Skip to main content

Full text of "Grev Bernardino de Rebolledo, spansk gesandt i Kjøbenhavn 1648-1659"

See other formats 


This is a digital copy of a book that was preserved for generations on library shelves before it was carefully scanned by Google as part of a project 
to make the world's books discoverable online. 

It has survived long enough for the copyright to expire and the book to enter the public domain. A public domain book is one that was never subject 
to copyright or whose legal copyright term has expired. Whether a book is in the public domain may vary country to country. Public domain books 
are our gateways to the past, representing a wealth of history, culture and knowledge that' s often difficult to discover. 

Marks, notations and other marginalia present in the original volume will appear in this file - a reminder of this book' s long journey from the 
publisher to a library and finally to you. 

Usage guidelines 

Google is proud to partner with libraries to digitize public domain materials and make them widely accessible. Public domain books belong to the 
public and we are merely their custodians. Nevertheless, this work is expensive, so in order to keep providing this resource, we have taken steps to 
prevent abuse by commercial parties, including placing technical restrictions on automated querying. 

We also ask that you: 

+ Make non-commercial use of the files We designed Google Book Search for use by individuals, and we request that you use these files for 
personal, non-commercial purposes. 

+ Refrainfrom automated querying Do not send automated queries of any sort to Google's system: If you are conducting research on machine 
translation, optical character recognition or other areas where access to a large amount of text is helpful, please contact us. We encourage the 
use of public domain materials for these purposes and may be able to help. 

+ Maintain attribution The Google "watermark" you see on each file is essential for informing people about this project and helping them find 
additional materials through Google Book Search. Please do not remove it. 

+ Keep it legal Whatever your use, remember that you are responsible for ensuring that what you are doing is legal. Do not assume that just 
because we believe a book is in the public domain for users in the United States, that the work is also in the public domain for users in other 
countries. Whether a book is still in copyright varies from country to country, and we can't offer guidance on whether any specific use of 
any specific book is allowed. Please do not assume that a book's appearance in Google Book Search means it can be used in any manner 
any where in the world. Copyright infringement liability can be quite severe. 

About Google Book Search 

Google's mission is to organize the world's information and to make it universally accessible and useful. Google Book Search helps readers 
discover the world's books while helping authors and publishers reach new audiences. You can search through the full text of this book on the web 



at jhttp : //books . qooqle . com/ 




Dette er en digital kopi af en bog, der har været bevaret i generationer på bibliotekshylder, før den omhyggeligt er scannet af Google 
som del af et projekt, der går ud på at gøre verdens bøger tilgængelige online. 

Den har overlevet længe nok til, at ophavsretten er udløbet, og til at bogen er blevet offentlig ejendom. En offentligt ejet bog er en bog, 
der aldrig har været underlagt copyright, eller hvor de juridiske copyright vilkår er udløbet. Om en bog er offentlig ejendom varierer fra 
land til land. Bøger, der er offentlig ejendom, er vores indblik i fortiden og repræsenterer en rigdom af historie, kultur og viden, der 
ofte er vanskelig at opdage. 

Mærker, kommentarer og andre marginalnoter, der er vises i det oprindelige bind, vises i denne fil - en påmindelse om denne bogs lange 
rejse fra udgiver til et bibliotek og endelig til dig. 

Retningslinjer for anvendelse 

Google er stolte over at indgå partnerskaber med biblioteker om at digitalisere offentligt ejede materialer og gøre dem bredt tilgængelige. 
Offentligt ejede bøger tilhører alle og vi er blot deres vogtere. Selvom dette arbejde er kostbart, så har vi taget skridt i retning af at 
forhindre misbrug fra kommerciel side, herunder placering af tekniske begrænsninger på automatiserede forespørgsler for fortsat at 
kunne tilvejebringe denne kilde. 

Vi beder dig også om følgende: 

• Anvend kun disse filer til ikke-kommercielt brug 

Vi designede Google Bogsøgning til enkeltpersoner, og vi beder dig om at bruge disse filer til personlige, ikke-kommercielle formål. 

• Undlad at bruge automatiserede forespørgsler 

Undlad at sende automatiserede søgninger af nogen som helst art til Googles system. Hvis du foretager undersøgelse af maski- 
noversættelse, optisk tegngenkendelse eller andre områder, hvor adgangen til store mængder tekst er nyttig, bør du kontakte os. 
Vi opmuntrer til anvendelse af offentligt ejede materialer til disse formål, og kan måske hjælpe. 

• Bevar tilegnelse 

Det Google- "vandmærke" du ser på hver fil er en vigtig måde at fortælle mennesker om dette projekt og hjælpe dem med at finde 
yderligere materialer ved brug af Google Bogsøgning. Lad være med at fjerne det. 

• Overhold reglerne 

Uanset hvad du bruger, skal du huske, at du er ansvarlig for at sikre, at det du gør er lovligt. Antag ikke, at bare fordi vi tror, 
at en bog er offentlig ejendom for brugere i USA, at værket også er offentlig ejendom for brugere i andre lande. Om en bog 
stadig er underlagt copyright varierer fra land til land, og vi kan ikke tilbyde vejledning i, om en bestemt anvendelse af en bog er 
tilladt. Antag ikke at en bogs tilstedeværelse i Google Bogsøgning betyder, at den kan bruges på enhver måde overalt i verden. 
Erstatningspligten for krænkelse af copyright kan være ganske alvorlig. 

Om Google Bogsøgning 

Det er Googles mission at organisere alverdens oplysninger for at gøre dem almindeligt tilgængelige og nyttige. Google Bogsøgning 
hjælper læsere med at opdage alverdens bøger, samtidig med at det hjælper forfattere og udgivere med at nå nye målgrupper. Du kan 



søge gennem hele teksten i denne bog på internettet på http://books.google.com 







*£ 



i&J? Jfr 



B 




KW 



L 




DON BERNARDINO DE REBOLLEDO. 



Originalntaleriet flcdes i det natioDalhistoriske Museum paa Frederiksborg. 



GREV 
BERNARDINO DE REBOLLEDO, 

SPANSK GESANDT I KJØBENHAVN 
1648—1669. 

AF 



EMIL GIGAS. 

I« 




KJØBENHAVN. 
I. H. SCHUBOTHES BOGHANDEL. 

GRÆBES BOGTRYKKERI. 
1888. 



:ouqj 

.5 

G5 



• ■ • • <• 



■ • ••• « 



FORORD. 



Dette Arbeide er væsentlig en Frugt af en Række 
Studier i Rigsarkivet i Simancas under en med offentlig 
Understøttelse foretagen Reise i Spanien 1880. Det hjem- 
bragte Materiale har jeg suppleret ved Undersøgelser i det 
kgl. danske Geheimearkiv. Saavel Arkivpersonalet i Simancas 
som det i Kjøbenhavn har jeg at takke for megen Imøde- 
kommenhed. 

Det har været min Agt at yde en Monografi, men 
under stadigt Hensyn til den almenhistoriske Baggrund. 
For ikke at give Fremstillingen et altfor annalistisk og 
spredende Præg, har jeg paa sine Steder behandlet Begiven- 
heder under Eet , % som i Virkeligheden strække sig over et 
Tidsrum af flere Aar, — medens jeg ellers idethele lader 
Inddelingen af Stoffet følge Aarenes Række. 

Af Landsmænd, som jeg skylder gode Vink og Oplys- 
ninger, ere at nævne Dhrr. Arkivassistent C. F. Bricka, 
Dr. phil. O. Nielsen og Cand. polit. G. L. Wad, hvem 
jeg herved beder modtage min Tak for udvist Venlighed. 

E. G. 



696967 



Indholdsfortegnelse. 



Side 
Indledning 1 

lste Kapitel. 1647—49. 

Bebolledo udnævnes til Gesandt i Danmark. Reisen. 
Audiens hos Frederik III. Kroningen. Tilbud fra 
Projektmagere o. Desl. Spanien og Danmark, navnlig 
i Christian IV's sidste Regeringsaar. Rebolledo's Leve- 
vis og Omgang i Kjøbenhavn. Sverig og Spanien. 
Rebolledo's Pengeforhold 13 

2det Kapitel. 1650—51. 

De indre Tilstande i Danmark.' Don Luis de Portugal 
i Kjøbenhavn og Stockholm. Diplomaters Reiser i 
Norden 1661. Sverigs begyndende Tilnærmelse til 
Spanien. De polske Anliggender. Portugisiske Hver- 
vinger o. Lign. Et nyt ostindisk Kompagni. Don 
Jørgen Ulrik kommer til Danmark. Den Ulfeldske Sag. 
Hannibal Sehested. Danmarks Stilling til England; 
det paatænkte Gesandtskab. Hoffets Forlystelser. Den 
spanske Saltleverance. Rebolledo's privatere Forhold; 
Mere om hans pekuniære Omstændigheder 56 

3die Kapitel. 1652. 

Frederik IIFs Gesandter i England. Nanning Keyser 
i Kjøbenhavn og Beslaglæggelsen af engelske Skibe. 
Danmarks Tvivlraadighed og farlige Stilling. Svenske 
Rustninger og Underhandlinger. D. Antonio Pimentel 
i Christinas Nærhed. Grev Valdemar Christian og det 
paatænkte lothringske Angreb paa. Danmark. Gylden- 
løves Hvervinger. Rousselot sendes til Norden af Her- 
tug Karl IV; hans Optræden i Kjøbenhavn og Stock- 
holm. Mere om det ostindiske Kompagni. Hoffets 
Reiser. Epidemi i Kjøbenhavn. Johan Frederik af 
Lttneborg gaaer over til Katholicismen 107 



VI 

Side 

4de Kapitel. 1653—54. 

Rebolledo's Omgang med B. Bradshaw i Kjøbenhavn. 
Spændt Forhold mellem Spanien og Danmark. Ge- 
sandtens Bestræbelser for den spanske Handel i Norden. 
Danmarks Deltagelse i den engelsk- hollandske Krig. 
Gave fra Frederik III til Filip IV. Mere om Corn. 
Lerches Bestræbelser for Saltleverancen. Fredslut- 
ningen 1664. Dronning Christina nedlægger Regeringen. 
Rebolledo's Stilling til hendes Troesskifte. Det danske 
Hof i Hertugdømmerne. Pesten. Kongen af Spanien 
agter at gjengjælde Frederik IH's Foræring. Fortsæt- 
telse af Rebolledo's Finantsers Historie; skuffet Haab 
om Hjemkaldelse 160 

5te Kapitel. 1655. 

Rebolledo paa Hørsholm. Hans Skildring af Slottet. 
Skandaløse Optrin mellem Papister og Lutheranere i 
Kjøbenhavn. Rebolledo's „Selvas Danicas", Forord- 
ningen om fremmede Religioners Bekjendere og Ge- 
sandtens formodede Forsøg paa Proselytmager i i stor 
Stil. Karl Gustav indjager Europa Skræk. Krigen i 
Polen. Danmark vakler imellem Tilslutning til Sverig 
og til dets Fjender. Rebolledo's ivrige Bestræbelser 
for Alliance mellem Keiseren og Frederik III. Salt- 
leverancen stadig forhalet 213 

6te Kapitel. 1656—57. 

Keiserhoffet nøler med at erklære sig imod Sverig. 
Konrad van BeuD ingen og to andre hollandske Ge- 
sandter komme til Kjøbenhavn. Disses og Dureels 
Underhandlinger med den danske Regering. Rebolledo 
arbeider for Huset Østerrigs Interesser, men har Meget 
at kæmpe imod. Filip IV opfordrer Keiseren til kraftig 
Optræden. La Fuente i Wien. Elbingertraktaten. 
Christoffer Sehesteds Sendelse til Wienerhoffet. Rebol- 
ledo forhandler om Kjøb af Skibe o. Lign. Hans Ind- 
flydelse hos Gersdorf. Det lykkes at bevæge Danmark 
til Fredsbrud. Krigens Begyndelse. Baron de Goes i 
den danske Hovedstad, uden Fuldmagt til at slutte 
Traktat. Underhandlingerne om Alliance mellem Øster- 
rig og Danmark ere bestandig meget besværlige. En 
Etikettestrid mellem Frederik III og D. Juan de Austria. 
Kort Blik paa Rebolledo's Pengesager og de fortsatte 
Forhandlinger om Saltleverancen 251 



VII 

Side 
7de Kapitel. 1658—62. 

Brandenborg, Polen og Østerrig forene sig endelig i den 
Hensigt at hjælpe Danmark, men for sent. Roskilde- 
freden og de paafølgende Underhandlinger i Kjøb en- 
havn. Den anden Svenskekrig. Rebolledo's Hjemreise. 
Et Par smaa Notitser til dansk Kulturhistorie af hans 
Skrifter. Gaarden i Bredgade. Rebolledo's Portræt. 
Cornelius Lerches Underhandlinger i Madrid 1658 — 62 322 

Slutning 862 

Tillæg af Aktstykker 371 

Begister 898 



INDLEDNING. 



blægten Reb olie do er en af de ældste adelige Fami- 
lier i Spanien. Om dens Oprindelse ere rigtignok Krønikerne 
uenige; men deres Beretninger gaae dog alle ud paa, at 
den stammer fra de Tider, da Spaniens kristne Indbyggere 
begyndte Tilbageerobringen af Halvøen fra dens nordvestlige 
Krog, hvor Maurerne havde drevet dem hen. I denne Egn 
bære ogsaa adskillige Landsbyer Navnet Rebolledo, saaledes 
een — med Tilføielsen: de las Torres — i Provindsen 
Burgos. 1 Et Sagn melder, at i Slaget ved Clavijo (eller 
Logrofio) 844, hvor Kong Ramiro af Leon og Asturien 
seirede over Saracenerne, havde en Ridder faaet sønder- 
brudt baade Landse og Sværd; han greb da en tyk Ege- 
gren og brugte sit improviserede Vaaben saa kraftig, at tre 
mauriske Høvdinger maatte bide i Græsset. Herfra skal 
Slægtens Efternavn hidrøre, — rebollo betyder i den asturiske 
Dialekt en Egestamme — , og i dens Vaaben sees til Minde 
om Stamfaderens Heltedaad et Egetræ, kjendeligt ved fire 
Agern, og nedenfor dette tre afhuggede Maurerhoveder. 
En anden Tradition henlægger Optrinet til Slaget ved 
Simancas i Aaret 934. En tredie gaaer længere tilbage i 



1 Dominguez, Diccionario Nacional de la lengua espanola etc. 
— Isidro Florez de Laviada's Biografi af D. Bernardino de Re- 
bolledo i Udgaven af dennes „Ocios", Antwerpen 1660, P. 6 i 
Indledn. 



2 Indledning. 

Tiden og nedleder Rebolledo' ernes Herkomst fra det 8de 
Aarhundrede. Dengang levede de ifølge gamle Dokumenter 
som en grevelig Æt i «Ruconia» , efter Nogles Mening 
Distriktet Rioja i Nordspanien, 1 efter Andre Reynosa (ved 
Ebro's "Udspring, nordlig i Gammelkastilien), hvor Slægten 

;hat\ grundet; £t : Fr&nciskanerkloster og hvor dens Vaaben 
fintfes flefé fftetiéV." ^ Grev Rodrigo de Rebolledo skrev sit 

: SFeilairfeAlé: j 77?/. ha& er den første af Familien, som man 
træffer paa i de nævnte Dokumenter. 

Alt dette maa nu staae ved sit Værd, — vist er det, 
at Slægten forgrenedes til Kastilien, Aragonien, Valencia, 
Katalonien og Navarra, 2 medens den vedblivende havde sit 
egentlige Hjemsted i det gamle Kongerige Leon, det ær- 
værdigste af de kristne Riger i Spanien; at den hørte 
hjemme der, regnede den naturligvis for en stor Ære. Den 
besad betydelige Eiendomme, og ved mange Leiligheder ind- 
lagde dens Medlemmer sig stor Fortjeneste. Grevetitelen 
hører man imidlertid ikke Mere til siden Kong Alfons VI' s 
Tid (han regerede i Leon og Kastilien 1072 — 1109), da 
en Grev Rebolledo faldt i Slaget ved Uclés (1108). Senere 
kaldes Rebolledo' erne blot Ricos-Hombres, hvilken Titel jo 
imidlertid betegner dem som henhørende til det ældste og 
høieste Aristokrati. I den Vaabenbog over den spanske 
Adel, som Kong Johan II af Kastilien (1406 — 54) lod 
affatte, indførtes ogsaa Slægten* Rebolledo' s Skjold med Træet 
og de tre Hoveder, samt med 13 Stjerner i Randen, — 
disse reduceredes siden til fem, rimeligvis i Anledning af, 
at en anden Adelsæt indgiftedes i Familien. Men ei længe 
før Johan II 's Regering var det begyndt at gaae tilbage 
for Slægten, hvad Gods og Guld angaaer. Fordi Rebol- 
ledo 'erne havde holdt med Peter den Grusomme mod Henrik 



1 Sig. Govantes, Diccionario geogråfico-hist6rico de Espana, 
seccion II, Madrid 1846, 4to, P. 160 ff. 

2 Derfra kom den senere ogsaa til Frankrig, se Indledn. til 
B. de Rebolledo's Ocios, Udg. 1660, P. 9. 



Indledning. 3 

af Trastamara, mistede de endel af deres Besiddelser, da 
Henrik blev Konge 1369. Under Johan IT s Krige med 
Aragonien gik der ogsaa Meget tabt for dem. Forøvrigt 
var det netop paa htons Tid, at en af Slægtens navnkundigste 
Helte levede, nemlig Don Rodrigo de Rebolledo, Herre til 
Ariza, 1 af den aragoniske Gren. Han tjente med stor 
Berømmelse under den krigerske Konge Johan II af Navarra. 
og Aragonien, blev hans «Camarero mayor» og viste sin 
Trofasthed mod Kongen ved at afslaae de fristende Tilbud, 
med hvilke den kastilianske Konges store Minister, D. Al- 
varo de Luna, søgte at drage ham bort fra det Parti, han 
havde valgt. Men paa endnu mere glimrende Vis lagde 
han baade sin Tapperhed og sin Troskab for Dagen, den- 
gang han frelste Kongens Liv i det uheldige Søslag ved 
Ponza, senere bragte Johan Seiren ihænde i Kampen mod 
hans oprørske Søn, Prinds Karl af Yiana, endelig reddede 
Infanten Ferdinand (den Katholske) fra Fangenskab eller 
Død ved (xerona. Med disse Fortjenester i Minde gav 
D. Rodrigo ved sin Død Sønnen D. Guillen Palafox de 
Rebolledo Anvisning paa Kong Ferdinands Taknemlighed, 
som nok skulde erstatte dem det Tabte. Efter Aragoniens 
og Kastiliens Forening ved Ferdinands og Isabellas Gifter - 
maal bestemtes det da ogsaa, at Rebolledo 'erne skulde have 
de Godser tilbage, som de havde mistet ; men Løftet holdtes 
ikke, og Don Rodrigo' s Søn faldt endda i TJnaade hos Kongen 
og blev haardt dadlet af denne, da Øretudere havde berettet 
ham, at Palafox behandlede sine Undergivne tyrannisk. 2 



1 Paa Don Bernardino de Rebolledo's Tid existerede en Efter- 
kommer af denne Mand, ved Navn D. Francisco de Rebolledo 
Palafox y Mendoza, Marqvris af Ariza (se Ocios, P. 671). I 1ste 
Bd. af A. de Burgos' Blason de Espana, Madr. 1853, fol., P. 253 ff., 
omtales Marquierne af Ariza, nedstammende fra D. Rodrigo de 
Rebolledo og Dofia Maria Jimenez de Urrea y Palafox, der ægtede 
hinanden 1436; Titelen gik senere over til Marquierne af Estepa. 

2 Det stolte Brev, som den aragoniske Adelsmand tilskrev 
Kongen i denne Anledning og hvori han minder Ferdinand om 

1* 



4 Indledning. 

Slægten levede i det følgende Aarhundrede mest paa de 
faa Familiebesiddelser i Nordspanien, som Tidernes Ugunst 
havde levnet den, meget hædret, men ikke synderlig 
velhavende. De Ægteskaber, som Familiens Medlemmer 
indgik, bragte heller ikke mange Rigdomme ind i den, 
uagtet den ved dem kom i Slægtskab med mange gamle og 
fornemme Ætter, saaledes Lorenzana (hvilken Slægt ligeledes 
saae med Stolthed tilbage paa Slaget ved Clavijo, hvor en 
af Forfædrene fandt Heltedøden), Quinones og Villamizar. ! 
Til Rebolledo'ernes Eiendomme hørte bl. A. Borgen og 
Landsbyen Irian, beliggende i den nordlige Del af Pro- 
vindsen Leon, \ den bjergrige Egn, som gjennemstrømmes 
af Floden Orbigo (Biflod til Esla, der atter optages af 
Duero). Det er kun en ganske lille Landsby: 2 «for over- 
hovedet at kunne sees, har den maattet anbringe sig paa 
Toppen af en Høi,» siger D. Bern. de Rebolledo; selve 
den adelige Bolig har heller ikke været af de store, og 
Beliggenheden er «mere sund end venlig ». Der er flere 
Elipper end Murtinder at see deroppe, hedder det, og ofte 
skjuler den sig i Taage eller Sne. 3 Men ikke langt derfra 



D. Rodrigo's Bedrifter i Aragoniens Tjeneste, er sat i Vers (i Stil 
med de gamle Heltesange) af hans Ætling D. Bernardino, se Re- 
bolledo, Ocios, P. 19—22. Af D. Guillen findes et lithograferet 
Portræt i Burgos' anf. Værk, 1ste Bd. 

1 Villamizar hedder i vore Dage en lille Landsby i Leon. 
Familierne Quinones og Lorenzana have endnu i en temmelig sen 
Tid skjænket Spanien flere berømte Mænd. 

2 I Dominguéz' Diccionario Nacional (1860—64) er Antallet af 
dens Beboere angivet at være — 19; hertil maa dog bemærkes, at 
disse betegnes som „vecinos", o: Huseiere eller Familiefædre, ikke 
ligefrem som „habitantes". Overensstemmende hermed hedder det 
i P. Madoz* Diccion. geogråfico de Espana, IX, at Irians Ind- 
byggerantal i 1847 var 19 „vecinos", 74 „Sjæle' 1 , og at der fandtes 
omtrent tyve Huse foruden en Sognekirke. 

3 „Landsbyen ligger paa en Høi, frit og luftigt, men af Vand 
findes ikke meget; Klimaet er koldt. Jordbunden er af slet Be- 
skaffenhed; den frembringer Rug samt Kvægfoder." (Madoz, anf. 
Værk). 



Indledning. 5 

er den smukke Orbigo-Dal, hvor et anseligt Kloster ligger 
malerisk mellem Træer ved den klare Flod og Bredderne 
ere saa blomsterklædte, at de kunne lignes med Tajo's ved 
Aranjuez. 

Her boede i Slutningen af det 16de Aarhundrede Don 
Geronimo de Rebolledo med sin Hustru, Dofia Ana de 
Villamizar y Lorenzana, hvis tvende Efternavne jo vise, 
at hun baade paa fædrene og mødrene Side hørte til den 
bedste leonesiske Adel. Deres Søn var Don Bernardino 
de Rebolledo, som fremfor alle Andre skulde give Slægten 
Grlands og Navnkundighed; han fødtes 1597 i Byen Leon 
og døbtes den 31 Mai samme Aar i Kirken Nuestra 
Sefiora del Mercado. Foruden ham havde Forældrene endnu 
to Sønner, Don Juan og Don Benito de Reb. y Quinones, 
som synes at have været ikke meget yngre end Broderen. 
Sine Barndomsaar henlevede Bernardino i sit Fædrehjem, 
hvor han tidlig dels vænnedes til Jagt og andre Idrætter, 
dels oplærtes i de boglige Kunster og særlig fængsledes af 
Historien. Han udtaler selv sin Taknemlighed for den gode 
Opdragelse, som hans Forældre havde givet ham, og da 
hans Skrifter vidne om betydelige Kundskaber og det er 
vanskeligt at tænke sig, at han har kunnet erhverve dem 
alle under sit mangeaarige Krigerliv, maa der unægtelig 
have været lagt en god Grund hos ham i hans første Aar. 
Efter at han havde opholdt sig nogen Tid i Hovedstaden, 
blev han i Aaret 1611, endnu ikke 15 Aar gammel, ansat 
som Fændrik ved Kongen af Spaniens Marinetropper og 
afgik til Middelhavsflaaden. I den Søkrig, som førtes mod 
Tyrkerne under Filip III og IV, havde han rig Leilighed 
til at lægge Mod og Dygtighed for Dagen, saa at han 
tjente sig op til Kapitain. Han besøgte i Prinds Filibert 
af Savoyens Følge næsten alle Middelhavets Kyster, særlig 
de italienske og afrikanske, og han var iland paa en stor 
Del af de græske Øer. Der nævnes mangt et Togt, hvor 
han var med, saavel som mangen smuk Bedrift af ham. 
Gjaldt det at entre et tyrkisk eller algiersk Piratskib, var 



6 Indledning. 

den unge Eebolledo gjeme blandt de Første paa det fjendt- 
lige Dæk, og da han som Kapitain førte Befalingen paa 
en siciliansk Galei, havde han en væsentlig Andel i Erob- 
ringen af et Korsarskib, som toges udfor Sandbankerne paa 
Afrikas Kyst. Under alt dette vandt han sine Foresatte 
og de andre Officerer ikke blot ved sine militære Talenter, 
men ogsaa ved en tidlig fremtrædende og betydelig, digterisk 
Begavelse: hans flydende Pen har bevaret Mindet om ad- 
skillige Optrin fra disse Ungdomsdage, og de Navne, vi 
støde paa i hans Vers, vise, at han allerede dengang havde 
meget fornemme Forbindelser. Snart priste han en høi 
Velynder i en sirlig Sonet, som f. Ex. Greven af Lemos, 
da han som Vicekonge paa Sicilien havde gjenoprettet 
TAccademia degli Accesi* i Palermo ; 1 snart digtede han 
Gravsange over faldne spanske Krigere, som de tre af 
Slægten Pimentel, D. Diego, D. Alonso og D. Garcia, der 
omkom saa noget nær paa samme Tid, den ene tilsøes ved 
Sardinien, den anden i Lombardiet, den tredie i Flandern ; 2 
snart atter morede han Venner og Kammerater ved at give 
vittige Epigrammer tilbedste. Men Størstedelen af Rebol- 
ledo's Digte fra denne Periode er dog af erotisk Indhold, 
— han var ikke for Intet Spanier og ung — ; de fleste 
af dem ere henvendte til een Dame, som han besang under 
det digtede Navn Lisi (Ly sis), og han bemærker, at han 
ikke som andre Poeter har fingeret et Navn for den Elskede, 
der nærmer sig i høi Grad til hendes virkelige: altsaa 
bliver det meget vanskeligt at opdage, hvad hun i Virkelig- 
heden hed. Forøvrigt finder man ogsaa Digte af ham fra 
samme Periode til « Amaryllis », «Chloris» og andre Skjøn- 
heder. 

1626 blev det Kompagni Marineinfanteri ophævet, som 
førtes af Rebolledo; han fik en Pension af Kongen til Løn 
for den Tapperhed, han havde udvist som dets Kommandør, 



1 Ocios, P. 141—42 (Den 14de og 15de Sonet). 

2 Ocios, P. 142—43 (Den 16de og 17de Sonet). 



Indledning. 7 

og gjorde i de nærmest paafølgende Aar Tjeneste tillands i 
Lombardiet (den mantuanske Arvefølgekrig) under Ambrogio 
Spinola. Her vandt han sig nye Laurbær ved Nizza, San 
Giorgio og i andre Træfninger og Beleiringer, men især 
ved Beleiringen af den vigtige Fæstning Casale, hvor han 
saaredes haardt af et Geværskud i den høire Arm, saa at 
hans Liv var i Fare. ! Da Casale var erobret 1630, 
betroedes det D. Bernardino at bringe Seirsbudskabet 
til Madrid; Kong Filip IV modtog ham saare naadig 
og udnævnte ham til «Gentilhombre de boca» (Kammer- 
herre) hos Kardinalinfanten Ferdinand, Statholder i Neder- 
landene. Da Rebolledo under sit Ophold i Madrid 1630 
var Vidne til Publikums store Interesse for dramatiske 
Forestillinger, forsøgte han sig ogsaa, og det ikke uden 
Held, som Skuespildigter med Komedien «Amar despreciando 
riesgos*. I Flandern, hvor han derefter drog hen, blev 
han Ritmester (capitan) for en spansk Landseneer-Eskadron 
og deltog i mange Krigsforetagender, saaledes "[Indsættelsen 
af Maastricht, Overgangen over Maasfloden o. fl. Hertugen 
af Lerma gav ham 1635 en Stilling hos sig, der svarer til 
det, man nu kalder Adjutant hos den kommanderende 
General, og Aaret efter udnævnte Kardinalinfanten, der 
idethele tog sig meget af Rebolledo, ham til «Teniente de 
maestro de campo general » ved den flanderske Hær, o: 
noget Lignende som «Oberstlieutenant og Stabschef ». Kort 
derpaa overdroges der ham en vigtig diplomatisk Mission 
til Rigsdagen i Regensburg, hvor han havde at forhandle 
med Keiser Ferdinand II selv, med Kongen af Ungarn 



1 Ogsaa om Casales Beleiring mindes man et Par Steder i 
Rebolledo's Digte, nemlig Ocios P. 139: en Sonet i Anledning af, 
at Hertugen af Lerma (Sønnesøn af Filip III's Yndling) udenfor 
Fæstningen ramtes i Brystet af en Kugle, som dog ingen Skade 
gjorde ham; og P. 28 (Romance 16): om en Nattergal, der sang i 
et Træ udenfor Casale, men skræmmedes bort ved, at en Kugle 
slog ned i Træet, — Digteren anvender dette paa sig selv med 
Hentydning til sit Saar. 



8 Indledning. 

samt med flere Kurfyrster og andre Fyrster. Ved denne 
Leilighed ophøiedes han af Keiseren i det romerske Riges 
Grevestand som Anerkjendelse af hans talrige og forskellig- 
artede Fortjenester; imidlertid er det keiserlige Brev først 
ndstædt af Ferdinand III i Prag den 5te September 1638. 
Rebolledo vilde nemlig, som spansk Adelsmand og sin 
Konges troe Undersaat, ikke modtage den ham tilbudte 
Ære, førend Filip IV havde givet ham Tilladelse dertil, 
— dette skete ved kgl. Brev af 23 Juni 1638. Han 
føiede nu en Grevekrone til Familiens gamle Vaaben, men 
tillige Billedet af Phønix, der hæver sig af Flammer, med 
Devisen «Vivit post funera virtus», vistnok som Hentyd- 
ning til, at Slægten engang før havde været grevelig. De 
følgende Aar tjente han atter i Flandern, indtil han ved 
aabent Brev, dateret Briissel den 26 Nov. 1640, for- 
fremmedes til Maestre de campo (Oberst) for et Regiment 
spansk Fodfolk, og desuden til Kommandant i den pfalziske 
Fæstning Frankenthal. Som Leder af de spanske Troppers 
Bevægelser i Pfalz udførte han de Bedrifter, der have 
skaffet ham størst Navnkundighed i hans Fædrelands Krigs- 
historie, nemlig Indtagelsen af Kreuznach 1 og Forsvaret af 
Frankenthal. I 18 Maaneder holdt han denne Plads mod 
Svenskerne og Franskmændene, ja tvang dem endog tilsidst 
til at hæve Beleiringen. Han fik, som jo rimeligt er, ad- 
skillige Saar i saa mange Kampe og hans næsten uophørlige 
Strabadser efterlode ham ogsaa Mindelser i Form af Gigt- 
smerter o. Lign. ; men til Gjengjæld blev der ham ogsaa 
flere Hædersposter og Tillidshverv betroede under dette Af- 
snit af Trediveaarskrigen. Den 7 Januar 1643 udnævntes 
han til Guvernør og Generalkapitain i Pfalz; omtrent sam- 
tidig tildeltes der ham Patent som Oberst for et høitydsk 
Regiment, hvilket han selv havde ladet hverve paa egen 



1 „Cracenack" kaldes denne By af en spansk Biograf, der 
ogsaa nævner „Pequelem" o: BBckelheim og „Falcsteim" o: Falken- 
stein blandt de Fæstninger, som Rebolledo erobrede. 



Indledning. 9 

Bekostning. 1644 fik lian Befaling til at begive sig til 
Passan og forhandle med de keiserlige Ministre som Spaniens 
Repræsentant, og det tillodes ham selv at vælge en Sted- 
fortræder som Guvernør, medens han var fraværende. End- 
videre var han bleven Ridder af Santiago-Ordenen. Endelig 
modtog han i 1646 Bestalling " af Marquien af Castel- 
Rodrigo, Statholderen i Nederlandene, som kommanderende 
General for Artilleriet i den Hær, der skuldes opstilles paa 
Grændsen af Luxemburg. Der blev dog ikke noget af 
denne Armeeoperation -i det Aar, og i det næste anvendtes 
Grev Rebolledo paa et helt andet Omraade, som vi ville 
see i det Følgende. 

Til de ydre Omrids af Rebolledo 's Levnet fra omtr. 
1630 til 1647, — hvilke væsentlig ere hentede fra hans 
Biografi i Lopez de Sedano's Parnaso espafiol, 5te Bind, 
Madrid 1771 — , ere at føie de Bidrag til hans mere in- 
time Livshistorie, som hans Digte give os. Det er saaledes 
i dem, at vi blive bekjendte med hvad man kunde kalde 
det romantiske Punkt i hans Liv. Han fortæller selv, % 
tildels i poetisk forblommede Udtryk, at han i Tydskland 
— vel i en Alder af henved 40 Aar — forelskede sig i 
en skjøn og ædel Fyrstinde, som herskede over et ikke lille 
Land; hun gjengjældte hans Kjærlighed og lovede ham sin 
Haand, saafremt Standsforskellen imellem dem kunde ud- 
jævnes. Ved at søge enhver Leilighed til at udmærke sig 
lykkedes det ham i Løbet af faa Aar at svinge sig op til 
Guvernørposten i den Provinds, hvoraf hendes Land ud- 
gjorde en Del; det havde lidt meget ved Krigen; men 
Rebolledo 's ihærdige Bestræbelser for at bringe det paa 
Fode igjen kronedes med Held, og da Fyrstinden nu ogsaa 
var i Taknemlighedsgjæld til den tappre spanske Officeer, 
besluttede hun at lade Følelsen raade, og Brylluppet fast- 
sattes. Da forflyttedes Greven til en anden Post (herved 
menes maaske Sendelsen til Passau og senere til Briissel 



1 Ocios P. 487 ff. 



10 Indledning. 

1644), idet Misundere havde gjort deres Indflydelse gjæl- 
dende hos Høierestaaende, og de Elskende maatte skilles. 
Fyrstinden græmmede sig saa stærkt, at Kummeren lagde 
hende i Graven «i hendes mest blomstrende Alder », og 
Rebolledo var efter eget Sigende ogsaa nær ved at sørge 
sig tildøde; men ved paany at styrte sig ud i Krigslarmen 
dulmede han sin bittre Smerte. Sandsynligvis ere endel 
Digte i hans samlede Værker henvendte til Gjenstanden for 
hans høitstræbende Kjærlighed, maaske endog nogle af 
Digtene til «Lisi» ; thi der er Antydninger af, at han har 
forherliget mere end een enkelt Dame poetisk under dette 
Navn, * og i en vemodig Romance, skreven i Danmark og 
optagen i Udgaven 1650 af hans «Ocios», mindes han Lisi, 
hvis skjønne Billede stadig opfylder hans Sjæl, midt iblandt 
Nordens Is og Sne. 2 

Foruden om denne Elskov bære Eebolledo's Digter- 
værker Vidnesbyrd om adskillige Begivenheder i hans senere 
militære Liv. I to Sonetter 3 f. Ex. begræder han sin 
Herre og Mæcenas', Kardinalinfantens, Død. I en anden 
nedkalder han Himlens Forbandelse over de lutherske Kirke- 
ranere i Tydskland, som vanhellige Guds Moders Billede. 4 
En særlig Klasse danne de halvt spøgefulde Rimbreve til 
gode Venner, i hvilke han meddeler Nyheder fra Krigen, 
sine egne Fataliteter og endel Skandalhistorier om fælles 
Bekjendte. Vi have saadanne poetiske Epistler fra Flandern, 
saaledes den Gang han laa med sin Eskadron i Lowen, der 
var et særdeles kjedeligt Garnisonssted, 5 fremdeles da hans 



1 Den første Lisi, lader det til, har troløst giftet sig med en 
Anden, sig. den 1ste Egloga, Ocios (1660) P. 60, ligeledes i Udg. 
1650 Anm. til den 1ste Sonet, „Estos suspiros, Lisi, estos acentos." 

7 Ocios, Udg. 1660, Pag. 44 („En este circulo breve"). Den 
alvorligere Tone i Digtet synes at vise, at her dreier det sig om 
noget Mere end et sædvanligt Galanteri. 

3 Ocios P. 146 og 146. 

4 Ocios P. 145 (Son. 20). 

5 Rom. 42 (Ocios P. 212 ff.). 



Indledning. 11 

Ryttere vare kantonnerede mellem Maas og Sambre og 
savnede noget for Rytteri meget Væsentligt, nemlig Heste ; * 
een er fra 1635, da Hæren kæmpede i den nuværende 
preussiske Rhinpro vinds' nordlige Egne; 2 en anden beretter 
om Felttoget imod Hollænderne 1640, navnlig om Kampene 
i de sumpede Landstrækninger ved Sluis. 3 Dengang han 
var sendt af Kardinalinfanten til Kongen af Ungarn, den 
senere Keiser Ferdinand III, skrev han ogsaa paa Vers 
(til en Ven i Brtissel) en Skildring af den keiserlige Leir, 
hvor Hunger og Pest rasede. 4 Siden hen beskriver han 
poetisk en besværlig Reise, som han foretog i Vesttydsk- 
land, hvor han selv, hans Folk og Eiendomme, især hans 
kjære Bøger, vare udsatte for mangehaande Farer. 5 Selv 
som Guvernør i Pfalz fik han Leilighed til at unde Rim- 
brevets Muse et enkelt Øieblik af hans stærkt optagne Tid, 
saaledes som han selv siger i en Epistel fra denne Periode 
til Lægen Coronel. 6 Endelig et lignende Digt fra Brtissel, 7 
da han var kommen til denne By fra Pfalz og ventede paa 
Udnævnelsen til Årtillerigeneral : det bærer Spor af Mismod, 
dels paa Grund af tidligere Sorger og Ærgrelser, dels fordi 
han plagedes af Pengemangel og Sygdom, saa at han ud- 
bryder, med Glimt af Selvironi og i næsten komisk For- 
tvivlelse: * Dersom den Udnævnelse ikke snart kommer, 
tager jeg min Kaarde og min Krykkestok og gaaer til det 
nærmeste Regiment; thi jeg holder ikke af at betragte 
Kampen paa samme Maade, som Nero saae paa Roms Brand 
fra deu tarpejiske Klippe, eller i Lighed med A...» Ind- 
holdet af denne Række Poesier er, som Rebolledo selv be- 



1 Rom. 48 (Ocios P. 214 ff.). Dette Digt indeholder ogsaa 
megen Lovprisning af Kardinal infanten. 

2 Rom. 44 (Oc. P. 217 ff.). 

3 Rom. 46 (Oc. P. 222 ff.). 

4 Rom. 45 (Oc. P. 218 ff.). 

5 Rom. 48 (Oc. P. 227 ff.). 
,! Rom. 61 (Oc. P. 266). 

7 Rom. 54 (Oc. P. 259 ff.). 



12 Indledning. 

tegner det, væsentlig «politica y galanteos», og da de, som 
ovenfor anført, vrimle af — undertiden temmelig ondskabs- 
falde — Allusioner til Folk af Brevskriverens Bekjendtskab, 
baade naar Talen er om de politiske Forhold og især naar 
der bringes galante Eventyr paa Bane, har Udgiveren af 
Rebolledo's Digte anseet det for heldigst at foretage for- 
skjellige Udeladelser i disse Rimbreve og at betegne endel 
af de omtalte Personer kun ved Begyndelsesbogstavet af 
deres Navn, uden at medgive Versene nogen tilstrækkelig 
oplysende Kommentar. — Et enkelt Digt af denne Art 
staaer i en ret eiendommelig Modsætning til alle disse 
Krigsbilleder : det er en Skildring i Brevform af et Besøg 
i Irian, som synes at maatte henføres til Aaret 1630. ! 
Borgens Herre fortæller, hvordan han indtraf til Landsbyen 
henad Aften og modtoges med Jubel af dens faa Beboere, 
hvem en Bonde havde meldt hans Ankomst. « Havde der 
existeret nogen Baldakin i Karken, vilde de nok have baaret 
den over mig ved mit Indtog. » Han slutter med som en 
anden Fyrste at datere sit Brev fra «el Alcåzar de Irian », 
med Tilføielse: «Klokken tolv om Natten præcis, ifølge det 
paalidelige Uhr, som kaldes en Hane,» — hvilket Træk 
jo giver en ret levende Forestilling om den lille Plets land- 
lige og fredelige Tilværelse. 



1 Rom. 86 (Oc. P. 200 f.). 



Første Kapitel. 

1647—1649. 



Indhold: Rebolledo udnævnes til Gesandt i Danmark. Reisen. 
Audiens hos Frederik III. Kroningen. Tilbud fra Projektmagere 
o. Desl. Spanien og Danmark, navnlig i Christian IV's sidste Re- 
geringsaar. Rebolledo's Levevis og Omgang i Kjøbenhavn. Sverig 
og Spanien. Rebolledo's Pengeforhold. 

I Sommeren 1647, da Grev . Rebolledo, efter mange 
Aars Krigstjeneste udenfor sit Fødeland, havde faaet Til- 
ladelse til at vende hjem og deltage i Forsvaret af Lérida 
mod Franskmændene, tilskrev Kong Filip ham et Brev, 
som standsede ham paa Veien, - 1 idet det indeholdt hans 
Udnævnelse til Gesandt i Danmark. Baron d'Auchi, 2 
Medlem af det spanske Consejo de la guerra, som i 1645 
kom til at repræsentere Spanien ved det danske Hof, 3 var 
nemlig nys bleven forflyttet, og rigtignok havde han som 
Korrespondent efterladt en Mand i Kjøbenhavn, men Her- 
tugen af Terranova 4 mente, at dette ikke var tilstrække- 



1 Ifølge Indledn. til „Ocios" var han allereda naaet til Alcalå 
de Henares. 

* Af en gammel Slægt fra Artois (Moréri's Dictionnaire). 

* Den 28 Juni 1645 skrev D. Diego Saavedra Fajardo til Chri- 
stian IV. fra Mtinster, at Baron „de Ossi" skulde reise til Danmark. 
(Geh. Ark., „Nederlandene Nr. 44—60"). 

4 Spansk Minister, Medlem af Stats- og Krigsraadet, Gesandt i 
Wien. 



14 1G47— 49. 

ligt: der burde være en Resident. Med denne Titel var 
Rebolledo imidlertid ingenlunde tilfreds; han gjorde gjæl- 
dende, at hans tidligere Embeder havde givet ham høiere 
Rang, og bad om, at han maatte bære Titelen «embiado» 
(Envoyé), hvis han endelig skulde til det fjerne, nordiske 
Land. En Sonet i hans samlede Skrifter 1 vidner om den 
Kummer, han følte ved «paany at see sit af Havet om- 
tumlede Skib, der var Havnen nær, slynges ud af Stormen 
blandt Isbjerge. » Den Trøst fik han dog, at Enviado- 
Titelen tildeltes ham, og samtidig lovedes der ham fra 1ste 
Oktober 1647 2 en maanedlig Gage af 425 Escudos, speci- 
ficeret: 300 Esc. i Løn, 100 i «encomienda» (Præbende) 
af "de Penge, der bestemtes til Flandern, og 25 til 
Sekretærerne. Desuden 1000 Esc. aarlig til hemmelige 
Udgifter og 3000 i Reiseomkostninger. 

Rebolledo's Kreditiv til Christian IV er udstædt den 
6 Oktober 1647. Han kaldes deri «virum non minus 
generis nobilitate, quam aliis præclaris dotibus ornatum», 
og han anbefales til Kongens Gunst i de sædvanlige pynte- 
lige "Udtryk. Som Anledning til hans Sendelse betegnes 
den spanske Konges Ønske «de prospera Serenitatis Vestræ 
valetudine per manus fidas reddi certiores, et mutuam et 
amicabilem utrinque correspondentiam et consanguinitatis et 
amoris vinculorum memoriam reciprocorum ofliciorum inter- 
positione frequentius recoli», med særligt Henblik paa Trak- 
taten af 1641. 

Det er efter de bevarede Papirer kun tildels muligt at 



1 Ocios P. 186. 

* Det kgl. Dekret er af 31te Juli 1647. Under 7de Juli s. A. 
havde Kongen tilskrevet Præsidenten for Finantsraadet, at Rebolledo 
havde forestillet ham, hvor lidet han selv var istand til at bestride 
sit Underhold som Gesandt i Kjøbenhavn, og at man derfor burde 
sende ham de nødvendige Pengemidler punktlig. — 1 Escudo nu 
= 'A Peso dnro = henved 2 Kroner; men her er Tale om den 
gamle Escudo de plata = 10 Reales de plata, hver Real = lidt 
over 36 Øre. 



1647—49. 15 

forfølge Rebolledo 's Reise til den nye Gesandtpost. Den 
24 Januar 1648 skrev han fra Dover i England et Brev 
til Don Pedro Coloma, og den 4 Februar sendte han denne 
atter en Skrivelse med Reiseberetning fra Rotterdam, — 
dette erfares af en kgl. spansk Skrivelse til Rebolledo, 
dateret Madrid den 14 Apr. 1648. Hvor han befandt sig 
den 21 Febr., sees af følgende Ord i en Indberetning (Greh. 
Ark.) fra den danske Gesandt i Holland, Martin Tanke, til 
Hertug Frederik o: Kong Frederik IIT: * «Der spanische 
Minister, welcher nach Danemark gehet, ist ein Graf Re- 
bolledo, ist fur diesem in Flandern Maistro del Campo 
gewesen, befindet sich zu Amsterdam in die Herberge «der 
Konig von Danemark » genannt, soli sehr hager und schwach 
aussehen, ist tåglich vom Fieber und Podagra getormentirt, 
ungefahr 50 Jahr alt, hat 10 Personen bei sich, wird eine 
Zeit lang am Kbnigl. Hof also Ordinari residiren zur Unter- 
haltung guter Correspondentz mit seinem Konig. » — Imid- 
lertid giver den pedantiske Indledning til «Ocios» os hans 
Reiseroute fra Spanien til Danmark, d. v. s. der anføres. 
Navnene paa de Byer og andre geografiske Lokaliteter, som 
han passerede, med Tilføielse ved hvert af nogle Bemærk- 
ninger om Stedet , som skulle vise Forfatterens Lærdom. 2 
Fra Alcalå, hedder det, drog han over Arévalo og Burgos 
til Bilbao ; der indskibede han sig i Havnen Portngalete og 
seilede til England, hvor han var iland i Dover. Reisen 
gik saa videre over Kanalen, langs Flanderns Kyster og ad 
Maasfloden til Rotterdam; derfra til Amsterdam, langs 
Nordkysten af Holland og forbi Wesermundingen, ind i 
Elben og til Hamborg. Det følgende Stykke af Reise- 



1 Citeret af P. W. Becker i „Samlinger til Frederik IITs Hist.", 
I, P. 12, Anm. under Texten. 

2 I Biografien af Rebolledo i Sedano's Parnaso espanol fortælles,. 
at han „paa Veien til Lérida modtog Ordre til i Tydskland at be- 
sørge vigtige Underhandlinger med Keiseren og Kongen af Ungarn 
og der paa at begive sig til Danmark som Gesandt." Dette er 
efter al Sandsynlighed urigtigt. 



16 1647—49. 

beskrivelsen er saa kuriøst, at det synes at fortjene en 
Oversættelse : 

«Han kom nu ind i den Del af Chersonesus Cimbrica, 
som paa Grund af sine talrige Skove fik Navnet Holsacia, 
og var i Rensburg, anlagt af Reynoldus ved Floden Eider, 
samt i Fleno's Borg eller Flensburg, Havn ved Østersøen, 
med et Slot, der behersker den. Fremdeles i Hadersleve — By 
i det søndre Jucia eller Jylland — , hvilken faaer Navn af 
sin Flod, og, efter at have passeret det snævre Stræde, 
som skiller Fyen fralaZimbrica, i Assens, som er den 
første Havn. I Ottonia, nutildags Ottense, Bispesæde 
og Øens Hovedstad, grundlagt af Keiser Otto den 1ste af 
Tydskland. I Neibourg, der ligger ved Bugten, som 
dannes af den Landtunge, der kaldes efter Knud; forhen 
Sædet for Danmarks Kongehof og Rigsraad (Senado). Efter 
at være gaaet over det farlige Stræde, kaldet Beltet, som 
skiller denne fra Sjælland (Zeeland), Rigets fornemste, 
som man paastaaer har givet en af Nederlandenes 17 Pro- 
vindser Beboere og Navn, kom han til Kors or, en Havn, 
der forsvares af en Fæstning, til det for sin Ælde navn- 
kundige Slagels, til Ringsted, som er en af Øens ældste 
Byer og paa -hvis Marker sees gamle Kongegrave og Offer- 
altre, til Rotskild ved den Havbugt, der benævnes Isora; 
den By fik Navn efter Kong Roe, der anlagde den, og af 
en rigtstrømmende «Kile», som det hedder paa dette Sprog; 
Rigets forrige Hovedstad, ifølge Adam af Bremen, med en 
Metropolitankirke, i hvilken Kongerne endnu begraves den 
Dag idag. Til Hevelolt ', hvor det Helligaandskloster 
fandtes , hvis Abbed var den hellige Vilhelm af Paris ; 
Frederik II gav denne By Navn efter det prægtige Slot, 
han begyndte at bygge der. Til Elseneur 2 , der er 



1 Ebelholt (Frederiksborg). Mon Rebolledo virkelig har gjort 
denne Afstikker, førend han tog til Kjøbenhavn? 

2 Her kan maaske anføres den morsomme Form „el Senor", 
der findes af og til i Reb.'s Correspondance — navnlig i det spanske 



1647-49. 17 

bekjendt for sin Handel, og til Slottet Cronemburg, Sundets 
Nøgle, et Værk af samme Frederik, hvilket med Hensyn til 
Beliggenhed, Materiale, Kunst og Udstyrelse kappes med 
de største i Europa. Han gik nu over det danske Helle- 
spont til det berømte Escandinabia, nutildags Schonen 
eller det skjønne, lidet kjendt af de Gramle og anseet af 
Nogle for at være ultima Thule, senere kaldet Folkeslagenes 
Værksted og den nordlige Verden, i hvilken man foruden 
dette indbefattede Grothland, Sverig, Norge, Finmarken, 
Cajanien, Finland og Lapland og de øvrige Egne, som be- 
grændses af den finske og graduiske Bugt og Nordhavet. 
Han var i den gamle Stad Elsenborg, ligesom et Vagt- 
taarn. for de tvende Have, hvis Adgang pleier at afhænge 
deraf, og han saae Øen Ween, berømt ved det Museum, 
som dens Herre, den lærde Thicobray, byggede, og ved 
de Iagttagelser, han gjorde der; den seer ud til at være 
det Stykke Land, der forenede de to i Sundet fremspringende 
Landtunger og som bortreves voldsomt af Oceanet, da det 
brød ind for at danne eller udvide Østersøen. Og idet han 
saae begge Kyster, drog han til Hafihia eller Axelhaus, 
en Borg, der grundedes af Aselvidius, Biskop i Koskild, 
nu Copenhaven eller Kjøbmændenes Havn, Danmarks Hoved- 
stad, navnkundig ved sin sikkre Havn, ved sit Universitet 
(ved hvilket det græske og det hebraiske Sprog ere ligesaa 
almindelige som Latinen), ved de store Bygninger, hvormed 
Christian IV prydede den, og ved den Tapperhed, med 
hvilken Frederik III forsvarede den under en Beleiring paa 
tyve Maaneder. » 

Medens han endnu var paa Veien, sendtes der ham fra 
Madrid en kgl. Depeche (6 Jan. 1648), hvori det paalagdes 
ham snarest at bringe i Erfaring, hvordan det hang sammen 
med det Forbund mellem Danmark, Holland og Hanse- 



Kancellis Afskrifter af hans Breve — og hvori øiensynlig el opfattes 
som den bestemte Artikel (den deklineres), ligeledes „el Ving w 
(o: Elbing), „la Olm" (o: Laholm). 

2 



18 1647—49. 

stæderne, hvilket Grev Pefiaranda * under 6te Oktbr. 1647 
havde meldt om som værende paatænkt. Kebolledo skulde 
sætte sig i Forbindelse med Pefiaranda, der befandt sig i 
Miinster; og forøvrigt haabede man snart at høre om hans 
Ankomst til Danmark. — Den 9 Marts 1648 var imidlertid 
Christian IV død, og Gesandten maatte have et nyt Kre- 
ditiv. Tidspunktet for hans Ankomst til Kjøbenhavn kan 
jeg ikke betegne fuldstændig nøie; men deu 6 Juni ialtfald 
var han her; 2 thi Kongen af Spanien besvarer under 
29 Juli et Brev fra ham af nys anførte Datum. Rigs- 
hofmester Ulfeld, skrev Rebolledo, havde foreslaaet, at 
Spanien skulde sende nogle Fregatter fra Ostende eller 
andre Krigsskibe op til de nordiske Farvande for at nød- 
sage Svenskerne til at anvende mere Omhu paa Bevogtningen 
af de Fæstninger, som de holdt besatte. Filip IV udtaler, 
at Tiden er ikke beleilig til at skaffe sig Fjender eller til 
at forhandle om disse Forslag. 3 Ved Hyldingen af den 
nye Konge i Kjøbenhavn optraadte Eebolledo allerede som 
ægte stolt Spanier, idet han kom i Rangstrid med den 
franske Resident, hvorfor hans Konge befaler ham 4 for 
Eftertiden at holde sig hjemme for at undgaae slige Sammen- 
stød med Franskmanden, dog saaledes, at man ikke mærker, 



1 Spaniens fornemste Repræsentant ved Fredsunderhandlingerne 
i Westphalen. Det var naturligvis Korfitz Ulfeids Negotiationer i 
Holland 1647, som havde tildraget sig Spaniens Opmærksomhed. 

2 Vistnok allerede i Slutn. af Marts (kgl. Depeche 18 Mai 1648). 

3 Sig. imidlertid Mémoires et négociations de Monsieur Chanut, 
Paris, 1676, I, P. 297, 301—2. 

4 Under 30 September. Residenten i Kbh. var 1646—49 den 
hos Slange (Christ. IV's Hist, P. 1396) omtalte Hannequin (Henne- 
quin), sig. Mém. de Chanut I, 32 og 33. I „O. Wormii et doctorum 
virorum ad eum epistolæ" (Kbh. 1751) omtales H. oftere som Ven 
af Worm, Chanut, Isaac Pereyre og den berømte Achille de Harlay, 
saaledes P. 943, 946, 1091 o. fl. Steder. — Sig. ogsaa Danske Saml. 
2 R., II, P. 66. Netop mellem franske og spanske Gesandter vare 
slige Tvistigheder meget almindelige, se Wicquefort, l'Ambassadeur 
et ses fonctions, Amsterd. 1730, I, P. 854 ff. 



1647—49. 19 

af hvad Grund det skeer. Sit nye Kreditiv overrakte han l 
kort før Frederik HT s Norgesreise i Audiens den 27 Juli 
(gi. Stil) — ifølge Paaskriften paa Kreditivet, som findes i 
Geheimearkivet og, ved en Uagtsomhed af det spanske 
Kancelli, kuriøst nok bærer Udskrift til Christian IV, 
uagtet det er en Condolenceskrivelse til hans Efterfølger. 
Ogsaa det danske og norske Eigsraad fik sit Condolencebrev 
fra det spanske Hof, dateret 24 Juni 1648, 2 som Svar 
paa en Notifikationsskrivelse (af 16 Marts), overbragt af 
Henrik Villumsen. Kong Filip tilkjendegiver i temmelig 
stærke Udtryk sin Sorg over «eiusmodi Princeps», hvis Ven 
han stedse har været. 3 Ved Grevens første Audiens, som 
ved de senere, kom «forskjellige Ministre og Kavalerer » at 
hente ham med Hoffets Vogne, Eebolledo holdt sin Tale 
paa Spansk «og paa spansk Vis uden vidtløftig Indledning », 
hvorpaa Svaret meddeltes Kantsleren, som atter meddelte 
det paa Dansk til en Sekretær, af hvis Mund Gesandten 
endelig modtog det oversat paa Spansk. 4 

Af Statsraadsconsulta'erne og de kgl. Depecher fra 
1648 sees det, at Rebolledo i hint Aar skrev omtrent en 
Snes Breve; men kun to af dem har jeg kunnet finde i 
Simancas-Arkivet. Imidlertid faaer man hist og her dog at 
vide, hvad han foretog sig i den Tid. Ved Kroningen den 
3 og 4 December lod han det Hus, hvori han boede, 
beklæde fra øverst til nederst med rødt Klæde, prydet med 
Sølvgaloner «paa ny og skjøn Maade», 5 ligesom han ved 



1 Sig. Becker, Saml. etc. I, P. 3. 

2 Ligeledes i Geh. Ark. 

3 „Kongen aff Spanien selff, som nu regierer, den dag band 
bekom breffve om Eders Mayts: udi Gud hvilende Hr. Faders Chri- 
8liani IVti: Høyloffligst ihuekommelses død, beklaged han ded 
offendtlig offver Taffel, att hånd een aff sine beste og trygeste 
Wenner haffde mist. u (Corn. Lerche, Memorial til Fred. III, 1663; 
kgl. Bibi., GI. kgl. Saml. 2716, 4to). 

4 Ocios, P. 194. 

6 Ocios, P. 527 (den 2den Selva Danica), sig. 193—94. Re- 
bolledo's Tjeneres Liberi var rødt med Sølv (Ocios, P. 266). 

2* 



20 1647—49. 

Christian IV 's Begravelse havde ladet dets Fagade dække 
fuldstændig med sort. Da han siger, at Ligtoget saavel 
•som Kroningsoptoget passerede forbi Huset paa Hen- og 
Tilbageveien, * erfare vi heraf, at han boede paa Strøget 
mellem Høibro og Fruekirke. 2 Dekorationerne vakte ved 
begge Leiligheder stor Beundring, og der blev sendt ham 
Tak fra Hoffet. Desuden var Huset prægtig illumineret 
om Aftenen, da Kroningen havde fundet Sted, idet Navnene 
« Federico » og « Sofia » vare anbragte i Lys i alle Vinduerne. 3 
Rebolledo selv havde dog ikke givet Møde ved Høitidelig- 
hederne 4 — for ikke at maatte muligvis vige Pladsen for 
den franske Eesident, «en Skomagersøn fra Paris, som havde 
været Sekretær hos La Thuillerie, 5 men blev her som Eesi- 
dent^ For en saa svagelig Mand var det naturligvis let 
at finde et Paaskud til at blive hjemme, og ved Kongens 
Kroning sad derfor Franskmanden og den hollandske Eesi- 
dent Frederik de Vries paa den Tribune, som efter Sigende 
var bestemt for Spaniens Afsending; ved Dronningens, 
Dagen derpaa, havde den svenske Eesident Dureel og hans 
Kone indtaget den første Plads, og Franskmanden fandt sig 
der rolig i at tage den anden. Eebolledo's Ærgrelse træder 
tydelig frem i hans Beretning, 6 og Folk, hedder det, opholdt 
sig endel over hans Tilsidesættelse. Først i Slutningen af 
Januar Maaned det næste Aar gjorde han den kronede 



1 Br. til Statssekr. Ger6nimo de la Torre, 5 Dec. 1648. 

2 Se Jesper Brochmand, Fred. lll's Kronings Beskrivelse, 
1650 (4to). 

3 Ocios, P. 528. 

4 Man havde i Kbh. en Stund givet ham Haab om, at han 
vilde blive betragtet som extraordinær Ambassadør (if. Brev fra 
Filip IV, 30 Sept. 1648); om disses Forrang for de ordinære ved 
det danske Hof, se Mém. de Chanut, Udg. 1675, II, 81 f., sig. 
Wicquefort, TAmbassadeur etc. I, 278, Holberg, Dan m. Hist., Levins 
Udg., II, 537. 

5 Gaspard Coignet de la Thuillerie, den bekjendte franske Ge- 
sandt, som havde en saa væsentlig Del i Brømsebrofreden. 

6 Brev til Kongen, 5 Dec. 1648. 



1647—49. 21 

Konge sin Opvartning 1 og overrakte en Gratulationsskrivelse 
fra Filip IV i Anledning af Frederik III 's Overtagelse af 
Eegeringen, som ^ar notificeret det spanske Hof ved Skri- 
velse af 1ste August. 2 — Endnu lidt Bryderi bragte Kro- 
ningen den spanske Gesandt. Før den fandt Sted, havde 
han hørt, at man efter Landets Skik ventede en Foræring 
fra den spanske Konge; han berettede dette og fik da Be- 
faling til at skaffe sig at vide, hvordan man havde baaret 
sig ad ved lignende, tidligere Leiligheder. 3 Rebolledo mener, 
at det er altfor farligt at forhøre sig i Kancelliet; thi 
saasnart de deroppe høre om Presenter, troe de strax, at 
de komme; derimod har han forsøgt at faae at vide ad 
privat Vei, hvorledes Spanien optraadte ved Christian IV s 
Tronbestigelse. Der var imidlertid gaaet 62 Aar siden den, 
og Ingen kunde med Bestemthed huske disse fjerne Tider; 
man ansaae det dog for sikkert, at man maatte gaae saa 
langt tilbage som til Christiern II for at træffe en spansk 
Minister ved en dansk Konges Kroningsfest. Dengang sendte 
Karl Y Kongen af Danmark den gyldne Vliesz og mange 
Gaver. Rebolledo minder fremdeles om, at den spanske 
Kommissær Gabriel de Roy 4 i sin Tid overbragte Chri- 
stian IV, vistnok sendte fra Infantinden, 5 en Række Por- 
træter i Ramme af alle Fyrsterne af det østerrigske Hus 
til Kongens Palais i Gluckstadt, dog uden at have modtaget 
fornøden Instruktion desangaaende fra den spanske Konge, 
saa at man fik Anledning til at synes, at Gaven ikke var 



1 Becker, Saml., I, 12. 

2 Gratulationsskr. findes i Geh. Ark., indeholder de sædvanlige 
Komplimenter og Venskabsforsikkringer og er forøvrigt mærkelig 
ved en besynderlig Feil af det spanske Kancelli : Datoen 12 Dec. 
1658 istf. 1648. 

3 Kgl. Dep. 19 Nov. 1648. 

4 Sig. Fridericia, Danmarks ydre politiske Hist. 1636—45, 
P. 124, 241. v 

5 o: Infantinde Isabella Clara Eugenia, Regentinden i Neder- 
landene. 



22 1647—49. 

saa stor en Fyrste værdig. Endelig tilføier han, at den 
franske Resident endnu ikke har aflagt sit Lykønsknings- 
besøg. 1 Det spanske Statsraad beslutter, at man skal bære 
sig ad «som ved den danske Konges Bryllup, da Marquien 
af La Fuente sendtes til Danmark. » * Hermed hviler saa 
den Sag. 

Af Hentydningerne til Rebolledo' s Rapporter i de 
kgl. Svarskrivelser sees, at en Oberst havde tilbudt at 
hverve Rytteri til Flandern og at Rebolledo havde henvist 
ham til Erkehertug Leopold, Statholderen i de spanske Neder- 
lande, hvilket Kongen approberer; 3 fremdeles at Gesandten 
mente, man kunde foreslaae Grev Valdemar Christian at 
hverve Fodfolk. 4 Allerede før sin Norgesreise havde den 
nye danske Konge udtalt den Hensigt at sende Gesandter 
rundt om i Europa, i hvilken Anledning Rebolledo skrev 
til sin Konge og til Hertugen af Terranova, at Keiseren 
nu kunde iværksætte nogle Anslag mod Svenskerne. Ogsaa 
dette skyder Kong Filip fra sig, idet han beder Gesandten 
skrive, hvad der forefalder, til Terranova og vel have 
Blikket henvendt paa Keiserens Bedste, dog kun forsaavidt 
Kongen af Spanien ikke indblandes deri. 5 I December 
Maaned begyndte man allerede i Kjøbenhavn at tale om, 
at Svenskerne vilde vende sig mod Polen, saasnart de vare 
færdige med Keiseren; hvad Danmark selv angaaer, saa 



* Br. fra Reb. 7 Febr. 1649. 

2 Consulta, 16 Apr. 1649. La Fuente sendtes som Ambassadør 
til Kbh. 1634 i Anledn. af Prinds Christians, den udvalgte Konges 
Giftermaal (sig. Slange, Chr. IV's Hist., 779 ff; Holberg, Danin. 
Hist., Levins Udg., II, 638 ff.). 

3 Dep. 25 Aug. 1648. Sig. Mém. de Chanut, I, 270, 296. 

4 „La leua de infanteria que dezis en Vuestra carta de 12 de 
Septiembre que se podria proponer al Conde Voldcmar," — Mere 
siges ikke i kgl. Dep. af 19 Nov. Denne Sag overlod Kongen 
ogsaa til Erkehertug Leopold. Sig. forøvr. Mém. de Chanut, 
I, 298. 

5 Dep. 14 Okt. 



1647—49. 23 

tænkte man foreløbig kun paa at beholde det i Fred og Eo, 
som man havde tilbage. 1 

Den hamborgske Kjøbmand Albert Baltzer Berns 2 
havde strax ved Bebolledo's Ankomst søgt at træde i For- 
bindelse med ham for at opnaae Forretninger med Spanien: 
han tilbød at levere dette Land fuldtudrustede Skibe til 
Krigsbrug, og i denne Sag erklærede «la Junta de Armada », 
til hvilken Berns ogsaa havde henvendt sig, at man rigtig- 
nok for Øieblikket ikke havde Brug for slig Leverance, 
men maaske engang i Tiden, og han anmodedes derfor om 
at specificere sit Tilbud mere. 3 Senere hører man ogsaa 
Yderligere desangaaende (se P. 38). 

Endelig fik Gesandten i Sommeren 1648 tilsendt fra 
den portugisiske Jøde Abraham Eldres, « Borger og Ind- 
vaaner» i Hamborg et Brev til videre Besørgelse, stilet til 
den spanske Statssekretær Greronimo de la Torre og led- 
saget af en «Menuta de unos avizos ... en los quales trata 
de diuersas cozas y todo en benefigio e aumento de los 
estados y rentas de su Magestad que Dios guarde muchos 
annos.» Baade Brevet og Memorialen (paa 8 Foliosider) 
ere daterede 8 August og skrevne paa Spansk, men, som 
allerede den anførte Titel viser, med portugisisk Anstrøg. 4 
Han havde henvendt sig til Rebolledo med en Fremstilling 
af sine Projekter; denne havde lovet, at sende dem til 
Madrid; men da det jo kunde være, at de vare blevne 
borte paa Yeien, sendte han en Gjenpart direkte til La 
Torre. Brevet er holdt i en særdeles underdanig Tone, og 
«Menuta»en, der mest omhandler de spanske Finantser, 
minder unægtelig lidt om Herman von Bremen. I Slutningen 
af den raades Kongen af Spanien til at afskære Svenskerne. 
Tilbageveien fra det tydske Rige ved at have en Flaade i 
Østersøen, «og det skal være en god Flaade, thi Svenskens 



1 Br. fra Reb. 6 Dec. 

* Sig. Fridericia, Damn. ydre polit. Hist. 1636—45, P. 231—32. 

3 Dep. 9 Dec. 1648. 

4 Begge i Si raancas- Arkivet. 



24 1647—49. 

er en god Flaade» ; da Hans Majestæt nu har Fred med 
Hollænderne, kunde der gjøres Noget ad den Vei, eller 
ogsaa ved Hjælp af Danmark. « Herom vil jeg imidlertid 
ikke udbrede mig,» siger Eldres, «da jeg ikke kan gjøre 
det mundtlig, og da det tillige er Tiug, der snarere ved- 
kommer Ministre end mig, eftersom det er saa vigtige og 
hemmelige Sager, saa gjør jeg ikke Andet end antyde, at 
det visselig er den rette Maade at jage Svenskerne ud af 
Keiserens Lande. Det er der ingen Tvivl om. Man siger 
ogsaa, at Hollænderne vilde være glade ved at give disse 
Svenskere een over Næsen, staaende bag andre Magters 
Ry&> °g Danmark ligesaa. Kloge Folk forstaae en halv- 
kvædet Vise, og Hr. Ministeren maa fatte min Mening. » 
Rebolledo havde virkelig afsendt Eldres' Papirer; } de sendtes 
i Madrid til Finantsraadet, at det kunde undersøge dem; 
men endnu den 13 Januar næste Aar' 2 var ingen Besked 
kommen derfra, hvorfor Statsraadet paany opfordrer det til 
at udtale sig, for at man kan skrive Rebolledo og Projekt- 
mageren fornøden Underretning til, — saa kan Manden i 
Hamborg dog idetmindste see, at den spanske Konge var 
ham taknemlig for hans Iver i Spaniens Tjeneste. Mere 
forlyder ikke herom. 



Fra det næste Aar ere Rebolledo 's Breve langt tal- 
rigere, ligesom for de følgende Aar Lakunerne i hans be- 
varede, regelmæssige Correspondance kun ere faa (indtil 
midt i 1658). Først fra Aaret 1649 kan man derfor ret 
bedømme, hvorvidt Grevens GTesandtskabsforretninger i Kjøben- 
havn strakte sig, hvordan Spaniens og de nordiske Landes 
indbyrdes Forhold var, og hvilken Nytte særlig den spanske 



1 Kgl. Dep. 30 Sept. 1648. Eldres' egen Sending modtoges 
først 3 Jan., if. Paaskriften fra det sp. Kancelli. 

2 Statsraadsconsulta af denne Dato. 



1647—49. 25 

Regering kunde vente sig for Tiden af Venskabet med 
Danmark. 

Under Christian IV havde Spanien i adskillige Aar 
virkelig hørt til de europæiske Magter, som Danmark holdt 
det fordelagtigt at nærme sig til. Aarsag heri var for en 
væsentlig Del Hensynet til indbringende Handelsforbindelser, 
dels Udsigt til eventuel Hjælp mod fælles Fjender, især den 
frygtindgydende svenske Nabo og til sine Tider ogsaa Hol- 
lænderne. Og disse Stemninger og Forhaabninger hos den 
danske Regering havde da ført til Hannibal Sehesteds Am- 
bassade til Madrid 1639 — 41, 1 og denne atter til den 
Handelstraktat mellem Danmark og Spanien, som afsluttedes 
i Marts 1641 og hvis vigtigste Punkter vare: at de spanske 
Havne skulde staae aabne for danske Skibe, endog Krigs- 
skibe; at der ikke maatte paalægges danske Undersaatter, 
som handlede paa Spanien, nogen Indskrænkninger; at de 
Danske i Spanien skulde have Lov til at beholde deres- 
Religion i Fred, ligesom de engelske Undersaatter, der op- 
holdt sig i den spanske Konges Riger og Lande; at der 
skulde ansættes danske Konsuler i Spanien og omvendt; at 
Dunkerker - Kaperne for Fremtiden ikke maatte fortrædige 
danske Skibe og at den Skade, de hidtil havde foraarsaget 
danske Rhedere ved at tage deres Eiendom, - skulde erstattes 
snarest. Denne Erstatning skulde hovedsagelig bestaae i 
Salt — den vigtigste spanske Udførselsvare for Danmark 
— til Beløb af 100,000 Rdlr., som den spanske Regering 
forpligtede sig til at levere inden en bestemt Tid; 3 imid- 



1 Om denne Sendelses Historie sig. Fridericia, anf. Værk, 
P. 259-68. 

2 Sig. Slange, Chr. IV's Hist. 981 f., 1029 ff. 

3 Salthandelen var Regeringsmonopol i Spanien. — Idet Kongen 
af Spanien udtalte, at dette Beløb var bestemt til at „entretener" 
den danske Konges ,, vasallos litigantes", gav han til Kjende, at knn 
en Del af Erstatningskravet var fyldestgjort herved; saaledes op- 
fattedes det af Kongen af Danmark, og dette gjorde hans Gesandt 
i Madrid gjældende mange Aar efter (sig. Cornelius Lerches Rela- 
tion til Frederik III af 3 Dec. 1659, Geh. Ark., „Spanien Nr. 15 b"). 



26 1647—49. 

'lertid blev Løftet om denne Leverance kun slet holdt og 
voldte den danske Regering adskillige Bryderier, som vi 
skulle see i det Følgende. Den spanske Konges Ratifika- 
tion lod ogsaa længe vente paa sig, medens Danmarks 
Konge allerede havde ratificeret Traktaten samme Aar, som 
den undertegnedes. ' Endelig indtraf den føromtalte Baron 
d'Auchi i Sommeren 1646 til Kjøbenhavn, medens Christian 
IV var i Norge, med Ratifikationen, et Brev fra den spanske 
Konge (dateret 22 Febr. 1645) og en skriftlig Proposition ; 
den 16 Aug. (gi. St.) overleverede han Papirerne i en 
Audiens hos Kongen. Traktaten traadte strax efter i 
Kraft; men i Sverig mente man, at Formaalet med Ge- 
sandtens Sendelse i Virkeligheden var Mere end eu Han- 
delstraktat og at der tilsigtedes et Forbund mellem Dan- 
mark, Spanien, Polen o. s. v. mod Sverig og Frankrig. 2 
Af d'Auchi's Proposition 3 fremgaaer dette unægtelig ogsaa; 
det hedder nemlig deri: 

«Vtrum Regia Matas Daniæ in presenti rerum suarum 
statu, a Regia Mate Catca aliquid auxilij desideret, quod 
contra hostes comunes precipue, quoad posibilitati erit locus, 
lubens et liberalis semper prestabit. — Si forsitan Regia 
Matas Poloniæ, qui modo militem colligit, belli contra Turcas 
tentandi causa, bellum illud prosequi aut ne aggredi forsan 



1 Fridericia, ant. Værk, P. 267, er tilbøielig til at antage, at 
Christian IV's afslaaende Svar paa en Anmodning fra spansk Side 
om at faae danske Skibe overladte og den ikke uvenlige Modtagelse, 
som var bleven en portugisisk Gesandt tildel i Kbh., havde gjort 
et ugunstigt Indtryk i Madrid og forhalet Ratifikationen. Her maa 
dog vist ogsaa tages i Betragtning den næsten utrolige Sendrægtig- 
hed og Uorden, som herskede i Regeringsraadene og blandt Mini- 
strene under Filip IV og som de spanske Arkiver indeholde utallige 
Beviser paa. 

2 Slange, P. 1417—18. 

3 Geh. Ark., „Breve fra spanske Konger": Puncta quæ Baro 
d'Auehy a Regia Catca Mate ad Regiam Matem Daniæ et Norwegiæ 
ablegatus proponit et super ea aliquid Regiæ Matis sensus et inten- 
tionis quatenus ea dignetur benigne sibi optat aperiri. 



1647—49. 27 

potuerit; Si Regiæ Mati Daniæ rej comunis et utilitatis 
videbitur, ab Ulo Rege rescire, Vtrum ariua sua aliunde 
conuertere uoluerit, et contra eorum potentiam, quæ Regno 
Poloniæ non minus quam Daniæ debet semper esse suspecta. 
— Si Regia Matas sua, Id aprobando, aliquod officium 
interponere nolet apud illum Regem in hnnc finem, Concur- 
snm snum et conjunctionem Armorum offerendo, Vt etiam a 
Regia Catca Mate concnrsus et snbsidium solicitetur quam- 
primnm, Ita ut non nisi serio et conjunctis viribus et securi- 
tati adequatis res tam magna agrediatur. » 

Men hvad den danske Konge svarede herpaa, vides 
ikke. Der er dog Grund til at antage, at Svaret har 
været mindre imødekommende end undvigende. Ganske vist 
fik d'Auchi rige Gaver af Christian IV, da han reiste bort, 
og hans Reise gjaldt Polen; men Danmark stod jo nu 
svækket efter Freden i Brømsebro, og vel var dets Nag til 
Sverig stort, men man begyndte alt, ikke længe efter den 
for Danmarks Magtstilling saa ødelæggende Fredslutning, 
at ane mere Udsigt til at komme dette Rige tillivs gjennem 
en Tilnærmelse til Holland. Hvad Forholdet til Frankrig 
angaaer, var det gaaet over til at blive ligefrem venskabe- 
ligt , navnlig paa Grund af det gode Indtryk , som La 
Thuillerie's Fredsmægling havde frembragt hos de Danske. l 
Uagtet Franskmændene imidlertid nærede fuld Tillid til Dan- 
marks Yenskab, undlode de ikke at benytte sig af Svenskernes 
Mistanke og Frygt for et Forbund som det nylig omtalte 
til at udøve en Pression paa deres vidtgaaende Fordringer 
under de westphalske Fredsunderhandlinger, " idet Sverigs 
voxende Magt indgød dets Allierede en ikke ringe Skinsyge. 

Som bekjendt vedblev Spanien at føre Krig med Frank- 
rig, efter at Freden i Munster og Osnabruck havde gjort 
Ende paa Trediveaarskrigen og berøvet Spanien dets For- 
bundsfælles, Østerrigs, aktive Bistand. Medens Krigen 



1 Sig. Fridericia, anf. Værk, P. 622—24. 

2 Slange, P. 1418. 



28 1647—49. 

fortsattes med vexlende Held, (indtil Englands Indblanding 
og Turenne's Feltherresnille afgjort bragte Frankrig Seiren 
ihænde), maatte Spanien i Forhold til det øvrige Europa 
indtage en væsentlig tilbageholden Stilling. Foreløbig maatte 
det finde sig i Portugals Uafhængighed, idet det forbeholdt 
sig til sin Tid at tugte denne « oprørske Provinds », fore- 
løbig maatte det, medens det søgte at spekulere i de ind- 
vortes Uroligheder i Frankrig, selv efter bedste Evne stræbe 
at undertrykke det Oprør, som truede med at løsrive Kata- 
lonien fra det spanske Rige. Det havde maattet aner- 
kjende de nordlige Nederlandes Selvstændighed, og ikke 
længe efter var England under Cromwells Styrelse begyndt 
at voxe frem til en af de indflydelsesrigeste europæiske 
Stater, som inden føie Tid kom til at lade Spanien føle 
sin Yaabenmagt. Og de indre Forhold vure saa slette, de 
finantsielle Tilstande saa uheldige, væsentlig ved Regeringens 
egen Skyld, at Karl V's og Filip IT s gamle Rige var 
tvungen til at see Magten mere og mere glide af dets 
Hænder og til at indskrænke sin Indblanding i den euro- 
pæiske Storpolitik i høi Grad. En Omstændighed gav imid- 
lertid dets Politik et umiskj endeligt Præg: dst var jo en 
Fyrste af det habsbnrgske Hus, som beklædte den spanske 
Trone, og skjøndt Spanien og Østerrig ikke længer kæmpede 
ved hinandens Side paa Valpladserne, faldt det som oftest 
Spanien naturligst at tage Parti for det tydske Riges 
Venner. Det var ogsaa denne Omstændighed, der senere 
hen bestemte Spaniens Stilling til Danmark og til Sverig. 
Men i Slutningen af Fyrretyverne og Begyndelsen af Halv - 
treserne vare de spanske Sympathier og Antipathier i For- 
holdet til de nordiske Riger ikke saa udprægede, som de 
siden bleve. Landets Handelsinteresser raadede ligesaa meget 
til Venskab med Sverig som med Danmark. Ligeoverfor 
Sverig gjaldt det for Spanien at distancere Portugal, hvor- 
fra en betydelig Indførsel af Salt fandt Sted i de svenske 
Havne og som havde sluttet en Handelstraktat med Dron- 
ning Christina 1641, ja været nær ved at indgaae et 



1647—49. 29 

Defensivforbund 1647. Den spanske Eegering viste derfor 
Sverig saadanne udvortes Tegn paa venskabeligt Sindelag, 
at den hindrede yderligere Tilnærmelser til Portugal fra 
den svenske Dronnings Side; i 1650 begyndte Forholdet 
imellem Sverig og Spanien endog at blive ualmindelig intimt. 
Dog kan ei siges Andet end, at man samtidig i Spanien 
stedse var betænkt paa ogsaa at have Danmark til Ven, 
— kort sagt, uden at man slutter nøiere Forbindelse med 
et enkelt af Nordens Lande, lægger man an paa at staae 
sig godt med begge indtil Videre og afventer forøvrigt 
Begivenhedernes Gang paa den europæiske Skueplads. 1 
Saaledes kan man vistnok kortelig betegne Situationen i 
Begyndelsen af Rebolledo's Ambassade. 

Et Bevis paa Danmarks venlige Stemning mod det 
østerrigske Hus syntes det kjøbenhavnske Hof at ville af- 
lægge 1649, idet der gik det Rygte, at man agtede at 
indbyde Keiseren og Kongen af Spanien til Faddere for den 
lille Prindsesse, som fødtes i April dette Aar. 2 Der blev 
dog Intet heraf. Omtrent samtidig var det, at Korfitz 
Ulfeld udnævntes til Ambassadør for, som Reb. siger, 3 at 
gaae til Holland, Fngland («hvis Omstændighederne tillode 
det»), Flandern, Frankrig og Spanien. 4 Og da han reiste, 
kunde han vel ikke sige den spanske Gesandt med Vished, 
om han kom til Madrid; men han bad Reb. forud at under- 
rette Greverne Fuensaldana (Overgeneral i Nederlandene) og 
Penaranda om hans Komme til Flandern; thi Ulfeld « havde 
saare vigtige Sager at meddele disse hemmelig ; » 5 i Eng- 



1 Sig. Filip IV's ovenf. anførte Svar, paa Yttringer af Rebolledo 
i dennes Breve fra 1648. 

2 Frederikke Amalia, senere Hertuginde af Gottorp. Reb. om- 
taler Rygtet to Gange, baade i Br. af 7 Febr. (med Tilføielse af, 
at saa kunne Presenterne da aldeles ikke undgaaes), da man ventede 
Dronningens Nedkomst om tre Maaneder, og i Br. af 27 Marts. 

3 7 Febr. 

4 Sig. Becker, Saml., I, 13. 

5 Reb.'s Br. af 27 Marts; Ordene mellem Anførselstegn ere i 
Ciffre. Dureel antog i Slutn. af Febr., at hvad der forlød om 



30 1647—49. 

land var der nu ikke Mere at gjøre for ham efter Kong 
Karls Henrettelse. Snart kom det imidlertid Reb. for Øre, 
at det var Holland, som Rigshofmesterens Sendelse først 
og fremmest gjaldt og at der var Tale om nøie Forbindelse 
mellem Danmark og Generalstaterne, saaledes at de Danske 
skulde afstaae. Hollænderne « nogle indiske Forter » mod at 
faae Skibe hos dem. l Som man veed, blev dels en Alliance- 
traktat, hvis Frugter saaes under Krigene med Karl Gustav, 
dels den saakaldte Redemptionstraktat Udbyttet af Ulfelds 
diplomatiske Reise. — Aaret 1649 har endnu at opvise en 
Art Tilløb til nærmere Forbindelse mellem Hofferne i Madrid 
og Kjøbenhavn. Frederik HTs Svoger, Hertug Johan 
Frederik af Brunsvig-Luneborg , ønskede at træde i spansk 
Krigstjeneste og udtalte dette Ønske ligeoverfor den danske 
Konge under et Besøg hos ham. Kongen forhørte sig ved 
Statholder Gersdorf hos Reb., om der kunde være Noget 
til Hinder derfor, og da denne gav «gute Vertrostung, wan 
darumb gebiihrlich angehalten, solch Vorhaben wohl gehen 
und erhalten werden konte,» skrev Kongen til Erkehertug 
Leopold og ansøgte ham om en spansk Obersttitel og et 
Rytterregiment for Hertug Johan, tt medens Reb. meddelte 
sin Konge Hertugens Ønske og paa hans Venge lovede, at 
han vilde hverve mange Folk til Flandern, saavel i Brunsvig 
som i Danmark, og idethele gjøre god Nytte for ringe Be- 
taling, — hvilket den spanske Regering maatte sætte særlig 
Pris paa. Sagen laa i den Grad Kong Frederik paa Hjerte, 
at han gjentagne Gange sendte Gersdorf hen til Reb. for 



Ambassade til andre Steder end Holland, kun var „Finter". 
(Becker, I, 14). 

1 Reb. under 24 Apr. Det freragaaer af det spanske Stats- 
raads Forhandlinger, at man i Madrid holdt stadig Øie med Ulfelds 
Negotiationer, meddelte Erkehertug Leopold Indholdet af Reb.'s 
Breve og anbefalede Sidstnævnte at udspore Danmarks og Hollands 
Planer med skærpet Opmærksomhed (Consulta 16 Juni). 

2 Brev fra Fred. III til Erkehertugen i Geh. Ark. (Ausland. 
Reg.), dat. 17 Marts gi. St. — Reb. til Filip IV 27 Marts og til 
La Torre s. D. 



1647—49. 31 

at tale derom og at Gesandten selv ventede sig sure Miner 
paa Slottet, dersom Andragendet ikke bevilgedes. I Madrid 
besluttede man at lade Erkeliertugen tage sig deraf; 1 men 
i September 1650 var endnu intet Svar indtruffet i Kjøben- 
havn, — at Hoffet var fortrydeligt derover, kunde Ge- 
sandten godt mærke. 2 Just i de Dage afsendtes imidlertid 
en Skrivelse fra den spanske Konge til den danske : 3 Her- 
tugens Ønske havde glædet Kong Filip meget ; men desværre 
vare alle de militære Poster besatte, som kunde egne sig 
for ham; saasnart der blev een ledig, skulde han faae 
Underretning derom; thi « Kongen interesserede sig særdeles 
herfor. » — Det danske Hof synes ogsaa at have været en 
Smule stødt over, at Filip IV ikke notificerede det sit 
Giftermaal med sin anden Gemalinde, Mariana af Østerrig, 
i Efteraaret 1649 ; 4 Statsraadet udtalte da (under 25 Jan. 
1650) som sin Mening, at dette burde skee, og Kongen 
resolverede i Overensstemmelse dermed. 

Ved Hoffet kom Reb. ellers ikke meget; han fandt, 
at der var altfor mange Besværligheder og Formaliteter at 
gjennemgaae, hvergang der skulde søges Audiens, og han 
foretrak derfor kun at uleilige de Kongelige, naar det var 
strengt taget nødvendigt. 5 Dog fik han Indbydelse til en 
« privat » Maskerade paa Kjøbenhavns Slot, hvilken synes 
at have været et af de dengang i Tydskland saa yndede 
«Wirthschaften»; Kongen, Dronningen, Enkeprindsesse Mag- 
dalene Sibylla, Hertuginden af Gliicksborg og hendes Brud- 



1 Statsraadsconsulta 16 Juni. 

9 Reb. til Filip IV, 3 Sept. 1650. 

3 Dat. 6 Sept, Orig. i Geh. Ark. 

4 Reb. til La Torre 27 Nov. 1649. 

5 Ocios P. 193. Under 20 Jan. 1649 gi. St. skriver Dureel tit 
Pfalzgrev Karl Gustav: „Kongen er atter reist til Frederiksborg. 
Han var kun to Dage i Kjøbenhavn, hvor han ikke udrettede Andet 
end at give den spanske Minister Grev Rebolledo Audiens. Denne- 
bestod kun i Curialia og Lykønskninger til hans Regjeringstiltrædelse"^ 
(Becker, Saml., I, 12). 



32 1647—49. 

gom, Hertugen at Sønderborg, agerede «personajes muy 
<somunes», og der gaves derfor ingen Rangfølge ved Bordet 
og for Reb. altsaa ingen Anledning til at gjøre sin Ret til 
Ærespladsen gjældende som den spanske Konges Stedfor- 
træder. Uagtet ban mødte udklædt som Tyrk, kunde ban 
ikke slippe for at drikke Skaaler, bvilket aldrig pleiede at 
bekomme barn vel. l Disse Notitser om hans Færden ved 
Hove ere bentede fra et velskrevet og interessant, længere 
Brev til bans Slægtning D. Ramiro de Quifiones, Ridder af 
Santiago -Ordenen og Regidor i Byen Leon (dateret Kbbvn. 
den 22 April 1651 og trykt i Ocios P. 187 — 98). Dets 
sirlige Stil og dets Udførlighed viser, at ban havde bestemt 
det til Offentliggjørelse, og det indeholder mange eien- 
dommelige Træk saavel af hans Opfattelse af de danske 
Forhold som af hans daglige Liv overhovedet i de første 
Aar af Ambassaden. tt Rigtignok omhandler det ogsaa de 
efter 1649 nærmest følgende Aar; men da det er vanske- 
ligt at henføre flere af de Fakta, som omtales deri, til et 
bestemt Tidspunkt, kunne de ikke upassende finde en 
Plads her. 

For ham, som var vant til den umaadelig strenge Eti- 
kette, der omgav de kongelige Personer ved det spanske 
Hof, og til Filip IV s afmaalte og ceremonielle Væsen, var 
den danske Konges og Dronnings Nedladenhed paafaldende ; 
«den er dem saa naturlig, » siger han, «at de tidt spise 
hos deres Undersaatter og som oftest have nogle af dem 



1 Se Ocios P. 48, i en længere Romance, tilegnet Dronning 
Christina. Sig. et lille Digt ligeledes i Ocios, P. 265 („Una divina 
beldad"), hvori han beklager sig over, at en deilig Dame ved det 
danske Hof har ved at udbringe hans Skaal faaet ham til at drikke 
paa sin egen Sundhed saa grundig, at han er bleven syg, idet 
Gigten nu hindrer ham i at a 6 ægge hende en Visit, især da hun 
boer meget høit, — dette . naturligvis sagt paa den galanteste Maade 
af Verden. 

8 Bouterweck henleder Opmærksomheden paa dette Brev ved 
Omtalen af Reb. i „Gesch. der spån. Poesie", P. 495 ff. 



1647—49. 33 

ved deres Bord.» ! Frederik III., med hvem han talte 
Fransk ved den nysnævnte Hoffest (medens Samtalen med 
flere Andre af de Tilstedeværende gik paa Italiensk), vandt 
hans Hjerte ved sin rolige, vennesæle og naadige Optræden 
og ved sin Lærdom; «men et kongeligt Sind kan jo heller 
ikke Andet end fuldkommengjøres af Studeringerne, som 
blidne endog meget haarde Gemytter. » Det varede da 
heller ikke længe, før Reb. stemte sin Lyre til Kongens 
Pris, ikke blot som den berømmelige Christians udmærkede 
Efterfølger, der holdt Statens Tøiler i sin «docta mano», 
kronet med en Olivenkrands efter at have lukket Janus- 
templets Porte, men ogsaa som den, der, medens han haand- 
hævede Retfærdigheden paa Dommersædet , 2 i sit Otium 
hengav sig til grundige Studier og dog var en saadan 
Mester i Vaabenbrug, at han erobrede Seirens olympiske 
Krands med sikker -Haand blandt Palæstraens Støvskyer, 
d. v. s. vandt Prisen i Ringrending. 3 Hvad Dronning Sophie 
Amalia angaaer, saa strømme Reb. 's Poesier over af Be- 
undring for hendes Skjønhed (der dog ikke synes at have 
været saa overordentlig, efter de fleste samtidige Portræter 
at dømme), hendes majestætiske Værdighed, hendes Dristig- 
hed og yndefulde Behændighed paa Jagten, som hun elskede 
saa høit. 4 Hun er en « Seraf », «en Guddom i Menneske - 



1 Sig. Wicquefort, l'Ambassadeur et ses fonctions, I>, P. 261 : 
„On trouve estrange, que le Roy d'Espagne, qui fit de si grands 
honneurs au Prince de Galles, lors de son voyage de Madrid, ne lé 
fit pas une seule fois disner å la table. C'est un honneur que le 
Roy d'Espagne ne fait k personne." 

2 Disse Ord hentyde til den i 1649 holdte Herredag. 

3 Madrigalet til Frederik III. (Ocios P. 136) blev trykt i Kbh., 
oversat paa Græsk, Latin og Tydsk. Det Samme er Tilfældet med 
Madrigalet „Diana que en la selva", stilet til Dronningen (Ocios 
P. 407.). 

4 Han opstiller hende som et Exempel for de magelige spanske 
Damer, der altid sidde paa Stads i deres stive Dragter og knn lade 
sig bære ud med et Slæng af Tjenere efter sig, istedenfor at tumle 
deres Ganger kjækt som den danske Dronning (Ocios P. 591). 



34 1647—49. 

skikkelse », ingen Kunstner kan afbilde hende, thi hun er 
Venus og Diana i een Person; Buen i hendes Haand seer 
ud som Dianas, men er i Virkeligheden Amors, hendes 
Pande er skjøn som Maanen, hendes Øine overgaae Solen 
i Straaleglands osv. osv. — Med Ministrene og de For- 
nemme i Kjøbenhavn levede Gesandten i god Forstaaelse. 
Af hans diplomatiske Correspondance sees det, at han kom 
baade til Korfitz Ulfeld og Hannibal Sehested. Kantsleren 
Christen Thomesen Sehested, som jo havde været i Spanien 
som Kavaleer hos Ambassadøren Jakob Ulfeld 1613 og 
senere igjen 1625, ' hørte til Reb. 's Omgangsvenner, tør 
man vel sige efter de ikke faa Udtalelser om ham i Reb.' s 
Breve. Spanieren priser oftere Kantslerens Retsindighed 
og smukke Karakter, — idet han tilføier et Ønske om, at 
han ikke var saa ivrig en Lutheraner 2 — , og siger, at 
han ved alle Leilighéder viste sig venlig mod Reb. Endnu 
mere omgikkes denne dog med Joachim Gersdorf, om hvem 
han siger, at han havde Mere . af en Spaniers end af en 
Franskmands Væsen ; 3 og Reb. var saare glad over at have 
uhindret Adgang til hans ypperlige Bibliothek, bestaaende 
af Bøger i alle mulige Sprog, af hvilke den lærde Eier 
kunde hele ti. En anden stor Bogsamling, som ligeledes 



1 Sig. Hofmans Danske Adelsmænd, III., 51 — 52. 
. 2 Saaledes Ocios P 275 (af en poetisk Epistel til Pater Diego 
de Tamayo): „Kantsleren, hos hvem Sokrates' og Cato' s Sindigbed 
og Maadehold bekjende sig til Luthers Lære, har læst Fray Luis 
de Leon og Luis de Granada [berømte katholske Skribenter] og 
finder hverken at udsætte paa deres Yttringer eller deres Frombed 
Thi Dyd og Moral ere saa grundfæstede i ham, at kun Troen skader 
ham, uagtet han siger, at den frelser hain. u 

3 I Rimbrevet til Pater Tamayo (1654, altsaa da Gersdorf var 
Rigshofmester) karakteriserer Reb. ham saaledes: „Den saare yndede 
Gran Maestre, hos hvem Misundelsen Intet finder at udsætte eller 
Smigeren Leilighed til at lyve i sin Ros, holder udmærket Regn- 
skab med Alt — skjøndt det synes som om han Intet udrettede — 
under Statens usikkre Tilstande, som kunne gjøre Enhver ængste- 
lig." (Ocios P. 274 f.). 



1647— 49 r 35 

stod til Gesandtens Disposition, var Biskop Brochmands; 
den indeholdt selvfølgelig navnlig theologisk Litteratur, 
« hvori Bispen arbeidede af alle Kræfter paa at fjerne sig 
fra Sandheden; det kostede ham mere Studium at blive 
uvidende end Andre at blive vidende. » ! Ogsaa Over- 
sekretæren Otto Krag, Reb. 's Nabo, 2 som talte godt Spansk 
og havde været i Spanien, 3 gjorde ham ikke sjelden Be- 
søg; Reb. betegner ham som «et levende Bibliothek af 
theologiske Stridsskrifter » og giver ham det Skudsmaal, at 
«han er velstuderet og har et godt Hoved og holder af at 
vise det i Disputer, hvori han er saa ivrig, at det synes, 
at han troer paa det, som han forsvarer. » Det forbausede 
idethele Gesandten at træffe saamange belæste og kundskabs- 
rige Folk iblandt de danske Adelsmænd, ja at man knap 
traf paa nogen Mand i en anseet Stilling, som ikke nøie 
kjendte Europas Stater, deres . Regeringer og Forhold; det 
var fordi de reiste udenlands, i den Hensigt at erhverve 



1 „Bispen har ladet sig begrave med sine Bøger: Selv om han 
nu erkjender Vildfarelserne deri, kan han ikke rette dem i den anden 
Verden" (Versificeret Epistel fra 1662, Ocios P. 267). Jesper 
Brochmand døde Paaskemandag 1652. 

2 Dette var han i 1661, if. Brevet til Quiiiones. O. Krags 
Gaard laa paa Østergade (mellem Kongens Nytorv og Christenberni- 
kovstræde) ved Siden af den keiserlige Residents Gaard, hedder det 
i Kbh.'s Grandtaxt 1661 log 1668), se Nielsen, Kjøbenhavns Di- 
plomatarium, I., 766, II., 832. Det er Krags fordums Eiendom, 
hvori Læseselskabet „Athenæum" havde sit Lokale i mange Aar. 
Men Residenten, Baron de Goes, havde netop kjøbt den Eiendom, 
hvori Reb. havde boet (Ny kirkehist. Saml., V., 828). Sig. ogsaa 
Brev fra Reb. til la Torre 6te Juli 1653, i hvilket det meldes, at 
hans Nabo, den hidtilværende „Secretario de Estado, Oto Kraj," 
var nylig bleven Rigsraad. Gersdorf boede ogsaa paa Østergade, 
Hj. af Kongens Nytorv, nu Håtel d' Angleterre, (sig. Nielsen, Kbh.'s 
Dipl. III., 323: Aar 1650, 877: Aar 1651). Om den keiserl. Resi- 
dents, altsaa Reb/s Gaard hedder det i Grundtaxten 1661: „med 
tvende wnaninger bag haffuen liggende" og 1668: „med 2de waa- 
ninger bag haffuen ud till Slippen." 

3 Med Hannibal Sehested 1639 o. følg. Aar. 

3 # 



36 1647-49. 

sig Lærdom og Dannelse, hvormed de saa senere gavnede 
■deres Fædreland. Sligt var han ikke vant til fra Spanien: 
«vore Landsmænd reise ikke saa meget, hige mindre efter 
Kundskab og give derfor mere Anledning til Latter. » Saa- 
ledes havde Kantsier Sehested fortalt ham, at da ha« var 
i Spanien, havde en fornem Mand spurgt ham, om han ikke 
kom til Konstantinopel paa Hjemveien til Danmark, hvortil 
Sehested svarede («paa den sagtmodige Maade, der er ham 
egen»): «Det kunde nok være; men det ligger rigtignok 
ikke ganske paa min Vei.» — 

Rebolledo skildrer sit daglige Liv saaledes. ' Dags- 
lyset var ham den største Del af Aaret i den Grad aarle 
paåfærde, at han blev nødt til at staae tidlig op, ja om 
Sommeren trængte det allerede Kl. 3 saa stærkt ind gjennem 
Yinduerne, der kun vare forsynede med Glasruder uden 
Skodder af Træ, at det forjog hans Søvn. Da det i en 
længere Tid af Aaret først blev mørkt Kl. 11, — ikke 
som i Spanien, hvor Mørket falder anderledes tidlig paa, 
endog om Sommeren — , kunde Tiden blive ham og hans 
Omgivelser lovlig lang. Imidlertid søgte han at forslaae 
den, saa godt det lod sig gjøre, paa forskjellig Vis. Een 
Time om Morgenen og een om Eftermiddagen samledes han 
med Husets Geistlige og alle de læge Katholiker, han havde 
om sig, i sit private Kapel til Andagt og Bøn. Ved Mid- 
dagsbordet saae han altid hos sig sin Skriftefader og de 
andre Patere samt en • eller anden Gjæst ; Aftensmaaltid 
holdt han ikke, paa Grund af hans Gigt, der krævede Diæt. 
Efter hans eget Sigende dyrkede han Selskabeligheden meget 
lidt og havde navnlig ikke saamegen «conversacion con las 
damas» som fordum: «de Damer, som jeg kunde aflægge 
Besøg, forstaae mig ikke, og de, som kunde besøge mig, 
vil jeg ikke have nogen Forstaaelse med. » Derimod for- 
friskede han sig gjerne ved Spadsereture eller, som han ud- 
trykker sig, var i Selskab med Elementerne : Luften, Havet 



Ocios P. 190 ff. 



1647—49. 37 

og Jorden traf lian udenfor sin Bolig, men Ilden havde han 
blot hjemme i sit Studerekammers Kakkelovn. I dette 
Værelse, hvor der var saamange Bøger, at han knap kunde 
finde Plads derinde, tilbragte han nemlig sine fleste og 
bedste Timer, snart med Granskning i den hellige Skrift, 
i Kirkefædrene og de spanske Mystikere, snart med filoso- 
fisk og historisk Læsning, snart med paa Prent at følge 
de store Opdagere under deres farefulde Reiser eller med 
at nyde Vergils, Garcilaso's, Petrarca's eller Camoens' 
klangfulde Vers. Selv greb han da ofte Pennen for at be- 
synge spanske eller danske Konger og Helte. — Af Ge- 
sandtskabsforretninger havde han foreløbig ikke mange, naar 
undtages hans regelmæssige Kapporter. Foruden de tidligere 
omtalte fra hans første Aar kan af saadanne Forretninger, 
som nærmest vedkomme Danmark, nævnes hans Optræden i 
Anledning af en Gadekamp i Hovedstaden. l Nogle Fransk- 
mænd havde ved et uheldigt Tilfælde dræbt en Mand, de 
forfulgtes og søgte, ilde tilredte, Tilflugt i den spanske 
Gesandts Hus ; det var jo rigtignok Folk af en mod Spanien 
fjendtlig Nation, men Reb. tog dog imod dem og hjalp dem 
bort senere, for at hævde Gesandtboligens Ukrænkelighed 
og dog ikke være nødt til at afslaae de indstændige An- 
modninger, han fik om at udlevere dem. Fremdeles hans 
Forhandlinger, med den spanske Konge og Erkehertug Leo- 
pold i Anledning af, at Ulr. Chr. Gyldenløve ønskede at tjene 
i den spanske Hær i Flandern. 2 Tilbud fra Projektmagere, 3 



1 Ocios P. 195. 

2 Reb. til Kongen Ilte Dec. 1649. 

3 Se saaledes en kgl. Depeche til Reb. af 8 Aug. 1649, som 
lyder: „Man har henvendt behørig Opmærksomhed paa det Skrift, 
I indsendte fra en Tydsker i Kjøbenhavn, hvori han tilbyder at 
aabenbare en hemmelig Maade at sikkre Galeierne og Flaaderne fra 
Indien og andre Skibe, af hvad Art de ere, mod fjendtligt Angreb 
under deres Seilads. Skjøndt man er sig bevidst, at slige Ting pleie 
at være unyttige og fantastiske, men man dog ikke sætter Noget paa 
Spil ved at forsøge dem, og da det jo vilde bringe megen Gavn, 



38 1647—49. 

fra Handelshuse l o. Lign. manglede han heller ikke 
dette Aar, særlig da det store nye Linieskib « Frederik », 
som bestemtes til dansk Admiralskib, var blevet færdigt og 
var ankommen til Kjøbenhavn i Oktober. Det byggedes i 
Neustadt, leveredes Kongen af Marselierne og Berns, som 
forlangte 150,000 Rdlr. for det, men det kom dog kun til 
at koste 120,000; Antallet af dets Kanonporte var omtrent 
100 (korrekt 94), og det omtaltes som det største og 
skjønneste Skib, der for Øieblikket saaes paa Havet. 
Skibets Bygmester («el que le haj fabricado») tilbød den 
spanske Regering, gjennem Reb., Magen dertil for det 
Halve af hvad det vilde koste at bygge et saadant Skib i 
Spanien. I Madrid henviste Statsraadet Sagen til «la Junta 
de Armadas », for at den kunde overveie, om der vilde være 
Brug for det. Forresten vilde man der ikke have været 
saa overordentlig godt tjent med et Skib, som i Eet og 
Alt var Mage til « Frederik »; thi uagtet Reb. beretter, at 
Kongen og Dronningen af Danmark vare meget tilfredse 
med Skibet, dengang de besøgte det i de første Dage af 
December, skriver Dureel til Karl Gustav, at Frederik III 
ikke var ret fornøiet med dets høie Pris, og i den Liste 
over den danske Flaade, som samme svenske Resident med- 



om d-en lovede Virkning indtraf, er det min Villie, at dersom I 
troer, at Virkningen kan indtræffe, og dersom 1 har saa gode Tanker 
om Ophavsmanden, maa I see at faae ham til at forklare Eder 
Hemmeligheden; men hvis I ikke har den Mening, skal 1 nægte at 
forhandle om Sagen." 

1 Alb. B. Berns' Tilbud at levere den spanske Regering Skibe 
og Krigsmateriel er omtalt P. 23. Efter kgl. Ordre svarede Reb- 
ham, at han (B.) skulde opgive den sp. Regering sine yderste Priser, 
B. havde da spurgt ham, hvor han vilde faae Sikkerhed for Be- 
talingen. Herved var Sagen skrinlagt, idet Reb. erklærer Kongen 
und. P> Febr. 1649, at han ei kan indlade sig paa nogen Handels- 
forretninger. Efter Modtagelsen af Gesandtens Brev beder Stats- 
raadet atter Kongen at henvise Sagen til Junta de Armadas, og 
Kongen paategner „Exciisese este tratado" o: Lad os blive fri for 
den Forretning. 



1647-49. 39 

deler i den bekjendte Relation om Danmark til Dronning 
Christina (trykt i Sandvigs o: Suhms Samlinger), hedder 
det om « Frederik », at i Søgang kunde det underste Batteri 
ikke bruges og Skibet ei heller vende : det var saaledes kun 
godt til at bruges mod Volde og som Blokskib. Allerede 
et halvt Aar efter dets Ankomst til Kjøhenhavn synes 
Kongen at have næret Mistillid til dets gode Egenskabor, 
Jdet han under 12 Juli 1650 befaler Holmens Admiral 
Christoffer Lindenov at løbe i Søen med det nye Skib 
« Frederik*, og krydse med det, saa langt som den indtagne 
Proviant tillader, for at prøve, hvordan det seiler og hvor- 
dan det kan anvendes, samt derefter indgive omstændelig 
og paalidelig Relation. Det blev da heller ikke den danske 
Flaades Admiralskib, eftersom det maatte afstaae denne 
Rang til « Sophie Amalia », hygget i Norge 1650. * — 
Endnu er at tilføie, at i Anledning af, at den danske Re- 
gering under de sørgelige Tilstande i 1649 aftakkede en 
Mængde Soldater og Søfolk uden at betale dem, 2 gjordje 
Reb. sin Konge opmærksom paa, hvor let han der vilde 
have kunnet hverve et betydeligt Antal Matroser og sende 
dem i Skibe til Spanien, ifald de fornødne Penge havde 
været tilstede i Gesandtens Kasse. 

Om Kjøbenhavn yttrer Rebolledo i Brevet til Quifiones, 
at det er en velbygget Stad, beliggende paa tre Øer, næsten 
omgiven paa alle Sider af Havet og en Indsø, og han roser 
dens sikkre og rummelige Havn, dens smukke Kirker og 
offentlige Bygninger og dens jævne Gader uden store Stig- 
ninger og Skraaninger. Klimaet forekommer ham ikke saa 



1 Garde, Efterretn. om den danske Sømagt, I, 147. — Om 
„Frederik" tales i Brev fra Reb. til Kongen 11 Dec. 1649 og under 
s. Dato til La Torre. Statsraadsconsulta'en er af 25 Jan. 1650. 
Frederik HFs Brev til Lindenov findes i Geh. Ark. (Sjæll. Reg.) 
Sig. Suhms Saml. II, 3die EL; Garde, den d.-u. Sømagts Hist. til 
1700, P. 171 og 217, og Samme, Efterretn. eta, I, 146; endv. 
Becker, Saml., I, 26, 28 og 30. 

3 Sig. Becker I, 20, 26 og 27. 



40 1647—49. 

slemt, som Folk i Spanien antog det for ; der gaves jo dem 
i Madrid, der allerede betragtede Burgos som et Novaja 
Zembla, f. Ex. Digteren Luis de Ulloa, l der engang under 
et Ophold i Leon skrev et Digt, hvori han sagde, at han 
var « kastet ud i en Udkant af Verden, i den barske, umilde 
Rimfrost, » — ligesom om han befandt sig i Grønland. 
«Der er intet Støv om Sommeren, » siger Reb., «og intet 
Smuds paa Graden om Vinteren; thi i den førstnævnte Aars- 
tid regner det meget ofte, og i den sidstnævnte er Alt 
frosset til Is; men det gjør ikke Noget, thi Enhver kan 
trylle Hundedagene frem i Værelset, naar han blot putter 
mere Brænde i sin Kakkelovn, og Isen er god til kjølige 
Drikke og til Kanekjørsel, naar man vil slikke Solskin. 
Dette Sidste hører der imidlertid ikke ringe Behændighed 
til, eftersom Solen vil nødig frem og smutter bort meget 
snart; man maa da kjøre hjem i Hast, saa at man med 
kort Tids Mellemrum nyder to saa forskjellige Temperaturer 
som den i Skythien og den i Syene. Fluerne ere mest 
paatrængende om Vinteren; thi om Sommeren er der altid 
Blæst, der jager dem fra hverandre, men om Vinteren 
gjemmes de nok saa bekvemt ved Ovnene. Der kan være 
de Tider af Sommeren/ da man kun ugjerne lægger sin 
Zobelpels, til andre Tider skulde man troe, at Aristoteles' 
hede Zone var ifærd med at flytte til Norge. » Hvad Leve- 
maaden angaaer, erkjender han, at den ikke lader Noget 
tilbage at ønske. Landet frembringer rigtignok ikke Vin, 
men der indføres saamegen fra Spanien og Frankrig og der 
drikkes saa tæt, at man skulde troe, at den østes op fra 
Vandpytterne. Ellers kan man faae, hvad man ønsker sig: 
godt Oxekjød, ret godt Flæsk, Lammekjød, Høns, og da de 
bedste Fisk vare de billigste, saaledes Tunge og Laxørred, 
levede Gesandten og hans Husstand næsten kun af disse i 
Fastetiden (« eftersom vi jo ere saa forgjældede, » føier han 
til). Vildt kom kun sjelden paa Torvet og var nok lettere 



t 1674, Forf. af det smukke, fortællende Digt „Raquel". 



1647—49. 41 

at faae fat paa levende end dødt; thi den jagtelskende 
Dronning kunde ofte paa een Dag skyde tredive Harer, 
uagtet de ere hvide om Vinteren og saaledes vanskelige at 
faae Øie paa. En anden Delikatesse, Kapuner, var ikke 
til at opdrive: «man tillader i dette Land ikke engang 
Fuglene Cølibat. » Reb. havde lært sine Husfolk at søge 
Champignons og vænnet dem til at hente i Slagterboderne 
visse Dele af de slagtede Dyr, som dé fik uden Betaling, 
da man ikke pleiede at anvende dem i de danske Kjøkkener 
og Tjenestefolkene i Almindelighed ikke vilde bære dem 
hjem. 1 

Skjøndt Tonen i vor Gesandts Epistel til Fætteren er 
temmelig spøgende og epigrammatisk, af og til erindrende 
om Mateo Alemans eller Quevedo's Stil, og dette bl. A. 
gjælder om hans Omtale af den danske Retspleie, tør man 
dog nok sige, at han har fundet denne virkelig endel bedre 
end det spanske Lovtrækkeri med dets Alguaciles og Escri- 
banos. «Uden Prokuratorer eller Advokater afgjøres Sagerne 
hurtig efter en gammel Lovbog, 2 noget Lignende som Fuero 
Juzgo, og hvert Aar bringes de vigtigste tilende ved Herre- 
dagen, hvor Kongen præsiderer. » 

Reb. var en tro Tjener af den katholske Religion, ja 
endog et Stykke af en Theolog, — det have vi seet i det 
Foregaaende. Der var følgelig Meget i det Lands kirke- 
lige Forhold, hvor han nu var bosat, som maatte vække 
hans Indignation og opfordre ham til at optræde som sin 
Troes Stridsmand. Herpaa møder man Exempler nok i hans 
diplomatiske Correspondance ; men vi ville her holde os til 
den saa tidt citerede, længere Epistel fra 1651. Saafremt 
Quinones, siger han, skulde undre sig over, at man viste 



1 „Tan exterior es su castidad 6 tan interior su inocencia" 
(Ocios P. 189). 

2 Naturligvis Sjællandske Lov. Fuero Juzgo (Forum Judicum) 
er en spansk Lovbog fra det 13de Aarh., oprindelig hidrørende fra 
Vestgotherne. 



