling 
Pace, i 


Gangfier, a Spring. 

Gangbiul, a Wheel, ſecret 
Way. 

Gangtlæder, wearing Ap- 
parel , Wearables, 

Gangmaade, a Gait, Pace, 
Going. 

»Gangfvil, Capftern. (Gang: 

ſpil imelcm Stormaſten og 
offemaften) Jeer Capitern, 
Stor⸗Gangſpil ved Stor: 

maften)  Main- Capftern, 
fætte Folk til Gangfol) to 
man the Capſtern. (Gtibét.) 

Gangftie, a Path, By-way. 

GSangverk, a Machine, En- 
gine, 

Gangvogn, a Gocart, 

Ganne, (Sild) f. gilde, 

Gante a Fool, a filly Fel- 
low. 

Gante, (fixere) to ridicule, 
banter, make a Foolof. 

Garant, a Guarantee, Sure- 
ty. 

Gårantere, to warrant, to an- 
(wer for, pafs your Word, or 
ingage for, to make good, to - 
make amends, indemnify, 
te fave harmleſs. 


Garantie, a Gnaranty, aWar- 
rang, a Contract ro make 
good, 

Garde, a Guard, (fil Heſt) a 

orfe- Guard, (til Fods) 
Foot-guard, 

Garder, a Life-guard-man, 

Garderobe, Wardrobe, 

Barderobemefter, a Keeper 
of the Wardrobe, 

Gardine, a Curtain, 


GartigEFen, ſ. Gaardkiok⸗ 


ken. 
Gar⸗ 





Sa ) 310 (| Ga 


X 
GSarkobber, RoſeCopper. Garververkſteb, 
Garn, (Spind) Varn. (Lin⸗Garver⸗Uus, Oo 
net, Uldengarn) linen or Garvning, Tann 
woolen Yarn. Fafe, a Gander. 
Garn, (at fange Zugle medic.) GBaſcon, (Pralei 
a Net (udfætteGarn) to lay Cracker, Pretei 
or fpread Nets, Hays or  ” Matter, 
Toils, (at fange Agerbons Gaſconien, Gafc: 
med) a Tunnel, (af fange Gaſconiſk, Gaſc 
Kanineri)a Purfe-net. (lebe " Falemaade og 
i Garn) to be intangled or -  Gafconifm, 


hampered in a Nes Gaſt/⸗f. Cr. (det er 
Garnere, to trim, gernifh, it is a cunning IE 
adorn, ſet off or enrich, ning Gypſy. 
Garneret, trimmed, garniſh- Gaſterere, to fea 
ed. , treat, 
Garnering, Tx nming, Gar- Gaſterering, Fe 
nifhing, Furniture, queting. 


Garnfpole, ⸗ Bobbin⸗2 afgiver, f. Gie 
ij st 
Reed or Quill to wind Silk  Gaftgiverie, f. 4 


on, 
Garnfed, a Skain of Varn. Gaſtig, f. fæl, | 
Garnhaſe, a Haſp. den. 
Garnhaſper, a Varnwinder. Gat, (Indlob) Mi 


Garniſon a Garriſon. gat) Tillerhole 
GSarnitur, a Set Trimming. ter) Scupperho 
Garnmafte, a Net-Maf h. Gau, cunning, fly 


Garnnøgle, a Clew or Bottom , 
of Virn. ” crafty, captious 


Garnpung, a Purfe-net, Gautyv, a Shar| 
Barnftang, a Rod, to hang the Rogue, Knave 
Ner cn. Gave, a Gift, Do 


Garnvinde, Blades, Yarn- native, Largefs, 
windles or Reel Yarringles, Bounty. (frivil 


varringle-blades. Gift, Gratuity. 
Garnvinder, ſ. Garnhasper. Gifts, Talents, ] 
Gartner, a Gardener. or Qualities of ] 
Gartnerie, Gardening. CTeſtamente) a I 
Gartners Studsjern, a Pru- by Will. (have 
ning-Knife, ver fil noget) to 
Garve, totan, curry, or drefs liar Genius, Ta 
Hites or Leather, for ſomething. 
Garver, a Tanner, Currier or gen Gave dertil 
Leather-dresſer. does not run tha 
Garverbark, Tan. har ret Gave de 
Garvergrube, a Tanpit. culty lies notab 
GSarverhuus, a Tanhouſe. (misbruge Gud 
Garverte, a Tanner's Trade, abuſe Gods”sCre 
Garverkar, a Tanvat, te en Gave i et Ti 


Garvermølle, a Tanmill, bequeath, 





Ge  ) 381rI ( Ge 


Gavers Uddeelelſe, a Difpen- 
farion, Diſtrihution. 


Gavl, the Gable-End ef a 


Houſe. (foran) the Front, 
Frontispicce, 

Gavmild, liberal, free, gene- 
rous, bountiful, munificent, 


Gavmildbed, Liberality, 


Bounty, Generofity, Muni- 

æn. F 

Gavuilde, liberally, bounti- 
fally, 

Øavwn, Advantage, Benefit, 
Emolument, Gain, Prefit, 
Utility, 


Gavne, to profit, be of Ufe,. 


er ferviceable, to-avsil, 
Gavnlig, advansageous, pro- 
firable, gainful, lucrative, 
utile, uſeful. vJ 
Esvuligen, profitably, uſe- 
Ve ' . 
ov, a Wood or Foreft 
of great and lofty Trees. 


Gavntsmmer, Timber fc for 
Bailding &c. 

Gebæerder, a Mien, Gefture, 
Behaviour, Carriage, Ways, 
(i et Skilderie) Artitude, 
Pofture. (tvungne) affected 
Geſtures or Motions of the 
Body, Grimaces. (latterlige) 
ridiculonsPoftures.(utvunge 
ne) free, unaffected Ways. 
(antage fremmede Gebære 
ket) to prim, to affect Airs. 

Gebeet, a Jurisdiſtion, Lord- 
(hip. Dominion. (en Steds) 
a Territory. 

Gebrækkelig, infirm, weak, 
feeble, faint, frail. 

Geburt, Birth, Nativiry. (ban 
er en Nordmand af Geburt) 
he is a Native of Norway, 
originally come from Nor- 
Way, f. odſel. 

Geburtsdag, birthday. 

Sed, ſ. Geed. 

Pike, ” 


' 1 
Gedeblad, (Urt) Honcyftuckle, 
or MRNA DER M 
Gedebuk, a He-goat, Buck- 
goat, Male-gøoat, (ung) 2 
Kid, 
Gedebukſtind —4 Gedeſt ind, 
Goatlkin. 
Gedefod, Goatfoot. 
GSedehaar, Goat's Hair, 
Sedebams, a Wafp. 
Gedebyrde, a Goat-herd. 
Gede-Iver, a Goat?s Udder 
or 


ug. 
Gedekid, a Goat-Kid, 


Bede: Oſt, Goet-milk-cheefe, 

Gedeffæg, (Urt) Salſify. 

Gedeſtarn, Gogt-Treadles, 

Gedeſkind, ſ. Gedebukſkind. 

Gedeſtald eler Stie, 2 Goat- 
cor. 

Gedien, gedigen; (i Bierg⸗ 
verfer) pure and fine, mas- 
fy, masfive or folid, 

Gedulgt, ſ. ſtiult. 

Geed, 2 Goar, Ske-goat. (vild) 
a wild Goat, Antelope or Gs- 
gel, (Gseeuged) a Sham- 
moy. 

Gefald, Satisfaction, Pleaſure, 
Favour. 

Gefalde, to pleafe, be accepta- 
ble or agreeable. (han lader 
fig gefalde) hetakes up with, 
or conjplies with, 

Gefreider, a File-leader or 
Bringer up of a File, an Ex- 
empt. 

Gebæng, a Belt, Sword-Gig- 
dle, Sword-Belt, 

Gebængs Spænde, the Buc- 
kle of a Belt, . 

Gehalt, (i Mynt) the Fineneſs 
and Alloy of Metals, Coin 
&c, what the Refiner holds, 
when ie is refined, (den bes 
ſtemte Gehalt for Guld og 
Gotv) the Standard, g 

é 


⁊ 








Fa 


Ge 


Seheim, intimate, feeret, pri- 
vy. Care, (i Religiens Gas 
ger) myſterious. (Cabinet) 
the Cabinet or Cahiner- 
Council. (geheim Couſeil) 
the. Privy-conncil, (en Ge⸗ 
beimegad)) a Privy-counies- 
or. . 

Geheinit, privately, fecrerly, 
in private, (holde gebeimt) 
to keep a Thing fecret or 
clofe, 

Gehor, the Hearing. (figurlig) 
an Ear. (et' godt Gebør) a 
good or quick Ear, (tungt) 
a dullor hard Far, (have G. 
hos een) to haveIntereft wich 
øne, be in Favour with, (give 
G.) to give Ear or hearken 
to, to give Audience, 

Bell, lcacherons, laſcivious, 
wanton. incontinent. luft- 
ful, buekſome. (faner et 9. 
Mennefke) he is a go,tiſh, 
rammifh. lewd Fellow. 
(fom Korn) Iuxuriant, 

Geilbed, Leachery, I-conti- 
nence, Luſtſulneſs, Laſcivi- 
ousnefs, Lewdneſs, Wanton- 
neſs. 

eder luftfully, incoptiner.t 

Geiſt, a Spirit, Ghoft, a Spec- 
tre, (en hør Geiſt) an high 
and great Spirit, ſ. Aand. 

Geiſtdunſt, Chimers. 

Geiſtig, ſpirituous, 
Spirit. 

Geiſtlig, (andegtig) fpiritual, 
devout, godly, pions. (fum 
horer fil geiſtiig Stand) ec- 
clefiaftical, clerical, 
gious. (en geiftlig) an Ec- 
clehaftick, a Clergyman, or 
Churchman, (Stand) the 
Clergy. (Orden) a religious 
Order.(£ov) the Canon Law. 
(Forſtand)myſterious Senſe. 


full of 


) 812 


reli- 


Ge 
Geiſtlighed, the | 


whole Body ofE 
( Aandeligbed 2 


ty. . 
GSeiſtſpil, a Rebu: 
Geiſtrig, ſpirituo 
Gek, ſ. Giek. 
Gelaſſen, cold. 
indifferent. 
Gelaſſenhed, Reſi 
Submisfion to 
God, Indifferen 
in regard to a 
that may befal] 
from Pasſion. 
Gelaſſent, coldly, 


y. 

Gelee, Jelly. 

Geleide, Guard, 
Conduct, Conny 
dance, Accomps 
ve cen Geletde) | 
ny one, go alor 
(utter Geleide) 
duect. 

Geleide, to accon 
dut, convoy. 
Geleidet, condud 

panied. 

Geleed, a Rank or 
diers. (ſlutte 
to cloſe the Ra: 
ud af Geledet) 
Rank, 

GSelede viis, rank 

Gelinge, to ſucc 
proſper, ſpeed 
gelinget ham t 
brought it abc 
good Isfue, has I 
ful in ir, 

Gelingen, Succef 
ty. 

Gelinget, fucceed 
ed. 

Geller, (Fifkes) 
Fiſhes. (Gefſelc 
ver of the Gil): 


Be. )'873 (| Ge 


partment, Cham- Gemeene, (meenig Mand) the 
m, (hemmeligt) — Commens, common Peopje, 
'rivy. Necesfary- Geméenffab, Omgang) Con- 
mafBernes Gam: — verfation, Commerce, Com- 
he Conriguity of — munication +  Iprerconrfe, 
rents, (Fortroelighed) Familiarity, 
e privy parts. Intimacy, Privacy, (i Om. 
198 fun om gore — 5300 fra vul- 
iedet for Ægte — var Manner, meanlys 
sfort of a Lady. Gemyr, the Mind, Humour; 
Spåufe; Confort Spirir,. >Soul,  (ædeff) a 
of an illuſtriqus noble Mind ør Soul. 

i: Gemgts · Ure, the Humour, 
* iu Nature, Way or Genius; 
— Seneie Bevegeiſe, an Emo- 
Emilia. Cgemeen — ten». Affeétion or Pasfiun 
Ja low, vulgar Of Mind, — 
gemeene Mañd) Gemytedrift,. Inſtinct. 
”» the Populace, Semyts⸗ Jidſtghed Guſt or 
Ske — gemt — Transport of Paslions 

the Common- ” m 
2 gemeen Goldat) Semytos MlerÉe , Chariter. 
ør privateSoldier, Semyts⸗Cighed, Sympathy. 
PI 
Bæfen) Bafenefs, Semyts -Ondſtab, Malignity. 
(gerncen træs) Sents ⸗ roe , Difturbance 
bafe Trick, (G SE Mind. 
sfpicable, vile Fel- ' mr 
er fi gemeen), to Genegen, (hengiven) bar] 
s felf cheap, (han ent, prone, propenfe; af 
tigemcenmed hen· feéted, willing, (til Dri) 
t of from her, or — addided to Drink, 
ta Diftance, did Genegenhed, Inclination, ſ. 
fulde wich her. — Tilbøieligbed, 
iore J eder gemetn General, a Gi 
a Genersl, (tom⸗ 

| why do you make — manderende) thå Command- 


ra eamnon 3 erin Chief, Generalisimo, —— / 


(han er af enge» General, (almindelig) gene- 
fomi) Fr is ok a  ral, i 
zent, of anobfenre General: Adjutant, an Aid- 
vet gemene Bedſte) er mee ! 
solnment, (gemeen General: Admiral, the Lord 
) 2 bafe, ignoble — High Admiral, Commander 
Adion. in Chief at Sed. 
gemeenligen, fre- Øeneral-Audireur, an Auditor 
commonly, vul · General, the chief military 


Judge, "" 
* 











Ge 


Sereral⸗Bae, a Thorough- 

4 e. 

General⸗Feldt⸗Marſtalk, 
the Camp - Marf hal - Gene- 
ral, ' 

General + Selde s Tøimefter, 
the great Mafter of Ord- 


nance, 

General. Siffal , Attorney- 
general, 

Generalgevaldiger, the great 
Provoit. 

Generalitet, Generality or 
the whole Body of Generals. 

Generel : Krigs s Commifjas 
rius, the Commiffary - Ge- 
neral, 


Senerallienten ant Lieute- 


nant-General. 
Seneralisſimus, Generalisfi- 


mo. 

General⸗Major, Major-Ge- 
nerål, 

General⸗Marſch, the Gene- 
ral, ar 2 Sort of Beat of 
Dium. 

General » DPardou ; general 
Pardon, an AG of Oblivi- 


on. 

General⸗Poſtamt, the generat 
Poftoftice, 

General : Procurør, 
torney - General, 

' GeneralDvarteermefter, the 
GQuartermafter - General, 

General, Salve, a Discharge 
ef all the Cannon. 


Generals: Æmbede, a Gene 
ralate, + . 

Seneralſtab, Generality. 

Seneral⸗Skatmeſter, Lord- 
High- Treafurer, 

General: Staben, the Gene- 
ral- Quarters, 

Generåls: Telt, a Pavilion. 

General⸗Staterne, che State 
of Holland, ther High- 
AMightineſſes. 


an At- 


) 314 ( 


$ 


General. Srorm 
eneral. 
Seneral : Værdi 

Dignity of ( 
General : Vagtri 
Major - Genera 
General: Veime! 
veyor-General 
of the High -w 
Genever, Genev 
Gin, 
Genie, Genius, 
Talent, Pares, 
Gentian, (medi 
Gentian or Fe 
Genus, Genus, G 
Species, Sqrt. 
GSeograph, 1 G: 
Geographie, Ge 
Geographiſt, 
Geometer, a La: 
Landmaaler. 
Geometrie, Geo! 
Geometriſk, ge« 
Geraade, (bend 
en, fall out. 
per, ſucceed 
fall out to one 
Vildſarelſe) to 
ror. (i Armod) 
orreducedtoP 
digence. (i Us 
under ane's Di 
incur into it, 1 
race, lofe one 
rand) to kt 
catch Fire, (11 
to Ruin. (det 
hans Ære) it 
is Honour, 
Geraadet, happe 
our. 
GBeſandt, an 
Envoy. (fra ( 
a Deputy, CH 
Emiſſary. 
Geſandtinde, S 
an Ambaſſadre 
Geſandtſtab, An 
tion, 





Ge  ) 315 — 


ſ. sm, Anfigt. 

a CorniceonWindows 
nesblature on Pillars. 
, the Servants or Folks 
ging to: a Tamily, 


ftics. . 
ig; buſy, full of Buſi- 


at Work, såive, 
ighed, " Occupation, 
ty» Application, 
, the Dregs of the 
2, the Mob, Rabble, 
t, f. Spøgelfe. 
, & Shape, Form, Fi- 
Frame, Faf hidn of a 
rs or Likeneſs of it. (tn 
n$) the Aſpect. Look, 
te, Countenance, Mien, 
re. Ourſide. 
ation, Geſticulation, 
ét of playing amtick 
s, Skipping for Joy. 
ere, to gefticulate, to 
intick Tricks, to fkip, 
for Joy. 
fig, loquacions, ta lka- 
verboſe. 
igbed, Loquacity, 
tivenefs , Verboſity. 
mr, fwift, quick, agile, 
le, active, rapid, 
ig) fleer. 
ighed, Celerity, Velo- 
Swiftneſs, Quickneſs, 
lenefs, Promptnefs, 
sefs, Rapidity. 
sg,adv, ſwiſtly, quickly, 
ly» fpeedily, haſtily. 
tvogn, a Flying-coach, 
bt, ſ. Svulf. 
, Arms. (prefenteer 
ret) Feſent your Arms, 
: under Gevær) ro be in 
. (fafte G.) éw throw 
Arms. 
med, 
mich. 
:, a Plant, Herb, or 
hing, that grows out of 
artb, the Production of 
⸗ 


an Armorer, 


Se 


the Ground. (paa Legemt) 


an Excrefcence, Protube- g 
rance, Wen, (i Næfen) a 


Polypus. 
Geværthuus, a Green-honfe, 
Fruit- houſe. 
Gevaldiger, a Provoſt, or 
Marſhal in an Army. 
GSevalt, (Magt) Power, Au- 
thority. (Voſd) Force, Vio- 
lence, Impetuoſity. (med 


Gevalt) wirh Violence, vio- 


Gevinſt, 
Profit, Lucre, Intereft. Win- 
ning, Purchafe,, Acquiſi- 
tion, 


ing » by Force, 


Gevinſtfyg, greedy, of Gain, ' 


or Profit, interefted, merce- 
nory. 

Gevinſtſyge, Greedinefs of 
Gain or Profie, Thirft after 


ie. 

Giær, Yeft, 

Giærelig, fermentable, ha- 
ving the Power te cauſe 
Fermentation. 
Giæres, to ferment, frer, 

work, 

Giæring, Ferment, Fermen- 
tation, Working, 

Gid, interj. would or would to 
God, (gid jeg havde Wenge!) 
O that! or would I had Mo- 
ney! (gid jeg kunde tiene 
dem!) would te God I were 
able to ferve you, 

Gide, to love, like, choofe,have 
sn Inclination or Affection 
for, (han gider ikke beſtilt nos 
get) he can't abidẽ 70 take 


Pains, (han gider iffe arbeis 


det) he don't like Work, he 
dislikes ro doany Thing. (g. 
F heller havt Kaffe end Thee) 
do you rather choefe Coffee 
then Tea, (jeg g. beller giort 
det) I had rather do that. 

Gidſel, Hoſtage. 

Gier, |Cranelines, 


in, Advantage, i 


- 


Y 








Gi - ) 316 ( Gi 


Gige, (Seilene op) to brail 

IJ up the Sails, 1 

Bitev , Cranelines. (pan 
Mærg og Bramſeil, Clew- 


lines. (paa Underſeilene) 


Clewgarnets.“ 
1 | Øiedde, a Pike, (liden) a Pic- 
ERE erel. 


4— BSicddehoved, the Jowl of a 


ilte 
FINE Giek, an Fool. Sot, a Simple- 
FEE 2 ton, filly Man or Woman, 
milde a Wag, Jefter, " 
Siek, (for en Der) a Bolt, 
Giekke, to jeft, joke, ſport, 
jecer» fceff, droll, rally, 
mnck. 
Giekkerie, Mockery, Drolle- 


ry. 
Giekkes, to toy, play wanton 
Tricks, to play the Mag: 
Siekker, abuſed. reviled, ban- 
tered, mocked, laughed at, 
Giefning, f. Giekkerie. 
Gield, Debt, (reſterende) Ar- 
rears, (pære i) to be in Debt, 
(komme 1) co run into Debr, 
fall in Dedt (qiore) ro con- 
tract Debts] (ſmaae) Drib- 
blecs, (ikke funde betale fin 
' G.) to be infolvent. 
Gieldbog, a Book of Ac- 
coun s, 
GBirldbrev, a Bond, an Obli- 
gation. 
Gieldbunden, greatly indebt- 
ed, over Head and Ears in 
Debt, funk in Debt, ” 
Gielde, to be worth, or valid, 
be of fome Value, beat a 
Price, to hold good. (aielde 
meget) to prevail, be preva- 
lent, to carry it. (verdoͤlig 
Magt gø. ei p76 Gud) world- 
' ly Power is of no Account 
' with God. (dette Klæde giel⸗ 
der ci faa meget) the Cloth is 
not worth fo much. (fvad 
gielder Kornet) what 1s the 
” … Price of Corn. (Hoeden giel⸗ 


der faa meget) W 
” much, or is of 
(Jeg maae fæl; 
maae gielde hva 
muft fell it at ar 
maac fige, hvad 
gieide You muf 
et a Value upon 
modity. (mine $ 
gielde et 608 bar 
tations are of nc 
him.(det gielder i 
I don't valne it 
gielder aldeles i 
noAccount, Val: 
(jeg veed, ban g 
bod hente) I kno 
with her. (ban ( 
ved Hoffet) he is 
vour at Court, (i 
11) the Ace is w 
or is good far el: 
balv Aar fiden gi 
ciesdaler 32 Gr 
a Yearsago a R 
ſpecie would go 
ſhes. (Contea 
ikte) theContrac 
or of no Effect. 
ci i Retten) ie is 
Law, is invalid o: 
in Law, (det giel 
te) his Honour 
is concernad. ( 
gielder meget bi 
Incteyceslion goe: 
with her. (ban 
Stikken, da de: 
left her in the 
- Pinch. (naar 
" when Necesſit 
- (det gielder ogſo 
/ holds alfo good 
aielder eder) it c 
Gieldende, valid 
Price, good in 
Gieldjordrer, 2 
Exacter. 
Gieldfordring, | 
ing of & Deb! 





&i 9 317 ( Gi 


xempt, free from 


Debtor. 
fer, Afticles of 


a & Suit at Law 
debr. 
ling , 


the: Pay- 
Debt. 


rlædelfe, the Re⸗ 


a Debt, 
rivelſe, an Obli- 


and. 
egnelfe, a Lift of 


dvrivelfe , the 
or Levying of 


Barde, (under 
Hals) che Beard 
rs of a Whale. 

implore, folicit, 


te. 

Keeping, Cuftody, 

erervation. (i mit 

in my Cuſtody. 

to keep, preſerve, 

ard a Thing. 

fr, laſting Fruit. 
that may be pre- 


2 Repofitory > a 
re your may keep 
g. i 
Sonſervation, Pre- 
erved, 'nept. 


en. 
to regenerate, to 


,… Regeneration, 


tion. 
to bring or carry 


to tie again. 
to reft, remain, 


a Remainder, 


1 


Gienbgie, tø bend anew. 
Gienbringe, to. bring or carry 
back, reſtore. ' 

Gientringelig, reftorable, 

Sienbringelſe, Reitoration, 
Reſtoring. 

Sienbrud, Refraction. 

Gienbryde, to refract. 

Sienbygge, to rebuild, build 


up again, to new - build, 


. Gienbygning, Reedification, 


Bienbyetre, to Counterchange. 
Giendæffe, to cover again. 
Giendøbe, to rebaptize. 
Giendøber , an Anabaptift, 
Giendøbning, Rebapition, 
Renewal of Baptiſt . 

Giendreie, to writhe or twiſt 
again. 

Giendreven, refuted, confut- 
ed, puf hed, dtiven back, , 

Giendrive, to refute, confute, 
repel, oppofe, contradict, 
gainfay, combat, baffe an 
Opinion, (fra et Gted) to 
drive or pufh back from a 
Place. 

Giendrivelig, refutable, con- 
furable, 

Giendrivelfe , 
Confutation, 
KepeNing. 

Giendrivning, a Refuting, 
Contrting, Repelling. 

Gienfaae, to get again, to 
recover./ 

Gienfærd, a Spirit, SpeÅre, 
a Shade, an Apparition, 
the Ghoft of a Deceaſed. 

Sienfald, a ſecond Fall, (i 
en Sygdom) a Recidivation, 
Relapfe, 

Gienfang , a Recipient, chy- 
mical Veſſel. 

Sienfangſt, a Recovering. 
Recovery. 


Gienfinde , to find agein. 
Gien: 


Refutation. 
a Repulting, 





St ) 318 ( Gi . 


hj 


Stenfinte, (i Fegtekonſten) 2 
Ceunterfeint, 

GSienfordre, co claim again, 
to redemand. 

Gienfød, regenerated, new- 
born. 

Gienføde, to regenerate, 

GBientédes, co be new- born, 
reger.erate, 

Gienfødfel, Regeneratien, 
Gienfſoie, to reunite, join to- 
gether again, to reannex. 

Gienføielfe, Reunion, 
Gienføiet, reunited, reannex- 


ed. 
, Giengænger, f. Gienfærd. 
Sind, a Return of Like 
for Like, Retaliation, Re- 
compenfation, Amends, 
Satisſaction. 

Siengielde, to retaliate.return 
Like for Like, requite, re- 
compenſe, repay, retribute. 
(een lige for flige) to give one 
a Roland for his Oliver, 

Giengteldelje, Retaliation, 
Recompence, Requital, Re- 
tribution, Repaying, Re- 
turn, Recompenſation. 

Giengieldelſesret, Repriſals 
or Letters of Mark. 


GSiengieldende, remunerative, 
recompenſating. 





Giengielder, a Recompenſer, 


Remunerator, 


Siengieldet, retaliated, re- 
quited, retrihuted. 


Siengive, to reftore, give 
back again, repay, make 
Reſtitution. 

Giengivelig, refterable, 

Giengivelfe, Giengivning, 
Reftoring, Reddition, Rev 
turn. 

Siengiver, a Returner. 


Giengivet, given back again, 
returned. 


Sienglimt, a Falſe-lighe. 
Siengrylning, Reproductio 
GSienhente, to fe:ch back. 
Gienhentning, a Ferchir 
back. 
Sienhold, a Retention, 
Gienholde, to retain, ker 
back. (tvinge). to curl 
reſtrain. 
Gienholdende, retentive. 
Gienholder, a Retainer. 
Gienholds Evne, the rerentiv 
Faculry. 
Gienholdet, retained, kep 
back. 
Gienjage, to chaſe or driv 
back 


GienFalde, to recall, call om 
back. (hvad man bar ſagt 
to recant or unſay whar yot 
have ſaid. (noget, man ba! 
befluttet) to countermand 
repeal, revoke, retraå 0! 
disannal, 

Gienkaldelig, revocable, 

Gienkaldelſe,  Revocaction: 
Retractation, Recantstion, 

Gienkaſt, refleted, 

Sienkiende, to know again; 
to reconnoitre, (fig) to 
know where yot ares 

Gienkiende eller Gienkiendel 
e, Recogniſing, or Know 
ing agdin. 

Gienkiendt, known again, 
reconnditred. 


Sienkierlighed, a mutual ar 
reciprocal Love, 


Sienkisb, Redemption, Re 
deeming or Recovering off 
Thing fold or loft, 


Gtenfiøbe, to redeem, buy 
again. 

Sienkisbelig, redeemable, 

Sienkisſbt, redeemed. 


Sienklage, ſ. a Recrimination, 
Retugn of an Accuſation. 
Gien⸗ 


mi 


) 319 (. Gi 


recriminate, Giennenbide/ to bire through, 
zcufation. Siennemblade, (eu Bog) to 


Sriminsring, — thumb over 3 Book, perufe ie 
turn, come — perfun&erilysto turn it over, 
again, Giennemblæfe, to blow 


arned, come — rhrough. . 
Giennembisde, to fosk, ſteep 
—9 


arn, a Com- or macerate. 
. Giennembore, to pierce, per- 
ed again, forate or bore through. (g. 


make croo · ¶ med Kaarde) to ftab, 
Giennemboring, 2 Perfora- 
sed, påtched — tion, , . 
Giennemboret, pierced, per- 
edtorte fem ¶ forated, 
Joint again, Giennembræffe ke 
em, ranfom. " break through, | 2 
leemer, Giennembrænde, tø 
tedemption, — burn through, - 
Giennembringe, to get, lead, 
ede ranfom- — run, carry through, 

. Giennembrud, 2 Breaking 
Echoing. — through, & Breach, 
trebounding Giendgmbrude, broken 

through, 
0, refound, Giennembryde, to break 
+ through. 
wer» Report; Gierinemdampning, a Perfpi- 
ion, ration, 
untermarch. Giennendee je to pas, tra" 
I vel through, draw through. 
en Des Giennemdrive, " to drive . 
fra) to drive — Hhrough »  lesg. 3 bring 
HCEilbage) ro rn Cen € od re go 
Wd) to drive thorough Stitch wich a Bufi= 
ighr. nefs, (det fan ei giennemdri⸗ 
— ve$) irisnor ro be obtained, 
h, thorough. Giemnemdryppe, to drip» 
Vei) by this — drop, trickle through, , 
em fegemet) Giennemfare, to pafs, go or 
dy. (gandfe — march through; to traverfe, 
ous hiy. Giennemfart, aT horour hie 
corrode, eat, Giennem Fingre fee, to 
dulge, connive at, overlook, 
toworkfuf. — take no Notice of, 
O to knead Giennemfingrefeen,  Conni- 
vance, Indulgence, 
» bake fally ”Giennemflette, to twilt one 
within anotker. 
Sien⸗ 





. Giennemføre , 


Si 


Gieunemflyde,todow through. 


Giennemflyve, to fly through. 


Giennemforſte, to ſearch into, 
to fift, fcan, examine a Mat- 
ter co the Bottom, co dive 
to the Bottom of it. 

enn to conduét, 
gad, or carry one through. 

Giennemfroſſen/ froft-bitcen, 
nipped ør ſtarved with Cold, 

Giennemfryfe, to congeal, be 
frozen through. . 


Giennemgaae, to go or paſs 


througn. Cen Bog) to run 
over a Book, (en Xegnin3) 
to examine, review, audit an 
Account. (taale Befværligs 
heder) to fuffer, undergo 
Hardfhips. (Kuglen gif ei 
"igiennem) che Ball did not 
ierce, (giennemgaae fom et 
orflag) to be approved, 
Giennemgang , 3 Paflage, 
Thorough - fare, R 
Giennemgnave, FW gnaw 
crough. 
Sicnnemgnide, to rub fufi- 
ciently. 
Giennemgrave, to 
through. 
Giennembede,to heat through. 
Giennembegle, co inveigh 
' againit, perſtringe, blame, 
find Fault wich,  cenfure, 
criticize, to give one a Rub 
or Wipe, to objurgate, 
Giennemhegler, a Faultfin- 
der, a Criticizer, Inv:igher. 
Giennembeglet , cenfured, 
objurgated , reprehended. 
Siennembegling, Cenfuring, 
Objurgation, Reprehenſion. 
Giennembærde, to harden 
thorøughly, inure. 
Siennemhærdet, hardened, 
inured. 
Giennemhielpe, to aid, asſiſt, 
to ſupport or back him in 
getting over a Danger, 


dig 


320 ( 


Giennemhinanden, co 





Si 


ly, higgledy, piggl 
Giennemhugge, to hev 
- through. (giennemhu 
to cut your Way thro 
Enemy. (en fon) t 
a Glade in the Woo« 
Giennemhule, to holl« 
roughl 
Gtennemjage, to chi 
hunt, ride fall 
through, (en Kaati 
nel Livet) to ru 
through witch a Swo 
Biennemfafte, to caft ch 
Giennemklsve, to clex 
rely, thoroughly. 


Giennemtnede, toknea 
Giennemkoge, to bo 
roughly. 


Giennemkomme,to 
come or get through, 

Giennemkrybe, co 
throuzh. 


Giennemkrydſe, to 
the Sea. ” 
Giennemlade, to let o1 

through, 


Giennemlæfe, to peru 
read through or over 
Giennemlede, to lead < 
duct one through, 
Giennemlifte fig, to 
flide, to ſneak throt 
Siennemlsb, a Paſſage. 
nel, (ſnolt) narrow P 
a Stra dar Frith, a 


Siennemlobe, to run 
through. 


Giennemlufee, to air a 
thoroughly. 


Giennemmars, a Paff 
Going through, or ] 
ing through, 

Siennemmarſere, to 
or pafs through, to l 
condud your Army th 
a Town.. 

. G 





* 


deg to till or 
we break up the 
horonghly. .. 

Rome, to rot or 
itirely. 

ner tocaft 
Ina 2 
fe, v. to travel er 
rh, to traverſe a 


fe, f. a Pallege, a 
g through a Coun- 


fende, a Paſſenger. 
ide, (cen med én 


> run one through 


ord.  ... ; 
ife, to pursfy tho- 


e, to ride or go on 
tthrough a Place, 
ft, a Rent. 

ide, to floworrun 


e, to tear or rend 
y. 
de, to rake up, 


Ground, to rout. 
ge, to befmoke or 


o fill or trouble 


ke. i 
te, to ſalt. powder 


y. to feafon th 


vith Sale, 


fauge, to faw 


, to look through. 
to review, reviſe, 
se a Book. 


n, a Review, Revi- 
t, reviewed, revi- 


le, to failthrough, 
Se. 

, to filtrate, trans 
ftrain through. 


u, Filtration, Per« 


an Ac- 


Si 9) 37 ( GB KE 


Giennemſigte, to bole, ſearee 

sl DÅ . — 
ennem , transparent, 
menigt ø —— 

GSiennemſigtighed, Tronzpa- 
rancy, Diaphanonsnefls, 

GSiennemſtaaret, cut in two or 
aſunder. J 

GSiennemſtære, to Cut in two 
or aſunder. 


Siennemſtinne, to fhine - | 


through, i 
Giennemſtinnende,  diapha- 


Nous, 7." 
Giennemffyde, to fhoot 
through. É… 
Giennemſt ylle, to rinfe:fulå- 

ciently. 
Gitennemſtaae, to ftrike 
" through. (Erter igiennem 
Dorſſlaget) to ftrain Peaſe. 

(fig igiennem Fienderne) to 

fight your Way through the 


. Enemies, (Papiret, ſlaaer 
… Ågtennem) AM Paper blots 
or ſinka. 


Biennemflippe, ta let Aip or 
pafs through, SE 


GSiennemſmelte, to melt tho- . 


roughly. 

Giennemſnage, to råke or 
fearch into all, to rummage 
er fearch all, . 

Giennemfnige, to flink, ſneak 
or (teal through, 

Gien neminit,a Cutting in twe, 
a Sedion, a Diameter, 
Bygninger) a Profile, 

Giennemjnitte, ro cut in two 
er aſunder. ” 

GSiennemſnit Tegning, a Pic- 
ture draw fideways, "Pros 
file, . J — 

Giennemføge, to fearch or fer- 


ret in every Corner, make 4 - 


ftridt Enquiry into. ; 


tø interlard, 
ꝓGlenneſoekre⸗ oe ens 





Bi 


Glennanfplitte , 00 cleave or 
fplirin two, + 
ØBiennemfprenge, to impreg- 

nate, ' 
Giennemfprenguning, Impreg- 
nation, or 7 


Giennemfpringe, to leap 
through. . 


Giennenfege, to roaft tho- 


roughly, ; 
'Stennemftit, sa Transpiercing. 
GSiennemſtikke, to transpierce. 


pierce. (fom med Kaarde) to 


run one through. (m 

GSoid) to put on the Spite. 
Giennemftibning, Piercing, a 

Perforation. 
Giennemſtsde, to thruft, ar 
 pufh throwgh. 
Giennemfrege, to crdfs, ftrike 
out, erale, feratch out; to 
efface. ' 
… Giennemftregning, $ Blot, 
Trofs, Dafh or Erafure 
through a Writing, 


Giennemſtreife, (et Land) to 


run up end down a Conntry. 
(ſom fiendtlige Partier) tø 
traverſe or pillage aCountry, 
to make Inroads into it. 

Sienneniſtrog, Eraſure or 
Crofs through a Writing. 

GSiennemſtrogen, croſſed, ſtrie- 
ken out, ſcratch out. 

Siennemſtryge, to croſs, ſtrike 
or fcratch out, to eraſe. (g. 
Marken) to run up ad down 
the Field, ” 


Giennemfirsgning, Erafure, 


Crofsing through a Writing. 


GSiennemſtukken, transpier- 
cecd, perforated. 
Siennemſvede, co fweat all 
over, to perfpire all over, 
Giennemfvømme, to fwim 


chrough, 


) 822 ( 


4 


tigbed) vro' i 


et Land)to ps 
thro',ta trav 
igiennem en 
a Thread in 
Giennemtræn; 
netrare. (igit 
de &olÉ) co n 
refs or g 
hrong.-ofP: 
to prefs thrc 
Giennemtræn⸗ 
ble. 
Giennemtræn| 
trability. 
Giennentræœn 


tion. 


Giennemræng 
penetrating. 
nipping Col: 
nergetical. n: 
ous Speech, 
acute, ingen 
Biennemtræn 
netrated,. 
Giennemer: 
through. (m 
ed, impregn 
ter. 
Giennemvagd, 
" Skin, 
Gieunemvade, 
ford a Riv 
through, ” 


Gicnnemvæde, 
foak or ſtee 


Giennemvæve 


Giennemve 


Thoroughw: 
Giennemvand 
imbibe. 
Giennem vand 
ramble abou 
up and dowi 
perambulate 
Giennemvand 
. lation, Perg 





Bi" ) 328 (RE HEER 


tr, acerſtomed, 
X inured. 
me, to warm tho- 


a Paſſage, a Tho- 


”, to interwax, 

a Countermand. 
Reordination. 
opy. Tranfeript, 
7 Duplicate of a 


re replane. 
reciprocal Duty, 
) retledt, confider 


8 Return, …1 
to return, to go 
fecond Time, 
Coupterplot. 
a Redresfing, 
a Reftitutian, 
redreſs. redify 
ghts again. 
9 fold again, 
o reunite, to ga- 
to get again toge- 


reunited, gather- 


Reuniting, a 
again. 

gather again, to- 
colled again. 
Reſidue, Remain- 


te again, to wait 
gain. 
o ſend again, to 


" aSending back, 
z. 
ciprocal, mutual, 


reciprocally, mu- 


a Reciprocation, 
im 3. , 


Gienſidigvirkende, fympathe- 
2 


tie . , 
Gienfids- Sigt, Correlation. 
Gienſi doſigtende, correlative. 
Gienſige, torepear, rell dr ſay 
over. i 
Gienſtgelſe, Repetition. 
Gienſigt, a Relation. Retroac- 
ton; FEDE 
Bienfigtende, relative, retro- 
active, refpeive, . 
Gienſigtende, adv. relatively, 
reſpectivel. 
Gienſkaaren, gut again. 
Gienſtæer, a Refleéion of 
Light, a raflected Light. 


Gienuftaffe to render. to. re 


ſtore, giveagain, to refund, 
make good, . 
Gienſkikke, to fend agsin; 
Sienſtikning,a Sending again, 
Gienfin, & BRefeÅion, Re 
percusſion or Reverberation. 
Gienſtinne, to reflect, to fhine. 
again, .. ——— 
Gienſtinnende, reflecting. 
Gienſtins⸗Kikkert, a Tele- 
ſcope. J 
Sienſkins⸗Plade, a Plate, 
which reflects the Lighe, 
GSienſtrald, an Echo or Re- 
founding. 
Gienſtralde, to echo, reſound. 
Gienſt yde, (ade Blade) to 
fprout' again, ſhoot new 
Leaves. (møde igien) to 
meet again, 
Gienſlaae, to ftrike or beat 
again, 
Gienfiaaende, reverberating, 
elaſtic. 
Gienſlag, & Repnercusfion, Beat- 
ing back, "Befledion, Rever- 
beration. 


Gienſlags. Evne, Elafticicy. 


Gienſlage⸗Ild, a reverberated 
Fire. 
X 2 Gien⸗ 


Gi ) 324 Gi 


Gienſlage Plade; 2 Plate b 
which the Light is refle&ed, 
Gienfniere, to cat 








Gienføg, a Refcarch, a new 
Senrch. 
Gienføge to refearch, to fearch 


again. 

Gienfpring, 2 Rebound, Re- 
bounding, Rebouncing. 

Gienfpringe, to rebound, 
bonnce up again. , 

Gienftaae, to be left, remain» 
be extant, 

Gienſtaaende, left, rtemain · 


ing. 

Gieuftand, (Reſt) a Reft, Re- 

- umsinder, Refidue, CLor⸗ 
maal) the Objed, Aim, 

> Scope, 

Giemftevne, to ſummon anew, 

Gienftevning,a new Summons, 
Refummons, 

Gienſtie, a By-Way. Croſs- 
Wav, 2 fhort Cut, 

Gienſtikke, to prick, ſting 
again, 

Gienftød, a Counter-Blow. Re- 
bound, a Recoil, a Pufhing 
back. 

Gienſtode, to pufh or thruft 
one again, to force, drive 

back, to repel, to recoil, 


duing, 2 












Gienſtraale, torefed, rever- 
berate. J 


Gienſtraalende, rellecting. 


Gienſtraalning, 2 Refledion 
or Reverberation of Rays, 


Sienſtramme (en Bue) to 
bend a Bow agsin, 


Gienframme, to be elaſtic. 

Gienftrammende, elaftic, 

Gienſtramming, an Elafticity 
or elaftic Powers 


Gienftrammings: Lyne, an 
elaftic Power, 


Gienſtridig, refraca 
ly contũacious 
opimiaere, 

Gienftridigen, adv. 
ly, in a contumsc 
ner, ; 

Gienfridigbet/ Mc 
Refra&orinefs, 
nefi Opinistrety 

Gienfvar, a Reply. 

Gienfvare, to reph 

Gienfvøolme, to ft 

Gienfvolming, + 
* 





Gienfge, to few axei 
Gienfen, a Review, 
Looking over age 
Gienfynsmand, a Ki 
tive, "Proxy, 
Gientage, to reti 
again, refamer (få 
ge) torevoke, unf 
rd) to repest, 
Gieneagelfe, a Ret] 
fuming. (Ord) R 
(i Korthed) Recap 
Gientagen, retaken, 
repeated. 
Gientagende, retska 
ing, repeating, 
Gientænke, to refle 
jer, 


Gientiene, to ferves 
compen'e, reward. 
to return a Favout 


Gieutienefte, a.Rec 
Requirsl, Rewardi 
turning of a Favoi 


Gienvegt. a Counter 
Gienvei, 2 Cur. 
Gienvakke, to wake 


Gienvende, "ro rem 
back, go back, 


Gienvending.a Torn 
Gienvert, Reprodu 


Gienvinde, to regain 
sgain, 





Gienvirke, to act reciprocal- 


Y. 
Cienvirfende, retroactive. 
GSienvirkning, RetroaQion. 


Gienvife, to fhow again, to 


fend back again. 
Bienviisning, the Showing 
sgain, the Sending bac 
sgain, 
Gienvordigbed, Adverſity, 
crofs Fortune, Thwarting, 
Calamity, Affidion, Trou- 


bles, Incumbrance, Disap- 


pointment. 

Gienvore, to grow again, 

Bier, Biær. 

Gierde, f. a Hedge,. Fence. (les 
sende G.) a Quickfet-Hedge, 
(Riiég.)a Hurdle. (hvor G. 
er laveſt, der vil enhver flige 
tver)Poverty is always expo- 
fed to Contempt. 

Gierde, to hedge ip, make a 
Hzdge about, to fence, in- 
clofe,incompafs or ſurround 
vith a Hedge. i 


Gierdegrene, Bough or Bran- 
ches for Hedges. 


Gierdefonge, (liden Fugl) a 


Wren, 
Gierden, Hedging in, 
Gierdepæl, Hedgepole. 


Gierdefmurre,f.Gierdefonge. ” 


Gierdeftav, Hedgeſtake. 

Giere, (bruges 1 følgende og 
kommer af gigre, have i Gie⸗ 
te) to have a Defign, Inten- 
tion. to do ſomething. be 
about ſomething. (være i 
Siere)to be on the Carpet, or 
in Agitation. . 

Gierig, f. gierrig. 

Gierne, fain, willingly, readi- 
ly.cheartully,gladly, (gierne 
dille)to love, want, be inclined 
to. (jeg vilde gierne vide det) 
I wanted co know it. (fun 
drilker gierne) ſhe is apt to be 


) 325 (| 


St 


fuddled, inclined to drink, 
(han flages gierne) he is apt, 
forward,incijned or prone to 
fighting.(hah lader ſig gierne 
handle) he iseafy to be.dealt 
with. (jeg ſpiſer gierne Ore» 
kiod) I love to eat Beef, (fan 
vil gierne have Fortrin for 
alle) he affedtsthe Preceden- 
cy before all. (Jeg vil gier⸗ 
ne ſee Enden paa det) I long 
to ſee the End of it. (Jeg vil 
gerne troc det) I dont que- 
ion it, don't doubt it. (bag 
vilde gierne tilgive) he is in- 
” elined, forward or apt to for- 
give, (ban vilde g. hedde en 
lærd Mand) he affects tue 
Title of a learned Man, (de, 
fom flige høit, falde gierne 
ned) hafty Climbers have 
ſudden Falls, (Jeg feer det 
terne) I am defirous of 
eeing it, (det gior jeg ikke 
gierne) I am loth to do it. 
(det pleier gierne at gaae 
ſaaledes) fo ig commonly 
goes, fo it ufesto go, that 
is the commen Courfe of 
Things, ' (han fader fig ei 
gierne tale med) he is nog 
esfy to be ſpoken to, 
Gierning, a Deed, Adt, Fad, 
Action, Doing, Work, Per- 
formance. Exploit orAchieve- 
ment. (LKierligheds G. 
Works of Charity. (Helteg. 
great Exploits, glorious 
Feats, heroic Actions or 
Achievements. (de gamle 
Romeres G.) the Gefts of 
the Romans. (arueſom G.) 
a great Piece of Cruelty. 
(forvoven G) a temerary, 
rafh Action or Fact. (ſtam⸗ 
melig G.) a Piece of Dis» 
honeſty, fhameful Doing, 
(det fom til G.) it took Ef- 
fedt, was put to Effect, was 
effedually performed, ar 
readily 








Si 


readily executed. (jeg har 
" sitf det 8.) I er dar 


effe&ual,aXnsl or real Proof 


of it. (nu vil man fride til 
G.) now actual Proceedings 
are to- be begun, (Mands 
doms G.) Proweſs. (G. pri 
her Meſteren) the Work itfelf 
fpeaks the Mafter praife- 
worhy.(i G.)inFa.indeed. 
really. paa frig 6.) in the 
very Fad. (tage cen paa friſt 
6.) te take one napping or 
in the very AX or Fad. 
Giernings- Hr aal, (Henſigt) 
the Aim, Scope of his Work, 
Glerninges⸗Mand, the Doer. 
(&orbryder) Offender, De- 
. lingunent or. Criminal, 
Gierrig, avaricious, covérons, 
gres af Money. (g. efter 
ofte) rapacious. (en Gier⸗ 
rig)a coretous Hunks, Charl, 
a Pinchfift, Pennyfather. 
Gierrigen, avsriciously, cove- 
tousiy. 
Gierrighed, 
Avarice. 
Giertruds Fugl, f. ziertruds⸗ 


ut. 

Gicefande, a Ewer wich 2 

.— Crane, 

Gies, f. Gæs. 

Gieſt, a Gueſt. (byde til Gieſt) 
to invite one to Dinner or 
Supper. 

Gieſtebud, a Feaſt, Banquet, 
Treat, (giore et Gieſtebud) 
to give Treatment. 

Gieſte, (tage ind hos) to take 
a Lodging, to inn, 

Gieſterere, to feaft, banquet, 
regale, treat. 

Gieſte⸗Ret, the Law of Hoſpi- 
tality. (i Loven) a fpecial 
Court, 

Sieſte Stue, a Parlour far the 


Gueſts. 
Gieſtfrie, hoſpitable. 


Covetousneſs, 


) 326 (6Gi 


Bienfribed, o 
Gieſtgiver, a Haft, 
ir 


pe hj 

Gieſtgiver⸗Gaard 

Gier:Lres , * M 

Giethuns, a Foun 
inghonſe. 

GSietmeſter, a For 

Gietmeſtersform, 
of a Founder. 

Gietmeſters⸗aau 

Bike of a Foui 
termefterfontt ; 
Cafting. i 

Gietning, a Guefi 
Conjecture. Pi 
Suppofition, Co 

Gietoug, Clew-lin 

Gierte, to guefs, 

refume, fuppol 
vad det vil fige 

Giev, (fortræffelig 
egregious, 

Gift, married, joi 
lock. (gift Mand 
(gift Kone) 2 W 

Gift, Forgift, Poil 

- Bane, (dræbe me 
poiſon. 

Giftblander, a Pc 


Giftblære,aBladde 


Poiſon. 


Gifte, (bort) to ma 
Marriage, (en 2 
tø beſtow or m: 
Daaghter, dis 
Marriage, CD) 
wed.(figuden for 
to marry. above 
yourfelf. (vie f 
marry, to jein i 


Gifrefærdig, m 
ripe for rrig| 
te marry. 


Giften, Giftnin 
- —eſS 8: 





Si 


al, Marritge ie. Wed- 
Match, Matrimony. 
tligt) a Hedge-mar- 
(giore et rigt G.) to 
s great Fortune, get 
Mat 


be married,be joined 


imony. 
love-ſick, in Love, 


8. 
BLove-Sickneſs, Lo- 
on. 

a Refervoir of Poi- 


»ifonous, venomous, 
t. peftiferous, 

2 irulency, Veno- 
S. . 
f,an Antidote, Coun 
m, a Preſervative a- 
oiſon. 

, Pills againſt Poi- 


Gyfvil, lant 
—X —2 


Igt/ the Palfy, Para- 
Goutinefs. (den dys 
he flying or running. 
Rheumatiſm. 

2, 2 Peony. 

erte, a rheumatic 


Rheumatiſm. 
yſtig, glad. 
ractement) a Feaft, 
» Collation, rik⸗ 
Compotation. Than 
til at betale G.) he 
ke, ſuffer or be pu- 
er it, (roes G., naar 
soldt) praife a fair 
Night. Prov. C(Af⸗ 
Impoſt, Duty, Cu- 
tuitrent, old Rent. 
geld, caftrate, cut, 
2 away the Stones or 


e 


sr «Gk 


Gilde, Selle, (gaune) to cut . 


… off che Gills of Herrings. 
GSilden, Gildsing, Cafirdtion. 
Gilder, aa Gelder. 


Gildesbroder, a boon Compa- 


nion, xood Fellow, Potoom- 
Gi —— tre bl 
e ] ,” 8 troubie⸗ 
fome Gueft, one, that fpeils 
the Sport of the Company. 
Gildet, gelded, caltrape 
Gilding, an Eunuch, a gelded 


Man, J— 
Gildet⸗Vceder, a Wether, gel- 
ded Ram. 


Gimmeriam, sn Ew-lamb. 


Gimpeftang, a-Swing» See | 


law. e 

Gimpe, to (wing, fee-faw, to 
weigh Sale, 

Gimpning, Swinging» See- 
awing. . 

Gingang, Gingan. 

Giord, (Belte 
Girdle, Belt, Saſh. 

Giorde, (opbinde) to tuck up, 
truſs, tie up, 

Giort, made, done, fabticat- 
ed. (efter) counterfeited. 
(med Konſt) artificial, . 

Gigden, Gisdſeninug, Gisd⸗ 
ning, Manure, Compoft, 
Dung. 

Gisde, gisſsdſke, to manure, 
dung. improve or fatten the 
Ground. 

Gisdſel, ſ. Gisde, Gisdſt⸗ 
ning. 

Gise, tobark, jopen, (ad) tq 
bark at. 

Giøen, Barking, . 

Gigøg, a Cuckow. 

Siogeblomſter, Ladiesſmock. 
Cuckowflower. 

Giøgemad, (Urt) Alleluya. 
ene, ) Ny 


Giøgemoder, Linget or Lin- 
zent. 2 
Gisgle⸗ 


a Cincture. 


Å) 





Gb. ae * 


Sloagie, f. nøgle, 
Gisre, to do, make, Tender; 


” he chicdy beftirred himfelf 


forarbeide) to manuſa ture. 
danne) to form, fhape (ſid 
ned og gisr noget) fir down 
to work. (intet Have at giore) 
to be or fir idle, be vacant. 
Chan maa beftandig have nos 
get at giote) he muft always 
e bufy, or he can never 
Kill or quiet. (gior vel, fan 
aaer det dia vel) do well and 
ave well, (han gior g fely 
GSkade)he acts againſt his own 
— pr:jud'ces —* 
elf, (jeg har andet at giøre 
TZ have orher Fifhes to fry, 
Cjeg havde nok af giore at ba⸗ 
ve img.for Latter) I had much 
adoto forbearLaughing (det 


. gior mig ondt) if gives me 


ain, Tam ſorry før it. (det 
var det meffe han giorde) that 


with, or was oecupied with. 
"(fan fan ei gisre det for den 


" riis) ho cannot afford it at 


that Rate. (jeg az juft no⸗ 
get at giore) I am taken up or 

ufy with fomerhing, (giore 
een et Puds) ro ferve ane a 
"Trick, put or pafs a Trick 
upon one, (giore en Reiſe) to 
take or go upon a Journey, 
Cytøre ft Behov) to 20 your 
Needs. (giore ef Gyrina) ro 
rake 2 Leap, (giore et Maale 
tid) ro make a Meal. (giore 
fin&on) to fay your Prayers, 
(gtøre et Knald) ry give a 
Clap, (giore Modſtand) to 


"makeHead. Refiftance orOp- 


poſition. (giore et Lopte) to 
makea Vow, (giore Kegn: 
fab) to make Account. (gie⸗ 
reMirakler) ro do or perſorm 
Miracles. (Penge vil giore 
bet bedſte hos bem) Money 
will do che Bufinefs with him, 


(bang. det paa egen Haaud) 


he doeg. ice of his 


ved) he went 
is own Fancy 
Bedſte) to you 


vours. 


ix gede del 


et Venfkabs Gi 


me a friendly" 
al fin Flid) to 
moſt Endeavau 
por af noget) te 
in Hand, (giore 
bængig) to ent 
at the 


Court, 


ſom et Gaar) t« 


ain. (giore fæl 
—* Intereft, ( 
ved at giote det 
him ta do it.ar 
Wa to do it. 
ner) to make Fr 
fin ẽytke)to mak 
Fortune, to mi 
(derved giorde 5 
that was che ma 
(giore een bang 
affright one. ( 
Procuratoren b 
giore) thePhyſic 
yer have a great: 
tice, (gier hi 
choſe which ya: 
en ffamfuld) et 
bluſh. (giere 
greb af noget) ta 
reviate, (giore 
ta ſet a Ship af 
at giore med el 
) to have 
a ſtrange Fellow 
andre fom du vi: 
og have) do by « 
would he done 
giort imod mig ſi 
e as been a Fat] 
et Skud efter eet 
Shoot at one. 
felv meer af det 
Dig) Yon make: 
Work chat you 





Gi 


vilgisredet)iewilldo or ſuf- 


fice. (det gior intet til Gas 
gen) it is no Matter, it mac- 
ters not, it fignifies nothing, 
(det gior intet fil Sagen en» 
ten man folder det faa eller 
fg) itisanevenLay,whether 

u fold it in this or that Way. 

he 


ban fan giore meget dertil) , 


hears a great Intereft in 
that, (giore meget af gen) 
to make much of, or great Ac- 
count of. (giore Bekiendt⸗ 
fab) to make yourſeiĩ ac- 
quainted with, to introduce 
yourfelf to. (giore fig til) 
to carry it high, take State 
upon yourfelf. (der er ci 
meget at giore med de Bare) 
there is litt le Demand of theſe 
Goods, (ban har en Son, 
ſom ei vil giøre godt) he has a 
, debanched Son, (fun vil er 
iøre godt) (he is incorrigi- 
le, follows ill Courſes. Can 
bar giore ilde imod hende) he 
has dealt ill wich her, (det et 
” Sam meget om Penge at gio⸗ 
fe) he makes a Point of Mo- 
ney, Money is his Aim, his 
Heart is (et ipon Money. (det 
erei derom at giore) I don't 
care it. it matters me not, it 
is no Matter to me, (det 
ogſaa meget hertil) it alfo 
helps or contrihutes to this. 
(det gier intet til Sagen) ir 
isnothing to thePurpofe.(jeg 
gier alting med) I am før any 
hing. (aiore fort Proces 
med noget) to make f hore 
Workofe Thing, orBufinefs 
of it, (lade noget giore) co 
have, get ſomething done or 
made, (giore cen noget bes 
fiendt) to keep one advifed of 
a Thing. (g øre cen til Bor⸗ 
gemeſter)to create, make.elect 
one Rüurgomaſter. (giore 
Nar af cen) to make a Fool 


) 329 (Gi 


of, befool one, (jeg vil g. 
eder det godt) I will make it 
good. (giore fig intet deraf) 
to make flight of. (giore af 
med een) to disparch one. (g. 
af med fig felv) to make away 
with yourfelf or lay violent 
Hands upon yourfelf. (g. een 
til Villie)to gratifyone. (Jeg 
vil ei have at giore med ham 

I will not be concerned wit 

him, (jeg vil ei have mere 
at beſtille med hende) I have 
done with her. (giøre fig 
lærd) to pretend roLearning, 
to ſet up for Learning. (giore 


een meget af det )to cauſe one 


much Trouble, to cut Work 
for one. (giore ærelgs) to 
brand one wich Infamy. Cvio- 
re ærlig igien) to repair one's 
Reputation, (giøre i Penge) 
to make Money of, (en Af⸗ 
ſtikker af ſig) to abſent your- 
felf, keep out of the Way, 
(Hoitid af ten) to give one a 
kind Reception, make him 
kindly welcome. (g. Skaar 
i) to prejudice, obſtruct. (fig 
til $nud) co hector, to huff. 
(giore Vidunder af) to turn 
into Ridicule, (man fan g. 
ved ham, hvad man vil) you 
may do with him, dispoſe o 
him ør turn and wind him as 
ou pleaſe. (giore fig galt 
acit) to reckon without 


your Hoſt. (giøre fig gode 


Dage) to pamper yourfelf, 


(giore een noget viis, binde 


paa Ærmet) to make one 
believe ſomething. (giore til 
rette) to adjuſt, repair. (giore 
fig gal) o fly into a Pasſion. 
(g. een gal i Hopedet) to enra- 
ge. (giøre fig Umage) to take 
Pains, (gtøre Forffud) to 
advance Money. (giore For⸗ 
dring paa) rof put up or lay 
Clajm to. (giøre Fiig) to en- 
LICH: 


Le 








Gi ). 3300 ( 
re ie an ng le 


noget) to qualify one for or 
—8 him to, * render him 
fit for ſomething. (giore u⸗ 
Dygtig) to disqualify or disa- 
ble one, (giore een behiertet) 
to — — Bind) or — 
. rage, re Bi to bragt, 
dbDoaſt. (giore til — 
tro cuckeld one, Cgiore us 
ig) to make void. (gio⸗ 
te cen Selſtab) to bear one 
Company. (giore noget til 
gens Elendighed) to be acces- 
faryto one's Diftrels, ( giore 
flere Hine) to ſtare. (giore 
Gkade) to prejudice one. (g. 
udodelig) to immortaliæe.(g. 
fag Tov) to belay. (giore et 
Geil los) to cut or unfarl a 
Sail, (giore Gield) to con- 
tract Debts. (havde jeg noget 
at giore med, bavde jeg Fors 
mue dertil) If£.I had where 
wichal, . 
Sisren, Adion, the Doing 
of a Thing. 
Gigrende, doing, making. 
Biører, a Doer 
Gigres, to be made. (det gis⸗ 
res nødig) ir is necesſary. 
Giørlig, feaſable, practicable, 
posſible, that may be done, 
actual. 


" Giørligen, actually, practica- 


ble, posſibly, in Eſfect. 
Sisrlighed, Posſibility. Prac- 
ticableneſs. 
GSiss, ſ. Gøs. 
Sips ſ. Gyps. 
Girandole, 
Cendlettick. 
Gire, (fom et Skib) to yaw. 
Giſe Tobak, (afnappe de 
ſmaae Blade) to nip or 
fhed off rhe ſinall Leaves. 


a  branched 


Gisne, (aabne ſig ſom Bod⸗ 


kerkar) to dpen, gape, for 
Dryneſs. 


Gispe, .te gal 
Breach, 
Blspen , Gare: £ 
19 Ep a per. 
Bites, Ci 
fans 9.) Mizenh 
mærieg.) Clew) 
Gitter, aa Grat 
- Crofsbars, Lati 
(Gitter fem) 
Bitterdsr, 8 grå 
Gitterſtab, a ere 
Gittervæerk, Gre 
Lattioes of Iro 
Gittervindne , 
Window, 


Glve, to give, bel 


upon, prefent 
< ort) to deal ' 
tugter) to yield 
Fruit, (overſœtt 
lace, render, di 
det paa engel) h 
— in 
give efter) to 
yield, (give 
fet an Example, 
to crouch under 
fuffe) te groar 
folden) to lay 
Upon erat one's 
ja fil) to ſay yes 
or confent to. (| 
for) co paſs you 
(det giver Mioha 
'or creates Disg 
eſten af Gyorer 
the Spurs to the 
cen Kundſkab)nt 
Notice. spprife« 
cen Tid) to allov 
(give fig, over; 
ield, furrender 
intet) it is no Ma 
nifies nothing, 
forlade) ro remi 
(give efter, foie 
give Way to one 





Gi ) 831 ( 


* 


to indulge it. (hangav ham 
intet efter i færdom) he was 
not behind him or came not 
fhorr of him in Learning, was 
not inferiorto him in it. (pan 
vilde ei give bende det ringeſte 
efter) he would not abate her 


æn Ace or yield her the leaſt 


Thing. (give cen et Embede) 
toconfer a Place upon one, 
beftow it upon him. (give 
sner, fortabt) to give over for 
loft, (give tilbage) to 
k, return, reftore, (give 
een noget ind) ro give one 
Phyfic, or phyfic him. (give 
fig tilfred$) ro make yourfelf 
eafy. (give fig til Soldat) to 
enter > et der enroll 
ourfelf a Soldier. (give fig 
4 for) to fer up for, pretend 
to. (give fig ud for Reforma⸗ 
for) to ſet up for a Reformer, 
(de, fom give fig ud for Fris 
tdéforfvarere, blive felv de 
orſte Tyranner) Prerenders 
to public Liberty turn often 
the greateft Tyrants. (give 
Aarſag for) torenderReafen 
for. (give at forſtaae) to 
make one underſtand. (give 
tilÆgte) to give in Marria- 
e. (give een Ret) to do one 
faftice. (give Gehor) to give 
one Ear or the Hearing, (Com 
Gud givér mig Lin) if God 


fend me Life. (g. fig blot for). 


to expofe yourfelf tro, lay 
vourfelf open to. (der gives 
Fol?, ſom 2c.) there are 
People, that &c- (der gives 
god Bin i Spanien) Spain 
produces good Wine or 
abounds with good Wine, 
(jeg ſtal give mig den Ære) I 
fhall do myfelfrhe Honour. 
(give for megen Frihed) to 
allow one too much Liberty, 
(Gud give!) God grant! 
would to God! (give onde 


ve 


Gi 


Ord) to give foul Language, 
(Kornet giver vel i Skieppen 
dette Mar) Corn yields well 
in the Buſhel this Vear. (give 
Seilene op, Skibsterm.) to 
hale or brail or clew up the 
Sails. (give Aanden op) to 
expire, yield up the Ghoſt. 
(give Gieulyd) to echo, re- 


found. 

Given, (Sukken) Groaning: 
Sighing. ; 

Given, Givning, the Giving, 
the Act of Giving. 

Giver, a Giver. 

Gives, to be given, (der gis 
ves, de ſom) there are thoſe, 
thar &c. 


Glad, glad, joyful, joyous, - 


merry. (altid glad og fot⸗ 
noiet) jovial. (jeg ce glad 
over eders Lyffe) Lrejoice at 

- your Proſperity. (meget 
glad) overjoy”d, (lige glad) 
unconcerned. 

Gladeligen, f. gladeligen. 

Glæde, f. Joy. Gladneſs, 
Mirth, Rejoycing, Jojful- 
neſs. (flor Glæde) Exraty. 
Exultation, Jubilation. (det 
er hans Hiertens Glæde) He 
is in his Kingdom, 

Glæde, v. to glad, gladden, 
rejoice, chear up. Cineget) 
to ravifh or transport wit 
Joy. (fig) to rejoice, be 
glad, to joy, to exult, to 
delight in. i 

Glædelig,joyous,joyful,chear- 
ful, merry. frolickfome, gay. 


Glædeligen, gladly, cheerful- | 


ly, merrily, gayly. 
Glæveligbzd, Gladnefs, Joy- 
83 


fulneſs. 


Glædesdag, a feftival, genial 


Dav. 
Blædesfæft, a Feftival, 8 
folemn Rejoicing. 
Glædesforftyrrer, a Trouble- 


eat, 
læs 


4 


haj " 
2 








SE, ) 334. (. 


"Glimresi, Glittering, Glifter- 
ing. Sparking, Shining. 


, Glsdhede så bug 
: - redho! 


Slime, a Glimpfe, Glimmer, Gladheed 


— to g immer, Cfom 
” tø r&ie, É… 
Glimten, Com JAüs) Spark- 


ing. 
Slindſe, co fhine, glifter, be 
bright, give Light. 





Glip, a ſad Balk or Baflle, a fa- 


tal Hap, Hit, Cafe or Adven- 
ture. (gage Glip) to miis, 
. Miscarry, be disapp sinted, 
to fail, (af fit Maal) ro 
miſs ydur Aim, - come off 
with a Bafle. (det flog Glip) 
si miscapried, . 
st. ØD Tail, miscarry, 
lite, f. glindie. 
Glor, togaze, ſtare. (op ad 
. ) to gape, look for 
e long time at a Thing one's 
1. Mout open. — 
GSloen, Gaben, Gaping, 
. Looking at a Thing ones 
Mouth open. 

Gloeude, glowing, redhot. 
(Aſte) hor Embers. (Kul) 
burning. live Coal, i 

Cloe: Crm, (et Glasé ſmaae 
Krob, ſom ſtinner i Morke) 
a Glowworm, 

Glorværdig, glorious, illuftri- 
ous, honourable. 

Gloſarium, 4 Gloſſary, Dic- 
tionsry for hard Words, 

Blofe, a Word, Name, a 
Form, 

Sloſebog ⸗ 
Dictionary. 

Glsd, Gløe, 2 Burning, 
Glowing or live Coal, (fade, 
Tigefom paa Gleder) to 
ftand upon Thorns. (ſtege 
såa 6.) to broik, 

Gløde, to make burning or 

redhot. 

Sl⸗des, gløes, ſto glow, be 
burning or redhot. 


a Vocabulary, 





⸗ 

pipinghot. 

GSlad⸗Jid, C 
quick fire of C« 

Gl⸗dpande, a Ch 
2 Fire or Gled 

Glsduing, the Me! 
the Burning of] 
coal. 

GSlstte,/ f. Pige. 


Glubende, glubſt, 


voraciono, rave 
dy. fierce, rap 
Gl ſt,/ (fore >) 
rious. inhomen, 
Biudøbed, Vor& 
» Fierceneds 
Bildped eler 
Fury, Roge. 
Glugge, a Brearhi 
Vent, a Peep 
Airhole. 
Glugmaaned, ch 
nuar y. i 
Glunt , the Gu; 
ſtraitnecked Bu 
it is emptying. 
Blut, an Ba 2 
Infant. 
Bræll, f. Ene 
Bnav, a Grambl 
bling, morof: 
Man, a Maund 
Gnave, (Kænde, 
grumble, maun 
mumble, .mura 
Gnave, (med T 
gnaw, cotrode 
nibble, bite ol! 
Bnaven, (Sfiæni 
bling, Growlin 
ing. 
Gnaven, (me 
Gnawing, Cor! 
Gnavende, gnawi 
… fharp, biting, ( 
Corroding. 


Gl 


terkonſt, ſ. Glasma⸗ 
iſt. 
'eprør, 2 Glaſsmakerꝰs 


ming . 1. Glasma⸗ 
e, a Pane or Square 
iſs. 
, vitrific:ble Salr, 
», vitrificable Sand, 
to vitrifv. 
'p vicrificable, 
, f. glafere. 
fang, the Jingling 
iſſas. 
„Cen Skiænk) a Cup- 
(til Solvtoi) a Ca- 
r Prefs forSilverplate. 
e, a Glafs-roundle, a 
Pane of Glafs, 
ev, a Glafs-grinder, 
t, fufible Spar. 
imgel, a Priſm. 
annealing Smalt, 
gen) ſmooth, even, 
fleck. (uden Haar) 
14. Without Hair, 
'ende) ſhining. (ſom 
or) ſmooth as Marhle. 
t) polifhed, (flibrig) 


”? glib. (giore glat) 
e ſmooth or even, 
oth, ſileek. 


v. fmoothly, plainly, 
'og det glat væf) he 


t all, 


, Smcothnefs, Level- 
Plainneſs, Slecknefs. 


', Cen Haandverks⸗ 
a Craftsman's Po- 


l, a Smoothing Plane, 

le, to plane ſmooth 

ne . 
the glazed Froſt. 


Jo 8 moothing, Slcek- 
Polif hing, 


) 333 ( 


Gi 


Glatte, to fmooth, fleek, 
plane, even, level, (polere 
ſom Solv) to burnirh, 

Glatten, ſ. Glatning. 

Glatter, a Burnil her, 

Glatteſteen, a Sleekſtone, 
Calenderftone, 

Glattet, fmoothed, planed, 
levelled, , 

Glanberſalt, Glauberfale, 

Glavind, a Glaive, 

Sleden, (af glide) glided, 
flided, 

Glemme, v. to forger. (efter⸗ 
lade) to negledt, (udelade) 
to omit, leave out, fig 
ſelv) to be onr. 

Glemme, f. Oblivion, (det er 
gaaet mig af Glemme) 1 

ave forgot it, or iv flipe 
out of my Memory, 

Slemmebog, (f. SÅ flade i 
Glemmebogen) to throw of 
te Oblivion, to negle, to . 
forget. 

Glemmelig, forgetful, un- 
mindſul, apt to forget. 
Glemmes, to flip our ef 

Memory, " 

Slemſom, oblivious, forget- 


Slemſomhed, Obliviousneſs, 
Forgetfulneſs. 

Glente, Glede, a Kite. 

Slert, Lithar ge. 

Glide, to glide, flip, flide, 
(paa en Glidebane) to flide 
øn the Ice. (med Foden) to 


flip. . 
Slidebane, a Slide, a Sliding- 
place, 
Sliden, Sliding. 
GSlideſkoe, ſ. Skoiter. 
Glimmer, Muſcovy-Glaſs. 
Glimmererte, Glimmer. 
Slimmerſand, glitteringSand. 
Glimre, to glitter, gliſter, 
fparkle, (det er itfe ale 
Guld, der g.) ie is not all 
Gold, that glifters. 
' Gli 





Go .) 336 ( So 


tg enjoy, or pamper your- 
-felf, live comfortably» in- 
dulge yourself, 

Gode Gendrit, (Urt) Englifh 
Mercury. 

Gode⸗Raad, (et Slags Kage 
verf) a Sort of Cake. 


ooftitv to; war 


one, to pafs one 


" Security for hu 


blefnr, co enf$ 


Godfigen, Got 


Warrant Guas 
rity. 


Godgiorende, benefic:nt, cha- Godſiger, a War 


ritable, bountiful, benevo- 
lent, good, benign. 
Sodgigerenhed, Beneficence, 
Charitableneſs, Benignity, 
Liberality. 
Bodgiører, ſ. Velgigrer. 
Godhed, Goodnefs. (From: 


hed, Mildhed, Mennefreiig⸗ 


hed,) Swcernefs, Clemency, 
Humanity, Meeknefs, Mild- 
nefs, Debonairneſs, Benigni- 
ty, Friendlineſs. (Bevaa⸗ 
genhed) Goodvill, Affection. 
Gunſt) Favour, Kindneſs. 
Klædes) Goodneſs. 


Godbjertig, liberal, charita- 
ble, benign. goPrigrig) fin» 
cere, cordia 

Godhiertighed, Charity, Li- 
berality, Bountifulnels, Be- 
nigni:y. 

Sods, (Midler) Eſtate, Means, 
Subſtance, Wealth, Riches. 
(Landgods) Eſtate. (bevæges 
figt eller rorligt) Chattels, 
Moveables, per'ora: Goods 
or Eſtate. (ubevægeligt) im- 
movesble Goo Is, real Eitate, 
Lands, Grounds. Demeans, 
Poſſesſions. (Adels) al!odial 
Gooſs. Fioemagtande 
Goods, Wares. (ſtiaalet 
ſtolen Coods. (betroet til 
ſikker Forvaring) a Depo- 
ſitum, Truſt or Charge. 


Godſes Bersvelſe, the Priva- 


tion of Goods. 
Godſes Siemfald, Reverſion. 


Sodſes Forbryder, one, that 
has forfeited his Eſtate. 


rantee, 


Gode, adv. well 


godt) to think 
(holde noget for 
det) to approv 
laud it (par 
or Øg.) he dis 
disliked it. (fy 
to live at one” 
Plenty or 4 
(mene det godt 
favour one, wi 


" (ban vilde ikke 


he deſpiſes all f 
he does not y 
Admonitions. 
well, irs right, r 
ftand you. (fan 
at giore det) he 
pable of doing it 
ge faa aodtigier 
in his own Coin 
flippe godt ders 
avoid it handſo 
tager alting fo 
takes up wirh ai 


Godtbefindende, 


cy, Approbatio 
(Tytke)Sentime 
Opinion. org: 
trement. (over. 
Godtbefindende) 
Thing to one's 


Godtgiordt, mai 


com penrated. m 
viiſt) proved. dt 


Godtgiſsre, td ri 


good, make up; 
requite, recom 
fy. (bevife) ie 
monftrate, fh 
evident. 





30 ) 337 ( 
(Berliening) 


en, Ver iſication. 
(Erſtatning) 


Reſtitution, Sa- 


creduloub, eafy 


Credulousneſs, 
Eaſineſs of Be- 


im gior noget af 
antary, free, wil- 
aneous, (let at 
[ noget) facile, 
»Complying. (at 
) hoſpitable. 

;… volantarily, 
sly, complyingly 


»… Benevolence, 
villingneſs, Faci- 
ion. (i at laane 
pitality. 

giving no Milk, 
ſold) the Cow is 


Gondola, Perga- 
ſom holder en 
a Gondolier. 
eoffrey. 

oth. 

thic. 

a Goth, 
Gothland. 


tent, (Eed) Odds 
eath, Odds nig- 


to rejoice, he or 
Yꝛ tu jynket or 
to injoy yourfelf, 
durſelf. 


, 2 Governour. 
ss Æmbede, Go- 


e. 
ig. 
Øe, lege) to toy, 
on Tricks, (fom 


re 


Go 


Taſtenſpillere) to play leger 
demain. Tricks, * juggle, 
MmImiIC. . ø 

Gøgledande, a Pantaloon's 
Dance. 

Gsgledukke, a Puppet, 
Gogler, a Juggler. 2 Hocus- 
pocus, a Mimic, Ruffoon. 
Gøgleragrig, mimical, full of 


eſts. J 

Gøglerie, Toying. Waggifh- 
nefs, wanton Tricks, (Ta⸗ 
ſtenſpillerie) Juggling.Slight 
of Hand, (naragtige Ge⸗ 
.bærder) Mimicry, Gefticu- 
lation. 


Gøglerfpil, KVarce, Drollery, 


Jugler?s Tricks. - 


Goglerſpring, 2 Gambol, tm 


bling Tricks, 
Gøglerfving, a Meritot, a 
"Juggler's Swinging on a 
ack Rope, 


Gøglertaffe, the Juggler's 
Box. . NE i 
Gøgsurt, Satyrion, Stander- 

graſs. ä 


Gøs, (et Flag) a Jack, 
Gøvn, (to Haandfuld) two 
Handfulls. 
Graa, grey. (Papiir) blottin 
Paper. (rødmuffet graͤa 
gridelin. (g. haaret) hoary. 
blive graa) to grow grey or 
hoary. 
Graaagtig, greyifh, 
Øraablag, gridelin. 


Graablak, (bruges om Heſte) 
dapplegray. 

Sraabone, Graabynke, (Urt) 
Mugwort, Motwort, 

Sraad, Tears, Lachrymation, 


(Graad fod ham i 2 :aene) 
the Tears ftarted from his 
Eyes, (Graad og Klagen) 
Lamentation, 

. Brage 


EH 


i 


K- 


Sr. ) ss OR Et 


v . 
Sraadig;greedy, gluttonous, 
(fugen) vorscious. 
fØraadigen, grecdily, glueto- 

—BR* 
Øraadij |, Greedinefs, 
Glutfonys Going, 
Øraadværd, deplorable, 
Graafatve; Gray or grey Co- 
Fe N ' 
Graagdas, 1 Wildgosfe, 
Eraabaar, grey Hair, 
Graabærver, hvarys 
Craatufe, (Urf) Tormin, 
Graaue, a Cloud. (liden) a 
litrle Cloud, 
Graane,(Vlive grade) ro grow 
grey. blive mørk) to grow 
ark or clondys to løwer, 
Graafei, — 


Stockfifh, 


Graafisgen, the lesfer inner. 


Graajftimlet, dappleg: 
Graaftimmel, (Heft) — 
grey Horfe, (Sfen) a Griz- 


æle, ' 
Graafperter, dappled, fpec- 
kled, 








Graaſpraglet, fpotted with 
grey or black. 
Seaaſpurre/ a common Spar- 
row, 
Øraafteen, 2 Sort of brown 
Freeftone, Pebbleſtone. 
Graaverk, Furr. + 
Brad, 1 Degrue, (faget en Grad 
ved et Ufabemie) to take a 
Degree ar an Academy, 
Gradſtok, a Scale, na Geome= 
ter'sRod, a Plough, Alma- 
canrtor's Staff, 
radſtoks Bryds, the Plough- 
Stait. 
Graduere, to graduare, 
Gradueret, graduate, (Deres 
mn) a Graduate, or one, that 
aken a Degree at an 
afitys 





— 
— by De 
Gradvoretidejgr« 

grees, 
Græde, to weep · 

Tears. (byle) & 
Grædefone, a Mi 

man, ——* 
Græden, i: 
Græder, a Weep 
Whimperer, 


Sradft clfer græf 


Grævft, adv. paa 
ter, in. the gører 
Fafhion, 2 
Grasse, 
cu w 


Srokenland/ Er 


Grøften,» Greek, 
Græmmelig, fad 





Sadnefs, 
Græmme fig; tore 
to vexyourfelf, 
afflidted or grie 
Græs, Grafs, ( 
fe MOW or cu 
Grafs, (bide i 
bite the Duft, I 
Battle, kick up, 
Graeſſet groe) d 
felf hugely wife 
Græs) to turn; 
— gr 
ræsagtig, graa 
Bræsbænt, E G 
rn, Men 
vræfelig, ſ. gra 
Græs Ende, Gt 
Slipor tenderS 
Græsfarvert, co 
Grafs, 
Græsfnld, fall ef! 


Bra: Pafi 
round. (fer 


mon, 
Bræsboppe, 
—S 








8. ) 339 1 [3 


Ca Gourd. ! " 
ippe, a Bottle of Hay, 
sv, Meadow, Pafture- 


d. 

Sr Porret, bladed Leek. 
irk, Meadow, Paſture. 
Hife, the Windflower, 


& 
Græv, Greve, a Fork, (en 
Møggræve) a Dungfork, 
Græve, f. Greve. 
Ørævinge, (et Dot) a Bad- 


Græevold, Jordkorze) a Soil; 
rqund. 


ger, 
Grævingsbule, a Burrow, 


Pafture, Pafture- N | 
. Grævingebund, a Terrier, 
ugs⸗Afgivt, the Paſtn · Grafit, cafridſende) gra- 
r Payment for Paftung- h . 


ags⸗Ret, the Right 
ving your cattle into 
mmon Palturage. 
ne, a Caterpillar. 
æg, Cattle driven te 


ting, 
lg gradTy, fall of Graſs. 
ster, a Horfeman, 
m of the Saddle or 
the Horſe. 
, (for Ovæg) to cut 
che Grafs with aSickle, 
ow. (Heſtene) to lead 
forfes in the Paſture. 
Cgaae påa Græs) to 
Frieiy. ghaftl 
T132Y3, g Bitiy, 
dyd Errib e, hideous, 
ful, enormous, 


igen, grisly, ghaftly 


ighed, Horriblenefs, 
mity. Heinousneſs, Hor- 
Deteftation, Averfion. 
!, (fuld af Græs) gras- 
mil of Graſs. 
Zet, f. es 
Bag, a grasſy Taite. 
tte, (Euglh) the 
eſparrow. 
sær, acerb. 


Page, a Stalk, Blade or 


ik of Grafs, . 
ørb, (Bræstørn) a green 
fø Gazon, 


bann, kaſture. —*& 


phic, . 
Graſiſt, adv. graphically, wich 
Exsctneſs. 
Gram, hateful, fall of Spite. 
Grammatika, a Grammar. 


Grammatikalſt, zrammatical. 


Grammatikalſt, adv. gramma- 
tically. 
Grammatikus, a Grammarian. 
Gran, (Vægt; sa Grain. Clille 
Gran) Atom. (&uog)-Flue, 


: Gran, Grantræe, a Pine 


Tree, i 
Granæble, ſ. Grannsd. 
GSranadeer, a Grenadier, 
GSranadeerhne, a Grenadier's= " 


cap. 

Granadeertaſte, sa Grenado⸗ 
pouch, . 

Granat, a Grenado, 


Granateble, ⸗ Pomegranate, 


Granatblom a Pomegra- 
anatelengeßee srt 


Granatkierne, a Kernel afa 


Poinegranate, 
Granatſteen, a Granst 


Granattaſte, ſ. Granadeerta⸗ 


es 


&Granattræg a Pomegranate 
tree, 


Granber, Pineapple, 


&Granbielfe, a Balk of a Pines 


tree, 1 iteharxk. 
Grande. ſ. Vaboe. 
Grandglvelig, grandgiveli⸗ 


gen) exactly. punétneall 
evidently, eltar ' ptainly 
2 Banke. . 





Ge , ) 340 ( 


Grande, to fearch into, to 
dive, to the Bottom of a 
. Thing, to examine a Thing 

to the Bortom, to ſpeculate, 
confider attentively. 

Grandſter, a Cxaminer, En- 

quirer, Searcher, curious or 
inquifitive Man, 

Grandſkning, an Examination, 

Searching, Disquiſition, Spe- 
culation. 

Grandſtningglas,a Microme- 

ter. 

Eranfiint, ſ. Prøvegran, 
Granbarpir, Refin or Roſin. 
Granit, Granitſteen, a Gra- 

nice, 

Brannød, ſ. Grantap. 
Granftade, a Jay er Jack- 
aw. 
Granſtav, 

tree. 

Grantap, Pineapple. 

Grantap yre, (1 Hacnen) the 

Glandula pinealis. 

Grantemmer, Timber of Pine- 

tree. 

Grantræe, ſ. Gran. 
Granulering, ſ. Korning. 
Graffargænger, a Reveller. 

Graſſere, tu rage, be rife or 

conunon, 

Gratierne, the Graces. 

Gratis, gratis, for nothing. 


Grav, (for en Dod) a Grave, 
Tomb, Sepulchre, (om en 
Stad) a Dit”. Mote. (fom de 
Beleirende gier, for at hin» 
dre Udfald) a Contravalla- 
tion. (tom, ledig) a Ce- 
notaph. 

Gravbred, the Border of the 
Grave, (aaae paa) to have 
one Foot in the Grave, 

Ørave, tu dig, break the 
Ground, (Gange eller Mie 
ner) to mine. (fig under 
orden) to carth yourfelf, 

Brave, |. udgrave, gravere. 


a Pole of Pine- 


Gr 


Graver, 2 Digge 

Øravere, 10 engi 

Gravere, (giøre: 
gravate. 

Graverer, an En: 

Graveret, engrav 

Sraverhakke, a ] 

Øravering, an 
Sculpture. 

Sravitet, Gsavity 

Gravitetiſk, grav 

Gravitetiſt, adv, 

Gravminde, Gr 
Maufoleum, M 

Sravoll, Parenta 

Gravſensbred, ſ. 

Gravftee, (hos 
mænd) a Disple 

Gravſtrivt, an Ep: 
ſcription ona" 

Gravfted, a Tomb 
(prægtigt) a Ma 
en Kirke) 2Vault 

Sravſteen, a Tor 

GSravſtikke, a Buri 
Graving-tool. 

Gravſtotte, a fu 
ment. 

Greven, taken, ca 
hended. 

Greeb eller Greb, 
den) a Grafp, G 
Catch. (paa Gr 
Groping.  (pa« 
the Fret ofa Lu 
ing) sHandle, ( 

a Carch, (paa et 
Hilt or Handle 
(det rette Grebe 
at giore noget) th 
dle or Handlin;: 
righe Way or 3 
Handling it or 6 
or Skill, (Pudé, 
Fetch, Tricks R 
S!yneſs. (forbo 
Pra:tice, Under 
93 to Fingre 

have paa Greb) 
at any Thing, 





Gr  ) 345 ( Gr 


, a Branch, Boungh. (lis 
)a Twig, Sprig.Shoot or 
ngBranch. (liden Green 
føv) a Scicn, (Gre⸗ 
3 Afſtœering) the Lop- 
? er Pruning. (IAdſtyd⸗ 
1) the Springing or 
ting out of Branches, 
rianſt, Gregorian, 
rius, Gregory. 
fe, (imellem Lande, 
bomme, Mark, Ager, En: 
„ſom bruges ofte i Fleer⸗ 
) Borders. Bounds, Li- 
» Frontiers, Confines, 
ches, Abuttals. (fætte 
der for)to bound, limit, 
3Zounds to, 
fe, v. (fil) to border or 
ine upon, to abbut ro. 
imen) to be contiguous. 
fefæftning. a Frontier- 
reſs. 
ſecommise ſion, the Set- 
- of che Boundaries. 
ſende, bordering, con- 
g upon. 
jefætning, the Setting 
imits. 
ſeſſetter, one, that ſets 


ts. 
eſtiel, a Butt, Barrier, 
idary. . 

eflot, a Frontier - cas- 


eſtad, 2 Frontier-town. 
eſted, a Frontier-place, 


eſteen, a Meer-ſtone. 
eſtaↄtte, a Frontier-pib 


ning, Bordering, Con- 
re 

branchy, full of Bran- 
$6, branchleſs, wichout 


hes. 
redning, Ramifica- 


Grenefpredes, to ramify. 
Greneverk, Branches, 
GSreneviis, Bough-wife, 
Greſſelig, ſ. græffelig. 
Grete, ——E af Mar: 
grete) Peg or Peggy. 
Greve, (engel) an Earl, 
(tyde) s Count. 
Grevelig, of aCount or belong- 
ing to 2 Counr, 
Grevinde, a Coanmtefs, 
Grevinge, ſ. Grævinge. 
Grevffab, Earldom, Count, 
Grib, Brit, a Griffin. 
Gribe, to gripe; apprehend, 
catch, lay Hold of. f(ecure, 


feize, (tage med Haanden) 


to take or lay Hold of, to 
gripe, grafp, catch. (paagri⸗ 
be) to ierze, apprehend, 
arreſt. (gribe fig an) to ſtrain 
or exert yourſelt, do your 
utmoſt Endeavours, beftir 
yourſelf. (gribe ſig ret an) 
to ftrive Tooth and Nai!, 
(gribe cen an) to atragk, 
affaulr, fall upon, (gribe et 
Verk an) to enter upon a 
" Work, (gribe til Vaaben) 
to take up Arms, (gribe til 
et Haandverf) co take up a 
Trade. (gribe en Leilighed) 
to take, catch an Oppor- 
tunity. (gribe til Flugten) 
to hetake yourfelf to your 
Heels, (gribe en Ting, ſom 
falder) to fnacch a Thing 
that is falling, (gribe ind å 
eens Embede) to encroach 
upon one's Office, to inter- 
meddle with it. (han greb 
til Goldaterfanden) he 
turn'd Soldier, (nu veed jeg 
ei, hvad jeg Pal gribe til) I 
don't know what Courfe.ta 
takes or what Shift to make, 
(grise til Kaarden) to grafp, 
draw your Sword, (fan 
griber for vidt om fig) he 
goes too far, he exceedg 


ÅU 





* 


Gr9 342 ( Gr 


ør exorbitates, he (urpaffes 
the Bounds or don't keep 
wichin Bounds. Cgribe om: 
fring fa ſom Ondt) to 
fpread about, to cut /or fret 
wide and deep, (gribe i fin 
egen Barm) to reftedt upon 
one'sfelf, to defcend into 
one'sfelf, (gribe eens Ære 
an) to blaft one's Reputa- 
tion. (g. een under Armene) 
ta lend one Asſiſtance, aid, 
fucceur him. 

Gribelig, palpable. 

Gribeligen, palpably. 

Griben Taking, Griping. Gra- 
ping. 

Gribende, grafping ſ. Verbum. 
(gribende om ſig, ſom Syg⸗ 
dom) contagious. 

Bribfalk, a Gerfalcon. 

Gridelin, gridelin, 

Sriffel, a Slate-Pencil, 

GSriin, Laughter, Laughing. 

Sriine, f. grine. J 

Griis, a Pig (af ct Bildfaiin) 

" a young Wildboar. 

Brille, a Crotchet, Whim, 
Whimſy, Figary. Freak, Mag- 

ot. (han er fuld af G.) he 
as his Pate full of Crotchets, 
or Mhims. 

Grillefoſter, a Fantom. 

Ørillenfænger, a Vifionary, 
Fanatic, Enthuſiaſt. a fanci- 
ful, fantaſtical. freakifh, ca- 
pricious Fellow, 

Grillenfengerſt, freskiſh, 
vwhimſical, fantaſtic. 

Grillenfœngerie, Fantaſtical- 
neſt, Freakif hnefs, Caprice, 
Humorousneſs, Whimſical- 
neſs. 

GSrim, ugly, deformod., illfa- 
vænred, disfigured, hideous. 

Grimace, a Grimace. (giore 
&rimacer) to make wry Fa- 
ces; to wry the Mouth, 


Grine, 


Grime,'a Halter, 
Grimhed, Uglinel 


ty, Illfa vouredi 


GSrine, to langh, 


per, —2 to Im 
fee fuurtu 

to put &n a fo 

Countenance, 


Brine ved Dag, ( 


weed. 


GSrinen, Grinning 


Smiling, Simpe 


Griſe, te farrow , 


forth Pigs. 


Griſefsdder, Pett 
Griſeſoe, a Sow. 
Griſle, aà Peel to | 


the Oven with, 


Grobian, a Grol 


C hurl, C lowsi, r 
Fellow, 


Grodetur, Gros 


rich Sikftuff, 


GSroe, to grow, v 


grow up. (ty, 
to heal up. 


Brøfte, (1 en Me 
Grol, (Nag) a Gr 


Spite, Lle wi 
ſity. 


Gros, 8 Groce. 
Groshandler, a W 


er, 


Srotſprekker, f. 
Ørotte, 2 Grot c 
Grottemeſter, a C 
Grotteverk, Gro 
Grov, to, Lg 


thick, (grovt K 
coarſe, thick C 
(raa, uarbeid 
unwronght, | 
gerning) a Cri 
Hue. (gfov å 
Mistake. (grot 





Gr 


ing Sin, (grove femmer? 

robuft Limbs. (grovt Brod 
coarfe Bread, (grov Mad 
coarfe Meat. (grov Tone 
a grave Sound, (grove Ord) 
hard, harfh Words, grofs 
Language. (utugtige Ord) 
obfcene Words, Ribauldry. 
(eres Skrift) Letters. of 
great Size. (grov Mynt) 

… great Coin. (grovt Skyds) 

” Fe ——— —— 

Rœr grois, plump, 
robuft. (uhoflig) rude, ru- 
dical. clovniſh. ill-bred, un- 
polifhed, (grov Karl) a 
rude.homely, uncivil, rough, 
illmannered Fellow. (yiøre 
for grovt af det) to exor- 
bitate, be extravagant, take 
too much Liberry. (blive 
grov) to ruſticate. (I maa 
ei gtøre det for grovt) You 
muit keep wichin Bounds. 
(begægne en g.) to treat or 
ule one grofsly, roughly. 
(au bar begægnet ban g.) 
he hes had hard Meaſure. 
(begle cen g. igiennem) co 
take one up roughly, harfhly 
or ſharply, to rattle one to 
fome Tune, (fange grovt) 
to fing a Baſe. ' 

Grove, ſ. grov. 

Brovelig, Broveligen, groſs- 
ly, courſely. (ſynde, grove⸗ 
ligen) to ſin grievously. 

Grovfiil, a rough File, 

Grovhed, Coarfenefs, Thick- 
nefs, Meanneſs. ——8 
Plumpneſs. ClIllhoſlighed 
Clownifhnefs, Ruſticity, Ru- 
denefs, Ill-breeding, Effron- 
ter y. 

Geovhsovl, a rough Plane, 

Grovbuder, rough-ikinned, 

GrovEnold, a Ruftic, Churl, 
Clovn, ill-bred Fellow. 


) 343 ( 


Ge 


Grovlemmet, ftreng, well- 
lin:bed. 
GSrovmaler, sa Dauber. 
Grovfand, Gravel. 
Grovſkiemt, obſcene Jeſt. 
Grovffyds, Ordnance, great 
Guns, i 
Grovſmed, a Blackfmith. 
Grovſtsdt, — pounded. 
Grovt, courfely, roughly. (u⸗ 
bøfligt) rudely, ruftically, 
clovniſh. 
Grovtraadet, having coarſe 
Files or Treads. 
Grovtrevlet, having coarſe Fi- 


res. 

Grovblad, (Urt) Plantain. 

Grod, boiled Groats. 

Grsde, Fruits, Product of 
Rarth, Growrh, Vegetation, 
(forſte) Premices. 

Srédefuld, fruitful, fertile, 

Brødejærning, Fructification. 

Grodeveir, fruitful Weather. 

Grødted, a Porrenger. 

Grødes, to ſprout, germinate, 
fpring forth. 

GSroft, a Ditch, Toſs, Moat, 
Trench. (igiennem Morad⸗ 
fer, Kiær 16.) Trench. 

Grøfeer, full of Ditches, Tren- 
ches or Foſſes. 


Gron, green verdane, (Træe 
eller Græs) verdant Tree or 
green Grals, (blive gren) 
to grow.green, become ver- 
dant. 

Srsnagtig, greenifh, ſome- 
what green, , 

Srsnblad, (Urt) Patience 

Grøndrue, Verjuice. 

Sronfarve, green Colour, 
Verdure, 

Grønjinte, Greenfinch, 

Grongquul, clive-coloured. 


Grønbed, Grendeſt ar Ver- 
dure, 
Ørøns 





Gr 


Gronkaal, green Cole, "green 
Cdfe-wort, 

Grønne,the Green or Verdure. 
(vaa det grønne) on' the 
Green, in the Grafs, 

Gronnende, verdant. 


Grønnes, to grow or become 


green or verdant. 
Brønruftig, corroded or full 
of Verdegreafe, 
Brønfisgen, a Greenfinch, 
Sronſkolling, a Stripling, a 
Chittiface, a young beardlefs 
Fellow, that takes too much 
upon himfelf, 
GSronſpet, a Speight. 
Gronſunur, acerb. 
Erønfvær, a green Taurf, 
Green-Gazon, Sod. 
Gronſyarſtykker, (i Hauger) 
Bowlinggreen. 
Brønt, 


herbs, 
Ørgøtte,to bruife,grind, (Byg) 
to peel Barley, 
Srube, a Pit, Hole'in the 
Ground, Ditch. (i Bierg⸗ 
verfer) a Mine, 
Grubeſalt, foshil Sale. 


Grubeſtakte, a Shaft 
Mines, Lodeworks. 


Gruble, to be in a Revery, 
pafs melancholy Thoughrs. 
(grunde) to meditate, fpe- 

. Culate, beat your Brains 
about ſomething, to ſonnd, 
fathom, dive cer pierce into. 

Srublen, Revery. (Grunden) 
Speculation, Meditation. 

Srinblende, ſcrupulous, 
thoughtſul. penſive. 

Srublen, a penſive inquiñtive, 
Felluw. who has his Head 
full of Mulligrubs, a dull me- 
lancho!y Man, a Saturnine, 

Srubling, ſ. Grublen. 


(Madurter) Pot- 


in 


) 344 ( 


Gr 


Øruié, Horrot,-Ter 
bling, Fright, Di 
ing. 

Grue for, grues vi 

dread, te trembl 

* quake for Fear. 

eteft, abominat 
nanſeate 2 Thing, 
ved attænte derp« 
on it with Horro 

Genelig, horrid, 

grievous, frighef 
execrable, abomi 


Grueligen, horrib 
nably, dismally, 


Gruelighed, Horre 


Grum, cruel, barl 
humane. fierce, fu 
rible, hcinous, 
bloody. ſanguin 

Grumhed, Crnelty, 
Fury, Fiercenefs, 
Atrocity, Tyran 
manity. 

Grummeligen, ern 
manely, barbaro 


Grums, Grounds, ' 
Sediment, Dreg: 


Srumſet, thick, mu 
bled, turned, 


Grund, (Bund) 
Soil. (bverpaa 
Verk heroer) the] 
port, (1 Soen) Gr· 
ves, (af et Me 
Prime of a Pictu 
Grund, være fail 
doubtleſs, certair 
Grund) chat is 1 
(tale medGrund) 
fure Grounds, to 
fon and Truth, 
en Bygning) «hedF 
Foundation, (læ 
til Grund) to ſtu 
uage to the BØci 
dærve i Bund og 





Ge  ) 345 ( 


(grunde fig i en Bidenſtab) 


to ground vourfelf in a 


poil or ruin a Thin 
» (tale uden Grund) 
durfe at Random, in 

or without Ground, 
e noget fra Grund) 
xzom the very Root or 
ing. (uden Grund) 
: Ground, unadvifed- 


Science, (grunde et Male⸗ 
rie) to prime, (grunde paa 


Gr 


noget) to mufe, meditate, 
conſider, refled upon. 
Grundegenffab, rhe primitive 


. Quality, 


ore, ſtyde et Sfibt Grunder, (Sandbanker) 


i go fink a Ship, . (i 
at the Bottom. (i 
sdelægge) to ley even 
he Ground. (vide, 
get af Grunden) to 
learn a thing 
zhly,.  perfeqly. 
e) Reaſons, Grounds, 
enets. (have Grund i 
aber) to be fkilled 
sunded in Sciences, 
mn Grund i en Viden⸗ 
to ground one in a 
. (brygge fra Grund 
build from the very 
tion. (1 Bund og 
' entirely, totally. 
il Ørundeien&Sag) to 
diligently, to ſcruti- 
y or dive into, (væte 
funden) to be rotten 
Core, (fløde paa 
n) to ftrike or run 


(Begondelſe) Rudi- 


Fundamentals of a 


"(Marfag) Ground, 
Motive. (Beviis) 
Int. 
iendom) Pos ſesſions, 
I, Fields, Lands. (en 
tå Prince's Territory. 
rſag, the chief or 
al Reafon, 

(lægge Grund) to 
round, lay Founda- 
(grunde fig paa"'nos 
bund, ground or bot- 
rfelf upon fomething 


Shelves 2 


Flats, Grounds, 


Grunde ud, to penetrate tø 
the Bottom of a Thing. 
Grundfæfte, f. Fundament, 


Bauũs. 


Grundfæfte, to found, ground, 


lay the Foundacion, to 


eſtabliſh. 


Grundfæftelfe , Foundstion, 


Grundfarve, the Groundco- 
lour, Prime. 


Brundgod , , very benign. 


clement, 


Grundherre, the Lord ef the 


Manour, 


Grundig, fundamental, ſolid.⸗ 


well-grounded. (Beviis) 
ftrong, firm, nervous, ev:- 
. dent, inconteſtable Proof. 


(Mand) 


Man. 


a deeply fkilled 


Grundige, the Solid, 
Grundigen, fundamentally, 


ſolidl 
di,. 


to che Bottom, 


GSrundighed, Solidity, Deep- 
nefs, Profundity. 
Srundkilde, Source, Head, 
Spring» Fountain, 
Grundlærd, adj. very learn- 
ed, ofconſummate Learning, 
of deep Eruditior, 
Grundlære , a fundamenral 
Dodtrine, an Åxiom, main 


Point, 


Grundlag, 
Betctom, 


the Baſe, Raſis. 


Ground. 
Grunde 


Stu randling, 


', 
' Gr 
i —8' 


Grantieie ' Ground». rent, 
Quit-rent, (af 


—A Martets 
ta A 
ig) a Ground- 


ling. 

Erundlove , "the fundamental 
or primitive —— 

Grundløs, roundlels, bo 
tomleſs. 838 ) &n Åbyle, 
bottomlefs Pig, om. Sl 

Ørunv „a Dam, Sluice, 
—BE 

Gr: udmæsfig, agreeable to 

e Principles, 

Ørundmaterie + the primitive 
Matter, 

Grundregel, an Axiom, Prin- 
ciple, 


Grundret, primitive Right. 
"Grundrids ' 


Groundplot, 
Plan, Ichnography. 
Grundfæening, a Principle, 
Propoficion, Maxim, Axiom. 
Krundigte , fe 
ning. 
Grundſkat, Quitrent. 


Grundſktielm, Archrogue. 


Brunditnd , Shot in. the 
Qu — between Wind 
and Water or under Water. 

Grundfprog, the original 
Language, 

Grundſteen, 
ſtone. 

GSrundſtof, Principle. 

Grundfistte, the lower Part 
"of a Thing. 

Grundfnppe, the Grounds or 
Settlement of-a Liquor. 

—— gane 9 om Vand) ſhal 
low. Shogl - water, 

PRM ,. Draught, 
Groundplot, Plans Ichno- 
graphy, ar Sciagraph 

Grundtexrt, the original Text, 

Srundtvand, f hallow Water, 


Brundrvædffe, radical,Moi- 


2 Foundation» 


ſture. 


Øvundvæld, Seurce, . 


) 246 ( 


Grundſet⸗ 





& | 


run æn, the pri 


Brundvold, : he Foun 
. Bafis, Groundwork 
Grundvolbslægning. i 
Layiog of the Foyr 
Eruppe, Cen Hob 8igi 
Malerie) a Group. 
— er. Kn 


Figure .… 
Grus, Rubbifh, Rub 
Ruins of a Buildi 
ments ofMatter ufed 

ing, (1 Blæren) Gi 
Brufom. (haard) cru 
humane, tytannical. 
nary, Croræræftelig; 
ble. abominables 1 


ghaftly 
Brun form bed, (Ha 
Cruclty, Inhumanity 
heartedneſt. (Sot 
lighed) Horror, A 
Gru OMME; (baardr) ( 
umanely, tyran 
(forfrætteligen) t 
horribly. 
Gruve, Hearth, 
Øryde, a Pot, Seerhir 
a Pot of Earth 01 
iron Pot, 


Grydelaag, the Lid 0 


. Grydeffee, a Ladle, 


Grye, to peep» to daw 
ørner af Dagen) et! 
egins to peep,, it 
Brylle, Lime) to 
ſpring forth. 
Grollen, (Kimen) G 
tian, Sprouting. 


Gryn, Groats. (al 
peeled Barley. (af 
peeled Oats. 

Gryned, gritry, rugg 

Grynkorn, Grain for 

Grynmglle, a Mill t 
Groats upon, 





Bu ) 347 ( Gu 


Gudinde, Goddefs, (for bog⸗ 
lige Konſter) Mufe, 
Sudmoder, Godmother. 
Gudsager , (Kirfegaard) a 
Cemetry, . Burying- place, 
Gudebefporrelig p lasphe- 


unt. 

unting. 

je med Qværn) 
ulle, 

or Guds Skyld) 
ake, for Good- 


(Gud fee Taf) 


Mlas ! 
adieu! Good 


Eder ! God fave 
ejty + Godhead, 


3, divine, god- 
ommelig Svar) 
racle. 

gen, divinely. 
ghed, Divinity. 
Goddaughter. 


odly , devout, 
pions. 


levoutly, pious- 


Piety, Devotion. 


? Gods. (Hednin⸗ 
e heathen Gods, 


at Gudernes Tal) 


vi, Nedar. 
pife, Ambroſia. 
! God forbid! 
Nandsfadder, 2 


godly, devout, 
ligious, fearing 


n, piously, de- 
Je9 , Godlinefs, 
eſs, Devoutnefs, 


Sod grant! would 


eder! God fend 


mous, blasphematory. 
Gudsbefportelfe, sa Blasphemy, 
impious Langusge, 
Gudsbeſpotter, a Blasphemer. 
Budebord, the Lord's Supper, 
the holy Communion, (gade 
til. Gudsbord) to communi- 
Cate, take the Sacrament of 
the Lord's Sopper, reccive 
the Lord's Supper, 
Gudsdyrkelſe, Religion, the 
Worf hip of God, ' 
Gudsforagter, a Defpifer or 
Reviler of facred Things, 2 
prophane or impious Man, 
Gudsforgaaen, wicked, aban- 
doned, disſolute. 
Gudsforgaagenhed, Wicked-⸗ 
nefs. Diſſoluteneſs. 
——— — Atheiſm. 
Gubdsfornægter, an Arheift, 
Guds Sorfyn, divine Provi- 
dence. 
Gudofrygt, Pear of God. 
Gundesdevn, divine Vengeance, 
Gudshuus, theChurch, Tem- 
ple. 
Gudekiſte, the Treafury of 
the Church, i 
' Gudgordes Lære, Divinity . 
Theology. ' 
Gudsords: Lærer, 2 Theolo- 
gue; Divine. 
Gudsordes Tiener, the Mini 
iter of che Church, 
GSudeords-Tieneſte, divine 
Service or Worfhip, Exer- 
cife of Religion, 
GSudſon, Godfon, 


Guds: Raadfintning, the di 
vine Deſtiny. 
Gudes 


oe et S 


lener me Minifter of 


the Church. 
Cidstienefte, divine $ rvice, 
—— 4 the divine 
Deſtiny. 
Guds Vredes Speil, an 
Example of the divineWrach, 
Gueridon , = Stand. 
Gul, f. guul 
Gold —* tet) bafe Gold. 
masfy 
— Yen Gold, (Gang) 
id in Bars, 
Guldaare, 1, Vein or Stresk 
ef Gald, 





Gold æble, gelden Apple, 
(S£ongens) ch te Tut: 
Guldarbeide, Working in 
Gold, a Gøldfmith's Trade, 
Gyldarbeider , 1 Jeweller, 
Guldbarre, an Ingot ør 
Wedge of Gold. 
Guldberyl, a Chryfoberyl, 
Gulbierge , "Mountains of 


Guldblad, & Gold- leaf. 
Buldblity, a Plate of Gold. 
Guldblomfter, the Marigold 
or Goldfower, Crowfoot, 
Culdbørs, a Purfe, a fmall 
Bay 10 carry Money in, 
Gnlvbræmmer , golden La- 
ces, 
Gulpbroderer, Guldſtikker. 
Sulderts, Gold - ore, 
Guldfårve, a golden, goldifh 
or yellow Colour, 
Gul!dfinger, the Ringfinger. 
Gnldfinke, an Ortholan. 
Guld, 2 Goldeney, De- 
rade, 


Selbfierer, Spangles of 


Guldgalon, 4 golden Lace, 
— ears the Allay or 
jue of Gold, 


—8* s Litharge of Gold 
or Marcalite, 


Eiksgiedy — 
Gulvgrube, 1 Gol 
GSildgul, 1 faxe: 
galden Color. ; 
Gulvgylden g na rhå 


Guldhatrig, njoldie 
3 ie — il ge 
u al til 
Warer-gold, zPuint 
Guldfarat, a Cart 
Guldfiumæp, 


Gold, 
Gul dlidfe, sn fæl 

Lace, 
Guldlim , Chryloeel 


race 
Guldmager, sn Ald 
Gultmagerie » 
Guidmagerfontt 
Guldmine, 1 Gol lm 
Guldmynt, 4 Golda 
Guldpapiir, gilt Pi 
Guldrrøve, che Es! 
Gold, , 
Guldvulver / Goldp 
Guldrug, rich ofGe 
dant with Geld, 
Guldfand, Gold in 
Guldſlager, 2 Gold 
Guldſmed, a Goldfi 
Guidfmedarbei! 
fmirh's Ware, 
Guldimedleug, the | 
of Goldfmiths, 
Suldſme dha audvert 
fmith's"Trådes 
Guldſmedskradebor 
Galdimith"s - hard" 
clean rheir Wørky 
Guldfmedsftemvel ; 
ufed by Goldfmith 
Guldfmedføend, e, 
man - Goldfnith. 


Guldipiider, 4 G 
drawer, 








Gu ). 349 ( 


an Embroiderer. 


3, Embroidering. 
a Goldeoin. 

„Gold.Tincture. 
Goldwire, 

', Goldwiredraw- 


Pbænf, « Machine 
w Gold on. - 
"ie 2 Goldwire- 


Day - Lily. 
Goldweights, 
ol. (fon er lagt 


an inlaid, chec 
Fe, 
" Boards to floor 


2 RubbingCloth. 
to floor, 

, one thac, floors, 
with a Floor, 

g, the Flooring 
a Mat. 
Sweepings, Dirt 

wept of a Floor, 

e, a Rubber, 

z, the Rubbing of 


a ſquare Brick, 
(Tandgierde) the 


im. (beſtryge med 
fo gum, ftifen 

1. ' 

zjummy. 
Gamboge. 
Gumlac. 

Gurtree. 

», Gummwwater, 
Rump of a Fowl, 


: echo, reſound. 
iderne) to f hake 
runge. 

eſounding. Echo- 


gu 


Gunft, Favour, Goodwlll, Be- 
nevolence, Affection, Kind- 

neſs. (fætte fig 1 Gunſt) co 
gain one's Goodwill, inſi- 
nuate yourſelf into one's 
Favour. (vpaa en nedrig 
Maade fætte fig i Gunſt hos 
een) to fcrew yourfelf into 
one's Favour. (tabe eens 
Gunſt) to lofe one's Favour, 
fall into his Displeaſure. 

Gunſtbeviisning, the Shewing 
or Rendering of a Favour. 

Gunſtig, favourable, affectio- 
nate, kind, benign, well- 
affected, gracious, benevo- 
lent. 

Guuftigen, favourably, kind- 
l Cc 


' y — — 
Sunſtighed, Favourablenefs, 
Generoſity. 
Gurgel, the Throat, Gorge, 
Gullet. 
Gurgelvand, Gargle. 
Surgemeie, indian Saffron, 
Gurgle, to gargle, gargarize. 
Gurglen, Gargling. 
Suſt, a Blaft, puff. … f- 
Gujten, wan, fallow, bleak, 
Guftenhed, Wannels, Sallow- 
ne!s, 
Ginl, yellow, | 
Guulagtig, vellowifh, 
BunlbigE, fallow, 
Guulblant, (ſom Haar) yel- 
oW. 
Fnuibrun, fallow, 
Gunlfarve, Yellowcolour, 
Guulgsøn, olivecoloured. 
Guulne, to grow yellow, te 
take a yellow Hue, 
Guulhaaret, yellowhaired, 
Guulhviid, yeltowifh, 
Guulrod, a Carrot. 
Guulrsd, ſomewhat red anå 
yellow, 
Gunlſtreppe, (Het) Baftard- 
Rhubarb. 
Guulſot, the Janndige, ;.. > 
Guul⸗ 





Gu 


GSauulſotſtribig, ĩderleal. 
Gunlſottig, jaundiced, infec- 
ted with che Jaundien. 
Suulfpurre, a yellow Spar- 
row. 
Guniftriber, yellow - ftriped, 
Suvernér , 2 Governour, 
Lordlieutenant. 
Guvarde, ſ. Garde. 
Bvarnijon, ſ. Garniſon. 
Gyveridon, ſ. Gueridon. 
Eve, f. Stræde, 
Byden, f. Støbning. 
Gylden, (Mynt) a Florin, 
i Guilder, 
Gylden ». gelden, of Gold, 
Alder) he golden Age 
By denlaf, Yellow - Gil 
lower. 
——— Brocade. 
Syderntal, the golden Num- 


Gyldig, valid, fufficiene, au- 
thentic, binding, legal, good 
in Law, done in due Form, 
— yldig) to ratify, con- 

blive g.) to be valid. 

Goldigen, authencicly, fuff- 
ciently. (fovligen) legally. 

Gylviggiørelje, Ratification, 

enticneſs. 

Gyldighed, Sufficiency, Vali- 

dity, Legality, 

Gyidlgbede: Betagelſe, An- 
nulling, Abrogation. 

Gyldigheds⸗Beviis, Legitima- 
tion, 

Gyldne: Aare, the hemorrhoi- 
dal Vein, Hemorrhagy, 
bleeding Piles. 

Gyldne Skind, 


Fleece, 


and ! (Bureflig) the Cod- 
Øsipe, — Krager ꝛc.) to 


croak , 
Sylpen, Croaking, Kawing, 
Sylr, Fi —— ⸗ 


the golden 


2800 


Synge, * e fria 
Synge, ſ. a Bwin: 
Gyngen, —* 





Gorr, Plafter ef P 


, Set. i 
Gypsarbeide, Plaf 
Gyvebillede, n Fig 


url to pletter, 
do over with Pl 


Gypſet, plaftered , 
us add Gynenim; 


Gyfer, a Plafterer 
GSypsſteen, Pargetl 
Gyrtler, a Founde 
Gyſe, co ſhiver. 
tremble. (af £ 
ver with Cold, to 
kommer mig til | 
ftrikes me with H 
Frygt) to f hiver 
Gyſen, Shivering, 
ing, Trembling, 
(af Brygt) Trem 
G vel, (Plante 
—8— thorny ] 


H. 
Ha interj. eh! : 


584, (Fiſt) a Shar 
såaab , Hope," Hop 
tange, bedrages 
to be disappoini 
ſtrated. ppo 
vqabe to hope, hi 
n Hopes, tru 
(det vil —X itte 
don't beljeve it, 





% 


y 


fe): 3551 € Sa 


, hopdfil ⁊ptomi-. 
ioped, expedted, 
⸗ſ.Saa... 
Tand, Clinderfer td) 
ure, Sign» manual, 
ton) « Bond, Obli- 
(frie Gændet) Li- 
dispøfal… (fave frie 
: go be at vour own 


» toaÅ withonr Con- " 


ave freeScope. (gade 
mande) to lend one 
ng Hand. (være ved 
;) to beat Hand or in 

or withinCall, (næs 


fine ænder) toget: 


welihond by” ydur 
ork. (lægge Haan⸗ 
cen, gribe cen) to 
arreft, apprehend. 
)aanden pag, flade 
lay Hands on, beat, 
jænderne i Gkiodet) 
le, (ſlaae Haanden 
to forſake, abandon 
ve him to the wide 
withdraw your Cha- 
n him. (binde Hoœn⸗ 
ødder paa) to fagot 
re cen paa Haanden) 
much of one. (hove 

aanden) to have in 
under Haanden) un- 
privately. (derpaa 
tage med Hganden) 

»able, manifeſt. (giå 
uden derpaa) ftrike 
ith me ar this. (af 
røg i Munden) from 
Mouth. (give cen 

unden) to give one 
(efter Haanden) by 
(ſtrive en f(muf 

o write a fine Hand, 
te deøfea) Hands 
Har det fra en god 
have it from good 

have begge Hænder 


"fald af Arbeide) to have 
yenr Hands fall, have Work 
- enough upon your Hands. 
(bave Daanden iSpillet) to 
have Hand in the Bufinefø; 
Chan ér min hoire Haaud) he 
- ås my right Hand or my beft 
Help. jeg bavde ei Haand 
” dei )-E had no Hand init of 
I was. no ways inſtrumental 
in it. (kisbe noget fra forſte 
Haand, fra anden Qaand) to 
- buy fomething at the boſt 
" Hand, at'the worit Hand, 
(det gif ham vel fra⸗HYaan⸗ 
den) he ſacceeded well in it, 
or it went: well with him; 
(tage Overbaand): tu" take 
Force, prevail. (fade 'een 
gaae paa hoire Haand) tø 
8 the right Hand or 
the Wall, (lægge Haand paa 
et Verk) to lay Hands on the 
Work. (lægge fidke Haand 
pad noget) to lay the hnif-h- 
ing Hånd, upen ſomething. 
(have Overhaand) to ger the 
. ipper: Hand. (vad egen 
Haand) by himfelf, of ones 
" own Accord, by his own In- 
" duftry, by his own Inge- 
nimusnefs ør Wir, (Hadnd 
- øver Haand) Hand. over 
Hand. (GSkibſterm.). 
sågåhdårbdeide, Handywork. 
z3aandbekken, a Bafgn, to 
wafh your Hands in. 


Zaandblad, the Palm of the 


Hand, 
sågandbog, a Manual, 
aandbolter, Manacles, 
Saandbore, a little Bore. 
Saandbred, the Breadth of 
the Hand, |; 

Benno, f: Saandtag. . 
aanddug, |. Saandtlæ 
Zaandelag, the right Way or 
good Manner øf handling & 
hings Knack, 

8aand⸗ 


Ha ) 382 ( —2 


saandfang, f. Saandgreb. 

Zaandfaſt/ ftrong, robutt, 
vigoruus, (Sa a Man of 
his Hands, + 

Saandfœrdig, dexterous, 
handy. 

Saandfæftning, snObligarion 
ar Contra, Charrer, 

Sanndfnde, the Palm of the 
Han 


saandfuld, sa Handful, Graſp. 

Saandgemeng/ a Fray, Grap- 
pling. Engagement, (fomme 
til Haandgemæng) to come 
to Handftrokes or Hand- 
blows, 

Zaandgierning / Handywork. 

Saandgranat a Handgrena · 





—* 
Saandgreb, 2 Handle, Ear. 
Gaa Døren) 2 Carch of a 
wor. (paa en Kaarde) a 
Hilt ofa Sword, (paa Ka⸗ 
noner) Maniglions, 
Saandgribelig, palpable, to 
be føle, plain, evident, 
manifeft… 
Saandgribeligen, evidently, 
maniteftly, 
såaandhæve, to maintain, 
fupport, | defend, tounte= 
mance, vin:licate, 
Saandhevelſe, Maintenance, 
Support, Defence, 
»åaaudbæver, a Maintainer, 
Supporter, Defend:r, 
maandbeft, a Ledhorſe. 





saandjern, Manacles, (læge 
ge Haandjern paa) to ma- 
nacle, 


sønandElæde, a Towel. 


aandklap/ an Applaufe, 
Clspping of the Hands, 


SaandFlapper, Ruffes, 

Zaandklemmen, a Squeezin 
GE the Hands Saueezims 

SBaandEloPe, a little or lman 
fingling Bell, 


gaandkuuvl, 
Zaandkonſt/ 
aandkonſtig/ me 
mechanit Su 
aandkur, Surgery 
Saandkys the.K 
the Hand, 
Saandlæge, f. Onm 
iqandlæder , Chod 
verfsfolt) Handiea 
maandlangers if. & 
ger, 
saanded, the Wri 
Zaandiede, (lede ved⸗ 
to lead by the Har 
dvd, manadud. 
gaandieder, 1 Co 
SÆDDING Mer 
jaandledpning, a 
Minadudions & 
by the Hand, 
Zaaͤndlinning, tel 
and. 
gJaandlygte, 2 Hand 
Jaandwolle ſ. Saar 
Zaand og Sævd, fu 
ſion. 
haandpenge, an Ear 
neftmoney, Advan 
Saandgværn, 2 Hø 
saandrefning, A 
Help. 
saandroP, f. gaar 
Zaandſaug/ a Hané 
Vaandft ill ing, Pocke 
gaandſtrivt, a Bon 
Obligation, a Reco 
under Hand, 
Baandilag, . Handfi 
any vromife, or 
clapr up. 
Saandfpade, a Dibl 
Spade, 
gaandfødger, a Han 
Handfpee. . 
aan dſteen / a Stone 
with. 
(4 











Øs): gr 90 


hopdfil;promi. 
ped, expected. 

ſ. 34aa. 
nd. (Underſtrivt 
e, Sign» manual, 
n) a Bond, Obli- 
frie ænder) Li- 


poſal. (have frie 
o be at your own 


o act without Con- 


e freeScope. (gade 
ande) to lend one 
r Hand. (være ved 
to be at Hand or in 
r withinCall, (næs 


slihood by yaur 
k. (lægge Haan⸗ 
me, gribe cen) to 
reſt, apprehend. 
anden paa, ſlaae 
p Hands on, beat. 
miderne i Gkiodet) 
… (flaae Haanden 
forfake, abandon 
e him to the wide 
ithdraw your Cha- 
him. (binde Hen⸗ 
der paa) to fagot 
teen paa Haanden) 
ruch of one. (heve 
inden) to have in 
ider Haanden) un- 
privately. (derpaa 
age med Haanden) 
ble, manifeſt. (gid 
den derpaa) ſtrike 
h me ar this. (af 
gi Munden) from 
Mouth. (give cen 
den) to give one 
efter Haanden) by 
(ffrive en ſmut 
write a fine Hand, 
e —* Hands 
ip det fra en god 
e it from good 


have begge Hænder 


nalk 
— 
i 

ha" 


deri 
I was: no ways inſtrumental 
- dn it, (kisbe noget fra fore 


'" Own Accord, by 


fuld af Arbeide) 40": have 


yenr Hands fall, have Work 
enough upon your Hands... 
(bave Zranden (Spillet) to 
have Hand in the Bufinefg; 


(han ér min hoire Haaud) he 


is my right Hand or my 


Help. havde ei Haand 
X Mad no Hand rs of 


cand, fra anden Qaand) ro 


' ran fomething at the beft 
" Hand, at'the worit Hand, 
(det gif ham vel fra⸗Haan⸗ 


den) he fuccecded well in it, 


ar it went: well with: him; 
ne Syænder) toget: ” 


(tage'Overbaand) ; to take 
Force, prevail. (lade een 


gane' paa hoire Daa) to 


iveone the right Hand or 


" the Wall,” (lægge Haand paa 
et Verk) co lay Hands on the 


Wark. (lægge fidke Haand 
va noget) ve lay the hiaif-h- 


- Jog Hånd, upon (6merhing, 


(have Ovethaand] to ger the 


Apper Hand, — ad egen 


Haand) by himfelf, ot ones 
td bull his own Ine 
uftry, by his own Inge- 
nivusnefs Or Wir, —8 
øver Haand) . Hand - over 


Hand, (Skibſterm.). 


aandarbeide, Handywork, 
zaandbekken, a Bafgn, to 


.wafh your Hands in, 


Saandblad, the Palm of the 
Hand, 


Baandbog, 2 Manual, 
Baandbolter, Manacles, 
Jaandbore, a little Bore. 
aandbred, the Breadth of 


the Hand, 


3330 f. Saandtag. , 


aanddug, f. 3a4andklædée. 


Saandelag , the right Way or 


good Manner of 


andling & 
Thing, Knack, 


Baand, 


oa ) 854 ( fa 


Chaatb Sovn) a profound 
Sleep, (haardt Beir) boifter- 
ous Weather, (baard Gtems 
me) ø harfh Voice. 

Saardaatig, fomewhar hard, 

Zaardelig/ baardeligen, hard · 
lys” feverely,  rigorously, 
harfhly, 

saardfér, hardy,  robuft, 
ftrong. 

Saardfroffen, frozen up, con- 
gealed, 


”Saardfryfe, tocongeal, freeze 


up. 
Saardgiøre, te harden, to 
indurare, make hard, 
Baardgigrelfe, a Hardening, 
Baardbed,Hardnefs. (Stréng« 
hed) Severity, Aufterity, Ri- 
gour,  (Ilbarmbiettigped) 
Cruelty, Inhumanity, In- 
flexibiliry. (Vinterens) 
Sharpnefs of Winter, 
Saardbiertig, hard-hearted, 
cruel, inhumane, uncharita- 
ble, inflexible, auſtere. 
Saardbiertigbed, Hardhear- 
tednefs, Cruelty, Uncharita- 
blenefs, Severity. 
Zaardholden / f. Paaholden. 
Zarbud the Callofity, Hard- 
nefsorThicknefs of theskin. 
Zaardhuded, callous, thick 
of Skin, 
aardEogt, hard. boiled. (Æg) 
hard-fodden Eggs. 
Saardlivet, bound in the 
Body, coltive, — . 
saardnattet, — ftif-necked, 
headftrong,  pertinacions, 
ftubborn, obftinate, opi- 
miatre, contumacious, re- 
Frudory, 
Saardnakket, adv. obſtinate · 
ly, ftubbornly, 
Saardnaffenbed, Obftinacy» 
Srubbornnefs, Opiniatrety. 
Contumacy. 


aar · drag, tho A 
Caps, Battery. 
t, adv. hard] 
rigorously, harf 
ſtrictly. (tale er 
to take one uij 
ſtraffe cen haard 
evere Punifhime 
(Det holder haard 
culr, (det holder 
ham) je not eafi 
fuaded, (det be 
ho$ ham med 
backward in pi 
imod baardt)': 
rhar cuts a 
Baarde Liv, Cofti 
ſtruction. . 
Baarduff, a Tuft 
Hair, (Knæbafe 
deel ØOejfte) Ferle 
are n Haircle 








aaret, hairy » fol 
aarſæeldning, dt 
or Mewing. 
Saar ſald, Ålopac 
Evil, 
aarfilt, Hairclot! 
Zaar flette,/ 2 Brair 
Plaic of Hair, 
Zaarfloge, a liet 
Hør, 
Saarfam, a Coml 
Zaarklæde, f. Sa 
Zaarklovende, trit 
tilious. 
Zaarklsver aSci« 
terer, dull Oritich 
to Wir, Faultfind 
tilious Man, 
Saarfløverie, Eri⸗ 
villation, Sophif 
pertinent or i 
Nicety. 
Saarkrolle, a Bucl 


of Hair, 


Saarkrstung, the 
the Hair, 5. 





aA 9 355 ( 


5, f. 34arkrsl⸗ 


sck of Hair, 
lefs, bald, bald- 


a  Combing- 
Bodking, a Cur- 


1 Pencil, Bruſh. 
Powder for the 


Bag (co put your 


y. full of Hair, 
Hairfole, 
enitenſes Sak) 


sing, Tonſure. 
omatum. 
arber's or Hair- 
ciflars, 

olter or Bolting- 
lour. 


Hairdreſſer. 
Zaarfeældning. 


hos fægerne at 
nem Saar med) 


ding, the Put- 
»on Pipes, 


Cweezers, Nip- 


ufe of Hair, 
3aartop. 
ſibrous. 

lead of Hair, a 


idenhair. 


awung hos Fiſte⸗ 
ꝛt or Weel. 

Grudge, Spleen, 
ice, Animobty, 
emmeligt) Ran- 
rate Hatred, In- 


ade, to hate, bear an Tli-will 
ør Spite againſt one; 


5adefuld, hatefal, fpicefal, 
ranco ons, 
adelig, odious, hateful. 


Sadeligen, odiausly, hateful- 


. y. 
sader, a Mater, an Enemy, an 
envious Man, 
ssadet, hated. 
Zadſt, hateful, ſpiteful grud- 
, ging, rancorous, malicious. 


æder, Honour, Reſped. Ve- 


neration, Eſteem. (folde i 
Hæder og Ære) to reſpect, 
venerate, efteem, . i 
3œderlig, honounrable, reſpec- 
table. venerable, eſtimable, 
reverend. 
gæderligen, honourably, re- 
ſpedably. | . 
SæderseRlædning,s Holiday» 
ute 
Sædre, to refpeå, honour, 
venerate, reverence, 


Sæfte, f. Zefte. 
gæge, (oleie, fee til gode) to 


cherifh, foſter. nouriſh, 
maintain, ſupport. 
3ægebær, Clufterberries, 


Bird's Cherries. 
Sægen, (fræfen) nice, i 
Zegle, ſ.Desle. 
Sagte, f. Zegte. 
jætte, ſ. gabe. 


sæl, a Heel. (fegte med Hæs 
lene) to take toyour Heels, 
to fhow a fair Pair of Heels, 
(være altid i Hælene paa ten) 
to be always af one's Heels, 
to follow one whereever he 
goes. ” . 


råælbred, ſ. Zelbred. 
Gæld, ſ. zeid, Belde, ſ. 
helde. 


sælg, 


Ha 


cret. (LTyvekoſter) to re⸗ 
ceive ſtolen Goods, (med 
Tyve) fhelter, barbour or 
receive Thieves, (ſiele, dels 
get) to conceal, disfemble, 
—— , & Chilblein, 
ælen, Sæling, Concealment, 
Hiding. (dielen, Dolgen) 
Disſimulation. 
æler, a Receiver of ſtolen 
Goods. (Hæleren er faa 
god, ſom Øfiæleren) the Re- 


ceiver and the Thief deferve | 


equal Punifhment, 
sæler, concealed, hid, 
sæling, f. gælen. 


sælfappe, (paa Skoe) the 


— Quarterpiece of a Shoe, 


:… ælmager eller Skærer, a 


2 


7 


4 


— 


Heelmaker. 

geælſtykke, (. Sælfappe. 

sæmme, ſ. hemme. 

ssænde, (bruget tun i følgende: 
fomme til Sænde) to come tø 
Hånd, 

ænder, (af Haand) Hands. 
(foragtelig) Golls. 

sgænge, henge, to hang, ſwing. 
dangle, (i Sælene paa cen) 
to be always at one's Heels, 
dangle after one. (beftandig i 
et Huus) to haunt a Hooſe. 
(for til Skiul)to cover, hide, 
conceal, draw the Curtain 
for. (ud iLuften) to expoſe 
to the Air. (af een) to depend 
on one, (ved) co cleave.ſtick. 
(dingle) to dangle, bob, (ved 
een) to be atrached to, fde 
witch one. (frem over) to 
hang over, lean to one 
Side, (over, ſom Fare) to 
hover over, hang over, to 
beimminent. (fede iBoger 
te devour Books, (ſammen 


) 356 ( 


geele, (tie med, finte) to eon⸗ 


ceal, hide, keep. clofe or ſe- 





mi 


to be coheren 
ther. (med Ho 
down, drov 
ængebug, a På 
ængedend,  '! 
Slough. 
Bængerøie, sn H: 
ængel, a Pinn 
ængelgas, a P 
ængelampe, ah 
ængelig, pend 
sængelippe, a 
or pouting U; 
Bængelippers b 
ængematte, H 
gængemave, f. 
sgængen, a Han 
hen, 
Sængende, han 
imminent, im 
såænges, to be! 
gængeøre, & La] 
sængeøret, lap« 
sængfel, a Hin 
sængt, hanged, 
sgænsgen, gan 
(Qænsgen i $ 
Boy in the Bo: 
Keider, 
sær, an Army, ] 
83 the Ce 
Mængde) : 
Crowd. 
gærde, to harde 
to indurate, ( 
to temper Iron, 
fer) to obdurs 
(fig) to. inure 
særden, Særdi 
dening, Indat 
1.) Temperin 
særdes, to harde 
to inure your. 
ssærder, hardene 
indurated. in 


Staal) tempe 





Dæ 9) 357 ¶Ha 


Serdning, ſ. gærden. 

—— sa Lapwing. 

— ſ. Serge. 
ærpauke, a Rettledrum. 
ærpaufer, a Kettledrummer. 
ærſtare, 2 Hoſt. an Army. 

Gærftarernes Gud, the God 
of Hoſts. 

e, ſ. herſke. 
hoarfe, having a rough 
Voice, (giore hos) to make 
berſe. 
lorſe. (ſtrige fig hæs) to 
mke yourſelf hoarſe wich 
Crying. 

Basblæfende, (bruges fun i 
de: komme hæsblæfens 

k) to come quite our o 

Breath. : 

Bæsbed, Hoarſeneſs, Raucity, 
Roughnefs of Voice, 

Baslig, ſ. heslig. 

Hette, a Cowl, Hood. 

Sævd, (noget holdes i) a Main- 
tenance, Prefervation, Pro- 
tetion, Care, (holde i Hœvd) 
to maintain preferve,defend, 

' fupport, protect. 

Bævd, (een faaer paa noget) 
an Uſuca ption, Preſcription. 
Acquiſition of a Thing by 
Poſſesſion of it, a certain 
Term of Years. (faae H. 
paa noget) to get by Pre- 
ſeription. (det, ſom fan 
hævdes) preſcriptible. 

gevde, hevde figtil, to pre- 
feribe, acquire or get by Pre- 
ſeription. 

Saævdelig/ preſcriptible. 

gævdes, to remain in ones 
Hand by Prefcription, 

evdet, preſcribed. 

. Bæve, (oplofte) to lift, heave 
up» raiſe. (Penge, Tiende) 
to raife Moncy, Tithes, re- 


Ctive them. (en Vanſtelig⸗ 


blive Hæ8) to grow. 


fBaver, 


ed) to remove a Difficulty, 

Binden hæver Stovet) the 
Wind raifes the Duft. (afs 
fraffe) to abolifh, abrogate. 
(fig, fætte Pæfen i Veiret) 
to bridle, thruſt your Chin 
into the Neck, 

Bæve, hæves, to heave, 
(Deien hæver fig) the Dough 
heaves. (opfvulne, hæve) 
to fwell, to puff, 

Bævelfe, aSwelling, Tumor, 
Puffing, Bump, '(Hævelfes 
Gvinding) the Taking down 
a Swelling, (haard) a Schir- 
rus, (Halſen 

Sæven, the Lifting, Heaving. 

(Skattenes) a Tax- 
gatherer, 

3æveror, a Siphon, 

Sævert, a Crane, 

sæves, ſ. bæve. . 

ssævefpaan, (hos Bogterykke⸗ 
re) a Reglet. 

Sæveftang, a Leaver, a Colt- 
Staff, 

8ævn, f. Zevn. 

3agardfalk, 
hawk, 

age, aHook, Crook, Tack, 
Tache, Claſp. (gribe noe 
get ned Hage eller Krog) 

itch. 


age, (paa Menneger 10.) the 
Chin. ' 


age, (hage fajt) to faften as 
wich a Hook, to hook. (fig 
faſt ani) to hook in, ' 

Sage, ſ. Sagetand. 

såagebaand, a Chin-Cloth? 
Snaffle, Bit or Brake, ' 

Bagerioft⸗ the Hollow of the 

in, 

Sagefrum, crooked, 

Zagel, Hail, Cat ſeyde med) 
Hailfhot, faall Short, 


magelbøfje, a Fomling pct 
& 


a Hagard- 


the Squincy. 


Zald, 


Ha 


agelpung, a Shot-bag. 
agelffye, a Cloud of Tail. 
agelſteen, Hail ſtone. 


agelveir, Hail-weather., 


ageſmekke, a double Chin. 
agelmerte, (for Børn) a 





) 388 ( 9 


Falel⸗6, mithor 
alen, 3alin 
alleluja, Hall 
alm, Straw, ] 


3almbaand 


Straw. 
almbundt, ſ. 


Zagetorn, Hawrhorn, Cornel- 3almfakkel, af 


tree. (Bær) Cornel-Berries, 
HH vthori-Berries. 

agle, co hail. 

aha, ine erj. ha! ha! 

ai, (Fiſt) a Shark, 


2, a Noſch. 


zZakke, f. a Mattock, Pick-ax, 


Hough or Hee. 


- ate, v. to chop, hack, hoe. 


(en Uger) co till ar bresk up 
a Field. (fmaa) to —*8* 


lighted. 
almfarve, Sti 
almknippe, a 
tle of — 


såalmrør, a S 


aimftrage, a 


z afmftub, Stub 


almtag, a the 


salmtætfer, a 
3almviſt, a W 


mince, cut fmall, (med Neb⸗ sals, a Nec 


bet) to pick. (Viinbierget) 
lle or hoe ap a Wine- 
(hakke paa ben, laſte) 

"ds carp at ane, cenfure him, 


(batte i Talen) hum and 


Battebret, (Spille » Infrus 
ment) a Dulcimer, (i et 
Kiokten) a Chopping-board, 
(paa et Skib) Taflerel. 

Sakkelſe, chopt Straw. (ſtiære 
Hakkelſe) to chop Straw. 

Sakkelſeſtærer, a Chopper of 
Straw. 

Sakrelſekiſte, a Trough or 
Cheft to chop Straw in. 
Sakkemad, minced Meat, 
Gallimawfrey, 

ſ. Zeld, 
Seldning 2. 
Sælder, ie) the Cuttlefiſh 

r Sound, * 

Bale, a Tail or Train of an 
Animal, 

Bale, (blandt Soefolk) to hale 


or hawl. (hale ind) te rouſe 
in. 


såeldende, 


N 


Throat er Go 
et paa Halſe 
led with fon 
Hals) to von 

81 to fi 

Neck, to clipa 

ge een en Proc 

to clap a Wr 

Back, (det vi 

eder paa Daly 

come home r 

Hals og Haan 

Power of Li 

Cover Hals o⸗ 
Hurr Preci 

fuld al) 

(lee af —RB 
your Sides w 

(lade al fin 

igiennem Half 

Fortune go do 

(det er Løgn i 

is a fhamele! 

(fiære Halſen 

one's Thronat 

paa Halſen) 
able to one, 
charkes. (af 
to get rid of 


lang Hals) rn 





— ) 8359 (H9a 


forese om eg —— Salelinuing hehe Band ofs 


Tack, iminel, 
—— * almue, s Capltst 
sp) torsife 
k — ide den løbe md) —— Gallet er Wear 
fan 


— i 










:, de Clavicle, Col- 
» 2 Scock, 
Betig: Seed, 2 Preci- 


Bende, criminal, cs- 
—— 
bp 2 Sveltiog in såe 
M Ctås, -v må 
By 75 jeresd. fersi 
Båk, lereafimg, 1æ- 
-— 

pm mened. — 
b æ bæstelæ, 3 


SE Ha ) 360 ( 


sbelteude, Timping, halting. 
valv, half, * hald Time 
: halfan Hour. (halvdrutten 
r tipfy, a little ſiuſtered. (halv 
v) hålf an Hour paſt ſix. 
Gan faa god)berter by half, 


alv om halv) fo fo, ina 
onner. 


VSalvaaben, opened halfWay, . 


- half open, or a Uttle open, 
Salvaaben, to open half Way, 
or open .4 Jittle, 
Selvaarig, half a Year old, 
Alvæve, -half-eaten, 
værme, s Coverſlut. 
lvanden, one and 2 half, 
alvblanding, (af en Gort og 
en Hvid) a Maletto, Mod- 


el, . 
sdlvbroder, a Brother on the 
Fathers or Mothers .Side, 
Halfbrother, 
Salvcirkel, a Demicircle, Se- 
micircle. 
alvdeel, the Half, ora Moie- 


eg 
galbdeelt, divided in hel- 
BRATS 
alvdek, Orlop. i 
alvdele, to divide in halves. 
to part, divide in twa Parts, 
to depart in the Midſt. 
alvdeeling,sDividing in hel- 


8. 
alvdød, halfdead, 

—8 a Foldingdoor. 

Galvere, to divide in halves 
to part. 
alvſemſindetyver, Ci Pi 

Snes aRepique, ' c 

såalvfemte, four and a half, 

øalvfemtende,. fourceen an a 

… half, 

Salvfemteſindstyve, ninety. 
C balvfemtefindstove Mar 
gammel nanagefimal, 

VGalvfemteſindetyvende, the 


ninetieth, 


AJ 





V 
Zalvflerde, three ond ah 


def , få 
——— — 
tyweude, 


ypentret . J 

alvfod, half Foot. 

a vgal raving. 

sn — — 

såå — 
alvgalenſta otage 

Salvgiennemfigtig — 






eransparent.  f(emidiegl 
nous, - Tu 
Salvgiennemnſigtighed > 


transpsrency > Semidispl 


neity, md 
alvgiore, halfmade, … 
Sel ud, 2 iv J 
zalvhandſte, a Mitten, 
Salpbundrede, fifey. 
Salvklode, a Hemiſphere. 
såalvflodet, hemifphericel, 
Salvtoge, to halfboil ør pi 


oil. 

såalvfogt, parboiled, ' …. 

3alvkold, lukewarm, a list 
cold. 

alvkreds, Semicycle, 

øalvfugle, Hemifphere, 

vᷣalvengleruno⸗ hemiſphe 
Ca 


ssalvlærd,a pragmatical Sat 
terer in any Knowledge 
salvmgane, a Crefcent, hr 


Moon. (i en Befækuing) 


Ravelin, i 
Zalvmenneſte, NHippoce 
taur. 
alvmetal, Semi metal.npt 
fed Metael. 
z34lvmiil, half a Mile, 
ssalvnode, a Minim. 
galvoctav, a Semi odave, 


alvøe, a Peninfula, a Pe 
ile, a Demi-Island. 
al 





Ga ) 361 (| Ha 


Gill, 
Moiety. 
Halfpike. 
Pint 


(halv Beviis) a 


alf- raw. 
, half-rotten or 


onvex 
half a Bufhel 

cks. 

a Farthing. 

a Waiſtſhirt. 
irty. 
»ſlumber. 
tg , Halfbrothers 


a Sif?er on the 
r Mother's Side, 
', of a Semitone. 
Buſkins, Half- 


nalf a Year, 
:F, 2 Demi - bul- 


Half a Dozen. 
o and half, 
the ſecend and 


styve, fifty. 
a Hemiſtick. 
et Arbeide, Bas- 


he half Way, the 


alf Way. 

a Sidewind, 
helfangry, 
Slough of a Ser» 


. him, 

enterbar. 

nod, to be even 
to be fuperior to 
ingth» to be no- 
iour to one, 


ammer, a Hammer, (af Træ) 
a Malſet. (paa en Der) 2 
Knocker of 2 Door, (Spids- 
. hammer) a Pick, (Ubrbam⸗ 
mer) 4 Tuning Hammer, 
(at klinke Heſteſtoe med) a 
Smith's  Shojng- Hammer, 
(eu Smids⸗Forhammer) 2 
Smith's Sledge, 
vammermøle, a Nill witch 
Hammerwork, ” - 
5ammerſtiel, the Scales, 
Slakes, that are hammered . 
out of Iron, W 
Zammerſlag, the Stroke of 
a Hammer, | 
ammerſmid, (Gmid paa en 
amm er mole). « Black» 
mith. 
3ammerſmidie, a Forge. 
amp, Hemp. 
Zamp⸗Ager, a Hempclofe, 
Sampbereder ; a Hempdres- 
er, 
sampbræffe, a Hampbrake. 
Sampbræfninf, the Breaking 
of Hemp. 
zampebaſt, . the Rind of 
Hemp. 
Zampefrse, Hempſeed. 
vaw peitor Olie, Hempſeed- 
1 e ” 


zampehegle, a Hatchel to 
harchel Hemp with, 

Sampetave , a Filament of 
Hemp. ” . 

Bamre, to hammer. beat pr 
work witch an Hammer, 


" an, he, 


san, (en Gan) a Male, 
(Bie) a Malebee, 

Sandel, (Kisbmands) Trade, 
Trafick, Commerce, Deal» 
ing» Merchandizing, Meroa- 
ture, (med gamle Klæder) 
a Brøker's Trade, (med Pro- 
ſtekald) Simony. (priviligee 
ret) Monopoly. 


dan! så 





Ha 


ion, Matter, Bufinefs, 
Thing or Cafe, (NMets) 2 
Lawfuit, Suit, Adion, 
Cauſe, Procefs, Cafe," 

ganvelig, ſ. haandelig. 
andelsbog, 2 Merchant's- 
Book, Countbook, Book of 
Accounts, 

Sandelsbrug, the Ufage or 
Practice in Matters of Trad- 
ag. , 

Sandelsdygtig, commercial, 

råandelscompagnie, a Part- 
nerf hip in Trading. 

Sandelsdagbog, the Journal 

"— øf a Merchant, 

tzandelsgreen, s Branch of 
Commerce, . 

Sandelsmand, a Merchant, 
Trader, Dealer, Tradesman, 
trading Man. (privilegeret) 
a Monopoliſt. 

Zandelsmedlem, a Partner in 
Trade. 0 


zandelsmesſig, coimmercis- 
ble. 


andelsſelſtab, a Partnerſ hip 
in Trading. 

Zandelsſtad, a Mercantile- 
Town. . 

Zandelsvind, s Tradewind, 
C(Paffat). 

"Zandlanger,. Zandtlanger, 
an Helper, a Mafon's Man, 
a Hodman, 

SZandle, (drive Handel) to 
trade, deal, drive, exerciſe a 
Trade, traffick, merchandiſe. 
(i ſtore Partier) to fell by 
Wholefale or by the Great, 
(i Smaat) to fell by Retail, 

Sandie, (forfare, forrette) to 
aft, deal, proceed, treat, 
(vel eller ilde med) to deal 
well or ill with, treat one 
well or ill, Gliſtigt) to carry 


) 862 (| fø 


Sandet, (Sierning) an Affair, 


it cunningly. (om Vr 
treat about er nej 
Peace. (om Osergive 
capitulate, parley, 
Sandlende, trading» di 
treating. 
Sandler, a Dealer, TI 
Merchant. 
Sandling, Dealing. Tr 
ſ. andel. i 
Zandling, (Bedrivt, Gie 
ion, I, D . 
Sandlingsmagde ; W 
Proceeding. 
—— — 
andſe, hanſe 


initiate one 


a Male-t 
to bi 
by ridi 

Ceremonies. eg 
Zandſen, Baptifm or In 


ing. . 

3andſe⸗Selſtab, the] 

or an Alliance of the] 
atic Towns, 

Zandſeſted eller Sanfef 

Hanfeatic-Town, or ] 
Town. 

Sandſte, a Glove, (4 
andffe) a Gantlet. 
andffer) NMietens. 
rues Handſte, Uert 

Lady's Gloves. 

Sandſkemager, 2 Glov 

Sandſtemagerie, a Gl 


Trade, 


Sandſpager, f. Zandf 
3andteen, ſ. 3aandt 
våandtere, to handlg, mi 
(vide vel at handtere | 
to have a good Wi: 

handling a Thing. 
Sandtering, Bufinefs,"., 
Occupation, Function 
fesſion, Trade, (Bi 

ling) Managing. ”. 
Sandterlig, managable, 
table, eafy, ſupple. 
såans WÆrenpriis, (eur 
Thee) the Male - Fluel 
"38 





Ha 


t Cock. (i Kurven) 
a me, 

til ea Conde) a Cock 
irrel. (af Træe til et 
sn Faucet. 
paa Zlintelaas) the 
a Gun. (træœktke 9. 
cock a Firelock, 

fe, the Ridge or Top 
»ufe, the Cock-Loft, 
ning, Cockfigting. 
a Ceck?s Feather, 
, & Ranuoculus or 
Jot., (til Skibs, 
W) Crowfoot. 
Cock- Crowing. 
2, a Cock's Comb, 
Ariſtology. 

„C(urt) Primrofe, 
ing, a Cockerel, 
Chick, 

ge, the Wattles of a 


de, a Cock's Setride. 
re, a Cock's Spur, 
Urt) Larkſpur. 

a Tercel, 

the Milter, 

a Male-Colt. 

a Male- Bird. 
ſekt, a Male-Inſect. 
Handle, or Ear of a 
3afket. ” 
meel, a Male - Camel, 
tt, a He-cat, Boar-cat. 
rv, a Bafket with a 


e. 

6, without a Handle, 
1ø the Male- Sex, 

a Male-Salmon, 

a Cuckold. (giore 
agsel) to cuckold , 
y. 
kab, Banreiſtand 
iadem, ——— rd, 
ohn. Jack, (Gt. Syans 
—Es 

pron. his. 


) 863 ( 


⸗ i 3 
. ø 
. 


Ha 


anſe ſ. bande. | - 
ansgen, f. Sænsgen. 
ansv 4, Jack pudding. 
ar, ſ. 


arange, Harangue. 
arangere, to harangue. 
SZar ngerer, a Haranguer, 
Speechmaker, | i 
såare, a Hare, (ing) a Leve- 
ret, (hedfe en are) to flere 
a Hire. (mange Hunde ere 
Harens DSD) two againſt 
one is odds. Tfaae celler fake 
Hateunger) to kindle, 


Barefit, Greafe of a — 
ürt) 


Sarefod, a Harefoot, 
Harefoot, Hare- Cammin, 
Cudweed. (ſtryge over med 
en Haréfe)) to de a Thing 

ſuperficially. 

Saregarn, Ners or Snares to 
carcch Hares in, . 
Sarebund , a Greyhound, 

Hariner. 

Sarejagt, the Caurfing or 
Ch.-fing of Håres. i 
arefaal, Soft Sow-Thiftle, 
areklsver, Wood -forrel, 
fmall Sheep-ſorrel (Urt). 

areleie, the Lair ofa 
arepoſtei, a Harepaſty. 
areragu, a Hareragoo. 
areſkind, Harelkin, 
areſtaar, Harelip. 
areunge, a Leveret, yonng 
Hare. 


3arke, to hawk. 


Zarken, Barkning, Hawk- 


ing. 

arlekind, a Marlequin, Buf- 
foon, Merry-Andrev. 

Sarlekinds Spsg, Buffoonery. 

arme, Indignatien, Offence, 
Grief, Reſentment, Heart- 
breaking, ' 

arm, fretfal, full of Indigna- 
tion, effended, very angry, 
vexed. 





Da ) 364 ( Ha. 


Zarme, v. te offend, te irritate, 
exaſperate, raife one's In- 
dignation, vex him, 

garmonie, Harmony, 

Sarniſt, a Harnefs, Armour, 
(for Armene) BralTets, Vam- 
brace, (for Bryſtet) a Cor- 
felet. (for Laarene) che 
Cuiffes er Armour for the 
Thighs. (i fuld Harniſt) 
armed Cap -3-pe, 

Harniſt) to provoke, inrage 
one, pur him Pepper int 
Nofe, make one fret, teaze 
or exaſperate him, 

Sa: nifffammer, an Armour, 
Arfenal, ſ. Ruſtkammer. 

Sarniftmager, an Armourer. 
arpe, a Har 

Zarpe ſ. (til Korns Rens⸗ 
ning) a Van, a Winnowing- 
Fan or Van, 

såarpe, v. (Korn) to van or 
vinnow. 

Sarpelyd, the Sound of a 
Hårp, 

Barpetla ev, 2 Har er, 
arnix, Refn or Rolin, (Fiol⸗ 
harpir) hard Roſin to rub 

, Fiddlefticks with, 

Sarvipagrig, roſinous, rofi- 


- Barplybeeg, Roſin. 

Barpirere, to roſin, do over 
with Rofin, (Søe. Term.) 
to pay witch Roſin. 

Zarpirfuld, roſinous, full of 
Roſin. 

Zarpirxig, ſ. harpixagtig. 

sgarpiretræe ; che Rotintree, 

sjarvun, a Harpoon, Har- 
ping - Iron. 

Sarpunere, to grapple, ftrike 
with a Harping - Iron. 

Sarpunerer, a Harpooner or 
Harponeer. 

Sarfelere, (foruroelige Fien⸗ 
den ved delige Stiermyd fler) 
to harafs Enemy by 
frequent Skirmifhes, 


(bringe i. 


Zarſt, rufty, ranci 
3arſthed, Kuſtineſs. R 
sarfte, to grow 
rancid. 
sart, ſ. haard. 
sart ad, almoft, v 
Bartbunden, clofe 
bound, 
Sarthos, f. nærhos. 
iåartEorn, a certain M 
Ground, the Acres 
arve, f. 2 Harrow, 
arve, f. to harrow 
Sar ver, a Harrowet 
Sarvnin AA Harrowi 


safe) AS afe) ch 
Hou rtelære 
safe, (er keg bri 


vits i folgende: 2 
Haſe) ie is a Fool. 

Safpe,' (at vinde Ge 
a Haſp. (at fætt 
Dør 10.) a Haſp. 

Safpe, to wind on 
to reel or hafp. 

3aſpen, che Wind 
Haſp. 

Zaſper, a Winder, 
that winds Yarn ar 

Saffel, zaſſeltræe, 

Tree, 

Zaſſelere, to toys tri 
wanton Tricks, 
Wag, to droll, ban 

Sallelbøne, ſ. Jerpe 

Zaſſelkiep, a Stick of 
Tree. 

FJaſſellund, a Grove 
of Hazel.- Trees. 
Safjelmuus, Dormet 
såafjelnød, Hazelnut, 
Salfeltorn, Holyoak ( 
3aſſelurt,  Cabaric, 

bacca, 

saft, Hafte, Speed, 
Nimbleneſs, Preci 
Celerity. (i en Hui 
—53 » IN a 
(bave for ban t 





Ha 


laſte. (i Daf loleli⸗ 
irſorily, flightly. 
e, haften, make 
to fpeed. (gaa) to 
ate, haften, prefs for- 
fer forward, pufh 
ry. (med) to haften 
efs or pufh on. 
Iaftening, Accelera- 
3peedinefs, Expedi- 


accelerating, pres- 


haſtened, puſhed 
celerated. 
haſty, precipitous, 
CEseſpindt) quick , 
(peedy, nimble. (til 
hafty, hot, pasfio- 
ouchy hot headed, 
a fudden Death, 
Rapidity. 
, haftily . fpeedily, 
» fuddenly, rapidly, 
9, Quicknefs, Nim- 
» Swiftnefs, Sudden- 
Ra idity, (Brede) 
. (en Stroms) Ra- 
(Overilelſe) Preci- 
1. Hurry, 
, (bruges fun i føl 
Talemaader: det er 
'f) | ic is presſing. 
ar Haſtverk) he is in 
fte, in a Hurry. 
lat. (af Kaſtorhaar) 
ver. nedflagen) a 
ng or flapping Hat. 
te en Hat) to cack a 
age Hatten af for een) 
I off the Hat tø one, 
ind, a Hatband. 
F, a Block to frame 


n. 

ſte, a Dibble. 
Felt for Hats. 
eral, a Hareaſe. 


Pr the Cawl or Lining 
| angeſtreppe/ Garden sick 
me | 


te 


N U 


) 365 ( Ha 


Satteform, ſ. Zatteblok. 
attekrampe, the Loop of a 


Hu 

gatrelifle, à Hatſtring. 

Zattemager, a Hatter. 

Sattemagerbret a Hatter's 
Workirnghoard, 


Battemagerverkſted, 2 Hat- 


ter?s Workhoufe, 
Sattepuld, the Crown of 2 


Hat. i 
sgatteraænd , the Edge of 2 
Hat. ' 

the Brim of 2 
at. 


Satteſnor, ſ. Sattebadnd. 
Zatteſtafferer eller atſtaf⸗ 
fever, e Haberdaſher. 
aubits, (et Slags Kanon) an 
Habit," Howirzer, 
ange, 2 Garden, 
augearbeide, Gardening, 
Zanugebalſom, Garden - mint. 
Zaugebede, a Bed in a Gar- 


ene 
3augeblomſter, Gardenflov- 
ers. 
zangedyrker, a Gardener. 
Zaugedyrkning, Gardening, 
Saugefrugter , Zaugeurter, 
Gardenherbs. 
3augegang, a Walk in a 
Gar en. 
gaugegierde,/ an Enclofure 
of a Garden, 
Saugebette, a Hedge about 
a Gar , 


den. " 
Zaugekarſe, Garden · Creſſes. 
gangekniv, a Pruning-Knife, 
3augekone, an Herb-Woman, 
Zaugekummen, Garden-Cum- 
min, 


Zaugeſar/ 
Trees with, 

såangeffarlei, (Urt) Garden- 
Clary. 


Shears to lop 


Pi 





Ha 


- Bangefyre, Garden-Sorrel, 
Saugeurt, Po: herbs. 
sanaeverE. Girdening. 
saungevidenffab, Gardening. 
såav, 2» Sea, (det fore Vers 
dens) che Ocean, Main, 
(Havet gaaer 1 Daninger 
the Sea rolis. (brufende 
the raging Sea, 
Zavadi 2 Conger. 
Zavarie, f. Zaverie. 
avbæver, a Seahorfe, 
såavblif, a Calm. 
Savbred, the Seaſide, Sea- 
ſhore, the Coaſt. 
såavbrufen , the Roaring, 
Raging of the Ses, 
avbund, the Bottom of the 
— Sea. 
ave, f. gange. 
såave, to have, (hvad har J 
til Middag) whac have you 
nt for Dinner, (fave gode 
aver) to be endowed with 
good Talents. (fave en Cis 
endom) to poſſeſs an Eſtate. 
(hvad vil J have af mig?) 
what do you want with me? 
(ville have, begiære) to de- 
fire, wifh, want to have ſo- 
mething.  (iffe felv vide, 
hvad man vil have) to dis- 
agree with one's felf. (have 
Mrbobighed for) to have Re- 
fped for, venerate one, (has 
ve Afſtye for) to abominate, 
deteft, abhor. (have at bes 
file) te be employ'd. buſy 
or taken op with. (Anſeelſe 
af) to appear, feem, bear a 
Face of, (have Glade) to 
rejoice, be glad, (Nay til 
gen) tro bear one a Grudge. 
(hemmelig Rag til cen) to 
have an aking Tooch at, have 
& Spire againft one. (ondt 
i Sinde) to conceive Evil in 
our Mind. (han har ingen 


) 366 ( Sy 


* be a * 
ie paa) to 
Øie med) .€c 
upon. (1 Gin 
defign. (noge! 
to get, gain. 
of. (Vart i 
fhare in. (Bb: 
med een) to 
with one. (ee 
noget) to be < 
obliged co. | 
Sri) to be 
(T'd) cobeal 
have J deraf ?' 
gain by ie? (hp 
eders Grev) v 
you Letter be 
han efter fin ga 
after his Far 
(det har ingen: 
nn Fear for th: 
et for) to be 
thing. (jeg ha 
Folk) I have 
Mands. (man 
nogle af hans? 
are ftill ſome 
extant. (har 
med een) tå 
Reſemblance te 
bar nok af Mu 
talkative Fello 
Penge) ne is a 
wealthy Man. 


Saverie, Averag 


or Damage a S 
the Wafte or De 
and Merchandii! 
dinary Charges 
during a Voygsg 


saver, ſ. 3av. 
avets Bevegel 


carion ot the s 


Savets Bølger, 


of che See, 


3avets Dybde, 


the Sea. 


orſtand) his —ãS S3avets Ebbe og 


unfurailhed. (en Skrue 


Flux or Reédu; 





kum, the Scum of 8 


a Mermaid, a Sea- 
a Guft or Puff of 


Neptune. 

de, Amphitrite. 

1 Seahorfe, 
a Seacoaft or Shore. 
sa Seafox. , 
a Seacoaft,  . 
Squill, a Seaonion, 
ek. 

„a Seaman, Mer- 


Harbeur, Haven, 
øge) to make Port, 
arrive at the Port, 
19, a Waterbailiff, 
e, the Chain ef a 
ter , Marks of a 
er, an Overfeer or 
of a Port or a Ha- 


ze, Port - Duty, 
geor Duty paid for 
itenance of a Haven 
P Ship , 
in it. 
ve, a Buoy 

in, 2 ?orpoiſe, 


:hog. | 

its. (give Doden en 
øvre) to rake 

your Life, 

er, a Field ſown 


ts. 

„Oatenbread. 
Groats. 

, the Oat - Harveſt. 


a Cheft to keep 


a Grain of Qats, 


) 367 ( 


verlab. the Over- 
or Breaking out of 


that eaſt 


Ha 


3avr enteel Oatmeal. 


Savreſæk, a Sack for Oate. 


3avreſuppe, Watergruel, 

avretiende, Avenage or a 

certain Quantit 

paid to the Landlord. 

Savſtiel, Periwinkle, 

vBapus/ the Froth of the 

ed. 

B30avſtille, f. gaver, 
avfvelg, a Gulph. Whirl- 

3 pool is:. or Swallow, ' 

BAY, . ſ. haj. 

343ard, Hazard, Peril, 
ſ. Lare. 

Sasårdeerlig , " hazardaus, 
venturefome, perilous. 

Sazardere, to hazard, rifk, 


venture, to run RifÉk or 
Hazard, expoſe. 


Sazarderet, hagarded, ven- 


tured. 


Zazardſpii, a Came of Chance. 
såe! interj. Eh! 
såebentvæe, an Ebeny - Tree, 
Ebon- Tree, i 
åebræer, an Hebrew, 
zebraiſt, hebraic, hebrev. 
(Calemaade) a Hebrailm, 
Zectika, an hectie Fever, 
geecriſt, hectic. 
ed; ſ. een. be i 
ede, hedde, v. ta be called, 
KARA bette rene, (hvad 
hedder IJ) what is your. 
Name? (def Hedder, man 
figer) it is ſaid. 
såede, ſ. Hest; Warmth. 
parching Heat.  (Gindeté) 
Ardor. Årdency, Vehamen- 
cy» Transport or Pasſion. 
såede, (udyrket Land, Mark, 
fegreoet med Lyng 16.) a 
Heath, Place overgrowe 


with Leath. 
. 1177 


of Oats 


dø 





v "d 
ae ev” 


He 


gede, (diere hæd) to hear, 
ive or caufe Heat, put in 
eat, make hot. ” 


' Sedeblegne, Blitter, Puftale, 


red Pimple. 
Sevelerte, a Heathlark, Tit» 
r ” 


sedelynge Sweet - Broom , 


Heath. ' 
sedendømme, Heathendom, 
Hesthenifm , Paganiſm. 
gedenfare, to deceaſe, die, 
depart this Life. 
——n— deceafed, died, 
edenfart, Deceaſe, Death, 
eden, hearhenifh, pagan, 
gentile. (Religion) rige. 
niſm, Gentiliſm. 
Sedenſtab, Heatheniſm, Pa- 
xaniſm. 


BSedeſpor, (efter VDiidt) Aba- 
ture. 


såedning, a Heathen, Pagan- 


tzzedningernes Paradiis, the 
Elyfian Fields. 


sSedfe, to chafe, courfe, hunt. 
bait. (Hunde) to loo or 
fer Dogs at or upon one, 
Cen Hidrt) to unharbour, 
roufe or dislodge a Stag. 
Cen Hare) to courſe, ſtart 
or put up a Hare. om 
Boll, fætte Ueenighed imel⸗ 
lem dem) co fet a Variance, 

- Øv at odds, to cauſe a Divi- 


" … fions. tø-fet together by the 


Ears. 
Sedſebane, a Baiting · place for 
Bulls and Bears. 
t8edſer, a Pricher, 2 Honts- 
- man on Horſeback, Baiter. 
Bedsning, Chafing, Hunting, 
Baiting. 
BSeed, hot, ardent, feryent. 


rændende) burning. (ſom 
ern) burning hot. (folde 
d) fealdinghor, (aloen⸗ 


) 368 ( 


debeed) Aaet. 
) frehry, 
elvede bdeed) & 
into Fear sad År 
threaten him $ 
CDet gaaet 
thére is hot Wor 
Seel, wholey entiz 
complete ,- unbro 
Obel Dagen) al 
heel og Holden) ſ 
compleze, ( [| 
: Glafs, a Bumper. 
le) generally, al 
åeelgiort, finif he 
pil hed broughe 
tion, ful“ ũ li 
Seelgisre, to finif 
pliſh, complete 
3. be. i 
rende £ nt 
eelklsvet, (Dyr 
pede. 
Zeelring, (i Mat 
Integration. 
Zeelſom, healing, « 
native, wholefom 
ſalubrious. 
zeelſomt, ſanativ 
bly. 
Zeelſtendig, tota 


entire. 
geelt, entirely, &«c 
Befte, ſ. —5— 


(paa eå Kaarde 
a Sword, 








efte , CDeel af et 
"— dmall Book ftitch 


Boards, 
gelte, f. (Bindlei 
a String, Tie. 
efte, v. to tie, bin: 
ften, make faſt. 
to join together, 
ſammen påa. en 
Øe 


a Book, ti 
"tø ftick to fer 





—R 
gneedle. 


, violent, im- 
» fierce,. hot, 
ent. forvent. 
iolent Pain. 
dent Prayer. 
ierce or fu- 
ent, (Beva⸗ 
lotion. (hef⸗ 
olent Storm. 
nely, violent- 
Y⸗ excesfive- 
y. 

mence, Vio- 
sion, Fierce- 
uasneſs. Ea- 


ey. 
Ung,» Faſten- 


Jackle, Flax- 
hackle. (een 
riticize, re- 
1, chide, per- 


d, hackled, 


ling, Hack- 


ꝰroteſtion. 
e) to hedge, 
1, fence. 

2 Claſp. 
faſten with 


faſten tight 
Hook. 
ræe ved den 


Bagftavnen) 


. sei da! 
2! (het has 
nimbly! 
rian. 

ræs, Darnel, 


toomgraſ. 
a 


s60 f 


såeire, (Fugl) a Heron. 
seire Rede, a Hernſhaw. F 
ebbe; 2: Hedge, Hedge-Row i; 
of ſmall Trees, (levende) 
a Quickfet, ' 
efte, (i en Stalb) a Manger 
or 2 Rack in % Stable. i 
sette, "to- hatck, breed, dis- 
cloſe goung ones, 
såetfebær, ArbuteortheFruit  . 
of Scrawberryeree. 
Setfebærtræg Arbutetree or p 


Scrawberryeree, 


Zelbred, Health, C(have en 
god Selbred) to benene en 
State of Healih,. . 


såelbrede, to cure or heal. 
såelbredelig, curable, what 
may he bealed. . 


zelbredelſe, the Cure, Healing, 


or Recovery. . 

Zeld, (Eykke) Fortune, ' Luck, 
Proſperity, Happineſs (Vejs 
auſtendighed) Elegance, 
Neatneſs. i 
eld, - (Bakte) a Declivity, 

SAS (Ba Decline, (fade ! 
paa Held) to be declining, 
(hans Lykke ſtaaer paa Held 
he is upon che Rrink of his 
Ruin, 

elde, (Snare) a Gin, Snare N 
or Spring. , 6 


gelde, to inclineg how, bow 


down, bend, to len-." 
againſt. (fig) to lean of: 
bend towards, (Dagen hel⸗ 
der)itgrows towards Night, 
(Muren helder) che Wall is. 
in Decay, or ready to fall, 
(ffiente) to pour. (helde, 
fom et Bkib) to heel. (et 
Skib helder om Styrbord ele 
ler Bagbord) the Ship heels 
a Starboard or a Port. 


Zelden, ——— Inclining, 
Declining, the — 
é 





He JERN 








. idende, inclinkgs bendimp 
leaning. (loping… 
»åeldig, prefperdus, —— sed * 
ppr HL n 
—8 hoppily, prefper- med ERR 
øeligder,. ſacya 


gari CHeüm BSee⸗paeſa . Thin 
living, ( Vrn Sleping. … the Sands 
Cafen Siads Void) RE G'a- af Helgene) He 
i of a *X.. re. (Diet tr Seigdomn⸗ fle; 
paa Dele Rthe Beer cuns or c 
sele, (af i aFeeirk —* 
e a aliy. 
Mk. chiefiy Reset y Seti demeraſſe, 


sele, I. " (det Sele) IL, the —— hallov 


ele, v. læge) to heal, cure, 
Cfammen, giore heel) ;ocon- igen, * 
olidate, ſo fæge, helbrede, —— — 
dele, Beles, to heal up, to be Biggiøre, z0;f 
delen, "Healing, Confolids- ediggiørelfe,. Sa 
onſecration. 
delene, Helen, Setliggiørende, 
gelende, healing, conſolidat- sellingisrer, a Sa 
ing» vulnerary. (i fægefon. clligdevd, Sand it 


Ben). 8 (ale d —— (fo 
t. Cane i le 
* ne engen? AAL am ÅL 


selgense Leuning, 2 Relick. Selligbolde, to ce 
Sele ard, a Halbard or Hal- lemaize; ſunctit 
erd. 


— (een, ſom forer el ighoĩdelſe ihe 
⸗* —* rd) Å Halbar- — Sentifying, 
åer, gellig Peder, før 
i == %, a Halibut, —— falſe 
fler rarher, (jeg vil:e pel lig· Trefol dighe 
ler ic.) had ——* i I ly- Trinity, 00 


conld a nher choſe to &c. Zenig⸗ hedt 
ſter, the H 


sBellig, holy, facred, religious, 
bleſſ.d. —88 folemn. Knapweed,. 
. Cde Hellige) the Saints. (den Sellis⸗Trefoldighe 
hellig Aand) the holy Ghott, . Holy-Trinity-Sut 
. (den pellige Skrift) the holy Selligs res Bonger 
Wric, che Scripture, gere DN på 

Øellig: Aften, the Eve before ctwelftk — 
a Feaſt. Zeiſe ſ. ilfe. ” 
















Øe 


ndehalsbaand med 
| Dude Collar fer 
harp Points. 


'ero, Champion, Woer- 
Cen Fiſt) a whirifh 


—* 4 heroic or epic 


ter; an epic Poet. 
>, heroic Virtue, 
rging, heroic Feat or 
it. 

orie, a Romance | 
øfig; hei oic, heroi- 


d, heroic Spirit. 
4 Heroine, 

Hell, Tartarus, th 
al Povers. 
5, infernal. 
zAfgrund, the Abyfs, 
1 of Hell, . 

s Brand, a Hellrake, 
brand of Hell, . 

sg Flod, Styx or the 
in-Flood. 

s Surier, the Furies of 


s Gud, Pluto. 

s Sund, Hellhound. 
s Dine, the infernal 
ents. 
s Plagegudinder, f. 
des FInrier. 

s-&vælg, the Gulph of 


iterj. hem! 
re, a Trigger, i 
ro ftop, ftay, curb. 
in, put à Stop to, to 
im. (bemme ét Hiul) 
d a Wheel. ', 
elig, facrer, private, 
'ftine, clancnlar, cloſe, 


) 371 ( 


He 


ſ u. 
ten) —————— 


with one. (hemmelig An⸗ 


. flag) Iotxigue. (hemmelig 


[5 Ogling, 


Semaf the P 9 h 
Bemad) Side, — 


Houfe. (hemmeligt Egte⸗ 


. fab) clandettine Marrisge, 


emarriage, (hemmeligt 
gling. (bemme⸗ 
igt Opholdsfted) a Hiding- 
place, (vi have intet hems 
menigt imellem 98). there is 
no clancular or… private 


converſation between us, 


(en hemmelig Trappe, Dør 


eller Gang) a private Stair- 


cafe, Door or Paſſage. 


Chemmelig Skat) an hidden 


, Confpiracy. 


Treafure. (hemmelig Sam⸗ 
menrvogtelje) a fecret Plo? or 


hidden Art. han folder 
fine Ting hemmelige) …he 


does his Bufinefs wich great 


Seorecy, he 1sa veryclofeor 
reſerved Man, 


øemmeligen, (ecrerly,private- 
"ly, clandeftinely, in hugger 


mugger, incognito. (folde 
penmeligen to conceal, 

eep a Thing ſecret or clafe, 
to fecret, (lure hemmeligen 


vaa een) to ly in Ambufh, in 


Wait or upon the Lurch for 


one. ([ytce, Semmeligen, 


hvad Folk figer) to liten pri- 


vily to wh it People fays, to 


. play the Eavesdropper. (give 


cen hemmeligen et Yz".f) 10 
ive or tip one the, Wink, 
life ſig bemmeligen bort) 

ro go away in a Mift. totteal 

away. (lee bemmeligen) to 
laugh in the Sleeve, (bede 
hemmeligen) to pray in Se- 


rious hidden, occult crer, (forrette noget hems 

econdite. (bemmelig meligen) ta do fomerhing 

aelſe) ſecret Inter- clandeſtinely. 
Aa2 em: 


(hemmelig 
Konft) a4 Myftery, fecrer i. 


d 





He 


genmel TI a Secret, My- 
" ftery, hidden Thing, Secre- 
?” ey, Privacy. - i 

Benteroidalft, hemorrhoidal. 
Zemorroide, ſ. Gylden⸗Aa⸗ 


en, : fomewhither (ad) to 
that Place, on there, møre 

char Way, further thither- 
ward. (derhen) rdiher. fhi- 
therward, (gage hen til cen) 
to go up to une. (op) up 

thirher, up to chat Place, 

. øenbære, to carry fomerhing 
ſome vhither, to transport 
it. 

Senboie/ 
fomewhither, bend in. 

Zenbragt, transported, car- 
ried ſomewhither. 

genbringe, ro bring or carry a 
Thing fomewhit er, trans- 
port ic, (Tiden) to paſs 
away or beftow the Time, 

såenve, to fall out, happen, 
come to paſs. come by 
Chance, to chance, 


ende, pron, perſ. her. 
endelig, (tildragelig) acci- 

:— dental, incident, happen- 
ing, changing» adventitious, 
fortuitous. 

gendelfe, an Accident, Inci- 
dent, Adventure, Venture, 
Caflualty, Emergeney. Chan- 
ce, Cafe, (sed en Hendelſe) 
accidentallp per Adven- 


ture. 

Zendende, incident, happén- 
ing. 

—* pron. perſ. her, hers, 
—* Kiol) her Gown. 
det er min Gtoel og iffe 
hendes) it is my Chair and 
not hers. 

Sende fig, to happen, fall 


our, 
Zendęsd, decedfed, departed 
this Life, dead, e 


Le 


to- incline, bend 


) 872 4 Se 


Sendoe, to die, dꝛdeaſe. om 
'pire, — 
såendrage,to årag;drevenlong, 

carry awsy. (Eivet) to fpind 


your Life, 


enfalpe, tofall, fink, detay, 


drop down, C(benſrinde) to 
languifh, pine away, (til 
fafkr) to give yourfelf ap 
to Vices, ” U 

Senfalden, fallen decsy 
pined away. (til) given 
a dicted ro. Bven et 

såenfaldende, (fom tæres bort) 
languifhing, pining,smy. 

Senfare, (reiſe boct)ize. go 
away» depare; (fil) to go 
or travel fomewhirker, - 

Zenfare, f. hedenſare. 

Seufart, Departure, Depast- 
ing. 

Zenflstte, benflyrte, re ersee 
port remove a Thing forme 
whirher U 

Zenflstte, (til et andet 
to remove, to ſhift e dr 
zings. ” 

Zenflyde, to ffow, trickle et 
drop down, fi Taarer) to 
b: disfolved in Tears 

såenfive, to fly fomewhirher, 

” to flee or sun away, to re 
tire to a Place, i 

senflvve, to fly fomewhithere 

enfgie, to adjoin, add, tø. 
put to. . ' 

såenføre, to lead carry ør bring 
ſomewhither. (til) to refer 
to. i 

gZenfort, led 2 carried, or 
brought ſomewhither. 

tzengaae, to go away or fort 
whither, to pafs away. (gi 
den gaaer ben) Time pasles 
away. 


zengang, ſ. Bortgang. 
gZen⸗ 


"bl. ' 
2 
. 


on 





Ge 


ef. Er. (det ev giort 
mit is done ſoperfi- 
or negligenrly. 

p fo give awzy, part 
(forlade) te abandon, 
dd  Cbengive fig. til, 
pe fig Bil) co give 
df np to. (opofre fig) 
ote ynurtelfto, (volds 
ig) to yield yourfelf 


Bk; given, addicted, 
d to. (een hengiven) 
d to one, (hengiven 
er) given, inclined to 
(eders hengivne Tie⸗ 
our affectionate Ser- 


ibed, Affechon, At- 
ne, Devotion, Refig- 
. Submisfion, 

,… to flip or (lide 


to appertsin, belong, 
to. i 


Comtrent) about, - 


bd) towards, thichers 
there againtt, againſt 


aget, inconſiderate- 
lviſe aly, at Rovers or 
ire. 


te, to, fling, throw 


ro look or caft your 
»mewhicher, 


te, to come, get or 


Os fo arrive fomewhi- 


Arrival. 


f. Er. (jeg fan ikke 
t faa ben) I cannot 
afs thus, 

', to lay or put afide, 
up, to keep, 

, Ctil et Sted) to at- 
arrive tø a Place. 


⸗ 


] 373 ( 


He 


åentede, to lead, conduct. te 
guide, Carry or bring ſome- 
whirljer.  (fom Vand) to 
derive or turn the Courfe 
of Water. 

Senledning, a Conduit 3. Deri 
vation, Å& 

såenløb, (Tidens) the Courſe 
of Time, (Vandets) the 
Courfe or Flowing off of 

Water. NE 

såenløbe, to flow or run ſome- 
whirher, (ſom Tiden) to 
pa's or glide away. 

senløben, down or run out, 

paſſed away, - 

zenom, henomkring, that 
Way about, there aboute, 
bebind about, 

*333 up above; 
enover, beyond, over or on 
the other Side. 

enrække, to reach ſomerhing 
ſomewhither. (naae) to 
reach, come to, to touch, to 
attain to. 

Senregne, to afcribe, attribute 
or impute a Thing to a Per- 
fon, to farher it upon him, 

øenregnelig,thar may be afcri- 
bede aceribured or imputed, 

Senreiſe, v. tetravel, journey 
ør go ſomewhither. 

Senreiſe, ſ. a Departure, a 
Going away. i 

Øenvette, to exectite, Put to 
Death, (fyre) to direct. 
(henrette fig Lob imod Mors 
den) co direct your Courſe 
towards North, 10 

Senrettelſe, Execution, capi- 
tal Puniſhment. 

Senrettet, executed, put to 

Death. 

B3enride, to go an Horſeback 
fomewhicher, 


senvrit, Henry, wen⸗ 





ed VSEL 


to run. Aow (omt 


Senrinde, 


Senrive, re draw, —* namy. 
" Thatchhwayr to transport or 
hurry away. 
; run, fown fomå: 
whirher, paſſ awsy. . 
geur ykke⸗ tø tranẽport · to en⸗ 
ance, raviſhe put in an 
» to fapture. - - 
—* (til et Sted) 
draw nigh; to approach, 
Zenr yrkelſe in Fatafy. — 
ture, Raviſhment. 
BFenerrende, Favifliing, 
charming. 


—— fo fall in an 2% 
tafy, Trance or Ra speures | be ., 


put befidøs him'el 
.transported, entron⸗ 


veri færre, to put, fet or plsce 
" foinewhither, or in. ſome 


Place. (aføbdel) to ſet apart. 
Senſegne, to fall, drop or fink. . 


+ down. fall into a SWOONn, + 


Benfee, to look ſomewhither, 
. to regerd to mind, take 
| Notice 


enfeende, "Regerd. Reſpea. 
3 Lir es fun adverbialiter red 
Henſeende) in Co 
8 Regard or Reſpe ef, 
fecing, tonfidering that. 


Senfellggrdfuil av avay, ſail ſome 


Senſende, fo fend away, to-ex- 
peditas to dispatch, 


Senfeudelfe;rhe Sending away; 


iøpdtch, - 
Benſendt, ſent aways dispat- 
26 7 


Benli idde, to remain, 'ftay or 
continne in fome Place, .: 
Senfige a Defign, Parpofa, 

Drift Aim, &Scope,an End, 


AIntention. 
8838 van CARE 
en ra what Vi 
ce, to Ki SS Uri 
:Thig. hove a Tiung 
"to have.a Purpole gs 
"to it, fo regard, vel 
— Relation te, 
, Penfigtende, varig; 
a Tendency or 
KN LE å * 
ad 
—— —e — HE 
enſt affe, (br aq 
v Be ncaufe fomerhing 
brosehtor 
(af bort er eet pui 
turn out or away. 
fenftiPte , to fend « 
fomewhirher; dispi 
Benſt tekeiſe⸗ a Dispa 
basty, Misſion, Dep 
Delegation. 
Zenſt ikket, font awi 
perched. 
Øengitning, a Sendit 
ither. 
Senftrive, (ftrive ude 
" anke) to write. fo 
"Tuper icully. 
såenftyde, Cbenfette), | 
ſhove swåy. " (med 
to ſhoot ſomewhith 
genſtaae, to beat, ca 
wnhither. (i Peir oe; 
1" toflighren, negled, 
deſpiſe a Thing, 
Senſlæbe, to drag, hat 
fomewhirher, 
Benflænge. to thro 
fling away. 
tzZenſlide, to wear, waf 
(ſom Ziden) to pels 
Senfmelte, to melt au 
Tascrex) to be disf« 
in Teara. 





BB nn 875 60 $ 


) Cnaceh; teke or 
by force, to run 


flink or freak 
lor fleep. (dør) 


die, deceafe, 
eparted, dead, 


' ——— Agde fig ben tih 


Falling g Sleep. 


Drovwſſneſs, 


lace ſome vhere. 


ten) to leave ſo- 
ne's Difcrerian, 
nerhng té one, 


"grænbfe til) to 
ås to meet at 
be bounded or 


n. 
> extend, ftretch 


fill, ſhed. 
(pint, hed, ta 
meager or thin, 


heGrowing thin 
: Falling away. 

hur], dart, fling 
»mewhither, to 


grown thin or 


ånk dewn, . 


ake, makayour- 
of, poler yopr- 


ſom Kulde) to, 


ake ſtitt. 
mumbed. grown 


80 for,to bring, 
ꝛrtake, fetch up. 
refcue from, ræ& 
over, . 


p to, towards. 


; go forward, or 
vance, ftep to a 
roach, 


venr geen⸗ sa dte te, at 


to remove. go or march to ã 
Place, -. 

Zentyde, to. apply. actriburs, 
aſcribe. unpute to. 

Senud; put one of this lace 

out from. hence: 

Senunners dots, down from 
hence, dvwn thirherwards. 

Senved xbone mar to, bys 
agsinits alggk, 

BSe iwed, (omtreut) ahovt. al» 


mott. (Slotfen 12) about 


ewelve Clock 
denvende co tur ſomevhi- 
ther, to direå. (fin Henſigt 


til) to dire your. Intention 


Gg) to trira fomewhi- 
eher, (fig til een) co addrefs 
or apply.yourielf to ene, 
make Apphæation or Ad- 
drefs to him. Cbortøende) 
to turn afide år avay. ' 


envendelfe, a Turning fome- 


whither, RE 

en vlisnin an Addreſs, Di 
5 rettion,” <A Direding | of 2 

Perfon, , 

nviſe, to fhew one ghå Waj 
Senvifé,; ro he dire& him vay 

ther, to. addrefs. 
Senvifende, addresffhg, ding 

ting. : 
såer, here, in this Place, (ber 

— Bedenfor) here below 

os der) here and there. " 
Seraf, herevf. out ef this, 

hence, from henoe. herebst,. 

by this. from this. 
geratdit Heraltfry, Blazon 

the Art of Blazsning. lå 
Serbarium/ſan Herbal, 
såerberg, an Inn, Lodging, 

Harbour.  Dwelling-Place, 


- Shelter. (for en Caravane) 
a Car- 





Ge 


a Caravanferay. (falde Her⸗ 
Berge) to inn,to hauſe Stran- 
gers, (tage ind i Herberge) 
to put up at an inn or take a 
tem, orary Lodging. 
sgerbergere, to keep an Inn, 
(Reiſende) to ign or houſe 
Strangers or Travellers, 
erbergerer, an Inn-keeper. 
erbariſt, an Herbalidt, Bota- 
.n 


ſt 
Zer Ker, (efter benne Fyd) af- 


terwards. after this, he eaf- 
ter, a'ter. this Time, (i 
Fremtiden) for rhe future. 
Seref:er, pron. dem. (herefter 
setter han fia) he, goes by 
this, by this he takes his 
- Meafures, 
erfor, for it, for this. 
erfornden, befides this. mo- 
reover, over and ahove, 
g3erfra, herefrom, from hence, 
henc-, 
erfrem,forth on, hitherward, 
nearer to. , 
Serfugl the Hoopoop, Pewer, 
såerben, herhid, hirher, here 
to. (kom hid) come by here, 


draw nearer. 


gerhos, hereby. by this, here- 
wich," here joined or inclo- 
fed, ac the ſame Time, 
øeri, herein, in this, 


Serigiennem, thro' this Way, 
herethrough. 


gSerimellem, here betwixt. 
verimod, hereagainſt, againft 
this. 


Zerind, herinde, in here, with- 
n 


in. 

serfomtt, (Fobſel) Birch, Ex- 
traction. Defcenr, Family, 
Race, Origine, (ringe) Ob- 
fcuriy of Birth. ' 
erlede, to derive, 
erlig, glorious, high, maje- 
ftic, great, excellent, illu- 


. 876 (| 


He 


ſtrious. —— 
ous, ſplendid. 
serligen, glorion: 
lently, magnifice 
—1 y. 
gerliggiſsre, co gå 
Glory to, to exit 
igerliggigrelfe, | 
g —— Gi 
erl bed, le 
Illufriousnefs . I 
Splendor, Må 
Brighenefs. (S 
lighed) the Right 
leges of a Mano 
gers) the Majefty 
sermapbrodit,anE 
dite, a Scrat. 
ermed, herewith, 
hereby. 
såermelin, an Ermi 
Sermelins⸗Pletter, 
Work, 
Sermitage, an Her: 
litude. 
såerned, here beneat 
” down. 
såerneden under, he: 
underneath chis ] 
øernæft, here nex 
Time to come, I 
forthwith. 


åer og der, here and 


Way and chat Wi: 
down, 

zZerdiſt, ſ. heroic, 
epic. 

eroiſt, adv. hero 

søerold, an Herald, 

: Arms, an Officer. 
ries Mesfages bet 
ces. and proclaig 
and Peace 

zerolds⸗⸗ELmbede,⸗ 
Ofſice. 


g3erolds. Stav, che 
or Tipſtaff of th 
Arins and Herald 

Sserom, herabont, 
hereof. 





J v 


187700Oe 


4 Fereabont » 
we. sv, 

', høre up. up 
— upwards hi- 
i | ras, 

—* 

en pag, here 
«. Chan boer 
he lives in the 


here above, 
ver, over this, 
forundrer fig 
arvels at this. 
on, here at, to 
is, after this, 
ætpauke. 
tø ſom noget 
råd, — Mafter, 
a Proprietor. 
. (mine 9.) 
det et en ſmuk 
a fine Guntie- 
i Henſeende til 
) Mafte:. (ban 
er) it depends 
e fin egen) to 
Mafter, (min 
r Lord, (være 
to have the 
Dominion of 
re 9.) to lord 
Maſtery, play 


ike State upon . 


nincer, carry 
rå. (ſom Her⸗ 
ren) like Ma- 
n . 


rdly, mafterly, 
omineering. 


i Kortſpil) the 


Cards of Ho- 


teert, an Pdid, 
Proclamation, 


iction, Diſtrict. 


errrdag , (Stigddaq) s Di 
⸗ me A —3* R or 
| Dage) Days of Eale. * 


Losdfhip , - . Domiadrien, 
Saignorm. Diredions, Gé- 
vſßrnment. (have Herredom⸗ 


me) to reign, govern, bear 
"Rula.pr Gwiy, (en : 


a Monsrch… Gioret 
—E oltecsd O 
mooracy.: (Gad middel. 


bare) Theegracy, (uind⸗ 

- fisæntet). iabfoluge -Powet, 

(uden Love) Defporifm,: 
dere eds foged, a Village 


sgerregaard, a Manor, a Lord?s 


Seat, Lordf hip or Setgniory. 
såetregode, in Lordſ hip. 
. Manour, a Demean, &. 

Lord's Eftare. ' .17 
såerregunk, a Prince's Fa- 

vour. 
sgerrelevnet, higher fplendid 

Life, fordly, nobt : 

errelig, lordly, noble, p 
— — sl 

errelig, db n, lord- 

—— erly, — e 

ſaumptuously. 
Zerrelss, wichourj a Mafteg,. 
" gut ofPlace or Service, of 

that nobody will own,” 
såerremad , delicate” Mead; 

Tidbirs, en, Cr 
erremand, .& Bord, of s"Ma- 

nor, Proprietbr, a Poffeffor 

in his own Right, £ Squire, 

a Gentleman. feber 

fon en Herremand) hejlives 

like a Gentleman. 
våerren, (Gud) the Lerd God. 


såerrenaade, the Gract or 
Favour of the Great. 

sgerrens Bord, the Lord's 
Tabt, 3: 


" 
s…-—… … MU 


REE 


De y) 378. (t 9 


——— Dø, fheTord's 


—** Dag, the Day: oſ the 
Lord, rhe Day uk Judgement, 
Salvede, ehe Anoin⸗ 

—— — * i h 
te; eir mi - 

; Maghrinefler che gt: 


-"-MO n. ne : 

. et, 6. J 
Ex * 
—— 2 Nobiliry, the 


Bank or Degres. a Lord 
w kel Nobleman. 
Serene, a 2 or 
our, >” 


—— — public Service, 
Average, 

Serrsre, to come», etoc 
from, to iſſue. 

sserfteb, » Dominstion. Sejg- 
nor Lordf hi (Konñ⸗ 
elia the Roy "Family, 
i et Huus) Mafter, Miftrefs 

:. the Houfe, (def unge 

Herſtab) the Princes. 


Serſtabs, of er belunzing to, 


a Lord's of e Manor, 

Zerſtab⸗ Mølle, 2 Mill be- 
longing to å Manor» or a 
common Mill, 


gerſtabs Slor og vode 2 
Caſtlexard. 


erfare, SϾritaro. 

Serſte, to govern, rule, reign, 
fway, bear. Sway, rule che 
Roaft, have the Command, 
- Dired ion orGovernment of. 
Aom en GÉÉ) to prevail. 


— — , ruling, reisvins 
prevailing. 


gerſtendeviis, imperiously; 

BSerſter, 2: Rul Maſter, 
Commander, Governour, 
Di ector. 


Berſrerinde a Miftrefs, 








this, to it,.:unto it, 
kommer endnu). dd 
Zertug a Duk? 
Fertuüädsmme, a D: 
sertugelig, ducal. 


sgertuginde. 2, Dusch 


Bergs: s Rrone ' 


——* Verdighed 
" Dignity df a Duke, 
gerud, ont, out here 
ths Place. (ſtaae 
Korvoral berud) hal: 
Co" po· al come fort 


gzerudaf, f. heraf. 

sgeruden for, here wi 

såerunder, here un: 
or be.ow, under ch 


… derved , hereby, b 
herew th. 
Zervexel, a Rechang 
årlig, ugly, deforme« 
voured, gaftly, dis 
tioned, dissgi ecable 
ureen) naſty. foul. 
unc!:ean, labby. plaf 
ty. (uanfændig 
unmanneri obfeen 
be) f ul, nafty. mnclea 
ty Langusge, (a 
dereftable, 
Segligen,. naftily, abon 
dete ably. 
esligbed, Uglinefs, 
å mitv, Gaſtſineſs. 


hed) Naftlinefs, Fi) 





mk ) 37pg ( He 


dr Neg. (liden) 3 andel, i Horferdtalinie 

way. (liden Fotſt morfeconrång» Jockey's 

'bagde) 2 Pony. 

ob) ;a Courfer or ——— Burds» — 
vetu) pright- armaur. 4 - 

onme Horſe. (ure⸗ Seftebov ; the Horfehodf 

sv. unruly or wild > (lit) :Colf's- Foo. 

We Heſt) aftarring eſtekisd, Horfeflef h, 

Læbdig. a refty or Seſtekrubbe, na r Menger. sg 

ſom ſeiler) Seerne, ede the 2 Group or or 


oe 


, Hard toilfome Skala —— the: "Art ef « 
Stutterie) n Saud, 


eed of Horfes. —— vereri- 
the Shoening of narian Sc 
eftelænde, the Butzock of 
heSter on a Hor- Norſe. 
zefkelipper, the tips cf 
a 2 Gaddy, Horſe- 4 Horfe, 
i såefteman ; Zeſterrauke, ele 
he Shoulder ofa Mang of.d Horſe. 
. Seftemarter , s Fair, where 
ed, the Joint of Hørfes ate fold-, Horfer 
ler of 2 Horfe. * — —* 
rigid, hard Cure. udg, Hor fnug, ”. - 
ae Caparifon ; Beftemølle ; a mede. ; 
tr Horſecloeh. Seſtemule, the Mevech sf. E 
, a Horfeleech,,  Horfe, . 
” , Siftemynse, Horfethints wild . 
a Drench for a Mint. 
veſterande⸗ the Forekead ny: 
eller Særge, 2 2 Horfe, 


Horſes. zZeſteprang £. Beſtehandel. 
n Horfefoot. epranger, —5* Hor- 
Horſefooted. e-courſer, a er is 


Horſemeat, Pro- Horſes. 

* ale, the Frofh wege Zact "the Race or Bred 
sf a Horfe's! Foot, ” 
Colr, Foal, Beſte⸗ Reðſtab, NHarneſa. 
id, 8 Skill in Hor- efterøgter ; Scgivoreng 

ambed) Dulneſs, —* room of 


the Stable. 
a Girth or Sur- geſtern ” a Horfe's Tail, 
' Zeſtern rt) Shave- 
Horſehait. graſs. ACR 


ke the Cheft of —— a Saddle for a 


r "se df 


— 





He 


Seftefådling, the Saddling of 
2 Horſe. 

såeftes Sorfødder, che Fore- 

eet of Horſe. (dens Bags 

sen) the Hindfeer of 2 

or ie, 

Beſte⸗ zagetand, a Horſe ⸗ 

Fang. 
eſtes 30vſlag, the Print of 
” så —* Foot. 
eſtarn, ſ. Zeſtemſg. 

BR Øeffæren, the Gelding of 

a Horfe, 

Setteftærer, Seftegilder , a 
Horfegel er, 

såeftes Kindbakker, 
Cheeks c ot a Horſe. 

efteffoe, i Horſeſ hoe, (urt) 
Horſeſ oe, 

såefteffoelmed, a Farrier. 

sefteffoeføm , a Hobnail. 

Seſteſtoening, che Shoening 
oi”a Horſe. 

geſteſtrabe, Sefteftrigle, a 
Currycomb. 

eftes Brummen, (med Bee⸗ 
nene) Falcade. 

Seſtes Gøb, a Career, Courſe 
or Race, 

såeftes Cuftſpring, a Capriole, 
Caper orGoatleap af aHorſe. 

Så baked ,… Horfegears. or 

ra 

såeftes  ræfefiod, G Glinderg, 

Seftefpor, hf. geſtes 30vſlag. 

ens gel, the Sruggers, 
ſteſtald, a Horfeftsbl.…. 

såefteftalning , the Pisfing of 


a. Horie, 
Zeſteſtrigle, ſ. Zeſteſtrabe. 
Seſteſpomme, a Horfe- pond, 
a Wateripg- place, 
såeftefygdom , the Diseaſe of 
a Horte, 

Zeſtetsi,  Harndfs, (lægge 
Deftetør paa) to — 
Zeſtetyv, a Stealer of a 

Horle, 


the 


) 880 (| 


deftevitter, Ers, the bigter 
Beltebrinfeen. + the Neighing 


of 2 Hortie, 

Zeſtefolk, Horſemen. Cavalry, 

såette, a Cowl, Hood, 

veyn eller Sævn, Vengeance, 

838 Vindication. 
8 elv-9æsn) Revengdllleg 
ten) to cake Vengtantg 

Sevne, to avenge, re 
vindicate, (fig) tor 
yourfelr on, to ts 

. Venge upon, to tight pos 
ſelf againft him. 

søevner, an Avénger, Revo 
ger or Vindicator. 

såevner, avenged, 

Zevngierrig, revengefal, væ 
dicarive, grædy of Reve 

Zevngierrigen, — 

Sevngierrighed. Revengefs 
neſs Vindicarveneſs. Gret- 
dineſs of Revenge, . 

evne Ret, the Law of Repri 
fals or Retaliatien. 

åer, a Wirch, Sorcerefs, fø 
male Nccromancer, (gam 
mel) an old Hag. 

eye, to enchant. ufe Witch 
Craft, exerciſe Sorcery. 

exebande, a Gang of.Witches 
or Sorcerers, 

Zexebeger, an corjuring Cup, 

såerebillede, a Talisman. 

Serebog, a conjuring Bock, 

erebogſtaver, magical Ch 
rade.s. 

våeredande, Zexefeſt, ert 
gilde, a Dance, Mceting 
or Feaſt ot Witches. 


exredrik, a Philetre, 
Zexefigur, n Talisman. 


Zerehiſtorie, a Tale of magic 
Advertures, 


Sexrekiep, 2 magic Wand, 
zZereknude, a magic Rnot. 


zzexekreds, a magic Circle, 
zere⸗ 





i )8s8r (| Hi 


the blek Art, Ma- Sidinvtil, hitherto, till now, 
my, Wrcheaft, — ustillnew, to chis Place, 
Milk prodaced by Sidfalde, ro call one hirher, 
Sud bomme to come, arrive 
a Magician, Spr- r. 
ad Conjarer, sidkomft, Arrival, Coming. 
Sidiede, to condu& » led 
focadabra Phylac- ¶ hither, 
Sidiiſte fig, to ſneak or creep 
remefter. Aiy hirber, 
1cery, Wircheraft, Sidiotte, to entice or allure 
on» Enchantuent, hi.hel 











Art, sidløbe, to rum hither -or 

1 magic Ring. this Wayvy 

nchantings Betwit- vidiude to incline or ſtoop 
harm, this Way, 

! J Jidbned, down this Way. 

aft. Sidnsde, to prefs, importåne ' 
lafte. - ons to come hither, 


» here, this Way, sid.op, up this Way: 
Tay, (bid og did) sidover, over on this Side, 
thicher. |for.eife, a Coming hjtber, 
o carry or bring R pr, 
zidreiſe, to go» journey hi- 
to bring or carry ther, retirn, go bø 
” , Bidelde te go hicht er on Hor- 
to draw hither or” fehack; al 
* aderiade, to run or ow 
. drive, chace his YNDE, 
ide, ſ. biſſe. 
vidie, —E to hest; 
fly this Way. to put intg Hear» give or 
? w fammon ane  Saufe Heat, . 
command kim to $idfee, to look this Way. 
zidſende / to fend hither. 
to carry, bring Zidſeætte, to put, ſet or "Place 
hicher. 
re Carryirg hither. Zidſia, (beed) hot, ardent: 
to go hi-her, ad» — fenvents "(fortov Hovedet). 
approach, pasfionnge, ok, mg * 
ineli ly provoked….Cbidfig Seber), 
to lean or incline — ban er af 





> 00, prfs hither. 
o flow hither. + 


gu. bidſig Natut) he is of æ 
appertain, belon hor Conftisution, (ét pidiig 
id en anden Gang) — sltennefe)ta hor gx horhea=, 
anocher Time, ded, Man, who will (oon 
make Hafte, haſten Fire, Man of — 


må Dafh, (bidfig Penis 
) gg 


Ca 


by 





Hi 384 


Siemmeſyge, 
atter Home. 
såtemreije, the Going home- 
ward, a Return, 
Siemride, to return on Hor- 
' febick, NE 
iemfende, to fend Home. 
siemtendelfe , 
home, 
Fiemſkikke, ſ. hiemſende. 


a Hankering 5 


HR 


lernehinde 91 
that Inwraps t 
Pia Mater. ' 


Siernelss, har 


crack - brained 


iernenaadding 


of the Scull, 


the Sending sSierncffal, the 
Zierneſtalhinde 


niouom. 


uman Brain. 


Siemſkikning, ſ. Siemſen⸗ Zierneſtalmuß, 
delſe: 3— 


Ziemſoge, to viſit. 
siemføgelfe, Vint. Viſitation. 
> (Gudé) Affidion, Suffer- 


ance. 


ZSierneſpiud, a F 


Phantom, exii 
but in the Brai 
idle Conceit. 


Siemſtille, ro commit. leave, Sierneſpindiſt, 


or Jeave it to your Predence. 
(fin Sag til Gud) to leave 
your Affries to Providence, 
iemivſſel, tihMouſekeeping. 
slemeræbte, fo go or wa 
. home, to retern Home, 
såiemvandre, to g2 home. re- 
turn to your own Countrv. 
Siemvei, your Way home or 
" Return. (tage Hiemveien) 
to ge homeward. 
lembende, ro return home 
or to your Country. 
iemvile, to fend back, re- 
turn, to dismiſs. (en Gag 
fra en Ret til en anden) to 
dismiſs 4 Caufe from one 
. Court to another. 


Sicmviisning, the Sending 
back, Returning or Dimis- 
ſing. 


Siemviisnings Dom, a Dis- 
misſion of a Caufe from one 
" Court to another, a Refe- 
rence to the firft Judge, 
sårerne, the Brain or Brains, 
" den lille Gibierne bag Ho⸗ 
vedet) the hind- part of the 
. Brain. 


sgiernebore; a Trepan, 


Jeg biemſtiller det til eders Siereglypbe, ſ. 
orſi Itighed) I commit, put Sieroglyphiſt, 
dende, 


sierte, a IIeart. 


Riget) the Hea 
the Kingdom. 
rage. Spirit Ur 
——— 
fætte ſit Hiert 
ta fer your Hea! 
(have et godt £ 
ta bear a goor 
Ciey giorde det a 
te) I did it out « 
de eens Hierte) 
Affeſtion. win | 
mit gandſte Hie 
mv Soul or He 
Grund) from t 
my Heart. (& 
i den Karl) ch 
Coward, hasn 
fort og ædelt Hi 
and generous S 
(lægge vaa Hier 
take a Thing to 
fig noget gade t 
be affeded wie! 
take [rt ro Heart, 
ikke have det Si 
not find in my 
lægge paa Hicel 
fet at noughr, 





Pi 


teves her, cuts 
Heart. (Hiertet 
a det rette Sted 
his Heart falls 
oſe. (jeg havde 
at gane derhen) 
find in my Heart 
ir. "(pan har det 
: paa Hiertet) he 
ler Concern for 
Good, has it ac 
an bar Kongens 
Haaud) he is all 
e King, or he 
Influence over 
det gif fam meer 
end noget ellers) 
we to the Heart 
»any Thing elſe. 
ringe det over mit 
t wellaway wich 
jertet er fuldt af, 
eu over af) the 
ks, vhat the Heart 
riſtighed) Face, 
nde) Chape. 
t, Anviety or 
Heart, 

the Trembling 
rr, - . 
he Pericardium. 
he Blood of the 


ade pathetic, 


made in the 
Heart. a 
tertegod, good- 
mig. kind, 

elſe/ Heartbreak- 
Affliction. 

the Pit of the 


Pericardium. 
:», the Ventricle 
00 
timorous, fear- 
arted. 


.) 885 ( 


til Hiertet) it 


ierteklappen, a Palpitation, 
Panting, Beating, a Throb- 
bing, a Shaking of the 
Heart. . 

Sierteklemmen, an Oppresſion 
of the Heart, great Grief, 
Heart- breaking,Heart-burn, 

Zierteklemt, oppreſſed of 
Heart, (jeg er Blerteklemt) 

" my Heart is reådy to break, 
is opprefled with Grief, 

Siertekrympning, a Syftole, 

Siertekyndiger, a Searcher of 
Hearts, i NEDEN 

sBiertelæppe, the Flap of the 


Heart. 


ziertelag, an Affedion, Mind, | 


(have ét got Hiertelag til 
cen)" to 
towards one. | 
Siertelig, heartily, cordial, 
tender, ſincere. 
Zierteligen, heartily, cordials 
ly, tenderly, fincerely, 
ssierteløs, (frygtagtig) cow- 
ardly, fainthearted, unman- 


y⸗ 
Ziertelssbed, Cowardlinefs, 
Faintheartedneſs. 
Siertens⸗Anger eller Ruelſe, 
a Compunction, Pricking or 
Remorſe, a Trouble of Mind 
for a Fault committed. 
Siertens FIryd, eft, Satis- 
fation, Joy, Delight. 


Ziertens⸗Fryd, (Urt) Balm 


or Balmgentle, 
Siertens⸗Kys, a cordial Sa- 
lute or Kiſs. 


ierrtens Lyt, 
Contentment. 


an extreme 


Siertens. Troͤſt, an internal | 


Conſolation. 
Sierte Ore, the Kar of che 
Heart, ' 


Sierter, (i SID) Hearts at 


Cards . 
sierte Roe, Tranquillity of 
Fleart or Mind, 
Sier⸗ 


* 


ſtand well-afeted 


2 





Hi ) 386 ( i 


vBierte» Roed, the Bottom of (efter Rigde 
the Heart, Riches, 
såterterør, (are) Aorta, Siger, an A 
såierterørende, affecting, pa- Longing. ] 
thetic sigende, lon 
sierteRuelfe, ſ. Zierte An- after, 


ger. Siin,that. (pri 
ierteſkud, the Tendrill. iine, chofe, 
ierteſorg, Grief or Anguilh Sif, the hicci 
of Heart Sifke, to hi 


Sierteſpoen ding, Weakneſs of Hiccough. 
Heart, Eeartfaintedneſs. Sillemænd, i 


Numbneſs of Heart. marry com 

gierteſpan, (Urt) Mother- O wonderi 
wort. NED Zooks! 

gierteſting, a Sting or Pain in såilfe, to falut 
the Heart. (DHils ham 


Fierteſt od, (ſom Skarpretteren ber me to h 
giver en Misdeder) the fin- Complimen 


fhing Stroke. i him. (hilſe 
sierrteftyrfende, cordial, cor- — one good D 

d.acal, ZBilſen, gilsni 
cierteſtyrkning, 2 Cordial, Salute, Gre 

Heartꝰs Eaſe. i i ment, 
iertefuE, an Fjaculation, Sil vœre! inte 

ejaculatory Prayer, man ſiger r 
Giertetrykkenn, Heart-burn, good Day. 

Cordialgy. 3Bimbœr, Ras 
Ziertets Bortvendelſe, Alie- bar. 

nation. Simbærtræe, | 


såierters Brund, che Bottom Raspisbuſh. 
of the Heart. (dets inderfe Simle, to die, 
Braacr) the innermoſt Re- Latt. (bru; 


celles of Heart. i Sdiemt). 
gZiertets Pikken, the Palpita- sgimmel, Heav 
tion. ben Himmel 
sdiertets Overlab, the Effuſon Air, (paa 
of Heart. Roof ofac 
Ziertets Vanſmægtelſe, che Seng) the 1 
Faintneſs of Heart. of the Bed. 
Siert:vee, Pain felt at the to exrol one ' 
Heart, Heartburn. zimmelbalte, 
Zierteven, a Boſomfriend, Zimmelblaae, 
intimate Friend. loured, bli 
Sierreviidning, 2 Diaftole, blue, 
giertruds⸗Fugl, Robin red- Zimmelblaa, 
breaft, Azure-colou 


sige, to long after, defire, Simmelbrød 
wifh, cover, be deſirous of, from Heave: 


gi 


) 387 (- Øl, 


egn, s Region, Zone, 
É "Befæftning, the 
* gær, the celeftic 

Løb, the Motion 


lanets. 


ss Dole, the Poles of 
tet, the Afcenfion of 


hrift,HolyThursday, 


tres: Dag, 


Mcenfion- 


gi, elegated to the 


lode, 


the celeftial 


37 the Circles in 


age, 


the celeftisl 


sfg, Ether, Air refin- 
fublimed. 


Hy [77 
øgle, 
P 


the celeftial 


(Blomfer) 


aabende, crying. 
) a crying Sin, 

mg, a Bedſtead with 
ern, Four-poft-bed- 


', heavenly, celeftial, 
L, fideral, aſtral. 


ſinder, 


ge, theceleftial Lad- 


heavenly- 


tort, a Flying or fur 
storm or Tempeſt. 
røg, a Region. 
egu, 2. celeftial Sign, 


tellation. 
ge, Simmeriges ni⸗ 
kingdom of Heaven, 


pile. 


$ 63 væg) Her Siort, 





ginanden. one another, each 


other, mutually. reciproceb 


Y. . 

ind, & Hind, Eherry, R 
nobær, a Hin a⸗ 
berry, Framboif: 


Sindbærtræe; fg Rasberry- 


— a Membrane, Cuticle, 
Pellicle. 


Sindet membranaceous or. 


mem renegus, ' 


Sinvefaldelaag, girdeien, 


Valvule, 

Si MG membraneous. 
inder, an Hindering or Hin- 
drance, & Bar, Let, Impedi- 


ment, Stop, Interruption. 


Mturbance, 

sinderbeld, an Ambufh, Am- 

buſcade; Referve; Store, 
Sinderlig, hindering. can 

an Impediment, o obftrudive, 

disadvantegeons, 
Sindeſosb, s Tuniele. 
Bindralv⸗ a Fawu or Calf of 


a Deer 
—*8 "to hinder, ber, lér, 
ftop. rå, gro(s; balk, 
inrerr 
inder nderli 
Indret, hinde red, oered, 
ed, interrapted, ” 
—* Hindering, f. Sine 


der. 
Singft s Stallion er Stone- 


horſe. 
Singftføl, a Morfe, Colt or 


inte, to limp, hale, go lame 


inkebane, (en Drengele 
5 Sintefpilehe Merils or eg) 
penny-Morris, 
Sinten, Limping, Halring, 
Hobbling. 
Zinkende, limping, hobbling 
iord, a Flock. (9. af ſtort 


J 


we, an Hart, aStag, Buck, 
— Fallow-Deer (5 ar 
gammel) a Srag… (4 ar 
gammel)a Sore⸗ Staggard, 
(3 Uar gammel) a Sorel, 
Spade, (et. eller fo Aar 
jammel) a Brocket, Pric- 
et, (Gpids.Diort) 2 Buck 
of the firft Head,” (Dams 
biort) a Fallowde r, 
Siortebrunſt, the Rut or Rut- 
ting of Deer, + 
Siortehorn, the Attires, the 
Hed Hørns ør Beams of a 
jeer, (brændt) burnt or 
calcined Hire's Horn, 
Siortehorus Rrandø,; (fæt 
ved Horedet) the Cabbage or 
Burr of a Deer's Hed 1, 
Siortehornetagger eller Tale 
fer, the Bro iches or Bran- 
ches of a Deer, (de mange 
ſmaae paa Enten af et Dior 
tehorn) the Trochings, (tas 
føer) Hart'shorn-fhavings. 
Siortehorn, the Spoils of a 
Deer, 
Siorteſagt/ the Hunting or 
Chafing of Deer, 
Biortekalv, a Deercalf, Fawn 
or Pricket, 
Siorteklee eller Siorteklsver, 
fwect fmelling Trifoil, 
Siortetlsve, the Hoof of a 


tag. 
Ziortẽkolle, a Leg of a Hart, 
siortelæder, Buck's Leather, 
siorteleie, thg Lair.Retraits or 
Harbour of a Deer, 
Siorteleb/ a Deer's Feer, 
sSiortepeis, a Deer”s Pizzle, 
siorteRyg, (til Eteeu) the 
Burtockpiece of a Deer, 
Siortegræsning, the Pafture 
ør Viands of a Deer, 
Biorteffarn, Fewmets or 
Fewmifhing or Dung of a 
Deer, 


gi ) 382 ( g 


Siorteſrris, 
Troating or 
Hartyrhe Gro: 

Siorrefpor, the 
Strain,Slot,T 
of a Deer, 

Siortetatter, f 
Tagger. 

Siortetat ſotrit 
Hartshorn » 
drops, 
iortetorn, the 
forterunge, Cc 







Cfra. 
dens Hiørner) 
Parts of the 1 

Siørner, corné 

Ziornehuus, a 

Størnemeaal, a 
or Carpenter? 


»Siørne Opſtaud 
Pott, bli 


Zlorneville, 2 
Jisrneſteen/ the 
Sisrnetænder, 
Corner-Teerh 
Bippocras, (et 
Hippocras, 
Sippen · greedy, 
of af Thing, 
Sip fom bap, 
føjgende: det e 
ir is all alike, 
Siefe, Millet, F 
Zdir ſeager, a Fie 
Millet, 
Sirfegrød, s Hi 
Sivefugl, 2 Cor: 
Sirftfænger, a 
Dagger, 8 Hi 
ø 9 
Hoo, hallno 
Sisning, (til S 
mg up. . 
Siſſe eer bifle o 
hoift up, (8 
Colours, 


siffe, Com Qun 














giſſet, hereafter, in the other 
World, in the Life co come, 
Mm Heaven, 
giftog her, this Way and that 
Way, up and down, hither 
and thicher. 
Siſtorie, a.Hiftory, or Story. 
igoricbog, a Hiſtory-Book. 
i eſtriver, 
grapher. 
Seele, hiftorical, 
itte ro find, hit. (paa) to 
fiad out, invent, Contrive, 
(lette) to divine, hit on, 
. noget falſtt) to forge. 
barn, a Foundling. 
irtegods, 2 Finding, a Thing 
found by Chance. 
3urelen ? Sindingsløn. 
⸗ (nogtt over Bo1d) to 
heave fomerhing over board. 
Sinl, a Wheel, (1 en Molle). 
the Cug-wheel ofa Mill, (Det 
ſemte Hiul paa en Vogn) 
d for nothing, 


Sinlbaand, ſ. Siulginne. 
Sinlbenet, bandy-legged,bow- 


legged. 

sinlbejlag, the Iron Work be- 
longing to a Wieel, 
inlbør, 2 Wheelbarrow. 
tulæge, the Spoke of a 


Wheel, 

Sinlfelge, a Felloe or Jaunt of 
i Wheel. 

Stulformig, made in the Form 
of a Wheel, 

Slulfiede, a Trigger. 
lulmager, a Wheelwright, 


Sinlmagerarbeide, a Wheel- 
wright's- Trade, 
nav, the Nave ofa Wheel, 
lpet, hinlpen, helped, 
ssåfted, aided, ſuccoured. 
Sulrina, ſ. Siulfelge. 
Silro£, a Spinning-Wheel, 
Sinffgimme,  Iron-Bands, 


Clauts, Streaks or Strakes 
ibout a Wheel, 


— 


an Riſtorio- 


) 389 ( 


Hi 


siulffuffe, (paa Vandmolle⸗ 
hiul) the Laddle et a Wa- 
irak heet, ( 
atulipæger, f. Sinlege. 
3iulſpor, the Rut, Track or 
Tract of a Wheel, 
Siulſtempel, Cbos Bogbinde⸗ 
ren) » Boukbinder's Roll, 
sSiulgtifte, a Linch-pin, 
Ziulverk, Wheel-work, 
50, bo! Oh! Ah! Ho! 
30b, a Heap, Hoard, an Amaſs, 
Pile, Collection, Aggregate, 
(golf) 2 Multitude, Crowd, 
or Pre(s,a Troop, Company, 
(af ſammenlobet Pal) a 
Gang. Set,Pack,Rout,Crowd 
or Crew (flor Hob Folk) an 
Abundance of Folks, a 
World of People, CEnge) 
a Heap of Money. (dynge i 
Hob) to heap, amafs, to 
hoard up, 
Sobetel, i Er. (i Hobetal) in 
Crowds, in great Numbers, 
in Troops, (om Ting) in 
Heaps. 
Soboi, a Hantboy. 
sobeift, a Player upon the 
Hautboy. 
Soer, Adultery, Fornication, 
Whorirg. . 
Soerfarl, an Adulterer. For- 
nicator. Whoremafter, 
iågoerfone, an Adultereſs. 
sSof, a Court, Refidence or Pa- 
lace of a Prince. 
Sofbager, a Baker at Court. 
Bofbetienter, a Courtier, an 
Officer år Court, ; 
Sofbrug, the Cuſtom, Way or 
Manner of the Court, 
sordægge, 2 Favourite or Mi- 
nion of the Court. 
:30jdame, a Court- Lady or La- 
dy o: Honour to the Qugen 


or Princi, 
30f⸗En bede, an Office or Em- 
ployment at Court, 
Zof⸗ 





Ho 


geftapel, the King's or 

-— Queen's Chapel. 

ssotfanaleer, sa Courtier, a 
Gertleman of the Court. 

såoffomplimencer, Court-Ho- 
ly Water, 

Soffærdig, preud, haughe , 
arrogant, inſolent, high- 
foaring, lofty, elate, puffed 
up wim Pride, high-fwol- 
len (blive huffærdig) to grow 

rond, fweli or be puffed up, 
wich Pride) prefumptuous 
i Klæeder) beauifh, fpruce, 
plendid, nice in Clothes. 

Soffærdigen, proudly, haugh- 
tily, arrogantly &c. 

Voffcerdighed, Pride. Vanity, 
Haughtimeſs. Arrogance, In- 
ſo ence, Prefumptuousnels, 

Soffolt᷑, Courtiers. People, 
that belongs to the Court. 

Sofjœger, a Huntsman of the 
Couit. 

Sofjunker, a Gentleman ofthe 
K ng's Bedchamber (Ober: 
hofjuuter) che Groom of the 
Sole, 

Folet a Cook at Court, 
ofleverandør, a Carerer or 
Purveyor at Courr, 

Soflevnet, the Way of Living 
at Court, a courtlike Way of 
Living. 

Sofmaade, 
Gallantry. 

Sofmand, a Courtier. 

Sofmands, adj. courtlike, 

ofmaneer, the Cqurt-fafhien, 
Gallantneſs, Court educa- 
tion. 

Sofmarſtal, the Steward of 
the King's Houshold. 

Gofmeſter, (hos unge Herrer) 
a Governour, Tutor. (Huus- 


hofmeſter) a Steward or Ma- 
jordomo. 


VSofmeſterinde, a Governefs. 


): 390 ( 


Court-Faf hion, 


Ho 
ofmod, ſ. 


ofmuſika å 

Ordinary at C 

sgofnar, che Kir 
von, 


B 
Soføtæft,a Chapl 


to the Kin 
SofraRv, a Corn 


King's Counci 
3 the King 
ofrets Domme 
of che King's B 
SofftiE, the Wa: 
at Cour", 
Soffoemager, 
that works for 
Sofftræder, a "” 
works for che ( 
Sofffriver, : 
Court. 
ofſtriverſtue, 
Office er Cou: 
Sofforg. the Cort 
Mourning. 
sSoffprog, the Co 
sofftat, the 1 
hold, 
ofte, the Hip 
Haunch. 
ofte Aare, the 
Softebsen, the H 
Bone, 
30oftebruden 
hipped, hipſh 
or Haunch is | 
oftepine, the S« 
- gout. 
30ftepude, a 1 
Pocket of Ho: 
åofterør, out 
whole Kaunch 


zofteſtaal, the ] 
Thigh, 
Softevee, f. 0 
Softieneſte, Cot 
Sofvæfen, the v 
ment or State 





Ho 


saneer) the Order, 
Fafhion er Manner 
Court. 


interj. Oho! 


nterj. ho there! hold, 
here! hola! halloo! 
ir! ſtop! be ſtill! 
bruges fun i følgende: 
Hold eller fit Ram) to 
Jpportunity, to im- 
at, 


Barighed, Slid, der 
get) Strengrh (der er 
, I Dette Toi) this Stuff 
rear well, will do a 
Deal of Service, 


fafiber) Faftnefs, Soti- 
Firmneſs. (deg ct ins 
id deri) itis not ſtrong. 


tø hold, keep, to take 
of. (opholde) co keep, 
ain. fuftain, maintain, 
ikke overtræde) to 
obferve, live up co. 
: af, elffe) to love, che- 
fondle. (holde for mes 
fig ſclv) to be hugely 
ited, make too much of 
felf. (holde af, ſam⸗ 
to approve of. (fb. a 
to keep off. (holde af, 
ge) to divert, avert 
Im) te ſolicit, petition, 
icate for. (holde Bryl⸗ 
> keep Weiding. (Holde 
tokeep in Awe, (holde 
moverDaaben) to pre- 
Child at the Font, (hol 


sale) to make a Speech. - 


: Huus) to keep Houfe, 
2 Quus, larme, tage 
affted) to blufter, keep 
ry Note, thunder. (h. 
huus med cen) to han- 
e roughly. (holde eens 
) to countenance one, 
? with one. (holde fal) 
rzoSale, expoſe to fale, 


) 391 6 


Ho 


(holde fal tilutugt) to profti- 
tute. (bolde Ferie) to keep 
holy Day. (bolde for) to 
fuppofe, efteem. judge, re- 
pute. deem. think, look upen, 
take. (folde for got) to think 
proper or fit. (folde for ok, 
ifalde) to approve of. (fra) 
to keep from, withhold. (h. 
fri) to defray or bear once's 
Charges. (fri Mandag) to 
ccafe from Work. (helligt) 
to keep holy, folemnize, ce- 
lebrate, (hemmelig ſammen) 
to collude. (hos fig) to re- 
ferve, (hørt) 'o efte-m, vene- 
rare, reverence. (heitidelig 
to celebrate, ſolemnize. (i 
tand) ro keep in Repair. (i 
Xvd) to preſerve, defend, 
imod hinanden) to compare. 
or match together, (til Raa⸗ 
de med) to moderate. (f. i 
Tomme) to refrain, check. 
to matter. (£ove, føvte) to 
be asgood as your Word. (0. 
Ligevægt) zo cuunterbalance. 
(Lyfet)to bea Lavghingftock 
to ſomebody. (Maade) to 
moderate, (med) to fide wieh. 
ftick, adhere to. (mod hinau⸗ 
den) to confer. (iaiſtqutt) 
to take Umbrage to. (Muti 


den) to hold your Peace, be 


ſilent. (Mod) to be conftant, 
be always like yourſelf.(paa, 
ſpaxe) to ſpare. * to 
keep Touch. (ſammen) to 
join witch, ftand by one ano- 
ther. (Raad) to confer No- 
tes. (fg, form Kiod, Frugt) 
to hold out, keep 3 fra 
to abftain, forbear (til een 
to keep to one, to adhere.ftic 
er cleave to, (Stangen) to be 
even with,bear up againft one 
(Stand) to keep Gronnd or 
and to four Tackling. (fig 
vel) to behave, demean your- 
felf well. (tilbage) to sefrain, 
re- 


"., So ) sg ( 


— raftenin; keep bedk, (tilbede) 






il 5 Geil Baate) ro hus- 
J ——— 





ge; connive at, bear - 


2 
—— — 


gg to treat om 








Holde Loven) re 
)) to continue, , férve theLaw, Cd 
—5— — Med Ham) E mt AN 
Ni ** hold out. him: — 
exclade. (hur out, 5 to det J de: 
continue, perfevere, go on, ” Vik me * (bol! 
"web fige)tokeepinOrderor — Gpidner) ro ha 
vin in to —S in. 3333 
E hold uw tik) to keep, 2- — trefje)ro ker; 
* fer: — —— 
J mange Pi — fo Drd) "to. take 
many —X Wei Word, ( d M 
HE fon mang — iemes- ones Uring 
res fo many Feet, Cyonde, i ta keepin Ar 
fig) to contain, comprehend, (holde cen i 
camprile, (Flaften holder . inSnipence, (60 
J te! otter) el SØS lds " hfo cul si rig 
… two Gall "one, (bolde be 
"”eaSæftning)to — —X 9 rent Åccount o 
De Middelveren) ro keep a Me- KAR KL SSR Vela 
dinm, (folde Net) to keep 
aldeen Boed, Sko⸗ t fer i Komi 
fe Kroe / BGanfe, Gog) to - Goods, tøeftim; 
keep 2 Shep. School, an Inn, *5 AGS 
1 Bank, Bork, (holde cen fans "BAR Ba 
1) to keep one ig Prifon. —E 
ide ſine iSto · Sindagt, —X 
tø keep Jonr hill [ren (e- votion. 
jomsly ti — —8— —— 
… Med Øelftab) to bear, keep - for mig 
ene Company. Cube gal Bare) … Bon å ok —X 
* — Sø L 
togo Han taal 
dm Hand wich one. 155) ” * beft Way. (f 
co END rhe Sea, —R 
D to keep your Be " (bolde cen Sei 
e'een til moget) to keep gD one within 
8 1 Thi + fig)to moderergy 
it til Mrbeide) co keep ” fig for at Tee; 
one clofe to Work, Kur " ”Taughing. 
ten frængt) to ki keep Time, (k& 
" Hand ever one, orde fin fin fenefte) ro ai 
— B— — at Home, well in ca⸗e 
tø keep the - brav) to bave aia 
»… Field, bolde fo (om et' Gem) to od Account 
hold, (holde fit Ord) to be as fig paa et€ 
goedas 'roar Word. lifte p. > live in a Pi 





På, 


p. (holde fig for 
teep yourſelf in 
Niis. (jeg Holder 
tyre) I take ir 
» Cholde fig uoie 
to ftick cloſe tv 
"fb. cen fra £ivet) 
e at Arin's End. 
kadeslot) ro in- 
”e one harmleſs. 
ſom et Skib) to 
"holde bide Vind) 
»efore the Wind, 
Havnen) to bear 
darbour, (ind ad 


car towards the 


o Kyſten) to bear 


.d. (holde dikg bi 
keep yanr Loof. 
aale Geen, fom 
live, | 
der faft, it holds 
t) to be difficult, 
Subitance, 
intaivable. 
;eeping or Hold- 
: et ærlig, men 
Mværttg) Promi- 
bur Performing 


d Magt) fave; 
ire (han er ikke 
1ed) chis won't 
ie won't do for 
dende) wealthy. 
Idt. 
Subftance, 
acious. 
Tenacity. 
kept. (for) re- 
ed 


med, 

hold. (file der) 
aske no Noiſe, ſi- 
(dt, ſtaage file, 
ftand ftill, ſtop. 
a meget) [eftly. 
subftance, 


3. 
a Dutchman, 
man. . 


) 393 (. 


ssonningblomfter , 


Ho 


sgollænderie, a Farm, Dairy 
Ssoule, 

30lland Hollend. 

30llandſt, dutch. hollandiſh. 
(gadning) a Fine-drawing. 
derret) Holland ør dutch 


Linen, 
Zolm, a little Island. 
Bolfteen, Helftein, 
Solſteener, 2 Holſatian. 
Solfteenff, holſatian. (hole 
ſteenſt Sild) bloated, fmok- 
ed Herrings. 
g3olzurt, (Plante) Elecam- 


pane. 
onning, Honey. (have H. i 
Munden og Galde i Qierset) . 
to have e Haney-tongue and 
a Heart of Gall, or to be 
double - hearted, (vild Done 
ning) wild Honey, 
gonningarrels mellean, 
onning Avl, the Kceping 
of Bees. 
Honey- 
flower. 
3onningdrik, Merheglin, 
sonningdug ; Honeydew, 
sonningfugl, (Colibri) a 
Hummins bird. 
Bonninghaſt, the Honey- 
Crop 


Sonniugkage, a Honey-Cake, 
Swectings. Ci en Biekube) 
a Honeycomb. 

onningkiee, Melilot. 

Sonninglugt, Odour af Ho- 


ney. 

tzonningſsd, mellean, fweer 
as Honey. 

gonningnurt, Honey-wort, 

Zonningvabe, a Honeycomb. 

sågonningvand, Meed or Me- 
theglin , Hydromel, 


zonningviin, Melletiſm. 
zonorere, to honour, (en 
Bexel) to honour a Bill of 
Exchange, to accept it, 
Boor, ſ. zoer. 
Bop, 





fo ). 394 ( 


op, 2 Jump, Skip, Caper, 
Capering . Gambol. 
Zoppe, ſ. a Mare, Fiil Stut⸗ 
tere) a Mare for Bred, 
(ung) a Filly or Fillyfoal. 
såoppe, v. to jump, fkip, hop. 
leap, friſt. (Hiertet hopper 
i ham af Øfæde) his Heart 
exults with Joy. 
såoppeføl, s young Mare, 1 
Fillifoal. 
Soppemelk, the Milk of a 
Mare. 
Boppen eller Bopning a 
umping, Leaping, Ski 
ping. (paa en Jod) Gambol, 
oppende, jumping, leaping, 
É oragtig, f. hoeragtig. 
såore, f. 2 Whore, Harlot, 
Strumper, Punk, Crack, & 
Woman of the Town or Plea- 
fure. (gemeen) a Proftituce, 
Trull, Doxy. Drab, (i Hu⸗ 
ſet) a Miſs. (løbe efter Ho⸗ 
fer) to ge a wenching. 
såore, v. to whore, commit 
Whoredom or Fornication, 
to wench. 
sorer Are, 2 whorifh Race, 
” Borebarn, a Baftard, Whore- 
on. 


Zoreblik, a whorifh Look or 
lafcivious Ogle, 


såorebuiins, 2 Whorehoufe,Bro- 
thel, Stew, a Bawdyhoufe. 


sSorejager, a Haunter of 
Stews or Bawdyhouſes. a 
Wencher, Leacher, Fornica- 
tor, Whuremafter, 


vzorekippe, a Brothel, Stew, 
WMhoreneſt. 


Zorekyo, a lafcivious Risſing. 


Sorelevnet, Whoring, Wench- 
ing» Harlotry, 


Zorelsn, a Whore's Pay, 
Sorepak, a Pack ef Vhores. 
doreplyg, a Whoremafter, 


HOo 


Sorerie, Whore 
ing, Wenchin|( 
Fornication, H 

oreſnak, lafciv 
ſcene Discourf' 

sorefén, s Whor: 
såoreraarer, fe 
of a Whore. 

Soretrælt, Who 
meretricious T 

sorevert, 2 C 
Pander, Rufk: 

såorevætinde, 1 


zorevertſtab, Pi 


dry, or Bawdy 
åorevife, a Bawi 
såorisont, the H 
er lige med Dori 
zontal. 0 et ga 
Horizont) it is 
Comprehenfion 
your Reach, f. 
3orizontalſt, 2 
tal, 
Sorisontalæ, 2: 
tally. 
Soriʒzontallobent 
tal, orrunning | 
Zhorizonto Brede 
Stiernes Brede 
er i Jeyndogus⸗ 
plitude. 
Sorizontſtrog, 
Diredion. 
sorte, (Sig) the 
såorn, a Horn, (b 
to wind.a Horn, 
og det ſamme Hi 
der Dœkke) to 
plot together, 
gence together, 
one Quiil, (fæl 
Panden) te; 
cuckold, hornif 
him wear Horn: 
dighedsh.) he 
Plenty or Cort 





BENE 
(| Ud 


9 


Go ) 395 ( Så 


, horhy, of horny Soſe, Stocking, Hofe, 83 
ne Hoſer grønne) co flarterx 
te, s Horndreffer, one, fcrew yourfelf into 
Pe 8 Winder ofa Songs Favour. i 
gofebaand, a Garter, 
w , à Cuckold. Zoſebaand Orden, the Order 
t, a Tarner in Horn. of che Garrer, 
ørned, cornute. Bose hinanden, abreaft, toge- 
,a corny Colour, ther, one wich another, 
i Hornfifh, Horn gosligge , to ly with. or-by 
one; to have e carnally to de 
gf ,. In thé Shape of with one? to couple vith. 
made as a Horn. Sesligg , the Lyip with, 
Carnet. Colon, or darnal 5 
de" hard.as Horn. 
to Ci Øiet) the Seslig geude | , (tilftedende 
Cunicle, of the Éye. ering upon, —2 
"Horn- comb. « så SE FR | ; . 
” alter palt, (i an 38 
che Cleft of == cle, (for Gped age) a, me 
aw or. Hoof. retto or Lazarhonle, , : 
Gine of Horn. Soſpitalkirke, che Chapel o£ 
9 & Lanshorn: with an Hefpirtal 
raves. Solpitals ⸗ — — the: 
« , arden of an Hoſpita 
ener Cattle Soſpitals⸗ Indromſter, the 
Revenues of an Hoſpiial. 
Mat, Horn-Geld. goſpodar trite i Moldau 


ed 


tg an Ointment, to og Valachiet) an Aoſpodar. 
the Splitting of the & Før Bring a Juxtapoſition., Ap- 
Claws, poſition. 


så, a horny Serpent. 0os ſœtte, to ſet or put 20; 


ie, CBig) Hornåfh, ssefættelfe, å Junion. . 


tg Hornftone, Soeſidde, to fit by or at; 


rant with che Zoeſidder / f. Difidder. 


ø Cough, (Sigboffe 
, the Hornowl, the 3 te nine ek, EØboRE) 
ar, ind »… Churchyard - Cough. 


4 Veſatninger) goſte, v. tg con gh. | 
3 TNeiyhigbisd, re Her oftning, Cough- ' 


wien. at, in sbont, 
mn) by or wirh him, Soſter, ⸗ Cougher, 


enge Dvs fig) Soevære, ta bg by or witk. 


Money about. you, to asſiſt or ſent at, 
t, to build next or åosværelfe, Preſence. J 
'» Or joining tø, So væronde, preſent. 

måste 


bud 


ø 





Ho ) 396 ( fo 


obſtinate. heady 
(vilde igiennem 


to go headily rai 
vild! toWork, 


såotel, a great Man's Houſe, 
an Hotel, 2 Pa'ace, 

Boug, — — fun adverbiali- 
cer i følgende: jage i Doug, 
kaſte hultret og bultret, det 
eene i det andet) to jumble 
together, throw hurly - bur- 
ly, one among another. 

sov, Hoof. (fom har fuld 9.) 
hoof- bound, incaftelled or 
narrow heeled. (tilberede 
$).) to pare the Hoof. 

Bov; Fiſtehov, a Bownet. 
ovbeflag, the Shoing of a 
Horſe. 

Sovblav, Urt) å seftehov. 
ove, to like, (de hove det) 
ir takes with them, 

sove, (iſtedetfor Hof, bruges 
fun adverbialirer med til, 
fom til Dove) ar Court. 

såoved, Head, Noddle, Pate, 
Poll. (Forſtand, Vittiahed) 
Genius, Wir. (et ſtort Ho⸗ 
ved) a great Wit, Genius. 
(et lyſtigt Hoved) a merry 
Fellow or Grig, good Com- 
panion, a Drøll, (fade i 
Hovedet, lære) co ger by 
Heart, imprint in øne's Me- 
mory. begribe) compre- 
hend. (troe) to be perfua- 
ded, to believe (Anfører) 
a Head, Chief, Commander, 
Leader, (et underligt Ho⸗ 
ved) an odd Sort ofa Man, 
(et liſtigt Hoved) a crafey 
Brain, Blade, (fnediat Poped) 
along Head, (ef dumt Hoved) 
a Lackwit. (have noget i Ho⸗ 
vedet, vide) to know, re- 
tainin your Memory. (tænke 
gaa) to confider, meditate, 
reficet upon. (fave noget i 
Hovedet, være fortredelig) 
tv be of theHinges or Hooks. 
(bave fif Qovcd for fig ſelv) 
to indulge your own Fancy 

'øor Humnur, (gaae efter ſit 
eget Hoved) to be opiniatre, 


ikke i S)ovetet) 
cerve it. (bringe 
af Hovedet) to p 
our of one's He 
vcdet)by Heart, e 
(af fit eget Ho 
our own Head, 
aac det ud af må 
fticks to my Min 
ways in my He: 
jeg iffe fane i m 
will not down wil 
fir Hoved i Pant 
your Head or Lift: 
thing. (Hovedet 


ikke ret) hes ou 


Hvumour. (over 
ved) precipirace! 
Hurry. (fan ha: 


ved) he has a goo: 


(al Ting ſtal gac 
Hoved) he will 
Thing ar his Disp 
fit Hoved, befym! 
trouble your I 
ſomething. (bryl 
lægge fit Hoved 
noget) to beat o 
Brains about, put 
to the Rack about 
(det brodie mit 
uzzles me. (fæl 
bet) to take it int 
(giore cen vatm i 
heat one's Brains 
in q Pasſion. (hl 
over fit Doved) t 
chief u;.on your I 
SYovederne ſamn 


your Heads toge 


cen for Hovedet) 
disguft. pique or. 
ved Hovedet) to I 
lay Hold of one 
for Hovedet) 


piquant. 





Ho 


Aare, the cephalic 


Aarſag, the Heed- 
2, princip I Cauſe or 
Reafon, original Cauſe. 
Altar, the greae Alrar, 
Arbeide, Srudy, Spe- 
ion, Application of 


argument, the princi- 
Argument. 

lens eder Green, 
tipal Brancn. 
Armee, the main Body 
ie Army. 
„Artikel, the chief 
t or principal Article. 
Arving, the univetſal 


the 


Balſom, cephalic Bal- 


banner, an Oriflamb, 
rincipal Banner, 
»eviis, the principal 


f. 

hielke, the Architrave, 
mmer or Main - Beam 
Building. 

bind, a Woman's Tillet 
[cadband. 

jog, (en Kiobmands) a 


rer. 
ryd, Sovedbryderig, 
zeating or Racking of 
Brains about ſomething. 
y, Application of Mind, 
zrydende, hard, diff- 

laborious, painful, 
bleſome. 


»ygning, 
ling. 
deele, (i en Tina) the 
ituent Parts of a Thing. 
socumenter, (i en Ga) 
undsmental Papers of a 
uit. the chief ororiginal 
rsorWritingsof aCauſe. 
eddsr, Cal en Kirke) 
Portal, 


the main 


) 897 ( 


60 


4 

Soveddyd, a cardinal Virtue. 
(de fire Hoveddyder) the ſour 
cardinal Vireues. Juftice. So- 
berneſs, Wir and Conſtancy. 

joveds &genffab, the princi- 
pal Quasity. ' 

såovedende af Border, Søéis 

” fæder, the upper End ef 
the Table, 

Sovedfane, f. Zovedbanner. 

Boved Sæftning, a confidera- 

. ble Fortreſs. 

Zovedfiende, a capital, fworn 
or mortal Enemy, , 

30vedflod, a Rheum, Csa- 
tart . 

B30vedgade, the principal 
Srreet, 

Zovedgang, (i en Grube og 
Mine) the principal Vein or 


Streak of a Mine. (i en 
Hauge) the middle Walk in 
a Garden, 

Sovedgield, the principal 
Debt. 

zovedgieldner, the princiſti 
Debtor. 

ovedgienſtand, the chief 
Subſecdt. 


Sovedgierde, ſ. 30vedbret. 

Sovedgod, (tienlig for Hove⸗ 
det) cephalic. 

vovedgods, the principal 
Part of an Eſtate. 

sågovedgreen, the principal 
Branch, 

Zovedgrund, the principal 
Reaſon. (Grundfærning) 2 
Principle. 

ovedhaͤar, the Hair of the 
Head. . 

sovedbær, ſ. Bovedarmee. 

0 vedhenſigt, the great Aim 
or main End or principal 
Deſign. 

sSovedbini, the Mafter-Wheel, 


Boved⸗Indhold, the chief 
Contents, the main Points 
of a Bufinefs, 


soveds 





0), 398 ( 


——e——— Cef et - 


the principal Reve- 
I" nues of a Par he 


såoved s Judgredients, the ; 


chief Ingredients. 
Soved⸗Iſſe, the Crown of the 
Hesd or Top of che Hæd, 


Faal, hesded Cabbage, 5 


Cabbage- Head. 
edEappe, a Hood. 
edfilde, the very Soprce, 
the —— Aa 
BGovedkirke, the Ca or 
Crihredal- Church, i : 
ovedklage, the princi 
* Complaint, generel Accufe- 


Sovedenude, (i en Gag) the . 


. main er chief Point of sa 
Buhrefs, . 
govedtrande,/ a Crown, Gar- 
T end or Wreath for rhe Head, 
såovedfulds, haſtigen, pre- 

cipitately, headlong, with 
Precipitation. 
agovedlæn, a Fief held in chief 
" or a Fief belonging to the 
Lord Paramount, 
Sovedlærdom, an Axiom, 
Maxim ., Aphorifm, sa main 
Point. 
Bovedlakink, headed Lettuce. 


govedleir, the main Camp of 
an Army. 


0vedlinie, (I Stamtavle) 


the direå Line ofa Pedigree, 
sgovedlod, the principal Lot, 
. Portiun or Share. 
sovedløs, headlefs, without 
a Head, beheaded, without 
na Chief, 
govedmand, the Chief, the 
Commander orLeader (Stif⸗ 
ter) Founder. (for en. Kom⸗ 
ploe) che Ringleader. (være 
) to lead Parties, 
såovedmiddel, a fovereign 
Remedy. 


E- 


veovednuut eh 
principal "Wal 
dnar, 2 Fo: 
i it, No 
ovednøgel , 
ovtduvtte; dd 
Advantage. 







ovedpande, 
Front ofrhe H 
—eaùſ— th 

fon that ås g 
Sovebpilter 

—— 
BSupporters. 
Sovedpine, NHes 
in the Head. 
Vovedplan eller" 
— general Plan, 


vedpoft, Ci en 
, principal, the 
or Matter in ( 


Sovedpoſt, (i 
the Head - Sup 
Building 


30vedpude, ae ] 
sovedpulver, ce 
der, 
ovedpunfe elle! 
the vertical Po 
Sovedpunfe, H. 
PYroces) the m 
the Subftance c 
CHovedpunftern 
gelfe) Recapitu 
åovedgvarteer + 
quarters of an 
Place of genera) 
or Lodgement 
Soved⸗Qvietterin 
Discharge or 
ved Rebellet 
Bove of che Rel 


åoved 8 Regel Fr 
Rule, an Axi 





Hd 9) 3899 ( Ho 


gifter, the chief 
ming, 4 general 


nd, (ſom gaaer) 
Officer, chart walks 


ads, 
, (Gaar i Hoveder) 
in the Head. 
che chief or princi- 
2» main Point. 

a Headdreſs. 
ing, 30vedſats, 
icipal Propoſition 


t, headed-Sallad, 
a Loſs or Damage 
nuer.ce, 


a Cunning Blade, 


the Scull, Brain- 
tøædfe, the royal 


, f. Vopſfkat. 
n, 2 Arch-Rogue, 
1 Grain. 
Z3ovedfeldtſlag, 
Battle, a pitched 
tle. general Fight, 
a Vail. 
te, ſ. Zovedpine. 
ke, a WomansHead- 
ears or Ornaments. 
t) 2 Diadem. 


er, the chief Game- 
Øs the original 
e. 


the Capital or chief 

ie Metropolis, 

gel, the chief Stalk. 
the Principal. 


, 
ovbedſtoel og Renter) 
e Principal and In- 


t, a general Aſſault 
lg 


Bovedfreger, (i Tegninger) 
" the fandamental Lines in 
Drawing, Outlines, …. . 
Sovedſtrog, a vertical Direc- 
tion. 
30vedſtrogs, vertically. 
30vedſtrsm, a direct Cur- 
. rent, ' 
30vedſtykke, an Article, Point, 
Chapter, Head. Caf et Sen⸗ 
. Befted) the Headboard of a 


ed. . 
30vedſtyrkning, a Conforta- 
tive for the Head. 
Sovedſum,/ che Principal, ge- 
neral Sum, . . 
Bovedfvimmel, f. Dizzinefs, 
Giddinefs, Swimming in the 
Head, i 
Zovedſvimmel, adj. giddy, 
vertiginous. 
30vedting, the main Thing. 
30 vedtop/ th Top of the Head, 
Crown of the Hiad. Efra 
Hovedtop til Lodſaale) Cap- 
a pe, from Top to Toe, 
30vedtsi, a Headdrefs ct 
Heſte) che Headſtall of a 


Bridle. 


Zovedtræk, (i en Carakter) 
the chief Strictures. v 


zovedtræfning/ a fer or pir " 


ched Battle. 
Zovedtrevler, che principal 
Fibres. 
ovedvagt, the main Corps- 
de- Guard, ' 
Zovedvee, f. Zovedpine. 
30 vedvegt, the origine 
Weight. 
0ovedvinde, 
Winds, 
oven, fwollen, blown or 
uffed up, bloated. (giore 
oven) to fwell, puft up. 
åvenbed, a Swelling, Puf- 
fing, a Tumour. 


the cardinal 


Boble] avarerne * Fr 
Sig Diy's Work "or. Bind 
2: fys due from a VallahorTe- 
" mane | to hit Landlord, Bond: 
Fi vice, Villenage, Søccage, 
ne Hoverie) to dø thar 
— Work you are bound 
to by the Lands you hold 

in. —*— 'iltenage or Ssccage. 

'dverlebonde, 2 Socéager, a 

»Socksér Bondman, 





fe, a.drudging Day'é øv 


"work one is bound to do 
hy the Lands he "højde in 


* Kier 
Boveriepli ig» Bound. to do 
fervile Work, 


/Eniv, a Fatrier', Batteris, 
jovmgudsmoor, (mandags 
tig Øruentimmer) — 

— mlanly Woman. 
jovmefter, f. — 
—— fh Bofmses 


ged, Pri Haughrinefø, 
—e— ——— 
Vaniiy. 
⸗epror· fig, to be blown or 
puffed up» grow proud, 
ovmodig, proud, haugh 
kø farroganes prefnmpetnons, RÅ 
evmovdigen * 
E F J 
Sovme disbed⸗ Pride, Haugh- 
tineſs. 
DBovne, to ſwell. blow 
ør puffed up» bg — 
VBovnen, Swelling, .Pufing. 
Sovraſpe, 2 Farriet's Rape, 
Zovſed, a Fertier. 


e, a Farrier's 
—— 






—* 
— 
—* — 
er, 
Søebblning, the Mo⸗ 


Sbebbftninger EDR 


'mippe, + Bottle « 
ele, BREDE, 
læs, 2 Load of 
øelee, 3 Scyrhe… - 
lofe, a Hayloft. 
jaangd ; "July. ” 
øemarte, ſ. Zoeto 
id intetj. 
vsr meeen! 
Ba!) ho there! heig 
søges Rager, a Hay- 
Søes Rive, a Rake; 
Zseſtaare, 2.Swath» 
Grafs a Mower c€: 
down ar one Stroke 


søeftrette, a Grafsl 
» Locuft, 


Zoeſlet, Hay - Mowing 
ssøefletsmand, ſ. Soe 
Soeſletstid / Haymaking 


Ej 


Go 401 (0. 
HsyeRich orStack, ” MIder) grest Ag 

Be ere as 38 
(More) After-Grafs, — Meft) a loud Voice. (høi 





tach. tand) great Quality, 
1 Pitchfork, riis) an extravagant Brice, 
1 Wifp of Hay, (det er høi Tid) iv is high 


a Hey-Cart, samt 8 Cpoit reg — 
il ivi! * far o! je Ye 
— 
trdig) oficious, kind, — | en høi Zone) 10 fpesk ina 
rood Ofices, (venlig, — !ofty Strain. (høie Zanfer) 
BD afable, humass — lofty, ftiblime, high-elevared 
1Gtolt) condefcend- — Thoughrs, Chet ER a 





i lofty, fublime Stile, 
fi ——ãnil Giel) an great Soni —X 
id Invitation, (giøre meget høie Sager) sbftrufe 
fætte ØKE paa) to — Things, (høi 'gøning) 2 
hite, tocivilize, (p. — lofty, towering Struure, 
Ymerry Conceit, in- (høit Gprog) 2 fablime 
i. Jeft, Language, pompods Words, 
8* (hel Straf) grievous Penal- 
, Sivilly, genteely. ries, (høi Paalæg) burden- 
' fome Taxes, (giere fig hoie 
Curtighed) Civili- — Kanter om cen) torentertain 
Ærteousnefs, Polite- — anhigh Opinion ofone, (9. 
anreelnefs, Complai- Stole) an Academy, Unjver- 
(COmgængelighed fity, (høit Gpil) high, deg; 
ty, Humanity. (| Game, (høi Ccd) & facre! 
i .good Breeding, — Oath, (het Farve) a ftrong .- 
Manners, CVentig Colour. (det er for høtt for 
ndnefs,. Humanity,» — Mig)itisabove me, beyond 
ty, (Deflighed imod — my Reach, (høi Taiemaa- 
:de) Hofpitality. (bes 34 high Expresfion. (høit 
1 Høflighed) to ufe — opføreten ho$ een) highly in 
dly, politely. ones eng EIGENE AVA 
lim With one,( Q mi 
Devile, Compli 3% bit) on have changed 
me too dear, COncen | lige 
—* 





nk. ger høit) there He: 
» an aquiline Noſe. 1 8now, han vil altid høit ud, 
Hawkweed, she always sims ce hi; 


mn Things, (Golfen er høit oppe, 
an, ÆGround the San is high. ber 
ence, (liden) a Hil- hoeit for 08 at forftaag) is is 
im Gravhøi) 2 8: teo high fort us to difcern, 
fuld af Dvic) (et meget it bæres fria) 
a very high Degree ef Ho= 
high, fofty, riång, — nour, (fre Mand høi) fonr 
tall,” (høit Erær) an — Men abreaft, (han deöhndte 
ul, lofry Tree, (føl - at tale i en høi Tome) he 
Ce mounted 















9 


mounted upen the great 


Worfe. (høi Seftdag) a high 


Day. (fragte efter høre Ting) 
.— to in st high —* or 
xreat Matters. 


»åøiædel, right nobl 
søgiædelbaaren, righe noble, 
Y. of a noble Family. 
sågiærværdig, right reverend, 
moſt reverend. 
gsicerværdighed, Reverence. 
(Deres Yeiærværdighed) 
moft reverend Sir, 
Lordſhip. 