42 1647—49. 

ham den megen Ære ved Hofmaskeraden, da han var klædt 
i Tyrkédragt, ikke som en ærlig katholsk Kristen, vil han 
minde Fætteren om, at Calvin har sagt: «Gud lade os 
heller komme under Tyrkens Vold end under Pavens »; for- 
øvrigt betegner han den augsburgske Konfession som «mere 
nærmende sig til vor» end Calvins. Han deler Lutheranerne 
i Danmark i flere Grupper, forsaavidt de overhovedet troe 
paa Noget. . « Mange betragte det som et Tegn paa Guds 
Storhed (saadan som Filosofen sagde til Julian), at han 
tjenes i forskjellige Religioner, og ansee det for vist, at 
den, der lever efter den naturlige Lov, bliver frelst i en- 
hver Troesbekjendelse, idet den oprigtige Anger over at 
have' syndet mod Naturens Skaber bringer Syndernes For- 
ladelse. » Saa er der dem, der troe, at der ikke er Frelse 
udenfor Kirken, — og disse nærme sig, efter Reb.' s Mening, 
mere til Sandheden — ; men de bilde sig ind, at de endnu 
virkelig høre til den hellige almindelige Kirke og at For- 
skj ellen mellem Katholicisme og Protestantisme ikke er 
nogen dyb Forskjel. Dernæst de rigtig strenge Lutheranere, 
som udelukke Katholikerne af Christi Kirke «og lave sig 
en ufeilbar Troesbekjendelse af hvad de mene at forstaae i 
Skriften, uden Koncilier og Helgene. » Alle ere de lige 
glade ved deres Religion og lige fortørnede paa deres 
Skjæbne. Endelig den store Hob, som blindt følger Præstene. 
Disse er Reb. naturligvis især forbittret paa, og navnlig er 
deres Ægteskab ham en Vederstyggelighed. De tale, hedder 
det, som de Fornemme befale dem og efter hvad deres Kald 
er værdt. Der er intet ærligt Borgerhus, hvor ikke Rachel 
bestemmes for Præsten. Men hvad der især har ærgret 
ham er, at katholske Geistlige i Danmark have svigtet Cø- 
libatet, forførte af det slette Exempel, leve gifte eller 
sammen med Friller ; saaledes nævner han en Kapuciner, en 
Augustiner og en Doktor fra Regensburg. Forresten synes 
det ham en ret god Indretning, verdslig seet, at naar en 
Præst doer, gives Kaldet ikke bort undtagen til den, der 
gifter sig med Enken og paatager sig at sørge for Børnene. 



1647—49. 43 

— At denne nidkjære Defensor fidei tidt' og gjerne indlod 
sig i privat Disput med bibelfaste og theologisk dannede 
Lutheranere, kan man let tænke sig; og netop i Frederik 
HT s Tid var Tilbøieligheden til at drøfte og tvistes om 
religiøse Materier som bekjendt saare udbredt, idet Kongen 
selv afgav et Mønster i saa Henseende. Om en slig Disput 
mellem Reb. og Gersdorf minder en Sonet i «Ocios». ! En 
anden Gang sendte Otto Krag .Gesandten det 4de Kapitel 
af Pauli 1ste Brev til Timotheus og bad ham give en For- 
klaring af Ord som: « Nogle .... skulle hænge ved for- 
føreriske Aander og Djævles Lærdomme, ved deres Hykleri, 
som tale Løgn, .... som byde ikke at gifte sig, at af- 
holde sig fra Mad, som Gud haver skabt at annammes med 
Taksigelse af dem, som troe; .... men sky de vanhellige 
og kjærlingagtige Fabler, derimod øv dig selv til Gudfrygtig- 
hed. Thi den legemlige Øvelse er nyttig til Lidet, men 
Gudfrygtighed er nyttig til alle Ting .... Bliv hart ved 
Læsningen, Formaningen, Lærdommen. » Alt dette skulde 
efter Krags Mening passe paa Romerkirken. Reb. indvendte, 
at det var en Profeti, og dem forklarede endog de hellige 
Fædre ugjerne. I Pater Mariana's «Historia general », 4de 
Bogs 20de Kap., fortaltes imidlertid om nogle Kjættere, 
der forbød Ægteskab og ei spiste Kjød. «Hvis han ikke 
var tilfreds med at anvende Ordene paa disse Kjættere, saa 
var jo Dagenes Ende ikke kommen endnu, og der vilde 
maaske opstaae andre Kjættere, som de passede bedre paa; 
thi vi ansaae Ægteskabet for et Sakramente ligesom Paulus, 
idet vi med ham indrømme, at Kydskhed er noget end mere 
Fuldkomment, og endskjøndt vi spæge os ved Faste, efter 
hans og de øvrige Apostles Mønster, ansee vi hverken Kjød 
eller nogen anden Spise for uren.» Havde den danske 
Adelsmand søgt at konfundere Spanieren med det 1ste Brev 
til Timotheus, saa søgte Denne nu til Gjengjæld at bringe 
at bringe ham til Taushed med det 2det Brev. I 3 die 



P. 147: „Julio, pues å los Orbes celestiales u . 



44 1647 -49. 

Kap. forekom det ham, at der hentydedes til Lutherdommen 
ved Udtryk som: «I de sidste Dage skulle være .... Be- 
spottere .... opblæste, som mere elske Vellyst end de 
elske Gud, som have Gudfrygtigheds Skin, men fornægte 
dens Kraft .... Thi af dem ere de, som snige sig ind i 
Husene og besnære Kvindfolk, .... som lære altid og 
kunne aldrig komme til Sandheds Erkjendelse .... Men- 
nesker, fordærvede i Sindet, forkastelige i Troen. Men de 
skulle ikke faae Fremgang ydermere .... Men du, bliv i 
det, som du haver lært og som er dig betroet. » Hvad 
Krag havde at sige til dette Bibelsted, beretter Reb. ikke; 
han yttrer blot, at «han svarede endnu Mindre end jeg, og 
hver beholdt sin Mening, men vi vedbleve at være gode 
Venner alligevel.* — 

Om Forholdet mellem Spanien og Sverig i 1649 op- 
lyser Reb. 's Correspondance Adskilligt, eftersom hans Ge- 
sandtstilling i Kjøbenhavn gav ham af og til Leilighed til 
at komme den svenske Politik paa nærmere Hold. Trods 
den nys endte Krig mellem Keiseren og Dronningen af 
Sverig var Spanien, som tidligere anført, ingenlunde fjendt- 
lig stemt mod Danmarks østlige Nabo. Vi see derfor 
Spaniens Gesandt pleie venskabelig Omgang med Magnus 
Dureel, den svenske Resident i Helsingør, naar denne be- 
søgte Kjøbenhavn. I Oktober l skriver Reb. til sin Konge, 
at Dureel har fortalt ham om, hvor stor Mistillid de svenske 
Ministre nærede til deres gamle Forbundsfælle Frankrig. 
Siden Freden var undertegnet i Munster, vare de franske 
Subsidier blevne borte, endvidere var der fornylig indtruffet 
betydeligere Rivninger mellem de franske og svenske Tropper 
i Tydskland. Hertil kan føies, at ved Rapporter fra Sche- 
ring Rosenhane, den svenske Gesandt i Paris, havde man 
faaet overdrevent alarmerende Efterretninger om de indre 
Uroligheder i Frankrig, som ogsaa havde gjort Mange i 



Br. af 2 Okt. 



1647—49. 45 

Sverig utilbøielige til fransk Alliance, l — medens man i 
Danmark erfarede dem med endel Glæde. 2 Paa den anden 
Side syntes det, at Skibsfarten fra Sverig paa Spanien 
var i Tiltagende, og Reb. beretter, at just i de Dage havde 
et med Tømmer lastet Skib passeret Sundet paa Veien fra 
Svensk-Pommern (Stralsund) til Cadiz. Med stor Tilfreds- 
hed modtog man i Madrid Underretningen om, at der saa- 
ledes aabnedes Udsigt til varigere og fordelagtigere Handels- 
forbindelse med Sverig, og Statsraadet besluttede, 3 at man, 
samtidig med at man takkede Reb. for denne kjærkomne 
Nyhed, skulde sende Ordrer til alle Søhavne, at svenske 
Skibe for Eftertiden burde modtages godt, idet man erin- 
drede sig, hvorledes « Svenskerne bestandig havde erklæret, 
at de ikke havde Krig med Spanien, men vilde vedblive at 
drive Handel med dette Land. » Da der paany sendtes en 
kgl. Depeche til Gesandten (22 Nov.), meddeltes det ham, 
at der allerede var udfærdiget Befaling til Søhavnene. For- 
resten vil den franske Gesandt i Stockholm, den berømte 
Chanut, efter Reb.' s Mening nok søge at forpurre Handels- 
forbindelsen med Spanien, og C s store personlige Ind- 
flydelse hos Dronning Christina har upaatvivlelig været ham 
godt bekjendt. , Da Chanut, nys udnævnt til virkelig Am- 
bassadør, passerede Kjøbenhavn omtrent samtidig paa Gjen- 
nemreise, 'lied det sig, at han skulde medbringe Forslag til 
nyt Forbund mellem Sverig og Frankrig, 4 og Haabet om 
at sætte Splid mellem disse tvende hidtidige Allierede var, 
naar Alt kommer til Alt, ikke synderlig stort. Dronning 
Christina forholder sig i denne Tid afventende ligeoverfor 
Spanien og Frankrig, ligesom Spanien overfor de nordiske 
Riger; hun afholder sig foreløbig fra aktiv Deltagelse i den 
europæiske Politik, navnlig Deltagelse med væbnet Haand 



' Sig. Mém. de Chanut, I, 417 ff. 

2 Becker, I, 15. 

3 18 Nov. 1649. 

4 Reb. til La Torre, 11 Dec. 1649. 



46 1647—49. 

til Værn for en bestemt Sag, * og medens Danmark i For- 
aaret 1649 havde lyttet med en vis Ængstelse til Rygterne 
om store svenske Søudrustninger, tt følte det sig igjen noget 
mere trygt overfor Sverigs Planer, da Dronningens extra- 
ordinære Ambassadør, Bengt Skytte, der repræsenterede 
hende som Fadder for Prindsesse Frederikke Amalia, 3 holdt 
et glimrende Indtog i Kjøbenhavn i August Maaned. Netop 
kort efter skete den store Hjempermittering af Land- og 
Sømagten, hvilken den spanske Gesandt er tilbøielig til at 
betragte som foranlediget ved den stigende Tillid til Sverigs 
fredelige Hensigter. 4 Og da han omtaler 5 de engelske 
Hvervninger i Danmark, som begunstigedes af dette Lands 
Regering, tilføier han, at man i Kjøbenhavn mente at 
faae Sverig med til dette Foretagende (sig. nedenfor). 
At imidlertid Danmarks Tilnærmelse til Holland og Ulfeids 
Underhandlinger i Haag begyndte at vække Mistanke hos 
Svenskerne, sees af Dureels Breve til Pfalzgrev Karl Gustav. 6 
— Endnu en Omstændighed, som vedkommer Sverig i 1649 
og som man i Spanien erfarede med megen Interesse ved 
Reb. 's Beretning, er den, at nogle Krigsskibe, som alminde- 
lig sagdes at blive byggede i Holland for den svenske Re- 
gering, efter et Rygte skulde ; være bestemte for den portu- 
gisiske Konge, — «el Tirano de Portugal », kalder vor 
Gesandt ham som god Spanier. 7 Jøder, i Hamborg og 



1 Sig. Grauert, Christina von Schweden, I, P. 355, 358. 

2 Reb. til La Torre, 24 Apr. 

3 Høitideiighederne ved Prindsessens Daab ere skildrede i R. Mej- 
borg's Billeder af Livet ved Chr. V's Hof, Kbh. 1882, P. 90—93. 

4 Br. fra Reb. 2 Okt. 1649. I de første Dage af Sept. var 
Rigsraadet begyndt at forhandle om Reduktionen, se Chr. Skeels 
Dagb., D. Mag. 8 R. IV, P. 7, 9, 13, 16 o. fl. St. 

5 I Br. af 27 Nov og 11 Dec. Det var den navnkundige 
Montrose, der foretog disse Hvervinger for „Kong" Karl (II), sig. 
Becker I, 26, 28, 29; S. B. Smith, Leonora Christina Ulfeids Hist. 
I, 185 f. 

6 Becker I, 26. 

7 Br. fra Reb. 15 Mai og Consulta 14 Juli lé49. 



1647—49. 47 

Holland havde nemlig indgaaet Akkord med Portugal om 
at skaffe det en Flaade. Et lignende Rygte var udspredt 
to Aar senere, da det hed sig, at de hamborgske Jøder 
ønskede at boe i Portugal uden at hindres i Udøvelsen af 
deres Religion, som Vederlag for, at de forsynede Portu- 
giserne med Skibe og Flaademateriel. l 

Vi have nu seet Rebolledo i Virksomhed som Afsending 
i hans Ambassades første Tid, og vi have kastet et Blik 
paa hans private Liv i den danske Hovedstad; Eet er der 
imidlertid, som vi maa betragte nærmere, før vi gaae videre 
i hans diplomatiske Virkens Historie, og det er hans øko- 
nomiske Vilkaar. Disse ere just ikke videre fornøielige og 
have øiensynlig udøvet et ikke ringe Tryk saavel paa hana 
Virken som Gesandt som paa hans aandelige og legemlige 
Velvære overhovedet. Hvad der blev lovet Grev Rebolledo 
i Gage, da han sendtes til Kjøbenhavn, have vi seet P. 14, 
og den Pengesum, som saaledes stilledes ham i Udsigt ved 
hans Embedstiltrædelse, var jo egentlig ikke saa ubetydelig. 
Men de spanske Finantser vare ikke rigtig til at stole paa, 
hvilket Reb. har havt mere end Anelse om, allerede før 
han var ankommen til Danmark; thi af-kgl. Depecher fra 
4 og 18 Mai 1648 fremgaaer det, at han da havde anmodet 
gjentagne Gange om at maatte faae sine Maanedspenge 
(mesadas) udbetalte punktlig, hvad Kongen da ogsaa lover 
ham, idet der tilføies, at den fornødne Ordre er udstædt. 
I Slutningen af Mai fik han da 2000 Escudos fra Flandern, 
men det var langtfra Tilstrækkeligt , og paa hans Bøn. 
erklæredes der ham, at snart skulde der blive, sendt Mere. 2 
Punktlig indtraf de lovede Penge ialtfald ikke ; thi Udgifterne 
til Hus i Kjøbenhavn o. Lign. bragte ham inden føie Tid 
i saa prekær Stilling, at han i sine Rapporter fra 1648 
taler om ligefrem Trang (necesidad). Frugten heraf blev 
som tidligere — et Løfte om, at Penge snarlig skulde sendes- 



1 Chanut, II, 338—39. 
1 Kgl. Dep. 20 Juli 1648. 



48 1647- 49. 

ham: hans Gage skulde for Fremtiden være en Post paa 
«las provisiones de Mandes* og expederes med al ønskelig 
Præcision. * Reb. blev ikke synderlig glad over denne 
Ordning, idet han var betydelig mere tilfreds med det 
Arrangement, man havde truffet i Madrid med Hensyn til 
Betalingen, før han reiste til Danmark, som han selv for- 
tæller saaledes i «Ocios»: 2 «Man lovede mig, at jeg skulde 
have Overopsyn over Handelen med Hansestæderne, hvad 
der var det Samme som et Præbende paa 5000 Esc. godt 
og vel, og af de 6000, der bestemtes som Gage for mig, 
skulde jeg altid faae sendt et Aars Løn forud; saaledes 
begyndte man at ordne det, inden jeg reiste. Men alt det 
blev til, at Kongen — hvem Gud beskytte — sendte, kort 
efter min Afreise, en Depeche til de omtalte Stæder, hvor- 
ved han ophævede mit Præbende, førend det var traadt i 
Kraft, og jeg var ikke den, der tabte Mest derved, efter- 
som man siger, at den portugisiske Handel nu florerer der- 
paa. Til Gjengjæld herfor og for de Anstrængelser, jeg 
døiede under en fem Maaneders lang Reise, blev Udbetalingen 
af min Gage henvist til Flandern, hvor den Smule, jeg har 
hævet, har kostet mig dyre Penge. » Saagodtsom alle Reb. 's 
Breve til Madrid i 1648 og '49 indeholde bedrøvelige Klager 
over hans fortrykte Omstændigheder, og saagodtsom alle de 
kgl. Depecher indeholde Løfter, overensstemmende med 
Statsraadsbetænkningerne, om, at en ny Sending snart skal 
bringe Orden i hans Pengesager. Baade Erkehertug Leo- 
pold og den spanske General Fuensaldafia modtog skriftlig 
Befaling til at sende Reb. Penge; 3 men lige sent gik det 
med Sendingerne. I Begyndelsen af December 1648 kom 
der en Vexel paa 2000 Stiick von Achten paa Hamborg; 4 



1 Kgl. Dep. 25 Aug. 1648. 
3 P. 188 (Brevet til Quiiioiies). 

3 Kgl. Dep. af 80 Sept. og 14 Okt. 1648. 

4 Reb. til La Torre 5 Dec. 1648. La Torre skrev til Reb. 9 Dec, 
at man ansaae det for heldigst, at han fik sine Penge sendte fra 
Flandern; „det indlyser af, hvad Grev Fuensaldafia skriver mig i 



1647—49. 49 

men «det var tvivlsomt, om de vilde acceptere den der,» 
og hvad skulde ogsaa den Sum forslaae, nu da G-esandten 
havde maattet give Saameget ud i Anledning af Konge- 
begravelsen og Kroningshøitidelighederne. Værre og værre 
blev Eeb.'s Stilling i Løbet af 1649, ikke at tale om, at 
han plagedes af Sygdom. «Jeg er fuldstændig sikker paa, 
at jeg aldrig faaer nogen Hjælp fra Flandern, og i saa 
ynkelig en Tilstand, at jeg ikke vil tage i Betænkning at 
gaae min Vei, naar jeg kan faae Leilighed dertil, » hedder 
det i et Brev til Kongen af 27 Marts. Han tænker med 
Gru paa den Mulighed, at den danske Konge vilde indbyde 
ham til at være Fadder paa sin Souverains Vegne ved den 
lille Prindsesses Daab. 1 Man maatte meget hellere sige 
rent ud i Flandern, at man ikke kan hjælpe ham, thi saa 
kunde man da see sig om efter anden Udvei ; men det lader 
til, at man har isinde med velberaad Hu at lade ham om- 
komme. 2 Den 15 Mai skriver han til La Torre, at hans 
Kreditorer have jaget ham ud af hans Bopæl (altsaa vel 
den, som han dekorerede ved Hoffesterne i 1648), men 
Kongen af Danmark, som kjendte hans Lidelser, fattede 
Medlidenhed med ham, betalte Husleien og indlogerede ham 
i en anden Bolig 3 for kongelig Regning. «De mest Frem- 
mede, » tilføier han, « ynkes over det, som man ikke bryder 
sig om dernede og endnu mindre i Flandern. Jeg vil 
sandelig blive rigtig til Fabel for disse Nationer, naar man 



sit Brev af 8 Nov. ; thi han meddeler mig, at der er afsendt Noget 
til Eders Naade, og at det bestandig vil ligge ham paa Hjerte at 
understøtte Eder. Jeg antager derfor, at E. N. nu er mere fornøiet 
end da I skrev mig til om denne Sag. u Det maa være den Sen- 
ding, som Gesandten hentyder til. — 1 Real de å ocho („Stftck von 
Achten") = 8 Reales de plata; 1 Real de plata (antiguo) = 36 '/s Øre. 

1 Br. til La Torre 27 Marts 1649. 

a Samme Br. 

3 Rimeligvis den, hvori han blev Nabo til Otto Krag. Endnu 
i 1653 betalte Fredrik III hans Bopæl for ham, Reb. til La Torre 
31 Mai 1663. 



50 1647—49. 

seer mig drage herfra, tiggende om Almisse i Pilgrimsdragt ; 
thi dette kan umulig vare længer ved. » — Det lader til, 
at dette Brev har gjort noget mere Indtryk i Madrid end 
de tidligere. Den 14 Juli holdt Statsraadet nemlig Møde 
og debatterede Gesandtens Stilling; dets Medlemmers Vota 
findes udførlig i Consulta'en, og ved deres Motivering faaer 
man et ret godt Indblik i, hvorledes de spanske Ministre 
betragtede Ambassadens Vigtighed. Marquien af Mirabel 
mente, at hans Gesandtforretninger i Kjøbenhavn ikke havde 
Meget at sige; paa den anden Side var det en Skam for 
Kongens Tjeneste og en Uretfærdighed mod Grev Rebolledo, 
at han ikke modtog det nødvendige Underhold ; derfor burde 
han enten strax betales eller kaldes hjem. Greven af Castrillo 
udtalte sig i lignende Retning: Grev Reb. burde have sin 
egen, særlige Conto paa Statsregnskabet; der skulde under- 
søges, hvad han havde faaet, og hvad der var lovet ham, 
og tillige hvorfor han var sendt til Danmark og om Aar- 
sagerne endnu existerede. Hvad Marquien af Castel-Rodrigo 
angaaer, fandt denne, at det var rigtigt at have Ministre 
allevegne, og i særegen Grad i Danmark; men skulde Reb. 
være saaledes stillet, at en fremmed Fyrste maatte staae ham 
bi, var det at foretrække, at han kaldtes hjem. Marquien 
af Valparaiso yttrede, at han altid havde anseet det nød- 
vendigt, at der var en Repræsentant for Spanien heroppe; 
forøvrigt var hans Votum ganske som Castel-Rodrigo' s. 
Endelig sagde Marquien af Velada, at efter hans Mening 
var det vigtigere at have en Minister i Danmark end i 
Polen; det var en stor Skam for Spanien, om det blev 
nødt til at hjemkalde en Minister, fordi det ikke kunde 
betale ham; derfor skal Reb. have sin Betaling strax og 
desuden 1000 Escudos af Hensyn til de Renter, han sand- 
synligvis maatte erlægge. Da man i Flandern er i saadan 
Pengenød, at Alt gaacr med, var det bedst, om Reb.' s 
Gage kunde anbringes paa en anden Conto, nemlig den 
spanske Gesandts i England, Don Alonso de Cårdenas. 
Kongen resolverede i Overensstemmelse med Raadets Be- 



1647—49. 51 

tænkning. — Omtrent samtidig indsendte Reb. * en Art 
Regning over, hvad der skyldtes ham indtil 1ste Okt. 1649, 
sammenlignet med det, der var lovet ham. Det Beløb, han 
skulde have havt fra 1647 til Toaarsdagen derefter, var 
12,200 Escudos; 2 men deraf havde han kun modtaget 
1880 Esc, idet han nemlig havde maattet betale 120 i 
Disconto af de « berømte » 2000, der vare sendte ham fra 
Flandern; han havde altsaa 10,320 Esc. tilgode. 3 — At- 
Reb. ikke havde Grund til at vente sig Noget fra Flandern ,.. 
hævder han paany i et Brev til Kongen af 7 Aug. 4 Da. 
Kongen under 22 Juni havde befalet ham at gjøre Erke- 
hertugen Regnskab for , hvad der var indtruffet i Kbh. , 
maatte Gesandten bemærke, at han skrev endnu oftere til 
Statholderen i Nederlandene end til Hans Majestæt selv, 
men havde ikke faaet Svar; og hvad Pengene angaaer, saa 
har man blot sendt ham en Regning, hvor han er krediteret 
for saa gamle Sager som de Reisepenge , der tilstodes ham 
i Kardinalinfantens Tid, ja for de Remonteheste, som hans 
Eskadron havde faaet for mange Aar siden, for Brød, leveret 
hans Regiment i Pfalz osv. Det fandt det spanske Stats- 
raad ogsaa for galt ; 5 det udtaler , at der bør skrives til 
Erkehertugen, at man ikke maa sætte Reb. saadanne «quentas 
pasadås» paa Regningen, at R. er nødt til at blive i Dan- 
mark og at man derfor bør hjælpe ham med Penge. — Man 
skulde nu have troet efter Statsraadsbetænkningen af 14 Juli 
og Anbringelsen af Gesandtens Gage paa en egen Conto, 
at det var blevet til Alvor med Betalingen ; men den 30 Okt. 
staae Sagerne endnu paa samme Standpunkt. Der var ganske 
vist udfærdiget en kgl. Ordre til at betale ham; men Pengene, 



1 Til La Torre und. 12 Juni. 
- Sig. P. 

3 Den P. 48 omtalte Vexel er vel altsaa ikke bleven accepteret. 

4 Sig. Brev til La Torre af s. D. og en medfølgende „Relation". 
Til La T. skriver Reb.: „Der seer I, af hvilke løse Paaskud man 
betjener sig i Flandern for at slippe fra at staae mig bi." 

5 Cons. 2 Nov. 1649. 

4* 



52 1647—49. 

som skulde have været bestemte til ham, vare gaaet med til 
andre Ting, — dette havde den kgl. Kassemester meddelt 
ham. «Han har,» siger Reb., «ikke Andet at sende mig 
end Ordren; vil jeg have den, skal han gjerne sende mig 
den; men hvad skal jeg med den heroppe ?» Og den 27 Nov. 
beklager han sig atter stærkt for Statssekretæren : han veed 
snart ikke mere, hvad han skal gribe til, idet han maatte 
give 48 Procent i Rente af de sidste Penge, han fik tillaans 
i Kbh. , og nu kan han endda ikke faae Laan uden til høiere 
Rente. I en egenhændig Efterskrift bønfalder han La Torre 
om at tænke paa, at Kongens Befalinger blive overholdte, 
saa at der sendes ham Vexler paa Beløbet for det næste 
Aar. Endnu den 11 Dec. var Intet kommet; i de Dage 
var den arme Reb. ydermere saa forpint af Gigt, at han 
ikke kunde underskrive sit Brev af anf. Dato til O. de la 
Torre. * — 

Det hører' ingenlunde til Sjeldenhederne i hine Dage, 
at Gesandter ved fremmede Hoffer beklage sig den ene Gang 
efter den anden til deres egen Regering over Pengetrang og 
over Uefterrettelighed fra Autoriteternes Side med Hensyn 
til at sende dem deres Gage. Det er Noget, der gjælder 
paa Rebolledo's Tid om mange andre Landes diplomatiske 
Repræsentanter end Spaniens; men de spanske Afseridinge 
havde unægtelig særlig Anledning dertil, og naar Filip IV's 
Gesandt i Kjøbenhavn levede under saa trykkende pekuniære 
Omstændigheder som dem, vi have seet i det Foregaaende, 
tør man upaatvivlelig ikke regne ham dem til Last, ialtfald 
ikke væsentlig, (selv om man vil antage, at han har havt 



1 Meget kuriøs er den sindrige Maade, hvorpaa Reb. forstaaer 
at variere sine Klager og Anmodninger om Understøttelse, idet han 
snart indfletter dem som et Apropos eller en Parenthes, snart aabner 
sit Brev dermed, snart igjen, nok saa snildt, anbringer dem tilsidst 
so m et „præterea censeo". — Poesien maa ogsaa være Organ for 
hans Følelser ved „det babyloniske Fangenskab" i Danm., saaledes 
navnl. Digtet „Adonde de espuraa cano" (Ocios P. 581 ff.), en Art 
fri Bearbeidelse af den 137te Psalme. 



1647-49. 53 

Tilbøielighed til at føre stort Hus), men derimod det spanske 
Riges Finantser overhovedet. Ved Krige, Landetab og slet 
Styrelse blev Spanien efterhaanden mere og mere reduceret 
i Henseende til Velstand og Befolkning som til Magt under 
Filip IV 's Regering, — Luis de Haro's Ministerium var i 
den Retning ikke synderlig mere heldbringende end Oli- 
varez', — og der dukkede flere og flere Misligheder op fra 
forrigs Tiders til det 17deAarhundrede nedarvede Indretninger, 
hvilke man ikke havde ændset, dengang Heldet fulgte de 
spanske Foretagender og dengang en donquijotisk Eventyr- 
politik næsten syntes at være at foretrække for en fornuftig 
og forudseende Statsstyrelse. Handelen med de øvrige Stater 
i Europa var omtrent 1650 meget indskrænket, navnlig paa 
Grund af det langvarige fjendtlige Forhold til mange af 
denne Verdens Lande. Industrien var hæmmet ved gammel- 
dags, taabelige Paabud, der stred mod al god Statsøkonomi, 
og ved et Utal af Afgifter. Tilførslerne fra Amerika 
— det store Skatkammer, som man letsindig udtømte — 
kom i det 17de Aarh. sjeldnere og vanskeligere til Moder- 
landet, tildels foraarsaget ved fjendtlige (portugisiske, hol- 
landske, engelske) Krigsskibes og ved Sørøveres Jagt paa 
de spanske Transportflaader , skjøndt disse konvoyeredes af 
væbnede Fartøier. Saa fortvivlet saae det ud, at Greven 
af Castrillo som Presidente de Hacienda (o : Finantsminister) 
endog foreslog, at Spanien slet ikke skulde holde nogen 
Orlogsflaade. De Store, der foretrak Hoflivets Glands 
fremfor at bestyre deres Landeiendomme, underkuede det 
menige, agerdyrkende Folk, som Regeringen paa sin Side 
udpinte ved Skatter: i Aarene 1636 — 60 lovede Cortes 
Kongen, at Riget skulde udrede i extraordinære Afgifter 
(servicios) omtrent 50 Millioner Realer, * og dette kaldtes 



1 Sig. M. Lafoente y Alcåntara, Historia general de Espana, 
lfide Bd., P. 616—17. En Udsigt over Aarsagerne til det spanske 
Monarkis Forfald i det 17de Aarh., hvad Agerdyrkning, Industri og 
Handel angaaer, findes i 2det Bd. af Ch. Weiss' Bog „L'Espagne 



54 1647—49. 

saa Folkets frivillige Offer til Fædrelandet. Imidlertid be- 
rigede Ministrene sig paa Statens Bekostning, solgte Adels- 
breve, Titler og Ordener, og det var mellem deres Hænder, 
at Sølvflaadernes Ladninger for en stor Del forsvandt, naar 
ikke den kostbare Krig i Flandern opslugte dem. Kongen 
foregik just ikke sine Omgivelser med et godt Exempel, 
naar Talen var om at spare og at anvende Landets Penge 
paa en fornuftig Maade; han var i den største Del af sin 
Regeringstid forlystelsessyg og overdaadig, trods sin udvortes 
Alvor og sit tause Væsen, saa at betydelige Summer bort- 
kastedes til Fester og en pragtfuld Hofholdning. For at 
skaffe Penge tilveie greb man undertiden til private Laan 
hos de Fornemme, af og til søgte man ogsaa at benytte 
Kirkernes rige Skatte af ædle Metaller og andre Kostbar- 
heder; dette Sidste foranledigede ikke mindst blandt Rege- 
ringens Foranstaltninger, at Folket knurrede og at Satirer 
mod Magthaverne udspredtes. Eller man lod Pengenes Værdi 
snart stige, snart synke, hvorved der ei frembragtes Andet 
end Mishag, Uorden, Smugleri, Falskmøntneri og Fattigdom. 
Selv den patriotiske Historieskriver D. Modesto Lafuente y 
Alcantara ! kan ikke undlade at bruge haarde Ord om 



depuis le regne de Philippe II jusqu'a Tavénement des Bourbons" 
(1844), P. 57 ff. Sig. ogsaa W. Havemann, Darstellungen aus der 
inneren Geschichte Spaniens wShreud des XV, XVI u. XVII Jahr- 
hunderts, 1850, P. 345 ff., 370 ff. 

1 Historia general de Espana, XVI, 512 ff. Noget mildeve 
dømmer den danske Dipl. Corn. Lerche, der dog ikke kan nægte, 
at Spanien ei uden Grund stod i daarligt Ry, hvad Finantserne 
angaaer: „Hvo som kiender Staten nogenledis och underscbeder 
effecten fra Aarsagen, skal befinde, at Spaniens slette credit icke 
kommer aff mangel paa midler och Penge, hvor ved siin egen stået 
at maintinere och sine allierede at undsette, men paa pengenes 
(som de endnu saavel som andre tider offverflødig haffver) gode 
administration og oprigtige distribution." (Memorial til Fred. III, 
dat. Kbh. 9 Apr. 1663; kgl. Bibi., GI. kgl. Saml. 2815, 4to). Lerche 
tager idethele Spanien i Forsvar og opfordrer sin Konge til Alliance 
med dette Land. 



1647—49. 55 

Filip IV 's Tid for disse nys skildrede Tilstandes Skyld trods den 
Nimbus, hvormed Poesi og Kunst har omgivet den, og idet 
han gjør opmærksom paa, at Filip IV s Regering ogsaa 
havde at opvise en D. Juan de Austria, en Hertug af Alba 
og en Alessandro Farnese ligesom Filip IT s Dage, bemærker 
han tillige, hvor stor og sørgelig en Forskjel der var imellem 
disse to Kongers Regeringer idethele ligesom imellem Bærerne 
■af de tre berømte Navne i det 16de og i det 17de Aarhundrede. 
— Man forstaaer, at naar Rigets Finantser overhovedet vare i 
en saadan Tilstand, maatte en stakkels Ambassadør i en 
fjern, nordisk Hovedstad let blive Gjenstand for Tilside- 
sættelse og Forglemmelse, naar det gjaldt hans Forsyning 
med Subsistensmidler. 



Andet Kapitel. 

1650—1651. 



Indhold: De indre Tilstande i Danmark. Don Luis de Por- 
tugal i Kjøbenhavn og Stockholm. Diplomaters Reiser i Norden 
1651. Sverigs begyndende Tilnærmelse til Spanien. De polske 
Anliggender. Portugisiske Hvervinger o. Lign. Et nyt ostindisk 
Kompagni. Don Jørgen Ulrik kommer til Danmark. Den ulfeldske 
Sag. Hannibal Sehested. Danmarks Stilling til England; det paa- 
tænkte Gesandtskab. Hoffets Forlystelser. Den spanske Saltleve- 
rance. Rebolledo's privatere Forhold; Mere om hans pekuniære 
Omstændigheder. — 

Men naar, som vi have seet, Spaniens økonomiske 
Misere snart maatte blive Rebolledo uhyggelig klar ved 
hans personlige Erfaring, saa havde han just heller ikke 
Leilighed til at glæde sig som Øienvidne over det Lands 
pekuniære Tilstande, i hvilket han beklædte Posten som 
Gesandt. Danmark i de første Aar af Frederik III 's Re- 
gering gav ikke Filip IV 's Spanien Meget efter med Hensyn 
til Pengemangel og Uorden i de finantsielle Forhold. Mange, 
ikke mindst Kongen selv, vare alt Andet end tilfredse med 
den i Holland afsluttede Redemptionstraktat , uagtet man 
havde ventet sig Endel af de Forhandlinger, som gik forud 
den ; den af Hollænderne lovede Afløsningssum for Sundtolden 
forekom Regeringen for ringe, og da Ulfeld, hvis Sendelse 
desuden havde været uforholdsmæssig dyr, kom tilbage, 
modtoges han unaadig og besvarede denne Unaade med at 
surmule hjemme i sit Hus under Paaskud af Sygdom, hvilket 



1650—51. 57 

kun bidrog til at forhøie Spændingen og Forvirringen. Af 
de Udtryk, hvori Eeb. omtaler disse Begivenheder, synes 
at fremgaae, at hans vigtigste Hjemmelsmænd ikke hørte til 
Bigshofmesterens og de andre Svigersønners Venner: han 
har rimeligvis mest faaet sin Kundskab fra Gersdorf, Chr. 
Thorn. Sehested og andre af det ulfeldske Partis Modstandere. 
Saaledes i Br. af 3 Sept. (til Filip IV), hvor det først 
hedder: « Efter at alle Betssager vare sluttede som sæd- 
vanligt, opløstes Herredagen, idet man besluttede at udskrive 
en anselig Skat for at faa Bigets Gjæld betalt; men 
vanskeligt bliver det at finde Noget at lægge denne Afgift 
paa, thi der er meget stor Fattigdom tilstede, og da det 
har regnet bestandig hele Sommeren igjennem, bliver der 
ingen Høst. » Derpaa : «Det blev ikke til Noget med 
Truslen om Undersøgelse af Ministrenes Sager, og den havde 
ingen anden Virkning end at mishage Bigshofmesteren, der 
er den Første i alle Ting, saa stærkt, at han siden sin 
Tilbagekomst fra Holland hverken har indfundet sig hos 
Kongen eller villet møde i Bigsraadet, idet han giver til 
Paaskud, at han er døv.» — « Svært vil det unægtelig være 
at bevise det Modsatte, » tilføier Beb. ironisk; han tænker 
vel paa det spanske Ordsprog: «No hay peor sordo que el 
que no quiere oir» o: der er Ingen mere døv end den, der 
ikke vil høre. 

De fleste af Gesandtens Breve fra Aaret 1650 vedrøre 
de indre Forhold i Danmark, et Bevis paa, i hvor høi Grad 
de dengang ved deres Eiendommelighed lagde Beslag paa 
Udlændinges Opmærksomhed, og tillige paa, hvor liden Del 
Danmark for Øieblikket tog i den europæiske Politik. Man 
træffer paa Mere om den slette Høst, Folkets Armod og 
den ringe Udsigt, der er til at presse Penge af det; l men 
senere hen 2 udtales dog, at Vanskelighederne tildels synes 



1 Br. af 26 Nov. 

2 Breve af 3 og 18 Dec. 



58 1650-51. 

overvundne ved Adelens «donativos», 1 kun Rigshofmesterens 
Optræden volder stadig megen Ubehagelighed, da man hverken 
kan faae ham til at give efter eller tør afsætte ham. Frem- 
deles om Bigsraadssamlingerne og om Tronfølgervalget, 
angaaende hvilken sidste Begivenhed Reb. beretter sin 
Konge, at han gjerne vilde aflægge Gratulationsbesøg ved 
Hoffet, men ikke har Raad til at gjøre det med fornøden 
Glands. 2 Endnu i September 3 havde han ikke faaet Leilig- 
hed til at lykønske de Kongelige, saavel til Kronprindsens 
Valg som i Anledning af Prindsesse Vilhelmine Ernestines 
Fødsel og Daab; først den 26 Nov. meddeler han, at han, 
saa godt det lod sig gjøre, har aflagt sit Besøg, der mod- 
toges «med sædvanlig Naade». Fra Nabolandet Sverig har 
han i dette Efteraar ogsaa en vigtig Hofnyhed at berette, 
nemlig Dronning Christinas Kroning i Stockholm med stor 
Pragt og i ualmindelig mildt Veir. 4 Med den høibaarne, 
mærkelige Kvinde, som ved sin Begavelse og sit excentriske 
Væsen allerede havde vakt megen Forbauselse og Beundring 
omkring i Europa, kom Reb. senere til at staae i skriftlig 
Forbindelse og har, som vi ville see, ikke været ganske 
uden Indflydelse paa den Handling i hendes Liv, der vistnok 
gjorde allerstørst Opsigt. I 1650 udtaler han blot, som 
alle Andre, sin Forundring over, at hun trods Folkestem- 
ningen ikke vilde ægte sin Fætter Karl Gustav: «maaske 
vil hun finde sig bedre i at have ham tir*Søn end til Mand, 
naar han bliver valgt til Tronfølger. » Hertil kan bemærkes, 
at det jo var Dronningen selv, som satte Tronfølgervalget 



1 „Gid jeg paa samme Maade kunde blive befriet for min 
Gjæld, der plager mig mere end jeg kan sige," sukker Reb. i Br. 
af 3 Dec. 

* Br. af 16 Juli. 

3 Br. nf 8 Septbr. 

4 Br. af 26 Nov. Under 18 Dec. sender han den spanske Konge 
en kort Beskrivelse af Kroningen, paa omtr. 3 Foliosider; den er 
dateret Stockholm 26 Okt. 1650 og skrevet med Gesandtens Sekre- 
tærs Huandskrift. 



1650— 51. 59 

igjennem. — Til Hofnyhederne kan vel ogsaa regnes hvad 
Reb. fortæller i Br. af 3 Dec. , at Dronning Sophie Amalias 
Neveu, den sextenaarige Landgreve af Hessen - Darmstadt, 
der synes at være et velbegavet ungt Menneske, er kommen 
til Danmark for at studere ved « dette Riges Akademi ». 
Han besøgte strax den spanske Gesandt, og ved dennes 
Gjenbesøg yttrede han, at han maaske vilde træde i Kongen 
af Spaniens Tjeneste, naar han havde endt sine Studeringer 
(om den unge Fyrste sig. flere Aktstykker i Taubers «Sorø 
Akad. under Chr. IV. og Fred. III»). 

De faa Efterretninger vedrørende Danmarks Udenrigspoli- 
tik, som Reb. giver i dette Aars Rapporter, ere snart anførte. 
I Mai, 1 medens de Kongelige befandt sig paa Frederiksborg, 
udspredte der sig det Rygte i Kjøbenhavn, at der var indtruffen 
en Kureer fra Kongen af Frankrig. Reb. møder frem med for- 
skjellige Gisninger i Anledning heraf: rimeligvis gjaldt det om 
Hjælp til «Karl II » af England, thi Henrettelsen i Whitehall 
havde ikke mindst gjort Indtryk paa Kongen af Danmark, 2 
Grev Valdemar Christian sagdes at hverve mange Krigsfolk i 
Tydskland til Prindsen af Wales' Tjeneste, og fra Sverig 
mente man ogsaa at faae anselig Understøttelse. Det kunde 
ogsaa gjerne være, yttrer Reb. , at den franske Ambassadør 
søger at faae Dronningen af Sverig formælet med den unge 
engelske Tronfølger. Med den franske Ambassadør synes 
Reb. at mene Chanut. Den fordrevne Kongesøn kom idet- 
hele ikke til at drage synderlig Fordel af Sverigs Venskab, 
idet Dronningen vel støttede ham middelbart med Penge og 
Vaaben, men Klogskaben forbød hende snart at optræde 
kraftig imod den engelske Republik, der inden føie Tid viste 
sig sine Modstandere voxen. I Kongen af Danmarks Lande 
védbleve engelske Officerer af den royalistiske Hær at hverve 
endnu længere hen paa Aaret. 3 Hvad forøvrigt den Kureer 



1 Br. af 14 Mai 1650. 
* Sig. Becker, T, 15. 
3 Br. af 3 Sept. 



60 1660—61. 

angaaer, hvis Ærende den spanske Gesandt mente at have 
udforsket , fortælles i Mémoires de Chanut , at der i Mai 
1650 indfandt sig i Stockholm en Udsending fra Marechal 
Turenne, l med en vis Hemmelighedsfuldhed, Gjenstand for 
den franske Gesandts aarvaagne Mistanke, — mon det skulde 
være denne Mand, der havde besøgt Danmarks Konge paa 
Gjennemreisen? 2 

Af noget mere Interesse er hvad Reb. beretter om et 
andet udenlandsk Besøg ved det danske Hof, især naar det 
sammenstilles med en tilsvarende Beretning i Mémoires de 
Chanut. Det dreier sig om den Mand, der kaldes Don 
Luis de Portugal og var blandt de fornemme Portugisere, 
som under Johan IV holdt med Spanien. 3 1649 var han 
endnu paa den portugisiske Konges Parti; thi i det Aar, 
hedder det hos L. van Aitzema, 4 sendte Kongen af Por- 
tugal, hans Fætter, ham som sin extraordinære Ambassadør 
til Holland for Handelsforbindelsernes Skyld. Den neder- 
landske Historieskriver kalder ham «Don Louys Guillaume, 
Prinds af Portugal », og meddeler tillige, at han var i nært 
Slægtskab med Oraniernes Hus og som Følge heraf virkede 
i det oraniske Partis Tjeneste. 5 Da han kom til Kjøben- 



1 Sum dengang hørte til de oprørske Prindsers Parti; Chanut 
var en tro Tilhænger af Enkedronningen og Mazarin. 

2 Chanut II, 62 f., 60. 

3 L. A. Rebello da Silva, Historia de Portugal nos Seculos 
XVII e XVIII, 4de Bd., 381 ff., nævner blandt disse ikke D. Luis 
de Portugal; men vor D. Luis har vel ogsaa kun været kaldet saa- 
ledes udenfor sit Fædreland. Det fortjener at noteres, at Rebello's 
Værk (der er i 6 Bd. og udkom i Lissabon 1860 — 71) trods sin 
Titel kun omhandler Begivenhederne indtil ca. 1646. Hans Liste 
over Filip IV's Tilhængere i Portugal synes dog at gjælde hele 
Kong Johans Regering. 

4 Saeken van Stået en Oorlogh VI, 719 ff. (Kvartudg.) 

5 Aitzema, VII, 144, sig. 344. Wicqviofort, Hist. des Provinces- 
Unies, Amsterdam 1860, I. 186, 349. I Moréri's Dictionnaire finder 
man Følgende om hans Æt. Don Luiz Guilherme, Prinds af Por- 
tugal, Marquis af Tramoso, var uægte Descendent af Kong Emanuel 
den Store. Hans Fader hed D. Manuel, Prinds af Portugal, Vice- 



1650—51. 61 

havn i Sommeren 1650 tilligemed sin Søn D. Manuel, var 
han gaaet helt over paa spansk Side; thi først sendte han 
efter sin Ankomst Reb. er Anbefalingsbrev fra Ministeren 
Pefiaranda, hvori denne erklærede ham for at være spansk- 
sindet, dernæst fremstillede han sig selv for Gesandten som 
Kongen af Spaniens troe Tjener. I det Pas fra Ant. le 
Brun, Spaniens Gesandt i Holland, som han havde med, 
titulerede han Landgreve af Thuringen, hvilket gjorde megen 
Opsigt ved det danske Hof — «og vil gjøre det end mere 
i det tydske Rige, » tilføier Reb. Han blev tre Uger i den 
danske Hovedstad, idet han forgjæves ventede paa Audiens ; 
imidlertid søgte Reb. at underholde og traktere ham, saa 
vidt hans ringe Pengemidler strakte til, og Hannib. Sehested 
gav ham en prægtig Banket i en Have. Her var omtrent 
tyve Gjæster tilstede; den spanske Gesandt sad ene paa 
Hæderspladsen ved Bordenden, tilhøire for ham sad D. Luis 
og hans Søn, tilvenstre Statholder Gersdorf. Efter de tre 
Ugers Forløb reiste han til Sverig over Helsingør, og for- 
øvrigt havde han sagt Reb., at han agtede at besøge Rus- 
land og Polen, derpaa at lægge Veien gjennem Tydskland 
til Italien, endelig at begive sig til Madrid. «Det er hvad 
jeg har faaet at vide om hans Reise, som udentvivl har 
Mere at gjøre med Trang end med Hemmeligheder » (en que 
sin duda hay mas necesidad que misterio). Med disse Reb.' s 
Ord stemmer en Yttring af Aitzema, * hvor han fortæller, 



konge af Indien (t 1628 i Briissel), gift i første Ægteskab med 
Emilia af Nassau, Datter af Vilhelm den Tause. D. Luis' Søn, 
D. Manuel Eugenio, Marquis af Troncos og Tramoso, døde ugift i 
Rom 1687. Efter 1580 havde Linien gjort Fordring paa den por- 
tugisiske Trone ved Prioren D. Antonio, uægte Søn af Kong Johan 
lirs Broder. Sig. Wicquefort, I, 383 — 84, ogsaa HUbners genealo- 
gische Tabellen. 

1 VII, 501. — Sig. følgende Uddrag af et Brev fra H. Villumsen 
Rosenvinge til Rigshofmester Gersdorf, dat. Haag 26 Okt. 1657 
n. St. (Geh. Ark, „Gersdorfs Breve", 5te Pakke, Nr. 120) : „Ellersz 
er baade hånd (o : P. Charisius) ock jeg moget besuæret med jeffn- 
lige visiter ock bud fra een Hoy person ock forarmed Printz af 



62 1650—61. 

at D. Luis i Okt. 1651 fik af den spanske Konge Titelen 
«Marques de Portugal« og en aarlig Pension af 18000 
Gylden samt Privilegier som Grande af Spanien; det var 
Ambassadøren A. le Brun, som havde faaet dette bragt 
istand, og Ansøgningen var bleven understøttet af Anbe- 
falingsbreve fra Holland. «De omtalte Prindser af Por- 
tugal kæmpede med Armod, » hedder det hos Aitzema, «og 
mente først at kunne opnaae bedre Vilkaar fra Portugal, 
men da dette ikke lykkedes, maatte de igjen henvende sig 
til Spanien. » — Imidlertid havde dette Besøg, da det ryg- 
tedes i Stockholm, tiltrukket sig Chanuts Opmærksomhed, 
som stadig var paa Udkig efter spanske Machinationer. 
Man faaer af hans «Mémoires» * at vide, at samtidig med 
D. Luis var ogsaa «Marquien af Donauw, 2 hvis Fader var 
i keiserlig Tjeneste, » indtruffen til Kjøbenhavn, efter Sigende 
«sans autre raison que de se promener et faire sa cour». 
Han kom hyppig baade til Hoffesterne, hos Hann. Sehested 
(«qui estoit Espagnol») og hos TJlfeld; denne Sidste havde 



portugall ock hansz dame la Contesse de Hanault, som for Naagen 
aar siden skall haflfue bedet Hansz Maytt till fadder till eet af deris 
born, ock icke videndesz af huem giffuen naagen forhaabning till 
een faddergaffue med hu il ko- n de formedelst deris store Trangs 
skyld moget kunde være tient, om end skønt den icke vaar å pro- 
portion af dennom som her om er bleffuen anmoedet, naar den 
ellersz naagenlunde kand soulagere deris necessitet hnilken de selff 
icke bluesz veed att bekiende." 

1 II, 76-77. 

2 Familien Dohna var beslægtet med Oranierne. Grev Chri- 
stoph og senere hans Søn Grev Friedrich Dohna vare Guvernører 
i Fyrstendømmet Orange (Aitz. VII, 3. 44, Wicquef. 1, 347). Med 
„le Marquis de Donauw" menes maaske Grev Christoph Delphicus 
Dohna (f 1668), først i Oraniernes Tjeneste, 1651 svensk Over- 
kammerherre hos Dronning Christina, under Karl X Guvernør over 
Marienburg eta; fra ham nedstamme de svenske Dohna'er. Sig. en 
Recension i Sybels Hist. Zeitschrift 1882 (1ste H. P. 181) ov. 
„Aufzeichnungen Uber die Vergangenheit der Familie D.; II. Als 
Manuser, gedruckt. Berl. 1880." Ligel. Hubners geneal. Tabellen. 



1650—51. 63 

gjort Gjæstebud for ham og Portugiseren ; 1 endelig omgikkes 
de begge meget med Grev Rebolledo. Af alt dette anede 
Franskmanden TJraad, særlig da D. Luis overalt fortalte, 
at han kun opholdt sig i Kjøbenhavn for at hvile sig ud. 
Kort efter ankom han til Stockholm, og i nogen Tid vidste 
man ikke der, hvad han egenlig vilde. 2 Da indtraf der 
den Nyhed, at den unge krigerske Statholder, Prinds Vil- 
helm (II) af Oranien, efter megen Kiv og Strid med det 
hollandske Folkeparti, navnlig om Afskedigelsen af Tropper, 
havde gjort et Forsøg paa at bemægtige sig Amsterdam, 
men uden Held. 3 Dengang denne Sag bragtes paa Tale 
ved det svenske Hof og man udtalte Misbilligelse af Prind- 
sens Daad, forsvarede D. Luis ham paafaldende varmt; om 
man lagde ogsaa Mærke til, at han, saasnart Efterretningen 
var kommen, yttrede, at hans Afreise vilde gaae for sig* 
om faa Dage, medens han hidtil ikke havde talt om at reise 
nogen bestemt Dag. Chanut fattede nu Mistanke om, at 
Portugiseren gik Prindsen af Oraniens Ærende og tillige 
Spaniens, idet der maatte være en hemmelig Forstaaelse 
mellem Oranierne og den spanske Regjering, for at Prindsen 
kunde vove sit Statskup; Hensigten med D. Luis' Sendelse 
var da at søge at skaffe hans Slægtning Bistand fra Sverig. 
Ikke længe efter (i Slutningen af Aug.) afreiste D. Luis. 
fra Stockholm, og samtidig prøvede den franske Diplomat 
paa at udforske hos Dronning Christina, hvad han havde 
ført i sit Skjold, idet han udtalte Frygt for, at Dronningen 
skulde lade sig forlede til spansk Alliance «sous prétexte 
du Commerce». Hertil svarede Dronningen, at rigtignok 
havde D. Luis ikke hentydet aabent til Sligt og idethele 
ikke taget Bladet fra Munden anderledes end, at hun maatte 



1 I Modsætning hertil hedder det i det ovenfor citerede Bre\r 
fra Reb. til Songen af 16 Juli, at Gjæstebudet hos Sehested var 
det eneste, der fandt Sted til Ære for D. Luis. 

2 Sig. for det Følgende Chanut II, 87—88, 90. 

3 Sig. Aitzema VII, 90 ff. Wicquefort, Hist. des Prov.-Unies > 
I, 306 ff. 



64 1650—61. 

gjætte sig til hans Forhold til den spanske Konge; men 
hun tilstod, at der agiteredes stærkt fra spansk Side for at 
udvide Handelen mellem Sverig og Spanien: Kantsier Sal- 
vius havde flere Gange faaet Brev desangaaende fra. Spaniens 
Gesandt i Wien, Rebolledo havde erklæret at have Instruk- 
tioner i saa Henseende, og flere Medlemmer af det svenske 
Eigsraad vare meget tilbøielige til at gaae ind paa nærmere 
Samkvem med Spanien. Af dette tog Chanut — i den 
interessante Samtale, der videre udspandt sig mellem ham 
og Dronningen — Anledning til at advare hende mod de 
spanske Ministres .Rænker, som kun gik ud paa at fjerne 
Sverig fra Frankrig eller idetmindste give det Udseende af, 
at det gode Forhold var ifærd med . at briste. Dronningen 
lovede aldrig at ville indlade sig paa nogen Traktat med 
Spanien, som kunde krænke Frankrig; kun om Handels- 
forbindelse mellem de to Lande vilde der være Tale. * 

Om just ikke D. Luis de Portugals Besøg i Sverigs 
Hovedstad i og for sig var skikket til at medføre nogen 
Forstyrrelse af Venskabet mellem den svenske Dronning og 
franske Regering, — thi efter den Omtale, Reb. skjænker 
D. Luis, synes der ikke at være Grund til at tillægge 
Manden nogen synderlig Betydning — , havde Chanut, som 
senere Begivenheder viste, ikke saa ringe Aarsag til at 
frygte en Tilnærmelse mellem Sverig og Spanien. 2 Endnu 
i 1650 fremkom et nyt Tegn derpaa, da nemlig en por- 
tugisisk Ambassadør, D. Joseph Pinto de Pereyra, hvis 
Ankomst til Sverig Eeb. allerede bebudede i Br. af 14 Mai, 
bragte fornyet Tilbud om Alliance, som Dronning Christina 
ikke gik ind paa for ei at støde Spanien fra sig. 3 Hvor- 



1 Christinas Ord refereres i Mém. de Chanut II, P. 91 — 92. 

2 I Dronningens Proposition til Rigsdagen (6 Juli 1650) be- 
tegnes den af Spanien forhalede Udlevering af Fæstningen Fran- 
kenthal til Sverig som den eneste Omstændighed, der havde hindret 
et aldeles fredeligt Forhold mellem de to Stater, men nu var ogsaa 
■denne Hindring ryddet afveien. 

3 Chanut II, 93. Sig. Grauert, Christina von Schweden, I, 
558—59. 



1650—51. 65 

ledes den svenske Dronning dog foreløbig vaklede imellem 
de to store krigsførende Magter, Frankrig og Spanien, sées 
af, at Chanut kort efter Kroningen, næsten som Christinas 
høitbetroede Sendebud og i Forening med Adler Sal vins, 
blev sysselsat med, i Egenskab af Fredsmægler, at tilveie- 
bringe en Bilæggelse af de langvarige Tvistigheder mellem 
Sverig og Polen, et Foretagende, som, hvis det lykkedes, 
vilde bidrage Sit til at styrke Frankrigs Magt, men svække 
det østerrigske Hus' Indflydelse. * 

Medens disse diplomatiske Besøg og Forhandlinger gik 
for sig, havde Spaniens Gesandt i Kjøbenhavn ogsaa at 
melde om en dansk Ambassade til Udlandet, nemlig Grev 
Christian Ranzau's til Keiseren. Denne var allerede be- 
stemt lige efter Frederik III 's Valg til Konge, væsentlig 
for at tage Holsten o. s. v. i Len; Ambassadøren med- 
bragte «en glimrende Foræring af Heste og islandske 
Falke », 2 men endnu i September havde han ikke forladt 
Holsten, hvor han var Statholder, uagtet man allerede i 



1 Reb. i Br. af Nov. 1650: „Man melder, at den franske Am- 
bassadør deroppe ligger paa Reise til Polen for, som det siges, at 
søge at faae de Stridigheder bilagt, som herske mellem de to 
Kroner, men udentvivl egentlig i den Hensigt at sætte en ny 
Machination igang, da de, man havde for i England og Holland, 
ikke fik det Udfald, som man havde tænkt sig." Hermed hentydes 
vel for det Første nærmest til den engelske Republiks temmelig 
tydelige Brud med Frankrig i 1650, da den franske Konges Re- 
præsentant fik Ordre til at forlade London, — her var Spanien 
kommen Frankrig i Forkjøbet med at anerkjende den kraftige unge 
Republik; og ved „Planerne med Holland" menes rimeligvis idet- 
hele Frankrigs strandede Forsøg paa at hindre Separatfreden 1648 
mellem Holland og Spanien og paa at forstyrre det senere gode 
Forhold mellem de to Lande, der i 1650 (Dec) viste sig ved Af- 
slutningen af en Handel straktat. Imidlertid vare rigtignok hemme- 
lige Underhandlinger mellem Mazarin og Prinds Vilhelm i fuld 
Gang just i samme Aars Efteraar; Prindsens Død i Nov. forhindrede, 
at det kom til Alliance med Frankrig. 

3 Reb. til Kongen 16 Juli og 3 Sept. 1650, sig. D. Mag. V, 
103 f., hvor der findes Adskilligt om Ranzau's Sendelse, som var 
meget prægtig udstyret. 

5 



66 1660—51. 

Juli (som Reb. udtaler) havde ventet, at han vilde afreise 
med det Første. ' Nu mentes der, at Afreisen vilde paa- 
skyndes, da det i Stockholm var blevet bekjendtgjort i 
Anledning af Kroningen, at alle de, der havde Len under 
Sverig eller de af det nys erhvervede Lande, skulde an : 
mode om. Investitur og aflægge Lenshylding; deriblandt var 
Kongen af Danmark som Greve af Delmenhorst og Arving 
til Oldenborg, idet Svenskerne paastod, at hans holstenske 
Lande hørte som Len ind under Erkebispedømmet Bremen, 
der nu var i svensk Besiddelse. Her er man, som billigt 
er, af den Anskuelse, at kun det tydske Eige har direkte 
Lenshøihed over disse Lande som over de øvrige, og at 
Hans keiserlige Majestæt vil sørge for, at de Ubehagelig- 
heder undgaaes, som kunne opstaae paa Grund af denne 
Fordring; men den, som ikke besidder Kræfter nok, har 
ikke let ved at hindre Andre i at paaføre ham Krig under 
et eller andet Paaskud, og uden Hollands Bistand vilde 
disse Riger (o: Danmark og Norge) befinde sig i den mest 
hjælpeløse Tilstand. » (Reb. 3 Sept.) Idethele kunde Ran- 
zau's Ambassade naturligvis kun være den spanske Gesandt 
behagelig; den gik i Virkeligheden for sig i Efteraaret 
samme Aar. 2 



1 Dureel skriver under 27 Apr. (gi. St.) fra Helsingør (Becker, 
I, 39): „Man taler nu atter om Chr. Ranzau 1 s Reise til Keiseren; 
men det synes, som om denne dog af Mangel paa Penge maatte 
blive opsat en Tid." Det har været denne Mangel, som hindrede 
den ogsaa tidligere, if. Dureels Brev til Dronn. Christina af 30 Nov. 
1648: „med Chr. Rantzows ambassade till det Kejserl^ga Hofwet 
Sr det installt till dess Vmslaget wed Kiel Ur ofwerståndet så att 
den Ambassaden hartill for penningar skull Sr upskjuten" (Allenske 
Papirer, Nr. 18, kgl. Bibi.). 

2 I Geh. Ark., „Østerrig" 86 e, flere Breve fra Keiser Ferdinand 
III Vedkommende Chr. Ranzau (fra 16 Nov. 1650, 14 & 18 Febr. 
samt 20 Aug. 1661). I Relation fra Apr. 1661 melder Reb., at 
Ranzau er kommen tilbage fra Wien, og under 11 Nov. s. A., at 



1650-51. 67 

Begyndelsen af Aaret 1651 er mærkelig ved livlig 
diplomatisk Færden i de nordiske Lande, og det ene Ge- 
sandtskab efter det andet lægger Veien om ad Kjøbenhavn 
eller Hamborg, stadig signaliserede af Spaniens Gesandt til 
hans Regering. Men det er rigtignok Sverig, som har den 
største Part i denne Trafik, baade med Hensyn til Ud- 
sendelsen og Modtagelsen af Ambassadører, idet Danmark 
tildels træder tilbage i Skyggen formedelst sin indre Svæk- 
kelse. Navnlig paa to Punkter har den svenske Regering 
sin Opmærksomhed fæstet: dels Polens Anliggender, dels 
Frankrigs Krig med Spanien og den franske Borgerkrig. 
Og eftersom disse Forhold vare af den Natur, at den spanske 
Diplomat maatte interessere sig meget derfor paa Grund af 
den Betydning, de havde for hans Fædreland, — det polske 
Spørgsmaal mere middelbart, Sverigs Stilling til Krigen 
mere umiddelbart — , have de givet ham ret rigeligt Stof 
til Beretninger. 

Den første Ambassade, som Rebolledo har at melde 
om i dette Aar, var udsendt af de prekopensiske Tar- 
tarer; 1 den havde først været i Stockholm og gratuleret 
Dronningen i Anledning af Kroningen, og den opholdt sig 
kun kort i Kjøbenhavn. Ifølge Mémoires de Chanut 2 kom 
den til Stockholm i Novbr. 1650, over Polen, hvor den 
havde vakt endel Betænkeligheder, da det erfaredes, at 
Reisen gjaldt Sverig; der var dog ikke i Virkeligheden 
Tale om Alliance mod Polen, derimod forhandledes om 
fælles Angreb paa Moskoviterne , og skjøndt Svenskerne 
foreløbig ikke bandt sig til noget Forbund, modtoges Tar- 
targesandten vel, da det var vigtigt for Sverig at have 
Venner paa den Kant. Reb., som fortæller om deres 



han paany er udsendt til Meklenborg for at forhandle om Ud- 
betalingen af „en meget stor Sum", som Hertugen skylder Dan- 
mark, eller om Udleveringen af nogle Havne ved Østersøen, der 
vare satte i Pant. 

1 Br. til La Torre 28 Jan. 1651. 

2 II. 135 f., 157. 

6 # 



68 1660—51. 

videre Reise, at den skulde gaa over Liibeck og Danzig, 
troer heller ikke rigtig paa, at man kun vilde Storfyrst 
Alexis tillivs: der var niere Grrund til at frygte for Polen, 
og navnlig mentes, at Svenskerne havde store Planer for 
med Hensyn til Handelsforbindelse med Orienten, Planer, 
som ganske vist lode til at være vanskelige at udføre, men 
vilde skaffe Sverig betydelig Magt østerpaa. Da nemlig 
den Silke, der pleiede at indføres i Holland fra China, nu 
i flere Aar ikke var kommen, foranlediget ved de kinesiske 
Statsomvæltninger, tænkte Svenskerne paa at hente Silke 
fra Persien og bringe den til Europa over det kaspiske 
Hav, Wolga, Nowgorod og endelig Narva ved Østersøen. 1 
«De have lært af Franskmændene ikke at lade Noget ufor- 
søgt, som kan bringe dem Fordel. » 

Kort Tid efter det tartariske Gesandtskabs Reise 
skrev Reb. til sin Konge, 2 at Dronningen af Sverig 
havde udnævnt Kammerherre Palbiski, der nylig var 
kommen tilbage fra en diplomatisk Sendelse, til at gaae 
som Afsending til Madrid og at der ogsaa var Tale 
om, at en Gesandt vilde blive sendt til Erkehertug 
Leopold. Med denne Ambassade forholdt det sig i al 
Korthed saaledes. Medens den fransk-spanske Krig rasede 
blodig netop i Slutningen af 1650, — dengang med Udsigt 
til, at Frankrig, det vil sige det royalistiske Frankrig, 
Enkedronningens og Mazarins, skulde seire, navnlig da 
Turenne's Hær med sine spanske Hjælpetropper blev slagen 
af Anna af Østerrigs Tropper ved Réthel den 15 Decem- 
ber — , vare de indre Uroligheder stadig lige komplicerede 
og toge i Begyndelsen af 1651 en uformodet Vending, der 
syntes at ophæve de Fordele, som Krigsbegivenhederne vare 
ifærd med at skjænke Kardinal-Ministeren. Siden Januar 
1650 havde Condé og to af de andre oprørske Prindser, 
Conti og Longueville, været holdte i Fængsel i Vincennes ; 



1 Sig. Fryxell, BerKttelser etc, X, 109 f. 

2 18 Febr. 1651. 



1650—51. 69 

den navnkundige Seirherre ved Rocroy blev i denne Stilling 
Grjenstand for megen Medlidenhed og Deltagelse 1 Europa, 
og skjøndt Dronning Christina stod i personligt Venskabs- 
forhold til den franske Enkedronning, var hun langtfra util- 
bøiélig til at tillægge Anna af Østerrigs store Minister 
Skylden for Frankrigs sønderrevne Tilstand og at undskylde 
den tappre Prinds. Trods al sin diplomatiske Overtalelses- 
kunst og sin ofte prøvede Indflydelse hos Christina havde 
Chanut vanskeligt ved at overbevise Hoffet i Stockholm og 
det svenske Rigsraad om, at Mazarin havde Retten og For- 
nuften paa sin Side. 1 En Følge af Dronningens Stemning 
var den Beslutning, hun fattede i det nye Aars første 
Maaned: at tilbyde dels Frankrig og Spanien, dels de 
politiske Partier i Frankrig sin Mægling og Bilæggelse af 
Kampe, som hærgede det sydvestlige Europa. Men det 
var tillige en Slags Imødekommenhed mod Huset Østerrig, 
da Keiseren just havde henvendt sig til hende med Anmod- 
ning om, at hun vilde søge at paa virke Frankrig, saa vilde 
han paa sin Side søge at paavirke Spanien. Hun mente 
altsaa at gjøre sig saavel den spanske Konge som den 
franske Fronde, ja endog Dronning Anna forbunden, Alt 
til Ære for Sverig, hvis Magtstilling i Europa derved ret 
vilde være indlysende. — Ved Omtalen af de paatænkte 
svenske Ambassader tilføier Reb. : 2 « Jeg tvivler ikke om, 
at den franske og den portugisiske Gesandt (i Stockholm) 
ville stræbe at forstyrre det.» Chanut gik imidlertid ind 
paa Mæglingen, mest af Høflighed mod Dronning Christina, 
dog saaledes at Keiseren blev holdt ude derfra. Imidlertid 
beskikkedes Bjornklou til at drage som svensk Afsending 
til Wien; og at der laa nok saa meget Venskab mod 
Spanien som mod Frankrigs Regering gjemt i Christinas 
Forehavende, fremgaaer baade af Mémoires de Chanut og 



1 Sig. Valfrey, H. de Lionne et ses ambassades en Espagne et 
Allemagne, P. LXXIV f. 

2 Br. af 18 Febr. 



70 1650—51. 

af Reb. 's Correspondance. Den 24 Jan. fik Reb. Brev 
fra Hamborg, hvori det hed, at den svenske Resident dér 
havde modtaget Underretning fra Salvius under 18. Jan. 
om, at Bjbrnklou vilde besøge ham, hvis Reisen gik over 
Kjøbenhavn, at Palbiski ogsaa vilde aflægge ham Besøg, og 
at der da skulde forhandles om de spansk-svenske Handels- 
forbindelsef , særlig om svenske Skibes Adgang til spanske 
Havne. 1 Dersom der ei indtraf nærmere Instruktioner, 
vilde Reb. svare, at de svenske Skibe skulde faae samme 
Adgang som de danske og Hansestædernes. 2 Der blev dog 
Intet af Forhandlingerne med Palbiski, thi denne reiste i 
al Skyndsomhed over Kjøbenhavn til Holland ; i denne Hast 
mente Reb. atter at spore den franske Gesandts Indvirk- 
ning, og han troede at burde underrette Filip IV om, at 
den svenske Mægling vilde maaske tage overveiende Hensyn 
til Frankrigs Interesser, eftersom man nu gjorde Meget 
der for at vinde Dronningen. 3 Men der var imidlertid i 
Febr. skeet en ny Sceneforandring i Paris : misfornøiet med 
Mazarin, som ikke havde skaffet ham den lovede Kardinal- 
hat, havde den urolige og ærgjerrige Retz (Coadjutoren) i 
Spidsen for sit Parti, den egentlige Fronde, sluttet sig til 
Prindsernes Parti og i Forening med Hertug Gaston af 
Orleans tvunget Mazarin til at løslade Condé og de andre 
Fanger og til selv at forlade Hovedstaden, ja Frankrig. 
Disse Nyheder modtog Dronningen af Sverig med blandede 
Følelser ; 4 hun var glad over, at Condé var sat i Frihed, 
men utilfreds med, at Kongedømmets Anseelse havde faaet 



1 Sig. Chanut II, 139 f., 158. 
1 Reb. til La Torre, 9 Marts. 

3 Reb. til Kongen, 18 Marts. Hvad der særlig havde gjort 
Indtryk paa Dronning Christina og bevæget hende end mere end 
hidtil til at optræde som Mæglerske, var Hertugen af Orleans' til- 
syneladende Overgang til det kgl. Parti, hvilken syntes hende at 
ban s Vei for Freden i høi Grad. Efterretningen herom naaede til 
Stockholm omtr. den 26 Jan. (Chanut II. 165 f.) 

4 Chanut II, 280. 



1650—51. 71 

et Skaar og at Mazarin, som hun mente vilde have kunnet 
sammenholde Kongehusets tvende Grene, maatte vandre i 
Landflygtighed. «Der meldes fra Stockholm, » skriver Reb. 
til La Torre 25. Marts, «at da man fik at vide Kardinal 
Mazarins Bortreise fra Paris, glædede man sig over, at 
Palbiski ikke var bleven expederet saa snart; heraf kan 
sees, som jeg før har sagt, at det (o : Sverigs mæglende Op- 
træden) skete efter hans Opfordring, da han gjerne vilde 
søge at stemme den svenske Regering til Grunst for den 
franske ved et eller andet Paaskud. » — Hverken Bj6rn- 
klous eller Palbiskis Sendelse førte til noget Resultat, hvad 
Fredsmæglingen angaaer. Keiseren var fortørnet over, at 
Sverig gik paa egen Haand i denne Sag, 1 de franske For- 
hold bleve samme Aar snart igjen forandrede i væsentlig 
Grrad ved Condé's nye, fjendtlige Stilling baade til de 
Kongelige og til Fronden, og i Spanien vilde man kun vide 
af pavelig Mediation, men sluttede med Glæde en Handels - 
traktat med Sverig, — Noget som vi allerede ovenfor have 
seet laa den spanske Regering meget paa Hjerte. 2 

Samtidig med disse Forhandlinger optraadte Frankrig 
til Gjengjæld som Mægler i den polske Tvist. Trods 
Kongen af Polens saare fjendtlige Sindelag mod den svenske 
Dronning, idet han bestandig hævdede sin Ret til Sverigs 
Trone og var høist forbittret over, at Karl Gustav valgtes 
til Tronfølger, lykkedes det den franske Politik at faae 
Johan Kasimir til at imødekomme Christina, der atter paa 
dette Punkt lagde sin personlige Kjærlighed til Freden for 
Dagen. Der bestemtes en Kongres i Liibeck, hvor polske 
og svenske Befuldmægtigede skulde mødes og hvor Chanut 
skulde være Mediatør. Polakkerne indfandt sig først, «efter- 



1 Sig. Grauert, Christina v. Schweden, I, 452—54. 

51 Sig. Stiernmann, Kongl. bref, stadgar etc, Stockh. 1747 — 52, 
II, P. 682: en Notifikation fra Dronn. Christina, dat. 5 Dec. 1651, 
at de svenske Havne paa Grund af det nuværende venskabelige 
Forhold til Spanien skulle staae aabne for spanske Undersaatter 
ligesom de spanske Havne for Svenskerne. 



72 1650—61. 

som de trængte mest til Conferencen*, 1 og i Sverig ud- 
valgtes «el Conde Magno», som Reb. kalder ham (o: Grev 
Magnus Grabriel de la Gardie), Sal vins «og to Andre » 
(det blev Wachtmeister og Cantersten) til at repræsentere 
Landet. <2 Ogsaa fra Brandenborg udskikkedes der en Af- 
sending, da dette Land endnu laa i Grændsestrid med Sverig 
siden Freden i Munster; den brandenborgske Minister i 
Kjøbenhavn (Schlezer, sig. Chanut II, 292) aflagde Eeb. 
Besøg i den Anledning og udtalte for ham, hvor mislig 
Preussens og Pommerns Stilling var, og fteb. antog, at 
Brandenborgs Repræsentant i Liibeck skulde støtte Polens 
Sag. 3 Efter lange Tvistigheder mellem de i Liibeck for- 
samlede Diplomater, om Titulaturerne i Fuldmagterne, om 
hvem der skulde besøge de Andre først o. Desl., 4 — hvilke 
gik saa vidt, at Parterne truede flere Gange med at forlade 
Kongressen — lykkedes det endelig Chanut i September at 
faae begyndt paa Underhandlingerne. Allerede i August 
skriver Reb., 5 at der vist ikke kommer noget Synderligt 
ud af Mødet i Liibeck ; thi Svenskerne gjøre for store For- 
dringer, og Polakkerne ere nu ikke saa uheldig stillede 
som før, saa at de vist ikke ville finde sig i Alt. I Virke- 



1 „Como mas necesitados", Reb. til Filip IV, 24 Juni. Chanut 
havde Afskedsaudiens hos Dronn. Christin 15 Juni (Peder Juels 
Breve i Hist. Tidsskr. V., 310). 

8 Først i Juli reiste de derned, paa Grund af de ødelagte 
svenske Finantser, hedder det hos Chanut, citeret af Grauert, som 
i sit Værk „Christina von Schweden" I, P. 362 fif. giver en kort- 
fattet og let overskuelig Fremstilling af Conferencens Historie, 
nærmest paa Grundlag af Mém. de Chanut, 2det Bd. Smig. Carls- 
son, Sverigs hist. under konungerna af pfalz. huset, I, 30 ff. 

3 Reb. af Filip. IV, 24 Juni. — Brandenborg var ogsaa Media- 
tør, foruden Frankrig, Holland, Venedig og Kurland (Wicquefort, 
VAmbassadeur eta, II, 114). 

4 Sig. Wicquefort, l'Ambass. etc, I, 179, 187. W. giver ikke 
Svenskerne Medhold i visse af disse Tvivlsmaal og beskylder dem 
for Chicanerier. 

5 Til Fil. IV, 26 Aug. 



1650—51. 73 

ligheden synes tværtimod Polakkernes Halsstarrighed ikke 
at have staaet tilbage for Svenskernes, 1 og Udbyttet af 
Underhandlingerne i 1651 blev ikke engang en formel For- 
længelse af den siden 1635 bestaaende Vaabenstilstand mel- 
lem Sverig og Polen; man aftalte blot at mødes til næste 
Aar, uden at der var videre Udsigt til, at de paany op- 
tagne Forhandlinger vilde lede til Noget. 2 En særlig Grund 
til den polske Konges Utilbøielighed til at give efter søgte 
man i Spaniens Indflydelse og da navnlig i Sendelsen af en 
spansk Gesandt, Don Juan de Borja (Borgia), til Polen i 
Sommeren 1651. Imidlertid imødesaae man snart i Stock- 
holm Ankomsten af et Sendebud fra Filip IV, skjøndt 
Franskmændene søgte at vække Svenskernes Uvillie mod 
Spanien ved at udsprede, at dets Gesandt var bleven be- 
ordret til Polen for at forstyrre Fredsværket. 3 Hvor lidt 
Haab man i Almindelighed havde om, at en ny Kongres 
vilde føre til Fred, sees af Følgende i Reb. 's Rapport til 
hans Konge af 11. November: «I flere Dage har nu Rigs- 
raadet været samlet i Stockholm for at forhandle saa 
hemmelige Sager, at Sekretærerne ikke have Adgang til 



1 Wicquef., VAmb. etc, 1, '255, betegner det, at de polske Be- 
fuldmægtigede i Ltibeck ei vilde kalde Christina Sverigs Dronning, 
men omtalte Kasimir som Arvekonge af Sverig, som „la eau se la 
plus apparente de la separation de TAssemblée. quoique d'ailleurs 
il y eust de part et d'autre fort peu de disposition a l'accommo- 
dement" (sig. P. 376 — 77). Det gjælder i Virkeligheden baade om 
Forhandlingerne i 1651 og dem i 1652. 

2 Reb. til Fil. IV, 11 Nov. 

3 Reb. til Kongen 22 Sept. og til La Torre af samme Dato. 
Den 29 Juli skrev han til La Torre, at D. Juan de Borja var pas- 
seret Hamborg paa Veien til Polen, hvor Kong Johan Kasimir nys 
havde vundet et stort og betydningsfuldt Slag over Tartarerne og 
Kosakkerne, saa at Gesandten netop vilde ankomme i passende Tid. 
(Sig. Chanut, II, 229, 234 f., 288 f., 315). Da Svenskerne erobrede 
Warschau 1655, fandt de i det polske Rigskancelli Beviser for, at 
det var Huset Osterrig, som havde foraarsaget, at Underhandlingerne 
om Fred ikke førte til noget Resultat. (P. SHve, Kejsarevalet i 
Frankfurt 1657—58, Stockh. 1869. P. 5). 



74 1660-51. 

Møderne. Mange troe, at det skal gaae løs mod 
Polen, 1 Nogle, at Uveiret truer os her i Danmark, Andre, 
at de ville iværksætte, hvad de have besluttet med Byen 
og Bispedømmet Bremen, og sætte Stopper for den Hjælp, 
der kan komme fra Holland. Der menes, at man paany 
vil overhænge Dronningen om Pfalzgrevens Giftermaal, og 
denne Krones Resident deroppe skriver, at hun gjentagne 
Gange har gjort Mine til at nedlægge Dronningværdigheden ; 
men man tvivler meget paa, at det er ærlig ment.» Og 
atter den 25 Nov. : «I Sverig ærgre de sig over, hvad 
Rygtet fortæller, at Kosakkerne ere blevne aldeles nødte 
til at slutte Fred med Polen. Man kan ikke endnu faae 
udsporet, hvad Rigsraadets saa hemmelige Møder gaae 
ud paa. » 

Portugal, som Spanierne endnu betragtede som oprørsk 
Provinds, gav i 1651 Reb. et Par Gange Leilighed til at 
anspænde sin Opmærksomhed og henlede Regeringens paa f 
dets Optræden i Norden. Saaledes meldtes det i Foraaret, 
at en italiensk Oberst hvervede Soldater i Hamborg for 
Portugal. Manuel Bocarro y Rosales, spansk Agent i 
Hamborg (uden Gesandttitel), tog sig strax af denne Sag 
for Stadens Vedkommende og forstyrrede Hververen, der 
maatte reise bort; Sagen kostede denne 15000 Dukater, 
siger Bocarro. 2 Men desuden sørgede Reb. paa sin Side 
for, at der blev taget Forholdsregler mod Italieneren i 
Altona og de øvrige danske Enclaver ; og i en Samtale med 
Kantsier Sehested den 12 Mai bad han om, at man vilde 
forbyde Hvervingerne, hvortil Sehested lovede, at der skulde 
blive taget alvorlig fat derpaa, «thi i alle Ting, hvor det 
ikke dreier sig om Religionen, er han meget venligsindet. » 3 
Noget senere hørtes det, at den portugisiske Ambassadør i 



1 Sig. P. Juels Br. af 11 Okt. gi. St. (Hist. Tidsskr. V., 814). 

2 Br. til La Torre, Hbg. 6 Mai. Denne Agent beder ogsaa 
indstændig om Gage eller om Tilladelse til at reise hjem. 

3 Reb. til Kongen, 13 Mai. 



^ 1650-61. 75 

Stockholm havde leiet et større Antal svenske Krigsskibe 
for « Tyrannen » ; Reb. fæster ikke ganske Lid til Rygtet, 
men antyder, at i saa Tilfælde kunde maaske noget Lig- 
nende gjøres i Danmark for Spanien. ! Allerede tidligere 
paa Aaret havde Gesandten været betænkt pna Spaniens 
Forsyning med Krigsmateriel fra Norden, da han saae endel 
Vaaben, der vare kjøbte til den danske Konges Arsenal, 
og sammenlignede deres Priser med hvad man i Flandern 
forlangte for Yaaben til Spanien. Paa hans Anmodning 
sendte en anseet Kjøbmand i Hamborg ham da en Pris- 
kurant over saavel blanke Vaaben som Skydevaaben, 
expederede til en eller anden spansk Havn for Kjøbmandens 
Regning og paa hans Risico. Priserne ere billige. 2 — En 
anden Sag, ved hvilken der kunde blive Leilighed til at 
skade Portugal, sees at have beskjæftiget Grev Rebolledo 
endel. 3 Da hau nemlig havde erfaret, at Danmark ønskede 
at skille sig ved sit Fort paa Koromandelkysten, tænkte 
han, at maaske Spanien kunde erhverve det og derfra drive 
Handelen paa Filipinerne ved Hjælp af de hollandske Havne 
i Ostindien, hvorved Portugals Handel vilde lide Tab. 4 Men 
nu var der en ny Kombination opstaaet, idet Kongen af 
Danmark havde besluttet at afstaa Pladsen til et ostindisk 
Kompagni, 5 hvori han selv skulde have Part med 100000 



1 Reb. til Kongen, 26 Aug. 

2 Reb. til La Torre, 31 Jan. 

3 Reb. til Kongen 22 Sept. 

4 „Juzgava yo que si pudiera restaurarse la navegacion de la 
India y continuar desde alli el comercio con las Phelipynas al favor 
de los puertos de los Olandeses se embaracara el de Portugal y 
se repassara la guerra a la parte mas sensible." (Anf. Br. af 
22 Sept.) 

5 Sig. Chanut II, 292—93. Det under Christian IV oprettede 
dansk-ostindiske Kompagni var næsten i Opløsningstilstand. Den 
20 Juli 1650 udtalte Rigsraadet til Kongen som sin Mening, at 
Kompagniet, da det var ganske kommet i Forfald, burde sælges 
„det dyreste og bedste skee kand u . Rigshofmester Ulfold yttrede 
for sin Del i sin skriftlige Betænkning (samme Dato), at Kompag- 



76 1650—51. 

Daler, Kurfyrsten af Brandenborg og Hertugen af Kurland 
hver med samme Sum, og forskjellige Handelshuse i Norden 
med det Øvrige; der behøvedes ialt \ x k Million. Man 
mente ogsaa at faae endel nederlandske og spanske Kjøb- 
mænd med og at Kompagniet vilde blive istand i den kom- 
mende Vinter. Der skulde skaffes 16 Koffardiskibe, be- 
stemte til at fare paa Ostindien. Ligeoverfor « Tyrannen 
af Portugal » vilde man stille sig saaledes, at man gav ham 
Valget mellem Fred og Krig med Kompagniet. I samme 
Brev, hvori denne Nyhed meddeles, berettes ogsaa, at tre 
Skibe, tilhørende Hertugen af Kurland, passerede Kjøben- 
havn for nogle Dage siden og de fik Passer med fra den 
danske Konge. Det hed sig, at de skulde indlade Vin ved 
de kanariske Øer, men en velunderrettet Person fortalte 
den spanske Ambassadør, at Meningen med Expeditionen 
var en anden: der skulde anlægges et Fort paa en ved 
Guineakysten (imellem Kap Sierra Leona og Santa-Ana 
Bankerne) 1 og derfra aabnes en betydelig Handel. — Den 
portugisiske Afsending i Stockholm, Pinto de Pereyra, hvis 
Nærværelse Eeb. maatte ansee for uheldbringende med 
Hensyn til Dronning Christinas sympathetiske Stilling til 
Spanien, forlod Sverig i September; 2 i Begyndelsen af No- 
vember befandt han sig paa Tilbagereisen i Hamborg. 3 Af 
andre Kilder erfares, at kort før Pereyra 's Afreise var der 
hændt en opsigtvækkende Begivenhed: Jesuiten Pater 



niet var et privat Foretagende og som saadant ikke vedkom Rigs- 
raadet, men som Parthaver mente han at burde tilraade dets 
Salg. (Geh. Ark., Rigens Raads Breve, 58, XIV— XV, ligel. D. 
Mag. 3 R., IV, P. 42, Anm. 1). Sig. B. G. Niebnhr i det skand. 
Litt. Selsk. Skrifter 1805, I, P. 142 ff. 

1 Hermed maa menes en af Bananøerne. — Om den altid sanre 
entreprenante Hertug Jakobs Person og mangehaande Projekter se 
Wicqnef, Hist. des Prov. Unies, II, P. 101 f. 

2 Reb. til Fil. IV, 22 Sept. Han havde ikke kunnet faae over- 
ladt noget Skib i Sverig, formedelst den der herskende Frygt for 
det engelske Parlament (Hist. Tidsskr. V, 313). 

3 Reb. til Fil. IV, 11 Nov. 



1650—51. 77 

Macedo, som var den portugisiske Ambassadørs Skriftefader, 
rømte pludselig derfra med sin Herres Papirer og reiste til 
Danzig; Rygtet sagde, at han var bleven spansksindet og 
vilde følge med Spaniens Gesandt til Polen. * Men Chanut, 
— i hvis «Mémoires» det forøvrigt fortælles, at han reiste 
til Liibeck — fik ham arresteret af den portugisiske Agent 
i Hamborg; det kom da frem, at han havde et fuldstændig 
rigtigt Pas fra Dronningen af Sverig og en værdifuld Grave 
fra hende, og han fik Tilladelse til at fortsætte Reisen, 
der saa naturligvis satte end flere Rygter i Omløb. 2 Det 
er nu at betragte som mere end sandsynligt, at Macedo's 
Reise stod i Forbindelse med Christina' s voxende Interesse 
for Katholicismen. 3 

Hvad Danmark angaaer, saa bleve i Aaret 1651 
Sindene først og fremmest optagne af en enkelt stor Be- 
givenhed, nemlig den Ulfeldske Sag, og Rebolledo's Rap- 
porter give os Leilighed til at følge den endog i sine 
Enkeltheder, om de end ikke meddele noget Nyt om de 
saa ofte fortalte Fakta. 4 

Aaret var begyndt under Spænding mellem Hoffet og 
Svigersønnernes Parti. Der var igjen Undersøgelser i Gjære 
mod de store Dignitarers Embedsførelse, og Kongens Util- 
fredshed med Rigshofmesteren var ligesaa stor som dennes 
med Regeringen. Endnu holdt Ulf el d sig hjemme fra Slottet 
og Rigsraadet, i hvilket sidste mere end Een var tilgavns 
opbragt over Resultatet af hans diplomatiske Virken i Haag, 
de to Traktater, navnlig Redemptionstraktaten. Med denne 



1 P. Juel til Charisius 30 Aug. gi. St. (Nye danske Mag. VI, 
71—72). 

* Chanut II, 285 f. 

3 Sig. Grauert, Christ. v. Sehw., II, 40 ff.; Fryxell, BerUttelser 
ur svenska hist, IX, 97, 220—23. 

4 I det Følgende henvises stadig til den sidst fremkomne 
Skildring, i S. B. Smiths Leonora Christina Grevinde Ulfeids Hi- 
storie I, P. 188 ff., med dens Citater af trykte og utrykte Doku- 
menter. 



78 1650—51. 

Traktat var der imidlertid ligesaa megen Misfornøielse i 
Holland, l tildels af Hensyn til Sverig, som i Virkeligheden 
berørtes saare ilde af det dansk-hollandske Forbund, hvilket 
snart viste sig paa forskjellige Maader. Det varede derfor 
en rum Tid, inden den hollandske Ratifikation af Redemp- 
tionstraktaten indsendtes ; man var i Danmark meget ærgerlig 
over at maatte vente saa længe paa den. 2 Men dens An- 
komst gjorde ikke de indre Forhold bedre; der var samlet 
et saadant Overmaal af Fprbittrelse paa begge Sider, at 
det ei kunde Andet end bryde løs. Om Forspillet til den 
eiendommelige Hændelse, som foraarsagede Rigshofmesterens 
for Danmark saa skjæbnesvangre Flugt, give Reb.' s Breve 
adskillige Oplysninger; thi som spansk Gesandt undgik han 
ikke at komme i Berøring med «Don Jørgen Ulrik*, den 
kuriøse foregivne Kongesøn, der dukkede op pludselig 1650 
i Spanien. 3 Den 25 Marts skriver han til La Torre, at 
han nys havde faaet et mærkeligt Brev fra Helsingør fra 
en Valencianer ved Navn D. Andres Gallat (ell. Gallart) 
de Sostrada, som sagde, at han var i Følge med en Søn 
af Kong Christian IV: saasnart han havde gjort dennes 
Bekjendtskab i Valencia, havde han fattet Haab om en Be- 
lønning af det danske Hof, dersom han tog sig af ham. 
Skjøndt han selv var gift og havde tre Børn, solgte, han 
sine Eiendele og seilede til Danmark med sine nye, tilsyne- 
ladende saa fornemme Bekjendt. Men ved den norske Kyst 
lede de Skibbrud* saa at de maatte reise over Land til 
Helsingør, hvorfra Gallat skrev baade til Rebolledo og til 
Frederik III, at «Prindsen» var ilde stillet efter den lange, 
uheldige Reise; Hoffet morede sig efter Reb. 's Sigende 
kostelig over denne Prindsetitel. Der blev da sendt følgende 



1 Se Aitzema VII, 2, 156—57, 517 ff. 

2 Reb. til Fil. IV 18 Febr., 18 Marts. Sig. Dureel til Karl 
Gustav 14 Marta og 14 April gi. St. (Allenske Pap., kgl. Bibi.) 

2 Smig. det i denne Bogs Tillæg aftrykte Brev fra Henrik 
Villumsen (Nr. 1) og Smith, Leon. Chr. Ulfeids Hist., I, 196—99 
samt Anm. P. LXXII. 



1660—51. 79 

Ordre, dat. Kbh. den 22 Marts gi. St., 1 til Lensmanden 
paa Kronborg, Arendt v. d. Kuhla; 

«Fred. III. W. G. T. Eftersom Wi Naadigste kommer 
vdj forfaering att der schal were aenkommen en person thil 
"Worrisz Kjøbsted Helsingoer som giffuer sig vd for att 
werre Worisz Elschelig kiere H. Faders SI.: og høylofllig 
ihukommelsis Søn såmpt att en Spannier schal haffue forfuldt 
hannem did for nogen penge krau hånd hos hannem for- 
tæred schal haffue, da bede Vi dig og naadigste wille att du 
forneflhte Spanier som hannem did fuldt haffer forstendiger 
best att were att hånd hannem straxen hid følger och saa 
medgiffuer fornte Spån. nogle Personner ,som hannem kand 
forwarre att hånd ey schal borttkomme, dog att du haffer 
vdj acht att aldtingst ganger vformerchett thil. » 

Grev Rebolledo havde strax anet, at Gallat ikke vilde 
faae megen Glæde af sin Reise, og han veed ikke, hvor- 
ledes han under sine egne fortrykte Forhold skal faae ham 
sendt hjem. Mærkeligt er det forøvrigt, at Valencianeren 
kunde vedblive i den Grad at haabe et glimrende Udfald af 
sit Foretagende; thi de Oplysninger, som den danske Resi- 
dent i Madrid, Henrik Villumsen, havde givet ham i sin 
Tid paa hans Forespørgsel angaaende Sandsynligheden af 
D. Jørgen Ulriks Fortælling om hans Herkomst, vare just 
ikke skikkede til at indgyde ham Tillid til den Fremmedes 
Ord. Det sees af Henr. Villumsens Brev til Gallat, at 
D. Jørgen Ulrik havde affattet en Skrivelse til Grev 
Valdemar Christian, om hvilken Residenten siger, at dens 
Udskrift var ligesaa feilagtig, som dens Indhold var urime- 
ligt. Heller ikke Eventyrerens fabelagtig .klingende Til- 
staaelser i det Forhør, som Henr. Villumsen holdt over 
ham i Sevilla ei længe efter, 2 skræmmede Gallat fra at 
vove Reisen til Danmark. Om den Modtagelse, der yder- 



1 Sjæll. Tegoelser i Gh. Ark. 

2 Forhøret er som bekjendt optrykt i O. Bangs Saml. af op- 
byggel. og nytt. Materier, 1743; i Uddrag hos Holberg, Danm. Hist. 
III, 130 ff. (Levins Udg.). 



80 1650—51. 

ligere blev D. Jørgen Ulrik tildel i Kjøbenhavn, taler Eeb. 
kun Lidet ; l men han siger dog med klare Ord, at Manden 
blev anerkjendt for at være Sen af Christian IV, efterat 
man i nogle Dage havde holdt ham i Fangenskab paa 
Slottet. Hvem Moderen var, forlyder der hos Gesandten 
Intet om; baade Kirstine Munk og alle hendes Børn, siger 
Reb., vilde slet ikke ansee ham for at høre til deres Slægt, 
og den Anskuelse synes derfor meget plausibel, som S. B. 
Smith yttrer i 1ste Bind af Leonora Christinas Historie 
(med Chanut 2 som Hjemmelsmand) : at Kongen optog 
— ialtfald udvortes — denne Person i Familien for at 
drille Svigersønnepartiet. Hvorvidt Valencianeren, der havde 
bragt ham til Danmark, fik sin Hjemreise betalt, melder 
Reb. heller ikke Noget om. Derimod hedder det i den 
nylig citerede Relation, at «Prindsens» Sæder vare ikke 
mindre slette end hans Stilling lige efter Ankomsten, hvilket 
passer godt til hvad man ellers veed om hans senere Ophold 
i Kjøbenhavn, indtil han i 1655 kom af Dage paa en lidet 
prindselig Maade. 3 



1 Dette i en udateret længere Relation, betitlet „Algunas noticias 
de Dinamarca", som ifølge de i den omtalte Begivenheder maa være 
fra Slutningen af April 1651; Endel af den lader dog til at være 
nedskrevet tidligere. 

7 11, 189. 

3 I A. Morel-Fatio's Anmeldelse af Ch. Graux' Værk „Essai 
sur les origines du fonds grec de l'Escurial u (Revue critique, 8 Aug. 
1881) læses Følgende P. 109: „Je remarque qu'on a signalé, dans 
un inventaire des archives du Conseil Supréme de Tlnquisiiion 
d'Espagne transportées a Simancas, en 1850, une lettre d'un D. Fran- 
cisco Diaz de Cabrera, agent de l'Inquisition å Rome, du 2 mårs 
1655, sur le vol de divers livres de i'Escurial effectué par 
un fils bfttard du roi de Dannemarck, probablement un fils 
-naturel de Christiern IV." Skjøudt Brevet er fra 1656, er det jo 
ikke utænkeligt, at det dreier sig om en Begivenhed, der ligger nogle 
Aar tilbage i Tiden, og at D. Jørgen Ulrik muligvis var Tyven; 
men da den spanske „Revista de archivos y bibliotecas", af hvis 
3die Bd. (P. 154) Morel-Fatio har hentet sin Notits, ikke findes her 
i Byen, tør jeg kun fremsætte dette som en Gisning. 



1650—51. 81 

Imidlertid var Katastrofen, der styrtede Danmarks 
mægtige Rigshofmester, rykket ganske nær. Medens Rigs- 
raadet søgte, med ikke meget Held, at raade Bod paa de 
indre Forviklinger og Rigets Gjæld, medens Gesandtberet- 
ningerne melde om Skattepaalæg og. Skattenægtelser, medens 
Hannibal Sehested og andre Stormænd maatte aflægge Regn- 
skab for deres Embedsførelse, var der indtruffet fra Holland 
den længe ventede Efterretning, at Redemptionstraktaten 
endelig var bleven helt sluttet (Reb. til Filip IV, 18 Marts 
1651). Men uagtet man i Danmark modtog Ratifikationen 
af den Sundtolden vedrørende Overenskomst med Tilfredshed 
(«contentos», Reb. i det nys anf. Br.), bidrog den — som 
før bemærket — ikke til at hæve det spændte Forhold 
imellem de Kongelige og Rigshofmesteren, Traktatens Op- 
havsmand, der bestandig holdt sig borte fra Slottet. 1 Det 
Rænkespil, som Dina havde begyndt omtrent ved Nyaars- 
tid 1650, var nemlig nu i fuld Gang, skjøndt ikke aabenlyst. 

«Jeg veed ikke, om Grev Rebolledo fortæller om den 
nye, mærkelige Begivenhed i den danske Hovedstad, » skriver 
Manuel Bocarro til G. de la Torre den 6 Mai 1651; «jeg 
vil berette, hvad jeg har faaet at vide, thi Sagen er af 
den Beskaffenhed og bliver holdt saa hemmelig deroppe, at 
Ingen har turdet skrive om den; ja, Greven selv siger til 
mig i sit Brev af 29 April, at tidligere pleiede der ikke 
at være Nyheder at skrive om, men nu er der saadanne, 
som man ikke tør skrive om, thi der tales om voldsom 
Død, Gift og andre utrolige Ting.» Derpaa fortæller Bo- 
carro — hvis Skrivelse giver et godt Billede af den uhygge- 
lige Stemning, der hvilede over Danmark i de Dage og 
som endog meddelte sig til de tilgrændsende Lande — , at 
Astrologerne spaaede de nordiske Riger Farer og Ulykker 
paa Grund af de truende Konstellationer (men Kongen af 



1 At Ulfeld heller ikke vilde udfærdige Ordrer til at kræve Skat, 
stemte Folket i høi Grad til Gunst for ham (if. Relationen fra Slutn. 
af April 1661). 

6 



82 1650—51. 

Spanien Seir og Held, tilføier han snildt), og at en Kvinde 
havde røbet en Sammensværgelse mod Kong Frederiks Liv, 
i hvilken Ulfeld og Hannib. Sehested vare saare kompro- 
mitterede, saa at de holdtes under streng Bevogtning. Big- 
tignok hed det sig kun, at det «var de to fornemste Mænd 
i .Riget », hvem Mistanken faldt paa, men Alle gjættede 
strax paa Rigshofmesteren og den hidtilværende Statholder 
i Norge. l Bocarro for sit Vedkommende bestyrkedes i denne 
Formodning, da han erfarede, at Posten fra Kjøbenhavn 
havde paa Veien mødt Fru Kirstine Munk, der begav sig, 
i en Vogn med sex Heste for, til Hovedstaden efter Kon- 
gens Befaling ; sandsynligvis vare hendes Døttre altsaa ogsaa 
implicerede i Sagen. 2 — Forøvrigt havde Bebolledo allerede 
selv sat den spanske Regering ind i disse mærkværdige 
Tildragelser ved en temmelig detailleret Eedegjørelse i den 
oftere anførte Relation fra April 1651. 3 Det synes ogsaa 
her, at Relationen er bleven til efterhaanden ; thi hvor Dina 
først omtales, skeer det med de Ord: « Troværdige Ministre 



1 Sig. Dareel til Karl Gustav 25 Apr. gi. St. (Allenske Pap., 
kgl. Bibi.). 

8 Hvorledes Begivenhederne tog sig ud i Sverig paa dette Sta- 
dium, sees af et Brev fra Bengt Skytte til Pfalzgrev Joban Kasimir, 
dat. Stockh. 27 Apr. 1651 (Handl. ror. Skand. hist., IX, 205 ff.) 
„Uthur Danmark", skriver Skytte, „æro ohorlige tijdender komne, att 
Rixsens Hoffinæstare med sitt anhang hafwa welat fftrge Konungen 
med forgifft, och ær rb'gt wordet af en Hofmæstarens concubin, 
hwilchen HofFmæstaren har lætit forgifft ingifwa af en sin medico 
Sperling, benembd, på det hon iche scholle roya honom: Mæn har 
Konungen lætit curera Concubinen. HofFmæstaren har lætit gåt uth 
et rychte, som schulle de Schwensche rusta 20 8rlig schep, och 
monstra alt sitt folk, och willa gå in i Danmark, och fSrgifwa 
Konungen och sig [!]; på thet att nær Konungen af honom wore 
forgifwen, han da kunde skiuta skullen på de Swenske; Mæn Grud, 
som hielper Konungar, har thetta forhindrat. Gud læta de frem- 
mande seder med gifft icke få rotter, i desse Norderlænderne; och 
ær dominandi libido orsak till sådant och annadt ondt. u 

3 Det maa erindres, at Reb. som Spanier altid benytter den 
gregorianske Kalender. 



1660—61. gg 

forsikkre, at for over halvfjerde Maaned siden* osv. (rime- 
ligvis har Reb. hørt slige Hemmeligheder af Mænd som 
Gersdorf og Kantsier Sehested, hvilke havde Adgang til 
Kongen og vare tilstede ved Dinas Audiens paa Slottet); 
men senere hen i den taler Gesandten om Ting, som vare 
paa Alles Læber, ja foregik for Alles Øine. Hans Beret- 
ning er ikke uden Interesse med Hensyn til enkelte Punkter. 
— Om Dina siger han, at hendes Rygte var hæsligere end 
hendes Ansigt, og at hun havde erklæret, at det var Ma- 
gister Simon Hennings' Hustru, som havde ført hende sammen 
med Ulfeld. 1 Optrinet i Rigshofmestens Sovekammer refe- 
reres, med hele den af Dina røbede eller rettere opfundne 
Samtale om Giften ; her er en Variant i Leonora Christinas- 
Svar paa hendes Mands Indvending om den altfor stærke 
Dosis, idet det lyder: Doktoren (o: Sperling) svarede, at 
han vilde gaae bort lidt efter lidt som et Lys. «Endskjøndt 
Kongen og Ministrene, » hedder det fremdeles, «ikke undlode 
at blive forskrækkede, lode de Kvinden gaae uden at skjænke 
hende Tiltro, og Sagen meddeltes ikke til nogen anden Per- 
son; heller ikke traf man Anstalter eller viste nogen Mis- 
tænksomhed. » Saa kommer Beretningen om Ulfelds Vagthold 
hjemme om Natten den 20de og 21de og hans Bøn til Kongen 
om Beskyttelse, — Følgerne af Dinas anden Række af In- 
triguer. Endvidere hvorledes Kongen tilbød ham et Kom- 
pagni Fodfolk eller nogle Adelsmænd som Livvagt, hvorledes 
Ulfeld som Svar bad Kongen tilbagekalde den Befaling til 
at myrde ham, som var udstædt, og hvorledes Kongen blev 
harmfuld over dette, «thi ved at laane Øre til Sligt lønnede 
Rigshofmesteren ham kun daarlig, fordi han ikke havde 
villet troe Fortællingen om, at Ulfeld vilde forgive ham.» 
Efter Dinas og hendes Moders Arrestation hedder det, at 
«der begyndte at udspredes det saare forargelige Rygte, at 



1 Sig. Smith, Leon. Christ. Hist., I, P. LXXIV. Magister Hen- 
nings betegnes af Reb. som „den mest navnkundige Præst i Kjø- 
benhavn." 



^4 1650-51. 

Kongen vilde lade Rigshofmesteren dræbe, og Mandag den 
24de bleve Slotsvagterne fordoblede, og Raadet sammenkaldtes 
i en Hast, da det lod til, at man frygtede Sammensværgelse 
i Folket. » I Beretningen om Forhørene paa Slottet afviger 
Reb. en Smule fra de fleste andre Kilder, forsaavidt som 
man efter hans Udsagn maa trbe, at Dina først tog Gift, 
efterat hun var bleven udfrittet, og Folk fandt det da 
underligt, at hun havde Giften saa nær ved Haanden. 
Ligeledes har han Fortællingen om, at Ulfeld gjennem 
Mester Simon fik Brev fra Dina, hvori hun sagde, at 
"Walter havde Befaling til at dræbe ham, — det havde 
Obersten betroet hende; Ulfeld sendte Meddelelse herom til 
Slottet og tilbød at vise Brevet, men Dina nægtede, at det 
var hendes Brev. 1 Da Reb. sluttede sin Relation, var der 
paabudt Kirkebøn, og det ventedes, at Dina vilde blive 
underkastet Tortur; af Rigsraadets eventuelle Bestræbelser 
for at jævne Spliden mellem Konge og Rigshofmester imøde- 
seer Reb. ikke nogen Frugt, men han udtaler, at Kongen 
gaaer frem med stor Omsigt, og at Kantsleren er hans 
høire Haand. De Personer, som Reb. talte med om Be- 
givenhederne, dømte derom paa forskjellig Vis, eftersom de 
holdt med Hoffet eller med Svigersønnepartiet. Der var 
dem, som ansaae det Hele for sandt, baade hvad der sagdes 
om Kongens Anslag mod Ulfeld og om dennes mod hans 
Herre; men Andre troede, at «la ficion del Gran Maestre» 
(o: Rigshofmesterens Opspind) skulde give ham et Paaskud 
til at forlade Danmark, medens « Kongens Opspind » var 
beregnet paa at «gjøre Ende paa Folkets Had», — vel 
underforstaaét : « mod Kongen ». Disse Ord antyde øiensynlig, 
at Frederik EU just ikke var almindelig elsket i sine første 
Regeringsaar ; men hvad Processens Forløb angaaer, ere 
Historikerne jo tilbøielige til at mene, at den store Mængde 
tog Parti for de Kongelige. «De Fornuftigste , » siger 
imidlertid Gesandten, «vare af den Anskuelse, at Dina havde 



4 Sig. Smith, Leon. Chr.'s Hist., I, P. LXXVIII f. 



1650—51. 85 

meddelt et Par, ved første Blik mistænkelige, Indicier til 
en « ildesindet Person », som da havde faaet hende til at 
iværksætte det hele Røre. Med den « ildesindede Person » 
synes Reb. at sigte til Jørgen Walter, om hvem han i 
Begyndelsen af Relationen skriver, at han var blevet adlet 
(tilligemed Henrik Villumsen Rosenvinge), og at Kongen 
skjænkede ham sin Naade mere og mere. — Man seer, at 
den spanske Gesandts Fremstilling af Sagen er væsentlig 
objektiv, og i omtrent lignende Aand udtaler han sig i Br. 
til Filip IV af 29 April. Skjøndt man, hedder det deri r 
hidtil ikke er naaet videre end til Folkesnak og Bagtalelse 
i Krogene, saa vil der dog snart blive aabenbar Krig mellem 
Partierne, — «man er her i Landet meget tilbøielig til at 
samle sig i Partier », tilføier han, — og Danmark vil faae 
en ny Fare at kæmpe imod, foruden den, som truer Riget 
fra dets Naboer. Han priser den « Ærlighed » (sinceridad), 
hvormed Kongen og Dronningen gaae frem, og ønsker, at 
Himlen vil skjænke dem sin Bistand; l alligevel kan han 
ikke dølge for sig selv, at det maaske snarere bliver den 
stærkeste end den retfærdigste Sag, som seirer : det kommer 
an paa, hvem der skaffer sig flest Stemmer i Rigsraadet, 
flest Adelsmænd paa sin Side og bedst faaer Folkestemningen 
vunden for sig. Det er at læse mellem Linierne, at Reb. 
er ikke utilbøielig til at ansee Korfitz TJlfeld som den, der 
har de største Chancer for at gaae seirrig ud af Striden. 

Da han næste Gang skriver om Sagen til Filip IV 
(den 13 Mai), vare de « engelske Processer* , som Magnus 
Dureel befrygtede, i Anmarch. Reb. meddeler, at det ved 
Forhørene over Angiversken og forskjellige andre Personer 
endnu ei er blevet klart, om Dinas Brev til TJlfeld, angaaende 
Attentatet imod ham, var ægte, men det lod dog til, at 



1 Sig. L. Dureel til Karl Gustav 25 Apr. gi. St.: „Der icke 
Gud serdeles will nederdampa och stilla saken, har måtte då lHtte- 
ligen begynnas Engliske procedurer och actioner i Danmark." 
(Allenske Papirer). 



86 1650—51. 

Tiendes Barn ikke var blevet aflivet, men var død en naturlig 
Død. Fremdeles beklager han, at hun ikke kan under- 
kastes pinligt Forhør, «da efter Landets Love Ingen kan 
blive dette, undtagen han er dømt til Døden ». Forresten 
•ere hans Betragtninger i Anledning af Dinas eventuelle 
Domfældelse noget vel kasuistiske, just ikke videre humane 
eller egentlig vidnende om nogen dyb Sandhedskj ærlighed, 

— det maa tilstaaes. Har hun løiet, siger han, saa lad 
hende lide Døden, og han hun talt Sandt, saa lad hende 
ogsaa lide Døden, thi det kan maaske befordre et Forlig. 

— Et Par Vidnesbyrd om, hvordan den eiendommelige Til- 
dragelse beskjæftigede hans Tanker, finde vi ogsaa i hans 
Digterværker, nemlig to smaa Epigrammer, indeholdende 
flere Ordspil over Navnet Dina : l det sammenstilles med 
Dinamarca, med det spanske Adjektiv di[g]na, o: værdig 
(til Straf eller det Modsatte), og den danske Dina jævn- 
føres med Bibelens Dina, Patriarken Jakobs Datter, som 
bragte Fordærvelse over Sichem (1ste Moseb., 34te Kap.). 2 ' 
Det bedste lyder saaledes: 

De la ciudad de Sichen 
Fué Dina sangriente parea, 
Y Dina de Dinamarca 
Lo procura ser tambien. 

Igual liviandad se arguya, 
Mas con desiguales snertes: 
Caus6 aquella muchas muertes, 
Estotra solo la suya. 

Det er altsaa forfattet efter Dinas Henrettelse. 
Dengang Gesandten skrev til La Torre den 24 Juni, 
havde Bythinget og derefter Eaadstueretten dødsdømt An- 



1 Sig. Otto Sperlings Vittighed „Metuo Dinas et dtivu feren- 
les" (Suhms Nye Saml. III, 238). Der faaer man da at vide, at 
Sp. har hyldet „Itacismen". 

2 Se Ocios P. 273. I det mindre Epigram hedder det — i 
Modsætning til Udtalelsen i det nylig anførte Brev, — at hun for- 
tjener Belønning, hvis hun taler Sandhed. 



1650—51. 87 

giverinden og frikjendt Uifeld; man antog, at Herredagen 
vilde bekræfte Dommen, men det vilde dog blive «mere end 
vanskeligt » at stifte Fred imellem ham og Kong Frederik. 
Kort efter stod Kongen af Danmarks første TJndersaat for 
Herredagens Domstol som Anklaget.; l hvad Resultatet blev, 
vide Alle: Dinas Død og Rigshofmesterens Frifindelse. 
Rebolledo fortæller her de bekjendte Fakta; kun beretter 
han ydermere, at Dina saae Ulfelds Tjener lee, da hun be- 
traadte Skafottet, og derpaa var det, at hun med høi Røst 
stævnede, ikke blot Uifeld og Præsten Hennings (som det 
sædvanlig hedder), men ogsaa Sperling, for Guds Domstol. 
Endvidere, at Rigshofmesteren gav sine Venner og Slægt- 
ninge et stort Gjæstebud i Anledning af Processens for ham 
heldige Udfald ; men Dagen - derpaa bragtes der ham fra 
Rigsraadet en Liste paa over 30 Spørgsmaal vedrørende 
hans Finantsbestyrelse, Mage til dem, som Hann. Sehested 
havde faaet at besvare. Det betegnes næsten som den 
umiddelbare Følge af denne Listes Overlevering til ITlfeld, 2 
at han reiste i Hemmelighed bort til Holland Mandag den 
24 Juli med sin Gemalinde og sine ældste Børn, af Frygt 
for at blive til Skam, naar Undersøgelsen skred videre 
frem, og under Paaskud af en lille Reise ud paa Landet. 
Dersom Rigshofmesterens Eiendomme skulde konfiskeres, siger 
Reb., vilde man ikke faae Meget ud af dem, da han havde 
været saa snild at anbringe udenlands det Meste, han 
eiede. 3 Imidlertid strømmede Folk hver Dag i store Skarer 
til Dinas Grav, paa hvilken en Stage med hendes afhuggede 
Hoved stod reist; der raabtes høit, at hun var omkommen 
uskyldig, og at Himlen tilkjendegav dette ved, at der saaes 
Lys paa Graven om Natten. Sindene vare endnu i høi 



1 Reb. til Filip IV, 8 Juli, til La Torre 29 Juli. 

2 S. B. Smith (Leon. Chr.'s Hist. I, 224) taler kun om, at der 
paatænktes et saadant Skridt mod Uifeld, ikke om at det skete, sig. 
Kildeangivelserne, anf. Skr. P. LXXVIII. Sig. ogsaa D. Mag. 3 
R. IV, P. 124-25 (særlig 125, Anm. 1). 

3 fclg. D. Mag. 3 R. IV, P. 125 (Anm. 2). 



88 1650—51. 

Grad oprørte; men «Rigsraadet bærer sig i alle Maader 
rigtig og fornuftig ad», yttrer Gssandten i Anledning af, 
at der var valgt syv Raader til Forinynderregering i paa- 
kommende Tilfælde. Og nogen Tid efter, da det berettes, l 
at Walter har faaet sin Dom, Sperling forladt Riget og 
Mag. Hennings er bleven landsforvist, antager han, at Røret 
nu har lagt sig, hvis der da ikke kommer noget nyt fra 
Holland. Siden skriver han 2 hvad der rygtes om Ulfelds 
Reise, at han hemmelig opholdt sig i Amsterdam, havde 
ladet sine Børn blive i Utrecht og selv var draget til Køln 
for at træffe Grev Valdemar Christian, fremdeles at han 
havde sendt udaterede Breve til Frederik III og det danske 
Rigsraad, 3 hvilke besvaredes med en Stævning. Endelig 
om den forhenværende Rigshofmesters Besøg i Stockholm, 
Danzig og Stralsund. 

Med den anden danske Stormand, som styrtedes i 1651, 
Hannibal Sehested, var den danske Gesandt kommen nok 
saameget i Berøring som med Korfitz Ulfeld. I Begyndelsen 
af 1650 var den mægtige og snilde Statholder i Norge 
bleven nedkaldt til Danmark for at gjøre Regnskab for den 
Maade, hvorpaa han havde udrettet det ham betroede Hverv. 4 
Men først i det næste Aar tog man rigtig fat paa Under- 
søgelsen af hans Sager, ved hvilken store Underslæb og 
andre Misligheder kom for Lyset; det saae endda en Tid 
lang ud til, at dette Anliggende voldte større Vanskelig- 
heder end Rigshofmesterens. 5 En ny Kreds af Mænd var 
nu ifærd med at bemægtige sig Kongens Gunst og øvede 
stor Indflydelse paa Statsstyreisen, og disse foraarsagede 
ikke blot, at Ulfeld og Sehested fik deres Embedsførelse 



1 Reb. til La Torre, 12 Aug. 

2 I Breve af 26 Aug., 9 Sept., 11 og 25 Nov. samt 30 Dec. 

3 Sig. Smith, Leon. Chr.'s Hist. I, P. LXXIX. 

4 Dureel, Relation af 8 Marts 1660 gi. St. (Allenske Papirer). 
Sig. Becker, Saml., I, 32—88, 36, 87, 89. 

* Dureel til Karl Gustav 14 Marts 1651 gi. St. (Allenske Pap.). 
Sig. D. Mag. 3 R. IV, P. 109 ff. 



1650—51. 89 

undersøgt, men ogsaa at- flere ansete Lensmænd krævedes 
til Regnskab, især de, der stode « Svigersønnerne » nær. 
Den ellers indflydelsesrige Kantsier Christen Sehested var 
neutral i dette Punkt. l — Ikke desmindre havde Hannibal 
Sehested forstaaet ved sine personlige Egenskaber at vinde 
Frederik III saaledes for sig, at den kongelige TJnaade 
tøvede med at ramme ham. I April 1651 var Kongen 
rigtignok bleven saa forbittret paa ham, at det blev forbudt 
ham at betrfede Slottet; Anledningen hertil var af mere 
privat Natur, idet den galante Adelsmand havde altfor stærkt 
kurtiseret Hertuginde Augusta af Gliicksborg, som var tro- 
lovet med Hertug Ernst Giinther af Sønderborg. 2 Men i 
Begyndelsen af Juni hed det sig, at han tildels var i Gunst 
paany, 3 dog varede dette kun en kort Tid. H. Sehested 
blev nødt til at underskrive en Eække Punkter for at und- 
gaae Dom (Eeb. meddeler dem, syv i Tallet, 4 under 29 Juli 
omtrent saaledes om Holberg i hans Danm. Hist.), og han 
mistede sit høie Embede. Den spanske Gesandt mener, at 
man ved Konfiskationen af endel af hans Rigdomme vil 
faae et godt Bidrag til Statsgjældens Betaling, og han for- 
bauses over, at Sehested alligevel har Saameget tilbage, at 
han kan leve i Velstand, — han, der kun eiede sin Kappe 
og Kaarde, da Christian IV sendte ham som sin Ambassadør 
til Spanien. 5 «Medh Hanniball år det uthe,» skriver Dureel 
til Pfalzgrev Karl Gustav den 4 /i4 Juli, «och synes han 



' Sig. Dureel 8 Sept. gi. St. (All. Pap.): „Kungens Canzler 
Hf. Christian Thomeson har och warit på wSgen att wilja afdanka" 
— foranlediget ved Regnskabsundersøgelserne. 

2 Reh.'s Relation fra Slutn. af April. Det maa vel være disse 
^matters of mistresses", som omtales i Smiths Leon. Chr.'s Hist. 
I, P. LXXI (eft. Whitelockes Dagbog). 

3 Dureel til Karl Gustav 22 Mai gi. St. (Allenske Pap.) 

• Dureel skriver d. 25 Apr. til Karl Gustav om 32 Artikler 
(Allenske Pap.). 

4 Reb. til La Torre 29 Juli. Reb.'s Bemærkning er ei korrekt, 
thi Sehested var allerede Eier af Tybring og gift med Kongens 
Datter, Frk, Christiane, da den spanske Sendelse overdroges ham. 



90 1650—51. 

wara något melankolisk , hwarfftre man aktar grannt på 
honom. » Han søgte atter at insinuere sig, men foreløbig 
uden Held, idet navnlig Hertug Ernst Giinther stod ham 
imod. Siden lykkedes det ham dog atter at vinde Noget 
af Kongens Yndest tilbage. Det Sidste, man hører om 
ham 1651 i Eeb. 's Kapporter, er, at han har faaet den 
ansøgte Tilladelse til at forlade Riget, men at det ei vides, 
om han vil benytte den. * 

Et Efterslæt af de Ulfeld-Sehestedske Tildragelser var 
Sagen mod Kapitain Oluf eller Wulf Norman, der havde 
gjort Attentat paa M. Tanke, forhen dansk Resident i Hol- 
land, — ifølge Tilstaaelsen forledt dertil af den forrige 
Rigshofmester. Den endte med, at Norman dømtes til Ar- 
beide paa Holmen for Livstid, « hvilket, » siger Reb., «er 
omtrent det Samme som at dømmes til Galeierne. » 2 — 

Men hvad der mest satte Sindene i Bevægelse i Slut- 
ningen af 1651, var det Spørgsmaal, hvordan man skulde 
stille sig til England. Her maatte ogsaa tages mange 
Ting i Betragtning. Den danske Konge havde at sætte 
sig ud over sine Forpligtelser mod Stuarterne som Slægt- 
ning af dem, og som Monark maatte det være ham haardt 
at anerkjende en Republik, der nys var bleven til ved at 
lade en Konges Hoved falde for Bøddelsværdet. 3 Fremdel«^ 
foruroligedes man ved den opstaaede stærke Spænding mellem 
Parlamentet og Generalstaterne, Danmarks Allierede, og 
Tegnene til en engelsk-hollandsk Krig, som syntes truende 
nær. Holland turde man naturligvis ikke bryde med; men 



1 Reb. til Fil. IV, 25 Nov. 

a Reb. til Fil. IV, 30 Dec. Sig. D. Mag. 3 R. IV, 134—36 og 
en udførlig haandskreven Indberetning fra Tanke i Geh. Ark., 
„Ulfeids Sager", Fase. 16. 

3 Et engelsk Skib, som Kong Frederik havde ladet anholde i 
Glttckstadt (her maa vel ogsaa sees et Vidnesbyrd om hans Stem- 
ning mod Republiken), blev ført bort af nogle af Parlamentets 
Krigsskibe, der vare paa Reise fra Hamborg til London. (Reb. til 
La Torre 28 Jan. 1651). 



1650—51. 91 

en Krigs Udfald var jo dog usikkert og Danmark lille; 
derfor dristede man sig heller ikke til at støde den kraftige 
engelske Kepubliks Venskab fra sig. Saa var der den Be- 
kymring, som voldtes Danmark af dets farlige Nabo mod 
Øst. * At de ved Ulfeids Sendelse tilveiebragte Traktater 
vare Sverig en Torn i Øiet, havde det lagt for Dagen ved 
sin Optræden i Haag, hvor det bestræbte sig gjennem 
Cantersten og Appelbom for at fjerne Holland fra Dan- 
mark. * Paa den anden Side var den svenske Regerings 
Tilnærmelse til Spanien ingenlunde Danmark til Behag, 
og det synes, som om Rebolledo har faaet dette at mærke 
hos Ministrene. 3 Netop i dette Aar stod den spanske Ge- 
sandt i Kjøbenhavn i venskabelig indbyrdes Forbindelse med 
Residenten Dureel; de besøgte hinanden, da Dureel i Juni 
Maaned havde forladt sit sædvanlige Opholdssted, Helsingør, 
for at besørge nogle Forretninger i Hovedstaden, og lige- 
som Svenskeren forsikkrede om sin Dronnings venlige Sinde- 
lag mod Spanien, erklærede Reb., at Filip IV Intet ønskede 
hellere end at træde i nærmere Forhold til Sverig. 4 Naar 
nu den svenske Regering, som man kunde vente sig ifølge 
dens Repræsentants Trusler ligeoverfor Greneralstaterne, ind- 
gik Forbuud med England, uden at Frederik III havde 



1 I den udførlige Relation fra Apr. 1651 skriver Reb., at der 
gaaer Rygte om svenske Troppesamlinger ved Grændsen og at dette 
seer meget betænkeligt ud. Sig. Chanut II, 181 f. 

2 To Breve fra Christina til Frederik III, — hvori hun besværer 
sig over Redemptionstraktaten og over, at den holl. Resident i Hel- 
singør allerede, som Følge af Sundtoldens Bortforpagtning til Hol- 
lænderne, havde visiteret svensk Gods i hollandske Skibe — , ere 
daterede 10 og 17 Mai 1651 (Londorpius, Acta publica, VIII, 
104—5). 

3 Reb. til Fil. IV, 30 Dec. 

4 Reb. til Fil. IV, 24 Juni. Senere hen paa Aaret fortæller 
han om den svenske Enkedronnings Reise til NykSping og Dron- 
ning Christinas Besøg hos hende der (i Brev af 8 Juli og 22 Sept., 
elg. Chanut II, 219 f.). Han synes altsaa at have været saa temmelig 
au fait med hvad der tildrog sig ved det svenske Hof. 



92 1650—51. 

gjort noget Skridt for at vinde Parlamentet, vilde det see 
galt ud for Danmark. Da det hed sig, at der var sendt 
en svensk Gesandt til England for at overbringe Dronning 
Christinas Anerkjendelse af Fristaten, blev man endel æng- 
stelig i Kjøbenhavn. «De danske Ministre, som have aflagt 
mig Besøg, » skriver Reb. til sin Konge 25 Nov., «antyde", 
at de her blive nødte til at gjøre det Samme; men de ud- 
ruste dog nogle Orlogsskibe, rimeligvis for det Tilfælde, at 
der skulde udbryde Krig mellem Holland og England, saa 
at de kunne passe paa at være beredte til at hjælpe deres 
Forbundsfæller; det kunde være, at man vilde søge at bringe 
en Alliance istand til Fordel for den afsatte Konge , - hvis 
Ulykke ligger dem her meget paa Hjerte. » Nye Efterret- 
ninger om den svenske Gesandt Spierings Udtalelser i Hol- 
land, før han drog til England, vakte endnu mere Røre. 
Rigsraadet sammenkaldtes , og Kongen raadspurgte det. 
Svaret blev, at man maatte finde sig i det Uundgaaelige 
og sende en Ambassade til London for at tilkjendegive, 
at man anerkjendte Republiken, ligesom andre Potentater 
havde gjort. Reb. yttrer, at omtrent det eneste Udbytte 
af den kortvarige Session var, at der valgtes Gesandter til 
Holland (Henr. Villumsen), for at Danmark kunde knyttes 
endnu inderligere til sin Forbundsfælle og om muligt faae 
bragt Fred tilveie imellem Generalstaterne og Parlamentet, 
— samt til England; 1 men naar han som dem, der vare 
udsete til den engelske Ambassade, nævner Jørgen Rosen- 
krands, «jefe de financas» (o: øverste Rentemester), og 
Christian Friis, « general de la artilleria deste Reyno» (o: 
Rigsfelttøimester) , saa staaer hans Beretning i Modstrid 
med Christen Skeels Dagbog, hvor Peder Reedtz og Erik 
Rosenkrands allerede nævnes som vordende Ambassadører 
den 6 /i6 Dec, — i Virkeligheden blev det ogsaa disse to 
Mænd. 

Det er forøvrigt mærkeligt at see, hvor godt det 



1 Reb. til Fil. IV, 30 Dec. Sig. D. Mag. 3 R. IV, 130-34. 



1650—51. 93 

kjøbenhavnske Hof har moret sig i dette Aar trods de daar- 
lige Tider. At der var «den sædvanlige Lystighed » ved 
Hoffet i de første Par Maaneder af 1651, l kan forstaaes; 
thi endnu saae det jo nogenhinde roligt ud. Men den 
24 Juni, altsaa midt under Ulfeids Processer, skriver den 
spanske Gesandt til La Torre, at Hertugen af Sønderborgs 
Bryllup med Hertuginden af Grlucksborg er blevet feiret med 
megen Glands og Høitidelighed , med Gjæstebud, Fyrværke- 
rier, offentlig Ringrending, hvori Kongen, Brudgommen og 
andre Fyrster deltoge, endelig en glimrende Ballet, 2 dandset 
af Hoffets Damer og Kavalerer; alle Brudeparrets Slægt- 
ninge og de fremmede Staters Ministre ved Sundet vare 
tilstede, og kun den stakkels Rebolledo maatte, efter eget 
Sigende, holde sig skjult hjemme, for at man ikke skulde 
faae helt opdaget, hvor ynkelige hans pekuniære Omstændig- 
heder vare. I August vare de Kongelige paa Frederiks- 
borg og gjorde der megen Stads af Dronningens to Brødre. 
Senere hen i samme Maaned hædredes de liineborgske Her- 
tuger ved Banketter paa de to store nye Krigskibe, der 
vare byggede i Norge (« Sophie Amalia » og «Prinds Chri- 
stian*), med Ringrending tilsøes 3 af Flaadens Officerer og 
lignende Dystløb af Matroser, «hvilket siges at have været 
morsomt », fremdeles ved forskjellige Jagter, en af dem paa 
Havet; ved den bleve mange Haier («tiburones») dræbte 
ved Bøsseskud, og Reb. finder denne Jagt meget eien- 
dommelig. 4 Ved en anden Kongejagt af mere almindelig 
Art, i Skovene omkring Frederiksborg, fældedes der, som 
det hed sig, tohundrede Stykker Vildt, og denne Gang fik 
ogsaa vor Gesandt sin Part i Jagtbyttet, idet Dronningen 



1 Reb.'a Breve 28 Jan. og 18 Marts. 

2 Denne e.r ikke omtalt af J. Paludan i Hist. Tidsskr. 5 R. 
II (Om Dramets Udvikling i Danm., P. 1 fif.), hvor ellers endel 
Balletter omtales, der have været opførte ved Frederik III's Hof. 

3 Denne Forlystelse nævnes ogsaa i Christian V's Tid (R. Mej- 
borg, Bill. af Livet ved Chr. V's Hof, 1882, P. 41). 

4 Reb. til Fil. IV, 12 og 26 Aug. 



94 1650—51. 

lod ham tilsende som Foræring en meget stor Hjort, som 
hun selv havde skudt. Gaven ledsagedes af følgende 
elegante, men ikke ganske sprogrigtige Billet i det italienske 
Sprog fra den kgl. Kammerjunker Liitzow («el camarero 
de la Reyna»): «A sua Eccellenza il conte di Kobulledo, 
Ambasciatore Ordinario di Su Mayta il Re di Spagna a 
Copenhagen. — Exellmo Sigre 9 Havendo Sua Maesta stessa 
tirato oggi questo cervo m'ha commandato di mandarla a 
V. Excellce accio che vedi et pro vi se li cervi di questo 
paese siono uguale a quelle di Spagna, piacera dunque a 
V. Excellce d'accettarlo, et io le baccio humilmente le mani. 
Vostra Eccellenza Affettionatiscime Servitore Hugo Liitzow. 
Friderigsburg li 25 Agosto a 1651. » 

Rebolledo siger hertil temmelig knarvornt, at det er 
første Gang, at han har faaet Andet end Ærgrelse fra 
Hoffet. * Eimeligvis har denne Gnavenhed hos ham været 
en Følge — foruden at* håns Sygelighed — af de ikke be- 
hagelige Forretninger, han just i dette Aar havde med 
Kantsleren, og som strax ville blive omtalte; den svensk- 
venlige Stemning hos hans Regering har vel ogsaa øvet sin 
Indflydelse. Det blev dog ikke den sidste Gang, at Hoffet 
betænkte ham med en Present; thi under 28 Dec. 1651 
skriver Frederik HI til Jægermester Hans Dibolt, at han 
skal sende den spanske Gesandt « et stort Vildt » tilNyaar. 8 
Endnu i Slutningen af September trakterede og forlystede 
Kongen sine Svogere, nu da Alt var roligt. 3 Ei længe 
efter aabnedes ny Udsigt til Festligheder, da Enkeprindsesse 
Magdalene Sibylla trolovedes med Hertugen af Altenburg, 
«der er rig, men gammel ». 4 Og endelig nedkom Dronning 
Sophie Amalia i Efteraaret med en Prinds (Frederik, 
f 1652). Da Reb. fik at vide, at denne Begivenhed havde 
fremkaldt megen Glæde ved Hoffet, bad han Kantsier 



' Reb. til Fil. IV, 9 Sept. 
- Sjæll. Tegn. i Geh. Ark. 

3 Reb. til Fil. IV, 22 Sept. 

4 Reb. til Fil. IV, 11 Nov. Sig. Becker, I, 45. 



1650—51. 95 

Sehested at ansøge om Audiens for barn, da han agtede at 
gratulere; men Svaret paa hans Ansøgning var, at man 
ikke vilde gjore ham nogen Uleilighed, eftersom han nys 
var begyndt at gaae ud efter en langvarig Sygdom, der en 
Tid lang næsten havde lammet ham; man vilde derfor be- 
tragte det, som om man havde modtaget hans Lykønsknings- 
besøg, og takkede derfor. « Ministrene her have indført 
saamange Ceremonier ved hver Audiens, for at jeg ikke 
skal have noget Samkvem med Kongen, som selv har vist, 
at han gjerne saae mig; derfor er det ikke underligt, at 
han unddrager sig denne Ubehagelighed (que reuse aquel 
embarazo).» * Om disse Ord af Eeb. ere Mere end et blot 
og bart Udslag af en øieblikkelig, ærgerlig Sindsstemning, 
er ikke godt at sige. — 

Otte Aar efter at Hannibal Sehested i Madrid havde 
afsluttet den P. 25 omtalte Handelstraktat mellem Spanien 
og Danmark, blev en mindre, lignende Traktat atter bragt 
istand ved den danske Eesident i Spaniens Hovedstad, 
Henrik Villumsen Rosen vinge. Denne « Kapitulation*, a i 
18 Artikler, underskrevet af H. ViUumsen og af D. Manuel 
Pantoja y Alpuche, Eidder af Calatrava - Ordenen, som 
spansk Befuldmægtiget, er dateret Juli 1649; Dagen er 
ikke angivet, men det sees, at den bekræftedes af Frederik 
III den 9 Aug. 1649 og af Filip IV den 6 April 1650. 
Den fremtræder som et Supplement til Traktaten af 1641, 
nødvendiggjort ved Omstændighederne. Som sædvanligt 3, 
havde nemlig Spanien dengang lovet Mere, end det kunde 



1 Reb. til Fil. IV 30 Dec. 

2 Geh. Ark., „Spanien og Nederlandene", Nr. 29 g. Sig. flere 
Breve til H. Villumsen Febr.-Aug. 1649 i Sjæll. Tegn. Manuel Pan- 
toja spillede allerede en Rolle ved Hann. Sehesteds Underhandlinger 
i 1641; han var da Embedsmand ved Accisen (Contador de Millones^ 
i Sevilla (Wegener, Aarsberetn. fra Geh. Ark., VI, 37, 47—49). 

3 Om de spanske Løfters Upaalidelighed i Filip IV's Dage se 
Valfrey, H. de Lionne et ses ambassades en Espagne etc, P~ 
LXVII ff. 



96 1660—51. 

eller, maaske rettere, gad holde, l idet det forpligtede sig 
til at levere Danmark i Løbet af 6 Aar 100,000 Cahices 2 
Salt toldfrit, som foreløbig Erstatning for den danske Skibe 
tilføiede Skade, bl. A. de Overgreb, som Guvernøren paa 
Tenerife, D. Luis Fernandez de C6rdoba, havde tilladt sig 
mod Skibet « Christianshavn », der under Kommandør Vilh. 
Leyel var paa Veien til Trankebar. De 100,000 Cahices 
Salt skulde repræsentere en Sum af 100,000 Escudos, og 
den Told, som gaves fri, var 18 Sølvrealer pr. Cahiz. Men 
indtil 1649 var der kun blevet afhentet 44,996 Cahices af 
det kongelige Salt. da Eegeringen ikke havde præsteret 
Mere, saa at den danske Eesident, Danmarks Konsuler i de 
andalusiske Havne eller Kapitainerne paa de Skibe, der kom 
efter Saltet, havde undertiden maattet kjøbe til høiere Pris, 
hvor de kunde faae noget. Det bestemtes da i den nye 
Overenskomst, at de resterende 55,004 Cahices skulde 
leveres af den spanske Konge i Cadiz, San Lucar og Puerto 
de Santa Maria, i 3 Aar fra 1 Jan. 1650 at regne, en 
Trediedel hvert Aar, under de samme Betingelser, der vare 
stipulerede i den forrige Traktat. Saltværkernes (» Salt- 
pandernes ») Bestyrere skulde skriftlig forpligte sig ligeover- 
for Kongen af Spanien til at have det nødvendige Quantum 
Salt i Beredskab, naar Skibene kom for at hente det. Der- 
som Saltleverancen ikke kunde finde Sted saaledes som be- 
stemt, skulde den spanske Konge betale den danske Saltets 
Værdi, desuden en Grodtgjørelse for Tabet af den Profit, 
som Kongen af Danmark vilde have havt ved Saltets Told- 



1 „Men at saadant (o: Saltleverancen) inden den betr: ud- 
loffvede termin ey skede, var en deel skylden hos Osz som Saltet 
skulde afhente, som dennem best er bevist der samme thid udj det 
Hoff residerede, Een deel at Conde Duque, som da var privado och 
contracten haffde slutted, kom udi unaade, och hans Bffterkommere 
Don Luis sig executionen lidet lood vere angelegen, saasom den 
der sig de Nordische Sager ey meget toog til hierte." (Corn. 
Lerche, Memorial fra 1663, kgl. Bibi., ny kgl. Saml., 2715, 4to. 

2 En Cahiz er = 4 3 A dansk Korntønde. 



1650—51. 97 

frihed, — Alt til Beløb af 770,056 Sølvrealer = 96,257 
Stiick von Achten, assigneret paa et sikkert Sted og «i 
sikkre Effekter og Midler. » — Disse ere Traktatens vig- 
tigste Paragrafer. Paa Eesidentens Forespørgsel om, hvem 
der skulde have de af Spanien udbetalte Saltpenge, skrev 
Frederik III til ham, ! at de skulde sendes til Albert 
Baltzer Berns, Kongen af Danmarks Faktor i Hamborg. 
Ei længe efter afløstes imidlertid Henr. Villumsen som Resi- 
dent af Cornelius Lerche, 2 og der føiedes nu tre Tillægs- 
paragrafer til Traktaten, i hvilke Lerche betegnes som den, 
der nu skal tage imod Saltet eller Betalingen i Mønt. Den 
nye Afsending fik latinsk Pas med (dat. 19 Marts 1650; 
hans Bestalling er af 4 Marts, hans Instruktion af samme 
Dato), 3 fremdeles Anbefalingsbreve fra Kongen til Filip IV, 
D. Luis de Haro, Hertugen af San Lucar, Marquien af 
Castel-Rodrigo og Manuel Pantoja, endelig en Skrivelse fra 
Sophie Amalia til Dronningen af Spanien. 4 Til Henr. 
Villumsen, hvis Rekreditiv fra den spanske Konge er dateret 
Madrid 6 Sept. 1650, blev der under 7 Sept. skrevet 
Følgende : 5 

«Wi bede dig och naadigst wille att du til osz elske- 
lig Cornelio Lerche wores Resident hos dett Kongelig Hoff 
vdi Spanien offuerleffuerer huis acter och documenter du hos 
dig haffuer, och wedkommer de affaires som hannom effter- 
lades der at negociere. — Desligeste efftersom wi hannom 
naadigst haffuer bewilgett vdi sin betaling att maa opbrige 
[sic] och anname huis hannom til aarlig pension och be- 
solding tilkommer, saawelsom och for treitusende otte hun- 



1 Under 23 Juni 1649 (Geh. Ark., „Spanien", Nr. 15). 
8 Ang. denne Mand se G. L. Wad, Om E. C. Knuth og S. 
Lerche, 1881, P. 15 ff. 

3 Kgl. Bibi., gi. kgl. Saml. Nr. 2615, 4to. 

4 Geh. Ark.: „Spanien", Nr. 15; „Udenl. Regist. 1632—51, La- 
tina"; Sjæll. Reg. 1650. 

5 Koncepten i Geh. Ark. „Spanien" Nr. 15. Filip iV's Rekre- 
ditiv for H. Villumsen bl. „Spanske Kongers Breve." 

7 



98 1650—61. 

drede og fiorten rixdaler in specie fire marck trei skilling 
Capital, som hannom for forstreckning vdi forleden krigs 
tid giort, tilkommer, aff de første middel som vdi Spanien 
falder, were sig aff den kiendelse som Kiøbmendene som did 
seglendes worder aff huer lest gifftier, eller huis dett icke 
kand tilstrecke, da for det øffrige att maa giøre sig betalt 
vdi huis salt, eller penge derfor, som wi aff hans Ejerlig- 
hed Kongen vdi Spanien effter Capitulationens indhold be- 
kommendes worder, effter de hannom aff osz derpaa naadigst 
meddeelte obne breffues widere indhold. Da bede wi dig 
och naadigst wille att du be te Cornelio Lerche, af for e 
middel vbehindret lader følge huis hannom for sin besold- 
ning, saa wel som forskreffne giorde forstreckning hos osz 
och Cronen kand tilkomme. » 

Lerche synes at være ankommen til Madrid i Efter, 
aaret 1650. De af ham overbragte Breve bleve venlig be- 
svarede, — Filip IV 's Svarskrivelse til den danske Konge 
er af 15 Oktober * — , men med Betalingen gik det ikke 
saa glat. Han fik af sin Konge Fuldmagt (i Form af 
aabent Brev) under 21 Marts 1651 til at modtage det 
resterende Quantum Salt, Mage til den Fuldmagt, som alle- 
rede hans Forgænger havde faaet, og -under 11 Apr. s. A. 
lignende «Plenipotentia» til at tage imod og kvittere for 
Erstatningssummen , 96259 Stiick von Achten, ifald Saltet 
ikke leveredes in natura ; 2 men der blev just ikke Meget 
for ham at modtage. Den 25 Novbr. 1651 skriver Reb. 
fra Kbh. til La Torre : «Man beklager sig her meget over, 
hvor daarlig de Penge betales, som bleve lovede istedenfor 
Saltet. » Og Grevens Digte indeholde ogsaa et Vidnesbyrd 



1 Geh. Ark.: „Spanske Kongers Breve." Luis de Haro skrev 
til Fred. 111 den 10 Okt., San Lucar d. 13 (se „Spanien", 15), 
Castel-Rodrigo allerede d. 27 Sept. („Nederlandene", Nr. 44 — 50). 
Alle disse Breve ere fulde af Venskabsforsikkringer. 

2 Begge disse latinske Fuldmagter ere i Geh. Ark., „Spanieu" 
Nr. 15. 



1650—51. 99 

herom; thi da en dansk Minister besvarede hans Klager 
over den sørgelige Stilling, hvori han befandt sig dengang, 
med ep Klage over « la Junta de la sal», svarede Eeb. med 
et Epigram, * hvori det hedder, at han for sit Vedkommende 
havde mere Brug for «Peberflaaden» end for «Saltcomitéen» > 
— herved menes utvivlsomt, at naar der kom en indisk 
Transportflaade til Spanien, blev der vel Eaad til at sende-- 
ham Noget af hans Gage. Forøvrigt havde Corn. Lerche 
snart efter sin Ankomst til Madrid skaffet Eeb. lidt Bryderi 
middelbart ved at overlevere den spanske Konge en Ansøg- 
ning, hvori Filip IV anmodedes om at befale, at Kongen 
af Danmarks Undersaatter behandledes paa samme Maade 
som Hollænderne med Hensyn til den sædvanlige Garanti 
for ikke at ville «barloventear» (o: krydse, lavere). Kongen 
var ei gaaet ind derpaa, og han sendte da sin Afsending i 
Kbh. et Udtog af Eesidentens Ansøgning og af hans eget 
Svar derpaa, med behørig Begrundelse. I Overensstemmelse 
med disse skulde Eeb. forklare Sagen for den danske Konge 
og hans Ministre, idet han paa Kong Filips Vegne havde 
at forsikkre disse, at man i Spanien agtede « punktlig og 
samvittighedsfuldt » at overholde Traktaten, og at der paany 
var udstædt kongelig Befaling til Havnestæderne («skjøndt 
det ikke var nødvendigt at gjentage den,» tilføier Kongen), 
at man burde skjænke de danske Undersaatter den bedste 
Behandling. 2 Eeb. meddelte Kantsier Sehested dette, som 
« Landets første Minister », og sluttede af hans Yttringer, 
at Lerche ikke havde Ordre fra Kbh. til at gjøre det om- 
talte Skridt; hvorefter Eeb. bad, at man vilde underrette 
ham, om der var skeet Brud paa Traktaten, efter at man 
havde seet den ordentlig igjennem, saa skulde han strax 
sende sin Konge Melding derom. Selv havde han at sige 
Kantsleren, at en Skipper, der kom fra Spanien med sit 
Skib, havde for ham beklaget sig over de danske Konsuler 



Ocios P. 257. 

Kgl. Dep. til Reb. 20 Febr. 1651. 



100 1650—51. 

dernede, og lian nævnede Kantsleren en Person, som kunde 
give Oplysning om deres Tracasserier. Der blev strax fra 
Kancelliet sendt en Sekretær hen til Manden, og Re'b. fik 
Løfte af Sehested om, at der skulde blive skrevet til Kon- 
sulerne og raadet Bod paa denne Mislighed. * 

Kort Tid før havde Greven ogsaa hentet et Afslag 
paa en Begjæring hos de danske . Ministre. Det gjaldt om 
at skaffe den flanderske Kjøbmand Cornelius Zeghers de 
Penge, som Lars (« Dario ») Ulfeld skyldte ham; her er 
øiensynlig Tale om den danske Adelsmands Sendelse til 
England under Chr. IV. Skjøndt jo ellers denne Broder 
til Korfitz Ulfeld stod sig godt med Kongehuset, lød Svaret, 
at Staten aldeles ikke vilde overtage hans Gjæld, som han 
for en stor Del havde paadraget sig ved egen Skyld: han 
havde stadig faaet sin Grage udbetalt forud og desuden store 
Summer til Hen- og Hjemreisen. Reb. gjør Filip IV op- 
mærksom paa, at det ikke vil nytte at trænge mere paa hos 
den danske Eegering formedelst de ugunstige Tider. 2 

Paa samme Tid havde Reb. Besvær med en anden Er- 
statningssag. Da Kardinal Trivulzio, den spanske Vice- 
konge paa Sardinien, havde skrevet til Filip IV, at en 
Kapitain Hans Penning fra Hamborg, hvor han eiede Hus 
og Formue og var godt kjehdt, havde faaet tre flamske 
Tjenere hos Kardinalen til at bestjæle deres Herre dygtig 
og flygte med Tyvekosterne ombord paa den hamborgske 
Kapitains Skib, befalede Kongen sin Gesandt i Kbh. at an- 
stille Efterforskninger, for at Forbryderne kunde blive 
straffede og Tyveriet erstattet. Tillige var der udgaaet 
lignende Befalinger til Erkehertug Leopold og Antoine le 
Brun, Spaniens Ambassadør i Holland. Den kgl. Depeche 
(dat. 7 Marts 1651) er affattet i en temmelig forbittret 



1 Reb. til Fil. IV 13 Mai 1651. Af dette sees, at han modtog 
Kongens Brev af 20 Febr. den 12 Mai og strax fik Kantsleren i 
Tale. 

* Reb. til Fil. IV 29 Apr. 



1650—51. 101 

Tone og hævder stærkt den Imødekommenhed, der vises 
saavel Nederlænderne som Hamborgerne i det spanske Eiges 
Søhavne og som ved denne Léilighed er bleven saa slet 
lønnet. Om Eeb. fik Noget ud af sine Undersøgelser, skal 
jeg lade være usagt, da de fornødne Dokumenter ikke ere 
komne mig for Øie. 

Som vi have seet ovenfor (P. 95),| Eta. : vpr gesandt i- 
længere Tid syg i A året 1651. I den mismotøgé4$temniri£;" 
som hans daarlige Helbred har meddelt trøji£ lfsw:Tiånj # ifpa^ : 
tvivlelig været endnu tilhøieligere end ellers - til at forarge " 
sig over de lutherske Præsters Magt, som han daglig var 
Vidne til i det kjætterske Land. Derimod havde han den. 
Tilfredsstillelse, at flere « Besatte » helbrededes i hans Kapel r 
og det saa aabenbart, at selv de, der allerhelst vilde be- 
nægte det, maatte indrømme, at det var skeet. * En Trøst 
og Glæde for ham som god Spanier var det ogsaa at er- 
fare de spanske Vaabens Held i Katalonien 2 og Dronning 
Marianas Svangerskab, 3 som gav Anledning til at haabe, 
at en Kronprinds vilde komme til Verden; det blev en 
Prindsesse, og først ti Aar efter fødtes der Filip IV en 
Tronfølger, den senere Kong Karl II, af hvis sørgelige Ee- 
gering Eeb. skulde opleve elleve Aar. — 

Imidlertid lader det til, at Intet har formaaet at trøste 
Gesandten over hans økonomiske Forhold, som endnu ved- 
bleve at være ligesaa uhyggelige som da vi sidst betragtede 
dem ved Slutningen af 1649. Materialet er meget stort 
for 1650 — 51 ; thi der er næsten ikke eet eneste Brev fra 
den Tid, uden at det indeholder høirøstede Klager over 
hans fortrykte Stilling eller Bønner om at udfries af Ud- 
lændigheden i Danmark, ja somme Breve handle ikke om 
Andet. Vi maa derfor her fatte os i Korthed. 

I den Skrivelse, hvormed Eeb. 's Correspondance 1649 



' Ocios P. 190. 

2 Reb. til La Torre 4 Febr. 1651. 

3 Reb. til La Torre 12 Aug. 



102 1650—61. 

slutter (25 Dec), havde han igjen beklaget sig: der var 
lovet ham Penge, men Intet var sendt, han beder Kongen 
befale, at der tilstilles ham Yexler separat paa de 6500 
Esc, han skal have hvert Aar, thi fra Flandern kan det 
ikke gaae an at forlange Noget sendt til ham. Statsraadet 
mener (i Betænkning af 22 Febr. 1650), at der rimeiigvis 
ingen Penges er;, i Flandern, siden Erkehertugen og Fuen- 
Aatåafka ikke' haVe taget Hensyn til de gjentagne Ordrer, 
r-etiisr'dé haLre jo gaanieget at tænke paa der, at de let 
Iranne have glemt denne Affaire. Derfor beder det Hans 
Majestæt befale, at de nødvendige Penge til Gesandten i 
Kjøbenhavn tages af de til Flandern bestemte Summer alle- 
rede i Madrid og sendes ham direkte, hvilket Kongen 
approberer. Naturligvis fik Reb. det skriftlige Løfte herom, 
ikke een, men mange Gange i Løbet af 1650; men Penge 
kom der ingen af. At han endnu blev ved at skrive til 
Flandern, sees af hans Brev til La Torre af 14de Mai; 
deri hedder det imidlertid, at han ikke havde faaet Svar 
paa sine Skrivelser, men at han paa anden Haand havde 
erfaret (gjennem en Correspondent i Hamborg), at Gaspar 
Rodriguez Passarino i Antwerpen, der fornylig havde for- 
strakt Grev Fuensaldana med 10,000 Escudos, forgjæves 
havde gjort alle mulige Anstrængelser, for at Reb. kunde 
blive hjulpen. l Gesandten maa næsten troe, siger han 
selv, 2 at Ministrene i Flandern ere i Besiddelse af hemme- 
lige Ordrer, der ere ugunstige for ham og stride mod den 



1 Noget anderledes tager denne Sag sig ud i et Brev til Reb. 
fra „el Secretario de Flandes", Agustin Navarro y Burena (10 Mai 
1650): Passarino havde, if. denne, paataget sig at sende Reb. 2000 
Esc, men de syntes at være blevne borte mellem „Dhrr. Forret- 
ningsmænds" Hænder, thi „de Folk nøies kun med at tygge med 
begge Kjæber, og Pengene blive imellem dem ligesom mellem 
Spillerne i Spillehusene." 

* Reb. til La Torre 16 Juli 1650. Som jo rimeligt er, udøser 
han sit Hjerte mest for Statssekretæren, skjøndt han forøvrigt ikke 
-er bange for at tage Bladet fra Munden ligeoverfor Kongen. 



1650-51. 103 

offentlig udstædte Befaling. Han «vil ikke spilde Tid med 
at skildre sin elendige Tilstand, thi ingen Ord kunne ud- 
trykke dens Elendighed,* han spørger sig selv, hvordan 
det er muligt, at man kan være Kongens Bud i den Grad 
ulydig, saa nær ved hans Person, «det dreier sig jo kun 
om at tage en Smule Penge af de til Flandern bestemte 
maanedlige Udgifter, » og han anraaber »^a^ Tpr^e om„ at 
vise ham ligesaa stor Venlighed som i 'ældres STiV og lægge 
et godt Ord ind for ham paa høiere* Steder £ «f<jr*at>Yerclen 
kan faae mindre Leilighed til Latter overnat seeren isaa 
skammelig Landflygtighed være en Mands Løn, som har 
tjent Kongen i 40 Aar, udgydt sit Blod for ham og mistet 
to Brødre. » Efterat han i tre Aar kun har hørt bestandig 
de samme Ord uden at mærke nogen Virkning deraf, er det 
ham mere og mere ubegribeligt, hvorledes Dhrr. i Madrid 
kunne troe, at han formaaer at leve saaledes i den danske 
Hovedstad; «selv om han gik omkring og tiggede paa 
Gaderne, vilde det være umuligt for ham, og gaae sin Vei 
kan han ikke formedelst Kreditorerne. » Endog hvis man 
fra Flandern vilde sende ham, hvad der skyldtes ham, 
kunde han ikke leve, thi «hver Real kommer til at koste 
ham 100 Procent. » «Gid man blot vilde have troet ham, 
dengang han skulde sendes til Danmark og sagde, at han 
ikke havde Formue nok til at beklæde en saadan Gesandt- 
post. » Paa den anden Side er Statsraadet altid meget 
villigt til at anerkjende, hvor retfærdigt Reb.' s Forlangende 
er, « navnlig naar man sammenligner hans Stilling med den 
Glands (lucimiento), hvormed den danske Resident i Madrid 
optræder*; ! og Filip IV er utrættelig i at love ham Penge - 
sendinger. 

Saaledes gaaer Aaret 1650 til Ende. Det nye Aar be- 
gynder omtrent paa samme Vis : «nu har man i elleve Breve fra 



' Consulta af 9 Juli 1650. Kongen af Danmarks Resident i 
den spanske Hovedstad fik 5000 Rdl. aarlig, se Dureels Relation i 
Suhms Saml. II. 



104 ' 1660—51. 

Madrid lovet mig en Sum af las mesadas de Flandes, og 
vil man ikke sende mig idetmindste hvad der tilkommer mig 
for 1650 og 51, er det tydeligt Bevis paa, at man blot 
har til Hensigt at tage Livet af mig, paa Bekostning af 
hele Nationens Kredit, » hedder det i Reb.' s Brev til La 
Torre af 9 Marts 1651, som ledsages med en Kopi af en 
Skrivelse fra Agustin Navarro til Gesandten, dateret Briis- 
t&£,.13 JPe&rii&rc •„Kavarro's Epistel indeholder forskjellige 
: tj"^6t^B(le.».Talei»a^der*^og Forsikkringen om, at man i 
* -Plahaerfr • er* redebofl w ^- Navarro selv naturligvis allermest 
— til at staae Eeb. bi; men « Evnen er ikke saa god som 
Villien », «det gaaer nu altid ud over de Fraværende*, og 
man seer sig blot istand til at offre ham* sin Medlidenhed. 
Brevskriveren selv har ogsaa havt sin store Sorg, idet han 
har mistet sin Kone og kort derefter sin eneste Søn, som 
alt var voxen ; dog, man maa sige til sig selv : det er Guds 
Villie. Paa lignende Maade, men mere kategorisk, udtaler 
Grev Fuensaldana sig (Br. til Keb. 1 Apr. 1651): «der 
er saa Lidt af Penge i Flandern, at man tidt mangler 
Midler til de nødvendigste Ting; Reb. kan derfor Intet 
vente sig derfta, men maa sætte sin Lid til dem i Madrid. » 
Forunderligt nok vedblev man ikke desto mindre i Madrid 
at anbefale Reb. netop til Fuensaldafia, * uagtet det, som 
Reb. siger, kun vilde være en halv Times, ja et Kvarteers 
Arbeide at udskille hans Gage i Madrid af «los asientos de 
Flandes », idetmindste for 1650. Reb. modtog naturligvis 
Efterretningen om, at han paany var henvist til Flandern, 
med stor Bestyrtelse, og han skulde just ikke blive bedre 
tilmode ved at høre fra Navarro (under 22 Apr.), at «selv 
om det var Sekretærens egen Broder, der laa i Kjøben- 
havn, kunde han ei skaffe ham Penge fra Flandern; det 
gjør ham Ondt at sige Reb. det, men han er nødt til at 



1 Statsraadsbetænkn. 23 Marts; kgl. Depeche 31 Marts. I April 
skyldtes der Reb. fra Flandern 15,000 Esc, hvoraf han maatte be- 
tale Renter i Kbh. og Hamborg (Ocios P. 188). 



1C50— 61. 105 

bringe ham ud af den Vildfarelse, for at han kan henvende 
sig paa rette Sted. » — « Dersom jeg havde tjent Tyrken 
og ikke Hans Majestæt, kunde jeg ikhe blive værre be- 
handlet^) udbryder Reb. i det Brev, som Navarro' s Skrivelse 
ledsager. At gaae til Kongen af Danmark og skildre ham 
sin Trang, vilde Intet hjælpe, da de danske Finantser selv 
vare saa forstyrrede; og ved Hove vilde man endda glæde 
sig over, at Katholikerne i Landet kom til at savne en 
vigtig Støtte, naar den spanske Gesandts ^forladte Stilling 
var notorisk. Dette erklærede han allerede i Skr. af 
18 Febr. til sin Souverain. — I Statsraadets Consulta af 
7 Juli ere dets Medlemmer imidlertid overtydede om, at 
det ikke kan nytte at henvise Reb. til Flandern. Der 
refereres Indholdet af et Brev fra Fuensaldafia (Briissel d. 
27 Mai), hvori denne General erklærer sig ude af Stand 
til at komme Reb. til Hjælp; man kan ikke «faltar å lo 
general por dar satisfaccion å lo particular», og han er 
idethele IV2 Aar tilbage med Hensyn til sine Betalinger; 
Grev Rebolledo skyldes der endda kun for et Aar, og der 
er ingen høi militær eller civil Embedsmand, som ikke har 
Mere tilgode. Raadet beslutter da at sende Reb. 4000 
Escudos, men beder samtidig Fuensaldafia at sende Penge 
saa regelmæssig som muligt til ham. Det blev meddelt 
Gesandten 9 Juli, at der var afsendt Penge, og d. 26 Aug. 
takker han Kongen meget derfor; han siger, at det rigtig- 
nok ikke forholder sig ganske korrekt med Fuensaldafia's 
Oplysninger, men han vil for sin Person endda finde sig 
deri, naar han blot faaer Noget og for Fremtiden bliver 
betalt Maaned for Maaned i Hamborg. I Brevet til Stats- 
sekretæren La Torre af samme Dato opregner han alle de 
Udgifter, han har maattet præstere, hvergang han skulde 
have Penge, — foruden Halvdelen af det første Aars Gage, 
la media anata, 1 der skulde diskonteres ham, men endnu 



1 Denne Afgift paalagdes i Aaret 1631 Alle, som fik et geist- 
ligt eller verdsligt Embede eller Præbende (sig. Ch. Weiss, TEsp. 
depuis Phil. II jusqu' k Tavénement des Bourbons, II, 184). 



106 1650- 61. 

ikke var ordentlig beregnet : altid har han tabt 25 Procent 
af Summen. Han erklærer, at den Maade, hvorpaa hans 
Penge blive ham anviste, aldrig nogensinde er bleven be- 
nyttet ligeoverfor en af Hs. Maj. 's Ministre, og særlig ud- 
hæver han som «saare besynderligt », at man engang bød 
ham hæve en Sum af 4000 Escudos hos Kongen af Dan- 
mark, hos hvem imidlertid hverken han eller hans Kredi- 
torer hidtil havde faaet en Skilling. De andre 4000, som 
stilledes ham i Udsigt i Juli Maaned, kom ganske vist; 
men da der ikke fulgte flere Sendinger, « tjente de mere til 
at pirre Kreditorernes Appetit end til at mætte den». (Keb. 
til La Torre 11 Nov.) Endnu i det sidste Brev fra Ge- 
sandten til Kongen i 1651 (30 Dec.) opstemmes den be- 
kjendte Klagesang, og den egenhændige, karakteristiske 
Skrivelse af samme Dato til La Torre, som følger med 
Kapporten til Filip IV, lyder: 

«Jeg vender atter tilbage til Graaden, har en gammel 
Forfatter sagt, og for mig er det saa gammelt at beklage 
mig i Anledning af min Gage, at jeg troer, man har fundet 
det nyt og mærkeligt, at der iaar har været Vaabenstil- 
stand en Tid; den maa vel opveie de 4000 Dukater, der 
sendtes mig. Dersom Eders Naade ønsker at forlænge den, 
saa lad der blive sendt mig 6100, som man er mig skyldig 
dette Aar, og lad mig i det kommende faae min Betaling 
maanedsvis eller til passende Terminer; thi de Djævle af 
Bankierer i Flandern ere stumme med Hensyn til Alt hvad 
jeg foreslaaer dem i denne Sag, og de Andre ere døve for 
de Befalinger, som sendes dem dernede fra. De kunne vel 
ikke Andet; men min Trang, i Forening med saamange 
Sygdomme og Ærgrelser, er ogsaa overordentlig. Jeg 
haaber, at E. N. vil ynkes over mig, og beder Gud beskytte 
Eder.» — 



Tredie Kapitel. 

1652. 



Indhold: Frederik IH's Gesandter i England. Nanning Eeyser 
i Kjøbenhavn og Beslaglæggelsen af engelske Skibe. Danmarks 
Tvivlraadighed og farlige Stilling. Svenske Rustninger og Under- 
handlinger. D. Antonio Pimentel i Christinas Nærhed. Grev Valde- 
mar Christian og det paatænkte loth ringske Angreb paa Danmark. 
Gyldenløves Hvervinger. Rousselot sendes til Norden af Hertug 
Karl IV; hans Optræden i Kjøbenhavn og Stockholm. Mere om 
det ostindiske Kompagni. Hoffets Reiser. Epidemi i Kjøbenhavn. 
Johan Frederik af Luneborg gaaer over til Katholicismen. — 

Den danske Sendelse til England, der forberededes i 
1651, fandt Sted det paafølgende Aar. Paavirket af den 
tiltagende Spænding mellem Generalstaterne og Parlamentet 
sendte .Regeringen den 5 Januar 1652 Henrik Villumsen, 
som egentlig skulde have været til Holland, i Hast til 
London, med Befaling til knn at blive meget kort Tid i 
Haag; af hans Rapporter vilde det afhænge, om de to 
Ambassadører skulde udsendes. 1 «Det, som man er mest 
angst for her, er Fredsbrud med England og Forbund mel- 
lem Sverig, England og Hansestæderne,* hedder det i den 
paafølgende Maaned. 2 Allerede da Rebolledo meddelte i 
Nov. 1651, .at der pantænktes en svensk og en dansk Sen- 



1 Reb. til Filip IV 6 Jan. 1652. sig. Becker I, 46—47. 
* Reb. til Fil. IV, 10 og 24 Febr. 



108 1662. 

delse til Parlamentet, vakte det Bevægelse hos den spanske 
Regering ; dette erfares af Statsraadets Consulta af 2 Marts 
1652, hvor det besluttes, i Forventning af Kongens Billi- 
gelse, at anmode saavel Erkehertugen som Gesandterne Le 
Brun (i Holland) og Cårdenas 1 (i England) at have et 
vaagent Øie med dist>e Sendelser og om muligt skaffe sig 
at vide, hvad de gik ud paa, Reb. for sit Vedkommende 
fik naturligvis lignende Ordrer; men foreløbig kom han 
ikke til at melde Meget derom, thi den Hemmelighedsfuld- 
hed i Statssager, for hvilken de Danske ifølge Magnus 
Dureels Udsagn vare bekjendte, synes ved denne Leilighed 
at have været særlig vanskelig at gjennemtrænge for ham. 4 
Rigtignok var den danske Regering selv saa raadvild med 
Hensyn til sin vordende Stilling i Forhold til de to krigs- 
førende Magter, at det ikke havde været til synderligt 
Gavn at vide dens Planer. At Henr. Villumsen var bleven 
tilsyneladende godt modtagen i England 3 og at Hollænderne 
begyndte at se noget surt til Danmark i den Anledning, 
fik han at vide, ligeledes at en i Kjøbenhavn tilstede- 
værende Skotte havde det Ærinde at tale den fordrevne 
Karl II' s Sag («men det bliver vist ikke til Andet end 
Komplimenter ») ; men hvordan forresten Englænderne ville 
stille sig til Danmark, har han ingen Anelse om og hen- 



1 Som Bilag til Guizot's Hist. de la république d'Angleterre et 
de Cromwell, Paris 1866, 1ste og 2det Bd., ere meddelte endel 
interessante Rapporter fra D. Alonso de Gårdenas som Gesandt i 
London, fremdeles Breve til ham fra Filip IV, Agustin Navarro o. 
A. samt Statsraadsconsulta'er, — Alt hentet fra Arkivet i Simancas. 
Guizot kalder den spanske Diplomat feilagtig Gårdenas. 

2 Eftersom Danmark nærede Frygt for et Forbund inell. Spanien 
cg Sverig (samt England) er denne Hemmelighedsholdelsc ret for- 
staaelig. Sig. Wicquefort, Hist. des Prov.-Unies, II, 181. 

3 Det i venskabelige Udtryk affattede Brev fra Parlam. til 
Fred. III, der gaves H. Villumsen som Svar paa den af ham over- 
bragte Skrivelse, er dateret Westminster Apr. 1662 og trykt i Ltinigs 
Litteræ procerum Europæ, Leipz. 1712, I, 447 — 49. Smig. Aitzema, 
VII, 716, 767. 



1652. 109 

viser sin Souverain til Parlamentets Afsending i Spanien. 1 
Langt om længe afreise Erik Rosenkrands og Peder Reedtz 
til England (d. 4 Mai); «men,» siger Reb., « dernede vil 
man kunne erfare Mere om Underhandlingerne end her.» a 
Skjøndt Gesandten i Kjøbenhavn bestræbte sig, efter eget 
Sigende, af alle Kræfter for at faae Noget at vide om det 
Hverv, Rosenkrands og Reedtz havde med til London, 
lykkedes det ham kun et opspore — og det endda «con 
dudosas noticias», o: fra ikke ganske paalidelig Kilde — , 
at Henr. Villumsen havde skrevet, at Republiken ønskede 
Forbund med Danmark; at hans Instruktion (« dersom der 
ikke er nogen anden hemmelig ») lyder paa, at det skal 
sluttes, hvis Tvisten med Holland bliver bilagt; at der 
endvidere var Tale om, at den danske Konge skulde udløse 
Shetlands- og Orknøerne, som Christian IY pantsatte i sin 
Tid til Kong Jakob, 3 — saafremt Parlamentet ikke havde 
Noget derimod. Reb. fik snart efter ogsaa at høre, at de 
nye danske, overordentlige Afsendinge havde faaet en god 
Modtagelse i England; men just paa samme Tid lod det 
til, at Venskabet med Holland styrkedes, idet de forenede 
Provindsers Resident i Danmark bragte Frederik III en 
kostbar Faddergave. Danmarks Holdning karakteriserer 
Reb. træffende saaledes: «Her er Alt roligt, thi de ere 
saa bange, at de ikke tør sige et Muk. » 4 Imidlertid rustede 
man sig, saa godt det lod sig gjøre, for at møde en mulig 
Krigsfare, skjøndt man allerhelst attraaede Fred, hvordan 
den saa blev, — medens Holland indtrængende paamindede 
Danmark om at opfylde sin Pligt som Forbundsfælle, og 
Englands Regering (som det snart erfaredes) gjorde Stads af 
de danske Sendebud og stillede et imødekommende Svar paa 



1 Reb. til Fil. IV, 27 Apr. 

2 Reb. til Fil. IV, 18 Mai. 

3 Saaledes siger Reb.; Øerne bleve som bekjendt pantsatte 
allerede 1469 af Christian I. 

4 Reb.' s Breve til Kongen fra Juni. 



110 1662. 

Spørgsmaalet om Orknøerne i Udsigt. * Just dette Spørgsmaal 
tog sig dog senere noget vanskeligere ud ; thi det var uheldigt, 
at Øerne laa nær ved Skotland, og Danmark fik vist snarere 
en Sum Penge end Besiddelsen af denne pantsatte Lands- 
del; forresten sagdes der, at Hollænderne gjerne vilde give 
en god Sum for den Fordring, Danmark havde paa Øerne. 
Fra Kjøbenhavn sendtes Befaling til Rosenkrands og Reedtz 
i London, at de skulde blive der indtil Videre, og de Skibe 
hjemkaldtes, som havde ført dem derover. Alligevel glædedes 
man i den danske Hovedstad ved Rygtet om, at Hollænderne 
havde seiret i det første Søslag i den nys begyndte Krig; 
« skulde Rygtet ikke være sandfærdigt, » bemærker Reb., 
«saa skulle vel de gode Ønsker skrives paa Regningen som 
Vederlag istedenfor den Hjælp, de forlange saa indstæn- 
dig. » 2 Hvad ham selv angaaer, fæstede han ikke Tiltro 
til Efterretningen, og faa Dage efter (den 23de) skriver 
han til Kongen, hvorledes det nu hedder sig, at en Storm 
havde berøvet Hollænderne to rigt lastede Skibe fra Ost- 
indien og 20 Orlogsskibe. 3 Samtidig meldtes fra England, 
at der vilde komme om føie Tid «una embaxada muy 
solemne » til Danmark, og som et Tegn paa den danske 
Regerings Venlighed mod England for nærværende Tid be- 
tragtedes det ogsaa, at 22 engelske Koffardiskibe, som laa 
i Sundet og ventede paa Konvoi, fik Lov til at lægge sig 
ind i Kjøbenhavns Havn for at undgaae nogle hollandske 
Fregatter. Neutralitet var ellers stadig Danmarks inder- 
ligste Ønske, og efter hvad den spanske Gesandt havde 
iagttaget, var en dertil sigtende Alliance med Sverig, Polen, 
Hansestæderne, Brandenborg og Kurland særlig Gjenstand 
for den danske Regerings Attraa. Men Sverig kunde man 
ialtfald for Øjeblikket ikke vente at faae med; thi derfra 



1 Reb. til Kongen 27 Juli. 
* Reb. til Fil. IV 17 Aug. 

3 I Slutn. af Juli under Shetlandsøerne, sig. Wicquefort, 
II, 148. 



1652. 111 

var der nys sendt en stor Del Skyts til England — maaske 
solgt, maaske laant, det vidste Reb. ikke bestemt — , og 
det hed sig, at Svenskerne tilbøde de engelske Flaader 
Gøteborgs Havn, 1 for at Hollænderne ikke skulde befare 
Østersøen. Under disse F6rhold kunde Generalstaternes 
extraordinære Afsending, Kanning Keyser, som paa den Tid 
ankom til Kjøbenhavn (d. 23 Aug., siger Aitzema), ikke 
vente at finde de Danske meget redebonne til at optræde 
aktivt til Bistand for Hollænderne. 2 I de sidste Dage af 
August vilde ganske vist endel af den danske Flaades bedste 
Skibe seile ud; men det var kun for at rense Sundet for 
de Hindringer, der kunde træde iveien for Koffardifarten, 
som Pirater o. Desl. «Der maa være afsluttet Noget ovre 
i England; thi der siges, at de to af Gesandterne snart 
vende hjem,» skriver Reb. til Filip IV den 7 Sept. Men 
kort efter gik det Rygte, at alle tre Gesandter vilde komme 
hjem, og det med uforrettet Sag; thi hvad Danmark især 
ønskede, nemlig Neutralitet for sig, idet der dog ydedes 
Holland den lovede Hjælp, vilde den engelske Republik ikke 
gaae ind paa. Hollænderne fordrede paa deres Side (ved 
Keyser) virksom Hjælp af Danmark i Form af Skibe og 
Krigsfolk, og de vilde ikke nøies med 16000 Rdl. om 
Maaneden som Erstatning; desuden forlangte de, at de 22 
(eller 23, som Reb. siger) engelske Handelsskibe, der laa 
i Kjøbenhavns Havn, skulde udleveres til dem. Netop i 



1 Just i Beg. af 1652 gav man sig i Sverig endel af med Gøte- 
borgs Befæstning, sig. Handl. rør. Skand. hist. XXXV. 276—79. 

2 Hvad der var paalagt Keyser at fordre af Danm. se Aitzema 
VII, 769, 780 ff. Sig. Wicquefort, Hist. des Prov.-Un. II, 182 ff.; 
Becker I. 50; D. Mag. 3 R., IV, 224—25, 227; Rigsraadsbrevene i 
Geh. Ark. 60, XVII (Keysers Kreditiv, 28 Juli 1652). Den 7 Sept. 
skriver Reb. til La Torre: „Den hollandske Deputerede Keyser har 
gjort mig sin Opvartntng ved en af hans Følge, og jeg har besvaret 
den paa samme Vis; nu vil jeg vente og see, om han ønsker mere 
Samkvem med mig, thi her er det Skik, at de Nyankoftme besøge- 
dem, der allerede ere her." 



112 1652. 

de Dage modtoge disse Skibe Ordre til at lægge sig længere 
ind i Havnen, enten af Hensyn til den ny hollandske Konvoi 
eller for at have dem sikkrere, hvis man blev 
tvungen til at erklære England Krig. 1 Af nogle 
gode Venner blandt de Fornemste hørte den spanske Ge- 
sandt, at der snart ventedes en fransk Afsending til Kje- 
benhavn, og at der maaske kunde blive Tale om en Alliance 
paa den Kant, hvilken allerede var bleven berørt, før der ud- 
sendtes danske Gesandter til England. Ogsaa to hollandske 
Ambassadører vare ivente for at fuldstændiggjøre Greneral- 
staternes Gesandtskab, Men det kunde gjerne være, at 
Forholdene inden lang Tid vilde stille sig ganske ander- 
ledes ; thi det gik fra Mund til Mund, at Hollænderne havde 
lidt et nyt Nederlag, 2 og efter Reb. 's Mening vilde Dan- 
mark kun tage sig meget lunkent af sine Forbundsfællers 
Sag, saalænge det ikke havde seet, hvilket Parti S ve rig 
tog. Livligt har der forresten været i Sundet paa dette 
Tidspunkt: den 14 Sept. skriver Greven, at 170 hollandske 
Handelsskibe vare ankomne til Helsingør med en Konvoi 
af 10 Krigsskibe, og tre Uger senere beretter han, at der 
hver Dag seiler store hollandske Flaader forbi. Imidlertid 
var Knuden bleven stærkere strammet, idet 18 engelske 
Orlogsskibe viste sig ved Indseilingen til Øresund — sam- 
tidig med, at det erfaredes fra England, at de danske 
Ambassadører vare utilfredse med Underhandlingernes Frem- 
gang. Eskadren havde intet Brev med til Kongen af Dan- 
mark og havde ei meldt sig 14 Dage iforveien, saaledes 
som det var traktatmæssig bestemt. Den danske Regering 
fik deraf Paaskud til at forbyde den Adgang til Sundet og 
til at nægte Udleveringen af Handelsskibene, som den 
engelske Eskadrechef krævede, — «de kunde jo let blive 



1 Reb. under 14 Sept. 

2 Den 26 Aug. havde tværtimod Ruyter vundet en Seir over 
den engelske Admiral Ascew i Nærheden af Plymouth, se Wicque- 
fort II, 150. 



1652. 113 

tagne af Hollænderne i Sundet, naar de sendtes op til 
Helsingør, » foregaves der; derimod blev det tilladt de 
22 Skibes Mandskab at forlade Skibene, 1 og kun Kapi- 
tainerne og Ladningernes Eiere blev tilbage. Paa Hjem- 
veien led den engelske Eskadre Skibbrud paa Jyllands Kyst, 
hvorved Admiralskibet 2 blev saa ilde tilredt, at det maatte 
lades i Stikken. — Reb. taler Intet om, at Hollænderne 
have staaet bagved de Danske i denne Sag, hvad dog 
øiensynlig har været Tilfældet; 3 tværtimod antager han, at 
de ikke ville opnaae Andet af den danske Regering end, at 
den sætter sine Krigsskibe i Forsvarsstand til Beskyttelse af 
Handelen i Øresund, — « hvilket allerede kan falde den 
drøit nok». Heller ikke var der mere Tale om, at der 
skulde indfinde sig flere hollandske Afsendingej 4 Danmarks 
prekære Stilling og de forstyrrede Tilstande i Norden, saa- 
vel med Hensyn til Handelen som i andre Forhold, blive 
mere og mere indlysende henimod Aarets Slutning. Paa 
den ene Side Frygten for den mægtige engelske Fristat, 
som bringer den danske Konge til at finde sig i, at Richard 
Bradshaw, Son af Præsident John Bradshaw, der dømte 
Kong Karl, sendes fra Hamborg, hvor han er Resident, 
til Kong Karls Slægtning som Republikens Gesandt. 5 Paa 



1 Aitzema VII, 762. 

2 La Capitana kalder Reb. det, — det var i Virkeligheden en 
Kapitain eller Kommandør, der førte Befalingen over de 18 Skibe 
(Aitzema VII, 671—62). Om Forliset sig. Whitelocke, a Journal of 
the swedish Embassy, ed. Reeves, I, 131. 

3 „Dit was een effect van de Hollantsehe negotiatie," Aitzema 
VII, 742, sig. 745. 

4 Reb. til Fil. IV, 9 Nov. 

5 Under 6 Nov. skriver Parlam. til Fred. III, at det har erfaret 
af Chefen for den Flaade, der nylig var sendt til Kbh., at de 
engelske Handelsskibe endnu holdtes tilbage der; desuden havde 
det faaet Brev fra Kongen med Forklaring, men denne tilfreds- 
stillede det ei. For at faae Sagen ordnet, har det befalet Brad- 
shaw at begive sig fra Hbg. til Kbh., og det beder Kongen naadigst 
laane ham Øre (Lttnig, Litteræ procerum Europæ, Leipz. 1712. I, 
473—74). Den 21 Dec. var B. endnu ikke kommen. 

8 



114 1662. 

den anden Side Hensynet til den Allierede, man nu een- 
gang havde faaet og hvis Repræsentant, Nanning Keyser, 
ikke undlod stadig at minde Danmark om, hvad det skyldte 
Holland. Oppe under Norge tog Englænderne det ene hol- 
landske Skib efter det andet, og til Gjengjæld sagdes der, 
at danske Skibe havde taget en halv Snes af Hansestædernes, 
som havde Pas til Holland, men vare ladede med Krigs- 
materiel og mistænktes for at ville gaae til England. ! Efter 
Reb.' s Mening vilde de tilbageholdte engelske Skibe ikke 
blive udleverede til Parlamentet, men den danske Konge 
vilde endog blive nødsaget til at konvoyere dem lige til 
England. Da vilde Hollænderne først ret blive fornær- 
mede. 2 Endelig kom de danske Gesandter d. 12 Dec. til- 
bage fra London, efter at de havde seet sig i høi Grad 
udsatte for at arresteres; ifølge deres Sigende havde de 
været paa god Vei til at opnaae det attraaede Resultat af 
deres Underhandlinger, det vil sige Danmarks Neutralitet, 
da Skibenes Anholdelse omstyrtede det Hele. 3 «Men mig 
forekommer det lidet rimeligt, » siger Reb., «at Englænderne 
ville finde sig i en Neutralitet fra Dens Side, der kan 
yde Holland en saa betydelig Hjælp, som er lovet ved 
Traktaten; og bliver der ingen Alliance af, ere de neppe 
imødekommende i Henseende til Shetlands- og Orknøerne. » 
Dog, Danmark var saa uheldig stillet, at det gjerne vilde 
gaae ind paa Alt, ja endog paa at tilkjøbe sig Neutralitet, 
skjøndt det havde alt Andet end Overflod paa Penge; thi 
et Fredsbrud med England kunde medføre en Krigserklæring 
fra Sverig, og «det var det, man frygtede allermest ». 4 

Det foregaaende Resumé af Reb.' s Beretninger an- 
gaaende den Indvirkning, som de betydelige europæiske 



1 Om disse og lignende „Lorrendraeyers" sig. Aitzema VII, 
757, 781, 788. 

2 Reb. til La Torre 17 Dec. 

3 Sig. Aitzema VII, 758 fif., 766 ff.; Wicquef. II, 181—72. 

4 Reb. til Fil. IV 21 Dec. 



1652. 115 

Tildragelser i dette Aar havde paa den danske Politik, giver 
en temmelig klar Forestilling om den pinlige Situation, 
hvori man befandt sig her, idet Danmark tumledes som 
en Nøddeskal paa det oprørte Verdenshav. Hans Breve 
afspeile ved deres subjektive Præg Endel af de skiftende 
Stemninger, den Svæven mellem Haab og Frygt, der be- 
herskede Sindene i den danske Hovedstad, fjernet som man 
var fra Handlingens Skueplads * og ventende paa, at en af- 
gjørende Begivenhed skulde anvise Landet, hvilket Parti 
det sikkrest havde at tage. Situationen var, som ofte i 
vor Historie, saadan, at Fordelene ved vort Lands Beliggen- 
hed og dets naturlige Hjælpekilder næsten vendte sig til 
vor Skade: Stormagterne kastede hver for sig misundelige 
Blikke til det lille Rige, i hvis Haand Nøglen til Øster- 
søen var lagt; men de vaagede tillige — til Held for os 
— skinsygt over, at ingen enkelt af dem blev Herre over 
en saa vigtig Position. Uagtet Danmark selv ikke havde 
Kræfter til at hævde en anseligere Plads blandt Europas 
Stater, var det ikke helt at foragte som Forbundsfælle, 2 og 



1 „Efterretningerne fra Udlandet ere forgjemte, naar de komme 
hertil, og Aviserne tage sig ud som Romaner i Amadis af Galliens 
Maneer," siger Reb. i en versificeret Epistel til Fray Diego de Tamayo, 
Febr. 1654 (Ocios P. 273 ff.). Og han giver derpaa en Oversigt 
over de seneste politiske Begivenheder, holdt i Ridderromanernes 
Stil og ikke uvittig: „Malgesi" (o: Troldmanden Maugis, Malagigi 
hos Ariost) er her Mazarin, „Grev Orlando" er Condé, „Lotario" er 
Hertugen af Lothringen, „Olivier" er Cromwell, „Holger Danske" 
er Frederik III osv. 

* I Juli 1652 vidste Hollænderne ikke rigtig, hvad de skulde 
troe om Danmarks Stilling. „Vdie midlertid er her (o: i Haag) 
stor ombrage for Swensken och impression at dee mechtig skulde 
were. Mens lieden impression om Worriss Stttrcke, I hor well 
Herren Stater ved derris Deputerede vdieblant andet mig haffuer 
ladet bede Hans Kongelige Mayestet Underdanigst at erinnere, at 
dee dennem vdi denne Republique forseer, at H. kongel. May. till 
huis till Lands och Wands till Sundeds och Rigeds defension 
fornøden er, goed ordre giffuer, holler dee Dannemarck her heel svag 

8* 



116 1662. 

vi see derfor Landet drevet henimod en Krig, skjøndt 
modstræbende, idet to mægtige Republiker beile til dets 
Gunst paa en Maade, som skulde synes til sine Tider at 
maatte opfylde det med Stolthed, hvis der ikke bestandig 
havde svævet et Damoklessværd over dets Hoved. Konse- 
kvenserne af tidligere, tildels uoverlagte Handlinger — som 
Afslutningen af Traktaten med Generalstaterne 1649 — 
kunde blive skjæbnesvangre for Danmarks Tilværelse; thi 
dets Allieredes Modstander var den skrækindjagende engelske 
Republik, hvis Magtstilling og Indflydelse paa Fastlandets 
Forhold vare blevne ganske anderledes end forhen, paa 
Grund af den Mands Geni, som Holberg kalder « Europas 
store Bussemand ». Cromwells England var ligesom en nylig 
opdukket Stjerne paa den politiske Himmel og truede med 
at forstyrre hele det hidtidige Syatem; men om den danske 
Regering endog kunde have størst Aarsag til at svigte For- 
bundsfællen Holland og slutte sig til denne nordiske Stor- 
magt, holdtes den tilbage ved en ny Betænkelighed: det 
var nemlig første Gang, at den britiske Orlogsmarine skulde 
staae sin Prøve, og Englands Storhed kunde maaske — 
trods Seirene i Krigens Begyndelse — faae sit Knæk i 
Kampen mod de hollandske Flaader med deres øvede Be- 
sætning og navnkundige Førere, Fra sin sidste Krig bar 
Danmark desuden paa saadanne Saar, at Freden maatte 
være det dobbelt kjær, især hvis Arvefjenden Sverig, for- 
anlediget ved Begivenhedernes Gang, skulde falde paa at 
søge flere Fordele paa Naboens Bekostning end dem, som 
Brbmsebrofreden havde skaffet det. Hertil kom de mange 
Misligheder i Landets indre Tilstand, dets Fattigdom og 
ringe Handel, Partistridighederne og den slette Udrustning. 
Der hørte et utroligt Held til for at klare alle disse 



och vdie ingen forfattning, saa det med tieden dend credit wie hoes 
dennem haffue kunde maatte alterere, om dee icke anderledia 
pffecter saa." (Den danske Resid. P. Gharisius til Gersdorf, 
29 Juli, „Gersdorfs Breve« i Geh. Ark., Pakke Nr. 2, XXIV.) 



1652. 117 

Klipper og Skjær, og dette Held fulgte foreløbig det danske 
Statsskib paa dets farefulde Seilads i 1652, forsaavidt som 
det lykkedes at forhale en overhængende Katastrofe. — 

Spanien kom i denne Periode saa godt ud af det med 
Sverig, at Beretningerne fra Filip IV' s Gesandt i Kjøben- 
havn ganske naturlig meddele ikke faa svenske Nyheder 
fra 1652, navnlig saalænge Spaniens diplomatiske Repræsen- 
tant hos Dronning Christina endnu ikke var ankommen til 
Stockholm. Og eftersom Danmarks Blikke bestandig vare 
ængstelig rettede netop mod Sverig under de farlige For- 
viklinger, Aaret bragte, have vi ogsaa her en Grund til, 
at de svenske Forhold spille en betydelig Rolle i Rebolledo's 
Brevvexling, som paa dette Punkt altsaa ligeledes afspeiler 
Stemningerne i den danske Hovedstad. — Det Første, han har 
at melde i dette Aar, å er Messeniernes Sammensværgelse, 
og han bemærker, at hans Kilde er et Brev fra Residenten 
Peder Juel. Efter Henrettelsen, siger han, søger man i 
Stockholm at dysse Sagen ned og anstiller sig venlig mod 
de øvrige Sammensvorne, da man er bange for, at Nogle 
af Rigsraadet skulle slutte sig til dem, « efterdi Oxenstjerna 
er en gammel Uven af Dronningen ». Om denne Sidste 
vilde — trods al sin hidtilværende Modstand — gifte sig 
med Pfalzgrev Karl Gustav, tvungen af Folkestemningen, 
eller om hun vilde nedlægge Regeringen, som hun havde 
gjort Mine til, var man uvis om. Der gik dog Rygter om, 
at Pfalzgreven skulde ægte en Datter af Hertugen af 
Wiirtemberg, hvilken Dame engang havde været Gjæst i 
Reb. 's Hus i Pfalz. 2 Urolighederne i det Indre bidroge 
imidlertid til at svække Sverigs Stilling, — om end dette 
Land, efter Trediveaarskrigens Seire og Erobringer, var langt 



1 Reb. til Fil. IV, 19 Jan. 1652. 

a Fryxell i sin Karl Gustavs Hist. taler Intet om denne Gifter- 
maalsplau. Derimod var der ifølge ham just paa den Tid Tale om 
en Datter af Hertugen af Me kl en borg. I Reb/s Brev staaer 
tydelig „Birtemberg". 



118 1652. 

heldigere stillet end Danmark — idet de oprørske Borgere 
i det nylig erhvervede Bremen begyndte at hæve Hovedet, 1 
i Haab om Hollands Bistand, og fra England, hvis impo- 
nerende Magt Svenskerne ogsaa bøiede sig for, oppebiede 
man med spændt Forventning Udbyttet af Ambassadøren 
Spierings Underhandlinger. I Begyndelsen af Febr. synes 
Reb. at være bleven noget alarmeret ved at høre sige i 
Kjøbenhavn, at det danske Kongepar, som dengang var 
paa Reise i Skaane, skulde møde Dronningen af Sverig paa 
Grændsen. Han talte derom med de danske Ministre, men 
de lo kun deraf; ikke desto mindre ansaae han det for 
bedst at sende Bud til M. Dureel og spørge, om der laa 
nogen Sandhed til Grund for dette Rygte, men denne 
svarede, at Dronningen var hos sin Moder i Nykoping og 
at Rygtet var aldeles grebet ud af Luften. 2 Skjøndt man 
i Kjøbenhavn maaske, efter Reb. 's Anskuelse, overdrev den 
Misfornøielse, som herskede i Sverig med Dronningen, und- 
lader han ei at berette, hvorledes det havde vakt Nag hos 
Flere, da Christina hævede Trolovelsen mellem Ebba Sparre 
og Bengt Oxenstjerna og gav hende til Jakob Kasimir de 
la Gardie, Grev Magnus' Broder, idet hun paa samme Tid 
gjorde den narrede Brudgoms Fader, Grev Gabriel Bengtsson, 
til Rigsadmiral, hvilket han slet ikke brød sig om at være («que 
el no apetecia»), men berøvede ham hans Post som Præsident 
i Rigskammerkollegiet til Fordel for Magnus de la Gardie. 3 
«Det lader til, at Grev Magnus skal være Sverigs Mazarin, » 
yttrer den spanske Gesandt i det sidst anf. Br., og d. 
13 Apr. skriver han til Kongen, at Folket vedbliver at 
give Yndlingen dette Navn; — netop dette Aar bragte 
ham jo imidlertid hans Unaade. — At der ventes engelske 



1 Sig. Fryxell, Berfittelser, X, 96 ff. 

* Reb. til Kongen 10 Febr. — At der alligevel havde været 
Tale om en længere Rcise for Dronning Christinas Vedkommende, 
manske lige til Gøteborg, sees af Mém. de Chanut, II, 377 ff. 

3 Reb. til La Torre 23 Marts. Sig. Chanut II, 415. Fryxell 
X, 18. Hist. Tidsskr. V. 318—19. 



1652. 119 

Gesandter i Sverig, og at dette Land begynder at blive et 
Samlingssted for de Misfornøiede i Danmark, først og frem- 
mest Korfitz Ulfeld, er det Næste, Reb. har at berette. 
Fremdeles, at der nu underhandles « meget livlig, men hidtil 
hemmelig », om Giftermaal mellem Pfalzgreven og en Datter 
af Hertugen af Gottorp. l En Maaned efter fortsattes disse 
"Underhandlinger; en fransk Sekretær hos Dronn. Christina 
— vistnok Courtin (se Chanut, III, 190) — , som passerede 
Kjøbenhavn paa Yeien til Sachsen, Wien og Venedig, og 
som aflagde Rebolledo et Besøg for at bringe ham en Hilsen 
fra Dronningen, fortalte imidlertid Greven, at det stod sig 
slet med Karl Gustavs Helbred paa Grund af hans store 
Korpulence. 2 Midt i August syntes det endog, at Bryl- 
luppet skulde gaae helt overstyr af den Aarsag. — De 
svenske Rustninger og de Æresbevisninger, som bleve Eng- 
lands Afsendinge tildel i Stockholm, fremkaldte imidlertid 
megen Bekymring hos den danske Regering. Rustningerne 
kunde jo maaske gjælde Bremen eller Polen, hvis fordrevne 
Underkantsier, Radzjejowski, nys var ankommen til Sverig 
og søgte at sætte ondt Blod der ved at fortælle, at Kongen 
af Polen nu havde sine forrige Fjender, Kosakkerne, til 
Allierede og tænkte paa at anfalde Sverig; men der kunde 
jo ligesaa gjerne pønses paa et Angreb paa Danmark, thi 
dette Lands forhenværende Rigshofmester ventedes snart i 
egen Person deroppe, og i Hamborg gik der det Rygte, at 
han havde faaet en høi Post i den svenske Hær og skulde 
sendes som Sverigs Gesandt til England. Følgelig havde 
Danmark paa denne Kant Anledning nok til Frygt, saa 
slet forberedt til Krig, som det var, og med saa ringe Ud- 
sigt til at bringe de nødvendige Penge tilveie. Regeringen 
havde derfor til Hensigt at indkræve som Skat Fjerde- 
delen af alt Tyendes Løn i hele Riget, baade det mand- 
lige og det kvindelige, og byde Landets Præster hver at 



1 Reb. under 18 Mai. 

a Sig. Hist. Tidsskr. V, 331—32. Chanut II, 452. 



120 1652. 

stille en Hest til Krigsbrug, « hvilket vil koste mange af 
dem Mere end hvad deres Embede indbringer dem, og det 
er et voveligt Forehavende af Regeringen, thi de Geist- 
lige spille altid en stor Rolle under et Oprør.* 1 Foruden 
de engelske Deputerede vare en lothringsk Udsending (om 
hvem Mere nedenfor) og en portugisisk Ambassadør tilstede 
i Stockholm. Det var først blevet meldt Reb., at Portu- 
giseren var den Samme, som havde været der tidligere ; men 
vor Gesandt troede det ikke, da denne for kort Tid siden 
var seilet til Lissabon med to i Hamborg kjøbte og udrustede 
Krigsskibe. Ikke længe efter erfarede han ganske rigtig, 
at det var en anden Mand, ved Navn D. Antonio da Sylva 
é Sousa og med Titel af Resident; ved hans Audiens hos 
Christina havde den lærde Dronning leet meget af hans 
daarlige latinske Tale, som hun derpaa havde besvaret ex 
improviso i det skjønneste Latin, og sin Sprogfærdighed 
havde hun yderligere lagt for Dagen ved samme Leilighed, 
idet hun benyttede tre-fire forskjellige Sprog i Samtalen med 
de Tilstedeværende. 2 Hvorledes Danmark stadig i Løbet af 
dette Aar saae ængstelig hen til sin svenske Nabo, frem- 



1 Reb. under 8 Juni. Den 21 Juni skriver han imidlertid til 
Statssekretæren: „Det Rytteri, der krævedes stillet af Præsterne, 
forlanges nu ogsaa af Sognene og af alle retslige Embedsmænd, 
hvorved det vil naae en meget betydelig Styrke; men det skal kun 
opbydes, naar der er særdeles paatrængende Nødvendighed tilstede. 
Afgiften af Tyendelønnen er nedsat til en Ottendedel, og det kun 
for to Aar; paa den Maade finder man sig taalmodigere deri. u 

2 Reb. til La Torre 13 Juli. Den bekjendte Historie om, hvor- 
ledes hun faldt i Vandet tilligemed Admiral Fleming, og hendes 
Yttring, da hun var reddet, fortælles i hans Br. til Fil. IV af 21 
Juni; sig. Fryxell IX, 228 f.; Loret, Muse historique, 30 Juni 1652. 
Begivenheden blev besungen af Rebolledo (Sonetten Nr. 32, P. 620 
i Ocios; den blev trykt i Kbh., oversat paa Tydsk, Latin og Græsk) 
og af Franskmanden Saint-Amand (se Philaréte Ghasles, Etudes 
sur TEspagne, P. 344). Vistnok samme Aar digtede Reb. ogsaa en 
mythologisk Romance om Vulkan og Minerva til Dronning Chri- 
stinas Ære, dengang en stor Ildebrand i Stockholm slukkedes ved 



1652. 121 

gaaer — endnu oftere end allerede anført — af Reb.'s 
Correspondance gjennem Yttringer som: «Der bliver Noget 
at gjere for Bigsraadssamlingen i August; men om de end 
udskrive alle vaabenføre ugifte Mænd, vil en Angriber 
træffe dem slet forberedte ; nu have de endda mistet Haabet 
om en polsk Diverson, da der siges, at Polakkerne have 
lidt et stort Nederlag. » I Brevet til Kongen af 17 Aug. 
har han endnu intet svensk Fredsbrud at berette, men kun 
at Dronningen skal have anmodet Korf. Ulfeld om at laane 
hende Penge. Som et Tegn paa, at hun personlig ikke 
føler sig aldeles sikker, betragter han det, at hun har 
ladet hverve en Schweizergarde og lader en Livvagt af 
Officerer holde Vagt i hendes Værelser. 1 I de Dage var 
Reb.'s Landsmand D. Antonio Pimentel reist fra Hamborg 
til Ltibeck for der at indskibe sig til den svenske Hoved- 
stad ; tt denne Mand fik jo som bekjendt en saa stor Ind- 
flydelse hos den vægelsindede, kronede Kvinde i den Tid, han 
opholdt sig som spansk Gesandt i Stockholm, at han, ifølge 
Wicqueforts kuriøse Udsagn i «L , Ambassadeur et ses fonctions» , 
udslettede i den Grad af Dronningens Sjæl «toute l'affection 
et toute l'estime qu'elle avoit pour la France, et y avoit fait 



hendes Foranstaltning (sig. Nye danske Mag. VI, 72; Chanut III, 
48; Digtet se Ocios, 269 ff). Maaske dog denne Romance hentyder 
til en anden lignende Ildløs i 1653, sig. Chanut III, 210. 

1 Sig. Hist. Tidskr. V, 332; (om Ulfeld) 338—39. 

2 Reb. under 17 Aug. Til Kongen skriver han den 14 Sept.: 
„Jeg har ikke Andet at melde fra Sverig end at D. Ant. Pimentel 
er bleven meget vel modtaget." — P. indtraf til Sverig omtr. sam- 
tidig med den hollandske Ambassadør Konrad van Beuningen, ang. 
hvis Negotiationer 1652 se Aitzema VII, 716 — 81; Wiequefort, Hist. 
des Prov.-Unies II, 176—79, 181—82; Brieven tusschen J. de Witt 
ende de Gtvolmaghtigden van den Staedt der vereenigde Neder- 
landen, V, 1 — 70. Ogsaa P. Juels Breve til Charisius 1652, i Hist. 
Tidsskr. V og Nye D. Mag. VI. Om Pimentel se Fryxell IX, 
165 ff., Grauert I, (især) 425 ff., disse Forf. benytte for en stor 
Del „Mém. de Chanut" — , endvidere Valfrey, H. de Lionne et ses 
ainb. en Espagne etc, P. 209 ff. 



122 1652. 

succeder des inclinations si contraires, qu'on ne connoissoit 
plus cette Grande Princesse, que par les lineaments de son 
visage, qui n'estoit pas l'endroit par ou elle estoit Grande. » 
Spaniens Handelsforbindelse med Sverig var det, som hans 
Sendelse væsentlig gik ud paa; men at han idethele kom 
til at formaae Saameget hos Dronning Christina, havde for 
en ikke ringe Del sin Aarsag i, at den hidtil saa ind- 
flydelsesrige Chanut var bleven forflyttet fra sin Gesandt- 
post i Stockholm. I Slutningen af 1652 ' var denne Di- 
plomat paany i Lubeck, beskjæftiget med de fra forrige 
Aar gjenoptagne Underhandlinger til Bilæggelse af Striden 
mellem Sverig og Polen, hvilken Konference blev ligesaa 
resultatløs som den tidligere. — Et (senere dementeret) 
Forlydende om, at Korf. Ulfeld var bleven svensk Rigsraad, 
betegnes af Reb. som medvirkende Grund til, at J. Gers- 
dorf, «hvem baade Kongen og Folket ynder », udnævntes til 
dansk Rigshofmester; og omtrent samtidig sender Reb. sin 
Konge en Oversættelse af det danske Rigsraads Skrivelse 
til det svenske, fremkaldt ved den landflygtige, afsatte 
Rigshofmesters Ophold ved Christinas Hof. * Det er Ge- 
sandtens seneste Meddelelser vedrørende Sverig i dette Aar, 
hvilket i Henseende til Sverigs Udenrigspolitik ender om- 
trent som det begyndte, med en lignende Usikkerhed og 
Tøven som den, der præger Danmarks politiske Stilling. — 

Om een enkelt Sag, der i dette Aar gav den danske 
Regering Adskilligt at tænke paa, seer jeg mig istand til 
at meddele endel nye Oplysninger saavel fra Rebolledo's 
Papirer som andenstedsfra , og den vil derfor blive be- 
handlet noget udførligere. 

Blandt de danske Misfornøiede af Svigersønnepartiet, 
som havde fundet Anledning til at leve udenfor Danmark 



1 Reb. til La Torre 17 Dec. Sig. „Méin. de Chanut fcC , II og III, 
om den anden Lflbeckerkonference. 

2 Reb. til Kongen 9 og 16 Nov. Sig. Holberg, Danm. Hist., 
III, 72 f. 



1652. 123 

og som under deres Ophold i Udlandet befrygtedes at ville 
forsøge paa at skade deres Fædreland, var Grev Valdemar 
en af de mest Fremragende. Denne urolige Person, hos 
hvem flere afgjort slette Egenskaber synes at have været 
forenede, var som Søn af Christian IV og Kirstine Munk 
godt skikket til at være nominel Fører for et mod Hoffet 
fjendsk Parti, og et Par Gange havde ubesindige Venner 
aabenlyst brugt netop hans Navn som en Art Feltraab. 
Kort efter Christian IV 's Død var han hjemkommen fra 
Tydskland, hvor han havde været i keiserlig Tjeneste, og 
han optraadte dengang sammen med sin Svoger Korf. 
TJlfeld som tydelig Modstander af Halvbroderen Hertug 
Frederiks Valg til Konge. 1650, medens Forholdet mellem 
Frederik og Rigshofmesteren tiltog stærkt i Bitterhed, op- 
holdt han sig atter i Tydskland og søgte paa den Tid at 
faae den tydske Keiser til at interessere sig for ham, i den 
Hensigt at opnaae af Kongen — gjennem keiserlig Forbøn 
— en Pension paa 10,000 Rdl., hvilken han mente at 
have Ret til. l Samtidig tilskrev han selv Kong Frederik 



1 Sig. S. B. Smith, Leon. Chr. Ulfeids Hist. I, P. 195 og 
LXXII. Til de Aktstykker, Smith citerer, er at føie et Uddrag af 
en Skr. fra den danske Resid. i Wien, Georg Melchior Gans (ge- 
nannt Renckner) til Fred. 111, dat. 28 Okt. 1650 ny St. (Geh. Ark., 
„Lothringen 3 — 11"). Det fremgaaer heraf, at Vald. Chr. dengang 
havde foretaget Skridt hos Keiseren i det omtalte Øiemed, men at 
det var blevet betydet ham, at han ikke vilde faae nogen Nytte 
deraf; Residenten lovede, saavidt muligt, at skaffe Kongen en Af- 
skrift af Grevens Ansøgning. Fremdeles (Geh. Ark. „Østerrig", 
35 b) et Brev fra Keiser Ferdinand III til Kong Frederik, dat. 
Wien 13 Okt. 1649 og if. Paategn. præsenteret paa Frederiksborg 
d. 20 Jan. 1850; Keiseren anbefaler Grev Valdemar paa det Bedste 
til den kongelige Hnlvbroder, da „hans og Rigets kjære og troe 
Waldemar Christian, Greve af Slesvig-Holsten, vor Rigshof- og Krigs- 
raad, Feltmarechallieutenant, Kammerherre og bestalter Oberst" 
havde underdanigst tilkjendegivet, at han agtede at „anbringe sine 
høie Anliggender* 1 hos Kongen af Danmark. Denne Intercession 
har Vald. Chr. altsaa opnaaet hos Keiseren, men, som det synes, 
ingen flere. 



124 1652. 

med dette for Øie, men uden Resultat. Efter Ulfeids Fald 
havde de to Svogre en Sammenkomst i Holland, — rimeligt 
er dette ialtfald; at denne har vakt den danske Regerings 
Mistanke, er mere end sandsynligt, især da der er Grund 
til at antage, at Greven paa samme Tid mødtes i Briissel 
med Hertugen af Lothringen, hvis Navn vi snart derpaa 
see bragt i Forbindelse med Grev Valdemars paa en for 
denne temmelig kompromitterende Maade. 

I Begyndelsen af Aaret 1652, da Korfitz Ulfeld boede 
paa svensk Grund i Stralsund, da Ebbe TJlfeld var draget 
til Stockholm, medens man nærede en vis Frygt for, at 
Hannibal Sehested ogsaa vilde søge Tilflugt i Sverig, l kom 
Oberst Ulrik Chr. Gyldenløve — Christian IV 's Søn med 
Vibeke Kruse — , der, som saa mange unge Mænd af for- 
nem Byrd, lærte Krigerhaandværket i Flandern i den spanske 
Hær, — til Kjøbenhavn for at bede om Tilladelse til at 
hverve et Regiment for Spanien. Omtrent den 20 — 21de 
Februar var det, at han indtraf til Staden, * og den 23de, 
sees det, besøgte han Rebolledo, for hvem han udtalte Haab 
om, at det vilde blive en stor Hverving; den spanske Ge- 
sandt hørte dette med Glæde og lovede ham al den Bistand, 



1 Denne kloge Mand frygtede man maaske mest af Alle. „Don 
Hannibal, som var i Hamborg med sit Hus," skriver Reb. til La 
Torre 21 Juni, „er kommen herigjennem paa Vei til Helsingør; han 
flakker om for at finde et blivende Sted. Jeg søger af alle Kræfter 
at overtale dem til at stille ham tilfreds, thi saamange „malconten- 
tos" kunne foraarsage stor Skade; men da hverken Kongen eller 
hans Ministre kunne gjøre Noget uden Rigsraadet, i hvilket han har 
mægtige Fjender, ville de vanskelig formaae at opfylde hans 
Ønsker." I Slutn. af Aaret var det dog stærkt paa Tale at sende 
ham til England som dansk Gesandt. (Reb. under 16 Nov. og 21 
Dec. 1652.). 

* Geh. Ark., „Nederlandene Nr. 44—60": Anbefalingsbrev, dat. 
Briissel 3 Jan. 1652, fra Fuensaldana til Fred. III for Gyldenløve, 
der er i Begreb med at forlade den spanske Krigstjeneste og reise 
hjem. 



1652. 125 

han formaaede at give. * Foreløbig gik det, paa Grund af 
Pengemangel, kun smaat med at hverve, i Kjøbenhavn, hvor 
Gyldenløve synes at have opholdt sig i flere Uger, og det 
lod til at skulle vare meget længe, før de 3000 Mand bleve 
samlede, som G. havde talt om til Eeb. ; han reiste derfor 
til Hamborg for at forsøge sin Lykke. Mange saae imidler- 
tid mistænksomt til Gyldenløves Optræden, og Dureel, der 
allerede tilføiede i Parenthes et «som fbregifves», da han 
først omtalte Hvervingen som foranstaltet for Spanien, 
meddelte Pfalzgrev Karl Gustav, a at den maaske i Smug 
foretoges for Danmark, i Forventning om, hvordan Sagerne 
vilde stille sig mellem England og Holland. Denne Op- 
fattelse maa dog vist betegnes som ligefrem feilagtig; Reb. 
taler kun om, at der hvervedes for Spanien — skjøndt med 
den Tilføielse, at han ei vidste Andet derom end, hvad 
Gyldenløve havde sagt ham, — og at de danske Ministre 
erklærede at ville lukke Øinene til derfor. 3 I Holsten, 
hvor det forøvrigt heller ikke lykkedes Gyldenløve at samle 
mange Folk om Fanerne, stødte Foretagendet strax paa nye 
Hindringer, idet Pierre Chanut, den forrige franske Gesandt 
i Sverig, 4 som var ved at reise hjem efter Liibeckerkonfe- 
rencens foreløbige Afslutning, betragtede denne indirekte 
Hjælp til Frankrigs Fjender som et Brud paa den west- 
phalske Fred fra de nordiske Fyrsters Side. Under Frank- 
rigs daværende indre Sønderlemmelse kunde Sligt have alt- 
for farlige Følger, mente Chanut, og for at sætte en Stopper 



1 Reb. til Fil. IV, 24 Febr. 1652. Sig. Dureel til Karl Gustav 
27 Febr. (Allenske Pap.). 

* Under 6 Marts (Allenske Pap.). 

3 Reb. til Fil. IV, 13 April. 

4 Sig. Aitzeraa VII, 749 : „De Heer Fransche Resident klaeghde 
in't laetste van Januarius over de Wervingh die de Spaensche hier 
lieten doen door Christian Ulderich Guldenleeuw, onder pretext 
dattet was voor den Koninck van Dennemarck." G. havde 
altsaa allerede begyndt at hverve i Holland, sig. Wicquefort, Hist. 
des Prov.-Un. II, 163. 



126 1652. 

derfor itide skrev han øieblikkelig til Hertugen af Gottorp, 
derpaa til Fyrsterne i den nedersachsiske Kreds og til 
Kongen af Danmark. l 

Imidlertid fik Frederik III at vide, at Grev Valdemar 
Christian havde for nogen Tid siden ført ond Tale om ham 
til en holstensk Adelsmand, Dietrich Blome, og i den Hen- 
sigt at faae tilveiebragt mere Klarhed i denne Sag, an- 
modede han under 14 Febr. gi. St. Broderen Heinrich 
Blome om at forhøre sig, hvordan det egentlig hang 
sammen. Fjorten Dage efter sendes saa den ønskede Under- 
retning, efter de Oplysninger, som Dietrich har givet. 2 Da 
denne paa sin sidste Reise var hos Grev Valdemar — vel 
i Køln — , havde Greven beklaget sig over den Unaade, 
Kong Frederik viste ham, og over at hans høisalige Hr. 
Faders Løfter til ham ikke opfyldtes; han kunde nok have 
Lyst til at vide, hvem der var Skyld deri; indtil Videre 
vilde han imidlertid forsøge at skaffe sig Ret med det Gode, 
men hjalp det ikke, saa skulde han let faae hævnet sig, 
thi han havde Haab om, at den romerske Keiser vilde an- 
tage sig hans Sag, og der vilde lettelig findes dem, 
der lode sig overtale til at gjøre en Cavalcade ind 
i Holsten. Om Kongen personlig havde han forresten 
Intet yttret. . — Hvem disse mulige Forbundsfæller vare, 
som den vrede Greve truede med, naaede omtrent samtidig 
til Kongens Øre, idet der fra Statholderen i Holsten (Chr. 
Ranzau) indløb Rapport om, at en Oberst Niclas Baumann 
havde ligeoverfor det gottorpske Hof, den kgl. Raad Dr. 
Reimar Dorn og Andre ladet sig forlyde med, at Korf. 
Ulfeld og Grev Valdemar havde isinde at gjøre et Indfald i 
Jylland med lothringske Regimenter, at de havde foretaget 
sig ikke faa Skridt desangaaende hos Hertug Karl af 
Lothringen, og at Fyrsten af Salm — Rhingrev Leopold 



1 Mém. de Chanut II, 402 ff. 

2 H. Blome til Frederik III, Rendsb. 29 Febr. 1662 (Geh. Ark., 
„Lothringen 3— 11"). 



1652. 127 

Filip Karl — var Ihændehaver af en Fortegnelse over 
Medviderne i disse oprørske Planer. Lignende Tale skulde 
en holstensk Kapitain Niemann eller Peters have ført i 
Oldenborg. 

Den Mand, med hvem Valdemar Christian saaledes var 
kommen i nærmere Berøring, var ikke ham selv ulig i Hen- 
seende til Karakteer og Livsskjæbne, skjøndt rigtignok en 
adskillig større Skikkelse i Historien. Hertug Karl IV var 
i en stor Del af sin Regeringstid en Fyrste uden Selv- 
stændighed, ja uden Bige, da hans Kamæleonsnatur og 
ubændige Lyst til at smede Rænker snart førte ham over 
paa det ene, snart paa det andet krigsførende Parti, næsten 
altid til Uheld for ham selv og hans Stater. Ligesom 
undertiden Spanien, undertiden Frankrig var hans Allierede, 
skjænkede han som Deltager i den franske Borgerkrig af- 
vexlende Hoffets og Prindsernes Sag sin Sympathi og Bi- 
stand. Og denne var ingenlunde at ringeagte; thi selv om 
Karl IV tidt intet Land eiede, havde han dog altid en Hær 
og et ualmindeligt Talent til at føre den, saa at den her- 
tugelige Condottiere mere end een Gang formaaede at give 
Krigsbegivenhederne en følgerig Vending. Naar han da 
ikke foretrak at øde Tiden bort i Vellevnet i Briissel, der 
synes at have været som et Capua for ham ; thi hvad per- 
sonlig Vandel angaaer, frembyder hans Liv ligesaa mange 
Uregelmæssigheder som hans Politik, og hans morganatiske 
Ægteskab med Hertuginden af Cantecroix, * uagtet hans 
legitime Gemalinde, Hertuginde Nicole, endnu levede, vakte 
umaadelig Opsigt og Forargelse hos hans Samtid. Ikke 
des mindre elskedes han, paa Grund af sin Djærvhed og 
Vennesælhed, i høi Grad af sit Folk, der gjerne tilgav ham 
hans Forvildelser; saaledes fortælles, at da han i 1641 
holdt Indtog i sit Hertugland under Folkets Jubel, efter en 



1 Om denne mærkelige Dame se L. Pingaud, „Béatrix de Cu- 
sance, princesse de Cantecroix", Besancxm 1876 (Særtryk af w Mé- 
moirés de la Société d'Emulation du Doubs"). 



128 1652. 

Tid lang at have været forjaget derfra, — hvilket, som 
ovenfor omtalt, gik hyppig paa — , raabte nogle Bønder 
meget naivt for fuldt Alvor: «Ghid velsigne og bevare 
Hertugen, hans to Koner og hans Barn ! » 1 Dengang Slaget 
ved Réthel (1650) for en Stund lagde Magten i Dronning 
Annas og Mazarins Hænder, saae det daarligt ud for Her- 
tugen : hans Land var tildels i fransk Vold, og hans Strids- 
kræfter vare for Tiden kun ringe. Da kom de skjæbne- 
s vangre Begivenheder i Paris i Februar 1651, Mazarins 
Landflygtighed og de fangne Prindsers Befrielse, og medens 
Hertug Karls Hær i Flandern voxede ved spansk Under- 
støttelse, medens de store politiske Fraktioner i Frankrig 
hver for sig søgte at vinde den tappre Hærfører, begyndte 
han at føle sig som Situationens Mand og forberedte et 
Kup, idet han efter sin Sædvane gav sig Mine af at være 
Ven af alle Parter. 2 Skjøndt de indre Forviklinger i 
Frankrig skulde synes at maatte skaffe hans Hang til at 
fiske i rørt Vande Tilfredsstillelse nok, sees det, at han i 
•de Dage havde endnu flere Jern i Uden. Saaledes nærede 
han vidtrækkende Planer mod den engelske Republik til 
Fordel for Karl Stuart, hvem han lovede at hjælpe med 
10,000 Mand, naar Generalstaterne vilde laane ham Skibe 
til at overføre dem til Irland, — dette vilde den hollandske 
Regering imidlertid ikke gaae ind paa. 3 Herhen hørte 
ogsaa hans Planer mod Danmark. 

Da Frederik III havde faaet Nys om, at Hertugen af 
Lothringen var med i Spillet, befalede han Chr. Ranzau 4 
at skaffe sig Mere at vide om de «nachdenkliche discurse» 



1 Se Noisy, „les Dues de Lorraine", Rouen 1858 (dette Træk 
efter Marquien af Beauvau's Memoirer). 

2 Om Hertugens Optræden i 1662 og hans Tog til Paris se 
Chéruel, Hist. de France sous le ministére de Mazarin, I, Paris 
1882, P. 183 ff., 248 ff., 335 ff. 

3 Wicquefort II, 63, 177, 199. 

4 Under 19 Marts 1652 gi. St., Geh. Ark., „Ulfeids Sager", 
Fase. 23. Et Postscriptum til dette Brev er tildels i Ciffre. 



1652. 129 

angaaende «Grev Valdemar G-yldenløve.» Denne Titula- 
tur betegner noksom Kongens Foragt for Fru Kirstens 
Børn. Statholderen skulde lade Baumann hente under et 
eller andet Paaskud og ved denne Leilighed see at faae 
lokket Sammensværgelsens nærmere Omstændigheder ud af 
ham; paa hvilken Maade, angives ikke af Kongen, der 
overlader dette til Ranzau's velkjendte Duelighed. Ligeledes 
paalagdes det ham at udfritte Kapitain Niemann og at 
holde Øie med alle Militære, der reiste igjennem Hertug- 
dømmerne. — Imidlertid havde Ulrik Christian fortsat sin 
spanske Hverving i Danmarks sydlige Provindser og i Nord- 
tydskland, men da der vedblivende kun strømmede Faa til 
Fanerne, mente han, at der vilde blive større Tilløb, naar 
han lod udraabe, at der hvervedes for den lothringske 
Armee, thi det var almindelig bekjendt, at Hertugen af 
Lothringens Soldater førte et saare frit og lystigt Liv. 
Den aarvaagne Chanut gjorde strax Anstalter for at fore- 
bygge ogsaa denne Hverving ; thi Hertug Karl havde i den 
senere Tid været Spaniens Allierede. Granske vist berettede 
nu de tydske Aviser, at han var gaaet over til Kongen af 
Frankrig og at han med sine Tropper var paa Veien til 
Paris, hvor han havde sat sig for at spille Deus ex ma- 
china som Ludvig XIV' s Beskytter; men Karl IV hørte jo 
til den Slags Folk, om hvem man aldrig veed, hvor man 
har dem, — i dette Tilfælde gav Begivenhederne snart den 
franske Diplomat Ret i hans Mistanke — , og det var ialt- 
fald heldigst, om hans Hær ikke blev talrigere, end den 
for Øieblikket var. I Chanuts Brev til de tydske Fyrster 
nævnedes derfor ogsaa Hertugen af Lothringen blandt dem, 
som ikke maatte støttes paa nogen Maade, hvis den west- 
phalske Freds Bestemmelser ble ve overholdte. * 

Omtrent samtidig modtog Statholder Ranzau, gjennem 
Generalsuperintendent Dr. Klotz, Meddelelse om, at den 
tidligere omtalte Heinrich Blome, dansk Landraad og Amt- 



Mém. de Chanut, II, 406, 409. 



130 166-2. 

mand i Hohenwestedt, havde der paa Stedet mødt en Ud- 
lænding, med hvem han havde spist og samtalet, dog uden 
at eyfare hans Navn; Dagen efter havde han imidlertid fra 
Rendsborg faaet sendt et høfligt fransk Brev fra Manden, 
underskrevet Rousselot d'Hédival 1 og indeholdende Tak 
til Blome for hans Venlighed : han agtede sig nu til Kongen 
af Danmark, for hvem han havde Noget at forebringe. 
Dengang Blome, der var bleven præsenteret den Fremmede 
som dansk Embedsmand, havde spurgt ham, hvilket Øiemed 
han havde med sin Reise, fik han kun til Svar, at han 
vilde se sig om i fremmede Lande, hvilket Blome fandt 
underligt, thi i Mandens Alder reiste man i de Tider ikke 
ene og alene for sin Fornøielse. Paa samme Tid erfarede 
Ranzau (ved et Brev, dat. Hbg. 30 Marts ny St.) fra den 
keiserlige Resident i Hamborg, Georg Plettenberg, — som 
han nylig havde trakteret i Gliickstadt og som havde lovet 
at tjene Kongen af Danmark paa bedste Vis ved Underret- 
ninger o. Desl. — , at han ogsaa havde truffet Mr. Rous- 
selot i Hamborg og at denne havde Titel af lothringsk 
Geheimeraad eller Statsraad og var, efter eget Sigende 
kommen til Holsten for nogle Hvervingers Skyld. Der 
fandtes dog, skrev Plettenberg, dem, der mistænkte Rous- 
selot for at staae i Forbindelse med Korf. Ulfeld og dennes 
Parti. Efter Modtagelsen af Plettenbergs Skrivelse sendte 
Statholderen strax en Expres til Hamborg for at faae op- 
sporet Mere om Lothringeren ; men da var denne allerede 
reist bort, Ingen vidste hvorhen. Ved at lægge disse for- 
skjellige Efterretninger sammen med den Omstændighed, at 
Rousselot, som det hed, havde en Page hos Grev Valdemar 
med sig, og ved at erindre sig, hvorledes Hertugen af 
Lothringen personlig havde sagt til Gyldenløve, at han 



1 Saaledes var denne Diplomats virkelige Navn, ikke Ronsillot, 
som han kaldes i „Mém. de Chanut" og andensteds; det sees bl. 
Andet af hans egenhændige Underskrift paa et Papir i Geh. Ark., 
ogsaa af Reb.' s Correspondance. 



1652. 131 

havde en gammel Fordring paa Danmark, maatte Ranzau 
antage, at Rousselots Sendelse virkelig gjaldt Frederik III. * 
Hvad Oberst Baumann angaaer, lykkedes det i nogen Tid 
ikke Ranzau at faae fat paa ham: han søgte ham i Heide, 
i Wilster, spurgte efter ham hos Dr. Dorn, med hvem 
Obersten var beslægtet ; denne kunde kun sige ham, at 
Baumann, der var traadt i Fyrsten af Salms Tjeneste r 
maatte nu være i Hamborg, hvorfra han agtede sig • til" 
Oldenborg og videre. Statholderen sendte da en Kureer til 
Hamborg for mulig at indhente ham der. Den et Par 
Gange omtalte Kapitain fik Ranzau hverken bragt tilveie 
eller yderligere Meddelelser om. — Forøvrigt havde den 
danske Konge allerede erfaret Noget om Rousselot fra en 
anden Kilde. 2 Da Lothringeren kom til Lubeck i Slut- 
ningen af Marts Maaned, indfandt han sig ved den kathol- 
ske Paaskehøitid i Chanuts Bolig og forespurgte sig efter 
Gudstjenesten, om han kunde faae den franske Gesandt i 
Tale, idet han tillige søgte at lokke ud af Kapellanen, om 
hans Herre holdt med Condé eller ei. I den følgende. 
Samtale med Chanut udtalte han sig med paafaldende For- 
sigtighed; men da han havde faaet Vished om, at Ge- 
sandten hørte til det kongelige Parti, erklærede han, at 
Hertugen nu vilde af Hjertet staae Kong Ludvig bi. Cha- 
nut spurgte, hvor det kunde være, at han var kommen 
derop, saa langt fra Brussel, hvortil Rousselot svarede, at 
hans Herre var en Kjøbmand, der havde mangehaande For- 
retninger allevegne; men hvilke specielle Forretninger R. 
denne Gang reiste for, sagde han ikke. Chanut tænkte 
strax, at han var i Holsten for de ofte berørte Hvervingers 
Skyld, som da i Virkeligheden maatte være for Lothringen, 
at Hertugen var bange for at betroe Gyldenløve altfor 
mange Penge og at han derfor havde sendt Rousselot derop 



1 Ranzau til Kongen, Gliickstadt 27 Marts 1652 gi. St. (Geh. 
Ark., „Ulfeids Sager«, Fase. 23). 

2 Sig. Mém. de Chanut, II, 423 ff. 

9 # 



132 1652. 

for at passe paa den unge Mand. Men da Franskmanden 
snart efter fik at høre om Grev Valdemars intime For- 
bindelse saavel med Hertug Karl som med Ulfeld og om de 
Hygter, der vare i Omløb angaaende deres Forsæt, — 
hvilke vel klang noget fabelagtige, men dog til en vis Grad 
stemmende med Hertugens vidtløftige Projekter og Ulfeids 
fortvivlede Sind — , besluttede han at give Kongen af Dan- 
mark Underretning derom i det Brev, hvori han anmodede 
ham om at standse Gyldenløves Hverving. Dette gjorde 
han imidlertid paa en kortfattet og diskret Maade; thi der 
havde været Tale om, at det gik ud paa. hverken Mere 
eller Mindre end at styrte Frederik III fra Tronen og sætte 
Grev Valdemar paa den istedenfor, og endog Medlemmer af 
Bigsraadet sagdes at være indviklede deri. Ved at melde 
Kong Frederik dette ! mente Ghanut, at han vilde blive 
dobbelt tilbøielig til at forbyde Gyldenløve at hverve, idet 
Kongens ringe Kjærlighed til hans illegitime Slægt var 
velbekjendt, saa at han allerede af den Grund let kunde 
bringes til at slaae Haanden af sin uægte Broder. Selv- 
følgelig gjorde Chanuts øiensynlig paalidelige Meddelelse en- 
del Indtryk paa Kongen, der endda synes at have modtaget 
Underretning om den lothringske Afsending fra endnu een 
Kant, hvorfra det berettedes, at Rousselot, som for Øie- 
blikket befandt sig i Hamborg, omgikkes meget med Ulfeld 
der og at Grev Valdemar ogsaa ventedes dertil. Det be- 
faledes derfor Ranzau at undersøge, hvad der gik for sig i 
Hamborg og hvilken Omgang Rousselot idethele havde havt 
der i Staden, kort sagt at tilveiebringe Alt, hvad der kunde 
tjene til Oplysning i denne vigtige Sag. 2 Efter Modtagelsen 



1 Chanuts latinske Skr. til Fred. III (30 Marts ny St.) er i 
Geh. Ark., „Frankrig", 43 e; han paaberaaber sig deri den Ær- 
bødighed, han altid har vist den danske Konge, hvilket Residenten 
Peder Juel kan bevidne. Brevet ledsages med en Afskrift af den 
3die Artikel i den munsterske Fredstraktat. 

2 Postscr. til Ranzau fra Kongen, Kbh. 27 Marts gt. St. (Geh. 
Ark., „Ulfeids Sager", Fase. 23). Det hedder her: „Haben wihr 
bey dieser Post glaubwiirdige nachricht erlanget, dasz u osv. 



1652. 133 

af Chanuts Brev sendte Frederik III ligeledes sin Kantsier 
hen til Grev Reb o 11 ed o for at høre hans Mening om 
Spørgsmaalet ; dette var dog ikke den eneste Anledning til 
Sehesteds Besøg, thi han skulde ogsaa takke den spanske 
Gesandt, fordi han havde bevidnet Kongefamilien sin Del- 
tagelse ved den lille Prinds Frederiks Død, som havde frem- 
kaldt megen Bedrøvelse ved Hoffet. Under Samtalen gjorde 
Reb. et Forslag med Hensyn til fremtidige Hvervinger, til 
Kantslerens Overveielse : de Hvervinger, som Private i Dan- 
mark foranstaltede til de spanske Nederlande, kunde for 
Eftertiden foranstaltes af Rigsraadet, og til Gjengjæld tilbød 
den spanske Regering at overlade Danmark disse hvervede- 
Tropper, naar det trængte til dem; de skulde rekruteres- 
hvert Aar fra Danmark, som saaledes vilde besidde en 
Krigsskole i Nederlandene ligesom den, Franskmændene havde 
havt i Holland. Sehested syntes godt derom; men Reb. 
turde efter eget Udsagn ikke indlade sig videre paa Sagen, 
«da han jo ikke havde Befaling til at gjøre nogensomhelst 
Nytte, hverken deroppe eller andensteds ». ! 

Som vi have seet, var der altsaa mere end et mis- 
tænksomt og speidende Blik vendt mod den lothringske Af- 
sending, da han indtraf til Kjøbenhavn i de første Dage 
af April. Om denne Diplomats Personlighed hedder det i 
Chanuts nylig anførte Brev til Frederik III, at han var 
« sollers » og «actuosus» ; Peder Juel' 2 kalder ham « en meget 
dristig Løgner » og yttrer, at « aldrig kan nogen Minister 
participere mere af sin Herres Naturel end han» ; Rebolledo 
fremhæver just heller ikke hans Ærlighed, idet han stiller 
en Meddelelse fra ham i Modsætning til en, han har faaet 
fra en « persona de mas sinceridad» ; 3 ogsaa Aitzema 4 for- 



1 Reb. til Fil. IV, 13 Apr. 1652. 

* Hist. Tidsskr. V, 328. 

3 Reb. til La Torre, 8 Juni 1652. 

* VII, 844 (hvorledes Rousselot i Holland fortalte fantastiske 
Historier om Hertug Karls Rigdomme). Sig. Wicquefort, Hist. des 
Prov.-Un., II, 276. 



134 1652. 

tæller et Træk af ham, som ikke er langt fra at komme 
ind under den moderne Betegnelse Humbug. Ved Freds- 
underhandlingerne i Miinster havde han varetaget sin Herres 
Interesser. 

Det Første, Antoine Rousselot gjorde efter Ankomsten 
til Kjøbenhavn, var at gaae op til Rebolledo og sige ham, 
at det, som han havde at udrette i den danske Hovedstad, 
vilde være Hs. Maj. Kongen af Spanien til megen Gavn; 
forøvrigt kom han ogsaa i Grev Valdemars Ærende, sagde 
han, og medbragte et tydsk Brev fra denne til « Monsieur 
le comte de Bibolledo». 1 Fremdeles sagde han til den 
spanske Gesandt, at Hertugen var ifærd med at organisere 
en Flaade, hvorpaa han tænkte at anbringe 2000 Mand 
Fodfolk og 500 Ryttere, der skulde gjøre Landgang etsteds ; 
Kongen af Danmark vilde man anmode om en Havn, hvor 
de hertugelige Skibe kunde trække sig tilbage med de 
Priser, de gjorde, idet de danske Myndigheder fik deres 
Del af Byttet, som Skik var. Reb. underrettede hemmelig 
Kantsleren om disse Ting, denne atter Kongen, som kort 
efter sendte Statholder Gersdorf til ham med mange Tak- 
sigelser og Anmodning om yderligere at hjælpe til med at 
opspore, hvordan den virkelige Sammenhæng var. Dette 
fik Reb. temmelig rig Leilighed til, eftersom han omgikkes 
meget med Rousselot. Den 9 April spiste Lothringeren 
hos den spanske Gesandt, og den Dag aabenbarede han sin 
Vært, at Valdemar Christian skulde giftes med Mile de 
Beauvais, Hertug Karls Svigerinde, men først vilde han 
gjerne vide, om han kunde haabe Noget af de 10000 Rdl. 
aarlig, som hans Fader havde stillet ham i Udsigt. Rime- 
ligvis er dette strax blevet rapporteret til Kongen, der dog 
allerede to Dage derpaa erfarede af Rousselots egen Mund, 
hvad der havde ført ham til Kjøbenhavn. Efter at have 



1 Det findes i Si mancas- Arkivet, er dateret Køln 13 Marts 
1652. Dets Indhold er blot, at Grev Valdemar har bedet Rousselot, 
som reiser til Danmark „in meinen Verrichtungen", at besøge Reb. 
Dg forsikkre ham om Grevens Høiagtelse. 