Sølagtbar, honourable, right- 


worfhipful, 

Ssiagte/ to efteem, value, 
makes great Account of, to 
honour, reſpect. reverence, 
venerate, conſider. 

gtagtelfe, Efteem, Reſpect. 

Veneration, Reverence, Con- 
ſideration, Deference. (man 
fager udi H.) Reputation 
ſtorre) Praference. (have 
siagtelfe for) ſ. hoiagte. 
Hoiagtelſe værd) eftimable, 
worthy of Eſteem. 

Sølagrende, hononrable, efti- 
mable. 

såølagtet, efteemed, valued, 
reſpeded. 

Soi Alder, old or great Age. 

Sølaldrende, ftricken in Years, 
advanced in Years, 

38ianſeelig, eminent, wor- 
thy, of Worrh, right-honour- 
ed, reputable, illuſtrious. 

sågibagren, high-born, right 
nobly born. . 

såøibegavet, endowed with 
great Qualities, Abilitics or 
Gifts, of great Parts or Ta- 


ents. 

Søibetlagelig eder hoiſtbe⸗ 
… Blagtlig, highly. lamenta- 
ble, doleful, deplorable. 
Søiberømmelig, very famous, 

eminent,renowned,celebrat- 


oe 


your 


) 402 6(M⸗ 


ibenet, high-k 
— i ref 


Authority. 
gide, , a i 
Talnefs, ( 


3 der: Cafsenh 
53. 


Cbeiefte Magt): 
upreme Powår 
Videnſtab til d 
carry a Science 
eft Pitch of Pe 


Søiflyvende, 
high-down, 
oiforbindtlig.v 

courteous. 


z30iſorbuden, al 
bidden 


Boiſorbunden, ] 


ed. 
30iſormnende, 
w:althy. 
38iſortient, hig 
Søiførftelig, ill: 
ferene, 
Søigunfig, ver 
or affedt:enate, 
sågibed, Highnel 
Greatnels, Ext 
limity. 





Hoe 


ibellig, moft holy er ſacred. 
ihiertet, ambitious, impe- 
rious, elated, haughty. 
sægilærd, very learned, (en 
Hoilærd) a deep Scholar, 


søilig,  bøiligen, highly, 
eatly, mightily, abfolute- 
' * neceflarily, 


lover, bleffed, magnified, 
v⸗ lerified. i ' 
ig; very commendable, 
worthy. (Ihukommelſe) glo- 
rious Memory. 


So⸗ilydende, hig htuned, ſono⸗· 3 


rous. 

søgimægtig;, very powerful, 
mo ft rerene, hi Zh —* migh- 
ty. (foimægtige Herrer) 
high and mig hey Lords (Ha- 

Mogan). i 

åsimægtigbed, High -and 
Mightinefs, 

Saimeſſe, Grandmaſs, Fore- 
noon-Service, 

øgimodig, ædelmodig, mag- 
nanimous, (ſtolt) f. bovmos 
dig. 

tzaimodigen, magnsnimously. 

Soimodighed. Magnanimity, 
Generoſity, Greatnefs of 
Mind. 

5in⸗dig, bsinøgdvendig, 
very needful, moft neceſſa- 
ry. 

Søinettig , very ufeful, 

S⸗ioplyſt, highly-illuminat- 
ed, knowing, underſtanding, 
that has a great Inſight in 
Things. 

Bg⸗iprœſtelig, pontiſical. (i 
ho:prœſtelig Prodelſe) in 
Ponrificalibus 

goipriſelig, very commenda- 
ble, or praifeworthy, cele- 
brated. 

Sågire, right. (Haand) the 
right Handd. 

3sir⸗od, lively red, ſeatlet. 


» 403 ( 


6-2 


Ho 


Sgirgfter, very loud, noify, 
clamorous. 
Ssirygget, bunched or hog 


&CcCKed, 
. Bøifæde, the Headſeat at the 


Table. 

Ssiſangen, Ecclefiaftes, Can- 
ticles, a ſpiritual Song, 
z36iſk atteerlig, greatly or 

much efteemed, very pre- 
cious. 
goiſtoe⸗ a highſoled Shoe. 
Ssiſt, f. boieſt. 
øift, adv. greatly, very much, 
extremely, intirely. 
sSøiftammet, hoaiſtammig, of 
a high Trunk or Body, 
siſtbedrsvet, extremely af- 
filed or forrowfal, 
Øgiftbedende, he, that bids 
moft or the higheft Bidder, 
sgiftfarlig,extremely danger- 


ous. 
Ssiſtlykkelig, moſt happy, 
perfectly fortunate. 
Ssiſtmagtpaaliggende, very 
weighty or IMPOFHANE, of the 
greateſt Conſequence. 
Bsiſtſtadelig, extremely per- 
nicious. 


3siſtſtrafvxerdig, deferving a 
great Punif hment, ' 
Bsit, Caf hør) highly, greatly, 

mightily, (drive en Konſt 
højt) to bring an Art tø 
Perfed:on. 
38itæret, right honoured. 
Soitagte, -f. hoaiagte. 
3itdrive, (dn Sag) to im- 
prove or carty on a Matter 
to a high Pitc 
3sitelſtet, much beloved, ve- 


ry dear, 
36itflyve, to foar or fly high. 
Søirforvæderie, High. tre2- 


on. 
Bositid, a Feaft or Feftival Day, 
a hely Day. (giore Deitid 
a 





Ho 


af een)to make ene welcome, 
give him a kind Reception, 
S⸗itidelig, ſolemn, feftival, 
(høit. Stads) Magnificence, 
Pomp. i 
ågitideligen, folemnly, in a 
folemn Manner. (holde høje 
tideligen) to ſolemnize, ce- 
lebrate. 
sitidelighed. Solemnity. Ce- 
Icbration, Feſtivity. 
Soitideligholdelſe, Celebra- 
tion. 
oitidsdag/ 2 Feaſt · Day. 
Søicidspræviten , aSermon, 
preached on a feftival Day, 
sSøitidssSang, a Hymn or fe- 
… ftival Song. 
Soitliagende, ſituated en 
a rifing Ground, high ſituat- 


ed. 

sit og ædelt, magnanimous- 
ly, generously. i 

sågit og anfeeligt, majeftical- 
Iy. ſtately, in great State, no- 
bly. 

Soit oppe, on high, aloft. 

sågitrængende, adv. very ur- 
gent, cogent. presfing. (fat⸗ 
tig) very needy, indigent, 
poor. 

sågitrængende, adv, very uf- 
gently. 

sitravende, bombaftic, high- 
foaring, tumid, fwelling, of 
a high Strain, 

Zoitydſt, high-dutch, ger- 
man, 

zsiværdig, right reverend, 
very venerable. 

Soivigtig, very weizhty or 
material, 

Ssiviis,/ moft prudent, very 

judicious. 

øgler, a Huckſter, Regrater. 
Broker, one, that fells ſmall 
Cemmøodities By Retail, 


) 404 ( 


ØB. 


38kerie, Søbring 
Regratings Selin 
Parcels. 
skermarket, Broke 
øtervare, Fripper 

sågtEre, to regrate, r 
by Retsil. 

øøgllete, 30llike, 
linen Cap for Chil 

såøne, a Hen. (un 
ere 

søns, Hens, Fowl, 
(mit lille dons) my 

Sonſebed, gSoanſeb 
Hen- Bit. 

—8 Henfeath 
ønfefod, (Urt) H 
ønfegaard, a Yard 


Sønjegræs, Curt 
weed, 
Sønfebøg, Henharm, 


rier, 
Sønfebnnd,: 2 Spar 
ting-dog. 
Sonſehnus, a Henct 
ton, Henrooſt. 
z3onſekagl, 30nſeka 
Cackling of Hens. 
ønfefone, a She-! 
30nſekraas, Giblets 
sønfebræmmer, a ! 
30nſekroe, (Maven 
ſen, hvor de ſamle 
forſt) che Craw of 
Sønfemarket, the 
Market, 
3onſepige, a Maid, | 
Hens. 
onſerede, a Hcn-ne 
Sonſeſtarn, Hendun 
Sønfeftang, a Rooſt. 
Honſeſtie, ſ. Snes 
Sonſeſtopning, Fatt 
Cramming of Hen 


Sonſetid, (at flyve op 
Time, 





Så 


v, Cforagteligt Ord) 


aks, Sneaksby, (ſtiule 
Honſetyv)to ſneak, go 
ng. 

igter, 2 Feeder of 
ry. 

. Søg, . ' 

ix,  (heglet) harchel- 
dreſſed Flax, (ufor⸗ 
Mlig) Asben. (bryde 
to brake Flax. (bløde 
to ſteep Flax. (vild 
Urt) Tosdflax, 
åger. 

?, 2 Flex-ground. 


ling, the Culture of - 


Pee, 2 Brake for Flax. 
ter, the Hards of Flax. 
ming, the Steeping of 


be, 2 Bundle of Flax. 
o hear, give ore the 
ng. (paa, fil) ro hear- 
liften, give an Ear to, 
re) to hear, obey, hear- 
te (til, tilfomme) to 
: Duty, become, be 
reafenable. (det la⸗ 
3 høre) it is paſſable, 
in allowable or fufii- 
Excuſe. (ilde) to be 
d, cenfured, to be 
the Lafh of an evil 
se. (høre ogføre, flade 
s een til en anden) to 
and carry. (op) to 
leave off, discontinue, 
t) co oſk for, inquire 
te inform yourfelf of. 
' to examine. (fell) to 
ir. (høre ind til cen 
at one?s Houſe. (til 
ong. appertain. (det 
am Konge fil, at) it is 
ice of a King to. (det 
en vig Mand til, at) 
re Duty of a wife Man 
før herind en anden 
I etil here another 


) 405 (. fo 


Time, (Kongen 6. det) Te 
came to the Ears of the 
King. (lade fig høre paa et 
Inſtrument) to give a Speci- 
men of you Skill in Muſic. 

søreskvne, the Faculty of 
Hearing. 

åøregang, Ci Øret) the Pas- 
age of the Ear. 

Sørelfe, the Hearing. (tung 
a hard Hegring. (let) a quic 
Hearing, . . . 

z0re Møde, an Audience, 

sågørende, hearing. ” 

Zorer, an Hearer. (i en Sko⸗ 
le) an Uſſher. 

ørefal, an Auditory. 

Zsreſeene, the Sinew of Hear- 


ing. 

sSåøré ſige, Hearſay. 

Søreftevne, an Audience, 

Sorfinke, a Linnet, i 

Sårfrøe, Linſeed. 

såørgarn, Thread, Yarn fpun 
of Flax. 

søvrgrage, gridelin, 

Sørbegte, a Hatchel for Flex, 

Zorhaudler, a Dealer in Plax, 
Flaxmerchant. 

såørig, (bruges i Sammenſat⸗ 
ning med lydig, ſom: horig 
og lydig) obedient. 

B0rkræemmer, ſ. 530rhandler. 

0orkram, the Goods ofa Flax- 
merchant. 

Sorkrands, Flax, wreathed as a 
Garland. 

zorlæxred, Linen- Cloth or 
Linen. 

Zorolie, Linfeed-Oil, 

Sørfel, i. 30xelſe. 

Zorſiltke, (Urt) Dodder. 

30rſom, obedient, dutiful, 
obfequious, morigerous. 


zZorſomhed/ Sørfommeligbed, 
Obedience, Dutcifulnefs, Ob- 
ſequiousneſs. 


Sørftengel eder Stil, a Stalk 
o Flax, 
Sør: 





Ho 


af cen)Jro make ene welcome, 
give him a kind Reception, 
Soitidelig, ſolemn, feftival, 
(høit. Stads) Magnificence, 


Pomp, 

z38itideligen, folemnly, in a 
folemn Manner. (holde hoi⸗ 
tideligen) to ſolemnize, ce- 
lebrate. 

Zsitidelighed, Solemnity. Ce- 
lebration, Feſtivity. 

Zoitideligholdelſe, Celebra- 
tion. 

Søitidsdag, 2 Feaſt · Day. 


Soitidspræditen, a Sermon, 


preached on a feſtival Day, 
38itids⸗Sang, a Hymn or fe- 
ſtival Song. 
Zoitliagende, ſituated en 
s rifing Ground, high ſituat- 


ed. 

goit og ædelt, magnanimous- 
ly. generously. 

Isit og anfeeligt, majeftical- 
ly.ftately, in great State, no- 
bly. 

Søit oppe, on high, aloft. 

ssgitrængende, adv. very ur- 
gent, cogent, presfing, (fat⸗ 
tig) very needy, indigent, 
poor, . 

30itrængende, adv, very uf- 
gently. 

sitravende, bombaftic, high- 
foaring, tumid, fwelling, of 
a high Strain, 

såøitydæ , high-dutch, ger- 
man, 

Søiværdig, right reverend, 
very venerable, 

Boivigtig, very weizhty or 
material, 

Soiviis, moſt prudent, very 
judicious. 

øger, na Huckſter, Regrater. 
Broker, one, that fells ſmall 
Cemmødities By Retail, 


) 404 ( 


Ho 


38kerie, Bokring, Retail, 
Regrating, Selling in ſmall 
Parcels, 
okermarket, Broker”s Streer. 
såøtervare, Frippery.  . 
3skre, to regrate, retail, fell 
by Retail. ; 
ågllere, Søllife, Biggin: & 
linen Cap for Children, 
såøne, a Hen, (ung) a Pal 
et. 
søns, Hens, Fowl, Poultry, 
(mit lille Gøn$) my Chicken, 
Sonſebed, . Zønfebid, (Uri) 
Hen-Bit. 
Zonſefier, Henfeathers, 
Sonſefod, (Urt) Hens-Feet, 
Sønfegaard, a Yard for Pounl- 


try. 
Sønfegræs, (Uret) Chick: 
weed, ' 
30nſehsg, Henharm, Henhar- 
rier, 
Sønfebnnd, a Spaniel, Set; 
ting-dog. 
ønfebune; a Hencoop, Bar 
ton, Henrooſt. 
Zonſekagl, 530nſekaglen, the 
Cackling of Hens. 
Sonſetkone, a She-Poulterer. 
Sonſekraas, Giblets of Hem. 
Bonſekremmer, a Poulterer. 
Sonſekroe, (Maven ved fab 
fen, høor de ſamler £orn ct. 
førft) the Craw of Hens. 


Sønfemarket, the Poultry: 
Market, . 
Sønf(epige, a Maid, that feeds 
ens, 


Sonſerede, a Hen-neſt. 
So⸗nſeſtarn, Hendung. 
onſeſtang, a Rooſt. 
Zonſeſtie, ſ. Zonſehuus. 


Sønfeftopning, Fattening ot 
Cramming of Hens, 


Zonſetid, (at flove op) Juking" 
Tune, 
søns 





a 


Ho 


eqw, Cforagteligt Ord) 

seaks, Sneaksbys (ſtiule 

en Honſetyv)to ſneak, go 

king. 

vogter, 

try. 

f. Søg, 

Slax, C(healet) harchel- 

or drefled Flax, (ufor⸗ 

adelig) Asbeſt. (brude 
to brake Flax. (bløde 
to ſteep Flax. (vild 

7 Urt) Toadflax. 

ſ. Søer. 

ſer, 2 Flax-ground, 


a Feeder of 


ivling, the Culture of - 


t 
ckte, a Brake for Flax. 
gar, the Hards of Flax. 
ødning, che Steeping of 


c. 
inde, a Bundle of Flax. 
to hear, give one' the 
ring. (paa, til) to hear- 
» liften, give an Ear to, 
lyde) to hear, obey, hear- 
to. (til, tilfomme) to 
the Duty, become, be 
t. reafenable, (det la⸗ 
fig Gøre) it is paſſable, 
an allowable or ſuffi- 
it Excuſe. (ilde) to be 
med, cenfured, to be 
ler the Lafh of an evil 
ague. (here og fore, flade 
fra een til en anden) to 
h and carry. (op) to 
æ. leave off, discontinue, 
for) co oſk for, inquire 
r, to inform yourfelf of, 
ty) to examine. (feil) to 
hear. (høre ind til een 
all at one?s Houfe, (til 
belong. appertain. (det 
ren Konge til, at) it is 
Officeof a King to. (det 
w en vig Mand til, at) 
s the Duty of a wife Man 
før herind en anden 


sg) cfål here another 


) 405 ( fo 


Time, (Kongen 6. det) Te 
came to the Ears of che 
King. (fade fig høre paa et 
Inſtrument) to give a Speci- 
men of you Skill in Muſic. 

Søreslvne, the Faculty of 
Hearing. 

Søregang, Ci Øret) the Pas- 
fage of the Ear, 

Sørelfe, the Hearing. (tung 
a hard Hearing. (let) a quic 
Hearing. . 

søøre Møde, an Audience, 

såørende, hearing. 

gører, an Hearer. (jen Sko⸗ 
le) an Ufher, | 

3oreſal, an Auditory. 

Soreſeent, the Sinew of Hear- 


ing. 
sSøre fige, Hearſay. 

Søreftevne, an Audience, 

Sørfinte, a Linnet, 

Sørfrøe, Linſeed. 

Sørgarn, Thread, Yarn ſpun 
of Flax. 

Sørgrage, gridelin, 
ørbegle, a Hatchel for Flax. 
ørbandler, a Dealer in Plax, 
Flaxmerchoant. 

Zorig, (bruges i Sammenſet⸗ 
ning med lydig, fon: horig 
og [ydig) obedient. 

åørfræmmer, ſ. 3orhandler. 

Sorkram, the Goods of a Flax- 
merchant. 

Sørfrands,Flax, wreathed as a 
Garland, 

zoarlæxred, Linen-Cloth or 
Linen, 

Sgrolie, Linfeed-Oil, 

Zorſel, 1. Zoxrelſe. 

Zorſilke, (Urt) Dodder. 

Sørfom, obedient, dutiful, 
obſequious, morigerous. 

zZorſomhed⸗ Sørfommeligbed, 
Obedience, Dutifulueſs, Ob- 
ſequiousneſs. 


Borſtensel eler Still, a Stalk 
o Flax, 
øv: 





(ſom borer 


autumnel. 
arvefttim 


avl, autumnal Breed of 
Chicken 


) 406 ( 


ifefffal, - —535*— 
Harveſt. (Biin⸗ ——8* mode rr vd 
well-ma 


e 


rate, fober, 


disc 
id, Antumn, Syv, adv. modeftly, 
arbeide, Hlarvelt-work. . — 


. Lamb," &c. govle, to plane, to fa 
2 autumnal Flow- or make (mooth with 

ers. te ſhave. Vood 
— to harveft, Crop, res Avlebœnt᷑. 2 Joiner's 
, ther the Fruits of t ”olebæntsbrev, the 
. Bje . (ind) to g& in your egner. Bench, | 
Harvefh, iun ir, Bovlebænkoſtrue, tlu 


. søftefolk, | the Respergy: Har» 


—* g Harveſt haft, 


of a Joiner's Bench, 


⸗vleſtok, the Vicep 


Joiner's Bench, 


øftemand, a Reaper, Harveſt· Søvlefpann, the Shav 


man. (VBiinhoſtemand) Vin 


—* res ad, harveſted. 
Søfterin, id at hoſte) Har- 
veft- —8 
SGoſtfrugt, autumnal or late- 
ward Fruits. 
Søftfugi, a grey Plomer. 
evndsgu, the autumnal 
quinox. 
one, a Harveftwoman, . 
lig, autumnal. 
d, Auguſt. 
a lateward Pear. 
[&, antumnal Herrings. 


øftrtd, Autumn, the latter 
eaſon. 


Soſtveir, Harveft-Weather. - 
Zabding aprefet Governgurs 
Commander, 
Zavedsmand,a Captain, Com- 
mander. 
vsvedomando⸗ Embede,aCap· 
Hp tainꝰs Office, 
8vl, a Plane. ( Slethov DD 
de Smoothing Plane. (fi 
hevſ) a Carnifh-or ie 
moulding-Plane, (en Huul⸗ 
Chamfering, hol- 







ood. 


Føvling, Bebøvling, 


ing or Smoothening 
Plane. 


50, ;Bøyaatelfer x. 


Ss iagte 


gu, (Sind og Tokke) 


Inclination, Humou 

Dispofition, Will, ( 

raad Hu) by Defign, 

Fur ofe, purpofely, 
y. 


nd, Shin, Hide, (& 


Pellicle, enge de 
beater's Skin, 
Haar paa) ae 
Hair. (bane cen 
ive one a found * 
afanide 9.) co gall, 
en Rem af en andens 


cut a Thong ef anothe 


(ban bar betalt det m 
daar) he has paid eve 
of ie, 

sudens: Affradsning 
gnidning, the Stra 
Galling or Fretting 
Skin, Excoriation. 


lewing or chanelling Plane, zudens 5aardheh, Ca 
' g 





u 


n Saar) to cica- 
o heal up intoa 
ir, conſolidate, 
ßudflettelſe, 
, 2 Whipping, 
flagellation. 
ſtryge, to whip, 


Scourger, 
tipt, ſcourged. 


taneousGlands, - 


. (blive hudlos 
; chafe or lofe 


Gall or flight 
ing oftheSkin, 
on. 
rificator. 
hanging of the 


udſtifte. 
udflette. 
udkiertler. 
Iood. 

inan that makes 


apmaker. 
en, ſ. 3ujen og 


Stripes, Drub- 

(Alære med 
5. Slafh, Cut. 
>be beaten, get 
eeen et Liv fuldt 
ive one a found 


iguenot. 

hew. (hugge 
cleave Wood. 
at) to chop. 
to chop, ftrike 
w dowr. (hugs 
nen Fienden) 
Way thro' the 
ge om fig) to 
h yourSword, 
carve, (hugge 
cut intwo, to 
ro divide. (det 
zgen eller ſtuk⸗ 


) 407 ( 


. duggerand ' 


| Sui, 


Hu 


fen) ie is mere Nonſenſe; 


there is neither Rhime nor 
Reaſon in it. (hugge los paa 
hinanden) to fall upon one 
another withSwords. (hug- 
gened, maſſacrere) to but- 
cher, maſſacre. (hugge ned 
for gode) to pur all to the 


ord, 

Snagebænt, (hos Slagtere): a 
Butcher's Chop ing-Board . 

guggeblof, s Butcher?s Chop- 
pingBlock or'a Block to cut 
Wood on. 

zZuggejern, a Chifel, 

Inggekaarde, a broad Sword, 
a Backſword, a Simiter or Sa 
bre co cut with, 

uggen, bugget, cut, hewn. 

sugger, a Cutter, Hewer. 

Sugges og flages, to fight 
"with Swords. 

Suggeffov,a Coppice orCopfe, 

Vildſvins) a 


the Feb 
own of 


— (i en tov 
ling or Cutting 
Trees in a Wood, 

Sug:Orm, an Alder, 

Zugſt, the Felling or Cutting 
down af Trees, 

Sugftiere, (en Slags Due) 

a er. 

dui og Saft, (i en Hui og 
Saft) precipitately, in a 
Hurry, with great Speed, 
Shout, Huzxa, a Cry of 
Jubilee, 

såuje, (hovere) to f hout, cry 
huzza, rejoice, exult, jabi- 
lace. 

zujen eler Zoveren, Shout- 
Ing». Huzzaing, Exulting, 
Ju ilation. 

gujen og Skrigen, (paa Jagt) 

ø al ng: V— — 
uk, paa Suk, ſitting ſquat 
upon the Tail. 7— paa 
Sub) to fie ſquat, to Cower, 

ut, 


(al 


(glædeligt Skrig) - 





Hu 





: ef Hoy, Kind of heavy nar- 
Pow-iterned Ship. - 
Bnukmaal, Gnomon, . 
Sutmaaling,. Gnoinonies, the 
Art of Djaling, …… 
såutmaalingefonft, the Art of 
Dialing. 
såufomme, to remember, call 
' to Mind, f. ihnkoume, ſom 
ev mere hrugeltg. 
såntommelig, that msy be re- 
membered or culled tu Mind, 
Zukommelſe, Memory, Re- 
membrance, che Faculty or 
Power of Remembrance. (af 
Bellovlig ufommelfe) of 
. bleffed, glorians Memory, 
Cgod Gufommelfe) good, 
true Memory, (flet, kott Hu⸗ 
fommelfe) a bad, ſhort Me- 
mory. (Dufommelfe; ſom 
aſtig bebotnerd "ga ready 
emory. (af Hukommelſe, 
udenad) by Heart, (Amin⸗ 
delſe) Monument,” (min Hu⸗ 
kommelſe faner mig feil) 
my Memory fails me. 
Bukommelſes⸗ Set, (hos Jo⸗ 
derne) Purim. 
Gukomimneliſes⸗Gudinde,/ Mne- 
moſyne. 


Zukonimeiſes· Pant, a Me- 


merial. 


ZukommelſesSkrift, aa Me- 


morandum, Memorial, Note, 


Bgukommelſes Støtte, a Mo- 
——æ* r i 
ufommelfes-Tegn, (i en 
-… og) a Ta bal 
vufommelfes: Vaaben, Arms. 
"— hwig vp to preferve the Me- 
mery of fomething confide- 
rable ' 


SulemmelfesrDert, an AB of 


——— — — Vers, techni- 
ecal Verſes. 





): 408 ( 


såe: en Angle, Nook. 
s uker, angl d. i 
kert, (et Bis) a Uöwker. 


& 


Bufommelfeværd ; ' 
ble, nørablej de 


Gmutpul) e Lurk 
a et lille Huus 
of an Houfe of 
et Hul i Fienden) 
the — F De 
Cet liderligt HUD 1 
soufe, (frøbe om i 
ler» [o 333 5* 
ul tet gængjel)e 
H. i Kinden, naar: 
a Dimple. 
uld, ſ. C£egemeté) ; 
or Conſtitution ofte 
(Yndeft) Favour» 
lence. (ſværge Hulb⸗ 
ſtab) to ſvear Alleg 
guld, adj. affe Aionate 
taithful. 
ulldriig/ ſavourable. 
uldſt a ⸗ Affecdion. 
will, Kindnefs, S 
Inlds⸗og Trofabs: aA 
fe, Homage. 
våule, f, a Cave, Caver 
to, a Den. (fuld a 
cavernous. 


Sule, f. (i Håanden) 


low af the Hand, 
iåule, v. to hollow, & 
sdulet, cavernous, he 
sulte, to fab, 
Fullet, full of Holes, 
gulmadame, (et Øla 
Trollmadam. 
zulter til Bulter, hu 
ly.topfy-turvy upflic 
confuſedly.. 
gnmenr, Humour. 
Zumle, Hop or Hops. 
Humle paa MI) toh 


Fgumlehauge eller Gi 


Hopyerd, 
såumlerante, a Tendr 
or (mall Branch of 


fu) .409 ( Hu 


.n Seck for Hops. 
3, a Pole to make 


mb, up by. 
Fommel eller nm ⸗ 
adbie) a Drone, 
a Lobſter. 

fe, a Lobfter-Bufs. 
ve, the Claw of a 


y hale, limp, høb- 


a Bunch, Hump, 
Cliden Sordpsi)- 
tietle Hills" 
ough, rugged, un- 
—X ete Sot ⸗ 
ilde af Ganbanfer) 


Glag) a Female, 


na She-spe, 
an female Elm, 


iſter, female Flov- 


og. Cen god Hund) 
conditioned Dog. 
ig Hund) a Debau- 
Prodigal, 

19, (til Jagthunde) 


Briony, Dogber · 


the Biting of 4 
Dog-Biting. 

» the Dog - days, 

(urt) Dogbane, 
3e 2 Whipper my 
7, that feeds the 
ære eens Hunde⸗ 
be one's Drudge, 
the Gresfe of a 


1 Dogs or Couch- 


aand, 2 Maftif”s 
made of Leather 
rich Nails, 


4 


Sundebunger, the hun; 
Evil, the canine Appetite, 
sSutidebuus,; ma Dogkennel 

Sundebul, a Dungeon, 
Sundeler ; fu SFarntyde. 
Sundeføbbel, Leah. 
sundeframpe, Diftortion, 
Sumaelæbe, the Lipofs 
Sunoelente, » .Chsin for a 
Dø.  . 
Sundenæſe, Sundefuude, the. , 
Snout of a Dogs 
sundepatron, a Lover of 


Dogs. - 
sSuudelsstobbling, the Un- 
— of Dogs. 
Sundeſtarn, the Exerements 
of Dogs, J 
Jundeſn de, f. Jundenæſe. 
Zundes ſamme akodliug/ the 
Leaf hing of Dogs: 
Zundes Sporing, the Scent 
of. Dogs. 
Sundeftiorne, tho Døgftar, 
Sundetand, the Tooth of a 


Dog. - is 
Bunderinge, (uct) Hound”s 


Tongue 

Sundréd, hundred, (et Guns 
brede) a-Hundred, a Cenr, 

undrede Sar, hundredYears, 
a Century an Age, 

Sundredaarig, centemary, of 
a hundred. Years Age, 

undrede old, centap/ es høns 
dredfol 

Sundredføder, centipede. 

undrede Gange, a hundred 
nm 


imes, 
Bundred «+ Zoved, (urt) 
Erynge, 
Zundredetuſend, hundred 
thoufand, FRU 
Zundreſte, centefimal. 
Zundefot/ (Gfieltøord) s 
Scsundrel, 
vJhudefot(E, naughty. lewd, 
knavirh, 
Sundsfotterie, -Roguery » 
fcurvy Tricks, £ 
. Venor, 


' 


4 





i Hu 


undſt, døggifh, canine, 
churlifh. 
sånndftigle, (Fiſt) à Stickle- 
back. 
Zungeret ſ. Zundsfot. 
undue, a Hen-Pigeon. 
Zundyr, the Female. 
Zunfugl, the Nenbird, Fe- 
— male, Shebird. 
unger, Hunger, Apperite, 
Sromach, (file 9.) to Fay 
one's Stomach. 
Sungersnsd, Famine. 
Sungre, :o hunger, be hungry. 
(efter noget) co be greedy 
of, defirous of, to covet. 
(ud) to famifh, to ftarve, 
Zungrig, hungry. — 
ſ —F ſet. (efter noget 
greedy of. ' 
gunbare, She - hare. 
Zunkanariefugl, a Hen- Ca- 
nary - bird, 
unkanin, a Doe - Rabbet, 
unkat, a She-Can 
ssuntiøne the Female Sex, 
sånuniag, a Spawner -Salmon, 
a Salmon wirh Roe, 
Zunſpurre, 2 Henſpirrow. 
sn om hei eller hurl mhei, 
f. Er. (i en hurlomhei) in 
a hurry, precipitately, all 
on a fudden, haftily, 
Burra, interj. Huzza, 
Buttig, agile, active, nimble, 
expeditious, quick, lively, 
p:omt, adroit. (paa Be⸗ 
nene) nimble of Feet. (hur⸗ 
tigt Hoved) a quick Wit. 
Zurtigen, actively, nimbly, 
expeditiously. 
zZurtighed, Agility, Activity, 
Alacrity, Speedineſs, Nim- 
blenefs, Dexterity. (For⸗ 
ſtands) Preſence of Mind, 


"308, ſ. Zuns. 
Zuſar, a Huſſar. 
Busblas,Lſngglaſso. 


) 410 ( 


Hu 


usbonde, the Mafter or Ma- 
fter of the Family, (Eieren 
af et Jordegods) a Propriets- 
ry, Lord of sa Manor, ” 

ufe, (Fremmede) to lodge, 

harbour, give Lodging, tø, 


le, buffe, to remem 
bufe paa) to recollect. ſ. 
erindre. . 
Zuſere, (ilde med) to f; oil 
lay wafte, ruin, defolste, 
< (med een) to treat one ill 
vex teaze him, . 
Suſet, f. Er. (aaae paa Huſet) 
to go to the Houfe of Offes, 
to, eafe your Belly, i 
tzuſets Sorbedring, Repair, 
Suſets Sorgavl, the Front of 
the Houſe. . 
Suſets Udpyntning med 
suusgeragd, the Embelli- 
fhing of a Houfe with Far- 
niture, ' - 
zuſets 3erre, the Mafter e£ 
the Houfe or Family, 
ute, ſ. huſe. 
Suffud, Emotion, 
z5uſtrue, the Wife, 
3uſvale, to cafe, relieve, com 
fore, conſolate, alleviate, 
lighten. 





zuſvalelſe ⸗ Eafe . Relief, 
Comfort, Confelation, 
Alleviation. 


Buſvalelſe, relieving, com- 
forting. 


ute ud,  (overfænde og 
ffamme ud) to reproach, 
reprimand , chide one, 
ſcold at him, tv fnub, rattle 
him to fome Tune, 

dun, fh 0. 

zuud, f. Bud. 

SBuug, ſ. Ing. 

Inul, hollov, imbricated, deep. 
coiled. (Bølge) a rolling 
Wave, (Klinge) 2 hollov- 
whezted Blade. (forflagen) 

cun- 





y 


: ;) ALI (… Du 


ban! Broder) 
rp Blade. 
wugar- Whim- 


mes, Cavity, 
fighed) Cun- 


iſth⸗svel. 
ge⸗ hollow 


a Grooving- 


nfered Ledge. 
ꝛooge. 

ave, 

1. 

icave Mirror, 
mfered, 
lochy, Hart- 


(paa Landet) 
fe. ( Oberhu⸗ 
tet) the Up- 


the Houfe of 


erhuſet) the 
or the Houfe 
(beſtikke fit 
n Order one's 
your Aflairs, 
oſe of oneꝰs 
ge fit Huus 
r Houfe wit 
age til Takke 
et formaaer 
r take up wit 
affords. Chols 
)uus) to bea 
sben . (hvad 
ius, 3 holde) 
) you make, 
RoyalFamily, 
»mriyate Devo- 


quf hold-Me- 
lomeftic Ser- 


modeft Poor, 
:d of begging. 


Suusbaget Brød, Houshold | 


Brea . 
ånnusbebov, the meer: 
Things belanging to a one. 
(til Quusbehon) for a Com. 
peten e - 
zuusbetler,⸗ — 
goes a beggi om 
* Doer ta * Sabo de, 
nus unde, X n 
Zunebrug, ſ. Sunsit. 
Suuscapel, a private Chapel, 
Zuuscapelan, a Chaplain, 
Curate. 
—— ordinary. Drink. 
uneder, a domeftic Animak 


one 


tame Creature, | 

uns Ægle, an Iceicle. 

uus⸗Egne, Domeftics, 
uusfader , the Father or 

Head of a Family: the good 

Man of the Honfe, che Man 

fter of the Honſe. 


Zunsfoged, a Steward. Houfe- 


keeper,. Caterer or Spencer, 
30uusfolk, Domeſties, Fami- 
lies dwelling in a Houfe, 
Suusforretninger, domeſtie 
or Houf hald -» Bufinefs, 
zzuus frø Zuus, from Hoyfe 
to Houſe. . 
zuusfred, domeftic Peace, 
zzuusfrue, the Miftre(s of the 
Houſe. 
såuusgeraad ; Hounf hold-Fur- 
niture, Utenfils, Houf hold- 
Implements,  Houfhold» 
Stuff, Houf holdgoods. 
Suusgefinde, the Family, 
Domeftics, Servants of the 
Houſe. 
Zuusgeſinde⸗ Stand, Deme- 
ſticity. 
SuussBevær, domeftic Arms. 
Suusguder, (hos Hebningene) 
Penates, Houf hol! ds. 
sSuusberre, the Mafter of the 
Houfe, Lendlo * 


that 


J 


ÅJ 


() 


fr, 


d 





"Bu 


Bnusbolder, (ſom Holder fil 
Naade) a Husband, Econo- 
miſt. (i ct Huus) 2 Houfe- 
keeper. Caterer, Steward. 

snusbolderfé , economical, 
fpaing, rhrifry, 

gnnsholderſt, adv. fparingly, 
thriftily. 

Snusholðderſtte, aHoufekeeper, 
a Houſewife. 

Snusholding, Houfekeeping, 
Econotny, the —— of 


f 


Houf hold-Expences.(Gpars 
ſomhed) Husbandry. (et grus 
entimmers) Houſewifery. 

Suusholdings : Indretning, 
the Regulation of Houfe- 
keeping. 

åunsbholdingss Regler, eco- 
nomical Rules. 


sguusboldinge » Søger, do- 
meftic Affairs, 
Zuusjomfrue, a— waiting 


Gentlewoman. 

Snuskisab, a Bargain. Purchaſe- 
Buving or Emption of a 
Houſe. 

Sunoklæder, Dishabille, Un- 
dreſs or Homedreſs. 

uustoro, a domeftic Evil, 
daily Plague. 

sånusfoft, ordinary Fåre, 
Commons. i 

Bnuskrig ellev Trætte, dome- 
ftic Quarrel, domeſtic Teud, 

Buusleie, Houſe-rent, Hire 
of sn Houfe, 

Zunslig, familiar, domeſtic. 
(forfonfig) fparing, econo- 
mical, frugal, houſewifely. 

Øunsligen , economically, 
frugally, fparingly. 

nusligbed, good Husbandry, 
Economy, Thriftinefs, Spa- 
ringneſs. 

Suusløg, Houfeleek or Sen- 
green, (lille) Stonecrop, 
little Houſeleek, Prickma- 
dam. 


) 472 (H9u 


Sunslyve, 2 Shelter 
Abode, Lodgin; 
Huustre) to giv 
Bing, to harbor 
im. 
Zuusmand, a HH 
Lodger, enU 
zuunsmandokoſt, h 
sånusmoder, the] 
Family. Miftrefs o 
” gond Woman of 
Suusmønning, the 
Rilge or Top of 
Suus og Siem, 1 
an Abede, Dwe) 
Habitation, Mai 
HAouſe and Hom 
Snusorden, Hou 
pr Discipline, 
Sauus poſtil, a Cc 
Sermons, or a fh 
tion of the Gofg 
home on Sunday: 
sSunsragd, dome 
33uusraadig, fpari: 
economic, husb 
znuusraadigen, 
thriftily. 
zunsraadighed, 
Husbandry , S| 
Suusregimente, 
Government , Ec 
uunsſtit, domeſt 
or Manner, 
z3uusſtole, a privi 
zZuusſorg, the < 
Family. 
suusfpøgelfe, an F 
a Spirit haunting 
Bnuoſtand, the e 
State. 
sunesfyfjel, domeſti 
Buustæftker, a Ti. 
z3uustoft, a Toſt ori 
a Houſe ſtood on 
vuustsmmer, Timl 
Building of Hou! 
sgunstugt, a Houfh 
pline, 


såuuetyv, a dome 





er 


siliar, domeftic, 
ussent) to do- 


arfelf, 


ſe, domeſtic 
lomeftic Affairs. 
dlord or Owner 


ndering about, 
or driven from 
ome. houfelefs. 
Sp the Searching' 


nter, & relativ, 
db fartes eder 7) 
bvad ſom 
X— at is the 
bd mig angaaer) 
or 28 to me, 
me, 
whether, 


sitt, whatever, 
any. 


edſe. 

ch, vault, make 

Vault, 

valt. 

Arch. a Vault, 

oof. (Longan 

n i 
(bvalt Num é 

Concameration, 

) the Canopy of 


ne, an Arch of 
tsatte, a Center 


$, archwiſe. bow- 
Form ofan Arch, 
bø, a Waſp. 


k, a Whale, (li⸗ 
g Whale, 


, of rhe Nature 
cetaceous. 


148, Bait for 


& 


gæftninger) " 


Svalfitebeen elev BDarde, i 


P 


50 


Whalehone. 
Bogigeſanger⸗ the catehri 


hales. 


Svage fang, ethe Ci Catching 


ør Fifhing of 


es, 


Brogieñnner, the Fins of. « 


Svalfiſkes mtenbrum, 


valp, « Whijps Fuppy, (fade 
*8 p. 


the 


Pizzle of a Whale, , 
Svallunge, the Lungs of 8 


—* whaletoufe. 


Qvalpe) te 


—*8G8 to whelp 
z3valrav⸗ 
Seed of W 
valros, Dele a Seshorfe, 
es Blubber, 
valſperme, Sperma-Ceti, 


3valt, 


vas, fharp, acute, 


arched. 


— the 


(af Kvælse) vaulted, 


øre hvalt) te 


arch, vault, 
Fvablinge, a young Whale, 


keen, 


” fharp-edgeéd, cutting.Cfpidé) 


pointed, 


3vasfinnet, 


Ems, 


De. 
aving pointed 


Zvaehed, Sharpneſe, Keen: 
neſa, Acyutenels 0 
Bvede, N heat, Cffægget) beard- 


øvede Ager, Wheatlield, 8 
Field 'fown with Wheat. 


Åvedebrød , Mhite- bread, 
Bread of 

Svevebrødsdager Høney- 
moon i 

Zoedebalm, Straw of Whegt,: 
WMheatſtraw. 

Zvedehsſt, Wheat · Harveſi. 


Reaping or Gathering of 


Wheat, 


vedeklid, Wheat. Bran. 

vedekorn,. Grain of Wheat, 

S3vedelaad, ſ. 8vedeager. 
såvedes 


⸗ 


4 


so 








) ara 


2 





Jonsen Sens gl eg 
br one — 5 
whence, from whence? gvermands fore; 2 com 
—— Shenfof Whezt, ,, Proftiture, 
heat fown,  — fvermaidesius ad" — 
Sgt en, wet, fer Houfe. 
—* om —* —— SvermandsSpot, aL: 
—8 J 'Sharpening. tog - Stock to all the Wor! o 
— the SN on J vermands Den, everyR: 
—— aa —— FÆRD Fed — 
ver fin Gang, every one ia 
HERE ne Siautere) his Turn ne (Orden. 
Butcher': Sver Tid,every Time, always, 
— — stone. ever, 
se Vverve, up 6 
—*85 * 1», fherpened, zeers, tolevy, raiſe. or 
vedoning f. Svedfen. enroll Soldiers, to recruit, 
velve, f. ve. : hverve med Magt) te prefs, 
ven, who, accaf;&c, whom. lade fig hverve) ro — É 
td tr ber ?, vols here? — ed or entolled; to garoll | 
vem taler whom — yourfelf a Soldier, 
u (peak —X m af sverver, one that 8* 
to? whether of two?  -  diers,a recruiring, 
Svemfomheiſt, whofoever, våverving, Levy, 
whomifnever,. ing of Enrol! — 
BEDE — 
——A—— 
ether, (for fig) each, ſ. en· Svervingopenge, P 
bver. Earneftmoney, given tø føl 


Sverendre, one another, each 
orker. 

S every Day, daily, at 
sny ae, dr ever, 


verda Day, quoti- 
—— ae: 
tidian —* irbeide) dei- 


ly Labour, (Klæder) ordi- 
nary, common Clothes, 
Svergang, every Time. 
Bverken, neither. (hyerken 
med dei Gode eler med Magt) 
neither by fair Means nor 
by Force, 
sBverfenfiøn, the neuter Sex, 
Svermand, every one,» 
Body» all Men, a the World. 


diers, when enrolled, 
såvervingsplade, the Bien 
'here Soldiers are 
” liged or enrolled. 
Svtrvingetromme, a Reerae 
ing-Drum, 
ved, væg, Hiskng, Mie⸗ 


— 4 — — to hifø, maket 
ing Noife, . 
Svenn, Svæsning, Hi» 


svig hy? for what Reafon? 
ø on vhs hos HE Coil i 
vid, white or bla: 
clear Skin, (Flod pos Bruce 
timmer) the Whices, the 
white Fiux in Women, (f 
Brewhaunt, 
vide 





Sv .) 415 (| fv 


stig, whitifh, ſomewhat vi ikke? why not? 
e. i … ville, v.to reft, repofe, take 
(enge af ringe Bærdie) or get Reft. (fig) to reſt 


sit, Boitkin. ourfelf, be at R«ft. (pas 
even, whitened, grown ten) to bait. (herunder 
* hviler 1c.) here lies &c. 


ive, to whiten, grow (paa, ſom en Biælfe paa 
Pe . Muren) to reſt, lean on, 
intet; white-fpeckled ” (fra Arbeide) co ceafe from 
rhitechekered. Work, leave off working. 
(det) the White, (iet Svile, f. a Repoſe, Reft, Re- 
the Pearl or Whire of frefhmenr, 
e. (i et Æg)rhe Glair Sviledug, the Day of Reſt, the 
ite of an Egg. Sa bbathday. 
k, a Blay, Bleak, White= 3vilekammer, a Bedchamber, 
(fisurlig) 2 Grave, Tomb. 


ȯ, the Whires in Wo- 3vileland eller Ager,a Fallow- 
the whitel'- Ground, 

aa, whitely, hoary. 3vileplads, a Reſtingplace. 

impet, whiterailed, Svilepunkt, the Centre of Gra- 

d⸗ Whitenefs. (Hudens vicstion. (tragte til et Hvile⸗ 

Clearnefs, Fairnefs, puntt) to gravitate, 


al, Cabbage, . . . 
den, f. bvidagtig. s3vilefted, a Reſtingplace. (paa 


. en Trapye) a Landingplace, 
ie, i: vine Lily a Broadſtep. (Vildtets) 2 
18; (Fiſt) 2 Whiting "Lodge or Lair of Deer. (en 
8, Garlick. ” 2098) a Grave, Tomb. (lede 


' i ſage cen til fit Hvileſted) to 
te whiten, to grow accompany Corpfe tor the 
ettet,  white-fpotted, Grave, 

Rabarber, American Bvilet, refted , repoſed. 


imony. Sviletid, Time of Reſt. 

til (urt) Solomons Sviletime, Hour of Reft, 

e, 2 Turnip. Svile ud, to reſt, repoſe, take 

e/ ſ. hviſte. Reſt. 

, to hiſs. Svilfe, Caf hvilken) who, 

n, Hisſing. * bo which « 

, 2 v en, Vho. * 10 J zeg 

A Hiffer, veed €i, sil hvilten Gide jeg 

ettet, whiteſpeckled. al vende mig) I don't 

raglet, whitechekered, now tu 32 —* fhall 
: turn. (hoilfin afte) whether. 

adv. whitely. (Hviifet et Gyn) what a 

ſ bvitte. Sight. (hvilken dt Pal være) 

Buld, pale Gold, whichfoever, 

re, Whitethorn, Haw= 5viikenſomhelſt, whofoever, 

Je whichioever, 






vil 


vitet, Arhich. what. 

vine, (fom fmaae Grife) to 
fquesk ,. fquawl, 

— a Whirl. (eſter hvad 
fom kaftes i Bandet) aWhirl- 


Ge) MEG 


Byvitter, a Whiefter 
thac —* am 
Svittet, wil 


pool, aen mick Rotation of svirtetrug, 2 Hed 
Cl 


the Warer.Cpaa Hovedet )the 
Pollofthe Head, (fom — 
paa. —— 2 Ruf, (i 
Bandet) = Whirlpool» 
»Svirvelagrig, turning» wind- 
ing, whirling, 
virvelbeen, Vertebræ, 
jvirvelflag, Svirvel, (paa 
romme eller Paute) a Ruff. 





”ssvirvel Søe, H LSD 
Esk 4 Bit, Al 


rvelviis, —— 
vivvelvind, / a Whirlwind, 
Tornado, 
svirvle, ro turn or go about. 
whirl absut. 
Bvirvlet, made in Form of a 
” Whil, 

Bvirvlen, Svirvling, a Tur- 
ning or Whirling about, 
vis, whole, (hvis Billede er 

Bet) whole Image is it. 
såvis, conj. if, In Cafe, (hvis 
eler mig) if — mig, 
Øvisvas, hjmwham, 
Whifhywafh' hy» »Foolery,non= 
fenfical Stu! 
Svifte, to whifper, - 
Bviſtken, Sviffenie, Whifper= 
— 
iſker, a Whifperer. 
— (fvinge) to fwings tofs, 
br tofs to uke 








e, f. bvi: 
—5 bem SSuurs) the 
Whitewafhing of a Wall, 
Ȍvitte, to whiten, whitewafh, 
tø plafter, to do over with 
Piafter. 


VBvittekalk, Whiting or White= 
+ walk, 


vittekoſt, 2 Whiting-Brulh, 


en led 
sr — 


is there 

Byo eller bvo ſom 
he chat. 

Svor/adv inter 
(hvor rig ban a 
Tich foever heis 

Bvoraf,” whereof; 
from whence, of: 
vil J bevife det) 
will you prove it 
tetie, bvoraf det 
the Matter, wh 
made, (hvoraf fr 
vhence comes it, 

vorden, how, in 


Price or Rate, ( 
Alen?) whac is 

BSvoreſter, after v 
- Band, jeg ſporge 
Man I aik for. | 
ling,” bvorefter 
Fo the Order, 


— why, Wwhe 
Svor ſor ikke. why 


bur whar ele, 
Svorfrarwhence, fir 

from what Place,v 
vor baftige, how f 
Svorbelft , wheteer 
Svorhen  whithe 

gaaer 3 ben) whir 





vo: DEM wrherein, 
Chvori ?) in what 





LO 


t, among. | amongſt. 
rhom or what. 

egnen, "where 
» through which 


em, ſ. hvoriblant. 
, on the contrary, 
19: againft which, 
By how lon 

» how, inw at Man- 
—* ſtager det 
bem?) how do you 


je, how many, 
je Gange, how ma- 
ꝛs. 
vherewith or where- 
what. 
how mnch. 
how often, 
whereof, of which, 
hich. 

whereof, whereat, 

. (den Tidende, 5. 

der mig) the News 
i I rejoice, 
wherenpon, where- 
rpaa venter J) what 
wait for. 
, how foon, when, 
irt kommer ban) 
n does he come, 
ubelft, wherever, 
ever; in whac Place 


how great, of what 
hereto, whereunto, 
h. (bvortil nytter 
e What Purpofe is 
ow often, hew ma- 


8. 
… Whereof, out of 


za whereunder, un⸗ 
whereby, by which 
* Skt len 


) 417 ( 


0. . : 
vorvel the”, alth k. 
. how feng! what 

Sy elerig, int |. Com Knude 
ve er OR inter på u 
bruge til Oefte) Ge 

Syaciuth, (Uri) —— 
rer ne 


— Cen EÆdelſteen) ⸗ 
res . 
—8B Hepthorn. 


3ybſt, elegant, fine, handføme, 
f. artig, 


nå. . 
Bybrbed, f. AUrrighed, Smal 


(dt t ⸗ 
— —— Dyr, 
vcn) a Hyena. 
vSyen rise efter een) to hoot at 


Byen, (Gtri em) RENSE 
Whooping. Jagt) Hal- 


low 
sande, (ſom forklarer de 
flydende Tings Bevægelfe) 
Hydraulics. 
338 a Hydra. 
—BD (dødende Tings 
Ligevægt) Hydroſtaties. 
sdygromerer, (ſom viſer Luf> 


tens Torke ogFugtighed) Hy⸗ 


grometer or Hygrofcope, 
BYE, Macrering, hypocritie 
g cal, —— 
otter, ører, 
Syrkie, bare Ringellig) to 
lay the Puritan, be or play 
' hy pocrke to di enlig. 
(bDÉle for, ſmigte) to flatter 
cajole, fawn upon, 
-vering Words, co glaver. 
Byklende, (fmigrendt) Astrer» 
ing, <gjoling, (findellig) 
disſemb n Religion, 
Syeler, GG kinhellig) an Hypo- 
crite. Puritan. talfe Preten- 
der to Holin⸗ſa, a Diſſem- 
bler,. s religious Cheat. 
KOmigrer) a Flætteter, Ca" 
oler, Bawher, 
GÅ UN 


ivegla= 


dl 


FJ e 





Sy ) 4178 (. Hy- 


Sylende, howling 

, (grædende) lam: 
wailing. 

Sylke, (Sam, f 
fpringer i af Pol 


Syxleragtig, (ſmigrende) 
flattering, fawning. (Finhel⸗ 
lig) hypocritical, diſſem- 
bling. feigned, counterfeit. 

ÅvElerie,” (Smigren) Flat- 
tery, Adulation, Fawning. 


Cajoling, (Skinhellighed) 


Hypccrify, Bigotry, disgui- 


fed, counterfeit Goodnefs, 
Hevotion or Piety, Knaver 
cloaked wich a Veil of Reli- 
gion, (Forſtillelſe) Disguile, 
Disfimulation, 


Byxlerſt, hypocritical, coun- 


terfeit, flattering, cajoling. 


| Zyld⸗ Syldetræe,an Eldertree, 


(Gommerbyld) Dwarfelder, 
(Vandhyld) Waterelder. ! 
Syidboſſe, f. 3yldeb⸗aſſe. 
Sylde, ſ. a Shelf, til øger) 
Bookeaſe, Bonkfhelves. 
Sylde, v. to do Homage, to 
ſwear Allegiance to a Pripce 
or King. (lade fig) to receive 
Homage, 
35yldebær, Elderberries, 
Syldeblomſt, Elderbloffom or 
Flower. ' 
Zyldebsſſe eler Syldeplaffere, 
a P 


opgun. 
Iylde⸗/ Eddike, Elder-Vine- 


gar. 
3yldetree, ſ. 3yid. 
z3yldig, (feed) fleſhy, far, 


ylding, Homage. 


Syldings ked, the Oath of 
Allegiance. 

Syldingas:Pligt, Vaſſalage. 
'the Duty of 2 Vaſſal. 

811deſvamp, (dt Slags 
Gvamp) Jews-Ear, 


sie, to howl, whine. (af 


GSer«ek) to yell. (græde og 

" Øvrige to bewail, lament. 
len, Hawling, Whining, 

sy Yell. (Øraad) Lamenta- 
tion, Bewailing. 


voir. 
Bylle, 2. Sylde. 
ylle, (ſtinle, tild 
' ver, veil, env 
up. (fig ind) co 
felf entirely, mm 
np, muffle yonr 
8 ſ. Søllike 
3ylſter, a Holſter. 
Syſterkappe a Hi 
ynde, a Cufhion 


Syrericon, (Urt) 
3yphen, Hyphen, 
Årpoconder, 8 
a Hypocondriac 
troubled with (|! 
3 Melancholiſt. 
ypondrie, Hypo 
— h 
cal. hippiſh, ſp 
riſh. 
vpocras, (krydre 
pocras or medi 
åsporbet, a Mort; 
of moveable ar 
Gruads. 
Sepotenuje,  Hv] 
hvpotenufal Li: 
3yvpe, (er at 
den om Tobak, 4 
ro hzap.np Earf! 
hacco, Cabboge 
sSypp g, frequent 
ulual, abundan 
Syppigen, freque 
times, abundan 


såyrde, a Her dame 


Swin. ESiel 
Paſtor. 

3 yrdedaus, 2 Dar 
Den, 


Syrdedigt, na Paft« 
Poem, Bacolie! 





| * | 
- 
' ” 


fy .) 419 ( fy 


an Herdsman's  Syffentræeg, a Wedge te drive 
", between the upperPart ofthe 
Laft and the imall Pieces of 
Lesther to raife the Inſtep. 
an Herdsman's eft, hufh, St! Silencelt - 
vſteriſt. hyftericai. 


an Herdsman's 


n Herdsman's or e, (vogte) to take Heed, 
; Dog, a Curr. — to SN Care, ftand 


an Merdsman's 


hm] 


upon your Guard. (fig for 

"ondt —2*— to ſhun evil 
Company. 

Bytte, & Hu Cottage. Lodge, 
Booth. (af feer). a Clsy- 
Cottage, a wattled Ho 


. SS ordebnus. 


an Herdsman's 


a paftoral Life, 


a paſtoral Muſic. —X s green Arbour, 
aShepherd”s Pipe, 3ytte, (om en faaret'Binger) 
a paftoral Song. a Fingerſtall. 


Shepherd's Hook, 3yttefad, a Cauf or Fiflherunk' 


iShepherd'sScrip or Stew, to keep Fifhes id, 
Syttejern, a Sow: or great 
(urt) the Herb Lump of Iron, WM 
s Purfe, yttemand eller Meſter, -: 
1 Shepherdefs, Controller of the-Cafting- 
toral, houſes in Mines, —5 


et Led eller paa en 
Hayward, he chat 
common Herd of 


ytten, (Skibſt.) che Poop. 

ytteovn, a Furnacein a Caft- 
inghouſe. 

zyttersg, Orpine. Orpiment. 


J, pron. perſ. You Ye. (9 
mine Brødre ere mine Aaabd⸗ 
gere) You, Brethren, ere - 
my Connfellors, (hvad J bes 
bager) what you pleafe, . 

J/ præpof. in, at, wirhin, into, 


Hire, Salary, Wa- 
fœſte) to hire, be- 


ie. É 
it Hayward's Hut, 
a Hackneycoach- 


ired, beſpoken, 


udrufte) to equip. 


i Hackneycoach, 
Ah! Peace here! 


" ; to, c(i et Nar) in the Space of 
—5 s? , quiet! Year, (i London) st Lon- 
, don. (gage i Siren) to go 
dfib8) Rope-yarn, — ro Church. (gaae i Gfole) 
(til Takling) to go toSchool, (blive forlicbt 


, , Å gen) to' fall in Love with 
rå Øfoemagere) a one, fig i at ſtrive) to 
' urfelf in Writing. 


:ather to put on che exerci 
interj. "ah. 


raife and iorm the 3 an F 
! 9 8s xear, 
ba ' Af⸗ 









3J 


J Aften, this Evening, this 
Nighe. 

J Aftenftunden, in the Even- 
ing. 

Jagttage, to mind, obferve, 
regard a Thing, to take Care 
or Notice of, to give Heed 
to. (i Aat tage fig) ro have a 
Care, take Heed, to beware 
of. (fin Skyldighed) to 
comply with your Duty. 

Jagttagelſe, Hecd, Care, Ob- 
fervance, a Minding, a Re- 
gard of a Thing. 

Jagttaget, minded, ohſerved, 

,… taken Care or Notice of. 

I al Evighed, for ever and 
ever, to all Erernity. 

J alle Såld eller Tilfælde, at 
all Adventures, hap whac can 
hap, at any Rate, 

J Almindelighed, generally, 
in general, commonly, uſu- 
ally. univerſally, ordinarily. 

J Alne-Tal, By the Ell, 

J andre Tilfælde, otherwife, 
cuntrariwile, after another 
»Manner. 

J Arbeide, buſied. occupied, 
at Work, employ'd. (VBinen 
er iArbeide) theWine is upon 
the Fret, is ſermenting. (væs 
rei Arbeide med noget; to be 
at or about lome Work, be 
employcd, taken up with 
fomethinz. 

J Begyndelren, in che Begin- 
ning. at firtt, 

J Behold, in Store, (have 
Kveni Behold) to have orn 
in Seore. (fomme i god Bee 
Bold tilbage) to return tate 
ahd found, 


Ibenholt, Ebon or Ebony or 
Prince's Wood, 

Ibenholttræe, 
Ebonytree. 


J Defsnderlighed, efpecially, 
particularly, principally, 


ontree or 


) 420 (| 


3 


J Betids, in Time, bet 
feafenably, in the Nic 
Time, ' 

J Betragtning, confid 
in Confideration, in 
(9) 0 

Ibide, to bite into. 

Ibidem, adv. (latin) 
the famePlace, Thing ert 








y 
Abiſt, Marfhmallow, 
Sblande, to intermix, 
mingle, mingle or mig 
ther, 
Iblant, among, am 
Iblant, (undertiden) st 
fometimes, now 
Iblant hinanden, pro 
ously. confuſedly. —* 
J Blinde, blindy, b 
inconfiderately,  hendi 
unadvifedly, rafhly, (fl 
Blinde) to believe im 
ly, have an implicit P 
(bifalde i Blinde to app 
without examining. 
Iboe, to inhabit, dwell, li 
a Place. 
Iboelſe, an Inhabiting, D 
ling In a Place, 
Jvrofte, (fom Grød i 
to crumnble Bread inte 
J Dag, to Day. (1 Dag 
aes) this Morning. G 
Middags) this Noon, 
J Dagningen, "at Bred 


aY. 
Idel, (lutter) mere, pun 
ly, all, purely, entin 
Idelig, frequent, conti 
perpe'ual, 
Ideligen, —— e 
nuady, perpetual Ye 
J denne Morgen, this M 


ing. 

J denne Tid, by chis Tim 
prcient, now, 

SJ den Sted, inftead ef 
on the contrary, in Bie 
- J |” 





Id ) 421 ( 


d, whilf, when, dur- 
st Time, then, at that 


De, amicably. friend- 
a frientily Manner, 
» Jovingly. (bilægge 
ned —*28 to make 
dly Compofition, 
bette, at the moſt, at 


hade, a leaſt. 
vige, as for theReft, 


igefte, at leaſt. 

muse, in the fame, at 
ne Time, . 
vankundig. 

ne Stund, Time, in 
er of Death, in the laft 


ie. 
maal, fecretly, clan- 
ly, inSecret, in hug- 
zger. (føde i Dolgs⸗ 
to be delivered of a 
clandeftinely, - 
Daab) Action, Deed. 
to imbibe, to ſoak 


a 2 Soaking in, 
— inftill, infuſe by 
to drop in, 
tal, by Heaps, by 
Numbers, copiously. 
3, a Dipping into, 
to plunge or dip into, 
dipt in. plunged in, 
ke in Hafte, haftily, 
og Saft, in a Husry, 
tately, witch Precipi- 


ds, in a Circle, in a 
ina Row, one after 
Ø in prvate, priviv 


e i Cenrum med een) 
ivy with one, 


p, in the Tutning of . 


in a Trice, in the 


J cen Sølge, in a Succesfion, 
fuccesfively, one after ano- 


J 
J 


J 


Jjange, to entangle, tocatch 


0 
Jfe ; 
one another, to mortiſe, tø 
(et within one another, 


IAfel der, Jfældning, the, 


ER 


Twinkling ofan Eye; in" 


Moment, Te 
ther, 
dence, 


Sald, in Cafe, . 


ne In. 


eet Spring; a ong Lea . 
fald, om en Linies) iInci 


ide eller ifælde,to jeint into 


Jointing into one another, 


Mortiſing. 
Fellowf hip. 
leng, at Random, 


lotketal, im Herds, 
roops. 


J Seællesſtab, in Common, in 
Jfæfte, to faſten. make faft, 


3 Sorbigaaende, by she by, i 


» by the Way, going along. 


J Sordumtid , ancienrly, in 


Time paft, in former Times, 


of old, in old Time, 
Yefterday. + 


former Time, of old, 


viously. 
purſuant ta. 


coutre, drefs, 


put en your Clorhez, 


J 


J Sorgaards, the Day before, 
J forrige Tid, formerly, in 


Sorligning med, in Com- 
J pariſon of, In Regard to. (det 
er fun lidet i Forligning med 
det, jeg fylder eder) ic is 
only a Trife to what I owe 


ou, 
J —— in Store, in Stock. 
J Hrtroelisbed/ in Confi- 
en 


ce. 
J Sorveien, beforehand, pre 
JF Sølge, in Conføquence of, 
Iføre, to clothe, attire, ac- 


find Clothes 
fer, (fig) to d reſ⸗ yonrfelf, 


safe 





0 ) 422 ( 20 


Sførelfe, Clothing. Dresfing, 

.… Putting on your — 
 Veftirure, i 

. 3 Sørftninge: 

ning, at 

DZien clothed, dreſſed, atri- 

bx | fremtiden, in Timeto come, 

jence forward, for the Fu- 


ture = 

J fuldt Arbeide, in A&ion, at 
Work. 

FJ falde Løb, wich fall Speed, 


wirhour Srop, 


. J fnfor 
ful 


mp ik che Begin- 
ig E 





i Fabi) to put Wine in 
-Caiks, to tan, 
 Sfyloning,a Filling, (paa da⸗ 
FANS — of Liquor. 
Ifeidt, filled crammed, 
J Gaar, Yefterday, (i Gaat 
Morges) Yefterday-Morr- 
” ing, (i Gaar Aftes) laſt 
Night. Yefternighe, 
Igamle Dage, of.Old, in old 
Times, in former Times, in 
the Days of Yore, 
gaaet mednoget, much ufed 
to, verfed in, (igaaet med 
een) intimate wich one. 
Fygetaade, to fall into, to in · 
cur, to be reduced to, 
Jgien, again, on the other 
Hand, (9 de danffe fam» 
menfatte Ord bruget often 
gien for igien, derfor maae 
de ficefte Compolita deraf 
foges paa gien 2c.) Ki 
jenaffalde, (fra noget) to 
Iøjenaffalne, Cfra Ain, ra 
fin Konge) to fall back again 
fram, to rebel agein. 
Jgienafgane, toge again, 
repafs, pais, crofs again, 











(fra Summen) tob 
ør dedudted again, 
Sum, 

Jgienafhandle, toer 
on forme Matter, 

Igienafisbe, (fom Yi 
repals, return, (fo 
der er høit) to red) 

Igiena freiſe to go ba 
repafs, 

Igie nafſtaae, to refi; 
up» furrender, mal 
over again, 

Jgtenbefomme, to g 
recover, recuperat 
tains — orr 
ienberale, to 1 

3 refand, 

jenbl to renn 
arme 

Jgienbringe, to brir 

å ry back again, to 
gienbringelig, rv 

= what my be refto: 

fenbringelfe, a 
Back, aReftoration 
tion, 

Jgtendøbe, to reba 
giendobe. 

Jgiendrive, to refure 
disprove, oppofe, 
Opinion. (Øriftlig) 
Counter a Thing, 

Jgiendrivelfe, Re 
Refuting, Confui 

Jgienfaae, togerags 
ver, regain, retri 

Jgienfinde, to find 4 

Jgienfordre, to dema 
redemand, 


Igien ſornye, to ren 
Jøienføde, (t Cheoli 
regenerate, i 
Igien fadelſe, Regen 
Igien fsdes/ to be reg! 
be born. again, 
Igiengielde, to eg 
recompence, retal 


2 











%g ) 423 ( 


e, to give again, 
reftore, return. 
en, given again, 
ds returned, 
tgisſsre, to reftore, 
make Amends, make 
ke good, give Satis- 
again. 

te, to fetch back, go 
In»go and fetch again. 
tning, the Fetching 


de, (een) to call one 
recall, (noget) to 
mand, revoke, re- 
reverfe or annul a 
ordered, (hvad man 
t) to recant, unſay, 
neꝰs Words. 

delig, revocable, re- 


delſe, a Recalling, 
- back, a Repeal, 
rmand. (af hvad fom 
) a Reocantation. 
delſes Brev, Letters 
gation. 

der, recalled; repcal- 
ster manded, unſay'd. 
ide, to know again, 
ze, 

idelig, to be known 


idt, 
ged. 
26, to redeem, ran- 
cover a Thing fold, 
»elig, redeemable. 
ver , 2 Redeemer, 
»ning, Redecming, 
i» Recovering of a 
fold. 

me, to come back, 


known again, 


men, com: back, 
. 

mende, coming 
eturning., 


Igiennemblsde, 


Ig 


Igienkomſt, a Coming back, 


Return. 

Igienkraæve, to demand back, 
redemand. 

Igienlsſe, J pienldfe, . 

Igiennem, ou croſs. 
(gaae igennem boven) to 
pafs through, to crofs the 
Wood. 

Jgiennemæde, to gnaw or 
eat through. 

Igiennemblade, to thumb 
over a Book, perufe it' per- 
functorily, run it over, 

Jgiennemblæfe, to blow 
through. 

to foak " 
fteep or macerate, 

Igiennembore, to pierce, per- 
forate or bore through, 


Jgiennembrætte, to break 
through. 

SYgiennembrænde , to burn 
through. 


Igiennembringe, to get, lead, 
run or carry through. 

Jgiennembrude, broken 
through, 

Igiennembryde, f. igiennem⸗ 
brække. 

Igiennemdreven, driven 
through, (durkdreven) cun- 
ning», fly. 

Agiennemdrive, to drive 
through. 

Igiennemdrukken, foaked, 
fteeped. 


Igiennemfare, to paſs, go or 


— 


march through, to traverſe. 


Igiennemfart, a Through 
Fare, 


Igiennemflyde, to flow 
through. 

Igiennemflyve, to fly through. 

Yaiennemfére, to condud, 
lead or carry through. 

Jgiennemgaae, f. giennem⸗ 
gaae. 


e 


Agien⸗ 





Ig ) 424 (39 


Ygiennemgrave, to dig Igiennemſtgtig, tre 


shreugh, . 


diapha0us, pellnc 


Ygiennembegle, to hstchel Jgiennemfigtigbedy" 


uthoroughly. (een) to per- 


rency, Diaphanot: 


ftringe, criticize, inveigh Igiennemſtære, to 


agåinft, 


Jgiennambugge 1 


cut throug 


two or afunder, 


te hew or SYgiennemffinne, | 


through. 


Igiennemkoge, to boil tho- Igiennemſtyde tcoc 


roughly. 
SYglennemfomme, to come, 
pafs or get through. (fan 
Kal have ondt ved af form me 
i.) he will make hard Shift 
to come through. ' 

" Jgiennemfrybe , to creep 
through. ; ' 
iennemFrydfe, to eruife 

ren croſs the Sea. 

Igiennemlæſe, ta perufe, 

"e read over or throvgh. 

Igiennemlobe, to run or pafs 
through, run over, (cen 
Bog) to run øver a Book, 
peruſe in Hafte, read over 
in Hafte, to lick it, 

Igiennemraadne, to rotten 
or putrify entirely, 

SYgiennemregne, (faafom Taf 
1c.) to revile, count over 
again, caftan Account again, 

Jgiennemregne, (ſom Regn 
gier ved Klæder) to ſoak 
through, 

Igiennemreiſe, to travel or go 
tbrough, traverſe a Countr 
Igienneuride/to ride through 
traverfe øn Horfeback, 
Igiennemrinde, to run or 

How through, 
Igiennemrive, fo tear Cr 
rend thoroughly, 
Istennemſalte, ta fale or 
powder fufficiently, to feafon 
therouvghly werh Sale. 


Jsfenuemfauge, to ſaw | 


through. 

giennemſee, to løok through. 
(igiennemlobe) to review, 
gevife or examine a Rook. 


through, (med en 
pierce or transfix | 
an Arrow, (en Bo 
ne Blade) to infer: 
with blank Sheets 
upon. (eollationere 
to chuckt. 


Ygiennem(iaae eller I 


sguller, to punch 

"pierce through, ( 
igiennem Fienden) 
your way through 
mies, break thron 
Ranks.(flåae fig igie 
man fan) to live fr 
to Mouth, make Shi 
Have ondt ved af 
igiennem) to take gr 
to live, ro haven 
the keep Life and S: 
ther, (fte igiennem) 
(Papiret flader igsen 
Paper blots or tran 
Ink, ſinks. (Papst 
ikke igiennem) -che 
bears Ink. 


Igiennomſoge, to i 


ferret in every 
make a ftrift Enqu 


Igiennemſtege, tor 


rough. 


Igiennemſtikke, te 


transfix, transpierc! 
Kaarde) torun on: 
witha Sword. Cigie 
ten af Orm) warn 


Yaiennemftøde, ro et! 


pufh through, (me 
ie.) to pierge, to | 
- a 





Ig 
tryüe, (Landet) to 


bout, to run up 
n the Cotintry. 


trege 
t, er afe, ſeratch 


reife, to run up 
29 te ramble about. 
række, (st Land 
,… travel, marc 
to traverfe. (en 
ennem en Syenaal) 
hread into a Needle. 
rænge, to pierce, 


rengelig, penetra- 
rængelighed, Pe- 
E 


y. 

rængende, pier- 
netrating, (roren⸗ 
ing, pathetic, 
al. 

andre, to wander, 
bout, traverfe, go 
lown, perambulere. 
varme; to warm 
hlye ' 
to fee again, 

2, to ſend again, 


tø repeat, tell or 


e, to render, reſtore. 
in, to indemnify. 
flig, reſtorable. 

ing; Reſtoring, 
ig» Indemnifying, 
e/ 


Me, (ſom Straaler, 
to reflect, reverhe- 


ꝛctilſlaae ſom 
20.) to clap on a 
to a Caſk. 

to ſeek again, 
a ſecond Time, . 
, to retake take 
ſume. (ophæve) ta 


to crofs, 


to fend again, 


) 425 (39 


revoke, retract, unſay. (fige 
oftere) ro repear, cell over 
again, (giore oftere) to reite- 
”rate, redouble. chos fig 
felv) to repeat, ta con. 

Igientagelſe, a Retaking, Re» 
fuming, (Ords) Repetition. 
Korthed, Rccapitulation. 

Ophorelſe) Revoking, Re 
tradtation, 

Igientagen, retaken, refum- 
ed. (giort oftere) reiterated. 
redoubled. 

Igientilbinde, to bind or tie 
again, faſten again. 

Igientilvæenne, to accuſtom 

one anew, ufe one anew to 
ſomething. 

Jgienvinde, to 7 win 
again. (med Øverd) to 
Conquer again, 

Jgienvunden, regained, won 
again, - 

Yael, a Leech. 

J Grund, to the Bottom, per- 
fetly, exadly, fully. Hor; 
faae en Videnſtab i Grun⸗ 
den) to underſtand a Science 
to the Bottom. (sdelægge i 

Grunden) to rafe to.the 
Ground, to ruin totally. 
(ban feer ærlig ud, men i 
Grunden er han tredſt) he 
feems to be heneft or hasan 
Appearance of Sincerity, 
but he is wily in che Main, 

Igt eller Gigt, Gout, Rheu- 
matiſm. (i Haanden) Chi- 
ragra. 

Ihaendehaver af en Vexel ꝛc. 
che Bearer of a Draft etc, 

Ybænge, to hang on, flick 


tro a ching. 
AzZemmelighed, in Secret, fer 
crerly, in Private, privily, 
J zenſeende, in Regard' og 
Refped to, as for, as to. 
J Zenſeende at, feeing that, 
for as much, ' 
Ihiel⸗ 





Ih 


Ihielſt yde, to ſhoot one to 
Desth, kill him with a Gun. 

Jbieljlage, to kill, May, 
murder, put to Death. " 

Jbielfiaægen., ” killed, Main, 
murdered. 

Ihielſteene, to ftone one to 
Death. 

Ihielſtikke, to ſtab, poniard 
one, run him through with 
a Sword. 

Ibinanden, pellmell, confu- 
ſedly, in Confuſion, mingle- 
mangle. 

J Sinderbold, in Store, 
fubbdiarily. 

J Zobetal, in Crowds, in 
Numbæs, 


SJ bøiefte Grad, in the higheſt 


.… Degree, ſuperlatively. 

Ibufommne, to remember, kee 
in Memory, to call to Mind, 

Ihukommelſe, Memory, Re- 
men:brance, Commemora- 
tion. 

'Y hvad der end Font paa, 
adv. happen, what will, 
whatever happens, fall 
Back. fall Edge. 

SY hvad for, i hvadſomhelſt, 

"— whatever, whatſoever. 

SY bvis Mangel, for Want of 
which, on the contrary. 
I hvor, howfocver. (i gvor 
vilde ve og monne være) how 
favage fvever they may be. 

J hvor det end gaaer, at all 
Adventures, fali Back, fall 
Edge. ' 

J brordan end, however, in 
what Manner foever, 


J hvorhen, whitherfoever. 


J hvorledes, howſoever, in 
what Manner focver. 


J hvor lidt, how little ſoever. 


J hvor meget, how much 
ſoever. 


) 426 ( 


Si 


J bvorfombelg , 
ver, ' i 

J bvorvel, althe?, 

Ji! ho! why! - 
19, an Habit; 

Jidvant, habitoel. 

Fil, Hafte, Hurry, 
tion, Rapidity. 

Jilfærdig, hatty. 
too quick, (wife 
rapid. 


p 
Jilfærdigen, haft 
Harrys ſpeedily. 


tely. 
Jilfærdighed, Haſte 
Hurry, Swiftnefs, 
Jis, Ice. (glide pat 
on Ice, (5 
bresk the Ice, maå 
the Buſineſs. (ſon 
icy. (Floden dride 
there ig a great C 
floating in the Riv 
Jisbane, a Way ov 
Jisbierg, 2 Mount: 
Jisbrod eller Brac 
mail, (under 9: 
Frott-nails on 2 H 
Jisflage, a Flake o 
Jisfrosfen, c 
iced, turned into 
Jisfroſe , to be fro⸗ 
turned into Ice, 
Jisfugl, the King 
Halcyon. 
Jisgang, the Break 
Ice In a River, 
frozen up. 


Disgraa, hoary. 
Jishavet, the fro 
the North Ocean, 
Jiſinger, ſ. Iſinge 
Jiskielder, an Iceh 
pit, a dzep (« 
preſerve Ice in. 
Jiskledt, (bedaekket 
covered wich Ic2, 





SE ) 427 (. SE 


cold as Ice. (gien⸗ 
b) chilled, benum- 
th Cold. 

a piercing Cold, 
r, an Icelander. 
congealed, iced. 
lceland. 

, icelandifh. 
to freeae, freeze 


ig, the Breaking of 


(under en Broe) a 
3. 

Jisſtoite, a Scate. 
. Jisflag. 

an Icecraft, 
glazed Froſt. 

an Iceſpur. 

"P f. Fispal. 

an Icicle. 
e, (Hul, Aabning i 
a Hole in the Ice. 
ot. (aldeles ikke) not 
by no Means. 
ene, not only, 
set end, nothing but. 
smindre, ikke deſto⸗ 
e, nevertheleſs, not- 
inding. . 
ringefte, not the leaſt. 
», not fo much as. 
nu, not yet, not as 


z, f. Jislsoning. 


gang, not ſo much 


Drd, not a Word, 
er, nor. 
ve, dis ipprove, 


re fig fige, to be obfti- 
wilful, unraly, 


igt derfra, not far 
thence, 


agt fra, not far off. 
get, not much, 
re, no møre, 


Ikke mindre, no lefs, 


Ikke nogen, nobody, none 

Ikke nogenfinde, never, net 
at any fime, 

Ikke opbøre, not no ceaſe. 

Irke uden, not bur. 


Ikke nu, only, but; 


FElæde, dreſſed, apparelled 
lad, clothed. P ” 


Iklæde, to cloth, drefs, appa- 
rel, (fig) ro put on youc 
Clo hes, dreſs yourfelf. 


Iklædning an Inveftment, 
Dreſſing. Apparelling, Put- 
ting on of your Clothes. 


Ikomme, to put in, 
JF Rraft af, by Virtue af 


J Krigen, m War, at War, 
during the War, 


JLangdrag, at the long Run. 
(træffe en Gag i Langdrag) 
to proløng, protra&, hale 
out» ſpin out an Affair, bring 
it to the long Run, 


J lang Tid, a long, great 
While, a long Time, 


J Lavefjærning , 2 Setting in 
Order, a Dispoſing, Con- 
trivance. 


Ilaveſette, to put in Order, 
place in Order, dispofe, 
to rank, 


Ild, Fire” (antænde, flutfe 
(den) to kindle, ro put out 
che Fire, (flaae Ild) to ſtrike 
Fire, (Ilden ulmer under 

Aſten) the Firelies lurkin 

in the Af hes. —* . Paa 
to make Fire. (fætte Ild paa 
et Huus) to fer a Houfe on 
Fire, to Fire it. — Hee⸗ 
de) Ardour. idftærbed) 
Zeal, (Brede) Pasfion, Cho- 
ler. (Fyrighed, Mod) Live- 
linefs, Mettle, Courage. (et 

brændt Barn ſtyer pr den) a 
umt | 


re 





Il 


burnt Child dread the Fire. 
(give Ild) co fire. (give Sid 
af Canoner) to fire Guns. 
(under en beſtandig Ild fra 

-  Bienden fatte vi over Floden) 
the Enemy galled ys with a 
Contirmal Fire in crosſing 
the River. 

Ildbeſtandig, fixed. (Chym. 


ert, 

Ildbeſtandighed, Tixity or 
Fixidity. 

Ilidbombe, a red-hot Bomb. 
ldbrev, GEBrandſted) ſ. 
Brandbrev. 

Ildbuk, Brandbuk (i en 
Scorſteen) an Andiron. 
ddunſt, an Ignis fatuus. 
lde, ill, bad, not well, (ilde 
anfeet) disregarded. (ilde bes 
ffaffen) illconditianeds (ilde 
opdraget) illeducated. (det 
ftal bekomme eder ilde) you 
will ſmart for ir, (tage ilde 
Op) to take it ill, take amifs, 
to reſent. (lugte ilde) ro ſtink. 
(ſmage ilde) to have a bad 

” Tafte. (handle ilde med) to 
treat. ufe pne ill, abufe one. 
(bore ilde) to be hard of 
hearing, (komme ilde fra 
noget) to come badly off. 
lde eller føre, to make Fire, 

Ilde anſtaae, to misbecome, 

to feem improper, be unfit, 

unſeemly, indecent, 


Ilde anvende, to misemploy, 
beftow ill, 

Ildebrand, (Ildsvaade) Fire, 
Conflagration. 

Ildedannet, ill- made, ill- 
contrived, illſhaped. 

Ilde erhvervet, ill-acquired, 
ul-gotten, 

Ilde forſynet, ill- furnif hed, 
ill- provided for, 


Ilde forvaret, ill-kept or 
preferved, ill- guarded, 


) 428 ( 


Ji 


ldegaae, ave en 
J togo ill, * hobbl 
(det gaaer ham il 
go ill with him, 
to his Shifts or 4 
is in a Plan 
Ildegiort, ill done. 
ill-contrived, il! 
Ildegiorende, doin, 
mischicvous. 
ldegrundet, an - 
ldeindrettet, ille 
dispofed, ill -coni 
regulated. 
IAldeklæed, poorl 
ſhabby, fhabbil: 
dreſſed in a palerj 
Ildeklingende, ill - 
Jarring. 
Ildeladende unl 
unſeemly, indece 
Ildelugtende, ſtink 


corrupted. 
Ildelydende, ill - 

diſſonant, disha 

untunable. 


Ildens 53ede, the He 
Ilde opdragen, ill: 
ill - mannered, 
Ildeplaget, very n 

bled, tedzed $ 
vexed, 66 
Ilder, (Dyr) 2 Fe: 
Ilderaadfort, ill-1 
Ildeſtudet, ill-min 
affected, malevol 


Ildeſtikket,  Cugi 
qualiſied, unfir, 


ldeſfikker, Cudai 
d made, ill-Chaped, : 
ved, i 


Ildeſmagende, unri 
illtaſted, displeaf 
Taſte. 


Ild-Eſſe, a Forge 


Jidetalende, (ſom 
for fig) unelosue 





Ji) 4290 Bl 


»e f. Er. (være Ildpotte, (bos Fyrverfere). a 
”) to be a forry | Firepor… 
loprøve, Ordeal by Fire. 
p disfaridfied, diz- Jidpunkt (iyrgla$) the Fo= 
I-content-d with, cus or Centre of 2 Burning» 
we, indispoled, — glafs, , 
der, Jld-Ragera Rake for an Oven, 
impropetly, un- FldsRegn, 2 Rain of Fire, 
» prepøfterously,. Jidrød, fiery-red, in 
iherkgted, fpoil= Jidrør, Fire-Arms, ſmall 
led, misuſed. Guns, 
to treat, ufa ill, Ildſtade, a Damage caufed 
adle ill, misufe, ” by Fire 
illfncceeded,mis- Jldftierm, 
ſom et Skilderie) Jidfkuffe, irefhovel, - 
d, depided, — — Jldføye, afraid of Fire, . 
pe, looking ill, Jidelue, a Flame, - 
bad Mien or Air. Fi0s:47Ø9, aDanger or Hazard 
, to misinterpret, ” of being fired, 
vertet, ill-infor= · Ild prudende, cafting | or 
ifed, i throwing — forth — Fire, 
» ill-acquirad, ill- — (Bierg) 2 Volcan. 
3ihaal, 2 Firefteel, , 





Firefcreen, 








Tire-celour, fiery- SFldftev, 2 Hearth. 

Fr idſteds ⸗Skat, Foage. 
Adbeſtandig. idſteen, Fireſtones. 

Flood of Fire, loftørre, a Pillar of Fire, 
(Bevægelfe) flam- Sitenale: 2 Flafh of Fire, 
Ildſtridig, refra&ory to Fire. 


i Flake of Fire, — Sføgtrudel, a Whirl- pool of 


Spark. Fire, 
a Hearth. Ildsudbrud, an Eruption of 
Er, (der er Ildloe) ” Fire, 
"ok: out, Ildevaade, Confagration, 
a Fnotftove, Ildſvamp, (Knoſt) à Spunk. 
f. Jlorang. Jldrang, Firetongs. 
Pyrotechnys the Zidtsi, Syrtøi, 2 Tinderboxs 
f Fireworks. Slovifre, a Firefan, " 


fkilled in the 
EP an le, to hafte, make Hefte, make 
Fireworks, y Speed, (bort) to go tantivy 
1 Fireball, away, halten yourDeparture. 
sbers, hot Af hes, — — in. (med Zeeen 
Bet) to haften or accelerate 
a Mortarplece, — the Work. (der ileå med dis 
a Chafing uth. — Beidet) the Work is presfings 
i en Øforfeen) 2 or requires Hafte, (for mes 
Chimney. get) io hurry. Zien · 








It 


Ilende, adj. haſty. haftening, 
being in a Hurry, rapid, 
Ilende, adv. haſtily, in Hafte 
or a Hurry, rapidly, 
Iligemaade likewie 9 

. the like Manner, 
Jligge, to cohabit,, lie toge- 
ther, 

Iliggen, Cohabitation, Copu- 
lation. 
ling, 2 Shower. 

Illnmination, Illumination, 

SYlluminere, to illuminate. (et 
Kobberſtykke) to colour. 

Slluminering, Illuminating, 
Illumination, 

Ilter, Ilder. 

Mangel af, for Want of, 
in Default of, 

Imedens, while, whilft, (mes 
dené han var der) during 
his Stay there, . 

Ymellem, between, betwixt. 
(iblant) among. 

Imellemflette, to twift into 
one another, to interewift 
interplait. 

Imellem hinanden, among, 
amongft, amidft one ano- 
ther, promiscuously, 

Imellemkomme, to come bet- 
wixt, intervene. 

Imellemkomſt, a Coming bet- 
ween, Interpoſition, Inter- 
vention. 

Amell emlægge, to put or lay 
iømething between øer ad- 
midft, in the midft. (fig i en 
Sag) to interpofe, inter- 
cede, mediate. ' 

Imellemligge, to lie between, 

Imellemlobe, to run hetween 
or betwixt. 

JImellemfætte, to put, fer or 
place between, to interpoſe. 

Imellemſee, to fee or diſcover 
a little, have but a Glimpfe 
ft, . 


) 430 ( 


In 


Imellemſtiane 
ween, Or ga 
Imellemſtyde, 
Skuddag ic.) 
Imell emſt ydnu 
tion. 
Imellemſtikke, 
er thruft ber 
between , to 
Imellemſtikke, 
puc a thing I 
Imellemſtunden 
now and then 


Jmellemvære, 
or in the mi 
J Mængde +. is 
great Numbe 
tudes, 
Imenge, to in 
intermix. (fi 
meddle with, 
Jmæns, |. im 
Imidlertid, me 
time, in the ] 
mean Time, 
(Tingen er 
vil J dog ift 
Thing is cer 
won't believ: 
Imitere, to i 
endeavour, 
Imatrikulere, 
to enter one 
Book. 
Imatrikulerin 
tion, Regiſte 
of one's Nam 
Jmmer, alway 
nually, per; 
Immerbraænde 
- uit hable , 
ever burnin 
quenched or 


Jmmerfort, p 
ces antly, e 


Immermeer, 





sm  ) 431 ( Im 


de, ever!afting, 
petual, fempiter- 
næal, 


ide, adv, ever- 
ternally, perpe- 


ift, centrary to, 
» towards. (til 
Spite of, (giore 
to crofs one, of-" 
reſiſt him, (imod 
trary to the Laws. 
diametrically op- 
zeimod, lige over 
eto,over againſt. 
) towards Even- 
d hinanden, ſtri⸗ 
ry te, or oppoſite 
er. (imod Øgen) 
ift or Eaftward. 
ten) to be againſt 
Adverfary. (imod 
againſt Nature, 
>» Nature, (være 
ten) to be kind 
irds one, (reiſe 
My to go out to 
» go to meet him, 
F to compare. 
illie) againſt the 
ainſt one's Will, 
imod Himmelen) 
eaven. 

den, one againſt 
contrary to one 
ppoſite, to over 
ifhore imod hin⸗ 
confront. 
»ofed, fer againſt. 


to oppoſe, fer 
noget) to oppofe, 
y to, ſet yourſelf 
e againſt aDefign. 
ine) to compare 


14 (Stridighed) 
» Hindrance, Ob- 
ig againſt. (Sam⸗ 
) a Comprriſon. 


Imodſige, (een) to gainfay, 
contradict or oppofe, f| 8 
againſt, ſpeak counter him, 
to except, take Exceptions 
againſt what he ſaid, to ob⸗ 
jet againft it, gainfay or 
disavow it, (en Gag) to 
contradid, oppoſe, gainfay 
or disavowa Thing, to cr 
out upon, impugn. (cen 
to contradict, gainſay one, 
(fig felv) to be contradi& 
himfelf, 

Imodſigelſe, Contradiction, 
Oppoſition, Gainſaying. 
Ohbjection, ſ. Modſi elle, 


Jmodfigende; contradidting, 


gainfaying, disavowing. 
JImodftage, to refift, oppofe, 
ftand out or make Head a- 
gainft, to withſtand or hold 
out againſt, to repugn. (8&rie 
ftelfer) to ftand out againſt 
Temptations, fom man 
iktke imodſtaaer) irreſiſtible. 


Imodſtaaende, refifting, re, 


pugnant, withftanding. 
Ymodftræbe, to refift, oppofe, 
ftrive againit. 
Ymodftvæbende, refifting, re- 
pugnant. 
Imodſtride, to fight agsinft, 
to impugn, repugn, reſiſt. 
Imodſtridende, repugnant, 
Imod Strømmen, againft the 
Stream,” againft the Tide, 
Imodtage, to receive, actept 
of, to cake, admit, enter- 
tain. 


dImodtagelſe , Reception, Ac- 


ceptance. (Indhentaing, 
ſom ved Indtoq) Entry» 
Reception. 
JF Morgen, to morrow. 
JF Morges, this Morning. 
J Møve, f. Er. (gade cen t 
Mode) to ge to meet one, 
(gaae 


341 næ 


KOR PL"øs 


rå 
U IHM 





Cgaae Faren imobe) to &b- 
viate the Danger. (fee i SM.) 
to exped, look forward to. 
(ſee med ſtor Længfel i M.) 
to expect with great Long- 
sing. (fee fin Befri?lſe i Mo⸗ 
de) to look forward to your 
Deliverance, 
JMorkningen, in the Duſk 
of the Evening, 
Implorere, ſ. bede indftæns 
die 


dig J 

Importere, (indbringe) to 
matter, yield, 

Importeerlig, ſ. fordeelag⸗ 
ti 


9. 
J Nervarelſen, (af en Pers 
» fon) in the Prefence of a 
Perfon. (i Narvarelſen ber 
omfring) in the Neighbour- 
hood hereabours. 


Inclination, (Tilboielighed) 
Inclination, Propenſity, 
Proneneſs. 


Inclinere, (være tilbøielig 
eller for noget) to incline 
to, love, be prone to. 


Incluſive, incluſively. 


Incognito eller inkognito, 
(ſom ubefiendt) incognito, 
incog, unknown, " ' 


nd, in, to, into, (gade ind) 
to go in. (gaae ind i Hnſet 
to go into the Houſe. (dere 
ind) in that Place, (Drive 
et Som i Muren) to drive 
a Nail into o , Wail. 

Indaande, to fetch or draw 


Indaand! ag, the Fetchin 


reath. 
or Drawing of Breath 4 
Drawing in Air, ' 

Ind ad, inward, "inwards, 
towards the inner Parts, 
withinward, 

Indæde⸗ to eat in or into, 
to corrode, fret. 


In 9 432 ( og 


Jndædende, satin 
roding. 
Judædning, a Co: 
ing into, Frett 
—8 f. inde 
nvaffe, to bur: 
f hes, 
Indaſtning, th 
into Af hes, (i 
cineration, 
Indbare, to ben: 
dbark, the ir 
or Rind of a 7 


Indbede, to invi 
to an Entertain 


Indbefatnuing, 
fion, Comprizi 


Indbefatte, to c 
contain, include 
compafs or take 

Indbefattet, com] 
tarned, included, 


Indbefattet, adv. 


Indbegreb, Co 
Indbefatning. 
Indbegreben, ſ. 
Indbegribe, f. in 
Indberetning, 2. 
count, Relation 


ment, Informat 
gence. 


Indberette, to re 
inform, give Ac 
telligence of, 
acquaint One Wi 


Indberettet, rer 
vertiſed &c, 


Indbilde, to make 
induce him to I 
Chimera?s into 
ſham aThing up 
to imagine, fanc 
think, preſum 
have an Opinio 
yourfelf, (fig u 
mire yourlelt, I 





im ) 4338 (In 


mneh on himfelf, 
dene in the Opi- 
felf, : 

Fancy, Conceit, 


a Perfuafion, 
le (falſt) Preoc- 
rejudice, (nar⸗ 
idniuger) Fanta- 
otchet. (ugrun⸗ 
ras, Revery. Fan- 
ig felv) Vanity. 
loͤninger om fig 
ame ofyourfelf, 
ood Opinion of 


raft / Imsgina- 
imaginative or 
: Faculty. 
ceited, preſump- 
meaftical,whim- 


aceitedly, pre- 
gined, fancied, 
chimer ical. 

bind in fome- 
wrap or wrap 


pin a Cloth &c. 
: bind a Bodk. 


(fom Bogers) 


»f Books. (Ind⸗ 
nwrapping or 
p of ſomething. 


øn, theBookbin- 


nfpire, fuggeft, 
per, into one's 
ſay, to prompt 


Inſpiration, 


ired, fuggefted, 


Ore intd. 
»end, bow im 
arvate, 

t ør bowed in- 
rated. 


k - 
lig 


Indbragt, brought in, intro 
duced. 


Indbrakke, to break in, into 


or throughs to enter by 
force. (en Det) to break or 
Force open a Door. (i Fien⸗ 
densLand) to make anInroad 
or Irruption into, invade 
the Enemy's Country, 
Indbrakke, (hos Strædere) to 
turn in or down, 
Indbrækning, a Breaking or 
Forcing open, (fom Klæders 
i Syening) the Turning in or 
down of a Seam. 
Indbrænde;to mark wicha het 
Iron, to imprint with Burn- 
ing. 
Indbringe, to bring in, to in⸗ 
troduce. (Nytte) to render, 
yield, (bibringe) to infi- 


nuate, 
Indbringelſe, Introdu&ion, 
Indbringende, K fordelagtig) 


lucrative, profitable, 
Indbrud, a Breaking into. ( 
et Huus) a Burglary, Houſe- 
breaking. (fiendtligt) an In- 
road, Invaſion, hoftile Irrup- 
tion, a Infeſting. 
Indbrudt, broken open, (i 
Talen) interrupted. 
Indbryde, to break in or into, 
to enter by Force, (indfalde 
i Talen) to interrupt one, (i 
Landet) tn invade, to make. 
an Inroad into a Cotinttys 
(bos een) to break into 
one's Houſe. . 
Indbrydelſe, ſ. Indbrud. 
Indbuden, bid tos invited. 
Indbutte, (ſom SomeSye⸗ 
ning) to turn in or down & 
Sean, 
Indbunkning, the Turning in 


er down of a Sesam. 
nede 





SIYndbyde, to invite, bid to (an 


Entertainment). (til Bryl⸗ 

. Fup) to bid ør invite to a 
Wedding. ; 
nobydelfe, Invitation. 
ndbydelfes Drev, an invi- 

, tatory Lecter or Letter of 
Invitation, 

Indbedelſes Skrift paa Aca⸗ 
demiet, a Programma. 

Indbyder, an Inviter, 

Indbygger, an Inhabitant, an 
Abider, a Dweller in a Place, 
a Citizen, (pag en De) a Is- 
lander. 

Indbyrdes, mutual, recipro- 

cal, reſpective, interehangea- 
ble. Gindbyrdes Egenfab) 
Reciprecation. (Krig) inte- 
ftine or civil War, 

Indbyrdes, adv. mutually, re- 
ciprocally, interehangeably. 

Indcaſſere, to receive, colleå 
Money, get it in, put it into 
Cafh. 

Incaſſerer, 2 Receiver, Col- 
lector. 

Indcaſſering, a Receiving, 
Collecting of Money, Get- 
ting in Caſh. 

Inddele, to divide, divide into 
Shares, to ſhare. (Arv) to 
ſhare an Inheritance, to 
ſhare itour, divide it into 
Shares, (fine Timer) ce re- 

ulate or ſettle you” Hours, 
i Grader) to give the De- 
grees. 

Inddeeling, a Diviſion, Shar- 
ing. 

Inddeelt, divided, fhared, 


divided inro Shares, regulat- 
ed, ſettled. 


Inddrage, (drage et Sted ind) 


to take up a Lodging eat a- 


Place, (i ſine Penge) to call 
in, receive your Money, (i 


) 434 ( 


In 


eens Beſollt 
one's Pay, lefl: 
fiſqvere) te confi 
ge Nytte af) to) 
import, 
Jnddragelie, (€ 
Confiſcation. 
the Stopping o 
the Retrenchin; 
ing of it. 
Inddreven, drive 
Gield 16.) colle 
ed, called in. 
Inddreie, (i ho 
wind, twine 01 
one Ey 
nddreien, Ind! 
J Windiog, Twini 


ing. 
Inddrikke, co in 
drink in, fup u 
n abford ig 
nddrijte fig, to 
be fo bold to g 
Inddrive, to driv 
Skatter ꝛc.) to 
ther, receive, c 
Debts. (vær 
Cattle home, (1 
Syoved, indffsær) 
cate, bear ſon 
one's Head or B 
et Gom) to d 
into. (ſom i 
refure, to nc 
batfle-him, ftop 
(ſom Pæle) to r: 
in wirh a Ramr 
Inddriving, the I 
(Skatters) the 
Gathering of Ta 
Inddryppe, to inf 
gently, to infnj 
v. n. to drop it 
Jnddyppe, f. idy 
Inddypning, f. 
Inde, wichin, (i 
within and witl 


inde med Betal 





mr . fig inde) to 
thin Doors. 

s to ftay at Home, te 
ithin Doors. 

topoſſeſs, keep in 
ins CO OGCUPyY, to en- 
Be Posfesfion, f. Be 


ude, posfesfing, oc» 
» enjoying. 


E, n Posfesfor. (af - 
ng Gods) one that 


' posfesfes another's 


pe. Cindbefatte) te 


comprehend, in- 


somprige, 
tp fe indbeſatte, (fora 
detain, ftay, put a 


to hold in, reftrain, 
inhibit, prohibit, in- 
hinder, (fortie) to 
je Cen Sags Dom til 
ng id) to ſuſpend. 
med, aflade) to før- 
efift from , to ceaſe. 
3, Indeholdning, 
Prohibition. 
mode, 
ending. 


to lock, fhut one 
:kup fomething (i. 
ock or ſhut yourfelf 
nclofe, + 

, Cindbegnet Sted) 
ſure. 

næ, Indelukkelſe, 
sg øer Shutting in, 


ip. 

ocked, ſhut in, 
5 encloſed. 

hin, (inden faa Dar 
n few Days (1.Mors 
are Morning, 

, of this City or 
elanging to this Ci- 
Ddenbyhes) a Cicizen, 
1m, a Burgeſs. 


containing. 


) 485'( Su 


Indenfor, on che Inſide, with- 
nn, . i 
uden fre, from wichin. 


ndenti, in the inner Parts, in 


the Inſide. 

Inden fore Tid, within a ſhort 
Time, 

Indenlandſt, native, born in 
the Country, inland. Cindegs 
lande Bare —ãæe— 
modities (indenlan 

rivil or inreftine War), (lee 
denlandſt Rets 34348 
Naturalizatiop. (en 

landſt) a Native. 

Indenſtiers, alang the Shøre, 
Cfeile indenſti to cðaſt 
along, to go along or keep 
clofe to the Shore, 

Indentil, on the Inſide, withe 
in, in the inner Parts, inter- 
nally, intrinfecally, 


Inderlig, Cbeftig) fervent, ar⸗ 


dent. (fortrolig) incimate. 
(om) tender. (oprigtig) hear 
ty: (indvortes) interior, in» 
ward, internal, intrinfecal, 
Ci Gindet) mental; (£ætige 
fe) ardent Longing or De 
fire, (Bøn) a fervent Prayer, 


. Ci.Gorg, Glæde) an inward, 


ſeciei. private Grief, Joy. 
Inderligen, —F Cpeftigen) 


ardently. fervent 


derly. (i Sindet) mentallyg 
(indvortes) internally. (tier⸗ 
figen, oprigtigen) cordially. 
heartily, 

Inderſt, inmoft,  innermofl, 
moft inward. (fortroligt) 
moſt intimate. (Hiertets ins 
derſte Tanfer) che moſt ſe⸗ 


ore 
ligen) intimately. Comt) cen 


Thoughts ofthe Mind, (de 


i. Kammer i Huſet) che re 


moteſt Reom of the Honſe. 


Inderſte, the innermoftorin” 7… ER 


terior Pårt, 


C(forborgenſtt 
e 2 af 


hu PIN 





In 


af Hiertet) the innermoſt Re- 

ceſſes of the Heart, 

Inderſte, (OQuusmand) an Un- 

diertenant. Inmate, 

Indeſtaae, (fom af Gield) to 
remain, reſt. (ſvare for) 
to warrant, be reſponſible or 
anfwerable for or accounta- 
bleto, tobe bound to make 
good, to be Surety for, 
ndetfe, to etch into. 

Indetſning, the Etching in. 
udeværende, inſtant, preſent, 
current, | 

Ynder, an Index or Table of 
Contents. 
diald, (ſom Forſtandens) a 

Ser And ør Flafhof Wic, Flight 
ofthe Brain, Spurts, Starts. 
Cartigt) Clinch,. Quibble, 
Pun, a pretty, merry Fancy 
or Conceir, ——28 — a wit- 
ty ingenious Conceit, a lucky 
Hit. (ſelſomme, naragtige 
Indfald) Freaks, Maggots, 
Whims. Frolicks Crorchets, 
ridicalous Fancy. (lyſtige 33 
a merry Thought. (poetiſte 
pᷣoetical Raprures, 

Indfald, (i en andens Land) an 
Irroad Irruption, Incurſion, 
Invaſion. 

Indfald, (ſom i en andens Ord 
eller Zorebavende) an Inter- 
ruptian, Irtervention, 

Indfald, (Tildragelfc) an Ac- 
cident, 

Indfald, (ſom ordens, Hus 
ſes 2c.)the Sinking or Falling 
in of a Ground, the Falling 
down of Houſes. "(et Huus, 


Der truer med Indfald) ” 


Houfe ready to fall, 


Indfalde, (ſom Jord) to fink, 
fal! in. uld Huſe) to fall or 
tumble d. un. (1 Fiendens 
Land) to invade, fall into, 
infeft, make an Inroad into 


) 436 ( 


In 


the Enemy”s Cos 
fe falder tidlige 
Eafter happens 

this Year. (det 
tnd) it falls int 
Itall in Mind wi 
into my Mind, ( 
der mig ind)as i: 
Mind or occurs 

(det vil ikke falde 
can not hiton ir, 
think myfelf of 
Ordene) to in 
in his Discourfe, 


. to encroach .c 


upon one's Righ 
it. (uforvarende) 
come unlooked 


Indfalden, (ſom 


ſom Kind) ho 
inene) ſunk. 


(fem Huſe) tum 


Indfaldende, (fo 


ling down, f. ver 
de. (indtreffen 
unlooked to. 


Indfalſe, to joine 


ancther, to mo: 
or fer in, 


Jndfalsning, che 


one thing into 
Mortiſing. 


Indfare, to ente 


come into. (i 
enter Or get ir 
hour. 


Indfart, an Ener 


ing into. Cen | 
the Mouth of a 
bour. (i Bierg 


ſcent. 


Indfatning, a Fr 


Border, an Fre! 
tingin. (ſom en 
th- S-tting of, i 
Beazel or Colle 
for the Ston⸗e. ( 
der, Fdge. d 
the Mortifing, 

the Bordering, I 





t ) 437 ( 


ter ).a Door-or 

om et Hau⸗ 
rder about a 
om es Bloms 
: Border about 


order, edge, 
npafs, (en X⸗ 
) to fet or en- 
nus Stone in 
lderie i Rams 
Picture in a 


lered, edged, 
in. 

indfelde, to 
" into another, 
F 
Indfeldnin 
>f one Thing, 
a Mortiſing. 


into or faften 


a Notch in a 


meet, appear. 
| yoarfelf, to 
repair to a 
aftalte Sted) 
he appointed 
etten) to sp- 
zourt, make 
nce there, 
rlace, intwine, 
another. 


erline, ånfert, 


Hørning, f. 
flytning. 

w in, (lade i. 
infere, put in- 
(1 Havet fom 
harge or dis- 


nence, (have 
een cder no⸗ 
e or have in- 
me or ſome- 


e 


In 
thing, (en tlobs Indiedel⸗ 


ſe i en anden) an Infdux, In- 
fluxion. (i en Soe) the Dis- 
charging or, Disemboguing 
of one River into another, 
Indſende flowing in, 
ndfive, to take 'Refuge or 
Sanctuary, to fly to a Per- 
fon or Place for Shelter 
JIndfiytning, the Removing 
" into a Houſe. 
Indflytte, to remove inte 3 - 
Houſe, octcupy it. ) 


Indflyve, to fy into. 

Indfolde, to fold in or sp, 

Indfordre, to demand, em, 
require. (Skatter) co ga- 
ther, receive, levy Taxes. 
(den udſtaaende Gield) to 
call in Debes. 

Indfordrer, a Demander, a 
Dun, an Exader, 

Indfordring, (Gields) the 
Receiving, or Gathering or 
Calling in of Debts. (Stats 

" ters med Militaire) military - 
Execution. 

Indføde, adj. native, born in 
any Conntry, indigennus, 
(de indfødte Underſaatter) 
the native Subjects. 

Indfsd, f. a Native, one born 
in'any Country, a Natural, 

Indføde- Ret, the Prerogative 
or Privileges of che native 
Subjeds, (Indfods Rettens 
Meddelelſe) Naturalization. 
(J. Patent) the Charter of 
Naturalization, i 

Indfore, to introduce, bring 
in, ufher in, authorize, aftd- 
blifh, (nye Meeninger) to 
broach new Opinions, (i. nue 
Skikke) to innovate. make 
Innovations, bring up new 
Cuftem. (et Udtryk) to 
bring in Ufe or make an 





In 


… Bxprefion current. (i en 

- -$Bog) to enter into a Book. 

— imellem) to inſert. (Bare) 
to bring in or import Com- 
modities, Or enter' them, 
(fremmede Ord i et Sprog) 
to naturalize a Word. (uge 
Love) to make, propoſe, 
eſtabliſh. confirm new Laws, 
(een i Matrikulen) to im- 
matriculate, (gen) to ufher 
one in. 

Indforelſe, Introduction. 
Bringun or Ufhering, in 
Eſtabliſhing. (uve Stikkes 

Innovation. (i Matrikulen 


— Ammatficulation. 
Jndfører, an Introductor, 


Uſher. 

Indforſel, (af Bare) an Im- 
portation of Commodities. 
Thos een) an Attachmenr or 
Diftrefs of one'sGaods. (gio- 
fe Indførfel) to diftrain or 
feizeupon one's Goods. (J.- 
og Udforſel) Importation 
and Exportation 

Jntførfels-Suldmagt, a Writ 
of Execution. 

Indfort, introduced, brought 
in, eſtabliſhed. (indffreven) 
regiftered, f. indføre. 

Sndføie, to join into one ano 
ther, i 

JIndføielfe, a Joining into one 
another, 

Indfrie, Tet Pant, Gibt) to 
redeem, disengage, recover 
a Pawn, Goods &c. 

Indfrielig, redeemable, rever- 

ble, recoverable, 

Indfriening, Indfrielſe, 4 
Redeeming. Disengaging, Re- 
covery. Redemption. 

Andfrier, 2 Redeemer. 

Indfroſſen, frozen up, con- 
erled, (ſom Skibe) ice 


und. 


) 438 ( 


at 


Indfryſe, to fr 
b 


eal. (fom GI 
ound. 
Indfuul, malici 
ceitful. 
need M 
ROCGARE, Co en 
et Duus) to en 
fig —* deſ 
felf, to exami! 
en Gag) to pi 
fair. little blipt 
to paſs. (fegn 
ſhrink. 
Indgaae, (fan 
ent; agree 
tø accord it. 
to make a C: 
gode Vilkaar 
resfonable 1 
an fan i.) 1 
Indgaaen, en! 
corded. 
Indgaaende, 
Contrakt) agt 
Indgang, Ci 
trance, Entr 
Avenue, Ac 
Land imellem 
file, narrow ] 
Prædifen) 2 : 
Indgangs Sed 
ner giver i Gl 
erance-Ticket 
dgangs » To! 
Indgang: for i 
modities, 
Indgetogen, re 
folitary, mo! 
ndgetogendet 
J Modeſty, bet 
Indgierde, to 
clofe,encomp 
witch an Enc] 


Jnodgierder, Ii 
cloſed. Cind 
Inoloſure. 





mø 


ning ; an Enclofure; 
ten noget, indblæs 
ifpire, ſuggeſt one a 
prempt him to it, 
2 upon ſomething. 
ie in his Zar, (i. en 
) to give in, deli- 
lent, NL a Peri- 
lægemiddel) to give, 
hyfie, adminifter fe 
Gud Har indgivet 
sod has infpired it, 
e, Infpiration, Sug» 
» Prompting. 
, infpired, fugre- 
rompted 
to ide, flink, lip, 
creep into. i 
B, to gnaw into, 
sg to ingrave, [indse 
teen) ta ingrave 
te Ce porden) to hide 
Earth, 
en, engraved. 
sing, an Engraving. 
gverfer) F.xcavetion. 
(i cens Rettigheder) 
oachment, Uſurpa- 
(gisre Indgreb i) to 
h, or make an In- 
sent upon. 
fe, to bound, limir, 
nds to. confine, ſtint. 
ende ; bounding, 
ning, Limitation, 
, to encroaeh or en- 
1pon, invade, nfarp, 


ife, f. Indgreb. 


) 439 ( 


, to take Root, ta 


vetorate. 
— grown inveterate, 


to infufe, pour in, 
infaſed, poured in, 


ige, to hand athing,. 
eliver it into one's 


Indhage, to elafp, faften with 
a Cla ' > 


p. JE 
Busan (her Ens, co 


re 

Inde 
no 

— Gompafé, park" 
wich Ba!li i 


Jndhegudtr hedged in, encle- 


nd ing, anEnclefure, an 
i ng Ge Parking about, 

, Cen) to overtaxe, 
* ferch A ør up. (fe 


terretning). te gø and føtc 

Word, en —* abdke, siskg 
Enquiryafcer, in sur- 
felf about, (hvad man bar 
forſomt) to recovet, retrieve. 
make up your Lafs, (Dom- 
mernes —8 to receiva 
"the Cognizahce — 
(Vals⸗Stemmerne)to 
gather or collect the Vereg 
or Suffrages of an Ele&ion, 

Indhentuiug, a Overtaking. 
Fertching sp. AR 

Judbielpe, to help one get 
in ſomewhere. 

Andhold, theContents, Tenor, 
Purport, Senſe; Subftance 
or Meaning. Eort) an 
renere , —8 
ndhold, inder) 1: Stop, 

J Hinder, SBrtacle, - Oppok. 
tion, 

Jndbhold, (Begreb, Omfang) 
Capacity, Content or Le 
nefs of a Veſſel. (Jo 
the Extent of 2 Greund, - 

Indholde, f. indeb 

Indholter, Ci Skibe 
tocks of Ships. 

Indhoſt, Harveft, Crop, 

Indhoſte, to resp, harveft, 
Crop, te inn your Fruits 
gether er reaꝑ your Corn, 
get in your Hharveſt. 

. Jude 


rer, firehed: ' J 
e, to hedge in, en- 
* 


h Fat 





In 


Mdhaſtnins, Reaping. Har- 
veft, Crop. Gathering or 
Resping of Corn, Gettin 
in of your Harveſt. (Hoet⸗ 
the Haymaking, 

JIndbøftninge s Tid, Harveft- 
Time. 

Indbylling, a Wrepping vp, 
Muffing up. , 
Jndbylle, to wrap up, in- 

wrap. envelop, 

Indjage, to drive or bear one 
back or in again. (een Frygt) 
to affright, intenidate, to put 
one into Fear, make him af- 

. frighced, ftrike with Fear, 
ndianer, an Indian. 
ndiaenf, indian, from the 
Indies, 

Indien, the Indieg, 

Indigo, Indjzo, 

Indirecte, indire£ly, 

Indkald, Revocation, 

Yndfalde, to call one in, 
Cindbnde ) to Invite, bid one 
to a Feaſt &c. (for Retten, 
indåcvne) to cite or fum- 
mon, (ophæve) to revoke, 
abrogate, repeal, 

Indkaldelſe, a Revacation, 
(i. fov Retten) a Summons, 
Citation, 

Indkaldende, revoking. 

Indkaldet, abrogated, repea- 
led, (9096) Rviction. (ind- 
ſtevnet) fummoned, cited, 

Indkar ve, to indent, to notch, 

Indkarvuing, an Indenting, 

"— Notghing, 

Indkaſſere, f. indeaſſere. 

Indkaſte, to caft, liog or 
throw into, - 

Indkige, to peep ſomewhere 
into, (fee fun lidet) to dis- 

. cover little, have but.a 
Glimpſo of, 


) 440 (| Jo 


Purchafe, Empt 
gain, (giore eg g 
to make a good 
Indkisbe, to buy, 
… to procnre for ] 
purveigh, GG & 
sy up Provifian 
re, a Puri 
ndfiøbning, (.— 
Indkisre, to enter 
Coach, drive int 
Judflæde, to imbel. 
(indflæde en lider 
mcd imufte Ord 
un 2 Da 1 
Linen, —ã 
extenuate. 
Jnotlædning s ai 
fhing, Adornin 
Extenuation, 
Indklavre, indkl 
climb, clamber 
Indklemme, to he 
natrow, to ſque 
Indklog, cunnin 
fly, fubrle, ref 
Judkeneben, narrc 
ftrait, ſtraitened 
conſtrained, 1 
Conſtraint. 
Indkneben, narro 
lys raitly, ir 
ampafs. (boe 
to dwell cloſe. 
Indknibe, to limir, 
fer Bounds to, 1 
firaicen, mak: 
(Udgivter) to 
abridge, to redu 
abate your Expe 
Indknibning, 21 
Rettraining . Si 
Muking ſtrait, an. 
Retrenching, Le 
Indkoge, indkoge 
away, to leffen I 
(iade indfoge) to 
Liquor- AWQY 2 1 
Boiling. 





1 


In 


ie the Boiling 
e Leffening. 

to come in, enter, 
ned en Klage, Ans 
o addrefs, prefent 
int, Petition to, 
ſoget imod cen i 
o put up a Prote- 
zainſt one to the 


2 pai 

in Income, Reve- 
ts, Comings in, 
roſits. Perquifites,: 
e Indkomſter) to 
mities. 

to demand, exact, 
skatter) to colle, 
2xes, 

a Demanding of 
Zxadting. 

ſinuous. 


(krompet ſammen) 
ckled or wrinkled, 
oolen Seuff. (ſom 
oget) crept into 


tt, (ſom Been) 
rds, 


'o creep into, 
db.) to fhrink, 

8 to fhrink, 
or wrinkle, to 
o he contracted in 
Compafs, 
ing, Shrinking , 
»… Wrinkling or 
'» Contradtion, 


ler one.in, permit 
er. to permit him 
admit him into & 
ig i noget) to in- 
rage ynurfelt in a 
o iImbirk in it, to 
termeddle wirh ic, 
e or infnare vour- 
(i en ficdfommelig 


bed) to enlarge 


fom Bid, Nem I 


) 44 (In 


upon. to launch out inte: 
tedious Prolixity. (fig med 
Eruentimmer) to have a Fa- 
miliarity with a Woman, (i 
en Fegtning) te join Barde, 
(fig i XRateſtab) co marry, 
contra& Marriage, Ci. fig i 
Gamtafe) to enrer into a 
Conver(ation. 

ndindelfe, Admittance, Let- 
ting in, (i en Gag) Enga- 
ging., Intermeddling or 
Meddling. 


Indlagt, lard into o1 put into, 


inclofed, (indføltet) pickled, 
conferved, (hos Snedkere) 
inlaid, checkered, (Arbei—⸗ 
de) inlaid Work. Marquetry. 


Indlæg, (i en Ret)a Ples, Li- 


bel, (Contra-Jndlæg) 2 Re 
plication, (Gvar paa Con⸗ 
fra Indlæg) a Rejoinder. 


Indlægge, to lay, put in, in= 


clofe, (Viin ien Sielder) to 
lay Wine in a Cellar. (i. gore 
ſparſsdoeumenter : Retten) to 
»refent or give in a Reply in 
saw. (giore indlagt Arbeide) 
to inlay, to make checkered 
Work or, Marquetry. Asaa 
eler Staal med Metal) co 
damaf(quine, to inla y Iron or 
Steel wich-Meral. (fig re) 
to ger or acquire Honour. (fig 
Gfam) to come off wich 
Shame, (fin Kram) to take 
in your Commodities, ta 
f hut up yourShop (indfylte) 
to canforve. (Garniſon i en 
Stad) to garrifon a City. 
(i, — to interpoſe. 
(indſvobe) ro wrap up into 
ſomething. (Klædet) to make 
Clothes narrower, to ſtraiten 
them. (fig hos cen) to rake 
up Lodæng with ene, (i. et 
godt Or for cen) ra pur in a 
Word for one, li. noget & 
et Brev) to incloſe J 
Ind⸗ 





In 


Jablegning, the Laying in. 


Klæders ), the Makin 
lothes narrower, (1 Retten) 
Preſentment. (i Cræc) In» 
Baying, Making ofcheckered 
Work. (i en Kielder) che 

» Laying into 2 Cellar, 

Jndlægs- Oplæsning, (ſamt 
andte Documenters) the 
Exhibition of Writing. 

Indlede cen, to introduce, 

lead er bring in, . 

Indledende, introdueing, in- 
trodudory. - 

Indleder, an Introducer. 

Indledbning, Indledelſe, an 
Introduction. (Indledning i 
ale) a prefatory Discourſe. 

Indlemme, to incorpotate, im- 
body. with another, to join 
or add to it, to infere, to re- 
ceive or admit inte, to unite, 
asfociare, (i et Selſtab) to 
admit into a Socicty, Qi et 
Rige) to incorporate. (i en 
oa) to inſert. 

Indlemmelſe, Indlemming, 
an Incorporation, Union, 
Aſſociation. 
ndlenke, to inchain, clap up 
inI-on. (fom Been) co joint. 

Indlenkning, Inchaining, 
Jointing. 

Indlevere, to deliver, give up, 
conſian, preſent. (en Une 
ſogniug) to give in, deliver, 
exhibit or preſent a Petition, 
to put up a Suit. 

Indliſte, (noget) to ſlip into. 

fig) to flide, ink, flip, 
eal or creep into, 

Indlokke, to draw one in, al- 
lare him, entice him or 
wheedle him into a Place, 

Indloodsning, the Piloting 
of a Ship. 

Indloodſe, to piletaShip, ſteer 
it into theHarhour or bring it 

into theHarbour from theSea. 


) 442 ( 


Indlsb, (af en 
Mouth of a Rive 
Havn) che Mou 
trance of an Harb 
Reiſen) the Putti 
Harbour by ehe ! 

Indlobe, to run ir 
ind, ankomme) 
come in, errive, at 
Savn) to enrer in! 
bour. (et Gted pm 
to put into an Har 
to take Provikons 
Tidender) ro come. 
pes fammen) to fh 

le or wrinkle,. ( 
indloben) the Pitti 
eders Bresb er mig 
I have received yo 
(mede, bendes) & 

Indlobe, (oblobe) to 
fetch one up. 

Jndisbende, somin 
tering, arriving 

JIndliøbning, (ſom 
tc.) the Shrinkin 
ings &c. (pag & 
Taking up at ø Li 

Indlsbs⸗Sted, (pi 
an Inn, a Retiri: 
(for Skibe) an 
Bay or Road fit to 

Jndløfe, to redeem, 
fetch out of Pawn 


Indlsſelig, redeeme 
verable, 
Indløjfer, a Redeem 
Indløsning, Redeer 
demption, Recove 
JIndløsninge» Ret, | 
of Redemption, 
Indlosningo⸗ Sta 
Tilſtand, Solvab 
Indloſt, redeemed, 1 
ferched out of Pat 
Indlukke, to lock o: 
pen up. Gudheg 





In 


clofe, fence wirh an Enelo- 
fure, (igiennem en Der) to 
let one in through 2 Doar, 
Indlyſe, (cen) to light ane in. 
(noget) to give Light into, 
Indmad, (af Sics, Jugle 1€.) 
Garbage, Giblets of a Gooſe 
&c. (af Raadyr) Umbles, 
Sudmænge eller indmenge, to 
intermingle, intermix. (een 
i en Gag) to engage, intar- 
or involve one in an Af- 
ir, (fig D to engage or 
intangle yaurfelf,in, to in- 
termed ile with. 
Yudbmængning, Intermingling 
or Intermixing. 
nomænsfel, an Ingredient, 
udmure, to immure, inclofe 
wichin a Wall, 
Indmuret, immured, incloſed 


wiht in a Wall, 
Indn⸗de, to force one to 
come in. 


ndoknlering, Inoculotion. 
nd og Udgangs Told, Cu- 
ftom for imported and ex- 
orted —R k 
nd. og Udrægtsbog, ↄ Boo 
J ot Accounts, a Cal hbook. 
ndgfe, to pour into, infufe, 
Fndpabre, to pack up, make 
up into a Bundle, (fine Gas 
ger) to pack up your Things. 
(over Hals og Hoved) to pack 
up your Tools, march with 
Bag and Baggage. (ign Kuf⸗ 
fert) to cram into a "1 runk, 
(Vare, fom laae ud til Fals) 
to,take in your Stall - Com- 
modities, ſhut up your 
Shop. (i Kiſter) to pack up 
in Chefts, (fig) to wrap or 
muffe up yourſelf. 


Indpakker, a Packer, 
Indpakning, a Packing up. 


Indpaknings⸗Lon, a Packer's- 
Fee; Package, 


—— , to inoeculate. 


) 443 ( 3n 


Indpas, Prejudice,Derriment, 
Damage. (giore Indpas i en 
andens Ret) to invade, en- 
groach or intrench upon ano- 
ther'”s Right. (fane Inddas 
bos) to creep into one's Fa- 
veur, to have great Intereſt 
with one, (giøre cen Ind⸗ 
pas) to thwarc, co calt & 
Block in one's Way i 

Indpaſſe, (vaſſt ind i) te fie 
one thing Into another, te 
joint ingo one another, 

Indpaſſere, to enter, go in, 

Indpatte, (fom en Bildfarelfe 
med fin Moders Meik) to 
fuck in an Error with your 
Mother's Milk, cu imbibe, 

Jndplenfe, to inclofe or en- 
compafs with Planks, , 

Indplankning, che Incloſing 
wich Planks. 

Indplante, to implant. ins 
graft. 

Indplantet, implanted. (vant 
til) habitual. 

——— — Implanting. 
ndploie, (med en Plougho⸗ 
vel) to channel, chamfer, 

Indpode, to graft, inoculate, 

Indpodning, Ingrafting, In- 
oculation. 

Indprædike, to inculcate, 
beat into ones Head, (over⸗ 
tale cen til at troe) to induce 
one to believe, to fuggeft, 
inſpire. 


Indprakticere, (Vare) to 
(muggle Goods, to run 
them in, 


Indpraæge, to imprint, 
Indpræœgning, Imprinting, 


Indprente, to inculcate, im- 
print, fik in the Mind, 


Indpreſſe, to prefs or cram a 
Thing inte a Trunk. 


Jndpropning, Grafting. In- 
ation. 
Ind⸗ 





(4 


In 


to raft, aff or 
Jndprops inocslare. r" 


are, to put into, 

adputten, Indputning, a 
Putting into, Inſertion. 

Indqvartere, to quarter or 

" billet Soldiers, to asfign 
ehem their Quarcers by Way 
of Billets. 


Indapartering, the Quarter- 


⸗ 


ing or Billeting of Soldiers. 
Jndavarteringstrie, exempt, 
. free from the Quartering 
of Soldiers, 
Sndqvarteringe-Sribed , Ex- 
emption from the Quarter- 
ing of Soldiers, 
Jndqvarterings-Penge, Sub- 
fittenee - Money, 
Indramle, (inddrive Pale 
med en Ramle) te ram in, 
drive Stakes into the Ground 
-» With & Rammer. 


Indramling, the Ramming 
in. 


Indregne i med, to enter into 
an Account, comprehend it 
there in, add or inſert it there. 


Indrende, to run in. 


Indrente, (fafte af fig) te 
yield Profit. 

Indretning, aDispolition, Re- 
gulation, Order, Ordering, 
Managing, Contrivance; Plan, 
Infticution, Eſtab!iſhment. 
(et Huſetẽ) the Contrivance 
or Order ota Houſe, Accom- 
wmodation'of a Houſe. 


Indrette, to order, regulate, 


adjuft, accommodate, ma- 
nage, ſettle, contrive, dis- 
pole. (indrette efter) to ac- 
commodate, propo (ion, fuit 
to, frame, (quare. (indrets 
te fig efter) co go by or fol- 
low. (indrettø fine Gebær. 
der) to compoſe or fal'hion 
your Geſtures. (indrette fine 


) 444 ( 





Timer) to dispoſe 
Hours 


Indrettet, regulared, 
dispoſed, fereled 

Indride, to ride into 
on Horfeback, ton 
Enerance on Hori 

Indridelſe, an Ent 
Norſeback. 

Jadrinde, to flow or 
to discharge, em; 
burden, or dis 
igfelf into, 

Indringelſe, an Ur! 
with Bells, 

Indrsdde, (foſte Fu 
take Root. 

Indrsmme, to ev 

" Place, yield it up» ' 
or UP. part witl 
over, refign, grar 

Indrsmming, a Co 
a Grant, a Yrelding 
Right, a Reſignati 

Jnårére, to temper 
mix one thing witch 
(Eg) ro Beer Eggs 

Indrullere, to inlift, 
to the Lift, co lift 

Indrullering, Inlifti 
rolling, Entering 
Litt, 

Indrykke, (noget i Al 
infert fomerhing int 
papers. (med en År 
march an Army, 
Krøgt hær) te mar: 
to %ke an Irrupti 

Indrxkke, (noget, tr 
ind) co pull, drav 
pluck in. 

Indrykning, Li Let 
Entrance into che C 

Indſaae, to fow in, 

Jndiagening , the 
into & Field, 


Indſaale, (i en Skoe) 
ner Sole, 





bd 


Sø 


'e, to ſosp Linen. (inde 
Gtiæget) . tg lacher 
leard . 


) 45 In 


Cen Griftig Orden) Ordiaa⸗ 


.— Otdert.. 
ning, che Sosping of Judfærtø,to rdl 


be - ⸗ 

ike, to put under Wa- 
to fink or fabmerfe, 
ange into. 
e, to føle, 
er or ſerſon. 

er, a Salter. 

et, ſalted, pickled or 
ered with Sale, 

Øe, to anoint or per- 


pickle, 


te, to garher, in, 
2. (fat) co raife or 
Taxes. (i Lade) to inn, 
slev, a Gatherer, Col- 


fer, gathered, eolleg- 


ling, a Gathering, 
ion. 

ke, to gather, colled, 
nto a Place, É 

' eftablifhed, conſtitut- 
tltedet for) ſubſtituted 
saturlig) fer in by Art 
bede)in aHled.tppoinetd 
onſtiruted. (imeſſem) 
roſed, interealated. 


be Ci Gpil) the Stake 


vø, a Lay or any Thing 
ed, (Imdfatfens For⸗ 
ja) Paroli, (tage hele 
tjen) to fweep che 
away, i ' 


ning, Indfærtelfe, (i 


tbede) an Inf 1 gen, 
iture, — Inftalmene, 
hfteffe) Tnſtitution, 


ifhing. (i en andené 
Subrogation, Subfti- 
ss (i forrige Stand) 
iblifhmene, Reftoring, 


Indſeende, 


Svperineendenee or p 


conftirnte, 
inftall ir 303 LÅ withen 
ce. (1 De ele)-zo put 
one in Poll' sfion oi. (i ælene 
bomme, man bar mi te 
reftore one to hisown. (i egg 
andené S —2 to ſubſticute. 
uT t 
—⏑⏑⏑⏑⏑⏑—— 
63 fom bar været aflat, i 
bedet igi reinfiste 


igien) to 
” one. to rekote him into his 
” Office. i 


en: Bio? to in- 
.throne — då Bil hop. (i 
forrige Gtend) to relløre, 
reeftablifh, redintegrate, (f 
en Eiendom, der er lort 

dig) tugiveonen provifonat 
Pofresfion in a Suit to one of 
the Parties, till the Canſa be 


determined, (i Spil) to 


Putting into holy 


Embede) tø- 


ſtri⸗ 


pur in. (en Dommer) to ap· 


point a Indge⸗d(til Ursisg) 
to canftitute one your Har. 


noget bod cen) to give a 
hing into one!s Cuttody. 
(Neglen i eens Anſigt) to 


imprint the Neila nto oneꝰs 


Facu (i Bængfel) to elap 


one up inta Priſon, to im- 
prifon him. v. 
ndſange, to ſau into, - 


ndlee, tm» look into. (fatte) . 


to underftand a Master, lo 


into it, view, examine or pe 


netrate it, infpeå into 
thing. . — 
s Inſpection or 
Care, (have Judfeende med 
to have che Inſpection of, 


44 
Care of a Thing. ång 


Indſegl, 2 Seal, 


tegretion, (i et kan) JIndieile, Ci en Sava) to lail 


tatings  Reinftalling, 


into ar enger. a Port. 


X 








In 


Indſende;, (Efterretning) to 
ſend one Word, give Notice 
of. (Brev) to fend a Let- 
ter, Cen Begiering) to ex- 
hibie, deliver or prefent a 

" Petitien, 

Inſidder, 
Inmate, 

Inſidders Ceie, a Lodger's 

Rent. 

Indſige, to proteſt agsinft, 

to contradid, geinfay. 

Indſigelſe, Proteftation. Can- 
tradiction, Gainſaying. 

Indſigt, an Inſight. Skill in a 
Matter, Penetration, Saga- 
city, Perſpicacity. (ſom er 
af en or Indſtät) f harp- 
witted, penetrating, (f en 
Gaard) 23 View into one's 


Yard, 

Indſigtofuld, fkilfal, know- 
Ing. 

Indſtaaren, cut out, carved 
our. (med Tagger) jagged, 
indented. ' 

Indſtkaffe, to get one in, pro- 
cure him Admisſion. 

Indſtalte, to inlerr, interca- 
late, 

Indſkaltende, intercalar. 

Indſtaltning, Intercalation. 

Indſkaære, to cut out or into. 
(med Tagger) to jag, or 
notch, 

Indſtæœren, Indfæring, 1 
Curting out, a Norching or 
Jagging. a Incifion, 

Indſticenke, to fill a Glafs, 

ur Into it. ' 

Yefeærpe, to inculeve, to 
imprefs by frequent Aumoni= 
tians, best into one's Head, 
Brains, 

Indſtkiærpelſe, Indſtiæerping, 
Inculcation. (i Chymien) 
Concentration. 

Indſtibe, to embark. get, put 
ovn Shipboard. (ſom Ware) 
to f hip or load Goods. 


⸗ 


) 446 ( 


an Undertenant, 


In 


Judfibning, Embi 
Embarking, Ship 
Idee , to fend i 
ndffrænke, to boun 
confine, reſtrain, 
Bounds or Limits c 
Begierligheder) &« 
fupprefs or keep ir 
fires, (fig) to kee 
Bounds; to pinch c 
Jnofrænfning, a B 
Limitation, Reftrié 
trenching,. Modi 
Moderation. 
Indſktreven, entered 
regiſtered, vritte 
(i Rullen) inrolded 
triculated. 
Inſtrivt, Inſtripei 
ſcription. 
Indſtkrive, (i en Bog 
down in a Book, toſ⸗ 
or note it there. 
Matrifulen 20.) & 
enrol, immatricula 
to enter or lift you 
be enrolled. 
Indſkrivning, (i en 
Entering, Poftirig 0 
in a Book, Enroll 
lifting, Immatricu 
SIndfrue, to fcrew i 
udſtrumpe, to f hrir 
kle, cockle, he co 
Indſtud, (Indſkaltn 
tercalation. (1 He 
ſtäb) Advance-Me 
Paving in Hand; 
Indſendt, put in, a 
(ſom en Dag eller 
tercalar, (indblæ⸗ 
red, ſuggeſted. 
Indſtyde, (indblæfe 
fpire, fuggelt, inful 
ge iGandel) to adv 
ney, pay in Hand. 
Qunzn) to f hove Bi 
the Oven. (Mure 
noner) to batter do 
with Cannon, 





Sa 9 447 (In 
bloked up. (i. iĩ med) in 
nv melse, ro melt into. 


tg, Inſpiration. Sug- 
Cfor en Het eller 
fm) an Exception 
Jurisdidion. 
to ftrike, beat into. 
to break open the 


et to drive a 
De - induer) to 
indews, (i Patker) 


p. (Jælemed Raw⸗ 

ram in Pales. 

Iſleæt. 

hor Skraderne) the 
ovn, ' 

sg, (ſom Dores) the 


of Doors, 


"to throw or fling | 


to let one in, per- 
Entrance. (tom⸗ 
to get in, get Ad- 


18, a Shutting np, 
in. (fra alle Kan⸗ 
irrounding, Envi- 
Gi Bængfel) Impri- 
en Stads af Fien⸗ 
lockade. 


to lock or ſhut up, 
in. (fra alle Gider) 
n, ſurround, envi- 
ompaſs, enclofe the 
Cen Deel af en Fien⸗ 
ide imellem dobdelt 
Lyde den paa begge 
o double upon (ert 
o block up a Ciry. 
9) to enclofe, fend 
our Cover, (med 
) te fum up, tuake 
tecapitulation of it. 
ne Bønner) to re 
one in your Pray- 
tKloſter) co cloiſter 
flutte i med) to in- 


lxed, fhutu 
mmed in, incloſed. 
led, encompaſſed, 


ndimigre fig, to infinuate 
aurfelf by Flattery, creep 
nto ane's Favoar, fcreWw 
—— into it. le (me 
ndimøre, to greafe, Cm 
Pomade) to anoinet wirh Po- 
matum. 


Indſmurt, greafed, andinted. 


(Ord) glavering Words, 
Indfuige, to flip, fteal-in. get 

in by Stealth. (ſig) to flide, 

Qink, flip orcreep into. (fg 
i eens Gunſt) to infinpate, 
get or creep. wriggle inte 
oneꝰs Favour. 


Indſmigeiſe, an Innuation, 


Creeping,: Getting in by 
Stealth. 

nofnigen De, inſinuating. 
ndſnit, a Cutting. Carving. 
Incifion, 

Indſnitning, Scarification. 

Indſmitte, to cut or carve 
out, fo notch or jeg. ( 

… Gaarlægeg) to make an 
ciſion. ” 

Indſnittet, cut, carved out. 
jagged. 

Indſnore, to lace. 

Indſove, to fall aſſeep. . 

Indſsbe, to ſup up, (walne 

wn. 

—A ſ. indkogt. 
ndipænde, (i Ramme) to 

reten. 

Indſpeærre, to hem ip leck or 
pen up, enclofe, barricade. 
(i en Stad) to block ap a 
City. 
ndſpærret, locked or pen u 

ne blocke * il 

Indſpæœerring, a Barricade. 
Penning up, Blockade. 


Indfprængt, ſpeckled. varig 
” Ind⸗ 


ne 


EJ 





In. ) 448 (In 


Jndfpringe, to leap, jump or 
hop inte, 
Jndiprøite, to fquirt, fyringe 


int, 
Jndførgiening, Indfpruds 
ning, Syringing, Squirt- 


ing. 
ndftaae, f. indeſtaae. 
ndftændig, inſtant. earneft, 
eager, urvingspresfing. (Ves 
gitring) Inftance,esger Suit, 
Entreaty, 

Jndftændigen, inftancly, ear · 
neftly, (bede indftændigen) 
topråy inftancly, earneftly, 
to intrear, befeech, 

Indſtendighed,  Entreatys 
Solieitation, AImportunity, 

Jndftampe, to ftamp, or bear 
into, (Broeſtenene) ro ram 
ye the — 
ndftants eller Juſtauts, a 

ane Suit or — 

ending at Law, (noe J. 

PSrerteraang) the Renewing 
or Reviving ef a Lawſuit. 
Cfra fore Indſtants) upon 
the firſt Demzd or Point 
in Controver:%. 

Indſtænge to bar, pen, fhut 
up barricade, 

Sſtengning, a Barricado. 

ſtangt /,  pents ſhut up» 










Indſtevne, to fummon, cite. 
we nå Perfon to appear be⸗ 
fore the Juftice, (i, til em 
hodiere Net) to appeal. (fom 

an indftevnes til en boiere 


an Appeal, chel 
a Caufe before 
Court, ' 
In dſtevnings · Act / 
Deed. 
Jndfiiele fig, to få 
or enter by Steal 
to import by S 
fmuggle, 
In dſtifte, to inftien 
found, eftablifh, 
In dſtiftelſe, Inſtitu 
buſnment. Foun 
pointing. Ctil gut 
— —— ( 
ſtftelſens Ord) to 
or ꝑronounce the 
tal Words, 


Indgige,to ſtep int· 


alcend. 
Indſtikke, to put ij 
to infert, jointe 
orden) to fet, f 
Den i Øfeden) i 
fheath your Sy 

eens omme) 
fomerhing in 


Judftitning, an 


In dſtille, Cint 
ſet into. 
leaveto, to 

je for) to 
vd (fig) te 
to, be preli 
for Retten 
our Ap! 


















Ret) that which may be Øl 


brought, before 4 higher. 
Court, (under Faidemaatj 
tø fubpoena, É: 


Judftevnet, fammoneds 
ted, 4 









t )449 (| In 


TFotcing into, Jndfye, to few up, 
of a Door. ndfyet, fewn up. 
eds pufhed or Inddite, — OR 
ferve  (indfyu jer 
ped. (Grotte) — —— 
Pi fow 9 meats, 
wor Ind(lrning, Preferving.Cnn= 
ab, wipe,door — ferving, Vleklinx uf Fruit 
enge) to whip Indſynke, tofink or he plun · 
take zwsyMo- ¶ ged intø fomething, 
Indtage, to take, ſoalaa. ne· 











t or run inte, 





n cupy, inske yourfelf Mafler 
sw Goodsinto of, to take Pasfssliun af, rå 
ke. (i et l⸗ conquer, "Lægetem) tu tske 





adsin a Cei Phync, Ten Øtad) to take, 
fe ind, fem carry å Town, gun 19, ft 
Erable in ( — fandyrucorguer 2 fnwrny, 
ro put Corn — (med ermenbe Hassb) 1 
… taxe by 5rera, "fm 
2 Fallsg ct esprirve, ne) 
—1288 
roꝛe 
—R 
—— 
ti 1m frise Jerne, 
- år E3, "+ P30A fy 
LE RS TT OSTE 
mes Brig, 4 
Fra vr fee 







2225 


















"CC Nå Me 
rige, 1 
ig messe sf 


Fe rer 120. ener 
Fe er me mere — 
— * 


tuation, (fom Ciendoms) 
the A& of rakin; isfion, 
Judtagen, taken, feized, con- 
quered, (af Glæde) ravifh- 
ed with Joy. (forelfet) ena- 
moured fmirren, (bedaaret) 
infarusted, ſ. Verbet. 
Indtagende, taking,engaging» 
charming, bewirchingsallur- 
ing, pleafane, delighrføl, 
Indtagenhed, Charmingnefs, 
ingaging Way. 
Jndtale, v. (i Net) to claim, 
demand, challenge, vindi- 


cate. 

Indtale, ſ. Ci Net) a Claim, 
Demand, Challenge, Vinai. 
cat ion. 

Indtæget, fly, cunning, ſub · 
le, fharp. — - 

Judtægt, the Receipt, (Inde 
tægt og Udgivt) the Receipt 
and Disburfemenr, 

Judtil, until, ill co, unto, 
a2$ far as, even to. — 
Rom) as far as Rome, (indtil 
Den Hoide) to that Hight. 


Indtil ſaa længe, until, 


Indtil videre, til further Or- 
ders, J 
indtinge, to comprehend or 

3 include fomerhing. ins Bar- 
gain or Agreement. 

Judtog, Entry. (bolde fit 
udtog) to make your En- 
try. 
ndtørres, to dry, dry ups 

— by Being too — 
ndtorring, the Drying up, 
[ndtræde, to enter, to ftep 
in, (igeiftlige Orden) to en- 
ter into Order. 

Juprrædelfe, an Entrance or 

Éntering Commencing, 

Jndtræffe, to happen, fall our, 

come unexpeded, come to 








pa's il 
Indvendig, infernal, inward, 
inner, interior, 


38 ) 450 4 In 


Indtraffelig cafa 
tal, fortnitous, 
Jnodtræffende, her 
falling, 
Jnotræfte, to ar 
Juverætte, (gade 
ter Into, encer ! 
Gtad) to enter : 
Huus). to ent 
[oufe, 
Jndtræfning, an 
Judtrænge, inder 
ter by Force, (i 
) to invade 
Country, to ma 
tion into it, 
Klæder) to for 
(fig i en Beftill 
trude yonrfelfin 
to invade it, vſdi 
ind) to, throng 
inte, . 
Jndtrængelfe, an 
Force, an Intra 
fion, a Throngi 
SJudtrængende, in 
vading, 
Jndtrænger, intri 
ed, 
Judtroffen, happ 
ou, + 
Indtryk In Impre 
Sndtryf paa neg 
impresfion upor 
body, ro work 
Indtrykke, to im; 
care, (noget i ei 
imprint tometh 
Mind, hu 
Indtvinge, to 
down, 
Jndvaaner, an E 
Dweller in a Pl 
Jndvæve, to int 


Judvende, te o 
Objegion age 








In 


ige, (Deel) the inner 


ing, an Objedtian, 
tion, Exception, Re- 
zainfaying, Contra- 


i Laaſe) the Wards 
ck. 

, to chenge, to buy 
in Exchange for cur- 


>ney, to gather them, 


y of Exchange. 
oconfecrate, hallow, 
e, devote to God or 
Uſe. (en Biſtop) to 
ate a Bifhop. > 

é, Confecration, Hal- 
' Devoting to Godor 

e. 
se, conſecrating. hal- 


conſecrated, hallow- 


Cindſvobe) to wrap, 
>. (cen i en Gag) to 
:, engage or intangle 
a Bufinefs. (fig) to 
: or intangle yourſelf. 
ver) to muffle up your- 
fwaddle yourfelf, (i. 
den) to tiviſt inte one 
re (giøre ureedt) to 
c, intricate or intan- 


ft, wrapt or folded 
forfaaelig) intricate, 
vandel) involved, in- 
i in, 

ng, the Wrapping or 
g up. (i en Gag) In- 
g⸗ Implication, (For⸗ 
) Intricating. Per- 


ze, (famtyffe) to con- 
greeto, togrant, te 
»f, give Asfent to. 

'p to interlace, inter- 


sing, an Interlacing, 
savinge 


) 45I ( 


In 
Indviſe, to ſhow one in, di- 
rect him into a Place, ſend 
y bim into it, i 
ndvittig, ingenious, ver 
witty, fan of Wit. ' ' 
Indvolde, the Entrails, Bow- 
els, Guts. Girbage. (tage 
. ud) to pull out the Guts. 
tage J. nd af en Fugl) to 
draw aFowl, (tage J. ud af 
en Fiſt) to gut a Fifh. . 
Indvortes, inward, internal, 
inner, intrinſic, intrinfical, 
inteftine, (Krig) inteftine, 
civil War, ' 
Indvortes, adv.indwardly, in- 
ternally. intrinſecally. 
Indvortes, (det) the Inward 
or inward Part. (af Menne⸗ 
ſtet) the Heart of Man. 
Infallibel, adj. infallible, that 
cannot deceive or be decei- 
ved, ſ. ufeilbarlig. 
Infanterie, the Infantry, Foot- 
Soldiers, Foot. 
Inficere, ſ. beſmitte. 
— ſ. Beſmittelſe. 
nflammation, ſ. Beta 
delſe. 
Information, Information, ſ. 
Underviisning. 
Informator, a Preceptor, Tu- 
tor or Maſter. 
Informere, to teach, inſtruct. 
Ingefer, Ginger. (vild) Ze- 
doary. (Danſt) Wakerobin, 
Cuckowpint, 


Ingen, pron. indef, no, none, 


notany, no one, (jeg har i. 
Tiener) I have no Servanæ 
(bar J ingen) have yow 
none? (i. Mennefe) no 
Man, never a one, not one 
Soul, (i. af Partierne) nei- 
ther of che Parties, 

Jugen Gang, no Time, 

— a Engineer, 
ngentieurkonſt Enginery. 

Ingenlunde, no atall, by no 
Means, in no Wife, 


fa W 





* 
RB: 
n 
EL] 
- 


genfindejnever, at no Time, 


ugen flags Raade) in no 


Manner S (ingen⸗ 


—*8 er ſas ortt) no 


me dy whatfoever is fo 


X 452 € 


så 


nftallerin 


nſtigere — 
— 2 — 2* 


'ral Sene or Maetion 
nere, to inſtruc 
uftrument, on de 


E nede, nowhere, in no Tool, Im 

* et) nemt, 

gredients, an Ingredient. 3 umental, —X 
—* Maade, in ſome Man- Ci Sun) inftrumen 
ner or Meaſure. 

Jnqvirere, to inquire, meke ! Jnfttunientig, one, € 
an Enquiry. tofeekorfearch Skill to play on Inf 
after.or in. p an 
nqvivering, an Enquiry, ment-maker, 

… Sedrch.e Ferqnifrion,aQueft Inſtrux, an Inftradio 
or Seeking after. velfe, ) Difcig 

fi, a : Criminal, Jetegral Reguing,en i 
mn Laquifion, Accdunt. 


ien 
— — the In ——e 
. Sort of ecclefiaflical. Court 
"among the —S and 
Portuguefe, (dens Dom) 
Auto-de-fe, 
nſect, an Inſedct. 
nfectædende, inſectivorous. 


Inſectbalg, the Chryfalis or 
Nympha aurelia. 


Ynfectbønne, Infect-bean, 


FYnfel, f. "Øe. , 

— CI RDE es) an enge: 
ging Way. 

Inſinnere, (cen to pre- 
ſent, infinuate, (ſoge af ins 


" finugre fig) to curry Favour 
, withone, endeavour to infi- 
nuate himfelf into ones Fa- 


vour. (inſinuere fig hoͤs cen). 


to inſinuate, wriggle or (crew 
yourfelf into one's Favour. 


Inſtription, en Inſcription. 
Inſpection, Inſpection. 


Inſpectsr, an Inſpector, an 
Overſeer. 


Inſtallere, ſ. indfætte. 


SJntermets , 


Juzenrtori, £. Menin 
Ynterefantjentertainis 


fing, agreeable. 
ntereſſe, Intereft, Rer 
ntering, interim, me 


Interlotutorii Dotz, 


terlocution, Interlo 


Interlotkutorium, an i 


cutory. 


Interme 
Interlude(in aPley)t 
the Ads, 


Interregnum enInterr 


Interreign, Time, v 
" Throne is vacaat. 


Intet, nothing, nougl 


tet mindre) norhin 


. (unger andet) nothir 


intet andet end) i 
bur. (for intet) for n 
(due fil intet) to beg 
nothing. (gøre til nᷣ 
bringe f Thing to Nov 

abrogate, mal 
undo, deſtroy, defa« 
kommer intet ud af 
Comes tø nought, it 
perpofe, nothing is 

y that, 





' * 


In 
evendt, vain, inutile, 
firable, of no Ufe, 


éfs, frivolous. 
lags, no Kind what- 


(meget fortroclig) in- 
:» elofely acquainted. 
'€, to tune, 

'en, Intonation. 


iction, an Introduc- 


ictions: Penge, En- 
money. 

', (fom er bleven udyg⸗ 
tig) invalid, disabled, 
ned, disabled by Sick- 
”Hurts, (Invaliderne) 
vali“s. 
irium, an Inventory, 
rgue of Moveables, a 
* a broken or dead 
Goods or Fffeds. 
re, fi opfinde. 

eus, (fom fan opfinde 
tan ingenions, inven- 
lan. 

on, ſ. Opfindelſe. 
ion, ſ. Indbedelſe. 
te fe indbyde. 
lsdighed, in Abun- 
abundantly. 

aars, f. i forgaars. 
) pour in, 

t, for the reft, 
anha, (Purgeerrod 
merikq) Ipecacuanha. 
viiø, by the Weight. 
in à Row, in Rows, (1 
rar efter hinanden 
iveiy. 

to reckon or account 
„to compriſe in an Ac- 


tee, ta reprimand, re- 
reprove, checi or 
(for Retten) :o pro- 


ttelfe, a Reprimand, 
ke, Reprehenſion, 


) 453 ( 


Ir 


Check, Lecture. Cgive cen få 
Iretteſoættelſe) to read one a 
Ledure. 
Iretteſetter, a Reprimander, 
Admonitor. 
I rette Tid, in due Time, or 
Seaſon, preciſely. 
Irgang, f. Irrgang. 
Iri6, an Iris (a fort of Flower) 
the Rainbow. 
Jeisgront, iris-or rainbow 
green, 
and, Ireland, 
rlandf, irifh. | 
Irlænder, an Iriſhman. 
Ironie, Irony. 
Ironiſt, ironical. 
Ironiſt, adv. ironically. 
Irrational, irrational. (Li⸗ 
nice, ſom ikke maales med 
ſamme Maal, ſom andre) 
3335 — 
rre, (gaae vild) to loſe your 
Way. (fare viid) to err, be 
out, bewrong, be out of the 
Way or in the wrong Box, 
mistake, lie or be under 2 
" Mistake. (fra Gandbeden) 
to deviate from Truth. 
Irxeguleær, irregular, snoms- 
1 


ous. 

Irren, Irrelſe, Error, Mis- 
take, Fault. 

Irrende, erroneous. falfe, fee 
ducing. i 

Irrgang, 2 Maze, Labyrinth, 

Irrig, erronepus, + falle f. 
vrang. 

Irrigen, adv, erroneously , in 
an erroneous Manner. 

Irrlys, Ignis fatuus. | 

Jerftierne, a Planet, wandering 
Star, 

Irrviſt, (til Skibs) Ignis 
ſatuus. 

Iſaac, Ifasc, 

Iſabel, Iſabella Aſabella. 

Iſa⸗ 





J4.) 456 ( 


Ja-Ord, a Word, As- 
ſent. Conſent, Promife, Pa- 
role. (faae Ja⸗Ord) to ob» 
tain one's Conſent or Pro» 
mife, (Ja, ſpotteviis) I war- 
rant yon indeed, 
Jabroder, a Complier, Flatte- 
rer, 
Jacob, James, 
Jacobiner, a White-Frlar for 
- Dominican, 
acobiterne, the Jaeobites. 
acobsſtav, Jacob's-Sraff, 
acobsurt, Ragwort, 
adder, Prittler Prattle. Tittle- 
Tattle, Babbling, Prattling. 
Jaddre, to prattle, tattle, bab- 
ble, chatter. 
Jaddren, Jaddring, Rabbling. 
Tattling. 
Jaddrer, a Pratiler, Tattler. 
Babbler, a Blab, Gabbler, 
Twittle, Twattle. 


Næger, a Hunter, Huntsman, 
Sportsman, Chafer, (Jæger 
fil Heſt) a Pricker, 

Sægeragtig, Hupismanlike. 

fYægerdreng, a Hunter's Boy, 

Jeegergarn, a Huntsman's-» 
Net. 


Jægerborn, a Hunting-Horn, 

Jægerbuns, the Hunter's Lod- 
ge or Shelter, 

Jegerkniv, a Wood-knifc, a 
Hunetsman's-Hanger, 

Jeegerkonſt, the Art of Hun- 
ting, Venery. Huntsman- 
ſhip. 

Jaſrmaeſis, ſ. jægerag⸗ 


Jægermefter, the Mafter of 

the Hunt. . 

Jaogerret, the Huntsman's- 
Pees. 


ægerfprog, eho H 
Language or hi 
Way ofcalling Th 
belong to Huntin 
Jægerfpyd, a Bos 
Javelin, 
Jægerraffe, a Hi 
Pouch, Poke or £ 
Jægertsi,  Imple: 
Hunting, as Toil 
page belonging t 
Ja end, yeaalfo, € 
and above, 
Ja end ikke, nag eve: 
Ja endog, nay alſo 
Jage, to chafe, hu: 
be hunti r Con 
eller paa Doren) t 
our a Doors, (en 
to dislodge a Sta 
fe) to courſe a Ha 
drive away. (efte 
after, to purfne, 
Roo af Fieunden) t 
retrieve, reſcue fra 
my, (paa Flugt) 
Flight. Ci Landglog 
exile, benifh, Coy 
Auktioner) to ou: 
more, enhance the 
en Kaarde i Livet 
one through with 
Jagen, Jagning, 
Hunting, CSorfol 
fuing, 
Jagende, chafing ; 
purfuing, 
Jaget, chafed, hun 
fulgt) purſued. 
agerreſſe, kib 
fmall ind, 
Jagt, et Fartoi) 2 
Jagt, (efter Vildt) 
Hunting, —* 







(CJagtſelſfab) a 
Match.(giore J. pc 
ta give chaſe ta 


ægerrettighed, the Hound's- Jagtbar, wh 
—* Set, | vas hunted, meg 


N 





Jt) 455 ( 0 


hill, ftop, cram, 


n Pieces. afunder, 
Kiolen 'er i Styk⸗ 
at is worn out, is 


„by Retail, ſepara- 
y Piece by icfelf, 
rn) to put into, 
Conde) to pour 
ra Tun. (i Ulyk⸗ 
ng one to Ruin, 
along to Deſtruc- 


wo. 

1 Italian, 

ali 

put In a Cafk or 
'"t Kruus) to draw 
a Mug. 

fign, to draw on. 
æde, to tell or 
ey in a Bag. 


me, opportunely, 


put Liquor in 2 
»ugh a Tunnel. 
the Putting of 
ough a Tunnel, 
Cafe of Xecesſity, 
Put, at a Pinch, 
zraad i en Naal) 
hread into a Nee 
ead a Needle, 
im Band i noget) 
abibe or drink in, 
(fom Bands) 4 
Drinking in, Im- 


aked. (i en Sye⸗ 
into a Needle, 

. broken, in Pie- 
ke itu) to bresk 
. (hugge, ffære 
in Pieces, 

re, chately, mo- 
eſtly. 


J Tusmorket, in the Duik of 
the Evening, by Twilight. 
Itylde, to put into a Barrel. 
J Utide, unfeafonably, unti- 
mely. 
Ivare, to be in. 
ver, Zeal, Fervour, Ferven- 
cy. Affedion, Attachment, 
Jver, (Koes) the Udder or 
Dug of a Cow, 
JFvævrkfætre, to execute, put in 


aexecution, to perform, to . 


bring about, bring to paſs. 


Iverkſettelſe, Execucion, Per- 
formance. 

Ivoxen, rooted, inyeterate. 

Jvre fig, to fy or fall out in- 
to a Pasfion, to be angry, 
be transported with Anger, 
to take Fire, 

Jvrig, zealous, ardent, vehe- 
ment, fervent, hot, pasſio- 
nate, choleric, apt ro be 
angry, foon angry. (blive 
ivrig) co take Fire, 

Jvrigen, zealously, ardenely, 
vehemently, pasſionately. 

Jorighed, Ardour. Vehemen- 
cy» Pasfion, Choler. Trans" 

. port of Anger. 


J, kaldet Jod. 


J. yes, yen, sy. nay. (ja 
det, ſom mere er) nay what 
is more, yea and whsae is 
more, (give fit Satil noget) 
to asfent, give Asſent 0. 


NJa⸗ 





34.) 456 (da 


Jægerfprog, cho 
Language or hi 
Way ofcalling T| 
belong to Hunti: 

Jægerfpyd, . an Bos 


Ye, Ja⸗Ord, a Word, As 
ſent. Conſent, Promife, Pa- 
role, (faae Ja⸗Ord) to ob» 
tain one's Conſent or Pro- 
mife, (Ja, ſpotteviis) I war- 
rant yon indeed. 

Jabroðer, a Complier, Flatte- 
rer, 

Jacob, Jams. 
ſtcobiner, a Whice-Friar lor 

" Dominican, 

. acobiterne 2 the Jacobites, 

acebeftav , Jacob's-Sraff. 

Jacobeurt, Ragiwort, 

Jadder, Prittle-Prattle. Tittle- 
Tattle, Babbling.. Prattling. 

Jaddre, to prattle, tattle, bab» 
ble, chatter. 

Jaddren, Jaddring, Rabbling. 
Tattling. 

Jaddrer/ a Prattler, Tattler. 
Babbler, a Blab, Gabbler, 
Twittle, Vwattle. 


Jeger, a Hunter, Huntsman, 
Spørtsman, Chafer, (Jæger 
fil Heſt) a Pricker. 

Sægeragtig; Huptsmanlike. 

Jegerdreng, a Hunter's Boy, 

Jægergarnty a Huncsman's+ 

et. 


Jægerborn, a Hunting-Horn, 

Jagerhuns, the Hunter's Lod- 
ge or Shelter, 

Jegerkniv, a Woad-knife, a 
Huntsman's-Hanger, 

Jeegerkonſt, the Art of Hun- 
ting, Venery. Huntsman- 
ſhip. 

IAgpermaeſis, ſ. jægerag⸗ 

g. 


Jegermeſter, the Maſter of 
the Hunt. 

Jagerret, the Huntsman's- 
Fees. 


Javelin, 
ægerraffe, a H 
J Pouch, Poke or 
ægerrøi, LImple 
Hunting, as Toil 
page belonging 
Ja end, yea alfo, 
and above. 
Ja end ikke, nor ev« 
Sa endog, nay alſe 
age, to c 


J fe, hi 
be hunti r coi 
eler paa Doren) 
our a Doors, (en 
to dislodge a Sri 
fe) to courſe a H 
drive away, (eft 
after, to purſue. 
Rov af gienden) | 
retrieve, reſcue fri 
my, (paa Flugt) 
Flight, Ci Landin: 
exile, banifh, (0 
Auktioner) to 01 
more, enhance ch: 
en Kaarde i Live 
one through witl 

Jagen, Jagning, 
Hunting. (Forfol 
ſuing. 

Jagende, chaſing 
purfuing, 

Jaget, chafed, hui 
fulgt) purſued. 

Jagetreſſe, (Skil 
ſmall Haufer, 

Sagt, Get Fartoi) 

Jagt, (efter Vildt 
Hunting. SK 








(Jagtfelfab) : 
Match,(giore J. p 
ta give chaſe ta 


er hunted. 


Jægerrertigbed, the Hound's- Jagtbar, what ma: 
ces, 


Uj 





£ 


Je 


ti Korsfeſtelſe, the 
ng of Jeſus Chrift, 
ti Legem og Blod i 
sentet; Eucharift. 
ſti Manddom, the 
ature ofjefusChrift, 
a Jeſuit. 
Drden, the Society 
Chriſt. 
je ſuitical. 
(us. 
ach, Ecclehaftes, . 
ꝛiant. 
(glat, lige) even, 
» level, plain, 
db an open Field, 
level Way. . 
riſten, a Fellow 


2. 
1, Equinox. (ſom 
il Jevbndogn) equi- 


is, equinoxial. (Lis 
ninoxial Line. 

of equal or the 
epth. 
level, fmooth, make 
fmoorh ,. lay flat, 
ſ. Jevning. 
levelled, ſmoothed 


, fimple, plain, ho- 
»wnright. 


Smoothnefs, Even- 
m er hos een) Plain- 
laindealing, down- 
oneſty. 

Levelling, Smoom- 
aying flac. 

adj. frequent, ufual, 
n, ordinary, 

ze, (Ligemand) an 
Match, Peer, 


1, frequently, com- 


s Strøg, Paralle- 


Emulation, 


) 459. ( 


Je 


Jevnmaal, Symmetry. 
Jevnſterk, of the fame or. 
equal Serength. 
Jevnſtor, of equal Greatneſs. 
Jevnfirøgs, in a paralled 
Line, . , 
Jevnt, levelly, ſmoothly. 
Jo, yes, yea, (jo for, jo bes 
dre) the foøner the better. 
(jo viſt) yes indeed. 
obs Taarer, (et Slagé 
Mante) the Tears of Joh. 
Johan, John, Jack. (lille 
i Johnny. 

Johanne, Jane or Joan. 
Johannes Aabenbaring, the 
Revelation of St. john. 
Johannisbæer, Garden - Cur- 

rants. 
Johannisbrad, John's Bread. 
Johannes Orm, the Glow- 
worm. 
Johannesſtræ, the Carob- 
tree, 


Johannes Urt, the Herb 
Hypericon St, John's Wort 
or Graſs. 

Jo længere jo kierere, (Urt) 
Honeyfuckle, Woodbine. 

Jolle, a Vavl. 

Jo meer og meer, ever more, 
omfrue, a Virgin, Damſel, 

J Maid, Maiden, Mifs. I. i 
Dyrekredſen) Virgo. (Jom⸗ 
fene Peterſen) Mifs Peter- 
on. 


Jomfrue Bluefærdigbed, bu⸗ 


dicity, Modeſty, Chaſtity. 


Jomfruedom, Virginity. 
Maidenhead. (miſte) to be 
detlowered. (tage) to de- 
flower a Virgin, deprive 
her of her Maidenhead. 

Jomfruedoms Bergvelfe, 2 
Deflowring of a Maid. 


Jomfruelig, virginal, maiden- 
ou Som: ] 





ve 


Jatfe til, to ru tumble, 
ene ſully. foil, tarnifh, 
Jaffe, fullied, foiled, rum- 

pled » ruffled, draggle- tail- 
und. 










ter, 


sg 
nd RAN 
38 £ — the La- 
mentations of Jeremy. 


* Jaſper. 
8, Ye: certsinly, yes 
lerely» ap, ay! 
marry 
I myGif. 


37 gr che Role: of 


——* Tron, (i —* Mars, 
der paa Sanger) 
Iron) Shackler, iore Jernet 
blodt og f —236 to make 
Iron hammerable, malleable. 
(ſmidde Jern, medens det er 
varmt) to make Hay, while 
the Sun fhines, 
Jern s Arbeide, Iron- Work, 
Jernbaand, Iron- Bands or 
Hoops. . 
Yernbeflag, Iron - Work. 
Sernblik, Ironplate. (fortins 
net) a Tinplate. 
Jernblomſter, Helmet-Flower, 
Jetnbolt, an Iron - Bolt, 
SJerubrev, .a Letter of Refpite 
for a Debtor. 
Jerudunden, bound about 
witch Iron, iron-bound. 
Sern. &rte, Iron- Ore, 
Jernfarve, Iron- Colour. 
Jerngil n, Fileduft, Fil- 
ings 0 Iron, Ironduſt. 
Jerngitter, 2 Grate, Iron- 
lartice. 


Jerngrube, Iron-mine, 


* amin, in, Jeſſemin. 
meOlie, Jasmin- Oil, 
aemin⸗Vand, Jasmin- War 


) 488 







ænbaltig, 
—e aF 
where Iroa is. 


ndler , k |: Desler fer 
ren. Caftin 
Le, a Ca 

Foundery, a P lace. W 
"Ton is caſt. . 
eenjerd , ferruginous ka 
ernklaͤmmer, kron- 
erntræmmer; 8. 
old Iron. nn ” 
eruframpe, 8 Cramp 
érnmalm, Iron - Ore, & 
eramine, an Iron» Møk, 
ernnedſlag, Iron-pr 
erns Offer, Iron-OR 
ern⸗Ovn, 2 Place, .: 
Iron is melted. 


Jernpig, an iron Po SR 
—— en. sn —ã 


Ktynd) Sheet-irons. 


— 
udel, * 










Jernplet, a Spot of Bruå, - 


Ironmould, 


ernpræn, an Iron: punk, | 


| 


erne Redfrab, Iron - took, | 


ern⸗Rekke, an —ã— — 
ernſafran, Safron,åf 
ernſlak, Iron- drofs, 
ernimede, a Forge, , 
Serntøt an ren» Bar; 


erntøt, Jerd Aedſtab, ires | 


Too! 8. 
Jern» Ure, Vervain. Holm 


herb, Pigeon-grafs, Junod . 


tear. 
ernvare, Iron-ware. 
nverk, Iron -mines, 


Jernzinner, (Hammerkia) 
. Iran» — 
Jerpe (Zugl) 4 Francolia. é 
" Snite, 
Jertegn, a Prodigy, Miracle: 
Wonder, 


Jertegufuld, mfraculdus, 


eruſalems⸗ Som 
rer SE —e er» 
Vagabond, 
Jeſa 





4 


je )] 459. ( Je 


orsfæſtelſe, the - Jevnmaal; Symmetry. . 

of Jefus Chrift, defor yin of chs fame or. 

egem og Blod i equal Serength. I 
et, Euchariſt. —ã of qual Greatneſs. 
ſanddom, the Jevnſtrsgs, in 8 paralled 
e ofJeſus Chriſt. Line, J 


ie. soci evne, BARA SD KA 
29 the Socie o, yes, ve, (jo for, jo ' 
ift, 7 dre the” foøner the better, 

itical, " (jo vil) yes indeed. 

| Jobs Taarer, (et Slags 
Eccleſiaſtes. Mante) the Tears of Job. 1: 


t. Joban, John, Jack. (lille 
t, lige) even, ) Johnny.  - J 
level, plain. Johanne, jane or Joun. 

n epen Field, Jobannes Aabenbaring, the 
el Way, . Revelation .of Sr, john. 
me a Fellow- Jobanniebæœr, Garden -Cur- 


rants, NERE 
iduinox. (ſom Jehannisbrge, John's Bread. 
lesndøgn) equi- Johannes⸗Orm, the Glow- 


. worm, 
quinoxial. (fis Johannestræ, the Carob- 
xtal Line. tree, . te: 

É equal or the Johannes Ure, the Herb 


i, fmooth, make — HYksricon St. John”s Wort 


— dat, Jo længere jo kierere, (Urt) 
led, ſmoothed Honey face kle, Woodbine, 

' : Jolle, aYawl 

iple, plain, ho- Jo meer og meer, ever more, 
ight. Jomfrue, a Virgin. Damfel, 
»othnefs, Even- Maid, Maiden, Mils, I.i 
"hos een) Plain- Dyrekredſen) Virgo. (Jom- 
Jealing, down- frue Peterſen) Mifs Perer- 


ty. 9 ſon. … 

elling, Smoosh- + JomfrueDluefæsdigbed, Pn- 
z far, dicity, Modefty, Cheſtity. 
requent, uſual, Jomfruedon Virginity, 
»rdinsry. Maidenhead, (mifte) to be 
C£igemand) en detlowered. (tage) to de- 
ch, Peer, flower a Virgin, deprive 


equently, com- her of her Maidenhead. 


. Jomfruedoms Bersvelſe, 8 
trøg, PFaralle- Deflovring of a Maid. 


J Jomfruelig, virginal, maiden- 
ulation, "ly, 
. ' Jom: 1 





Jo 


Jomfruehaart, Guldhaar, 
(urt) Maidenhair. 
Jomfruer, (ſmaae Blokke med 
Huller i uden Skiver, Soe⸗ 
term). Dead Eycs, 
Jomfruehonning, 


haney, 


Jomfruehund, a Lady”s- Pup- 


Yomfruetlofter c 
gt Convent 
or Cloiſter for Ladics, aa 


Virgin» 


Nonnery. 
Jomfrueknceegt, (VPigernes 
Jens) a Smellfmock, a 


Courter øf Ladies, 
Jomfruekrænker, a Debau- 
cher of Virgins. 
Jomfruefrænfning, 2 De- 
flowting. 


Jon ret vofebep ,  virginal 


Somfrue arie, the Virgin 
Mary, Our Lady, 
Jomfrue⸗Olie, Virgin- Oil, 
Jomfrue-Dergamens, Virgin- 
Parchment. 
Jomfrue⸗Ran, a Rape, 
Jomfrueſtand, the State of 
smivuelgde, CBleeøfvge) 
omtrueſyge⸗ eegſyge 
the — — 
Jomfrne⸗Undſeelighed, vir- 
gin Modeſty. 
Jomfrut⸗ Vor, Virgin-Wax, 
Joniſt/, jonic, 
Yerd, the Earth, (Grund) 
Svih Ground, Land. (nylig 
indtagen til Dyrkning) new 
loved Ground, (fom bviler) 
'a Fallowground, (leeragti 
et 


Potter?s- Earth, Clay, 
Stokke Gord) a Plor. 

zorbæble; Sowbread , Earth- 
pun, 

Jord⸗Art, Sail, Ground. 

Jordartet, earthly, full of 
Earth. 

Jordbær, Strawberrics, (ftor) 
Ching « Strawberrieg, Haut» 
boys, 


) 460 (dJo 


Jordbærplante ,. fe Fort 


rtrœe. 

Jordbarſaft, a Jelly ofStraw- 
berries, or a Sirup or Inice 
of Strawherries. 

Jordbæœrtræe, Arbute, Strau- 
berry -tree, + 

Jordbeeg, Bitumen. 

Jordbeſtriver, a Geographer. 
ordbefrivning, Geography, 
ordbog ; a Terrier, 

ordbrand, a fubrerranten 
Fire,aBurning under 
ordbund, So”, . 
ord bunke, a Hillock or 
Lump of L..ch. ' 

Jorddæmning eller Dam, & 
Drke or Dam, 'a Bank, 

Jorddeling, Jordens: | 
maaliug, the Survey & 
Surveying of Lands. 

Jorddrot, a Proprietor, the 
Lord of 2 Manor. 

Jorddyrker, a Husband 
a Tiller, 

Jorddyrkning, Husbandry, 
Tilling, Tillage, Agricab 
ture, Culture, 

Jorde, (begrave) to bur: 
intomb, interr, inhume, 
Jordefærd, a Burial, Funersb 
Interring. Inhumation. (ſits 
hører dertil) funeral 

JordsÆgn, a Country, Region: 
Tradt of Land, , 

Jordegods, Lands, Eftaten» 

. Demeans, (frit 3.) Free 
old, 


Jordemoder, a Midwife. 


Jordens⸗Axe, f. Jord: Art, 

Jordens Grøde, the Prodadt 

” or Fruits ot the Earth, 

Jordens Kreds, the Sphere 
of the Farth. 


Yordenss Rige, the Earth, 
the Univerfe, the World, 


Jordet, buried, interred, in" 
tombed, 
Jorn 





Jo 


the Sinking of the 
ie Weighing down 
irgh. X 

earthly Colour. 
the level Ground 
f che Earth. 

a Lay of Earth, 
ning; a fmall 
errace. 
an Iftmus or 
contsaining Earth, 


1 rifing Ground, 

»Perikum, St. 
Vort or Graſs. 
a Cave, Den under 


arthly, terreftrial, 
» perifhable. (det 


earthly Goods. 
) worldly-minded, 
minded. 


v, a Vault under 


eler Klump, 4 
Lump of Earth. 
DE, the terreftrial 


», ſ. Jordklimp. 
rarth- Cricket, 
, the Sphere of the 


p the terreftrial 


Pitcoal. 
ag Earth - ea, 
er, a Geometrician. 
ling, Gedmetry. 
ingskonſt, the Art 
rerry. 
„Soil, Ground. 
, Éarth - moſs. 
Earth > nut. 
, an Earth-worm, 
r, Poratoes, 
Field » Robbing. 


) 461 ( 


Jo 


Jordrig, rig paa Jord, full 
of Earth, 
Jordrag, (Urt) Fumitory. 
Jordſaft, Mineral, 
Jordſait, mineral Salt. 
Jordſtielv, Earth-quake. 


Jordfforpe + 
the. Earth. 

Jordſtyld, Land - tax. ' 

Jordflagen, full of earthy 
Spots. 


the Surface of 


Jordſnegle, ⸗ Cockleſnait. ꝰ 


Jordſtrag, a Climate, Region, 
Zone. 
Jordſvamp, a Muſhroom. 


. Jordfvælg, a Pic. 


Jordtræe, fosfil Wood, 

Jordvedbende, (Urt) Ground- 
Ivy or Alehoof. 

Jordverter , Fruits of the 
Earth, Vegetables, i 

Journal, 2. Day-book, Diary, 
Journal. 

Journaliſt, 2 Journaliſt. 
Sournal, Lærdom, a fuperfi- 
cial Knowledge, ' 
Jo viſt, yes certainly, yes 

indeed, verily. 

Jode, a Jew. 

Isde⸗Aager, (Joderente) ex⸗ 
orbitant, excesſive, unlawful 
Uſury. J 

Jsdedsmme, Judaiſm. 

Jodegade, Jodekorteer, the 
Jews-ward in a Town, 

Isdekirſebæer, Wintercherries, 
Nightf hade» berties ; Alke- 
kengi. 

IJ⸗sdeland, Judea. 

DJedeliim, Afphaltos, 

Jo⸗ deſtole, Synagogue. 

Isdeſteen, 4 Sort of preciout 
Stone, 


Isdinde, 4 Jeweſs. 
Jodiſt, jewiſh, judaic, 
Jo⸗diſee, adve in the jewilh 


Mannet. 
Jokel. 





Yu ) 620 Yi 


Jøtel. ager febre dbælfet paa at Junketat pin 


mee) a Rock, the Gentlemian + 
—— covered with play the Truane, , 
ce 


and Snow. JAupiter, Jupirer, Joves, En 
tit George. upiters Drabantet ; the 
1, eefris, Sabel Sarellires of Jupiter 


”  ferig, Jubilation, ure, the Lew, 1. 
Sabel Aar, the Year of Jubi- — * juridical, latrfel, 


lee 
5 — the Feaft of Jubilee, g. —S —e ed 
Jubilee. ody of Doors of Ls, 
Tog —— 2 ubilate, a Mi- Jurisdiction, a Jurisdidier, 
or, that has Juriſt, a Lawyér » — 
ler in ae fifry Years, man, iGivilian,a Man ledued 
ubilere, to jubilare, rejoice, in Law, 
Jubileren, Jubilation⸗ Rejei- bs juſt, exacaly. 






uſtere, to gange. ROVER 


mg, Judea. the Contents of Ved, 
npas: Kys, 8 treacherous Jnfterenrefter, e Greg: " 
Kils, Meafurer of Vel: 


Judas: "Øre, Ce Slage Sram⸗ Juftereftob, a Gange, —X 

ews Ear, 

Jul, Junl. Fu ering, Gauging. 

i dater, Chriftmas- - Eve, Justine, Gun: bede Sy 
lebuk, Hobgoblin, one itg) ta keep in 
disguiſed with Horns, to Fuftirsbetient, a Peace. oem, 
fcare Children, ae Bailiff, 

Juledag, Chriftmafs- Day. Juftirsraad , 2 Counfeller ef 
ulefage; 2 Chriftmafs-Cake, Juſtice. 
nlefeeg) Chriftmafs. Play, Jusvocandi, an Advowfen, - 


Yule» Games. Right to preſent to a Bar 
Inlepſalme, Carol or Chriſt · fice, the Gife of a Benekct 
mafs- fong. Right of Patronage, 
” Innyaaned, the Month of. Inul, Chriſtmaſe. 
tis, July. Juveel, 2 Jewel, e 
—— the Month of EL a Cafe for Jewels 
June. uveelhandel, Jeweller's 
unius, June. Trade. 


man. a] eweller, 


1 like, 
REE es FRE. sug enorme 
Jote, Juttander. 


Junterftab , brugs fun ad- Vievee gyder, vindtørre GIR) 
verbialiter i følgende: (gaae ried H errings,e 


Sl 





** 


Så. ) 463 € Ra 


K. 


a Cloak, NMantle. 


a Mantlet. (vende 
efter Veiret) to 
ꝛe. 
BVBobber. 


pergisen) wanton, 
ſportive, frolick» 
sære taab) to wan- 
ty the wancon, play 

(geil) ſalacious. 


is, leacherous, in⸗ 


et, luſtful, wanton. 
C(Overgivenhed) 
nefs, Pernlancy.Fro- 
eneſe. (Geilbed) La- 
meſa, Leachery, In- 
ney, Luftfulnefs, 
pet, talkative, lo- 
a, verboſe, prat- 
full of Talk. 
idethed, Talkative- 
oquacity, Prattling. 
mn Fugl) a Jackdaw, 


f. Roger 


. Roger. , 
ole, Cale, Colewort. 


Cabbage. (rød) red 


ze. (gren Kaal) 
Cole, or Cale, 
curled Garden-Cole 


CX. Hierter) Cole: 
Aower, (Gavdi⸗K.) 
ower. (Goe) Syacole- 


ige, ↄ Kitchin- Gar- 
an Olitory. 

ped, Cabbage- head, 
kB, Raallarve, Ca 
lære 

mte, Colewort-plant, 


så, Cover Jorden ) 
p -cabbage (under 
n) Turniprooted, 
ge. 


re, Colefprouts, Cole 
» fprgnts. 


. | of . 
Raalſtilk, Kaalſtok, the Stalk 


of Colewort»- Plant, the 
Stump of Cabbage. 
Kaar, Condition, State, Cir- 
cumftance, (gode) good: 
Circumſtances, Proſperity. 
(dave gode) to be in good 
Circumftances, to live in 
Clover, (flette) Adverfity 
badCircumftances, (komme | 
flette Kaar) to be reduced 
to Indigence, (være i flette 
to Le in a Diſtreſo. 
Choice» . Election, Optidn, 
Baarde, 4 Sword, a 
Rapier, (breed) a ewohanded 
" Sword, (fort) a Glaive. 
(Krigsvælen, Krig) milita= 
Life, War, Arms, 
gt) to follow the Trade of 
a Soldier, (komme frem ved) 
to get Reputation in Wer, 
(træffe) to draw, unf heath 
your Sword. (fiffe ind) to 
put up or ſ heath yourSvord. 
(afgiore en Strid ved Kaar⸗ 
den) to decide a Quarrel 
by Dint of Sword. (ſpinge) 
to fleurifh sa Sword. - 
Kaardebalg eller Skeede, the 
Sheath or Scabbard, 
BRaardefæfte, the Handle or 
Hil: of a Sword. 


Baardeflade, the Flat of the 
Swor 


BRaardegebæng, Sword-bele, 
Raardegreb, ſ. Baardefæfte. 
Raͤardehefte, ſ. Kaardefeſte. 
Kaardeklinge, the Blade of 
a Sword. 


Kaardeknap, the Pommel of 
a Sword. . 
Raardeſtede, ſ. Kaardebalg. 
Kaardeſpids, the Point of e 
Sword. ; 
Raardeſtsd, 3 Thruft with 


the Sword, : 
KRaa⸗ 


É… Apiration ; a jewifh Tradi- Bæremaål 
. øre ie to — 


Zaare, f. vælge. 


Tacro, ſ. Kors. 


Raas; Courſe, Way. (ſatte 
Kaaſen nord efter) to ſteer 
your Courſe, to ply .to 
the North, | 

Rabale ; 2 Cabsl, Plot, Con- 


— Cabaliſt. 
Kabaliſtiſt, énbalific. 
Kabel, Kabeltong, a Cable, 
. frest Rope. (er telflagen) 
Cable is wel lsid, 
Kabelgarn, Ropeyarn. 

Kabelſjan, Chevin. 
Rabig; ( Elveſdine) a Ses 


hog. 
Babe Cal Skibs) the Coek- 
Roo 


Rn, 
, Kadaver, 4 Corpfes cireeſc, 
deed 


Body. 
Kadet, a Cadet, 4 young 
Gentleman, trained up in 
a military School, (Soeka⸗ 
det) 2 Midfhipman, naval 
Cadet, 


Kareiatadenie, a military 


School, naval Academy, 

avle, Calamin or Cadmids 
Brafsorg. 

Kæmme, to comb, 

Kæmner, the Chamberlain 
of, the City; ”a Receiver of 

… the Revenues of the City 

kæmpe, (Jette) a Giant, lat 
K.) gigantic, 

— eller kæmpes, vi tø 
Combåte s fights" wreftle; 
conllid, 

A smuvefrig , Wat sgainft the 


Giants. 
ÅR næs ntie, gir 
— fig, gigantie, gi 
Kampen, Combatine; Fight · 
* ing. (GSryden) Wreftlings 
æfktøet; a Champion, Com: 
batånts —A Begter: 
lege) an Wrelitler. . 


) .464 ( 


Kagen, a Scaffo 





U 


SS. 


Bæmpeflægt; the Race ef påjg 
Læmpeføerelie 4 * 


Ræmpivife, 2 hiroie 
Song, 'Importing rkeyks 


Chievemeneg, 







KRa —S a ne 
alf , Ragkib, 2 — 


ae ag ske. — 
Ra er, a Pa 
kk ld * * | 
wnere Felons are 
. (fryges til x sige 
whipped at the År 
Kagl, Cacklin ng, Cry ry of fkat 
Kagle, to-cackle, cry like 
ens 
Kaglen, f. Kagl. 
Kagſtrsgen, wh or lafie 
ak 51 — 
Ragfiryge , co to whip, lefh 
e Carts Arſe. 


KR rygning, Whi 
agt — — blege 


333 a Cabin "| 
Kahytoͤreng, å Cabinbop. 
RKahytkammer, a little Cabis 
Kale) a Jackdaw. 

KRakao/ Cocoa. 
Kataonød, Cocoanut, f Ca 






mk ataetræt, Cocoatted, 
Batelat, Chyvende Jalch J 


Coc kroach J 
Rakelovn, a Stove. 
Kakke, to f hite, ' 
Kal, (Osærntal) a Cogwhetl 


— Calcedon, 
Kaleinere, to ealtine. 


Raleinerins⸗ vlena sn 





Ka 


cation, Calling, 
Office, (Dueligs 
t) Ability. (Præ- 
Jenefice, Living. 
arſel) Summons. 
ill, give a Call, 
inaze. (£ frem, 
give one a Call, 
(i Rette) to call 
one (paaq)to call, 
(fammen) to call 
nvoke. (fine Ord 
recant. unſay, re- 
age) co call back, 
home. (tilbage, 

repeal, revoke, 
ake void, (f. til 
nominate to an 
Vidne) to call to 
om Hielp) to call 
Cry out for Help, 
to call by Name. 
o call afide, off or 
to call forth. (ud 
> challenge one ro 
mme, ſom man 
to come in the 
ne, (falde fig) :o 


Name, tobecal- 
ed, nominsted, 
fel, a Warning, 


Ife, Reſignation, 
up of a Benefice. 
vel re; a Collation, 
Conferring of a 


a Deed of Gife, a 
ant of a Benefice, 
a Tipſtaff. 2 Sum- 


vs vocandi) Ad- 
ght af Patrõonage. 
altimaneo. 
Calendar. 
Zalafh, (Fruens 
Hood. (til en 
oof. 


) 465 ( 


Ka 


Kalfatre, to taulk a Ship, bear 
in Okum between eve 
Plank and. pay the Seams 
witch Pitch and Tar. 

Kalfatrer, a Caulker. 

Ralfacring, the Caalking ofa 


» NYD, 

Kaliber, (Art, Beſtaffenheh) 
Sort, Kind, Stamp, Merit, 
Worth (Størrelje) Size, 
Bignefs, Bulk (af en Canon) 

. theBore ef a Gun. (af eñ 

Kugel) che Size of a Buller, 

Rall, (Beger) Cup, Chilice, 
the Communion-Cup. 


Kalk, Lime. (tilberebet) Mor- 


tar. (ulædffet) quick Lime. 
anset) flaked Lime. (Jaae 
alf) to bear er plafh Mor 
tar w 
Kalkagtig, kalkartig, Umy. 
Kalkbæœnk, a Frame to beat 
"Mortar in. 
Ralfbrændelig, whae may be 
calcinated, 00 DD Mr 
Ralfbrænder, a Limemaker. 


"Ralkdift, (vaa Alteret) the 


Paten of the Chalice, 
Ralfdug, a Veil, 
Kalkgrube, a Lime-pit, 
Kalke, to plaiſter, parget, de 

over with Plaiſter. 


Ralkekoſt, 1. Mafon's Brufh. 


Kalkens ep Brsdets Velſig⸗ 
nelfe, (for Alteret) Eleva- 
tung I 


Kalker, a Pargetex, P aiſtergt. 
Raifejord, Lime-earth. 
Kalkkolle,a Plaiſterera Bruce 
er. KK: 
Kalklaag, (. Kalkdiſt. 
Kalkning, Pargetting. Plaiſt- 
erne 
Ralfovn, Lime-Kiln, . 
Kalkſlaae, to bear or. plaſh 
Mortar, mix the Lime and 
Sand together, "lent te 
Ralftflager;aPlafher ofMorter, 
g Kalt: 





Ka 9 466 ( Ka 


Balet ſpat, Lime-Spat. 
Zalkſeen, Lime Stone. 
Balbtrugs a Mafon's Hod or 


Balls, Håir ør Wool peeld 
ff by Mortar, 
Kaltun, a Turkey-cock or 
Hen, 

Ralfunssåane, a Turk' 
cnck. (Oøne) 2 Turkey-hen, 
Kalkunsbandier, one, that 
breeds or fils Turkey, 
Ralkvand, Lime-warer, (at 
die med) Whiting, White 








Belun, Tripe. Garbager Guts. 

allunsmand, a Tripe-man, 

Balnnsfone, a ———— 

Taunnemarket, a Tripe-mar- 

et, 

Balmut, Calmuck. 
almus, ſ. Calmus. 

BRalot, a Calotte. leacher Cap. 

Belpttag, (1 Bygningsfons 
ften) 2 Dome. 

Kalt, (Det toite og følte af 
Er) the Fulp, che Pirh of 

CA 

Kalv, 2 Calf, Geggey 
Suckin; F… Cføbdet) 
fayed Calf. Cloe med en 
andens Sal) to plough with 
another Man's Heifer, (i 

» Bike-Baad) the Putfe or 

ser Bag int Fif hing-net, 

Kalve,.tu calf, bring forth 
Calves, 

Rawedando, the Beeftings or 
firix Milk of-a Cow, + 

Balvefterding, a Quarter of 
Ven! 


Ralvefiød, Veal. 

Balveffind, Calf-fkin, (binde 
Bager ind i Lalvefind) to 
bini Rooks in Calves, 

Ralvefteg, rnafted Veal, 

Kdlvebrøs, the fwept Bread 

Af Ven, (Broſtfriinmel i en 














Halstrave eler 
ferorte) Chitrerlin 
Bam, a Comb, (tæt; 
comb, 
ziing-comb, (pa 
Creft. ne i Danet 
Cemb. 
Kam) — 
ders )aWeaver?s La 
mg 7— of e 
amduft, (paa ' 
Creft, 
Ramel, · Game. 
Zamelblomſter, 
Ra meeldriver 9 * 


Røméelgeeb, Guam 


Kamcelhaar, Mohs 
Bameelparder, a Ca 
Zame leon, Cameles 
Zamelot, Camlet,. 
Bamerat, Compani 
rade, Fellows 
Mate, 
Bamet atſt ab, Frate 
K hosd Felton 
Bamfoderal; Comb 
Benformig, form 
Comb. 
Bawilleblomfter ,. € 
Ramin. a Chimney. 
Bamingitrer, a Feg 
Kan vade, a Ba 


Ramifol, ”g Veſt. 
Kammager; 2 Con 
Rammer, as Chambe 
Apartment, (DM 
ayGarret… Cir en £ 
Comedie! mn, Æ 
doſt huu) 2, Box, 
the Exchequwery 
Kammerhetienter, 
af che Exehequer, 
Kammerglvidenfe! 
Science: pelaring 1 
Revennes, 
Kammerbud, a Me 
the Exchequers 








—— the Court 


dame, & Lady ef the 
mbet. 
bug, Cambrick. 


) 467, ( 


Ka 


Kampeſteen, Rock- Stoned, 
brown FreeStones. Peb- 
és, 


Kampfer, Camphire, (træ) 


Camphire-tree. 


53 a. Chamberlain of Ramfliel, Periwinkle. 


forvalter, che Super- 
int ef.the Exchequer 
enues, 


berre, Chamberlain 
Ringꝰs, Ped-Chamher. 
zom , 8: Maid of 


* a Lady of the Bed” 


jnrleber, a Gentlemen 
Bedehamber. 


lætet, Groom of the . 


— of the Bed- 


er. 


pige, 1 Waiting-Wo- 


potte,2 Chamber-pot. 
raad, as Counfellor of 
chequer. 
ret; the Court of the 
mer. 
fager, Affairs belong- 
the Treaſure or Reve- 
FE the Exchequer, 
ſegl, the Sezl of the 
juer, 
tiener, 
re. 
ne, ſ. Seldtog. 
Fight Combar, Con- 
Wreftling, (med Næs 
ſticuff. 
lads, a Field af Batele, 
ing-Place, Fighting» 
Ciſts. 
be ſ. campere. 
ag; (Campement) f. 
en 


err æe/, 
ood. 


Valet-de- 


Cawpechio, 


rum 


Ramftene; petrified Periwin- 
es. 
Kan, f. kume. 
Kanaille, f. Canaille. 
Ranal, £. Canal)  ! 
Kanaper, a Couchbed, Settes, 
-Kanariefrøe, rs 
anartefugl, a Csn 
Ranariefngle ekke, Tad, 
of Bræd 'o Canarybirds, 
—— Qa 
fweet, lafeious Wine," re 
Kanarieſukker, Cans 
3 am — moft refined 
anafter, ane ae, 
Canafter, Spanif Rebecca: 
Kancellie, ſ. Cancellie, 
Kande, (af Tin eller Sølv) 2 
Tankard. (af Trœe) ⸗ —8 
Cet Maal paa fo 
DPoctle. 
Kandebsrſte, 4 — 
Kandelſukker eller kanderet 
Sutker, Sugar-Candy. 
Kandeftøber, a Pewterer. (po⸗ 
litik Kandeſtober) a bluea 
pron Statesman. 
Bande øberie, the Pewrerer'g 


—8 the Muzéle. Snont, 
"Crane of a Cann or Tank- 


eoue by Poetles. 
end at, —* Candidat. 
Randſtee, ka nffee, may 
kerhaps. p $, Læbe venenre, pos 
bly. Co han kanffee 
mer) if he chances or hap- 
pens to come, 


Bane: GBaad) a Whærp» a 


ane, aetjere i) Sledge. — 
) to go, dr 


ik re 





Ka 


Kaneel, Cinnamon. (Hvid) the 
Arabic Coſtus. 

RKaneelbark, Cinnamon-bark. 

Kaneelfarve, cinnamon Co- 
lour. 

Kaneeltræ, Cinnamon-tree, 
LignumCinnamoni orCario- 
phyllarium. 

Kanecelvdr, Cinnamon-Wax. 
Kanefas, Canvas, (flint K. 
til Klæder) Dimity. 
Kanefiørjel, che Riding in a 

Sledge. 

Kanin, a Coney, Rabbit. (£.s 
Bierg) a Warren. (Garn) 
a Purfener. (Hauge) War- 
ren (Sullet)Burrows. (Bogs 
ter) a Warrener, 

Kanon, ſ. Canon 2c. par 


Can. . 
Kanonkielder, a Cafemace, 
Rantopee. 2 Sertee, 
Kanſtee, may be, perhaps, 

pers'iventure, 

Kant, a Border, Edge, Rim, 
Brim Mergin, Extremity. 
(ſleben paa Glas)T acer. (paa 
Klæder, Edging. (Hierne) 
Corner, Angle, (hvorpaa en 

velving hvilec) an Impoſt. 
paa Toi) Lift or. Selvage. 
fra alle Kanter) from all 

Sides, (Soekant) Coaſt, 
Rantate, ſ. Cantate. 
Kante, (fætte Kanter paa) to 

border, lace, to bind or edge 


with. i 
Kantet, (fat Kant omkring 

bordered, laced, edged. 

(hiornet) angular, having 

Angles. cornered. 
Kantning, Bo: dering.Edging, 
Rantonere, to canton, forti- 

fy yourfelf in a Place, 
Kantonering, Cantoning. 
Kantor, a Chanter. 


KRantorat, (Kantors Embede) 
a Chanter's Place or Dignity. 


) 468. ( 


Ka 


Kantfler, sa Chanceller, ” 

Kantflers⸗Embede, Chencel- 
lorf hip. . 

Kap, ($orbierg) a Cape. Pro- 
montory or Point. 

Kap,' bruges fun adverbialirer 
med” om, ſaaſom; Com Kap 
eller £apé) in Emulation of 
one another., with a Conten- 
tion, who fhall do the beſt. 
(løbe om Kap) to vie rum 
ning. (rive om Kap) te 
write in Emulation, to vie 
Writing with one, try Ma- 
ftery in Writing. 

Rap, (Kaperie) Piracy, Rob- 
bery ar Sea, (løbe ud paa $.) 
to Fo s Pirating. 

Kapel, Chapel, Oratory. 

KRapellan, Chaplain, a Curste, 

Kapellanie, a Curazef hip, 

Kapelmeſter, ſ. Capelmeſter. 

Kaper, a Pirate, Corfair, Sa- 
rover. 

Kaper, Kaperſtib, a Prive 
teer,a Ship, fitted out by pri- 
vate Men with sLicence from 
a Prince,te make Prize ofthe 
Enemies Ships and Goods. 

Kaplaken, (Handelst.) Pri- 
mage, Hatmoney. 

Kaplob, Emulation,. Contetr 
tion in Running. 

Kapløbe, to rim in Emulation: 
to vie running wich one» 
to run for a Wager, 

KRaplober, an Emulator inRun« 
ing, a Racer, 

Kappe, a Cloak. Mantle, Robe, 
(Hovedkappe) a Cap. 

Kappe, kappe af, to cut, cut 
off, (fordærve) to mutilate. 
(Rumpen paa en Heſt):a car 
tall, (kappe Maften) to cut 
the Matt. (tappe Anfertons 
get) co cut the Cable, 


Kappedrager, az Copebearer, 
Kaps 





M 


rer paa en Skoe, the 
piec: of a Shoe. 
Emulation, Conten- 
triving to excel, (i 
sed) Rivalling. 

0 contend. emulate, 
» excel, (tappes med 
Ro vie wgitingswrite 
atrion. 

play the Pirate o ex- 
iracy, tø rob on the 


Frugt) Caper. 
4. Capriol. . 
e, Kapersllike, 4 


Kap. 


| 77 .Rapucinermunt, ' 


shin-mon 

rorden, the Order of 
muchin-monks, 
Capon. 

to capon. 
Caveſſon, s Muzzle 
band for a Harſe. 
upot, thehaving no 
ac Cards. (giore £.) 
gt one 

tdufæ, (en Confels 
eler Stierne⸗Klaſſe) 
f Medufa. 

ortuum, (i Chym.) 
Iartuum. 


eſſel. Tub. (Vand⸗ 


aſte⸗Kar) e Laver, 
m bruges hos Bryg⸗ 
s Cooler, a Brewing- 
a Reeve. 
a Carabine. 
r, 8 Carabineer. 
(Aaærte) Cherac- 
k, Print, (i Bogſtav) 
er. Letcer, Print. (Tis 
md) Character, Dig- 
slity, Degree. (hvor: 
ene Mennefke fkilles 
andet i Humeur, 
aade rc.) Character 
Hamour, Nature, 


469 ( 


ge 


Karacteriſere, to characterixe. 
Karacteriſeren, Charecteri- 


n erinr, a Characteri- 
naratrerigig, characteriſti · 


—* , (Due, fom figner 
Loffen) a Ceracal, 
Raraffe, a Cruet, Decanter, 
Karat, s Carat. 
Karavane, a Caravan, 
Karbonade, f. Carbonade. 
Karbunkel, ſ. Carbuntei. 
Karde, a Card (for Wool). 
Karde, to card Wool. 
Rardemomme, ” Cardamrum, 
Gtain of Paradiſe. , 
Rarder, a Carder. 
Rarderidfel,Kratfetidfel,Fal- 
ler's-Weed, . 
Kardetſte, fF.' Kartetſtke. 
Kardevan, Cordovan-legrher. 


KRardevanbereder, a Dreſſer 


ofCordovan-leather. a Cord- 
wainer, 
Kardevans⸗Bereduing, the 
Dresling ef Cordovan-lea- 
ther, . 
Kardinal, a Cardinal. 
Rardinal, (8ug0) redbreafhed 
lack 
Kardinals⸗ "Collegium 
holy College 
—S a Cardi- 
ne hi Pe 
Rardinals-BRamrier, (i Sons 
elave) a Cell, 
RardinalssVærdigbed, a Carr 


dinalꝰs rang Ertekokte) 


ehe 


Rarboner, 
Card oons. 
ardus, Rarduunopapiir, 
Paſteboard. 
Kardus, (Patron til en Lad⸗ 
ning) Cartooſe, a Cartridge. 
Kardustobak, cu: Tobacco, 


Berduspaplirmager ; Patter 
board-maker, . 
Far: 





a 


) 470 ( 


… Ra 


Rariol, s little Calefh with 
two Wheels, a one Horfe- 
Chaiſe. 

Karklud, a Diſh-clour. 

Karl, a Fellow, Man. (brav) 

" abrave Man. (ærlig) an ho- 
neft Tellow or Man. (Haand. 
verfafarl) a Journeyman. 
(Unafarl) a Bachelor. (gam. 
mel UngfarD) old Bachelor, 
(en ung Karl) a Youth,young 

an. 

Karl, Charles, 

Karlsvogn f. Carlsvogn. 

Karm, aCafe, Frame. (til en 
Dor) a Doorcaſe. (til et Vin⸗ 

Bue) a Windowea ſement. 

Karm, (at age i) sa Coach, 
Chariot, ' 

Karmager, a Cooper, that 
makes great Vesfels orTubs. 

Karmelitermunk, a Carmelite- 
monk or white Friar. 

KRarmeliter⸗,Vonne, a Carme- 
ltenun. 

Karmeliter Orden, the Order 
of the Carmelite or Mhite 
Friars. 

» Rarmefinrgd, Crimſon-co- 
lour. 

Karmtin, (red Farve) Car- 
min”, 

Karnap, a Balcony. . 

Karnat, a Pulley. (hos Muur⸗ 
meſtere) Tackle-ropes. 

KRernaval, Carnival, 

Karniol, ſ. Carniol. 

Rarnifle, to finger one, han- 
dle him roughly, thump 
him. 

Xarnis, a Cornice, 

BKarnishøvel,a Cornice-plane, 

Karolin, (gammel frang 
Mont) a Carolus. 

Karos, a Coach. 

Karpe, a Carp. 

Karre, a Car, Cart. 

Karret, Karet, 2 Coach. (lis 
den) a Chariot. (Karretfad⸗ 
Sing) the Body of a Coreh. 


Ka 


(Brideſtammeſ) 1 
(Bom) Perch, (Re 
Braces of a Cosch, 
Karrig, penurions, ti 
clofe-filted, niggar: 
gy. (en Karrig) 2] 
pinchfiſt, Pennyfat 
Karrigen, penuriom 
didly. tenacionsly. 
Karkighed, Penur 
Tenacity. Sordidni 
gineſs. Niggardlin 
Rarfe, Creſſes (Hau 
den -creffes, (Br 
Brunkarſe) Water: 
Karſt, fund, found, 
healthful, in Heal: 
ty, hale, 
Karſthed, Soundnefs 
fulnefs, Sanity, Hi 
Kartaune, a forty-eig 


er, . 
Rarterfte, Grapefha 
ſhot. 
Kartetſte⸗Kiſte, 8 
Grapeſhot. 
Rartefianer,sCartefi 
Karudſe, a Kind 
ae Crucian, 
Xarniel, (Doft Rider 
fl, Tilting. 
Karvand, Dif hwate 
Karve, to jag, notc 
fmall Hollows, ( 
hackle, chop, min 
bak) to cut Tobacc 
Mynt i Kanten) t! 
Karve, ſ. Aummen. 
Karveſture eller Su 
Notch. ne 
Karveſtok, a Tally, 
paa Karveſtokken) 
Rarver, jagged, note 
nelled. 
Karveſnittet, crenel 
Karvning, Jagging 
inge 
Rafter, à Montero, |! 


cap. 
Kaſtutten, (Urt) D 





é 


iſe. Box, Cheft or 
ſtil Penge) a Caſſh. 


ox.  (Heligdoms) 


(Particulier) the 
rivy Purfe, 
a fhort Coat, a 


el, 1Defe of Caſh. 
afſtaffe, tilingetgio⸗ 
rogate, annulømake 
ncel, reverſe. (afs 
ſſtedige) to caf her, 

disband, break, 
tårn one out of his 
to discharge infa- 


nge ind, ſ. inde 
a Cafhier, Caſh- 
»nulled, made void, 
1, caf hiered, 

an Annulling. Mak- 
Caſſation, Discard- 
Copperpan, Casſe- 


isſia. 
Sort of a Woman's 


pos Bonder) a Jack» - 


te, Casſia tree, 

t,» Throw,. (Steen⸗ 
:one-caft, (Penge) 
(tælle kaſtvris) to 
hrows. (med Ter⸗ 
aft at Dice, (med 
d) a Draught of a 
ime i K. med) to en- 
1 one, (give fig i 
teddle with, engage 


te, caft, thrown, 
d) disperfed, ſcat- 


ſ. Caſſenetter. 
.Caſtanie. 

caſt, fling. ihrow. 
gering paa) to caft 
npon. (fafte For⸗ 


Ka) 471 (Ka 


agt paa cen) to eaſt Scorn 
upon one, to, deſpiſe him, 

aſte Skylden paa een) to lay 
the Blame on one or at one's 


" Door, charge one with a 


Guilt. (kafte Krog for een) to 
trip up oné's Heels; give one 
the Foil, to foil one, (fafte 
een over Ende) to chrov one 
down, (fafte Pien paa) to 
caft Eyes upon. (fane: hvo 
der fort ſtal flaae 1 Keglee 
ſpil) to throw Pins ar: the 
Bowl. (t. Straaler) to dart 
Beams. (en Kniv, Gpydic.) 
to dartor hurl 2 Knife. Spear 
&c. (fafte Bolger) to un- 
dulate, (fafte rr ro 
bubble up. (fafte Anker) te 
caft, drop Anchor. (Aaget 
af fig) tm ſhake off the Yoke. 


" (fafte Profit af fig) to yield 


Profic (kafte et Barn for 
øren) to expoſe a Child at 
a Door. (kaſte Korn) to win- 
now. (f. i Dynge) to heap up. 
(kaſte i Neſen) to hit one in 
the Teeth or reproach wirh, 
to caft ſomething in one's 
Diſh. (taſte een paa Jorden) 
to fling, one down or upon 
the Ground. (fafte forlibte 
Hine paa) to ogle, ca 
Sheeps Eyes at, look amo- 
rously upon. (føde) to bring 
forth. (fafte Foſteret for Ti⸗ 
den) to ink. (k. ſammen 
ſom Skradere) finedraw. 
(kaſte ud paa Doren) to turn 
out of Doors. ify ud, giore 
Udkaſt) to draw up. ſketch. 
moke 2 rough Dravght of. 
Cfafteop) to vamir. (t. over 
Ende) to overturn. Ek. ep 
Armee over Ende) to break 
anl Army. (kaſte en Kappe 
paa) to ſſipa Cloak on. 
noget påa een) to ehrow 
fomething upon one, (fafte 
een i Fongſel) to put one in 
LÅ Ya 


—2 





Ka 


Prifon, clap one up in it. (t. 
Bort) to rhrow away, to re- 
js. (kaſte over Bord) to 
save aver Board, (unden 
kaſter fig) che Wind chops 
sbou or veers. (fafte fig ſom 
Græder ic.) tro wirp. caft. 
(kaſte med Ræfen) to rofs 
our Noieor Hd, (kaſte fig 

ten Fæſining) o throw your- 
felfinto a Fort.(kaſte en Broe 
af) to cut r break down a 
Bridge, (kaſte Kattekilinger) 
to kitten. (kane Griſe) co far- 
row, to pig. (kaſte med Nak⸗ 
Een) to tofs up yvur Noſe. 
€tafte omkring for at efter» 
fee noget) co tumble. 

KRaſtegarn, a Fiſher's Caft-or 
Dragnet. 

Kaſtegevœr, a Javelin. 

Kaſtel, a Caftle, Citadel, ſtron 
Hald, (bogge Kafteller * 
ten) to build Caſtles in the 


Air. 

Kaſten, Raftning, Cafting, 
Thr' wing Flinging, (med 
Nakken af Foragt) che Tos- 
fing of tie Noſe. (Fodens om 
Vede varten iRingefonften) 
a Foil, the Tripping up of 
one's Heells. 

Raftepiil, a Javelin. a Dart, 

Rafterol, ſ. Raſſerol. 

Rafteffovl, 2 Winnow, Win- 
nowing Fan, 

Kaſteſom, 
draweng. 

Kaſteſpyd, a Javelin. 

Rafter, c.ſted, føring, thrown. 

Kaſtevind, a ſudden Guft of 
Wind, a Puff or Blaft of 
Wind. . 

Keſtning, f. Kaſteſom. 

Kaſtor, a Reaver, Caftor, 

Kaſtorbaar Beaverhair, 

RKRaſtorhat a Beaver, 

Taſtrat, ſ. Caſtrat, caſtre⸗ 


re ꝛ⁊c. 
Raſtrole, ſ. Kaſſerol. 


Rentering. Fine 


) 472 ( 


Ka 


Kaſtrum Doloris, 
ſtrum Doloris. 
Kaſus, ſ. Caſus. 
Kar, a Cat. (Hankal 
or Boarcar. (Hun 
male or She-cat. (| 
ten i Gæffen) to bi 

in che Poke. 

Kat, (paa Volden) a 
a Rind of high Pl: 
plant Guns on, (0 
bave Penge 2) aSo 
to keep Money in, 4 
People carry sb« 
Walt. (en Tam! 
Knuder)a Car and £ 

Katgoupe, a Lynx, 

Katharina, Cathari 
Kit. 

Katheter, Urinrør, 
ter, 

KRatbolik, a Catholic 

Ratboife, catholic. 

Katlober, Catfalle. 

Katoſt, (Urt) Mallo 

Katſporer, Riders. 

Katteſolv, Glimmer 

Ratte, to laſh or Hos 
a Cat and nine T: 

Katteart, 2 Race of ( 
kind. 

Rattefod, (en Urt) 

Katcekilling, a Kit 
ling. 

KRattekloe, the Paw, 
Clutch of a Car, 
Katteknurren, theP 

Cars, 

Kattemiaven, the h 
Cas, 

Kattemynte, (Uret) 
Calamint. 

Katterumpe, a Cats-t 
the HerbHorfe-tail 
grafs, (Blomfer: 


ins. 
Ratteſtin, Catſtin. 
Katteſtrig, Catterv 
Katteunge, ſ. Katti 
Katteurt, the Herb 





Se ) 478 0 SE 


vallicos Cotton. (Ia- 

”øtton - manufa&ure, 
a Screechowl. 

JFitt) the Cuttleũſh. 


6 Cantion, Can 


om Rave) te yelp. 
Velping. 
ſ. cavere. 
Caviar, 
ſ. Slæholter. 

ſ. Twebak. 


ed. i ' 
dettle, Caldron. (ſlor, 


et) a Copper. Boiler, 
a. Cat foge en Flefke⸗ 
) a Hamboiler, (lis 
Skillet. 

fer, a Tinker, . 
ferie, a Tinker?s- 
the Mending of old 


erpoſe a Tinker's 


g, 2 Pot - hanger. 
d, Redelflager, a 


mme, ſ. Særpanke. 
Pin or Kayle. (Keg⸗ 
ne-pins, Keals, (ſpil⸗ 
play at Nine - pins 
to tip Nine - pins. 
P) to fer ap Ninepins. 
te, 2 Bowling-green, 
ſel, a Bowl. 
inet, conical, in the 
fa Sugar- loaf, 
ir, 2 Cone, 
mig, conic. 
ningeller Opſæetning, 
ting up of Nine-pins, 
ter eller Opſætter, 
sat ſets up Nine-pins. 
kker, Volutes. 
C(i Geometrien) an 
sols. 
, a Play at Nine-pins, 
hl Soes) (i en liden 
a Creti. 


Keiſer, an Emperor or Empe: 
. tour. (rusſiſt᷑) Czar. (tyre 
fig) Sultan, i ' 

Reiferdomme, an Empire, 
Reiferinde, an Emprefs. 
Reiferinde, (en Glags Pare) 
our Lady's Peasr. 
Keiſerkrone, (Blomf) ” the 
Imperial- Crown, … > 


"Reiferlig, imperial; belonging 


to the Emperor, (de. Kciſer- 
lige) th: Imperialids, 

Keiſerlig Rammerbofrer, the 
Imperial Chamber, . 

Reiferf€, imperial, of the Em- 

erour's Party. (være godt 

” FeiferØ)-to ben Imperislif, 
to fide with the Emperor, 

Keiſerſnit, (i Anatomien) 
Hyfterocomatocis. 

Keithaandet, i lefthanded, 

CKeite og Rethaandet) am- 
bidextre. 

Keitbaandighed eller keit⸗ 
haandet Gierning, the 
Adtion of an aukward Man, 

Keltring, f. Zieltring. 

Kentre, to turn upfide down, 
overturn. 


—— 


Kere fig efter, (agte) to eſteem. 


value, Care for, take Heed 
of, have Refpe& for. Ciffe 
k. fig efter) to negled, 
flighe take no Care of, take 
no Notice of. . 
Beremaal, Kæremaal, Com- 
plaint. i 
Kermes, Kermes. 
Kermeskorm, Cochinesl. 
Kermes, ſ. Skarlatgenskorn. 
Kerſimiir, Kerfeymire, 


Ketſe, (at fange Bø, de en J 


net or Weel, (at 
med) a Bartle-doer,”Racke,, 
Ketſemager, a Rackec-make 
Kid, a Kid, 
Ride, (fane Kid) to kid, > 
Kidike, ſ. Agerkaal. 
Kieble,( Knebel i et ams Bit, 
naar det ofsænned), es —8 
EN 





…— 


£ 


' 
C 


Ki 


fick, disgufted, ſurfeited, 
our of Conceit wieh. 


Kiede, a Chein, (af Guld) a - 
"” golden Chain, 
v Chain of Mountains, 


af Bierge) 


Riedegang, Cancateratiori, 1 
Series of Links, (Kindtiæde 
paa Hefte) a Cuch. 

Kiedeleed, a Link of se Chain. 

Kiede ſammen, to chain, bind 
up in Chains, 

Kiedet, chained. 

Kiedes ved, to be or grow 

dired, werried, cloy'd or 
furfeited with. 


Riedfommelig,wearifome.tire- 
ſome, tedious, faftidious, 
loathfome, irklome, odious. 
(Karl) an impertinent, un- 
pleaſant Fallow, a Plague. 


Riedſommeligen, tediously, 
weariſomeſy. 


KRiedſommelighed, Tedious- 


nefs, Weariſomeneſs, Loath- 


ſomeneſs, Surteit. 

KTieft, the Chops. (give cen 
paa Kieften) to give a 
Flap in the Pace, 

KTiegle, ſ. trærtes, ſtæendes, 

mundhugges. 

KRiek, brave, valiane, ſtre- 
nuous, hardy. ſtout, bold. 
couragious. (fint) able, 
clever, 

Riekhed, Valiansnefs, Hardi- 
neſs. Stoutneſs. Couragious- 
neſs, Undauntedneſs. 

Kiekmodig, bold, brave, 
undaunted, koen, hardy. 

XicEmodiged »  Boldnefs , 
Hardinefs, Stoutneſs. 

Tiett, bravely, boldly, freely. 
ſtoutly.uodauntedly.(fliati) 

chverly, ingeniously. 

Zieldet, a Cellat, Cave, Vault, 


X | 


Ried weary, wesried, &lby'd Bielderdør. ; "the I 


Cellar, 
Rielderbals UElrt 
laurel, Spurge- 


Rielderhul, s Breat 
Vent · or Air» lioh 


Jer, 

Ktelderlen., the' 7 
of a Celler, 
Rieldermeſter, Bur 
Rielderorm, Tilg: 

Wood-Loufe, db 
Tielderpige, che ] 
Keelderſtriver, Cl 

Cellars at Cobrt 

Office, 

Tielderſtuur, the ] 
of a Celler, 

Kielderſvend, Bu:l 


Rieldervindue, 2: 
in a Cellar. 


Kieltring, a Ragan 
try. mean or ſcab 
a Raſcal. 

Kieltringpak, 2 Pac! 
or Scound: es, " 


Rieudbar, knowah 
vable, discernab 
rious, evident, 
(folbar) fenfible, 


Biendbarbed, mn 
Evidentnets, Cd 
Senfibilitye 

Kiende, to know, c 
acquainted witch, ( 
pad et vig Mærke 
again, (fiende ca 
ben) to underften 
Hair, have che 
one's Foot to a Hi 
paa eller i, dom 
cide, take Cogn 
(merte) .to pera 
hinanden) te diso 

aifh. (fri) f£. 
feil) to misrake. 





Sk ') 475 ( 


Riep;'t Stick; Staff, Cudgel, 


sr another. (fiende 
an er) to knew, 
bouts one is. 


ſom fin Huſtrue) lo 


our Wife, 
. å Mark, Sign, ſ. 
srærf ' 


€. . 
tav, a characteri- 


er, 
genſtab, Charader, 
s kncwable, percei- 
discernible, vifible, 
ble, diſtinguiſ hable, 
t. (mærfelig)' nota- 
al, manifeft, remer- 
(følelig) ſenſible. 
iendelig) co mark. 
en, fenfibly, nota- 
tindly, apparently. 
igen)  manifeftly , 


hed, ſ. Kiendberhed. 
(Rettens)a Judg- 

Sentence, Verdict. 
Sag) Cognizance, 
| Notice, 

,… (Fornemmelfe ) 
Senfation, Feeling. 
ærfe, a Mark, Sign, 

Token, Character. 
og) a Taſſel. 

ſ. a Connoiſſeur, a 
or knowing Man, a 


ved, to know again. 
Je) to acknowledge, 
mt , Sign, Mark, 
ter, 

rd, an Epithet. 

te, to characterize. 
erning ; Faa. 


b + 


ntance, 
lne, to diſcern, di- 
.h. ” | 


known, 


(Bekiendtiſtab) 


Ki 


Rieppefleg ; Baſtinado, Cud- 
gelling. n 

Kier, kicer, dear, lovely, 
amiable. (giore fig fiær) to 

„endear ˖ yourſelf. (fan st 
kigt efter Viin) he is fond 
of Wine, FEE 

Kier, f. a Marfh, Moor, 
Fen, Bog. 

Kier, kiert, dearly, tenderly, 
(det er mig fiert) I am gla 
of ir. (det er mig lige kiert 

it as cll one to me, 

Kierblit, an Ogle, Ogling 

—— —8 eh , 
fiere, interject. pray, prithee, 
I befeech you, pray do. | 

Rierere, dearer, lovelier. (det 
havde været mig fierere af) 

had rarher 

Kiere fig efter, f. kere. 

Kiereſt, deareſt, moſt belov- 


ed. i 
Rierefte, (IFruentimmer) a 
"| Sweetheart, Miftrefs, Dar- 

ling, Love, 


”Rierefte, (Mandf.) a Lover: 


Suitor, Gallant, Sweetheurt. 
Kierkommen, welco*me. grate- 
fully, pleaſing, acceprable, 
Rierlig, affectionate, favoura- 
ble, loving, amiable, amica- 
ble, friend] 
lent. Cunod Nodtræugende) 
charitable. 
Rierligen , affedtionately » 
friendly,amiably,charicably, 
Kierlighed, Love, Affection. 
Favour, Tendernefs, (imod 
Mødtrængende) Charity. (£. 
imod Fædrefandet) Påtrio- 
tiſm. (chriſtelig) Charity. 
Kierligheds⸗Anſtsd, a Love- 
Fit. 


Rierlighede· Baand, Love- 
Knot, 202" 
BRiee· 


na, 


Y⸗ kind. benevo- 





/ " "gt 


Ziødbafle,. the Cheek' > 
dec Chops —X 


——e .Cheeh-er Jawbone, 
Gtormp 





af a Helmet, 
lar Glandule. 
i Blewon tha 
Ear € SJap. over the Face, 
Bindtand, sa Cheekroothy 
CSindtænder)  Jawreerh , 
(Grinders,xmolar Teetiyy 
Tucklels, 


Biol, Hiorrel, ;a Coat. (tør: 


1 mer &.) 2 Tunick, Røbe, 
(Freuentimmertiole) « Gown. 
Riorrelfligrothe Skirt or Edge 
of a (oa. 
Biorrelfråve ; 2, Cape ør 
Collar of a Coat, 
Biortelflæb, rhe Train'of a 
Goywn.… Tall. 
Biøb,aBuyingsPorchafe, but · 
— Bmprion, Bargain, 
(futte Sen) to clap m 
Bargain. (dlore danes 
tu buy 1g00n Bargainsee bu 
a goos Peniiyworch, (give 
, of Kieb) to felheheap;or a 
| good Bargains good Penny- | 
worth, CifPe. Kaacsch isbe) 
mn t0 rehånkce thé ”Bargain, 
Get om er giort paa Kiob) 


af Salework, 
Købt — purchaſe ger 
rocure før.Money, (hans 
ES to — traffic. fede 
Tan Average, ng 
— aiki to buy. 
e Pig in the Poke, 
Kiøbtbree, faa et Guns, 
fom ,ffaf fælges)-a. Bill of 
Sale, (S. paa det man bar 
ebt) a Cerrifeare about 
fome Emprion øf = Houle, 
Kiøbeligy ;venak, vendible, 
Kisben, —— Buying» 
Purchafing. 
— mmm Copenhagen, 








i 


) 478 € 


me) Ri 


a 
—S—— 


øberens Bud, the Bidding 






*2 — 


j hang up to Sales —— 
kd ALLE 


Bisbmand, a Merchant· De · 
der, Coin fælger for * 
—*2* pg —— 
ir andre) a Spoil= trade 
Ciom holder en Bod) a 
Shopkeeper. 
Kliøbmandø, Pigb 
mercantile,  merchaati 
merchantlike, 
Risbmandebog,a — 
book of Accounts, 
— DSDSED, a gødresgtile 
53* >. FA 
Bigbmnsnnebras 5 "de abe le. 
Ufage, Stile -ar. Culen 





— 
SKisbmandsgods) — 
ig nog merchentehie, . 

Riøbmandsbandel 
.… Erading, Commi 


fick, 
mand fab, Trade Trek. 


veg, 
I Goods, bette færd), 














ficks Commerce y , 
drive Kiob ; 
rive 8 T' 
— kab) eo bre, make 


1 Bargain, 
Aisbmaudelang 

of Aerchente. NE 
Biøbmandsord, . mercanti 
Bi6Omandev, €,… Merghar 

jan! 3 

diles, ere & Mensa 

chantable Goods, 
bå Salg, Buying ed 


Riøbflane, to bargein, æske 
or cønclude a Bergein, 
Ri⸗ bſted / Kiøbftædye Mørket 
sr TØwns mereantil⸗ Town, 
Btøbt; 





Sompuy 





Ki 


i the Evil or Kingꝰs 
landulous, full of 
Skure) a Jag or 


Rorn) a Gave! of 
rage Korn i Kierve, 
6 )engatherGavels, 
tes, Flint, 
kiesartet, flint- 


Pyricholegy, 
iærter, 3 Hereric, 


Jereſy. 
mmer, an Inquifi- 


heretical. 
»rſamling, a Con- 
or unlawful Asſem- 
eretics. 

(for en Havn) 2 
r a Harbour, 

be, a Chøek, Jaw. 
Cheekbone, Jaw- 
ops, s 
loquacious, ver- 


Cheektooth. (Kie⸗ 
the Grinders, 
Roller. (at hive 
me ned) Bar of 
eep, Pore, pry. 
ſtotte) to ogle, 
unce. 
1 Spying-glafs, 
ung, Poring, Pry- 
often) Ogling. 
le Hooping-cough, 
che. 

Peep - hole, 

a Lattice. 
spying-glefs, Pro- 
glaſs, Teleſcope. 


Ildkikkert. 
?ountain, Spring, 


Ledighed er en Kil⸗ 


er 


) 477 ( 


Ki 


de til alt Ondt) Idlenefs is 
the Source of all evil, 
Rilden, adj. tiokliſh. 
Rildenhed, Ticklif hneſs. 
Kildevand, Rildefpring, 
Water-fpring, Source, Well- 
head , Head of a Fountain, 
Kildevand, Founrain - water, 
Sprifging - water, 
Kildre, to tickle, plesfe, flat- 


ter, 

Kildren, the Tickling, Titilla- 
ton. | 

Rildrende, tickling, pleafing, 
ſenſual. 

Rile, a Wedge or Coin, (i en 
Klædning) a Quarter - piece 
of a Germent. (8igur eller 
Skikkelſe af en KATE) a Cone: 

Kile, to knock or drive in, to 
faften withWedges, to wedge. 

Bilebeen, the Merry-thou * 

Kileformig, formed like 
a Wedge, cuneiform. 

Killing, 2 Kitten. 


Kilte op, to trufs er tie up, 
to tuck up er in, to pin up, 

Riltebaand, na Girdle, a 
Safh, or Zone, 


Kiltning, a Trusfing or Tuck- 
uing uüp. 
Bime, to chime. (med en 
SKloffe) to toll a Bell. 
Almen, Chiming, 2 Tolling 
of a Bell, ' 
Kimning, (Horizont) a Ho- 


rizon. 
Rimning-Linte, the horizon- 
tal Line. 

Kimningsſtrsg, hotizontally, 
Rina, Kinabark, Quinquine, 
Jefu't's Powder or Bark, 

KRina-Rod, China-root, 
Rind, Check, jew: (paa en 
Skrueſtikke) the Chops of a 
Vice, (give paa Kinden) te 
give a Box cn che Ear, er 
a Slap over che Face, 
Rinds 





Ki 


Kistfen, a Kitchen, Cookery. 
Cfoldt) cold Meat, 
Kiskkenarbeide, 
drudgery. 
KTiekkenbenkt, sa Dreffer, or 
Drefferboerd. 
Kiokkendreng, 2 Scullionboys 
K'ichinboy. 
Kieokkenfſit, Kirchen - ftuff. 
Riøffenbange, Kitchengar- 
den, Olitory. 
Kiskkenkniv, a Cleaver, 
KRiſskkenlatin, coarle or low 
Larin. 

Kiskkenmeſter, a Caterer or 
Purvtyor of che Kitchen 
KRiskkenſtab, & Pantry, Spence 

or Larder, 
Tisktenſtriver, the Clerk of 
" the Kitchen, (ſpotviis) ⸗ 
Trencher - fcraper , Paot- 
compihion, Slap - ſauce. 
Kiéktenſtue, an Office, to 
which all che Diſhes and 
Plates, that come from che 
King's Table, are carried, 
Ri«krentsi, Kiechen-Urenfils, 
Kitchen - Tackling. 
Kiskkentsihret, (at fade 
Vandet rinde af Karrene) 2 
Drasner, 
Kiskkenurter, Pot - herbs. 
KRiokkenvifte, a Kirchen - En: 
Riøl, the Keel of a Ship. 
Strek) Rabber. (£. RGS 
Keelfon, (Straaf.) a falfe 


RiSlbræbtet , (Gtibsterm. ) 
brokin - becked, ' 


Ridldannet, in the Form of 
a Keel, 


Kiſplhale, (et Skib) co careen, 
to heave down a Ship, Cen 
Matros) to keelhale, drag 
under the Keel, 


Kirchen- 


Riglbaling, the Careening of 


a Ship, (en Makroſes) Keel- 
hal.ng ef a Sarler. 


) 480 ( 


Si 


Risinaading, R 
Kislſviin, Keelf 
Kisſstvand, the 
Ship. 
Riøn, the Sex, R 
Cmeuneffelige). 
Rién, (ſmuf) 
beanriful, fin 
pretty, neat, | 
uden fil) ie has g 
Kienhed, Finen 
Handſomeneſs. 
Bigre, (noget pi 
to carry, bin 
Goods on Axl 
. fBogn) to go, 
… carried in a Co 
udk) to le 
- bring, drive, ( 
to drivs sa Coc 
Riøren, f. Kior 
Kisrende, pEoing 


a Coach 
agende —* 

the Sta 
Tior 


Coach, 
Riører , 
Coachman, a( 
goner, a Driv 
Kisrepenge, Cat 
gorage, Fare, 
Bigrevei, 8 Co 
way» Highway 
. Ritørfel, the Car 
veyance, 


Rippe, (Horehuu 
yhouſe, 


Rippe, v. to palp 
4a.-pat, to lea,, 
tn lesp for Jo 
Ripperfattnn, I 
Kiragra, ſ. Chu 
Kirke, a Church, 
fe) a Chapel o 
Annexet ligger 
ry. 
Kirkeband, the F 
tion, (fætte å $ 


Mo »' aer (Ki 


nieate,to fulminate 
ummunigation, to 
ut aDenunciation 


e. 

dJork yndelſe eller 
34 Fulmwinarion, 
f,5an Officer of the 
as the Veftrykeeper 
mn, an Ecclefiaftic, 


the Church-box for 


public Penance, 
te, honourable 
made public in the 


the Churchbook or 
uger, | common 


(Gtit eler Orden) 
ites, the Church- 
es. 


urch-doot. (den 


ch. 

"arifhioners,;Flock, 
the Farhers of the 
Church, 

Ci Procesfioner) a 


Wake ot the Feat 
dedication of the 


nder, an Eider X 
Sa Chareh-yard, 


the Churching of 
after Childbirch, 
it, a Frequenter of 
th, Church-gaer, 
Church-lands, 


e, ecclefiaftical 





a Preacher, Mini · 


1ø, the Canon or 
w» Church-difci- 


Rittepatron, the Chatehpa , , 


tron, J 
Rixtqſalme, a Hymn. Pralm 
fung in Churches, Church-/ 


fung. 
Birferån, Saerilege, Churcke 
røbbing, 
Rirferegimente, Hierarehy, 
Churchgovernment, 
Sirkeret, the Canonlaw, 
Zirkeritual, the Ritual. 
BRirferøver, a Churchrobber, 
Kirteroverſt, facrilegious, 
Kirkeroverſte, adv. facrilegi- 


ouslyg 
Rixkeſager, eccl-fiaftical ke 
fair 8, 
Rirteffit, Kirkebrug. 
Rirkeſmyeke, Church-orna · 


men, 
Rirfefogn, a darit b. 
Rirtejplir, the Spire of the 
Church, 
BRirteftat, the Churchftate, the 
Parrimony of Sr, Peter, 
Kirkeſtoel, a Pew, 
RKirkeſtraf/ Ohurch · eotteion. 
Rirketaarn, a Steeple. 
Rirketag the Root or Dome of 
« Church, 
Rirtetiende , Church-tirhes. 
Bicfetienee, an Fcclefiafticg 
Minifter, Churehman, Cler» 
gyman, 
Rirketienefte, Miniftry 
Birketugt, Church-difcipline, 
Rirferyv, a Church-robber, , 
Birfeværger, a Church-wår= 


den, 

Rirkevielſe, the Confecration 
or Dedicatlon of theChurch, 

Rirfebær, a Cherry, (fmaae 
føde) hard Cherry, (fmuae 
vilde) fmall bitter Cherrys 
(furd) Agrigots.  (jedife) 
Wintercherrv. Nighefhade= 
Berry. (fpange) 2 Ueart · 
sherry. 


5 Bie: 


Ld 


fi 


Rivlebærbrændeviin, Cherry- 
brandy. 

Rirfebærfteen, Cherrygtone, 

Rirfebærtræ, Cherry-tree, 

Rivfebærviin, Cherry-wine. 

Kirurgie, ſ. Chirurgie, chi⸗ 


rurgiſt. 
KRirurgiſt⸗Ror, Cat ſoge efter 
Steen i Blaren) a Probe, 


BAMleo. 
l, Kiſelſteen, Flint or 
Flint- ſtone. 

KRiſte,a Cheft, Trunk or Coffer, 
liden) a Caiket. 

Tiſtehank, the Handle or Ring 
of a Cheft, 

RifteFfiol, a Holyday-cost. 

Kiftelaag, the Cover of a 
Trunk, 

Riftemager, a Trunkmaker. 

Kit, Putty, a Kind of Cement 
ufed by Glaziers, 

Kithar, |. Cithar. 

Kitning, the Cementing wich 
Pputty. 

Ritte, to cement or faſten with 
Putty, 

Kittel, a Frock for sa Coach- 

” man &c, Å 

Riv, Cbntention, Altercation, 
Brawling, Quatrel, Squab- 
ble, Bickering, Litigation, 
Serife, 

Rivagtig, contentious, liti- 
ieus, brawling, quarrel- 
ome,altercative,fquabbling, 

Kivagtigen, contentiously, 
with Contention. 

Kivagtighed, Contentious- 
ne: s. Guarreſomeneſs, Liti- 
givusneſs. 

River, a Qnarreler. Squabbler. 

Kives, fo quarrol, litigare, 
conteft, hrawl, fquabble, be 
st odds, to contend, jar, 
wrangle, 

Klaae, f. Fløe ic. . 

Kladde, v. to ferikble. Swafte 
Paper, (i Bogtrykkerier) to 
daub. 


) 482 ( 





U 


gi 


Kladdebog, a M 
book, Day-boo 
Minute-book, 

Kladder, Kladrer 
or Wafter of Pa 
trykkerie) a Das 

RRladderie, Scraw 
Daubing. (Zi 
Trifling. 

Kladdervorn fr 


ing. 

Rrtadſtrivt, 2 Sc 
bling, 

Rlæœdt clothed, dr: 
clad. 

Klæde, ſ. Cloth 
Raiment. 

Rlæde, v. to cl 
nilh with C! 
fig pag) te dr 
pu: on your Cl: 
fig af) to pull « 
thes, to undreſs 
fig fogtig) to d 
arrily. (£. fig 
dreſs gorgeou: 
deck yourfelt ft. 
anfaae) to I 
(flæde et Toug 
keckle sa Cabi« 
— Klæde) I 
æate farvet) C 


Æt 

æedeboe, a Wo: 
Shop. 

Klædebon, a Gai 
ment, 
lothes. 


BRladedragt, al 


Attire. Appare 
Klædefabrikerin 
fsuring orM ål! 
Klædefabrifgør,a! 
of Cloth. a Cl: 
Clothworker. 
Rlædefligythe Ext 
ér Flappet of | 





er y as 1 gr 


mine ; the Ordi- 
or Regulation in 
"Clothing. 

l, Cloch-trade, 
er, 2 Draper or 
raper. 

er, a Wardrobe. 
mer, a- Draper, 
aper. 

a Botcher of 
Clothes. 
Selvage ef Cloth. 
iin, che Woolen- 
agazine, 

K BRladefabri⸗ 


t, Broker's ſtreet. 
che Faſſhion of 


a Moth. . 
orhes, Garment, 
(Gangk. wearing 
(Mands⸗ cellet 
nerk.) Men's er 
Clothes, (paa 
) Drapery. 
e a Tenter, 
3 Wardrobe, 8 


s Line to hang 
for to be dsy'd, 


fr, a Clothworker. 
a Suit, Suit of 

Garment, Veſt- 
it, Drefs. Apparel, 
t ſtyrke noget med) 
sgtrening of a 


t, viſcous, gluti- 
sky. 
lekke. 


em. 
f. klebe ved 
lumniate, ſ. bag 


alumniater, Slan- 
Bagtaler. 
lumnious, ſlander- 


Klafferſte, » Slandereſe. 

Klage, Klynken, a Lamentå- 
tion, Groaning, Bewailing, 
— 

Rlage, ſ. (Klagemaal, Befvæs 
ring)a Complaint, Grievance, 
(for Retten) an Adion at 
Law, thePutting up of aCom- 
plaint againft one, (føre over 
cen) to enter an Adiomn as 
Law, put up a Complaint 
againft one. (imod den fore 
nærmende Perſon) Expoftu- 
lation. (faiſt) falfe Acenſa- 
tion, (i criminelle Sager) 
Impeachment. (det er almin⸗ 
delig K.) it is every bodyꝰs 
Complaint. 

Klage, klynke, klage fig, te 
complain, grean, lament, 
bemoan yourſelf. (flage fi 
zammerlig) to make & få! 
Complaint. (flage oser) to 
camplain of, make Con» 
plaints. (flage fin Ned for 

' gen) to discover, discloſe og 
exprefs your Heart and Nes 
cesfry ro one, 

Blage, (befvære ſia) v. to com- 
SK (dum klagede over fig 

roder for mig) ſhe con- 
pleinedsmade 2Complazinet of 
er Brocher to me, (Hau tla⸗ 
ger over Hovedet) h- com- 
lains ofa Head-ake, (flage 
or Retten over een) to enrer 
an ÅStion or put upa C-ms 
plaint againft one, (flage 
falg-ligen over een) en ace 
cuſe or charge one falfelye - . 
Klagedigt, a Elegy, —8 


Song. 
Klagelig, f. beklagelig. 
Klagemaal, Coinplaine, Grie 
vance, Actuſanon. 
Klen, Grosning, Bewailing, 
aaning. 
Klagende, plaint've, pisintfal, 
bewailing, Cort Elagende Jave 
2 É… ves 


— 





Kar 
Kl 


tie for Retten) the Plaintiff. 
Complainant. 
Klager, a Complainer, Be- 
moaner. 
Klager, (for Retten) sa Deman- 
dant. Plaintiff. 
Klageſktrivt, (Indlæg) a Plea. 
Xlageffrig, & lamentable Cry. 
Klageſtrivelſe, Rlagebrev, a 
Letter of Complaint. 
Klageſtemme, a lamentable 
Voice. 
Tlagevers, ſ. Klagedigt. 
Klageværdig, lamentable, pi- 
tiable, 
RIsÉ, a Blot, Blnr, Spot. 
KRlakpapiir, Wafte-paper, 
Blotting-paper, 
laffe, to blot, fpor, blur. 
lakkebog ſ. Kladdebog. 
Klam, hͤdt fugtig) dampiſh 
dankifh, wettiſh. 
Klambed, Dankneſs, Dampiſh- 
nefs, Wettiſhneſs. 
Klamme, klammes, to cling 
or cleave together. 
Klammer, (Trette) a Quar- 
rel, Difterence, Contention, 
Strife, Altercation, Litiga- 
tion, Conteſtation. 
Klammer, Crampiron. (bos 
Bogtrykkere) a Crorchet. 


Rlammerie, Quarrel, Fray, 
Brawl, Scuffe, Conteſt, 
Fight. 

KKlammerurt, Bedſtraw, 


Cheeſerunning. 

KRlammervorn, quarrelfome, 
litig;ous, wrangling, conten- 
tious. 

Klampe, a Clamp. (Socterm.) 
(Rcekl.) Cleats. 

Klamre, (kives) to quarrel, 
brawl, conteſt, wrangle, 


jar. 

Klamre, (ſom Hamp) to beat 
or brake Hamp. 

Klamre, (til Damp) 2 Bøake. 

Rlang, a Sou: 1 Tune, Soun- 
ding, Tingling. (af, fame 


) 4840 


; Klapholt, 


gi 


menklinkede Gle 
nen . (afQ 
en Klokkes) che 
un Bell, (en Tr 
Clangur orSoun 
pet. (af Baabi 
fhing of Arms, 
9 Buzzing or Ti: 
Ears, (give Sa: 
tingle. found, 
Alap, (Smek) a 
Slap. (Gtrng, £ 
Stroke, Stripes, 
fine) 8 Valve. 
Klap, f. klappe. 
Klapboſſe, 2 Poj 
Klaphandſte, a ] 
Klaphinde, a Va 
Klaphindet, valv 
(506 
Clopboard fo: ( 
Klapjagt, the Be 
Buf hes, in ord 
qr ftart the Ga: 
Blapøret, (figes 
wide eared 
Klappe, a Tongu 
Things. (paa C 
deslige) s Valv 
Pumpe) a Suck 
Klappe, (frnge, 
fircke, fawn u 
(banfe) ro ſlap, 
det harSkik to! 
(med Hænderne 
Hands. to app! 
Tænderne) ”o c 
KRlappe, (fom Hier 
rare, bear, thro 
Klappen, (Bifa! 
ing of Hands 
ÉBanten)sis pi 
(kundernes 
Hiertets) Pal 
Bearing or Thre 
Heart. 


Klapver, f. Er. ( 
åg flart) when 


ever. - 





Kl 


(Barns) a Child's 
or Ratcle, (ut ſpille 
tftaner. (1 en Molle) 
ack or Clapper. 


r,  (Klapfidl) 2 


a very low Chajr 
igh Back. 
.kneppre. 
pure, transparent, 

clear, evident, 
plain, expreſs, open. 
le, (klargiort) fi- 
brought te Perfec- 


se, lysſtinnende) lu⸗ 


lucid, full of Light, 
clear. (fom Band) 
npid, (ſom Luften) 
færdig) ready. (ban 
has done. 

. Clearly, purely. 
ir) co finifh, bring 
ction, accomplifh, 
lear, clarify, purify, 
iltrate. — to 
rack Wine, (op) to 
tar up, grow ſerene. 
o acquit, discherge, 
ke up. (en Regning) 
up or clegr an Ac- 
(£. en Gield) to pay. 
debrt. (affærdige) to 
» dispateh, (Bare) 
Goods. 

mg; Dischargings 
, Making up of an 
. (Uhærdigen ) 
ning. 

klarer op) to clear, 
gs ow ſerene. (Luf⸗ 
6 op) the Sky clears 


ctarify”d, purify?d, 


to expedite, dis- 


) 485 (780 


ÅJ 


Klargisrelſe, 
Dispatching, Dispatch. 
Klarglindſende, uminous, 
incid. bright. 
Klarhed, Clearneſs, Purity. 
(Vandets) Limpidity. (Luf⸗ 
tens eller Veirets) Clearneſs. 
or Serenity. (Roſtens, Gys 
nets) Clearneſs of Voicé, of 
Sight, 
dence, Plainnefs, Perſpicui- 
ty. (Skin) Splendor (Giens 
nemfigtighed)Transparency, 


Klarklingende, fonorous. 


founding diftindty. 
Klarlig, evident, clear, mani» 


felt, apparent, perfpicuous, 


plain. 
Klarligen, evidently, mani- 

feftly, perſpicuously.. 
Klarlydende, ſonorous, giv- 

-ing a loud or fhrill Sound, 


KTlarning, Clarification. (i 
Chymien) Defecation. 


Blarftinnende, lucid, brigkt, 


luminous. 


KRlarſtinnenhed, 
Brithtneſs. 

Klart, f. klarligen. 

KRlaſe fig, te clufter, 

Rlaſe, (af Bindruer) a Clufter 
of Grapes. + (af Billeder) 8 
Group or Knot of Figures, 
(foreſtille) to group. m ke 
Groups, or a Complication 
of Figures, 

Klaſt, 2 Clop. Clack. 

Kiaſte, to ſnap. claſh. clack, 
clap Hands. 

Rlaſten, Snapping. Clapping. 
Claſhing. 
Klaſſe, Ci Senf 
dighed og i 


Sblendor, 


ende til Pære 
føle) = Clafs, 


Rank, or Order of Perſons. 


Alasſiſt, elaſieal. f. Er. (flade 
fe Hucor) a glasliea! Autor. 
BZlat 


Expediting. 


(Todelighed) Evi⸗· 


- 








gi . 


Bie, paa Papiir) e Blot. 

farn) D're plafhed on 

—E (liden Ømule) 

a Pittance, Trifle, Thing of 
no Valne 

Bla: ield,Dribblets,dribbling 


Ble (bort fine Penge) to 
throw. away your — 
pen tone urpofe, pla 
Duks an D * s vi 8 
Klauſimbal, —*— fichord. 
Kiauſul, a Clauſe, Proviſo or 
Condition. 
Klaveer, a Virginal, (paa et 
Orgelverk) the Keys Stop 
or Fret of an Organ. 
KRlaveerbret, che Keys. of a 
Virginal. 
Blaveerhammer, s Tuning- 
hammer, 
Klaveerſtrenge, Wireftrings, 
Klavikordium, 2 Harpfichord, 
Alapis, the Key, Srop or Fret 
of Organs Hapfichords &c. 
Klavre, Flavre sp, to climb, 
clamber upeto get up, mount, 
feramb!e up. 
" Blebe, klebe, (noget i) to glue 
or pafte to, to conglutinate. 
Blebe, Flæbes, (ved) to cleave, 
cling or flick to, 
Blebs-Cvne, Tenacity. Vifeq- 
ſity. 
Alebende, conglutinating, 
ſticking. cleaving. 
TKlebmaterie, sa vifcous, fticky 
Matrer, 
Klebning, Conglutination. 
Alebr 8, vifcous, gluifh, 
fticky, tenaciqus, clammy, 
glatinous. 
Rleprighede v ifcofieys ĩ enaci- 
lamminefs, 
Blebvædfte, Phlegm. 
Blebvert Alinelegr,i Chym.) 


ute or Loam. 


ice, f. Klever. 


) 486 ( 


Si 


Klelugode, a Quantity 


Kleiniig, tender, ſofe. 
thin. lean. (Bøf) 
Voice, 

Tleinlighed, Tendern 
derneſs, Thinnefs, 

Aleinmodig,faint-hea: 
hegrtened, disſprite 
ed, pufillanimous, d 


ged, 
Bitinmodighed, Faint 
nefs, Disheartednefs 
nimity, Abje&ion « 
Failing of Cours age: 
Kleinſmeod, a Lockimi 
Tleinſmede Saandv 
Lockſmith's Trade, 
Alekke, (op) to nourif. 
up, edncate. (f. nd 
ger) to hatch. broo! 


ones. 
Klekke cil, to fuffice, 


Client, 
Klekkelig, fufficiene, 


Aleffeligen, ſuſſicien 
fuffiicient Manner, 


KRlekkelighed, a -Sufi 
Klem, (Jynd) en 


Emphalis, Nervoſity 
tinefs, Force. 


Klemme, ſ. Strait, Pin 
fure, Conſtraint, Sq 
Pain, Diſficulty. 
to be put hard to it 
great Straits. ør gt 

Klemme,to Pinchpref 
fqueege, drive toDifſ 
(ford Fingerne) te 

fordærve, PS t 
bruiſe. 

Klemmen, Alemning 
zing, Presfing, W 


Pinching, 
Klemte, to toll the 5 
zidebrand ) to r: 
larmbell, 





* 


Si ) 487 ( 


a Jewel, (hvorom 


: paa Banen) 2 
munde Klenodie) to 
arry the Prize, 
ſe eder Skriin, a 
iiket or Box for 
Jewels. 

1 Nag, Tit. 
lergyman, Clerk, 
Alavre. 

we) Trefoil, Clo- 


„GBroed) Chaffy-or 


e 
»t» Blur, Blemifh, 
1, Blame, - (fætte 
fif pag) co caft an 
or Blemiſh upon 
utation, to aſperſe 


såe feil ſom en Bos⸗ 
s Fire, miscarry, 
lafh in th: Pan. 
he Misfing of Fire, 
in the Pan, 


lebe, Clod orLump 


ull of Clods. 


limpes, ro clod or 
urn into Clods, to 
e. 


sing, Cryftalliza- 


to glue or pafte, 
r) to lute, (med 
iſten with Putty, to 
ithit. (pan, over) 
lm (mure flet) to 


Lute or Loam. 
[udwaller, a Toad- 


Lute, Lutum. 


Ci en Kaarde) the 
fordre ud for) to 
: one to g Duel, 
inge over) to put 
rord. 


El 


Klinge, to found,clink, tingle, 
tinkle, gingle, (for Øren) 
o buzz or tingle in the Ears. 
ingen, Rlingren, the Sound- 
ing. Tingling or Tinkling. 
(for Ørene)Buzzing orTing- 
ling in the Fars. 
Klingeude, founding, ſonor- 
ous. refonant. (velflingende) 


harmenious, of an egreable 


Saupd. (flingende Boat) 

ready Money. ' 
Kliningsverk, Mudwalling, 
Klinke, a Ratch'of a D: or. 


Klinke, (Som) to rivet. (Por⸗ 
ANS faften broken do. L. 


naware toge her w: 3 Wires, 


Blinfe, togingle, (med Glas⸗ 
fene) to fhock the Glaſſes. 
Blinken, Klinkning Tinkling, 
Clinking, Gingling | 
Klinke, Clinker, 
Rlintføm, a River, 
Klinkſpiger, Clisckernails, 
Klint, a Promontoty, a Brow 
of a Hill hanging over the 
Sea, 2 Cape, . 
Klinte, (Ufrut) Cockle-weed, 
Darnel, 

Klipfiſt, a Haberdine, 
Alipuing,2C Ipping' Cutting. 
Shearing. (ſom Haarvrenes 

the Cutting or Polling af the 


Hair, i 
Rlipningstid, the Shearing· 
une, 
Klippe, toclip, cut, fhear, 
(tilfære) tocut;ovt. (ſom 
Naegle) to pare. Maar) ta 


poll, . 

Klippe, (med Øinene).to wink 
or twinkle wich the Eyes, (f. 
Vingerne paa leen) to, clip 
one's Wings. 

Klippe, f. 1 Rock, CfeilD ⸗ 

Cliff. Crag. ,(fHavet) Shelf 
or Rock in the Sea! (fFiulte 
i Havet) Shelves, 

| — lle 


) 





mM ya (. Si 


eunning, wily. 


km I 
Rlippet, rocky » craggy. 
Rlippefaft, folid as a Rock. 
Blipven, (med Øinene) øh 
Twinkling of the Eye, 
. Rlipver, a Shearer, . 

Rlippert, a cunning Blade, 
(virg) a momed Man, 

Ripper, clipt, cut, fhorgs 
pulled, . 

RKlipfiſt, Lubfiſh. 

Kliſteer, a Clyfter or Glifter. 
(ſætte en Klilcer) te spply a 
Gutter, 

Kliſteerſœtter, one, that applies 
2 Clyfter, 

Kliſteerſproite, a Syringe, 

Kliſter, 2 Paſte. 

Kuſtre, to paite, glue, fize, 

Kliſtret, pafted, glued, fized, 

Keit, f. Blunt. 


Klittetag, (Urt) Recdgrafs, 

Rlode, R Rall, Globe, Sphere, 
Orb. (Himmelens og Jor⸗ 
dens) the celeftiai and terre- 
ftrial Globe, 


Rlodeformig, globolous, 
” apheresl, 

Kloderund, globulous, orbi- 
cu!ar, 

Alods, sa Block, Log, Stock, 
Stuh, Stump. Trun: (ban 
ſtaaer ſom en Klods) he 
ftands like a Stock. 

Rlodsagtig, blockiſh. heavy, 
dull, duncial. (Hodsagtigt 
Menneſte) a Dunce, Block- 
head, aukward Fellow. 

ARlodsagtighedClovpiſhneſs, 
Auk wardneſs. Chimuneſt, 
Dullneſs. 

Kloe, a Claw, Paw, Clutch. 
en Loves) a Lion's Paw, 
Revfugls)a Pounce, Clutch. 
Talon, 

Blog, prudent, wife, fage, 
judiciaus, witty, ingeniaus, 
knowing, underftanding, in- 
telligent. Skilful. (fu, fin) 


ved) a Wit, Cent 
ge Hog) I sm n: 
fer for that. (6 
a cunning Trick 
a Repartee, 
Klogelig eller klog 
dently. viſely. 
(ſnedigen) cunn 
Klogere, comp. 
prudent. (flogej 
dent, viſeſt. 
Klogſtab, Prude 
nefs, ]Judiciousne 
neſs. 
— ſ. fl eli 
Aloktke, sBe!l, 4 
Blomſter ꝛc.) a 
Klokre, (om Tit 
(hvad er Klokken 
a Clock, (Klotte 
the Clock ſtrike 
fen tolv) twelv 
(LK loffen er paa 
it is upon the 
two, (xXlotfen ( 
is late, 
Rlofte, (underſte 
Underperticost. 
Alokkeblonſter,n 
Blue-bellflower 
rybells. 
Rlokte Erts, a M 
an! yellow Braſ 
Alotfefaar, 2 Ew 
shout her Neck 
KRlokkeknovel, a 
BKloktemalm, ſ. 
Rloffer, a Sacril 
keeper, 


Klokrenag, che 
Clcx. 


Klokkeſtet, Hour, 
Clotteſſet) are « 
Klotfefpil, the Ch 
Alokkeſtill ads cl 
Relfty, - 
Blokteſtaber, 





J 


Si 


æg, a Bellftring. 
cm p a Steeple or 


Pe Cudgel-player, 
Klods. 