1652. 135 

gjort Visit hos Kantsleren havde han nemlig Audiens hos 
Kongen d. 11 April (Kl. 2 om Eftermiddagen, siger Reb., 1 
der er meget omstændelig angaaende denne Begivenhed). 
Peder Eeedtz hentede ham i en Vogn med sex Heste for, 
Hofmarechalen kom Jiam imøde i Døren til Forværelset, og 
selve Audiensen fandt, paa Grund af Hofsorgen, Sted i et 
afsides beliggende Gemak. Af Skriftligt overrakte Rous- 
selot først sit Kreditiv 2 fra Karl IV, dat. Briissel 13 Marts 
1652 ny Stil; deri omtaltes det gamle Forbund og Venskab 
mellem Danmark og Lothringen, især under Christian IV, 
og der udtaltes, at Gesandten var sendt, dels for at for- 
sikkre Kongen om Hertugens Iver for at tjene ham, dels 
for «lui parler de quelques affaires particuliéres». Frem- 
deles en « Proposition », 3 henholdende sig til Gesandtens mundt- 
lige Foredrag over de nuværende Konjunkturer, hvorved 
det skulde være bevist tilstrækkelig, at Hans Høihed havde 
Brug for en Søhavn ; denne Havn bad Hertugen Frederik III 
og hans «tres fleurissant royaume» (paa de Tider en mere 
ceremoniel end træffende Betegnelse) at laane ham, for at 
han kunde anbringe sit Admiralitet der, hvilket kun skulde 
blive til Fordel for Hans danske Majestæt og Danmarks 
Rige. «Et pour tesmoigner a S. M. 1' estime que S. A. 
fait de ce qui prouient de ce royaume, mesmement pour con- 
tracter plus étroite amitie auec les originaires d'jcelui, Il a 
consentj que Monsieur Le Comte Waldamar Christian de 
Sleswich Holstein pense au fait dvn mariage entre luy et 
Madamoiselle de Beauuais Soeure de 1' Altesse de Madame 
la duchesse de Lorraine son espouse, 4 luj offrant vne charge 



1 1 det cit. Br. af 13 Apr. 

2 Geh. Ark. „Lothringen 3 — ll u . Hertugen kalder Kongen 
ligefrem „Monsieur'*, men inde i Brevet nævner han ham som Votre 
Majesté; han underskriver sig „Tres humble et tres obeissant cousin 
et serviteur Ch. de Lorraine". 

3 Ligel. Geh. Ark., samme Pakke. 

"* Det sees heraf, at Chanut tildels har Ret i Udsagnet (II, 436) 
om et paatænkt Giftermaal mellem Greven og en Slægtning af Her- 



136 1652. 

relouée et advantageuse dans ses trouppes veu le grand estime 
quil fait de ses merites, et espousant ses interests a tel 
point, quil a commendé a son envoié susdit de prier tres 
instament com il fait S. M. de vouloir le receuoir en sa 
grace royale, et ordonner ou il conuient que les dix mil 
risdalers de pension annuelle a luj donnée le 22 mai 1646 
par feu S. M. R. d'heureuse memoire attendant autre meil- 
leur accommodement , ensemble les arrivages de ladite some 
luj soit incessament payés et qu'vn lieu, titre ou seigneurie 
lui soit assignée ou il puisse cy apres iouyr paisiblement de 
tout ce qui de droit peut lui appartenir.» Aktstykket inde- 
holder ikke eet Ord, der bestyrker Paastanden i Mém. de 
Chanut, at det egentlige Øiemed med Rousselots Heise til 
Danmark var at anmode Kongen om Bistand af Tropper og 
Penge til Condé og om Intercession hos det franske Hof, 
for at Mazarin kunde blive fjernet (Reb. veed heller ikke 
Noget derom). Desuden medhavde Eousselot en egenhændig, 
tydsk Skrivelse til Kongen fra Valdemar Christian, af samme 
Dato som Kreditivet. ' I længere Tid havde Greven, hedder 
det i dette Brev, maattet mærke «zu meinem leidwesen, 
auch mit hochster meiner ungelegenheit und nicht wenigern 
schaden», at Kongen var ham unaadig, vel forledt af falske 
Tunger; mén han vidste sig selv aldeles uskyldig, og det 
var uretfærdigt at berøve ham de «zu meiner hohen notiirfft 
vermachten alimentations mittelen ». Nu havde han anmodet 



lug Karl, hvilket S. B. Smith betvivler (Leon. Ulfeids Hist, I, 
P. LXXXII), eftersom disse Dokumenter ikke have været sidst- 
nævnte Forf. bekjendte. Men hvilken Person ellers denne „Mile de 
Beauvais" var, er ikke let at sige; thi ingen af Mme de Cantecroix' 
tre Søstre omtales andensteds under dette Navn. Derimod var der 
i Familien Cusance's Besiddelse — saaledes som Prof. Pingaud i 
Besancon godhedsfuldt har meddelt mig — en Landsby ved Navn 
Belvoir, ikke langt fra Byen Omans i Departementet Doubs: 
muligvis har da et af Slægtens kvindelige Medlemmer baaret Titel 
efter denne Eiendora, og „Beauvois" kunde være en fordreiet Form 
af „Belvoir". 

1 Geh. Ark., „Lothringen 3—11". 



1652. 137 

Hans høifyrstelige Durchlauchtighed Hertugen af Lothringen, 
«bey dero ich in wiircklichen Diensten, auch gueter ver- 
trewligkeit stehe » , om at intercedere for ham ved Rousselot, 
til hvis Ord han beder Kongen naadigst at lytte «und 
dabey gnådigst verordnen, dasz mihr nicht allein die bishero 
verflossene jåhrliche 10 m. Ethl. entrichtet sonderen auch 
dieser interims gehalt dergestalt, wie es meinem herkommen 
und Ehelichen geburt gleichmessig vnd zu meiner Ehrlichen 
unterhaltung sufficient sein mag verbessert werden moge». 
Til Gjengjæld loves al mulig Troskab og Tjenstvillighed 
mod Kong Frederik ; lignende Forsikkringer indeholdt ogsaa 
det af Rousselot overleverede Papir. Hvad Gesandten fore- 
bragte mundtlig ved Audiensen, og hvorledes denne iøvrigt 
forløb, fremgaaer tildels af Reb. 's Rapport til Filip TV; 
thi strax den næste Dag (d. 12te) kom Gersdorf hen til 
sin spanske Ven for at konferere Sagen med ham og be- 
rettede ham, hvorledes det var gaaet til. Samtalen førtes 
paa Fransk mellem Rousselot og Kantsleren paa Kongens 
Vegne, og Lothringeren sagde, at det ikke kunde findes 
underligt, om hans Herre ønskede en Sømagt og en Søhavn, 
uagtet han ingen Kystlande eiede; thi han kunde bevise sin 
Ret til Provence og til Sicilien, og nu havde Kong Karl 
II og Generalstaterne overdraget ham Protektoratet over 
Irland. Da Rousselot havde hørt om det store nordisk- 
ostindiske Kompagni, der var projekteret, spurgte han, om 
ikke hans Herre ogsaa kunde optages deri. ' Tilsidst fore- 
slog han en Alliance mod den engelske Republik. Alt 
dette besvarede Frederik III venlig og imødekommende, 
undtagen hvad der vedrørte Grev Valdemar, «om hvem 
Kongen udtaler sig meget forbittret, » siger Reb. 2 Til at 
forhandle med Rousselot og gjøre Indberetning til Rigsraadet 
valgtes Oversekretær O. Krag og Kammersekretær Th. Lente; 
men indtil Videre blev der ikke Leilighed til at beskjæftige 



1 Reb. til Fil. IV, 1 Juni 1652. 
3 Samme til Samme, 13 Apr. 



138 . 1652. 

sig synderlig med Sagen formedelst Paasken og den lille 
Prinds Frederiks Begravelse. l Den spanske Gesandt fik 
omtrent hver Dag Besøg af sin lothringske Kollega, som 
overværede Messen i Reb. 's Kapel og undertiden blev til 
Middag hos ham. Der fik da Reb. adskillige Ting at vide 
underhaanden, saaledes at der endnu stadig forhandledes om 
Giftermaal mellem Karl II og Hertugen af Orleans' Datter 
(Hertug Karl IV 's Søsterdatter) samt mellem Kong Karls 
yngre Broder og Hertugen af Lothringens Datter ; endvidere 
at Rousselot kom fra Holland, agtede sig til Sverig og, 
saavidt Reb. kunde skjønne, ogsaa til Moskau og Tartariet ; 
fremdeles at «en af Herrenstaterne » havde i Holland er- 
klæret ham, at de havde faaet hele den engelske Tvist paa 
Halsen, fordi de havde sluttet Fred med Spanien. Reb. 
selv yttrede sig meget reserveret ligeoverfor sin Gjæst, da 
han først vilde see, hvilket Svar denne fik paa sin An- 
søgning; som sin personlige Overbevisning udtaler han mere 
end eet Sted i Rapporterne, at Danmarks Frygt for Parla- 
mentet vilde hindre det i at interessere sig anderledes for 
den landflygtige Stuart end aldeles platonisk. 

Imidlertid havde Chr. Ranzau endelig faaet fat i Oberst 
Baumann i Pinneberg og — i Forening med Kantsier Rein- 
king — udspurgt ham angaaende den Tale, han havde ført 
ved det gottorpske Hof om Ulfelds og Grev Valdemars 
Forbindelse med Hertugen af Lothringen. Baumann for- 
talte, at i en Samtale, han havde havt med Hertug Karl, 
udforskede denne ham om Beskaffenheden af de « Passer og 
Floder », der førte ind i Kongen af Danmarks holstenske 
Lande og i Jylland. Dette forekom Obersten øieblikkelig 
mistænkeligt, og da han kort derpaa talte med Abbeden af 
St. Catharina, som var Hertugens høire Haand, spurgte 
han denne Prælat, hvad Hertugens underlige Tale betydede. 
Abbeden svarede strax, at det var meget mærkeligt, at Her- 
tugen havde omtalt disse Sager for Oberst Baumann, der 



1 Samme til Samme, 27 Apr. 



1652. 139 

var bekjendt som «en Patriot* og den danske Konges tro- 
faste Tilhænger; men tilsidst rykkede den geistlige Mand 
dog ud med, at det var Danmarks forrige Rigshofmester 
og Grev Valdemar Christian, som havde ansøgt Hertugen 
om 4000 Mand Eytteri (Karl IV havde selv kun nævnt 
3000) og faaet Løfte om dem paa visse Betingelser. 1 Den 
vigtigste af disse Betingelser var, at Ulfeld skaffede en 
skriftlig Forsikkring tilveie fra de danske Stormænd, som 
vilde støtte Foretagendet, og denne havde han ogsaa op- 
fyldt ved at levere Hertugen et Dokument som det be- 
gjærede, udfærdiget af nogle af Rigsraaderne og de For- 
nemste i Danmark, under deres Haand og Segl. Siden 
samtalede Obersten ligeledes med Fyrsten af Salm om det 
paatænkte Tog; i Samtalens Løb yttrede Fyrsten, at han 
selv havde havt det originale Aktstykke i Hænde og læst 
det. 2 Ogsaa Baumann havde læst det og vidste saare vel 
Navnene paa dem, der havde underskrevet det; det var 
hans Agt at røbe Frederik III det, og Fyrsten af Salm 
havde «af sær Affektion mod Kongen af Danmark» anmodet 
ham derom, men eftersom han haabede at komme i Be- 
siddelse af de danske Adelsmænds Forsikkring (i Original), 
Hden hvilken han ei kunde bevise sin Tale, havde han tøvet 
med at gjøre Kongen bekjendt med Planen. Maaske havde 
Rousselot allerede gjort denne Meddelelse ; thi efter Oberstens 
Mening var dette Hensigten med den lothringske Sendelse, 
foruden at iværksætte en Hverving af tre Regimenter (til 
Hertugen af Lothringens Hær), som var betroet en Oberst 
Meyer. Saavidt Baumann. Umiddelbart efter Sammen- 
komsten med Statholderen reiste han til Briissel og lovede 
forøvrigt at indsende yderligere Oplysninger, naar saadanne 
kom ham for Øie. Ranzau havde ogsaa hørt fortælle, 



1 Da Baumann spurgte, hvad man vilde udrette med disse 
Ryttere uden Fodfolk, fik han til Svar, at der skulde nok blive 
tilveiebragt det nødvendige Fodfolk; det vilde Ulfeld og Greven selv 
sørge for. 

8 Sig. P. 126. 



140 1652. 

allerede for 14 Dage siden, at Grev Valdemar var i Ham- 
borg; men hans omhyggelige Undersøgelser havde givet til 
Eesultat, at Greven endnu bestandig opholdt sig i Køln. l 
— Da Kongen havde modtaget denne Relation, lod han 
meddele Rousselot dens Indhold; men Lothringeren afviste 
Baumanns Udtalelser med de Ord, at han var en slet Karl, 
som ikke turde vise sig mere hverken i Briissel eller ved 
den lothringske Årmee. Ligeledes var det jo hele to Aar 
siden, at Fyrsten af Salm stod i Lothringens Tjeneste. 
Kongen vilde derfor, skrev han til Statholderen i Holsten, 
henstille indtil Videre, om Baumann havde talt Sandt eller 
ei ; men kunde B. tilveiebringe og fremlægge det oftere om- 
talte Dokument i Original, vilde han faae en god Belønning 
af den danske Regering. ' 2 Ranzau havde i sin Tid hørt 
endel Ondt om Obersten, af den Grund havde han ignoreret 
de af ham udspredte Rygter, indtil de ble ve altfor høi- 
røstede ; ogsaa Tilstaaelserne ved Forhøret i Pinneberg fore- 
kom ham «was verdåchtigh undt fliichtigh» (heri maa man 
unægtelig give ham Ret) ; dog fulgte han Kongens Befaling 
og underrettede Baumann gjennem Dr. Dorn om, at der 
muligvis var en anselig Belønning at vente. 3 Hvad Rous- 
selot angaaer, fritoges Ranzau for al Forskning efter Øie- 
medet med hans Sendelse, saasnart han havde havt Audiens 
hos Kongen i Kjøbenhavn og forebragt sit Ærende mundt- 
lig. 4 Samtidig søgte Frederik III at indhente direkte Op- 
lysninger hos Fyrsten af Salm ved skriftlig at bede ham 
om at udlevere den meget omspurgte « Original Assecura- 
tion» ; den danske Resident i Haag, som ellers ikke vidste 
Noget om den hele Affaire (erklærer Kongen), skulde be- 



1 Ranzau til Fred. III, Pinneberg 3 Apr. gi. St. (Geh. Ark., 
„Ulfeids Sager", Fase. 23). 

2 Postscr. til Ranzau fra Fred. III, Kbh. 9 Apr. (Geh. Ark., 
samme Pakke). 

3 Postscr. til Ranzau's Skr. af 3. Apr. 

4 Poster, fra Kongen, indlagt i Ranzau' s ovenanf. Brev af 
3 April. 



1652. 141 

sørge Svaret til Kongen, «undt konnen sicli E. Ld. woll 
versicheren, dasz bey Unsz alles in gehoriger Verschwiegen- 
heit verpleiben soli*. 1 Rhingrev Leopold Filip Karl svarede 
imidlertid ganske anderledes, end Frederik III upaatvivlelig 
ventede: han erklærede i de høfligste Udtryk af Verden, at 
han var beredvillig til at tjene Hans danske Majestæt paa 
enhversomhelst Vis, men han havde hverken seet eller læst 
eller hørt om et Dokument som det af Kongen omtalte. 
«Zu dehme wehre ia auszer aller politischer vnd furstlicher 
consideration der Wahrscheinligkeit zu wieder, dasz ein 
Souverainer Fiirst, wie hochgemelten Herrn Hertzogen zu 
Lothringen Ld. iegenn die Maieståt eines solchen Ihro 
mehranverwandten Monarchen der Underthanen auffstandt 
solte anhbren, weniger handthåben wollen. Vmb diesz willen 
werde so viell beståndiger zu erachten veranlaszet, wan 
Ew. Konigl. Maytt. mehrhochgem. H. Hertzogens Ld. 
welche bey dieszen franzoschen innerlich gehenden emporungen 
nunmehr in Persohn selbst mit allen ihren Volckeren in 
Franckreich eingeriickt, dhaselbsten sich allermaszen verdieft 
vnd engagirt befinden, vmb erclårungh der gefasten suspicion 
zu belangen geruhen wolte, dasz von deroselben ihres 
Wissens alles moglichen Verlauffs eine griindtliche eroffnungh 
Zweibels ohne darauf erfolgen mochte: mittlerweill aber, 
will mit allem fleisz keine Zeit vnndt mlihe hinterlaszen, 
vmb dasz, wasz von obangeregter gefåhrlicher solicitation 
vnd der vermeinten original assecuration moglichst nach- 
zuforschen sein wirdt, solches zu Ew. Konigl. Maytt. 
vergnuigungh derselben vngesåumt alszpaldt liinterpringen. 
Dieweilen auch in dieszem Augenblick ausz dero Reich 
Dennemarck mir aduisen einkommen, ob solte etzliche Ew. 
Konigl. Maytt vornehme Reichs Rhåtte verstanden vnd 
geredt haben, dasz mich zu einer Werbung von 6000 Mann 



1 Fred. III til Fyrsten af Salm, Kbh. 10 Apr. (Geh. Ark., 
samme Pakke som de senest anf. Dokumenter; der ogsaa Fyrstens 
Svar, „datum auff meinem Schlosz Anholt 17 Mai 1662"). 



142 1652. 

eingelaszen, die gelder darauff von obged. H. Uhlfeldt, vmb 
mit einer solchen machtt in Holstein vnterm dem lottring- 
schen Nahmen einzufallen, empfangen: Kan ich genugsamb 
mich nicht befrembden, wasz zu solchem loszen schmehligen 
geschrey anlasz magh gegeben haben; Dan ob.Ich zwar die 
meiste Zeitt meines lebensz im Kriegh zngepracht, darin 
vnderschiedtliche hohe commendo betretten: Vmb so viell 
mehr verhoffe ietzundt dasz man mich der nouitåten nicht 
also begierich achten, noch eine solche vor Gott, der Ehr- 
bahren Weldt vnd loblicher Theutscher nation vnverandt- 
worttliche leichtsinnigkeit, ausz meinem bisz in diese stundt 
zugebrachtem leben, handell vnd wandell solte abnehmen 
oder argwohnen konnen : "Wan . dan diesz blosz erdichtes 
vmb seiner grewlichkeits willen vor einem ehrliebenden 
gemtith, alsz von sich selbsten zerfallent, keiner mehrer 
wiederlågung vonnbhten; dannoch Ew. Konigl. Maytt. bey 
dieszem mit einem wahren gegenbericht zu præueniren, eine 
nohtwendigkeit erachtet. » (Derpaa en meget lang Slutnings- 
kompliment). Har Ordsproget «qui s'excuse, s'accuse» Ret, 
saa kunde denne Skrivelse nok være istand til at indgive 
Frederik III større Mistanke ved de omstændelige Erklæringer, 
den indeholder ; og ialtfald maa det tilstaaes, at Yttringerne 
om Hertugen af Lothringen vise, at Rhingreven ikke har 
kjendt meget til denne urolige Herres Karakteer. 

Førend Gesandten Rousselot fik sin Besked af den 
danske Konge, forhørte denne sig hos Rigsraadet om, hvad 
der burde svares ham. Raadets Mening 1 var, at saavel 
Ansøgningen om en Havn som Grev Valdemars Forestilling 
burde afslaaes. Der blev da affattet en Svarskrivelse til 
Rousselot, først konciperet paa Tydsk af Lente. 2 Skjøndt 
Hans Majestæt, siges deri, gjerne vilde have kunnet affær- 



1 Se D. Mag. 3 R. IV, P. 221—22. Rigsraadets Betænkning 
existerer i Orig. i Geh. Ark., Pakken „Lothringen 1562 — 66 [NB.], 
det Lothringske Huses Intriger mod Danmark". 

7 Lentes Memorial, udateret, Geh. Ark. „Lothringen 3 — ll w . 



1652. i4a 

dige den lothringske Afsending ufortøvet , var Sagen fore- 
kommen ham saa vigtig, at han maatte raadspørge Rigens. 
Raad, der just var samlet; derfor kunde Svaret ei gives 
tidligere. Af det latinske Brev til Rousselot (dat. 17 April 
gi. St.) existere to Koncepter i Geheimearkivet ; 1 der er 
ikke saa liden Forskjel imellem dem, idet Kongen udtrykker 
sig endel skarpere om Valdemar Christian i den ene end i 
den anden, hvilken sidste vel blev det endelige Svar (den 
har ogsaa de færreste Rettelser at opvise). Tonen er ellers, 
særdeles høflig ligeoverfor Hertugen. Efter modent Over- 
læg, hedder det, havde Kongen besluttet at svare: for det 
Første, at han med Glæde mindedes det hidtidige gode For- 
hold til Lothringen og haabede og antog, at det vilde ved- 
blive. Men den foreslaaede Offensiv- og Defensivalliance 
vilde Kongen af visse Aarsagers Skyld opsætte til en belei- 
ligere Tid. Medens nemlig Frederik III havde Fred, ei 
blot med sine Naboer, men med hele Europa, laa Hertugen 
af Lothringen i Krig paa mere end een Kant. Dersom 
altsaa den danske Konge indrømmede ham en Havn paa. 
Danmarks eller Norges Kyster, vilde der med Lethed gives. 
Anledning til Fredsbrud mellem Kongens Rige og en eller 
anden af Hertugens Fjender ; desuden maatte Kong Frederik 
drage Omsorg for, at hans Rigers Handel ikke led noget 
Stød i disse vanskelige Tider , , hvilket saare lettelig kunde 
skee, ifald det lothringske Andragende bevilgedes. For- 
resten vare ikke blot een, men alle Havne i Riget aabne 
for Hertugens Handelsskibe paa de for alle Andre gjældende 
Betingelser. Hvad dernæst Valdemar Christian angaaer, 
saa beklagede Kongen, at han ikke kunde imødekomme 
Hertugen paa dette Punkt. Greven havde pukket paa sin 
ægte Fødsel og paa sin Ret tværtimod Rigets Grundlove 
og Forfatning (som Valgrige), og fornylig havde han tilmed 



1 „Lothringen 3— ll u . Sig. Reb. under 18 Mai. Ligel. M. 
Dureel til Adolph Johan, Helsingør 10, 23 og 30 April (Allenske- 
Papirer). 



144 1652. 

i sin Opførsel tilsidesat alt Hensyn til Hans Maj., hvilket 
mundtlig var tilkjendegivet Gesandten af de dertil udvalgte 
Ministre; derfor kunde Grev Valdemar Intet opnaae, med- 
mindre han indfandt sig i Danmark personlig, rensede sig 
for de mod ham rettede Beskyldninger og gik ind paa at 
modtage som Naade, hvad han fordrede som Rettighed; saa 
skulde han ikke have nogen Aarsag til at beklage sig over 
Hans Majestæt. I den første Kladde var denne Passus 
baade længere og eftertrykkeligere: «Verum cum Dn. Com. 
~W. in suis litteris ad R. M. exaratis jus natalium præsentat 
et vigore illius juris alicujus successionis in Regnis suis et 
Ducatis capax esse velit, hæc v. prætensio contra jura totius 
orbis notissima, imprimis v. contra leges fundamentales ae 
constitutiones horum florentissimorum Regnorum et subjacen- ~ 
tium provinciarum currat, et nulla omnino ipsi inde competat 
actio, illeq insuper posthabitå omni observantiå, non solum 
aulam Cæsaream et publicos Romani imperij conventus, sed 
et privatos parietes injustis querelis de injuria a R. M. 
sibi illata compleverit, interdum nimis acerbe et ignominiosé 
[som Variant: malevolé] de S. M. locutus, Dns Comes 
Woldemarus certe nulla injuriå lacessitus imo singulari gratia 
Regia et beneficijs a S. M. affectus in hisce suis .desiderijs 
tam quoad pensionem annuam quam alias, gratiam ae bene- 
volentiam Regiam frustra expectabit, nisi imaginario nulloq 
titulo juris aut rationis suffulto huic prætenso juri natalium 
sive filiationis prorsus renunciaverit. Si vero prædictus 
Doms Comes quiå hac renunciatione coram se sistere, de 
emissis qrelis super illatam injuriam [saaledes maa vistnok 
de tre sidste, i Hdskr. utydelige Ord læses] å R. M. veniam 
cum debitå humillima submissione petere, juramentum fideli- 
tatis S. Mti. præstare et se suaq petita Regiæ gratiæ com- 
mittere voluerit, hisce præstitis Sua Majestas an et quatenus 
præmissis, precibus annuere velit sese declarabit, ut Serenis- 
simo Duci Lotharingiæ luculenter inde testimonium constet, 
suas intercessiones apud R. Majestatem pret. habuisse.» 
Tor med fuldstændig frelst Samvittighed at kunne nægte 



1652. 145 

Grev Valdemar Opfyldelsen af hans Krav havde Kongen, 
forinden Svaret til den lothringske Gesandt udstædtes , be- 
gjæret af Bigsraadet (under 12 Apr.) Oplysning om, hvor- 
vidt en Vielse havde fundet Sted mellem Christian IV og 
Kirstine Munk i Nærværelse af nogen af dets Medlemmer. 
Raadets Svar lod, at «vi hverken selv have været tilstede 
hos nogen Vielse, eller er os bevist, hvem der hos haver 
været » : vare Kongen og Fru Kirsten virkelig blevne viede, 
maatte det være skeet hemmelig. Der var ganske vist i 
sin Tid af Raadet udstædt en Erklæring desangaaende ; men 
til Grund for den laae kun egenhændige Breve fra Hs. 
Majestæts Hr. Fader. * Det er jo ikke des mindre sikkert, 
at Christian IV og Kirstine Munk i Virkeligheden bleve 
ægteviede den 31 December 1615. * 

Skjøndt Rousselot havde ladet sig offentlig mærke med, 
at han hellere saae et Afslag end et imødekommende Svar 
paa sit Andragende, eftersom han ventede sig større Ud- 
bytte af at ansøge i Sverig, hvorhen han agtede sig i sin 
Herres Forretninger, saasnart han blev færdig i Kjøben- 
havn, 3 — var han i Hjertet alt Andet end glad ved den 
Besked, han fik. Man havde rigtignok forgyldt Pillen for 
ham ved at give ham et stort Gjæstebud hos Hofmarechalen 
samt forære ham en Kjede med Kongens Billede, indfattet 
i Diamanter ; men da han gjentog sit Forsøg paa at opnaae 
Valdemar Christians Pension, 4 svaredes der ham, at nu var 



' D. Mag. 3 R. IV, 222—23. 

2 S. B. Smith, Leon. Chr. Ulf.'s Hist. I, P. 3 (med tilh. Anm.), 
sig. 176. 

3 Dureel til Pfalzgrev Adolph Johan, 23 Apr. gi. St. (Allenske 
Papirer). 

4 Rousselots latinske Memorial, Kbh. 23 Apr. og 3 Mai 1652, 
Geh. Ark., „Lothr. 3 — 11". , Deri tilbagevises Beskyldningerne mod 
Grev Valdemar, og Kongen bedes ei at lytte til Baumanns falske 
Tale, men idetmindste opfylde dette ene af Hertugens tre Ønsker, 
hvilket vil skabe et inderligt, gjensidigt Venskab mellem Danmark 
og Lothringen istedenfor Mistro, som ofte er Spiren til store 
Ulykker. 

10 



146 1652. 

Rigsraadet opløst, saa at Kongen ikke kunde fatte nogen 
anden Beslutning end den engang tagne. Han ansøgte om 
Audiens hos Dronningen, men den tilstodes ham ikke («no 
le respondieron a proposito», siger Reb.). Følgelig maatte 
han reise sin Vei med uforrettet Sag, « utilfreds over, at 
Kongen ikke havde erklæret Alverden Krig efter Hertugens 
Anmodning og over at Grev Valdemar ikke havde faaet 
10000 Dukater i aarlig Indtægt for Livstid, » som den 
spanske Gesandt bemærker ironisk. * Den 9 Mai kom Rous- 
selot til Helsingør, paa Gjennemreisen til Sverig; der talte 
han med Dureel, for hvem han ogsaa lod skimte frem, at 
han var noget «malcontent» over den danske Konges Svar, 
da han ikke havde faaet Andet ud af sine Negotiationer 
end, at det tillodes Grev Valdemar at lade hente frit sine 
Eiendele fra Danmark. Han tilkjendegav ogsaa sin Mis- 
fornøielse over, at han havde maattet forhandle med de 
danske Ministre, ikke med Kong Frederik selv. Dureel 
erfarede ogsaa af ham, at han havde Breve med fra Her- 
tugen til den svenske Dronning. Den 10de passerede han 
Sundet og fortsatte Reisen til Stockholm. * 

Den Omstændighed, som havde foranlediget Chanuts 
Henvendelse til Kong Frederik og derigjennem faaet en vis 
Betydning med Hensyn til Rousselots Forhandlinger, — 
nemlig Gyldenløves Hverving — , bragtes omtrent samtidig 
ud af Verden. Thi da ogsaa den nedersachsiske Kredses 
Fyrster meddelte Kongen, at Chanut havde høilig besværet 
sig hos dem over de spanske og lothringske Hvervinger, 
holdt han det for rigtigst at forbyde disse i hans Lande, 
offentlig og af egen Drift, idet han «ikke vilde see igjennem 
Fingre med dem, end mindre, saaledes som man paastod 
uden Grund, give nogen Tilladelse til Sligt, efterdi han 
godt vidste at overholde hvad der stod i Instrumentum Pacis. » 3 



1 Reb.'s Brev af 18 Mai. 

2 Dureel til Ad. Johan 30 Apr. gi. St. (Allenske Pap.). 

3 Fred. III „an die beyde auszschreibende Fiirsten des Nieder- 
slichsischen Crayszes", Kbh. 7 Mai 1652 (Geh. Ark., „Ausland. 



1652. 147 

Man troede i Danmark ikke, at Rousselot skulde faae 
megen Nytte af sin Reise til Stockholm, undtagen maaske 
i Henseende til Grev Valdemars Stilling, — saaledes udtaler 
ialtfald Eebolledo sig — ; men det lod dog til, at han blev 
idethele ret venlig og tilfredsstillende modtaget. Dette 
skrev han selv den 29 Mai til den spanske Gesandt i 
Kjøbenhavn, med Tilføielse af, at han var ankommen Dagen 
efter det engelske Parlaments Deputerede, at han havde 
havt baade offentlig og privat Audiens hos Dronning Chri- 
stina og vilde snart vende hjem; et af Dronningens Skibe 
skulde føre ham til Liibeck. 1 Imidlertid — maa man an- 
tage — har den svenske Regering under de forhaanden- 
værende, faretruende Omstændigheder ikke turdet byde ham 
væsentlig Andet end Høflighed og Løfter. 2 Der blev ikke 
Noget af hans Tilbagereise med det Skib, som Dronningen 
laante den engelske Envoyé; thi Lothringeren vilde ikke 
følges med denne 3 og reiste derfor ad Landveien. Først 
ledsagede han Dronning Christina paa et Besøg hos hendes 
Moder i Nykjøbing, derefter besøgte han paa sin Herres 
Vegne den syge Pfalzgrev Karl Gustav. T Kjøbenhavn 
opholdt han sig to Dage og fortalte Reb. om, hvor stor 
Gunst Dronningen havde vist ham og hvilke Gaver han 



Regist"). — I samme Ark., „Topograf. Saml., Trustrup Nr. 2", et 
Gjældsbrev, dateret Hbg. 26 Mai 1652, fra U. Chr. Gyldenløve til 
Oberst Adrian von Btihren, vedrørende Hvervingerne til Spanien. 
Endv. „Latina27", et Brev fra Fred. 111 til Fuensaldana, afl7Sept. 
1663, ang. v. Btthren. 

1 Reb. under 8 og 21 Juni. % 

8 Sig. Hist. Tidsskr. V, 328, 330. 

8 Saaledes sagde Rousselot til Reb., men Mém. de Chanut 
(II, 450) give det Udseende af, at det var Ulfeld, som havde faaet 
ham til at lægge Hjemveien om ad Danmark. Sig. Peder Wibe til 
Henr. Villumsen i England, Kbh. 26 Juni 1662 (Geh. Ark., „Ul- 
feids Sager", Fase. 16): „Hid haffuer veret schichet en Envoyé fra 
fursten af Lothringen som siden hatfuer veret i Sverig och nu paa 
ny reist derfra her igennem til Fru Kisten, som nochsom giffner til- 
kiende at hånds Herre staaer j tractat med dette parti." 

10* 



148 1652. 

havde faaet; han satte ogsaa stor Pris paa, at hun havde 
indbudt ham, men ikke Englænderen, til at spise ved hendes 
Taffel. 1 Mod Danmark var han nu , kjendelig nok , ikke 
synderlig vel stemt, og han lagde for Dagen, at han just 
ei havde talt Danmarks Sag ved det svenske Hof. Da 
Grev Valdemar Christian havde, i sin Skrivelse til Dron- 
ningen, ansøgt om at maatte komme til Stockholm for at 
tilbyde hende sin Tjeneste, blev det bevilget ham, og Reb. 
saae selv det Brev fra Christina, som Rousselot havde med 
til ham. Forøvrigt gav den lothringske Afsending at for- 
staae, at han snart vilde komme igjen og hævde den For- 
dring, hans Herre havde paa Norge som Ætling af Chri- 
stiern II 's « eneste » Datter, Christina af Lothringen. Natur- 
ligvis lo man i Kjøbenhavn af et saadant Krav og sammen- 
stillede det med Prætensionerne paa Provence og Sicilien; 
det passede jo ellers ikke ilde til Karl IV s brogede Titel: 
Hertug af Lothringen, Kalabrien, Bar og Geldern. Men 
da, som Reb. siger, enhver Ting var istand tii at indgyde 
den danske Regering Bekymring paa de Tider, var man 
dog vistnok i Hjertet ikke ganske hyggelig tilmode overfor 
denne igjen opdukkende Prætendent. 2 De landflygtige 
danske Misfornøiede i Sverig undlode ikke i Løbet af Som- 
meren at true med de lothringske Stridskræfter; 3 men da 



1 Den Dag, da han skulde have Audiens, indfandt den franske 
Resident Picques sig hos Dronningen, tre Timer før den til Au- 
diensen berammede Tid, og sagde, at han som sin Konges Repræ- 
sentant mente at burde tilkjendegive Dronningen, hvad man antog 
var Hensigten med Rousselots Ambassade, og at . de franske Maje- 
stæter i den Anledning haabede, at hun ikke vilde forlade deres Sag 
for de oprørske Prindsers. Christina svarede, at hun vidste endnu 
ei, hvad der førte Rousselot til Sverig, men den franske Resident 
kunde jo være tilstede ved Samtalen, om han vilde. Hun tilføiede 
Forsikkringer om sit trofaste Vennesind mod den franske Konge, 
hvilket ikke vilde blive rokket i mindste Maade ved den forventede 
spanske Gesandts Ankomst (Mém. de Chanut, II, 441). 

2 Reb. til Fil. IV, 13 Juli 1652. 

8 Sig. det ovenfor citerede Brev fra P. Wibe til H. Villumsen 
af 26 Juni. 



1652. 149 

Hertugen snart hildedes i ganske andre, for ham selv uhel- 
dige Foretagender ved sin tvetydige Politik, kom han ei til 
at yde Frederik III's Fjender Bistand. 

Et Efterspil til den lothringske Affaire møde vi flere 
Aar senere, da Valdemar Christian 1 var død og Korfitz 
Ulfeld aabenlyst virkede mod sit Fædreland i Karl Gustavs 
Sold. Der findes nemlig i Geheimearkivet en Indberetning: 
fra den oftere nævnte Oberst Niclas Baumann til Frederik. 
III, skreven i Amsterdam 18 Marts 1657 (anderledes kan 
Aarstallet ikke læses) og ifølge Paategningen præsenteret 
den 27 Marts s. A. 2 Det fremgaaer deraf, at Kongen — 
det siges ikke naar — havde overdraget Baumann, hvem 
han altsaa ikke forsmaaede at benytte sig af trods de ufor- 
delagtige Rygter om denne * Militær, det Hverv at søge Op- 
lysninger om Ulfeids Forhold til Hertug Karl af Lothringen 
i Sidstnævntes Kancelli. Dette var imidlertid faldet ham 
meget svært at udrette, og derfor indsendtes hans Beretning 
senere, end den burde have været sendt. Først havde han 
forhørt sig i Briissel; men der forsikkrede en høitbetroet 
spansk Minister ham, at Hertug Karls Broder, Hertug Frants, 
havde bortført alle lothringske Brevskaber og Dokumenter 
hemmelig «diirch sonderbahre practiquen» ; Karl IV selv op- 
holdt sig dengang i Toledo som Spaniernes Fange. Der- 
næst reiste Obersten til Fyrsten af Salm, der gav ham 
samme Besked, med det Tillæg, at Hertug Karls Papirer 
nu vare i Paris, i Broderens Værge. Fyrsten tilbød end- 
videre Baumann et fransk Infanteriregiment under ham, 
eftersom han nu selv skulde træde i Kongen af Frankrigs 
Tjeneste som General over endel tydske og lothringske 
Tropper; Obersten kunde da bedre skaffe sig at vide i 
Frankrigs Hovedstad, hvad han ønskede. Men B. svarede, 
at han ikke kunde tage imod Tilbudet, efterdi han tjente 



1 Om dennes Fata i hans sidste Leveaar, se Smith, Leon. 
Ulf.'s Hist., I, navnl. P. 241 og 266 ff. 

2 „Ulfeids Sager", Fase. 23. 



150 1652. 

den danske Konge. Fremdeles havde Fyrst Leopold ved 
denne Leilighed bedet Baumann at aabenbare for Kong 
Frederik, «wie er gute Wissenschaflt hette von des Hert- 
jzogen Carlsz von Lohtringen und Cornifitz Ulefeld Corre- 
spondentz, auch wie der Hetzog jedesmahl dahin getrachtet, 
dasz Er einen Seehafen in seine gewalt iiberkommen mbchte, 
und moglichst mit Ihm Ulefeld deswegen contradiret hette, 
angesehen der Hertzog iiberl8 in die 20 Fregatten 
in nahmen anderer Kauffleute hin und her in der 
See schwebend zu seinen Diensten gehabt einen 
solchen portum darmit zu erlangen; Ynd wolte alszdenn 
J3r sein eusserste devoir anwenden, dasz Ich nicht allein 
die Missiven sondern auch alle Contracten, so unter Ihnen 
beiden mochten fiirgegangen sein, zu handen bekommen 
mochte, worausz Ew. k. M. desto heller und klarer senen 
und erfahren konten wasz diese beide Correspondenten wie- 
der Deroselben Konigreiche und Landen ob handen gehabt, 
und gepractisiret haben. » Det vilde glæde Fyrsten af Salm 
at modtage en lille Skrivelse fra Kongen af Danmark til 
Bevis paa, at Baumann anstillede sine Efterforskninger paa 
Kongens Bud. 

Dette er hvad jeg har formaaet at samle angaaende 
denne Sag, som jo vedblivende frembyder dunkle Punkter 
og vel neppe vil blive helt opklaret, ikke mindst fordi det 
dreier sig om en saa uberegnelig Person som Hertug 
Karl IV af Lothringen og om saa mistænkelige Bjemmels- 
mænd som Eousselot og Baumann. Alligevel er Historien 
om de lothringske Planer mod Danmark i 1652 karakteri- 
stisk nok, saaledes som de hidtil fremdragne Aktstykker 
give den, ved de Streiflys, der kastes over Danmarks og 
Sverigs Stilling til hinanden og til det øvrige Europa, over 
Frederik IITs Forhold til det halvopløste Svigersønneparti, 
samt idethele over de daværende europæiske Forviklinger. — 

Det vil erindres (se P. 75 f.), at Eebolledo i Aaret 
1651 meddelte sin Eegering Endel om det dansk- ostindiske 
Kompagni og om Hertugen af Kurlands merkantile Planer. 



1652. 151 

Efterretningerne gjorde Opsigt i Spanien, og Statsraadet ud- 
talte som sin Mening, 1 at man burde referere dem til «det 
indiske Raad» og « la Junta de Portugal*, forat disse kunde 
fatte en Beslutning angaaende de nævnte vigtige Materier 
og henstille den til Kongen. «Man begynder nu allerede 
at see Tegn paa Udrustning af Skibe til det ostindiske 
Kompagni, hvoraf man lover sig noget Betydeligt, » skrev 
Reb. den 6 Jannar 1652. Men kort efter lod det til, at 
Foretagendet skulde strande paa Hindringer just fra Spaniens 
Side. Filip IV saaredes nemlig i sin spanske og kongelige 
Stolthed over, at man saaledes udenvidere disponerede over 
Indiens Kyster og ikke tænkte paa, at han var deres egent- 
lige Besidder. Den Skrivelse, han sendte sin Gesandt i 
Kjøbenhavn under 2 Febr. 1652, lyder i det Væsentlige 
saaledes, afklædt sin snørklede og vidtløftige Kancellistil: 
«Jeg har seet, hvad I forleden Dag tilskrev mig om den 
Handel, som den danske Krone og nogle andre Fyrster 
have isinde at oprette paa Indiens Østkyst og paa Guinea; 
derfor har jeg besluttet at sige Eder, at jeg holder det for 
rigtigt, at I fremstiller for Kongen (paa den Maade, der 
synes Eder bedst), hvorledes det ikke gaaer an at besætte 
Havne eller Territorier paa mine Kyster imod min Villie. 
Naar I siger Kongen af Danmark det, venter jeg, at 
Sagen vil bortfalde, hvis han da ønsker et vedvarende godt 
Forhold mellem vore Riger; thi dette vilde i modsat Fald 
lide Skade. Jeg vil ikke finde mig i, at min Ret krænkes 
paa nogen Maade; thi det er mig, der er den virkelige 
Konge af Portugal, og Ingen maa troe, at jeg vil taale 
noget Indgreb i min Rettighed over denne Krone. Frem- 
tidige Anmasselser vil jeg sætte mig til Modværge imod, 
men foreløbig overdrager jeg Eder at gjøre Kongen i al 
Høflighed de nødvendige Forestillinger og at meddele mig, 
hvad I faaer sat igjennem.» 



1 Consulta af 14 Dec. 1651 i Anl. af Reb/s Br. af 22 Sep- 
tember s. A. 



152 1662. 

Det er komisk at see den Udholdenhed, hvormed den 
spanske Konge, ved denne som ved andre Leiligheder, 
hævdede sit moralske Herrdømme over det faktisk uafhæn- 
gige Portugal og dets Besiddelser udenfor Europa, en Ud- 
holdenhed, som ei svigtede før 1668, da Portugiserne havde 
tvunget Spanien med væbnet Haand til at erkjende deres 
Selvstændighed. Imidlertid saae Rebolledo ikke med samme 
Blik paa den dansk-ostindiske Handel som Kongen; thi det 
var hans Mening, at den kun vilde skade Portugiserne, 
hvilket han betragtede som heldigt, samt Hollænderne, og 
disse sidste fandt sig endda ganske rolig deri, maaske 
for at faae Danmark paa deres Side i den vordende Krig 
med England. Der sagdes i Kbh. i Februar, at fire Skibe 
vilde afgaae til Ostindien, naar Sommeren kom; men for 
Tiden vare alle Farvande tillagte med tyk Is, saa at man 
ikke — som Bestemmelsen var — kunde udsende et Skib 
til Assistance for de kurlandske Skibe, om hvilke man ei 
havde hørt Noget, siden de afgik til Guineakysten. l Saa- 
snart Eeb. havde faaet Filip IV' s ovenfor omtalte Skrivelse, 
gjorde han de fornødne Skridt. Om Guinea-Expeditionen 
kunde han for det Første meddele, at Frederik III eller 
hans Undersaatter slet ikke havde nogen Del deri: det var 
et Foretagende, hvormed kun Hertugen af Kurland havde 
at bestille; dernæst at det Hele endnu ikke havde vist sig 
saa betydeligt, at der kunde være Anledning til at sende 
nogen spansk Gesandt til Hertugens fjernt beliggende Land 
for at forpurre Projektet. Hvad det ostindiske Kompagni 
angik, lod det ikke til at skulle blive til Noget saa snart, 
paa Grund af de bevægede Tider; men Eeb. skulde nok 
paa given Foranledning give den danske Konge at forstaae 
— naturligvis uden at krænke ham — det, som Kong 
Filip ønskede, at der skulde siges. Da der ikke var blevet 
gjort Indsigelse af Spanien, dengang Christian IV tog 
Trankebar i Besiddelse, eller nu, da Hollænderne anlagde 



1 Reb. til Filip IV, 10 Febr. 



1652. 153 

Faktorier i Ostindien og Brasilien, «som Eders Maj. har 
samme Eettighed til » , mente man, at der heller ikke vilde 
være Noget til Hinder denne Gang. Blev der ellers Noget 
af Kompagniet, var der Tale om at kjøbe Fortet for 100000 
Patacones, som Frederik III vilde anbringe deri. 1 — Det 
kan just ikke kaldes noget fordelagtigt Vidnesbyrd om 
Ordenen i det spanske Kancelli, at Reb. ei længe efter fik 
igjen en kgl. Depeche (af 1 April), hvori det befaledes 
ham at oplyse, hvad det var for et Kompagni, hvem der 
var Parthavere deri osv., — uagtet han forlængst havde 
underrettet Regeringen i Madrid derom. Han kunde heller 
ikke undlade at tilkjendegive sin Forundring, 2 men gjentog 
dog sine Meddelelser, med den Tilføielse, at den væsent- 
ligste Aarsag til, at det Hele var stillet i Bero, var den, 
at Kurfyrsten af Brandenborg, som han kalder « denne 
Bygnings vigtigste Arkitekt », var begyndt at blive lunken 
derfor, idet den engelsk-hollandske Krig optog hans Tanker. 
Det var der blevet svaret den lothrtngske G-esandt Rousselot, 
da han yttrede et Ønske om, at Hertug Karl IV maatte 
faae Part i Foretagendet. En Maanedstid senere kom et 
af de kurlandske Skibe tilbage fra Guinea med en lille 
Ladning Vox og Elfenben og anløb Kjøbenhavn. Ombord 
paa det var en Svigersøn af den indfødte Konge af Combo, 
paa hvis Territorium (ved Floden Gambias Munding) Kur- 
lænderne havde anlagt et Fort, med Skyts, Besætning og 
Oplag af Varer. Han hed Magallanes, thi hans Fader var 
Portugiser; derfor var han ogsaa Katholik, «slet ikke 
sort», og han talte godt Spansk. Naturligvis indbød Reb. 
denne Mand — som han ogsaa har sat ind i et Digt 3 — 
hjem til sig og udspurgte ham, hvorledes det gik med den 



I Reb. til Filip IV, 27 Apr. 1 Patacon = mellem 8 7a og 
4 Kroner. 

II 1 Br. til Fil. IV, 1 Juni. 

3 Ocios P. 276 (med en Hentydning til Verdensoraseileren 
Magallanes). 



154 1652. 

spanske Handel paa hine Kyster. Magallanes svarede, at 
spanske Skibe altid bleve vel modtagne dernede, men Prinds 
Ruprecht havde nylig taget eet fra Andalusien i Nærheden 
af Guinea. Ved at berette dette opstiller Reb. en Tvivl 
om, at Foretagendet vil blive indbringende; thi Vox faaer 
man i Norden i stor Mængde fra Polen, og Elfenben bruges 
kun Lidt af; desuden havde denne Reise varet hele to 
Aar. 1 I August fortaltes, at eet Skib til var vendt hjem, 
sandsynligvis heller ikke med nogen synderlig rig Ladning. 
Hen paa Efteraaret kom Magallanes atter tilbage til 
Kjøbenhavn med fire af Hertugens Skibe, hvoraf de to vare 
bestemte til Guinea, de andre til Ostindien ; men først skulde 
de hverve endel Matroser i Danmark. Dette blev imidler- 
tid forbudt dem, da Skipperne ikke strax havde præsenteret 
Kong Frederik det Brev, hvori der ansøgtes om Tilladelse 
for dem til at hverve. De gave Rebolledo tildels Skylden 
derfor, eftersom han havde erklæret paa sin Konges Vegne, 
at Spanien ikke vilde finde sig i nye Handelsetablissementer ; 
men Reb. siger selv, at han ikke- troer, at hans Ord have 
havt den Virkning, skjøndt det er ham behageligt, at Andre 
troe det. 2 Den 21 Dec. skriver Gesandten, at Magallanes 
laa endnu med Skibene ved Helsingør; ganske vist havde 
det hidtil været mildt Vinterveir, men Frosten kunde jo 
komme saa hurtig paa, at de maaske vilde faae vanskeligt 
ved at fortsætte Seiladsen. — 

Det danske Hof reiste meget i Aaret 1652, og Reb. 
fortæller pligtskyldigst om hver enkelt af dets Reiser. 
Først den til Skaane; 3 de Rygter, som gik fra Mund til 
Mund i denne Anledning, ere allerede omtalte (P. 118). 
Kort efter var der at melde, at Dronning Sophie Amalia 
havde det Uheld paa en Jagt at styrte med sin Hest og 
forslaae Ansigtet, saa at hun maatte holde Sengen, uden at 



1 Reb. til Fil. IV, 27 Juli 1662. 

a Samme til Samme 9 Nov. 

3 Sig. Becker I, 46; Danske Saml., 2 R., V., 279 ff. 



1652. 155 

man dog ansaae hendes Tilstand far farefuld. 1 Fremdeles 
(i April) om Enkeprindsessens Bortreise. Midt i Mai var 
der Tale om, at Kongen skulde til Holsten for at holde 
Ret og maaske ogsaa for at slutte en Overenskomst med 
Staden Hamborg, der vilde kjøbe sig fri for den hertugelige 
Overhøihed ved en Sum af 300,000 Patacones; der for- 
langtes imidlertid 500,000, og det mentes dengang, at 
Staden nok vilde betale dem. Men knap 14 Dage senere 
hed det sig, at man i Hamborg angrede sin Eftergivenhed, 
saa at der vistnok ikke blev Noget af Traktaten. Egentlig 
skulde Kong Frederik have været til Norge; men da det 
ei ansaaes for heldigt, at Kongen fjernede sig saa langt 
under de nuværende Forhold, sendtes som Stedfortræder tre 
Rigsraader derop med tre « velbevæbnede » Skibe; de havde 
at dømme i de foreliggende Retstrætter, sammen med den 
norske Statholder og Kantsier. 2 »De Kongelige, » skriver 
Gesandten d. 8 Juni til La Torre, «reiste (o: til Holsten) 
med noglfr lette Vogne, som bruges til Posten, og skjøndt 
Dronningen og Hertuginden af Sønderborg ere frugtsomme- 
lige og der er Hav at passere, forsikkre Folk mig, at de 
den første Dag tilbagelagde 22 Mil, hvoraf enhver er = 2 
af vore; det er en ordentlig Tur af svagelige Damer 
(razonable paseo para damas achacosas).» 3 I Holsten 
skulde Kongen mødes med nogle hamborgske Deputerede ; 
det var paa denne Reise, at den hollandske Resident bragte 
ham (i Flensborg) Faddergave fra Generalstaterne. 4 Fra 
Flensborg drog Frederik IH til Gliickstadt, hvorfra det 
snart meldtes, at Traktaten med Hamborg var sluttet, men 
Betalingen sagdes at være mindre end den, man havde 
ventet ; til August skulde han atter møde i Kjøbenhavn for 



1 Reb. til Fil. IV, 24 Febr. 
* Reb. und. 18 Mai og 1 Juni. 
8 Sig. Ocios P. 544. 

4 Reb. til Fil. IV, 21 Juni. Sig. Becker, I, 49—50. Gaven 
angives af Reb. som af Dureel. 



156 1652. 

Rigsraadssamlingens Skyld. Imidlertid blev han paa Til- 
bageveien nogen Tid i Flensborg, tilligemed Dronningen, 
Hertugerne af Luneborg og «en Prinds af Anhalt», og 
holdt Jagt der. ' Men da Reb. afsendte sin Rapport til 
Filip IV d. 17 Aug., vare de indtrufne til Hovedstaden; 
den hamborgske Overenskomst var ikke bleven til Noget, 
væsentlig ved Hertugen af Holstens Indflydelse, «uagtet han 
havde foranlediget den». Det saae dengang ud til, at 
Rigsraadets Forhandlinger vilde blive udsatte formedelst 
den stærke Hede og Sygelighed ; Hensynet til den hollandske 
Gesandt tvang dog Raadet til at holde adskillige Møder. 2 
Noget senere fik Kongen ogsaa at forhandle med et mosko- 
vitisk Gesandtskab, der kom for at søge efter «en Flygt- 
ning» (o: den falske Demetrius), hvem de ikke fandt, hvor- 
paa de reiste til Holland, efter at have modtaget Hæders- 
bevisninger af Kongen. 3 Det Sidste, som Reb. har at med- 
dele vedkommende den danske Kongefamilie i dette Aar, er 
Hertug Johan Frederik af Luneborgs Overgang til Katholi- 
cismen, en Begivenhed, der naturligvis var vor Gesandt 
ligesaa kjærkommen som den ærgrede Hertugens protestan- 
tiske Slægt. I de første Dage af Januar 1652, just da 
Frederik III var ifærd med at berede sig til den skaanske 
Reise, erfarede han «med sær Bestyrtelse«, at hans kjære 
Fætter, Svoger og «Gevatter» havde i Assisi allerede for- 
længst ladet sig forlokke af Jesuiterne til at antage Papis- 
men, og det saae stærkt ud til, at hans Broder, Hertug 
Ernst August, ligeledes vilde svigte den augsburgske Troes- 
bekjendelse. Hvad denne sidstnævnte Broder angaaer, kunde 
der maaske endnu være Haab om at redde ham for Luther- 
dommen : men Hertug Johan Frederik stod efter menneskelig 
Beregning ikke til at hjælpe; det skulde da være, at man 



1 Reb. und. 13 og 27 Juli. 
* Reb. und. 23 Aug. og 7 Sept. 

3 Reb. til Fil. IV, 9 Nov. Sig. Hist. Tidsskr. V, 317, 319, 
320—21. Chanut, II, 270 ff. Fryxell, X, 107 f. 



1662. 157 

kunde faae ham til at unddrage sig den strenge Bevogt- 
ning, hvorunder han holdtes af Papisterne, og bringe ham 
til at indfinde sig paa et eller andet forud aftalt Sted, 
hvor man da kunde forsøge at tale ham til Hjertet. l Denne 
Leilighed fik man i Slutningen af Aaret, idet han fulgte 
sin Søsters, Dronning Sophie Amalias, indstændige Op- 
fordringer til at komme til Kjøbenhavn. Det hed sig en 
Tid, at den keiserlige Eesident i Hamborg stræbte at holde 
ham tilbage fra denne Eeise, da han paa sin Eegerings 
Vegne betragtede med Mistillid de Hvervinger, der for 
Tiden fandt Sted i den nedersachsiske Kreds. Reb. siger 
herom, at han ei veed, hvormegen Sandhed der er deri: 
dersom de brunsvigske Hertuger rustede sig, var det vist 
kun for at værge sig mod Hertugen af Lothringens Trusler 
eller for i fornødent Fald at staae Danmark bi. Vist er 
det, at Johan Frederik indtraf til den danske Hovedstad » 
midt i December; Eeb. var dengang « meget mishandlet » 
af Gigt og sendte da en af sit Følge til ham for at stiile 
Hus og Kirke til hans Disposition, hvortil Hertugen sagde 
Tak, men indtil den 21de havde han endnu ikke indfundet 
sig ved Messen. «Han har hver Dag,» skriver Eeb,, 
« store Disputer med sin Søster, som saa kalder Kongen til 
Undsætning; denne bilder sig nemlig ind at være Noget af 
en Præst, siden han engang har været Biskop » (que como 
ha sido obispo, se precia de predicante).' 2 

Eebolledo's personlige Forhold i Aaret 1652 er der 
ikke synderlig Meget at fortælle om. For at beskjæftige 
sin Aand i « Landflygtigheden » udgav han i dette Aar et 
længere Læredigt om Krigs- og Statsmandskunsten, «Selva 
militar y politica», som blev trykt i Køln hos Anton Kinch 
(i Duodezformat) og decideredes til Keiseren af Tydsklands 
Søn, Kong Ferdinand IV af Bøhmen og Ungarn. Om 



1 Fred. III til Hert. Christian Ludvig af Lttneborg, Kbh. 
10 Febr. 1652 (Geh. Ark., „AuslHnd. Regist.", XXIX). 

2 Reb. und. 17 og 21 Dec. 



158 1652. 

Bogens Vers siger Forfatteren selv beskedent, at de kun 
ere lidet forskjellige fra Prosa, — hvori Bogens Læser 
sandelig maa give ham Eet — , og at den har kostet ham 
mere Arbeide, end den er værd; men han har forfattet den 
paa Opfordring, og den har i Kjøbenhavn gjort saa megen 
Lykke, at man tænker paa at oversætte den paa Latin. 
Han sendte La Torre den, efterhaanden som den kom fra 
Trykken, og bad denne Ven og Velynder at betragte den, 
ikke med en Ministers Øie, men kun som en Elsker af 
Litteraturen. 1 Sommeren 1652 bragte Noget, som vor 
Gesandt vist neppe havde ventet at skulle lide under i Dan- 
mark, nemlig en «Hede saa brændende som i Sevilla og 
Lissabon, og det gjennem hele fire Maaneder», hvortil kom, 
at der intetsteds var gjort Anstalter til at afkjøle Drikke- 
vandet og Lignende; Reb. selv havde rigtignok i Vinterens 
Løb anlagt en Tskjælder (nevera), men dens Beholdning 
slap op, før Hundedagene begyndte. I et skjæmtsomt Rim- 
brev af vor Gesandt, skrevet 1652 i en af hans Tjeneres 
Navn (Ocios P. 265 ff.), hedder det: «Den nyeste Nyhed 
herfra er, at Klimaet har forandret sig og at den hede 
Zone nu har slaaet sig ned her i Ro og Mag. Der er 
Meloner paa hundrede Pund, modne Druer i Mai Maaned, 
— og en stor Mængde Agurker, som Lægerne have saaet 
og nu høste Frugten af i Form af Dysenteri. Mange Folk 
døe uden at vide af det; men det veed jeg, at det ikke er 
nogen billig Historie for dem .... Præster, Klokkere, 
Læger og Apothekere have gjort sig til Herrer over Val- 
pladsen uden Modstand. » Det vides ogsaa andenstedsfra, 2 
hvor stor Sygelighed der herskede, ikke blot i Danmark, 



1 Reb. til La Torre 10 Febr. og 21 Juni. 

2 Mansa, Bidrag til Folkesygdommenes Hist. i Danm., Kbh. 
1873, P. 384 ff. (sig. P. W. Becker, Hist. Afhandlinger, II, S44— 
46, Nielsen, Kbh.'s Diplomatår., III, 402 ff.). Forordninger siden 
Recessen 1649, und. 17 August. Brev fra Niels Trolle til Gersdorf, 
Roskilde 22 Juli (Geh. Ark., „Gersdorfs Breve", 2den Pakke, XXII). 
— Reb.'s Rapporter fra 17 og 23 Aug. samt 14 Sept. 



1652. 159 

men i hele Norden, paa Grund af den usædvanlige Varme. 
Ogsaa i Reb. 's Hus forefaldt der flere Sygdomstilfælde; 
men dog høres Intet om, at han fulgte Nanning Key sera 
Exempel og flyttede bort fra Kjøbenhavn. Først i Sep- 
tember forfriskedes Luften en Smule ved Regn, skjøndt 
Dødeligheden endnu var stor dengang. — Fra sit Fædre- 
land modtog Gesandten i dette Aar flere glædelige Efter- 
retninger om de spanske Yaabens Held, saaledes i Mai 
Rygtet om Gravelingens Tilbageerobring, 1 i November den 
vigtige Nyhed, at Casale (i Norditalien), Barcelona og flere 
Pladser i Katalonien vare faldne i Spaniernes Hænder. 
Reb. lod holde Takkegudstj eneste i Gesandtskabskabskapellet, 
og i det Brev, hvori han lykønsker til de stolte Seire, ud- 
bryder haut «Jeg troer ikke, at der er nogen brav Spanier, 
især af dem, der have gjort Krigstjeneste, som ikke maa 
harmes, hvis han ei har havt Del i disse lykkelige Til- 
dragelser: jeg har følt denne Sorg, lige indtil dette Øie- 
blik, siden jeg hindredes i at undsætte Lérida.» 2 Det 
Kapitel af Reb. 's økonomiske Sorger, som udgjøres af Aaret 
1652, ville vi behandle i Sammenhæng med de følgende Aar. 



1 D. 18 Mai maatte denne Fæstning overgive sig til Spanierne- 
(H. Martin, Hist. de France, XII, P. 422). 

2 Reb.'s Breve af 1 Juni, 17 og 21 Dec. Sig. H/Martin, Hist. 
de France, XII, 434 ff. 



Fjerde Kapitel. 

1653—1654. 



Indhold: Rebolledo's Omgang med R. Bradshaw i Kjøben- 
havn. Spændt Forhold mellem Spanien og Danmark. Gesandtens 
Bestræbelser for den spanske Handel i Norden. Danmarks Del- 
tagelse i den engelsk-hollandske Krig. Gave fra Frederik III til 
Filip IV. Mere om Corn. Lerches Bestræbelser for Saltleverancen. 
Fredslutningen 1664. Dronning Christina nedlægger Regeringen. 
Rebolledo's Stilling til hendes Troesskifte. Det danske Hof i 
Hertugdømmerne. Pesten. Kongen af Spanien agter at gjengjælde 
Frederik IIFs Foræring. Fortsættelse af Rebolledo's Finantsers 
Historie; skuffet Haab om Hjemkaldelse. — 

Der var kun henrundet faa Uger af det nye Aar, da 
vor Gesandt fik Anledning til en ualmindelig Aktivitet, 
men paa samme Tid ogsaa, som sædvanligt, til megen For- 
trædelighed. Da baade det Ene og det Andet sammen- 
hænger nøie med de politiske Begivenheder, der dengang 
holdt Norden i Spænding, maa vi nødvendigvis først kaste 
et Blik paa disse. 

Den engelske Afsending Richard Bradshaw, hvis 
Komme havde været længe bebudet, indtraf endelig til 
Kjøbenhavn i de sidste Dage af 1652 med et Følge paa 
elleve Personer; da hans Rang ikke var høi nok, gaves 
der ham ikke nogen høitidelig Modtagelse, idet kun nogle 
Englændere rede ham imøde, foruden at Rebolledo 



1653—54. 161 

sendte ham sin Vogn. 1 Allerede dette, sammenlignet 
med den Uvenlighed, som Eeb. viste Keyser, er betegnende 
for den Stemning, hvormed den spanske Gesandt nu be- 
tragtede den danske Kegerings Tilnærmelse til Holland, be- 
virket ved Keysers Underhandlinger, hvis første Frugt var 
Anholdelsen af de engelske Koffardiskibe , . over hvilken 
Englænderen kom at klage. Reb. 's Ørne vare for Tiden 
hovedsagelig rettede mod Sverig, hvilket Lands Dronning 
det var lykkedes D. Antonio Pimentel at forvandle til 
Spaniens Veninde og som vistnok allerhelst ønskede Fred, 
men i ethvert Tilfælde syntes meget tilbøieligere til at tage 
Parti for England, hvis Venskab Spanien havde søgt og 
vundet, end for den nederlandske Republik; derfor havde 
Konrad van Beuningen bestandig et saare vanskeligt og tilsyne- 
ladende frugtesløst Hverv at udføre i Stockholm. 2 — Under 
Opholdet i den danske Hovedstad viste Bradshaw sig over- 
ordentlig venskabelig mod Reb., besøgte ham først og var 
til Gjengjæld nogle Gange Gjæst i hans Hus, «der jo altid 
er Diplomaternes Værtshus » (hosteria); i den Anledning 
faaer Keyser et Hib af Reb., fordi han ei havde baaret 
sig saadan ad imod den spanske Gesandt, som Skik og Brug 
var. 3 Ja, det gode Forhold til Bradshaw gik saa vidt, at 



1 Aitzema, VII, 783. Sig. Wicquefort, II, 186. 

2 Om Beuningen i Aaret 1653 sig. Brieven tusschen de Witt 
etc, V, 66 ff.; Wicquefort, II, 269; Peder Juels Breve fra dette 
Aar i Hist. Tidsskr. V; EL I. v. d. Heim, de legationibus a Con- 
rado Beuningio gestis, Leyden 1847, P. 18 fif.; T. Rymer, Foedera 
etc, ed. Holmes, Haag 1740—44, folio, IX, pars 3, P. 206, 207 o. 
fl. Steder. 

3 Det sees endda, at Keyser klagede til sin Regering over 
Reb.'s Mangel paa Opmærksomhed imod ham; Reb. skriver nemlig 
d. 8 Febr. til A. le Brun i Haag, at det altid har været Sædvane, 
at de nysankomne Diplomater besøgte ham først; det har den hol- 
landske og svenske Resident altid gjort, ligesaa den brandenborgske, 
tydske, lothringske og altenburgske Gesandt, ja Hann. Sehested, 
Grev Ranzau og den unge Landgreve af Darmstadt, — Keysers 
Besværinger ere derfor urimelige. Dersom Filip IV gav sin Ge- 

11 



162 1653—64. 

han meddelte Spanieren alle sine skriftlige Fordringer til 
Kongen af Danmark samt det undvigende Svar, denne 
havde ladet ham faae, — personlig havde Kong Frederik 
ikke talt med ham, hvilket ærgrede den engelske Afsen- 
ding ikke lidt. Endog om Bradshaws og Reb. 's Bord- 
samtaler faaer man Lidt at vide. «En Dag, da Eng- 
lænderen spiste hos mig, roste han de spanske og kanariske 
Vine og kom da til at sige, at skulde hans Republik be- 
gynde Krig med vor Konge, maatte det være for at erobre 
hine Øer, og en anden Gang hørte jeg ham sukke for 
Indien paa samme Vis. » l Eftersom han ikke havde Ordre 
til at besvare Kongens Undskyldninger, agtede han snart 
at forlade Kjøbenhavn og lovede temmelig uforblommet 
Hævn. 2 Han havde saameget mere Aarsag dertil, som det 
netop i de Dage kom for Lyset, at Keyser var ved at 
naae Maalet for sine Underhandlinger, en ny Alliancetraktat 
mellem de forenede Provindser og den danske Konge. 

Men hvem der ogsaa blev ilde berørt ved at høre, at 
denne Overenskomst var nær ved at afsluttes, var Grev 
Rebolledo; thi dersom Hollænderne fik end mere Magt i 
Øresund end hidtil, stillede Forholdene sig ugunstigt for 
den svensk-spanske Handel, der jo nylig var opblomstret. 
Uagtet han endnu var upasselig, begav han sig strax ud i 
Byen for at sætte Himmel og Jord i Bevægelse mod de 
Bestemmelser i Traktaten, der skulde synes at træde 
Madridertraktaten 1641 for nær; han søgte endog at paa- 
vise, at dette Arrangement, med Hollænderne vil4e bringe 



sandt udtrykkelig Befaling til at aflægge Hollænderen Visit, vilde 
han selvfølgelig gjøre det; men ellers ansaae Reb. det for en 
„Prostitution", der kun vilde nære Keysers Hovmod. Han anfører 
i den Anledn. Dronn. Christinas bekjendte Vittighed om „Keiseren 
i Danmark". — Brevet til Le Brun er paa Spansk, da Reb.'s 
Tjenere „ere ligesaa daarlige Franskmænd som han selv". 

1 Reb. til La Torre 15 Febr. Som man veed, lod Englands 
Kolonialkrig mod Spanien ikke længe vente paa sig. 

1 Sig. Becker, I, 62—53. 



1663—54. 163 

Danmark selv stor Fortræd: dengang de Danske hævdede 
Herredømmet over Sundet imod Hollænderne, mistede de 
det Halve deraf, og nu, da de undlod at hævde det, netop 
for Hollændernes Skyld, kunde de gjerne tabe det Hele ud 
af Hænderne. Han begjærede Audiens hos Frederik III, 
og den lovedes ham d. 16 Februar, idet han samtidig invi- 
teredes for første Gang til det kongelige Taffel, — « Kongen 
skal alligevel ikke slippe for mine mundtlige og skriftlige 
Klager», erklærer Reb. krigersk. Efter hans Mening vare 
imidlertid de danske Ministre allerede i den Grad bundne 
til Holland, at han ikke kunde vente nogen Imødekommen- 
hed hos .Regeringen. Et Tegn herpaa var det, at Rigs- 
hofmester Gersdorf, med hvem vor Gesandt — som oftere 
omtalt — stod paa den bedste Fod, sagde til ham, da de 
skiltes efter en Samtale om disse Anliggender: «Ja, hvad 
der saa end skeer, ville vi to altid vedblive at være 
Venner. » Samtidig indløb der til ham fra Helsingør den 
ene Efterretning efter den anden om de Overgreb, som tre 
hollandske Orlogsskibe alt tillode sig ved Indseilingen til 
Sundet, hvorved det ogsaa gik ud over flamske Skibe og 
andre, som fore paa Kongen af Spaniens Kystlande. Saa- 
ledes skrev M. Dureel, at spanske Skibe og spansk Gods 
aldrig passerede Helsingørs Rhed uden at blive « beærede* 
med dobbelte eller tredobbelte Afgifter, visiterede, beslaglagte 
og sendte til Holland, naar der blot var den allerringeste Mis- 
tanke tilstede. Fremdeles fik Reb. en Erklæring 1 fra sex 
Ltibecker- og Danzigerskippere , at de havde været op- 
holdte to Maaneder i Helsingør og der været Vidne til 
Hollændernes Vold mod andre Skippere, som agtede sig til 
Spanien; endvidere opgave de den meget store Told, som 
flamske Skippere havde maattet betale af deres Varer der 
i Havnen. Under Henvisning hertil gjorde Reb. Kantsleren 



1 Saavel dette Papir som den svenske Residents Breve ind- 
sendtes til Statsraadet i Madrid. 

11» 



164 1653—54. 

og Rigshofmesteren atter og atter opmærksomme paa, hvor 
farligt et Spil Danmark spillede ved at tillade Hollænderne 
dette, og at baade Hansestæderne og Sverig vilde mod- 
sætte sig Sligt af al Kraft: at Dronning Christina havde 
til Hensigt at optræde derimod, vidste han fra Dureel. 
Denne har øiensynlig gjort sig stor Fornøielse af at opildne 
Reb. 's ulmende Harme mod den danske Regering, en Harme, 
som vor Gesandt ikke engang dulgte i Samtalen med Yennen 
Grersdorf; thi da denne, halvt i Spøg, besvarede Reb.' s 
bidske Bemærkninger mod de « hollandske Sørøvere i Sundet » 
med de Ord, at hvis Spanierne ikke syntes om dem der, 
kunde de jo jage dem bort, fik han til Svar, at dertil, 
vare Spanierne altfor gigtsvage (forsaavidt slog Reb. ogsaa 
ind paa den spøgende Tone), men han haabede, at Dron- 
ningen af Sverig havde Kræfter nok til det. 1 Og- 
saa fra Gesandten Le Brun kom der Opfordring til Reb. 
om at tage sig virksomt af denne Sag, da han ligeledes 
havde erfaret, at der tilsigtedes mere eller mindre umiddel- 
bart Brud paa Traktaten mellem Spanien og Danmark, 
eller som Le Brun udtrykte sig: «dans le traicte que eet 
Estat (o: Holland) pretand faire avec le diet Roy de 
Dennemarc il tachera d'aglisser directement ou indirecte- 
ment des conditions par lesquelles le comerce au Pays Bas 
de l'obeisence de Sa Mate vienne a étre diverti et endomage 
du coste de la Mer Baltique.» 2 

Audiensen hos Kongen af Danmark gik for sig efter 
Bestemmelsen den 16 Februar. Om Eftermiddagen den 
15de bragte en Hofkavaleer Rebolledo den kongelige Ind- 
bydelse, og Dagen derpaa hentede samme Mand ham i en 



1 I det nedenfor citerede Brev fra Le Brun udbeder denne sig 
ogsaa Oplysning om, hvordan det hænger sammen med hvad nogle 
af de Herrer Stater have fortalt ham : at Reb. havde erklæret Kong 
Frederik III, at de svenske Rustninger gjaldt ham. 

2 Reb. und. 16 Febr. 1653. Dureel til Reb. (paa Fransk) 
ligel. 15 Febr. Le Brun til Reb. (ogsaa paa Fransk), uden Dato, 
og Svarskrivelse fra Reb. til Le Brun, 8 Febr. 



1653—54. 165 

med sex Heste forspændt Equipage; Slotsvagten var traadt 
i Gevær, og Hofmarechalen, ledsaget af alle Hoffets Kava- 
lerer, modtog Gesandten nedenfor Trappen. Ved Sammen- 
komsten mellem Kongen og Eeb. vare endel Eigsraader til- 
stede. «Jeg sagde til ham», skriver Gesandten til sin 
Souverain, «at jeg var nødt til at gjøre ham bekjendt med 
nogle Misligheder, som det var meget nødvendigt at raade 
Bod paa, saafremt Yenskabet mellem de to Kroner skulde 
bevares. » Disse Punkter havde Eeb. opstillet i en latinsk 
Memorial, som han overrakte Hans Majestæt til naadigst 
Gjennemsyn, og han haabede at erholde snart et «respuesta 
formal » derpaa. Kantsleren besvarede denne Tale med 
nogle høflige Ord paa Fransk om Kongens Beredvillighed 
til at være den spanske Konge til Behag osv. Da Audien- 
sen var forbi, førte Kongen sin Gjæst ind i Dronningens 
Speilkabinet, hvor hun opholdt sig og hvor der blev vist 
Eeb. mange mærkelige og kostbare Ting. Eeb.' s Digt- 
samling gjemmer ogsaa en Erindring om dette Værelse, 
hvis YBdgge og Loft vare helt af Speilglas : han besang det 
nemlig strax efter, saavel som dets Eierinde, i et lille, ikke 
synderlig fint Epigram samt en Sonet. 1 Derefter holdtes 
Maaltidet, hvorved dog ikke Dronningen var tilstede. 
Kongen tog selv Plads ved Bordenden, paa en Taburet uden 
Eygstød ligesom de Andre, tilhøire sad Hertugen af Sønder- 
borg, og Pladsen tilvenstre for Kongen var bestemt for 
Eebolledo. Dette var imidlertid ikke ganske efter den 
rangstolte Gesandts Hoved, eftersom han i Egenskab af sin 
Konges Eepræsentant ansaae sig for berettiget til Æres- 
pladsen; han tilbød derfor Kantsier Sehested sin Stol, men 
da han vægrede sig ved at modtage den, sagde Eeb. lydelig, 
at han da vilde sætte sig paa denne Plads for at adlyde 
Hans Majestæt, dog kun som Privatmand, ikke som Kongen 



1 Ocio8 P. 268 og 620. I Sonetten („Por camino real mas 
desusado") hentydes ogsaa til Kongens Bibliothek og Samling af 
Medailler — samt til Forfatterens Gigt. 



166 1653—54. 

af Spaniens Minister. Der blev spist og drukket Skaaler 
lige til Aften. 1 

Men Dagen efter, at Rebolledo havde været til Hove, 
begav Nanning Keyser sig tidlig paa Formiddagen op til 
Slottet, og allerede den 18de om Eftermiddagen underteg- 
nedes Traktaten mellem Holland og Danmark. Frederik HL 
var endelig kjøbt til at gjøre det skjæbnesvangre Skridt, 
at erklære sig som den engelske Republiks Modstander; at 
man havde gjort sig kostbar i den Hensigt at opnaae saa 
store Fordele ved Traktaten som muligt, var baade Eng- 
lændernes og Andres Mening. «Det skal have kostet 
Keyser ikke Lidt,» siger Reb.' 2 Den heldige hollandske 
Diplomat reiste d. 19de, og den næste Dag forlod ligeledes 
Bradshaw Danmark med Trusler om en «muy cruel guerra», 
som nok vare istand til at blande nogen Malurt i de danske 
Ministres Glæde over Forbundstraktaten med Greneralstaterne. 
Ogsaa den hastige Maade, hvorpaa Magnus Dureel tog 
Afsked i Kjøbenhavn og reiste hjem, efter, at have beklaget 
sig stærkt over, hvad der gik i Svang i Sundet, gav den 
danske Regering Adskilligt at tænke paa. 3 

Hovedindholdet [af det Papir, 4 som præsenteredes 
Kongen af Reb. den 16 Febr., var følgende. Kong Filip 
havde fundet det underligt, at man ikke havde henvendt 
sig til ham, Indiens sande Hersker, om Tilladelse, da det 
paatænktes at oprette et nyt ostindisk Kompagni ; fremdeles 



1 Reb. til La Torre 8 Marts. Sig. med denne Beskrivelse af 
et Gjæstebud ved Frederik III's Hof en lignende Skildring af 
Franskmanden La Salie, der kom til Kbh. (paa Veien til Sverig) 
i Jan. 1653 og var tilstede ved et Festmaaltid, som gaves til Ære 
for N. Keyser. La Salle omtaler ogsaa Grev Rebolledo's Kapel, 
hvor han hørte Messe. Et lille Udtog af hans Memoirer har 
J. A. Fredericia meddelt, efter Tidsskr. „Le Correspondant", i Hist. 
Tidsskr. 5 R., II, P. 238. 

2 Sig. Wicquefort, II, 186. 

3 Reb. til Fil. IV, 15 Febr. 

4 Med Bilag, — de samme, som sendtes til Madrid (se P. 168). 



1653—54. 167 

havde han fornummet, at visse Artikler i den nye Alliance- 
traktat vilde præjudicere de spanske Nederlandes Handel, 
samt at de ved Helsingør liggende Krigsskibe arresterede 
de Skibe, som skulde til Spanien, Diinkerken eller Ostende, 
og sendte dem til Amsterdam, endvidere at man krævede 
langt større Sundtold af Kongen af Spaniens TTndersaatter 
end af Skippere fra Hansestæderne. Herved krænkedes de 
Privilegier, som beroede paa Madridertrakten af 1641, og 
samme Traktats Bestemmelse, at intet Krigsskib maatte 
forfølge noget Koffardiskib, før Ebbe og Flod havde skiftet 
to Gange. * Den danske Konges Svar, paa Latin, er dateret 
26 Febr. gi. Stil/ 1 Først forsikkres, at Frederik III sætter 
i høieste Grad Pris paa Spaniens Venskab ; dernæst omtales 
det ostindiske Kompagni, ved hvilket man kun agtede at 
hævde den lovlige og hidtil uantastede Besiddelse af de 
danske Kolonier paa den ostindiske Kyst. Kong Filip, 
hedder det fremdeles, kan være vis paa, at Hans danske 
Majestæt ikke i nogen Maade vil tillade, at det gode For- 
hold til Spanien lider nogen Brøst ved den dansk-hollandske 
Traktat. Det med de opsnappede Skibe i Helsingør veed 
Kongen Intet om ; men dersom Sligt var skeet, havde disse 
Skibe upaatvivlelig været ladede med Sager til Krigsbrug, 
Flaademateriel, som Tømmer, Hamp, Beg, Tjære osv., eller 
andre forbudne Varer, bestemte til England ; thi dette havde 
man adskillige Exempler paa, og Kongen kunde ikke for- 
staae, hvordan Madridertraktaten krænkedes ved, at saa- 
danne Skibe arresteredes, eftersom der i den jo kun var 
Tale om «utriusque Regni subditorum in alterutrius portubus 
securitate, cautumque est, ne ex istis portubus cuiquam 
hostis insequendi causa, ante secundum maris refluxum sol- 
vere liceat, cum istorum omnium ab ijs quæ hic contigére, 



1 Sig. denne Bogs Tillæg, Nr. 3. 

* Koncepten i Geb. Ark., „Spanien Nr. 15 u ; Men er kun lidet 
forskjellig fra det originale Dokument (i Simancas-Arkivet), som 
Reb. tilsendte sin Konge tilligemed en spansk Oversættelse. 



168 1653—54. 

diversa plane sit ratio. » Det, som var hændt, kunde blot 
betragtes som ubehagelige .Følger af den ulykkelige Krig 
mellem de to mægtige Republiker. Hvad endelig Tolden 
angaaer, saa havde man i Helsingør ingensinde krævet anden 
Told end nu af spanske Undersaatter ; men Kongen af 
Spanien havde aldrig begjæret nogen Nedsættelse, vel fordi 
der saa sjeldent kom spanske eller flamske Handelsskibe 
derop; det havde derimod Frankrig, England og Hanse- 
stæderne ønsket og opnaaet for sig, længe efter den spansk- 
danske Traktat. Der sluttes med fornyede Venskabsfor- 
sikkringer og den Yttring, at Kong Frederik ventede «nil 
non æquissimum» af Grev Rebolledo, der var en alvorlig 
og klog Mand, hvem Kongen satte meget høit, ikke blot 
for hans Souverains Skyld, men ogsaa paa Grund af Grevens 
egne udmærkede Egenskaber og Talenter. 

Reb. var ikke overdrevent tilfreds med dette Svar, 
som han kalder tvetydigt, — visselig ikke aldeles uden 
Aarsag. Faa Dage efter Modtagelsen af Kongebrevet for- 
fattede han derfor, d. 11 Marts, et nyt Indlæg til Rigs- 
hofmesteren og Kantsleren. l Han bad dem om, at der 
maatte blive sendt Ordre til Toldopkræveren i Helsingør, 
at han ei maatte forlange mere Told af spanske Under- 
saatter end den, som han forlangte af Danske; thi dette 
stod med tydelige Ord i Paragr. 3, 8 og 25 af Madrider- 
traktaten. Det var tillige Gesandtens Begjæring, at han 
maatte faae Lov til at sende en Mand til Helsingør for at 
expedere de Skibe, der vare bestemte til Diinkerken med 
Varer, tilhørende spanske Undersaatter, 2 og at Orlogs- 
skibene maatte vente i 24 Timer, — som det var stipuleret 
i den nys anførte Traktat — , før de seilede ud efter dem. 
«Jeg kan nemlig, » siger Reb., «ikke see en Forskjel som 



1 Se denne Bogs Tillæg, Nr. 4. 

2 Disse Skibe havde Passer, udstædte af Reb. og overensstem- 
mende med Certifikaterne fra de Steder, hvor de havde indtaget 
deres Ladninger. (Reb. til Fil. IV 26 Apr.) 



1653—54. 169 

den, man vil insinuere i Svarskrivelsen, imellem fjendtlige 
Skibe og dem, der bære sig saaledes ad, som f. Ex. da 
man udplyndrede det Fartøi, der var paa Veien til San 
Sebastian med Korn; at der var noget Krigsmateriel om- 
bord, har Intet at sige ; thi i Artikel 2 af Traktaten om- 
tales municiones.» I § 10 var der paabudt de nød- 
vendige Forsigtighedsregler, for at et Skib ei skulde op- 
give falsk Bestemmelsessted, og samme Spørgsmaal berøres 
i §§ 5 og 14. Han haaber, at man før .Ratifikationen af 
den nye Traktat vil sørge for, at den ei indeholder nogen 
Paragraf, der kan bidrage til at skade de spanske Neder- 
landes Handel. Tilsidst udtaler Gesandten det Ønske, at 
Herredømmet over Øresund, som giver Danmark saa stor 
Betydning blandt Europas Nationer, ei maa blive dette Land 
til Fordærvelse. 

Som Reb. selv siger, gjorde alt Dette ikke den ringeste 
Virkning; thi strax derefter gav den danske Regering Til- 
ladelse til, at de af Gesandten omtalte Skibe bragtes til 
Holland, og et andet, fra Diinkerken, maatte ud med 1155 
Patacones i Told, fem Gange Mere end hvad andre Nationers 
Skippere betalte; havde Kapitainen ikke godvillig udredet 
disse Penge, var ogsaa hans Skib blevet beslaglagt. Greven 
giver sit forbittrede Sind Luft i mangehaande haarde Ord 
om de Danske, ja han er ikke langt fra formelig at slaae 
paa Sværdet. «Jeg maa tage imod hvad de give mig, 
men Hollænderen faaer hvad han har kjøbt» (Yo tomo lo 
que me han dado y el Holandes lo que ha comprado), 
hedder det. «Man troer nok, at mit Fædreland er ligesaa 
ynkeligt som jeg,» og «jeg er bange for, at vi blive nødte 
til at betjene os af Andet end Raisonnementer, » udbryder 
han et andet Sted, og han citerer en « ældre Forfatters* 
Yttring: « disse Folks Krige og Fredslutninger 1 have intet 



1 Aitzema (VIII, 1) kalder Krigen mellem England og Holland 
„een Oorloch om't rechte guide Vlies, de Commercie." 



170 1653—54. 

andet Maal end Pengefordel. » — Imidlertid forberedte 
man et skriftligt Svar paa hans andet Indlæg, som Høflig- 
heden krævede det. Snart kunde Reb. dog ikke vente at 
modtage et saadant, — det fik han at vide gjennem Henrik 
Villumsen Rosenvinge ved et egenhændigt Brev paa (sær- 
deles godt) Spansk. 1 Denne anbefalede Greven paany at 
fremstille Sagen for Kongen selv, men da helst at udelade 
«det om Ratifikationen » og «det om Herredømmet over 
Sundet » ; saa vilde han vist inden føie Tid faae et gunstigt 
Svar. Reb.' s Krigsiune havde imidlertid ingenlunde lagt 
sig ; til sin Konge skrev han, at han nok skulde faae bragt 
Lys i den Ting, skjøndt den danske Regering aabenbart 
agtede at svare ligesaa tvetydigt anden Gang som første, 
og i den Skrivelse, 2 hvormed han besvarede Henr. Villum- 
sens Brev, erklærede han, at han, hvad det Formelle an- 
gaaer, gjerne fulgte Ministrenes Raad og idethele gjerne 
vilde være dem til Behag, uagtet man nys havde bortført 
Skibene, men med Hensyn til Sagens Realitet maatte han 
følge sin Regerings Instruktioner, som nødte ham til at 
være ubehagelig (embarazoso) : han vilde forøvrigt ønske, 
at Dhrr. i Kjøbenhavn satte ligesaa stor Pris paa Freden 
mellem de to Riger som han, og ifald man blot vilde vise 
en Smule god Villie og opfylde Traktatens Bestemmelser, 
skulde Tvisten nok blive bilagt. 

Den 7 April indleverede Reb. da et nyt Klageskrift 
til Kongen, af samme Indhold som det forrige til Sehested 
og Gersdorf, men i blidere og mere hofmandsmæssig Form. 3 



1 H. Villumsens Brev er dateret 24 Marts gi. St. og findes i 
Simancas- Arkivet. Denne Mand var som Gesandt i Madrid bleven 
saa spansk, at han i et Brev til Rigshofmesteren (19 Okt. 1655 n. 
bt.) titulerer Denne „Excellentissimo Senor" og taler om en Skrivelse 
af d. 20 y,del passado" (Geh. Ark., „Gersdorfs Breve", 3die Pakke 
Nr. 3). 

* Af 4 April; Kopi sendtes med Brev fra Reb. til Fil. IV, 
5 April. 

3 Afskrift i det kgl. Bibi., gi. kgl. Saml. Nr. 2615, 4to. 



1653—54. 171 

Dennegang kom han ikke til at oppebie Svaret i lang Tid ; 
thi 2den Paaskedag bragte Henr. Villumsen ham en latinsk 
Skrivelse fra Kongen, dat. 'Vii Apr., 1 hvori «der gjøres 
Brnd paa næsten alle Traktatens Kapitler ». Hans danske 
Majestæt havde haabet, at Grev Reboiledo havde været til- 
freds med det forrige Svar. Naar Gesandten atter har 
fremdraget endel af Madridertraktatens Bestemmelser, har 
Kongen at svare dertil: at Traktaten af 1640 (rettere 
1641) omhandler kun Handelsforbindelsen mellem begge 
Bigers Undersaatter, men her er blot Tale om «transitus» 
i Øresund, hvilket Farvand slet ikke nævnes i Overens- 
komsten; «neque quidquam in hoc Begno concedatur, quod 
non reciprocå ratione etiam in Hispaniæ Begno permittatur, 
nihil autem in Hispania ejusmodi reperiri quod reciprocam 
cum freti Oresundici transitu rationem obtinere queat, 
cuivis notum est. » Kongen af Danmark kunde have langt 
mere Grund til at klage over den Behandling, der blev 
Danske og Norske tildel i de spanske Havne i Henseende 
til Afgifter o. Desl. Og med Hensyn til de hollandske 
Krigsskibes Optræden i Sundet ligeoverfor Handelsskibene 
gjør Kongen atter opmærksom paa, at Hollænderne ere jo 
ikke Kong Filips Fjender, og • Bestemmelsen i Traktaten 
om de 24 Timer (se ovenfor) vedkommer kun dem, som 
bevislig ere de kontraherende Kongers Undersaatter, ikke 
Liibeckere, Danzigere eller Folk af lignende Nationer. 

At Beb. blev vred tilgavns over denne Affærdigelse, 
indlyser tilstrækkelig af hans Rapporter. 2 Det var jo hans 



1 Orig. i Simancas, Koncepten i Geh. Ark., ligesom det forrige 
Svars lidt forskjellig fra det udfærdigede Dokument. Anden Paaske- 
dag 1653 = 14 April ny Stil (Bauer, Kalender fra Aar 600 etc). 
En Afskrift i det kgl. Bibi. (anf. Hdskr.) har Dato'en 4 April. 

2 Sig. Aitzema VII, 814: „Die in Dennemarck leggende Spaenshe 
Minister heft seer hevigh gheklaeght aen den Koningh over die 
licentie, die den Koningh gaef aen de Hollandtsche" etc. Sig. 
ogsaa Dureel i Relationen om Danm. (Sandvigs, o: Suhms, Sam- 
linger, II, 3 H., P. 44 ff.). 



172 1653-54. 

første egentlige diplomatiske Hverv af Betydning i Kjøben- 
havn, og nu var dette faldet saa ærgerlig uheldigt ud; dog 
trøstede han sig noget med Bevidstheden om, at han havde 
opfyldt sin Pligt. Men paa forbitrede Udfald mod den 
danske Eegering sparer han heller ikke nu. «Det er galt, 
at Spanien er saa langt borte, » siger han etsteds, og paa 
et andet Sted: «De ere her bange for Alting undtagen for 
os. Her blive vi betragtede som Englændere eller Sven- 
skere, hvilket er det Værste, de kunne tænke sig. » Den 
hidsige Mand kunde end ikke undlade at give sin Harme 
Luft ligeoverfor Henr. Villumsen, da denne bragte ham den 
kgl. Skrivelse. Og da den danske Diplomat fremkom med 
nogle « frivole » Undskyldninger , busede Reb. ud med de 
Ord, at man kunde ligesaa gjerne sige rent ud, at man 
ikke vilde opfylde een eneste af Traktatens Artikler, hvilket 
bragte Villumsen til at svare, at dersom Freden blev brudt 
mellem Spanien og Danmark, kom dette Land ikke til at 
miste Andet end Resten af Saltet, som endnu skyldtes det, 
— hvorpaa han gik. Ja, i Overensstemmelse med det gamle 
Ord dndignatio facit versus » aflokkede denne Begivenhed 
Reb.' s Muse en latinsk Elegi, betitlet «Elephas Danicus», , 
hvori der spottes bittert over det fordum mægtige Dan- 
mark, der nu maa tye til «Cattorum [o: Hollændernes] 
auxilia». 

Forresten billigedes hans Handlemaade ikke fuldstændig 
i Madrid, ja i den Depeche af 25 Juni, overensstemmende 
med Statsraadets Betænkning, hvorved hans Breve indtil 
8 Marts inclusive besvaredes, tildeles der ham næsten en 
«Næse», idet Kongen befaler ham ei at støde den hol- 
landske Gesandt for Hovedet, thi Spanien vil bevare et 
godt Forhold til Hollænderne ; endvidere skulde Reb. melde, 
i hvad Henseende den nye dansk-hollandske Traktat præju- 
dicerede de spanske Interesser, og han burde ikke klage 



1 Sendt til La Torre med Brev af 26 Apr. Se denne Bogs 
Tillæg, Nr. 6. 



1653—54. 173 

over, at Hollænderne nøde nogen Fordel. Det forekom 
ogsaa Kongen og Statsraadet, at Frederik HT s første Svar 
var godt. Men Reb. 's* senere Indberetninger bragte Au- 
toriteterne i Madrid paa andre Tanker; thi den kgl. De- 
peche af 25 Juli (som beroer paa Statsraadsconsulta af 
17de s. M.) indeholder Opfordring til atter at foretage 
Skridt hos Kongen af Danmark for at faae hævet Misfor- 
holdet imellem den Told, der kræves af spanske Undersaatter, 
og den, der kræves af Andre. Det sees altsaa, at Spanien 
under sine forhaandenværende Omstændigheder nødig vilde 
blande sig meget i disse fjernere liggende Forhold, men at 
det lykkedes den ivrige Gtesandt at puste mere Liv i Re- 
geringen og overtyde den om, at Spaniens Ære var bleven 
traadt for nær ved denne Leilighed. — 

Danmarks Situation var i Foraaret 1653 alt Andet 
end sikker, trods det fornylig sluttede Forbund med de 
forenede Provindser. I Krigen mellem Englænderne og 
Hollænderne var det hidtil gaaet disse Sidste mindre heldig, 
end man skulde have anet, og skjøndt de Danskes Haab 
gjentagne G-ange blussede op ved Efterretningerne om hol- 
landske Seire, blev det ofte snart efter neddæmpet ved sand- 
færdigere Meddelelser, hvorved Seirene forvandledes til Neder- 
lag. Den indre Tilstand var snarere beklagelsesværdig end 
det Modsatte: Fors vårs væsenet i en ynkelig Uorden, Trop- 
perne slette og uøvede, Fæstningerne forfaldne ; og der her- 
skede i Folket baade Frygt for Angreb, fra Øst eller Yest, 
og Utilfredshed med Kong Frederiks Regering. Mogens 
Høegs Sendelse til Sverig medførte intet positivt Udbytte, 
omend der stilledes et Forbund mellem de to nordiske Magter 
i fjern Udsigt; Klager over de svenske Skibes og svenske 
Varers Behandling i Sundet var omtrent det eneste Reelle, 
han bragte tilbage. Dronning Christina optraadte vel som 
Fredsmæglerske mellem de stridende Republiker; men i Dan- 
mark turde man dog ikke fæste Lid til denne lunefulde 
Kvindes fredelige Sindelag, thi det vidstes, at der var 
Mange i Sverig, som mente, at man burde gribe Leilig- 



174 1653—54. 

heden og kaste sig over Naboen, og dersom det lykkedes 
disses Anskuelse at vinde Overhaand hos Dronningen, kunde 
det snart være ude med Danmark. l 

I Rebolledo's Papirer træffer man paa adskillige Yt- 
tringer, der bestyrke hvad man andenstedsfra erfarer om 
den daværende politiske Stilling i Norden. Den 15 Febr. 
skrives saaledes om nogler nys indtrufne Efterretninger fra 
Hansestæderne, dels af glædelig, dels af ubehagelig Art: 
nemlig at Bremens Oprør mod Sverig vedvarede (sig. Fryxell 
og Grauert), men at Liibeck var saa forbittret over den 
Forstyrrelse af Handelen, som Hollænderne afstedkom i de 
nordiske Farvande, at Staden agtede at kaste sig i Armene 
paa England og om muligt at faae de øvrige Hansestæder 
til at gjøre det Samme. Fra samme By hed det sig, at 
Deltagerne i den paany aabnede Konference næsten ikke 
bestilte Andet end at trættes om Rangen, og en Maaned 
senere (8 Marts) har Reb. at berette, at Konferencen havde 
opløst sig uden Resultat, — naturligvis en ret velkommen 
Nyhed i Danmark, da Sverig altsaa endnu bestandig var 
bunden ved de polske Anliggender. 2 Om Mogens Høegs 
Ambassade taler han ikke Meget, kun at den danske Af- 
sending væsentlig havde det Hverv at overtale den svenske 
Regering til at mægle Fred mellem de krigsførende Stater 
i Forening med den danske; og da M. Høeg var kommen 
hjem, havde en « persona que examina bien las materias» 
sagt Reb., at det Brev fra den svenske Dronning, som han 
havde med tilbage, røbede en uhyggelig Lighed med det, 
den danske Konge fik fra Sverig , førend han sidste Gang 
blev angreben. 3 Da Oberst Paul Wiirtz, Pfalzgrev Karl 



1 Sig. især Holberg, III, 89 ff. D. Mag. 3 R.,_IV, 229 ff. 
Hist. Tidsskr. V 843 ff. Desuden et interessant Brev fra Gustav 
Horn Evertsson til Rigsmarsken Grev Gustav Horn, dateret Carlsbad 
16 Aug. 1653 (Gjørwell, nya svenska Bibliotheket, Stockh. 1763, 
II, P. 881 ff). 

2 Sig. Grauert, Christina v. Schw., I, 494—96. 

3 Reb. til Fil. IV, 10 Mai. 



1653—54. 175 

Gustavs Favorit, reiste igjennem Danmark og opholdt sig 
to. Dage i Kjøbenhavn, hvor han var meget sammen med 
Kongen, hed det sig, at han skolde til England, men kun 
for at besee dette Lands Hovedstad, ikke i noget offentligt 
Ærende ; Eeb. kunde ikke ret troe dette. ' Den 5 April 
skriver han til Kongen, at man i Kjøbenhavn udraaber 
Hollændernes seneste Nederlag som en Seir 2 og samtidig 
udruster Flaaden efter bedste Evne, stadig angst for Sverig. 
I Slutningen af samme Maaned ængstedes de danske Re- 
geringskredse ved Rygter om Fredsunderhandlinger mellem 
Holland og England; thi man var, som Reb. udtrykker, 
« bange for at komme til at staae udenfor », især da der 
endnu ingen Penge var sendt fra Holland ligesaa lidt som 
Ratifikation af Traktaten. Og den 10 Mai hedder det atter, 
at man nu begyndte at blive alvorlig ængstelig for, at 
Ratifikationen skulde udeblive og at Hollænderne vilde for- 
lange, at den danske Orlogsflaade skulde beordres derned, 
hvorved Kjøbenhavn vilde ligge aaben for fjendtlige Angreb ; 
dertil kom, at man i Henseende til Hovedstadens Befæstning 
var naaet videre end til at sløife de gamle Volde. 3 Imid- 
lertid gave Ministrene det Udseende af, at' der ei var Grund 
til at frygte Ikke - Opfyldelse af Traktaten: det var blot, 
sagde de, Provindsen Zeeland, der forhalede den for at be- 
væge de andre Provindser til Alliance med Frankrig. 4 

Under alt Dette vedblev Danmark at ruste sig tilsøes, 
at man haabede «at bringe Flaaden op til et Antal af 40 
Skibe, deraf 10 Brandere ». 5 For at vise den spanske 
Gesandt en Venlighed og maaske tillige for at overtyde ham 
om, at de danske Stridskræfter dog ikke vare saa aldeles 
at ringeagte, førte Gersdorf ham den 25 Mai ud at see 



1 Reb. til La Torre 8 Marts. Om Wttrtz sig. Fryxell IX, XI 
og XII (se hans Register), ogsaa T. Rymer, Foedera etc. ed. Holmes, 
IX, pars 3, P. 216 og 224. 

2 Sig. Aitzema, V1T, 811. 

3 Se dog Lassen, Kbh.'s Befæstnings Hist., P. 67, 152—60, 167. 

4 Sig. Wicquefort, II, 207 fif., Aitzema, VII, 830. 
6 Reb. til Fil. IV, 31 Mai. 



176 1653—64. 

den Eskadre paa 20 Orlogsskibe, som skulde løbe ud i 
Sundet. De vare ombord paa de fire største, og der blev 
gjort megen Ære af Gjæsterne med Kanon- og Geværsalver, 
Servering af Forfriskninger o. Desl. Paa Admiralskibet 
« Sophia » holdtes en stor Souper, hvor der blev drukket 
mange Skaaler under Kanonsalut, saa det var en uophørlig 
Skyden; den første Skaal, der udbragtes, var Kongen af 
Spaniens. Og et Par Dage efter var man fremdeles saa 
høflig at sende en Embedsmand i Sekretariatet hen til ham 
med Forespørgsel om, hvordan han syntes om Skibene. 
Reb. var dog bestandig mindre velvillig stemt mod den 
danske Regering; thi ved Omtalen af disse Begivenheder 
tilføies: «Det skal nok forestille en Erstatning for deres 
Forstyrrelse af Handelen og deres Traktatbrud mod os.» 

Endelig indtraf den hollandske Bekræftelse af Trak- 
taten, til stor Lettelse for Kongen og hans Ministre, men 
ikke til saa stor Glæde for Reb., der mente, at nu var 
Yeien spærret for Opnaaelsen af bedre Yilkaar for den 
ilanderske Handel i Norden. I Kjøbenhavn solgte man de 
konfiskerede engelske Yarer, forøgede Flaadeartilleriet med 
■endel Malmkanoner og tog venlig imod Karl II 's skotske 
Udsending , Lord Wentworth, l som anmodede om Bistand 
for sin Herre. Der blev givet ham to Kommissærer at 
forhandle med, nemlig Mogens Høeg og Niels Trolle («det 
er efter min Mening det Eneste, de kunne give ham, » hen- 
kaster Reb. spydig). Dog var man ikke ret rolig, førend 
man havde erfaret Udfaldet af en stor Søtræfning 2 i Nord- 
havet mellem Englænderne og Hollænderne. Dette blev som 
■sædvanligt: at Englænderne vare de Seirende, og just som 
man var i nedslaaet Stemning derover, ankom den svenske 
Resident atter til Kjøbenhavn med Fordringer og Be- 



' Se Aitzema VII, 943; D. Mag. 3 R. IV, 234. S. B. Smith, 
Leon. Chr. Ulfeids Hist, I, P. 248 f. og LXXXVI. 

2 Sig. Aitzema VIII, 880 f. Wicquefort, II. 213. Ogsaa et 
Brev fra en engelsk Agent i Danzig, i T. Rymer, Foedera eta, ed. 
Holmes, IX, pars 3, P. 188. 



1653—54. 177 

sværinger. Endnu før Dureel søgte Audiens hos Kongen, 
aflagde han Besøg hos Reb., der for Tiden laa syg; han 
bragte ham et saare naadigt Brev fra Dronning Christina, 
fortalte, at han den 6 Juli vilde tage til Helsingør for at 
expedere det Skib, der skulde føre D. Antonio Pimentel til 
Spanien, og at en Broder til Dureel agtede sig til Neder- 
landene for at tjene den spanske Konge. Angaaende Hol- 
lændernes Overgreb mod fremmed Gods i Helsingør havde 
Reb. i sin Tid ogsaa skrevet til Erkehertug Leopold; men 
i Flandern havde man misforstaaet Sagen og sendte Ge- 
sandten Ordre til paany at indgive Ansøgning til Kong 
Frederik, skjøndt Traktatens Afslutning nu havde gjort 
dette umuligt. Reb. havde derfor for Øieblikket ikke Andet 
at gjøre end at lægge Hænderne i Skjødet, imødesee nær- 
mere Instruxer fra Filip IV og Statholderen i de spanske 
Nederlande og forøvrigt ærgre sig over Hollænderne, hvis 
Skibe ganske vist maatte betale Told ligesom andre i Hel- 
singør, siden Traktaten blev sluttet, men da der kom saa 
faa af dem op til Sundet, blev den pekuniære Fordel allige- 
vel paa deres Side, nu da Forpagtningen af Sundtolden var 
ophørt. * 

I den største Del af Juli og gjennem hele August 
hviler Reb. 's Correspondance, tildels vel paa Grund af, at 
han savnede Instruktioner fra Regeringen, tildels vistnok 
ogsaa formedelst hans Sygdom. Da han atter sendte en 
Rapport til sin Konge (13 Sept.), var Nanning Keyser 
kommen tilbage til den danske Hovedstad for at knytte 
Forbundet mellem Holland og Danmark endnu nærmere. 2 
Skjøndt Reb. laa tilsengs, da Hollænderen ankom, fik han 
dog snart Nys om, at denne anden Sendelse hovedsagelig 
gik ud paa, at nogle af de største danske Krigsskibe skulde 
støde til den hollandske Orlogsflaade, at Danmark skulde 
tilbagebetale de Penge, som Holland havde givet det forud 



1 Reb. und. 5 Juli. 

1 Sig. Wicquefort, - II, 258 f.; Aitzema, VII, 940 ff.; Brieven 
tusschen de Witt etc, V, 346 ff. 

12 



178 1053—54. 

i Forpagtningsafgift af Sundtolden, og at man fra dansk 
Side skulde optræde mere bestemt mod England. Paa det 
Første var der svaret Nei, det vidste lian, og hvad de 
andre Punkter angaaer, nærede han den Formening, at man 
vilde trække Sagen i Landdrag, imedens man saae, hvilken 
Vending Krigen tog, og forresten lade sig betale de lovede 
hollandske Subsidier. 1 Ligesom sidst , da Keyser var i 
Kjøbenhavn, undlod han at besøge Reb. ; men denne, som 
just havde modtaget den tidligere anførte Reprimande fra 
Kong Filip, erklærer nu, at han gjerne skulde gjøre Hol- 
lænderne en Visit først, dersom han ikke var syg og senge- 
liggende. Flere Yttringer i hans Breve fra denne Tid 
vidne om, hvilken Skræk man nærede i Kjøbenhavn for 
den engelske Flaade , saa at en paatænkt Reise af Konge- 
familien endog blev forstyrret ved Efterretningen om, at 
Hollænderne havde tabt et Slag; 2 særlig Grund til Frygt 
havde man,, idet et Antal Ostindiefarere og andre Koffardi- 
skibe, som skulde til Holland, laa ved de danske og norske 
Kyster uden at turde vove sig videre. 3 Kort Tid efter 
forkyndtes det rigtignok som meget sikkert, at disse Skibe 
vilde blive hentede af en stor hollandsk Orlogsflaade, sam- 
tidig med, at en betydelig Koffardiflaade vilde indtræffe i 
Østersøen; men Englænderne gjorde de nordiske Farvande 
saa usikkre,. at Sligt neppe var tænkeligt for Øieblikket. 
Om en ret interessant Samtale mellem Rigshofmesteren og 
ham selv beretter vor Gesandt i et Brev af 20 September. 
Talen faldt paa den Hast, hvormed den engelske Flaade 
atter var kommen de hollandske Kyster nær, og Greven 
udtalte da, at Danmark burde støtte Hollænderne med de 
forlangte Skibe itide, men Grersdorf vilde ikke lade sig over- 

1 Sig. Rymer, Foedera etc, IX, pars 3, P. 206, 212, 216. 

2 Ved Scheveningen den 10 Aug , sig. Ailzeraa VII, 915 ff.^ 
Wicquefort II, 222 ff. Det var der, at Martin Tromp faldt. 

3 Aitzeraa VII, 943. Rymer, Foedera etc, IX, pars 3, P. 224. 
Ogsaa et Kongebrev fra Frederik III til Admiral Christoffer Linde- 
nov, Kbh. 13 Sept. (Geh. Ark., „danske Kongers Hist.", Nr. 129, 
XXXII). 



1653-54. 179 

bevise derom. Tanken paa de anholdte engelske Handels- 
skibe pinte stadig den danske Regering, der var omtrent 
ligesaa bange for Freden som for Krigen. For om muligt 
at indvirke lidt paa Underhandlingerne i England vilde man, 
sagde Gersdorf, lade den danske Konsul i Dunkerken, 
Petkum, reise derover; med Hensyn til en anden Kant, 
hvorfra Farer truede, nemlig Sverig, ønskede man endnu 
at gardere sig ved et defensivt Forbund, som dog netop i 
de Dage syntes lidet rimeligt, da der var foruroligende 
Rygter i Omløb om Dronning Christinas snart forestaaende 
Thronfrasigelse. De danske Ministres Frygt for denne Be- 
givenhed kalder Reb. imidlertid «demasiado prevenido y 
afectado» ; thi Pimentel, der igjen var ved Christinas Hof, ' 
havde ikke skrevet Noget derom i sit Brev til Reb. af 
14 Sept. At Pimentel atter var i Dronningens Nærhed, 
vilde vist ogsaa sætte den danske Regering Skræk i Blodet, 
mener Reb.: «thi de ere ængstelige for Alt, skjøndt de 
driste sig til alskens Traktatbrud ligeoverfor dem, der ere 
langt borte. » Han havde altsaa endnu ikke glemt sin 
Misstemning mod Kongen af Danmark og hans Ministre. 

Den saakaldte Rescissionstraktat af 26 Sept. 1653 gi. 
Stil, hvorved Redemptionstraktaten af 1649 ophævedes og 
som skyldte dels P. Charisius' Forhandlinger i Haag, dels 
Keysers i Kjøbenhavn sin Tilbliven, omtaler Reb. mærk- 
værdig nok ikke. Derimod melder han om de blandede 
Følelser, med hvilke man i *"den danske Hovedstad hørte om 
Fredsunderhandlingerne mellem de to store Magter, som 
ventedes snart at ville gjøre Ende paa den Krig, hvori 
Danmark knap naaede at faae draget Sværdet af Skeden, 
saa at det frygtede for ei at blive indlemmet i Fredsslut- 
ningen trods Generalstaternes Løfter. Idet Reb. sender 
Statsekretær La Torre * en Afskrift af de foreslaaede Freds- 
betingelser, saaledes som de vare bekjendte i Kjøbenhavn, 
med Tilføielse af, at den hollandske Resident de Vries 



' Sig. Fryxell IX, 168 ff.; X, 162 f. 
a Under 19 Nov. 

12 # 



180 1653—54. 

havde sandsynligvis bragt Frederik III paalideligere Med- 
delelse om dem i en Audiens den 18 Novbr. — , tilkjende- 
giver han, at de danske Ministre nu viste sig meget vel- 
villige imod ham med Hensyn til Opfyldelsen af Traktaten 
1641 (denne Yenlighed var vel en Følge af den nys af- 
sluttede Rescissionstraktat) og at der nu kunde fattes Haab 
om, at Kjøbmændene i de spanske Nederlande vilde blive 
Herrer over Handelen i Norden. Imidlertid turde Reb. ikke 
indlade sig paa nogen Kontrakt eller Lign. , da hans Om- 
stændigheder for Tiden vare endog mere end almindelig be- 
drøvelige; i ethvert Tilfælde maatte han først have at vide 
fra Madrid, hvad han skulde gjøre. Forøvrigt slutter dette 
Aar med endnu flere Tegn paa et atter fremblomstrende 
Venskab mellem Danmark og Spanien. Greven havde hørt 
af Henrik Villumsen, at Filip IV kunde have Lyst til at 
eie nogle af de berømte islandske Jagtfalke; og da der nu 
ankom en Sending af 24 Falke fra Island, besluttede den 
danske Konge at opfylde sin kongelige Broders Ønske, der 
var kommen ham for Øre ved Reb. 's Foranstaltning, lod 
de 14 bedste udtage og afsendte dem den 30 Nov. De 
vare betroede til to erfarne Jægeres Omsorg ; disse ledsagedes 
desuden af Reb.' s Huskapellan, Pater Guemez, og gjennem 
Gesandten oversendtes et pyntelig stilet Brev fra Kong" 
Frederik, dateret Kbh. 24 Nov. 1653, ' hvori det hedder: 
«Cum relatum nobis sit Sertem yrsan interdum animum a 
Regijs curis ae molestijs fatigatum aucupijs reficere solere, 
et Nobis nuperrime ex asperis Islandiæ nostræ rupibus Fal- 
cones nonnulli hue advecti, Quatuordecim generosiores ae 
animosiores ex hisce Serti V«e mittimus, qui ut voto ae 
desiderio Sertis Vræ respondeant, recreationemque ab illis non 
ingratam capere queat, ex animo vovemus, Et si quid præterea 
in Regnis Nostris ae oris hisce borealibus reperiatur, quod 
Serti Vræ acceptum, re ipsa gratificandi studium ae prompti- 
tudinem Nostram experietur. » Et andet Vidnesbyrd om 



1 O rig. i Siraancas-Arkivet. 



1653—54. 181 

Hensynsfuldhed mod Spanien fra dansk Side er Renteskriver 
Jens Lassens og hans Kompagnis l Ansøgning til Filip IV, 
under 17 Nov. 1653, om at maatte drive Slavehandel paa 
Amerika fra Guinea. 2 Det var ligeledes Reb., der havde 
bevirket dette Skridt, og han gjør La Torre (i Brev af 
1 Dec.) opmærksom paa, at dersom der gives Kompagniet 
den ansøgte Tilladelse, kan man vente megen Tjenstagtighed 
hos den danske Regering; men — selv om Begjæringen af- 
slaaes, vil Handelen upaatvivlelig finde Sted alligevel. Denne 
Bemærkning er jo betegnende nok for Spaniens daværende 
Magtstilling. Alle de nordiske Lande handle paa de spanske 
Kolonier, siger Reb. : et Skib med en rig Ladning Ingefær r 
Sukker og Tobak var nylig ankommet til Kjøbenhavn fra- 
de karaibiske Øer (o: de smaa Antiller), fremdeles meldtes'- 
fra Gøteborg, at der snart vilde afgaae til Kolonisering i 
Kong Filips ikke-europæiske Besiddelser 400 svenske Fami- 
lier, i Skibe tilhørende Kronen, 3 — Reb. havde henledet 
Pimentels Opmærksomhed derpaa — , og Hertugen af Kur- 
land fortsatte sine for nogen Tid siden begyndte Handels - 
foretagender. Hertugen troede endda saa sikkert, at han 
gjorde Kongen af Spanien en velbehagelig Gjerning ved sin 
guineiske Handel, at han bad Reb. skaffe ham Tilladelse 
til at sælge Negere fra Guinea i de spanske Besiddelser i 
Amerika; hertil svarede. Gesandten, at han burde have ud- 
bedt sig Filip IV' s Tilladelse, førend han satte sig fast 
paa Guineakysten. «Han har ikke svaret derpaa, » siger 
Reb., «og hvis han gjør det, bliver det noget Lignende 
som hvad den danske Konge svarede vedrørende Skibsfarten 
paa Ostindien; thi de ville Alle have samme Friheder som 



1 Sig. Nielsen, Kbh.'s Diplomatarium, IIL 411 f.; V, 358 og 
365. Om Jens Lassen, se iøvrigt Danske Samlinger IV og VI. 

2 Se denne Bogs Tillæg Nr. 6. Ved Statsraadsbetænkning af 
17 Marts 1654 henvistes dette Andragende til „det indiske Raad u . 