Cloifter, Monaftery, 
t, religious Houſe. 
) to cloifter up or 
in a Monaftery, to 
r. (give figi Kloſter) 


into Orders. 


»der, a Friat, a Lay- 


in a Cloiſter. 
ſtander, a Cham- 
in a Cloifter, 

ds, Lands or Eftare 
ng to a Cloiſter. 
ufrüue, a Nun, 2 
r in a Nunnery, 
d, f. Ey. (fun bar 
oſterkiod) fhe is not 
I fer 3 fingle, mona- 
e. 
Fe, a monaſterial 


met, a monalt:g or 
fe, 

, monaftic, 

pte. a Vow. 

ber, ſ. Rioſterjom⸗ 


Zlaw or Hoof. (ad⸗ 
Zlevenfoot. 

n Itchinge che Itch. 
;0 !eratch, rub ør 
frille) to itch. 


mette, a Clap, Clift. 
» Chink, Fisfure, 
ferg) 3 Grotte, 


forked, fp.ir. . 
te 2 double Chin, 
[, aa Packfaddle 8 


o puke, retch, vo- 
Flafh of Wit, Quibe 


ns Rebus, Clinch;, 
8 Witticiſm. 


) 489 ( 


Kl 
J 

Klogtig, ingenious, witty. 
judicious, inventive. 

Alsgeisen, ingeniously, wit- 
tily. 

Klsgtighed, Ingeniousne(s, 
Wittineſs. 

Klove, ſ. Blov. 

Klove, ro cleave, fisfare, ſlit, 
fplit, ſplit aſunder, ca cut. 
(Oovedet paa en) to break 
one's Head. (fig) to.fplie in 
two rive, crack or break 
aſunder. (Ord) tø be punc- 
tilious, co cavil, 

Klovelig, fisſile, apt ro cleave. 

Klsven, cleft, Nit, ſplit. 

BRlover, (1 Kort) Club ag 
Cards, ' 

Klaver, a Cleaver, 

Klåves, to ſplit in two, rive, 
crack or break aſunder, tø 
chap, chink. 

Kloving, Kloyning, Cleay- 
ing, Splitting. 

Klub, 2 Club, , 

Rlud, a Clone, Rag, Tetter, 
Snred, (at atmiffe med) 8 
Rubber, Dufting » clout. 

Kludebodt, f. lapper, 
indefræmer, 2 Frippeter, . 
a Broker of old Cloches. 
Ragpicker. 

Kludekram, Frippery, old 
Cloche"s ; ' 

Kludemarket, Broker'sſtreet. 
Ragmarket. i 

Klukhone, a Cluckinghen, 

Klutre, to cluck. 

Klukken, the Clucking of & 


Hen, 

Klump, 8 Lump, Mafs, Clod 
or Ciot. (fætte ſigſtil Klum⸗ 
per, flumpe fammen) te clod 
ør clotter, (Guld) er In- 
got or Mafs of Gold, 8 
Sow or Pig of Tin. (Jord 
$ Cled of Barth, 

Alum⸗ 


J Øs 





Kl 


Rlumet, elodded or eloreered. 

Blunt (Eno, ſom en ſnaver⸗ 
haliet Flaſke giver, naar man 
ffienfer af den) che Guggling 
ef a ftræghinecked Bottlc, 
when it is emptying. 

Rlunte, Flutfe, (ſom Rsvne) 

e croak 
Kiynge, a Heap, Clufter, 
CForjanling) a Crowd, 
C: mpany, Rnot. 
Rlynge fig, to grow in Cly- 
. ers, to crowd, throng of 
ga'her in Crowds, ' 

Klunge ved, to cleave or 
ſtick co, 

Klengeviis, in Hesps, Crowds, 
in great Number, 

KRleonke, to complain, lament, 
groan or bemoan yourlelf, 
wbimper, 

Blynfer , a Lementer, aa 
Wnimperer. 

Klynketone, a lamenting 
Tune, 

Kledſer, Klydegaerer, (til 
Skibs, de runde Huller, hvor: 
giennem Ankertougene ſpille) 
Hau-holes. (K. høit over 
Vandet) 2 bold Hauſe. (Ane 
kertouget ſtamfiles i K.) the 
Cable burns mn "he Hauſe- 
holes, (forſterke Troſſen med 
omſvobt Tong at bet ilke 
amfiles) to frefh the Hauſe. 

Rlydeholterne, Hanfe pieces, 

Risderørene, Hauſe-pipes. 

Klyve op, to climb, clamber, 
get or ſe amble up. 

Rlyvver, (Skibst.) a Gibb. (K. 
med Leiderſtag) ſtandin 
Gibh. ( uden £erderftag 
running or flying Gibb. 

Sitormk.) Incallgibb. 
Stork.) Fairweathergibb, 
Klyverbom.) Gibbboom. 

&næ, che Knee. (i et Skib) 

Knee, Cesa Bing) a Joint. 


) 490 ( 


Kn 


falde paa) to k: 
own upon your 
Anæebaand, a K 
Girter. i 
Knaæbgielſe, Genu 
Knse'ing down, 


Knætyid, (paa He 
ders, 


Anæet, (ſiges on 
knotted, kneed, 
Kneæfold, Proſtrati 
Knaefald) to prof 
ſelf, calt your 
Feet. (1 Bebeillol) 
Prayer or Jointſto 
upon, when y« 
Prayers, 
Anægræs, Cowgra 
graſs. 
Kneæharniſt, a Pu 
an Armour for el 
Rnæbafe, the Han 
Bnæt, ſ. KRuek. 
Knaækappe, the T 
Boot, 

Rnaffe, ſ. knekke 
KRnaele, to kneel, 
on the Knees, 
Kneæelen, Genufiedi 

ing. 
Knælende, kneeli 
bended Knees. 
Rnæling (Cen fiden 
Short-arfe, Shrim; 
Knæp, Bnæppe, 
Kneppe. 
Knæerem, "(beg Sk 
a Shoemaker's St 
XRnæff al, tie Kr 
Whirl - bone of ch 
Knæftive, f. Bnæl 
Knæfpende, a Kne 
Knaco, (fLefferie) 
Tidbits, Kickſh 
cacies. 
Knag, (at hænge Kl 
a Hook in ae Wa. 


Clothes on, (undt 
a Bracket. 





&n 


Beg s Crafh, Cla 
| Brag) h» Clap 


, to crafh, clap, or 
fnap or eleck. 
kte, a Rack to hang 
s on, 
Crack, Clap or Crafh, 
Snap, (af en £anon) 
part or Roaring of a 
(Knald og Bald) on 
len, 
Id, Falminating 
to clack, clap, crafh, 
sake a Crack, thunder. 
Burtan (paa en Stof) 
se Head of a Cane, 
i Kaarde) the Pommel 
rord, Gaa en Sadel) 


el. 

dj. (indtneben) itraie, 
cloſe. (farrig) nig+ 
» clofefifted, ftingy. 
ar med Nod og knap, 
I flap derfra) he had 
»w Efcap-. (knap —8 
Wages. (knap Kiol 
t Goat. 
»C(CKarrighed) Nig- 
reſs, Stingineſs. 

ly a Button- ho!e, 
ger, a Botton-maker. 
nap eller knapt og 
poorly, indigently, 
ously, fegrcely, hard- 
ith great Diſſculty. 
to button your Coat: 
en it, 

af, to abate, diminifh, 
, bridge, retrench, 
g felv) to retrench 
Expences, abridge 
If, te live within 
fs, to pinch. i 
ali, 2 Pin. (bæfte 
o pin up. (Odd) che 
or Tip of a Pin, 
soorly, penuriously, 


/. hardly, ſtraitly, nat- 


) 491 ( 


rowly, withinCompafs, (levt 
knapt) to live [Paringly » 
to pinch yourfelf, 

Knarke, f. knirke. 

Knaroborn, crabbed, nuftere, 
peevilh, four, harfh» rigo- 
rous, moroſe. (knarvorn 
Mand) a -Grumbler,- a 
ſnappiſh Man, (tnarvornt 
Bæfen) Moroſity. — 

Knarvornhed, Crabbednefs, 
Auſterity * Harf hnéfs, Ri- 
gidicy , Moroſity. 


Knas, (bruges fun adverbigli= 
nas, i 


" ter med 1; f. t 
Stybker) in Pieces, 
Knaſte, to crack, crunch, 
(med Zænderne) co grind 
ør gnaf h wich che Teerh, 
Knaſt, a Knag, Knur, Knurl, 
mt Kno . 
naſtet, knaggy, knotty, 
Knaſter, — 5 — fpanif h 


Tobacco, 
Knev, a Pinch. (Rænte) a 
Trick, Cunning. Wile, 


Guile, Craftineſs. Siyneſa. 


Knebel, (i en Klokke) a Clap» 


per. (i Mugen) a Gag. 
Anebelsbært, achio, W hiv 
iker., . 


Kneben, Pinched,€ 

Knede, f. ælre, 

Knegt, a Servant, a Bondman, 
Slave, (ryggeslos) a Dehau- 
chee, Raſcehell. (1 Kort) a 
Knave, (K. Robert) Robin- 
good fellow. 

Kneiſe, to ſtrut. walk affected- 
ly,  bridle, thruſt che 
Chin into the Neck. 


RKnek, a Crack, Chink ; Cre- 
viIC-. 

Knekke, v. a. og n, to erack, 
break, or ſplit. (med Fine 
gerne) fa make yaun Fin«= 
ger'e ſnap. J 

LKnuekkelig, fragile s 8pt te 
break, brittle. 


TY FE 


— 








Kn 


Knekken, Cracking, Breaking. 
Knep, (i Panden) a Rap wich 
a Finger on che Forehead, a 
Fillip on che Forehead. (paa 
Neſen) a Fillip on rhe Xote. 
Caive cen knep i Pauden) to 
fillip one on the Forehead. 
(give een Kney paa Næfen) 
to fillip one on the Noſe. 
Ancp 1 Panden, (cen Urt) 
Meadowrue. 
Knepkage, s Cracknel, 
Kneppe, f. knappe. 
Kneppre, (ſom cen Stork) to 
crackle or clack. 
Knibe, f. e Pinch, Straits, F.m- 
barrafs, Perplexity ofMind, 
Nonplus, the Being at a 
Stand, (værei K.) to be at a 
Pinch, at a Stand, or in a 
Qu ndary, to be between 
the Hammer and Tongs, be 
under a fad Dilemma, be 
preſſed wirh Difficulties, 
(bringe i) to reduce one to 
raits, to put to a Nonplus, 


Knibe, v. to pinch,nip, fqueeze, 
(trænge) co Fonſtraint, put 
under a Reføfaine, or put a 
Conftraint upon, (med glo⸗ 
ends Tanger) to pinch wit 
ted-het Tongs. (af) to cut 
off, abste, retrench. (ind 
to ſtraiten, make ſtrait. (i 
Maven, foraarſage Kniden 
i Maven) 
Gripings ov'the Guts. 

Rnibejern, Pincers, 

Knibning, Pinching, Nipping. 
Griping. Squeezing. 

Knibſt, proud, haughty, elat- 
ed, arrogant, 


Bnibftbed, Pride, Haughti- 
neſs. 


Knibtang, Pincers, Nail- 

Nippers. 
RKnipple, to make Lace, or 
Bone» lace, 


) 49% ( 


to gripe or caufe. 


Kn— 


Kniplepige eler Kniplerſtke, 
a Woman, that makes Lace, 
a Iacs-msker, 

Kniplepude, a Cuff hion fer 
Bonelace. 

Kniplinger, Lace, Points. 

TKniplingsgrund, the Ground 
of Lace. 

Kniplingshandel, a Deasling 
in Lace. 


" Xnivlingsfræmer, a Deaber 


in Lace, Laceman 
Rniplings - Wenfter , 
P-ttern of Lxce. 
Kniplingsverk, 
Lace, Points, 
Knivpe, 2 Rundle, - Bunch, 
(Riis) a Påggor. (Øde) 8 
Bottle of Hay. (Brænde) 4 
Bandle of Sticks. J 
Knippel, ea Club, Cudgel, 
Knippelſtok, a Bobbin: for 


the 


Lacework, 


Lace. 

Knippeviis, in Bundles, in 
baxgots. 

Knirke, knerke, to crack. 
crackle, creak. (ſom Skoe) 
to creek. (ſom en Dør) to 
ſcreak. 

Knirken, Cres king, Crackling, 
Creeking. 

Kniv, a Knife, (Anatomeer⸗ 
fmv) a Carling. ( Jægertnie) 
a Wovdknife, Hanger. 

Knivbag, the Back of 2 
Knife, 

KRnivbeſtik, a Set of Knives, 
Kniſecaſe. 

Knivblad, a Blade of a Knife. 

Knivfram, a Cutler's Ware, 

Knivs-⸗Odd, the Point of & 
Knife. 

Rnivffeede, a Knife- cafe, 

Knivſmed, a Cucler, 

Knivinit, a Slafh ofa Knife, 

Knivſtaal, (at bvædfe Kniwe 
paa) 2 Steel to ſet or whet 
a Knife on, 


Ænivfting, a Stab with ea Knife, 
Knok⸗ 





— 


ra Knuckle, Bone; 


oint. 
grov Knold) a Clown, 


FEIIOW. 


(Klump) s Lump, 


paa Træge 2c.) Bud. 
Eye or Button in 
(fane Knopper) to 
a get Buds, to knot. 
"6, Doggrafs. 
2 Garlick? — 
budded. full ofBuds. 
pg Knapweed, Mat- 
, 2 Tendon.pr little 


eenig, tendinous. 
te, ſ. Knurpotte. 
Knur, Knurl, Knob, 
Knag (paa Ruge 
paa Træce) a Bunchs 


t, Knorty, 

d, knobby. (ujevn) 
rugged, uneven. 
i) a rugged Way. 
der, callous, braw- 


5kiemt⸗ ogSkieldsord) 
hin, Brat, Monkey. 
m) clever Vouth. 

i en Klokte, a Clap- 


AJ 


knaggys 


Block, Logor Stump. 
>, 2 Canoe, 

(Mands Navn) Ca- 
(giore fig til) to be 
te, ſtubborn or will- 
o make Head againft, 
oſe. 
0 ſtuddet, om 
| —2 down and 
tr røgether, 

2 Knot, Node, Les 
Tumour. (i en Gaq) 
at, Node or principal 
lev'in a Trensadian, 
te 


r K.) there is the 


Cen Lobek.) a Sliding- 


"sm ) 493 € Km 


Knot. (Valtaude) Adaman- 


tine Ties, Whale - knot. 


AJ 


(Saard £ ) s Bowlingknot, 


Knudefuld, knotty, odous. 
Anudret unort knaggy , 


knobby. (nievn) tuberous. 


rough, rugged, uneven, . 
Knudrethed, (knudret Egen⸗ 
ſtab) Tuberofiry,Knottinels, 
(Ujevnbed) Ronghneſa. 
Knne, (i Lemmerne) to. ſhake. 
Knuen, Knuning, Shivering 
vith Cold, - W 
Knurhane,  (Gtesnuikter) 
Pogge. V 
Knurpotte, a Grumblerẽ 
grumbling Men, * 
Knurre, to gramble, 
murmur, mutter, 


ing, Murmurin 


grow 


Knurren, Grumbling, Grow. 


Knurrer, a Grumbler, Mur» 


”» murer, 


Knuſe, to bruife, cruf h 


break, bruiſe, best in (mail 


Pieces, to pound, NE 
Rnufen, Knusning, Bruiång, 

Crufhing, Pounding. 
Knuſet, bruiſed. cruf ht, 
Knyde, to knot, tie up intö 

Knots, . 


— 


Bnyden, Knotting, Tyiag 
up into Knots, , . 
Knye, (mutkte) to muttet, 


mumble, grumble. 
Anstning, Knicrting. 


Knytte, to knit. (ſammen) te 


knit together, join or unite, 


KRnyttekone, a Woman, that 


knits Stockings a Knitter, 
Knyttepind, 2 Knicting-flick,. 
Knytter, a Knitter, 
Knyttes, (ſom Blomſter eller 
Frugter) to knit, to cabbage. 
row into a Head, to pome. 


fom Melk i Bryſterne) te 


curdle. J 
Knyttet, knit. 
Knyttevert Rnit · work. 
Koad⸗ 


Sa 


So ) 4940 0 


Beadjutot, 2 Coadjutor, 
Bobbel, (Jagthunde) » Cou- 
ls or Leafh of Hounds, 

Robbelbaand, + Leaf he 

Røbber , Copper, Brafss the 
Venus of Alcbymifts, (Gar 
kobber) Rofe- copper; 

Xobberanfigt, a pimpled Face, 

Robberarbeide, Brafswork, 

BRobbergrøn, f. fpanfegrøn. 

Bobbergrube eller Mine, 
Cuppermine, 

Bobberjord, calamine Berth, 

Bobbertiedel, a Brafskertle, 
Copper, Cauldren, 

—— — f. Kobbergru⸗ 

⁊ 


Kobbermynt, Brafs- money, 
Bobbernæle, Coppernofe, 
Zobberolie, Oil-of Venus, 
Bobberpenge, ſ. Kobber⸗ 


mynte. 
Bobberplade, Copperplate. 
Robberrøg, Tn: 
Bobberrnft, Verdigreafe, 
Bspberflange, a brazen Ser« 


pent, 

Kobberfmed, a Brazier, Cop- 
perfini'h, 

Robberſtik, 2 Copper-cut, 
Brafs- eur, 

Kobberftifter, an Engraver, 

Robberftifning, Tagraving. 

— —“ 'e, a Rolling« 
prefs, 

Bobberftykte, & Print from a 
Copperplate, Brafs - cut, 


Copperplate. 

Robberſtyttes Aftryr, the 
Countarpruof, 

Bobbertøl , copper Vesfals, 
Bartery, 

Bobbertrykfer , £ Rolling 
prelsmån, 

Bobberttykferføærre, Franks 
furt + black, 

Kobbervanv, Copperas, Vis 
triol, 

Bobbervaré, Brafs-ware, 





RobberverT, Braføx 
work, Place, whe 
is mnafadured, 

Roble, fople, tocot 
togerher, joim tot 
pimp, pander: p 

Bobler, e Pimp. 
Cock-Bawd, a W 

. ger, Procurer, + 

Bcblerie, Pimping, I 
Pandering, 

BRobletft, pimplike 

Koblerffe, à Bawd, 

Bobler, copied , 
together. 

Robling, Coupling 
Procuring, 

Robolt / Robalt, | 
daldinetal) Cobe 

Rode, (paa en Del 
Paftern, 


Aodeduſt en 

the Fetlock of 
, Foot. 

Rovicil, (eené fdfte 
han har efteriadt 
er Øreven med dx 
teter, et Tetam 
drer) a Codicil, 

Boe, 1 Cow. (9 
Milk-cow, (brægt 
wich Calf, (gold 
thatisafew. (ung 
(Driftfaer) a Her 

BKoibtelde, 2 Bell ab 
Neck,  (SKoebiend 
Pafqueflower, 

Røeblomme, aMarfl 

Roeblomfter, f. 3 

Bocbriver, Boebiy 
nelæg, Boeblom 
Mips, Primrofe, 

Roefod, (Infrumer 
fe Grene op med 
foot, Leaver, 

Roehale, (Bf) & 

Roehud, Cow-hid 

Roehbveede, Cow-= 














Ko 


Cowherd, 
a Neat - leather, 
a Cow-turd, Cow- 


Cow + milk, 

Cow- dung. 
ownilk- Cheeſe. 
Blomſter) Ox - eye, 
, Cow - tail, 
Zow-ftall or Houſe, 


h 
1 Cøw's - Udder, 
ib, a Merchant- 
erchantsf hip. 
Coffer, Trunk, 
ling, Seething or 


366) to boil, ſeeth. 
p. (over) te boil 
td) to feeth or boil 
o Waſte by boiling. 
»oil, ſeeth, decn&, 
t) to boil on a foft 
agte ved Ilden) to 
»iquor ſoak, lay ita 
(at) to ger boiled. 
d) to dreſs Meat or 
(formeget) to over- 
alv) to parboil, 
a Book treating on 
(det ev ei efter 
ebog) it is againſt 
id. ie does not 
" Turn, 


the Art of Dresſing 
» Cookery, 


n. 


boiling, ſeething. 
Kogger, a Quiver. 
Cookery, Art of 
Vidtuals, 
bvilinghot, 
Gogler. 
Juggling- trieke, 
nain, 

Boiling, Seething, 
ordinary Salt, 

led, feethed, 


) 495 ( 


Jugglingtrick, Le- 


Ko 


Koie, a Sailor?s Cabbin, (Hæu⸗ 
gekoie) a Hammock. 
Kok a Cook. . 
Kokarde, a Cockade, 
Kokelkorn, India - Coculug, 
Kokette, a Coquet. 
Koketrerie, Coquetry, 
Kokilie, a Shelt. 
Kokkedreng, 3 Cook's- Boys. 
Kokkekniv, å Cleaver, clesving 
Kn-f:, a Chopping - Knife 
Kokkrepige, a Cvokmaid, 
Kokkeſtee, a Potladle. 


Kobkleare, Spoonwort, Scur- 


vygraſs. 

Kokoenſd, Coco-nut. 

Kokosnodtræ, Coco-nuè-tree. 

Kokemat, (til Skibs) tha 
Caok's Mare, 

Kolb, (af et Gevær) the But- 
end of a Firelock, ' 

Kolbe, (chimiſt Kar) Cucur- 

ve, 

Kolbstte, the Flying Top over 
Tail, (ſtobe Kolbotter) tø 
fly Top over Tail, 

Kold, cold, algid. frigid, ( to⸗ 
fig) cool, (foldfindig) cold, 
cool, indifferent, (være É. 
bare fig) ro have the Com- 
mand ot yourtelf.(f.£istfen) 
cold Meat, (blive fold) to 
grow cold, chilled with 

. cold, grow chill. (fold Kli⸗ 
ma) a frigid Climate, 

Xoldagtig, coldiſh. 

Koldbrand, Koldfyr, the 
Gangrene. (faae Koldbrand) 
to gangrene, be gangrened. 

Kolde eller Bolden, (Kolde ” 
feber) an Ague. 

Koldegræs, eergras, Fe- 
ver few. 

Koldhed, Coldnefs, Frigidity. 
Chilneſs. Chill. 

Koldpis, the Strangury. 

Koldſindig, cold, cool uraf- 
tedted, (være f. bare fig) 
to have the Command o 


ourfelf, (ligegyldig) in- 
Tonkte Cligegn . 


v 


4 





Ko ) 496 J Ko 


Aifferent, flack, indolent, 
remiſs, hackward. 

Koldſindigen, coldly, indif- 
ferently, unaftededly, 

Koldfindighed, Coldneſs, 
Cvelnels, Unaftetednefs, 
Indiference » Indolency, 
Backwardnefs, . 

Reldføgal, a cold Tankard, 
mixed Beer, 

Koldt, coldly. 


Koleriſt, choleric, pasſionate. 


Rolerifus, a choteric or 
pasſionate Men. 


Kolik, the Colic or Griping 


af the Guts, 


Kom søimper. come, (frem) 
come on, along. 


Komme, to come, get to a 
Place, (komme efter cen, 
følge paa) to ſucceed, come 

i into one's Place, (komme ef» 
fer, fom en Ting) to follow, 

" (tomme ( Venſtab n.cd cen) 
ro contra Frien'f hip wit 
one. (komme paa Knaerne) 
to de ay in ne's Eſtate. 0 
backward in your Buſineſs. 
(lade det komme an dervaa) 

"fo put upon that Isfue, (lade 
komme an paa keykken) to 
€.mmit a Thing to Fortune, 

komme bort) to be loft, (f. 

Ulave 
der. be disranged. (komme 
af Brug) to grow our of Ufe, 
Dere or Feſhion (det er £, 
fra mig) I loft it. (komme 
fammen, blive givt) to come 
together, be marsied, (je 
Lan ei komme haa hans Naun 
I cen't hit upon his Name, 
c:nnot think of fe, 
cen grovt) to take one up 
fharply or rougbly. (komme 
af) to come fram, to proceed 
from (komme ſom Soͤlen) to 
appear, come forth. (den 


to be pur in Disor- 


(komme 


Tid fommer) cha 
come. (forme ca 
to attack one cloſt 


" til at vide noge) 


know fome 
over-en Ting) to 
(fomme vel af & 
to ſneceed, pro! 
me fom man vat 
come in Pudding 
for Lyfet) to com 
(fomme efter, erin 
to Mind, (fomu 
thrive, prefper, 
Barſelſeng) to be 
Bed of a Child, 
sundt Rygte) to 
Bl me, (omme 
béfet a going. ( 
fri god) te befe 
(tomme igien, fc 
rife upon the St« 
i Daar paa) to fi 
together by the 
Variance. (fom 
to meet wirh, (fi 
fammen) to che 
with one enothe! 
fUlyfte) co fall i 
tune, (komme 
faae det) to co 
Over, operg aae) te 
beyond. (tomm 
to agree, Come ti 
ment. (komme g 
come upon one. 
blive befiende) t 
Cdet Onde form om 
the Mischief lir 
felf or fell un 
Head, (komme hor 
to Come to che É 
(t. paa, erindre) 
ber. (komme ofte 
uent, haunt. ( 
have) to recdvw 
komme i Straf 
Penalty. (f. paa, 
to come fn, to 


(omme imelem) t 





Cfomme cen pad, 
m fil) to put one 
ing, egg him on 


erſom det kommer 


umildbed) if Libe- 
do. (É.op imod) co 
komme op, ſom en 
some np. (komme 
sed) to be put to 
5, be puzzled, 
Omfoftninger) to 
Charges or Ex- 
fomme i Uleilig⸗ 


ne into Troublæ. 


Br:felfe) to fall 
tation. (det kom 
es) it broke out 
ſuit. (det fom til 


t broke out into 


: Com ſaavidt) it 
år Pafs, (komme 
to infufe, peur 
me cen til atYee) 
ne laugh. (£. til 
sten) to recover 
(k. over, gribe i 
I) to take one in 
det £. derpaa an) 
2pon that. (detȃ. 
paa Pengene) he 
xpences. (komme 
to produce, utter, 
t kom for Kongen) 
got an Inkling of 
? affed) to move, 
t, occafion, (Sol⸗ 
in i Bevægelfe) 
rs rofe in Arms. 
l Penge) to ger 
ſer fon en Storm 
aroſe & Storm. 
Mre) to come to 
get up to a Pre- 
komme aftted med 
bring about, ac- 
it. (tomme i 
get into oneꝰs 
(komme i Gunft 
r gå in with one, 


unaade) to fat 


! 


,&ame to handyblows. 


xo) 497 Ko 


under” ones. Displeafare, 


det kom paa min Andeel) it 
eli to my Share, (Træerne 
fomme fig) che Trees thrive, 
(fomme til noget, opna aedet) 
to come at or by, to øbtsin, 

(det k. til Ogandgemæng) ie 
oms 


me fort. Berden) zo come 






forward, (komme fort : k 
Lærdom) to come forde 
"your Learning. (fom 


ort) to come by the Lee, 
(komme i Slagsinaal ſam⸗ 
men) co falle aghting toge- 

ther, (komme fra någet self 
eller ilde)to come of 
dit or ſcurvily. (han kom be 
ftidt derfra) he came off very 

fhittenly, ” (komme paa He⸗ 


ſten) to get np on Hovfeback 


or into thøSaddie, (t. fame 
men) to convene, asſemble. 
komme ved) to concern. 
hvad fo det mig ved) 
what is that æéo me? (fomme 
fig) to recover, be reſtored. 


thCre- 


to your former Health. (bes 


gynde af komme fig) to beon 
the mending Hand. pick u 
hen Crums. (fomme cen fil 


telp) to come to one's A- 


iftance. (komme een til at 
ffrive) to perſuade ong to 
write, (det er ikke godt gt kom⸗ 


me i med ſaadanne golf) ir 


is not good to come in with | 
fuch People. (komme cen daa 
oven) to come arhwaret 
one's Haufe, (komme gen 
om Borde) to run the Rig 
upon one. (Soeterm.) (det 
kommer an paa it 
depends on him. . 


Kommen, enme (af ſeittelige 


Folt) born of honeſt Parents. 


Kompan, (liſtig) a merry 


Boon- companon, 
Cider ig) a 


Biade, 
jolly Fellow, 


1 - 


- 





Ko 


disfolute,lewd,loofe Fellow, 
au Rakehell, 

Kompan, (bag pga et Skib) 
the Hindc file, 

Kone, a Wife. Spouſe. (ond, 
arrig) a Shrew, Scold, Ter- 
magant. (gammel, ærværte 
dig Kone) a Matron. (ta 
til Kone) to take so Wife, 
(i Huſet) the good Woman 

* Sonner med den anden 
Kone) hed had two Sons 
by the fecond Venter, 

Konesbroder, & Brother fn 


Iw. 

Konfyr, a lietle Stove in the 
Hearrh. 

Konge, «Ring. (Helligtrekon⸗ 
gersdag) Epiphany or 
Twelft Day. 

Kongebrev, a Patent or Letters 
patent, Licence, 

Kongelig, royal, kingly, ma- 
jettic. CSR the royal Fa- 
mily. (Hovedfmnfte) a Dia- 
dem. ; 

Bongeligen,adv.royally,king- 
like. 

Kongelys, (Urt) Torchweed, 
Mothmullein. 

Kongemord, Regiecide, Mur- 
der committed on = King. 

Kongemorder, a Regicide. 

Kongerige, a Kingdom, Realm. 

Kongeſallat, (Ur) Tarra- 
gen. 

Kongevand, (et Slags Skee⸗ 
devand, at oploſe Guld med) 
Aqua regis, 

Rongeværdighed, 
Kingf hip. 

TKongevei, the King's High- 
wav. 

Kongeorn, rhe Ses-eagle. 
Kong Sendrit,(Urt) Ground- 
fell, Sim fon, . 

Kongres, the Congrefs, 


Royalty. 


Bouſt, an Åre, Workmanf hip. 


(Indſigt) Skill, Skiltulneſs, 


) 498 ( 


the Houfe. (ban bavde, 


K7 


BidenØab) 
adighed) 4 
terity, Knack 
Ingennity, . 
Wittineſa.(Si 
ning. Artifice 
Contrivance, 
ſmukke) liber: 
ingen) it requi 
is noe difficale, 
kifs my Hend, 
fPiver) Gnomi 
(Konſter, ſom 
Tricks.(giore 
"to fhew Tricl 
Konſtarbeide« 
manf hip Or & 
artful Piece c 
Konſtbeflittend 
bende, one ch 
felf to fome 
ftudies, learns 


Konſtbog, ae Bo: 
curious or fe 
Konftbygning, : 
gine, Device, 
Konſtdommer, 
Konſtdreier,a T 
Ivory-turner 
Turner, en A 


Ing, 
Rontferfaren, e 
in an Art. 
Konfterfarenbe! 

Art 


Konſtgreb, an 
dreſs, Devic: 
Konſternes Gi 
(deres Gudind 
Konſti ' (tløgt 
ertful, cunnin 
ful. ingeniou 
(udarbeidet m 
cisl, artful. 
aeccrrate, elab 
Konſtitgen, art: 
fully,cariausly 
Konſtighed, Ar 
Konſtild, artific 





Ps 


r, a Repofitory of 
a Muleum. 
""(peculate on a 

ry or experimpnt 

k up a Piece of 

refine it. 

an Artiſt in Paint- 

ngenious Painter. 

t, areful, conform 

rding to the Ru- 


jen, workmanlike, 

elaborately. 

an Artiſt. 

n Artiſt, Artiſan, 
an ingenious 


Ud 

technical Terms, 
Art. 

ngenious, artful. 
ventive, contriv- 


r, a Cabinetmaker, 
chat makes inlaid 

Checkerwork.. 

rarbeide, Cabinet- 


an optic Mirror, 
an Artifice, Cun- 
ice. 

a Mafter-piece, 
ece øf Werkman- 


a Piece of Work, 
1 great Skill and 
urious Workman- 
ogning) Machine, 
er af fig ſelv) an 


Machinery. 
neſter, Mechani- 
hiniſt. 
(Overfop) a Cup. 
2 Saucer, (at fops 

a sene — 
Laffe) n 


tSlags Gummi) 
Pock-hole, 


) 499 ( 


CY 


Koparet, pockfrerted, fall ef 
ale 


Pock-h pitted. 


Bovet, (sufi — Mynt) a Co- 


— pox. (Bornekopper) 
ſmall Pox. 
Kopſætning, Cupping. scari⸗ 
cation. 
Kopictte, to cup, —ẽ 
Kopſeættejern, a Scarifi 
Kopſtat, Poll-tax, Pollnt 
Capitation. 
Koqpette, ſ. Bolette. 
Kore, Gimp, CSamcelgats) 
Twift. 
Korender, Currents, 
KRoriander, Coriander-Qsed, 
Kork, Cork, 
Kort, (Tol) a Cork, Stopple. 
Korte, to cork Bottles, to ftop 
thgm up wich a Cark. 
Rovrfetræ, Co keree, 
Korkeprop, a Cork. 
Korktrækker, a Cork-Screw, 
Korn, Corn, Grain, (ſtager 
ſmukt paa Landet) there is & 
fine Shew of Corn. (Gigte 
paa et Gevær) Sight. 
Kornager, Cornfield, 
Koernap, an Bar, of Corn. 
Kornbælg, Cheff. 
Kornbiering, the Harvelt or 
Crop of Corn, 

Kornbing, a Binn, 
Kornblomſter, Cornlowers, 
Blew-bottles. Hurtſickles. 
Kornbrand, the Blaſting of 


Corn. 
Kornbrændeviin, Corn-bran- 
dy, Cornſpirits. 
Korndyuge, a Heap of Corn, 
Korne, to granulate, to work 
or put into Grains. 
Kornet, granulated, 
Korneolkirſebæœr, a Cørnel or 
Cornelherry, 
Korneoltræœe, Corneltree. 
Bornforraad, 1 Provifien of 


Bornfrøe, Birdfeed… 


Y i a 








Bofte pan; (anvende paa) to 

" Mpend, confame, beftow er 

.… Fey ont in, 

inder, a Broom-man, 
one, chat makes and fells 
Brooms. 

Koſtelig, coftly, ftately, fplen- 
did, magnificent, exquifire, 
"rer rich, excellent, 


foftelige Klæder) rich Ap-. 


parel. 
KRoſteligen, — meg- 


nificently, richly. fumptu- 
ousiv, . ' 
RKoſtelighed,  Magnificence, 


Starelinefs, 
"Refteffaft, Rroom-ſtick. 
Koſtfri, upon free Coſt. 
Roftfribed, Munificence, Li- 
moræne Board 

ænger, a oarder. 
Koſtpenge, Board-wages. 
Kovſten, a Cup. 
RKoe, (i Billiardſpil) 2 Cue, 
KRole, to cool. make cold, to 
refreſh. (fin Vrede) to vent 
our Spleen upon. 
Ksledrik, Emulfion, 
Kolefad eller Bar, 2 Keel- 
var. 
Koslemiddel, « cooling or re- 
frigerative Remedy, 


Zolende refrefhing, -.cooling. Bræmercompagnie, the] 


Kales/ to grew cuol. 

Kolig, cool, refrefhing, (idet 
telige) in. frelco. 

Kosſlighed, Coolnefs, 

Kéling, Cooln 

Bølle, 2 Club. Døre) a Leg 

ot Venifon, 

Køllert, a Buff-coat. 
Kølleeemager, a Buffcoat- 
maker, i — 
Rølne, kslues, to grow cool, 

or cold, 
Réønrég, Lampblack, 
Rørvel, Chervil, 
"Kører, (Stæfferhund) a Cur of 
a a Shepherd, 


Ae ) 602 $, 


Kraakeber, Crou·ven 
Crackbetries. 
Traaſe, Giblets. 
Krabaſt, a Scourge or Whi 
3 por kl, fe) tes 
rabaſte⸗ to ſeos 
whips — 58 DW 
Brabar, (Glielddord) « ( 
” ning Blade, or Sharper, 


Dog. i 
Krabbe, 2 Crab. (i Dyed 
fen) Cancer. 
Rrabbeflloe, theClaw af ac 
Tradſe, to ſeratch.rub orc 

(ub) to rafe or forat 
Kradsborſte, a Scratt 
Scraper, 
Madſer, (til Geveer) a W 


to unload a Gun. 


Trads⸗Uld, ſhort Wool, 


Kræft, (Sygdom) Canke 
Kræfter, "Strength, ” Vig 
Force, (Evne) Power, . 
lity. (ſom giver Sræf 
.comfortative, (af alle K 


ter) by main St ' 
Might and Main, (det 
over mine Krœfter) ie ise 
my Puwer or Ability. 

Kræmmer, a Shopkee 
Trade«man, a Mercer. ( 
fe) a Mercer. (Urtt 
Grocer. 


cer?'s or Grocer's Comp 
KRræœmmerdreng, 3 Shop 
Shopkeeper's Prentice, 
Rræmmerbuus, a Corne 
Kræmmerlaug⸗ the Com; 
or Guild of Mercers or ( 
— cers. 
Kræmerlatin, Jargon. 
berifh, canting Langus 
Rræmmerfvend, a Shop 
per's Journeyman. 
Kreænge, (fom Skibe) toh 
Ship, to careen it (fo 
Skib) to heel, lay alo! 
Krænge, (flaae) tofkin, | 
Rrængetallie, a Careenbl 
Kræn 





Kr 
Jomftue) to de 


flower a Virgin, 
ich. Child, (med 
wiſh, force. (Gin 
eve, amict, vex. 
moleft, mortify, 
ſvakke, fordærve) 
corrupt. (eens 
laſt one's Reputa- 


rorruption,. Spoil- 
ivation, Weaken- 
ling.  . 

Krænfning, Ra- 


Ravifher. 
»øiled, vitiated, 
(med Bold) ra- 


nty, nice, deli- 
ty-mouthed, chat 
vits, liquoriſh. 

Niceneſs, Dainti- 


re delicately, ni- 
ldſmith's Sweep- 


mand, crave, ex- 
e, claim. (ſtedſe 
tde med ræven) 


lemandable, 
emander. (idelig 
ide) Dun. 
nanded, exacted, 


fe, Magt) Force, 
Power, Might. 
tue, (1 Kraft af) 
of. (Fynd) Ener- 
cy. (beſte) che 
ce. 

corroborative 


kraftig. * 

irkſom) vigorous, 

forcible, ſtrong. 
corroborative, 


e. (eftertrykkelig) 


) sos 


Wes 


Kr 


forcible, energetical, efficg-- 


cious, 'effeAual, (gyldig 

valid, good in Law, that holds 

food, (ioderiig) nouriſhing. 
rong. juicy, full of Gre 


Ve. . 
Traftigen, ftrongly, vigerous- 
ly, efficaciously. 
Kraftighed, Vigorousnefs, 
Kraftloös, forcelefs, feeble, 
weak, impotent, infirm; in- 
valid, languid, ineffcscious, 
(giore kraftlos) to werken, 
infeeble, annihilate, invali- 
dare. (giore cen ttaftlos) to 
enervate, weaken, infeeble . 


one, 
Kraftlsohed,  Forcelefsnefs, 
knefs, Impotency. (ll 
gyldigbed) Invalidicy. 
Kraftløs, adv. weakly, fee- 
bly,” impotently. 
—E a Comfortative 
Remev. 
Kraftſuppe, Gravy, Caullis, 
ftrong Soop. 
Kraftvand, ſtrong or corres 
borative Water, — 
Brace, a Crow, 0 
Kragebæer, Crackberry, 
Kragefod, (Urt) Woad. 
Kragemaal, a Jargon, Cant, 
cånting Language, Gibber- 
ifh, Pedlar?s French, 
Kragefslv, a Kind-of glittero 


K in —8 Sta søn te) 
ragetæer, (et ante 
—— (dette Gaogfar 


ver) Crowfeet, Pothooks. 
Kragetorn, (Urt) Reſtharrow. 
Bragfteen, (hos Bogmeſtere) 
a Bracket, Conſole. ” 
Krak, (krik) a Crack, crackling 
Noife, 

Krakeel, a Quarrel, Strife, 
Variance. i 
Krakeelſt, quarrelſome, liti- 

gious. 12 
Krakmandler, Jordans; ten- 
derfhelied Almonds. 
Kram, 










Kr 


Kram, Merchandife or Goods 

" sMerce" vs; 
Cſmaa Kram ſaoſom: One: 
naale, Kapoenaale, Vifter, 
Traad, Baand 16.) petty 
War: s, 

Krambod, a Shop, (paa et 
Market) a Booth or Stall. 
(begynde at holde Krambod) 
to ler up 8 ep. 

Kramboddreng, s Shopboy. 

RKrambodleie, Stallage. 

Krambodſvend, a Shopkee- 
per'« fourneyman, 

Kramdnkke, a Do'l. 


Rramme, to pie's or fqueeze, 


Krampaare, 2 Swullen Vein, 
Krampe, 
Cramp iron. (bæfte med) 
to faften with Cramp-iror, 
Krampe, (Sygdom) rhe Cramp 
or Spafin. a Tontraction of 
the Limbs. (i $inderne" a 
Sardonic G-in. (p'anet af) 
fpesmatic, troubled with the 
. Cramp. 
Kramvedrag, 2 Convulſion. 
Krampefiſt, Crampfifh, Tor- 
pedo 
Krampelære, Spasmology. 
Krampelaͤtter, a sSardonic 
GCrin. 
Krampeſtridig, antiſpasmatic. 
Kramperræk, Convulſion. 
Krampig, convulſive. 
Kramſe, grabble, grope. 
Kramefugl, a Feldifare, Mis- 
ſelbird, Shrite. (dobbelt) 
Fieldfare. 
Kramvare, Mercery, Mer- 
cerꝰs-Ware. 
Krands, a Garlan“d, Wreath. 
(i Bynninger) a Cornice, 
Chapl:c, (rom (.gger paa Ho 
vedet, at bære noget paa) 
Buried, Ro'l. (Laurbær) a 
Taurel, Wreith of Laurel. 
rane, 2 Crane, 
Æranbielfer, Catheads, (Soe⸗ 
NE ferm.) 


,) 504 (| 


Mercer's Ware. 


Jernframpe, 2 


Kr 


⸗ 


Kranefod, the Bafis 
of a Crane, 

Kranehiul, the Cogw 
a Crane, 

Kraneſtel, f. Kranef 


Krap, (Farverrode) 


Krat, Kratſtov, a Tl 
Buſhes. a Copſe or 
RKrattorne, Thorns. 
Kratvert, Shrub, Bu 
Krav, a Demand, 
(Gield) Debt. 
Arave, a Cape, Col! 
"Coat, (Præfes) 
Band, (Skiortek.) a 
a Shirt. (tage en ved. 
to collar one, take on 
Collar. ur 
Kravel, Cravel. 
Kruvle op, to climb o 
up. 
Kreatur, a Creature, , 
(umælende) & Brute, 


Krebs, a Crayfiſh, Cral 
ure) Horſeſhoe, ] 


Krebs, f. Kræft. 

Krebsgang, Retrogra 

Going back, (gane 
gang)'ogo backwarc 
fy-verfy, bea Loofer 
fucceed, grow wor 
worſe, fo go to r 
prove abortive, to g' 
the Wind or down 
decay in your Ettati 

Krebsoine, Crabseyes, 

Krebsſuppe, Soop ol 
ff h 


Brede, a Circle, Ring, ] 
Compaſs. 

Kredodag,the Diet or M 
of che States of a Cir 


Kredsdands, the Hay, 2 
tr y-dance. 
Kvedsformig, orbicula 
cular, i 
KTredslob, a circular M 
Circumvolution, 
Ari 





Kr 


circular, orbicu- 
irleswile, orbicu- 


eatur. 
fib) a Crayer, 
Blackthorn-ber- 


e. 
fmall Fringe or 


de, Chalk, (pag 
en Tick, 

chaihy, 
a Chalk-mountain. 
pb cha!k, 

a chalky Cround. 
f(fmall Box for Mo- 
try in che Pocket, 
Stratum or Layer 


Ringworm, dry 
in Pommern ands) 
Zhalkftone. 

(fere Krig) to 


” Upen one, to 


'» Cairy on War - 


e. 


Cc. 
ake or wage War, 
e, warlike, mar- 


d, (608 Hedninge⸗ 
the God of War, 
) the Goddels of 
on. 

toushaving Turn- 
Windings, 

:,… beliigerent , 
War, warfaring, 
n War, 

t, Preparatiens of 


ter, military Ex- 
leeds of War, 
„Warlike Stores 
ſents of War, 


). 505 ( 


Krigebærs Bevagelſe, 


rig, the Corner 


Kr 


Arigsbrug, military Prattice 

or Ule. 

Krigebygmeſter, a Enginter. 

Krigsbegningskonſt, Fortif- 
cat: on. 

Krigscancellie, Chancery of 
War, 

Krigscaſſe, the military Chett, 
Cath of an Army. . 

Krigscommiſſarius, & Com- 
mitſary of War, Commiſſary 
for the Stores. 

Kricedisciplin, £ Brigstugt. 

Krigsefange, a Prifoner of 
War, 2 Captive. 

Rrvigsflodte, a Fleet af Men 
of War... 

Kriqgsfolt, Soldiers, military 

en. 

Krigsforraad, Ammunition., 
warlike Store. 

Krvriasbær, an Army, Hoft 

. of Soldiers. 

the 


Evolution af an Army, 

Krigshelt, a Hero, a Warrior, 
Martialits Man of Arms. 

Krigsherold, sa Herald of 

"War, a King et Arms. 

Krigshovedemand, a Captain. 
the Leader of an Army. 

Keigſt, warlike, martial, 

KrigsEappe,'e Soldier's Cloak 
ør Camfock. 

Krigskonſt, the military Årt, 
Tacuic. 

Kvigslaft, the Presſure, Grief 
ov Mitery caufed by War, 
the Strets of War, 

Kvigslevnet, a military Life, 
Wartare. 

Kriqsliſt, a Stratagem. 

Krigelue, the Flame of Wa:. 

Krigelyd, the Sound of War. 

Krigsmagt, Forces, Army. 
(til Landg) Landforces. (fil 
Vands) naval Forces. 

Krigésmand, a Søldier, Wa:- 
rior, Man of Arms, warſa- 
ring Man. 


Rrigør 


k 


Tringelkrog, 
-, Tarning in and out, 


Er 


er prattc.. 
Krigsordning, military Order 
or Dil(cipiine. 
rigsøvelje, military Exercife, 
Krigsoverſte, 2 Colonel, Ge- 
n ral, 
Krigspuds, a Stratagem, 
Krigoeraab eller Skrig, a mi- 
litary Shout. 
Krigsraad, a Counſellor of 


War. 
, Brigeraad, (Ret) a Court- 


martial, . 
Krigsredſtab, Implements of 
War, . 
Krigsret, Court martial, f. 
Zrigsraad. (imellem Na⸗ 
tioner) martial Iaw. ' 
Krigeruſtning, Preparation of 
War Arming. an Fquipage, 
Krigsiager, military Affairs, 
Rrigsſtat, Contribution, 
milita:y Exactions. 
Krigsftih, a Man of War, a 
Btleſ hip, 
Krigeſtand, military State, 
my irsry Life, 
Krigsſtillingekonſt, military 
Evolucions, 
Krigstieneſte, military Ser- 
ice 
Kriastid, Tim of War, 
Krigetog, military Expedi- 
tion, Campaign. 
Krigetot, Implements of W r., 
Keigstugt, military Diſcipline. 
Krigsvæeſen, War, Warfare, 
military or marrial Actions. 


Krikand, (Krybe⸗and) a Teal, 

RsitErat, Cric, the Knocking 
of Wine-glaTes one againit 
th: orher. 


Krille, (i Huden) to itch. 
Krillen, che Itching. 
Xrinds, ſe Kreds. 

the Winding, 


) 506 ( 


Krigemaneer, military Uſe 





Kr 


Kringelkroget, wine 
turning in and out, 
ed, 

Kringle, a Cracknel, 

Kringlet, crooked. 

Kringelvei, che Win: 
Bending of qWay be 
and forwar'ls in and 

Kriſtal, Cryftal, 

Triſtalalun, Rochatu 

Triſtalglas, Cryſtal. 


Kriſtalklar, cryftallin 


Kriſtalklimpning. Cry 
tion. 

Triſtalliniſt, cryſtalli 

Kriſtallin⸗ eller Krif 
ffe i Oiet, che cry 
Humour of che Eye 

Kriſtalliſere, to cry 
cong-al like Cryftal 


Kriſtalqgvarts, Qi 
cryſtalliced. 


Kroe eler 580, (Gieſt 
an Inn, (Vertshuus 
vern, Tipplinghouf 
houſe. 


Kroe, (Fualekrode) 
Craw, Gorge, Giz: 
Kroegicſt, (cen, for 
føger Krogen) a Cuft: 
an A ehoufe, 
Kroekone, a Tavern- 
houfewoman, Hofte: 
Kroemand, an Innke: 
Vintner, an Alehouf 
er, Hoft, 
Krog, Corner, ſ. Vre 
Krog, (at bage faſt 
Hook, Tenter -hool 
Krog, f. Er. (kaſte, 
Krog for een) to giv 
Foil, trip up one's 
give him a corniſh 
KRrogbeen, a crooke 
Foot. 
Krogbeenet, bowlegge 
dy-legged, crook-leg 
Kroget, crooked, 
bent, wrefted, diſto 
7 





Kr 


kaffenhed, Croo- 
Curvity. 
dv. in a crooked 


p wry - necked, 
curvilinial, 
Quirks Cavils, 

hifts or Fetches ac 

icanery, cunning 


?iece of Sophiſtry. 


oglove) to perplex 
Cauſe, to ufe 
nd Cavils. 

(Zugl) the Crofs- 


crook-backed, 
cked, gibbous 
Way winding and 
n and out. ' 
Seygdoſe, (paa 
Umhel. 
own. (paa Hiorte⸗ 
nched Horns like a 
n a Stag's Head, 
jefteg Fod) a Coro- 


hnt) a Crown. (£. ” 


) the Kingdom of 


(Kronens Inde , 


public Revenues. 


to crown, (frone 
re bam til Hanrei) 
one, 
rowned, 
t laureate. 
Standard - Gold, 
y”d with a fourth 
opper.. 
a Stag or Hart. 
zhorn, the Attires 


oronation, Crown- 


(kronet 


it, the Solemnity 
»ronation, 


fe, Princeſs ro- 


Prince royal, - 


) 507 ( 


Kr 


Kronverk, (i Befæffninges) 
Crown- work. "… 
Krop, the Body, (overgiven) 

a Profligate, Rakehell. 
Krop, (Svgdom hos Heſte) àa 
Wen ar Swelling under the 
Throat. (hos Mennefter ) 
the King's Evil. 
Kropdue, a Cropper-pigeon, 


Krophalſet, throar - burften, 
Krop-⸗Cakenk, headed Let- 
tuce. 


Kropſallat, headed Sallad. 
KRrebling, a Cripple. 
Krsge an i, to hook in. 
Krége, (giere kroget) to in 
cur vate, make crooked, bend. 
Rrøge, (Fugl). Royſtoncrow. 
Krøges, to grow erooked. 
Krølle, ro harrow, 
KRréolhaar, curled Cows Hair. 


-Krøljern, Curling or Criſping 


IrOon. 

Krolle, to curl, eriſp, buckle, 
frizzle, (ſom K£læder ) to 
ruffſe, rumple. (Haaret 
med Papiir) to put the Hair 
into Crackers. 


Krélle, ſ. a Curl, Buckle, 
Ringlet, (paa Klader) a 
Rumple, 


Krgøilles, to curl, grow crifp 
or curled, to ewift, 


Krélleſlag, the Putting Hair 


tipon Pipes, 
Kroôollet, curled, criſp. 
Årsøinafte, the curled Back- 
part of a Woman's Head joſ 
Hair, 


Kroluing, Curling, Crifp- 


ing, 
Xrgønife, a Chronicle, 


Kronikernes⸗ Bøger : 
Chronicles. 


Kronikeſtriver, 2 Chronicler, 
a Writer of Chronicles, 


Krés, Tarmekrss, Mefente- 
ry. ' . 
i Krss⸗ 


the 





Kr 


Krøsinger eler Xrøslinger, 
Cylre. eller Tytebær, red 
Whorts. ' 

Xrucifir, a Crucifix. 

Trud, Cunpowder. (Krud 
og Kugler) Powder and Bul- 
lets. (Kanon) Canon - pow- 
der. (ikke et Skudtrud værd) 
not worch a Rufh or a Pin, 

RKrudflaſte, 2 Flaik for Gun- 
powder. ” 

KRrudhorn, a Prwder- horn, 

Krudbul, (i en Fyrinorſe) che 
Powder-Chambur in a Mor- 
tarpiece. 

Krudkammer, (i en Mine) 
Powder-Chamber in a Mons. 
(til Sktibi) Powder- Room, 

Krudmaal, che Meafure for & 
Charge of a Gun, Pouder- 
meafure, — 

Krudmagaſin, a Powder-ma- 
gazine. 

Rendmager, Powder-maker. 

Krudmélle, a Power - mill, 

Krudmöoller, ſ. Krudmager. 


Rrudſtovl, Ranonſtee, 2 
Pow-ier - Ledie, ' 


Krudtaarn, a Pow ier-maga- 
zine, or Storehouſe for 
Puwder, ' . 


Brudtønde, a Powder - bar- 
re!, 

Krudvogn, a Powder» cart 
or W sgon. 

Rrutfe , a Crock. Ins, Mug, 
a 'itcher, Crwofe or eartheie, 
Por. (ſtor feerfrufte) a Jar. 

Krum, croked, bswel. hent, 
infdceteld, carve. (fordreict, 
ſtigv) wry, didtoirsd, w:eft- 

ed, (upon) ureven. (aiore 
rumme Fingre) to piiter, 
filch, (krumme Veie) indirect 
Means or Ways, Artifices, 

Bribes. 


cen krum Haand) 
F giøre en frum Haaud) to 


) 508 ( 


Kr 


greaſe one?s Fiſt, tip ont 
Hand wich Silver, (fatte e 
krum) to bind one Hand an 
Foot. (flaae cen frum oc 
lam) to maul, ribroaft one 
(aiere krum) < krumme. 

Krumt, crockedly, awry. | 

Krumbeen, crook Leg, crook 
el Leg. 

Kenmbenet, bovlegged. 


Arumbsiet, bowed or ben: 
abs, 

Krumbugt, a Sinuoſity, Cour 
vature. i 


Krumdreiet, twiſted. 

K umfingser, ernok fingered, 
Krumfodet, crook-fooned, 
Ip yfooc.d, ER 

Kreumhals, a wry Neck, 
Krumhalſer, wry-necked, 
Krumhed, Craokednefs, Cor- 
vity, Curvature, — 
Krumholt, (til Skibs) the 
Futtocks ot a Ship, Com- 
paſetimber. 
Krumhorn, a Cornet. 
Krumhornblaæſer, one, thit 
bloas 2 Corner. ' 
Krumkage, a rolled Wafer, 
Arum?næet, crook - kneed. 
Krumkuiv, a Bill, hedging 
Krumliniet, Ccurvilineal 
Krumidbende, (ſom Bakke, 
Veie) winding and turn" 
RD 
Krumme, v. (boie) to bend, 
crook, bend into a Hook. 
make arched, give it an 
Aduncity. (fig) to bend, 
bow, incline, (for een) to 
bend down, tø eringe⸗ 
Crouch to one, (fig ſom en 
lange) to wriggle, 
Krumme, f. (det) the Curvs" 
ture of a Thing. 


Krumme, f. Caf Brød) ? 
Crum. i ' 
Krum⸗ 





fr … ) 509 ( Kr 


zrumming, Ben- 
king, Inflexion, 


bent, crooked, 


a crooked, 
oſe. 
a crooked Sabre. 
(Jugt) a Crook- 


an 


Gambol or Sum- 
en Here) a Cur- 
Krumſpring) to 
bols. (ſom en 
irver, (Omſvob) 
ſion. 

a Croſier, a Bi- 
TF, a Goff- ftick 
In to play wrh, 
a Pair of Pincers 
Wire wirh, 

a crooked Way, 
Shift, Evaſion. 
crif p -leaved, 
1, crifp, frizzle, 
into Ripgiets. 
puckered Orna- 


rape. 
Curling or Criſp- 


, (Urg) Balm- 
ed Mint, 
isning, Curling, 


ed, criſped. 
rifped Colewort. 
crifped Lettice. 
Kruus, a Mug, 
Ee. 

brifk, ſprightly, 
) Vermin. 
langer, Crib. 
⸗Cen Heſt) a 
that champs or 


Manger, or has 
ick. 


Krybe, to creep 


grovel, tofnesk. (ſom Slan⸗ 


ger) to creep. (hemmeligen). 


ro creep unawares, (i Øtøs 
vet) to grovel in the Duft. 
(fonbefor een) to cringeand 
Crouch to one. (der ere 
nogle, fom oil krybe for ene 
hver, naar de fun kunne naae 
deres Oiemeed derved) there 
gre fome, that will inesk to 
any Perfon, if they can bur 
obtain their Ends by ir. 
(krybe til Korſet) ro cry Pec- 
cavi, to humble yourfelf, 
to ſubmit, buckle to otie, 
Kryben, Krybning, Creep- 
ing, Cravling. 
KRrybende, ereeping or crawl- 
ing BED creeping Vermia, 
(t. Stil) a low Stile, 
KReybføyette, 3 Poacher, 
Krybſtytterie,  Posching, 
Srealing of Game, 


crawl , & 


2 


* 
— 


— 170 /J. 


— 
Ud 
⸗ 


Kryde, to ſpice or ſeaſon with 


Spices. 
Krydeartet, aromatic. 
Kredebad, an aromatic Bath, 
Kryderbrød, ſpiced Bread. 
Kryderdaaſe, 2 Box for Spices. 
Kryderhandler, a Grocer, 


Æryderie, Spices, Spicery. 
Krydernellike, Clove. 
Kryderpoſe, a Sweet - bag. 
Krederurt, Aromatics, Spice, 
Kryderviin, Hippocras. 


Kryder, ſpiced, feafoned with 


Sp:ces, 
Krydning, Spicing, Seafoning 
witch Spices, . 
Kryds, + Crofs. (pag et Kaar⸗ 
dehæfte) the Crofs-bar of a 
Sword-hilt, (paa en Heſt) 
the -Burtocks of a Horfe, 
the Croup of a Horſe. 
Kredsbeen, the Os facrem, 
Rump - bone, 
Arydo⸗ 





KAr) 510 (KAu 
åt dreie en Vinde Prympe fi 
som med) c Crofsbar. ſhrink. cockle, fh 
Brydsbue, (i en Øvelvingg]an vrinkled, to co 
" Ogee or Ogive, Krympuing, a Ci 
Kredfe, to croſs. (krydſe og Sbrinking; Shriv 
Ktvfte, to fqueeze, 


ſigne fig) to make the Sign 
us SA (lægge over foré) 
to lay acroſs or cro(swile, 
en Tonde bes Bodkerne) to 
Groe a Cafk, . ! 
Krovdſe, (lavere) tocruife, bolt 
to and fro, to laver, go with 
a Sidewind, (under en Loft 
efter Soerovbere) to cruiſe 
in ſeareh of Pirates. . 
Krydsfeil, Mi/ entopſail. (Boe 
ventrydéfeiE) Mizentop - gal- 
lantfail, 
Arydſen, (til Soes efter Ski⸗ 
a Cruifing, 
Krydſer ⸗ (Skibe, ſom krydſe) 
a Cruiſer. 
Rrydsformig, formed like & 
Croſs. 
Krydogade, & Cro's- ſtreet. 
Rrydobolt, a Crofs-timber, 
Krydsning, (for Bodkerne) the 
Croing of Caiks, Notching. 
Krydeſtang, Mizentopmaſt. 
Krydeftreger, Croſs- ſtrokes, 
Croſslines. 
Krydetog, a Crufade. 


Rredstræe, (i Vinduer) the 


Crofsbar of a Wir.dow. 
ARrydsurt, Croſsſswort. 
KRrydoviis, croſswiſe. 

Arye fig, to grow contented, 
become wellpleafed. (om 

Frugter) co revive, 

Kryfte, (Klader) to wafh 
linen in Lye, 

Krykie, (Fugl) Jarrock. 

Krykke, 4 Crutch. (gade paa 

Krykker) to go with ẽrutches. 
Krympe, te wrinkle, fhrink, 

corrugate. (Klæode)to moiſten 

Cloth. (fig ved) co Chrink 

at, to boggle at, td loath. 


Aryſter, a fainthe 
Man of ne Co 
Milkſop. 

Kube, f. Biekube. 

Kubeber, Cubebs, i 
Fruits, reſembli 

Kudſt, a Coschman, 
a Waggoner. 

Rud eſcede, the C 

Kuffert, (. Boffer 

Kugle, a Globe, B 
Bullet, (Simmel 
celeſtial Globe. ( 

. the terreſtrial Gli 
lardkugte) a Bill 

Kuglebane, (dt S 
the Mall, 

Ruglebøfje, a Arqi 

Knglet, globulat, 

Knglefifg, Moonfif 

Kugleform, a Bull 

Rugleformig, ſphe 
bular. 

Kuglemaal, 
Bullet, 

KRuglerund, fpheric 
ler, round. 

Kusleſpil, Mail, SN 

Kugletræekker, 2 
unload 4 Gun, 

Kuglevalg, Ballort: 

KRuſon, a Coward 

KRujonere, to fub« 
one under. to c 

Kujonerie. Cowarc 
ardlinefs, 


Kukke, (ſom Gogen) 
Kukkenbager, a Paf 
one, that makes Ci 
Kukknk, Kukken, cl 
Kukulure eler Put 
to (tir or go out, 
ways at home by 


the 





ZoaL, Cotcensikrov- 
»erning or live Coals. 
sul) Sea- or Pitcoals, 


al) Charcoals, 
valde, Cold, Chilnefs, 


ity, Frigidity. (gien- 
xugende) piercing, 
ig Cold, (lade Kulden 


idtafØ ket) to take off 
lige oOo the Cåld. 
mgel) Generation, Pro- 
(Born af forfte Kuld) 
'en by the firft Wife or 
: firft Marriage. (loſe 
b og £iøn) to adopt. 
unger af. cen Kuld) 
en of one Brood, 
mutilated, qurtailed. 
d, 2 Degree of Cold. 
t, kuldkaſtet, ſubvert⸗ 
verthrown, defeated, 
led, invalidated. 
te, to overthrow. over- 
fubvert, to defeat, 
tte, fet a nought. (eg 
nent, Kiob) to break, 
» annul, invalidate or 
2 Wall or a Bargain to 
void. 
tning, an Overthrow- 
Snbverfion, Deſtruc- 
Ruin, Annulling, 
da:ion. 
e, v. n. to be overſet. 
46) v. a. to overiet a 


er, chilly, ſenſible of 


1, (Kornets) Blaſt. 
te, to be overturned, 
nble, 

ven, (ſom Korn paa 
) blafted, 

e, to blaft, nip. 
mde Dug, Mildew, 
Hole, Lurking - hole 
n, 2 Pit, Dungeon, 
føvere) a Receptacle. 


Ku 
Shelter, Neft or Lusking 
høle for Robbers. 

Rule, Fule op, to blow ftrong. 

Bulsn,. (af et Skib) che Wa 


of a Ship... 
al 


it or Mine, 
Coslery , 


Kulgrube, 2.Co 
(Sted til Ku 
Coalhouſe. 

Rulhandler, a Coal-merchant. 
Coalman. 

Rulild, a Coalfire, quick Fire 
of Coals, . 

Kuling, a Gale, Breeze, (fi 
K) a ftif, ftrong, frefh 
Gale of Wind. (en Labert.) 
a Loomgale. 

Kuljord, Peat. 

Knlkammer, a Coalhouſe. 

Rulfurv, 2 Coalbaiket, 

Rulle, (Biſt) a Haddock, 

Knlpande, a Chafingdif kh, 

Rulfove , — 
ulſukkerrod, (rt) Comfrey. 

Kulſvier, a Collier, J 

Kulſpvierie, a Coalpic, a Place, 

ere Charcoals are made. 

Kum eller Kumme, aReſervoir. 

Kummen, Cummin. (Eng⸗) 
Caroway. (fort) Gith. (R.⸗ 
Olie) Cummin - oil, 

Rummer, Mifery, Sorrow. 
Grief, Diftrefs, Affi&ion, 
Cumber, Pain, Trouble, . 
Anxiety. 

Bummerlig ,… cumberfome, 
troublefome, ainfal, 
atflidtive, forrowful, mife- 
rable, calamirous, 

Kummerligen, puinfully, mi« 
(erably, poorly, forrow- 
fully, with great Peins, 
un, but, only, ſolely. 

Rundbar, manifeſt, public, 
clear, open, apparent, evi- 
dene, notorious. 

Kundbarhed, Puhlicnefs, No- 

. tor'ousne's, Rvidente. 

Kundbarlig, kundbarligen, 
maniteftlys evidently, noto- 


riously. og be 
| un 


Ku 9) SI2 (Ky 


Tundgiort, manifeſted. puh- 

” lifhåd, made wanifet, noe 
fed, divulged, re ealed. 

Taundgisre, to manifeft, make 
manifeft, pablifh, notity, 
make known, to fet forths 
tø difcover, divnlze, 

Bundgiørelfe, Manifeftation, 

Publication, Publifhing» 
Nonfiction, Setting forthv 
Runde, (en, ſom kiober noget) 
1 Chapman, Cufto'ner, 
Zundſtab, (Videnſfab) Know- 
” ledge, Intelligence, Science, 
Skill in a Thing. (Erfarine) 
Experience, Sxill, (have 
Kuudkab om Verden) ro be 
&xperienced in the Worlé, 
(færdom) Learning. (fan 
Befidder Kundſtaber) hcise 
Man of Ler'ers, of Eroditon. 
(Efterretning) Inr:lligence, 
Information, Relstion, No= 
tice, (i de gamle Soteg) 
Thilolegy… 
Kundftabstræe, the Tree of 
Knowledge, of Good and 
Evil, ' 
Bundfføber, (en) 2 Spy, 
Emisfary. ' 
Bunigundsr Urt, Maudlin, 
Kunne, præſ. infinit, to be able, 
to have it in yoør Power, (fin 
vLeetie) to know or conn your 
'Lesfon, to have it by Heart, 
(et Gprog) to underftand a 
Language. I ſin Konſt vel) to 
haves greatSkillin yourÅrt. 

Runs, f. fun. 

appel, a Cupola, Dome, 

nrator, a Guardian, Truftee, 

Xurators » Æmbede, Guar- 
dianf hip, 

” Burbette, (paa NideØolen) a 
Curvet or .Curvetting of 4 
Hor ſe. (giore Kuxbetier) to 

curvet. 

Burbettefvring, (en Heltes) 
Pannade. . 

KRurere, 









cure, heal, 


Buordeo coo. 
Rurren, Coon 
Kuto, (til Goes) 
fonrø. 
Kurfiv, ie Lett 
Surri) Pearl, 
Burv, a Balkert, -(fte 
per, (tiden) a Mavi 
furv) a Pannier, ( 
a Doriet, (tilRofgn 
(til Mad) a Flaik« 
Bie)a Kibfy aWich 
(til en Gogn) a H 
Wagzon, (fane &£ 
” takerhe Foil, meet 
fufal, take a Der 
Kurven) to give o 
n Den'a! or Refufa 
Brodkutven hoit f 
abridge one of Vi 
Kurvearbeide, Roc 
together ; - Baik: 
Worn, 
Kurvebinder, a Baf 
Rurvedrag er, one tl 
Hotiet on his E 
Rurvejigen, Frailfi 
Burveflaffe, a Fill 
Rurvebant, the Ha 
Barket, 
Kurvefram, Baſket 
Kurvemager, f. 2 
der. 
Kurvevoan, a Hs 
.griat Cnunery - wt 
RKu.os/ (i m Skole) 
in a Schocl, (bog 
erne) a Carchwo! 
Rutling, (FiF) 2 
Kuur, f. Con 
Kur, aM 
Byd, ch 


Rydẽkhed, Chaſtity 
nes, Continency 
Kydſtbedotræe, Ch 
Ryder, chartly, 
Kelling, 4 Chick, 
Kyndelmeſſe, Cand 














£a ) 513 €( £a 


équainted wirh, fk il- 
»erienced in, know- 
lligent, (en Kyndig) 
iſſeur, ikilfal Man. 
6, Knowledge, In- 
ce, Skill,Experience, 
Cuiraſs. 

', & Cuirasfier, 
3,Buls, a Salute giv- 
eining Lips. 
Hood, 

HBræffe) to frighten, 
rterrify, puc in feer, 
kifs, bufs, to ſalute. 
Kysning, Kisfing, 


Aſekier, a Kisſer, 


rt is fond of Kisſing. 
kt, See-toaft, Shore, 
rand, (feile langs 
ten) to coaſt along, 
ong or keep clafe to 
re, (krydſe paa Ky⸗ 
r eruife upon the 


gr, a  Guardfhip, 
4 Coaftingf hip, 


1 gaaet fil Guinea) 
aman. 


Fa 


teen Uld) Clottings. 
inter) f. Søn. 


(haggy > fhagged, 


ough witch hair, 
»… (påa Planter) 
ſoft Wool or Cotton 


Ål 


s. 
ig, raeugh wich Hair. 
1 Taug gt 


CLaag, a Cover, Lid. 

Laage, (Der paa en Port eller 
Bagder) a Wicket, a privy 
Door, or Backdoor. 

CLaan, (til andre) Lean, Cre- 
dit. (af andre) Borrowing. 

Laane, (en) to lend one a 
thing, truft or ac6commodare 
one with, to credit. (af een) 
te borrowstake upon Credit, 

"or Truft. (bort) to lend our. 


(paa Pant) to put Money, 


aut, to lend upon Pawn. (af 
. en anden Skribent) ro bor- 
rdw from another Auchor, 
Laanende, lending, borrow- 


ing. 
Laaner, 2 Lender; a Pawn- 
broker. s 


Caant, lent, horrowed. 

CLaantager, a Borrower. 

Laar, Thigh. (paa en Sugl) 
che Leg of a Fowl. (af et 
Saar, Kalv) Loin of Mutton 
or Veal. (af en Ore) Buttock 
of Beef. 

Zaarbeén, the Bone of the 
Thigh, 

Laaring, Quarter, Bnttoek. 

Caarkrig, (kyſt) Groin. 

CLaas, a Lock. (Hængelaas) a 


Padlock, (Boſſelaas) the 


Lock af a Gun, a Rewet. 
(have i Laas og f£uffe) to 
have under Lock and Key, 
Laaſeñcer, the Spring of the 
Luck, ' 
Laaſeſmed, Lockſmith. 


Laaſegænge, the Wards of a 
Lock, ” 


Laaſehage, the Sraple of a 


Lock. 
Labbe, a Paw. (ſue paa. Lab⸗ 

ben) to be pinched, be re- 

duced to Indigence, 
Labdanum, (dt Slags vellug⸗ 
tende Darpir) —— 


Ed 
⸗ 
— * 
Ud 
. « - 
. 
- 








ga ) 514 ( 


Cabe, to kick, lick up. 


Cabyrinth, a Labyrinth or 
Maze, Tronble. 

Lactuk, f. Laktuk. 

KAD, idle, dull, lazy» flothfal, 

. Auggifh, luſkk. (lægge fig 
paa den labe Gide) to aban- 
don yourfelt co Lazinefs, or 
Idlenefs, indulge it, 

Aadde, to load, lade or charge. 

C(ſarp) to chargea Gun with 

a & Bullet, 

£adden, Ladning, Loading or 
Charging. 

fadbeplade, a Lading-place, 
adder, a Lader, 

Caddet, laded, loaded or char- 


ged. 

Lade, a Barn, Granary. (Kiob⸗ 
mands bod) a Shop. (Caſſe) 
a Cheſt, Box. (Farvelade) a 
paintingbox. 

Lade, v. to let. (tillade) co let, 
allow, permit, grant, ſuffer, 
five Leave. (fade blive) co 
leave undone, discontinue, 

"leave off, omit. abſtain from. 
(lade tilbage)to leave behind. 
Cikke funne lade) to be unable 
to forbear from. (lade —8 
to let alone. (lad mig være 
ler me alone, (vi ville heller 
bade det være)we think it were 
hetter to ler this alone, (fad 


mig førge derfor)leaverharto 


me, let me alone for that. 
(lade een i Stikken) to leave 
one in the Lurch. (fade cen 
gaae for Luud og foldet Band) 
to leave one to the wide 
World,turnaway from, aban- 
don or forfake him. (fade 
falde) to let fall, drop, let 
down, (lade Dæffet falde) 
to let down che Curtain, (I. 
Modet falde)to fink or fallin 
Courage, be disheartened, 
Clabe et Ord falde) to ler 
all, to drop, utter a Word, 
(lade fosfaae) to indicate, 


La 


ſignify, keep one 
(lade een —2* 

the Reins. (fade 
to ſhew. demonſ 
it appear. (lade 

for fig) to order 
pear before yon. 
fe) to leave, ot 
ſtaae ved fit Bær! 
undecided. (lade 
to ler one go, disn 
een hente) to fend 
him be called. (| 
de) to fend one Wi 
know, give him 
(jeg vil ei lade m 
eter) I won't be t! 
you or be fooled I 
een bie længe) to 
ftay long. (lade 
plyndre) to give uj 
be plundered. (lø 
fare) co part with: 
(det made man la 
this you muſt doh 
that can't be denie 
we muft grant h 
Orgelverket gade 


.the Organ, make el 


Av 


playing, (lad va 
the Cafe that. 
fomme) to call o1 
Call ro him, fen 
— fom) ton 
fade form man e 
make as if you w 
(lade fom man if: 
get) to prerend 
(lade fom man ift 
er) ro disfemble 
Gevær) to charge 
Gun. (lade ſtarp 
with a Bullet. (l(a 
to load a Ship. (lo 
gaae) to fart. (f 
famtyfte) to conſe 
lader ſiq hore) that 
ble, fufficient or 
Excufe, it is well 
advifed. (lade fig 





a ) SI5 ( 


in. (lade det 
t giote) ro make 
sefs, to make a 
»mething. (fade 
ppear, (lave bes 
» give up the 
»puric up. (ban 
live derved) he 
at that. (1. fit 
make Water, (If. 
"down, expofe, 
or Life, (lade 
10) torilk, put 
lade gaae fig til 
eto Heart, (la⸗ 
[) to look ill or 

ſpodſt om) to 
n. (det lader fig 
impracticable. 
foraarſage) to 
and, cauſe. (la⸗ 
ygge) to get or 
? buile, (jeg vil 
) I will caufe or 
be done. (fade 
Rlæder) to have 
Clothes a mak- 
rfelf a new Suit 
[od fig forfaae, 
lthat. (han tor 
he dares not ap- 
1Bog trykke) to 
k, get it printed 
r fig farve rodt) 
apt to be died 
ev fig bræffe) it 
eak, is brittle, 
re det for ti Kro⸗ 
ifford it for cen 
ar labet mig det 
iler) You have 
for eight Shil- 
en hilſe) to pre- 
ompliment to. 
„at vi faner en 
likely we ſhall 
Crop. (lade fig 


get yourfelf 


)oor of a Barn. 
CIR; 


La 


Ladefoged, a Bailifofa Manor. 

Ladegaard, the Outhouſes of 
a Manor. 

Ladejern, a Lancet. 

Laven, (Slipning) the Letting 

o one's Hald, (Gioren og 
raden) che Doing and Omit- 
ting. ,. 

Lader, (Fagter) Air, Mien, 
Gefture, Carriage, Looks, 
Cwruntenance. (fænufte) Gra- 
cefulneſs. (fiygge) Grima- 
ces. (tvungne )afteTedLooks, 
(utvungne)" Freedom ,, free 
and eafy Carriage. 

Agdbhed, Lazinefs, Idlenefs, 
Sloth, Suggifhnefs, Luiki- 
nefs, Dulneſs. . 

Ladning, — 10.) a 
Charge. (Skibs⸗) a Lading, 
Cargo. 

Ladſtuffe, (fil en Kauon) a 
Charger for Great Gun& 

Cadſtok, a Rummer, 

Ladt, ler, left, quitted, aban- 


doned. 

LϾ, (til Soes) the Leeward, 
(pœre i £æ) to be to the Lee- 
ward, (i Lœ) to leeward. 
(i Læe for 04%) upon our 
Leebow, . 

Læbe, Lip, i 

Læber, ſipped. (fſtorlabet) 
blubbenlipped. 

Læbedannet, labial, formed 
as 4 Lip. a ⸗ 

Læœbeformig, ſ. læbedannet. 

Laæder, Leather, Skin, Hide. 

Orslæder) NeatLeather. 

Sems) Shammy-Leather, 
været)Wax-Leacher. (trœt⸗ 
fe fra Læderet) mm whip out 
your Sword, (af Læder) lea- 
ther, made ofLeather. (fans 
Skoe er giort af Biffelæder) 
his Shoes are made of run- 
ning Leather, . 


Læderbarkning, Tanning ef 
Leather, 
Lader⸗ 


dd 





fæ 


Aaderbereder ee⸗ Touger, a 
Currier of Leatherdreſſer. 
Læverberedning , the Curry- 
ing or Dresfing of Leather. 
Lævere, f. fornærme , beſta⸗ 


dige. 
Cederflaſte, a Borachio or lea- 


thern Budget, 
LCæderhandel, Leather-trade, 
Aaæderhandler, aLeatherſeller. 


a Dealer in Leather, Leather: 


merchane. . 
Lædering , 

Beſkadigel fe. 
Læderliim, Glove-glue. 


f. Sornærmelfe, 


J Lævertanpe,Com Piſtolbolſter) 


a Holfterca 
Ledertlap⸗ (paa en Pumpe) a 


Cæderpidſt aVhip orScourge. 


Latchet. (paa en Vog 
Brace. 


Læderfæl, a leathern Bag, 
Læderfeig, tough as Leat ser, 


Læderrem, a Strap, ES 


LCæderſtavning, the Shavings 


s» of Leather. 
Læverflange , 


Pipe, 
Lædertøi, (til Hefe) Harnefs, 
”Tråppings for a Horſe. 


Lælberirgie, a Bufi-jerkin, 


Lætberværning, 2 Waxing of 
Leather, a Doing or Laying 
over with Wax. 

Tavite, aBex or little Draw- 


a Learhern- 


Cadfre, to hake, gdnench» ex- 
ſtinguiſh. (Torſt) to quench 
or flake —* Thirſt. Tale) 
to kill or flake Lime. (væde, 
bedugge) to water, foak. (fe: 
dergvæge) to refrefh, re- 
create, comfort , corrobu- 
rate, (ud, flette ud) to blot 
Guc. eraſe. 


Zædftende ; flaking, quench- 
ing» refrefhing, recreating. 


) 816 ( 





fe 


, ED,t tfretin 


Læder, flaked, q 
(Kalt)llaked er kil 
Laædſtnings, Siaking- 
ing» Refrefhing, ( 


ing. 

Læg, (raa Pap ii 
Sheets ftitched ': 
C(vaa Benen) the Ci C: 

Leg. (8So 

Læge, ſ. a Ph "Råds 
of phyſic. (af Erf 
an Empiric, Quack 
læge) an Oculift, ( 
ge) a Horſeleech. 

æget, v. to cure, heal 
apply Medicaments, 
fic, to medicine. 
læge Jer Franzoſer 

fluxed for the Pox. 
gekonſten) to practic 

Lægebrond, medicina 

LCœgedom, Medicame 
dicine; Phyſic. ( 
gedom) to take Ph 
Remedies, to medie 


ſic. 

Lægedrikk, an infuſed I 
Potion, phyfical I 
Decoction. Apozen 

Lægekonſt, Phyũc, "th 
ot Healing. 

Lægeligꝗg, curable. 

Lægelon, a Phyſian's 

Bægemiddel, Med 
PFhyſic or Medicine, 
(for Hovedet) Ceph 

Lægen, Kægning, 
Healing. 

Lægende, curing, he 

2 ægeplanse,a medicin 


Lageplaſter, a healing 


Lægeraad, a Remed) 
LCæges, to be cured o 
tu heal, to conſoli 
Lægeurter, medicina 
Lægge, to lay, put 
fomerhing. (jeg I 
paa Bordet) I put c 





e 
. 


Je 9517(2a 


4 


* the Table. (logge i et Skib op) to lay up a Ship. 
)tolay, put in Order. lægge til, ſom en Skræder 
Grunden til en Bog⸗ taffagie til Klorder) to find. 
to lay the Foundarion (lægge Hænder paa, gribe) to 
uilding. (lægge Øe: . lay Hold on, feize, (lægge . 
gi et Sted)to garriſon Bidſel bridle; (lægs 
e. (lægge et andet ge Toi fam to fold up. 
ben) to transfer, put double Stuff. (lægge et Brev 
nother Place, (fægge  .faommen) to fold or make up 
r for een)to lay Snares a Letter. (lægge fta Laud) to 
e (lægge til Slette) put to Sea. (lægge Bind 40) 
n Order, adjuft. (læge co endeavonr, (lægge .. 
noget paa Hiertet) to fer en BidenCab) to apply, 
ftrare ro one, (lægget sddi& or attach yourfelt to, 
st) to add tø, increaſe. apply yourMind to. be intent 
nuder fig) to ſubject. upon a Science. (lægge fig 
Haand paa) to.la til Hvile) co reft, take Reſt, 
on, "(lægge Mærfe (lægge Sfylden pag) to hy  . 
take notice of. (lægge the Faul: or Blame on one i 
d)to put afhore, (læg. or atvone's Door, (lægge 
ſom Ovæg) to breed. Skhlden fra ſig)to exculpate, 
ons ⁊c.) to raiſe, rear. clear or juftify yourſelf from, 
noget i Veien for een) (lægge fig i fremmede ler) . 
a Stumbling-block in to be meddling with ano- 
Way. (lægge fig paa therꝰs Buſineſs.(det ex ikke for 
de Side) to grov ſſug- eder at lægge ederi Statsſa-⸗ 
azy or idle, to indulge ger) it is nat for you to un- 
fs. (lægge Gulv) to dertake in Matters of public 
a Room, (lægge en Concernment. (lægge Gkat 
el an) totakeyou Aim paay) to impoſe Taxes. (læ 
(lægge for, ſom Mad) ge ſig imellem) to interpoſe. 
p.on2 to. (læggePene interfere with. (lægge ie 





to lay upMoney.(fægs: fler paa) to apply Pla 

aben ned) rolaydown a Wound.(lægge fig forige 
(lægge af) to put off, den, Gtorm) ro abate, ceafe, . 

: Sorgen af) to leave belaid. (lægge fig omkring) É 

ring. (lægge en Klæd, co ſurround, inviron. (1æge 

fJrucaftoftaSuit. (f. ge ind, form Klæder) :o me 

n Gædvane) to break flraighter, Clægge ind i Hav⸗ 

nftom, or break your- nen) to en'er the Harbour. 

2 Cuftom, tø disuſe Claæqgge bi, Skibsſt.) to lie to 

jf frem it. (lægge til or by. (lægge Æg) to Ia 

to lay afide. (lægge i Eggs. (I. i Luften) to expoſe 

ſom jalt Fiſt) to fre- tot c Air. (lægge Haand pag 

ile Fiſh. (lægge 1 Luud) Bærfet) to takea Work'in 

k in Lie, (i Sylte) to Hand. (lægge Hænderne i 

ve, pickle (jægge op, Skiodet) to fir idle. (i fn 

øre) co lay up, lay in orin, fon en Bog) to fgiare, 
(lægge en Wog op) . fine Tanker for Dagen) to 

rint à Book. (lægge explain yous Thong ts. 

ægge 


fæ 


grow corpulent. (lægge fig 
fil) to acquire. (lægge ud, 
ås Klæder) co make wider. 
lægge Belt op) to turn up 
Trump. (lægge øde) ſ. ode⸗ 
lægge.(1. fra fig)ro rid your- 
felt of. (l. fig for Anter) to 
caft Anchor. (lægge i Baand 
og fænfer)to put in Chains, 
£Læggebøne, a Brood: hen, 
£Lægte, a Lath. (Tvoær ) a 
Counter-lach. (forfone med 
ægte) to lach, 


kægteværk, a Covering of 
Caths. 

Læt, dject. leaky, letting in 
Vater, 


£Lætf, ſ. a Leak. a Chink or Gap 
in a Vesfel, (faae en fri 
øg ſynte) to founder. (Gfis 
det har faaet en Læb) .the 
Ship is bilged. (naar et 
Skib bliver [æt deraf, at en 
Planke ſpringer) to fpring a 
Butt, 
Cækkagie, Leakage. 
e, to leak, be leak, run, 
i Water in er out. 
£Læltfen, Læfning, Leaking. 
Læftefad, a Tap-tub. 
Kakker, f. £ kker. 
Qukkeviin, the Droppings of 
Wine into the Tap-tub, 
Cænd, a Loin. 
Kændegruus, the Gravel or lit- 
tle Stone in the Kidneys. 
Cændeharniſt, a Cuiſh. 
Aændelam, hipfhot, hipped. 
weak lained. 6 
CLændep:ne, f. Lændevee. 
Lændeſteen, ſ. Lendegrnus. 
ECudeſygdom, the Rickets. 
Acændevee, the Sciatica, Lum- 
bago; Hip-gout, 





) 518 ( "fæ 


" (lægge eenOrdene iMunden) 

. to prompt one, give him his 
Cue, whifper him what he is 

" tofpeak. (fave og lægge ſam⸗ 
men) to ſpell and join Let- 
ters (legge ſig Sedmetinto 


Læne, a Prop, Sen 
Balliſter. 


Oeune fig til, to l 


upon or againſt 

Læneftoel, så Arm 
chair. 

£ængde, che Leng 
— Ufronomies) 
i fængden) at I 
Length of Time, 
nuance of Time, 
Run, (Gnit + £ 
Cut length-wife 

: Length, 

Længe, along Tim 
great While, (fær 
ong before, (| 
while, 

Længer, sdv. 
(længer fiden) lo 
a greater while 
ger ben) further, 
farther, 

fængere, longer. 

Længes, te be wear 
red, to grow wea 

, (efter) co long f 
after, have a 
after, to defire, 
breathe, faine fo 

Længefiden, long a 
a long or great 

Kængſel, 2 Defre 
Hankering. E 
(ined ſtor Længfe 

ent Deſire. 

Læuke, f. 2 Chai 
og Baand) Fere 
getfænfer)to cha 
bind up in Chair 
in Icons. (ſidde i 
be enchained. 

LCænke ſammen, co 
ther. 

Lænkehund, « Ban 

LænfeEngle, a Cha 

Læntet, cheined, 
I: ons, 

Lænkning, Enchai 
tering, 





- £æ 5 519 "d £æ 


—4. (Pumpen er 
ibſt.) the Pump 
Er. (lænfe for de 
i haardt Veir) to 
ore the Wind. (flænfe 
og Takkel i Storm 
? Weir) to lie a Hull, 
en af de to Dele af 
Lobe. 
æder. 
ned, literate, letter- 
erd Mand) a learned 
Man of Letters, a 
, Cden lærde Verden) 
monwealth of Learn- 
n så lærd Mand) a 
eredMan. (en grunds 
md) na Man of deep 
g. (en halvfærd) a 
er, 
Learning, Erudirion, 
re, Science, Know- 
Wisdom, Doctrine. 
rnedly, with agreat 
Learning, 
Dodrine, Learning, 
ion, Precept, Diſci- 
nformation, Lesſon. 
ære, ſom lægges til 
Rudimene. (fom en 
ættes i) Apprentice- 


ie Apprentice to a 
(aae i Lære) to be 
entice,ferve your Ap- 
fhip. " (udffaae fin 
> ferve out your Ap- 
ſhip. (lobe af Læs 
tait yourApprentice- 
æren forplantet paa 
nmerne) Tradition, 
andre) to reach, in- 
inform. (lære felv 

, get Knowledge of. 
yenad) co learn, get 
t. (lære cen Ul nos 
me bam til) to accu- 
inure one to ſome- 


Cjeg flal lære dig at 


ære; Har ' 


[yve) I fhalkprevent yourLy- 
ing for the Future, (lære af 
een ved at fee paa ham) ro 
learn from one, te discover 
his Art, (have lært noge). 
to be wellikiljed in your Art. 
have athoreugh Knowledge, 
(lure at ſtikke fig iblandet 
golf) to civilize yourfelf. 
(lære cen Skik) to teach one 
Manners. (ſid til)ro ufe your- 
felfto, exerciſ⸗ yonrfelfin & 
Thing. (til fin egen Stade) 
to buy Wir, burn your Fin- 
gers. (lære et Sørog) to 
acquire a Tongue. (lære 
offentlig) to profeſs. (ſom 
intet far lært) ignorant. 

Prenticelhip or 
Apprenticeſhip, Novitiate, 


Lærebog, an inſtructive Book, 
Lærebegreb, f. Lerebygning. 
Laærebrev, 


an Apprentiée's 
Indenture. 


Lærebygning, Syſtem. 
Lærebygnings, ſyſtematic. 
Leæryed, 


Linen, Linencloth. 
(hollandſt) Holland. 
get) whited Linen. 
get) brown Linen. (ſteſiſt) 


Sileſia-linen, Gorlies. 


Laredreng, an Apprentice or 
jætte cen i Lære) te- 


Prentice, 


Lærredsbandel, a Linendre- 


perꝰs Trade. 


Lærredskittel, a Linen Frock. 
Cærredstone, aLinendraper's» 


Wife. 


Cæœrredskræmmer, a Linendra- 


per ' 


færredsvæver,a Linenweaver. 
Cæœredygtig, docile, teachable, 


capabl: of Inſtruction, apt to 
receive Inſtruction, tracta- 
bleg 


Lære:Æmbede, a Miniſtry. the 


Office ofteaching and preach- 
ing, ecelefiaſtioal Function. 
Kære: 





Le  ) 520 (. £å 


Lærefader, a Father of the 
Church. 
£æremaade, a Method, Way 
or Manner of teaching or 
. elnftruåing. 
Leremesſiq, dogmatical, 
".… Cæremefter, a Preceptor, In- 
ſtructor. Teacher, Tutor or 
Matter, 
£Læremefterinde, a School-mi- 
ftref« Schvoidsme, 
Læremoder, ſ. Læremefterins 


de. 

£Lærende, teaching, inſtruct- 
ing (fil fig) learning (inte 
deholdende Lære) inſtructive. 

Lærepenge, the Salary of 2 
Teacher, Schooling. (give) 
to buy Wit. burn your Fin- 
gers| to grow wifer at your 
own Fxpence, 

" Lærgpunte, a Dogme, Article 
ofDeétrine, dodtrinal Point, 
Axiom, an Aphorifm, Te- 
net. 

Lærer, a Teacher, an Inftruc- 
tor, a Mafter, (1 Theolo⸗ 
gien) a Dodtor of Divinity. 
£Læreriig, inſtructive, ſenten- 
tious. didactic. didadtical. 
Lærerigtig, methodical. (i 
Troens Sager) orthodox. 
Lærerigt g5e2d, 2 regular Me- 
thod. (i Troens Sager) 
Orthodoxy. 
Lœrerigtigen, methodically. 
Læœreſal, an Auditory, a Hall, 


wherein a Profeffur reads his 
Lectures. 


Cæœreſats,a Precept, Aphoriſm. 
Axiom, Maxim, Dogma, a 
Rule, 


Læreſprog, an Aphorifin, Sen- 
tence. 


Cæreſtand, miniſterial State, 
ecsleftaftical Order, 


£Lærejftoel, a Pulpit. 
LæreftybFe, a Lesſon. 


0 i 


Lœretid, Prenticeſ k 
of Apprenticefhip, 
faaet fin Loretid) t 
ved out your Prer 

. Lærling, 2 Learner 


X færvillig, docile, 


tractable, capable: 
tion, apt to recein 
tion, eafy to beta: 
to learn, 
Lærviligen, docill 
tradable Mind. 
CLaærvill ighed, Docil 
tablenefs, Docibil 
blenefs, Readinef: 
Cœs. «+ Charge, Burd 
(Vognlæs) aCart- 
fæs Hoe) a Load 
dæfe, co read. (for 
on. (hoit) to 
or aloud,. (ud) to 
(overpaa fin Lecti 
your Lesſon by h 
WBurdd) to ſay Gr: 
Meat. (læſe op gin | 
recite or fay you 
(over, forelæje) & 
over Hiſtorien) tor 
ry. (have læf me 
well-read Lian, o 
Reader, a Man of; 
ding. (igiennem) | 
read øver, or thré 
Læfelig, legible, wil 
vred. 
Cæſer, a Reader, 
LCœſeſtol, a Reading 
Læsning, Reading. 
for Læsning) he is: 
Sæffe, to charge, Il: 
Læſſer, a Lader, 


Læft, (af Vare) a L: 
pac 100 Læſter) as 
hundred Tuns Bu: 
Skoe) 1 Laſt. 

Laf paa Skee, the 
Spoon. 

Lag, (ten Mine) 2 L 
or Stratum, a Bed, 





2 


——— — 
bet glatte Lag) to ave 
Rrosdũde. 
sy or Courſe of Stones. 
agie, (hos Bankerer⸗ 
dvence.- money, 

if Salt) Pickle, Brine. 
e i Lage) to pickle, 
Pickle. 

a Sheet, Sheets, 
Lay. Låyer, 

(lagt i Lage) fteeped 
ked in Pickle, 

id, Iain, put. placed, 
cv, (at lægge Øiin 
Gawn-trees, the Stil- 
er Stands in a Wine- 


by Lays, Layers 
8 2 
Rovus or Bede 


Plar - wire, 

forſegle med Sealing- 
Cen Stang ) a Stick 
aling - Wax. 


ode) Faule, Failing. 
'» Blemifh, an Imper- 


n. 
a Laquey, Footman, 
oy. 

to lacker, japan, 
2 Lackerer, Japanner, 
her, . 
r lackered, Japanned, 
ſhed. 
ge a Lacker, Japan- 
Varnifh. 
Sager, Japan-work 
are, 
is, Lacca, 
ep Terra figillats, 


L, Cftunde til) to be 
tw near, (tinod Enden) 
ine, decay, wear away. 
3 declining State, (det 
ad Aften) it begins to 
lace, it draws towards 
: the day wears apace. 


kker imod Enden afBins . 


). 521 


af Ste⸗ 


£a , 


teren) Wincer is going away, 
. ows towards an End, 
atten ad Enden, a Decline, 

Declining, Decay. 
Caklos, fanlclefg, blamefels, 
” perfed, accomplif hed 
Cakmoos, Stoneblue. 
Caksti, Stockgillyſtower. 
Lakris, Licoriie. 
Lakenk, Lettice, . 
Aalle, (Labbe) a Paw. (Hæœn⸗ 

der foragtelig talt) Golls. 


Ralle, v. (begynde at ſnakke ſom 


Bern) to prattle, babble as 
little Children,- so fing la, 
la, as a Child, when going 


to fleep» . tø fing lullaby as 


tne Nurfe does, 

Zam, adj. lame, hipped, hip- 
(hot, crippled, parslyric, 
troubled witch the Palfy. 
(balt) hale, halting, Um- 
ping» hobbling., ”" > 

Lam, f. a Lamb, (ſom et72.) 
tractable, ſupple. 

Lamhed, Lameneſs, Palfy, 
Lofs or Inability - of the 


me 
— 


Limbs, Srate of.a Cripple. 


Lamme, toean or yean, bring 
forth Young as 2 Ewe, . 

Lammebov, a Shoulder of 
Lamb. 

Lammefierding, a Leg of 
Lamb. 

Kamme-Indmad eller Ind⸗ 


volde, a Lamb's Pluck (LER 


Chaldron. 
Lammekisſsd, Lamb, 
Cammekolle, a Loin of Lamb. 
Lammen, Caning, 
Lammeſkind, Lembikjn. (bes 
vredt med Uld pga) Budge. 
Lammeſteeg, roaſted Lamb, 
Lammeuld, Lamb's - Wool, 
Lampe, 2 Lamp. 
Lampefod, the Bottom of & 
Lamp. 
Latpemand, a Lemp-lighter, 


Lampe: Rør, tie Socket of a 


Lamp. . 
? Lam. 





Campette, a Chandelier, 
Lamvevæge, a Lamp - Wick, 
Lampret, e Lamptey. 
Lancer, a Lancet, . 
(Jord) Ground, Soil, 


* rth. (faft and) the Con- 


tinent, (eens Land) one's 
Territory, Diſtrict. (til 
Lands) by Land, (qaae i 
Land, fra fand) ev go af høre, 
from Shore, (inden og u⸗ 
bealands ) at Home and 
abroad. (£and modfat FAR 
the Country. (leve paa £. 
to live a Councry-Life. (aas 
bent, flaft tand) & Cham- 
paign-Country. (Kaalland) 
a Cabbege-Field, (forvife cen 
Landet) to banifh. exile 
one, (remme Landet) to run 
the Country, (Faœdrenelan⸗ 
det) yoar Country, your na- 
tive Country er Soil, (Land, 
fandfab) Country, Land. 

Cand Adel, Country-Nobility. 

Aandalmeen, cemmon, ufual, 
ordinary. 

Land: Arbeide, Tillage, Agri- 
culture. 

£andårt, the Nature or 
Quality of 2 Soil, 


Landbeffrivelfe, Geogrsphy.- 
£Landbeffriver, a Ggographer. 
Landbetler, a ftrolling Beggar. 
Landbrug, f. Kandarbeide. 
. Lar:ddag, Dier, Convocation 
of che States or Province. 
£Landdrot, the Lord of the 
"Manor, a Proprietary. 


Lande, v. to land, go or 
. Come afhore. (giøre Lands 
gang) to make a Delcenr. 


&Landefred, public Peace or 
Tranquility, 
L£andemærfe, the Limits, 
Bounds or Confines ef 4 
Country. 


) 522, ( 


Sembly of Cano: 
£anveplage,a publ 
general or comu 
Candeſted, a Qva 


a River or Have 


ate 


LAND s Krat, th 
ment of the Arn 
Landers, BDørn, | 
of che Country. 
Landevei, f. Lan: 
Landfarfot, an E 
epidemical, popu 
Landfaft; joined 
——3— facidi 
tig/ 2) 
—X —8* 
[andflogfig ) to 
exle, outlav. 
Landflygtigbed, B 
Ontlawry, Exilt 
Landfoged, £ Ser 
chief Juftice er 
of a certain Prec 
Landtoll, Counter 
People, Peafants. 
Country - militia. 
Landforviisning, B 
Exilement, Outl 
Landgang, s Deſe 
ding, Disembark 
kandaang) eo mak 
Landgilde, Field-r 
tax. 
£Landgode, a Mar 
f hip, Tenure, Far 
Lands, Tenemer 
Candgreve, a Lan: 
Landgrevelig, be 
a Langrave. 
Landgrevinde, aL 
Landgrevſtab, a La: 
Landhals, Iftmus, 
Land between tv 
Landhunsholdnin 
Economy, Hus 
Candhuusholdnin 
Society for che | 
ment of Husbandr 
culture, Agricultu 





La 


Landing, Deſcent, 
rking. 

ed, a Wharf, Key, 
. Haven, 

sid,  Wharfage, 


Y 523 '( . La. 


— 


Landobyekone, a Country 


woman, 


Landsbyemand, a Country- 


man, Peaſant. 
Landebyepige, a Countrylals, 


> Bandsbyepræft, a Parſon, a 


Ground, Land; 


Pr, 2Country-fquire,…. 


ing, (til Soes) + 
y of Land, good 
. (have god Lands 
to have a good 


inge s Mærke, a 


2 Map. 

€, a Land-Crab. 
g, one that has an ex- 
ledge ofa Country. 
t, a rural or coun- 


aral. ruftic, ooun- 


» fe Landftenger. - 


er, a Surveyor. 


erkonſt, Geometry 


Art of Surveying 


ing, Surveying. 

, Land - Fosces, 

', & Countryman, 
Husbandman. 

3, the Country- 


»untry » like, 
ip a Native of the 


va Village, 

igtig, villageous. 
egn, Countryclerk. 
lt, . Country- 
Villagers. 
ilde, a Country- 
irke, a Country» 


lokker, a Country- 


Miniſter in the Country. 
La debgegeoe Coantry-jar- . 
gon or Gibberifh, - 
Landsbyetoffe, a Country- 
put, an ignorant Conntry- 
man or Woman, . 
Landeobyeviſe, a Country-baj- 


ad, . ” «I 
Candodiſtrikt, s JurisdiQioa, 
Territory, , 
Landsdommer, 2 Provoft, 
provincial Judge, 
Landfe,. f. Lantſe. . 
Kandsfader, a Father of his 
People. 
Landsfeide, a eivil or inteftine 


War. 

Landsfolk, (Folteflag) Na- 
tion. - ' 

Landsforeſtilling, 2 Sceno- 
graphy. 

Adndeforrvræder, a Traitor of 
his Country. 

Landsforræderie, Vightrea 
fon againſt the State or 
Commenwealth, . 

Landsforviisning, Benifh> | 
ment, Exile, — 

Landebelighed, che Righ&- 
belonging to a Lord's Ma- 
nor, 

Landeberre, the Governour 
or Intendant of sa Province, 
Country or Shire. 

Landsberffab, 8 Lordf hip, 
Seignority. 

Landehsvdiug, 2 Governour 
of a Province or Country. 

Landſtab, 3 Country, Pro- 
vince, County, Shire. 


(Malerie) a Landfcape. 
Land⸗ 


ge ) 520 (. £a 


erfader, a Father ef the Lærerid, Prenti« 
Church. “* 
eremaade, a Method, Way — faaet finfæreti 
ør. Manner of teaching or ved out your I 
siaftruåing. Lærling, Leai 
Aremesſig/ dogmatical, Zarvi ig, docil 
Læremefter, a Preceptor, in ·  traable, capa| 
ftruder, Teacher, Tutoror tion, apt to re 








Mafter, tion, eafy to br 
Læremefterinde, a School-mi: to iearn. 
aret· — 31 earpiun pen, AS 

f Læremefterins -· traaable Ming 
jf Lærvillighed, D: 





Lærende, tenchirig, inftrud- ¶ rablenefs, Doc 
ing. (til fig) learning (im — blenefs, Readi 
Beholdende Lære) inftrudtive, Læs, 2 Charge, B 

Lærepenge, the Salary of £ læs) ac 
Teacher, Schooling. (give) fart Hoe) a Lo: 
to buy Wit -burn your Fin- Læfe, to read. ( 
gers to grow wifer at your on, (høit) t 
own Expence, or aloud,. (ud 

Lærepuntt, -a Dogma, Article — (overpaa fin £ 
efDé&rine, dvårinal Point, jour Lesfon b 
Axiom, an Aphorifm, Te- ords) to fay 
net, Meat, ((æfeo' 

Larer, a Teacher, an Inſtruc- recite or fay 
tor, a Mafter, (1 Zheolos (over, forels 

" gien) a Dodor of Divinity, — over Diforier 

Læreriig, inftrudive, fenten- ry. (base I 
tious, didaQic, didaaical. well-read & 

thødical, (i — Reader, 27 

jer) orthodox. ding. (igir 

ige re regular Me- read øver, 
i ri Sager) Læfelig, leg 
Orthødoxy. read, 
Lærerigtigen, methodically. Læfer, a R 
Bærefal, an Auditory, aHalt, Tæfeftol, 


å is Zæsnting, 
wherein a Profeffur reads his ftor Sæd 


Ledtures, sæffe, to 
* 
Lærefats,s Precept, Aphoriſm. fer ps 












Axiom, Maxim, Dogma, a 
Rule, 

£ærefprog, an Aphorifis. 
tence, 

Læreftand, mini 
ecelefiaftical 


Lærtftoel, 4 













£a ) 525 ( 


vig , longanimnus, 
uffeting., forbearing. 
ing. flow to Anger, 
bigen, longanimous- 
itiently. 

dighed, Longanimity, 
uffering,Forbearance, 
tion. 

eſe, along Noſe. (faae 
Næœſe)to come off with 
'» to have a Balk, to be 
ointed, or fruſtrated. 
fee, long -nofed, 
bbeg, long - besked, 
t, longeared, ” 
ev, long Pepper, 
tel, (Stieldsord) 2 
ubber, 2 great lubber- 
Iw, 3 Longis. Longrel. 
pet, longtailed, 


id, oblong, oval, 
und, 


ingen, (paa et Skibs 
) Tresfel- or Truſſel- 


1, flow, flack, back- 
dull, heavy, lingering, 


bed, Slownefs, Slack- 
Backwardnefs, Dul- 
Loiterinz, Tardity. 
it, (lowly,backwaruly, 
/, lingeringly. (iMu⸗ 
»iano, adagio. bog 
e langſomt end largo. 
⁊kt, enlarged, long- 
ed, long- winded, 
d, along, all along, 
et, longſighted. 
længe) far, long. (tale 
to ſpeak with Prelixi- 
ke a tedious Harangue. 
ete, langt fra) far, tar 
reat Way off, at a great 
ce, (være langt borte 
Sted) to be far diſtant 
sotefrom, (være langt 
n et Menneſte) so be 


La 


abſent from. (det vore langt 
fra mig) far be it from me. 
(han er faa langt fra at troe 
det, ar) he is fo far from be- 
lieving ie, ther. (forme f, 
1 at lære) to advance much, 
be 2 great Proficient, make a 

reat Progreſs, in Learning, 
Cbave langt hen) co be fer 
fram vour Abode. (langt 
paa Aaret) lace ofthe Year, 
(fangt ud pua Dagen) Far or 
lace of the Day. (langt ind i 
Landet) intheinnermoft Part 
or in the Heart of she Coun- 
try. Uangt fra ikke faa me⸗ 
get) nor fo much by far, 
(tænfe langt ind (Tiden) to 
provide for « long Foturity. 
(fre langt co looka far of, 

Langtborte, langtbortliggen⸗ 
Ve, far, remote, tar diſtant. 

Langtfra, far, afar, a great 
Way off, ara great Diſtance. 

Langtfraliggende, far, remote, 
tar diſtant. 

fang Tid, a long Time, 

Langt ud pas Natten, far 
out of the Nigh. 

Langvarig, long-continuing, 
long-lafting, long-holding, 
long-winded, little-advanc- 
ing, lingering, tedivus, 

Langvarighed, Long-conti- 
nuance, 2-long Duration, & 
Lingering, 

Lanterne, a Lanthorn, Lan- 
tern, Light, (blind) a dark 
Lanthorn. 

Lantſe, a Lance, 

Lav, g Totch, Patch, Rag, 
Clout. . 

Kapis infernalis, infernal 
Seone. 

Capidalſk, lapidary, monu- 
mental. * 

Laplænder, a Laplander, 

Lapland, Lapland, 

Lapning, Botching, Patching. 
Mending. 

… Rapper 


Cand⸗maade eller Maneer, 
f. Landſeik. 

Aanvsmand, ore's Country- 
man, one born in the fame 
Country. 

Zanbemandftab, Country 
man hip. 

Sandemaneer, the Cuftom or 
Way of a Country. . 

Lanvsmundart, tle Diale&, 
idiom. 7 

” dandéfpids; 2 Point of Land. 

Landøregiering, the Govern- 

. ment of & Country. 

Sandsret, the Asfizes of 2 
Country, 4 provincial 
Court, Courtleet, 

Landsfkit, the Cuftom, Ufe, 
Pradtice or Way of & Coun- 


try. 

Sandefprog, the Language of 
a Country 

SLandsftænder, the States of 
a Country, (Borfamling ) 
Dier, 

Landsting, the provincial 
Court. 

Sandetingsret, Preſidial. 


Banditrætning , a Trså of 


satan Camnerv. 





Sa 


, 8 Øblumniatory 

or Humor, 

a Ship of Burden. 

ig; blameable. repre- 

e, repreachable, cri- 
worthy of Blame, 

R ; aBure. 

3, Lazule, Lapis la- 


in. (paa latin) in La- 
n the latin Language, 
a Latiniſt. 
latin. 
aughter, Laughing. 
i 2) to bur 
0 Laughter, Cfæst) 
Langhter, 
ridienlous, droll, 
e, Cdet Latterlige) 
e. 
en, ridiculously. 
bed, Ridiculousnefs. 
(id, fmiling, cheer- 


ind, a Laugher. 
, &n Electuary. 
suild, Company, So- 
Fraternity, a Corpo- 
of Handicrafts- Meh, 
) a Club. (Dritke⸗ 
a Drinking- Bout. 
rver eller Forſtyr⸗ 
troubleſome Gueſt, 
it ſpoils the Sport of 
mpany. ør 
ånd, a provincial 
(in Norway or Ice- 


idoſtoel, the Court, 
:cin& or Jurisdiction 
vincialSherif, Judge, 
så laugdygti 

rated, aſcribed. Al 
i or belonging to 4 


esmand, Jurymen. 


fle, the Regulation, 
Statute or Rule of a 
er Corporation, 


) 527 ( 


La 


Laugsbrev, a Royal Charter 
of a Corporation, . 
Laugsbroder, a Member, Fel- 

low of a Guild, Corporation 
or Society, an Asſociate. or 
Freeman of it. (i et Drikke⸗ 
laug) sa Pot - Companion, 
Swillbowl, ” 
Langsbuunus, the Hall of a 
Corporation or Guild, 
Laugsmefter, & lawful Mafter 
ofa Guild or Society, a Free- 
man of it, one made free 
of a Corporation, 
Cangting, a provincial Court. 
Laurbær, a Laurel or Bayber- 


ry. 
Kaurbæerblad, » Laurel or 
Baylen 
Laurbærfrans, a Garland or 
Wreath of Laurel. " (fronet 
med Laurbærfrans) crown- 
ed with a Laurel, 
Laurbærolie, Laurel- eijl, 
Lanrbærrofe, Oliander. 
Laurbærtræe , a Laurel or 
Baytree, . 
Laurbærurt, Lesſeron. 
Laurentius, Laurence, ' 
Lav, (i Henſeende til Beliggen⸗ 
bed) low. fler. (Com Band) 
. fhellow.,. (ringe) low, mean, 
baſe. (Nok) a loft, fofc 
Voice. (giøré (av) to lower, 
ſink. (blive lav) to ſink. 
Lav: Alder, Majority er che 
Being ot · Age. 
Lavbeenet, 1 hort · legged. 
Lavdag, a certain appointed 
Day to appear in the Court. 
Lave, v. (mage) ro make, ma- 
nage, contrive. dispofe, di- 
red, order, contrive. (pads 
fe) to accommodate, adapt, 
hr. (UD to prepare, put in 
Readineſs. make or get ready. 
(fa til) ro prepare or prepara 
yourfelf,to ger or make your- 
ſelf ready, (hlRette) co ad 
juſt, £e up, sccommodste, 
Cave 











£a ) 526 ( ga 


Lappe, to botch, patch, piece, 
mend in a clumfy Manner, 

&apper, 2 Botcher, a Mender 
of ald Clothes. 

Lapperte, a filly or idleT hing, 
7 Trie, idle Sruf; Nonfenfe 
Foolery, Impertinence, Fid- 
dleftick, Frippery. 

aypet/ borched, piaced. 

fuld af Lapper) ragged, 
. — Cockscomb, 
le, (et Stib med Xiære) 
to pay & Ship, 

Laqvet, akei. 

Laring ; (uden Blak eller 
fagte Vind el Gees) 2 flight 
or little Wind, 

»sbarm , an Alarm, Alarming, 
Noife, Bnitle,Stir orTumult, 
6 øre Alarm) to make an 

larm, make or keep adoiſe. 
(blind) a falfe Alarm. 

Larmblæfer, (Oprersftifter) 
2 Boutifeu, an Incendiarv. 

arme, to alarm, make an 
Alarm, make or keep 2 Buftle 
ør Noife, (larme os.ſtiende) 
to blufter, or thunder. 

Larmende, tumultuous, noify, 
turbulent, riotou: 

Larmer,one that make or keeps 
4 Noife, Baftle or Stir, 

Larmklokke, 


Larven af) to um 

fefterne8) Cater) 

Larvefpil, (quer: 
ni 


J 
bod Handſeemogere, 
$ Stiteh, 
to ftirch. 
dl feed) cor 
'» flefhy, plump» 


—— xlech· 


nels. 
de, Bægt) a Bur- 
Welghes 
we cen til) 
je to one, 
u flægge 





til) to blame one for ( 
thing, lay ie to his Ch 
Cen Verel til £. Gr. N. 
BillofExchange or aDri 
payable by or drawn 

Mr.N, —8 i 






Laftdragende, (ſom 
erese Bur — 
Laſtdrager. (£aftdyr) 2! 
—— 
et Kiebmani ask 
Burder, a Merchanta 
Lage, (udfætte paa) to bi 
find Faule wich, rebukes 
ticize upon, to tax, to" 
der, rail at, to derraå: 
duce backbite, rexyiie.aſſ 
(Gud) to blaspheme. 
afte, (ladde)- to lade» 
—A— 
Laſteiti, laftfrl, 
——— 


















Laſteſnld/ v 
7 —8— NREN 
afteli amable· 

—— J — 
Laftemund, Cala: 

KU Han 'Slanderer 
Laſten Dadlen , 


— 


—8 








Ce ) 5329 € £e 


sgning) a Seeking. 
Perquiſition, 
eareh, Quelt, 
ding, guiding, (ſo⸗ 
eking, fearching, 
or. 


efvend, & Guide 


eader, Conductor. 
sgev) a Searcher, 
Cowgrals, Quick- 


jar intet at beftille) 
f Work, at leilure, 
ired from Bufinefs, 
pty» void. (ei be⸗ 
it, void. (uaift) 
anmarried, (fri) 
igaged, disburden- 
' Stand) Celibacy. 
ipare-Hours, (gio- 
om) to empty or 
iore ledig, fri to 
ngage, discharge, 


det. ledige, the 
empty Place, 
ly, inan idle Man- 


Idlenefs, Inaction, 
efs , Sluggiſhneſs, 


r, an Idle Man, & 
a Lazybones, an 


Orkeslosheb) Idle- 
tion, Sloth, Lazi- 
mbed) Emptineſs. 
fra Forretninger) 
'reedom from Buſi- 
tt Embedes) the 
Voidnefs, 

ædike. 

betog) Expedition, 
melen) a Pole, 

J, ſ. Seldrog. . 
ple, pliant, agile, 
Supplenefs,Agili- 


articular Diseafe, 
Rheumetifm, 


Cedſat, articulazed, 


Ledfærning, Articulation, the 


Jo nting of Bones, 


Ledſage, te cundu, accom- 


pany attend, wait upon, to che 
ſame Place, guide, lead him, 
keep him Company to. (et 
Skib, to convoy 2 Ship, 


Cedſager, a Guide, Condudor, 


Leader, Convo 


Ledfager, condudted, accom- 


panied, attended with. 


Ledfægning. a Leading, Guid- 


ing, Condudting, Accompa- 
nying, Manuduction. 

jointed,' 
pus: in Joint. ' 


Cedſætte, to joint, 

dede, f. lædſtke. 

Ledſtiv, ſtift. 
Ledſtivhed, Stiffneſt. 
Ledſyg, gouty, troubled with 


the Gout. 


Ledſyge, the Gout, artieular 


Direaſe. 


Lede⸗Urt, Iron-Wort, 
Ledvand, Ichor. 

Ledvee, ſ. Ledpine. 

Cedvis, by, Joints, Joint by 


oint, 


Ledvrid, a Spraia, 
Lee, f. 2 Scythe, 
Ree, v. to laugh, (af noge 


to laugh ac, (Af fuld Hals 
to burft out into a loud 
Laughter, (ſmaat, fmile) co 
fmile, 'fimper, ro look plea- 
fanly. (faa man maa bris 
fte) to ſplit your Sides wich 
Lau ghng, (i Skiaget, i Lom⸗ 
men)to laugh in yjourSleeve. 
to ſnicker, or iniggle. (fore 
agtelig) to fneer (lee med 
et bedrøvet Hierte) to laugh 
from the Tce:h outward. 


Leed ved, (fjed af) disguted, 


diftafted ur, weary of, tired, 
ſurfeited clogged fick with, 
out of Conceit with. 


Leed, Cpæsliu) deformed, ug- 


ly, ill-favegred, gaſtly. 
' ” "eede, 


AJ 


) 528 ( 


Ctave mad iD to drefs 
" Mear, ASA ordet til) tofpread 
the T . 

Lave, .f. a Setting in Order, a 
Dispofing, Arze Con- 
trivance. (fætte N)to put 
er fer in Order, (bringe af) 
to put out of Order, or in 
Confuſion, confound, per 
plex, ruffle, . 

Laven, f. Lavning. 

Lavendel, Lavender. 

Cavendelgeiſt, Lavender-ſpirit. 

Lavendelolie, OilofLavender, 

Kavendelvand Luvender- 
Warer. 

Lavere, to beat, ply or turn 
to the windward. (fig op) te 
makes Board or beard it up. 


2. ty Senden) to ply to 


the Sonth. 

Lavet, ſ. Kavette. 

Lavetbeflag, the Ironwork 
of Carriages. 

Lavette, a Carrisge of Ord- 
nance. (fægge Kanonen vaa 
fin Lavette) to mount « Gun 
or put it upon it's Carriage. 

Lavhævd, a legal Preſeription. 

Lavbed, Lownels; Shallow- 
nefs, Meanneſe. 

£Lavning, Preparation, Contri- 
vance , ccommoddation , 
Dispofition, Dresfing. 

Lavretsmænd, ſ. Langrettes⸗ 
mænd. 

Tavftammig, having & low 


Lavt, lowly, humbly. 
gar, Salmon, 

Laxativ, 2 Laxative or Purge, 
Laxeerdrik, a purging Potigqn, 


Larefangft, the Taking or 


Fifhing ef Salmons, Sal- 


… men - Fil hery, 
Laregaard, Wiles for Sal- 
mons. 


LCaregarn, a Net for the 
Carching of Salmons. 





Laxrehoved thé å« 
terevovel —W 
Saretifte Cuff før 
Luyere; to pige; 
s1to take a Pu 
Larfiſkerie, 5 
— — 
xunge = Selæv 
young Salmon, » 
Caxengel, the Fry of 


aybroder, f. Leigi 
CKa aret, a 
F Ci me 


55 —S 
on st 
to hær len 
Lecter ; Ø Ledarér. 
. Ledemod, | | på 
JunSute of 
Bonesinan animal] 
Deel af det Sele) a 
en 3 — a Linl 
en Plante) a 
Led, 3 —*2 
Pasfage into an Ene 
FTorvandtfkab) 6 
or Degree of Conſa 
Leddanner:, (fon 
knotted. 
Leddike, a litele Dra 
fede, (ſoge) to ſeek 
look for, to be in 
(i alle Vraaer) 
all Corners, 
gede, (føre, lebſage) 
uide, Carry of can 
fro Haanden) to I 
ind) to introduce 
ben) to convey .W: 
Ledebaand, a Leadi 
(til Jagthunde) a 
Ledelss, fif, wicho 
Jointleſs. 
LCedemod, ſ. Led. 
Leden, Ledning, na Le 
Guidance, Directio 
duction. 


£e ) 881 (| Le 


lle, Exercile, 
Legend, 

1 Metaller) to al- 
ys togive Gold or 
due Alloy. (fifte 
'ø bequearh, leave 
(den fom [.) one, 
arhs or leaves by 
"eftaror, ” 
Iaying dr Alloy- 


She-Play-Fellowy 


re, 4 
n Biffed) the Sea- 
the Fifhes fpawn, 
ing-Time, 
lay-hour; 
y-things, Toys» 
” 


yge. . 

5 Romerne) 4 Le- 
lody of Soldiers 
: Romans of old, 
ft, Legirimation, 
fo legitimate, 

, Fief, a ed 
om hører ci 
ave i) to EN or 
(give 1) to 
nfer s Feoffinent, 
hn fri) to grant or 
an Eftate in M-rte 

k Fief. 


feodal Inhe- 












38, 


adel, 


the Dependance 
pon an other. 


Regiftry of Fiefs, 
the Bill of one's 
with an Infeof- 


2 Vusfal, Liege« 
fee, Freeholder, 
armer. 


a feodal Tenares 
Farm-Rent,. 


Lebugods, Feof,, Feofment, 
feodal Tentres Tenement de 
Posfesfioné, 

Lehngodſes Tilrrædelfe , In- 
feoffment, 

Lebnberre,the Lord ofa Meſne 
or Manor, the Mefne-Lørd, 

Lebnpenge, Farin-Renc, 

Lehnpligt, Ligeance,Ligeshcy, 

| gjance, Fealty, Homage, 

Lehnret, feodel Law. 

Sebnvrettigbed, Feodal-Right, 

SLebneafgivt, f. Lehugilde. 

Lehnoeed / the Oath of Alle= 

iance; Legiance, Fealty or 

PRT beb, a Lordfhi 

noberlighed, 2 Lordfhij 
free Afendre ? Preehald, 

Cehnsiklædelſe, the Inveſtiture 
of a Fief, 

ehnomand/ a Vaffal; Fenffen" 
Liegeman, (i Norge) a 
Summoner, a Sergeant, a 
Tipftaf, 

Lehnoſager, feodat Matters, 

Lehnſtriver, 2 Feodary. 

Lehntleneſte, feodal Service 

Lehnviis, fief-like, J 

Ceide/ Guidance; Conduc. 
Cenvoy. 

Leidebrev, a Safe-conduT, 
Pafsport, Licence ro travel, 

Leideengel, a familiar Spirit, 
pioreéting or tutejar Angel, 

Leder, "CGfibsterm.) Spring- 

lay. ' 


Beige. AG ligge paa) « Bed, 
Couch, Place to lie or reft 
upon, (Bifdrets) a Haunt 
or Den, (SBildfviins eller 
Gees) a Liter. CDrortes) 
Lair, (en Hares) che Form 
of a Hare, (jage en Dare op 
af fit deie to ftare 2 Hare, (mM 
Eger bone) to ſpring & Pa- 

fi FN 


7 lette 











£e ) 532 ( | Ge 


Leie, (Betaling for laante 
Ting) Rene, Hire, an Al- 
lowance for Pains, (til 
Soes) Freight. 

Leie, v. (tage til Leie) ta hire, 
rent, tø freight a Ship, (l. 
bort) to l:t our, leaſe out, 
give to Hire or Farm. 

Leiebejt, a Hackney-horfe, 

Leiehuns, a doufe to be rented 
or hired, i . 

LeieFontrabr, a Leaſe. 

Lejel, ſ. Legel. 

Letende, hiring, renting. 
(bort) letting out, leaſing 
ouf, 

Beier, 2 Tenant, Lodger, Les- 
fee, (een, ſom leier til an» 

dre) a Letter, one char letg 
out. 

Ceiermaal, Cohabitation, the 
Lying with a Woman, For- 
nication.(begaae Leiermaal) 
to get a Woman wirh Child, 
to cohabit wiih a Woman. 

Leiefted, a Refting- place, 
Couch, Lodging-place, 

Leieſvend, a Hireling. Jour- 
neyman, one ofa working or 
drudgiog Trade. 

Ceiet, hired, engaged for wa- 


ges, 

Leſetid, the 'Term or Time ofa 
Leaſe. 

Leievogn, ſ. 38revogn. 

Leig, laic, laical. (Munk⸗) 
a J.aybrother. 


geilændingoſtat, 


Quit. Rent. 


Leilighed, Occa 


tunity, Time,! 
Manner, Mean 
Thin ? Eaſe. 
tage) to take 
ved) by Occa 
nally. (god) 1 
Opporrtunity,p 
venient Time. 
bed) Circumit⸗ 
tare. (et Hu 
modation of a 
venience, Com 
(bave god Lejlig 
to becrommodic 
have' "good A( 
in a Houfle. (i 
Leilighed af Eu 
ofte) ie ig not i 
help him fo ofre 
med Leilighed) 


vate occaſional 


. fin) to take. g 


nity. (give) tog 
(efter deres) 1 
your Convenicr 
Leiſure. (jeg h 
lighed) I am nc 


"Cher er Leilighet 


om) here it is 
ſpeak about it. ( 


- på Tidens) in R 


Place and Time 
Shipping, Con 
Ships (til Lan 


ence ofW-ggon 


Leiabroder, (i et Kloſter) a Leilighede Raad, 


L.ay-brother, 

Keigmand, a Lay, Layman, 
fecu'ar Man. 

Leinjøfter, (i et Kloſter) a Lay- 
iſter. 


Leilænding, sa Tenant, Farmer, 
Copy-holder, 


sent, 


Leiligheds⸗Poet, 


Puer, Jack ac e 


CLeir, 2 Camp. (ila 


pitch a Camp, 
(liage i) to cam 
med) to break 
Årmy to decar 


Leilændingsgods, aTenement, Leire fig, t> camp 


Farm, Copyhold, 


Camp. 





Le 


zncampment. 
(Haandhund) a 

und. 

dainty, lickeriſh, 


outhed, nice, ſquea- 
ken, Dainties, Tid- 


Daintineſs, Liquo- 
Delicacy, Nicety. 
Dainties. Swec- 
Delicacies. 
id, a dainty-mouth- 
jnoriſh Man or Wo- 
Sweet-tooth. 
aiñtily, deliciously, 
d, a dainty-mouthed 
Sweet-tooth. 
mb, Member, Or- 


en Kielder) a Trap- 
a Cellar, (paa ct 
Shutter. 

eaſy. facile, gen- 
,» mild, fweet, in- 
moderate. 

en, eaſily, gently, 
] 


yY. 

hed, Eafinefs, Faci- 
tleneſs, Indulgence, 
ion», (bruge) to act 
cly. 

to maim, mangle, 
pple. 

?, a Maiming, Mang- 


maimed, mangled, 


(urt) Brooklime. 
,disiocated. 
lfſetning, Ampu- 
Sadning, the Rub- 
Friction. 

dortſvpinden, Atro- 


amhed, Lamenefs, 


) 533 ( 


£e 


Lemmers Smidighed, Su pele 
neſs, Pliantneſs, Agility. 

Lemmers Stivning, Numb- 
ne:s, Stitineſs. 

Lemmeſtiller, an Anatromiſt. 

Lemmeſtktlning, Anatomy. 

Lemmeſtilningsviis, by Way 
of Anatomy, anatomica!ly, 

Lemmevrid, a Luxation, Dis- 
location. i 

Lemon, a Lemon or Pome 
citron, 

Cemonade, Limonade, 

Lemonadeſtienker, a Seller of 
Limonade. na 

Lemontræe, a Lemon- or Ci- 
trontree. 

Cempe, Moderation, Germtlet 
nefs, Softnefs, (med Lem⸗ 
pe) by fair Means, ſofily. 
(med 2. kan man fage et Øg 
i en Humleſæek) fair and 
foft goes far. 

Lempe efter, (paffe til efter) to 
fir, adapt, ſuit, frame, ac- 
commodate, 

Lempe fig efter, te accommo- 
dare, conform yourfelfta, to 
comply with, (lempe fig ef⸗ 
ter een) to buckle co one's 
Ways, (lempe fig efter Cis 
den) to accomodate yaur- 
felf to the Time, (lempe Las 
ſten, Skibeterm.) to alter 
or Fhift the Stowage of the 
Hold, I 

Lempelig, gentle, moderate, 
h dun'gene, 

LCeiapeligen, foftly, moderate- 
ly, gently. 

Lempelighab, Softneſs, Mode- 
r tion, Indulgence. 

Lens, emty, void, 

Lente, nåle, to loiter, linger, 
tarry, delay, | 

Leopard, 2 Leopard, 

CLerke, a Lark. 

Lerkeſang, che Singing of a 
Lark, 


Lerkeſpamp, Abarich te J 
er 1 





Le 


Cerketræ, a Larch tree, 

Leſp, liſp. 

Leſpe, to lifp, to ſpeak thick. 

Leſpen, Lifping, 

Ceſpende, liſping. 

Lefper, a Liſper one chat lifps, 

Let, (af Vægt) light. of ſmali 
Weight, not heavy, (bes 
hendig, geſpindt) lighe, fu ifr, 
nimble. (at forfaae eller 
giore) eaſy, facile, (fit af 
komme i Zale med) commu- 
nicative, ſociable, affable, 
eafy to befpoken witch, (at 
brætfe) fragile. (paa Fods 
derne) lighteſooted, nimble- 
levved, (let Kond) a light, 
trifing. inconſiderable Art, 

Let, adv.cafly, lightly, fwift- 
ly, quickly, nimbly, 

Letbevæbnert, lighr-armed, 

Cetbrækbetic, brittle, fragile. 

Letbrændelig,combuttible,apt 
to burn or cotch Fire, 

Letboielig, ſupple, plient, 
ealy to be bended. 


Letdølelig, eafy to be digeſted. 


Rettærdig, lighe, 1-fcivoas, 
wanton, lewd, leacherous, 


incontinent, unchaſte, ob- 


Lettelig, 


ſcene, impure. 

Letfærdigen, laeſciviously. 
wantonly, lewdly. 

Letfœerdighed, Lightneſs. T.a- 
ſcivmnusneſs, Lewdnefs T.ea- 
chery. Incontinency, Ubfce- 
nitv, Wanter nes 

Letfolende, fenhble, 

Lergrædende, 1 Weeper or that 
Is apt to cry. 

Lethed, Lighenefs, Taſineſs, 
Facility. (at fage i Tale) 
Socisbleneſs, Affability. 

Lethorende, quick af hearing, 
ot s quick Ear, 

Letſindig, light, airy. fickle, 
adale · neaded. giddy ·headed. 


) 534 ( 


te 


mutable, chan 
fiderate, teme 
Letfindigen, li 
fetly inconſi 
Letſindighed, Li 
neſs, Volatili 
Mutability, & 
TemeritysIncc 
Ticonttancy, 
Setimeltende, f 
Berføvnig , vigi 
ul. 7 


Letſvnighe 
Warchfulnefs, 
Lette, to lighter 
discharge, ex 
deliver or frec 
of a Burden. ( 
gen) to leſſe 
gues of the W 
to lighten a S 
te weigh Ancl 
toalleviare, m 
e. foften, les 
een eens Arbe 
eaſe. comfort, 
to lift up you 
ke'tet lightened 
alleviated, aſſ 
ed, 
lette. 
lighgly, fwifel 
Lettelſe, Lighte 
dening, Exont 
dring) Allevia 
ing, Comforti 
Lettroende, cre 
believe, 
Lettroenhed, Ci 
neis of Beiref, 
Letvæbner, ” li 
harn:sfed, 
Lev eller leve, 
(Vivat! Kong 
ſave the King 
Levanten, the 


Kevantite, Levi 





%&  ) 53% € ge 


tifive) tolive, be 
joyLife,to bresthe, 
Mer (Ide) roliveor 
»rillstolead sn eaſj 
a fad Life, (leve el 
ped) ro keep a fri 
r Diet. (fevccen til 
humour one, ia= 
(leve et. 






) te live upon Bar« 
» (leve af fine Inde 
to live upon yonr 
leve herligen og 
ø fare fumptuouslys 
an Emperor, 
tliciously;(leve fars 
og ret) to live fra- 
eftly and fparingly, 
ver ban og pan) by 
nintains himfelfand 
Cleve paa en andens 
9 live at snother's 
Cleve i det Haab) 
Hopes, (leve den 
live that Day or to 
Day. (leve mange 









a: 
i i 2 
he br ht ibeve 
(ev ti 
—— 
adr he Hver fod 
"vad fever jan af 
55 
maintsin himfelf or 
velihood by, (han 
jnehændersBiernins 
lives by his Work, 
fin — 
licary Life fer 


"paa ham) he in 












of Life; isVivaciry itſelt. (i. 
igodForfagelfe) to live well 
together, or agree, togerher. 
Clede lyſtig) to live 2 merry 
Lifes (feve fom Blommen i 
— 26g) to live inClover, (les 
ve; Guus og Duus) to revel, 
live;a ”riotous Life, (leve ef» 
terEsangelii dardom) co live 

.up.ta the Lesfans of the.Go- 
fpel, lene paa Landet) ta 
Ule a CountryLife,(føsrdan 
fever de) haw do you * 
føre. fig) ro carry, behave,der 
mean, Somport,yourfelf. (fæ 
fom Sund og Kal) ro di sagen 
ar jarsagree likeCarandDøgey 
SS Sen to. behave yourself 
Wells 


. Live, opleve, ta live fo long 


gstofeen thing coma to pꝛſu. 
den høi Anaß to come Io a 
great Age, + 9 
Leve · Aand, the Vital·Spiritoa 
Bevebrød, Liveliod. Subfi- 
ftenge, Suftenance, (fomme 
into Bread, 
Levedag, .Life-time, my Life, 
time, the Days ef my Life, 
Bevegeift, vital Spiries 
Bevefraft, vital Faculty, 
Kevemaade; che Way, Mannet 
or Method of Life, FOpførs 
fel) Conduét,Comportments 
Månners, (god) guod Breed- 
ingselegant Manne's, Polire= 
nefs, (grov) rough, rude, 
inelegant Manners, (have) 
” to be weltbred. 
Ccvemiddel, Suftenance,Mgin- 
tenance, 
Levende, living, alive, breath”. 
ing» quick, (fevende Gi 
ning) living Creature. (| 
vende Band) running Waser, 
(blive levende) to ger Life, 
'giøre [cwende igien) to viviv 











t + revivegrefforg to Life, 
. (OS 








Ce 


(blive levende igien)eo revive. 


recover Lif2, (et levende 
Sted) a much freqnented 
Place. Clevende, munter) 
vivacious, fprighly. gsy, h- 
vely Citke ftiø 1 3* — 
mellow. (levende Indteyk 
a lively Erpreion. (viore 
en levende goref King af en 
Ting)to repre ert in trueco- 
lours. Cleverde Strid) a 
fierce Fncounter. (Stedet 
"Bliver lerende) rhere is a 
great Concourſe of People, 
Levendegiore, to quicken, vi- 
"+ vifv. r vive, 
Leventeniørelfe, Vivification, 
Vivifyirg.  Quickening.s 
£Levendegiørende, quickening. 
vivifyirg, vi ifical, 
Levenhed. levende Tæfen, Vi- 
vaci'y. Livetineſs, Bruknefs, 
Sørighelinefs, 
Leveorden, f. Leveregel. 
Lever, 2 T.iver, (ſom har en 
bb dfig Lever) a hor-livered 
Man. (fom hører fil) he- 
påt:c, 
fever: Aare, the baſilical Vein. 


Lererance, Detiverar.ce, Dc- 
livery, Proviũon. (giore) 
ta make Deliverance, 

Leverance Seddel, a Bill of 
Delivery. (for bvad der er 
eller ffal leveres) a Keceipt, 
Note orBillofa'Fhing receiv- 
ed or to be received, 

Leverandør, Proveditor. Fur- 
niſher, Purveyor, Contrac- 
tar. 

Leverbalfom , the Herb Ever- 
I fting, Maudlin, 

£evere,to deliver, give. preſent, 
render, hand, put inte Hands, 
(et Feldttlag) to give, join or 
ftrike Battle. to engage the 
Enemy to fish, 


Leveregel, a Rule to lead an 
honeft Life by, 


) 336 ( 


Le 


Leverfarve, I.ĩve 
Leverflek, 1 Morp 
Levergod, hepart 
Levering, Deliver 
ance, - 

CLeverpolſe, Liv 
Havgas. 

Leverſyge, hepati 

Leverurt, Liverw 

CLeveſarft, radical 

Leveſtik, Manner: 

devet, lived, 

Levetid, Lifetime 
Courſe af Lite. 
vetid) during h: 

Leviathan, Levia 

Levit, 8 Levité. 

Levitiſt, levitical. 

Levkoi, (Blomſt) 

ower, 

Cevne, o leave ſa 
fpare, (itke levn 
deg) to leave no 
the Diſh. 

Levnet, Life, Way 
of Living, 

Levnets Beſtrivel 
Decriptien ef 
Biography. 

LevnetsBeſtriver 
pher 

Levnetslob, Cour 

Levnetsmidler, Vi 
viſons, Subfifta 

Levnetemidlers: 0) 
Con!umption of 

CLevning, a Remai 
Relic Leaving, F 
en Helgen) a Re 

Cevret, Jelatinous. 
a jeny, coheſive, 
clotted. (Blod, 
gealed or clotted 


Leverſtorkning, C 

Levvel! adicu! fa 

ere, a Lesfon, 1 

Cexicon, a Lexicon. 
TY: 





gi 


eie. 

Livery. (bære) to 
very. 

r a Lover, (til Bare, 
a Chapman. (af gru: 
t) a Gallant, Beau, 
of the Sex, a Spark, 


a Licentiate, 
'g1d, Confidence. 4 
ſlage fin Lud til no: 
truft in, put or 
Zonfidence or Truit 
"fon, 
aae) to fuffer, ahide, 
brook, undergo, 
C(taalte, fordrage) 
admit, allow ot, 
connive at, to tole- 
(ide cen vel) to like 
. (ea fan et Lon 
anret abide thatlel- 
eHunger) to be pres- 
linger. (lede Ned) 
) ſtreſs orWant. (hide 
VI to futter Ship- 
(1 de Ta) co fur- 
ndergo Lofs, iulhin 
je Straf) co faffer 
nent. (| de vel elev 
fare well or iil. (Ude 
fare well, be in good 
to flourifh, (lide 
be in a bad Condi- 
lide paa) to truft, 
» put your Truſt or 
nce in. to rely or de- 
. (man fan ikke lide 
1) t. ereis No Depen- 
i him, he is nor to be 
(lide Spot) to pur up 
nr, co brook ir. (iide 
to undergo De ch. 
ide ei lide man fagde 
”D) he took it hardly, 
me would contradi 
lide for Smerte) to 
indure greatPam (1, 
Rud) to bear a great 
Hardf hip. (det fan 


) 537 (. 


£i 


jeg nof [ide)-I am not againft 
it. (han ét vel lidt af hans 
Syrſte) he is in his Prince's 
Favor, ; 
Lideegenffab, Pasſibility. 
Lidefri, infenfible, void of 
Pasſion, impasſible. 
Lidefrihed, Impasſibiliry. 
Lideliq, fafferable, tolerable, 
pasſable, moderate, 
Lideligen, tolerably. pasſably. 
Cidelbe, Pasſion, Suffering. 
(Modgang, Bedrovelſe) Af- 
fiétion, Trouble, Tormene, 
Crois. (Chri Lidelſe) the- 
Pasfion or Chriſt. 
Liden, littie, ſinall, minute," 
petty, flender. thin. 
Lidende, fuffering, 
Lidenhed, Littleneſs, Small- 
nefs, Slenderneis. (pos Pets 
fonce) a low Stature. 


fidenTab, Pasſion, Affection 
of Mind, . 

Lideon, ſenſible. 

Liderlig, debanched, disfolure, 
lewd, toofe. licencious. rio- 
tous. vicious, abandoned, 
extravagzan'. (en liderlig) a 
lewd ar loofe Man, a De- 
bauchee. (ſtiodeslos) negli- 
gent, careleſs. (ſluſfet) ſlo- 
venly, careleisly er dirtily 
dresſed. 


Liderligen, debauchedly, dis- 
ſalutely, lewdly. 

Liderlighed, Disſoluteneſs, 

twdnefs, Looſeneſs, Debau- 

chery, Licentiousneſs. Riot, 
Exceſs. Depravation. (flane 
ſig til Liderlighed) to take a 
lewd Courſe of Life, to fol- 
Jow ill Courfes, give your- 
felf up to Debauchery. 

Sider, lide, 2 little, ſome, 
fomewhat. a little Space» 
Share, a Trifle, 

Li⸗ 


NSB NE. St - 


Quantity, moderately, 
55* Ae 


—X 
188 — REE 


ide, by Degrees, 


bx id —X 


Etd ſer mgges, & litle- too 


idt for Kære, aas. with 
stoq great Force, i 1 
Lieutenant, a Lieutenant. 








onlan. 
fweet; ples= 


fint + delen dgtiåble, 
Sharining. til. 
Klang) hermoi elo⸗ 


- dioms, Glifig Bin, lufcious 


agreesbly, delicious 
— 


Anlaber J — 








Sv⸗etneſe liciausnefs + - 
”Delicacy. ” 
Lig eller liin,/ lige. ike, tqual, 


uniform, even, fimilar, 





Ligbaare, a Bier, | 
Sigbærere, Sigdragere, Cof- 
inbeeres, 


Ligbalfameree , % Embelni. 


. £igbalfamering, Embalming. 


igbegængelfe, Ligfærd, a 
anne —*8 faneral 


Rrocesfion, Cørægtig) fune» 


Sigblee , the Pall, 
Aigdleg, ly» 
——— 





a Lieure · 


Lige, Gevn) plain. ev⸗ 
Imoorhy 

Lige, ligedan, like, alj 
uniform, adequares 
rioned, refembling 

mef the fame. Natur 
ligedan) to make e 

Lige, Ccet)righudireR 





lige Tal 
lege lige eller ulige 
st even and odds, ( 
være lige) to gonni 
+ Jow fomeshing, nar 
"fridly or rigeron! 
til) ftrsighsway, rå 
reåly, 
gefecm) pur(aesl 
— 
laade) even fo, 
eens Lige) your Eq 
min fige) if you 
Equal, (Decle ĩ (u 
to divide inzo egnal 
Pasts, (lige over fo 
fire tø, Eghr over ag 
Bed) perpendicular! 
Cværs lige vinklet) « 
angajar, (lige imod 
dy againft, diamerri 
— lige faa mer 
ss much, (has fan! 
ge) he found or me: 
March, (detgle cen 
Myat) to pay onein 
Sauce, to render like 
ive eg Roland for a 
de boldte Fede fag, 
"Sav lige fort) they 
” batde and they came 
even Terma, (Wi vil 
med binanden) we 
equa! Shares, go.to I 
to equal Shares, (1 
Gturte lige faa for | 
Mod. tå his Stren 
equal his Courage. 
ger Lige). Like te Lik 
ef a Feather Bock i 
( 





> em) direAly, 
Line. (lige faa 
i even fo much. (lige 
år 'he Nick af Time, 
fanme Bel affenped) 
y» in the like Manner. 
I.) to divide into 330 
eg kom lige dertiſ) 
pened or chanced to 
thither, (ligedan) uni- 
', adequately, 
ſemand, an Eqnal, one 
: fame Rank or Age, 
Match. f. Ligemand. 
(rette) to ſtraighten, 
ke ftraight. 
tå (fig med cen) to 
yourfelf. like another 
: inferiør to him, (gen 
ned en anden) to value 
sg with another øse an 
Rate, to ſet the falme 


upon. 
t, (af lige Art) of the 
Lind, ſimilar. homoger 


sg femblable, ſ. lige. 
me, v. to conform, 
fr, frame, ſquare, 
alike, 
neiſe, Conformity. 
rmableneſs. Congrui- 


mæ, conform, con- 
ble» like, congruoue, 
w. 

set, of one and the 
Colour, i 


oppoſite to you, 
before you, 


lige, like for like, in 
fønner, (betale cen 
r lige) te render like 
ke …… to quit Scores, 
me 2 Roland for his 
"» be even with one, 
mig, adequate, con- 
ble, agreéeing with, 
s Form, . 


) sod då 


Ligeforniighgd, Confeimshle 
nels, "Cortormiryy Unifer- 
mity, Agreeabieneſs. Ac- 
cordaness. .** 
Ligefor ſig, even befo 
you, in the Prunt, . "| . 
Lige fra reen » from 
the very Beginning., os 
Ligefrem, adj. upright, open, 
dpwnright., piain', honey 
Ligeſrem, adv. ſtrait forward of 
en, ſtrait slong.… firsghe 
way, right on. direcuy. 
(uden Komplimencee. ler. 
Omſvob) frankly,…. freely, 
ronndly, pluinly. downtight. 
Lige gammel, of even: Te 
ofthe fame Age, coetanegus; 
covs, + : sa Må 
Ligggielde, tobeeguiralent!ar 
equipoljent, beof like Yalu, 
to ballance ør Counter - bal- 
lance. (det gielder mig lige) 
ig is equal. or indifferent $Q 
me, år is all oné to me, 
CLigegiare eller jevne, to maké 
"even, to fmootn, tå level, - 
' Crete to ſtraighten, make 
ſtraig t. BÆRE 


Lige god, tqually good, as ' 
good. (det er mig ligegodt) 
its equal ar different to me, 

Ligegyldig, (fom en Gierning 
nd ferent (ubetydelig) 2 
confiderable, of no Valn, 
triding. (Han er sug ligegal: - 

. Dig) I do not care for 
(ligegyldig i Sindet) indo- 

, lent, carelefs, (ligegoldig 

ved noget )infenhible vf [om 

. Shing. regardlefs or uncon- 
cerned st fomerhing, Uliges 
gyldige Oxd) fynonimar: of 
the fame Signißcation tt”. g ce 
mig ligegyldigt) it is indifter- 
ent or all 5 to me, (bet er 
Ligegyldigt) it is no Matter, 
je maerers nor (toldſindig) 


» 8* 


cold, indifterens, 


do. 


Næ ) 6004 


— 

18 ** ig fr bigans 
Ben) fating each other 

———— —S————— 

w 

EN Ge er mig Tigefiert) 

je i: ifferenr te me". 

—VD J 

sit; nen ore or 


— of equal Length, 
Ligeledes, likewvife… in. she 
me Manner, in like Man- 
alſo. ;tøo, even, 
—8 ſom, even ·az. 
—— a direct or "Araight 


Ligelinee, re&i J 
Ageludeude. died, fraighe, 

Ligelyd, Unifon, Confonanct» 

” Harqoay. 

Ligelyde, to fund alike, be 
sonfonant, or of the fame 
" Tune øer Sound. 

Bi —E conſonant. Caf 
jamme oid) of the 
fame Tener, 

Zigemaade 2 like or equal 

Manner, « (d ligemaade) nal 
wife, in elg like Manner, 

igemaal, Symmetry, Propor · 

. fion…… due Proportion 

, of Far. , 








— 

Aame Rank or då; 
meer. end fin ae —*8 
to) fer —— ve she 
common 


Pigemand, — 
witch one, (| fin | 


















I Cbver elffer 
mand) Like ra —&X 
SLige meget, as much. (dell 
mig hrgemeget) ie, då 
ent tomt. + i 
Lige ned, plum-down, vd 
foght,perpendicularly= 
Lige om liger even H 
ni upright, pezp 
del — ur 
Tige) tø keep yaurfel 
Lige over, vertitally” direå 
øver the Head, AR 
Lige over for, sover againf, 
oppofite, over the Was 
Lige over for liggeride, frasmm/ 
ed on the oppolie 
oppofite, Éj 
Ligerviis,  likewife,” in såe 
like Manner, i 
Ligeſaa, juft fo, thus, 4 fi 
like Manner, 
— juſt ſuch. [5 





Ligefaadant, likewile, iehthe | 
fame Manner, 


Ligeſaa lider, ns litile. 
Ligefaa meget, 95 muehe 
Ligeſaa vel; vas well, 
Rigefidet, equilateral. 
Ligefigrende,”dire&, ſtraigh 
Ligefind,, Unanimity » Agree 
ment in Mind, Union of 
… Sentiment, Accord, 
Ligefindet,  unanimous, ef 
one Accord or Mind) 
agteeing in QOpinign, 
væg w Ligy 





Ei 


Conformity. 
equally ſmooth, 
level. 

as, like, even as. 

£,, according 33, 

e, purſuant to. 

9, 29 alſo. 

m, as if, as it were. 

et, tuned to one 
uniforfous, 

as great Or large, 

preſently, directly, 

Hand, 


, diretly, in — 


ine. 


raight to, diretly. 
ſynonimous, ex- 
the fane thing by " 


Words, 
r, ftrargh: under, 


hard by, cinfe to. . 
Be always tippling in Alehou- 


Equilibrium, Equi- 

Balance. 

3, equiponderous. 

illigevel, however, 

lefs, yet for al! that, 
fra hinanden lige 
equally diſtant, 


ne. (lige vidt fra fig, 


idde) parallel, 

t, equiongular. 

ſ. Ligbegangelſe. 
funeral Torches. 

funeral Banner. 


dead-pale, ghaftly 
, of a dead-pale 


identical, ſimilar. 
ed, Identity, Ana- 


funetal Train or 
n. 


ft. (ligge ſyg) to lie 
ge til Feldts) to be 


" to brood, 


lie, lie down. (hvis 


) 541 ( Li 


encamped. (ligge i Proces) 
to (ue one at Law, to go to 
Law wich him, to beinvolved 
ina Lavſuit. (ligge paaÆg) 
… fit upon Eggs. 
(Bielken ligger paa Pilen) 


. the Beam leans on the Pillar. 
"(ligge cen paa Halfin) to 
trouble one, difturb him ever 

” vand anon. (cen i Hrene) to 


impertunate one with a 
Thing. tø make him deaf with 
the fame Tale. (fade ligge) to 
leave, quit. give over. (lade 
lige paa hoire Haand) to 
leave a Thing on the right 


" Hånd. (1 Dødens Angeſt) ro 


be in Agony, ro be on che 
Point of Death. (ligge i Gare 
nifon) co keepGarrilon. (lige 
ge bejtandig i Vertshuus) to 


ſes. (1 Barſelſeng) to lie 
down or in, be in the Straw. 
(ligge: Uorden) co lie up and 
down, lie about, lie in à Lit- 
ter, (I. ihiel) to overlay. 
(være beliggende)to be ſituat- 
ed. (ligge ſimutt) to have 2 

legfant Situation. (ligge 

08, fon een af ulige Kten) co 
lie witch, to cohabit. (ligge é 
Dodale) to be in a Swoor. 
Cligge i ſidſte Aandedrot) to 
breath your Laſt. to be vn che 
Point of Death. (ligge i Uee⸗ 
nigbed med) to beat odds or 
at Variance with, (ligg MP: gt 
paa) ro be of Canfequence. 
(hvad ligger der Maat paa) 
whar ſignifles that, whit mat- 
ters it, (ligge til Sengs) to 
keep your Bed. (ligge ihIce⸗ 
berge) to lodge at an Inn. (l. 
under) to be ſubdued, ſuc- 
cumb, (ligge Pinteren over) 
to winter, t ligger mig 
påa Tungen) ic lies at my 
Tongque!s End. (1. fra) to 
be diſtant. (Slottet ligger 

hoiexre. 





gi 


hoiere end Byen) the Caftle 
commands che Cicy. (l. vind⸗ 
aaben) to hein the open Air, 
CL. paa Bunden) to flick rm 
th- Bottom, (ligge ude om 
Matten) to ly abrpad all 
Night. (ligge vaa Vagt) to 
keep Ward. (ligge baglæns) 
to bend backwards, (ligge for 
fig fels) to ly alone. (linge, 
fom Handel, Neringspei) ro 
, grow dullor fleck.t · tangnifh 
(Skylden ligger paa ham) it 
ig lang of him. it is his Fault. 
(boem ligger det paa, at des 
ifte Øcer) who prevents it's 
being done. (I gae i Bered⸗ 
fab)to be in Teadineſs. (lig⸗ 
ge for Anker) to ride at An- 
chor. (ligge ode) to lie woſte. 
(ligge eler grændfe ſammen) 
crob contiguous. (ligge paa 
fin Reiſe):6 be on yanr De- 
parture. (ligge bi) to lie co 


or bv. 

Liggedage, (for Skibe i Havs 
nen) Demurrage, 

Ciggehoene, 2 Brovd- hen, 

Cinqen, Lying. 

Liggende, lying. (beliggende) 
ſitaated. (til 6cng8) bed- 
ridden. (nærho$) adjacent. 
(liggende Gods) immoveable 
Goods. (liggende mod Nor⸗ 
den) ſepten rional. (liggen⸗ 
de mod Sonden) meridional. 

liggende mod Befen) occi- 
encal, (liggende mod Øften) 
orientel. 

diggendefæe ; Treafure , 
Riches, Wealrh hoarded up. 

Liggerid, ſom Fuales i Rede) 
"hu Broo fing- time, 

Liggiére, to equal, 
make even, 

Liggiørelje , 
M uching, 

Lighed, Liighed, Likeneſs. 

ufemblance, (i Forhold) 
Equality, Agreeingneſs, 


match, 


Equallinz , 


) 542 ( 


gi 


Evennefs s 1 
ymmectey. 

— r 
equiangulat. 
Ligtifte,.a Coffin, 
figflæde, a Pall. 
Ligkrands, a Ger 

a Cofhn, . 
Liglagen, Windn 
Leglugt, a deadly 
Ligne, :med) tops 

pare, draw Para 
ether, make Co 

ſia med) to cor 
ſelf. enter into 
Ligne, to refembl 
ave Likenefs of, 
Lignelig, (ſom Lai 
andet) compars 
Lignelfe, Simslitu 

Parable, Allegor 

Comparstion, ( 

nelfer) to alle; 
fpask allegorica 
Ligneljes: Tale, : 
Lignelfevits , br 

Pacable, alluſiv 

Lignende, teſemb 
table. 
Lignet med, com: 
paralleled. 
Ligning, (Oil bin, 
femblance. Like 
hinanden) Equal 
ingneſs, Lvenr 
hinanden) Con! 

Conferiing. 
Ligninge Sorbold, 
Ligpræfen, a fune 
CLigpragt, funeral 
Ligpſalme, a fun 

a Dirge. i 
Lt 


egifter, an O 
ediſtet of the I 
Ligringen, s Kne 
Ligſang, ſ. Ligpi 
Cioſidet, equilatert 
Ligſtiorte, a Shirt 
Body. 





gi 
eſeng, a Bed xf 
NCorpſe. 
Tomhbſtone. 
Kaſtrum Doloris, 
ngelige Perſoners 
I til Beſtuelſe) 2 


CUration, 


redtly, in a ding 


winding Sheet, 
likely, even. 
aneral- Oration. 
Glags Fartøi) £ 


Text of a funerel 


Corn. 
id for se dead Body. 
mn Buſkvert) the 


funeral Verſes, 
ege. 

Herſe. 

kke. 


uor. 

vr. (i det franſke 

Flower- de-Luce, 

ig. (for med guul 

sy-Lily. (rod) 
(Sværd) yellow 

»wer-de-luce, 

liliacecus. 

Fr 8 Lily. i 

vhite as à Lily. 

,. Lily-convdlly, 

ily - oil. 

, fmall, minute, 
the lesſer Aſia. 

ig. (f. Cr. bid min 

e hither my Dar- 


re Houſe of Office, 
souie, Boghoufe, 


fle) the Seat of a 
Office, 

t, Polygon. 

a littſe Man, a 
Shrimp. 

im, Glue. 


) 5485 ( gi 


Limagtig, ginifh, clamtay. 
viſcous, glutinous. 
Lime, to glue, to join toge- 
ther, or cement with Glue. 
Limet, glued, cemented with 
Glae, ' 
Limig, gluifh, f. limagtig. 
Limlæder, Furrier's Waſte. 
Glover's Chippings, 
Limning, Gluing, Cementing 
with Gine, KEE 
Limſtang, bruges ſom lebe mc 
Limſtangen) ro best che Air, 
o on & fleevelefs Errand. 
Lind, fofe, mild, gentle, mo- 
derate. I 
Lind, Lindetræe, Limetree, 
Lindhed, Sofznefs, Mildnefs, 
Gentleneſs. CR 
Lindorm,;a Dragon. . 
Cindre, to mitigate, alleviate, 
ſoften, aſſuage, moderate, 
allay, lenify, ſweeten, tem- 
per, diminilh, lesfen, 
Lindremiddel, Lenitive. 
Lindrende, mitigating, alle- 
viating, eafing, comfottable. 
Lindret/ alleviated, ſoftened. 
asſuaged &c. 


Lindring, Alleviating. Asfua- 
ging, Eafe, Comfort, 
Softening, Mitigating. 

Lindſe, a Lentil. 

Lindſe-Ager, Field 

.” with Lentils, 

Bindreformig, lenticular. 

Lindifovr, a Lime-grove. 

Lindt, (af Lind) ſoftly, mild-. 
lyv gently. J 

Line, a Cord, Line, Rope, 
Cfmefter) a flender Cord, 
(VBeſlagsliner) Caſkets. 
— Bomme Card 
finer) Mizzentop-bowlincs. 
(Stor-Bovfinet) Msin-bow- 
lines, TEtormærébovliner) 
Maintop- bowlines. (Fole 
bovlined)  Foré- bowlines. 

(Tor⸗ 


fown 





gi 


C Focmærsbovliner) Fore⸗ 


top - bowlines, Fanaline) 
Cheft-rope, Catrope. (gange 
linie i Baaden) Boat - 10p=, 
(Lodliner) Lead-lines. (Rot⸗ 
fine) Sea-yoke., (Rakuner) 
Breait- ropes, (Gtiærline, 
ſom leber igiennem Blok fra 
eet Vant til et andet) Ca- 

.tharpings. 

Lineament, a Lineament, Fea- 


ture, ' 

Linge, left. (han er ei lings) 
he :scunning, crafty, ingeni- 
ous. dexterous. (lingſs om) 
to the left about. (vender 
edet lings om) turn to the 
lefe about. 

Cinial, a Rule or Ruler, 

Linie, a Line, (1 ænder) che 
Line of the Hands, (i en 
Beg) a Line. (i en Armee) 
a Line, Rank. (1 Feſtnings⸗ 
værfer) a Line ot Intrench- 
ment. (under Solen) Equa- 
tor or equinoctial Line, 
(paſſere Binien) to crafs, 
på's :he Line, (Slæagtſtab) 
Stock, Race, Family, Deſ- 
cent. Pedierbe, Lineage. 
(paa Himmelen, hvorved den 
dele i vife Dele) Zone, 
trætte cn f.nie cm en Stad) 
to draw al ine about a City, 

Liniere, to rule, draw Lines 
with a Ruler. (liniere Pa⸗ 
piit) tø rule Paper, 

Cinierer, a Ruler. 


Linieret, ruled, 

Kiniering, Ruling or Drawing 
of Lines. 

Linieſtib, a Lineſhip, Ship 
of the Line. 

inklæde, 
Garment. 

Linnen, of Linen. 


Linnet, Liner. (ſom ei for» 
brændes) Asbeit. 


Linencloth oc 


) 544 ( 


Li 


ijnning, n Ben 
—eS a Wr 
Band, 

Cinolie, Linfee1 
Linffav, Lint fo 
a Comprels, 
Lintsi. Linen, I 

(fident, reent) 
Linen. 
Lintsiſtivning, el 
o! Linen. 
Linvæever, Linen 
Qippe. f. Læbe. 
Lippe af, (nppe 
Liqvidation, Ciqr 
Seteling orClear 
fire, a Lyre, Lee 
Liredreier, Lirefp 
on the Leero-v 
Ciriſt, lyric. 
Cirte, to-worka7 
grees. (noget u 
pump a Thing 
Lisber, Eliſabech. 
or Betſy. 
fife, Eaſe. Relie 
Liſſe, a Lace, 2! 
Liſt, Craſt, Crafi 
ning, Artifice 
Wilc, Sleight, £ 
Dzvices, Decei 
Lige, C(paa SI 
Edging. Selv 
tegnelſe) a Lift 
logue. Scroll. 
ninger) aCornill 
(paa et Bord) 
fvobe Born mi 
diingband, 
Lifte fig, to go a | 
creep. (noget is 
convey a thing 
ind) to fnesk 
creep into, ente 
(fig bort) to i 
fteal away, € n 
away. (1 Mor 
by Oullight. 





Nippin conveyis 
435 —— 
or treeping into, ſ. 


NMovlding. … 
a Carnifh- er Bed- 
gPlane. 
| L eunning lys 
ibele, decaitful. trick- 


erdfeily, cunninglys 
(handie liſtigen) co 


terfuges. or Canning 


Cc Fafrinefs,Sabrlety, 
Liten Ye i 


bp) the Body. (det 
ra Waift. (tage een 
take one about the 
(vaa Klæder) Bødys 
(gaae cen paa) te 
ard or ſet hard upon 
i foul upon him. or at- 
e cloſe. (dilde cen Gl) 
to be at one, to defire 
apon one, to rile.up 
(bliv mig fra) keep 
off retire,keep yours 
Diftance, (holde een 
te keep one at Arim's 
CEſmalt) a ſlender 
Bug Underliv) Belly. 
(baardt) Coſtiveneſ. 
ion, Tenesmus. 
Looſeneſa of Bellys 
ſom harryndt) erou⸗ 
ich che Lafk. (have 
I go keep your Body: 
evende Tilftand)Lifen 
slive,living, Tbemme 
) to fengence..gne teo 
Cfarbryde) co forfeit 
fe, (Kilbre, tede sf 
draw one tø the Lite 
tet troffen efter) he 


ala 


e live, (under Linds 


pon Psin of Densh; 


mit) that is my Life,” 
i) Ry rn 


): 545 ( 


gi 


Element, Kingdom or great⸗ 
teit Delighe; ehet. I enjoy 
myfelf "(jeg funde fætte mit 
Liv & ad) I would lay my. 
Life, (a lage een pag) tå 
proceed capitally againft, call 
one in Queftion for his Life,. 
(Livet i Stilen 1c.) Life, Eſſi⸗ 
cacy,Energy. (paa et Sted) 
frequent Refort o ple. 
LiOmgang) Gayitx hoer· 
fulnefs, Pleaſantry. (jes kan 
ei giore det, om det koſtede mit 
Lip) I can't do it for, my Life, 
(fiddepag) to be under Sen= 
tence of Death, (SKierlig 
er Livet af alle chriftelige 
der)Charicy is she Soul of 
chreiſtian Virtues, (ſtaae 
. efter) to attempt apon oneꝰ⸗ 
Life, (tage Livet leg een) to 
take one's Life, (het gelder 
hans Lw) his. Life Kes: at 
Scake,is concerned, Com nd 
tinder mig Livet) if God fend 
Life, (om han endun er i ive) 
… if he be above Ground, 
Livagtig, natureh live, slivg, 
quick, (male cen. livagtig) 
te purtray: one to the. Life; 
draw one's Pidure to the 
Life, J 
Liv Compagnie, the ſirſt Com⸗ 
pany in a Regiment, >» 
Livdrabant, aGontleman-Pon- 
ſioner. F 
Civegen, a Bondman, a Slave 
Livegens;Sriladelfe, an. En 
franchifement, Setting -at 
Liberty; 47 * 
Livegenſtab, Bondage, Slave 
ty. . , 
Live op; to vivify; to quicken 
Livet, the Middie'of che Body 
the War. C(Påa en Siv 
the Body ofa Coat. (frgals 
livet) Arede-wited ( mid 
om Livet) the Waiſt. 
mi …— Mis 









nt 


£t  ) 546 ( 


Livetsgeifter, the vital Spirits, 

Civetslab, the Courſe.Conduct 
or Behaviour of Life, 

Livetslys, che Lighe of Life. 

Livetotraad, che Thread of 
Lite, 

Civsevne, vital Faculty. 

ALivfarve, Carnation, Flef h- 
col ur. 

Livgarde, the Life-guard, 

Livgeding, a Jointure, Settle- 
ment. 

Livgiord, a Girdle, Cincture, 
(at bære Penge udi) a Saſh. 


Civheſt, a Favourite Herfe, 


Livfiortel, a Casſock. (hos 
Joderne) an Ephod. 
Civkudſtt, a Body-coachman, 
Civlig, lively, vivacious, quick, 
vigorous, ſprightly, jovial, 
Aivlighed, Livelineſs, Vivacity, 
Sprightlineſs, Brifknefs, 
Mecttle, Fire, 
Qivlos, lifeleſs, inanimate. 
Livmedicus, the Phyfician in 
ordinary to rhe King. 
Livregiment, the chief or firft 
Regimen'. 
Livrente, Annuity, Liferent, 
Penſion for Life, 
Livre, ( franſt Mynt) a Livre, 
Livret, a favorite Diſh. 
Livs, adj. vital, 
Civsaander, vital Spirits. 
Livsarving, an Offfpting, Is- 
fue, Child, Deſcendant. 


Ci vsbalſom, Balm of Lif, 


Livebrød, f. Levebrsd. (give 
cen fit) to make away with 
one, to kill one, 


Livsfare, Danger of Life, 

Livsfrugt, Offfpring, Foetus. 

Livsgierning, a capital Crime, 
Felony. 

Civſtræœder/a Taylor in ordina- 
ry to the King, 


Eo⸗ 


Civſnit, Shape, 
Livsophold, Suften 
lihood, Neceſſar 
Livfprog, a Device 
Civoſtraf, capital P 
Pain of Death. (ut 
Tain of Death. 
CLivſtyrke, Strengt 
(af Livſtyrke) wi 
Force,with Might 
Livstid, Life-time 
fin £, med) to pa! 
our Life in. Gl 
lee ſligt i min L. 
ſuch in my Life. 
CLivſtykke, na Cersfi 
(det er mit) I del 
it is mn 


- the King's Gunl 
Livværge, Arms. 
Livvædffe, radica 
Livvagt, che Lifes 
af dem) a Lifegi 
kob, f. Løb. 
Locum, f Lokum. 
Lod, (i Vægt) half: 
- Lote. (til Vægt 
(i et Uhr) Weigh 
med til Soes) rhe 
ſtore) the Soundi 
ſea lead. (kaſte 
heave the Lead. 
caft Loc, (trœtt 
Lot. 
Lod, ſ. Laad. 
Lodbænk, ſ. Loib· 
odde, (til Soes) 
Zonde, (lodde famt 


er, 

CLoddejern, a Sold 
Lodden, ſ. laaden 
CLodder, a Sounde 
CLodderor,a Pipeto 
Coddet, ſoldered. 
Codkaſt, f. CLodkal 
CLodkaſte, to caft ] 
Codkaſtning, the 

Lots. 


Re) 





£o 


Soldering. 
serpendicular, 

dv. perpendicnlariy. 
», Perpendicularity. 
Coodo. 

ſ. Lotterieſeddel. 
ig perpendicularly. 
in. . 
the Barn- or Threfh- 
or. " 

(Urt) Lovage 
en Siue) the Roof, 
Cdet overfte Rum i 
3) a Lofr, 
per, a Garret. 
se, a Dormer. 
aag. 

CXe 

a Lodging. 

» lodge, lie, live: or 
Fremmede) co lodge, 
r or give Lodging to 
er 8. 

e, 2 Lodger. 
ogic. * 

a Logician. 
ſom Hunde med Rum⸗ 
>» wag che Tail, 


a Couch-bed, aa 


HId) 2 Lock ofWool: 
je) a Lock or Curl, 


t, curl-haired. 


(ſom daar, Parykker) 
criſp, frizzle Hair. 


to allure, attract, de- 
raw in, entice, tempt. 
to pump out ofone. 


Cfom Haar) curled, 


[, a Decoy-bird. 
d, a Bait, 


okninus, Alluring» 
ig» Decoying. 
p alluring, entieing. 
e, 2 Bitd-call, 


) 547 ( 


Eo 


Lokum, Unvſe of Offiee. 

Com eller Zoom, (Fugl) & 
Loom. 

Lombarder, a Lombard, 

Lombardie, Lombard 

Lomber, Ombre, eo ber 
fpil) the Game of Omre, 

Bomme, 2 Pocket. (liden) a 


… Fob. (ſtikke 1 Lommen) to 


pocket. 
Zommebog, a Pocket-book. 
Lommekittert, a Pocker-Spyr 
ing-glafs, 
Bommefniv, a Pocket-knife, 
Lommepenge, privy Purfe, 
Pocket-money, W 
Lommepuffert, Pocket piſtol. 
Commeſveil, Pocker-glaſa, 
portable I.ookingglaſs. 
Lommetortlede, Handker- 
CNILI, i 
Lommetyv, a Pick-pocket, Cur 
purſe. 5. 
Lommetyverie, the Picking of 
one's Pocket, . 
Lommeuht, 2 Wetch 
Loods, 2 Loadsman, 
coafting Pilot, 
Loodspenge, Pilotage. 
Loppe, a Plea. (være bidt af) 
to be flea-birten. 


Coppe⸗ torid one of fleus. (ſig) 
to catch fleas. 


Coppebid, a Flea-bite. 


Koppeurt, Water - peppen 
Arfeimart, Culerage. 


Lort, a Turd. 
Los, a Lynx. 
Loie, (ſom Skibe ind eller ud) 


to bring or ſteer a Ship me 
ør out of a Harbour, to 
pilot, 


Loſing, ſ. Asſenet⸗ neden 
Coesine, 


Pilot, 





ko 


Cossine, Lynx-eyes, 


Coſſe, to unload. disburden. 
begynde at loſſe) to break 
Bulk. ! , . 
Loſſement, f. Logemeut, 
Solen, Losning, the Unload- 
ig, Disbdurdening. 
Loffeplads, a Key. 


Coſſer, an Unlosder, a Lighter- 
man, 


Lotterie, Lottery. (trakke) 


to draw che Lottery. 
kotteriefeddel, a Lottery- 
Ticket. 


Cotterietrækning, the Draw- 
ing of Lottery. 

Cov, ( Pris) Praife, Commen- 
dation, Elogy, Encomium. 
(aodt Navn)Reputation, Re- 
nown, Name, Report or 
Fame (Gud føee fov) God 
be thanked, Thank God. 

Lov, (Bud, Befaling) a Law, 
Sesrute, Decree, Ordinance, 
Preſcript, Commendmen", 

fordreie Loven) co førce s 
alfe Senfe upon, 01 put a 
falfe Conftrudion upon the 
aw. 


Lov, (Forlov, Tilladelſe) a 
Leave, Permisfion, Liberty. 
(Lvutra Skolen) holy Day, 
Vacancy. 

Lovbegierliggreedy of Praiſe. 

Lovbog, the Code. 

Lovdigt, a Panegyric, 


Love, (prife) to praife, com- 
mend, laud, applaud. cele- 
brate. (Gud) to glorify, ex- 
toll, inaxrity, Javd exceed- 
ingly, (jeg vil lovebam) he 
will be great with me, (det 
maa jeg love) it pleafes me, 
Lapprove of it, (tilfige) te 
promiſe, give vour Word, to 
engage, eve een Guld og 
grønne Sfove) to promiſe 
ene golden Mountains. bring 


) 548  ( 


one into 2 Foo! 
(love for, ſige 
påfs your Word 
ty for, to bai 
kal jeg love eder 
rant you (love 
engage yourflel! 
[over mig bort til 
N.N. I am i 
ave promifed 
Mr.N.N. (ſom 
bort) engaged. 
Love, (bruges faa 
og Love) Faich 
Word, Parole. 
og fove) upon 
candidly, ſince 
Loven, Promifing 
Lovens Overtræd 
fringement or T 
of Law. 
Lovens Overtræd 
greſſor or Infri 
Law. 
over, 2 Promifer 
Lovere, to laveer, 
o near the Wir 
Loves Stridighed 
Contradiction 11 
Lovet, promifed, 


Lovfælde, (cen) t 
caſt ar Law, 


Lovtældelje, Co: 
Lovtældende, con 
Lovfældig, conde 


Lavfælde, condea 
Law. 

Lovformig, legal. 
cording toLaw, 
tv Law, authenti 
ridical. 


Lopiormigen, leg! 

Y: 

Lavformighed, Le 
tulneſs. 


Covfrie, (vprivil 
empted, privile 





0 9 549 ( 


temption, Pri- 
anity. 
ꝛgislation. 


egislative. (lov⸗ 


jt) the Legisla- 
ꝛgislator. Law- 


rful;valid, good, 
y Law, done in 


, Validity or Be- 
Law. 


killed, verfed, 
Law. Cen Love 
awyer, a Man 
Law, a Civilian, 
»Jurisprudence, 
in the Law. 


tr foren) legal, 
dical, conform- 
Law. (retmæs- 
rht, proper. (f. 
lawful, juſt De- 
gt Ægteffab) a 
riage. (lovlig 
» honeft Liveli- 
3 Krig) juſt War. 
tudable, praiſe- 


atagelig, gyldig) 


in Law. (tem⸗ 
able, tolerable. 
imer) 2 compe- 
(lovlig Colle⸗ 
hy College. 
ally, lawfully, 
(temmeligen) 


to legitimate, to 
e good. 

Legitimation. 
(en Giernings) 
awfulneſs. (en 
Juſtneſs, Reaſo- 


iceeding, Courſe 
gal Proceſs. 


Lovmæsfig, legal,” lavfol. 
conformable to Law. - 
Tovmæsfigen , legally, law- 

ully. 

Lovmæsfigbed, Legality, Le- 
gitimacn  . - 

Lovoffer, Sacrifice of Praife, 

Kovpfjalme, a Hymn, a Song 
of Praife, . LTU 

CLovſang, f. Lovpfelme. 

Lovftridig, illegal, unlawfol. 

Covſtridigen, illegally, un- 
laufully. 

Lovſtridighed, Illegality, Un- 
lawfulneſs. 

Lovtale, an Encomium, Pane- 
gyric. 

Covtaler, a Panegyriſt. 

Bovtavle, Table of the Law. 

Lovtrækker, Chicanør, a 
Splitter of Cauſtes. a Barre- 
tor, Caviller, Pettitogger. 

Loybank, ſ. Esibænk. 

2.6, a Courſe, Race, Career, 
(Himmelens) the Motion of 
heavenly Bodies, (Solens, 
Maanens, Stiernernes) the 
Courſe ofthe Sun, Moon and 
Stars, (et Skibs) the Courfe 
of a Ship. (Bandets) the 
Courfe of the Water. (lade 
en Ting frit Lob) co give a 
Thing its free Range, let it go 
as it will, let it take its free 
Courſe. (jeg giorde et dob 
derhen) I made a Jaunt thi- 

. ther. (efter Naturens) b 
Courfe of Nature, (ſaalede 
er Verdens) fo the World 
goes, or this is the Way or 
Courfe ofrhe World (paa en 
Flint) the Bartel of 2 Fire- 
lock. (gaae i) to be loft, 
ruined, fpoiled, ta go ta 
Wreck or to Pot, (i fuld) 
with full Speed. (giore Løb & 
Muſiken) to run Divilion, , 

Labe, (til Of) Runner, 

Løbe, torun, go apace, poſt 
away. (rinde) co run. flow, 

(ſinel⸗ 





ge ).550 0 8o 


Emelte) to melt. gutter. (ud 


paa) co end in, land er turn 
vpon. (løbe af, ſom Tiug) 


to ſpeed. f. cceed, fall out. . 
af fit gode Skind) co run di- 


acted. (at Klofter) ro for- 
fake your monkly0: der. (ag, 
fom Metal) rotarnish. (an, 
imod) to hie, run, ftrike, 
trip age inſt. (løbe med Dove 
det imod, Buus paa cen) co 
run full But: at one. (lade 

»ru ÅL. an) to dam:fquine, 

hort derfta) co run away, 

ew a fair Pair of Heels. (ef- 
ter) to run after, to purſue. 
Cefter Skioger) co go a 
Wenching. (galt af) to 

rove sbortive, unfuccels- 

l. (an, i) to confine, ør 
border upo. (løbe : Hore⸗ 

ufe) co haunt Brorhels, 

iud, krympes) to fhrink. 

dal) to run a Madd'ng. 

omfring fom Blod) to cir- 
culate. (op, huvne) to fwell, 
(op, trevles op) to unravel, 
unweave. (op ten Summa) 
to anoun: to, (If, over, gaae 
forbi) to pafs by, omit. (over 
men) to ahound wirh. (ſam⸗ 
men, ſom Melk) re curdle, 
Cvagulate, rlod, (løbe ſam- 
men, krompes) to fhrink, to 
con⸗racd itielf. (ud, fom 
Blodet af Aarene) to ex- 
tra aſate. (ud paa) to tend, 
have a Tendercy to, to drive 
or aim at. (Gturm) te as- 
fault, make an Asſault. (I. 
Teddelob) to run a Race. (1. 
ſom Tiden) to run, ſlip or 
paſs away. (bift og ber) to 
run upand down, hither and 
thither, (Fare) to run the 
Hazard or Riik, (løbe ud, 
fom en Verel) to become due, 
Ceen i Made) to run to meer 
one, (løbe Landet om) to 
camble all over the Country, 


(fan lob et Gom 
he ran a Nail int 
(i Penge) co s 
a grear Sum, tot 
Der! of Monty. 
to let run, dismifs 
Dyr) to go asfat 
løbe, fom en Ta 
the Male. (føbe 
to revel, riot. (| 
l. af Stabelen) 
Ship into the W 
Kap) to vie ru: 
Emolation. 
Lobe, (fætte £. på 
runnet. put Run 
in order to coag 
Løbebane, a Care: 
Lobebanes⸗ SPrar 
Butts or Marks < 
Lobedage, (Berel 
Grace. 
Løber, (hos 2 
Train-Fowder. 
Lobegrave, Tren 
proaches. 
Lobeknude, a Nooſ 
running Knot. 
Lobekredo, (Plane 
of a Planet. 
Løben, run. (ſme 
ed. (opbobnet) 
op ſom Barn) 
fammen ſom 
lod) coagulate 


Løben, Runni: g. 

Løbende, running 
(fitidende) Aowin 

køber, 2 —— i 
outman. (Heſt) 
Racehourſe. (i € 
Bil hop at Chels 
Farve med) a Mul 
fe Steen i en Me 
ner, 

Loberſtok, 2 Run 
man's Staff. 





€e ) SSE ( 
LøgtemanvssJID, Ignis fa- 


tuus. 1 
Logvert, a bulbous Plant. 
Aøi — Ex. en Loi⸗ Geiler, 

et Skib, ſom ſeiler lang» 

ſomt) a Slug. 
Lster, Jeſt, Fun, Pleafantry, 


Se, current News, 
Dyrs) rhe Rutting- 
Sea(un of Coupling. 
im Gunde) blisfom, 
(ſom Heſte) ſtarting. 


mad, fiery, mettle- 


Mettle, Fierineſs. 
duæe Allay. 
romiſe, Engagement. 
ligt) a Vow. (mund⸗ 
verbal Promiſe, a 
(holde ſit) to keep 
romife, be as good 
"Word. (give fit £.) 
age your Word. 
ette) to life, heave, 
raiſe up. (af Gal: 
dismount. 
full of Promiſer. 
nion. —8 
blade. (Blomſter 
bulbous or bulba- 
Roots, 
a bulbous Apple, 
eller lagartet, 


5. 
g, bulbous. 
e, a String of Oni- 


Lie, Falshood, Fable, 


lam, Sham, Fidion, 
h. (opdigte Logn) to 
Lie, (ſtor) a rouſing 
ipparee. 
Øs lying, falfe, coun- 
untrue, deceitful. 
ghed, Proneneſs or 
s to Lying, 
s Liar, lyng Man or 
1. (giore een itil) to 
Lie of one, 
a Bulb. 


Lanthorn or Lantern» 
(blind eler Tyve ) 
Lanthorn, 

19, Will wich a Wiſp. 
Lanthorn Cindianft 

inſect) Lanthornfly. 


Eo 


Drollery, (giore Loier med 

gen) to fport with one, 

make g Game of him, 
Asierlig, pleaſant,  drølly, 


funny. 

Løierter, (Skibſterm.) Grom- 
mes  (Bovlinieleierter ) 
Cringles, 

Loiet, falfely ſpoken. 

gøfte, (Malle) the Eye for 


a Hook. 
Loktke, (Knude) 2 Nooſe. 
running Knot. 
Lon, Wages, Salary. (Gold) 
Pay. (Belonning) Rewsrd, 
"Premium, Requital, (ban 
ſik fin fortjente Løn) he got 
his Deſerts. 
Lon, CLøntræ , 
Planetree. 
Løn, Londom, (bruges adver- 
bialiter, i Londom) ſecretly. 
clandeftinely , in ſecret, in 
hugger - mugger. i 
Longang, 2 covered Way. 
(under Bolden ) Cafemate, 
Lonkammer, s private Room, 
a Clofer, 


Lønfrog, a By-place, a Lurk- 
inghole, a ſecret or hiding 
Place, ( Hiertets) the invard 
Receſſes of che Heart, 

Agnlig, ſecret, clandeftine, 
clancular, private, cloſe. 

Lønligen, ſecretly. 

Sønligbed, Secrecy, Privacy. 

Bønne, to pay, reward,- re- 
compenſe. require, (det 
lonner ikke Umagen) it 19 
hut Labour loſt. 

Lønport, a Privy- Cate. 

LER 


a Plane a 





E 


gs 


Asso, (føl) free; engaged. 
(jeg vilde, jeg var ham les) 
would I were rid of him, 

bryde los) co bredk looſe. 

nu er anden (88) now the 
Devil has broke loofe (bryde 
los i Ord) to break our in 
Words. (brænde ct Gevær 
los) co fire, discharge, let,go 
off sa Gun, (bryde los paa 
&ienden) toruih on the Ene- 
my. (gaae 196) ta loofen, 
flacken, grow looſe, unbend. 

C(gaae led fom et Gevær) to 

o otſ. (frabe [98] ro redeem. 
*— I. paa gen) to attack. 
allupon, charge fer on one, 
daarlig, ugrundet) riding. 
rivolous. (lø, flap) looſe, 
lax, flack, untied. (los paa 
Traaden) too yielding. wan- 
ton, laſcivious, lescherc. us. 
(log Gnaſ) falfe, uncertain 
Report, Town - caik. (log 
tiv) Looſeneſs of Belly. (gio⸗ 
fe, rive fig los) to disentan- 
gle. disengage yourfelt from. 

Cosagtigq, libidinous, lafcivi- 
ous, buckfome, incontinent, 

Løsagtigen,  libidinously, 


wantonly, 


Lssagtigbed, Lafcivity . In- 


continence , Unchaftenefs, 


Leachery, 
Løsarvrbeide i 0 get or 
break MÆLD W 8 


Keobede, to get a Prifoner 
relealed by Way ot Inter- 
cesſion. 


Cssblive, co get looſe. rid 
vourſelt from, 

Losbrænde, (Kanoner) to fire, 
d:scharge your Guns, ſ hoot 
then off, 

&østringe, to disengage, 
fetch. get or take oft. 
Køsbtryde, to break looſe, 

break ont, 


) 552 ( 


mm 


gs 


fsebredning, R 
Loſe/ to looſen.ma 
tie. (af Vagt 
(ind) to ran 
or ferch our a Pa 
ne) to unfurl che 
eene loſer den anl 
ry one in his Ti 
Loſe, bruges i føl 
maader: (for de 
perſicially. ſlighi 
ly, by the by. 
Lsſelig, loſeliger 
fligely, careleſsl 
lo ſeliu) to touch 
hine at. (ſtudere 
ſtudy ſuperficial 
CLoſen, Løsning, 
Untying, Unbin 
charging. 
Løfenet , (Ordet 
Term.) the Wat« 
Coſepenge/ Ranſo 
Losgaae, ( hvad ſom 
to lvofen, grow I 
en. (brode (eå) et 
burit forth, break 
et Gevær) to go c 
or discharged by i 
awares, (paa F 
fall or fer upon 
my, to encounte 
asſault or attack 
Løsgænger, a Ram 
that rambles up 
the Streets, a Pad 
bond. 
CLosgiore, to lool 
looſe, untie. 
Øgsgive, te reles 
charge, fer free, or 


Loegiven, releaſed. 

Løsbage, co unho 

Løsbægte, to uncl: 

i gabielpe, (een) t 
to ger loofe or I 

Leffe, to louſe, to 
Lice, - 





mo ) 588 € fo 


Zdeflane, to ftrike Toole, fø 


'p te'redégår "one, 
im ut. 
ting," Rédecming, 

is Loufing. 

eg to unleaf kh. 

ig, Unleaf Bing 
ne, tå 'ger låofe, to 


» get out, ta wind. 


if one of. 

to ler looſe. let go or 
» 0 disintangle. (af 
ef) to ſet free or fer ac 
yY» releafe, enlarge, 
inde) to unconple. 
fø, Releafe, Enlarge- 
Setting at Liberty. 
ænderne) the Letting 
Slipping. ? 
, releafed , . (et at 


y. 

o looſen, m ke loefe, 
unbind, flacken, dis- 
(ſom —S to 
ruct. (Kanoner) to 
rge, fire Guns. 
øenes, to grow looſe, 
ken, loofen, 

r Loofening, Untying, 
ding Disengaging. 
ppelſes)Deoppilating. 
ugfel) Releaſing. (Ka⸗ 
) the Firing' or Dig» 
ng af Guns, 

senge, 2 Ranſom. 
Moveables, Houſe- 
førnicure, 


to wring., wreft er 
ut, to ølnck out by 
to break looſe. (hvad 
naglet til) to unnail, 
to abfolve, acquis, 
r, fa declere freg, 
€.4 Abfolutivn, Ac- 
g. Clearing. ' 
1 to un(crew, (crew 
Ls off. 
to fire er discharge 
P 


disjdin by Force, 
L.øsfpænte,to unbend. 


vel , disintricate 
Køsvitling … 
Unfolding. 


Lov , Leaf, plur, Læuav 


Levbærende, leafy. 
Tøve; a Lion, 
cel, 


Ey 33 
øft, weakly, faintly; flighely, 
Løstrytte, (eh Xlintela ke 

put offthe Lock of a Mulker, 
Csovitle, ro disintangle. unra=. 


unfold, 


Disinrangling, 


es (det 
famtlige) Foliage, Ås * 


Løveagtig, lion-like, *. 


Løvefod, (Urt 


Pade» HOR, 


Løvebierte, a fearlefs or un- 
daunted Heart, a lion-like 


Courage, 


Lsvehuud, s Lion's- Skin, 
SøveFloge, a Lion?s - Paw, 
Løvefule, a Lion?s - Den, 
Lovemod, f. Lovehierte. 
Bøverdag, Saturday. | 
Levetand, (Urt) Dandelion, 
Løveunge, a Lion's Whelp, 


a Lioncel, 


Løvevogter, a Lion's Warden, 
Løvfald, Autumn or the Fall 


of the Leaves, 
Lovfroe, a Paddock. 


Covfuld/ full ofLeaves, tuftede 
Løvgreen, a Branch full of 


Leaves, . 


Lovhytte, a green Arbour, 
a Tabernacle made of green 


Leaves. 
Løvinde, 2 Lionefs, 


Løvriig, full of Leaves, . 


Løvial, Tabernaele, 


Lsvſalernes Søitid, the Feaft 


øf Tabernagius, 


Løvverk, Leaved-Work, Fe- 


ſtouns or Foliage. 


oybœntk, f. A⸗sibeænb. 


Ku, ſ. Lug. 


CLud⸗ 


1 


(ung) Lite: NE: 


"7088 





én 8540 


«fa 
stande: gou · 


—— Region 
Luften — 


9; Laud 
grig, —8 he Quniiiy 
- nef,bye, lye» like, 
Andaſte, Lye-aflhes. 
ute, lude fig, to bow, 
ftoop, duck with. your 
Head, bend down or for- 
ward, lean forward, 
Anden, Bowing. Srooping, 
Bénding or Leaning forwar 


—— — rr put, fosk, 


i —— 
.BGfeeping 
— hatkale, 
—e———— 

ewi 

kue, 2 Flame, Blaze, Flaf h 

of Fire, (i (96 Luc) all in 
a Blaze, 

due, v. to flame, be in a Blaze, 
blaze. 

Anebrænde, to bleze, flaf h 
or be in a Flame, 

Luft, the Air, (tage friſt Luft 
to take frefh Air, (tage fri 

Luft i et Fyftbuue) tu take an 

Airing in sn Ar bour. —8 
to give Vent ro, (fprenge 8 
co blow up. (den klare ou fine 
Luft overDunf fuglen. Ether. 
Øen tyftefte Luit om Jordeu) 
737335 (give cen Luft 
eller Sum) :o vent one redu- 
ced co itraighrs, give him 2 
Lift, help himatadesd Life, 
make an Opening for him, 
contiive a Way ot Riddance 
for hm. (faae) to get out 
of Briars, or our of a Plunge, 
NDS to take Breath. (gade 
to take the Air. (give £. 
i Krigen) to refcue, make 
an Opening for one, 
Cuſtbæig, a Ventilator, 
CEnftblære, an Air - bladder, 
Kuftblanding, Temperature, 
Lufce, toair, cxpofe to theAir. 
(g Verelſe) to air a Room. 
Klæder) to sir, apricate; 


Sosking s or 


n Lye 
Lye- ft le, alkai. Lu 


anftirutian o 


Safira Beſtrivelſe 


duftens Befværlig! 

Injuries of the .Å 
Lufſthimmel, she 5 
Luft: ul, a Vent«.or 


Hole. 
—— the 
Øg: airy, gaeri 
Luftirede, Cpm 
moſphere. 
Luſftkugle, an seri 
tlegeme, a Met 
Luftmaal, Aerome 
Lufrmaffine, an seri 
Luttpibe, . che 
Lungpipe. 
Luftpumpe, Airpu 
Luftror, ſ. Suftpi 
Luftflægte, Ci B 
an Arr-ſhaft. 
Luftſpring, a Gam 
mei iault. Lege 
bol, play or f hev 
Loft ger. a Le 
heater) sa Tu 
ufo, Arom. 
Sufriværmer Cb 
fer) a Serpent, 
Firewvork. 
Luftſyn, 2 Mereor 
Lufsregn, a Pheno! 
Euteivik, s Faucet, 


enfrvæfen an eth 


2 ug AC Paa Klad 


Cloth. 
Engbar, threadbat 
uge, a Trapdoor. 

Hatch, Scuttle. 


uge, v. co weed, 
root up Weed, 
U 





Lu 


Fe, + "Frubbing ” Ax, x. 


12560 Weeding 
leg & Waeder. 
CTugning, Weeding, 


—E 
nd, Weedings. 
(paa en Conde) Pipe- 


, f. lugbar. 
mell, Scent, Odour. 
ir. (behagelig, naturs 
agrancy, (weot Smell, 
) an noifome Stench. 
edt) Perfume, ſweet 
—* giver en behage⸗ 
it fra fig) fragrane, 
rous. (give fra fig) to 
to cult, Rive, yield, 
orch a Smell, (bræn 
of baurnt. (ſterk 
Scent. (Handffker, ſom 
en behagelig Lugt) 
- fcented Gloves, 
6 Sands man lugter 
Lugten. 
odoriferous fragrant. 
noget) to fmell, ſeent. 
tå fig) to ſmell, have, 
emit a Smell. (fi() to 
to or at, (af) to fmell 
lugte » fage Nys sm) 
ell a Rat, to get an 
or Hint of. Chan fan 
an [et mæerke en Ting) 
s a good Noſe, is 
»US or Cunning. 
(Sandſen) the Smel- 
figurlig) Noſe. Scent. 
e, Smelling. (lugten⸗ 
ger) Perfumes, 
dler, a Perfumer, 
r, Perfumes. (ſom 
g med) a Perfamer, 
in Inclofure, Bar, 


. to clofe, ſhut, fhug 
Laas) to lock. (Di⸗ 
ſhut or clofe, (une 


) to lock ap, (ude) 


J; 558 ( 


ta fhut: out, exclude, (og 


to unlock, open, unclole, - 


Cufker, a Porter, Doorkeeper. 
&ufning, a Shutting, Cl OD 
Locking 


i dulle, (fange i i GSern) to lall 


leep. 

Lummert, ſultry. clofe. hot 
and cloudy, hor wichous Air, 

Cumpen, mean, vile, i if 
cant, low, friding, friv 

abject. (Øre Sum) 2 * 

Scaundrel, wi e Wretch, 
tifal Fellow. — 

.lion, Man of Straw, 
a Trifle, vile Thing, Thi 
of no Value. (tig sing 
a frivolons Excufe. 
Fold) a Rabble, Mob., - 

dumpenbed, Meannels, Vile 
nel, Frivolousneſs, Futili- 








Lumaperie, Lapperie. 

Aumſt, infidions, treacherenss 
deceitful, canning, 

CLumſthed, Treacherousnefg, 
Deceitfulnefs, Inſidiousneſs. 

Cumſkt, inkdiously, tregcher- 
ously, 

Lund, & Grove, 

Lundſtikke, a Linch- pin. 

Lune, Humour , Temper 
Cue. Ciffe være i godt — * 3— 
to be out Tune er out 0 
Humonr, 

Lunge, a Lung, (af Ovæg) 

Lungs or Lights, 

OEnngeaare, — Vein. 

Lungemoos, Chauldron 
of Cattle or Sheep minced 
or. dreft, a Haf hee, 

Lungefot, Lungficknefs, Con- 
ſumption. 

Lungefottig, lungſek. pulms · 
narions, phtificel, coniump- 
tive, 


Lungentt, Pulmonsry. Lyng? 
worst, 
Lunte, 


—— — 


— 





Lu. 
nuke, (gøre lunken) to make 
- Iukews 


rm, make e littie 
warm or repid. 

Kunkeéen, Itkewarm, tepid, 
moderately warm. (funfen 

" & Religionen) Inkewsgm'; 
cold or indifferent in Reli- 
333 wanting Zeal. (lunken 

Forretninger) ſtack, re- 
miſs or negligent in Buſineſs. 
(lunten Kierlighed) a cold 
ffetion. 

Entstenbed, Lukewarmnefs, 

… Tepidicy, Indifferency, 
ankne, to grow lykewerm 

. or tepid, 

Lunkning, the Meking or 

Growing lukewarm. ” 

Lun, Lunt, temperate, mild, 

fæste, a Lunt, Match-cord, 
with which a Gun is fred, 
CTugte unten) to fmoke or 

mell or ſpy out one's De- 
fign, to have it in the Wind, 

Lunteftof, æ Lintſtock. 

Cure, to lurk ,lurch, to watch, 
wait for, to dog one. (han 
furede ham) he took him in, 

£uren, Lurking, Lurching, 
Warching. 


Lurende, lurking, watching, 
lying in Wait, 


£urendreier, a Wheedler, 
Shirper, Cheat, Shufer, 
Shammer. 


Lurendreierie, Sharping, 
Tricking, Cheating, Shuf- 
fling, Tergiverſation. 

Anrendreierſt, dj. a colluſory, 
done by Covin or Colluſion. 

Curendreierſt, adv. by Covin 
or Colluſio. 

" Kurer, aTurker, a Spy. a Way- 
layer. (ved Døre) 2 Liftener, 

. an Eavesdropper. 

Lure-Vraa, a Lurking'- Place, 
Lurking - Hols, 


) 556 ( 


en 


fturvet, rough; hsi 
Arte, fo loule ye 
Luferie, Periuriou 
didnefs , Niꝶg 
Stinginefs, 
Lufefalve, Oinen 
6 me loufy Dises 
u , enhe lov 
che” herodian D 
Luſetorv, Fripper 
Anſeurt, Scaves - 2 
wort. 
Lufebund, 2 luf; 
Tacterdemgilion 
geon. Niggard, 
Lufer, lonfy. (uid 
ly, pena rious. fo 
fn)  Nig 
Sot didneſs, Str 
Auſtug ⸗4 Drubbi 
AEnskam, a loufing 
Cuſlide, threadebia 
Lut, a Lute, ( 
Theorbe. 
Butbug, che Belly 
Lutbals, the Neci 
—A a Lu! 
Lutherſt, lutherat 
Lutheraniſm. 
Luthvirvel, the Pej 
Lnteniſt, a Lute- 
Lutaniſt. 
Lutter, pure, mer 
but. (lutter V 
clear Wine, (lu 
all or mere Stufi 
Luttre, to clear, pur 
purge, refine, < 


Luttredigel , & Cru 

Luttren, Luttring, 
Clearing, Refinin 
ing, Clarificatio 

Å nesrer, a Refiner 

Cuttreſted, Purgat 

Luttret, cieared , 
cla rified. 

Lnur, an Ambuſ h. å 
Wait. (ligge paa 





£u  ) 557 ( 
Brevet lyder faaledes) ſo 


days or ſpeaks the Letter. chis 
is the Purport, Tenor, Con- 


de in Wait for: to 
Ae, to lie ſnea kin 
z. (ſom et Dor 
n the Catch. (tage 
d take a Nap. 
nſe. (fætte Luus i 
en) to creste one 
Cen ſulten Luus) 
5 Fellow, 

ndward, (£uvartss 
vestherſoard. (til 
the Weatherbow, 
arte af et Skib) co 
er another Ship's 


of. (an) to haul 
Wind, . 


3kibsſterm.) f. Cr. 
sen af et Skib) co 
Wind of a Ship, to 
: Weather - gage, 
en af et. Skib) to 
Ship. Cfiqurlig) 
€» Preeminence. 
en fra een) to ger 
of one, to furpafs, 
'» go beyond him, 
griping, (Stibet 
g og holder dikt bi 
the Ship geipes. 
nd, Tune, Tene, 
Ord af lige —3 
re (Stavelfefgd 


obedient, dutifal, 
ſubmitting. 

% Obedience, Du- 
Obſequiousneſs. 
ne i 

ly. 

ying. 

ive kyd) to fonnd, 
ned en Klokke) to 
Bell, Cimdepolbe 
s Conssin, (ilde 

sordant, disagree, 


£y 


. tensgs pr Subſtance of the 
Lettar. (fom et vil lyde) 
obftinate, disobedient. 

Lyde, v. Cadiyde).to. obey. ob- 
temperate, hsarken. ro, 
Lyde, (Feil) a -Blemifh, 
Fault, Vice. Foible, BE ' 
dydefuld, vieious., 
Zedelig, loud, high, fanorous, . 
clear. NEED 
Leveligen , loudly », Mit: en. ' 
loud Vaice, —W 
Lydende, founding," baving 
a clear Sound. 
Lydhort, quick of hearing. 
having a good or true Ear. 
Lydig, obediene…… obfeguiaus, 
dutiſul. complient. ſubmit- 
ting, SER … 
CEydigen, dutifully, wich Sub- 
miĩsſion or obediently. 

Lydighed, Obedience, Obfer 
quiousneſs. Dutifulnefs, Sub- 

mitſion. (imod Kongen) Al- 
legiance, Subjedion, Sub- 
misfion, (bringe fil) to bring 

into Snbjection. compel one 
into his Duey. (holde) to 
keep one in his Duty. (diſe) 
to. 1 hew Obedience, comply 
with yoar Duyy. 
åve, lytte, Cmærfe ord) tø 
liften, hearken to, to give 
Ear tu; to eaves-'drop, 
ye, £æj,a Shelter, . Cover, 
chielly from foul Wedther, 
(forVinden) undertlis Wind, 
Aygte, f. øge 
Lykke, (dale) Lsokke. 

Ø4bEe, Fortune, Luck, Happi- 
nefs, Proſperity. (gåd) good. 
kind Fortune… good Luck, 
(Premgaug) Svuegels; Ad- 
vanca. (flet) crofk Fortune. 
(til). good Luck to. (Gud 
sive dig)God ſpeed you.C( gio. 
te fin). ro make; puf * your 

. or 


⸗ 


£y ) 


Fortune, (giore eens)to make 
one, advance him, make a 
Man of him. (derved giorde 
ban fig) that was che making 
of him. (ban er født fil) he is 
wrapt up in his Mocher's 
Smock. —*X s good 
ſourney to yon, or roodLuck 
attend you, (vil ham vel) 
Fortune ſmiles upen him, 
(onſte een fil) ro conzratula'e 
relicitate or wiſh one Joy on 
ſo omerhing. (Jeg ønfer dem 
til) I wif h you good Luck or 
give yon Joy. (til al Lyfte) 


" ss good Luck would have it, 


by good! uck, (fan ønffede 
ham til Pytfe ved Anfomfen) 
he complimented him on his 
Arrivaſ. (fo arrigere Skalk, 
fo bedre Lyffe) vorſt Men 
ſpeed heſt. (det vil komme am 
paa) it is Hephazard. (jeg 
bande den Lokke af vore i Sel, 
Fab med Jomfruen) I had che 
Happine!softhel.ady?sCom- 
peny, or was hleſſed wirh her 
Company. (han bar meer £, 
end Forſtand) he is møre tor- 
runate than wife, (det fteede 
tuere ved Lykken end ved For⸗ 
fanden )it was more byGuels 
than Cunning. (der fan end 
nu noget lykkeligt bende fig) 
Sømething may turn up 
Trumps. (han er meget lyk⸗ 
Felig) his Cards are Trumps. 
(til min 2. kom ban herbhid) 
it happened well he came, 


Cykkefriſter, an Adven'urer. 
Cykkelig, lucky, happy, pro- 


fpercus,fortunate,felicitous, 
(ncceeding, thriving. ſucceſs- 
ful, (fyttelig Træf) a lucky 
Hit, Accident or Adventure. 
Cokkelig Hiemkomſt) 2 ſafe 
Return home, (jeg onfter 
bem en lykkelig Hiemkomſt) 
I wifh you ſafe home, (føre 
en Ting lokkelig ud) to bring 





558 ( £Ly 


a Thing tuckily 1 
happy Isſue. * 
lig af) it fuca 
went well, 

Cykkeligen, fortu 


Lyttepotte, Luck 


TY. 

—7— to ſucce. 
fpeed, cotton, 
take ER, 

Lyrkeſpil, a Lott 
at Hezard, 

Lykketræef, a Cha 
Hit, Adventur: 

CLykonſte, (til nog 
one Joy. to c 
felictate one on 

Lykonſtniug, (HE 
tion, Feliecita 
Wif hing Joy. 

Lyko⸗snſtningebrev 
of Congratulati 

6 Oy Lett 
kſa id, a Y 

bl AR — 

Cxkſaligen, happily 

Lykſalighed, Happ 
Blesiing, Felicit 


tv. 
Lene, to lighten, 
ening. 
Lynende, lighteni 
Lyng, fweet Broo 
Ling.” 
Lengheede, 2 Hen 
Cynild, (£Lynet) Li 
Flafh ot Lighte 
et Lynild) like I 
Lynſlagen, thund 
LConſtof, inflameat 
Cys, adj. light. lig! 
minous , ſhinin 
lucid, Com fyé 
broad Day. at! 
at broad Dsy-lig 
Varelſe) a lighe 
R om. (lv 9 
Hair, (In Suud 
(lys Paryf) af 





Ey 


Skin) Light, (Soel 
inc ere fo fore 296) 
IMoon ate two great 
ries. Cat brænde) ⸗ 

(ved) by Candle- 


Cbrænde fys om Da⸗ 


o burn Day - light, 
) Day - lighe, (Lyfet 
tr flart, morkt, løber, 
) the Candle burns 
» clear, dim, gutters, 
(tænde, fnyde, ſlukke) 
t, fnuff, put out the 
. Chan maae altid hol: 
) he is always a Sport 
sy the, make Sport 
a Makté-Game of him. 
; fit eget) to ftand in 
wn Light, co prejudice 
If. (føre gen bag) to 
nein the Dark, to cul- 
» Chegzt, deceive or 
re him. (fomme for) 
ze to Light. (bringe 
bring or pråduce tp 
(give Los i en Ting) 
Lighero, to illuſtrate. 
ys i noget) to under- 
rbefkilledina Thing. 
noget ( ft rette £y$) to 
ing in it properLighr. 
inne) to give Lighr, 
gliſter. (gen) to 
2 Light before one. 
ik) to announce, pro- 
publiſh. (til Ægte 
to.publiflh the-Banns 
trimony. (i Kuld og 
to adopt, take one for 
. Cloſe op) te make 
2, co publit h. (fætte i 
1 ec excommunicate. (| 
) to profcribe, AN 
n i Aviſen)to makeHue 
y after one. (efter nos 
Mvifen) to advertife, 


m, che Branch of a 
eſtick. a Sconce. 


) 559. 6(Cy 


Zyfeblaa, lightblue, fkyce- 
loured, blunket, — 

Cyſeblink, a Corruſcation. 

Lyſebrikke, 2 round Bottom 
with ſmall Hooks to hang 
Candles on, when they are 
dipped inro the Mould, 

Lyſebruun, light-browns bay- 
co!oured, . 

tyfeform a Mould for Can» 

es. 


Lyſegarn, Yarn for Candle- 
Wicks, Wickyarcn, 
Lyfegvan , lighe-grey » filvere 
grey ' 
Lyſegron, lighe- green, 
Cyſegul, lighe- yellow. 
Lyſekrone, a Chandelier, 
Luſtre, branched Candleſtick. 
Lyſende, ſhining, luminous, 
bright, 
Lyſepibe, the Socket of sa 
Candleftick, 


Zyfepind, (kyſeprofit) a Save- 
ali. 


Cyſeplade ,… .& Bedchamber, 
Candleftick, : 


SB vfeprofir, a Saveall. 
Lyſepudſer, a Snuffer, 


Cyſeſax, the Snuffers, a Pair 
of Snuffers. i 


Lyſeſtierm, 2 Screen, 
Cyſeſlukker, an Exſtinguiſher. 


Lyfefpid, the Stickon which the 
Tallow -chandlers hang. the 
Candles. (foragtelig om en 
Kaarde) 2 Cheeſe-toaſter. 


Lyſeſtage, a Candleſtick. 
Loſeſtsber, s Tallow-chandler, 


2 yfeftøbning, the Making of 
Candles, — 


Lyfetande, the Snu of che 
Can e, - " 


Kyfetyø, a Thief in the Can- 
dle, 
yſe⸗ 





£u ) 556 ( £u 


⸗ 

Lunte, (giore lunken) to make 
lukewarm, make a little 
warm or tepid. 

Lunken, dukewarm, tepid, 
moderately warm, (lunten 
i Keligi lukewotm· 
cold or indifferent in Reli. 
ion, wanring Zeal, (lunken 
ĩ Zorretninger) Mack, re- 
mifs or negligent in Bufinefs, 
Clunten Kierlighed) a cold 
Affedtion. 

Lunkenhed, ILnukewarmnefs, 
Tepidity, Indifferency, 
Runfne, to grow lykewarm 

or repid, 

Lunkning, the Making or 
Growng lukewarm. 

Lun, Énnt, temperate, mild, 

Lunte, a Lunt, Match-cord, 
with which a Gun is fred, 
Cugte unten) to fmoke or 
'mell er fpy out one?s De- 
fign, to have ir in the Wind, 

Lunteftof, æ Lintſtock. 

Lure, to lurk slurch, to watch, 
wait for, to dog one, (han 
lurede ham) he took him in, 

Luren, Lurking, Lurching, 
Watching. 

Lurende, lurking, watching, 
lying in Wait, 

£Lurendreier, 4 Wheedler, 

Sharper, Chest, Shufer, 

Shammer, 

Lurendreierie, Sharping. 
Tricking, Chesting, Shyf- 
fing, Tergiverfation, 

Curen dreier (ft, d; 
døne by Covin 


Surendreterfe ; adv, by Govie 
or Collufon, 





3 
2 


Kurer, a Lur! 





Lurvet, rough, heiry, 
dne, to lonfe yenik 


LCnſerie, Penuriousne 
didnefs,  Niggu 


Stinginefs, 







Lufejalve, Ointmes 
the loufy Disesfe" 
Lufefyge, the louf 
the herodian Di : 


Snfetorv, Fripper 
Luſeurt, Staves-t 


wort. 


Lujebund, a lv . 
Tatterd⸗mallie· 


geon, Nigger- 
Lufer, lonfy. (1 
ly, penarious., 
Bæfen) " 
Sordidne! 


Lubkam, al 
Luſlidt, thre 
Lut, a Lr 

Theorbe, 
Lutbug, tk 
Lutbale, t. 
Lut her ane 
Cutberſt, 

Luthera" 
Luthvirvi 
Cuteniſt⸗ 

Lutani 
Lutter; 

FB 

clear 

all o 
Luttre 


























vw) ) 561 (Sy 


r ingen tog til at 
ie is averſe to ſtudy. 
t,a Work fer Diver- 
acreation's Sake, 8 
ieh Pleafare, 


åre, to have or take 
in, røbe pleafed or 
d with. (det lyſter 
ide) I long to know 


oyful, glad, oheer- 


dva jo fu 2 lad- 
ile, Ny * 


nging, hankering, 


deſirous. 


yſtenhed, 2 Long- 
erinks great De- 


uſtrument med fem 
t ſtikke Lar med 
nged Fork to catch 
with. 


akes Walk, ridein 


- ør on Horfeback, 
n Airing in a Coach, 
or on Horſebaek. 


a Walking. en Air- 
Coach or on Horſe- 


;aCountry-Houfe or 
a Pleafure- Houfe, 


a Pleaſure · gar- 


be, a Lover. 


a Summerhouſe. (i 
€) an Arbour, a 


1 Gondola, a Yacht 
re, 


R 


hy 


Syftig, (glad) glad, joyfak: 
3 —— 
ig behagelig) pleafene, 
—8 tful. f. behagelig. 
merrys gay: jelly, diverting, 
jecular, tious,  (fevens 
de) brik, lively. Gli 
—— Muſic. (holde 
fig ldſtig) to rejoice, make. 
Merry. (lyfig Broder) s jolly 
Blade. a merry Grig or Com- . 
panion. (være leffig) to be 
in a merry Pin, - 


Leftigen, merrily, cheerfally. 
Lyſtighed, Pleafenenefs, Gay- 
ev Jollinefs, (Glæde) Di- 


verfion, Sport, Recreation, 
Feſtivity. 


g ig edo⸗ Sordærver a 
Figetgee 


Lyftigmager, a Merry-An- 


drew, Zany. 


Cyſtild, a Firework. an artif-r 
cial Fire, a 'Bonfire, . 


Cyſtplads, a Place planted with: 
Trees, ' 


Cyſtqvarteer, Ci en Hauge) : 
Parterre, 

Lyftre, to ebey, yield, ſub- 
mit te, ' 


Cyſtreiſe, a Journey made for 
Diverfion's or Recreation's 
Sake, … 


ayſtren, Obedience, Subjec- " 


tion,” Submisfion, 


£Lyftffov, 2 Grove wherein 
there are pleafant Walks, 


Lyftfiot, a Country-Palece, | 
Cyſtſpil, a Comedy or Pleys 





Sy ) 562 ( Lg 


Lyftftilende, diverting, enter» Lyt, f. lunken. 
taining. 
ur, a Walking, an Ait- Lytte, ſ. lye. 
ng on Horfeback or in 2 ØWve, to lie, fib, tell 
oacnh. teli a Lie, to roman 


Lyftvælfende, ftirring the cen, at ban lyver) 
—. Appetite, ene the Lie, 


DSE) AKS PFØÆESE DERE 


(Wi 





dd 


Ma 
M. 


være nødt til) to be 
forced, neceslitared, 
med to a Thing. (jeg 
re det) I muft do it, 
to dø it, I am to do 
abliged, compelled 
(jeg maatte fige det) 
n te (ay ir, "(det maa 
g følge) it can not 
et follow, (jeg maa 
Brev) Lam to write 
. (def maa være en 
Id) he feems to be or 
ppearance of a good 
et maa faa være) it 
fo. (det maa ærgre 
can not bur fret at it, 
tale, Plage) I can”e 
'peaking. complain- 
an maa tilkaae) we 
nt, it is ro be allow- 
r maatte fomme en 
) unlefs! am hinder- 
yObſtruction ariſes, 
itte nok vide) I am 
to knew. (J maa 
at figedet) you may 


(Viis, Maneer) 8 
Method, Faſhion, 
Mode, Way. (at 
ad paa, Handlings⸗ 
Step or Proceeding. 
paa) Gait or Man- 
sing. (at ſtrive paa) 
igtion, - (| Mad 0 
Diet, (paa foolig 
ii Means. (paa den 
t the old Rate. in 
Way. (det er Vere 


is the Courfe of the . 


MRettens) the Prac- 
e Court. (fil Maas 
lerately. (det er 
s his Way. (han bar 


aderlig Maade paa n 


) 3563 1 Ma 


fig) he has fuch an aukward 


Wey with him, (det et in⸗ 
n) it is indecent to do fo, 
iøvre ten til Maade) to 

pleafe or gratify. one. (han 

er ond at giore til Raade) he 
. åsdifficult.or hard co pleaſe. 

(holde Maade) to "moderate 

yourfelf, keep within Com- 

pafs or Bounds. (holde. é 
ad og Drikke) to keep tos 

regular Diet, to live tempe- 

rately. J 

Maade, (at maale med) Mess 
fyre, (Biin) a Quart, ok 

Wine, (Skieppe) |a Bue 
el, 


Maadelig, fober, måderste 
femions, 


temperate,frugal,a | 
sbftinene, - (temmelig) .pas- 
able, 


Maadeligen, foberly, tempe- 


rately. 

Maadelighed, Soberdefs, 
Temperance, Moderation, 
Abſtemiousneſs. (Afholden- 
bed fra Vellyſt) Continence, 
(Temmelighed) Indifferency, 

Maae, f. maa. 

Waage, (Fugl) s Gull, 


Maal, (at maale med) a Mea- 
(ure, Dimenfion, Size. (fuld) 


full Meafure, the Heaping of , 


a Meafure,  (Topmadl) 
Top-meafure, (Gtaasmaa 
Standard, Gauge. (Maa 
til Brœonde) aCord forVood. 
83 Aim. Scope, End. 
——— 
e e Mer e 
to fhoot ar the Mark, (Øie 
mnal) EyeSighr, (Henfigt) 
Defign, Purpoſe. (Gsænds 
fe) Bound, Boundery, Li- 
mit, Term, (nat Vaa⸗ 
let) to obtain. (træffe Maa⸗ 


. Tet) co hit the Mark. (Ko) > 
Voice, Tone. (Tale) Spsechs x— 
2 . Ctade 


J 


Ma ) 864 ( mia 


(tabe Maalet) co fall fpeech- 
Jels, be deprived of ones 
Speech. (han bfev maalles) 
hisSperch faled him. (faae 
fit igten) to recover the Ure 
of-ygur Speech. (fiende een 
paa) tø know one by his 
Voice. (træffepas) ro draw 
out, to utrer your Words 
Nowly, draw our your Word 
to 2 prodigious Length. 
(uden eat ryg Maade) be- 
'ond Meafure, excesfivelys 
immoderately, (om overs 
gaaer Maal og Maade) ex- 
øorbitanr, ((Ber$) Merre, 

Maale, to meafure, mete, fur- 
vey. (med Bragerfiof) to 

” gege. (Brænde) 6 mesfure 
Wood by the Cord, Clige) 
to meafure exadly, (maale 
ædtil) ro meafure our to.(m. 
afpaffe, item bercane, giore 
Sverllag paa Drægtigbeden 
afetGhb) ro gage, (maale 
fig med een) to enter in Com- 

etition wirh one, vie with 
im, bear up. 

Maalebrev, the Bill or Certifi- 
cate of aShip's Gauge or of 
the Dimenſion of a Houf?”'s 
Ground, 


Maalekonſt/ Geometry, 

MaaleFonjtig, geometrical, 

Maalekonſtner, a Geometri- 
cian. 

maaletig, mesfurable, com- 
menfurable, rational. 


Maalelighed, Commenfarabi- 
"ie 





ity. 

Maaler, a Meafurer, Meter, 

Maalerlon eller Penge, Mea- 
ſurage. 

MTaslefnof, a Line ro meafure 
with, 

Maaleſtang, a Perch, Poleor 
Rød, Surveying-Pole, 


Maaleſtok, a Bule, ( 
mager$) 2 Shoemak: 

Maalets SPielnelyd, 
lation, 

Maaling, ſMaaln 

Waaljujterer, an Of 
Ppointed ro mark Me: 
Gauger, 

Maeljuftering, the 
any Meafure. that 
tried by the Stander 


ing. 

Maalløs, fpeechlefs 
fong-ried,  - 

Maga sebe d / Dumb 
of Speech, . 

Maalning, Meafurin 
furement, Menfurs 

Maalprøver, a Gan; 

Ntealfærning, Limira 
ftrigion. 

Maalfætte, te lin 
Bounds. confine. nm 

Maalsmand, an A 
Counfel, Counfello 

er, (Nebsmand) 
furer, 

Maale, meafured, me 
vey'd, 

Magaltid, a Meal, 
Cheer, Fare, (et fx 
richBnt reainment, F 
Banquer. (et flet) a 
Fare or Cheer 

Maane, the Moon, ( 
rer tii Maanen) luns 
er under) ſublũnat. 
gende) the Cretcent, 
gende) Decreſcent. 
ge) Lunacy. 

Maaneaar, 2 lunar Yet 

Maaned, a Month. 

Maanedlig, montkly. 


Maanedefoft, a montå 
lowance of Meat, 30! 
Maanedspenge, 

Pay or Salarys 














Ma -) 565 0 Ma 


d, f. Maaneder 


ip the Space of s 
&gruentimmernes) 
Months, their 
'lowers or Men- 


$, monthly, by 
» every Month. 
mørfelfe, the 
the Month. 
Møorns-light. 
aned, 2 lunår 
periodical Month 
sew Moon to ano- 


'tagelfe, the De- 
ane of rhe Moon. 
eſtrivelſe, Sele- 


teer, the four 
or the Moon. 
Moonfhine, 
Selenities. 
lunatit, troubled 


cy. 
(Gaaſeurt) Sil- 


larten. (Skind) 
in. 
erhaps, may be, 


»ggle, to hum and 
ung. ' 
ggling,Humming 
i. 
B ggler, 
Maſtine. 

ſ. Makrnlatur. 

Vidtuals, Food, 

(daglig) daily 
mmons, (bære 
rve up the Meat. 
sædet to clear the 
iſe Middagsmad, 
) to dine, to fup, 
adam, Miftrefs, 
dam bruges, naar 


man taler fil een, men naar 
man fætter Navnet til, brus 
es Miſtreſs, f. Er. Madam, 
ehag, atgaaeind) be plea- 
ted to ftepin, Madam, (Mas 
dam Billumfen) . Miftcefs 
Williamſon. 

Maddike, f Madike. 

Made, tufeed, to give Food, 

Madfad, a Dilh før Meat. 

Madfader, Quugbend⸗ the 
Mafter of the Family, or 
good Man of che Houſe. 

Mading, Baii. 

Madike, a Maggot. 

Madkammer, Pantry, Larder. 

MadFogniag, che Boiling of 
Meat. 

Madkurv, a Pannier, 

Madlavning, the Dresſing of 
Meat, Cooking. 

Madlyſt, Appetite, Stomach. 
(ſom frugtſommelige Ovins 
ders efter Ting, der ei er 
Bode) a Depravation of Ap- 
petice, a Longing after un- 
natural Food, bica. 

Madlyften, fharpfet, having a 
good Appetite, - 

Madmoder, the Miftrefs of 2 
Family, ihegood Woman of 
"he Houſe. 

Madning, Feeding, 

Madoffer, Meat-offering, . 

Madpibe, the Gullet or Wea- 


ſand. 
Madpoſe, a Bag, Poke or Bud- 
get to carry Victuals in, 


Miardrigal, (et Slags Ver) 
sa Madrigal. i 


Madjaft, (Nareſaft) the 
Chyle ' 


Mabefoe, a Clown, Sluggard. 


Madſtkab, a Larder, 
Madſtee, a Tableſpoon. 
Madſyand, a Device to carry 
Meat in, 
Madurter, Potherbs. 
a 





| M 

— Vihtials,. Previ- 

titædge, 8. folde) to ſtutt. 

m, pamper. 

νννα) to 
ekar n Coolér. 


* ad Siag Dut) . 
BTægle, f. viesle. 


Ntægse, to be ablé. * 





i . Megtig, able, mighty. po-· 


fent, powerful. valiapt, 


ſtrong. vigotous, (være en 


” ing m,) to be Mafter of 
sThing. —— 
tig) to be Maſtor of a Lang- 
va 

mm 
fully, 

Maægtigere, mare powerfully 


GG. 
Maegtighed,  Powerfulnefs, 
Valiantneſu. 


ig %, migheily, power- 


Mægtig, moſt powerfally 
ugle, (Sol, Sag) Voices 
eech 


mit, f. nett. 


STængde, a Multiende, Créwd, 


agreat Number, che Vulger 

"— arMob, (8olf) a World of 
Peoples 

æng menge, to mix, min- 
gle, blend, defh. (fig med) 
to meddle or interweddle 
witch," ferew yourſelf into 
other People's Concerna 

Maengen, Mœrgning, , Miz- 
ing, Mingling, 

BTænget, mixed, mingled &c. 

Mængfél, 2 Mixture, 

* e Mare, (utfæbet) ⸗ 
a 


e. 
Mextt, få:isked, fall, filled, 


thec hes his Belly full. (ſpiſe 


fig mært) ce cac your Fill, 


Skg er mæt af det) I have my 
y fall ef at, 


) 65 kt ali 





KR: n 


mæmed Sertiipi "Pude 


Glut. Surfeit. 


Mætte, to filg ferato. glid 


farisfy,. farurute, fæd,” . 


Mattelig, farureble, 8% 


Nrættelfe, Sarislyings Sif. 
ing, Satiey, 0 
Mættende, fariering, Selsk. 


ang. ' ”t, 
mætter, fatisked, farin 


Magy Eaſe, Con 
Commodity. (i 
our Eafe, fofcly, nå 
y. (fare i) td proceed 
tiously. 
Magafiu, Magazine. Sr 
haulie,” LT. TER 
Wage, an Equsl, Fellow, Com 
rade, Com —F 
Mate, ake. (Salo) 4 
" Speufe, Mate, 2: 
Mage, (danne) co fiame, form, 
" fathion, make. (paa 
20 make Propofals for 
(låve) to make, ” contri 
manage, (ſammen, patse) 
tocouple, topair, (faste 







ſſe ſammen) to adape, ſi. 
Bit, proportion. (Krage 
ſoger Mage) Birds of e Fer: 


thas flack together, 
Magelig, esfy, commediout 
convenient. 
Mageligen, esfily, at Saft, 
commodiousaly. 
Magelithed, Bale, Camæ« 
dity. Conveniency, 
Magelge, bereft his Måre, de 
rived ef his Mate, (ufo 
lignelig)marchle: 8 peerlefg 
incomparable, " : 
Niageløsbed, Incgmparable 
neſs, Matchleſaneſs. 


maseloſt⸗ vithont Comparr 
on, 
Nragende, framing, mskinp 
c. 
Mageftifte, a Deed of Er 
change, 
Ma⸗ 





Ma 
gic. 
: Magician, 


gic. 
2 Mafter of Arts. 


ad, a Degree ofa 


Ares. 
perſon, 
zenator. 

a Magiftrate, thg 


a Magi- 


, belonging to the 
e. 
embede, a Magi- 


oadſtone, Magnet. 
ig, magnetic. 


ag, the Arming 
sr of a Loadſtone 


e, (Jern) to rub or 
1 with a Loadſtone. 


magnetical, attrac- 


il, theNecdle ofa 
Compaſs. 


ce, Power, Might, 
(Bold) Force, 
. (8ynd) Efficacy, 
Styrke) Strength, 
Force, 
ority. (Regiering) 
Realm. (ved M., 
e, healthful. (af 
agt). with Might 
or by main Førce, 
3t) to auchorize, 
ority. (der ligger 
Ht derpag) it is o 
tance. (ſtaae ved) 
orce. (den fiendt⸗ 
Enemy's Forces, 
med) to extort. 
nd) Prevalency, 
ty» Afcendant.(fige 
o Hnport, fignify, 
der ligger Magt 
ng) it is ef great 
Ice, ' 


) 567 ( Ma 


(Mandig⸗ 


cMakke ſammen, 


Magteslss, feeble, frail, weak. 
impotent; void. 
Magtpaaliggende, important, 

material, of great Concern, 
Moment er Confequence, ' 
Magtpaaliggenhed, Impor- 
tance, Conſequence, Mo- 
ment. 
Mageſprog, 
Words. 
Mahomedaner, a Mahume- 
tan. 
Mahom edanſtk, mahumetan. 
Mai, the Month of May. 
(grønne Lovgrene) Boughs 
with green Leaves, 
Maiblomſter. Lilly-convally, 
Majeſtæt, Majelty. 
Majeftærtft, majeftic, møje- 
ical. 


Maitlleſpil, Mall, 


imperſous 


Maimaaued, che Monthof 


. May. 

Mamaanedsblomſter, May- 
ies. 

Major, a Major. 

Majoran, (lrt) Majoran. 

Maioren, adj, (mundig) ma- 
jor of Age. (blive majoren) 
ta. arrive at Years of Diſcre- 
tion, become major, 

Majorennitæt, Majority, fall 
Age. 

Maitreſſe, a Miſtreſs, Coneu- 
bine. 
Makao, (et Slass Papagoie 

acao. 
to make 
Mifhmafh, ty huddle or 
jumble together, 
Makrel, Mackrel. 
Makron, a Macaroon. 
Makulatur, Maculatute, Mac 
le, a Waftesfheer of print- 
ed Paper, Waſtepaper. 
Male, (med Førde) cq paint, 
to colour. ſet in Colou van 
uk 


Ma ) 568. ( Re 


med Panidfarve). to printin Maltkole, ⸗ 


frefco. (mer Oliefarve) to 
paint in Oj|-colours, (ll 

FR) 6 
Dimiatur) to paint in mi 

tore, to ſienn. (afmald) to 
depaine, deferibe, (grovt, 
fufte) to daub, (paa Glas) 
to snnesj, (pad Bu) to 


en en 
333 — in find Gorm, 


— — 
kermaler) « Dauber, s Poft- 
de, Paintin r · 


incer's Pallet, 
Materie, Peinting, -Paintares 
Malerkonſt, the re ef Paint 
inge 
Malerolie, Paint-oil, 
Mtalerpenge, (for Mollere) 
Multure, 
Malerpenfel, 
il or Brulh, 
Malerft, painterlike, 
SMalerftaffeler, a Painter's 
Ea'el, 
MalerRot, a Manlftick. 
Maler, (med Farve) painted, 
55 im Colours 5 
alet, (paa Molle) ground. 
Mailke to milk. hi 
Maltefoe,  Milkcew, 
Malflefrands, & Burled. 
Malfepige', a Milk-' 
Maifejpand, 2 Milk; 
Malfet, milked, 
Malle. an Cye to e Aook. 
MTallefrave, a Corltet, 
Malm, Ore-Meral… 

— Cned Faroe) Paint» 
ing, Setting in Colour, 
Maling, (paa Melle) the 

Grinding on = Mill, 
3 Fa Whirlpool - 
PI ser low 
malt, Malt, ” 












ter's Pen 











Ma 
Maltmølle, 2 M: 
Mature, Wormy 
Wralvefler, Male 
Mamern Ca 
Bumper) a Caa 
ret). Helm-cest 
Mammas Mama 
Samme, and 
negsdo, 
Mammon, Mam 
* Avorldlin 
Wealth 
Mammonstrælg 
ene, whofe He 
worldly Wealr 
tan, (ubeftemt p 
momin) one, 
ene fsys, ord 
faid, 


Man, (paa en 9 


Månd, 2 Man, | 
band, Spoufe, 
Public, (den 
cemmon Peop 
Mannikin. (mx 
to be 2 M 
lie er jeg Ma: 
rant yon, I åg 
for that, (fegte 
to fight Hand 4 
Mand, See: 
Soldiers, 
Mand boi 8 
abreaft. (ef Dr 
nBergain is a I 
meget til Man 
aHead (omm 
er Mand for at 
is —& tod 
ben rette Ma: 
very Man, (b 
*3 he knov 
8 ——X 
mistaken in hi: 
Mandag, Mon 
fr to make 
låe Monday . 
men in Germs 





«Ma 9 569 £ Ma 


mø; marriagtable, ripe 
arriage, of Age to 
» (blise mandbar) to 
e marriageable, 
ubed, Cmandbar Al ⸗ 
Mavrsageablenels + 
ms of Age 
mm, Veruity, Man- 





ms Annammelfe , 
FE the Asfuning 


ab,  Manflaughrers 
a 
aber, a Murderer, 


ide, 

» (Stugt) an Almond, 
ite) candy'd Almonds, 
Almonds, 
»(19alfen) che Tonſile. 
rt Kernelsør Almonds. 
ig, f. mandig, 
Fierne, an Almond, 
Mel, 4 Juice of Al- 





Slie, Almondeil, 
træ, an Almonderee, 
tærte, an Almondpie, 


sinde, ſ. Mands⸗ 


18, Men, Gentlemen, 
ale smorous, given 
re. enamoured, 
alſtab, an immoderate 
n young Women. 
afrig, menly, eourage · 
valiant, ftour, ftrenu= 
brave, 

aftigen , courageous- 
aliantly &c, 

aftighed, Cour ageous- 
Valiantnefs, Valour. 
ꝛeſs, Stoutnefs, 

ie manly, couregeous, 
t» brave, ftour, (man. 
ierging) a sourageous 
LJ 


Mandigen,  ceursgeously, 
valiently &c, 

mandigbed Courage, Valour, 
Fortitadey Stovtnels, Manli- 
nefs, 

Mandinde, 2 Woman; 4 
manly Woman, 

Mandftiøn, the Male Sex, 

MTandlerne, Mandel. 

Mandlig, manlys manlike, 
mafculine, (mandlig: Ulder) 
mønly Ages Manhood…” 

mrandllgen, menly, 

MTandligbed, Virility, Man 
wo: 

Mands, male, mafculim 

mandeagtig (bruges om 
Æruentimmer) manly, men= 
like, (et m. gruenfimæer) 
a manly Women, 

Mands alder, manly Age, 
Virilityy 

Mandsarbeide eller Verk, e 
manlv Exploit, 

Mandeblod, (Urt) Man's 
blood. 

Mandobroder, Brother in Law. 





NMandedragt, 2 Man's Dres, 


——— Manhood, Viri. 

itys 

Mandefadder, 2 Godfather, 
He- gosfip, 

MWandsfader, Father in Law, 

Mande handſke, ma Man's 
Glove, - 

Mandeh ſelp / Curt) Eringo, 
Sesholly, 

tTandsbierte, manlyCovrage, 

Mandsbøide, a Man's Size. 

Mandffab, Men-Forces, (ungt 
Mandfab) new-raifed Men. 
(paa et Stib) Crew, 

Mandstiortel, « Man's Coat, 

MT andeflæder, Men's Clorh: 

Mandffy, fhy of Men, fear= 
ful of Men, 

Wandſlet, Manllaughter, 

Manvslem, a Man's Yard. 
Prick ør Tool, a Man's 
Privy Member, 

Mande · 





Marideminde, the Memo: 
of Men, Cfom 'ei er bort 
immemorial, > 


—— mmanly-Courage, 


Valour. 


m vieloo Min· Gentle- 
smånbøjeæver, a Men's ray· 


——e—— a Siſter in ka, 
SMaudeføvler, Men's Boots, 
Maun do yke eller Gierning, 

a, brave Aion, ” Prowels, 
tandotroe (flet) Eryngo,, 
WMandotugt; Discipline, 
Mlandøfyge, 2 Woman's im- 

møderate Fondriefs of" Men, 


Mrauotal, s Regifter, Lift; Roll 


— — 

Mandvoren, marriageable, of 
fult Age for Marriage, 

Mane dom Uander) tø exor · 
eife, conjurt our or lay Spi- 
rits.… (overbænge med 00) 
to folicity importuns, urge, 
prefs, conjure, (paa en 
grov Maade fræve) to rs 
call før you Debe' with Im- 
portunijy, 

Maneer, Manner, Way, Fa- 
"Shin, (Gtiffe) Manners, 
” (deter Ången Mancer at bære 
fig fæ! iv not be- 
— to carry ypourfelf 
sker. — 

Manners, 

Mancerlig, comely, polite 
civil, gallane, 

—— mannerly » ci- 
villy 

— Mannerlinefs, 
Politenefs, Civility, 
try » Boongrate» civil Car- 
riage, 

Manen, Maning (fom Mans 
ders) Bxorcifm,Conjuration, 
Incamtation » Evoearien, 
(Overhængen med Gan) S0o- 
Visitation; earneft Suit ør 








æg: 





Mangebiørniug AN 
Mangefanrer , pol; 
Mangel, Wanc, Lack; 
5 Scareitj — 
beraf)in Default eQ 
Fault, Deſech Ia 
or Vice, (ide) ta" 
Wanr or Indigence, Hi 
hard hut tø it, be in 
Stralghe, be at a dend TR 
(paa NDæring) Dulnefs 
Trade, (af Mangel pål)) 
for Wanr of, 
Mrangelbhaftig, faulty» 


8 Defedlivenefs, | 


Mangen, many. (mi 
Mand) many a Mi y 
Mangen gang/ many a Til 
often, oftentimes, 
Mangeſidet, pølygonal, 
—— — 
Various, 
Mangeflags, f. Vari 
—*— Multi — 
Gin dl 





md. 





Ma 


ig, manifold. mal- 


amerous, copious, 


tr» different, diverſe. 
igen, infinitely. 
iggisre, to multi- 


ighed, Manifold- 
iultiplicity. Multi- 
undance, Diverſity. 
rlighed) Variety, 
sp ea Mixture of 
i bad tøgether, a 


døe, 

(fattes) to lack, 
re in Want of, to 
ingle Penge) to be 

ot, be ſhort of 


Cat mangle Klader 
Calender, 
CX læder) to calen- 
7 what is wanting. 
a Calenderer. 
k, a Rotter, 
ep (Urt) Beet, 
gig, paolyglotted. 
a Manifefto, 
KG Lombre og Ovas 
la ni 
ſ. manen. 
ſ. mangle. 
Manna. 
es Grafsof Manna, 
5n, Groats ofManna, 
e, to make Evolu- 


e, the Making of 
ns. 
„Manoevers, Evo- 


ra, a ſmall Box- 
ſmooth Ruffes on. 
forte ; a ruffled 
ꝛ, & Ruffle. (et Par) 
f Ruffles. 

a Mantlet. 
Mantua, 


øv, a Manuductor. 


) SYI ( 


Ma 


Mannfaktur, 2 Manufaåure, 
Manufakturiſt, 2 Manufadtu- 


rer. 
Manuſtript, a Manufcript, 
March, mardere, ſ. Mrs, 
marſere. 
Marcipan, 1 Morchpane, 
Marelok, f. Marloktke. 
Maren eller Marerid, the 
Nightmare, the Incobus. a 
5 Oppresfien in che 
Night 
muß (i en Bog eller Strift) 
a NMargin or Margent. 
marggloſe a Note in the 
Mergin of a Writing, 
Margrethe, Margaver, Mat- 
(life) Madge ar 


Margreve, a Marquis, 
Margrevinde, 2 Marchioneſse. 
Margrevſtab, a M rquifare, 
NTaria, Mary, Molly. 
Maric Bebudelſesfeſt, 
Laidy'« Day. 
Marice Beſagelſe, the Viſita- 
tion of our Lady. 
Marienglas, Iſinaglaſs. 
Marie Renſelſe, the Purifies- 
tion of St. Mary the Virgin, 


Mariæ Tidfel, St, . Mary's 
Thiſtle 

Mariebøne, Lady-Bird, Lady- 
Cow, Ledy» Fly. 

MWartefeugebalm (Ure) La- 

dies Bedſtraw. 

Marinen, the Navy or Maringe 

Marinerp, 2 Mariner, 

Mark, (i Vægt) a Mark: 
eight Ounces, 

Mark, (Mont) a Mark, sighe 
Pence, 

Mark, as Field or Ground, 
(flet, jevn) a Plain, a Cam- 
paign. (ti Qsæc) s Pafture: 
Pafturage. (gane ud i 
go inte the Field, —8 i 


ctr 





Ma 


to take the Field. (holde) 


to keep the Field. (flaae af). 


to beat out of the Field, to 
t the better of one, (bes 
Borde) to remain Mafter of 
the Field, to win the Field, 
(remme) ro quit the Field, 
lade cen beholde) to yield, 
give one the better, 
Markat, a Monkey, 
Market, a Fair. Mart, (Torv) 
Market, Marketplece, uger 
eller flet) & good or bad 
Bargain. 
Markets Bot, 2 Booth or 
Srall in 2 Feir, 
Markets Gave, the Fairing. 
Markets Denge, Srallage, 
markets Priis, che current 
Price of the Market, . 
Markere, (i Spil) to mark. 
Markeſtiel, a Bound, Limit, 
Border, Meerſtone. 
Markeſtielſetning, 2 Survey 
or Surveying of Land, 
Markerenter, 2 Sutler. 
Marketenterie, the Sucler?s 
Trade, 
Markgud, 2 Sylvan. 
Markjiordber, wild Strawber- 
ries, 
Markmnus, 2 Pieldmoufe, 
Marféør, 2 Marker. 
Makk⸗Rotte, 2 Field- Rat. 
Marfffriger, 2 Mountebank, 
Quack. 
Markſvale, a Field - fwallow, 
Markurter, wild Herbs. 
Markvei, 2 Byway. 
Marlokke, an Elf-lock, 


Marmelade, Marmalade, 
Marmor, Marble, 


Marmorbraækker, a Stone- 
Cutter, 
Marmorbrud, a Marble- 


quarry 
Warmorere, to marble, vein. 
Marmorerer, a Marbler. 
Marmoreret, marbled. 


) 572 ( 


Mare, 


MWMarſtalt, 


Marmorering ⸗ 
Veining. 
Warmorgrube, & 
Marmorplade, 
blade . Slab. 
Marmorſteen, M 
Marmorter, (Ki 
med) playing h 
Marmoſe, (Der) 


Maroder, & M 


wretched or di 
dier, a Soldier 
about for Plun 
Marrube, (Urt 
Wars, (Krigen 
Wars, EMartin 
M. nth of Må; 
a March 
Marching of Sol: 
tra) a Countere 
poa) to be upor: 
(de ere i fuld) 
in March. (fætt 
begin the Marc! 
to (»und the Ms 
to best che M 
Ordre til)to com 
to be given af 4 
Marfhandifer, a 
Marſchan diſerie, 
Trade. 
Marſevan, ſ. M 
Marſere, (marcher 
go. walk, (mat 
Armee til et Ste 
an Årmy to 4 
Marsfærdig, rea? 
(gå 
Campmarf hal, 
a Commander in 
MarſtalksRet, 
Jurisdiction or 
Marſkalkoſtav, 
Staff. 
Marſtland, a Mai 
Ground, 
Marsroute, a Ro 
Marſvpvin, a Porp 
Marter, (Pine) : 
Torture, 





nartial, warlike, 
ed, the Month 


orment, torture, 


Martyr, (fætte 
artyrernes Tal 


ze. i 
Martyrology. 
be the Crown of 


w. (i Zræc) Pith. 
etil) medullar. 
lennem Marv og 
vach to che quick. 


marrowy. pithy. 


a Marrowbone, 
irrowy. 


le 
it Garn) a Net- 
nplings in e Net, 
mye) a Stitch in 


ik, Vizard, (tage 
zaik, pull off the 


a Mafquerade. 
nalk, to disguiſe, 


afked, disguifed, 
Maſking, Disgui- 


' En ine, a Ma- 
maſt.) aMacheen. 
a Blocktinma- 


t, Mechaniſm. 
er, a Mechaniſt. 
en, 8 mechanic 


ſecret Praice, 
Dealing. 


Furnace, Forge. 
Maſte. 
to butcher, mas- 


) 573 (Wa 


Maſſakrering, a Masſaere, 


Butcher ing. 

Maſt, a Maft. (Stormaſt) the 
Mainmaft. (Softemaft) the 
Foremaſt. (Meſanmaſt) the 
Mizenmaft, (fortife en M.) 
to ſpring a Maft. 

Maſteſpor, (ESkibeterm.) a 
Step for the Maft; 

Maſtiy, Maftic. 

Mafttrtræg, a Lentilk, 

Maſtkurv, Bewl. SED 

Wat, faint, infirm, lemguid, 


langnifhing, feeble, weak, 


ſtrengthleſs, weary, tired. 
Den Gland$)--tarnif hed, 
Undſtoldning) e frivoleus 

Excufe, (sære mat) to len- 

goiſſk. be faint. (blive mat) 

to grow faint. (haner gane 
ffe mat) he is in a. len» 
guifhing Condition, 

Mat, adv, faintly, languidly 

LC. , 

Matador, (i Sombre) Mata- 
dare, . 

Mater, Matrice, (pos 
SfPriftfober ) 12 Matrix of 
Lecterfounders, ' 

Materialforvalter, the Keep- 
er of a Srorehoufe, 

Materialier, Materials," (i 
Apothek) Drugs, 

Materialisme, Ma ifm, 

Matetialiſt, Materialift. 
(ſom fælger Nedicinvare) 
Druggift, i 

Materialſt, material, 

Materie, ” Matter, Stuff. 
Subject, Subſtance. (Røde) 

Matter. 

Mathed, Fainenefs, Lasfitude, 
Languidnefs , Feebleneſs, 
Weakneſs, Wearinefs. 

Mathematik, Mathematics, 

Mathematikus, 2 Mathemati= 
cian. 

Mathematiſt, mathematic. 

Mat⸗ 


⸗ 


j 


Ma 


ateben» ,. Mathew, 
atras, 2 Mattreſs, Hair- 
quiltet, Flock - bed, 
Matriktel, aMatricular-Book, 
Rillor Lift. (indſtrive i) 
. fo matriculate, enter onc's 
Name, (fade fig indſtrive i) 
to get your Name entered, 
Matriſe, Matrix. 
Matrone, a Matron. 


Matros, a Sarlor, Seaman, 


Mariner. (foragtelig talt) ⸗ 


, Tarpawling, Tar-barrel. (i 


Skicemt) Tar. (befaren M. 

a wcather beaten Sailor, a 
Sailor hardened to the Sea, 
a veteran Sailor, (ubefaren 
M. Jen inexperiencedSailor, 
frethwater Gack. 

Matroo Med, a grievons Oath, 
Rapper. 

Matroshue, e Ssilor's Cap. 

Matrosbyre, 2 Sailor's Pay, 

Matxoſiſt, failerlike, 

Matrum, (Urt) Morherwort. 

Matte, a Mar, (Hænge⸗) 2 
—X— — —* 
.to mal, (Gfamfilingsmatter 
paa Kære) Mats.on the 


miue. ( udmatte) to to tire, 
weary;, ſatigue, haraſs. 
Mattebinder, 2 Matmaker. 
Wacænde, fariguing, tiring 
toilſome. tireſome, harasſing. 
Mattes, to grow languid, lan- 
guiſh, to grow weary or tired. 
Wave, a Ventricule, Stomach. 
(Bug) Relly. (overlaſte) to 
clog or ſurfeit you Stomach. 
(tuder, tumler) che Bell 
grumbles, (ſom fører 2 
emachic, (jeg har ondt i 
my Stomach akes, 
Maväebalſom, ſtomachic Bal- 
fam or Omtmen«, 
Mavehinde, the Peritonzum, 
a ſoſt, thin Membrane, that 
søvers the Bowels, 


) 574 ( 





Ma . 


Mavemund, che Ori 
Pylonis or Janitot 
Stomach. 

Mavens Opblæœsning 
ſity, Flatulence. 
Mavepine, che Gr 
Gripings of the Gu 
Wringing of the Be 
Cholic, Bellyake. 

Maveplaſter, a ft 
Plaiſter, an Epiche 


Maver, ledh. mean 


Maverhed, Leanne * 
neſs, Thinneſs. 
Maveſt yrkende, ſton 
curdial, good for 


mravellyetning, a Co1 
tive of the Stomac 
Maveſyge, a ftomac! 


eaſe. 

Mavetienlig, ſtomac 

Mavres, to grow les 
away 

Warime, a Maxim, 

May, ſ. Mai. 

Wren, with. (giore no 
for Befværligbed) t 
Piece of Work unde 
Disadvantages. b 
hende med ſig dera 
her partake of it. (jeg 
ve eet med dig) I will je 
you. (fom med) com 
(bun ei med Garn) 
with Child. (med al 
good and all, (med 
with a loud Voice, (1 
inden med os) we | 
Wind with us, the Wi 
faveurable to us, ( 
imod) pro and con. 
være med og) God be! 
Chuormed ſtal jeg git 
whac ſhall I do ie wir 
fin egen Haand) with | 
Hand. (curere en € 
med Faſte) to cure 2. 
Ly Falſting. (med dere 
delfe) by your Leav: 





Me ) 575 ( Me 


ently. induftrious- 
SD Flid eler gorfæt) 
gr pole, deſignedly. 
Nonde. (med Mage⸗ 
your Eafe, (jeg ſtod 
I alfo ftood there, or 

of the Byſtandors. 
2 and you too. (det 
fe med) it is againſt 
I, fr displeafes me, 
like it, (være med 
Selfab med nogen) 
the Company. (med 
ich Courage, coura- 

(med eet) at once. 
rbeide, vaage med) 
work, watch, joint- 
den Betingelſe) on 
dition. (incd Magt) 
e. (med al hans Lift 
n dog iffe giore mig 
scunningas he is, or 
is Cunning I was too 
" him, (med Guds 
»y the Asfiftance of 
red Tiden) in Time, 
sefsofTime, in Tract 
(dermed vil det bli⸗ 
his will do the Buſi- 
le med hinanden) all 
en Sfaal mned F 
renger of Soup, (en 
d Penge) a Purfe of 
(med bam er det en 
10) it is another Cafe 
1. (det bliver bedre 
) he is on the mend- 
id. (bekiendt med) 
ed with. (beſpogret 
ed —E ta one 
age. (beflægtet med 
: d by Blood to one, 
rith. (forbigaae med 
) to paſs in Silence, 
æde) gladly, joy- 


(Medaille) a Medal, 
Didenffab, Numis- 
»hy or Knowledge 
it Medals or Coins. 


Wedailleur, an Engraver of 
Medals, . 
Medaillon, a Medallion, 
Medarbeide, to labour jointly, 

work together søto asſiſt at 

a Work, to cooperate, 
Medarbeidende, cooperating. 

working together. 


Medarbeider, 2- Cooperator. 


Fellow-worker, Collegue. 
Medarvet, hereditary, natu- 


ral. 
Medarving, a Coheir, Joint- 
heir. i 


Medbaaren, f. medføde. 


Medbare, co carr jointly. 


edeezitz inclufive, 

Wedbetaeret, adv. inclufively, 

Medbeile, to rival, to ftand in 
Competition, be a Couipeti- 
tor, fet up or ptt in for g 
"Thing in Competition with 
another. 


Medbeiler, a Competitor, Ri- 


val, Emujator, Concurrent. 

Medbeilerie, Competition, 
Riva!ty 2 Emulation. 
Zed'bergad Gu, defignedly, 
purpofely, on ſet Purpoſe. 

Medbeſtikket, Commiſſary. 
one of the Commitee. 

Medbetale, to pay your Share, 
to concur in Payment, 


Med Billighed, equitabli, 


rcafonably. 


mMedbiffop, a Codif hop, Bi 


(hop vt che fame Authority 
as another, 


Medborger, a Fellow-crizen, 


a Burgeſs or Freeman of the 

fame City. 
Medbor, a favourable Wind. 

Cbave) to go before the 
nd, . 
Medbringe;, 

, carry along with. 
Medbringelig, portable, 
. Med⸗ 


to bring et 


v 


Me yet BE 


SBesbelsguing, ti Brisgag 


along, 
mMedbroder, 2 Colleagues 
, Pastner, in en Ofæ, £ 
"Fellow oc of the 
fame Fraternity. - 
mz griten, Uov · Chri- 
* 


Mrødvelagtig , | 

" fharing, (ea) MCenfe 

- Pattner, ociete, (i 
onde) a Complice 

Meddelagtiahed, a Participa- 
tion, Parraking. Ci Ondt) 
the Being an Accomplice, 

mMeddele (give cen en Deel 
af noget) to give one · Part 
of, fhare (omerhing wich 
øne, make him a Partaker 
of it, ( w. de Battige) rogive 
Miberally 6 the Poor, (mede 
Dele cen cen Efterretniug) to 
Communicate or impart 
fomething, to give one 
Notice or advife him of it, 

Mevdelelig, communiesble, 

Meddelelighed Commhunica- 
bibey. 

Menvelelfe, Communication, 
Participations 





br Det førfte, within e” 


hore Time, or 2 lictle 
While, foon, fpeedily. 
Med det gode, by fair Means, 
amicably, in "an emicable 
Manner, 
SMexvifcipel; 1 School-fellew, 
Fellow - fcholar, 
Meddommer, a Judge lateral, 
” Æellowjudge, 
Meddeitee, to drink in Com- 
Ppany with others, 
Meddrive, to puſh jointly. 
Mede, to angle, ro ſiſh, 
wirh an: Angle and a Hook, 
Cflgte) to aim ar, 


ma fe al 
or' et one 

Me ven 3 i 
ously : flys 
—8 ar 

Med een Vide 
ons Confent, 


medeliue, 6 am 

Mytelgter, f. me 

Medens, while, 1 
—* 


Møder, an Angl 
Medeſnor, mn Fi 





ing 
ør Proprietsry, 
mMedeſtang⸗ 2 * 
or Perch. 
Medfare, to gow 
fo accompany « 
Mefare, Treat 
(aoldfom) Violer 
lig) Hoftiliry, 
Malverfarion, 
Infolence, Cont 
Med Slid, dilige 
futly, exa2tly. (1 
defignedly. pur 
Med Sorbebold ef 
witha Proviføo or 
(med Lorbehold · 
dition that pri 
Medforbunden 
liged. 
Mredformymder + 
guardian, 
med Sotfæt, pur 
fignedly, geli 
Medfødt, natural, 
nate, (medfødt 
lent. ins, ( 
medfødt at giøre 
an cheit Blood €« 


me ) sm Re 


væ accompsny; go Medhandie, to treat. ufe, deal ” 


thy attend, follow 


C Company, Reti- 
sin, Attendance, + 






joined, 

tg a Companion, & 
raxeller· 
Cadboid) Tenor, 
s, Purport or Sub⸗ 
f a Writing, (efter 
the Law direds, 
to carry or bring 
irh, to contain, 

t, within 2 fhort 


very fhortly, by and 





iltie, fponraneonsly, 
rilyyof one's ownÅC« 


beraad gu, def; 
—— 
, efficsciously, e · 
"» with Effe&, forei- 
ugetically, 

to confume, wafte, 
& decay, diminifh, 
, Profperity, Felici- 
ipinefs Succefs, 

a Dower, Dewrys 
to do as others do, 
na Work, to be for 
ig» that theCompany 


Cen Reifende noget) 
or hand fomething to 
ler fo carry along 
nm. (fin Datter faa 
il Medgife), ro give 
ughter fo mach tor 


hed, benignly. ¶ 
— sd 
eg Manner, 

8, to weep With one. 


» with, handle, 
indling, — Treatment, 


Uføge, 
mv 3, fin in Hafte, hftily, 
fpee! quickly, 
Med! to reign jointly 

wich one, W 
Medbielp; Medhielper, sm 
Helper, Asfiftanr, Colleague, 
Coadjutor, 57 
MTedbielp, an Aid, Asfiftance, 
Help, Suceour, 
Medbielpe, to aid, asfift, help, 
fuccour, 

Med hinanden, jointly: røge= 
the·· with one another, 
Medhold/ Approving, Allsw- 

ing ofa Thing, Approba- 
tion,Supports Gounrenance, 
Medbolde / (gie Bifald) to 
sonfenr to, approve, allow 
of, fnpport, eounrenance, 
Medholder, an Approver &c, 
Ytedbuftrue, a Concubine. 
M dian, Median Aare, che 
medianVein,middle or black 
Vein, 
Median Octav, an Odavo of 
Paper roysle . 
Medianpapiir, Paper royal, 
Mediator, a Medit 
Medicin, Medici 
Medicinere, to take Phyſio. to 
ieme. 
Medicinſt, medicinal. 
mMedicament Mediciney Mer 
drcament, Phyfic. (give) te 
phyfie, give Slops. 
Mevicue, f. Læge. 
Medindſlutte/ to comprehendy 
comprife or include jointly» 
Medindfluttet / weluded toge 
ther, comprehended, 
Ytevifter,, Saufage… (tyffe of 
forte) Sausillens, 

















O 


rpenge, Brokerege, 
jerfe, a Mediatrix. 
ling, Mediation.Incerces« 
fon, Pacification, 
Mieie, co mow, cut down (wich 
2 Scyrhe). . 
Meien / meinins⸗ Mowing. 
Meier, a Mower, a Reaper. 
Meierie, Daiey« 
Meican, g Marjoran. 
teife/ (Fugl) a Muikin, Lit · 
moule,… (Øfaa) «the Nun. 
(med den lange Bumpe) 
løng-tailed, Titmoufes 
(SK agmrire) bearded Tit- 
moufe, (Spætmeife). Nue- 





hatch. . 
Meiffel, s Chizzel, a Gravint · N⸗ 


Tool, 

Mekanik, the Mechanics. 

Metanikuøy a Mechanic, Me» 
chanician. 

Mefanift , mechanic. 

MWelantolie, Melancholy, black 
Choler, Penfivenefs, 

Melanfolje, melaacholy, pen- 

” five, fad, 

Melantolff, adv, melancheli= 
lys penfively. 

Melde, (Uet) Orach. . 

Melde, Com noget) to inform or 
advife one of fom bing, tt. 
omforsælle) to mentionsteil, 
relste, commemorate, make 
Mention of, (melde om, bes 
røre) to take Notice of,fpeak 
of. (melde fig) to appear, 

refent your felf, come forth, 

kmüe een)to announce one, 
(lade fig melde) to give in 
your Name, (med Befpete 
"at melde) wirh Refpe& be it 
fpøken. (Uviferne melde intet 
berom) noMention is madein 
tha Newspapers ofir, (melde 
loſelig om, berøre) to touch 
upon, hint ar, 

Melden, Meldning, Mention, 
Mentioning, Commemora- 
tion. 


me )'880 € Me 


meidet, mentioned, 
tice of, 

Meleere,to mingle, 
intermingle, (fg 
to meddiy wii 


Weleeret, mingled 
Meleering, a Mi: 


ing» 
Meles, donble-ref 
Weliſſe, Balm-gent 
Meliffenvand, Ba) 
Melet, Milk. (ty 
HE GSR 
Mil (KT i 
2 G 


RøcofaF: 





Mielfebøtte, 2 Mil 
Meltet, la&eous, | 
Veltedrit, Posfer, 
citeiſt, & Milter 
elkekalv, a fuck: 
Melkerammer elle 
Dairy, Milkroem 
Melfefar, a Milk; 
Meltefone, a Milk 
Welkekuur, Milko 
Melkemad, Milk- 
mars, 
Meltepige, a Milkm 


maid. 

Meltfarver, lader 
oloated 

meit efior, Tiffany, 

Melkedaar, Down 

Melkebvid, whire : 


Melkig, ladeous, 
Melkſte, 2 Milkfiev 
Melkeſtaal, Milkp 
Melkſpand, = Mill 
Melftand, the Co 
Melfvalle, Whey. 
melt eller ATeltem 

Himmelen) che ; 
Melkvellins, Milk 
Mellem, f. imellen 


e ) 581 (0Me 


Work done 
ire. aecerſo y 


ag erger the 
ark of a Tree, 
to interming- 


1 Ræfen) the 
ntheNoitrils, 
fesfenger bet- 
1 Go-between, 
an interme= 
or middle 


Middle-deck, 
he Middle-fin= 


» interlace, 


(file Tratte, 
ate, intercede, 


iphragm,Mid- 
a Mediator, 


. Mediation, 
Pacification, 


Mediaftinum, 
an Interme- 


„anInterloeu· 
utory Impar- 


to inter vene, 


Intervention, 
Medi tion, 

to intefpofe; 
(fig) to inter- 
yourAutho 
dleine Cauſe. 


». Interpofi- 


o be fituated 
o lie between, 


» interjacent, 





Meflemlinte, the Middle-Liae. 
Afellemløbe, to run berween 
Parties, (fom Vand) to run 
or Row berween, . : 
Metlemshaaltid, a Repaft,Col- 





Medemmand, a Mediator, Ne- 
;ociator, une that interbenes 
etween two Parties, 

metlemmnur, a Partition- ' 

Wall 
Mellempenge NVo berween. 
MTellemplavs, amintermediate 
Space, an Intermedium, In= 
terval, - 

Megnemregent, an Interrex, ” 

Mettemregtering, an Inter 

regnam onInterrejgn, 

Mellemter, a By-Difh of 

Meat, . 
mMellemrum,/ an Interval, in⸗ 
termediate Space, Incerftice, 
, Diftance, En 
mMellemſats, an intermediate 
Propofition, 

Mellemfee, to have a Glimpfe 

of. 

Mellemfætte, to interpofe, to 

fet orput between, to infert, 

Mellemffinng, to inrermicate, 

to fhine amongft, 
mMellemſtud, Incercalation, 

Mellemſt yde, to ”ntercalsee, 

Mellemfptl, an Interluide, 

Mele ſte, the midft. (det 

Mellemfte) the Middle. " 

Mellemſte me the Counter · 

tenor, , 

MT Uemſtikke, te put orthruft 

in between, 

mMellemſtille, ta place between. 

Mellemftund, Interval, Lei- 
we, F 

Mellemſtunder, fometimes; 

now and then,” berwven 
Times, by Incervals, 








Me 


Mellemtale, a Digresſion. 

Mellentid, Interval, Interim, 
Inrerftice. 

Wellemtvav, 2 broken Amble. 

Mellemvæg, a Partition-Wall. 

Mellemvare. to be between, 
to be in che Middle of, 


Mellemvei, the Middlewey, .. 


(bolde) to keep a Medium.or 
Middleway. 

Mellemvidde, an Intervél, In- 
terftice, (imellem to Pillere) 
Intercolumnation. 

Aellemvind, (paa Compaſſet) 
a Sidewind, 


Melodering, Moduiation, 
Melodie, 2 Melody, . Mafic, 


Harmony, Harmony of 
Sounds, 


Medion, a Melon, 


Wembram virile, 
Yard. 

Memorial, a Memorial or Me- 
morandum. (Anſogning) a 
Petition, Suit.. 


Men, but. (men endogſaa) but 
alſo. 


a Man's 


Menagerie, a Yard ofPculrry, 
wild Beafts, 


Mene, 
mean, be of Opinion, believe, 
think, imagine, fancy, re- 
pute. judge, count. (mene 
det got med cen) ro mean one 
well, bear good Willtoone, 
(mene cen ilde) to mean one 

"ll, ber an ill Will to one. 


Menige Mand, the Commo- 
nalty, common People, 

Menighed, a Congregation, 
Fiock, Asfembly, Asfembly 
far divine Worf hip, 

Mening, (Tante, Dom) Mes- 
ning, Opinion, Sentiment, 
Sentence, Judgement, Mind, 
Thonght. (Ocuſtat) a Inten- 


) 582 ( 


troe, holde forte.) to 


Me 


tion, Intene, L 
' modning /eSup 
iecture., (For 
Impurtar.ce, ( 
Prccenceptivn, 
Preposſesßon. 
dox. (ontagen 
fis. (jeg er af | 
Your Opinion c 
fil ud deres) re 
freely, (en vilt 
ligienen) an He 
er ci af den M. 
that Opin: n, ] 
Opinion. (jeg Éc 
Mening) I cam 
this Intention. 
as to my Qpi: 
ment or Senti 
erderes Mening 
do you ehink + 
tell we + our Me 
(en vildfarend 
Be'ief. (i hvilk 
og er) in either 
ningen cv denr 
runs thus. (fi 
tydelig) ta con 
your Senfe in 
Menneſte a Man 
ne) Men. 
Ntenneffe-2E der, 
Maneater. 
Mlennetffeblively 
tion, 
Menneſkedigt ell 
dition. 


Menneſte⸗Fiend 
trope, Manhat 

Menneſte Siendi 
tropy. 

Menneſtehad, N 

Menneſtehader, 

Menneſkekier, h 
table. 


Menneſkekierligl 
ty» Philanti o 
Love for Mank 





te 


ruman. (Kion) 
humanly, 


9, Humanity, 
til Menneftets 
nan Frailty. 

e, in the Man- 


,, Homicide, 
Ridnapping. 


y 2 Kidnapper, 
miſantrope, 
nkind. 
a Kidnapper. 
Philantropiſt, 
ankind. Kom 
ene og venlig 
able, hwnan, 


n$. 

3lebeland. 
met, + 
zlags Bcerget é 


Marl, 
narly. 
rl, 


y. 
ærte, a merk, 
Character. (af 
3og) a Tasfel, 
Blad i en Bog) 


Merke paa) to 
note, ( merte, 
jerke til, blive 
seive, obſerve, 
, befenfible or 
geMerke til) to 
teil:dtonupon, 

merke Ord) 
liften ro. (fade 
to take Notic 
(lader eder ikke 
) don't utter or 
about it. (ban 
ke med, at han 


) 583 ( Me 


var vred) he ſtifled his Re- 
fentineni.(de loe afham, men 
an markede det iffe) they 
gughed at him; bur was ne- 
ver the wifer, (lad eder ikke 
merke til nogen med det) do 
not ſpeale or utter « Word to 
one ofit, (førend jeg merłede 
bet) before I was awart of i 
Cmen jeg merkede hand Kneb 
ut Igrew aware or ſenſible 
of his Tricks. (jeg ftal merke 
mig det) I (hall remember it, 
(det er af merke) ir is to be 
obſerved. (merfe atzc.)rake 
Notice thar &c. (itke lade få 
m. med noget) to.disfemble 2 
Thirg, mske as if yon don't 
know ic, (itke lade fig merle, 
at man er fortrydelig) to fave 
Apptarances, 
Werke, (Urt) Smallage. 
Merkejern, a Marking-ison. 
Merkelig, (bety ig) remer- 
kable. notable,confsderable, 
memorable, (fornemmeligq, 
ſom fan fornemmes) percep- 
tible, perceivable. 
Merkeligen, remarkably &c. 
Merken, Merkning, Obferva- 
tion, Remarking. 
Merkeſeddel, a Ticket ar Note 
upon a Beg, a Tiele. 
Werteftiel, Merkeſteen, 4 
Boundary Bound orBordler, 
Merket, marRtÆ, noted, 


Mertet, (fat Merke paa) mark- 





» ed, figned, noted. 


Merket, (fiendt, iagttaget) ob- 
ferved, perceived, remark. 


. Cy 


MerPur,Mercurius.f, og nit: 


følv. (Journal) Mercury, 
Merkurial, mercyrigl, 
Merkuriiſtav, Caducéus, 


Mervardig remarkable, no- 
table, conſiderable, impor- 
tant, woreh cq bo vpored. 

Mer, 





Me 


Merkverdighed, 


Remarka- 
. blenefs, Confiderablenefs, 
Ereatneſs of Matter, 

Merlin, Catgut. 

Mers, the Top of the Maſt. 

Mersflæde, Top-armings. 

Mers⸗Kaae, Topſail-yard. 

Meslinger, Measles. 

Meſſebog/Misſale. Ma ſaboolt. 

Meſſehage eller Meſſehagel, 
a Chatuble, 

Meſſenine, a Mezarine, an” 
Outre!ole. 

Meſſepenge, Money paid for 
Mais. 


Meſſeſtiorte, Meſſeſerk, a 
Su" plice. Alb, 
Mesſias, Mesſiah. 
Mesſing, Brais, Latten, Vel- 
low Copper. 
Mesſingbeſſlag. Brafswork. 
Mesſing Traad, Brafswire, 
Lattenwire. 


Mesſingflager, a Brazier. 

Meſt, meeſt, moft, 

Meſt, det Meſte, the Moſt, the 
muft Part, 

, Meftbydende, moft offering. : 

(den meſtbydende) che higheft 

Bilder. 

Meſtedeel, the moft or greateſt 
Part, the Plurality. 


Meſtendeels, for the moft Part, 
molft ufually, moft an End, 
moft comrunly, 

Mefter, a Maſter. (Haand⸗ 
verfsmefter ) a Craftsmafter, 
(blive) :o be made free of 2 
Company of Craftsmen, 
(være Meſter i noget)to excel 
ina Thing. (finde fin) to ind 
you" Mafter, to meer one,that 
outdoes fou. (jeg har fundet 

min Meſter i eder) I have 
found you outdo or ſurpaſs 
me. (blive Meſter af noget) 
to get the Maftery or Com- 
mand of mening. de Allie⸗ 
vede ere Meſtere til Feldts, 


) 584 ( 


Me 


ſaavelſom til Seet)xa 
have the Maſtery both 
Field and at Sea, (| 
min) he outdoes or fu 
me,I am inferior to his 

. te Mefter over fine ki 
ber) to be Mafter o 

. Pasfions, fabdue, av: 
or furprefs them, (fø 
—* Mafter. (ban 
er 1 alle Ting) he e: 
every Thing. (haner 

i dette Gprog) hel 
Command of this Lai 
Meſterfix, Sir-wouldb 
Meſterinde, a Crafts: 


ife. 

Meſterlig, maſterly, 
like, artful, cunnin 

Meſterligen, workmanl 
tily &c. 

Meſtermand, the Ha 
Executioner, Jack-C 

Meſtermandspenge,tha 
man's Fees, 

Meſt ermæsfig, qualifi 
made free ofa Guild c 
pany of Crafesmafte: 

Meſterſtab, the Freed« 

. Company, 

Meſterſtielm, an Arrant 

Meſterſtykke, a Maſte 

Meſterſvend, the chic 
neyman in a Crafesi 
Shop, the Forems 
Shop. 

Meſterurt, Maſterwor 

Meſtre paa, to carp, < 
tax, reform, find Fau 
(gtøreom) to do ove 

Mefterfyge, a Bias o: I 
tion to cenſuring. 

Metal, Metal, 

Metalgrube, a Meral-: 


Metalkondig, a Medall 
led in Metals. 


Metalkyndighed, Mers 





Mi 


te metallize, 
ttallic, metallical, 
„Metallurgy. 
metallurgical. 
he metallic King» 


metallic Drofs, 
Tab, metallic 


Metaphor, a Fi- 
eech. 
maetaphorical. 


adv. metaphori- 
iratively. 
Meta phyſics. 
metaphyſical. 
Method. 
methodical. 
methodically. 
a Merhodift. 
uve, (ſom Katte) 
ry as a Cat, 
ewing. 
ich⸗ael. 
Michaelmaſs. 
che Afternon. 
ad, a Bever or 
's Lunchion. 
Noon, Midday, 
Meridian, (om 
at Noon. (fpife 
J) to dine, " 
eridian, meridio- 
thern. (middags 


ner, 


eſt, 
>, (Tid) Dinner- 


IN - tide, 


ie, the meridian 
idian. 


altid, Dinner. 
mn, 2. Nooning, 


a Gueft at 


oon, Repoſe at 


, Dinner-time, 
fe nn 


.… Remedy, Shift, 


(1585 (. ME 


Middel, Means, an Expe- 


dient. She ber Ways 
er er ingen 
Middel derfor) thére is no 
Remedy før ir, it is paft Re- 
medy, is irreiaediable. (J 
maae udftudere et Middel dere 
til) rou muft find out a Way- 
for it. (1 denne Gag er intet 
bedre Middel end bette at) in 
that Affair there is na other 
Expedient than that, che 
only Means or Way is, that, 

Middelbaer, mediate. 


Middelbarligen,/ 'medisrely, 
Middelfinger, che Middle- 
Finger. "i 


Middelfiſt, Cropling. 
Middelhavet, the Mediterra- 
nean, the Midlandſer. 
Middellandſt, mediter ranean, 
midland. 
Middelnaadig, of the mid- 
dling Sort, middle Seige or 
Quality, moderate. pasfable, 
tolerable, indifferent, mean, 
ordinary. 
Middelmaͤadigen, indifferent- 
ly, pasſably. NE 
Middelmaadighed, Mediocri- 
ty, Moderateneſs, Meanneſs, 
Indiffereney. ' . 
Middelplads, the middle 
Place, 


Middelpunkt, che Cehtre, 
middle Point. Edrage til 
falleds) to concentrate. 


Middelrum, Interval, Inter- 


medium, 


Middelſort, the Middle Sort, 


Niddelſte, the middle State 
or Condition between No- 
blemen and Citizens, 


Middelting , an indifferent 
Thing. 

Middelvei, the Middle- way, 
middle Path, a Middle ør- 
Medium, (holde Midbele 

. Stien 





Ni 


Medium in an Affeir, 

Mide, (Inſect) Tick. (i Oſt) 
Mire. 

Midfaſte, Midlent. 

Midler, Means. Effects, Goodse, 
Posfesfions. Eftate, Fortune, 
Riches, Optlency, (fom har 
Mibdler) well-lined, ftocked, 
moneyed, of great Eftate, 


Midler, a Mediator, Interces- 


for, Umpire, Arbiter. 
Midlaertid, in "he mean Time, 
in the meen While, orSeaſon, 
mean Tine. mean While, 
Mmiziegtid, (medens) while, 
whil 


Midnat, Midnight, the Middle 
of rhe Night. 

Midnatstid, Midnight's Time, 

Midſkibs, midf hips. 

Vidſommer, Midſummer. 

Midten, che Middle or Midſt. 
Cgieanemfliære 1) to cut a 
Thing in the Middle, 

YIT Dri, in rhe Midſt. (i æter 
ren) in the Middle, in the 
Heart ot the Winter. (midt 
igiennem Staden) through 
the Middle of the City. 


Wide imsſllem, 


among; 
amongſt. 


Midtyngspunkt, the Centre. 


of Gravitation, 
Midvei, Midway. 
Mig, me. (mig felv). myfelf 

or my ownfelf, J 
Miil, a Mile, (Soemile) Lea- 
i gue. 

Miilſtale, a Mile- Scale, 
Mikroſtop, a Microfcope, 
Mild, mild, kind, friendly, of 

a fweet Temper. (ſagetmo⸗ 

dig) meek, indulgent, ſweet- 

natured,tender, (mildt Veir 

mild Weather, (milde Stif⸗ 

felſer) sharitable Ules, 


) 586 (|, Mi 


veien i en Ting) to keep a 


Wilde, f. formilde. 

Mildeli en, mildly, kindly, 
meekly, induigently., 

Mildelſe, f. Sormildelfe. 

Mildhed, Mildnefs, Sweernels, 
Benignity. (Sagtmodighet 
Meeknefs, Gentleneſt. S 
nefs of Temper. (f£ufteni) 
Mildnefs of the Air. 

Milepol, a Mile-ſtone. 

Milits, (Soldater) Militie, 

Nilitariſt, military. warlike, 

Million, a Million. 

Milt, the Spleen, Mile, 

Miltſot, f. Miltſyge. 

Miltſvg, ſplenetic, fplesnåck, 
hippifh, hypochondrise, 

Miltſyge, the Spleen, hype 
chondriacal Pasfion, Hype 
chondria. i 

Milturt, Spleenwort. 

Min, pron. poſſ. conj. (in 
Hat) my Hat, 

Min, pron. poll. abf. mine, 
(det er ikke din Bog men min) 
it is not thy Book bue mine. 

Minde, (Hukommelſe) a Memo" 
TY. Remembrance, Mind, 

(1 Mands Minde) within che 

Memory of Men. (drage til 

M.) to call to Mind, -to 

remember, recolled, 


Minde, (Bifald) Asfent, Cen 


fent Leave, Vote, Suffrage, 
(give fir Minde til) to give 
your Confent, approve of, 

Minde, v. to put in Mind of, 
to warn, give Wgrning, ad- 
mon h.(&eberen minder ham 
endnu) he feels ftill theFever. 

Minde, to bode, ſorebode. 
to prelage, 

Mindelighed, (bruges adver- 
bialiter, fom i Mindelighed) 
amicably, in a friendly Man 
ner» by fair Means. 

Min⸗ 





Mi ) 587 (Mi 


te, (Crindting ) Re- Outſide. — at) te 
rance, (Advarſel) an  mskea Feint, «håæbr co make 
nition, Warning. Tfer⸗ ss th or as if. (ikke viſe 
refage. (til Fortrydels mindſte Mine til Fortrydelſe) 


tfentmenr, tø fave Appearances. 
to remember, recol- Minegang, a Pasfage in & 
call to Mind, Mine, 


mærfe, a Monument, Mineral, Mineral, 
, lefs, fmaller. (med Mineraliſere, co mineralize, | 
€) unle's, (mind: A, Mineral⸗Riget, the mineral 
lesfer Afa, Kir gdom,. 
aarig, minor, one uin-Mineralſt, mineral, 
;e, one in his Minority. Minere, to mine, ſap. 
aarighed, Minority, Minerer, 2 Miner, 
ge. Underage. Minering, Mining. Sappiax. 
agte, to eſteem one Minerva, Minerva. 
to leſſen him in your Vineſtatkt, a Shaft in a Mine, 
1. Miniatur, Miniature. 
blive, to grow leſs. Ntiniaturffi:drer, a Limper, 
uiniſſh, lesſen, abate, Miniature - Drawer. 
iſe Minie, (Biergzinober) Mi- 
giøre, to diminifh, nium or Redlead, 
» impair, make leſs. Miniſter, a Minifter, (Stats- 
mand, an intamous Minifter of State. orerße 
»r a Man marked with Prime - Minifter, 
Ye . MULAN minifteriat, 
mio iniſterium, Miniftry, 
8, to grow lefs, dimi Minut, a Minute, U h 
Minntuhr, a Minnte-Watch, . 
Stand, a State ef De- Mied, BØD, Mead, Hydro 
ncy, Subordination. mel, 
e, v. to diminifh, les- Wivafel,s Miracle, a Wonder, 
abate, make lefs, to . Prodigy. 
ch. (mindſte Geil) to Mis, mig, (et Ord, ſom bru⸗ 
Sail, i ges af falde pag Katte med) 
e, mindſtes, v. n, to re Sr SS 
. grow tid abate, Misbehag, (. Mishag. 
20, Ntisbilitge, to disapprove, dit 
elſe, Piminution, De- — aliow, cen'ure, condemn, 


» Lesfening. … Misbrug, an Abuſe, Misuſe. 
„leaſt, fraalleft, ( ill Uſc, Misufing, Misem- 
indfte) in che leaft, ployment. 


(under Jorden og i; Miebruge, to abuſe, misuſe. 
vert) a Mine, (fade fe ill, put it to a wrong 
inge ob) to fpring or | Ufe, (eens Taalmodigbec) ta 
up a Mine, intrude upon one's Patience, 

' . Misebud, an WUnderbidding, 
Aron, plut. my, mine. Offering too low a Price, 
Anſeende) a Mien, Air, Misbyde, ſtrambyde, to under- 

Afpe&, Countenance," ” bid, offer too low mi Price, 

ibe 





on 
Criminal, Male- 
Feior, der, Delinquent, 

Mlievædi! —* 

Mie ſerere om, 
illee Paso, the Da 


I of che Guts, Wind in the 
ſwall Guts. 





Misforhøie, to displeafe, dis 
i '»” discancent, |, 
lig;  unpteafant; 
disagreeable, . 


- Misforuglelighed, Disples- 


føre, Discontene, Dislatis- 
38 Di tt. (Umatter 
ig! 'nfatiablenefs » 
—XX 
Misfornøtelfe, Displesfure, 
Dislike; Discontent, Dis- 
fk, Disfarisfa&ion, 








Misfornøiet, Meafed, dis 
»Tarisfied, ei J 

Misforftaaelfe ,  Misunder= 
" ftanding,  Misintelligence, 


Ditegreement, Discord, 

Misforftand,  Imprndence, 
CJering) Error, Mistake, 
Misprifon, 

»Misfofter, en: abortive or 
renen, Child, (Bangabs 
ning) & Monfter, 

Misfødfel, Aberrion, Mis 
carringes 

Misgierning , a Crime, Mis- 
— 
Criminalty, Bolinquency. 

MiegierningsmanD, a Nole- 
fator, Crimfnal, Trangres= 
før, Delinquent, an Offen- 
der. 

Miøgreb, 2 Mistake,Overfight, 
Error, or Blunder, ” 






mi Til-will, Mal: 
— 

an! Invy, Gru 
—* Y ge 


-) 588 ( 





—— feed, male. 
volene,”fpireful, (miéundes 
fig) envious,” grudging, 
tlishaab, —3340 
misbaabe, to defpair; ſ. fore | 
— —— 
ishage, to displea! digg, 
be li) reelle —*5 
Misbandie, to do smil 
fpals; rn, commit 
(handle ilde met) ro fl | 
wrong one, -trear høre, 
zrefpafs upon himg VÆ 
Miehandling / a MisdembiBer,,- 
— — 
Crime, Trefpals, Oken, 
Mrisbeldig ,.f. ubeldig.g7 
Mis kiende to »mistakensill 
for. another,” to mit 
Misklang, MTislyd, Bilfér- 
ance, Cacophonys- hål 
Sound, 
mMife maſt, aMismafh, Hotc- 
portch, a confufed Things 
Affair, having neither Hed 
nor Tail, a Gallimawfres 
Miskredit/ Discredit, Dis: - 
pure, (fætte i) to discredit 
one, fink one'sCreditorkr 
putation, (fætte fig i) tolole 
your Reputation, fink in 
Your Credit ør Reputation, 
miſfrundelig / mercifal, grt- 
cous, compasfionate, bous · 
tiful, Å 
Mifundeligen , 
&e, 
miſtunde fig, to fhow one 
Mercy, tø pardon him, 
Miftundbed, Mi Mere 
—— 
Pity, Purdon, | 
Mislig, doubefal, unceresin, 
fufpiciots', dangerous. 
Mislighed, Doubrfalnefs, Vn· 
certainty;" Sufpicioummels, 











mercifally 





Mi 


6. mislekkes. 


mm, a Disappoint- 
Miscar riage, a Fai- 
unhappy Event, a 
k or Baffle, 
Jisfanance, Cacopho- 
isharmony. . 
s, to mifs, fail, miss 
fall ſhort of Succeſs, 
tbortive, 

t, failed, miscarried, 


Øg, discouraged, dis- 


I, caft down, dejected, 
tenanced, dishearten- 
reſſed. (blive mismos 
hecome dejeted to 
1. (giore mismodig) 
ourage, dishearten. 
ghed, Discourage- 
Failing of Coutage. 
on of Mind, Disſpiri- 
Faintheartedneſs. 


a Medlar, an Open- 


æ, 2 Medlar- Tree, 


€4+ to misreckon , 
or Compute wrong. 


ing, a Misreckoning, 
ke, a wrong Account. 


tir, a Misſionary. 
ſt. 


e, a Sufpicion, Dis- | 


Jealouſy.  (opvæffe 
tie hos cen) to cauſe, 
Sufpicion within one, 
Mistanke til een) to 
entertain a Suſpicion 
, (fætte fig 1) to make 
fſuſpected, giveOcca- 
r Sufpicion, (være i) 
ufpeded. (fomme 1) 
inder Suſpicion. (at. 
tanke fil een) to con- 
ufpicion of ne, (der. 
ittede jeg Mistanke) 
ve meSuſpicion. (hané 
pralte —* hos 


) 589 (5 


Mi 


mig) his Talk caufed or bred 
Sufpicion within me, 
Missænte, to ſuſpect, miſtruſt. 
be iealous of. 
Mistænkelig, (mistænkt) ſa⸗ 
fpicinus, ſuſpected, diſtruſt- 
ed. (et mistænteligt Sted) a 
fulpeTed Place, (han gior 
fig miétænfelig derved) he 
runs himſelf into a ſuſpici- 
ous Cafe. (den Sag kommer 
mig mistænfelig for) I dis- 
truft fomething, it breeds a 
fufpicion within mé. (mis 
tœnkſom) (ufpicious, dis 
truftful, jealous. (han ce 
missænfelig over mig) he is 
jeslous er fufpicious of me, 
WistænEr, fufpeåed, dis⸗ 
erutted, mistruſted. 
Miſtbænk, a Hotbed, 
Miſte, to loſe, ſuffer Lofs, Want 
or Abſence of fometlling. 
(m. fin Formue) to lofe, be 
deprived of your Fortune or 
Eſtate. (mifte fin Credit) to 
forfeit your Credit. (m. eens 
Gunſt) to fall out of Favour 
vwtth one, tø incur one's Dis- 
pleaſure. (miſte ſin Hoſte) to 
get rid of your Cough. (unde 
være) to be withour, to bede 
the Want of. (jeg fan mife 
det) I cin be withouc it, 
Miſtel, Miſtletoe. 
Miftelig, amisſible, or whsé 
may be loft, ” 
Miſtelighed, Amisſibility. 
Miſtelſe, wLoſs or Privition 
of a Thing. 
Mistillid, a Disſtruff. Mistruſt, 
Difiidence, 
Mistræde, 
S'ep. i 
Mistrin, a falfe Step, 
Mistroe, Difiidence, Disernft, 
Suſpicion. 
Mie⸗ 


to make a falfe 





Mi . ) 590 (| Bi 


Miiétro, v. to distruft, difide, Mithridat, Cet vi 
mistruft mod Zorgifé) Mir 
Mistroende, mistroiff, difi« Micrerit, middlem 


fl, Witterſte, the Midi 
Mistrøn , onſolation, Mirtur, i: 
Discouragerm-nt, Deſpair. 799, Courage, Spi 
Mistroſte, to discourage, to (Munterbed) Chee 
. put vur of all Hopes, to Lite, (Behiertighi 
dishearten, disc: mfort, nefs, Courage, U 
Mistrøftelfe, Discouragement, —— nefs, (Gtoltbed) I 
Dieco uf ut, Confternation, te Mod) to cheer: 
Mistrøftende, discouraging, lieart. pluckupy: 
se m'o eng, or Heart, (betog 
Mistrøftig, disesuraged, pne — break one's Courag 
om o' w'I Hopes, defponding, rage, dishearten, p 
Mistrøftighed,  Disconf«la- — of Heart, put & Di 
tetnets  DejeGednefs, De- — one's Spi it, (det 
fpondency, Movet ; I proved : 
Mtistvivi, P. wair. Hopelefs- him. (jærte Modie 
nefs, Defpondency, Courage or Spiti 
Mistvivle, to defpiir, be — to fpirit him up. 
peft all Hop.s, to defpond, — rage him, (være 
Miøtyde, to m'sinterpret, put Mod) be of good 
a wrung Senfe upon, to Heart, (M. faldt | 








n.iscenitrue, his Heart fæled hir 
SMistydnirg, ” Misinterpreta- — his Coursge, (fnæf 
tin. Misconftrudtion., ten) to bring, t& 
Misunde, to envy, grudge — ene's Spirit, to hun 
øne, b- j::lous or gru'ig- Pride, (han er iffr 


ing, (mitunde een ſin euffe) 9R0d) hes notinC 
to repine st one's Fortune, ftort M.) to have a 
Misunbelig, envioue. grudg« ER RG 
ing, j-alvus, ——— 
Mioenndeligen, with Envy⸗ mon, CBenimod) al 
grudgingly, Mod Aften, towards 
Misunder, an Envie! 
viovs, 
ſpiteful or malevolent Man, 
Mieundt, envied, 
Misvert, Sesrilieys Barren= 
nefsy unfruiefu) Year. 
fttisvilsning , CCompaffeté: 
Detlination of the Gi 


Mioviiſende/ d 
Mi⸗e vliſe / to 






Modbatterie, a Cou 
ry. 
MWodbør, contrary 













Wiss ) 595 ) Mo 


bed, Loathfome 
umnefs, Disguft, 
Averſion. 
i Counterchange, 
on, Mode, Vogue, 
to bring into Fa- 
et ev af) it is out 
n. (bringe en ny 
tø bring up a 
ion, efter den 
ter the french Fa- 
Mode, 
me) an Asfembly, 
18, Congreſs, å 


dod, bruges i føle 
emaader. (være 
to be affedted. 
IM. )to be in good 
pære ilde til M.) 
ofTune or in bad 
rige Folk veed ikke, 
Fattige ere til 
Rich don't know, 
oor futfer, 
m) a Mould, caft- 
or Form. (Mons 
Pattern, Draught, 
n or Scheme. 
0 model, mould, 
'e, frame, faſhion. 
s mature, mellow, 
premature. for- 
1 ripe, (blive mo» 
pen, grow ripe;, 
[aturicy. (om en 
ce det) co ſuppu- 
to a Head, (giore 
ripen, maturate, 
nake ripe. (efter 
æg) on marure 
on. (komme til 
er) to come to 
f Years, 
Ripeneſs, Matu- 


>diih ør faf hion« 


rn, 2 medifh 
able Man, 


Modent, maturely. 
Moder, a Mother,” (til Dyr) 
Dam, — ' 
Moderarv, Mgdernearv. 
Moderen, (Foftéeleict) the 
Mother, Matrice, Matrix, 
Momb. (til en Skrue) the 

female Screw, ' 

Moderere, to moderate, tem- 
per, allay or qualify.“ 

Moderhals eller Mund, the 
Neck or Orifice or the Ma- 
trice. i 

Moderleie, Matrice. 

Moderuig motherly, mater⸗ 
nal. 

Moderligen, motherly, like 
a Mother. 

Moderlighed, Motherhood, 

. Maternity. 

Moderlss, motherlefs, 

Modermord, Matricide, 

Modermorder, 2 Matricidé, 

Wodersbarn , a Mother's 
Son, (der var ikke et Moders 
Barn) there was never & 
Mother's Son, 

Modersbroder, ſ. Morbro⸗ 
der. 

Modersfader, ſ. Morfader. 

Modershierte, maternal Love 
or Affection. 

Moderſkede, 
Womb- Pipe, 

Moderſkedens Munding, the 
Orifice of the Vagina, 

Moders Liv, the Womb or 
Matrice, 

Modersmaal, your Mother- 
tongue, or Countrylangnage- 
Vernacular- tongue, 

Moderſprog, the øriginat 
Tongue. 

Moders Siel, (bruges i føle . 
gende: der er ikke en Moders 
Siel hiemme) there is never 


a Mether's Son at home, 
me: 


the Vagina or 





Mo 


Moders Søn, CKiæledægge) 
 Cockney, Dilling, Pin 
et, 
Modersſ an Aunt. i 
Moders Strand, Maternity, 
Mothe: hood, 
Moderſtyekke, a motherly Ac- 
tion. 
Moderſyge, rhe Hyfterics, 
a Fit of the Mother, 
Moderurt, Motherwort. 
Modeſt, (Klæde om et FZruen⸗ 
timmerhals) a Neckerchief. 
Modfalden, disheartened. 
Modfinte, (paa ZFegteſtolen 
a Counterteint, ' 
Modgang, Adverfity, Croſt- 
fortune. Croſſes, Calamity. 
Ammidion. Disappointment- 
Frowns of Fortune. 


Modgift, Antidote, Counter- 
poiſon. i 

Mod hinanden, contrary to» 
oppofite to one another, 

Modig, courageous, brave, 
valsant, hardy, ftout, reſo- 
lute, intrepid. (ſtolt) proud, 
highſpirited. 

Modigen, courageonsly. bra- 
vely &c. 

Modighed, Courageousnefs, 
Stoutneſs, Hardineis. (Stolt⸗ 
hed) Proudneſs, Arrogancy. 

Modlos, discouraged, creft- 
fallen, defponding, out of 
Heart, disheartened, lowſpi- 
rited. (feig) feinthearted, 
efeminate, daftardly. 

Modlésshed, Dejedednefs of 
Mind, Want of Courage, 
Disſpiritedneſs. —*8 
Faintheartedneſs. 

Modmerke, 3 Countermark, 

Modmiue, a Countermine, 


Modne, (mednes) to ripen, 
grow ripe, come te Maturity. 


) 592. (| 


mød 


Modne, (gid! 
ripen. matura 
Modning, Matz 
ing. 

oder, ſet age 

Modſette fe, 
onrfelfsguni 
(modfærteda f 
to makellead 4 
periors, (mol 
nuften) to wir 
Wodfars, an Of 

trariety. 
Modſettelſe, 
Movfige, to Co 
fay, ſpeok agai 
disavow, exce 
ceprions again 
fe, diſpute 
ate, 


Modſigelig, dis 
telte 'e, 
Modſigelſe, Ca 
Gainfaying, Q 
futation, 1 
Contrariety. 
Modſigende, 
Modſiger, a 
Adverſaty, A 
Modfſſaaer to rel 
up againſt, & 
back. 
Modſparke elle! 
kick ageinft, 
Modfpringe, ( 
to rebound, b 
Modſtaae, tore 
repugn. itar… 
Heed againft, 
Modſtaagende, r 
landing. 
Modſtand, Reſi 
ſition, Repug 
Modſtander,1 
Antagoniſt, C 
ſter. 





Mo 


tCounterblow, Re- 
n, Rebound. 

to rebound, beat 
r, to ftrive againſt, 
repugn, reſiſt. 

to refift, oppofe, 
gan 
3, ſ. gienſtridig. 
bed, ſ. Gienſtri⸗ 


mmen, againſt the 


to receive, to ac- 
take, admit. 
g, receivable, ad- 
allowable. 
ghed, Acceptable- 


e, Acceptance, Re- 
Zecgipt, Admisſion. 
ſſler — Ac- 
te (gunftig) Accep- 


pg nå Receiver, Ac- 
p received, accept» 


Raal i Bygningskon⸗ 
dnle, 

i Gram.) 2. Mode, 
8, a Defence, — 

a Counterpoife, 
oppoſed, fet 


oOpiniatre, contu- 
obſtinate, ſtub- 
erverſe. 

jen, perverſely, ob- 


hed, Refractorineſs 
acy, Stubbornnefs, 
lneſs. 

, crofs, adverſe or 
r Wind. 

e, to vote againſt. 
Moos. 


) 593 ( 


Mon, Cudtrntt sidet engelker 


Mo 


mon det er, ham 7) is ir he? 
(m. det er nogen?) is there 
any 
Monade, sa Monade, 
Monark, Monarch, a Sove- 
reign. 
Monarkie, 2 Morarchy, 
Monarkiſt, monarch cal. 
Monarkiſtk, adv. monarchical- 


Y: ' 
WMoune. f. mon 


Uonolog, (Eenetale) a Soli- 


oquy. 

Monopoliſt, a Monopolift, 

Monopolium,a Monopoly, an 
Engros/ing. of Commodities 
in one's Hands, 

Monſtrum, a Monfter, 

Monument, a Monument, a 
Memcrial for Afterages. 

Mops, a Brech. 

Moor, Morian, 2 Moor, 
Blackachor. Negro, Negto- 
man, s Black, 

Moor, (Silketoi) Grogram, 

Moorinde, a Black or Negro- 
woman. 

Moorland, Ethiopia. 

Moorſk, mooriſh. (Dands.) 
a Mor: ſko. 

Moorſt, adv. after the mooriſh 
Manffer. 

Moorſom, ſ. morſom. 

Moos, Potteage, 

Moos, (paa Træer) f. Mos. 

Moqvere fig over, to mock, 
fcoff, fcorn, make nothing 
of. 

mor, f. Moder. 

Morade, a Motafs, Marfh, 
Moor. Fen. 

Moradſig, moorifh, boggy, 
fenny. 

Moral, a Moral, 

Moraliſere, en moralige, 

Moraliſt, a Morelif, 


Muffe. Moralitæt, Morality. Doctrine 
a Molatto, Mongrel. of the Duties of Life. 
Ye Mo⸗ 





Waoralſk, moral. 

Moraife/ adv. morally. 

Mmoratorium. n Letter of Re- 
vite, " 

Morbar, Mulberry. -(Gaft) 
Jelly of Mulberries, 

Morbærttœ, Mulberry-tree, 

Morbroder, Uncle, 

NTorbærviin, Mulberry-wine, 

Mord, Marder., Occikon, 
Masſacre. 

Mordbreænder, an Incendiary, M 
a Routefeu, 

Mordbrandetie, a vilful Fir- 
ing of Houſes. (i Losen) 
Arſon. 

Morder a Murderer, Homi- 
eide. Manilayer, Killer, 
mMorderagtig, murderoue,. 

ſanguinary. 
morbderagti igen, ai ady. in thé 
Manner of a Murderer. 
Morbderengel, the geftrvying 


gel. 
mocbagrube, f. Morder⸗ 


kule. 
m Aceriern, a Stilletto, Po 


niard. 
Morderkule, a Den of Thie- 
ves. 


Mordiſt, murderous, bloody. 
crael. (mordiſtf Slag) n dead- 
ly Blow, (mordig Anſlas) a 
bloody De': gm. 

mWrordilt, murderoasly, 

Mordkielder, (i en Zæfning) 
a Cafemare, 


Wordffrig, a Cry of Murder, 

More, to amuſe, divert, enter- 
t ain. 

Morelle, aAMoiel,Morel-berry. 

Moreltrœ, Morel-tree, 

Morfader, a Grandfather. 


mMorfaderobroder, a Grand- 
Mor e. 

Morgeus,s Morning, Com Mors 
enen tidlig) early in the 
orning. —X tidlig) 

to Morrow Morning. (god 


Morgenb u, 
Prayers, Macins 

Ntorgeubrændevii 
ing-Dram, 

UZorgendag, to M 


next Day. 


— . a 


GENDE ede 


—— (let 
UZorgengave, a 


— Marris 


lorgenlænder, 


tirorgen dend, 
eaftern Country. 
Morgenlau (en 
ning) an Acre 
Morgenmeſſe, Ma 
Morgenmuſik, an 
Morning-mufic, 
der one's Windo 
Morgenrsde, th 
Break of Day, I 
neſs of the Ciou 
riſe. 
Morgenſtierne, ch 
Star, Venus, P| 
Lucifer, 
Worgenfand,ehe I 
Morning. (Morg 
Guld i und) er: 
"Bed, and early co 
a Man healtys w 
wife che Mort 
fiereft Time for 
Utørgenvagt, the 
Alarum. 
Morges, i morges, 
Ing. 
Morild, Phosphor 
Morkler, Cet Sia 
Morils, aSert o 
rooms, 





Ro 


tGrand-morher, 
yroder, a Grand- 


Boder, Great- 
er. 

s Mormoder, 
grand mother, 
zoſter, a Grand- 


Sovrnens Bud) 


uſingz. pleafing, 
entertaining, 


Entertainment, 
Diverũon. (fog 
J Skyld) for 


verfion, Amuſe- 
rtaimment. 

rein. 

en, Martinma(s> 


Waortensfeſt, 
» the Feaſt ofſSt. 


,Martin maſs- 
ortar. 


, 23 Peſtle. 
to annull, mmke 


) 595 ( 


Moren, ſnæſten. 
Møbel, a Piece of Furniture og 
Houfhold-gonds. (Møbler) 
Houſhold Furniture, 
Moͤblere, to furnifh, 
or ftock with Houfhold-Fur- 
niturey ' 
Mobleret, furniſhed. 
Moblering, the Furnifhin 
with Houfhold-Furnituse, 
Yifgdding 2 Dunghill, . 


Møde, Mote, Pain, Leboun, 


rovide - 


å: 


(Træthed) Wearinefs, Las 


fitude. Farntnels, 
Mode, f. træt. 


Møde, (Begægnelfe)' e Meer 
aftalt 


ing. Encounnter, 
Gted at mode paa)e Rendez- 
vous. (for Retten) an Ap- 
pesrance before the Cour, 
(gaae Mode) to go to mest 
one, % ” 
Mode, v. to meet, encounter, 
to asfemble, come, get or ger 
ther tngether, to convene. 
(for Ketten) ro appear before 
the Court, (mode paa et afs 
talt Sted) to rendezvens, 


Cm. et Gkib) to fall in with 


a Ship, 


' Mødes, to meet, encounter, 


"fonfigt indlagt 
oſaie Work, 
nosſy. 

fh, Moor, Fen, 


d. 
) to fhell peaſe. 
Pentatench. 


F- 
marfhy»  boggy 


Mutikovite, 


"af Abler) Cider, | 


Perry. 


lunt. 

beuges kuns i 
alemaade: mofs 
) quite alone, 


Modig, weary. tired, 


Mosdighed, Wearineſs, Lasfi- 
tude. 


Modrene Arv — 
” am Inheritance left by your 


Mother, or by the Mothers 
Side. 


Møde, mer, enteuntered, 


Mse.. Virgin, Maid, Maiden⸗ 


(BZæœſtemse) a betrothed Vir- 


gin. (reen) a -pure Virgin, 


Msedom, Maidenhead, Virgi" 
nity. Pucelege. 

Mosedoms Ber⸗avelſe, aa De 
flowering. 


da Mse⸗ 





Me 


Msedoms Sinde, Hymen, 
Fangedomsurt, Balfamins, 
” Quick the Hand, Touch me 


"CE not. . 


Mosekræœnkning, a Deflower- 
ing, Detling of a Vitgin, 
4368, Dang, Ordure, Crot- 
i tels, M..ck, Compott, Ex- 
crements. 

Maogdenge,a Dunghill, Mixen. 

Mosgdyngepot, a Plafh, Pic, 
whe . the unclean Water of 
2 Dunghill is ftanding, 

Utøgne, gigdffe, todung, ma- 

- mure, (om Dyr) to dung. 
Com Zugle) to mure, 

øget, gisdſtet, dunged, 

tegl * Dung fork. 
ore, 8 ” 

UTøgvand, unclean Water ofs 
.Dung-hill, ” 

——— — 
oie, (Beſpartli rou- 
ble, Pain, —— 
(ſom man gior fig for 8 
Pains.Endeavour. (giore fig 
to take .Pains, endesvour, 
ftrive, labour, ſtudy. (giore 
fig al muelig) to do ynur ut- 
moft Endeavours, to ſtrive 
with MightandMain, labour 
earneſtly. or with Tooth and 
Nail, to leave no Stone un- 
turned. (have forgiæves 
to Isbour in vain, co loſe 
your Labour. (jeg vil fpare 
eders Moic) I will fave your 
Troubie. (ban har giennem⸗ 
gaaet megen) he has labour- 
ed under great Hardf hips. 
(gior eder ingen) do net 
trouble yourſelt. (med mes 
gen Moſe opnaaede jeg det 


2 had much ado to compals 


it. 
Motiſom, ſ. msifommelig. 
Msiſombed, ſ. Męiſomme⸗ 
lighed. i 
Moslſſommelig, painful, labou- 
rious, labourſome, toilfome, 


) 596 ( 


Me 


hard, dificule, er 
(feve et msiforme 
live a wrærched & 
Møifcmmeli 
øifommeligen 
with much Pein, 
Motſommelighed/, 
Toil, Trouble. 
Dieuley. 


Mostlle, a Mill. (deg t 

Molle) it is 

33 vere der ? 

sne aer 

åre core» frå ' 

Møltedem, a Mill 

Msltleklapper, aM 
Moler, a Miller, 

Wøleriøn, the Mill 

Grinding. Muit 


Mollerſvend, ae Mi 
neyman, a Journ 


ler. 
Molieſteen, a 
(raac, utilhugne) 


Maletrage, the M 
Mollerand, Mill-v 


Meénning, che 
Houle. 
Monningstegl, the 
Monſter, ſ. Mynſ 
Mor, tender, fol 
"(om Steen, Træ] 
te. 
Morbraden, fho: 
Pork. 
Morhed, Tenderr 
neiss Mellownel! 
naeſs. 
Ntørk, dark, gloom 
tenebrous,opske. 
fig) obſcure, abi 
matical. Cſom & 
dun, deep, fad, 
len) cloudy, ove: 
ed with Clouds, 





Mo ) 597 (Mu 

ed, (mørk Veir) Mudderpram, a Lighter for 
dark, cloudy, fad cleanfing the River. 
cmorit Unfigt) a Muelig, posfible, praQicable, 


ere, four, crabbed feaſible, performable. 
mork ud) tolook mueligen, posfibly, perhaps, 


rabbed, to lower. — like, apparently, in all Ap- 
rå fom Himmelen) pearance, ' i 

grow cloudy. (bli-· muelighed, Posſibility, Prac- 
quꝝꝶ derk, be ticablenefs. 

C(giore morf) to muffe, a Muf. 

aft a Shade upon» Muggen, meuldy, hoary. . 

ade to. (mørt Ta⸗ Muggenhed,Meuldinefs, on· 


igma, Riddle. rineſs. 
, darkifh, duſky. migne, to grow mouldy: 
, deep-blue, Mubfe, to mumble, mnster, 


„dark-brown, dun- grumble. (ban tør ikfe m 
: Dark, Darknefs, or —e— Word, is Mout 
fe Mulat, a Mulatto, Mongrel, 
t»… deep-grey. Wulct eller Mulkt, 2. Fine, 
1, deep-green, Mula, Penalty, Forfeit, 
deep or fadyellow, Amercement. (betale M.) 
arkneſs, Tenebre- to incurs Penalty, pey a 
omineſs, Obſcuri- Fine or Penalty. LE 
Mulctere, to fine one, fet 4 
a Dungeon, Fine upon him, to mul&, 
zisre mørk) to dark» puniſh one by a pecuniary 
:a Shadow apon, to  Penalty. I 
adow to, to ſhadovw, Muld, Meuld, Earth, Soil, 
obſcure. Ground, where any Thing 
to grow dark, be  grows. 
l. mn Muldiord, powdered Earth. 
Tyvilight, Crepu- vnuldelump, a Clod or Lump 
. of Larth. i 
obſcurely, in the Maulvarp, a Nole. 
Mulvarpefælde, a Mole-trap. 
Mulvarpefanger, a  Mole- 
m⸗ie. eatcher. 
Mulvarpeſtude 2 Mole-hill,. 


Mud, Mire, Dirt, Muldyr, a Moil or great Mule. 


; Mule, a Muazzle Snout, 
ig, muddret, mud- 
sån of Mice. ud. Mmaulekurv eler Baand, 4 


aſtine, an F.ngine or Muzazle,: 
to heaveu »theMud Mul:Cfel, a Mule, 


order to clsanferhe Mal AEſeldriver, a Muletier: 


nannel or River, Muledriver, . 
” . Mu⸗ 


J 


Mortar or Mortar» 


⸗ 


Mu 


. Mulig, f. muelig. 


Mulle, (Fiſt) a Mullet, 

Mullen, mouldy, hoary. 

Mukenhed, Mouldinefs, Hoa- 
rineſs. 

Mulne, mulnes, to mould, 
grow mouldy. 

Multe, (Fiſt) a Muller. 

Muiltebær, Knotberry, Cloud- 
berries or Chamæmorous of 
Norway. 

Mulriplicere, to multiply. 

Wumie,sMummy,a desdBody, 
preferved after theManner of 
the Egyptians. 


Mumle, co mumble, mutter. 
grumble, 


Mumlen, Mumbling, Grum- 
bling, Muttering. 


Mumler, a Mumbler, Grum- 
bler, Matterer. 


Mumme, Mum. 
Mummeanſigt,a Maſk, Vizard. 


Mummedands, a Masquerade. 


Mummerie, Mummery, Fro- 
lick in Disguiſe. 

Mummeſpil, Masquerade. 

Mund, a Mouth. (bruge Mund 
pua cen) co abuſe one, ring 
one a Peal, to ſcold him 
foundly, to rattle him to ſo- 
me Tune (bruge en ſlem 
Mund paa cen )ro give one ill 
Words or rude Language. 
(have meget af) to talk big 
to tal? much, be lonquacious. 
(bave meget af Munden, og 
lidt af Ulden) to be a great 
Talker, and the leaft Doer, 
(meget af Munden, og lidet 
af Ulden)much Cry and little 
Wo«dl. (tage fra ſin egen) 
to pinch your Belly, to 
abridge yourſelf of your 
Victuals. Cmed een) wich one 
Voice, Ftale cen efter) to 
fiateer, f.:c:h one np. (tage 
Bladet fra) to ſpeak the 


) 598 £ 





plain Truth fre: 
mince the Matter 
golfemunde) to 
Common Taik. (2 
munde) to be un: 
of a an evil Ton: 
Mund lyfrer ba 
has his Tongue s 
wel! hung or oile 
paa bende, fom pc 
qvægn) her To 
upen Wheels, ( 
ber altid paa benli 
Tengue. (be 
eur Tongue. 
eace, be filen, ( 
den med ede: 
Sporgsmaale) I! 
our impertinen 
lægge cen Orden 
to infpire one, | 
ſtrud, nim in w 
ſpeak. (fmøre 
amufe one, keep 
(Ordene faae m 
Words are at m 
End. (Holde reen) 
cret. (det er for 1 
is for my owni 
Hieetet er fuldt af 
den over af) wha 
thinks, the Moi 
(vi gik derfra med 
de) we parted fi 
with dry Lips. (i 
lægge Haanden p 
am ar a Loſs. (5 
meer end af Haa 
he has but fron 
Mouth. (fan 9 
Munden op) can' 
your Tongue. (j 
eder at holde Mun 
ftillyour Din. (si 
den af cen) to m: 
at one. (jeg har I 
I have twelve ] 
People te feed o 
(flaae fig paa P. 
Ord igien) to rec 





Mu 


; a Disled, Idiom or 
of a Language, 
en, a falfe Chri- 
etender to Religion, 
ite. 
', 2 Flap or Slap on 
ps, Box on the Ear, 
s the Teeth, Cuff, 
Dowfe on theChops. 
to clothe Soldiers in 
egimentals or Uni- 


IØ rs Regimentals, 
1 of a Regiment. 
raad,  Provifsons, 


le ' 
8 Mouthful, n Bit, 


pe, 2Jjew's-trump. 
an Adage, Proverb, 


Te 

igen, Quarrel, Serife, 
on, Contention. 
ges, toquarrel, dis- 
"angle, bicker, con- 
Ia, te change or maske 
rith, to word it with 


a Mouth, Orifice, 

Kanon) the Mouth 
i. (paa en Flint) the 
ofa Firelock. (af en 
e Month ef a River, 
3, loquacious. talk- 
rbofe, prattling.fall 
$. 


dhed, Loquacity. 
ousnefs, Talkative- 
erboſity. 

bef, a Gag. 

; the Mafter-cook to 


0, a Muzzle, 

ery n free, eafy Way 

ery. Glibnefs or Vo- 

of Tongue, a well- 

ingue, (have et got) 

ron Tongue at Com- 
or to have your 
well-hung. 


) 599 ( 


Mundliim, India-glue. | 
Mundprovifion,  Vidtuals, 
Proviſions. 


Mundſtienk, the King's Cup- 
, bearer,. | 
Mundſtylling, the Gargling 
of the Mouth, 
Mundſtaærk, talkative, ledua- 


cio us. 

Mundſtykke, (af blæſende Jos 
frumenter) Mouth. (til De 
fte)a Canon, Horfebit or Bic 
of a Bridle, Caf en Ceous / 
pet) Sordine. . 

Mundtlig, ors), verbal, vocal, 
(mundtlig Gamtale) an In- 
terview, a Conference. (Pros 
ces) a verbal Procefs. 

Mundtligen, verbally. by 
Word of Mouth. (tale 
mundtligen) to have an In- 
terview or Conference, to 
confer with pne by Word of 
Mouth. . ' 

Mundur, Regimentals, Uni- 
orm, 

Mundven, a Mauthfriend, 
falfe Pretender to Friend- 
ſhip. a Friend in Profesſion 


only. 
Mundvig, the Corner of the 

Mouth, . ' 
Mundvrcngen, a Grimace, a 


wry Mouth, 
Munition, Ammunition. 
Munitionsbrsd. Ammuni- 
tionbread. i 
Munitionsvogn, Ammuni- 


tion-Cart or Waggon. 
Munk, a Monk, Friai. (ruk⸗ 
fe) Stone-hattle. 
Munke, (Urt) Wolf's-bane, 
Munkecelle, 2 Monk's Cell. 


Muntebætte, ,Cowl, Capuch 


or Monk's Hood. 
Munkekappe, 2 Pluvial, 
Maunkkloſter, aM :naftery, a 
Convent, 2 religious Houfe 
ef Friars . 
Mun: 





" 
agen 
—— weke, w tchfi —R 
unterhed, Gai 


Mu ) 600 (WMu 


Munkelevnet, a monaftic Life, 
ni areorden, a religious Or- 
jer, 
.Munt eſtand/ Monachifm, the 
Condiion of 2 Monk, 
Munkeſvants, (Urt) Wake 
robin, Ø 
Muntevæfen, Monachiſm 
Munkiſt, mona 
monk'y monatticål, 
Munter, (luftig) siry, lively. 
riik, jovrsl, Tp hl, vi- 
i 









od 







Li få els Vs 

Sprighelin-fs.V 

—— 8 Vigi 
Warchtuy efs. 

muntert / sirily, gaily, jo- 
wally, 

Muntre, to encourage, ani- 
mate, to make merry, quick- 
en, to britk up. 

Mur, ſ. muur. 

Mure,to mure, layBricks, wall 
up. 

Murer, 2 Mafon, Bricklayer, 

Murre, to murmur, grumble, 
mutter, growl, 

Murren, Murmuring, Grum- 
bling. Growling, 

Murrer , 2 Grumbler, Mur- 
murer, 

Murriſt, Mmappifh, erabbed, 
four, crofs, peevifh, ful- 
len, i 

Mue, f. uno. 

Musblak,, Mouſe-colout. 

Mufe, to catch Moufe, to 
moufe, (fæle) to pilfer, 
purloin, 

Mufe, (cen af de ni Gudinder 
kaldes Mufc) + Mufe, 

Muſe⸗ Erter, Ciches, Cich- 
peaie, 


Mufefælde, a Mouh 

Mufefarve, Moufe= 
lour, 

Muſegraa, . 

mufebul, —S 

Mujebøg, 2 Lanner, 

Miufefar, (en god) 
Moufer, 

Mufelmand, 2 Must 

Mojelmanft, maret 

Mule, Muføler, Mu! 

Mufeøre, (lirt) Me 

muſtrumpe, (ri) 
tail. 

Muferorn , Butcher" 

Mufeum, Mufeum, 

Muficere, to 
Concert, Hermop) 

hony, to make a 
nfie. 

Mufif, Mufic, Conc 
mony, Symphony. 
to maske 2 Concert 

Muſit alſt, muſical. 


ous. 
Muſi kalſt, adv. harm 
with fweer Sounds, 


Møfitanr,aMuhcian, 
(Gtadsmuftant) i 
waics. 

Mufar, a Nutmeg. 

Mrnftarblomme, Ma 


Muftatorne, a M 
Grape, Mufcadel, 


mMoſtatnsd/ sa Nots 
Muſtatpœre, a M 
prar, 
Muſtattræ, Meceti 
Mugetviim,  Mufe 
Mufcadel-Wine, 
Muftel, (i Legemet) 
muſtel, (Mucung 
Cockle Limpi 
Muſtelformig muf« 
Muſtelfuld mufcsk 
of Mufcles, 











mu 


el Muslingſkal, 
=f hell, sft ' 


lv, Water - filver in 
- (helts, 

rt, Shell - work. 

Mufqvet. se Mulket. 

alve af Muftetter) n 
of Mufkets, 

Ab, the Butend of a 


igle, a Mufketball, 
muſenlous. 
6. Mufſtkel. 
dam eller Gaard, 
t= Banks, 
Mos. 
a great Titmoufe, 
Efel, f. Mul⸗WXſel. 
a Wall, 
Per, Crampiron, 
æter , a Battering- 
or Battering Ram. 
rfei, the Coping or 
of a Wall, made to 

: che Rain. 
J the Foot, 
ation ofa Wall, 
ik, Bricklayers, Me- 


ge, a Hook or In- 


nt to pull Stone out 


Jall. 


mmer, a Mafon's 


ere 
PBe, Efpaliers, 
le, sm, Plaifterer's 


2198, a Cornice. 

ud, (urt) Pellitory 
Wall, 

oder , (1 Bygnings⸗ 
) Templet, 

ſter, ⸗ Mafter-mafon 

cklayer. 

ſterlaug, the Guild 

apeny of Maſons. 


) ér 


37 Water- -gold in 
ſhells. 


Bafe or 


Mu 


Muurmeſter. Stelade, & 
Mafon's Scaffold, 

Muutpiber, Cen vlante) Ju 
arb s - 

Muurrude, (Urt) Stone-fern. 

Muurſtkee, a Trowel, 

Muuefpet, (Bugt) a Wit. 


mantitcen, a Brick. 

Muurfteenbrænderie, Brick- 
making. 

ATnurivale, a Martlet or Mar 
en 


Munttinding, Pinnacle of 


Battlement. 
mu n ruürt, Pellitory of the 


Muurvert Brickwork. Ma 


mu de" a Moufe, i Plur. Mice, 
(have Muus i Qufet) to be 
troubled with Mice. (M 
i Legemet) Mufcle, f. Mu⸗ 


ffrel. 
Muus, (Skibsterm. f. Er. 
Stagmuns) "Moufe upon 
the Stay. (SLabelaringée 
muus) Moufe upon the Viol, 
Msg, a Gnat. . 
— 6 ſmidig. 
Wyghed, f. Smidighed. 
Myndig, of Age, paft Minori- 
ty. (alsorlig) grave, (over 
* dre) imperious. 
Myndige Aar, Majority , 
Years of Diſeretion. 
Myndiggiort, made free, 
reſtored to Liberty. 
myndisbed er Kg de 
Being af Age, 
(ſom een lader fee) —8 
Haughtineſs. (at udføre no⸗ 
get) Authority, Power, 
Ceen har over cen anden) 
.the Aſcendant. 
Mondigkiende, fo authorize, 


Myndigkiendelſe, Authoriæa- 
tion. 
Mynd⸗ 


rr 


mm" 


My 


Tyndt, e Mynt. 

Mynſter, a Sample, Pattern, 
Model, Example, Plan. (af 

Ucbeide) Sample, Pattern, 
Model. (af Bare) Ssy or 


Trial. 


. Syngterplade, a Muſterplace, 


Rendezvous. 

Mynſterrolle, the Roll or 
Lift of Søldiers muſtered. 

Mynſterſtriver, s Comptroller 
or one that keeps the Rolls, 

Myuftre, to mufter Soldiers, 
let them pafs Muſter. tske 2 
Review of them, (monfte 
gaa, rette) to corred, difci- 

line, (myuſtre om) to re- 
orm. 

Myuftring, the Mufter, Mu- 

ering. 

M ynt, enge) Coin, Money, 
(talk) counterfeited. falfi- 
fied, Crednceret) Mine 
that is cried down, (ſlaae 
to coin Money, to mint 
Money. ' præge) to ſtam 
Money. (hetale med ſamme 
ta give one a Roland for 

- his Ofiver. (fmaae Mynt) 
fmall Coin. 

Mynt, (Myntefed) a Mint. 

Wynte, to mint or coin Mo- 
ney. (mynte paa, ponſe 
påG) to meditate. 

Wynte, (Urt) Mint, 

Meucer, a Minter, Coiner or 
Muneyer, 


Monte⸗Ret, Right of Coinage. 
Myntet, minted, coined. 


Mmt forfalſkter, a Counter- 
eiter of Coin, 


WMentbammer, a Møneyer?s 
Himmer, 


Myntkabinet, a Cabinet er 
Collection of Medals. 

Mantkontrolor, the Deputy 
Warden of the Mint, 


) 602 ( 


Myrraſaft 





Myntklipning ” 1 
— Mom 
Myntklipper, a Ni 
Myntlssb, che Cu 


Money. 
MyuemerEe, Pile, 


Montmeſter, the VW 


the Mint, 
Wyntning, Mintin 


ing. 
Myntordning, the 
o 


Coin. 
Mutpræg,; the . 

oney. 
Myntpræger, 2 '$ 
” Money. 


Myentprøve, an As 
Esſaying. 
Wyutprøéver, an A 
Esisyer, 
Coinage. 
Myntſorter, Specit 
verſe foreign Sp: 
Coin. 
Myntſtempel, a Po: 
Myntvæſen, Coina: 
Myrabolan, (et Gls 
mer) es Myrobolan 
Myrde, to murder, | 
masfacre, (myrde 
en lumſt Maade) | 
nate. 
Myrdet, murdered, 
Were, an Ant, 1 
Pismire, 
Msrebiørn, Ane -el 
Myretne, an Ant-h 
Myriade, a Myriad 
Mxrre eller Myrrha 
eller 
Myrra, Stade, 
Wyrte, a Myrele, 
Myrtetræ, a Myrth 
Methologie, Mythe 
Mythologiſt, wyth 
Machologiſt, 2 Nyt 





Ra . ) 603 ( Na 


a Mutiny, Place, 
ien, Commotion, 
Tumult, Faction. 
ter, a Ringleader 
one i 

atinous, ſeditions, 


N. 


Raabing) a Seam, 
ature, (Planternes 
føimng 1 et Skib) 
ege Naaderne efter 
en) to pay the 
ith Pitch, 
(Barmbiertighed) 
Mercy. (Godhed, 
ounty, Goodnefs, 
nefs, Benignity, 
Favour, Indul- 
if den, der raader 
; D8d) Clemency, 
(ſom ſtienkes den, 
ziver ſig) Quarter. 
8 Baade ) 
" God. (faae) to 
ardon. (Gud give 
ade dertil) God 
nay. (bede om) to 
y. (fage i hos Kon⸗ 
be in Favour witch 


.(miſte Kongen?) - 


the King's Displea- 
fe) to fhew Mercy. 
ide imod en Forbry⸗ 
sarden a Criminal, 
his Puniſhment, ør 
a his Life, (leve éf 


by the 


eens Naade) co live with one 
upon Courtely. (det var en 
for Guds Naade, at han ei 
druknede) it was a great Pro» 
vidence or Merey, that 
was not drowned, 
Maade for eens Pins) to find 
Fsvour in one's Sight. (tage 
cen til) to admit one again 
into Favonr» be reconciled 
with him, (O Herre, fee é 
Maade til 0$) O Lard, look 
graciously upon us. (gide fig 
paa Naade og Un 
urrender atDiscretion, yteld 
to another's Mercy, ſurren- 
der upon no Terms, ¶Deres 
Maade, en Titel til en Greve 
inde) your Ladyf hip, (til en 
Greve) your Lordf hip, 
Naadebevlisning i Ord, (Ars 
figbed) Affability, Polite- 
nels, Kindnels, (i Giernin⸗ 
ger) Liberality. 
Naabdeblik, a favourable Look, 
gracious Look, a 
Waadebrev, a Charter, Letter- 
patent. 


), to ] 


— 


Naͤadefuld, gracefal, merci- 


ful, full of Erace and Merey. 
Naadegave, a Gratvity, Grati- 


fication. (af Gud) 'a divine 


Gift, divine Light. 

Naadekilde, a Fountain of 
"Grace, | 

Waadelgn, a gratuicous Re 
ward , free Recompence. 

Naadelys, a divine Light or 
Illumin tion. — 

Naadens⸗Rige, the Kingdom 
of Grace. 

Naadens⸗ Tid, the Time ef 
Grace, Penitence ør Par- 
don. " 

Naadepenge, Annnity, Pen- 
fion, yeerly Allovance. 


Yanderig, gracions. fall ef - 


Grace, mexciful. 


Naadu 


i" 


ed 


é 
åt 4 


1* 





Ma ) 604 (4 Ma 


Waabtefød, £ finThing 

Strok«æ. 

Naadeſtoel, the Mercy-Seat, 
Propiciatury. 

Naadetegn, 2 Mark or De- 
monitration ot Grace. 


Waavevalg, Predeftination. 


Nagdig, graciuus, merciful. 


cleinent. propitious, bounti- 
” ful, denign, indulgent, fa- 
vourable, ſparing, kind, 

Naadigen, naadigt, graci- 
—8 —— &æc. 
Chandle naadigen) to ufe 
Clemency. 

Naadſens⸗Aar, Annates, half 
a Year's Revenue due co 
the Widow ef the Deceafed 
in en Office. 

Naadſens Brød, e precarious 
Suftenance or Livetihood, 
(fane N. Grød hos een) te 
live upon one's Charity. 

VNaae, (fomme nær til) to 
reach, come to, attain to, to 
compaſs. (erlange ) to ob- 
tain, impetrate, get, gain, 
acquire. (ſlaae til) to fufiice. 
(BWaalet) co hir your Air, 
obtain or compafs your De- 
fign. (indhente) to ferch one 
up. overtake him. (nage en 

adn) to reach 2 Port, (en 
fov) to gain 2 Wood. 

Naal, (at fye med) a Needle. 
(Knappenaal) 2 Pin. (flade 
ſom paa Naale) «Q be upon 
Thorns. (fœte op med Naa⸗ 
le) to faften with Pins er 
pin up. 

Waalebrev, 2 Paquet of Pins, 
Ctraode en) to shread a 
Needle. 

Naalehuus, Pincaſe. 


Naalemager, a Pinner, Pin- 
maker, 


Waalegig, the Eye of a Needle, 


Faalepnde, Pine: 
Vaaleſting, 2 Hø 
Stiech made wir 
Waalstraad, eN 
Waar, when… Ceal 
ever. (naar fom| 
ſoever. 
VNaboe, Neighbov 
Vaboehuno, rhe 
to you, then 
houfe, 
Wabocfone , Wa 
She e neigh bour. 
Naboelaug, Neigi 
Viemage. 
Naboeſrab, Neigl 
bolde) to culriv 
hip, kæp uw; 
Correfpondence 
Neighbours. 
Wadvere, Supper, 
lige) the Lord: 
holy Communio! 
Næ, the Wane. 


Nab, a Beak, Bill 


Yæg, 2 Sheaf o: 
Corn. (lægge, bin 
to fheeve Cern, 
into Sheaves. 

æg! , 2 Nail, 

æglepletrer, lierl 
the Nails, 

Ylæglerod, sa Whitlo 

Vegte, nælde, rt 
ne. 

ær, near, nigh. ( 
nigh or near-a-ki 
related to. a neat 

(Vi: teren er nær 

se Hand, full nigf 

near. (det gaaer 
that nearly conce 
near Concern to 

grieves me to the v 

I am mighty ſenũl 

sm mighty moved 

troubled or touch 

(fomme eens Ær 

to touch, taint 

one's Reputation, 





De 


& 


e, hard by, at 
JY, contiguous. 
ed", Nighneſs, 
ood, Contigui- 


ty. 

urich. fofter, 
re fig ved noget) 
ed upon ſome- 
fi af fine Hæns 
9) to get your 
or Living by 


ibour, to make 


p Life and Soul 
fig fummerlig) 
1 Shife, or take 
to live, (nære 
⸗ næres med 
ro live, 

rilhing, nucri- 
Jus, ſubſtantial. 
alent, alimenta- 


yle, Succulen- 


le Commons, 
ourifhed &c. 
ſenſible, fad, 
licting. (ublue) 
ent, petulent. 


e Bebreidelſe) 


mosch. 
(Naxviished) 
etulancy. 
2bocdering 
iguous, neigh- 


reſs, Proximity, 
være i) co be 
dineſs. 

deby, near at 
or next to. 


3. eager, greedy 


be) Nutriment, 
Nourif hment, 
hold) Living, 


Ed 


) 605 d Næ 


Livelihoed, Neceſſaries of 


. Life, Mamtenance, Subſi- 
ftence. (Handel, Haandverk, 
borgerlig Ræring) Trade, 
( drivende Næring) brifk 
Trada, Handicrafe, Profes- 
fion. (flet) dull Trade, 
(fætte Tæring efter Næring) 
to cut your Cost according 
to your Cloth, 

Wæringløs, deprived of Nu- 
triment. 

Varingemiddel, Subſiſtance, 
Living, Maintenance, Means 
to get Livelihood by. 

Wæringesmidler ,. Victuals, 
Food, Mest, Proviſions. 

Wæringsforg, Cares of this 


Life, Car Cing Care, 
æringsvel, Trade, Com- 
merce, . 

æringe » Vid, Induſtry. 
Wærfomme, to sppresch, 
come near, 


Yærligge, to be fituated or 
ly hard by, to border upon, 
ly contiguous to. 

Ytærliggende , vBordering 
upon, adjacent to, adjoin- 
ing, Contiguous, 

Varliggenhed, Vicinity, 
Nearnefs, Proximity. 

Yærme fig, to approachk. draw, 

0, get, come nigh or near 
y one, 


Yærmelfe, an Approach, or 
Accesfion, a Drawing near, 


Wærmere, nearer, nigher, 
(havde ban kommen lidt nær. 
mere, faa bavde ban miſtet 
Livet) a little nearer or more 
and he had been killed, 


Vermeſt, nesreſt, nigheſt, 
next. (den aermeſte Vei) the 
neareſt Wsy or the ſhorteſt 
Cut. (jeg er mig felv nære 
meſt) cloſe ſits my Shirt bus 
clofer my Skin, or Charity 
begins at Home, 

VNer⸗ 





Ræ ) 606 (0 Pæ 


Nerpaarſsrende, near of 
Blood or Kin, near allied 
or related to. . 

Wærfeende, (fom feer nær til) 
nearfighted, (noiagtig, noie 
paaſeende) pun&ilious, nice, 
ferupulous, needleſs exact. 
fri, rigid, rigorons. 

Nerſeenhed, Exactneſs, Nice- 
neſs, Serupoloſity, PunAili- 
ousneſs. 

VNæœrſom, nourifhing, nutri- 
tive. 


VNarſagende, ſharp. 


Neærſtaaende, by- ſtandiag. 
ne hard by. 

Nervaærelſe, Preſence. (i min 
—— le) in my Prefence, 
before my Face, (Aands- 
nærværelfe) Preſence of 
Mind. (idelig Nærværelfe ) 
Asſſiduiey. 


Wærværende, preſent. (for 
nærværende Tid) ac Preſent. 

Nerværende, adv. in perfon, 
perfonally, 


Færværende, f. the Preſent. 


Wær ved, near to, hard by. 
(nær ved Jorden) clofe by 
the Ground. 

æs, a Cape, Point, Promon- 
tory, Headland. 


Væfe, a Noſe. (flad, bred) a 
flar, broad Note. (meget for 
og fyf) a Rottle-noſe. (ops 
fudfet) 4 Nofe turn'd up- 
ward, (have fin Naſe alle⸗ 
fcd$) tø meddle wich every 
Thing, thruft your Nøfe in 
every Corner. (fafte, rive i) 
to upbraid, hit ene in he 
Teeth with, ca(Pin his Diſh. 
(faae en lang) to have a fad 
Balk, get your Nofe wiped 
purely, be fruftrated or dis- 
appointed. (give een en lang) 
to dissppoint, fruſtrate one. 


(tage cen ged) to 
deceive Gr cozer 
ten ved) to nofe 
him by the Nofe 
en N. for noget) 
up fharply, ch 
mand one for 
(flaae Døren i for 
to ſhut the Door 
(lige for eens) 
Noſe, beføre | 
(bide cen oser) t 
ive one ↄ f har; 
nſwer. (kafe m 
your Nofe at. (gt 
ten) to caft up yo 
to disdain, fcot 
one. (fætte Naſt 
to bridle, hold up 
(tage fig felv vel 
efere your ovnl 
for din) for all yo 
faaet noget i) hel 
his Nofe, (løbe på: 
your Nofe, be rip 
zle. (fidde cen på 
one, treat him wich 
(femme Ræfen 9 
tweak one by the 
lader mig ei tage 
nor have my Nofe 
Joint. I will not b 
you. (ban bar em | 
a quick Scent or 
Neſebaand, Noſel 
YWærebeen, the Bri 
Noſe. 
Neſeblod eller Bl; 
Bleeding ofthe 1 
VNæſebore, Noft:il 
Yæfebrems, (til 9 


nacle, | 

Veſebylde, a Poly 
within your Not! 
me tangere, 

VNaſedraabe, aSniv 
out of your No! 


VNæſeflod, Cen Orl 
ders, 





RÆ ) 607 ( Næ 


a Rhinoceros. 
fl, the Cartilage 
oſe. 

a Cavesſon of 


Snot. 
a Fillip or Rap on 
(give) to fillip one, 
a Rap on the Noſe. 
» falling flat on 
e. 
a petty King. 
(ban er nær Kon⸗ 
is next the King, 
e, laft paft; (naſt⸗ 
ar) the laſt Year, 


ſt, the next but 


feighbonr, 
cheritable, human, 


ghed, Charicable- 
manity. 
noſt, beſides, over 
es, (naſten tet ſam⸗ 
h the fame, (det er 
mueligt) ic is next 
fible, 
aucy, pert, petu- 
cacious, malapert. 
» infolent, pro- 
nasviis Knegt, en 
a brazen Face, 
sal or prigging Fel- 
icebox. 
d, Saucinefs, Pert- 
tlancy, Procacious- 
la pertneſs, Proter- 


mpudently, pertly 


ottet Neve) 1 Fift, 
med) to fight at 
.(Dalk i Mæve, 
hot Cockles, 

a Cuff or Fiftycaf, 
cuff one, 


Vavefegter, 2 Boxer. 


VNavefegtning, 2 Fighting at 
Fiſty-cuffs Boxing. s 


Wævefuld, a Graſp. 


Vaævekamp, ſ. Vavefegte⸗ 
ning. 
Yævefarl, aä Manikin, 


Shrimp, Short-arfe, 
Naver, the Rind or Bark of 


Birch - trees. 

Yæveret, Club- law. 

Vaveſlag, f. Vavedaſt. 

Navne, to name, call, give a 
Name, nominate. mention, 
(nævne Tingen ved fit rette 
Ravn) to give Things their 
proper Appellstion, (n. 
med Tilnavn) to ſurname. 

stævnen, Zævning, Naming. 
Nominating, Nomination, 
Appellation, Mentioning. 

Naævneord, a Noun. 


Sævner, (i Regnekonſten) 
the Denominator. 


YWævnet, named, nominated, 
called, mentioned, 
Vaævning, f. Navnen. 
ag, (Sampvittigheds) a Re- 
morſe, Sting ør Compunc- 
tion of Conſeſence, Scruple, 
(Had til een) Grudge, Feud, 
Animoſity, Splæn, Spice, 
Rancour or inveterate 
Hatred, (have Nag til cen) 
to bear one a Grudge, . 
ag, (Skamfiling) Gnaw- 
inge , 
VNage, to'gnaw, fret, bite. 
(u. fon Gindet) co gnaw. 
fret vax or ærment, grieve 
trouble, il 
Nagelny, fpick-fpan- new. 
Nagen, the Gnawing, Biting. 
Fretring, Vexing. 





Na 


Nagende, biting, ftinging, 
tormenting. 

Nagle, a Nail. (i en Gar) 
2 Rivet. (af Træe) 1 Plug, 
a woeden Pin. 

Wagle, - v. (fag) to faſten 
with a Nail, 

YWaglebore, Gimler, - 

Nagleſaſt, adj. what is faſten- 
ed with Nails, immoveable, 

Waalebul, Nail- hole, 

YWagleimed, a Nail - fmith, 
Nailmaker, 

Nagſyg, (knarvorn) mo oſe, 
peeviſh. 

Yagfyge, Moroſeneſs, Pee- 
viſhneſs. 

Vakdeel, a Prejudice, Disad- 
vantage. Detriment. 

Vaklesſig, ſ. efterladen. 

Vrakke, che Nepe of the Neck, 

- Nook, Crag. (tage Foden 
paa Nakken) co berake 

: yourfelf to your Heels, to 
take up your Heels, 

Vakkehaur, che back Pir 
of a Woman?s Hair, 


Wapping, (Nap) a Pull, Lug- 
ging, Tugging. 

VNappe, to draw, pul!, Ing, 
plack or tug. Eknibe) to 
pinch or ewirch, 


VNappes og ldrages, to fighe 
and pull one by che Hair, 
VNappetag, a Fighting, & 
Puliing one by the Hair, 
VNappetang, Tweezers. 
Var, a Fool, Sot, Cen indbildſt) 
a conceited Coxcomb or Fop. 
(ved et Gof) a Prince's Jeſter. 
(bog en Markſtriger, eller en, 
ſom opvæfter Latter) a Dro!l, 
Merty, Andrew, jackſauce 
or Jackpudding. (1en Come: 
Pic) Harlequin, Scaramouch. 
ole) a Ninny, Ni- 
campeop, Simpleton, wife 
Man øf Gotham. (efter Børn, 


) 608 € 


Na 


Bøger) one tha 
Childten, Book 
a Fool wich a Wi 
een til) to befo 
banter, make 2) 
(ſom altid maat 
a Makegame, Lat 
Haragtig , foolif 
foppiſſh. fantaſti 
cal, freakiſ h. (fi 
vedet) hairbrain 
med, lunatic, | 


Whim, Freak, 
Maggot, fooli) 
maggottey Fanc 


NXonſenſe. (I 
fticalnefs, pedas 
Varagtigen, fooli 
Waragtigbed , ; 
Fooler Fopp 
nefs, Dotage. 
Varciſſe, a Narc 
VNardes, Vardus, 
(indianſt) Spike 
Warbval, a Narvi 
nicorn, 


Varre, (bedrage) 
fruſtrate, disapp: 
delude. (firere, 
to jeer, banter, 1 
a Fool of one, 
him, mock or fc 
the fool with on 

Warvedrage, a Bi 
tire. 

VNarrerie, Foolery 
nefs, Foppery, Ri 
Buffoonery , S 

Boeneverk) To 
Spot) Mockery 

kuffen) Dece 
tion, Delufion, 

Warres, (ſpoge) 
Fool, Buffoon c 
to be full of mad 
Tricks, 

VNarreſnak, foo 
Nonſenſe. 





Ra 


ifoonery, Foole- 


w . 
er Alle, tt Buf- 
libaet, Club .or 


e, Fooliſh Tricks, 
Pranks, 

draget) deceived. 
feluded, (gi ffet) 
ntered le, 


ſ. Varrerie. 
aragtig. 
dfLeather. (fætte, 
ze paa Læder) to 
un to Leather. 
ler) to grain Lea- 
m or dreſs Leather 
ake the Grain ap- 


ined. 

ve Swestmeat$ or 
(af Maden) talte 
F che Meat. 

(det begynder åt 
it grows towards 
angt ud paa Nat—⸗ 
ſthe Night. (blive 
af Natten ig be 

overta 
(midt om Malte n) 
ad Time of the 
et er langt ude pad 
he Night is far ad: 


t,nodurnal Devo- 
rayerss 
€, Nightwork, Lu 


Toilet or Dresling: 


, Things belong- 
Toilet as, Boxes 


il, 4 Dresfings 


, ofte thåt walks in 
a Nodtambuliſt. 


s Nighedrefs, 


). 609 ( 


Na 


Natherberge/ 2 Nights Lodge 
ing or the Place, where dne 
lies at Night dn 'a Journey, 

Nathue, a Ni — 

Vathnus, (Combpashuus til 
Skibs) Birtacle. 

—* i ”Catterwanling. 

Vation, (Folkeſlag) 38 

National, nstional. (de Na⸗ 
tionale) eha Counttymilitia. 
(national Carakter) a næ. 
tional Character. 

Nations⸗Vandrings, an Emi- 
gration. 

Nativitæt, Nativity. tiero: 
fcope, (file Naiivitet) to 
calculate, or caſt one's Na- 
tivity, to drefs his Horo- 

ſcope. 

Nativitætſtiller, an Hordfcés 
pift: a Calculator of Nativi- 


Marivitærftiller the ODres· 
fing of one's Hcrofcope, the 
Calculating of one's Nativi- 


valtappers Woman? s Night: 
Coif. 

Natklaæder, Nightclothes, Dis- 
habille, UVOndreſe. 

Aqulampe, Nightlamp; Rufh« 


light. 

Natieie, Wateeleie, a Nighes⸗ 
Lodging. 

Marie, Nighteandle, Wooint 
candle. 

Natlyſtiahed, Revels; Nighe⸗ 
ſpores and Mances, ” 

Natmand, a Nighemån, Taths 
turd, Goldfinder, 

Natmantel, Nighærail, 


Natmuſik, Nightmuſic, bere⸗ 
nade. 

Natvotte Chafiberpotj Looks 
ing-glafs, 

Natravn, (Fugl) Goar-futket, | 
a Nightraven, ſ. Vatſver 
mer. 


Qa | Nat⸗ 


Ra ) 610 ( Ra 


Natſamling, 2 nodurnal As- 
fembly ør Conventicle, 
Natſtade, Citrt) Nighefhade, 
(Jugl) Goat-fucker, 
Vatſtrin, 2 Cloſeſtool. 
Vatſtoel, ſ. Vatſtrin. 
Vatſtuder in getr, Lucubra · 
tions, Nighrftudies, 
Vatſtyrte, 2 Night piece, 
Watfoærmer, a Night-walker, 
Nightrover, Night-reveller, 





Natſynet, ny&alops, onechat' 
fees belt in the Nighe, 

Ytattebrifben, nv&urnal Com · 
Poration, 

Nattegang og Graſat, a 
Nigheroving. 

Mattehvilethe nightly Reft or 
Repure, 

Nattelorm, nodurnal Diſtur · 
bance. 

Vatteleie,/ ſ. Natleie. 

Wattergal, 2 ghtingela 
Jug. Wirginiſt) Redbird. 

Yratteroe, ſ. Nattehvile. 


Natterund, the nocturnal 
Rounds, 


Nattes, to grow Night. 
Wattefidden, Warching or, Sit- 
ting up in the Night, 
Natteſidder, one that fits up 
in the Nig! 
VNatteſviir, n 
fing or € 
Yattefen,Ny 
mcvert) Nig 
Ylattetid, the Nighe or Night · 
time, . 
Nattetyv, 2 Nigh-trobber, 
Nattevaagen, Watching or 
Sitting up in the Night, 















Wattevagt, sNig 
Va as Woman! 
Difhabille, Und 
Aattrøie, an Und 
a jucker. 
Satugle, an How 
Hatur, Nacure, 
Nature, narura 
Propriety of & 
Mennefes) Ma 
Conftitution, 
Tenper, Tempt 
meur, Habit, 
fvag) a wenk ( 
Banen er den 
tur) + long Ct 
into Habit, Nar 
at laſt habitual. 
tené bob) acco1 
Cour ſe of Nacur 
rens Drivt) by I 
ture or, natm 
imod Naturens 
the Courfe ofN 
turen er fotnoi 
lietle Matre: 
(det er bleven e 
jam) it is grov 
itwich him, (€ 
cholere Com 
Yemper (99 
ood or bad N 
jar ingen ged) 
tured. (frysere 
rally fesrfal, ( 
min) it is agai 
ture, I can no 
wirh it for my I 
natural Averfior 
er en Mathemat 
tur out, fora Me 
has a natural Ab 
hematics. (Gte 
the Pjace it ror 
Situati (det 
isr,> in being. 
ban») I know t 
Humour,  (tfi 
imitere Life, (1 

















Na 


af god eller ond) 
Chatured. (Heſten 
)rhe Horfe is good 
ꝛd. (god Natur, Les 
zood, ſtrong Con- 
alTing er hos ham 
ery Thing is natu- 
1, Ekold, bidfig) 2 
Conſtitution. 
wuges i følgende 
e: betale 1 Natu⸗ 
' in Kind. ' 
br, a Lover of na- 
oſities. 

e, to naturalize, 
reigner with the 
»fa nativeſSubject. 
ing +. Naturaliza- 


Naturaliſt. 

inet, a Cabinet or 
; of natural Curie- 
roduétions of Na- 
luſeum. 
Senius. 
, Inſtinct. 
zenius, Aptneſs, 
n, natural Affec- 
ral Parts, Temper, 
nm. (ban er en 
et got Naturel) he 
-conditioned Man 
eet Temper, 


lffsrelſe, Excre- 


zaver, the Gifts 
natural Parts or 


sy, the Law of Na- 


ghed, Talent, 
2 natural Defed, 
r, 4 Naturalif, 
ilofopher, 

ing, Phyfics, ne. 
ofophys 


) GIT ( 


Ra 


Naturgave, a Talent, Endawe 
ment of Nature, 

Vaturhad, Antipathy. 

Vaturhiſtorie, a natural Hi- 
ſtory. 

Vaturkyndig, a Neturalift, 
natural Philoſopher. 


Vaturkyundighed, Watucs 
kundſtab, natural Philoſo- 
php. Phyſics. 

Vaturlig, natural, agreeing 
wich the Courfe of Nature, 


Gutungen> nacural, familier, 


naturlig Overeenſtemmelſe 
og Tilbøieligbed) S 


pach 
Compatibility. le 


naturlig 


Forſtand) common Senſe. 


eftergiort) true, genuine, 
naturlig, utvungen) natu- 
ral. free and eaſy. (n. Menne⸗ 
—A Men CnaturligOpe 
forſel) a natural, free or eaſy 
Behaviour, (naturlige Ga- 
ver) naturalParts or Talents 
ofNature, (naturlig medfødt 
natural, native or inbred, 
(utvungen Still) 2 natural, 
lain, eaſy. unaffected Stile. 
—* naturlige Zorſtand af 
et Skriftens Sprog) the na- 
tural, proper or genuine 
Senfe ef aScripture-Paslage, 
(naturlig Gøn)a naturalSon, 
a Baftard, (naturlig, uden 
Silſætning) 
naturlig, ſimpel) fimple, 
plain, 
Waturligen (natueligoiit) 
naturally, tonformably co 
Nature, (ſri, utvungen) frees 
ly, eaſily. i 
Natur⸗Raritæet, a Curiofity 
of, Nature. 
Natur; Snildhed, Addrefe. 


Naturſtridig, antipathatie, 
Naturſtridighed, Antipethy. 


Natarfenin a Phenomenon⸗ 
Mette 
Ods 


Was 


- 


* 


unwroughe. 





Na 9 612 ( 


Vaturtræk, Sympazhy. (have 
N. fammen) to ſympathize. 
Natur videnſtab, the Science 
af Natur. . 
Natveke, (Fugl) Redwing, 
Fautile, (Gkiel) a Nautilus. 
Gaver, (vaa et Hiul) the Nave 
ot a Wheel, 
Naver eller Navere, Cat bore 
” ul med) anAuger or Wim- 
le, 


Navigation, Navigation, 
Yavic, a Nuvel, —* horer 
til) umhilical. 
Naviebind, a Bandage of the 
Nat el; 
Wavlebrof, a Rupture in the 
. Navel, Omphalocele, 
Quvleſtreng, the Navelſtring. 
Navleurt, Navelwort, 
Savn, s Name; — 
a Chriſtian Name. (Tilnasn 
aSurname, (Øgen) a Nick- 
name. (godt) Repute, Repu- 
tation, (flet) inditferent 
Charader, (for) Fame, Re- 
nown. (bun har forfpilt fig 
ode Narn) lhe is ruined in 
er Reputation, (have et Jet) 
tø have unil Report, to hear 
in.  C(førbverve og et fort) 
to gå” Reputation, raife 
our Character. (i Herrens) 
In iod's Name, (Bengonel⸗ 
fe) Henomirition. (af hvad 
Naon det maatte være) of 
whar Denøm.ination ſoever. 
tal forfiare fig med) Term. 
ved Vavn) vy Name, 
Vavndag, the Anniverfary of 
yor vame., 
Wavnedigt, Acioſtie. 
Navmnliſte, a Lift or Roll, 
Navneord, (1 Gram. )a Naun. 


Navnforklaring, Definition, 
Exp: 4 sne . 
VNavnes IndØrivning;læma" 


triculation. ne 


Na 


VNavngive, to nam 
mention by Nam 
Name tos to sp) 
me, mark out, 

Vavngivelig, exn 
"plicable, 

Wavngivelfe, Na: 
nation, Denomi 
termination. 

Navngiven, nam 
ted, denominar 

Yavnfundig, illu 
nent, celebratec 
famous. 

Zavnkundighed, 
Fame, Credit, 


avnlig, namely 


VNavnligen, name] 
expreſaly. 
VNavnlss, namel 
inous. 
tavn og Rygte, 
Navnſtifte, Anto 
Navntræk, aa M 
Cypher. 
Navpre, a Gimblet 
til at bore Spun 
Hiul med) an Au 
ie. 
Feb, f. Næb. 
VNeben, er tydſk og å 
le Ord (Neben 
extraordinary o 
Work. (Nebenu 
cidental Expenc 
timer) Spare-H 
fan man og fo 
Danſffen med b 
mer, Biarbeid 
UNectar, Nectar. 
Ned, adv. dvn. 
Vedad, downwa 
wards. (n dad 
d wn the Sercat 
Vedad Bierget, 
down the Mont 





,… to, Carry; bring 


to bend downward, 
mwwards the Ground, 
e fig) to bow- down, 
p. Cnedboie fit Ho⸗ 


bow, incline your 


ſe,tlie Bending down, 
g down, Depresfing. 


bent dewn, bowed 


sghe Ground, depres- 
edboiet i Gindet) af- 
de jected. 

Fe, to pull down, de- 
; taze, deſtroy. 
ntøg, Pulling down, 
tion, 

e, to carry or bring 


:;» pulled down, de- 
:d, deftroy'd, razed, 
to pu!l down, de- 
throw down, raze, 
lfe, Demolition, De- 
ng.Throwing or Pul- 
wn, Deftruétion 
fy & Demolifher, 2 
rer, 


:, f. nedbsie. 

tt, ſ. nedbsiet. 
to draw, pull or lug 
(nedbære) to carry 


"8, bear, ftruck, dri- 
wn. 


; (fom Væle) to bene, 


r ram dovwn. 


ting, (ſom Pæles) 
"» Driving or Ram- 
own. . 

low, beneath. (ne⸗ 
from below. (neden 
bene ath. (nedenved) 
ottom, at the Foot or 


(613 ( Me | 


Nedenfor, below, under. (ne⸗ 
den under) under, under- 
nesth, helow.- 

VWederdrægtig, low-fpiriced, 
meanfpirited , mean, ”bafe, 

. abjedg, vile, ſervile, Maviſh. 

Vederdrægtigen, meanly, 
vilely, bafely &c.. 

Vederdrægtighed, Lowlineſs, 
Bafenefs, Abje&ion of Mind, 
Meannefs, Servitity. +, 

VNederlænder, s Lowcountry- 
man, Fleming, Netherland- 


er, . 
Wederlæg, an Overthrow. De- 
feat, Discomfirure, Rott, 
Slaughter, Carnage, But- 
chery. i i 
Wederlandene, the Nether- 
lands, Lowcountries. 
Vederlandſt, netherlandifh, 
flemifh. ' 
Wederløb, TarmbroP,f Brok. 
Nederſt, adj, loweft, lower- 
moſt, nethermoſt. 
VNederſt, ſ. (det nederſte) che 
nethermoſt Part. (af et Bierg) 
the Foot of 2 'Manntain, 


Vedfælde, to throw ot fin 


down, throw on the Grodnd, - 


knock down. (fom Træer) 
to fell, hew or cut down, 
Nedfæelding, (ſom Tr&ers) 
the Felling or Hewing down 
of Trees. i 
Nedfald, s Downfall, Ruin. 
(paa fit Anſigt) Proſtration. 
(paa Knæ) Genuflection. 
Nedfalde, to fall down. (ſom 
Bygninger) to fall to Ron. 
(raa Knæc) to proft; ate 
yourfelf, fall down on your 
Knees, 
Nedfalden, fellen down. 
Nedfare, Gom net: af en Elv) 


to gojdown a River. 
w eds 


Re  )'616 ( Me 


Nedſtammet, defcended, de Nedtagen aken· 
rived. isfue, down, ⁊ 
Sedftampe, to ſtamp down, Nedtraadt, trode 
VNedfegen, defcended, flepr … led upon, 
down, alighred from, . Wedtræde, to 
Wedftemme,to put out ofTune, trampie upon, 
to flacken op szelag che . Foo. 
Smings. (fin Foraring) to Sedtrælte, so é 
tøke 4 Peg lower down, d own. 
VNedſtige, tv delgend, ſtep or Medtriflenrommol 
. jo down, 'nedtige fra Des ediryt, CSpor 
mr) ce alighe fram, Abatare, 
unde, defcending, MØedtrytfe,topre 








gende fimie) the der * —8 
(cending Lingage, preis, make on 
Nedſtirte⸗ zo put down, fix MWebtryffer, bore, 


0. flick dewn, fed down, 
Nedſtode, to pufh. throw or Sebtrekn 
tiguft one down, (med Saar: … Presfing dawn, 
Be) to ftab, to give øne Aa Ned under, um 
Srah, J Vedycite. to rel 
Wedftrømme, to flow down, Wedvende, (der 
Wevftryge, (fom Seil 36.) io turn Upådedor 





»lower, ftr-ke. fyn: sys 
Wedftrygning,the Lowering or %7eg, |. æg. 
Striking of the Sails, Nenenoien, (fan 





Medftyrtejto precipitare. harry ye 
or tumble ane hcadlong Veger, a Negro 
down torhe Ground (falde Weverinde, 2 Mi 
ned) to tumble down, egl, 1. Wæal. 
Senfterrende, precipits Vegotie, Tiade 
Vedyrnias, a Precipirarinn, Wegottang,aMerc 
Medivælge, to fwalloworgulp . man, 
down, Nesotiere, to tr 
YredfvælgningstheSwallowing Sif: 
er Gulping dawn. EF stegerbandel, 2 
Medfylte,to preferve,conferve, —* —* J 
—3 . J enys 
. Cnedfolte | age) to pickle Haven, LA 
Nedſyltet, preferved, confev-  Gunf) to den 
ed, pickled, (Gager) Cone — vqur, (negte e 
ferves, Cømfirs, Bing) ra dispw 
Yedfylting, Prererying, ma biemme) < 
,Ned vnke, tofinkdown, tofall Vegtelig· 5 
to the Borrom, be.fubmer- tWegtetie, Denie 
ged. i Vegtet, denied, 
Nedſenkning⸗ sSinking-down, fer, nu. nay, (1 
a Submerlion, no indeed, (ne 
Nedtage, to take down, pyll certainly, nørs 
down, remove, i eigho no, (mu 








Se ) 67 € 


Lag) 2 Denjal, Reſa· remme, te imprint op incl fe un 


Jay, (faae nei) to 
i Tden eene —* 
. auden nei) once feys 
id the'erher ſays no, 
affirms and che other 
Chan fvatede nei) he 
ed in che negative or 
ei det er anderledes) 
; another Thing. (bvo 
grærer uforfommet, 
bave et uforfammet 
tamelefs Ctaving muſt 
fhamelefs Naf. 
d cCowytfey, make a 
ey to ftoop, bow, 
1 Bow to, uſe Genu- 
le 
, Courtfeying, bow- 
ooping, 
1 Netrle, (død) blind 
id Nertle, . 
e, ſ. Veſſelſot. 
Blom) aGillifower,. 
(Buftnellifer ) Lon- 
frs (Specerie) 2 Clove, 
uff , a Nofegay of 
owers. 
Bop, a young Sucker 
ink 


od, CUtt) Common 
» Herb Bennet, 
sn, ſmall Nails, 
ob f a Gilliflower- 


»e, (paa de Molnkki⸗ 
r) 3 Clove-tree. 

ick of Apprehenſion of 
ftanding, ingenious, 
wirted , acute, docil, 
at learning. (nem at 


: til) eaſy to come at. 


odioijt. 
» f. Vemme. 
nomely, viz. to wit. 


» (Hufommelfe, mede 
ave) Memory, Genius, 
iey, Ingenyity, Doci- 
Apprehenlion, 


cate in your "Memory, 
Wenne, to affard, per 


Veſt, 
Wet, 


Karſ) 1 fpruce Man. 


yeurfelf te do a Thing. ro 
* in your Hesrt, (ég i. 
itfe at ſtiende paa: bende) I 
Con noe —* fo 74 her, 

ann. t at æde mæf) 
u pinches his Bell ie 


Neppe, fcarce, fcarce Ya hard 


. ly, with mucha do, narrove- 
ly. with Difficulry, 


Neptuni Scepter, the Tri- 


de 


c. 
we fre Iſot, St, Anthany% 


re, - 


É næft, ” il 
ſmuk, pæn) nesn fine, 
ſpruce, genteel. gallant, pret» 


ty» handſome. (net, feer, mine 


per) clear, cleanly, Cm 
net 

uus) an elegant Honfe, (fn, 
På near Dreſs. (ret 
Tale, Stiil) an elegant, neat, 
exquifiteSpeech, Stile, Chante 
fe net) ro dance handfoinely, 


Get, adv, nearly. fintly, 


Wet, Cat: fange Fiſf i) a Net. 


(Dragenet) 8 Sw-ep orDrag- 
or Tr:mel-ner, (tif at fange 


Kaniner) a Hay to cetch Cq2 > 


nies in. (fil eo Paryt) a Caul 
af a Periwiz, (om Tarmene 
the Feritonzyum, the Caul, 
whigh covers the whole 
Abdomen. F 


Netdannet, reticular, J 
Nethed, Neatneſs, Cleanneſa, 
Finęneſs, Prettineſs Spruce: ” , 
nefs, Genteelnefs4 Hands 


ſomeneſs, Purity, 


J Nettet, retieuler, 
Wetreldug £ Muslin, 
Nentral 
(blive neutral) eg tand nen 


nentev,  neperel, 


ger, to bleree Nentrallcys 
cart urfelf ntutrol. 
SAADANNE TT 


I 


, 


—* 
U 


[+ 
vw 
n "eg 


" 0 
NE ea 





Re 


Nedſtammet, délcended, de- 
rived. isſue. 
Nedſtampe, te ſtamp down. 
VNedſtegen, deſcended, ſtept 
down, alighred from. 
Yedftemme,'o put out ofTune, 
ta ſlacken 
Strings. (fin Fordring) ta 
tak» a Peg lower down, 
VNedſtige, to deſcend, ſtep or 
of down, neddiqge fra He⸗ 
. er) te slight from, 
Vedſtigende, defcending. 
Gneditigende Linie) che de- 
cending Lineage. 
Nedſtikte, to put down, fix 
o: ftick down. 
Nedſtade, to puf h. rhrow or 


tnyuit one down. (med Kaar- 


de) to ftab, to give one 2 
Sash. ' 
Vedſtromme, ta flew down, 
VNedſtryge, (ſom Seil zc.) «0 
. lower, ftr-ke. 
Nedſtrygning, the Lowering or 
Striking ot the Sails, 
Nedſtyrte,to preclpitate. hurry 
or tumble ane headlong 
down torhe Ground (falde 
ned) to tumble down, 
Vedſtyrtende, precipiraring, 
Vedſtyrtning, a Precipitation, 
Nedſvaælge, to fwallow or gulp 
down, 
VNedſpæelgning,theSwallowing 
er Gulping down. 
Vebdfelre,to preferve,conferve, 
(nedfolte ; Lage) tø pickle. 
Nedſyltet, preſervd. con fe v- 
ed, pickled, (Gager) Con- 
ferves, Coufits. 
Vedſylting, Preſerving. 
Nedeynke, to ſink down, to fall 
to che Bottom, be.fubmer- 


ged, 

Nedſenkning, aSinking-dovwn, 
a Submerfion, 

Nedtage, to take down. pyll 
down, remoye, i 


) 6I6 ( 


or relax che ; 


Pe 


Wedrægen,taken down, pulled 
down, . 


VNedtraadt, trodden or tramp- 
led upon, 

Yedtræde, to tresd dom, 
frampig upon, tread 
Foot, . 

VNedtrække, to draw or ég 


vn. 

Nedtrille, to roll down, 

Vedtryk, (Spor efter Bill) 
Abature. 

Nedtrykke, ro preſs dewn, ex 
keep or weigh down, tod | 
preĩs. make one ink. | 

Nedergreen bore, kept or pre⸗ 

fed down, 

Vedtrykning, 3 Kespinge 
Presfing down. 

Ned under, underneark, 

Yedvælte, ta roll down. 

Wedvende, (det Pverke) t& 
turn Spfide down, turn top- 


tyru'vys ' 
tea, |. æg. 
Venenoien, (Sampret) s Lam 
be Ye 


eger, & Negro. L.hek. 
ter. evinde, a Marowomen. 
egl, '. tTæal. . 
Vegorie, Trate, Commerce. 
Vegottant,a Merchant, Traden 
man. 

Negotiere, to trade, f, ban 

die 


Vegerhandel, a Dealing ef 
Trade in Negroes, 

Yregte, to deny, unfay, disown, 
disavav, (negte cen då 
Gunſt) to deny one s Fr 
veur, (negte en giort Gier⸗ 
ning) »0 disown 2 Fedt. u. 
mia hiemme) deny me. 

Vegtelig, deniahle, negative, 

Veqatelſe, Denial, Negerion. 

Yegtet, denied, d'sowned, 

Nei, ru. nay, (nei ſaamend) 
no indeed, (nei vin iffe) no 
cerre nly, nocarell. (afa ) 
eigho no. (idog, no I fsy 

Vei, 





Ne 


fag) a Denial, Reſu- 
day. (faae net) to get 
fe, (den cene ſiger 
i anden nei) onc ſays 
id the'orher ſays no, 
afirms and che other 
(ban fvartede nei) he 
ed in the negative or 
ei det er anderledes) 
. another Thing. (bvo 
drærer uforffammet, 
have ef uforſtammet 
ameleſs Ctaving muſt 
ſhameleſs Nay. 
cou tſey, make a 
ey, to ſtoop, bow, 
Bowto, ufe Genu- 
courtſeying, bow- 
tooping, 
Nettle. (død) blind 
id Nettle. 
ze, ſ. VNeſſelſot. 
Blomſt) aGilliflower, 
(Bufknelliker) Lon- 
rs (Specerie) a Clove. 
uſt, a Noſegay of 
owers. 
nop, a young Sucker 
ink 


99, Curt) Common 
» Herb Benner, 
sm, (mall Nails, 
ob, 1 Gilliflower- 


ræ ; (paa de Molukki⸗ 
) 1 Clove-tree. 

ick of Apprehenſion of 
flanding, ingenious, 
wittel, acute, docil, 
at learning. (nem aft 
? til) ealy to come at, 
odjous. 


"+ f. Stemme, 
namely, ViIZ: to wit, 
, (ufommelfe, med: 
ave) Memory, Genius, 
ity, Ingenviey, Doci- 
Apprehenfion, 


) 6I7 1 Me 


Gemme, te imprint op ineål. 


«+ 
.& 


cate in your Memory, 

Nenne, to affnord, perfuade 

yourdelf te do a Thing. to 

nd in your Hesr", (jeg nx. 
itfe at ſtiende paa' bende) I 
can not afford to chide her, 
(fan n. ikke at æde fig mat) 
he pinches his Belly, 

Neppe, ſcarce. fcarcely, hard- 
ly» with mucha do, narrow- 
ly, with Dificulty, 

Veptuni Scepter, the Tri- 
dene. ' 

Mefielfor, St, Anthany'g 

re, . 

Veſt, f. næft, 

Wet, (ſmuk, pæn) neste, fine, 
fpruce, genteel, gallant, pret⸗ 
ty» handſome. (net, feen; nips 
per) clean, cleanly, (net 
Karl) 2 ſpruce Man, (ner. 
Duu$) an elegant Honfe, (n. 

Dragt) — near Drefs, (ret 
Tale, Stiil) an elegant. nest, 
øxquifitedpeech,Stile, Charhe 
fe net) ro dance handiou. tv, 
ert, adv. nearly. finly, 

Net, (at fange Fiſf 1) a Ner. 
(Dragenet) a Sucepot Diax- 

gr Tr:imel-net, (fif at fange 


f 


Kaniner) a Hav tm cutch Co- | 


nies in, (fil en Paryf) a Canl 
af a Periwig, (om Zarmene 
the Fericonzwin, the Caul. 
wirich covers the whole 
Ahdomen. 1 
Netdannet, reticular. 
Nethed, Neatneſs, Cleannefs, 
Fineneſs, Prettineſs, Suruce- 
neſs, 
fomenefs, Purity, 
Nettet, retieular. 
Vetteldug, Muslin. 


Yentral, nentev, neutral, 
(blive neutral) ra ſtand neu- 
ger, to øbferve Nenrrality; 
carry yeurfelf neurral, 

. 4 Neu⸗ 


Genteelnefsg Handz 





Ni 


Meutralitæt, Neutrolity. 

Veutrum. (gram. Term.) ⸗ 
Neuter. 

Xi, nine, 

Nid, Wiid, Envy, Grudge, 
Jesloufy, Animofity, Male- 
volence, Spite. Rancour. 

Yiding, a Nizgard, Pinchſiſt, 
Pennyfarher, a ſtingy or for- 
did, penarious Man, a Miſer. 

Nidkier, zealous. ardent. fer- 
vert, eager. vehement. (en 
Nidkier) a Zealor. (nidier 
i Embede) aſſiduous. 

Nidrierhed, Zeal, Fervency, 
Fagerneſs. 

Nidkiert, with Zeal, zealouse 
iy fervently. 

Nidſt, niggard, penurious, 
fordid, ftingy, pinching, 

Vidſthed,  Niggardline's , 
Penuriouſneſs, Sordidnefs, 
Stingineſs. 

Nidſtt, ſordidly. 

Vie, ſ. ni. 

Viels, Nichols, . 

Niende, the ninth. (for de£ 
niende) ninthly. 

Wit, (Buk) a Nod, 

Vikbhager, Murderingpieces, 

Nifte, to nod, give 2 Sign wich 
y-ur Mead. (af Sovn, blun⸗ 
de) to nød, to be drowfy, 
(af een) to nod to one. 

Wippe, (tage lidt af Maden) 
to piddle at yourMeazt. (nippe 
af Glaſſet) to fip, drink, 
a little ac a Time, drink 
fm: ll Draughts. 

Slipper, neat, fpruce, trim, 
fnug. . 

Wipper, (f. Er. ſtage eller være 


paa I ppet) co be upon the 
P. int of. (det var juft pag 
Niypbet, da han kom) he 


came in the Nick of Time, 
Yxife, an Elf, Hobgoblin. 
Niſſe, Cgaae og niſſc) to go 
up and down, rove or 
ramble about, 


) 618 ( 


Ni 


Wit, (i fotterie) a Blank, 
Vitallet, Number Niae, 
Vitten, nineteen. 
Vittende, nineteenth. 
VNobilitation, Yobilitering, 
Nobilitating, Ennobling 

Nobilitationsbrev, a Charte 
Grant or Patent of Nobili 

Nobilitere, te ennoble, nob. 
licate. 

Node, a Note, a fingle Sound 
in Muſic. (en heel ß. Semi: 
brief or Semibreve. (en bald 
I.) Minim. Cen flerdeded. 
Crotcher, (er ottendedeel 
Qvaver. Cenfertendededl R. 
Semiquaver. (en. to⸗ og fre 
divtedeel N.) Demiquaver, 

(en fire og tretfindsrgseder 
.) Demi-femi - Qoaver, 
(ſpille efter Moder) o pla 
the Notes. (fætte paa Nodet 
to fer to Muiic. 

Nodebog, a Tablature & 
Muficbook, . 

Nodebret, s Tablatre, 

Nodepaptir, Paper for muſiti 
Notes, mufig Paper, 

Noder, Fagter, Gefturess 
Geſticulation, Motion of 
Carriage ef Bedy. 

Wodes: Deeling, Syncope. 

VNodeſkriver, a Writer of 
muſical Notes. 

Nogen, fome, ſome one, any. 
fomebody. (1 hvem det er) 
anybody, any one. (paå 
nogen Maade) fomehow, 
anyhow. 

Nogenledes, nogenlunde, 
fomewhar, a little, in an 
Meafure (Jeg et nogen ledes 
I am little Letter, 

Nogenſinde, ever, at any 
Time. - 


Nogenſteds, fomewhere, snys 


where, 
Vogentid, st any Time, aver, 
Noget, fomething, any Thing, 
fomewhat, (der vil blive te 
ge 


Re" 


erhenge) te preſs. 
ofrene, de in Ear- 
esfing with, (node 
) to excort or ger 
"by. Force from 
een noget paa) to 
e or. obfrude ſome- 
sone, (node fig ind 
2 ingrude yourfelf 
(Han lader fig ikke 
e) a little Entreaty 
Torn, 
igen, 2Conftraint, 
Compelling. 

to be obliged, 
ꝛcesſi tated to. 


a Helper at a dead 


that ſaccours yen. 
» he 'that rids you 
ar Seraitse 
edful, neceffary, 
ig) to want, need, 
eed of, have Occa- 

(ban hur det ikke 


can bear che Wané 


fpåre it. (derfor: 


nodigt) if it be res 
et giores ilke hedigt 
teben) it is need: 
thither, (ugierne) 
loth. (jeg vil m 
I am loth te dø 
: with Reludance, 
igen, adv, unvil- 
luctantly. againſt 
I or atunſt che 


s Body of Reſerve. 
æedy, poor; indi- 
Vant, néeesfitous. 


5 b Needinefs 2 
Want, Diſtreſs, 


Shift, a whice Lig; 
ofeveyourCredit, 


ruges itke. 
forced ' obliged, 
; . 


) 621. ( 


No HE 


Naboefald, a Caſa of Neceslity, 
a forced Put. (i Modofald, af 

Mangel paa bedre) in Cafe of 
Needs, for u Need, (i Vodée 
fald, naar man er toungen 
til noget) on 1 foreed Pat; 

Yødfliling ; Speremoniey, ” 
Money you fave till a Time 
of great Need or laid mp 

: for & rainy Day, 4. 


Wødftrig, a Crying dut for, - 
Help, ' 


Nodſtud, « Signal of Diftrefs 
-(by Firing of Guns), GO 
edgud). to give Signal.ot 
Diftrefs by. Fiting ef 
Guns. ' . 
Aødtørfe, (Mangel) Wané; 
Need, Necesfity, Indigence. 
Cdet Fornodne) the Necesfa< 
gangs ft: . Cr. forrette fig 
) to do your Need, 
to eaſe your Belly: go ts 
Stool, - ? 
Nodtsrftig, indigent, asedyg 
penurious. * 
VNodtsrftigen, pooriy. paau 
riously. SEAL EEN 
Vodtorftighed, | Indigende ; 
Needineſe, Necesfity. 
Wøbtrængende ; indigent. 
poor: fecesfitdus, 
Nodtvungen, foréed, conpel⸗ 
led, conſtrained. "i 
Vsdvalg, an Alteknative, 
Wødværge ; 4 Self-deæfente. 
1 forced Defence of your. 
own Body, ' 
Nodven, a true Friend it 
Gødvenbig, neceſſary, hed. 


ful,  presfing, urgent, 

indispenfable, NE 
Høvvertdigeti) necesfarily, in: 

Uispenſably. 


Ns⸗d⸗ 


e 


No 


Usdvendige, (det) Neceſſa- 
ries. (fan far det nodven⸗ 
dige af enhver Ting) he has 
a Competency of every 
Thing. 

VNadvendighed,  Necesfity, 
Needfulnefs, (efter Sager⸗ 
nes) according to che Exi- 

I gence of Aftairs. 

WødverE, ae Work of N.c sſi 


ty. . 
Yrøgel, 2 Key. (til Syngekon⸗ 
fen) the Gsmur, (Hovedno⸗ 
gel) the Maſterkey. 
Yløgen, naked, bare, uncover- 
ed, (om Sugle callow, 
€ følitternøgen ) ftark - nak- 


ed. 
Wøgenbed, Nakedneſs, Bare- 
neſs. 
Wøgle, (af Traad, Garn ꝛe.) 
a Bottom or Clew of Thread. 
Naglebeſſe, a Pop -gun. 
Wøglebundt, a Bunch of Keys, 
Véglehul, the Key - hole, 
VNeglekam, the Bit of a Key. 
Noglepibe, the Bure of a Key. 
Naglering, a Circlet, 
Yiøiagtig, exact. precife, punc- 
tua!, ftrift, aecurate, nice, 
Yiøiagtigen, exactly, precifely' 
c 


VNosiagtighed, Accuracy, Ex- 
2dnefs, Preciſeneſs, Punc- 
tuality, Strictneſs. 


Nsie, exact, precife, nice, 
pundtual, ſtrict, accurate, 
clofe, rigorous, rigid, (n. 
Underſogning) 2 nice vr 
enxious Fxamination. (nøje 
Negnffab) e rigid Account, 
(usie Prode) a rigid Trial, 

Noie, adv. exactly, precilely, 
cloſely &c, (tinge noie) to 
cheapen, bargain Penny by 
Penny. ortoa Parthing, fine 
ge noie og betale redelig) to 
bagun well and pay well, 


fhañ. tager bet ikke fan hore 


) 622 ( 


Re 


eler han regan 
nete) he is not i 
— rå 
give Abe || 
have a ftriå Ey 
to watch one 
(unberſoge mogi 
examine a Ma: 
make a ftrig Sc 
a Thing, 
Vsie, Ve (f. fr. |" 
to be content » 
pleafed wich, tot 
Wøie, ſ. Satisfa/ 
ſatisfactorily. 
VNoies, to be cont 
or fatisfied with 
Vsieſte, moſt ex: 
Priis) the lowe 
Wsifom, esfily 
content with al! 
Voiſomhed, Cc 
Satisfa ion, 
Vokken, (opdigtel 
e Mermaid, 
Vöole, to delay, lir 
tarry. ftay, dal 
Volen, Retardatit 
ing. Loitering. 
Dallying. 
Vsler, a Loiterer 
flow U all 9 
Fellow. 
Volerie, ſ. Vsle 
VNerrebagge, ss 
Nag, a Nag. 
gele, ta be bufy 
of Buſtle, to bi 
with fome trif 
be always in A 
s Murry of Bufi 
all in Motion. 
Veslen, Noslerie 
Buftle, the Bein 
with fome tridi 


Nosler, a Bufy-bo 
Neyagtig, ſ. noi 





Ru 


sie, — 
te preſent, at this 
nu da, nu vel 3 
(au det er fandt 
now I think of it. 
saa det da blive ders 
iv let ig be (0, nu 
t faa mere) well, 
iñes that, (bvad 
now. (nu kom ban 
ame jaft now. 
ermicellis, Maca- 
wire - draswn Paſte 
s it were Worms. 
I or Zero, 
dullity. 
Number, . 


nu nyſſen, this 


now and then, 
now at laft, 
ver, at this Time, 
nowa⸗days. 
nmediarely, direct- 
is Inſtant. 


eſh, modern, (paa 
afreſſh. (u9 Ting) 
ny fom Frugt, 
Ch. (det er mig nos 
not) itis quite new 
noe Herrer, nye 
' Lords, new Laws, 
vr) modern Times. 
e fere berg) new 
weep beſt. i 
men, newly ar: 
n No ankommen) 
omer. 
iges om Kørt og 
ring låtely brought 


r nybaget, hewli 
nybagt rod) ſoit 


) 623 (| Ry 


or new Bread. (nybagt A⸗ 
delsmand) 2 new - coined 
or new -ftamped Noblemar. 


Yobrude Jord, new-ploughed 
Lånd 


ui . 
Vode, to enjoy, posfefs witch 
Pleafure, to take theProfit of, 
" toreap the Fruits of, to make 
. Ufe of. (jeg har einydt det) 
I had no Injo yment ofit. (2, 
noget, ſpiſe) co také fome 
Meat, (ban Bar nydt godt: 
. af det) he made good Ufeof 
ft, he reapt the Fruits of le, 
YWydelig, delicate, delicious. 


N byge, new buile, newly 
t. 


Usinty, exquifite, — 


net) near. (nydelig Mad 
delicate Mear, (sindeligMaals 
Sid) exquifite Rep tt. (nydelig 
Bye) a magnificent Town, 
(nobelig Muſik) e charming 
ufic, (nydelig Tale) am: 

elegant Speech, (nydeligt 
Unfigt) a fine, cherming 
Face. (det feer nydeligt ud) it 
has 4 charming Outde. 

ydeligen, delicately, dsinti- 

Cc. 


y . . 

Nyðdelighed, Deticacy, Dain- 

tineſa. Exquifitenels, 

Yydelfe, the Injoyment, Frui- 
tion, Ufe, Profit, Interef 
or Fruit of a Thing. 

Wodelvſt, Appetite. 

Ryder , an Enjoyer. 

VNye, f. ny 

Nyere, newer, fref het, 

Yæyet, Taf Maanen) the new 
Moon, 

Nyfigen, eurlous, inquiåtive, . 
delirous or greedy of lear- 
ning Noveſtles, deſitous 
of Innovation, 

Nyſtigenhed, Curiofiey, Inqui- 
heivenelks Avidity ofNovels 


ties. 
Yy⸗ 


* 





Ry 


TTyféde ; new- barn. 

Wyegive, newmarried. 

Nyhed, News, Newnefs, No- 
velsy. (ſom indfercs ) In- 
novation. (indfore Nyheder) 
to innuvate, to make Innovsa- 
tiors, (en Mand, ſom inde 
forer Nybheder) aa new- 
fans le 1 Man. 

Wrbedselger eller Stifter, 
an innovaror, 

Næehvervet, new-reifed, new- 
iiſted. 

Nykke, a Cap.ice, Whim, 
Fraak, Frolic. Ma got, 
fooliſh Fancy. (ban kunde 
faae Nokker, at): Toy may 
take hun in eh: Crown. (den 
Def bør flemme Nokker) that 
Horfe has vicious Tricks, 

Wyfommen, n-wly come or 
arrived, (en Nokommen) a 
neu (erne, 

Noelig, nyligen, newly, lately, 
of late, nor long fince, 
bue a litele While ago, 

Vxrling, a Novice, 

Næemaane, the new Moon. 

Vemphe, as Nymph. 

Nene, to hum over a Song 
to yourſelf. ' 

Nyonen, the Humming over a 

. Song: , 

Nyomvendt, a Proſelyte. Neo- 
phyte, a new-converted. 

åteve, the Rein. Kidney. (brus 
ges ofte (Pluralis: Nyrene) 
tre Reins, Ridueys,. 

VNyrefit, Suet. 

Nyregruns, 
Kidneys, 

Wyreſteen, the Gravel of the 
Kidneys, 

Wévvejteeg, roaſted Fillet of 
V. al. 


Gravel of the 


Voreſtykre, a Fuiet. 
VNyrevee, a Pain in che Kid- 
ney5. Neptaitis. 


) 624 ( 


Nyse, (ndligen) new 


of late. 


RY 


We, (liden Efter 
Hint, an Inklin 
Notice, - 

Nyſe, ta fneege, 

VNyrſekrud, Hellebo 

YWyten, Sneezing 
tation, 

Vyſepulver, che ſi 
ſternutatory Pow 

Wefered, ſ. Nyſeki 

Wefenre , Hellebor 

YWesgicrrig, cnriou 
or greedv of learn 
ties. inquiſitive. . 
any thing, thai 
pals. Cen Woég 
great Lover of N 

VNysgierrigen, 

VNeosgierrighede, 

Iquiſitiven⸗ ſs. 

avsning, ſ. Wefer 

tavilen, newly, ef 
ly. i 

⁊y Sen, a Phenon 

Vet, (af noe) new 
ud, ſom det var n 
newiſh. (det er n 
fee cder) it is a Ra 
you, (det er intet 
ftale News, (fon 
noget not) do no 

Nyt, (Tidende) Ne 
ty. (hvad got Ny 
the beit News, 3 
is ſtirring. 

VWycr Aar, new Ye: 
een) to wifh on 
Newyear, 

t7xt:Aars Dag, N 
Dav. 

Ser» Aars « Gavi 
Years- Gift, 

YWyr: Aars Onſte, 
tion un the New: 


in 





Ry 


modern, faſhionable. 
øde, a Profelyte, New- 


rted, i . 
Uſe. Utilicy, Benefit, 
ntage,  Ulfefuldnefs, 


æblenefs, Emolumenb. 
eſt, Service, (føre fig til 
') to make Ufe of, to 


ve, ' ' " 
Fnotte" til, tiene til) to 
, be ufeful or of Ufe, to 
'g f> yjeld Profit. 
uſeful, profitable, ad- 
eous, beneficral , ſer⸗ 
le, conducible. ſaluta- 


ø, uſefully, proſitably 


O. 


merj.O! Oh! Oat!) 
d I &c., to God I had 
(O at det maatte gaae 
a vel?) O that we were 
Ppy! O jeg Elendige!) 
is! O wretched that I 

O jammer!) O fad! 

got gaaer det til i 
em/) O the Times! Q 
danners! (O den for⸗ 
ige Dag?) O che joy- 


ay! 
tons: Sorretning, an 
sation performed, by 
r of the Court of Ju- 
on a dead Body ſup- 
| te be killed. 
et tyde Forfætningsord 
yder over i ſammen⸗ 
Ord) f. over. 


) 625 ) 


O 


Oberaudlteur, a chief military 
Judge. 
Oberbefalingsmand, a Com- 
order in Chief, £ 
erbygmefter, the chief Ar- 
rss; bg fter, ' il 
Oberceremoniemeſter, the 
grand Mafter ofthe Ceremo- 
mes. ' 
Oberdireceør, the Headdirec- 
tor. . 
Oberdommer, the Chief-Ju- 
ſtice. 
Oberformynder, the public 
Guardian er the Intendan 
of Guardians, ' 
Øberforfiærer, the Chief- 
Carver. i 
Oberforſtamt, the Court of 
Juftice in Eyre ofthe Foreſt. 
Oberforſtander, a Superinten- 
dent, or Chief Overfeer or 
Inſpecddor. 
Oberforſtmeſter, a Chief Ju- 
ftice in Eyre, " 
Obergevær, aSoldier's Pike or 
Mufket or other Wespon ex- 
cept his Sword, 
Oberhofmarſkalk, the Lord 
High-ſteward. 
Oberhofmeſter, the Mafter of 
the Houshold, the High- 
ſteward. 
Oberhofmeſterinde, the firft 
Lady ot Honour, 
Oberhofpræœdikant, the chief 
Chaplain in ordinaty to the 
King. 
Oberhofret, the upper Court 
of Judicature. 
Oberhuus, f. Overhuus. 
Øberjægermefter, the Mafter 
of the Hart and Buekhounds. 
Oberinfpectør , a Chief Over- 
feer or Inſpector. 
Oberkammerherre, the Lord 
Chamberlain, 


Ret Ober⸗ 





Ob 


Obertkantsler, Lord Chancel- 


or. 

Oberkaſſerey, the Rectiver- 
Gun ral. 

Oberkot. the Mafter-cook. 

Oberkrigsekommiſſarius, che 
Chief Muftermaiter ør Com- 
mulary, i 

Oberkrigeret, heGrandCourt- 
martial. 

Oberlehn, a Paramount, 

Oberlehneret, the Court of 
Peers. 

Oberofficeer, a commisſioned 
Omcer. 

Oberopſigt, the chief Inten- 
dar.ce. 
Oberparlement, the Houſe of 

Loids. 

Oberpolitiemeſter, the Chief 
Politymalter, Lieurenant-ge- 
neral of che Police, 

Dbervoſtmeſter, the Poftma- 
tte gen:1al, 

Oberprofos, che grand Pro- 

sige 

Oberret, the upper Court of 
Judicature. 

Oberſekreteer, the chiefSecre- 
tary of ».ate, 

Oberſt atmeſter, 
High-Treafurer, 

Oberſtienk, the King's Cup- 
bearer. 

Oberſt, a Colonel, 

Oberſtaldmeſter, the Mafter 
ot che horfe to a Prince, 
thæ chief (4uerry to che King. 

Oberſtlieutenant, a Lieuze- 
nant-Colonel, 

Obervikarius, (en Biſtops) 
the Vicar-general, 

Oblat, a Wafer, 


the Lord- 


Cbligation, 2 Bond, Obliga- | 


tign, 


Obſervationsarmee, an Ar- 
my of Obfervation, 


) 6276 


Oe 


Obſervatsrium, 


tor y. 
Ocean, the Ocear 
Octant, (ottende 
tant. 
Octav, an Octav 
ean Octave or Bi 
(Bog i Oetas) 
book. (ODctavbi: 
in Octavo. 
Dcrober, Octebei 
Ostroi, 2 Grant 
Octroteret, Chart 
Geulere, ſ. ofule 
Odde, (Næ) aP 
ef a Land, Cap 
tory. 
Odder, an Otte 
Otterſk in. 
Ode, an Ode. 
Ddel, allodial, fi 
tary Lands, 
mains. 


Odelsbaaren, ca 
Right to redeer 
tery Land fold 
fiors. 


Odelsgaard, fl ( 


Odelsgods, ailod 
Tencinents, 
Ødelsmand, th 
Proprietor or r 
allod:al Eftare, 
or Yeomen, 

Odeloret, Allodi⸗ 
hold 


Offenſiv, (angrib 
five, (gage offen 
to ad oftenfivel 

Offentlig, publi 
open, NOtOoriou 
ærter) a Profeil 
Bekiendelſe) Pr 
fentlig Hore) 
(det Offentlige) 

Offentligen, publ! 
&e, (lade fig fe 
to appear in pu 


DE )6ér(| Si 


Fering; Oblarion, 
mn (Øenge) Offer= 

(Brandoffer) 2 
ring, Holocauft, 
n Altar for Burnt- 


& Cup ufed in Sø 


1 Offertorys 
igim, 
Knife ufed at a 


1 Sacrificér, 
Vistm, Beaft to 


2 facrified Imple- 


Officer. (Ober og 
fér) commison- 
noncommisfioned 


rifice, to bring or 
rificeorOblation, 
fomerhing in Sa- 
jod, to immolate, 
erjficer, 
d, immolated, 
iticing. Oblations 
me 

oftentimes, fre- 
ofte komme paa et 
Frequent or hawnt 
(faa ofte fom) as 





ver, more often or 
often, 


evins tod, with= 
faa) and even, 
mbdeles, og faa 
ad fø forth or on 
ser ør furthers 
re, moreover. 
Sode, 

: i 
oculere, ta inds 
grafe, ſ. indrode 

Re 


Otntig, (Oiendoetot) an den · 


Oldefader, Grest-grandfathet, 

Olbemoder, Great · grand · mo 
ther, 

Olden, Acorn ør Maft, the 
Fruit ef Oak or Beech. 

Oldenafgift eller Penge, Pan- 


nage. 

Oldenborre, 2 Maybug. 

Oldendtivt Oak or deech- 
tmaft, 

Øldermand, the Headmefter ok 
a Company of Crafesmen, 
Oldgefel, Cældfie Gvend paa 

et Beriſted) the Foremian of 


2 Shop. - 

Oldgrandfrer, Oldforffer; an 
Antiquary, 

Olving, (aldrende Mand) en 
old Man, Presbyter, 

Vldfundffab, Knowledge of 
Antiquities, 

Oldfager, Anciquities, 

Didtid / ancient Times, former 
Ages. 

Oleander, (faurbærrøfe) Oles 
ander, 

Olie, Oil, (den hellige) Chrifm, 
(fafe Olie paa Ilden, ope 
hidfe, mere) to add Fuel to 
the Fire, tofow Disfentiun, 
(Bomolie) fweer Oil. 

Ølievierg, the Mount of Oli» 
ves, 

olteblaae, Powder-blue, 

Olier, osly, oleaginous, 

Oliefarve/ a Colour in Oil, 

Ølieflafte, a Cruet for Oil, 

Oliegreen, an Olive-branchs 

Oliehoſt, Olivity or Crop of 
Olives, + 

Oliekage, Cake af Rapesfeed, 

Oliéfræmmer, Oilman, 

Oliefrufte, Oi 

Oliemølte, 

Olieperſo⸗ Oil: 

Olierig, vny. 

Olieſteen, 1 Aone ſor Raroto, 

lie 

















Ol 


Olietræ, Olive-tree. (dildt) 


Olivaſter. 
Dligartie, Oligarchy. 
Oligarkiſt, oligarchical. 
Olive, an Olive. 
Olivendands, rhe Hay. 
Olivenfarve, Olive-Colour, 


Olivenfarvig, olive-coloured. 


Olivenolie, fweer Oil, 
Oliventræ, the Olivetree. 


) 628 ( 


Olympiade, Olympiade, 


Om, conj. if, incafe, fo. (om 
ifte) unlefs, except. - 

One, (omtring) sbout, around. 
(angaaende) about, on. (der 
ev mig meget om hans Ven⸗ 
fab af gisrc) I am much 
concerned about his Friend- 
fhip. (det er mig iffe om 
haus Navn at gidre) no 
Matter for the Name of 
him, I dan't regard his 
Name. (bekymre ſig om nos 
get) to care for ſomething. 
(ſporge om cen)to inquire af- 
ter one. (ſporge om noget) 
to inquire about f(omeihing. 
(om Dagen, om Natten) by 
Day, by Night. (om Wine 
teren) in the Winter. (om 
Morgenen) in the Morning, 
(Hvad tenker de om mg) 
what dn you think of me. 
(hoire om) turn co theright 
Hand, to che right about, 
(det er fun en fort Vei om) 
it is bue a ſhort Way abour, 
(ban Gar altid fin Livvagt 
2 om fi) he has always his 
Litegard about him, (et gore 
feg om Sædeloren) an Esſay 
on Moralitv, (ſaa meget 
om Aaret) fo ich a Year. 
(ban handler om den Mate⸗ 
fie) he treers on that Sub- 
jetts, (om Word) on Board, 
(em Middagen) at Noon. 
Com Form ddagen, Eftermid⸗ 
dauen)d.n the Forenoon, Af- 
eernur”. (det ec lom min 


Om 


re, mit Liv at 4 
Life is ar Stake ei 
ned, 

Omaæde, to corrode, 
Sogdom Kræft) 
grene, 

Omædende, corrodi 
grening. 

Omædning, Corrofie 
fivenefs , Gangren 

Omæde, corroded, gi 

Omarbeide, ta do a 
again, give it anot 
or Faſhion, to ne 
to new model, 

Omarme, to embrac 

Omarming, Embrac: 
cing or Hugging. 

Ombære, to carry 
about. 

Ombage, to bake an 

Ombede, to sik, be; 
deſire. 

Ombedet, afked, de 

Ombeſkygge, to caft 
about, to fhadow 

Ombinde, to buy 
abour. 

Omblade, to turn 01 
when you are r 
Book.tothunb ovt 

Omblæſt, to blow di 

Ombord, on Board c 
(guae ombord me 
noget) to ſolicit, i: 
one for (om:cthing. 
witch.  (fætte om: 
embark. (blive or 
ſtay oa Shipboard 
ombord paa et Skib 
a Ship. 

Omboie, to bend a Thi 

Ombragt, pur to Desi 
murdered, flain, di: 

Ombringe, to put £ 
kill, flay, murder 
one away. 

Ombringelſe, Killing 
dering. 

Ombud, a Summoas. 





Om ) 629 ( 


280, 2 Summoner. 
„bound, tied or girt 


te buildanew, or in 
Manner, 

g; Truck, Barter, 
e, Permatatinn. 

o change, exchange, 
Truck, permute. 
changed &c. 

Beg in the Day-time, 


to transform, trans- 
leer, to newemauld. 
fe, Transformation, 
uration. 

to distribute, deal 


tide among feverel, 


,» 2 Diftribøtien, 
out. 

'g, to redtify or re- 
ring, Redifying. 
tion, 

though. 

o rebaptize. 

Øg, Pebaptization. 


an Anabaptiſt. 

, f. Judgment, Opi- 
ntiment. 

v. to Judge, deem, 
re. 


to carry about 


to turn'or wreft a 
to turn or twirl 
10€) te wringswreft, 
rese Halſen om paa 
wiſt one?s Neck. 
Omdreining, 2 
or Twirling abont, 
ig, Wreſting. 


turned or twirled 


Ce 

to drink about, 
Zealzh about, 
» dvive about, make 
urn about. 


Om 


Om ellers, if elfe, 

Omen, an Omen, Presfage, 
Foreboding. 

Om end, Com endogſaa) if 
alto. 

Omendſti⸗ant, tho?, although. 

Om et, if not, - 

Omfælde, to fell, hew or cut 
down. 

Omfældning, a Felling. Hew- 
ing or Cutting down, 
Omfald, aFalling down or to 
the Ground, ? 
Omfalde, co falleo the Ground, 


drop down. . 
Omfang, (Indhegning) Com- 
pals, Enclofure. (Sum, 


Pidde) Compaſs, Circuit, 
Circumference. (af en Cir⸗ 
kel) Periphery. 

Omfare, to ramble or travel 
abdut, to takea Turn sbout. 

Omfarve, to give dicd Stuff 
another Nue, to dy it a ſe- 
cond Time, 

Omfatning, a Clafp, an Em- 
brace. 

Omfatte, (cen) to take ene 
about the Middle, (noget) 
to embrace, to take hold of 
fomerhing wish your Hands. 

Omfavne, to emibrace, hug. 

Omfavnelfe, Embrace or Hug- 
sing, 

Omflakke, to roam, rove,range 
or ramble about. 

Omflakken, a Roving or Ram- 
bling about. ' 

Omflakkende, vagrant, ram- 
bling , roving. roaming. 

Omflakker, a Rambler, Vaga- 
bound, Rover, Kniglicerrant. 

Omflodt, furreunded;er envi- 
roned by Warer, 


Omflstning, .the Removing & 
Thing into another· 
ms 





Om 


em), to fee the World, Com 
ss Bøger) to turn 
F 


* to fail abont, take a 
Voyage round a.Place. cir- 
cCumnavigate, (omfetle · et 
Forbierg) to double 2 Cape. 
Cmfetlev, Circumnåvigstor, 

Omſeiliag, Circumnavigasion. 

Omfivde, to fit sbout, rake. 
Place on the Side of the 


Table. 
Omſider, at eft,” at Len 
in fine, finally, after all, 
Om fig æde, (form dodt —2 


gu gangrene. 


Om n fig æ ædende; gångrening. 
åg to feresd 


Om fig gribe 
abroad tree or fret wide or 
deep; to undertake moch. 

Om fig bugge, co hew about 


you 

Om fig fee, to look about, 
(fig fomfee efter en Tienefte) 
to look for a Place, 

Cm fig læne, to ftrike about, 
lay about you, (med fieldée 
ord) ta ufe Invectives, to 
utter abnfive Language. 
belch out foul Words. 

Cm fig være, (være om fig) 
co (trive, ftrain, endeavour, 
to take Pains, te be indu- 
ftrious or laborious, ftrive 
witch Mighr and Main, (nære 
fig om en Tieneſte) to ftrive 
tu get a Place, 

Cmftaaren , circumcifed, 

Omſtahe, to transform, trans- 
— transfigurate, meta- 

SALG » Or transmute 
hing into another, 

—* (Omffabelſe) 
Trantforming Fransfigur- 
ing. 

Omnſtaudſe, to retrench, for- 
tify , encompafs' with g 
Rimpari. 


) 634; ( 


ment. 47 
rene, to d 
Omftiærelfe;- Gi 
Rene 
Omftifee eo É sd 
var fe. ( 
lig KS ſ hi 

enan GE 
gen 


lbles flterak 


fickle, 
Omflifrelfe, Ch 
tion, Variatio 
,Pernutacioa a 
"(Sfvesting) T Ti 


Omftifrende, ch: 
ing; … : 
Omtiftee, to Cc 
or alter. 
Omſkiftet, chan 
Omſtiftning, 
an Exchange, E 
Omtifkc, ca fer 
Omſtovle, (£ern 
Omffreven ⸗ v 
agein, circun 
Omger r. (daa 
gend. 
Omfrivé, to w 
over again, (01 
metrien) to | 
(befrive vidtl⸗ 
used andre Ord 
ibe, paraph 
with all Circu 
particularize 1 


Omſtrivning. the 
again. (Hovta 
dre Ord) a Cir« 

Paraphraſe, Cir 

Omſtue, to furvey 


AOnffygge, to: 
ibout. 





Om ) 635 (. Om 


overturn. knock 
down. (omſlaae 


r carry, throw 
pins. (omſlaae et 
urn over 2 Leaf, 
to wrap up, in- 
ſſlaae et Plaſter) 
Plaiſter to. 

drag or hale one 


Breve) a Cover. 

ten) 2 Fomenta- 
mm, (Forandring) 
Mutation. (Kul: 
ndfæelfe) the Re- 
the Froſt. (Ler: 
"ferm cf Time, 
Abortion, Mis- 
un bar faaet Om⸗ 
1as miscarried. 


erturned, knockt 


round anew. 
grind anew or 


enclofe, encom- 
mund, environ. 


of twift or twine 
our,  (oinflynge 
ap itfelf up, to 
ine, 

o melt anew er a 
ne, 

'p che Melting 


om kaſte. 


a ferret, fearch, 
earch in every 


turn, twift or 
mdreie) to turn 


or 
Twirling about, 
w intet) freely, 
atis, for nothing 
) in vain, vainlye 


eo no purpofe, 


fruitlefs. 


min. image er omſon 
Cm Labour is loft. | 9) 


Omſorg, Care, Concern, So- 


licitude. (have OØmforg for 
- to look after, take Care of. 
(med) carefully, diligently. 


with 
Omføge ⸗ 
(ſoge om, 


ſue for ſomet 


Omſpade, 


Care. 


to ſearch about. 
anpolde om) te 
ing. - 


to dig or brejk 


the Ground about, 
Omſpœnde, to embrace abqut 


the Middle, ( 


dintinge ) te 


environ, furround, befiege, 


Omfpørge ; 
Omſporgſel 
after. 


Omſpredt 
perſed. 


to enquire after. 
"dn Enquiring 


fpread about, dis- 


Omſpringe/ to leap, jump 
or ſkip about. 


Omſtaae, 
ſurround. 


Omſtaaende 


to ſtand about 


a Stander-by. 


Omftændelig, circumftantisl, 


particular 


, minute, 


Omſtændeligen, circumftan- 


tially, minutely, at large, 
largely, amply, alb along, 
wich Particulars, ( beffrive - 


omfændeligen ) ta pørticy- 
larize, doſcribe wish Cir- 
cumſtances. BEL; 


Omſtændelighed, Particulars. 


an exat Account, Ciroym- 


ſtantialit 


Omſtændighed, 


ftance, Co 


njuncture, Occur- 


rence. (den fornemſte Om⸗ 
ſtendighed) the main Paint, 


(i den Om 


Particular, 


fændigbed) in that 
Cen liden Om: 


ændigbed) a trifing Cir- 
—X (O., Kaer) Abi- 
lity. Cirsumftanser, GE 


a Cirenm- 


La 


j 


Om 


OmFringfare, f. omfare. . 
Omfringflagre, f. omflagre. 
Omtringflyde, to flow abour. 
Omtfringfivre, to fly about. 
Omtringføre, f. omføre. 
Omfkringgaane, to 'gyo about, 
take a Walk about. 
Omkringgabe, to gaze on 
every Side, 
OmEringlede, ſ. omlede. 
OmfFrinalæage, ſ. omlægge. 
Omfringligge, to be ſituated 
about aPlace, to furround, 
envitor. 
Omfringliggende, ſ. omlig⸗ 
gende. 
Omfringløbe, ſ. omløbe. 
OmEringride, f. omrvride. 
Omkringſee, ſ. omſee 
Omfringfætre, (befætte rundt 
om) to befet all srøund. 
Omfringftikle, to ſead about 
or arvund. 
Omktringſtaae, to ftand round 
a Thing, to ſurround. 
Omkrydſe, to cruiſe about or 
atound, 


Omkuld, down, to che Ground. 
Omladde, to lade another wife, 
10 alter the Charge. 


Omladen, careful, diligent, 
i duftrious, 


Omladenhed, 
Irduftry. 
Omlagt, laid or put in another 

Manner. 

Omlægge, to lay or put in ano- 
ther Way. (lægge noget om 
en Ting) co put about. (Plas 
Øer) to apply a Plaiſter. 

Omlæfe, to read a Beok over 
again. 

Omlæffe, to load otherwife, to 
put the Load from one Cart 
into eno«her, 


Omlæſt, read anew or over 
agun. 


Carefulneſs, 





) 632 ( Om 


Omligge, to be frue 
or around, te furr: 
viron. " å 

Omliggende, adjacer 
ing. fitueted abo 

Omløb, Turnor Tu: 
Going round ( 
(Slodets) Cifculs 
neters) Gyration, 
Revolution, (Pe 
Currancy. 

Omløbe, (løbe sus 
turn round or ab: 
about, run about, 
def) co cirenlate. ( 
to ran upend dov 
or range about, 
319 to haunt Bro 

enge) to be curi 

Omløben, a Runnin 

- bling-about, Circ 

Omløbende, turnis 
whiriing aboutr, 
sbout, roving up 
(omlobende Brev) 
tory Letter. 


Omléber, a Ramble: 
bond. 
Omiløberffe, a Wo: 
ramł les or ſtrolls 
Om maaſtee, if pers 
Ommale, (paa Q 
grind over again. 
med Farve) co pa. 
or new, 
Ommalet, greund c 
(med Zarve) pain! 
Omme, (forbi, f. Ej 
omme) the Time i: 
expired, gone, c 


Ommelde, (tale om 
tion, make Menti 


Ommelden, Mentior 


Ommært”, to mark 
Manner or otherw 


Ommure, co wall a 





Om ) 6376 


id Discoxuſe. (bens 
i) to go abont the 
ea Fetch about, ufe 
;, or great Cir- 
on, to ufe Shifts. 
tø wrap about, 
wer, 

8, a Wrapping 
[nwrapping. 
1wrapt, wrapt up. 
em, few or ſtitch 
fye atter) to few 
ver again, 

appe) to take your 
ut, put it on, 

+» mention, make 
of, fpeak about. 
flet) to flander, 


Mention, Report. 
entioned, fpoken 
mtalt) above (aid 
ned. 


, the Pouring Li- 
of one Barrel int» 
the Racking of 


o pour Liquor out 
sfel into another, 
to rack Wine, 

poured out of one 

'o another, 

o mark anew, 


to pull or draw 


reife om) to rove, 
ramble about the 


sout, almoft, even, 


n, wellnigh, near, 
mtrent to Rigsda⸗ 
is about two Dol- 
trent tee Uger) al- 
a Weeks, 


to print anew, re- 


g, a Reprinting, 
:o fall or tumble 


Om 


Omtuſte, to change, truck, 
barter, . ..… 
Omtuffning, Truck, Barter. 
Omtvinde, co writhe or cwift, 
Omtvifte, to conteſt. contend, 

cont tovert, difpnee, debate, 
Omtviſtet, controverted, di- 
ſputed, conteſted. 
Omtviftelfg, conteſtable, di- 
ſputable, or what may be 
controverted. 
Omtxylle, ſ. omtappe. 
Omvandre, to wander, ram- 
bie or range about. 
Omvandrende, wandering or 
rambling about. 
Omvanke, to ramble, range, 
rove, ſtroll. go up and dewn. 
Omvankende, rambling, ran- 
ging or roving about. 
Omvei, a Byway, Sidewoy, a 
Turning or winding Way, 
Round about way. (tage) 
to go a Way that leads a- 
bout, to fetch a great Com- 
paſs or Circuit. …, 


Omvelte, to everthrow, over- 
turn, overſet, turn upſide 
down or topſyturvy. (oms 
velte fig i Dynd) to wallow, 
welter or røll in Mire. (om- 
velte en Steen) to roll a 
Stone, 


Omveltning, Overturning⸗ 
Overtrowing, Overfetting, 
Revolution, Rotation. 


Omvende, (vende om) to turn, 
turn about, rake another 
Courſe. (cen) to convert, 
turn one. (fig) to repenr, 
mind, turn yourfedf from 
Wickednefs, 


Omvendelſe, 
Converſion. 

Omvenden, Turning, s Turn- 
ing about. (Omteering) 2 
Turning upſide down. 


Omvender, a Converter. 
Ont⸗ 


Repentance, 





Jiments. CU 
i iabeder) without mu 
— Mars SA 
—3 


æn! 
—— 
idioheder rul a pilen 
rn engighe M in — — Cu småt 
Name, to Anne an (in Hdays… me Pr 
frument anew or over ti io. omtr ro over 
(0. een) te 8 2 mms calt dow 
his Opinions fyturvy e£ 
gine, to TE che Cs" —— 
denbed. —— 
to fall or ram 
, to P' round to Ruin> fall 
fer around. 
I onſ geevine 
M —V 






brings the ðx . 
ør Cafting' Fr 
to 


omgør 
downia 





Op ) 639 ( Op 


delſteen) an Opal. Opblanke, to polifh ancw, 
to give Suck, burniſſh øver again, 

nurſe. Opblankning, « Burnifhing 

, Suckling, Nur- anew. 

n Opbrænde, to burn up, waſte⸗ 

r éatry up. under, · conſume by Fire, 


ſupport. Opbrændelig ; combuſtible. 
»' bitespe…. Opbrændelſe, Combuftion, 
"lægge Bidſel paa) Opbrændes, to be burnt, waft- 
a Horſe. ed or confumed by Fire, 
ppebie. Ophragt, (af Vrede enraged. 


inceoſed, provoked, irri- 
o ty, bind or trufs tated, inflam sd. (fom Skibe) 
ilte) to; tuck up. taken, made 1 Prize of, 
) to bind Corn in (ypbrafe, to hoift Sail, (Skibt⸗ 


term.). 

g, the Tying, Bind- Opbrække, te break, force or 
rusfing up. (Klo- bounce open, (ſom en Krigés 
indning) the Tuck- hær) ta decemp, break ups 

” march off. (ſphe) to vomit. 
oe blow, blow up) ſpue. 
ell wirh Wind, to Opbrækket, broken. forced 
vøblæfe Støv) to or bounced open. (opbræfs 
ſt. (giere ſtolt) to ket ſom Krigshær) dacam- 
fup, make proud. ped', departed. (ſphet) ve- 
ſom Vinden) to bes mited, ſpued. 
ow. (ſom paa In⸗ Opbrækning, Breaking or For- 
mt) to found a cing open, Effraction. (en 
Xc. Krigsheœrs) the Bresking ups 
n, NA blæe nin Setting out, Marching oft, 
e Pufting, Swellin Decampment. (Iſens) the 
Flatuoſity, Ventoſi- Breaking up of Freft. 
d. Opbringe, (giore oprorik) ce 
e, blowing, pufing ftir up, imcite to Rebellion, 
m Gpife) Aatuous cavſa to revolt. (opbringe 
» Windy. til Brede) to put in Pasfion, 

b ſtir up to Anger, to incenſe. 
—* Pri aeufed re inflame, 73 Pi rovoke, 

, opbringe. ſom Stibe) tø 

the Inftep, — make Prize of Shipse 
lown, ſwollen w bring in, capture. (ophrin⸗ 
afsted. (ſtolt) puf- geen ny Mode) to introduce. 


fwollen with Pride 
» ptoud, atrogant, Opbruge, to confume, ſpend. 


tudtis, vajnglorinus Opbryde, ſ. opbrætfe, Ope 
he Inftep, (han er brydning ; ſ. Opbrækning. 
ſtolt af Lykken eler Ophud, a Livery of Såfin, 
) he is fluſhed with giore Opbud) te make Li- 
or Vidury, very of Seifin, 0 

p⸗ 





Op 


Ophold, (Jorſinkelſe, Hin⸗ 
di ing) a Retardation. Delay, 
Putting oſt, Hindrance, Im- 
pediment, Stop, Detention. 


Ophold, (Halt eller Stilſtand, 
der ſteer imellem) 2 Discon- 
tinuation, Ceafing,Intermis- 
fion, Pauſe. (uden) inces- 
fantly, wichout Intermisſion. 


Ophold, (Noting) Nueriment. 
Nutrition, Maintenance, Su- 
ftenance, Livelihood. (foam 
er Mand maa give fin Kone, 
naar ban er ſtildt fta bende) 
Aliment. 


Opholde, (finte, hindre) to 
reta ru, delay, ſtop. hinder, 
detain, keep back, (opholde 
en Gag) to delay, liugthen, 

rotracè or retard. (opholde 
Riden) to defer; prolong, 
lengthen, (pin out the Time, 
(o.med Snak) to amufe, en- 
tertain with idle Stories, 
bring one in'o 2 Fool's Para- 
dife, drill one on, (under⸗ 
olde) to maintain, keep, 
uſtain, fupnort, provide 
for; to nouriſh, feed. (bes 
vare, vedligeholde) ro con- 
ferve, preferve, keep, fave, 
fpare. (opfolde Hænderne) 
to life or hold up. (opholde 
noget, atdet ci falder) to up- 
hold, ſupport, buoy up. 
(holde op, lade af) to ceaſe, 
lrave off, paule, 

Opholder, a Maintainer, Nou- 
riſher, Preſerver, Suppor- 


ter 

Opholde fig, (med 
yvurflelf with. (opholde fig 
paa et Sted) to ftay, tarry, 
ſojourn, ebide, live, dwell, 
refide:n . Place. (opholde fig 
ged tinge Ting) to dwell, 
ftand or infift upon Trifles. 
(opholde fig af ſin Profesſion) 
to live, ſuſtain er ſublii by 


) 644 ( 


to amuſe 


Op 


your Trade. (api 
cen) to blame, fin 
one, 
Opboldning, | 
Maintenance, P 
Conſervation. 
Opboldemiddel, 
Suftenance, 
Opboldfted, Abi 
ling place, Retit 
Aobere 1c.) 2 Lu 
Haunt, Shelter 
Opholdt, (forhale 
ut off, delay" 
t, hindered,( 
maintained ſuſt 
ported, Cvedlig 
erved s conferv 
Ophoppe/ to leap 
Ophoven, ophovꝛ 
tumid ør turgid 
bumped up, 
Ophovne, to ſwel 
Tumour, tumif) 
tuberant ør tun 
Ophovning, Opl 
Swelling, Tun 
berance. 
Ophoie, (giore hør 
raiſe. (til Ære) 
vance, prefer, p' 
vate, exalt. (m 
extol, exalt. m 
up» praiſe, celeb 
meget af) to e: 
the very Skies, 
den) to nobilitat 
(ophøre fig, bl 
grow proud or « 
puffed up pr to; 
Pride, (ophoie 
to deſpiſe others 
them wich Conte 
yourſelf to othe 
Roften) to raile 
Vnice. 
Ophoielſe, (til Ære 
men'. Prefermæe 
tion, (Forboielfe) 
high. 





)641(Op 


Venge )to ſpend 


inDrinking. (al 
to drown your 
mg Liquors. 

Vildt) to un- 
ve, ſtart, rouſe, 
sdrive paa Auec⸗ 
ince or raiſe the 
ive i Chymien) 


Auctioner) an 
an Enhancer of 


Vildtets) Rouf- 
bouring, Start- 
Auctioner) the 
r Raiſing of the 
idding. 

ar, a Subli- 


reap up, accu- 


a Hesping up, 
n. 

ed, nurfe, nou- 
ate, (frede en 
refervea Wood, 


reeding, Nour- 


pera. (Operas 
era-houſe. 


Operator, 

Operation, 

or or Arefs in 

Ipera-finger. 

Author, Head, 
(foe en Kom⸗ 


leader of Con- 


Boutifeu. 
piment, 

i Klædete med 
Din, fatten witch 
ſte en Hat) to 
et up the Brims 


cend. Mount, 


e i Sorne) to 
Så 


Rare, ftartle in Sleep, (op⸗ 
fare fea en Stoel) to ſtart up 
from a Chair. 
Opfart, an Aſcenſion, Mount- 
Ing. ' 
Opfarve, to dy anew or a ſe- 
cond Time, 
Opfarvning, the Dying 2 ſe- 
cond Time. 5, 
Opfinde, to find out, Invent, 
contrive, devife, 
Opfindelig , that msy be con: 
trived or invented. 
Opfindelfe, Invention, Con: 
trivance, Device, 
Opfindelſes Evne, thé inven- 
tive Faculty. 
Opfindende, inventive. 
Opfinder, an Inventor, & Con- 
… triver, Devifer, 
Opfindſom, inventive. 
Opfindſomhed, inventive Fa- 
eulty. 
Opfifte, to ſiſh up, to take up, 
intercept. i 
Opflakt, cleft, ſplit, dre. 
Opflæffe, to cleave, fplig, 
i it, to widen, open, 
Opflamme, to flame, be in- 
” flamed anew. . 
Opflette, to untwift, untwine. 
Opflsien, flown up, (ſom 
Vons) juked or rooſted. (op⸗ 
foien, ſom en Mine c.)blown 
up. (opfloien ſom en Der) 
ung, flown open; ſprung 


up: 

OpAvve, to fly ups take the 
Wing. (opflyve ſom 9088) 
to juke, rooft, 

Opfolde, to fold up, ta plait 
or make up with Plaits, 
Opfordre, to (ammon ; call tos 
gether. Copfordre en Stad 
fil Ovetgivelfe) tochallenge, 
fummoa to futrender aa 

Town, ' 


Opfordring, 2 Summons, 8 
Challenge, 
Op: 





Op 


Opflaret, cleared up, elariñed. 
enlighred, illuftrated, illu- 
minated, 


) 646 1 QY 


Opfradfe, ce ſer 
up. (optradfe 


Cloth. 


OpfFlavre, ro clamber, climb ; Opfrglle, ro curl & 


or icramble np. 

Opklække, to nourifh, fæd, 
bun, or train up. rear. 
Opflœkning, Nourif hing, 
Brirging or Trajning up. 

ODvEnayppe, to unbutton. 

OpPnapning, Unbuttoning. 

Opknappet, unbottoned. - 

Cpfotle, (Bande) to unleaf h. 

Opfog, 2 Boifing' or Seething 
up, & Boiling aneu. 

Opkoge, (noget) to boil or 
ſeeth anew, give it a Walm, 
(fom Band) to boil or feeth 
up, wallop, wamble 

Opfoat, boiled or feerhed 
anew, boiled up, walioped, 

Opkomme, to come up. tø riles 
(komme for Dagen) ro sp- 
pear.come tol.ighr,hereveal- 
ed. (opfomme jra Ginudom) 
to recver trom Sicknels, be 
reſtored to Health, perk np 
aßain, pick up your Crums 
again. tomme i Svang) to 
come up. to be in Vogue, 
(blive velbavende) ta thrive, 
come forward, advance, (den 
Mede kommer op) that Fa- 
fhion is gor in Vngue, (der 
cpfom en Tratte imcllem 
dem)a Quarrel aroſe among 
th in, 

Oprommen, (af Øngdom) re- 
covered, reſtored tu Health, 
(1 Bruy) corae, brought inge 
Falh.on, 

Opkomſt, Rife. Fortune. (i 
Velſtand)  Ttriving, Ad- 
vancement. (det var hans 
Opkemſt) it was the making 
ot him, ir ra.(ed him. (afSyg⸗ 
dum, Recovery, 


… Upon Pipes, 

Opfryt'e, to clim 
Oplabe, to lap u 
Oplade, ro open, 


Oplægge, .to lsy 
i Dynge to he 
' pilenp, sy up i 
læggeen Bog)! 
bliſhea Book, | 
lægge en Bor | 
print 2 Book, "| 
9% wn lay upo 
eplægge et GE 
s Sbip; unrig 
Velt i Kortipil 
the Trump at 
Oplægninca, che. 
Dingd the Ho 
ing or Piling. 
Oplære, to inſti 
tesch,bring or 
c: ſe. discipline 
Kri9) to train! 
.discipline. inu 
Hardſhips of 
Oplærelfe, I nm 
ing, f. Under 
Oplaært, infrudte 
taughe, trained 
læri til det) hu 
Oplæfe, (opſige) 
cito, rehesrie. 
gen)to proncur 
to read publiely 
Lectie) to fay < 
Lesfon.(oplæfe 
nounce a Sent 
Oplæſer, ſ. a Re⸗ 
Referendary. 
Oplæsning, a R 
ing» Reciting 0 
(offentlig) 2 Pri 
publie Readin; 





Op ) 647 ( Op 


I Bog8) an Edition, 
sion of a Book, (ans 
fecond Edition vr 
mn. (giore et Oplag) 


a Book printed, 
it. (af Vare) 4 
Magazine, Ware- 
føre Oplag af Vare) 
ip Goods, lay up 
1 of Goods. 

, Staple- Privilege, 
, 2 Staple. a Place 
erchant- Goods are 


e, Merchant-Goods 

Staple- Goods. 
id up. (1 Donge) 
reaped up, (optagt 
ſtiktet.til) fit. qual:- 
fomething. (jeg er 
gt dertil 1 Dag) I 
dispofed or in Hu- 
> it co Day. (Bogen 
igien oplagt) the 
out of Print. 


(opræffc) co resch 


ing up, to reach np. 
(til Skibs) Ribs. 
nbers, (O. fom med 
giore Vidden af 
Top-Timbers. 
feek for, after or 
ſearch for. (et Ord 
jen) to feek for 2 
the Dictionary. 
live to fee ſome- 
ſs. (jeg har oplever 
I remember three 
vyL.ife-rime. (gid jeg 
leve den Tid) would 
mighkt liva to fee 
e. (opleve en hoi Al: 
frive or attain fo a 
e. (leve op) to live 
vive, recover Life, 
enliven, animate, 
vivify, (Stedet 
r) there is 2 great 
'eof People in chat 


Oplivelſe, Animation, Vivik- 
cation. 


Oplivende, enlivening, quick- 


ening, . 


Oplivet, enlivened, quickened 
&xc. 

Oplsper, ſ. Oplsber. 

Oploeb, a Riot. Tumult, Up- 
roar, a Number orConcourſe 
of disorderly Pecple got 
together wich Intention tø 
commit any Outrage. (giore 
Oplob) to riot. 

Oplobe, (naae i Løbet) to fesch 
one up, overtake him in run- 
ning. (oplobe en Dør) to run 
or force open a Door. Clobe 
op ad) to run upwards. (fon 
Græs) to run or grow up. 

Oplobe, (beløbe fig til) to 
amount, run up to a great 
Amount. (ſom Renter ) to 
encresfe, (hovne, bvuldue) 
to ſwell, rifeinSwellings, tu- 
mify, (ſem Deig) to hsave. 

Oplsbe, (trevles op) co.unra” 

, vel. 

Oploben, fetch up, overtaken. 
— (welled, tumified. 

ſemn Summer, Gield) en- 

creafed, rup up to gicat A- 
mount. —8 —8* unravel- 
led, 

Opløber, Oploper til Stihs] 
Younker, 

Oplofte, to raife, heave er life 
Up», heighten, extol, elevato. 
(Rſten) to raiſe your Voice, 
(med Ord) tv extol, magnify, 
celebrate, (cen til Skyerne) 
to extol ane: 0 rhe very Skies. 

Upløfrelfe, a Raifing, Heaving 
or Lifting up, Heig hrening» 
Elevation, Extoiling, + ' 


Opløfrelfesoffer, Henve - affer- 
ing. 
Op: 


s 


Op 


Oplęſe, (bdvad fom er bunden 
eller knyttet) to oo e, looſen. 
unbind. untie vnbknit, undo 
a Krot. (en halte) to undo 
ør «pen 2 Faket. (en Bær) 
to unravel, unwea e. (ep⸗ 
loſe er Teua) to u ivilt a 
Kope. (Metcller) "e 7is- 
falve Mets. (Zatskab) 
tu disfe've Marriage. 

Opleſe, (fo klare) 1» folve, 
reſolve, unravel. unriddle, 
decyper  explejn. (oploſe 
eg nå TvivlY » fa.is'y one's 
D u' mr, Con'ore ef Sporgs⸗ 
maal) to fi Ive ae Queſtion, 
to clear a iffcultv. 


Opleſe!ig, dist« lvable, refol- 
vable, apt go be disſolved. 

Opløsning, a Loo'ering. Un- 
binding, Unknitiing. (Gor⸗ 
É aft ng) a Sclution. Un-id- 
dling Unrsvelling, Fyp'ic-- 
tion (Wetallvrs) a Dis olu- 
tion nf Metals, (Spørgs: 
maales) a Solution, 

Oploſt, ſooſened, unbound, 
untied, (forklaret) unrave!- 
led, urridaled. (ſom Mes 
taller) disfolved. 

Opiuffe, co open, let open. 
(en Laas) 'o unlock. (oplut⸗ 
fe ct Orc) rampen a Letter, 

Oplukres, to open. 

Oplukket, (oplutt) opened, 
ler cpen, unlucked. 

Cplufning, Opening, Unlock- 
ing. 

Oplyſe, to enlighten, illumi- 
nate, illuftiate, dilucidate. 
(oploſe Forſtanden) to en- 
Ughten the Uderſtanding. 
Copinfe morfe Ting) co bring 
Light to Things, that are 
obicure, 

Oplysning, Enlirheening. Il'u- 
mination. Il uftration, (For⸗ 
klarina) Explication. 


) 648 ( 





Op 


Opliyſt, enligheen 
nated, illuſtrat 
inſtructed, kne 
dernanding. in 

Opmaale, to mes! 
iare, 

Cpmale, (må 
repart. paint 

Opmerkſom, acten 
tvil, intent, 
(være opmærffe: 
to, mind obre 

Opmeærkſomhed, 
Ar err vcners. d 

Opmerkſomt, am 
ligently, careft 

Opmuddre, (94 
c:ear & Port ( 
frem Mud, 


Opmuntre, Copsæl 
or wake one. 
i) ro: enceurag: 
embolden, ann 
np. exhort, ex: 
fir up. (fornoi 
divertiſe, make 


Opmuntret, encot 
mated &c. 
Opmuntring, E: 
Encou: agement, 
Stirring up, ai 
f. Verbum. 
Opmure, to mur 
run up a Wall, 
Opnaae, ta reuc 
cuine, g.t. attai 
at, compafs, ( 
obrain, impetra 
Havnen ) tø ar 
Harbeur, (ini 
overtake, feteh 
Alder) to attain 
Age. (opnaae fi 
compaſs your I 
Opnaaelſe, sn Ai 
Coming to, Ob: 
petration, 





OR 


ched to, attained. 
impetraced, com- 


nail up, faften 


rå. . 
ffer up, ſacrifice. 
e. (opoffte fir Liv 
dets T enefte) to 
ar Life in the Ser- 
ur Country. (op⸗ 
agdom til Krigs⸗ 
o facrifice your 
the Exercifes of 
ffre fig til Guds⸗ 
devote yourfelf 
rice of God, 
Jacrificer, 

red up, facrificed, 


agrificing, Immo- 


aa, tepfyturvy, 
wn. (vinde op og 
turn upſide down, 
Iraw up Water, 


o open, unde 2 
a unpack, 


KOpvartning ) 
2. ervice, i e 
(Luren) 2 Lylkg 


ure paa) to ſpy. 
rateh. lie in Wait 
upon the' Warch, 
Hvarfc) to ferve, 
tit upon, 


nm, ſom lurer) a 
Spy, Obſerver. 
i Servant, Foot- 
endant. 


e, slofr. (oppe i 
on the Top of the 
oppe i Hufet ) in 
Parg of the Houfe, 
jen) in rhe upper 
: Town. (deroppe) 
e. (være oppe) ro 
rring; to be ariſen. 


$ 


) 649 '& Op 


A 


, 
Cer J ovpe). are you up er 

irring. (Doren, Huſet ce 
Oppe) the Door er Houfe 


is open, . 


Oppebære, to receive, take 


up. collect. (oppebære Skat⸗ 
ter) co raif:, ievy, calle& 


Taxes. 


Collector. 


(Velgierning) to 
receive 2 Benefit, 
Oyppebærer, a Receiver, & 
Oppebie, to ftay or wsie for, 
Oppeblive, te ftay up. 
Oppeborſei, a Receiving, Col- 


lection, a Levy of Morey, 


leader, Caballer, 


Oppiffe, to pick up. 
Oppille, to pluck or pick up. 
Oppléie, to plough, break 


up the Ground, 


Opypebørfelsmand ellee Der 
tient, aReceiver orColled or. 
Oppermand, Anthor, Ring- 


Opplukke, to zarther, (Hr pag 


Ugeren) to glean Ears in the 
Field, (CKiob) cu haſhMeat. 


anew, 


tazonift, 


Orpolere, tø burnifh, poliſh 
Opponent, an Opponent, An 


Oppudſe, opputſe, to trim 


up, New-vanp,. vamp up. 
lick pp into ſome Form, 


polilh, fcour, 
vamniper, 

med, vamped up, 
the Bed up 238in. 


Trimming. 


embelliſl 


oppynte) to adorn, 
ellifh, (glatte, ſture) te 


em» 


Oppudſer, a Trimmer; New- 
Oppudſet, licked up, trim- 
Oppudsle Sengen, ta make 
Oppudening, Newe vamping. 


Oppuſte, to blow, puff up. 
Oppynte, 3 adorn; decorate. 


Oy: 


- 


Aa 


Ca .) ss NOR 


leret clenrad up, clerifed, 


…enlighred , illuftrated , illu· 


Opfradfe, to ferstch ps mb 
—— Klæde) ran 


minated, NV 77 —* 
Opklavre, co clamber, eliab sir put tisk 


ør feramble up. me 
kte, to nourifhs ſeed. 
wing er traig up, rear, 
Øpflæfning,  NouriChing, 
Bringing or Trajning vp. 
Ovtnatper to umbutton, . 
Opeknapning/ VUnbuttoning. 
ttoned, 
















VOpkos, g vr Seething 
up, & Boiling'anew,  ) 
Opfoge, (noget) 

th anew, give it a Walin. 
four Band) tor boil or feeih 
up wallop, wamble, | 

Opfogt, .boiled or feerhed 
anew, boiled up, walloped, 

Opfomme, to come up, tø rife« 
Comme "for Dagen) to sp- 
pear:éonr tol.ight,be revenl- 
ed, Coptomnme fra Gygdem) 
togacuver from Sicknefs, be 
seftored to Health, perk up 
sgain, pick up your Crums 
again, (fomme i Gang) to 
come up, to be in Vogue, 
(blive velhavende) ta thrive, 
comfeforward, advance, (den 
Mede fommer op) that Fa- 
fhion is got in Vogue, (der 
opfom em -Crætte imcllem 
dem)e Quarrel arofe among 
hm | 

Oprommen, (af Sygdom) re- 
covered, reftored tu Health; 
(i Ørug)co:n-, brought inte 
Fafhuon, 

Opfomft, Rife. Fortune, (i 
Beidand) Thriving, A 
wancement, (det var 
Opfemf) it was the making 
of him, it raifed him, (afGygs 
dom) Recovery, 














… upun Pipes, 

Opfrybe, to cllmd, creep 

Vylabe, tolap up, 

Oplave, to open, ”make« 
ter pen, 2 


Oplægger to lnyups (i 

— ta — 3— 

pie v. lay upin 
Tæt 383 * 


bih Books pript ic 








mølæggt 
Belbt Kortipil). zo turn up 
the Trump ar Cardsj vt 
COvlæghina, the Layingup, (€ 
DÅngA) the Høardingdepr 
ing or Piliog up, 
Øplære, to inftruds inform | 
teschubring or freinkpjerer 
vil, discipline, "(oplær il | 
Krig). to train upto War te | 
ydiscipline, inuve one to råt 
Hardfhips of War 
Oplærelfe, Infru 
ing, f. Undervi 
Ovlært, infruded, informed | 
caughe, teained, c(dan vre· 
hærs til det) he is miedroi 
Oplæſe, (opſige) ro redde 
'eitey rehearte, fys Coen 
gen)ro progo unec· 
torwad pubueiy (oplæle ir 
Bectie) to fay or recireym 
Lesfon, (oplæfeDom) topre 
movunce a Sentence, 
Oplæfer, f. aResdef, Rein 
Referendary, | 






6 Oplæsning, 4 Readings Søg 


ing, Reciting orRehesrånf 
Catjenttig) 2 Proclamarionst 
public Reading, 





Op 


trae, naif, natural, 
Ven) true Friend. 
sg Mand) a down- 
lain Man, 

t, ſinderely, upright- 
didly &c. in a fair 
tirly, frankly, in a 
Manner, (han hand⸗ 
oprigtigen) he deals 
bove board, he goes 
»undly to work. (ops 
at tale) to fpesk rhe 
bekiende oprigtigen) 
isingenucusly, 

ed, Siricerity, Up» 
S, Candor, Ingenui- 
wdiality, Honeſty, 
y. (1 Ord) Faith, 


to fpring from. 

olen) to rite, 
original, primitive, 
sal. (unedtammende 
) etymological. 
gen, originally &c. 
e, Origin, Spring, 

Beginning or firft 
t Ords) the Ogzigi- 
ymology of a rd. 
tindelfe ) origindily, 
ely. 
:o bring agtin upon 
set, repear a forgot- 
:d, (en fortradelig 
0 rip up an old Sore. 
dces) io go to Law 


CJ CURE vp. 

o pull or pluck up. 
aden) co ſcrateh up 
ne 

to rout up. 
"opdable, opdynge) 
er hoard up. 

, C(gibre Plads) to 
ice or Room. (fættej 
to put in Order, (ops 


) 6SI ( 


Op 


tomme, rydde af Velen) co 
take away, remove, (mune 
fre) to cheer up, gladden, 

Oprørhning, che Meking Place 
or Room, the Putting in 
Order, Remeving, 

Opremt, (fat i-Orden) fer in 
Order, take away, (muntert) 
cheerful, fprighely, in good 
Humour. te optømt) out 

- ef Humour or Tune, 

Opror, an Oproar, Rebellion, 
Sedition , Inſurredion, 
Commotion, Revolt. (gifte) 
to ro ſe, make, cauſe, ftig 

" up a Seadicion, 

Oprøére, co ftir up, meve, 
excite. — 

Oprorelſe, a Stirring up. 

Oprérer, 2 Rebel, Murineer, 
Ringwader of a Sedition, a 
Boutifeu, Author of 2 Trec- 
tion, Stirrer of s Sedition, 

Oprérſt, oproriſt, rebeliioug 
mutinous, ſeditious, fødtious, 

revolting. (oprorſt Forſam⸗ 
(ing) 12 Conventicle. 

Oprørtt, ſeditiqusly. rebelli- 
ously. 

Oprért, ſtirred up, moved, 
excited. 

Opralle, to unroll. (rulle 
ſammen) to roll up, (Strom⸗ 
per ) ro turn or tuck up 

Stockings, 

Oprulntng, an Unro''ng, Ral- 
ling us. (Strompe) te 
Tuckiig mm at stockings, 

Oprunden, (udſorungen af) 
ſprung trom or 3«tcende 
from. (oprunden fom Golfen 3 
riſen. 

Oprydde, (en ode Mark) to 
grub up, clear an untillecd 
Ground or Field. (oprodde i 
et Kammer) co fer every 
Thing in Order in a Room, 

Copryitke) ro eradicate, rout 
up: pluck up by the Roor, 
Lp 


AM 





. Op 
Oprydder, brubbed up, rooted 


vp, ſet in Order, 
Oprydding , the Grubbing 


. Bp.: Boeting up. 

. Opryffe, (raffe op ad) te 
nicend, re up. 

Oprette pege ) to roet 

f. kd piuck at by the Root, 

ara dicote, deftroy neterly, 


ning, Rooting up or 
Plucking up by Reot, 
… Eradication, 
Opſadle, to ſaddla or put on 
« e, 


Sadd! 
Opſagt, Cfom en Lectie) repe- 
ated., (aid over atain. (ſom 
Contrakter) unfsy”d,  re- 
. cChimed, retracded. (0. Vœ- 
relſe) given Warning to re- 
move, (0. Venſtab Xenoun- 
ced or give up. (Tiene⸗ 
fe) given up or refigned, 


Opſamle, to gather, raske u 
or pick up from the Ground, 


Opſamlet, gethered, taken or 
picked np, 

Opſanke, to garher, colleÅ or 
heap up. (dr) to glean. 
Opſanket, gsihered, collect- 

ed 


Opſankning, Gathering, Col- 
lection. 

Opſat, fer or put up. (pofat 
ſom Haar) dreft, curled. (0. 
paaPapiir) drawn ap. couch- 
ed in Writing. (opreiſt) erec- 
ged. (opbidfet) enraged, in- 
genfed, transported with Pas- 
fiun, (utfat) reprieved, re- 
fpited, (paa) bent upon, 
fond of. (opſat er iffe ſtien⸗ 
fet) Forhearance is ne Ac- 

uittance, or all is not loft, 
that js delay” 

Opſats, (til Fruentimmer) 2 
Knot of Ribbons, a Fon- 
tange, (af Porcelain) 8 Set 


) 652 ( 


Og 


ef China. ( Not⸗ 
s Minure., che fi 
of a Writin 


Opfærning, Ciu 


rate, r h C 


Opfætfig. rebelli 


atre, ſtubborn. 


up, take Head 


Opfæerfigén, 


orniy. 


Opſætſi ghed, He: 


ſtinacy. Contum 


terinels, Frow 


ØOpfærte, (noget ; 


to put, ſet or pl 
upon aPlac«. ( 
Gcagen) to rai: 
the Bed. (opſœt 
Bcan, Left) 
Coach, aq Hor 
into 2 Waggoi 
—X to dre 
opſœtte et GÉr 
up. pen a Wri 
wn øer couch 
65 paa Kl 
Vie firit Draugl 
ting. (opſotte 
ør compo'e Ver 
udfætre til eu al 
put off. deter, 
graftinete ton 
Ke:ler) co fer u 
Covfætte en Gru 
Snare, Copreiſt 


Opſætte, (ophidft i 


one up egaiaft. 
hippet pag) tair 
on. inftigate, ( 
pofe, thwart ci 
di& to revolte a 


Øpfærtelfe, Delay, 


Putting of, ? 
Proreguing, 


Opfættelfes - Bret! 


of Reſpite. 





Op 


(Eeglers) one, that 
Ninepins. 

ꝛe, (Odyſtikkerſke, 
ter Hovedtoier op) a 


nan. 
» look up, life up 
res. 
to mount 4 Horfe, 
Horſeback. 

a Tenant. (Gods) 
nts. 

recite. reptat, re- 
foy over again, (ops 
Lecti:) to ſay your 
(opſige Venſtab) to 
ce, give up Friend- 
pfige cen et Værelfe) 
a Lodger Warning 
ve. (opfige et Em⸗ 
reſign renounce an 
( —5 — en Accord) 
reclaim er retract 
act. 

a Repetition, Reci- 
heatſal. (Afſtaaelſe) 
ation. Renunciation- 
8 Retrading of a 
ts Warning to 


1 Infpedtion, Over: 
iurveying, Mansge: 
(have) to everfee, 
end. (fom noget fore 
) Stir, Noife, Ru- 
sden Opſigt) without 
Oſtentatiun. (denne 

giorde for Opſigt) 
idings ſtirred At- 


t, Cut up or aſunder, 
, opened, 

opſtiere, to cut up 
ler co upen. (opffæs 
en) to rip up. (ops 
dødt kegeme⸗ to cut 
ge. mis, (opſtære 
fer Fife) to draw 
ir Filhes, to empty 
take out the Entrails. 
) tø fwagget, todo- 


) 653 ( 


Op 


mantade, romance, boaf, 
talk big, fpesk broed, te 
vapour. 

Opftiærelfe, the Cutting up⸗ 
Ripping up, O,-cning vitha 
Knife, Drawing of Fowls &c. 

Øpnfrærer, a Vaunter , Brage 
gard, Braggadochio, vapour- 
ing Hector, Belfwagaerer, 

Opffærerie, Vauncing, Sw.ga 

"gering, Rodomantado, Va- 
pouring, Cracking. 

Opſtiſrte, to tuck up truſs 
up» to gird. 

Opftiørening , the Trusſing 
or Tucking up. 

Opſtiortet, trusfed or rucked 
up. (være vel opſtiortet) tø 
be curiously put to it, be in 
a fine Pickle, be brought tø 
a fine Pafs, be brought 
finely to Bed. 

Øvfkrabe, ro ftrape tip, 

Opſtreven, nåred, fer down, 
Written down, (være høit ops 
ſteeven bos een) to be highly 
in one's Books, be in great. 
Favour With one, be great 

— with one, 

Opſtrivt, (paa noget) a Note, 
Memorandum. (paa et Or⸗ 
denſbaand) a Motto, Device, 
(paa en Poſe cder Laſte) 2 
Ticket or Note on a Bag ot. 
Bottle, aa Title, (paa en 
Apothekerſlaſte) da Label, 
(vas forlangte Bøger) 2 
Note. (paa et Monument) 
an Iaſcription. i 

Opſtrive, to write or ſet 
down, note, commit tø 
Writing, enter or book 

. down; td record, 

Opſtrivning, a Writing ér Set 

ting down, en Annotation. 

Opſtrue, co unférew, fcrew 
open, (frise i Veiret) to 
life ot wind up with a Screw, 
(0. Stilen) te write bom= 
baft, (0. fin Tale) to ufe a 

igh» 


rd 





-Øb ) 6, 9. 


Ovpentet, adorned &c. 

Oppynening/ Aaornios · De · 
coration. 

Opraabe , (ved Navn) to call 
tøver an Asfembly, (opraabe 
Timerne om Ratten) to cry 
the Høors oftbe Night, (ops 
raabe ved Uuction): to ex- 
pole or fer to public Sale, 

— 2 * * 
wager, to rake or ferape nj 
From fhe Ground. TE 

| Oytede Sengen, to make 

— the Bed, 

Oxrredt, (ſom eu Gens) made. 

Øpredning, the Making of 
thé Bed, 

Opregne, to enumerate, re= 
cite, reh » Pepear. tell 
over again, (fælle) to tell, 

i: tø reckon ae» 
igne boer Ting nett: 
ifær) to fpecify, étsblirh, Coptette: 5 
— reftore, compenfate 
Opregner, 3 Reciter, Rehear- —— far. 5* 


fer, 
Opsegnet, recited , rehearfed 5 
* 








Opregning, Opregnelſe, E- 
mumerat! Commemora- 
tion, al, Reckoning 
up.  Counting. (af hver 
iſer) a Specification, 

Opregnings« Sang, a ta= 
* Bellis urra 

Oyrxeiſe, to r: rear, eredt, Friendf( hip, . 



















fer op, ele! noget (om (9 ift) . 
dd: fr up, (ef 
bare MENE ST» ——— — 
t Tro ') tø rife, 'ger Opretter, RR raifek ; 
hl HAGE vas fa TERE mig. TRTER I» fertled, Cm 
op Serie) I will net given i) repgired, 3 K 
Rufh for ie, will not move" . Cfom SBenfløb) 


slim S it, gt iore Opreis. 
ning for) to rtftore, indem- Oꝛ fincere, vwprigir 
ren CT ES Se 
Sted) to travel, go up, —* 





p ) 655 ( Op 


genſteds af opfporge) he is 


eeking out or 
e 


lig up with a 


walk up. 


un 1.) to. 


le Wine wich 


Fe 

Toi) to fpread, 
xtend, expand. 
Bue) to bend a 
nde et Gevær) 
te (fpænde loft, 
bend, lacken. 
1 Spender) to 
om Seil) to 
nd the Sail. 


(Slatning) 
Slackening. 


immet) ſpread, 
etcht out. 


make or ſet 


xtend, ftretch 


rike up, Blay 
mufical Inftru- 


nifh, get done 
ng. (finde pag 
o intrigue plot, 
nachinate, to 
e evil deſigns. 


prout, fhoot 
up. fpend or 
ar Proviſions. 


leave, ſplit or 


»00l up, Wind 


trace, fcent, 
fearch, ſmell, 
tit. 

ind, meet with, 
ter. (han ey in⸗ 


nowhere to be found. - 


Opſprække, to unfew, un- 
ſticch,to rip up whar is ſewed. 


Opſprænge, to b. cak by Force, 
(opfprænge et Batterie i 
Luften) to fpring, blow 
up 4 Battery, 

Opfpringe, ro fpring up, lesp, 
ikip or jump np, (opfptinge 
fon en Kugle) to bound, (0. 
fom fegte” Saftanier) to 
crack. (fom en Laas) to 
give Way, 

Opſprungen, crackt &c. 

Opfpunden . .finifhed. (ops 
fpunden, ſom onde Auſſag) 
machinsted, brewed, fram- 


ed, 
Opſpundſe, to unbung, open 


the Rung - hole, 
the Stopple. 

Opſpytning Expectoration 1— 
Spitting odut. — 

Opſpytte, to ſpit out, expecta- 
rate. 

Opſtaae, to riſe, ariſe, to riſo 
up, ſtand, get up. (opſtaae 
fom fra Sygdom) to rifle, gec 
up again, recover from Sick- . 
neſs. (opfaae fra de Døde) 
to rifle from the Dead, 

Opſtaaen, opſtaaet, rifen, 
ariſen, got up. n 

Opſtable, to pile up, heap 
up» raiſe as a Hep, | 

Opſtablet, piled, heaped up. 

Opſtabling, a piling or Heap- 
ing Up. 

Opſtadſe, to trick yourfelf ap, 

Opſtand, an Inſurtection, 
Uproar, Sedition, Commo- 
tion. (giore) co make, 
caufe for raiſe a Sedition. 

Opſtandelſe, Reſurrection. 

Opſtanden, riſen ot arifen, . 

we 


pull out 





I 


ol Cr" ) 652 ( OM 


teddet, hrubbed up, rooted 
.… up, ſet in Order, 

ng the Grubbing 

ap Boeting up. 

„CErytte op ad) to 

ufcend, merch up, 

Fr —** . td roet 
sg up. pluck up-by the Røot, 
TAaradicote, deſtroy usterly. 
Øprefring, Rooting up or 

" Plucking up by che Raot, 
KKradication. 


Opſadle to ſaddle or put on 
' Saddle, pe 
Opſagt 

are ; fe: over again, (ſom 


Contrakter) unfay'd,  re- gypg; 


, chimed, retraded. (9. Bœ- 
relſe) given Warning to re- 
ve. (0. Veufkab Jrencun- 

ced or give up. (Tiene⸗ 
fe) given up or religned, 

Opfamle, to garher, rakeu 
or pick up from the Ground. 

Opſamlet, gathered, taken or 
picked up, . 

Opſanke, en gather, collect or 
heap up. (Sr) to glean. 

Opianter, gathared, collect- 


Opfanfning, Gathering. Col- 


lection. 


Opſat, fer er put up. (pufat 
fom Haar —* curled. (0. 
paaPapiir) drawn up. couch- 
ed in Writing. (opreiſt) erec- 
ved, (ophibſet) enraged , .in- 
genfed, trans ported with Pas- 
fion. (ubſat) reprieved, re 
— (paa) bent upon, 

ond of. (opſat er iffe ſtien⸗ 
fået) Forhearance is ne Ac- 

uittance, or all is nog loſt 
fhat js delay” 

Opſats, (fil Fruentimmer) 2 
Knot of Ribbons, a Fon- 


tange, Caf Porcelain) a Set 


— 


ef China. idet til! 
as Minute, che irſt D 
of a Writin 


Opſætniug⸗ 


nute, rough 


Opfærfig, rebelliaus. 


atre, ſtubborn. head 
refraectery … cencom 


" (være og to 
ward or ræfra ary⸗ 


ap, take Hesd agri⸗ 


Ovpfærfigén, rebell 
—XX ål 


ornly, 


. ghed, Hesdine! 
ſom en Lectie) repe- — — 


ey. Contumacy, ] 
tarinefs ,. Frowerdne 

ætte,: (noget nae el 
to put, (ct or place ſpn 
npon «Place, (ſotte 
Sengen) to rai'e yor 


"the Bed. (opſætte fig 


Bogn, Heft) to m 
Coach, a Horfe, 
into 2 Waggon, ( 
aaret) to drefs th 
opfærte et Sfrift) t 
up» pen a Writing, 


wn ør conch in VW 
føre: paa Klak) t 
firit Drau 


h 
iinz. (opfætte Bed: 


ør compofe Verſes. (t 
udfætre fil en ander 
pur off, defer. dels: 
graftinete, to adjou 
Keuler) to ſet up Ni: 
(opſotte en Snare) 
Snare, (Copreiſe) te 


Opſœtte, (opbidft imod) 


one up sgaiaft, (gig 


hidppet pag) ta incite⸗ 


on. inftigate, (fig) 
pofe, thwart, croſa. 
di& to revolt agsinf 


Opſeœættelſe, Delay, Def 


Butting of. Proro 
Proreguing, 


Opſætteiſes⸗ Drey, 8 


of Reſpite. 





Op 


sli he, kindle, to 
2 Flame or on Fire, 
sed Kierlighed) to 
ith Love, 

r Kindling, Lights 
ng in Flame, 

to carch er take 
kindle, to be in- 


indled, inflamed, 
o eontrive, exco- 
viſe, invent. find 
t of. 

imazinable, or 
be devifed of 


oniriveld, devifed, 
m af Joeden) to 
ups pick up from 
id. (modtage, an: 
o receive. take one 
ge een i fit Huus) 
e up at your Lodg- 
eceive, entertain, 
bour him, (optage 
to receive, admit 
Company. (optage 
n) to incercept, 

rake tip by che 
tage af Limingen) 
e. (optage Pen⸗ 
) to take up Money 
:, or borrew Mo- 


eler ilde) to take 


l, to take in good 
» (optage en Piket, 
o intercept, take 
t &c. (optage en 
ig Perron) to ſeiꝛe. 
I a tuſpicious Pers 
? him in Cuftody, 
»ofen., unty, un- 
tægtige fig fort) to 


ccupy beforehand. 


re optage i Barns 


dopt one, take him 
e of Child, give 
A'sRighe, (det bled 


voptagen) the Mo 


) 657 ( 


2) 

ter had affected the People va⸗ 
riously or in a different Aan- 
ner. (optage en Plan af en 
Stad, Faſtning) to myke the 
Ground plot or Ichnogra- 


hy of a Town or'a Fort, 
optage det med een) totake 


up che Quarrel, to take up 


the Cudgels ageinit one, 
(ban tog det op ſom en Be⸗ 
fæmmelfe) he took is as an 
Affront. (IF tager der ilde op; 
hvad man figer eder i Ven⸗ 
fab) you misconſtrue, what 
one tells you as a Friend, 


Optagelse, Ci et Gelſtab) 4 


Reception, Admisſion. (Dp⸗ 
ſnappelſe) Interception. 


Optagen, received, admieted. 


(optagen fra Jorden) taken 
up» lifted or picked up. ”. 


Optegne, to note, fet or write 


down, (optegne fom en Hi⸗ 
ſtorieſtrider)to record. (man 
har optegn.t det) it is upon | 
Record, (optegne bver ifær) 
t» fpecify, ' 


Optegnelſe, Optegning, a 


Note, Annotation, Invento- 


ry. 
Optik, the Opties. 
Optikus, an Optician, 
Opringe, to bargain, cheapen. 
Optiſt, optic. 
Optoe, to walh, ſcour. 
Optog, a Procesfion, Parad 


State, Pomp, Shew. 
Heſt) a Cavalcåde, (paa en 
Skueplada) AA, COplob) a 
Tumult. Kict, E 


& 


Optse, to thaw. 
Optamre, ro raiferhe Timber» 


work of s Houſe. 


Opisrre, to dry np, draio. 
Operaade, f. Tiltraade. 
Poirade/ te Mount ; ende 


. 





Og (654 ( Og 


"high =fwelling Language, 
or kina gh — 
Opftruet, unfcrewed , -fcrew- 
ed open &c, Com en Tale) 
bombaft, fwelling. 
Opſerning, Unſere 
” Winding up with a Secret 
Ovpſtudt, (form Jorden) (hor 
up, raked up. f. opffyde. 
Opfyde, C(ſom Planter) tø 
Thoot or grow up quickly. 
Co. (om Muidp) " 
den) to rake up. (i Beiret) 
to fhoot up er upwerds. 
€o, Krudt) to fpend, wafte 
Gunpnwder by Shooting. 
(Q et Toug) to coil a Crble. 
opfærte) mme. 
Opft yde, (i Doihen) to grow 
up, grow tall, fheor no, 
' (ks: Puften, ſom en Zugi) 
to mavnr, 
Opffylle, to rinſe or vaſh. 
Co. fom Bølger) to wafh, 
dafh againit. i 
edSom) to nail, far 
jen with Nails. (en Blafat) 
te fix ur fet or poft up 2 
Placart, (Døren)to force or 
bounce open 2 Deor. (et 
Gted i en Bog) to open at 
== Paflage in Book. (et Ord 
en Ordbog) to turn over 2 
Didionary about & Word, 
to fearch for a Word in a 
Didionary. (en Leir, Telt) 
to piech a Camp, a Tent, 
(en Bod) to fer up 1 Stali 
in the Markér. 
Opſlaae / (ſom Freft) to relent. 
break 25 che Froit does, (ſom 
en Def) to kick up, tø jerk, 
Cmed een) «o break your 
Promife with one; 


Opflag, (paa —— t 














f 2 C 


Opflagen , aeil⸗d 
with Nails; (sp 
Biafat.) fixed, 

&e. pitcned » fe 
Opjiagning, th 
Fixing or Poftin, 
Opfleben, grinded 
Opjlibe ; to grind « 
Opflide, to wear 1 
off. wafte or fpoi 
Opfline, worn et 
wafted, 
Opfliffe, to lick up 
Oprfluge, to deveur 


upe 
Opjluger, 4 Devonri 
fon, | z 
Oyſingning, Devg 


Opfluge, devouredy, 


up. i 
Opfmelte , (tedee 
unſolder. fr 
Opſmelte eder øæ 
melt, Ce: 
Opimøge, (fø 
FS oe rack er 
Upimøge, (Tool 
fume Tobeccce 
Opimyffe, to «2 
Fm bellish, 
Opſmm yerer 
8 
Oi kning, 
—A 
Opfnagert 
fmell one 4 
Opfnapning 
Ovſnabre⸗/ i 
—— 
tø intereej 
Opſnappet / 
fejzed i 














Op 


ccretion, Grewrh, 
Flower or Primè of 


3, Shewing foiths ” 


8, Exhibition, Pre- 


udvikle) to unfold, 
unwind, unſwathe. 
o wind up. (Anker) 
1, life Anchor. 

” fhew forth, pre- 
rofer, exbibit, pre- 
before one's Eyes, 
)ocumenter) to pro- 


o wipe up. 

Lo grow, grow Up, 
,… become of ripe 
? at full Growth (til 
increaſe in Virtue, 
op) to rife, fpring 
ne forth. 

grown up, of ripe 
te full Growth, 


, wound up, 


racle, 
a Greenhouſe. 
Oration, Speech, 


to make an Oration, 
n Orator, Rhetori⸗ 
oratory. 


ord, Term, Express 
man er kommen i) 


Repntation. (af 


velfe) 8 Monofylla- 
et Ord i Grammati⸗ 
article, (føre) to 
Discotirfe, to pres 
”nlethe Roaſt. (med 
in a Word, (give 
ive one foul Lan- 
Gade ét Ord falde) 
ut a Word, utrer it, 
ne O. (gien) nor a 
the Pud "ing, kee 


lalf, (Holde * i 


) 659 ( 


Op 


be es a good as' your Word, 
to kæp your Promife. (være 
overflødig i) ce be verbore, 
or full of Words, to have 
your Tongue well oiled, 
(fan giver ingen gode Ord) 
he talks magiſterially. (hån. 
fan ikke gibe hende et got 
Ord) he cen no? ord her 
one gond Word. (faae noget 
for gode Ord og Penge) to 
et ſomething tar Løve and 

loney. (give fit) ro plight 

our Faith or Troth. Cveglg 

rd med hverandre) to ex- 
change Words, te expoftus 
late, to quarrel. (falde ind 
i Ordet) to interrupt øne, 
(Løsning) the Word, (føde 
Ord uden Mening) Court- 
hoiy-Water. (fmøre cen om 
Munden ned føde Ord) to 
fprinkle ore with. Court-ho- 
ly-werer, (have ikke et Ord 
at fige) to be down in che 
Mouth (et Ord er ét Oed, 
en Stand cn Mand) sny ho- 
neſt Man will never ge from 
his Word, wil always ſtand 
to it or be as good as his 


Word. (hvad behøbdbed mane 


ge Ord) what need many 
Words (give gode Ord) tø 
ive fair Words, ſpeak fair 
ikke fige et Ord) to be filent; - 
n. t to mutter à Word, (ikke 
ſige ef Ocd mere) ro fay not 
a World, (komme for Ordet) 
to have your Name up; to 
come famous, rendwned o£ 
celebrated, to get 4 vredt 
Name or Repuiation. (have 
et O. at fie): 0 have Intereſt, 
to beat Sway. (ſpiſe cen af 
med Ord) ev amtre one wi-h 
fair Hopes, feed him with 
Emptinefs; keep him on tbe 
Tenters. C(vaa mit Ord 
Upon my Word, (Guds Ord 
the Word of God, the Sci ipe 
turens: 



















Opfender Cpaa 
eller Gaandvertiole) 8 
Check or Sideben! of i Pøia 
Prels. (Sgandpeft) a Pumpe n Army in Bar 
Opftegen, 'afcended» Mount —* (optil 
rer, fpread. 0 
—*8 Ciftemme) begin — de, (fade 0! 
to fing. — upwi 
Ovftige, to afcend mount. ap. Copitøde 
rer up» Arifes tO — Ps force open al 
Taagen, guatigbeder, Dun fom Mader) |! 
jer optøet, the Mift. Stowach· 
rife, (det. fliget ;ø form i wftødning, C 
veri) it wambles of rifes in FForcing ope! 
y Sromach. COpfidt fom en je, (Im 
galt, Ratette) 10 (Gt ife mount orn ver you 
up in the ge oppe tot 
en Bog mount & Opftutfen, Pi 
Cozchs Horle» 28 up into a wairh Pins. 
Coach, get on å Horle, (ops Opfværte, to 
flige ſom egierligheder) again» 
Tire as the Defires 02 Dar Ovfvinge, to 
mations (en fer oyfeg bod FCfig) to ri 
Ham at tel e til Kom) 2 Fancy Fortune: 
"ok him go 80 (0 Rome. rd mr ( 
O ugigelie 2 Opftignins, A- — 
rang s optisnins sr Cr uger 
ting op (paa em Sogn , Safe E 
Syed) the Getting up i into H 
Coach oron 2 Hor fe, (af en Ovivi 
aagt) the Rifin ve — 
338 (Zualet) uw! n= Sngoolmer 
up of Birds, na (af 35 Opivalmen 
KS — Was kling of — Swelling 
the Stoma€h» egierli ber 
Vers) the Rifing of ng J 
ing» mountings 
up. 


—5* —D S 
the lineal 
Lineagés 








Or  ) 665 (| Dr: 


Otdinere, (give Befaling til) 


Betaler) a regular 
ter, (ordentlig am 
neat Chamber, (or⸗ 
Gieſt) 2 daily Gueft. 
lig Dragt) a genteel 
(ordentlig Bord) our 
y» common Fare, 
teg ordentlige Lob) 
mmon Courſe of 


jen, regularly, order- 
&ually, ſtrictly, me- 
ly. (i Orden) in 
ucgesfively, (fæde 
n) ufually. (ordent« 
vev anden og tredie 
r the moft Part every 
or third Dey. (or: 
n, noie) punctually, 
ty. Ebetale ordent⸗ 
to pay punctually. 
dentligen) to dine at 
n or fixt Hour. 
hed, Regularity, 
lity, Strictneſs. 
Ordre. 
oſenet hos Militaire) 
tch-word, 
sier, one, that dis- 
e Senfe of a Word, 
falfe Conſtruction 


rd, Word for Word, 


n, verbally, 

vr, an Etymologift, 
ing, Etymologizing, 
a Spokesman, 

a Man of many 
a Prattler, a verboſe, 
e Fellow. 

ie, Pratt ling, Loqua- 
"erbofiry. 

n, ordholdig, keep- 
ir Word, as good as 
Tord, 

s, a military M:sfen- 


mm, (Præfters) the 
ng or Ordination of 
Se 


to order, bid, command, 
(giøre Anſtalt) to order, 
make Regulations, Prepara- 
tions, (ordinere Praſter) to 
ordain Miniſters. 
Ordklang, an Accent. 
Ordfløver, a Sophiſt, Sophiſt- 
er, Caviller, 
Ordklaverle, idle Conception, 
Cavilling, Sophiſtry. 
Ordkortning, Abbreviation. 
Ordkortningeronſt, Abbre- 
viature. 


Ordkrig, Dispute , Wording, 
Cavilling,Conteftation, Chi- 
canery. 


Ordne, ta order Things, fet 
them in Order, to ordain, 
regulate, appoint, fix, deter- 
minate, dispofe of a Thing. 


Ordning, Order, Regulation, 
Dispoſition. , 


Ordprang, Compliments, high- 
flown, lofty or ſoaring Ex- 
resſions, a high Strain, 
ombaftic Words, Bombaſt. 


Ordre, Order, Command, 
Charge, Cemmisfion, In- 
junction. (Øvrigbedé) an 
Edit, a Mandate, (til Or⸗ 
bre af N. N. betaler jeg) to 
the Order ef N.N. I pay, 


. Ord. Regifter, a Nomencla- 


ture, 

Ordrer, (efter Ordene) accor- 
ding te the Words, expreſſed 
Word for Word, | 

Ordriig, copious, abounding 
in Words, verhoſe. (naar 
hun kommer paa" den Mate⸗ 
fie, er hun ordrig) upon that 
Top:c fhe lays herſelt forth. 

Ordsſorandring, CEtil en 

ue«gentlig Korſtand) sa Trope. 


Ordsoprindelſe, Ztymology. 
Erda 





Or 


Ordſpil, Pun, Quibble, A)- 
luſion. (Zvetydigbed; Am- 
biguity, adouble Entendre. 

gorandring af Lyd eller 

ogſtaver )  Paranomsia, 
(bruge) to pun. quibble, to 
play upon the Sound of 
Words. " 

Ordſprog, « Praverh, Adege, 
Saying, (ſom et) by Wey of 
a Pruverb, (efter) accord- 
ing to a Proverb. (Slide til 
et) to become s Proverh, 
(giore til et) co turn ſome- 
thing into a Proverb, 

Ordſprogelig, proverbisl,. 

Ordſprogenes Bog, the Pro- 
verbs. 

Ordſprogviio, by Way of 
P. overb, proverbially, 


Ords Sammenſctning, Cen- . 


ſtruction. 
Ordſtrid, a Strife of Words, 
Logomachy, Lr pute. 
Ords Udeladelſe, Ellipſe. 
Ordvexrel, the Exchanging of 
Words,Alrercation, (komme 
i Ordverel med een) ro enter 
into an Altercation with one, 
to exchange Words with him, 
Organ, Virkeror, sn Organ, 
Organiſere, to ørganize, 
Organiſeret, organized. 
Organiſt, organical. 
Organiſt, adv. organically. 
Organiſt, an Organiſt. 
Orgel, an Organ or 3 Pair of 
rgans, 
Orgelbælg, the Bellows of the 
. Organ. 
. Ovgelbygger, an Orgen-build- 
er, Conſtructor ofOrgans, 
Orgelpipe, sn Organ-pipe. 
Orgelregiſter, the Regifter of 
an Organ. 


Orgeltræder, an Organ: 
blower, 


Orgeltunge, 2 Valve, 


) 6620 Or 


Orgelverk, K.O 
Orzent, ſ. Efter] 
Orientalſt, ſ. øf 
Original, ſ. an ! 


Original, origin 


girally, C(ori 

menter) aueh 

merts, 
Originelmynttet 


Archetype. 

Orion, Wiier 
Orioa. 

Orkan, a Hurri 

Orlog, War, 

Orlogsffib, a M 
Ractleſhip. 

Orlov, Sorlov, 
mishon, (Fo! 
ſion. 

Ovm, « Worm, V 
to be trouble 
(ban krummer 
he winds himf 
like a Worm, 
allerede fomr 
this Wood isa 
eaten. (alle 
Vermine, all Sc 
Chan bar en O 
he has gota Mi 
chet in his hu 
Maven , Sps 
Worms. Maw-V 
orm ) Eartbw 
plaget af Or 
felted with W 
Orm) to breec 
iTænderne)Ro 
fe Orm under 
eu Hund) te 
— ) 

Hierteorm) 
Worm. 

Ormædt, worn 
ftroy”d by Wc 

Ormefrs, Worm 

Ormekage, Worr 
Lozenges, prep 
out Belly-wora 





Of ) 663 (| Ov 


E, Wormgrafs, Am- 
Tanſy. 
uued, July. 

f/ Worm-duft. . 
øer, Worm-powder, 
, Wormhole, 

aig, vermic. 

ig, antiverminous. 
en, vorm eaten, 
Worm - holes. 
enbed, Worm-eaten- 


Boar. (Ornetand ) 
ik of ea Boar, 
ligsort. 
phie, Orthography. 

an Ortulan, 
amp ſteam. 
gt, Øften. 
ele, ' 
ely, curdled, ceagu- 


, 2 Cheefe- vat, 
Cheeſe-cake. 
a Vallow, 
9, Curd ef Cheeſe. 
er, Cheeſe⸗monger. 
the Rennet, 
a Mite or Maggot 
1 Cheeſe. 
to. turn, eurdle, 
te, 
?, the Rind of Cheeſe. 
F Eaſtindia. 
irer, en Eaftindia- 
1 Ship belonging to 
tindia - Company. 
, Eaftindian, 


Sud, vi love big 4 
Deum, 


ß Oſtorm. 
the Curdling, or 
ition. 
he, Cotte Dage) a 
t. (inden otte: Das 
lin a Se'nnight, (for 
inde) eightſy. (otte 
detyve) eighty eigho. 


ei 


Otteaarig, eight Years old, 
Ottefodet, eightfooted. 
Ottefold, eightfold, 


Ottegange, eight Times, 


Ottekant, an Odangle, 


Ottekantet, octangular, eight- 


cornered. 
Ottende Æthe eighth. 
Ottendeel, the eighth Part, 
an Eighe, 
Otterſlange, an Adder, Aſp, 


Viper. 
Otting, half e Firkin, 
Oval eller ovafrund, oval. 
Oven, ubove, hi h. on high. 
—8 fra) from above, 
ovenmeldt ) .aboveflaid, 
sbove- mentioned, (oven i 
Kiobet) into the Rargain, 
over and above, 
Ovenfor, above, (ſidde oven⸗ 
for) to fir above, in rhe 
firft or uppermoft Place. 
Ovenmeldt, sbove mentioned» 
above ſaid. 
Oven over, over it, upan it, 
Ovenpaa, above, upon, oft. 
uppermoft, (være even paa) 
to be above Buvard, to be 
aut of Fear or Danger, 
Oventil, above, on high, . 


aloft. 
Ovenud, thro? above, 
Qvenved, at the upper End, 


Over, over, above, beyond, 
(fomine over cen) to furprize 
Onie, take oné nap ing. (ſtri⸗ 
ve over en Materie) to write 
upon a Subjed. Cover alt 
ab) beyond all Hopes, 
over det ganfåe Legeme) all 
over she Body. (reiſe once 
Land) to go. 0 travel by 
Land, (pave en.over fig) to 
have a Superior, (over Gore 
det) ar Table. (over Hart) 
beyond the Sea. (Fife c& 
Bud over et andet) ca. end 


Mesfage upan Neslage, 
Vius 





Or 


tures, the Holy Bible, (tale 
Ordet for cen) to intercede, 
plead inone's Behalf. (tag 
mig Ord derfor) take m 
Word for it. (fadre Or 
folde ikke Gætfe) fair Words 
butter no Parinips. (ban 
bliver ikke altid ved et Ord) 
he.is not in the fame Story, 
he is off and on. (ſiig med et 
Ord) tell me in a Word, 
et Ord) a Word with you, 
—* et troftig Ord med cen) 


to ſpeak a Word of Comfort" 


with one. (brug ikke mange 
Ord derom) make not many 
Words about it. (han ér ikke 
fattig paa Ord) he is ver- 
bore, copious, abounding in 
Words. (Ordene dyde godt 
for Dam) he has 4 good or 
handfome Delivery. (tage 
ten paa fie Ord) to take one 
at his Word, (han funde ikke 
tale et Ord for Sorrig) 
Grief choaked his Speech, 
(tale et godt Ord for een) to 
fpeak on one's Side, (det 
gene Ord foy def andet) one 
Word created another. 

Ordbog, a Dictionary, Word- 
bonk, Lexicon. (liden) 2 
Vocabulory. i 

Ordbogs: Sorfarter, a Lexico- 
grapher, i 

Orddreining, the Wreſting or 
Distørting of a Sayinz, the 
Putting >» falfe Conſtruction 
Upon a Word, 

Orden, Ord…, Method, due 
Form, (Indretatng, An⸗ 
ordniug) aR-gulation, Dis- 
puſGtion. Ordering, Conſti- 
tution. (Rad, Rakke ꝛc.) 

Rank, Row, Series, a Turn, 
Order, (i Mad og Drikke) 
a Diet, Regiinen. (geiſtlici) 
aholy Inder, (Iæqae, ſaætte 
i Orden) s urde c. pla. or 
fer Things in Order ot Ar- 


) 660 ( 


Or 


ray, to adjuſt them. (der 
er ingen Orden i dette Huus) 
there in no Rule in this 
Houſe. (bringe fine Sageri 

Orden) to fertile yourAffairs 
or Concerns. (bringe et 

Sfrift i Orden) te digeft 2 

Work. (fætre Tingi) top 

Things into a riglit Method, 

to range them, (holde cen i) 

to keep one in Order. (ØK 

marſcherede i) they marched 

in a Row. (holde god Ordeni 

en Krigshœr) to keep a ftriå 

Diſcipline in an Army, (sett 

Soldater blive holdte ged 

Orden) our Soldiers are well 

diſciplined. (Ryt teriet reti⸗ 
rerede i god Orden) the Horſe 

retired in good Order, (ef 

ter) in Order, fuccesfively, 

one after another. 

Ordens⸗Baand, the Ribbon, 
either blue or white &c. of 
the Order of Knighthood. 

Ordensbroder, a Brorher or 
Fellow of a religions Order, 

Ordensfolk, People of fome 
seligious Order, 

Ordenskiæde, Collar or Chain 
of a Knight. 

Ordeusmeſter, the Mafter or 
Head of an Order, 

Ordensregel, the Rules, Laws, 
Statues or Conſtitution of 

an Order. 

Ordenstegn,a Mark or Sign of 
Honour, 

Ordenstugt, a monaftical Di- 
(einige, 

Ordentlig, orderly , regular, 
regu'ated, fer, punctual. 
methodiea!, (fat € Orden) 
ordered, put im O.der, 
digeſted. (Cordentlig Dome 
mer) a comvetent fudge 
(ordentlige Cider” ſet, ip 
pointe] Tay es. pan er en 
ordentug Mand) he is & 
punctual, orderly Ma . (of: 

dent⸗ 





Io 


relfe + 


Delive- 


: bear with, tale- 
, fufter, indulge, 
med een) to in- 
r with him, take 
ith him, 

Toleration. In- 
Forbearance, Le- 
Skyld, Kordrin⸗ 
te, (i Sel) Par- 
tarance, (ſom ins 
)crueb inhuman. 
ꝛ, indulgent, for- 
ild, human, mo- 


Wen. Protube- 
he Hand, 
ring ; Superfe- 


o convince, con- 
rinal, prove him« 
nce, evict, per- 
ꝛrtain. 

ng, Convidtion, 
neſs. 

convinced, con- 
icted. 

de, convincing. 


on Dale, over 
tales, over Hedge 


bind or tie fome- 
vrap it about, 


remaining, left, 


levne) the Reft, - 


» Remnantg, Reſi- 


o remain, reft, 
re, reſtant, lett 
Mive over paa et 
emain, to ſtay 


a Reſidue, Rem- 
» Remainder, 

at the Table, 
ver BRoard, into 


) 665 ( 


Ov 


Overbrede, to, ſpread ovar. 

Overbræffe, to break in Pic» 
ecs, fnap in Pieces, 

Overbringe, to carry, bring 
over. to transport, (over- 
bringe ef Brev til cen) .te 
deliver 2 Letter to one, 


b 


"Overbringelfe, a Transpore, 


a Carrying over, Transpor=- 
tation, . 
Overbringer, a Bearer, Deli- 

verer, 
Overbud, a Outbidding, Ea- 
hancing the Price, 
Overbug, Epigaftrium. 
Overbyde, to outbid, overbid, 
bid more than another, 
(overbyde i Spil) to revy, 
Overbygge, to ſuperinſtruct. 
Overcomplet, ſupernumerary. 
(o. Goldater) upernumers, 
ry,” new-inlifted Soldiers, 
Overdaadig, lavifh., prodigal, 
rofufe, luxurious, waftelul, 
intemperate, incontinent, 
voluptuous. 
Overdaadigen, lavifhly, pro⸗ 
fuſely &c. 
Overdaadighed, Laviſhneſs, 
Prodigality, Profuſion, Lux- 
ury + Waftefulnefs, 
Overdæk, (til Skibs) a Deck, 
Overdeel, the Top or upper 
. Part, the higher or ſuperior 
Part, ' 
Overdekke, v. tø cover ſome- 
thing over, cover it with 
ſomething. 


Overdække, ſ. 2 Covering, 


Overdommer, & ſuperior 
Judge. 
Overdrag, (Credits og Debits 
fra en Bog i den anden) che 
Carrying over ør Transport» 
ing of Dr, and Cr, out af 
one Boek into another, thg 
Transport, the Aalanee 
carried over. 





Or 


Tretydiſhed Am- 
bixuity, adouble Entendre. 
VCorzerting af fod eller 

ogffaver ) Paronomafi-. 
(brug:) to pun. quibble, to 
play upon the Sound of 
ords. 

POrdſprog, a Proverh, Adage. 
S»ying. (fom ct) by Way of 
a Pruverb, (efter) accord- 
ing to a Proverb. (blive fil 
et) to become a Prorerk. 
(giore til et) co turn ſome- 
thing into a Proverb,  . 

—B8 , proverbial, 

Ordſprogenes Fog, the Pro- 
verbs. 

Ordſprogviis, by Way of 
P. overb, proverbially, 

Orde Sammenfærning, Cen- 
ft: udtion. 

Ordſtrid, a Strife of Words, 
Logomschy, Dipute. 

Ords Udeladelſe, Ellipſe. 

Ordverel, the Exchanging of 
Words, Altercatior. (komme 
i Ordverel med cen) to enter 
into an Alrercation with one, 
to exchange Words with him, 

Organ, Virferør, an Organ, 

Organiſere, to øorganize, 

Organiſeret, organized, 

Organiſt, organical. 

Organiſt, adv, orgenically, 

Organift, an Organiſt. 

Orgeb an Organ or a Pgir of 

rgans. 

Orgelbælg, the Bellows of the 
Organ. 

Ovgelbygger, an Orgen-build- 
er, Conſtructor ofOrgans, 

Orgelpipe, an Organ-pipe. 

Orgelregiſter, the Regifter of 
an Organ. 

Orgeltræder, sn Organ 
bſower. 

Orgeltunge, 2 Valve, 


luſion. 


) 662 Or 


Ordwil, Pun, Quihble, A!- 


Oraelverk, f. Orgel. 

Crieuc, f. Vſterland. 

Oriental, f. oaterlandfft. 

Criginal, ſ. an Original, 

Original, original, dane ori 
girally, (originale Des 
menter) authentic Inérr 
mer.ts, 

Originalmynſter, aProtoryn, 
Archetype. 

Orion, (Stierne) the Sr 
Or onm. 

Ocfan, a Hurrican, 

Orlog: War, 

Orlogsffib, a Man of War, 4 
Raſtleſhip. 

Orlov, Sorlov, Furlow, De 
misſion. (Forlcv) Permis 
ion. 

Orm, 2 Worm, Vermin. (habe 
to be troubled witch Worm, 
(ban krummer fig ſom en 0.) 
he winds himfelf and turas 
like a Worm, (Ormen & 
allerede kommen i Træd) 
this Wood is already-worm" 
eaten. (ulle Slags Orm) 
Vermine, all Sorts ofWormi, 
(pan bar en Orm i Horedet) 
he has got a Maggot or Crot 
chet in his head. (Orm | 
Maven, Gpølorm) Belly 
Worms: Maw-Worms(Jerd 
orm ) Earthworm. (van 
plaget af Orm) to be ir 
feſted with Worms. (ark 
Orm) to breed Worms, (2. 
iTœnderne) Rottenneis (fe 
re Orm under Tungen ra 
eu Hund) te worm a Der, 
—S Tape-worm, 

Sierteorm) the  rousd 
Worm, 

Ormeædt, worm-esten, de 
ftroy?d by Worm, 

Ormefrø, Wormfeed, 

Ormekage, Worm-trochifhes, 
Lozenges, prepared co drive 
out Belly-worms, 





⸗ 


Oo 


on, Surpriſe. In- 
ng fuddenly upon 


o attack, asſault. 
or fall foul upon, 
(overrumple) to 

gome upon one 
Iy. Cbefrære) to 
ex, (overfalde et 
Invede or overrun 
. (blive overfalden 
dom) to be feized 
cafe, be taken with 
overfalde os en 
Storm overtook 
lus. (atten over⸗ 
Night overtook 


we'e hengbted. 


cen med Skields⸗ 
veigh ageintt one, 
'eproachful Words 
Me 
attacked, asfan'r- 
ed, furprized &c. 


2 &n Aggresſor, 


to fumlle one. . 
to pafs ovgr > to 


”asfege, 


the Surface or 


8. 


bundance, Super- 
» Plenty, Copious- 
uence, Overflow. 
tat Quartity. (Det 
is an Fxub:rance, 
y» Profufion or 
is. (bave) to a- 

or with, have 
e or Plenty of. (et 
n par Overiod af 
endige Ting) 4 
boundirg with or 
undance ør Plenty 
hings necesfary, 
de Ring i O.) he 
Ching in Aftluence 


) 667 ( QOo 


he lives In Clover. (Overffob 
” af Complimenter) an Fxceſs 
of Compliments. (til Over⸗ 
flod vil ieg lægge dette til) 
over and above or more' 
abundantly I will add thit. 
"(tlOverdod) over and above, 
Overftodig, ahundant, co» 
ions, plenteous, ſupera- 
—*æ fuperfluous, ex- 
uberant, overloving. 

Overflsdigen, 'abundanely , 
copiously, luperfinously &e, 

Øverfiødigbed, Abundance, 
Affluence, SuperÅuity, Exu- 
berancy, Copiousnefs, (Øde 
ſelbed) Prodigality. 

Overfladigheds⸗orn, the 
Horn of Plenty ar Cornuco- 
pia, 

Overflugt, Deſertion. 

Overfivde, to overflow, break 
our of it's Banks, GFVloden 
har overdødt Lander) the Ri- 
ver has pat the Country. un- 
der Water, has deluged ie, 

Overforſtander, a Superin- 
tendant. 

Cverforftanderffab, Superia 
tendancy. —* 

Overføre, to transport, carry 
er vonvey from one Place 

- to snother, (overfote til 
Vands) tø paſs Goods 
over the Sea, (overbeviſe) 
to Convince, 

Overforſel, Transport, 

Overfufe, to rattle one, chide 
or reprimand him, te abufe 
one, tø. take one up fharpln 

Vverfusning, Check, Repri= 
mand, ' 

Overfylde, to overfill, (overs 
fylde fig med Spiſe) co glut 
yourielf, fill, ſtuſſ. eram. 
clog or cloy yoar Relly, 

Overe 


7. fo ) 664 (| 0 


.Cinteren over) during che ¶ helen) to gæplsin op iøte 
Winter, (aaae duer noget)to — na Pasfage of the! Mi 
have the Management of, to — me over een) te rafk 
i rufted with, Clade een one, (fidde over een): 
gane over alting, mas bar) above one, - (det eg 
go give one the Charge of sil — ben&odover 9 
our Eftate, (oper Gaden, — and a half Foot ab⸗ 
jeien) over thé Way. (oyer Ground. (over es 
Banbet) beyend Warer.(lige — sbave one Foot hij 
over for againft, right av — fylder fin Grader om 
inft, (fom figger lige over — Higsdaler) he owes h 
Fe) Oppofits, Cover 80 Mar) ibove 400Dellen 
ve 8o Years, (overalBore grbeider over fine & 
, Modujng) beyond allExpec= — hewerksabove hisser 
tation, unexpe&edly, (over — "(det ev over hans & 
SE ERE aR TE Cane omen er 
lemt rive Brevet is am om 
Tak had made him ke ta hans Evae) his 3 
get to write the Letter, — above his Åbiliey. (de 
han fov ig) over Bogen) — oser min Sorfand). 
Sleep overtook him resding. Things are aboye me 
Cærgre fig over noget) to be — yondtheReachofmy! 
mortified or fret yourfelf at ftanding. (nu i vore 
fønierhing, (blive opbragt blive Folk ude over der 
øver nogen) to beinragedor — æde over deres Aypeti 
incenfed at one, (forfærdes Venge over deres Credit 
øpcr noget) to be aftonii hed ple now-adays flay e 
øramazed at ſomething.(for· + yond their Time, eat i 
færdes over at fee cen) to be — their Appetite, fpendt 
terrified af the Sight uf one, their Credit, (bang 
Cforfærdeg over at fer noget) alle andre i Stumh 
to he affrighted at the App, — went beyond" all oth 
aranca of famething, (falde rel. JVandet gi 
pver noget) to ftumble, fall øver Knæerne )-the 
over, (giøre fig Betænfning . came above his Knees, 
øver noget) to ftumble ar faer Gtremmen) toer 
fomething, fcruple at, (forms iver, (laſe fin Legtie 
nme over nogen eller noget) to et your Lesfon by 
” ftumble on fomebody or — over cen) to 
: thing, to light upon it, (være over one, (glæde ſig od 
over cen) to be above one, tø rejoice ar one. (Kol 
(have Magt o. cen) to have ſat over ſine Underſaati 
Power over one, (fafte Band King is fer over hisSu 
paa een) to throw Water at Overait, everywhere, 
ene, (ride, kiore over cen) ta where, all ebout, all 
ride, drive over øne, (høre about and about, in 
Borclæsninger overPropberen, — Place. (i Almindel 
Eiaiae) to hear, aslft arthe — above all. 
" Lectures on the Prophet Flsi- Overant vorde/ to dt 
na, (leſe odet Stylier af Bis give or furrender, 

















kh 





Od 


de, Eforeſtaaen⸗ 
nent hoverin 

:chængende Bare 

Danger. 

g GOVEeDd, precipi- 
th Precipitation. 
na loſeligen) (u- 
» flighely, 


1 Superior, Ma- 


reign. 

mme, Sovereign- 
ite Dominion, 

ſt, ſuperceleſtial. 
en, One over ano- 
ne, lobe krydsviis 
den) to crioſs. 
ſtalk, Lord-Stew- 


er, Lord-Steward 
ing's Houfehold, 
the Superior- 


to leap, jump or 
rhe Head, Chief 


Ci Almindelig? 
the whole, gene- 
general, (i fort) 
sat or the Bulk, 
np», at the Greats 


verhsrelſe, Ex- 
Hearing, Proba- 


interrogater ex- 

ar, (overhøre eft 
hear a Child fay 
by Heart, 


to fmooth with 
"i Engelland) the 
Lords, 

(en Muur) to 
a Wal!, 
to vejl, Cøver 
11. 


) 669 Ov 


Overhyrde, the Mead of the 
Clergy. 

Overjægermefter, ſ. Ober⸗ 
jægermejter. 

Overiile, to hurry, overha- 
ſten, do in Haſte. (overiile 
en Gag) to hurry or preci- 
pitare a Buſineſs. ( ovetiile 
fig af Vrede) co fly or fall 
out into Paſsſion, to be 
transported with Anger. 

Overiilelſe, a Hurry, Overs 
haftening , Precipitation. 
(af Vrede) Pasſion. (af 
Overiilelſe J precipirately, 
rafhly imprudently. 

Overiilende, precipitately, in 
a Hurry. 

Overiilet, hurried, overhaſten- 
ed. (overiilet af Vrede) 
transported with Anger, 

Overkaſte, (en Kappe) te 
flip on a Ciosk, ' 

Overkiortel, 2 Great: éoat, 
Surtout. 

Overkisre, to pafs over in & 
Coach. (Pognmanden hav 
overfiørt et Barn) the Wag- 
goner drove his Waggon 
over a Child, ' 


Overklakke, overkladde, to 


daub, blot, ſpot, beſpat⸗ 


ter all over. 


Overklaædt, covered, elad 
. over, 


Overklæde, to eover, cloathe 
all over, (overklede med 
Bræder) te line with Bosrds. 
cover with Boards, to board. 


Overflædning, a Covering 
witch Boards, . 


Overkline, to do” over or 
cover wich, 


Overkoge, to boil aver, 
Overkogning, 1 Boiling 


ever, 
Overs 





Ov ) 670 € Ob 


Overlæg, (fom ty 
hinanden) Con 
ment, (Eftertar 


Vverfommande, the chief 
Command, . 
Overfommeé, to arrive at, Come 
or get to, (træffe, finde) 
to find, met wich, (ufor⸗ 
ventende) to furprize, take 
one art unawares. (overtom⸗ 
. me, fom Arbeide) to manage 
or maſter a Work, (Ud inter) 
to bear the Charges, ber. 
de) to get, acquire, obtain, 
become posfesfed «cf. 
Overfommen, arrived, get tø, 
(funden, truffen) found, met 
with pitcht upon, (uforven⸗ 
tende) furpriled, unawares. 
Øverfomft, an Arrival, a 
Geetting ſomewhere. 
Overladde, to overload, over- 
burden, overcharge. (overs 
ladde fin Rave) to clog your 
Stomach, ftuff, cream. glue 
or overcharge your Belly, 


Overlade, to yield. give up or 
over, Convey or make over, 
reſign to, concede, (jeg fan 
iffe overlade det for faa ringe 
en Priis) I cannot afford it, 

ive it up for (0 fmall a 

atter, Coverfade noget til 
eens Dom) to leave 2 Thing 
to one's Judgement, (vær fad 
god af o. mig det) pray let 
me have it, make it over 
to me, 

Overladelig, what mev be 
made over, convey'd, given 
up. refigned to, alienable, 

Overladelſe, aY'elding, Giv- 
ing up» Making over, Con- 
Yeying or Conveyance, a 
Refignetion, Leaving, 

Gverladt, yielded &c.. fr 
Verbum. 


Vverlæbe, the Upperl:p, 
Dverlæver, (vaa Skoe) the 


Upper - leather of a Shøe; 
Vamp. 


fomped) Delib 
Bect on, Mesfu 
tig Overlæg elle 
ed cen bar) 
med Overlæg 
beration, deli 
Overlægen, fape! 
fing, overcomin 
(være overlegen 
rior to one, te 
overbeår . bear 
Cvære overlæger 
ber) to farpats, 
i txceed nå 
evrinthen, 
legen) T am ni 
not ſtrong enon 
corye mightily I 
Overlægenbed. S 
Excelience. Pru 
Overlægge , (Beta 
liberate, refieQ 
upon, rumins 
ponderate, devil 
felf, to canvafls, 
bare. (overlæggt 
den) to concert 
gether, confer 
Overlæfe, to ren 
øver, (ban dve! 
gefvindt ) be re 
over in Haſte. 
Overlagt, (med et 
ed. (overveiet 
meditated. m 
Raad) deliberat 


Y… — 
Overlagt, adv, d 
sdvitelly. 
Overlangt, Nowly 
careleſaly. 
Overlaſt/ Overci 
grest sa Burden. 
Muleftet:on. Tro 
tion. Infule, fr 
(aiore) to møl: 
trouble. 





dr. ) 671 ( 


, to overcharges , 
len, lade too much. 
: være befværlig) to 
trouble, teaze, vex, 


e., 
overcharged, ovef- 
o outlive, overlive, 
(den ſom overlever) 
eft Liver, 

, 2 Surviver or 
t, Survivance, Sur- 
Pe 

'e to deliver, hand 
it one a Thing, give 
eld, ſurrender. (een 
Forvaring) to de⸗ 
nething into one's 
Cuſtody. 

mr, a Deliverer. 
tg, delivered. &c. 


ering, Delivery, 
! &c. 


outlived &c. 
, f. Overlæbe. 
the upper Belly, 
(en Flods) the Over- 
of a River or Break- 
of its Borders, (af 
I the Overflowing. of 
ler, (overſte Dætte 
Skib) the Orlop or 
er Deck of a Ship, 
nden) the Running 
the Enemy ot De- 
(Overbæng ) Im- 
ty» Moleftarion, 
(ſom Floder 16.) te 
rs break out of it's 
, to flow or run over. 
løber over) che Pos 
tr, (til Fienden) to 
to the Enemy. to de- 
Udgivterne overløbe 
'essie) che Expences 


Overlsber, 


Ob 


exceed the Incomes, (be⸗ 
fvære) to importune moleft, 
tire, teaze, haunt. trouble 
disquiet. (lobe faftere end. 
en anden) to outrun, out 
ſtripa ta prevent or anticis. 
pare one in Running, 


Overlsben, overflown, ran. 


øver &c. (befsæret) impor- 
tuned, teazed, 
(tu gienden ya 
Runaway, Deferter, Turn« 
back, v. 


Overlydt, alond, with a loud 


Voice. 


Overmaade, overmaadigen, 


exceedingly, excesfively, ex- 
orbitantſy immoderstely 
extravagantly, our of Mea- 
fure, beyond Meafure; ins 
finitely, (overmaade for) 
Huge, immenſe. (overmaa⸗ 
de viid) vaſt. 


Overmaadig, exceeding, ex=" 


cesſive. exorbitant, extravge 
gant, immederate, 


Øvermaal, Overmeafare, Sur- 


plus, Surpluſage. 


Over Maal og Maade, ex= 


cesfively, out of M alure,, 


Overmægtig, Å overlægen. 
Overmagt, Superiority, fu 


rior Force or Power, Maſte- 
ry, Advåntage, 


Overmale, to paint ſomethi 
" over, to daub a Wall, ike 


Overmand, 2 Superior, Ma- 


fter, an Overnratch. (yærg 


eens Overmand) co have the 


Advantage over one, tø ſur- 
pafs one, Chan er Qvermand 
der ) he plays the Maſter, 
demiheers there, 


Overmande/ to get the better 


of ofie, to overmatch, overs 

rule, to mafter by ſuperior 

Force, fubdue, . 
Over⸗ 





vv ) 672 ( 


Gvermanding, Overmatching. 
Overruling, 
Overmenneffelig ; ſoperhu- 


man, what goes beyond che 
Resch of human Nature. 
Overmeſtre, to mafter one, 
vet he berter of one, 
Overmod , Superciliousnels, 
" Haughtinefls, Infolence, Ar- 
rogance. Prefumptuousnefs, 
Pride, ' 


Cvermodig ſupercilions. 


haughty, inſolent, arrogant 


prefumptuous,  overween- 
ing. proud. 

Overmodigen, haughti'y, in» 
folent'y. overweeningly, 

Overmodighed, f. Overmod. 

Over morgen, after to Morrow. 

Overmundſtient, the King'e 
chief Cup - begrer, 


: Watten, during the 
Nighe, by theNight,al:Nighr. 
Overnaturlig, (upernatural, 


above of over the cømmon 
Courſe of Nature, 


Øvernaturligen, fupernatu- 
rally. 
Overotficeer , ſ. Oberoſfi⸗ 
ceer. 


Overopfigt, Superintendancy, 
chi⸗i Inſpection. 
Dveropſyn, ſ. Overopfigt. 
Overopſynsmand, Superin⸗ 
tendant, Chiet Overſeer. 
Overordentlig, extraordinary, 
uncom mon, - 
Overordentligen, extraordi- 
narily, uncommoply. 
Eversſe, to pont down upen. 
(overoſe cen med Belgiernins 
get) to beftnw accumulated 
Benefirs upon one, hesp up 
Benefits upon him, 
Oberparlement, the Unper- 
honfe of the Parliament, 


Overplsie, f. kesie. 


AD. 


Overrakt, resche: 
preſented. 

Overrang, Supe: 
cedency, 

Overraſte 2 te fu 
one, take one n 
upon: feize un 


nim. 
Overraſkelſe, Su 
Overraſtet, furp: 
bum. 
Overræktte, (ee 
reach, delive 
one fomerhing. 
end en anden) t 
another, to os 
furpsls in Heig 
Overregne, to c 
pute, calculare, 
Overregnet, com 
culated. 
Overregning, Ci 
Calculation. 
Overreſt, a Surpl: 
fage, Overplus 
mainder, 
Overret, 2 ſuperi 
Override, to rid 
Overrive, (Farve ce 
un) to grind Co 
Overrumple, to (ut 
take, take nep 
upon ene, 
Overrumplet, fu 
Overrumpling, 
Overs, ſ. rilevert 
Overſat, Caf et 
andet) translate 
Cover en &lod) 
s River, 
Overfærning, (mi 
Pasting ør Ferry 
Transportarion ( 
Cen Grort) 2 Ski 
a Diteh. 





Ob 


Fmed et Fartoi) o 
over or Crofsa Ri- 
over, (overiætte 
) to transiate, turn 
out of one Lan- 
anorther. (overs 
zelſt) to transla“e, 
r or do inEnglifh, 
6 (ſætte over Il⸗ 
a Pot on the Fire, 


"+ Cén Bogs) 
mn, Verfion. (fon 
gſtaven) a Meta- 


a Translator, 


te oven over) to 
averſee, lvok ram 
se. (man fan overs 
le Slette fra Bak⸗ 
Om this Hill you 
v or furvey the 
ta Survey or View 
n, look all chePlain 
s Hill comman''s, 
overtops or over= 
he Plain, Grev'dere 
2 1.) to revife, 
iperviſe, examine, 
1 Writing &e. (fee 
Fingre med) ro 
over ſee, allow for, 
bear with, pafs 
unde J have over. 
bam ) chat you 
ve' overlooked im 
adet Sel) to overs 
fee, uveritep,over- 
:hing. to let (lip, 
iegled. 

( Overbærelfe ) 
es  CTonnivance, 
Reviſal. ſecond 
on. (Bel) Ovet- 
esåght; Negle, 
Reviſor, Corret- 


verlodked , over- 


nnemſeet) review- 
. u 


) 673 ( 


Ov 


ed. revifed; (taalt) allow?d 
for, connived at, (fvoefomt) 
ked, overlooked. 

Overſeile, to traverſe, co ſail 

or eroſs the Sea, paſs ir over, 
"Coverjeile etSkib) co overſet. 
overfail, overrun it, run it 
aground, to fall foul upon. 

Overſende, to ferid, convey, 
conſign or remit fømethikg 
to doe. , 

Overſendelſe, sa Conveyinde, 
Sending, Configning or Re- 
mittince. 

Overſtaaren, cue in two df 
åfunder divided, (ſom Klæ⸗ 
de) (hon, . 

OverTiære, overſtære, (fie 
re midt over) to cut in two or 
aſunder tø divide, (Klæde) 
to ſhear Clorh. 

Overffiærer, 2 S!-rårsman; 

Overſkicererſax, Shears. 

Overftiæring, Cutting in two. 
(Klædes) Shearing, 

Overſtibe, cm tronsport. ſhip 
Gods over the Ye1. convey 
them by Shipping, 

Overffiende, overſfie!de, tø 

ſcold one, revil. or ahufe 
him, belth ove reproachful 
Lingusage dgainft one, , 

Cverftielden; Scolding, Rø 
vidhs. 

Overſkikke, to ſend, tonvey; 
Confign or remit. 

Overſtimles, to grow mouldy 
or mufty, 10 mrtider, 

Oveérftinné, tå fhine over; 

Overffiøre, Upper-Petticoat, 

Over Før, 4 Gallofh, 

Overſtorpe, the tipper Ernſt. 
(Jordeus) the Surface ofrhe 
Earth i 


ODverffreden, exteded, ſ. 
Verbum; 


.Overffrive; to flep et påfå 


ſomething over, ge beyond 
t. 


⸗ 





, Od 


to' go beyond Meafare, not 
keep within, Bounds,overgo. 
outran, exceed.. the 
or Limits, 
trespaſs upon er tran 
"the Laws, violate them. 
VOverſkridelſe, Tranegresſion. 
Overftrige, (en) to ontvoige 
| one, outroar, exceed him in 
Clamour, to deafen one with 


Cr ing. 

— et Sereger 
an Infeription. (paa ef Gren 
a Supericription. (over et 


Sindbillede) a Motto, Sym- Øv 


ol or Device, be, øf 

Overſtrive, to infcribe, puran 
In:cription to. (overſtrive 
paa et Brev) to put a Super- 
fcription re a Letter. 

Overfud, che Surplus, Sur- 
plus ge. Overplus, Reſidue 
o* Remainder. 

Overſkyde, to remain, reft, 
exceed the Sum. (der ſtyder 
intet over) there is nothing 
over or left, 

Overſtygge, to overſhadow. 
throw aShadow over a Thing. 


Overſtyggelſe, Overſhadov- 


ing. 

Overſtylle, overfuvømme, to 
overfiow, drown, overwhelm 
with or put under Water, to 
ſubmerſe. 


Overffyluing,an Overfowing, 
Tnundatien, Flocd. 


Overſlaae, to throw or cafk 
upon, (overſlaae med Band) 
to beſpaiter, bedaub, ſplaſh 
one with Water. ' 

Overflag, Overregning, te 
Supputation, Computation, 
Cafting of an Account. (gide 
re Overflag) to accounts 
reckon. uppute or calculate 
the Coft. caft up an Account, 
(paa en Kiole) a Band. 


(overtrædd), te 


)- 674 0 Ob 
-Åte (0. Maal og Græntjer) 


Overfæsve, ro b« 
ſpattęer over, 
, to bedewb, be 
ter. 
erſmoriijg, 
vbing. 
Overfmuret , be 


" Smesred 


Ovexrſuee, to ove 


with Snow. 
Overfnøfle, to ſ. 
s him up fherply 

primand him. 
Overihøfting, 
Overfpænde, (fø 
Bet) to ftretcå 
"thing. (fpænde 
» ftretch or exte 
Overipinde, ( n 


Overſprede, to c 
Overſpringe, to 
jump over, .( 
ſet by, paſs b 
Overſp. Pite, ov 
beſprinkle, bel 
Water ar. 
Overſprsitning,! 
Beſpattering. 
Overſpunden, gi 
"ed or wh:po'd o 
Overſpytte, co be 
beſputter. 
Overftage. te far 
overbear, got! 
up with. hvid | 
faae en Ban 
furmount, wea 
to overcome 2 
Overftegen, fart 
over, climbed 
Overſtemme, rn 
Overitente , to 
aſperſe. befpatt 


fe med Gal 
fplafh. 





On 


sing, Belpriankling, 
ringe: t 

Hz overſtenket, be 
d, baſpattered. 

to ftepover, climb 
rmount. (operſtige 
ingamunr) zo fcale a 
(overfige en Bred⸗ 
verfiow, break out 
tanks. . 


, to overcome, fur- 
ta conquer, get the 


tg to befprinkle, be- 
aſperſe, bedew. 
to ſtrew, ſprinkle 
ver. 


ſtreved, ſprinkled 


st, ſtricken, dawb- 
(overſtrogen ſom 
crofsed over, can- 
trafed, i 
pe, an Outftocking, 
thes, 
, to ſtrike, dawb 
gover. waſh it over, 


ge medKalk) tø par- 
silter, —W 


je med Galve) te 


overieuge med Fare 
int over, (overſtry⸗ 
int) to crofs out, 
Writing, 

ing, the Striking 
wbing over. (ſom 
the Crosfing over, 
g or Erafing of a 


"bruges i folgende 
er: fætte Midler 
o ſpend. wafte, la- 
ame, disſipate, play 
iDrakes w.:h your 

(gage overſtyr) 
bortive. come to 


(ban Anflag øst 


) 675 ( 


u 2 


os 


overffyr). hisDefign was fru» 
ftreced, dissppoinced, went 
to Wrack, miscarried, 
Overſtyrte, te throw -one 
down. Te 
Øverfvømme, (et fand me 
Ksigémage) to invade, over- 
run, overwhelm er overfow 
a Country withForces. (ober- 
ſpomme ſom Vandet et Land) 
to overflow, droun. (blise 
overfvemmet med Band) to 
. put under or cover.d 
"With. Water, (føemme ben 
. Over) to fwim over, 
Overſvommelſe, Overflowing, 
Inundation, Flood, - 
Overtale, to perſuade, induee 
or influente one to dø ſome- 
thing, pur him upon it. (hau 
er let af overtale) he is eafily 
perſuaded. 


Overtalelig. perſuaſible. 


Øvertalelje, Perfusfion, In- 
ducement, Induence. 


Overtalende, perfuading, per» 
ſuaſive. perfuafory, 


Overtelt, perfaaded, induced, 
Overræffe, to cover all over, 
OvertϾlle, to count over again, 


Overtraad transgresfed, eres- 
pasfed againft, violated, in- 

ringed. 

Overtræde, (træde hen over) 
to ftep, cread or pafs over, 
(bende, haudle imod Poe 
pen) to transgrefs, trespils 
againſt, violate, infringe, 
break the Law. ” 

Overtrædelfe, (Lovent) 1 
Transrreshon. Trespaſs, 
Viovlarion ef Law, In'ringe 
ment, 

Overtræder (Lovens) a Trine. 

grestur Trespasſer. Viola- 

tor or Infringer of the Law, 
Over⸗ 








elosiet, clsudy, giceæy of 
næring. 


Cvertvers, adj. C-ofs, aercſi. 


dik vårt, 
afesunce traverſe. (jeg 

føg bet overtvers) I refolved 
tv dø it, 

Ovext yde, tu cot,vinge, evid, 
fatiofy. 

Overtydende, Convincing.con- 
vitlive, 


Overrynet, convinced. erided. 


Øvertydning, Convicdion, Per- 
nallon, 


overthæsgrt. , 


n 
* 


J 


I 


ik 





| 


Overveiet, v 
ed &c. 

Over veier me 
Weizhmaſt 

Over vettes,/ i 
tureable, hi 
Meaiture, p 
me. Cover» 





QOv 


to Convince, 
TT. tø wrap all over, 
—t0 conquer, over- 
reel Gå get the bet- 
ſubdue. (oser. 
— aøfgelighedev) to (ur- 
overcome,. furpals, 
— . Bifficulties, (vinde 
carry the Day or 
—— r £ (0. 
aber) 40 tubdue. 

rl Paskons. 

* dlig, fuperable, vin- 
* mm aquerable, furmoun- 


ilfe, Conquering» 
hing » Overcoming, 
……B8> Victory. 
Der ,» 8 Conquerer, 
her, Victor. 
Fire, to winter, poſs 
> imrer, abide all the 
" = in a Place, 
⸗ tging, Wintering, the 
gel the Winter. 
, te tub øver, 
Fe, tv overgrowy rife 
TKO overtopone. grow 
pPan. to ſurpaſs in Tall- 


Ben, (med Græs) over- 
» Guvered wirh Graſs. 
Sven, conquered, over- 
g vanquiſhed, ſubdued. 
dere, to overrate, va- 
o much. 
uOven,, Furnace, (Kal 
Ha Stove. (Bagerovn) 
pen. (Bindovn) a Wind- 
r.(bazOvnen) ar Homes 
ø Firef:de, 
ger, baked i in ihe Oven, 
ud, Tut: 
eder, ( Borbøder) a 
ekee SØ tlar Keeps 
ke Fire, that heats . che 
tt, an Oventender. 


) 677 ( 


or 


Ovnhul, Gab eler Mund⸗ 
the Mouth of aà Furnace or 
Oven, 

Ovnpenge eller Told, Fuage. 

Ovnrage, 2. Poker. 

Ovuſtovel, 2 Firef hovel, 

Ovnviſt, » Maulkin to (weep 
the Owen witch, 

Ovre, over, finifhed, f. Ex.: 
(Zæfiningen er ovre) theFort 
is taken, ør is furrendered, 

Oxe, an Ox, Runt, gelded 

Bull, Beef, Neat. (vild Ore, 
Urore) Buffalo, 

Qxreagtig, barbarous, fupid, 
inhuman, . 

Oreheen, Nest?s Feet. 

Oxebryſt, a Neat's —— 

Oxredriver, an Oxdiiver. 

Orebaar, Cow's Hær, 

Oxehandel, a Dealing in Oxen. 

Orebaudler, Studehaudler, 
an Oxenfeller, L Dealer in 
Oxen. 

Orehoved, the Head of ;an 
Ox. 9— ſtort Fultagic) an 
Hogs head. 

Orehnud, the Hide of an Ox. 

Crejyrde, 2 Neatsherd, 

Pʒꝛekalv, 1 Bullcalf, . 

Oxretiſod, Beef,. Burcher'smest, 

Orekiedsſuppe, a Beef brorh. 

Orekiove, Oxſhoe or Claw. 

Cyelæder , Neavs-Nearher, 

Oxelever, Qxliver. 


—* the, Pgunch af an : 


Ox. 
Cpemule, the Muzzle øf an 


Dye.bre, Cuet) esſque lov· 
er, 

Ore.Cie, Ox eye. 

Vrepris, the Pizzle of an Ox. 


Oyefteegz ryaſt Meat or 'roaft 


eef. 
Orerunge,  Neat?s- Tongue, 
(Urt) Buglofs, Owtangue, 


BE p. 


FAR 
i ' 
55 


Kg ; F 
P o v 33 dl 
ære (pag-Bordet) om the ” Sa) 


, 

Table. (påa Sandet) imrhe 8 Robbin 
-TCoånvy, Cpaa derbelemte 
1216) ar the Timesppointed, 
Craawendanayavtonce) (pan pant 
mn Befojlnvng) et my Ex- — st fomerhing, 

.nee, tø mty Colt (pad min > ſdeeict 
samvittighed) øm my Con- * 
feienes, (van Slottel, Ga · eovsly, to the 

Den) at the Paleces ”inrhe — have! 

Serrer (beg ve fig vaøReifen) 

tøfrovt ont J——— 

Rommer faa mẽae va⸗ ver) 

ie comys ro formucha'Hesd, 

(pille:pas Butb) to play on 
re, (forfaae fig paane " 

jet) to be good ar, befkilled 

in, (poa Credit) upon Credit. ” Cyan en fnftela) 

nrkfe paa censGundbed)re fafe Josrney. 

! drinkte ones Health, (være upon Pawn, (p 
øredpaa) to he angry with, — Interef, (paat 
(paa denne Maade) in this — my Part,  ((fut 
Manner, (fpabfere ovennbaa Prædifen) to e 
Maden) to walk after Meal, ThovghtonaSsi 
Dinner or Supper, (havenes — or meditere upo 
get pas fig, være af Betodens detpaaenged gi 

" het) tor be of Confegtené, — upon s good Bo 
(paa hante) in danifh. (flige tu fti Fod) tol 

bl i: (ligge pag fin 

i upon your Depe 

y Earneft orEarneft mo- + paa det pderfe. 
memo "pay" "forme Mimey im "the Pøine of 
Hend (ville ſidde een paa fo: ” een paa Bidet) & 
deder) to ep upbh one, (påa = - wir" Death, 
Troe ogfove)wi:houthEréud Paaagte« to ob 
pr Covin, (betale Penge paa — "Reed, atrend te 
tr Bræt) to påy Money Paasagrer, sa,0! 
upon rhe Nai!, (betåle noget pᷣaa ante, tocom 
paa Gielden) io paya Partof ufe: " 

"the Debr. (fubfribere påaen Paaranfe, 

Sug) te fubicribetnsBesk, — plainin 
Cfværge paa noget) to (wear Paasanter, 1 | 
to or afirm fomerhing with Paasanfning, C 

anm Oath.(p. eugelſe) afterthe Accuſatios. 


























Pa 


e, to work upon, 


or buſy, employ”d,, 


or taken up with. 
bauke pag, to 


| Sider, on beth 


to bind or tie fome- 

(paahinde een nos 
Prmet) to make one 
rinduce him to be- 
1aThing upon him. 


on Credit or Tick. 


viis, in & childifh 
Manner, childlike, 


Order, Command, 


ni, Charge, Man- 
ict. 

ordered, comman- 
ined. 