3 Om den svenske Handel paa Afrika i Christinas og Karl 
Gustavs Tid se V. Granlund , svenska afrikanska kompaniets 
historia (Hist. Bibliotek 1879). 



182 1653—54. 

Hollænderne og Englænderne. » l Al denne Skibsfart maatte 
gaae Nord om Skotland, saalænge Søkrigen varede, og den 
var, som Reb. yttrer, under de dengang herskende Tilstande 
af største Betydning for de nordiske Riger. — 

Medens Grev Rebolledo med saa ringe Held bestræbte 
sig for at hævde de spanske Handelsinteresser i Norden, 
maatte den danske Resident i Madrid holde en lignende, 
næsten ligesaa frugtesløs Underhandling i Gang angaaende 
den oftere omtalte Saltleverance. Vi forlode Cornelius Lerche 
ved Slutningen af 1651 (se P. 99) og træffe ham nu, to 
Aar senere, omtrent paa samme Punkt som dengang, hvad 
faktisk Udbytte angaaer. Era 1652 har jeg ikke at notere 
andre Aktstykker vedkommende Lerches Sendelse end et 
Brev fra Frederik III til D. Luis de Haro, dateret Flens- 
borg 15 Juli 1652 (Lerche har berettet om Ministerens 
Venlighed; denne takkes derfor og bedes vedblive dermed), 
endvidere D. Luis' Svar, dat. Madrid 26 Okt. s. A., inde- 
holdende de sædvanlige Komplimenter, og en Skrivelse fra 
Landgrev Georg af Hessen til Gorn. Lerche, dat. Darm- 
stadt 29 Dec M hvori han anbefaler L. den hessiske Gesandt 
i Madrid, Johan Gloxin, der var sendt for at kræve nogle 
Penge, som den spanske Konge skyldte Landgreven. 2 Den- 



4 Reb. til Fil. IV, 13 Sept. 1653. 

'* Geh. Ark., „Spanien Nr. 15 u . — Til det hessiske Pengekravs 
Historie henhøre (i samme Pakke) endnu en Svarskrivelse fra Lerche 
til Landgreven, med Forsikkringer om hans Tjenstvillighed (Madrid 
19 Apr. 1653); et Brev fra Filip IV til Marquien af Castel-Rodrigo, 
overordentlig spansk Gesandt i Tydskland, dat. Madr. 8 Sept. 1653, 
— Kongen beklager, at han paa Grund af de daarlige Tider ikke 
kan for Øieblikket udrede de Penge, han er Landgreven skyldig og 
som denne nys har anmodet om ved sin Afsending, men dersom 
Castel-Rodrigo ialtfald kan faae samlet 30,000 Thaier af Erstatnings- 
summen for Fæstningen Frankenthal, skal han betale Landgreven 
dem; endelig eet Brev til fra Fil. IV til Cast.-Rodr. (Juni 1654), 
hvoraf det sees, at det ei har været muligt at skaffe Landgreven 
Summen paa den Maade, som Kongen ønskede; han befaler nu 
Marquien at tilveiebringe den paa anden Vis. 



1653-54. 183 

gang Lykken i 1652 begyndte at tilsmile de spanske Yaaben 
i Katalonien og andensteds, fattede man ved det danske 
Hof paany Haab om at opnaae Betalingen af de resterende 
Saltpenge; thi Spanien havde stadig undskyldt sig med, at 
Barcelonas Beleiring og de øvrige store Krigsf oretagender 
opslugte saagodtsom alle dets Pengemidler. Denne 'Betragt- 
ning fremstilles uforbeholdent af Frederik III i en Skrivelse 
til Filip IV af 30 Apr. 1653, hvori han lykønsker den 
spanske Konge til de vundne Seire og dertil antyder en 
ny Maade at afbetale Resten af Summen, der var foreslaaet 
af Firma' et Albert Baltzer Berns' Arvinger i Hamborg, 
hvilket Handelshus ogsaa havde Endel tilgode hos den 
spanske Regering, navnlig for Skibsmateriel leveret til 
Spanien i 1641. Det hamborgske Hus ansøgte nemlig om 
Forlov til at indføre for en Million Kontrabande («millionem 
unam mercium et manufacturarum prohibitarum de Contra- 
banda dictarum») i Spanien fra Portugal og Frankrig, og 
de 10 Procent, som ellers i slige Tilfælde betaltes Hans 
spanske Majestæt for et saadant Privilegium, skulde Corn. 
Lerche, paa hvis Navn Privilegiet skulde lyde, have Lov 
til at beholde som Æquivalent for den Sum, man endnu 
var den danske Regering og A. B. Berns' Arvinger skyldig. 
Brevet indledes næsten satirisk med de Ord: «Vi ere i 
Tvivl, om Eders Majestæt endnu erindrer den Kontrakt, 
der sluttedes i Aaret 1641, » hvorpaa følger en Udsigt over 
de senere Underhandlinger. Der blev samtidig skrevet til 
Luis de Haro og til Manuel Pantoja med Bøn om, at de 
vilde interessere sig for Sagen, idet Frederik III fremhævede 
for disse Ministre, omtrent med de samme Udtryk som dem, 
der benyttes i Skrivelsen til Filip IV, hvor nemt og be- 
hagelig for begge Parter der kunde gjøres Ende paa « denne 
langvarige og kjedelige Prætension ». Ja, man søgte endda 
at paavirke dem ved klingende Grunde; thi under 23 Apr. 
beordredes Lerche at «udloffue och betale Sex-Tusinde stuck 
von Achten Till Manuel Pantoxa och andre Ministros, Som 
Samme licentz kand facilitere och Till weye bringe, aff 



184 1653—54. 

huilche forne Sex Tusinde Stiick von achten Albrecht 
Baltzersens Arfuinger Deris anpart Haffuer att betale, » — 
NB. naar Residenten først havde Vished for, at Forslaget 
vilde blive antaget. l Ikke desto mindre lykkedes det ikke 
Lerche at faae Tingen ordnet ganske efter Ønske; thi den 
31 Mai skriver Reb. til La Torre: «Her tales om, — 
skjøndt jeg ikke veed, hvad Sandt der er deri — , at denne 
Krones Resident i vor Hovedstad vil komme herop med 
Klage over, at man ikke har indrømmet ham nogle Privi- 
legier (franquezas), som han forlangte ;» og dette bestyrkes 
yderligere ved fire Breve fra Kong Frederik henholdsvis til 
Filip IV (6 Dec. 1653), de Haro (samme Dato og 1 Sept. 
1654) og Pantoja (ligel. 1 Sept. 1654). ' 2 Indholdet af de 
to tidligste er blot dette: nu da Corn. Lerche skal hjem 
til Danmark, takker Kongen for den Venlighed, der er 
vist ham, og haaber, at den samme maa overføres paa en 
eventuel Efterfølger af Residenten. Men i de to senere 
kommer det frem, at Lerche havde opnaaet ved Ministrenes 
Understøttelse et Løfte i Form af en kgl. Resolution, «dicto 
ministro nostro non ita pridem exhibitam» ; hvorledes den 
saae ud, siges imidlertid ikke. Det var rimeligvis de 6000 
Stiick von Achten, der gjorde deres Virkning. Dog, Andet 
end et Løfte var Resultatet ikke, og hvorlænge dets Op- 
fyldelse lod vente paa sig ville vi faae at see i det 
Følgende. 3 — 



1 De anførte Akl stykker findes i Geh. Ark., „Spanien Nr. 15". 

2 Geh. Ark., udenl. Regist, Latina, XXVII. 

3 I Begyndelsen af det næste Aar, 1654, omtaler Reb. ligeledes 
Lerche et. Par Gange i sine Breve. Den 4 Jan. skriver han til 
Kongen: „Man forsikkrer mig, at den danske Konge har hjemkaldt 
sin Minister fra vor Hovedstad; hvorvidt dette er en Følge af Skuf- 
felser, han har lidt dernede, eller af den franske Gesandts Negotia- 
tioner i Holland, har jeg ikke kunnet skaffe mig at vide." Men 
den 21de hedder det (atter i et Brev til Fil. IV): „Det lader til, 
at Ordren til Corn. Lerche til at vende hjem udfærdigedes efter 
hans Ansøgning og da man ønsker at spare Udgifterne ved hans 
Ophold dernede, til hvilket der ikke er nogen væsentlig Anledning; 



1653—54. 1S5 

Rebolledo var i dette Aar saa optagen af sine egne 
Negotiationer og af at holde *Øie med de vesteuropæiske 
Krigstildragelsers Indflydelse paa det Rige , hvori han 
repræsenterede Spanien, at han ei fik Anledning til at be- 
rette synderlig Meget om andre Forhold. Naturligvis 
notificerer han, at Sophie Amalia atter havde bragt en 
Prinds til Verden (Georg, f. den 1 Mai 1653 n. St.), og 
Hertug Christian Ludvig af Luneborgs Bryllup med Prind- 
sesse Dorothea af Holsten-Gliicksborg, l som det var Me- 
ningen at det danske Kongepar skulde have bivaanet, men 
da Efterretningen om den hollandske Flaades Nederlag ved 
Scheveningen kom til Kjøbenhavn, blev Reisen opgiven, og 
det overdroges Hertugen af Sønderborg at ledsage Bruden 
til Tydskland. Foruden disse Hofnyheder omtaler Reb. 
Rigsraadets Samling og beretter i Juli , at det rimeligvis 
snart skulde hjemsendes. Til Slutning et Par Notitser ved- 
rørende to Mænd, der fordum havde været mægtige i Dnn- 
mark: om Korfitz Ulfeld, at hans Eiendomme vare blevne 
konfiskerede, og om Hannibal Sehested, at han bestræbte 
sig ivrig for atter at komme ind i Rigens Raad, men at 
der ei var Tegn til, at det vilde skee", idet han bl. A. 
havde forværret sin Sag ved, under Reb.'s ovenfor omtalte 
Optræden ligeoverfor de danske Ministre, at «have en anden 
Mening end de Andre med Hensyn til Fortolkningen af den 
ved ham afsluttede Madridertraktat» (haver disentido de la 
interpretacion que dieron al tratado que concluyo en esa 
Corte). 



Ved Begyndelsen af det nye Aar, 1654, syntes den 
store Søkrig mellem den engelske Republik og de forenede 
nederlandske Provindser at nærme sig sin Afslutning, idet 



men det er betydet ham, at han ikke maa benytte sin Tilladelse, 
før han har faaet Resten af Saltpengene udbetalt." 

1 I andet Ægteskab gift med den store Kurfyrste af Brandenborg. 



186 1653—54. 

de i England førte Underhandlinger stillede en Fred i nær 
Udsigt. Saaledes som Sagerne stode, kunde Danmark saa 
lidt som tidligere glæde sig til Fjendtlighedernes Ophør: 
man vilde i Kjøbenhavn nødig troe, at Fredslutningen var 
nærforestaaende ; l thi man ventede ei at høste nogen Frugt 
af den. Hvad der erfaredes fra Sverig, var just heller ikke 
beroligende for den danske Regering. Bulstrode Whitelocke, 
hvem Cromwell havde sendt til Sverig for at knytte et 
Forbund mellem de to Magter til Gravn for Protestantismens 
Sag, var i de sidste Dage af 1653 ankommen til sit Be- 
stemmelsessted, og hans Underhandlinger vilde snart være 
i fuld Gang. 2 Megen Betænkelighed vakte det ogsaa , at 
Dronning Christina havde givet Englænderne Tilladelse til 
i Gøteborg at sælge de Priser, som de gjorde; rigtignok 
svarede hun paa Beuningens Forestillinger desangaaende, at 
Hollænderne kunde gjøre det Samme, men (som Reb. siger) 
det var ikke «partido igual», thi Englænderne passerede 
ikke Sundet eller sendte Handelsskibe op til de nordiske 
Farvande, og de kunde gjøre stor Skade, naar de havde 
Orlogsskibe liggende ved Gøteborg. Af den Grund vendte 
en stor Koifardiflaade om, der var paa Veien til Amsterdam, 
og foretrak at trække sig ind i Kjøbenhavns Havn. Da 
der indtraf Efterretning om Cromwells og Folkerepræsenta- 
tionens indbyrdes Uenighed, hvorpaa der gjordes Ende ved 
den voldsomme Opløsning af det saakaldte Barebone 's Parla- 
ment i Dec. 1653, hvilken kort efter førte til Protek- 
toratet, haabedes det i Danmark, at den svensk - engelske 
Alliance vilde blive forhalet derved; men man ansaae det 
dog for raadeligst at holde Flaaden i kampfærdig Stand, 
forsaavidt Statens Midler strakte til. En anden Nyhed, 
som kom de Danske mindre tilpas end Svenskerne, var den, 



1 Reb. til Fil. IV, 4 Jan. 1654. 

2 Sig. Whitelocke, Journal of the swedish Embassy, ed. Reevee, 
London 1865, I, P. '216 ff., se ogsaa Betragtningerne P. 29 tf. og 
Wh.'s Samtale med Cromwell, P. 94—95. Ligel. Hist. Tidsskr. V. 
361 ff.; Grauert, Christina v. Schw., I, 480 ff. 



i 



1653—54. 187 

at Storfyrsten af Moskov havde erklæret Polen, Sverigs 
gamle Fjende, Krig. 

Ogsaa Grev Kebolledo modtog i disse Dage, ligesom 
den Regering, hos hvem han repræsenterede sit Fædreland, 
alarmerende Efterretninger fra Skuepladsen for Krigen og 
Underhandlingerne. A. le Brun 1 skrev til ham fra Haag, 
at det saae ud til, at der var et Forbund igjære mellem 
Generalstaterne og Frankrig, hvilket Lands Afsending, den 
tidt omtalte Chanut, var kommen til Haag i November; 
ialtfald vare endel af de forenede Provin dser tilbøielige der- 
til, idet Sympathi for Huset Oranien var med i Spillet. 2 
Og Residenten D. José Pimentel sendte fra Hamborg Med- 
delelse til Greven om, at en Expres fra Haag var kommen 
der til Byen, ifølge Rygtet paa Reise til Kjøbenhavn, for 
der at notificere Forbundet imellem Danmark, Holland og 
Frankrig, hvilket selvfølgelig vilde hæmme Freden mellem 
de to Republiker. :l Under disse Omstændigheder mente 
Reb. igjen at maatte henvende sig til de danske Ministre 
og gjenkalde Madridertraktaten i deres Erindring; thi kom 
et Forbund som det ventede istand, vilde Spanien faae 
Fjender at kæmpe med, som havde Leilighed til at volde 
dets Handel et betydeligt Knæk. Efter Reb.'s Mening 
ønskede den danske Regering langt hellere at indlemmes i 
Fredstraktaten mellem England og Holland end i nogen 
Alliance med Frankrig; der var, mente han, gjort mere 
Spektakel af denne Sag, end den var værd, og han tvivlede 
ikke om, at « Danmark i al Hemmelighed tilstræbte en 
Neutralitet ligeoverfor Cromwell, og det for hvilkensomhelst 
Pris». Selv bestyrkede han Ministrene i dette Forsæt; 
«thi hvis Freden ikke sluttes, er dette Rige i stor Fare, 



1 Denne navnkundige spanske Diplomat døde kort efter; sig. 
Aitzema, VIII, 252 f., Wicquefort, Hist. des Prov.-Un., II, 244 f., 
Samme, l'Ambassadeur et ses fonctions, II, hvor han nævnes i 
Kapitlet om de berømte Ambassadører, P. 197 ff. 

2 Aitzema VIII, 72. 

3 J. Pimentel til Reb., 9 Jan. 1654. 



188 1653—54. 

og dersom det faldt i en anden Magts Hænder, hvem det 
saa er, vilde det drage uheldige Følger med sig for alle 
Europas Fyrster ». Af Gersdorf, hvis spanske Sympathier 
jo ere bekjendte, modtog Gesandten den Erklæring, at han 
kunde give Filip IV sit Æresord paa, at der ikke vilde 
blive iva>rksat noget Anslag mod Spanien, selv om Holland 
afsluttede en Alliance. l Rigshofmesteren beviste paa samme 
Tid sin Venlighed i Gjerningen ved efter Reb. 's Opfordring 
at løsgive to Skibe fra Diinkerken, som vare komne til 
Helsingør uden de behørige Certifikater og derfor vare nær 
ved at ansees som engelske og beslaglægges. De gamle 
Tilbud til Spanien af Skibe, Flaademateriel , ja Matroser, 
fra Danmark og Norge, dukke atter op i denne Tid i Reb. 's 
Correspondance, og han undlader ikke at gjøre sin Regering 
bekjendt dermed for paakommende Tilfældes Skyld, — maaske 
ere disse Tilbud at opfatte som Beviser paa, at han nu 
var igjen paa Vei til at blive persona grata hos Mini- 
strene. a 

I Begyndelsen af Februar modtoge de danske Ministre 
Efterretning om, at Freden var sluttet, samt en Fortegnelse 
over dens Artikler; Gersdorf bragte dem strax til Reb., 
som meddelte dem til sin Regering tilligemed en anden 
længere Relation paa Hollandsk «uyt's Gra venhage 29 Ja- 
nuarii,» ledsaget af «de 29 articulen, waer op de vrede 
ghetroffen, begrepen in een kort abrevie». De sidstnævnte 
vare blevne ham selv tilsendte og vare i visse Punkter for- 
skjellige fra dem, som han havde faaet hos Rigshofmesteren. 
Da "Westminsterfreden , som bekjendt, først undertegnedes 
den 5 April, er her kun Tale om Fredsbetingelsernes For- 
mulering til videre Drøftelse. 3 I Danmark optog man 
denne Begivenhed imidlertid som enstydende med Fredens 



1 Disse Ord ere i Ciffre i Reb.'s Brev til Fil. IV af 21 Jan. 

2 Det Foregaaende hentet af Reb.'s Breve af 4 og 21 Jan. til 
Kongen og La Torre. 

3 Sig. Aitzema VII, 49 ff. 



1653—54. 189 

endelige Afslutning, og da det efter Artiklerne 1 saae ud 
til, at Danmark mod Forventning vilde slippe skadesløs ud 
af Krigen, var Regeringen overmaade glad, ja Grersdorf 
følte i den Grad en Sten lettet fra sit Hjerte, at han 
sammen med Reb. hengav sig til Fantasier over en Verdens- 
fred og om at anvende hele Kristenhedens Vaabenmagt mod 
Tyrken. Vor Gesandt bragte Kongen sin personlige Lyk- 
ønskning gjennem Kantsleren, idet han udtalte, at snart 
vilde han ogsaa kunne gratulere paa Filip IV' s Vegne; 
denne Opmærksomhed faldt naturligvis i god Jord. Da 
Frederik III ansaae Englands Protektor for den, der havde 
den væsentligste Andel i Fredslutningen ved at være imøde- 
kommende paa det Punkt, der tidligere havde forstyrret 
Underhandlingerne, nemlig Danmarks Indlemmelse i Trak- 
taten, overdrog han Henr. Villumsen at bringe Cromwell 
en Lykønskningsskrivelse med Udskriften (som vel Reb. har 
faaet at see) «Celsitudini Dno Protectori Reipublicæ Angliæ, 
Scotiæ et Hiberniæ», og Reb. yttrer, at selv om Holland 
ei slutter Fred, vil Danmark efter hans Anskuelse søge at 
staae sig godt med England, der jo var gaaet seirrigt ud 
af Kampen. Eftersom man imidlertid i Kjøbenhavn havde 
troet, at Freden nu var helt sluttet, maatte man gjennem- 
g*aae en ny Ængstelse, da der ingen Bekræftelse derpaa 
meldte sig; tillige skottede man frygtsomt til Sverig, hvis 
Rigsdag just var forsamlet, og det var jo usikkert, hvad 
der smededes for Planer deroppe, hvor Whitelocke, Pimentel 
og Ulfeld havde stadigt Samkvem med hverandre. Derfor 
turde heller ikke den hollandske Handelsflaade løbe ud i 
Kattegat, men opholdt sig ved Helsingør. 2 Dog, omsider 



1 De Artikler vedrørende Danmark, som meddeles af Reb., 
stemme overens med Traktatens herhen hørende Bestemmelser i 
deres definitiye Form. 

2 Lidt senere skriver Reb. i et Rimbrev til den bortreiste Pater 
Guemez, at de Skibe, der laa ved Norges og Danmarks Kyster, nu 
ere slupne heldig bort til Holland, „ladede med allehaande skade- 



190 1653-54. 

fik man Leilighed til at aande frit, da det bekræftedes med 
fuld Vished, at Freden var falden saaledes ud, som man 
ønskede og haabede. * Om Traktaten mellem England og 
Danmark, sluttet i Westminster den 15 Sept. 1654, 2 taler 
Reb. Intet. 

Men omtrent samtidig begyndte atter mørke Uvejrs- 
skyer at vise sig paa den Kant, hvorfra Danmark oftest 
frygtede dem, da Dronning Christina af Sverig, efter endnu 
(næsten som sidste Regeringshandling) at have afsluttet en 
Forbundstraktat med England, 3 nedlagde Kronen og efter- 
fulgtes af sin krigerske og ærgjerrige Fætter, Karl Gustav. 
Det traktatrige Aar 1654, som syntes at forjætte fredelige 
Tider over Europa, kom ved denne kronede Feltherres Op- 
træden til at ende med Varsler om Blodbad og Kampens 
Rædsler, som Indledning til en Hække blodige Krigsaar. 
Det er Karl X's Erobrerskikkelse, som væsentlig giver de 
sex paafølgende Aar deres Præg af Orlog og Tvedragt, — 
trods den Mængde diplomatiske Underhandlinger og Over- 
enskomster, som de have at opvise; thi naar idethele 
Perioden mellem den westphalske Fred og Pyrenæerfreden 
maa betegnes som alt Andet end fredelig, er Skylden der- 
for ingenlunde at søge i Mangel paa Traktater: Wicquefort 
opregner hele 43 i Skriftet «L'Ambassadeur et ses fonc- 
tions». 4 — Hvem der ogsaa anede Uraad, saasnart Karl 



lige Varer fra Orienten, der sammensværge sig med Bacchus og 
Venus mod Sundheden og Afholdenheden." (Ocios P. 587). 

1 Reb. til La Torre 8 og 22 Febr. 

- Se Aitzema VIII, 180 ff. 

3 28 April ny St. Se Whitelocke, ed. Reeves, II, 165 ff . ; 
Aitzema VIII, 174 ff. Reb. beretter ikke dens Afslutning; det har 
naturligvis Pimentel gjort. Den 22 Marts skriver Reb. ang. Denne: 
„D. Antouio Pimentel underretter mig i Brev af 15 ds. om, at han 
d. 10de i næste Maaned vil komme hertil paa Gjennemreise til 
Nederlandene; derfra reiser han til vor Hovedstad." Pitn.'s Afreise 
fra Sverig gik i Virkeligheden noget senere for sig, se Chanut, 
Mém., III, 338, 354 ff. Sig. Ocios P. 403. 

4 P. 170 f. 



1653—54. 191 

Gustav havde Sverigs Eigssværd i Hænde, var Reb. ; og det 
ikke blot med Tanken paa Danmark, — hvis Frygt for et 
svensk Angreb paa denne Tid virkelig var meget begrundet * — , 
men ogsaa som tro TJndersaat af det habsburgske Dynasti. 
I Anledning af den franske Diplomat D'Avaugours 2 Besøg 
ved det danske Hof, paa Veien til Sverig, skriver han til 
Filip IV den 30 Aug. : « Franskmanden og Portugiseren 
(o : Gesandten Da Sylva) ville nok søge at sætte ondt Blod 
i dem deroppe efter bedste Evne, og der vil ikke være 
daarlig Leilighed dertil; thi de svenske Ministre ere over- 
beviste om, at de ikke kunne existere (conservarse) uden 
Krig, og Kongen er i den Grad krigslysten, at han — som 
det berettes — har sagt til sine Kapelmusici, at dersom 
de vilde tjene ham, maatte det være med Musketten paa 
Nakken: anden Musik brød han sig ikke om. Dette saavel 
som den Omstændighed, at Striden med Bremen er tiltagen 
i Styrke 3 (det lader til, at Hs. Maj. Keiseren paatager sig 
at forsvare denne By, idet han har skrevet Breve til 
Kønigsmark, hvilke denne imidlertid kuu har taget ringe 
Notits af) giver Anledning til Frygt for en eller anden stor 
og uheldsvanger Begivenhed i de Egne; derfor har Baron 
Plettenberg paany begivet sig til Hamborg fra Wien, hvor- 
hen han var bleven kaldet. » 4 — 

Der har været talt Endel af forskjellige Forfattere 
om, hvor stor en Part Grev Rebolledo havde i det Skridt 
af Dronning Christina, hvormed hun overraskede Verden 
kort efter Tronfrasigelsen. Skjøndt Andre med Bette kunne 
tilegne sig Hovedfortjenesten for denne Papismens mærkelige 
Erobring, er det i Virkeligheden bevisligt, at den nidkjære 



1 Sig. Fryxell, XI, 105. Carlsson, Sverigs hist. und. pfalz. 
huset, I, 46. Holberg, III, 116 ff. 

* I kgl. Depeche af 20 Dec. befales det Gesandten at udforske, 
hvad D'Avaugours Ærende i Norden egentlig er. 

3 Det Samme siger Reb. i Brev til Fil. IV af 4 Okt. 

4 Den 4 Okt. skriver Reb., at Plettenberg skal til Sverig for 
det bremiske Anliggendes Skyld. 



192 1653—54. 

Gesandt ingenlunde var udelagtig deri. Yel give hans 
diplomatiske Rapporter kun meget faa Oplysninger om denne 
Sag; men naar disse sammenstilles med Adskilligt, der 
findes hist og her i hans trykte Værker, og med andre 
Hjemmelsmænds Udtalelser, bliver man istand til at danne 
sig et nogenlunde klart Billede af Dronningens og Reb. 's 
personlige, indbyrdes Forhold. — Hovedkilden er et Brev 
fra Greven til Don Pedro de Castro, Kannik i Leon, 
dateret Kjøbenhavn den 30 Marts 1656 og trykt i Ocios 
P. 398 ff. ; det er at jævnføre med en tildels ligelydende 
Skrivelse, vistnok fra en Adelsmand i Gesandtens Hus, 
dateret Kbh. d. 10 Dec. 1655 og trykt i Arckenholtz's 
«Mémoires concernant Christine reine de Suéde», I, P. 465 ff. 
Allerede i 1655 findes det imidlertid trykt som første Halv- 
del af «Letre d'un Gentilhomme Fran§ois escrite a Copen- 
hagen le 10 de Decemb. 1655» (8 Kvartsider uden Titel- 
blad, paa det kgl. Bibliothek). Forskjellen mellem Beret- 
ningen hos Arckenholtz * og dette Brev bestaaer kun i 
Anvendelsen af enstydige Ord. Arckenholtz erklærer, at 
den danske Historiker Hans Gram havde meddelt ham det 
i hans Værk aftrykte Dokument; Reb. 's egen Beretning 
kjender han øiensynlig ikke Noget til, men udtaler apriorisk 
den meget antagelige Formodning, at Greven har inspireret 
Brevets Forfatter og at der bag dette ligger en Bestræbelse 
for, paa Portugals Bekostning, at forskaffe Spanien hele 
Æren for Christinas Omvendelse, — derfor omtales aldeles 
ikke den portugisiske Geistlige Macedo, hvis Delagtighed i 
denne Sag dog er uomtvistelig. Reb. 's Skrivelse til Castro 
^r bleven til, efter at Dronningen offentlig havde aflagt 



1 Det er aabenbart til denne Beretning, alias det franske Brev, 
at Reb. hentyder ved et egenhændigt Postscriptum til Br. til La 
Torre af 18 Dec. 1655: „Para desacer una indecente calunia contra 
la conbersion de la Reyna a sido menester probar en ese papel que 
mucho- antes de agosto de 52 [da Pimentel kom til Stockholm] 
deseaba la amistad de el Rey Nfo Seiior y tener cerca de si dotores 
•catolicos." 



1653-54. 193 

sin Troesbekjendelse som Katholik i Innsbruck; nu turde 
han nemlig fortælle rent ud, hvorledes Omvendelsen var 
gaaet til. 

Da den bekj endte franske Lærde og Kalvinist Saumaise, 
som havde opholdt sig ved Christinas Hof i længere Tid, 
passerede Kjøbenhavn paa Hjemreisen i Sommeren 1651, 
førtes det paa Tale ved Reb.'s Bord, hvor aandrig og 
træffende Dronningen havde udtalt sig om denne Mand, l og 
de tilstedeværende katholske Greistlige yttrede, at denne 
høitbegavede Fyrstinde udentvivl vilde kunne vindes for den 
sande Tro, hvis hun blev gjort bekjendt med den af 
en dygtig Theolog. Pater Gotfred Franken 2 besluttede 
strax at reise til Sverig og gjøre Forsøget. Forklædt ind- 
fandt han sig i Stockholm og fik Audiens hos Dronningen, 
der modtog ham venlig og bad ham blive ved Hoffet; men 
han sagde, at han maatte tilbage til sin Herre i Kjøben- 
havn for at aflægge Beretning om Reisen, hvortil Christina 
svarede: «Reis I kun; jeg veed, at denne ædle Kavaleer 
ikke vil hindre Eder i Eders Forsæt. » Franken reiste der- 
efter tilbage, og ifølge Reb.'s eget Udsagn (i Brevet til 
Castro) fik det spanske Hof strax Underretning om hans 
Besøg i Stockholm. Ei længe efter sendte Gesandten atter 
Jesuiten til Sverig, forsynet med et Brev fra ham selv til 
Christina, eet fra Filip IV til Reb. vedrørende de spansk- 
svenske Handelsforbindelser, 3 og endelig «et haandskrevet 



1 Fryxell fortæller (IX. 221), at Sauinaise besøgte Reb. og at 
dette Besøg gav Stødet til Gesandtskabspræsternes Forehavende; 
men denne Fremstilling beroer paa en Misforstaaelse. 

* Denne Jesuit gav sig i Kjøbenhavn ogsaa af med Lægekunsten, 
Epp. Wormianæ, II, P. 1124. 

3 Saaledes betegner Reb. selv dette Brev uden at anføre dets 
Datum. I den trykte Epistel fra 1655, som Arckenholtz citerer, 
angives det at være dateret Madrid den 22 Nov. 1649. Dette Aars- 
tal seer ud som en Trykfeil, sig. Grauert, II, 43, Anm., men er det 
ikke; thi i Kongens Depeche af nævnte Dato hedder det virkelig, 
at der er givet Ordre til de spanske Søhavne om at skjænke de 

13 



194 1653—54. 

Arbeide over nogle moralske Æmner)). 1 Til Tak for 
Gaven tilskrev Dronningen ham et særdeles naadigt fransk 
Brev, dat. Stockholm 10 Dec. 1651. Følgende Ord i dette: 
«encore qui je ne Tentende pas assez pour luy (o: Bogen) 
donner le juste pris, neantmoins je suis si persuadee de 
l'excelance de Yostre Esprit, que je ne puis m'imaginer que 
l'ouvrage qu'il a produit soit indigne de luy», — hvori 
Grauert er tilbøielig til at see en Antydning af, at Chri- 
stina dengang afviste de katholske Proselytmagere — , be- 
høve vist ei at opfattes anderledes end om Dronningens 
mangelfulde Kjendskab til det spanske Sprog, i hvilket 
Bogen var forfattet. — Dronningens Brev sendtes imid- 
lertid til Madrid og vakte store Forventninger dernede saavel 
som i Eom. Eigtignok reiste Franken kort derpaa bort fra 
Sverig; men det siges («Lettre d'un cav. franc,. »), at hans 
Reise til Flandern foretoges i Christinas Ærende — omend 
under et Paaskud — , for at Venskabet mellem den spanske 
og den svenske Regering kunde befæstes endmere. Og de 
to Jesuiter Malines og Casati sendtes ham fra Italien til 
Undsætning i Stockholm; efter den spanskfarvede Fremstil- 
ling synes de ei at have havt synderlig Fremgang, medens 
italienske Beretninger tildele dem en væsentlig Rolle. Endnu 



svenske Handelsskibe en venlig Modtagelse. Reb. har rimeligvis 
sendt Dronning Christina dette Brev for at vise hende, hvorledes 
man i Spanien allerede forlængst har været venskabelig stemt mod 
Sverig. (Sig. P. 45.) 

1 Hvilket dette Skrift var, kan ei • siges med Lethed. Blandt 
Reb.'s Værker ere „Egloga y Elegias sacras" dedicerede til Chri- 
stina; men de udkom først flere Aar efter. 1 1662 udgav han 
„Selva militar y politica", men denne Bog dediceredes, som anført 
P. 157, til den tydske Keisers Søn Ferdinand, Konge af Ungarn, og 
den kan heller ikke kaldes „un petit ouvrage sur quelques sujets 
de morale et de dévotion" (som i den trykte Epistel fra en fransk 
Adelsmand 1655). Det sees af Dronningens Svarskrivelse til Reb., 
at her er Talen om et nf hans egne Skrifter; altsaa var det ved en 
anden Leilighed, at han sendte hende det theologiske Stridsskrift 
„Heliopolis" med et galant lille Vers, som læses i Ocios P. 606. 



1653—54. 195 

engang kom Pater Franken tilbage til Sverig, havde mange 
Samtaler med Dronningen og var saa heldig at forblive 
ukjendt. Dette Held havde ikke hans Medhjælper, Pater 
Felipe Nucio fra Flandern, der udgav sig for Ingenieur og 
hemmelig skulde overbringe Christina et Brev fra Reb. : 
han blev røbet og maatte forlade Landet. Efter Christinas 
Opfordring forfattede Franken en Afhandling om Sjælens 
Udødelighed, som dediceredes til Joachim Gersdorf, men 
ikke naaede at blive trykt i Forfatterens Levetid. Da 
Don Antonio Pimentel var ankommen til Stockholm, fik 
Jesuiten endnu bedre Leilighed end tidligere til at bearbeide 
Dronningens vaklende Sind, og saavel Pimentels Skrifte- 
fædre, Pater Moulin og Pater Mannerschied, som de oven- 
for omtalte Casati og Malines samt Franken førte alle 
Argumenter i Uden og kappedes om at anspore deres Over- 
talelsesevne, stadig under Ledelse af den romerske Kurie 
i Forening med Madriderhoffet. Franken blev imidlertid 
ikke længe i Sverig; det siges, at han forlod dette Land 
af Utilfredshed over Dronningens Beslutning at nedlægge 
Begeringen. Ogsaa Casati og Malines fandt sig beføiede 
til at drage bort før Pimentels Tilbagereise. 

Under Don Antonio's Ophold ved det svenske Hof 
som erklæret Favorit fik hans Landsmand og Kollega i 
Kjøbenhavn ogsaa sin Del af Naadens Solskin fra den 
« nordiske Minerva »s Trone. «Jeg er i den Grad hædret 
af Dronningen, at jeg ikke kan udsige det,» skriver Reb. 
til A. le Brun i Beg. af 1653. Og da Christina, sand- 
synligvis i samme Aar, havde indbudt ham til sin Hoved- 
stad, — hvilken Indbydelse han af forskjellige Grunde ikke 
kunde følge — , oversendte han sin høie Velynderinde et 
versificeret « Portræt » af ham selv, en af de dengang saa 
yndede Skildringer i korte Træk af en Persons Ydre, 
Karakteer og Livsskjæbne, sluttende med blomstrende Smiger 
til den « moderne Zenobia, Tomyris og Portia».' Ved 



1 Ocios, P. 46 ff. 

13* 



196 1663—54. 

Amaranthordenens Oprettelse, ligeledes i 1653, mærkede 
han paany, i hvor høi Grad Dronningen var ham bevaagen. l 
Som de første Amaranthriddere nævner Reb. Greverne Tott 
og Dohna samt Pimentel ; men efter at disse vare udnævnte, 
sendtes Ordensreglerne, 21 i Tallet, til den spanske Ge- 
sandt i Kjøbenhavn med Spørgsmaal, om han vilde antage 
dem, saa skulde han blive den første i det nye Hold 
Riddere, hvilket foruden ham skulde bestaae af Feltmarechal 
v. d. Linde, Overstaldmester Grev Steinberg og Pfalzgrev 
Adolf Johan. Reb. takkede for den tiltænkte Ære, men 
yttrede, at nogle af Bestemmelserne vare altfor vanskelige 
at overholde; først længe efter modtog han Ordenens 
Insignier fra Briissel, ledsagede af 14 Paragrafer, som han 
betegner som « meget taalelige». Hvilke Betingelser der 
fordredes opfyldte for at kunne indtræde i Ordenen, siger 
han intet Nærmere, om. Reb.' s Beretning (i Brevet til 
Castro) synes ikke ganske at stemme med de Efterretninger 
om Amaranthordenen og dens Medlemmer, som findes 
andensteds; 2 disse ere i og for sig ogsaa temmelig mod- 
stridende indbyrdes. Ordenstegnet beskriver han som «to 
A'er i Diamanter, overkors (cruzadas) i en Krands af 
Tusendskjøn (un circulo de Amaranto); udenom findes Ind- 
skriften « Dolce nella memoria» ; fremdeles hører dertil et 
ildfarvet Skjærf, broderet med de samme A'er og bræmmet 
med store Sølv- og Guldkniplinger. » 

Grev Rebolledo var endnu med til — omend kun mid- 
delbart — at lægge den sidste Haand paa det store Værk, 
den svenske Dronnings Omvendelse. Som tidligere omtalt, 
overdrog han i 1653 sin Huskapellan, Pater Juan Bautista 
Guemez, det Hverv at bringe en kongelig Foræring til 
Madrid og der bl. A. at ansøge om Grevens Hjemkaldelse 



1 Sig. Ocios P. 593. 

8 Se Chanut, III, 227, 318. Hist. Tidsskr. V, 364—65. Grauert, 
I, 446—47. Fryxell, IX, 171—73. [Sig. H. Rosenstjerna, De ordinum 
equestrium in Suecia usu antiquo et hodierno, 1748. 



1653—54. 197 

fra Norden. Da Pimentel just paa den Tid forberedte sin 
Hjemreise fra Gøteborg, var det Reb. 's Agt, at Guemez 
skulde gjøre ham Følgeskab; men da Pimentels Reise blev 
opsat, kom Guemez heller ikke afsted til Spanien, idet han 
ledsagede Don Antonio til Upsala, hvor Dronningen den- 
gang holdt Hof. Her forstod Pateren snart at sætte sig 
fast i Christinas Gunst, og hans Prædikener og religiøse 
Samtaler havde saa stor Indvirkning hos hende, at han 
senere blev hendes Skriftefader. Pimentel sendte ham forud 
til Spanien; de mødtes atter i Briissel ved Juletid 1654, 
dengang Pater Guemez i Hemmelighed modtog Dronningens 
Troesbekjendelse. 

Trods Reb.'s paa Yers og i Prosa udtalte Beundrings 
for Christina, kan han ikke lade være at satirisere en 
Smule over det Vægelsind, hun lagde for Dagen, da hun 
forlod Sverig efter Tronfrasigelsen og først havde ladet en 
Flaade udruste for at føre hende over Østersøen, men 
pludselig ombestemte sig og drog over Land gjennem Dan- 
mark. Det lader endda til, at hun to Gange har skiftet 
Beslutning angaaende sin Reiseroute; thi den 1 Juli skriver 
Reb. til Filip IV, at man havde ventet hende i Helsingør, 
men at det nu hed sig, at hun vilde begive sig tilsøes fra 
sit forrige Rige til Tydskland. * Om Reisen igjennem Dan- 
mark fortæller Gesandten Følgende i sin Rapport til Kongen 
af 9 Aug. : « Dronningen af Sverig kom gjennem Kolding, 
— uagtet Byen ikke laa paa hendes Vei — , hvor den 
danske Kongefamilie var, og der saae hun Alt uden at give 
sig tilkjende. Men da Dronningen af Danmark havde faaet 
det at vide, dengang hun var reist videre, forklædte hun sig 
som Bondepige og fulgte efter hende tilvogns til Haderslev, 
hvor Svenskerdronningen gjorde et Ophold; hun gik ind i 
samme Værtshus og saae hende holde Maaltid sammen med 
de Herrer, der vare i hendes Følge, hvorpaa hun begav sig 
tilbage uden at have talt med hende. » I den 2den Selva 



■ Sig. Hist. Tidsskr. V, 371, 378, 380, 382. 



198 1653—54. 

Danica, der indeholder en Beskrivelse af Hørsholms Herlig- 
heder, skildres omtrent paa samme Vis Mødet mellem de 
to Dronninger i Haderslev som Gjenstand for et Maleri 
paa Slottet. l Disse Beretninger have en vis Interesse, idet 
de bestyrke den tidt omtvistede Fortælling hos Holberg 
(HI, 109, sig. Chanut, III, 459, og Handl, rorande Sver. 
hist., XXII, 309). Reb. beretter endvidere om Christinas 
Heise, at hun i Hamborg tog ind hos sin Faktor og Resi- 
dent Diego de Tejeira (i det trykte Brev til Castro kaldes 
denne Mand Abraham Tejeira), stadig iført Mandsdragt; 
senere hen under Opholdet i Hansestaden, som vare i 14 
Dage, antog hun imidlertid sit Kjøns Dragt. Hun havde 
to Gange Sammenkomst med den hertugelige gottorpske 
Familie udenfor Byen, modtog mange Besøg og Æresbevis- 
ninger og reiste den 27 Juli videre med Posten ad Køln 
til, atter i Mandsklæder og uden at være ledsaget af nogen 
Kvinde. Det fortaltes, at hun agtede sig til Spa for at 
bruge Badene, og derfra til Antwerpen. Til Spa kom hun 
imidlertid slet ikke, og man forundrede sig i Sverig meget 
over, at hendes Svagelighed bedrede sig saa hurtig uden 
Kur; idethele ærgrede man sig ikke lidt over hende i 
hendes Fødeland, og det holdtes for sikkert, at hun ikke 
vilde faae Noget af den lovede Pension udbetalt, saafremt 
hun ikke kom til sit gamle Rige. 2 Medens hun opholdt 
sig i Hamborg, opstemte Reb. allerede en Lovsang over 
« denne uventede Messias af Kvindekjønnet» i en versificeret 
Epistel 3 til den jødiske Læge Dr. Daniel de Prado (i Ham- 



1 Ocios P. 545 f. Om den Cyklus af Billeder af Sophie 
Amalias Liv, der beskrives i dette Digt, virkelig har existeret paa 
Slottet eller er opfunden af den klassisk dannede Poet, i Lighed 
med de Billedrækker, der skildres i Æneidens 1ste Bog, 453 fF., og 
i Ariosts Orlando Furioso, 42de Sang, Str. 79 ff., — skal jeg lade 
være usagt; men Fortællingen bliver jo lige sand derfor. 

2 Reb. til Fil. IV, 4 Okt. 

3 Ocios, P. 278 ff. 



1653—54. 199 

borg); han beklager blot, at han ikke fik hende at see, 
da hun drog igjennem den danske Konges Lande. — 

Til Reb.' s Meddelelser vedrørende den europæiske Politik 
i dette Aar kan endnu føies, at en moskovitisk Afsending, 
ifølge Reb.'s Br. til La Torre af 22 Marts, kom til 
Kjøbenkavn den 21de fra Stockholm, efter Sigende for at 
kjøbe Krigsfornødenheder til den Krig, som Russerne vilde 
begynde mod Polen. 1 I Begyndelsen af Aaret foretog en 
Oberst Schlebusch Hvervinger i Holsten for de spanske 
Nederlande; paa Reb.'s Anmodning lovede Rigshofmesteren 
at ville lette ham hans Forsæt og at faae Frederik III til 
at interessere sig derfor. Imidlertid reiste Obersten snart 
tilbage til Nederlandene istedenfor at komme til Kjøben- 
havn, som Gersdorf opfordrede ham til, saa at det synes, 
at der ikke er blevet Meget ud af denne Hverving her i 
Landet. 2 

Efter at det i længere Tid havde været bebudet, at 
de Kongelige vilde reise til Holsten, men Reisen var bleven 
opsat paa Grund af de politiske Forhold, kom de endelig 
afsted i Marts. 3 Før sin Af reise havde Kong Frederik 



1 Sig. Becker, Saml., I, P. 54. 

2 Reb. til Fil. IV, 4 Okt. I Geh. Ark. („Frankrig", 43 e) 
findes en Meraoire til Fred. III fra De Meulles, den franske Resi- 
dent i Hamborg mod Hverving for Spanien 1654. Sign. Corn. 
Lerche til Rigshofm. Gersdorf (Madrid 14 Febr. 1664): „En Oberst 
fra Hamborg ved naffn Jacob Schlehbusch . . . schall werbe och hid 
indføre 2000 Thydsche soldater thill foeds. Samme Oberst haffuer 
veret hoes mig oek berett. at Ertzhertzogen Leopoldus haffuer ordre 
aff Kongen her thill at schriffue thill Hans Maytt och andre Thydske 
førster, for at facilitere samme werbing, loed mig och see Kongen 
aff Spaniens schriffuelse thill Conde de Rebolledo om ded samme . . ., 
og begierede thillige ieg hannem hoes Eders Extz vilde anmelde 
Huilchet ieg icke haffuer vild underlade her med att giffue thil- 
kiende, ufornøden agtendis om hans person Videre at melde, efter- 
som hånd i Dan#, heldst udj Jylland siden sidste Svensche feide, 
nocksom er bekant." (Geh. Ark., „Gersdorfs Breve", 3die Pakke.) 

3 Reb. til Fil. IV, 22 Febr. Sig. Becker, I, 54 f. 



200 1653—54. 

faaet Leilighed til (i Januar) at vise Conduite ved en Ild- 
løs i Kjøbenhavn, der truede med at antage større Dimen- 
sioner, nien standsedes ved de Foranstaltninger, Kongen lod 
træffe, saa at kun et Par Huse brændte. ! Under Opholdet 
i Rigets sydvestlige Provindser, som først sagdes at skulle 
blive temmelig kortvarigt, forlød det, at Keiseren havde 
givet Danmark Tilladelse til paany at indføre Gliickstadter- 
tolden, men de danske Ministre erklærede Reb., at man 
for Tiden ikke vilde gjøre det, da det frygtedes, at Eng- 
lænderne eller Hollænderne vilde lægge Hindringer iveien. 2 
Tvisten med Hamborg gav ogsaa den danske Regering 
Endel at bestille, og der var dem, som mente, at de endnu 
fortsatte Flaadeudrustninger gjaldt denne Hansestad; 3 et 
Par Uger efter ophørte imidlertid Rustningerne, skjøndt 
Spændingen mellem Hamborgerne og Kong Frederik snarere 
var tiltagen end det Modsatte. 4 Det var dog ikke disse 
Omstændigheder, der hindrede de Kongelige i at vende til- 
bage til Residentsstaden og forlængede deres Reise udover 
det fastsatte Tidsrum, men en hel anden og det en meget 
gyldig Grund, nemlig Pesten, der rasede i Aaret 1654 i 
den største Del af Danmark, navnlig paa Øerne og i 
selve Kjøbenhavn. 5 Herredagen udskreves til Kolding, 
Ministrene og Adelen flygtede fra den pestbefængte Hoved- 
stad, og Hoffet turde ikke slaae sig til Ro nogensteds, da 
Smitten brød frem paa mange forskjellige Punkter; mest 
residerede dog Kongen i Flensborg, omgiven af en tæt 
Kreds af Sikkerhedsvagter. Her var det, at den franske 
Gesandt D'Avaugour gjæstede Frederik III (sig. P. 191), 



1 Reb. til La Torre, 21 Jan. 

2 Reb. til La Torre, 22 Marts. 

3 Reb. til Fil. IV, 24 Mai. 

4 Reb. til Fil. IV, 14 Juni. Sig. D. Mag. 3 R., IV, 268—70. 

5 Se den udførlige Skildring hos Mansa, Bidrag til Folkesyg- 
dommenes Hist. i Danm., P. 391—408. Sig. Nielsen, Kbh.'s Diplom., 
III, 429 ff.; V, 369, 374, 376, 377 f., 379. 



1663—54. 201 

hvilket Besøg gav Anledning til meget Rygtesmeden ; l thi 
da Reb. paa Kong Filips Befaling søgte at udforske, i 
hvilken Hensigt han var kommen til Norden, blev det be- 
rettet ham, at Franskmanden bl. A. havde det hemmelige 
Hverv at bringe en Forlovelse istand nfellem Ludvig XIV 
og Prindsesse Anna Sophie, Kongen af Danmarks Datter. 
Vor Gesandt tvivlede strax meget om dette, dels i Betragt- 
ning af Religiorisforskjellen, dels fordi Anna Sophie kun 
var syv Aar gammel. 2 — Allerede førend Gersdorf og de 
andre Ministre reiste fra Kjøbenhavn, tilbøde de Reb. fore- 
løbig Bolig paa et eller andet af de kongelige Slotte paa 
Sjælland ; det synes at fremgaae af Gesandtens Rapporter, 
at dette Tilbud ikke blot gjordes ham paa Grund af Pesten, 
men ogsaa af Hensyn til hans forstyrrede pekuniære Om- 
stændigheder. [Han flyttede da med sin Husstand ud til Hørs- 
holm i den første Halvdel af Juli, 3 og fra denne Sommer- 
bolig med dens renere Luft fortsatte han nu sine Beretninger 
om den frygtelige Sygdoms Hærgen blandt Hovedstadens 
Befolkning. 4 Den 1 Juli havde han skrevet, at der døde 
mellem 30 og 40 Personer hver Dag; men den 9 Aug. 
havde han erfaret fra Kjøbenhavn, at nu var det daglige 
Antal af Døde steget til 100, og det saae ud til, at Byen 
vilde blive ganske folketom, og den 30 August hedder det: 
« Sygdommen breder sig nu over hele Landet uden at skaane 



1 D'Avaugour kom til Flensborg i August med en kostbar 
Gave til Kongen og et glimrende Følge, hvoriblandt en Søn af 
Statssekretæren Grev de Brienne. Han blev der i otte Dage, 
hædredes med en Bjortejagt og et storartet Gjæstebud og havde 
flere Privataudienser hos Frederik 111; hvad der var blevet for- 
handlet i disse, holdtes saa hemmeligt, at Ingen ved Hoffet vidste 
Besked dermed. Derpaa reiste han til Gottorp. (Reb. til Filip IV, 
80 Aug.) 

2 Reb. til Fil. IV, 4 Okt. 

3 Hans tidligste Brev fra „Hersholme" er dateret den 18 Juli; 
endnu den 1ste s. M. skrev han et Brev fra Kjøbenhavn. 

4 Sig. Mansa, anf. Skr., P. 397 ff. 



202 1653—64. 

Nogen, saa at Kornet bliver staaende modent paa Markerne, 
da der Ingen er til at meie det.» Under disse farlige 
Forhold niaatte Reb. blive paa sin Post som Gesandt, 
medens det erfares, at ialtfald een af Husets Geistlige søgte 
Frelse ved Flugten* nemlig Jesuiterpateren Willem van Aelst, 
^en Bekjendt af Prof. Ole Vorm. x Da det spanske Stats- 
raad havde faaet at vide, at der herskede Pest i Danmark, 
besluttedes det (d. 12 Dec.) at underrette el Consejo de 
Castilla derom, for at det kunde træffe Forsigtigheds- 
anstalter og forbyde Indførsel af Varer og Adgang af 
Skibe derfra, saalænge Smitten varede. Dette spanske 
Forbud optog man temmelig ilde i Danmark, thi intet andet 
X<and udstædte noget saadant; paa Reb. 's Forestilling op- 
hævedes det derfor i Juni 1655 (if. Statsraadsconsulta af 
26 Juni med kgl. Paategning). Endnu i Slutningen af 
Februar 1655 var Farsoten ikke helt forbi uagtet den 
haarde Vinter. 2 

Det vil erindres (se P. 180), at Frederik III i 1653 
havde sendt Kongen af Spanien nogle islandske Jagtfalke 
som Gave. I Consulta af 10 Marts 1654 udtalte Stats- 
raadet som sin Mening, at Kong Frederik burde takkes 
for sin Venlighed ved et Brev fra Filip IV og tillige ad- 
spørges, om han til Gjengjæld kunde have Lyst til Et eller 
Andet fra Spanien. Filip IV sendte da en Takskrivelse 
til den danske Konge, hvis Gave havde glædet ham sær- 
deles meget, ikke blot fordi den kom fra en saadan Ven, 
men ogsaa fordi han selv var en saa stor Elsker af den 
ædle Falkejagt, at disse fortrinlige Fugle vare i høi Grad 
værdifulde for ham ; og det paalagdes Reb. (under 20 Marts) 
at forhøre sig i sin Konges Navn hos Frederik III, om der 
var Noget, han kunde have den Fornøielse at forære ham, 
saa skulde dette blive sendt med skyldig Hurtighed. Da 



1 Epp. Wormianæ II, P. 1129, sig. 1123. 

2 Reb. til Fil. IV, 28 Febr. Sig. Mansa, P. 408—9; Nielsen, 
Kbh.'s Diplom., V, 383. 



1653—54. 203 

den danske Konge ikke var i Kjøbenhavn, dengang Kong 
Filips Brev ankom, og det af visse Aarsager var umuligt 
for Eeb. at reise over til ham (« heraf sees, hvor liden 
Gavn jeg kan gjøre her!»), blev Brevet og Hilsenen over- 
givet til Rigshofmesteren og Kantsleren, der agtede sig til 
Kolding om faa Dage. 1 De sagde, at man med Glæde 
vilde sende Filip IV Falke, saa ofte han udtalte Ønske 
derom, og hvad en spansk Present angaaer, yttrede de, at 
fremmede Fyrster, der modtog Falke fra Danmark, altid 
pleiede at gjengjælde dem med Gaver, af hvilke Reb. ved 
denne Leilighed fik nogle at see. Altsaa fandt de det fuld- 
stændig i sin Orden, at der kom en Foræring fra Spanien, 
og de gave den spanske Gesandt strax en Idee om, hvad 
der ønskedes, ved at tilføie, at Intet vilde være Hans 
Majestæt saa velkomment som nogle vellugtende Sager 
(cosas de åmbar) eller nogle Heste til Dronningen; «thi 
Kongen er saa galant imod hende, at enhver Hyldest, der 
vises hende, er ham meget kjær. » Dengang Gersdorf tog 
Afsked med sin spanske Ven nogle Dage derefter, berørte 
han atter dette Æmne og spurgte, om han kunde give 
Dronningen Håab om Gaven. 2 Reb. svarede naturligvis 
Ja; men aabenbart har han ikke selv været ganske sikker 
derpaa: han kjendte Regeringen i Madrid for godt. Der- 
for gjør han sin Konge opmærksom paa, hvor lidet an- 
stændigt det vilde være for Landet, dersom Gaven ndeblev. 
Den 26 Aug. bestemmer saa Statsraadet, — og Kongen 
approberer det — , at der skal sendes nogle parfumerede 
Sager og sex gode Heste fra Stutteriet i Cordoba til Dan- 
mark og at de snarest skulle indskibes i et Fartøi, der 
seiler til de nordiske Have; — hvorpaa der ikke høres 
Mere derom, d. v. s. i dette Aar, thi vi ville oftere træffe 
denne spanske Foræring igjen i det Følgende. — 

I dette Aar var det ogsaa, at en mærkelig Disputats 



' Reb. til Fil. IV, 24 Mai. 
* Reb. til Fil. IV, 14 Juni. 



204 1653—54. 

ved Kjøbenhavns Universitet hændtes, som gav Jesuiten 
Gotfred Franken Leilighed til at optræde som Forsvarer af 
Skjærdsildsdogmet. Den blev saavel af Reb. som af hans 
Husstand opfattet som en Seir for Katholikerne og har 
øiensynlig været ham en Kilde til Tilfredshed under hans 
mange Ærgrelser. ! 

Til disse sidste bidroge stadig i høieste Grad hans 
Pengeforhold, som vi senest betragtede ved Aaret 1651 
(se P. 106). Der var dengang paany udstædt Befaling til 
Flandern om at udbetale Reb. hvad der skyldtes ham, og 
han modtog Efterretningen herom med de pinlige Følelser, 
som han havde Aarsag til at nære efter de foregaaende 
Aars Erfaringer. Hans Kreditorer bleve mere og mere 
utaalmodige, og de Renter, han maatte betale, bleve høiere 
og høiere. For at tydeliggjøre sin ensomme og fortrykte 
Stilling, erklærer han til La Torre, at han lever næsten 
ligesaa Qernt fra Slottet i Kjøbenhavn som fra det i Madrid ; 
thi i de fire Aar, han havde været i Danmark, havde han 
knap været lire Gange ved Hove. 2 Fra Fuensaldana hørte 
han ikke Mere, men Sekretæren Agustin Navarro skrev til 



1 Se H. F. Rørdam, „om Prof. Hans Zoega og hans Doctor- 
promotion i Rostok 11 (D. Mag., 4 R. V), og Emil Gigas, „Don An- 
tonio de Sandoval" (Kirkehist. Samlinger, 3 R. 111). — Til de i 
disse Afhandlinger givne Oplysninger er at føie hvad O. Worm 
siger i et Brev til Sønnen Villuin, dat. Kbh. 11 Febr. (Epp. Worm. 
II, P. 1124) : „Nuper in disputatione Logica Zoegæ, præsente Rege 
et Proceribus, opposuit Monachus ille Gottofridus . . . qui etiam 
nobis opposuit, sed nugis suis Scholasticis exiguum meruit applau- 
sum." Naturligvis lyder Reb.'s Beretninger om Virkningen af 
Frankens Ord helt anderledes: ganske vist vandt hans Modstanderes 
Invektiver noget Bifald, men de fornuftige Folk erkjendte, at Sara 
(o : Katholici3men, som Abrahams ægte Hustru) seirede over „Træl- 
kvinden Hagar" (se Ocios, P. 409—12, o: første Afsnit af den 1ste 
Selva Danica). Den dygtige unge Læge Frederik Arnisæus (se 
Gigas, anf. Afh., P. 647 f., sig. Epp. Worm. II, 1122 f.) blev et 
Offer for Pesten 1654 (Mansa, Bidrag etc., P. 398). 

2 Reb. til La Torre, 19 Jan. 1652. 



1663—54. 205 

vor Greve fra Briissel den 5 Febr. 1652, at det vilde 
glæde ham meget at kunne hjælpe, men — der var saa 
uhyre Meget at bruge Penge til i Flandern. Og den 
1 Mai kom der atter et Brev fra Navarro af lignende Ind- 
hold. Under disse sørgelige Forhold mindedes Keb., hvad 
D. Francisco de Meneses udbrød i hans Nærværelse, den- 
gang han skulde reise til Norden: « Stakkels Mand! har 
han begaaet nogen Forbrydelse, siden han skal op til det 
Land og omkomme? Det vilde være bedre at bede, om han 
maa blive henrettet her. » Medens Kongen af Danmark 
kun havde en borgerlig Resident (Corn. Lerche) i Madrid, 
var han, en Adelsmand og veltjent Kriger, bleven anbragt 
paa en saadan Post! — Imidlertid kom det spanske Stats- 
raad den 2 Marts 1652 til den Anskuelse, at det var 
nødvendigt at have Afsendinge saavel i Danmark som i 
Sverig; men «man kunde jo see at finde En, der ikke var 
af samme Rang som Rebolledo». Dersom Greven havde 
anet, at «Dhrr. i Madrid* stode i Begreb jmed at søge en 
saadan Mand, vilde han sand&ynligvis ikke (i Br. til La 
Torre af 13 Apr. 1652) have udgydt sin Harme over 
dem, fordi han nys var bleven forbigaaet, da D. Baltasar 
Mercader udnævntes til Medlem af Krigsraadet, «en Mand, 
der ei tæller flere Leveaar, end jeg tæller Tjeneste- 
aar». Han havde paa] den Tid endog grebet til et 
nyt Middel for at faae Penge fra Nederlandene, idet han 
skikkede sin Sekretær, Francisco Fernandez de Velasco, 
derned; denne maatte til Leiren ved Gra velingen for at 
træffe Fuensaldafta og fik ingen anden Besked af ham end, 
at alle Penge gik med til Krigen, og at Reb. maatte 
ansøge om sin Gage i Spanien. * Under Paaberaabelse af de 
høie militære Embeder, hvortil han havde svunget sig op, 
vendte han sig da til Kongen med Bøn om, at Marquien 
alf Sfondrato's tidligere Post maatte blive skjænket ham. 2 



1 Reb. til Fil. IV, 26 Mai 1652. 

2 Reb. und. 1 og 8 Juni. 



206 1653-64. 

At denne General var død, havde han faaet at vide fra 
den ovenfor nævnte Velasco, desuden at Kommandantposten 
i Antwerpen var ledig, 1 men at der var Mange, som søgte 
disse to Poster, ° særlig Esteban de Gamarra, ~ som efter 
Sigende skulde sendes til Sverig, men satte sig med Hænder 
og Fødder derimod, — « Mange vilde imidlertid gjerne sende 
ham længere bort endnu », og der kunde forsaavidt være 
Haab for Reb. Hvad Gagen augaaer, lød Velasco 's Med- 
delelser fra Flandern stadig saa trøstesløse som vel muligt: 
D. Agustin Navarro havde paa hans indstændige Opfordring 
talt med en høitstaaende Embedsmand, D. Mateo de Torres, 
som svarede: «Grev Rebolledo faaer jo en meget god Gage 
fra Spanien; hvad har han at beklage sig over?» Velasco 
vedbliver: «Hvis Eders Naade vil følge mit Raad, saa vent 
Eder hverken Smaat eller Stort af disse Herrer, og tro 
hverken Breve eller Løfter eller Komplimenter eller Noget- 
somhelst. » Selv tilbyder han sig derimod at vandre paa 
sin Fod til Madrid, om det skulde være, og tale Grevens 
Sag hos Statsraadet eller D. Luis de Haro eller endog hos 
Hans Majestæt, og han vil gjerne sælge Alt hvad han eier 
for at tjene sin Herre, — det sværger han ved Gud og 
«ved dette Kors», thi han er «en ærlig Bjergboer ». 3 — 
Idet Reb. udtalte det Haab, at der snart maatte blive for- 
undt ham et Embede, som bedre stemmede med hans Stand 
og Fortjenester, gjorde han Statssekretær La Torre op- 



1 Kort efter blev et tredie Embede i Flandern vakant ved 
Marquien af Molinghems Død, og Reb. undlader heller ikke ved 
denne Leilighed at bringe sig i Erindring (i Br. til Fil. IV af 
23 Aug.). 

2 Denne Mand blev spansk Gesandt i Holland efter Le Brun. 
Wicquefort (Hist. des Prov.-Un., II, 245, sig. 422) kalder ham, 
„successeur de l'emploi, mais non du mérite de Brun ;v . 

3 Fr. de Velasco til Reb., Gravelingen 15 Mai. Ang. Velasco 
sig. Ocios P. 265 ff., 274, 277. „Bjergboer" (montaiies) vil sige: 
nedstammende fra Spaniens ældste Kristne, som jo levede i 
Asturiens og Leons Bjerge. 



1663-54. 207 

mærksom paa, at Ingen vilde kunne repræsentere Spanien 
ved det danske Hof saa godt og saa billig som Pater 
Guemez, thi han besad stor Lærdom, ogsaa Sprogkund- 
skaber, kjendte Gesandtskabsforretningerne vel og var høit 
agtet af de danske Ministre; naar han fik 1000 Escudos 
til at indrette sig som Resident og desuden 100 hver 
Maaned (men «bien pagados»), vilde han have Til- 
strækkeligt. ! 

Grevens Forestillinger og Bønner gjorde dog endelig 
saameget Indtryk paa Statsraadets Medlemmer, at de for 
Alvor tænkte paa at afløse ham efter længe at have ind- 
skrænket sig til lyriske Beklagelser over hans Tilstand. 
Den 13 Juni hedder det i Consulta'en, at det er bedst, at 
Reb. hjemkaldes, og at Penge sendes ham uopholdelig; saa 
kan han raade, hvordan man skal forholde sig med Gesandt- 
posten. Overensstemmende hermed tilskrev Kongen ham 
den 26de, at det tillodes ham at vende hjem til 
Spanien, at Alt, hvad der skyldtes ham, skulde blive 
ham betalt; desuden vilde Kongen give ham 2000 Dukater 2 
til Reisen; det befaledes Greven at opgive, hvormeget han 
havde tilgode, og at meddele det danske Hof før Afreisen, 
at der vilde komme en Anden istedetfor ham. Naturligvis 
modtog Reb. med Glæde dette Budskab : nu saae han endelig 
en Udvei til at komme herfra paa en ordentlig Maade, og 
den Vexel paa 6000 Escudos, som ledsagede Kongens Brev, 
reddede ham, som han selv siger, 3 i den yderste Nød; men 
han skyldte meget Mere bort, omend han ingen unyttige 
Udgifter havde at bebreide sig, thi alene Gesandtskabs- 



1 Reb. til La Torre 27 Juli, til Kongen 17 Aug. 

-i 1 Ducado de plata ell. cambio = 4 Kroner; 1 Ducado de 
velion = 2 Kroner 12 Øre. Der gik 11 Sølvrealer (Reales de plata) 
paa en Ducado af førstnævnte Sort. 

3 Reb. und. 17 Aug. Efterretningen kom ham saa pludselig,, 
at han blev bange for, at Tilbagekaldelsen muligvis var foraarsaget 
af Utilfredshed med hans Optræden i Kbh. (Reb. til Kongen 7 Sep- 
tember). 



208 1653—54. 

kapellet slugte en betydelig Sum. Med 6100 Escudos 
endnu, de lovede 2000 Dukater og]hvad han kunde faae ud 
ved Salg af «de faa værdifulde Sager, han endnu eiede», 
vilde det til Nød være ham muligt at tilfredsstille Kredi- 
torerne og reise hjem til Spanien; men da maatte ogsaa 
Pengene sendes ham strax, før Vinterfrosten begyndte, thi 
ellers kunde han ikke slippe bort fra Kjøbenhavn inden 
Foraaret, og til den Tid vilde ny Gjæld have ophobet sig. 
Der blandedes ogsaa Malurt i hans Glæde ved, at han ikke 
modtog nogen Udnævnelse i Flandern samtidig med, at han 
fik sin Afsked som Ambassadør. Hvad hans Kapel i 
Kjøbenhavn angaaer, vilde han efterlade det i den gode 
Tilstand, han med ikke ringe Bekostning havde bragt det 
i, under en nederlandsk Geistligs Varetægt, indtil den nye 
Gesandt kom: det vilde være til stor Skade, om de Troende 
i Danmark skulde savne dette Tilholdssted. 

Den Sum Penge, som man endnu var Reb. skyldig, 
kom ikke til den ønskede Tid. Men hvad der var end 
værre: Vexlen paa de 6000 Escudos viste sig ikke at være 
god, den blev — efter megen Talen frem og tilbage — 
protesteret, og Aaret 1652 endte for vor Gesandt ligesaa 
bedrøveligt, som det var begyndt. 1 Efter at den spanske 
Regering havde mandet sig op til Kraftanstrængelsen i 
Juni Maaned, drev den det, for Resten af Aaret, ikke til 
Mere end de sædvanlige Løfter, og endog med Hensyn til 
Pater Guemez nøiedes man med at skrive til Erkehertug 
Leopold i Flandern og forhøre sig om Paterens Person og 
Fortid. 2 

Reb. fik altsaa endnu mange Gange Anvendelse baade 
for Pathos og bitter Ironi i sine Henvendelser til Magt- 
haverne i Madrid. I et Brev af 15 Febr. 1653 beklager 
han sig saaledes over, at han ei er i Besiddelse af den 
Almindelige Cifferskrift, som benyttedes i det spanske Kancelli 



1 Reb. und. 16 og 26 Nov. samt 21 Dec. 

2 Cons. af 15 Sept., 28 Okt. og 16 Nov. 



1653—54. 209 

og af Spaniens Repræsentanter i Udlandet : det er et Vidnes- 
byrd om Tilsidesættelse, og Folk maa antage ham, ikke 
for Minister, men for «un correo de malos pies*. 1 Med 
Harme maatte han see, hvorledes de spanske Ministre i 
Holland og Sverig modtog deres Løn til rette Tid, men 
han ikke. Og i Kjøbenhavn vidste nu Alle, at han var 
kaldt hjem, og tillige Grunden, hvorfor han ikke fulgte 
Kaldet, — under de Underhandlinger, som han dengang 
maatte føre med den danske Regering, kom denne iøine- 
faldende Miskredit ham høist utilpas. Syg havde han været 
hele Vinteren. Da han netop stod i Begreb med at komme 
sig, fik han kongelig Ordre til at blive indtil Videre i den 
danske Hovedstad, indtil en Afløser indfandt sig. Hans 
Svar, dateret 12 April 1653, er holdt i en meget værdig 
Tone: naar Kongen befaler ham at lide al den Trang og 
Skjændsel, maa han jo adlyde, men han kan ikke fortie, at 
Sligt har han ikke fortjent. Med mærkelig Frimodighed 
taler han ogsaa til Kongen i en noget senere Skrivelse 
(21 Juni), hvor han udførlig fremstiller, at man for Aarene 
1651 — 53 er ham 18,300 Escudos skyldig, ikke at tale 
om, at han egentlig efter Kongens Bud burde have sin 
Gage for 1654 forud, hvortil endelig kom de 2000 Dukater 
i Reisepenge; istedenfor dette havde han bestandig ikke 
faaet Andet end gyldne Ord, thi paa dem lod Statsraadet 
det naturligvis heller ikke mangle i 1653. Til La Torre 
lægger han sin Forbittrelse og Kummer endnu mere ufor- 
beholdent for Dagen: «Ved Gud, Sandhedens evige Kilde 
og Forsvarer, sværger jeg, at jeg har solgt og pantsat 
Alt hvad jeg eiede, endog mine Sølvskeer; i tre Maaneder 
har jeg været sengeliggende, i hvilken Tid jeg endog har 
maattet mangle det daglige Brød, og naar jeg faaer det, 
er det under saa beskjæmmende Betingelser, — og det for 
Alles Blikke — , at Dronningen af Sverig spurgte D. 



1 Correo de pies kunde vel oversættes „fast Kureer", Reb. 
føier „malos" til med Hentydn. til sin Gigt. 

14 



210 1653—54. 

Antonio Pimentel, hvilken Brøde jeg havde begaaet, siden 
man saaledes slog Haanden af mig.a 1 — Af Statsraadets 
Udtalelser angaaende Reb. i dette Aar er at mærke Be- 
tænkningen af 17 Juni, hvori det foreslaaes Kongen at 
sende en Mand fra Flandern, og ikke fra Spanien, i 
Rebolledo's Sted til Kjøbenhavn, — af Nederlænderne 
vilde der nemlig være nok, som egnede sig til denne Post 
— , og den af 23 Sept., der er affattet i noget stærkere 
Udtryk end sædvanligt, som : det er en stor Skam, at Reb. 
holdes i Fattigdom, især deroppe i Norden, hvor man lægger 
meget Mærke til Saadant og stor Vægt derpaa; Ordren 
bør fornyes og indskærpes ret, thi man maa jo være angst 
for, at Gesandtens Person belægges med Arrest (se haga 
represalla en su persona). Kong Filip approberer selv- 
følgelig som altid. 

I Statsraadsbetænkningen af 10 Marts 1654 noteres, 
at Pater Guemez dengang havde fremført mundtlig Beret- 
ning for Raadet om Grev Rebolledo's Situation. Samtidig 
maatte Reb. med Sorg og ikke^ under Misundelse — hvor 
lidet han end ellers gav sig af med at misunde Andre (siger 
han) — see D. Antonio Pimentel reise hjem til det kjære 
Fædreland, og det velforsynet med Penge. Pimentel havde 
selv sagt ham, at han i mindre end to Aar havde faaet 
23,000 Dukater sendt fra Spanien og Nederlandene foruden 
de til hans Embeder (puestos) hørende Emolumenter, ja 
endnu for ganske nylig havde modtaget en Vexel paa 6000 
Dukater til Brug paa Hjemveien. Idethele fik Pimentel til 
denne Reise 2000 Escudos i Stockholm, 6000 i Hamborg 
og 4000 i Brussel, medens hans kjøbenhavnske Kollega kun 
fik «letras de cartas« (Ordspil: letras betyder baade Vexler 
og Bogstaver). 2 Med disse Kjendsgjerninger for Øie kunde 



1 Reb. til La Torre 13 Sept. 1653. 

a Sig. Ocios P. 273, hvor den samme Vittighed forekommer. 
— „Jeg skylder Madrid mine graa Haar, u saaledes begynder han 
et langt Rimbrev fra 1654 (Ocios P. 594 ff.), som skildrer hans 
sørgelige Stilling. „Kommer jeg nu engang hjem til Spanien, saa 



1653—54. 211 

Reb. ikke værge sig imod den Tanke, at det var Villien, 
ikke Midlerne, der manglede i Madrid, naar'det gjaldt at 
hjælpe ham. «Hr. Sekretær,* skriver han til La Torre 
(hvem han en anden Gang opfordrede til at staae den 
gode Sag bi «som ægte Gammelkastilianer»), «lad os tale 
rent ud ; vi ere jo Kristne og forpligtede til at bære os ad 
som saadanne: sørg for Guds Skyld for, at jeg bliver 
hjulpen med Andet end med Ord, eller giv mig Oplysning 
om, hvilken Hemmelighed der ligger skjult bag alt dette. » l 
Det seer ogsaa unægtelig ved første Øiekast noget underligt 
ud, at Pimentels Pengekasse holdtes saa godt fyldt, medens 
Reb. ikke faaer en Real, og nogen Patron, som i særlig 
Grad interesserede sig for ham, har Reb. ikke havt, — 
det er klart. Men der er heller ikke nogen Aarsag til at 
troe, at han havt nogen personlig Fjende i Regerings- 
kredsene i Madrid : Grunden til hans Forladthed bør utvivl- 
somt kun søges i den slette spanske Statshusholdning, i den 
Slendrian, som bevirkede, at den, der var ude af Øie, 
ogsaa blev ude af Sind, og at man vænnede sig til at lade 
hans Klager gaae ind ad det ene Øre og ud ad det andet. 
Han blev ingenlunde den sidste spanske Gesandt i Norden, 
som maatte lide under Pengetrang. Naar man har gjort 
en Undtagelse med Pimentel, er Anledningen dertil upaa- 
tvivlelig at finde i hans ualmindelig vigtige Ambassade hos 
Dronning Christina og den store Delagtighed, han havde i 
hendes Troesskifte, hvilket allerede betragtedes af det 
spanske Hof som nærforestaaende. 

Dog, ogsaa til Reb. smilede Lykken et Øieblik, kort 
efter Pimentels Reise fra Stockholm. Den 18 Juli modtog 
han nogle nye Yexler, og disse viste sig — efter nogen 



bliver jeg vel strax sendt ud til Tidore [en af Molukkerne] som 
Ambassadør, med Ordre til at faae min Gage fra Chile, tt hedder 
det deri (P. 598 f.). 

1 Reb. omtaler disse Forhold under 22 Marts, 24 Mai og 
14 Juni 1654. 

14* 



212 1653—54. 

Tids Forløb, i hvilken der arme Gesandt svævede mellem 
Haab og Frygt — at være gode. Hvor stort et Beløb de 
lød paa, siger han ikke i sine Breve; men han yttrer, at 
alene til Kongen af Danmarks Leverandeur (proveedor) i 
Hamborg stod han i større Gjæld, end disse Vexler kunde 
betale. Han ventede følgelig den resterende Sum med 
Længsel, men tillige med fornyet Haab, og Slutningen af 
Aaret 1654 forløb derfor under bedre Auspicier end dets 
nærmeste Forgængere. 1 



Reb. und. 9 og 30 Aug. samt 4 Okt. 1654. 



Femte Kapitel, 

1655. 



Indhold: Rebolledo paa Hørsholm. Hans Skildring af Slottet. 
Skandaløse Optrin mellem Papister og Lutheranere i Kjøbenhavn. 
Rebolledo' s „Selvas Danicas", Forordningen om fremmede Religioners 
Bekjendere og Gesandtens formodede Forsøg paa Proselytmageri i 
stor Stil. Karl Gustav indjager Europa Skræk. Krigen i Polen. 
Danmark vakler imellem Tilslutning til Sverig og til dets Fjender. 
Rebolledo 1 s ivrige Bestræbelser for Alliance mellem Keiseren og 
Frederik III. Saltleverancen stadig forhalet. — 

Som vi ovenfor saae (P. 201), begav Rebolledo sig i 
Juli 1654 ud til Hørsholm. Dette Slot og Gods, fordum 
i Korfitz Ulfelds Besiddelse, havde Frederik IH i Aaret 
1651 foræret sin Dronning, og Greven var saaledes Sophie 
Amalias Gjæst derude, en Omstændighed, som maatte for- 
høie Stedets Skjønhed i hans Øine. Da hans Ophold der 
varede omtrent et helt Aar og han netop i dette udfoldede 
en livlig digterisk Virksomhed, er det ikke forunderligt, at 
vi ret ofte finde «Hersholme» (Hirsholm) omtalt i hans 
Skrifter og at vi i dem kunne hente Et og Andet til at 
supplere de temmelig faatallige Notitser om det ældre Slot, 
som ere samlede i den nyeste Tid. 1 



1 Sig. C. Christensen, Hørsholms Historie, Kbh. 1879, hvor 
man finder langt Mere om Christian "VTs Hirschholm end om den 
tidligere Kongebolig, kun Lidt om Tiaaret 1650 — 60, hvad selve 



214 1655. 

Den anden Selva Danica, som betitles «Hersholme» 
(Ocios P. 479 ff.), giver endog en hel Beskrivelse af Bor- 
gens Ydre og Indre. Men der er det Mislige ved Reb. 's 
Skildring, at man ikke rigtig tør troe paa den: skjøndt 
han i den lille «Envoi» , som ledsager det længere Lære- 
digt, forsikkrer, at han ei har tilladt sig at bruge altfor 
straalende Farver eller poetisk Overdrivelse, synes Adskilligt 
i Digtet at klinge vel prægtigt til at kunne passe paa et 
sjællandsk Jagtslot. Man dømme selv efter følgende Referat. 
— Kongeborgen, hvis Navn betyder Hjorteholmen (la Isla 
de los ciervos), 1 ligger i den herligste Skov, som helliges 
af Danmark til dets Guddom (o: Sophie Amalia), paa et 
blomsterklædt « Bjerg » midt i en krystalklar Sø. Der førtes 
•'den af Skjæbnen omtumlede Digter hen som i en sikker 
Havn, og vandrende gjennem Havens grønne, blomsterrige 
Labyrinth kom han ud til en friere Plads, hvor en gammel 
Mand beskar en Vinstok, hvis Løvtag strakte sig skyggende 
fra Træ til Træ. Oldingen spurgte ham om hans Hjemstavn 
og Levnet, og da Digteren i billedfyldt Sprog havde skildret 
ham — i Hovedtrækkene — sit Livs Omskiftelser og mange - 
Mande Sorger, indtil han naaede dette Sted, hvor Dron- 
ningen havde villet afbilde Paradiset, opfordrede den Gamle 
iiam til at gjennemvandre Bygningen og dens Omgivelser, 
saa vilde han nok glemme sin Kummer ved at skue al den 
Herlighed. De tiltræde derpaa Vandringen. Slotsbakken, 
hedder det først , kan i Skjønhed lignes ved Olympen , om 
end ikke i Høide, — det Sidste er naturligvis troligt nok ; * 



Bygningen angaaer; fremdeles C. F. Bricka's Anmeldelse af Chri- 
stensens Bog (Hist. Tidsskr. 5 R. II, 402 ff.) og F. R. Friis, 
„Lorents Tuxen", i „Nationaltidende" 1880 (25, 27 og 29 Okt.). 

1 Her haves altsaa atter et Bevis for, at Navnet Hirschholm 
var gængs længe før Sophie Magdalenas Tid, sig. Christensen, 
Hørsh.'s Hist., P. 1, 11, 17—19; Friis i den anf. Artikel; endv. 
Geh. Ark., topograf. Saml., „Hirschholm", Nr. 9: et kgl. Brev til 
Gersdorf fra 1652. 

2 Bakken existerer ikke mere; den sløifedes ved det nye Slots 
Opførelse (se Thura's danske Vitruv., II, 78). 



1655. 215 

den er delt ved parallele Sækker af Cypresser, som inde- 
slutte tre Haver, hvori Natur og Kunst kappes om at frem- 
bringe Farve og Duft. l Tre skyggefulde Alleer føre op 
til Paladset, som er mærkeligt ved at være bygget i Form 
af en ligesidet Trekant, og ad en Løvgang af Myrter, 
«hvis Buer betynge Kæmpeskikkelsers Nakke » (saaledes 
siges der noget dunkelt), kommer man til Hovedindgangen. 
Dennes Dørfløie ere af Mahognitræ, besatte med Bronce- 
prydelser; paa begge Sider findes Søiler af broget Jaspis, 
som bære Pyramider, paa hvilke der atter hviler Kugler, 
— Alt dette passer jo ret godt ind i Renaissancestilen. 
Over Midtbuen sees et Skjold med Sophie Amalias Navne- 
træk, over dette atter en skjøn Broncestatue af Haabet med 
Laurbærkrands. Marmorbalustrader skille den øverste Del 
af Haverne fra tre aabne Pladser, belagte med Kvadersten 
og svarende til de tre Facader. Ogsaa Gaarden er tre- 
kantet; dens Brolægning, Søiler, Buer og Frise ere af for- 
skjelligartet Porfyr; Stilen er «dorisk», d. v. s. naturligvis 
ikke som Parthenons eller Theseustemplets , men saaledes 
som Palladio og Vignola opfattede denne Stilart. Midt i 
Gaarden findes et rislende Springvand, i Skikkelse af Hippo- 
krene, fremstampet af Klippen ved Pegasus' Hov, omgivet 
af Apollo, Muserne og atten Svaner, udhuggede i Marmor; 
paa disses Næb ere indridsede de navnkundigste Oldtids- 
digteres Navne. Væggene i de Buegange, som omslutte 
Gaarden, ere smykkede med kostelige, store Billeder af 
Karl van Mander, Danmarks sindrige Apelles. Den Kos, 
som fteb. udtaler over van Mander, er saa umaadelig, som 
den vistnok kun er bleven faa Kunstnere tildel: han siger 
nemlig, at Naturen misunder ham hans Kunstfærdighed og 
beder om at maatte laane hans Pensler, hvergang den vil 



1 1 et Par Inventarier over Haverne (1708 og 1710) nævnes en 
hel Del Frugttræer, Laurbær- og Pomerantstræer, Myrter, Palmer 
o. Desl., tildels i Drivhuse (Christensen, Hør&h. Kist, P. 21—22). 
1582 tales om en „win gårdener paa hirschholm" (Friis, anf. 
Artikel). 



216 1655. 

frembringe noget rigtig Storartet ! ' Billedernes Æmner an- 
gives nærmere som: 1) Jagten paa det kalydoniske Vild- 
svin, 2) Aktæon, 3) Orion, i Baggrunden den sovende 
Endymion, — altsaa Scener af Dianamythen og antike Jagt- 
billeder. Digteren griber Anledningen til vidtløftig at for- 
tælle de fremstillede Myther, hvis Hovedoptrin synes alle 
at have været at see paa Malerierne. 2 — Nu betrædes det 
Indvendige af Slottet. Den rummelige Trappe bestaaer af 
broget Jaspis og Porfyr, og dens hvælvede Loft er dekoreret 
med et Maleri, forestillende Phaetons og Ikaros' Fald. Paa 
Siderne af Døren ind til den første Sal sees Atlas og 
Herkules, bærende Himmelkuglen; Salen er smykket med 
de danske Kongers Portræter. Den kunstneriske Udsmyk- 
ning af det næste Værelse maa have været endnu mere 
straalende, thi Reb. kalder den « Kunstens yderste Kraft- 
anstrængelse» : der beundres en Række Billeder af selve 
Sophie Amalias Liv. Først hendes Fødsel, derpaa Hertug 
Frederiks Frieri til hende, Brylluppet, fremdeles «den 
jomfruelige Rose som frugtbar Moder ved Elbens Bred», 
derpaa som sørgeklædt ved Prinds Christians og den konge- 
lige Svigerfaders Død; endvidere Kroningen og Seiren over 
«den ærgjerrige og giftige Misundelse », o: selvfølgelig det 
ulfeldske Parti. Hvorvidt virkelig en saadan Suite af 
Malerier har været til, er ei let at sige: i Inventariet af 
1664, saaledes som det meddeles i Udtog af C. Christensen, 
forlyder Intet derom, skjøndt adskillige Malerier omtales; 3 



1 I et Epigram (Ocios P. 16) er den samme Kompliment formet 
paa en lidt anden Maade: Amor har laant van Mander sine Pile 
til at male et skjønt Dameportræt. 

2 Sammenlignes hele denne Skildring af Hørsholms Ydre med 
Tegningen fra 1679 i det kgl. Bibliothek (Træsnit paa Titelblad e\ 
af Christensens Bog), begriber man ikke ret, at Slottet har havt 
denne trekantede Grundplan eller kunnet være saa pragtfuldt, som 
Beskrivelsen lyder. Det maa imidlertid erindres, at Bygningen led 
saare Meget ved Svenskekrigen. 

3 Vel omhandler dette Inventarium mest den nye Bygning, det 
saakaldte „røde Hus", hvor Herskabet nu boede; men der er jo en 



1655. 217 

men for det Første kunde jo Svenskerne have ødelagt den 
i Krigen, og for det Andet er der ikke i sig noget Under- 
ligt i, at en pragtelskende dansk Dronning lader sine Sale 
smykke med et Galleri af Optrin af hendes eget Liv, som en 
Efterligning af det Kubens' ske Galerie de Médicis i Luxem- 
bourg-Palaiet. Hvad der gjør Reb. 's Skildring mistænkelig, 
er dens tidligere antydede Lighed med Steder hos Yergil 
og Ariost (se P. 198), navnlig denne Sidste; det er jo 
ingenlunde umuligt, at den spanske, ligesom den italienske 
Digter blot lægger an paa at besynge og smigre høie Vel- 
yndere ved poetiske Fiktioner. * — Billedsuiten fortsættes i 
det første Værelse af Sommerleiligheden, beliggende mod 
Nord. Der har «den moderne Parrhasius» væsentlig af- 
bildet Dronningen som den lidenskabelige Jægerinde, — 
Dania er et Anagram af Diana, siger Reb., og Diana er 
Sophie Amalia selv ! Man seer hende først paa Parforcejagt 
om Vinteren og skydende allehaande Vildt, endog Bjørne, 2 
derefter kjørende i Kane, med Kongen som Kudsk, fulgt 
af Hoffets Damer i gyldne Slæder af Dyreform, som styres 
af deres Elskere ; det er som en Sværm af Stjerner paa de 
snedækte Gader og Pladser. Saa kommer en Fremstilling 
af en munter Kamp med Snebolte i den tilfrosne Havn, 



høi Grad af Sandsynlighed for, at en Række Billeder som de oven- 
for nævnte vilde blive anbragte der, — saafreint de existerede. 
NB. Reb. kalder Billederne ofte „lienzos", altsaa vare de malede 
paa Lærred og flyttelige. At han nævner en bestemt Maler, van 
Mander, som deres Ophavsmand, synes rigtignok at tale til Fordel 
for hans Skildrings historiske Troværdighed; men det kunde dog vel 
ogsaa tænkes, at han henførte en opdigtet Billedsuite til et bekjendt 
Kunstnernavn, og da det bedste, han kunde finde i Danmark. 

1 Man erindre ogsaa, at Digtet nærmest var bestemt for ikke- 
danske Læsere, — jeg siger: nærmest, thi der var jo dem i Dan- 
mark, som kunde Spansk. Før positive Beviser for Existensen 
af v. Manders Pragtbilleder osv. bringes frem, tør man ialtfald 
ikke ret betragte Reb.'s digteriske Beskrivelse af det gamle Hørs- 
holm som et historisk Aktstykke, forekommer det mig. 

2 Sig. Hist. Tidsskr. 5 R. II, P. 415, Anm. 



218 1655. 

hvor Galeierne ligge for Anker; Hoffets Damer og Herrer 
have delt sig i tvende Skarer, som have deres Munition ved 
Siden af sig i Sølvkurve, og hvor kolde saa de kastede 
Snebolte ere, lægger Amor sin Flamme deri. I det næste 
Værelses Dekoration hersker Foraaret. Paa eet Billede sees 
Sophie Amalia holde Falkejagt paa Amager; den stolte 
Ganger, hun rider paa, er saa broget som den blomstrende 
Eng, og Islands og Norges pilsnare Fugle lægge Byttet for 
hendes Fødder, endog Harer. Et andet fremstiller en 
Glente ifærd med at hærge en Hønsegaard, overrasket og 
angrebet af en af Dronningens Falke, — den straffende 
Retfærdighed i Fugleham; og paa et tredie maa den ædle 
Heire bløde for Jagtfuglens Næb, men river ogsaa denne 
med i Døden. % Det følgende Værelse er ligeledes prydet 
med Jagtscener: der seer man afmalet Sundet med Hveen 
og den høie Jægerinde dræbende Sælhunde og Svaner fra 
en glimrende Baad; desuden en stor Hjortejagt ved Hørs- 
holm, hvor det jagede Dyr sees at styrte sig ud i Slots- 
søen og døende farve dens Bølger med sit Blod. Endelig 
afsluttes Billedrækken i det fjerde Værelse med en Frem- 
stilling af Dronningens og Hertuginde Augustas forbausende 
hurtige Reise fra Kjøbenhavn til Kolding («en stor Del af 
Danmark sees her afbildet ligesom paa et Kort, og særlig 
lægger man Mærke til Kongens prægtige Have nær ved 
Hovedstaden ») ; fremdeles en Ringrending, hvori Dronningen 
naturligvis ogsaa glimrer; derpaa et Portræt af Sophie 
Amalia i Bondepigedragt, saaledes som hun vovede at gjæste 
Hamborg, uagtet den danske Konge laa i Strid med denne 
Stad; tilsidst det navnkundige Møde mellem « Nordens tvende 
Stjerner », Christina og Sophie Amalia, i Haderslev, — «en 
enestaaende Konjunktion ». — Det næste Rum, som skildres, 
er et temmelig bredt Galeri, paa hvis tvende lange Vddgge 
der hænger Portræter af den berømmelige welfiske Fyrste- 
slægt, ligefra Grev Bruno, som grundlagde Brunsvig, og 
ned til Dronningens fire Brødre. Dernæst et Bibliotheks- 
værelse med de bedste italienske, franske og tydske For- 



1655. 219 

fattere; der tilbringer Sophie Amalia undertiden hele Timer, 
og hendes Vjdebegj ærlighed drager hende da ogsaa til det 
spanske Sprogs Studium. f I samme Værelse findes ogsaa 
Billeder af Kongeparrets Børn i forskjellige Dragter. Slut- 
ningen paa' denne Kække af Værelser dannes af et Speil- 
kabinet, «der seer ud som om det var et udhulet Stykke 
Stjerne » ; derfra begiver Digteren og hans Fører sig ad en 
Vindeltrappe, som er beklædt med Marmor, ned til Oldingens 
Værelse, hvor de nyde et velsmagende Maaltid. Da dette 
er forbi, fører den Gamle sin Gjæst hen til hans Kammer, 2 
som er udstyret med endel (dog ikke kostbare) Kuriositeter, 
tager Afsked med ham og overlader ham til Læsning og 
Hvile. Længe varer det ikke, før Rebolledo — falder i 
Søvn over sine Bøger ; ikke synderlig anbefalende for disse, 
der nævnes, nemlig Arrians Fremstilling af Epiktets Lære, 
med Kommentar af Meibomius, samt Boethius de Consola- 
tione Philosophiæ. Og han drømmer da en mærkelig Drøm, 
i hvilken han gjør en Reise over Hveen, Kullen, Gøteborg 
og gjennem Norge lige op til Island og Grønland og tilbage 
over Shetlands- og Orknøerne. Beskrivelsen er naturligvis 
beregnet paa at prise Danmarks Herlighed og er spækket 
med alskens Lærdom. Selva'en slutter med en lang, kjed- 
sommelig Inddeling og Skildring af Drømmene i Alminde- 
lighed og med en Udtydning af Rebolledo' s Drøm i Sær- 
deleshed samt en Forklaring af forskjellige allegoriske Per- 
soner i Digtet, — Alt til Formaning og Belæring for 
Digteren selv, for at han med Taalmodighed kan bære sine 
Lidelser og Skuffelser. 



1 „En que cuando depone otros cuidados Horas tal vez eraplea 
Y a espaiiola (underf. lengua) que saber desea" (Ocios, P. 548). 

2 1 det hørsholmske Inventarium fra 1664 nævnes i det ældre, 
„hvide" Hus med de fem Taarne: „det spanske Gemak og Sove- 
kammer samt den spanske Kjælder", og Friis (anf. Artikel) for- 
moder, at disse Benævnelser hidrøre fra, dengang Rebolledo boede 
paa Hørsholm, d. v. s. ikke 1656, som det hedder hos Friis, men 
1654 — 55. Christensen har forøvrigt aldeles Intet om den spanske 
Gesandts Ophold paa Slottet. 



220 1655. 

Foruden i Selvas Danicas skjænkes der — som allerede 
anført — Hørsholm en beundrende Omtale andensteds i den 
poetiske Gesandts Værker. l Han fortæller , hvordan han 
bad Søens paradisiske Bredder og* Slottet, der speilede sig 
i det krystalklare Vand, at skjænke ham Tilflugt og Ro 
en Stund, idet han mindede Egnen om, at den kjendte ogsaa 
Skjæbnens Omskiftelser og nu først kunde den prale af en 
Kongeborg, thi forhen var her kun Fiskerhytter, derpaa et 
Kloster, som den nye Lære forstyrrede, og « Borgen maa 
ei indbilde sig at kunne staae evig, thi da vil Tiden harmes 
og atter dække dens gyldne Tinder med Vedbend: Paladser 
maa jo synke i Grus, Marmor og Malm forgaaer, og Intet 
lever, som ei bliver Dødens Bytte ». En mærkelig Spaadom, 
naar man erindrer sig Hørsholms senere Skjæbne! Da han 
havde udtalt disse Ord , lød der etf Velkommen fra Skoven 
og Søen. Og nu hengav han sig ret til Glæden over at 
være fjernt fra Byens Larm; han taler om, hvordan han 
af Hjertenslyst streifede om i Egnen, hvis tætte Skovfe 
strakte sig helt ned til Sundets Kyst ved Eungsted, 2 ja 
saa god en Indflydelse havde Luften der paa hans Gigt, at 
han undertiden kunde vandre «10 — 12 Stadier* til en 
Kilde, hvis Vand havde en eiendommelig bitter eller syrlig 
Smag, og hvor han havde Lyst til at opreise en Obelisk 
til Minde om hans Villeggiatur. Han beskuede Naturens 
mangfoldige Vidundere, baade af Dyre- og Planteriget, «dog 
mere som Digter end som Filosof », og Skovens Hal var 
ham det herligste Kapel, hvis grønne Hvælvinger bares af 
Træernes ranke Stammer og opfyldtes af Zephyrs lette 
Pust, Bækkenes Rislen, Nattergalenes Sang og Blomsternes 
Vellugt istedenfor Orgelklang og Virakskyer; der «sang 
han Guds Pris omkap med Naturen ». Kort sagt, han førte 



1 Se Ocios P. 277 f. (Romance 62), 278 ff. (Rom. 63), 621 
(Sonet 33), 624 (Sonet 38). 

2 Indtil Slutn. af det 18de Aarh. var denne Del af Nordsjælland 
overordentlig skovrig (Christensen, Hørsh.'s Hist., P. 91 f.). 



1655. 221 

med sin Husstand 1 et Liv som Lope de Vega's og San- 
nazaro's arkadiske Hyrder, «der ikke nære sig af Andet i 
et helt Aar end Roser og smukke Vers», ja selv Hus- 
holdersken, siger han spøgende, gaaer i den Grad op i sine 
Blomster, at hun forsømmer at give Herskabet Noget at 
spise, saa man skulde troe, at hun havde « taget Graden 
som Bi». Kan man troe følgende spøgefulde Ord i et Rim- 
brev: «At sove, bede og læse ere vore daglige Be- 
skæftigelser; vi sove den meste Tid og læse den mindste », 
saa har Reb. været overmaade lidet flittig paa Hørsholm; 
imidlertid frembragte — eller fuldendte — han just i dette 
Aar sit lange Digt «Selvas Danicas » foruden versificerede 
Oversættelser eller Parafraser af Psalmerne, Jobs Bog og 
Jeremias* Begrædelsesbog. Hvorledes Vinteren gik hen der- 
ude, meldes der intet Andet om, end at hans sædvanlige 
Sygdom plagede ham haardt midt i Januar. I et Referat 
af et tabt Brev fra Reb. (i Statsraadsconsulta af 27 Juli 
1655) hedder det, at han atter flyttede ind til Kjøbenhavn 
omtrent den 1 Juni (efter at have taget en rørt Afsked 
med Stedet i et Par Digte) og at han dengang led baade 
af Gigt og Feber. Ikke længe efter var han dog nogen- 
lunde helbredet, saa at han formaaede at deltage i en Hof- 
fest paa Ibstrup; 2 ved denne Leilighed kyssede han Dron- 



1 I denne synes de Geistlige at have manglet, idet Pater 
Guemez og Pater van Aelst vare bortreiste (Sidstnævnte ialtfald 
en Tid lang), og Pater Franken samt Pater La Fuente reiste, 
medens Reb. var paa Hørsholm, fra Kbh. til Helsingør, hvor de 
skulde indskibe sig for at drage som Missionærer til Guinea, uden 
at de fik sagt Farvel til Ambassadøren. Begge omkom i det 
hedenske Land. 

2 Det interessante, trykte Brev (til Don Garcia de Villamizar, 
dat. Kbh. 22 Aug. 1655; Ocios P. 283 ff.), hvori denne Fest m. M. 
skildres udførlig, findes omtrent fuldstændigt i dansk Oversættelse 
hos Nyerup, Efterretn. om Fred. III, P. 408 ff., og senere er det 
benyttet af Overskou (D. Skuepl. Hist., I, 102) o. A. Da det alt- 
saa er velbekjendt for Mange og let tilgængeligt, meddeler jeg ikke 
dets Indhold. — Jeg vedføier dog et Par Bemærkninger. Den franske 



222 1655. 

ningens Haand og takkede hende for de nydelsesrige Dage, 
han ved hendes Gunst havde tilbragt paa Hørsholm. 

Ublandet havde imidlertid denne Nydelse slet ikke 
været; thi det var netop under Grevens Ophold derude, at 
den for ham saa ærgerlige Hændelse indtraf, som nylig er 
bleven nærmere oplyst ved en Række Aktstykker af 
H. F. Rørdam (Danske Magazin, 4 R. V, 33 ff.), nemlig 
Sammenstødet mellem en af hans Tjenere og den kjøben- 
havnske Præst Mag. Hans Brochmand, samt dettes Følger. 
Naar der til de af Rørdam fremdragne Breve føies de hidtil 
utrykte, der meddeles i denne Bogs Tillæg (Nr. 7 — 11), kan 
man danne sig en ret tydelig Forestilling om det Passerede. 
I al Korthed har Sagen, lader det til, forholdt sig saaledes. 
Magister Hans, Præst ved Nikolai Kirke, og en af Reb. 's 
Folk ved Navn Diego de TJgarte mødtes en Dag i Januar 
1655 ved en katholsk Kvindes Dødsleie, hvor ogsaa to 
andre af Gesandtens Tjenere vare tilstede; de kom op at 
trættes, der blev Opløb, og Diego forfulgtes med Stenkast 
til Reb. 's Hus. Heri maa rimeligvis sees et Udslag af en 
i længere Tid herskende fjendtlig Stemning mod den spanske 
Gesandtbolig som de kjøbenhavnske Katholikers Værn, ' og 



Skuespillerinde og Sangerinde Mile La Barre, som spillede for- 
skjellige Roller ved Festen paa Kbh.'s Slot i Anledn. af Prindsens 
Hylding, var ogsaa optraadt ved Dronning Christinas Hof 1653, se 
Chanut, III, 193; Hist. Tidsskr. V, 353; Loret, Muse historique, 
29 Sept. 1652, 12 og 19 Dec. 1654, 18 Sept. og 11 Dec. 1656. 
Sophie Amalia er afmalet paa Rosenborg i Bondepigedragt, saaledes 
som hun if. Reb. bar den ved samme Fest; Billedet, af W. Heim- 
bach, er forresten lille og uden Kunstværd (sig. P. Brock, den oldenb. 
Kongeslægt paa Rosenborg, 1870, P. 44). 

1 I Beg. af 1654 prædikede baade Pater van Aelst og Pater 
La Fuente med Fynd i Kapellet, den Sidste paa Fransk; skjøndt 
de fik megen Ros, havde de. kun faa Tilhørere, thi „Vildfarelsen 
var saa grundfæstet hos Folket, at det skyede Sandhedens Lys u , 
— her er vel altsaa Tale om protestantiske Tilhørere. (Ocios, 
P. 273 f.). Senere i samme Aar skriver Reb. til Guemez, at dennes 
Efterfølger, der særlig lægger sig efter Proselytmageri (rimeligvis 



1655. 223 

denne Forbittrelse synes at være bleven væsentlig næret ved 
Jesuiten Willein van Aelsts altfor stærke, propagandistiske 
Nidkjærhed. Præsten Brochmand, som ifølge Chr. Th. Sehe- 
steds Udsagn gik noget for vidt ved denne Leilighed, til- 
dels af Skræk, ophidsede Borgerne af bedste Evne, fik 
Øvrigheden til at stævne den papistiske Ministers Tjenere 
og indgav et forbittret Klageskrift til Kongen. Da Kantsier 
Sehested, hvis Iver for Lutherdommen er bekjendt, fik disse 
Optøier at vide, overdrog han Axel Urop, Befalingsmanden 
paa Kjøbenhavns Slot, at betyde Reb. , at Sligt maatte han 
ikke tillade sine Husfolk og at hans Jesuiter kun havde at 
holde sig inden Gesandtboligens Yddgge med deres Katho- 
licisme. TJrop sendte den kongelige Sekretær Bartholomæus 
Petersen til Grev Rebolledo paa Hørsholm med et fransk 
Brev og mundtlig Meddelelse om det forargelige Optrin paa 
offentlig Gade, hvilket Reb. besvarede med en længere Skri- 
velse, hvori han fremstiller Sagen fra sit Standpunkt og 
lover, at der ikke skal skee Præsten nogen Overlast, men 
forøvrigt lader mærke, at han selv er bleven berørt paa et 
ømt Sted. Hvad Frederik III angaaer, erfaredes det, at 
han var bleven meget vred over hvad der var hændt, og 
Barth. Petersen holdt det derfor for raadeligt at anbefale 
Reb. at lade den hidsige Diego forblive ude paa Landet 
indtil Videre. Det overdroges Christen Thomesen Sehested 
at sige Greven Besked i Kongens Navn, hvilket han gjorde 
paa en ret eftertrykkelig, skjøndt særdeles høflig Maade. 
Ogsaa Rigshofmesteren var bleven underrettet om Begiven- 
heden, dg skjøndt han ellers privat var Reb.' s gode Ven,, 
kunde han naturligvis i dette Tilfælde aldeles ikke holde 
med ham. Endnu engang søgte Gesandten at forsvare sin 
Tjeners Adfærd og at gjøre gjældende, at de i Madrider- 



van Aelst), hidtil ikke havde opnaaet synderlig Mere end at faae- 
en Oberstlieutenant „med et Molosseransigt" halvt omvendt, — for- 
øvrigt er denne Del af Rimbrevet overvoiende ironisk (Ocios 
P. 584 f.). Om den unge David Leyel, en anden Proselyt, se Kirken- 
Saml. 3 R., III, 653 f. 



224 1655. 

traktaten af 1641 indeholdte Bestemmelser om gjensidig fri 
Udøvelse af de respektive Religioner vare blevne overtraadte 
fra dansk Side ved denne Leilighed; men Tonen er endel 
mere spag, og hermed hendøer saa denne Brevvexling, som 
forresten er ret karakteristisk for de tre vigtigste Brev- 
skrivere : Hofmanden Gersdorf med sin livlige og humoristiske 
Skrivemaade, den brave troessikkre Kantsier med sin alvor- 
ligere Stil og sit stive, men kraftige Latin, og endelig den 
koleriske spanske Katholik, som ikke rigtig formaaer at 
dølge sin Harme og Ærgrelse bag det elegante Sprog. — 
Sagen fik dog et Efterspil, thi den 25 Nov. 1655 udstædtes 
paa Kjøbenhavns Slot en Forordning, ! hvori det bl. A. 
hedder: «Naar det hendis, at ved Voris Hoff nogen frem- 
med Herris Gesandt eller Minister sig opholder eller resi- 
derer, som aff anden Religion er, end her i disse Riger oc 
Lander er brugelig, da er dennem icke formeent for sig oc 
deris egne Tienere, oc i deris Huuse, deris Religions 
Exercitia, oc huis tilhører, at bruge; mens uden deris 
Logement og Huse, eller for andre, end den fremmed Mini- 
ster oc hans egen Tienere, maa deris Præster huercken 
prædicke eller Sacrament uddeele, eller nogen anden saadan 
Guds Tieniste sig understaa at forrette, megit mindre enten 
af Præster eller andre Tienere, til Voris Religions Foract, 
noget forargeligt foretagis; skeer noget aff sligt, oc det 
icke aff den fremmede Herris Ministro bliffver tilbørligen 
straffet oc remederet, da vijde sig det selff, om Wi ved 
andre Middel skulle foraarsagis Vore Mandaters oc Anord- 
ningers Lydighed oc Observantz, som andre Potentater i 
deris Lande i lige Tilfelde giøre, at erholde oc bevare. » 
Da Reb. var den eneste katholske Minister i Kjøbenhavn, 
mente han selv, at Forordningen ikke kunde være stilet 
mod nogen Anden end ham, og et Bevis herpaa var i hans 
Øine ogsaa det Faktum, at en af ham begjæret Audiens 
hos Kongen ikke var tilstaaet ham (under alskens Paaskud), 



1 Se Holberg, Danm. Hist., III, 133—35. 



1655. 225 

førend Forordningen var trykt og bekjendtgjort. ! Baron 
Plettenberg, Keiserens Resident i Hamborg, betragtede det 
kgl. Dekret som et Forsøg paa at gjøre sig behagelig for 
den mægtige svenske Nabo; men efter hans Mening tog 
Karl Gustav ikke videre Hensyn til « simili affettazioni». ' l 
Just paa den Tid, da Forordningen mod Katholikerne 
publiceredes, flammede imidlertid den indbyrdes Uvillie mellem 
disse og Protestanterne i Kjøbenhavn endnu engang op, idet 
Borgermestrene « molesterede » en katholsk Skomagersvend, 
som boede i den spanske Gesandts Hus og syede for dets 
Beboere. Reb. skrev strax i temmelig indignerede Udtryk 
en Billet til Oversekretær Erik Krag, 3 hvori han anbefalede 
denne at gjennemlæse det 4de Kapitel i Madridertraktaten 
og spurgte, om Meningen var, at han og hans Folk skulde 
være Martyrer; thi i saa Fald vilde de belave sig derpaa. 
Man sendte nu Erik Krag hen for at tale med Greven — 
« naturligvis for at vi ikke skulle have noget Skriftligt at 
holde os til, » yttrer denne. De to Herrers Samtale om 
Tingen 4 synes da ogsaa at have bevæget sig temmelig meget 
paa Overfladen og at have været mere munter og venskabelig 
end afgjørende. «Vi ville ligesaa lidt gjøre Nogen til 
Martyrer, som vi paakalde Martyrer, » sagde Erik Krag, 
«men vi maa rette os efter Folkestemningen, og Gesandt- 
skabets Folk have jo selv udspredt, at de vare udsendte af 
Paven. » Reb. bemærkede hertil, at Intet vilde glæde Hans 
Hellighed eller hans Herre og Konge mere end den bog- 
stavelige Overholdelse af Forordningen, hvorved alle frem- 



1 Reb. til Filip IV, 18 Dec. 1655. Under samme Dato sender 
han et Exemplar af den trykte Forordning til Madrid, med Over- 
sættelse af nogle Uddrag. 

2 Plettenb. til Reb. 15 Dec. 1655 og 1 Jan. 1656 (Orig. i Si- 
mancas). Reb., i Brev til Castel-Rodrigo 26 Dec. 1655, er ogsaa 
tilbøielig til at troe, at Forordn, tildels er dikteret af Hensyn til 
Sverig. 

3 Dat. 14 Dec. 1655 (Kopi i Simancas). 

4 Reb. til La Torre 18 Dec. 

15 



226 1655. 

mede Religioner udelukkedes fra Riget ; thi Danmarks sande 
Tro var den, som St. Ansgar havde prædiket for 800 Aar 
siden og som alle de gamle danske Konger havde holdt ved, 
lige til de første Oldenborgere, men Lutherdommen var 
udenlandsk og ny. Denne Forklaring morede Oversekretæren, 
som begav sig i meget godt Humør bort for at berette 
Kongen Samtalens Indhold, idet han tog nogle Bøger med 
sig for at perfektionere sig i Spansk, desuden en Gave af 
Reb., nemlig et Juvelsmykke af smaa Diamanter, — Greven 
glemmer ikke at tilføie, at det endnu fandtes i hans Hus, 
fordi Ingen hidtil havde villet laane ham Noget derpaa. 
Men et Par Dage efter Erik Krags Besøg maatte Reb. 's 
Troesfælle, Skomageren, atter døie Forfølgelse af den 
kjøbenhavnske Øvrighed, og en ny Henvendelse af Gesandten 
indbragte ham intet Andet end gode Ord ligesom forrige 
Gang. 1 

Maaske var den danske Regerings Paabud tillige for- 
aarsaget ved en anden Handling af Gesandten. Den plønske 
Rektor J. Bendixen har i et Skoleprogram fra 1858 med- 
delt en lille Afhandling med Titel «Des Grafen Bernardino 
de Rebolledo Selvas Danicas », hvor han opstiller den 
Hypothese, at Reb. ved dette Digt har søgt direkte at for- 
maae Danmarks Konge og hans Slægt til at følge Dronning 



1 Reb. til La Torre 29 Dec. Sig. det tidligere anførte „Lettre 
d'un gentilhomrae francais de Copenh. le 10 Déc. 1055", hvor det 
hedder P. 6: „Les Predicans d'icy en (o: ved Dronning Christinas. 
Omvendelse) ont telle espouvante qu'un si bon exemple ne fasse 
un grand Effet en tout le Nord, qu'ils nous font icy nouvelle 
persecution d'un Edit a rimitation de celuy de Swede et plus 
Rigireux (sic) pour les Estrangers que celuy d' Angleterre ou de 
Hollande, dont le commerce ne receura pas rnoins de domage que 
nous autres, et encore qu'il y en ait parmi eux mesmes qui croyent 
qu'il leur en arrivera avec leur (sic) Paroisiens comme avec leur 
(sic) femmes, qui ont plus de passion pour ce qui leur est le plus 
defendu, ils ne laisseront paa de VExecuter, protestant Que Per- 
sonne en Denemarc ne doit Croire, Si non ce que Monsr: le 
Chancillier permetera." 



1655. 227 

Christinas Exempel og antage den katholske Tro. Vi ville- 
betragte denne Formodning nærmere. — Hvad først Be~ 
næVnelsen «Selvas Danicas » angaaer, som har faaet den 
unavngivne Forfatter af en biografisk Notits om Reb. 
(TUustr. Tidende, 1ste Aarg. , Nr. 15) til at tale om «det 
herlige Digt, i hvilket han med Varme besynger vore Bøge- 
skove », — saa har den egentlig ikke saa Meget at gjøre 
med disse, som man skulde troe. Det spanske Ord Selva 
eller Silva betyder ganske vist for det Første : en Skov, 
men dernæst tillige : en broget Samling af Digte, Sententser 
eller Sligt (sig. det latinske Silvæ som Bogtitel i Oldtids- 
litteraturen, f. Ex. Statius' Silvæ), endelig: en spansk 
metrisk Torm, hvori lange og korte Verslinier vexle temme- 
lig uregelbundent og hvor Anbringelsen af Rim ikke er 
underkastet strenge Love ; Digterne Juan de Arguijo, Fran- 
cisco de Rioja, Juan de Jauregui have skrevet berømte 
«Silvas». Reb. selv har oftere benyttet denne magelige 
Form, og vi finde derfor iblandt hans Værker, foruden 
Selvas Danicas, en Selva militar y poHtica (se P. 157) og 
en Selva sagrada, — sidstnævnte blev til i samme Aar som 
Selv. Dan. og er en Oversættelse af Davids Psalmer uden 
mindste Forbindelse med nogen Skove — , samt en « Selva 
Nr. 3» (Ocios P. 608 ff.), der simpelt hen kaldes saaledes, 
fordi den følger efter de tvende Selva 'er, som benævnes 
Selva Danica Nr. 1 og 2; disse tre ere de eneste Prøver 
paa denne Digtform i 1ste Bd. af Reb. 's Værker. Rigtig- 
nok undlader Digteren ikke at benytte paa sine Steder 
Ordet Selva i S. D. til Ordleg og Hentydninger til de 
danske Skove, blandt hvilke han færdedes; men idethele 
handler hans Poem om ganske andre Ting. Den første 
Selva, med Titel «el Aula», o: Kongehoffet, 1 er et lærdt, 
historisk-genealogisk Digt, en pyntelig Rimkrønike om Dan- 



' Det er denne (Ocios P. 408—79), vi her fornemlig have at 
beskjæftige os med; hvad Indholdet af den anden Selva er, have vi 
seet P. 214 ff. 