»order, command, 
ge, injoin. 

to build on. (fore 
aa een) to rely on, 
to lay a Cherge or 
pon, Charge or im- 


a Charge, Impo- 
jundion. . 


charged, impofed 


den Side, on the 
e. 


19, on that Foot= 


Tid, ze this Time, 
C» ' 

y at that Time, 
paa der, that, to 
at, in order te, 
såe, in the beft 
ro the beft ofyour 
Gan far gicet det 
tie) he has done it 
we 


) 679 ( 


Pa 


Daa det ſortroligſte, "moft in- 
timately. 
bag ber Laͤſtigſte, moſt fpee- 


y. 

Paa der høiefte. at higheft, at 

eft, at moſt. 

Paa det fidfte, ar laſt, atLength, 
(det er nu paa der ſidſte med 
ham) he breathes his laſt, is 

… at his laſt Gafp, on the Point 
ef Death, ” 


Daa det Sted, in tha Place, 
Daa det varſte, at work. 


Paa det yderfte, at the Extte· 
mity. (ligge paa det yderſie) 
to breathe your Esik, 

Paadigte, (ten noget) to im- 
pute one a Thing falfly, 
charge him with it, artribute 
it falfly to him, lay fhameful, 
fejgned or invented, Things 
at one's Door, make Tictions 
of one, 


Paademme, tadecide, judge, 
give or pafsludgment orSen- 
tence in, (Gagen er ilke p.) 
the Canfe is yer depending ac 
the Court is undecided, 


Daadømmelfe,, f(. Decikon, 
Sentence. 


Paadrage, (foruoldeJ'te eauſe, 
occtſſion, be che Cauſe or Oc- 
calion of. (paadrage fig Ulyk⸗ 
fe) to. bring Mischiet opan 
yourfelk, (p. fig Gield) to 
contra. run into Debt. (p, 
- fig Straf) to drav down Pu- 
niſhment upon your. own 
Head, 


Paadreven, driven, puſhed on. 


Paadrive, todrive or puſh on. 
(tilfynde) co incite. preſs, 
abet, egg on, ſtir up, iv fti- 
gate, actuate. ſtimulate. (Fyn. 
de pag) to preſs. urge, (en 
Sag to accelerate gBulinefs, 
. Profecute it, 
Paa⸗ 





En — —— 


Over vade id wade" OCD? 
ford a Rivers 
— ——— — 
chargé; opprel 
ie 5 me) BØRN 
—* ma renee 
er me, —'T 
R) Gvervældel —3* 
FS SAV SØN —— 
werv. rcha: 
** * opp KJ 
mulated, 
Over: Prefence. ( 
Sne lie) im sd 
(GG Dvervære! — 


— 
overdatende 
at, trend — 
* Overvægt, re ole 
Svirtrætithig Ovetlaying, fy btlance, 


Ovescakings  Coverings ——— 


Over veie / (véie mere) fo orme | 
welgh; 'overbalarice. dr 


m * 1gh» 
lle and Wi 7 —— down, prepøn= 


— —** bi · Gerveie (tage Bert I 
tco ex⸗mine confider, wil 
Gveridtit —ãæã—nù́ FE — — rel 
slide .decked wit! jet. "upon," deliberare, perpend. 
— ITD — (gielde mere). 
sky ds overcaft, overs orevsil Overbulanee, bket 
”elouded, cloudy, gloomyor , 976 Value 














slowring.  - the Price, 
* — eg. Øverveieljer — 
afeziince, tråvetfe; kl leg : —2— —— 


dagen oueetyers) I rele Overveiery weighéd, confider | 


es 
—3 fo convinges evide Svevelermefter ike sid 
N i Weighmafter; 

re rconviocingstoh- Wververfesj immetfe, udmet 
Ovirryset,convinced, erided, a·. 
» Feature; prodi 
Viertjoning, Convidion,Per- me, —E Glæde) ie 

on. ** extreme joy· — ion.) 

ven 








Pa 


d, upon hisWord. 
>» fix ar faſten on, 
flor Gield paa det: 


D6) this Eltate is 


i with great Debt. 
16, heroically, 


en, one upon 
efter hinanden ) 


de, beyond, on 
on the other or 

de, 

>) hit on, invent, 


etention. 
to detain, keep. 
tenacious, penu- 
"gY» niggardly. 
ed, 
iriousneſſs, Stin- 
Sgardiiners, 

ſ. Paafuglhone. 
dance» Hvarint, 
vr hear, hearken, 
ttend tø liften at, 
2 ta what one ſays. 
inde, in what 
10w, Which Wzy, 
cover, vurap up, 
Måate, in no 
a Ways. 
ø call upon or to 
Ty to, invoke, 
o implore, (paa- 
ielp) to implore 


nv ”ocation, Im- 
Adoration, 


an Implorer. 
o caft, fling or 
n. ” 

(Jords paa en 
umation. 
to decide, judge, 
pals Judgment 


) 681 


Tenhacious- 


Pa 


Paakiendelſe, Decifion, Judg 
ment, Deterinination. ” 

Paakiendt, decided, derer- 
mined. 

Paaklæde, to drefs, pur on 
Cipihes, tø array. 

Paaklaæodning, Cresfing, År 
raying. 

Pauflase, to accufe; complaio 


Paak! Age, Accuſation. Com- 
piaint. 


Paaflagelig, accuſable. 


a8Tiine, 10 påa'te upon, 
big IZnæge knecling; on youg 
Kræes. 

Paakomme, ,to happen, fall, 
OUT: beta. l. (der paafom 
ham cu Hitten) he wap at- 
tacked by or taken with & 
H'ccough, wasreigzed with it. 

Packommende, ircilent, bå- 
falling , happening. 

Paalæeg, an Iupoft, 
Cuftom, Dyev. 
aalægg?, to lay or, im pofe, 

p (oaaldgee een cen Burde) re 
Jaya Charge upon vne. (page 

. lægge Hander) co lay Hands 
uren, (paalzige Een) to 
injoin one the Faking ot uh 
Oacth. (paalænge Skat) to 
impyfe Tax. (paulægge Plae 

fer) ev apply. 

Daslæggeife, the Laying 
upon, Impofition, Charge: 
Injoining, 


Parlæsning, Loading, Char- 
ging. 

Daalæffe, to load, charge, 

Paalagt, laid on &c, 


Daa Lands⸗Maneer, Soune 
trylike, 


Paalaye, to prepare. 


Paalide, to confide i in, truſt 
to, put Confidence in; fe 


rely upon, 
Paa⸗ 


Tax» 





Pa 


Paalidelig, certain, ſare, 
true, (fro) true, fairhful, 
honeſt, fincere, 

Paalideligen, certainly, tru- 
ly. ſeithfally. 

Paalidelighed, Certainty, 
Veracity. Faichfulneſs, 
Candor, Sincerity. 

Paaligge, to ly on. (det paa⸗ 
ligger bom fom en Pligt) ic 
is eumhbent or him as his 
Dutv. "ligge pan Æg) ſ. Rue. 

Para liv og Blod, to the 
utrof? Rigour. 

Pasminde, tu reinind. put one 
ir: Mind of. advert:fe, (pads 
minde cen or fin Skyldig⸗ 
bet) to pur one in Mind of 
his Duey. (formane) co ad- 
monitk.… exhore, 

Paamindelſe, 2 Wuning., Ad- 
mo r'tion, Advertifement, 

Dadisirider, an Admon:fker, 

Pan mine Degne, in my Be- 

vAccount. 

Daa nærværente Tid, 
prefen. , at this Time, 

Paanagle, to nail a Thing 
on, fix it with Nails, 


Pa nogen Maade, in ſome 
Mea!ure, in any Manner, 


Daansde, 
upon one, prefs, obrrude, 
thrulft it upon him, give it 
him againft his Will, oblige, 
confivain, compel him cv 
agccep" of it. 

Dan ne, anew, afrefn, 

Daa Oieblikket, this Moment, 
ininediately, inftantly, in 
a Trice, 

Paapaſſe, to obferve, have an 
Eye upon, 

Pacnraabe, to call to or upon, 
Cry tc, (pausaabe een cm 
Siiy) mplore or crave 
enets Help, 


uf, (VH 


at 


to force s Thing . 


) 682 ( Pa 


Paaraabning, Imsi 
vocation. 

Paa rede Sænder, 
Res ſineſs, er Hi 

Dag Reiſen, on thi 
or Travel, ” 

Daarére, to be ri 
be akin with. 

Daarørende, Relsti 
man, Kin. Char 
nærmefte Paaroren 
my neareſt Relatio 
reit of Kin wich n 

Waarufle, co roll u 

Daa Ryggen, en thi 

Daa ſaadan Maade 
a Manner: 

Paaſats, a Super! 
ſomething pus u»o 
Thing. 

Daaiætte, to put, fe 
upon. 

Paa ſamme Tid, al 
Time. 

Paaſee, to look on 
(farve yt paa) ec 
be inten: upon, 

Das Siden, afide, 
fidelong, fideways 

Daa Sidſtningen, al 
af all, finally, 

Daa fin Dun, ru 
country: ike, 

Daa fin KRavalierſt, 


manlike, generou 
Paaſte, Eafter, Pas 
Paaffe: Afcem, Eaſt 


Paaſtebrod, unlezven 
Eafter - cakes. 


Daafte: Æg, colour 
Paaſtefeſt, the Pssfo 
Paaftelam, Eafter -l 
Paaſtemarket, Esk 
Paaſt etid, Lent. 


Daafficnfe, to por 
fill, to infufe, 





pa ) 


o acknowledge, 
:? fentible of, 

ade) fcolaftic, 
Infcription, Su» 
Subſcriptien. 
e) a Signature, 
write upon », to 
te an Infcription 
ne) to fign, fub- 


feignedly, for 
(hionv fake, 
'etence, Pretexe, 
lfe Appearance. 
(til) for a Pre- 


pretend, alledge 
se Ufe of a Pre- 


>» belmsar wich, 
paa Brod) to 
er øn Bread. 
o ſquirt upon. 
inſiſt upon, per- 
upon, meintain, 
Thing, (forfifre) 
affirm, ésfure, 
:h (baarde) to 
ty or obſtinately. 
r opiniatre,. opi- 
ſiſtiag in, msin- 
inately, inſiſtiug 
te, ſtubborn. 
Fod, directly, 
y» initantly, this 


Ye Opiniatrety , 
2 Perh ting in an 


'eten ion, Cleim) 
tand, Challenge, 
prafently, byand 
ately, fårthwich, 
to beſpi inkle, 
on, aſperſe. 


683 ( 


Pa 


Panſtige, te afcend, mont, 
Paaſtikke, to ſtick. 
Paaſtirre, to gaze or ſtare om 
or at one, ſtare him in the 
Face, look ftaringly on him. 
Paaſtrse, to ftrew upon. 
Paarve, to fow upon. 
Paaſyn, InfprSion. View, 
Eyes. (i hans Vaafon) in 
the Prefence of him, before 
"one or before one's Face, : 
Paatage, to feel, touch, hane 
dle, (det er bløde at tage 
paa) it feels ſoft. (paatage 
fig) to take upon you, tg 
underrake, (paatage frem⸗ 
mede Gebærdgr ) co affect, 
asfume particular Manners, 
(tage SKlæder paa) to put 


øn your Clothes. 
Paatagelſe, Enterhriſe. 
Paataget, undertaken, (una⸗ 

turlig) asſumed. 
Paatale, a Clairi, Title, Chat. 

lenge, an Accuſation. 


Paatale, v. to claim, leye 
Claim te, to accuſe, 191 
peach, objech againſt. 

Paategne, to ſizn, ſubſcribe. 
underwrite, (bag paa Vex⸗ 

" Jer) to endorſe. ” 

Daategning, Paategnelſe,/ 8 
Signing, Sulfcriprion, Un» 
der writinp. (bag paa Vey⸗ 
ler) an Kndurſement. . 

Død Timen, this very Inftant, 
this very Hour, immediæ- 
tely. 

Daatræfte Klæder, te put on 
your Clorhes, paatrokke 

— —8 to ftringPear ls, (paa⸗ 
træk paa en Craab) to: file, 

Paatræuge, (een noget) te 

obetrude., shrudt , - prefp a 

Thing mpan ane, to oblige, 

compel of force one tå ac: 

cept of's Thing. * 

Dans 





Pa 


Daatrængning, Obtsuding, 
Pesfng, Forcing. 
Daatrængen, a Confirsint, 
F. rang. Obtruding. 
Paasængende, presfing. con- 
ftraining . necesſitating. 
Paatræengenhed, (Vedhol⸗ 
denhed) Importunity, Ur- 
gency. Earneftnefs, 
Bisurvgken, filed, ſtringed. 
daatrek, an Impreshon , 
Somp, Printing. 
Paatrekke, (trænge ind paa 
- €en) "0 prefs clofe upon. (8. , 
mærke) ;o impring, ſtamp. 
Daatværs , crois, acro's, 
cro'swile, . 
Paatvinge, f. paanode. 
Paarvivle, to doubt. queftion, 
Uutect. 
Paatvivien, Doubt, Suſpi- 
cion, Diftruf, 
Daatvungen, faorced, preſt, 
obtruded, ehruft up-n, 
Dea Veien, by the Way, .on 
the Way. 
Paavert, Accretion. 
Daa viide Væg, wide open, 


Paavirke, cq operate, work 
u»on, 

Daa prang Maade, wrongly, 
in a wrong Manner, 

Pact, f. Pagt. 

Padde, a Frog, a Toad, 
Paddehat, a Mufhroom, 
Shampin'on, Tosdftool, 

Dæl, (Maal) half a Pint, 

Dæl, (ſom drives i Jorden) 8 
Pala, Stake, Pole, Poft. 
(til at fænge Viinranker 
med) 2 P: op. (hvortil Sol⸗ 
dater ſtraffes) 2 Poft, 

Dæle ind, to pale in, fo impale 

incloſe, fence wich Pales, 

Dælebhærfe, = Pallifade. 


Pælerammer, a Rammer, 


) 684 ( 


Pa 


Dælefærning, P 
work 
Pæleſætte, te pi 
Pile, ftrength« 
Dælctræ, Wood fi 
Piles of, 
Dælevirt, Pile o 
Dære, a Pear. ( 
Cacharine or St. 
(Marie) Mary 
Pear. (Mu ate 
Pear, (Sand) 
C(Vinter) Wint 
Dæremoft , Perry 
Pæretræe, a Pen: 
uge, a Page, (£ 
Page of the I 
(Pagernes Hof 
Tutor of che P 
Pagina, Page. 
Pagt, 2 Pad, Pa: 
tragt, Leazve, 
Skotlændernes 
Pagt) the Cove: 
en Jagt) to mak: 
fo Govenant, to 
Pagt, (ſom en gs 
ef Gods paa) 2 
n . 


8 
Pagte, (tik fig) to 
a Farm, take i 
(p. borg) to farm 
let out. 


Pagtens Ark, el 
Corenant. 
Pagter, ſ. Forpa 
ak Kieltringpak 
Rabble, Mobilit 
ty. 
Pakboe, f. Pakhu 
Pakdug, Packcloth 
" clorh, Rarras, 
Poledavis, 
Dafer, ſ. Pakke. 
Pakheſt, sa Sumpte 
Pakhuus, a: Ware. 
Pakke, a Pack, Pu 
Bundle, 


Pr ) 685 ( Pa 


d, fammen) tø pack 
ap'it up, make u| 
Andie or Bale, to 
Craffe Kort) to 
tr Cards, 

", 4 Støre-cellar» 


Packer, 
, Cords to-Ambale 


+ Package, 
r løve fin Vei) to 
» he packing make 
ck away, Cpaf dig) 
» get yon gone; 
3, a Packerbouts 

» f. poekdug. 

a Packneedle, 
Packing up, Emba⸗ 


+ Cappaper, 
—E 
„a Tun or Vesfel 
res or Merchandifes 
icked up in, 

1 Baggagewaggon, 
Toppe Cp:Tet med til 
Pawl, (Pal paa 
illet) Pall upon the 
ms (fætte Pal pad 
let) te pawl ;the 


nm 
(Pallåi) 2 Palsées 
Rafer$) 2 Palle, 

f 2 Palifade, 

ty v to palifade, 
r inclofe with Pali» 


f. Patlads. ' 
bred Kaarde) 4 Cut: 


dalmetræe) 4 Palm- 
Maal, der bruges 
Dene) Hand, 

gt, Dates. 

em; a Palmtwig; 
Fr full of Palmsy 
dag; Palmfundays 


Palmeſtov, 2 Grove of Palms 
or Date-trtes, , 

Palmetræ, a Palm or Palm · 
tree, 

Palmeviin, Palm - wine, 

Palt, f. Pialt. 

Pampufjer, Slippers, 
Panve, (Govedets) the For 
head, Cat fee i) ar 
ande, Cat ſtege i) a Pan, 

p (paa ef Gevær) Pap, 
Pandebaand, 2 Fronelet, 
Pandebeen, she Scull 
Pandecterue, the papdeae. 
Pande oar, 2 Tete, Frowzes. 
Pandefage, Pancske, 
Pandeklæde, 2 Headband or 
Fiiler, 


Pandeknep / a Finip. 





Pandereem, (paa Heſtene) the 


Frontal or Frontftall, . 
Panderyntning , Frownings ' 
Pandetour, a Foretop ef 4 

Woman: 

Panter, (Spille Jufrutieat) 
1 Pandores 

Pandt, Pant, Pawn , Cage; 
Mortzage, Pledge. (gives 
færre 1 Pant) to pur or give 
in Pawn, dips engege, 
mortgage ot pawn it. 
to redeem, fecover a Bawn. 
(doide fly ti) to lay Cain 
”to the Pawn, 

Pandte eller pærite ud tø 
feize or diftrain a Perføn's 
Goods, * 

Pandret, Pauter, (Udpan⸗ 
fer) & Sergeant or. Ballifs 

Pandiebrev / a Derd gf Mort: 
gage, 

Paudtſorſtrivning/ a Bofids 
Note; Hand wriring, odige, 
tion, (i fall God6) 2 Deed 

… Of Mortgage, 

Pandrbaver, an Holder 6f 4 
Fåwn, 4 Mortgagee. 

Pandte 





Pa 


—Rã a Fee-mortgaged. 
andtning, (Udyantning) 2 
Diſtraining or 
anorher's Goods. 
Pandtobligation, ſ. Pandt⸗ 
ſorſtrivning. 
Pandtſetning, Mortgaging. 
Pawneng. 
Pandtſætte, to pawn, mort- 
gage, dip er ingage a Pawn. 
Pandtſat, pawned, mortga- 
geu &c. ' 
Dangle, ta wainfcot, line 
with framed Woodwork, 
Panelet, wainſcotted. 
Paneling, Wainſcotting. 
Danelverf, Wainſcot, iramed 
Woodwork. 
Dant, '. Pandt. 
Pantherdyr, 2 Panther, 
Pantſer, a Coat of Mail, 
Pantſerhandſte, a Gantler, 
Pantſerkiede, a Carkanet. 
Pantſerkrave, 2 Habergeon, 
Dantiermager, an Armourier, 
Dantfevring, 2 Mai!, 
Pantſerſtiorte, 2 Coat, Jacket 
or Shirt of Mail, 
Dav, (Aliſter) Pafte. (Papir) 
paſteboard. 
Papa, Papa. 
Papagoi, 2 Parrot, Popinjay. 
fiden) 1 Paroqueto. 
Papagoibuur, 2 Cage for a 
Parrot. 
. Hapiiv, Paper, (planeret) glu- 
ed Paper. (fortif?) marbled 
Paper, (et Ark) a Sheet of 
Paper, (en Bog, eu Riis) a 
Quire, a Ream. (en Balle) ⸗ 
Bale. (fon ſlaaer igiennem) 
blotting. firking Paper, Pa- 
ner, thet does nor bear Ink. 
(Vavirer, Dokumenter) Pa- 
pers, Records, Irftruments, 
sHempelt) ſtampt Paper, 


) 686 ( 


Seiſin of 


Pa 


Papiirhandel, 2 Da 
aper. 
Papiirdrage, 2 Kite, 
Daptirbandel, a De 
Paper. 
Papiirhandler, sa Pa 
chant, a Stationer, 
Papiirkladder, Panu 
ibbler, 
Papiirkladning, Scril 
Papurmager, Papers 
Damirmslie, a Paper 
Papiirſtrimmel, Shre 
per. 
Papiſt, a Papiſt. 
Papiſterie, Papiſtry. 
Papiftiff, popif h. pop 
el. 


Pappapiir, Pafte -bo 
Pappe, (liime til med 
pafte, glue witch På 
Pappel, ſ. Katoſt. 
Per, a pair, Couple ( 
a Brace of Piſto!s. 
Ædle 2c.) 2 Couple. 
Var Dage filen) te 
ago. (med et Far i 
few Words. (Ver o 
cwa and two, byP 
Parade, a Parale, 
grear Shew. (giore) 
a Parade. 
Paradebeſt, a Palfrey 


Paradeſeng, a Bed 0 


Daradevogn, ac 
State, 


Daradis, Paradife, 
Paradisfugl, = Bird ( 
dife, Manucoꝰ iata. 


Paradietorn, Grains 
diſe, Guineagrains. 


Paradispære, a Sr. 
Pear. 


Paradistræ, Lignum 
Dargdor. psradox, 


Daragraf, Paroagraph. 
Davalel , Parallei, 





Pa 


—8 "Umbrelle, . 
spper, eller ſtygdu⸗ 
(om Planter) um- 
ous. 

ready, at Hand, in 


a Leopard. E 
Pardon, Forgiveneds, 
r, (bede om) to cry 


re 
re 4 to pardon, for- 
ion, a funeral Ora- 


fe, a Pørenthefis, 

(vedde) to bet, lay, 
(parere med Kaar⸗ 

o parry, put by, 

r wa:d off, 

, by Force, 

'e, to perfume 


'arise 
'a Pariſian. 
Pond. 


ent, 8 Parliament, 
r og Underparlement) 
cufe of Lords and 
ons. 

its⸗Raad, 2 Counfel- 


the Parliemene, a 
te of Parliament, 


atoact, an A& 
nents. 
itsherre, a Senator 
liament. 

noſt, Parmeſan. 

, 3 Parody, 

1 Perol, verbal Pro- 
"paa ærlig) npon m 
r, as I am an hone 


, CfLøfenet hos Mili⸗ 


the Watchword, the 


of 


o pair, couple. 
der, Stromper) 


DAT 


) 687 ( EPa 


ner, Marallel Lir⸗ 


match or pair Gloves: Stock- 
i ångs. (parre fig). to couple, 
ch, go to march, — . 

Dare etid , Coupling - time», 
Rutring - time, 

Parring, the Coupling. 

Dart, 2 Part, Share, Portion. 
Lot, Meinber. 

Partere, tn quarter, part or 
divide. (tage e Halvpart med 

” gen) to go halves wirh one, 

Parterre, the, Pit in a Play- 
houſe. 

Parti, Part or Party. (Givters 
mas0) a Match, Fortune, 
bebare a Parcel af Goods, 

tage :Ter bolde eens) to fide 
er take "art Cale one, take 
one's Part, (giore et vigt. 
to marry a rich Fortune, (a 
fiendtlige Tropper) a 38 
ehement of the Enemy 
Troops, (1 Staten) 2 Fe 
tion. (i-RNeligionen, Philo⸗ 
ſophien) a Se. (gane pda) 
to go upon Party or a Free- 
booting. (Spil) 2 Party at 
Gaming, 

Partieaand, Party -Spirir, 


Participant, 2 Partner, Con- 
fort, Fellow, Companion. 
Participere, to participate or 
parcake of a Thing. 
Particulterfafje, the King's 
Privy Puile, i 
Particnlierſtib, (der befeiler 
et Sted, hoor et heelt Sel⸗ 
ſtab handler) an Inter loper. 
Dartigænger ; 2 Partilans 
Freebooter, Boothaler. 
Dartigang, Freebooting. 
Partikel, a Particle, little 
Part or Portion. 
Partiſan, 2 Partiſan, Halberd. 
Partiſt, partial, pasſionate. 
Partiſthed, Partialiey. 
Jarti⸗ 


Pa 


Peatrængning Obtruding. 
tesfing, For cing. 
Daatrængen, a Sonſtraint, 
EF. rcing. Oberuding. 
Daatvængende, presfing. con- 
. ftraining . necesfitating. 
Paatrengenhed, (Vedhol⸗ 
denhed) Importunity, Ur- 
eney Farneſtneſs. 
paten, filed. ſtringed. 
tørret, an Impresſion, 
Stamp, Printing, 
Paatrokke, (trænge ind paa 
etu) to prefs clofe upon. (2. , 
mærke) 0 impring, ſtamp. 
Daatværs, crols., acro'!s, 
cro:swile, … 
aatvinge, f. paenede 
aatvivſe, to doubt queftion, 
Iurpect. 5 
Paatvipien, Doubt, Sufpi- 
cion, Diſtruſt. 
Daatvungen, forced, preft, 
obtruded, thruft upun. 
Paa Veien, by the Way, .on 
the Way 
Paavert, Aecretion, 
Daa viide Væg, wide open, 
Dgavirke, to operate, work 
upon, 
Daa prang Maade, wrongly, 
in 2 wrong Manner, 


Pact, f. Pagt. 

Padde, a Frog, 8 Toad, 

Daddebat, 2 Muf hroom , 

"| Shampinion, Toadſtool. 

Dæl, (Baal) half a Pint, 

Dæl, (ſom drives i Jorden) s 
Pal, Seske - —* Pol: 
C til at Gænge Viintanfer 
med) a Prop, (hvortt Sol⸗ 
dater ſtraffes) s Pot, 

Pele ind, to pale in, xo.impale 

ineloſe, fence wich Pales, 

pelebække, kh PaJtifade. 


Pælerammgr, a Rammer: 


) 684 (: 





Va 


Pæleſætning, Piling, Pile 
work. 
Pæœleſœtte, te pile, drive un 
Piles, ftrengetben witch Piles, 
Pæœletræ, Wood fir for makæg 
Piles. of, 
Paæleverk, Pile or Stakevort. 
Dære, 2 Pear. (Kciferinde)-a 
. Catharine or St. james'sPær, 
(Marie) Mary or our Ladys 
Pear. (Ruftateller) Maſcu 
Pear. (Sand) fandy Per, 
: (Binter) Winter - Pear. 
Dæremoft, Perry. . 
—— LØ mme i 
age, a Tage, ammerpage) 
Page pf she Bedchamber, 
(PYagernes Hofmeſter)· <he 
Tutor ef she Pages, 
Pagiua, Page. " 
Pagt, a Pach, Paction, 
tract, Leaztte, Cove 
Skotlændernes Religi 
Pagt) the Covenont. (giørt 
en Pagt) to make e Contreå, 
to govenant, to bargein, 
Dagt, (fom en Forvagter hl 
et Gods paa) a Farm. ker 


ng. 

Pagte, (til fg) to farm, tabe 
a Farm, take it on Leafe, 
Cp. bort) go farm out, leaſe. 
let out, . 

Pagtens Ark, 'the Ark & 

" Covenant, 

Pagter, ſ. Sorpagter. 

Pat Zieltringpak, the Mob, 
Rabble, Mobility, Rafcalli 
ty. 

Pakboe, f. Pafbuns, 

Pakdug, Packcloth, Packing 

" cloth, Barras , så pliar, 
Poledavis, 

Pater, ſ. Pakke. 

Pakheſt, a Sumpterhorſe. 

Pakhuus, 3: Warehouſe. 

Pafte, a Pack, Pargel, Bale, 
Bundle, 


Pakke, 





lan, be reputed (0. 
rer for en Bedra⸗ 
reputed a Cheat. 
s up for a Cheat. 
bere) to pafs on. 
| co come to pafs, 


[, a Licence, 4 
that Goods may 


Lidenſtab. 

(for noget) fond 
on, given to, (vœ⸗ 
ret for en Ting) to 
ba violently ben; 
ken witha Thing. 
idagt, Meditation 
Sufferings. 
omſt, che Marace, 
Climber. 
mcert,f.Dasfionse 


ſtorie, the Hiſtory 
ferings of Chriſt. 
ufit, a ſacred Ora- 
ore en) to perform 
ratorio. 

je, ſ. Lidelſens⸗ 


rholde fig padfive) 
ourfelf pasſively. 
ield) pasfiveDebts, 


one that writes che 


a Writer of Pals 


pons, Paſtel. 
Parſnipᷣ. 

ſtor, ſ. Præſt. 
ent or Lecter-pa- 


ink) 2 Friar among 
necatholicks, 


Paternoſter⸗ 
Roſary, Chaplet, 


Patient, fick Per« 


x x 


ya ) 689 (| Va 


Patientere, (Have Taalmodig⸗ 
hed to take Parierce, abide 
patient, expect patiently. 

Patriark, 4 Patrierch, 

Patriarkiſte, patriarchal. 

Patriarkſtand, Patriarchate. 

Patriot, a Patriot. 

Patriotiſt patriotie. (patrio⸗ 
tiſt ſindet) public-fpiriced, 

Patriotiſt Sind, Patriotifai, 
public Spirit, 

Patriotismus, Patriorifm, 

Datrocinium, Patronage. 

Patron, (Velynder) Pacron, 
Protedor, Favonrer. (Kir⸗ 
fepatron) a Patron of" 
Church, an Avowee, Herhag 
has Right ofPrefenration to 
a Benefice. (Model, Mone 
fler) a Model, Pattern. (£ade 
ning tet Gevær) a Cartouch 
or Cartridge for a Gun, 

Patroneſſe, Patronefs, 

Patrontaffe, Soldiers Ponch, 
Collar of Bindoleers, Guard» 
Cartouch, Bandoleer, Car- 
touch Box. 

Patrontaſte⸗ Rem, Pouch- 
Belt. i 

Datruille,a Patrol, the Rounds 
of the Horſe. 

Patruillere, to patrol, ride - 
the Rounds. . 

Patte, a Bubby, Paps, Tears, 
(give) to giveSuck, to fuckle 
a Child, (paa en Lomme) 
Flap of a Pocket, ' 

Patte, v. to fuck, 

Pattebarn, a Suckling. 

Pattebroder, 2 Foſterbrother. 

Pattegriis, (til Barſelkoner) 2 
Wonman, that lackt a Woman 
in the S-raw, 

Partelam, a Sucking -lamb, 
attevorte, the Nipple. 

Pauke, a Ketrledrum, (flade 

paa) to beat che Ketele rum. 

i Pau⸗ 





Pa 


andsdebn, a Fee-mortgaged. 
——ãn (udvantning) a 
Diſtraining or Seiſin of 
anorher's Goods, 
Pandtobligation, ſ. Pandt⸗ 
ſorſtrivning. 
Pandtſætning, Mortgeging,. 
Pavwning. 
Pandtſætte, to pawn, mort- 
gage, dip er ingage a Pawn. 
Pandtſat, pawned, mortga- 
gel &c. ' 
Pangle, to wainfcot, line 
with framed Woodwork, 
Panelet, wainfcorted. 
Paneling, Wainfcorting, 
Panelverk, Wainfcot, framed 
Woodwork,. ' 
Dant, f. Pandt. 
Dantberdyr, a Panther, 
Pantſer, « Coat of Mail, 
Pantſerhandſte, a Gantler, 
DanteferFiæde, 2 Cerkanet. 
Pantſerkrave, « Habergeon, 
Pantſermager, an Aimorier. 
Pantſerring, a Mai!, 


Pantſerſtiorte, 2 Coat, Jacket 
or Shirt of Mail, 

Pap, (Kliſter) Pafte. (Papiir) 
Pafteboard,. 

"Dara, Papa. 

Dapagoi, 2 Parrot, Popinjay. 
en) a Paroqueto. 
Papagoibuur, s Cage for a 

Parrot. 

vPapiir, Paper, (planeret) glu- 
ed Paper. (fyrfif?) marbled 
Paper. (et Ark) a Sheet of 
Paper. (en Bog, en Riis) a 
Quire, a Ream. (en Balle) ⸗ 
Bale. (fon ſlaaer igiennem) 
blotting, finking Paper, Pa- 
ner, that does not bear Ink. 
(Vapirer, Dokumenter) Pa- 
per<, Records, Ir ſtruments. 
sHempelt) ſtampt Paper. 


) 686 ( 


Pa 


Papiirhandel, a Dealiag is 
aper. 

Papiirdrage, Kite. 
Paptirhandel, a Dealing ia 
Paper, . 
Papiirhandler, a Papermer 

chant, 2 Statiorer, 
Papiirkladder, Paperblatctern, 

Scripbler. 
Papiirkladning, Scribbling, 
Daptirmager, Papermakt, 
Papiixmolle, 2 Paper mill, 
Paprirſtrimmel, Shred of Pr 

per. 
Papiſt, « Papiſt. 
Papiſterie, Papiſtry. Popery. 
Papiftif, popil h, popii hær 

el. 


Pappapiir, Pafte - board, 


Pappe, (liime til med Dan) te 


pafte, glue with Pafte, 


Pappel, |. Katoſt 


Par, a pair. Couple (Piſole) 
a Brace of Piftu!s, (af sg 
die 26.) a Couple. (for & 
Var Dage fiden) rwo Dags 
ago. (med et Par Ord) m 
few Words. (Par om fe) 
two and two, by Pairs. 

Parade, a Parade, State, 
grear Shew. (giore) ro make 
a Parade, 

Paradebeſt, a Palfrey, 


Paradeſeng, a Bed of State, 

Parade vogn, 2 Coach of 
State, 

Paradis, Paradife, 

Daradistugl, a Bird of Parr 
dife, Manucoↄ? iata. 

Paradiskorn, Grains of Part 
diſe, Guinesgrains. 

Paradiepere, a St, James's 

ear. 

Daradistræ, Lignum Aloe. 

Dargdor, peradox. 

Paragraf ; Paragraph. 


Paralel, Parallei, 
Das 


t 


ye ) 691 t Pe 


or Want efMoney, 
Ord og Øenge) for 
Money, (være ved) 
fh of Money, to be 
Ciffeværeved) to be 
Thor Money. (han 


) Money is fcarce | 


he is (hort of Mo- 
Cafh isaralow Ebb, 
Seti Penge) to make 
df am — (diſſe 
be i Penge) thefe 
liwell, ferchagreat 
Møbe moget for rede 
o buy for ready Mo= 
oney upon the Nail. 
ri Y., er befoftelig) 
penfive or requires 
tpences, (tage alle 
fede Penge) to give 
»any Thing, to be 
15, (en) a Con, 
Jenge) fmall Money, 
Chink, 
r, Fine, Ameree · 


a Purfe for Mo · 


1 å Money-boxs 
"ig, evaricious,grees 
oney, 

ighed, Covetous= 
arice, Greedinefs of 


sel,Exchange ofMo- 
vér, a Changer of 


, Cafh, 

2 Purfe on a Girdle, 
 aCheft for Money, 
gel Went of Moneys 
of Money, 

TY a Gripe-moneys 
her, 

I» Moneybag or 


an Affair eoneern · 
sy, Money-matters 
ry Affairs ' 


&s 


Pengeſtrin, a Cheft for Mer 


ney. 

Penges Oppeborſel, the Recei= 
ving of Money, 

Penges Rullering, the Circus 
lation of Money or Cur=” 
rer.cys 

Pengeftraf, f. Pengebøder, 

Pendetrang, f. Pengemangel. 

Penguin, CosefugD « Penge 
win i: 

Pennefiær, 2 Quill, 

Pennebunø eller Futeral, Pens 
cafe, ' 

Pennekniv, Pen-knife, 

Peunefrig, Quarrel among 
Penmen, 

Pennelade, f. Strivetøls 

Penneniffer, Quillariyer. 

Penneſpids, the Nib ofa Pi 

Peuneſplit, che Slit ol 

Penfel,2 Pencil,Brufh, painting 
brufh, 

Penfelftrøg, a Stroke with a 
Pencil, 

Penfion, Penfiøn, Annuity. 
Ctage i) ro board one, | 

Penfionere, to gratify witch a 
Penfion, fupport witha Pen= 


jon, 

Penſioniſt, a Penfoner, 

Penterbage, (til Ankerets Oy⸗ 
fordring) Car-hook. » |, 

Peon, Peonie, (urt) beony. 

Pergament⸗Parchment. (flint) 
Vellum, 

Pergamenthud, a Sheer of 
Parchinent, ' 

Pergamentmager, a Pareh« 
menimaker, 

—RX Period, | 
eriodiſt, periodica 

Perle, a Pearl, (befvety Befat 
ked) imbroidered, (et Wwich 
Pearis, (i Aet) Web, 

Perle, v. (fom Biin) to 


mantle, 
Periebaanda String of Panelet 
5 Perle ” 

















Pe 


Perlefangſt, the Fifhing ef 
Pearls. 
Perlefarve, Pearl-colgur. 
Perlegræs, Pearlgraſa. 
Perlegryn, peeled Barley. 
Perlehone, Guinea-hon. 
Perlemoor, the Mother of 
Pearls. 
Derlemusling , the Nacker. 
Perleſtiel, Pinna marine, 
Perlerivt, . Pearl, Nonpa- 
reil. 
Perleſnor, a String of Pearls. 
Perleſtikker, an Embroiderer. 
Perlet, pearly, 
Perpendikulcr, ſ. lodret. 
Perpendikkel, 2 Pendulum. 
Perpendikkeluhr, a Pendulum- 
waech. 
Perpler, f. forvirret. . 
Permioſton fra Armen, Fur- 


lo gh. 
Perrsi, a Wig, Perriwig, 
Perrykblok, 2 Perriwigblock. 
Perrykmager, a Perriwigma- 


er, 

Perrykmagerſvend, 2 Jour- 
neyman-perriwigmaker, 

Perryknet, the Caul of a Wig. 

Perſe, Preſſe, » Preſs. 

Perſe, v. tofleck, preſs. (med 
Perſejexn) to iron or prefs 
the Seams. (Druer) ta ſtamp 
Grapes, 

Perſebom, the Crofsbar of a 
Prefs, . 

Perſejern, a presfing Iron, 
(Stræders) aTaylors Gooſe. 

Perſekar, a Presſingvesſel. 

Perſer, the Prefsman, (cen fra 
Perſien) a Perſian. 
Perſeſtrue, the Vice of a Prefs, 

| the Screw or Worm of 1 

Preſs. 


Perſeſtang, the Beam of a 
Preſs. 


Perſetræder, f. Perſer. 


) 6920 


Pe 


Perſianer, a Perl 
rfikke, a Peach 
Derfiftetræ, a Pe 
Derfille, f. Deterf 
Perſiſt, perfian, 
Dersning, Presfin 
Perſon, 2 Perfon, 
Party. (fornemt 
ef Quelity. (9 
sas Man, (sin 
. Woman, (fom | 
ligtEnbede) a pi 
cen, ſom fører 
sn) a perſonab 
of Preſencx 
eens Perſon) to: 
ør repreſent. pl: 
— gode) on 
ong te 
our Part well. 
erſon) as to mn 
ownfelf, (den v 
— to Party 
anſee Perſoner) 
e& tu Perfo 
derfon) in Perf 
own Perſon. (fe 
bver Perſon) 
ed. 
Perſonalia, Peri 
Perſonalties. 
Perionel, (perſouli 
pedan) a Ci 
Derronlig, perſo 
Klage imod den : 
an AStion in the 
(verſonlig Forever 
Den guodommeli 
ſtelige Natur) «hk 
cal Union ofthe 
in Chriſt. 
Perſonligen, perſo 
on, in øene's 01 
Perſonlighed, Per 
Perſpektiv, a Per! 
Perſpektiviſk, per! 


Perſpektivkonſtt 
tive, a Part of ( 





Pe 693 ( P5 


maler, a Painter. 
xcellent in painting 
ectives. 
(raa RNæerne) the 
to the Yards. 
ESkibsterm.) a 


ers) a Foot, 

1 Jargon. 

ence, Plague ør Con- 
(han er en Peft for 
he is the Plague, 

Nuiſance tø ever- 


1 Carbuncle, pefti- 
ile, 
a Pefthoufe, Laza- 


Æ, peftiferous, peſti- 
ſtilential. 

.Peſt. 
irt, Peſtilencewort. 
t Burcterburr, 
t Petard, 


er. 

», (Fiſt) 2 Quaviver. 
Parsley. (vild) 

arſley. 

fer, an Engraver. 

atine, 

„a Count-palatine, 

e. 

lig, palatine. 

Fab, Palatinate. 

alatine. 


ſ. Perſiken. 


a Phaeton. 

e, to rave or be light 
to dote, be full of 
Whimfies or Pan- 


ing, Raving, Re- 
Stunt) an Extem- 
ic. 


Fantafy, Fantaſti- 


a fantaſtical Fellow, 
oubled with Freaks, 


Phantaſtiſt, fantaſtical. 
Pharo, Pharo. 
Phariſcæer, 2 Phariſee. 
Pbarifæiff, phariſaical. 
Phenix, Phenix. 
Phenomenon, ſ. Luftſyn. 
Philologie, Philology, univer- 
(al Learning. . ” 
Phtloſoph, Philoſopher. 
Philoſophere, to ſpeak or write 


philofophically, to argue 
like a Philofopher, to phi- 
loſophize. 


Philoſophie, Philofophy, the 
Knowledge of Things. ratio» 

nal natural and moral, 

Philoſophiſt, philo ophical. 

Phitſophiſt, adv. philoſophi- 
cally. ü i 

Phlegmatikus, a Phlegmatic, 

Phlegmatiſt, phlegmatic. 

Phraſeſmed, a Coiner of new 
Phraſes. 

Pheſit, Narural-Philorophy. - 

Phoſikus, a Naturalift, natural 
Philoſopher. 

Phyſiognomte, Phyſiognomy. 

Phyſiognomiſt, phyſiognomic, 
phyhognomonic. . 

Pbyfiognomift, Phyfiognomer, 
Phyſiognomiſt. 

Phoſiſk, phyfical, 

Pialt, a Rag, Tatter, Clout. 
(pakke ſine Pialter ſammen) 
to pack up your Avls. 

Dialtefræmev, a Fripperer, a 
Ragpicker. 

Pialtekram, Frippery. 

Pialtemarket, Broker's Row. 

Pialtet, ragged, tattered. 


Piaſte, (pladſte) ta plafh or 
puddle. i 


Pibe, ſ. (Tobakspibe) a Tobac- 
copipe. (ſtoppe en) to fili 
your. Pipe, (jeg vil iffe give 
en Pibe Tobak derior) I 
would not g1.… 2 Farthing 


for it, Cat ſpille pag) 2 Pipe: 
Å i Flute, 


£ 


* 
ra 


, . 8 Rome. 





Ye ) 690 ( Pe 


Panter, Paukeſlager, a Ket- 
tledruminer, 

Paul, Paul, 

Daultun, a Tent, Pavilion. 

Dante, a Paufe, Reftin Muſic. 

Pauſere, tu pauſe, make 42 
Pauſe. 

Pave, Pope. 
avedette, (Due med røde 
Vorter paa Næbet) Catrier- 
pigeon. 

Pavedsmme, Popedom, Pa- 
pecy, papal Digniry. 

Pavelig, pipsl, pontifical, po- 
pilh. (pavelig Værdighed) 
Papacy, the Pup2?s Dignity. 
(pavelig Bulle) the Bull, che 
Pope's Brief, (pavelig Ge⸗ 
fandt) Nuntio. (pavelig 
Etoel) che Pope's Seat at 


avevalg, the Election of a 
Pope. 

Davevalgs s Søorfamling , the 
Cerclave, 

Peber, Pepper. (Spanſk Pe⸗ 
ber) Guinea-pepper. 

Peberboſſe, Pepperhox. 

Deberfage, Gingerbread. 

Peberkorn, Peppercorn, Grain 
of Pepper. 

Pebermynte, Pepperinint, 

Debergvern, a Pepper-quern. 

Peberrod, Horfe-radil h, 

Pebervend, (Spottenav3) an 
old Bøchelor, 

Pebertræ, Pepper-tree. 

Peberurt, Dittander, Pepper- 
wurt. 

Peble, (qvelle) to ſpring ſorth, 
bubble up or out of the 
Ground, gul h our, 

Debling, (Sodttenavn) a 

oung Schoviboy, a raw 
cholar, 2 Shithreech 

Pebre, to pepper, ſeaſon with 


epper. 
Pedal, (Fodſtokke af et Orgel) 
a Fedal of an Organ. 
Pedant a Pedant. 


Pedanterie, Pedantry, Pedan- 
. alien, 

Pedantiſt, pedantic. (bære fig 
pedantiſt ad) to pedantize, 
be have in a pedanticMeanner, 

Pedel, the Beadle, Werger or 
Mzcebearer in anUniverbty, 

Dedel-Sceprer, tue Mace of: 
Beadle. 

Peder, Peter, 

Peen, (i Klæder) nice, sm. 
fine, ſpruce, genteel, 

Peenhed, Neatneis, Spruc 
nets, Nicety. 

Peent, nicely, neatly, fprucedy, 
genteely. 

Deer Vittengryn, CGticdk 
orb) « Cotquean. 

Pege, (vege påa) to peist x. 

Pegefinger, the Forefinger, 

Pegepind, a Feſcue. 

Pegeſtikke, a Divinarion-rod, 8 
Maner's Needle. 

Peile, (maale Dobden il 
Soes) to found. Cp. ea 
to discover an Island. (4 
Pompen) to ſound che Prag 

Pelit᷑̃an, a Pelican, Shoveler. 

Pels, 2 furred Coat, bellica 
Pilcher. (Lamſtind) Budge 

Pelshandler, al Furrier, Fl 
morer, 

Pelteverk, Furr, Pelt. | 

Den, a Pen. (frære Pen) 
to make Pens. (uftaaren 
a Quill. C(jortaae fin Ja 
to be a govd Fenman, tå 
write ingeniously, | 

Penge, Monev. Coin. (ffien 
bu:) Pelf, (have, være så 
Penge) to be manied, flet” 
ke1wich Money, be in Cafk 
(buve mange Penge) to be 
well lined with Montf. 

Gimaae mal Mon sy. Ch nk, 

cen fom lægger Pinse Må 

Kiſtebunden) a Penny- farher. 

(reducerer) crigd down Me 

ney. (der er ingen Pest 

iblandt SolÉ) there is grett 
Scar 











Få 


Si ).695 ( i 


Ære eller Honeur) Pilfebygning. a Periftyle, 
upon the Point of Pillefod, the Pedeſtal, Bafe-er 
Foot of a Pilar, ' 
et, (ſpille) to play Pillegvrim, 2 Pilgrim. 
PDillegrimsgang, Pilgrimage. 
ig) Picket, Pilleboved, Kavitalet) the 
a Picket. Capital, Chapiter. 
n Zugle) to peck. piucheufe the Shaft or. Shank 
| Hiertet) topalpi-L  of.a Pillar. 
35 pic-a-pac. Pile: (et Slags Svamp) Pilfe, 
uurmefere) a ) aSort of estableMufhrooms, 
Piment, Jamaica-Pepper, 
g, 2 Buffoon, Jack- Pimpe, Cdrif ofte og tær) to 
tipple, guzzle,- 
Ening, (Hiertets) Pimpernille, (Ovæfeurt) Pim- 
in, Panting, (8$uge pernel or Burnet, 


:king. Pimpernille, (peent Fruentim⸗ 
f. Ex. (med Pik o mer) an affected, finical ar 
and Baggage. preciſe Woman. 


row, Shaft, Bolt or Pimpernsd, a Piftachio or Pi- 
(at kaͤſte med) a ftachio-nut, 


pdeen Piil) co dart . . . . 
, to lange 8 Dart, Pinagtig — bainfol— grievous. 


iletræ, a Willow, Pinastigen, painfully. woful- 
. ly. 


a Quiver for Ar- Pinagtighed, Painfulne(s-Wo- 
fulnefs, 


Pind, a Plug, Peg or weoden 
. Pin, (i ét Fuglebuur) a 


Shot with an Ar- 


pik Rooft,Perching:itick(Sfoee 
:Plant Arrowhead, pind) a Peg. 
le Dindebrænde, Talfhide, (mal! 


J GStegn eg Sticks of Wood. 
' tar, flir antet d i 
(til en Hrelving) Pin OrCupIne. gehog (fort) 
Har, Burtrefs, che Dine, Pain, Torment, Tatture, 
"of a Vault (ten " Af£idion, (jeg bar Pine i 
'olumn, Maven)my Belly akes. (ber 
indtages) a Pill, ” føler ieg Vine) here lies my 
k, cull, pick of, Sore. 
ter) to flip" Peale Pine, v. (qvale, plage cen) ca 
re Shell, tø fhell pain, vex, trouble, torment, 
He Gryn) to pick, rack,affidt or grieve one, put 
routs. (pille ſam⸗ him to Pain, (pine en Mis⸗ 
ather by lictle and dæder) to put a Criminal to 
EN theRack or to the Torture,to 
: Shaft af a Pillar, tack. torture him, to 8 him 
uer 





pe 


Perlefangſt, the Fifhing ef 
Pearls, 
Perlefarve, Pearl-colour. 

. Derlegræs, Pearlgraſs. 
Derlegryn, peeled Barley. 
Derlehøne, Guinea-hen. 
Derlemoor, the Mother of 

Pearls. 
Perlemusling, the Nacker. 
Perleſtiel, Pinna marina. 
Perieerwe „Peatl, Nonpa- 
rell, 
Perleſnor, 2 String of Pearls, 
Perleſtikker, an Embroiderer. 
Perlet, pearly, 
DerpendiFulæv, ſ. lodret. 
Derpendiffel, a Pendulum. 
Perpendikkeluhr, a Pendulum- 
warch. 
Perpler, f. forvirret. 
Permisfton fra Armeen, 
o igh. 
Perryk, a Wig. Perriwig, 
Perrykblok, a Perriwigblock. 
Perrykmager, a Perriwigma- 


Fur- 


er. 

Perrykmagerſvend, Jour- 
neyman-perriwigmaker, 

Perryknet, the Caul of a Wig. 

Perſe, Preſſe, » Preſs. 

Perſe, v. to fleck, preſs. (med 
Perſejexn) to iron or prefs 
the Seams. (Druer) to ſtamp 
Grapes. 

Perſebom, the Crofsbar of a 
Preſs. 

Perſeijern, a presſing Iron, 
(Skræders) aTaylors Gooſe. 

Perſekar, a Presſingvesſel. 

Perſer, the Prefsman, (een fra 
Perſien) a Perfian, 

Perſeſtrue, the Viceof a Preſs, 
the Screw or Worm of a 
Preſs. 

Perfeftang , 


Prefs, 
Derferræder, f. Perſer. 


the Beam of 2 


) 692 ( 


Pe 


gø 

Perſianer, a Perſian. 

Derfiffe, 2 Peach. 

Derfiffetræ, a Peachtree, 

Perſille, ſ. Peterſille. 

Perſiſt, perſian. 

Dersning, Presſing. 

Perſon, a Perfon, Perfonsge, 
Party. (fornemme) a Perfon 
ef Quality. (Mandsperfer) 
a Mean, —— 
Woman, (ſom har et offent 
ligtEmbede) a public Perſos. 
(een, ſom fører en ſmuk Fr 
fon) a perfonable Man; ont 
of good Preſence. (forefile 
eens Perfon) to act.perſoaa⸗ 
or reprefent, plsy the Parref 
anothers Perfon. (ſpille fs 
Perſon godt) to s& or plsy 

our Part well. (jeg for må 

erſon) as to me, for sy 
ownfelf, (den vedkommente 

erſon) to Party concerned, 

anſee Perſoner) ro have Re 

eå cu Perſons. (i ege 

erſon) in Perfon, in yoat 
own Perſon. (faa meget for 
hver Perſon) fo much et 
Head. | 

Perſonalia, Perfonslities et 
Perſonalties. 

Perſonel, (perfonlig) perfonsl, 
(Capellau) a Curate. 


Perſonliq, perſonaily. (es 
Klage imod den rette Perſon) 
an AStion in the Perfonaltv. 
(perfonlig Foreening imellen 
Den guddommelige og mente 
ſtelige Natur) the hypoſteti 
cal Union of the two Natures 
in Chriſt. 

Perſonligen, perſonally, in er 
fon, in ene's own Perfon, 

Perſonlighed, Perfonality. 

Perſpektiv, a Perſpective. 

Perſpektiviſt, perſpedive. 

Perſpektivkonſt, the Perfpec- 
tive, a Part of Optics. 


Per· 





Pe ) 693 ( Pb 


Perſpektivmaler, a Painter. 
that is excellent in painting 
of Perſpedtives. 

Perterne, (gaa Raerne) the 
Horfes to the Yards. 

Pertyrline, (Skibsſterm.) a 
Havſer. 

tø, (i Vers) a Foot, 
rog, a Jargon. 

Peſt, Peftilence, Plague ar Con- 
tagion, (han er en Peſt for 
enhver) he is the Plague, 
Bane or Nuifance te ever- 


body. 

- Peftbylde, a Carbuncle, pefti- 

lential Bile, 

Peſthuus, a Pefthoufe, Laze- 
retro, 

Defilentfiff, peftiferous, peſti- 

” lent, peftilencial, 
ſtilents, ſ. Peſt. 
eſtilentsurt, Peſtilencewort. 
the Plant Butterburr. 

Derarde, a Petard, 

Deter, Peter, 

Petermand, (gif?) a Quaviver, 

Peterſille, Parsley, (vild) 
Fodl's parſley. 

Detfierftiffer, an Engraver. 

Pfale, Palatine. 

Pfalsgreve, a Count-palatine, 
Palsgrave, 

Pfalsgrevelig, palatine. 

Pfalsgrevſtab, Palatinate. 

Pfalſiſt, palatine. 

Pferſiken, ſ. Perſiken. 

Phaeton, a Phaeton. 

Phantaſere, to rave or be lighe 
headed, co dote, be full! of 
Freaks, Whimfies ot Fan- 
cies. 

Phantaſering, Raving, Re- 
very. (i Muſik) an Extem- 
pore-Mufic, 


Phantaſie, Fantafy, Fantaſti- 


calneſs. 


Phantaſt, a fantaſtical Fellow, 
A Head troubled with Freaks, 


8 


Phantaſtiſt, fantaſtical. 

Dbare, Pharo. 

Dbartfæer, a Phariſee. 

Dbarifæiff, phariſaical. 

Phenix, Phenix. 

Phenemenon, f. Luftſyn. 

Philologie, Philology, univer- 
fal I.earning. 

Philoſoph, Philoſopher. 

Philoſophere, to ſpeak or write 
philofophically, to argue 
like a Philofopher, to phi- 
loſophize. 

Philoſorhie, Philofophy, the 
Knovwledge of Things. ratio- 
nal natural and moral. 

Philoſophiſt, philo!ophical, 

Pbilofop pift, adv. philofophi- 
caily, . 

Phlegmatikus, a Phlegmatic, 

Phlegmatiſt, phlegmatic., 

Phraſeſmed, a Coiner of new 
Phrafes. 

Phæeſit, Narural-Philorophy. 

Phyſikus, a Nsturalift, natural 
Philoſopher. 

Phyſiognomte, Phyſiognomy. 


Porftognomiff, phyhognomic,, . 


phyhognomonic, 

Dbyfiognomift, Phyfiognomer, 
Phyſiognomiſt. 

Phoſiſt, phyſical. 

Pialt, a Rag, Tatter, Clout. 
(pakke ſine Pialter ſammen) 
to pack up your Avls. 

Dialtefræmev, a Fripperer, 8 
Ragpicker. 

Pialtekram, Frippery. 


Pialtemarket, Broker's Row. 


Pialtet, ragged, tattered. 

Piaſte, (pladſte) ta plafh or 
puddle, 

Pibe, f. (Tobakspibe) a Tobac- 
copipe. Eſtoppe en) to fi 
your Pipe, (jeq vel iffe give 
en Tibe Toba? —5— ĩ 
would not giv: 4 Farthing 
for it. Cat fpille Paa) s Pipez 

sit ie, 


A 


( 


pi 


laſter, a Neiſter. (engel 
p — * Laage — 


Srigking · Plaſter. 


Plat, dar, plain, even, level, 


det platte and) the Plein, 
at Couniry, 
Plat -Caldeled) quits. entire 


y. 

Plat, (ligefrem, but) blunt. 
.dewnrighe, (fige plat ud) 
to tell your Opinion frankly, 

Platfiſtt, a Plaice, 

Dlatmenage, Cruet- ftand, ea 
Cruet - frzme wirh gs Ceuets, 


Plattenſlager, 2 Tinman. 


Plat nd, p'ainty, fieely, 
frankly, ingennously. 
ᷣlattedſt , low-german, low- 
dutch. , 
Pleie, (Rogten) Artendance, 
Tending. Nurfing, Waiting 

upon, a Looking after. 

Pleie, (rogte) to attend, tend 
or nurfe, look atter, take 
Care of. (pleie et Garn) co 
fofter or nurfe a Child, 
(fig) to pamper your Car- 
cafs, make much of ir, 

Plete, (base Bane) to ufe, be 
ufed or accuftomed to do, 
to be wont. (det pleter faa 
at gage fil) fo it happens 
frequently, ordinarily. 

pleiedatter, 2 Pupil, Fofter- 
dauęnter. 

Pleiefader, a PFoſter- farher, 

Pletemoder, a Foſter-mother. 

Pleieſoen, 2 Pupil, Foſterſon. 

Dlegel, 2 Flail. 

Plet, a Spor. Blut, S:ain, 
Speck, Speckle. (i Cict) a 
Haw in rh: Eye. (paa bel: 
ſteene) a Flaw, (Sommer⸗ 
plet) a Treekle. (medfødt) 
a Mole. (paa Xren) a Blur, 
Blot. Stain, Blemit h. (pag 
Klæder) Spot, Stain. (tage 
af £$fæder) to take or fetch 
otf Spots of Clothes, tg 
ſcour them. 


) 698 ( 





tg 


Plette, Cfætte FI 
ſpot. ſtain. (8 
dg) to take Sta 

Pletter, fpotred, 

Plettejord, Full 

Plettekfone, ' 
fcours Clathes 
off the Spots , 
Clotkes, 

Pletteleer, f. Pl 

Plettemand, a Må 
Clothes. 

Pleureuſer, Mou 

Plenris, a Pleu 

bider ſ. pleie. 
ligt, Dutv, ohl 
Part, (giore ſin) 
your Part. to < 
vour Duty, coli 

Pligt og. Boe 

epentar.ce, 
pag et Skib) ri 
chor. (Embed 
of your Ofiici 
(efter Pligt og 
according to yt 


Duty. 
Pligtantændig, 
coming 2» meet, 
Pligtbunden, obl 
in Duty. 
Pligten, Caf et 
Prow. 
Pligtis, obliged. 
aged to. ovi 
dig intet pligtig 
nothing. 
Dligtmæsfig, con 
Duty. 
Pliatſt yldia, owin 
loyal, true, du 
Dlire, (med Øine 
Ploug, Plov; abl 
er min Ploug) i 
» fesfion, Livelih 
Plong⸗ ARS, the 
Plough. 
Plougbar, arable 
be ploughed or! 





I ) 699 ( 


ie Pleugh-Han- 
ibouring-horfe, 


e. 
Plough-fervice 
e'Lord of the 


1 Plough, 
e Coulter of a 


a Ploughman. 
the Implements 


a. 

he Ploughf hare 
of a Plough. 
Com Dagen) a 


ler Stav ' the 


he Plough -tail, 
Ploug - ox. 
ddren, Tattle, 
telerartle, Prat- 
ing» Chattering, 
rattling. 
talkative, prat- 
ng» chattering, 
very forward to 


prattle, tattle, 
»ble, blab, gab- 
tele, — 

rattler, Tateler, 
Babbler, Blab- 


dden, fubitane- 
fuddenly, on a 
all Debes, Drib- 


ick, gather. (p. 
in, (p. Blomſger) 
(p. Fugle) to 
ne, (jeg bar en 
ikkte med eder) I 
v ta pluck with 


PE 


Plukter, a Plucker, Gatherer, 
Gierner. 
Plukkeſteg, minced Meat. 
Pluttet, pluckt, gath red. 
Dlufning,, Pducking, Gather- 


ing. 

Plumads, (Fiærbuff) a Plume. 
Plumage. 

Plump, (grød) blunt, rude, 
caarfe, rough, ruftig. vnpo- 
lite. (ubebændig) sukward, 
unhandy, clownifh, 

Plumpe i, to plunge into, 

Plumphed, (Grovhed) Blunt- 
nels, Clownif hnefs, Coarſeæ- 

. nefs, Rudenefs, Roughre's, 
Rulticicy, Unpoliteneſs. (U- 
behændighed) Aukwardneſe, 
Unhandinefs, Clownif hr eſs. 

Plumprian, an aukward, un- 
handy Fellow, 2 Blunder- 
bufs, Biunderer, 

Plumpt, rudely, roughly, ſ. 
plump, 

Plumre, (giore tykt eller mud⸗ 
drigt) to trouble, diſtu E, ro 
mud or muddy che Water; 

Pluralitæt, Plurality. 

Pluſtre, (ſom Hoeſte) to ſnort. 

Plyg, a Plug, Peg. 

Pplyudre, to plunder, rob, 
pillage. rifle, ranfack, (p. 
i et Land) to pillage a 

Country. ÆRE. 

Plyndrer, a Plunderer, Rob- 
ber, Rifler, . 

Plyendrer, plundered, pillaged 
rubbed, . 

Dlyndring, Plundering, Rob» 
bing; Rifling. 

Dive, (Toi) Plufh, 


Plsie, to ptough, tø break the 


Ground by a Plough, ta 
till, (ploie anden Gang) ta 
plough a fecond Time, 


(Soen) to ufe the Sea, 
[øieli able, 
p le ig, ar pi⸗i⸗ 





Po) 700 0 Po 


Pløining, Ploughing. 
Pløs, (paa en &foe) the Top 
ok å 


hoe. 


Plsskindet, Chub - checked, 


Blubdercheeked. 

Plosmund, 2 blubberlipped 
Fellow. 

Pløsmunder, blubberlipped. 

Docal, f. Pokal. 

Podagra, the Gott in the 
Feer, Podagra. 

Podagriſt, podragicsl, gouty. 

Pode, f. a Graft or Scion. 

Pode, v. te graft, inoculate. 

Podegreen eller Qvift, 2 Grafer, 
Scion. aset or Slip of 2 Plant, 

Podekniv, a Graftingknife, 

Podemand, 2 Grafter, 

Poeuitenuſe, Penitenſe, Peni- 
tence, Penance. (giøre) to 
do Penance. 

Poenitenſes Pſalme, a peni- 
tential Palm. 

Poeſie, Poefy or Poetry, 

Poet, a Poer, a Rhimer, Verfe- 
maker. (flet) a Voertafter, 
paultry Poet, (gammel ene 
gele) 2 Bard, 

Poetinde, sa Poetefs, 

Poetiſt, poetic, poetical. 

Poetiſt, adv. poetically. 

Dog, (foragteliat Navn paa en 
liden Dreng eller Fremvoren, 
ſom endnu ingen Erfaring 

ar) a ſnotty Boy, Chitty- 
ace, 

Potal, a large Drinking Cup. 

"Doffenholt, Lignum Vitæ. 

Pokker, the Deuce or che 
Devil, 

Pol, Pool, the Pole, (Norb⸗ 
pol) "he north Pole or artic 
Pole, Sydpol) che antar- 
tic ør ſouth Pole, 

Polaf, 2 Polander. 

Polei, (Urt) Pennyroyal. 

Volen, Poland, 


Polere, (Staal) e 
(polere Gelv) to 
brighten. (polere 
to poliſh. 

Doleermølle, a Mil! 
nifhing Hemmers, 

Polerepind eller 
bornif hing ſtick. 

Polerer, a Furbif her, 
et » Poliſ her. 

Dolereftaal, ap 
er Pelifher, B 

Polereſteen, 

Dolerer, farbif hed, 
ed or poliſhed. 

Poleretand, a Foli 

Polering, Furbifhi 
niſhing. Polifhi 
ture, 

Police, Cover fo 
a Police, 

Poli⸗56ide, the L 

Poliſt, adv. politie. 
fly, cunning. 

bolift, craftily, Niiy, 


y. i 
Poliſthed, Craftinels, 
nets, Cunning. 
Politie, the Police ot 


Politiebetient, an 0 
the Police, ac 


Politiekammer, the 
the Police, Policy 


Politiemeſter, the Ls 
of che Police, the 
mafter, 


Polities Ordning, the 
lation of the Police. 


Dolitievæjen , che P 
Politit᷑, Polities. 
Politikus, a Polincø, 
Politiſt, politic. 
Polſt, polifh, 
Polſtierne, the poler 


Polyp, xx Pelypus & 
cer, 



























Po" ) 701(Po 


matum. 
an Orange. 
ål, an Orange- 


æe, an Orange- 


Pomeranian, 

im in. 

gt) Pomp. State, 
ce, Splendor. 
mp. (Hompebier« 
rer Box. (Pompe⸗ 
d Skoen og Klaps 
ave or Spear, the 
ind Valve. (Pom⸗ 
) the Handle. 
to pump, wørk 


the Imple- 
Pump. 
, the Pipe of a 


the Pumpbrake, 

Pumpwater, 
Punpwork, 
arlet Colour. 
mberſpil) Punto, 
l. 
he Poplar, 
mee 
”uppetf how, 
gte) China, Chi 
orcelsin. (uægte 
rthenWare, Delf, 
Glaſur) Bifcuir. 
teenart) Porpkyr. 
elsg, Leek. 


. (den ottoman⸗ 


tomanian Port oc 
Seignor?s Court, 
Ia Gunport, 


real, Porch. 

a Chair, 
Chairman, 

ie of the Leaves 


Portion, 2 Pertion, J 

Portkammer, a Chamber over 
the Gate. 

Portlaage, the Wicket. 
Portner, a Porter, a Gate- 
keeper. 
PDortnøgel, 
the Gate, 
Portpenge,'Gatetoll for your 
Pasføge through che Town- 

gate. NE 

Portrait, a Portrait, Portrai- 
ture, Picture dsawn to the 
Life, 

Portraitmaler, na Portrait- 
painter,” Limner, Pidure- 
maker, Faceman. 

Portſeddel, a Paſspore. 

Portſtriver, a Clerk of the 
Gate, that writes the Cockets 
of the Cuſtom for Commo- 
dities pasfing threugh it, 

Porttold, Gatetoll. 

Portugal,” Portugal, 

Portugalefe, Portugaiſe or 
Portegue. 

Portugiſer, 2 Portugueſe. 

Portugiſiſt, portugueſe. 

Portulat, (Urt) Purllain, 

Poſe, a Bag, Budger, 

Poſekiger, a Spy, Informer, a 
Name given to theSearchers, 

Poſitiv, a Chamber- ergan. 

Poſitiv, adj. (afgiort) poũtive. 
peremptory. F 

Poſitiw, adv. peremtorily, 
poſitively, 

Poſtur, Poſtyr, a Pofturs 
Figure. 

Poſſement, Guimp, Lace, | 

Poſſementmager, a Laceman, 


Poſt, (hvormed Beeve ſendes) 
the Poſt. (gaae med) to ge 
Poſt, to poft ir. 


Poſt, (Embede) Poft, Place, 
Office, 
Poſt, 


the Key of 





Po 


so, (man faaet paa, Har at 
te) Poſt,  Sezrien .. 
— Standing. (ſtage 
jr fin) to keep your Guard, 
id, defend or maintain 
gour Poft, te ftand to your 
eklinz. (i Vindner) x 
Windowpoft, Mandillion, 
Poſt, (i Kiobmandsbeger) an 
Article or Item. 
Poſt, (Vandpoſt) 2 Pump. 
Poſtamt, the Poitoffice, 
—ã.t an Officer be- 
longing to che Poftoffice, 
Poſtbud, 2 Letrtercarrier , 
Poftmaen , Runner of the 
Pol office. 
3 WPoſtday. 
duen, Carrier - pigeon. 
Poſtei, a Pie, (ſmaac) petty 
Pattees. 
Poſteibager, e Paſtrycook. 
Poſteiverk, Paftrywork, 
Poſtere, to poft one, ſtation 
or place snyv here, 
Poftering, Potting, Station- 
ing» or Placing. 


Doftforvalter , an Admini- 
ftrater of the Poft. 


Poſtgaarde the Poſthouſe, 
Poſtofſice. 


Poſtbeſ/ 
horſe. 

Poſthorn, e Poftbey's Horn, 

Poftbnus, the Pofthoufe or 

flice, 

Pofjagt, a Packetboat. 

Poſtil, a Poſtil. Expoſition of 
the Sunday » Gofpels and 
Epiſtles. 

Poſtillon, a Poftilion, 

Poſtkarl, a Poftition, Poſtboy. 

Poſtkaſſe, the Poſtcaſh. 


Poſtkontrollar, the Poſteon- 
eroller. 


Poſttkort, the Lift of Lettets 
arrived with che Poſt, 


Poſthorſe, Stage- 


XX 


f. 


Øe 


Pogiab the Cotil 


eger, 1 Polks 
oftordning, che R 
of chhe Polls, 
ftpapiir —XRX 
Penge, Po 


—2 e 
Poſtſtriptum, a Pe 
Poſtſeriver, che Cla 
Poftoffice, 
arne , Stege, 5 
Poſtulere, (be 
to be out & Appre 
. the Way ufe 
by che * akt, 
Pofvæfen che Pofi: 


Poſtvogn, a Stageco 






pa Poſitur. 


DotageTee, a Soup 
Botencat Paotaf hes, 
otentat, a Potenta 
reig n. 
Porsdaufe n, Odds bo 
boildik: o3 Odds 
Doste, » Pot, (Viu 
[3] me, 
Pottekiger, a Cotqu 
Dottemaal, 2 Quar 
Pottemager, 2 Pott 
Pottemagerarbeide, 
Work. 


Pottemagerie, Porter 


Pottemagerleer, 
Earth, 


Detteffaar, Poe hen: 
Potteſtee, a Ladle. 
Potteſlikker, a Lick 
Potteviis, by Quart 
Pebel, che Mob, Ral 
puiace, Common 
the meaner Sort ol 
Pøbelagrig, valgar;, 


mean, trivi 





Pr 


n, vulggrly, in 
Manner, 
vulgar ør mean 


Puddle, Slough. 
Iding , Sanſage. 


2) Haggas, GBlod⸗ 


:k Pudding. (Mede 
Sauſage. 

a little Horn for 
addings. 

a Woman felling 
dims. 
hacked Meat for 


Nonſenſe. 

Guts to make 
of. 
le pag, te mufe 
:culate, meditate, 
ID. 

nsning, Medita- 
lection, Specula- 


rall Candle, 
; f. gtørlig. 
(Haandværk el⸗ 


to practiſe, exer- 


ofeſs a Trade or 
om en Advokat) to 
v. (fom en Lege) 
Phyſic. (p. bort) 

ſomething away 


Practice, Uſage, 


»ul Practices, Ma- 
In rigues. 
Practiſer. Practi- 
ſom en Advokat) 

"in Law, (fom en 
ractiſer in Phyſie. 

ractical. 

a Preamble, Pre- 


a Prebend. 
a Preacher, 
li Logiken) a Pre- 


) 703 ( 


Pe 


Prædike, to preach, make a 
Sermon. 

Prædike Embede, Miniſtey. 

Dræditen, Preaching, Sermon. 
(gaae fra fin) two 'be ar u 
Stand in your Discourſe. 


. (Sparlagens) Preachment, 


Courtain- Lecture. 


Prædiker, a Preacher. (Sa⸗ 


lomons) Eccleſtaſtes. 


Prædikernes Bog, Eccleſia- 


its, 
Prædikeſtoel, a Pulpit. 
Præg, a Priat, Stamp. Coin, 
Præge, to ftamp, coin, to im- 
print. (i Hutommelſen) to 
imprint in the Memory. 


Prægtig, magnificent, ftarelyg. 


iplendid, pompous, cottiy, 
fuinptuous, royal, majeſtic. 


(i Klæder og Mad) ſumptu— 


cous, dainty in Diet and 

Apnarel, | 

Prægtigen, magnificently, 
(plendiily &c. f. adj. 

Prægtigbed , Magnificence, 
Scatelinefs, Sptendor, Splen- 
didneſs, Cofttinefs, Ofttn- 
tation. 

Prælat, & Prelate. 

Prælats Værdigded, Prelacy. 

Præliminair, preliminary. 

Præliminarier, Preliminaries. 


Præludium, Prelude, Flouriſh. 


Præmie, Premium, Bonnty. 
Prænumerant, a Subfcriber, 
Prænumeration, 
tion. 
Prænumerere, (paa en Bog) 
to fut c ibe to 2. Book, 
Præpoſition, (Forfættelfeds 
Ord ) a Prepoſition. 
Prærogativ, Prerogative, 
Dræfeur, ſ. Gave. 
Præſentation, f. Soreſtilling. 
Præſentere, to preſent, offer, 
Præſenteer⸗Tall Aken, aà Wai- 
ter. (af Solvp) a Salver. 
Præſervativ, 2 Prefervative, 
Præ⸗ 


Subfcrig= 


Pr  ) 7oa € Pr: 
Brede ""å Prefident, Superin —— 





ræfident, a Prefident, challenge, 
ræfidere, to Bredde ,… Prætenfion, Prete 
Præft, 2 Prieft, Minifter, Per · Prærert, fh Sore 


fon. ax Clergyman) (protes Prævenire, f. € 
fantiff) a Mimer. Parfon. Vræveniee) to 
—S =-Prieft. (paa Pragt, Parade, I 
landet) Parfon, Magnificence , 
Præftebonmet, 4 fter's — Pageansry, pg 
Bonnet, a fquare (føre fer) tot 
Præftedømme , Prieft hood. Show, to livei 
PræfesJÆmbede, a Ninittry. or Splendør, 
Prieft's Oc  . Gorgeousnefs, 
Præftegaard, a Minifter's Re Praffe, (trygle)e 
fidence, Parfonage, Parfon- Praffer, a Beggy 








peteolelv, Ben PS Piligarlick, J 
eld efice. akteragti 
pr ener en Prieft's Cope, —— * 

. 


æt: 


Præftefald, a Benefice, Prarteragtigen,; 








fonsge, Living arly Manner, 

men's Livings Pratferie, Begge) 
Præftefiol, a Casfock, Samar lnefs. 

or Gown, Praktiſere, ſ. pr 
Præftetlæder , a Prieſt's Gar· Pral, Oftentation, 

ments, Pontificals, Prele, to brag, : 


Præftefrave, the Ruff er — roift, fwagger 

Band øf & Minifter, pour, hedor, 
Præftelig, prieftly, facerdorsl, Pralen, f. Pral 
Præftemode; aSyned, aMeer pᷣralende, braggi 





ing of Miniite-s, vain. 
Præfteoffer, an Offering-Me- Praler, 2 Bragg 
ney, Braggadochin, 


Præfteorden, the holy Orders. — rer, Braggard 
Præfteordination, the Or- Blade, vapom 
dsining øf Minifters the Praleragtig, bos 
præterel, — ——A tatious, vain, 
æftere; to eſect sccomplifh, i 
Dræftinde, Prieltefs, pegirtzewe 
Præfumere, Præſamvaion, : == 
f. formode, Sormodning. Pralerie, Braggir 


Bræfteftab , the Clergys Swaggering, Vi 
Præfteftand, holy Orders. ———— 
Præfteriende, a Patfon's hew. Rhodør 
Tithes, Pralbens, ſ. Pi 
Præfteværdighed, facerdotal Pram, a Prames 
Dignity, Pramkarl, Light 


Præftevielfe, ſ. Præfteerdi Præmme, to com 
nation. in a Lighter, 





Ye 
med Sefte) a Jockey's 


red, to måkea Pårade, 
ør Oltentation wirh 
ing. (prange med 
) to prank up your- 
ick hp yourfelf rich- 
ſumptuously, gorge- 
array'd, dreſſed er 
. (prange om en Val 
zge en Val fra fig) tc 
er påfs beyond a 
Skibbterm.) (prange 
to fell in (mall Quan- 
r by Retail. . 

Hawking, Higgling, 
* (med Heſte) Joc- 


eee 
a Hawker, Higgler, 
ry (med efte) a 


st Pradtice or Exerciſe 
t Årt or Profeslion, 
ergang) Practice in 
ourſe of pleading thé 
ſom en Procurator) 
iſe in Law, (ſom Læs 
ractiſe in Phyſic. (den 
[er den Advokat bar 
Deel) that Phyſician 
Lawyer has a great 
Practice. 

Skib) to haile Ship, 
call to; 

; ea Tutor, Preceptor. 
eciſe, ſ. nøte. 

+ to tofs one in a 


faaet tilbage) to re- 
Tosfing ør Båndy- 
'ée Dræmig, a Pre- 
r Reward, Prize. 
trykke. 

ſ. trykket. 


Bodkin, Punch or 
In: 


) 705 ( 


bed) Primacp: 
— 


ye 


Preebyterianer, a Presbyter 
ran, . 
Prefenning, 4 Tarpewling, 

. (Sfibstermn.) . 

Preſſe, ſ. a Pres. (Bogtryk⸗ 
kerpreſſe) a Printer's-prefs, 
(Kobbertrykkerpreſſe) à Rol- 
ling-prefs, Cætinprelfe) å 
Winesprels, (Bogen er uns 
der) the Book isin Princing; 
in the Prefs, (give f) to de: 

p ig to the Prefa, —6 
reſſe, v. to preſs, ſqueeze 
(preſſe Matrofer) te prels 
Sailors. (preſſe under Pånd 

. te beat under sC« aft, (Goet. 

Pretfebengel; the Swipe ef a 

rels, 200. 8* 

Preſſefrihed, (Tryikefriheb) 

… Libetty of che Preſs. 

Preſſeſtrue, the Vice or Screw 
ot a Prefs, ' ' 

Preuſen, Prusfid. 

Preuſer, a Prusfian, 

Preuſiſt, pruslan. . 

Priis, (hvad én Ting foftet) 
Price, Rate, Value, Worth, 
(ringeſte eller noieſte) the 
lowelt Price, (Belenning) 

. Prize, Reward, 

Priis, EBeliommelſe; Lob 
Praife, Cemineudation; (Ms 
re) Glory. 

riis, (form giores i Sig) å 
Prize. (erklære for god P.) 
to declare fomething a good 
Prize; (give fil) to make & 
Prize of, give it up tø bå 
rifled, to abandoh..  . 

Priis, Caf Tobak) 2 Piach of 
BE p-ilte,å Point, jot, Do 

Dri , if 'é,å 'oint, rr dt, 
til Punkt og Prikke) exacuy, 

to the laſt Point, to & Tittle, 


. Pritte, (gidte) to dor; mark 


dt print vith Dots; 
Pritket, fpecked ; ſpeckled. 
Primas, Primate, (Verdig⸗ 


tri 


"ef 





Prime, (ei sære veb ſin fulbe 


Borgand) te døre, rave, talk 


chinels, 

Priſe, to Praife, commend, cry 
up. (hoiligen) to exair, ex- 
tel. magniſy tu commend 
out of Cry, lift up to the 
Skies, 

Priſelis, preifeworthy, lauda- 
ble, commendable. 

Priſeligen, laudably &c. 

Priſer, 2 Praiſer. Comr inder, 

Priiøvdidig, praifeworthy. 
laudahle, ccmi:undsble, ho- 
nourable, eſteeinabie. 

Drisværvigen, laudably, with 

' Honoui. 

Privat, pr ivere, particular, 

Privat, siv, p. ivately. 

Driver a l'rv, Houſe of Of- 

side, convenient Houle, 

Dvivilecium. a Vrivsiege, Im- 
munity, Prerogative, ſpecial 
Craot. 

Privilsgere, to privilege, tø 
inveft wi:h Immunities, to 
exempt from paying Impoſts. 


ÅA 


i) "706 ( 
senge et, 


gr 


* 


oe de 


idly, tohe delirfous. re aede: 
Primitiv, (Gram, Eerm.)Pri- contra) — rdr 
Primuls Veris, Koedrive, Probe, G Hegnefon 

rimulg eris, Koedrive, Probe, (Ii 

(VBlomffer) Covſlip. Probeerdigei, f. ] 
Drincip, 2 Principle, Probeerjern, (til 
Drimipal, Principal, Mafter, Probe. 

Cen VProcuratot .forfoarer) 2 Probeermefter, en 
Client, AsfsymaQer, 
Prins, a Prince, (Kronprins) Probsrnaal, ſ. P 
Prirce royal, (Arveyri Probeerovn f. 

. Prince hereditary. Probeerſtaal, ( hi 
Prinſeſſe, a Princæſo. dere) a Tafter, 
Prinometal, Bøch-metal, Probeerſteen, ſ. 
Prince's metal. robere, te asſay, 
ior, a Prior. Triel of. (giore 
Priorat/ Priory. essay, attempt. 
Priorinde, 2 Prioreſs. to asſay. — 
Prioritæt, Priority. Proberer aen A 
Prippen, (fom let vredes) he- — Seals) a 
fty, touchy. Probering, Asia: 
Prippenbed, Haſtineſs. Tou- ing. 


Problem, a Proble 
maal) a Queltio! 
(opqide et) ro ta 
fe aa Problem. 
et) to call in 2 

Drobtemaritf, une 
purable, adsrittir 
(tale problemati 
problemstically. 
Certamty. 

Procedere, to 
Ceurie of Law, 


Procedur, a Pleadi 


ing, Courte of | 
Precen:, per Cent 


Proces, a Law(uic, | 
ér ncefs or Actio 
Cane. (begynde 

o begin 2 Lawfu 
bring or enter 
sgainft one, (fers 
in the Courfe of 
med een) co ſue 
to take the Law 





. Øe ) 7o7? (| 


with him, pfoceed 
one at Law, (være 
e Law. (føre fom én 
or for en anden) to 
r, attend or proſe- 
awſuit. (føre cen en 
aa Halſen) to clap 
ror Wric upon one's 
sange blive rige ved) 
ow rich by the Law. 
the Caufe is now 
ig: (pinde) to carry 
e, to caft your Ad- 
(tabe) to loſe your 
to be caſt at Law. 
im ophorer) the Writ 
"han tabde) he was 
went agaiaft him. 
nu ev meget for) 2 
Man or one bein 
et Law. (i Chymien 
U 


n. 

Fdrmalitæt, the 
1 Law, Formality, 
or Rules of a Court, 
Omkoſtninger, the 
a Lawfuwit. 

, f. procedere. 

i, 2  Procesfion, 
to go in a Proces- 
rocesſionally. (P. 

:) the Procesfion ad- 


isviis, in Process 


w, aLawyer, Coun- 
Stor, 


rfinte eller Stræg, 
lø Shift, Fetch af 


æløn, n Lewyer's 
zrſtranke, the Bar 
urt; 

, Cien Sag) to plead 


p ko produce, exhi- 


PD 2 


Producering, (for Retten) 
Exhibition, Producing, 
Product, Product, Produee. 

—8 profane. 
rofesfion, Profesſion, Trade 
or Calling. (ove) to practice. 
exercifea Profeslion er Tra- 
de. (giore af noget)to make 
a Thing Your Bufiners. tø 
meke Frofesſion øf a Thing. 
(komme til en) to be bound 
Prentice to as Trade, 
Profeſſo, cer profeſſo) profet: 
fedly, (ban deiver Det eg 
profeffo) e practiſes of cuer- 
cifes ir openly, he profeſſe⸗ 


1t. 
Profeſſor, 2 Profeſſor. aà publie 

Reader in an Univerſity.. 
Profeſſorat, Profeſſot ſhip. 


Profegergedo the Eftate ot 


Lånds 
ſors. 
Profil, a Profile, the Picture of 
a Thing drawn ſideways, 
Profit, Profit, Advantage, In- 

tereft, Gain, Lucre, 
rofit, (til 298) 1 Saveall, 
rofirable, advantageous pr&s 
fitable, ufeful, beneficial. 
Profitere, to profit; gain by, 
ger Benefit by, draw Advan- 
tagefrom, to make Hand or 
gvod Masker of, (han vidſte 
nof, hvorledes han ſtulle pro⸗ 
fere) he knew vety well, 
ow to.make his own Mar- 


ket. 

Profitere, (bekiende fig til) te 
profefsa Thing, to exercife 
er practiſe it. to maske am 
open Profesfion of it. 

Proforma, for Form Sake, de 
tignedly, . 

Proſos, a Provoft, Besdle. 

Programma, a Progtam. 

Progres, Progreſs. 

Project, a Project, Scheme, 

Deſigun, Cøntrivanee, 

Pres 


elonging to Profes- 





Pr 


Projectmager, 2 projectful 
Head, a Projector. 

Promemoria, f. Memorial. 

Promenade, a Walk, Turn. 

Promenere, to walk, take a 
Walk. 

Promotion, (Hoitideligheden 
at een tager en Grad ved et 
Akademie) the Taking a De- 

ree at an Academy, ſ. Be⸗ 
ordring. J 

Promovere, f. befordre, for⸗ 
fremme. 

Promovere, (tage Doctor ꝛc. 


SGraden) to cake Degree of 


a Phyfician, (befordre cen) 

to prefer one to an Oflice, 
Drenomen, a Pronnun. 
Prop, (Tol) 4 Cork, Stop- 


. Pte, . 
Prophet, a Prophet. (falſt) 
falfe Prophet, 
Prophetere, to prophecy, fo- 
retel. 
rophetie, Prophecy. 
bizrbae a Propheteſs. 
rophetiſt, prophetic. 
piec, Proportion, Sym- 
metry. 
Proportional, proportional, 
formed ſymmetricaliy. 
Proportionere, to proportion. 
proportionate, form with 
Symmetry. 
Proportioneret, .proportion- 
éd, proportionate, formed 
wii Symmetry, 
Propoſition, 1. Forſlag. 
Proppe, (i Hauger) to graft. 
(fylde) co cram, ituſt. (prop⸗ 
pe til) to ſtepe. clule with a 
Stopple, to cork.  (prerpe 
fig) to slut ycarrelf. nill. rt 
or cram your Belly or Guts. 
Proppekuniv, (hos Urtipdatdds 
mænd) a Gratring-knire, 
Proppeqpiſt eder Ziis,a Scion, 
Araft. 


) 708 ( 


Pr 


Droppetrræfter, « 
Proprierær, 2 Pro] 
of a Manor. 
Proprietær Gods, 
Proſa, (ubunben ; 
Drofgifk, pi: ora:c 
Profit! much gov 
you LJ 
roer , Profne: 
Proſtituere, co pr 
pofe, make cum 
Protection, f. Be 
Proteſt, (Cen Verel 
Proteftacion, 
Proteſtant, a Prc 
Proteſtaniſt, 
proteſantiſt L 
antiſm. 


Préteftere, to pr 


teftere imod) 
againſt. (piotefte 
to get a Bill, 
proteited. 
DrotoPol, 2 Protoc 
Returning-beok 
Prorofollere, ro re 
into a Proroc…l, 
protoeol. 
Drotofollering, R 
Proviant, Proviſio 
Stores. 
Proviantere, to 
Provinons, tov 
Proviantering, V 
Proviantsforvalte 
ler, Storekeeper, 
Steward ot a Sh 
Proviantgaard, 
AMagazine. 
Proviantſtib, Stor 
Provins, Provir 
Provinſialſt, prov: 
Proviſion, Provi 
vifion. Stores, (fe 
mand faaer af P 
msion, 
Proviſionaliter, (t 
Anfſtalt gieres) pri 
ar till further Pr 
made, 


—— 
ms 
— 


pr ) 709 (| Pr 


Cvaa et Apothek) the Prøveaar, Noviciate, Nevice= 
arneymaninan Apo- — fhip, Probation-Time, 


hop. Prøvearf, a Proof. 

Dean, Prøvedigel, a coppel. 

ide, a Synod. SA É MAN F 
r⸗ovenaal ol uldſmede 

— ——— 


roof, Esfay, Trial — by the Goldfmith, Touch- 
rent, Specimen, (af — ncedles, 


atten, (af Bate) Prøvsovn, aligele Furnace, to 
CT Giud og Go) ES eg ins emne 

r Silver of a certain i: 
(det fominer paa en Prøveprædifen , 1 Trial-fer- 
1) it 18 bur a Trial Prøver, an Esfayer, 
—FX (ladefee Zeſlieen, a Touchitone. 
ra finjndligt)ro give Drgveftykte, a Sample, 

»fyou: Skill, (holde) Dygver, preved, esfay'd, tried, 
the Telt, abide the Prøveubr, a Regulatør. 
Ctilem) for a Trial. Bygning, Esfaying. Proba- 
fueipil) 2 Rehearfal ” tion, Trial, Examination, 

in paa) is engage pruneile, (Frugt) a Prune. 
n Lking. (Urt) Prunel, 

to prove, esfay, try» PrunE, Parade, State, Shews 
Troal ur Experiment — Oftentation, 

exparimenr, (prøve Prunke, te ſtrut it, to makes 
try, fift, examine, tainglorious Shew of your= 
m, to tou-h ur feel — felf.(well wichanAppestance 
'ulfe, (prøve paa — of Greatnefs, walk wirh åf- 
en) to try by the — feed Dignity. (p. med Klæ⸗ 
one, bring orpurto der) to make a vain Shew, " 
ft. (prøve Bandets of Clothes, 

to found, (prøve Prunfcn, Prunfning, Parade, 
n de bølde Maal) to — vain Shew, 

(greve paa) to at- Prufte, to fneeze, (pruſte ſom 
(prøve et Far Sfor) Helte) to ſport 
a Pir of Shoes on.” Pruͤſteurt, Hellebore. 

et Saar, hvor dybt Prutte, to haggle» beat the 
tø probe a Wound, — Price, chaffer, cheapen. - 
Hvad cen fan) to try Prutten, Prutsing, Hagglings 
«ll, (prove Guld eller Cheapening, 
paa Prøveftenen) to Prutter, a Haggler, 

id ør Silver by the Pryde, toadørn, exornate; fer 
tone, (prøve Porcelin aff, decorate, embelliſh. 
irfar, om de ere hele) — beautify, 
g China or earthen Prydelig, elegant, fine, ſpruce, 
(prøve Styrke med neat, 

try Maftery, to vie Prydelfe, Ornament, 2 Set ff 
"h with one. (prøve D:coration, Embellifhment. 
wmced en Øre, Stibs⸗ Prydet, adorned, fer off de- 
erm. )to rafte Timber, corated &c. J 

pry⸗ 















pe 


Ørygel, a Cudgel, Staff, "Club. 

Cbug Ug) Dubbing. Beating. 
bling with Cudgeloil, 

— Reggelfappes 8 feuåd Drub- 


€, to beat, drub. bang, 
— * dgel. bafte, beftinede, ri 
34 manl, —5— thrath, 
5* — set fag det Har 
rub one tø ſome 
— give one & found 
Drubhing, 
Prygien, Besting, Drabhbing, 
Cudgelling, 
Pſaime 2 Palm, So 
PigImebog, a Book of X 


Pialce: 


ile "Bjalmernes Sang, Pfalmody, 


ſalmiſt, aà Pfalmitt, 

ſalter a Pſfalter 

reiov, ſ. Bekiendegi⸗⸗ 
relſe 


Publicere, f bekiendtgisre. 
or gum, the Public, 
nblif, pubfie. 
Pudder, Powder, Hairpow- 
er, 
bierne Powderbox, 


uddermager, Hairpovwder- 
maker. 

Puddermantel , 2 Cambing- 
Cloth. 


—R a Powder-puff, 
idderſukked, Powder-ſugar. 


Puddre, to powder, 

Puddret, powdered, 

Pnde, Cufhion, (at fræle 
paa) = Hasfock, (Maales 
a Pincuſhion. (fif en Seng 
a Pillew, (lang) 2 Bolſter. 


Pudebetrætt, Pillow-caſe. 
Pudehynde, a Cuf hion, 
Pudel, (Hund) a Shag, 


Pudenda, Pudenda or Privi- 
ties, 


Pudevaar, a Pillowiear, 
Pudding, f. Boding. 


) ⁊10 


Pu 


efrt 
Slight. Wite. Fe 
Clyfig) a Jeſt. F 
lery, Sport, Strat 
le cen et Puds) e 
a Trick, put sa 
” one. (Pont) Dr 
Pnbie, br dtase) 
ble, gull, 


len ager, 21 
pude Waggilk 
ſportful Man, a 
Pudſenmagerie, 

Buftoonery, Wa 
gifheefs, 
Pudſerie. Drotler: 
ry. Weggifhne 
Pudſeerlig, droll. 
caund. pleaſent. 
mieal. facetions, 
Pudicerligen, jolli 


Pudleerlighed. Dr 
fartry Joltlity. 
Pudfle, to flis, agi 
gen" to make up 
Puf, (Stad) a Bl: 
Bufle:,Brufh. Br 
R-port. Clap S 
(der vil vante Fu 
be hard Figh:in 
Puipaf, (Ord aft: 
Skuc) Piffpat 
pil, interject. Slap 
der ligger dau 
there he lies, 
Puffe, (fode) ta kÉ 


craft one. (fnal 


Pudo. (Sta 


a Clap or Cracl 
clack, 
Puſſert,a Pocket-pi 


2 rå y 
ge, ad Penge 

Pi ne, Daa Vens, 
to rake and fa 
Eſtote. 

Puger, Pengepug 
fift, Pennyferher 
ny, clofefifted Mi 





Pu ) 711 € Yu 


Pund, (Gindsgaver) natural 


rave ie, to hector, to 
boaſt, bounce, va- 
uff and putti, (af fin 
2 to make a Boait of 
hes. 

i Heunch, Hump or 
g on the Body, 
Biſon. 
ger, hunchbacked, 


acked, 


Ted oring, Bravado. 
anch- or hump-back- 
Puller, 


ttepuld the Crown 
te (til en Kappe, et 
Caul. 


dſats i viſſe Spil) the 


a Writing.deſk. 
an elevated Pewin a 


ſe. 

the Artery. 
a Comprefs or Rol- 
ay on a Wouhd, 
the Beating of the 


er, coarfe Mittens. 
eſk. 


imer, a Lumber- 


'owder, (bringe fil) 
ce to Powder, 


tig, powderlike, 

(Fe, a Powder-flafk, 
re, ta palverize, re- 
Povder, to pound, 
grind, bruiſe to Pow- 


ret, pulverized, re 
:a Powder. 

ring, l-ulverizgation, 
unch. i 
Punst. 

Zegt) a Pound, (fun 
) hundred Weight, 


Gitt, Falents, Parts, (aa⸗ 
gre med fit) to improve your 
Talents, (nedgrave fit) to 
be remiſs in cultivsting your 
Genius,  (foormeget paa) 
how much in the Pound ? 
Pundert, a great Stihyard. 
Pudideviis, by che Weight, 
Pundiger, f. Er. (en Attenpun⸗ 
diger, en Kanon, fom fan. 
føre en r8&pundévægåg Ku⸗ 
gel) an Eizhteenpounder, = 
Culverin, (en Serpundiger) 
a Sixpounder. (en Nipun- 
diger) a Demi-culverin of the 
laweft Size, (en Titrefier⸗ 
dingpundinger) 2 Demieul- 
verin ordinary. (en Tolvtre⸗ 
fierdingpundinger) 2: Dem» 
culverin of the elder Sort, 
Cen —— mdr? a Der 
Mmi-cannon loveſt. (en to og 
Tredivepundiger) a Demi- 
cannon ordinary. (en fer og 
Tredivepundiger) a Demi- 
cannon ef the greateſt Size, 
Pundkirſchen, Archduke- 
Pundkirſebaer, Cher ies. 
PundpϾre, a Poundpear. 
Pundſterling, Pound-ſterling. 
Pundvegt, Poundweighi. 
Pung, ſa Purle, Baz, (en 
Mans3) the Scrotum, Purſe 
orMenbraneofthe Teſticles. 
(leve pag en andens) to live 
at the Expence of another, 
Pungebrot, Scrotocele. 
Dungebævelfe, a Swelling ef 
the Scrotum. 
Dunge up, ro disburfe, fpend 
or lay out much Money, 
Pungeurt, f. 5yrdetaſte. 
Punkt, a Pointe, (Iſſenunkten) 
Zenith, (Fodpunften) Na- 
dir. (Hovediylte, Clauſul 
20.) a Point, Head or Arti- 
ste, 435 (efter er; Perie⸗ 
de) full Sto. 
9 Bynte 


id 





Su 


Buntrere: 34 sols punÅnate, 
Punerere, (føaae) to praftice 


eq , rognofti- 
—* rel  divine by Poi ints 
Puntreretonf', Geo 
Divination by Peines ged 
Circles, . 
Punkterer, '8 Geemancer, 
Prognofticator, 
Puntrering , Peinring, Punc- 
tustion, . 
Punktille, Puniliog ' 
untiæder ; Soleleacher, 


ppe, CGrebmake) sNympk 


Pur, puur, 
—— 


ure, mere plain, 
G uurt Guld) pure, 
pure, Purety, 
ft, purely. 
urgante, 2 Purge. s Laſh. 
" (give)to purge or phyfic one, 
Durgere, to purge. 
Purgeredrif, a Purging · Po- 
tion. 
Pu geermiddel , 
phyfic. 
Purgerende, purgative, pur- 
ging. 
Purgerepile, a purging Pill, 
Purgerepulver, purging Pow- 


Purging- 


er, 
Durgering, Pårging. 
Puritan, a Puritan, 


Purløg , Cutleek, Maiden or 
ladeleek, Upfer · leek. 
Purpur, Purple, 
Purpurfarvet, purple-colonr- 
ed, purpled, 
Purpurfeber, fpotted Fever, 
the Pærples, " 


prexgrroe, purple-red, pur- 


Purpierſtiel, Purple, Purple- 
filh, Venusf hell, 


TIA ( 


Pu 


Purre, Crirre) 


sed MOL to år 
Pufe ud, ta jut 
Pere Katte) puls 


45 a Mani 
" Shrimp, S 

Duft. s Paf. Blaft, 
" Breath, (udbold 
a Brunt ør Br 


en) ta blow, 


to breache 


seng giore 
* ſwel ien 
z. (sære gan 

ten to hg ou! 
være bred) te] 
6 ufe Glas) to 
Binten p uſt er 
the Wind fills 
Cpufte en Vrikk 
to huf a Maa : 


Puſter, a Pair 
or Bellovs. 
Pufterør , s Tru 
wich. 
Pufternm, Paule, 
thing, Reſpira 
Pute, (Stats) Fi 
Attire, Drefs, 
Decoration, St 
Putfe, to adorn fe 
lifh, trim, trig 
up. to drefs, (| 
— our ſelfu 
your! elf, Cut 
to trim your Be: 
ourfel Cput 
nuff —e— 
to cleanſe or wip. 
(polere) to pou 
Putier, a Polif he 
Cleanſer. 
Putsholt, (bos € 
2 Burnif hing -å 





Pu 


boaft, bounce, va- 
huf and putt. (af fin 


ip to make 2 Boait of 
hes. 


a Haunch, Hump or 
ig on the Body, 

B, Biſon. 
zget, hunchbacked, 
lacked. 

Hedoring, Bravado. 
unch- or hump-bacl- 


Puller, 
sttepuld, the Crown 
it. (til en Kappe, et 


1dfats i viffe Spil) the 


a Writing.deſk. 
an elevated Pew in a 


le 

ie. 

s the Artery. 

”, & Comprefs or Rol- 
lay on 2 Wouhd, 

, the Beating of the 


er, coarſe Mittens. 
)eſk. 
numer, 2 Lumber- 


Powder, (bringe til) 
ce co Powder, 


tig; powderlike. 
fe, a Powder-flafk, 


Te, ta pulverize, re- 
> Powder, to pound, 


grind, bruiſe to Pov- 


ret, pulverized, re 
ta Powder. 
ring, l-ulverigation, 
unch. 

Dun?e. 


Bet) s Pound, (hun- 
) hundred Weight, 


) 711 6pPu 


brave it, to hector. to Pund, (Sindegaver) natural 


Gift, Talents, Parts. (aa⸗ 
gre med fif) to improve your 
Talents, (nedgrave fit) to 
be remiſs in cultivating your 
Genius. (hoormeget paa) 
how mich in the Pound ? 
Pundert, a great Stillyard. 
Puͤuideviis, by che Weight. 
Pundiger, f. Er. (en Attenpun⸗ 
diger, en Kanon, fom fan 
føre en 18pundévægtig Ku⸗ 
gel) an Eizhteenpounder, & 
Culverin, (en Serpundiger) 
a Sixpounder. (en Nipun-⸗ 
diger) 2 Demi-culverin of the 
loweft Size, (en Titrefler⸗ 
diagpundinger) a Demieul- 
verin ordinary. (en Tolptre⸗ 
fierdingpundinger) a Demi- 
culverin of the elder Sort, 
Cen —— —7— a De- 
mi-cannon loweſt. (en to og 
Tredivepundiger) 2 Demi- 
cannon ordinacy. (en fer og 
Tredivepundiger) a Demi- 
cannan ef the greateſt Size, 
Pundkirſchen, Archduke- 
Pundkirſebar, 
Dundvære, a Poundpear, 
Pundſterling, Pound-ſterling. 
Dundoegr, Poundweighi. 
Pung, ſa Purſe, Baz. (en 
Mands) the Scrotum, Purſe 
or Membrane ofthe Teſticles. 
(leve pag en andens) to live 
at the Expence of another, 
Pungebrot᷑, Scrotocele. 
Pungehævelſe, a Swelling of 
the Serotum. 
Dunge up, to disburfe, ſpend 
or lay out much Money, 
Pungeurt, ſ. 5yrdetaſte. 
Punkt, a Point. (Iſſenunkten) 
Zenith. (Fodpunften) X—- 
dir, (Hovedſtyfke, Clauſul 
20.) 2 Point, Head or Arti- 
& Elanfe, Cefter er; Perio⸗ 
de) full Scop. 
Pynt: 


Cherries. 


"dl 





. add 


Avægtold, Toll: prid for 
Transportation ef Cgetle, 

Avæfer, 2 Quaker. 

Quckerie, Quakeriiin, 

Qvæferf, quakerlike, 

Qvæftre, Cfom Ænder) to 
quack. 

Avælde, to grow late er tow- 
ards Night, 

Avæle, to ftifde, fmerher, 
choke, ſuſſocate, ftrangle, 

Olage) to quell, rermens, 

”gell, vex, rack, tortære, 
pain, trouble, sig, 

Qvælen. AQvælning, a Sti- 
fling, Suffocation, Stepping 
of the Breath. 

AQvæftet, ſ. ſaaret. 

Ovœſthuus, an Hoſpital for 

" Invalids. 

Avalfalver, 2 Quack, Mount- 

… 2-bank, 

Avafjalverie, Quaking, a 
Quack's- Tricks, 

Qval, (for Vine) Terment, 
D.ſtreis. AMiction ef Mind, 
Discomfort, Mortification. 
(Dods) Agony, Pangs of 

. Dsath. 

Gualiſtcere, to qualify, make 
capable ofany Employ ment, 

Cvaim, a Qualm, Vapour, 
Damp, Fume, Exha!atior, 
Steam , Heavinefs of Air. 

Qvalm, adj. damp: "1. qualm- 
fh, ſaltey. (Veir) Clofe, 
fultry Weather, 

C.valme, f. Er. (det qralmer 
for mig) my Stomach rifeg 
er wambles, I am fqueamif h, 
mawkil h, qualmifh or quea- 
y. 

G.valmisg, fultry, E 

Qvalſter, Phlegm, thick er 
teugh Spitele, 

Qvalftve, to fpir or ſpawl 
muca Phlegm, 


) 714. ( . 0 


Qualt, ſtided. fuff 
(bans Slæde Hi 
gedfeleri) his Je 
in che Bud, 

Ovkntitæt, Qnan| 
durce. 

Qvants viio, felgne 
dedly. under Bl 
tence, ig a di 

- Manner, 

Avantmnu, the C 
Share af a Reck; 


SEE 


Qvarantaine, G 
(holde) to perfo 
eaine. 

Quarantainehnui 
retto. 


Avart, 2 Quarter 
Parr. (Gog 1 
Baek in Quarto 
2 Guart. (i Muti 
(1 Sægtning ) 1 

” Pafh in Fencing 

Qvastal, a Quarte 
(af Penfion) G 
Quarter Allovenc 

Ovartalviis, by el 

Avartbigd, a Qnia 


O varteer, Ci Maal 
or iotrth Part, 
nen) Quarter, | 


Avartrer, (i en Gt 
or Parc ofa City 
Lodging. Dwelli 
Home, Habitat 
Kriasfolk) Qax 
vedgvarseer) gen 
ters. 

Ovarteer, (Park 
ter, 

Qvarreermefter, i 
malter. 

Cvarreerjeddel, s 
quarter ing Seldie 

Avarsmajor, 2 3 





w ) 715 ( 


en Bog i Svarte) a 
a Boek in Quarto. 
metalhaltig Steen) 
m, Quartz. 

a Page in Quarto. 
Ci Fegtekonſten) 


d, a Quart- Wind, 
dandling Knot of 
a Tasfel or Tufe. 
r, Emberweek. 
: fpring forth. bub- 
ſpout or guſh out. 
Mill. . . 
, the Cogwheel of 


in, Atiliction, Sor- 


(ſom Sugle) to 
varble. 

the Chirping or 
g of Birds, 
Heifer, 
; 2 Cowcalf, young 


Quickſilver, Mer- 


; (Zug Wagtail. 
. Ey. Cen liderlig ) 


Woman, 
ig, wamanifh, effe- 


ighed, Effeminacy, 
if hnefs, 


a Woman, (ond) 


Av 


Qvindfolk, Women. 
Avine, to fqueak er ſquall. 
Ovinen, Squeaking, 


GQvint, (paa et Inſtrument) 
the Trebleſtring ef an In- 
ſtrument. (1 Pifec) a Qniac, 
(Grille) 2 Freak, Crotcher, 

Ovinteſſents, che Quinces- 
ſance. 


Qvuintin, as Drachm. NE 
Gviſt, (det overſte Kammer) 


2. Garret, ' 
Gviſt, a Sprig, a Tvig, 
vifte af, to lop, cut of 

the Branches, to prune, 
Qvit, quie, free, cleer, rid, 

(jeg er bleven ham quit) I 

have got rid »f him, 
Ovitans, f Avitefing. 
Qvitere, to write or give an 

Acquittince or Receipt. (ſpe- 

lade) to quit, abandon, for- 

fake, leave oft, 
Quvitering, Acquittance, Re- 

ceipt, Discharge. 
Avopper, (laſket) fat, plump, 
Qvuota, Quota or Share, 
Gvotient, (i Regnefonfea ? 


Quotient, . 


» a Shrew, a Devil | 


coats. 


uſel, the Cunt, the 
arties et a Woman, 


mæ, leacherous. 
sm, the female Sex, 
ve 

1, female, 


tie, the female Line- 
e feminine Race or 


ie 
enneſte, a Woman, 


rR. 


R. Cufogt) raw, undresfed, 
, uncovoked, not boiled. (ufor⸗ 
dalet) crude, undigeſted. 
(ikte forarbeidet) unvrought 
unpolif hed, rough, (nerfa⸗ 
ren) raw, green, (en rag Ma⸗ 
forte) rude Matter, (rgg Si 
fe) raw, unwrought Silk, 
(raa 





Ø 


Qo ) 714. ( Do 


Avægtold, Toll pud for 
Transportation of Catele, 

Avæfer, a Quaker. 

Arvaferie, Quakeriſin. 

Avæferfe, quakerliſte. 

Qværre, (ſom Ænder) to 
quack. 

vælde, to zrow late or tow- 
ards Night, 

vælge, to ftide, ſmother, 
choke, fuffocere, ftrangle, 
(plage) tv quell, torment. 
gell, vex, rack, torture, 
pain, trouble, afflict. 

Cvælen. Qvælning, a Sti- 
fling, Suffocation, Stepping 
of the Breath. 

Avæftet, f. ſaaret. 

Avæftbuus, an Hofpital for 
Invalids. 

Avaffalver, 2 Quack, Mount- 

… 2-bank, 

Svaffalverie, Quaking, a 
Quack's - Tricks, i 

Cval, (for Vine) Torment, 
Diftrels. Affliction ef Mind, 
Discomfort, Mortification. 
(Dods) Agony, Pangs of 

. Dsath. 

Cvaliftcere, to qualify, make 
capable ofany Employ ment, 

Evalm, a Gualm, Vapour, 
Damp, Fume, Exha!atior, 
Sream , Heavinefs of Air, 

C.valm, adj, damp! "1. qualm- 
iſh, fulery, (Veir) Clofe, 
fultry Weather, 

C.valme, f. Ex. (det qralmer 
og Mig) my Stomach riſes 
er wambles, I am ſqueamiſh, 
mawkilh, qualmifh or quea- 
fy. . 

A.valmig, fultry, … 

C.valfter, Phlegm, thick er 
tough Spitele, 


Qvalfftre, to fpir or fpawl 


n much Phiegem, 


Avale, ſtined. fuffocated &c. 
(bans Glæde blev qoaflt i 
Zodyelen) his Joy was nipt 
in ehe Bud, 

Qvantitæœt, Quantity, - Abun- 
dar.ce, 

Qvantseviis, felgnedly, prete- 
dedly, under Shew or Pro 
tence, In få disfimutarisg 
Manner, 

Avantum, the Quantem & 
Shaſe of a Reckoning. (| 
tale fin) to pay your Skan 
or Club. 


Qvarantaine, Quarantsim, 
(holde) to perform Quror 
taine, . 


Everantainebuus, a Last 


retto. 
Cvart, a Quarter or 2 founk 
Part, (Beg + Dua) 
Brok in Guorto. (i Vit) 
2 Guart, (i Muſik) a Four. 
Ci Fægtning ) a Quart, 8 
" Pafh in Fencing, 
Quartal, a Quarter of a Year, 
(af Penſion) Quateridge, 
Quarter Allovance or Saliry. 
Bvartalvits, by the Quarter, 
Qvartblad, a Quartlesſ. 


O varteer, (i Maal) a Quarter 
or fourth Part, (af Raa⸗ 
nen) Quarter, firft or laft, 

Aveartrer, (i en Stad) a Ward 
or Parc of a City, (Logie) 
Lodging, Dwelling, Houfe, 
Home, Habitation. (for 
Kriasfolk) Quarters. (Hø 
vedgvarteer) general Quar- 
tere 

Ovarteer, (Pardon) Quar- 
ter, 

Qvarteermeſter, a Quarter- 
maiter. 

WMvarteerſeddel, a Billet for 
quartering Soldiers. 

OQuvartmajor, a Quaremsjor 

O varto⸗ 








Wa 


) TIT ( 


Ra 


lſſe, Raadferſel, a Raadeprototol , the Regifter- 


ation. 
7⁊, an Adviſer, Coun- 


a Townhouſe, 


(+ London) 


hrifty, frugal, par 
onomica!. (fig felv 
of full Age. your own 
free, independant. 
sfparingly, frugally, 
d, Economy, Thrif- 
Savingnefs, Fruga- 
Rondighed) full Age, 


J. 

irreſolute. unreſol- 
avering, fickle, un- 
ppuæꝛzled. 
ed, Irreſolution, Un- 
y. 
d, a Senator, (1 Lone 
Alderman. 
. to rot, grow rotten, 
upt, putrify. 

det Raadne, che 


8, 
oufe, 


X Raadnen, Rot- 
Corruption, Putri- 
famling, an Asfem- 
the Senate. 
vandt, a Member of 
ate. 
re, a Counfellor, Se- 


relig, fenstorian; 
e, to deliberate toge- 


ke Counſel together, 
about. 


PDeliberatioh, Con- 
n. 


a Meibber of the 


eſident, the preſident 
rate the Chairman; 


4 


—W Sæde,” the Sesfien or 
Day, when che Senate is 
asfembled, 

Raads⸗Slutning, a Deeree; 
Order, Ordinance or Sta- 
ture. 

Raadſtue, a Commen? coun-⸗ 
cilhall, Senatehouſe. 

Raadftue » Betienz, sa Ser- 
gent, Bailiff, Mesfenger of 
the Senate, a Summoner, 


Raadſtuebud, ſ. Randſtuebe⸗ 


tient. 

Raad tuemaal, the Standard- 
meafure. 

Raadſtueret, a Preſidialcourt 
of Judicature, 

Raadſtueſkriver, 2 Regifter, 
City - Recorder. . 

Raadſtuetiener, f. Raadſtur⸗ 
bettent. 

Raadſtuevegt, the Standard. 
weight. 

Raaddild, irreſolute, fudu: 
ous, Wavering, uncertain; 

Raadvildhed, Irreſolution, 
Incertitude, Fluctuation. 


Raadyr, f. Rad. * 
Raae, (det Kane) the Raw; 
Rage, (Fugl) a Rook. 
Raageed, a Doe; 

Raäahed, Rawnefs, Crudity) 
Roughnefs ; Impoliteneſs 
Rud:nefs; 

Raakid, a Fawn; 

Raalølle, a Haunch of Veri⸗ 

Raameir, Beaſtings. 

Rabarbara, Rhubarb; 

Rabat, (Afdrag i en Reguing) 
an Abatement, Drawbuck,. 
Defalcation, Discounting s 
Allowance, 


Rabat) (paa en Kiol) a Aapei. 
Ra⸗ 





Sa ") 718 € Na 


of Berder af Floergur- | 


den, 
Rabattere, (afftaae i Megnin⸗ 
gen) te abate, discennt, 
Rabiuer, a Rabbis. 
"Babunlig, a Wrangler, Splicter 
of Caufes, Pertifogger, 
Kabuliterie , Petrifogging, 
d, aRow. Line, Rank, Range, 
Tutn, Order, Series, (Ra⸗ 
den er til Sam) it is his Turn. 


ntlemen fitring bv Pairs. 
i Mad) Tuccesfively, Caf 
… dater) s Rank or File 
øf Soldiers. Caf Huſe, tæt) 
a Row of Houfes, a' Ser ør 
Row of Tree, 
Badbræffe, to break on a 
Wheel. 


Radbraækning, the Breaking 
on a Wheel. 

Radere, to (cratch nur, blot 
or raſe. ( fifte i Kobber) to 


engrave with Aquafortis. 

Radering, Erefement, Ra- 

ure. 

Radis, ſ. Kadike. 

Radir, (i Regnekonſten) the 

. Roat. 

Radvtis, by Rows, inRews, 
in Files, 

Ræbe, «6 belch, break Wind 
upward, 

Ræbern, Belching, Bresking of 
Wind upward, 

Raber, a Beldher. 

Acbniug, ſ. Ræeben. 

Rad, red, (bange) kearful, 
timorous, timid, Bfraid, 
CGgisre ræd) en affrighten , 
make afraid, intimidate. 

Radde, f. Redde. 

Radbed, f. Frygt. 

Aadike, a Radiſh. 


⸗ 


Sundtet Had) Ladies avd 


dirty, Drew, T 
ſternation. 
Rebdſom ⸗ frighefe 
horrible, terri 
æt, CStræmfe! 
on. x. 
Ræer, & 
Rætel ——— 
Long - In 
(im FEel! 


get paa) a-Rac 

; 8 Ridge of Mo: 
Rakrke, v. (Ipe & 
reach, deliver. ( 
den) te frerch 

. the Hand, (diſt 
en siding Hand 


-: reach, Come at. 


84 ro FE 
mine 90 
behesded. dk 
meet at the End. 
border upon. 
over) to jut out 
ge ræffe ikke til) 
will not ga fo 
the Buſineſs. (1 
ta wreft or ftre 
(ræfte fig) to vr: 
ouifelf on the 
vere) ro offer, 
Rekkebæenk, ſ. p 
Raækkeknag, a Pe 
Rækketræ, a Stru 
Ræfning, Reachi: 
inge 
Rekvaærk, Rsils, 
Ræntfe, 2 Trick, 1 
Subtlety. 
Ræntt, v. (forren 
d:slocate, 
Rænferuid, erafty 
Ræfe, (laltſorene 


little, 


Rat, ſ. Ret. 





Na ) 7190 So 


4. Difh or Mefs 
(falſet Menneffe) 


Wheedler, trick- 
e!low. 
ha Skin of a Fox, 
2 Foxhole, 

a Fexhunter, 


oxhunting. 
Foxtrap. 

„vwily Tricks, 
iles. 

a Fox» cub. 

he- or Ditch-fox. 
refined Sugar. 

; 2 Houſe, where 
refined, Sugar- 


Er Sugarbaker or 
"Sugar. 
re refine, clear, 


t Refiner, Critic, 
refined, cleared. 
ay Crofsånd Pile, 


ter, 

æg, Haar to 
. (rage med Rivc) 
agt til fig) to ufe 
. tø rake and 
silland poll. (tage 
ir. (tage ſammen) 
ogether, (tage ons 
e ftir up the Fire, 
amle Papirer ) to 
ver old Papers, 
Sens | Møg) to 
vage ombord paa 
skib) to fall foul 
oeterm.). 

ver, to jut out, 
minent, topping 
drage. 

1 Razor, 

fe, she Scale of 


Ragerie, Trumperys Theafk. 


Raget, ſhaved. 

Ragu, a Ragout, Kickf haw, 

Raigaas, Barnacle, 

Raillere, f. firere. 

Raiſon, (Billighed) Eqnity, 
Right, Raeaſon. (er det Rai: 
fon?) is it permitted, or is 
it right? (bruge) to deal or 
act reafonably. ør with Equi- 
ty. (briuge til) to bring one 
to Reafon, f. Grund, $ors 
nuft, Aarſag. 

Raiſonnabel, billig, fore 
nuftig. (raiſonnabel Prygl) 
a hard Drubbing. (betale 
taifonnabel) to pay liberally. 


Raiſonnement (Slutning) 


Argumentation, Resſonng. 
Raiſonnerer, a Faultfinder. 
Raiſonnere, (ſlutte) to reaſon. 

ſ. ſlutte. (raiſonnere ſom en 

færd) to discourſe, argue, 

dispute, (dadle) co carp at, 
find Fault wich. (tie ftide og 
raiſonnere ikke) hold your 

Peace, don't argue the Caſe 

with me,” . 
Raket, a Squib, Rocker. 

Stigeraket) ⸗ Skyrocker, 
at ſpille med) a Racket, 

Rattledore. 
Raketmager, a Racketmeker, 
Rakke, Pearls ar Parrel, 

—— 

Breaſtropes. (Rakke·Slæder) 

Ribs of the Pearls. (Rakke⸗ 
, Kallte)  Parre! - lanfard,. 

(Rakke⸗Cov) Parrel - rope. 
Rafter, a Hangman, Fleaer. 
Rakkerarbeide, Flaying. 
Rakkerknegt, she Hangmen's- 

Man. . 
Rakkerkule, 4 Place for Car- 

rions.“ 


Rakkermar, a Carrion-Jade. 
a forry lean Horfe.“ 


Rakkerſt, rakkeragtig, hang- 


man - like, 
Rak⸗ 


(Rakke Liner) 


æn 





| Ra) 760 ( 

Yara, the Hanguien?s- 
rt. J 

Rakkertoi, Rabble, tafcally 


People, | 
Ralle, to tell Stories, to ſib. 


Rallen, Oeſophagus, che 
Windpipe, or the Mouth, 
of the Stomach, 


Raule, Ci Halſen) co ratele, 


" Ram, (af Gmag) rank, rancid, 


ftrong of Scent. high-tafted, 
ſtrong· ſcented, acrid. 
Ram, bruges i folgende: (fot 
cam Alvor) in good Earnef, 
” in føber Sadnefe, — - 
Ram, (. Hit, Etroke. (fe ſit) 
to find Opportunity, (Da 
. Han fade fit) as he found 
Occafion ferved; 
Ramhferet, wellſet, robuſt, 
brawny. 


Ramle, (drive Paie ned) to 


ram; force, drive, thru 
Pales into the Ground with 
a Rammer, 

Ramme, v. tø touch, hit, reach 
at, (alle Kugler ramme ikke) 
al! Cannon - fhot do not 
carry home. (Ulykken ram- 
mmicde am dog) a Mischief 
ligh: upon him 8 (ram: 
me lige) to hit right, hit 
louie, hit che Mark. 

Xammié, ſ. a Frame. (Klæde⸗ 
tamme) v Tenter, (et Skil⸗ 
deries) Frame, (hl Skibs⸗⸗ 
luger) Coamings of the 
Hatches. 

UA dnimel, Rammelblok, & 
Rammer; Rammingblock. 
Ramſe, f. Er. (en lang Ramſe 
af tacbelige Titler) 2 long 
Rabblement ør Ribblerow o 
whimfical Titles; Cen Ramfé 
åf Talemadber) as String of 

Pneglte- 


Ste 


Rauſtinkesnde, fl 
rancid. (fom € 
miſh. 

Xan, Rapine, R 

Rand, (oddeeße 
Tag) the Txtre 
Edge. Brim. 
the Brim of a 1 
Brond) che R 
Gia4) Brim, C 
2t Glad) Marg 
Seripe or Sert 

… (sad en Skoe) 

Randgloſe, ea ms 

Randſage, to tak: 

. ofa Thing, ex 
fift, disculs , | 
Qeire into, mn 
inte, co ſeruri 

Randfagelig, fer 
trable, chat m 
trated. 

Randſagelſe BRa 
Recognition, 
Examination , 
Scrutiny. 

Randſager, Sear: 
neer. 

Randiel, 2 Cloak 
ack. 

Randſkrivt, (på 

då Legend, 

Rane; to rob, 

ſnatch away, p. 

Raner, a Robber, 


Rang, Rank, Deg 
Precedency, Di, 
Rang dvet cen) 
bfene. (trættes: 
rel abonet Precec 
efte An) every . 
his Place, ob: 
Kank or accor« 
Dignity. (et GI 
( Skib af forfe 
Ship of the frå 





ta 


age, order, put, 
r dispofe in it's 
der, 

tle. 

a Rattleſnake. 


p of the Line. 


arrel abou: Pre- 
fond Deſire of 


er lige op)right, 
t. (rant fom et 
nafted, crank. 
e rank) thesſhip 
I Sal (Skibet 
after fig foært & 
re Ship labours. 
ranke) a Vine- 


indſel. 
Ro b ber, 
a Ranuncle, 


om. 
to ranfom, re- 


Ranſoming. 
3) expeditious, 
ble, (wife, 

a Tap, Stroke. 
nnon-Carriage, 
ier. 

ch, pilfer, pur- 


Slags Tobat) 


Rapee⸗Grater. 
l, & Call home, 


nde fig) to hafte, 
e or Speed. (rap 
our Stumps, 


eſeed. 
apeoil. 

ms, greedy. 
pacity. 


3 


) 7216 


Ra- 


Rapfådte, Rhapfody or con- 
fufed Collection of Words. 
Raptus, s WEim, Freak, Fro- 
liek, Megrim, Vracchet. 
(han har en) he is hare- 
rained. 

Rapuntſel, Rampions, 

Rar, rare, excellent, uncom- 
mon, fcarce, fingular, 

Rarhed, Rarenefs,Uncomman- 
nefs, Scarcity. 

Rarhedd ˖ Elſker, a Lover of 
Curiofirids, : 

Rarificere, to rariiy. 

Raxitæs, Rarity. Curioſity. 

Raritætkammer, s Muleum, a 

Repoſitory of Curioſities. 

Rart, rarely. curiously, nice- 
ly. finely, ſcarcely, net of⸗ 
ten. ' ' 

Raſe, (tage grumt affted) ce 
rage, be in a Lury. be mad 

, for Anger. (fnatfe over fig) 
to rave, (være overgiven 
to rank, behave wantonly. 

be wanton. (raſe fom en 
Syg) to be delirieus. 

Rafende, raging, furious, fre= 

netic,. frantic, maniac, rav- 
ing, ranting, (i Sygdom) 
delirious, 

Raferie, Rage, Fury, Frency, 
Madneſs. (1 Sygdom) De- 
lirium. 

Raft, quick, nimble, ſwift, 
agile, briſk. 

Raft, (Coi) fecondhand or 
coarfe Shaloon, a Sort of 
Serge, 

Rafte fig, Com Dei) to heave, 
to rife, forment, 

Raft hed,. Quicknefs, Agility, 
Nimblenefs, Swifetne(s, 
Brilknefs, i 

Raſtkt, nimbly, ſwiftly &c. 

Ras⸗ 





Ra 


Raele, — Crade 


fe (om 9 hoie Steder) 
tomurmur, rorr. (rasle form 
en Bogn) to rattle. 


ugle Rea 
med Saarter) to lfbrer Bati 


Blade 1c.) co raftle, - 
Raslen, Clafh, Clatter. Ruf- 
ling, Rartling. 
Raspe, an Rap. fp. 
pe ; v. oa rå great, 
Raspehuus, e Rafpinghoufe, 
Aaſpe ——— —— 
made with 
Raſt, Reſt. Reſpite. 'Bres:king- 
time, Relaxation. 


Rafoag, s Day of — 


ingd a. 


res Pt TR ev g * 
LOA van et ib — 


eel. 

Ratlinen, the Wheel-line, 

Ratafia, Rarafia, 

Ratiin, Rarine. 

Ration, (den Andeel, enbore 
Matros eller Mand ombord 
"er tlifaaet) Allowancte, 
fnap) petty Tally. (bal) 
fhore Allowarec, 

Aatte fig, to be on the mending 
Hand, to pick up yrur 
Erums, recover. (om Føl 
naar det begynder at tørres) 
to begin te dry. . 

Rav, Amber. 

Rave, to reel, ftagger, totter, 
- mak: Indentures. 

Ravelin, Ravelin, 

Raven, Reeling, Staggeting, 
Tottering. 

Ravgal, ſtarkinad, ftaring- 


mad, 
Babn lle Rogn, (i 8ik) 
—— Bierg⸗ 


gavn) a corni! ou 
Chan ſtialer ſom —* 


— ( 


Jebe, 


Ne 


——— are Lime 
ight finger: 
—* .Spawne: 
, (fpau By 
e, to reeliz 
lpapiix, rayal 
te furv 
Rebeller, a Rebel, 
Matineer. 
Rebellere, co reb 
rife op againſt. 
Rebellion, Rebelli 
Muriny. 
Rebellif,rebelliou 
rev leing. 
Recapitularion, 2 
tion. 8 — 
Particulars. 


Recapitulere, tor 
to detsil again, 


Recenfent, a Criti 


Recenſere, to criti 


cen ſure. 
Recenſton, Critici 
zing, Cenfurin; 
Aececepiſſe, a Receipi 
for Payment. 
Xicept, ⸗Phyſicia: 
tion or Recipe. 
Recidiv, a Relapfe 
"to. (fade en) " 
lapfe, tall ſich 
Recitativ, (1 Muſi 
tive. 
Reclamere, to eall 
Recognoftere, to | 
to take a Vitw c 
des celler Armees 
Stilling) eo take 
ebferve «he Stren 
tion of e Fleet o 
Recognoſcering, 
er ing. 
Recolligere fig, t 
? yourielf, cu re 
Spirits or Strengt 





Re 


olligeret fig af fin 
en he had recollect- 
F-from his Fright. 
r, betænt eder) re- 
urfelf, call it to 
ink of it. 
ation, sw Recom- 
n. 

ndationoſtrivelſe, 
a recommendato- 


dere, to recom- 


 f. Belønning. 
ere; to recover 


'ecruit, 

to recruity ſupply 
hen an Army wich 
iers, to raile new 


Recruiting. Sup- 
ich new Soldiers, 
For of an Univerh- 
lmaſter ofa School, 


: Redtor?sO flice, 
ive, deliver, ſpare, 


reſcue. (redde ſig) 
epe; to fave your 


Ving,» Refcuing. 
mp a Saver, Re- 


ed, delivæed, ſpar- 


digtighed man gige 

eg noget) Account. 

nøget)to make Ac- 
to ectount for, 


Seng) to make the 
m man reder, faa 
an ligge) 38 you 
2 mu bar. ele 
have, (rede ilde til) 
mr waſte. (rede cen 
treat or uſe one Fi 


4 8 


) 723 ( 


Ve 


te mangle one. (rede fig u 

af) disintangle or exericat 

yourfelf out of, get ont of; 
Rede, (berede) ready, prepar- 


ed at Hånd 


.(rede Penge) the 


Ready.or readyMoney, (med. 
tede Venge) in Cafh, ready 


Me 


ney. 
Rede, (Fugles) a Neſt. 
Redebon, prompt, ready to. 
ferve, willing to ſerve, com- 


plying. 
Redebonhed 
Readineſs 


, Promptneſo. 
or Willingneſs to 


ferve, Compliance. 
Redelig, honeſt, ingenuons, |, 


candid, ſincere, 


entire, 


open, fair, 


Redeligen, honeſtly. ingenæ 


ously, on 


Redelighed, 
nousneſs, 


the Square, 


Honeft In 
Canders Inge. 


nuity, Integrity, Probity. 


Sincerity , 


pennefs, 


Redning, Help, Remedy, Res 
fuge, Retrieve, (af Fare) 


Saving, 


Redningsløn, Biergingelsn, 
Salvage, Salvage-money, 


Redningelge, loft, paſt Reco- 
very, undone for ever, 


Redffab, an Iuſtrument, Tool; 


Help, Means. 


(for Haand⸗ 


verfere) Tools, Utenſilt, Im- 
plements. 


Redoute, a Redoubt. 


Reducere, 
charge, 


to disband, dåse 
reak. (redurere 


Penge) to diminiſh the Value 
of Money, - 


Reeb fa Cord or Line, Rope, 


Reebning, 


(Jords, Agres) 


Su: veying, 


Reebſlager 


Reebſlagerarbeide, 
work, Cordage. 


a Ropemaker. 
Rope 





1 


Re 


Reebſlagerbane, Ropeyard. 
Reebemand, a Surveyor, 

Reebſtige, a Ropeladder. 
Reed, (for Skibe) a Road for 


"Ships. 
AReeder i et Skib, Owner of a 


Shi 
Reel, es, folid, true, 
clean, pure, neat, clear, 
free fromFilth. (fynd chatte, 
pure, undefiled. (uforfalføet 
pure, finple, mere, unmixed. 
—* gal) pure, correct. 
neat. exad, clear, (Steume) 
a clear Voice Cfærdom) ure 
Doctrine. Orihodoxy. (teen 
Luft) a clear. ſerene. unin- 
feded Air. (reen Gamnittigs 
ed) a clear Conſoience. 
br dent Sprog) pure Lang- 
" mage. (holde reen Mund) co 
- keep Secrers, (Talemaade) 
a proper, neat Expresfion, 
Reen, Reensder, a Reindeer. 
Reenfærdig, clean, near, 


Reenfærdigen, cleanly, neat- 


Ye 

Xeenfærdighbed, Cleanneſs; 
Nestneſs. 

Reenfeie, to fweep 
cleanfe, mske clean. 

Reengiort, cleaned, cleanfed, 
pur ged. 

Reengisre, to clean, cleanſe, 
make clean, purge. (teen⸗ 
giore Gaderne) to fweep, 
cleanfe the Streets. (reengio⸗ 
te Kiotkentoiet) to ſcour the 
Kitchen-Utcent:ls, 

Reengicrelfe, Cleaning, Clean- 
ſinge Purging. 

Reenhed, Clcannefs, Clexkneſs, 
Purity, Pureneſs. (Ufyldige 
bed) Innocence, Integrity. 

Reenkoge, (Solo) to whiren 

e Silver, 

Reenlig, clean, neat, fine» 
eleanly, 


away⸗ 


) 7924 ). 


Re 


Reenligen, eleanly 
Reenlighed, Clæn 
. nefs, Sprucenef. 
, nefs, 
Reensdyr, f. Reen 
Acenſtrive, to wiz 
transcribe, cop 


RKeeunſtriver/ e Coj 


Renffylie, to rini 
Reent, cleanly, cl 
ly. Creent ud) pl: 
ly, openly, free 
ousty. (fige ceen 
your Mind freel 
recent ud Sandh 
ene his own, | 
with ont, C 
blunely.  - 
Referene, a Refer: 
Referere ro refer, 
Reflectere, (obetla 
fleci.meditata vp 
der of, weigh e 
flectere paa een) 
Count of one, (t 
noget) to erke » 
Reflection, (Over! 
tion, Meditstio: 
ing. (vaa een 
(paa noget) Nei 
Reformation, Re 
Reformator, a Ré 


Reformere, to ref« 
andre, forbedre 


Reformeert, refori 
reformed Rel:gi: 
Regal, (1 et Orge 
Regale, (en Kong 
aRegaie, aRigh 
to a King, 
Regalier, Regalise 
the King's Righr 
gå'ives, 
Rege eller Reje, aa: 
Regel, a Rule, Mexi 
Axiom. (Form 
Dictates of Reaf 





Me 17254 Re 


Regierlig, tradable, manage- 


ig, regular, regu- 
Åny. —* to ſ one 
med, direded, fitted 
ain Rule, exact. 
igen, regularly, of- 
according to fome 
rectly. according to 
liſ hed Rules, 
ighed, Regularity. 
regelmasſig. 
Regent, Prince, 
Fa State, Gover- 


o reign, rule, go- 
minand, bear Sway, 
Huence, (regiere en 
nanage a Horfe, (re⸗- 
enifabsge) to mode- 
Pasſions. (regiere 
to ftéer, guide a 
the Helm, 
reigning, govern- 
amending. 
Government, Re- 
.eign, Domination, 
uthority. (Guds 
ange over Iſrtaels 
'heecracy, (ſom føs 
gle afde fornemfe i 
dligarchy. (ſom fo⸗ 
olfet) Democracy. 
s af de fornemſte i 
Ariſtocracy. (uden 
Anforer) Anarchy, 
net) Sovereignty, 
til Regieringen) to 
re Throne, to come 
"own. 

form, theFerm of 
ent, . 
font, the Art of 
ge 

raad, a Counſellor 


ſager, public Af 
te-Affairs. . 
ftand, the Govern- 
agiftracv, 


able, eafy, fupple, 
Regiment, (Regering) Go- 
vernment., Empire, Princi- 
pality (Deel af en Krigſshar) 
a Regiment, 
Regimentochef, the Chief of & 
Regiment, Colonel, 
Regimentofeldtſtier, the Chief 
Surgton to a Regiment, 
Regimenteqvarteermefter, a 
uartermafter of a Regi- 
ment, ' FE 
Regimenteftav, the Headquar- 
ter of a Regiment. 
Regimentstambour, a Drum- 
major. 
Regir:entsviiøg, by Regiments, 
in Regiments, . 
Regiſter, a Regiſter, Record. 
6 en Bog) Table, Index. 
langt, et Skieldsord) a Lan- 
grel, (1 Orgelvert) Regiſter. 
Regiſterſtib, a Galleon, Regi- 
f erſhip. 
Regiſtrator, Regiſter or Re- 
corder, Maſter of the Rolls. 
Regiſtratur, the Rolls, Regi- 
ftry, Court-Rolls, 
Regiſtrere, toregifter, record, 
enter into a Regifter, 
Regiſtrering, an Entering into 
a Regiſter, ↄ Regiftering. 
Regn, Rsin, (Goelftinsregn) 
Meckrain, (Slagregn) 2 
beating Rain. (Smaqregn) 
4 drizæling Rain. 
Regnagtig, rainy, pulviouns, 
fhowery, . 
Regnbæt, a Torrent ef Rain- 
warer, 


egnbue, a Rainbow. 
Regnbyge, sa Shower, Scotch 
Mitt, ' 


Regne, to rain, (ſmaaeregne) 
to drizzle, (det regner følg 
man 


Re 


Reebſſlagerbane, Ropeyard. 
Reebsmand, a Surveyor, 
Reebøftige, a Ropeledder, 
Reed, (for Ghde) & Road for 


"Ships, 
Reeder let Seib, Owner of a 


Ship 
Reel, real, ſolid. true, 
Been, clean, pure, neat, clear, 
free fromFilth.(fndk)chafte, 
puresundefiled, —RXE 
ure, Ømple, mere, unmixed, 
uden Zel) pure, correå, 
neat, exaQ, clear, (Gtemme) 
aclear Voice (£ærboin) pure 
Duårine, Orthodexy. een 
Buft) a clear. ferene, unin- 
.fetted Air. (reen Gambittigs 
d) 2 clear Confcience, 
'reent Gprog) pur« Lang- 
uwage. (delde reen Mund) to 
keep Secrers, (Talemaade) 
a proper, neat Expresfion, 
Reen, Reensdyr, '2 Reindeer, 
Reenjærdig, clean, neat. 


Reenfærdigen, cleanly, neat= 








ly. 

Reenfærdighed,  Cleannefs; 
Neatnels, 

Reenfeie, to fweep 
cleanfe, make clean. 

Reengiort, cleaned, cleanſed. 
purged, 

Reengisre, toclean, cleanfe, 
make clean, purge. (feens 
gtøre Gaderne) to fweep, 
cleanfe the Streets, (reengies 
te Kiolkentoiet) to ſcout the 
Kitchen-Uteniils, 

Reengicrelfe, Cleaning, Clean - 
fing, Purging. 

Reenbed, Clcannefs,Cletfnefs, 
Purity, Purene/s, (Ufyldige 
bed) Innocence, Integrity. 

Aeenkoge, (Gelv) to whiren 

» Silver, 

Reenlig, clean, neat, fine, 
cløanly, 


aways 


) 7024 ) 


Re 


Reenligen, cleanly, nmeatly, 
Renlighed, Cleannefs, Nets 
nefs, Sprucenefs, Cleanli 
nefs, 
Reensdyr, f. Reen. 
Reæenfrive, to write fair, tø 
trenscribe, copy. 
Reenfriver; 2 Copift, 
Reenffylle, to rinfe, wafh, 
Reent, cleanly, clearl 
3: Geen nb) RR ly: 
ly> openly, freely, inge 
ously. CGige ceent ed 






your Mind freely. (fide. 

recat ud Ganbbheden).:e 

one his own, to be pluit. 
with one,  (plumt uw) 
blunily. 


Referent, 4 Referendary. 
Referere. to refer, report, 
Reflectere, (overfægge) co rs 
tle&,medirare upon, to con 
der of, weigh exråly, (16 
fleetere paa cen) ta makeåe 
Count of une, (reflectere zu 
noget) to trke Notice of, 
Refecrton, (Overlæg) Rehe 
tion, Meditation, Confder 
ing. (paa cen) Account, 
(paa noget) N·cice. 
Reformation, Reformstion, 
Reformator, a Reformer, 
Reformere, ro reform, f. for 
andre, forbedre. 
Reformert, reformed, of iht 
reformed Religion, 


Regal, (tet Orgel) 1 Regil 

Regale, (eu Konges , Forich 
aRegale, 2 Right belongieg 
to 8 King, 

Regalier, Regalia or Royaltien 
the King's Rights or Prere- 

viver, 

Rege eler Reje, a Shrimp. 

Regel, 2 Rule, Maxim, Precept: 
Axiom, (Jornuftens) de 

” Diftates of Resfon, 





Roer 





Re 


preisning. 
, the Golden Rute, 
indrette, ſette f 


tt) Fan'y, 


ney, Fravel, (fil 


Voyage, (liden, 
p. (begive fig paa) 


on a journey or 


rney. (Inkfeliy) a 
'oyage (hvor giel⸗ 
whither are ynur 
r re you going. 
fin Reiſe) ro be 
" Journey. (fom⸗ 
Reiſe) to come 
ding. 
urney, travcl, go. 
emmede Lane) to 
(rerfe med Pofteg 
to poft it. (reiſe 
? noget) to ga 2 
ng. C(reiſe med, 
ab)to accompany. 
"to go away, de- 
Ahoſtlernes — 
» beat the Hoqf, 
op ere Det fom er 
aiſe lift or lift up, 
ſet up. (re'fe en 
Kanten) to lift up. 
ſet it up an End, 
orife g'' up, (rei⸗ 
Jaar) *o ſtand up 
eiſe fig paa Beene⸗ 
1ce, rens, (xeiſe 
d ferup nine Pins, 
fig en Storm) a 
e. 


8 Medicine- 
OX. 

lye, a Deſcription 
or Travels, a Hi- 
rr vels, 

Itinerary, Book 
» Rutrier,. 

ready to ſet out. 
re Fellew-travel- 


i Ridingclosk, 


) 27 4 


Re 


Retfebio£, a Surtout, Riding. 
Coat. 

Reiſende, travelling, journey- 
ing. (en Reiſende) 2 Travel- 
ler, Pasfenger, Voyager, 
Wayfaringman, 

Reiſepas, a Pafsport, 

Reiſepenge, 2 Viaticum, Ex- 
pences of'a Journey, Money 
or thejourney.,Coft orChar- 

es of a Travel. 

Rei ernte, a Route, Road. 

Reiſeſelſt 25,2, Travelling Com- 


sny. . 

Relfefriveffatol, a Travelling 
Writingbox, 

Reiferøt, Equipage, PBaggage, 
necesfary for your Travel, 

Beifevogn, a Tråvelling-Car- 
riage. i 

Reisning, a Raiång, Lifting 
— —— kibet bar 
- for hoi) che S is over- 
mafted ÅR taunrmafted, 

Rekling, long Slices ef a Ha- 

libut dried in the Wind, 

Relatére, to. report, give in 
Aceount. 

Relation, Renort, Account, 

Religion, Religion, 

Religions⸗Foragter, an Apo- 
ſtate. 

Religions⸗Forvandter, one of 
the (fame Religion. 

Religiono⸗Krihed, Liberty ef 
Copſcience. 

Religionsfrig, a holy War, 

Religions⸗Stride religigns 
Difpare, i 

Religions: Tvang, Compulfion 
in Matters ef Religion, 

Reling, (paa et Skib) à Gun- 
wale or Gunnel. Cloſe) 
Waſteboards. (pga Skand⸗ 
dælfet og Hytten) Fiferails, 

Reliqvier, Relicks. 

Rem, Latchet or Thong. 
Serap, Leatherſtring. (fære 
en breed Rem af len andeng 
. Qud) 





gie 


) 728 ( 


Had) to be freé with ano· 
er's 


Purſe. 


Romiſe, (tilen Vogn) a Corch- 
houſe. (i Lomber) a Remife, 
"— CBengerenyfe) a Remjtrance 
ør Return et Money. 
Remittent, sa Rem ttent, 
Remittere, ta remit one Mo- 


ney, 
of it, 


Remonfirere. 


to make Remicment 


f. foreftjlte. 


Reuora, (Bi) a Remora, 


the Sucking-Filh. ; 
) a Rabble- 
ment or a String of Words 


Remſe, (af 


&c. 


Remfuider, a Beltmaker, 


Girdlar. 


Rende, a Channal, Coaduit. 
Pasſage Pipe, (i et Kiok⸗ 
ken) a Sink, (Vandrende ) 
a Conduitpipe. Trunk or 
Waterpipe. (Tagrende) a 
Gutter or Spont for Rain 


or the Eaves. 


Rende eller der dybege i en 


Flod, th. Road. 


Rende, v. (lobe) to run, (cen 
igiennem med en Kaarde) to 
run one ehrongh with a 


Sword, 


Rende; Garn, (hos Vævere) 


the Warp 


RXRendebane, 2 Career. 


Renten, Running. 


Rendeſnore, (Hide) 2 Spring- 
Snare, . 


Rendeſteen, a Kennel, Wacer- 
courſe in the Streets. 
Rendefteens-Snager, a Ken- 


nelreker, 


'Rending, (Garns) Warping. 
' Rendingsgarn, ſ. Rentegarn. 
Renegar, a Renegade, a Chri- 


ſtian turned Turk. 
Renette, a Renner, 


Renke, ſ. Rænte. 


Renke, (af Led) te 


dislocate, 


bprain, 


Ye 


Rensdyr, ae Basin 
Resfe , to clean 
uærge, purify, f£ 
er) to refine, - 
Renſedigel, =a Co 
. Renfelle , Rineul 
ing. Cleanda 

i Purifying 9 
Ev:cuation, R 

Renſelſesfeſt, che 
of rh« Virgin M 

Renſende, purgi 
&ng. 

Renſet, cleanfed, 

Rensnings » Sted 
tory. 

Rente, Rent, In 
yearly Revenue 
Annuity. (leve 

. feg) to live on 

, Rente ind, re 1 
.… produce Prafit, 

Rentekammer, che 

Rentemeſter, a 1 

Renteneer, one 
Annuity, or tha 
his Incomes. 


Rentepenge, Re 


peid for any 


y another, 
Rente» Rente, I 
Intereft , com) 
reſt. 
Renteſtriver, a I 
Reol, 2 Booxkcaſe 
Reparation Rept 
pair, Reparing 
ning, Gedtgiorel 
Reſtorstion. 
Reparere, to rej 
to smend, reſto 
Revarering, f. 2 
. Rergrerer, repai 
Reverent, a Repi 
Repetere, ro repe 
and again, ſey 
agtin. f. opſig 
Repercerubr , 8 
watch. 
Repetition, Repet 





Ye . ) 729 ( 


Bveve, Letters 
» Reprifals, | 
, Reprifals, 
Republic, Com- 
(; 


v, a Republican, 


easthman, 


?, republigan, be- 


a Republic, 
R pute, Reputa⸗ 
dir. 

reputable, re- 
»nourable, credi- 


tition in Writing. 
'p 2 M-fter of 


equiſites. 
Meript. 
Er. (have Moaet 
to have in Store, 
ſ. FSorbehold. 
'» forbeholde. 


undſtab, Troops, 


Reſident. 
Reſidence. 
5tad, the City, 


ing or Prince re- 


Capital, 

reſide. 

ſ. Beſlutning. 
beſlutte. 


eſolute, refolved, 
I, fixed in his 


Refonance, Re- 


Ind, Sounding- 


pect. Efteem, Re- 
rence, Deference, 


. (med Reſpect 
ider Favour be it 


reſpectable, ve- 
(Flode) a grear, 
Fleaet. 


Reſpectere, to refpeg, regard, 


efteem, reverence, 


.Reft, a Reft, Remnant, Re- 


mainder, Refidue, a Surplus, 

Arrears. (blive til) co re- 

main, (give cen fin) to d1s- 

patch one, make away with 

one, make one away. (tor) 
" for the Reſt. 


Reſtants, a Reſt, Arrears, 
Arrearages. 


Reftantsbog, a Book or Lift 
of Arrears. i 
Reſte, reſtere, tø remain, 

rejt., W 
Reſterende eller der Keſteren⸗ 
de, the Reft or Arrears. 
Reſtitneret, recevered, råftor- 
ed to Healeh. . 


Reſtitution, the Recovery of 
your Health, Reſtoraion 
to Health, SEN 


Reſultat, the Reſult, Event 
or Isſue. 


Ret, (Mad) f. Ræt. 


Net, (Ting, Tinghold) Court 
or Court of Judicaturé, (Lov 
og Ret) Law, Juftice, Right. 
Equity, Reafon, (Rets Gæ: 
de) Jurisdiction, Tribunal. 
Cellen Lov og Het) juridical- 
ly, legally, according to 
Law. med Rette) juſtly, 

rightfully. eſaa⸗ fin) to 

diveft yourfelfofyourRight, 
refign ic, (eftergive noget af 
fin) to abate fomerhing .of 
your Right. (dette tilkommer 
mig med) it belongs to me 
by Right, (giore een) to do 
one Right. fade een veder⸗ 
fares) to do ene Juftice, 
(gier fig felv) ta right your- 
elf, (med Net eller Ure) by 
Hook or by Crook. (faaet 
paa fin) to maintain your 
Right. (Have) ce be in che 

Right, i 





Re 


Right, fpesk Resfon, have“ Retangled; f. ri 


me Stebdet, Retten 
elg) the Bar. (labe Baade 
gane for Ret) to ufe Cle- 
mency rather than Severity. 
Rer, rette, adj. (billig right, 
joft, equitable, reafonsble, 
roper, competent. (dirke⸗ 
ks 553 fol: ø (res 
elmæstig ) regular, orderly. 
ei kroget) ſtraighe. dired, 
uden gel) corxect. lig 
awful, legal, (rette Senge 
lewful King. (rette id 
due Time. (Ppantaft) a true 
or very Fop, an arrant 
Cc . Å( rette 
Sand) the very Man. (det 
er bané tette Navn) ie is 


his erue Name. (den tette 


Mening) the ere Sente. (hen 
rette 92 the righ y. 
(fore cen paa rette Bei igien) 
to reclaim one, 
Ret, rette, adv. rightlv, det 
ly, properly, exsåly, 
ftraightly, directly, very &c. 
(ret tilpas) to the Purpofe, 
eafonably,  opportunely, 
Cligefeem) ſtraighktly, in a 
direct Line, (ſtrive ret) to 
wrire correÅly, properly. 
Cvære vet lyffiq) to be ver 
gay or jol'y. (giore til rette 
fo prepsre, adjuft, fit, adapt. 
(hielpe til rette) ca fer one to 
rights, put him in the right 
Way, to ſuccour. (komme 
fil ẽẽ. med) to agree, accord 
wirh, live in Harmony with. 
(domme pet om en Sag) to 
judge ariglit. (tale et Syroq 
get) to ſpeak or Language 
properly. (man fan ifte fon: 
me til rette med ham) there is 
no Dealing with that Man, 
(ret ſmuk) very finc, (J kien⸗ 
Der mig iffe ret) you mis- 
take me, you don't know 
me yet, 


) 730 ( 


Rerfærdig, jaf 
vprighe. equit 
Ææncorrupt. (re 
an equita ble. 

Judgment. 

. Gud?) good C 
færdig) 1» jufi 
an ppright, 

Regfærdige, to j 
exculpate. righ 
Rerfærdigelfe, 
Exculpation. 
Retfærdigen, j 
teously. 
Retfærdiggiort, 
culpated. 
Retfœrdiggiſre, 
exculpate, exc 


Aetfœrdiggisrel 
tion, 


Retfærdig5ed, ] 
ty. Lawfulnef 
Ret for, over agai 
over ihe Way, c 
Ret frem, føreig 
along, ftraight 
Aethed, Fxache 
ty, dae Propo 
Rethiernet, re& 
Retholt, a Rules 
Rethuk, redang 
Retirade, Retre 
Shelter. 
Retirere, to retir 
make a Retreat 
Rerliniee, rectili 
neous. 
Retmesſig, juft, I 
in Law, legiti 
equitable, com; 
(retmæsfig Do 
perent Jucge, 
Yermæsfigbed, 
Righttulneſs. Eg 





Re 


» the Making ſtrait. 
, &nun, by and by. 
rith. preſently, juſt 


upright, ſtraight up, 
ndiculer, 


, CEbyms Kar) a Re- 
Return. (gaae) te 
ib, a returning Ves- 


:p 4 Retreat, (Ste⸗ 
it Rec'is, ” 
hement, & Retrench- 


here, (et Sted) to 
va Place, to make a 
nchment about it, to 
ich a Place, 

jængig, — depending 
urt, ' 
jent, an Officer of 
e. 

134 the Praétice of a 
:» "the Form of Juſtice. 


gelig, juridieal, judi- 


, a Sergeant, Summo- 

Bailiff, Tipſtatft. 

, a Courtday. 

rift, a JurisdiQion. 

dr, caft at Law, con- 

ed. 

vender , 2 Pettifogger, 

bletown, 

1» right-angled, 

ig, upright, juſt, ho- 
righteous, ſincere, 

ible, reaſonable. 

ighed, Juftnels,. Up- 

rels, Sincerity, Equita- 
$, 

fen, true, real, folid, 

» entire, perfect. ac- 

lifhed; righteous, ho- 


) 7310 





Re 


neft, fair, fincere, erue. up- 
right, (retſtaſffen Mand) an 
honeft, upright Man. Tret⸗ 
Puffin Peuſtab) a true, fin- 
cere Friendf hip, (retſtaffen 
Hierte) a fincere, perfeå 
Heart. (fold) mighry cold, 
very cold, 


Retſkaffenhed, Uprigheneſs. 


Sincerity. Honefty, Inte- 
grity, Ingenunity. 

Retſtrive, to write proper, to 
orthographize, praice the 
Rules of Orthography. 

Retſtrivning, Orthogrephy. 

RereFyndig, ikilled, learned 

in the Law, (en Retskyn⸗ 
dig) sa Lawyer, Juriſt, Civi- 
lian, (være tetéfyndig) to 
be ikilled in Law. 

Retskyndighed, Skill in the 
Law. 

Retslære, Jurisprudence, 
Retslærer, a Profesfor af the 
Law. … 
Retsſag, a Proceſs, Adtion. 
Lawſnit or Suit at Law. 
Rereffrivter, Adds, Records, 
Retsſtrid, a Litigstion, 3 

Buit ar Law, 


Retsſtridig, illegal, unlawful. 
unjuſt, v rreaſonable. 


Retoetvang, Compulſion by 
Way ot Law, 


Rette, (aiore lige)to ſtraighten, 
make ftrsight, (forbedre) to 
redrefs, reform, corred, ſer 
ta rights again, mend, bet- 
ter. (rette et Uhe) to fet or 

reguſate a Watch. (rette 

Kanoner) to level a Cannon, 

(rette fin Tale til een) to ad- 

drefsor diredt your Speech to 

one, (kritiſere) to critize, 

cenſure. (fætte fil Rette) to 

reprimand, check, rax, res 

rehend, find Eault wish, 

rette fig efter noget) te di- 

red, rule, carry» order,drefg, 
frame, 






2 


Gama cænform er.sccommo- 

da ysarftif co, fomerhing, 

te fe. -dspt or adjuft €: 
at rette eder dererrer 

238 mey teke your Mea- 

y. by this you may 

Ak your Cnurfe, you 

may uke ehis for « 

(vette fig. efter Tiden) to tem- 


s Poriaze be'e Timeferver, 


vette fig efter en andens. 
ind) to comply with ano- 


——* to humoar 
him. (domme)] to judge. give 
Judgment. (en Misdæder) 
to execute Malefactor. 
Rettelig 8⸗ juſt, right, ex &, 
proper. (fom fan rettes) chat 
may be made ftraighe, 
Rerteligen, juftly, rightly &e, 
Aettelſe, Correcdion, Reſor- 
mation, Redresång, 


Retten, (af Toi) che right 


Side of Scuff. 


Rettenss Middel, the Hand 
or Arm of Juftice, 
Rettens⸗ Midler, the Officers 
of Juftice, 
Rettens » Sornægtelfe, Denial 
of Jaftice, 
Better, a Corrector, Refor- 
mer 
Retterbænf, a Dresfer, 
Rettergang, Procefs, Action, 
Suit at Law, legal Proce- 
dure, 
Retterſted, a Place of Execu- 
tion, 
Retteſnor, 2. Rule, Guide, 
Pattern, Model, Example, 
Rette Tid, due Time. (fi rette 
Tid) in due Time.ſea ſonably, 
oppertunely, at a prope⸗ 
Time, fin the Nick of Time, 
Rettighed, Right, Authority, 
Prerogstive, Privilege, 


) 732 K 


Rale, ” 


SR, RevelEÉe, thel 


… Revier, a River, (Di 




















— ute. 14 


Rer "til PAS, to the Fi 
patly, conveni 
25 in the TØ 


Rettrøenber —— — 
Aertroenhed, Ort 
Retvinkel, —— 
Rerdinklet, 

Rev ⸗ ——ã ſù — 


—— —— 
Revbindſter, Reet- fer 
Revhuller, Rexfcrin 
Revtallie, Reef 
Reve Seil, to reef 8 
Reve, Cc (Hen > Røg) 1 s sk 
Onions. i 





Eg 


FA ; 


n 
8 


the Drum at Bresk of Big! 
the Reveille, Travilly. 
Reven, (: Stolfer) rent, åg 
(fom Farve) ground; 
Reéverents, Reverence, By — 
Gong: Complimeni. (gl 
fin) "to make a Leg æt 
Bow to ere, . É 
Revers, a promisfery el s 
Note under your 
(paa en edaile) ler : 
Revidere, review, 
Revidering, a Revifal, 
Regioo. 
Reviſor, a Revifer, 
Revle, a Ledge, 


Revne, to chink. chap, fpåå 
barft, crack; 

Xevne, ſ. a Crack, Chiak, 
Cleft, Crevice, 

Revner, chinked, eracked, 

Revolution, a Revolution, 

Revſe, to chaſtixe, corroſ. 
discipline, 

Revſelſe, Chaftigement, Corr 
redion, Discipline, 





Ri 


Talekonſt. 

a Rhinuceros, 
iſhh. (theuſt Bin) 
fine, (gammel r. 
Hocxk. 


N 
rr) to ftrip or 
ner ” 
Rib, Side-bone. 
, 2 Spare-rib of 


a Cutlet. 
Flarconade, 1 
ruſt in the Flarks, 
re af Stod eller 
a Bi uiſe, Contu- 
t black and blue, 


8. 
g» a Taking Air 
sck, Cavalcade, 


night. (omvan⸗ 
Knight- errant, 
nighe of the" Ele- 


lag til) ce knight 


sim a Knight, dab 
akſpil) a Knight. 
a String of an 
nigh'hvod, (Ride 
Niiten) Sir 
con, 


, a Tenure by 


a Knight's Fee, 


nightlike; Cava- 
kiek, ædel) noble, 
utagious, heroic, 


, the Order of 
a Manor. 


2 Salon, Saloon 
ghts in & Palace, 


the Nobility or 


an Academy for 


) 733 ( 


—2 


. Ridderfpil, Tournament, Til- 


ting. Carrouſel. . 
Ridderſpore, (Urt) Vonſound, 
Lack's-Spur. ,. ' 
Ridderſtand, Knighzhood. 
Riddertieneſte, Knigh&s-Ser- 
vice, J 
Ride, to ride, go a Horfebsck 
ør on Horſeback, to take 
Horle. (ride paa Apoſtlernes 
Hide) co toot ie, trudge ig 
a Foot. beat the Hoof. (ri-⸗ 
des af Maren) to be troobled 
with the Nighrmare. (g 
en Heſt ihiel) tø ride a Harfe 
to Death, founder him. (sider 
for Anker) ro ride at Anchor. 
Ridebane, a Ridingplace, & 
Plac: to ride che Greathorſe. 
Ridefoged, a Steward of « 
Manor. 
Ridehandſter, Ridinzegloves. 
Rideheſt, a Saddlehorfe, Rid- 
inghorſe. 
Ridehuns, Manage, Ridin 
houfe. Ridingscademy. 
Ridefiol, a Ridingcost, ” 
Rideknegt, a Groom, 
Ridekonſt, Harfemanf hip, Ri- 
ding the Greathorſe. 
Ridemænd, Dulagatas, 
Riden, Riding, 
Ridendr, adj. riding on Horſe- 
bacx. 
Ridendes, adv, "riding on 
Horfeback. 


Ridepidſt, a Whin, 
Ridepude, a Pillion. 
Rideſelſtab, 2 Cavalcade. 


Rideſtole, a Mansge, Riding- 
academy. 


Nideſtsvle, a Jackboot. 


Rideſtrsmper, Spatterdaf hes, 
Stirtup- ftockings. 


Ridetøi, Horfe- Trappings. 
Ride, (Afridéning) a Drawing 
or Defigning. 
Ridſe, 





Ri 


Ridſe, to drew, defign, deli- 
neate, make e Draughe. 
Ride, (rise) co feratch or 

5 mar Drraghtbook. 
& a Dreænghtboo 
— ——— 
ie es. 


Xibfefær, ſ. Ridfenen. 
Ridfefongt, the Art of Draw- 


er epen ; a Drawingpen, 
Aidſer, (Tegnemeffer) a De- 
figner, Drawer, Drawing- 


I amafter. 
Ridening, (Tegning) .Defign- 
rawing. 


md, x Rifle, (i en Beffe) e 
Riffel, Riffelbøffe , & Rifle- 
nike, giøre Stiger é em Bøf) 


to ri 

Rift, "Rene, —8 Chap, Cre- 
vice, Chink, Bresch. (pag 
Guden) Scratch. 


Rift, (i Sal) Reef, f. Rev. 


Rifte, (Seilet) to reef, ta 
hale up. 


Rig, riig, rich, wealthy, 2- 
ounding in Wealth, or Mo- 
ney, ftocked witch Money, 
monied, able in Eſtate. (rigt 
Bivtermaal) s rich Fortune, 
(r'g Deit) an rich, fertile, co- 
ions Cro an ahundant 
arveſt. (fofbar) precious, 
eſtimable. (en rig Snaf 
a rich Cob. (rig Co) 
rich Stuff, "Wwroughe wich 
Gold. (tig paa Tanker) co- 
picus, abundant with Senti- 
menes, (være ria paa noget) 
to abound or be affuent with, 
have Abundance or Plenev of, 
(blive rig) to grow rich. (væs 
fe tig) to be rich, wealthy; 
well lined or ſtocked with 
Money. (ban har giort et 
rigt Nee he has married 


( 734 ( 


Ri 


2 — Fortun 
væg) we 
Cattle, (det en⸗ 
ev meget rigt) 
Langtage is ve 
copious. (giore 
one rich or w 
enrich hin. 
mare e Riche 
pulency, Abil 
ig tragte efter) 
iches. Cbave | 
in Riches. (fan 
up» amafs Rie! 
Rige, a Realm, 
Empire, (Riget, 
the german Em 


Rigelig, — sb 


—EE a 
Rigeligen, abund⸗ 


Riget, (Toyflani 
pite. 

Rigbed, Richnef: 
neſs. (Overflodi 
barhed) Abunda 
ty, Fecundity. 

Rigs-Adel, the 
the Empire, 

Rigas: Æble, tk 
Tut or Mond, 

Rigs⸗Afſteed, (1 
gen) the Regifte: 

tion of che In 
AX or Reſult of 

Rigs Agt the Ban 
lawry or Proſcri 
of the States o 

Rins: Armee, A 
Empire, 

Rigsdag, Dier. ( 
a general Meer 
ef the States of 

Rigsdaler, a Ri: 

ollat in Speci 





Vi ) 7354 Ni 


gere, a Baron of 
åre, 


te, a Prince of the 


a German - Count, 
a Seat and Vote in 


vinde, a German- 


elev, the Lordhigh- 
or of the Empire 
igdom, 

an Imperial- Fee, 
Tenure held from 
eror. 


Shilling. 


the Peers of a State, 
tors of a Kingdom. 


"Imperial Chamber, 


eſter, che Lord- 
reaſurer of the Em- 


an Imperial-City. 


er, the States of 
ire. 


er, the Forces' of 
ire. 

zht, juft, regular, 
xact, accurate, cor- 
erly, precife, punc- 
ar, (det er rigtigt) 
Il now, it is a clear 
(et rigtigt Huus) a 
loufe. (rigtigt Te⸗ 
)aW.llgoodin Law, 
gt Gvar) a pat An- 
tatig Regning hol⸗ 
i Venſtab) even Re- 
makes long Friends, 
ekede at det iffe var 
ærfede Uraad) ] per- 
sere fome Disorder, 
net witch ſomething, 
nded or displsa”.d 
istruſted ſomething 


eg har deelt Sum⸗ 


men, den gaaer vigtig op)l 
have divided it, and there 
remains norhing. (fan er 
ikke rigtig i Hovedet) he is 
not in his right Wits, his 
Wit is a Woulgarhering. 
Rigtigen, rigtig, righetly, 
juftly, regularly &c., f. adj. 
(betale rigtigt) to pay fullv, 
exactly. duly or punctually. 
(rtale, rive eigtigt) ro (peak, 
write corredly, juſtly, pro- 
perly. (gaae rigtig ulVerte) 
to take a Thing by the righe 
Handle, go right to work, 
(Uhret gager rigtigt )' the 
Watch goes juft, true. or 
right (det gaaer ikke rigtig 
til, der er Hexerie derved 
there is furely no fair Deal- 
ing, it is nor. altogether free - 
from Wirchc: aft. Get gaaer 
ikke eigtig til i det Huus, det 
ſpoger der) this Houſe is 
haunted, (IF ſpiller ikke pige 
tig) you don't play fair, 
Rigtighed, Juſtneſs, ExsAnefs, 
Regulerity, Order, Ponctua- 
lity, Accuracy. Corrednefs, 
(bringe i) to adjuft, fer right, 
regulate, finifh, compleat, 
erfed, put an End co, (bes 
ræfte en Tings Rigtighed) 
ro verify. (det bar fin Rige 
tighed) it is a clear Matter, 
it is no Dificaky, 
Riim, Rhyme. (Vers) Verfe, 
Räimfrofſt) Rime, Hoar- 
roſt. (fuld af) timy. 
Riimdigt, a Poem. 


Riimfald, 1 Cadence, Flow 
of Verſes. 


Riimfrie, (Vers) blank Ver- 
es, 


Rtimfroſſen, rimed or hoar- 
frozen, 





Ri 


Riimfryfe, tø rime or freeze 
with Buarfroft, 
Ritmkonſt, Poetry, Poefy, 
Riimſats, a Stanza, Coupist. 
Riis, (Frugt) Rice, (Ant) 
a Shoot, Sprig. (at flette 
med) an Ozier, Wicker. 
Papiir) a Resm of Paper, 
til Garn) a Rod. (giere 
Riis til (in egen Rumpe) to 
mske a Rod for your own 
Breech. (være voren fra) ta 
be gioawn above the Rud, 
Riisager, a Field of Rics. 
Riisbinder , 2 Figgor-maker, 
Riisbrænde, Brufhwood or 


Sprety. 
Riisbundt, (Faſkiner) a Feg- 


got. 

- Riisbnf, a Shrub. 

Riiſengryn, ſ. Riis. 

Riiſengrod, Rice-grout, boil- 
ed R ce. 

Riisaierde, a Hurdle of Rods 
wattled together, 

Riisknippe, ſ. Riisbundt. 

Riismeel, Rice-meal. 

Riisvert, 2 Shrub. 

Rime, ro thyme. make Rhyme 
or Verfes, (rime fig til eller 
ſammen) to accord, agree, 
fauare with, enfwer co. 
(diſſe Fang rime (ig aldeles 
iffe ſammen) thete Macrers 
disegree. clafh or jar. there 
is neith:r Rhyme nor Rea- 
fon in them. 

Rimelig, likely, probable, 
veriſimilar. 

Rimeligen, probably, in all 
Appearance. 

Rimelighed, Likelihood, Pro- 
hality, Appearance, Veriſi- 
mility. 

Rimekonſt, f. Rümkonſt. 

Rimende, rhyming, gingling. 


) 736 ( 


















ni 


Rimer, så Rhymer, Verkéer, HK" 
Rimning, Rhymiog, Vedr L 
cation. 
Rinde, to flow, run or glige 4-4 
along. (lekte) co lesk, rom hi: 
run out. (rinde ſom £aatt) ks. 
to trickle down. (r me pl fe: 
Ræfen) to drop or run. (tå 
de ſom £y$) to gutter. (ak 
ud i Havet) to disemboge 
(rinde i Tanfer ) co 
into the Mind or Thosgt: 

Rinden, a Flowing or Rø 
ning. C(Beften ) i 
(Næfen$) Dropping. 

Rindende, doving, runs & 
(haſtig — rapid 

Ring, s Ring: (påa aR 
the Circiet of a Ring. ' 
et Kusvffaft) « Ferrel, (ÅL, 
Stykporten paa et 6— 
Shackles. 

Ring, (Kreds) a Circle, ork ff 
culer Line, a Round, Rf ØR 

Ringbaiet, circled, bark 
a circular Forn, 

Ringe, (med Klokke) to gi 
the Bell. (ringe til de 5 
to ring for Sermon, (røg: j 
fammen) to ring che 
in Peal, i ul 

Ringe, (brydes) to wrefk, P 
fighe. 

Ringe, (ei meget Jærd) men 
vile, low, baſe, defpict 
flight, fmall, light, chen 
poor, abjed, flender, (sk 
feelig, af ringe Siach) 
mean, little, baſe, lov, 
obſeure,  inconiideredk, å 
cominon, vulgar, indt 
rent, (ringe Herkomt) bds 
low, mean Extr3Qion, (fP 
ge Bekiendtſtab) flender år 
qusincence, (inge Gtasd) 
Lownefs , lew Condition 


din 





Ri 


lv. meanly, lowly, 


EC., f. adj. 

, to' make flight of, 
count of, to vilify, 
corn, nezglect, de- 


lſe, Slighting, Dis- 
eſs, Deſpiſing. Con- 


t, ſlighted, negle2- 


rned like a Ring, in 

re of a Ring, 

påt, a Tournament, 
a Mock-Encoun- 


e, to vilify, abufe, 
lue, disparage, make 
tible, abate, lesfen, 
»tø deb litate, laver 
dard, «he Value of 


8 

t, Wreſtling. 

a Ringlore. 
irging. 

Bryder) a Wreſtler. 
Ringer. 

lels, meaner, infe- 
wer, 

aft, meaneſt loweft, 
t ting: ſte) not the 
ot a Whir, 


", the Ringfinger, 


ig, circular, formed 
rcle. 


g, (om Mønt) baſe, 


e Allay. 


rt⸗neſs, Meanneſs. 
f8, lenderneſs. 
4*5 Vi rneſs, Exi- 


e, a Gorget, 

·a Wall round 
City. 

a Morphew, Tettet 
worm. 


?, torun at the Ring. 


) 737 ( 


Ringrenden, the Running at …. 


Ri 


the Ring. 
Ringrender, 2 Runner at the 
ing. .. 
Ringsom, in 2 Circle, 
Aippe op, to rip up, disclofe,re- 
vive on Affair, 

Rips, Currants, gården Cur- 
rants. 
Ripsraps, (gemene Folk) the 
Rafcality, Rag. Tag and Bob- 

tail. 
Ripoſaſt, Currant-jelly, 
Xipstræ, na Currang-tcee, 
RXisp,s Twine, cu ifted Thredd, 
Riſpe, Cen Myter) to plow a 
Field the fir Time. 
Riſt, Cat ſtege paa) s Gridiron, 
(for en Rende) a Grate. 
Riſte, ro toaſt or roaſt on a Gri- 
diréon. 

Riſtelax, new ſmoked Salmon, 
fi. for toaſting. . 

Riſtet, toaſted. droiled. (ri⸗ 
flet Bred) + Toaſt. 

Ritmeſter, a Captain of the 
Horſe. 

Ritſe, f. ridſe. 

Rituc!. a Ritual. a Book con- 


taining the Ceremonies of 
the Church. 


Rival, 4 Rival, Compe,itor, 

Rivalinde, 3 femal Rival, 

Rive, ga Rake, 

Rive, (med en Ride) ce rake, 

"| (Fløe)to fcratchyrub or claw. 
—8 an i) to rub againft.f ri⸗ 
vi Stytker) ropull, ter oc 
rend in Pieces, (vide udaf) 
to pluck ar pull out ef. (five 
i fmage Stykker) to difcerp, 
dilaceraterto tearPiece-meal, 
(rive Tungen af cen) to draw 
ones To-zu"'. (rive noget 
af eens Hac) to fnatch or 
pull fomething out of one's 
Hand, (ride garver) to grind 
Colours. frive med Rive⸗ 
jern) to grate. (rive Slæder 

a a ” af 


4) 











Ri ) 738 ( Ro 

ten) to one, (five Sindet) tø enjoy Tr 
(HER 10 disengage, "disen lity of Mind. Cage 
tangle yourfelf. ene i fig) Gindet),to be slwmy 
to deveur, (rive fra fig i en bled in your Mind, 
Saft, fom Arbeide) to dos — vexed, (have iugen)t 

fork haftily, to clawirof, — ver aReft, (ingen 9 
'r. tilfig) torake and fcrape, — cen, indtil han gin 
me til Pulver) ro brey, — man forlanger) te ir 
'tive fig) co hurt yourfelf — ne,prefsoneto dolor 





fcratch yvurfelt, (rive 
vet, f. Cr. det river mig i 
five) I have che Grip.ngs. 

Rivejern, a Grater, 

Riven, Xivniug, Seratch- 
ing, Rubbing, Clawing, (i 
Siotter) Pulling.Tearing in 
Pieces, (i Livet) Gripisg. 

BRivende, fcracching, tearing, 
(rivende TI) aravenous,ra- 
pacious Wolf. 

River, (fom river Farve) a 
Grinder, 

Riveøs, to fcrarch one another, 
(flaae$) to fighr. (om noget) 
to (cramble 10r fomerhings 

Rivefteen, (til garver) aGrind- 
Stone, Muller, 

Rivibiel, a Wafter, J 

Rivning, (Farvers) the Grind- 
ing of Colours, 

Rirdaler, f. Rigedaler. 

Ro, "Duile) Reft, Repofe, Eafe, 
Quiet, Trarquillity. (fade 
teni) to ler une alone, (fad 
mig være i) don't tronble 
me, let mealone (iGindet) 
Tranquillity of Mind, Fqua= 
nimity, (red og Ro) Peace. 
Quiet, Security. (bave Fred 
va Ro) ta er.jny Peace, (Ko 
fra rbeide)  Retirement 
from Bufinefs, (have Ko 
fra Arbeide) ro oe vacanr, at 
Leifure, be free from Bufi- 
nefs, (fom Aar Ro fra Ar⸗ 
Beide) free Øom Bufinefs, 
unemploy”d, our of Emplo 
ment, (fomingen har fra A 
Beide) always bufy, et 
pley'doroccupied. (have 















in your Favor, (ſlao 
te fet your Mind | 
to quiet yourfelf, 

Rovbenfpet , Sealblu' 

Robert, Rebert, ($1 
Robin good Fellot 

Rod, 3 Root. (fra Sode 
the Root, utterly, 
clean, (ryfte op med, 
up, pluck up by chef 
eradirate, (yde Sal 
fhoot Roots, (flaae) 
—RX 

Rodd, (ſom finder af⸗ 
fer) Glanders, 

Rode, 1 
(af Goldatcr) a Band 
diers. (i en Stad) 
ter, Ward, (Daalej 
Rood. 

Rode, v. (fom Sviini⸗ 
to root. rake up or tre 
Ground. (fege omfri 
fearch into, to ramm: 
iBegerri Acter) to er 
fesrch diligendy im 
into Books, 

Rodeviiø, by Bands, 

Rodemeſter, a Headbori 
2 Ward in a 'Town, 

Rodfaft, rodiæjter, 
inveterare, 

Rodfæfte,to take or ftrik 
to grow invererare, 

Rodning, (Gviins) Roo 
Raking up. 

ører, Melwels N 

og, & Turnip, (fvifd; 
——e. ——— 

Roc, (paa Gaary the Sc 
Wound, 

* 

















Ro 


tå Aarer) to row, tug 
dar, (fornøie) to di- 
tertain one, keep him 


* Rapebed, Tur- 


dapeſeed. 

Colerape. 

rolig. 

toening, Rowing⸗ 

g at che Oar, 

Rape oil, 

r, (paa et Skib) che 

Rudder of a Ship, 

Stgrbord) ftarboard 

m. 
Helm. (ifee) Helm 

R. til Luvarts) Helm 

ér, bear away. (mid⸗ 

ight the Helm or 

nidſhip. 

4— ſ. Tofter. 
Tillerhole. 

og Valler⸗ Rud- 

is or Staples and 
the Rudder. 

a Rever, 
Roerkult, the Til- 

hipſtatf of che Rud- 


Rudder-tackler. 
Thoals or Tholes. 
ife, Commendation. 
oge, Celebrity, Glo- 
maa man fige til 
€$) it muft be faid 
»raiſe. (uten Roes 
) wichout Boafting. 
Blædffab, Pleafen- 
rrineſs. Jollineſs. 
moerſom) pleaſant, 
3 merry » Jolly. 
aiſed, commended 
Ve roſe. 
ig,” praifeworthy, 
eg ralfe, laudsble. 
dable, glorious. 


igen, laudably, com- 
y. 
A a 


) 739 (| 


(om Bagbord) 


Ro 


Reesvæerdighed,  Lctidables: 
neſs, Praiſeworthineſs. 

Roge, f. raage. 

Roge, (ſtakke op) to heap,hearå 


up. 

Rogn, f. Ravn 

Rognkexe, (Fiſt) Lumpſucker. 

Rokke, Rokkefiſt, a Thorn- 
back, Ray, Scate. 

Rokke, v. 2. to move, 

Rotte, (bevæge ſi ) to move, 
ftir, budge, hitch, wag, ad- 
vance forward. ” 

Rokkehiul, Spinning Wheel. 

Rokkehoved, 2 Diftaff. 

Rokkel, (Fiſt) Sting-ray. > 

Rokkelig, moveable, mobile. 

Rokkeſnor, Catgutſtring. 

Ros. f. Roes . 

Rokning, Moving, Movement, 
Rolig, quiet, eafy, tranquil, 
peuceable, peaceful, calm, 

ft:11, reſtful. 

Roligen, quietly. peacefolly. 
calmly &c. (giore rolig) to 
quiet. appeaſe. pacify, 

Rolighed, Quiet, Quietneſs. 
Tranquillity, Calmnefs, Ea- 
finefs, Sedatenefs, Compo- 
ſedneſs. (fætte i) to ſettle in 
Quiet. 

Rolle, ſ. Rulle. 

Rolling, (halvvoren Dreng) a 
Stripling, a Chittyface. 

Rom, (Staden) Rome, 

Roman, a Romance, ' 

Roman: Catrbolff, Roman-Ca- 
tholic. 

Romanſt, romantic, fabulons, 


Romanſkriver, a Romanciſt, a 
Wricer of Romances, 


Romer, a Roman, 

Romerſtk, roman, 

Romevtal, the roman Figures 
or Way ofnumbering by Let- 
ters. 

Ropert, a Speaking-Trumpet, 

Ros, ſ. Roes. 

Rvobaar, a Liteer. 


a 2 J Roſe. 





Ro 


Xofe, Roſe. (vild) Eglantine. 
banfe paa, have alting efter 
nſte) to have all Thing ac- 
cording to your deart's De- 
fire or ro your Mind, (paa 
en £ompas) Rofe of a Com- 
paſs. 

Rote, v. (heromme) to praiſe, 
commend, 
magnify, glorify. (roſe fig 
to vaunt, boaft, glory, tal 
big or bread. (roſe fig af no⸗ 
get) to glory: pride, take 
Pridein, be prond of, make 
it your Eoatt. 

Roſeknop, a Rofebud. 
Roſen, (en Sygdom) Eryfipe- 
las, Se. Anthony's Fire, 

Roſenbuſt, a Roſebuſh. 

Roſenfarve, Roſecolour. 

Roſenfarvet, rofy, rofecolour- 


ed, 

Rofenbeffe, a Efpalier or 
Hedge-Rovw of Roſes. 

Roſenkinder, roſy Cheeks. 

Roſenkrands, aà Gar!an I of Ro- 
ſes. (hos he CatbolPe;a Ro- 
fary, Beads. (lære fin) to 
fay øver your Ba. 

Xofenfexds, the Holycroſs. 

Roſenkrydobroder, a Roficru- 
fian or Broth'r of che holy 
Croſs. 

Roſenoble, 2 Rofenoble, 
(Mont). 

Rojenréd, rofy, roſeate. 

Roſentræ, a Roſetree. 

Roſenurt, Orpin. 

Roſenvand, Roſewater. 

Roſet. ſ. roeſt. 

Roſin,a Raiſin. (Potr.) Jar-rai- 
ſins. 

Roſkab, an Entertainment, 
Amuſement. 

Rosmaal, a Seacow. 

Rosmarin, Roſemary. (Stil⸗ 
fe) 2 Stalk of Roſemary. 

Roſtral, 2 Muſicpen. 

Rotte, a Rat. 

Rotte fœlde, a Rattrap. 


) 740 (- 


cry up» exalt 


Ro 


Rottefæenger, 2 Rateatcher. 
Rottekrut, Ratsbane. 


Rotte fig, (rotte (ig fammes) 
to plot or complot together, 
to conſpire, unite in a Fac- 

"tion, fet vp a. Patry. 

Rotting, (ſmalt Spanfkt Sar) 
a Ratan. 

Rov, Prey, Booty, Pillage 
Spoil, Rapine, Caprure, . 


Rovdyr, a Beaft of Prey. 

Rovfift, a voracious Fifh, 

Rovfugl, 2 Bird of Prey, 

Rovgierrig, rapacious, ram 
nous, greedy uf Prey. 

Rovgierrighed,  Rapsciot> 
neſs, Ravenousneſs, Greedi- 
neſs of Prey. 


Røbe, to dicover, revegl, de 
tegt, di-clole, ro berray, de- 
liver up by Treachery. (tibe 
fin Yen: te betray ywar 
Friend. (tøbe en Denmeø 
hed) to diseaver a Secret, 

Køben, 2 D-scovering, Ruveal- 
Ing» Betraying. 

Køber, Robsmand, 2 Discd- 
verer, Revealer ef Secrets, 4 
Betrayer, 


Rod, rod, rubicund, vermik 


lian, (rød i Anſigtet) redtr 
ced, ruldy - complexioned. 
(rødt Haar) fandy, carrory 
Hair. (blive rød) to rendes. 
(blive ſtamrod) to blufh.red- 
den in the ice, (røde Finnet 
i Unfigtet) Pimpies. (rex 
OD ne) bloodfhur Eyes, (tø 
VB. n) Claret. (Høi red) deep 
red. (lyſerod)  lighered. 


Rodagtict, ruddy, ſomenhu 


red. ſandy. 
Rodbede, vio!er Beet, red Bert, 
Rodblak, reddiſh. 


Rsdbleeg, pale-red. 
XV 





Ro 


B,bay coloured, roan. 
rydde. 
Saar) Matter, Pus, 
»tion; (fætte) to mat- 
ppurate, to draw to a 


) 7 


ning, Suppuretion. 
8, v. to die in Scarlet. 
e, red Colour, 

sæ, a Dier in Scar- 


„(Sugi) a Robin-red- 
t, pimpled, fall of 
2 


a Roach. 
8, to redden, make 


ę fallow. 
tet, red-or ſandy · hair- 


F. Rodfinke. 
Redoeſs. 
d, aredhaired or car- 
Åan. 
, red Cabbage. 
et, cherry-cheeked, 
heeked. 

(urt) Treſoil. 
Ruddle, Redlead, red 


n, reddifh, ruddy. 
Onion. 
et, reddy-bay, fal- 


(Uret) Tormentil or 
| 


Redneſs. (af Undſeel⸗ 


Bluſk. 
v. to redden, blufh. 
n, rofy, ruddy, ver- 


nhed, Vermilion, na- 
2ednefs. 


a red Nofe, Copper- 


!e, a Seacob,' Sesgull, 
roole. 







Ro 


1 to redden, grow red, 
prikket, marked with red. 


Bpots. 
Rédſait, Akali or Axaline Salt. 
Xødffiægger, redhearded. 
Rodſtirimel, (De) s rubican 
Horſe, redbsy Horſe. 
Rodſpette, (et Slags Flyndre) 
a redſpotted Flounder. 
Rsdſpette, ( Flynder ) Plaice, 
Rod⸗Steenbrække, (Urt) red 
Saxifrage. 
Rødftiert, 4 Redftare, 
Rødvildt, fallow-Deer, 
Røg, a Smoke, Fume. (Damp) 
Vapour, Exhalation, Stesm, 
(torre i) to dry in the Smoke 
Røg: Altar, an Altar of In- " 
cenſe. 
Røge, to ſmoke, dry in Smoke, 
roge med vellugtende Sa⸗ 
ger) co cenſe or perſume. (t. 
Silo) to ſmoke or blote Her- 
rings, (roge Tobak) to take a 
Pip. of Tobacco, to ſmoke 
Tobacco. 
Røget, (fuld af Rog) fmoky. 
Un y. 


Rogelſe, Incenſe, Frankincenfe, 
Perfume, 


Bl 


Rogelſecæſte, a Box for Frank- 


incenſe. 
Rsgelſekat, a Cenfer, Incen- 
fory, Perfumingpan. 
Rogelſemand, a Perfumer, 
Røgen, Smoking, Fumigatien, 
Perfuming. 
Roger, a Smoke | 
Roget, ſmoked, fmoke-dried, 
dried in Smoke-perfumed, 
(t. Zlefe) Bacon. (fr. Sild) 
bloted or red Herring, 
Rogfang, the Flue af a Chim- 
ncy, . 


.Régbul, a Venthole for the 


Smoke co pa!s through. 


Ragkammer, 2 Smokingroom. 
Røg: 





EA 3 


mn, Nutfing, (et 
resång —X 


ce, 88 
Wound, (en Def, 
— 
— — to —* 
Child, K ne. Ward: 
Røg . len, 
— Toke a sker, take 
Care of &c. 
Røgtobal, Tobacco. 
Røgtobafedaafe, na Tobacco- 


—2 
Zorvert, Perfume, 
Bøltike, (urt) varrow or Mil- 


Romme, torun, fly, runawsys 
make your Efcape, gerawsy, 


to abicend. (£andet) torun 


your Country. 


Rømme op, (giøre Blads) to 
make Room. to (ct in Order, 


—— — piace inOrder. ce. 
to evacuate a Tovn. 
Bømme fig, to hawk, 
Rømntng, (Slugt) + Fiight. 
Efeape, a Running away. 
Rømningsmand, s Runaway, 
Fugitive, 
- Rønne Rénnetræ , the Ser- 
vicerree, Sorbapplerree, 
… RBømnebær, Sorbapple, 
Rør, a Reed. Bullrufh, fmall 
Pipe:(fpanft)aCane. (Bands 
To) 2 Warerpipe, Condnic: 
ipe, (paa en Bfæfebælg) the 
[Saki or Snouc of a Peir of 





i 


2 4 
»…= Ballows,. (at Tobde ved, Glas 








Re 


ferer) Blowpipe, foldering 
Ho RS et 
i: "uftrø, 





drum. 


k —9 
—— 


— je) ro —— touch, F 
ie, (røre ove, ftir, 
(røre fig fom te Barn Moe 
ders Liv) ro quob. (at 
to touch, concern, 
men) to heat the DHtuu (har 
tan hverfen røre Haand eler 
89) fhe can't ftir a Hende 
Foot, (føre Øg) te ber 
Egga. (røre til 
” tocharm, (tr. op fom 
tocrouble, (føre opi 
to ftir the Fire, 


Røre fular, al ved. 

rer, ”» 

Aørelfe, Moving —e— Mr 

Rørende, — — — 

Atlecin 

tonching, Pathetic. ' 

Rørfløite, a Reedpipe. | 

Rorig, brifk; lively, vigeres 
hesfehfal. veg vil | 

Rørig, (fom Mad) riång in che 
Stemach, 

Rørigben Brifknefs, Livel 
nefs, Vigour, Healehinels, 

Rørlem, am Organ, 

Rørlig, woveabi⸗ ea 
ligt og urstligt Gode) perler 
nal and Nerd 





Ro 


» Moveablenefs,Mo- 
ptneſs of being mo- 


Pte, (Urt) Noli me 


or im patient Lady's. 


1 Reedpipe. 

, a Reedfnipe, 

, Cane-chairs, 

ed, ftirred, touch- 
ted, concerned, (rr. 
spopledic,tronbled 
oplexy. 

re. Ndig, haard, 
ineful, ſevere, low 
(tale med høi) te 
h a loud Voice, (ops 
eleva:e, raife your 


umpe. 

b. plunder, pillage, 
rey. (rove en Jom⸗ 
ommit a Rape upon 
(r. eens Ære) to 


ne, take away ane's 
on, w-und his good 


obber, Freebooter, 
Thief, Plunderer, 
Highwayman, (til 
Foo: pad. 

;, thievi(h, pilfer- 
aging. 

e, a Gang of Rob- 


: 8&8 Booty, Prey, 


obbing, Robbery, 
og. 

a Receptacle, Shel- 
ſt. Lurkinghole or 
obbers. 

hievifh, rapacious, 
>f other Men's Pro- 


a Rover, Rover's- 
rørfair, Pickaroon. 


) 748 ( 


Roe 


Rsvet, robbed, plundered 
pillaged. 

Rubbe, (liden Kurv Figen) a 
little Baiker of Figs. 


Rubel,. (rusig Mont) s Ru- 


Rubikke, f. Marube. 

Rubin, a Ruby. 

Rubinfarve, a Rubycolour,, 

Rubrikke, a Rubric. 

Rude, (Urt) Rue, Herb of 
Grace, 


AE 


Rude, (i Vinduer) a Pane, 


Square or Squarrel of Glaſs. 

Rudeformig, formed like a 
Pane, 

Ruder, (1 Spil) Diamond. 

Ruder» Dame, Es x., the 
Queen, Ace &c,ofDiamonds. 

Ruder, Square, 

Xudeviis, in Squares, 

Rudſtkalle, 
Rocker, 

Rue, ruge, (paa Æg) to fit on, 
ha-ch, brood. 

Ruelfe, Repentance, Penitence, 
Contrition, Sorrow for your 
Sins 

Ruer, mal! Ruffles for Women. 

Rueregn, thick drizzling Rain, 


Ruet, brooded, harched; 


Ruffer, a Procurer, Pimp? 
Whoremonger, Pandar 
Bawd. 


Rufferie, Pimping, Bawdry> 
Bawding, 

Rufferſt, pimplike, 

ne a Procurefs, Bawd. 

Rug, R 

Rugager, a Ryefield, 

Ritgbrød, brown Bread, 

Rughalm, Rye-halm, 

Kr gmegafin, a Storehouſe of 


—* Ryemeal. 


Ruin, Rvin, f. Undergang, 
Fordærvelſe. 
Aui⸗ 


(gik) a Roach, 


1 


Wu 


' Rninere; tå fin, fudvert, 


. .demolifh, deftroy, undo, 

” £. fordærve. 

Bulle, (fie, Megifter 26.) s 

! Roll Serowl. Litt! Regitter, 
Catalogue public Writing, 
(færte, ind ſtrive 1) to inl; 
inroll, enter the Names 
into the Rolis, (i en Kome⸗ 
die) 2 Parc, (til SKlæder le. 
a Ealender. (under Stoel⸗ 
fod 10.) 2. Truckle. - 

Rulle, v. to roll, turn round, 

- (Klæder) to calender or ſleek 

Linen with a Calender. (fr. 
ſammen) to roll, roll or wind 

IL up. (rulle 09) to unroll or 
wind it otf again. ( frem ) 
to roll trurdle, 

KRulle-GSardiua, a Blind for 
a Window. 

Rullen, ſ. Rulling. 

Rulleve, to circulate, be cur- 
rent. (Penge rullere) Mo- 
ney ſtirs or is fhirring. 

Rulleriug, (Penges) Circula- 

tion. 

Rulletræe, a Roller, 

RXRullevegn, 4 Stage-ceach, 

Anlling, Anining, Reliing, 
Turning round, 

Xulte, (futile, ſtode fom en 
Bign) tø fhake, jolt, to's, 

Rulten, 2 Shaking, Jolting, 
To:ling, ' 

Rultobak, Tobacco in Rol!s, 

Rum, a Room, Space or 
Place. (gine) to give Place, 
make Way. 

Rum, (Likor) Rum, 

Rum, adj. wide, large, exten- 
five, fpacious. roomy, Cspa- 
ciaus. (rum Tid) a long 
Time, (rum &øe) Searoom. 
(rum Wind) large Wind. 

Rum e, to rumble, ratele, make 

" Rattling. a hoarfe, low, 
cortinued Noiſe, to roaf, 
( Tordenen tumler ) the 
Thunder roars. 


v 


Vad ( 





Rmuifg, fpacious, 
- lerge, ample. 
Rumligbed, Spacia 
paciousneſs, Wi 
tenſiveneſs. 
Rumme, to contain, 
rehend, compr 
an rumme mang 
. the Box can hok 
fons. (inden ri 
Wind larges. 
Xnuæmel, (i Spil) 
(i Maden) rhe 
or Grumbling o 
Rummer, Ci et 
Hold of a Ship, 


-XRumpe, an Acfe. B 


daments,. Becki 
(Dale) the Ti 
med) to wag ch 
Rumpebeen, the 
I: bone, 
Rumpekryds, the 
Rumpeſtvkke, che 
Rumperarm, che 
Rumpetrold, a B 
little black War 
Rumſtisds, f. & 
feiler rumſtieds 
tails verah fown 
Rumſtere, (ſoge ig 
rummage, fer 
(forvirre) to di: 
out of ic's Plac 
Rumftering, Ri 
Dis ordering. 
Rumt, fpaciously 
at large. 
Rund, f. the Rot 
f.) to walk che 
Rund, round, cire 
rund) demicirct 
round. 
Rund, (gavmild) li 
nificene, hounui 
Rundagtig, roundi 
what round, 





Hu ) 745 ( Xu 


; & Round, Round- 
totundicy, Circle, a 


e, to turn round or 
ircle. 

runde af) to ronnd, 
ound. 

abundant, copious, 
il. 

en, abundantly, co- 
', plentifully, in 


flown, run. 

t.… walk the Rounds, 
, 8 Roundfifh, 
, Roundnefs, Rotun- 
Zircularity. 


„(Gapmildhed) Li- . 


Charitableneſs, 
cence, Bountifulneſs. 
l, concave. 

Ubed, Concavity, 
lt, convex. 

g, 2 Rornding , 
neſs, Cir<ularity, 
uet, granu ar, 
ende, circular, 
oundly, in a circular 


inde, downrsighr. free, 
open, fincere, plain, 
enbed,, Dawnright- 
Frankøels, Plainneſs. 
m, rundt omkring, 
about, 

9, roundly, frankly, 
planly, 

ſtaver, Runes, ru- 
tters. 


o reſound, ring, echo, 
the Reſounding, 

— 

runic. 

dus ſian. 


potter avn fil en Stue 
er noffgen er kommen 
kolen) a Simpleton, 


Ruſte, (blive ruſtet 


filly Fellow, a raw Scholar, 

(træffe Rus med cen) te 
wipe one's Nofe, bubble 

one out of one's Money. 

Ruſe, a Bowenet. 

Rufe, v. to murmur. (ſom 
PÅ) to mantle. 

Auſen, Murmuring. 

Ruffe, tø f hake, (five op) to 
pluck, pull up by Førce. 
br: Hovedet til) to uncoif. 

rufte 1 Haaret) tø dishavel 

the Hair, (rujfe cen i Haa⸗ 
ret) to towze, lug or pluck 
by the Hair, 

Rufumfnug, (en Nat af ad: 
filig Mad og Opecerier) a 
Hodgepodge, a Medley ot In- 
gredients boiled uptugetner. 


Ruslæder, Rusſia-leather. 

Rusland, Rusſia. 

Rufø, 21 Rusſian. 

Ruſſelap, a Rag for vinding 
Skains. 

Rusſiſt, rushisr, (Aaiſer) the 
Gzar. (Kaiſerinee) che Cza- 
rine. 

Ruſt, Ruft, (ſamle) to gather 
or contract Ruſt. 

to ruft, 
gather or contt gt Ruſt. 

Rute, (udrufie) to fir our, 
eomp, prepare, (rufte en 
Fiede) to fic or fer out a 
Flee, (ruſte fig j em "arm 
yourfelf, puc on Armour, 
(ruſte fig fil Krigy co arm, 
make Preparatiens tor War, 
to buckle tor War, 


Ruſtet, rufty, . 
an Armory, 


Ruſtkammer, 
Arſenal. 
Ruſtning, an Armcur, År- 


mouvsing'”,  Åccoutremen8s 

I quipage, 
Ruſtplet, a Spot of Ruſt. 
Auſt⸗ 





% 


I 


i tu , ) 746 | An 
pety fault of 
Auſttsi, f. Feldtoi. 


an Ammunition- 
Waggon. 


NRatte, (gane ſtebſe pas Soiix) 


Rufiplettet, 
Ruſtſpots. 


to tiot. revel, to be disfipat- 
ed in luxurious Enjoynents, 
to luxuriate. (forode) to 
fpend, disfipare, fqnender 
awsy. (tutte med fit God) 
to fquander away, pils 
"Ducks and Drakes wita 
your Eſtate. 

Rutten, Rioting, Revrelling. 
Prodigality. 

Butter, a Prodigal, Spend- 
thrift. Mm 

Run, (ujevn) rough, uneven. 
rugged, ſcabrous. (run ſom 
pern) rough. (fom Befen) 

oarfe, (ruu ſom Cguen 
rugged. 

Ruubed, Roughneſs. (Jer⸗ 
nets) Unevennefs , Rough- 
nefs, (Roftens) Hoarſe- 
neſs. (Eguenes) Rugged- 
neſs. 

Runs, a Surfeit in Drinking. 


et tingnInebriation, Intoxication. 


' Qritte fig en Ruué) ro ger 


rank, or fuddle yourfelf. 

Chave en Ruus paa) to be a 
hele Auftered in Drink, to 
be tipfy or mellow. (fore 
EXnuſen ud) to fleep yaurfelf 
fober, to fleep the Fume 
ef Wine away, to digeft 
your Sorfeit with Sleep, 

Ruuſende, (ſom bar en Auus) 
mellow wirh Liquor. 

Av, Rumous, Report, com- 
mon Fame, Reputation. ſ. 
Rygtet. 


.Rydde, Cen Plads, Kammer 


26.) to empty, void, evacuare 
ør clear a Place ør Chamber, 


make " empty or 
td) to Eb up: 
tece of Ground 


to wed. (ep i el 
to pur all Thin 
"åne Room. (af 
move ae Thing. ſe 
che Way. cake it i 
f. e. (af % 
clear the Table, ( 
x to clear i Harbo 
yddelig, ſet or put 
Cledig, tom) em 
Byddelt 
in er, 
move, put out of 
(et Sammer) to es 
er evacuate a Chan 
" tel Orden) to fer 
dispofe or place i 
Ryddeliggisrelſe, 
in Order, an E 
Evacuation. 
Rydning, 2 Grubbi 
Weeding or Paulli 
the Rovr. 
Rxye, f. Silr. 
Rye eller rye ud, to l 
Ryg, 2 Back. (af | 
. Bog) the Back of 
Book. (vende ceg 
to turn yonr Back 
to defere him. (&t 
gen) to draw or fi: 
utt your Groun 
Koggen ) backwa 
øne's Back, (han 
Roggen, er riig) 
ſtrong Back. 
Ryg: Aas, the Top 
of a Houſe. 
Rygbeen, the B: 
Chine, Ridge of 
Ryge, to ſmoke, ree 
det €. i Varelſen 
Smoke infefts che 


Rygende, fmoking, 


Rygge, (rygaes) to mi 
wag, advance forwi 


igre, & 





Ny 


get) to move or ſtir 
out of it's Place, 
forward it. (eygge 
Vogn) to back or 
8 Coach. (et Lovte) 
, your Promiſe. 
(ſom Zan rygges ) 
e , removeable. 
delig) revocable. 


:d, Mobility, Move- 


: lewd, looſe, pro- 
isfolute, licentious, 
2d, perverſe, fro- 
toward, disorderly. 


bed, Lewdneſs, 
s, Profligateneſs, 
enefs, Licencious- 
ibertiniſm. 

, disfalutely, lewd- 
ously. 

l, Vertebre. 

a Dosſer. 


a Counter or Con- 
arch. 


the ſpinal Marrow. 


the Ridgeband of 
ſs. 

, Cen Bolds ꝛc.) 4 
ſ. (et Menneſtes) 
backwards. 

Caf en Stoh) the 
a Chair. (Rygſtykke 
MD) the Hindpart or 
a Coat. (Ryvaſtykke 
) the Chine of Beer, 
manifeft, known. 
evident, notorious, 
noted. 

d, Famousneſs. 
usneſs. 
Rumour, Report, 
ommon Talk. (get 
good Name, Repu- 


' al 


) 747 ( 


Ry 


tation, Credit. (loſt Syg 
te) a Bruit, bying Report, 
(der gaaer -et Rogte) there 
is a Report, (Sygtet. har 
udſpredt fig) the Rameur 
has fpread abroad? (fans 
bar et ondt Rygte) he has 
an ill Name, 


Rygtes, to ſpread abroad, 
” take Wind, be divulged, 


RYE, a Pull, Tug. (Xyk meb 
Toilen) a Jerk wich che Bri- 
dle. (i et Rok) at one Puli 
or Bout. (giore en Reiſe i 
eet Ryk eler Trok) to travel 
wirhour baiting by the Way. 


Rykke, to pull, pluck; tug, 
towze, (med Toilen) to jerk 
with the Bridle. C(entfe til et 
Sted) to approsch, advance, 
draw near to. (rykke tilbag 
ge) to retire, draw back, 
(ve. ud, op) to pluck, pull 
up. Er. ud af Leiren) ro 
march our of the Camp. 

roffe ind 1 Leiren) to enter 
the Camp. (t. ind i Fiendens 
Land) to invade, march into, 
make Irruption into the Ene- 
my's Country, (fr. ud af fit 
Stæd) to displace, rem ovgg 
(Deden rykker mange M 
neſter bort) Death ferches 
away many Men, (v. ind i 
viferne) to put, infert 
into the Newspapers. (rotte 
op med Rod) to pluck up 
ly the Root. (af Led) co 
wrench, ſprain, dislecate, 

Rekken, ſ. Rykning. 

Rykning, a Pulling. Plncking. 
Tugging. (af Lced) a Spra1- 
ning, Dislocation. (af fit 
Sted) a Displacing, Remo- 
ving. 

Kykt, rykket, pulled, plucked 

cugged &c. 

Ryt> 


»= 


Sa 


Saarelig, vulnerable. 
Saarelſe, Wounding, Ulcera- 


tion. 
Saaret, wounded, ulcerated, 

brnuiſed. hurt. 
Gaargiøre, to wound, hurt 


one. 

Saargisrelſe, Wounding. 
Hurting. 

Saarlæge, ſ. Vundlæge. 
Saarlægning, Conſolidation, 
the Healing of a Wound. 

Saarſoger, £ Probe. 

Saaſaa, fo ſo, indifferenely. 

Saa ſaare, (f. Er. faa ſaare 
jeg fan) es ſoon as I an. 
(han gaaer faa fagre) he 
goes fe haftily or ſwiftly. 

Saa fagte, foftly, gently, 
quiedy . 8 

Saa 
gere as. FEE 

Sanuſnart ſom, as ſoon ts. 

Saaſom, as, feeing, Tøeing 
that, fince that, whereas. 

Saa flor, fa great, 

Æaa tit, fo often, as often, 

Sag tit ſom, as often as. 

Saa vel, faa vel fom, as 
well as, as alſo. 

Saa vide, fo far, (faa vidt, 
ſom) as far as. (fan vidt jeg 
fan erindre) to the beit of 
my Remembrance, 

Sabbat, Sabbath, (dellig⸗ 
Holde) to keep holy or cele- 
brate the Sabbath. 

Sabbat⸗Aar, Jubel : Aar, 
a Sabbatic - Year, 

Sabbats, ſabbatiſt, fabba- 
tic. 

Gabdatsovertræder, a Sab- 
Batch - breaker. 


gjabel, (Srard) a Sabre, 


ne.æete:. 


ORG 


) "750 ( 


Ye, as true as, 88 





Sa 


Sabel, Sobel, 
Sable ned, fk mt 
acramens, a Sac 
deele) to adm 
Sacrament. (D 
Sacrament of Bi 
terens) the Ler 
Sacranmentalſt, 
Sacraments⸗Udd 
Adminiftfration 
menr, 
Sacriftie, a Sacri 
Sadel, a Saddle. 
til Laſtdyr) a Pac 
Pannel. (ſidde t 
i Sadelen, være i 
te be well co på 
(lægge Sadelen: 
dle, (fage Gade 
unfaddle, (hæmn 
BSGadelen) eo dis: 
Sadelbom, the S: 
Sadelbrudt, galle 
Sadelbue ch: Så 


Sadeldekker, tk: 
Saddlie-Clath or 


Sadelgiord, s Ha: 


Sadelknap, the Pc 
Saddle, 


Sadelknegt, “ 
Groom. 


Sadelmager, a Sa 


Sadelbynde eller I 
Pannels of 2 Sac 


Sadeltaſke, 2 Bud; 


Sadle, to faddle, 
Saddle, 


Sadler, ſaddle. 
Sadling, the Sad: 
Sæbe, f. Soap or S 


Sæbe, v. to ſoap. 
et Skieg) to hih 


&æbeagtig, ſoapec 
Screbuble, a Soa 
Scbet, ſoaped. 





Sa ) 749 ( Sd 


ihat, in ſomuch 


ich; like. . 
owever, yet, for 
neverthelers. 
Cov. (Skal af 
natt. Bran. 
fow. (fane Rugq) to 
(det er rette Tid 
t is fowing Seaſon. 
ne, a Szed-Engine, 
Engine, ' 
aaening, Sowing. 
, Covwiſtaff. 
provided. pro- 
te, in Cafe that. 
om, as good 89, 
moft, very near: |, 
p. Tably, tolerably, 
ntiy. " 
at, ſo far as, to 
zree that, 
em, fometimes, now 
1, ar Tunes, 
indifferencly, fo 60. 
ſom, as ong as. 
ge fom jeg. fan er» 
vhile I remember, 
ſom man er, at 
i Lenzth. 
t. fa far, fo great & 
t fog: eat a Diftance, 
le fra, fo far from, 
dat a Diitar.ce (om, 
. aSole, (tætte Gaa 
» (ole. . 
v. (forſaale) to ſole 
le a Pair of Sho⸗s, 
>» Soles on chem or 
hem withnew So 8. 
ber, Sole «leather, 


3, thus, in this Man- 
p this Degree, in this 
(ſaaledes maade det 


være) fo ie muft be. (ſaale⸗ 
deg er vor Billie) this is 
our W..l and Pleafure, 
Saaledes at, in fuch a Man- 
ner as, in fo much that. 
Saa lider fom as licel: as. 
Saa mangs,,fa many, as 
many. (faa mange Hoveder, 
faa mange Ginn) fo uany 
Men, fo many Minds. 
Sas. mange gange, fo many 
Time". 
Saa meget, fe much, thus 
ruch. 
Sea meget desheller, ſo 
muach the more, ſo much 
the rather or better. 


Gag. meger mere, fo much 
the mure, ' ", 


Saa meget mindre, (oe much 


the leſs. 

Saa meger ſom, as much 8s, 
proport · onably. J 
Saa nær ved, fo near, ſo 

, hard by. 
Saa ofte, fo often, 
Sag og, as alſo. 


Saa og far, (temmeligen) fo 
10, indifferently, tolerably- 
paſſably. 


San og fan, (paa .faadan 


Maade) in ſuch a Mannér, 


Saar, 2 Wound, Sore, Bruiſe. 
Hurt. (bulnet) an Ulcer, 
(aaubent) 2 Fittula, 

Saar, adj. føre, ulcerated. 


Saare een, to hurt,. wound, 
humle, give or inflict 4 
Wound upon one. 

Saarè, adj. much, very, fore: 

rearly, extremely, (f Ex. 
aare riig; very or hugely 


rich. (ſaare fattig) extre⸗ 


mely poor, (ſaare fært) 


very ſtrong. (faate mægtig) 


very powerfu), 
Saa⸗ 





Ca 


GSaͤarelig, vulnerable. 

Saarelſe, Wounding. Ulcera- 
tion. 

Saaret, wounded, ulcerated. 
bruiſed. hurt. 

Saarsiore, to weund i hurt 


Saatgiørelfe — Woundiag 
Haurting. 
Saarlæge⸗ ſ. Vundlæge, 
Saarlægning, Conſolidation 
——e— of ' Wound, 
a Pr 
8 fo fo, indifferently. 
Saa faare, (f. Er. faa fasre 
jeg fan) as Toon as I * 


Ser indiayer "ars led 
Sar agre —* Y> gentcly, 
quien 





Saa —* as true .. 
certk as. NYRE 

Saaſnart ſom, as —* 

Saaſom, as, feeing;. føeing. 
that, ſince that, whereas. 

Saa flor, ſo great, 

Saa tit, fo often, as often, 

Saa tit (om, as often as. 

Saa vel, faa vel fom, as 
well as, "as alſo. 

Saa vide, fo far (faa vidt, 

om) as far as. (faa vidt jeg 

an erindre) to che belt of 
my Remembrance, 

Sabbat, Sabbath. (hellige 


olde) to keep holy or cele- 
—B Sabbarh. 


Gabbar, Aar, Jubel : Aar, 
a Sabbat:c - Year, 

Sabbats, ſabbatiſt, fabba- 
tic. 

Sabbatsovertroder, s Sab- 
bach⸗ breaker, 


Habel, (Gværd) a Sabre, 


Scametar. 


) 750 ( 


Sa 


Sabel, Sobel. 
—* BED., X 
TABERE; a Sa⸗ 
deele) to ad 
Sscramenr. (1 
Sacrament of I 
terens) the Le 
acramentaif, 
cramentes Ud 
Adminiſtration 
ment. 
Sacrifice, a Set 
del, a Saddle, 
til Laftdde) 2 Pi 
Pannel. (Ade 
i Sadelen, være 


* —* se Sal 
n e. Er 
*Bodelen) to di: 
" Sadelbomn, the & 
Sadelbrudt, gal! 
Sadelbue the S 


Sadeldekke , th: 
Saddle-Cloth or 


Sadelgiord, a He 


Sadelknap, the P 
Saddle, 


Sadelknegt, 
Greom. 


Sadelmager, a S: 


Sadelhynde eller 
Pannels of 2 Så 


Sadeltaffe, a Bud 
Sadle, to faddle, 


Saddle, 
Sadler, ſaddle. 
Sadling, the Sat 
Sæbe, ſ. Soap or 


Sæbe, v. to (op 
et Sfiæg) to ht! 


Sæbeagtia, ſoape 
Saætebuble, 2 So⸗ 
Sæbet, ſoaped. 





Se ) 753 ( Se 


a Species, 
1 Phenomenoni, 
ange, odd, para⸗ 


» tø chatacteriae. 
Number of Thingé 
each other, (Tapets 
Suit of Tapiftry or 
⸗. (Porielin) 2 Set 
» (Dættetei) a Ser of 
nem (Fade) a Ser- 
uefe of Difhes at Ta⸗ 
ruentimmers · Hoved⸗ 
ed· dreſs. 
»p Sorins Sted) 
ind, Lesp, (fon mn 
et Heſt giver) 2 Tofss , 
Jolt, fudden Pull or 
ogging or Jolting of 
or Horfe, 
set, a Srart-hammer, 
aPlacing, Setting. 
tning) 4 Pofcion, 
Propolirion,Suppob= 
et Gogtrokterie) 4 
ition, ( Grundfæts 
Maxim, Axiom, Ås 
 (Meningsfætning) 
»ficion, Tenety 
tr, an adopted Cap 





» put, fet år place a 
nywhere, (f. ĩ Bos / 
Rto compoſe. (fæts 
ide) to fer a Fage, (fe 
Joruæfe vaa) te puts 
pon one, delude b 
ttences, (fætte bin) 
e Lie, (fætte Rode 
urste, matter; draw tø 
(fætte Boe) to ſet⸗ 
fekeeping, laneh out 
e World, begin the 
Cfærte Geil) to fet 
fætte een en Dag el · 
bue) to fix ones Day 
tering; (fætte een ert 
før) to fer one Talk 
'on to learn, (f. Flo⸗ 
sream (fætte rig) 


tø valug, tordte, toeftimåtey= 
uppraifes (fætte Vriſen for 
Beit) to oderrate fet too 
great Value on, (f. paa Rene 
te)to put out to Ufe, (fætte 
Fotmueffat; to aslefssto polls 
Cfætte af) f. affætre, (fætre 
fe fit Gind til noget) to fer 
Your Heart upon fomething, 
e fmittef wish) bend yons 
Mind to it, (fætte af Velen 
tø put out, of the Way, tø 
remove, (fætte Dag te id) 
tø sppoint of fix Time, (fa 
gen Bern i Panden) to etc» 
kold .one, (f. en vaa 
Rode) to eftablifh, ¶ reritie a 
Thing, (fætte i Gevægelfe) 
to put in Motion, agitates " 
to alarm, (f. i Fængfel) tø 
imprifons put in Prifons (fa 
i Frihed) to fet free or fee 
at Liberty, infranchife, (fa 
Stæven i Gider) ro fer four 
Arm skembe (fætte I Ge 
fiddelfe) to purin Poffesfion, 
(fætter Buur) tm incage (4 
Ten andens Sted) to (ubde= 
legare, fubftirure, (fætte i 
Bare) to endanger. hazards 
expule; tå venture; (fætte å 
Credit) to putin Efteem. (fa 
£ gorundring) to ftrike intø 
Admiration, furprife, (fættø 
f Gtand, i Ørden) to pur in 
Order, co rank, (fætte é 
Uorden) td cunfvund, disør= 
der, (fætte Sittket hed) to 
ferute make fale, (fætte å 
fignind med) to draw 2 
Paralel between, tu compate 
Wirh, (fætte i Gield) to make 
one run in Debt. (ſatte i 
Haat fammen) to ſet at Vari= 
ance, or fer røg-ther by the 
Ears: (jætte i ave) ta ad- 
juft, fir, fet, inorder, (ſatte 
ftette) to reprimand, checks 
rebuke, (fætte i Bært) to 
exettre, putineregutidn, eſ · 
feduat 








Sæ 


feÅuate, bring about. (fætte 
i Pant) to put in Pawn, to 
awn out, to mortgage. (f. 
—*— i) te encourꝛTe, Dut 
in Heart, cheer. (ſ. i For⸗ 
troelighed)to put Confidence 
or Truſt into. (fætte Foden 
for æn) to trip up one's 
Hecls, give one a Fall. (ſ. 
ten fva Embedet for en Tid) 
to ſuſpend. (ſ. Græendſer 
for) to circumfcribe, limit, 
fet Bounds to. (f. Haand o 
Segl under) to fign and ſes 
a Writing. (fætte ind imel⸗ 
lem) to infert, intérea late. 
(f. Ild paa) to fet on Fire, 
inflame, (ſ. fra hinanden) 
ta ſeparate, put aſunder (ſ. 
Hoved paa) co fpiritualize, 


polifh one's Mind, (ſ. Li⸗ 
vet til) co lofe your Life, 
to periſn (ſatte Stuen paa 


Loftet) ro make athundering 
Noiſe, to throw che Houfe 
out of the Window, (fætte 
Tæring efter Ræring; to 
live up to vour Incomes, 
to Cut your Coat according 
to your Cloth, (jætte fin 
Cours) to ſteer vour Courſe. 
(jætte Skik paa) to civilize, 
polifh one': Manners, (ſ. 
Skamflik paa) co caſt un 
Aſperſion upon, to fully 
on.'; Reputation. (ſ. Smin⸗- 
fe paa) to colour, palliate. 
(fætte Stevne) to make an 
Appointment. (fætte Sna⸗ 
vefor) tv lay a Snare to. (ſ. 
totter under) ro prop, to 
fupport.  (fætte Tonetean 
Over) ro 2ctentuate, (fætte 
fil Side) to pu: aſide. (f. 
til, forøge) to ir creaſe, aug- 
ment, add to. (jætte til, fas 
be) to loſe, bea Lofer, make 
a Loſs. (fætte til, forode) 
to fpend, walte. (ſatte til, 
det ſom fattes) co ſupply. (f. 


) 754 ( 


tilbage, forfinte) to 


Se 


hinder, flop, bar. 

Cfætte ud af fig felv) 
into an Extafy, totri 
(ſ. ud | Segngab) 
out, (fætte ud pas) 
cite, egg on, (fætte 
Saddle) to find fan 
tax, Cricicize, (f. u 
anden) to ſubordinat 
te paa Noder) to (et 
pofe a Tune, to ſet 
in Mukc. (f. ale 
to crowd Sails. (f. 


be op) to pile 3 Wi 


ud af Beſiddelſe) 10 
fels, put out of Po: 
(f Gund i en ende) 
3 Bottom to 2 Caik, ( 
Gudernes Tal) to ci 
deify. (fætte efter ( 
felge) to purfue, pe 
(fætte i Band) to e 
nicate,  (fætte fig 
down. (fætte fig, 
fe) to fink, ſettle. ( 
ſagtes) to relent, al 
fig vaaBunden) to fe 
to the Bottom, ( 
for) ro refolve, de 
propoſe. (fætte fig 
fer againft, oppo'e 
fig op imod) mak 
againft, to riſe aga 
revolt. (fætte fig ne 
tv ſettle, fix your Al 
fig i Poſtyr, Encife) 
(ſæette cen i Befoki 
put one to Charges 
der Vand) to ſubm 
under Water, drowi 
an paa, angtibe) & 
one, attack him, ast 
et Tilfælde) to put 
ſuppoſe. (færte tils 
lsy a Wager, to lsy 
fi imod een) co lay re 
fætte paa GM) | 

væfte fig ned) co få 
fætte fig ned fom £ 





Se ) 783 ( Se 


a Species, 
v Phenomenon, 
ange, odd, paras 


» to chata Aeriae. 
&Numnber of Thingé 
each other, (Tapets 
Suit of Tapiltry of 
2. (Porjelin) 2 Set 
» (Dæffetøi) a Set of 
nem (Fade) a Ser= 
murfe of Difhes at Ta 
ruentimmers · Hoved · 
ead-drefs, 
p / Sorins Sted) 
ind, Leap, (fon cm 
et Deft giver) a Tofs, , 
Jolt, fudden Pull or 
ogging or Jolting of 
or Horſe. 
set, aSrart-hammer, 
aPlacings Setting. 
ning) a Pofition, 
Prøpolition,Suppob= 
et Bogtrokterie) 4 
ition. Grundſat ⸗ 
Maxim, Axiom, As 
; (Meningsfætning) 
mition, Tenet, 
try an adopted Caps 





» put, fet or plade a 
nywhere, (f. ĩ Bogr 
7) to compofe. (fæts 
ide) to fer a Fage, (fa 
joxuoſe vaa) te pura 
pon one, deltide b 
ttences, (fætte fund, 
ie (færte Røde) 
trae, matter; draw to 
Cjætte Boe) to (er= 
fekeeping, laneh out 
2 World, begin the 
; (lærte Geil) to fet 
fætte cen en Dag el» 
one) to fix ones Day 
eeting; (fætte cen ed 
før) to fer one Taik 
on to learn, (f. 8102 





ti tis 
rem (fætte Fri b 


to valug, to rate. toeftimåtay 
sppraifes (fætte Prifen for 
boit) to overrate, fet too 
great Value on, (ſ. paa Rene 
fe) to put out to Ure, (fætte 
omueſt at to åsfefssto polls 
fætte af) f. affætte, (fæt« 
te fit Gind til noget) to fet 
Your Heart upon fomething, 
je fmitten wish) bend youe 
Mind to it. (fætte af Velen⸗ 
tø put out, of the Way, tø 
remove (fætre Dag åg id) 
ta sppoint of fix Time, (fs 
gen Been i anden) to ete· 
kold one, (f. en Gag vaa 
Bode) to, eftablifh; fertle a 
Thing, (fætte i Gevægelfe) 
to put in Motion, agitetes " 
to alarm, (f. i Fængfel) tø 
imprifons put in Prifons, (fa 
i dribed) to fet free or fee 
at Liberty, infranchife, (fa 
Naven i Gider) co fet four 
Arm akembe (fætte i Ge 
fiddelfe) to purin Poffesfion, 
(fætter Gutir) tn inceges (fa 
Ten andens Sted) to (ubde= 
legate, fubftirute, (fætte é 
Bare) to endanger, hazards 
expole; tå venture, (fætte i 
Credit) to put in Efteems, (fa 
f &orundring) to ftrike inte 
Admiration, furprife, (fætte 
f Gtand, i Ørden) to dut in 
Order, to rank, (fætte é 
orden) to cunfound,. disør= 
der, (fætte Satkethed) to 
feture make fale, (fætte å 
fignind med) to draw 2 
Paralel between, tu com⸗ . 
vith. (fættei Gield) to m: 
one run in Debt," (fættei 
Haat ſammen) co (etat Vari⸗ 
ance, or (er røgether by the 
Bars, (fætte i Pave) ta ud= 
ise 8 fet, in order, Cfætte 
jette) to reprimand, checks 
rebuke, (fætte i Bær) to 








"van purin exegutidn, &fa 


ſe Auster 
. 





(> 


great Matter, (em underlig 


leſGag) to join Intereft, join 
Fellowfhip. (Hovbedſag) che 
mein Point, (det er en. ans 
den) it is another Cafe, (hole 
"de fig ved) to fpeak to the 


. Point, 


8, (Proces) sa Ceufe, Ac- 
- gion, Proceis, Proceeding. 
Lawfluir, Suit at Law, (fave 
med gen) to be at Law 
with one. (tabe fin) to loſe 
your Action. to be caſt. (før 
re en).to mangge, Caefry on a 
Cauſe (ſoge Gag mød een) 
to enter an Adinn at Law a- 
gainft one, fue him at Law. 
takethe Law of him, take otit 
a Procefs sgainft him. (tage 
Gagen op til Dotné) to pro- 
ceed to Judgment or Sen- 
tence of a Cauſe. 


Sager, (Tei) Govds, Things, 
(vafte fin: Sager ind) to 
påck up yanr Todjs, (fores 
fat Lectie) Talk, 

Sagfældig, condemrable, 
guiſty. worthy to be condem- 
ned, 

Sagfældet, cendemned; found 
guilcy, caft ar Law. 

Sagforvalter, a Lawyer; Proc. 
tor, Atrorney, Advocate, 
Agent, a Manager ofaCaufe, 
in a Court of Juſtice. 


Sagforvaltning, the Manage- 


ment of a Cauſe, the Pleading 
of « Cauſe. 
Sagférer, a Pleader, Barri- 
ſter. 
Sagføring, Pleading. 
Saggive cen, te accuſe one; 
fue one at Law, take the Law 
of him. 
Sagl, Drivel, Slaver. 


ã — — Thing. (giore fæle. 


) 736 ( 


» 


Sagle, te drivel, fo 


ber or (lever, 
Sagledug, 2 Slabbe: 
Saglen,  Drivelling, 


inge . 
Sagler, a Slabberer 


er. 

Sagleſt æ af 
LA —A 

Sagnu, a Ssying, Talk 
Rumour, (elm 
common Saying 
(gammel) an eld £ 
Tradition, -an Ade: 

Sago, Sagcogryn, | 

Sagſtyldig, guilty.. 
tbalny. "Cen Gå 
the Defender. 

Sagføger, a Pleintit 

Sagføgning « Dem 

- tion at Law, a2 Co 

Sagspaakiendelſe, 
ſion, Determinatio 

Sags Paatale, the 
of a Cauſe. 

Sags Tilbagefordru 
fit Vorneting) the 
or Demanding ef 
it's firft Inſtance. 

Sagt, faid, told, 

Sagte, fotr. Zentle. ſ 
calm. (ſagte Ste 
low Voice. (langſe 
flack . ———— 

ingering. 

—* win 

Sagte, adv. foftly, 1 
gingerly. 

Sagte, interj. foftly 
ſtop! nor fo fat! 
Sagte, bruges advei 
— (jeg kunne ſagte gi 
could eaſily or ver! 

it, 

Sagtelig, adv. foftly 
zingerly. 





Ce ) 755 ( Se 
et up for a Merchant. 
a Trade. (fætte fig 
fe) togrowclear, be 


I. (fætte fig ſom Hæs 
fall, (fætte paa een, 


paa een) to prefs, 
ine one, (ſ. til ved 
en og Demmen) to 
riotously in egting 
nking. (ſ. cen at lære 
idvært) to bind one 
tice to a Trade, (ſæt⸗- 
te Anſigt op) to con- 
3ur Brow, pur on a 
ountenance. (f. fig 
… propofe, f. fore: 
ſ. — to put 
tø School, (ff. een af 
ele) to curn one out 
ommisſion- or Place, 
if) to depoſe one. (ſ. 
ro (et aſide. (fætte 
nd) to (er one aſhore. 
£and) co land, to put 

(fætte cen ind 1 et 
") co inveft one in an 
ment, (fætte over 
to croſs the Water, 
itte fine Tropper over 
) he paſſe 1 his Troops 
liver, (fætre et Skrift 
draw up a Writing. 
ten i en Beſtilling) to 
t ene før a Place, (f. 
oft) te put one out 
r 


nmer, a Judge ſubde- 


pe, a young Caro. 
(i Bogtrykkeriet) a 


ſicor. 


ib, (1 Bogtrykkerie) 
er?s Galley. 


infelbage, a Cempo- 
ap» Juice or Moifture 
ꝛes. 


the Rifing of the 


Bbb 2 


Saffian, Turkeyleather, Mor- 
rocco Leather. 

Saflor (Urt) Safflover, ba- 
ſtard Saffron. 
Saflorblaat, heaten or ground 

Sma!t, blue Enamel. 

Safran, Saffron. (Kobber⸗ 
ſlat) Crocus, 

Safraugnl, ſaffron colonred. 
faffroned. (farve ſafran⸗ 
gul) to ſaffron. . 

Saft, Juice, radical Moifture 
in Vegetables, the Fluid in 
Animals (af Træer) Fap. 
(af Frugter) Telly. (af Siod) 
Gravy. (udpreffet) Juice, 
(af Citroner) Lemon- Juice, 
(af Planter) Moiſture. 

Saftfuld, juicy, fucculene, 
fu bſtantial » full of Jliice, 

Saſtgron, Sapgreen, 


Saftig, juicy, fucculene, full 


of Juice, (utugtig) fcurri- 
lous, odſcene, ribaldous, 
-lewl. - 
GSartighed, Juicinefs, Succu- 
lence. 


Safrlss, juicelefs, dry, with- 
out Moiſture. 
Saftriig, ſucculent, full of 


Juice. 


Sag, (T'ng) a Thing. Matter. 
(Sager) Goods. Things. 
(artige, ſmukke 6.) pretty 
Things, Knachs. Gewgaws, 
(lumpne, gamle) old Thraſh. 
Trumpery. (færde) learned 
Matters, Learning, Litera- 
ture, (gamle, Oldſager) An- 


tiquities. 


Sag, (Forretning! Affair, Bu- 
finefs, Matter. (om hvilken 
der handles) Subject. (hems 
melig) Sectet. (det nytter 
ins til S.) that is nothing 
to the Purpofe. (det er ifte 
Sagen) that is not the Cafe, 
(det er ingen for) it is no 

great 





Go 


great Matter. (em underli 
a ftrange Thing. (giore foſ⸗ 
101609) to join Intereft, join 
Fellowfhip. (Hovedſag) che 
main Point, (det er en. ans 
den) it is another Cafe, (Hole 
"de fig ved) to fpeak to the 
. Point, 
Sag, (Proces) a Ceufe, Ac- 
tion, Proceſs, Proceeding, 
Lawfuic, Suitat Law, (fave 
Gag med gen) co be at Law 
with one. (tabe fm) to loſe 
your A&ion, to be ceſt. (før 
re en).to manage, Carry on a 
Ceuſe (ſoge Gag mød cen) 
to enter an Adion at Law a- 
gsinft one, ſue him at Law. 
takethe Law of him, take out 
a Proceſs againſt him, (tage 
Sagen op til Doms) to pro- 
ceed to Judgment or Sen- 
tence of a Catiſe. 


Sager, (Coi) Grods, Things, 
(vakke fin: Sager ind) to 
påck up yovr Todls. (fore⸗ 
fat Lectie) Talk, 

Sagfeldig, condemrable, 
guilty.worthy to be condem- 
ned, 

Sagfældt, condemned, found 
guilty, caft ar Law, 

Sagforvalter, a Lawyer. Proc- 
tor, Atrorney, Advocate, 
Agent, a Manager of aCauſe, 
in a Court of Juſtice. 


Sagforvaltning, the Manage- 
ment of a Cauſe, the Pleading 
of a Cauſe. 

Sagfører, a Pleader, Barri- 
ſter. 

Sagføring, Pleading. 

Saggive cen, te accuſe one, 
fue one at Law, take the Law 
of him, 


Sagl, Drivel, Slaver. 


) 786 ( 


Sagle, te drive 


S 


ber or ſlaver. 
Sagledug, a Sl 
Saglen, Drive 


ing. 
Gagker, a Slabl 
ler. 
Saglefæg, 
Chops, one i 
Sagn, a Saving. 
Ramon, re 
common Sayi 


—e— 


Sago, Saçogr 
Sagſtyldig, awvi 
ben 


Den 


Sagføger, = På 
Sagføgning 4 
- ton at Law, 
Sagspaakiende 
hon, Determi 
Sags Paatale, 
of a Cauſe. 
Sads Tilbagef« 
fit Vorneting 
or Demandin; 
it's firſt Infta: 


Sagt, ſaid. tole 


Sagte, ſoft. gen 
calm. (fagte 
low Voice. (li 
flack , backws 

lipgering. (| 
Bresth of Wu 

Sagte, adv. ſoſt 
gingeriy. 

Sagte, interj. | 
ftep! nor fo fi 

Sagte, bruges 

— (jeg funne fag 
could eafily or 
it. 

Sagtelig, adv. I 
gingerly, 


x 
Sa ) 757 ( —F 


to grow foftormild, Saliggigrende, —— 
growgenrle orcslm, |" beagfical; favin, 
eafed, (Binden fags Saliggiører, 4 Saviour, 
Mind relents, falls, Salighed, Salvation, Bleffed- 
+, £entle fweer nefs, eternal Blifs, 
37 ångfom) flow, Saling, (GSfibsterm. ) f. Er. 
latory, lingering. (fangfaling) Treffel-trees,… 
digen, Nowly, foftly,» (Tværfaling), Crofs-rrees, 
—— Salivation, Flux- 











Dig, meek. mild, ſott. ing. 
air» kind, peaceful, Sallvere, to be fuxed, to fa- 
ble, quier-minded, — livate, (fade een fafivere) to 
tre, fapple,. pliane, — Aux, falivare one, 
empered, tenderheart- Øalmiaf, Salammoniac. 
ternatured, , — (Geift) Spirit of ammoniac, 
bigen meekly , gen- Gummi) Gummi ammo- 
dly &e, såe I 
dighed Mecknefs, Salomon, Solomon, 
—— — 
Manfuetude Eafinefs … ticles, 
Ferier "Cosd-Nsturer Salomons praditer, Ecele · 
ER im  hiaftes, 
vefs of Mind,Debonai- Salomons Gignet, (urt) 
Solonfor"s-Seal, 
rev, a Defendant, —— Salope, a Lady's cioak. 
tyttik Koffardieftib) 3 Salpeter, Nitre, Saitpeite. 
Salpeteragtig, nitrous. 
Salpetergeift , nitrous Spirit, 
Salpetergrube, Saltpetre · 





Jall. (ſtor) £ Saloon. 
nder, a Salamander, 


Sallad, mine. 

, (flutte en Regning) Salperhyste, a Salpetre- 
ince an Account cur- — houfe, 

oclear, adjuft it, Salpererjord, nitrous Earth, 


the Balance of an Ac· Sapeterrig, nitrous, impreg= 
current, ag … påted wirh Nitre, 
ale, Selling, Vendi- Salpereefyderie, Saltpetre 
houſe. 
—— Salpererfyre, nitrons Acid, ! 
je 


SS fn Heaven. Ve Sajt, Salt. (Kistfenfalt) com · 


deem one bleffed, mon Salt. 
alig Bedſtemoder) my Salt, adv, fales brinys impreg- 
mother of bleſſed Me- mated with S: 
Saltagtig, ſ. FE brinifh, s 


» bleffedly. faline, - 
re. toMve or beatity, Saltagtighed, Salenefs, falifh |, 
»lelled, Quality 


Sale 





Sa 


Sele altali, alcaline Sale, 
ltartet, ſaline. 
Saltbrønd, Saltpit. 
Salte, to ſalt, feafon with 
oh sole Bi) to cure Fiſh. 
ickle Herrings, 
—* —* — 5— to corna. 


Salter, hent "Teafoned wich Sa 


Salt. 


Saltforpagser, 1 Farmer of 


the 'Gabel or Salt-Excile. 


Saltforpagrning, the Farm 


ing of the Saſt-exciſe. 
gel ube, Seltpit. 
handel, De ng in Salt or 
Salsanv, e. 
Salthandler, a Salc-merchant, 
Salter. 


gØalrbed, Saftnefs, briny Qua- 


Suidat, a Saltſeller. 
Sagtet ie del eller Pande, a Sale- 


SåltEoger eller Saltſyder, 2 

salt -maker or Refiner of 
a 

Sauroger Salt-making, 2 
Solt.houſe. 

Saltkorn, 2 Grain ef Salt. 

Saltlage, Pickle, Brine. 

Saltmmaal, M.aſure for Salt, 

Saltmaaler, a Salc-meter, 

Saltmine, Saltmine. 

Saltning/ Salting. Seafoning 
with Salt. 

Saltſxyre, Salt-acid. 

Saltſprenge, to corn, powder 
or ſprinkle wich Sale, 


Salttold, Gabel an Impoft or 
Excife upon Salt, 


Galttønde, 2 Powdering tub, 


Salturt, jointed Glafswort, 
Saltwort. 


Saltvæfen , 


upon Salt, 


Salrvand, falt Water or Sea- 
wgicr, Brine. 


Gabel, Excife 


) 758 ( 


Sa - 


—— så Sa 


til Goes) | 
sine at Ses, 
sere, to ſalute. 
Salve, an Ointaa 
Unguent. (pad) | 
ive, (af ver) 
or Discharge of Mi 
(at once). (gide | 
mekesDischarge o 
(af eKanoner 
a Broadfide. (af £ 
Discharge of Guna 
"tre Galver med b 
Urtiſlerie) the 
three Rounds o d 
tillery. 
Salue, v. to anoint 
utde, che Anoin 


Sal 
Salvegarder (frie $ 


Salver, an Anointe 
Salver, anointed, | 
Salvet, f. Serviet. 
Salvie, Sage, 
Salving, an Anoint 
tion, 

Salvingsakt, Inai 
Salvingselie, the h« 
"dag Oil, 
Samarie, a Samar. 
Samarien, Samari: 


Samaritan, sa Sam 


Samdrægtig, nm 
concordant, agre 
Samdrægtigen, uns 
jointly, with one. 
Conſent. 
Samdraægtighed, U 
common Conſent 
cor d. 
Samfrænde, a Rinsi 
Relation. 


Samfræœndſtab, Con 
ty » Kindred by Bl 





Sa 9 759 | So 


Be a Union, in Unity, 
inion, Community, 


to gather', aſſemble. 
in — together. 
Di oard, lay u 

 Calmife) co colle& 
(amle fine Vanter) 
pofe your Thoughts. 
I rø aſſemble, gether, 
ger or come together. 
hobediis) to ſſock or. 
together. (ſamle pag) 
ed, ſtore or lay up. 
op) to garther, glean. 


Concubinage. 
agde, 


e. 


ads, Samleſted, Ren- 


's, Place of Meet- 
2 Gatherer, Collec- 
d, (for Vand) a Re- 


gathered, affembled, 
unæd. tegether, ſtored 


;2 Gathering, Collec- 
eap, Mafs, Combina- 
oining together. 
, (Gandferges) Com- 
nfe, Senſfation. (ful⸗ 
ſes, Wit, Judgment, 
den 
the fame, identical, 
(den ſamme Tid) the 
r the very Time. (det. 
g det fame) it is all 


; together, one with 
jointly. 
ælge, to knead toge- 


baaren, gathered to- 
ſtored, heaped up, 


a Strudure, 


Sammenbære, to gather tøge; 
ther, hesp up, hoard, tres- 
re, lay. up. 1 
Sammenbetle, to gather by 
begging. (tigge 1 Selſtab 
med andre) to beg togethex. 
Sawumenbinde, to bind, cie, 
knit, unite, join or put toger 
ther, ro compad, J 
Sammenbindelſe, ⸗ Tying, 
"Binding, Joining together, 4 
Connection, Umon. 
Sammenblæje, to blow teger 
… ther, to gather by blowing. 
Sammenblande, to mingle, 
mix or blend togerher, con- 
found, jumble together, ” 


Sammenblandelſe, Mingling. 
Mixing "together, Mixture, 


Sammenbolde, to conglome- 


rate. 
Sammenboldning⸗ 

meratiun. 
Sammenbøie, ta bend, bow 
" together ,'to incur vate. 


Sammenbragt, gathered, get 
together.  (fammenbringe 
et Par Perſoner) ro makt a 
Match, tø be the Occafion of 
a Match. (ſammenbringe en 
heel Dob) to aggregate, 'ac- 
cumulate, heap, or hoasd up, 
to gather into a Heap, 
Sammenbringelfe, the Join- 
ing or Setting together, the 
Union, Conjundian or Colx 
lection of many Things. 
Sammenbunden, bound, tied. 
knit or put together, 
Sammenbundse, ta pack up, 
make up. into aà Bundle, to 
bundle up, 
Sammenbundtning, the Run- 
dling up, Making Up inte 2 
Bundle, i 
Sammendrag, an Abbrevia- 
tion; Redudtion, 


Conglo- 


Sam: 





| Sa 


Sammenkuippe ko tie ap im 
Bundles or Frero 
" Gajumes nyde e€e 
to knit to ether » nere, or 
„connact with 2 fag Knat. 
SammenEnyttelfe, + Knitting 
together, a Connection. 
Sammenfoble, to couple or 
jøin: togesher » to leafh 


together, her, (fammegtobleBolf) 


between 
ro make 
Sammenfobling), & Coupling 
together » * Making & 
Match between Perſons. 
Samtnenfomme ;' 0. meet, as- 
- Temble, to convene, to come, 
. get, gather or meet together. 
Sammenkomſt, 2 Merting, 
Asfembly, Conventien, In- 
terview, ' Congrefs. 


Sammenkradſe, to ſerape to- 


gether, ſcrape up Money, get . 


Money byHeok or by Crook, 
Sammentrøbet, f hrunk, con- 
tracted. 


Sammenkrolle, to carl np, 
ſhrink up. 


ber, to. fhrink . 


mæmentry 
fhrivel, contract iefelf inte 


a leſe Room. 
Sammenkrympe, to make 
ftrejt., to ftreiten, to make 
a Thing ſhrink. 
Sammenkrympes, to fhrink, 
contract itſelf. Chrivel, 
Sammenkrympning, Shrink- 
ing, Contraction. 
Sammenlæge, to heal up, 
cicatrize, xonſolidate. 
Sammenlægge, to make up, 
do up. put together. (fam: 
meulægge Gummer) to fun 
up. caft up ea Sum. 
Sammenlagt, folded or made 
up; put toxether, ſummed up, 


) ll 


, fo ri er 

—E to piece t 
SammieltleSe, to ſearch every 
Corner for, to gather fore 


thing together, 


Ol chelb, 
link te thes 
Sammeuligge, sa lig tagethøg 
Sammenliggen, Cokions 
Sam i" adjemtiy 
Contjgaaus ;. jeinings 2 
Sammenlign, tø 


confront » . Sonfer, 





— tv. * ak 
Sammenlodde, to folde 
together. 


Sammenlsb, 2 Joining, . 
jun&ion, Confluxa Car 
. Åuence, a Conceurfe, 4 
Befort'of People, ( | 
-& Confinence or Meeting ef . 
- wo Rivers, 
Sammenlsbe, — to 
refort, Gome, Ap 
join togerher, to 58 * 
"Crowds. (fammenlobe fo 
Melk og Bled) to turn, cor- 
dle, or coagulace, fo turn in⸗ 
8 Cards, 433 iz Cleds 
as Bleo e 
ta ſhrink. — æ 
Sammenlsben, curdled, cc 
agulated, turn into Curdles, 
Sammeniøbning, Curdling, 
Coagulation. 
Sammenlydeude, ſ. BAZ edge 
dende. 

Sammenmænge, to miz, 
mingle, blend together, 
Gammenmængning, « Mir 
ing» ERR togerker. 

Sam: 











Sa 


grændfe, to confine, 
upon. 

grændsning, Con- 
Bordering together, 


groe, to grow toge- 
( fammengroe ſom 
to conſolidate, clofe, 

vhole, ør heal up, 


tbæfte, to ftirch or 
ogerher, 
tbæng, the Connec- 
Coherence, Concate- 
» Series or Courfe ef 
23, the Context, or 
re of a Discourfe, 
nbænge, (Ting med 
)en) to hang together 
Y; join, unite or 
ogether. 
nfænge , (ſammen⸗ 
) to hang togetlier, to 
Ar, unite ør link toge- 
(ſammenhænge fom 


med hinanden) to hang | 


ser, cohere, be çohe- 
be compligeted, 


nhængende, coherent, 


vued, connedtive, conr 


ig > Canfiftent, 


mbage, to hook er 
together, ' 
mbedje, to mske Peo- 
Ucogether by the Ears, 
en againſt one another. 
nhelde, to incline or 
to one another, 
nhobe, to heap up, 
r into a Heap, to 
nulare, 
enholde, tø hold toge- 
cling, cleave or ſtick 
her, beracked together 
ve joined Intereſt toge- 
beconfederared. vnited 
ociated togerher, (fame 
afde eller mod hingnden) 


) 761 ( Sa 


tø confront, Compare or 
confer with one another. 

Sammenholdig, ſparing, 
thrifty, frugal. 

Sammenholdighed, Sparing 
neſs, Frugality, 

Sammenholdning, Compar: 
ing, Confronting. 

Sammendsre, to belong 
together. 

Sammenkalde, to call toge» 
ther, tø convoke, asfemble, 
ſummon to an Aſſembly. 

Sammenkaldelſe, Convoca» 
sion, . 

Sammenkaſte, ta caſt, fling, 
throw together or into a 
Heap, to jumble togesher, 


Sammenklebe, to cleave or 
ftick together, to cøngig- 
tinate, glue. 

Sammenklebning, Congluti- 
nation. 

Sammenklemme, ta fqueeze, 
prefs together, 

Sammenklemning, a Squeg- 
zing together. Compresfion, 


Sammenkline eller kliſtre, 
to pafte or glue together, 

Sammenklynge, (foreſtille i 
en Klynge) tu group, make 
2 Group ør Camplication 
of Figures, 

Sammenklyenget, (i Anato⸗ 
mien/ conglamerate, 

Sammenkneten, ſtraitened, 
made itrait, wrung hard, 

Sz:umenknibe, fo ftraicen, 
make ftrait, bind, wring; 
hard ør cloſe. 

Sammenknibende, conſtrin⸗ 
gent, 

Sammenknibning, a Straiten- 
ing, Wringing hard or 
oloſe, 2 Contrgétion er 
Compresſion. 

Sam⸗ 





n 


Sa ) 764 


Sammenſats, a Compofition, 
Compound, " 


Sammenſidde, to ſit together. 


Sammenſinke, (hos Gnedke⸗ 
ge) to doverail, to join by 
Tenons in the Form of a 
Dove's Tail, 

Sammenſkikke, eller ſetikke 
fig ſammen, to agtee⸗ ſuit 
together. 


Sammenſtrabe, ro fcrape up 
Money, heap up, høard up 
Money by ſordid, irregular 
Mens, get Money by Hook 
or by Crook, to rake and 
fcrane for an Eſtate. 


Sammenſtrive, -to compile, 
compote, 

Sammenſkriper, q Compiler, 
Compoſer. 

Sammenſkrivning, a Compi- 
lation, Compoſing. 

Sammenſtrukke, to fhrinky" 
ſhrivel, cockle, 


Sammenftud, a Quota or 
Share, a Jointftock, a Cinb, 


Sammenſkyde, to puf h, cloſe 
together, (fammenffode Pens 
ge) to make a Joint- Srock 
of Money, disburfe every 
one his Quota or Share, tq 
club or contribute, 


Sammenflaae, fo unite, joint, 
(fammenflaac Hænder ) to 
clap Hands, (fammenflaae 
noget) to clap clofetagether, 
clap up together; to compact. 

Sammen(læbe, to drag toge- 
ther, ta heap or hoard up, 

Sammenſlutte, tø inchain or 
fetter. 

Sammenſmede, (Nyt) ta 
forge, fabricste News. 

Sammenſmelte, to melte or 
caft together, disfolve, to 
melt into one T.urmbp, 


(| Sa 


Sammeuimørre, (om flette 


GSkribentere) 
ſcribble. 
Sammeninsører, a Scribbler, 
a Scrawler, paultry Writer, 
Sammenjnerpe., to wring 
hard or clofe, to contrad, 
Gammenfnerpende ,  aftrim 
gene, 
Sammeningre, to lace cloſe, 
te tie wich a Lace. 
Sammenfpare, to husbuler 
fave up, manage wirhkr 
nomy, tø Fer fomerhing W- 
Sparingneſs. (det Game 
ſparede Savings. 
Sammenfpænde, to put Hor 
fes to a Coach, to yoke te 
gether, 
Sammenfpinde, (noget) re 
Contrive, invent, devile 


Sammenſpunden, contrive 
invented , fabulous, 


co (crawl ' 


Sammenftable, co pile or 
heap up. 
Sammenſtemme, to agree, 


uit, or quadrate with, (tt 
Luter ) to tune two Laotes 
together, or one accordiot 
to another, 

Sammenftemmelfe, 2 Agree 
ment, Concord, Accord, 
Harmony, (af mange) t 
Concert, Simphony, 

Sammenſtemmende, agree 
ing» concordant, harmoar 
ous. 

Sammenſtimle, to crowd, 
flock pr get together, te 
gather into Crowds, 


Sammenſtoppe, ca darn to 
gether, tø clofe, 


Sammenſtéd, 2 Dafhing or 
Thruiting together, a Colli" 


fion, 
Same 





Sa 


sale, to grind toge- Sammenringg, 


okke, (i Byanings⸗ 
to joint together. 
zge, to eke out, 
then out. 
»rdne, to order, 
of, rank, 


oakke, to pack up, 
vinto a Bundle. (fame 
8) to wring, ſqueeze. 
parre, to pair, cou- 
rt, match, . 
parring, 2 Pairing, 
ng, Matching, 
paſſe, to ſuit, match, 
accord. 

perſe eller preſſe, to 
thruft cloſe. ſqueeze, 
r., compad it forci- 


presning, & Presåing 
a Compresſion. 

pille, to gather by 
ts or by little and lit- 


pluffe , to gather 
tr ør pack together, 


plukning, the Ga- 
5. Picking together, 
proppe, to cram 


raabe, te cenvoke, 
gether. 


rage, to rake or 
together, 


iregne, to compute, 
ite, caſt up, ſum up, 
ip the Account of, to 
the Sum of, 


sregning, a Compu- 


Colculation. i 
irinde, f. ſammen⸗ 


) 763 ( 


U 


Sa 


(til Præditen) 
ta give ple a Call by 
ringing the Bells, . 

Sammenrive, (ſom Hør) to 
rake together. (ſammenrive 
ſom Zarver) to grind toge 
ther, 

Sammenrotte, (famile fig i en 

ob) tu garher , crowd co- 
813. make a Crowd. (imod 
egieringen) to Confpjre : 
plot, complot. make a Plot, 

Sammenrotrelfe, a Plet, Con- 

fpiration , Confpiracy. 


Sammenrotter, ea Plotter , 
Conſpirator. 
Sammenrottet, confpired 4 


engaged in a Rlot. 


Gammenrére, to jpmble toge: 
ther, confound, to embroil, 


Sammenrulle, to roll «or 
wrap up. 

Sammenrykke, te draw near 
er together, fit cloſer toge 
ther. 


Sammenrynke, to pait, make 
Plaits, to gather, to wrinkle. 


Sammenſcetning, ſ. Sants 
menſats. 

Sammenſeætte, to compole, 
compound, frame, put or fet 
together, to join, (ſammen⸗ 
rive) to compofe, compile & 
a Writing. (giore ueenig) 
to fer fome at Variance. 


Sammenfættelfe , Compofi- 
tion, Compounding, Con- 
ſtrudion, a Compound. 

Sammenſetter, a Makebate, 

Sammenſamle, to gather, 
get together, to accumulate, 
aggregare, 

Sammenſanke, to accumulate, 
gather together. 


Sammenſat, compofed, com- 
rounded, joined togerher, 
Sam⸗ 


te 





Sa ) 764 ( 


Sammenſats, g Compoſition. 
Compound. 


Sammenſidde, to ſit together. 


Sammenſinke, (hos Gnedke⸗ 
re) to dovertail, to join by 
Tenons in the Form of 4 
Dave's Tail, 

Sammenftiffe , eller ſtikke 
fig ſammen, to agtpes ſuit 
together. 


Sammenſkrabe, to fcrape up 
Money, heap up, hoard up 
Money by fordid, irregular 
Means, get Money by Hook 
or by Ctook, to rake and 
ſcrape for an Eſtate. 

Sammenſtrive, -to compile, 
compoſe. 

Sammenſkriver, a Compiler, 
Compoſer. 


Sammenſkrivning, a Compi- 
lation, Compoſing. 


Sammenſtrukke, to ſhrink, 


fhrivel, cockle, 


Gammenftud, a Quota or 
Share, a Jointſtock, a Club. 


Sammenſkyde, to puf h, cloſe 
together. (fammenffode Pens 
ge) to make a Joint- Srock 
of Money, disburfe every 
one his Quota or Share, ta 
club or contribute. 


Sammenſlage, so unite, joint, 
(ſammenſlaae Hænder ) co 
clap Hands, (ſammenſſaae 
noget) to clap cloſe together. 
clap uptogether, to compact. 


Sammenflæbe, to drag toge- 
ther, to heap ør hoard up, 


Sammenſlutte, tø inchain or 


fetter. 
Sammenſmede, (Na) to 


forge, fabricate News. 

Sammenſmelte, to wele or 
caft together, disfolve, to 
melt into one L. ump, 


Sa 


Sammeulmørre 
GSkribentere) 
ſcribble. 


Sammenin.grer, 
a Scrawler, på 


Sammenſnerpe 
hard or cloſe, 


Sammenfnerpen 
gent. 


Sammeningre, 
to tie with a' 
Sammenſpare, 
fave up, mani 
nomy, tø ger. 
Sparingnefs. ( 
fparede) Savir 
Sammenfpænde 
fes to a Coach 
gether. 
Sammenſpinde, 
contrive, inv 
Sammenſpunde; 
invented , fabi 


Sammenſtable, 
heap up. 

Sammenſtemme 
fault, or quadr 
Luter ) to tan: 
together, oro 
to another, 


Sammenſtemmel 
men:, Concoi 
Harmony, (a 
Concert, Simp 


Sammenſtemmen 
ing» concordan 
ous. 

Sammenſtimle, 
flock or ger cc 
gather into Cru 

Sammenſtoppe, 
gether, to clof 

Sammenſtod, 21 
Thrutting togetb 
ſion. 





Sa 


Røde, te dafh or 


gainſt one, (ſammen⸗ 


m Huſe) to be conti- 
slofe, togerher; touch 
»ther. (ſammenſtode 
€) to Shock the Glas- 
mmenſtode ſom Ski⸗ 
run foul upon one 
. (foreeneſs) co as- 
» enter into Society, 
at det ikke føder ſam⸗ 
take Heed, left it 
dafh togerher or get 
ifon, (ſammenſtode 
meer) to join, con- 
unite, (ſammenſtode 
eie) to meet, ; 

ſtöädende,  dafhing 
one another, conti- 
confining tå, meet⸗ 


vide, to fight, eom- 
immenſtride med Ne⸗ 
fight ac Fiſticuffs. 

ftuve, to ſtow cloſe 


Te 

ſterke, to piece, 
together, 

ſtorte, to throw into 
ap. 

værge fig; te con- 
conjure or plot, 
fværgelje,; Conjurd- 
Zonipiracy, Plot, 
fvoren; engaged in 
piracy, conſpiring. 
Zammenſvorne) the 
rators. 

iſye, to ſow or ſtitch. 
iſyer, a Buſybody, 
eddler. 

ſyening / a Sowing, 
ng together, 

tage, to jojn, to take 
er. («enten man bes 
det ſtykkeviis eller 
ammen) whether che 


be feparstely of com⸗ 


conſidered. 


765) 


Sa 


Sammentræde, to draw' near 
or nigh, to approach. (fame 
leg) to asfemble, to come 
near. (fammentræde i Fel⸗ 
lesſtab) co asſociate, to enter 
into Partnerſhip, to join 

with. 

Sammentrække, to pull or 
draw cloſe together, to a- 
ſtringe. (ſammentrakke ſom 
Tropper) to gather, get to- 
gether. (fammentrætte fig) 

te fhrink, cockle. 

Sammentræftende, aftrins 
gent, ftipric, 

Sammentrækning, 2 Con⸗ 

traction, Shrinking, 

Sammentrille, to ro 

. theft, - 

Sammentrukken, tontra&ed, 
pulled, drawn clofe toge- 
ther, fhrunk; 

Sammentrykke, tø preſs, 
ſqueeze or thruft clofe to- 
gether. 

Sammentrykkelig, Compres- 


toges 


1Dle. 
GSammerntrsEbelighéd, Clofe- 


neſs, Aptnefs to be preſſed 

cloſe. 

Sammentrykning, 4 Presting. 
Squeezing clofes Compres- 

J ſion. 

Sammentrykt, presſed, ſqueè⸗ 
zed cloſe. 

Sammentvinde, to twift or" 
wring together, 

Sammentvinge, to forée clofe 
together. ' 


Sammenddingelig, compres- 
ſible. 


Sammenvaæve, to weave to⸗ 
gether, interweave, 


Sammenvevle,/ to twilt or 
twine into one another. 
Samhtenvert, Conctetion. 
Sammenvie, to marry, te 

join in Matrimony: 


Sam⸗ 





Sa 


Sammenville, to wrap up, 
envelop, fuld up, 

Sammenvinde, to wind, wrap, 
twine or roll about together. 

Sammenvirke, to concur. 

Gammenvore ; tå graw up 
together. (fammenvore fom 
Saar) to conſolidate, grow 
wh-le, hesl up. 

Samme Siel, a Requicel, 
Return, (ban giorde famme 
Skiel) he made her a Re- 
turn, required her, was 
even with her, : 

Sammeſlags, ſimilar. of the 
fame Nature, homegeneous, 
reſembling. 

Gamqvem , a Canverſation. 
Communication, Company, 
Society, Fellowf hip. 

Samfonsftav, (Skibsterm.) 
Samfon's - Poſt. 

Samt, and, as alſo. 

Samtale, a Discourfe, Con- 


verfation. Dialogue, Collo- 


guy, Talk, (under fire Pis 
ne) a private Converſation 
between two. (om Stats⸗ 
cller lærde Sager) 2 Con- 
ference, (indlade fig i) to 
enter into Converlation, 
Samtidig, Contemporary or 
Cotemperary. 


Samtids, contemporary. 


Sautlig, univerſal, general, 


all, whole, total. (det ſamt⸗ 
lige BorgerRab) the whole 
Corporation. 

Samtligen, generally, univer- 
fallysthroughougche Whole, 
without Exception in one 
Body. 

Samtsdig, ſynonymous. 

Samtyedighed, Syronymy. 

Samtykke, Conſent, Asſent, 
Approbation. 

Samtykke, v. co asſent. con- 
fent. approve of, acquieſce 
in, ſubſceibe. fubmft to, to 
agree to; to yield, allow of, 


) 766 ( 


Sa 


(giore fig Gamst: 
meget) ro make a 
or Scruple of, to! 
) 6.) a good o! 
etence, (en fai 
vil, large Confcie 
vittighevvn flade 
feels the Sting of: 
is ftung in his | 
befrie fin Gam 
ischerge your | 
(handle efter S 
den) to sÅ conſi 

Samvirtighe doful 
tious. religions 

Samvittighedo⸗ RW: 
morfe or Sting of 

Samvittigbeds. € 
Scruple of Con 

Samvittig. eds⸗S 
of Conſcience. 

Samvittighede⸗1 
Compelling of 
fcience. 

Sanct, ſaint, hc 

leſſed. 

Sanet Ellens Ro 
pine. 

Sanct Sans Afte 
merev . 

Sanet Sans Dag 
merday. 

Sanct Sans Græ 
ſweet. 

Sanct Sans Urt, 
wort, St, Jo! 
Orpine, Livelor 

Sanct Jakobe lir 

Sanct Olai Skia 
o; honed Fern. 

Sanet Peders Urt 
of the Wall. 

Sanct Stephens 
chanter's Night 

Sand, true, right c 

Sand, Sand. (gro 
(fint) Sand. fi 
(Striderfand) Pr 
ver eller Flobeſar 





Sa 


glimmerſand) fhin- 
(Sig) Lucioperct, 


?e, Sands, Shelves, 
5, Flats, 
?, a Sandbox, 
d, € fandy Ground, 
Inde med, to avow, 
»prove or allow of, 
to make good. (med 
d give into ones 
is ør Sentiments. 
Zandeltræ, Sandal, 
- wood, Sanders, 
:d Wood. 
ſandeligen, truly, 
certainly, verily, 
h, ſurely. 
nd, a Juryman, a 
”, an Arbitrator. 
Mig, true, agreeable 
h. veracious, fure, 
real, infallible, firm, 
vigen, truly, cere 
ſurely &c. 
ighed, Veracity, 


y. 
vr, a Seller of Sand. 
ve, a Sandpit. 

id, aſandy Ground, 
Truth, Verity. (med 
ager man Eandhe⸗ 
vide) Time is the 
er of Truth. (Sande 
(de hørt ) he, that 
Truch too near the 
all have Dirt thrown 


ace, | 
(ved Strandkanten) 
wns 


8, 2 Sandhoufe, (i 
toi) 1 Sandbox. 
fandy, full of Sand 
rel, 

» 2 Sandpit. 

1, a Grain of Sand, 
18, a Seller ofSand, 
7, Sindarac, 
pulver, Pounce. 


) 767 ( 


Sa 


Sanddrue, veracious, veridi- 
cal, obſervant of Truth. 
Sanddruehed, Veracity. Ob- 
ſervance of Truth. 
Sande, Senfe, Wit, Wicts. 
Sandſe, to be ſenſible of, tø 

recolle&; mind, think. 
Sandſelig, ſenſual, voluptu- 
ous. 
Sandſeligen, ſenfually. 
Sandſelighed, Senſuality, a 
Gratification of the Senſes. 
Sandſelss, ſenſeleſs, ſtupid. 
fooliſh, heedleſs. 
Sandſelsſsshed, Senfelefsnefs, 
Infenfibiliry, Fooliſ hneſs, 
Srupidity , Heedleſsneſs. 
Sandſende, ſenſitive, fenfible, 
conſiderate. 
Sandſernes Adſpredelſe, Ab- 
fence of Mind, Distraction, 
Inettention, Revery. 
Sandſernes Begreb, Senfa- 


tion, 
Sandſernes Forblindelſe, Tl- 
luſion. 
Sandſernes Sæde, Senſory. 
Sandſeſamling, Recollection. 
Sandſevirkning, Senſation. 
Sandſige, to divine, progno- 
ſticate, ſoothſay, tell People 
their Fortune. 
Sandſigelſe, Sandfigen, 2 
Divination, Prognoſtication, 
Prediction, Soothſaying. 
Foretelling of Things to 
come . 
Sandſiger, a Fortuneteller, 
Prognofticator, Diviner, 
Søoorhfaver, . 
Sandſigerkonſt, Soothfeying, 
Pronoftication, black Arts 
Necromency. 
Sandfijerffe, 2 Divinerefs, a 
Woman, ,that pretends to 
Soothſaying. 


Sandſigning, ſ. Sandſigelſe⸗ 
Sandſtyldig, true, very. 


Sandſteen, a Grit-Stone, 
Sand⸗ 





NM 


Ga. ) 8 0 Øs 


SBandfynlig e fpecjoubs. pro 
. ba lauſible. 
Sandſenligen, brobably. 


ixeiy. 
Saud ynli 
—ã Plauſibility. 


Speciouineſe 


udt, truly, verily, furely, . 


certainly; 
Gang, s%Song, (PYlalme) ⸗ 
Pſalm. Hymn, (Viſe) a Bal- 
lad. Caf Bugle)t é Warbling 
ef Birds, Chanung. Chirp- 
ing or Chattering of Birds, 
Caandelig) a Hymn, fpiri- 
tual Song. Canucle, 
Sangbund, (paa Jukrumen⸗ 
” ter) a Soundbourd. 
Sanger, 4 Singer, Chanter. 
San vie, g Singing-Wwomen, 
hantreds; Singet, 
Sangfugl, a Sin singbifd, 


Gangfør, Chorns, 
Banalerte, Fieldlark, Sky- 
lark, 


Sanugnelavit 1 Plalmody.. 

Sangmeſſe, Mafs to be fang 
or (et iu Muſic. 

Sangmeſter, a Singingmaſter. 

Saugſoil, ſ. Sengeſpil. 
angverk, a Chime, 

Sarmhvers, Ode. 

Bangviis, by Way of Singing, 
mul:cslly, melodiously. 

Sanuviniſk, fatiguine, 

gam vinicus, a S:nztine, 
anke, to gather, pick. (Ar) 
to yltan, (Urter) to go a 
ſimpling. 0 abotit garher- 
ing phyfcal Herbs. 

Sanitel, (Urt) Sanicie, 

Saphir, a Saphire. 

Sarppe, Sap or Undermining 

of a Wall, (grave) to (ap, 

Særdelle, a Sørdel, 

Sarder, Edelſteen) a Sar- 


aus. 
ardonik, « Såtdine, 
ars, Serge, 


Sarfaparil, (et Slags Rod⸗ 
des) Sarføparilla, 


⸗ 
(3 


4 


Sataui 


55*5 
rearteder, Up 
(lægge 


ie farve 


Sar, plaéed : n 
ſ. Verbnm. . 
Sat, (kadig) fe 
Satau, Satan. 
2 fatal 


Satiriſt, fatiria 
Satyr, 2 Satyr, 
Sang, 2 Saw, Ch 
ſaw. i 
Sangblad, å S: 
augblok , 3 IL 
Saugbuk, the Ho 
Trcitle aa Sew 
Wood tø be få 
auge, to ſfaw. 
Sangelsn, Pay 
Sangen, Sawin| 
Sauger, 2 Saw 
Sangfil, a Savi 
Saugfiſt, a Saw 
Saugmølle, 2 / 
Saugffiæver, & 
Saugſpaaner, 
Saugverk, Sav 
werk; 
Saus; Satiée, 
Sauſeſtaal, Sån 
Savn, Want, 1 
Savne, to mifs 
misſing or wabt 
"— the Want of, to 
of. (jeg favnet 
want that Bool 
avnet, mtiled, U 
devrived of 
Gavoikaal, Sar 





&e ) 769 ( Se 


Tars, a Pair of Seiſ- 


aae, grøn, Saxon, 
sreen, 

Saxunian, 

E, (Fugl) Sescrow, 


er, 
+ (Uret) Scabious, 
nie, (et Slags Gaft 
ante) Scammony. 
Optrin. 
Sceptre. (ved et 
ie) a Mace, 
rager, a Macebearer. 
fra et Stid) Stan- 
(for Zintenettet) iron 
ons, (ved &aldrebet) 
nchions, which fup- 
he enrering Rope, 
ne eller Laterne⸗Kro⸗ 
oilerne, item baterne · 
) the iron Brace or 
with its Stool, which 
s the Poap-lanrern, 


waBreeding of Sheep, . 


(i Biergværfe) Shatt, 
% (Plante) 2 Shalot. 
2 jelly. 
1 Bill, Note, Billety 
le, (paa Upetbefers 
a Title on Apotheca 
ttles. 2 Label, 
tool, 
rå, look! lo! 
fee, behold, look, 
rbefinde) ta find. per» 
fee paa een) tolook 
(fee op i Veiret) to 
ør upwards, (f. giets 
ove, like, wifh. 
ne at det feer) Iwi 
t be done, (jeg feer 
de) I approve of its it 
ne, (man vil inart i, 
Bfalt bette vil faa. 
ef this will foon ap» 










indulge, connive at⸗ 
inSilence, (deraf feer 


ce 


man) from that it will ꝓ⸗ 
(det vil jeg dog feb) I 
ad 2 Mind co feer, Ifhovld 
lid tofceir (jeg maa fee, 
J tommer vel Bem) I will 

jeg feer 





be 
at 
fee you fafe home, 
vel, at2c.) I perceivey that 
&c. (fre vel, bave et got 
Gyu) tv haven clesrSightybe 


clear fightzd, (han feer ei 
dere, end hvad der er for Øis 
ne) he —X ut whsc 
is pᷣre ſent. (det vil jeg fee til 

that I fhall take Care sen 
willlook ro, (jeg feer det af 
eders Øine) I perceive it by 
ynur Look, (man feer mange 
GE. be paa siden af ovnen) 
many Ships appear off the 
Harbour, (seg feet denne 
Gag tydelig nof) I penerrste 
into thisMarrer I underftand 








+ dtwellenongh, (fee een lige i 


Oinene) tv look one in the 
Face ftare upen him (jeg 


» mil gieenc fee, dvad Eude det 


vil faar) løng tø f-e the End 
of it, (han lader fig ikke ſee 
uden om Uftenen) he welks 
our by Owl-Lighe, (han vil 
gierne lade fig fee Trytken) 
he is fond ot appearing in 
Print" (jeg feer af deres Gfris 
velfe) [learn by vour Favors 
(det jer jeg aierne) that is 
what 1 lave ro fee, that 
lee me to fee, flad mi; 

he Prever paa eders Konſt 

let me (ze or fhew 2 Trial of 
your Skill, (det feer man 
iffe gierne) that is odious, 
(man fan et fee i et Meunt⸗ 
ſtes Hierte) you can't pene= 
traces into 2 Mars Heart, 
(Ørenne) to diſcera. (fore 
nemme) to per ceive, (fee af 
eens fine) to re: in ove's 
Eyes, (fee efter) to look af 
ter, feek for. Ekte gierne f> 
ten) te hava rather one's 

Rom 











& 


"Ree fig for 


Se ) 70 ( 


oem than his Company. 
to be cantious, 


» takes pᷣrovident Care. (fee fig 


3 . 


2 jog udenlands) to fee foreign 


Countries. (f. fig i Speil paa 

) to etske Example by 
ene, (fee forlibt paa cen) to 
calt amorous Leok on one. 
Cfivt paa) to look fixedly, 


- to ftare er gaze at. (fee ud) 


to look, (vel eller ildeud) to 
look well or ill, (ſ. hætlig 
ud) to be ill-favoured. (fee 


pot ud) ro be well-favoured. 


ve a fine Face. (fee ſuur 


". ud)to have a four Look, to 


knit che Brow, (fee mildt ud 
igi ) to clear up the Brow. 
å ſeer ſort nd) it fhews 


| "black, (det feer ud fom en 


ha] 


Holm) it fhews or looks 
like an Island. (det feer ud 
ſom vi"fulle fage en god 
Hoſt) it is likely we fhall 
have a good Crop. (fee ære 
flig ud) to have an honeſ 
Look, (det feer nd tif Kria) 


we are like to have War (ſce 
ud, vælge Klæde til en Klæd⸗ 


ning) to ehuſe, look or cull 
out Cloth for a Suit. (jeg vil 
ſ. il) I will fee or endeavour. 


" Cf. efter, drage Omforg for) 


tø lonk aſter. (f. efter. ſoge, 
vente) to look for. (fee fig 
før) to look to yeurfelf. (fee 
til, agte eaa) to mind, look 
to. (fee fil eder ſelv) look to 
bør own Buſineſs. (fee ever 


fuldrene) te look big upun - 


one. (han feer ei længere end 


hans Neſe eg) he fees no fur- 


ther then his Noſe. (hvem 
fee J mig an for) whom do 
you take me for. (fee fig om 
efter noget) to look fer ſome- 
thing. (fee paa eders Uhe) 
look upon your Warch. (fee 
fig om hiſt og ber) to carry 
r 


your Sight from one Objes 





Ge 


" ge smnother, or le 
to different Ob 


. tom) co lock al 


Regning igienn 
an Aecount. ( 
foreſae. R tille 
forud) to foref 
come, (har kar 
for Skiceg) he 
Mood F * 
given i 
nota —X 
(fee ud form er 
te look likea r 
de fig fee) co a) 
FonrAppearanc 
elf, (gierne la 
noget) to mak: 
ante, & Figur: 
Shew, Parade, 
ef ——8 | 
andre) to diſtin 
lize yourfelf. | 
Gaver) to .d 
Talents. (fee pi 
to give Attentio 
fin egen Forde 
your intereft : 
confult it. (G 
Hierterne) Go! 
ches into the E 
Seegigø, an Eye 
Seekonſt, Optics 
Seekonſtig, opti 
Seekonſtner, 2 ( 
Seen, Seeing, 
Seen, (lang iom) 
lingering, bac 
Sende, ſeeing. 
Seendægtig, 1 
dull, dilatory. 
Seendrægtigen, 
dily &c. 
Seendrægtighed 
Tardinels, Dilst 


neſs. 
Seenfærdig, (101 
zy., dull, —8 
Seenfærdigen, 
y- 





Se 


ighed, Slowneſs, 
efs, Tardity. 
Slownefs, Tardinels, 


B's. . 
"fildig) late. (fange 
lowly tardily. 

”» the Point of View, 
In Prophet) a Seer, 


t. 
n» looked, beheld, ſ. 


Be 

egl, | Sickle, 

eigi, a Seal. 
Sealingwax. 

idory, Triumph, (fis 
Laurel, (vinde) to 
better, to carry the 
che Bell,win the Day. 

e off Victor. 

re, Victor, Conque- 


victorious, trium- 


re, Laurels. 
jJudtog, a trinmphal 
ifter a Victory, 

rte, thin Membrane, 
fome Children are 
rith. 

nds, the Laurels of 


8, a Trophy. 

',a Clock, Horologe, 
ser, a Vanquifher, 
tor, Victor 

seng, Victory. 
ingotegn, ſ. Seiers⸗ 


ugh, glutinous, vi- 
tenacious, clammy, 
(ſeig Livet) tenscious 


Toughnefs, Viſeoſity. 
ail. (Fokkeſeil) the 
l. (Formœrsſeil) Fo- 
i1. (Forbramſeil) 
»gallantfail. (Stor⸗ 
sinfail, (Stormaærs⸗ 
la intopſail. - (Store 
D Msintop-gallant- 


Cee2 


771 (| Ge 


fail, (MefansfeiD)) Mizzen- 
ſail. (Krydsfeil) Mizzentop- 
fail, (Boven Krydéſeil) Mi- 
zentopgallantfail, (Bredfole 
fen under Beginge⸗Raaen) 
Broadfsil. (Stagſeil) Stay- 
fail, (Blinden) the Sprit- 
ſail. (Bovenblinden) che 
Sprittoplſail. — the 
Gibb. (Stormlyveren) In- 
callzibb. (Storklyveren) 
Fairweathergibb. (Drive 
ten) Goofewing, Driver, 
(£Læef.) Studdingfail, (Overs 
og Underlæefetl) Upper-and 
Under-Studdingfait, —5— 
ſeil) Afterfails, (Forſeil ſom 
horer til FJokken og Bogſpryt⸗ 
tet) Headſails. (Slagſeil; 
detre S.⸗ ſom bruges i lag) 
Shortſails. (Marsfeil paa 
Rand) Topfail to the Cap, 
egiag to clew up Sasl, 
ſtryge) to lower or ftrike 
Sails, (Over: og Underſeil) 
Top and lowerSails, (Stors 
feilet) the Main - Courfe, 
(giore, bringe Seil bi) to 
make more Sails. (en Dm⸗ 
ang Geil) a Snit of Sails, 
(Gliber kan føre vel Geil, er 
ftivt) che Ship bears a gogd 
Sai!, gig op) brail up Sails. 
(lade Seilet gaae over ſom et 
Bomſeil) to turn the Sail 
from one Side to the other, 
— to furl the Sails, 

beflaae Mærsf.) to ftew the 
Topfail. (gade under) to fer. 
Sail, go to Sea, (jætte alle 
til) to crowd Sad. (ſlqae 
Seilene under RNæcrne) to - 
unband the Sails from the 
Vards. (fade Seilene pille) 
to fhiver the Sails or brace 
them co fhiverin the Wind, 


(Skibet kommer med fulde 


ſtaaende S.) the Ship comes 
booming. (dæmpe Seil) to 
roll in the Sail, 

Sei⸗ 





Se 


Seilads, Navigation, Sailing. 
Seilbar, navigable, (fæste et 
Gtib i feilbar Brand kalfa⸗ 
. fre, Ørabe tc.det) to trim 2 


. Ship, 
Seildug, Sailctoch, Sailduck, 
(iefandØ) Canvas. 
Seile, to fail, navigate. ſeile 
arp bi de Bind) to ſail as 
near as posſible. (ſeile før de 
Bind) to fail righe aſore 
the Wind. (ſeile cumfisds) 
to fail large. (ſeile dikt bi de 
Bind) to fail near or cloſe to 
the Wind. (f med fylde Geil) 
to fail with Wind uzon the 
Beam. (f. Landet af Sigte) 
to lay che Land. (ſ. mod 
eller ever til) to ſtand to or 
over, 
Seilen, Sailing. Navigsricn, 
Seiler, a Sailor, Navigator. 
(CSkib) Ship. Ves'el, Sail, 
Sailor, (det er en god) itisa 
gud Ssilor, 
Seiltiærdig, ready to fail, 
Seilgaru, Prekthread, Twine. 
(ta Stibs) Spunyvsrn. 
Seilmuger, 8 Sailmeker. 
Sekel, Lois Mont cer Vægt 
hus Joderne) a Shekel, 
Sekret, a Privy, Houſe of Of- 
nKce. 
Sekreteer, a Secretary. 
Sekretrenſer, a Nightman. 
Sckt, 2 Sed. (een, fom følger 
en Sei 2 Sedtary 
Sertor, Suitier, Cen Cirkels) 
a S. dar. 
Sekulum ſ Aarhundrede. 
Sekund, a Second. 
Sekundant, a Secord. 
Sekundere, 'o ſecond. back, 
asfi, defend, countenance, 
" gavour, 
Sefundheutenant , 
Lieutenant, 
Seler, Seeler, the Traces of 
. Draugkthorfes, 
Selerd:, a Harnels. Gears. 


ſecond 


) 772 4 


Se 


ab, Compa: 
ellowfhip, C 
y Cpnverfation, ( 
” ly Converfation 
ner) a Circle df] 
ereſſentkab)as 
re Selſtab) te je 
"| Company, ke 
'" with, te asføc 
with. . 
Selfabelig, foci 
ineline co Cvæpf 
ly, fam l'ar, 
Seiſtabeligen, in 


ner, 

Selgabeligbed, ' 

Selſtabs, focial, 

Selſtabs Broder 

Sele , fe Fellou 
eiſtabo forſtyrre 
hlefeaft, 

Selſtabsopretnin 
tion. a Jo.ning 

Selſtaboſeſter, 2 
non, Compani: 

Selyem, (trange. 0 
extraordinary, 
exravagane. far 

Selſomhed, Stran] 
neſs. 

Selv, el, (jea fe 
bun feln, dit selv 
myfelf, he him 
felf, iefelf, one' 
felf. (han var 
vende) the was p 
felf, (det bar ba 
itisofhis own m 
giorde det af fig | 
stof his own Acc 
ne Bye maade inge 
in this Tewn nol 
mitted to bake 
own Houſe. 


Selvanden, (jeg t 
anden) I wasthere 
rher Man, 


Selvbehag, Selfør 





Se ) 773 (| Ge 


tg, a voluntary Er- 


n, unbid, unbidden, 


lead a natural Dearh, 


sg Prøoprietor, Pos- 
r Owner, (Geldeier» 
2 Yeoman , Frechol- 


edrelſe, a voluntary 
tion, or Selfhumi- 


gtelfe, Selfreſigna- 
ifdeniat. 
fſictitious. 
Selfhatred. 

a private Ven- 


ev, a Selfrevenger. 
preſumpctuous, felf- 
d, arrogant, felffuf- 


red, Preſumptuous- 
fconc-itednefs, Self- 


cy. 

'efembling yourfelf, 
de, founding by it- 
lvlydende Bogſtav) a 


ig. independant. 
ighed, Independan- 


„Suicide, Selfmur- 
X 

er, a Felo-de.fe, a 

terer. 

r, ar Egoriſt. 

rie, Egotiſm. 

e,u Self-trial, Self- 

ition. 

ende, abſolute, ſo- 

arbitrery, impe- 

magiſterial. 

ende, adv. ahſolutely, 

ily. 

ig, arhitrary, inde- 

. ( roꝗgesles) lcen- 

isorderly, lewd, in- 


corrigible. (egenfindig) ca- 
pricious.. 
Selvraadighed, Licentious- 
nels,Incorrigibility, Liberti- 
niſm. Capriciousneſs. 
Selvroes, Selfpraife, 
Selvſamme, the felfsame, ve 
ryfame, indentical, very. (det 
er det ſelvſamme) ie is all 
one, | 
Selvſkud, a Shot, that fires it- 
felf by Means of a Spring. 
Selvſtyldner, the proper Deb- 
tor. 
Selvftændig, ſelſſubſiſtent, 
ſubſiſtent hy itſelf. (ſelvſten⸗ 
dig Ord) a Subſtantive. 
Selvſtendighed,  Selffybh- 
ſtence. 


Selvværen, Subfiftence, i 


Selvvillig, voluntary, fpon-" | 


taneous, free. 

Selvvillighed, Spontaneity. 

Semidor, Simidor. 

Seminarium, a Seminary. 

Seminariſt, a Seminarift, 

Semslæder, Shammyleather or 
Shamoyleather. 

Senat, ſ. Raad. 

Sende, to ſend. (ſende Bud 
ejter gen) to fend for one. 
(fende Bud og lade een vide) 
to fend Word. 

Sendebrev, a Misfive, 

Sendebud, a Mesfenger, De- 
iegete, Envoy. Ambaſſador. 


Sendelſe, Sending, Misfion, 


Sending, (Forering) aPrefent, 
I argefls. 

Sendingsgods, 2 Prefent of 

Commodities or Commodi- 
ties ſent to one. 

Sendt, ſent. 

Sene, Seene, a Sinew, Nerve 
ir Terdon. 

Senebaand, Ligament. 

Senefnuld, finewy, nervous 
fullofNerves, ftreng, lufty 
brawny. 

Sene: 





Se ) 774. (| Ge 


Senekrympende, convulfive, 
ſpasmatic. 
Senekrymning, Convulfion, 


Senepskande, a Mufterd-pat. 
Senepskorn, sa Grain of Mu- 
ftard-Sead. 
Senepsqyern, a Hand-mill for 
grinding Muſtard. 
Senepsurt, Muftard-Plant, 
Seners Sammentrekning, 
Convulſion. Spaſm. 
Senesblad, Sens. 
Seneſlap, enervated, weaken- 
ed. weak. 
Seneſlapning, Enervation. 
Seneſnerpende convulfive, 
Seneftærf, nervous. 
Seneſvakkelſe, Enervation. 
Senetræt, Convulſion. Spaſm. 
Senetræœkkende, convulſive. 
Seng, 4 Bed, (Teldtſeng) & 
Camp-bed. (Paradefeng) na 
Bed ef State. (en opredt) a 
complete Bed, (ſoge Seng 
med een) to bed witch one, 
(rede) to make the Bed. (hol⸗ 
de)to keep che Bed, be con- 
fined to the Bed. 
Sengebund, the Bottom ef a 
Bed, 
Sengedekke, 
Blar ker. 
Sengedyene, a Featherbed, 
Sengegartdiner, Bedcurtains, 


Sengegardin.Stænger, Bed- 


rods, 
Sengebalm, Straw for Beds, 


Gengehimmel, a Teftern or 
Top of the Bed, 


Sengefammer, 2 Bedchamber. 
Sengekammerat, Bedfellow. 
Sengeflæder, Bedclothes. 
Sengelagen, Sheets. 


a Coverlet or 


Sengeliggende, I 
confined to the 8 
Serigeombæng, ſ. 
diner. 
Sengeruller, Cafto: 
Sengeſted, 2 Bedtli 
Sengeftolpe, 2 Bei 
Sengeteppe, (bvidi 
Blanket. 
Sengerid, Bedrime, 
Sengevarmer, & 
pan. - 
Senior, Senior, olé 
advanced in Year: 
Sentents, a Sente 
af) ſententious. 
Separatiſt, a Sepa 
Seqpents, a Seque 
Seqvefter, a Seque 
Seqveftration, 4 
tion, 
Seqveftrere, to ſeq 
Seqveſtrering, Seq 
Seqvin, 2 Scquin, 
Piece of Gold. cc 
nice, worth abcur' 
and 6 Pence Ster: 
Serail, a Seraglio. 
Seraph, Ser -ph. (1 
raphin) Seraphim 
Serenade, a Serena 
Sergeant, a Serger 
Ser pentinſteen, a Si 
ſtone. 

Sernm, (det Uhum 
det) Seroſity. 
Servante, & Stand, 
Service, a Set of Pla: 

vice, 
Serviette, a Napkin, 
Seſel⸗Urt, Sesly. 
Seſters, (en romer?! 
Sefterce. 
Seton, (chirurgikẽ 
Saar) a Seton. 
Sette, |. færte. 
Sevenbom, Savis & 
tree. g 





Si 


(to gange tre er fer) 
mes chree is fix. (en). 


(kiore med fer Hege 
gnen) to drive in a 
and fix. (fer Mand 
c Men abreaft, 

elt, ſextuple. 

, ſixfooted. 
ſixfold. 

et, ſexagonal. 
Sexagon. 
dig, —* ferfpændig 
a Coach and Six, 
ſixteen. 

ſixteenth. 

el, a Sixteenth. 
Siel. 

flovenly, negligent. 
Daywork on Ship- 


a make Daywork on 
vard. 

a Lumper. 

:, a poor Man's whole 
nce. (pakke fin Giben: 
) to pack up your 


Siid, lung, hanging 


or deſcending to the 


o fit, (ſidde ved Bor⸗ 


ſit a Table. (ſidde til 


o be on Horſeback. (ſ. 
te be in a brown 
den Klædning ſidder 

1) this Suit befits you 
(ſidde paa Huk) to 

fit cowering. (ſidde i 

t) to have a Searin or 
ember of the Senate, 
Fængſel) to he impri- 
€fidde pan Livet) be 

d for a capital Crime, 
ler Sentence of Death. 
icd) to ſit down. (ſidde 
t fornemſte Sted) re 
he upper End of che 
(fidde af, flige af Des 

alig ht from theHorfe, 


( 775 ( 


Si 


blive fiddende, ſidde faft) te 
ftick, ſit ſaſt. (ſiode faſt ved 
noget) to ſtick faft to fomer 
thingibe fixed in. (ſidde, ikke 
befordreg) to be laid afide. 
negleded.little ſet by.(ſidde, 
ikke givtes) to remain ſingle 
or unmarried, grow, ſtale. 


(hun bliver ikke ſiddende) ſhe 


will ſoon find a Husband, 
(ſidde, paſſe fig (om en Klæde 


ning) to fi:, (f. ovee — 
to (weat ar, flick cloſe to (f. 


i et Collegium) to bea Meme 


ber of a College, have a 
Seat in a College, (ſ. ved 
Roeret) to fie at the Heim, 
rule, hold the Reins of Af 


fairs. (fidde vel tit Heſt) to 


fit well in the Saddle, to fit 
well a Hor ſeback. (fidde at 


lade fig affildre) tø fir to ord 


for one”s Picture. (ſ. ſtrævs 
over noget) to ſit ſtraddling 
upon ſometing. (jeg ber fat 
her, ventet her flænge 

here a long while waiting 
for. (ſ varm ingen Vag⸗ 


I far 


ge) to be well to pafs, to ben 


warm Man, to live in Clover, 
(ſidde file, intet forrette) to 
fir idle, (ſidde fem Timer i 
fuld Arbeide) co fir clofe at 
Work fivo Hours together. 
(fidde tet Embede) to have an 
Oflice. (fidde oppe om Nats 
fen) to ſit up at Night. (han 
fidder over fine Gtuderinger, 
fom han var naglet faſt ved 
dem) he ſticks clofe to his 
Studies, (Gierningsmanden 
ſ. allerede) the Perpetrater 
is caught already. (f. oppe 
em atten at ſpille) ta fit np 
at Night gaming. 


Siddekiod, (have) to be fe- 


dentary. 


Sidden, Sitting. Sesſion. 
Siddende, (blive ſiddende te 


keep vour Sest, 
PY Side 





Si 


Hans Sigenbe) accerding to 
is Saying. , 
Signal, 2 Signal. 

Signaliſere fig, co fignalize 

yourfelf diſtinguiſh your- 


felf, . 
Signe, to bleis. (figne fig) to 


) 778 ( 


Si 


Sigter, Sifter. 

Sigteſtsv, Siftings. 

Sigtspunkt, a Point of View, 

Silv, ſ. Siv, 

Sikker, fafe, fecure, fore, 
certain, firm, paft Donbt o 


Danger, 
croſs ør ſign yourſelf with Sikkerhed, Safety, Surenefs, 
the Croſs. Ckenide) to charm, Security. 
bewitch, enchant. Sikkert, fafely, fecurely, fr 
Signekone, a Cunjurefs, Sor- rely &c. 
i cereſs, Enchantrels, Witch, Sild, a Herring. (ſaltet de 
Signen, an Enchantment, Be- fpeget) pickled Herring. (mæ 


witching. Charming. 
Signer, an Enchanter, Exor- 
cift, Sorcerer, 
Signet, a Seal. i J 
Signetring, a Sesling-Ring. 
Signetftikler, an Engraver, 
Signetſtikning, the Engraving 
of Seals. 
Sigt, Sight. (betale efter) to 
pay at Sight. 
Sigtbar, vifble, apparent, 
clzar. evident, 
Sigtbarhed, Vifibility, Clear- 
neſs, Evidence, 
Sigtbart, vifibly, clearly. 
Sigte, to aim. rake or have 
your Aim. (figtetil) to aim 
st, to tend, allude to. 
Sigte, (Meel) to bolt, fife, 
carte, s 
Sigte, (at figte Meel med) 1 
Sieve, Bolr, (Haar) Searce. 
Sigte, (Øiemecd) Aim, View, 
Sight, (have 1) to have in 
View. (tåbe Sigte af) to loſe 
Sight of. 
Sigtekorn, Sight, 
Sigtemager, 2 Sievemaker, 
Sigtemeel, ſifted Meal. 
Sigremélle, a Siftingmill. 
Sigten, Sigtning, Sifting. 
Bolting, Searcing. 
Sigtende, aiming. (ſigtende 
hen til) tending, alluding to, 
pføgtende tilbage) relative, 
figtende Ul hinanden) re- 
ſpective. 


get) red Herrin 
Silde, late. &- 
Sildefødning, (fom fam x) 
ae lateward Lamb, 
Sildemoeden, lace-ripe, 
Sildere, later, 
Sildfiſterie, che Fifhing ef 
” Herringe | 
Sildfiſtningotid, Herring-Ser 
an. 
Sildgarn, s Herring-ner, 
Sildig, late, far in the Day 
Night. (vi Øal blive orbelet 
til det bliver fildig) we thall 
be belated, 
Silke, Silk, (raa) raw, nm 
wrought Silk. Cen Dufte Gil 
fe). 2 Skain of Silk, 


Silkeagtig, iilky, foft 8 
Silk 


ilk. 
Silkearbeide, Silkwork. 
Silkeavl, a Silknurſery. 


Silkebaand, Ribbon er Rib- 
bond. 
Silkebereder, a Silkehrowfter, 


Silkeberedning, Silkehrowtt- 
In, ' 

Silket, filky. 

Silkefarver, a Silkdier, 

Silkehandel, Silktrade. 

Silkehandler, a Silkman, Silk- 
merchant. 

Silkekram, Silkwares, Mer- 
cery. 7 

Silfefræner, = Mercer. 

Silke⸗ 


i rd 0 


v Enweve Be CUdåbbing ſige dermeh) xhe 
Cure of Séuis, is the Mesning of that, (hvem 
ition, Percolstioh, har ſagt eder der) who told 
fixth. (flette Del] Fod fø. Chan Tod ring figete 

. ſent we Word, (være faa ged 
elf, ysurfelf, him» — at fige mig eders Savn) give " 
felf, iefelf, them» — metheFavorr aryour Name, 

” fig paa) to (fig eders Mening I Speak 
rfelf or ones fel£, your Mind, (fom man figer 
iaer fig (elv) iv is asthe Saying is, (mau figer. 
derfteed; ler trg —— on 

3 ir ladet mig fige) Fa: 
—* FN ti —— Vet har 

1» tell, (fige aaben jet åt fige) it 18 af great 
rofefs, (abe vide) —æe ør —E& 
ane of, give Notice Chan har intet at ſige Bee) he J 
Dem ah) to pro= ig ne Influence apbn ti DÅ ' 
Afa, giveSentence, — (f. hyD) To contrudi&, le ' 











for) to warrent, '» (om ifte lader fig lige) 
Word for. (figefig — wedded co his Opinivn. 
fhlling) co regn, een op) f. opfige. (fige til) tø 
Wweunpa Place, (fige — wern, (iffefigeet Ord) noted: 
0 demonftrate, de- — matter a Word, tø be filent, 
ge hemmelig Ting (fige god for) to be Bail pr 
tr, reveal, (fige fri Security for, be anfwerabli 
e, acquit. (fige ja)  - or refponåble for. (jeg tan 
(fige nei) todeny, — fige dig) yon muft kncw, y: 
tud, tage Bladet — are te know, (hvad figer bg” 
en) tofpeak freely, , dertil) what do you fay te 
ice the Macrer, (fige " ther, "(fige endnu videre) ta 
site, repeat, (fige — add, (fige frem) 0 ſpeak ve 

) te fpesk loud, 93 ar nof fagt big en i 
fø didute, prompr — did”neJtellityou, (brad ver 
Cfige tilfomnende det ſeg vilde fige) whar was 
divine, prophefy, Ging to fay, " (fige efter, 
cate, (have meget Ba ten forefiger) to repede 

ø bearSway, orbe — what one (nys. (til hans Wes 

icy. (have meget at fommelfe made jeg fie) s is 
en) tø have a.Hank Praife I owe him, that '&c, 

» have an Influence ' (man figer alt got om ham)" 
beingreatFavour de isgrestly praifed, or cried 

» to be highlv.in — up —— få Age) 
ks. (harjegintetat — .beruled, perfuaded,to bede- 
ver?) am I nobody — cile, be fufceprible of gond 

2 (det har intet at Advices, (lad big dog figt) be 

s no Matter, no  adviced or ruled, obey, if - 
ige førud) to fore» ou be wife, (fig bpab Soil 
ig. (f. til, tale til) bar) name your Game, ”” 
addrefs, (man har Sigen, 'Gigende, 2 Syng: 
faa) I sm tåld fo, eport, Rumourg w GV 

















Si 


ans Gigende) accerding to 
his Saying. ; 
Signal, & Signal. 
Signaliſere fig, co fignalize 
yourfelf diſtinguiſh your- 


felf, É… 
Signe, to blets, (figne fig) to 
crofs or ſign 'ynurfelf witch 
the Crofs. (€ 
bewicch, enchant. 
Signefone, a Cunjurefs, Sor- 
cereſa, Enchantre(s, Wicch, 
Signen, an Enchantment, Be- 
wtching. Charming. 
Signer, an Enchanter, Exor- 
ciſt. Sorcerer. 
Signet, a Seal, i 
Signetring, a Sealing-Ring. 
Signetſtikker, an Engraver. 
Signetſtikning, the Engraving 
of Seals. 

Sigt, Sight. (betale efter) to 
pav at Sight. 
Sigtbar vinble, 
clzar. evident. 
Sigtbarhed, Viſibility, Clear- 

neſs, Evidence, 

Sigtbart, viſibly, clearly. 

Sigte, to aim. take or have 
your Aim. (ſiate til) to aim 
at, to tend, allude to. 

Sigte, (Meel) to bolt, fift, 
f.arce, i 

Sigte, (at ſigte Meel med) 2 
Sieve, Bolr, (Haar) Searce, 

Sigte, (Hiemecd) Aim, View, 
Sight. (have 1) to have in 
View. (tåbe Bigte af) to lofe 
Sight of, 

Sigtekorn, Sight, 

Sigtemager, a Sievemaker. 

Sigtemeel, ſifted Meal. 

Sigtemolle, a Siftingmill. 

Sigten, Sigtning, Sifting, 
Bolting, Searcing. 

Sigtende, aiming. (ſigtende 
hen til) ending, alluding to. 
figtende tilbage) relative, 
tigtende til hinanden) re- 
ſpective. 


apparent, 


) 778 ( 


ryide) to charm, 


Si 


Sigter, Sifter. 
Sigreftøv, Siftin 
Sigtspunke, e P 
Siw, ſ. Siv, 
Sikker, fafe, f£ 
certain, firm, | 
Danger, 
Sitferbed, Safe: 
Securiry. 
Sikkert, faſely, 
rely &c, 
Sild, a Herring. 
fpeget) pickled 
get) red Herri: 
Silde, late. 
Sildefodning, (i 
a lateward Lan 
Sildemoeden, la 
Sildere, later. 
Sildñiſkterie, tin 
lLertings. 
Sildfiſtningotid, 
ſon. 


Sildgarn, a Her 


Sildig, late, far 
Night. (vi fal 
fil det bliver ſilt 
be belated, 

Silke, Silk, "(ra 
wrought Silk. (e 
fe) 2 Skain of 

Silkeagtig, Glk 
Silk, 

Silkearbeide, Sill 

Silfeavl, a Silkn 

Silkebaand, Rib! 
bond. 

Silkebereder, 2Sil 

Silfeberedning, : 
ing, 

Silfer, filky. 

Silkefarver, a Si! 

Silkehandel, Siiki 

Silkehandler, aSill 
merchant. 

Silkekram, Silkwa 
very, 


y 
Silfefræner, a Me 





Si 


Silkſtuff. 

silk, Silkſtuff. 

er, a Silktwiſter. 
a S Ikloom. 

r, a Silkweaver, 
Wads, Flocks of 
silk to ftuff ſome- 
t e 


imnel, Manchet, 
mony, the Selling 
'h-Livings, 

mple, lain. 


, Simplicity, Plain- 


her. 


d, Fancy, Senfe, 
dumour, Kidney, 

gorfær) Deſign, 
, Thought. (jeg 
sanå) I krow his 
nmour or Kidney, 
Ondt i Ginde) he 
[ischief. he trames 
Deſign. (have Sind 
ve a Mind or Incli- 
ke aLiking orFancy 
i) to intend, pro- 
ign. (færte fit Sind 
i to fix, ſet yaur 
on. (blive anderle⸗ 
Ind$) ro alter your 
ke another Refolu- 
pre ved fine fem) 
your right Mind or 
se of a (ourd Mind, 
. efter eens) to hu 
e, buchle to his 
et ganer efter mit) 
hing fucceeds to 
, (være af ſamme) 
e ſame Mind, Sen- 
r Opinion, (Gud 

det bedſte Sind) 
iſe, inſpire, lead, 
onduct or incline 
what is heft. (flaae 
Sindet) to beat 
merhing of your 
et vinder mig i Sin⸗ 


) 779 ( 


Si 


def) it occurs to my Mind, 
(faamange Hoveder, faa 
mange Gind) many Heads, 
many Minds, ' 

Sindel, fine Linen. 

Sindbildende, ſindbildiſt, 
hieroglyphic, emblematical, 

Sindbillede, an Emblem, Hie- 
roglyphic, Symbol, Device, 

Sinde, "Time. (denne Ginde) 
rhis Time, 

Sindelav, - Mind, Temper, 
Dispofition of Mind, Hu- 
mour, Inclination. (got 
Gindelav til cen) Affection. 

Sinder, minded, aftedted, 
(velfindet) wellatfedted. + 

Sindig, moderate, temperate, 
dispashonate, discreet, ſo- 
ber, confiderate, 

Sindighed, Møoderation,” Dis- 
cretion, Temperatenefs, Dis- 
pasſionateneſs. 

Sindrig, ingentous, witty, 
judicious, inventive, full 
of Wit, acute. 


Sindrigt, ingeniously, wittily, 


finely. 


Sinds, til Sinde, of 2 Mizd, 
of Humour. (være til Sinds) 
to defign, intend, have Inten- 


tion, ' 

Sinds Adſpredelſe, Disfipa- 
tion or, Abſence of Mind, 
Sinds Angeſt, Anxiety, Af- 

fiiction, Agony. 
Sinds Beſkaffenhed, Temper, 


Frame, Dispoſition of Mind. 


Sinds Bevægelfe, Affection. 


Motion, Inclination or Pas- 


ſion of Mind. 

Sinds Drive, the Inftin& or 
In'piration, 

Sinde Forfatning, f. Sinde 
Beſtaffenhed. 

Sinds: Sornøielighed, Con- 
tentment or Acquie ſcence of 
Mind, 

Sin ds⸗ 


vre 


fire 





Si ) 7 ei 


. Sind⸗ Sornøielfe , Diverſidn Sintet, Chet Sad 


Divertiſement. taille, ; 
Sinds Bræfter, the Faculties, Siutetap, sa Teno: 
Strength of Mind, Siuking, (bos € 
Sindse Rolighed, Quiet Tren: Dovetziling. 
quiility of Mind, | Sinftaug, Dovets 
Sinds Tilſtand, Frame. Dio Sinuer, Droſs or? 
pufiti n of Mind, ” Scorie. 
Sinde Urolighed, Agitasion, Sicmober, Cinnab 
Anxiety ot Mind, 87 si ' 
Sindiege, Melancholy, An hus, SMU, 
aifh of Mind, y F 7Sirene, f. Syren: 
. . Sienp, Syrup. Q 
Sine, plur, (af fin) his, her, eitefte edder) 


Orden) to (et your Things i 
In Order, (ban bragte ſ. Ga⸗ pins, 96 34 
Affairs, (hun traf f. Stoe Sire, 6. Yccife. 
af) fhe pulled of her Shoes. Siſe, to pay Excif 
CGuglen pier fine Vinger) Sifeboe, the Excil 
rhe Rird icks tes Win 8. Sisgen, a Silkin, i 
Singrøn, Curt) Periwinkle, Sit, his. her, im 
Stab eller Zink, Zink or Spel- "(give endver fit) 
ter, reed! HD he 
- ocfæret fit) he 
Sine, (003 Snedkere) Dove dered away his i 
Sinke, (forhode, opholde, fore —XR —* 
hale) ro retard, detain, to Siterſerne (Gt 
delay. put off. ro binder, ftop, the lower Futto: 
(opholde med Gnaf) to Simation, Situa: 
amuſe ane with Talking. Siunge, ſ. ſynge 
(ſinte fig) to rerard, SiunfÉe, f. fynte, 
Sinke, v, (hos Suedfære) to Siunken, funk, ſi 
dove:ail, to join Tenons in Botton. 
Førm of a Dovetail, Siv, a Rufh, Bulru 
; a Calketr ar Bulr: 
Sinte, (Dora at blæfe i) 2 Sivtlomiter, Jonq 
Sinke, (i en Skole) a Novice, — nnem, 
a raw Scholar, a Lag, Sivſtole, Rufhchai 
Sinfeblæfer , 1 Cornetift, SfFaal,s Bowl, Drin] 


Sinfelere, the loweft Form or Veſſel. (med fulde, 
Clafs in a School, the Lag. Cups. (Sfaal ede 


Sinkelſe, Retardatior, Delay, en driteer Heat 


Detaining, Stop. Hindrance, Candle. 
Sinter, (forhalet) retardel, Sfraal, "om en al 
deta'ned, delav'd, put offſec. SFralde, f. Sesolde. 
SE 





Sk ) 781.( | St 


legne, a Blifter , 


3, å Scolopendra. 
309, a Pound, & 

of twelte Ounces 
yweight, of fixteen 
in Averduppis. 
gt, Scales. 

to ſpare, exempt, 
2, pardon, tø indulge, 
'» manage tenderly, 
fig) co ſpare yourſeſf. 
ine Klader) to ſpare. 
u Clurhes, tø keep 
ean. (de fparede For⸗ 
1) they pardøned the 
il. yo beder, ſtaan 
den Jorretnina) pray, 
e me with this Buſi- 
exemnt me from it, 
ſpared, exempted 


Sparing. Exemption, 
ation, Iudulgence, 
Potteſtfaar) Sherd or 
d. (Sture) 2 Cur, 
(Flære med Kniv) a 
Cubræek) Damase, 
rejudice, Harm, De- 
» Lors, (giøre) to 
72. Lurt. 


cu. (gildet) geld- 


te, in Strokes. 
Vii, Cabinet, 
Inat, Klee) Scab, 


raa gaar) Scab, 


icebby, ſcabbed, 
mangy. 
create, make. (ſta⸗ 
co new-greate, trans- 
tran ngurace, (ftabe 
n7ahe) to detorm, 
e. (danne) to form, 
proportionere, Skibs⸗ 
rm.) to ſeantle. 
, & Forin, Shape, 


. Creation, 


Skaber, Crearor , Maker, 
Sraberak, ſ. Skabrak. 
Skabet, cCrearej, made, 
Stbabhals, a Rogue, Rafcal, 
Skabilken, 2 Mzik, Vifor, 
Skabilkenhored, a wooden 
Head. J 
Skabioſe, (Urt) Scahious. 
Stabning, ſ. Srabelje. . 
Skabning, (Danncelſe) Form- 
ing, Shaping. (Danlighed) 
F-f hion, Form, Shape, (det 
Skabte) Crearn:e, 
Sabra, Houſing- Saddle» 
cioth, Caperifon, ( 
SPabt, created, made, 
Skade, (Fugl) a Magpie. (en 
Fiſt) a Rav. Thornback. 
Skade, Damsge, Hurt, Pr:- 
judice, Harm. Disadvantage, 
Decrneet. (Tab paa Slib 
og Gede) Average, (Skade 
Tad) Lõons. (der er Slade 
for Eftertermerne) it is a 
Loss :o Poſterity. (det er 
Sfad: fur engene, Tiden) 
1 am ſorry før the Lofs of 
Money, Time, (det er Ska⸗ 
De, af han ikke kommer) ic 
is a Puv, that he does not 
come, (til hans):o his Loſo. 
(Colive kiog af andres) to 
grow wife by other Men's 
Lus'es, (af Giade bliver 
man klog) bought Wit is 
beſt. (fomme til) to receive 
Hurt or Harm, furer Da- 
mage, Lo's, to be hurt, 
(fko ame til Stade paa ef 
Lem) to regeive « Wire in 
a Limb, (paafore cen) to do 
one Harm or Hunt. eauſe him 
Harm, to produce Aischieſ 
to him, (tage Skade ſom 
Ware) to be imbezzled. 
fpoiled. wafted or dimini- 
ſhed. (aaben Skade) en 
open Wound or Sore, Fie 
ftula, (en frie) 3 frefl 
Wound, (en medfedt ). » 


natu 


, 
) 784 (| St 
bald Pate. (faldet gut) « Sam, a Sham 
cxllow B rå, (faldet Ena) 4 Disgrace, Lan 
Mesdow bare uf Grafs, (Fals — my. Reprosch. 
Bet Træc) a leadefs Tree, — Confufion. (f. 
Sfalderbed, Baldnefs, (form — -det af Skam 
Bugt 9 — fom — or paft Shame, 
6tald —* arket fa — 
Shei teftacedus — ht. føre ce 
—— to,Shame, to 
Skait, 2 F rue, Knave. Wag. — fn⸗ 
Cheat, (for) = FEE er en Gt 
Artrant - Knave, Line) to 
hideyour Roguif hnefs, (has annen) tl 
de Gfalfen bay Øret) to be fam eder) 
” disfembling, cunning, (ban Shamé on't, 
Eiuler —5 deshis Eece der er 
Rogui is unbler. he thi 
(jo arrigere But, jo bes ft Ho: 
Dre HS) the worft Men fanme) to 
dø commonly thiive beft, — ded, (ride en f 
Skait, (af Brod) the frt me) to fonse 
Slice ør Cut of Loaf, (det bar i Sta 
Graifagtig, knavifh, raguifh, ” turn to you Si 
wagzifh, arch, mischievous, ingen Sfam a 
Stalfagrigen, 2. knavifhly, i: i 


















— &e. om 
— agtig 4à de Knavifhnefs, 8) ! 
s Koguerys Wageifhnefs. Mis- him, 





chievousnes, Aræhner: Gfamme) ra 
GFaltenudø, a knavifh Trtk, — Health by Dri 
Sfalfeftiul, a Cloak ro covct fia tit Ztamm 

fome roguifh Tricys your Strength 
Stalteteffe, Knavery, w28- gam, Stamme 

girh Tricks, Parts, genital 
Sralle, to peel, pill, (falde 

Srter) te fheel' Deare, SParmbener, th 

Sale Mandlet) tå blanch Skambud, an U 
















Imonds, nr the AR of 
Stalte, (3.2) 2 Roach. low a price, 
. Stallet, fhelled, pecled, pil SEambyde, to uw 
led, i i 
. Btalmeie, a Shalm ot Shin, 09 JO & Pric 
Sralmeiebifer, 2 Shan: SEnmiere, to fps 
Fer FR ty render uf 
sfalre og val:t, ro keve tie 
Minsging sis tø dipoie E ng, Hu 
KØ sr Plea'ure. g> Dnå 
Skalten åg Vajten, 2 Dispo- E 
fl or Powe: of dispgang RES ALS 





fa Thing” at Pieaſute. 





97850 


Dob )an ignominious pån. 
(ffammelig Levnet) an, infa- 


serfion , Blot, 
slemifh , Dis- 
3kamflek paa) 
erfion or ſet 2 


tefaced, baf h- 
(det gior mig 
rkes me bluſh. 
afuld) to con- 
one to Con- 


Shamefaced- 
neſs, Confu- 


reproach, re- 


e, revile, 
cheap, excee 
» dead Bar- 


melefs, impu- 
t, bracenfaced, 


shamelefsnefs, 
mmodefty, Ef- 
vlence, 
telefsly, with- 
e at all, . 
(med Skam⸗ 
onour. (kom⸗ 
me derfra) to 
ily, all aſham- 
Skamme) to 
ame, pyt one 
» make one 


to blufh, be 
(ffamme cen 
:h, reprimand, 
: ene, (ban 
um derved) he 
upon it. 
tftool,Cricket, 
w Stool, 
afamous, dis- 
vile, unwor- 
8, villainous, 
ene, (famme: 
a fhameful, 
nefarious, hei- 
Cftammelig 
D 


Sk 


mon» lewd Life, (ffammes 
ligt Ord) obſcene, filthy 
Talk, (fanrmelig Giertig⸗ 
hed) filthy Avarice. (ſtam⸗ 
melig Levemaade) an irre- 
lar, a wicked, lewd Courfe 
"of Life, (ſtammelig lugt) 2. 
dishoneurable , meful 
Flight. (de tog en ſtamfuld 
Flugt) they fed ignomini- 
ously, (Pamfuld Skik) 2 
a ſcandalous,  deteftable, 
damnable, Cuſtom. (fam 
melig Karl) 2 naughty Bel- 
low. (han far en ſtammelig 
Mund) he is foulmouthed, 
is apt to give abufive Lan 
uage. (ffammelig —— 
an infamaus Pleature. (f. 
Qaandtering ) an infamous 
race, 


.SPammeligen, disgracefally, 


infamousiy &XÆc. 

Stammeligbed, Dishonefty, 
Ignominiousnefs, Disgrace- 
fulnefs, Bafenefs, Vileneſs. 

Skammaerke, a Note of In- 
famy. 

Skamplet, an Afpetfion, Blot, 
Blur, Blemiſh or Stam, 

Skamrd, blufhing forShame. 
(blive ſtamrod) to blufk for 
Shame, 

Skamradhed, Blufhing for 
Shame, 

Skamſkaaren, disfigured, mu- 
-tilated, curtailed. 

Skamſkær“, to mutilate, cur- 
tal, disfigure, moim. 

Sfamfiul, 4 Cloak, Pal- 
liation of Shame, . 

Skamſtstte, 2 Monument o 
Infamy. 

Skandcer, (paa Glandfen 
Ouften og Bakken) Plan- 

eer. 


dd SGkrand⸗ 





GE .) 786 (| St 


Sståndfe, a Fort, Sconce, 
Fortreſs, Fence, Bulwark. 
Cvåa et Skib) the Quarter- 

eck. Stern-caſtle. 

Skandſe, v. co kortify. build a 

nee. 

Skandſegraver, 1 Pioneer, 

Skandſeklæede, Waſteclothes. 
(paa Merſet) Top-armings. 

Skandſekurv, a Gabion. 

Skandſtrivt, a Libel, Lam- 
.poon, Pasquil. 

Sfandfrivemager, 4 Libel- 

, ler, Lampooner. . 

Skandoning, 1 Fortification, 
Retrenchment, 

Gant, a Shank. (fræfte fine 
Skanker ud) to ſtretch out 

our Shanks or Legs. 
ave, a Troop, Band. Crowd, 
Multitude. (Herſtare) 4 
Hoſt. (ſamle fig i Skarer) 
to crowd, flock or get toge- 

. ther, ' 

Skarevagt, % Patrol, Night- 
watch. 

Stgreviis,in Troops, Crowds, 
in Mulntudes. 


Skarlagen, 3Scarler, (af) 
Scirlzt, of Scarler. 
SfFarlagenbær, Kermesber- 


ry, Scarlct in Grain. 

Starlagenfarve, Scarlet-co- 
lour. 

Skarlagenfeber, 2 Scarlet-fe- 
ver. 

Skarlagenorm, Cochineal. 

Skarlot Urt, a Shalot. 

Skarn, Dirth Filth, Dung» 
Muck. (af Gaden) Dutt, 
Mud. (af rødt Bilde) Fu- 
mets. 

Skarn, Skarne Menneſte, a 
w ched, profligate Man or 
Fellow, a Rafcal, Rogue, 


Skarn⸗Ager, a Duſtman, 
Nightman ., Geldfinder, 
Dungfarmer, ' 


Skarn⸗Agervotz 
Starnagtig, m 
chievous, unl 
nanghtys 
Sfarnagtigen, 
in a malic:0us 
Sfarnagrigbed 
liciousneſs, 
nefs, Naughi 
Starnbafje, a i: 
Skarndenge, a 
Sfarnering, a 
or Hinge. 
Skarnfoged, 4 
Sfarntifte, a I 


Skarnplet, a8S); 
Di rt. 


Skarnsfolk, R: 
Skarnusſtykke, 


chievous Tri 
Skarns menneſi 
Skarntede, (U 
Skarnvogn, a 
Starp, (bvas) 
edged, keen. 
ge Sider) twc 
pad Spidſen) 
atthe Top» p 
fom Kuidic.): 
piercing, leve 
ujeen) rough 
brous. (Fa 
keen, acrim« 
fmart, harſh. 
or ungent. 
Taſte. (fre 
nefer, Love, 
fevere, tagid, 
rigorous, r! 
ſmart, auſtert 
Lyd) penetrat 
ſhriil. (far) 
ftrong., pene 
Cfarp, ſom 
Hearing. (far 
fe, Fornemmti 
(mart Pain, ( 





St 
ep, quick Sight, 
figt) Sagacity. Pe- 

ſkarp Frettelæts 


rt, fharp, fevere 
Check ør Repri- 


rip Svar) a (mart, | - 


(wer. (have karp 
» have a ftridt og 
Eye upon one, 
narrowiy. (ladde 
) to charge a Gun 


illet. (ſtode med 
Starpfigrigbed, Sharpåght- 


fhoot wich Balls, 
) Gfarp) to fighe 


aa en Kniv) the 
, fharp, cutting, 
1. . 


ter, (Skibsterm.) 
faship. i 
Sharpnefs, Keen- 
ittneſs, Severity, 


(Vadſters) 


Tartneſs, Acri- 


Stedevande) Cor⸗ 


Mordacity. ( 

se Sharpneſsor 
; of Sight, (Be⸗ 
Stricknefs of an 
Smag) Acrimony. 
Eagerneſs. (Hvads 
"pnefs, Keennefs, 
ed) Rigeur, Seve- 
erity, Roughnefs, 
(forfare med yder: 
beo) to proceed 


utmoſt Rigour. 


ens) Acuteneſa, 
of Wit, Penetra- 


de, quick of Hesr- 
4 Scure-angular, 


ende, a fharp, 
ste or ſhrill Sound, 


de, ftrong-f(sent- 
iercing Smell, 


) 787 (Ske 


af che Heudsman, . - 


Skarprettet, 2 Hangman, 


Executioner. 


Skarpretterknegt,“ the Hang- 
man's Man, ; 
Skarprettersre, the Hang 

man's År. ' 


Sfarpretterfværd, the Sword 


Skarpſeende, Eft J 
ſ — Keeng nel) 
Starpfigtig, ſharp er keen- 


ſighted. 


ednefs, 
Sight, W 
Sfarpfindig, acuce, ingeni- 
ous. fagacious, ſharpuitted., 
Penetrative. 
Sfarpfindigen, w'teily, inge 
iously. lagacionsly, 
Fæpfindighed, Shirpwitted- 
nels, Acu.ensis ” Sagacity 
Quicknefs of Apprehenfien, 
Penetration. RH 
Skarpſtærende, ſharp. cut- 
ung. ror Tel 
Skarpſtytte, a Rifeman, 
Marksman, ' . 
Starp, fharply, rigidly. feve- 
rely sufterely &c, — - 
Starpvædftig, ſerous. 
Sbarre, (fælde i hinanden) te 
joint oneThing intro anocher, 
to ſcarf, unite Timber, by 
floping the Extremi:ies.and 
… lapping one over another, 
Sfarring , Jointing into one 
another, Scarfing. i 
Skartek, Waftepaj er. 
Skat, (Liggendefæ) "Tresfure, 
sHoard of Werlth, Riches ac- 
cumulated. bigenn Elſten 
de: min Glat) my Dear, 
—— af EN p * 
AL, aaiæg) sa Tax, Duty. 
? 4 —2 33 
fat) Capitation, Polltax. 
Cpaalægge) to lay ĩmpoſe a 
Tax or impoſt on, (Grande 
y 20 Raniom,. i NED 
2 


arp, adute or.keen 





St 


Skatbar, ſ. ſtatſtyldig. 
Skatfri, exempred or free from 
Taxes. fcer-free, 


Skatfrihed, Exemption frem 


Taxes. 

Skatheever, a Collector of 
Taxes. 

Skatkammer, a Treaſury, a 
Treaſury-chamber. 

Skatkiſte, a Treaſury. 

Skatmeſter, a Treafurer, (Em⸗ 
bede) a Treaſurerſhip. 

Skatol, Skatouile, 2 Scru- 
tore, 

Skatſeddel, a Bill of Taxes. 

Skatſkyldig, tributary. 

Skatte, (yde Skatte) to pay 
Taxes, pay your Séot and 
Lot. (vurdere) to appraife, 
eftimate, prize, value, ſet 
Price upon, 

Skattebetient, 2 ColleTor of 
Taxes. 


SfFattebog, a Tax-book. 


SFartebonde, a Yeoman, a 
Copyholder. 


Skfatteerlig, eſtimable. valua- 
ble. 


Skatteerlighed, Valuablenefs, 
Preciousueſs. 


Skattekontor, 2 Receiver's 
flice, 
Skattere, (ſette Priis paa, 


anſee, agte) co value, eſteem, 
deem, regard, 


Starteve, (hos Skildere) to 


adow. 
Skattering, Shadowing. 
Skatters Inddrixyelſe,a Levy- 
insg or Recovering of Taxes. 
Skatte Inddriver eler Lyres 
qverer, a Tax-gatherer, 
Sfatteydende, tributary, pay” 
ing Tribute. 
Skavank, a Defed, Imper- 
fe&ien, Infirmity, Fault. 


). 788 ( 


SI 


Save, to fhave, 
”Be) to exich 
tort Money frc 
poll, to fleec 
Skavebnk, a w 
wnhich Tanner 
dreſſers ſcrap 
Skavejern, sa S 
ing-Knife. 
Skaven, Sfint 
Pilling and Pi 
Skaver, Skind 
penny. Rakin| 
le Shaver. 
Skavning, Shs 
ing, 


Skede, Skeed 
Scabb 


ard. 
unſheath. 
ſheath. 

Skede, v. (Met 
ſeparate, cry 
tals. 

Skedekonſt, AF 
ing of Metals, 

Skedekonſtuer, 
Metals. 

Skedevand, Aqu 
oploſer Guld) 

Skedning, Sepa 
ing of Metal, 

Skee, ſ. a Spoon. 

, Souplad.e. 

Skee, v. to hap 
Come to pafs, 
(fom ikke er | 
Minde) immer 

Skeet, happened 

Skeeurt, Spusm 
graſs. 

Skeie, (til Si 
afide, (nd, ai 
viate. 

Skele, to look aſt 
look obliquely 
viously. ſpiteſt 

ly. 





St 


uinting, Looking 


ave, Rogue, Vil- 
an, Rafcal, Shuf- 
.CEErtsſtielm) a 


Grain, an Errant- 


u Skelm der bar 
"Il behanged, if I 
it, (jeg vil være 
1 jeg gior der) P'1l 
» if I do it. (pan 
, bag Øret) he isa 
ifter,1s as fhifting 


Roguery, Villai- 
ery, Waggery. 
moagtig, roguifh, 
lainons, waggifh, 
us, malicious, ſhuf- 
idious. 
aviſhly, roguiſh- 
diously , treache- 


BRoguif hnefs, 
ſs, Fraudulency, 
er, a great Rogue, 
ag. 

„a roguifh Turn, 
rick, foul Dealing, 
is AX, wicked 
ihoneſt A&ion, 
ser,  Waggeries, 
ricks, Pranks or 


Roguery, Kna- 
chery, Impofture, 
Action. 

⸗ —— 
(Brasſkenklinger 
>f che Braces. 

ev. 

Skiebne. 

kæg. 
Siſt) a Scale, (ta⸗ 
cale. 


) 789 ( 


y 


St 


Skialfiſt, Shell-fifh. 
StiælElappe , a Valve. 
Skicelle, (Fiſt) to ſchale Fiſh. 


Sſicellet, ſcaly, teftaceous, 
covered with Shells, 
Sfiælve, to tremble, ſhake, 
uake, ſhiver. (ffiælve af 
— Senge) totre mble with Fear. 
(jeg ſtielver ved den Tanke) 
I eremble at the Thought. 


Skiclven, Trembling, Quak- 
ing. i 
Skicklver,a Treinbler, Quaker, 


Shiverer. 

Sfiæmme, to disfigure, de- 
form, ſpoil. (ffiæmme fig) 
to grow disfigured or de- 
formed, (fun Sar fé. fig) 
fhe has broke her Beauty, 


Skicre, to, cut. (ſt. Hul paa 
Brød) to make the firſt 
Cut. (f. Slærer) to ſlaſh. 
(fiære iXræ) to carve, (ff. 
fil) ta cut, (ffiære Toms 
mer til) to fquare Timber, 
(ff. fmaat) to mince. (f. 
fom Vinden) te cut. (gilde) 
to geld, caftrate, ſpay. (ſt. 
Caprioler) to cut Capers. (få. 
Bræader) to faw Board. (ff. 
i Livet),to gripe. (ff. Ven⸗ 
ne) to make Pens. (ſtiære 
for) to carve. (ſtiere Neg⸗ 
le) to pare. (ſt. for Steen) 

. to cut che Stone by Way of 
Section. (ff. Haſene over) to 
hamftring. (ffiære i Ofiver)] 
to cut Slices of ſometling. 
(fliære op, prafe) to gaſco- 
nade, brag, boaſt. (ftiære 
til ſom Klæder) ta cut out, 
(fiære i Skurer) to notch, 
(fiære i Tænder) to indent. 
(ffiære Tænder) ta gnafh the 
Feceth.  (ffiære Halſen af 
cen) to cut one's Throst, 
(ſt. Ørene) to cut off one's 
Ears. (fiære alle over en 

- Kam) to treat all alike, 

Stiæs 





St 


Gfiærebret, a Chopping-or 
Carving-board, 

Skicren, Cutting. f. Verb. 

Skicærhængſler, ſointed Rods. 

Skicrpe, to fharpen, poinr, 
whet, make ſharp, fet an 
Edge on. (frlærpe Forftan⸗ 
den) to caltivare «he Under- 
ſtanding. (Erfarended ſt. 
Forſtanden) Fxper:ence tea- 
ches Witor our Wt 1s acumi- 
nated hy Experience. (ſt. 
Straffen) to aggravate. ang- 
ment, heighten or increale 
the Rigidity af the Punif h- 
ment. (ff. Loven) to urge 
the Law. 

Skarpuing, 
Wherting. 

Skicxv, wry, sikcw, aflope, 
floping. 

Skiævbenet, croob-legged. 

Sfiæve, to wring, wrearh, 
diſtort. 

Sfiæven, Diftorfion, Wring- 
ing. 

Sfiævbed, Wrynefs, Crook- 
edne!s, 

Sfiævmund, a wry Mouch, 

Skicevt, avry, sikew, 

Sfiæbne, ſ. Skiebne. 


Sharpening, 


Skiald, 2 Bard, Poet, f. 
Skald. 

SFialdre, torhime, make Ver- 
es, 

Skiaidrekonſt, the Art af 
Poerry. 


Skialdredigt, 2 Poem. 
Skian, (Skibsterm.) W fe. 
Skib, a Shi», Veſſel Sail, 

. Bettom, (hos Bogtrykkere) 
a Galley, (Sktibe) Ships, 
Shipping, 

Skibbrud, Shipvwreck, (fir 
de) ro fhipwreck, wreck, 
be caft away. 

Skibbruden, fhipwrecked, 

Gfibbræger , a Shinbuilder, 

Skibe ind, to ſhip. embark, 
get or put on Shipboard, 


) 790 )" 


St 


Sfibernm, the Hold 
(Stib) Ship, Vesi 
Sfiber, (Skiel) Ni 
Skibe ud, to fhip of 
Skibmand, the Cap 
Forecaiꝰ le. 
Skibnmands Mat; 1 
Captein of che Fi 
Sfibsmandsgern, ] 
Sfibebegqd, Ja Så 
Shaſflop. 
Skibsbakke, rhe Fo 
a Ship. i 
Sfibsbefærning, ch 
ments ef a Ship, t 
Crew of it. 
Skibsblof, a Block 
Skibsbord, Shipbo 
Skibobroe, a Bridgi 
a Ponton. 
Skibsbrod, Ship-br 
ikets, Sea-biſkets. 
Sfibebund, the Ba 
Ship. 
Skibsbygning, Ship 
Skibsbygningekonf 
of Shipbuilding. 
Sfkibscaptain, a C1 
Ship. 
Skibsdæek, the D 
Ship. 
Skibsdigten, the Ca 
Ship. 
Skibsdegter, a Ci 
Ship, 
SEibsdrægtighed, dl 
of a Ship. 


Skibsdreng, a Ship 
Skibsfart, Navigtti 
trade, Shipping. 
Skibsflaade, a Fleet 
Skiboflag, ⁊ Flag or lt 
a Ship. 
Skibsſolk, Sailor 
the Ships Cr 
Skibofragtet, F 


et ) 791 ( St 


ing, Freighting, 
a Port, Herbour, 
he Yawl helonging 


» the Cook-room 
the Cabin, 
heKeel of a Ship; 
nd, Wake, 
1 Hammock, 
veCook of aShip, 
n, the Hindcaftle, 
8, the Mariner's 


hip's Proviſion. 
the Track or Run 


en, (paa Brad» 
he Carcening of a 


ig/a Cargoer Car= 
er, che Lights of 


Skibskurs. 
a Lantern, 


the Hatch or Scut= 
»ning) the Hatch- 


r, aShipSurvey- 
» 4 Sailor, Sea- 
» the Draught of 


Terede, 
tythe Ship?s Pump, 
the Chaplain of a 


%y the Mafter of 


, 4 Ship's Owner, 
e, the Shares of a 


i the Gunvale ofa 


» the Road for 


' 


Sfiberibbe, the Rib ofa Ship, 
Stibsroer / the Rudder of a 
ip, 
Stiberuf, 2 Cuddy…, 
Stibsruftning, the Equipping 
of 2 Ship, 

Stibsffæg, the Cutwater. 
Sfiboffandfe,the Quarrerdeck 
or Hindcaftle of a Ship, 
Stibøftetver, she Clerk of a 
Ship, Porfer, . 
Sfibeffrog, the Hall or Hulk 
of a Ship. . 
Sfibsflingven, the Rolling ér 

Labovring of & Ship, " 
Stibefnabel, theBeak or 
head of a'Sh 
Skiboſoldat, a er, 
Skiboſtabel, the Stocks, 
Stibsfværd, a Leeboard, 
Sfibstilbebør, a Ship's Equip= 
ment, Stores ånd Provihokk 
for a Ship, . 
Stiberilrablikg, the Rigging 
. of a Ship. 
Stibstold, Tonnage, 
Stibsrong, 2 Cable, 


Stibstømmer, Timber før 
Ship building, 
Stibsrømmermand, a Ship» 
wrighe, Ship-carpenter, 
Sfibstrappe, the Enteringlad= 
der of « Ship. (pea et Ore 
fogfri)a railed Accommods- 
tion-ladder fecured wish 
iron Braces, . 
Seibetvebak, a Seabiſenit. 
Sfibsverf, a Ship?s Warf. 
Skibsvrag, a WreckofaSh gf. 
SFid, a Turd, Exctement, a 
Fart, (flaae en Gid) to 
fart, to poop⸗ J 
Stide, to fhire, 














Sfidehuus, a Houfe of Of- 


fice, little Houle. 
Stiden. 





he de 


St 


Geiden, dirty, foul, Aasa ty. 
g 


flovenly + tifh, Eres y 
fæutty. Cutugtig) obfcene, 
impøre. bswdy, ſmotty. 
Skidenfærdig⸗ nafty, Aovety, 

finrifh, flchy. 
Skidenfæœrdigen, in a nafty, 
filchy Manner, . 
Stivenfærdighed Naſtineſs. 
Sluttifhmeis. Siovenlineſe. 
Skidenhed, Dirtineſs. Fosl- 
neſs. Smuttinels, Filthineſe. 
Slevenlinefs, 

Skiden Sog, 1 naſty. greafy, 
. ftinking Jade, Euftilugs. + 
Skident, naftily, dirtily &e. 

Skidentarm 


Arſe-ut. 
tider, a Shiter, Farter, 


Stidetrænge, (være f2.)I sm 
presfed rd Ge dd 
of Nsture, I muft go te 
the Plaice," 

Sekid i Brog, a Shir-g-breech, 

Skidne, tofmur, far. greale, 


dirty; maksgfeafy or dirty, 
to foil, . 


fie, a large wooden Scate 
made Ufe of in Norway by 
the Countrymen, to ſeate 
on the Snow up-and down- 


11", 
Skiebne, Deftiny, Fate, Fata- 
lity, Fortune, inevitable Ne- 
cesſity. 


Skiel, (paa Sif) Scale. (ſtra⸗ 
be af) to ſcale. 
Skiel, (kandemecke) a Bound, 
Limit, Boundary . Border, 
Stiel , (Rede, Ret 233 
ight, Equ ty, Jouſtice. (giot⸗ 
re tiet og Rede fir) to give 
Reaſon for, to prove. (giore 
Ret og Skiel) te do Juftice, 
do what is right and reaſo- 
nable, give one his due, 
Skielde, to abufe, rail-at, in- 
veigh againſt. vilify, call one 
Names, give ill or foul 


Language, (han fieldte mig 


) 792 ( 


Sfiellig; mod 
tent. 
Skieligen, ox 
petently. 
Skan, Aon 
ie to di 
ir, make 
" judge. 
Skielnelyd, Ar: 
Skieldnel.) a 
Skielnelyd) i 
Skielning, Di 
cerning. 
Skielueord, 3! 
Skielpæœl eller 
Limit, Bou 
Skielſamling, 
Shells. 


SBiclfand, Gr: 
Skielſteen, Bov 
Skielve, ſ. (Pia 
Skiemt, Jett, J 
Rallery, Mo 
Banter, Hui 
Buffoenery. ( 
rility. (deive) 
(uden) Rallat 
ously. 
Skiemte to jeft 
barter, rally, 
- to play wich O! 
with. 
Skiemtebroder, 
teter, Jeerer⸗ 





St ) 793 ( St 


Skiender, a Violator. Der 
ſtructer. 

Skienderie, Quarrel, Brawl, 
Chiding, Scolding, Repri- 
mand. 

Skiendes, to quarrel, change 


t, a burlefk Poem. 
d, full of Rallery, 


jocund, jocular, 
jovial, pleafant, 
facetious. 


bed, ,Pleafantry, 
Jovialnels, Face- 


n, a Lie by Way 


y. 
on, 2 Nickname. 


a Jeſter, Joker, ſ. 


roder. 
jocoſe, jocular, 
» plesfant, ſport- 


hed ,  Jocundity, 
nefs, Rallery. 
3, ironically, 
Way of Jeft, 
vanære) to chide, 
wile, defame, de- 
vil, vilify. (laſte, 
to chide, reproach, 
eprove, fcold ar, 
with Words, to 
to ſnub or rattle. 
uden fuld) to rattle 


ir 


ime Tune. (ſtiende 


to ftorm, keep a 
or Clurter fore 
) Corrupt, virlate, 
figure, (ſtiende en 
to deflower, de- 
iate, (ſtiende og 
to put to the Fire 
rd. (odelægge) to 
devaſtate, ruin, 
ſt, a ſcolding Man, 
er, a quarrelſome 
Fruentimmer ) a 
Shrew. 
Scolding, Snub- 
teling. (Banære) 
bufe, Affront, Re- 
Krænkning) De- 
Debauching. (Ps 
>) Deftrudion, 


Words with one, . 

Skiendig, infamous, ignomi- 
nions, vile. ſcandlious, 
deteftable, abominahl:, ne- 
farious, heinous. (ſtiendig 
Handling) a heinous Ac- 
tion. 

Skiendighed, Turpitude, Vile- 
neſs, Infamy, Lewdnefs, 
Wickedneſs, Heinousneſs. 

Skiendſel, Infamy, lIgne- 
miny, Disgrace, Shame, 
Reproach, 

Skienk, (Gave) a Prefene, 
Gift, Donation, Largeſs, 
Bounty, Gratification, 

Stienfe, (Skienkebord) un 
Cupboard , Sideboard. 

Skienke, (forære) to give, - 
prefent with, make a Pææient 
with, beftow upon, — 
ſtienkede ham f£Livet ) the 
Prince granted him his Life, 

Skienke, Glas ) to pour 
into, to fil a Glafs, , 

Skienke, (holde Vertshuus) 
te keep sa Tavern, Inn or 
Aehouf. . ' 

Skienkekande, 2 Ewer. 

Skienkeſtue, the coømmen 
Room in 2 public Houſe. 

Skienkning, Pouring er Fil- 


Ing. oe - 

Skieppe, a Bufhel, (Halb⸗ 

ſtieppe) 2 Lib, . 

Sfiepperal, by Bufhels, 

Stier, SEiær, Rocks, Cliffs, 

Stier, CFlar , tynd) clear, 
fair, bright, transparent, 

Stier, (Skin af Lys) a Re- 
flection of Light. 

Skiere, ſ. Fiære. 

Sfierf, a Scarf. (en Officeers) 


Sa 0 
Skier⸗ 





St 


Glierbed, Clearneſa. Fairnefs, 
Transparency, Limpidneſs. 
Skierliner, (ſom lobe igien⸗ 
nem Blokke fra det ene Vant 
til def andet) Carharpings, 


(Gocterm.). 

Slierm, (Befattelfe) a Fence, 
Defence, Protedion, Sbel- 
tet (for dobegrave) a Blind, 

Vindues) 2 Blind.” ( for 
fen) an Umbrella, for 
et 298) Shade. 

Skiermibret, a Screen, & fold- 
ing Screen, 

Skierm ydſel, Skirmif h, fight 
Engagement, Pickeering, 

Skiermydſere, to kirmifh, 

" fighe in (mali Parties, to 
pickeer. 

Skiermodſerintz, " Skirmifh- 

- ing, Pickeering. 

Skierpe, ſ. Skicerpe. 

Stiersild, 2 Purgatory. 

Skierſliber, a Grinder, 

Skierſommer, the Month ef 


une. 
Skiertorsdag, Maundy-thurs- 


sy. 
Gtierrs, ſ. Skiemt. 
Skieretſe, ſ. ſtiemte. 
Skiertſer, f Skiemter. 
Skierv, a Mire. 
Skiev, ſ. Sfiæv. 
Skifer, Skiſerſteen, Slate, 
Skiferartet, icabrous, apt 
to fhiver or ſplinter. 
Skiſerbord, a Table inlaid 
with Slate, 
Skiferbrud, a Quarry of 
Slate. 
Skiferplade, a Slate. 
Stifertag, 2 ſlated Roof, 
Sfifertæffer, a Slater, 
Skifte, a Partition, Sharing, 
Dividing, Divifion, Lot, 
Share, Portion, (folde) to 
masken Dividend in an Fſtate. 
(Omftiftuing ) a Change, 
bhiſting. 


"Stifteret , 


) 794 € 


Stifre, Cdeele) to 


fhare, put in c 


change Clothes. 
to mew, i 
take frefh Ho 
ud) te difribu 
to truck. 
Skiftes til ⸗ 
another. 
Stiſtebrev, 2 D 
tion, 
Sriftefor valter, 
fler, a Divider 
Stifrebefte 
kifte 4 Rel 
Skiften, Partitic 
(Omb otaing) 


Skiftning, a Ch: 

Skik, (Brug) Cu 
Fu Chion . Moc 
Way. Merod. 
bar ſin Skik) & 
his ownWay pec 
felt. (den Stil 
ſtabt) that Ci 
Devil. 

Skik, (Dannelſe) 
ure, Form, M: 
fætte Skik paa) 
olifh or form 

fif) en purt 


Stikre; (lane) to 


commodare. (f 
fore fig) to be 
yourfelf, deme; 
til, paffe ſig pa 
quadrate, be 

with, agree, (ff 
get) ca give ' 
Thing. (ban f 
dectil) he is nc 
(ſtikte ſig i Tide 
cording to the 
accommodate yo 
Times, to temp 
Way to the Tu 
fig efter cen) r 
conform, accoma 





St ) 795 ( St, 


ne, (Rifte fig, an⸗ 
befeem, (cen, fom 
at ſeitte fig) a Man 
Addrefs, 

nde) to fend, con- 
” to another, ger it 
to him, (ftifte hen. 
» transmit, trans= 
ftiffe Vagten efter 
order the Guard to 
ad one, 

honeft, gentle, ſo- 
zent, moãelt, well- 


ved, Honefty, Mo- 
oberne(s, Morality, 


Sorandring,Trans- 
mn. 

the Sending, Con- 
fent, cenveyed , 


red, 
I, (begvem til) fir» 
for, proper, fuit- 
ære ſt. 33 be fit 
le or gualified for, 
ikket til) disqua- 
sære friffet til alt) 
for any thing 
rous, handy ar any 
(han er fiftet til en 
fatifu8) he is cut out 
fachemati: 
iffet derti 
lispored, in Humour 
to Day, 
Hø, a Centry - box, 
» 2 Pidnre, 
ammer, Skilderie ⸗ 
Gallery of Pidtures, 
age, Drapery. 


Forhsielſe, Baſſo- 












amme, a Picture- 


re, 2 Tortoiſe. (Soe⸗ 
e) 2 Turtle, (den 
the green Turtle, 


Cfandftildpadden i Caroline) 
Turapin, 
Stilbpaddeftal, 2 Tortoife- 
hell, : 
Stildre, to paint, portray, 
to draw or make a Pigture, 
ildre i fmaat) to print in 
Ministure, to ſimn. (fifdre 
J Tivagtigen) to paint te rhe 


Life, 
Stildre, (fane Skildvagt) to 
ftanid Centry, i 
Sriidrekonſt / cke Art of 

" Painting. 

Stildver, a Painter, Faceman, 

Sfildret, painted, 

Skildt, 2 Sign; (Stiold i Vaa⸗ 
ben) an Eséurcheon. (paa 
Møbler, Laaſe) E«curchcon, 
(føre i fit) to have 2 Defign, 

tage ind) to give up your 
Profesfion, leave Bufinef6, 

Seildvagt, a Centry ør Sen- 
tinel, (ftaae Gtilbvagt) £ 
ftildre, 

Stille ad, to feparate, divide, 
part, fever, put afunder, (ff, 
io ad ſom flaaes) to part two 
Men, that are fig hri: 
ad, giore For ſtiel) to 8 
uifh, make Diffrence, (ff. 

ad, ſtionnc) to difcern. 

fig ved) to part with, te fe- 

strate yourfelf from. (file 

( ved fin Hufrue) to part 

wirh your Wife; divorce her, 

(fie Metal ad) to refine 

Metal. (fille fig ved fit Ems 

bede) to give up, refign his 

Office, (fle ved Livet) to 

kill, take away one's Life, 

(ftille ad, bringe i fmaa Dele) 

to reduce to fmall Particles. 

(ff. ad, Ting fon: er blandede 

i hinanden) to disertangJe. 

arr, fingle, Eille det fande 
ra det fatte) to difcern 

Truth from Falf hood, (file 

een ved noget) to: deprive 

ønc of, rob him of fomerhing, 
(Rie 












St 


(Kife cen ved alt hvad pan 
tier og har) to ruin one, (ff. 
Krætte) to make up-Diffe- 
rences, (file et Gfab fra 
Binanden) to take a Pres to 
Pieces, ( . ad) to feparare. 
(E. ad, ſom Ægtefolf) to 
part, break che matrimonial 
Bond, (files fra cen) to part 
with one, deport from him, 
C Hvad filer det?) whar 
matters it? 

Sfillerum, 2 Partition-wall, 

Stilleregi. (i Gram.) a Note 
ot Diftin&ion, 

Stillevæg, 2 —8 wall, 

Stilling, 2 Halfpenny, være 
I "&.) tø be ål jufh of 

Money. 
Stilning, 2 Parring, Partition, 





Tem egrefolt) Di mel 
ivorce. 


Skilsmiſſebrev⸗ 2 Lettei of 
Divorce. 

Stiløber , one, that make 
Ufe of large Seates, a Sort 
of Soldiers in Norway, 

Seult ad, feparated, disfolv- 
ed, divided, divorced, f. 
Verbom. 

Skimler, ftimles, tø mould, 
grow mouldy, 

Stimler, —* overgtown 
with Mould. 

Simmel, AMould, Mouldi- 


Skimmel, (en Heſt) a gray 
Horfe, (graa) Afh-colour- 
gray Horie, HAN a dapple- 
- gray Hor(e, (5Ød) a reddif h- 
gray Horfe, H 

Sfimmer, a dim or fans 
Light, . 

Stimre, to £ hine'fgij 
glimmer, 

Skimring, is 

Stime, s 


) 796 ( 


St 


Skimte, to fee or ds 
liecle, to have bue a 


of, 
Sfin, 2 Shine, Bri; 
Splender, Luftre 
tes Anfeelfe , 
Borevending) an 
Show, 














al 
Friendf hi J 


Shi 2 
Sfiubarlig, a⸗ 

manifeft, vilblel » 
—e , 

Probsbilit z 








— ir 
crite, 

— Skin, Cal, 
Cod d, ENE Se 
Rind, (af føg i 


Onions, (paa 
—— et intet 
og Been 
8 
af Stindet) Fr: 
SEG dd 
beft). to-cai. & G 
whole Skin, f nd, 
Gtindet) 10 ble 
ærligt 
Mi 















St 


and Scraping, Ex- 


?, an Exfortioners: 


ztig, fleecing, ex- 


, Fleecing, Extor- 
ipacity. Oppresſion. 
del, a Skinner's- 


dier, a Peltmonger. 
te, a Hood of dres- 
ther. 

a furred Cap. 

r, a Jade, a poor, 
arving Horfe. ” 
ip a furred Coat or 


jea!ous. 

:, Jealouſy. 

e, a Buffjerkin. 

3, hypocritical, pre- 
to Holineſs, a pre- 
holy or devout, 2 
be-faint, a Hypo- 


zhede, 
Devoutneſs, 


Hypocrif' ' 
falfe 


5. 

d, a counterfeit or 
Virtue. 

, a fham Peace, a 

atched up. 

e, a feigned Joy. 

, & ſeaming Good, 
to reſound. 


d, a fpecious Rea- 
feeming Argument. 
a Gammon, Ham, 
I Hocks. 
to fhine, te glifter, 
she, (finne over) to 
n. 
(til brudne Geen) 2 
(lægge Skinner paa) 
st, "bind up with 
Com Hiul) Iron- 
sbout Wheels, 


) 797 * 


SE 


Skinnebeen, the Shin, Shine 
bone. . 
Skinnende, f hinning, bright 
, light, glittering, brilliane 
Skinven, a Friénd in Show, 
a Pageant of a Friend, 
Skinvenſtab, a feigned 
Friendf hip. 

Sfiold, a Shield, Buckler. 
i Vaaben) Efcu'cheen, 
ſtort Skiold) a Pavice. 

Skiolddrager, a Shieldbearer. 

·(i Vaaben) 2 Supporter, 

Skioldet, fported, ſpeckled. 


Skioldmsſse, an Amazone. 


Skiorte, a Shirt. (kinning) 
the Band of a Shirt. 

Skiod, a Bofom, Lap. (ſidde 
med Handerne i Skiodet) 


to fit idle, 


Skisd, (pan Klader) the 


Skirt cf a Cott, 

Skiod, (paa Geil) a Sheat. 
(Rumfkieds) flown Sheats. 

Skiode, v. to convey, make 
øver an Eftate ro one, make 
a Conveyance of an Eftare 
to him, 

Skisde, 2 Deed of Convey- 
ance. 

Skiſdebarn, a Mother's Mi- 
nion, 2 Darling, Bofomchild. 

SFiødehund, a Lapdog, & 
Lady's Puppy. 

Skisdelyſt, a Favourite - Pas. 

” fon. 

Skisodeslas, carelefs. heedleſs. 
negligent, negledful. 

Skisdeslsshed, Carelefsnefs, 
Heedleſſneſs, Negligence, - 
Inadvertency, 

Skiodesloſt, carelefsly &c, 

Skideſynd, a Boſom-Sin. 

Skisdſkind, an Apron, Leath- 


er·Apron. 
Skisge, 





Sfjøge, a Harlot, Woman of 
cthe Town, sa Whore, Cour- 
teſan. Punk. (gemeen) 2 
Proſtitute. 0 
Ski⸗gefakter, lafcivious Gé- 
ftures. - . ' 
Ski⸗gelevnet, a whorifh Lite, 
Skion, fine, fair, handfome, 
.besuciful, berutous, charm- 
"ing, excellent, adwirable. 
(Fion Gtiil) an elegant, neat 
Stile. (fian Aand) a live- 
ly Genius, Eſtionne Ord) 
choiſe, feleå Words. (give 
een de ſtionneſte Ord) to give 
one fair Language ør fmoeth 
Language. (ſmigrende Ord) 
xlavering. flattering Words, 
Sfiønbed, Fineneſs. Fairneſs. 


Beauty, Beautifulneſs, Pret- 


: tinefs, 
SFisnhedsgudinde; Venus, 
Sfignne, tv deſery, diſcern. 

be fenfible of, conceive, 
iudge, perceive, . 

Skionplet, a Patch, 

Skienſtrivning, Faitwriting- 
Calligraphy. 

Sfionſom, difcreet, prudent, 
judicious, difcerning » con- 
Gderate, ſenſible. 

Skionſomhed, Judgment, 
Difcretion, Prudence, Dis- 
cerment. 

Stkiont, fairly. finely, 

Skiondt, omendſtisnt, M- 
though, though, tha”, al- 
belt, 

Skisr, brirle, frail, eager. 

Skiør, (fuur Melk) curdled 


Stiørbug, the Scurvy. (ſom 
bar) troubled with che 
Scurvy. ſcorburic. 

Skiorbugſtridig, antiſcorbu- 
tic. 

Stigrbugtif , icorbutic. 


Sfiørbed, Brittlenefs, Frailty, 
Lagerneſs. 


SE > 708 ( 





Skisrlevner, a fi 
WMoremaſter. 
Sfiørlevnet, Whort 

nication. 
Skiſrt, a Perticeoa 
an Upper petticoat 
en Un trigol 
Sfiørte op, to trit 
up. (være del og 
be finely brough 
be curiously pu 
Sktistte Cigøcre om 
mind. take Care, 
of, to love, cære, 
de om Caffe 2) de 
Coffee, are you 
(8. fig ſelv) to ti 
yourfelf, ro look 
Skipper, the M afte 
Captain of a Ship, 
Skipperſportler, 
Primage. 
Skippund, ⸗ Shipg 
Danifh or 358 
Weight: 
Skit, ſ. Skarn. 
Skitſe, a Sker 
Draught. Schen 
Sfiul, a Shelter, HK 
Refuge, Resreat, 
ding) 2 Colom 
Palliaton . ,Clo 
(være i) te lie 
Skiule, to conceal, | 
(Sandhed) to d 
Truth. (Dyden i 
mets Feil) Vir 
for bodily Defe 
Skiulen, Skiulnin 
Ing. Hilding. 
Skiuleſted, 2 Hid: 
Skiult, concealed, 
den, disguiſed. 
Stive, (i Aſtrouomi 
(man ffrær) aslit 
de til Magals eft 
(paa Udr) a Dis 





SE 


er Skaade, n Bolt, 
bs) Bulkhead. 
hoe. (trætte Skoe 
put en your Shoes. 
sem af):to puli them 
jkoen trykker mig) 
e pinches me, 


Cen Heſt) to f-hoe & 


d, 1 Shoeftring. 
2, a Shoebrof h. 
r, a Cobler; Trans- 


ng, Skoeflikkerie, 


ykke, the Quarter- 
a Shoe. 

a Shoelaft, 

r, a'Shoemaker, 
ageren bar de værite 
none worfe fhod 
e Shotmaker's Wife 
Smith's Mare, 
'vboe, Shoemaker's 


?vdreng, a Shoema- 
entice. 
wEniv, a Shoema- 
aringknife. 
rlaug, the Guild or 
y of Shoemakerꝰs. 
ermaal, a Shoema- 
ze. 
erputsholt, sa Shoe- 
Polif her, i 
erredſtab, a Shoe- 
Tools. 
møfpanreem, aShoe- 
Strap. 
erſvend, a Journey- 
roemaker, i 
ervæerkſted, 2 Shoe- 
-f hop. 
a Shoemaker 'sPafte, 
„. a Pin of Wood 
es. 


er, a Shoeblack. 


) 799.( 


er 


Skoerand, the Welt.ofe Shoe. 


Skoereem, 2 Shoeſtrap. 


Skoeſaale, a Shoeſole. 
Skoeſam, Hobnails, Spara bles. 


Skoeſpcnde, na Slochuekle, 


Sfoefværte, Shoeblacking- 
Shoemaker's Ink, i 
Stfoet, ſkod. 
Skoetraad/ Twine, 
Skoetvinge, Shoeſtring. 
Skoevor, Shoeblacking. 
Skofte, a Ryebiiket. 
Skoggerlatter, vialent 
Laughter, a Chuckling, + 


Skoggerlee, to laugh vehe- > - 


mently» to break out inte 
an immoderate fir of Langh> 
ter, to ſplit your Sides wish 
Laughter, to chuckle. 
Skok, (i Tallet) Sixty or 
three Score. — a 
Troop, Crovd, Bend, (i 
Skokkeviis) by Sixties, by 
Crowds. . 5. 
Skokolade, "Chocolate, 
Skolar, a Scholar, Diſciple. 
Skolaſtiſt, ſcholaſtic. 
Skolde, te ſcald. 


Skole, a School, (Oolffole) 


Academy, Univerfity, (oge 
rette en) to ere a School, " 


—8 to keep a School, 
ætte een i) to put one out 
;to School. (gaae i) ta 

to School. Vblive af) to 
ttay eur from School, neg- 
le& the School. (lebe af) te 
run away from the School. 
(flabdre af) te discover 2 
Secret, be a Tel! - ralie, 


Skole, (en Heſt) co break a 
Horfe, 

Skolebænk, 
School. 

Skolebarn, a Schoolboy. 

Sfolebog, .d Book ufed in 
Schoels; a Schoolhook.- 

Skole⸗ 


che Form in a 


⸗ 


— 


6t ) 80 ( .& 


Gfoledireftør, a Dire&er of 
Schools. 


" Stolæoreng, —& Schoolboy, 


Mar. 

SESleembede, 4 Tutorf hip. 
Sfoleeramen, the Prabarion 
ør Trial of « Learner, 

Skoleforordning, a Re 
tion for Schools, 
Sfoleforftander , a Superin= 
tendant of Schools. , 
Sfolefuy, 2 Schoolpedent, af- 
fe&ed Scholar, a pedantie. 
ſcholaſtic Fellow. 
Skt ole heſt, Hor ſe in a Ridin 
fchosl, s wellmenagedHorfe, 
Gfoleholder, a Schoolmafter, 
Stoleinfpectør ; 2 Siperin- 
tendent of 2 School, 
Skolelammerat, 2 Schoolfel- 


low. 

Sfolefarl, a Schoolman, one 
verfed in the Quibbles and 
Niceties of academical Dis- 
putations. 

Skolek logt, Pedantiſm. 

SPoletialfe , 2 Clafs in a 
Schaols 

Sfolelærd, 2 Scholar, a Man 
of Letters, 4 learned or 
ærtered Man, 

Sfølelærer 4 Schoolman, 

Skolelon, Schoolmon y. 

Skolemeſter, + Schoolma ſter. 

Srolemoder/ a Schoolmiſtreſs. 

Stoles velſe/ Schoolexercifes, 

Sfolepatron, a Schoolpatrom. 

Sfolepenge, ſ. SPoleløn, 

Skolepige, 2 Shefcholar, 

Stolerector, a Headmafter of 
a School. 

Sfoleret, Schoolpunif hment, 

Skoleſtildt, 1 Sign for a 
School, 

Skoleſporgomaal, ſeolaſtic 
Queitions. 


Sol⸗ gov · the C 
SEoleftraf, 1. 5 
Sfadleftreger, S 
— 
'olefyge, & pren 
of a —e 
to be, free for 
Sfolerale , 2 Det 
SEolevæfen , 
Skolevenſtab⸗ 
tontraéted st S 
Stole videnſt ab, 
—— 3 
Stoletage, + 
Sfolorm, Scoloj 
GSforpe, 2 Crutt. 
Skor bet. 


erufed, 


tion, 
Skorpion, Scorp 
Skorvionourt, Sc 
Scorp ungrafs, 
Skorſteen, a Chim 
fenen ovenfor 
Head of the Chi 
Sforfteenfeier , 
fweeper, (fpotte 
ywhite, 
Srorfteensfeierpe. 
neyfweeper'spay 
SfForfteenstappe 
the Chinney, 
Skorſteensmantel 
tletree of a Ch 
Sforfteenspibe, t 
a Chimney, 
Sforfteensrør , 
ot a Chimney. 
Skor ſteen ſtat, 
Hearthmoney. 
Seorſteens ſod/ Ch 
Skorte, to fail, 
(lat 








Gt.) 801 (. Gt 


SEovgud, a Satyr» Sylvan, 


Vipe, dry Bøb, ni 
b Taunn —e 


to taunt, fcoff, jeer. 
ptious Or taunting 


er, 2 Jeerer, Taun- 
fer, Jefter, Banter- 
er. 


taunting, fatirical, 
Jeering, Taunting. 
”, a Scotchman, 


Scotland. 
il een) to look afkew 
" 


Leoking aſkew. 
skr, a Rear · Admi- 


sod. (ifor) 2 Foreft, 
Grove or Thi 
ft ov/ Uader·) a Cop- 
odor Copfe, 2 cor⸗ 
Underwood, (fom 
tt) a Grove of Til 


2 Crab, Wilding, 
er, an Inhabitant of 








a Woodpigeon, 
ver, 


to cut down or fell 


2 Woodcountrys 


id, 
a wild Afsy 


ing, the Cntting 
r Felling of Trees, 


Cablifh, Wind- 
ood. 


a Gamekeeper. 
dning, Foreſt · 





a Ranger,Forefter, 
lvard. 


te 


Stovbugft, the Cutting down 

ør Felling -of Trees, 

Skovl, 2Shovel, (Kaſteſtev) 
Q Cornfcoop. 

Srovland, Woodland, 
Sfovle, to fhovel, to remere 
with a Shovel, J 

Sxłovlerke, a Woodlatk. 
Skovmand, 4 Woodman, 
SFovinerte, (rt) Woodrow, 
Woodroof, Spurrys 
Sfovmnns, 2 Dormoufe. 
SfPovning, Cutting down or 
Felling of Trees, 
Skovn ymphe/ a Woodnymphy: 
så Dryad. * 
Fovpalme, (Het) Helly, 
Sfovre, (af Gryder) sva 
ings, ther flick in che Skil- 
jers, i 
Skovret, Wood-Court, Court 
of Attachment, 

Skovrider a Foreftkeepers 
Gimekeeper, * 
Skovri woody, full of 

Woods, overgrewn with 
"| Woods, 
Skovrsver, a Highwayman. 


Robber, 
Stovftade, (Fugl) « Jays Jeck- 


aw. 

Skovſnarre, (Fugl) Rsib 
Dakerhen, 

Srovſneppe 2 Weodcock. 

Sfoviper, (Fugl) & Wood= 


pecker, 
Skovſpor, (efter Bildt) Aba · 
ture, N 
Sxovſore, Woodſorrel. 
Sxovtidſel, Hollys 
Srovtroid. 2 Sylph, . 
Sesite, (Pram) a Skure, large 
Beat, a long Kind of Barge, 
Seoire, (at oaae paa Fis med) 
a Scate, (gane, glide paa, 
to fcare, ro glide with Scates, 
Støtler , Nickers, J 
Skraa, ikew. ſlope, fleping» 


fhelving, Stene 
K ii 











—8 Slopenefs, 'Shelv- 
» Decljvity, oblique Di- 

re tion, Obliquity. 

Skraas, ſtraasvtis, eſlope, 
fl opinglys witch a Declivity, 
ſlopeviſe. 

ESxtraae, KG orn) to byråre er 
grind, (føraae Tobaf) to 
—8 Tobacco. 

Stene, (at yde med) Lan» 


rel, 

Efraa, (Tobak, man har i 
Munden) Chum, a Quid ef 
Tobacco. 

SEraal,s Cry, Bawling, Squall, 
Clamour. (af 8eygt) Shrick, 
Squeaking. 


Gtraale, tocry, bawl, ſquall. 
Caf ugt) to (quesk, 

SEraalbals, a Bawler, Cryer, 
Squs al er, 


Skraatobak, Chnm. 

Skrab, Scrapings, Trumpery. 

Strabe, (baard Tiltale)a R 
proof, Reprøsch, Check, 

Rebuke. 

Skrabe, v. ro ſcrape, to take 
off. Cfrabe Heſte) to curry 


a Horſe. (ſtrabe Barken af). 


to decorticate. 
Skrabe, a Scraper. (til Heſte) 
a Currycomb. 
Skrabejern, ſ. Skrabe. 
Serabe, (at ſtryge Fodder af 
paa) a Sera per. 
Skrabbage, (det ſidſte Baern, en 
Mone føder) 2 Stopgap. 
Gtrabning, Scraping. Raking 


Sr. oſel, Serapings. 

Sfræder, a Taylor, (Fruens 
timmerføræder) a Woinan's- 
Chan Mantuamsker, 
andøffræder ) a Man's 
Taylor. AN 
Stræderarbeide, a Taylor's- 

"| work. 
Skræderbord, 


a Taylor's 
ſhopboard. 


) 802 ( 


et 


Sftræderdreng , 
Prentice, 

Skræœderhaandt 
lor?s Trade, 

SEraderlapper ; 
Shreds. 

Skræœderlang, 
Company of" 

SEræderæaal ' 
" Meafture, 


Skræderregnin 
Bill, 


Stræderfar, a 
fars, 
Skraæderſvend, 
taylor. 
Strævervært fi 
Shop. 
Skrædre, to pl 
few Clothes, 
Sfræt, 2 Frigh 
ror, Horror, + 
Alarm, (plud 
Frighe. (India 
to, to ftrike w 
en) by Way o 
one, 
Skrækbillede, ⸗ 
Butbear, App 
Stræffe, to frig 
aftright, fcare 
bugbear ene, 
frighted , to fi 
Skraækkelig, terr 
fhocking . prc 
Skrækpulver, 
agamft Fright 
Stræf-JIndjæge 
tion. 
Skrækſom, fear 
morous, atrai 
Skreælling, a po 
Skræœmme, to ſe 
terrify, bugbe 
Skræmſel, aSer 
ear, 





St 


45, to bound. limic, 
ftint, reftrain, re- 
"Begterligheder) to 
epreſs, keep in your 


(uUrt) Dock. (ſtor) 


(broute) co brag; 
aunt, hector. (ſom 
to quack. 
Stride. (gaae ovet 
) to exceed, ge be- 
e Bounds. 
to, ftride, walk b 
ps (fræve over 
over, 


fidde eller vide ſtrævs 
fit ftraddling, or 

tø deſtride. 

naver, tynd) leap, 

or, (Vind) a fcans 


Clap, Clafh, Crafhs | 


eden) a Clap of 
. (af en Pidſk) the 
g of a Whip, 


Rattle. 


to élap.craf helst h.. 


mble; rattle. (ſom 
to be ſcanty. 


a Cut, Slaſh, Gafh; 


:, full of Scars, et 
s, gafhed, flaf hed, 


Pere) to lace; to 
et oft wirh Galloons. 


etet) lated, ſet ef 
Uoons. 

a Butt, Roundary. 
i en Ret eller Perte⸗ 


ars 
to be weskly, to be 
be always ailing or 
to ficken, 
hed, Infirmity, Sickz 
Weaknefs, 


3, Wesklinge 


) ost 


Strap, f. Ér. (fore fig krab sp) - 
to cat a great Figure or Ape 
pearance, to attire yourfel 
Hately, Cfrafe ſtrap) to freeze 


ard. 
Sekratte, (lee hoĩt) to chuekle, 
to laugh violently, ro ſplit 
your Sides with Laughing, 
(være føruften) to be crackt. 
Skratten, 4 Chuckling or vie 
lent Laughcen | | 


Sekrek, ſ. Skræk. 
Skrelle, to peel. pares 


Skreppen, ſ. Skræppe. 


Skreven, written. 
Skribent, a Wiiter; 
(flet) 2 Scribbler. 


Skride, to ſtep; påfå dt gzo. 
glide, (Pride til) ta proceed, 
ſte til —— to pro⸗ 
teed te the main Paint, (vis 
be til Beſiddelſen afet Gods) 
to enter upon an Eftacte, (ff. - 
til det andet Egteffab) to take 
a ſecond Wifé, marry a ſe⸗ 
cond Time, (endelig reed 
de fil at domme) ac laft they 
paſſed their Verdi& or Sens 
tence. 


Skridt, à Step, (ſom til et 
Maal) Pace, Stride. (Heſtes) 
Pace; Pacing. (9ane) 4 
Cock:ftride, teciot baftige) 
to go a great Pace, (giote 
fagte) to go a flow. Paces 
(giore et) to make.e Step, 

&Fridtgang, (Deffed) an am⸗ 
bling Pace, 

Seridtſkoe, ſ. Skoite. 

Skridtviis, vwiteh an equal 
pece, Step by Step, 

Skrift, · Writing, Wrist) (Boe 
runent) an Inſtrument. (ief 
Archiv) a chives, (den hel» 
lige) th: holy Weit or the 
Scriptures, ti Boͤgtrykke⸗ 
tier) Letters of CharsAerés 

2 Cgrate 


Author, 





SE 


CSraktur) great Letters, 
ene Carfiror'; Writ- 
"ing, (Verſal) flourifhed 
- Letters. (Cicero) Pica, 

(Abbreviatur) Skorthand- 

. Writing, Abbreviature. 

Skrifte, Confesfion. (gane 
til 6.) to go te Confeshén. 
ſtaae ) eo do public Penance. 

. (lade komme til) to admit one 

to Confesfion. Cifte lade 
komme fil) to deny ona to go 
to Confeſtion. 
Skrifte, v. (ſom et Skrifte⸗ 
barn) to confefs your Sins. 
te confeſs to a Prieſt. (E. 
en Yræft) to confeſs or 
tar Cen sion, tt: ten, 
ennemhegle cen) to put 
ne to the Skrift, to take 
one to Talk, to read one a 
Lecture. 
Skriftebarn, a Penitent. ghoſt- 
ly Childg 
Skriftebsn,a penitential Pray- 
er, ' 


Skriftefader, a Confesſor. 
ghoftly Father, 

Skriftemaal, the Confesſion 
and Abſolution of sins. (of⸗ 
fentlig) public Penance. 

Skriftepenge/ Shrove-money. 


Skrifteſtoel, a Confasſionary, 
or Confesfion-Chair, 

Seriftſeddel, 2 Shrovericket. 

Skriftfaſt, ſ. dibelfaſt. 

Skriftfortolker, an Interpre- 
ter or Expounder ef the 
Scripture, nn ” 

Skriftkaſſe, (i Bogtryokkeriet) 
Letter-caſe. 

Skriftklog, a Scribe. 

Skriftlærd, 2 Divine, Theolo- 
gian, Scribe, m + hty in the 
Scriptures. ” 

Sfrifelig, in Writing, con- 
Ghed in Writing, (krufclig 


⸗ 


) s804 (SGe 


- Dem) a judicial Vi 
fatte noget Øriftl.) 
ſomething in Writm 
mit it to writing, d 

riting. 
Skriftlig, ſeriftlige 
in Writing. 
Sfrifrmæsfig, agree⸗ 
formable co che 
Gad, or«the Scripi 
Skriftsindhold, the ' 
a Writing, 
Skriftſprog, a Pas: 
"or Sentence out 


res, 
Strifteded, a Pasfaj 
Skriftſtsber a lav 


er, . 
Skriftſtaberie, the C 
Fouandery of Lette 
Skrig, Cry. Clamou 
(af Feyat) Shriek. 
ing. (at Glæde) ' 
hont. Halicoirg. 
agt, Haanhed) Hi 
Hisfing at one, 
Skrige, to cry, baw! 
Bawling or Cry. (fl 
to (plit your Lu 
. Squawling, to m 
Throat fore wir! 
alond. (Frige aff 
to jet up a Bawln 
with full Cry, (fri 
paa Jagt) halloe, 
et Barn) ro whimp: 
"(frige om Hielp)n 
Help. (2. cen Ur 
to ftun 


one withy 
ling. (ſt fom et 
bray. (E fom ca! 


eroak. (ff. ſom en 
te cry as a Puch, 
en Hiort) to cry £ 
LÆ. fom en — 

ſk. ſom et Sern) I 
(2. ſom Fugle; 0: 
pip. (ff. ſom en € 
to ery an as Klepks 





St 


Crying, Bawling. 

, (SEriger)a Cryer, 
Whimpecrer, Whiner, 
Shrine, Box, Chelſt, 


o write, (ſtrive æl- 
tun end man bar) 
late, (ff. an) to an- 
note, mark, (førive 
ranfcribe, copy. (ft. 
vrite down. (ff. bag 
Jerel) to indor ſe. (ft. 
nebogen) to throw 
blivion, (ſtrive ind 
) to inſert. (ſkrive 
Poaarergd en- 
(ffrive en Bog) to 
a Book. (ſt. E for 
harge ten inftead of 


g, a Writingbook. 
ed, a Writingrable, 
, an Error in Writ- 


bed, Liberty of the 
ift, the Art of Wrig- 


a Letter, 
ade, a Way of Writ⸗ 


le. 
ſter, a Writingma- 


Se å Pen, 


3 Clerk; Scribe, Se- 
» Transicriber, Co- 
doviyndig), a Scri- 


eng, an Underclerk. 
: Writings, 

tig, orthographic. 

tigbed, Orehogra- 
re Practice of righe 
tri, a Clerk, Copier, 
n, a Clerik?s Salary 


æsſig, clerk.like. 


) .805 ( 


SE 


SErivespenge; ſ. Seriver⸗ 
n 


Sfriverpult, 2 Wricingdeik. 
Skriverſand, Powder, 


Skriverſkole, ſ. Skriveſtkole. 


Skriverſtue, a Countinghoaſe, 
Writingoflice, 

Skriveſtole, Writingſchool. 

Skriveſyge, an itching Defire 
of Writing. 

Skrivertot, Inkitand. 

Skrivning, Writing. 


Skrivpapir, Writingpaper. 


Skrivtavle, a Tablebouk. 


Skrivtsi, an Inkſtand, a Stan- 
diſh, Writing-Accou 
enes, fed Stih che H 5 

Skrog, (af et SK e Hu 
or Body of a Ship. (Gkrog⸗ 

" get var under Band) (hewas 
Hull to. (et fragt, uſelt 
Menneſfke) a poor Wreich. 

— (af et Dyr) Carcafs. . 

Skrolle, f. an old Book of no 
Uſe. 

Skrolle, v. to look or appear 
voluminous, make a Shew or 
have an Appearance of a 
great Quantity, 


SfErøbelig, weak, infirm, fee- 
ble, faint, peor, tender, 
ſſender. 

Skrobeligen, adv. in a weak, 
faint Manner. 

Skrsbelighed, Weakneſs, Yn 
firmity, Feeblenefs Imbeci-" 
lity. Debility, Frailty. 


Skrsmt, Disfimulation, Dis- 


fembling, Disguiſe. 
Skromte, to disfemble, dis- 
guife, feign, counterfeit. 
SfPrømterte, Disſembling. Dis- 
ſimulation. 
Skromteviis, adv. feignedly, 
by Disſimulation. 
Skrove, (1 Halſen) a Rattling 
in the Throat. 
Strøve, (i Halſen) v. to tattle, 
have aRattling in che Throat. 
Skrub, 





» 


et 


W 
Blews,. Bafti- 
Grade ane ene) aRe- 


* buke, Reprimand, Corres- 


ton, ⸗ 

Skrubbe, a Serub. 

Grubbe, (et Glags Flynder) 

,» aa D2D, 

Skrubbe, v. to ſerub, ſcons. 
rub. (Ørubbe cen af, ſtien⸗ 
de paa) tv rub one up, to 
read one a Ledure, 

Sekrubbet, rangh, rugged, 
uneven, . . 

SErubbefeft , 8 Scrnbbing» 
brufh, . 





l kpl 
— FG 


Skrue, a Screw. Cfætte fine 
Ord paa 
talk;ambiguousiy, er equi- 
vecally, likean Oracle, (has 

€ ve en Skrue 108) to be hare- 

: brained, to have your Head 

” turned. (ban bar en Skrue 
los i Qoved) his Wit is a 
Woolgathering, 

SFrue, to ſcrew. (ffrue fin 
Taleop) to talk Bombaſt, 
ufe Flourifhes in your 
Discourſe. 

Skruet, ferewed, 

Skruedreier, a Turnſerew. 

Skruegang, the Worm of & 
Screw. 


Skrnemoder, the female, 


Sgrew. 
Sfruenagle, a Screwnail, 
Efruengøgle, « Vicepin, 
Skrueſnor, Guimp-lace. 
Skrueſtibke, a Vice, (Banke⸗ 
ſeruc) Vice for Benches, 
Skruetang, Handvice, 


Skruetræk, the Thread of the 
Serew, 
Sfrukhone, « Cluckhen. 
CFrutre, (ſom Hons )to cĩuck. 
Gfruflen, Clucking, 


) 806 ( 


fruer) fo (peskor Skr 


et 


pe, to cramp! 
fhrink, wrinkle,. 
Skrumpen, (hrunk 
led, cockled, 
—— — 
2 t 
Sfrupel, Scruplin 
ing. 
Strupie, to be ført 
te doubt and n 
"ta beat your Br 
fomerhiag, 


» 8 Buncl 
back 2 ueklebi 
Ce gibb 
backed, humpbea 
Skrneryggethed, 
uete, to bend 
erooked, 


Skruve, f. Frue, 


Skryde, (ſom et 
bray, bellow, lc 


Skryde, (Prale) 
brag, crack, fw: 
Skryden, Braying: 
(Vralen) Braggi: 
ing. 
Sfryder, a Boafter,1 
Braggadochio, Be 
Skryederie, Rodor 
Vainglory, Vaua 
Skubbe, te ſcratol 
claw. 
Skubkarre, 2 Wh 
ſ. Siulbør, 
Skud, (af et Gevær: 
aShot, Gunfior, 
of a Gun or Cann 
meget Krud, fem | 
et GE.) the Charge 
diarre ct to mak 
giore et GE. efter) 
a Shot at une. (1 Øl 


in the Shor. (være if 


to be about ſhootin 
to ſhoot. (haner if 
Bed at giore fin folf 





St 


r Way to make his 
. (Gtundſtud) Shot 
1 Wind and Water, 
for en Dør) a Bolt. 

aa Træer) a Shoot, 
young Bough, Twig 


Pe a Leapyear, 

, the intercafar Day 
xtile in a Leapyear, 
Mudder, confufed- 
ae bort i) to be loft, 


ed. i 
knugget, heaped, 


little Vesſel. (Stue 
aft or (fmall Crafe. 
fhot- free, Muiket- 
Proof againſt a Ball, 
I, (Afſtand man fan 
he Reach of a Gun- 
Maal at finde efter) 
an Am. . 

al, s Chara&er, ; 
a Coit or Quoit. 
ot. (frem) pufhed. 
) fmitten wich a Wo- 


fudg til ſtamme) 


fee, look, view, be- 
Rue nøie) ta gaze or 


a Shewbread, 
t, ſ. Skuepenge. 


buening, a Viewing. 
ng» Looking, 


e, a Medal, 
sy a Theatre, Stage, 
a Play, Comedy, 


!€) to perform aPlay. 


mr, a Player, Stage- 
Actor, Cumedisn, 
pife, an AZrefs, 
Drawer. (1 en Dif) 
.C(at ſtorle med) a 
Spade, ' 


) 807 6 


SE 


Stuffe, v. to fhovel, 


Skuffe, (bedrage) to deceive 
delude, beguile, cheat. gul 
cozen, bubble, bitre, tafru- 
ſtrate. 

SEnffen, Cheating, Decqiting. 
Beguiling &c., f. Verb. 
Stuffer, a Deceiver, Cheat, 

Impoftor. 

Stuffer, deceived &c. 

Sfulde, imperfect. af fhal), 
ſhould. 


Skulder, (Fiſt) a Plaice, 


Skulder, a Shoulder. (fee ovge 


—8 to disregard. over- 


look, (trœtte paa Gfuldr.) 
to fhrug up the Shoulders. 

Skulderbaand, 2 Shoulder» 
knot. 


Skulderblad, a18houlderblade. 


Skuldergeheng, 
belt. 


Skuldre, v. Cet Gevær) ca 
fhoulder a Firelock, 
SFulfe, to exdppt yourfel6 
fpare or fave"yourfelf, (af 
Skolen) to truant, play che 
Truant. 
Skulkeſyg, feignedly fick, 
ſhamſick. 
Skulkeſyge, a feigned Sicka 
veſs. 
Skulle, s0-be obliged. (de ff. 
fee, at jeg har ſagt Sand⸗ 
" bed) they will fee, that I have 
told the Truth. (% ſt. have 
betægtt det i Forveien) you 
ought tø have conſidered it 
beforehand. (jeg ffal reiſe til 
London) I am to go tø Lon- 
don, (jeg ffal giore det) I 
ſhall do ie CHan ſtal have 
ſerebet dette )he 13 fajd to have 
written this, (dette Pal være 
bedre) it is faid to be better, 
(han ſt. have været den lærde 
ſie ihans Tid he is fajd go have 
een, 


Shouldere ce 


y 





St ): 2808 ( St 


been one of tbe moſt learned 
of his Time, (de ſtulle kom- 
aq me bur anden Dag) they 
il come every ſecond Dey. 
We: kal være fandt) they 
sy it is true, Pris ſaid to be 
true, (Skibet Cal til Kioben⸗ 
Havn) the Ship ig bepnød for 
Copenhagen, (vor Tiener 
af bort) our Servant (hall 
e turned away. 
Skulle, (Big) Bleak. 
Skulpe, to ke. toſs. 
Skum, Scum, Froth or Fosm, 
Skumle, to jeer, banter, rail, 
mock. 
Skumle, fuære, (blive mork) 
to grow dark, 
Skumlen, Jeeling, Reilskg. 
Bantering. 


Skumme, to froth, foam, 
(fom Øl to flover. 


Skumme, ſtumme af, to 
ſcum, ikim, (ſtumme Flo⸗ 
den af) to fer Milk, 


Skummet, frothy, foamy. 

Skummelt, Uarkiſh, ſome- 
what dark; duiky, 

Skumpe, to fhake, jolt, jog. 
toſs. 

Skumpelſtud, en Ouccaſt. 

Skumpning, Jogging, Jolt- 
ing, Shaking. 

Skumring, Twilight, Owl- 
light, Shütting of the Day, 
(i Skumring) in the Duik 
ef the Evening. 

Skeimſtee, a Skummer, Skim- 
mer, 


Skure, a Notch, Jag. (paa 
Souer) a Chamfer; 


Skure, v. to ſcour. 
Skurelap, a Rubbingcleut. 
Skuret, ſcoured, cleanſed. 


Skureviſt, a Wifp to ſcour 
with. 

Skuring, Sconring. 

Sturt, a Scoundred, Raſcal. 


Skurre, te a 
gratingly. * i 


Skutrende, disfon 
dant, farring. 
Skurv, Scusf, S« 

Head. 
Sturver, ſcurfy. fi 
Skurvhat, a To⸗ 
GSkutle, te ſhake 

jag. loſs. 
Sekntte fåg, co f ha! 
Sfunurc, 2 Pentho 

Cmed Bæg paa | 

eg aaben for | 

(aaben til de fo € 
Skuve, f. ſeyde. 

ſhy. timoro 

haſhful. coy V 

a ftartifh florle 

fom en Heit) to 
Sky, ſ. Frrat. 
—— to i hoot.( 
evær) to fire. 
ten) to fire ar one 
ed to fhoot 

(ff. et Gevær af) 

ge» let oti, fir: 

Gun. (fFyde feil) 

Aim, to fhoot 

Mark. (ſt dde cen 

to piſtol. (2. med 
to f Noot with Po 
med Sfarpt) to 

a Bullet, (yde ti 

Skive) te Shoot: 

(ſtyde et Gfib i 

fink a Ship, (f 

let off the Gu 

Straaler) to dar 

frem) td puf h. (£ 
to ſhove. (Frode 

Blade) to fhoot 

frem fem Tænder, 

er f hed Teerh. (E 

to hit it right. (i 

to. refufe, put aw 





et 


abiir ind imellem) to 
ſtyde ſom Verter) ro 

fpring forth ,' to 
>». (finde i Frøe) to 
» Seed, (ſeyde Knop: 
bud, burgeon, (fn: 
ev) to knit or bend 
ow. (ſtyde Nødder) 
2, take Root, (fønde 
fammen ) to collect 

to club, (ſtode fig 
oOo fhoot forward, 
rward. (fønde fig ind 
Overdommeren ) to 
1 an Appeal. (fønte 
paa) to lay or fa- 


Fault upon. (ſtyde 


n Muur) to projeſ., 
', to bundle out. 
ver, være tilovers) 
remain, 
e, a Place, where 
exerciſe themfelves 
ooting at che Mark, 
ære , Firearms. 
, (i Mure) 2 Loop- 
Embraſure. 
zkydning Shooting, 
ziog, Firing. (Pis 
rting, Shooting. 
ab, a Company of 
ns fhooting st the 


te," Coven paa en 
uur ) Embrafure, 
:» Bartlement, 

?, the White or 
ſfhoot st, 

vw Sols, (Befots 
et Sted) Carriage, 
ince In a Carriage, 
es, Stagecoach, 


(Beſtiermelſe) 


> Convey, Carry, to 
r a Stage, 


Sk yxeſtstte, 


to let 


) 809 ( SE 


Skedſle, Griſle, a Shovel, 
Skydsheſt, a Sragehorfe, 
Skydeſktaffer, a Stagekeeper, 
one ther lets out Horfes, 
Carrier, Gujde | 
Skyre, a Cloud, (lofte op til 
Skyerue) to extol one 10 the 
very Skies. (der£væffer op 
en Sfye) a Cloud is riin,… 
Srxye, (dye) to ſhun, avoid. 
be (hy, wary, fearful of, 
to dread, abhor. 
SEvebrud , a Warerfpour, 
Skyet, cloudy, overcaft with 
Clouds, 


SPFvebimmel, the vaulted 
Sky. — 
the Pillar of a 
loud. . 
Skyeklapper, (til Heſte) Lu- 
nettes, Blinds. 
SErgge, 2 Shade, Shadow, 
Opacity. (af eu Hat) a Brim. 
Stygge, v. (give Skyage) to 
i hadow, Cover witha Shade, 
to cloud, darken. 


Skyggebillede, (Spøgelfe) a ' 
Fhantom, Spedre. 


Skygget, fhadowy, fhady., 


Skyggefuld, ſhady, ſhadowy. 
opacous. 
Skyggefuldhed, Opacity. 
Skeggeverk, (i et Skilderie) 
Shadowing with dark Co- 
lours. 
Skyld, (Gield) a Debt, (ſom 
har megen) over Head and 
Ears in Debt. 
Skyld, (Aarſag) Cauſe, Sake. 
(for hans) for his Sake. (det 
er bang) it is his Faule, it is 
long of him. (fun var Skyld 
sd hans Ulnffe) ſhe was the 
Caufe or Author of. his Mis- 
fortune. (man giver ham 
Of.) he is blamed, taxed 
. er, 





1 4 
hje ds 


ø 


er ) 80 ( 
for, or charged with che fem) ta 
Crime. (lægge Sfylden fre —* 
fig) to exculpate yourfelf, Maurth, (falt 
te clear yourielf ofa Fault. &loder gige såå 
fæode falden fra fig paa waf h away, 
es anden) to hift a Fault ekar, a La 


off te another. (gaaer det ci 
an, er det eders egen SÉyld) 
af it do not (ucceed, you 
may thank yourfelf for it, 
(for Guds GERD) for Geod- 
neſs Sake. 

Skuld, (Brede) Fault, OF 
fence, Crime, Gauile, 

Skeld, (Gilde af £andgods) 


Quitrent, Rentier vige. Farin- 


rent, the Lord af che Ma- 


— àe Fees. vota 
dbog, a Book of Accounts, 

SfFyldbrev, « Bond, Oblige- 
tion... ” 


„Skylde, to owe, be in Debe. 


Seylde, (beſtylde) to accufe 


one of, charge him witch, 
impeach. (ſtyide paa) to. 
preten 


Styldfordring, a Demand af 


a Debt. 

SEyldfvi, faultleſs, guiltlefs, 
inculpable, (fri for Gield) 
free from Debt, 

&Eyldig, (ſom far Skyld) 
guilty. culpable. (erflære 
fiende ſtyldig) vo bring ene 
in guilty, 

Sfyldig, (i Gield) indebred, 
owing. 

Gyldig, ( pligtig) obliged, 


ound. 


Skyldighed, Duty, Obliga- " 


tion. (aflægge fin Skyldig⸗ 
bed) to pay one your Duty. 
to wait upon him, 

Skyldner, Debtor. 

Sr yldoffer, a Trefspafs-Ofer- 
ing. 

Skele, to rinſe, waſh. 
eleanſe by waf hing. (Øyle 


SE i 

Skyllen, Rinfſing 

Styllevand, Wa 

ng. 

Skyelphore, my) 

Skylpſaug, fg 
Saw. 

Skylvegn, a vial: 

Skynde pag, to hi 
ut forward, tt 

(Fonde UL) to in 

etor fpur on, & 

Stending, 2 Hal 
Disparch , Spo 
Skyndiug) in + 

Skyt, Fire-ar ma, (| 
Guns, Ordnanc 

Skytle, f. rygte. 

Skyts, (Forſvar) 
Defence, Guard, 

helter. 

Sfytsengel, a tutel 
dian Angel, a M 
dian. 

Skytshelgen, an tu 
Zytsberre, 2 Pro! 
fender, 

USG Shooter. 
god) heisa good 
(Dimmeltegn ) 2 

Stetts „CEbos Ve 


uttle. 

Skytte, ſ. Skistte 
Skyttehund, a Spa 
Skyvl, ſ. Skiul. 
Slaa, Slaagen, S 

ne, a Slog, the Bl: 
Staa, (for en Der, 

(flane Glaagn for) 
Slaae, to beat, firik 

thump. (flage må: 





Sk ) 811 ( SO 


uff. bang, tap. (ſlaae 
) ro cudgel, cane. 
wirh Cane or Stick, 
a Munden, Snuden) 
bne in the Face, dafh 


CPeeth, give a Slap, - 


uff one. (ſlaae Hoe) 
» cut down the Hay, 
zuld) to beat Geld, 
aften) to bear the 
fl. paa Zromme) -to 
Drym. (flage Peuge) 
mint, (flage i Haan⸗ 
clap. (flaae Ilb) to 
ire. (flaae Bienden) 
the Enemy, conquer 
ive him before you, 
degler) to play at 
s. (fl. en Bognborg) 
? a Circumvallation, 
m Klokken) co ftrike, 
im Hiertet) to beat, 
go pit-a-par, (flaag 
» pirch che Camp. (fl, 
en) to carry the Bell, 
Field, re beat the E- 
at of the Field, ta 
chaſe the Enemy be- 
le (ſlaae af Gindet) 
»eat out ofyouMind, 
rreſt paa) to feize 
rreft, (ſlaae bag op) 
r kick up yourHeels, 
» jerk, (flage bruun 
to beat black and 
l. Bommer) co fail, 
iae en Linie) to make 
a Line, (ſlaae Bugs 
crinkle or cyankle, 
ift) to faſten, make 
ix. (ſtaae paa Flug⸗ 
out, put to Flight, 
taliter) co discomfir, 
verthrow. (flaae fra 
igien) ro return the 
laae Haanden sf) ta 
» Førlake, (flaae ben 
to ſlight. make light 
Lind, lvktes) to fuc- 
tton. (Haag, iigiene 


nem, fom Papiir) co ſink. (fr. 


ſom Regn) co bear in (flage 


fom Band) to ſoak tåarsugh, 
(ſflage ſom Blek) to i lor. (ff. 
ſſunt )to gad up and down, to 
go idle, play the Truant. (fi. 
thiel) ce kill, (ſlaae af ci 
Kotter to caft, finz, cut she 

ider. (flage Kulden af Dril⸗ 
fe) to take off tho Edgeefrha 
Cold, Cilgae ned fom Regn 
Kornet) to bear down lay the 
Corn. ( ſlaae om, forandres) 


- to change, alter. (flage sin, 


indpakke i) to wrap.up, to lay 
fomething aboutWsres. (fort 
paa) to fpend high, make or 
cut 2 great Figure, (flade fig, 
blive fugtig) te yield, gie. 
(blive fram) to warp. (flaag 
fig til eens Partie) to hide 
with, take ones Party. fall, 
in with øne, (flage fig til ct 
Partie) to enter, engage or 
imbark into a Faction. (laane 
fig ſnart til eet, ſnart til et 
andet) to go from one Party, 
co another, to turn Cat in 
Pan, (flage fig til noget) ca - 
apply yourſelfto, to fix upon . 
a Courfe of Life, give your 
"Mind co. (flaae fig til noget 


viſt) to fix or ferrle to.(ſſaae 


fig til ethaandvert) to betake 
yourfelftoa a Vrade. (ſluae fig 
til Bogen igien), to fall ta 
kour Book agein, (ſlaae fig til 
iderlighed) to plunge your- 
felf into år give yourſelf 
over, addict yourfelftoLewd- 
neſs, (fl. fig til Drik) to take 
to drinking, (fil) to ſtrike, 
(ilaae til Ridder) ta knighr, 
dub, (flaae tilbage) to baund 
and rebound, revernerate, , 
ikip back. ff. under fig) eb 
imbezzle, (fl. op en Plakat) 
to poſt up, (flage ud ſom en 
ef) to kick, winch, jerk, 


(ſlaqe en Paraſol ud) to dis: 
. play 


Sl 


lay an Umbrella, (ſlaae ud 
T ælafer) ta rife in Blifters, 
(ff. sp, toe) ro rhaw. (fl. op 
med fin Kiereſte) to break 
your Promife wich your 
Spanfe. (fl. op et rue) to 
tuck up a Sleeve. (flage 09 
et Telt) to pitch a Tent, (f. 
op et Sted i en Bog) to turn 
up or fearch our, to open at 
a Pasſage. (ſlaae ud fon Bleg⸗ 
mer) to break ont. (ſlaae ub 
ſom Træer) tø bud. ſprout. 
(ſlage ud af Sindet) to put 
out of Mind, (flade op —* 
Sygdom) co riſe. (dage oner, 
operregne) to calcolate. meké 
a Calculation of. (ſlaae Dis 
gene eo 
Eyes. (flaae paa;foretage fg) 
to enter upon, undertake, (fl. 
paa Øret) to dowfe; give a 
Box on the Ears. ((. fig ſelv 
paa Munden) to recant. (fon. 
ge ſom Nattergalen) ta lsy, 
warble. (flaae fig fra Vers 
den) to forſake, abandon, re- 
tire from rhe World. (flaae 
fig igiennem fom man fan) 
to make Shift to live, (flage 
fig los) to unbend yourMind. 
(flaae Brag paa) to find 
Fault with, to blame, (flaae 
en Diécours af) to enter into 
Converſation haves Conver- 
ſation with one, (flage ned 
paa ſom Rovfugle) co come 
powdering upon, (ſlage ned 
Dinene) to caft down your 
Kyes. (ffaae 1 fig felv) ta ex- 
smine, refled upon yourſelf. 
(fane omfig) to lzyabont or 

rike about yourfelf. (Gam. 
vittigheden flager ham) he 


feels Remorſe or Stings of 


Confcience, his Conſcience 
flies up, ftares into his Face, 
(ſlage fig for Bryſtet) ro beat 


your Breaft. (ſlaae Bladet 


to open, lift up your 





) 82 (. 0 


C(flaae en Kech 


, Ring. (flaae 


open 2 Vein, ( 
to coin. 
cen frum og | 
one, (flaae K 
with Fingers, 
Ben) to chrow f 
(jeg veed nu hf) 
flagen) I kno 
our Discourf' 
int ar, (ſlaae 
to (uffice, be: 
omkuld) to ove: 
turn. (flaae £ 
ver, (£ynilden 
Lightning ſtru 
an for en dié PI 
eftimace, priz: 


to Fluer med 


killtwo Birdsv 
(ſl. feil) to fai 
(mine Oine faa 
Eyes grow dim 
to twiſt Ropes 
to bear, (flag 
fig) to tbrow 2 
your Shoulder 
flaaer til den 
Mifchief come 
of the other. ( 
uem en Armee, 
throughan Arn 
in Hand, (ſſlaa 
Fienden) co fis 
through: the E 
Brikke 1 Bret 

an ar Drau 
Alarm) ro be: 
Schamade) to 
(han ſlog efter 
a Blow ar me. ( 
et Slag) withe 
Stroke, (ban få 
Latter) he curn 
e Laugh. (gaa 
Ked) to ftrike & 
Hovedet af) to 
ef one's Head. 


om) to tuta over a new Leaf. Slaagen, Beatung. | 





SI ) 813 ( Sl 
vild Biommetece) Slæb, (haardt Arbeide) Tor, 
Hlackthorn. Drudgery, oiling and 
mſter, Sloefower, Moiling, hard Labour, (ent 


t, the Jelly ofSloes, 
i fighe, to beat one 
fall togerher by the 
raes med Nove) to 
Fiſticuſſs. (ſlaaes 
nden) to fight the 
to engage with him, 
Battle witch him. 
nye, a Bully, Hec- 
»od. 
a Nightgown, 
zabbling, Pratetling, 
: Chattings Chatter- 


t. 

tig, babbling, tat. 
teing. talkative, full 
e or Talk, loquaci- 
n gicene forer Slad⸗ 
iderons, calumnia- 
ying falfe Imputa- 
another 

jitighed, Babbling. 
enefs, Loquacious- 


enk, aBabbler, Blab, 
twatele, Prattler. 
er Sladder) a Tell- 
alebearer, a Pick- 


erling, 2 Prattling- 
» prating Gosfip, 
: Gosfip. 


fe, a Tattling- 


win, ſ. ſladderag⸗ 


fluddre, to babble, 
tattle, twittletwat- 
bber, chat, chatter, 
len) to blab our. 


.Perſon) 2 Drudge. 


AN 


ſige igien, hvad man 


» blab eut, to pick 
to tell Tales or Sto- 
make falfe Reports. 


, Tale-celling, 
ſ. Sladderhanb. 


8F 


Slæb, (paa læder) 2 Train 
of a Gown, 
Slæbdrager, a Trainbearer. 


Slæbe, to draw, drag, trail, 
draw along. (flæbe af med) 
to carry away. (flæbe fom 
en Dor) to drag. 

Slæbe, (flide, arbeide haardt) 
te drudge, toil, moil, take 

reat Pains, labour hard, 

fl. fig ihiel) ro work your- 

felfto Death. (flæbe fig med 

en Sygdom) to ftruggle wich 

a Sicknęeſs. (flæbe, blive mat, 
ſom ct Udtryk) to be flat, 

Slæberov, a Warp. (tage daa) 
to tow, draw wich ae Tow. 

Cfaae een vaa Slabetovet 
med fig) to draw one in, 

get one on your Side. | 

Slabning, Dragging, Trail , 
ing. ' 

Slæde, 2 Sledge, . 

Slædeføre, a Sledge-read, 2 
beaten Way in the Snow for 
Sledges, Sledging. — 

Sladekisrſel, a Riding in a 
Sledge. 

Slægfred, narural, illegiti- 

mate, baſeborn. (Garn) a 
Baſtard. i 


Slægt, Family, Kindred, Rin, 
Cognation, Blnod, Defcent, 
Parentage. Birth, Extraction, 
Race, Kind, Generation. 
(fra Slagt til Slægt) from 
Generation to Generation. . 
(Affe:n) Poſterity, Lineage. 
Otfſpᷣring. (råre iGlægt med 
cen) to berc!ated,-be al ed to 
one, (flor Slagt, men ingen 
Øen) a great many Kindred 
and ſcarce a Friend. 

Slægt: 





Si 


Slægebeffriver , mn Genaler 


. 
Slægte paa, to be like tø one, 
te caké after one; refemble 


him, 

Siregtet, f. beflægret, 

—ã— heterogenons. 
æegeled, a Generation, 

Slxꝗtlig, analogous, homoget 
10119, 

St rgiltnie, a Line-Branch, 

Sixgrliniearv, lineal Succegs 

* on, J 

Glægtning, a Kiniman, Kin, 

·Relatiun. 

Sleegtregiſter, Genealogy⸗ 
Pejisrde, ' 

Glægtikab, Kindred, Conſang⸗ 
uin:ty, Parentage, 

GiægtiEabøgrader Degreeg 
o Conſ.ngnuin tys 

Slag, (Jug) 2 Blow, Stroke, 
Stripe, Cul, (ned Ræven) 
s Fiſticuff. (meo Stof) Can. 

ing. (med den dade Haand) 
|| Clap, Tap . Daſh. med 
Soebe) a Jerk, Lafh. (med 
Aaren) 2 Stroke, 

Slag, (geldtflag) a Battle, 
Fight. (holde) to ſtrike Bat 
tle, fight a Battle, 

Slag, (Sogdom) 4 Palfy, 
Apoplexy. (tørt af) ftruck 
with aPalfy. (fane) co fall 

. into an Apoplexy. 

Slag, (Dueflag) 2 Dovecot: 
Pigeonhoufé, 
Slag, (Art) 4 Kind, Sort, 

Species, f. Slags. 

Slag, (i Muſik) an Interval. 

Slag, (fom et uͤhrs) a Stroke, 
(Klokten er daa låget to) 
it is upon the Stroke of two, 

Slag, (af Pulſen) the Beating 

of the Puller . 

Slag eller Slaget, (af en Øre) 
the Flank, i 

Slag, (Boug til Soes) Tack, 
Tacking of a Ship. 


) 814 ( 


Si 


agbærnE, a Bel 
ågbon 8 Tura 


pike. 
Slagbord, a Fol: 
em, beaten. 
ten &c, f. Ver 
beaten Way, 
Slagflær, the Fi 
Wing: 
Slagfiod, an Ap: 
nogle Lemmer 
Slagg, Slag, Sc 
Slaglodb, Solde?, 
Siagmesfiug; Bri 
-ot to (ol 


Slaͤgregn, a Sho! 
ag 


in. 
Way. Manner, | 
er godt i fit € 
good in · ĩies Ki 
af det rette Gl 
the right Stam» 
Slagfide, (Skib 
Skibet bar en € 
Ship has 2 Luft 
Slagsmaal, a Fr 
Fighting. 
Slagſtridig, anti 
Slagte, tø butche 
hill or ſlay. 
Slagtergvæg, C 
killed, 
Slagter, å Butch 
Slagterbenk, 
Slaughrer, Car! 
ere, (føre til) to 
flain, butchered 
ed ér killed. 
Slagterbod, the 
Slagterhund, 1 I 
Slaægterbrns, 14 
Slaughterhouſe. 
Slatgterie, Butche 
tery. 
Slagterkniv, 1 
knife, Buccher's 





Sl 


2 
d, a Journeyman- 


the Seaſon to kill 
Proviſion. 

lled, butchered. 
Killing, Butcher- 


a Victim or Sacri- 


Battle.atray. 
a Glave, a two- 


rord. 
Clock ſtriking the 
antipoplectie Wa- 


the Clockwork. 
Ty Slipſſop. 
Slændring, & 


erpent, Snake. (i 
€) a Pipe. (til 
åg Skib) Water» 


gt, turning and 


lp Serpentary, Bis- 
akeweed. 

the Slough or caſt 
Serpent. 

1, ferpentine, 


i ſerpentine Wile. 
>, (Urt) Scorzo- 


4, Serpentineftone, 
nophite. 

Bisſtort. 

ſer pentinelike. 
dig) fupple, lim- 
»le, pliant. 

» loofe, unbent, 
ed, flaggy, flaccid, 
av Mave) a weak 
(blive ſi.) co ſtack- 
ſack, flaggy or 
øre Vanterne pad 
naar de fidde for 
eafe the Shrowds, 


) 815 


Sl 


Slaphed, Slackneſs, Looſe 
neſs, Weakneſs. 

Slapning, Slackening, Un- 
bending. 

Slappe, co flacken, looſen, 
unbend, make loofe, to re 
ax. 


Slapt, ſtackly. looſely. &e, 


Slapſtoet, f. Er. (han er ikke 


fl.) he is well-lined, well 
ftocked with Money, 
Slafte affted, (1 Skarnet) to 
puddle, . 
Slætne, to ſlacken, looſen, 
. make loofe, ro unbend. 
Slatne, (blive ſlattet) ro Mack 
en, grow looſe or flack, to 
yicid or telent, hang downs 


Slatnet, flackened, loofen- 
ed, . 
Slatning, Slackening,Loofen- 


ing. J i 
Slave, a Slave, Bondman. 
Slavearbeide, 2 Drudgery, 

hard Labour. 


Slavefoged, .a Guardian of 
the Slaves, 


Slavehandel, Slavetrade, | 


Slavehandler, a Dealer in 
Slaves, | 

Slavehuus, 4 .Houfe for 
Slaves, a Priſon. i 

Slaverie, Bondage, Slavery. 
Drudgery, Servirude, (bli⸗ 
ve dømt til Slaveriet) to he 
condemned to hard Labour 
in Iron, i . 

Slavinde, a Female-S lave; 

Slavift, ftavilh, ſervile, mean; 

… becoming a Slave, 

Sleben, ground. fer on Edge. 
whetted, furbiſhed, bright- 
en'd. (Menneſke) a polite. 

genteel, wellbred, witey AſSan. 
(Tunge) 2 well-eiled of well 
hung Tongue,a ilver, nim 
e 





Sl 


glavering. . 
Sledſthed, Flatrery »' Wheo 

dling. Glavering.  - 
Sledſt, in a flartering Man- 


Giege, (for een) re cajole, fat 
ter, coax one, 


Slegfred, ſ. Slægfred. 

Stegt, . Slægt. ' | 
SES nen hty, 

em, Dad, evil, Ill, neg 

fcurvy. wrerched, wicked, 
perverfe, (hrewd, mischiev- 
dus, melicious, forry, pal 
try, fad. ( elig) dis- 
agrecable, unpleas før, trou- 


blefome, (uiedn, ſom Beie) ” 


rugged, rough, uneven, (us 

—* obſcene, ribaldous. 

den Slemme) the Devil. (ſl. 
ſom Veir) 2 nafty Wearher, 

Slembed, Badnefs, Elinefs, 
Naughtneſs, WMickedneſs, 
Perverſeneſe«. 

Slemme og demme, te riot, 
revel. caroufe, 

Glemmen og Demmen, Guz- 
zling, Debauchery, Revel- 
ling, riotous Banqueting. 


Slemmer og Demmer, 2 Glut- 
ton, Reveller, oter. 


Slemmere, worſe. 
Slemmeſt, worft, 


Slemt, badly, wretehedly, 
wickedly. 


Slendrian, the old Way, com- 


mon Courſe. 

Sleng, a Train. 

Slenge, o caft, fling, throw. 
(med Magt) to hurl. 


Slenge, (gaac og flinge) to 
"koner, linger, faunter, go 
idliog about, 7: . 


) Berg € Gi 


bleg … (fl. Ferftand 
sn ure f 8 mand) 
Wit. ere 

Giedg, flattering. vheedling 


Slengen ; C 
Giengen” Den 
tering, Idliag…. 


send mee ge 


lo 
… fal, pakry, co 
NETY +» in iffere 
Maaltid) a fl 
at) Qeek. ſi 


ther, (f. 
noughty Man. | 
fick. (det er om 
bende) fhe is: 
Ouſtændighede 
cumftances, ſa 
det gaaer ham | 
periences Adver 
ced to great In 
til Mode) in 
(bolde flet Sun: 
to husband fon 
Sler, adv. meanly 
lely &c., f. Ad 
Slethed, Vileneſi 
Poorneſs, Simp 
neſs. 
Slethavel, a (mer 


Sletning, CJerni 
Smoothing, Le 
Slerte, 2 Plain, 


Land, 
Slette, Cjevne) 


ſmooth, level, 

( glatte) tv ål 

Unooth, 
Sletre ud, f. sål 


Slervar, a Turbot 





mo) ert et 


id, fer an Edge, 
rn) to farbifh, 





Slitti in, 
der» & Whetrer, 


Thetftone, Grin= 
rindftons (fin) 


xet ofa Gem, 
ding, Whetting, 


Mlippery, glib- 
hest tåbri- 
re, (Urgument) 
rgument, 
ilipperinefs, 
af Klæder) rhe 
ring, Ufe of a 
ing, Confuming 
(4 daglig) for 
Klæde, ſom der 
i) Cloth that 
is Tafting. 


Labour, Painsy 


g and Moiling,” 


ver, Prattle. Tir 
hartering, idle 


!)to wear, wear 
fte, confume by 
u⸗ iP:alter) to 
(fl:de itu, rive 
No tear or pull 
flide fra) to rear 
Nide fig (96) to 
disengage your= 
angle yourfelf 
Kiden) to make 
fpend the Time 
fle) to pull, 


maw, 


g fæbe) to toil 
tø laboat hard, 


Slides, to wear, wear away, 
be worn out, wafte. be waf 
ed, 

Glive, wern out, con ſomed by 
Ure, (i Pialter) tattered. 

Slie, (88) a Teneb, 

Slig, fuch, like, (og fliat)and 
the like, 

Glitte, (ringe Prii$) 2 Tride, 
dog-cheap, dead Bargein, 

Glitte, to fick. Ctoffe ofer) tø 
be always kisfing, (flifte fig 
ind hos een) to creep into 
one's Favour, 

Sliften, adj, lickeriſh. Hieker · 
ons. having & fweet Tooth. 

Glitten, Licking. 

Glitter, 2 Licker, 

Slifterie, Tid 
Swecrments, 

Slifjød, fweer, lufcious, 

Slim, Sliim, Slime, Phlegm, 
vifcous Mire, glutinous Mat 


Dninties, 





ter. 

Glimagtig, Mimy, clsmmy, 
vifcous, phlegmatic, pituit- 
ous. 

Slimdrivende, mafticarory. 

Slime, to flime, cauſe ot breed 
Sune, . 

Slimed flimy, full of 

Slimig. Nimy. phlegmatie, 

Slimighed, Sliminefp, Clam- 
mineis, Viſcoũty. 

GSlingre, to rel, ftagger, 
waggle, ”«fom et Gb) ro 
tell. Iabnur, be unfteady. 
Ciom Hefefoe og deslige) to 
be Isofe, 

Slingren, Reeling, Stogrer- 
ing Wogeling. (et 68 
the Rolling or Labouring 
of 4 Ship, 

Slippe, to ip, let quit, 
— ler go ycur Hold, 
ta come off, to efcape. (ud 
en Fange) to releafe, enlarge 
or (et aPrifoner at Liberty. 

= til 





lad 





TÅ 


til et Embede) te obtain an 
mployment. (frem) to let 
one påfson. (ind) co let one 
in, admit him, (fl. een, 


| 
cen gaae bag ud) co break 
s Wind. (ud) to ger, (lip our, 
Slippen, the Slipping, Quit- 
ting ef a Thing. 
Slot, a Palace, (befæfiet) Cal- 
t 


e. 

Slotsfoged, a Caſtleward. 

Slotaforvalter, the Keeper of 
s Caſtle. 

Glotsgaard,the Palace: or Caſ- 

tleyard. 

Slotsgrav, the Diteh about 
the Palace, 

Slotsbhøvding, the Caſtellan. 

Slocstirfe, the King's Chapel, 

Slotspreſt, a Chapisin ro the 
King. 

Silget, a Vail, 

Siser, (ringe, flette Folk) baſe 
or mean People, the loweſt 
Sort of People, the Mob. 

Slsife, 2 Knot of Bibbens. 

Sløite, v. to demoli, h. to isy 


even or level with rhe 
Ground. . 
Sisifning, 2 Demo:ifhing, 
Laying even  witn the 
Ground. 
Slisifet, demolif hed, 
Sloiknæer pag Gallionen, 


the Cheeks of the ilead. 
Sløv, (ſtor Træffee) 2 Ladle. 
Slov, blunt. dull. (Kniv) a 
hlunt Knife, (Hoved) a dull, 
heavy Wit, 
Slove, to rehate, Siunt, dull, 
to take oſ the ESge, make dull 
or heavy. i 
Slu, Ny, cra'ty, cunning, fub- 
tle, willy, fhsew, t harp, 
acute, irgenivous. (han er 
dig for ſu) he is too many or 
too hard for yon. 
Slubbert, (Stiældsord) a Var- 
ter, Raſcal, Rogue. 


) gI8g ( 


Slubbre iflg, to im 
np. 
Slud, (Saee gå 
men) Slect. 
Sludder, Babbling, 
te, Prattling. 
Sludderagtig, babb 
tling. tattling. 
Sludderagtig, £ fla: 
Sluddervorn, flov: 
Fligert of Drefs, d 
uttif h, hegligent. 
Sluddervorn hed, 
nefs, Want of Nen 
gligence, Careleſ 


Sinddre, tø pratel: 
tittleraerle , bbl 
chat. 


Sluddrer, a Tettler, 
Babbler, 

Sluffe, a Sledge, 

Slug, ſ. Singbals 

Slug, (ef) a Galph, 
(ban mage altid kf 
he muft always fta 
Gap. 

Sluge, to ſwallow. 
gulp up, (fluge 
fwallow down. (i 
Mnndfulde) to go 

Slugen, gready, g! 
vor acious, tavendi 


ict. 

Siugenbed, Greedir 
tory, Voraci:y, B 
neſs. 

Slinghals, a Clutton, 

gut, Gulligut. 

Slugt, devoured, ſa 

Slugvorn. f. flugen 

Slugvornhed, ſ. Sli 

Slughed, Cunning.? 
Slynels, Crafe. Fi 


Slukke, te quench, ert 
put our. (ſlukke Gt 
to drink away Care, 
fom Skrift) to defsc 
raze. put oz ſcrutch⸗ 

| 





st ) 819 ( 


t out the Candle, Sluſe, 2 Sica; Safe, Flovd 


exſtinguiſh the 
Torſten) to flack 
quench it. 
ftingm( hable. 
xtinction. Extin- 
Putting out. 
ected c ft down, 
1, discounce- 
eſtfallen. 

hed, extinguif h- 


tmev, Slumbety ” 


flumber, také 4 


bliver tilbage) a 
inder. Remnent. 
te Hele) a Parc, 
) a duanity, 
razard, Chance, 
o venture, make 
a Thune carele?s- 
mpede til at faae 
it by Chance, 
pon ir. 

a Chance, Ac- 
tor Adventure, 


drtuitous acci- 
al 
by Chance, ac 


mme. 
ls flender, fiim, 


Slendernefs, 
eanneſs. 


ſlaae) to loicer, 
Stolen) to ftay 


ol. 
allcp, Barge. 
the Rower of a 


ght, Sup, Gulps 
e Draught. (tag 
d your Draughet 

n I 


2 


gate, Dam, 


Sluſeport, a Floodgate. 
Sluſemeſter, 2 Kéeper of å 


Slusea, 


Slutning, 2 Concdufion Clofe. 


Determination. (Forſet 4 
Reſolution. Purpoſe Deſign. 


(Ende) the En, Clo'w, Con- 


cinhon, (Araument) Årzus 
ment. Rai cinzrrun, (Jol⸗ 
ge) å Confequehce  CFors 
modning) a Conjedure. 
(Dom) an Ach Sentence.ꝰ 
Decree, Reſalt. (til Sl.) at 
Laft. in a Wird, to conciude, 
Caf en Xaums the Bottom 
or Foot of an Åcconnt, 


Slutningsdom, a definitive 


Sentence. 


Slutningstale, a Peroration, 


the Conclufion of å Speech. 


Slutte, (lukke) roclofe, fhun 


fhur up. (flutte i Laas) to 
lock, (ende) to conclud& 
cløfe, finifh; bring to å Pe: 
riod or End, pur an Er'd to, 
(fucte i Kredt) to make 4 
R.ny, Eſlutte Gelederne) to 
cloſe the R.nks. to ſtand 
ciofe, (KH. et Brev) to con⸗ 
ctlude or finifh a Letter. (fl. 
Kioh, Fred) co conclude, 
agree upon, make, clap up2 
Baryzin, Peace, (fl. en Xege 
Bing) to make op or ſettle 
an Account. (fl. i Armene) tv 

embrace. ctafp, lock in thé 
Arms, (formode, giøre 
Sluthing) to  cohtinde, 
gather, infer, trkues Caréts 
fc) auels. coriedure, (ber 
jſlutte)io determine, te'olve 
take Reſolution. (ſlutte i 
fænter) to ptir in Iron, 10 
Thackle ene. (flutte fom en 
Klædning) to ht cloſe. (ute 





dt 


44 


4 


av to esbbage. 


Sl 


te Gelſtab) a united Com 
ny. (Deres fiutter iffe) che 
" Door docs not (hut cloſe. 
(lad Esqvadronerne ſlitte 
As) let the Squadrons draw 
cloſer. (flutte fig ſom et 

Saary to cloſe. (fon Kaal⸗ 

boveder) te grow to a Head, 

(f. et Bartie) 

. to conclude a Match. (fl. 

en Tale) to tonclude, make 

en End of a Diecourſe. (I — 
itte ret) yonconclude ami 
you argue fillily, your Ar- 
ument conéludes falfe, that 
is a (ophiitical, lubricious 
Argument, (jeg ſ. med den 
orſiteing) I conclude with 
e Asfurance, 

Slutte, (flutte fi 

ſhut. (ſoͤm — 
fkin, to ikin over, 

Sluttelig, conjeAural, what 
may be guesfed, 

Slutteligen, (tilſidſt, endelig) 
in fine, finally, 

Slutter,a Jøjler, Goaler, Turn- 
key. 

Slutterie, a Jail, Goal, Pri- 
fon. 

Slutterpenge, the Barfee, 
Jailer's Fee, Carcelage. 

Slutteſteen, (iſen Hvelving) 
the Keyftone of a Vanlt. 

Sluttet, (afgiort) determined, 
concluded. (befluttet) reſol- 
ved, ſ. Verb. ſlutte. 

Slynge, Sling. 

Slynge, v. to lling. (en Gnot) 
totwineor twift a Lace, (fig 
om et Træc) to wind about a 
Tree, 

Slengekaſter, a Slinger. 

Slyngel, a Sluggard, dromfy 
er dreaming Luſkt. 2 Slow- 

ag 0 


to clofe- 
to clofe, 


) 820 ( 
på- Styngeiageli, flo 


Su 


Slynger, 4 Slin 
Smage, little, i 
'llender, mean, c 
Boll) the Vulgat 
mesner Sort of 
Ting) a Tride, 
tef,en inconſide 
Bent) (mall 1 
nøje: che lierle 
meg in ierle. 
Smaa te ci 
Smaadeel, n Parti 
a Scantling. 
—— litel 
magngnide, to pu 
duced to Powie 
aahakke, to el 
Smaahnullet (pot: 
Smaakopper, the 
Smaakornet, ſm 
Smaakram, pett 
Smaakryb, Infeå 
Smaaligen, meen 





(hielpe fig ſmaali 
poorly. 

Smuapenge, fm: 
Chink. 


Smaaregn. Drizz 
Smaaregne, to dr. 
Smaarive, to grit 


Smaaſnakke, to tal! 
muffe. (fmaafn. 
timmer) to amu 
with idle Lovetal 

Smaaſtiele, to pil 
loin, filch, 

Smaaſts de, to pou 
to powder, 

Smaat, ſwall, lit:le 
i ſmaat) to work 
(bringe i ſmaat) re 
a lirtle or narrow 
(Frære ſmaat) to 
maatarme, cbe fa 


Smeating, 2 Trife. 


inconfiderable Mø 





Su ) 821 ( 


ver, petty Char- 


languifh, pine, 
pant after, 
1 Languif hing or 


ide, ſ. Smek, 


indre. 

ſte, Smack, Sa- 

'h. (ftor) a Ho- 

egentlige naturlis 
efter m.n) co my 

ny Palate or Lik- 


ønfombed) Tafte, 
cerning Faculty. 
efter min) it does 
Palate. 
Tang, ill Tafte. 
ade, en Ting gid⸗ 
ner, Way, Fancy, 
) Wa Genius. 
man finder Smag 
(finde 6. t nos 
fh, haveRelifhin 
to, to like or ap- 
ing. (jeg finder in⸗ 
fi) I disrelif h ic, 
agree with my Pa- 
Jan er vore Tibers 
is the Genius of 
mes, 
a, te talte, try or 
fte of, 7 
te taſte, reliſh. ſa- 
ek, have 2 Taſte or 
(ſmage paa nos 
afte qn fomething. 
lidt af) co take a 
te of, (det fmager 
7) it taftes of che 
vet ſmager brændt) 


burning. (det (mas - 


idſtab) it ſavours 


ſivaury, taſtable, 
2. palatable, plea- 
he Taſte. 


(en ſſem 


Sm 


Smagelighed, good Tafte or 
Savour,Savourinefs, Reliſh- 
ableneſs. 

Smager, a Taſter. 

Smagfin, delicate, dainty, 
nice, Curious, 

Smagløs, taftelefs, unſavou- 
ry, unrelifhable, inſipid. 
Smagløsbhed, Unfavourinefls, 
Infpidicy, Taftelefsnefs, 
Smagning, Tafting, Relifh- 


ing. 

Smatte, Smagſtib, a Smack, 

Smal, narrow. ſtrait, anguſt. 
(1 Livet) ender. 

Smalhed, Narrewnefs, Strait» 
neſs. 4 

Smalhans, (då figurlig, iſtedet⸗ 
for Trang) Scarcity, Need, 
Penury, pinching Circum- 
ſtances. 

Smalts, Smalt. 

Smalt, adv. narrowly, ſtraitly. 
(leve ſmalt) to live poorly. 

Smaltsblaat, Smalt. 

Smaragd, Emerald, 

Smarotſe, to live upon the 
Catch, go fharking about, 


fpunge upon thofe, that . ” 


keep a good Table, to mump. 
Smarorfer, 2 Smalfeaft, Spun- 
ger, Shark, Hangeron, Ca- 
tercouſin 
Smarotſerie, Spunging, 
Sharking, Mumping. 
Smaſte, to. ſmack. 
Smaus, (en Skakrer) an Ex- 
tortianer; Jew. . 
Smaus, (Gilde) a Feaſt. Ban« 
quet. 
Smauſe, to feaſt. banquet. 
Smauſe, (agere Jode) to play. 
the jew, tø practice Ufury,, 
Extorsion, | 
Smauſerie, (Jøders) Ufury». 


Extortion. 
Smed, 2 Smith. 


Smede, 8 Forge 
REDEN Sue⸗ 





et): ae ( 


… Been one oc the moſt learned 
ef bis Time, (de ſtulle kom- 

& st boer anden Dag) they 
come every fecond Day. 

ftal være fandt) they 
sy' it ig true, ”tis ſaid to be 
true. (Sfibet Pal til Kioben⸗ 
hapn) the Ship ig bopnød for 
Ea bore) ou (vo Tiener 


N . 


Soet) our Servant (hall 
e turned away. - 
Skulle, (Fiſ) Bleak, | 
Stulpe, to (hake, tofs, 
Sum, Scum, Froth or Form, 
SfPunsle, to jeer, banter, rail, 


mock, 
—— Kure, Cblive mort) 


* ro ark 

28 386 ing, Rai 2 
rer LE E : 
"Slime, to froth, foam, 

(ſom ØD to flower. 
FF Skumme, ſtumme af, to 
(cam, ikim, (ſtumme Zlo⸗ 

den af) to fer Milk. 


Skummet, frothy, foamy.…. 

Skummelt, Sarkifh, ſome- 

… whet dark duiky, 
Skumpe, to fhake, jolt, jog. 






ud, an Outcaft, 


ing» , 
Skumring, Twilight, Owl- 
lighe, Shütting of the Day, 
(i Sfumring) in the Duik 
ef the Evening. 
Skumſtkee, sa Skummer, Skim- 
mer, 
Skure, ae Notch, Jag. (paa 
Souer) a —— i 
Skure, v. to ſcour. 
Sknrelap, 1 Rubbingcleut, 
Skuret, ſcoured, cleanſed. 
Sknreviſt, a Wilp ta ſcour 
with, 
Skuring, Scouring. 


I Sturt, e Scoundred, Raſcal. 


" Stutltug, Shskin 


ki i had 
S DIE mg, Jogging Jolt⸗ 


Gt 
SRurre, .teljer, to (omd, 
. gratingiy. (. i Ørene) te 
såre. the Ears. i 
Skur ing a Disfønance, Dis. 
cord. 
Skurrende, disſonint, discor- 
. dant, fſarring, uncunåble 
Stuv, Scurf, Scales on tt 


Skurvet, » full of Særf, 

Skurvhat, å Toadſtool. 

Skutle, ce ſhake, agitan 
jog. lofs, 7 s 


Skutte fig, te f hake yoan 
Skunr, a -Penthoule, Skel, 


ed . 
— 
— —* te Gider) Skik 





ve a ” 
, fy hy, timorous, 
hfal,. COoy., wild. ( 
a ftartifh Florfe, (blive fl 
ſom en Qeft) to ſtart. 
Sky, f. Fregt. 
Skyde, to Thoot. (jkyde md 
. Gevær) to fire. (yde ef" 
ten) to firear one. (Pydend 
37 to fhoot an Arror. 
(fg. et Gevær af) to dischar- 
e, ran * Di ſ 
un, (fode feil) to miſs tht 
Aim, to fhoot befide che 
Mark. (ffyde cen med Pin) 
to piftol, (f. med (of Crudt) 
tø f Noet with Pawder, (fok 
med Gtarpt) to ſhoot vith 
n Buller, (fnde til Maal elet 
Stive) te ſhoot ar the Mark. 
yde et Stib i Gænt) m» 
nk 2 Ship, (Eyde fed) ce 
lee off the Gun, € 
Straaler) to dart Rays. (f. 
frem) td puſh. (Øyde far ka) 
to ſhove. (Føde frem fon 
Blade) to'f hoot forth. (É. 
frem fem Tœuder) to breed 
er ſhed Teeth. (ode rigtig) 
to hit'it right, Cſtode bort 
to refuſe, put away, (Cs 
egent 





Sm 


nber. pliable, ſup- 
le, du ible. (hur⸗ 
adroit. (hun er 
Ø, at man fan vikle 
en Finger) fhe is 
: a Glove, 
ed. Limbernef(s, 
5, Supplenefs, 
ſmile, ſmirk. 
to flatter, coax, 
fawn upon, glaver, 
re 
3migring, Flatter- 
ttery, Adulation, 


E latterer, Adule- 
tedler, Sycophant. 
rareſſed. 

ile, a Look of Plea- 


(mile, 
Smiling, 
fmiling, with s 


int, (fætte Sminke 
t) to colour, pal- 
ung. 

, to paint, 


ke, a Woman, that 
'felf,a painted Face. 
Paintinggauze. 
painted. 

, Painting, 


infectious, conta- 
itching, epidemic, 
al, 


'd, a Contagion, 
»tain, Spot or Blot, 
( ſom Gogdom) to 
int, ſpot, pollure, 
befmear, foul, ſoil. 
'fmitte af, to blot, 
maculare, 

r8baf) to fmoke, to 
acco. 

Ermet op) to tuck 
is, il 


;) 828 ( 


Sm 


Smsger, a Smoker, 

Smøgning, Smoking of Te 
bacco. 

Omør, Butter 

Smorbakkelſe, Paffpafte. 


Smorblomſter, Butterbur. 
Smordei, Puffpaſte. 
Smøre, to ſmear, anoint. 


(fnagé femmer) to foment, - 

fm. Smor paa) to bucter, 

fpread with Butter, (føre 
Skoe, Læder) to liquorBo ore 
Leather. —* med Sæbe) 
to ſoap. (fmøre en Laas) to 
oil a Lock, (fm. Vognhiu 
to greafe or (im. a Whee 
(fm. med Galve) te anoint 
wich Salve. (flødke) to ſerib- 
ble, ſerawl. (ſmore Domme 
te) to greafethe Fiſt ln - 
ges. tip their Hands, (fmar 
vel, faa kior F vel) fpend a 
Penny .ogreafe your Wheel, 
it wili further your Way. (f. 
eens Ryg) to rub one's Back 
with Cudgel-oil, maul on 
mangle him, (fmøre cen om 

, Munden) to bear one in 

Hand, feed one with vain 
Hopes. (fmøre fine Stovle 
ved noget) to make a Hand 
of a Buſineſs. (ſmore Haſer⸗ 
ne) to fhew a fair Pair of 
Heels, (fm, til) to foul, be- 
fmear, foil, 

Smørebrød, Bread and But- 
ter, Bread fpread with But- 
ter, 

Smøret, greafy, unduous, 

Smoret, bruges i følgende: 
(lee ſmoret) to fimper, fmirk; 
laugh in the Sleeve, to fnig- 
ger. 

Smorkelſe, Union, Ointment- 
Ungvent, Greaſe. (til Vog⸗ 
ne) Cart-wheel-greaſe. (at 
vinde een med) |, Prefents, 
Bribe. 

Smøren, Smesring, Greaſing. 

| Sms 


N 





Sk ) 8224 € Så 


Smører, (flet Sktribent) 1 
Scrit der, 

Smørbøfker, a Butterman. 

Smsrkage, a Buttercake 

Sinorfande, a' Butterpot, 

Smarkone, a Butterwoman 


> Smorkriugie, a Buttercrack- 


nea. 


Susrkrummer, Crumbs back- | 


JA in Hurtie: 


Smosrurt, f. Sworblomſt. 


Smude, Scaut. Dit Natfti- 


ns 

Gmudfe, co fur. flur, greaſe. 
foul 10il, dirty ſomething. 

Smudſtg, (mutty. (mugred, 
grea.y. oiled. lehy˖ mfy. 
dirty. (utugtig) obfcene, 

Smudflgded, Smut inefs, 

< Greshneis, Naftineis, Dirti- 
nels. Filehinels. 

Smuſtet, (mutry. foiled, 


Gnudening, Smutting, Soil- 


wg. Fov. ing. 
Smudsplet. a Spot, Blot, 
Smug, bruges adverbianliter 
med J æpofinonen i: (i 6.) 
el nteftindiy privstely, by 
Sterlth, in Hugger-mugger. 
Ctractérr figt Smug) tov jun- 
ker. (der Swug) to love in 
a Corner, ' 
SmugEl Fov, fecret Love. 
Sunghaudel, Smuggling, 
Smughandler a Svuggler, 
Smuk, an, handſeme beau- 
teous, beautitul, fine. come- 
ly. pretty, near, elegant, (f. 
2 ſigt, Legeme) a fine hand- 
fame Face, Budy (f. Ta:lle) 
a fine, neat Shap:. (fmuf 
Stiil) an elegans Stile (f. 
an ner) fire Doinys, 
ſmut Cag) 2 plvafant Men- 
dow.,. (ſu.uk Leiligbed) 2 tir 
Oppor!tun'ty, (den er ſmuk, 
for giør ſmutke Gerninger) 
e handfome is, that hand- 
ſome does, 


Smufbed, Fairnel( 
Handfomenefls, 3 
melinefs,Neatnel 

Smufr, åndy, kh 
prottily &e, 

Smuule, f. Ex. Ci i 


f(mall Pieces. 


crumble. break: 


ges. 
Smulren, Crumb! 
ing into (mdil I 


Gæauires, to cruml 


(ma'l Pieces, 
Sænlviug, Cru! 
Sant, (mooch, t 


Sænrte, meared . 
Smeg, a drizzlin 
Smuffe, to drizs2! 
Smuthul, (Sted a 
a Lurking- or Hi 
Shelter, Retreat 
Smuts ſ. Smud« 
Smutte, (bort) to 
funk creepe ſter 
Smiykke, v. to ador! 
fe” out or off, ext 
beliih, 
Smstte, ſ. a Ser-of 
ment or Adornau 
Smytten. f. Say 
Smykning, Ader: 
vin n.g. 
Snabel, a Beak. B 
(paa en Elephant 
Snable, (ſom Da: 
(fuſſes) co ks, 
Snadee, co maddle 
Cfom Gies) to gi 
Gnære, tv enfnare, 
entrap. (fammen, 
hard, 
Snag (Her Snag i V 
that ferrets every l 
Fer reter. 





en ) 825 (| Gu 


ferret or fearch, to 
ror ferrer all,to rake 


Discourfe, .Taik, 
» & Prating, Chat, 
' pil ikke giore det) 
ir Thanks, to feed 
icken, 

ygte) a Report, Ru- 
>»muen Talk, Hear- 


lind, Uſandferdig⸗ 
ale, Story, Fable, 


(ei Snaf) 2 Fiddle- 


o talle. ſpeak, dis- 
reaſon. (ſluddre 
prattle, chat. (ft. 
for) to make er in 
t ta believe, (f. hen 
s Over fig) fo ex- 
» tocalk foelifhly, 
idly, to døre, to 
talk Nonſenſe. (f. 
ſamme) to harp 
in the fame String, 
øre op at ſnakke) to 


talk eternallys (ſ. 


Ting) to talk Non- 
agu: with nonſenſi- 
—5 — for ſig) to 
durſelf. (at kunne 
fig) to have your 
well hung or oiled. 
1 te accoſt one, 
um, 


Talking, Prating. 
i Talker, Prater, 

' Pratung Talk, 
Fiddleftick, 

; 8 Tangue well 
oiled, (ban har 
he has a Tongue 
talkative, prating; 
is. enoerſom) fa- 
ocoſe. 


Sunakſomhed, Talkativeneſe, 
Loquacity. 

Snaphane, (Gevær) a Fire- 
lock, Snaphaunce. (Rover)' 
a Higwayman, 
nappe, (efter)to ſnap. fnatch. 

ripe, catchat, lay Hold on, 
(im op) to intercept, ſnap 
up. (fnayve efter Veiret) to 
breathe ſhott, ferch one's 
Breath fhort, to pant. (fiæs 
le) ta.purloin, pilfer, fteal 
privily, 

Snappen, Snatching, Grip- 
ing &c. ſ. Verb. 

Snaps, (Sopken) a Dram, 
Cogue. … 

Snapfe,te coque. drink Drams. 

Suapsting, a Termtime. 

Snar, quick, fwife, nimble, 
fpeedy, ſudden. (ſom farer 
baftig frem) rapid, 

Snare, 2 Snare: Gin; Trap, 
Spunge, ' 

Snarere, fooner, quicker, 
nimbler, fpeedier, 

Snareſt, ſooneſt, quickeſt. 
nimbleft, ſpeedieſt. 

Snarfodet, fwift of Foot. 

Snarhed, Quicknefs, Nim» 
blenefs, Speedineſs. Agilisys 
Rapidity » Fleetneſs. 

Snarligen, f. ſnart. 

Snart, foon, quickly. ſwiftly. 
ifimediately , fpeedily, out 
of Hand, 

Snart, interj, quick, make 
Dispatch, 

SnarverE, (et Slass Orgel 
eller viſſe Piber i et Orgel) 

- Regols, Regde. 

Snau, (et Sfib) 4 Snow, 

Snavs, paltry Scud, Thrafh, 
(Ureenlighed) Filth, Dire, 
(Dogenigt) an idle Rogue, 

Snapſet, filthy, dirty, naſty. 

Sned, (kiſt) Craft, Craftinefs, 
Cunning, Subelety, Wile, 


Device, 
Sne ; 





Sau 


Snedig, erafty. cunning, 
— artfal , fharp. 
Snevigen, hily, craftily, nct- 

ul 
Snediben. Craftineſs, Sly gm 
nefls, Artuice, Subtlety. Cun- 
ningneſs. 
Snedker, a Joiner. (Konft⸗ 
ſnedter) a Cabiaermaker, ” 
Snedkerhaandverb, a Joi- 
ners-Trade, 


Snedkerſvend, a Joutneyman- 


Joine:. 

Suee, Snow. (ſom hører til) 
fnowy. 

Sues, v. tåfnow. (overfnce) 
to Cover with Snow, 

Sneeblind, dszzicd by che 
Snow, 

Gneeblomfter, a white Wio- 
terfower. 

Sneebold, a Snowball, 

Sneedrive, 3 Heap ot Snew, 

Sneeflage, 2 Flake of Snow, 

Eneetag; Snow falling chick, 
and im little Flakes, a Drift of 
Snow, a dirving Snow, 

Sneeſuld, ſnouv. 

Sneeſore, a beaten Way on the 
Snow. 

Sneegen, ſ. ſnegen. 


Sueehob, a Heap of Snow. 


Sneemand, a Figure ofa Man 
made of Snow. 


Sneemos, whipt Cream. 
Sunees, a Score or tweny. 
Sneeveir, ſnowy Weather. 
Snegen, furreptitisus, got by 
Stealtu. 
Snegl, Imed Huus) a Snai), 
Shell-ſnail. (uden Huus) 
a Slugſnail, Dewfnail, 
Snegieñigur, Spire, 
Enealegang, a Windin 
uw Walk, (pua en Sue) 
the Warm ef a Screw, (ti 
Øret, Sochlea. 


) 826 '( 


Su 


Sueglehnus, = Ce 


Smegtefise , Sall - 
1 
3 sockle: 


—— — Bin 


weed, Wirhywee 
Suerpe, (Ogenaua 
Sruentimmer) såå 
cal or precife W 
Snerpe f(ammen, t 
to Ccontra&,. 
Suerpes, ta grov ( 
Snert, che Lafh ol 
Sneferal, by Score 
Snever, narrow, 
guft. 
Sneyer, (til Mab) 
piddles at his Mes 


(gruentimmer) 2 
cal Woman, 


Snevert, ftrairly, 


Snit be,2 Repriman 
Lecture, Reptos 
(give een en Stib 
one up ſharply. 
Ledture, check, r 
give onea fharp | 
one to ſome Tun 

Snibe, (àHeſteſd 
Glanders. 

Snidſer, (en liden? 
have en liden S 
be mellow, oral: 
ed, be half Segs« 
Forſcelſe) a Blund 
Overſighte, Error, 

Snige fig, to fnea 
creep, go foftly. 
bort) to fimk, ftes], 
droop away cunni 
fig ind i et Hrus) to 
fteal into 2 Hou". 
ind i eens Guni) 
yourfelf idtu one! 





Sen 


ige Bare ind) co ſmuggle 
eds. Cgaae hemmelig, fags 
ro go ſoftly er on Tiptoe. 
in, a Sneaking, Creeping, 
naation. (laugſe m Gang) 
ow Walk, (ſagte Gang) a 
bWalk, a Going on Tip- 


de, Elangſom) flow. 
melig) clandeftrne, by 
th. (liſtigt) cunning!y. 
me fnigende ind, ftiæle 
) ta ftegl into, iteal 












andel, Smuggling. 

a Smuggler, 
b fom fører Snighan⸗ 
a Smuggler, an Jnter- 


re 


ibent, a Plagidry, 
RE, Prattling, Tattling. 
ble, Talk, idle Story, a 
Idieſtick. 


, cunding, intelligent, 
ent, ingenious, witty, 
Cious, ikilfal, 
ligen, ſnildt, cunning- 
rudently, ingerjously, 
beo, Cunningnefs, Sub- 
brs, Ingenuity, Wittineſs, 
acity. 
» the Tip, Peint, Edge 
Sxeremity efaThing. (af 
Bol) the Lap, Lapper of 
bar. (af ct Gørgejæt) che 
k of a Mourning-coit. 
det, tipped, with Flap- 
5. 
ef, & Garnif h. 


a Cut or Cutting. (paa 
Ølædning) Cur. (med en 
arde eller Kniv) a Gafh or 
Ch. (Træ) a Notch, Jag, 
m en Bundlæse give) an 
åfion, Szét: on, (af ctBrød, 
ble) a Cur or Slice, Cen 
ig forgyldt paa Guittet) a 


( g27 ( 


Sn 


Book gilt on the Leaves, 
(gior fit Snit ved noget) co 
turn fomething two your 
Advantage, make a Hand of 
it, 

Snittebenne, a Kidneybean, 
Frenchbear, 

Snitkaut, (Facette) a Fa- 


cet. 
Snitlog, Cibols, Cutleek. 


Chives. 

Snitning, a Cutting. 

Suitte, to cut. (i Træ) to 
carve, tv make an Incilion, 
(ſig med en Ragekniv) ta 
fiſt your Face with a Razor. 

Snittekniv, sa Carvinghn.fe. 
(en Smeds) a Paringknifa, 
(Davefniv) a Pruningkn'te, 

Snictter, (Cirffero) a Sector. 

Snitteſpaan, a Chip. 

Su tset, cut, earved &c. 

Suitverk, carved Work, Te- 
ttoors, Friſes. 

Snoe, (rende) to turn, (dreie) 
co twiſt, twine, vring, 
wreacth. (inde ſig, giore fit 
Snit) to take Advantaur ot 
any Thing. (ſnoe fiu ud af 
noget) to extricate yourfel: 
aut of a Ser>pe, t. aisen- 
tangle yourfelf from it. 


Snoen, Snoening, Twifting, 
Wreathing. 
Snoet,  (Åreigt) tcuiſted. 


twined. 
Snog, a Snake, 
Snogham, the Slough or eaſt 


hj 


Skin or a Snake, i 


Snor, a String , Cord, Slip. 
Lace, File or Line, (Libſe) a 
Lace, at file med) a Line, 
(Perler) a String of Pearls. 

Snorke, to ſnore. (ſom efte) 
te ſnort. i 

Snorken, 2 Snoring. (en He⸗ 
ſtes) the Snorting ofa Horſe. 

Snorkinq, a Snorer. 

i Snor: 


(4 





Sn ) 828( 


er mellow, a li 
* tipſy. (Hatte 


Suorlige adv. in a direct Line, 
firsighe. level, levelled. 

Snorſiaae, to fquare, lay 
"ont by a Line, . 

Snorſlag, 2 Squaring, Laying 
out by a Line, 

GSnot, Snot. Filth oſthe Noſe. 
Snivel, (trætte til fig) co 
fnuf up che Snot. 

Suotnæfe, a fnottynofed Boy 
or once, chat ſnufte up his 
Snot er fnivels, 

Sugtiet, ſnotty. (fn. of) a 

it. , 

Snottepog, f. Sunotneſe. 

Snøfte, to fnuf ap the Snot, 
(fom Botn) to fnivel, 

Snoften, a Snufing up. of 
the Snot, 

Snøre, to lace, 

Snsrebaand, 2 Lace, 

Snsrehul, 2 Oilerhole, 

Snørelidfe, a Lace. 

Snarlidſeneb, the Tag ef t 
Lace, 

Snøveliv, the Steys or 3 
Woman's Rodice. 

Snoret, leced. 

Snovle, ſnuffle ar ſpeak 
through the Noſe. 

Snovlen, Snuflfing. 

Snovſt, droll, gay, comical, 
wazgiſh. 

Snuble, to ftumble, to trip 
in Walking. - 

Snublen, Snubling, Stum- 
bling. 

Snubler, a Stumbler. 


Snude, & Snou. (en Heſtes) 
a Muzzle, 

Snue, a Rheum, Mur, Poſe, 
as Cold in the Head, 

Snup, in g Hurry, in 2 Trice 
or in the Turning ofa Hsåd, 

Snurv, (en liden Ruud) a lietle 
Surfelt by Drinking. (han 
har en liden Snur paa) he is 
hatfSeas over; 8 littlecupſhot 


the -Ha 


mle 
le, (fon 
n23. te hum. 
der fkfe Eoger 
åmmer, 
Snurreude, 
mellow, ti za 
ed or in Liquo 
Grurrep!ærie , 
rare, CR 
BETIØ ; 80 
jerofe. droll, gi 
Suus, Sunetol 
Ves agter det å 
værd) I donꝰt val 


San⸗ane, a Sp 


op, 

Sansetobaf, f. € 

Sunustobakodaaſt 

ox. 

Suyde (Næœſen) 
Noſe. (Inode fy 
ar top the Candli 
te cheat deceive, 
Wipe, defraud 
Vart, ſnyder ſine 
Hoſt fieeces his 

Sneden, Tricking 
Deceiving, 

Snyder, Cheat. 
Sharper, 

Sunyderie, Cheati 
Fraud, 

Snylte, te mum 
upan thoſe, rhat 
Table, ca f harl 

Suslcegteft, 2 Par: 
ger, Smellfeaft, ( 
Hangeron. 

Sobel g Sables, 


Sobelrumpe, Tsi 
of Sable, 


Sod, (Guppe) Så 
God, Soot. 


nur) 





So 


y, fall of Soot. 
sødomite or Bug- 


4, & Sodomy or 


f 
, fodomitical, 
r, Cen drægtig) 


n 
1». Farrow. et 
rom Mandfolk) a 
Im Fruentimmer) 
Trollop. 
Hogsbean. 
) Hogsfennel. 
Sawpig. 
un. (naar Solen 
Ztraaler paa Jor⸗ 
the Sun darts his 
s upon the Earth. 
i the riſing Sun, 
the Sun at Noon- 
ten⸗) the ſetting 
? 1) to ſit ſunning. 
erd, at Solen ſtal 
cder) you are not 
ive, (ban ev den 
Mand under Gos 
the happieft Man 
irchs 


e folar Year, 


Squinancyberries?, 


rents, 


fole) to fun, apri- 
lay or expofe to 
to inſolate. 


8) Inſolation ve 


r, the American 
the Sun, Turnfol, 
"Heliøtrope, Sun- 


'p to tan, make 
of & ſwarthy Com- 


ſunburnt. 
2 Turnſol. 


> 829 ( 


So 


Sofa, [| Sofa. 

Sogn, Pariſh. (ſom høree 
fl et Gogn) parochial, 
Sognebarn, 2 Parif hioner, 
Sognefolk, the Parif hioners, 

Sogneherre, the Reor of a- 
Parifh, a Parſon. . 

Sognekald, aRe&orf hip of a 
Parifh, a Parſon's Benefice, 

Sognekirke, 2 Pariſ hchurch, 

… parochial Church, 

Søgnemand, 2 Parif hioner, 

Sognepraſt, f. Sogneherre. 

Sogneſtevne, a Pariſh-mecet - 
Ing, ( 

Sokke, a Sock. 

Sol, ſ. Soel. 490 

Sold, (at ſtaae igiennem) a 
Sieve, (fil Korn) a Cribble. 
Bolter. 

Sold, (Beſoldning) a Pay, 
Wages, Salary. (tiene for) 
to take Pay, ferve for Wages 
(rage i) to hire Soldiers, tø 
take them into Pay. (gide; 
overlade i) to hire Soldiers 
out. (gage i) to take Pay, 
to inliſt yourfelf, . 

Soldat, a Soldier, (gammel, 
forſogt) a Veteran, old 
beaten Soldier. J 

Soldaterhore, an Ammuni- 
tion or Campwhore. 

Soldaderlevnet, a military or 
warfaring Lifei 

Soldatertugt, military Disei- 
pline. 

Soldatervæfen, military Art, 
War, Arms. 

Soldatefte, the Soldiery or 
Soldiers, 


Soldatiſt, foldierlike, 
Soldug, Ulrt) Sundew-wort, 


Moorgrafs or Youthwort» 
Rosſolis. 
Sole, 


So 


Sole, to fun, apricate. inſo⸗ 
late or expoſe in the San, 
Soleblink, a Glanee of the 
Sun, 4" (hore Sight of the 
Sun thro che Clouds, 
Solens Formerkelſe, the 
Fclipfe of the Sun. 
Soleklar, evident, undonbted, 
indifputable, 
Solens Ceddaug, rhe Sunſet. 
lens Opgang, the Suarife, 
Solfreguer, Freckles. 
Sotglas, a H-liofcope. 
Solgran, an Åcom, 
Soløse; Martf hnsrygold, 
Solgt, fold, utrered, 
Solbverv, the Salftice, 
Solicitant, Petitioner, Sup- 
pliant. 
Solicitere, to folicit, petition. 
. fupplicare, … 
Solicitering, Petitioning. 
Solid, f. fat, varig. 
Solo, (i Muſik) 1 Solo, 
Solſiden, the Side expofed 
re tn: Sun, 
Solfiffe, Turnfol, f. Soel⸗ 
blomſter. 
Solffin, Sunfhine. ( (lifte) 


to haſt in the Sun 

Solfirm, an Umbrella, 

Soljfive, ⸗ Suådial, 

Solſtivekonſt, the Gnomic. 

Solſort, (Zuul) a Blackbird, 

Solſtov, ſ. Solgran. 

Solſtraale, a Sun - beam, 

Soluhr, a Sun - dial, " 

Solvende, (paa Himmelen) 

the Tropic, 

Solviſer, 1 Sundisl; 

Som, (liaeſom) es, even, as it 
wer, (hår ferer fig op ſom 
en ærlig Mend)ſhe carri s 
himielt like an honell M on, 
han filer fig an, fem om ban 


) 830 < 





So 


bar min Bu) he 
ho" he wa« ny k 
fer er ſom Sieien 
Be) che Liglit is, 
the Soul of the | 
pron, relat, w 
enst. (den Masr 
ſeer) che Man, u 
en, (om) he, d 
aadaune Folk, | 
8 fer) ir is fi 
as vru abhor. 
Sommer, Summer, 
in the Summeil' 
Gvale gior ingen 
ene Swallow dca 
s Summer, (giot 
med fin Slæld 
weat & Summer! 
Sommerfugl, ea B 
Sommerfuglefang 
cher. 
Sommerhuus, (S 
lig) 2 Summerho 
Sommerbsid, Dw 
SommerFlæde. W. 
SommerFlævning, 
ut, 


Sommerkorn, Sum 
Corn (own in tå 

Sommerleir, Sat 
ters. 


Sommerlig, eftival 
Va 






Sommertid, Suma 


Sommerveir, Sum 
ther, 


Sommeſteds, fome 


Sommetider, ſomet 
and then, 


Som og, as alio. 
Sonat, 2 Sonar; 


Sondre, ff. atten 
file. 


Sondere, to tound | 
Sene, f. foriene 





So ) 83I ( So 


Gort) (Slags) a Sort of 
Kind, 
Sort, (en Gort) a Negro, 


ohnet. 
—8* 

zofa. 

—Q* 
Sophiftzys 
fophiftical, 

, 2 Sherif in 


i, Sotrow, Grief, 
itude, Pain, Sad- 
Jøde) Mournings 
to pus on Mour-= 
je af) to put aft, 
vurning, (Kam⸗ 
tcond Mourning. 
9) Care for get- 
ivelihood, (Bugs 

for your Belly. 

mindſte Gorg) I 
tle Heed or Care 
ingen Gorg fan 

he is Sortow- 


rigfuld, forrew- 
ieavy, grievous, 


r Sorrowfulnefs, 
eavinels, Griev= 
Miction. 

tlefs, unconcern= 
gent, negledful. 
» Carelefsnefs, 
sefs, Supinenefs, 


rd. 
. Cd, Kirfebær ) 
ies, (f. paa hvidt, 
ar "fort paa hvidt 
ve it under black 
(farve fort) to 
(diore fort) to 
iake black, (ful« 
»lack, (giore cen 
et ham) to afperie 
itation, caft an 
øpon one, (den 


) the black Art, " 


y. (Beenſort) 


Blackamoor. 


Sortagtig, blackifh, fwar= 


thys 
Sorteblaa, li 
Sortebleeg, livi 








Sovrebrun , dark brown, 
Sorrtefønft , the black Arts 


Necromancy. 


Sortekonſtner, a Necromans 


cer, Magician. 


Sortere, to fort, match, (ude 
føge) to pick out, cuil. (une 
der) to depend of, be 
uhder, be fubje to. |" 


Sortering, a Sorting,» 
ing. 

Sorigul, try, 

Sortised, Blacknefss 

Sortladen, blackifh 
what black. 


Match« 


fome- 


Sortne, (blive fort) to grow 


black, (det ſortner for mine 


Øinc) 7 Mift was caft be 


fore my Eyes. 


Sort RudiFe, (Urt) Mother: 


vort. 
Sortſmudſet, tauny; 


ſwar · 


thy. 
Soriſpette, tha Hickwall 


Got, 2 Sicknefs, 


Sottefeng; che Bed of a fick 
and languir hingBudy, (ligge 
paa fin Sotteſeng) to be bed- 


ridden or keep you: 


ir Bed, 


Souvenir, a Memorial, 


Souverain, a Soverei 


Souvergimiter, Sovereigneyi 


Sove, to fleep, be oſſe 


ep. 





baardt) to fleep as a Pig. (f. 
Middagsjøvn) co take a Nap 
at Nuen, (ſode ſom en Steen 

to fleep likea Pig. (fove ben 

to fall alleep, (ſobe hen, døe) 
to expire, (fove Mufen ud) to 
fleep away the Fumes of the 
Wine, fleep yourfelf fober. 


Clægge fig at fove) 
5 


te lay 
'our- 


So ) 832 ( 





So 


our f to Sleep, (fore for Sødgisre, to (vw 
ænge) ro averfteep yeurfelf. fweert, dulcify, 
Cjeg vil fove derpaa) F will Sodhed, Swertnel 
advice with my Pillow, (fore neſs, Liquorif 
ſom et Ledemoð) co growtor=  Søbdmunder, wha 
id or henumbed, to fleep.  tring. glaveri 
(ove Bekymeringer bort) to Sødfende, Bro: 
eep away Cares, (fore hos fler eller Bror 
ten) to lie with one, lie fters. (fuld 6.) 
together, (itte fore ſammen) full Bloed. (be 
to lie from one another, dren of ha!t Bi 
Sovedrik, a Sleeping-cup; aa Sodſtendebarn, 
ſoporiſerons Drink, & mintuo) a ! 
narcotic Porien, kuodelige S.) 4 
Sovekammer, a Bedchasiber. man. Ca 
Sovefammerat, a Bedfellow, a fecond CauÉ 
Sovemiddel, a foporiferous one Remove, 
Remedy. Ssdſitten, liquo 
Soven, Sleeping. a Sweet - Toorl 
Sover, a Sleeper, Cen Gyafor Sødfæagende I 


ver) a Slug-a-hed. (fyr Go 
vere) feven Sleepers, 
Soveren, (et Dyr) the Slee- 
per. 
Soveſted, ſ. Sovekammer. 
Sovefyg, letharg'e, 
Sovefyge, Leth :rgy. the flee- 
y Diseafe,, 
Sabe, føbe i fig, to fup up, 
fwallow down. (af) fwallow 


up. 
Søbefad, a Porridge-diſh. 
Sobekaal, Cabbøge- fonp, 
Søbemad , Spoan - meat, 
Ssd, (wer, luſcious. (beha⸗ 
elig) charming, ravifhing, 
et ſodt Kys) aravifhingK ifs, 
føde Tanker) agreeable 
houghts. (føde Ord) fair 
and glavering Words, Flatte- 
ry. Cafføife med føde Ord) ro 
keep one ar Bays to befprin- 
kle one withCourtholywater. 
(ſodt ØD Ale, (min Gade, 
en Careffe) my Honey, 
Sødagtig, ſomewhat ſweet, 


ſweetiſh. 
Sode, (det) the Sweet. 
Soden, boilel, ſeethed. 


0! 2 Sweet - Te 
Sødt, fweerly. (| 
fleep fonndly, 
Sodtalende, dar 

vering, iweeståj 
Sødralenbev, Fl 
vering Words. 
Language. 
Søe, the Sea, ( 
(ferſt) a Lake ( 
room, the Oftfwa 
(ſoge Rum.) ut 
room, bea: off, 
the main Sea, 
(gaae til) to 
ben vide PSO S 
Sea, Cholde) rn 
Sea, (giore en i 
voynge. travel b: 
en the Senfide, 
rolling Weaves, 
Søe Edderte⸗ 


Soebraſen , & Set 


Ssebred, the Sal 
besch. 


Ssebrud, Seabrea 
Soebrug, Coſtoo 





So ) 833 ( Se 


Sea-dev: 
1Quaviver or Sea · 





— — 
ugh) Bee-eater, 
tun 
in 
, Seafaring. (en) 
pman S: lor, Sea- 





vigation, Sailing. 
r'Seafennel, Sam- 


eafifh, 
eamen, Sailors, 


1 Sea-trout, 

he Motion of the 
etf)anovergrown 
hSea, (om bet er 
linen Søegang) if 
ny Things ta Ses, 
tagrals, Sea-Weeds 


vagreen, 
Knurhane) a Tub · 


the Seatrade, 
jeshero, 
zeakorſe. 

8 Whirlpool, 
Segcalf, 

afhøre, 

the Mariner?s« 


Seachart, 

aaval War, 
coaſt. 

nt, a Sealieute· 
ntenant of the Na · 


ileek, Sesonion, 
ealungs. 
maritime ør naval 
lavy. 

lor. Seaman, 
gatot. 






ӯ, a Dirc&ory + 


urfe n Ship is tø 
ner's Calender. 


Søedanvs, føemandte, Sea. 
manlike, 

Soemandfkab Navigation, 

Søemandsfønft, the Art of 
Navigation, 

Søemoge, 2 Gull 

Søgmonftritmi, a Seamonfter, 

Soemuſtel, a S-a-f hell, 

Sørofficeer; a Sea-officer or 
Officer of the Navy. 

Soeord, Seaterm, maritime 

— 

Ss eorm, a Seaferpent, 

Soepapegsle, Puffin. 

Soebpas a Seapafsport, 

Sos eplante/ 2 Sesplant, 

Søereife, a Voyage. ( 
cm) to voyage, travel by 

ea, 

Søerer, 2 maritime Law; the 
Cnurt, where the maritime 
Affurs are examined, 

Gøerøver, a Pirate, Searover, 
Cora", 

Soeroverle, Piracy» Roving 
a Sea, y 

Soer overſtib, a Col 

Soseroverſt/ pirateli v 

Søefager, naval Aftairs, wari · 
time Affairs, 

Søeftum, the Setim orthe Ses, 
(Gvefoltene falde det) Séa= 
ungs, 

Søeflag, 2 Seafight, 

Ssefuegl, a Ses-inake, 

Soeſoldat, 2 Marine, 

Soseſt ad, a Seaport-rown. 
eſtierne, a Seaftar, 
Søeftøvler, a Fifherman?g= 

ves, 

Søefvale, rhe King's Ficher. 

Søefra, f-afick. 

Søelvge, Scafickrefs, 

Gøerr rfning, f. ears” 

BøeUbr Timekeener. Time 
piece, (at dare i ommen) 
Thronometer. 

Soenhvre a S-smonfter, 

Séeulv, Seawolf, , 

Søevand, ſalt Water eBrinee 





















, 





Sl 


fe & united C 
.n med fintter ifte) 1he 


oer does not ſhut cloſe. 


fad Esqvadronerne flåtte 
… ler t e Squadrons draw 
olier, 


råde (flutte fig fom et 
. BSaar) to cloſe. (fom Kaal⸗ 
KÆRE: Hovedet) tegrow to a Head, 


fre" 


4 


bed 


Slatte, Cflut 


nå to eabbage. (fl. et Partie) 


to cønclude a March,. (fl. 
en Tale) to conclude, make 
an End ofe Diecourſe. (9 fk. 
itte ret) youconciude amils: 
you argue ſillily. your Ar 
ent contludes falfe, that 
38 a ſophiitical, lubricious 
Argument. (jeg fl. med den 
rteing) I conclude with 
” the Asfurance, 
te fig) to clofe- 
fhut, (ſoͤm Gaar) to clofe, 
fkin, to ikin over, 
Sluttelig, conjeAural, what 
mey be guesfed,. 
Slutteligen, (tilſidſt, endelig) 
in fine, finally. 


Slutter,a Jøjler, Goaler, Turn- 
key. 


Slutterie, a Jail, Godal, Pri 


fon. 


Slutterpenge, the Barfee, 
Jailer?s Fee, Carcelage. 


Slutteſtees, (i'en Qvelving) 


the Keyftone of a Vault; 
Sluttet, (afgiort) determined, 
concluded. (befluttet) re(ol- 
véd, f. Verb. ſlutte. 
Slynge, a Sling. 
Slynge, v. to ſling. (en Gnot) 
totwineor twiſt a Lace, (fig 
om et Troe) to wind about 8 
Tree, 
Slyngekaſter, a Slinger. 
Slyngel, + Sluggerd, dromſy 
or dresming Luſt. a Slow- 
back, . 


) 820 (Su 


Smaagſnakke, to talk foftly, v 


⸗ ⸗ 
















Styngetage ll, acetſ hap 


Slynger, « Slinger. 
Smage, licele; fnsil, mins 
fſender. mean, common, (& 
Belt) the Vulger, Mob, 
mesner Sort of People, 
-ing).s Tride, VAL 
tef,an incenliderable Thit, 
(Brent) (måll Money, 
maa) zhe lirtle ones, (; 
— in liettle. ble; 
maabryde, to Crumble,. " 
Smaadeel, a Particie, Peral. 
a Stantling, Here 
Smaadrenge, litele Boyt, +” 
ma to pulverisa, 
duced ta Powder, . 
to Chop, Sp 
Smaahullet (eorsé) por 
Smaakopper, the small 
Smaakornet, fmæall-graind 
Smaakram, petty Wares, 
Smaakryb, Inſecis. Vermis 
Smæaaligen, meanly, poerſh. 
Chielpe fig fmaaligen) ro live 
o 


poorly, 
Smaapenge, f 
ajekeene (mal Man 









Smaaregn. Drizzling «Ren 
Smaaregne, to drigzle, 
Sægarive, to grind ſuall. 


muffle. (ſmaaſn. for rum 
fimmet) to amuſe Wo 
wich idle Loverales, 


Smaaftiele, to pilcher , pet 


loin, file 


Smaaftøde, to pound or bet 
to powder, 

Smaat, (mall, litrle, (erbelde 
i fæiaat) to work in link | 
(bringe i ſmaat) to reducete 
a lirtle of narrew Compass 
(Ørære ſmaat) to mince. 
maatarme, ctbe ſmall Geth | 

Smaaring, a Trifle, 2 (mallet 
Inconfiderable Matter, 

Smaat 








Ge 850 & 


» Mire, Slougk or 


rtinefs, Filhineſs. 
d, fouled &c. 
vet.  (arbetdet) 
Silver, (af Miners 
1 Silver, (Naler⸗ 
er· povder. 

a Vein ofSilverin 





argentihes: 
in Plare of sil- 

Plates, 

e, Silver-brocades 
Litharge, 

ilverore, 

, filveredloured, 
the Silverfleer, 

itharges 

a whlri! h-greys 
Silvermine 

Silvercving 


. Spangles, 
4 Gentleman of 








an Esfay or Trial 
ter: Tallerken, 4 


ich of Silver, 
 Prefs for Silver: 


Litharge. 
fonpareils 
Iverplates 

1 Silver-wirés 


31 2 Silver Tum: 


verweed; 
ilverminet. 

kite med) a Nails 
Dykkerſer) Bradss 


Klæber) a Hem, 
Øvidføm) Braidz 


læder) to hem⸗ 


Sørine, (atiftaae) to brede, 
befeem, behoove, to be de= 
cent, befeéming, + 

Sømmelig) decent, befeen= 
ing» becoming; Et; propery 
tneet, feemly; i 

Sømmeligenn, ina detent Mans 
ner; becomingly, ; 

Sommelighed, Dereney. Be⸗ 
comingnefs, Befeemingnefss 
Seemliners, Decorum. 

SøniningySeaming: Hemmings 

So mſmed ſ. Segelfmebs 

Son, a Son. 

Søndag, Sunday. 

Sosndago, dominieal. J 

Sondage Bøgftav; doninital 
Letters | 

Sondags · Zla der, Sandey ve 
feſtival Ciothes. 

Sonden, Soul: J 

Sønden, adj. ſouthetn, au⸗ 
ftral, meridional 

Bønder, adj, broke tornin 
Precesy . 

Bønder; ådv in Pieces | 

Sønderbrede; ſouth Latitude. 

Sonderbretde, f. ſonderbr⸗ 


des Rn 

Sonderbriſte, to crack, ſplith 
burtt, 

Sonderbrudt / broken or brøs 
ken in Piecess 

Sønderbruften, erackt bntfts 

Sønderbrydé, ro break in Pie= 
ges or afunder; to crack ut 
Bbruifes 

Sønderbrybelig. fragile, freil 
'or brirle; 

Sønverbryvelighev , Fragi- 
Urys Britleners, | 

Søuderbrydelfe; a Bresking in 
Pietes, 

Gønderauide, to grikd fall, 
to ciumb'e  (fenbergtide 

Pulver) tø pu!verize, 


FYN 
Sånbergnibelig ; tritnrable, 
Sønvergnidtting) 4 Grinding 
frmall, Tritaratién; - 
2 i 1 








in Pieces, te mince. 


g Sønderhugge, to hew or cut 


in Pieces, 
Eønderllemme, tocrafh, 
ſquaſ bh. paſh. 
Soudertlove, to cleave sfun- 
' der or in Pieces, 
Sonderkuuſe, co bruife, paf'k 
ar fqual 
Sønverlenme, to disteå, ans- 
tomize, tu cut in Pieces. 
Sonderlemmiug, Disſecdios. 
Anatomizin 
Søpyderlemningsfonft, Ans 
tomy, the Arr ef disfediag 
the ody of an Animal, 
1 Gønvderlemningsnefter, an 


Anatomiſt. 


Gønderreven, tårn, pulled. 


. rent in Pieces, 
Sonderrive, torend, pull or 
tegr in Pieces. (Leed fra feed) 
to disfcerp, lacerate, dilace- 
' rate, mangle, to tear piece 
meal. (i Pialter) to tatter, 
rend. 
Sønderrivelfe, the Tearing in 
Pieces, 8 Dilaceration. 
Sgønderfiggren. cut in Pieces, 
. Sønderføre, to cut afunder 
ør in Pieces, to disſeâ. ana- 
tomize. cut up a Body. 
Couderſtæœrelſe, a Cutting 
aſunder,a Disſection. 
Sonderſkterer, a Disſeor. 
Sonderſtlaue, to bresk or 
bruiſe. 
Sanderſlagen, broken or 
ruifel, 
Sonderſtide, to tear in Pieces 
or piece-me il, 
Sønderflide, torn in Pieces, 
Sonderſmulre, to czumble, 


Sonderſpalte, to cleave, ſplit 
in Pieces or afunder, 


Sønderfplitse, co ſlit or ſplit. 
Sønder ſprenge, co burſt, tear, 
vend, 


86 ( 6 
Soubderhakre, bre, co hack orcaey 


" bruifg or b to be 
r or brev ſi 
Sønbertraad, * 
cas with rhe Fee 
Vere mm 
ple upon. brui! 
uwader Foot. 
Sønderrtygge, to 
Søndre, (fom tigge 
fourhern. 
Sønligen, filial 
Sønnedatter, a 
ter, Sonꝰs —* 
Suuedattero⸗ D 
Great · Granddau 


crack. 


Grendſon. 


Sønnefone, a D 
Law. 


Sonneſon, 2 Gran 
Sønneføne: Søn, 


Grendfon, 
Sørge, to grieve, bt 

be ſorrowful, mi 

lament, ; fore fa 


fig)to be in pain 
yourfelfabout, b 


for (ſorge for, hu 
for) to care for, t: 
rovide for, (fa 
ee J 8 fee yc 
for, angte) co re 
frygte) to fear, 
(ſorge for afdede 
te monrn for, 
Sorge⸗Aar, sa Tw 
the Space of Tin: 
ing Commonlv |! 
Sørgebrev, 2 Lett 
dolence, 
Sørgedæffe, 2 Hori 
ing Trappings. 
Gørgevigt, an Blegy 
fal Poem. 


e 





So 


a mourning Ha- 


the mourning Co- 


tr, black Crape, 
Veil. 

a mourning Horſe. 
, the Honſe of 
» wherein there is 
ro be buried. 

2, 2 Mourning- 


ting, Mourning- 


sournful, doleful, 
d, lamentable, me- 


mournfully, do- 


, & funeral Muſc. 
a Peak of a mourn- 


a Tragedy, (hvis 
kkelig) a Tragico- 
„a Tragedien. 
a funeral Pomp, 
Mourning-time, 


Sitter, (fiodelig) 
ter or Sifter by the 
ter ånd Mother, 
alf Silter. 


Nephewsand Nie- 


r, a Niece, 
ſterly. 
r, fifterly or as a 


Sororicide. 
Siſterhood. 

dy Brocher in Law, 
Vephew. 

p, Reſt, Repoſe. 


paa) Infomnity, . 
* a Sleep. (t: 


Sleep, (Gøvnen 


1 887 ( 


Spaaſtikke, 


So 


kom over mig) Sleep ſeizeq 
me, (cen, ſom gaaer i Gøvs 
ne) a Nightwalker. 
Savnagtig, inclined to fleep, 
heavy with Sleep, ſtupid with 
Sleep. 
Søvnagtigbed, Inclination to 
Sleep, Drowfinefs, 
Søvnbringende, ſomniferous, 
caufing Sleep, . 
Søvnens Gud, Morpheus, 
Søvnig; fleep drovwſy, heavy 
with Sleep, * 
Ssvnighed,Sleepinefs, Drow- 
ſineſs. 


Sevnlas, ſieepleſs, reftlefs. - 


Søvulgebed,. 
Reſtleſsneſs. 


Soyle, ſ. Sgile. - 


Spaadom, a Prefage, Divina. 
tion, Oracle, Foretelling, 
Vaticination. 


Spaadoms Aand, a Spirit of 
Divinatiop. 

Spaae, to predict, divine, fo- 
retell, prophecy. ominate, to 
tell People theit Fortunes, . 


Spaakierling, ſ. Spanqvin: 
de. 

Spaakonſt, the Art of Diviaa- 
tion, 

Spaamand,, a Foreteller, Di- 
vinator. Prognofticator,For- 
tunereller, Deftmy-Reader, 
(1 Hænderne) a Chiroman- 
cer, 

Spaan, a Chip, (Soaaner) 
Chips, Cuttings, Parin 
Cat tække med) as hingtes, (fil if 
Jer) Millboards, Scale- 
boards, 


Spaaqvinde, a Conjarefs, 
Gipfy, Soothfayer, 


a |Divinatory 


Sleepleſsneſo. 


Wand. 


Spa⸗ 





Or 


grade, ae Spade, 

pade, to dig witch a Spade, 

Spadilje, Spadille. 

Spadſere, ta walk abroad, take 
s Walk or a Turn. tatetcha 
Walk. (fpadfere for at fage 
friſt Luft) to take frefh Air, 

Spavferegang, Cman giør) e 

alk. Walking. Cat ſpadſere 

t; & Walk, Walkingplace, 

Spadſereſtok, a Walking-ftick, 


Spadſerevei, a (hore and plea 
fant Way. ' 
fine Wearher 


Spaſereveir, 
to walk, 

Spadſeriug, a Walking. (til 
der, til Vogns) en — 
on Horfeback, in a Coach. 

Spæd, tender, weak, ofaten- 
der Age, 

Spade, to mix, dilute. (Sup⸗ 
pe med Band) ta daſh Soup 
with Water. ' 

Spadhed, Tenderneſs. 

Spædlemmet, puny, tender- 
limbed, 

Spæge, (falte) tø pickle, 

toinge) co tame, fubdue, re- 
duce. (fegemet) to abridge 
ynur'elt,pinch chaftizeyour 
Body. (fpæge fine Lyſter) te 
bring unter. ſubdue, curb 
your Pasfions, 

Spægefleſt, dry-fmeked Ba- 
con. 

Spægekised, dry-falred Bcef, 

Gpægelar, dry- (moked Sal- 


men, 


Spagepotſe, dry-fmoked Sau- 
(age. 


Spægeſild, pickled Herring, 
Spaœnd, (Sparf) Kicking, 
Gpændzare, 1 Tendon, 
Spænddygteig, elaſtic. 
Spænddygtighed, Elsfticisy, 


) 838 ( 


& 


Spænde, ſ. sa Busk! 
Bog) a Clafp. 
ſtraiten. draw clo 
fe) to kick. (Sis 
che Cost is took 

f. et Gevær) toc 
f. en Bue) to d 
£. for) to put t! 
the Coach, dl 
to ynke, (fon 
le, clafp, ( 
to unbuckle, u 
fra) to take che 
.af she Cosch, 
get) to unyoke, 
fot, Pude 198) tof 
nd) to ſtretck. en 
fine Kræfter pa: 
Krain or (Crew 
Faculties to the h 
to ftrive wich 
Main to encomp 
(f. Buen for hoi 
your Pretenſions 
med Bingvenc) t 
Spænder, Buckle- 


Spæendeevne, Elal 
Spændelæder, (5 
Shoeſtrap. 
Spendning, (med 
Kicking. Wincin 
fen) a Strerchin: 
Spandr, f. Verbn 
Spar, a Lance, 4 
Spœrlemmet, ſ. 


met, : 
Spag, gentle, trså 
Spxafærdig, ger: 
mild, good or we 
of à (weer-Tempi 
Spagfærdighed, € 
" Mildrefs, Meetn 
ſuetude. 
Spalt, a Splie, SIn 
Crevice, Chinsk. 


Chap. e 





Sp ) 


(olie, Mit, eleave er 
er, to chap, chink. 
that may be ſplit. 

plie, ſlit. cleft &c. 

taal) a Span, 


Pa1l, . 
)eſte) a Set of Hor- 


te, f. Sorſpand. 

(pendere to fpend, 
eftow. ' 

uger, Cf. Ex. have 

ideerbuxer paa) to 

find to ſpend Mo- 
be in the giving 


g, Spending, Lay- 


Spain. 

Spaniard. 

to walk an Alder- 
ce, 

»anifh, (Flue) a 
fly, a Canctharides, 
rinds) the Infant. 
rinſeſſe) the Infan- 
anſt Flueplaſter) a 
y. (ſpanſt Herre⸗ 
Grandee. (Hund) 
l. (giore ſpanſte 
walk an Alderman's 
e ſpanſt ud) to look 


n, Verdigreafe. 
er, Guinea-pepper. 
1 3 Cane, Bengal- 


ev, a Cheval-de- 


the Ribs or Floor» 
fa Ship. 

Kort) Spade, 
fpare, fave, hus» 
l, to manage. (op) 
» Cat ſpare ingeg 
to refufe no Pains. 
„a Chriftmas-box, 


paring, Saving, 


åg (Sp 


Sparer, sn Sparer, a faviry 
Man, an Economiſt. i 

Spar. &ø, the Ace of Spade, 

Spargemeut, f. Rygte. 

Spargere, ſ. bekiendegisre, 
udſprede. 

Sparges, Aſparagus, Spara- 
gus. 

Sparke, to kick, ſpurn. (bag 
op) to kick up the Heels, te 
wince Or yerk. (ſparke Jor⸗ 
den op, ſom Hons gior efter 
Orm) to ſeraich for Worms, 

Sparknegt, ihe Knare ef 
Spade, 

Sparkniug, Kickning. 


Sparkonge, the King of Spade. 


Srarlagen, a Bedcuttain. 
(Sparlagens praken) a Cur- 
tainlecture. (holde en Spar⸗ 
lagens Præfen for een) to 
read one a Lecture, take 
him to Taik, 

Sparre, Spar, Bar of Wood a 
Rafter, (ſmaae) Captavens. 

Sparrevert ,+ the Roof-Tim- 

er, S 

Sparſom, fparing, feving, 
frugal,thrifey, parſimonious. 

Sparfombed,  Sparingnefs, 
Savingnefs, Frugality, Thrif- 
tineſs, Parimony, ; 

Sparſommelig, ſ. ſparſom. 

Sarſommelighed, ſ. Spar⸗ 
ſomhed. 

Spas, Sport, Paſtime, Jeft; 
Recreatien, Pleaſantry ov 
Play. (af Spas) out of 
Spo“, in Jeft, 

Spafe, to ſport, jeft, 

Spas, Spet. (EEeldtſpat) 
Fieldſpar. 

Svatel, (til Plaſter) a Spatle, 
Spatu'le.. 

Spatſere, ſ. ſpadſere. 

Speceyie, Spice,Groceryware, 

… pe⸗ 


re Speilgius, Plare-Glafs, the — Pe 





) 838 





Sp 


Spade, a Spade, Spæ 
Spade, to —F with a Spade, bl 
GSvadilje, Spadille, (TA 
Gpadfere,tawslk broad, take fi 
aWalk or aTurm, tofetcha 7 
Sv. Cfpadfere for at tage 
fri Luft) to take frerh A: 
Spabferegang, (man gi 
"Walk, Walking. (at fpal 














a 
82 





fy a Walk, Walking phi 
Spadi: ereſtok / 2 Wa mr AS ÆT 
— al! LÆ 
fant Way, 
Spafereveiry GÅ Ø z 
to walk, $ ge > 
—D—— —* gi 
"Ser s til 
on — 
Spæd, te: 
— 
Spæde, £ 4 
pe mel; 
with 7 
Spar 


Sy ae 5) 


€ tig; to behold yonr fell 
sin aGlafs, lookintoit. Spit 
«i een) to take Example of Spn 








Glafs of a Lookingglafs, of 
Speilbarpes.a Carp wichføw ht 
bur great Scates, fdd 
Speilkonſt/ Catoperics, ci 
Speilmager, a Looking · glaſz · ma 
msker, wii 
Speilremme, 1£ooking-glafs« · of 
frame, af 
ellrokke/ aRayorRayecu- | his 
sta Syit 
Speilfimmel, a vhite ſpee · ed, 
kled Harfe, Gpiv 
Spel, Lard, Spid 


Spetheter, · Chandler, Ch 





50 


P 2 ful! of Soot, 
odomite or Bug- 


, & Sodomy or 


(| 

ſodomitieal. 
, Cen drægtig) 1 

Farrow. (et 
om Mandfoll) 2 
m Fruentimmer) 
rollop. 
JIogsbean. 
Hogsfennel, 
sawpig. 
in. (naar Solen 
traaler paa Jor⸗ 
the Sun darts his 
; upon the Earth, 
the rifing Sun. 
theSun at Noon- 
ens) the ferting 
i) to fit funning. 
rd, at Solen ſtal 
der) you are not 
ve. ban eg den 
Mand under So⸗ 
the happieft Man 
rth. 


: folar Year, 


quinancyberries?. 


ents, 


ole) to fun, spri- 
lay or expoſe to 
to inſolate. 


Inſolation vr 


» the American 
he Sun, Turnſol, 
Heliotrope, Sun- 


s to tan, make 
f & fwarthy Com- 


ſunburnt. 
Turnſol. 


y 829 ( 


So 


Sofa; a Sofe, 

Sogn, 2 Parifh. (ſom horer 
til et Gogn) parochial, 

nebarn, a Parif hioner, 

Sognefolk, the Parif hioners, 

Sogneherre, the Rector of a 
Parifh, a Parſon. 

Sognekald, sRe&orfhip of a 
Parifh, aParfon?s Benefice, 

Sognekirke, a Parifhchurch, 
a parochial Church, 


Sognemand, a Parifhioner, 

Sognepræſt, f. Sogneherre. 

Sogneſtevne, a Parif h-meet- 
ing. 4 

Sokke, a Sock. 

Sol, ſ. Soel. Au 

Sold, Cat flaae igiennem) & 
Sieve. (til Korn) a Cribble, 
Bolter. 

Bold, (Befoldning) a Pay, 
Wages. Salary. (fiene for) 
to take Pay, ferve for Wages 
(tage i) to hire Soldiers, tø 
take «hem into Pay. (gide; 
overlade i) to hire Soldiers 
out. (gage i) to take Pay, 
to inliſt yourfelf, - 

Soldat, a Soldier, (gammel, 

orſogt) a Veteran, old 
eaten Soldier. ' 

Soldaterbore, an Ammuni- 
tion ør Campwhore, 


Soldaterlevner, 4 military or 


warfaring Life - 
Soldarertugt, military Disei- 
pline. 
Soldatervæfen, military Art, 
War 9 Arms, 
Soldatefte, the Soldiery or 
Soldiers, 
Soldatiſt, ſoldierlike. 
Soldug, (Urt) Sundew-wort, 
Moorgrafs or Youthwort, 
Rosſolis. 
Sole, 


Se 
—3 to Sleep, (ſove for 


overſſeep yourfelf, 
Cjeg vil fove derpaa) F will 
advice with my Pillow, (føre 
ſom et £edemnod) ro grow tor⸗ 
fro or henumbed, ro flesp. 





fove Bekomeinger bort) to 
eep away Cares. (fore hos 
een) to lie with one, lie 
togerher, Ciffe fore ſammen) 
.. fo lie from one another, 
Sovedrik, a+ Sleeping-cup; 8 
»foporiferous Drink, a 
noreotie Potion. 
Sovekammer, a Bedehauber. 
Sovekammerat, a Bedfellow, 
So vemiddel, 2 foporiferous 
Remedy. 
Soven, Sleepinx. 


Sover, 2 Sleeper, (en Syrſo⸗ Sø 


pet) a Slug-a-hed, (fyr Go 
vere) feven Sleepers, 


Soveren, (et Dyr) the Slee- 


per. 
Soveſted, ſ. Sovekammer. 
Soveſyg, letharg'c, 
Sovefyge, Lethirgy, the flee- 
py Diseafe,, 
Sabe, føbe i fig, to fup up, 
fwallow down. (af) fwallow 


up. 
Sabefad, 2”Porridge- difh, 
Sobekaal, Cabbage- fonp, 
Ssbemad, Spodn - meat, 


Sad, (wer, Iufcious, (bebas - 


lig) charmingy ravif hing, 
fodt Kys) a raviſ hingK ifø. 
ode Tanker) agreeable 
houghts. (føde Ord) fair 
and glavering Words, Flatte- 
ry. Cafføife med føde Ord) to 
keep one at Bays to befprin- 
kle one withCourtholywarer. 
en Careffe) my Honey, . 
Sødagtig, ſomewhat ſweet, 
ſweetiſh. 
Søde, (det) the Sweet, 


Soden, boiled, ſeethed. 


) 832, ( 





Se 


Sødgiøre, to fæteren 
fweet, dukify, 
Sødhed, Swereneſe. L 

neis, Liquorif hnef 
— wheedli: 
tering. glavering. 
Sodſtende Brothet 
nn SD 
rs" . 
full Blood. (bel 6 
dren of halt Blood. 
Søbdfendedark, 2 Co 
minito) a She- 
kiodelige S.) a Con 
man. Cuœſt 
a fecond Cawfin ef 
one Remove, 
Søvgiklen, —5 


a Sweet - TOO 


fleep foun 8* 
Sodtalende, flarterin 
vering, ſweetſpoke 
Ssdtalenhed, Flatter 
vering Words, 
Language, 

Søe, the Sea. (falt) 
(ferſt) a Lake (Hui 
room, the Offward o! 
(ſoge Rum.) to ts 
room, beac off, ſtan 
stil by Ses, (den 
the main Sea, td 
(gaae til) to pat to 


hen vide Soe) in t! 
Sea, (holde) to k 
Sea, (gøre en Reiſ 


voynge, travel by Se 

en the Seaſde. (bt 

rolling Weaves, 
Soe⸗Edderkop, rhe 


fh. 
Søecbrafen, t Sea-b 
Søebred, che Seaſho 


besch. 
Ssebrud, Seabreach, 
Soebrug, Cuſtom pi 





Sp  ) 841 ( 


Spiger, 2 Spike, (Llintfols 
ger) Clincher nails. (fladdes 
videt) Clafp-nails, 

Spiare til, to nail up, , 
Spiile, f. ſpile. 

Spiir, (paa et Huus eller Kir⸗ 


Roguery. Kna- 
sting» Villany, 


og, Cane of 


ea, a roguilh, 
rick. 


int, make point -· 
Spiiſe, ſ. ſpiſe. 
Spiisning, Eating, Feedings 


at the Point, (ſ. 
o prick up your 
attentively. (f. 
er) to hanker af- 
sr for, to wifh te 


unt. Scoff, Sst- 
i Rub. 

ſubtle, fharp, 
rt, ſatirical, nip- 
ed, Sharpnefs of 


lety, Criticifm, 
Sophiftry, Chica- 


s, Quibbles., | 


LC, &a Pick, 

(fon bar en hoi 
ide) ene that has 
ehead, is beetle- 


ids. 

, Sp arblades. 
&gugl) Beccafigo. 
a Shrewmouſe. 
having 8 pointed 


a fharp-tipped 


Swicch, (målte 
Gantlop. 
thomhoidal. 


8 Pyramid: aen 


„Ribwott. ſmall 


a ſharp Angle. 
n Ovn) a Draw- 
a Spring in & 
o (hutup the Air, 
Her) a Gusfet, 


Sp 


fe) na Spire, (fongelig) a 


Sceptre. 


Dieting. 


Spikenardus, Spikenard, 

Spil, a Play, Game or Gam- 
. ing, (have et godt Spil) to 
" have a goed Hand at 


Cards, 
(Epil Kort) sa T:.ck of Cards, 


C(Kegler) a Set of Ninepins. 


(Hazartſpil) Games of 
Chance, (være hengiven til 
Spil) ro be given ro Gaming, 
to fhake the Elbow. Ciffe 
lade fig mærfe, at man har 
flet Spil eller er i Knibe) to 
fer a good Face on a bad 
Game. (fetdærve) to ſpoil 
the Game, (marſchere ud 
med flyrende gane og klingen⸗ 
De Spil) to march our with 
Colours fying and Drums 
beating. i 

pil, (Leeg, Loſtigbed) Pley. 
Sport, Diverfien, Paſtime. 


Spil, (Muſik, Muåc, Sym- 


phony, Concert. 


il, (Sag, man indvikles i 
Spi (Sags l 2 


Play, Affair, (bringe cen 
Spillet med) ro bring one 
into. Play. (have Yaand t 
Spillet med) ta have 2 Fin" 
ger in the Pie, 


Spil, (at vinde Anker med til 


Skibs) heCapſtern er Wind» 
lafs to heave up the Anchor, 
Cdet fore Gangſo. imellem 
Storemalten og Fokkema⸗ 

the main Capſtern. 


æfien) 
det lille Gangfpil bag ved 


tormaſten) the Jeercap- 
ftern, (Haandſpager/ Kang 





Sp 


debommer bertil) Capftern- 
bars. (Hiertetræet i Bang» 
i føilfet)Captern-berrel, (fæle 
te Folk til Spillet) to man che 
Capftern. (jætte allen imod 
Sangſoillet, at det ikke fan 
ae tilbage) to pawl the 
apſtern. (den underſte Deel 
af Diertetraet) Spindle of 
che Capftern. (Gpildutter 
eller Klamper paa Spillet) 
the Whelps of the Capftern, 
… (Gpil med Jerntagger) Cap- 
ern ironnecked. 
ilde, to fpill, ſhed. (fore 
ne ta lofe, farfeir. (fn 
Credit) to fink in your Cre- 
dit, (eens Gunſt) to lofe 
one's Favour. 


Spilden, Spilling. Shedding 


Spildt, ſpilled, ſhed. 


Spile op, ud, to fpread, ex- 


tend, (Dinere op) to fix 
our Eyes attentively on 
omething, to ftare at. 


Spiler, (til brudne Been) 
Splenr.ts. 

Spilfegte, to feign or disfem- 
ble, toprerend, make as if, 
to counterfeit. 
Spilſegterie, a Feint, Disf- 
mulation, Counterfeiting. 


Spille, to game, play. (frille 
Kort) zo play dt Cards, ( 

vaa Klaveer) to play upon 
the Herpi:chord. (ban ſpil⸗ 
leg herlig paa Floite) he has 
a fine Hand on the Flute, 
Ci. et Stykke igiennem, for 
at giore det mere færdigt) to 
practiſe a Piece o Mutic in 
Otder tø perform it the bet- 
ter, (ſ. paa en Baſtion med 
Kanoner) to play upon ea Ba- 
fon wich grest Guns, (fade 
en Maffine ſpille) to fer an 
Engine agoing. (føde Far 


) 842 0 Sv 


gerne føsde) te é 
Colours. (fpile mu 
ingle Words, på 
ſpille Taſſenſ 
play Leger· de an 
noget i ens Hær 
(omething into 
Hands,mæake hrm| 
ie, Cſpille under 
lay Beoty with, 
ave a Collufion 
hand-Deslipgs m 
een et uds) ro 
Trick. (frie C 
ad a Comedy, | 
Pexſon) ta så on 
f. en Rolle) to p 
fyide en vis 35 
into a certain Ch: 
Meder) to play : 
(ſoiſſe Giek med et 
‚upon one, (f. Fo) 
a Top, ("rille me 
to wag your Le; 
Jræludium) to pi 
Bankeret to pisy 
to break, feil, 
maut fpiiler ſmult 
mond ſparkles, 
Luſtre or Water. 
Viin) to fparkle, 
Spillebord, a Gem 
Spill ehuus, sa Gan 


Spillek ammerat, 
low, 

Spillelyft, an itchi 
to gaine, 

Spillemand, a Mini 

er. 

Spillen, Playing, € 

Spillende, (fom Bi 
ling. C(foiTende Zu 
ling Eyes, 

Spillepen je, Pocket 
the Szakes, 

Spiller, a Gamefter.s 
Chaker, (bedragd 
Sharper, 





Sp ) 848 (| Sp i 


Cen Kanons eller 
1 imellem Calibren 
ma) Windage, 

an Inclination to 


a Rareef how, 
mate, the Pool, 
Baas for Krea⸗ 
tall, 
age. 
inning, i 
» fpin, (Reb) to 
i. make Ropes, (f. 
"0 twift Tobacco- 
ſpinde Gelv) to 
er, (da adam vloie⸗ 
frandt, hvor var da 
land) when Adam 
d Eva fpan, where 
our Gentry then, 
emmelig fammen) 
ontrive, (ban ſpin⸗ 
lte ved det) he hus 
irgain øn it, 

8,2 Houfe of Cor- 
a Bridewell, 

2 Spinfter, 

Spindle, (i Lom. 
t Fufee of a Watch, 
zeffe) the Nut øf 
il en Øfruc) she 

na Screw, 

the Spinning, 
f, the Spindletrøe, 
2% 2 Cobweb. 
pinduing, Spine 








Spinner, 

the Spinning, 
rmanufadture, 

2 Spinning-wheel, 
u. the Diftaff, 
bpiner, 

Py, Scout, 

to fpy. 

out, Sprig, Scion, 
tller ud, to fproue, 
tor (Root forth, 


4 
EN 





Soirelig, Sprouting, Shooting 
forth. 


Spiritus, Spirm, 


Gpife, 1. Meat, Food, Viduals 
r Eatables, 
Sprfe, v, to eat, to dier. (fpife 
+ krofol, Middagsmad, Ufr 
tensmad) to breskfaft, to 
dine, tø fup. (fpiie i Smug) 
tø junker, (1ffe fane noget at 
førfe) to dine witn Duke 
Humphrey. ( fvife hoc cen, 
være i Koff) to board wirh 
øne, (f, for meget) to ear te 
excels. (1prie fig mæt) to aat 
your Fill, (fpfe goder) te 
keep a good Table, (fif 
gen af me) Gnaf) te fej 
One with emtpty Worda 
vain Hope, . i 
Spife, (Folt) to give Meat, 
te dier, treat, entertain, 
Spiſekammer, a Buttery. Lars 
øer, Pantry, ? 
Srifelig, estable , eſcolent. 
Spifelyft, Appetite, Stamagch, 
Spijemefter , am Caterer, a 
6 
piſegvarteer, an Ordina! 

2 Viduallinghante, 
Spifefal, 4 Biningroom, (f 
et Kloſter) a RefeStory, 
Spifetid, 2 Dinnertime, 
Svifetus, f. Svifefal. 





pifevert, ax Vidtualler, 


Cook, 
Spisglæs ,' Antlmony. 
Spisfammer, ſ. Spiſekam⸗ 

mer. 

Spisning, ſSyiiouius. 
—— —— —— 

— 

Schifm, Variances Odds, 
Splidagtis, disfensing, dise 
» jarring, at Odds 
Ince, 
Splidagtigbed, Disfention, 

arring, 

Spliffe, (føle Top fammen , 

Stibgterm.)«o fplice, Gin 








f 


… et Kabel, (Stibét.) to ſplioe 
f *8 ſ —X BER) 
om er ſoli a 
Shot ofa Cable. (tæt Gplis- 

… Sing) roond Splice. ' 

” ne ; a Spline, Splinter. 

Spliute, to ſplint. føling, 

Splinterny, If Pick-fpan pew., 
linsming plinting. 

plie, Sut Chaps Chink, 

Cteft. (i et Øen) Slie. 

Splithammer, a Claw-ham- 


mer. 

Splitte, to ſplit, ſlit. aleave. 

Splittergal, ſtarkmad. ftark- 
ſtaringmad. 


Splitteriiøgen, ftark · naked. 
Splittes, to ſplit. burſt afan-. 


der, erack. 


Solittet, ſplit. burſt. aſunder. 
eracke. 
Spodſt, fcornful, contemptu- 
aus. inlolent. disdainfal, 
(fætte en ſpodſt Mine op) to 
et np & disdainful Counte- 
nance. 
Spodſthed, Scornfulneſs, In- 
" følence, Contemptuousneſt. 
Disdainfulneſs, Arrogance. 
Spodſtkt, in à disdainful Man- 
ner, mockingly, inſolently. 
Spole, 2 Spoel, Quill ta 
wind Varn on. 
Spole, v. to fpool, 
Yarn on 2 Spool. 
Spolet, ſpooled. 
Spolorm, as Maw-worm, 
Sponton, an Halfpike, Spon- 
: taon, , 
Spor, sg Trace, Track, Print 
of the Foot, (af Vildt) Aba- 
ture, Footing, Foning. 
Serain, View, Slat, Trace or 
Track ofa Deer. (afet Hiu 
Track of a Cart-wheel. ( 
ge) to follgw the Track, to 


wind ” 


Le) tan € eN 


erase the Wey. (h 


te tråce the Ways 
found oue the Wa 
" komme paa Sgt 
Beie) I Shall fo 
Ring af ADgEt) N 
a 
— vært) . 
"Srep, —* 
a 
ir un c ke f 
rſe. ( œber 
ther, ) 
Spore, v. to trace,: 
Footiteps, (æeil, 
er wind, ? fora 


be fa 


che R 

Spar. . 

Sporejeru, (baé 9 

gerne) 2 Jjagging 

Sporemager, aSpi 
rimer, i 

Sparen, Tracing, 


Sporhund, a Lig 
tingdog, 


Sportler, Perquiå 
dental er extraord 
fits. 

Spor, Reproach, | 
Infamy. Affront, I 
Disgrace, Abuſe 
der) a mocking St 
game, (drive Spel 
ta mock one, play 
make a Fool ofer 
him, make a Lew; 
of one, to flont athᷣ 
Gpot med Relig 
fport with Religi 

Spotte, to mock. 

jeer. banter, derit 
(coff at. 
Sportefugl, 2 Mock 
der, Jeerer, Bantere 
Scorner $" Carper 
Cavwiller. Faultked 


6 


So ) e88 ( & 


Mire, Slouth or Sørine, Canfaae) —E 


58 behoove, to be 

tinefs, Filthi: cent, befegming. . . 

ele Fine, SE befeem 

ret, Carbefdet) — ing» becoming, fit; proper 

ilver, (af Miner, … meet, feemly; i 

Silver, (Nalen Sømmeligen; in detent Mans 

r-pnwder; ner; becominglys 

1 Vein ofSilverin Sømmelighed , Decenty, Be: 
comingne!s, Befeemingnefs; 


argentine. Seemlinéfs , Decorum. 

thin Plate of Si: SømsmingySenming. Hemmings 

r in Plates, Sømfmed, f. Nagelſmed. 

, Silver-brocade Son a Son, 

Litharge, Såndag; Sunddy, 

Iverore, SGsndegs, dominieal, « 


mivrereblourec. Sondage Bogftav; dorhinieal 











the Silverfeer, — 

tharge; råen, — 56ndageRlæber, Sunday ve 

vr hogreys feftival Elothes, 

Silvermine, Sanden, Soi - 

filvercvims Sonden, adj. ſoutnetn, au⸗ 
ftral, meridional 

Spangles. Sønder, adj, brokem totn lin 


a Gentleman of . Pieces i 
Sønder; såv. in Pieces; 

inEsfay or Trial Sønderbrede; fourh Larirudey 
Senderbrækte, f. fønderbrge J 


des i 
Senderbriſte/ to crack, plit / 
ch of Silver, burft; i 
Prefs for Silver: Sønberbrubt, broken dt bro · 
ken in Pieces; 


er⸗Tallerken, 4 


icharge Sønterbruften, erackr burſt, 
ompareils Sønderbesdé; 10 bresk in Pie 
verplates ges or afunder; to erack ut 
' Silver-wirés brøle, 


Sønderbrybelig, fragile, frei 
før bviteles 

erweed; Sønverbrydelighev, Fragi- 
33 ——— 

erwines. + Sønderbrydelfe, 2 Bresking in 
fe med) 4 Nail, | Pietes, 

Yøtterfer) Bradss Sønderzuive, tv É 0 ſwman. 
Stæbder) Nem. rbeterde 
————— —3 tø pulverize, 

Såndergnidelig; tritnrable, 

læder) to hems Sønperenidttimej; a Grinding 


fmall, Trituration. 
(Free Søn: Van 


a Silver Tum - 





Sorenge, (med Galt) to pow: 
der, ern with Salt, (føgenge 
en Der) to bresk. force open 
ea Doar. (ſorenge i Laften) 
to blow up, teo fpring. 
(ſprenge fra hinanden) tø 

fpring, burft, crack, 

. SByprenge, (med Band) tø 

… fptinkle, befprinkie, 

Sprenge, (folde for meget) ce 

ftuf or cram your Guts, Cen 

Heſt) te founder a Horſe. 


" Gprengen, Syringnittgr 


Springing, Burftings Crack» 
eing. —88— Cramminꝑ. 

re uglærd, prefoundly 
earned, . 


Sprengt, ſprinkled. (førengt 


let med Galt) powdered 

,: with Salt, f. Verb, 

Sprette, (ſom Ild) to erackle. 
(fprette op) to rip, unſow. 

fprette i Sovne) to ſtart. 
arcle, Eſprette fom Fig) 
to ſpurt. 

Gpring, 2 SAL Jump. Skip, 
Friika (en Bolds) a Re- 
bound. (taae paa Søringet 
at gaae fil een) to be upon 
the Wing, be all ready tø 

o to one. to be acoing, 
—— paa Springet at giore 
fin Lykke) to be in 2 feir 
Way to puf h your Fortune, 
(giøre ØB pring) to take or 
make a Leap, Spring or 
Jump. (i fuld Gøring) ean- 
tivy. full Gallop, (i fulde 
ring, full Career, 

S&rumføring) Gambo!s. 
Summerſaults. (6. paa Kobe 
fen) Spring on the Cable, 

Spring, Bilbevæly) s Spring. 

Spring, (til Soes) the Tides; 
Springtides. 

Sprinadando, 2 AMarachin- 
dance, i I 

Springe, to ſeap, jump, ikip⸗ 
friik,. (fade en Mine (prins 


So ) 60 S⸗ 


finer — 
ine. Cføris 
Band) to gut kh 
fra hinanden) to 
Cføringe forbi; 
gåde ) to emir. 
over. (fpringe f 
te be prefently 
of the Houfe, 
reat Pasſion. 
am Jordvexrte 
— Cy 
23238 
up. Of. paq) to 
tipon. (ſpringe 
Der) to fy ej 
ud, ſom en SI 
forth. guf h on 
le maae fpringe 
» tø fell or 
Coar, he muff 
(ſoringe ifuaften 
up. (ſprinqe ti 
bound. (foring 
FR to be putt 
lade føringe 0 
to put to the St 
ge fom Dyr) to 
ge af Blæde) te 
to exult for Joy 
ge fra Naaen, 
keelhale one. ( 
Dyr for Qnnel 
cover, leap. (fø! 
Heſten) to leaf 
back, 
Springer, Lesapin 
(fom Blods) G 
ſ. Verb. 
Springer, a Lesp 
a Vaulter. Tr 
paa Ridelkolen) 
(i Skakſpil) Ki 
Søringer, (i & 
Springet, (pic i 
- Sheer of e Ship 
Springfiær, » 5: 
Springflod, 2 J 





Sp 


+ Powder-chefts, 
C(vaa Rideſto⸗ 
ngale. 

petulant, pert, 
ton, mertlefeme, 
til Soes) Spring- 


Spurge, 
» Springwater, 
ater. 


'rellis, Grate or 
599gdom) a putrid 


ngemaal) 2 Lang- 
Inguet (Tale) 

æle ) Voice, 
, uforſtaaeligt) a 
» Jargon, Cant, 
foͤrſtaaer faadant 
Canter. ( ſtrive, 
gelſte Sprog) to 
ak englifh, (ud 
get) ſpeak our, 
ud med Sproget) 
» is filent. he- 
g forfaaer Spro⸗ 
przhend the Mea- 


ivtſted) a Saying, 
Pasſage. 

n Idiotiſm, Pro- 
speech, 


ielnelyd, Articu- 


iſt, a Grammer, 
dertil) gramma- 


, 2 Grammarian, 
a Philologer. 
Philology. 

Grammar. 

a Grammarisn, 


ø 8 Language 


a grammatieal 


) 847 ( 


Sp 


Sprogriig, fentencious, fall 
. of Sentences, 


Sprogffole, a Grammat- | 


ſchoo 

Sprogviis, by Sentences. 

Sprad, eager, brittle. (ſ. 
ſom Bred) criſp. 

Sproite, a Syringe. Cat ſlukke 
Ild med) a Fire-Engine. 
prøite, v. to fyringe, (quirrt, 
ſpout with a Syringe, to pla 
With che Engines. (ſ. over 
to fprinkle, ;befprinkle or 
afperfe with a Syringe, 


Sprøiterør, the Spout of 2 


Syringe or Fireengine, i 
Sprøicteflange, a Leatherpipé 
for a Fireengine. 
Sprsitning, Syringings 
Squirting. 


Sprude to ſpout ſpurt. (af: 


Spyttet ſtyver ud) to ſputter. 
(forude over) co afperfe,: 
befprinkle, (fprude Jid) to 
vomirt. 
Spruden, Sprudning, 2 
Spouting, Spurting. 
Sprukken, crackt, chinked. 
chapped. 
Spunds, a Buag. 
Spunden, fpun. 
Spundſe, ſpundſe til, to bung. 
ſtop up a Caſk with a Bung. 
Spundſehul, the Bunghole 
ef a Caſk. —— 


Spurre, 2 Sparrow, 


Spurrebagel , fmall Shot, 


Half hor, 

Spurrehøg. a Sparrownawk. 
pyd, a Cpear, 
kaſte) a Javelin. 

Spydſtage, a Spear ſtaff. 

Spye, a Vomit, Vomiting, 
Spewing or Cafting np. (df 
Fluer) Fly - blow, 
pye, v. to vom, 

Spyedue, a Fly, that taints 
and fill Meat with Maggote- 


Flefhå 
dl Syven., 


Lånce, (at 


⸗ 


+ 
Fyns t. 
' 





Sp sa8) 6 


Spyen, Vomiting. Spuing. 

Spyegatter, (til Skibſ) Scup- 

st — 
pyt, Spittle. 

Spree, fo ſpie, ſpaul, caft 
Spittle. (fpotte ofte) to fput- 
ter, 

Spytt „a Would. be-wife, 
Sir — - weuld » be, 
Niperuſt. Chitriface, 

Spytteftiur, Salivation, Flux- 

ng. 

Spytten, Spitting, Spawling. 

Spytrepotte, Spit-box. 

Sqpadron, a Squadron, 

Sqvalder, Prartle, Tattle, 
Babbling, Chattering. 

Sapalderpoſe, a Tattlinzba- 
et, Blab. 

Savaldre, ct Vtattle, prattle, 
titele- ragele, 

Cqvar, f. Er. (fqvat der faldt 
ban) f(nuelch he fell down. 

Sqvatſeed, very fat or cor- 
pulent. 

Svoppe, qvoppe, to be ſat 
or plump. 

Staader, a Beggar, Mumper, 
Way-goer, & Tatrerdemal- 
hon. 

Staaderagtig, 
poor, mif: able, 

Staaderkonge, 2 Beadle of 
Begears. 

Staaderpak, a Company of 
Begyvars. 


begaatly 


Staaderpoſe, a Beggars Wal- 
] 


et. 
Staat, to ſtand. (ſtaage aa⸗ 
ben) to be open. (ſtaae an, 
Ove) to like, — 
om &ørfter) to briftle, (fane 
ad"er) to ſtand Gadfacher 
or Go Imorher, 'ftaae under 
Gevne) o heinArrs. (ſtaae 
op fra Bordet) ro tiſe trom 
Table, (ſtaae ſem ct Uhr) 
ta be down, (ſtaae i Slagt⸗ 
prden) to be drawn up in Bat- 


tlearrcy. (det Kar 
ie is ar your Disp 
bi) to ssfift. ſtand 
Cour. (faae efte 
attempt upen om 
Cempals one's D: 
age) to run the 
ft) to ſtand ſure 
Footing. (ſtaoe 
Warrant or paſe 
for. (Haas inde 
bail one, pafs yo 
be Security for h 
Blomſter ) te b 
blowing. Ci. f 
hefirare, be in Si 
iged Jorſtaaelſe u 
good Intelligenc 
ndance wirh 
(lys kue) ro be al! 
ør Blaze. (faaet i! 
to lie in one's P 
him. (det fi. eil mi 
me. (flade ved 
fubfitt, be in Fc 
fig) bear up, to k: 
yourGround octe 
ling. (ban fod fi 
ffiønt han var ikke 
fom bans Modi 
ore up however, 
was by far not 
his Antagoniſt. (i 
to be an able Man, 
to ſtand upon a ge 
(Hvorledes ſtagerd 
do you dø, how go 
Squares, (blive fl: 
ſtop ftand ftil.. ( 
fænfninger) co ſta 
(ſtaae hoit reven | 
be greatly inFivet 
be highly in one's8 
meen ſtager væ 
men) the Army h 
it's Camp ar che 
Rhirer(f. file, ft 
fo ftagrate sr nm 
Chaae i tære) to 
Prentice, be in ÅR, 





St 


rſtage ſom Godt eller 
attent. (foreſtaae, 
to be over, to go- 
taae daa) to laſt. 
„ tilfiende) to ewn, 
dge. (ſtaae ved fit 
ftand to your Pro- 
rae op) to rife, get 
eet, get up, 
id or ftand our. (ff. 


to fuffer, (ffaae, 


hunimng)to be ſituat- 

aager ſig vel) he is 
dan, he proſpers. 
han faner fig flet) 
to his Shifts, his 
eina ſad Cafe, (det 
hos ham) he has a 
ll furnifhed. (jeg 
a Springet af gaae 
uft going out. 
deres Tienefte) tis 
jervice or to ſerve 
ſt. derhen) ie keeps 
.( ſtaae Skildtvaot) 
Centry. (Eſaae i 
be in ſuſpenſe. (ft. 
to (tand loitering, 

ftod fam paa Ho⸗ 
i Hai:s ſtood up an 
aae for, være ane 
2?) to beantwergble 
3€ tilbage) to ſtand 
(faae tilbage og 
»efordret) to bene- 
(han faldt ned dven⸗ 
ev ſtaaende paa fine 
sm en Kat) he tum- 
.on high but lighe- 
isLegs as 2C2'.(faa 
erden har faaet) 
Norld ſtood. (faae 
Naale) to fir upon 
(ſtaae t fit eaet 296) 
n your own Light. 
ſtaaer paa elleve) it 
eSiroke af eleven, 
ſtaaer ikke ret paa 
is oti the Hinges. or 
ne. (det ſtaaer gir 


(fade - 


(det 


pb 


( 849 ( St 


et Forfeg) the Trial isall, ie 


is bue a Trial. (det fa ce 
ſeredet) ice is wrirt-n,  (fom 
der faaer ſtrevet hos Horate) 
according to the Words of 
Horace, (det har flaaet i 3 


. Mar) ie is of a three Years 
Standing. (mine Penge ſt. i 


Jordegods) my Money is laid 
our in Jandet Eftaces, (i Al⸗ 
manaffen ſtaaer godt Veie) 
the Calender promifes fair 


. Weather, (Huſet faaer hoit) 
ftinds on 1 rifing, 


the Houſe 
Ground, (Veiralaſſet ſtaaer 
paa ſmukt Veir) the Weather- 
glafs points out fine Wea- 
ther, (Violinen ft. godt) the 
Violin ie well tuned. (des ft. 
fa pen) it is yet undecided, 
unſettled or doubefu'.(hvors 
ledes ſtaae vi med hinanden) 


haw do we agree wirh one. 


another. (Gædern f. ſiukt) 
there is a fine Shew of Corn, 
(ſtaae under een) to be fub- 
jed ro one. (Taarene ftode 
ham i Øinene) che Tears 
ftool in his Eyes, (ſtaae Ans 
frelfe) to "be in Aurhoritv, 
(den Kladning fi. eder vel) 
that Suit does well upon you. 
(ſt. eens Huus fer) to k-ep 
Houſe for one, (det faaer til 
mig) it is left ro my Discre- 
tion, (medens det fod pag) 
while it laſted or was a 
doing. (ſtaae ved fin Accord 
toftand to your Bargain. (fl. 
fig imod Feberen) to be Proof 
againſt the Fever, (flage et 
baardt Aorhør ud) to pofsa 
fevere Teſt. (Sagerne ſtaage 
endnu ved det ſamme) che 
Affrita are ar rhe fame Pafs, 
(ban giorde det, faa det ſtod 
efter) he did it with a Ven- 
geanc?, | 


Staaen, Standing. 