15 # 



228 1655. 

marks Konger, begyndende med Kong Dan og endende med 
Christian IV; for de ældre Tider nævner Forfatteren Saxo 
isom sin Kilde, desuden Pontanus. At den troesivrige Ge- 
sandt i Løbet af Fortællingen dvæler med særligt Velbehag 
ved de Konger, som have begunstiget den katholske Kirke, 
og omtaler Reformationen under Christian III i beklagende 
Udtryk, følger af sig selv, og ligesom han indleder Digtet 
med at minde om den theologiske Ordkamp, hvorved Jesuiten 
Franken nys hævdede den ægte kristne Tro saa kraftig 
overbevisende, slutter han med en Opfordring til Frederik 
III om at lade Kirken gjenlyde af den sande Lære ligesom 
Høiskolen; thi af Historien har Kongen jo seet, at de 
Konger, der vare Kirkens Venner, have været de lykke- 
ligste, og naar han vil tilbagekalde den strenge Lov mod 
andre Religioners Tilhængere, navnlig Katholikerne, da ville 
Mange strømme til Danmarks Land og en Guldalder oprinde 
for det. Da den første Udgave af «SeIvas Danicas » (trykt 
hos Universitetsbogtrykker Peder Morsing i Kjøbenhavn 1 
og dediceret til Sophie Amalia, hvis Portræt smykker den) er 
forsynet med en Censur af Pater "W. van Aelst, dat. Kbh. 
d. 1 Dec. 1655, sees det, at Reb. ved de anførte Ord hen- 
tyder til Forordningen af 24 November. Bendixen, som 
forøvrigt ikke synes at kjende meget til Reb.'s Forfatter- 
virksomhed i det Hele taget, mener nu Følgende om Digtets 
Oprindelse: først har Reb. blot havt isinde at skrive de 
danske Kongers Historie paa Vers til Belæring for den 
spanske Ungdom; 2 da skete 1654 den svenske Dronnings 
mærkværdige Troesforandring, hvorved Katholikerne i Norden 
hævede Hovedet; Reb. har vovet at haabe noget Lignende 
for Danmarks Vedkommende, udtalt disse Forhaabninger i 
sit Digt og henvendt det til Kongen personlig. At Digtets 



1 Sig. D. Mag. 4 R. V, P. 25. 

* Sig. Brevet af 22 Apr. 1651 i Ocios (P. 198): „Voy tambien 
abriendo zanjas (o: jeg er ifærd med at grave Grund) para un 
compendio de los (underf. reyes) de Leon y otro de los de Dina- 
marca" etc. 



1656. 229 

Tendents aldeles ikke omtales af spanske Litteraturhistorikere, 
forklarer Bendixen saaledes (P. 16 i hans Afh.): «Der 
spanische Litterarhistoriker musste nattirlich, als guter 
Katholik, die Zugabe jenes total misslungenen Bekehrungs- 
versuchs als eine Nebensache betrachten, von der man nicht 
gerne sprach.» P. 16 — 19 fremfører han nogle positive 
Beviser for, at her er et Omvendelsesforsøg tilstede, nemlig 
Reb. 's egne Yttringer i den 62de Romance (Ocios P. 278): 

«Jeg er nu Gudskelov naaet til Slutningen af Bogen 
om de cimbriske eller danske Konger. Hermed sender jeg 
dig ' Kladden dertil, kathekiseer den og bed saa Pater 
Gotfred at lære den at gjøre Underværker ; 2 thi jeg er saa 
uheldig i Alt hvad jeg tager fat paa, at jeg ikke vil kunne 
omvende Nogen, undtagen hvad det angaaer at faa kristne 
Folk til at blive Maurere. » 

Dernæst følgende Ord i den 63de Romance, til Daniel 
de Prado (Ocios P. 281): 

« Undertiden skriver jeg her paa Hørsholm, og jeg af- 
filer den tragiske Selva om de danske Konger. Slutningen 
(el epodo) sender jeg dig, — uagtet den ikke er meget 
velskreven — , ikke for at du skal rose den, men for at 
du skal rette den. Lad Ingen faa den at see ; thi al denne 
Katholicisme falder ikke mere i Lutheranernes end i Liber- 
tinernes Smag. » 

Desuden et Epigram (Ocios P. 265): 

«Sefior, lad min kongelige Selva vende tilbage, skjøndt 
ubesvaret ; thi dette er et tydeligt Tegn paa, at den ei har 
gjort Lykke. Det har altid været et for mig særegent 
Uheld at tage feil, der hvor jeg allerhelst vilde træffe 



1 o: Pater Miguel de la Fuente. 

2 Vistnok at opfatte som en halvt spøgende Kompliment til 
Missionæren Gotfred Franken, sig. Ocios P. 190 og 478, hvor der 
tales om Mirakler, som have fundet Sted i Reb.'s Kapel. Hvor 
mærkværdig spøgefuld en Tone den ivrige katholske Digter kan 
bruge, naar Talen er om religiøse Sager, sees Ocios P. 277 (Beg. 
af Epistelen til La Fuente) 



230 1655. 

rigtig, og om Kongerne kan jeg sige, at jeg langt bedre 
forstaaer at tjene dem end at vinde dem.» 

I Indhoidsfortegnelsen til Ocios (Udg. 1660) siges kun 
Om dette lille Vers, at Digteren skrev det til en Ven, som 
han havde laant den 1ste Selva Danica, men som vedblev 
at beholde den; Bendixen opfatter det som henvendt til 
Kong Frederik, hvem Reb. havde overgivet sit Manuskript. 
Til disse Citater kan endnu føies et Bevissted, som Ben- 
dixen ikke har lagt Mærke til, nemlig den 66de Romance 
•^Ocios P. 577), et sørgmodigt, ret smukt Digt, hvis Ind- 
hold er, at da Digterens Lyre er bleven forstemt ved Kum- 
mer, vil han hænge den bort i Skoven ved Øresund og 
ikke røre den mere: den barske Vinterkulde har betaget 
Strengene deres indsmigrende Velklang, da han vilde be- 
synge Danmarks Konger og deres Bedrifter, og 

«naar jeg forsøgte at bringe Majestæterne, Folket og 
dets Høvdinger bort fra Sløvheden og lede dem paa rette 
Vei, da var det forgjæves Attraa, ikkun Tant og Vind: 
mit Ønske blev til Brøde, og det lykkedes ikke at raade 
Bod paa Fordærvet. » 

Nu har han, vedbliver han, kun tilbage at lide i Taal- 
mod, og han slutter Digtet med at tiltale Skoven ganske 
paa samme Vis som Øhlenschlæger: «Lær mig, o Skov, 
at visne glad Som sent i Høst dit gule Blad», idet han 
ogsaa i mærkelig Overensstemmelse med den danske Digter 
sætter sin Lid til «det bedre Foraar, der kommer ». — 
Siden Bendixens Afhandling er der i en latinsk Relation 
fra 1660 af den keiserlige Resident de Goes (Nye kirkeh. 
Saml. V, P. 823 — 44) tilsyneladende fremkommet et nyt 
Støttepunkt for hans Antagelse. Det hedder deri (P. 827 f.), 
at Reb. som Gesandt havde ikke faa Stridigheder med den 
kgl. Kantsier Sehested i Anledning af det katholske Gesandt- 
skabskapel og at Sehested rimeligvis var bleven ophidset af 
de lutherske Præster til skarpe Forholdsregler, «nisi forte, 
de quo etiam aliquid exaudivi, aliqui catholicorum zelo quam 
prudentia potiores occasionem aliquam similibus dederint, 



1655. 231 

cuni ultra quam præsens rerum status ferret, votis suis rem 
catholicam promovendi indulgerent. » 

Trods det Anførte trænger Sagen endnu til Bevis, og 
det hele Resultat, som en ædruelig Betragtning kan faae 
ud af de foreliggende Dokumenter, er, forekommer det mig, 
at der muligvis har været Noget om det. Unægtelig vilde 
de Bendixenske Citater godt egne sig til at støtte kraftigere, 
aktmæssige Vidnesbyrd; men i sig alene synes de ikke til- 
strækkelige, dertil ere de noget for vage. Navnlig er det 
lidet sandsynligt, at Reb. skulde have sendt Frederik III 
Haandskriftet til den 1ste Selva Danica; thi der vides Intet 
om, at Kongen kunde Spansk, og desuden erfares jo gjen- 
nem Reb' s egne Beretninger,, at Samkvemmet mellem de 
Kongelige og ham var temmelig ubetydeligt. En anden 
Ting er det, at han taler Kongen til «poetice» i trykte og 
udgivne Digte. At Reb. kalder Selva'en kongelig, har 
naturligst sin Grund i, at den handler om Konger, og ved 
de følgende Ord i Epigrammet er det ei nødvendigt at tænke 
paa andre Konger end de gamle danske, som han har skrevet 
om, og hans egen Herre, som lønner hans mangeaarige troe 
Tjeneste saa daarlig. Et Par Udtryk i de ovenfor anførte 
Steder af Grevens Skrifter behøve vist ikke at forstaaes 
anderledes end som Allusioner til hans forladte Stilling, 
til den Behandling, som blev ham tildel fra den spanske 
Regerings Side, — saaledes Yttringen om de Kristne, der 
blive til Maurere — , andre kunne nærmest sigte til den for 
ham saa ubehagelige Hændelse med Magister Hans Broch- 
mand i Begyndelsen af 1655 (man erindre stadig, at Reb. 
er en Digter fra det 17de Aarh., som' sætter sine Ord paa 
Skruer). Og som denne Begivenhed nu foreligger, er den, 
synes det mig, nok til at forklare, at Forordningen imod 
Katholikerne blev til, ligesom Ordene i Baron de Goes' Rap- 
port ikke behøve at hentyde til Andet, ja vistnok ikke 
kunne gjælde om den spanske Gesandt selv. Hertil kom- 
mer, at der i Reb. 's Correspondance, ialtfald hvad der 
endnu existerer af den i Simancas-Arkivet, ikke med eet 



232 1655. 

Ord omtales noget Forsøg paa at « omvende » Frederik III 
og hans Familie. Dersom Greven altsaa har tilsigtet noget 
Saadant med sine Selvas Danicas, maa det vel betragtes som 
et fuldstændig privat og planløst Foretagende af Gesandten 
eller rettere af Digteren og Katholiken Rebolledo, ikke 
som et planmæssig gjennemført Værk i Lighed med Pavens 
og Madriderhoffets omhyggelig ledede og længe forberedte 
Erobring af Gustav Adolphs Datter. Naturligvis kan den 
ligefremme Betydning af hans Opfordring saavel i Begyn- 
delsen som i Slutningen af den 1ste Selva ikke misforstaaes ; 
men — et poetisk Opraab bliver det dog kun, og et saa- 
dant maa jo ofte opfattes cum grano salis. Og baade før 
og senere lægger Reb. saa tidt sine fromme Ønsker ganske 
aabenlyst for Dagen om at see det vildfarne danske Folk 
og dets Konge vende tilbage til den ene saliggjørende Troes 
Havn, at man næsten ved hver af disse Udtalelser maatte 
forudsætte et Forsøg som det af Bendixen formodede, ifald 
man kunde betragte Digterens Vers som uomstødelige hi- 
storiske Dokumenter. Derfor rimeligvis have de spanske 
Litterærhistorikere heller ikke talt om en særlig, praktisk 
Tendents i Selvas Danicas. — 

De slemme Finantser fordærvede ogsaa noget af Glæden 
over Hørsholm for Grev Rebolledo. Den 17 Jan. skrev 
han hjem, at hans Pengemangel nu havde naaet et saadant 
Høidepunkt, at Kreditorerne havde grebet til den TJdvei at 
indgive en Ansøgning til Kongen imod ham. I Br. af 
26 Mai og 2 Juni, altsaa ved den Tid, da han igjen tog 
ind til Kjøbenhavn, mødes ogsaa de sædvanlige Klager, 
hvorfor Kong Filip beslutter, overensstemmende med Stats- 
raadsbetænkningen af 27 Juli, at der strax skal sendes ham 
8 å 10,000 Escudos, Mere vil der ikke blive Raad til 
paa Grund af de daarlige Tider. En spansk Minister 
kunde man, ifølge Consejo de Estado's Mening, ikke und- 
gaae at holde i Danmark, især af Hensyn til Kjøb af 
Tømmer og Lignende til Søetatens Brug. 1 



Consulta af 25 Mai. 



1655. 233 

Netop paa den Tid trængte Spanien meget til at for- 
stærke sin Flaade. Aaret 1655 var skjæbnesvangert for 
Reb.' s Fædreland; thi efter at de spanske Vaaben i et 
Par Aar havde havt Held med sig, saavel i Flandern som 
i Italien og Katalonien, siden Diinkerkens, Gravelingens, 
Casales og Barcelonas Erobring, -vendte Lykken sig, da 
Mazarin langt om længe havde opnaaet at vinde den engelske 
Republiks Protektor for sig; og skjøndt Traktaten mellem 
Frankrig og England først undertegnedes den 3 November, 
var Cromwell allerede tidligere optraadt aktivt som Spaniens 
Modstander og derved middelbart som Ludvig XIV s 
Aliierede. Uden forudgaaende Krigserklæring indtog en 
engelsk Eskadre Jamaica i Mai 1655 og rettede et Angreb 
mod Santo Domingo. Med hvilken Sindsstemning Reb. mod- 
tog disse vigtige, uheldspaaende Nyheder, han ikke siges; 
thi en Del af hans Gesandtrapporter fra dette Aar mangler i 
Simancas- Arkivet. Af Statsraadsconsulta'erne fra 1655 erfares 
nemlig, at han skrev adskillige Breve fra Hørsholm med poli- 
tiske Efterretninger, og der meddeles Udtog af disse, dog kun 
tørt og kortfattet. Fra den 28 Febr. indtil den 31 Ok- 
tober, altsaa et godt Stykke Tid udover hans Ophold paa 
Landet, haves ingen af hans Skrivelser. Det sidste Brev 
før Lakunen meldte, at de Kongelige endnu vare i Holsten 
og morede sig med Jagt; at man i Sverig først ikke vilde 
give den polske Ambassadør (Morstyn) Audiens, fordi Ud- 
skriften paa hans Brev til Karl Gustav ei behagede denne, 
men at han dog endelig fik Lov til at stædes for Kongen ; l 
fremdeles, i en egenhændig Efterskrift, at et stort Antal 
protestantiske Fyrster vare ifærd med at samles hos Kur- 
fyrsten af Sachsen under Paaskud af en stor Jagt, og at 
man sagde, at de brunsvigske Fyrster, Dronning Sophie 



1 Sig. Hist. Tidsskr. V, 396 ff.; Ny danske Mag. VI (P. Juel 
til Charisius 17 Marts 1665). If. Juel, som naturligvis var bedre 
underrettet end Reb., havde Polakken slet ikke faaet Audiens. Sig. 
ogsaa Carlsson, I, 50 f. 



234 1655. 

Amalias Brødre, ogsaa vare indbudne til dette Møde, men 
ikke vilde deltage deri. Derpaa følger Referat af fire Breve 
(til Kongen og La Torre) fra 4 og 12 April, meddelt . i 
Consulta af 26 Juni: i disse havde der væsentlig været 
talt om Polens fortrykte Stilling ved Krigen med Rusland, 
om Moskoviternes Fremgang og en stor Seirvinding over 
Polakkerne, om Prindsesse Anna Sophies Trolovelse med 
Prindsen af Gottorp, 1 og om at Deputerede vare sendte fra 
Hamborg til den danske Konge for at ordne Hyldningen eller 
løskjøbe Staden fra den. 2 I Brevene af 26 Mai og 2 Juni, 
refererede i Cons. af 26 Juli, havde Reb. skrevet, at 
Kongefamilien endnu ikke var kommen til Kjøbenhavn, 
men ventedes til Rigsdagen, at de hamborgske Deputerede 
vare reiste hjem utilfredse, og at det lod til, at Danmark 
vilde anvende Vold, idet Kongen holdt Mønstring over det 
holstenske Rytteri og andre Krigsfolk. Paa den tydske 
Grændse, hed det sig, var der megen Bekymring over 
Svenskernes Hvervinger; et høitideligt polsk Gesandtskab 
var udsendt med den Erklæring, at Kongen af Polen gav 
Afkald paa den svenske Krone; 3 man var bange for, at 
Svensken vilde have Endel af Pommern, Danzig beredte sig 
til Forsvar. Russerne vare rykkede ind i Polen, hvor 
Bønderne vare kaldte til Yaaben, de tartariske Hjælpe- 
tropper huserede næsten værre der i Landet end Fjenderne. 
Nogle tartariske Afsendinge vare indtrufne til Kjøbenhavn 
og oppebiede Kongens Ankomst. 4 Sverig havde nu erklæret 
Polen Krig «uden andet Paaskud end, at dette Rige ikke 



1 Christian Albrecht af Holsten - Gottorp ægtede Prindsesse 
Frederikke Amalia 1667; Anna Sophie blev gift 1666 med 
Prinds Johan Georg af Sachsen. 

2 Sig. Becker I, 57 f. 

3 Sig. Fryxell, XI, 119 ff.; Carlsson I, 100. 

4 Sig. Ocios P. 283 ff.; Nyerup, Fred. III, P. 409 ff.; Becker, 
I, 61. Denne Ambassade blev portræteret af K. van Mander; Maleriet 
er i den kgl. Malerisamling (Katal. 1875, Nr. 206). 



1655. 235 

kunde existere mere». Den svenske Afsending havde sagt 
i Kjøbenhavn, at Karl Gustav vendte sig mod Preussen og 
Litthauen; man mente imidlertid, at det gjaldt Resten af 
Pommern og Danzig, — det kunde blive farligt nok for 
Danmark. 

Men der var ogsaa Farer for andre Stater end for 
den danske. Først og fremmest maatte det romersk- katholske 
Europa og det habsburgske Hus med Frygt og Bæven see 
Karl X i Spidsen for sin ypperlige Hær paa de nordtydske 
Kyster, ifærd med at kaste sig over det svage, katholske 
Land, hvis indre Splid og Forvirring spaaede Svenskerne 
Seir. Der var jo herved Udsigt til, at Trediveaarskrigens 
Rædsler kunde fornyes. Dernæst kunde den russiske Czar 
ikke undgaae at tænke med Bekymring paa, hvad der vilde 
skee, naar den stridslystne Svenskerkonge havde betvunget 
Polen; thi Karl Gustav havde en Tid lang været i Tvivl, 
om Polen eller Rusland skulde gjøres til Gjenstand for 
Angreb, og naar han havde valgt at anfalde Ruslands 
Fjende, var det ingenlunde af Venskab mod Naboen i Øst. 
Blandt de protestantiske Fyrster havde Kurfyrsten af 
Brandenborg særlig Anledning til at grue for Sverigs 
Vaabenlykke, idet nogle af hans Landsdele laa i en 
uhyggelig Nærhed af de Provindser, som Svenskerne havde 
erhvervet ved Østersøen i den nyeste Tid; han var ikke 
blind for, at det var Herredømmet over det baltiske Hav, 
som foresvævede Karl Gustav i hans ærgjerrige Drømme, 
og han holdt det derfor raadeligt i Tide at komme overens 
om en Fællesoptræden med den nederlandske Republik, der 
havde Handelsinteresser af allerhøieste Vigtighed knyttede 
til Østersøen og som frygtede for at stænges ude fra dette 
Hav, hvis Sverig fik Lov til at gribe altfor stærkt om sig. 
Men Frederik Vilhelm turde ikke klart og aabent tage 
Parti: han spillede et dobbelt Spil, dreven af Angsten for 
Sverig og af Attraa efter muligvis ved Karl X's Hjælp at 
blive fri for Polens Lenshøihed over Hertugdømmet Preus- 



236 1655. 

sen (Østpreussen) ; ' mellem ham og den svenske Konge, 
hvem det ikke var ukjært at tilkjøbe sig Bistand af Kur- 
fyrstens gode Stridskræfter, pleiedes derfor Underhandlinger 
om Forbund i dette Aars. Løb. Ogsaa Frankrig havde 
Grund til at see skjævt til Sverig formedelst dette Lands 
Indfald i Polen. Kun England havde foreløbig Intet mod 
Svenskernes, dets hidtidige Forbundsfællers, Fremgang: det 
dreiede sig jo her om en Kamp mellem en protestantisk og 
en katholsk Magt, og Cromwell, der ansaae sig ikke blot 
som Englands, men som hele Protestantismens Protektor, 
saae gjerne i sit Følge en saa tapper Forkæmper for den 
rensede Kirkelære. 

Hele Europas Blikke vare altsaa rettede mod den 
polske Krigsskueplads, hvor Svenskerne strax i Begyndelsen 
af Felttoget havde stor Fremgang, idet Russerne ogsaa paa 
deres Side (og paa egen Haand) bidroge kraftig til at 
sønderlemme det ulykkelige Land. Det vidner om den Re- 
spekt, som Karl X paa den Tid indgød andre Potentater, 
at da det erfaredes i Madrid, at Svenskekongen var noget 
stødt over endnu ikke at have faaet nogen Lykønskning fra 
Spanien til sin Regeringstiltrædelse, besluttedes ufortøvet at 
sende Marquien af La Fuente derop som extraordinær 
Ambassadør. 2 Men flere ivrige Tilhængere af det habs- 
burgske Hus bifaldt ikke en frygtsom Politik fra dettes 
Side, blandt dem den keiserlige Resident Plettenberg og 
Grev Rebolledo, som af alle Kræfter stræbte at tilveie- 
bringe Foranstaltninger, der kunde danne et Bolværk mod 
Svenskerne, i første Linie en Alliance mellem Keiseren og 
Danmark. Vi ere her naaede til det interessanteste Tids- 
punkt i Reb. 's Sendelses Historie, ligesom vi nærme os de 
vigtigste Aar af Frederik III' s Regeringstid: det rige 



1 Siden 1618 havde Brandenborg besiddet denne Provinds med 
slig Indskrænkning. — Sig. J. G. Droysen, Geschichte der preussi- 
sehen Politik, III, 2 Abth., Leipzig 1863, P. 186—87, 206 ff., 217. 

2 Statsraadsbetænkn. af 7 Okt. 1665. 



1655. 237 

Materiale, som Arkivet i Simancas frembyder for denne 
Periode, bekræfter Carlssons Ord, 1 at Spanien skadede 
Sverig i de af den polske Krig opstaaende Forviklinger 
mere, end man sædvanligvis har forestillet sig. 

Skjøndt den førnævnte Lakune i Reb. 's Correspondance 
forbyder at bestemme med Vished, hvor tidlig paa Aaret 
den spanske Gesandt begyndte at agitere hos Kongen af 
Danmarks Ministre for et Forbund med Sverig, sees det 
dog af det spanske Statsraads Betænkninger, at han — 
trods det spændte Forhold til Chr. Th. Sehested og Andre, 
hvormed Aaret begyndte, — snart har bestræbt sig for at 
vinde de formaaende Mænd for Planen. Han minder derfor 
Regeringen i Madrid flere Gange om de lovede Gaver til 
de Kongelige som Gjengjæld for Falkene: Kong Frederik 
længtes efter sine Foræringer, «thi de sætte her megen 
Pris paa, at man gjør Stads af dem og at de kunne vise 
Presenter frem, som de have faaet istedenfor deres egne, 
selv om de ere af samme Slags som Tartarernes Hest». 2 
Filip IV resolverede som Følge af de gjentagne Mindelser, 
at Hestene skulde kjøbes og afsendes tilligemed de vellug- 
tende Sager; 3 men der blev alligevel Intet af det i 1655. 
At Reb. hædredes med Indbydelsen til en Hoffest, have vi 
seet i det Foregaaende, og han overværede ogsaa Kron- 
prindsens offentlige Hyldning, af hvilken han giver en Be- 
skrivelse. 4 Et Bevis paa Kongefamiliens venlige Sindelag 



1 Sveriges hist. und. konungarne af pfalz. huset, I, P. 97. 

2 Reb. til La Tone 18 Dec. 1655, sig. Consulta af 27 Juli o. 
fl. senere; om Tartarernes Hest se Nyerup, Fred. III, P. 409 f. 

3 Paategning paa Consulta af 7 Dec. 

4 Ocios, 292 ff. (det sidste Afsnit af Brevet til Villamizar, 
dat. 22 Aug. 1655, ei oversat hos Nyerup). Der omhandles mest 
Ceremoniellet. Om Prindsen hedder det, at han opførte sig „som en 
Engel". Fyrværkeriets ualmindelige Larm og den Omstændighed, 
at der kom Flere tilskade derved, syntes Reb. at varsle snarlig 
Krig. Endelig høre vi, at Gesandten lod sine Folk indvie et elegant 
Livrée paa Hyldningsdagen. — Med et Brev til Fil. IV fra dette 



238 1656. 

imod ham, som netop dengang maatte glæde ham særlig, 
modtog han ligeledes, da der efter en Kongejagt sendtes 
ham en stor Hjort som .Gave. Derimod fandt han Rigets 
høieste Embedsmænd ikke slet saa velsindede mod ham; thi 
der var for Tiden Tale om at kalde Corn. Lerche hjem 
fra Madrid, fordi han endnu ikke havde faaet de Penge, 
som Spanien skyldte Danmark, og man sagde med Bitterhed 
til Reb., at i Madrid bleve aldrig Løfter holdte, — hvortil 
Reb. bemærker, at han desværre ikke saae sig istand til at 
gjendrive denne Paastand. 1 Fra Ministrene maa imidlertid 
vistnok undtages Gersdorf, der af Reb. udtrykkelig betegnes 
som stærkt keiserligsindet, eftersom hans Slægt stammede 
fra Lausitz,' 2 der afstodes til Sachsen af Keiseren — til 
stor Sorg for Gersdorferne, saa at Rigshofmesteren endnu 
betragtede sig som Vasal af det østerrigske Hus. Dog, 
under Angsten for Sverig kunde slige Sympathier skydes 
tilside saavel som privat Yenskab. 

I Mai 1655 blev Magnus Dureel, efter at han havde 
opholdt sig en kort Tid i Sverig, beordret af sin Konge 
til Kjøbenhavn med Forsikkring om, at Karl Gustav 
ønskede at bevare en god Forstaaelse med Danmark og at 
det vilde være ham kjært, om der kunde banes Vei for et 
inderligere Forbund. Det danske Hof modtog dette Tilbud 



Aar sender han et smukt kobberstukket Portræt af Kronprinds 
Christian, udført af Haelwegh efter Wuchters; Bladet er i det 
Mullerske Pinakothek (kgl. Bibi.), sig. A. Strunk, Samlinger til en 
beskrivende Katalog over Portræter af Danske, Norske og Hol- 
stenere, II (Kongehuset), Kbh. 1882, P. 109, Nr. 492. 

1 Cons. 6 Nov. Kong Filip paategner en Resolution, hvori der 
loves den danske Resident hurtig Betaling. 

2 I Ligprædikenen over J. Gersdorf siges, at han paa fædrene 
Side stammede fra Schlesien (Bricka og Gjellerup, den danske Adel 
i det 16 og 17 Aarh., I, P. 204); i Hofmans „danske Adelsmænd" 
(I, P. 51 ff., med Stamtavle) hedder det, at Gersdorferne stammede 
fra Burgund; Slægten kom til Danmark med Joachim G.'s Bedste- 
fader, Gottlieb Christoph G.; dennes Fader, Bedstefader og Olde- 
fader anføres som Herrer til „Lautitz i Ober Lausnitz". 



1655. 239 

med Mistanke og Tvivl; thi fra Gesandten Peder Juel i 
Stockholm hørte man, at Karl Gustavs Hensigt alene gik 
ud paa «at forsikkre sig for Danmark, om ham noget vider- 
ligt i den polske Expedition skulde paakomme; men at 
Hjertet er anderledes (fortsætter Juel), sees Prøver nok paa 
med den store faveur, som Hr. Corf. Ulfeldt vederfares ». l 
Hvorfor skulde man binde sig til Arvefjenden Sverig, da 
der endnu var Haab om, at Bladet vilde vende sig tiL 
Uheld for Kong Karl, — især stolede man paa et even- 
tuelt Oprør i selve dennes Rige — ; og desuden turde man 
ikke Andet end tage meget Hensyn til Hollænderne, hvilken 
Nation var ifærd med at udruste en Flaade til Beskyttelse 
af den østersøiske Handel. Og netop Tilstedeværelsen af hol- 
landske Krigsskibe i Østersøen var Karl Gustav saa lidt til- 
pas, at han opfordrede Kongen af Danmark til ikke blot selv 
at afholde sig fra at understøtte Svenskernes Fjender, men. 
ogsaa til at hindre Generalstaterne deri; thi af en slig 
maritim Demonstration fra disses Side kunde der ogsaa 
opstaae « Usikkerhed, Fare og Turbationer» for Danmark. 2 
De spanske Kilder meddele ikke Andet om Dureels første 
Underhandling med Frederik III (i Sommerens Løb) end, at 
det ikke lykkedes ham at bringe et Forbund istand. 3 Anden- 
stedsfra vides, at der gaves ham et venligt, men undvigende 
Svar, idet den danske Konge gjorde Skridt hos den neder- 
landske Regering for at standse Flaadens Udsendelse, men 
halvt paa Skrømt. Selv arbeidede man i Danmark paa at 
forbedre Fæstningernes Tilstand og forstærke Krigsliæren. 4 
Da Cornelius Tromp indfandt sig (i Juli) med en lille 
hollandsk Eskadre i Øresund, gjentog det samme Optrin 
sig: Dureel klagede hos Kongen, denne skrev til General - 



1 Hist. Tidsskr. V, 403. 

2 Sig. Becker, I, 58 ff. 

3 Consulta af 6 Nov. 

4 Sig. Becker, anf. St.; D. Mag. 3 R. IV, 271 ff.; Holberg III y 
1-26 f.; Carlsson I, 270 f. 



240 1655. 

staterne, at han helst saae, at der ei kom flere Skibe ; men 
ikke desmindre feteredes Tromp endel ved Hoffet, og den 
hollandske Resident i Danmark fik mange gode Ord hos 
Regeringen. Imidlertid drog Karl Gustav i Polen frem fra 
Seir til Seir ; Warschaus og Krakaus Porte aabnede sig for 
ham, og en stor Del af Kong Johan Kasimirs bedste Tropper 
gik over til ham, saa at der visselig var Aarsag for Polen 
til at tigge om Bistand baade fjern og nær, — ogsaa i 
Danmark, nemlig ved Gesandten Canaziles, som dog fore- 
løbig kun afspistes med Talemaader af de danske Ministre. 
Under alt Dette hører man kun to Gange Noget om Grev 
Rebolledo, dels i et Brev fra Dureel til Karl Gustav af 
18 Aug. gi. St. : ! «Den spanske Minister, Grev Rebolledo, 
sagde, at han vilde lade sit Liv paa, at Danmark ei vilde 
begynde Noget ; og at den nederlandske Flaade var kommen 
hertil for Defensions Skyld, hvis Sverig skulde ville over- 
falde Danmark. Men jeg mærkede nok, at han havde 
Dette af Rigshofmesteren og Hr. Niels Trolle, paa hvilke 
han funderede sig, saavelsom paa de ringe Forcer, der ere 
her, og især paa Kongen og hans Ministres egen Inklination 
til Fred og Ro her i Landet. » Fremdeles fra Samme under 
8 Sept. : «Den hollandske Resident har iligemaade beklaget 
sig for Grev Rebolledo, at man gjerne vilde sende dem Hjælp 
fra Holland, men at de selv ikke vilde have den hid. » 2 

Først fra den 31 Oktober kunne vi følge Underhand- 
lingerne i Kjøbenhavn Skridt for Skridt gjennem de 
Rebolledo 'ske Papirer. Dengang havde Greven sat sig i 
Forbindelse med Baron Georg Plettenberg i Hamborg, og 
Oesandtskabsberetningerne fra Kjøbenhavn ledsages nu ofte 
Af Udtog af Reb.'s Breve til Plettenberg samt af Sidst- 
nævntes italienske Originalskrivelser. Plettenbergs Opfattelse 
af Situationen synes, som tidligere anført, at have været 
■den samme som Reb.'s: det katholske Polen var ligesom et 



1 Becker I, 70. 

2 Becker I, 74. 



1655. 241 

Udenværk for det hellige romerske Rige; faldt dette Land, 
saa stod hele Dynastiet Habsburgs Magt i Europa i Livs- 
fare, og derfor maatte man see at skaffe sig Forbunds- 
fæller, hvor man kunde komme dertil; Danmark var en af 
dem, som man bedst maatte kunne knytte til sig, og omend 
Holland omtrent udelukkende lededes af sine egne Handels- 
interesser,, vilde dets Optræden i Norden middelbart kunne 
gavne det østerrigske Hus meget. Begge Mænd nærede 
derfor den Anskuelse, at nu burde «la Augustfsima Casa» 
udfolde al mulig Energi. Men just i Wien mødtes deres 
Opfordringer og Bestræbelser med en Lunkenhed, som tidt 
var nær ved at bringe den varmblodige Reb. til Fortvivlelse. 
Rigtignok forstærkede Keiseren Garnisonen i de nordøstlige 
Grændsefæstninger, men røbede ingenlunde nogen alvorlig 
Tilbøielighed til Alliance med den danske Konge, og fra 
svensk og østerrigsk Side vistes Tegn paa gjensidig Til- 
nærmelse. ! I Anledning heraf udtaler Reb. stærkt (i Br. 
til Plettenberg af 31 Okt.), at trods Alt hvad der tales 
om Religionskrig og om et Forbund af alle det protestan- 
tiske Nordens Stater, vil Danmark med største Glæde gaae 
sammen med Huset Østerrig, ja endog med Paven, naar 
man blot kunde faae Hollænderne til Allierede. Otte Dage 
efter gjentager han disse Yttringer, med Tilføielse af, at 
Keiseren bør gjøré de fornødne diplomatiske Anstalter, ikke 
blot i Tide, men ogsaa i al Hemmelighed, og det uagtet 
Efterretningerne om Karl X's Seirvindinger kunde synes at 
bevæge de Danske til at forene sig med Svenskekongen og 
Cromwell for at afværge et Overfald paa dem selv. 2 Hvor- 
dan det dog til Syvende og Sidst var Krigens brutale 



1 Sig. Fryxell XI, 124 f; Carlsson I, 129. Hvad Polakkerne 
angaaer, ydede Keiseren dem „hverken Hjælp eller Raad", se 
Des Noyers, Lettres pour servir a 1'hist. de Pologne et de. Suéde 
1655—59, Berlin 1859, P. 12, ogsaa P. 24 og 26 (om hvorledes 
Ferdinand III i fem Maaneder ikke gav Polen noget kategorisk 
Svar paa Anmodningen om Understøttelse). 

9 Reb. til Plettenberg 7 Nov. 

16 



242 1055. 

Kjendsgjerninger, som i den Tid lagde de tungeste Lodder 
i Vægtskaalen hos Europas Regeringer, naar det gjaldt at 
tage Parti for eller imod den nordiske Erobrer, fremgaaer 
af Reb. 's Brev til Marquien af Castel-Rodrigo ' d. 14 No- 
vember; da var Krakaus Overgivelse berettet i Kjøbenhavn, 
og som .Følge heraf begyndte Dureel paany at bearbeide de 
danske Ministre, der nu havde et mere aabent Øre for hans 
Forestillinger end hidtil, og da Nederlandenes Resident lige- 
ledes begyndte at negotiere stærkt ved det kjøbenhavnske 
Hof, frygtede Reb. for, at der var en vis Forbindelse mel- 
lem de to Diplomaters Optræden, og at Hollænderne vilde 
nu see igjennem Fingre med Sverigs Fremgang, naar blot 
dette Land gik ind paa at ophæve den Told, som det 
krævede ved Danzig. 2 Han lover at gjøre alt Muligt for 
at hævde Huset Habsburgs Interesser under disse farlige 
Omstændigheder, skjøndt der stadig ingen tydelig Besked 
sendtes ham fra Wien. Den 17 Nov. skriver han til La 
Torre, at den svenske Resident nu var reist bort, uden at 
aflægge noget Afskedsbesøg hos Reb., uagtet han havde 
gjort Brug af hans Vogn. Der havde da fundet adskillige 
Konferencer Sted mellem Dureel og de danske Ministre, og 
det lod til, at Svenskernes Underhandlinger vilde til at bære 
Frugt. 3 Endnu haabede Reb. alligevel, at man vilde tage 
en anden Beslutning i Kjøbenhavn, « ifald de endelig vaagne 
dernede i Wien» ; det maatte dog engang gaae op for det 
østerrigske Hof, hvormeget det havde at frygte af Sverig, 
og der taltes allerede stærkt om, at Karl Gustav aspirerede 
til intet Mindre end Keiserværdigheden. Da den hollandske 
Resident, de Vries, kom ned til Kjøbenhavn i nogle Dage, 
besøgte han Reb., som refererer Indholdet af deres Sam« 



1 Spaniens Gesandt ved det tydske Keiserhof. 

2 At Karl Gustav blokerede denne vigtige Havn og lod tage 
Told der, vakte den største Bevægelse baade i Holland og paa 
andre Steder, sig. Becker I, 73, 74 ff.; Fryxell XI, 134. 

3 Sig. Becker I, 79 ff. 



1655. 243 

tale. 1 De Vries beklagede sig over, at de katholske 
Fyrster hjalp Polen saa daarlig; han havde Intet imod et 
Forblind mellem Spanien og Nederlandene til Polens Be- 
skyttelse ; men da han talte om England, røbede han tydelig, 
hvor bange man i Holland var for Protektoren, og med 
Hensyn til Svenskernes fortsatte Seire sagde han: « Vi blive 
nødte til at lære deres Sprog og søge at indsmigre os hos 
dem,» — hvilket Spanieren betragtede som et Tegn paa, 
at de forenede Provindser havde begyndt at underhandle 
med Sverig. 

Endelig ankom et Brev fra Castel-Rodrigo, som gav 
Reb. Haab om, at der dog muligvis kunde blive Noget af 
en Alliance som den, han attraaede, — hvad der forresten 
stod deri, siges ikke. 2 Efter Modtagelsen lod han det strax 
bringe til Gersdorf, Kl. 12 om Natten; denne meddelte 
Kongen det og begav sig dernæst til Reb., med hvem han 
samtalede længe; senere var Gesandten hos Kantsier Sehe- 
sted. Medens man aldeles ingen Tillid havde havt til 
Plettenbergs Udtalelser, gjorde Castel-Rodrigo' s Brev for- 
saavidt Virkning, som de danske Ministre erklærede, at de 
Intet ønskede heller end Forbundet med Keiseren, men det 
maatte være sikkert og sluttes i rette Tid. De lagde ikke 
Skjul paa, at den Maade, hvorpaa Keiseren lod Polen i 
Stikken, skjøndt det var et katholsk Land, gjorde dem 
tvivlraadige , og Danmark var saa slet væbnet, at dets 
Undergang vilde blive Følgen af en Krig, som det begyndte 
uden nær og sikker Hjælp. Da Reb. bestandig ikke havde 
Andet end Ord at byde, maatte han indrømme, at Dan- 
mark, naar Alt kom til Alt, kunde have Aarsag nok til at 
slutte sig til Sverig; dertil bidrog jo ogsaa, at begge disse 
Lande vare protestantiske, og Gesandten havde netop faaet 



1 Reb. til Fil. IV, 17 Nov. 

2 1 Br. af 10 Jan. 1656 til Fil. IV siger Reb. blot, at Cast.- 
Rodr. tilskrev ham den 17 Nov., „que tiene noticias que importa 
raucho que las sepa este Rey". 

16* 



244 l 655 - 

at vide underhaanden, at der i den foreslaaede Alliance- 
traktat mellem de to nordiske Magter var en Paragraf 
om fælles Angrebs- og Forsvarskrig mod Lutheranismens 
Fjender, 1 og at den ovenfor omtalte Forordning mod Katho- 
likerne i Danmark var under Pressen. Han tilraabte der- 
for Castel-Rodrigo et «brevedad y secreto». 2 

Eiendommeligt er det at læse i Bureels Kapporter, 
hvordan hans Konge just paa dette Tidspunkt havde befalet 
ham at skaffe sig Oplysning om, hvorvidt Keiseren opæggede 
Danmark imod ham, og hans Svar: at man ikke kunde 
opspore Noget derom, og at der ingen keiserlig Gesandt var 
ved Hoffet. Altsaa har han vel Intet anet om Beb.'s 
ihærdige Virksomhed. 

Før vi gaae videre, ville vi kaste et Blik paa Krigs- 
skuepladsen Sønden for Østersøen. Efter at den polske 
Hovedstads Mure vare faldne for Karl Gustavs Stridsmagt 
og hele det egentlige Polen kommet i hans Besiddelse, 
medens dets Konge flakkede om som Flygtning i fremmed 
Land, vendte Erobreren sig i Slutningen af Oktober, mod 
Yestpreussen , der hørte ind under Polens umiddelbare 
Herredømme. Det gik der som paa andre Punkter : Seiren 
fulgte de svenske Faner, og inden føie Tid havde Svenske- 
kongen underlagt sig hele Provindsen med den anselige 
Fæstning Thorn; kun Danzig trodsede endnu hans Angreb. 
Kurfyrsten af Brandenborg berørtes selvfølgelig meget ilde 
ved disse Begivenheder, tilmed da Karl Gustav indstændig 
opfordrede ham til nu at erklære sig aabent for eller imod 



1 Hermed maa menes Forslagets Artikel 7 (Becker I, P. 85). 

* Reb. til Cast.-Rodr. 8 og 13 Dec. Brevskriveren beklager 
sig over, at han ikke er i Besiddelse af „den almindelige Ciffer- 
skrift" (la cifra general), idet den tidligere spanske Gesandt i Wien, 
Terranova, ikke har overgivet sin Efterfølger de særegne Ciffre, 
hvormed han og Reb. have korresponderet indbyrdes. „Det er be- 
drøveligt, at Materier af slig Betydning skulle sættes paa Spil, 
fordi man ikke vil betroe en Minister det, som betroes den første 
den bedste Skriver i Sekretariatet." 



1655. 245 

Sverig, og en ny Krig syntes at være i Frembrud. Hverken 
Keiseren eller det tydske Riges Fyrster gjorde Mine til at 
ville lægge Svenskerne et Halmstraa i Yeien i dette 
Spergsmaal. 

Som Følge heraf kom der ingen yderligere Ordrer fra 
Wien til Rebolledo, og da denne midt i December stædedes til 
Audiens hos Frederik III, — ved hvilken Leilighed han havde 
haabet at fremføre et Svar fra Keiserhoffet, som maaske 
kunde hindre Forordningen mod Katholikerne — , havde han 
ikke Andet at gjøre end at gratulere i Anledning af- 
Prindsen s Hyldning ; Forordningen var allerede tryktog be- 
kjendtgjort. Forøvrigt siger han, at Kongen besvarede- 
Lykønskningen meget naadig og at han gik Gesandten" 
imøde. 1 Hvor Lidt man havde at vente sig af det keiser- 
lige Venskab, tilkjendegaves noksom ved den Omstændig- 
hed, at Ferdinand III, som det hed sig, agtede at forære 
Karl Gustav nogle Heste med rigtbroderede Dækkener, — 
nu da Svenskerne vilde til at anfalde en Kurfyrste; og 
man udtalte i Kjøbenhavn sin Forundring over den Søvnig- 
hed (letargo), der havde grebet alle Fyrster i det romerske 
Rige, især de katholske. Hvordan Keiseren i sin Tid havde 
ladet Bremen slippe ud af sine Hænder «tan indecente- 
mente», bragtes ogsaa i Erindring. 2 Reb. er tilbøielig til 
at ansee al denne Tale af de danske Ministre som en Be- 
smykkelsé af eller Undskyldning for den Alliance med 
Sverig, som han formoder vil blive afsluttet med det Første. 
Endnu nærmere syntes denne Begivenhed at være, da det 
var blevet berettet, at Kurfyrst Frederik Vilhelm i sin be- 
trængte Stilling havde valgt at underhandle om Forbund 



1 Reb. til Fil. IV, 18 Dec. 

2 „Gersdorf og de Andre," siger Reb. (i Br. til Fil. IV, 29 De- 
cember), „forsikkre, at hvis Hans keiserl. Maj. havde modsat sig 
Svenskernes Foretagende mod Bremen, vilde Hollænderne og Andre 
have hjulpet ham, saa at han kunde have jaget dem ud af det 
romerske Rige; men jo længere det varer, desto mere rodfæstede 
blive de der." Reb. bemærker, at han maatte tie til disse Ord. 



246 1655. 

med Karl X. 1 Den spanske Gesandt siger, at Ministrene 
ligeoverfor ham lode sig mærke med Fortrydelse over, at 
de havde — paa hans Opfordring — givet Kongen af 
Sverigs Resident en mindre god Besked, end denne kunde 
«nske. Man spurgte Reb. rent ud, naar han reiste hjem; 
thi den danske Resident i Madrid var allerede bleven kaldt 
tilbage til Kjøbenhavn. Herpaa svarede Greven, at han 
vilde reise, naar han fik Befaling dertil; men til Castel- 
Rodrigo yttrer han, at saasnart Traktaten med Sverig er 
ved at afsluttes, vil han benytte sig af de tidligere Be- 
falinger, saafremt han da faaer Lov til det for sine Kredi- 
torer. 2 At der paa samme Tid gik det Rygte ved det 
kjøbenhavnske Hof, at nogle Danske havde lidt ilde Med- 
fart i Spanien, betragter han ogsaa som en TJndskyldnings- 
grund af samme Art som de ovenfor anførte. Paa den 
anden Side turde han ikke forene med sin Samvittighed at 
-overhænge de danske Ministre mere, naar han støttedes 
.csaa slet fra Wien; thi han ønskede ikke at bringe nogen 
Ulykke over Danmark. Han kunde blot, saa godt det lod 
■sig gjøre, søge at faae dem til at trække Underhandlingerne 
med Sverig i Langdrag. Saamegen Indflydelse havde han 
dog endnu, at det lykkedes ham at faae de danske Ministre 
til at love, at der ikke skulde blive nogen Artikel i Trak- 
taten med Karl Gustav, som endog blot indirekte forpligtede 
dem til en fjendtlig Holdning mod det østerrigske Hus; 
navnlig opnaaede han (dog under Forbehold af Karl Gustavs 
Samtykke), at Paragrafen om fælles Krig mod den lutherske 
Læres Modstandere kun skulde gjælde Danmark eller Sverig 
selv, ikke forbinde de to Allierede til Religionskrig udenfor 



J Reb. til Cast.-Rodr. 26 Dec. 

2 „Jeg kunde have Lyst, u siger han (til La Torre 29 Dec), 
„til At svare dem, at jeg skal befrie dem strax for min Nærværelse, 
naar de ville betale min Gjæld; men saa vidt gaaer vel ikke Iveren 
for deres Religion." 



1655. 247 

de tvende Kigers Grændser. Da det imidlertid netop 
rygtedes, at Svenskekongen uddelte polsk Kirkegods til 
sine Generaler, 1 vidste han ikke rigtig, hvad han skulde 
troe om Opfyldelsen af Ministrenes Løfte. Han betegner 
udtrykkelig Bigshofmesteren som den mest imødekommende 
af dem alle ved denne Leilighed, idet han gjør denne ret 
karakteristiske Bemærkning: « Til Kongen har jeg ikke talt 
angaaende denne Sag,, for ei at sætte Hemmeligholdelsen 
paa Spil; thi den paalægger man mig her indstændig. » 2 

I de samme Dage havde Beb. Visit af Dureel, der 
tilsyneladende var umaadelig venskabelig, men efter vor 
Gesandts Mening kun havde til Hensigt at faae hans Vogn 
tillaans. Han talte vidt og bredt om sin Herres mageløse 
Held: at han vandt nye Biger paa samme Tid som der 
fødtes ham en Arving til dem, 3 og nu skulde det gaae løs, 
dels imod Danzig, 4 dels imod Kurfyrsten af Brandenborg. 
Tillige spurgte han Beb. — paa en Maade, som viste, at 
det interesserede ham meget at faae det at vide — , om 
Keiseren havde sendt nogen Diplomat til Kjøbenhavn og 
om der var afreist nogen dansk Afsending til Keiserhoffet, 
hvortil Spanieren naturligvis kunde ganske rolig svare Nei. 

Danmarks endelige Beslutning afhang i væsentlig Grad 
af Hollænderne, — heraf fik baade Dureel og Beb. et 
levende Indtryk. Da Østersøhandelen var det egentlige 
Hollands «Liv og Sjæl », 5 og det aldeles ikke kunde forenes 
med dets Velfærd, at een Enkelt blev Østersøens Herre, 
navnlig ikke Karl Gustav, forberedte de samtlige neder- 
landske Provindser, som i dette Spørgsmaal lode Holland 



1 Sig. Fryxell XI, 151 f. 

2 Reb. til Fil. IV, 29 Dec. 

3 Den senere Karl XI blev født 4 Dec. 1655. 

4 Denne Stad sendte paa hin Tid ogsaa en Ambassadør til 
Kjøbenhavn for at anmode om Understøttelse, sig. Becker I, 90 f. 

5 „Ziele ende leven", Aitzema, Saeken etc, VIII, 420. 



. J 



248 1655. 

være den Ledende, Udsendelsen af en større Flaade til de 
nordiske Farvande, uden at bryde sig om Sverigs og det 
af denne Magt paavirkede Danmarks Indsigelser. Til For- 
aaret 1656 ventedes den at ville komme til Øresund. Men 
tillige besluttede Generalstaterne, gjorte betænkelige ved de 
betydelige Krigsbegivenheder henimod Aarets Slutning i 
Polen og Preussen, at afsende — før Flaaden — Gesandt- 
skaber til Brandenborg, Sverig, Polen og Danmark. Man 
oppebiede altsaa i Kjøbenhavn Gesandterne Beuningen, 
Amerongen og Viersen i den første Maaned af det nye 
Aar, og indtil de kom, søgte man at opholde saavel 
Karl X's som Keiserens Talsmand. Skulde der ikke desto 
mindre .inden det hollandske Gesandtskabs Ankomst frem- 
komme en tydelig Tilkjendegivelse af, hvilket Parti de 
Danske toge, vilde denne snarere (dette kunde Reb. ikke 
dølge for sig selv eller for sin Konge) forjætte et nærfore- 
staaende Forbund med de seirrige svenske Vaaben end med 
det nølende keiserlige Hof. «Naar blot Hans Majestæt 
Keiseren vil beslutte sig til at sætte Haardt mod Svenskerne ! » 
ere omtrent Reb. 's sidste Ord i 1655. * — 

Den stærke Upasselighed, som havde plaget Greven i 
dette Aars Sommer, forfulgte ham langt ud paa Efteraaret. 
Den 31 Oktober fortæller han Plettenberg, at han i mange 
Dage ikke har kunnet reise sig op fra en Stol, og den 
17 Novbr. skriver han til Kong Filip, at endnu kan han 
ikke staae paa sine Ben. Selvfølgelig besværede denne 
Sygdom hans Virksomhed som Diplomat i ikke ringe Om- 
fang. Det Samme gjælder om hans Pengeforhold, om 
hvilke vi kun ville notere for dette Aars Vedkommende, at 
han i Juni angav 26,000 Escudos som den Sum, man nu 
var ham skyldig i Madrid, at der om Efteraaret sendtes 
ham en Vexel paa 6000 Esc. og at denne som sædvanligt 
protesteredes (i Flandern). Det var under disse Omstæn- 



Reb. til Fil. IV, 29 Dec. 



1655. 249 

digheder en meget passende Beskjæftigelse for ham at over- 
sætte Jobs Bog. 1 — 

Af det spanske Statsraads Betænkning den 7 Decbr. 
sees det, at Gesandten havde oversendt Statuterne for det 
nyoprettede danske Saltkompagni til Handelens og Søfartens 
Tremme. 2 Tanken føres herved hen paa Corn. Lerches 
Negotiationer i Madrid for de spanske Saltpenges Betaling. 
Vi have nævnt ham et Par Gange i det nærmest Fore- 
gaaende og have endvidere at anføre to å tre Dokumenter 
fra Geheimearkivet, som give nogen Oplysning om, hvad 
han tog sig for i Aarene 1654 — 55. Den 1 Septbr. 1654 
takker Frederik HI D. Manuel Pantoja for den Venlighed, 
han har vist Lerche, og under samme Dato sender Kongen 
en lignende Tak til D. Luis de Har o. Den 4 Mai 1655 
udfærdiges Fuldmagt (dat. Flensborg) for Residenten til at 
udvælge Konsuler i de spanske Havne, naar og hvor det 
gjøres fornødent. 3 Den 14 Febr. 1654 skriver Lerche til 
Gersdorf, at han forlængst har indgivet nogle Memorialer 
til den spanske Regering, men intet Svar faaet, «faaer den 
wel ey heller førend disse Fastelaffuens Dage ere forbj» 
(Gersd.'s Breve i Geh. Ark., 3die Pakke). Fra den 
14 Apr. 1655 haves et Brev fra Lerche til Frederik III; 
deri hedder det atter, at han for Tiden ikke kan meddele 
noget Sikkert om Sagens Fremgang ; thi Statsraadets Møder 
havde været opsatte paa Grund af «den Hellige uge, Paaske- 
fest og paafølgende Vacationes», og om den seneste Stats- 



1 Paa Vers, med Titelen „La Constancia victoriosa", omtalt 
nedenfor blandt hans Skrifter. 

2 Sig. Holberg, III, 129 f.; Forordninger efter Recessen 1643 
(Forordn, af 6 Sept. 1655); Nielsen, Kbh/s Diplomatår., III, 443 ff., 
V, 387 f. Under 9 Juni 1657 erklærede Frederik III til de hol- 
landske Ambassadører, at han gjernc vilde ophæve Saltkompagniet 
og gjøre Salttolden ens for Hollænderne og hans egne Undersaatter 
(J. Thurloe, State papers, VI, 327). 

3 Udenl. Regiet., Latina. Fuldmagten ogsaa paa Dansk, und. 
28 Nov. 1654, „Spanien Nr. lo u . 



250 1655. 

raadsconsulta angaaende hans Fordringer var der intet Paa- 
lideligt blevet meddelt ham hidtil. ' Tilsidst et Rekreditiv 
for Residenten fra Filip IV, dat. Madrid 8 Juli 1655, og 
Anbefalingsbreve fra Luis de Haro (12 Nov.), da Lerche 
er kaldt hjem til Danmark. 2 — Det vil sige: Opsættelser 
og smukke Ord, ikke Andet. 



1 Spanien Nr. 15 b. 

2 Spanske Kongers Breve & Spanien Nr. 15. Den 10 Jan. 
1656 skriver Reb., at Saltkompagniet bestræber sig for atter at faae 
en dansk Resident i Madrid udnævnt. 



Fjerde Kapitel. 

1656—1657. 



Indhold. Keiserhoffet nøler med at erklære sig imod Sverig. 
Konrad van Beun ingen og to andre hollandske Gesandter komme 
til Kjøbenhavn. Disses og Dureels Underhandlinger med den danske 
Regering. Rebolledo arbeider for Huset Østerrigs Interesser, men 
har Meget at kæmpe imod. Filip IV opfordrer Keiseren til kraftig 
Optræden. La Fuente i Wien. Elbingertraktaten. Christoffer 
Sehesteds Sendelse til Wienerhoffet. Rebolledo forhandler om Kjøb 
af Skibe o. Lign. Hans Indflydelse hos Gersdorf. Det lykkes at 
bevæge Danmark til Fredsbrud. Krigens Begyndelse.. Baron de 
Crbes i den danske Hovedstad, uden Fuldmagt til at slutte Traktat. 
Underhandlingerne om Alliance mellem Østerrig og Danmark ere 
bestandig meget besværlige. En Etikettestrid mellem Frederik III 
og D. Juan de Austria. Kort Blik paa Rebolledo's Pengesager og 
de fortsatte Forhandlinger om Saltleverancen. — 

Naar den tydske Keiser nødig vilde indlade sig nærmere 
paa Alliance med Danmark imod Sverig, saa er dette 
egentlig ret forstaaeligt. Det hellige romerske Rige var 
for Tiden i en saadan Opløsningstilstand, at det ikke kunde 
optræde med synderlig Kraft udadtil. Vilde dets Over- 
hoved l indblande sig i en Krig som den polske, maatte han 
først have Rigets Fyrster med ; men det var n u en vanskelig 
Sag : siden Trediveaarskrigen havde Habsburgerne mistet en 



1 Personlig var Ferdinand III fredelskende. 



252 1656—67. 

stor Bel af deres Lidfly delse i Tydskland. Og dertil kom, 
at hverken Kongen af Polen eller Kurfyrsten af Branden- 
borg, som det gjaldt at støtte, vare særlig sympathetiske 
Personer i Keiser Ferdinands Øine. Som Følge heraf op- 
naaede den brandenborgske Afsending Bonin Intet hos 
Wienerhoffet (i Nov. og Dec. 1655), da han bad det om 
Bistand for hans Herre i hans farlige Stilling; 1 og skjøndt 
det polske Anliggende laa Keiseren mere paa Sinde, ind- 
skrænkede han sig her til at tilbyde Karl Gustav og Johan 
Kasimir sin Mægling samt til i enkelte Punkter at vise sig 
mindre velvillig mod Svenskekongen, f. Ex. i Anledning af 
Investiturbrevene paa dennes nordtydske Provindser, og ved 
Afslag af Karl Gustavs Anmodning om at maatte lade 
nogle Eegimenter mod Betaling overvintre i Schlesien. Der 
foretoges temmelig betydelige Rustninger i de østerrigske 
Lande, med disses Forsvar for Øie, og i Slutningen af 
Aaret 1655 fik Grev Hatzfeld Befaling til at rykke ind i 
Schlesien med et Troppekorps. Med Eusland vedligeholdt 
man en stadig Forbindelse og bestræbte sig i Smug for at 
ophidse Czaren mod Svenskerne. Endelig søgte man at 
interessere Frankrig, skjøndt maaske Huset Habsburgs 
værste Modstander, for « Kristenhedens » fælles Sag imod 
den nordiske Erobrer. Men fra yderligere Skridt afholdt 
man sig, og saavel Spanien som Paven toge sig paa den 
Tid ivrigere af Katholicismens og det østerrigske Hus's 
Velfærd. Det maa dog heller ikke glemmes som med- 
virkende Aarsag til Keiserens Tilbageholdenhed, at en Krig 
med Sverig vilde have til Følge, at han ei kunde hjælpe 
sin Frænde, « Hans katholske Majestæt*, saameget i Kampen 



2 Sig. Droysen, Gesch. der preussischen Politik, III, 2 Abth., 
287 f., hvor det fortælles, at Castel-Rodrigo, den spanske Gesandt, 
dadlede Premierministeren Fyrst Auersperg haardt for hans kort- 
synede og uheldbringende Politik, netop med Hensyn til Kurfyrsten 
af Brandenborg. 



1656—57. 253 

mod « Hans allerkristeligste Majestæt », som han hidtil havde 
gjort trods den westphalske Freds Bestemmelser. 1 . 

« Endnu ere de tause i Wien!» skriver Rebolledo til 
sin Konge den 10 Januar 1656; siden 17 Nov. havde man 
Intet hørt fra Castel-Eodrigo. Den spanske Gesandt havde 
meddelt Gersdorf og de andre Ministre Indholdet af Pletten- 
bergs seneste Skrivelse, og de foranledigedes ved den til 
at yttre, at Svensken maatte have bestukket nogle keiser- 
lige Raader; de morede sig meget over Keiserens Indbild- 
ning at kunne faae Hjælp hos Frankrig, som var i den 
Grad Habsburgernés Fjende, at det heller vilde skaffe 
Tyrken den tydske Keiserværdighed end det nu herskende 
Dynasti. Reb. satte imidlertid igjennem hos sin gode Ven 
Rigshofmesteren, at Traktaten med Sverig forhaledes endnu 
en Stund, hvorover Dufeel blev meget «desabrido» o: flau 
og ærgerlig. Efter Reb. 's Mening var det et Brev fra 
Filip IV af 10 Nov. — med høitidelige Løfter, at Corn. 
Lerche snart skulde faae god Besked og at de meget om- 
talte Gaver ligesaa snart skulde indtræffe — , som bevirkede 
Gersdorfs Imødekommenhed. Men samtidig hørtes ilde- 
spaaende Tidender i Kjøbenhavn. Først at Protektoren 
stod i Begreb med at forstyrre den diplomatiske Sendelse 
fra Nederlandene til Danmark; det haabedes dog, at man 
kunde stemme Grev Vilhelm af Nassau mod Cromwell, ifald 
han i — som det tegnede til — blev Overgeneral for 
Generalstaternes Hær, og Gersdorf sagde til Reb., at her 
var en Sag af væsentlig Betydning, som man burde tage 
kraftig fat paa. 2 Dernæst erfaredes det, at Kurfyrst 



1 Carlsson, I, 131, 139 f. Plettenberg til Reb., 1 Jan. 1656 
(Simancas). Breve fra den danske Resident i Wien, G. M. v. Gans, 
til Frederik III, af 4, 11, 18 Dec. 1655, 1 Jan. 1656 (Geh. Ark. 
„Østerrig 44"). Sig. Des Noyers, Lettres pour servir & l'hist. de 
Pologne et de Suéde, P. 55; og T. SSve, Kejsarevalet i Frankfurt 
1657—58, P. 3, 8, 13. 

2 Sig. Wicquefort, II, 384 fif., 448 fif. Ordene om Greven af 
Nassau i Reb.'s Brev ere i Ciflxe. 



254 1656—57. 

Frederik Vilhelm var ifærd med at søge Sverigs Venskab, 
og at man snart kun havde at sætte sin Lid til Danzig: 
dersom denne By vilde vedblive at forsvare sig til Sommeren 
saa tappert som hidtil, lovedes der den Bistand fra Dan- 
mark eller andenstedsfra. * Gesandten Peder Charisius kom 
hjem i de Dage fra Haag; saavidt Reb. vidste, gik hans 
Beretning ud paa, at der ikke var Meget at vente af Hol- 
land. Det hed ogsaa, at en ny svensk Afsending var 
iyente til Danmarks Hovedstad for at understøtte Dureels 
Bestræbelser for en Traktat. 2 

Ikke længe efter naaede den frygtede Efterretning til 
Kjøbenhavn: Kurfyrsten af Brandenborg havde indgaaet 
Forbund med Karl Grustav i Kønigsberg (Welau) den 
10 Jan. n. St. 3 I Holland, hvor Nyheden naaede hen 
lidt senere, fremkaldte den stor Forbittrelse over Kur- 
fyrstens « forræderiske Adfærd » ; det besluttedes ei at sende 
noget Gesandtskab til ham, men blot at virke hos den 
svenske Konge for de hollandske Handelsinteresser. Am- 
bassaden til Danmark var allerede kommen afsted, trods 
de ovenfor nævnte Hindringer, og Beuningen og hans Fæller 
befandt sig i Hamborg, da de fik at vide, at Frederik 
Vilhelm var bleven Sverigs Vasal. 4 Det gjorde et saadant 
Indtryk paa dem, at de opsatte Reisen til Kjøbenhavn, og 
endnu den 9 Februar havde de ikke vist sig der: først den 
14 Febr. ankom de til Hovedstaden. Hvad Rebolledo an- 



1 „Desconfiando de todo lo demas se contentarian aqui con qne 
Dancick se defendiesse hasta el verano corao da a entender el en- 
viado de alla, por ver si en tanto despiertan los interesados, y 
assi envian persona que les procure persuadir que si se defienden 
hasta entonces, sin duda tendran socorro; cierto es que hazen mas 
de lo que nunca pensé, pero todos los demas raucho menos." (Reb. 
til Fil. IV, 10 Jan.) 

2 Sig. Becker, I, 318, 821. 

3 Sig. Droysen, anf. Værk., III, 2 Abth., 245 fif. 

4 Plettenberg til Reb., 29 Jan. Om deres Reise se Aitzema 
VIII, 496—97. 



1656—57. 255 

gaaer, ærgrede han sig selvfølgelig (ligesom Plettenberg) i 
høi Grad over Kurfyrstens Kapitulation, og han udtaler i 
sine Breve Fortrydelse over at have holdt Danmark for 
Nar ved Løfte om østerrigsk Alliance, som der nu var 
mindre Udsigt til end nogensinde. Svenskerne triumferede * 
og havde Grund nok dertil. I Liibeck og Hamborg, sagde 
de danske Ministre, drak Folk allerede «den lutherske 
Keisers » Skaal og kaldte ham «Karl den Største » (Carlos 
May or que el Magno), og da Karl Gustav havde saamange 
Kurfyrster til Slægtninge og Forbundne, kunde jo virkelig 
Allehaande betrygtes. Den svenske Konge vilde som 
Keiser — sagdes der — ingen fast Hovedstad have, men 
stadig leve ved Hæren ligesom Alexander den Store; « hidtil 
ligner han ham unægtelig ret godt, » yttrer Reb. Castel- 
Rodrigo havde vel tilsidst givet et Livstegn fra sig, men 
blot for at sige, at — Mangelen af Cifferskrift hindrede 
ham i Correspondance ! Fra den fransk-spanske Krig rygtedes 
for en stor Del kun Ulykker for Spanien, nu da Cromwell 
havde forbundet sig med Ludvig XIV. Reb. selv var 
haardt hjemsøgt af Sygdom. Kort sagt, det Hele saae sort 
ud. 2 «Gud give, at de ikke maae angre deres Nølen i 
Wien; men de komme nok til det, »udbryder han. 

Man skulde synes, at de hollandske Gesandters endelige 
Ankomst maatte være ham en Trøst. Men Reb.' s Følelser 
ligeoverfor Nederlandenes Politik vare af en eiendommelig 
Beskaffenhed. Som begeistret Katholik, Tilhænger af 
Huset Østerrig og stærkt idealistisk anlagt havde han aldrig- 
synderlig stor Tillid til den « protestantiske Kræmmernation ». 
I det Høieste kunde han som erfaren Statsmand indsea 
Nødvendigheden af at gaae sammen med Hollænderne i visse 
Tilfælde; men han taler saa ofte om dem i en underlig 



1 Som Bevis derpaa oversender Reb. en Satire, „das polnische 
Piquet Spiel u (Kgl. Bibi.). 

8 Breve fra Plettenb. til Reb. 22 og 29 Jan., fra Reb. til Madrid 
26 Jan., 2, 6, 9 Febr., 18 Apr. 



256 1656—67. 

syrlig Tone, at det mærkes, at han helst saae Keiseren 
.hjælpe sig uden disse Allierede. I Sammenhæng hermed 
maa ogsaa anføres, at den pirrelige Greve strax blev ube- 
hagelig berørt i Anledning af Gesandternes Indtog, ved en 
Ordning af Ceremoniellet, som ifølge hans Opfattelse med- 
førte en Krænkelse af hans Rang. Selv fortæller han den 
saaledes. ! «Den 14de dennes Kl. 10 om Formiddagen kom 
en af Hoffets Kavalerer med et Bud til mig fra Kongen, 
og efter de første høflige Talemaader sagde han mig Føl- 
gende, Ord til andet: Hofmareehalen (svarende til vor 
Mayordomo May or) har bedet mig sige Hr. Ambassadøren i 
Hans Majestæts Navn, at Kl. 3 i Eftermiddag holde de 
nederlandske Gesandter deres Indtog; Hans Maj. sender 
Hr. Axel Ur op (som ifjor var Befalingsmand her i Byen) 
for at modtage dem med en kongelig Karosse og desuden 
fire af Hs. Maj.'s Vogne, hvori Hofmareehalen og Hof- 
kavalererne have Plads; de Rigsraader, som ere her for 
Øieblikket, kjøre ligeledes med i deres Vogne, og dersom 
Eders Excellence ogsaa sender sin Vogn, gjør Marechalen 
Eder opmærksom paa, at den kommer til at kjøre bagefter 
alle Eigsraadernes. Jeg smilte og svarede, at den Titel, 
han gav mig, og den Høflighed, han viste mig, stemmede 
ikke rigtig med hans Ærende: dengang H. M. lod Her- 
tugen af Sønderborg sætte sig paa en fornemmere Plads 
end min ved det kgl. Taffel, satte jeg mig rigtignok hvor 
det befaledes mig, men kun som tydsk Rigsgreve, ikke som 
min Konges Minister; 2 og ved Banketten paa Ibstrup og 
ved Balletten i Anledning af Prindsens Hyldning havde 
jeg Forrang for alle Rigsraaderne, — jeg kunde følgelig 
ikke Andet end finde dette underligt, men jeg vilde ikke 
sætte mig op mod Hs. Maj.'s Befaling, da jo Faa vilde 
■aavne min Vogn der. Han svarede dertil blot, at det gjorde 
ham meget Ondt, at han var den, hvem det var blevet 



1 Reb. til Fil. IV, U Febr. 

2 Sig. P. 165 f. 



1656—57. 257 

overdraget at bringe mig dette Budskab, hvorefter han 
sagde Farvel, og jeg fulgte ham lige til Gadedøren, som 
om han havde været Rigsraad. Da jeg derefter tænkte 
over Sagen, kom jeg til det Resultat, at efter hvad der 
var passeret mellem den hollandske Ambassadør og mig, 1 
vilde det være opsigtvækkende ikke at sende Vognen der- 
hen, — skulde jeg undskylde dette, maatte jeg jo gjøre 
Beskæmmelsen offentlig bekjendt — , og jeg besluttede da 
at lade to Kavalerer kjøre Gesandterne imøde; de gjorde 
dem deres Kompliment i god Tid og kom tilbage, før de 
kongelige Vogne vare mødte. * Jeg kan ikke faae Andet 
ud af denne mærkelige Foranstaltning end, at de vide, at 
deres Minister i Madrid er nu reist derfra, at de ikke vente 
sig nogen Bistand af Eders Majestæts eller Keiserens Vaaben- 
magt, og derfor ønske de ikke her at have noget Vidne 
til deres Underhandlinger med de Andre, og da det er dem 
bekjendt, hvor vanskeligt det er mig at komme herfra, 
ville de behandle mig saaledes, at E. M. bliver nødt til at 
udløse mig. » 

Den Dag har forresten den ene Visit afløst den anden 
i den spanske Gesandts Hus. Efter de Vries kom Rigs- 
hofmesteren og havde en lang politisk Samtale med Reb., 
mest om Krigstildragelserne og om "Wienerkabinettéts Taus- 
hed ; 3 saa indfandt den danske Hof kavaleer sig med det 
ærekrænkende Budskab, og da Vognen var kjørt Hollænderne 
imøde, kom der Bud fra Dureel med Anmodning om at 
laane samme Vogn. Reb. fik en anden tillaans og sendte 



1 I Beg. af Brevet beretter han, at Residenten de Vries, der 
just havde modtaget Udnævnelse som fjerde Ambassadør i Gesandt- 
skabet og stod paa en venskabelig Fod med Reb., havde be- 
søgt ham og sagt, at hvis han vilde lade sin Vogn være med i Op- 
toget, skulde den følge lige efter Gesandternes; Reb. takkede og 
forsikkrede, at han gjerne vilde være ligesaa gode Venner med de 
nye Afsendinge, som han var med de Vries. 

1 Sig. Becker, I, 318. Aitzema, VIII, 497. 

3 Den nye svenske Ambassade, sagde Gersdorf, var der nu ikke 
saamegen Tale om. Sig. Molbech i Nyt hist. Tidsskr., III, 321 f. 

17 



258 1666—57. 

ham den ; siden begav han sig selv til Dureel, der just var 
kommen til Hovedstaden. Svenskeren yttrede, at der blev 
nok Forlig af mellem Holland og Sverig, og naar Karl X 
havde indtaget Danzig, agtede han at overlade dem samme 
Handelsprivilegier, som de nu havde. Disse Ord hørte Reb. 
naturligvis med liden Glæde. Fremdeles erklærede Dureel, 
at der endnu ikke var sluttet nogen Alliance mellem Eng- 
land og Sverig; saalænge dette ei var skeet og saalænge 
Keiseren ei havde udtalt sig tydelig, ansaae Reb. det for 
bedst at holde det gode Forhold til den svenske Gesandt 
vedlige. Til Tak for den Opmærksomhed, han havde vist 
Hollænderne ved at lade Vognen møde dem, gjorde de ham 
den 15de deres Opvartning ved En af deres Følge og lovede 
at besøge ham, saasnart de havde faaet Audiens hos Kong 
Frederik. ! 

Den hollandske Legations Instrux staaer at læse i 
Aitzema's vidtløftige Værk. 2 Det hedder deri, at Beuningen 
og hans Kolleger skulle forsikkre den danske Regering om 
Generalstaternes venskabelige og trofaste Sindelag, udforske, 
hvordan den agter at optræde, og bevæge den til Rust- 
ninger, navnlig tilvands. Det er en Selvfølge, at Hoved- 
vægten lægges paa «de Commertien ende Navigatie op de 
Oostzee» ; men at man, hvis dét ei lykkedes at faae bragt 
Fred tilveie mellem Polen og Sverig, vilde modsætte sig 
Karl Gustav, fremgaaer klart af Instruxen. 3 Hos Dan- 
mark, det svagere Land, ventede man sig Imødekommenhed 
med Hensyn til Sundtolden o. Lign., medens Sverig snarere 
vilde indskrænke den nederlandske Handels Friheder. — For 



1 Reb. til La Torre, 16 Febr. 

8 VIII, 492 ff. 

3 Und. 28 Marts n. St. udstædte Generalstaterne en ny Instrux 
for Gesandterne: enten skulde de slutte en almindelig Traktat med 
Danmark, Sverig og England, eller en stærkere og mere bindende 
Forsvarstraktat med Danmark, baseret paa den af 1653, saafremt 
Danmark ei vilde indlade sig paa Traktat med Sverig (M. C. Londor- 
pius, Acta publica, VII, 1135 f.). 



1656—57. 259 

JRebolledo var alt dette rigtignok ikke tilstrækkeligt, idet 
hans Ønsker gik ud paa hverken Mere eller Mindre end et 
kraftigt og snarligt Anfald paa Karl Gustav. Men havde 
han vidst rigtig Besked med Gesandternes Ordrer, vilde 
han dog upaatvivlelig have talt i en anden Tone om dere& 
Underhandlinger, end han gjør. Den 27 Febr. er han i 
sit Brev til Kongen ligesaa mismodig som altid: de blive 
nok snart enige Allesammen, Kantsier Sehested holder med 
Sverig, Kigshofmesteren er mest for Holland, * Dureel siges 
at bearbeide de hollandske Gesandter af al Magt og love 
dem Guld og grønne Skove, samtidig med at han er i livlig 
Forhandling med de danske Ministre, — det Hele er som 
en Auktion (almoneda), og den, der kommer til at betale 
Omkostningerne, bliver vistnok la Augustisima Casa de 
Austria. Hvad Keb. aabenbart heller ikke har taget i Be- 
tænkning, er den fornemste hollandske Afsendings Person- 
lighed; thi Konrad van Beuningen var som bekjendt baade 
en dygtig og energisk Mand og afgjort Uven af Sverig. 
Imidlertid havde den spanske Diplomat slet ikke faaet gjort 
personligt Bekjendtskab med Beuningen paa Grund af uhel- 
dige Omstændigheder: faa Dage efter Gesandternes Komme 
til Staden maatte Reb, gaae tilsengs, * og han laa nu og 
ventede forgjæves paa deres Besøg. Hvilken Grunden var 
til deres Udeblivelse, maa man regne ud af forskjellige 
Yttringer i deres Rapporter til Haag og i Grevens Corre- 
spondance. Det lader næsten til, at han har været be- 



1 Sig. Aitzema, VIII, 5*24: „De Rijctf-Hof-Meester in Denne- 
"merck was yverich tegen Sweden, maer de Rijcx-Cancelier moderaet, 
ende hadde sijn aenhanck radende tot Vrede met Sweden." For- 
øvrigt holdtes Underhandlingerne med Generalstaternes Repræsen- 
tanter meget hemmelige. 

2 Reb.'s Gigt var denne Gang saa slem ved ham, at hans 
Underskrift er næsten ulæselig paa Grund af hans rystende Haand; 
ja han nødsagedes i den følgende Tid til at underskrive flere Breve 
med Rubrica alene, — den. spanske Benævnelse paa den stereotype 
Snirkel under et Navn i Underskrift. 

17* 



560 1656—67. 

fragtet af Hollænderne som en af de Personer, der udbredte 
«det skadelige Rygte om, at Generalstaterne agtede at træde 
i en separat Underhandling med Sverig,» ' og de iblandt 
de danske Ministre, som vare mindre velsindede imod ham, 
have utvivlsomt bidraget til at stemme Gesandterne ugunstig 
ligeoverfor ham. Selv antager han, at det religiøse Spørgs- 
maal var med i Spillet, idet den ulmende indbyrdes Uvillie 
mellem Reb. 's katholske Klienter og det indflydelsesrige 
lutherske Præsteskab flammede op mere end een Gang i 
dette Aar. ' 2 Med kjendelig Harme beretter han, hvorledes 
hans Stilling blev mere og mere uhyggelig. Skjøndt de 
hollandske Ambassadører maatte vide, at hans Sygdom 
fængslede ham .til Leiet, aflagde de ham ingen Visit, hvor- 
over de Vries var skamfuld paa de Andres Vegne. 3 Og 
da han havde indbudt de Vries en Dag til at spise hos 
ham, tillode de øviige Afsendinge ikke deres Kollega at følge 
Indbydelsen. 4 En lignende Fortrædelighed blev ham tildel, 
da «en kjøbenhavnsk Raadmand, som forhen havde været 
ansat i Sekretariatet og som stod Kantsleren meget nær» 
(vel Bartholomæus Petersen; sig. Pontoppidan, Origines 
hafnienses, P. 393), gjorde ham et venskabeligt Besøg, — 
hvorunder Samtalen dreiede sig bl.. A. om Corn. Lerches 
Hjemreise, idet Raadmanden spurgte,' naar Reb. 's skulde 
gaae for sig — , og Greven inviterede ham til Middag den 
næste Dag, hvilket modtoges; men Manden lod vente paa 
sig, og tilsidst kom der Bud fra ham, at han ikke kunde 
komme. Reb. mener, at deri var Kantsleren, den nidkjære 
Lutheraner, Aarsag. 5 Den 19 Juni skriver han, at der 
hvert Øieblik kom Folk til ham fra Kancelliet for at for- 
høre sig, naar han reiste, og det uagtet han laa syg i sin 



1 Becker, I, 319 f. 

2 Se denne Bogs Tillæg Nr. 14. 

3 Reb. til Fil. IV, 16 Marts og 18 April. 

4 Reb. til La Torre, 7 Mai. 
4 Reb.'s anf. Skrivelse. 



1656—67. 261 

Seng. «En italiensk Adelsmand, ! der ofte er min Gjæst, 
har netop fortalt mig, at da han igaar havde at tale med 
Kantsleren i et privat Anliggende, spurgte denne ham strax, 
naar jeg reiste min Vei; da han sagde, at det vidste han 
ikke Noget om, svarede Kantsleren : Men vor forrige Minister 
i Spanien er allerede for flere Dage siden kommen til 
Amsterdam! Denne Bemærkning syntes Alle meget for- 
underlig, som hørte den; men mig forekommer den aldeles 
ikke mærkelig; thi jeg veed, hvor begjærlig han er efter 
at berøve Katholikerne her i Landet denne Støtte. For at 
faae Kirken i mit Hus lukket, vil han gjerne bryde Freden 
med hvem det skal være.» De ærgerlige Henvendelser fra 
Kancelliet bleve ikke sjeldnere, da Lerche var indtruffen til 
Kjøbenhavn; 2 og næsten som Toppunktet betragter Reb. 
det, at Ulr. Chr. Gyldenløve, der ved et Besøg hos ham 
traf ham sengeliggende, omtrent allerførst spurgte, naar 
han havde bestemt sin Afreise. Han maa have anseet 
Grevens saare virkelige Gigtsmerter for en diplomatisk 
Upasselighed. 3 — Men just i de Dage toge Tingene en for 
vor Gesandt fornøieligere Vending, som vi snart skulle see. 
Fra henimod Slutningen af Februar til henimod Midten 
af Juli maatte Reb. iagttage Begivenhedernes Gang fra sit 
Sygeværelse. Der besøgtes han i de første Dage af Marts 
af Gersdorf , som sagde, at de Kongelige havde syntes . godt 
om den Bog, JEteb. nys havde sendt dem. 4 Ellers var den 



' Vistnok Scipione Mariotti, Sekretær hos Hertug Johan Frederik 
af LUneborg, se Ocios P. 291, 608 ff. Han og Reb. vare „Brødre 
i Apollo", og Italieneren hædrede sin Ven ved at smykke Kjøben- 
havnerudgaven 1665 af „Selvas Danicas" med to Sonetter. 

2 Reb. til Fil. IV, 2 Juli. 

3 Reb. til La Torre, 15 Juli. Den 21 Marts skrev Kong Filip 
til ham (efter Statsraadets Betænkning), at hans Forbliven i Dan- 
mark var en mere nødvendig end nogensinde 

4 Dersom der med denne Bog menes „Selvas Danicas" (trykt), 
hvilket rimeligvis er Tilfældet, bliver Bendixens Hypothese (se 
P. 226 ff.) endnu lidt omtvisteligere. 



262 1656—57. 

væsentligste Gjenstand for deres Samtale Keiserhoffets vankel- 
modige Holdning, som spildte den gode Leilighed til Alliance 
mellem det tydske Rige, Danmark og den hollandske Repu- 
blik samt Moskoviterne , som man temmelig let vilde kunne 
vinde for Sagen; Castel-Rodrigo burde ikke have vakt et 
forfængeligt Haab ved sit uopfyldte Løfte. Hertil svarede 
Reb., at man ei burde opgive Haabet om, at Alt kunde 
blive godt endnu: det maatte dog ialtfald komme for en 
Dag, hvad der pludselig havde standset den østerrigske Re- 
gerings indledende Skridt, og han bad Rigshofmesteren ende- 
lig sørge for, at der i den forestaaende Traktat ikke aabnedes 
nogen Dør for en Religionskrig. l Senere kom Rigshof- 
mesteren tidt til Greven og gjentog altid de samme Klager, 
saaledes den 18 April, da han eftertrykkelig paapegede, 
hvor vigtigt det var, at Huset Østerrig opstillede en Koali- 
tion imod Frankrig, England og Sverig. 2 Hvem der ogsaa 
besøgte Reb. ofte i disse Maaneder, var Magnus Dureel, 
•der nu, formedelst sine vigtige Gesandtskabsforretninger, 
levede nok saameget i Kjøbenhavn som i Helsingør eller 
Halland og flyttede i Juli til Hovedstaden med sin Familie. 
Ved et Besøg i Marts talte han og Greven sammen om, 
paa hvilken Kant Karl Gustavs Vaaben kunde høste den 
største og sandeste Ære, naar Preussen og Polen vare fuld- 
stændig faldne i hans Hænder. «Jeg sagde, at det vilde 
være ham baade lettere og ærefuldere at vende sine Vaaben 
mod Tyrkerne i Konstantinopel end at gjøre hvilkensomhelst 
Erobring fra kristne Folk; thi med et eneste vundet Slag 
kunde han saa noget nær afgjøre det Hele, saaledes som 
Sagerne nu staae, og naar der fra Italien tilførtes Grækerne 
Vaaben tilsøes, vilde de alle gaae i Kampen for ham. Naar 
saa Konstantinopel blev beleiret af ham tillands og af 
Venetianerne tilvands, kunde denne Stad ikke gjøre Mod- 
stand længe, og han vilde derved blive den berømmeligste 



1 Reb. til Filip IV, 8 Marts. 

2 Reb. und. 12 og 18 April. 



1656-57. 263 

Fyrste i hele Verden, hvad han i høi Grad attraaer. Jeg 
veed, at Dureel vil skrive det til ham; men det er Planer 
hen i Veiret, som Intet koste, men heller Intet nytte; vist 
er det dog, at ifald han og Moskoviten vilde slaae sig 
sammen, knnde de sætte det igjennem, og hvad Grækerne 
angaaer, har jeg i sexten Aar været Vidne til, hvormeget 
de ønske sig Vaaben og Bistand for at kunne reise sig mod 
et saadant Voldsherredømme som det, de nu ere under- 
kastede. » l Det sees , at som gammel Soldat kunde Grev 
Rebolledo ikke undgaae at blive imponeret af den kongelige 
Helt, hvad saa hans Standpunkt forøvrigt var. Den 12 Apr. 
skriver han atter, at Dureel havde været hos ham og talt 
meget aabenhjertig om den politiske Situation; Traktaten 
med Sverig blev stadig opsat fra dansk Side. Ogsaa den 
17 Mai meddeler han, at han havde havt den svenske Re- 
sidents Besøg («den Mand er sandelig ganske anderledes 
deltagende — caritativo — imod mig end de hollandske 
Ambassadører ») og hørt Nyt fra Krigen af hans Mund. 

Hvad Reb. idethele taget har at melde om Under- 
handlingerne i Kjøbenhavn i dette Tidsrum, er omtrent det 
Samme, som findes i Dureels og Beuningens Indberetninger 
til deres Regeringer, nemlig i Hovedsum : alle Parter « tem- 
poriserede » (som den svenske Gesandt udtrykker sig) mere 
eller mindre, Danmark ei mindst. Der var virkelig noget 
Træffende i en dengang udkommen Satire i Form af en 
Liste over endel opdigtede Bogtitler, hvor Frederik III an- 
føres som Forfatter til «De conservanda pace». 2 Hvis det 



1 Reb. til Fil. IV, 8 Marts. Anledning til Samtalen var, at 
en tyrkisk Gesandt til Kongen af Polen nylig var falden i Sven- 
skernes Hænder, men strax erklærede ægte diplomatisk, at „Kongen 
af Polen" jo netop nu var Karl Gustav, hvorefter han fik Audiens 
hos den svenske Konge. (Des Noyers, Lettres etc, P. 80.) 

3 Satiren hedder „Libri quidam proximis nundinis prodituri. 
Ex officina Judæ Tscariotis", og Reb., som oversender den d. 17 Mai, 
formoder, at den er af svensk Oprindelse: „de Folk have Lykken 
med sig i den Grad, at de tør gjøre Nar af Alle". 



264 1666—67. 

havde været sandt, hvad der skreves fra Danzig, at Erke- 
hertug Leopold var marscheret fra Schlesien ind i Polen 
med en esterrigsk Hær og at Polakkerne havde aflagt Ed 
til ham som til Kong Johan Kasimirs Efterfølger, saa havde 
man vistnok taget en rask Beslutning i Kjøbenhavn, — 
men Nyheden var kun et løst Rygte. * Om den hollandske 
Flaade under Obdam, Cornelius Tromp og Ruyter, som kom 
til Øresund i Slutningen af Juni, tildels for at støtte Ge- 
sandtskabets Underhandlinger med den danske Regering, har 
Reb. naturligvis sine Bemærkninger at fremsætte : det første 
Øiemed med dens Udsendelse skulde jo være at undsætte 
Danzig, men han er meget bange for, at den kommer for 
sent. Han siger (den 19 Juni), at Dureel for Øieblikket 
var fraværende, men skyndte sig af al Magt til Kjøben- 
havn for at gjøre store Ophævelser over, at Hollændernes 
Krigsskibe fik Lov til at seile ind i Sundet. Men da den 
svenske Minister ved sin Tilbagekomst saae den mægtige 
Elaade og mærkede, at hans Tale vilde være forgjæves, 
nedstemte han Tonen og begav sig atter op til Helsingør 
for at holde Øie med Skibene der; det diplomatiske Sam- 
kvem mellem ham og de danske Ministre ophørte, og man 
henholdt sig blot til Ove Juels Underhandlinger hos Karl 
Gustav i Polen. 2 Den moskovitiske Afsending , der paa 
denne Tid ligeledes indfandt sig i Hovedstaden, tildrog sig 
ogsaa Grevens Opmærksomhed. «Han vil reise herfra, » 
skriver han den 2 Juli, «ad en lang Omvei tilsøes over 
Nordhavet til Arehangel med et dansk eller hollandsk Skib, 
for ei at falde i Hænderne paa de Svenske, som han siger 
at hans Herre er bleven stærkt Uven med, og han for- 
sikkrer, at Czaren vil kaste sig over Lifland med 300,000 
Mand.» En dansk Adelsmand, Herman Kaas, blev sendt 
med ham for at opægge Czaren til Krig. Den 24 Juli 



1 Reb/s Breve af 19 Juni og 2 Juli. Han vover ikke at fæste 
Lid dertil, men ønsker af Hjertet, at det var Sandhed. 

2 Reb. til Fil. IV, 2 Juli. Sig. Becker. I, 96—105, 827—32. 



1666—57. 265 

tog Russeren Afsked med Kong Frederik og beværtedes ved 
hans Taffel. l Endnu om een Sag tinde vi hos Eeb. et 
Tillæg til de ellers bekjendte Beretninger: han fortæller, 
at da Kongen af Danmark og Kronprindsen begave sig, 
trods Uveirsskyerne paa den politiske Himmel og tildels 
tvungne af Folkestemningen i Norge, op til dette Land, 
fik man med Nød og neppe Sophie Amalia til at blive 
hjemme, skjøndt hun ventede sin Nedkomst om kort Tid. 2 
Imidlertid vedblev Krigen i Polen at tiltrække sig alle 
europæiske Folkeslags Opmærksomhed. Men medens det 
foregaaende Aar havde den ene følgerige Seir efter den 
anden at opvise for Svenskerne, var det i 1656 for en stor 
Del kun Pyrrhusseire, Karl Gustav vandt, hvorved det om- 
trent kun dreiede sig om at beholde den Valplads, paa 
hvilken en haard Kamp var bleven udfægtet. Polakkerne 
reiste sig mod det tyngende Fremmedherredømme, den land- 
flygtige Johan Kasimir betraadte atter sit Riges Jord, de 
polske Tropper, som havde svigtet deres Fædrelands Fane, 
lode nu atter Svenskekongen i Stikken, ogsaa Kosakhetmanen 
Chmjelnizki trak sig tilbage fra Forbundet med Karl Gustav, 
og den svenske, lidet talrige Hær svækkedes ved en blodig 
Guerrilla, især ført med Held af den kjække Stefan Czar- 
niezki. Havde den kongelige Feltherre hidtil saagodtsom 
udelukkende været den Angribende, saa gaves der ham nu 
Leilighed til at øve sig i Tilbagetog ; men at hans Snille 
og Mod ogsaa traadte glimrende frem under disse vanske- 
lige Forhold, derom vidner Historien klart. Det varede 
ikke længe, før Tidenderne om hans Uheld fløi fra Land 



1 Sig. Becker, I, 100 — 113 (Dureel er meget optaget af denne 
Afsendings Færd i Kbh.), 327—28, 341. D. Mag. 3 R., IV, 279 ff. 

* Reb. til Fil. IV, 26 Juli. Angaaende den længe forberedte 
Norgesreise, der af Adskillige betragtedes som et Paaskud til at ud- 
ruste Orlogsskibe, se Becker, I, 93, 95, 97—100, 102, 107—10, 332. 
Den 12 Septbr. bragte Dronningen en Datter til Verden (Ulrikke 
Eleonora); faa Uger efter var hun atter saa rask, at hun deltog i 
en Jagt paa Falster i haardt Veir. (Reb. til Fil. IV, 8 Nov.) 



266 1666—57. 

til Land, og hvad Virkeligheden lod tilbage at ønske i saa 
Henseende, det fik Folkesnakken travlt med at lægge til. 
I Kjøbenhavn var dette saaledes Tilfælde i høi Grad, saa 
at Reb. tidt beklager sig stærkt over de upaalidelige og 
derhos forskjellig lydende polske Efterretninger, — thi 
Sverigs Velyndere modtoge gjerne Meddelelserne i en helt 
anden Form, end alle de Øvrige fik dem. Efter Træfilingen 
ved Sandomir og Markgreven af Badens Nederlag 1 hed det 
i den danske Hovedstad som mange andre Steder, at Kongen 
af Sverig var falden og hans Hær fuldstændig opreven; 
om Rygtet end ikke her som i Holland har givet Anled- 
ning til Væddemaal om mange Tusender, kan man dog være 
vis paa, at Mange hørte det med lignende Følelser som 
dem, der komme tilsyne i et hollandsk Vers fra de Dage 
(meddelt af Aitzema), i hvilket Karl Gustavs Sjæl siges 
flux at være nedfaren til Helvede, hvor Richelieu's allerede 
er og hvor Cromwells og Mazarins ere ivente. 2 Siden ind- 
skrænkedes det dog til, at hans Hær havde lidt et ikke 
ringe Mandetab og at Frederik III's Halvbroder, Grev 
Valdemar Christian, var dræbt; hvilken sidste Nyhed ikke 
vakte nogen Bedrøvelse ved det danske Hof, 3 af let for- 
klarlige Aarsager. Da M. Dureel, — som midt i Mai 
kunde vise de danske Ministre et Brev fra hans Herre til 
Tegn paa, at han endnu var ilive (« ellers troede de det 
vist ikke,» bemærker Reb.), — fortalte den spanske Ge- 
sandt om Kong Karls mesterlige Tilbagetog for Overmagten, 
kunde den øvede Kriger ikke lade være at tilkjendegive sin 
Beundring, og han udtaler denne ogsaa oprigtig i sine 
Breve. Residenten erklærede som sikkert, at Karl Gustav 
nu vilde « angribe Danzig med 127 Regimenter Rytteri og 
Fodfolk, uden at bryde sig om Fjendens Streiftog, indtil 



1 Fryxell, XI, 167 ff,; Carlsson, I 163 ff. 

2 Aitzema, VIII, 633. Dureel antyder, at man i Danmark lod 
sig henrive til uforsigtige Udtalelser (Becker, I, 94, 97). 

3 Reb. til Fil. IV, 18 April. 



1656—57. 267 

han fik indtaget denne Fæstning; Moskoviten vil ikke op- 
træde som Fjende imod ham, Hollænderne heller ikke; thi 
Kurfyrsten af Brandenborg, som forener sin Stridsmagt med 
Kongens, paaskynder Traktaten med den nederlandske Re- 
publik. » l Just Kurfyrst Frederik Vilhelm var dog omtrent 
paa denne Tid nær ved at forlade Svenskernes Parti og 
maatte kjøbes til at holde sine tidligere Løfter, og Kongen 
fik ikke lang Tid til at lede Danzigs Beleiring; thi Johan 
Kasimirs Fremgang, navnlig Indtagelsen af Warschau, kaldte 
ham igjen i Hast sydpaa. Ligeledes tydede Meget paa, at 
Russerne, som trængte frem i Ingermanland , vilde blive 
farlige Fjender for Sverig. Disse Efterretninger havde man 
i Kjøbenhavn i Juli Maaned. ' 2 

Den 10 Juli skrev Reb. hjem, 3 at Rigshofmesteren 
havde nu for Alvor foreslaaet en Koalition imod Svenske- 
kongen ; Deltagerne skulde være Spanien, Holland, Rusland, 
Keiseren og Danmark, og man skulde forbinde sig baade 
til fælles Angreb og fælles Forsvar. Her maa upaatvivlelig 
sees en Virkning af de sidste Nyheder fra Krigen. Reb. 's 
Brev gjorde betydeligt Indtryk paa den spanske Regering, 
der dog allerede havde røbet endel Interesse for Alliance- 
planen ved at tildele Gastel-Rodrigo en Revselse skriftlig, 4 
fordi han ei havde sagt Kong Filip Noget om Indledningen 
til Forbund mellem Keiseren og Danmark, og ved at sftnde 
Marquien af La Fuente som Spaniens diplomatiske Re- 
præsentant til Tydskland. 5 Filip IV takkede Reb. for Med- 
delelsen, befalede ham at sætte sig i Forbindelse med La 



1 Reb. til Fil. IV, 17 Mai. Om Ulykkesbudskaberne angaaende 
Karl Gustav sig. Becker, I, 93 f., 96, 98, 326. 

2 Reb. und. 15 og 23 Juli. 

3 Selve dette Brev var desværre ei til at finde i Simancas-Ar- 
kivet; men der hentydes flere Gange til det i Consulta'erne, de kgU 
Depecher og senere Breve til Reb. 

4 Consulta 1 Juni. 

5 Reb. til Fil. IV, 18 Apr. Greven bemærker, at det burde 
helst være skeet før Karl Gustavs Forbund med Protektoren. 



268 1666—67. 

Fuente og under Correspondancen med denne Gesandt at 
benytte sig af den Cifferskrift, som han brugte i Breve til 
Kongen, samt bed ham af al Magt at virke hen til, at der 
sendtes en dansk Envoyé til Wien. Til Marquien af La 
Fuente skrev Kongen, at det ligesaa betydningsfulde som 
vanskelige Foretagende burde fremmes af alle Kræfter: 
« ifald der kommer et Sendebud fra Danmark til Keiser- 
hoffet, saa gjør al Eders Indflydelse gjældende hos min 
Broder Keiseren for at faae ham til at gaae ind paa denne 
Underhandling, og sig ham, at jeg vil i intet Tilfælde 
svigte Hans keiserlige Maj. , men yde ham al mulig Bi- 
stand. » ' 

Imidlertid havde den hollandske Flaade ved Kjøben- 
havn lettet Anker og sammen med et Antal danske Orlogs- 
skibe styret Kursen mod Danzig, hvilken By Hollænderne 
fremfor Alt ønskede unddraget Karl Gustavs Herredømme 
og som han havde bebudet dem at ville angribe med et 
større Troppekorps. Reb. synes dog ikke, at det velbe- 
fæstede Danzig for Tiden havde saa stor Hjælp behov: den 
kunde anvendes nyttigere mod Brandenborgeren eller ved 
Liflands Kyster, siger han i Br. til Fil. IV af 23 Juli. 
Stemningen i Kjøbenhavn var saa antisvensk , som den 
spanske Gesandt ret kunde begjære, og det lod til, at Dan- 
mark snart vilde gribe til Vaaben. Der blev vel lagt en 
Dæmper paa denne Krigslyst ved Tidenden om, at Karl X 
havde beseiret Polakkerne i Tredagesslaget ved "Warschau, 
i Forening med Kurfyrst Frederik Vilhelm, hvis hidtil noget 
løse Alliance med Svenskekongen var paany bleven beseglet 
ved Overenskomsten i Marienburg ; men paa den anden Side 
satte man stort Haab til Moskoviterne , fra nu af Sven- 
skernes aabenbare Fjender, som havde indesluttet Riga med 
en anselig Hær. Reb. 's kjære, stadige Tanke, at erhverve 
Danmark til Forbundsfælle af Huset Østerrig, syntes inden 



1 Fil. IV til Reb., 26 Sept., til La Fuente samme Dato. Med 
sidstnævnte Brev sendtes Kopi af Reb.'s Skr. af 10 Juli. 



1656—57. 269 

føie Tid at skulle blive til Virkelighed ; saasnart La Fuente 
(under 16 Aug.) havde skrevet til Reb. fra den østerrigske 
Hovedstad, om end kun i ganske almindelige Udtryk, sagde 
Gersdorf til den spanske Gesandt, at Cornelius Lerche 
vilde afgaae som overordentlig Afsending til Wien.* 

Da foruroligedes man ved at høre, at der i Polen 
underhandledes ivrig mellem Hollænderne og Svenskerne og 
at Underhandlingerne snart vilde være bragte til Ende. 2 
Kort derpaa blev Resultatet bekjendt omkring i Europas 
Lande; det var Traktaten i Elbing, den Ilte Septbr. ny 
Stil, hvorved Hollænderne ganske paa egen Haand ordnede 
de østersøiske Handelsforhold med Sverig og overlode til 
andre i Sagen interesserede Fyrster og Stater at lade 
sig efter Forgodtbefindende indbefatte i Traktaten eller ei, 
deriblandt Frederik III og Danzig. Elbingertraktatens Af- 
slutning er bleven helst forskjellig fremstillet og bedømt, 
endnu i vore Dage og selv af hollandske Historieskrivere. 
Eftersom Karl Gustav, trods Slaget ved Warschau, var alt 
Andet end heldig stillet, gik han med Glæde ind paa en 
saadan Overenskomst : det var ham, der vandt Mest der- 
ved; thi ifølge Traktaten drog den hollandske Orlogsflaade 
sig nu tilbage fra Danzig. Men hverken i Henseende til 
positivt Udbytte eller moralsk seet høstede de forenede 
nederlandske Provindser synderlig Gavn af dette deres Værk. 
Hvorlidet deres Magt og Indflydelse i Norden forøgedes 
derved, yiser de følgende Aars Historie, og hvem kunde 
ogsaa have nogen Tillid til en saa tvetunget Politik, der 
lovede Polen ukrænket Besiddelse af" Danzig og ophidsede 
den danske Regering mod Karl X, ja sluttede en «Garanti- 



1 Reb. til La Fuente 6 Sept., til Filip IV, 10 Sept. 

8 Sig. P. Charisius til Rigshofmesteren, Haag 16 Aug. („Gers- 
dorfs Breve" i Geb. Ark., 6te Pakke, Nr. 68). I Anledning af 
Hollændernes Optræden mod Danmark ved denne Leilighed siger 
Charisius: „Hvoraf er at see, hvor underlig disze consilia gaar, och 
■wad man sig dertill forlade kan, y det saadanne icke andet end 
sine eegne interesser søger." 



270 1656—57. 

Traktat* med Danmark om gjensidig Bistand (d. 26 Aug.), 
samtidig med at man indgik et nyt Defensivforbund med 
Svenskekongen? Der er dem, som have fundet meget poli- 
tisk Dybsind i denne Fremgangsmaade ; ! i Modsætning hertil 
dømmer Hollænderen L. Beins, der i den nyeste Tid har 
underkastet Jan de Witts Udenrigspolitik en skarp Kritik, 
at den vidner om Mangel paa Fremsynethed, og han har 
vistnok Ret. Dersom den nederlandske Republik virkelig 
agtede at hævde sin Prestige som Stormagt, burde den være 
optraadt med' Kraft enten for eller (snarere) imod Sverig, 
men ikke nøies med foreløbige Udveie, der hurtig maatte 
vise sig utilstrækkelige ; Sligt kunde sømme sig for et svagt 
Rige, som f. Ex. Danmark, men ikke for et saa mægtigt 
og rigt .Land. At Elbingertraktaten blev til, er for en 
ikke ringe Del begrundet i de forenede Provindsers eien- 
dommelige Statsforfatning, hvor Særinteresser formaaede at 
gjøre sig gjældende i overordentlig betydeligt Omfang. 
Hvor stor en Andel den indflydelsesrige Raad&pensionær 
for Holland og Vestfrisland havde deri, hvilken Stilling 
J. de Witt egentlig har indtaget til Underhandlingerne og 
Overenskomsten, er det ikke saa ganske let at blive klog 
paa. Wicquefort og hans nyeste Udgiver, Chais van Buren, 
som støtter sig paa de Witts Breve og andre Aktstykker, 
antyde, 2 at Elbingertraktaten sluttedes med Raadspensio- 
nærens Vidende og Villie, og at kan tilstræbte dens Be- 
kræftelse trods den Storm af Indsigelser, som de hollandske 
Kyststæder reiste mod den, saasnart Efterretningen om den 
var naaet til Holland. Derimod giver v. d. Heim 3 det 
Udseende af, at de Witt, «i Modsætning til Beuningen» (?), 



1 Saaledes v. d. Heim i Bogen om Konr. v. Beuningen (P. 38 f.). 

2 Hist. des Prov. -Unies, II, 42G ff. Sig. Brieven tusschen 
de Witt ende de Gevolmachtigden etc, V, 437—38 (her takker de 
W. sin Neveu, Gesandten Slingeland, meget for det fuldbragte Værk 
og siger, at han har handlet overensstemmende med sin Instrux). 

3 De legationibus a C. Beuningio gestis, P. 48. 



1656—57. 271 

søgte at forhale Ratificeringen af Traktaten, afventende 
hvad Tiden vilde bringe, idet man ei vilde tillade Sven- 
skerne at blive for opblæste ; og Beins l mener endog, at 
rimeligvis har de "Witt ikke tænkt for Alvor paa nogen- 
sinde at ratificere den elbingske Traktat. 

«Man forsikkrer mig,» skriver Rebolledo til Filip IV 
den 10 Septbr., «at Svenskerne har tilbudt dem her at ude- 
lukke Hollænderne og alle Andre fra Østersøhandelen, saa 
at de to Kroners Undersaatter skulle være Eneherrer over 
den; men denne Krone [o: den danske] attraaer ikke et. 
saadant Broderskab og vil ikke skille sig fra Hollænderne, 
om hvem man siger, at de drive paa deres Traktat med al 
mulig Ihærdighed, af Frygt, for den nævnte Underhandling, 
idet de ville nøies med at betale samme Told som Sven- 
skerne og at sikkre Danzigs Frihed; Kongen er imidlertid 
endnu ikke gaaet ind derpaa.» Og den 20 s. M. hedder 
det i en Rapport fra Reb. til Filip: « Ministrene her ere* 
betuttede over, at Hollændernes Traktat blev saadan som 
det siges, og Rigshofmesteren, Kantsleren og Rigsmarsken 
gik strax til Ambassadørerne for at klage, ikke uden Haa& 
om, at den bliver suspenderet; thi der er igjen skrevet til 
Holland, hvorfra Gesandterne i Preussen vente Bekræftelse- 



1 Jan de Witt en zijne buitenlandsche politiek, P. 18 — 19. — 
Angaaende Ratifikationen siger Paul Klingenberg i Br. til Gersdorf,, 
dat. Hamborg 19 Nov. 1656, ret karakteristisk: „Das sonsten meiib 
hochgeehrter Herr meinet ob solten Sie [o: Hollænderne] das zu 
Elbingen gemachte tractat nicht ratificiren, darauff berichte, das- 
meiner meinung nach, in Ihrem Hertzen es schon Ratificirt ist, da& 
zu rtigk halten geschichet ånders nirgends vmb, als das Sie bey- 
den traktaten so zwischen Dennemark v. Sweden vorgehen mochten, 
gerne eine handt mit bey haben wollen, ob viéleicht Sie alda aucb 
noch etwas fischen konten. Sonsten ist in ihrem Sinn Swedeib 
anitzo schwacb genung, u. Dennemark wollen Sie auch nicht stereker 
haben," das Sie Vns grosze prosperitet v. auffnehmen gcJnnen solten,, 
kan ich kaum glauben, in Summa ich sehe nicht das auff die guete 
hern sich zu verlaszen ist'*" (Geh. Ark., „Gersdorfs Breve", 6te 
Pakke, Nr. 137). 



272 1666—57. 

paa Traktaten for at kunne undertegne den. Da jeg 

talte med Rigshofmesteren om disse Æmner, viste han sig 
meget opbragt over Hollændernes Forlig med Svensken og 
sagde : Vi formaae kun Lidt uden dem [derefter følge nogle 
meningsløse Ord i det spanske Kancellis Afskrift] ; men der- 
som Keiseren tager en Beslutning, ville vi det ogsaa, selv 
om de holde sig neutrale, og vi ville da strax falde ind i 
Bispedømmet Bremen. Jeg svarede ham, at Forberedelserne 
til Tronfølgervalget l lagde for Tiden meget Beslag paa 
Keiserens Opmærksomhed, hvortil han svarede: Kan han 
ikke erklære sig rentud [naturligvis: mod Sverig], saa lad 
ham blot gjøre Sit til, at Kongen af Polen ei slutter Fred, 
og lad ham give os hemmelig Hjælp, saa skulle vi nok tage 
fat, indtil han faaer bedre Leilighed [nemlig til at optræde 
som aabenbar Forbundsfælle] ; kun maa vi snart have at 
vide, hvad hans Mening egentlig er.» — «Jeg opfordrer 
dem,» tilføier Reb., «til at sende en Person ned til det 
keiserlige Hof; men at de ikke gjøre det, skeer vel af 
Frygt for at vække Mistanke og fordi de endnu ikke ere 
Allesammen af samme Mening her,, og de ansee den nu- 
værende Maade at underhandle paa [nemlig gjennem Reb.] 
for mere skjult og mindre bekostelig. » 

Det er lærerigt at sammenholde disse Yttringer af 
Reb. med den svenske og de hollandske Gesandters Beret- 
ninger fra samme Tid. Efter Dureels Fremstilling 2 maa 
man troe, at det var Danmark, der bestandig ophidsede 
Hollænderne; og han peger ogsaa paa Bremen — tillige- 
med Halland — som den fornemste Gjenstand for den danske 
Attraa. Sin egen Stilling i Kjøbenhavn betegner han som 
saare ubehagelig, idet Ingen vil have Noget at gjøre med 
ham. Beuningen og hans Fæller berette med tydelige Ord, 



1 Efter Sønnen Ferdinand IV's Død som Konge af Rom an- 
strængte Ferdinand 111 sig ivrig for at faae sin anden Søn, Leopold 
Ignatius, valgt til Tronfølger. 

2 Becker, I, 113 ff. 

3 Becker, I, 241 ff. 



1656—57. 273 

hvordan Underhandlingerne i Elbing fremkaldte allehaande 
ængstelige Sindsstemninger hos de danske Ministre og hvor- 
ledes de øieblikkelig efter Traktatens Tilblivelse søgte at 
faae den bragt ud af Verden. Om denne Bestræbelse fra 
dansk Side taler Wicquefort å i næsten barsk afvisende Ud- 
tryk: nu « fyldte Kongen af Danmark Generalstaternes 
Øren» med sine Bebreidelser, der vare ganske uretfærdige; 
det var de danske Ministre, som havde ivret mest for 
Traktatens Oprettelse, men nu, da den var sluttet, vilde de 
omstøde den og indbilde Hollænderne, at Frederik HL havde 
standset Forhandlingerne med Sverig af Hensyn til dem 
(pour l'amour des Estats). «Le traitté d'Elbing donnoit 
de l'avantage au Roy de Dannemare, å qui on avoit fait 
part de toute la negotiation, et il avoit esté signe, sinon 
du consentement du moins avec la participation de la Cour 
de Coppenhague. » Hertil kan bemærkes, at for en 
saadan Traktat havde den danske Regering ikke arbeidet, 
og de Fordele, den bragte Danmark, var tvivlsomme i 
Sammenligning med de forhaandenværende Farer. Og de 
danske Klager, som Gesandten Charisius strax overbragte 
i Slutningen af September, fik i selve Nederlandene Med- 
hold hos et enkelt Parti, navnlig i Søstæderne med Amster- 
dam i Spidsen, der mente, at den hollandske Østersøhandel 
i Virkeligheden skadedes ved Traktaten. Det lykkedes at 
opdage nogle dunkle Udtryk i Aktstykket, og under Striden 
om Forklaringen (elucidatio) af et «circiter» og et Par lig- 
nende Ord 2 blev Ratificeringen udsat i aarvis ; naturligvis 
gjorde den danske Regering vedblivende, hvad den kunde, 
for at holde igjen, og den fandt en villig Hjælper i Konrad 



1 Hist. des Prov.-Un., II, 426 f., ligel. 487. Sig. Aitzema, 
VIII, 595. Ligel. de Witts Yttringer til Charisius, referede af denne 
i Br. til Gersdorf af 26 Sept. 1656 („Gersdorfs Breve" i Geh. Ark., 
5te Pakke, Nr. 100). 

2 Se Wicquefort, II, 429. 

18 



274 1656—57. 

van Beuningen, om hvem Dureel siger: den Mand er paa 
ingen Maade at vinde for Sverig. 1 

Den russiske Afsending, som tidligere paa Aaret havde 
været i Kjøbenhavn, kom tilbage i September med Op- 
fordringer til Angreb paa Sverig og glimrende Løfter fra 
Czaren om, «at han ei vil slutte Fred med Svensken, før 
denne har tilbagegivet Danmark Alt, hvad han har fra- 
røvet det». 2 Han blev foreløbig opholdt med Talemaader 
i Kjøbenhavn. Samtidig lod Kurfyrsten af Brandenborg 
underhandle stærkt ved det danske Hof. Hans Sendebud, 
Kleipt, der var her temmelig længe, skulde notificere det 
nye Forbund (i Marienburg), anmode Kong Frederik om at 
være Mægler mellem Karl Gustav og Generalstaterne, senere 
tilbyde Mægling imellem Danmark og Sverig; han havde 
ikke lidet Samkvem med Dureel, medens den hollandske 
Ambassade nærede endel Mistanke til ham. 3 Saavel Rus- 
seren som Brandenborgeren foranledigede indirekte For- 
haanelse af den spanske Gesandts Værdighed; thi ved 
Kongens Taffel nød den moskovitiske Afsending den Ære 
at sidde paa en fornemmere Plads end Hertugen af Sønder- 
borg, og da der gaves en Afskedsbanket for Kleist ved 
Hoffet, dengang han i September begav sig hjem for en 
Tid, i den Hensigt at hente nye Instruktioner, tildelte 
Ceremoniellet ham samme Plads ved Bordet. Reb. fandt 
dette meget harmeligt, idet han huskede, hvordan han selv 
var bleven placeret ved slige Fester. 4 

Angaaende hans egen Underhandling med de danske 
Ministre i Slutningen af Aaret høre vi, at den besværlig- 
gjordes meget ved Kleists Tilbud og ved, at den svenske 
Resident paany var virksom med Allianceforslag, sigtende 



' Becker, I, 124. 