Staaet, 


I 








fe ) 840 1 8 


CSlpceericbod, 3 Grocer's-fhop, 
andel, Grocery. 
Speceriebaudler, a Spicet, 
Grocer. 
Crede; Speciedaler, s Rix 
dollar in Species, 


Speciſikation, ſ. Sortegnelfe, Sp 


Specification, Particulariz- 
ing of various Sorts or Num- 
ber of Thin 

Specificere, (giøre Borteguelfe 


, Buer) to fpecify or perticula- 


rise the varicus Sorts and 
. Kinda of Things, 
Spectabel, .a — 
Spedalſt, leprous. Cen Gye: 


dalſ) a Leper, leprous Man, 
Speda hed ) Leproſy. 
Spee, Affront. Cantumely. 


GSpeide, to efpy. watch, ſoout. 
Sveider, « Spy Scont, 

8 k 2 e 
Speiderfe, inclined te ſpy. 
Speidning, Efpying. Scout- 


mn 
Spell, a Looking-glefs: Mir- 
ror, (at førne I Voggen) ⸗ 
Pierglafs, (paa ct Skib) 
efte behold 
e to beho nr 
Facein 663 look —*8 it. 
Ci een) co take Example of 
one,  . 

Speilglas, Plate-Glafe, the 
" Glafs of a Lookingglafs, 
Speiltarpe, a Carp witch y 

ut great Scates, 
Speilkouſt, Catoptrics. 
Speilmager, a Lookingglaſa- 
moker, 
Speilremme, a Looking-glafs- 
… frame, . 
Speilrorte, a Ray or Ray ecu- 
ata. 
Sorilſkimmel, a white ſpec⸗ 
+ kled Horſe. 
” Spek, Lard, i 
Gpekhoker, « Chandler, 


Spelte, tolerd, 





wi 


ather your Ned, 

your Pocket. 
Spekrebret, a Lerding i . 
—— eee, —— . 
g naal, 8 ing 
Spekket, larded. 
Spekulaut, Speculato. 
Spetnlation, Speculensk,: 
Spekulativ, ſpeculativa. 
Spekulere 


e Tpecuiat uu 


per yourfelf… Chi 








eare 
Spelt, (et 
Spen bt al. 
Spendere, f. være frigive, 
Sperhage, n Bickern. 
Sperre, to bar. ſhut up, fsR 
sd up. he Shot: 
perring, ene at a 
Blocking up. — 
Spette, a Pecker. 
Spermeife, sa Tiemouſe,. 
Gpette, a Speckle. Spot, 
Spettet, fpeckled, ſyoxi 


mailed. 

Sphere, Sphere. 

Spid, a Spit. (fætte paa)» 
ſpie. 


Spidde, to fpit, to empaleses 
Spids, (Top) the 9 or gum 


3 


" 


—F edge, at a —28 
eck. ar en ven) et 
of a Pen. (af en Ski 
the Gusfer, (fvadfe. Grit 
Vigae) Prickles. Caf en Kriu 
bær) the Head of an Arop 
(byde Fienden Gpidfen) fo 
make Head againſt, beer op 
with. (af en Kniv) the Poiet 
of a Knife. (bsrefe GyN 
af Ære) the Pinnacle ct 
higheft Pitch of Honour. 
Spide, ſpidſtig, pointed. pitch 
ed, poienant; prickly, 
Spidsborger, 2 Cie. 


Spidsbub, e Shorper. Rogur 
Chest: Knave, R | 
i —66 


ge 70 0 








Se9281) St 


the Townwalls, 
unicipal. Law, 
r Bed of State. 
, the Regifter, 
re Parlour. ” 


iv, the Drammer 
-Trainbands,: ”- 
he Standard: Ba- 


tholder, f. Stat, 
ed. 


de i Nod, Fare) 


expoſed to Dan- 
ft) 4 refty Hor- 


fe forter) to cur- 
Vinger) to clip 
Se 
kortere. 
rurtailing. 
eller Rigoſtæn⸗ 
:ates ofthe King- 


:d, ſteady. ſettled. 


always, conſtant- 
sally. , 


tintvæer) to ſtake 
nes, to pur Stake 
tænge for) to bar, 


ralk, Stem, Shank. 
oles. (til Skibs) 


Barring. Barrica- 


s of Dirt or Mire. 


prinkle, befprine 
e. (med Starn) 
r daub with Dirt. 


e, a Watering- 


eller COvatt, a 


Stæankning, Sprinkling, 
Splaihing. 


Stoœr, (Fugl) a Starling: (paa 
Øiet) a TCataract. RG 

Srærblind, purblind. 

Sterblindhed, Purblindnefs, 


Srtærgræs, Sedge, Sheer- 
graſs. 


Sterk, (af Kræfter) ftrong. 


robuſt, vigorous. lufty, ſtur- 

dy. (mægtig) ſtrong · potent, 

—*— ærk i en Ting, 

idenfab) well verfed or 
fkilled in sa Thing, Scienée, 

(ſterk Gefætning) 2 ftrong 

Garrifen. (ſtert Armee) 2 

numeruus Army, (ſterk For⸗ 

bring, Gum) 2 large Sum, 

(ftæri Affætning paa, Bare) 

a quick Draughe, Urterance 

of Goods. (færf Handel) a 

brifk Trade. (færtt.Jaalæg) 

a burdenfome Impoft. (færk 

Competitor)a powerfulCom- 

petitor. (ffærf Slag) 2 vie- 

ent Blow. Stroke. ært 
HRabd) folid Meat. (ft. Bind) 
a high, violent Wind, (ſtærk 
Drit) ftrong Liquor. 

Sterkhed, ſ. Styrke. i 

Stærkt, adv. (heftig)violently. 
vehemently. (æde, drikke 
færft) to eat, drink much. 
(Erige ſterꝰt) to bawl, (man 
faler ſterkt herom) there is a 
xreat Talk about it. (befætte 
et Taf ſterkt) to put much 
upon 2 Number, (recom- 
mandere cen ſtarkt) to re- 
commend one highiy. (deg 
lugter ſterkt) ie has a ſtrong 
Scene. 

Stævn, Cpaa et Skib) Stem, 
indre) Apron er falfe Stem. 
Oploberen påa 6.) Stem- 
on,  (agrerfte) Sternpoſt. 

Cindse,agtert) falſe poſt. 
ba Stev⸗ 





et 


Stævne, a Meering, Rendes- 
vous, Appointment, c 
Stævne). Setsen) v. to 
ci'e, fummon, (Jævne for 

en boiere Ret) to appeal. 

Srævnemaal, f. Stevning. 

Stævning, e Citation. Sum- 
mons. (Continuationéss) 'a 
Reſummons. 

Srævnefætse, to fir one 8 
Meeting or Rendevous. 

Staffage, the Trimming of a 
Suit of Clothes. ' 

Staffelet, (en Malers) a Psin- 
te''s Eaſel. 

GStaffere, totrim, to gerniſh. 
embelliſh. ſet off, edorn, 
anrich. (ftaffere en Dat) to 
trim, , 
afferer, 2 Trimmer, 
taffering, the Trimming, 
Garniſhing. 

Staffet, Staffette, sn Expreſs, 
a Courier. 

Stag, (Soeterm.) Stays. 
(Bagſtaq) Backitays. (Borge 
fag) Fallftays, (Bovenblin⸗ 
debagſtag) Spritftay-failcra- 
nelines. ( Borfangsltaget ) 
Foretopftav. (Sorbrar⸗ 
ftangsftaget ) Foretopgal- 
lantitay. (Jokkeſtaget) Fore- 
ſtay. (Storſtaget) Mainſtay. 
(Storeſtangnaget) Main- 
topſtay. (Storebramſtangs⸗ 
ſtauet) Maintopgallantſtay. 


(Meianttaget) Misfenftay. 
( Krydsfaget) Misſentop- 
malt ftay, (Vaterſtaget) 


Bobitzys. (Øtropps) Collar 
of the Stay, (gaae over 
Stag) tø tack ahout. 
Sage, a Pole, Srake. 
Stage, (fig frem ien Jram) to 
fhave a Prame, to mave in 
it by heaving at a Pole, 
Stagviis, (hive Ankeret ſtag⸗ 
viis) to heave fhort, 
Srat, (Hseſtat) a Rick, Hay- 
riek. Cock. Stack, Mow. 


) 888 (| tt 


Stakaande, 2 
nefsof Brea! 


Seakaandet, 
fborthreach 
Stakaandigh 
. pf..Breath. 
Stakke, to 
Ha 


Seatier, fho: 
Stattethed,“ 
Stakkeet, S 
Staccade, 
leg. 
Stakkel, 4 ] 
Wretch. 
Stakkel, (2 
or Wiſetaar 
got Staffel 
a fimple, ir 
Stald, 2 Sa 
Staldbom,as 
Staldbroder 
Comrade. F 
ner. (i e: 
league. 
Staldbroder 
ſhip. Parti 
Stalddreng, 
boy. 
Stalde, to (ta 
a Stable. 
Stalde, f. ſt— 
Sraldfeder, å 
Staldkarl, 
Stable. (i 
gaard) ⸗n 
Staldmeſter, 
Stable, an 
ſtaldmeſter) 
Horfe fo 32 
Srald:Øren, 
Stal!drum, $S 
Staldſtnd⸗ si 
Sralle. (pi 
ſt ale 
Stam, ſtamm 
Cen Stau 
Stutterer. 


St ) 853 0 Gt 


he Aorta or great 


i Feefimple, 

et Træ) « 
;» Trunk ar Body 
af en Stotte) the 
Pillar, 


læatſtab) —X 


lvule, Delcent, 
»ExtraQion, Off 
seage, Pedigree, 
Kort) the Stock. 


Eale) to ftammer, 
mer or fanltef in 


fra eller ud fra, 
draw your Ori- 


(amme ud fra) 
rom, 


t Book af Genea- 
digree. (en Stu⸗ 
cholar?s Remem- 
k of his Friends, 


taver, radical 


r, the Father, 
ft Ruler'of a Fa= 


a Stammerer, 


Feeſimple. 
the Lineage. 


Stoden i Talen) 
8 Stammering, 


m, Fainily-Name 
e. 
a primitive 
Stammerer, Stut- 


e, f. Stamtavle, 
f. Stamtræ. 
bem, the Arms of 


rear, bray. peund, 


Stampe," (med Soden) te 
amp with the Foot, Co 0 
ned, ſom Skihe) to heave am 
,… fet, (i enValtemolle) to full, 
. mill Cloth, 


Stampeha mmer, a Hammer 
in & Fvlingmill. "> 
S-ampemølie, 2 Fulling-mill, 
Stampen, Stamping. 
Stampeverk, (i Biergvært) a 
Mill in which the Marcatire 
is pounded, 
Stampning, Beating»| Pound- 
Sing. * 
Stamtavle, a geneslogical 
Table, sm Keren og 
Sramtræ, 2 Tree of Confang- 


vinity, ' 

Srand, (Kang, Kald) Stare, 
Condition, Degree, Rank, 
Quality, Calling, Profesfion, 
Place, Office, (Zilfand) 
Srate, Cafe, Condition, Pu- 
fture, Way, Order, Dispofi- 
tion or Circumftance, (Hers 
tkomſt) Extraétion, Defcent, 
Family, (Ufoldighedsf and) 
State of Innocence, (være 1 
Stand til)to beable, (fætte 
i Grand) to fir up, tø putin 
good Pofture, (cen i Gtand 
at gigre noget) to enable one. 
(fætre i forrige Stand) ro re- 
ftore or blifh sehing» 
fettleitagain, reftore toit's 
former Stare, (forandre fin 
Gtand, givte fig) to alter 
your Condition, to marry, 
Gagen er i (amme Stand) 
the Bufinefs is in the fame 
Cafe, (leve efter (In Stand) 
to live like yourfelf. 

Stand, (Stade) Stand, Poft, 
Standing, Place, Statio: 
(bolde Etand) to ftand 
our, ftand to your Tackling. 
keep Ground,  (iffe holde 
S) to give Way or Ground, 

LG 




















at ) 864 ( 
—— * 


Standart, a Standard, Ben 
ner or Guidon. He 
Stander. s Poft or Stake. (ét 
Plas 8lag) brosd Pendant. 
Standhaſtig, conſtant. firm, 
ſtable. fte:dy. sunfhaken, : 
Gran: paftigen , conftantly, 
rmiy. — 
Standha bed, Con ' 
. —æ——— 23 
faſtneſs. Seesdineſs. Stout- 


nefs, Reſolutios. (tabe ſin) 


to fall fram your Reſolution. 
Standmæoſtg, convenable to 
your State or Condition, 
confifting with it. (leve ande 
mæsfig) to live up te your 
Condirion. - 
Standqvarteer, 2 Station, 
Crandeds . a Counrt-meartial. 
Standſe, to (top, ftay. make to 
ftand. fill, put a Stop to, 
(hoſde op, opføre) to ceaſe. 
pauſe, make a Stop or Pauſe. 
(Faac file) to ftop (hore, to 
and ftill, (ſom Handelen) 
to languiſh. 
Srandsmæsfig, ſ. flandmæss 


8. 

Srandsning, (Vands) Seag- 
nation, hy: 

Srandsperfon, a Perfon of 
Quality. 

Stang, a Bar, Pole, Perch, 
Cat maale med) a Perch, 
Rod, (Skibet) Den Deel af 
Maſten, fra Mærfer til Top⸗ 

" pen. ( Forftang ) Foretop- 
maft, (Krydsſtang) Mizzen- 
topmaſt. (Storſtang) Main- 
topmaſt. (£af) a Stick of 
Sealingwax. (tet Fuglebuur 
a Perc ingftick, (for Hons 
e Henraoft. (af Guild eller 
Selv) an Ingot of Gold or 
Silver, (holde cen Stangen) 
te besr up againft ane, be 
even wich him, (af Bidſel) 


a Canon. 


Gt 


er, Ti 
dei, 


StangcitBel, Ben 
Herns. 
——— 


SrangEugie, a 
Stauglakt, 5 
t 


Sticks, 
Scan, aStink, $ 

hel 
Stapel, (til Gt 


; | * 
Searb De Re 
Seat 


» 8 State, 
r (fri) 2 Commo 
public. - 
Seatholder, sLor 
-. Governor, VK 

Holland) Stadi 
Statik, the Stati 
Statiſt, a Politici 
6 medien) cute |] 

tatsanliggen 
affairs —* 


Statsfange, 
tate. 


Statsforfatuing 
tion, ' 





8 
i. 


Srarsgreb, Craft 
of Politics. 


Stateklog, peliti 


Politics. 
Statsklogſtab,! 
Statskonſt, kolit 
Statsmand, asSts 

litician. 


Statem ini s. 
Srate, fer, 


Statsraad, che | 
State. 





St 


„a Statémaxim, 
„Matters of State, 
tair, a Secretary of 


Statue, Figure. 

s 8 Pede ſtal. 

o ſuppoſe. (Exem⸗ 
to make an Exam- 


Stature, Pitch or 


Starute or Bylaw. 
aughty, arrogant, 


Haughtineſs, Arro- 


tok) a Staff. Stick. 
neralffan) the Head- 
ofan Army, (Vis 
Crofier, (Alder 
e Support of old 
(en Tonde) a Stave. 
e Shepherds Crook. 
iner) a Rod. 
ſpell. (fig UN) to 
conjecture. 
2 Syllable. 
d, an Accent. 


ral, the Quantity of 


e. 
, C(hog Bobkerne 
r Staves, Pipeltaff, 


Er. føje fra) to af- 


and, fendal Bon- 
ſe fra) to emanci- 
" Peafantry from 
Indage. 

andets Looning, E- 
ion ofthe Peaſantry 
dal Bondage, 

il Gierder) a Hedge- 
Hedge-prop. 

lee, Room, Stead, 
ted i en Bog) a Pas- 
e, (antage: Barus⸗ 
dopt. Chan fan ei 


) 855 ( 


St— 


røre fig af Stebet) he is nor 
able to ſtir. (i hans Sted) in 
Lieu of him, in Stead of him, 
(var jeg i eders Sted) If I 
were you or in your Cale, 
(vœre i eens Steb) to fupply 
one's Place, ſtand in his 
Room, (komme i eens Sted) 
to fucceed one, become his 
Succesſor. (nogenſt.) ſome- 
where, (nogenſteds hvor det 
endog er) anywhere, (andens 
fteds) elfewhere. (ingenſt.) 
nowhere. (afleftedé) every» 
where, (dræbe cen paa Ste⸗ 
- Bet) to. kil one upen the 
Spot. (paa Steder) our of 


Hand, immediately, inſtant- 


ly, in an Inftant, 


Stedbarn, 4 Stepfan or Step- 
daughter, 


Steddatter, a Step-danghter, 

Steders Beſkrivelſe, Topo- 
graphy. 

Stedfader, 2 Step-father. 

Stedſorældre, Step-Parents, 

Stedmoder, a Stepmother. 


Stedmoderoblomſt, three Fa- 
ces under one Hood. 


Stedſe, always, at any Time, 
evermore, ftill, continvally. 

Sredføn, Stepſon. 

Srtedføfter, Scepåfter, 


Stedſeverende,  perpetual, 
everlafting, continual, eter= 
nal, endleſs. Ek 

Stedſevarenhed, Perpetnity, 
perpetual Duration. Con- 
tinuance. 

Steeg, roaft Meat, 

Steegfad, s Fryingpan, Stew- 
pan. 

Steegheed, piping-h-t, 

Steegt, —28 (i Panden) 


ried. 
Gteege 


X 





St 


Sreegvender, a roafting Jack. 

Turnſpit. 
Steen, Srone, (yiste til) to 
petrify, turn . to Stone, 
Colive fil) to petrify, be 
turned into Stone, .(lægge 
en Steetj i Veien for cen) to 
thware or "gro!s one, (An⸗ 
ftodeſteen) sScumblirg-block 
or Srumblinz-ftone (18rugt) 
the Srone of Fruit, the Ker- 
mel, (i Sfaf)a Pawn at 
Chefs, (1 Dam) 2 Man at 
Dratighr. Ce Blocen e'ler Ny⸗ 
rene) rhe G avel 2r Srone in 
the Blidder er Reins. (Bro⸗- 
ſteen) Paving-itones, (Glat⸗ 
teſte ne) Sieek- itones. (Pct 
ligner mig ſom en Steen daa 
Hiertet) my Heart is op- 

reſſed wirh Grief for it (da 
leg hørte dette, var det fom en 
Gt en faldt af mit dierte) 
as I hesrd this, my Heart 
was eaſed. 

Steen, (fom er af Steen) sto- 
ny, o'Stne, +» 

Stenagtig, ftony, rocky, 
fcab'ous. 

SBrteenbænt, a Bed or Layer 
of Stones, 

Steenbide: (tiſt) the Stene- 
pe'ch. the Ravenous. 

Steenbrak, (Urt) Saxifrage, 
Stonebeak Parflzyport, 

Steenbrakker, a Quarryman. 

Steenbroe, (paa Gaden) a 
Povement. (Broe af Steen) 
a Stonebri“ge. 

Steenbrud, the Quarry, 

Steenbryder, ſ. Steenbræk⸗ 

er. 

Steenbuk, a Chemois or wild 
Goat. (i Dyrekredſen) Ca- 
pricorn. 

Steenbukkens Vendekreds, 
the Tropic ef Capricorn. 


Steenbynke, (Urt) Sonthber- 
wood. 


lund 


) 856 ( 


St 


Ssændsd, fon: 
Steendrivende I 
Steenceg, the Sa 
Sreenflije , a Fla 


ERlagſtone. 
ter ⸗4 
wild Shexost. 


St eeng rube, a 
Screen gruns, (if 
ve 


Sreengulv, : 
wich Stles. 
Steenhaard, ſton 
Steenhierre, a 
lenting Heart 
Heart. 
Sreænbtirie, (Ur 
Gromil, Grot 
Cra . 
Stcenbob, 2 Ha 
or Knbble, ( 
Ruins, (giore 
bob) ro lay e 
G. ound. 
Seeenhor, Asbe 
tus, 
Sreenbugger, 2 
Steenkar, a Stc 
Steenkaſt, 2 Su 
Steenkit, Lirho 
Steenklee, Steen 
Melileg, 
Steen Flippe, a 
s Cl. 
Steenkisvt, af 
or Gap ina Fk 


Steenkul, Seacc 
Steenkummen, 
Steenlæegge, to 
Srecnlægger, 21 
Steenlægning,. I 
Steenlagt, paved 
Sreenliim,, Lich 
Steenmuus, Lich 
wort. 
Steenolie, perreol 





St 


CGugl) Stone- 


, 2 Polifher of 
"of Gems. (Dag. 
Stree- twalker or 


n, 

», Dobbelt Snep⸗ 
) a Snipe, 

Cat flyde med) 2 


Earthen - ware, 
e, Durch- or Delf. 


zelſk) Flint-ware. 


zueen's- ware, 

?, Srone-ftairs, 
the great Morn- 

Eagle - owl, 


Bogtrykkerie) 4 


o roaſt. (i Pande) 
aa Ritt) co bror, 
egning, Roafting. 
f flige) to rifen, 


,… ( Gcegefoe ) 


an, 
ſ. Kiskken. 

a Spit, Broach. 
piping· het, 

ted. 

ſteep. craggy. 

il og Hiul) Wheel, 
teepnefs, Craggi- 


førte) to abridge, 
nake ſhorter, cut 


(Caffe og Theeſt.) 
nd Tea-equipage. 
Ztillads, a. Scaf- 


ev , a Tuning- 


Former -chifele, 
dæmme) to ftop, 


(Ref) s Voice, 


ært) a ftentorian 


). 857 ( 


St 


Stemme, (Votum) e Vorer, 
Vote, Suftrage. (ved de 
fleefe Stemmer) by the 
Majority or Pluralicy ef 

. Voices, 


remme, (i Mufifen) a meto- . 


dious Strain or Tune, 
Stemme, (muſikalſte Ingras 
menter) to tune an ĩnſtru- 
ment, to put it in Tune, 
(ſtemme overeens) to. agree, 

uadrate or fquare, to be 
uitable or agreeable, to ſuit 
with. (den Streug ſt. over, 
eens med den anden) chat 
String is accordant, uniſo- 
nous or of the Sound with 
the other. (V dnerne femme 
ei overeens) the Witneſſed 


are not all in Tale, they 


don't agree or accord w.th 


one another. (det maae ſtem⸗ 


me bedre overeens) it mutt 
not 
ſidſte Tale ſtemmer ei overs 


eeus med eders forſte) your ' 


laft Words claf h or interftre 
with what yon faid hefore, 
(Ord og Grermæger ſtemme 
ei overeens bog dem) ;he Ac- 
tions bely' their Words. (f, 
i med) to fing in Concert, 
” ding a Tune with, join with 
that of another. (iffe femme 
ovdereens) to disagree. 


be fo discrepant, (eders 


Stemmers Samling, Scruti- 


ny et Vores, 

Stemmensal, (hos Skoema⸗ 
gere) the Shoemaker's great 
Needle, 

Stemmen, Stemning, (Ins 
ſtrumenters) the Tuning or 
Putting an Inſttument in 
Tune, . 

Stempel, a Stamp, Inprefs, 
Print, 

Stemple, to famp, put s 
Stamp upon. 


Stempler, a Stamper. 
Stemyp⸗ 





St ) 388( St 


Stempler, ſtamped. (femplet Stierneanis, Indu 
Vapiit) ftamped Paper. Stiernet, ſtarry. 

Grempling, Sramping. (Myt- Srternebiæmel , 
terie) Conjuration, Conſpi- Heoven. 


ration, > .Stiernekiger,⸗ 
Scene, to ftene, pelt with Aftronomer, Ca 
Stones, r. 
Stenet, ftoned, — —— — — — — — — 
Stenig, fteny, roc m 


y. 

Stening, Sconing. Stiernekigerſt, al 
rense Ckertce) to fprinkle, Seierneklar, ber! 
aſperſe. (med Skärn) to Stierucklaſe, €: 


fplafh., befparter, — Beternefyndig, / 
Stephen, Stephen. Stiernernes Kre 
tervboe, the Effedis of s Orbit of Scars, 
. deceafed Perfon, Stier neſt ud, a fh 


Gtirriſet, (Skibtterm.) the Srieruetyder, an 
Stearage. Setiernec yders Sig 
Gterliug £ Fund Gterling mun. 
Eretie on) « Pound Stieruery der, 
terling. tierner ydniug, 

Stiaalen, ſtolen, rebbed, Stiernefiſtk *4 
(urrep itious. i 

Gtibovrder , Floodgate. Stiernesgle, a N 

Stiæe to —æR Stiert, (Hale) 2" 

to pilfer, purloin, pick, (de ce: 
fiæle fom Ravne) they are - Grifbroder c., f 
lightfingered Fellows, their 
Fingers are Limetwigs, (Tis Stift, Cat fisael: 
den bort) to wafte the Time, or Pin, Nail wi 
fig bort) to fteal, dink, Stift, (i et Rige) 
pe ip d:op privately AWRY: Bilhopric, a Bi 
tiælen, Stealing, . 

Sticeler, a Stealer. (Hæleren ——— * 
er fsa god ſom Gtiæleren)  efa County, 1! 
the Receiver sa as good as j 
the Thief, . Stift amtmandſtab 

Stie, (ſmal Bei) a Path, bailiwick. 
Byway. Stifte, to found, 

Stiemand, a Highwayman, aà fertle, inftirmte. 
Robber. Ondt) eo machin 

Stierne, a Star. (omlobende) deviſe. (ved Led 
an errare Stor. (Zip eller bequeath, leave b 
filfaaende) = Fixed Star. Benfab) te contr: 
Cfom hører til Stierner) 22 knit, engage, mal 

ra), fidersl, (i Panden paa Ship, enter iato F 
en Heſt) the Star or white virh. (ſifte Fre) 
Spør in the F rehead efa Peawe, (ſtifte Forbi 
Horfe. (i en Bog) Star or lem) ro reconcilet 
Afteriik, were fallen out. ( 


ae 
*4 
-» MU 
Sour. 





! 


St 


atei inte Alliance 
C(uUeenighed) to 
fion among, make 
ll out. CBprør) 
dition, ftir up a 


Fonnding, Foun- 
ſtitution. Sotele- 
tion, Ordination, 
under, Author. 
et ) Pacifter n 
r,  Reconciler, 
r)ſa Stirrer, a 
ad er Ringleader 
mn, (Trætte Stifs 


febate » Breeder 


a Canonefs, 
a Canon, 
[. the Chapter, 
a Cathedral or 
Church, 
, 8 Dean, 
ie, a Desnery, 
Stirrup. 
ider, 
Beiret) te rifle, 
send, get or ſtep 
"2 to mount or 
rfeback, (ftige af 
alight, light of 
Horſe. (1 Hover 
Ci Land) to get 
Hoiden) to tower, 
h. (fom Band) 
well. (falde og 
b and fow. (Kor⸗ 
Corn riſes. (Kon⸗ 
Induſtry impro- 
fibs) to embark, 
rd. (i —8— to 
fine Bredder) to 
of its Banks. 
to deſcend. (til 
get up into å 


igning, Rifing, 
Aſcending. Get- 
Towering. Sgar- 


) 8359 ( 


St. 

Stiil, (Skriveart) Stile, Main 
ner of Writing, (gammel ch 
ler nye) old or new Stile, 

ban forer en net) he has a 
ne Way of writing, he ex- 
reſſes himfelf well in Writ- 
ing. (en Diſcipels) an Exer- 
ciſe, Theme. (flau) a flat, 
Inw Stile, Giirlig) elegant 
Stile, (bunden og ubunden) 
Verfe and Profe, i 
Stik, (i Kortſpil) a Trick. 
med Naal) a Prick. (holde 
tik) to ftand firm, hold 
good, to ſtand Proef. (af 
en Kaarde eller Dolf) a Stab, 
Ciffe holde Stik). to fall ce 
nothing, to miscarry, prove 
abottive, 

Stikblad, (paa en Kaarde) the 
Shell of the Sword, | 

Stikbout, (Sfibst.) Esring, 

Stikflod, an Apoplexy. 

Stikfrie, Proof againft a Stab, 
invulnersble, 

Stikbrev, che Hue, and Cry, 
a Warrant fent to purfué a 
Malefactor in order to ap- 

rehend him. (ſende GStils 
rev efter cen) to follow one 
wirh Hue and Cry. 

Stikke, v. (Ringe 2 to ſtick. 
prik,” ſting. (fitte af Vers 
egn) to hide, conceal, out out 
of rhe Way. (ftiffe i Brand) 
to fire, fet on Fire, (ſtikte i 

inene) to be conſpicuous. 
det ſtat mig i Øinene) it hit 
my Fancy. (det ftaf mig 1 
Bryftet) I felt a Pain in my 
Breaft, (fifte i Gield) to be 
much in Debe. (deri ſtikker 
det) thete is the Point, 
(ſtifke 1 Lommen) to flip or 
put in the Pocket, to pocket 
up, Cfifte i Skeden) to 
fhearh, put up 2 Sword, 
" (flitfe under Solen) to 
hide, conceal. (ſtikke under 
fig) to embezale, CDer fiks . 





Ci ) 860 € Gt 
… 8 Glef4,. Cfliffe 


to. hit the Rin; 
to" mike Hole 


Ser aoget under) ſomethin 
is hid in i. (der f.tler Be 
brageric under) there is Km- 

oſture in it. (man Site 


itke troe, at der Kal. faa me: 


Mill in 
. Bitter ham å Naturen) it is 


gen Ondfab under dette ære 
lige Anfigt) you would hard- 
imagine this honeſt Face 


* 
—— fo mech Wickec.- 


nels, (det es det ſom tilt 
ban i Qevcdet) this ieks 
is Stomach. (det 


natural to him. runs in his 
Blaad. (ſtikke i Søen) to put 
ta Sea, (Filfe nd, e ud) 
4 fe Eu aan be. rominent, 
ikke en tå ut 
the —*** ( eu re: 
vere) to grave. (filfe nu. i 
Kobber) to e e. (R 
ud, gaae een — ta 
cut aut, put one's Noſe ont 
of Joint, (ſtikte Øinene ud) to 
put out the Eyes, (Suldet 
ftikker Hinene ud paa ham) 
Gold blinds che Eyer of Men. 
(ſtikke igiennem med en Kaar⸗ 
De) to pierce, ftab., run 
thisugh (ſtikke efter een) to 
make 2 Pals at one. (det fif 
fer ham undertiden) it fome- 
times comes into his Head. 
(hvad har ſtukket eder at J 
handlede ſaaledes) what pos- 
ſesſed you te have sted fo? 
Skibet differ ti Fod debt) 
rhe Ship draw a ten Feer of 
Water. (Skibene ſtak dybt) 


the Ships drew much Water. 


(ftikke vaaStorhalſen) to raiſe 


the Maintack. (ſtikke Hul paa 
en Tande) co broach a Barrel. 
(ſtikke og hugge) to thruft 
with the Poin" and ftrike 
witch the Edge. (ſtikke et Tep⸗ 
pe) to quilt a Blanket. (Som⸗ 
met ſtikker Heſten) the Nail 
pricksthe Horfe to the quick. 


(ſtikke et Glas ud) to empty 


(fifte paa To⸗ 
Seibst.) xo på 
Kitte villigt j 
pay cheap the 
ap i Vinden) 
windward,. 
—— — 
- Stcking. (ba 
i Kroppen) he 
ing in his Bo: 
tikken, bruges 
ſom: (lade ce 
" to leave one i 
in the Briars. 
Stikkende, cick 
Cbline aitfende 
" to be fticking 
Stille pag, to 
fcoff, urter ſan 
captious or ta: 
aßuinſt. 
Stitlebroder, 
Scofter, a nip 
fatirical Fellow 
der. 
Stiklende, nipp 
pvignent. pun 
Stikling, (Fi) 4 
Stikpalme, Holl 
Stikpille, a Scol 
Wipe, Rub, dry 
ten) to Eve 
Wipe or dry Ri 
up, give him 2 
Stikpilſe, 2 Sup) 
Sri" plajter, Svocl 
Stikſaug, a Tu 
Handſaw. 
Stil, ſ. Stiil. 
Stile, C(concipete 
fer down in Wen 
pofe or couch 1 
Stile til, paa, 
afpige, drive &f; 
endearour. 


et ) 861 ( St 





Stilnefs, Tranquilit 
ts, Quier. (i Gtil« 
lencly, without Noife, 

(god) an eleg.nt 


jralk, Srem or Shånk, 
ſ. Srelade, 
dj. MET, quiet, tran= 
»eaceable, calm. (fom 
ler) ſilent fom 
arm giør) quiet. fill, 
ble, (file Veir) calm 
er, (file Gee) calm 
med dille Veir) wirh 2 
(et file Mennefe) a 
modeft, fober, fweer, 
till Man, (file Sind) 
1, tranquil Mind or 
uility of Mind, (jklle 
fen).modeft, calm, 
(føre et file Levnet) 
La quier, private, 
1 lønefome Life, 
) 2 foft Muſic. 
Dan Entry without 
(file Band har den 
rund) ftillWarers have 
jøttoms, (filletaaende 
) ftagnant Water, ci; , 
bende Band) purling 
, (fhde?) Hufh there! 
Silence! be ftilf or 
hold your Peace or 
tel (være file, tie) to 
Int, (sære file, 1ffe 
: fig med noget) te be 
+ not to meddle wirh 
g. (bolde fig file) 
notto ftir, (fdde 
to fir till, keep your 
ot to ftir or move from 
"ace, (holde file) to 
make a Stop, paufe 
a Stop, ceafe, (ligge 
olie ftill, (faae file) 
iftill, ro make 2 Stand, 
fir, (tie ftille) to be 
(være flille) forbear, 
tiet, (Memeen . 
the Army lies fti 






























does not ſtir or mave, (fans 
Penge maae if: ligge file) 
his Money muft flir, 
Stile, adv. fill, quiely, 
undifturbed!y, 
Srifte, (derolig?) to ftill, quiet, 
Hay. (fhille Omerte) ro eaſe. 
asfuage. appeate, blunt, 
ſoſten igete, lesfen or 
lenify Pain, (file Blod) to 
ftsy, ftench or ftop Bleedi: 
(filleYunger) to lay, appe 
the Apper:re, (file Tør) re 
”quench, ftanch your Thirft, 
(Ride Bredt) to calm, ap 
peafe, mitigare Anger; to 
picify, allsy, or gier your 
asfion, (tiille Trætte) tø 
make up a (2uarrel. teconcile. 
compofe,compound or adjult 
2 Ditference, (fom filer Blo⸗ 
Det) ſtiptic. (file Uorden) 
to put 2 Stop to Disorder, 
Cftille tilfreds) to farisfy, 
åppsafe, mitigate, (file fa 
følt) to farisfy, gratify or 
indulge your. Defire, 
rille, (fætte) to ſtate, place, 
put, fer, fettle, order or regu= 
late ſomething. (file Snarer 
for) to lzy Snares to, (file 
Mativitæt) to coſt the Horo⸗ 
fcope of one”sNativity. (file 
Vidner fammen) to confront 
Wieneffes, (file Borgen) to 
potin Bail, be Rail for, (file 
paa fri Fod) to fer at Liberty, 
free or at large, (fhlle for 
Pine) to fhew, to put to 
View, (file (Orden )ro range, 
put, place or fet in Order. ea. 
til Regning) to place to Ac. 
count, (fille hem til, form til 
tens Gotbefiudende) to leave 
to (file fig an) to disfemble, 
feign, pretend, (frue fig taa · 
belig an)to lok filly, (fide 
et Bagbold) to lay an Ambu- 
fcade, (fileen Kanon) to le- 
vel 2 Cannon, (file fg for 
el 














St ) 854 (| St 


Standart, a Standard, Ban 
ner or Guidon . 
Grander. a Poft or Stake, (ét 
slag 8lag) brosd Pendant, 
Grandbaitig, conſtant firm, 
frabl-, fterdy. unfhaken, 
Gran? vafttgen,  conftently, 
firmly — + 
Grandbaftigbed, Conftency, 
Firmnels Stability, Stead= 
faftaefs, S: 
nefs, Refolution. (tabe fin) 
to fall from your Refolution, 
Grandmæesfig, cunvenable to 
your State or Conditi' 
Confifting with ir. (leve fa 
mæifig) to live up to your 
Condition, 
Standqvarteer, a Station, 
Srandret 2 Cowrt-martial. 


St andſe, to ftop, ftay, moke to 














ftand. fill, put a Senp tø, " 


Choldeop, ophøre) to ceafe, 
paufe, meke 2 Stop or Paufe, 


CFane file) ta ftop fhort, to 


and fill, (fom andelen) 
to languifh. 
Srandemæsfig, f. ftandmæss 


ig. 

Standening, (Bands) Stag- 
nation, " 

Standsperfon, a Perfon of 
Quality. 

Staͤng, 2 Bar, Pole, Perch, 
(at maale med) a Perch, 
Rud. (Gfibåt ) Den Deel af 
Maften, fra Mærfet til Too ⸗ 

” pen. (Forftang ) Foretop- 
maft, (£rydsfrang) Mizzen- 
topmaft, (Gterftang) Main- 
zopmaft, (fLaf) s Stick of 
'Sealingwsx, (1 ef guolebuut 
a Perchingftuk. (for Deng: 
2 Henraoft. (af Guld eller 
Selv) an Ingor of Gold or 
Silver, (holde een Stangen) 
tø bear up ageinft one, be 
even wirh him, (af Bibſei) 
2 Caron, 





Stangbidfel, 2 Cano 
Stangbriller, Templi 
cles, 
Srangcirfel, Besm-co 
Stange, (øde) to gt 
to 


Horns, UGE 
Grande, (Reste 
inde 
— 


Stangjen, Iron i 

Stangkugle, 2 Berfhu 

Sranglat, Sealing 
Sticks, 

Srant, aStink, Stend 


neſs. 
Srapel, (til Etibe) ke 
—— 


end a SI 
peraD, 
Grarbli * 
Grad, a States 
,… (fri) a Commonwea 
public, 
Statholder, sLord-lie 
Governor, Vicero! 
Holland) —R 
Statik, the Si 
Statiſt, a Politi 
medien) mute 
Sratsanliggende , 
affairs or Concerns 
Statsſange, a Prili 
State. 
Statsfor fatniug, 20 
tion, 
Starsgreb, Craft ori 
of pᷣe litics. 
Statoklog, politie, v 
Pelities, 
Statsklogſtab, Polit 
Statokouſt, Politics, 
Srarsmand, 1 Staten 
litician, 
Statominiſter, 2 Mir 
rare, 
Statsraad, the Coi 
rate, 








Gt ) 863 (St 


bed, Stiffnefs wich 
sillnefs, | 
to grow ftif with 


ftif-necked.(haarde ”  Defire of going 20 Stodl 


bftinate,, ftubborn, 
Stiffnefs, (Ubevgs 
Infexibility, 

1, benumbed, 
Sparterdaf hes, 
 ftiffnesked, opi- 
tfragory, 

ed, Opiniatrety, 
en, Stubborn- 


ftifen, grow fif, 
Stifening. 
. obftinate, ftub- 


ry. 
sed,  Obftinacy, 
nefs, 

Yr fteadfaftly, ear- 
”gaae ſtivt til) to 
eat Pace, Cfe Riot 


paa een) ro fare, 

ix yeur Eyes upon, 

dfaftly, ftaringly 

1 upen. 

oe, FAN 
uffaaren Heſt) å 
Stonechorſe. 

hair, Set 





w. (lut 
in the Chureh, (paa 
tBridge of a Violin, 
228) a Loom. (den 
the holy See, the 
al See, Sr, Peter's 
tte cen Stolen for 
:0-break abruptly 
give one Warning, 
toel pos en anden, 
vs Errand to ano- 
tie under Stolen) 
conceal. 
fy a Chair - makar. 
» Stool, a Going tø 
have mange Øtoels 
have many 8tools. 





(have naturlig Gtnelgang) 
to have Loofenefs of Bellyg 
Stoeltvang Sroelgangss 
tvang, 2 Tengsmus or vi 





Stof, Stuff. (Giltefof) Silk- 
Siuff. (Materie) Master. 
Argument, Subjed. 

Steifus, 2 Stoic, 

Sioiſt/ ftovie, ” 

Stof, 2 Stick, Sraff, (Spangs 
tør) 2 Cane, 

Stofand, a Shoveler, 

Srotblind,  ftock- or fterke 
blind, quite blind, 

Segege, Stockffh, dried 


od. 

Stokhuuo, 2 Tribunal of In 
quifition, Old- Bailey, 

Sroffebaand, Cane · ſtring. 

Srtoffeprygl, Bꝛſtinado. 

Stoffefnægt, 2 Provoft, 

Stoffefnap, the Head of = 
Cane, 

Stoffemænd, the Jurymen. 

Stokmeſter, the jeiler or 
Keeper of a Prifon 

Stokverk, Story. (førke) 
Ground - Floor, 

Stole, ftole paa, to confide 
in, truft to, place Confi- 
dence in, depend, rely | 

nr sl to prefume upon. | 

Stole betræt, Chair - Covers 


in 
Stolen, Confidence, Truft. 
Cpaa fig felv) Asfurance, 
Stoleruller, Caftors, 
Stolpe, a Paft, Stake, Sup 
port, Proj 
Stolt, proud, arregant, baugh« 
— lofty, afpi> 
ripg to Greatnefs, puffed up» 
prefumptuous, (være folt) 
to be puffed up. to be lofry. 
(være Bolt af often, Gees 
ten) to be flufhed with 
Succels, - Vidory.  (folt 
Vaſen) Arrøgance, a hanab 
7 















Gt 8 « e 


Må or Mim Mien, "Colt Byg. » . rn 3 


Builfing. Mine Bolt) . £150 too wide, ( 
grow hi REE 2 fo boaft orm 
Selen » Øhoudly, bet dis SR red VR 


elstibed, — orn I 
— er be fm ti 
ſumpᷣtion. h, (tor, ** 
Stoltfere, to ftrut, to make . riger 3 FN 
vainglorions Shew of yonr- | Der 
felf, to take upon yomfelf — Bao! af ben 
carry it proudly, røbuft, tor af € 
Stop, interi, hale! ftrions, noble, 


Stopning, (gamle Eladert) * Dien) fe 











the Darning of old Clothes, — (ante Bor) te » 
Gtibed) he Caulking: — Gort Dar) & hu 
Foldning ) Stafing. ccui⸗ lor Dut Ge 
'epning) che Stopping, forde, Grande 
Stoppe, to top, (dopne fom — (være or imnget) 
s $læder, Strember ic.) to an Art, (for i 
darn, (foppEhibe)tucaulk, — frø, conflent, ni 
Copse, fom five) ſop — fur Ben af cen)s 
the Loofenefu (folde) to intimate Friend 0 
ftuff, crom, (ffoppe med en — er en for Ben af | 
Ørep) mm flop or bung. rear with him, 
(Hoppe Kapun) to cram or & and) 2 vaft Con 
farten Cspons, (ftoppe em forde fore Pine) 
Pibe) to fill a Pipe. (toppe kor Nigdom) m 
Munden) to filence one, for Tal) many 


put him to a Nonplus. 
Ztoppegarn, Da:ning-yarn, —— dkr 
Broppelfe, (8vld) Farce "De funptuvar. 


mur, 
Stoppenaal, a Needle to darn Sroragtigbed, Prit 


with, 
Stor, gi grand. big, Storar, Storax, 


large. (meget flor, oserma Storbritannien, 
min, 











enormous, exorbi- 
SA uge) immenfe. FA Storbuget, paund 
paa det) haughry. prou . 
og diid) vad, (1cr af Bært) — bu 
will, (for, voren) atulr, Storferjtendemme, 
grown up, (blive for)ro grow dukesom, 
ap, (fornem, mægtig) great, 
illuftrious, powerful, (giøs 
te kort af noget) te make 








AN 


Gt ) 2865 € St 


reaenefs, Bignafs, 
(umaadelig) Im- 


: the Grand-Sig- 


he TurkiſhEm- 


rk. 
(tet) Stork's or 


Lucern. 
, ftrøng or well- 


greatly, highly, 
"mm. (hæftig) Tem- 
ide ent. )to wea- 
orm. (man lober 
') Storm, Asſault, 
læfe til Storm) to 
rm. (lebe Storm) 
asfault a Town, 
ye med Storm) co 
wn by Asſault or 


; ormæ 
oft —E it 


zhed 
tinelg, 
a Mainmaſt. 

a fudden and vio- 


(ſom Binden) to 
rmetil en Stad) to 
fault a Town, (ff. 
ius) to farce nu 
(giore Alarm) to 
iftle, keep a hesvy 
i. los paa een) to 
sone, to fall foul 
, fet en him, asfault 
tly. (larme, ſtion⸗ 
fter, thunder, rage, 


ume. i 
, Cfom Havet) im- 
tempeftnous, fu- 


ned ff. Haand) by 
: Cpaa Malta) 


Highnefs, 


; Feove⸗ te ſtew. 


J i 


Stormeſters⸗Gods, a Com- 


mandry. 

Stormhue, 2 Helmer, . 

Stormig, ftormy', tempeftu- 
ous. 

Stotmklokke, an Alerm-bell, 

Srtormiøb, che Storming or 
Astault of a Town, 

Stormodig, magnanimous, 
generous, brave, noble, cou- 
ragious.valiant. (hovmodig) 
proud, haugkty. 


Stormodigen, megnani- 
mously, generously, 


Stormodighed, Magnanimity, 


Generofity, Greatnels of 
Mind, Valiantneſs, Bravery. 
(Stolthed) Haughtineſs. 
Stormſtige, 2 Scalinꝓ ladder. 
Stormund, a wide Mauth. 
Stormundet, widemouthed. 
Stormveir, ftormy, boiſter⸗ 
ous W-acher. 
Stormvind, an imperueus, ve- 
hem:net Wind, 
Stornæſet, bostle-nofed, 
Stormpeœæl, e Paliſade. 
Storpralende, boafting, 
cracking. vaunting. 
Storpraler, 1 Belfwagger, 
Braggadochio, Swaf hbuc- 
kler, Swaggerer, « 
Storpralerie, Beaftin 
Bragging. Cracking. Vann 
ing. 






Storſervder, ſ. Storpraler. 


Storſnudet, (Covdermodig) 
proud, iniolent, 


Stortalende, f ſtorpralende. 
Stortaler, ſ. Storpraler. 
Stortarmen, Colon. 
Stortyrken, the Grand-Sig« 


nior. | 
Storviſir, Grandvizin, 


Gås 





a Bd) vPuhs eje, ; 
amighnynen "md rt. 
(e. ( 


st ) 874 


Support, 

d &e,, f. Verb. 
Fits, by Girdø, 
Snatches,  ” 
itir, Baftle, Tu- 
»bub. 

er, make Noile, 


y Do, 

coan. (af Mats 
t før Breath, 
toan, Groaning, 
) Pantings 
grosning, (af 


nting for Breathe” 


1 Sturgeen, 
coagulate, con- 
+ clod, thicken, 
Blod) to gore, 








turdling, Cosgu- 
igelation, 

gr. bigger, lar- 
!førre) to aug- 
indize, amplify. 
1, fom traf) to 


tatneſe, Bignefs, 


eft, biggeft &c. 
Underpropping» 


In, Pillar, 
underprop. ſtay. 
ore up, td ſup · 
i Cra) to prop· 
» or Stake tøm 
fig ved) to lean; 
ms 

» Størtefta fe. 

id Pedefta!, Foot 





» the Chapiter of 
the Order øf Co · 


Colonade. 


Srøtteftafe, the Shaft of a Pil 
ar. |. 


Støttering, Terns, 
Støv, Duft. Creife Giv) to 
raile the Duft, 
Stave, to duft, raife Daft, 
Støveaf, to duft, beat out tha 
Duft, fweep Duft away with 
4 Hairbroom, , 
Støvet, covered with Duft, 
Srøvefdft, 2 Hairbroom. 
Srcøven, the Raifing of Duft, 
Stsver, (en Hund)a Terrier, 
Harrier, Fleethound, 
Støvgran, Atom, | * 
Støvle, 2 Boot, (Gtireftsve 
le) Cokers,  (HR-ddftøvle) 
nere Cbalv) Buikin, 
(møre Gløvlene) wo make 
your Efcape,  " 
Grøvlefrave, te Top of 2 
Boot, . 
Støvlefnegt, a Boot- Jack, 
——8 t, che Leg al aA Boots 
itøvleftroppe, a Boot-ftrep, 
Støvpind, (paa Plante) Scås 
mine, 
Støvregn, 1 Drizzling · Rais, 
Srøvregite, to drizzle, 
Støvsraad, Sramine, 
Straa, Straw. 
Straahat, Serawhat, Thip· hatd 
Straab yete, ehatehed Hut, + 
Siraajunker, a three-half 
penny Man; a Kaighkteer⸗ 
tant. ' 
Straale, 2 Ray of Beam of 
Lights (Øinet) & Glance, 
Glimpfe or Flafh ofthe Eye, 
Ctade Straaler) to eaft, dare 
Boys . 
Straaie v. to tadisce, ca 


Forth Besins, tø Fhi 





Straalebrud, 2 Reſt⸗Alon. 


Straalet, tadinnt, | brighes 
følendent, 


Sirasleftuv, Irradistion," 
1 i Serentelten, Irtadorren,T 





St 


Ser nøget under) ſomething 
is hid KH ce (der ft fler Be⸗ 
draqerie under) ther: is Im- 
poiture in it. (man Fulde 


itke troe, af der ſtak faa me: 


gen Ondikad under Dette ær» 
lige Anſiqt) you weuld hard- 
Iv unagine chis honeſt Face 
did concea' fo much Wicke:- 
neſs. (det er def ſom tikker 
ham i Bonedet) this ſtieks 
ftilt in his Stomach. (det 
ſtikker ham i Naturen) it is 
natural to him, runs in his 
Blood. (ikke 1 Søen) to put 
to Sea. (fiikfe ud, ſtaae ud) 
to flick our, be prominent, 
(fi fle Tungen ud) to loll out 
the Tongue. (ſtifke ud, Bf: 
vere) to grave. (ititfe ud i 
Kobber) co engrave. (ſtikke 
ud, gaae een i Forkiobet) to 
cut eut, put one's Noſe ont 
of Joint. (Pikte Øinene ud, to 
put out the Eyes, (dðulbet 
ftikker Hinene ud paa ban) 
Gold blinds the Eyer of Men. 
(ſtikke igiennem med en Kaar⸗ 
de) to pierce, ftab, run 
thvough (ftikke efter een) to 
make a Pals stone, (det ſtik⸗ 
fer ban undertiden) ie ſome- 
times comes into his Head. 
(hvad har ſtukket eder at J 
handlede ſaaledes) what pos- 
fesfel you re have sted fo? 


(Skibet ſtikter ti Fod drbt) 


the Ship draw a ten Feer of 


Water. (Skibene ſtak dybe) 
the Ships drew much Water. 
(ſtikke paaStorhalſen) to raiſe 
the Maintack. (ſtikke Hul paa 
en Tande) co broacha Barrel. 
(ſtikke eg hugge) to thruft 
with the Poin" and firike 
witch the Edge. (ſtikke et Tep⸗ 
ØE) to quilt a Blanket. (Gom: 
met flirter Heſten) the Nail 
pricksthe Horte to the quick. 


Cfliffe et Glas ud) to empty 


) 860 ( 





St 


a Glals, (ſtikke efter Xi 
tø. hit che Ring, (Rki 
to make Holes, ce | 
(ftifte paa Touget, fir: 
Skibst.) to pay more | 
(fitfe villigt paa Touc 
pay cheap the Cable, 
op i Vinden) to go 
windward, , . 

Stikkelsbæer, Gooſeber 

Stikken, Stikning, Pri 

. Steking. (han bar 6 

i Kroppen) he has al 

ing In his Body, 

Stikren, bruues adverbi: 
ſom: (lade cen i 61 
to leave one in the L 
in che Briars. 

Stikkende, — ſtic 
C(blive ſtikkende 1 Mogdh 
to be fticking in che 

Stikle paa, eo taunt, 
ſcoff, urter ſome Invec 
captious or taunting W 
againſt. 

Stiklebroder, a Tau 
Sccfier, a nipping. ! 
fatsrical Fellow, a Fau 
der. 

Stiklende, nipping, b 
puignant. pungent. 
Stikling, (Fiſt) a Stickle 

Srifpalme, Holly, 

Stikpille, a Scof, Tau 
Wipe, Rub, dry Rub. 
een) to give one a 
Wipe or dry Rub, rul 
up, give him a Rub, 

Stikpille, a Snppoftør' 

Stikplaſter, Stickingpli 

Stikſang, a Tenent - 
Handfaw, 


Stil, ſ. Stiil. 


Stile, Cconcipere) to 
ſet down in Writing. 
pofe or couch in Wri 


Sl, Paa, to af 
. drive ar, atte 
e 


na St 





St 


lneſs. Tranquility, 
» Quier. (1 Stil⸗ 
rly, without Noiſe. 
god) an eleg.nt 


'k, Srem or Shank. 
ſ. Stellads. 

ftill, quiet, tran- 
ceable, calm. — 
filent. ſtill. (ſom 
n gior) quiet. ſtill, 
. Ctftille Veir) calm 

ſtille Søe) calm 
Nille Veir) wirh a 

file Mennefte) a 
»deft, fober, ſweet, 


Man, (ſtille Sind) 


tranquil Mind or 


ty of Mind, (ſtille 


).modeft, calm. 


we et file Levnet) 
quiet, private, reti- 
»nefome Life, (fille 
ſoft Muſic. €flille 
an Entry wWirhout 
tille Band har den 
iD) ftillWarers have 
oms. (fillefagende 
agnant Water, (ft. , 
ide Band) purling 
hde!) Hufh chere! 
ilence! be ſtill or 
id your Peace or 
(være ſtille, tie) to 
(sære ſtille, ikke 
Iumed ttoget) co be 
ot to meddle wirh 
g. (bolde fig file) 
t, not to ſtir. (ſidde 
fir (till, keep your 
o ftir or møve from 
e. (holde file) to 
ke aà Stop, pauſe 
op, ceaſe. (ligge 
e ſtill. (ſtaae ſtille) 
HM, romakes Stand, 
r. (tie file) to be 
ære. ſtille) forbear, 
.CArmeen . ligger 
: Army lies ſtiſſ er 


) 861 ( St 


does not ftir or mave, (fans 


i. 6. [ane 
Penge maade ikke igge ſtile) 


his Money muft ſtir. 


Stille, adv. till, quietly, 


undifturbed!y, 


Stille, (berolic?) to ftill, quiet, 


allay. (ſtille Smerte) 70 eaſe. 
allay asfuage, appeaſe, blunt, 


" faften, mirtigate, lesſen oc 


lenify Pain, (ſtille Blod) to 
ftry, ftanch er ftop Bleeding. 
(fileHunger) to lay, appeafe 


: ghe Appetite. (file Torp) re 
quench. 


ſtanch your Thirſt. 
(fide Vrede) co calm, ap- 
peafe, mitigare Anger, to 
pacify, sllsv, or quter your 
Pasſion. (ile Trætte) to 
maske upa Quarrel. reconcile, 
compofe,compound or adjuſt 
a Ditference, (ſom ſtiller Blo⸗ 
det) ſtiptic. (ſtille Uorden) 
to put a Stop to Disorder, 
(file tilfreds) to farisfy, 
appeaſe, mitigate. (ſtille fn 
Lott) to fatisfy, gratity or 
indulge your Defire, 


Stille, (fætte) to ſtate, place, 


ur, fer, ſeetle, order or regu- 
ste ſomething. (file Snarer 
for) to lay Snares to. (fille 
Mativitæt) to ceft the Horo- 
fcope of one s Nativity. (file 
Vidner ſammen) to confront 
Wieneſſes. (file Borgen) te 
putin Bail, be Bail for, (flige 
paa fri Fod) to fet ar Liberty, 
free or at large, (flille for 
Dine) to fhew, ro put to 
View. (ftille iOrden)ro range, 
put, place or fetin Order, 3 
til Regning) to place to Ac- 
Count, (ſtille hen til, ſom til 
eens Gotbefindende) to leave 
to (ſtille fig an) to disſemble. 
feign, pretend. (ftriie fig taa- 
belig an) to loek ſilly.(ſtide 
et Baghold) to lay an Ambu- 
ſcade.(ſtille en Kanon) to le- 
vel » Cannon, (ſtille ds for 
et⸗ 


z 3 
… Gt. ) 8ro ( Per 


————— mm, Samt, å 


53 — * så 


ae Sag fe co rove, Tambla,range 
* to —A * dl * 
—E 55 end, — 






35* At 
pafher his Iaronde' to ike 5* 


— Tom en kugle) to lene: SE 
. Screfen, ;Roving, Pilingisgy —— 


8 
rr mn Fiske see 
eng, Cras 3 55 * (rune 
= anke hnfhrna to — a 
mufical Inftrument. (paa eg p Cottroverfy 
a Bue) 2S flane gun i 
1 Fa en 
—A— er ye Rſeðr— 
Skam erSilk, Thread. (af SSE fe barbet 
tt gabel) Strand. (i Øer) tride (fegte) 





id Ligament, (fade en Gtræng hi 
bid give lidt efter) to take, ég —* 
' come down na Peg lower, for) to 


e fair Wørdg, 
eng r ad), fevere, auftere, gren * 
rigid, rigerous, ftern, frå, "sed Ord) to qu 
rp, keen, (Vinter) wrapgle, (fri 
» hard, (here or — putte" eanceft 
rigid Winter, (ff. Lulde) 2 Beimod Stem 
BR re get 
ro! 
re id "Areng Herte Setridende fgt 
Annes Suen MERE Ce bende - Sirfe) 
fov)e rigid, frid Law. (før — Milirane, 
re et frengt £evnet) to lead Seridig, senere 
an auftere Life. (have freng dispureble, dx 
'øfict med een) to- have a agreeing, oppe 
'ri& Eye npon one, (firesg ) 
J æg) 2 ftrid Diet, Cpaa det crofs; Perpoles, 
renser in E: — Så = mø 
tigor, — orfarende tke ſe Things 
tigotem Coyi with one søen 


















sk: 


St ) 877 St 


Controverſy, Dif- 
Repugnance, Op- 
(naturlig) Antipa- 


mer, a Pole +» ax, 
a Hero, Warrior, 
a War - horfe, 

„a Whirlbar. 

t, a controverſial 


de, $ Warriour, 
fan. 

a Battle-au. 

6, the Lifts. 

1, a Chariot af 


Curtycomb, 

to curry. 
Currying. 

to knit Stockings. 

. (| Cord, Ro e; 

gt hænge med) a 


tide, Knitwork. 
e, a Stocking-knit- 


de, Knitting neg 
the Knit.ing of 

5, . 

per, Knit- Stock- 


Strige,. (efter e 

Mark or Pring o 
triped. 

a Scrip, Shred, 
eq) a Tucker. 

i Bucket, 


v. (omfeing) to 
mble, run about, 
Stripning, Ram- 
anging about, 

(Sadens) Fj:e- 


o- fpont er ſpurt 


fe ud med Beijgene) 


e 


Stroppe, a Strap, 


Strophe, a Stroph& Stanza, 


» Staft of Verfes, 
Strse, to ſtrew, fpread. (fl. 
Sutter — to fprinkle, (ft. 


under Hede) to licrer your 


Horfes, måke 2. Litter or 


fpreadStraw for them, (om⸗ 


fring) to ſcatter. (Blom⸗ 


fer) ta ſtrew Flowers. 
(Cfandférivter) to diſperſe 
Pamphlecs. 

Sergeblomfer …… Strewing> 
flovers. 


Stro egods Farms, Tenures 


or Lands, that ly (gambling, 
Strselſe, Litter. 
grvgening, Strewing. 
trøg, Dire;tiun. (Vei man 
farer fotbi) a Pasfage, (gaa 
Stroget) on the Way. (ned 
Lugen) with- the Grain or 
Hair, (imod Lugen) sgaing 
. the Gram, Q lige Strøg) in 2 
" level Direttipn. (med Pens 
ſel). Sttoke. (af. en Violin⸗ 
bue) Teuch. En 
Stvøgen, ſtroke, levglled. 
Strégline, à Line ofDiregtion. 
trsgſtud, a grazing Shot, 
Strøm, a Stream, Current, 
(Glod) River. (fridig) Tor- 
rent, rapid Stream, (med 
. Gtremmsn) down the Tide. 
Stromme, to ſtpeam. run,.fow 
down. Uſt ømme ud) to 
gufh or run out, ( me 


fra alle Kanter) to refort . 


from all Parts, 
Strommeviis, by Streams, 
Strompe, a Stocking, 
Strømpebaand, 2 Garter, 
Strompeknytter, 2 Stocking- 
knitter, 


Strømpefone , 
mender, 
Strsmpehandler, a Hofier, 
a Degler in Stockings. 
Stx ow⸗ 


a Stocking» 


2 


Q 


hj 


St ) 372 ( ME 


Stocking 
— 
' a Stock · 


ik a Throat, Galle, 


. * 5* 
Ofrich. …m 
.s —E Cuducligt Sø) 





sn Linie nude 


— — 


Serygjern , 1 Box 
Grub, 4 Srub, (af 
Srump of Tree, 
pb" 'Srubble, 
ell gaae trag 
bene ——— 
Stubbe af, re flus 
Stub * Stu] 





Srud, 
—2 to fwell, rife”by 5 
BON Ål —* Studebandler, + 
Save, — 
elg Bien 5 
nd, Bri' ig 
' Sr, —X Sentemartet, —2 
Str yge "ol ere 
wipe off. (fk. en Magefuiv) Scudengrgn, s Cl 
. ** Edge on a kin, i 
Rafor, (af et £oruma Student, Srade 
& ftrike, (lidt af Huden, (fom fuderer 4 
Ll fur upon, (fryge an med mit) an Acader 
Serve to ftrike, paint, fk. Studenterlevnet, 
; 7 Boſel) to unhalter, of Life Students 
id SHeft, ſom ryger Bidfelet 9 Scholarf hip. 
ø fø) ) 2 Morfc, that — Gendentermæsfig, 
J mfelf, (fryge Plafter) ut a Student, fcho 
fpread Plafter, (froge et and GSrudentermanert, 
igiennem) to traverfe the — ner of Student 
Country, — kintei) to Studenterſt aud⸗ ẽ 
iron 8 Cryge aser) to Srudepig, Ge⸗ 
efface, biot or crofs out, Grudere, co ftudy,! 
ten om Munden Book, apply ors 
je one, keep him at 8* felfte Learning. | 
Geil, Slag) to ftrike " Bemie) to beins 
Ste Flg. krage Næ Study stenUnire 
' franc) tø lower the Yards, — tø medirate, (p8 
' (GÅ Geil, Commando) ken) to medkst 
rike amein; oms Ggura) to follow! 
Fring) to —X rem, dy Ehe Law, (£ 
Cfirnge omfring paa Gader: · ftudy Phyfic. (df 
ne) tøj d about the Streets, Bavde funderet 
£ lay Trot-town. (Tegl after he had au⸗ 
. i) to make Bricks, (frys — Study of ie, (cen 
$e oder med feer, Kalt) to ver meget) 2 grå 
n lo over wich Clay, Mortar, SGruderebammer, t 
. (ryge Nunfer ud) te und ml (aa 
4 Man ef Lee 


the Gathers or Folds, (firyge 





St ) 873 (| St 


(ſom har fluderet) 
»f Literature. (ſtu- 
td) a Man of Let- 
olr 

, Scudies, Learn- 


en Studs) ef a 
vich Precipitation, 
ov i Svar, i Bale) 
ugh, crofs - grain- 


to hefitste, be 
,» to ſtart, be fur- 


Bare) to truck, 


rene af) to crop. 
to lop, prune. CR. 
go cut, trim. 

ropping. (Træers) 


Gevær) a Blunder- 
uſſetooh. 
. Studs. 
„Bluntneſs, Rough- 


our, Room, Apart- 


aglig Stue) com-. 


rtment. 
Tapiſtry, Hang- 
erat, Chamber- 
a Chambermaid, 
a Parlour- clock, 
ricked, ſtung. (ane 
indled. (igiennems 
ierced. (udftutfen) 
d. Cudfuften i 
engraved. (under 
soncealed, 

ib, mute, ſpeech- 
n en Fiſt) mute ao 


Dumbnefs, Mute- 


hvas) blunt, dull, 
(ſtump Vinkel) an 
gle, (ſtumpnaſet) 


Stump, (af noget) a Trunk, 
Sump. 
Stumpe, ſtumpe af, to cur- 

tal. mu:ilate, crop. 
Stumpet, (hore, 
Stumpneſet, 2 fiat Noſe. 
Stund, Hour, (i en gcd) in 
a good Hour. (Bebeſtund) 
canonical Hour, Prayers, 
Stunde, Cefter) ce defire, 
affed, be defirous ef, to 
tend. (fl. efter, vente paa) 
to expeå, wait for, (være 
for baanden) to approach, 
draw near, ' 
Stunder, Leiſure, 
time, (have 
be at Leiſure. 
Stundes las, buſy, fall of Bu- 
finefs, buſtling. (en Stun⸗ 
deslos) a puſtling Man, 
Bufybody. 
Stundeslsshed, Hurry ,. Bu- 
le, 
Stundom, ſometimes, now 


and then. 
Srusglas CGiglae) a Tum- 
er [ 


Stunder) te 


Sturserie, Stud or Breeding 


of Horſes. 
Setutteriehingſt, sStone-horfe, 


Stntteriehoppe, a Mare fer 
Rreed. 

Sturteriemeſter, a Studmaſter. 

Stuv, a Remnant, Føgend, 
Reſt. 


Stuve „(Kiod) to ftew Meat. 
(fuve Gods i et Skib) co 
ftew Goeds in a Ship, 

Stuver, a Stower, 

Stuverlsn, Stowage, 

Stuvning, Stowing, 

Steg, ugly, deformed, ghaft- 
ly, hideous, deteftable, har» 
rible. 


St yghed, Uglinefs, Deformi- 
ty» Hideousneſo. 
Soy 


Spare- | 


* 7 
St ) era 


hæse Stot ya 
Awe, to che 
curb. (jætte ste 
fpend, fqnander 

p=24 SUGE Aruilleryskor Styrbocd Stu 
be, an Mr ef. fe Øe pos åV 
…» K the Artiller) 


” vere, CDeel) e Piece; Part, —— 
J —** Fi i 
RELSE SIGE: fr af Ba — — 
the Managemen; 
5 fe or, —— ar rå, — 
re Pir 
Se 13) moderate. temp 


frain, Gere 
* Fair? SEERE are: — 


6 je: i 
et se nn Sanne mene ne na 


Ordnance, [Så Fr ——— ze 

— Chqce-guns tie * 
— Mateen) an Air, ide —* 

Toune (Gtibsterm) | 














Stytre fammen, to piece  . fore ther) ke 
een to patch ES ehe he 6 Gové le Di 

'Feviiø, in Pieces, tyrelfe, Dire 

” Piece, (fortæle Astviil) so Sanel er Dire 

P-XCELGSSSALLERA 6 —— Mo« 

'nægt, & Matros. tyren, (1 Gram, 

Gryttradker, n Worm for 9" Sryrepind ener 2 


Cannon, Whipitaf, 
Stykrugie, a Cannonf hot, ” Gryrer, Ruler, Di 
Styfport, Gunport, Portor — vernor, 

Port- hole. . Styrke, Streng 
Stykports Luger, Bort -lidg, —3 Nirb· 
Seytprop, Tampion. igour, Strengti 


Grefralier, (Gtibsterm,) — Robuftnefs, (æt 


Gun - tackles, Arm 7 
y. (Sind) 

StxEviſter, 4 Spunger. pacity. (ei te 
Stykvogne, Carriages for —S 
Ordaance, mancy of an Årgu: 
— —— 


—— — nå —J 
myer, 2 poor Wretch. (i fe, v. i 
en Biden ab) Huddier, SEES 2; to fre 
Bungler, roborace. (deri M 
rer, Neife, (gane over) to flyefer Gierke) 
miscarrys prove abortive, sgrreboretet » 


3, reftores, revives 
nach &c, (det flyrfer 
Jit ftrengthens, for- 
ze Body. (dette nr 
vi hans ØRcning) this 
to ftifen. hajden,, 
him in his Opinion, 
oefe J Barnet i fin 
5) fo you footh up, 
or nuifel your Child 
vil Courfes, 
e, corroborating » 
orative, comførting, 
Ache Strengthening, 
orating, 
de a Stcersmam Mete 
vip. 
Befonft, the Art of 
ion, (fon forfader) 
gator, 
yinere)to ruin, ando. 
ow, undermine, de- 
arry along to Deſtrue· 
ing cen Ruin, (een ned 
tilt Sted) to precjpi- 
ift øne headlung; to 
gwn, (ud i Bandet) 
je one intro the Water, 
daf enSatk) to throw 
ut of a Sack. 
falde) to get a Fall. 
down, (han ſthrtede 
fen) he go a Fill on 
ick; rumbled wirh the 
(Heſten flyrtete) the 
ell down dead, Corin · 
Indergang) te ruin, 
oring to Ruin, kurry 
Ing to Deftrudion 
io dallebaande Lafter) 
V pteciy 
3, give up 
anncr of Vices. (afte 
throw, precipitate» 
pufh one headløng 
igh Place, (hun fyre 
i Bandet) f he threw 
into che Water, 





St ) 875 ( Gu 


Sryrregodg, meighable Gods, 


St yrceſted, 2 Precipices 
Sryvger »fallen,  tumbled 





Sd the Pourin: 

inte a Ship). (si bøpde 

mange fvære &£.) we (hipped 
meny heavy Seas, 

Stytte, f. Støtte. 
, & Stiver, J 
Gublimar, Soblimote. 
Sublimere, to ſublimate. 
Subſidiepenge , ſSobſnay⸗ 
Subſtantiv, 2 Subftanzive, 
GSubftanse, che Subttance of 
a Thing, 

Zubſtitut/ a Subfticute 

Subir action, (& Reguekon 
ften) ſubtracion 

Gubtrabere, to ſubſtrac. 

Subril, fubtle, ehin,, pure, 

ne, * 

Succedere, to fucceed, come 
next or after, 

Succesſijon, Succeshon. 

GBuccesfor, 2 Succe For, 

Succuro, f. Sielp, Undſæt⸗ 
ning. 

Guder, (Fife) a Tench. 

Sudel, Naltinefs, Slovenli- 
nefi. 

Sudelagtig, naſty, Moveal; 
— 

Sudelkok, a paltry Cooh. 

Sudle, to (oil, ſally, foul. 
fiur, dirty, 

Sydler, a 8loven, 

Sadlerie, Slavenlinefs, Slut⸗ 
tifhnefs. 

Sue, to fuck, 

Snen, Suenins, Sucking, 

Suſſiſant, ſ. tilſtrækkelig. 


Guf, 4 Sigh, (dybr) a Soky 
Grosn, 
Sub: 





. 








Sa 876 Ge 


Been 


Suft! — 
ek dl 


ME sugar. "Ce —“ trins) 


—— Sugar, may 5: 
—e Puder: 
» moift of powder Su- 
| VAR) at Canarisfufter 





6 K 
fer hi 
465) rl To fuger sfverten 


with Sugar, —— 

i Cafe) Coffee, 7 
Zurter 
Snéferbøfje, a Sugar» box, 

z endevin w Suger 

Pirie, 
Sulterbrød, aller * 
—2 ;ugar-moulds, 
Guffer his, & Boiling-koufe 
for the Refining of Suger, 

Suger -work, 
Gukkerfandis, Suger-cand! 
Sufferfugler,  fweer Balle: 
GufPerlade, Chocolade. 
Guffermandel, Almonds iced 

over with Sugar, 
Suktermølle, an Ingenio, 
Sufkerplantage, Sugar-plan- 

tation, 
Gufferplerften, Suger-bilker. 
Sufferraffinaderie,. Sugar- 
& —* 
fflnad⸗r, a Refiner 
—*p 
—— Skirret. 
Gufferrør, Sugar -eane, 
Sutkerſod, ſweet as Sugar, 
Surrertop, a Sugar-loaf, 
Subt kertoi, Sweet · seats, 

Comfits, 

GuffertvebaP,. fweer Bifxer, 
fagar, fweeten 
N 


Gult, Hunger, 
Sultan, 2 Sultan, 
Gulraninde, 2! 
Suitaysis, 
RT (føde Butt) 
— mm 
ell * —— 





the toral or wh 
'Gumar eller Se 
Snmmerig, fom 
Summere, ta fu 
Gump, Mire, Slen 
Plat h, 
Gumpig, miry, | 
Gund, s Sound, 
Sund, (frie) four 
vealeltui, whole 
wholefome, felt 
Sundhed, Health, 
Heqit nr Å 
nefs, (fund BG. 
Salubrity, (Deir 
2) te drink or 
en fravercudes 
Sundb:dsbrønd, 
mineral Waters 
Sundheds Kundſt 
fab, Phylioleg 
Gundbenspas, + 
or Bill of Hel 
Sundbeds Staal 
Sundt, heakb'ull 
Suune eler foms 
recolle& youriel 
Slup (Sturt) 1 
Superintendant, | 
te: 





Su ) 87 (| Su ” 


f. Overmand. 
3, 2 Supercargo, 
vp, Potaze, Broths 


ly, 4 Porrenger, 
£, Supplegent, 
1 tø fupplicare, pe» 


' « 
a Sappcant. 
t. 

tinde, 2 Woman, 
licatas or petitions. 
etitioner, 

„. færre, for⸗ 





Fy, Clobe ſus) to 
to Misrake greårly, 
agh Srupidity. 

n en fæl; co purl. 
gursle 93 a Brook. 
inde faft) to lefh, 
n) to houfea Gun, 
2, te ſuſpend. 

1, Sufpenfion, 

fely » gingerly, 
uufmad) Mest, all 
ictuals wherewith 
eaten, 

ur, acid, acerb. 


tØelig) hard, erab- 
cult, unealy, (bide 
Eble) to be hard 
» to be obliged to 
sir. (giote fig Lidet 
ake yourfelf a four 
» toil very' hard, 

I, fourifh, a lietle 





ver, (let) Sorrel, 
1 f. ſuurne. 

+ leavened Bread, 
de a Well of mineral 


(bruge) to ufe or 
Waters, 


Leaven. 


v fordid, befe, niz · 
ilchy, dirty, Bing, 


Snurfiteigen, fordidly, nig> 
gardly, ftingily, ” 
Suurfittighed, Sordidnefs, 
Niggardlinefs, Stinginefs, 
Gurrgiøre, to four, make 


ba foyr. 
murhed, Sournefs, Acidity. 

Suurkaaly, foured- Cabbag! 
Sour -croure, 

Guurfløver, (Ure) Wood- 
forsel, 

Guurmedt, curdled Milk, 

Guurmale, 4 four, ſtern. 
crabbed Man, 

Suurne, to four, grow ſour. 

Guurster, bleareyẽd. 

Guurgie:bed , Blearednefs , 
Blearcyednefs, 

Suur poite, ſ. iuurmule. 

Gunrfee, te put on a four Look 
or grim Cvuntenapce, bend 
or knit your Brow, to look 
four, 

Suurſeende, grim, grimfaced, 
gruff, having a fonr. 
ged, furly, erabbed Loo! 

Guurfesnhed, a crabbed, four, 
ftern - Cnuntanance, 

Guurffreppe, (Urt ) Sorrel, 

Sunrfteeg, rofktd Mcat feafon- 
ed with Vinegar, 

Suurt, fourly &e. " 


Suus og Duns, Guzzling, 
Toping, Carouéng, (leve i 
Guus og Duus) to live rio⸗ 
-tuusly, caronie, guzzle, 
tope, 

Suſe, to whiftle, hifs or whizz, 
murmur, (fufe for Ørene) 
tø tingl:, (fon gloende Jerne 
maar deete dyppes i Band) 
to hifs, J 

Sufen, Suſtug, Whiting, 
Hisang, Whizzing, 

Svads, Talk, Pratile, Tartle, 
Twitrle twartie 

Svadſe, to prattle, tatile, 
gabble. babble, i 

















Svad · 








St 


Stray, preſently. immediately. 
inftanely, forthwith, out of 
Hand, 

Streg, f. Strøg. 

Streĩfe to rove, ramble range 
about, (f. ſom en Fiende) 
to go a marauding, make In- 

road inte a Country,oversun 
it. (FZienden ftrefer indtil 
Stadégortene) the Enemy 
pufhes his Inroads co the 
very Gates ef the Town. 
(ft. fom en Kugle) te glance. 

Streifen, Roving, Pillaging, 
Plundering, 


Streiferie, (flendtlig) an In- 


road, Incurfion, Irruption. 


Streng, (paa Inftrumenter) 
a String. (ſotte Streuge paa 
Inſtrumeuter) to ftring & 
mufical Inſtrument. (paa en 
Hue) 2 String. (flaae altid 
paa den ſamme Streng) ro 

arp always upon the fame 
Sting. (af Gilfe, Traad) 2 
Skain oſ Silk, Thread. (af 
et Kabel) Strand. (i Øfters) 
Ligament. (flage en Stræeng 
af, give lidt efter) co take, 
come down a Peg lower, 
give fair Words. 

Strenga,/ adj. ſevere, auftere, 
rigid, rigotous, ſtern, ſtrict, 
hard, fharp, keen, (Vinter) 
a fevcre, hard. fharp or 
rigid Winter, (ft. Lulde) 4 
nipping. biting, raging, hard 
Froft. (ſtrena Dommer) a 
Tevere Judge. (ftreng DereeD 
anauftere, rough Matter. (fl. 
fov)a rigid, ftrig Law. (før 
re et ftrengt Levnet) to lead 
an auftere Life. (have ſtreng 
Øvfat med gen) to have 2 

rigt, Fye upon one, (ſtreng 
Diæt) 2 ftrid Diet. (paa det 
ſtrengeſte) in the urmoft 
Rigor. (ſtreng Forfarende) 
rigorous Courſes. 


) 8Y0 ( 


St 


Strengeleeg, the Pi 
ftringed Infrumen 
Strengelig, adr. ri 
aufterely &æœc. 
Strenghed, Severiry. 
ty, Rigidicy, Ri 
Sharpr:efs, Ronghn 
nets) Anfterity.. 
Strenge, f. ſtrengel 
Stri, rengh, wnever 
Stribe, a Stripe or | 
Striber, ftriped, fl 
Strict, adj. exect. fi 
tnal, preoiſe. 
Stricte, adv. exsAly 


Strid, ea Combat. 
— — Battle, Eng 
(BSobs) Agony. 

Strid, (Frætte) Su 
tention, Quarrel, 
Debate, Ti Meligi 
a Controverfy, 

Stridbar, ftrenuons, 
valiant, ftouc, brev: 
warlike. 

Stridbarhed, 
Valour, Stoutneſt 

Stride, (Efegte) ta 
fizhe. battle. (ft. me 
to ſtruggle wich D 
for) to defend, flar 
(imod) te repugn. | 

nant or inconſiſtent 
med Ord) to quarre 
wrangle. (ſtride 0: 
pute, canteft, deb 
de imod Stersmmen 
againft the Stream, 


Stridende, figheing 
dende . Kirke) che 
militant, 

Stridig, contrary, re 
disputable, discord 
agreeing, oppofire. 
(å. Bemytter) Pe 
orofs Purpoſes. (2 
ere firidige med b 
thefe Things claf h, 
with one another, 





Sv ) 8790 So 


lind. (fvæve ier 
be in « døngerous 
» to be thredtened, 
mminent Danger, 
Bare) a Danger is 
dver his Head, ft: 
€) to wave beføre 
. (fvæve i Zanfers 
in the Miné, tø fill 
hes, (det fvæver 

ungen) 1 have ie 
ngue's End, (iffe 
negen af Siderne) 
t. 


Iovering, Flutter- 


ks. — rn I» 
ary. (ipæd) fle: 
er, low. (Hutom ⸗ 
wesk, treacherous 
(Geviié) a lubri- 
ument (Forftand) 
Aind, flender Wir, 
y % fkaffenhed) a 
nftiturion, (Hele 
1. infårm Health, 
Ja low Voice, (det 
brænder fvagt) a 
that hurns faine, 
) weak, fonlifh, 
Taae paa fvage dod · 
go to Mecay, be 
» (den fvage Side) 
Side, Fcible, 

weakly, fickly, cra- 





iveaknefs, Feeble- 
irmity, Debilitys 
Imbecillity, Fainc- 





akly, faintly. 
de, weak o£ Faith, 
ir, (Skibet fvaier) 
fwings, (Gfibet 
vAnfcret) the An- 
ughe the Ship up, 
8) cool, frefh, 
sligbed) Coolrtefs, 


d Huſe) a Balcony. 





Svale, (Fugl) a' Swallow, 
CBorfucivdle,  SMartivalc) 
[oufe-fwallow, -(Byefvales 
agfftægsføæle) Marcin- 
(Dig, Jord. Svale, Soel⸗ 
… Baffe) Sandmartin, Shore- 
Bird, (Steens Firte Sø 
Muurfvale) the black M 
tin, Swift, (en 6, gier ingen 
Gommer ) one Swallow 
makes ne Summer, . 
Svaledrik, a ceoling Liquot. 
Svalende, cooling» refrige= 
rative, . 
Svaleſteen, a Swallowftone, 
Svalerønde, 2 Cooler. 
Svaleurt, Celandine. 
Gvamp, 2 Spunge. (paa et 
Kræ, Byrføamp) Spunk. 
Svampig, fpungy, ſpungious. 
Svane, 2 Swan, 
Svanefieder, Swan's Quilly 


Svanegaas, (Suineiſt Gas) 
Swan-goofe, 

Svanehals, (paa en Vogn) a 

. Crang-neck, 

Svang, Vogue, (gade i) to be 
in Vogue, to teign, begreat- 
lya la mode, to besr5way. 

Svaug. lean, chin, dry. 

Øvanger, pregnant, breed- 
ing, quick wirh Child, (bli 
ve f.) co conceive, grow big 
with Child, (ham gaaer f. 
med Projecter) he is big 
wirh Projeds, 

Svangerfab, Pregnancy, a 
Wi Breeding, the 

with Child, (dobbelt) 

Superferstion, 

Svañto, a Tsil, Train, 

Svautrrem, the Cruppers 

Svanteſtrue, the Breech of 4 
Gun, H 

Svar, an At Tr, (paa ny) 
Reply, (dittigt) a Reparree. 
(en ght tes paa Forefpørgfel.> 
an Refcript, Cen Replique) a 

2" Red 
























e· & XX & 


Sveitfer, 2 Swif 

— — — 
itfergarde, 

guard of Switzs 


, 
Rejoinder, (paa ben anden 
Mepliqur).a Surrejoihy: 
Gvyare;to an(w — 
foare vitti 58 parret, 
fvare igten) fo reply. fra, 
rej dordold til Hina: 
Tymmetrize, (frase for) to 
sccounr for,berefpønfbleor 


scconneable for (f. med) 
to equal, come upto, (fråre 


J paa Indlæg) to reply. (foare 
Fy * vad en —D —8 


joinder. 

—— ——— 
ofity, Wei CS 
i — jravity, 


—5 
it, perfpire, te 


Sweat, (føede ſom 

Gtcene) to relent, yield, 
drit, a faderific Potien, 

uge a Muckeader, 

Gvedehyl, a Pore, 

Gvedefaffe, a Powdering-tub, 

Soreeinge, a Funk 8 
eden, finged. fe; 

J—— Gate 

Svevenhed, Gaa Korn) Mil- 

jew. 

Gvedepuiver, 1 ſudoriſe Pow- 

er, 

Gvedefyge, (den Engele) che 
fweating Sicknefs, — - 

Svedig,, fweaty, wet wich 
Swear, 

Gvedffe, 4 Prune, 

Sveed, Sweat, (i dit Sinfgts 
Gveed al du æde dir Brẽd) 
in the Sweat cf thy Brow or 
Face thou fhalt eat chy 

”… Bresd. 











Sveeddrivende, disphorétic, 


Svee dvar n, fweat-hor, 

Gveis, (Jægerne falde faales 
des flørince Blod af Biler) 

Blood er Gore of Dear, 


Soue. tr rele Iran, 










id, Cung Ra: 
in, CX 
— 
fellow. ( 
iL 2 Jour 
Svendom, Manh 
Rig, fedt, 
Sven ſte, 2 Swedi 


Svenffe, (iven ge 
Greenfinch. 
Sweden 


Gvigagtig, decei 
—— 
Gvigagti I 
—— 
Svige, to failone 
deceive, 
cozen him, 
fraud the King! 
Svigelig, f. ſoiz⸗ 
Svigerdatter, 2 
Law. 
Sviger fader, er 
Svigermoder, 
Law, 
Svigerſte, f. Sv 
Svigerføn, a Sør 
Svigerføfter, 15 
åse. (13 
ter). 
Svi ven 
—— 
tilbage) to fim 


oxpg 2 





Su 


; f. Overmand. 
go, a Supercargo, 
Soup, Potaze, Broth, 
re. 
al, a Porrenger., 
ent, Supplenent. 
re, to ſupplicate, pe- 
t K Fyn 
a Suppiitant, 
ioner, 
zutinde, a Woman, 
»plicates or petitions, 
Petitioner. 
ve, ſ. ſatte, for⸗ 


"Cr. (lobe ſur) to 
r, co Misrake grearly, 
obyh Stupidity. 
om en Øæt) co purl, 
» gurgle 2s a Brook. 
"inde fart) to laſh. 
non) to houfea Gun, 
ve, te ſuſpend. 
on, Suſpenſion. 
fofcly » gingerly. 
Suulmad) Meer, all 
fVictuals, wherowith 
is eaten. 

four, acid, acerb, 


anfkelig) hard, crab- 
iſcult, uneaſy. (bide 
irt Xble) to be hard 
it, to be obliged to 
to it, (giote fig Livet 
make yourfelf a (our 
to toil very hard, 

tg, fourifh, a little 


pher, (lirt) Sorrel. 
ve, ſ. ſuurne. 

d, leavened Bread, 
nd, a Well of mineral 
, Cbruge) 10 ufe or 
he Waters, 
Leaven. 

ig, fordid, baſe. nig- 
filchy. dirty, Kingy. 


) 877 (| Su 


ør 
Snurfittigen, fordidly, nig= 
gardly, ftingily, — 
Snurfittighed, Sordidnefs, 
Niggardlinefs, Stingineſs. 
Surrgisre, to four, make 


Sy four. 


nurhed, Sourneſs, Acidity. 

Suurkaal ſoured Cabbage, 
Sour - croute. . 

Suurfløver, (Ure) Wood- 
ſorrel. 

Sunurmelt, curdled Milk, 

Guurmdie, a four, ſtern, 
crabbed Men, 

Strurne, to four, grow four; 

Suurslet, bleareyed, 

Sunrsic:hed , Blearedneſs, 
Bleareyednefs, 

Suurpotte, ſ. ſuurmule. 

Sunrfee, te put on a four Look 
or grim Countenance, bend 
or knit your Brow, to look 
four. 

Suurſeende, grim, grimfaced, 
gruff, having e ſour, dog- 
ged, furly, crabbed Look. 

Guurfesnhed, acrabbed, four, 
ftern Countanance. 

Suurſkreppe, (Urt) Sorrel, 

Sunrſteeg, rofkkd Mear ſeaſon- 
ed with Vinegar. 

Suurt, fourly &e. ' 


Suus og Duus, Guzzling, 
Toping, Caroufng, (leve é 
Suus og Duus) co live rio- 

tously, caronſe, guzzle, 
tope. 

Suſe, to whiftle, hiſs or whizz, 
murmur. (ſuſe for Hrene) 
to tingl:. (ſom gloende Jern, 
maar dette dyppes i Band) 


to hils. ' 
Suſen, Suſtug, Whiſtling, 
Bisång, Whizzing, 
Spads, Talk, Prattle, Tattle. 
Tvittle⸗twartle. 
Spadſe, to prattle, tatile. 
gabble, babble, 
Svpvad⸗ 





So 


GSvadſer, aBabbler, talkative Sværge; to (west. —9 
Oath, ( 


Fcilow, prattling Gosfi 


Svabdfig, talkative, praetlings - 


loquacious. 
Svæffe, to weaken, debilitate, 


enfeeble, impair, underminex⸗ 


conimne, waſte, deſtroy by 
Degrees. (Krafterne) co 
enervate, attenuate, lesfen, 
diminif h che natural Powers 
ør Faculrics, 

Sveekkelſe, Weakening, Debi- 
litating, Rnervation- 

Svæftes, to impair, te grow 
wesk, feeble or inſirm, be 
weakened, be brought lew, 


Svarlgzg, the Throst, Gullet, 


(Afgrund) Abyfs, 


33, 

Gvælge, to ſwallow, gulp. 
(frrige) to fwill, caroufe, 
bowfe, riot, guzzle, 

Svelger, a Tofspot, Svill- 
bowl, Guzaæler. 

Svælgerie, Swilling, Carou- 
firg, Guzzling, 

Svær, Cpaa Fleſt) Sward of 
Bacon, i 

Svær, (vægtig, tung) heavy, 
ponderous. wkighcy. (vans 
ffelig) hard, dificu:e, 

Sværd, aSword, (tveogget) 
twoedzed Sword. 

Sværdblomſter, Flags a blue 
Kind ot Flower. 

Sværddrager,a Swordbearer, 

Sværdfeier, 2 Swordcutler, 
Furbif her, 

Sværdfægter,aSword-player, 

taliaeor. 

Sværdøift, a Sword-filh, 
(Gaugfiſt) Saw-hih, 

Svævdlilie, Iris, Sword-grafs; 
blue Fiower-de-luce, 

Sværdfide, the Male line, 


Golf, 


. Sværdflag, a Truft with the 


Sword. (nen Gværdilag) 
wichout Åriking a Biow. 


Svave, ta 


) 878 ( Sv 


tø 
efirm b alf) ts 
fweor fa * forfworn. (fø 
Retten) to take Oath. (fom 
e Dulga5 og Trefab) » 
wear Allegiance, tø dn ie 
mage to. (doit og dart) te 
rap. put a grievouser dre 
fu Oath. 
Svargen, Swearing. 


Swarm af Bees. (af 8 
a great Flock of Burde. 
fammenrottede $ek) 
Swarm, Raue, Crowd & 
Pcople flocked tog 
(af Tienere 26.) a grease Trin 
of Attendants. å 
Buftle, Hurlylurly, 
Sværme, te fwarm, (Sal 
f.) the Bees ſwarm. (fred 
omfeing) to rove. 
about. (Folk fværmer w 
kring paa Gaderne) & 
Streets fwarm wich Peet 


Sværm, a Swarm, an 








Gfvire) to live riotoup I 


fværme i Lordommen) i 
be a Fanatic. 


Sværmen, Swarming. ( Bell 
Revelling, ; 


ſiaſt 





te er Fe —— 


| 


i 


emner d Fangtic, Embe i 


. od Fyrvarkernt)! 
Squib. 

Sværmerie ; Fansticifm, fr 
thuſiaſim. 

Svarte, ſ. Blacking, 

Svarte, v. tc black, blecke; 
make black, (ſparte cen) & 
disgrace, detame, ai 
one. 

Svartning, Blackening. 


Svarter, a Dier in Black, 
Svæv. (Komcters) Tail, 
move, hove", plans 
futre. (foæve 1 Luften) to 
hang or be (ufpended sm ce 
Air, (f. i Udished) ro bei 
an Uncertaincy, te fadunt 
in 





⸗ 


Sy ) 883 (| Sy 


to fwim, Åoat on. 


(ſpomme i BVelge 
fwim in Pleafures, 
igdom) to ſwim in 
—*8* i Taarer) 
athed, disfolved in 
Cfvomme Heſte) to 
rſes. 

a Swimmer. 

ed, (til Heſte) 2 


water your Horfes 


ſ. foolme, 
Swelling, Tumott, 
ſwollen, puffed up. 
a bombaſtie Stile. 
ſhrunk, cockled, 
den, South. Cmod 
athward, towards 


eeth, boil, f. koge. 
uthern, merſdional, 


uth-ealt. (Sydoſt til 
outh-eaft by Eaft, 


he ſouth or antarctie 


South-fouth-eaſt. 
outhweſt. 
vor ſow. (ſye Knu⸗ 
Haandlinningen af 
te) to make knotted 
ork on the Wrift: 
a Shirt. (ſye ud) to 
er,  ( $Klædningen 
m den var fnet Bil 
e Suit fies him to a 
et Ramme) to eroſs 
ge. 
a Seamſtreſa. 
1 Needle, 
Sewing. 
Scåmftreft, 
„ a Sewing-frame, 
rs Thimble, 

. gt 


Seteſtole, 2 School for iris to 
learn to few and ſtiech. 
Øvetøt, a Piece of Needle- 


work. 

Syg, fick, ill, diseafed, dis- 
tempered. (blive ſha) to fall 
ſick, be taken ill, (lidt fog) 
a little indiwoſed. (fyg for 
noget) fond df fomerhing, 
bølive hg igien) to —88 
8 af — ill of the 

out. (f. og ſengeliggende 
—8 to a ich —* 

Sygdom, Sicknefs , Disecſe, 
Distemper, Illnefe, 

Sygdomsanſtsd, a Fit, Accels, 
Paroxiſm. 

See, f. Sygdom. 

Sygeart: Tegn, 2 Symptom, 

Sygehuus, a Spital. Noſo- 
comy. 

Sygekammer, Sygſtue, — 
Infirmarys 

Ssøelære, Pathology. 

Sygelig, lickly, valetudinarys 
infirm, w-akly, peaking, pu- 
ling, fanguif hin . 

Sygelighed, Sicklineſs, Inſit- 
mity. 

Sygefens, Bed of s fick and 
anguifhing Body, 

Sygetrøfter, a Comforter of 

… the Sick, 

Sygevarter, a Tender of fick 

i Perſons. 

Sygevarterſte, a Nurſe of 
ſick Perſons. 


Sel, an Awl. . 

Syll gisme, a Syllogiim 

Selte, pickled Pork, Souſe. 

Solte, (i Sukker) to preſerve. 
(i Eddite eler Lage) to pi⸗ 
ckle. 


Syltersi Preſerves, Comfits: 
Sweatmeats. 


Syltlage, P:ckle, Brine. 
mboli bolical. 
KA olie, Symbol Syn 








So) 


Rejoinder, (paa ben anden 
Repliqut) a Surreis in ler. 
Gvure,to an'wer, give Anſuer. 
(ſpare vittigt) to repartee. 
(fvare iaien) ro reply. (fvas 
re i Forhold til hinanden) te 
ſymmetrize. (ſdare for) ro 
account for,berefpanfible or 
sccountable for, (ſ. imed) 
to equal, come up to, (fvare 
paa Indlæg) to reply. (vare 
vaa en Replique) te (urre- 

oinder. 

Svarhed, Heavinefs, Ponder- 
ofity, Weightinef6, Gravity, 
Difficulty. 

Svarre, f. dreie. 

Svarrer, ſ. Dreier. 

Svede, to ſweat, perfpire, to 
he in a Sweat, (ſvede ſom 
Gtcenc) to relent, yicid, 

Svededrik, a ſudorific Potion, 

Spededug, a Muckeader, 

Gvedednyl, Pore. 

Svederaſſe, sa Powdesring-tub, 

Svedelugt, a rank Smell, 

Svpeden, ſinged. (luote) to 
ſmell of s burnt Thir.c, 

Svedenhed, (paa Koru) Mil- 


dew. 

Sredepniver, a ſudoriſic Pow- 

er, 

Svedeſxyge, (den Engelſte) che 
fwearing Sicknals. 

Svedig, fweaty, wet wich 
Sweat, 

Spedſke, a Prune. 

Sveed, Swear, (i dit Anßéats 
Svred ſtal tu zde dit Gårn) 
in the Sweat ct thy Brow or 
Tace thou fhalt eat "by 
Bresd. 

Syecdtrivende diaphoretic. 

Bveddvarm, fweat-har, 

Sveis, (Irgerne falde ſaale⸗ 
des dorinet Blod af Elers) 
Blood ør Gore of Deer, 


Sveiſe. ro well Iron. 


880 ( 


Sv 


Sveitſer, a= Swifs- Po 
Switzur, 
Svcitſergarde, the ra) 
ard of Swiezors, 
Svend, (ung Karl) a 
Swain, (T.ener) a 
(han ér en kien Oven 
a fing Fellow. (Haa 
fvent) a Journeyma 


S&Svendom, Manhoed. 


ty. 

Svenſf, fwedifh. 

Svenife, a Swede. 

Svenſtke, (ſdenſt Frk 
Greenfinch. 

Sverrig, Sweden, 

Svibel, 2 Bulb, 

Svide, to ſinge, bur 

Svie, to ſmart. 

Svig, Deceit, Frand 
ſture. 

Svigagtig, deceitful. 
lent. knavifh, tric! 

Svigagtighed, Decei 
Fraudulency, Knav 

Svige, to failcne. def 
deceive, beguile, 
cozen him. (Todi 
fraud the Ning of kis 

Svigclig, ſ. fvisngtit 

Svigerdatter, à Dau 
Law. 

Svigerfader, 2 Fathe 

Srpigermoder, a M 
Law. 

Eviger Te, ſ. Sviger 

Svigerſon, a Son in 

Svpigerſoſter, a Sifter 
(ellecv Mands ell 
Seer). 

Srigte, to give Way. 
bend, be püiant. (| 
tilbaut) to stinch. 

Srlgtrxcget, (fo 
ladile-vacred, 


Sy ) 888 ) Ta 


Singing. 

e Singer, Chanter, 
le, a Singing-fchool, 
» & comical Opeia, 
Play. 

"fe, an Air, 

0 fink, fall to the 


vifible, apparent, 
d/ Vifibil 
etning, Inqueft, 
Synsforretning fom 
$ Foged over et dødt 
1 tø fit upon a dead 








id, Searchers, Arbi- 


Tet, a Point of View. 
rel, (Sauurſalt) 


ſouriſh. fomewhar 


”, Sourifhnefs, 
be bufy, employ'd 
supwith. 
afinefs, Occnpetions. 


let vig Diftrift i Is⸗ 
Province, 
ød, 4 provincial 


, bufied, eccupied, 
p with Bufinels. 

te, to bufy, employ. 
i Syltem, i 
Teventeen, 

» the feventeenth, 


en, 

fl, ſeptennial. 

el, feptuple, 
feventh, . 
rurt, Tormentil, 
fevenfold, 

tet, heptagonal or 
uler. 

na Heptagon, 

e the feven Sleepers, 
ey "he Pleiades, (even 


the Septenary, 


T. 


Faa, n Toe, (gade paa eer · 
ne) to go on Tiptoe, (Ord 
fi : leg feer heller hans 

bans Zaa) I had 
rather his.Room than his 
Company. 

Taabe, Taabegaas, Fool, 
Simpleron, Sør, Bløckhead, 





Taabelig, foolifk, fortifh, 


filly, fimple, i 

Taabelighed, Folly. Foolifh- 
nefs, Foolsry, Settirhnefs, 
Sinineſo. 

Taage, Fog, Niſt. (Solen 
fordeeler Zaagen) the Sun 
disfipares the Mift, (fen i 
Kaaget)  inconliderately, 
rafhly. (fnafte ben i T.) io 
fpeskidly, foelifhly, (gane 
i Taaget) to be in 2 brown 
Study, 

Taager, foggy. mifty. 

Taagefuld, f. taaget. 

Taal, Patience, Toleration, 
Sufferance, 


Taale, to fuffer, tolerate. to. 


endure, bear, abide, bear 
with, connive or wink at, 
(taale Gpot) to put up an 
Affront, to brook it, (han 
kunde -ifte t., at man fags 
de ham imod) he took ie 
hardly, if any one would 
sontradi him, (vort Gprog 
t. iffe faadanne Talemaas 
der) our Language does 
not allow of fuch Phrafes, 
(det t. iffe Opfættelfe) ie 
does not adgtir of Delay. 
Taalelig, tolerable, fufferable, 


Taalelighed, Toleration, Con- 
nivance, 


Taalig, patient, 





Taa · 


XSvingale, 





Sv ) 882 ( Sv 


Svineførig; the Gruneling ef 
Hogs. 
Svineſlagter, a Heg-butcher, 
Svineflagterie, the Killing of 
Hogs. 
vineſpyd, a Boarſpear. 
vineſtald, a Hogſty. 
Svineſteeg, Roaldt;pork. 
Svineſtie, a Hez-fty. 
Svineſylte, fauced Pork, 
vinetryne, a Hoz's Snout. 
Soing, a Swing. (paa Ride⸗ 
eſen) a Caracole. (halvt 
Sving pan Rideſkolen) Half- 
volta. (med, Pennen) a4 
Flouriſh with the Pen, 
Svingbaſſe, 2 Swivel-gun. 
Svinge, to (wing, toſs, toſs to 
and fro. (ſvinge fig om) to 
wheel about, (ſvinge fig og 
vas Heſten) to vault upon, 
get up with a Swing upon 2 
orſe, (wing yourfelf inte 
the Saddle. (ſpitzze med Des 
ſten paa Rideſkoken) co cara- 
cole, wheel about, curver, 
i tvinge fig i Luften) to ſoar, 
take Wing, Cſpvinge fig op til 
være) to rife to Honour, to 
raife yuur Fortune. (fvinge 
Fanen, Kaarde, Sponten) 
ro fwint.brandift or fouriſi 
vour Colours, Sword, Spon- 
1oon, (fo.nge fig ſom en Lis 
miedantfer) to vault ør tum- 
ble. (f. fig hoit med fine Tan⸗ 
fer)to Jirc up your Thoug his, 
toar high. (feiuae Ser) to 
hackle Flax. 
Svingel, ſ. Srindel. 
Svingel, (Ufcud) Darnel. 
Svingel, adi, ſ. ſvindel. 
Svingen, Svingniug, Swing- 
ing Tosſing to a"d fro, (ned 
en Med) a Curver, (med wo⸗ 
get) a Vibration, 
Svingle, to rcel, (tagger, make 
Estes orIndentuesinGeing. 
(paa en Wogn) 
vplerd ter, 


Svinke, f. Renke. 

Svinke, (vrikke med Rr 
to jog the Arſe. 

Svite, sa Train, Atter 
Rerinue. 

Svoger, a Brother in ] 

Svogerſkab, Affinity, A 
or Kin by Marrisge, 

Svogerſte, a Sift.r in 

Srvreime, to fwell, tu 
tumid, to rifle, 

Svoren, ſworn. 

Svovel, Brimitone, Si 

Svovelagtig, fulphure 

Svovelblom , | Flow 
Brimftone fublimate 

Svoveljtitke, a Match, 

Svoveltraad, (til en 
Train. 

Svovle, to brimſton 
Oxehoved) to brin:! 
Hogskead,to preferve 
a fuſty Smell,buønBri 

within a Hogshesd. 

Svovlet, brimftened, | 
reous. 

Svøb, Swaddling 
Swaddling -clouts, 
et Barn af Spobct) 
fwaddle a Child. 


Svobe, to wrap up, € 
envelop, fold up. (dl 
to ſwaddle, wran aC 
in Swathingeloches. 

Svåbe, a Wh'p, S! 
(faar med) to whip." 
Iih. 

Svobebarn, a Child w 
up. 

Svoberkone, a Wemi 
iwaddle Children. 

Sverbelijte, a Swaddlir 

Svølberlag, 2 Lafh 
Whip, 

Spobpapir, Wafte-påj 

Svofte, (til Soes) 
ſmen Ropes reeſed 
Rlacks, (tage Soeit 
to reeſ. take Reerint 

Sr 





Tæ 


o kindie, take Fire. 
In tændes) we have 


oon, 
Bnidſel, the Gnaf h- 
Teeth 
) think. (formeene) 
oſe. fancy, imagine. 
Ceftersænte) to me- 
efte& upon, conſider. 
. (efter uffe) to call 
J. (tœũte over) to 
?, to chew the Cud 
olve in your Mind, 
to think of or on, 
your Thoughes, (t. 
we Omſorg for) to 
re of. 
ft, imaginativo Fa- 


ade, Way, Manner 
king», Judgment, 
Thinking. | 
»el, a Memorandugr, 


"dig; memorable, 


> confume, ſpend. 
sager) to emaciate. 
ig) to brank an, Af- 
aa fin egen Pung) to 
ar upon yout own 


confamptive, 

e, Baiting-Penny 
tavel, a Viaticam. 

a confumrive Sick- 
onſumptioa, Phthi- 


o irritate, incenfe, 
ite, provoke. 
wæritstion, Exaſpera- 


Spending, Cofts uf 
sy. (fætte Zæringen 
vingen) to cut vour 
ccording co your 


(Itdtæring) Con- 
na Emaciating. 


), 887 ( 


To 


Tæt, tight, clofe, faft, firm. 
folid, compact, thick. (Toi) 
compact clapped Sruff, cloſe 
wowen Stuff, 

Tæt, tightly, cloſely. (banke 
een tæt) to beat one foundly. 
(tæt ved) clofe ør hard by. 

Tæthed, Solidiry, Thicknels, 
Masfinefs, Firmnefs,  ” 

Tæt bos,hard, near or clofe by. - 

Tætning, Fighrening or Tigh:- 
ing, 

Tætfammen, clofe together, 

Tætflagen, (fom Klæde) com- 
pad clapped, 

Tærte, to tight, tighten, make 
cloſe. (t. et Skib) co calk 
a Ship, 

Tæt rilſammen, f. tatſam⸗ 
men. 

Tver ved, clofe, hard, near 


y. i 
Tæve, 2 Bitch. 


Traffel, & Fable, Cfætte fig til 


Taffels) ro fie down at Tabl: 
or at Meat, (fidde fif) eo ſit ar 
Fable, (bfæfe tit) to found 
the Trumper at a Feaft, (hol⸗ 
de aabent) to kecp open 
Houfe or 'Fable, 
Taffeldekker, 2, Burler, 


Taffelere, (ſidde til Taffelé) 
to fis ar Table. (t. lønge 
to fit lang at, Table, 

Taffeleren, (den lange), the 
"Sitting long. at Table, 

Taffelgodo, Baardtands, 

Taffelmuſike 2 Goncerg of 
Muſic. at. Table. 

Taffelvenge, Baard-wages, 

Tatfelfevviiø,: a Tahle-ſervice. 

Taffelſteene, Table-diamonds. 


Taft, Taftera or Taffety, (fo⸗ 
dert.) 2 Sarc:net, 

Tag, 2 Roof. (hoit, rundt) a 
Dome or Cupols. (gane uns 
der 00) to take Shelter, 

Tan, (Greb) 2 Gripe, 

Vagdryd, Favesdrop. 

Tage, 


" 





Sy ) 884 ( 


Syndflod/ « Deluge, 


Symbolum, a Mot:o. 

Symmetrie, Symmetry. 

Symmetrif€, ſymmetrical. 

Sempatberif , ſympathetic. 

Sympatbie, Sympsthy, Fel- 
ow-feeling. . 

Syemphonie, Syraphony. 

Sen, (mar ſeer med) Sighe. 
View, ( miſte) to loſe your 
Sight or Fyeüghit. (have et 
ſtarpt)to have a kecn or pier- 
cing Sight, (have et fvagt) 
to have a weak or dim Sight. 
(mit S. flaaer mig feil) my 
Sight grows dim. 

Syn, (fom fee) a Viſion. Ap- 
parition, Shew, Spedtacle. 
Appearance. Spogelſe) 
a Phantom, Spectre, Ghoſt, 
(for SynsSkold) for Appea- 
rance Sake. (cen, der har 
Syner) a Vilionary, 

Syn, (Beſigtelſe og Grandſt⸗ 
ning) Search. Searching. 

Synagoge, a Synagogue. 

Senbar, perceivable, 

Synd, a Sin, Treſpaſs. Trans- 
gresfion. (det er Synd og 
Stam) fy upon it. 

Sende, to fin, offend, commit 


in. 

Syndebyrde, the Remorfe, 
Srings of Confcience, 

Syndefald, the Fall or Sin of 
the Firft-Man. 

Syndefri, ſinleſs, free from 
Sin, . 

Syndefuld, finful, wickad. 

Sendelejt, a criminal Deſire. 

Syndenfieldo, beyond the 
Mountain. 

Sender, a Sinner. (MNisdæder) 
a Criminal, Maleſa tor. 


Syndig, 


Sy 


finful ' er 
wicked, 


Syndiéns, Syndic, 
Syndoffer, an expiator 


fice, Sin-offering. 


Sene, Sigh, View, ( 


til Syne) to appear. 


within Sight, 
Syne, (bedgte fom i 


fager 1c.) co take a V 
to ſearch into. 


Synes, to Per: fhew 


( ſones om) to like, 1 
of. (ifte ſynes om) 
rove. (ſynes vel 
—8 to be felfconceit: 
too fond Opinion ol! 
felf. (mig 58 me 
I think, I fancy, ( 
eder derom) what d 
fay ro that. (jeg f. 
fans Maade) I app! 
his Method. (jeg fan 
faa lidt om eder, fon 
mig) there is no Le 

between us, 


Synge, to fing, chant. 


ge efter oder) to fi 
Notrs. (Meiodien, 
bvilken en Yſalme bliv 
gen) che Tune, tos 
Pialm is fang. (fun 
ugle) to fing. chip. 
ge om igien, Badetid 
recant, (fange en 

Viſe) to fing another 
(I ſtal ſonge enten 3! 
itte) fad o1 merry yo 
fing. (ſonge cen i Ge 
Iull one a fleep. (før 
Orene) to tinge, (fer 
Kap) to vie finging. 

op, ſom Makroſern 
deres Arbeide) to fing 


Senderinde, a female Sinner. Syngebfor, a Singing: 
Synderlig, finzutir, ſpecial, Sengekonſt, tke Art of 
peculiar. ing mufically, 
Syuderligen, nngularly. Sengeleſten, fond ofSir 
Senderughede Aimemlarity, — Szngemeſter, Singing= 





Za ) 889( Ta 


ole pag) to touch» 
5 paa, dẽtlage fig) 
; grievomsly, (tage 
cen fiøre med fig) 
ae up. (tage paa 
fig). (tage bort) 
»Y: remove, (tage 
vedet) to lay one 
1, følge one, (det 
ver eller tager) it 
of, (jeg vil give 
mme, bar givet for 
take your Bargain 
ir Hand, (tage Pus 
”) te take the Wind 
age frem) to take 
veed iffe hvad jeg 
for) I don't knew, 
tploy myfelf about 
trbaand) to pre- 
he Upperhand. (tas 
isette Tid) to do a 
jeafon, to nick the 
age frit Luft) to 
vir, (tage i øgn) 
me in a Lie, (tage 
to take one Prifo- 
e en, Priis Tobaf) 
"inch of Snuff, (far 
avn forfængeligen) 
od?”s Name in vain, 
dringer af Veien) 
t Obitachs, (tage 
Mm) totake the Ele- 
he Pole. (tage paa 
take upon Tick or 
paa fri Gierning) 
m the very Fad, 
fandet) to go into 
(tage fig em Kone, 
fu marry, take a 
lusband, (tage fig 
ſume to your (elf, 
Aribed tal) to rake 
tage fig af een) to 
yourfelf, intereft 
ar ene, (tage figen 
o fertle, (tage til 
fake in Marriage, 
Hugt) to teke Rg- 





fuge, (tage ſtore Skridt) to 
take large Strides, (age 
Maal af een) to take one's 
Meaflure, (tage fra h;nanden, 
file ad) to take asunder, 
(tage Blanet fra Munden) to 


fpe-k the Word, nor to mince. 


the Matter, (tage Deel i no⸗ 
get) co take Parc, to partake 
of, (tage ſig een an) f, antage 
fig. (tage en Ente) to end, 
come to an End, (tage til 
Kaffe med noget) to rake up 
with fomerhing, (vil J tage 
til Tatte hvad Hufet for» 
maget 2) will youtake Pot- 
luck with me? 

Tagen, the Tacking, Fetching 

5 f. Varb, Spike af 

ge, a Tack or Spike a Jag. 

paa Hiorteborn) Andi 
Branch, (imale Kniblu i. 
ſmall Lace er Points. Puri 
and Antlet - lace, 

Tagget, branched, jagged, in- 
dented, 

Taglægte, a Larh, 

Tagmønning, the Top or 
Ridge of a Houfe, 

Tagrende, the Gutter, 

TagFæg, the Eaves, 

Tagipaan,. 2 Shingle. 

Tagiparre, a Rafter. 

Tagſteen, a Tile. (hbuul) Hip» 
ule,  . 

Tagvindue, a Loover, Der- 
mer, Luthern, 

Taf, Thank, (tage til Tatke) 
to accept of, to take up 
with, (af . Tak dede Gmid« 
deus Kat) kee) your Thanks 
to feed your. Chicken, | 

Taffe, tothank give orrender 
Thank, (have at taffe for) 
to oweor be owing to on» be 
obliged to him, ly under 
Obligation to. (for og efter 
Maden læfe fra Bords) ro ſay 
Grace betøre and after Meai. 
(bane fig ſels af talle fer) io 


aictibe 











Ta 


Taalighed,! Patience, 
Taalmodig, patient, fuffering, 
quiet, meck, endurir z. 
Taalmodighed, Patience, To- 

lerance. Sufferance, 
Taande, Ci et fys) Snuff. 
Taar, a Drop, 
Taare, (udoſe Taarer) to 
"hed Tears, 


Taarn, a Tower, (paa en 
Kirke) a Steepk. (lidet) 
Turret. (Klokketaarn) a 
Belfrey. (i Gkat) 4 Rock 
at Chef. " 

Taarnſpiir, the Spire or 


Pyramid of a Tower or 
Church. 

Taarutindinger, the Baecle- 
mentes of + Tower, 

Taaſſe, f. Toſſe. 

Tab, Loſs. Damage. Detri- 
mente. Disadvantage. (Mo: 
dets) Discouragement. 

Tabe, toloie, ſuffer or fuſtain 
Lois, (tabe fin Kredit" to 
forfeit or lo'e your Credit. 
(tabe roer Ten, co be caſt a 
Law, (tabe Modet) to be 
ducouraged or disheartened, 

Tabel, a Table, 

Tabelig, smis ble, 

Taber, a Lofer, 

Tabernakel, a Tabernaele, 


Tabin, (et Slags Toi) Tabhy. 

Tabouret, a Stool, Cricket, 

Tabulatur, Tablaturo, muſt 
cal Book. 

Tact, 2 Meaſure or Time in 
Muſic. plane ta bear the 
Time, (holde) to keep the 
Time, 

Tægtedag, tbe Sesfion-dav. 

Tægteqvinde, (Biſloperſte) a 
Cancubire, Niſtreſs. 

Tætfe, to cover, Ctæffe et 
Huus med Zagkeen) to tile. 
(md Halm) ta uaech. 


) 886 (- Se 


Tekrkehalm, That 
Tækkelig, gracefal, 
acceprable, pleaſi 
Tekkelighed, Gr: 
Agreaableneſs. 
Tærter, a Thatcher. 
Taækkes, to be agr 
a'e, 
Taig, Tallov. 
Talgfteez, Talcum, 
Talgtræœ, Tallow-tr 


Teelle, tocount, tel! 
reckon, gather th 


of. 

Tællefniv, a Pocke 
ingknife, 

Tælleligg numerabl 


table, 

Tæller, (i brudne 
rator. 

Tælning, Cauntir,, 

Cæmme, to tame, br 
refrain, bridte, ( 
Dyir) to tame or | 
Lidenſtaber) to fu 
ran, 

Tævsmelig, (ſom far 
tamable. 


Tœmmen, Tawing, 
Tæmmer, a Tamer. 
Taœmmet, tamed, br 
Tændbar, inflamabl 
Tændbarhed, Inflan 
Tænde, to kindle, 
(tænde Lys) co lig 
De Jid) co kindle, I 
Tæuder, Fecth, (m 
der lobe i Vand de 
Chops water at it, 
£22) tå found an: 
(bare Haar pag) 
"our Bufinefs well 
to caft Teeth. å 
grate the Teeth. (p 
lige Inſtrumenter) 
Dents. 


Ta ( 891 ( Ta 


» 
104, a Rhetorician, 
€, Phrafe, Expres- 
le, Manner or Form 
ch. Sureef egen 
abe) Tdiorm, Idiotifm 
1 Lartinifm, (danf?) 

(engel ) an An- 


r, Rhetorician. 
» a Flourifh of Elo- 


pesker, an Oretor. 
' Speaking-trumper, 
s to discourfe, have 
Arion witch one ano · 


a Pålpic, Reading- 
»jnie, Shøpe, Size, 


I Stibs) a Tackle, 
»Lanniards, (Gi 
» a Talisman, magi- 
res made under cer- 
onſtellations for the 
ition' of a Mar's 
and Fortune, 
Arithmetic, 

1% Plate, (Zrætals 
a Tres.cher, (dyb) 
-place. (til Brødet 
tren) a Pacten, 
Liffer, a Trenchet · 
kdifh, Spunger, 
Talmud, rabbinical 
ins, « 





umerous, 
+ numerical, 

1 an Advocate, Me" 
Incerceffor, " 
i Tally, 

e, mild, manfuere, 
tamt Dyr) domeltie 
. (blive tam) to 
me. i 

» a Tamarind. 


træ, Tamarindstree, 


Tamariſt, (Plante) Tamaride, 

Tamvab, f. Tombat. 

Tambur, a Drumme 
menté) e Drum- 

Tamp, a Rope- end, 

Tampe, to beat one with a 
Ropeend, 

Tand, a Tooth. (faae æn 
der) to breed Teerh. (fiærg 

ænder) to- grate the Teeth, 
ræffe Tænder ud) to draw 

Tecrh, ( Fortæuter ) the 
Foreteeth, Fangers, (Sinde 

” tænder) Cheek-teeth, Jaw- 
Teeth, Tuckfels, Malar- 
tæerh, Grinders, (Oienten · 
ber) Eye-or Ocular - Teerh, 
Cen Heſtes Fortender) Ga- 
therers, 

Tandbørfte, a Bruſh før the 
Teerh, 

Tanddector , f. Tandlæge, 

Tante, f. Taande. 

Tandgiérde, 2 Ser ar Row of 
Teeth, 

Tandanidfel , Gnafhing of 
Teech, 

Tandhul, 2 Hole or 2 Rreach 
in che Tooth. 

Tandkiød, the Gums, 

Tandklap, the Chattering of . 
the Teerh,- 

Tandlæge, a Dentift, Tooth- 
drawer, 


Tandløs, toorhlefs. 


Tandpine, Tooth-ake, (have) 
to be troubled witch Tooth· 
sked, 

Tandpulver, Dentifrice, 
Æcorh - powder, 

Tandraadenhed, the Rosting 
of the Teeth, . 

Tandſnit, (i Bugningsfon: 
Øen) Dentels, Denticle, dene 
ed "Work, 

Tandſtikker, a Tooth - picker, 


Tandurt / Toothwort. 
Tang: 


Regis 









” Ta ) 892 i Ta 


Tang, boy er a Pair et? 
Tengs, "Enibtang) ) Niil- 
nippers, (liden Kñidta 
— Nippera, (af ul 

ud med), — 

til ænder) & Snap er 
Pincers, (Beitang ) Pliers, 
vat, —— Sea= hved; 


the 
Er drer ae 


E vante, 1 Thovghe, (Mening) 


inion, Sentiment, Del 
Der Ken i Tanferuc) to — 
tv the Mind, (fane i Tans 
i fer) to ftand thot faaet an 
five, muå: ud: 
fer) te nuddle along. 
fornieret Tante) a confu! 8 
Notion, (sære i dybe Can 
fer) to be in brown Study. 
(forfløien) a Prank. (fan 
Har tffe fine Tanker famlede) 
hisWits are s woolgarhering, 
C befommerlige Kanter 
Cares, (fordybet i Tanfer' 
abforbed in Thoyghts. (fige 
vine Tanfer) to cell your 
Mind, to fpeak ysur 
Thoughts, (det er mine) I 
thought as much, (hvor ofte 
har de havt den) hew often 
have you entertained that 
Thounghr, (han fæftede, ret · 
tede fine Tanfer paa denne 
Øienitand ) he fixed his 
Thoughrs upon this Subjed, 
Chun har sendt fine Tanter 
fra bette) The rurned her 
Thoughts- from this. (dgtte 
kom mig i) it came inte ay 
Thoughts, Mind, Head or 
Fancy. (falde paa underlige) 
tø entertain fome fufpicious 
Thoughts, (rette Tanterne 
»aa noget) to bend your 
Thoughts upon fomerhing. 
Cilaae noget af) te put or 
beat fomething ent of ont's 








to LEN you 

CBanter ere roldfé 

øre tulifree, 
Tante, (flem Gma 
Taufefoiter, Rzve 
TanEefuld, thoug! 


fing. 
Tankefuldhed, 1 
nefs, 
Tanfeléø, chougt 
Tantelsebed , T 
neis, 
Tankeriug, 1 Ring 
ber one, 
Tantefeddel, (fe 
2 Phyladery. 
Tankeſprog, 2 Mot 
Tant, Feble, -Fidi 
(mennefelig) Ti: 
Banteie, (Big) af 


Tantes, Counters. 
Tav, a Tap, Fa 
Tommermaadeat 
tap) = Tenen, 
Qul med) 2 Stop 
noget dreier fig på 
Tabpete, s Carpet. 
paa) to bring spa 
er, ro mske 
lufinefs, 


Ta ) 898 ( Ta ' 


10 hang or farnifh 
eftry. 

, an Uphoifterer, 
Tapiftry » Hang- 
ras, 

tager, Tapeftry= 





æver, f. Tapetfes 


Taphole. ( hes 
sændene) a Mi 

draw of, 

let Blood, (tappe 
rack off. (ffiænte 
to fell by Quarts 





» the Tattoo, 
e, ftrenous, va 
rovs, courageous, 
lpper Gierming) 2 
ion, Heroifm, 
Bravery, Valoyr, 
neſs, Fortitude, 
i, f. tappert. 
avely, ftrenuous- 





ag for Kræ og u⸗ 
i Vægt) Tareand 
Wafte of Goods, 
let Slass Ædders 


rantule, 


”» (Tarmene) the 
seftinefs, Bowels, 
( Slunken) the 
. (Gtortaræ) the 


Tarmeløb, a 
Burftennets, 


» the Caul. 
the Nelentry. 
11 Gut-ftring, Cat- 


he Chelick, Grip= 
Guts, 


Slags Soegræs) 





Tartane, a Tartane, 2 Veſſel 
or Ship with & three - cer- 
nered Sail. 

Tartar, a Tartar, 


artarie, Tart fe 

artariſt, tartaric, (tartari! 

Bol) + Hord. i 

Tartufjel, 2 Truffle or Swine- 
bread, 4 Puff growing in 
the Ground, 


Tarv, Neceffariet, Competen- 
cy» Need, Want, Necesfi- 








ty. 
Tarvelig, frugal, fober, tem- 

.… perate, (paring, 
Tarveligen, frugally, ſparing · 


ly. 
Tarvelighed, Frugality, So- 
bernefå Temperence 
Taſte, a Pocket, Pouch, Scrip, 
Bag, Poke, (Hytdes) a 


Ser 

Tatfe, (Skieldsord) 2 Huy, 
Tomboy, Romp, Wench. 

Taffefrabbe, 2 Punger. 

Taſtelaas, 2 Purſelock. 

Tafgnfpil, Juggling, Leger" 
fn ipil Civile) to — 
Hocns-pocus, play Legerde- 
mains, to juggle, fhew Jug= 
gling. 

Taffeufpiller, a Juggler, He- 

" cuspucus, 

Tafteurt , the Shepherd's 
Purfe. 

Taſſe, f. Bop. 

Tafte au, to attack, aſſault. 
inſult. J 

Tater, a Gipley. J 

Taterſte, a Gipfey, 

Taus, ſilent. cloſe. reſerved. 

Tanshed, Silence, Tacitarni- 
ty. 

Tave, 2 Tilament. : 

Tavle, a Table, Tablet, (Res ⸗ 


netavle) a Slate, 
' Tav⸗ 





Ta: ) 890 ( Sa 


afcribe ir to yourfolf, (jeg 
Fan 1ffe giore eder noget til 
Tatte) You are very hard 
to plcafe, I cart never con- 
rent you in any Thing, 

Taffebrev, 1 Letter of 
Thanksgiving. 

Taltel, (at hide op med) a 
Tackle. (Eatiel og Zoug) 
Rigging, 

Tatfelage, the Rigging of e 


Ship. 

Table, (til) to rig a Ship. 
Caf) to unrig. 

Tafnemmelig, gratefal, thank- 

ul, 

Taknemmelighed, Gratitude, 
Thankfulnefs,Acknowledge- 
ment, 

Takoffer, Thank - offe 

Tatfigelfe, Thanksgi 

Tatfigelieøfeft a pul 
o 


giving. 

Tal, Number, (det gyldne) 
the golden Number,, 

Tale, T. Speech, Discourfe, 
(offentlig) Oration, Sermon, 
Haranguc, public Speech. 
CBorftale) 2 Riddle, an 
Enigm, (holde en Tale) so 
midte 2 Speech, to harangue, 
(daglig) a Talk, Discourſe. 
Entertainment, Dialogue, 
(fad mmet) Allerory, 2 

phoricaf or figurative 
Saying. (fomme een i Tale) 
to come ro che Speech of one, 
(falde een indi Talen) to in- 
terrupt one, diiturb or ftop 
him in his Discourfe, fall in 
mpon ir, (gage fra ſin Tale) 
to be ontof your Mot. Cut 
or Part, to ftick, he at ⁊ 
Srand, (urimelig, barnagtig) 
n filly Talk, Nonfenfe, nen- 
fenfical Discour'e, 

Tale, v. to fpeak, talk, dis 
cuurfe, (tale høit, fagte) 
to fpesk loud, low. (tale 
fort) to dalk high, ot id a big 


















Strain, be upon theb 
Ctal: for cen) to inte 
one, bé his Spakes: 
Te et godt Ord force 
ån s Word far one, 
for nær) to fpesk to: 
judice, effend him 
Di⸗courſe. (tale a 
get) to ſpeak out, ſp 
ly. (tale i Retten) 
dare mellem Tænt 
muffe, (tale igien 
fer) to fpesk thrv 
Nole, (den Gag tal 
felv) this Thing fpe 
felf. (tare fom en £ 
ufe Law- terms, (1 
Der ligger cen om fi 
fpeak you 0 
your Thkoughts fret 
forblommet) to fø 
gorically, ør metaph 
t. til een) to accokt 
ove, (tale hødig til 
fpeak civilly to ones 
gad Language. ( 
eiter Nunden )to fiat: 
one up. (blive ded a 
continue er go oa ĩ 
(tale om) to ſpeak 
tion one, (ei at talt 
to mention, (naati 
om Fanden, gr han 
Bortc) talk af the D 
his Horns appear, (| 
endnu fit Lands · So 
has a Smack of hist 
Speech, (jeg har ei 
BDercin) I have not he 
(ban er en Mand m 
med) heisan early, & 
Man, (ftaleg ved) 
courfe togerher. (pa 
iffe førend ban t« 
Tongue rnns before 
Taleevne, Faculty c 

















ing, 
Talekonſi, Rhetorics 
Art of Speaking, 
Talefønftig ; rherori 


v 





Te 


1 Cooper's Addice, 
nor in Muſic. 

a T2ꝛnoriſt. 
Carpet. 

Terin or ſet Time. 
Time. (betale få 
EL, terminviis) to 
n Terms, 
Tarning. 
Terpentine. 
ræe, Terpentine- 


'ureen, Terrene. 
tærſte. i 
Tærte. 

Cercer, a Third in 
(Kertémajor) a 
ijor. 

qva, (Skrift i Bog⸗ 
) great Roman, 

a Teſtament, Will 
Will, (mundtlig) ⸗ 
role. (det ny) the 
tament. (giore) to 
Willi, (faae et) co 
gacy. (fuldføre et) 
te a Will, (fif en 
Mortuary. (fil gus 
tg) 2 pious Lega- 


arte, teſtamentary. 


be, to bequeath⸗ 
Icave by Will, 


tret, bequeathed. 
nteret Gods ces 
Legacy. 

ring, 2 Dispoſition 
zforfatter, a Te- 


3 Suicbyvrder, an 
: or Supervifer of 


a Teftator, a De- 


2 Teſticlas. 


) 895 ( 


Te 


ert; a Text, (fæfe for een) 
to read one a Ledure, re- 
primand, rebuke him. 

Textes Fortlarer, aParaphratt, 
Expoſitor. 

Tertes Sorklaring, a Para- 
phrafe, Expofition of a 
Text. . 

Thee, Tea, | 

Theatre, a Theatre, a Stage, 

Tyebne, Bohen- tea. . 

Thedaaſe, a Canifter, 

Thekaſſe, a Tea-box, Te«e- 
cheſt. 

Thekiedel, a Tea-ketile. 

Thekop, a Tea-cup. 

Thema, a Theme. 

Themaſtine, a Tea-machine. 

Theologie, Divinity. 

Theologiſt, theological. 

Theologus, a Divine, Theole- 
gift, Theelogue, 

Theorie, Theory, i 

Theoretiſt, theoretical, 

Thepotte, a Teapot. 

Theragel, Theriak, Teracla 


Thermometer, a Thermome 
ter. 


ft 


Theſtaal, ſ. Thekop. 


Theſtel, a Tea - fervice, 

Thetræ, a Tea-eree, 

Thi for. 

Thimian, Thyme. … 

Throne, 4 Throne. (ſtige paa) 

, fo afcend, come to the⸗ 
Throne. (fløde fra) to un- 
throne, deprive or turn out 
of the Throne, 

Ti, cen, (de Si Bud) the 

Decalogue. 

Tid, Time, (Aarstid) a See 
fon. (i Tide) in Seaſon. (man 
har tilovets) Leiiure. (Fru⸗ 
eutimmeré > the Flowers, 
monthly Courdles, (hun er 
kommen i Barſelſena før Ti⸗ 
deri) ſhe is bronght to Bed 

Batose: 
⸗ 


— * 
tl imero come, 
"i fordum) formerly, efeld, 
letid) Chriftmes - ride, 
(med) in Time, in Procsfsof 
Time, TraQ ofTime. (i rette) 
4535 — me. 
utæntetige imens 
e ef Mind Sr —*XRxr 
i Riders )N ar the 
ng Run, 555* af 
Time, ( senfelige 
gr 8 Bee 
Be) the golden. 
en lee), 5558 
Time, jn) allingoed 
Time, (anlægge fin ze 
8 —— alm] well 
iote en Kiua i 
to time sa Buhls wel! 
(fomme ( sette) co nick che 
Time, (gere 1 rette) (en- 
fon "ble, (give tilfiend: i ged 
Eid) to give rimely Notice, 
843 — (gide fine 
[dnere TiD) to give your 
Debrors Refpite, (£iben fab 
der mig lang) Time rows 
heavy Dpon me or fticks 
one, (jeg hevde knav <a) 
I was (canted in Time, fel 
fhort of it. (fom til mig 
hvad Tid 9 vil) come to 
me at any Time. 
to pafs the Ti 
Rid) for Term of Life, 























Tidbøger, Chronicles, Re- , 


cords of Time, 
Tidende, Tidings, News, 
(ugentlige) Gazerce. 
Tidendefræmer , a Hawker, 
Tidig, early, forward, (Brugt) 
Haftings, rath Fruits, 
Tidobbele, ren, 
Tidlang, Continuante ofTime, 
Tidlig, early, (i Morgen 
fig) to Morrow-morning. (ft. 
moden) forward, hafty. (ft. 
moden Øære) 8 forwerd 
Per, (Zuagtet) Halings, 





KER 


Ti ) 896 (. Ti 


——&&— st 
jeres 
idederegn: 
—** —X 
—58 
Tidsfølge, Succes 
y 


Amelemenr, 
Tidsomiøb, e+ R 
Tideo ſacendigh 


—— 
Tidsord, s Ved 
Tidspunct ; "Per 
Ti ne 

Tal 


få) Tideregning. Cå 


Tidefpilde, Loſi 
Tidsudreguer, ( 
Tide, often, fre 
Ti, ten, ' 
Tie, to be filence,. 
hold your Pen: 
Baad ſom bliver 
to keep Secret, 
ſel. (fom fan 
fecrer, rhat can 
fel, (med noget 
pafs by in Sile 
Tien, Silence, 
Tiende, (i Tale 
(Penge) che ct 
ten per" Cent, 
Tiende, (fom frat 
Tirhe, tenth På 
bæver Tiende) 
Tithe - gatherer. 
til ellce bueraf 
ft.) titheable, (f 
to garher or tak 
pay Tithes. (fæ 
tithes, 
Tiendeforpa 
—A 
Tiendefrie, tide"; 





Fe 9 895 ( Te 





2 Comper's Addice, 
m in Muſie. 

a oritt, 
Carper, 

Tetin or fet Time, 
FE Time, (betale f 
Fr, tet minviis) to 
n Terms, 

f. Tærning, 

1 Terpentine, 
ræe, Terpentine= 





ureen. Terrene. 
terſte. 

Tærte. 

Fercet, a Third in 
C€ Tertemajor ) 2 
or, 

qva, (Skrift i Bog⸗ 
) great Roman, 

» a Teftament, Will 
Will, (mundtlig) 2 
role, (det ny) the 
tament, £øiore. to 
Will, Cfaae et) to 
gacy. (fuldføre et) 
te a Will, (fif en 
Mortuary. (til gus 
ug) pious Lega- 


ariſt, teſtamentaty. 


we, to bequeaths 
leave by Will, 


tret, bequeathed. 


nteret Gods eller 


Legacys 
tring, a Dispoſition 


sforfarter, a Te- 


3 Suicbyrder, an 
r or Supervifer of 


a Teftator, a De- 


Telticle⸗. 


Text, (fæfe for een) 
one a Ledure, re- 
primand, rebuke him, … . 
TertesSorflarer, aParaphraft, 

Expofitor, 

Tertes Jotflaring, 4 Para 
phrafe, Expofition of a 
Text, … 

Thee, Tea, . 

Theatre, a Theatre, a Stage, 

Tijebue, Bohen - tes, , 

Thedaaſe, a Canifter, 

Thekaſſe⸗/ a Tea · box, Tea- 
cheft, 

Thefiedel, 2 Tea-kettle, 

Thekop, 2 Tea-cup. 

Thema, a Theme. 

Themaftine, a T! 

Theologie, Di ity. 

TheologifE, theological.- " 

Theologus, a Divine, Theole- 
gift, Theslogue. 

Theorie, Theory, 

Theoretiſt, theoretical, 

Theposte, 2 Teapot. 

Theragel, Theriak, Teracia 

Thermometer; a Thermome · 
ter, ; 

Tbeſtaal, f. Thekop. 

Theſtel, a Tea- ſervice. 

Thetræ, a Tea-tree, 

Tbi, for, 

Thimian, Thyme, , 

Throne, 4 Throne, (fligeraa) 

. to afcend, come to ther 
Throne. (føde fra) to un=" 
thrones deprive or turn out 
of the Throne, 

Ti, cen, Cde Bi Bud) the 
Dccalogue. 

Tid, Time, Garstid) 2 Sea · 
fon, (i Tide) in Seafon, (man 
har filoverg) Leirure. (gvur 
eutimmerés ) the Flowers, 
monthly Courles, (hun er 
fommen i Barſeiſena for £:> 
deri) fhe is bromghr to Red 

before 





Text / 
to 











= machine. 





ni 


HE 


2 Vet ai 


Tie vſle/ fo unravel, unveave. 
Liger, a Tiger, 
Tigeragtig, rigerifhs riger= 





like, 
Tigerinde, a Tigrels. 
Tigerfar; STA 


Eigge, tobeg, mump, (gaae 
om at tigge) ro go a begging» 
ger Ljvelihoød by Begging, 

Tiggefærdig, reduced to a 
Morfel of Bready beggarly, 

Tigger, ⸗ Bezger, Begger. 

flærf, føer) 2 fturdy Beg» 


gar. 

Viggerbrev, a begging Ler 
ter, 

Tiggeragtia, beggarly, pres 


carious, 

Tiggeragtigen, precarjously, 

Tiggerie, Begging, Beggarys 

TiggerFierling, a begging 
Woman, 

Tiggerpofe, + Beggar's Pokey 
gg br Waller, 

Tibiørner, decagonal. 

Tibiørning, Decagen, 

Tiid, ſ. Tid. 

Eilif, to, towards, at, about, 
by, im, en, for, (gaae til 
et Gted) to go to e Place, 
(bringe t. Pulver) to reduce 
to Powder, (fil Yykfe) by 
ood Luck, (fil al ltloffe) by 
Il Luck, (t. Midbag) above 
Noon. (t. Sands, til Bandy) 
by Land and Ses, (fil Hed, 
til 8096) on Horfe-back. on 
Foot, (fif rette Tid og Sted) 
in proper Time and Place, 
Cfalde til Dee!) to fall to 





one's Share, (fil den Priis) 


at chat Rage, (til fidg) st 
Length. (Klæde til en Klæde 
ning) Cloth for a Sui. 
Ctil begge Gider) on both 
Sides, (til Zrod8) in Spite 
af, (til hane fade) te his 


Prejidice, (til 
Bee) in his Favov 
Vedfic) for his 
tvigRid) role 
Erempel) as a1 
£ hdindtil) till ne 
ietilieg fomm 
while I come em 
til) to aec; g 
Airs, make your 
ry (fige tif 4 
one … (tale til; 
Cfætte fil) co i 
til, vefitte til) 
være fil) tom 
faaledes gaaer 
tiden) ir will 
fomerimes, (det 
fil) "tis your På 
Coen bedke Beg 
the beft Book & 





she is as goodsh 
Cbuorledes er de 
whac is che Oc 
iffe langttil) e 
egn paa Veh 
Token of Benedi 
Tilbære, tø bring 


one, 
Tilbage back, be 
ward. (fomme 
come back, ret 
Hader nu tilbage 
mains, (tilbage 
Tilbageblive, to f 
Cvære tilovers) ta 
"to reft, remain. 
Tilbag ebsie, te be 
Tilbagebragt bro 
Tilbagebringe, to! 
(give tilbage) ro | 
ilbagebringtlfe & 
back. 
Tildagedride, to d 
pufh back, repel. 
Tilbagedrtvelfe iD 
Puf hingback, Re 





Ti 


ivelig, repellable, 
vle 


ae, to get back or 
regain. 

id, + FallingbacR, 
Ide, to fall back, 
re, to return. 
rdre,' to demand 
to redemand. 
voring, a Demand- 
ve, to Carr one 
» recondudt him. 


riel, 2 Carrying 


ae, te go back, to 
Ing, a Going Back, (| 
g back, 

ve, to give back, re- 
reſtore, co render, 
rd, 

vning, a Giving 
Reſtoring. Refund- 


Ade, to keep ef, 
I. detain, retain one 
Ching, 

den, a Detentiomy 


dende, reſerved, 
pet, cautious, wary, 


[de, to call back, re 
voke, repeal, 
Idelſe, aRevocetion, 
ing» Repealing, 
fte, to fling, caft 
tilbagekaſte, ſom 


r) to refledt, rever· 


mme, to come back, 
n. 


mft, a Return. 
æve, to redemand, 
l 


) 899 ( 


| 2 


Ti 


Tilbagelægge, (et fort Style. 
fe Bei) to go a great Way 

Ct. faa mange Aar af fin Le⸗ 
vetid) to live up to fo great 
an Age, to pafs away fo 
many Years of yeur Life, 
(ban lagde ti Mile tilbage) 
he made ten Miles, 

Tilbagelob, a Recurring, 

Tilbagelobe, to recur, run 
back, 

Tilbegemarfh) » Marching 
back, 

Tilbagemavfdjere , to march 
back, 

Tilbagereiſe, to travel back 
again, return home, 


Tilbagereiſe,ſ. va Return home, 


Tilbagerykke, to draw back, 
make a Retreat. 


Tilbageſee, to look back of 
behind yourfelf, . 
Tilbageſtin, Reflection. .. 
Tilbageſtinne, to ſend back 
Light, to refleſ it. 
Tilbagejlaae, (Fienden) to 
repell, ſtrike back, drive or 
bear back the Enemy, Gom 
en Kugle) to rebound. (ſom 
et Gedær) to reccil. 
Tilbageſlag, Reverberation, 
Repercuſion. (en Rugles 
a Rebound. (af en 8lint 
c 153 
ilbageſpringe, to leap, jump 
back, (forms en Kugle) co re- 
bound. (ſom en Kanon) te 
recoil. i 
Tilbageftaat, to ftand behind, 
(focagtes, filfidejættes) to 
be overlodked, ſflighted, poſt- 
oned. Ttilbageſtaae for 
enter) to reſt. 
Tilbageſtaaende, reſtiug. (t. 
Gieid) Arrears. 
Tilbageſtod, s Trufting back, 
Tilbageſyn, Retroſpe? en . 


1 


X 








vr ) 898 € i 


VTievſle, fo unravel, unveaye. 
Tiger, a Tiger, 


Tigeragtig tigerilh, tiger 


ike, 
Tigerinde, a Tigreſt. 
Tigerkat; Tigercat. 
Tigge, tobeg, mump. (gaae 
em af tigge) to go a begging, 
get Ljvelihood by Begging. 
Tiggefærdig, reduced to a 


Morſel of Bready beggarly. 


Cigger, ea Begger, Beggar. 


ſterk, ſoer) 2 fturdy Beg» ” 


gar. 

Viggerbrev, « begging Ler 
ter. . 

Tigtzeragtig, beggerly, pre 


carious. i . 
Tiggeragtigen, precariously, 
Tiggerie, Begging, Beggary. 
Tiggerkierling, a begging 

Woman. 

Tiggerpoſe, a Beggar's Poke, 
Bag or Wallet. 

Tibiørnert, decagonal. 

Tibisrning, Decagen, 

Tiid, ſ. Tid. 

Ciſ, to, towards, at, about, 
by, in, on, for. (gaae til 
et Sted) to go to a Place. 
(bringe t. Pulver) to reduce 
to Powder, (til Lytte) by 
good Luck. (fil al UlnÉte) by 
l Luck. (t. Middag) about 


Noon. (t. $andé, tii Vands) 


by Land and Sea, (til Heſt, 
tif Fods) on Horfe-back, on. 
Foot. (til rette Tid og Sted) 
-in proper Time and Place. 
falde til Del) to fall to 
one's Share, (til den Priis) 
at that Rare, (til (ide) at 
Length. (Xlæde til en Klæde 


F Bing) Cloth for a Suit, 


N gt begge Gider) on both 
ides, (til Trods) in Spite 
ef, (til hang Stade) te his 


bud 


Prejtidice, (til - fer 
deel) in his Favour, ( 
Bede) for his Goo 
evig Tid) co all Etera 
CErempel) as an E 
—8 till nowb 
ietil jeg kommer & 
while I come out, (( 
til) to affect; give 
Airs, meke yoarfelf: 
Cfige til een) 


"one, (tale til) to 


Cfætte til) to ioſe. 
til, veſtitte til) to: 
være fil) to exiſt, 
ſaaledes gaaer det ti 
tiden) it will (0 
ſometimes. (det fon 
"AN »tis your Part & 
(den bede Bog (om 
the beft Book extan 
er ſaa god en Karl ſo 
he is as good a Man: 
(bvorledes er det gå 
whac is the Occafio: 
Gitte langt til) erelo 
egu paa Velſigut 
oken of Benedictio 
Tilbære, to bring or ( 


one, 
Tilbage; båck, behin 
ward. (fomme tilb 
come back, return 
ſtager nu tilbage) it 
mains. (tilbage der) 
Tilbageblive, co ftay 
(være tilovers) ro be 
'to reſt, remain. 
Tilbagebsie, te bend 
Tilbagebragt, brouzi 
Tilbagebringe, co bri 
(give tilbage) te ref 
Tilbagebringeiſe, a Bi 
back. 
Tilbagedride, to driv 
pufh back, repal. 
Tilbagedrivelſe, a Dri 
Puf hingback, Repe 


* 





Ti 


de, tothe End that, 
urpoſe. 

tå adjudge or ad- 
to appropriate to 
entence. 

fe, Ad udication. 
to draw fo, to gt- 


T, to fall out, hap- 
ae to paſs. chance, 


t, that may happen: 


ut. 

, an Accident, Ad- 
Occurence, Event, 
incited, ſtirred up, 


d. 
o drink 4 Health to 


o incite, inftigate, 
e, egg on, 
, Iaftigatign, Im- 


appropriate, attri- 
licate, addrefs, ap- 
tilegne fig) to vin- 
alm, to appropriate 
If, to arrøgare to 
(tilegne fig ulovli⸗ 
furp> to feige un- 


Appropriation, 
ng. 


Skrift, a Dedica- . 


idrets of s Book or 
edicatory). 

at an End. (ude) 
expired, over, 
agt, finiflhed, ful- 
enfummared, per- 
ec. 

vinge, to perfect, 
conſummate, per- 
: oinpliſh, execute, 


igelſe,the Perſorm- 
omplif'hing, Con- 
n. 


) 8010 


t 


Ti 


Til evig Tid, eternally, to al 
Eternicy. 

Tilfælde, [an Accident, Inci- 
dent, Cafe, Cafualty, Event, 
Emergency, Hap, Contin- 
gency. Ci alle T.) at all 
Events. (ulptkeligt) an un- 
lucky Accident. (ved et lofe 
keligt) by good Lack. (i en 
Gygdom) an Symptoin, an 
Incident in a Sickneſs. 

Tilfældig, accidental, contin- 
gent, caſual, fortuitous, ad- 
ventual adventitious. 

Tilfældighed, Contingency. 

Tilfældigviig, accidentally, by 
Chance, 

Tilfælleg, adj, common, mu- 
tual, joint, . 

Tilfælles, in common. 

Tilfalde, (fom Arv) to fall oc 
devolve: to one by Inheri- 
tance. (tilfalde ved Lod) to: 
fall to one?s Share or Lot, 
te fall to one by Lot, (ft, 
fom en Dør) to (hur. 


Tilfalden, fallen or devolved 


to, 
Tilfals, for Sale, venal. (by⸗ 
de tilfals) to offer, expoſe to 
Sale. 
Tilfægte fig, to obtain or win 
by Dint of Sword, make 
yourfelf Mafter of by Force, 
Tilfiaſte, to (mur, il, dirty, 
"fully. 
Tilflikke, ta patch up, 
Tilflngt, Recourſe, Refource, 
Refuge, Afylum, Shelter, 
(tage Tilgugt) co recur,have " 
a Recourſe to, to take Sanc- 
tuary, fly to one for Refuge. 
Tilfivde, to flow or run to (as 
Water to the fame Place), 
Tilflydelſe, Flowing to. 


Tilflyve, to fly to. 
flyve, Y Til 








Ti ) 


Tilbegttage, to take back, re 
take. (ræle filbege) ro re 
tørn home. 

Tilbagetænfe, ro call fome- 

ching tre your R rence. 

te refledt upen. 
e/ 

draw back. 

Tilbageeræbning, 2 Retrest. 

Tilbagevige, ro recede, wich- 
draw, give Gisund, loſe 
Ground, fhrink back, turn 


Tail, 

Tilbagevife, to turn one off, 
dismiſs. 
Tilbede, to adore, worſ hip, 
Tilbedelig, adorable. 
Tilbedelſe, Adoration, 


fo rerrest. 


Wor- 


ip. 
Tilbeder, an Adorer, Worſ hip- 
per. i 
Tilbege, to pitch over. 
Tilbehør, Appurtenance, Pur- 
tenance, (forneden Xufts 
Bing) Accontrements. (tlf 
en $lædning) the Trimming 
før a Sir, i 
Tilbebørig, appertaining, be- 
longinge proper to. 
Tilberede, co prepare, drefs, 
fit, fir up, make or get rea- 


dy. 

Tilbevedelfe, Preparation, 

Tilberedniug 4 Apparatus, 
Preparations. 

Til Bedſte, for the Good of. 
(bave vel. til Bedſte) to be 
well lined, well co pafs, 


Tilbetle, to beg fomeching of, 


tø get fomerhing by begging. 


Tilbinde, to bind or tie up, 

Tilblive, to exiſt, take Ori- 
gine, 

Tilblivelje, Exiftence, 
ilbsielig, inclined, bent, 
rone, propenſe, biaſſed. 

—** til Vrede) ira- 
cible, 


900 ( 





Zi 


Tilbøtetigbed, Ted: 
Propenfry, Tendenc 
Tilførlig, due, prop 
Cent, BæL, jul. | 
tent. 
Tilbøriighed, Daeneſ 
cency. Competency. 
Tilbragt,  bromght e 
fpeant, employ”d, be! 
Tilbringe, to bring 0 
fomerhing to one, f 
him fomerhing, get 
noget) to fpend, befto 
Time upon ſomethim 
loy ĩt with ſomethin 
tinge fit Lid) to paſ 
your Life in. (tilbru 
fenen med af fode)! 
the Evening er Pley, 
ede) to ſpend, 
fquander away, 
Tilbringelie, che Spe 
Beftowing or Emplo 
Tilbud, an Offer, 7 
Proffer. 
Tilbuden, offered, ten 
Tilbunden, tied, bov 
Til Bunds, co the Bot 
Tilbyde, to offer, tende 
ſent, proffer. (flå 
Pengehielp)to ofter on 
Purte. 
Tilbegge, to build next 
join to. 
Tildanne, to form, fru 
ſhion a Thing, 
Tildannelſe, Forming 
thivsing. 
Tildækfe, to cover, ti 
up. 
Tildækning, Covering: 
p ng up. 
Tildeels, parcly, in På 
[deele, to asugn or 1! 





gi 


affeTioned. well af- 
one, devoted. 
2, inclined to, ad- 


de 

in Addition, Acces- 
ccesſory, Surplus. 
ige, Overplus. (til) 
into the Bargain. 
to forgive, pardon, 


pardonable, remis- 


, Forgivenefs, Pa- 
synde) Rèmisſion. 


ve, to have fome- 
e or dwing you. (jeg 
igsdaler tilgode hos 
u arge my Debtor for 
lars, 
(de, to allow of fq- 
to one., indulge 
h, bear with, make 


ce of a Fault in a 


f. tilfylde. 
", to border upon, to 
tpon, beadjacent te. 


inde, confining, bor- 


ipon, adjagent to. 
ning, ll. sering 
icinity.. 

(med Haanden) to 
ith the Hand, 
de, to the Bottom, 
saae til Grunde) to 
:d, go to Wreck os 
ta fall or ſink to the 
(forſtaae til Grun⸗ 
wellverfed in, have 
Skill, be deepiy 


n. 

:, f. (gaae tilhaan⸗ 
id, asſiſt, ſuccour. 
to faften or tack to. 
spænd) to buckle, 
aal) to pin. 

to lean, to inclina 


)Y. 908 ( 


1 HER 


Tilbæng,. an Appendix, Ad- 
dition. (Vartie) Adherents, 
Faction. Party. 

Tilbænge, to adhere, ſtich 
tø 


Tilbænger, an Adterent'a 

Partiſan. (ivrig) a Zealot. 

Tilhævde, to preſcribes get by 
Preſcription. 

Tilbævdelig, preſcriptible. 

Tilhævduing, Preſcription. 

Tilbage, to faſten with aa 
Hook, 

Tilhandle fig, to buy, pur 
chafe, . 
Tilhefte, to join to, bind to, 

Til Seft, on Horſeback. 

Til Sielp, to one's Asſiſtanoe. 

Tilbielpe, to help, aid, fag" 
cour. (bidrage til) co con- 
cur, contribute, be helprul 
to. 

Tilhobe, sogether, jointhy, 
one with another. 

Tilhobefsie, to join togerher, 
to get, put, bring or draw. 
together, 

Tilhobefsielſe, the Joiging. 
together, , Conjundion, 
Unien, 

Tilhold, (Sted at ophalde fig. 
påa)Abode,Dwelling,Dwel- 
ling-place, Domicil (Gam: 
leplads for: adſtillige Ting) a 
Rece ptacle. 

Tilhold, (Lovenes) the pPur- 
port or 'Fenor. af the Laws, 
(efter Lovens Tilhold) as the 
Law diredts or didates. 

Tilholde, (formane) to ex. 
hort, admonifh. (thinge Yto 
compel. (ieg ſtal holde bam 
til ſin Pligt) Efhall keep him. 
to his Duty. (jeg ſtal bolde 

ham til det) I Maltmske him, 

. Q 





Ti ) 9044 Si 


doit. - (paalægge, ſom do · 
ven) to didtare,order ør com» 
ment. (cen til Gruderinger) 
to bregd one Scholav, (hole 
befuffer) ro hur, keep cløfe, 
Tilbolde, (Soc) ro dwell, live 
ør abidrin Place, (med et 
Bruenrimmer) to converfe 


derhand-Dealmg wicha Wo- 
mar, 

Tilsovey at Court 

Til botre Zaand/ to therighe 


Hand, 

Tilbøre,,to helong or apper · 
tain to, 

Tilbøre, (børe paa) ro mind, 
hear, liften, 19 hearken tu bg 
intent upon. 

Tilbørende, appertsining, be · 
lønging tø, » 

Tilbører, a Hearer, Auditor, 
(bave mange) to have a great 
Audience, 

Tilpugge, to rough-hew, form 
or ”a'hi«n Timber, to ſquere 

"ir. fir it før Building, 


Tilbuggen, røugh-hewn, (qua. 
red, 


Eilbugniug, Rough-hewing: 
Squaring, 

Tilbylle, to cover, mufde up, 

Tilig, f. tidlig, 

Tilile, ro haften to, 

Til ingen ytre, to no Pur- 
pole, in vain, 

Tilinter, to Nørhing, 

Tilinterblive, co come to no · 
thing or to nought. 








"Tilincergiøre, to annihilste, 


” undo, bring it to nought, 
Ctilinieta. en ovn) ro abolilh, 
abrogaten Law, (filintetg es 
fe en Kontrakt) tø break, 

sdefeat, annull, make void 
un Bargsin, make it to 


dishoneftly wirh,or have Un« £ 


fland void, (| 
tens Haab) to 
disappoint. (fik 
Behn) to amona 
Tilinzergiørelfe, A 
Annullation, År 
Inxvslidsrios, A 
Tilfafte, tocrfto, 
zø fill up, 
Tilfiende, (åd 
dicere, re decre 
Tilkiendegive, to 
diese, norify, 1 
derftand, mike 
€l-re, to manifel 
Eiifiendegivelfe, 
tion. Nut/ficatie 
ftarivn, 
Tilfiendelfe, (dd 
judicsci 
TitFiøbe 
chale, 
Tiltiøbs, for Sale, 
ib e. to be ſok 
Tilftøre, (en Def) 
or break" a Horft 
Xilfitte, to cement 
tigh-en with Port 








ig, told 





Sam | to daub 
CTilklin Do luce, 


Clay. 
Tileliſtre, to paſte 
Tilkaappe, to bart 
Tilfnytre, to knit, 
Tilfomme,to comer 

styapprosch or get 
Cerholde, opmaae 
by, obtain, to ci 
Tilfomme,  (fomn 
feem, be becowir 
your Duty, to bei 
on, (det tilfomar 
ften) ir is the Dury 
flian, (Det tilfomr 
it is his Part to år 

Tilfomæen, arrived 
ta, 





Ti 


rende, future, 
(tilkemmende Liv) Life 
ne. (tilkommende Fis 
Fimes to come. 

:, an Advent, Arrival, 
to cork up. 

2, to rumple, tumble 
Te, 

uw to charge, load or 


to permit, grant, al- 
fuffer, give Leave or 
e to. (ſaavidt eders 
tillader det) as far as 
d with your Health, 
mig at giore det) 
me to do ir, 
ad, permisdtble, allow- 
fufferable, 
e, Permisſion, Leave, 
inge, Licence. 
Lg, the Lading or 
ig of a Ship, 
permitted, granted, 
n Addition, Augmen- 
Supplement. 
to cure, heal. 
to add, adjoin, put 
ment, (tillægge fig en 
Karet) te ger, ac- 
procure a Miftreis, 
&c. (tillæ ge Svag) 
d Cattle. (tillægge en 
to atrribute, aſcribe, 
» farher upon, 
ide, attributing ; a- 


. 

attributed, aſcribed, 
8, by Land, 
burdenfome, 

ſ. tilladde. 

to prepare, get or 
ady. fit up, to dreſs. 
Mad) to drefs Meat, 


fo 


) 905 (| Xi 


Ctillave fig ) to prepare 


yourfelf. ger or make yQur- 

elf ready. … 

Tillaver, prepared &ec. 

Tillavning, Preparation, a 
Fitting up» a Dresfing, 

Til Leie, to be let, on Leaſe. 
upon Hire, 

Tillid , Confidence , Truſt. 
(ſætte Tillid tit) to put Con- 
fidenceor Truft in, to reboſe 
Confidence in.' (fatre Ti: 9 
fil noget) to fer up your 
Reft upon fomsthing, to 
truft co it, 

Tillige, togerher, at the fame 
Tåne, at one, 

Tillime, to glue up, 

Tillodde, to folder, 

TillofEe, to allure, entice, de» 
coy, attract, draw in, tempt. 
charm. 

Tilloktelſe, Allurement, Enti- 
cing, Attraction, Charms, 
Incitement, Incentive. 

Tilløb, Concourſe, Conftfuence, 
Conflux, Reſort, a Prefs, 
Crowd, Throng. Frequency, 

Tilløbe, to duck or referet, to 
prels on, . 

Tillukke, to ſhut, lock ør 
ſhut up, . - 

Tillukning, a Shutting ur 
Locking up. 

Til Aykke! Hail you! I wifh 
you much Joy, 

til Cykke, adv, happily, lucki- 

sly 

Tillyfé, to publiſh. proclsim, 
make known. (Ægtefab ) 
to bid or give the Banns of 

, Matrimony, 

Tillvyoning, a Proclamatien, 
Publication,  Pubhf hing, 
(Eteſtabs,) the Bans of 
Matrimony. 

Til Maade, moderarely, tem⸗ 
perately, with Møderation, 

' within 


4 





Ti 


do it, (paalægge, ſom Lo⸗ 
pen) to dictate order or com- 
men!. (en til Studeringer) 
to hree fon. aScholar, (hol⸗ 
Befuff-r) ro Thur, keep clufe, 

Tilhoide, (boc) to dwell, live 
or abi in 2 Place. (med et 
Frnentimmer) to converſe 
disnuneft'y wich or have Un- 
derhand-Dealing wicha Wo- 
ma", 

TilTove, at Court. 

Til hoire 5323809, to theright 
Had. 

Tilhore, to helong or apper- 
tin to, 

Tilbøre, (hore paa) ro mind. 
hear, liften. to hearken. tu be 
intent upon. 

Tilhørende, appertsining, be- 
longing (0, + . 

Tilbører, a Hearer, Audicor, 
(Lavc mange) to have a great 
Audience, 

Tilbugae, co rough-hew. furm 
or 'a'h:-n Timber, to ſquare 
je. fir it or Building, 

Tilhuggen, rough-hewn. ſqua- 
red. 

Tilbugniug, Rough-hewing: 
Squaring, 

Tilbylle, to cover, muffle up, 

Tilis, ſ. tidlig, 

Tilile, to haſten to. 

Til ingen Nyette, to no Pur- 
pole, in van. 

Til intet, ro Xothing. 

Tilintetblive, to come to no- 
thing or to nought. 

Tilintetgisre, to annihilate, 

und», bring it to ni ughit, 

(tilinteta. en Lov) to aholich, 

abrogate a Law, etilinteta es 

fe en Kontrakt) tø break, 
defeat, annull, make void 

a Bargain. maske it to 


) 904 ( 


ftand void, 
eens Daab) 
disappoint. (filintetgiøre & 
Lehn) to amortize a Fe. 

Tilintetgisrelſe, Annihilatia 
Annullation, ÅAmortizsti 
Invelidation, Ab-ogatii 

Tilfajte, to caſt co. (0 G 
to fill up. 

Tilkiende, (ved Dem) tos) 
dicate, to decre?, 

Tiltiendegive, to tignifg, e 
dicite, notify. makerom 
derftand, misk: knom æ 
cl! re tø manifeſt, to pude 

Tiufiendegivelje, 2 Decht 
tion Not fication, Made 
ſt tien. 

Tilkiendelſe, (ved Dom) * 
juice tiun. 

TufFrøbe fig, to buy op 
chat. 

Tilfiobs, for Sale. venal, væ 
abe to br fold, 

Tilkiore, (en Def: to mangt 
er br.ak'a Hale, 

Tilfirte, toc ment wich Pep Å: 
tiꝝhen wirh Purty, 













Sk | ex daub or fol, 
TrElLmåliko lute, cover vå 
Clay, 


Tilkliſtre, to pafte, 

Tilkaappe, to button. 

Ti!knyite, to knit, to tieſib 

Tilromme, to cume up ro, art 
ar,spproach or get te 2 Pil 
(erhelde, opnaae) ro cm I 
by. obtain, ro coue 1', 

Tilkomme, (ſomme) to be 
feem, be becoming, tob 
your Duty. ro be mneuinbrri 
on, (det £ (Eommer en ÉN 
ſten) ros the Dury otal.bk 
ftisn, (Det tilkemmer bolt; 
it is his Part tu &c, 


Tilkommen, arrived, coxex 
to, 
Til, 








i) 907 | TU 


winge ,! to fet to 
put in the right Way. 
føre, to frame, fit, 


2 Thing, 
vielpe, to lead in the 
Vays to aid, asfift one, 





omme, to agree with. 
ave, to prepare, get 
ke ready. 

ætte, to reprimand, 
€, check, rebuke, | 
xttelfe, va Corractios. 
nand , Reproof, 
Tid, in due or proper 
or Time, in the Nick 
e. in Pudding-Time, 
fo manage, break a 


(ride hañig) to ride 


18, the Managing or 
ng of 4 Horle, 
Tufiyde. 

Is "to round, make 


, to arm, aecoutre, 
ib · 7 

ng, Arming, Equip- 
Accoutrement. 

, to draw near, ap⸗ 
to ſow. 

ide, as far 258, untill. 
+ to faddle, 

ig, 'Saddling, 

ng, an Additiqu, Ad- 
nereafe, Enlargement, 


intation, (Metallers) 


1 to add, increafe, 
nt, enlarge, (tillærte 
muc) to fpend, wafte, 
» (mife) to lofe, 
Gid) to Thipwreck, 
Ground, 

a Promife, Word, 


Tiljsat, promifed, given er 
padea Word to, agreed tos 
granted, (insfaldet) fum- 
moned, 

Tilfamm:en, togerher, (ſom 

. een Mand) unanimous'y, 
N.B, 9 de flefte Compotit's 

med tilſammen, bengeå 
Bedre fammen · Danf, 
og findes anterte une 
der ſamme. J 

Tilſat, added, adjoineds”in» 
creafed, sugmented, (føre 
øget) fpene. wafted, 

Tiliatø, an Addition.Adding. 
A |jungion, Acceshom, In- 
ereafe, Angihentation, Ap. 
pendix, (at folde med) 
Supplement, 

Tilieg; to look to, (fee du ders 
til) look thou to thar, (fe 
til, at I betateg eders Bert) 

»”See you Eandlord paid, en= - 
deavour to get him paid, 
do your urmoft to pay him, 
Clee til, at J iffe falder 
take Heed, have a Care lel 
yon fall, mind well, be 
fure not ·to fall, 


Tilfeile, to make or fet Sail. + 


for a Place, 

Tilfende, to fend, conveys 
forward, confign, addrelb 
dire& or remir to him, 

Til Side, (til Sides) afide, 
apart» by ene'sfelf, by iv 
felf, 


Tilfivegage, ta go, ;ern aſide. 

Tilfidefætte, to put afide or 
by, to remeve, (forfømmes 
foragte) to negleå, ſighi 
contempt, disdain, 

Tilfidefærtelfe, a Putting 
alide, (Egenuyttes) Disin- 
tereftednefs, 

Tilſidſt, at laft, ar Length, 


Tilfige, Cindtalde) te fammon, 
(love) co premife, give or 
pal. 





Ti 9 906 ( Si 


within Hounds.  Cgiøsg'" til 
aade) to pleaſe. 
TEmaale, to meafure to a 
Perfon , give it him by a 
certain Meaſure. 
Tilmælde, to fend one Word, 
give Narice or Intelligence 
of, advertife one of 1c, 
Tilmure, to mure up. 
CTilnuaae, to reach to, 
Tilnagle, co nail up, ſpike 
up. (tiluagle faſt) to faften 
wich Nails, 

Tilnavn, a Surname, (give 
Tilnavn) co ſurname. 
Tilnøde, to obiige, force, 
compel to do a Thing. 
Til Noiſomhed, fuficiently, 
Til tytte, to good Purpoſe, 

ufefully, profirably, 


Til Overſtod, abundantly, in, 


Snip. ufage, over and above, 
(være til Cverdod) to be 
ſuperſluous. 

Tilovers, remaining, leſt. 
(have filoverå ) to have 
enough and to fpare, 

Tilsge, to piece it, patch a 
Piece on, 

Tilnſte, to wifh one ſome- 
thing goed, pray it unta 
him, 

Telonſtning, the Wiſhing one 
Good. 

Tilpakke, to pack or make u 
into a Bundle, (tilpakke fa) 
to drirk too mueh. (tile 
pakke fig med Klæder) co 
muffie yourſelf up, ” 

Tilpakket, packed up, (bes 
ftiænfet) maudlin. 

Tilpas, to the purpoſe, patly, 
opportunely, feafonebly, in 
Time, (iffe være vel tilpas) 
e be our ofOrder or indis- 
pofed. (den Klædning er. 


” set tilpas) chis Suit fits 
ON very well, 










Tilpasning, the Framing. Fi: 
ting or Adjuſting of 2 Thing, 

Tilpaſſe, ta fit ode Thing m 
another, 

Tilpreppe, to ſtop wird s 
Stopple, to cotk np, 
Tilprede, to adorn, exotam. 
Til Punfe og Prikke, ersak 

to she full, 

Tilp, Fe, to trick eng up 
trim, 

Tilraab, (met Bifald) Ach 
mation, Shouting, (66 
folks) Huzza, 

Tilraabe, to cry ott upa 
one, give him 2 loud CÅ 

Tilraade, to advile, erbøt 

perſuade. 

Tilraadelſe, Perfuafion, 

Tilraadeholde, tu h 
or ſpare, to manage, 

Tilraadeholdelſe, Husbanép 
Sparingneſs. 

Tilredt, (ilde debandlet) ibr 
fed, ill-treated. 

Tilrede, ready, at Handein 
Readineſs. 

Tilrede, v. (nemlig ilde)n 
abuſe, treat ore till, (ftu 
fere) re disſigure. (hk 
med Gkarn) to beipste 
wich Dire, . 

Tilreden, af tilride) mank 
ged, broken, E | 

Tilregne, ro afcrike, impus 
lay tu one?s Charge, 
regn dem ikke denne So 
lay not this Crime co tå 
Clarg”. 

Tilregnelſe, an Impucstio& 
Charge, Imputing. ĩmpeich 
ment, Attributing. 


Tilreguet, imputed &c. 
Tilrekke, to reach one a Thing 
(være nof) to ſuſce. 


Tilrette, aright, to righes: ia 
Order. 
Tb 





Ti ) 909 ( 


gain clapt up. (forts 
o fuflice, be f(uffi- 
fom en Feber) to 
vme or fall upon, 
ig) to happen, fall 


"ten noget) to earry 
g ſtealingly to one, 
ure ene fomething 


(ved Auction) che 
arion, Addiction or 
nce of Goods to 
teft Bidder, 
adjudged &c. 

to fling or throw 


ing, in fine, final- 
oncluñon, to con- 
ae the Cloſe, after 
aſt. 

g, a Shutting of 
up. 

s (eu Dor) to clap 
to, . 

to greaſe, ſpot wich 


» FO foil, ſmut, foul, 


riv, 

ing, Soiling, Smut- 
greafed. daubed 

eaſe. 


ao Cover with Snow, 
ere tilſneede) che 
re Covered with 


,… ftølen, get by 
furreptitious, 
to bind faft or ſtrait. 
o ſteal. ger by Ste- 
(fnige føj eens Be: 
cd) co ſcrew your- 
one's Affeztion, 
tg 2 Surreption, 
ſ. tiltære. 
to lace ſtrait er 


Tilføle, to ſoil. dirty. make 
foul. i 
Tiljøling, the Sailing, Foul- 


ing. 

Tilfpænde, to buckle, faften 
with a Buckle, ' 

Tilſperre, to ſhut up. debar, 
block up, barricade. 

Tilfperve, blocked up, barri- 
cadd. 

Tilſperriug, a Blocking up, 
a Barricading. 


Tilſpidſe, to point, make 
pointed or fharp at the 
End, cut pointwife, 


Tilfpigre, to fpike or nail up 
a Door, 


Tilfpørge, to aik, demand, | 


aſk Queſtion, tointerrogate. 
Tilſporgſel, a Queſtion. De- 
mand, Interrogation. 
Tilſpundſe, to ſtop with a 
Bung, bung up a Caik, 
Tilfrytre, to cover with Spit- 
tle. 
Tilſtage, to confefs, own, 
acknowledge, grant or avow. 
(tiltaae fin Forſeelſe) to 
conte's your Fault, (ikke tile 
flage) to dicavow. (trade) 
to allow of, permit. 
Tilfaaelfe, a Caonfedien , 
Ovwning. Acknowledgment, 
Allowing. 
Tilſtadſe, to prank or trick 
yourfelf up, me 
Tilfænge, to barricade, bar, 
obftru it, 
Tiltængning, Barricading, 
Tilſtand, Srate, Condition, 
Cafe, Poftarz, Way, Pafs, 
(han er i god) he is before 
lland in the World, (Fin 


genes) the Tace or Starte of 


Afairs | 
Tilftede, preſent. 
Til 


4— 









Ti. ) 908 (| Zi 


Stig, in 
Closk, 
Tiſſtrever, diredted to 


afe yonr Word, to enge 

fiffige fn Troe) to plighe 

you Troth, engage your 

"mark. 

Til Sinde, to be minded, af- 
feed, humoured. (jeg er 
ul Sinds at gage derhen) 

I I intend to gø thither. 

Til ſit, (f.Er. hver gif til fit) 
everv body went home. 
ilæs' ven, cut our, (ſom en 
jen) made, 

Tilſtabe, to freme, faf hion, 
ſhape. (abe fig ilde til) to 
make ftrange Geſtures. 

Til Skade, .to lofs, (Det bli⸗ 
ver til hans Skade) he lofes 

" or will be a Loſer by ir, 

Tilffære, to cut out. (tilfære 
en Klædning) to cut put a 

mit. 

Tilſtærebret, a Cuttingboard, 

for Skoemagere) Linn- 
board. 

Tilſtærekniv, a paring Knife, 

Tilfæring, s-Cutting our, 

Til Skamme, to the Confuſion 
of, (blive til Stamme) to 
beconfounded, af hamed, be 

ut ro Shame or Confuſion. 
giøre til Gfamme) te make 
one confounded or aſhamed, 
beat or put out of Counte- 
nance, to bring to Shame or 
Conſuſion. (ride en Helt til 
Skamme)to foundersHorfe. 

Tilfidne, te foil, fully, ſmut. 

Tilſtiænke, to pour more, (ff. 

ten ti co fill fome Drink 

. to one. . 
Tiltitte, to ſend, canvey, 

forward or remit a Thing 

. to one, (beſtemme) to de- 

ſtine, deſtinate, appoint. 


cugteeet deſtined, appoint- 
ed. 


Tilſrirkelfe, (Skiebne) Deſti- 
Wu» Fate. (ved Guds) by, 
d's Providence, 


' 
Til 
| 


Appearet 


cated to, - 
Tilſtrift, a Dedicati 
Tilſtrige, to cry to o 
Tilſtrive, (cen et Yi 
write to, fend one a 
(give Skyld for) to 
impute, attribute, ( 
fom Bøger) to ded: 
Ecak to one. 
Tilfrue, to fcrew up 
Tilſtud, a Share or P 
one contributes to 
Underraking er Defig 
Increaſe or Addition 
Tilſtue, to look on or 
gaze upon, view, b 
Tilſtuelſe,a Beholdi 
Looking on, 
Tilſtuer, a Beholder, $ 
tor or Lookeron. 
Tilſtnerinde, a Speå 
fen:ale Beholder. 
Tilſtyde, (Penge) :o ad 
dicburſe, pay or la 
Money for your Pår: 
Tilſtynde, to inttigate, | 
fpur , egg on, fet on 
up» encourage, anim 


Tilffyndelje, an Iaftig 
Inciting, Impullſe. 
Tilſtynder, an Tnftigaca: 

citer. 


Tilſltage, (ved Auctio 
adjudge, addict, adjud 
deliver, appropriate t 
higheft Bidder, (tilſlaae 
de?) to clap the Barton 
Caik, clap the Headpit 
a Vat, and fpike ir, (ti 
"Daren for cens Neſe)t 
the Door upon one. 
ſlaae paa een) to hy 
Strokes on one, to li: 
nne, ſlaae til) lay-o 
Kiob) co clap up 2 Bar 
to give a Handitroke ur 





hy 


Ti 911 


(tage til Takke) to 
nething for Good, 
nt or ſatisfied with. 


Taffe med) to take 
(et Skib) to rig a 


a Rigger of a Ship, 
'p the Rigging of a 


Rebuke, Reproof, 
nd, Lecture, Check, 
. (T. for Retten ) 
tion. 
. to reprimand, re 
eprove, Check, cor- 
. (tale til) to accoſt 
[tale for Retten) to 
e. 

to asfign, appoint, 
omerhing to one, 

trodden, beaten. 


(et Embede) to en- 
I» Commence, begin. 
een Reiſe) to fer out 
Irney, to cake a Jour- 


træde en Arv) to take 


n of, fo enter upon, 
e, Entrance, Acces- 


, te attrat. 
nde, attractive. 
ng, Attraction. 


> truft one, to have 
)pinion or Preſump- 
one. (det harde jeg 
'oet ham fil) I never 
d him of this, 

to clofe, f hut up, 
; clofe, 


o exchangey barter, 


, to force, compel 
re by Force, 

» by il Luck, as 
. Would have it. 


Ti 


Lil Unytte, to no Purpole 
in vain, i , 

Tilvænne, to accuſtom, ufe, 
inure one to, 

Tilvære, to be, exiſt. 

Tilværelfe, Exiſtence. 

Tilværende, exiſtent. 

Tilvært, ſ. Tilveyr. 

Til Vands, by Sea, 

Tilvant, accuſtomed, ufed, 

inured. 

Tilvegt, an Addition, Accre⸗ 
tion, Overplus of Weight. 

Tilveie, to weigh to a Perfon, 

Tilveiebringe, to fe, effec- 
tuare, procure, get, purchaſe 
or acquire. 

Til Velgefal, eur ofComplai« . 
fancte. ) 

Tilvende, (een noget) to pro- 
cure a Thing for ene, get 
him poſſeſſed of it, (tilven⸗ 
de fig noget) co appropriatèé 
to yourfelf, tø ufurp the 
Property of. (tilvende fig 
offentlige Penge), co im- 
bezzle, 

Tilvendning, an Appropria- 
tion or Ufurpation, 

Tilverle, to get by Change, 
te exchange, barter. 

Tilvert, Growth, Angmenta- 
tion, Increaſe. 

Til Vidne, in Witnefs of 
ſomething. 

Tilvikle/ to.wrap up, enve- 
lop. 


Tilvinde, to gain, ger or obs 


tain. 


Tilvinke, to intimate by a 
Nod. (et Bifald) to applaud 
by a Nod, 

Tilvirke, to werk or operate. 

Tilvije, to diret, <hew one 
to a Place, 

Til Viffe, certainly. for cer- 
tain, infallibly, Without Eail, 

s || 


* 






ti -) 910 ( 


4 KE 
Tilſtæde, (tillade) to permis. 
admit, to allow of, fuffer, 
to concede, . 
Tiiſt ædeiſe, Permisſion. Leave 
Allowance, Concesſion, Ad- 
mie ſion. 
Cilftædevære, to be prefent, 
to asſiſt 
ilſtedevæerelſe, Preſence. 
iltæveværende, preſent. 
attonding. HE 
Tilſtikke, (med en Naal) to 
pin up, or faſten with Pin, 
tilſtikte een noget) to hand, 
give or convey ſomething 
clandeftinely ta a Perfon, 
Tilſtille, to hand, give, pr 
ſent, render or deljver, 
Tilſtopning, the Stopping up, 
Tilſtoppe, toutop up fill up, 
gtilioppe et Hul paa en 
trompe) to darn a Hole 
in, a Stocking. ” 
Tiltød, (Hielp) Help, Asfi- 
ſtance, Subſidy. 


Tilſtde, to pufh, give one 


a Pufh or Thruft, (hende 
fig) to befall. happer, (ans 
grendſe) co border or con- 
ne upon, be contiguons to, 
Tilſtsve, to duft over, cover 
with Duft, 
Tilſtrekke, to fufice, be 
ſuſfficient or- enough, & 
Tilſtræekkelig, fuficient, 
enough, (tlftræftelig For⸗ 
mue) a competent Fortune, 


Tilſtrækkeligen, fuficicatlys 
abundantly, 

Tilſtrækkelighed, Sufficiency. 

Tilſtunde, to approach) draw 
near, 


Tilſtundende, approaching, 
near, at Hand, next. 


Tilſtuve, (Skibe) to ſtow. 


— kl , Stowing, 





ti 


e Plece on, 
Tilſndle, f. tilføl 
ilſye, to few to, e 
Tilfyn, a Lookin 
" holding. COpſig 
ſight, Infpedtio: 
” ing, Manageme 
Cilſyne, vifible, ] 
- Eyes, > one's Fi 
titfgne) te appe: 
Lige,” (lade fig 
appear. 
Cilfeneladelfe, 
Likalihood, Pro! 
kåde - (hew, 


Tilſynsmand, a 0 
fpedor, Survey 
Tiltage, to increaf 
thrive, mulcpl 
sggrandize, (5 
tothrive in Fleſ 
Plight. (tiltaget 
creaſe, impi ove 
(tiltage itærdom) 
thrive fn, maks 
Learning. (fan 
dans Capital & 
endeavours to im 
ment, søgrandig 
(bang Handel t 
ſtandig) he thei 
well in his Tråd 
on very thrivin 
Trade, his Tra 
(tiltage I Aar) | 
in Years, (tiltage 
nen) to increafe 
Tiltagelſe, Encreat 
tion, Growth, 
Thriving, Malti 
Tiltagende, (Ma. 
Creſcent. 
Tiltage fig, te uluy 
arrogate take or 
lav Claim to, 
take unjutt PS 
(tiltage fig [4 


usfume, arro ÉNS 





N AJ 


To) ES To 


one boafting of 
itles er one fond 
le 
itulår, 

;& Form of Titles. 
og, a Book teach- 
itles to be given to 
»le Perfons, 
>give ene his Title, 


fioget. 
gl) the Cock of the 


iennial. 

»bacco. (Snusto⸗ 
ff (ſmalſpunden 
I Skraa) Pigtail- 


fe, 
boxes 
del, a Dealing in 


a Snuff-box, 


idler, a Tobaceo- 
bacco-merchant, 

2, aa Tobacco-pipe. 
en, Tobaceo-ſmo- 


er, eller Smøger, 
:o-fmoker. 
fer, a Snuff-taker, 
ider, a Tobacco- 
obaceo-twiſter. 
iderie, a Tobâceo- 
ure, 
vorlegged. 
ndgrævling (Fiſt) 
-launce, 
(GSkib) a two-deck» 
Twodecker, 
two double, 
sed, Dupliciry, 
f, Cen afde dreuſiſke 
acer) 1 Dearh-hea1i- 
pet ſom Stole fars 
Colcothar of Vie 


tweo-footed, 


Folk. (Komt, Huustom) a 

or. 

Tofte, (indgierdet Plads) a 
eg , ' 


Tofter, (i en Baad) Thwarts, 
og, an Expedirion, 

Togt, f. Er. (jeg maae have et 

Togt med ham) I muft have 
a Brufh with him. 


To Sange, twice, two Times, 


Told, (Prop) a Cork or Stop- 
ple of a Bottle, 

Cold, Toli, Tulimoney, Tol- 
lage, Duty, Cuſtom. Caf 
Tønder) Tunnage. 

Toldbetient,  Cuftomhotre- 
officer. 

Toldbod, a Cuftomhoufe, Toll- 
booth. 

Tolde, to pay Cuſtom, to toll. 

Tolder, a Toligarherer, Toli- 
mafter, (i Skriften) 2. Pu- 
blican. 

Toldforpagter, a Tollfarmer. 


Toldforpagtning) Tollfarm- 


ing. 
Toldfri, toll-free, cuſtom-free, 
”exempt from paying Duty. 
(Tanfer eret.) Thoughes are 
toll-free, 
Toldfrihed, Exemptnefs from 
Paying Cuftom. 
Toldrettighed, Right ef ga- 
rhering Cuſtom. 
Toldrulle, a Cuftom-hook, 
Bovk of Races, Tarif, 
Toldſeddel, a Cocket. 
Toldffriver ; 
Cuftomhoufe, 
Toldfted, a Cuftomhoufe, 
Toldſvig, a Defrauding of the 
King's Cuſtoms, Smuggling. 
Tolk, en Interpreter, True 
man, ' 
Tolfe, to interpretr, explain, 
tell the Meaning of, 
Tolv,” twelve, 
Tolvbiørning, Dodecagon, a 
Figure of twelve Sides, 


Tolvkantet, dodecagonal. 
m m 


Tolv⸗ 


a Clerk of the: 


i 


folke lt 


Tilvoxen, grown 


ni 


(Bandet voxer til) the Wa- 
ter increaſes or riſes. 
vp. 

Time, an. Hour. (ledig, fei) 

a Sparetime, Leiſure. (paa 

imen) prefently. immedia- 

tely, (inden en Time) wich- 
in an Heur. |, - 

Timecirkel, she horafy Circle, 


f - Timegias, an Hourglals, 


Timelig, temporal, tempora- 
neous, ſecular. (forgen e⸗ 
lig) tranſitory. perif hable. 
(betids) ſaaſonable. 

Timeligen, temporalſy, ſeaſo- 


nably, 
Timeviſer, the Hourhand of 
a Clock or Watch, 
Timian, f. Thimian. 
Timſe, to tift, 
Tin, Tin. (forarbeidet) Pew- 
ter, (fitng) Graintin. 
Ttnafte, Putty. 
Tinbut, 4 Plare- rack, 
Tinctur, 2 Tindure, 
Tingrube, a Tinmine. 


Tinding, (paa et Mennefes 

Hoved) Temple, (Tindin⸗ 
ger) the Teqples. (paa Mus 
re) Templer) Pinnacl:s, Bat- 
tlements. i 

Tindinghaar, Lovelecks, 


Tindsret, Zundeſteile, (Fiſt) 
a Stickleback. 
Tindre, to ſparkle. 
Ting, a Thing. (ringe) a Tri- 
e. (ny) a Novelcy, new 
Thing, (indbildt) a Chimera. 
(for alle) principally, chiefly, 
mainly , above all. parcicu- 
larly. (førend ale Ting) pr:- 
viously, tirft of all, in the 
fir Place, (forſtaae fine Ting 
vel) to be well verfed or ikil- 


J led in your Profesfion, (jeg 





) 972 ( di 


Til vitterlighed, in Wieneſi. 
Tilvoxe, co grow 3 increaſe. 


forftaaer Tingene be 
kaow better Things 
Ling; (Gted at holde 9 
Asfize or Axfizes, I 
Sesfion- hall, (Sid 
Domeſtie Court. (kt 
hold Asfizes, 
CTingbog, 2 Pretocol 
" gifter, 
Tingdag, a Court-di 
Tinge, co cheapen, to 1 
co purchaſe. (paa mt 
bargain for fomethi 
inger, a Cheapner. 
Tingeſt, $ Thing. (fas 
entimmer) & wanten 
vioaus Woman, 
inghelligt, (staae inge 
holdes) Vacation, Ti 
of Term. 
Tinghold, a Court of | 
ture, 
Tingmænd, ( Stoffer 
the Jury, Ju ymen, 
Tingſtud, ———— 
makes Ufe of Quirks, | 
Shifts or Ferches at 
Tingſtue, a Hall, Seså 
Tingsvidnk, Letters kt 
nial or Evidence in 
Tintsi, Pewter, 
Tiørne, i. Torne. 
Tip Oldefader, Grest 
Grandſather. 
Tirre, to irritate, i! 
provoke. 
Tirsdag, Tuesday, 
Tifane, Ptiſane, Barley 
Tiſpe, a Birch, 
Tit, oft, often, often 
frequentlu. 
Tital, the Number Tet 
Titel, a Tirle, paa ca 
a Title, (han bar kun 
he is but titular. (has 
Titel iom Envoi) heh 
Title or Character of É 
Citelblad, aa Titlepaee 
7 il 


Å eg ve 





To) 9I5 ) To 


4 


thocay⸗ fall of Tone, (Læder) to curry. 


Tonev, a Currier. 


ve, a Fence of Toug, a Rope. (ſmaae) Legs. 


te, a Crown platted 


Rug) the greater 


, (Fugl) the great 
red-backed Shrike. 
amlet, Boreugh, 
Thursday. 

ed, 1 

front, Abuſe, Con- 


Disgrace, Dishon- 


ime. (giore cen) to 
e, affront. disgrace 


o abuſe, affront in⸗ 
honour, disgrace. 

a Torture, Rack, 
aa) to put one to 


t. 
»rveplads) a Market- 


' 8 Stall. 

sleie, Stallage. 

, 2 Harket-day. 
er, an Overfeer of 
tet-place, a Clerk or 
ler of the Market, 
bivalve. . 

, 2 Penny (Toftil: 
Pence. * 
Simpleton, Ninny- 
»… Booby, Dunce, 
y> a wiſe Man of Go- 


>play the Fool, ſtand 
or fooling. … 8 
ly, foolifh, fimple, 
Foolifhnefs, Silli- 
onſenſe. 

ow. (en Tot 409) a 
Wool, s 
tals whole, entire, 


, totally, wholly, 
, to all Intents and 
ꝛ8. 


(daglig) the beft Bower Ca- 
ble, et Toug med to Blokke 
at hiſſe Gare ind og ud med) 
Burton, (hen Deel af et T., 
ſom man baler i) Fall, (fæfte 
Tougi Ankerringen) co bend 
the Cable, (ſtikke paa) f. ſtik- 
Fe. (flyde op) co coil a Ca- 
ble, (fom et løber i Blok eller 
paa Tridſer) dead Ropes, 
(flæde) co ferve or keckle the 
Cable, (Diet af et T., hvoei 
Blok eler Tridſer fœeſtes) Eye 
of the Strap. (fmaae Toug 
fom løbe igiennem Blokken) 
Brails, (Kabeltoug) Streum- 
Cable, (Mærfegiget.) Clew- 
garnets. (Meſansgigetoug) 
Peek-Brails, Middle-Brails, 
Main-Brails, (Pligttoug) che 
Sheet-Cable. (fvær) Cables, 
(Teitoug) the Small Bower- 
Cable. ' 

Tougkrans, Ring of Ropes 
for che Bullets. 


Tougverk, Cordage. 


Toupee, (paa en. ØaryE) the 
Foretop of a Wig, 

Toupeejern, s.curling Iron, 

Tour, (Reiſe) a Journey. (fle 
den) Trip, Jaunt. (Spadſe⸗ 
retout) a Turn, Walk, (Or⸗ 
den) Turn. (fed mig tale, 
naar det fommer til min) let 
me ſpeak, in my Turn, (naar 
det er hans) when it is his 
Turn, (Haartour) a Tower, 
Head ot Hair, 

Tov, ſ. Toug. 

Tøddel, a Jot, Dot, 


Tøe, to thaw. (Veir) Thaw, 
thawing Weather, 


Tøffel, a Slipper, 


. Tøge, a Flock, Tuft. 


MM m m 2 Tsi, 


27 





To 


Tolvte, the twelfth. 
Tom, empty, void, 
Tombak, Pinsbeck, 
Tome, a Volume. 
Tomhed, Emptineſs, 
nels, Vacuity. 


Tomliden, (Fugl) Temtir, 
ren. 

Tomme, a Inch. 

Tommelfinger, a Thumb. 

Tommeftok, <a Carpenter's 
Ruler. 

Tompet, tumped, (halvgaſ) 
crackbrained, harebrained. 

Tone, (£yd) a Sound. (i Mus 
fif) 3. Tune, Melody of a 
Song. (paa en Stavelfe) an 
Accent, (”alvtonc) a Semi- 
tone, (Stemme) Tone, 
Voice, (ſtærk) a deep Tone, 
Cffrarp)a fhrill Sound, (for⸗ 
hoie Zonen af en Orgelpibe) 
to raiſe the Sound of an Or- 
ganpipe. (falde en heel eller 
balv Zone ned i Sangen) to 


Void- 


- 


tall or lower a Tone or a half 


Tone in Singing, (han ſat⸗ 
ter en ynkelig T. op) hefings 
a lamentable Tune. (hån tas 
(er i en myndig T.) he ſpeaks 
in 2 magiſterial Tone, (et 
Ord, fom har Tonen paa 
den fidfte Stavelſe) a Word, 
the Accenc of which is on the 
laft Syliable, 


Tone, (lyde) cv found, give a 
Sound, 

Tone, (Flag) to fer up, hang 
er hoitt a Flag, ſhew Co- 
lours. 

Tonekonſt, Muſic. 

Tonetegn, an üercent. 

Toneveriing, 2 Cadence. 

Top, the Hsad or Vop, Sum- 
mit, Ridge, Heighr, (paa 
Fugle) a Tut, Creſt of & 
Bird, (paa et Bierg) the 
TopsSummit, Pirch or Ridge 
nfa Mountæn, (Xrens) the 


) 9I4 -( 


To 


Height, Pitch or Pi 
Honour. (fra Top 
from Top to Toe. 
netop) a Tob or W 

Top! interj, be it ſo 

Topas, a Topaz, 

Topbuf, an Azimut! 

Topmaal, 2 heaped 
ſure. 

Toppunct, Zenith, 
Point. 

Torftrøg, vertical, 


Topſtrogs, vertically 
Topftrøgeløbende, v 
Topſukker, Loaf-Sug 


Torbiſt, a Beetle, 


Torden, Thunder. ( 
gen af T.) to be 
ſtruck. (flade ned) et 
ning ftrikes down, 

Tordenkile, a Thun“ 

Tordenleder, a Cond 

Tordeuregn, Rain 
wich Yhunder-Shov 

Tordenſtrald, Thun 

Tordenſlag, a Thun 

Tordens Rumlen, tl 
bling or Roaring oi 
der. 

Tordenſteen, Thunde 

Tordenſtraale, 
Lightning. 

Tordue, to thunder. 

Tormaaned, March, 

Tormentil, (Uet) ſ. 

Tern, (i Gpænde) che 
of 2 Buckie. 

Torn, a Thorn, Btiar. 
mg en Corn i Øret) 
Fyeſore to me. (f 
Træer) Prickle, 

Tor iebufæ, a Thor 
Shrub of Prickles, 
Bramble. 





Ze )'917 ( Fr 


e, Turf-pie, 
r, Turf-pic. 
Per, a Turf.cutter, 
pholde fia) to ftay, 
viter, to linger, (før 
f. forfine, 
Tartying » Loiter- 


Thread, Filament, 
1 Traaden) wanten, 
as, (Der er fommen 
£ paa Craaden inel · 
) they are falien out, 
iriance, (iffehaveen 
id pag) to be wer to 
» (det fan ike altid 
adret) every Thing 

upon the Square, 


r traad, trod, trod- ” 


ampled upon, 
ie, a Clue of Thread, 


a Treatile, Trad, 
1handling om Fred) 


Cbeværte) to treat, 
”», regale, (tractere 
ment) to play upon. 
cteter et Juſtrument 
) he has 2 fine Hand 
ftrumenr, (behandle 
ler ilde) to treat or 
veller iũ. dsal kind- 
akindly with. 

3, Treatment of En- 
sut, * 
(den, ſom beværter, 
ten) anEncertaimer, 





m beværter gott for - 


2 Cook, 


vegne) a Tree, (fil 
deiiej Wood, 
wooden Treſſel or 


RET 
tread. (trætg med 
er Foddec) totram- 


ple under Feer, (træde ind) 
toenter, ftepin, (tfrædeti” 
to approach,draw nearer, (4 
frem) to advance, ſtep ſortk 
(t. V gordund) to make 0. 
enter int» Alliance or Confe 
deracy, (træde feil) to ercac 
amifs, to trip, make 2 falfe " 
Step, (træde haardt til) to 
tread [ike a trocting Harte, 
(hare traadt fine Boͤrnekoe) 
fo be patt the Spoon of the 
Child, træde i Beſiddelſe) 
tø enter upof or inro Posfes- 
fion, beceme poffeffed of, (t. 
i ens $odipor) to tread in. 


øne's Foorfteps, (træde BÆLN. 


gene i et Orgelsærf) to tread 
the Bellows ofan Øsgan, (f. 
ietEmbele) to enter upan 2 
Calling, into an Oflice, (60: 
len trædev i Bæderen) the 
Sun enters into che Åries, 
(træde cen under Oinene) to 
brave; dare, oppoſe nne 
»ftoutly, (træde nærmere) re 
draw nearer, (han træder fag 
haardt, at det chſter i Gulvet) 
he ise great Sramper, he 
walks very heavily. (t. ſom 
en Dane Honen) to tread, 

Træner, (bruges i ſammenſat⸗ 
te Ord, f.Orgeltræder, Pers 
fetræder 2,, fom ſoges paa 
deres Stader.) 

Trænning, Trezding. 

Trædft, cunning, fly, crafty, 


". trickifh, greful, 
Trædfteligen, Nily, crafrily. 


Erædffhed, Cunningnefs, Sly- 
:nels, Subrlery, Craftinefs. 
Træet, woody. wooden, 
Træf, a Hazard, Chance, Hap. 

Cafualty, Hit, Venture, Con= 

tengency. (ved en Tref) by 

Chance, fortuitounsly. 
Træfang, Timber, Wood for 
+ Building, + 

Træfs 











To 


Toi, Stuff. (hvoraf noget gio⸗ 
res) Stuff, Matter. (uuyt⸗ 
tigt) paltry Stutt, Trunpe- 
ry, Thraſh. 

Toi, (Reiſeto⸗ Baggage, Equi- 
page. (epdigtet) a Fib, Fic- 
tion, Fable, (Boeſjtab) Fur- 
niture. 

Téihuus, an Arſeral, Armou- 


ry. 

Tsifmtgt, a Matroſs. 

Toile, a Rridle. (give een) to 
let louvfe che Ruins, to givea 
ILſe ta, 

Toilelſss, unbridled. 

Toimeſter, the Keeper of the 
Arſenal. 

Toir, Terher, 

Toire, to tether Horſes. 

Tølper, 2 Buinkin, Boody, 
Clown. 

Tolperagtiq, clowniſih, boor- 
iſh, ruftical, rude, 
lite, aukward. 

Cølperaatigbded, Clownifh- 
veſs, ill Manners, Rudenefs, 

Timme, th: Keins. 

Tømme, co sinpty, void, clear, 
make void or empi:, 

Tommer, Timber. 

Tommerarbeide, Carpentry. 

Tommerflaade, a Raft, a Float 
of Timber, . 

Tommerhandling, a Timber- 
trade. 

Tommerhandler, a Timber- 
merchant. 

Tommerhuagſt, die Cutting ct 
limber. 

Temmermand, a Carpentcr. 

Tommermandebile, a Corper- 
ter's Broad-2 ;, Chip-ax VT 
Squaung av, 

Tommermeſter, a Maite:-c2:- 
Penter. 

Tommerore, a Carnente: "av. 
brnhersar, 


) 916 f 


unpo-⸗ 


To 















Tommerplapo, ae Timber 
yar e 

TømmerfoE, a great Piece & 
Timber, . 


Tømmerfvend, a Journeyan 
Carpenter. 
Tommervert᷑, Timberwork, 
Tomre, to timber, prepire, & ål. 
ſquare Timber for Buildieꝶ 
Tønde, 2 Tun, Barrel, Csk, 
— — a Cade of Herrisgt 
Guls)a Tun of Geld, 2000 
L. Sterling, 
Tondebaand, Hoop, 
Tondebaandſtager Stares in 
making, Hoops. 
Tøndebugd, the Head, bi 
or Bottom of Caſk. 
Tønder, Cat ſlaae IM) Fr 
er. ” 
Tondeſtas, a Pipeſtafi. 
Tøndeviiø, Barreſ-wiſe, by 
Barvel cr by Barrels, 
Tør, dry, arid, void of mø 
fture, torrid, barren, M 
ed. (mager) meager, kt 


Torhed, Drynefs, Ari 
Siccitye (Maverhed) ler EK: 
ne!'s, 


Torke, Drought. 
TørFlæde, a Handkerdre. 
(til Halſen) a Neck 
Tørne, to ſtop at fomerkig 
12n at, 
Torrte, to dry, make div. øl . 
to dry up, drain. 
Tsrré, 1, the Dry, (text 
paa det T.) toliveg: Es Y fj: 
well cv pars, ; 
Torres, to dry, 
Torit, Thirſt, Dryne 3 
Tors, to thirft, be i. 
Totti, el de, drev. tk: 
F.ci] sa opr, Gale, 
Tesr, ls: (ges, 1fp tk 
2083. 


? ge ey Pe Te 2 


"ESSEN 


Te: 





Te  ) 921 ( Tr 


. (fnæver) narrow, 
a Refeurce, Re 
ft Shift. 

ig, purſy, afthma- 


ighed, Purfinefs, 
Narrovwneſs, Strait- 


a Transport, 
ere, to transport, 
over, 

Scairs, a Pair of 
"Hemmelig ) Privy- 
"to Trapper ) two 
Srairs, 

epofe, 2 Landing 
road Step, 

16, a S'air - Cafe, 
tø, a Buſtard. 
vœrk, Baluftrade, 
idel, ihe Cockle of 


1, Step ſtones. 
e, Folding Stairs. 
, Steps ør Degrees 


W by. Steps. 


fited) ca trudge it. 


"traffe i Dynd og 
o paddle øer dabble 
irt. 

"i Vexelhandel) che 
»f a Bill of Exchan- 


, the Holder of a 
'xchenge. 

fad, melancholy, 
'orrowful, 

d, Sadnef&, Melan- 
leavineſs. 

TA 

uppe, Launch,- 
torn) a Thrave, 
to trat. 

» the Being in a 
fBuſineſs, a Buft- 
ut. 


Travelt, f. Ex. (have travelt) 

" to be bufy, full of Bufinefs, 
be taken up with Bufinefs, 
(ban har faa travelt fom en 
Muus i Barfeljeng) he is 
as bufy as a Bee, 

Tvaver, Trotter. 

Tre, chree, 

Treaarig, triennial, 

Triangel, a Triangle, 

Triangels: Udregning, Tri 
gonometry. 

Treanglet, triangular. 

Tredekker, a large Man ef 
War having three Decks, & 
Threedecker. SEER 

Tredie, the third, HE 

Trediedage, tertian or af 
three Days, ' 

Trediedeel, a Third, 

Tredive, thitry. 

Tredivte, the thirtieth. 

Teedgzbbelt, treble, three- 


Tredobbelthed, Tripliciyy. 


Trefindsteve, fixty. (treſinds 


tove Aar gammel) fexage- 


nary. 
Trefindøtyvende, ſixtieth. 
Treenig, triune, 
Treenighed, Trinity. 


Trefod, a Trevet, Tripod. 


Treffe f. træffe, 
Trefoldig, threefold. 
Treſoldighed, Trinity. 


Trefoldighedeblomſt the 
Herb-Triniry, SEE 
Trefork, a Trident, - 


Tregange + thiice. 
Tregrenet, threeforked. 


Trehiornet, triangular, three⸗ 
cornered. 


Trehuk, Triangle. 
Trehukket, triangolar. 
Trekant, Triangle, 


Trekantet, triangalar. 
Tre⸗ 





er Jagd * 


Traæffy to bit, reach at, touch 
it nårrowly, co meet with, 
light en,encounter. (ban far 

… truffet det vel) he has had = 
lucky Hit,or met wich a good 
Luck, (træffe cens fimiamsens” 
ter, Øertrait) to hit ane's 
Featuresy Image, make it 
Fefemble exnaly. ikte t.) 
"to mifs yur Ai ræffe et 
Batliig) to bit. —— 
come toa Reconcjlistion, (ft. 
ten Hiemme) to find one at 

” Home, "(han er truffen i £aas 
vet med en Multettugle). he 
is Chot in tha Thigh with & 
Mulket-ball, (træffe Maas 





Tet) to hie the Mark, (med + 


je Ord traf Han hende lige 
' — thefe * frack 
her to the very Heart, (han 
fandt fig — he touk 
Pevatit. (I bar truffen godt 
Sisb) you have bought 2 
good Pennyworth, yeu have 
2 Penny worrh of ie. (Tis 
Ben) to nick the Time. (alle 
Giud træffe ifte) all Can- 
monfhot den?t carry home, 
Eræfliaade, a Float of Tim- 
< 


re En 
Træfning, a Batele, Fight, En- 
Bagement, Combat, A&ion, 
onfid, (holde Træfning) 
to give or join Battle, " 
Træbammer, = Maller, 
Træbeft, a vooden Norſe. 
Træf, 2 Draught, Poll or Tag. 
(9 tet) all ar once, all toge- 
ther, without any Srop. (| 
Sind) a Draw-wind. (med 


Øennen) = Dafh. Stroke, - 


Flourilh. d Beni) a 
Defh, LÆG nå 
the Pencil, (Infigistræl) 
Festures, ”(Juglest, iglens 
"nem et fand) Paffage, (med 
et Garn) 2 Draught, (giere 





et godt) to make a go! 
* 


BDranght, (Nats) a M 


"Trætjern,, 





Trætbaand, aStri 
(omsehing, frit cer 

Trætbroe, Dras·v 

Træfbrøud, e Draw 





Tr. d of 
Era be Ventbel 
Wire 
— ci nn 
to draw 
hawl. (ttælfe sol 
Ctræf. mdk en 
— (" 
aloni 
æn trætte te 
te wind up s ( 
"”"Warch,. (træf 





. (t. Klæl 
pull off your Clo: 
. af eens Lon) to cu 
Wages. af på 
en) to abate uper 
leaae af, gaae bet 
away. (træffe fon 
abrigge or draw i 
fy —8* NÅ 
[ammen) to gatl 
trætte bert) tow 
han traf fine Frø) 
ke withdrew his Fi 
Banbe) to breath 
eur Breath. (t. f 
ind) to call in ye 
(træffe Guld eler 
2 wire draw Geld or 
Siden ub)ro drew « 
the Tie, to ufe D 
gt Gag ud). te wi 
ulnefs, (sræffet 
” draw back, tetire 


— É fig)! 
langt | 





 ). 93 ( 4 


to brave, dare, defy. 
Defiance to, ( trodfe 
) to dare Danger. 

SF. fpiteful, infolent, 
", petulant, opiniatre. 
3bed, Spitefulnefs, In- 
ice, Seucinefs, Petu- 
1» Opiniarrety, 
Faith, Belief, Truft, 
ifalners, Credit, (chriꝰ 
chriftian Faith, Doc- 
» Religion, — 








yreed. ( Tre og fore, 
1, (imod Troe og fove, 
diously, treacherously. 
e CTroe til) to put Traft 
»nfidence in (paa min) 
1 my Faith. (fætteZroe 
né Ord) to credit one, 
Credit to. (paa roe 
ove) upon Faith and 
our, withont Fraud. 

ce faaet Troen i Hen⸗ 
€) I have learnt to my 


v. to believe, truft one, 
de for, indbilde fig) to 
k, imagine, fancy. (det 
£ jeg not) chat I dare 
(de troe paa deres Præs 
I they depend or hang 
II Things on the Lips of 
Clergy. (dolt troe nart 
de onſte) Men are eafily 
'(waded of what they de- 
"(jeg troer ingen Miraf- 
E have no Faith in Mi=- 
es, (froc cen ilde eler 
J to mistruft, have no 
ã Opinion ef one, to 
r good Opinion ef one, 
e fig felv for vel) to de- 
1 too much of one?s felf, 
€ pag Gud) to believe in 
l. (det fan man nof 
J iv is like enough, 
ide, believing. (en Tro⸗ 
?).a Faithful, (de Tro⸗ 
the Faithful, 





Troens Artikler, the Articles 
of the Belief, the Creed, 
Troens Befiendelfe, the Con · 

fesſion of one”s Faith, 
Troens Beklender, a Prefes- 
for of a Religion, 
Troens Sornægter, an Apo- 
flere, 
Troesforvant, one of your 
Religion, 
Trofaft, fairhful, trufty, true, 
huneft, conftant, 
Trofafthed, Fsithfulnefss He- 
nefty, Integrity. . 
Troffen, hit, met wirh, found, 
Trobiertig, true - . 
fingi lial, plain. 
downright, candid,… 
Troebiertigbed, True - hear= 
tednefs, Single-heartednelm 
Integrity, Innocence, 
TroFle, to make long Stirches, 
to bafte, 


Trold, 2 Elf, Imp. 

Troldber, a Witch, Sercerefs, 
Hag. 

Troldfarl, a Sorcerer, Con- 
jurer, Magician, Wizard, 

Troldmand, f. Troldkarl. 

Troldnympbe, 2 Fairy, 

Troldom, Witcheraft, Sorce · 
ry. . 

Troldoms Sordrivelfe, Dis- 
enchanting, 

Troldomsfonft, Sorcery. En= 
chantment, Magic, Witch- 
eraft, 

Troldqvinde, a Wirck, Sor= 
cerels, Enchantrefs, 

Trolig,. credible, probable. 
likely, (oprigtig, fandrue 
true, faithful, fincere, honetf. 

Troligen, eredibly, likely» 

- probably, apparently. (ops 
tistigen) tru' ehfully, 
fincerely lys 

Tro · 

























Tr 


(med 


Trængende, (trykkende) pres- 
fing, urgent, cvgernt, (ned 
lidende) indigent, wanting. 
necesfitous, 

Træugſel, (et Folk) a Prefs, 
Crowd, Throng. 

Trængiel, (Gienvordiahed) 
Aſſidion. Diſtreſs, Iribula- 
tion, Calamity, 

Trængt, litting to go to Stool. 
having a Motion to go fe 
Stool, being preſſed by the 
Necesſity ot Nature, 

Træorm, Pipeworm, Wood- 
fretter. 

Træpikker, (Fugl) a Wood- 
pecher, Creeper. 


Træring, a cunning Blade, a 
Sharper, 
Træfaug, a grafting Saw, 


Træft, (luftig) ſubtle, crafry? 
fly. cunning. 

Træfteligen, ſubtly, 
cra!tily, cunningly. 

Træfbed, (Underfundighed) 
Sub:le!y, Craftineſs. 

Træſtoe, & wooden Shoe. 

Træfneppe, (Zugl) Woode 
cock, 

Træſnit, a Woolen Cur, ” 

Træſvamp, Agaric, 

Træt tired. weary, fatigued, 
(fred) weary. 

Traætallerken, 
Platter. 


Trætbed, Wearinefg, Lasſi- 
tude, Tirednefs, 

Trætte, (giore træt) co tire. 
farigue, make weary, or ti- 
red, to harrafs, 

Trætte, (Strid) Strife. Quar- 
rel, Diſpute, Difference, Va- 
riance, Wrangling. 

Treættes, (blive træt) to grow 
tired,fatigned ar weary. (ha⸗ 
ve Trætte) to quarrel, ftrive, 
contend, litigate, conteſt. 
ſquabble, bicker, wrangle. 


a Trencher, 


) 920 ( 


Tr 


Trættetroder, a Quur 
Diſputer. Wrangler, å 
ae, 

Trættefiær, quarrellome 
gious. wærangling, ſquabl 
difputativ 2. 

Trættefiærbed, Quarrel 

neſs. Litigiousneſs. w 
ling Humour. 

Trættefyge, ſ. Trau 

hed 


Trævle, ſ. trevle. 

Tragedie, Tragedy, f 
gefpil. 

Tragedies Ente, Cx 
phe. 

Tragedieſtriver, 4 |! 
Writer. 

Tragedieipiller, a Tin 

Tragicomedie, a Tragh 


y. i 
Tragiſt, tragic, 
Tragt, a Funnel, 
Tragte, (igiennem må 
to poor through a fø 
Tragte efter, to affed, | 
st, contend, ftrive, f 
leabour or ſtretch for 1 
to ſtudy. (tragte efte? 
tø attempt upon one's 
Tragten, a Tendency, 
ring. (Digten og Kra 
one's chief Aim or msi! 


y. 
Tralte, ta ſing. tol·lol·d 
Tralverk, Rails. 
Trampe, to trample. (4 
to jog on, ro walk he. 
walk flamping with 
Fect, 
Trampning, Trampling 
Tran, Train-oil, 
Tranbræunderie, a W 
where Train-oil is boi 
Trane, sa Crane. 
Tranebær, Crane⸗be 
Mofs-berrics, Moerbe 
Trang, Need, Want, 
gence, Necesfiey. (fa! 
til) to ftand in Need 2 
Tran 


ae 2" 





Tu 


fe) heavy Air. (det 
vt.) it ſurpaſſes my 
(Søvn) a prefvund 
ſovnig) drowfy. 

'ongue. (i Orgel) 2 
ten Bægtftaal) the 
»f a Balance, (paa ef 
: Tongue. (Tunge 
daſt) Spindle of a 
ft, (bave to Tun⸗ 
Rund) to be double- 


(det ligger mig pga | 


| I have it &t m 

End. (have en færs 
ge) te have your 
well hung. (een, 
oTunger i en Mund 

tongued Raſcal. 
en ſſem Tunge) ſhe 
an ill Tongue, is 
d. (være paa hver 
Lunge) to be made 
on Talk, ( ræffe 
ud ) to loll out the 


fiſt) a Sole 

en Skalmeie) the 
a Hautboy. 
id, the Band or 
t of the Tongue, 
kaaren for Tunge 
to have a Tongue 
d or hung, 

[, a Langusge, 


ig, heavyhanded, 


sukward, 


ighed, Cinmfinefs, 
lneſs. 


Heavineſs, Ponde- 
veightineſs. 


tunghort, deaf- 
k ør hard of Hear- 


t, having a hard or 
r of Delivery. 
dull of Apprehen- 


) 927 ( Tu 


Turngnembed, Dulneſs pf Ap- 
prenenfion, 

Tungfindig, heavy, fad, dull, 
melancholic, ſorrowful. 


Tungfindigbed 2 Heavineſs, 
Sadnefs of Mind, Melancho- 
ly, Sorrowfulneſs, Penſive- 

T nefs, melancholic Humout, 
ungt, hcavily, ponderously, 
hardly —* P ”. 

Turban, 2 Turbant, 

Turde, (imperf. af før) I durft. 

Turkis, a Turcois. 

Turneerbane, the Liſts for a 
Tournament. 

Turneerſpil, Tournament . 
Tilt. (holde) co tilt, make 
Tournament, 

Turnering, ſ. Turneerſpil. 

Turteldue, a Turtle - dove. 

" (med Halsbaand) the Indian 
Turtle, i 

Tufind , thouſand. (ſom ho⸗ 

rer fif tuſinde) millenary. 

Tuſindaarig, millenary, 

Tuſindbeen, Millepedes. 


Tuſindblad, (Ur) Millefoil, 
Noſebleed. 


Tuſinddyder, (Urt) the lesſer 
Centory. 

Tuſinde, tuſindſte, the thou- 
ſandth. 

Tufindfold, thouſandfold. 


Tuſindgylden, ſ. Tuſinddy⸗ 
der. 

Tuſindkonſtner, 2 Jack.of all 
Trades. 


Tufindfign, (Urt) Amaranth, 
Floramour. 

Tuſindtal, a Thouſand. (i 
Tufindtal) by Thotfands. 


Tuſt, (Farve) China-Ink, In- 
dian-Ink, Biſter. (i Sager) 
Cake - Ink, 


Tuſt, (Bytte) Truck, Barter- 
ing. SEE 
Tufte, 


VV 


—XX 





Fr 


Tremarfebødir , 
nious Amends, a Fine with 
Note ef Infamy. 

TremarEsdom , an ignomini- 
ous Sentence. 

Tremarksmand, an infamous 
Man, one noted with In- 
famy, ene fined with Note 
of Infamy. 

Tremulant, sShake, Quaver- 
ing in Muſic. 

TrenidjeerEhiv , 2 Ccarving 
Knite, 

Trende, f. ære. 

Trenſe, a Snaffe. 

Trepan, 2 Trepan. 

Trepanere, to trepan. 

elle, 8 Lace. 

Treſſe, Caf Daar) a Weft of 
Hair, 1 

Treſſe, v. to weave Hair. 

Treſſer, one chat weaves Hair 
for Periwigs, 

Tretal, a Ternion, the Num- 
ber of Three. 

Tretraadet, of three Threads, 

Trette, f. Trætte. 

Tretten, thirteen. 

Trettende, the chirteenth. 

Trevle, a Fibre, Filament. 

Trevlet, ſibrous, full of File- 

ments. 

Triangel, ſ. Treangel. 


Tribut, a Tribute. 

Tridſe, a Truckle, 
Trictrak, (Spi Tick- tack, 
Trilde, a Diik. 

Trilde, v. to roll, Et. med 


en Trildebor) to carry in a 
Wheelbarrow. . 


Trildebør, ſ. Ziulbsr. 
Trine, (i Muſik) 2 Quaver, 


Trill. (flaae) to quaver, 
trill. 


Trille, (glindſet Lertet) glea- . 


zed Linen. 


Trillinger, three at a Birth, ? ene 


) 922 ( 


ignomi- Trin, e Step. (gås en 





Tr 


Footboarũ. (efter 
a Meaſure. (1 en Gtigt)t 
Step, Round. (Fodfse 
a Step» Footftep, 
(giore et falſtt) to makes 
falfe Step. ' 

Trind, round. 

Trindbyr, (et Glags Slej 
as Turbot. 

Trine, to Rep, walk, ge, & 
frem) to ſtep forib. 
Trip, (a Kind of Sruff) Ven, 
Trippe, to trip, trip it slog 

mince, take pettypat Sum 

Trippelje, Tripoli. (euch 
rotten Stone, 

Trippeltakt, a triple Tul 
in Mufic. 

Trippen, Tripping. 

Triumpb, Triumph. (fa 
bører fil) triumphal. 

Triumphere, to criumph. 

Triumphport, a trmæ 
Arch. 

Triumphſang, a Song & 
Triumph. 

Triumphvogn, a erimmpåll | 
Chariot, a Pageant, 

Trivelig, far, plump, corpr 
lent, thriving. 

Trivelighed, Plumpnels, Fat 
neſs. 

Trives, to thrive, proſpe— 
ſuccee J. ( blive feed) v 
thrive in Flefh, grow sorpe 
lent. (blive velhavende) » 
be in a getting Way. 

Tro, true, faithſul, trufty. é- 
del, (imod Kongen) loytl. 

Trods, a Bravado. Defiies. 
Deſpite. (til) in Spite of, 
maugre, (giore noget paa) 
to do a Thing in Spire et 
one or of one's Teeth. (fagt 
daa CTrods) ſaid ont ef 
Bravery. (byde cen) to bid 


Defiince, 
Trodſe, 








, ):923 ( Tr 


ve, dare, defys 
re to, (trodfe 
re Danger. 
eful, infolenr» 
lene, opinintre, 
pitefulnefs, 
mucinefs, Peru 
natrety. 
Belief, Truft, 
Credit, (chrne · 
an Faith, Doc- 
on, — 











(Er'e og Pove, 
dTroe og fove 
frencherously. 
Ul) to put Tråft 
sein (paa min) 
sith. Cette Troe 
) to credit one, 
to. (pag roe 
mpon Faith and 
withont Fraud. 
et Troen i Han⸗ 
ve learnt to my 


leve, truft one, 
indbilde fig) to 
ine, fancy, (det 
ot) chat I dare 
paa deres Præs 
lepend or hang 
;s on the Lips of 
(Bolt tro ſnart 
) Men are esfily 
f whar they de- 
ver ingen Mirak⸗ 
no Faith in Mi- 
de een ilde eller 
istruft, have no 
ion ef one, to 
Jpinion øf one, 
v for vel) to de- 
ich of one's felf. 
ud) to believe in 
t Fan man nof 
like enough, 


jevings en Tro⸗ 


ithful, (de Tro⸗ 
Faithful, 


Troens Artikler, the Articles 
of the Belief, the Creed, 

Troens Beftendelfe, the Con · 
fesfion of one”s Faith, 

Troens Beklender, 2 Prefe: 
før af 2 Religion, 

Troens Sornægter, an Apo= 
ſtote. 





Troesjorvant, one of your 
Religion, i 
Trofaft, fairhfal, trufly, true, 
honeft, conftant, 
Trofaftbed, Faichfulnefs, He- 
nefty, Integrity, É 
Teoffen, hit. met wirh, found, 
Trobhiertig, true - hesrred , 
fingle-hearted,cordial, plain. 
downright, candid. 
Troe hiertighed, True- hear 
tednefs, Single-heartednelm 
Integrity, Innocence, 
TrofFle, to make long Stirches, 
to baſte. i 
Trold, a Elf, Imp. 
Troldber, a Witch, Sorcereſo. 
Hag. 
Troldfarl, a Sorcerer, Con 
jurer, Magician, Wizard, 
Troldmand, f. Troldkarl. 
Troldnympbe, 2 Fairy, 
Troldom, Witcher aft · Sorce · 
ry. ' 
Troldoms Sordrivelfe, Dis- 
enchanting. 
Troldomskonſt, Sorcery. Fn- 
chantment, Magic, Witch-, 
eraft, 
Troldqvinde, a Witch, Sor= 
cerels, Enchentrefs, 
Trolig,. credible, probable. 
Vikely. (oprigtig, ſandrue 
true, faithful, fincere, honeit. 
Troligen, credibly, likely, 
+ probably, apparendy, (ops 
«tigtigen) eruftily, faithfully, 
fincerely , 











Fu 39830 0 79 


Cedeusen, clearly, difindly — (fuftené)Clowd 

Tydelighed, Clernela, Evi- — Meldal 0 
dance, Diftindnels, Plsin- TyPbinde, (ise 
nels, Perfpicni ter, 


iity. 
EYOR, german, Cåruntdart) Tyfboved, Chat 
Germani(m, FRE 


Tydfter, a Garaca. Urtaber, chi 

Tydfiand / Germany,” ——— — 

Tyende, theServants, Dom — Judgment, 
ftics, ” Thought, 
jeresily, 


Tygge, to chew. « erbiererily, 
Cal ege in my Opsmion 


$tale idelig om) ty nibble KS T to my Fe $ 
je Orbene : 
pag Fe) do este Sera de 


; im. ike it? 
Trgsen, Chewing. Maftica- — blet 


ed, 

Tyk, thick, big, bulky, groſa. Tykliver, bij 
(feed, faget) corpulent. Tyfne, tothicken 
plump, bulky» far, (t.af — come thick, 

Grrne og £8v) buf hy, <hicl elf) to curdk 

… (tof Beir) grofs — lod) to coagu 

(tyk uft) chick Air, ſom Beir) co g 

Luſten ert.) che rer v to lower, 
or lowering, (ty! i i 

£urdled Milk, oven wel Tyfning, Thicke 

led, puffed up, (toft Band) Tye og feed, plum; 

EA troud led Water, G: —* 

Bog) 1 bulky Volume, (i allet, thick- 

Suvedet) ftupid, blockirh. —— — 
jane iht paa hinanden) to 

— thick, (et Beeu, ſom gut of one hun 

t. lige op med) a Leg all” "he 

an Size, (en Mand eler TYND, thi, far 

Kone, fom er ligeica tytfom — thin, lens met; 

fang) de Squad. — ioien⸗ 

i nem LL indt) to go =: 
through —X na eh, — mingen) MI harre 
Cgiere fig tvÉ) to cake State thnd) 20 rarify, 


* 






er 
of 






upon yeurfelf,. Tyudgiøre, to thin 
Tykbug, Paunclu tø fubtilize, råt 
llied, Tyndgioreiſe, Su 

z KUNEN pannchbelie c. jen. 


Tarhed, Bignefs, Thicknefs, Tyndbed, Thinne 
Bulkinefs. (Radæedged) — nefs. 
Plumpnefs,  Corpalency, Tyndlivet, che Fu 





Ty 


e, to wear threadbare, 
ut, 

v, a Looſeneſs, a Lax 
zelly, the Wherry-go- 


unkt, the Point of 
tion, 

Tyngde, a Weight, 
efs, Lo:d, Burden, 
tan Impoſt, Tex, Cu- 


o lie heavy upon, 
3, Ci Phyſif) Gravita. 


ll, (ung) a Bullock, 
(i Dyrekredſen) the 
;or Bull, 
Tyrant, ' 
Tyranny. 
ere, to tyrannize. 
iſt, tyrannical, cruel. 
sing, Taurizing or 
het (de fpanifh Cava- 
with Bulls, 
E, a Scourge, 
Turk. mu 

a Bull-calf. 
Curkey. . 
turkiſh. (tackiſt Kri⸗ 
Grand-Signior, Sul- 
tyrtiſt Papiir) mar- 


per. (Bonner) french 


erj. hufh! Silence! 
te! 

filence, quiet, (ned) 
T up. (cen) co filence, 
"(et Barn) to hufh, 


Child, 


nt, ſecret. (bolde t.) 


Counſel. 
red Whorts, 
hief. (hold paa) ſtop 


nef. 
thieviſh. 
val) twenty. 


Nnn 


) 931 ( 


Fy 


Tyveaarig, twenty Years old. 
Teveart, a Race of Thieves, 
Tyvebande, a Gang, Band or 
Troop of Thieves, 
Tyvebul, a Den of Thieves. (i: 
et Fengſel) 2 Dungeon. 
Tyvefofter., ftalen Goods. 
Tyvelygte, a dark Lanthorn, 
Tyvemærte, fe Bræen demær⸗ 
e. J 
Tyvenogel, a Picklock. 


Tyvepak, a Gang of Thieves, 


Tyverie, . Theft, Thievery, 
ringe) petty Larceny. 
lærd) Plagiarifm, . i 

Tyveſprog, the Cant of Thie- 

ves 


Tyweftreg, a thievilh Trick;: 

TyvejtyEbe, a thievifh Arti- 
ce. 

Tyvo Sæler, a Receiver offte- 


en. 
Tyvsmedvider, 2 Concealer or 
Shelterer of Thieves. 
Tyvs Staldbroder, an Ac- 
complice of Thieves, . 
Typte, (een) cu accufe one for 
Theft, to call. one a Thief, 
Tsar, a Czar. | 6 
Tzarinde, Cæarina, Cæarefs, 


2 


u. 


U aabenbar, obleure. private 
ſecret, myſterioust. 
Uaabnet, unopzned,  ,. 
Uaar, an unfruitful Year." 
Uadſtillelig, inſeparable, un- 
dis ſeverable. FE 
Aad⸗ 





To 
—* 


Painting with 
Chinefle - Ink. É 

Tusmørfe, Twilighre, 

Tur, a Corner, (Tut BDuca, 
ter) Roulot ør. Roll of 
Ducats. 

Tutrenage, Tutamag= 

Tvær, f. tver. 

Tvang, a Com nlion, Cen- 
ftrant, Coaction, Forcs, 
Violence, Presſing. (i Stoe 
legang): Tenesmus. , 

Tvangsmiddel, violent 
Means. 

Tvangviis, by Force, 

i Tyvebak, a Biiker, 

Tvedragt,;e Discord, Div 
fion, Difference, Variance, 
Litigation. 

Tveegget, two edged, double- 
edged. 

Tvekamp, Duel, 

Tvefiøn, of both Sexes, Her- 
maphrodite. 

Tvekionnet, a hermaphrodite, 

Tvende sy two, 

Tver, acrofs, oblique, awry, 
flope, (uvillig) croſs, per- 
verſe, pecvifh, crofs-grain- 
ed, froward, 


i Tverbielke, a Crofsbeam , 


Tranſom. 
Tvere ud, to dilute. 
Twverfinger, a Finger“ 
Breath, 


Tverfisite, a German Flute, 


Tverfyldiug, 2 Glutton, Gor- 
mandizer, gready Gur, 


Toergade, a Crofs-ftreet, 


VToerhed, Crofsnefs, Perverſe- 
neſs, Peeviſhneſs, Willfal- 
neſs, Sullenneſs. 


Tverlegte, a Counterlath, 





) 928 ( 


Bafte, Cmale med Tu) so 
pa int wirh Indian Ink, 
fe) to barrer, truck , ex 
change. ALL 

Turmaling ; 


d 


Tverlsbendbe, 
Tverlinie, 2 Crofs- li 
Tvermacul, Dismerer, 
Tverpiber. a german FE 


vere». tvert. 


Tverſadel, a Side ſa 
Tverſæk, a Waller, 
Tverſnit, Cro/s-cat, 
Tverfirég, a Cro'sdi 
Cvert, tverts, [ 
aeroſs. eros, croln 
dewiſe, transverſal 
vertfor, over-sgeiml 
" the Way. crofs th 
oppofice to. 
Uvertigiennen, 
throngh. 
Tvertimod, on the & 
contearywile, dir 
gsinft. quite contrer 
blank. (Han er ti 
hvad Broderen er) ! 
” Reverfe of his Broch: 
ningerne ere fvertit 
anden ) che Opini 
clafhing wieh one: 
Tvertover, (paa tverå 
athwart. 
Tvertræ, a Croſs- 
Timber, Croſs-bat 
Tvervei, aà Crofs-w: 
Tveffæg, a ſplit Bea 
Tveſtiel, Bivalve. 
Tvet, Waf hing, 
Tvetning, Waf hing, 
Tvette, to wafh, I! 


Tvetulle, a Hermayf 
Serat. 


Tvetunget, double»: 


Toetydig, ambiguons 


cal, doubtful. 
Tvetedigen, equivocs 
biguovsly, 
Tvetydighed, Equive 
Ambiguity, doubl 
ing, 





Ha 


hed, Inapplication, 
deratenefs, Indisere- 
nadviſedneſs Im 
Zarelefsnefs, Neg * 
Supineneſs. 

t, inconſiderately. 
elig, uncommon, ex- 
narysrare, particular, 
rful. 

tig, indevote, irreli- 
ighed, Indevotion, 
ion. 

ét, unmoved, immo- 


, omitted, left - out. 
m, disaegreeable, un- 
it» displeafing, unac- 


så 
* 


mhed, Disagreeable- 


not repented of. 

i, not mentioned, 
10 Mention of. 

3, imper ſonable, 1ll- 
ed. ill lookeqd, uncome- 
no good Preſence or 


ghed, Ill-favoured- 
Incomelineſs, Defor- 


t, notwithſtanding- 
heleſs, however. 


part. not conſidered. 


dig, indecent, mishe- 
z. unfeemly, unbeſee- 


digen, fndecently, in 
befeeming Manner, 


dighed, Indecency, 

rum, Unſeemlineſs, 
:omingnefs, 

lig, inoffenfive, irre- 
table, unblameable. 


en, not infeded, 
kondet) not bored. 
lig, unacceptable, not 
ible. 


) 933 ( 


Ua 


Uantagelighed, Unaccepta- 
bleneſs, Inſpidity. 
Uanvendelig, inapplicable, 
Uanvendt, unimploy'd, lying 
uſeleſs. 
Uartig, uncivil, unmannerly, 
illmannered, untoward, 
Uartighed, Incivility, Ungen- 
teelneſs, Unmannerlineſs. 
Ubanet, unbeaten, untrodden. 
Ubarmhiertig, unmerciful,, 
mercilefs, inhuman, ruel, 
hardhearred, - 
Ubavmbierrigensunmersifally 


Ubarimbiertigbed, Unmerci- 
fulneſs, Mercilefsnefs,Inhu- 
manity, Cruelty, 


Ubeblandet, unmxed. 


Ubeboet, uninhabited. 

Ubeboelig, uninhabitable. 

Ubebreidelig, irreproackable. 

Ubebygt, uncultivared, un- 
peopled. 

Ubedekket. uncovered. open. 

Ubedrageug infallible, uner-« 
ring, undeceivable. 

Ubedragelighed, Infanlibiliy, 
Undeceiva bleneſs. 

Ubefaren, unexperienced, un- 
ikilfal, 

Ubefolket, unpeopled, void of 
People. 

Ubeføiet, incompetent, with- 
out Title, Right or Reaſon. 

Ubegrædt, unbewailed, unla- 
mented. 


Ubegribelig, incomprehenfi= 
ble, inconceivable. 


Ubegribelighed, Incomprehen- 
ſibleneſs. 


Ubebændig, unhandy, auk- 
ward, clumſy. 


Ubehændighed, Aukwardnefs, 
Clumſideſs. 

Ubehagelte, disagreeable. un- 
pleafant, displeafing, unse- 
ceptahle. 

ube 





Ty 
** 
Tydeligen, clearly, diſtinctly 
Cc 


Tydelighed, Clearnefs, Evi- 
dence, Diſtinctneſs, Plain- 
neſs, Perſpicuity. 

Tydſt, german, inundart) 

Germaniſm. 


Tydſter, a German, " 
Tydſtland, Germany. 


Tyende, the Servants, Dome- 
ſtics. 

Tygge, to chew. (Drev) to 
chew the Cud, tø ruminate, 
ctale idelig om) co nibble at 
(tugge Ordene) to eat che 
Words, 

Tyggen, Chewing, Maftica- 
tion, 

Tyk, thick, big, bulky, groſs. 
(feed,  faffet) corpulent. 
plump, bulky, far. (ft. af 
Grene og Lev) buf hy, thick- 
jeaved.  (tof Beir) grofs 
Air. (tyk Luft) thick Air, 
(Luften er t.) che Sky is clou- 
dyor lowering. (tt Melf) 
curdled Milk. (Hoven) ! wel- 
led, puffed up. (tvft Band) 
muddy, troubled Water. (t. 
Bog) 2 bulky Volume, (i 
Huvedet) ftupid, blockifh, 
(hade tyf paa hinanden) to 
ftand thick, (et Been, ſom 


er t., lige op ned) a Leg all ” 


of a Size, (en Mand eller 
Kone, fom er figerca tyk ſom 
fang) 2 Squab. (gage igien⸗ 
i nem tof og tyndt) to go 
through thick and thin— 
(giore fig tyk) to cake Sture 
upon yourſelf. 
Tykbug, Pauncl. 
Tykbugget, pannchbellied, 
igbellied. 
Tyrhed, Bigneſs, Thickneſs. 
Bulkinefs. (Padſkedhed) 
Plumpnefs , Corpuliency. 


) 930 (< 


Ty 


(Luftens) Cloudinefs, Grols 


nefs of Air, 


(Muddrighbe) 
Muddinefs, 
Tykhinde, (i Hiernen) Piam+ 


ter, 

Tykhoved, Chub, Jokbet, 
Jobbernowl. 

Tykhndet, chick-fkinned, 

Tytte, (Behag) Pleaſore.Will 
Accord, (Mening) G pinicn 
Judgment,  Meani 
Thought. (efter eget Toft: 
arbitrarily. Cefter mit 
in my Opinion, accordig 
to my Jodgment. 

Tykkes to think. (Hvad få 


kes eder om det?) how doye 
like ic? 

Tykriebet, bloated, dø: 
checked. 


Tyklivet, big-bodied. 

Tyfne, to thicken, grovt 
come thick. (trtkne fr 
Melk) to curdle. (thlatin 
Blod) to coagulate. (t 
ſom Veir) co grow cloch. 
to lower. 

Tykning, Thickening, 


Tyt og feed, plump, cor put 
flaf hy. 


TsEffallee, tkick-fhelled, 

Txylde, (omoſe) te decent, pou 
out of one Vesſel into it 
ther, 

Tynd, thin, fall, (mage) 
rhin, lean, meager., ſlende 
im, (fubtil) fine, (178) 
tender. (i Henſyn til Sø 
mingen) fhattery, Eln 
tynd) to rarify, 

Tyudgigre, to thin, make chi. 
to ſubtilize, rarify. 

Tyndgiéorelſe, Subtilizatien 
Rarefaction. 

Thinnefs, 


Tyndhed, Smair 


neſs. 
Tyndlivet, the Flanks. 
Tynd⸗ 





us 


b," pre, ignocent, 
ndefamed, 

indiſcreet, un— 
illmannered, un- 
» Taw,unpolif hed, 


Indiscretion,: 
Immode- 
Rude- 


X 
Uneſs, 
»litenefs, 


, adv. indiſcreet- 
tely &c. 
undefended, 


undeſcribed, not 


inexprevſible, 
e, Hhot to be de- 


rſaken. abando- 
otected. 


ndetermined. 


unfpatted, unde- 
NHuted. 


inpaid, without 


neglected, 
: ol. 
conſtant, change- 
table, unſtable, 


Lp inconſtantly, 


d, Inconſtancy, 
neſs. Mutability- 
8, — 
determined, not 


. undeterminate- 


inexpugnable, 
t be taken by 


nt controverted, 
dd. 


not bribed with 


) 935 ( 


ÅJ 


Ub 


Ubeſudlet, not foiled, 
dirtied or defiled, 

Ubefværet, unmoleſted, un- 
eroubled. ” 

Ubetænfjom, inconſiderate. 
imprudent, raf h, unadvifed, 
giddy, heedlefs, unwary. 

Ubetœenkſomhed,  Inconfide- 
rateneſs, Imprudence, Unad- 
vifednefs, Rafhnefs, Unwari- 
neſs. 

Ubetænkt, unthougl, not 
thought of, . 

Ubetalslig, net to be paid. 
unvaluable. 

Ubetalt, unpaid. 

Ubetinget, wirhont Condition 
or Reſtriction. 

Ubetitlet, untitled, vithout. 
Title. 

Ubetraadt, unbesten, untrod. 

Ubetrukken, not hung with 
Tapeftry, unfurniſhed with 
Hangings. 

Ubetvingelig, 
inexpugnable. 

Ubetydelig, inſignificant, in- 
cenfiderable, of no Conſe- 
quence, trifling. i . 

Uberydelighed, Infignificancy, 
Inconſiderableneſs. 

Ubeundret, unadmired. 

Ubevaagen, disaffected, dis- 
affe tionate. 

Ubevaagenhed, an Illwill, 
Malevolence, Disaffection. 

Ubevæbner, unarmed, without 
Arms. 

Ubevægelig, immoveable, 
motivnlefs, (ubevægelig 'af 
Gemyt) inflexible, firm. 
ſtiff, unrelenting, af e firm, 
ftiff, fixed and determined 
Reſolution. 

Ubevageligen, 
firmly. 


fot 


uneoercible. 


immoveably, 


Ube⸗ 


us .) 936 € Ul 





Ubevægelighed, Immobiljy, 


dmmovesblenefs, Infiexibs= 
lity, Unrelentin; 


Ubevæget unmoved; ſtiu. noe” 


ftirring. 

Ulbevandret, not verfed' in. 

Ubevant, ftrange, uncommon, 
(ubevant til) unuſed. unec- 
cuftomed, unwont, unbabi= 
tuated, 

Ubevoatet, unguarded, 

Ubedltner, unceftifed. not 
prov-d by Wunelſes. 

Ube vidſt, unknow: det er 
ham ubebidſt) 

im. he is 







y. 

ig, improbable, not 
to be proved or demonftra= 
ted, 

Ubeviisligen, — improhebly, 
vnwarr nobly. — without 
Proof. 

Ubeviislighed. Improbebilitys 
Unwasranrablenefs, 

Ubeviift, unproved, not made 
good, or made our, 

Ubevi'ger, not grarted, nor 
agreed or cenfented ta, 

ubevogtet, unguarded, 

Ubillig, unreafenable, irrenfo- 
nable, unlawful, 

Ubilligen, unreafonably, un- 
maftly. 

Ubilligbed, Unreafonablenefs, 
Unjuftnefs,. Unlawfulnefs, 

Ublandet unmixed, unming- 
led, pure, 

Ubleget, unblesched. (ubles 
get Lerret) brown Linen, ” 

ubiu. impudent, immodeft,, 
fhamelets, perulent, 

Ublufærdig, impudent, immo- 
defå fhamelefs, procacious. 
malapert, . 


elig, i: 
—— — 
rTecoverable, 

Ubovdeliges, 
irrecoverebly 

Ubodeligbedir: 
Irreparablen« 

Bbodfærtig, i 
durate, void 


Ubodfi 
35 
Ubsielig, inden 
(ved Ben) i 
Ubstelighed , 
Unphanenefs 
Ubøier, not ber 
Ubræffet, unt 
ubrændt, unt 
bønner) raw 
Ubrødelig, inv 
broken, ſ 
Ubrødelighed, 
Sandey. 
Ubrude, not vi 
Ubrugbar, ufel 
able, unfice 
(ub. af lde 
ted, j 





Ubrugbarbed , 
Untervicesble 
Ubrugelig, en 
ufe ont of! 
Ubndemn, unbidd 
Ubunden, unbot 
ed, disengage 
Stiil) Prefe, 
Ubygger, unbuil 
Udriftelig, une 
godly, inhems 
Cruel: barbaro: 





am ) og7 ( 


adv. impiously, 


ighed, Impiety, 
driffe ud) to drink 
ta breathe out, 


tward. 

rime, Misdeed. 
criminal, wicked, 
s, profligate. 
udfordre. 

: of. 

, to elabarate, pro- 
h Labour, polifh, 
th Diligence. Cfulde 
> finilh, perfect a 


lfe, Elaboration. 
der, elaborated, 
out, finifhed wich 
re, 

> degenerate, grow 
debafe ane's Kind, 
st of Kind, 

, Degeneration. 
o carry aut, 
Exportation, 


tu hammer out, beat 
atøv af Klæder) to 
'» beat the Duft our. 
8, extenũble. 

ng; Boating fåse, 

pr moget, to beg, re- 
leſire, obtain fome- 
y foliciting » to be- 


to repair,» mend, 


. to pay down, dis- 
a Debt, 

g, che Disburfing 
Full, 

to blow out. (ude 
n Hemmelighed) to 
divulge, manifeft, 
id, rumour abroad, 


Ud 


Udblomſtre, to fhed, let fall 
the Bloffoms, 

Udbløde, to ſteep er (oak, 

Udblødning, « Steeping, Soak- 
ing. 

Udbore, to bere out, 

Udborge, to give upon Truſt, 
lend out, ' 

Udbrætfe, to break out, (ude 
bræfte Tænder) to draw 
Teeth. (udbræffe Sliim) 
to caft up. vomit. 

Udbrænde, to ,burn up. (ude" 
brænde Solv af Galaner ) 
to ger Silver out of Laces 
by burning. 

Udbrede, to fpread, ftrerch, 
extend, exnand, diftend a 
Thinz. (udbrede fom Sunak) 
to publit h, manifeft, rumour 
or fpread abroad. (udbrede 
Vingerne ) to ſpread the 
Wings. Sudbeede Armene, 
Been 2.) ta ſpread your 
Arms, Legs &c. udbrede 
Magt, Herredomme) co ex- 
tend your Power, Domi- 
nion, (hang Roes er vidt 
udbredt) his Praiſe is ſpread 
far and wide abroad. (uds 
brede Guds Ære) to ter 
forth God's Praife, (udbrede 
Skrak overalt) to fpread 
Terrar everywhere, (udbres 
de fig) ta. pread diffufe, 
fpread itſeli. (udbrede fig 
over en SRateric) to expa- 
tiare upon a Subjeg, treat 
on it at large, 

Uldbredelfe,aSpreeding abroad. 
Extenſion, Diffuhon, In- 
creafe. (et Rygtes) the 
Spreading abroad of a. 
Report. 

Udbringe, to carry out. (ude 
bringe Nygte) ta fpread or 
rumour abroad, to divulge. 

Udbrudg , broken out. 

' Ud⸗ 


v Bfebagtligbed, Dissgreeable- 
ud —— 


"Ubebøvlet ⸗ 


Ab 


faint » hearted, 

Hocterere, disfpirited, 
Ubehindret, unhindered, free, 
rude, uncivil, 


ruftic. — 
Aberiendt, unknowti, obfcure, 


ineco iro. 


gn 
—— Obſcarity. 
Ubefvmrer, eareleſs, free from 


* Caré ' 
Ubelægt , net verfed ot read in 


Books. 
Ubeleilig, inconveniene in- 
commodious. trondleſome. 
unſeaſonahle. 


Ubeleiligen, unfeafonbly, i in⸗ 


cammod 


Ubel —* 


Incominodiry 


rn onveniency. 


Ubeleven, inaffable, unpoliſh- 


cd, uncivil, unſociable. 

Ubelevenhed, Unaffability, 
Incivility. Unpoliteneſs. 

Ubelannet, unrevarded, un- 
recompenced. 

Ubemandet, (ſom Skibe) with 

… out Hands, not equipped, 

Ubemidlet, without Fortune, 
having no Eſtate. 

Ubemsiet, exempt from Pain or 
Trouble. 

Ubenævnt, nemelefs, without 
Name, anonymous. 

Ubeqvem, unfit. unapt, inca- 
pable, disqualified, (ubeleis 
lig) incommodious, inconve- 
mient. 

Ubeqvembed , Unfitneſs. Un- 
sptnefs, Incapacity. (Ubelei⸗ 
lighed) Incommodity. In- 
gnnveniency, 


Ubeavemt, ingommodiously, 


inconveniently. 
Uberammetr, uncertain, unfix- 


(63340 





ub 
Uberepen, (fon ex 9) 


iiberede, ” unpreparet 
res » not dreffed, 
Ubereift, home-bred, 
ibererriget, incet 
having not Autho 
- Power, not inpowe: 
Aberettighed/ Incom; 
Uberørmmelig, inglor 
no Repataetion, 
Uberøme, of no Res 
obſeure. 
Ubersrt. untonuched, 


Uberøver, unplunden 


ter ygter, not not defame 
ill Report. blameleſi 
unreproachable Ch 
Ubeſaaet, unſoun. 
Ubeſat, (fom Embede 
led, vacant, empty. 
Ubeſeet, not (een and: 


ed, vithout having ( 
examined tr. 
Ubeſeglet, unſealed. 
Ubefjelet, inanimate, ' 
Life and Soul, 
Ubefindig, unadvifed, 
rious, addle-headed. 
derate, rafh, impru 
Ubefandigen, unså 
intonfiderarely, raſ 
Ubefindigbed, Incon 
nefs, Temerity, Ina: 
cy> Rafhnefs, Impt 
Precipitation. 
Ubeſtaaren, fafe, enri 
out Prejudice. (ube 
fom Papir) not cut 
about the Edges. 
ren, form Træer) no: 
. ør pruned, 


Ubeffadt,nbefadiger, 
undamaged, unemt 
entir e. 


ud ) 939 (| Ud 


ver ude, han har vundet) 
' op. (Zimen er ude) the 
ris up, (være ude, være 
ærende) to be abfent vr 
ad. (Bogen er ude) the 
t is finifhed, . 
've, to ftay out or abroad. 
1 møde) nat to appear, 
fe, (udebliven) the 
out, Abfence, Non- 
ance, (for Retten ) 
mule. Ci 
otig, (fom har ingen 
Ki) having no Share in 





jø, undivided, unparred, 


Be, to omit, leave out, 
peiſe, Omisſion. 
åg, indivifble, + 
Sgbed, Indivifblenefs, 
Efe, to (hut out, exelude, 
tr. (udelufte fra Arv) to 
editate. (fra Kirfens 
xfund) to excommuni- 
j 
Belfe, a Shutting out. 
3 Txcluſion. (fra 
Gam, un) Excom- 
tion, 
Bende, excluding, ex- 
re, 


Belfesviis, exclufively. 
€, fhut out, excluded, 


without, except, but, 
(han fan iffe ſee hende, 
at elffe hende) hecannor 
er, but he muft love her, 
Bil ei giøre det uden pan 
fit Minde dertil) I won't 
mæ except he confents to 
Ben Feil) withont Fault. 
Sy by Heart, without 
ke Clære udenad ) to 
UX», get by Heart, 
Sslæren, the Getting 
Heart, , 


Ulden Afladelfe, inceſſantly. 
perpetually , Continually, 
uden Ugtfomped, negligently. 
Uden al Tvivl, beyond all 

Doubt. 


Uden at, except, unlefs, 


Udenbyes, without Town, 

Ud. Ende, an Bxtremity or 
extremeft Port. . 

Udenfor, without, abroad, 
(udenfor eders Kald) our of 
our Way or Prøfesfion, 
være uden for fig felv) to 
be befides yourfelf. 

Udenfra, from without. 

udenianðs, adv. abroad, from 
foreign Countries, 

Udenilamd, adj. outlandifh, 
foreign, ftrange, 

Uden Yiraade, beyond Mes- 
fure, 

Uden Møte, with Eafe, with 
a whet Finger, 

Uden faa er, unlefs, 

Uden SFrømt, frankly, freely. 
without Disſimulation. 


Alden Stado, plainly, nararal- 


* 

Uden Synd, finlefs, 

1lden Tal, innummerably, 

Uden Teſtamente, sbinreftare, 

Uden til, wirhour, outwardly, 
on the Outiide, 

Uden Tvivl, without Doubt, 
undoubredly, 

Uden Undfeelfe, impudently. 

udenverker, Outworks. 

udeſtaaende, (ſom Gield) due, 
owing, (han har megef udes 
ſtaaende) he hzs a great 
Deal of Money owing him, 
Kkas Abundance of Debts to 
come in, 

Udfærdige, to dispstch a De- 
cree. diſſe Ting blive uds 
færdigede i Fytſtens Ravn) 
the Things are fped in the 
Prince's Name, 

ur⸗ 





ud 


Ubevægeligbed, Immobiljey. 
Emmovcaulenefs, Inflexibi- 
lity, Unrelensing. 


Ubevæget unmoved, ftill, not 


ftirring. 
Ubevandret, net verſed in. 
Ubevant, ſtrange, uncammon, 
(ubevant t:l) unuſed. unac- 
cuftomed, unwont, unbabi- 
tuated. 
Ubevoatet, unguarded. 
Ubevidnet, unteſtified. 
prov d by Warn. (les, 
Ubevidſt, urkr.owr., (det er 
ham ubevidſt) icis unknown 
to hin, he is ignorant of it, 
is Stranger to it, knows no- 
thing of it, 

Ubevidſt, adv. unknowingly, 
igno antly. 

Ubeviielig, improbable, not 
to be proved or demonttra- 
ted. 


not 


Ubeviisligen, improbably. 
unwarr:nc.bly . without 
Proof. 


Ubeviislighed, Improbability. 
Unwairentablenefs, 
Ubeviiſt, unproved, not made 
good, or made our, 
Ubevi'ger, not grarted, not 
agrced or conſented to, 
Ubevogtet, unguarded, 
Ubillig, unreafonable, irreafo- 
n»ble, unlawtul, 
Ubilligen, unrcafonably, un- 
—— paftly. 

Ubitlighed, Unreafonablenefs, 
Unjuftnefs, Unlawfulnefs, 
Ublandet unmixed, unming- 

led, pure, 
Ubleget, unbleached. (uble⸗ 
get Lerret) brown Linen. 
Ublu, impudent. immodeſt. 
ſhameleſs. pernlent. 
Ublufærdig, impudent, immo- 
deſt ſhameleſs, procacious, 
malapert. 