8 Reb. til Fil. IV, 20 Sept. Sig. Becker, I, 123 ff., 347 ff. 

3 Becker, T, 113 ff., 341 ff. Sig. Droysen, III, 2, Abth., 
298 f. 

4 Reb. und. 26 Juli og 17 Sept. 



1666—57. 275 

til en stor protestantisk Liga efter Cromwells Plan, og fri- 
stende Løfter, endog om Tilbagegivelsen af nogle af de 
erobrede danske Besiddelser. Selv Gersdorf syntes en kort 
Stund at lukke Øret til for Reb.' s Forestillinger, der hoved- 
sagelig gik ud paa, at en dansk Afsending burde i al 
Hemmelighed reise til "Wien; thi dette krævedes af La, 
Fuente, som skrev, at han havde Befaling fra sin Konge 
til at underhandle i den østerrigske Hovedstad. Man turde 
ikke opgive det Visse for det Uvisse, sagde Rigshofmesteren. 
Men to Dage derpaa meddelte han Reb., at han havde 
tænkt over Sagen, raadslaaet med Kongen, og erklærede 
nu, at der skulde blive afsendt en Mand, saaledes som det 
ønskedes. Idet Reb. underretter Filip IV og La Fuente 
herom, betoner han stærkt, at et udelukkende defensivt 
Forbund ei var til Nytte for Danmark, «det lee de her af». 
Fjorten Dage efter bragtes der Reb., der laa syg af Gigt 
og Feber, det glædelige Budskab, at Christoffer Sehested 
var afreist hemmelig til Keiserstaden den 12 Decbr. i diplo- 
matisk Hverv, 1 og at Henrik Villumsen var seilet med et 
dansk Orlogsskib til Danzig, — som ikke havde villet ind- 
lemmes i Elbingertraktaten — , for der, som Dureel siger, 
« realiter at staae Karl X iveien ved de polske Fredsunder- 
handlinger». 2 Samme svenske Resident begyndte paa dette 



1 Sig. Pufendorf, de rebus a Carolo Gustavo gestis, P. 288. 
Sehested reiste under Navn af Baron v. Hasselt fra Jttlich; i ti 
Uger lykkedes det ham at bevare sit strenge Incognito i Wien. 

2 Reb. til La Fuente 25 Nov., til Fil. IV 28 Nov. og 13 Dec. 
Becker, I, 133—35. Den 29 Nov. gi. St. skriver Dureel (Becker, 
T, 134): „Gjennem Hr. Rebolledo mærker jeg, at Danmark frygter 
en Alliance med E. M., tamquam potentiori vicino." — I Betragt- 
ning af Hjemmel8mandeu8 Personlighed kan man ei fæste synderlig 
Lid til den Beskyldning for egenkj ærlig Stolthed og Mangel paa 
Tjenstiver, som Reb.'s daværende Sekretær, D. Ant. de Sandoval, 
retter mod sin Herre i Anledning af hans Optræden i de- sidste 
Dage af Novbr. og Beg. af Decbr. 1656, se Kirkeh. Saml. 3 R., 
III, 675 f. 

18 # 



276 1656—57. 

Tidspunkt at ane en farebringende Diversion fra Keiserens 
Side. — 

De ubehagelige JReligionstvistigheder med de danske 
Myndigheder, saavel de geistlige som de verdslige, ledsagede 
Hebolledo omtrent til dette Aars Udgang, hvad der sees af den 
i denne Bogs Tillæg (Nr. 15) meddelte Beretning l samt tvende 
Breve fra Prioren M. Them og Bernh. Vogt (Nr. 16 — 17). 

Forholdet mellem Spanien og Danmark i snævrere For- 
stand frembyder ikke meget Mærkeligt i 1656. De famøse 
Gaver fra Kongen af Spanien komme endnu ikke, men 
loves gjentagne Gange, saa at Reb. tilsidst raader til at 
spare Løfterne, naar man ei vil opfylde dem; thi derved 
bringes han blot i en pinlig Situation: « disse nordiske 
handelsdrivende Nationer fordre Kjøbmands- Punktlighed i 
Alt». 2 Fra den store vesteuropæiske Krig kom der vel 
nogle gode Tidender til ham, især om den engelske Flaades 
Uheld ved Cadix og om Spaniernes Undsætning af Yalen- 
ciennes, i hvilken sidste Anledning han lod holde Takkefest 
i sit Kapel og modtog Beviser paa, hvormeget Efterret- 
ningen glædede det danske Hof; men ligesaa ofte bragtes 
Budskab om engelske Seire. Han havde dog i sidstnævnte 
Tilfælde idetmindste den Trøst at see, at Englændernes 
Venner i Kjøbenhavn kun vare faa. — Med Kjøb af Flaade- 
materiel og Vaaben for Spanien, som tidligere anført eet 
af de vigtigste Øiemed med Reb. 's Sendelse, havde han 
ikke Lidt at gjøre i dette Aar. Under den nylig opstaaede 
Krig med England befalede Filip IV ham (und. 13 og 
18 Dec. 1655) at forhøre sig om Priser og Desl. hos 
ansete Kjøbmænd, og i Svarskrivelsen af 2 Febr 1656 3 
meddeler Gesandten — som ikke kan tilbageholde den 



1 Et Uddrag af den er allerede givet i Afhandlingen „Don 
Antonio de Sandoval" af E. Gigas (Kirkeh. Saml. 3 R., III, 660 f.), 
hvilken ogsaa omhandler andre, for Reb. ærgerlige Hændelser. 

2 Reb. til Fil. IV, 28 Nov. 

3 Tildels i Ciffre; Hemmelighed var naturligvis en uafviselig 
Fordring ved disse Forhandlinger. 



1656-57. 277 

Yttring, at man i Madrid ved lignende tidligere Leiligheder 
enten har ladet Sagen døe hen eller opstillet Betingelser, 
som de nordiske Forretningsmænd ei kunde gaae ind paa 
— , at det største Handelshus i Danmark havde tilbudt 
Leverance af de ønskede Varer, men paa Grund af Tids- 
omstændighederne vare de fire Gange saa dyre som ellers. 
Den, som Reb. mente bedst at kunne komme tilrette med 
i Henseende til Prisen, var A. B. Berns i Hamborg, hvilket 
Firmas Chef, F. L. v. d. Wiele, tilskrev Reb. under 5 Febr. 
et umaadelig høfligt, fransk Brev, 1 hvori Sikkerhed for 
Betalingen fremhævedes som det allervigtigste Punkt. For- 
øvrigt havde Gesandten ogsaa Haab om at kunne skaffe 
Skibe fra Kurland, hvor der byggedes gode og billige Far- 
tøier, — naar da Forholdene i Preussen ikke vilde træde 
forstyrrende iveien. Under den senere Correspondance 
mellem Reb. og den hamborgske Kjøbmand, fastholdt denne 
Sidste stadig, at han maatte have en Kaution (han vidste 
aabenbart, hvad det var at have Forretninger med den 
spanske Regering); tillige vilde det, sagde han, være sær- 
deles vanskeligt at sende Varerne til Spanien, uden at de 
faldt i Englændernes Hænder. Den danske Handlende 
hørte Reb. ikke Mere fra; men v. d. "Wiele tog sig forsaa- 
vidt ivrigere af Tingen, som han begav sig personlig til 
Kjøbenhavn i den Hensigt at konferere mundtlig med 
Greven. Reb. bearbeidede ham af alle Kræfter for at faae 
ham til at slaae af paa sine Fordringer, især til at opgive 
det ovennævnte Garantikrav; men det lykkedes ham kun i 
meget ringe Grad. «Skal Eders Majestæt alligevel løbe 
Risico'en, saa er det bedre, at der kommer en Mand herop 
og kjøber Skibsfornødenhederne uden en saa dyr Kommis- 
sion, ja ogsaa færdige Skibe med Skyts, og han kan da 
hverve Matroser og sende Skibene paa Lykke og Fromme 
afsted med Skippere fra Nederlandene og ladede med de 



1 Orig. i Simancas-Ark. tilligemed v. d. Wieles følgende 
Skrivelser. 



2 78 1666—57. 

kjøbte Varer, eller ogsaa kan han assurere dem, hvilket 
imidlertid vil blive temmelig bekosteligt, foruden at alt det 
Øvrige for Tiden koster Penge nok. Jeg har ikke kunnet 
gjøre Andet end skrive til de norske Søhavne, at der kan 
tjenes meget betydelig ved at expedere Tømmerladninger til 
Spanien. Dersom Svensken beholder Preussen, kunde man 
kjøbe Noget der, men det blev hverken paa Kredit eller 
billig, thi nu er Tolden sat op i 12 Procent i Kurfyrsten 
af Brandenborgs Havne (deraf tager han Halvdelen), og af 
iver Læst Korn, som passerer Thorn, betales 12 Patacones 
i Told, hvilket er omtrent Saameget som dens Værdi.* 1 
Da .Reb. saaledes snart kom til den Erkjendelse, at der 
ikke var Meget at vente fra Hamborg, tog han det Parti 
at henvende sig til Hertugen af Kurland for om muligt at 
faae Noget bragt istand derovre. Forslag om Handelsf ore- 
tagender faldt som bekjendt sædvanlig i god Jord hos 
Hertug Jakob; men dennegang turde han ikke love Spanien 
Mere end, at Skibene og de forlangte Kontrabande-Varer 
vilde være at erholde i hans Land: Udførselen maatte skee 
paa spansk Ansvar. Som Tilgift opvartede han Grev # en 
med Klager over, at to af hans Handelsskibe vare i sin 
Tid blevne opsnappede paa Veien til Nederlandene af Kapere 
fra Ostende, og han bad sin «amicus observandissimus» at 
støtte hans Fordring om Erstatning, f. Ex. i Form af en 
ubeboet i Vestindien. 2 Hertil svarede :Reb., foruden 
«muchos cumplimientos», at hele Sommeren igjennem kunde 
Skibene benytte den mindre farlige Vei udenom England 
og at man blot var tilsinds at beholde hans Skibe i Spanien 
som kjøbte. 3 — Spørgsmaalet henvistes til la Junta de Ar- 
mada ved Statsraadsbetænkning af 16 Marts 1657. 



• Heb. til Fil. IV, 15 Marts. 

' l Hertug Jakob af Kurland til Reb. (Latin), Mitau 16 Sept. 
1656; Kopi i Simancas. 

3 Reb. til Fil. IV, 8 Nov. 



1656—57. 279 

Den tunge Tordenluft, som rugede over Danmark i 
1656, syntes ikke at skulle opklares saa snart ved det nye 
Aars Begyndelse. Paa alle Kanter havde den danske Ee- 
gering Et eller Andet at oppebie eller frygte, mangfoldige 
Indflydelser gjorde sig stedse gjældende tilhøire og tilvenstre, 
og Kamplysten hos Landets ledende Mænd stredes med alle- 
haande Tvivl og Modgrunde. Dureel, tildels i Forening 
med Brandenborgeren Kleist, bearbeidede det kjøbenhavnske 
Hof af alle Kræfter i den Hensigt at tilveiebringe en 
Traktat med Sverig ; for at vinde jTid brugte man det Paa- 
skud ligeoverfor ham, at hans Fuldmagt ei var tilstrækkelig, 
saa at han maatte skrive hjem efter en ny. 1 Cromwell 
støttede de svenske Bestræbelser med sit vægtige Ord, idet 
han ved Brev opfordrede Frederik III til at indtræde i den 
svensk-engelske Forbund. 2 I Polen førtes der Underhand- 
linger efter Frankrigs Tilskyndelse, og det tegnede til Fred, 
ifølge de nyeste Tidender derfra, hvilket just ikke kunde 
være Danmark kjært; 3 heller ikke turde man stole paa, at 
det vilde blive ved at gaae Karl Gustav mindre heldig i 
Krigen, thi det forlød, at Danzigs Stilling var truet, og 
Svenskekongens nye Forbund med Håkoczy tilførte ham 
friske Hjælpetropper. Czaren, hvis Kamp med Karl Gustav 
var begyndt med Haab om Polens Krone, førte nu Krigen 
uden synderligt Eftertryk, siden han var bleven nødt til 
at opgive Eigas Beleiring, og det varede ikke længe, før 
der ogsaa indløb Efterretning om Fredsunderhandlinger mel- 
lem ham og Kong Karl. Fyrsterne i den nedersachsiske 



1 Før han drog til Helsingør for at vente paa denne, gjorde 
han Reb. et Besøg og fortalte ham Meget baade om Krigen og om 
Underhandlingerne, — et Bevis paa, hvordan den spanske Gesandt 
forstod at hemmeligbolde sin inderlige Forbindelse med den danske 
Regering (Reb. til Fil. IV, 7 Jan. 1657). 

2 Brevet, som er fra Dec. 1666, findes trykt i Ltinigs Litteræ 
procerum Europæ, I, 692 — 96. 

8 „Kong Johan Kasimir skal ved et Gjæstebud have drukket 
Kongen af Sverigs Skaal," skriver Reb. til La Fuente 20 Jan. 



280 1666—67. 

Kreds samlede sig, tilskyndede af Frankrig og Sverig, og 
besluttede at ruste sig, som det hed, mod Polakkernes 
Streiftog ; men Frederik III, som søgte at drage sin bruns- 
vigske Svoger over paa sit Parti, satte sig derimod, og 
det lykkedes ham at faae Forsamlingen opløst. 1 Efterat 
det var blevet bekjendt, at Mange i Holland vare utilfredse 
med Elbingertraktaten, hentede Frederik III og hans Mini- 
stre store Forventninger af den derved forøgede Spænding 
mellem Karl X og Hollænderne, især da det hørtes i 
Kjøbenhavn, at Svenskekongen havde svaret de hollandske 
Sendebud, da de forlangte Forklaring af nogle af Trak- 
tatens Udtryk: «Før vil jeg rive den istykker i Eders 
Paasyn, end jeg forandrer blot et Komma deri!» 2 Men 
ligesaa stort, ja maaske endnu større, var det Hensyn, 
som den danske Regering tog til "Wienerhoffet, sekunderet 
af det spanske Hof; og saaledes som Forhandlingerne mel- 
lem disse og det kjøbenhavnske Hof foreligge i Rebolledo's 
og Christoffer Sehesteds Papirer, tør man nok sige, at 
Huset Østerrig, særlig det spanske Gren, gav en væsentlig 
Anledning til Danmarks skjæbnesvangre Krigserklæring midt 
i 1657. 3 

Grev Rebolledo udfolder i dette Aar unægtelig en anselig 
Virksomhed. Skjøndt hans Finantsers Tilstand vedvarende 
lader overordentlig Meget tilbage at ønske, skjøndt hans Hel- 
bred Maaneder igjennem er saa slet, at han kun kan under- 
skrive sine Gesandtrapporter med det Sving (rubrica), som pleier 
at pryde hans Navnetræk (sig. P. 259), holder han fra sit 
Sygeleie stadig Udkig med den diplomatiske Færden i 
Kjøbenhavn, har talrige Samtaler med andre Staters Re- 



1 Reb. til Fil. IV, 7 og 14 Jan. 

» Reb. til Fil. IV, 7 Jan. 

3 „Brienne sager i sitt bref till D'Avaugour den 9 Mars 1657, 
att Danmark blifvit mera uppmuntradt till fredsbrott af de Spanska 
sandebuden Rebolledo i Køpenhamn och Fuentes (o: La Fuente) i 
Wien ftn af någon kejserlig minister" (Carlsson, anf. Værk, I, 
214 f., Anm. und. Texten). 



1656—57. 281 

præsentanter og med de danske Ministre, under hvilke han 
maa anvende megen Kløgt og Veltalenhed, og han affatter 
næsten daglig en Mængde, tildels lange, Breve til Madrid, 
Brussel, Wien, Prag og andre Steder. Under alt dette 
kom hans intime Venskab med Joachim Gersdorf ham 
ypperlig tilpas, saa at Reb. mægtede gjennem Higens Hof- 
mester at indvirke betydelig paa den danske Politik, — 
endog naar det østerrigske Hof syntes at forsømme disse 
Underhandlinger i utilbørlig Grad og til megen Skuffelse 
og Ærgrelse for den nervøse spanske Diplomat, som klart 
indsaae, at Danmark lettere end nogen Stat kunde vindes 
for Huset Habsburg, naar dette blot selv vilde række 
Haand dertil. Reb. siger udtrykkelig, at Gersdorf var den 
Eneste, med hvem han forhandlede om denne Sag. 

Strax da man i den første Halvdel af Januar fik 
Tidender i Kjøbenhavn fra Polen og Preussen, viste Rigs- 
hofmesteren sig «muy Austriaco» ved i egen Person at 
overbringe Reb. dem, trods de mange Beskjæftigelser, der 
optoge hans Tid. Uagtet den danske Statsmand nu — 
efter den elbingsske Traktat — ikke var slet saa sikker i 
sin Sag som tidligere, da han altid havde sagt til Reb.: 
«Lad blot Hans katholske Majestæt faae Keiseren overtalt, 
saa skulle vi her nok faae Hollænderne overtalt », talte 
han dog i en ret forhaabningsfuld Tone om den projek- 
terede Alliance og dens Virkninger, idet han stærkt frem- 
hævede, at et Defensionsforbund havde de ingen Brug for, 
og at det var heldigt, om der kom Besked fra Wien nu, 
medens Rigsraadet var samlet. 1 Men Reb. havde i nogen 
Tid Intet hørt fra Marquien af La Fuente, og da han 



1 Reb. til Fil. IV, 14 Jan. Den 29 Dec. 1666 gi. St. noterer 
Chr. Skeel i sin Dagbog: „Kunde mand faa den proposition fra 
Keiseren, att en Evangeliske Kunde faa Pommern, Oc Stifft Bremen 
kunde faa sit frj Wahl att Velge sig en Bischopff. Huercken wj 
eller Keiseren kand vere Sicker, saa lenge Suensken er i ded 
Romerske Rige" (D. Mag. 8 R , IV, 298). 



282 1656—57. 

endelig fik Brev fra ham (dat. 27 Dec), stod der til hans 
Bestyrtelse ikke Noget deri om et Angrebsforbund, — Reb. 
inaatte altsaa atter til at skynde paa sin Kollega i Wien 
og forestille Gersdorf, at Christoffer Sehesteds Ord for- 
haabentlig nok havde gjort Virkning dernede. Imidlertid 
sluttede det danske Rigsraad sine Møder, saa at der ikke 
var Andet for end at vente med Forbundstraktatens Af- 
slutning indtil Rigsdagen i Odense, der skulde aabnes først 
i Marts. Saa hemmelig førte Reb. Underhandlingerne for 
sin Part, at den brandenborgske Minister ved en Visit den 
20 Jan. talte aldeles aabenhjertig til ham om Karl Gustavs 
og Kurfyrstens Sager, især om Dureels Forsøg paa at 
sætte den svensk- danske Traktat igjennem: « han anseer mig 
nemlig for grumme uinteresseret i disse Ting,» siger Reb. 
Næste Brev fra La Fuente, af 3 Jan., forandrede atter 
Situationen en Smule, thi det lod nu til, at man var bleven 
tilbøieligere i Wien til at gaae ind paa det danske Forslag, 
og man længtes, skrev Marquien, efter den danske Afsen- 
dings Komme; derfor kom Rigshofmesteren til Greven den 
27 Jan., forsikkrede ham, at den svenske Resident endnu 
ikke havde faaet Audiens og nok skulde blive opholdt med 
Snak, indtil den Efterretning var naaet til Kjøbenhavn, at 
Keiserhoffet havde taget en rask Beslutning; thi derpaa 
beroede Alt, og Hollænderne fik man nok senere til at ind- 
træde i Forbundet, da deres Handel var bleven saa for- 
styrret i den sidste Tid ved Krigen. Reb. begyndte allerede 
at tænke paa den Eventualitetet, at han vilde komme til 
at ledsage Frederik III til Krigsskuepladsen, og han und- 
lod ikke at give Kong Filip en lille Skildring af sin fuld- 
stændige Mangel, ikke blot paa Vogne, Heste og lignende 
Reiseutensilier, men ogsaa paa rede Penge. 1 

De første Efterretninger fra Christoffer Sehested, hvilke 
indtraf til den danske Hovedstad i Februar, løde ikke 



1 Reb. til Fil. IV, 28 Jan. 



1656—57. 283 

synderlig opmuntrende for Reb. 1 Den danske Gesandts 
Forslag om offensiv Alliance vare blevne afviste, uagtet det 
tiltagende Venskab mellem Sverig og Frankrig skulde synes 
at maatte opfordre Keiseren til at knytte et fast og inder- 
ligt Forbund med andre Magter som Modvægt. Reb. 
maatte da til at virke hos de danske Ministre for en defen- 
siv Alliance, — her vilde det ialtfald være lettere at faae 
Hollænderne med — ; men af en Skrivelse fra La Fuente 
(af 24 Jan.) saae han, at hvad der var iveien, var den 
Omstændighed, at Sehesteds Instruxer vare altfor knappe 
og ikke svarede til Rigshofmesterens Udtalelser ligeoverfor 
Reb. 2 I en Billet til Gersdorf opfordrede han ufortøvet 
denne til at instruere Sehested paany udførlig og tydelig 
efor ei at lade min Kredit staae paa ligesaa svage Fødder 
som min Sundhed » , hvorpaa den danske Premierminister 
svarede Følgende: der var for kort Tid siden skrevet til 
Gesandten i Wien, at naar Keiseren vilde gaa ind paa en 
offensiv og defensiv Alliance og hjælpe Danmark paa en 
eller anden Maade, vilde dette Rige begynde Krig, selv om 
Keiseren lod nogen Tid hengaae, inden han begyndte; For- 
handlingerne mellem Danmark og Keiseren maatte være af- 
sluttede, før Tiden til Handling var kommen; men Hollæn- 
dernes og Andres Indlemmelse i Forlrandet 3 kunde der først 
blive Tale om senere. Dette bad Rigshofmesteren Reb. 
meddele La Fuente, hvilket skete den 14 Februar. 4 Med 



1 Sig. Sehesteds Cifferbreve til Fred. III og den kgl. Kantsler 
af 27 Jan. n. St. (Geh. Ark., „Østerrig 46 b"). 

2 At Sehested havde saa daarlig Besked med hjemmefra, var efter 
Reb.'s (senere) Anskuelse begrundet i, at de keiserlige Ministre 
aldrig havde villet komme frem med de Hemmeligheder, som Castel 
Rodrigo i sin Tid havde hentydet til (Reb. til La Fuente, 20 Juni). 

3 Den keiserlige Minister Fyrst Auersperg havde betonet dette 
Punkt stærkt ligeoverfor Sehested. 

4 Allerede tidligere havde Reb.'s Meddelelser til La Fuente om 
de danske Rustninger „die Gemiither alhie nicht wenig ermunteret" 
(Sehested til Fred. III 17 Febr., til Kantsleren 24 Febr.). 



284 1656—57. 

ikke ringe Ængstelse erfarede Greven, at Dureel var nu i 
Besiddelse af den attraaede Fuldmagt; hvert Minut var 
kostbart under disse Forhold. Netop i de Dage var Sven- 
skernes Mistanke bleven vakt, saaledes som det fremgaaer 
af følgende Sætning i en af Reb. 's Rapporter: « Oberst 
Henderson, 1 som har tjent Hans keiserlige Majestæt i mange 
Aar og* siden Kongen af Polen, er kommen hertil efter 
først at have været i Wien, hvilket har gjort den svenske 
Resident meget betænkelig, jeg har indbudt ham til at spise 
ho.s mig og tilbudt ham Vogn, saa ofte han har den nødig, 
hvorover han har vist sig taknemlig, men hau har ikke til- . 
kjendegivet Øiemedet med sin Reise, og Rigshofmesteren 
veed det ikke eller vil ikke ud med det; men da Marquien 
af La Fuente ikke taler Noget om ham, troer jeg ikke, at 
det hænger saaledes sammen, som Svenskeren indbilder sig. » a 
Det er mærkværdigt, at Reb. paa dette Tidspunkt 
næsten ikke omtaler Konrad van Beuningen, der paa sin 
Side gjorde næsten lige saa Meget som Spaniens Gesandt 
for at opægge Danmark til Fredsbrud og som ifølge de 
hollandske Historieskrivere synes at have handlet mindre i 
Overensstemmelse med sin Regering end dels paavirket af 
sin personlige Antipathi mod Sverig, dels som Organ for et 
Parti i de forenede Provindser, hos hvilket netop spansk 
Guld havde øvet endel Indflydelse. 3 Medens Stænderne 



1 Sig. Becker, I, 162, 154, 148. Han ønskede kun at ansættea 
i den danske Hær. 

8 Det Foregaaende efter Reb.' s Breve af 11, 14 og 18 Febr. 

3 Naar man kan kalde det underligt, at Reb. ei taler om Beu- 
ningen, nødsages man til at kalde det saa noget nær ubegribeligt, 
at v. d. Heim, Forf. af „De legationibus a C. Beuningio gestis", vil 
hævde, at B. ligesaa lidt har ophidset Danm. som stræbt at hindre 
Bekræftelsen af Elbingerlraktaten. Beviser derimod haves, foruden 
i Dureels Relationer, i flere Beretninger fra engelske Agenter i 
Haag (Thurloe, State papers, VI, 26 f., 334, 486) samt i et Brev 
fra B. selv til Generalstaterne (Thurloe, samme Vol., P. 9); sig. 
ogsaa Droysen, II I, 2 Abth., P. 300, 301. 



1656—57. 285 

ved Rigsdagen i Odense lagde deres Beredvillighed for Dagen 
til at paatage sig Udrustningens Byrder, trængte Danmark 
paa hos G-eneralstaterne (ogsaa ved Residenten Charisius, 
der støttedes af den spanske G-esandt i Haag) for at faae 
udvidet den fra tidligere Tid hestaaende Forhundstraktat, 
og den danske Regering viste Hollændernes Afsendinge Op- 
mærksomhed paa en iøinefaldende Maade. Imidlertid nøder 
Wienerhoffets Lunkenhed, eller idetmindste dets Taushed, 
Reholledo til omtrent at standse med Underhandlingerne 
indtil Begyndelsen af April. Begivenhederne toge da atter 
Fart, 1 La Fuente gav gode Løfter i Brev af 21 Marts, 
Gersdorf udtalte (ifølge Reh. temmelig sangvinske) For- 
haahninger om hollandsk Deltagelse i Forbundet, om at 
faae fjernet Kurfyrsten af Brandenhorg fra Sverigs Parti 
og om at faae Bistand i den forestaaende Krig af Her- 
tugen af Liinehorg, — hvor vigtigt dette var, havde Reh. 
ofte gjort den danske Regering opmærksom paa — , Hæren 
voxede fra Dag til Dag, Felttogsplanen, der meddeltes 
Spaniens Gesandt, indhefattede Operationer saavel i Bremen 
som i Skaane og Norge. Hele dette Røre sætter Reh. i 
saa livlig en Stemning, trods hans vedvarende Sygdom, at 
han yttrer humoristisk: «Jeg triller rundt med endel Be- 
svær, ligesom Diogenes i Tønden, for dog at være med i 
al den Bevægelse.* 2 Men — kort efter syntes det igjen, 
som om Foretagendet skulde lide Skibhrud næsten i Havnen, 
og Reh.' s Tone skifter om. Keiser Ferdinand III var 
hleven meget syg ; de keiserlige Ministre vilde hverken give 
eller tilhyde Danmark nogen reel og antagelig Hjælp, men 
søgte ikke desmindre at hevæge dette Rige til at hryde 
Freden ved at forespeile det vage Forjættelser ; England og 
Frankrig forestillede Danmark, at det helst hurde holde 
Fred, og kun hos den nysankomne polske Gesandt, Tohias 



1 Den kgl. Fuldmagt var dengang kommen Sehested ihænde og 
haabedes at skulle gjøre sin Virkning (Seh. til Kantsleren 21 Marts). 
* Reb. til La Fuente 11 Apr. 



286 1666—67. 

Morstyn, 1 fandt Reb. en Støtte for sine Bestræbelser. I 
en lang Samtale, som Reb. havde med Joachim Gersdorf, 
sagde denne rent ud, at Huset Østerrig vilde have Dan- 
mark til at rage Kastanierne af Uden (sacar la castafia con 
la mano del gato) ; men naar hele Europa væbnede sig mod 
det keiserlig Dynasti, maatte det virkelig gjøre Noget for 
at faae en Orlogsflaade paa over 30 Skibe og en Hær paa 
30,000 Mand paa sin Side: vilde Keiseren ikke præstere 
Tropper og kunde han ikke præstere Penge, maatte hans 
« kongelige Broder » i Spanien udrede de fornødne Subsidier, 
skjøndt jo, som Gersdorf bemærkede noget spidst, de ude- 
blevne Kongegaver ikke skulde give Folk de bedste Tanker 
om spanske Løfter. Rigshofmesteren stod efter eget Sigende 
omtrent alene med sin Anskuelse i dette Spørgsmaal imod 
Rigsraadets Majoritet, som fulgte Kantsleren, og han vilde 
aabenbart snart blive tvungen til at bøie sig for dens 
Mening. Det var en helt anden Udtryksmaade end den, 
som Kongen af Danmarks Førsteminister pleiede at bruge 
ligeoverfor Reb., og denne havde da ikke Andet at gjøre 
end i en blid Tone (blandamente) at søge at stille ham til- 
freds samt at berette Rigshofmesterens Udtalelser til Wien 
saa varme, som han selv havde modtaget dem, med Op- 
fordring til at sende ham enten Fuldmagt til at slutte 
Traktat eller ogsaa en befuldmægtiget Afløser, for at han 
ei skulde være nødsaget til bestandig at «raabe i Ørken ». 2 
Den 2 April 1657 døde Keiser Ferdinand. Denne 
Tildragelse gjorde naturligvis en hel Del Indtryk i Kjøben- 
havn, dog ikke saa meget som man skulde troe; 3 thi den 
danske Regering var nu noget tilbøieligere til at mene, at 



1 M. havde Fuldmagt med fra Polens Konge og Rigsraad til 
at slutte Traktat med Kongen af Danm., udstædt i Czenstochow den 
16 Marts. 

2 Reb. under 18 og 22 April. 

3 Sig. Dureel i Beckers Saml. I, 189, 193. Christoffer Sehe- 
sted blev saa skrækslagen, at han ansaae sin Forbliven i Wien for 
saagodtsom unyttig (S. til Kantsleren 4 Apr.). 



1656—57. 287 

det østerrigske Hus vilde være lettere at bevæge til at ind- 
gaae et Angrebsforbund, da det gjaldt om at møde frem 
saa stærk som muligt for at sikkre Habsburgerne Arve- 
følgen ved det forestaaende Keiservalg. Saaledes sagde 
Gersdorf, da han aflagde Reb. Condolencebesøg, og Spanieren: 
bestyrkede ham i denne Opfattelse af al Magt. Samtidig 
skrev en af Gesandtboligens Præster til Paven, hos hvem 
han stod i betydelig Gunst, at Kirkens Penge for Øie- 
blikket ikke kunde anvendes bedre end til at befæste Dan- 
marks Venskab med Huset Habsburg. ! Dettes Tilhængere, 
saae med Skræk talrige Prætendenter til Keisertronen op- 
træde ikke blot i, men ogsaa udenfor Tydskland ; der taltes, 
endog om Hertug Karl af Lothringen, som ifølge Rygtet 
var sluppen af sit Fængsel. Men «de Velsindede » i Dan- 
mark, Gersdorf først og fremmest, havde ikke Sympathi 
for Andre end Hans apostoliske Majestæt, den unge'Kong^ 
Leopold af Bøhmen og Ungarn. Det lykkedes Reb. at, 
hindre, at man spildte Tid med at oppebie Nyt fra det 
østerrigske Hof, inden man sendte Christoffer Sehested en 
ganske lignende Fuldmagt til at slutte Alliance med Kong 
Leopold som den, han havde besiddet til at afslutte Traktat, 
med Keiseren, og allerede den 13 Mai kunde Eeb. skrive 
hjem (den 9de skrev han det til La Fuente), at den nye 
Fuldmagt var afgaaet og at Krigen vilde bryde løs, saa. 
snart den utaalmodig ventede Afgjørelse var kommen der- 
nede fra. Der var nylig indtruffen omstændelig Meddelelse, 
om den baade offensive og defensive Traktat, som oprettedes, 
mellem Polen og Keiseren 2 et Par Maaneder før hans Død 
(Reb. havde paalideligt Referat af dens Indhold fra Morstyn), 
og netop Magen til den ønskede og haabede man at faae. 
istand. Dog, La Fuente's Breve af 25 og 28 April bragte 
Forhandlingerne ikke eet eneste Skridt videre: de talte kun 
om Forsvarsforbund, til Rigshofmesterens Ærgrelse, saa at. 



1 Reb. til Fil. IV, 29 Apr. 

8 Den findes trykt i Londorps Acta publica, VIII, P. 22. 



288 1656—57. 

Reb. var glad ved, at Instruxen til Sehested allerede var 
sendt afsted. Paa Gersdorfs indstændige Anmodninger om 
Pengeunderstøttelse fra Spanien å turde Gesandten kun svare 
i generelle og ubestemte Udtryk. Don Juan de Austria, 
til hvem Reb. havde henvendt sig i denne Sag (under 
29 April), roste Greven meget for hans diplomatiske Snild- 
hed, men — erklærede, at det var ham aldeles umuligt at 
sende Penge: han behøvede selv for Tiden Mere end 
700,000 Esc. for at aabne Felttog i Flandern, men eiede 
ikke en Real. 2 Hvad der ogsaa satte ham i Spænding, 
var den Omstændighed, at Claude Demeules, Frankrigs 
Resident i Hamborg, meget snart vilde indfinde sig i Kjøben- 
havn for, som det sagdes, at pleie vigtige Underhandlinger. 
Det viste sig dog hurtig, at Spanieren ikke havde nogen 
Aarsag til at frygte for, at Danmark skulde bøie af fra 
den Véi, som det havde betraadt: Regeringens og tildels 
ogsaa Folkets Krigslyst og Haab om at gjenvinde alt det 
Tabte var saa stor, at man afslog de svenske Tilbud (endog 
af Byer og Provindser) med rene Ord, idet man opstillede 
vidtgaaende Erstatningskrav. Magnus Dureel fortsatte sin 
Underhandling, saalænge det paa nogen Maade var muligt; 
men da Freden var bleven brudt aabenlyst ved, at danske 
Orlogsskibe bemægtigede sig nogle svenske Koffardifarere, 
maatte han ansee sin Rolle som Gesandt i Kjøbenhavn for 
udspillet, tog Afsked med Kong Frederik og Ministrene og 
forlod Danmark den 26 Mai. Aarsagerne til det pludselige 
Udbrud af Fjendtlighederne vare for det Første Danskernes 
utaalmodige Higen efter Kamp og Hævn, dernæst det 
voxende Haab om, at Hollænderne vilde gaae med, 3 frem- 



1 Man tilbød fra dansk Side at ville hente paa egen Risico 
•endel Sølv, der henlaa paa de kanariske Øer (Reb. ond. 20 Mai). 

2 Don Juans Skrivelse er dateret Brttssel 17 Mai. 

3 „Los Olandeses ya dan aqui algnna ocasion o esperanza de 
la liga que el Gran Maestre y yo tratamos meses ha, aunque contra 
«1 Protector no quieren nada". skriver Reb. i Ciffre til Filip IV 
-den 20 Mai. Og en engelsk Agent beretter den 4 Mai fra Haag, 



1656—57. 289 

deles de temmelig fremrykkede Underhandlinger med Morstyn 
om polsk Alliance i Lighed med den, der var saagodtsom 
afsluttet mellem Polen og Østerrig, endelig Grev Rebolledo's 
indstændige Opfordringer og La Fuente' s Meddelelse, at 
der snart kom en Afsending fra Wien til Kjøben- 
havn, ventelig instrueret tilstrækkelig for at afslutte Trak- 
tat. 1 Den 27 Mai skriver den spanske Gesandt: «Sverigs 
Befuldmægtigede aflagde mig et Afskedsbesøg før sin Af- 
reise, som gik for sig igaar; han beklagede sig over, at 
denne Krone havde saa hastig og uformodet aabnet Fjendt- 
ligheder mod dem og taget deres Skibe, og han synes alt- 
saa at have faaet meget Lidt at vide om de svenske 
Underhandlinger og ad hvilken Vei det Hele er blevet be- 
fordret (tan poca noticia parece que ha tenido de la 
negociacion de Wiena y del medio por donde esto se ha 
encaminado). » 2 At Svenskerne dog fik Nys om Christoffer 
Sehesteds Ophold i Wien, trods al anvendt Forsigtighed, 
fortæller den danske Diplomat selv. 3 

Ancillon, der citeres af v. d. Heim, 4 siger om. den af 
Danmark begyndte Krig, at det var «une guerre de pré- 
voyance, dictée par les principes d'une saine politique», og 
at den blot kunde kaldes en Angrebskrig, naar man ikke 
tænkte paa Andet end de forhaandenværende Omstændigheder, 



at Danmark faaer underhaanden saamegen Hjælp fra Holland, 
særlig Amsterdam, at den danske Regering maatte være forrykt, 
om den ei anfaldt Sverig (Thurloe, State papers, VI, 226 f.). 

1 Sig. Becker I, 372 (de holl. Gesandters Indberetn. af 20 Mai). 
Sehesteds Br. til Gersdorf 5 Mai, til Kantsleren 19 Mai. Ogsaa i 
et Brev til Kbh. af 23 Mai fra Erkehertug Leopolds Skriftefader 
fortaltes, at det østerrigske Sendebud bragte Fuldmagt med. (Reb. 
til La Fuente 13 Juni og 2 Sept. 1657). 

a Det nærmest Foregaaende efter Reb.'s Breve til Kongen, 
D. Juan de Austria, La Fuente og La Torre af 9, 13, 16, 20 og 
27 Mai. 

3 Sehested til Kantsleren 15 Apr. og 2 Mai. 

4 De legationibus Beuningii, P. 44. 

19 



290 1666—67. 

meii «pensait-on å l'avenir, elle était ordonnée par la 
défense legitime de soi-méme». Ikke desmindre maa det 
tilstaaes, at det var dumdristigt af den danske Regering 
med dens tarvelige Hjælpekilder at angribe Karl Gustav, 
fer den havde sikkret sig betryggende Alliancer; og man 
fik da ogsaa snart at føle, hvor galt man havde baaret sig 
ad ved en saadan experimenterende Politik og at man især 
ikke burde have stolet formeget paa Østerrig. Men i Be- 
gyndelsen af Sommeren 1657 var næsten Alt lutter Be- 
geistring og Tillid til Fremtiden, omend den gamle, syge 
Kantsier Sehested — samt nogle flere, ældre Bigsraader 
— var opfyldt af mørke Anelser og hævede en advarende 
Røst. Franskmanden Demeules, der indtraf til Kjøbenhavn 
den 24 Mai, kom for sent til at hindre Fredsbrudet, uagtet 
han havde Carte blanche til at byde Frederik III baade 
Penge og andre Fordele, naar han vilde tage Parti imod 
Huset Østerrig. Rebolledo var stolt af, at han uden Penge 
havde bragt Danskerne til at gaae saa vidt, som de vare 
gaaede.. Forresten kunde han og Demeules mødes et Øie- 
blik paa neutral Grund formedelst deres fælles Troesbekjen- 
delse, skjøndt af to indbyrdes fjendtlige Nationer og mod- 
arbeidende hinanden som Diplomater: to Dage efter den 
franske Afsendings Ankomst bad han Reb. om Tilladelse 
til at høre Messe i Gesandtskabshotellet, og da Gudstjenesten 
var forbi, takkede han den spanske Minister som god 
Katholik for den Beskyttelse, han altid havde ydet Troes- 
fæller, selv om de hørte til den franske Nation; hertil 
svarede Reb., at han betragtede denne Tale som et godt 
Varsel om Fred mellem Spanien og Frankrig. 1 Ligesaa 



1 Reb. til D. Juan de Austria 27 Mai. 1 Anl. af Demeules* 
Død i Beg. af Oktbr., kort efter at Ambassadøren D'Avaugour var 
afgaaet ved Døden i Llibeck, siger Reb., at „han var en ærlig 
Mand og en god Kristen, og enhver Anden, der kommer herop fra 
Frankrig, vil være langt værre for os". (Reb. til La Fuente > 
7 Oktober.) 



1656—57. 291 

lidt Notits som af Demeules' Forestillinger toge de danske 
Ministre af Hertugen af Gottorps og den brandenborgske 
Gesandts Opfordringer til at holde Fred; tværtimod søgte 
man gjennem Rosenvinge at ophidse Kurfyrst Frederik Vil- 
helm mod Sverig, idet man her støttedes virksomt af det 
østerrigske Diplomati. I de første Dage af Juni kunde Reb. 
skrive hjem med Glæde, at nu var det første Blod udgydt 
tilsøes, og at han, skjøndt med stort Besvær, havde op- 
naaet hos den danske Regering, at der sendtes Hæren i 
Holsten Befaling til at sætte sig i Bevægelse, — Gersdorf 
bragte i egen Person den behagelige Tidende om Marsch- 
ordren til den atter sengeliggende Greve — , og en Herold 
begav sig til Sverig med den danske Krigserklæring. ! 

Imidlertid imødesaaes den østerrigske Afsendings Komme 
med stor Længsel. Baron Jan de Goes, en Brabanter af 
Fødsel og hidtilværende keiserlig Rigshofraad, var af Kongen 
af Ungarn og hans Ministre udseet til denne Ambassade;" 
hans Kreditiver fra Kong Leopold og dennes Onkel, Erke- 
hertug Leopold Vilhelm, ere daterede henholdsvis den 11 
og 19 Mai. 2 At der omtrent samtidig med hans Afsendelse 
definitivt afsluttedes en Traktat mellem Østerrig og Polen 
(27 Mai i Wien), hvilken allerede havde været sin Fuld- 
byrdelse nær kort før Ferdinand III 's Død, 3 og at et øster- 
rigsk Troppekorps under Hatzfeld som Følge heraf bragte 
Polakkerne Undsætning mod Karl Gustav, var jo kun at 
ansee som glædeligt Nyt; men der var ellers i det Brev, 
hvori La Fuente tilmeldte Reb. disse Begivenheder samt 
Gesandtens Afreise, Adskilligt, som ikke huede Greven ret. 
Der sagdes ham ingenlunde med klare og tydelige Ord, at 



1 Reb. til Fil. IV og La Fuente 13 Juni, til La Fuente 20 Juni. 
Sig. Becker I, 373 f. 

2 Geh. Ark., „Østerrig 47". De ere begge holdte i temmelig 
almindelige og svævende Udtryk : G. vil forebringe „gewisse Sachen", 
„einige Werbung" o. Desl. 

3 Sig. bl. A. Droysen, III, 2 Abth., 329. Ved Traktaten skaf- 
fede Huset Østerrig sig Exspectance paa den polske Krone. 

19* 



292 1666—57. 

Goes medbragte hvad den danske Regering ønskede, og der 
taltes ham altfor meget om, i hvor høi Grad det afhang 
af hans (Reb.' s) egen Snildhed og Udholdenhed, at det 
store Værk, som var begyndt under hans Auspicier, førtes 
tilende. «Der maa beseires Tvivl, Skrupler, Rænker og 
ond Villie o. s. v.,» skrev Marquien, «men de Forretninger, 
hvor slige Hindringer ei træffes, kan jo en Duena udrette. » 
Til Svar undlod Reb. ikke at bemærke, at dersom Goes 
ikke har Andet end Ord at byde, kan ganske vist «qual- 
quiera dueiia con salud y dineros » gjøre samme Gavn; des- 
uden var det ham paafaldende, at Baronen lod vente saa 
længe paa sig, thi Aviserne havde allerede for flere Dage 
siden fortalt om hans Reise, og det gjaldt at komme den 
engelske Envoyé i Forkjøbet, som ventedes hver Dag i 
Kjøbenhavn. * 

Jeg meddeler omtrent i sin Helhed den interessante 
Skrivelse af 20 Juni, hvori Reb. beretter La Fuente Ba- 
ronens Ankomst til den danske Hovedstad (med Tilføielse, 
at Brevet er blevet til efterhaanden). 

«Den 16 dennes om Eftermiddagen ankom Baron de 
Goes hertil; han sendte Bud til mig og bad om at maatte 
laane min Vogn; den blev bragt hen til ham, og en af 
mine Folk tilbød ham den fra mig for hele den Tid, han 
bliver her. Den Dag kom han ikke at gjøre mig Besøg; 
derimod den følgende, som var Søndag. Han hørte Messen 
i mine Værelser for ei at træffe sammen med Franskmanden, 
der dog allerede havde ophørt at give Møde i Kapellet. 
Han havde en meget naadig Hilsen til mig fra Hans aposto- 
liske Majestæt, men ikke det Brev, som Eders Excellence 
henholder sig til i Skr. af 16 f. M. og som synes at være 
Originalen til Duplikatet af 19de; han forsikkrede, at han 
ikke havde faaet det. Hvad Gesandtskabsforretningerne an- 
gaaer, sagde han, at han ikke havde Ordre til at slutte 



1 La Fuente til Reb. 19 og 23 Mai; Reb. til La Fuente 
13 Juni. 



1656—57. 293 

Offensivforbund, af hængende af den polske Traktat, heller 
ikke at tilbyde nogen Pengeunderstøttelse; kun at aftale 
gjensidig Bistand af Tropper. Jeg gjorde ham Regnskab 
for, hvilken Fremgang min Underhandling havde havt her, 
fortalte ham om dem, der stode iveien for den, og om hvad 
denne Krone havde sat ivove ved at begynde Krig; men 
jeg henledte tillige hans Opmærksomhed paa, at man endnu 
stadig vilde love Danmark store Fordele for at faae det til 
at slutte sig til vore Fjender eller til at holde sig neutralt , 
og dersom man ikke gav Rigshofmesteren Vaaben ihænde 
til at forsvare sig mod det andet Parti, vilde man blot op- 
holde ham [o : Goes] her med gode Ord, men slutte Forbund 
med hvem man syntes det var fordelagtigst. Jeg troer, at 
min Tale ikke mishagede ham. Mandag Morgen fra Kl. 8 
til 12 var han hos Rigshofmesteren. Det lader til, at Ord 
er det, han bringer Mest af; ligeoverfor mig vilde han 
skjule Traktaten med Polen, om hvilken den polske Be- 
fuldmægtigede, der kommer hver Dag hos mig, har givet 
mig nøiagtig Besked; og jeg bemærkede da ogsaa til ham, 
at han vilde gjøre dem meget mistænksomme ved at nægte 
Noget , som de vidste med Sikkerhed. ! Kl. 2 kom Rigs- 
hofmesteren at besøge mig, meget tilfreds med Baronens 
smukke Tale, og han sagde, at han allerede havde berammet 
Audiens hos Kongen. Vi havde en lang Samtale om Sagen, 
og jeg fremhævede stærkt, hvor vigtigt det var at bringe 
Forhandlingerne hurtig til Maalet for ikke at gjøre de be- 
tydelige Forberedelser virkningsløse. Han talte saa igjen 
til mig om Subsidier, hvortil jeg sagde, at Penge kunde 
man ikke vente at faae fra Wien 2 og at jeg aldrig havde 
talt om, hvilken Del Hs. Maj. vor Konge og Herre vilde 
tage i Alliancen; han svarede, at uden Hollænderne kunde 



1 Bl. A. gjennera Christoffer Sehested, der allerede den 19 Mai 
skrev, at 17,000 Mand østerrigske Tropper vare bestemte til at stane 
Polen bi, ifølge Wienerhoffets Beslutning, og at Goes skulde under- 
rette den danske Regering herom. 

2 Dette havde dog Sehested antydet (S. til Kantsleren 19 Mai). 



294 1656—57. 

de vel ikke bryde Freden med Svenskerne og Englænderne, 
thi den spanske Hjælp laa dem for langt borte, men dersom 
Hs. Maj. vilde laane dem en anselig Sum Penge, saalænge 
til Hollænderne fik besluttet sig — hvilket man havde ikke 
ringe Haab om 1 — , vilde Sagen fremmes meget, og hvis 
Tallet af de Hjælpetropper, som lovedes fra Wien, var efter 
Ønske, vilde Traktaten blive sluttet i denne Uge. Derpaa 
gik han, efter at have sat mig i en meget glad Stemning. 
Siden kom Baronen og udtalte sig noget tydeligere, refere- 
rede vidtløftig hvad Sehested havde forebragt og hvad der 
svaredes ham, men sagde ikke et Ord om mine Breve eller 
Eders Exe. 's Svarskrivelser, paa hvilke dog Rigshofmesteren 
har begrundet den Beslutning, som stred saa meget mod de 
andre Bigsraaders Mening; og da jeg trængte paa ham og 
bad ham sige mig, paa hvilke Betingelser han havde Be- 
faling til at slutte Traktat, svarede han rent ud, at hans 
Ordre kun tillod ham at høre hvad man foreslog her. 
Dette forekommer mig saare underligt, og jeg maa ansee 
det for et stort Held, at jeg fik overtalt dem her til Freds- 
brud i Haab om, at denne Herre kom for at afslutte Traktat 
samtidig med den polske , saaledes som Eders Excellence 
antydede i Brev af 28 April, for at der, af Hensyn til 
Krigsforetagenderne, ikke skulde gaae et JØieblik tilspilde. 
Jeg frygter for, at denne Lunkenhed skal ødelægge det 
Hele; men jeg skal nok søge at bibringe dem den Hede, 
hvormed Feber og Gigt pine mig. Jeg veed ikke, hvad 
det er for Skrupler, som E. Exe. siger (under 19 Mai) at 



1 Hvad der ogsaa bidrog til at styrke dette Haab, var den 
Omstændighed, at man havde opsnappet et Brev fra Appelbom, 
Karl X's Minister i Haag, til den svenske Regering, hvori Hol- 
lænderne omtaltes med stor Foragt (2det Brev fra Reb. til La 
Fuente af 20 Juni, sig. Aitzema VIII, 1019 ff., Wicquefort, Hist. 
< te, II, 493 f.). „Dersom Hollænderne bare sig ad mere som Stats- 
mænd end som Ejøbmænd, maatte Sligt nøde dem til at tage af- 
gjort Parti mod Sverig," siger Reb. Brevet blev sendt til Holland 
og gav Anledning til langvarige Forhandlinger. 



1656—57. 295 

* 
jeg skal stræbe at beseire, for at Afslutningen af Traktaten 

ikke skal forhales et Øieblik, — naar denne Herre ikke 
har Ordre til Andet end at høre, nu da Tiden til Handling 
er saa fremrykket, at den vil forløbe, før man kan faae 
bragt Noget istand paa denne Yis. Sehested har Fuldmagt 
til at afslutte dernede, og omend Rigshofmesteren har skrevet 
til ham, at han skulde gaae langsommere tilværks, efterdi 
Baronen kom for at slutte Traktaten heroppe, bliver der 
sendt ham anden Ordre med denne ordinære Post. At be- 
nægte Indholdet af E. Exe.' s Brev og hvad der forøvrigt 
er erklæret hidtil, er, synes mig, at drive Gjæk med os, 
som have arbeidet paa en saa betydningsfuld Sag, eller at 
ville, at denne Krone skal forene sig med Kirken og Huset 
Østerrigs Fjender; og ved E. Exe. 's Anseelse og Midler 
kan Alt .iværksættes bedst dernede. — Senere har Baronen 
sendt mig E. Exe.' s Brev, hvis Duplikat jeg besvarede den 
13 dennes; jeg kan blot tilføie, at jeg ikke begriber, hvad 
al den Hemmelighedsfuldhed skal til, og at jeg ikke troer, 
at den vil gavne synderlig; thi det er ved ærlig Optræden, 
at jeg har bragt denne Sag til at staae saa godt som den 
gjør. Igaar Kl. 9 om Morgenen hentede en af Hoffets 
Herrer Baronen i en kongelig Yogn til Kongens Lysthave, 
hvor han fik en meget naadig Audiens ; siden har han ikke 
vist sig hos mig, men jeg haaber, han skriver hjem, at han 
er veltilfreds med det Hele.» 

Hvad Reb. havde frygtet, viste sig altsaa at være 
virkeligt. I en ny Samtale mellem ham og Gersdorf den 
19de om Aftenen oprullede de Begge Totalbilledet af de 
hidtil førte Underhandlinger i Kjøbenhavn og Wien, nærmest 
i Henhold til et just den Dag ankommet Brev fra La 
Fuente til Reb. af 30 Mai og en Rapport fra Sehested, 
dateret 2 Juni, og de kom da til det lidet lystelige Re- 
sultat, at der var idethele ødslet skammelig med den kost- 
bare Tid, væsentlig ved de østerrigske Ministres Skyld, og 
at Goes' Ambassade egentlig godt kunde have været sparet. 
Den danske Regering havde givet efter med Hensyn til 



296 1666—67. 

Alliancens Form; saa indtraf Keiserens Død,* naturligvis 
turde Sehested da ikke slutte nogen Traktat uden ny In- 
strux; La Fuente skrev til Reb. derom, før 9 Mai kunde 
denne umulig svare (siger han selv), men imidlertid be- 
budedes der fra Wien, at Goes kom for at slutte Traktaten 
i Kjøbenhavn; havde man blot i Wien ventet een Postdag 
til, saa havde All sandsynligvis været i Orden, thi Sehested 
var nu i Besiddelse af den fornødne Instrux, — det kom 
S. ogsaa frem med dernede, efter at Reb. havde meldt La 
Fuente, at den var tilsendt ham. l Sehesteds Cifferbreve 
give deres supplerende Bidrag til Forstaaelsen af, hvad og 
hvem der foranledigede Goes' Udsendelse: da den danske 
Diplomat ansaae det for rigtigst at holde Fuldmagten til- 
bage en lille Stund, 2 gik La Fuente ganske paa egen 
Haand til de østerrigske Ministre og overtalte dem til at 
sende Goes til Kjøbenhavn. Hans Tanker i dette Øieblik 
synes ikke vanskelige at gjætte: aabenbart har han ment, 
at med Sehested, der jo ingen Fuldmagt besad, kunde det 
ikke mere nytte at forhandle, men at Underhandlingernes 
Tyngdepunkt maatte forlægges, thi Alliancen var ham saa 
magtpaaliggende som Reb., og han har derfor udøvet et 
Pres paa den østerrigske Regering, hvilken tilsyneladende 
føiede ham, men dog fandt et Spillerum for sin sædvanlige 
Snuhed og Dobbelthed ved Goes' Instrux. Med Efterret- 
ningen om Sendelsen overraskede han derpaa Sehested, som 
vel ikke havde noget Særdeles at indvende imod den i og 
for sig (navnlig da han først troede, at Baronen forsynedes 
med «volliger Plenipotenz und Instruction »), men frygtede, 



' Sig. ovenfor, P. 287. 

2 Sig. hans Brev til Gersdorf af 5 Mai („Gersdorfs Breve" i 
Geh. Ark., 6te Række, Nr. 25), hvor det hedder, at Reb. — efter 
La Fuente's Sigende — havde givet denne godt Haab om, at Dan- 
mark vilde lade sig optage i en større Koalition; men da S. vidste 
vel, „dasz Ihre Kon. Mt. nicht gemeinet, sich in solche Weiterung 
einzulassen," modtog han kun La Fuente's Forslag i denne Retning 
ad referendum. 



1656—57. 297 

som Følge af La Fuente's Yttringer, at man havde til Hen- 
sigt at drage Danmark ind i et universelt Forbund, som 
vilde skaffe Eiget mange og farlige Fjender at kæmpe med ; 
desuden blev han noget ilde tilmode over, at han selv ikke 
fik udrettet, hvad han havde tilstræbt med stor Iver, nem- 
lig at bringe et Separatforbund istand og derhos modarbeide 
Danmarks Indlemmelse i en stor katholsk-habsburgsk Liga. 
Det Hele er, som man seer, en besynderlig Legen Skjul, 
og Marquiens Optræden ligeoverfor Auersperg og de andre 
Ministre i Wien, hvilken ellers havde støttet Sehesteds 
Negotiation ved flere Leiligheder, synes i dette Tilfælde 
virkelig at have været temmelig forhastet og feil anbragt, 
saa at den snarere skadede end gavnede den fælles Sag. f 

Dog — Skeet var Skeet, Krigen saagodtsom i fuld 
Gang, og paa det diplomatiske Omraade maatte man see at 
indhente det Forsømte. Med Nederlandene lykkedes det 
Danmark at faae et nyt Defensivforbund istand den 27 Juni 
(Ampliationstraktaten), og kort derpaa blev et lignende For- 
bund indgaaet mellem de Danske og Polakkerne (28 Juli). 
Men med den østerrigske Alliance drog det atter i Lang- 
drag, uagtet Frederik III og Gersdorf havde føiet sig ganske 
efter Rebolledo og sendt Sehested Befaling til at afslutte 
Traktaten uden Hensyn til Forbundets Benævnelse og kun 
lydende paa en Hjælpehær af 4000 Mand; hvad Goes an- 
gaaer, kunde hans spanske Embedsbroder «kun traktere 
ham istedenfor at assistere ham», thi der var slet ingen 
Leilighed til at yde ham en Haandsrækning. a Som saa 
ofte i den senere Tid levede vor Gesandt i en nervøs 
Spænding og Forventning: nu var det Baron de Goes* 
Fuldmagt, som han imødesaae med Utaalmodighed ; men den 
udeblev bestandig, og fra Christoffer Sehested og La Fuente 
hørtes Klager over, at de østerrigske Ministre næsten ikke 



1 Reb.'s 2det Brev til La Fuente 20 Juni. Seh. til Gersdorf 
5 Mai, til Kantsl. 19 Mai. 

2 Reb. til La Fuente 4 og 26 Juli. 



298 1656—57. 

Tilde indlade sig med Kongen af Danmarks Gesandt, sva- 
rede ham undvigende, ja nægtede ham Audiens. ' — Reb. 's 
Beretninger om de første Krigstildragelser indeholde ikke 
synderlig Andet end, hvad man ellers veed: Danskernes 
Held i Bremen glædede ham, men han ængstedes for, at 
Bladet skulde vende sig, naar Sverigs Heltekonge, som ilede 
derhen med sine Veteraner, selv stod ligeoverfor den uøvede 
danske Hær. Idetmindste var det da rimeligt, at Frank- 
rigs, Englands, Gottorperhertugens og Andres Bestræbelser 
for Fred mellem Danmark og Sverig vilde hurtig krones 
med Held. 2 En enkelt Begivenhed fortæller han ret ma- 
lende. 3 «Den sidste Dag i forrige Maaned seilede Orlogs- 
ilaaden, 23 gode Skibe stærk, ud her fra Havnen; de to 
største Orlogskibe foruden 15 — 16 andre bleve tilbage for 
at holde Vagt i Sundet og ved de norske og jydske Kyster. 
Det daarlige Veir tvang den til at kaste Anker en Milsvei 
herfra, og da Kongen den 2den dennes havde modtaget 
Melding om, at den svenske Flaade havde begivet sig til 
Pommerns Kyst og at Kongen af Sverig vilde gaae ombord 
paa den for at følge Rigsraadets indstændige Opfordringer 
til at komme hjem, idet man overlod Kurfyrsten af Branden- 
borg at lede Felttoget i Preussen, — foregav han, at han 
havde nogle Depecher at gjennemlæse, hvorfor han ikke gik 
tilsengs til sædvanlig Tid. Men da han havde faaet at vide, 
at Dronningen var falden isøvn, forlod han Slottet, kun 
ledsaget af sin Kammertjener, og begav sig ud til Flaaden ; 
han efterlod skriftlig Befaling, at man skulde sende ham 



1 Reb. til Fil. IV, 5 Aug. 

2 Selv Gersdorf gjorde Mine til at svigte Østerrig. „Rigshof- 
mesteren er nu ogsaa syg," skriver Reb. til La Fuente 1 August, 
„sidste Gang, vi taltes ved, sagde han, at jeg vidste jo nok, at hele 
dette Røre var sat i Værk for Huset Habsburgs Skyld, og dersom 
det ikke vilde lønne deres Iver for dets Sag, vilde de hverken binde 
sig til Polakkerne eller Andre, men vælge hvad der passede dem 
bedst." 

3 I Brev til La Fuente, 4 Juli. Sig. Becker, I, 375; Holberg 
III, 154. Danske Saml., 2 R., II, 82. 



1656—57. 299 

hans Læge og Kirurg om Morgenen, men at ingen Anden 
maatte følge med derud. Herover er Dronningen meget 
bedrøvet, Alle meget forbausede, og man seer, hvor ihærdig 
han agter at føre Krigen, saafremt ikke Mangelen af den 
Bistand, i Tillid til hvilken han begyndte den, nødsager 
ham til at tage imod Freden, som tilbydes ham under saa 
fordelagtige Betingelser. » * 

Det er let at see, hvad der nu holdt Østerrig tilbage. 
Ved Rigsdagen i Frankfurt, hvor en Mængde Fyrsters 
Sendebud havde forsamlet sig, viste der sig mere end eet 
Tegn paa, at det forestaaende Valg af en tydsk Keiser 
vilde gaa Huset Habsburg imod, ialtfald at denne Fyrste- 
slægt vilde faae store Hindringer at kæmpe imod, inden det 
lykkedes den at knytte Keiserværdigheden til sig i endnu 
eet Slægtled. 2 Derfor anspændte Kongen af Ungarn og 
hans Regering omtrent hele deres Opmærksomhed paa dette 
vigtige Punkt. Ogsaa Danmark søgte at virke paa Stem- 
ningen i Frankfurt ved at sende Grev Christian Ranzau 
derned med Befaling til at arbeide for Kong Leopolds 
Valg. 

Men foruden med det østerrigske Hof traadte Frederik 
III nu ogsaa i direkte Underhandling med den spanske 
Habsburger ; thi det var fra Spanien, at man haabede Penge - 
hjælp. Under 11 Juli ny Stil skrev Kongen af Danmark 
et latinsk Brev til Filip IV, 3 hvori han anmodede sin konge- 
lige Broder i Spanien om Bistand i den Krig, som han 



1 Som bekjendt skuffedes Kongen af en blind Aliarm; Karl X 
drog i Virkeligheden tillands til Holsten. 

a Forhandlingerne i Frankfurt 1657 — 59 ere fremstillede af 
T. SSve („Kejsarevalet i Frankfurt", Stockholm 1869) og J. Valfrey 
(„H. de Lionne, ses ambassades en Espagne et en Allemagne", 
Paris 1881, P. 67 ff.). De to Forfattere udfylde hinandens Frem- 
stilling, idet den ene selvfølgelig særlig omtaler Sverigs Indflydelse, 
medens den anden mest skildrer Frankrigs diplomatiske Værk. 

3 Orig. i Simancas. Sig. Geh. Ark., udenl. Regist, „Latina" 
XXVII. 



300 1666—57. 

havde begyndt mod de overmodige Svenskere, tvungen af 
den haarde Nødvendighed ; Grev Rebolledo havde sagt ham, 
hvor aabent Blik Kong Filip havde for den fælles Fare, 
der truede baade Danmark og Huset Østerrig, og han havde 
gjort den af ham høiagtede spanske Gesandt bekjendt med 
Indholdet af denne Skrivelse, før den afsendtes. l Reb. hen- 
ledede for sit Vedkommende sin Regerings Opmærksomhed 
paa, at under de nuværende Omstændigheder maatte Dan- 
mark kjøbes, og det med en klækkelig Sum, til at ind- 
træde i den store Koalition mod Sverig, England og Frank- 
rig; thi det var betydet ham af den danske Regering, at 
man ikke turde binde an med England uden at have Hol- 
lænderne ved Siden, og Svenskerne, hed det sig, skulde 
faae en maanedlig Understøttelse af 100,000 Gylden fra 
Frankrig. 2 Efter Modtagelsen af Frederik III's Brev, ud- 
talte det spanske Statsraad i Betænkning af 27 Oktbr., at 
der burde svares Kongen i almindelige, meget høflige Ud- 
tryk, at Filip IV ønskede ham alt muligt Held; men til 
Reb. skulde der skrives, at Kongen af Ungarn havde faaet 
Penge til Krigen fra Spanien og fik endnu flere og at 
Hans spanske Majestæt ikke kunde indlade sig paa Mere 
formedelst sine egne «obligaciones y necesidades» ; det paa- 
lagdes Reb. at meddele den danske Konge disse Fakta, dog 
saaledes at denne Monark ikke fik Anledning til Uvillie 
mod Hans Majestæt («de manera que no le dé motivo de 
sentimiento contra la persona del Rey»). Den 3 November 



1 Dette fremgaaer ogsaa af Reb.'s Brev til La Fuente af 25 Juli 
og 1 August. 

a Sig. Becker I, 379, Carlsson I, 288. Et Vidnesbyrd om, hvor- 
dan vor Gesandt paa denne Tid søgte at bevæge Danmark til at 
blive ved Habsburgerne ved at tilbyde Penge tillaans, haves i et 
Brev fra Christen Skeel til Otto Krag af 31 Juli gi. St., hvor det 
siges, at Gesandten har talt til P. Beedtz om 10,000 Rdl., der kunne 
faaes hos ham (D. Mag. 3 R., IV, P., 316; „hånd" i Brevets 4de 
Linie synes mig at betyde ,,Rebolledo u ). Samt det Dokument, der 
er aftrykt som Nr. 18 i denne Bogs Tillæg og hvoraf sees, at Reb. 
7irkelig fik skaffet Kongen den lovede Sum. 



1656—57. 301 

udfærdigedes den kgl. Depeche til Gesandten, overens- 
stemmende med Statsraadsbetænkningen , samtidig med at 
Svarskrivelse til Frederik IIT afgik. * 

Der er næsten ikke eet Brev fra denne Periode af 
Reb.'s Correspondance, uden at det indeholder Yttringer af 
Ærgrelse over Baron de Goes' vedvarende Uvirksomhed og 
en Pileregn af Sarkasmer tilhøire og tilvenstre. Hertil 
kom, at den danske Felthærs Operationer lededes paa en 
Maade, som aldeles ikke kunde vinde hans Bifald, og at 
Tingene derfor begyndte at tage en afgjort uheldig Vending 
ovre i Holsten, ikke at tale om, at han personlig døiede 
den Ulempe af Krigen, at hans egne og hans Correspon- 
denters Breve kun passerede med Vanskelighed. Han fandt 
hos den danske Overkommando «en saadan Splid og Uorden, 
at Intet kunde blive til Noget». Dengang det rygtedes, at 
Karl Gustav var paa Marschen fra Polen med en lille, ud- 
mattet Troppestyrke, sendte Reb. Frederik III det Eaad 
, («ved hans Kammersekretær »), at han skulde sammendrage 
det Korps, som stod i Skaane, forene det med Hæren i 
Holsten og gaae mod Svenskekongen, før denne havde naaet 
at forstærke og vederkvæge sin Armee. Utvivlsomt et godt 
Raad, som det vilde have baadet Danmark at følge. Natur- 
ligvis maatte Reb. fra sit Standpunkt holde paa, at det 
danske Hovedangreb skete sydpaa, og det er jo ogsaa frem- 
hævet af forskjellige Forfattere, der have skildret Felttoget, 
at en betimelig aggressiv Optræden paa rette Sted i Tydsk- 
land vilde have været af stor Virkning, tilmed da den 
skaanske Krig næsten intet Øieblik førtes med synderligt 
Eftertryk. 2 « Kongen var meget glad over det,» vedbliver 
Reb., «men da han meddelte det til Ministrene, som havde 
deres Godser i Skaane, sagde de, at dér burde Hovedkampen 
udkæmpes og at Hs. Maj. ikke maatte begive sig bort; 



1 Dateret 8 November 1057, i Geh. Ark. („Spanske Kongers 
Breve"). 

2 Sig. Holberg III, 154 f.; Nyerup, Frederik III, 30 f.; Carls- 
son I, 274; Molbech i Nyt hist. Tidsskr. III, 352. 



302 1656—57. 

dette lagde Grunden til det Heles Ruin. » l De Danskes 
militære Egenskaber og Krigsvanthed omtaler han næsten 
ligesaa ringeagtende som Magnus Dureel og Peter Chambers 
i de velbekjendte Relationer. « Officererne,* siger han, «for- 
staae hverken at befale eller lyde;» og da endel af det 
danske Fodfolk var adsplittet i Holsten og man søgte at 
erstatte det ved nylig hvervede jydske Karle, der for største 
Delen kom til at udgjøre Frederiksoddes Besætning, udbryder 
Reb. : «I hele Jylland er der ikke Een, som kan skyde et 
Gevær af!» — Midt under de truende Varsler om endnu 
større Ulykker end dem, som allerede vare hændte, døde 
Reb. 's gamle Omgangsven (skjøndt ofte hans Modstander) 
Christen Thomesen Sehested den 15 August; Reb., som 
erindrede, hvormangen haard Dyst han havde havt med 
denne Mand i religiøse Spørgsmaal, udtaler den Formodning, 
at han var død af Sorg over, at Danmark havde begyndt 
Krig med et Rige, der bekjendte sig til den lutherske Tro. 
Det er hele hans Ligtale. - Og han tilføier ironisk : «Den 
Sygdom kommer Kardinal Mazarin ikke til at lide af.» — 
I de første Dage af September fortæller Greven La Fuente, 
at Stemningen for Fred begyndte at blive overveiende i 
Landet, at ogsaa de hollandske Ambassadører efter General- 
staternes Befaling raadede til at standse Krigen, 3 at man 



1 Reb. til Filip IV, 3 Marts 1658, i hvilket Brev han opregner 
Danskernes hele Synderegister. 

* Reb. til La Torre, 22 Aug. Noget senere (14 April 1658) 
omtaler han dog den gamle Kantsiers Død paa en smukkere Maade, 
idet han yttrer, at denne fæd rel an dskj ærlige Mand heldigvis ikke 
kom til at opleve Danmarks dybe Fornedrelse. „Da han laa syg 
og de, der besøgte ham, yttrede det Haab, at han snart vilde komme 
sig, svarede han, at derom maatte de ikke tale til ham: han vidste, 
hvilken Ulykke der truede Riget, og han havde bedt Gud, at han 
ei vilde lade ham see den; kort Tid efter døde han og efterlod 
fattige Børn og den Erklæring, at han aldrig havde modtaget en 
Skilling i Gave af Nogen." 

3 Thi nu vilde Hollænderne fralægge sig al Andel i Danmarks 
Fredsbrud, sig. Thurloe, State papers, VI, 572 (et Brev fra en en- 
gelsk Agent i Haag, dat. 2 Nov. ny Stil). 



1656-57. 303 

ei satte megen Lid til Polen og Østerrig og at man paa. 
disse Magters Holdning overfor Danmark anvendte følgende 
Historie, der gik for at være sand. To unge Nordmænd 
begave, sig ud paa Bjørnejagt, den ene væbnet med en Bøsse, 
den anden med en Jagtkniv. De mødte en Bjørn; Manden 
med Bøssen skød paa den, men ramte slet, hvorefter haa 
kastede sit Vaaben og sprang hen bag en Træstamme; den 
Anden løb sin Vei. Bjørnen reiste sig paa Bagbenene, slog* 
sine Forpoter om Træstammen for at faae fat i Jægeren; 
men han, som havde gode Kræfter, greb Labberne og holdt 
dem saa tæt ind til Træet, at Dyret ingen Skade kunde 
gjøre ham. Der stod saa de To hele Natten. Først om 
Morgenen kom Jægerens Kammerat for at see, hvad Udfald 
Kampen havde faaet. «Stik din Jagtkniv i Bjørnen. » 
«Jeg tør ikke.» «Hold da paa Bjørnen i mit Sted; saa, 
vil jeg dræbe den med Kniven. » Efter lang Tøven beslut- 
tede den Anden sig dertil; men da den modige Jæger var 
sluppen fri for Favntaget og havde faaet sin Kammerat vel 
anbragt ved Træet, sagde han blot: «Nu kan du holde den 
længe som jeg har holdt den, for nu gaaer jeg hjem at 
hvile mig!» — 

Da fik Eebolledo i de samme Dage et opmuntrende 
Brev fra Baron Lisola, Østerrigs Gesandt i Polen og 
Brandenborg, med den Tidende, at Kurfyrst Frederik Vil- 
helms egoistisk kloge Politik nu havde ført ham til at 
fjerne sig definitivt fra Sverig og indgaae Alliance med 
Kongen af Polen for nye Landvindingers Skyld. Kurfyrsten 
selv havde befalet Lisola (som Fredsmægler i Kongen af 
Ungarns Navn) at underrette Reb. derom i dybeste Hemme- 
lighed, og denne skulde saa meddele Frederik III det, for 
at han hverjcen skulde lade sig forlede til Fred eller til 
noget Feltslag, men blot søge at holde Karl Gustav be- 
skjæftiget indtil Videre : den 13 August sluttedes det. 
brandenborgsk - polske Forbund, og skjøndt det endnu ikke 
var ratificeret, havde Frederik Vilhelm allerede samme Dag 
givet sine Tropper Ordre til at rykke imod Svenskerne, idet: 



304 1656—57. 

lian stod i Begreb med at organisere en Hærstyrke, der 
var bestemt til at komme Danmark til Hjælp. l Som man 
seer, indeholder dette Brev adskillige mærkelige Oplysninger. 
Enhver veed jo, at Kurfyrstens Forlig med Polen, hvorved 
han erhvervede Suverænitet over Preussen, først under- 
tegnedes i Welau den 19 Septbr. ny Stil samt at han ved 
det ikke forpligtede sig til at angribe Sverig: om at fra- 
tage Svenskerne Elbing var der ei Tale før i Bromberger- 
Overenskomsten af 6 Nov. 1657; fremdeles er det vist, at 
lian personlig nærede stærk Mistro til Østerrig, fordi dette 
Hus tilbageholdt det ham (1653) lovede Fyrstendømme 
Jågerndorf samt ikke vilde betale en Sum Penge, som det 
•skyldte ham. 2 Bigtignok havde den østerrigske Afsending 
bestukket en stor Del af Frederik Vilhelms Eaadgivere ; men 
denne selv vilde eller turde ikke endnu bryde det tilsyne- 
ladende venlige Forhold til Karl Gustav, — Kleist vedblev 
at optræde paa sin Herres Vegne som Mediatør mellem 
Danmark og Sverig — , og sine hemmelige Planer har han 



1 „Escribeme el Ministro que Su Magestad Apostolica tiene 
•cerca del Elector de Brandenburg, que se concluy6 å 18 del pasado 
el tratado con el Elector tan ventajosamente, que sin esperar la 
ratificacion daba orden el mismo dia å sus tropas para pasar å 
Pomerania å sitiar å Estetin con 4000 caballeros polacos, que se 
le agregan, que enviarå la infanteria por mar hasta Colberg y la 
-caballeria con la polaca por tierra a pasar en su estado el Odera, 
j que 61 parte å tratar con Gosiusqui [o: Gosiewski, polsk Over- 
fikatmester og General] que entre en la Prusia Eeal para asediar 
å Elbing y Marienburg antes que puedan recoger los frutos de la 
■campana; que el Elector le mand6 que me escribiese* esto, encar- 
gåndole mucho el secreto, y que viniese a este Rey, que no se 
dej ase persuadir å la paz ni viniese å batalla, y que él queria hacer 
otro nuevo cuerpo de exercito en Minden para socoiperle, de suerte 
que pueda detener acå al de Suecia sin gran riesgo suyo, en cuanto 
se obra allå lo propuesto." (Reb. til Fil. IV, 2 Sept.) 

2 Sig. Carlsson I, 294. Droysen, Gesch. der preuss. Politik, 
III, 2 Abth., P. 331—56. Pufendorf, de rebus gestis Friderici 
Wilhelini, P. 293—96. Save, anf. Afh. 34 ff. Traktaten findes in 
extenso bl. A. hos Aitzema, VIII, P. 1047 ff. 



1656-57. 305 

upaatvivlelig ei røbet for en Mand som Lisola, hvem han 
engang omtalte som «den største Slyngel, der nogensinde 
har været til. » At Kurfyrsten har løiet for Østerrigeren 
for at faae ham til at foregjøgle Kongen af Danmark et 
gyldent Løfte, kunde man næsten fristes til at antage, hvis 
det da ikke snarere er den snilde Lisola, som paa egen 
Haand har opdigtet Alliancetraktaten af 13 Aug., Troppe- 
bevægelserne og Kurfyrstens Befaling at delagtiggjøre den 
danske Konge i Hemmeligheden, — Alt til Gavn for Hans 
apostoliske Majestæt. Det Sidste synes rimeligst. Natur- 
ligvis sendte Reb. Meddelelsen strax til Rigshofmester Gers- 
dorf, sem befandt sig i Middelfart hos Kong Frederik. 
Den 3 Septbr. skrev Gersdorf tilbage, at Hans Maj. havde 
været meget glad og taknemlig for Efterretningen, at han 
erklærede aldrig at ville lytte til Svenskernes Tilbud, før 
han saae sig helt forladt af sine Yenner («que sa Maiesté 
ne voudra nulement escouter les offres des Suedois pour la 
paix si ce n'est qu'elle se voye delaissée tout a faict de ses 
amis, et qu'ils ne manquent de la parole une fois donnée»); 
han bad Reb. meget om at faae Baron de Goes til at komme 
frem med Kongen af Ungarns sande Mening angaaende Trak- 
taten med Danmark. ' Til Svar skrev den spanske Gesandt 
(den 8 Sept.), at han haabede, at hans østerrigske Kollega 
snart vilde fremføre for Hs. Maj., hvormeget hans Herre 
ønskede at staae Danmark bi; derhos opfordrede han Dan- 
skerne til at holde ud. «Naar Modstanden blot varer en 
Maaned endnu , ville Tingene faae et andet Udseende, saa 
at Kongen af Sverig kommer til at vende tilbage til Pom- 
mern endnu hastigere, end han drog ud, uden at have ud- 
rettet Andet end at løbe frem og tilbage, og dette Rige 
vil blive befriet for den Fare, som det altid vil være under- 
kastet ved at modtage Fred af Dens Haand, som kun pønser 
paa ny og bedre Leilighed til at paaføre det Krig. Der 
er ingen dansk Mand, som ikke indseer dette og som ei 



1 Gersdorfs Brev er i Kopi i Simancas. 

20 



306 1656-67. 

vil sætte Formue og Liv paa Spil for at forsvare sit Fædre- ' 
lands Ære, hvilken maa ansees som tabt, hvis man, saa- 
snart Fjenden viser sig, nedlægger de Vaaben, som man 
greb for at værne saa retfærdig en Sag.» Hvad der ogsaa 
maatte bestyrke Danmark i dets Standhaftighed, var Tidenden 
om Råkoczys frygtelige Nederlag i Polen og Krakaus Over- 
givelse til de allierede Polakker og JØsterrigere. 1 

Skjøndt fængslet til Sygeleiet paatog Keb. sig at vise, 
at hans Virksomhed som Gesandt bestod i Andet end at 
bruge en Brøndkur, i Lighed med Goes, og han lod denne 
derfor ikke have Ro for hans Opfordringer til at afgive en 
aaben Erklæring. Medens Kongen og Rigshofmesteren vare 
i Fyen og Jylland, var det overdraget nogle Rigsraader at 
underhandle med den østerrigske Gesandt, som stadig næg- 
tede at have modtaget de nødvendige Depecher, og det 
uagtet La Fuente havde skrevet til Reb., at de vare sendte 
ham forlængst. Men da Karl Gustav havde overdraget 
Wrangel at beleire Frederiksodde og selv begivet sig til 
Wismar, reiste Frederik III tilbage til Kjøbenhavn, hvor 
de danske Ministre derefter den 22 Sept. overgave Reb. og 
Goes en Række uantagelige Allianceforslag, der efter Reb. 's. 
Sigende saae ud, som om den nylig ankomne engelske Af- 
sending og Fredsmægler (Philip Meadowe) havde dikteret 
dem ; han bad derfor Rigshofmesteren at korrigere dem, for 
at man kunde tage imod dem. 2 Den danske Regering 
begyndte altsaa for Alvor at blive kjed af Kong Leopold 
og Pragerhoffets Nølen, især da der ikke viste sig nogen 
Virkning til Gunst for Danmark af Brandenborgerens for- 
andrede Stilling, hvilken Lisola havde bekræftet ved yder- 



1 Reb. til La Torre 9 Sept.; Morstyn til Reb., Odense 18 Sept. 
(Orig. i Simancas). 

2 Reb. til Filip IV, 23 Sept. Om Meadowe hedder det, at hans 
Indtog gik for sig med større Pragt end nogen Ministers tilforn: 
Reb. har utvivlsomt været en af de diplomatiske Repræsentanten 
som lagde Ærgrelse for Dagen over, at man viste Englænderne al 
den Ære (Reb. til La Fuente 30 Sept; Becker, I, 388). 



1656—57. 307 

ligere Meddelelse. 1 et Brev til La Fuente af 30 Sept. 
fortæller Eeb., hvordan han i mundtlig Samtale søgte at 
stemme Gersdorf venligere og faae ham til at slaae af paa 
sine Fordringer, og at det lod til, at han fik ham til at 
nøies med Stipulering af en gjensidig v Understøttelse be- 
staaende af 16000 Rdl. maanedlig samt 3000 Mand og «la 
clausula de salva paz». Men forresten tydede Meget i Rigs- 
hofmesterens Tale paa, at Danmark fristedes stærkt ved de 
gjennem Ulfeld fremsatte og af England støttede svenske 
Tilbud, idet et dansk Armeekorps skulde stilles til Sverigs 
Raadighed, — hertil bemærkede Reb. , at saa burde Dan- 
mark til Gjengjæld gjøre Karl Gustav nogle lignende Til- 
bud for at kunne disponere over hans Tropper, hvilket 
morede Gersdorf, thi det Bytte kunde Danmark jo nok 
staae sig ved. Den danske Førsteminister yttrede Ønske 
om at see Goes hos sig for at fremme Sagen ved en 
mundtlig Conference; denne fandt Sted, og Goes kom meget 
fornøiet hjem derfra; men eftersom han ikke turde foretage 
nogetsomhelst Skridt uden først at indhente nærmere Ordre 
i Prag, var der ikke Udsigt til, at Traktaten vilde komme 
istand i en overskuelig Fremtid. 

Da den spanske Gesandt havde modtaget et Brev fra 
La Fuente af 19 Sept., lod han sig bære paa sine Tjeneres 
Arme hen til Joachim Gersdorfs Hus for strax at gjøre 
ham bekjendt med dets Indhold. Deres Samtale endte med, 
at Rigshofmesteren formulerede de danske Forlangender 
overensstemmende med Reb. 's ovenfor anførte Forslag og 
lovede at sende dem til Christoffer Sehested, for at han 
kunde afslutte Traktaten i Prag paa Grundlag af dem, thi 
at underhandle med Goes var øiensynlig mere til Skade end 
til Gavn ; ogsaa Reb. erklærede at ville skrive til Sehested. 
Forøvrigt klagede de begge høilig over det østerrigske Hof, 
som vedblev at opholde Sehested med Talemaader og^ gjorde 
Rigshofmesterens Dyst mod Fredsvennerne i Danmark haardere 
og haardere ; og de vare enige om, at Kong Leopolds Mini- 
stre maatte være utrolig blinde for Sagernes virkelige Stil- 

20* 



308 1656—67. 

ling : naar Karl X havde faaet vel sluttet Fred i Danmark, 
vilde han jo vende sine hævnende Vaaben mod Østerrig, i 
Forbindelse med mere end een Allieret. ! «Naar blot mine 
indstændige Opfordringer kunde slaae ligesaa godt an i Prag 
som her, » udbryder Greven. 2 

Desværre maa det tilstaaes, at Reb. 's politiske Ind- 
flydelse hos Frederik III og hans første Minister ingenlunde 
var heldig for Danmark. Havde de Danske sluttet en se- 
parat Fred i Efteraaret 1657 paa de taalelige Betingelser, 
som dengang tilbødes dem, vilde mange Ulykker være af- 
værgede; men man foretrak at experimentere som hidtil og 
sætte sin Lid til Forbundsfællerne og de venskabelige 
Magters fjerne og kjølige Yenskab. Betragter man Reb. 's 
Nationalitet og hele Stilling, er selvfølgelig hans Optræden 
forstaaelig nok: det dreiede sig for ham jo først og frem- 
mest om Huset Habsburgs Velfærd, og han mente, at det 
dog endelig maatte gaa op for de østerrigske Ministre, hvad 
han unægtelig har seet langt bedre end disse, at et kraftigt 
Fællesangreb rettet mod Svenskekongen just nu, medens han 
var i Jylland, vilde blive af afgjørende Betydning. Og 
desuden røber han saa ofte Medlidenhed med vort Lands 
Ulykker og Fortrydelse over indirekte at have bidraget 
dertil, at der for hans Vedkommende ikke kan være Tale 
om, at han har villet føre den danske Regering bag 
Lyset. 

Den 30 Oktober sluttedes der et Forbund mellem 
Brandenborg og Danmark ved den kurfyrstelige Gesandt 
AVreich, og samtidig kom Efterretning fra Czarniezki, at 
han var ifærd med at sætte sig i Bevægelse med et Hjælpe- 
korps paa 6000 Mand. Alt dette var jo dog kun Løfter, 
der gjaldt Fremtiden; men Øieblikket frembød en stor 
Ulykke, Frederiksoddes Erobring den 4 November. Reb.'s 
Skildring af denne Tildragelse og af hvad der gik forud 



1 Reb. til La Fuente, 7 Okt. 

2 Reb. til Filip IV, 14 Okt. 



I 



1656—57. 309 

for den vidner om, at hans Raad med Hensyn til Krigs- 
førelsen burde have været tagne mere i Betragtning, end 
de bleve, og at saavel de høiere Officerer som Adelen viste 
en utilgivelig Mangel paa Duelighed og paa Fædrelandssind. 
Selve Fæstningsanlægget kritiserer Reb. skarpt: det er 
meget for storartet, idet der er Plads til en hel stor StacL 
indenfor Voldene, endvidere var Fæstningen i slet Forsvars- 
stand («maaske fordi man fortrød dens Plan»), da Krigen 
udbrød, og man søgte derfor at træffe nogle Foranstaltninger 
i Hast, naturligvis utilstrækkelige. Dengang Fjenden var 
nær, bad Kommandanten i Frederiksodde, Oberst Lobrecht, * 
gjentagne Gange om, at det maatte være ham tilladt at 
fælde Træer til Palisader i en fyensk Skov; men der sva- 
redes ham, at Skoven havde adelig Eier og turde ikke 
røres. Mellem Kommandanten og den gamle Rigsmarsk, 
Anders Bilde, herskede der Strid i den Grad, at Marsken 
begav sig til Kjøbenhavn for at klage, hvorpaa Kommandoen 
fratoges Førstnævnte, efter Reb.' s Anskuelse til lidet Baade 
for Fæstningens Forsvar. «Faa-Dage førend Frederiksodde 
tabtes, sagde jeg til dem her, at det var blevet mig med- 
delt, at Mandstugten i Fæstningen var slet (que se procedia 
con poca orden militar en aquella plaza), - hvilket var en 
saare farlig Ting, da Fjenden kun var en halv Mil borte; 
de svarede : hvordan kunde det være Tilfældet, naar Rigens 
Marsk selv var derinde; han kom da ogsaa til at betale 
sin Uduelighed og Ligegyldighed med Livet. » 3 I Sammen- 
ligning med Tabet af Frederiksodde var det en tarvelig 
Tilfredsstillelse for de Danske at have forstyrret et Fest- 
maaltid, som Karl Gustav gav den engelske Gesandt om- 
bord paa Admiralskibet ved Wismar. 4 Det følte ogsaa 



1 Lebreoht kaldes han af O. Vaupell, den dansk-norske Hærs 
Hist., I, 24. Se imidlertid Becker, Saml., I, 248. 

2 „Officererne laa og sov, da Svenskerne stormede," siger Reb. 
(Brev til La Fuente 8 Nov.) 

3 Reb. til Fil. IV, 3 Marts 1658. 

4 Reb. til La Torre, 11 Nov. 1657. 



310 1656-57. 

Almuen, og der udspredtes Skandskrifter mod Bigsraadet 
og Adelen. 

Nu gjaldt det da at redde hvad der var tilbage, og 
her viste den spanske Gesandt sig atter som fornuftig 
Mand og som Danmarks Yen; men han stødte igjen paa 
Letsindighed og Blindhed hos de ledende Mænd. Allerede 
-den 11 Nov. skriver han til sin Konge, at Frosten vil i 
høi Grad lette Svenskerne Angrebet paa de danske Øer, 
hvor der ei findes een eneste fast Plads. Det synes, at 
han har havt særlig Aarsag til at forudsee en streng Vinter, 
fordi hans Gigtsmerter vare saa voldsomme i Efteraaret 
1657, at han troede sig Døden nær. ' Fra "Wismar ryg- 
tedes, at Karl Gustav udrustede Fartøier, vistnok for at 
gjøre Landgang paa Sjælland; de danske Ministre lo af 
dette Rygte, men «det gjorde de ogsaa, da man spaaede 
Frederiksoddes Fald». 2 Og naar Vinteren ret vilde tage 
til i Strenghed, var et saadant Tog over Østersøen endnu 
■sandsynligere; thi, mener Reb., kunde Christiern II mar- 
chere 80 Mil paa Isen lige til Stockholm, saa kan Kongen 
•af Sverig sagtens komme fra Wismar over Øerne. 3 Men 
det tænkte den danske Regering ikke paa. «Da Frosten 
begyndte, gjorde jeg en af de fornemste Ministre opmærksom 
paa, at der i Fyen ikke var een høiere Officer, der virkelig 
var Militær, og at man burde sende en af de herværende 
fremmede Officerer derover med alt det Fodfolk, man kunde 
samle, for at hindre Fjenden i at gjøre Landgang. Han 
svarede mig, at Svenskekongen umulig vilde lade sin Hær 
rykke i Felten i saa slemt et Veir; og da jeg sagde ham, 
at han vilde gjøre Alt hvad vi kunde frygte og Mere end 



1 Reb. til La Fuente 8 Nov., til La Torre 25 Nov. — Ang. 
Karl Stuarts kuriøse Planer i Anledn. af Vinterfrosten se kgl. Dep. 
af 6 Nov., Nr. 19 i denne Bogs Tillæg. 

2 „La place de Fridrichsode est tenue pour imprenable," skriver 
.den polske Ambassadør Morstyn til Reb., 18 Sept. 

3 Reb. til Fil. IV, 25 Nov. Sig. Becker I, 387. 



1656—57. 311 

det, dersom han ei mødte kraftigere Modstand, — vedblev 
han at fastholde sin Mening. » ' 

Under alt dette holdt Underhandlingerne med Prager- 
hoffet sig paa samme Pnnkt, idetmindste hvad positivt Ud- 
bytte angaaer. Der kom ingen Fuldmagt til Goes, og 
Sehested skrev fra Prag, at det syntes, som om Ingen der- 
nede ønskede Traktaten afsluttet, undtagen Spanierne, — 
kort sagt, idelig og idelig Opsættelser, det var den hele 
Frugt, som høstedes af de langvarige og besværlige For- 
handlinger. En af de første Dage i December havde Gers- 
dorf en lang Samtale med Rebolledo, efter at de østerrigske 
Ministre havde beklaget sig (til Reb. gjennem La Fuente, 
synes det) over Rigshofmesterens Paatrængenhed og Hast- 
værk. Gersdorf indrømmede, at han maaskee var ivrigere 
end sømmeligt var, men det var begrundet paa hans Sorg 
over at see Fædrelandet ødelægges, og han forsikkrede, at 
han paa Øieblikket vilde slutte Traktaten i Kjøbenhavn paa 
de Vilkaar, som Sehested i sin Tid havde faaet Ordre til 
at fremføre i Prag. Næste Dag havde saa Rigshofmesteren 
en Sammenkomst med Goes; men denne sagde blot, at 
Sagen var ganske vist fremmet herved, men han var slet 
ikke i Besiddelse af nogen Instrux med Hensyn til at slutte 
Traktat. Dette Misforhold mellem Baronens og La Fuentes 
Udtalelser berettede Reb. strax saavel til Marquien selv 
som til Grev Pefiaranda, Spaniens Repræsentant ved Valg- 
forsamlingen i Frankfurt. 2 

Det Sidste, Reb. har at melde i Aaret 1657, er, at 
Kurfyrsten af Brandenborg nu agiterede saa ivrig i Prag 
for det dansk -østerrigske Forbund, at man snart ventede 
et godt Udfald deraf. 3 Det er altsaa Frederik Vilhelms 



1 Reb. til Fil. IV, 3 Marts 1658. 

a Reb. til La Fuente 5 Dec. Om Penaranda se Valfrey, H. de 
Lionne en Espagne et Allemagne, P. 122 ff. 

3 Reb. til Fil. IV, 26 Dec. Fra Dec. 1657 haves imidlertid en 
en Betænkning af Fyrst Auersperg, hvori han raader Kongen af 
Ungarn fra at angribe Sverig, dat. den 6te ny Stil (trykt i Londorps 



312 1656—67. 

kraftige Personlighed, der atter tildrager sig vore Blikke 
ved Overgangen til det nye Aar, — ligesom et Tegn paa, 
at særlig ham tilhørte Fremtiden, at hans Herredømmes 
kommende Storhed nys grundlagdes. Man kunde have undet 
den spanske Gesandt en -Virksomhed i en saadan Politikers 
Tjeneste: dersom Rebolledo i 1657 havde havt at gjøre 
med den brandenborgske Herskers Energi og sikkre Stats- 
mandskunst istedenfor med den syge Keisermagt og sit eget 
demoraliserede Fædrelands prunkende Elendighed, vilde hans 
Dygtighed have havt en 'ganske anden Skueplads at bevæge 
sig paa, og han vilde ei have været henvist til forgjæves 
at vente paa Budskab fra en svag, tøvende og feigt listig 
Regering, som ikke indsaae sit eget Tarv. Thi endnu var 
det Tid for Østérrig at tilføie Karl X et afgjørende Nederlag 
ved et rask Kup, Frankrig og England vare, nærmere 
besete, ikke saa frygtelige Modstandere, som man ved første 
Øiekast skulde troe, og Keiserkronen kunde ialtfald haabes 
for Erkehertug Leopold Vilhelm, om ei for den unge Kong 
Leopold. 1 Men Modet manglede, og det næste Aar bragte 
Karl Gustav nye Laurbær og nyt Bytte. — 

Ved Siden af de verdenshistoriske, tragiske Optrin, 
som ere berørte i det Foregaaende, tager det, jeg nu vil 
fortælle, sig saa noget nær ud som en Farce. Det er 
ikke Andet end en Etikettestrid ; men da den er ret karak- 
teristisk, staaer i Forbindelse med Reb. 's Ambassade og 
ikke berettes af tidligere Forfattere, er der Grund til at 
skjænke den en kort Omtale. Da Filip IV's uægte Søn, 
(den yngre) D. Juan de Austria, var udnævnt til Erke- 
hertug Leopold Vilhelms Efterfølger som Statholder i de 
spanske Nederlande, blev der Leilighed for Frederik III til 

Acta publica VIII, 613 — 15), og et Brev fra Kong Leopold til 
Filip IV med Opfordring til at søge at standse Krigen i Norden, 
dat. den 16de ny Stil (trykt i Liinigs Literæ procerura Europæ I, 
765—68). 

1 Sig. Save, anf. Afh. P. 50 f., 59 ff. Droysen, Gesch. d. 
preuss. Politik III, 2 Abth., 367 f. 



1656-57. 313 

at skrive ham til. Den danske Konge havde som bekjendt 
ikke Meget tilovers for «Naturales» hjemme i Danmark 
(Ulr. Frederik Gyldenløve dog undtagen), og i Overens- 
stemmelse hermed gjorde han Forskjel, med Hensyn til 
Titulaturer, paa de ægte Prindser af Huset Habsburg og 
den nye flanderske Guvernør. Han kaldte ham vel «Hoch- 
geborner Prinz», men kun « Freund » og «Liebden», ikke 
«Oheim». Herover blev den ærgjerrige og hovmodige 
Fyrstesøn fortørnet og lod Sekretæren Martin de Galareta 
tilskrive Grev Rebolledo et Klagebrev (23 Decbr. 1656), 
som indeholdt Befaling til denne at tage sig af Sagen og 
som synes at have været affattet i en temmelig uartig 
Tone. Skjøndt Reb. nok vilde modtage Befalinger af Hans 
Høihed, men ikke af Sefior Galareta, 1 gav han sig strax 
ilag med Tingen, medtaget som han var af sin Sygdom 
og nødt til at holde sig inden fire Yægge; thi han ansaae 
det for saare vigtigt, at Intet i de Dage forstyrrede 
Spaniens og Danmarks Venskab. Han talte derom med 
«en af Ministrene, vel ei af de fornemste, men kyndig i 
denne Materie » , og gjorde ham opmærksom paa , at 
Christian IV havde tituleret Kardinalinfanten Ferdinand 
«Oheim», og at Erkehertugen var bleven hædret med samme 
Titel. Ja, men det var ingen Rettesnor: man burde see 
efter, hvordan der var skrevet til den ældre D. Juan 
de Austria, Karl V's uægte Søn. Reb. indvendte, at 
Tiderne skifte og Brevstilen med; Danskeren spurgte da, 
hvorledes man havde behandlet Ulr. Chr. Gyldenløve der- 
nede, hvortil Reb. svarede: Meget bedre end her. Den 
Anden lod til at være mere pikeret end overbevist og for- 
andrede Samtalens Æmne. Dette meddelte Gesandten til 
Galareta og bad ham skaffe sig at vide, hvilke Former 
andre Konger benyttede ligeoverfor D. Juan; tillige an- 
tydede han, at han ikke turde gaae saa vidt i sin Optræden 
mod det danske Hof, som Galareta forlangte. Nogen Tid 



Reb. til La Torre 7 Jan. 1667. 



314 1656—57. 

•efter viste Rigshofmesteren og Kantsleren den spanske Ge- 
sandt et Brev fra Frederik III til D. Jnan, med Udskrift 
«Dem durchlauchtigen Forsten, Unserem besonders guten 
Freund » etc. og underskrevet «Ew* Liebden wohlaffectionirter 
Freund Friederich »- 1 Reb. 's Anelse om, at dette ikke 
vilde tilfredsstille Dhrr. i Briissel, bekræftedes kort derpaa 
ved en Skrivelse fra D. Juan til Kongen, hvor Noget af 
dennes Titel var udeladt. Statholderen kaldte Kongen blot 
«Durchlåuchtigster Fiirst Herr Freund und Oheim», nævnte 
ham i Brevet som «Ewer Liebden » og underskrev sig 
« wohlaffectionirter Freund und Oheima. Rigtignok fandt 
Reb. det raadeligst at holde dette Brev tilbage indtil Videre 
og fik ogsaa Tilladelse dertil, idet Sagen overlodes til hans 
Conduite; men imidlertid overbragte Oberst Both, der 
skulde hverve i Danmark, Kongen et Brev fra D. Juan 
med samme mangelfulde Titulatur, uden iforveien at tale 
med den spanske Gesandt.' 2 Nu blev man vred i Kjøben- 
havn og betydede Reb., at den sidste Titulatur var ganske 
den samme, som man havde brugt overfor Erkehertugen, 
dog med Udeladelse af Onkeltitelen, — «vel paa Grund af 
Alderen*, bemærker Reb., som anbefaler Galareta at tage 
Tingen med Ro, men forøvrigt lover at efterfølge Hans 
Høiheds Ordre saavidt muligt. 3 Statsraadet i Madrid gav 
Reb. Medhold: først udtaltes det, 4 at Gesandten burde see 
at udvirke, at der blev skrevet til D. Juan som til Erke- 
hertug Leopold; men senere (28 April) besluttede man at 
lade D. Juan vide, at han ei skulde foranledige Uvenskab 
med Hoffet i Kjøbenhavn: at Kongen ikke kaldte ham 
«Onkel», havde Intet at sige. Imidlertid havde Reb. megen 
Umag med at faae Kong Frederik og Gersdorf til at føie 
D. Juan, og i det tydske Kancelli maatte han endda an- 



' Reb. til La Torre 11 Febr. 
1 Reb. til Galareta 22 Apr. 

3 Reb. til Galareta 11 Marts. 

4 I Consulta af 16 Marts. 



1656-57. 315 

vende «Mere end Ord*. 1 Endelig lykkedes det Reb. at 
bevæge den danske Konge til at give den stivsindede Stat- 
holder det saa meget eftertragtede Onkelnavn, saa at der i 
Juni afsendtes en Lykønskningsskrivelse (dat. 18 Januar) 
fra Frederik III til D. Juan i Anledning af Udnævnelsen 
til Generalguvernør i de nederburgundiske Provindser: deri 
tituleres han «lieber Ohaimb» ligesom Erkehertugen , og 
Kongen kalder sig efter Sædvane ligeledes «Getrewer 
Ohaimb». Selv efter at Brevet var undertegnet af Kongen, 
havde det holdt haardt at faae det sendt afsted, og idet 
Reb. meddelte Galareta dette, anbefalede han D. Juan at 
besvare Frederik III's venlige Skrivelse jo før jo heller, 
for ganske at gjøre Ende paa den ubehagelige Episode, der 
havde begyndt at vække Opsigt i fremmede Lande. 2 At 
Correspondancen derefter, til Reb.'s store Glæde, fortsattes 
i det Spor, som man ønskede i Brussel, fremgaaer af Ge- 
sandtens Brev til La Torre af 25 Juli og af en ny Skrivelse 
fra Kong Frederik til D. Juan, dat. 29 s. M. , med 
«Oheimb» gjentaget flere Gange. 3 — Morsomt nok gav 
den ærekjære D. Juan de Austria selv, just under disse 
Forhandlinger, en anden Mand lignende Aarsag til spansk 
Stolthed, nemlig — Grev Rebolledo. I Brev til denne af 
17 Mai tiltalte han ham i 3die Person og kun som «el 
Conde D. Bernardino» ; at vor Gesandt følte sig stødt, sees 
af hans Yttringer til La Torre (27 Mai): Hans Majestæt 
havde selv skjænket ham samme Privilegier som andre 
Grever, dengang han efter sin Konges udtrykkelige Til- 
ladelse modtog Rang som tydsk Rigsgreve, og det var da 
vel hans forladte Stilling i Kjøbenhavn, som voldte ham 
denne Tort; alligevel vilde han tjene Hans Høihed ikke 
mindre tro, end han tjente Hans Majestæt. — 



1 Reb. til La Torre 3 Juni. 

a Reb. til La Torre og til Galareta 13 Juni, med Kopi af 
Kongens Brev. 

3 Geh. Ark. „Ausland. Reg." XXX. 



316 1666-57. 

I indirekte Forbindelse med denne Sag møder man en 
fremragende Mands Navn, som ikke har været omtalt i 
længere Tid. Det hedder i Reb. 's Brev til Galareta af 
22 Apr., at Hannibal Sehested nylig havde skrevet til 
ham fra Madrid, at han var udnævnt til spansk Artilleri - 
general 1 og afreiste til Flandern ; derfor var Gesandten 
bleven forundret ved netop fra Flandern at modtage nogle 
Papirer til Sehested, som skulde gives ham, naar han kom 
til Kjøbenhavn. Ogsaa Gersdorf blev forbauset og dertil 
noget ubehagelig berørt ved at høre hans Ankomst bebudet. 
Endnu i Begyndelsen af Aaret 1657 havde Kong Frederik 
røbet sin Uvillie mod den forrige norske Statholder ved at 
forbyde hans Gemalinde (saavel som Kirstine Munks øvrige 
Slægt) at bære den grevelige Titel af Slesvig og Holsteu 
og ved at befale Lensmanden paa Akershus at nedtage 
Frøken Christianes hidtil førte Vaaben, hvor det fandtes paa 
Slottet. 2 JReb. skrev derfor til D. Juan de Austria 
(27 Mai), at det vilde blive ilde seet, om man lod «Don 
Hannibal » begive sig til Danmark. Ikke[desm indre berettedes 
i Juni, at den faldne Stormand var kommen til Hamborg, 
havde et Brev med fra Karl Stuart til Frederik III og 
vilde ansøge om et Embede i Sidstnævntes Tjeneste, hvilket 
Reb. ansaae for utroligt. Hann. Sehested opnaaede da 
heller ingen Audiens hos Kongen og « agerede af den 
Grund malcontent, rev ned paa Krigen og paa alt Andet 
med», men ansøgte dog om at maatte gaae som dansk 
Gesandt til Madrid, til det østerrigske Hof eller til London. 
Det Eneste han fik, var en Anbefaling til La Fuente, og 
det ved hans Families Bestræbelser, hvorefter han reiste 
sydpaa for (efter eget Sigende) at besøge Karl Gustav og 
dernæst at begive sig til Frankfurt. 3 Lidt Mere opnaaede 



1 I Danmark mentes, at han havde skaffet sig denne Post „por 
modo de venganza" (Reb. til Fil. IV, 29 Apr.). 

2 Norske Samlinger, I, 648. 

3 Reb. til La Torre 5 Aug., til La Fuente 12 Aug. 



1656—57. 317 

han dog; thi det før omtalte Brev fra Frederik III til 
Don Juan de Austria af 29 Juli er netop en Anbefalings- 
skrivelse for Hannibal Sehested som Artillerigeneral i 
Kongen af Spaniens Hær. — 

Skjøndt Grev Rebolledo's Pengesager 1656 — 57 have 
endnu Mindre at betyde i Sammenligning med de store 
Verdensbegivenheder end Tvisten mellem Kancellierne i 
Brussel og Kjøbenhavn, saa have de dog idetmindste den 
Lighed med de politiske Forhold, at de ere alt Andet end 
glædelige. Dette er jo imidlertid ikke noget Nyt; derimod 
lægger man uvilkaarlig Mærke til, at der ikke er fuldt saa 
megen Tale om dem i Gesandtens Breve fra disse som fra 
de tidligere Aar, selvfølgelig fordi hans Correspondance nu 
havde mange andre, vigtige Ting at omhandle; men det, 
som kommer tilsyne af dem, er omtrent af samme Beskaffen- 
hed, som vi forhen have seet. Den Vexel paa 6000 Escudos, 
der protesteredes i Slutningen af 1655, ] skulde ifølge 
Filip IV s Løfte efterfølges snart af en ny Vexel, lydende 
paa 8000 Escudos. Den afventede altsaa Reb., ikke med 
det bedste Haab, idet han af og til anraabte Kongen om 
Hjemkaldelse fra Danmark, for at han kunde ende sit Liv 
blandt Katholiker, f. Ex. i et Kloster i Frankfurt eller 
Køln, om ikke i Fædrelandet. 2 Han har dog rimeligvis 
selv ikke havt megen Tiltro til, at han vilde blive udløst 
fra sin Gesandtpost, saalænge Sagerne stode som for nær- 
værende Tid, og dette bekræftedes da ogsaa ved en kgl. 
Depeche af 21 Marts 1656. 3 De 8000 Escudos i Vexel 
fik han i Decbr. s. A. og takkede meget for dem; 4 ogsaa 
hans Afløsning var paa Tale i Efteraaret 1656. 5 Dengang 
Krigen nærmede sig, begyndte hans Kreditorer at plage 
ham endnu værre end ellers, og han forestillede derfor ind- 



1 Se P. 248. 

2 Reb. und. 26 Jan., 2 og 6 Febr., 12 Apr. 1656. 

3 Reb. und. 16 Mai 1656. 

4 Reb. und. 13 Dec. s. A. 

5 Reb. und. 8 Nov. s. A. 



318 1666—67. 

trængende for sin Regering', at nu skyldtes der ham 30,000 
Escudos alene i Gage foruden andet Vederlag. 1 Den 
13 Mai 1657 udtaler han i Brev til La Torre sin Grlæde 
over, at der atter var givet ham godt Haab baade om 
Pengehjælp og om Hjemkaldelse, og da Baron de Goes var 
kommen til Kjøbenhavn, ansaae han sin egen Nærværelse 
for unødvendig, — efterdi det nu kun gjaldt at afslutte den 
Traktat, som Reb. havde forberedt fuldstændig — , hvorfor 
han indsendte specificeret Regnskab over den Sum, som man 
var ham skyldig til Dato, med Rente af 6 Procent («den 
mindste, der betales her»), nemlig 38,794 Esc. 45 Placas. 2 
Ligeledes havde Statssekretær La Torre paa Kong Filips 
Befaling forhørt sig den 30 Marts hos Præsidenten for 
Einantsraadet om, hvormeget der hidtil var sendt Greven, 
medens han opholdt sig som Gesandt i den danske Hoved- 
stad. Men med Hensyn til hans Entledigelse besluttedes 
det, i Betragtning af den politiske Stilling, at lade den 
beroe indtil Videre, hvilket meddeltes ham af Kongen den 
6 Juli, til Reb. 's Sorg, som man vel begriber. 3 Saasnart 
imidlertid Traktaten mellem Danmark og Østerrig var 
sluttet, skulde han blive afløst, lovedes der ham; her see 
vi altsaa ogsaa en Grund til den Utaalmodighed, hvormed 
han ventede Pragerhoffets Resolution. 4 — 

Et af RebolledoV bedste litterære Arbeider stammer fra 
1657, nemlig den høitansete Oversættelse af Davids Psalmer, 
betitlet «Selva sagrada». Den 1& Septbr. sendte han den 
til Filip IV med følgende Brev: «Hvis dette Værk var 
mit, vilde det synes dristigt at byde Eders Majestæt det; 
men da det hidrører fra den Konge, som var den hebræiske 



' Reb. und. 14 Marts, 16 og 29 Apr. 1667. 

2 Reb. und. 6 Aug. 1657. Placa, en gi. spansk Skillemønt = 
10 Maravedis. 

3 Reb. und. 30 Sept. 

4 Reb. und. 26 Nov. og 26 Dec. Statsraadets Consultas for 
disse Aar frembyde ellers ingen Udtalelser af særlig Betydning for 
Reb.'s Finantser. 



1656-57. 319 

Kirkes oprigtigste og standhaftigste Beskytter, — til hvem 
skulde det da hellere dediceres end til den katholske 
Kirkes oprigtigste og standhaftigste Beskytter? Oversættelsen 
er tro som mit Sindelag mod E. M. ; dersom E. M. vil. 
hædre den med at læse den, saa tilgiv den Dunkelhed, som 
er den meddelt af Originalens dunkle Mysterier, der ere 
saa vanskelige at tyde, og tillad ikke Nogen at censurere, 
den, som ei forstaaer dem»* — 

Da den danske Ambassade i Spanien i den følgende 
Tid kommen til at staae i nøiere Forbindelse med Re- 
bolledo's Virksomhed i Kjøbenhavn end som oftest i de 
foregaaende Aar, ville vi — før vi gåae over til at skildre 
Begivenhederne i 1658, forsaavidt de berøre Reb. — give. 
en lille Udsigt over Saltleverancens Historie siden 1655, 
thi det var jo om denne besværlige Fordring, at Cornelius. 
Lerches Gesandtforretninger hovedsagelig dreiede sig. Da. 
Lerche vendte hjem i 1656, 1 medbragte han et skriftligt, 
af Kongen af Spanien undertegnet Løfte 2 om, at Gj ælden 
vilde blive udredet i Løbet af tre Aar af den Statsindtægt, 
som bar Navnet « Medias anatas» ; desuden Rekreditiv og 
Anbefalingsbreve, bl. A. fra Finantsraadets Formand (D. Juan 
de Carvajal) og D. Manuel Pantoja, hvis Skrivelser strømme 
over af Lovtaler over den danske Diplomat, især Pantoja's. 
(dat. 2 Febr. 1656), der kalder ham « meget retsindig, 
ærlig, kløgtig, opmærksom, forsigtig og ihærdig ». 3 Til Løn 
for sin Iver i Kong Frederiks Tjeneste fik Lerche Bestal- 
ling som kongelig Raad under 16 Aug. 1656. 4 Derhos 
lod Kongen udfærdige en Række af Takkeskrivelser til 
Filip IV, Luis de Haro, Carvajal og Pantoja, alle under 



1 Sig. P. 261. 

a Obligatio, scheda, syngrapha, spansk: cédula real, saaledes. 
benævnes det i forskjellige Dokumenter; det bar Dato'eq 1 Februar - 
1656. 

3 Geh. Ark., „Spanien Nr. 15". Carvajals Brev se denne Bogs - 
Tillæg Nr. ?,2. 

4 Geh. Ark., Topograf. Saml., „Nielstrup", Nr. 8. 



320 1656—57. 

30 Sept. 1656. For at Kong Filip kunde blive mindet 
bestandig om sit Løfte, — uagtet Frederik III « aldeles 
ikke tvivlede *om, at Betalingen vilde skee til rette Tid» — , 
overdrog Kongen af Danmark Fernando de Escovar y 
Bafiuelos, hvem Lerche havde anbefolet, eet Hverv at være 
hans Agent i Madrid med en Løn af 500 Stiick von Achten, 
fra 1 Juni 1656 at regne. Han skulde berette, hvad 
Interessant der forefaldt i Landet, drive paa Gjældens Be- 
taling, overlevere de kgl. Breve til Hans spanske Maje- 
stæt og de nys nævnte Stormænd og in specie betyde 
D. Manuel Pantoja, at saasnart den første Udbetaling var 
skeet, vilde der af den danske Regering blive udbetalt ham 
selv en Sum af 5000 Stuck von Achten. 1 Den, som det 
blev anvist at modtage de spanske Erstatningspenges Rest, 
var Henrik van den Bom (Duarte de Lima) i Hamborg, 
hvilken Kjøbmand havde en Fordring paa den danske Konge ; 
dette bekjendtgjordes ved aabent Brev, ligeledes dateret 
Kjøbenhavn den 30 Sept. 1656, hvoraf man erfarer, at 
det resterende Beløb nu var 58,411 St. v. Acht.' 2 Escovar 
anbefaledes til den spanske Konges og Ministrenes Velvillie. 
Med Duarte de Lima, |«sonst Henrich van den Bom 
genandt», havde Corn. Lerche indgaaet Kontrakt i Frede- 
rik III's Navn, ved hvilken det bl. A. lovedes, at Kongen 
vilde stræbe at skaffe Kjøbmanden Tilladelse til at afhente 
Summen frit i rede Penge fra en eller anden spansk Havn ; 
men ifald dette ei var muligt, skulde Omkostningerne sættes 
paa Kongens Regning. Inden 1 Juni 1659, hedder det 
fremdeles, skal hele Beløbet være erlagt. Af den først ind- 
komne Sum har de Lima ifølge Obligation at betale Corn. 
Lerche 7118 Rdl. 48 Skilling = 7428 St. v. A. 20 Mara- 
vedfs, og det dnnerhalb dreyer monathen nach erstein- 
gelangter zahlung der oftangeriihrten Gelder in Hispanien* ; 



1 Alle disse Breve findes i Geh. Ark., Udenl. Reg., „Latina" 
XXVII. 

2 Geh. Ark., samme Reg. 



1666-57. 321 

gjør han ikke dette til rigtig Termin, maa han ogsaa betale 
6 Procent i Rente. Dernæst befales det ham ogsaa at ud- 
rede Escovars Løn samt Graven til Pantoja, og Kongen 
erindrer ham om, at af den Kapital, man endnu har tilgode 
i Spanien, tilkomme 2812 St. v. A. 4 Sølvrealer Albert 
Baltzer Berns* Enke og Arvinger. 1 Paa den fraværende 
Duarte de Limas Vegne underskrev hans Søn Moses Kon- 
trakten den 11 Nov. s. A., hvorhos han gav tilkjende, at 
Eaderen havde tildels «ahn andere veralieniret oder oppig- 
neriret» de kgl. Obligationer, saa at det var at befrygte, 
at de samme Penge knnde kræves to Gange, til megen 
Præjudice for Kongen. Derfor erklærede han, at alle paa 
de nævnte Obligationer beroende Krav skulde for Frem- 
tiden være ugyldige, idet de assignerede spanske Penge, 
naar de betaltes til de bestemte Terminer, vare at ansee 
som fyldestgjørende Betaling af Huset de Limas Fordring. 2 
— Længe forblev Sagen imidlertid ikke ordnet paa denne 
Vis; thi allerede i 1658 maatte Corn. Lerche paany afsted 
til Spanien. 3 



1 Kgl. aabent Brev, dat. Kbh. 8 Okt. 1666; tvende Koncepter 
deraf i Geheimeark., „Spanien Nr. 15", indeholdende Kontraktens 
12 Artikler. — Escovar døde omtr. et Aar efter, og hans Efter- 
følger som dansk Agent klagede i 1659 sin Nød for Lerche i 
Madrid, fordi de Lima ikke betalte ham en Skilling (Relation fra 
Lerche d. 3 Dec. 1659, i Geh. Ark., „Spanien Nr. 15 b"). 