) 936 ( 


116 


Ublufcerdighed, Impudenii ll 
Iinmodelty- Shameleſnei 
Ubluhed, Impudence, lus Ud 
deſty, Petulancy. | 
Ubodelig, irreparable, dd, 
mediabl) ii retrierable pll ut 
recoverable, incurable. RD. 
Ubodeligen, irrenerså e 
irrecoverablv, de 
Ubodeligbedpirreparsble lå Da 
Irreparableneſi. og 


Ubodſcerdig, impeniten. åå É 


durate. void of Renok ØR 
Ubodſærdigen, impenuch ild 
Ubodfærdighed, Impennm i 
duracy, d 

(ved Bon) inexorahble, ( 
Uvsieligbed,  Infeukii | 
Unphantneſs. 

d 


Uboiet, not bent, not da 
Ubrækket, unbroken 
Ubræendt, unburnt. (få 
bouner) raw Coſtee-bena 
Ubrødelig, inviolable, 178 
be broken. ſacred. U 
Ubradelighed, Inviolablech fl lr 
Saondity. Ud 
Ubrudt, not violated. Ud 
Ubrugbar, uſeleſs, unferre 
able, ur fit ta be impl 
(ub. af ÆDE) ſuperane EH 
ted, antiquated, grosa8 Å 1 
of Date. 
Ubrugbarbed, | Ulelefså 
Unterviceablenefs, 
Ubrugelig, unufual, amt 
Uffe, out of Ufe, [ 
Ubuden, unbidden, uniaritt. 
Ubunden, unbound, unialtr 
ed, disengaged, free, i 
Gtiit) Proſe, profaic Så 
Ubygger, unbuile, 
Uchriſtelig, unchriftisn, F 
godly, inhumane. impok 
cruel, barbarous. 





m ) os 6 mo 


Udblomftre , to fhed, let fall: 
the Bloffoms, 
Udbløde , to feep er fork, 


Udblødning, a Sceeping, Soak- 
ing. 


. adv, impiedsly, | 


igbed, Impiery, 
Wrifte ud) to drink 


to breathe out, 


Wi 
ime, Misdeed. 
sriminal, wicked, 
» profligare, 
udfordre. 

of. 

to elabarare, HA 
1 Labour, polifhs 
hDiligence, (GX 
finilhs perfe& a 


Je, Elaboration. 
det,  elaborated, 
out, finifhed with 


"degenerate, grow 
lebaſe one's Kind, 
t of Kind, 

» Degeneration, 

» carry aut, 
Exportation, 

» hammer out, best 
tøv af Klæder) to 
beat che Duft out. 
extenũble. 

8, Bearing far, 
moget, to beg, re- 
tire, obtain fome= 
føliciting» to be= 


to repair; mend, 


to pay down, dis 
Debr, 

, the Disburfing 
all, 

to blow our, (ude 
Hemmelighed) to 
divulge, mi 

Ll, rumour 





Udbore, to bere out, 


Udborge, to give upon Truſt. 
lend out, ' 

Udbræffe, to bresk out, (ude 
brakte Kænder) to draw 
Teeth, (udbræffe Sliim) 
to caft up. vomit. . 

Udbrænde, to burn up. (ude 
brænde Gøls af Galener) 
to ger Silver aut of Lacea 
by burning. 

Udbrede, to fpread, ftrerch, 
extend, expand, diftend a 
Thin, (udbrede fom Guaf) 
to publit'h, manifeft, rumour 
or ſpread abroad, (udbrede 
SØBingerne ) to fpread che 
Wings, (udbrede Urmenes 
Beeũ 26.) to fpread vour 
Arms, Legs &c, Fat 
Magt, Herredemme) to ex- 
tend your Power, Domi- 

nion. (hans Roes er vidt 
udbredt) his Praile is fpread 
far and wide abruad, (uds 
brede Guds Ære) to er 
forth God”s Praile, (udbrede 
Gfræt overalt) to fpread 
Terror everywhere, (udbres 
de fig. 19 fred. ifufe, 
fpread isfelf, (udbrede fig 
over en Materie) to expa- 
tiare upon 2 Subje&, treat 
on it at large, 

Udbredelfe,sSpresding abroad. 
Extenfion, Diffuhon, In- 
oreafe,… (et Rygtet) the 
Spreading abroad of a 
Report, 

Udbringe, to cerry out. (ude 
bringe Rygte) to fpread or 
rumour abroad, to divulge. 

Udbrudt , broken aut. * 








lid 


Udbeyde, (blive bekiendt) come 
abrond, blaze out. (udbryde 
i Brede) to fly out into Pas- 
ſion. (udbryde i Latter) ro 
break out into Laughter, (i 
Taarer) to burſt into Tears. 
"(udbryde i Ord) to break 


Silence, (udbrode i Bebrei⸗ 


delfe) to burft forth into 
Reproaches, (udbryde af 
&ængfel) to bresk out of, 
to break a Priſon. 
Udbryde, v. s. to break ont. 
Cen Tand) to draw a Tooth. 
Udbrydelſe, a Breaking our, 
an Eruption. 
Udbudebrev, 
Cartel. 
Udbugle, to emboſs. 


a Challenge, 


Udbugler, ewboſſed. (Arbei- 


de) a Relievo, embeffed 
Pi ce of Work. 
Udbuldne, to ſwell, ſtrut. 
Udbode, to invite ene to take 
Walk in the Country. (fil 
Duel) to challenge one. 
Udbegning, a Jutting or Lean- 
ing out in Building. (for et 
VPVindue) a Balcuny. (paa 
Siderne af Kahytten) Stern- 
Gallery,  ., 
Udbeening, Diftribution, Par- 
tftion, Sharing, Divifion, 
Udbyete, v. to diftribute, di- 
vide, deal about, fhare, 
give a Share, to difpenfe, 
Udbotte, a Dividend. 
Udchifte, to decypher. 
Udchifring, a Decyphering. 
Udcopiere, to copy. 
Uddampe, to exhale, evaporate, 
vapour auay, transpire. 
Uddampelig, transpirable. 
Uddampning, Exhalation, 
Evaporation. 


Uddanle, te finifh dancing. 


) 988 ( Ud 


Uddeelning, Ubder 
Diftriburion, Parti 
viſion. 

Uddeele, to diſtribre 
about, dispenfe, 
Gacramenter) to ⸗ 
the Sacrament. 

Uddeeler, a Diftribu 
penſator. (Almiſſe 
moner. 

Uddoe, extinct. (den 
uddoet) che Familyi 

Uddoe, to die, bee 
extinguif hed, 

Uddrag, (em Sage) t 
Decifion, Transadi 
of ·an Aflair. 

Uddrage, to draw. 
extra, ſ. udtræk 

Uddreie, (Kaarden 
Hænder) to wring 
the Sword of one's 

Uddreven, driven out, 
out, expelled, banil 

Uddriffe, to drink: 
empty a Glafs, 

Uddrive, to drive, m 
expel, banich. ( 
Diævle) to cait ont 
(ban blev uddreven 4 
he was expelled Ro: 

Uddrivelſe, a Drivir 
an Expulſion. 

Uddryppe, to drep, 
out. . 

Uddunſte, te evaporate, 
transpire. 

Uddunſtning, 
Exhalation. 

Ude, vithout, abroad, 
Doors. 

Ude, adj. paſſed. expired 
(Tiden er ude) the T 
out, pailed or expire 
ev ude med hende) fht 

done, gone, is patt Re 


Evapo! 





id 


van er ude, han har vundet) 
: is up. imen er ude) the 
our is up, (være ude, være 
daværende) to be abfent er 
»rond. (Bogen er ude) the 
ank is finif hed, 
blive, to ftay our or abroad. 
Ffe mede) not to appear, 
blivelje, (Udebliven) the 
taying out, Abfence, Xon- 
ppearancs, (for Retten ) 
alt. 

elagtig, (fom har ingen 
el i) having no Share in 
J Thing. 

tr, undivided, unparred. 
lade, te omit, leave ont, 
ladelſe, Omisfion, 
lelig, indivifble, + 
lelighed, Indivifiblenefs, 
nere, to ſhut out, exelnde, 
bar, (udelufte fra Ars) to 
heredirate, (fra Kirfens 
amfund) to excommuni- 
te, 
uxk kelſe, a Shutting out, 
eherrint · Txcluſon. (fra 
xtens Sam, und) Excom- 
Unication, 
uffende, excluding, ex- 
uſive. 
nkkelſesviis, exclufively. 
lute, ſhut out, excluded, 
mM, without, excenr, but, 
ve, (han fan iffe fee hende, 
den at eiſte hende) he cannor 
ther, but he mult love her. 
V vil ei giore det uden han 
Der fit Minde dertil) I won't 
— it, except he confents to 
»Cuden Feil) without Fault. 
780, by Heart, without 
ok. (lære udenad ) to 
læn, get by Heart, 
ladslæren, the Getting 

Heart, . 


) 939 ( 


ud 


Uden Afladelſe, inceffantly » 
perpetually, Continually, 
Uden Agtſombed, negligenely. 
Uden al Tvivl, beyond all 

Doubt. 
Uden at, except, unlefs, 
udenbres without Town, 
Ud. Ende, an Bxtremity or 
extremeft Pa: . 
Udenfor, without, abroad. 
(udenfor eders Kald) out of 
our Way or Prøfesfion, 
— uden for fig felv) to 
be befides yourtelf. 
Udenſra, from without. 
Udeniamde, adv. abroad, from 
foreign Countries, 
udenlaudſt adj. outlandifh, 
foreign, ftrange, 
Uden MTaade, beyond Mes- 


fure, 

Uden Møte, with Eafe, wich 
a whet Finger. 

Uden faa er, unlefs, 

Uden SErømt, frankly, freely. 
without Disfimulation, 

Uden Stads, plai: natural · 











* 

Uden Synd, finlefs, 

Isen Tal, innummerably. 

uden Teſtamente, abinteftare, 

Uden til, wirhour, outwardly, 
on the Outude. 

Uden Tvivl, without Doubt, 
undoubtedly, 

Uden Undfeelfe, impudently. 

udenverker, Outworks. 

udeſtaaende, (fom Gielb) due, 
owing, (han har megef udes 
ftaaende) he hes a grear 
Deal of Money owing him, 
has Abundance of Debts to 
come in, 

Udjærdige, to dispatch a De- 
cree. (diſſe Ting blive 
færdigede i Forftens Navn) 
the Things are fped in the 
Prince's Name, 

urd⸗ 








Cd 


NM 


Ud 


Udfald, (saa en Sag) Isfue, 
Event, Reſult. End. ¶ Ixtte⸗ 
ligt) Succeſs. Cat en Stad) 
a Sally, a Rufhing upon 


the Enemy. 


Udfalde, to fall ant, Chænde 


fig) to fall out, happen, to 
have a good øer bad Isſue er 
Event, ta prove well or ill, 
to fucceed. (af en beleivet 
Stad) tø fally out. isfue 
or rafh our or forth. 
made falde ud, Tom def vil) 
fall Bick, fall Edge. 


Udfare, to come out, depart. 
(fom en ond and) ta be 


exarciced, caft out. 
Udfarte, Going out. 
Udfeie, to fweep away, purge. 
Udfeining, Sweeping aways 
Purg ing. 


Udfile, to ſmooth or even it. 


by filing. 
Udfinde, to ånd out, invent, 
d.viſe, contrive, to discover, 
Udfinder, an Inventer, Con- 
triver. 


Udfiſte, to fifh one's Secret 


of him, . 
Udflikke, to patch up, botch, 
mend, piece. 
Udfloite, ſ. udpibe. 
Udflotte, ce remove, quit & 
Place, 
Udnøening, Removing. 


Udfluge, an Eriſion, Eſcape 


Shitt, Subterfuge, Ferch, 
Putoff. 

Udflede, tå flow eur. (ud i 
Havet) to discharge or dis- 
emhogue into rhe Sea, 

Wdfivbelfe, ⸗ Flowing out, 
(Legemers) Emuvia. . 

Udfiye, to deliver, put into 
one's Hands, i 


Udflye, (flygte ud fra et Sted). 


co fly, efcape out ef a Place. 


Udflytte, ſ. udfigtre, 
Udflyve, to fly out, 


(det 





) 940 (. W 


Ubdfordre cen) to 
dare, defy. 
Udfotdre, (er Zi 
quire, demand, 
Udforderlig, j 
rable ' ey 
Udfordrer, a Chall 


.voxer. 


ud fordring 84 


Defy, 


artel. 

Udfordringebrev, 

Udforfe, te expl 
ſift omt a Thing 
eens Gind) to 
Mind. (em de 
(un itte far 
an impenerrable 
fan ei- udforfe 
meligBcd) I csn 
into thar Myfter 
eens Forehavende 
pry into one's Pi 
aut. hook or p 
Cudforſte eens 
töthorin one's 
forſte Autor af 
to trace th» che 
a Writing. 

Udforſtelig, penetrs 
able, 


Udforſter, an Expl 
veſtigator. 
Udforſtring;, a5 
quiry, Perquikt 
Udføre, (Vare) 
carry or fend Got 
Sen, (udføre .t 
carry on, purfu 
cute, bring abon 
(udfore en Bel 
execnre, put in 
to effect ar perfo 
der. (fuldbringe) 
perfect. finifh, & 
udbolde ) to 
blandet &o(t, & 
divulge, publifh 
abroad. Cen Natt 





ud ) 941 (| Ud 


r treat a Subjeå 
v Concept videre) 





Bygning) ro per= 
ha Building, (Ome 
ne lobe faa høit ep, 
tan udføre det) the 
amount te & great 
t he can't afford to 
1, (vidtløftigen) to 
or inlarge upon, 
executive, 
Executiom, Bring · 
et, Performance, 
ifhing , Achjeve- 


imple, large, full, 
ntial,”extenfive, 
, åt large, fully, 


3, Extent, Exten- 


Exportation, Ex- 
ansport, 

ported, f. verb. 
anden, feparately, 
deliver, free, rid, 


e. 
Deliverance, Rid- 


ng, 2 Sounding, 
» Enqviry, . 
2 pump or found 
tor fil h Secrers out 
queftiom, examine 
by fly Interroga- 


, 2 Supplement, 
v Tulfilling, Com- 


fill up, make full, 
up what wants in 


go aut or ahroag. 
ter fielden nd) he 
irs out or "broad, 
gage en 09) to 
a Bvok, (£vngen 
'acat udgaae) the 
aed out 2 Procla- 


» (fluktes) to go out. 
be —ãeA — tø 
expire, (udgaae fom en vᷣlet) 
to be wafhed, eaien or bit- 
ten out, (udgaae fom Træer) 
to wicher, (udgaae paa) to 
end upon, | 
Udgaaen, gune out, J. Verb. 
udgaaende geing out. (fom 
kibe) ontward bound, 
Udgang, (af Qufet)'4 Coin 
out or abrvad, (| met Gid 
ar) an Outlet. Pallage, Is· 
ude, (Ende, Mdfald paa en 





King) End, Evenr, Isfue, ; 


Falling out, Refylt, Cat: 
ftrophe, (af Pivet) the Exit 
Departure, Departing this 
Life. ' 
Udgangs» Told, Cuftom or 
Daty upon certain Com· 
”modiries exported. 
Udgave, (Bogers) the Edition, 
Impresfion, Publication or 
Putting out of a Book. 
udgiore, (bringe til Ende) to 
make up» finifh, conclude, 
bring to an Ænd, (beløbe 
fig): toramount, come to. 





. Udgive, (Penge) to lsy our, 


pur off, fpend, disburfe, 
—X to give out, diftri- 
mce, Cudgide Bager) to 
give, fet, put out or forths 
to publifh 2 Book, (give fig 
ud for) to give out, profefs, 
pretend to "be fomething, to 
profefs fomerhing. (ginefig 
ud for at forfaae fægetens 
ften) to pretend to Phyfie, 
Udgiver, (en Bogs) an Editor, 
” Publifher, (af Lodevarer) 
a Caterer. 
Udgivet, given out, disburfed, 
Udgiver, an Expenfe, Cherges. 
Disburfement, 


Udglive, to glide or flip out. 
ltd Udv, 





, 





id ) "942" 


udgslode, to glow our in the 
Fire, cleanfe it by che Fire. 

Uidgræde, (bolde op at græde) 
tø leave off crying, to have 
done crying, (fine Øine) to 
ery your Eyes our, ; 

Udgrandffe, to fearch inte, to 
examine a Matcer to the Bog; 
tom, to tø the Bottom ,| 
ofir, to penetrare, find out, 
discover, Pierce into, Å 

Udgranft ing, a Search, In=" 
queft, Discovery, 

Uidgrave, co dig out, 

udgravere, to engrave, grave, 
cut out, 

IUtdgraver, snEngråver, a Quit · 
ter in Stone or Meral, 





Udgravering, Engraving, ” j 


Udgravning, a Digging out, 

Udgruble, to inveftigare,feorch 
ſeep imto,find out by begti 
your Brain, . 

Udgrande, to dive into, fear, 





» fr, exatnine, fathum. found, 15 


come to the Bottom of a 


Thing, try the Depth of it, 9) 
u— to pour out, fhed, "EB 
Eelam  Cudørde 685 28 


to imbøgue. 
fe, a Pouring our, sn 
"Efufion, 
udbans, (Udbugniug)sJutti 
out, t Projsdure, (i et 
Bogirytkerie) the Copies 
" Givided smong the Journey- 
wen. 
Udpænge, to hang ont, jut out» 
projed. 
Udhakbke, to grub, pick out. 
Udhetfuing, 4 Grubbing» 
Picking out. 
Udbamre, to hammer our, 
uUdbelde, to lean our, jur out, 
pruj«& , Shoot forward, 










* 


ud J 

—— 
vææs. 

ud sd 

jobs 73 

orm ede; Se 
fe meer 

mm ul 
u ÅE 





e. weary, 1 
—8 ro 
aken., exhzn 


itigue, Weati- 
mn 


mk lean, hin 
. grow ledn -or 
| Jen. 

i — 


Fe Øg) to di 
alize von 


førking out, F 
lean e from 





ud 


er haled ove, (det ſeer vd 
fl Regn) it is hke to rain. 
(udvælge) te choofe, look 





de, Anprarance, Oun 
tide. Face, Shew. outs ard 
Look, (lang) a long Di 












, te put ro Sca. 

tøfer.d aut. abroad 

er away, to tispateh, 

fendelje, a Sending out, 

vende, fert our, 

Unfide, the Outtide, 

ndige. to fpzak out, exprefs, 
rer, deliver, pronoance, 
¶ Retten) to depole, make 
vour Depofition, give Evi- 
dence, 

Mafiaclig, exprestible, utrera- 

e. 











Udfigende, Cen Verjent) Con 
festivn, AfTertion, Declara= 

mirg. (fer Rets 

(el a) 

the Giving Evidence aj:on 
Oath. 

Udfige, Profpet, View, 

Udſtaaren, cut u: 

udft mme, to fpusl- I: 
meges 

Udfamme, to reproach. re 
ike, 

udffeie to eape. ger awav, 
tu ertravagate, ru 2 beyond 
due Limitẽ. 

udffeielſe/ au Trxern 2. an 
Evenrlion beyond” due me 
mi 

Udriærc, to cut on, focave, 

uUdſtigren/ 
Carving. 

udftibe, to Chip. Chip 

qu. Tropoct)io 





cd, 
dø 














2 Cuuing cut, 









) 942 ( 


ud 









UdfFielde, ta call 
resile, v lify, ab: 
Udficidning,” ab: 
—* 
udiende, to repri 
hale. reprom 
udftiite, to dift 
dr ide, 
udttiitning, Dict.i 
Sharing, (i Bodder) ? 


ling, 

udſtrabe, to ſcrape ou;, to 
erale, 

Udffræve, to ſpread er spa 
tie Legs, 

Udſtrexeñ copied. tran/cribed, 
(fl Gfat) taxed. 

Udifrife, 2 Copy, Trit ſeri · 
tion, (et Breve) the Direc- 
tion ef 'a Letter, 

Udørige, to cry sbont tåe 
Streets, 

udſtrive, (af en og) to gul 
ur eva fomuthing 0 

a Book, to copv. mi 

Cony or an Extrad or 








acen. 








cuderive ẽen af fat 
mike one free, (ui 
Siatter) to levy Taxss. 12 
poie orlay them upon, (ads 
ferine en Rigédag) ro cili 2 
Diet, fummun the Strren. 
udſtrivele, (Sionternd) : 
Con ucati Skaticie) 

















Ud 


Udſtudt, caft at, 
(forſtudt) rejeéted, refuſed. 

Ud Ekudt, (udſprungen) ſprung 
up, ſprouted. 

Udſtyde, (forſtybde) to refule, 
rejelt, 

Udſtyde, to caſt on", eiect. 
ſom Træer, unge Grene) to 
hoot out or forth Twigs, 

Caf Jorden) to fpring out, 
forth or up; to fprout or 
fhost up as Plants or 
Flowers, 


Vdſtvlle, to eleanſe, rinſe. (8, 
Halſen) to gargle. 
Udſkylning, Cleaning, Rin- 
ling. (Halſens) Gargling. 
Ud laae, (Binduer) ta break, 
bruife the. Windows, (nd⸗ 
ſlaae Vinger) to ſpread the 
Wings. (udflane, en Rulle 
Slæde) to.unfuld. to op:na 
Roll of Cloth. (udflage ſom 
Mægt)toturn the Scale, run 
s Bias, incline a little. (uds 
ſlaae ſom en Heſt) to jerk, 
< kick, wince, winch. (ſom 
Zræer) to ſprout, fpring 
forti..puc forrh Leaves, Blos- 


ſoms. (udſlaae pan legemer) 


to grow or became ſcabhy, 
"go get Pimples, Blains, 
Bliners on yoar Skin, to 
riſe in Blifters. 


Ldſlæbe, ca fatigue, weary, 
haraſs. 


LRAdſtag, (i Bægt) the Turning. 


of che Scale, Bias, Overplus, 
(en Sags) the Decifion, 
Concluũon. 

Cdſlagen, beaten our, broken, 
bruifed, (ſom Træer) ſprung 
forcå, (ſom Haar) difhevel- 
ed, . 


Edſlet, Scab, Scurf on the 
"Head, Blifter, Vheal, Pim- 


ple. 


) 949 ( 


ejected. 


ud 


Udflette, to ſtrike. blot or croſs 
out, Cancel, erafe, deface. 
(af Hukommelſen) to Mot 
out, extinguifhthe Remem- 
brance of, 

Udſlettelig, exſtinguiſ hable. 

dſlettelſe, Striking ør Blot- 
ting out, Defacing,. Extinc- 
tion. 

Udſlibe, te grind our, . 

Udnide, to wear off or out, 
waite. 

Udſlidt, worn out, 
threadbare. 

Udſlippe, to flip eur, let go, 
fet ar Liberty, (felv) toflip 
out, eſcape. 

Udſlukke, to put out, exrin- 
guifh, 

Udſlukkeliq, extingnif hable. 

Udſlurkelſe, a Putting out, 
Extinétjon, / ' 

Udſmidde, to work out with a. 
Hammery . 

Udſmoge, to finifh fmosing. 

Udſmykke, to adorn, fer off. 
embellifh. (ſiq) to trin or 
prank ynurfelf up, 

Udſnige, to fteal out. get fome- 
thing out by Stealch. (fig) to - 
ſneak, fljak or ſteal sway. 


Udſnit, £ hollow Cut. 
Udſnitte, ſ. udffiære. 


Udſnyde, to blow the Snot out 
of the Noſe. i 
Udſone, (Ziender med hinan⸗ 
den) to reconcile thoſe, that 
are fallen out, (udſone den 
fornærmede) tu appeale th& 

Injured. 

Udſoning, Reconciliation, Ap- 
peaſing. 

Udſove, to ſlſeepenough, fleep 
yvur Fill, (en Ruus) to fleep 
yourfelf fober, or (leep the 
Fumes of Winc sway, 


Udſobe, co fup up. 


worn 


AU: . 








Ud 


Udpatte, ro fuck Milk, 

Udpreſſe, to preſs. ſqueeze dut. 

Udpibe, co. hiſs one out. 

Udpible, to bubble out, 

Udpiſte, co whip, ſcourge one 
out. 

Udpille, to pick our, 

Udpine, to extort, wring er 
fqueeze dut, * 

Udpippe, (ſom Sed)to ſprout 
[pring, Shoot forth. 

Udpladdre, co blab eus, di 
vulge. 

Udplufke, re pluck out. 

Udplyndre, (et Sted) to plun- 


der pillaꝝe, ranſiek. (en 


Perſon) to rob, ſtrip one, 
Udplyndring, Pillaging, Plun- 

dering. 
Udpouſe, to contrive, excogi- 

tate, invent. 


Udpoſter, Scout-Warches, 7. - 


Udpreſſe, f. udperre. 


Udpudfe, ta dreis, trick up. 


(gore reen) co cleanſe. 


Udpukle, td emhoſs. 
Udpuſte, co blow out. 


Udpynte, to embellifh, fer off, 
adorn, enrich, accoutre. 


Udpyntning, Embelliſhment, 
Decoration, FEE 
Udraab, a Crying one, Proela- 

mation. (heſtigt) an Ex- 
clamation, Outcry. (een 
fommer i) Reputation Re 
puiz., Credit, Vogue, (fom⸗ 
me i) to acquire ør gain Re- 
pucation or Credit, be in 
Vogue, i 
Udraabe, to cry out. call 
alond. (bæftig) to exclaim. 


(offentlig) to cry Things ” 


about the Streets, ro publifh, 
promulgate, proclaim. (en 
Konge) to proclzim a King. 
(udraabe ccn for en pPelgen 

ro cry øre up for a Saint. 
(ilde udraabe cen) to cry one 
down. (udraabe en Hemme⸗ 


) 946 ( 


Ud 


lighed) to betray, discever, 
disclore. (fætte i Miscr Ut) 
to cry døwn, disgr. c⸗-. de 
fame, discredit, traduce, 
(ten får ſeig) ro polit one fr 
a Coward, ” 

Udraaber, a common Cryer, 

Udraabning, Udraabele, 4 
Crying aloud,Proclamstion, 
Promulgation. 

Udradere, 10 erafe, formå 
out. 

Udrafe, to ſpend your Ra, 
(ban har faart u.) he mil 
ſoon have f(owg his vid 
Oats, leave of his younſu 
Pranks. 

Udredde, to ſeve, deliver. 

Udrede, todisintangle, dis 
tricate, unravel,. clear, ($ 
fra en Vaufkeligbed) to vil 
yourielf out of, tø get off, ge 
off clear, co rid yourielt 6 


"" (forfone med) co actonere, 


rig out, equip. 
Udregnejto caleulate, compꝛ:e. 

count, reckon. 
Udregnelig, computable. 


Udregning, Calculation Coa- 


putation. 

Udreiſe, to fer our, go uper, 
take a Journey, gv abræi 
or in foreign Countries. go 
a travelling, 

Udrekke, to ſtreteh out, extend, 

Udrekning, Extenſion, Stretch- 
ng our, 

Udrenſe, to cleanſe, clean. 
m.ke clean. 


Upretning, Expedition. Exe 


cutiun, Performance, Deins. 
Udrette, to do, perform, & 
fectuate, bling about, putis 
Exzcution, get done or pr 
formed, to exccute (udrette 
meget) to prevail npgon. 
prove efeu, to go 1 
great, Wiys (udrette intet) 
to labour in vain. 1. do 
nething to the Purpo. 
lv 


tb Før md . 


tolt hede. f. 
Garnifhing, 
leftend, derive 


udſtammen, 
tion, 
bligation, Ans, 
ive a Bond, As- 
oede Dom) ta 
' (udfede en 
ver, isfue out a 








Bie) the is· 
ũ of Exchange, 


al, take away 


idftiæle fig) to 


out. 
8Bogn) to alight 


ighting. (af et 
ending from a 


rave. (Øinene 
out une's Eyes, 
yen anden) to 
work one aut 
avour, cut one 
Rto fie ops 
olnuts. — 
) to empry a 
e. 

graving, 
tufing, Cram· 





f fill, cram. 
1 Bomuld) to 
ton, 

ft, drive, pufh, 
cut. (jage cen 
& turn out of 
ude) tø repu- 
et,  (udftode i 
make 2 Pafs ar 
the frit Thru, 


Lutftode Skirldoord) to vo 
mir, belch out revilipgg 1:x- 
Presions sgaioft pre. Ludfios 
e Bunden af en Toude) te 
bresk the Koctom ot 2 Caik, 


Udftødelfe, Expuliion,aThruft- 
ing omg, . 
Udftøde, shrafted, coſt qut, ex- 


pelled, 
Udføvs, to duft out, 
Udframme, to ftretch qut, ex- 





trend, 
Udfræfte, ro ftrerch vut, 
expand, extend, Jengthen, 
Cudftræffe Armene cder Be⸗ 
nene) io ilrerch your Arms 
ør Leg, or fpread them, (et 
Borbiergs ſom udftræffer fig i 
Goen)a Cape that fhonts or 
fhoors forth into rhe Sea, 
Udſtrækkelig, extenkble, ex- 
pantible, 
udſtrækkelighed, Extenfibili- 
ty) Dv&ility. 
ndſtretning, ExtenGon, Ex- 
pandon, 3 
udſtrakt, er:tended, ſtretched. 
udſtritte, (Saden) to ejet, 
Udftrøe, to frew, difperfe, 
fpread, ſcatter abroad or 


out, 
udſtraening, a Dilperfior, 
Spreading,. +" 


Udftrømme, te gufh ost, 

Uldftryge, to blot, wipe, putor 
fcore our,toftrike, crofs out. 
cancel, obliterate. 

Udftryguing, 2 Blotting or 
Striking ou, 

udſtubere, (ubtænfe) to ftu- 
dy, mufeupon. medirate, to 
find out, invent. contrive. 
(være færdig med) to have 
finifhed the Courfe of your 
Studies, to have abfolved, 
cuncluded them, 

ud 


AJ 





Ud 


or haled out, (det feer ud 
til Regn) it is like to rain. 
(udvælge) te choofe, look 
out. 

Udſeende, Apprarance, Out- 
fide, Face, Shew, outward 
Look, (lang) a long Dura 
tion. 

Hdretle, tc put to Sea. 

Udiende, to ſend aut, abroad 
or away, to dispatch. 

Udſendelſe, a Sending out, 

Udſendt, fent out, 

Udſide, the Outſde. 

Udſige, to [peak out, exprefls, 
utter, deliver, pronounce. 
Ci Retten) to depoſe, make 
yonr Depoftion, give Evi- 
dence. 

Udfigelig, expresiible, uttera- 

e 


Udfigende, Cen Perſons) Con- 
festion, Aſſertion, Declara- 
tion or Allirming. (for Net» 
ten) Depohition. C(eedel g) 
the Giving Evidence upon 
Oarh. 

Udſigt, Proſpect, View, 

Udſtaaren, cut out, carved. 

Udſtæemme, to ſpoil, hurt, da- 
mage, 

Udſtamme, to reproach, re- 
buke. 

UdfEcie, to eſcape, get away, 
to extravagate, rove beyond 
due Limics, 

Udſteielſe, an Fxtravagance, an 
Excurſion heyond due Li- 
mits. 

Udſticgre, to cut out, to carve. 

Udſtieren, a Cutting out, 
Carving. 

Udſtibe, to hip, ſhip away. 
(u. Tropper) to disembark 
Troops. 

Udfibning, 2 Shipping away, 

mbarcarion, 






) 948 ( 


Ud 


Udſfielde, to call orie Names, 
revile,, vilify, abuſe, 

Udſtieldning, abuſive 
guage. 

Udſtiende, co reprimand, rc- 
baite, reproach one. 

Udſtifte, to diſtribute. r hare, 
divide. 

Udffiftning, Diſt ibution, 
Sharing. (i £odder) Parcel- 
ling. 

Udffrabe, ta fcrape out, to 
erale, 

Udffræve, to fpread or open 
the. Legs. 

Udſtreven, copied. tranſcribed. 
Glil Stat) taxed. 

Udſtrift, a Copy, Tranfcrip- 
tion, (et Brevs) che Direc- 
tion of 2 Lecter, 


Udſtrige, to cry abont the 
Streets, 


Udſtrive, (af en Bog) to gul! 
or extract fomething out cf 
a Book, to copy, make a 
Cony or an Extrad ofir, /u. 
af andres Skrivter) ce prac- 
tiſe Plagiarifm, to rake 
Thougberfrom anotner. (ud⸗ 
ſerive golf) to inliſt, inroll, 
(udſtrive éen af Leren] to 
make one free. (udffrivo 
Skatter) to levy Taxes, im- 
poſe or lay them upon. (uds 
ſtrive en Ri 


Lan- 


igsdag) to call 2 
Diec, ſummon the States. 


Udſtrivelſe, (Giænderne$) 2 
Convocation. (Skatters) 
ar Impofition or Levying of 
Taxes. 

UdTriver, a Copier, Copiſt. 

Udſtrivnins, Copying. Tran- 
tcrining. SGoldaters) Ial:- 
ftening… (af andres Skriv» 
fx) Plagiariſm, 

Udſfüd, Reiuſe, Outeiſt. 
'Fhrarkh, Trumpery. Gild⸗ 
ſtud af Folk) the Raccality ot 
Poople. 

Ud. 


md 9 9556ud 








intetpret, dåb 

ound. 

» Interpreter, Ex" 
Explsine: 

aa kote: 

plication, 

zø-thunder out. 

o empty, exhauft, 

evacuate ” make 

ræfter) to exhauft 


ngth. 
tr exhauftible, 
, Emptying» Ex" 








r udtsmmet, emp· 


» dry» to dry up, 
n 3 drain. 


tnat may 
the Dryieg up or 


o dry, grow dry. 
Jer) co pine away, 
10 ftep ont af the 
» afide, (fom Blo⸗ 
Steder 1 feucmet) 
ſat·. Curtræde ſom 
to overiuw, bre.k 
Banks, (udtræde: 


» tread or ftamp” 


n, (Bandett) the 
gør Breaking ont 
ikse 

Drawing out, 
»draw, pluck, pull 
rælfe en Torn) tø 
i Thorn, (uttrætte 
Bog) to extradt, 
ick out of a Book, 
4) to fcad 2way, 
æffe i 8eldren) to 
Field, (træffe 
eller Cubi? rod) to 
aare or Cubic Root 
etic. (udtrakke Ti · 
long» fpin out, fu. 


Soiritus) to extract. (ude 
træffe Saarde) to draw, un- 
Klgach,… (udtratte Klæder) 
to put-or pull oft, (udt"2 
af et Stid) to march our 
of, Cudtrætfe af Bæretfer) 
to remove, fhift or quit 
vour odgiogs. ! 
Udtrætkalig, extractive. 
Udtrærning, a Drawing, 
Pluwaking or Pulling our, 
Udtrætte flige to rire, weary 
youriels, 
uUderukken, drewn, pluckt 
or pulied out, i 
UdrevE, an Expresſion, Vt- 
tering. * 
uderyrkke, (udflemme) to 
wring, fqneeze our. (uttryts 
fe med Ord) re express, vt- 
mer, deliver, discover yenr 
Mind, (udtrotte eg Gedmp) 
na Spi . 
udtrekrelig, expi licit. 
ar, pofitive, (med 
udervitelige Ord) in exprefs 
Terms, 
"udfeser, expreffed.… vitere4. 
(Bi iedej; Refemblarce, 
Udtvære, to remper, dilute. 
Udtvinge, to ægtore, førce 
out, . bil 
udtyde, to interpret· explain, 
—8 fan iffe ud 
De denne Runeffrivt) 1 carte" 
kmske any thing øf there 
Runes. (ilde udtyde) te mis 
ånterpret, to wisconjé&ure. 
(u. til det Gode) te take in 
gun Part, (udtyde en Hem· 
meligbed) te untold a My- 
fery. (Hu. nel) to put 1 good 
Cyonitruction upon a Thing, 
(udtyde til det værge) to put 
8 but Cønftrudion upon, 
Udtyder, an Expounder, In- 
terprerer, 
LL 



















us 


Udſage, to choofe, cull, pick 
” out, lock out, make Choice 
ef, ro ſe lect. 
Udſagning, the Picking or 
Lo king out, Chooſing. 
Udſogt, chofen, pick out, ſe- 
ſed choice, exquifite. 
Udſpaſere, to ge 2 Walking, 
r ke or ferch as Walk, 
Udſpargere, to divulge, ſpread 
or tumour abroad. 

Udſpeide to ſpy, ſcout a Coun- 
try. (eens Opholdſted) to 
fmoke er ſmell out one”s A- 
bode. (Fienden) to recon- 
noitre the En my, 


Adfpekke, to plafter, fill up 


wieh Mortar. 
Udſpekning, a Plaftening. 
Udſpekulere, to fpzculate, find 
out, infent, contrive. 
Udſpende, to ſtrain, extend, 
ſtretch, fpread. 
Udſpendning, Extenſion, Ex- 
panſion. 
Udſperre, 
Doors. 
Udſpil, the Lead or leading 
Hind. (paſſe paa Udfpillet) 
to nick the Time, to wait or 
lurk for a fair Opportunity, 
the right Serfon orjundure, 
Udſpile, to expand, diſtend. 
ftrecch. 
Udſpille, to play out, lead the 


me, 
Udſpire, to ſprout, ſhoot out. 
Udføren, a Sprouting. 


Udfpore, to trace, ſcent, dis- 
cuver, inveltigate. 

Udfpørge, to examine one 
ftrictly, to fift one, 

Udſprede, co diſperſe, fpread 
ubrosd. (udſprede et Rya⸗ 
te) to divnige. publifh, raise 
2 Rumour. 


to fhut out of 


) 950 ( 









ud 


Udføredelre, Diſperſio⸗.Diral 
gation, Pallicat.nm. 
Udſprede, diſgerſed, fprad 
abroad. (ſom Rygte) divul 
ged. publifhed, 
Udſprenge, ro force our. 
Udſpring, the Origine, Sprisg 
er Source, Birch, Riie, re 
very firft Begisninz. (flor 
ters) che Sproating or bu- 
geoning, Gerinin-tion. 
Udipringe, (fon Planter)» 
fhuot forth or out, ro ſprei. 
(komme af) to come, ſprit 
be born or deſcended from, 
(ſom Blomfer) co blox. 
Udfprøite, to ſquirt out, (8 
Sad) to eje, 
Udſprortning, (Sæd) fe 
tion. 
Udſprungen, (ſom Ylasie) 
fhot forth, ſprouted. (ff 
ſorungen ſom Blome) 
blown. ( nedffammet fra) 
fprung, deſcended frva. 
Udſpye, ro vomit, ſpue ak 
bring np again. 
Udſpytte, to ſpis on. 
Udſtaae, (Ude, taale) ce fol, 
bear, endure, abide, to ſtu 
er lold out. (Læœrcaat) %& 
ferve out your Apprentxt 
ſfhip.(ſom Gield)to be om% 
ſtiil. (ſom en Uobogning) 
jut out, proiect. (Prone)? 
pils the Ordeal. 
tlidftagende, ſufferirge er 
ring, (have near uds 
de med cen) to he at Varunce 
or at Odds with one, (ſta 
Gield) reſtant, in 2arriu 
Udſtænge, to ſhut one oun tr" 
clu!:, debar. 
Udſtaffere, to garniih, tein 
advin, unrich., fer oti, bor 
der, edge, lace, 





mm 9s5* (ud 
set, garnirhedke. f. 
sing Garviſhing. 


ning. 
ne; todeftend, derive 


nelſe, Udſtammen, 
re, Derivation. 

en Obligation, An⸗ 
19) to give a Bond, As- 
me, (udlede Dam) ta 
entence, (uddede en 
) to utter, isfue one a 
f Exchangs 
fe, Cen Vehiec) the Is- 
zur a Bill of Exchange, 
1 tø fteal, take away 
sly. (udftiæle fig) to 
or fteal our. 
(af en Vogn) to alight 
a Coach, 
… an Aligkting. (af et 
a Defcending from £ 


to engrave. (Øinene 
ø pick out une's Eyes, 
een pos em anden) to 
nt une, work one aut 
ther's Favour, cut one 
udi. Sa) to fe op, 
ut the Coluurs, Gud, 
1$ Biin) to empty = 
of Wine, 

ng, Engtaving. 

ig; a Stufing, Cram- 


to ftuf, fill, cram. 
pe med Bomuld) to 
rith Cotton, 

to thruft, drive. pufh, 
irnønecut. (jage een 
oren) to turn out of 
, (forfode) to repn- 
divorce, " (udftøde i 
ng) to make s Pafs at 
ve him che firſt Thruſt. 


(udffode Skieldootd) to vo 
mit, belch out revilipit 1:x- 
'presfionsazainft one. (udhus 
de Bunden af en Eonde) te 
break the Bottom of 2 Catk. 
Udftødelfe,Expulfion,aThruft- 
ing ont, 
Udftøvt, abrufted, caftqut, ex- 
pelled, 
Udkøve, to duft out. 
ud grgmwen tø ſtretch qut, ex- 
te: 


Udftrælte, ro ftrerch out, 
expand, extend, lengihen. 
Cudftræffe Armene cer Be· 
Rene) 10 ilreteh your Arms 
ør Legs, or fpread them, (et 
Forbierg, ſom udſtrolker fig i 
Soen) a Cape chat (hoots or 
fhoots forth into the Sea, 

udſtrækkelig, extenfible, ex-⸗ 
Pantibles 

udſtrækkelighed, Extenfibsli- 
ty, Du&ilicy. 
ndſtrakning, ExtenGon, Ex- 
—8 * 
udſtrakt, extended, ſtretched. 
udſtritte, (Saden) to eject. 

Udfirøe, to ftrew, difperfe, 
fpread, ſcatter abroad or 

ar, 

udſtrsening, a Dilperfior, 
Spreading. 

Udftrømme, re gufh ost, 

udſtryge, to blot, wipe, put or 
fcore out, to ftrilie, crofs out, 
cancel, obliterate, 

Udftryguing, 2 Blotting or 
'Striking out, 

Udftuvere, (udtauke) to ftu- 
dy, mufeupon. medirate, to 
find out. invent, contrive. 
(være færdig med) to have 
finifhed the Courie of your 
Studies, ro have abfølved, 
cuncluded them, 

ud 








ud. ) 932 (Ud 


Udsærer, confumed, es 


udſtukken, engraved &c., f- 

Udſter, Portjon, Dowry. 

Udſtere, to purtion, give & 
Duvry. 

Udityxr elſe, ſ. Udſtyr. 

Udſtyrte, (Kern af sn Sæf) ro 

»— Shoot Co n eut of a Sack. 
(ban ftort. ud i Bandet, he 
fumbled our into the Water. 

Udſue, toſnek our. ſuck dry. 

(udfue Underſaotterne) co 
pres: flesce, impuverifh che 
Subjeds, fuck their Su>- 
ftance. to drain ther Pu: .e, 

” Udiner, .n Exto ti ner. 
?c Udiuerie, Fleecing,,Ex:artion. 

Udtnlre, to. famiſ h. ſtarve. 

Uidfværimne, to few y. urwiid 
OQats,to maks an End af yoar 
Debauchery. 

Udjvæve, ta he extravegardir- 
regular wiid, (udfvæve i Ta⸗ 
len) to disgreſs. (werve from 
yuur Speech, 

Udfvævelfe,  Fxtravagar.ce, 
Wilins's, Outrage. (1 Car 
len) 2 li-gison. , 

Udjvævende. (1 Talin) digres- 
fing. iwerving from your 
Sperch. prolix. (udisævinde 
i Gæder) disfolute, irregu- 
lar, love, 

Udſvede, to fwcar aut or auay. 
(forglemme) to forget, 

Udſveife, to make hollow, to 
chamfer. 


udiveifning, a Chamtfering. 
Udſee, to embreider, ſtitch. 
udſeening, Embroidery. 


Udfynge, to ſing a Pſalm our. 


Udtænfe to excogitate, deriſe, 
find out, contrive. 
Udtære, to conſume, emaciate, 
vaſte away, pine. 
ndtares to confuine;languifh, 
pine awav. 


Udtæring, 2 Lingering 


ing away. 


Udtærne, to cref h, ba 


out ef the Tars. 


Uttage, to take out. ( 


af en Bog) to pick 
cut, (udtage Judeal 
Fiſt 20.) to dr.w. | 
Pietter) ro rake ar f 
Sczins, (udtage Toi 
&ræmmer) to chou: 
eur ſome Sta. (fag 
mcd- Øg) to take o 


one afong with you 


Udrale, Pronunciatior 


ance, Delivery, Åcs 
preion, Tone, El 
(ged) 2 gond Deli 
Utterance. 


Udtale, v. to pror ounx 


Gut, utter, elver, 


Udtarpe, to draw Li 


of a Barsel, 


Udtegne, to me:k ore 


exeet, arhen, cail 
another Book. 


Udeiene, ra end, fin: 


folv.… hold. and, ! 
the Time of Appren 
(det har udtient et 
its Sarvice,is Wurn « 
har udtient) h s Terr 
vice s expired, 


Udtil, towards. 
Udtoe to walh or war 


clante. 


Udtog, (fort Peg 


AbiiIgment EA 
firs 3. (giore eg Ul 
Setrivt)to makoa bi 
an Abftract, Epitou 
cn Bre) a Marchina 
Place, Cyhoitideligt) 
Vrqc.suon out of 1 





ud 9 933 (ud 


1 to intetpret, l 
expound. 

, an interpreter, Ex- 
er, Explainer. 

tag, am laterpreta- 
Explication, 

e, to chunder our, 
€, ro empty, exhanft, 
… evscuate, make 
(Kræfter) to exhauft 
jerength. 

elig, exhanftible, 
nø, Emptying, Ex- 


eller udtsmmet, emp· 


io dry, tø dry up. 
røyt) to drain, 

lig, that may be 
up. 

fe 
ing. 
Ir to dry, grow dry. 
mager) co pine away. 
, tø ftep ont of the 
ftep afide, (fom Blo⸗ 
fine Steder i foer) 
avafars, (udtræde ſom 
t) to overiluw, bre. k 
Ear Banks, (udtræde; 
I tø tread or ftamp 


ben, (Bandett) the 
swi gør Breaking out 
Banks, 

2 Drawing out, 
ty to draw, pluck, pull 
udtrælfe en Torn) tø 
sura Thorn, (uttrælte 
af en Boq) tv extract. 
» pick out of a Book. 
Jaftig) to fend 2way. 
Idtræffe i Ieldten) io 
he Field, ( wtræffe 
at⸗ eller Cubi:rod) to 
t fquare or cubre Root 
thmetic. (udtratte is 
prolong: fpin out, 





the Dryieg up or 


Spiritus) to extract. (uds 
træffe Kacrde) to draw, un- 
hack. (udtrafke Klæder) 
tø pur-or pull of, (udt"zife 
af et Sted) to march uur 
of. Cudtræffe af Varciſer) 
fo remove, fhift or quit 
vour I odgings, ' 
Udtrækkelig, extractive. 
Uder ing, a Drawing, 
Plwaking or Pulling or, 
Udtrætte fig to tire, weary 
yourtelf, 
uderukten, drawn, pluckt 
or pulied out, 

Udtryk, sn Expresfion, Vt- 
tering, . 
udtryrke, (udtlemme) 14 
vrin. Queere our, (ut trot⸗ 
fe med Ord) ce expteis. vt- 
deliver, discover yonr 
Mind, (udtrotte en Gedmp) 
to ttiain a Spunge, . 
uderekrelig, exprefs, exylicit. 
plain, ælear, pofitive (med 
udrevltelige Ord) in exprets 


Teims, 























uderert, expreffed, urtered, 


Biede) Refembianc: 
udtvare, to cemper, dilute. 
Udtvinge, to extort, førce 

out, . . 
ndtyde, tø interpret, explain, 

expound, (jeg Pan ifie udt d 

De denne Huneffrint) I can't 

make any thing øf there 

Runes. (ilde udtyde) to mis 

imterpret, to misconjeélure, 

(u. til det Gode) te take In 

gun t Part, (udtyde en Sem 

meliabed) te untold a My- 
fery, Cu, nel) to put 1 good 

Cunitruction upon a Thing, 

(udtyde til det værfte) to put 

s bat Conftrudion upon, 
Udtyder, en Expounder, In- 

terpreter, 

' ud⸗ 

















lid 


tderdning, an interpretation, 
Evolication. 

Udnelig, unable, ineapable, 
unf", uſeleſs inept, trifling. 

Uduelighed, Inability, Inca- 
pacity, Unfitnefs, Ufelefs- 
nefs, 

Udvælde, to gulh out, ſpring 
forth, bubble up or out 
the Ground, 

Udvælge, to choofe, make 
Choice of, to elect. cull, 
pick out fingle our, (uds 
vælge en Konge) ro elect a 
King. (udvælg, hvad J bes 
Dage) take pour Choice, 

Hdvælgelig, eligible, 

ildvælgeligbed, Eligibility, 

Jdvælgelfe, El-Aion, 

udvaqt, Qurpafts, 

Udralgt, chofen, elected. ſe- 
lect, choice, (de Udvalgte) 
the Flect, Faithful, 

Ucvande, fo unfalt, water, 
tar hen, ſoak. 

Udvandre, co gn out or 
abroad, to emigrate. 

lidvendrende, an Tmigrant. 

Udvandring, Emigration. 

Udvpaſte, to wafh out. 

Udvaſtning, Wafning cut. 

[dvende, to turn outward. 

Udvendig, outward, exterior, 
ex'ernal, 

Udvendigen, outwardly. 

Udverk, (i Feſtninger) Out- 
work. 

Udvexrle, to exchange, barter, 
truck, interchange. 

Udverling, Exchange. 

lidvere, 2 Protuberance, Ix- 
cveflcence, 

Bidver, 2 Wav. Fixpedieare, 
Means, Remenv, Shift, (Eed 
er Sandheds fidile Udoct) 
Oath is che lait Reſort of 


) 954 ( 


Ud 
NE Truth. (udñnded 
an Fapedient. ( 
end een) "0 have 
one Sering io yc 
Udveie, to ſell ar 
by Weight, to 
Udvide, co widen 
extend, dilate, e» 
vide fine Erobrin 
tend your Conq 
vide ſit Herreden 
large your Dor 
Udvidelig, exporſi 
Udvideligbed, Er 
panſibility. 
Udvidelſe, Expanſũo 
Extern ding. 
Udvidende, expen: 
Udvides, to wider, 
Udvid nings⸗Evne, 
Udvige, to deviace. 
ofthe Way, (ude 
to make or g'v 
one. (udsige ere 
fo ward er kecn 
bv. &r pary a pl 
Udvigelſe, a Devizr: 
ing out ot the W; 
Hua) the Ward, 
Parying a Blow, 
Udviiſe, ſ. udvife. 
Udwiisning, an li 
Signification, (1 é 
Marking out oi”" 
b2 fellsd, 
Udriiſt, Mhewn., fig: 
dicated, marked 
Udrikie, en unfo!d, 
disintanale, extri 
engeze, depl,. 
Udv Face flig Ur sol 
Wilaphinge Dispia 
Skurſeils) 4 Cats 
Udvir?e, to Fedt, ec 
bring to Frect. fer 
get, ohbtam, (ert 
cen) to prevail wit 





li 


lockwork. 
je Hand of a Clock, 
hy, naſty unclean, 


Filth. Ordure, 
t. 
ne, dull, 

anfter, a Prodigy. 
monftrons. proui- 
ge. waft, exceed- 
aordinary in Big- 


ven, uneqnal. nat 
plain, roughsrug- 


Unevennefs, Rug- 
elig , irrecupera- 
Mm, not cenfut- 


lig, unconfutable, 
D.s i 

lig, irrevocable, 
lighed, Irrevoca- 


g, unredeemable. 
rydelig, impene- 


igtig, opaque, not 


vej 
lig, irreparable, 
nun contradidted, 
9, inconteftable, 
ble, undonbted, 


rable, not to be 
ble, meft certain, 


lig, irreſiſtible, fa- 
Oppoſirion, inca- 
being reſiſted. 

ligen, irreſiſtibly. 
lighed, Irreſiſtibi- 
tate of being irreſi- 


tig, indifputable, 
ible, irtefragable. 


) 961) 


Per 


li 


Uimodſtridelighed, Inconke- 
bleneis. dr enttibility. 

Uindbegreben, nor comprifed, 
or Inciuled, excluded, 

Uindbunden, (Bog) unbound, 
in Qoires or She-te. 

Uindfriet, (ſom Pant) unre- 
veem: d. 

Uindbegnet, open, not inclo- 
fed, 

Uindffrænfer, unlimited. m- 
dennite, undetermined. ab- 
ſolute, independent, ſove- 
reign. 

Uindtagelig, impregnable. in- 
expugnabie, not to be taken 
by Force. 

Uindtagen, non conquered or 
t>ken. 

UEæumet, uncombed. 

Ukaldet. uncalled, without 
being called, | 

Ukiendelig. unknowable, in⸗ 
di cernible, ror knowable, 
not diſcernible what cannot 
be known or difcernad, 

Uki ndelighed, Unknowable- 
nels. Oblcuraty ofa Thing, 
Difficulty ot knowing or di- 
(ce: ning. 

Ukier, unpleafant, disag:eea- 
ble ereuhlef.m-, (det er 
mig ukiert at høre) I am forry 
to heu, ' ' 

Ukierlig, uncharitable, un- 
kind, unfri naly, unfavou- 
rable, rough, groſs, harſh, 
ir human, 


Ukierlighed, UVnfriendlineſs, 
Unk ndneſs, Lnhumanity, 
Ciuelty, …, 

UEFlædt, undreſſed, in Un- 
drefs. 

Uklar, (ſom Vend) thick, 

muddy, trov led. Cuklar 

ſom Bun mk ch. dreege, 

fecnlenr, Cuflac fom en Æ. 

delficen) 4 pacous, fa. ſom 

et Anker) foul, 

. Uklar⸗ 





ting. i 
—— inſallibiy 


Tijærd, Unluck, il Duck, 7 





uf DT gs 
HE, phe 


Wælde, nøt caftar Law, norse 
feurenced, 


Misfortune, Mischance, Dis« 
after, 
Tfarrelig, inconceivable, 4 
Bfeilbav, jnfallible, uner« · 


wichout Fail, 
Ufeilbarligbed Infallibflicys 4 
fin, unmannerly, nacivib 
inde, ruſtie. i 
Ufiinbed, Tncivility, Rude= 
nofs, Clownifhnefs, 
Uftierig, undiligefit, Tazy , 
Norhføl, Måggich, fupine, 
Ugittighed, Tsapplicarion, Su- 
pinenefs, Sluggir hnefs, In- 
adliv 


unalcerable, 4 
invariabl unchongea-le, 
immurable, sCuforandertig i 
fru Mening Borfæt) tena- 
cious of your Øpiniun, De» 1 
tign, (ufsranderlig i Det Go 
de) conſtant. (uforanderlig 
1det Onde) oh ſtin se (være 
uforanderlia i fin Mening) ro 
perfilk invariably in yøor 
Opinion. (uforanderlig ſom 
en £ov) invielahle, 

Uferanderligbed, Unvsriabbe- 1 
vejs, Immutablicv, (Stands 
baftigher ) Coniltancy, 4 
(Daaronaffenbed) Obftina= 1 
cys 

















Uforandree, unalsered. i 
ilfovavbeidelig, untraRable, 
Ijovargelig, inoftenfi n 


Uførbedrelig, incorrigible, ĩn · 
capable øf being amend-c 


Uforbedreligbed, Incorrigibi= 1 
fiey, Incorrigil be 


Uforbedrer, nor corrsåed, b 











) 968 (. ul 


different Hu. 


nel. Ineg 
4, Dispar! 


ſh. 
en) to burn» 
ioke without 
Ideer, 
al, illegal, une 
irable, unjuft, 








" Urermæsfigs 
:Fatvepulver) 


aar man take 
van ifte laugt 
the Devil and 
ↄpeat. (tude 
ir fblandt) to 
ilves, (Ulven 
? Faar) whac 
if, that the 


ich. 
sSkin or Pelt, 
ove, 
ine. 


lags Svamp) 


olviſh. gree- 
ncari«bleHun- 


shunting. 
) Wolf'smilk« 
urge. (liden) 


olPsikin, 
”stoorh, 
ſscob. 

alf. 

ient, unduti· 


bedience, Un= 
rowardnefls,, 


Fo 


uixete, Misfortune, Mischance, 
Disafter, Mischief, Unluck, 
Calamity, (til) unluckitys 
unforturarely, — (ei Ulntte , 
kommer ilke gierne alleene) 
one Mistortune comes upun 
the Neck of another, ” 
Ulyffelig, unfortunate, un- 
huppy. unlncky, unprofper« " 
ous, dtsafirous, calamitous, 
uretteliaviis, unluckily, 
Ulstfeligen, unluckily, un= 
fortun-tely, . 
Ulyfres Sngt,a mischievousor 
unlucky Perio", a Prorrer 
vt M-schief, Miachiefmaker. 
Ulyktes Stierne, an unfayou= 
rable Scar. 
Utytfalig, ſ. ulykkelig. 
Ulvkjaligbed, Unhappineſs. 
Infelicity,  Unpro-perous=” 
neſs. 
Umaadelig, immod⸗rate in · 
temperate, excesſive, exita- 
— — — — 
Umaadeligen, intemperatelys 
immoderacely. exc-sfively, 
Umaadelighed, Itemperances 
Tumuderation, Fxcefs, ” 
Umaalelig, inmenſe. immeaſu · 
rable, huge, vat, beyond 
Mzafure, exceeding all Mea= 
+ fure, 
Umaalelighed, — Immenftys 
Unmeg urablene's, 
Umælende, a Brute, 
Umærtelig, imperteptible, in 
fentible, 
umeærket, unobferved, ' 
Umættelig, anfari ble, inſatia· 
ble. untarurable, — sad 
Ulmætteligen , infariabl ' 
umettelighed, I farisbØnefs, 
Inf.turauleneis, Unfatisi 
blenefs, 
pe Umage, 











Us. ) 960 << i 


Ugle, an Owly 

Nalereer, overjeet, diſtracted, 
crackt. 

Ugribelig, impalnable, 

ugrundeiig, inicrureb!e, un- 

rable. 

Uarunder, ungrennded, 

VMarnndig, fupertcisl, 

Ugudelig, wicked, ungodly, 
iniquitons, impious, pre» 
fare. 

Ugudelighed, Im piery, Wick- 
ednefs, Ungodlinel 

Ugunft, Disgrace, 
DisaffeQicn, ill Will, 

Ugunftig, disafeionet> 
favomable, maievolent, 

ugunſtighed, Disfavoar, Un- 
kindneis, . 

Ugyldig, invalid, not good 
in Law, void, of no Forces 

Ugsidigen, of no Weight or 
Cogency, 

Ugeldigbed, Invalidicy, Nol- 
iity. 

ubevdelis, impreleriptible. 

Ubævdelighed, Imprefcripti- 
britye . 



















Ubarmonift, inkårmonious, 

Ubelbvedelig, incurable, in- 
fars ble, unhenlable. 

Ubeln. Misførtur 2, Mischances 
il Tare, ill Vauck, 


Uheldig, unlacky, unhappy · 
orcunste, illfated, 
Uhiemtet, not authorized. 
Uhsflig, uncivil, unmannerly 
mær lite, unpolifhed, rude, 
ruftic, 
Ubeftgen, adv. uncivilly, im 
tely, Trud 
hed, Tacivilisy- Impo · 
Diseourtevuskels. 


















Unmannerlinefs, Ra 
Ruſticity. 
Ubørlig, unheard of, | 
Ufammelig) 
rible, frighefal, 
uUboviſt, fmuty, di 
fcene, uncles! 
Ubsriæbed, Obfcenå 
thine:s, Smuttinefs 
UD svie, impolite, f. t 


ED a Clock, (Etue 
lock, Pendaium- 
— 1 














Spileuht ) a mukc: 
med Gangverf) 2 
clock, (et Tall 
Table-clock. (et el 
jesubr) an eight Day: 
— et op) row 
e Clvck or Ware 








udbrßeder, the Spi 
a Warch. 

Uhrñikke, ſ. Uhrlemn 

Uprføderæl, 2 Clc 
Warch- care, 

Ubrglias, rhe Cryſt 
Warch, 

uhrbini, the Wheel: 
Watch or Clock, 

hes, a Watekbe 

uUhrkaſſe, Warchcafe, 

uhrkiſede, the Cir 
Worch. 

Ubelod, th: Weighe ofa 

Ubrlomme, a Fob. 

Uhrmager, 2 Clock - 
or Warchmaker, 

uhrusgel, the Ke 
Watch. 

Ubrpiffen, the Click 
s Warch, 

Udrfive, 
Cluek ør Warch, 











Un )19650 mm | 


»favourable, un- 
aſed. (være een 
0 be angry with 
t offended at or 


vith Indignation, 
digt op) to taken 
be offended ar ie, 
(faa flor at det 
twnes) not to be 


named, ſ. ube⸗ 


annatural, con· 

Jature, forced. 

Jrum) cruel, 

m noget) to takes 
fomething away 
to withdraw ig 

t fram him, pur- 

vidge him of ir, 

ig Tyrannie) to 

"pranny. (unde 

1 Sfoldigbed) to 

irhdraw yourfelf 

Duty. (unddrage 

) to abridge, de» 


of his Wages,, 


fig et Gelffab) to 
"om a Companys 
indon or førfake 


iåe fig Bare) tq | 


id Danger, (unde 
elp) ta deny ona 
ance, 
Wirhdrawing » 
Forfsking» Quit- 


vel eller ilde) to 
telt or ill, (det 
indt) he is well- 


Vander, Marvel, 
vdigy, 2 
er ingen) 
red'at, ftranged 
ftrange, (der var 
1 ike giorde det) 
he don't de it, 





Unbver,præpof, under, beneath. 
(under aaben Gimmel) in che 
spen Air, under che Canop' 
of Heaven, (under Minene 
in the Sighr of, before vne's 
Face, under his Noſe. (gaae 
een under Øinene) cocomply 
with one, humour him, te 
foeth, atter. carefs him, (u. 
Hænder) in Hand, (have nos 
get under Hænder, i Arbeide. 
to be in Hand wirh, wor! 
upon fomerhing, (under 
£aas og fuffe) under Lock 
and Key, (under Skin af 
Benrab) under Colour of 
Friendf hip. (over og iffe 
under) above, not under, 
(under Arbeidet, Zeldtflaget) 
during the Work, Batele, 
(under Veit) upon the Way. 
(under fire Pine) in private, 
between Friends, under the 
Role. (fidde under cen) to | 
hit below one, (være under 
teg) to be ſabſect to one» 
be dependent of him, (gifte 
fig under fn Stand) to marry 
below yourfelf, (jeg fan ef 
fælge det under den —— 1 
can not fell it under, (fælge 
Ware under Priſen) to un=- 
derfell Commadnies, (under 
Zvang) under Reftraint, (et 
Elib u. Geil)-a Ship under 
Sail, (u. Haand og Gel) 
under Hand and Seal, (uns 
der Bicsgene) below che 
Hills, (under Maanen) be · 
low the Moon, 

Underbar, wanderful, mar= 
vellous, miraculous, won- 
derous , ftupendous, 

Underbegreben, — cemprifed, 

Underbegribe, to comprife, 

Uuderbetiene, e Subaltern, 
an inferior Officer, - 

bliothekarius, Un- 

derbibliothecary, Underli- 


brarykeeper,, 
,” " Unders 









ur ) 962 € ul 


utlarhed, Muddinefs, Dreg- 
ginels, Opacity, 

Uflipper, unf horn, 

Ufogt, not boiled, raw, 

Ukonſtlet, natural, 

ukreænkelig, invivlable, incor= 
ruptibles 

Ufrænfer, quier, free from 
Care and Trouble, inconcet · 


ned, 

Ufrajtig, inef" Aual, ineffica- 
ciou3, of not Eftédt, void, in· 
valid,” 

Ufrud, Weed, Darnel, Coc- 
kleweed, Tare, (forgaaer 
iffe) ill Weeds grow apace, 

uriendbar, unknown, not 
marifeft, obfcure, 

Byd, unchalte incontinent, 
Techerous, lalcivious, Iéwd, 
wantan, impure, 

urydſthed, Unchalteneſs. In- 
Continence, Lecheropsneis, 
Lafciousnefs, Wantonnefs, 
Lewdnefs, 

Ufyndig, ignorant, unikilled, 
mmikilful, — unexperienced, 
(han er u. i den Ga) h 
a Stranger to that Butinels, 

Ufyudigbed, Ignorancé, Un= 
ikituinsfs, 

Ulædfelig, f. uſſukkelig. 

Ulædffer, (Kalt) unnaked, 

ulægelig, incurable, infana- 
ble, unhealuble. 

Ulægelighed, Incurablenefs, 

Ulæmpe, Ulempe, Mischief, 
Harm, Incoavenisncy, 

Ulærd, (imodſat den Lærde) il- 
lirerate, unlercered. unlearn- 
ed. (fl Bebrerdelfe) rude, 
unikilful, un'augk 

Ulærvillig, indecil, indoci- 
bie, untrastable, untaward, 
uncapabte of Learning, 

Hlærvilligbed, Undocility. 
Induciblenefs, Unteachable= 
nefs, 











Ufæfelig , illegible, i 
of being read, 

Ulæjeligbed, the Be 

ibie, 

Utægt, unread, 

Ulattelig, unbtameat: 
prehenfible, irrepro 
Irreproveable, inc 
pafsable, admisfitle 

Ulaſtelighed, Upbi 
nefs, Irreproachas! 

Uld, Wool, (aftlipper 
ings. 

Uldagtig, laneous, v 

Uldartet, woolly, la 

Ulone Sager, Wooih 
len Godus. 

Ulven Tøt, woailen ! 

Uldpandier, 2 Wo 








uldkemmer, 2 Woo 
uldkarde, a Wovulcar 
Uidkarder, a Wootc 
Uldipiuner, a Woolt 
Uldryge, Wooltuit, 
Ulegemlig, incorpors 
u egemlighed, Incy 
Uleitig, f. ubeleilig. 
Uleiligbed, Incomno 
cunvenrency, Trou! 
fe) to trouble, put 
Trouble, 
Ulemlæftet, unmaime 
Ulempe, ſ. Uleilighet 
ulidelig, infurlsrable 
rabiv ininpporrabl 
er Mennejte) inamni 
Ulidelrghed, Inrader. 
Iatulſetabienels. 
Ulig, (ferfiedig) unli! 
milår,  unsqual, 
Alder, Kion) unequ 
rivar, 
ulige, (fom Tal) unegt 
dispar, (lige eier u! 
or odd, (rale) co 
even cer odd. 











um )9( mm . . 


ſ. Underbolds 


(holde under) to 
under, to apply 
de) to" entertain, 
fuftain,” nourifh, 
ar, (underholde 
Omgang, Brev⸗ 
engertain, oulti= 
rifh. cantinue, 
med Tidsfordriv) 
1, amufe, divert 
wnt Triding. 
De, entertaining, 
meafane, (under 
om et Menneffe) 
merry, pleafant, 
ivarring, 

ag, Entertaining. 
1 Support, Su- 
Suftenance, Sub- 





put or fer under, 
» maintained, 
zultivated, con 


æ i Engelland) the 
Sammonse 
1 fubterraneous, 


id. 

f. Undercantor. 
underkaſtet. 
ig een) to fub= 

e ub ot over 
iderfafte 
blue, cenquet 
€%, Bring under 
(underkaſte fig 
pofe yonrfelf to 
anger ynurfelf.. 
fig cens Dok) to 
one's Judgments 
urfelfte he con- 
the Judgment 


, Cen Tingé) 
Conquering » 
(Svergivelle3 

sSubjection. Hu- 






ſig ans 





militys  Yielding, Cunder 4 - 
Budd Willie)  Obedience, 
(i £idelfer) Patience, 
undertaſter / fubjed to, de- 
pending or dependent of 
another, liable tn, expofed tø, 
Umderfiol, a Waiftcoat, (ho6 
Romerne) & Tunic, 
Underfiøberto fuborn, bribe. 
corrupt. 
Underfiøber, a Briber, Sub- 
ornerg i . 
tinderEloffe, an Underpettis 
coat, * 
Underkok, an Uadercaok, a 
fecond Cook, J 
Underkonge, 2 Viceroy.“ 
uUnderkue, to fubdue, bring 
one under or to Subjediom 
to conquer» fubjet, van- 
quifh, 
Underlag, (under en Stotte) 
a Bafe or Fundament of & 
Pillar, i 
Underlæbe , the neither Lips 
Unde rlæggc, to lay a Thing 
under another, to underlay - 
another Thing with it. (une 
derkaſte) to fubjed. 
Underfægning, (underlag & 
Bugning) the Bale or Fun- = 
dament, a Prop, Stay, (f 
Senge) the baarded Bottom 
ot a Bed, (under en Kofod — , 
at hæve op med) a Biller, 
Underlærer, a Subpreceptory 
Undertutor, an Uf her, 
uUnderlagt, lay'd er under, 
(underfaftet) ſubject. 
Underlig, wonderous, wen- 
derful, marvellous, 
ble,, miraculoys, amazing, 
ftupendous. (urprizing. 
(mod Naturen) manftrous, 
C(felfom) odd, ftraænge, un- 
common, (egenfindig) tefty, 
Car 





um ) 964 (| Un 


umage, Pains, Effort, Endea · 
vour, Di ince, Trouble, 
(med let) with a wer Finger, 
(det er Umagen værd) it is 
worth the While, (giøre fig 
image) to take Pains, (gier 
eder unger, don't trouble 

ourfelt, (undffyld mg, af 
jeg pioreder Umage) excuſe 
me, that I give you Trouble, 
(vi vil giore det med en).we 
will dei mø —S 

Umage, (fom Handſte) odd. 
(umage Handſte) an odd 
Glove, that has not its Fel- 
low. 

Umage, v. to trouble, incem- 
mode, give, caufe or make 
one Trouble, (umage fig 
for nogit) to ftriv: e 
Pains about. (umage fig ſor⸗ 
gieves) to labour invain, tø 

ave your Labour for your 
Pains, 

Umagelig, incommodious, 
troublefome, . 

umagelighed, Incemmodiry, 
Inconvenienc=, Trouble, 


umandbar, unripe of Age, 


Umaneerlig, coarfe, clownifh, 
ruftical, unpolifhed, impe- 
lite, rude, (umancerlig af 
Storrelſe) immenre, 

Umancerligen, coarfely, in a 
coarſe or rude Manner, 

umaneerlighed, Coarleneſs. 
Rudenefs, Impolitenefs, 

Hmbra, (brun og ſortagtig 
Jord) Umber, 

umeddelelig, incommunicable. 

Umedlidende, infenfible, in= 
compasfionate, 

umeldt, notannounced, (fade 
noget umeldt) to pafs fome- 
thing wich Silence, 


umenget, f. ublamdes. 












Umennefte, an i 
cruel, barbarous 
Monfter, 

Umenneffelig, inhm 
barous, cruel, ty 
traculent. 

Umenneffelighed, ] 
ty» Barbarnusn'fs 

Umertelig, f. umæ 

Umerfeligen, f(.ums 

Umtddelbar, 1mme 
itant, proximate, 

Umiddelbarbed, I 
nefs, 

Umild, four, eruel, 
ftrn, févere, rige 

Umildbed,Sournefs, 
Severity, Rigoro! 

Unristænfelig, un! 

Umiſtelig, neceffary 
what is extremely: 
tely needful, wha 
ner forego, (part 

umiſtelighed, the al 
unavoidable Nede 
Needtulneſs ofa" 

Umoden, unripe, i 
1ew or crude, 

umodenhed, Unript 
maturity, 

Umuclig, imposfible, 
cable, incapable 0 
feéte1, 

Umnelighed,  Imp 
Iu.pragticablenefs. 

Umyudig, minor, in 
under Age, 

Umyndighed, Minor 
age, Underage, M 
iy. 

Ungade, Disgrace, 
fure. Disfavour, 
falde i) to fall into 
tø førteic a Prince 
to fall under enes 
fure, loſe ane's Fa 
our of Favour, 








un ) 969 (| Un 
(Rettens) Perqui- 


quiſition. 
an Examiner, 


examined, canvas- 


owelt, lowermoft, 
ſig, to dare, make 
etume, fo attempt. 
?, to ftay, prop» 
. (hielpe) to aid, 
, fuppørt. (veſkdht⸗ 
»tedt, defend coun- 
(underſlotte een 
ge) te fupply. pro- 
hAMoney. 
elſe, (Støtte) 4 
op, Shore, (Hielp) 
, Succour, Aid. 
telfe ) Protection, 
Countenance, 
e, tu vnderline, 
th Lines. 


nper, Underſtock- 


e, to underline, 
2, f. underftørte. 
„a Prodigy, Mira- 


e, ſ. underſtkrive. 


1, fometimes, at 
now and then, at 
te or other. 


?, an Underwaift- 


Fe, to opprefs, 
injure with Hard- 


unreafonahle Seve- 


ibdue. (ſtiule) co 

ſuppreſs. (unders 
mn Taare, Latter) co 
Veepinz. Laughing. 
rkelſe, Oppresſion, 
. Concealing, Sup- 


Undertrykker, an Oppreſſor. 

Undertrykt, undertryekket, 
oppreſſed, cruſhed &c., ſ. 
Verb. 

Undertvinge, te fubdne, con- 
quer, master, iubjeå, bring 
u der Su jern, 

Undertvingelje) che Subdu- 
ing, Conquering. Mzftering. 
Bringing under Suhjection. 

Undertvinger, a Subduer, 
Conqueror, 

Undertvungen, fubdued, con- 
quered, maſtered. 

Undervægt, undue Weight, 
1efs Weight than what is 
lawful. 

Undervægtig, of: undue 
Weight. 

Underveis, on the Way, by 
the Way, 


Underverk, a Miracle, Predi- 
gy⸗ 

Underviſe, to inſtruct, 
form, teach. 

Underviſende, iaſtructive. 

Underviſer, an 1: ftradtor, 
Teacher. 


Underviisning, Inſtruction. 
Information, 


in⸗ 


Underviiſt, inſtructed, in- 
formed, taughe. 
Undervogn, Undercarriage. 


Undfange, to conceive. 


Undfangelſe, Conception. 

Undfanget, conceived, 

Undflye, to fly. run. ſcamper 
away » efcape by Flighr, 
get away, take to your Heels, 
"New a fair Pair o Heels. 


Undgaae, ro eſcape, avaid, 


fhun, afhew. 

Undgielde, to fuffer, pay. fuf- 
fer Punifhment, expiate, 
atone. (Han ſtal undaielde 
det) he will pay, ſutfer, 
(mart or ſmoke for it. 

Und 





Un ) 966 ( |Un 


Underbinde, to bin? or ty 
h.n ath, to underbind, 
Underbrigadeer, a Deputy- 

frigater Un ſerbrigadeer. 
Underbug, the lower Part of 
rh+ Bolt. che Abdemen, 
Ugderbnyer, Diavers. 
Underbygning, a Subftruc- 
ton. Gronuidwork, 
Undercantor, 2 Subchanter, 
Underd.:n, a Sub. 
Underdanig, ſubject, depen- 
dent fu m sfive, humble. 
Underdanigen, fubmisfively, 


Underdanighed, Subjechion, 


Submisfion, Dependency, 

Humility. .. 
Underdeel, che inferior Part, 

". lower Part. 

Underdeele, to fubdivide, to 
d'vile what hasalready been 
divided, 

Underdecling, a Sabdivifion, 
Underdoctor, (pa et Orlog⸗ 
ſtib) a Sury:01”s Mate. 
Underdommer, a ſubdelegate, 

an inferior Judge. 

Under Eet, all together, col- 
lectively, in common. 

Underfoer, Lining, 

Underfoged, a Bailif, 

Underfore, to line a Coat &c. 

Underfundig, fraudulent, de- 
ceitful, «uileſul, knavifh, 
fubtle, fhiſting, wily. 

Underfundigen, deceitfully. 
fr.udulently, in a knavif h 
Manner, 

Underfundigded , Deceirful- 
nels, Deceit, Gnile, Koa- 
vifhnefs, Subt'ey, Wile, 
Fraudulercy, 

Undergaae, (fam Solen) to 
tet, he ſetting. (ſyoke ned) 

to fink down, tø ſettle. (gade 
til Grunde) to perifh, fink, 


be undone or ruine 
ra Ruin, Decay na: 
(udſtaae) to fufer,: 
Undergang, (Cola 
Sun-fer, che Sertit 
Syn. (Tordervelit 
Decsy. Fall, Dorr 
ſtruction. Wreck, ? 
Chans Undergange 
ven) his Ruin is in 
Undergive, to ſadje 
ordinate, put und: 
under your Obedis 
dergive gen til en f3 
Opſigt) to commi 
the Care or Discip 
Tator. (undergin 
ſubjeſt fuhmit vo 
Undergiven, fnbjel 
ed, dependent. 
Undergivenbed, S" 
Dependence. 8. 
tion, Submison. 
Undergrave, fo un 
faps mine, ruino 
Untdergrarning, 31: 
ning, Sapping. M 
Undergouvernenr, 
dinate, Deputy-G 
Underhaanden, un 
clandeſtinely, ſeci 


Underhandle, co n 
transatt, ce interpi 
dia'e, 

Underbandler, 1 N:: 
Moderator, Recenc 
greementmiber. i. 
Bruker, (+ Penge 
Moneyſcrivener. 

Underhandling, Xegeo 
Treasadion, Treit 
diation. (ſtage 1 Ta 
ling med cen om Ek: 
be upon a Treaty w 
about fomerhing. 


Underhavende 42 £ 
Dependent, laferio 





Un ) 971 t Un 


'= married People. (u. Unztte, Inutility. (UD to ne 
ndfab ) new - raifed Purpoſe. — 

ops. (u. Gunder, Kik in Unxttig, ufelefs, unprofitable, 
Velt) a Youngling. No- —— frivoleus, fo per- 


2, Stripling, Downbeard. u?,, unneceſſary. (fore 
ig Hane) a Cocke'e', gæve) vain. (unnttigt 
igt Tre) a Sapling. (ung Menneſte) a Man goed for 
€) a Buliock, (ung ga: nothing, NREN 

) a Phcafant - powr, (en Unxttigen, ufelefsly, fruitleſs- 
2 tove) a foung Lion or ly &e. 

ncel, (ung Biorn) a Unze, an Ounce, 

trcub, (ung Hare) a Le- Uombedet, unintreated, un» 
et, (blive ung igien) to detired. 

wW young again, to re- Uomgangelig, inevitable, un- 
'er your Youth. (ſaae avvidable, indifpenfable, 
jer) to bring forch neceiſary, urgerz, presting, 
ings. p abſolute. 

sm, Nourh, young Age, : inev 
thful Days, Juvenility. uem reign, inevitably, 
i min) from my Youtn, ” . 
ge Froit) Youth, yeung Uomgængeligbed, Inevitabili- 


1 ov People, ty Neceslicy, | . 
oms Alder, che Flower Uomheggelig, unſolicitous, 
rime of a Man's Age, negligent, indolent, care- 
sms Ild, the Fire or lee. i 


'rle of Youth, the juve- Uomhyggelighed, Indolence, 
| 2 Youn one, (unger) NYE Isencer Caretesin is, 
ng ones (foster a Uomffæaren,” uncircumcited, 


try Boy or Girl, a Chit," 79 circuncifed, (ucmfaas 


ar, ſ. om‘rent. on, 

en, Ilungary, Uomſtiftelig, immutable, un» 
fe Vand , Hungary- changeable , ſ. uforandere 
ter, 9. 

avl, a Bachelor, Uomſtiftelighed, Immutabili- 


arlo Standy Bachelor» ty. 


p, Cel:bacy, i 
rm, a Uniform, Regi- Homffrænter , ſ. nindſtræn⸗ 


it als. 

Uomſtedelig, firm, fteady' 
rſitet, Univerſity. ——— anf haken, 
, voluntary, ſpontane- ſure, irreverſible. 
ado. vol lv. free Uomſtsdeliched, Firmneſs, 
adv. voluntarily, free- Steadinels, i 
C,.needlefs, unneedful, Womfisde, unreverſed, unin- 
cceſſary. fringed. 


g, (ugterne) adv. invo- Uomtalt, unmentioned, pass 
carily, againft the Grain. ſed by in Silence, n 
oms 


em 





Un ) 968 ( Un 


espricions, felfwilled, wil- 
" ful, opi iatre. (fo-trædeli,) 
croſ crofsgra:ined, peevifh, 
ftomzchtu:, morote, furly, 
fallen, , 
Underligen, adv. wonderous- 
ly a nazinely &c. odåly, 
frangely, ſ. al. 
Underligge;. 
(her: sti) tu be ſuhject. b. - 
løn: 0. 7 
Underlighed, (Egenſindighed) 
Ci oric vvsuels. Teſtinels, 
Wilu'neſõ. 
Underliv, Underbug. 
Undermand, an Interior, 8 
D.p:ndent 


Underniinere. to mine, under- 
lue 4 pe 

Underminerer, an Undermi- 
ne. 


Underminering, Undermin- 
møs Sap: h ve 


Underofficeer, a low, infe- 


rig or innole-rn Officer, 
ar Urder ficer, 


Underorone, co fubardinate, 


Underorduing,  Subordina 
Cå !., 

Underpant. a Mortgage, Pawn, 
Gig. (gtg:) to pawn, 
mortgage, dip. 

Underret, che lower or in- 
terior Cur", 


Underretning, f. Beretning. 
Underrette, (berette) to ad- 
wire, advertiſe., k-ep one ad- 
vifed of, acquaint one with, 
give Nor'ce or Inzell:gence 
of, ler one know, (unders 
viſe) to inform, inſtruct, 
te ch. 
Underrettet, adviſed, ac- 
genet wrh, informed, 
i. ſtructed, ſ. Verb. 
Underiaat, a Subject, a Vas- 


0 


ta lie under. 


Underfærfig. rhick u 
ſquat, ;quabbifh, 
(et underſætſi jt R 
Squab. 

Underſette, (ſette 
put n….'et ander, 
fælte Statter) tm p 
derkae) ro fudor 

Underſcekretair, an 
crergry, 

Underſeilene, the C 

Underſtandſen, the 
before the Bulkhe 
Sreerage. 

Underſtisrt, an U: 
Co '€. 

Underfov, Underv 


Underſkreven, fa 


figned, ſubſigned 
written, 


Underſkrift, Subſcrit 
fer ption, Unde 
Signing, Signatu: 

Underſtkrive, to ſubſc 
fubhign, ſet yeurH 
underwrite. co | 
writing your Nam! 
jeg iffe underſkriv 
never conſent to tu 
jeg u.) that I will 
ſeal. 

Underſtriver, 2 St 
Under writer, 

Underflæb, Fraud, 
Eindezzlemen:, ( 
defraud, embezz. 
you were intruflted 

Underſoge, to evam' 
vals, ican. fift, dis 
hare. ogitåre, 
Matter. to fearch e 
into ic. (underfege! 
to probe, tu fcarca i 
wirh a Probe, 

Underſogelſe, a Szer 
fearch, Examin-tio 
ry, Queft, Inqvetſt. 
ſion, Debating, Å 





lp (9730 Ur , 


undreffed, in 
Dishabille. 
øotro be depénd- 


iclaimed, 

» doubrlefs, in- 

certain, 

en, indubirably, 

zyond all Doubt. 

rtial, equitable, 

tfted, unbiasfed, 
Iinpartiality » 

's, Disintere⸗ 





spofed, distem- 
fickifh, omt of 


Indispofition, 


sifhnefs, a Fit. 


2 Diseafe, 
uſtikket. 
rovuked, 
oughed, 

ol” hed, rough 
grov) uopoli- 
» ruftic, 

ied, unesfay'd, 


forned, not fer 


injurious,”' abu« 
se. 

Advice, (Tab, 
» Damage, Pre- 
vanrage, Detri- 
fe) to fmell 2 


mething in che + 


aveg. 

tricate, inteng · 
:d, in :xericable, 
Haar) uncom- 


e'led, (Garn) 


ujent, dishoneft 
perfidious, de- 
andle uredelig 
deal fcurvily 


Dishonefty, Perfidiousnel 
Treacherousne(s, 


Ureen, unc!ean, impure, de- 
filed, foul, filthy, (giore 
ureen) to foil, foul, defile, 
dirty, (urcen Luſt) infe&ed, 
(urcen Tale) obfcene, baw- 
dy Discourfe. (ureen i Gær 
der) lewd, naiiy, lafcivious, 

Ureenbed, Uncleennefs, Im- 
purity, Foulnefs, Filthinefs, 
Naftinefs, Obfcenity, Lewd- 
nefs, . 

ureenltg, biehy. nafty, Movenr 
ly, ſſuttiſh. 

Uregelmæsfig, irregular, ano⸗ 
malnus, ' 

Uregelmæsfighed, Irregula- 

sty » Anomaly. 

uregelret, ſ. nregelmæsfig. 

Uregierlig, unruly, ungover- 
mable, headfrong, tnma- 
nageable, untrectable, 

uregierlighed, Unrulineſs, 
Ungovernablenefs, Untrac= 
tableneſs. 

Ureſolveret, irrefolute, unde · 
terminated. 

Uret, ſ. Injuftice, Wrong, In- 
jury, Prejudice, (giøre een) 
to wrong, injure, abufe or 
prejudice one, dø him Wrong 
or Prejudice, (have) to be 
in the wrong. (ffrabe Pens 
gene fammen med Ret eller 

ret) to ger Money by 
Hook cer by Crook, to rake 
and fcrape for Money. 


Uret, (ubiTig) adj. unjuft, un- 
lawtul, unegnicable, (Føns 
me til ten urette) to be mis: 
taken in or to mistake your 
Man, ( urette Gide ) the 
wrong Side, (domme uret) 
tojudgeamifs, or wrongtul- 

J · 


Uredelighed, Frauduleney, 
rå 





Un ) 970 ( 


Uvdgieldelje, Puniſhment. 
Undkomme, to evåde 
efcape, get away, ta make 
vour Licepe. 
Undlade, te omit, farbear, 
pretermit. (jeg vil et und⸗ 
lade) I f.hall nor fail, 
Uudladelfe, Omisſion. 
Undlobe, ſ. undkomme. 
Undre, undre fig, (over no» 
get) to admire, (trange, mar- 
ve! or werder at a Thing. 
(det Fulde undre mig, din 
han iffe gier dit) it were 
odds or a Wander, if he 
don't do it, (der er def, jeg 
undrer mia over) har is the 
. Subje af my Wonder. (jeg 
univer mia tffe derpaa) I 
mak: no Wonder of ice 


Undren, Wondering. 
Undſagt, threatened. 
Undſar, furcoured, aided, 
relieved. 
Undſætte, to aid, asſiſt, ſuc- 
Cour, to come to one's As- 
filtance, (undfætte.en Stat) 
tu fuccour, reliere or deli- 
ver a belieged Town. 
Undfætning, Aid, Succour, 
Retic!, 
Undſer fin, to Llufh, redden 
at fon tårn, (Jeg undſeer 


mig ci ved at giore det) 1. 


am not alhamed oi doing ir, 
Undſeelig, bafhful, Chamefa- 
cl, afhaæned. inodeit. 
Undſeelißen, bafihfuvly, mo- 
detilv, i s ' 
Undſeelſe, Bal hfulnefs, Mode- 
Undſige, to threaten Mischief- 
Undſigelſe, Threatening of 
Misciiot. 
dele : to cxcuſe, apolo- 
gize ditind, purge, clear, 


te 


Un 


. juftify, "make sn L 
Apologys to sdæir i 
Excuſe. 

Undſteldelig, excali 
tu be excuſed, patt 

Undſkeldende, apoioz 
cuſatory. 

Undſtelder, an Exeuſt 
og ift, 

Undſtyldning, mm" 
Apolozy, Fxcufati 

Undſtyldt, cxcufed, j 
cl ared, 


Undſlaae fig fer, to 


deny , decline, 


Undtage, to except, 
fro:n, dispenfe wil 

Undtagelfe, Exceptic 
emptinn,  Referve, 
Saving. (Betingei 
tion, Dift.nction, 

Undtagen, except, fi 
that, . 

Undvære, to bear ch 
of a Thing, fart 
make Shift without: 
no Qccanon for it, 
be wirhout it. 


Undvarlig, unneceTir; 
uous. 


Undvegen, undvigt, 
Tun away. 

Undvige, to efcape, ru! 
aticend , abſent] 
fly, betake yourſeli 
Heels. 

Undrigelſe, E'cape. 

UNUuedbrudt, undemi 

Uneg:telig, undeniible 
teitable. 

Unem, indocil, vw 
learn. 

Ung, young, (mat I 
a young Mar. al: 
eders unge Aa:) inv 
der Years, in ca: F 
ycur Age, (egt X 





Un 


tarried People. (u. 
ab) new - raifed 
.(u. Snyder, Kik in 
) a voungling. No-: 
ripling, Downbeard. 
Jane) a Cochkere‘. 
xæ) a Sapling. (ung 
Bullock, (ung Fa—⸗ 
Phcafant -povt. Cen 
ge) a foung Lion or 
. (ung Bern) 
>, (ung Hare) a Le- 
(blive ung igien) to 
vung again, tø re- 
your Youth. (ſaae 
1 to bring forth 


Yourh, young Age, 
ul Days. Tuventity. 
mn) from my Yout 
Salt) Youth, young 

Penple, 

Alder, the Flower 
re of a Man's Age, 

Ild, the Fire or 
of Youth, the juve- 
at. 
foung one. (Unger) 
ones, (ſnottet) a 


Boy or Girl, a Chite- 


sord) Brat. 

ſ. omrent. 
Hungary, 
Vand , Hungary- 
a Bachelor. 
Standy Bachelor- 
el:bacy, 

a Uniform, Regi- 


22, Univerſity. 
oluntary, ſpontane- 


v. voluntarily, free- 


reedlefs, unneedful, 
Farye 

ugierne) alv, invo- 
y, againft che Grain, . 


) 97 kk 


a Unge, 


Un 


Unstte, Inutility. (UD. to ne 
Purpdfe, 
Unxyttig ufelefs, ur profitable, 
aøidefs, Trivolous, fuper- 
u?, unnecellary. (for⸗ 
giœves) vain. (unntfigt 
Menneſte) a Man zood for 
nothir.g. 
u nyttigen, ufelefsly, fruitlefs- 
ly &e. 


an Ounce. 

llombedet, unintreated, un» 
delired. 

Uomgangelig, ineviteble, an- 

avoidable, indifpenfable, 
neceiſary, urgerz, presling» . 
abfølure, 

Uomgængeligen, inevitably, 
indiſpenſably. 

Uomgængeligbed, Inevitabili- 
ty, Necesſity. 

uomhyggelig unſolicitous, 
gigent · indolent, care- 
le 

Uomhyyggelighed, Indolence, 
Negligence, Carelesſn 15, 

llomffeaven,” uncircumcited, 
not circumciſed. (ucmfaas 
ren Tilſtand) Uncixcumci- 
ion. 


0 


uomſkeiftelig, immutable, un- 


shangeable , ſ. uforander⸗ 


Uomſtiftelighed, Immutabili- 
ty. 

uomſtrænket, ſ. nindſtræn⸗ 
ket. 

Uomſtedelig, firm, fteady', 
ſtable, conſtant, un? haken, 
ſure, irreverſible. 

Uomftgdelizbed , Firmneſs, 
Steadinets. 

Uomſtsde, unreverſed, unin- 
ſcinged. 

Uomtalt, unmentioned, pass 
fed by in Silence, 

Uom⸗ 





Uo 


Uomvendelig, not to be con- 
verted, incorrigible. 

Uomvendt, inconverted. 

Uopfunden, unir vente 

Uophorlig, incesfanc, perpe- 
tual. continual, everlaſting. 
infinite. 

Uophorligen inceſſantly, per- 
petually, without Intermis- 
ſion. 

uoplaſelig, indisſoluble. (ſom 
dl fan opflareg) inexplica- 


e. 

Uoploſelighed, Indisſolubili- 
ty. 

Uoploſt, undisfolved. 

Uopmærkſom, inatrentive, 

Uopmærkjembed, Inattentive- 
nels, 

Uoprettelig, irreparable, irre- 
tricvable, 

Uopretteligen, irreparably, 

irretrievabiy. 

Uoprigtig, dishoneſt, fraudu- 
lene. perfidious. Chandle 
uoprigtig) to play taſt and 
looſe. 

Uoprigtighed, Dishoneſty, 
Fraud, Perfidy. 

Uorpromt, out of Tune, in 
bad Humaur, 

Uerden, Disorder, Confuſion, 
1isord rråne:s, Irregulari- 
ty. (bringe Lt) to disorder, 
pur but o Order, throw mn 
Confutian, (fomme i) to fall 
ir.to Disorder, be thrown in 
Confuñon. (Urolighed] Dis- 
turbance, Tumult. (1 Hors 
den) higgledy, piggledy, 
conuſedly. 

Uordentlig, disorderly, unor- 
derly, di ordered. confuſed, 
out of Order. (uordentlig, 
fom Ting) undigelteu, con- 
fuſed. (4 Fleng) promifcu- 
ous. (I deri) disfolure, 
(uordentlig & fine Sager ) 
negligint, careleſs, (udr— 


”) 972 ( 


Uo 


dentlige Begiarlicht 
moderate. unruly 
(uordent.ig Gren: 
irregnlar Building, ( 
. big. Bevegelſe) an 
Motion. (føre et ue 
Liv) to lead a di: 
.lewd or disfolute 
Uordentligen, disord 
or Jerly, confuſedl 
iect. 
Uordentlighed, Dis 
nels, Irregularne“ 
d:ration, Unrulin 
continence, Lewd: 
Uovereensſtemmelſe, 
greement, Discord, 
Disharmony. 
Uovereensſteinmende 
greeing, discordan: 
inopious, jarring, 
Uoverlagt, unadvire: 
Uoverſattelig, not to 
ated. 
Uoverſat, never tre 
untrans'ated, 
Uoverſtigelig, unfur 
ble, 
Uovertalelig, unper! 
lioverrelt , unperſuac 
Uoverveiet, uncentid 
Uovervendelig, inri 
inſutmountable., im 
ble, inexpunable, 
guzrable, (uovervind 
Bon) inexorahle. 
Uovervindeligen, inv: 
f. Adj. 
Uovervindeligbed, In 
lty, Inſuperadleneſs 
mountableneſs, Im 
leneſs. 
Uorervunden, uncon 
Uøvet, inexperience], 
ing Experience. 


Upaaanket, not com 
or, 
tt 





ſ 97760 ME 


Uſtraffelig, inculpable, irre- 
prehenſible, irreproachable, 
irreproveable, unblamable. 


cent guiltlefs, 
culpable, pure, 


d, Innocence,. 


;» Harmlefsnefls, 
d) Simplicity. 
liſhed, rough, 
de, untaught. 


Inpolifhednefs, - 


oughneſs, Inci- 


re (J Pal ifte 
bort) you fhall 
otfree or wich 


extinguif hable, 
e, C(uſlukkeligt 
able Hatred. 

, Inextinguif h- 


avoury, infipid, 


ted. 
t co be melted. 
decent. unbe- 
eemly. 

Indeceney. 
neſs, Uſeemli- 


veſtigable, un⸗ 


it co be traced. 
dſpurgte. 

ble, unfteady, 
bling, roving, 
uftadig i Sin 
, unftay?d, fic- 
le, wavering. 
angeable, un- 
iſtant Weather, 
) to be incon- 
og, to fluctuate 


tønftantly, un» 
conſt ancy. Un- 


Unftcadineſs, 
Beireté) Chan- 


Uſtraffeligen, inculpably, 
without Blame or Blemifh, 
Uſtraffelighed, Inculpablenefs, 
Irreproachableneſs, Irre- 
proveableneſs, Irreprehen- 


fiblenefs, Unblameableneſs, 


Purity. 

Uſtraffet, unpuniſhed, unre- 
ven ed. ſcotfree. unfined, 

Uſtraffet, ady. witch Impunity, 
(at cen bliver uftraffet) Ich- 
punity. 

Uſtridig inconteſtable, indi 
ſputable, unqueſtionable, 


uncontrovertible, certain, ,, 


Uſtridigen, indiſputably, with- 
out Diſpute, unqueſtionably. 


Uſtuderet, illicerate, unlear- 


ned, untaught, unletsæsred, 
(ſom en Tale) unſtudied. 


Uſund, (ſyg) unhealthy, un- 
healthful, unwholefome, 


(ſtadelig) pernicious, weak, 


fickly, crazy. 

Uſundhed, Unhealthineſs, 
Unhealthfulneſs, Unwhvle- 
fomeneſs, Weakneſs, Sick- 
lineſs, Grazineſs. 

Uſurpation, Vſpurpation, ille- 
gal Poſſesſion. 

Uſurpator, sn Ufurper, ille- 
legal Poſſeſſor. 

Uſvæekket, unweakened, un 
ſeeble. 

Ufvigelig ; fincere, candid. 

Uſynbar, inviſible, impercep- 
tible. 

Uſenlig, inviſible, not to be 
fcen, eſcaping the Eye. 
(blive ufonfig) to disappenrs 
vanifh. go out of Sight, be 
loft to the Sight. 


Ufynligen, invifibly, in an 
mvifible Manner, É 
Q qQ — Uſyn⸗ 


m la 
. a 


Ur ) 974 (Ur 


ten uret) to disap· fterous, from 
es Opiniun, (urette ſcarce grød 5: 
re wreng Way, (uret  Urimeligin, ablu 
ime, (kom⸗ 
Kid) to come in Urimelighed, åb 
'anable Hour or 
unresrunabl 






























åniqu 
digen, unjuftly, un⸗ 
PA w maftly, un — fee en ratu 


abed, Injuftice, Un« a Parient's Va 
Unrighreousners, Urinastig/ urinc 
i urindrivende dr 
(ubigig) unéqui- — voking Ven, 
arm Mrinnang, (frå 
Biæren) Ure.er 
ꝓzetma sna gat) uruglae Urinak 
Curetmævlig Eer) ttrimrsver, Ure 
fee uretmæsiig) tlrge, Disquier, Ti 
. (Dommer) an an= —  bance, Dig 
ne Judge 
Mrermwsfigen unlawfully » 
illegslly, 
Ucermwæsiighe: Mi Unlawrol- 
licy. 
incorrigibles irre= 





























rige, 
Urigtighed/ F ——— 
Gorden)⸗ Disordergdt 
Tarst ye 
Urimeng 9 
pertine ni 
dnow. 


W. 





Ut 


:p… unappeafed, 
ied or contented. 
„tinaccesſible, 
rable, uncomeata- 


hed, Inaccesſible- 
pproachableneſs, 
bleneſs. 
unpardonable, 
?, not to be par- 
förgiven. 
d, Unpardonable- 
nisſibleneſs. 
„impreſcriptible. 
he Compaſs or 


n. 
hed, Impreferip- 
en, rough, nor 


illicit, illicitous. 
not allowed of, 
ble, 

:d, Illicitousneſs, 
eſs, Unwarranta- 


net cut out, 
unincited. 
nſdiled, unſcut- 


nlaced. 
unbarred, opin. 


g, inſufficient, 
t, defective, im- 


ghed, Inſufficien- 
of Sufficience. 

reprimanded, un- 
Vei) an unbeåten 


Inexiftence, 
:accuftomed, une 


) 979 .( 


Ut 


Urimelig, unfeafonable, unti- 


mely, 

Uting, Inexiſtence, Nonentity. 
a Thing which does not exiſt. 

Utoet, unwaf hed, not waf hed. 

Utsi Vermin. 

Urreættelig, indefatigable, in- 
fatigable, unwearſed, unti- 
red. J 

Utrætteligen, indefatigably. 

Utrættelighed, Indefatigable- 
nefs, Unweariednefs, 

Utrere, to ftretch too far, to 
overftretch, overftrain, over- 
do. 

Utreret, overdone. 

Utro, unfaithful, perfidious, 
falfe, treacherous. (ufto 
modKongen) disloyal. (ble 
utro) tro break your Faith, 
(være utro ſom Piger i Ind⸗ 
kjob, Torvetjob) co cheat one, 
make ene pay dearer for a 
Thing» tharhe charged us to 
buy. Etyvagtig) thievifh, 
given tø picking and ſtealing. 

Utrolig , incredible, paft all 
Belief, ftrange, unheard of, 

Utrolighed, Incredibility. 

Utroſtab, Unfaithfulnefs, 
Perfidy, Treachery, Falſity, 
(imod Kongen) Disloyalty, 

Utroværdig, incredible, un- 
worthy of Belief, 

Utrøftelig, Inconfoleble, un- - 
comfortable, . 

Urrøfteligen £ uncemfottably 

. c. 

Utroſtelighed, Inconfelable- 
nefs, Uncomfortabtenels, 

Utrykt, unprinted, not yet 
published, . 3 

Utugt, Impurity, Vneleanneſs, 
Wantonnefs, Lewdnefs, La- 

. fciviousnefs, Ribaldrys 


gelig, unobtaina - Whoring, (bedrive) to com- 
' mit Whoredom, 
Baqa Ung, 


4 





(hj 


Mfammenhængende, adv. in- 
coherently, wuhout Cohe- 


ſion. 

Uſammenhængighed, Incohe- 
rentneis Lconuſtency, 
Want of Ccheñon. 

Ufammenjer  (imple, pure, 
unc mpounded, 

Ufandtærdig, fa'fe,  lying, 
falſe, counterſeit. 

Ufandfærdighed, Falſhood. 
Lyng» Lyc, Untruth, ric- 


ton, 
Uſandhed, ſ. Ujandfærdigs 
hed. 


Uſandſenlig, improbable. 

Uſandſynligen, improbably. 

Uſandſynlighed, Improbabili- 
ty. 

Uſand, falſe, untrue. 


Uſeet, unſeen. 
Uſeilbar, unnavigable, 


Uſel, miſerable, wrerched, 
worthleſs, forry, pititul, 
paultry, poor, (uſel Seng) 
a ſorry Bed. (uſſe Onſtæœu- 
digheder) mierable, fad or 
pitiable Cicumſtances, great 
Indigence. (uſſ⸗ Tiders) ca- 
lamitous or diftreTed Junc- 
ture of Times. (uſeit Skrift) 
a jzjune Book or Perfor- 
mance, 

Uſelhed, Miſerableneſs, 
Wretchednefs, Sorrineſs, 
Pitiſulneſs, Paultrineſs. 

Uſelſtabelig, unſociable or 
in:ociable, unconver able. 

Uſelſtabeliched, Unſociable- 
neſs, Auſterity. 

Uſelt, miferably, wretchedly, 
torrily, pititully, poorly, 
(uſelt gif det iil) there was 
great Indigence, it went very 
poorly, . 

Uſtgelig, inexpreshble, inetfa- 
fie, Unutte able, 


) 976 ( 


uſ 


Uſtgtbar, ſ. ufenlig. 


Uſikker, unſfaſe, net ſin 
inſecure, uncertain. (fald) 
treacher.· us. ſtippery. (fø 
fig) pe: ijous. d.nꝛ ron 
(aſore uſikker) to inteſt. 

Uſikkerhed, U.iistety, Vsær 
tinty, Danger. 

Uſtkkert, unſately, uncerunfr, 
d-ngerousiv. 

Uſtabt, uncreated, erterrsl, 

Uſtadelig, harmleſs, ure 
tul, innocent, inoffnkn 
innoxicus. 

uſtadeligbed,  Harmlsfoek 
Innocence, Unhaurtfalbtes 

Uſtadt, entire, whole, uset 
fate, found. | 

Uſtamferet, encire, mai 

Uſtatterlig, ineftimable, st 
luable, unprizable. 

Uſtatterlighed, intinic Va 
the Quaiity of being ml? 
mable. 

uſtikkelig, dishoneſt, lev 
immodeſt. 

uſtikkelighed,  DishoneÉp 
Lewanzis. Immoueſty. 

Uſtikket, unfir, di squal:net en 
urable, incapable ni, nut ir 

" for any Thing, urapt. (£ 
Karl) an aukward, chæn 
untaward, unhandy Falck 
(fom en Ting) rude. 12 
gefted. (uvaſſende) impe 
per, impertinenc, uset 

- ble, 

uſtikkethad, Unfrn-fs, Dr 
dualiucation,  Incspastta 
Unaptnets, lnatilty. 4 
Pærlen)  Aukuariek 
Elumſin: s. U anipeiꝶ 

Uſtisuſom, Ugigniombed, k 
utaknemlig. 

Uſtisnſom, 1. nagtſon. 


Uſtoet, unſhod. 
ufkel⸗ 


) 981 ( io 


ot excepted, 
tion, 
ceffary, ex- 
olutely need· 
innor forego, 
»difpenfable, 
Indifpen- 


hy» void of 
vint · worth- 


orchily; un- 
nworthineſa. 


ſſential. 
Inexiftence, 
intermittent. 
impertinent, 
ation to the 
not belong« 
ring to or not 
(det ev mig 
it does not 
is no Bufinefs 


vbe refufed, 
løquent, 
fempeftaous 
Veather, 


øren Peder) 


Adverfary, 
sgonift, 

dly» unkind» 
Øie, eros 
» disdainfal, 


ndful, jpee« 


friendlineſs. 
oroũty · Sur» 
Inefs, 

y> Heftility, 
evelence. 
redted, une 
nlooked for, 
e Ways. 





Uvidende, ignorant, rude, 
illicerate, unlearned, raw, 
(uvidende i en King) unfkil- 
ful, unexperienced, rude, 
not exercifed or trained in a 

, Thing, (en Uvidende) an 
Ignorsmus, Idiot, a Dolt, 

Uvidenbed, Ignorance, Want 
of Knowledge,” (Uvidenhedy 
i en ing) Unikilfulnefs, 
Want of Expetience, 4 af) 
out of Ignerance, thro Ig- 
norance, . 

Uviis, unwile, foolif h, ſottiſh. 
wiclefs, imprudent, unex- 


ert, 

ttvlisbed, Folly, Want of 
Discretion, Imprudence, 

Uvillie, ſ. Uvillighed. 

Uvillig, unwilling, inv' 
tary, unforward, repug! 
reludtants ftomachous, 
grudging, powting, dis= 
dainfal, —&& refty, 
flubborn, displeafed, dis- 
forised. Cu, Mænd) Arbi- 
ters, Umpires or Day'smen, 

Uvilligen, adv, unwillingly, 
repugnantly, with Reluc= ” 
tance, i 

Uviflighed, Unviningnele. 
Unforwardnefs,Repugnance» 
Keludtance, Averfenefs, Dis- 
dainfulnefs,  Spitefulnefs- 
Displeafure, Disfatisfadion, 

uUvirkſom, inactive, idle. 
indolent, 

Uvirffombed, Inadion, Idle 
Mefs, Sluggifhnefs, 

Uvis, uncertain, unſure.douht. 
ful, ambiguous, problemati- 
cal. (være uvis ſom etſMen ⸗ 
neffe) to be uncertain, i 
folute, doubtſul. wav⸗ 
øn Sufpence, to fludu 

i —S————— 
gunusly. (paa det Uvifle) st 

ã Venture, (iffe lade det 
tom · 
























Ut 


ufqanlighed, Inviſibility. 
uſyret, unleavened. 
Utaal, ſ. Utaalmodighed. 


Utaalelig, intolerable, infuffe- 
rable, inſupportable. 


Utaaleligen, inſufferably. 


Utaalelighed, Infufferableneſs, 
Intolerablenei's, 


Utaalmodig, impatient, (blive 


utaalmodig) to grow impa- 


tient, 
Utaalmodigen, impatiently. 


Ucæmmelig, untameable, un- 


manageable, untractable. 

Utæmmet, untamed, not bro- 
ken. 

Utcænkelig, immemorial, paft 
the Time of Memory, too 
antient to be remembered. 

Utaæt, ſ. aaben. 

Utak, Ingratitude, Unthank- 
fulnefs. (lønne med) to re- 

pay one with Ingratitude. 
(fane) to be chid. 


Ataknemmelig,  ungrateful, 
unthankful, 
Utaknemmoeligen, 
fully &c. 
Utaknemmelighed, Inograti- 
tude, Unthankfulneſs. 
Utallig, numberlefs, innume- 
rable, infinite, not to be 

numbered. 

Utalligen, innumerably, with- 
out Number. 

Utallighed, infinite Number, 
Infiniteneſs. 


Uteerlig, lewd, debauched, 


ungrate- 


leacherous, naſty, obfcene, 


ribaldrous. 

Ureerligen, obſcenely, lewd- 
Y. 

Uteerlighed, Naſtineſs, Beaſt- 
linefs, Obſcenity, Smutti- 
nefs 


) 978 ( 


Ut 


Utide, undue Time ai 
Unfeafonablenefs Xi 
fonably, st undue' 


Utidig, Citke tilrette $ 
timely, unſea ſonabl 
Frugt) ſour.crabbed 
tart. Lutidig Fedſel 
tion, Miscarriage. 
utidig til Verden) 
carry, to bring fort 
the Time. (ut digt 
Barn) an abortive 
ene born out of du 
Cutidig fom Maven 
Den ikke fan fordøre i 
a raw, queafy Stom 

Utidigen, aut of Ses! 

Utidigbed, —A ie 
feafanablenefs. ( 
teré) —e — 
rity. 

Utienlig, unufeful, vſe 
no Uſe, unſerviceib 
protitable. (ſtadelig 
dicial, obnoxious, n 

Utienſtagtig, unkind, 
liging, inofficious, n 
plying. 

Utienſtagtighed, Unki 
Disobligingnefs, & ( 
ging Humour. 

Utilberedt, undreſſed, 
pared. 

Utilborlig, urjuft, w 
nnreaſonable, illsgå 
cent, unbefeeming, 
coming, impertiner 

Utilbsrlighed, Un; 
Ureaſonableneſs, lil 
Indecency , Unfee 
Unbefeemingnefs, | 
lineſs.. 


Utildækket, uncovere 


Utilfreds, discontente 
tisſſed, disfatisſied. 


Utilfredshed, Discont 





) 983 (| Be 


what moift, 


Peril 2 Ha- 


nfigughter. 
Aan without 
9 Chance- 


rous, peri- 
3. 

caſual. ac- 
ff, Adver- 


9 Moiſtneſs, 


to wake or 
awake. (hol⸗ 
hand ward, 
and Ward. 
o attend or 
ſon, watch 


in Aperture 
Ice. 

lurſe, chat 
rſon. 

Watching. 
ke, waking. 
et Die med 
atchful Eye 


e, waking. 
lange, 

of Sleep, a 
kseps one 


) to awake, 
me out of 
»ne's Sleep, 


ta wake or 


bd) a Switch, 

smart. 

[lin Man- 

Abode or 
Refidence, 

$) Manſion- 

ghouſe. 


Vaar, f. Soraav. 

Vaas, Nonfenfe; idle Talking, 

Vaaſe, to ſpeak Nonfenfe, 
talk impertinently or idly. 


Vaafer, a idle Talker, Prater. - 


Vable, (Hedeblegn) a Beal, 
Wheal, Blain, Blifter, 
Vacance, Vacancy, vacant 
Place, (i) during ihe Va- 
cancy. 

Vacant, vacant, void, 

Vad, ſ. Vabdefted. 

Vade, to wade or ford, 

Vadeſted, a Ford. 

Vadmel, Waddemel, coarfe 
woelen Stuf. . 

Vadſæk, a Waller, Budget, 
Portmantle, am 

VÆ, f. ved, 


Væbue, to arm, førnifh with 


Arms, 
Væbnet, armed, accoutred. 
Vædder, a Ram, Tup. Gil⸗ 
det) a Werther, 


Væde, Humour, Moifture, 

Væde, v. to wet, moiſten, 
fonk, irrigare, 

Vædffe, Numaur, Moifture, 
Liquor. (ſeig) Phlegm. 


Vaedſte, v, to be meift, drop 


with Moiſture. 
Vædffefuld, moift, wet, damp, 
humid, full of Juice and 
Moifture, juioy, ſappy. 
Vedſkefuldhed, Juicineſs. 
Vædſtekar, a Véſſel er Veine 
Vadſten, Dropping with Moi- 
ſture. 


Væg, a Wall, Eimellem to 


HQufeeKer£amre) aPartition⸗ 


wall, (Døren ſtaaer paa 
vide Bæg) the Door is wide 
open. Cfidde varm indenPæge 
ge) to be warm, to be well 
hned, ta be well to pafs, 
(han ſidder ſtedſe inden fine 
BVæggeJhe never F abraad, 


æget, 





id 


Ut 


Utugtig, impure, unclean, 
wanten, urichafte, laſcivious. 
lewd. (i Tale) obicene, 

Tengtigved, ſ. Utugt. 

Utvingelig, not te be compel- 
led or forced. 

Utvivlelig, ſ. upaatvivlelig. 

Utvungen, free, eaſy, uncon- 
ftrained, unforced, uncom- 
pelled, (utvungen Veſen) 
free or eaſy Way. unaffected 
Manners, Plainnefs, 

Utvungenhed, Freedom, Eaſi- 
neſs, Eaſe, Unconſtraint. 

Utvungent, in' an eafy and 
unaffected Manner, 

Utydelig, unintelligible, un- 

erſpicuous, inaerticulate, 
indiſtinct, not clear, 

Utydeligen, indiftindly &c. 

Utydelighed, Unintelligible- 
neſs, Indiſtinctneſs. 

Uudarbeidet, unelaborated, 
unfinif hed, 

Undblivelig, infallible, cer- 
tain, inevitable. 


Undforſtelig, unſearchable, 
undiscoverable, impenetra- 
ble. 

Undforſteligen, unſearchably. 


Uundforſtelighed, Unſearcha- 
bleneſs, Impenetrability. 
Uudføre, (ſom en Materie) 

unfiniſ hed, not yet perfec- 


ted. (ſom et Forebavende) 
imperfect, not executed, not 
carried 09, ' 


Undgrundelig, unfathomable, 


infcrutable, unfearchable, 
Uudhort, unexamined. 


Undmattet, not tired or defa- | 


tigated. 

Undſigelig, ineffable, unſpeak- 
able, Inexpresfible, not to 
be expreſſed, unutterable. 

Uundſigelighed,  Ineffability, 
Unipeakablenefs, 


) 980, ( 


& 


Un 


Un dſlettel , indelib! 
pable of being blot 
Uudſlettet, not effac 
blotted our. 
Undſlukkelig, inexti 
ble , unqnuenchable 
be quenched, 
Undſsgt, unchoſen, 
en. 
Uundſtrakt, unextend 
Uudſtrækkelig, not 
tended or ſtretehec 
Uudftyvet, (fom De 
portioned, 
Undtænkelig, unexc 
inconceivable, not 
cogitated. 
Uudtsmmelig, ine« 
Uudtømmeligbed, I: 
bleneſs. 


Undtørrvelig, never te 
up. 

Undtrykkelig, ines 
not to be expreiſed 

Undtedelig, inexp 
not to be explained 
folded. 


Undvalgelig, unelig 
eligible, 


Uunnderrettet, madri 


adviſed. 


Uunderjøgt unſearc 
tried, undiscovere 
Uundertvungen, unv. 
ed, not fubdued, 
Uundgængelig, in 
unavoidable, 
Uundſeelig,  (uforl 
ſhameleſs, immodel 
free, not ſhy. 
Unndſeeligen, immo! 


Uundſeelighed, Ion 
Shameleſsneſs. 
Unndſtyldelig⸗ inex 


unexcuſable, not to. 
fed. u 


) 985 (| Ve 


st) to nan- 
”hing, take 
to abhor. 
m, ufe or 
mhing. (v. 
rom, make 
mn, break 
ne fia fra 
sur Drink- 
sufe Wine, 
an a Child, 
int til) to 
iſed ro, to 
ng. (jeg er 
stil) I am 
it is fami= 


0 be aware 
scover, fpy 
my, fee & 
e Notice of, 


ferving, of 
ve, (det er 
it is worth 
td) to make 
grest Value 
ring highly, 
Kningen v. 
. (det et 
2 it coun- 
» (iffe meget 
lue, (det er 
€) it is nor 
(Det er ci 
) Ifcorn to 
it, (ban er 
det er godt 
zøbby Horfe 
to a fcabby 
værd at oid · 
to be whipe, 
Worth, Var 
ꝛor Coltofa 
lade ved fit) 
wined. (det 
20 £.) it is of 
00 L. or at 
al, 





mM 


-Værdie, f. Værd. 


Værtdig, worrhy, deferving» 
valuable, (værdig Mand) a 
warthy Man, 

Værdigagte, f. værdige. 


Værdige, to deign, think 
worthy» to vouchfafe, 


Værdigen, worrhily, deſer⸗ 
vingly. 

Værdighed, Worth, Worthi= 
nefs, Dignity» Merit, De» 
ſert. J 

Være, to be, (have været) to 
have been, (jeg er, du et, 
ban er) I am, thou art, he 
is, (vi, 9, de ere) we, you 
they are, (være af en anden 
SMening) to disagree, (være 
Sorgen for) to bail one» 
be refponfible or bnund for, 
(være Dagdriver) to play the 
Tror-town, to Jaiter, be idle. 
(være deelagtig i) to partici- 

ate, fhare or partake ins 
"nære declagtig i ondt) ro be 
an Accomplice ør Acceflar' 
to a Crime, (være fjantevorn. 
to play the fool, ftand fool- 
ing, (være forhaanden med) 
to fight one, (være gunfig 
to favour, (være grov imob, 
to be fharp or blunt with one, 
to fnub him, (være en Ja⸗ 
broder) to be a Compli: 
(v. i Belftand) to Åourirh. 
be well to pafs, (være imod) 
tø retift, oppofe. (være 
dig: findet) to jud2ize, (pe 
te Klarffinnende) tø glifter, 
be bright, (ham er lanafine 
gvet) he isthievifh his Fin« 
gers are Liperwigs, (være 
Tiia) to refemble, bear Re 
fomblance to, (være nof) ro 
fufice, (være overflødig: ro 
abonnd, (være overlegen) to 
farpafs, go beyond, ourdo, 
Clvære Præfes) te rede, 

ave 












id 





b - 
tomme an pas) to ge upon 
fure Ground. flade det forme 
me an pan det Uviſſe) re put 
te Hap-hszard. 

Uvished Uncertai ; Donbe" 
fulnefs, Ambiguity » 
Tings un33 Dou ved 
fulneſs. ( et Menuefleé ) 

å Trrefotuatenefa. Irreſolution. 
Uncertainty, Waverin 

" Byif, uncertain y.doubt kelly. 

Uviſelig, ſ. uviis. 

i Uvitrerlig, ſ. uvidende, ube 


. Uvinig unwitty witlefs, ſtu- 
—E infipid, 
—* 


Uvittighed —— Stu- 
pidity. Ci et Sfrife) Inf 
pidnefs, Barrennefs, 


evogtet, unguarded, 
Uyndig, inamiable. 


uꝝnruis, unadorned, not 
decked, void of Grace, un- 
elegant, 


ziirlighed, an ill Grace, 
U⸗vet, unexercifed, 


Cd 


zI 


V. 


* 


aben, —— Årms, 
Weapons, Armour. (Sfiolde 
vanben) Coat of Arms, En- 
figns, armorial… (bære) 
to heår Arms (værei) to 
up in Arms, (gribe til) tø 
take up Arms. (nedlægge) 

"to lay down Arms, 


€ BES Ua 


p ”» Beck 
raldry, an ”Armoril 
of Armory. 

Vaabendante, a Da 

Armour, 

n Paabendrager, mm; 
bezrer, Esquire o« * 

Vaabendsgeig, fr 


J Vaabenfelde, a Fie 


Arms. 
Vaaben forklaring; 3 
Expiicationlof Her: 
Vaabenherold, a 
Arms, Merald, sn | 
Årns, 
Vaabenholder, a St 
Vaabenbuns, (ved e 
bre: $ irke) P Porch. 
Vaabenkappe, an 
Mantle. 
Vaabenkiortel, 2 
GCGarment. 
vanena, Blaꝛo 


ralary. 
Vaabenkyndig, a Bl 


aen Armoriſt or ii 
Heraldry. 

Vaabenlss, unsrmed, 
Arms, weaponlefls, 
poned. 


Vaabensvelſe, mili 


… ercile, 
Vaabenpiads, a ftre: 
Vaabenruftning, 
ment, Årming, wa: 
parations. 
VDaabenſalve, Wezp 
VDaabenſmid, an Ar: 
Vaabenſttiſtand, 1' 
of Arms, a fhort 7 
Armiſtice. 
Vaad, wer, moift, 
Cvaad indtil Krop 
to the very Skin. 
vaad indtil Krop 
et fticks ea my v 
. five vaad) to gt: 
come wet or moif 
vaad)to make wet 0 





Ba ) 9833 ( 


fomewhat moift, 


d. 
ger» Perib, Ha- 


Manflenghter, 
of a Man without 
»enfe, Chance- 


langerous, peri- 
rdous. 

sg; 3 caſual. ac- 
ischief, Adver- 


t. 
tneſs, Meiftnefs, 


fone) to wake or 
r lie awake. (holde 
wa:chand ward, 
atch and Ward, 
ig) to attend or 
Perfon, watch 


en) an Aperture 
the Ice, 

a Nurſe, that 
k Perfon. 

cing, Watching, 
awake, waking. 
vaaget Øte med 
p 2 watchful Eye 


awake, waking. 
Vigilanee. 

Want of Sleep, a 
that keeps one 


æffe) to awake, 
ife one out of 
tak one s Sleep, 


, Be to wake or 


idsrod) a Swisch, 
n, Smart, 
Dwelling . Man- 
ation, Abodé or 
ace, Reſidenoe, 
Huus) Manſion- 
vellinghouſe. 


Be 


Vaar, f. Soraav. 

Vaas, Nonſenſe, idle Talking. 

Vaaſe, to ſpeak Nonfenfe, 
talk impertinently or idly. 


Vaafer, a idle Talker, Prater. 


Vable, (Hedeblegn) a Beal, 
Wheal, Blain, Bliſter. 
Vacance, Vacaſscy, vacant 
Place, (i) during the: Va- 
cancy. 

Vacant, vacant, void, 

Vad, fk Vadefted. 

Vade, to wade or ford, 

Vadeſted, 2 Ford. 

Vadmel, Waddemel, eoarſe 
woelen Stuff. 

Vadſæk, a Wallet, Budget, 
Portmantle cam 

Vœ, f. ved, 

Væœbue, to arm, førnif(h with 
Arms, 

Væbnet, armed, accoutred, 

Vædder, a Ram, Tup. Cgile 
det) a Werther, 


Væde, Humour, Meifture, 

Væde, v. to wer, moiften, 
ſoak. irrigare, 

Vædffe, Mumqur, Moifture, 
Liquor. (feig) Phlegm. 


Vadſke, vto be meift, drop 


with Moiſture. 

Vædffefuld, moift, wet, damp, 
humid, full of Juice and 
Moifture, juioy, ſappy. 

Vædffefuldbed, Juicineſs. 

Vaædſtekar, a Véſſel er Veine 

Vædffen, Dropping with Moi- 
ſture. 

Væg, 8 Wall, Eimellem to 
Huſe eller Camre) aPartitien- 
wall, 
vide Bæg) the Door is wide 
open. Efidde varm inden Veg⸗ 
ge) to be warm, to be well 
lined, ta be well to pafs, 
(han ſidder fedfe inden fine 
BæggeJhenever ftirs abraad, 

Vægt, 


(Døren flager paa 





vVe 


Væge, (i £yå) a Wick. 

Væge, v. (et Gom) to river, 
clench. 

Vægbeflædying, (af Kalk, 
Marmor te.) an Incrufta- 
tion, a Cuvering of a Wall 
wich Parger, Marble, 

Vegelſindet, fickle, incon 
ſtant, unfteady, variable 
wavering. 

Vaegelſtudighed, Fickleneſs, 
Inconſtancy, Unſteadineſs, 
Wavering. 

Vægge, (Site) a Wedge. 

Væggelune, a Bug, Puneſſe. 

VvVæggefmed, (Ynfet) 2 
Deathwarch. 

Vægt, Weighe, (Vigtig⸗ 

. Bed) Importance, (Efijter⸗ 
tryf) Energy. (fælge efter) 
to (ell by Weight. (paa Him 
len) Libra. (paa et Uhr, 
Stegvender) the Wughts. 
giv”) to give Weight co. 
(giore lige) to adjuft she Ba- 
lance. (ſtaaer lige) the Ba- 
lance ſtand poiſed. 

Vægtbielfe, che Ream of a 
Balance. . ' 

Vægter, a Watchman. 

Vægtergang, (paa et Slib) 
a Ba:cony or Gallery. 

Vægterpibe, a Flagelet, 

Vægtig, weighty, ponderous, 
heavy. 

Vægtighed, Wzightinefs, Pon- 
d roſity. 

Vægtlod, Weighis. 

Vægtnaal, Balance, a Pair 
ot Scales. 

Væifenbuus, a Honfe of Or- 
phans, Orphanotrophy, 
Veiſenhunsbarn, an Orphan. 

Vair, ſ. Veir. 

Væffe, to awake, ca'l from 
Sice;. (væffe op, tilſtynde) 
to excite, ceg on, incite, 
(væffe Madlyſt) to provoke 
Anppetite. 


Vætfter, (iet Uhr) an Alarum. 


) 984 ( 


Væ 


Væld, CSKildevæld) 2 Sprig 
or Fountain, a Source c 
Head of a Well), 

Vælde, Power, ſMaen, 
Vold. 


Vælde ud, co fpring fork 


bubble up or cut of te 
Ground, fpour or gufh er. 
Vældig, powerful, mighy 
grest, high, valiane, fro, 
potent, (for) vaſt, hr 
huge, immenfe, enorm 
(en vældig Armee) 2 vov 
ful Army. (vældig Etre 
a very rapid Screen 
Væle, Ci et Saar) a Compee⸗ 
or Lint for a Wouni 


Vælge, to chooſe, make (ra 

of, pick out, elect. (mg 
til Embede) to ereiteir 
point, 

Vætgelig, eligible, 

Vælgning, Election, Choop 

Vælig, wanton, 


Vælt, (1 Kortſpil) Troz> 
(lægge cp) to turn up '= 
Trump. (en Karl af Bal 
ſpotviis) a fine Fellov. 


Vælte, to roll, wallow, (xl 
te ned) to rell, tumble dr, 
(vælteen Vogn) ro overst 
a Waggon, (vælte mo 8 
Vogn to be overter: 
with a Coach, (vælte mi 
Blod) to roll, wallou x 
welter in B'vod, 

Væltning, 2 Rolling. Wiiku 
ing. ("Jordens om fin 3) 
Rotatrun, 

Væmmelig , vammel, mt 
ſeous, loarhfome, ditt 
maukiſſh. (sæmmilig &. 3 
velfe) a re lious Deſcripu 
(fmudfig) obſcene. nidir= 
drons. maftv. filthy. 

Væmmelfe, a Loathing. N:> 
feonsnefs, Disguft, Dis" | 
Averſion. | 

Var 





Be ) 987 (| Ze 


me Gilfetei) to 
(ftane og væve) 
fenfe, to tire or 
nonfenficalStuff, 
ver, (cen, ſom 
beligt) an imper- 
cer, 

» Weaver's-wørk, 


a Weaver's Lay 


a Weaver's Bar, 
2 Weaver's Ap- 


verk, a Weaver's 


mnottig Sladder) 
nonfenfical Stuff. 
Weaver's Comb, 
Weaver's Stareh, 
female Weaver, 
2 Weaver's Shut- 


1Weaver's Spool, 
1 Weaver's Loom, 
"tin, the Treadle 
er's Loom,” 

the Threads of 


79, a Weaver's 
en, made, knit, 

( Gfibsterm, ) 
æven, Weaving. 


aly· lively, met 


velinefs, Spright- 
e, Meitle. 

max, fear or do 
Wax. 





d, ſeared or done 
Wax, i 


Værlæder, waxed Lesther, 

Vært, a Growth, Growing, 
-Incresfe, Addition, (for. 
Talnefs, Sratore, (han er 
liden af Vært) he is of 2 
Icw Stature, ( Planter ”) 
Plants, Vegerables, 


Værtdygtig, vegetative, - 
Værtgierrig, luxuriant, 
Vaffet, a Wafer, 


Vagabond, a Vagabond, Re- 
ver, . 
Vagt, Guard, Warch or Ward, 
omløbende) a Patrol, (til 
d GÉ.b8) Warch, (førfte, fra 
8 til 12 om Batten) firft 
Wateh, (anden eller Gunde» 
vagt, fra 12 til 4 om More 
genen) the Middle - watch, 
tredie, eller Daavagt, fra 
4 til g om Morgenen) Day- 
watch, (fjerde, Jormiddags⸗ 
vagt, fra 8 til 12 om Mids 
dagen )  Forenoonwarch, 
(femte, Eftermiddagdvagt, 
fra 12 til4 om Cftermiddag) 
Afternoonwatch,  ( ſiette⸗ 
Dlatfod, fra 4 til & om Afs 
fenen) Eveningwarch, (hole 
de) to keep Guard. (Være 
paa) to be upon Duty or 
Guard, (træffe, gane pad 
tv mount the Guard, (irat · 
fe af) to go off the Guard, 
løfe af) to relieverie Guard, 
opføre) to mount the Guard, 


Vagtel, a Qi . 
Vagtelflok, a Flight of Qusilse 
Vagtelgarn, a Net to catch 
Quails, 
Vagtelhund, a Setter, Set - 
tingdeg ———— 
Vagtelfonge, Landrail. 
Vagtelpibe, a Birdeall, 
Vøgtfriy exempt from Du- 
bly 
- WVagt ⸗ 








Væ 


(være til) to esift. Ciffe 
være fil) to be loft, (være 
til Beſper) to troublé, in 
commode, (v. parti) to 
partialiſe. (det mage være 


) 986 ( 


have the Government of. Værtspuus, a public 


Ve 


an Alehonfe, Tare 


Vœrtshuusmand, anÅ 


keeper , Publican, | 


Væftl, a Weafel, 


aldrig faa lidet) be it never Væfen, (Tingenes) 


fo little, (fad mig være) let 
me alene, 

Værelfe, a Room, Apartment, 
Lodging, Chamber, (Til: 
værelfe ) Being, Exiſtence. 


Værf, ſ. Verft. 


Værge, a Guardian, Truſtee. 
(Zorfvar) Defence, Defend- 
ing. Protection. (fætte fig 
til Bærge) to defend your- 
felf, to ſtand in your Defence 

"or upon your Guard, to 
put yourlelf in a defending 
Poſture. 

Værge, v. (forſvare) to de- 
fend, protect. (værge fig) 
to defend yourſelt. 


Værgelgs, unarmed, weapon- 
lefs, unweaponed, defence- 
leſs. 

Værie, ſ. RKaarde. 


Værk, ſ. Verk. 


Værn, a Tence, Bulwark, 
Fortification. 
Værneting, the proper or 


competent Court, 


Værre, worſe. (det vil gage 
dig værre) worfe will befall 

thee, you willfare che worſe. 

Vært, worſt. . 

Vært, a Landlord. (i Hufet) 
the good Man of rhe Houfe, 
(ſom (ffrænfer) a Publican, an 
Alehoufe - keeper. Ci en 
Gieftgivergaard) 2 Hoft. (ved 
Gieſtebud) an Encertainer, 
Founder of 2 Feaſt. 

Dærtinde, Landlady, Hoftefs, 
(i et Bærtéhuus) an Ale- 
wife, Vintrels. 


Veſentlighed, 
Væv, a Loom, (det T 


Esfence, Subſtance 
ture of Things. (i 
lige ) the Commo 
(Krigévæfen) militar 
Life. (Seecvæfen) 1 
Arairs. Navigation. 
vpæſen) Matters cf I 
(Viergræfen) Mine 
bart paa fig) Air. Le» 
Behaviour, Way. | 
s (weec Mien er Bel 
(ban bar ef underligt 
he has an aukward V 
him, he behaves sul 
(Allarm) Buftle, Sri 
Fufs, Ado. (aier ſt 
fen af ingen Ting) 
much Ade about 1 
(giore fort Bæjen af! 
make much of one, | 
by him, tø cry him 
vorligt Bæfen) Seri 


. (tvunget) AFeetstior 


Pæſen) rude Behavi: 
Mand , fom intet 
giot) a plain Man. 


Peſentlig, effencial, r 


erinfic, (væfenrtlig € 
ved en Ting) che e 
genuine , true oi 
Property of a Thin 


Eſſenit 


væver) Web of Clorh. 
tig Snak) Nonſente 


Væve, to weave ol 


(væve Strømper) to 
Stockings, knit them 
mes. ( væve Tapet 
make, work Tapeftrv 
Brocade) to work 

CI 





) 989 0 Ba 


rorfe, 
Snakeweed, 


alte) to rule 
nincer, bear 
have the 





aing at Plea- 
1, order, hus· 
fteer, dired, 
» rule or ad- 
trarily, dis- 
rown Fancy, 
n Gaas) te 


'emerhing. 

I) to reel, 
108) Reel. 
or Cylinder, 
lindric, hav⸗ 
fa Cylinder, 
(bruges bel 
ute annam⸗ 
ceivad. 


vamler mig) 
aden vamler 
the Meat, it 
itomach. (det 
vet) the Mear= 
ts me, I take 
aring it, my 
les, 
ueamifh» 
g a Sromach 
ady to vomit, 
ueamif hnefs, 
Naufeous= 


our, Shame, 
medi, Disre- 
» Ignominy. 
bad one with 
iragement. 
honour, dis« 
»” dispørage, 
* 











Panærende, dishonourable, 
disgraceful,  , 

Vanærer, a Debafer, Dis- 
parager, 

Vanart, (ond Natur) Dege- 
neracy, Degenerousnefs, 
Malice, Perverfenefs, Baſe- 
nefs, Vitiousneſs. 

Vanarte, to degenerate, grow 
worſe. 

Vanartet, degenerated, grown 
vorſe. 

Vanartig, degenerate. dege- 
nerous, perverfe, vitieus, 
malicious, illnarured, 

Vanarrighed , Degenerons- 
nefs, Perverfenefs, Malici= 
ousnefs, Vitiousnels, 

Vand, Water, (ftilletaaende) 
ftanding, dead Warer, (rine 
Vee) running Warer.C ur, 

6) mineral Waters, 
Menneffé ) Urine, Pifs, 
Beit) high Water, (favt ) 

low Water, (fætte under) to 
put under Water, ;(ade fit. 
to make Warer. (holde fit. 
to retain the Urine, (bære & 

Havet) to carry Coals to 

Newcaitle, (det hide V. bar 

den dybe Grund) the ftill 

Sow drinks all the Draught. 

(det er Band paa hans Mels 

le) ir brings Grift to. his 

Mill, (file 1 rørt Band) te 

firhin troubled or foul Wa 

ter, (til Lands og Vands) by 

Land and Water, (hang 

Tender løbe i Band) his 

Chops water. (ban bær V. 





imod den anden) he isfar be- … , 


hind the orher, is much infe⸗ 
rior to him, much behind 
him, éannot, come up tø him, 

Vand» dag, a Yoke to carry 
Water, 

Vand» Aare, Veins of frech 
Water, a Spring or Source, 
watery. vateriſh. 

Vand⸗ 








Ba ) 990 ( Ba 


Vandartet, agnstic, water”, 
Vandbad, a Wafhingplace. 
Ba:". a Bach, 
Vandvaliam, Wererbalm. 
Vandbeſtriver, a Hydrolegiſt. 
Dandbejfrivel:e Hydi ogra- 
phv. . 
Dandbekten, a Bafon, 
Vaendbie, aa Urcne. 
Vandeleae, vaterdlue, azore. 
Vandbixre, a Bubble. (fade 
to rare Bubbles. (1 Legemet 
the Balder, 
Vandblomſter, Waterlilies er 
Roſes. 
Vandbolge, 3 Wave, . 


Vandbonne, Colocafia, Egyp- 


tian Reans. 
Vandbregne, Waterplantain. 


Vandboble, f. Vandblære. 
VDandbrok, Hydrocdes ”" 
Vanddæmmiig, a Mole, a 


Bank, or Dam to ftem the 
Water. 


Vanddraabe, a Drop ofWater. 
Vandder , squatic Animals, 


Vande, re water, irrigate, to 
(prinkle with Water, (lægge 
i Blod) to water, fteep, ſoak. 
macerate in Water. (vande 
Kied, Fiſt) to disfalt Meat, 
Fifh. (vande Qvæg) cv lead 
Cattle to the Pond, to drive 
ie to the Water. 


Vandel, Life, Way of Living. 
(Handel og Vandel) É 


andel. 


Vanden, Watering. Irrigarion, 
Driving to Water, Disfalc- 
ing. 

Vandeſted, a Wateringplace. 

Vandfad, a Ewer. 

Vandfald, a Cafcade, Cata- 
ract, Waterfall, 

Vandfarve, Water colonrs. 
(male med) to paint with Wa- 
tercotours, paint in Freſco. 


Vaudfarver, sart, 
Vandiiirbeen, Wsrerian 
Vandflod, 2 Flood, mæ 
dation or Deluge ofWwæ 
Dandfagl, 2 W.terfcal, 
Vandgang, a Va 
Trench. Pailage or 
to Carry na Stream of War 
(paa et Gb, Sin, 
filer den Deel ef Gl 
oser Bandet fra der 
Vandet) the Wac-r-Suil 
or Line, (i Gan 
between Wind and W 
in che Qoickwork 
Vandgrav, a Chmd 
Trench. 
Vandgreen, 2 Vreſſa 
Vandgrod, Warerzren. 
Vandand, a Triton, 
Vandgudinde, a Næ 
Xaiade. 
Candbendening, (til 
the Taking in Water, 
Vandbint, the Cogridk 
a Watermill. 
Vandhone, a Plover, Vur 
hen. 
Vandbund, 2 Warerdops I 
Water Spaniel, 
Vandhvirvel, a Wi 
VandbylEe, ſ. Vant 
Vandig, agueons, st 
watery. (Vadfte 108 
Seroſity. 
Vandiling, 3 Showere 


Vanding, Warering. If 
ting. 





i 
Vandfam, 8 Ciftern, ket 


var or Cornfervarat 
Water, 

Vandkande, a Weterpt, 

Vandkar, a Water veſſel. Fr 
tertub. 

Vandkarſe, (Ur) vær 
creſſes. 

Vandkiedel, a Water · C 


dron. 
Var 


v 


t 





Ba 


a Conveyer of 


⸗Bandtering, a 
ce of Water, 
a Spring, Foun- 


ſ. Vandkam. 
r, Chickenpox. 
e, a Waterjugs 


n, the Bafon of 2 


ift , Hydraulies, 
rks. 

ig, hydraulic. 
ner, a Conduitma- 


the Drinking of 
ers. (bruge) to 
e Waters, 

live, converſe with. 
ig, an Aqhedu, 
duit. 


igskonſt, Hydrau- 


Waterlity. 
:p… Waterlentils , 


s. 

deep Løadmark or 
aterline. (Skibst.) 
a Waterflea. 

1 Watercourſe. 

, Waterpoife, 
en, (i Aſtronomi⸗ 
arius. 

ne, Cat trekke Vand 
g Waterengine, 

1, Watermelon. 
» (Urt) wild Pars- 


r, a Conveyer of 
1 Conduitmaker. 


:g 8 Watermill, 

e, (Urt) the hoary 
2 Waternut, Was 
ps. 


) 991] (| BVa 


Vardnympbe , 


Mermaid , 


Nywmph. 

Vandorgel, a Water - Organ, 
a hydraulic Organ, that 
plays by the Motion of 
Water, 

Vandoſe, a Sconper or Scoop. 

Vandpas, Vaterpas, a Level, 
Flumbline. 

Vandpeber, (Urt) Watex- 
pepper, Culrage, Arſeſmart. 

Vandpiil, Waterwillow, an 
Oꝛier. 

Vandpus, Vandpyt, a Pude 

e. 


Vandpompe, a Pump, 
Vaundpoſt, ſ. Vandpompe. 
Vandqvift, a Warerſhoot. 
Vandre, to travel, go a Jour- 
ney. (vandre hid og did) co 
ramble, rove, ' 
Vandrende, a Conduitpipe. 
Vandrer, f. Vandrings⸗ 
mand, 
Vandret, horizonta!, 
Vandriig, irriguous, aboun- 
ding with Water, full of 
Water, . 
Vandring, Wandering, Tra- 
. velling, Migration. 
Vandringsmand, a Wanderer. 
Traveller, Wayfaringman. 
Vandringeftav, 2 Pilgrim's- 
Sr. ff. 


Vandrotte, a Waterrat. 


Vandrør , a Conduitpipe. (i 
Legemet) Ureter. 

Vandſtkovl, ſ. Vandøfer. 

Vandffræf , | Hydrophoby, 
Dread auf Water, an Infanity 
occafioned by the Bite of a 
mad Dog. 

Vandſtud, f. Vandgreene. 

Vandſtye, afraid ef Water. 

Vandſtyl, a Torrent or violent 
Stream, 

Vandflaænge, an Adder or 
Water ſerpent. 

Vand⸗ 








Va ) 992 (| Ve 


Vandſluſe, a Sluice, 
Vandineppe, 2 Seapie. 
Vandfnog, 2 Wirerfnake, 
Vandenød, 2 Danger of. In- 








Vandipand, a Warerpail, 
Vandipring, 2 Fountain, 
Water ipout. (naturligt ) 
Fountain, Spring, Source, 
Vandfprøire, 2 Syringe, (ved 
» Jldebrand) Fire - Engine, 
Vandſtraale, 2 Spout of Wa- 





ter, . 
Vandſtotte, (Oſe) a Water 
Spour, 
Vandtrug, 3 "Watertrough, 
Vandubr, a Warerhonrgiafs. 
Vandvagt, 2 Witerpoife, 
Vandveibred, (Urt) Warer- 
plantain, 
Vandvaage, a Billow, Wave, 
Vane, a Cuſtom, Hahit, Uſage. 
(have) to be wont, tø ure, 
tomme af) tv disufe your⸗ 
felf, change your Cultom, 
(tomme i Bane med) to be 
accultomel or ufed to, 
(holde gen i) to keep one in 
Ure, 
Vanioſter, a Monſter. 
Vanfsr, ciipple, lame, mai- 
med, 
Vang, 2 Meadow, green 
Field, a Commun, 
Vanheld, Misfortune, Hutt, 
Harms Unluck, " Mishap. 
(femme fil) ro have forme ill 
Succefs, meer wich a Rub. 
(Gan gr kommen til) forme 
Misfortune befell him, (for) 
Calamny, 
Vanbelde, co deform. disfigure, 
Vanheldig, f. ulxkkelig. 
Vanbelug, usholy, profane, 
Vanbeillige, to prøfane, pol 
LETS te, 





Vanbelligelfe, Profan: 

” Pøllution. Unclesanc 

Vanbéltigbed , | Unhel 
Profaneneis, 

Vanille, Vanille, 

Vanke bid og did, com 
rove, ramble to ſtroll 
ftrolling abour, (fe 
vanfe Wug) you ml 
Stripes or Blows, (dt 
fer —X jer) (me 
fents are to be expsdtd 
will fall to your Skar, 

Vankelmodig, ch» 
variable, mene 
irreſolute. doubrfal, m 
ing. 

Vankelmodigbed, Chm 
blen:fs, Variablene:s. le 
ftince, Fic l nes. br 
lutenefs, Doubrtfulneå 

Vanken om, Roving, I 
bung, 

Vanfende, (fom ei bare 
vi Sted) ramdb iez teu 
vagrant, 

Vanfundig, iznorant, m 
ing Knowledge, 

Vankundighed, oon 
Want of Kuowlzig, 

Vanlykke, Misfurtunes ” 
luck, f. Vandhbeld. 

Vanmægtig, imporne, m 
fecble, ſtrenxihleſc. 

Vanmægtigbed, Vans 
Tuposence, Weakne:s, I 
blenefs, Want of Strenj 
Infinity, 

Vanrygre, ill Report, I 
credit. 

Vantfabe, to deform, å 
figure, (i Sinyigser) w 
fart your Fe. 

Vanfrabelfe, Deforming I 
formity. 

Vaad· 











. ) 993 € Va 


1 Monfter, & 
ing, 4 de 


ned, disfigur« 
red » ugly, 
Defed, Im- 
den) whole» 
t Blemifh, 
ficult, hard, 
ed) a danger= 
nffeligt Men» 
ticklifh, mo= 
pus, touchy 
lig Fodfel) 2 
gerous Birth, 
ter) hard, 
s (vanftelig 
1) dificule, . 
ed ed) hard- 
Jifficulcy, with 
th much Ado. 


De Difficaltys 
tafinefs, (Dim, 
Impediment, 
aiore Banes 
are noget) to 
2, (fom findes 
lifhnefs, Ex - 
Touchinefs, 
3. (giore unyt⸗ 
t after Knots 





ager, mm 
fcrupulous or 
1 Precifian, 

e ud) to dege 
out of Kind, 
re's Anceftors, 


renerated, de 


1generate, 
Degenerating, 
ien, Growing 
neſte) a Dege- 


lang uifh, faint. 


or languid, pine 
Rre 


away, (vanſm rate af Torl 
— gee with Thirt 

Vanfmægtelfe, Lenguifhing, 
Fainting, Pining away. 1. 

Vanfmægtig, languid, lan" 
guit hing, faint, (vanfmægs 
tig. af Torſt) choaked with 
Thirſt. 

Vanſmag, Diſtaſte, Tnfipiz 
dity, Unfavourinefs, 

Vanſmagende,  diftaftefnl., 
infipid, unfavoury, without, 
Tate, 

Vant, went, accuftomed, 
ufed, innred to, (være vant 
til) to be wont, ufed or 
inured to, to rake the Ply 
vr Habit of ø Thing (det 

er jeg if a tit) it 1s quite 
new to mi it is nog fami= 

to me, is not tnal 

me, (sære vant til et 
Rand) '0 be ſealoned før 2 
Country. 

Vant, (Stibst.) the Shrowds. 
€ Forebramvant ) Forerop= 
Gållane - Shrpwds. (Foree 
ftængevant)  Foretopmaft- 
Shrowds, (Sottevant) the 
Fore-Shrowds, (Storebram · 
vant )  Mairtop - Gali⸗nt⸗ 
'Shrowds. (Storeſten xv) 
Mintopu · e ghe cv (608 

Yevant) Ma'r-Shruwds (Boe 

Éradsvant) Mizzun'op- 

. Shrowds, (Krydøe 

ftængevant) Mizzenropmaft- 

Shrowds, ($rydsvant) Cro; 

gik- Shrowds… (Votungsv. 
Puttocks -Shrowds, 














Vantreven, decay”d, pined. 


grown lean, fallen aways 
Vantrevenbed, a Waftirgs 


Pining. 
Vantrives, te grow lean, td 
fall away. . 
Vantroe, Voentroende) inere= 
dulovs, infidel, 
Vantroe, (Bantrøenhed) In- 
eredulitys Infideliy, 
am 


Ba 9 994 (va 


Vanvære, Inadverteneys 
Heedlefsnels, — Overfight, 
(af) inadvertently. 

Vanvittig, Ctoſſet) foolifh, 
doring, filly, duil, witlefe, 
crackbrained. 

Vanvirtighed, Foolifhnefs, 
Dotage, Siilineſa, Crack⸗ 
brainedneſs. 

Vandire; 
the Fi 
fomerhing. 

"Var, (imperf, af være) I wats 
thou wait, he was, wes 
yeu, they were, 

War, f. Er. (blive vaer) to 
eføy, discover, defery, be 
aware of, to obferve, 

Varattig, permanent, firm, 
—X leady. 

Varagtighed, Firmnefs, 
Conftancy » Steadinefs, 

Varde, (For) a Warch-tower, 
(ved Soen) 2 Lighthoufe, 

Vare, (blive ved) to indure, 
continue, lat, prik, Cfom 
Frugt, Bin) to keep, huld 
out, be lafting or durable, 
(det varer længe) it takes 
up much Time, (det varer 
tffe længe) it is done 100n, 
in a trice. 

Ware, (vare ad) to forewarn 
one of) to give hi: Caution 
of it beforehand, (vare paa) 
to obferve, watch; have an 
Eye upon, (vare fig) to be- 
wåre, take heed ot, to take 
Care, (var eder, at J iffe 

farer) take Care you don't 

fall, (vare fig for) to ba⸗ 
ware nf one, be upon your 

Guard againft him, 


Vare, (Bagt) Guard, (For · 
figtighed) Taution. (Vaa⸗ 
agtning) Attention. Care, 


lisfigure, ſpoil 














or Shape ef 


(tag vare sas, 
figer) mind o1 
what I fay, (tø 
Biendernes Bis 
watch the Enem 
Dare, (Go, fi 
Ware, Goods, 
fes, (fom ei tan | 
Slug or Ware th 
the Shop, 
Varetaarn, a Fa 
v tower or Lightk 
aretegn, 2 Sign 
Varig, durable. AT 
firm, ftanch, | 
ftable, holding 
Varighed, Darsbl 
ingnefs, Sol dy 
Stanchnels, Dun: 
Uty. 
Varlig, cautious, ci 
prudene, Warp, & 
Varlighed, Cautio: 
- fpeétion, Warir 
dence, Confider: 
Varm, warm, ho 
hor Wearher, (4 
fo grow Warm wir 
(fidde varm inden 
be warm, bew:li 
a good Stock of M 
beide fi varm) to! 
With working. (je 
Stue) my Room 
(varmt Bad) & 
Varme, Warwth. 
Varme, vs to va 
warm. to hest, 
to warm again, 
VarmcFurv, 2 Wa 
Varmen, Warming 


Varp, (et) a Wars 
line, (Stibet.). 
Varpanker, 2 Care" 
Varpe, co warp 4 
Varpen, Warping, 





) 993 (Va 


ſer faftened 
inchor, to 


an Admo= 
ve i Retten) 
de) to warns 


(Unelfe ) 


Care! meke 
of che Wayl 
oeret [4 


ft, the Con« 
ombed) k 
to shérifhy 
ve en Gug) 
Tvarte op) 
tſe. 


* 
val 





Thing, (give 
Linen tø bet 


tande)kwen, 
£> Lotiom 
ir. 

a Walhint · 
Taf hing-tubs 
fhing-honfes 
her woman, 
rchers 

hers 
her · maid. 
hing plare. 


Vafentug f. Vaſken. 
KYLE AL sen Flocks, 


øf Silk, 
Daterbord, (Glibét.) Water⸗ T 
ways, ' 


Daterpad, a Plammet, Plumb · 
ine. 
Varerſtout, a Waterbailift. 
Vaterſtag, (Slibst.) Bobſtay. 
Vatter ſot the Dropſy. (i 
vedet) Hydrocephalus, , 
Vatterſottig / hydrtopical , 
dropfical, 
Vatre, to Wåter, wave, te 
diverlify as with Waves. 
Watréty wateted. 
Datering, Waterings 
Dage, f. vaie. 
Webfe, å& Walpy 
Ved, ſ. Brænde, PA 
Bed, bys at, om abont. fod 
Dag vø Wat) by Day and 
Nighe (sed at [le ikt ide) 
on reading» writing, Coed 
Hovt) st Court, Cded decte 
Nenncſt ·) in this Mam, (ved 
vw der Hiudom ) nerthwiths 
Fahding all thefe Riéhess 
ved Maaltidet) at the Meal, 
ved Ecuighed) by Oecafi:n, 
ved min Ære) upon my Ho⸗ 
vour. (ved god Sundhed) 
fn good Health (sed gore ” 
Hanen) in your Win ed 7 
Bang Anton) on his Arr 
val, (ved dette falder mig md) 
by this Occafioh fe vecurs 
to me, or this extites & 
- Thonghr in me, ir makes me 
think, (være bed noget) to 
osſiſt år, be prefenr at, Tved 
1000) abote thotfand, (bli 
be Dcd noyet) to ſtick to. 
Goare ved Benge) to be in 


Warhitand, — "Car h, Srock Chan bar ilte ved 
level . fig (elu)he was bofides himfelf 
Rev 2 cder 


Ea 


Ve ) 996 (| Ve 


Cder er intet ved ham) he is 
good for nothing, he ise 
noughty Man, (ffille cen ved 


fine Øenge) to rob one of 


his Money: le cen ved 
vet) to cal way one's 
Life, (file fig ved noget) 
to part with fomerhing. 
Vedbende, Ivy. (Jordv.) 
Greund - Ivy, ii 
Vedblive, to continue, per« 
fift, perfevere, hold out, 
be conftant or fteadfaft. 
Vedblivelſe,  Continuance » 
Perfeverance, Permaneney. 
Conftancy. 
Vedbliven, 2 Continning, 
Vedblivende, conſtant. per- 
manent, fteadfaft, continu- 
ous, lafting, perfeverings 
perfifting. H 
Vedblivende, f. Vedblivelſe. 
Vedbørlig, due, decent, law- 
ful, (med vedbørlig Ugtelfe) 
with due Efteem, (b. Roes, 
Straf) deferved Praife, Pu- 
nif hment, 


Vedbørligen, duly, decently 
&c. 






Vedbørlighed, Duenefs, Duty, 
Decency,  Befeemingnels, 
Lawfalnefs, Propernefs, 

Vedde, (flaae fil) to lay or hold 
a Wager againft one, to ber 
with him, (jeg vedder fre 
imod een) I lay Ødds, 

Veddelsb, a Race, Running, 
(til Heft) a Horfe - Race, 
(til god) a Foot -Racz, 

Veddelsber, aRacer, Runner, 
one chat runs a Race, 

Veddemaal, a Bet ot Wager, 

Vedder, a Rettor. 

Vede, (Urt at farve blaat 
med) Woad, 

Vedee, (. Daævdre. 


Vederfare, 
—— 
fare) to do by or1 
ten dederfare Ket)r 
Juftice, Cgiøre me 
fom man (elv vilse 
do as you would 

22 (det sederfar 

Comes top 
him eftentimes, 

Veverbæftig, ſolvib 
to pay, wealthy, 
welllined, fubftan 

Vederhæftighed, Abi 
Pay, Opulency. 
nefs, 

Vederlægge, to rex 
requite,  reraliate, 
render like fer lik 
bute, remunerare, 
lægge en Belgien 
requite 2 Benefice, 

Vederlag, 2 Recompe 
tribution, Recaliati 
quital, Repaying, I 
ration, (fil) In or: 
quital. (fem et) by 
Retaliatian, 

Vederpart, an Adver: 
verfe Party, an Of 

Vevdergvæge, to refre 
create, quicken, ( 

Vederqvægelje, Ret 
Refref hment, Qui: 
Refection. Comferi 

Dederqvægelfes Time 
of Refrei hment and 
tion, Leifure, 

Vederqvægende, ra 
refrerhing, quicke: 

Veverqvæget, reltel 
created &ec. 


Veverftyggelig, abo 
dmertable, execru! 
rible,  loathfome 
geftly, frixhiiu. 











Be) 997 (0 Be 


igen , abomina« 

tably. 

igbed, Abomina- 

tation, Gaftlinefs, 

48, Uglineſa. 

tilftaee, 

sy God, 

(Hæbe ved) so 

— or ſtick 3 
vedbænge een 

or ftick (ra falten 

fide wir, be of 


y >» follow ør be - 


ones Party, to 
3, be affedtionate 
Admirer uf one, 
yaurfelÉ to him, 


€, hanging on 
icking or adhering 
ne, inherent, te 
iſcous. clammy, 
red,  Adherence, 
2 Sricking to, a 
of one, a Fandt 
e. 


ér, Vedtaft, 2 
2. 


faften, bind, faften 
X. aftix, fix to, ta 
ye ved) to fow tø, 
0 continue, per- 
filt, hold out, 
,… cantinuing + 
conftant, perm= 
rering, perfifting, 
DB, Continnance, 
ze, Permanenty> 


ftick, eleave or 
> cencern, touch, 
€, concerning, 
aile vedfommens 


om it concerns, 
icerned, 


% 


Vedligebolde, to keg. up» 
hold, fupport, prefe! , 
maintain, bear up, continue, ? 
(BVedligebolde Befiendt gab): 
to entersain, cultivate. che= 
rifh, continue Acquaintani 
(vedligeholde et Huus) 1 
keep 2 Houfe in, Repair. (9. 
fin Værdighed) & fupporte 
maintain your Dignity, 

Vedligeholdelſe, Pret eg 
tion, Supppre» Maint 
nange» Cherifhing, Culti= 
vation, Continuance, 

Wedliggente, adjacent, conti= 
guous, 

Ved Magt, fafe, ſound and 
fate, intire, h feel, hr 
'edrøre, te touch, feel, ha! 

v en finger. (vedrøre md 
faa Ord) to touch flightlys 
mention by the Way. 

VPedrørelfe, Touch, Touching» 
Feeling» dling. (frem 
"Afbandling) a Mention a 
Commemoration. 

Veds, (flage til Vede) to lay 
a Wager, f. vedde, i 
Ved Siden, befide, on tie 
Side, i: 
Pedftaae, to own, confels, 
allow, avow. (ifte vedſtaac) 
to disown, disavow, te 

deny, . 

Vevrægt, a Cuftom, Practice. 
Cen fon) a Bylaw. 

Vedtage, to admit, allow of. 

Vedtagen / allowed of, accu 
ftomed, AN 
ed Tid og Leilighed, in 

ED Eid ah gunbed, 

Vedvare, to indure,&laft» 
continue, perfift, 

Vedvarende, durable, lefting» 
—* —— 

« Petua i fn Me: 

ej ebftinate, s 

Ved 























, — Be" ( 998 1" Ve 


Vedvarenhed, Duration, Con- 

wance, Perpetuity, 

Ven I Wo:  Aflidtions 

s "Mifery Grief, 

Vee, væ! wo or woet (væ 

FJ dan wo tø thee! (ve 
mig!) wo is me, wo's me! 

Vee, («en Barfelgvindes ) 

"" hrows or Pangs in Child» 
birth, (faa) co be feized 
with Throws, 

Ved, v. f. vide, 

Veed, (Brænde) Waod, 
Fuel, 

Veedhug, the Fuelling, 

Veedfaft, a Pile of Wood, 

Veeg, foft, flexible, 

Veeghed, Softnefs, Flexibility. 
Piiancnefs, 

Veeklage, Lamentation» Be= 
meaning, 

Weemodig, grievous, forrow= 
ful, painful, anxinug, 

Veemedigbed Anxiety. Griefz 
Sorrowfuln (8, 

Vegne, f.Ær. (pra mine, bans) 
im my. hs B-haf. upon 
my, his Account, about him. 
becauſe of me øer him, 

Vegre fig, to deny, refufes 

"decline, 

Vegring, Denial, Refafal, a 
Deeining, 

Vegt, f. Vægt, 

Vei, 2 Road. (at gaag 
pan) 2 Path, ( £andevei ) 
Highway. (hvor gaaer Veieũ 

fil foudon) where is the 

"Furn to my Way to Londan, 

(Korévci) 2 Crofsway. (Om⸗ 

vel) a Way about. turning or 

winding Way, (til Staben) 
the Avenues tø the Fawn, 
¶ Gpadferev.i ) a Walk, 

ØSXrumvei) Turnings and 

Windings (UD Cras (ub 











. dotous Artifices, (4 
fmooth, commed 
Carpet Way, 2 diri 
Way. ((undervcis, 

- Way. (paa ben an 
af Been) over 
(paa Fe im 

» way. (gage af) to 
Rand out of the ad 
De af) to remove 
(rydde cen af) to 
one, to cut him c 
paa onde) 106 
Tour ſes. (det Kalt 
thar I (hall take C: 
JF f hall take Order 
(være paa gode)to 
nant or with Ckil 
by the Wayfide, 
Chauffce) 1 Caufe 

Veibred, (Ure) Plir 

Veie, to weigh, poii 
she Balance, torryb 
ør the Weinnt of, 
imod) to counterpoi 
terhãlance. (vere 
ſtrike the Beam. ri 
lance, t0 incline r 
(vere over) f. over 
il) to make good 
(vere i Daanden) : 
weigh with the H: 
veer 8 Pund) it 
Pounds, 

veien, Weighing, 1 

Veierbuus, the Ofkc 
chier We:gher, 

Veiermefter, the chic 
er, Weigh- mafte:, 

Veierpeuge, the W 
ſter s Fees, 


Veierieddel, 2 Ceri 
the Weight, 


Veiet, weighed, poi 


Veigræs, Swinesgral 
grals, 





Be ) 999 | Ve 


tøn, an Overſeer 
epairing of the 


"guide, lead, con- 
Guide, Leader, 


"2 Conduåtrefs, 

a Guidance, Lead 
dustion, Condu&, 
2 Sprveyor of the 


ver, (flart, ſmukt) 
e, fair Weather, 
odt Beir) metaph, 
xavi, to beg Pi 

, uroligt, ondt, 
» ugly, boifterous» 
er, (flaae hen i) 
oughr, make flight 
no Account of, 
aande 
Teatherglafs, Baro 
til Varme eller 
jermømeter,, 

a Weather · cock. 
Veir. id 
northern Glades, 
a Windmill, 
hange of Weather, 
, f Væifenbungs. 
t, Mary's Thiftle, 
Inge-Money, Bri 














. Guide, Guider 


Cvek med det) 
ÆN 

good, (vel ved 
n good. Plight, 
t. Cvel til Fohs) a 
er, (vel den, fom) 
he thet. (vilfe eem 
Th one well, to fe 
befsiend ene, ta 


have Afedion, good Wilk 
or Kindnefs før him, (leve, 
befinde fig vel) to live, dø 
well. (være vel) to be ia 
Heakh. Cilfe være vel) to 
be indispofed, (lene velg 
fornsie fig) to make merrys 
te enjoy youri« jorkaae 
en Zing vel) to be skilled 
in a Thing, han ev ved vii 
men 2.) he is rich ind! 
bur &c. (han fommer vel) 
he is likely to come, per 
hapsme comes, (hvem er det 
vel?) who is ie? (det så 
gaae dig vel) you will prof- 
Per, ir will fare weH with 
Fo (være vel til Mode) ta 
e in Spirits or in good 
Humour, (iffe være vel til 
Sode) to be out of Tunes 
or out off the Hinges, (ope 
fage vel) tø take well ar 
receive in good Part, (be⸗ 
tænte vel) to conåder duly. 
vel befomme dem) much 
gond may it do yout 
Vel, f. Well, Good Emolu- 
ment, Wellfare, Profperity. 
C(berænfe fit evige Vel) ta 
think of your eternal Pre= 
fperity., 
Velædel, noble.) 
Vælærværdig, reverend, 
Velærværdighed, Reverence, 
Velafretret, well - managed. 


Velagtbars refpeded, eſteew· 
ed, 








Velant! wel! done) (vel 
fod det faa være) vil fr 
it fo, 

Velanardnes, well- osdered, 

Velanftaas, to befeem, * 
decent tø become, Ciffe 3), 
to misbecome. 

Velanftændig” decent, be 
feeming, decarous: gracen 
ful, becoming, 


&e ) 1000 ( Fe 


Velauftændigen, beſeemingly. 
d-cently, with goad Graces 
wirh Piopriety. 

Velang ændiahed, Decency, 
Befeemingnels, Decoram· 
good Greve, 

Velantagen, w:l! - beleve7, 

. ow 1 ove, d.nitred, plallv, 

Velartet, well-nannered. well 


bed, 
Velbaaren, highborn, nobly= 
detcer: led, 


Velbefindende » Seundnefs, 
S.tery, 





» gond Pleafare» 

Dewght, ” 

Velhebage, ta p'eafe mighrily. 

Velbebagelig, ple⸗·ſing agræ= 
al 


Veibebagelinbed,  Pleafure, 

gt eeablenefs, 

Velbekiendt, wcil-known, re= 
row ed, celebrated, em- 
nn, 

Velbefomme, te do good, 
€ veld-fomme eder ) much 
good msy it dv you! 

Velbelæft, well - read, 

Velbeliggende, well - ſtuated. 
ha-ing a fir.e Situat.on. 

Velbem⸗eldt, Maid, 

Velbeſtalter, appointed, 

Velbstænfr, duly cunfidered. 
wellpremeditated or perpen · 
fed. 

Velbevaagen, well -affeded, 
faveurable, 

Velbevaagenbed, AffeQinn, 
Favour, Benevolence, Good 
will, 

Velbenævnt. faid, mentioned, 
aforementioned. 

Velbevandret, well · verled, 
well · fkuled. 

Velbyrdia, of a good Extrac= 
tion, well- born, well» de- 
fcended, 


Velbyrdigbev, Honor. 
rc8) your Henour, 

Veldannet, weill-f 
ør formed, 

Veidreven, well-verfed, 
exercifed, 

Velfærd, Wellfare, Fi 

;ood. 

Veltare, to profpers 

Velfornemme, honeft, 

Velforifylde, well-me 

Veltoriøgs, well-expar 
wel! led. 

Velforſynet, well - pr 

for, " 

Velifortient, well-defer 

Velforvaret, well-l 
preferved, 

Velnaae, f. Er. (dd 
mig vel) iv fares w 
me. I protper or th 

Velgaaente, Feliciry. 
fperiry, Happinels. 
Stare, ( Deres) ven"! 
Cieg ønger dem al 
emo T wilh youai 
ginable Happinets, 

Velgelinge, o fucceed 

Velgierning, Benefice, 

”.gaud Deed F.vou: 
Ofhce, Cbeviſe een 
beftow 2" Benefir up 

Velgiøre, to de well, + 
a gond Turn, to 
him, be ferviceable t 

Velgiorende, bensficer 
nign, bvuntifnl, chat 
liberal, gracious, 

Velaisrenhed, Benefi 
Charity. Bounsy. Bov 
nefs, Charitablencis, 
mality. 

Velgiorer, Benefado 
vourer, ChHerit her; 
ftower of Charity, 

Veigisrerſte, a Bene 
BenetaAteſs. 








1001 (| Be 


1 - graunded 


hy, opulent, 
tantial, well 
well-ftock- 


n ufe, treat 
im honeſtly, 


ly, (velhol⸗ 


', demean, 
or deport 


atial, opu- 
I regulated, 


reſſed. 


ny» Melody: 
1, (i Talen) 


d well, have 
Sound, 

armoniaus, 

dious, well 


v. harmoni" 


ome. (være 
he welcome 
byde een vel⸗ 
id one wel- 
him, receive 


ome, 


"fan er vel⸗ 
in of Letters 
an. 


tting. Feaſt- 
dear, age 


porridge. 
l-or fweete 
ed, fragrant, 
tet ſmelling. 
Fragrancy + 
mell, 


Vellyd, ſ. Velklang. 

Vellydende, harmonious, ſo- 
norous. 

Vellydenhed, Euphony. 

Vell yſt, (Fornoielſe) Pleafure, 
Delight. (Geilhed) Luſt. 
Laſciviousneſs. Verery (Ype 
pigbed) Luxury, Lavil hnefs, 
Voluptuousnefs, (feve i) co 
indulge carnal Plcafures, 

Vell vſtig, volnptuous, lufttul, 
fenfual, efteminare, delighred 
with carnal or ſenſual Gra- 
tifications, luxuriant, 

Vellyftigen, voluptuously &c. 

Velisfthug, a Voluptuary, ang 
indulging his Senſes. 

Velmagt, Vizour, Strength, 
(ſiaurli ) Fehéicy, Proſpe- 
rity. (1 mine Velmagtse 
Dage) in the high Day ef 
my Life, 

Velmeent, wellmgane, 

Velopdragen, well - bred, 
welleducated. 

Veloptugtet, well-trained up: 
f. velopdragen. 

Veloverlagt, well -concerted, 

Velsvet, well-cxercifed, fkil- 
led. expert, handy » dexters 
ous. 

Vel ſat, well proportinned, 
(ſom en Zale) elohorte. 

Veltigne, to blefs, (give Lytte 
til ) to blefs, make pro- 
fperous. to proſper, beftow 
Bleffing: upon, 

Velſignelſe, Bleffing, Bleſſed- 
nefs, Benedidticn, (Gud gi⸗ 
ver fin) God crowns it with 
Succefs or profpers it. (læ⸗ 
fe 1 Kirfen) to give People 
Benediction. Ci Naring, 
Handel 26.) Bleffing, Profpe- 
rity, Succefs, (i Marken) 
Fertility. Fecundity, Plenty. 
(Der er!hverken Lokke eller 
Velſignelſe ved ham) he 
never proſpers not de 

el⸗ 





Ve 





Velfigner, bleſſed. bleft, pro⸗ 
Tperous, (velfianct Aar) = 
lenriful, fertile Year, (vel 
lignet Maaltid) much good 


may it dø you! (1 velfignede 
Oniſændigheder) pregnanr, 
(være i veiſtgnede Omfæns 
Bigheder ) to be prexaant 
or with Child, 

Veifinder, well-affeded, well⸗ 
minded, well-inclined, (velse 


findet imod cen) friendly” 


arfectionate, well-wifhing, 

Veljfabt, well - fhaped, 

Velftiffer, qualifed, dexter» 
us, handy, adrøir, 

Velſmagende, fuvoury, deli- 
€ious, 

Velftand, Profperity, Felicity, 
happy State, flourifhing 
State, 

Velſtuderet, lettered. (han er 
en velftuderet Mand) he is 2 
learned Man, a grear Scho= 
lår, is of great Scholarf hip 
ør Learning, 

Velt, f. Vælt. 

veitalende / well-fpoken, elo · 
quent. (veltalende Mand) 
an Orawor, Speaker, Rheror 
rician, 

Veltalende, adv, eloquently. 

Veltalenbed, Eloquence, good 

Langusge,s tine Speech. 

Velt alen bedskonſt / Oratory⸗ 
Rlietorie, 

Velrale, wellfaid, 

Veltiljreds, farisfed, content. 

Velrtilmade, in good Humour, 






joyful, mr 





Veltitpas, in good Plighns 
Uj well om Healsh, 


Veltrofien, well - made, ” 
Velunderretter, well-informed 
ør advired, z 


Vel ved Magt, whole, intire, 
in gued Pligt. 


) 1002 


Vende, to turn, bend, (' 





Ve 









Velviiø, very wife, 
Velvillie, Benevolence, gu! 
Will, Atfedion, Fax 
Velvillig, oiicious, com; 
fane, ubliging. kind, 
Velvilltgen | compliifark, 

kindly, 
Velviligbed, Comphifanz, 
Benevolence, Obligingne, 
Velvoxen, of a good Stuen 
tall, 
Velynde, ro favour, befrin, 
With øne well. 
Velyndende, favonis 
friendly, 
Velynder, a Favoyrer, fi 
tør. Cherifher, Patron, 
Velynderffe, 2 Parret 
vel gnder⸗ favoured, betro 
ed, 
Vemmelig, ſ. væmme!:: 
Ven, 2 Friend, (fortee« 
» Intimare, Bufom-friens tr 
vado. (af nogen "ler ne: 
a Favourer, Lov +, "Beit 
ter) an Acquaintance, 2 
miliar, or ere) t 
Friendf hip between cs, 
gaminel) an old Crony. 4 
Gfinven) a Pageanc ut å 
Friend, (omgaaes fem 
Ben fammen ) to conv« 
familiarly togerker, (Sl; 
mina) a Relarion, Kinsusv 
blive gode Benger 1gic3; » 
make Friends wirh o: 
Cbave cen tu) 
Trienéfhip with 
vour with him, 












alting til fin Fordeci) to 
every Thing te your A 
rage, (vende et Stidd to 
a Ship, bring her 
sbour, (Stagvinde) to ts 
koevende ) to ware Sb.js 
vende en Vogn) ro 10,3 
3 Coach, (ved Bajel me 
der Rbinfremmen fis) & 
Bald 








Be  ) 1003 ( Be 


2Rhine bends, turns Venden, Turning, 
3. (Bladet bar vendt Venving, a Turn, Turning, 
: Tables are rurned, Bending. 
:? is altered, (Vinden Vendt, turned, benr, 
dt fig) the Wind has Venedig, Venice, 
d, verred ur chopped Venedim, venetian. (venedig 
(den bar vendt fig til Sæbe) Venice-ſope. 
r åt has fhitted to the Veneriſt sunereal, . 
ie (v. Seilene) ro fhife VenerissGaav, (Uct) Venus 


ails, (0. en Klædning) comb. 
na Sut. (dreie og ven- Veneris⸗Vravle, (Urt) Navel- 
3 turn and wind. (vane wort. 


Heſt) to wheel a Horſe 
t. (hvor Pal jeg vende 
Øen) which Way fhall 
”n myfelt, (jeg veed ifÉe, 
jeg ſtal vende mig) I 
wv nor whar Shift ta 


Venetianer, a Venetian, 
Veninde, a. Friend, female 
Friend, . 
Venlig, friendly,  amiable, 
lovely, courteous, kind ; 
atffable, ſweet, human, - 
:e, Jam put to my laſt Venligen, fliendly, amiably, 
Tes. (vende for, foreven. kindly. 


Xo pretend. (vende imod) Venligbed , Priendlinefs , 


Be oppoſite co. (vende 
:) to turn abour. (vende 
1, fom Korn) ro fir your 
Brn, (vende om, fom Syn⸗ 
ten) co convert. (vende op 
å ned paa) to turn upſide 
Own or topfy»-turvy, (v. 
Ryggen til een) to turn the 
jack tv one, to forſake him, 
vende ſom en Theckop) to 
urn down a Cup. (vende fig 
ra cen) to turn fram one, 
v. fig mod Fienden) ro face, 
irn Hesd to the Enemy, 
vende t.lbage) 10 return, 
vende ud imod fom et Kam⸗ 
ter fil Gaden) to face. 
pende af ) to avert, turn 
tt. (vende Penge, Tid, Møre 
aa nodet) in beſtow, em- 
loy Money. Time on. (ven. 
e fine Tanker paa noget) 
> bend your Thoughtes on 
omething, 
noeFaabe, (fom vender 


apren efter QVeiret ) a Venſtre, leſt. 


urncoat. 
dehals, Wryneck. 
dekreds, a Tropic, 


Venſtaboſtokre, 


Amiablenefs, Kindneſs, 
Affability, Humanity, Cqur- 
tzousnets, Sweotneſs. 


Venſtab, Friendf hip, Amity, 


Familiarity, Acquaintance. 
(ſtifte Venſfab med een) ta 


knit, contract or ftrikeFriend- 


fhip wirh ene; become fami- 
liar wirh him, (beviis mig 
det Venſtab) pray do me 
that Kindne's or do me chat 
Favour. (af Venſtfab, for 
Benffabs Skuld) tor the 
Sake ofFrisndf hip, becauſe 
of Friendfhip, on tho 
Score of Friendf hip, 


Venffabelig, friendly. ”amic.- 


ble, (venftabeligt Ørev) 2 
Caurtecus Letter, (vens 
beligt Raad) candiò Coun- 
ſel. (venſtabelig Indbodels 
fe) a civu. kind Inviranon, 
a friendly 
Turn, good Turn, a Fa- 
vour. 

€ Faa venſtre 
Haand) on ch2 leit land. 
(han vecd boerken, hvad bør 
te eſſer vegiivg er) he don 

” KNOW 





Be -) 1004 ( 


know a Bee from a Bear's 
Font. (venſtre Side påa et 
Skib) Tarboard. ' 
Vente, (bave i v.) to expect. 
(v. paa eller efter) ca waie 
for, ſtay far one. lock out 
for, expect him. (vente af 
faac) to hop”. for. (vente; 
nelc) to linger, loiter to de- 


lay, lag behind, (lad bam 


fun vente) ler him dance 
Attendance, (jeg venter fun 
efter Poſtens Anfomi) I wait 
but for the Arrival of the 
Mail, (vente, formede) to 
expedt, ſuppoſe. (jeg venter) 
32 chink, I imagine, (vente 
med Gmerte) to long for, 
(naar vente '$ ham) where 
do you look for him, (fun 
venter rig bver Time i Bar⸗ 
feljeng) fhe looks for the 
good Haur every Moment. 
(den, ſom venter efter eens 
Ded, maae gaae barſodet) 
be goes barefocot, that wears 
dead Mens Shoes. (jeg ven⸗ 
ter med Smerte efter Udfal⸗ 
der) ITong mightily for the 
Tstue, 

Vente, Expetation. Expectance 
(være i) to be expected. 


(det har vi endnu i vente) it 


is vet ta be expected. 
Ventelig, probably, likely, 
apparently. 
Ventende, expecting, wait- 


ing. 

Ventil, (i et Orgelverk) a 
Valve. SE 
Ventilere , tø examine, dis« 

cuſs, f. underſoge. 
Venüus, Venus, 
Verbal, verbal, 
Verbum, a Verb. (et virken⸗ 
be, lidende, hverken⸗ og gien⸗ 
ſidigt) a Verb, active, pas- 


five, neuter or reciprocal. 


the World, 


Verden, (Bcle) 


, Univerle, (umarltgeartaud ] 


Be 


CDen gamle) old Fafhio= 
an ce af den gamle) he : 
old-faf hioned. "den anke; 
the orher World, (ſendeita 
anden) to put ene to Dera 
to dispatch one. (hancedt 
bede Mand af Verden) tes 
the beſt Man alive, om cåe 
World or chat broke Brex. 
ør thot wore a Head, 'kø 
e til) to bring fork, x 
ear. (komme til) co cox 
into the World, to be ber, 
(have feet fig om i Ferie: 
tro have feen che Worlic, (ig 
gaaer Det 1 Verden) far: 
World goes, this is & 
Courfe of the World, > 
wags the World, (han kr 
mer fore i Verden) hel 
the World in à Strisg ec 
drives the World befs rex: 
he thrives in the Worl; 


Verdens Darn, 2 Worlds 
a worldly-minded Min, 


Verdens: Xeffrivelje, Cosac- 
graphy. 

Verdens⸗Beſtriver, 2 Cosar 
grapher. 

Verdens⸗ Drug, Lob, ttt 
Ufe, Ufage, Cuftom, Cowi 
of the World, 

VerdenssGiftorie, the Hitarx 
of the World, 

Verdens Viis , the Ufe& 
Practice of che World, 
Verdelig, worldly. (veg 
Fotſængelighed) workily i 
nity. (den verdslige Garn 
Secularity. (verdelia £l&v 
ſtab) Politics, (Den verdelia: 
Ret) the civil Law, (ttr. 
Stift) a4 fecular Bit bopr:< 
(de geiſtlige og verdslige Per 
ter) the Lords fpiritual ar då 
temporal, (geiſtlige og verd⸗⸗ 
lige Indtomſter) the (pirirm! 
and temporal or ſecular Re 

venus. 


- 





Ve 
(at giore F Stift v.) 


arize a Bi ſhopric. 
elig) profane. (jor⸗ 
rreſtrial. (ſyndig) 
» Wicked, 

iis, 2 Philoſopher. 
rer til en) philoſo- 


iisdom, Philofophyæ v 


ibsverft, a Wharf. 
rft) 4 Daockyard. 
ran bygget paa en 
ygge) a Key, 
ſtoppe med) Oakum. 
Vork, Performance, 
t ſmukt) it is a fine 
ance or Works, (Cis 
Berfer) the Works of 
(fætte i) to put in 
In, to execute, bring 
ng about,” to per- 
efe& or affectuate, 
afs. (gaae til 
red) to go to Work 
gane til Verks med 
deal with, ufe one, 
Im, (Vine) Pain, 


en, paralytic- ſick 
Palſy. 


pain, fmart. 


ſt ev, a Workman, 
an, 


g, peevilh, fullen, 
), 2 Workingf hop, 


, an Inftrament, 
dverkstoi) Tools, 
ents. 

erfe, Rhime, Poem. 
belen) a Scripture- 
af en Gang) a Scaff, 
1, (giore) to verfify, 
erſes. 

the Foot ør Meaſure 
bles in Verfes, 


( 


) 1908 TT: Ve 


. Verfemaål , 2 Metre, 


Verſemager, a Verfifier, Maker 
of Verfes, a Poet, 
Verſemagerie, Verſification. 
Verſt, ſ. Værft. 
Vert, ſ. Vært. 
Veſel, Veſen, ſ. 
Væfen. 
Veſpe, a Weſp. 
eſt, a Waiſteoat. 
Veften, Welt, (ſom horet ID) 
weft, decidental, weſtern. 
Veſtenvind, the weft, weſterly 
or weftern Wind, Zephyr. 
Veſterkant, Occident, the 
weftern Point. 
Veſtindianer, a Weftindian, 


— 5 Weſtindies. 
F 


efarer, a Weſtindia- 
Veſtindiſt, weſtindian. 
Ve lig, weft, weſtern, we 
erly. 
Veſtlig, adv. to the Weſt. 
Veſtnordveſt, weft = north- 


well. 


Vephalf:Sfinfe, 2 Weſt⸗ 


alia - Ham, 
Veſtſydveſt, weſt - fourh-weft, 
Veft til Nord, Waſt by 


North. 


Veſt til Sønden, Weſt b 
PAL i st by 


Væfel, 







Veterinair⸗Skole, a veteri- 
narian School. 


Vere, ſ. Være. 


Verel, (Ufverling ) Change, 
(Pengeverel) a Bill of Ex- - 
change, Cen trukken Vexel, en 
Teatte) a Draught or Drafe, 
(Forffrivning) a Bond. (As- 
fignation ) an Asſignment. 
(udſtede en) to utter a Billoy 
Exchange. (træffe, accepte⸗ 
te eia to draw, accept r Bill 
of Exchange, (overſtkikke 

Penge 





3 ). 1007 (. Zi 


voe han veed af 
øfit, der er han 
”hereever he can 
ofit, he needs no 
n ved ci af giore 
ae is indifcreet, 
dt deraf) I got 
icent or Hint 0! 
ae J vide at rette 
that may ferve 
Iaution, (det veed 
im ignorane ofits 
te, hvad jeg kal 
a at a Lofs or at 
ind, (jeg veed nof 
meftiel imellem en 
n Privatmand) I 
learn the Diffe= 
ten a Princeand a 
n. (vide at bare 
fig 1 folde Blod) 
he Command o! 
derſom min Fader 
it vide) if it ceme 
sowledge of my 
ifmy Father come 
t. 
arioſity. 
Curious 
nowing. 
f, Knowledge) 
Cognizance, Ne- 
1 figer det imod ſit 
nde) he knows ber 
(uden mit) with · 
anowledge or Pri= 
bmit) knowingly, 
Knowledge. 
b, Knowledge s 
Erudition (de 
good Literature, 
denfab ale Tina) 
Craft in Dawbing, 
1 peculiar Knacks 
Jraft, required for 
£ duly and well to 
(ban bar den vetre 
vat giote det, ban 
Mene deraf) he has 
Knack, Skill or 


Way to do ie, he knows the 
Advantage or fhorteft Cue 
tø be obferved in bringing 
it about, (fan lever af fin 
Bidenfab) he lives by his 
Wit or npon his Induftry. 

Videnſtabelig, ſcientiſical. 

Videre) ſarthet. farthet. ſur⸗ 
thermore, (fil videre Ordre, 
”til farther Order, (nu videre. 
farther, more, alfo, agains 
moregver, (gaae videre) go 
on, (og faa videre) and foon 
or forth. (bringe det videre 
i og Biten Fab) tø proceed, 
måke a great Proficjency or 
Progrefs ins Science, te be 2 
great Proficient in it. (gane 
videre i en Konft end en an · 
Den) to leave one behind you 
in an Art, to go beyond him, 
furpafs him in it, (tænke vis 
Dere, efter:ænfe) to perpend 
ør ponder a Thing more ex 
actiy. (fee videre i en Ting) 
tø pry into a Matrer farther. 
Ctale videre om en 209), w 
purſue a Thing further, (tale 
Bidere medeen) to ſpeak vith 
one another Time, (gribe 
videre om fig) to prevails 
fpread further, (gaae videre 
i fit Arbeide) co ger forward 
in your Work, 

Viderlig, disguftful, nauſeous. 
ſ. modbydelig. 

Viderlighed, a Disguft, Dis 
guftfulnefs » Naufeousnefs, 
Å verfion, (naturlig) Antipas 
thy. 

Videtværdig, erdſa. adverfes 
contrary, unfortunate, €a- 
lamitons, aſictive. 

Viderværdighed, Crofz, & 
Crofsbite, Misfortunes Åd- 
verfity, Aflidion, Calathicy, + 

vidie, Withy, Ozier, Wicker, 
af) mad: of Wickers, 

Vide · 














4 


"Didløshed, Seupiditys Dul…, 


Vldimere, to atteſt the intire 


Agreeing of the Copy with 
the Original, (vidiweret 
Copie) s Copy as d in 
Law as the Original itfelf, 
or a Copy affiriaed. 

Vidlsas, wirlefs, ſtupid, dol- 
tilh, dull, foolifh. 


neſs, ſ. Dumbed. 
Vidne, a Wienels, Evidence; 
Deponent. (undextiobt) + 


Pillory-knighte. s Knight of 
i 


the Poſt, a falfe hired Wit- 
nels. (tage Vidaer i ) to 
fwesr che Witneſſes. ms 
fillc) to produce Witneſſes. 
(Øde fil) te take to Wir 
nefs. Coienſonlig) sn Eye- 
wirnefs, (et horende) an Kar- 
wirnels, (fpørge eller afhore) 
to interrogste, hear or ex- 
amine Witneſſes. (file imod 
hinanden) :o confront Wic- 
nelles. (være til ) to be 
Wirnefs to ſomething. 

Vidne, (aflægge VPidnesbyrd) 
to witnels, teſtify, depoſe, 
bear Record, bear Witneſs, 

ive Evidence as a Witneſs. 

Ébenibne) to teftify, proteſt. 
vidne imod een for Retten) 
co appear as Witnefs againtt 
on?, give Evidence againſt 
him. 

Vidneforbøér ; Interrogation 
or Examining of Wieneſſes. 

Vidnesførelfe, a Calling to 
Witneſs. 

Vidners Udſigende, the De- 
poſition of 2 Witnefs, 

Vidnesbyrd , a Teftimony, 
Wicnefs or Evidence, (han 
bar godt Vidnesbyrd af alle) 
he 1s a Mun of good Report 
and Repure. (han giver bens 
de et godt Pidnesbyrd) he 
reports well of |her. (hun 
gav fin Svpoger et flet) Me 





Vi )Vrdos (8 


reported ill of hy 
in Law. (det fa 
ham Bidncsberd oe 
I can report, w 
fify, aver, tt 
of cher I can 
Record or Wire: 
tigt) a Teftimeni 
care or Arteftatie 
muny given ås 
Law. (men fnk 
fforien) it is ;up: 
the Records of 1 
fe, yon find it: 
Hiftery. 


Vidrig, contrary. 
Vidſtab 
Wide, 


K. Vide 
rum meligt 
Clangt borte) far: 
Dittance, (vidt ft 
far at a grear Dik 
Way. (vidt og kr 
Wide, (ligge vidt 
den) to be fardi 
me vidt i at lære 
great Progrefs, & 
Learning, (Arbe 
met vidt) che W 
ward or advant 
kommet faa v:dt) 
that Pais, Matt: 
te that Paſs. (br 
v.) to carry it 
faa vidt) as far 2 
i en Bog) sl 
Middle of the Bo 
didt) to sdvante,: 


Vidtbekiendt, far 
Vidtberomt, musk, 


much celebrated 


Vidtfraliggende, 


great Daftarce. f 


Vidtfraliggenhed/ 


neſs. 


Vidrtloftig, (rire 


Capacious, (pacior! 
HAD, vaft, (lå 
inanden) fcamere! 
ling. (es "sf SAL 


i ) 1oog (| i 


gt fra hinans 
ing Town, (9. 
itory Lawluir, 
16) a copious 
loftig fom en 
ix, 'tedions, 
diffafed, long- 


lixly. latgely. 
e vidtloſtigen 
enlarge upon 


(Rum melig · 
fs, Spacious- 
usnefs, (ftør) 
nm Tale) Pro- 
nefs, Copinus- 
dednefs, (Om · 
lit of Words. 
oles ( Compli⸗ 
pous Words, 
Eris) uncer- 


digy, Miracle, 
Gfabning) + 
»t) : Mockery, 


sk. 

tr hallow, to 
idvie. (copu⸗ 
y» to join in 


olywarer - pot, 
1 Holywater- 


ation, Marry= 
pin Wedloe! 
enna-carriage, 
rwater, 

frille med) to 
(ffaae ud) to 


"(vifte fig) to 
urlelf wirh a 
ed Hatten) to 


t. 
ng) Wafting, 
ay or Place to, 
fra mig Ga. 
: Saran, (ban 


Zodbred) h 
8 gg 


won't lofe Ground, (bas 
maatte endelig dige for fn 
Biende) he was ar lyft forced 
to fubmit, furrender or give 


his Adverfary rhe- better, . 


Calle Kina maae vssfor bes 
væbnet Haand) all Things 
veld to che Force ofArms, 
is viger fra det fon Gpergés 
maalet er om) you fwerve, 
ftarr or go, from the Question 
or che Ma:ter in Hard. Geg 
fal ei vige fra eder) I (hall 
not go From you, I fhall 
not forfake, leave, quit or 
abandon you. (vige fil Gis 
Den) to turn afide or decline 
jd-. (Dige tilbage) i0 draw 

» hang an Arte, 

Vigen, Vigning, a Giving 

— Yzelding. 

Vigende, yidlding» giving 
Wiy. 

Vigtig, important, weightys 
material, of Weight, Confe- 
guence, Importance ov Me- 
ment, confiderable, (vigtig 
Sine) an imporrant Air, 
(give fij em viarig Anſeelſe) 
to pr:tend Gravity. ro make 
n Shew of Gravity. (give fig 

igtig Mme) to give 

yourfelf an important Åir, 

Vigrigen, importantly. 

Vigrighed, Weightinefs, Im 
porcence, Confequence, 

Viid, (rummelig) large, pa 
cions, capacivus, (i Dens 
feende til Rum for golf eee 
King) capacious, (meget de) 
valt, (fom Klæder) wide, 

Viig, Ciord) a Cove, 

Viin, Wine, (fom itke endna 
er gaaet i Arbeide) Stam. 
Crod) Claret, red Wine, 
TEbampagne»viim) Cham- 
Piign, € Rbinff ) Rhemfh 
Wine, Hack (gammel 
Nbing) old Hock, (a: umes 

$ 4 dene 























K i 





wine, (ffærf) 
wW 


Wine: 
Tafte, (dove! 
all Wine, 
mit Doved) & 
into my Heac 
over 2 Glaf 
your Cups. 
i Panden, 
Sanden) w 
Wir is out 
datbe Reaf 
of one Ear 
Viinædifen! 
Vinastig, ) 
Vuinavi, the 
Vinbærmet, 
vnabierg· 
Vitnbiermg 
Viinblad, 
Vineleaf. 
Viindranfer 
vuadroſſel 
Wheat · e⸗ 
vundrue⸗ 
pænder 9 
a Tavern 
vundruekl 
Grapes. 
Miinfad, 2 





Vi  ) 1011(Vi 


vildbane, Ground, where 


Reensfalt, Salt of Tartar. 
teenig, tartareous. 
tor, 2 Vine. 
:apning, Selling Wine 
Retails 
rapper, a Vintner, 
, Wire, 
» (Maade, Middel) ⸗ 
de, Manner, Method, 
iys Race, Courfe, Fafhion, 
denne, ſaadan en Viis) 
is, fuch a 
BK Rate, in il 
ma ingen) in no Wife in 
Manner, (beholde fin 
Ble) to go in your old 
'e (et dands) Ufage, 
ion, Mode, Cuftom or 
ir fe, (fædvanlig) ufually,» 
r the ulual Manner. (fig 
— allegorically… by 
je, by Way of Allegory 
Såmilitude, 
Cforfandig) wife, fages 
dent, judicious, difcreet, 
vy. 
a Veich. 
» to wrap, (ville i bia⸗ 
en) to fold”or clofe in, 
Sammen) to wrap, roll 
tat, roll togerher, (vikle 
æptage) to unfold, un- 
PP: unfwaddle, (vikle 
rrene) to put Hair upon 
es for to curl them, 


Ciffe tam) wild, favage, 











ig, (grum, fom Dyr) 


a, favage, fierce, (ogs 
om Menneſter) barba- 
m, fierce, bloody, ernel, 
en Kultur, fom et Mens 
e)uncultivated, unlearn- 
unpolif hed, (fom Jord) 
arren, uncilled, un- 
m»ured, (overgiven) faucy, 





Tooting of Deer appears; 
the Walk or Haunt of a 
Deer; Chafe, Place · ppoine· 
ed for Hunting; a Territory 
or Foreft, in which,Hunt- 
ing is permitted, 

Vildbaffe, f. Vildfviin, 

Vilde, f. forvilde, 

Wildelfe, Abfence of Mindy 
Distraction. 

Vilderede, Error. hd 

Vildfare, (gaae vild) to go 
aftray, mifs yonr Way. Chair 
le) toerr, be ovt or wrong» 
be under a Mistake, 

Vildfarelſe, an Errot, Mistake. 
Erring, Aberration, (af) 
by Mistake, iimprudenly, 

Vtidfærende, erring, mistaken, 
deluded. . 

vildhed, Wildnefs, Savage · 
nefs, (Grumbed) Fierce- 
nefs, Barbsrity, Cruelty. ci 
Gælder) Uncaltivarednels, 
Unlearnednefs. (fom Jors 
dens) Barrennefs, Waftenems, 
(Overgivenhed) Peralancy» 
Wantonnefs, ſaucineſs. 

Vildmand, a Savage. 

Vildnis, a Defert, Wildernefs, 
loneſome Place, 

vildſtab, f. vildhed. 

Vildfom, perplexed, incricete, 

vildſomhed, Perplexity » In- 
tricacy, 

Vildfviin, a Wild-boar, (fis 
Lavet) Brawn, 

Vildfviins $uggetænder, 
Wild-boar's- Tuiks, " 
vildſviins⸗Jagt, Wild-boar: 

Chale. 

Vildt, Game, Veniſon. 

Vilde, adv. wildly, favagely, 
fiercely, (gade vildt) to 
lofe your Way, 

82 Vildes 








ulk 








Vi ) 1012 € Si 


Vildebrad, Venifon, 
Vilders Leie, che Layer, Walk 
or Haunt of a Deer; ad 
Dildtete Spor, the Sloe, View 
- or Print of. a Deer's 'Foet, 
Vildebendler, a Poulterer, 
Vilkaar, Condi:ion, Clauſe. 
Provifo, Terms, (md) con- 


ditionally. (Gtano) Condi- 


tion. Quality, (et dobbelt) 
an Alternative, (han er i 
ſece) he is in very different 


Circumitances. (jeg Eal fane 


ham tilat antage de Viſtaat 
jeg vil foreſkrive ham) I 
Fhall make him come to m 
Terms. (med Pilkaar, at 
with Provifo that; upon 
Condition pha ” b 

Vilfaarlig, free. arbitrary. 
Cſom berder paa Bilfaar) 
conditional. 

Vilkzarligen, fresly, arbitra- 
tily, coadition-liy. 

Ville, to will, be willing. (v. 
zierne) to love. want, defire, 
Ce vil gdierne tale ned ham) 
I want to ſpeak with him, 
(derſom ban vil) if he will 
or if he pleaſe. (jeg vilde 
ønfe Gan var givt) would 
thac he were married. (je 
vilde gierne, at det fede 
would or I wilh it may 
come to pals, or I could 
wifh it mighr come to pafs. 
(jeg vilde gierne) I would 
fan, (jeg vif der) I will, I 
content, agree to it. (ban 
vilde gierne i Daae vaa fin 
Kan. erat) he would farm 
have a Kout with, or he had 
a Mind to fight with his 
Comrade. (ieg traf paa dem, 
da de vilde faaet) 1 lieunen 
them, when they were about 
to fight. (ban veed ei hvad 
ban vil have) he doesn'c 
now his own Mind. (jeg 
maerker uof, bvor J vil ben) 


Aa 


— 


bereriv inde 
sim sr. (jeg d 
had rother. (ls 


hvad ben vi) 


"his Swing. (gif 
dil) ule your o1 
bil formaae be: 
f hall will biæt 
mas Stil ; sd 
Raad) to his 
Ways are ne 
Cdet pil regne) ; 
rein. (5ve der I 
dit) wlofoever 
(faa bort men 
Race, ville cen 
one well, to | 
(ville sære, ad 
td pretend to b 
fige) I was goin 
Pil intet fge) 
hothing. (bvad 
whac w H he be 
det ſige) what is 
of it. (jeg vil de 
er faa) may ldi 
fo. (det vil et | 
I can". be perũ 
lieve it, (det: 
Hove net) he wil! 
it, he can hardiy 
i, (ban vil g 
med ham) ha wa 
him, or ingag 


Willie, Wilte. NT 


(Det er vor) iris 
Pleaſure (el 


Vellie fager jeg 


by his gaad W 
fcarce ger eny T! 
noget med) co de 
purpofely, wie 
ned F advifedly. 
fign. Cimod ſic) 
Will, azamſt eb 
willingly, involset 
pugnantly. 

Viſſie) Vil 


Eare. (give fedt 


Confent or arå f. 


Bi .) 1073 ( Bi 


ablige, pleaſure 
e, comply wi 
tulfill his Will, 
akker det halve 
tlie Will is ready, 
re light. (giøre 
rbey God”s Com- 
…… (fidfte Tefta · 
Wili, Teftamenr, 
» fom feer mundts 
parole, (af frie) 
sly, (Bave fin 
se your own Ma= 
your own Will, 
ng, inclined to, 
foielig) comply- 
uious, complai- 





Ting) to conſent 
sly wirh, to allow 
idefcend or yield 
» to approve of, 
lingly &c, . 

llingnefs,Prompe 
lyingnefs, Obfe- 
» Complaifance, 
andant ; Pennon; 


n 2 gadding. 

ind, (de fire Ho⸗ 
he four principal 
Winds, (Vinden 
) the Wind veers 
ps about, (Lands 
» thit blows from 


(Soevind) Sea- 


Sagftaasvind ) = 
nd, (feile dit bi 
to fail near the 
»evind) Sidewind, 
Wind from abaft, 
the Wind from a 
fe op i) to po to 
vard, ( Vnden 
ſtrat) the Wind 
112 forward, (B. 
veWind veers off, 
) Wåid npan the 
1) larg… ur Quar⸗ 
(Erald) a fcene 


Wind, (ſeile ſtary bi de vind) 
fo fail as near as posfible, 
(bold ditt bi devind) Done 
fall off. (feile fit 0) to go 
right in the Wind's Eye, 
(hvad er) which Way does the 
Wind fie? Modvind) con- 
trary Wind, (fadis Wind, 
reigningWind, (Paffatvinde; 
Trade-winds, (Kaftev:nd) * 
Puff of Wind, a fudden Guft 
or Flawof Wind, (enStorm⸗· 
vind)a bluftering, boifterous 
Wind, (man funde ikke mærs 
ke en Vind) it was great Calm, 
Caunttig) fair, favourable 
Win, (et GÉib, ſom ligger 
for Modvind) a wind-bound 
Ship, (Vinder gaaer) the 
Wind blows. (fane af noget) 
to have (ommerhing in the 
Wind, get a Hinc of it, to 
fcent it out, (iiRaven) Wind, 
Flatuofity, Ventofity. £bag 
til)an Efcape, a Part, a Win⸗ 
backward. (lade gaae en) 
to break aWind backward, to. 
farty to fizzle, (Pralerie) 
Bragging,Boafting, bragging 
Words, — Rhodomontado, 
CE) Lie, Fih, Flam, Shem, 
ban vender fig efter alle) he 
isa very Wea'her-cock, tarns 
to every Wind, is fickle, i 
conftant, (gøre) to va 














boaft, crack. (lægge paa)” 
to apply yeurfelf, to addi: 
yonrfelf to, to ftrive, enden : 
Your to compafs & Thing, ; 
(Træfvind) Draw- wind. 
Vindaaben,” quite open, 
Vindæg, & Wind-egg, an 
Addleegg. 
Vinsbøle, a fudden Guft of 
Wind. a Putf of Wind, 
Vinnbødfe, & Wind - Gun, 
Vindbrof, 2 Burftenefs cauſed 
hy Flatuoficy, a, windy Rup- 
tures 
Vinddrivende, carminative. 
Vinde, 








Vi 


Vinde, 2 Polly, Windlafs, 
Winch, 
Vinde, (firt) Bindweed, Rope- 


weel 
Vinde, (hiſſe op med en Viade) 
to wind, hoift up by a Pul Y: 
(vinde Anferet op) to weigh, 
wind up or heave your An= 
chor, (vinde paa et Noole) 
to wind into a Bottom, (vins 
de, ſnoe) to twift, tviri. 
Vinde,(cvervinde) to vanquiſh. 
fubdue, conquer, overcome, 
maſter. (fortiene) to gain, 
acquire, win, earn, (fan 
har bunden meget derved) he 
made greatGain or Profit,has 
prafitred much by it, has 
turned it ro good Account, 
Chan har vunden Skilling 
paa Siming) he has gained 
Penny by Penny. (hvad bar 
jan vundet derved) what has 
je gor by ir? (hun af dem 
vandt) whe got the better of 
them ? (vinde meget i Handel) 
to make great Gains. (vinde 
fracen i Kortſoil) tv beat one 
ør Cards, (vinde eens Gunſt) 
to win vne's Favour. (vinde 
cené Kiærlighed) to win one's 
Love, (jeg har vundet Spil ⸗ 
ket) I have won the Ser or 
Game. (det man vinder 
Winnings, (vinde Pr:fen 
to beer away, carry or win 
the Price, Tvind et 6:ag) 
tø gain 9 Battle, win the 
Day or Battle, (vinde Xib) 
togain the Advantage of Ti- 
me, (vinde til, naae et Gted) 
to gain a Place. (pinde Dom⸗ 
meren) to bribe, tipthe Hand 
of the Judge, practife åpon 
him, (vinde paa fin Side) to 
gain une over co his Party» 
win or perfuade him to your 
Party, Coiude Spillet) to win 
Or carry the Game, (vinde 
hele Gadlagen) to fweep 











) . 1014 ( 


i 


Stakes. (vinde en 
carry yourCaufe, h 
ment on your Si 
caft your Adverfar 
Gecier) to gain the 
carry the Day, 
Bell, get the bette: 
Bar vunben Soil) l 
oard. Clufte) to bl 
de) ca heave, ( 
Gangfpiller) to hes 
Capitern, (2. Sfibe 
to heave a Hexd, (: 
agter -ud) to heav 
(ðd. Ankertouget flift; 
taughe. Cvd. fn 
flas diis) to hesve 
Vindebom, 2 Rollor 
Vindelbore, 2-Wiml 
Vindeltrappe, a Ceci 
Winding - flairs, 
Vindelpillen, (fem 
gader om paa) ck: 
Vindepind, 12 
Vinder, av 
Vindetyge, I 
of Lucre , 
Thirft after ir, 
Vindiang, 2 Vent-t 
Vindbund, 4 Gre 
Ficer - dug, N 
VvindBvirvel, a Whi 
Winvig, windy, (fom 
fager Vinde i Mare 
dy; fAatulene, ser 
Menneſte) a frothy 
Vinding; Gain, Prof 
cre» | Winning, I 
Acquilt, Purchaie, € 
Advantage, (reen) cle 


Vindeklap, Sucker, 
Vindmager, a frothy. 
pretending, — (wa 
Fellow, & Braggad 
Vindmagerie, Olten 
Bragging ; Vauncing 
Vindmølle, a Wind-t 
Vindovn, a — 


















Vi ) 1015 (| Bi 


fquint-eyed, (være 
) to —æ 
ir Cye, 

2, Windflower. 

a Grape. 

aiſe, a Bunch or 
of Grape, 

wry> warped. (bli⸗ 
iſt, warp. 

g, diligent, aſſidu- 
uſtrious, ſtudious, 
laborious. 

gen, induftrioufly, 


ghed, Diligence, 
Sedulity, Labori- 


ympany. 
ſ. Vindhund. 

a Calm. 

(paa Compaſſet) 
on the Compafs, 
a Blaft or Puff of 
iuſt of Wind. 
to dry fomerhing 


ir, 
indow. (Kirke Vin⸗ 
eat Glaſs-vindow. 
Came. 

din, Pa Window- 


las, Glazing, er 
laſs. 
e og Krog, Sna- 


Window- Hole, 
Mm, a Window- 


t, a Windew-Poft, 
zmme, a Window- 


ide, a Glaſs-Pane. 
Pud, 2 Window- 
C til en Kahyt) 
ar 


ing, Pinion, (Mol⸗ 
the Sail-Beam df a 
,— (hænge med 
) to be creftfallen, 
zngerne paa een) 


to clip, one's Wings, to 
diminiſh his Power, , 

Vingebeen, the Join: ef « 
Wing. (fætte een ved Vin⸗ 
gedcenet) co lay one by the 
Heels, 

Vink, (med Øinene) 2 Wink, 
Twinkle, (Vink med Daans 
den) a Beck, (give et Bind) - 
te give or tip one the Wink, 
(med et Vink fan jeg regie⸗ 
re hende) She isat my Beck, 
I keep her at my Beck, 

Vinke, (med Haanden) to bec- 
kon, make Sign with the 

… Hand. (vinke med Hovedet, 
niffe) to nod. 

Vinkel, an Angle, (Vraae) 2 
Corner, Nook. S 

Vinkelhage, a Carpenter's 
Bevil or Square, (hos B 
tryffere) a Compohng Stick. 

Vinkelmaal, Square-meafure. 

Vinkelpræſt, a fanatic Prea- 
cher, an Holder-forth. 

Vinkelret, redanguler, . . 

Vinkelſtriver, a Pettifogger. 

Vinter, a Beckoning; Wink- 
ing; Nodding. ' 


Vinter, Winter, (om Vinte⸗ 


ren) in Winter-Time; dur- 
ing the Winter - Seafon, 
Vinter⸗Wble, Winter - Apple., 
Vinter s Dyg, Big. 
Vinterbrænde, Provifion ef 
… Firewood' for Winter, 
Vinterdag, a Winter - day, 
Vinterdragt, Wincer - dreſs. 
Winter - Wear. 
Vinterfrugt, Winter » fruie, 
Vincergrøn, (Urt) Winrzer- 
"Green, i 
Vinterklæder, a Winter-(uit, 
Wirmer - clorhes. 
vinterkorn, ſ. Vinterbyg. 
Vinterkulde, the Froſt. 
Vinterleie, Wintering. 
Vinterlig, winterly, winteriſh. 
(det ſeer vinterlig ud) it has 
a winterly Apparance. 
Vinter⸗ 





Bi 


Vnterluft, Winter - Air, 

Vinterpær?:, W ner - Pear. 

Vinterqvarreer, Winter- 
Quarters. 

Vinter» Xi 
fore Winter. 

Vinterfæd ; Corn fown be- 
føre Winter, 

Vinterſtue, a Winrer- Ronm. 

Vintertid, Winter - Time, 
Winrer - Seafon, 

Vintervei, (f. Er. vife cen 
Binterveien) ro turn ene 
out of Doors. 

Viwrerveir, Winter-Weather, 

Vintre, to winter in a Place, 
f. Overvintre. 

Vielblaae, violer, 

Violblomſt/ a Violet, 

Viclet, violer, 

Violin, f. Fiolin. 

Vioifafr, Violec- jelly. 

Vippe, (Maffine at føfte nos 
get op mcd) a Swipe, 

Vippe, (Ar) an Ear of Corn, 

VWippe, v. to toſs up. (vippe 
Bid og did) to (wing ro and 
fro, 

Vippegallie, Gibber. 

Vippeftiert, Cen Fugl) 2 
Wagtail, 

Vipe, —E )) Slapdafh. (dips 
Der gif han floiten) Slap- 
dafh there he elcaped, 

Viraf, Frar kircerife, 

Virfe, to work. aperste; act. 
(væve) to weave, (vp. med 

jigurer i) to —* flower, 





Rye fown be- 


». fom Atlaf') to make f2- 
tin- ike, (v. fom Damaf?) 
to damaik, (vr. ſom Lænes 
dom) to work. operate. (». 
have Jndandelfe pag) te in- 
fluence, affed, (d. handle, 
have fore) to att, to be oc- 
cupied, be doing. he abone 
fomerking. (hvad ſom v:rfer 
flærft) overarive, eficac-ous, 
eftedtual, (virte Fapeter, 
Boand ic. to works tabri- 





) 1016 ( 







Bi 





cate anufadure or went 
Tapeftry, Ribbars cee. (im 
ifte virker) ireded 
without EXeA, (t. utur 
to work, el! 

Virfedvatis, så 

* Adivi 

Virkelig, atual, real; in [f 
fedt, ctfedtual, effeded, 
Cvirfelig Gebeimerand 4 
en Zoriie ) aAually Prip 
Counfellor to 4 Prin: 

Virfeligen, atually, re". 

VirEelighed, Rea: 
iftence, the 1 2 
Marter, (bringe fil nx 
realize, adm 

Virfende, working, opere. 
efeding, efticacious, ser 
tive, 

VirFning, 3 38 
ration, 

Vir kſom; e at | 
ftirring. buty, laherioe 
duftrious, ſeduloos. 

Ctraitia) vori… 
— ——— 


Vir kſo ben, ¶ Gef ait eha 
Athivirys Induftriop: 
Sedulity, (Birfaiog, 
Eficacy, 
Vis, cerraii 
doubred, infalli 
fet, fixed, ſettled. 
Man») 2 certai i 
vis Ben) a true, ans 
Trie:d, ” (han rar if 
paa om det var faa de, 
he was not fie, mu 
it was få ar nn, (iffe ai 
noget viſt for fig) tv iv 7 
a løoi or unfetrled Cor'= 
tion. (jeg er vis paa) 1;> 
certain, I am connét' 
(tage det uviffe for ber & 
10 leave Cerrainty and fi 
ra Chance, (være vie 
paa) tu be affu-ed ofit, 
Bolig) 2 certain Ale 
(ges 














zi) 1017 (| 2i 


1) furefoored, 

zategorical An- 
Dis paa Fodder · 

I furely, 

dom, Sagenefs, 
Liv) Prudence, 
(derdslis V.) 


Bos, The 





torfe) to prove, 
ar, (ten nogene 
o fend, dire& 
ere, (ſende -i et 
fend one on an 
n ». mig til et 
u6) herefers me 
in Plautus, (fin 
ten) to exercife 
1 upon one, (fin 
0 display your 
tø produce, (8. 
o fhew one the 
hin ont of it. 
re en Mand, v. 
»d) to prove & 
yourfelf, your 
ewyuurfelf con- 
ke your Valour 
yourfelf. G. em 
fend ene on a 
rrand, ( v. mit 
3 flal giore 3) 
»inftrudt, rese! 
do ir, (vife cen 
ien Didenſtab) 
ve in Learning, 
Tut viſe at pan 
he loves to ma= 
of his Riches, 
puft) ir is a fine 
fan iffe giere 
blive det viiſt) 
da it wirhone 
(Man vil vife 
aCnurfe vin be 
hr. (man vil 
det) They bill 


make you de it, (det vil 
». fig ined Tiden ) ir wiliep- 
pear in Time ov Time wilf 
fhew, teach it. (fig god: uds 
vottes) to pretend fai.. 
tblant golfet) to appear in 
public, (BVerem) to Icad the 
Way. (Sagen blev vii til 
Cuerrerten) the Caufe was 
remitted to che upper Court 
of Judicature, (viie cen af) 
to repulfe, turn one away, 
(vaa Døren) to fend one 
packing. (ban vil ifte lade 
fig vife bort) he will not be 


ne 
Vit 








Y- 
Song, (Gude · Viſe) a 
Ballad, (ban fynger altid 
den gamle Viſe) He harps 
always upon che fame String. 
( aandelig ) Anthem, 
(Goørue) 2 Dirt: 

Difebog, a Colleétion of Son», 

Vifelig, viſeligen, wilelys 
prudencly, n 

Viferzager, a Ballad - Maker, 

viſer, (paa et Ubt, en Soel⸗ 
ftive) a Hand. (Y. for Bis 
erne) the Morher- bee, the 
Queen, . 

Visbed, Certainty. Surene ſo 
Adurance, Infalliblenefg 
Inconteftablenefs, 

Vifite, a Viũt. (aflægge Bifi:) 
to måke or pay a Vifit, g0 
to fée-one, 

Vifirere, (Foll, God) ro 
fearch Penple, Goods, (Glor 
fer, Kirker) ta viſit Schools, 
Churches, 

Vifiterer, +. 

om - officer, 

Vifiterigg, Searching, 

Vig, 2 fr, Nb Brufh, 

aulkin, (en il we) a 
Wilp of Hsy. e dee) 
vidſte tø wipe, whiik, rub, 

(vidffe Hænderne) to wipe, 
dry the Hands, (2. noget 
ovec) to rub, over. 














Searcher, Cu 








Vi ) 1018 (Vo 


vipſteriud, Rubber, wiping 

Clonr. 

Viffning, Wiping, Whifking, 
Rubbing. 

Vifmue, Bifmutb, 
Viøne, to fade, wither, flag ; 
dry up, droop, decay, 
Visning, Fading Withering. 

Drooping, 
Visner, faded Sc. 
. Viffelig, certainly, farely. as- 
furedly, truly, infalhbly, 
jer viffelig) Te for ſooth. 
viſſen, faded , vithered, 
fiaggy, dry, arid. 
Viffenfed, Wirherednefs, Dry= 
nefs, Arid 
Vift, furely, certainly, afured- 
ly. truly, infallibly, un= 
doubredly, 
Vitriol, Vitriol. 
Vitriol Seiſt, vitriolie Spirit. 
Vitterlig, public, known, ma⸗ 
niteft, noxotious, evident. 
Cgtøre vitterlig) en publifh, 
promulgare, proclaim, (quot 
alle hermed vitterlig) know 
all Men by che Preicnts. (v. 
befiendt) publicly known. 
Vitterligen, publicly, mani- 
feftly; knowingly. 
VWitterlighed, Knowledge, 
Evidence, (fil V. bar jeg 
underffrevet dette) In Wit 
nefs heresf I have fet my 
Hand to theſe Prefenes. 
Vittig, witty, ingeni us, judi- 
cious, acure, prudenr, 
Vistigen, wittily, ingeniously, 








—* 

Vittighed, Wittinels. Ingenui- 
Y: Sagacity, Prudence, Ja- 

iciousnefs. 

Vivaf, (Kongen leve!) God 
fave the King! 

vizir, 2 Vizir, 

Vocal, Vowel. 

Vocal, f. vocal, (v. Muſik) 
vocal Mufic, 












VOD, 2 Sean, 
Voer, Matter. (fætte Viei)⸗ 
> fuppurace; drev to He 
Voered/ (fuld af Beer) i 
nious, purulent, 
VDoerfærning, Suppuratio 
Vogt, a Wain, Waggosr 
Carriage. (B. med to fe 
n Cart, (B. med fire fe: 
2 Caach, Waggon. (dc 
vogn) a Waggon, (8. 8 
fer Delte) a Coach am: 
(bolde Here og Vega)» 
Keep anEquipage, (frem 
Vogn) 2 Pageant or Tr 
hane Chariot. (Bag 
oane i en Krigsfær) > 
ages of a Army, (eder 
ogn) a Country-ø- 
—— —R 





en Starn Va Duf-c- 
en lukket B.) 2 oner 
Waggon, (Begn pas 
mefen) Charles's W 
reat Bear, (dc 
the lierle Bear, — 
Vogn-Axel, the Avletre 
a Waggon, 
Vogubetræb, the Lining *i 
—** 
ſognborg, a Barsicado (> 
Charme). 
VogudsEFe, a Cover fat 
Waggon, 
Vognfit, Greafe før s We 
Gome, J 
Vognheſt, Coacchnoru 
Draughe- horſe. 
Pognbiul, a Waggon- Nen 
Pognbuus, a Cochehern 
Vonngeidjer , Coach 
Vegntiævde, 1 Tri: 
Voanfurv, a Har: 
Wagon, 
Vogulixts, a Cart- lead, 
Voguleie, Carriage. 


Vognmand, a Wezzoae 
Carner, 


Vøgnmandsbeft, a Cart-her: 
” — 









zo 


vel, a Waggo- 
a Carter. 

Vegn ; a Wage 
rgon., a Cart, 
a Diredor or 
laggoners, (i 
rgonmafter. 

Vognſtunr, ſ. 


te Pocket of a 


ſ. Vognfit. 
Rut or Track 


Beam er Pole 
or Cart, 
Foot-board ef 
aggon. 

ſaſe, to guard, 
to take Heed, 
2? a Care, (vogte 
) to beware ef 
v. fig for onde 
avoid ør ſhun 


r. (v. væg) 


sing, Keeping, 
Vatching ; Ten- 
ge 

eder, Tender, 


Jis) a Hole in 


domme, Magt, 
Dominion, Po v- 
»rity, Svay. 
Void) to have 
ert, Or gt one's 
nmand, (Magt, 
aft) Force, Vi- 
uoſity, Qutrage, 
1 Force, forced- 
, forcibly, with 
iore Vold paa) 
lence to. (med 
e een til noget) 
impel one to a 
: Bold paa Ters 
the Senfe of 2 
me en Dør op 


) 1019 ( 


Vo 


medVold)eo break or bounce 
a Door open with Violence, 
(mig ſteer Vold) Violence 
is offered to me; I am op-. 


pretfed, (ban er i hans V.) 


e is under his Wand, (uns 
der en andens 3.) under 
Authority, (9. om en Bye) 
a Rampart. 

Voldføre, to carry away by 
Violence, force away. 
Voldfører, a Perfen, that fer- 

ces any Thing or People 
away, carries them away 
by Violence. 
Voldførfel, the Carrying 
away by Violence. 
Voldgiſesmand, aa Referee, 
Umpire, Arbitracor. 
Voldgiftsdom, an Arbitration. 
Arbitrage, Arbitrement, an 
Umpire's Decree orSentence. 
Voldgive, to put to Arbitre- 
. kion, make a Compromife, 
confent to a Reference, refer 
a Difference (by mutua! 
Confent ) to the Decifion 
of an Umpire, 
Voldgivelſe, a Compromiſe, a 
Bond or Engagement to 
ſtand to the Award or Deci- 
fion of an Umpire, 


Voldgiven, puttoArbitration. 


Voldsbøder, aFine ofViolence. 

Volde: Gierning, an AA of 
. Violence, . 

Voldemand, a Committer of 
Violence. 

Vol dſom, violent, impetuous, 
vehement, — outrageous 

Voldſomhed, Violence, Impe- 
tuouznefs, Vehemency, Fier- 
cenefs, OQutrage, 

Voldſomt, ouerageously, vige 
lently. 

Voldtage, to violate or raviſh 
a Woman, commit a' Rape 
upon her, 

Voldtagen, ravil hed. 

Vold⸗ 





Vo ) 1020 ( 


Voldrager, a Ravif her, 
Voldræar, Ravifhinent, Rape, 
Voldrægtet » f. voldta⸗ 





ger. 

Voloutenr, ved Armeen, a 
Volanteer. 

Volter, (paa Rideſkolen) a 

'olt ør 2 Bounding - Turn, 

Voltigere, ro vaule upon a 
Hør(e, jump a Horfe back, 
ger up are Lerp, ro rumble, 

Voltigerer, 2 Tumbler, 

"Dom, a Belly, Womb. (tyk 
9.) a Paunch. 

Vomére, to vomit. (pue, 

Vomering, Vomiting, Spuing. 

Vomitiv, a Vomit, Vumirory, 
an Emetic. 

Vond, (fnoet hidee eler Soo ⸗ 
be) a twifted Whip, 

Vor, (vored) our, ours. (V 
Fader) our Father, (det ce 
ei vore£) ie is nar ours. (for 
vores Øfyld) for our Saxe, 
(Waa v. Begne) in our Be- 
halt. 

Vor Srues ßandſte, (Mt) 
our Lady's Gluve, Her 
Foy - Glove, 

Vor Frues Sengebalm, (Urt) 
Ofr Lady's Bedfrw, 

Vor Frues Tidſel, (Urt) our 
Lady's Thiftle, 

Vorned, 2 Bondman, 

Vornedffab, Servirude, 

Verper, (Giibst.) Tranfoms, 
Cunderfte) lower Tian oms. 

vorte, & Wari. (paa Ørafter) 
Tears, Nipples of the Breaff, 

Vortet, full of Warts, 

VWetere, to vore, give your 
Vore or Snifrage, 

, Votering, a Voting» the Gi» 
ving of your Vore, 

Votum, 2 Vare, Voic? or 
Sur;age, (iamle Vota) to 
gach r Veices, to make the 
Seruriny, 





Vove, f. Hazard. ] 
P Cjætte i V.) 





iv er i VB.) my! 
Stake. ſ. Vove. 
Vove, to hazard, 

venture, risk, je 
fake a Thing, to u 
ke ør at Jevpardy, 
vove det) I fhall 
zard. (bvo intet v. 
vinder ) nerhing 
nerhing have, (ba 
fig ud tbrant dien⸗ 
ruf hed in amorg t 
Vovebale, an Adven 
Defpesado , Bra 
Vovelig, hazar 
dangernus, 
Vovelitgen, 
Voveligbed, 
Vovejbil, f. Vove. 
Voveſtykke, (drifiigt 
gende) 2 hardv B-t 
a hazardous Unde 
Vor, Wax, (urent 3: 
wax. (bleear Bor) u 
Wax, ur wbiten it, | 
i 3.) to embois i 
make in Wax - warl 
Glée-Vor, (fom 8 
dene bruge) Goid- 
Vorbillede, a Wax - 
(fom et V.) fhinir 
Vorbleea, a Bleachin. 
for Wax, 
Vorbleeger, a Wax- bi 
Vordug, Oil-cafe, 
Vore, to grow, 
(vore cp ſom Øræce 
ter) ro grow up 1prin 
ferth,  vegerate. ( 
Mennefer) to ge 
(ban er vøret fit ba 
ved fiden den Kid) 
growu caller by h 
Mead, (vere op i 




















30 


Seed, grow into 
er faa flog, at 
e Græffet groer) 
to an extraordi- 
he afed an un- 
rs he would look 
r wife, (det Træe 
that Tree grows 
(han er vel v ) 
tall, (det er fun 
has but half at- 
; Growth, (Viin 
t i Landet) Wine 
1 Growth. (lad 
mm høit fom det 
grow up to che 
h. (v. i Tykkel⸗ 
w chick, to in- 
hickne's, (For: 


er med Aarene) 


ng increales wieh 
(en Plante fom 
) a Plane, chat 
e. (Denne let 
ne i fandig 
lerb bears a ſan- 
relous Ground, 
er Hovedet) to 
againft one, (v. 
Mm) to flourilh, 
Kundſtab, Dyd) 
in Knowledge, 
advance in it, 
a fine Klæder) 
's his Clothes. 


waxen, intrea(- 
: tall,” (være en 
) ta be apr, fir, 
icient for ſome- 
er ham voren, 
binde an med 
tt a Match for 
take up Cudgel 


Wing, waxiog. 
vegetable, vege- 


Torch. 
wax colour, 


)  TO2I ( Br 


Vorfage, (i Biekuber) a Hos 
nycomb. 
Vorl.ærred, Oil-cleth, ff 

Vordug. 

Worls3, a Wax-Candle, Taper. 

Voyrlysftøber, a Wax-chandler, 

Vornæfe, f. Cy. (fætte een en 
Voxrnæſe paa) to put 4S) am 
upon one, give him che 
Bag rn hold. 

Voxplaſter, Cerat, 

Vorſtabel, a ſmall Wax- 
candle, 

Voxtaft, Oil - Skin, 

Vraae, a Corner. (at fiule 
fig i) 2 Hiding-place. (ſoge 
t hver cn Vrage) to run- 
mage in every Corner. 

Vraal, a Bawling, Ro.ring, 
Yelling. 

Vraale, to bawt, roar, bel. 
low, yell. 

Vraalen, Bawling, Roaring, 
Bellewing. | 

Vraadſe i fig, to devour. 

Vræle, to'cry, weep, whine, 

Vrænge, to diftort your Face, 
to make Faces, make wry 
Faces, to wry the Mouch. 
(v. efter een) to mimick, 
mock ene, 

Vrængen, a Diftortion of the 
Face, wry Face, wry Mouth, 

Vrænger, a Mimicker, Mock- 
er. 

Vrag, (af et Skib) a Wreck, 
(Udſtub) Refufc. (ſſaae V. 
paa noget) to find Fault 
with to ret; to flighe 
(blive til V.) to fplit, be, 
foundered. i 

Vrage, (fotſtyde, foragte) ro 
rejeét, refufe, turn out, 
throw off. (v. Fade, Ton⸗ 
der, 1c.) to gage, 

Vragen, Gaging, 

Vrager, Gager. 

Vraget, refuſed, rejected &c. 

Vrag: 


Vr ) 1022 ( 


Vragning, Gagti— 
Vralte,  (fom en ap 
to waddle; to go fidelong, — up håb irafcible Fac: 
”Ørang, wrong, injurious, un⸗ thin himfelf. (han i 
» falfe. (vrang vred an) he makes, 
wrong Senfe; 
Ile Dodrine, 
) the wrong rate, provoke to År 
anger one, put one 
Vrangeligen, unjaftly, fion. 









wrøngly. , Vredagtig, vredlade 
Vrangen, (paa Tøi 10.) the hafty, hot-headed; fi 
wrong Side, afily provoker 





Vrangfindig, crofs-grained, ” apt to fly into 
malicious, ill - natured , Vrede, Anger, Wrath! 
froward. Paffion, Indignatior 

Vrangfindigbed, All · nature. beftig B.) Rage, 
Frowardne(s, Meliciousneſs. (fomme i Brede) co 

Vranaftrube, f. Er. (faae to Paffion to be im 
noget i Brangftruben) to ger exafperated, (1B.)ir 
into the Lung-pipe inftead — fion, angrily, chro" 
ef the Weafand” pipe, (tvinge fin Brede) &« 

Vrangtroe, Superftirion, a your Paflion, 
foolifh Belief, falfeReligion, Vreden, wrearhed, w 

Vrangtroende, fuperftitious, winding. (fom Wad, 
addided ton falfe Religion, — turned, 
heretic, Vredladen, f. Vredag 

Vrante, ro grumble, mutter, Vredladenbed , Hor 
mmmur, growl, grunte, — nefs, Fierinefs. 

Vr anten / peevifh, crofs, fret« Vrevl, a Mingle-mangle 
Sal, morale, tefty, —8 — faled Stuff. 
ftomachful, fullen, froward. 

v  Pecvifhnelss TR) fo pe 
Crofsnefs, Morofity, Fret- 
falnefs, Teftinefs, Touchi- Vrevlen, Cavilli 
nefs, Sullennefs, Froward- Vrevler, a Cavi 
nefs, i Gmmbl rer, 

Vrantepofe, 2 Grumbler, a vVrid, ining) Lav 
fallen. morofe Fellow. VT, CBcrdreining) La 

Vred, angry, wrorh, wrachfal, of Joint 
choleric, (være vred) to be torlion, inch, (1% 
in Anger, Choler, or Pasfion. — 4 Griping, Gripe er 
(være vred paa een) to be in che Bowels. 
angry with ones he in 2 ip 
Pastion with him, (blive v.) Vridbor, an Auger, 
zo fly into Pasfion, take Vride, (dreie) to bend, wrt 
Pepper in the Nofe. (blive wring. (vet Halfen en 
vred over noget) to ftomach ten) to wring, Comktu 
ar Something. (han veed ci — twiit, wind. (af Yel 
Huatledet han fulde angile — dislocate, luxmte» J 

















) 1023 ( Vr 


mt aftern 
ikke med 
ur Arfe, 
ith, be 
1, (Mads 
Jen) the 
jaggots. 
paa Ga · 
Crowd, 
: in the 
s (warm 


Crovd. 


a Power 
) fiery, 
— 

toneigh, 
hy» pee= 
e Inftep, 
ten) to 
mmerhing 
: of his 
fra Vug⸗ 


lle, from 
der Age, 





or Sprin- 


nt made 
: Infant's 


vife 4 
) Woul- 


en Gpil) 

(af vins 
ned, ac- 
en fnart 
n Goods 
var isgor 


v 


over the Devil's Back, id 
fpent under his Belly, (facet) 
twifted, wreathed, 

Vundevand, vuinerary Water. 

Vundlage, à Chirurgeon, Sur- 
geon, 

Vundlægefonft, Chirurgery, 
Surgery, Gfom hører til 9.) 
chirurgigal, 

Vundure, Wound-wort. 

Vurdere, to fer a Value upon, 
to appraife, value, eftimate, 

rize or rate a Thing. (Bi 
bere ringe) tø under - 
(v. for høit) to over- rare, 

Vurderet, appraifed &c, 

Vurdering, en Eſtimation. Ap- 
praifing, Prizing or Rating, 

Vurderinges Rone, a female 
Appraifer, 

Vurderings : Mand, an Ap- 
praifer, Eltimator, 








EJ 


Deu⸗ Bogſtar bruges iffe 
uden udi nogle fage Nomina 
wopria og i den Talemaade 
erive X for U.) to charge 
ten inftead of five, 


We, (give af fig) to yield. 
TC Gfat, Tiende td pay 
Taxes, Tiches, (Xaf) tø 
give er render Thanks, 

…… Rdeve 


Vd ) 1024 (9 


Aderlig, sxrreme, very great; 
Rn mice, — 


derligen, extremely, very 
much, mightily, 








Aderliabed, Extremity, the 
n 


Edge or End of 2 Thing. 

(for Nod) greet Diltrefs. 
" Want, Neceflicy, 
Jdermert, farth«r, moreover, 
further møre, there above, 
, over and above, 


Vvderſt, extreme. laft, nemoft, 
ourmo!, (d. Dag) the laft 
Day. (y. Nod) Extremiry, 
gresrDuttrers,Mifery, Straits, 
Necdfity, worft or lowett 
Condition, Cdelde det ud 
til det 9.) tø Sold our ro 
the laft) te ftand co che laft, 
Com det Øulde komme til 
Det 2).) if it Thou 
to li 
Necufiry 
Ccomss tø che worft, (der er 
kommen påa det mn. med 
Bam) he 15 pur to his latt 
Shirts; is øv & Pinch; is 
reduced to extreme Poverty 
OrEstremity, to grear Strairss 
is hard herre or put to i 
(Patienten er det paa det 
De med) he Parient is at 
his laft Gap, is in Agony; 
is adying; brearhes hi« laft, 

his laft Breach, is 

















ex! fa 

Jamen, humble, Inwly, low 
mt Mind, fuomiffi :, modelt, 
retp hul, fupplane, 

Ndmyge, (cen) to humble; 
aba'e, one, abate øne's Pride; 
to bring ove low; bring 
him to Subjestion. (fig) to 
humble yourfelf, to fuhmit; 
Cranftæudigen) to ftorps 
Cringe to one,  ereep, 
erouch ro him, 


RNdmygelig, humbly, ſi 
fively, fupplianely. I 

BRomsgelfe, Ilumbli-g. 
miliarion, Subm fon, 
tifiea · ion. 

RXdm xghed. Humiliey. 1 
neſs. Aumꝰleneſs, Sab 
on, Refpea. 

Nmoe, a Graff, Grif, $ 
a Sprig, Shnot, 

Nmpe, to graf, graf a 
late, 

RmpefFniv, 2 Grafin, 

Nmpeqvijt, fr. 
mer, Grå er, 

Rmperiis, ao yorng St 
Sucker or Sig. 

IAmpninga, Gr.fting. Grå 
inde, Grace", Akreeabie 
Amiablenefs, 

Nnde, to fav or, cherifh 
friend, have a Lev: e: 
ſection for one. 

Vndeiortrin, Prut: 

Ruder, 2 Fau:or, L 
mirer. 

Inden, Tavour, A£:3 
Benevolerce, — Farors 
nes, good Grace, $ 
Will, Lov 


rdet, favoured, lover 
able, 

























Nndig, amialle, Jave! 
able, fw ce 
mings pl rim, acc 
(fom en Eng) pleatzit. 
lighefut, 

Vndigen, amiably, 

Ni areln 

—8 

—J——— 








3 










fulnels, & 


Nndling, a '2> 
Darling, (Y 
ftare of Fu 


Angel! 
Oti 








n ) 1028 (Yp 
— 


—a 





nful, teemiog. 
olifie. fruieful, 

Fruitfulnefs, 
» . Prolifidnels, 
1erare, engen= 





pregnant, tes= 


ſtes) a Fray. 
Avlelyſt. 

1, Stripling. 
wunger, 

: to) the youn- 


flere) the youn-, 


spaffion; (Elen · 


ry» 





, to take Piry 
itelate ene, to 


1, woful, mifc= 
al, lamentable, 
ble, ' 


ifally, wofally, 
ble Manner, 


ofulnefs, Dole- 
plorable State, 


» pity, compas- 
jonate, commi- 
e Pity on one, 
wfeeling . wich 


raffionate, ten= 
mpaſſion, Com· 
worthy of Pity 
arable. 


», Pitifulnefø, 


ſte. 


Rvpe, Copvæfte, foraatfage) 
to ftir up, excite, moves 
creste, caufe, (£rig) to 
raife or begin a War, 
(Krætte) to pick a Quarrel , 
wirh ene, pick a Hole in 
one's Coat, 

Npperlig ;« excellent, exqui- 
fire, rares rarely, good, 
extraordinary; fingular, par» 
ticular, adtnirable, nobje, 
eximious, cheice. (ypperligt 
Genie) 2 fuperior Genius, 

Rpperligen, excellently, ex= 
quiftely, in an excellent 
Manner, 

Npperlighed, Excellence, Ex= 
cellency, Exquifitenefs, No- 
bleneſe. 

Npperſt, higheft, fupreme, 
par cipal chiefeft, ronping, 
(Yøverfte Præfi) -the ne 

riet,  Pontif, — od 
deale⸗ Embede) the Bigh 
prieft's, Ofice, Pontificare, 

Ippig, luxurious. 

Zobigen, f. Overdaadigen. 

Nppigbed, f. Dverdaadighed. 

Bre, G.snd, (en [ile] a Glan= 
dule, (or little Kernel), ” 

Nrefuld, glandulous. 

Attre, (give tilkiende) to ſig · 
nify, difcover, diſcloſe. (fin 
Glade) tn fhew your Joy. 
(fine Tanfer) to fignify, ex- 
— your" Thoughts or 

ind, (wife fig, komme for 
Dagen) to urter, difcover, 
difclofe, fhew or manifet 
irfelf, (det vil ſaart ottre 
fig) ie will goon come to 
break out; ie will foon 
v ter or out itfelf; ice will 
foon grow manifeft; ie will 
foon appear, 


ver, a Dug, 





gtt 3. 





Za) ZO26 ( 


3. lcaſſerer, the Treaſurer 
of the Exchequer. 
Sablfammer, che Receit of 
Exchequer eller Exchequer. 
() 


Barr, foft, tendet, delicare, 
nice, dainty, effeminate, 
Zerthed, Softnefs, Tender- 
nefs, Daintinefs, Nicenefs, 

Delicacy, Effeminac! 








Senitb, CAlfepunctet) he Ze" 


nith, 

Sint, Zink, 

dinkblomſter, Zink- Flowers, 

Sinnober, Vermilion, Cinna= 

ar, 

Biir, Zirat, an Ornament. 
Sst-« Hf, Inbell:( hment, De- 
coration, (daa Pillarcr 26.) 
Flower - works, Feftoon, 
Frize, Cornifh, Pediment, 
Cover Døre, Porte) Gar- 
nifhes, 

Zire, to adorn, fet off, fer out, 
deck, decorate, imbellifh, 
beautify, grace, garnifh, 

Zirlig/ elegant, exquilite, cu- 
risus, fine, (i Slæder) 
meat, elegant,  fpruce, 
(Tale) a fine Speech, polite 
Language, 

Zirligen, prettily, neatly, ele- 
gantlys 

Birligbed, Prettineſs, Neac- 
nefs, Sprucenefs, Gracefal- 
nefs, Elegance, Curious- 
nefs, (i Hæder) Finery» 
Finenefs, Nearnels, Spruce- 
nefs, (i Zalen) Elegancy. 
Ci Gfrivemtaade) Politenefs 
of Stile, - 

Sittre, to tremble, Thake, 
fhiver, f. Skie ve. 

Zitverrod, Zedoary. 

Jobel, Sable, 

Zobelfoer, Fur of Sable, 

Jobelpels, a fable-furred Coat, 








Sobeltind, Sables, % 
"backs, 


X 
E. fat i fin Ouca hed 
ad. 


O. 


De, wafte, defolmkn 
(uden Indbugacri sd 
Bited, anpeople 15! 
fert. (udyrtet) urthe 
untilled. Caieit tt 
make defolate, 4 
uninhabited. 

Ode, v. to (pend, i 
ſquander awiy. 

Øveland, (Foret, 1 
gal, Spenthrift, 

Ødelægge, (et £ant)> 
lay wafte, fpoil, 
people a Country.( 
to rafe or deftrov. 
Tewn. (fo der) 
Tupt, deprave. | 
nina) to demol:fa1' 
Ci Bund og Gr 
tirpare, (fit Go) 
der away, (fore i 
to ruin, bring & 

Øvelæggelfe,Devaf: 
ing wafte, Walting: 
Ruin, Deftrudior 
vation, Squander: 
Cfor Folk) Dispe: 

Odelæggende, delol 
frudive. 


Oder, aSquanderer,S 





d ) 7027 "( ø 





»digal, 

igality, Profu 
hnefs. 

ely, Iavifhly, 
e, lavifh," be 
lavifh of, 

» an Isle, 
Islander, 
fem) 2 Strap, 
forry Horfe, 


t. (forøge) in- 
re, 


Sickname, 
en) a Lizard. 
) 2 Viper, 
'glesAngel, 2 
eny or Ggners« 
rs, 
» 2 Piece eked 
it. 
tindende) run« 
blinke med Øis 
% cwinkle wirh 
(have Øie paa 
ve fomething in 
te, have an Eye 
z. (have et Ø. 
ent Ø. paa en) 
Eye or keep a 
»on one, (bave 
a Wands Hands 
have a Watch 
1A&ions, (midt 
beføre hisEyess 
ice. (have Gud 
have the Fear 
ore your Eyess 
iver.) to hat · 
Døden fvævede 
Death was be= 
its (have et onde 
te look upon 
evil Eye, (gane 
ind) go out. of 
under fire 2.) 








under the Rofe, (af ederå 
4. fan man fee, hvad I 
føre i eders Gliold) your 
Eyes discover your Mind, 
(uffe flippe Ø. af) to keep 
your Eyes fixed on fomi 
thing,” (bold eders Øie frø 
Fruentimmerne) take of 
our Eyes frem Women, 
man fan ſee bet med et 
halvt Øie) a Man may fee ie 
with half an Eye, (det falder 
i) ir ftrikes, is obvious 
tv che Eye, tabe af O.) to 
lefe Sight of. (give ven et 
Par blaa Ø.) te beat one's 
Eye black and blue, (jeg fam 
læfe af eders Ø.) I can read 
it in your Face, (paa Kort) 
. Pips, Points, (Øraaben ftod 
ham if.) the Tears ftood 
in his Byes, 
Øieblit, an Initane, a Moment, 
i et 9.) in an Inftant, in 
the Twinkling of an Eye, 
Ciebryne, Eye-brow, 
Øiehaar, Eye-lafiig 
Øiebinde, the Retina er nét« 
like Tunicle of the Eye, 
Øietaft, a Look, e Caft or 
Glance of the Eye, (forliebt) 
an Ogle, amorous Glance, 
Eieklap, (paa Hefetei) am 
Eyefap, 
Ciefredø , Horizon, 
Øiefrig, the Eye corner, 
Øielaag, the Eyz-lid, 
Diemeed, an Aim, Scope. 
Copnaae fit Ø.) to obtain 
your Aim, 
Øiendoctor, an Oculiſt. 
Øienflod, a Fluxion of the 
Eyessja Rheum in the Eyes, 
Gienglas, an Eye - glafø, 
Øienfalve, Eye · ſalve. 
Oienſtalk, Uypocrite, 
Vienolvſt, she Luft of the 


Byes Elen ⸗ 


Di 


Øienstrøft, (llet) Eye-bright. 
Øienfwnlig, vifible, evident, 
clear, apparent. 
Øienfynligen, spparently, evi- 
dently, vifbl, 
Øienfyulighed, Evidentneſs. 
Sientand, an Eye- tooth, 
Sientiener, a Flatterer, 
Pick · chank. 
Sientieneſte, Eye - ſervice. 
Gienvand, Eyc-warer, Water 
to wafh the Eyes wich, 
Øievine, Pain in the Eyes, 
Sieſteen, the Eye- bali, 
Øieftierne, a Catara&. 
Øiejyn, Eye-Sight, (ved fi 
Ørefon) ar firit Sigh:. 
ge i Dieſhn) to take a View 
of, to view, 








Øievidne, an Eye - witnefs, ” 


Øine, co ye one, (ban er 
faa lanat borte, at man 
ifte fan gine ham) he is fo 





far off, her we have almoft 
loft Sighr of him. 
Øl, Beer, (født uten Humle) 


Ale, (mcd Sumie) Beer, 
Borde pl) Table - beer, 
fonde) inall B-er, (tærtt) 

ftrøng, four Beer, Double, 
old Hock, (tyndt Øl, Cas 
vent) Whig. ( fruft) new 
Beer, Goon ne) ftale,” dead 
Bcer, (budt) white - Beer, 
Brew - haunt, 

Elba. me, Barm, 

Elbrygger, a hrewer. 

Ølbrygning, the Brewing of 

Beer, 

Ølalas, 2 Tumbler, 

Emnus, 21 A!-- houfe, 

ØlEande, (af Galv eller Tin) 

” a Tankard for Beer. (af 
Zræe) & Cann, 

Øltrelder, a Ccllar, where 
Rear is fold, 

Ølfar, a Brewer's Cooler, 

ClFruffe, a Muz for Beer, 

Ølfrnus, a Mug for Beer, 

Ølmaal, a Meafure for Beer, 





) 1028 


Ol 


Øloft , Posfer, 

Elfuppe, Soup ef 8 
Ølieg, crapulous, fo 
much drinking, 
Øljyge, 2 Surteir by 
Drinking;Disorde: 
Øltapuing, Selling 
ӯitapper, an Ai 
keeper, Ale- drapi 
Øitønde, 2 B-er- ba 
Elvrager, 2 Beer-c 
Øm, tender, delicare, 
(mod, Bediudende) 
ble, (Samritnobt 
der, nice. ferupw 

ſeience. ( Sted 
. Part, (Sted voja 
2 fore Pl-cc, (f 
af faa langt et £ 
even wrung with 
a Bd, (. 
ng or ene 
(være em oser) t 
C-inei for render 











er om eber fin * 
jalous of his H 


tion, 
. Tendernefs, 
Emhiertet cender 

Toft-h sted, rente 
Ømmelig, ømmeli: 





neriye 
Ømfindet, tender · 
fenfibl:, 
Ømftinder, tender, 
Ømt, tenderly, 
Øre, f,.. Wirh. ( 
mee) to fuccee: 
With, (efter K 
Heart's | af 





Cefter m 
mecor lingen ms W 
alfina -fter ufe 
the World in aser 
fit 2.) to have v: 
Conor 42.) T-ire 
se, vern wirh: 

dil jeg iffe engen 





ft ) 1029 (. On 


+ that, (jeg oms 
gu Ceg, am 
t or on it, (jeg 
1 fuftelig Reiſe) 
8 fafe Jouracy 
fonfe cen til 
Miftermaal) to 
øne upon on«'s 
Be en Godt) 
well, (icg ens 
38 Gelffa>) I 
his Company » 
h for it, (cen 
Iytaar) tå wiih 
"new Yeir, 

re wilhed, de- 


lefirably. 
defirable, to be 


sy. (denne Viin 
Hovedet) this 
dy; affedts thz 
se tø intoxicate, 
. (træffe cen i 
MH, lug one by 
ive him a Lng. 
a Øret) to give 
n che Eer. Come 

to come to the 
ten i Orene om 
portune one for 
( fade bverans 
ene) co fall ro 
8, fall togerher 
Cdde i Sield 
> to be in Debt 
and Ears, (ind 
a ud af et andet) 
fr and vut at 
Jere endnu ifte 
ren?) you are 
ning. (det ſtur⸗ 
Øren) it grøted 
—E een Fer 

am 





mot one, (pine 
prick up your 
Pal ſtikke ber bag 
hal -keep it in 


Per os (vove gøde Øren) to 
have a true, good Ear, (fore 
paa fit grenne Øre) to eep 
on borh ki (fee fig bag 
BED to fcrarch your Pate. 
giore een heed om Orene) 

tø pur one into Fright, (han 
Har det bag rene, eller 
Gtalfen bag Øret) he is a 
fly or cunning ".Ilow. (paa 
en Skaal 20.) an Ear, (præd 
"fe tor deve Hren) to preach 
to the Wind, 

Øreblæfer, ſ. Øretuder, 

Ørebyld, 2: Impoftume er 
Sore about che Ear, 

Ørefigen, 2 Box on the Ear, 
a Wherrer, (han fit et byge 
tigt Ørefigen der) he had a 
fad Biow there, fuffered a 
great Lofs, 

Øregang, Canal of the Ear, 

Ørebui, Ear - hole, 

Ørvelap, the Tip, Lap of the 
Far. 

Øtepine, Pzin in the Ear, 

Ørering, an Ear-ring, 

Øreffarn, Ear-wax, 

Øreffee, an Ear-pick or Ear- 
picker, 

Ørefund, Orefound, thesonnd 
ar Elfenour, 

Greſufen, the Humming, Baz: 
zing or Tingling of the Ear, 

Øretip, the Tip of the Far, 

Øvetuter, a Wifperer, Mur 
murer behind one's Back, a 
Telltale, Carry-tale, Make 
bare, Pickrhar:k, 

Oretuderit/ Slander, Picking 
of Thanks, Wifpering be- 
hind one's Back, 

Cretuderffe, a female Telt 


tale, 
Gretviſt, an Ear- wig. 
Erevor, f. Greſtarn. J 
Øre, Ørken, a Deſart, Wil- 


dernefs, (giøre til een) re 
lay wafte, 














Orre⸗o⸗ 





Df - ) 1030 (| Øg 


Øfterføen , the Br' 


»dj. idle, lazy, 


fluggifh (gaae o.) 
Jo: 









sl 
nels, Sloth, Sluggifhnefs, 
Ørn, an Fagie. (den forte, 
the black Fagle, (Landsørn. 
the golden Eagle, (Konge 
ørnen) the Sca-Fagle, the 
Ofprey. (daft Ørn) s ſpread 


angle, 
Ernetloe, the Talon of an 








? pagle, 
Ernennge, an Eaglet, 
Øvrer, (uk) GIt- Head, 





Øie, i. (en Kotkeſtee) a Ladle. 
Cat oſe Band med) a Scoop. 

Øje, v. to draw, pour, em; "kr 
(ud) to pour out, fu i 
tømme) to empty. (Penge 
ud) to fcatter Money, måke 
expenfive Prefents to People, 
Caf en Brend ) to draw 
Water out of 2 Well, (oſe en 
Baad læns) tø bale a Boat. 

Cietar, na Scoop. 

Æffen, an Eye, . 

Esning, Drawing» Emptying» 
Pouring. 

Oſt/ Oſten, the Eaft, Orient» 
Levant, 

Øften, eaft, caftern, eafterly, 

Cptenvind , the eaft - Wind, 

Øfter, i Eſter, towards kaft, 
eaftward, 

Øfterlænder, an Cafterling, a 
Levantine, 

Øfterland, the eaft Couatry. 
Levant, an oriental Countrye 

Oſterlandſt, caftern, oriental. 
(det o. Sprog) the oriental 
Language, 

Øjterrige, Auſtria. 

Øjfterriger, an Anftsian, 

Øjterø, Oytters. (opPirre Ø.) 
to car vpun Oyfters. 





Effersbanker, Oyiters- banks, Øverft, adv, int 


Æftershandler , an Oyſter- 
Man 
Oſtersſtal, an Oyfterf hell, 


Øve, to exercife 





(Soldater) to 
ercife, difciptir 
Cen Dreng i at 
exercife 2 Bny i 
Chan er iffe evet 
not brought up. 
exercifed init. (1 
to cultivate v 
(en Kenit, et i 
tø exercife an Aj 
Cfit Legeme) te 
Body. (Bold) 
lence, (Mager) 
Ufmy, (Bed: 
work Deceit. ( 
fengt) to exerc 
in Gødlinefs, ( 
to pra&ice Phy: 





Øvelje, Exercite, 


e 


tice. (legemlia) 
ercife, Keligie 
of Religion, (Fe 
Dufommelfens) 
your  Underiti 
Memory: CSria 
Exerci (lære 
ta learn by Ro' 
Mefteren)  Uie 
Mafter, (Ø. gi 
men) Ufe makes 
'verit, adj. upper. 
— the Sum 
Claffer i en 
upper Førms ir 
(0. Deel af er 
Top of a Moun 
9.) to have ris 
Chan er flegen til 
res; Erin) he 





(læg 
permo! 
fornemmeſte Foit 
the leading Mi 











Place, on 








topfy-turvy. 


Dv. ) 1031 dr 


he”uppernfoft Per Øvrighed, the Magiftrate, 
erior, thefuperior — (den hoieſte O.) the fupreme 
ve Head, and fovereign Lord, 
an Exercife, a Øvrigheds, adj. belenging to 
(5 i M —S— 
iſed. wbede) Magiftracy, (em 
gå up» exercifed, Ds Perfon) a Magiftrate, 
-eftant, remaining. ØFE, an Ax» a Hatcher. (em 
Bevetid) che RE: Kommermands, es Bil) 
»Fhis Life, (de 9, 2 Chip-axs 
te Reft of the M6- Øren, Oxen. 
J ige) the Ørendriver, an. Ox-driver, 
jet øvrige) el - 
det evige) the Ørengald, an Ox ftable, 
» (for det 9.) for Øreffafr, the Helve er Haft 
i . of an Ax, 





Kg 























7 bak ang — —mr⸗