2 Geh. Ark., samme Pakke. 

3 Om hans Liv i de to Aar, han var hjemme, findes et Par 
Notitser i Wads „Om E. C. Knuth og S. Lerche", P. 19—22. 



21 



Syvende Kapitel. 

1658—1662. 



Indhold: Brandenborg, Polen og Østerrig forene sig endelig 
i den Hensigt at hjælpe Danmark, men for sent. Roskildefreden 
og de paafølgende Underhandlinger i Kjøbenhavn. Den anden 
Svenskekrig. Rebolledo's Hjemreise. Et Par smaa Notitser til 
dansk Kulturhistorie af hans Skrifter. Gaarden i Bredgade. Re 
bolledo's Portræt. Cornelius Lerches Underhandlinger i Madrid 
1658—62. — 

Grev Rebolledo's Breve fra 1658 — rettest: fra den 
første Halvdel af Aaret — ere ikke saa interessante som 
de, der datere sig fra de to foregaaende Aar. Ikke som 
om han har manglet Stof til at skrive; tværtimod: Enhver 
veed, at dette Aar er et af de allervigtigste og hændelses- 
rigeste i Nordens Historie; men netop derfor træffer man 
ikke paa meget Nyt i den spanske Gesandts Rapporter. 
De store overraskende Begivenheder, der fulgte hverandre 
Slag i Slag, berettedes selvfølgelig af ham til Madrider- 
hoffet; men de kjendes jo forlængst ud og ind, og af ad- 
skillige Aarsager var Reb. 's personlige Andel i dem saa 
ringe, at de Enkeltheder, som hans diplomatiske Corre- 
spondance kan føie til det almindelig Bekjendte ere fortalte 
temmelig hurtig. 

Den P. 301 omtalte Svarskrivelse fra Kongen af 
Spanien til Erederik III ankom den 1 Januar, .Reb. sendte 



1658-62. 323 

den til Peder Reedtz, der fungerede som kongelig Kantsler ; 
men da han selv ikke kunde forlade sit Værelse paa Grund 
af Sygdom, maatte han haabe, at der kom nogen af Mini- 
strene for at besøge ham; thi ellers vilde han ei kunne 
faae sagt, hvad Kongen havde befalet ham at overbringe 
mundtlig. Heraf greb Gesandten Leilighed til igjen at an- 
søge om Hjemkaldelse; thi i nærværende Tilfælde saaes jo 
atter de ubehagelige Følger af at have en paralytisk Mand 
til diplomatisk Repræsentant. 1 Som han havde haabet, ind- 
fandt G-ersdorf og Reedtz sig hos ham og vare meget venlige, 
skjøndt Indholdet af Filip IV 's Brev egentlig ikke var 
meget tilfredsstillende for den danske Regering; Hensigten 
med Visiten var nærmest at lykønske i Anledning af den 
spanske Dronnings Nedkomst med en Prinds (Felipe Prospero). 
Dog berørses ogsaa de politiske Forhold i Samtalen, Prager - 
hoffets evindelige Nølen — hvortil ogsaa Karl Gustavs 
pludselige og hemmelige Tilnærmelse til Østerrig havde bi- 
draget (det kom siden for Dagen) 2 — og den Tidende, at 
Brandenborgeren paany vilde til at forhandle med den 
svenske Konge istedenfor at bringe et Forbund istand med 
Kongen af Ungarn. 3 Siden den 12 Decbr. havde Reb. 
Intet hørt fra La Fuente, men alligevel lovede Gersdorf 
yderligere Udsættelse af Freden med Sverig. 4 Endnu den 
20 Januar var der ikke kommen Efterretning fra Prag om 
nogensomhelst Traktat, hverken med Kurfyrst Frederik Vil- 
helm eller med Danmark: derimod meldtes, at en svensk 
Udsending (o: Habæus) var i Prag og havde havt en 
hemmelig Conference med Ministeren Schwarzenberg , og 
Fjenden truede Fyen i en foruroligende Grad. 



1 Reb. til Filip IV, 2 Jan. 1658. 

2 Sig. Droysen, III, 2 Abth., 370 f.; Fryxell, XII, 27 f.; Carls- 
son, I, 304 f.-, Save, P. 58 f. 

3 Det er den Sendelse til Wismar, som ligeledes gav Østerrig 
Endel at tænke paa og som omtales af Droysen, anf. Vol., P. 371 f. 

4 Reb. til Fil. IV og til La Fuente, 6 Jan. 

21* 



324 1658—62. 

Imidlertid stod det sig ikke ganske saa daarlig med 
Forberedelserne til en Diversion sydfra, nom Reb. antog; 
skjøndt der bestandig var Anstødsstene at fjerne, bevægede 
Underhandlingerne i Tydskland sig fremad mod Maalet, 
omend langsomt. Fremgangen skyldtes Kurfyrsten af 
Brandenborg, men Hindringerne skyldtes Hoffet i Prag. — 
Da Valgforhandlingen i Frankfurt begyndte at antage et 
for Østerrig mere lovende Udseende i den sidste Maaned af 
1657, fik Kong Leopolds .Regering større Mod til at gaae 
aabent tilværks og forene sig med Kurfyrsten mod Svenske- 
kongen. Tilmed opskræmmedes den ved Meddelelsen om, 
at Frederik Vilhelm havde sendt en Mand til Karl X i 
Wismar, hvilket tydede paa, at han var ifærd med at blive 
kjed af Østerrigs uafladelige Opsættelser og at Hensynet til 
hans egen Sikkerhed bød ham at holde gode Miner med 
Erobreren. Som ved saamange andre Leiligheder i denne 
Periode modarbeidede Spanien af al Magt det Parti ved 
det østerrigske Hof, der var imod kraftige Forholdsregler 
og lededes af Fyrst Auersperg : Gesandten Grev Penaranda 
talte overordentlig indtrængende for Tilslutning til Branden- 
borg (ogsaa af Hensyn til denne vægtige Stemme ved 
Keiservalget) og Angreb paa Sverig. Paavirket af alt 
Dette beordrede man Lisola og Montecuculi at underhandle 
med Kurfyrsten i Berlin, hvor ligeledes Danskeren Ditlev 
Ahlefeld og Polakken Leczynski gave Møde. Underhand- 
lingerne toge deres Begyndelse samtidig med det nye Aar, 
og foreløbig var Østerrig sig selv lig, havde fuldt op af 
Undskyldninger og Løfter, men stræbte i Gjerningen kun 
at kjøbe Brandenborgs Bistand saa billig som muligt. Og 
dog vare Kurfyrstens Fordringer ingenlunde overdrevne ; thi 
han følte dybt Øieblikkets Betydning, at nu burde man 
styrte sig med enige Kræfter over den svenske Konge og 
hans Hær, medens de endnu befandt sig i Jylland, og han 
var ofte nær ved at fortvivle over den koketterende øster- 
rigske Politik med dens, saa at sige, taabelige Snedighed, 
der var blind for Karl Gustavs sande Følelser mod Huset 



1658—62. 325 

Habsburg og for den Fare, som truede hele Tydskland, 
naar han havde faaet Bugt med Danskerne. Sit skarpe og 
klare Blik for Situationen viste Frederik Vilhelm bl. A. 
ved sin Optræden ligeoverfor den danske Gesandt, Ahlefeld, 
hvis Ærinde var, dels at faae Offensivtraktaten af 30 Okt. 
1657 ratificeret og bragt til Udførelse, dels at arbeide for 
Alliance mellem Brandenborg og Østerrig til Danmarks Be- 
skyttelse. I Forening med den polske Afsending arbeidede 
Ahlefeld ivrig for denne sidste Sag i Løbet af Januar 1658* 
men Lisola og Montecuculi undskyldte sig med Mangel af 
Instruktioner osv. (altsaa samme Trafik, som benyttedes i 
Kjøbenhavn), vilde ikke erklære sig officielt for Angreb paa. 
Gustav og vægrede sig ved at yde Mere end 6000 Mand. 
Hertil sagde Ahlefeld, at med Kurfyrstens 10,000 samt 
6000 Polakker vilde det dog blive en Hær paa over 20,000 
Mand, og han opfordrede dem til at gribe ind med denne 
Styrke, idet han paaberaabte sig det gamle Ord «periculum 
in mora», — hvilket han fik Stunder til at citere mange 
Gange under disse Forhandlinger. Østerrigerne svarede, at 
de maatte vente paa en Kureer fra Prag. 1 Saalænge 
Kongen af Ungaru ei havde forpligtet sig til at deltage, 
turde Kurfyrsten ikke ratificere Traktaten med Danmark og 
optræde paa Kamppladsen med en polsk-brandenborgsk Hær- 
magt, skjøndt Ahlefeld bestormede ham hver Dag; men 
han forsikkrede denne om sin Hengivenhed for Kong Frederik 
og lovede Ratifikation, saasnart han saae sig istand til at 
give den. Der var dog nogle Bemærkninger at gjøre ved 
Traktaten, hvilke han bad Gesandten referere til Kongen 
af Danmark. Ahlefeld svarede, at han nok vilde modtage 
dem ad referendum, men forøvrigt havde han kun det 
Hverv at ratificere den ved Wreich sluttede Traktat, ikke 
nogen ny eller forandret. Kureren fra Prag ventedes 



1 Ahlefeld til Fred. III, 19 Jan. ny Stil (Londorp, Acta publica, 
VIII, 218 ff.). 



326 1658—62. 

endnu den 22 Januar, 1 og den danske Afsending var bleven 
saa opfyldt af Mistro til Østerrigerne, at han ikke rigtig 
vidste, hvad han skulde tænke om Montecuculi's formelle 
Løfte: dmorgen eller iovermorgen vilde Kureren aldeles 
bestemt komme med det ønskede Budskab, derpaa vilde 
Brandenborgs og Østerrigs Alliance finde Sted og deres 
Hærkorpser forenes, uden at Keiservalget toges i Betragt- 
ning. » Han bestyrkedes i sin Mistillid, da Kureren stadig 
udeblev, og den 29 Januar 2 havde han en ny Forhaling at 
melde ; thi nu skulde Lisola og Leczynski reise til Konvent 
i Warschau ; ogsaa Ratifikationen udsattes, naturligvis stadig 
paa Grund af Pragerhoffets Holdning, men Kurfyrsten lagde 
dog til enhver Tid for Dagen, at det var hans fulde Agt 
at staae Danmark bi, selv om Traktaten først kunde be- 
kræftes senere, naar blot Kongen af Ungarns Tropper vare 
til hans Raadighed. Medens foruroligende Rygter løde fra 
Krigen i Danmark, skyndte Ahlefeld sig midt i Februar 
hjemad for at opfordre sin Konge til at holde ud en Stund 
endnu; thi den 15 Febr. lykkedes det endelig at 
bringe den nye Traktat istand i Køln an der Spree, 
vg inden fire Uger vare gaaede, vilde Kurfyrsten rykke 
Danskerne til Undsætning i Spidsen for 32,000 Mand 
brandenborgske, polske og østerrigske Tropper. 3 Fra Ham- 
borg sendte Ahlefeld, i de følgende Dage, Brev paa Brev 
med gode og oplivende Nyheder: gjennem den danske Resi- 
dent i Berlin, Franz Rasch, havde han faaet at vide, at 
Montecuculi nu havde besluttet at lade sin Hærstyrke bryde 
op uden at afvente høiere Ordre, Czarniezki og Kurfyrsten 
selv vare ogsaa helt beredte, og fra Christoffer Sehested i 



J Ahl. til Fred. III under denne Dato (Londorp, 221 f.). 

2 Londorp, VIII, 222 f. 

3 Londorp III, 225—32. Droysen antager, at Østerrigs Efter- 
givenhed foranledigedes ved Polakkernes Trusler om at bryde deres 
bestaaende Alliance med Kong Leopold (Gesch. der preuss. Politik, 
III, 2 Abth., 376). 



1658—62. 327 

Prag saavel som fra Rasch berettedes, at Fyens Tab til- 
skyndede de Allierede til ufortøvet Optræden paa Kamp- 
pladsen. 

Men Alt blev forgjæves. Før Hjælpen kunde komme 
tilstede, laa Danmark overvundet for Karl Gustavs Fod, 
— hvilke Tildragelser der førte til den haarde Roskilde- 
fred, behøver knap engang at antydes. Og lige til det 
Sidste havde Østerrig hæmmet sine Allieredes Bevægelser 
ved sin dobbeltsidige og vankelmodige Politik, ved sine 
« Taskenspillerkunster », som en brandenborgsk Diplomat ud- 
trykte sig: man gav Montecuculi Befaling til Fremrykning, 
tog den atter hemmelig tilbage, men gjentog alligevel 
Løfterne til Frederik Vilhelm, erklærede i Frankfurt, at 
man ingensinde havde tænkt paa at angribe Sverig, og 
søgte at indbilde Polakkerne, at Kurfyrsten af Branden - 
borg bar Skylden for, at det ikke blev til Noget med at 
undsætte Danmark. Ved Fredslutningen den 27 Februar 
imellem Karl X og Frederik III var Forbundet mod Sverig 
i Virkeligheden sprængt, Kurfyrsten fik nu Nok at bestille 
med at klare sine egne Sager, Østerrig stræbte til ingen 
Nytte at gjenoprette det Forsømte ved at ophidse Polakkerne 
og forbausende hastig at ratificere Traktaten med Branden - 
borg; Polen underhandlede om Fred med Sverig, og den 
danske Konge var tvungen til at skille sig helt fra sine 
Forbundsfæller. * 

Det fortaltes i Kjøbenhavn, at Seirherren havde mildnet 
de første, utaalelige Predsbetingelser en Smule, ikke blot 
paa Grund af Englænderen Meadowe's Forestillinger, men 
tillige, som han selv yttrede, af Medlidenhed med «hans 
Fætter, som havde ladet sig føre bag Lyset af Papisterne 
og af sine slette Ministre »Z 2 De Danskes Forbittrelse mod 



1 Alliancens Historie er fremstillet ret udførlig af Droysen, 
anf. Værk, III, 2 Abth., 372—82. Sig. 'Save, Kejsarevalet eta, 
P. 60—61, 66, 68—70, 75—76. 

8 Reb. til Fil. IV, 3 Marts. 



328 1658—62. 

Katholikerne var da ogsaa stor, og en af dem, som den 
gik mest ud over, var Grev Bebolledo, hvem en slig Be- 
handling maatte være særlig pinlig, fordi han var sig be- 
vidst, at han ikke fortjente den; thi havde de østerrigske 
Ministre . ment Danmark det saa vel som han, vilde Meget 
have været anderledes. I Marts anede han, at han maaskee 
vilde see sig nødsaget til at forlade Kjøbenhavn efter den 
danske Regerings Opfordring, da hans Nærværelse muligvis 
vilde være Karl Gustav en Torn i Øiet. Og senere hen 
fortæller han, at der i Liibeck og andre Byer udkom 
Karikaturer af ham selv og nogle andre katholske Ministre, 
hvor han saaes som halt Djævel med Jesuiterhat, nedstyrtet 
fra en Trone, fordi han havde « forført Nordens Konger 
til Krig», medens den engelske, franske og hollandske Ge- 
sandt vare fremstillede som Fredens Engle. ! Dog be- 
handledes han idetmindste høfligt af de fremmede Diplomater 
i den danske Hovedstad, idet de svenske Ambassadører 
gjorde ham deres Opvartning (ogsaa den polske Minister 
besøgte de), Terlon, som logerede ligeoverfor hans Bolig, 2 
hørte Messe i det spanske Gesandtskabskapel, og med Beu- 
ningen havde Reb. en Samtale — den første, vi høre om, 
— under hvilken Begge samstemmede i, at Generalstaterne 
ikke burde tillade, at den engelske Liga forstærkedes mere 
end der allerede var skeet ved Svenskernes Held, hvortil 
Beuningen føiede det Ønske, at hans Herrer maatte være 
af samme Mening som han. I Modsætning hertil stod den 
ringeagtende Behandling, som blev den østerrigske Gesandt 
tildel navnlig fra Svenskernes Side, uagtet hans Regering 
dog, som Reb. bemærker, havde spillet Kong Karl Seiren 
i Hænde; og det var umiskjendeligt , hvad der ventede 



1 Reb. til La Fuente 18 Juni, til La Torre 22 Juni. 

* Den franske Diplomat boede hos Karl van Mander paa Øster- 
gade, nuv. Nr. 15. Om v. Manders Gaard som Bopæl for notable 
Reisende se Danske Saml., 2 R., L 860 ff. 



1658—62. 3^9 

saavel Kongen af Ungarn som Kurfyrsten af Branden- 
borg. * 

Det spanske Statsraad lovede ved Consulta af 10 og 
og 29 Jan. 1658 Gesandten i Kjøbenhavn Penge og Hjem- 
kaldelse inden føie Tid: det henstilledes til D. Juan de 
Austria at foreslaae en Person til Reb.' s Afløser. Følgelig 
var der Haab om, at Reb. kunde efterligne den hollandske, 
polske og østerrigske Afsendings Exempel, hvilke agtede 
sig bort, saasnart Søen blev aaben. Angaaende en eventuel 
Efterfølger forestillede han Regeringen i Madrid, at det 
efter de indtrufne Begivenheder vilde være aldeles unyttigt 
at sende nogen spansk Gesandt til Danmark, der foreløbig 
heller ikke vilde lade sig repræsentere i Spanien ; man skulde 
derhos ikke let kunde finde Nogen, som besad det behørige 
Mod til at beklæde Gesandtskabsposten i Kjøbenhavn, efter 
at man havde seet, hvordan Reb. 's pekuniære Stilling der- 
oppe var, og Folkestemningen i Danmark var nu saa uvenlig 
mod Rigets troløse Allierede, at en ny Gesandt maatte 
møde vel forsynet med Taalmodighed ; thi man betragtede 
Spanien og Østerrig omtrent med samme Øine, — positivt 
Udbytte af hans Sendelse kunde der slet ikke være Tale 
om. 2 Den barske Vinterfrost vedblev imidlertid at holde 
Havene ufarbare helt ned i Foraaret. 3 Reb. var da (og 
det vilde være skeet, selv om han havde faaet Reisetilladelse) 
nødt til at blive i Kjøbenhavn og, ligesom de andre 
udenlandske Diplomater, være Vidne til Svenskernes og 



1 Reb. til Fil. IV. 3 og 31 Marts, til La Torre 31 Marts. 

2 Reb. under 3 Marts, 7 og 14 April. 

3 „Vi omkomme baade af Kulde og af Tørst, thi der er intet 
andet Vand at faae end smeltet Is eller Sne, og det skorter os 
endda paa Brænde til at smelte det ved; det er et deiligt Land for 
et gigtsvagt Menneske," skriver Reb. den 7 April. I et andet Brev 
yttrer han, at det er den værste Vinter, som han har oplevet i alle 
de ti Aar, han har tilbragt i Danmark; og om den optøede Is, han 
har maattet drikke i over et halvt Aar, siger han (18 Juni), at den 
har skaffet ham slemme Brystsmerter. 



330 1658—62. 

Danskernes fortsatte Underhandlinger til Bestyrkelse af 
Freden, jævnsides med den svenske Soldatesques Plyndring 
og Udsugelse af det ulykkelige Land. 

Om det berømte Kongemøde paa Frederiksborg beretter 
Reb. Følgende. 1 « Dette Lauds Konge havde kun liden Lyst 
til at mødes med den svenske, men denne opfordrede ham 
saa indstændig dertil, at han ei kunde undslaae sig for det, 
og Tirsdag den 12 Marts begave han og Dronningen sig 
herfra for at modtage ham som Gjæst paa Frederiksborg. 
Onsdag Eftermiddag kjørte Kongen ud for at møde ham en 
halv Mil derfra, ledsaget af 500 Ryttere af Livvagten, og 
Tiden var saa slet beregnet, at de maatte holde og vente 
paa ham i Sneen i hele fire Timer. Da han kom, steg de 
begge ud af deres Vogne og omfavnede hinanden, derpaa 
toge de Plads i Kongen af Danmarks Vogn; denne satte 
sig i Udhænget tilhøire, Kongen af Sverig paa Bagsædet, 
og i det andet Udhæng en Hertug af Sønderborg og den 
engelske Envoyé. Efter Ankomsten til Slottet førte man 
den svenske Konge til hans Værelse, hvor de danske Mini- 
stre og Herrer stædedes til Haandkys hos ham ; han skiftede 
Dragt og begav sig ned for at hilse paa Dronningen, førte 
hende derpaa tilbords, hvor hun efter mangfoldige Kompli- 
menter satte sig ved Bordenden, tilhøire for hende Kongen 
af Sverig, derefter den danske Konge, saa — efter den 
Adelsmand, som skar for, — den svenske Rigsraad Bjelke 
samt andre høiere Officerer af hans Hær ; tilvenstre Hertug- 
inden af Sønderborg, den engelske Envoyé, Hertugen og 
flere svenske Officerer. Der blev drukket maadeholdent, og 
efter at man havde reist sig fra Bordet og Dronningen 
havde trukket sig tilbage, gav Kongen af Sverig sig til at 



1 I Br. til Fil. IV af 31 Marta. Sig. navnlig C. L. Løven- 
skjold, „Kongemødet paa Frederiksborg i Marts Maaned 1658 u 
(Danske Saml., 2 R., VI, 298 ff.) og Meadowe's Brev til John 
Thurloe af 7 Marts 1658 (gi. St.). Reb.'s Skildring stemmer idet- 
hele med den eng. Gesandts Brev. 



1658—62. 331 

fortælle de danske Officerer meget vidtløftig om Slaget ved 
Warschau, hvordan han var i Kamp med Polakkerne, og 
de{ endog en farlig, da han pludselig angrebes i Flanken 
med stor Voldsomhed af 30,000 Tartarer, hvis Tilstede- 
værelse man ikke havde havt nogen Anelse om ; hvordan han 
lod nogle Eskadroner gjøre Omkring og modstod Angrebet 
og tilsidst overvandt dem Alle; han tog endog de aller- 
mindste Enkeltheder med i sin Fortælling. Om Torsdagen 
spiste de til Middag og Aften paa samme Vis, og Kongen 
af Sverig anmodede saa ivrig om at maatte see Kron- 
prindsen, at der omsider blev sendt Bud efter ham. Om 
Fredagen mødte Dronningen ikke ved Bordet, og da Middags- 
taflet var forbi, tog Kongen Afsked og begav sig ad 
Helsingør til, i den Hensigt at tage over til Skaane for 
at glæde sig over sine Erobringer ; den danske Konge fulgte 
ham en Mil paa Vei. Daglig havde de to Konger meget 
lange Samtaler i Enrum om det af den svenske Konge 
attraaede Forbund. » 

Med Sorg og Harme iagttog Rebolledo Danmarks Yd- 
mygelse under de af Coyet og Sten Bjelke førte diplomatiske 
Forhandlinger. Hver Dag bragte nye, krænkende For- 
tolkninger af den i sig saa forsmædelige Fredstraktat, og 
bestandig maatte de Danske bøie sig for Svenskernes over- 
modige Fremfærd; endog Terlon, Karl Gustavs intime Ven, 
som morede ham med sit diumeur plus que'enjouée*, 1 sagde 
til de danske Ministre, at Svenskerne vare troløse og uord- 
holdende, og gav dem det for Reb. lidet smigrende Navn 
« Nordens Spaniere », — da vor Gesandt var nødt til at 
indrømme, at Kong Frederik og hans Ministre havde prøvet 
spanske Løfters Upaalidelighed," mente han, at de maatte 



1 Wicquefort, Mémoires touchant les Ambassadeurs, P. 36 (i 
LTAmbassadeur et ses fonctions, II). Dér berettes, hvordan Karl 
Gustav paa en Maade tvang Mazarin til at vælge Terlon til Gesandt 
ved det svenske Hof. 

2 De saa ofte lovede Gaver fra Filip IV havde endnu ikke 
vist sig i 1662, altsaa ni Aar efter at Frederik III sendte den 



332 1658—62. 

finde Franskmandens Udsagn træffende. Dengang Eeb. har 
at fortælle om Frederik III' s Gaver til Karl Gustav og 
Terlon (bestaaende i endel prægtige Heste) og om Ban- 
ketten og Jagten til Ære for de svenske Kommissærer, 
kan han da heller ikke lade være at ledsage Beretningen 
med nogle Bemærkninger om, hvor underligt det er, 
at Kongen af Danmark lønner den Mand med For- 
æringer, som har berøvet ham den bedste Del af hans 
Rige og er ifærd med at ødelægge Resten, og om at 
Festerne for de svenske Underhandlere vist ikke ville blød- 
gjøre deres Hjerter i mindste Maade. Hvad der ogsaa 
ærgrede Greven, var Hollændernes krybende Adfærd lige- 
overfor Karl Gustav, hvilken gik saa vidt, at de standsede 
de danske Hvervinger i de forenede Provindser for ei at 
støde Svenskekongen for Hovedet, og det uagtet Under- 
handlingerne mellem Danmark og Sverig vare til sine Tider 
nær ved at afbrydes netop for deres Skyld, eftersom Dan- 
mark ikke vilde gaae ind paa at stænge de hollandske 
Skibe ude fra Østersøen. 1 — Alligevel holdt Reb. det for 
raadeligst at gjøre gode Miner til slet Spil og ved udvortes 
venskabeligt Samkvem med Karl X's Gesandter at søge at 
bringe Et eller Andet istand til Fordel for sit Fædreland. 
Han foreslog dem at virke hen til Export af Skibsmateriel 
fra Sverig til Spanien, thi den vilde blive indbringende for 
de svenske Forretningsmænd; og de syntes godt om For- 
slaget, idet de paa deres Side yttrede Ønske om Tilladelse 
til at holde en Konsul dernede, med samme Privilegier som 
endel andre Nationer havde. Efter deres Opfordring skrev 
Reb. dette hjem, 2 og i Betænkving af 9 Juli s. A. udtalte 
det spanske Statsraad som sin Anskuelse, at Tilladelsen 



spanske Konge sin Foræring af Falke (if. en Memorial fra Reb. til 
hans Konge, indgivet efter Gesandtens Hjemkomst). 

1 Reb. under 7, 14, 21 Apr., 5 og 12 Mai, 2, 18, 22 og 27 Juni. 

2 Til Fil. IV, 5 Mai. 



1658-62. 333 

burde gives. Forhandlingerne mellem Reb. og de svenske 
Kommissærer fortsattes, men der kom Intet ud af dem : rig- 
tignok lovede Bjelke og Coyet at skrive til deres Konge 
om Sagen, men intet Svar bragtes den spanske Gesandt, 
og Svenskernes Udtalelser vare idethele saa lunkne, at Reb. 
maatte antage deres Fremgangsmaade for «simulaciones», 
dikterede af Hensynet til England og Frankrig og beregnede 
paa at vise tilsyneladende fredeligt Sindelag. ! 

Aldeles blottede for Lyspunkter henrandt disse Maaneder 
ikke for vor Gesandt. Joachim Gersdorf havde ei skiftet 
Sind imod ham, og trods Sygdom og sin isolerede Stilling 
blandt Kong Frederiks Raadgivere lagde Rigshofmesteren 
den gamle Venlighed for Dagen. Ogsaa gaves der ham 
Tilsagn om, at den danske Regering ikke vilde indlade sig 
paa noget Forbund mod Huset Habsburg, skjøndt det øster- 
rigske Venskab var kommet dem saa dyrt til at staae; 
denne Trofasthed omtaler Reb. næsten rørt. Den 14 April 
skriver han til La Torre i Ciffre: «Her i Staden meldes 
om betydelige Uroligheder i England, og den engelske Mini- 
ster beskyldte mig for at have opfundet dem, hvilket aldrig 
er faldet mig ind, og jeg troer heller ikke, at Rygtet er 
sandt, eftersom Tyrannens Aarvaagenhed er saare stor. » 
Man tør dog formode, at Rygtet, der jo ikke var ugrundet, 
har lydt ret behagelig i Grevens Øren. Ikke længe efter 
fik han Efterretning, og det en officiel, om Spaniernes Seir 
ved Ostende, lod Relationen herom oversætte paa Dansk 
og havde den Tilfredsstillelse at see, hvor godt et Indtryk 
den frembragte i Kjøbenhavn. 2 Endelig indtraf den kjær- 
komne Tidende, at Kongen af Ungarn var valgt til tydsk 
Keiser, — før det var lykkedes Karl Gustavs Afsending, 
Brahe, at forpurre Valget; 3 der holdtes Takkegudstj eneste 



1 Reb. und. 2, 18 og 27 Juni. 

* Reb. til La Torre 2 Juni, til La Fuente 18 Juni. 
3 „Han (o: Karl X) sender Grev Brahe til Frankfurt med en 
meget pragtfuld Ambassade og temmelig stort Haab om, at det vil 



334 1658—62. 

i Reb. 1 s Kapel, og de danske Ministre bragte hjertelige 
Lykønskninger. Under denne farste Glæde synes Spanieren 
at have overseet, hvormeget Leopold I's Valg kostede: at 
de Baand mellem Spanien og Østerrig, som Miinsterfreden 
ikke fik løst helt, bristede ved denne Leilighed, og at der 
var et Forbund af det tydske Riges Fyrster igjære, som 
tilsigtede Keisermagtens yderligere Svækkelse. l 

Flere Gange i Løbet af Aaret fornyede Statsraadet i 
Madrid sin Indstilling til Kongen, at den spanske Gesandt 
i Kjøbenhayn skulde have sine Penge med det Første og 
at en Afløser burde udvælges. Efterdi man ikke havde 
modtaget noget Forslag fra D. Juan, blev der atter skrevet 
til ham. Imidlertid higede Reb. mere og mere utaalmodig 
efter at komme afsted, især da han saae Philip Meadowe 
reise hjem i Mai, da han fremdeles erfarede af Hollands, 
Polens og Østerrigs Gesandter, at de havde Ordre til at 
forlade Danmark, saasnart de svenske Underhandlere vare 
borte, og da han hørte, at Terlon ogsaa havde besluttet at 
reise bojt om kort Tid, fordi det viste sig, at Svenskernes 
Underhandling var «en Hydra » : saasnart een Fordring var 
afgjort, voxede mange nye frem. 2 «De Fremmede mærke, 
at de ikke kunne hjælpe Danskerne, derfor tænke de paa 
at trække sig tilbage; og jeg bliver her, lam og tigge- 
færdig, uden at kunne tjene Eders Maj. eller dette Folk til 
Andet end Gjenstand for Medynk. » 



blive opfyldt, som han sagde den Dag han betraadte Fyen: Hvis 
Valget ikke er skeet, førend denne Nyhed naaer til Frankfurt, vil 
det ikke falde saaledes ud som man troer" (Reb. til Filip IV, 
2 Juni). 

1 Reb. til Fil. IV, 27 Juni. 

2 Reb.'s Breve af 6 Mai, 2, 22, 27 Juni, 3 August. Consul- 
ta'erne af 9 Febr., 6 Marts, 26 Juni; endnu den 7 Oktbr. har 
Raadet ikke Andet at byde end de sædvanlige Udtalelser, og fra 
Statholderen i Flandern havde man Intet hørt. 



1658-62. 335 

Her befinde vi os ved det største Hul i Grev Rebol- 
ledo's diplomatiske Correspondance, og først et Aar efter 
kunne vi atter følge dennes regelmæssige Forløb. Det var 
ikke muligt at opdage i Simancas den Pakke, som skulde 
indeholde Reb.' s Gesandtberetninger fra den sidste Halv- 
del af 1658 og første Halvdel af 1659, trods al anvendt 
Umag af Arkivets Personale, der maatte standse ved den 
Formodning, at Papirerne enten vare gaaede tilgrunde ved 
den totale Forstyrrelse, som overgik den berømte Dokument- 
samling i dette Aarhundredes Begyndelse, eller ogsaa vare 
de bragte til Frankrig paa Napoleon I' s Befaling. I 
Sommeren 1880 søgte jeg derfor efter dem i Pariserarkivet ; 
skjøndt dets Embedsmænd strax yttrede, at de vistnok ei 
vilde findes, thi det var væsentlig kun de Aktstykker, der 
vedrørte Frankrigs og Spaniens diplomatiske Forbindelse, 
som ei vare blevne flyttede tilbage til Simancas fra Paris i 
1816, 1 gjennemgik jeg dog Registranterne, som stilledes til 
Disposition, samt nogle Pakker, hvori jeg kunde haabe — 
omend meget svagt — at støde paa dem; men jeg fandt 
Intet. Sandsynligvis .ere altsaa Reb.'s Breve Aug. 1658 — 
Aug. 1659 brugte til Brændsel ell. Desl. af General Keller - 
manns Soldater, der benyttede Arkivbygningen som Kaserne ; 
maaskee have de udgjort en Del af den Papirregn, som 
Franskmændene af Kaadhed sendte ud over Markerne fra 
Arkivets Vinduer og hvorom Folk i Simancas vide at for- 
tælle den Dag idag. * Hvis de da ikke engang blive fundne 
i en eller anden upaaagtet Krog af Simancas- Arkivet ; thi 
endskjøndt Meget er udrettet i vor Tid for en upaaklagelig 
Ordning af dets kostbare Indhold, staaer der endnu Endel 
tilbage at gjøre i denne Retning. — 

Det var den 3 August 1658, at Rebolledo skrev fra 
Kjøbenhavn, at Frankrigs Gesandt i Norden agtede at be- 



1 Sig. F. Romero de Castilla, Apuntes hist6ricos sobre el 
Archivo general de Simancas, Madrid 1873, P. 87 — 89. 

2 Sig. det anf. Skrift af Romero de Castilla, P. 78 f. 



336 1668—62. 

give sig ud af Landet; den 23 August 1659 træffe vi Reb. 
paany, men i Hamborg, altsaa selv paa Hjemveien. Hvilken 
Række af store Begivenheder i den nordiske Historie ligger 
der ikke imellem disse Dato 'er! Karl Gustavs uforudsete 
Overfald paa det tilsyneladende værgeløse Danmark, Hoved- 
stadens tappre Modstand og Svenskernes tilbageslaaede Storm- 
angreb, Hjælpen fra Brandenborg, Polen, Keiseren og 
Generalstaterne, omend disse sidste havde hildet sig selv 
paa saa mange Maader ved deres vage Politik, at de ikke 
mægtede at optræde med den tilbørlige Kraft; dernæst 
Englands, Frankrigs og Hollands Bestræbelser for Fred i 
Norden, ved hvilke Handel sinter esserne spillede en frem* 
ragende Rolle, Fredsmæglernes Sendelse samt Overenskom- 
sterne i Haag, der foreløbig syntes snarere at fremme end 
hæmme Krigen. Det vilde være interessant at besidde Rebol- 
ledo's Skildring af disse Tildragelser og af de samtidige 
Stemninger og Tilstande i Kjøbenhavn saavel som hans 
Dom over Ledelsen af Byens Forsvar; upaatvivlelig har 
han seet paa denne Krigs Udvikling med helt andre Øine 
end paa den forrige, og den har vistnok bragt mere end 
et Haab til at skinne frem for ham, uagtet han jo allerede 
havde betragtet sig selv som kun staaende med den ene 
Fod i det nordiske Land og syntes omtrent at have ude- 
lukket alle andre Tanker fra sit Sind end den at vende til- 
bage til Fædrelandet. Man bør imidlertid lægge Mærke 
til, at om Reb. 's Correspondance mødte mange Hindringer 
under den første Svenskekrig, saa bleve disse efter al Sand- 
synlighed snarere forøgede end formindskede under det nye 
Felttog, da Fjenden holdt selve den Stad indesluttet, hvor- 
fra Gesandten havde at sende Beretninger; derfor er maa- 
skee Antallet af de tabte Breve ikke saa stort, som man 
kunde være tilbøielig til at troe. 1 

Uden enhver Efterretning om Reb. 's Liv i de tolv 



1 I Statsraadsbetænkningeme af 27 Januar, 14 Mai og 14 Juni 
1659 omtales ialt 6 Breve til Kongen og 3 til La Torre. 



1658—62. 337 

Maaneder ere vi da heller ikke, idet Et og* Andet kan ud- 
drages af hans Digte og af enkelte spredte Dokumenter. 
Der fortælles i hans Levnetsbeskrivelse i Sedano's «Parnaso 
espafiol» , at han under Kjøbenhavns Beleiring «ikke blot 
ydede Bistand med Raad, men ogsaa med Daad, viste sig 
personlig paa de vigtigste Punkter, exercerede med Sol- 
daterne og opmuntrede de Beleirede saavel med Tale som 
med sit Exempel». Man tør vel ikke ganske stole paa 
disse Oplysninger, dels naar man erindrer sig Reb. 's Gesandt- 
værdighed, dels naar man tager hans Helbredstilstand i Be- 
tragtning; men det kan man dog antage som sikkert, at 
den erfarne Militær har givet Forsvarerne mange gode 
Vink, vistnok især gjennem Joachim Gersdorf, ligesom i 
forrige Krig, og rimeligvis har man nu forstaaet bedre at 
paaskjønne dem. Sine Følelser ved at see, hvor modig 
og udholdende Kjøbenhavns Borgere hævdede Fædrelandets 
Ære, har Reb. udtrykt i Sonetten «E1 suelo de enemigos 
ocupado«; 1 og i tvende andre Digte af samme Form be- 
klager han den Ødelæggelse, som Kampen bragte over den 
smukke « Dronningens Have», — «men Frederik og Sophie 
have plukket Seirens Laurbær som Gjengjæld for dens ned- 
trampede Blomsterflor ». 2 — Den 19 og derefter den 26 Okt. 
1658 meddelte Filip IV sin Gesandt i Kjøbenhavn det 
glædelige Budskab, at der var afsendt 20,000 Escudos til 
ham i Vexel, for at han kunde betale sin Gjæld og reise 
hjem, naar og hvorledes han vilde, uden at afvente Be- 
givenhedernes Gang. Til Svar skrev Reb. under 18 Dec. 
1658 (det eneste af hans Breve fra Vinteren 1658 — 59, 
som jeg har fundet), at han vilde lave sig til at reise, 
saasnart Isen og Kongen af Sverig tillode ham det, og at 
han agtede at betroe Baron de Goes den af ham selv be- 



' Ocios, P. 627. 

• Ocios, P. 628 (Son. 45) og 626 (Son. 41); den sidstnævnte 
handler dog maaske om en anden Have. „Dronningens Have" er 
omtrent samme Terrain som det nuværende Tivoli (Vaupell, den 
dansk-norske Hærs Hist., I, 38). 

22 



338 1668-62. 

nyttede Cifferskrift samt idethele at overdrage ham Corre- 
spondancen med Regeringen i Madrid, forsaavidt som der 
skulde være interessante Nyheder at berette. Vexelen paa 
de 20,000 fik samme Skjæbne som saamange af dens For- 
gængere: den protesteredes. Sagen var, at den Stats- 
banquier eller Leverandør (asentista), som havde udstædt 
denne Vexel, var en Kjøbmand, der havde spillet Fallit i 
London, og det blev derfor vanskeligt at faae den accep- 
teret. Endelig lykkedes det dog, og Beb. drog fra Kjøben- 
havn med Forvisning om, at Pengene vilde blive ham ud- 
betalte i Hamborg af den velhavende Forretningsmand 
Labistrat. 

Den 19 Mai havde han Afskedsaudiens paa Slottet; 1 
Rekreditivet fra Frederik III er dateret 20 Mai 1659 
(gi. St.) og indeholder megen Berømmelse over Gesandten, 
som med stor Troskab har røgtet det ham betroede Hverv 
til begge Rigers Fordel og hvis Optræden har været Kongen 
af Danmark til særdeles Behag. 2 Endvidere fik Byfoged 
Claus Rafn under 13 (o: 23) Mai Befaling til at skaffe 
Reb.'s Skipper Ballast, ved følgende kgl. Brev: 3 «Wores 
naad. Willie er, at wores Byefoget Claus Rafn tilholder 
prammendene her udi Byen, at de for betaling forskaffer 
dend Spanske Gesandte Comte de Rouboledos fornøden 
baglast ». 

Gaarden paa Østergade, 4 hvor Grev Rebolledo havde 
boet, lige indtil han forlod Kjøbenhavn, kom ogsaa efter 
hans Bortreise til at tjene som Gesandtbolig og som Til- 
holdssted for Katholikerne. Baron de Goes 5 besluttede 



4 Terlon, Mémoires, Paris 1681, II, P. 428. 

2 Orig. i Simancas; sig. Udenl. Reg., Latina 1651—61 i 
Geh. Ark. 

3 Geh. Ark., sjæll. Tegn. XXXV. 

4 Forsvunden ved Ny-Østergades Anlæg. 

5 I Aug. 1668 boede Goes med fem Tjenere hos den ansete 
kjøbenhavnske Borger Kort Henrik Mercker (Kgl. Bibi., Ny fcgL 
Saml., 638 c). Om Mercker, se Registeret til Nielsens Kbh/s. 



1658-62. 339 

nemlig at leie den, dels for dens Rummeligheds Skyld, dels 
fordi Folk nu engang vare vante til at høre Messe dér. 
Eierinden vilde imidlertid ikke bortleie Stedet, derimod nok 
sælge det, og den keiserlige Resident kjøbte det da «for 
omtrent 9000 Imperialer*. 1 Det var atter her Rigshof- 
mesteren, der viste sig «Austriaco», idet han overtalte Eier- 
inden til Salget, uagtet han godt vidste, hvortil Baronen 
agtede at benytte Eiendommen, og uagtet en kjøbenhavnsk 
Præst søgte af al Magt at hindre, at den kom i den for- 
nemme Katholiks Hænder, ja endog forebragte Sagen for 
Frederik III. De, der havde været tilstede ved Kongen* 
og Præstens Samtale, fortalte siden til Goes, at den geist- 
lige Mand var bleven vist tilrette af Majestæten paa en 
temmelig skarp Maade, fordi han blandede sig i, hvad der 
ikke vedkom ham. Om den keiserlige Ministers propa- 
gandistiske Bestræbelser i de følgende Aar mangler der ikke 
Oplysninger. 2 — 

Rebolledo var altsaa efter saa mange Aars forgjæves 
Higen naaet til det Øieblik, da han kunde vende den danske 
Hovedstad Ryggen. Skjøndt den overveiende Følelse hos 
ham ved Afskeden naturligvis var Glæde, — thi hans Op- 
hold i Danmark havde jo for ham været forbundet med saa 
mange Ærgrelser og Skuffelser, og. hans Helbred havde faaet 
et [maaske uopretteligt Knæk ved det umilde Himmelstrøg 
— , blandede der sig dog nogen Vemod i denne Stund, da 
han skulde sige Farvel til det elskværdige , * af ham høit- 
agtede Kongepar (som han lover at besynge ved Orbigo's 



Diplomatarium I — IV; i Grundtaxteme af 1661 og 68 staaer han 
som Eier af en Gaard paa Amagertorv (Kbh.'s Dipl., I, 736, og 
II, 813). 

1 Ved w Im perialer" maa vistnok forstaaes østerrigske Reichs-, 
thaiere, hvis Kurs var temmelig varierende; tilnærmelsesvis kan 
Værdien maaske bestemmes som henved 3 Kroner. 

* Se saaledes Becker, Saml., I, 276; II, 6 og 288; men især 
Nye kirkehist. Saml., V, 823 ff. — Aktstykker i Simancas røbe, at 
han fik Penge af den spanske Begering til dette Formaal. 

22* 



340 1658-62. 

Bred), til gode Venner, f. Ex. Joachim Gersdorf, og til det 
Land, som han ved sin Ankomst havde fundet fredeligt og 
kjønt, men nu forlod hærget og skæmmet, et Bytte for rov- 
gridske Fjender. Dette har han givet Udtryk i et Par 
Digte, 1 og naar han i disse mindes de «tre hellige Lig, 
han lader tilbage i den danske Jord» (vel en poetisk Hen- 
tydning til de afdøde Geistlige: Gotfred Franken, Miguel 
La Fuente og Hendrik van der Linden) samt endnu engang 
opfordrer Absalons Stad til at vende tilbage til den sande 
Tro, maa det paa sin Vis ogsaa betragtes som Udslag af 
en venlig bevæget Afskedsstemning. 

Reisen, som rimeligvis begyndtes i de første Dage af 
Juni, gik langs Møens, Falsters, Laalands og Femerns 
Kyster til Travemunde og ad Floden til Lubeck og Oldeslohe, 
derfra tillands til Hamborg ; " at vor Gesandt valgte Søveien, 
fulgte af den Omstændighed, at den svenske Beleiringshær 
endnu holdt Kjøbenhavn blokeret fra Landsiden. Men da 
han ankom til Hamborg, modtoges han af et Budskab, som 
foreløbig næsten betog ham Haabet om at reise videre. 
Hamborgerkjøbmanden sagde nemlig, at han kun havde paa- 
taget sig at betale Reb. de 20,000 Escudos, saafremt han 
selv fik dem hos en Banquier i Antwerpen; denne skulde 
igjen have dem hos en anden antwerpensk Kjøbmand, Callet, 
som havde accepteret Vexelen alene paa den Betingelse, at 
Summen remitteredes ham af Trassenten i Penge og Varer 
før Forfaldsdagen, den 6 Juli. Reb. skummede af Harme 
over, at Assentister som denne bragte den spanske Regering 
Miskredit og Tab ved Bedragerier: dersom han havde anet 
hele dette Arrangement, vilde han være bleven i Kjøben- 
havn, men hans hamborgske Kreditorer havde ikke nævnt 
eet Ord derom, naturligvis fordi de gjerne vilde have ham 
saa nær som muligt. 3 Strax efter Ankomsten sendte han 



1 Ocios P. 626 (Son. 42), 629 f. (Son. 46 og 47). 

2 Ocios, P. 50 i Indledn. 

3 Reb. til Fil. IV, 23 Aug. 1G59. — Mislighederne ved Åssen- 
tistvæsenet overhovedet vare i de senere Aar forøgede meget ved 



1658—62. 341 

en af sine Folk til Antwerpen, men Sendebudet mægtede 
ikke at udrette Noget; derefter tog Labistrat selv derned, 
og til ham erklærede Callet rent ud, at det var ham fuld- 
stændig umuligt at betale, før Trassenten havde opfyldt sit 
Løfte til ham. Men imidlertid havde Præsidenten for det 
spanske Finantsraad efter kgl. Befaling givet Leverandøren 
Kvittering, før Protesten var meldt til Madrid, — hvilket 
Sammentræf af Omstændigheder berørte Statsraadet meget- 
ilde. l Pengene udebleve bestandig, og indtil en ny Vexel 
kom, nødsagedes Reb. til at slaae sig tiltaals i en Gjæst- 
givergaard i Hamborg som ufrivillig Tilskuer ved Krigs- 
begivenhederne og Fredsunderhandlingerne i Danmark. Han 
har derfor suppleret, ved en Række af Breve, de Beret- 
ninger, som Baron de Goes sendte den spanske Konge i 
Aarene 1659 og 60;* men da Eeb. nu ikke mere befandt 
sig i Begivenhedernes Midtpunkt og desuden halvt om halvt 
ansaae sin Gesandtvirksomhed i Norden som endt, indeholde 
de ikke meget Interessant. De samme Kjendsgjerninger, 
som han meddeler fra nu af, ere berettede langt udførligere, 
ikke blot af Goes, men af mange Andre, og egentlig er 
der næsten kun Anledning til at anføre enkelte Yttringer 
af Brevene, hvori hans subjektive Anskuelser komme tilsyne. 



de slette spanske Møntforhold, „undersaatterne och mest Kongens 
assentister som haffuer de største partier udj hende, thil største 
ruin, och „endelig banquerot, saa att i steden for 30 eller 40 
hoffuetrige kiøbmend som for en 16 eller 18 aar siden vaar her 
udj Madrid allene, som kunde forstrecke Kongen imoed leffuerantzer 
och assignationer end thil en million och der offuer naar hånd 
ded hastig haffde fornøden, saa ere de aff forberørte forandringer 
nu saaledes minered, att Kongen icke haffuer uden en eneste assen- 
tist, som hånd kand haffue nogen undsetning aff i trang, nemlig 
Andrea Piquenottj, som dog umueligt ene kand thilveye bringe de 
stoere summer, som Kongen saa offte udj barschaff behøver." 
(Corn. Lerche til Fred. III, 15 Sept. 1660, i Geh. Ark., „Spanien 
Nr. 15 b"). 

1 Consulta 14 Mai 1659. 

2 Goes' Rapporter (i Simancas) fra disse Aar ere oversatte paa 
Dansk og udgivne af E. Gigas, i Hist. Tidsskr., 6 R., III, P. 161 ff. 



342 1658—62. 

Danmarks Sag taler han nu som forhen hos sin Regering. 
Han ærgrer sig over, at «de Allierede satte deres Krigs- 
hæder paa Spil, eftersom de ikke havde bestilt Andet end 
at ødelægge Holsten og Jylland », samt over, at « Hol- 
lænderne vare saa troløse at svigte deres Forbundne og 
slutte sig • sammen med Englænderne og Svenskerne for at 
tvinge Kongen af Danmark til Fred, men det kunde nok 
være, at de vilde faaé at mærke, hvormeget den svenske 
Konge bryder sig om dem, ifald Urolighederne i England 
nøde den engelske Flaade til at vende hjem. » l Frygten 
for, at det til Syvende og Sidst vil gaae ud over Huset 
Østerrig, hvis ledende Statsmænd ikke vilde lytte til hans 
Raad, træder atter og atter frem. I en Relation om Media- 
tørernes Audiens hos Karl Gustav den 25 Aug. (dateret 
Helsingør den 26de), som Reb. sendte til Madrid, findes 
den svenske Konges voldsomme Udtalelser baade om « Eng- 
lændernes blodplettede Hænder » og om hans dybe Foragt 
for Hollænderne. 2 Fyens Tilbageerobring og Slaget ved 
Nyborg glædede ham meget, og da Kong Frederiks Af- 
.sendinge, som skulde melde disse Tildragelser i Holland, be- 
. søgte ham paa Gjennemreisen , hørte han med Tilfredshed, 
ih vor standhaftige endnu Kjøbenhavns Forsvarere vare og at 
de havde isinde at holde ud, indtil en god Fred blev til- 
veiebragt saavel for alle deres Forbundsfæller som for dem 
selv, naar blot Staden kunde blive provianteret og Hol- 
lænderne vilde holde fast ved Venskabet. 3 Ogsaa Karl 
Gustavs Død syntes ham at komme ret tilpas : thi nu kunde 
der maaske blive Leilighed til at vinde Pommern og Bremen 
tilbage fra Tydskland og at bevare Skaane for den danske 
Konge, hvilken trofaste Allierede af Habsburgerne ellers 
Tilde være udsat for stadige Angreb østfra. Forøvrigt til- 
kjendegav Reb. paany, som ædel Fjende, sin personlige 



' Reb. til Fil. IV, 23 Aug. 1659. 

2 Reb. til Sekretæren Alonso Perez Cantarero, 8 Sept. 1659. 

3 Jteb. til Fil. IV, 20 Dec. 1659. 



1658—62. 343 

Beundring for den vældige Kriger ved to Sonetter, der 
findes i «Ocios». ! Men Generalstaternes snæverhjertede 
Handelspolitik fordærvede Alt ; sin Vrede over deres Adfærd 
giver Reb. Luft i et Epigram: «de have baaret sig ad som 
de pleie, kjøbt Freden og solgt Danmark. » 2 De undskyldte 
deres Frafald for den danske Konge med dennes Forbindelse 
med Papisterne: «saa betragte de nok ikke de to geist- 
lige Kurfyrter som Katholiker, heller ikke de andre ka- 
tholske Fyrster, der staae Svenskerne bi,» bemærker Reb. 
Kort Tid derefter fulgte — som Forbud paa den for 
Danskerne lidet fordelagtige kjøbenhavnske Fred — Separat- 
freden mellem Sverig og Polen samt Keiser en, «hvis Gene- 
raler have vundet mere Rigdom end Hæder ved Krigen, 
medens hans Ministre hverken have vundet det Ene eller 
det Andet ved Freden » ; den spanske Gesandt siger med 
rene Ord til sin Konge, at Keiseren har været Danmark 
en daarlig Ven. 3 

Reb.' s Ophold i Hamborg kom til at vare i — to 
Aar og syv Maaneder. 4 Den første slette Vexel blev nemlig 
fulgt af andre, der efter nogen Tids Forløb viste sig at 
være ligesaa værdiløse, skjøndt Trassenten hver Gang var 
ny. Tilsidst bleve hans hamborgske Kreditorer bange for, 
at han skulde døe der og at de aldrig vilde faae en Real 
at see af den Sum, han skyldte dem, hvorfor de gave ham 
Lov at reise til Spanien for at skaffe Penge tilveie ved 
personlig Henvendelse paa høiere Steder. Kreditorerne synes 
ikke at have faaet Aarsag til Glæde over denne deres be- 



1 P. 630 f. (Son. 49 og 50). — Den svenske Resident i Ham- 
borg bragte Reb. Efterretningen om Karl X's Død; Spanieren af- 
lagde til Gjengjæld Condolencebesøg og talte endel med ham om 
Handelsforbindelsen mellem Spanien og Sverig (Reb. til Fil. IV, 
17 April 1660). 

2 Ocios, P. 282. 

3 Reb. til Fil. IV, 22 Mai 1660. 

4 „Treinta y un meses," siger Reb. i en Memorial til Filip IV 
fra Dec. 1663. Ogsaa denne bedrøvelige Standsning af Hjemreisen 
har sat sit Spor i hans Digte (Ocios, P. 630, Son. 48). 



J 



344 1658—62. 

regnende Ædelmodighed; thi rigtignok havde Reb. i 1663 
faaet inddrevet Endel af Regeringens Gjæld til ham, men 
til Norden sendtes Intet eller ialtfald saa Lidt, at man 
maatte nære Angst for en ny spansk Ministers Skjæbne 
deroppe. * 



Der er i Rebolledo's Digte endnu enkelte smaa kultur- 
historiske Træk at hente, som hidrøre fra hans Ophold i 
Danmark og som ikke have fundet en passende Plads i det 
JToregaaende. Et Epigram paa otte Linier 2 minder saaledes 
om hans Besøg ved Helenæ Kilde ved Tids vilde, hvor han 
formodentlig har søgt Lindring for sin Sygdom, i Lighed 
med saamange Andre, baade Høie og Lave, deriblandt endog 
Frederik III selv. 3 Han forundrer sig over det mærke- 
lige Træf, at den svenske Helgeninde helbreder danske 
Lutheranere; thi helbredede bleve Mange dér, det kunde 
end ikke Præsterne nægte, skjøndt de ei vilde finde Grunden 
dertil i St. Helenas Hellighed. Under alle Omstændigheder, 
bemærker Reb. ironisk, maatte man da indrømme, at hun 
gjorde en stor Undergjerning ved at faae Danskerne til at 
drikke Vand. At Skarpretteren i Kjøbenhavn gav sig af 
med at kurere Folk, — hvilket som bekjendt var en hyppig 
Biindtægt for denne Statsembedsmand i ældre Tid — , har 
ydet Reb. Stof til et andet Epigram, 4 et af de dengang 
saa almindelige Udfald mod Lægestanden, idet Skarpretterens 
Kvaksalveri siges at være en Følge af, at han saae en 
Doktor fuske ham selv i Haandværket. I et tidligere citeret 
Rimbrev i Terziner til Pater Juan Bautista Guemez (fra 
1654) omtaler Reb., at Ostindiefarere nys have bragt noget 



1 Anf. Memorial. 

2 Ocios, P. 253. 

3 Se Becker, Saml., I, 276, 297; II, 82, 148. Sig. Werlaoff, 
Antegn, til Holbergs Lystspil, 1858, P. 820 f. 

4 Ocios, P. 278. 



1658—62. 345 

meget Udsøgt til Kjøbenhavn, nemlig «en kinesisk Plante 
ved Navn The, hvilken derover besynges som Livets Træ ». 
Sanddru og lærde Mænd sætte megen Pris paa det Vand, 
der koges paa denne Plantes Blade, ogsaa som Lægedom 
mod mange Bygdomme; men det er af en ubehagelig bitter 
Smag, saa at man maa drikke det særdeles varmt for ikke 
at smage det formeget. Den spanske Gesandt fortæller, at 
han blandede Chokolade i Theen, hvorved der frembragtes 
en udmærket Drik, som var istand til at varme den mest 
Forfrosne. 1 En galant Eomance 2 om en Kanefart, der gik 
overstyr paa Grund af pludselig indtrædende Tøveir, hen- 
tyder maaske snarest til en svensk Hofbegivenhed; thi 
Digteren giver «Amarantha»s straalende Øine Skylden for, 
at Sneen smeltede. Derimod er det sikkert, at vi i Epistelen 
til Scipione Mariotti træffe en poetisk Skildring af den 
danske Kronprinds' — Legetøi; 3 den lille Tronfølger siges 
allerede at røbe Feltherretalent ved den Maade, hvorpaa 
han opstiller sine Batailloner af Tinsoldater (eller strengt 
taget: Broncesoldater) i Slagorden og beskyder dem med sit 
anselige Artilleri en miniature. Dette er Prindsens bedste 
Lyst, hvergang han udhviler sig fra sine Studier under «el 
elegante Langio» 4 og fra Legemsøvelserne; at han trives 
saare vel ved disse, seer man af et smukt Portræt, der 
sendes hans Mormoder som en Gave fra Gesandten. 5 — 

Her i Kjøbenhavn existerer der endnu en Erindring 
om den gamle spanske Diplomat. Naar man træder ind ad 
Porten til Stedet Nr. 3 i Store Strandstæde, seer man i 
Muren ligeoverfor anbragt et adeligt Vaaben, der saavel 



1 Ocios, P. 587 f. Sig. J. F. Schouw, Naturskildringer, I, 1837, 
P. 173 f., og Werlauff, Antegnelser eta, P. 132. 
9 Ocios, P. 257. 

3 Ocios, P. 61G f. Sig. Brock, den oldenb. Kongeslægt paa 
Rosenborg, P. 61. 

4 o: Prof. Villum Lange. 

6 Rimeligvis samme Haelwegske Kobberstik, som er omtalt 
P. 238 i denne Bog. 



346 1658—62. 

ved Mærket i det øverste Felt tilhøire — et Egetræ og tre 
Morhoveder — som ved Underskriften giver sig tilkjende 
som Grev Bernardino de Rebolledo's. Indtil 1853 sad 
dette Yaaben ud til Store Strandstræde, under øverste Etages 
Vinduer, i Muren af en gammel Bindingsværksbygning, der 
har maattet vige Pladsen for den nuværende Konditorgaard ; 
det var en Eiendom med ret anseligt Areal og med flere 
Længer, og dens Hovedfacade, der havde et karakteristisk 
Præg ved sin gammeldags « Svale », vendte ud til Bredgade 
(nuværende Nr. 4). En kjøbenhavnsk Tradition fortæller, 
at denne Gaard var Rebolledo's Landsted, 1 og — som sagt 
— Vaabenet er virkelig hans; men forøvrigt mangler der 
positive Beviser for, at han har eiet den eller boet til Leie 
i den. Landsted eller Lystgaard maa den i ethvert Tilfælde 
have været; thi Reb. 's egentlige Bopæl var jo paa Øster- 
gade i den længste Tid af hans Ophold i Kjøbenhavn, og 
i de første Aar efter Ankomsten synes han at have boet 
paa Amagertorv eller i Vimmelskaftet (se P. 20). Man 
kunde maaske ansee det for besynderligt, at han havde sin 
Villa saa tæt ved Byen, især da hans Vinterresidents laa 
omtrent i en Udkant af den; men Egnen lige udenfor den 
gamle Østerport benyttedes jo endnu i Midten af det 17de 
Aarhundrede for en stor Del til Haver og Landsteder, og 
man har da upaatvivlelig strax følt sig som paa Landet, 
naar man betraadte dette Terrain. Imidlertid turde det 
være et Spørgsmaal, om Reb. med sine alt Andet end glim- 
rende økonomiske Vilkaar havde Raad til at holde Sommer- 
bolig, og i hans Papirer træffer man ikke eet eneste Ord 
derom. Med Sikkerhed kunne vi ikke følge Gaardens Hi- 
storie længere tilbage end til 1689, idet den findes i Grund- 
taxten fra dette Aar under Matrikelnumer 86 som Assessor 



1 I Bakkehussproget kaldtes Stedet „det spanske Has", hvilket 
sees af Breve fra Rahbek og hans Hustru (Edv. Collin, „H.C.Andersen 
og det Collinske Hus", P. 694; Edg. Collin, „af Jonas Collins Pa- 
pirer", P. 113 osr 272). — En hvælvet, lavere liggende Sal kunde 
maaske antages for at have været brugt til Kapel. 



1658--62. 347 

Johan Pedersen Kleins Eiendom ; maaske er det den samme, 
der er anført i Grundtaxten af 1668 som « Jørgen Bjelkes 
Gaard». I 1744 kjøbtes Eiendommen af Jonas Collin, 
anseet kjøbenhavnsk Handlende , Fabrikant og Lotteri- 
Inspektør; dengang havde den en saadan Udstrækning, at 
der var hele tre Gaardsrum, og den naaede næsten til 
Garnisonskirken. ' Urte- og Isenkræmmerlavet havde sit 
Lokale her 1744 — 51, og et Avertissement i «Extra- 
ordinaire Relationer » for 1745 viser, at man kunde faae 
Smør i Fustager og Oxekjød i Tønder tilkjøbs i «Sr. Jonas 
Collins iboende Gaard i Norges- eller saakaldte Dronningens 
Bredgade første Port paa høire Haand». T den Collinske 
Slægts Besiddelse forblev Gaarden gjennem omtrent hundrede 
Aar, og den er i dette Aarhundredes første Trediedel bleven 
navnkundig som Samlingssted for en større litterær og 
kunstnerisk Kreds, saalænge Inspektør Collins Sønnesøn og 
Navne, den høitagtede og fortjente Geheimeraad Jonas Collin, 
boede der. Man har adskillige Afbildninger af den gamle 
Gaard. Den tidligste findes i Masius' • tydske Ligprædiken 
over Christian Gyldenløve (Kbh. 1709); paa et af denne 
pyntelige Foliants Kobbere sees et lille Stykke af Bredgade 
med Eiendommens Bindingsværksbygninger, omgivne af et 
Stakit. Derefter seer man Gaarden, med Mur ud til Bred- 
gaden og Træer bag denne Mur, paa et Prospekt af Kon- 
gens Nytorv «at see fra den vestre Side», hørende til Billed- 
værket «Novus Atlas Daniæ», der udkom 1761; Bladet er 
betegnet « Johan Jakob Bruun pinx., Kbh. 1756». Tre 
Aar før Stedet blev nedrevet, udførte Arkitekturmaleren 
Heinr. Hansen en Radering af det, seet fra Gaarden; en 
anden nyere Radering (ogsaa af Heinr. Hansen?) fremstiller 
Bygningen seet fra Bredgade , med Formuren og et stort 
gammelt Træ. To danske Digtere have bevaret Mindet 
om den Collinske Familiegaard ; den ene er H. C. Andersen, 
i det lille Vers: 



1 En Grundplan fra 1744 i Raadstuearkivet viser, hvor vidt- 
løftig og uregelmæssig anlagt Eiendommen var. 



348 1658—62. 

Alt skifter om paa Tidens Bud, 
Alt kommer og forsvinder: 
„Den gamle Gaard" er slettet ud, 
Staaer kun i „Gamle Minder". 

Dersom Andersen herved hentyder til «Carl Bernhard »s be- 
kjendte Fortælling fra Struensee's Periode, har hans Hukom- 
melse svigtet ham; thi det er ikke i « Gamle Minder », men 
i «Krøniker fra Christian II's Tid» (Begyndelsen af 1ste Ka- 
pitel), at A. de Saint- Aubain skjænker «den gamle Gaard» 
Omtale. 1 

I den interessante historiske Portrætsamling, som gik 
saa sørgelig til Grunde ved Frederiksborg Slots Brand 1859, 
var der ogsaa et Billede af Grev Rebolledo, malet af Karl 
van Mander. Det er sandsynligvis dette Portræt, der i 
«Ocios» 2 betegnes som udført efter Frederik III' s Bestilling 
og som efter den gigtsvage Digters ironiske Udsagn især 
havde den Ting tilfælles med Originalen, at det ei kunde 
gaae, hvilket vel skal antyde, at det var et Knæstykke. 
En Spot over Kunstneren kunne Ordene ikke betyde, da 
Reb. andensteds hæver ham til Skyerne; Billedet omtales 
ogsaa af N. L. Høyen som et godt Arbeide, det mest ud- 
førte blandt de van Manderske Portræter paa Frederiks- 
borg. 3 Førend Ilden fortærede det, var det blevet aftegnet 
— i let Vandfarveskizze — af Maleren F. C. Lund, og i 
Iste Aargang af « Illustreret Tidende » (Nr. 15) findes et 
Træsnit efter denne Tegning. Det forestiller en midaldrende 
Mand med krum Næse, temmelig magert Ansigt, rynket 



1 Sig. Edv. Collin, H. C. Andersen og det Collinske Hus, 
P. 458, 523, 610; C. Nyrop, Danmarks Kridtpibefabrikation, 1881, 
P. 46; Traps Topografi etc, 2den Udg., II, 27, med Træsnit efter 
H. Hansens Radering fra 1850; Folkekalender for Danmark 1862, 
P. 105, med en Gjengivelse i Træsnit af den anden Radering. Et 
Par mundtlige Meddelelser skylder jeg Dr. phil. O. Nielsen og Etats- 
raad Edv. Collin, hvilken Sidste er den, som har ladet Reb.'s Vaaben 
indmure i den nu existerende Gaard. 

8 P. 205. 

3 Høyen, Efterladte Skrifter, I, 246. 



1658—62. 349 

Pande, Overskæg og Fipskæg, samt stort Haar redt ned til 
begge Sider efter den Tids Mode. Ansigtet sees en face 
tilhøire, Figuren omtrent til Knæet. Dragten er en kort 
Yams med Broderi, Skjærf, galonerede Benklæder, broderet 
flad Krave med Kvaster foran; den venstre Arm skjules af 
den temmelig korte Kappe, der bæres over Vamsen; det 
tilsyneladende halvt tomme høire Ærme med Manchet er 
stukket gjennem en Aabning i Kappen og fæstet til denne. * 
— Men foruden van Manders Billede eiede Samlingen endnu 
eet Portræt af Rebolledo, og dette er blevet bevaret 
til den Dag idag. Dengang Inspektør I. F. Leemejer 
havde faaet Tilladelse til at udtage Malerier til det national- 
historiske Museum paa Frederiksborg blandt en del Billeder, 
der vare ophængte i «Thestuen» og som hidrørte fra den 
ødelagte Portrætsamling, fandt han imellem dem et mindre 
Brystbillede af den spanske Gesandt, hvilket nu er ind- 
lemmet i Museet. 2 Det er vistnok malet af Abraham 
Wuchters, lidt mindre end naturlig Størrelse og langtfra 
uden Kunstværd. Greven er fremstillet en face tilvenstre, 
med meget stort og krøllet, brunt Haar, skilt midt i Panden, 
lang smal Knebelsbart og lille Fipskæg af samme Farve; 
Panden er temmelig høi, Øinene mørke og livlige, Næsen 
stærkt kroget, Underlæben tyk, Hagen dobbelt; Ansigts- 
farven er snarere lys end det Modsatte, og lidt fin Rødme 
sees paa Kinderne. Han er klædt i sort Vams med Guld- 
tresser og gule Slidser, Sløife af grønne Baand paa Brystet, 
hvid flad Krave med Broderi, ikke videre stor og forsynet 
med Kvast foran. Dette Billede stemmer godt med Be- 
skrivelserne af Reb.' s Ydre, saaledes den i Biografien hos 
Sedano («Parnaso espafiol», V), hvor man ogsaa faaer at 
vide, at han var høi af Væxt samt hans Fremtræden meget 
smuk og elegant, og hans egne Yttringer i Epistelen «Fénix 



1 Hr. Lund har havt den Godhed at forære mig sin Tegning; 
af den seer man, at Reb/s Dragt paa Billedet var lys kaffebrun 
med Sølv, Skjærfet høirødt, Kappen foret med gult Atlask. 

2 Jeg har at takke Insp. Leemejer for denne Oplysning. 



350 1658—62. 

que felix Arabia» til Dronning Christina : l «Mine Træk 
begynde at blive ørneagtige, og min Ansigtsfarve er falmet, 
men minder dog endnu om Roser », saavel som i Sonetten 
«E1 invencible curso de los aiios», 2 hvor det hedder, at 
kun hans Tanker og hans Haar endnu ikke bære Mærker 
af Alderen. Nogen Overensstemmelse er der ligeledes mellem 
Maleriet paa Frederiksborg og de kobberstukne Brystbilleder 
af Reb., men de fleste af disse ere temmelig uheldige, saa 
at man ikke kan danne sig nogen ordentlig Forestillig om 
hans Udseende efter dem, maaske med Undtagelse af det 
veludførte Portræt i den smukke Kvartudgave 1661 af 
«Selva militar y politica». Et ganske lille Billede findes 
foran i Duodezudgaven af samme Værk (1652), det er nogen- 
lunde godt; omtrent det samme har man i Udgaven 1650 
af «Ocios» ; et andet, daarlig udført, træffer man i «Selvas 
danicas» (1655), Udg. 1660 af «Ocios», den af «Idilio 
sacro» fra samme Aar, af «Dissertatio apologetica» (Ligel. 
1660) og den af hans samlede «Rimas sacras» fra 1661; 
endelig er der et, hvad Ligheden angaaer, meget slet Por- 
træt i den samlede Udgave af Reb. 's Værker fra 1778 og 
et ret sirligt — men tydelig nok Andenhaandsarbeide — , 
stukket af Carmona, i 5te Bind af «Parnaso espafiol» (1771). 
Paa intet af disse Portræter kan det sees, om han manglede 
den høire Arm. 



Ligesom vi hidtil have betragtet den danske Ambassade 
i Madrid jævnsides med den spanske i Kjøbenhavn, ville vi 
nu slutte vor Skildring af Cornelius Lerches diplomatiske 
Virksomhed i Spanien med en Udsigt over hans sidste 
spanske Sendelses Historie, idet denne falder sammen med 
det sidste Afsnit af Rebolledo's Ophold i Norden. 



1 Ocios, P. 49. 

2 Ocios, P. 619. 



1658—62. 351 

Skjøndt det i Mai 1658 sagdes for aldeles vist, at den 
danske Regering ikke mere vilde beskikke nogen Envoyé til 
Spanien, blev Corn. Lerche alligevel sendt derned i Slut- 
ningen af samme Aar, først og fremmest for at indkræve 
Resten af Saltpengene, hvis Afbetaling man havde ventet 
forgjæves, siden han kom hjem fra sin forrige Sendelse. ' 
Hans Bestalling og Instruktion er fra 14 August 1658, 
Kreditiverne til Kongen, de Haro og Pantoja fra November 
s. A., og under 13 December gi. St. udstædtes kgl. aabent 
Brev og Fuldmagt for ham til at fordre og modtage de 
resterende 58411 Stiick von Achten; ved samme Fuldmagt 
ophævedes Kontrakten med H. v. d. Bom. 2 Men der var 
mere Stof til Underhandlinger: Gesandten skulde nemlig 
hjælpe til at sætte de danske Undersaatters fleraarige Er- 
statningskrav igjennem, hvilke beløb sig til nogle Tønder 
Guld, 3 og i den Hensigt forsynedes han med en «Neben 
Instruction* af 8 Marts 1659. 4 Han fik heri Befaling til 
«dend Interesse som samme Crone [o: Spanien] derudj haffr, 
at wj och Wores lande, vdj denne besuerlige Krig (huorved 
iche alleeniste Wj men end och alle Allierde tørster, Sær- 
deeles det Gandsche Huusz Østerige angribes) med nogen 
considerabel Assistentz aff penge motte bliffue seconderit, 
vndsatt, Sampt huis ellers Conjuncturen och forandring aff 
Tiderne kand medføre, Saa och det Exempel med Franchrige 
och Sueriig tilbørlig at repræsentere och paa det betallingen 
disto lettere kand bliffue at erlange, schall du begiere dend 



1 „Jeg maa hver Dag høre paa deres Klager over, at de An- 
visninger, som Corn. Lerche fik, ei blive betalte." (Reb. til Fil. IV, 
27 Juli 1068). 

a Geh. Ark., Udenl. Reg., Latina 1651—61. Sig. Wad, om 
E. C. Knuth eta, P. 20 — 21. Den nye Instruktion er tildels en 
Ojentagelse af den fra 1650 og findes i Afskr. i det kgl. Bibi., 
gi. kgl. Saml. 2615, 4to. Endnu i den omtales Kontrakten med de 
Lima som staaende ved Magt. 

s Fred. III til Luis de Haro, Nov. 1658. 

4 Allerede i den første Instruktion omtales disse Krav saavel 
som Sverigs Overfald, men i mere almindelige Udtryk. 



352 1658—62. 

vdj det Sølff Som Hans Kierlighed Kongen i Spanien haffr 
udj porteuelo [o: Puerto Belo i Ny Granada] med beuilling 
ded derfra ved huem osz best siunes Selff at lade hente. 
Men dersom Saadan forslag och Motiuer imoed forhaabning 
ingen Plads schulle finde schal du schrifftlig Erchlering be- 
giere, huorfor Saadant Negtis. » Dersom da ogsaa Salt- 
pengenes Betaling forhaledes, skulde han tage sin Afsked, 
men efterlade en duelig Korrespondent, som vilde lade sig 
nøie med en «maadelig aarlig Pension ». ! Hvad Dækningen 
af Lerches egne Udgifter angaaer , havde han at gjere sig 
foreløbig betalt af det Indkrævede. — Som det læses mellem 
Linierne, var Tilliden til Spanien ikke overdrevent stor, men 
Trangen til Penge desto større. 

Lerche blev modtagen i Madrid paa en Maade, som 
ikke lod Noget tilbage at ønske i Henseende til udvortes 
Yenlighed, og efter at han havde indleveret et Andragende 
til Filip IV, svaredes der ham ved Sekretæren Alonso Perez 
Cantarero, at den Gjæld til Danmark, som den i sin Tid 
udstædte kgl. Obligation lød paa, vilde skee Fyldest snarest 
muligt, og hvad Undersaatternes Krav angaaer, vilde de 
blive tilbørlig undersøgte; thi Kongen nærede levende Ønske 
om at være Hans danske Majestæt til Behag og hjælpe ham 
i hans Nød. 2 Ligeledes modtog Gesandten et Bevis paa 
Kong Filips Naade, idet Kongens Sekretær (Secretario de 
Estado universal) D. Fernando Ruiz de Contreras efter kgl. 
Befaling meddelte ham i Fortrolighed, at der var gode Ud- 
sigter til Fred efter den franske Ambassadør Gramonts An- 
komst til Madrid. 3 



1 Fred. III til Lerche, 8 Marts 1669 (Geh. Ark., Spanien Nr. 15, 
ogsaa det anf. Manuskr. i det kgl. Bibi.). I Instruxen af 14 Aug. 
1658 hed det blot: „Men dersom man ndi det Spanske Hof imod 
forlrøabning til aldelis ingen betalning sig vil bequemme, skal han 
■dog indstendig begiere, at hannem i det ringeste skriftlig erklæring 
tnaa gives, hvorfor samme betalning nægtes." 

2 Cantarero til Lerche 27 Sept. 1659 (Geh. Ark., anf. Pakke). 
8 Lerches Relationer til Fred. III, i Geh. Ark. (Spanien Nr. 16 

b); den 22 Okt. 1669 ny Stil. Den danske Diplomats Indberetninger 



1668—62. 353 

Underhandlingerne gaae nu i to fletninger, som vi ville 
kaste et Blik paa hver for sig. Det første og mindst 
vanskelige Hverv var at skaffe Saltpengenes Best tilveie; 
og her tog D. Manuel Pantoja sig saa venlig af Gesandtens 
Sag, at denne kunde skrive hjem til Frederik III den 
3 Dec. 1659, at den kongelige Skatmester i Sevilla, hvem 
det tilkom at betale en Del af Summen, havde lovet af 
Venskab mod Pantoja at erlægge «en goed partj der aff» fire 
Maaneder før end han var forpligtet dertil, og det i Madrid 
og i godt, gangbart Sølv. For Lerche personlig var dette 
meget behageligt, thi han havde maattet gjøre endel Gjæld 
i Spanien. Rigtignok kostede Arrangementet 20 Procent 
til Skatmesteren ; men dyrt vilde det alligevel være blevet, 
ja endog een Procent over de 20, med Provision, Courtage, 
Tabet ved Omsætningen fra Kobber til Sølv o. s. v. I Be- 
gyndelsen af det næste Aar blev Gesandten forskrækket ved 
at høre fra Sevilla, at alle « Medias anatas» — hvoraf jo 
den resterende Erstatningssum skulde tages — vare beslag- 
lagte for at bruges til Kongens Beise i Bigets nordlige 
Provindser. Lerche skyndte sig strax til Finantsraadets 
Præsident, som søgte at berolige ham med den Forsikkring, 
at Ingen skulde røre de til den danske Konge bestemte 
Penge, det vilde han øieblikkelig skrive derned; ikke des- 
mindre kunde L. ikke dæmpe sin Frygt for, at Embeds- 
mændene, førend Præsidentens Skrivelse naaede til Sevilla, 
« schall haffue opsnapped pengene, som i saadan fald schall 
vere onde att riffue dennem aff struben, saaledis kand mand 
aldelis ey paa nogen thing vere forsickred her, i huad thil- 
sagn mand haffuer, førend mand haffuer ded udj hendeme. » * 
Men to Maaneder efter var alligevel det Allermeste betalt, 
Udbetalingen af den sidste Best forhaledes blot en lille 
Stund « formedelst disse hellige pindzedage och andre und- 



bære Vidnesbyrd saavel om hans Duelighed som om hans Hæder- 
lighed og Troskab mod Konge og Fædreland. 
1 L. til Fred. III, 10 Marts 1660. 

23 



354 1668—62. 

schyldinger som dennem her aldrig manquerer», x og den 
26 Mai 1660 havde han endelig den Glæde at kunne ind- 
berette til Kjøbenhavn, at nu vare ogsaa de sidste Ponge 
modtagne og Kvittering given for hele Sammen. Dermed 
var altsaa denne seiglivede Fordring bragt ud af Verden. 

Med det andet Krav forholdt det sig saaledes. Medens 
en Del af Erstatningen for Spaniernes ulovlige Adfærd mod 
danske Skibe ansaaes for erlagt ved de 100,000 Cahices 
Salt, var det ikke lykkedes Hannibal Sehested i sin Tid at 
gjøre den langt større Del af Kongen af Danmarks og hans 
Undersaatters Fordringer gjældende. Rigtignok var han 
velforsynet med Dokumenter, men fra spansk Side hævdede 
man, at Alt burde undersøges i Søhavnene, hvor Over- 
grebene havde fundet Sted, og da de fleste af disse Havne 
laa i det nu oprørske Portugal, maatte man afvente Be- 
givenhedernes Gang. Sehested reiste hjem, de danske Under - 
saatter førte i de følgende Aar langvarige og resultatløse 
Processer i Spanien, og Kongen af Danmark vilde ikke lade 
sine Ministre i Madrid trænge synderlig ivrig paa Fyldest- 
gjørelsen af disse fjernere liggende Krav, dels. for ei at 
støde Filip IV for Hovedet, dels fordi han saae Spanien 
indviklet i saa farlige og kostbare Foretagender, at der 
næsten ikke kunde være noget Udbytte at vente af Ge- 
sandternes Forhandlinger. Men Nød bryder alle Love, og 
da Statskassens Tomhed blev mere og mere følelig under 
den 2den svenske Krig, saae den danske Regering sig alle- 
vegne om efter Udveie til at skaffe Penge og tog da bl. A. 
sin Tilflugt til de gamle Fordringer paa Spanien. Det var 
just ikke Ubetydeligheder, hvorom Talen her var : 1 Million 
88,442 spanske Sølvdukater, Renten iberegnet; men Corn. 
Lerche havde ingenlunde gode Beviser i Hænde for dette 
afskrækkende store Kravs Retmæssighed, og man kan der- 
for ikke fortænke Spanierne i, at de benyttede sig i fuldt 
Maal af den omsvøbsrige, yderst langsomme Forretningsgang* 



1 Samme til Samme, 19 Mai s. A. 



1658-62. 355 

mecr hvilken allerede Hannibal Sehested havde stiftet nøie 
Bekjendtskab, ! og af alle de øvrige Forhalinger og Ind- 
vendinger, som de kunde finde paa. Manuel Pantoja, som 
ogsaa havde meget at sige mad Hensyn til denne Sag, var 
i Begyndelsen ikke saa « villig og tilgedan» , som Lerche 
kunde ønske ; den danske Gesandt begreb dog snart Grunden 
hertil, nemlig, at den lovede Pengegave fra Danmark var 
udebleven, og 2000 Rdl. af hans Lomme havde strax en 
fortræffelig Virkning paa den spanske Ministers Sind og 
Aasyn. 2 Imidlertid havde Finantsraadet kort efter Lerches 
Ankomst overdraget til «el Fiscai » at prøve de Aktstykker, 
hvorpaa Kongen af Danmark nu støttede sine Forlangender. 
Der var fire Poster paa Regnskabet ; for det Første Erstat- 
ningen for de af Spanierne 1622 — 39 arresterede danske 
Skibe (tildels opbragte i portugisiske Havne) , dernæst 
Vederlag for den Skade, som Diinkerkerkapere og baskiske 
Fribyttere havde tilføiet omtrent halvhundrede Skibe 1623 — 
38, yderligere Erstatning for D. Luis de C6rdoba's volde- 
lige Fremfærd mod det kgl. Skib « Christianshavn » 1640, 
endelig for det danske Skib «Spes» som var opbragt 1645 
ved Filipinerne. Fiskalen udtalte, at alle fire Poster vare 
i lige Grad ubeviste, idet de begrundedes paa « tvende simple 
og blotte Relationer », der hverken kunde antages for tro- 
værdige eller nøiagtige; der var ikke indgivet detailleret 
Regnskab over den 2den Post, men i de Dokumenter, der 
skulde bevise den, fandtes den kun opført med en rund 
Sum; D. Luis havde havt Ret til at konfiskere « Christians- 
havn », thi dets Fører havde ikke dengang fremvist ham 
Pas o. Desl. ; ogsaa «Spes» var beslaglagt med Rette, thi 
det var bemandet med hollandske og portugisiske Speidere, 
hvis Kapitain og Styrmand i sin Tid havde faaet deres 
Dom, dog med Tilladelse til at appelere til Kong Filip og 
det indiske Raad, hvor Sagen endnu var in suspenso. Frem- 



1 Sig. Sehesteds Relationer i Geh. Ark.'s Aarsberetn. for 1877. 

2 Lerche til Fred. III, Slutn. af Oktbr. 1659. " 

23* 



356 1658—62. 

deles vare nogle af Fordringerne jo over 30 Aar gamle, 
og selv om de havde været yngre og rigtige, var det ikke 
Kongen, men hans Undersaatter , som skulde modtage Er- 
statning, og Kongen maatte da i ethvert Tilfælde fremlægge 
ufuldkommen Cession og Fuldmagt » af Undersaatterne, hvor 
det ikke dreiede sig om kongelige Skibe. 

Yed denne kategoriske Udtalelse lod man det dog ikke 
beroe: der udnævntes efter Lerches Begjæring to «Conta- 
dores» til at gjennemgaae Regnskaberne; Sagen vandrede 
afvexlende til Finantsraadet, Statsraadet, det indiske Raad 
og Krigsraadet, idet Lerche indleverede den ene Memorial 
efter den anden og havde en lang Række Samtaler med 
Ministrene og de fornemste Finantsembedsmænd. Klarere 
og klarere stod det for ham, at der ad denne Yei Intet 
vilde opnaaes, og han skrev derfor hjem til Kong Frederik 
gjentagne Gange i 1659, at da det jo kom an paa en 
hurtig Hjælp under Danmarks betrængte Tilstand, vilde det 
være gavnligst, om Kongen udtrykkelig anmodede Filip IV 
om en Sum Penge til Krigens Førelse paa Erstatnings- 
summens Conto ; enten skulde da en ny Gesandt med høiere 
Rang «solenniter begiere denne succurs och assistentz», eller 
ogsaa kunde der jo sendes Lerche selv Kreditiv som Am- 
bassadør (istedenfor Envoyé). 1 De spanske Ministre, navn- 
lig Contreras, gjorde Gesandten dette Forslag af egen Drift, 
efter at han ikke blot havde ført Argumenter i Ilden, men 
ogsaa prøvet at tale dem til Hjertet, f. Ex. ved at paa- 
beraabe sig Kong Filips « medfødte Gudfrygtighed, Justits 
og Oprigtighed*, der vist ei vilde tilstæde, at «hans Trésor 
og Indkomst og Revenus skulde augmenteres og forøges med 
nogle forarmede og fast udi Grund ruinerede danske Ind- 
byggeres Sved og Blod », som «over de 20 Aar siden » have 
afholdt sig fra al Handel paa Portugal, af Hensyn til den 



1 Dette delikate Punkt berører L. meget taktfuldt, med virkelig 
elskværdig Aabenhjertighed, i Relat. til Fred. III fra Slutningen af 
Oktbr. 1659. 



1658—62. 357 

spanske Konge. Frederik III's trofaste Sindelag mod Habs- 
burgerne, sagde Lerche fremdeles, havde fornemmelig for- 
aarsaget de to «uformodne og forskrækkelige Indfald og 
Invasioner», som paa lidt nær havde berøvet ham Krone 
og Scepter. Denne Tale har dog rimeligvis kun havt en- 
ringe Indvirkning paa Filip IV's fornemste Embedsmænd r 
og hvad de af Lerche anførte Grunde angaaer, saa be- 
svaredes de — - som den danske Afsending siger — kun 
med et Skuldertræk, uagtet der var meget Fornuftigt iblandt 
dem. * Det var nærmest af egennyttige politiske Hensyn. 
— tør man vistnok sige, — at de spanske Ministre vare- 
tilsinds at offre en vis Sum paa Danmark, «paa huis conser- 
vacion dennem saa høyt vaar gelegen » ; og her var jo en 
Leilighed til at slippe for det hele Krav nogenlunde billig, 
idet Frederik III, stillet som han var, nok kunde bringes 
til at nøies med en mindre Udbetaling eengang for alle, 
naar den blot skete nu i hans Trængsels Tid. Dengang 
D. Luis de Haro kom tilbage fra Mødet med Mazarin paa 
Fasanøen, talte han ganske vist Meget om Spaniens umaade- 
lige Udgifter trods Fredslutningen, men han raadede ikke 
desto mindre Lerche til at gaae til Kongen endnu engang, 
hvilket den danske Gesandt da ogsaa gjorde, idet han den 
13 Dec. 1659 indleverede en ny, temmelig lang Ansøgning. 2 



1 Se Lerches Relation af 3 Dec. 1659. Gesandten bemærkede 
bl. A. om de Skibe, der vare tagne af Kaperne, at „certificationer 
med mig att føre i denne thid da stederne huor schibene vaar fra 
maaschee ere i tiendens haand, viste de vel selff her umueligt att 
vere, saa vel som dette att bringe nogen beviis paa ded som en 
sørøffuere tager fra mig i den vilde søe videre end att hund schib 
och goeds haffuer opført til Dynckerken eller andenstedz under 
Kongen aff Spaniens jurisdiction, Hvor om ieg och sagde Hannibal 
Sested der hånd for Ambassadenr vaar her att haffue bragt beviis 
nock med sig, hnor aff uden tuiffl end nu vel gienpart fantis udj 
en af Secretarias de Estado eller Hazienda dersom der effter med 
fliid bleff søgt." 

2 Lerche til Fred. III, 17 Dec, med Afskrift af Ansøgningen; 
denne indeholder tildels hvad Gesandten yttrede mundtlig til Stats* 
sekretæren og som er anført ovenfor og i Anm. 1. 



358 1658—62. 

Denne drog foreløbig kun nye Juntas og Consultas efter 
sig. Men i Marts 1660 kom de Breve til Madrid, som 
Lerche længe havde ventet fra sin Konge, daterede den 
2 Januar 1660, det ene en Lykønskningsskrivelse til Filip 
IY, det andet stilet til det spanske Statsraads Medlemmer 
og omhandlende Pengehjælp til Danmark; der var her ikke 
mere Tale om nogen Ret, men kun om eventuel Venlighed 
fra Spaniens Side, og der nævnedes ingen, bestemt Sum, 
men kun en saadan «quæ conducat et sufficiat ad communem 
hostem, Suecum, valide reprimendum. » l Det varede ikke 
fjorten Dage, efter at Skrivelsen var overleveret og Lerche 
(nu som Ambassadør) havde ansøgt paany, overensstemmende 
med den forandrede Instrux, før Kong Filip dekreterede, 
at der endnu i indeværende Aar skulde udbetales 100,000 
Escudos «å cuenta de las asistencias que tengo seiialadas al 
Rey de Dinamarca» (o : paa Regnskab af de Subsidier, som 
jeg har bestemt for Kongen af Danmark), — hvilke Ord 
jo indeholdt en Antydning af, at der vilde komme Mere. 2 
Efter at denne Udbetaling var bleven opsat i nogen Tid, 
bestemtes der en Termin for den, men kort før Terminens 
Udløb døde D. Luis de Haro (1661), hvormed Sagen igjen 
blev sat langt tilbage. Lerche kunde nok have faaet Summen 
i Kobbermønt, 3 men derved vilde han tabe ikke Mindre 
end 50 Procent; derfor maatte han nu ikke blot ansøge 
om Udbetaling overhovedet af de 100,000 Esc, men tillige 



1 Geh. Ark., Udenl. Regist., „Latina 1651—61". 

2 Se Lerches Memorial til Fred. III fra 1663, i det kgl. Bibi., 
GI. kgl. Saml. 2716, 4to. — Det var vistnok til Løn fordi den 
danske Gesandt havde opnaaet dette Resultat, at hans Konge adlede 
ham den 26 Juni 1660 (Wad, Om E. C. Knuth etc, P. 22). 

3 „Den onde kobbermynt" kalder Frederik III den i Brev til 
Lerche af 3 Mai 1662 (kgl. Bibi., gi. kgl. Saml., 2616, 4to). Af 
et tidligere Brev fra Kongen, dat. 25 Jan. 1662 (samme Manuskr.), 
sees, at Hertugen af Medina de las Torres havde tilbudt Gesandten 
Betaling i Salt eller andre spanske Produkter, hvilket den danske 
Regering yderst nødig vilde gaae ind paa. 



1658-62. 359 

om Udbetaling i Sølvinønt, foruden at han bestandig havde 
at paaberaabe sig det gamle Erstatningskrav. Med meget 
Besvær naaede han omsider sit Maal i Slutningen af 1662; 
ialtfald fik han høstet større Løn for sine Anstrængelser, 
end han i lang Tid havde turdet haabe. For det Første 
udrededes de 100,000 Esc. i Sølv; dernæst oprettedes der 
imellem Hertugen af San Lucar samt Pantoja paa den ene 
Side og Lerche paa den anden Side en Kontrakt af føl- 
gende Indhold, a) Filip IV lover at betale Frederik III 
200,000 Escudos af de aarlige Sølvflaaders Ladninger, 
Summen fordelt paa otte Aar, fra 1663 at regne; herved 
ophæves alle danske Fordringer angaaende Erstatning. l 
b) Da Kongen af Danmark ikke kan tilveiebringe nogen 
Fuldmagt fra Undersaatterne, skal han erklære ved Appro- 
bering af Kontrakten, at han overtager deres Krav og. at 
de ere fyldestgjorte ved denne nye Overenskomst, c) Kongen 
af Spanien skal bekræfte Kontrakten. 

Af enkelte spredte Notitser kan man see, hvordan 
Finantsraadet helt ind i Sommeren 1662 var alt Andet end 
tilbøieligt til at opfylde de danske Fordringer, som man 
ansaae for aldeles ubeviste. Man blev da enig om at hen- 
vende sig til Grev Rebolledo som den, der kjendte de 
danske Forhold bedst; og hans Mening var, at man skulde 
sige Kong Frederiks Ambassadør ligefrem, at han ikke 
havde Spor af Ret (apariencia de razon alguna) til at fordre 
den store Pengesum, han krævede, allermindst Renterne, 
men, naar man havde faaet ham til at bøie sig for dette 
"Ultimatum, skulde man, «med det Maal for Øie at bevare 



1 Den 12 Juli 1662 skrev Frederik III til Gesandten, at han 
burde „med største fliid derhen arbeide, den største summ mueligt 
er at bekomme, og dersom den ikke med andre conditioner er at 
udvirke, end ved renunciatton paa videre prætensioner, Da eragtes 
bædre, at du dig til renunciationen erklærer, end at det derover 
skulde forhindres og gaa tilbage, med saa skiel du kand være for- 
si kkred pengene da at bekomme." (GI. kgl. Saml. 2615). 



360 1658—62. 

Venskabet med den danske Krone, indgaae Kontrakt med 
ham om, at vor Konge, saalænge Kongen af Danmark 
bliver i Venskabsforholdet, hvert Aar skal give ham hvad 
der synes Raadet passende (og det anvist saaledes, at det 
kan hæves), for at han ikke skal blive helt uvillig stemt, 
nu da Sagerne staae saa farlig i Tydskland og man i saa 
høi Grad behøver Venner og Allierede for at bringe dem 
paa Fode til Gavn for Hans Majestæt Keiseren. » 1 Det 
lader til, at Rebolledo's "Udtalelse bragte de indbyrdes 
uenige Medlemmer af Consejo de Hacienda til at stille sig 
paa samme Standpunkt som han; og Lerche fik da ogsaa 
et tydeligt Indtryk af, at de spanske Ministre «for alting 
och fast allene for den æstimation de gjorde aff Eders 
Mayts: Kongelige Person och Huns, och det sincere och 
standhafftige Venskab, som de der altid haffde fundet [og 
naturligvis fordi de saae deres Fordel deraf — kan man 
rolig tilføie], erklærede sig thill ved en solenn och formel 
obligation under sit Kongelig Ord [sic], Tro och Loffve, som 
ellers Kongen af Spanien aldrig pleyer at giøre» , at præ- 
stere det ovenfor Anførte. Endnu nogle ubehagelige Øie- 
blikke maatte Gesandten gjennemgaae paa Grund af ind- 
byrdes Uenighed mellem de høie spanske Embedsmænd, 
blandt hvilke Nogle paastode, at Betalingen burde finde 
Sted i Kobbermønt; Lerche satte sig strax i Bevægelse, 
saasnart han fik Nys om dette, og bragte ved Hjælp af et 
Par venligsindede Stormænd et kongeligt Dekret tilveie, 
som bød, at Pengene skulde betales i Sølv. 2 Den 30 Okt. 
udstædte Lerche den forlangte Approbation af Kontrakten 
paa sin Herres Vegne, og den 3 Novbr. fulgte Filip IV's 
Bekræftelse. 3 Nu kunde den danske Gesandt reise hjem 



1 Finantsraadets Betænkning af 19 August 1662 (Simancas- 
Arkivet). 

2 Lerche til Frederik III, 24 Okt. 1662 (Geh. Ark., „Spanien 
Nr. 15 b"). 

3 Se Manuskr. Nr. 650 i det kgl. Bibi., ny kgl. Saml., Folio. 



1658—62. 361 

med velforrettet Sag, og den 9 April 1663 indgav han i 
Kjøbenhavn det oftere citerede, veltalende Statsskrift til 
Kong Frederik III, som findes i Kopi i det kgl. Bibliothek 
og hvori han efter kongelig Befaling fremstiller de Grunde, 
der tale for et inderligere Forbund mellem Spanien og 
Danmark. 1 



1 At det varede endnu mange Aar, inden den danske Regering 
fik sine Penge, freragaaer af sex Breve fra Fred. III til Lerche' s 
Efterfølger som Resident i Madrid, Christoffer Christoffersen , fra 
Aarene 1663—68 (Kgl. Bibi., gi. kgl. Saml., 2615, 4to). 



Slutning. 



Hjem koiii altsaa Grev Rebolledo efter alle udstandne 
Gjenvordigheder, og han mærkede til sin store Glæde snart, 
hvilken himmelvid Forskjel der var paa at befinde sig i en 
Udkant af Europa, ude af Øie og ude af Sind, og at . være 
i Kongen af Spaniens personlige Nærhed. 1 Der strømmede 
hædrende Tillidshverv og Retraiteposter ind til ham: først 
udnævntes han den 15 Sept. 1662 til Medlem af Krigs- 
raadet, dernæst fik han 1670 Sæde i Admiralitetet («la 
Junta de galeras*), og Aaret efter blev han Medlem af den 
extraordinære Kommission, som ordnede hvad der vedkom 
Ceuta, desuden tildeltes der ham adskillige Præbender og 
Godser. Ved flere forskjellige Leiligheder tilkjendegav man 
den erfarne Statstjener, at hans Raad ansaaes for Meget 
værd, og det var ikke blot saalænge Filip IV levede, men 
ogsaa under Enkedronningens Formynderstyrelse (fra 1665) 
i Karl IT s Navn, at Regeringen gjentagne 'Gange hørte 
Rebolledo 's Mening om vigtige Spørgsmaal. Vi saae oven- 
for, hvorledes Finantsraadet gjorde ham den Ære at hen- 
vende sig til ham i 1662 i Anledning af de danske Er- 
statningskrav; i Decbr. 1663 udtalte han, efter Opfordring, 
sin Anskuelse om en paatænkt spansk Sendelse til Dan- 
mark; 2 og fra 1666 haves et Votum af ham, stilet til 



1 Sig. LevnetebeskriveUen i Parnaso espanol V. 

2 Se denne Bogs Tillæg Nr. 20. 



Slutning. 363 

Dronning Mariana og omhandlende Forholdet til Portugal. 1 
Greven siger deri, at han ikke kunde indfinde sig i Krigs- 
raadets Gaarsmøde paa Grund af Sygdom, men hans Iver 
i Hendes Maj. 's Tjeneste tilskynder ham til at aabenbare 
sin Mening skriftlig; han raader til Fred med Portugal, 
paa den Maade vil man rimeligst kunne vinde det tilbage 
for Spanien, og han begrunder dette ved at henvise til 
Fortiden. Slutningsordene ere et nyt Vidnesbyrd om den 
frimodige og stolte Fremtræden ligeoverfor Magthaverne, 
som man træffer mere end eet Exempel paa i hans Levnet ; 
de lyde saaledes: « Eders Majestæt bedes at overveie denne 
Sag med behørig Omhu, uden at lade sig blænde af smukke 
Ord og Skingrunde, hidrørende fra dem, der søge at op- 
naae egennyttige Formaal under det Paaskud, at de ville 
Statens Vel; her er den Rettesnor, som E. M.'s Regering 
altid bør følge.* Reb.' s Alderdom har selvfølgelig ikke 
blot gjort saadanne ærlige og ligefremme Yttringer und- 
skyldelige, men givet dem Vægt. 

Forøvrigt hedder det, at Reb. henlevede sine sidste 
Aar i filosofisk Ro og — i stor Rigdom. Naar man 
husker, hvor ofte og i hvor høi Grad han led under Penge- 
mangel, medens han var Gesandt i Kjøbenhavn, er det med 
Forundring, at man læser, at han i sin høie Alderdom 
havde en aarlig Indtægt af 50,000 Dukater, ved sine Em- 
beder, Ordens-Præbender, Pensioner, Indkomster af Land- 
eiendomme osv. I 1672 gjorde han sit Testamente, hvor- 
ved han betænkte Staden Leon vel og oprettede flere an- 
selige Legater. To af disse bestode af 200 Dukater aarlig 
og vare bestemte til Medgift for forældreløse Kvinder af 
Slægterne Rebolledo, Quiiiones, Villamizar eller Lorenzana; 



1 Manuskr. i Nationalbiblioteket i Madrid, E. 206, med Titel 
„Papeles varios historicos y polfticos", og bestaaende af endel Af- 
skrifter. Fol. 60 recto indtil 64 ro findes „Parec^er, y Voto que di6 
El conde de Rebolledo del Consexo de Guerra de su Magestad, 
sobre el ajustamto con Portugal. Ano de 1666 w . 



364 Slutning. 

tolv lignende, hvert paa 100 Dukater, bestemtes ligeledes 
for forældreløse Kvinder, men ikke henhørende til de nævnte 
Familier. Disse Legater vare knyttede til Domkirken i 
D. Bernardino's Fødeby saavel som et andet paa 200 Du- 
kater om Aaret, til Messer i « den ubesmittede Undfangelset 
Kapel», hvilket tilhørte Rebolledo'erne, og til Vedlige- 
holdelse af denne Del af Kathedralen. En Gade i Byen 
Leon bærer endnu Navnet « Calle del Conde de Rebolledo* 
til Minde om Legatstifteren. Fire Aar efter Testamentets 
Oprettelse, den 27 Marts 1676, døde Grev Bernardino 
de Rebolledo i Madrid, i sit 80de Aar, efter et langt Syge- 
leie. Hans Lig blev med stor Pragt og under megen Del- 
tagelse bisat i Hvælvingen under det efter «Nuestra Sefiora 
de los Remedios» benævnte Kapel, som hørte til et af 
Madrids mest ansete Munkeklostre, «el Convento de los 
Padres Mercenarios Calzados», ogsaa kaldet «el Convento 
de la Merced ».* — Med ham uddøde en Linie af Slægten 
Rebolledo, idet Grev Bernardino aldrig havde været gift og 
— som Biografien i Parnaso espafiol udtrykker sig — «no 
constan efectos de otras distracciones por donde quedase 
succesion de este grande hombre», o: han efterlod sig ingen 
uægte Descendenter. Hans to Brødre vare døde for længe 
siden, før 1650, thi i den første Udgave af «Ocios» hedder 
det om Begge, at de ei mere vare ilive. Den ene, Don 
Juan de Rebolledo y Quifiones, som var Officer, blev dræbt 
i Lissabon, vistnok i en Tvekamp ; 2 den anden, Don Benito, 



1 Bygningen, der laa i Hovedstadens sydlige Del (i Kvarteret 
San Milian), er nedrevet i Trediverne af dette Aarhondrede, efter 
at have lidt Meget under Pøbelrevolten i Kolera-Aaret 1834. Den 
berømte Komediedigter Gabriel Tellez, o: Tirso de Molina, var 
Fraile de la Merced og havde sin Celle i Klosteret. (Sig. Mesonero 
Romanos, el antiguo Madrid, 1861, P. 158—60) Hvor Rebolledo's 
Grav nu er, kan jeg ikke sige. 

9 Ocios P. 670. Mon det er den D. Juan de Rebolledo, af 
hvem der findes et Digt (eller flere) i Pater Alonso Remon's 



Slutning. 365 

havde ægtet en Niece, Dofia Maria de Rojas y Quifiones, 
Sefiora de Inicio, 1 i hvilken Anledning Don Bernardino af- 
stod sin Formue til Broderen, men denne døde uden at 
efterlade sig Børn, idet han testamenterede sin Hustru alle 
sine Eiendele, og hendes Slægt giftede hende atter bort, 
uden at spørge den Afdødes Broder om Tilladelse, hvorved 
Formuen gik tabt for Rebolledo'erne. Grev Bernardino 
omtaler dette Forhold saaledes, at man mærker, at han tog 
sig det temmelig nær. 2 I det 18de A århundrede var Titelen 
«Conde de B,ebolledo» forenet med Titelen «Marqués de 
Inicio », og Forfatteren af D. Bern. de Rebolledo's Livs- 
skildring i Parnaso espafiol siger, at den daværende Marquis 
høimodig gav ham Adgang til Familiearkivet, hvori der 
fandtes talrige Aktstykker til den berømte Greves Historie : 
68 Originalbreve fra Filip IV fra Aarene 1648 — 61, nogle 
af dem egenhændige, 7 fra Kardinalinfanten og desuden 
mange fra Fyrster, Generaler og Ministre. Det var i 
1771, og saadanne Sager blive jo nemt borte i Spanien; 
men da jeg var der i Landet 1880, holdt jeg det ikke des- 
mindre for et Forsøg værd at efterforske, om de muligvis 
vare at opdage et eller andet Sted. Ved Velvillie fra for- 
skjellige Kanter indhentede jeg den Oplysning, at den sidste 
Marquis af Inicio var død for temmelig mange Aar siden 
og at hans, nu ligeledes afdøde, Datter havde været gift 
med en Hr. Balbuena i Leon samt at Familiedokumenterne 
maaske gjemtes i Byen Alaejos i Provindsen Valladolid. 
Jeg reiste derfor fra Simancas til Alaejos; men der var 
Intet at finde, — skjøndt Eftersøgelserne lettedes mig ved 
stor Forekommenhed og Elskværdighed af de Personer, til 
hvem jeg var anbefalet — , ligesaa lidt som i La Nava del 



„Fiestas solemnes de la sagrada Religion de N. Sefiora de la 
Merced å San Pedro Nolasco", Madr. 1630 (Catålogo de la Biblio- 
teca de Salvå, I, Valencia 1872, P. 155). 

1 Det Digt, sotn Reb. skrev til deres Bryllup, findes i Ocios 
P. 31. 

2 Ocios P. 187, i Brevet til D. Ramiro de Quifiones. 



366 Slutning. 

Rey eller i Toro, saa at jeg ikke opnaaede andet Resultat 
end at lære at kjende nogle af Gammelkastiliens ejendomme- 
ligste Egne. Til det afsides liggende Leon naaede jeg 
ikke; men gjennem min Ven D. Marceliano de Abella i 
Madrid (hvis mangesidige Kundskaber ogsaa omfatte vort 
Modersmaal og vort Oldsprog samt nordisk Oldkyndighed) 
kom jeg i Forbindelse med Senatoren fra Leon, D. Joaquin 
Saavedra Bålgoma, en Bekjendt af D. Melquiades Balbuena. 
Som Følge af Hr. Saavedra 's venlige Mellemkomst er der 
fra Sidstnævnte blevet tilstillet mig (fra Leon) her i Kjøben- 
havn et kobberstukket Portræt af Rebolledo, hvoraf han 
besidder flere Aftryk, samt den Meddelelse, at hans afdøde 
Fader, B. Gabriel Balbuena, ellers ikke havde efterladt 
nogensomhelst Papirer vedrørende D. Bernardino; thi da 
hans Hustru, Marquisen af Inicio, døde, gik hendes Titler 
og hendes Slægts Dokumenter over til en Paarørende af 
hende, boende i en lille kastiliansk By, dog ikke Alaejos. 
Om de Rebolledo' ske Papirer existere, var aldeles umuligt 
for Hr. Balbuena at sige; og med Tanken paa den Be- 
handling, der efter Manges Beretning er bleven slige Familie- 
Arkivalier tildel endnu i vore Dage, — forsaavidt som de 
ikke repræsentere Forrettigheder eller Adkomst til Godser 
— , er jeg meget tilbøielig til at antage, at de omtalte 
Breve til Grev Bernardino ere gaaede op i Røg under en 
Kjedel ell. Lign. En Trøst er det dog, at idetmindste 
Filip IV s Depecher til Greven i hans Gesandtskabs Tid 
opbevares næsten alle i Kladde i Simancas, saa at Tabet af 
Kongens Originalskrivelser ikke kan have synderlig stor 
Betydning. 



Don Bernardino de Rebolledo har erhvervet sig en 
ikke uhæderlig Plads i den spanske Litteraturs Historie ved 
sine Skrifter. Disse ere følgende, samt deres Udgaver: 



Slutning. 367 

1. Ocios (en Samling lyriske Digte), 1ste Udg., Antwerpen 
1650, 12mo. 

Samme, 2den meget forøgede Udg., Antw. 1660, 4to 
(o: 1ste Bind af hans Obras poéticas, udgivne af Isidro 
Florez de Laviada). Heri bl. A. «Selvas Danicas » og 
Drama'et «Amar despreciando riesgos. » 

2. Selva militar y polftica, 1ste Udg., Køln 1652, 12mo. 
Samme, 2den Udg., Antwerpen 1661, 4to (2det Bind 
af Obras poéticas). 1 

3. Selvas Danicas, Kjøbenhavn 1655, 4to. 

4. La Constancia victoriosa, egloga sacra, & Los Trenos 
de Jeremias, elegias sacras, Køln 1655, 4to. 

5. Selva sagrada, Køln 1657, 4to. 

6. Idilio sacro, Antw. 1660, 4to. 

Nr. 4, 5 og 6 ere forenede under Titelen «Rimas 
sacras» som 3die Bind af Rebolledo's Obras poéticas, Ant- 
werpen 1661. 

7. Dissertatio apologetica Bernardini Comitis de Rebolledo 
domini in Irian scripta 20 Septbr. A. D. 1656 ad Joach. 
Grerstorf. Ex Hispanico in Latinum transscripta. Colon. 
Agr. 1660, 4to. 

Rebolledo's samlede Digterværker udkom i Madrid 
1778 i en af J. Sancha besørget Udgave, fire Bind in 8vo. 
— «Los Trenos» og « Idilio sacro » ere optagne i 5te Bd. 
af Lopez de Sedano's Parnaso espaftol, Madrid 1771. Og- 
saa i Hibadeneyra's Klassikersamling findes et lille Udvalg 
af hans Digte, nemlig «la Constancia victoriosa» Og «lo& 
Trenos», i 2det Bd. af Liricos de los siglos XVI y XVII 



1 Til Slutning en lille moralsk Afhandling over Epikuræismen r 
med mange lærde Citater, forfattet af Reb. i Kjøbenhavn „engang 
da han var meget syg af Gigt' 1 , og dediceret til „el Baron D. Juan> 
de Goes del consejo aulico de S. M. Cesarea y su Embaxador en 
Dinamarca". Goes var ifærd med at oversætte „Selva mil. y pol."* 
paa Tydsk, og Reb. beder ham vente med Udgivelsan af denne- 
Oversættelse, indtil den nye spanske Udgave har seet Lyset. 



368 Slutning. 

(Biblioteca de autores espa&oles, 42de Bd.). — Det siges, 
at nogle af hans Værker ere gaaede tabt. ' 

Nogen stor Digter er Rebolledo ikke. Han var en 
dannet Mand med en meget net versifikatorisk Talent og 
endel Vid ; men Poesien har omtrent kun været ham en be- 
hagelig Tidsfordriv. En sjelden Gang har en bevæget Stem- 
ning lagt et dybere Indhold i hans velformede Vers, og 
hans begeistrede Religiøsitet er det især, som slige virkelig 
poetiske Øieblikke skyldes. Hans heldigste Frembringelser 
ere ubetinget hans Epigrammer, 2 hvilket er let at forstaae 
gjennem Kjendskabet til hans livlige Brevstil, hvor han 
gjerne tilspidser en eller anden Bemærkning epigrammatisk. 
I denne Digtart ere jo ogsaa Forstand og Formsands frem- 
herskende, og det Hang til Concetti, som Rebolledo delte 
med sin Tid og som ofte betynger hans Stil med gongori- 
stisk Svulst og Spidsfindighed, havde her et passende Spille- 
rum. «Amar despreciando riesgos» — kaldet Tragi- 



1 I det kgl. Bibi., gi. kgl. Saml., existerer under Nr. 3080 (4to) 
et Manuskript med Titelen „Carmina varia hispanica Gomitis Bernar- 
dini de Rebolledo"; det indeholder Afskrifter — med samme Haand, 
som har skrevet endel af Gesandtrapporterne, — af Rimbrevet til 
Tamayo (Gcios P. 273 ff.), det til Guemez (Gc. P. 684 fif.), tretten 
Sonetter samt Epigrammet mod Zoega (Gc. P. 576). Afvigelserne 
fra de trykte Digte i disse Afskrifter ere temmelig uvæsentlige. — 
Et andet Hdskr. i det kgl. Bibi. (Thotts Saml. 1080, 4to) er betitlet 
„Obras diversas d'el Conde Rebolledo, Embaxadore alla Corte 
Danese", men i det findes Intet af vor Digter. Indholdet af dets 
over halvfjerdehundrede Sider er et Par franske og en hel Del 
spanske Digte, af G6ngora, Lope de Vega og andre bekjendte 
Digtere, de fleste uden Forfatterens Nævnelse, endvidere en Skildring 
af Geremonivæsenet ved det spanske Hof, dateret Madrid 2 Januar 
1641. Paa den sidste beskrevne Side staaer et latinsk Vers til 
Ære for Hannibal Sehested og en smigrende Yttring af den spanske 
Tronfølger til ham, ligeledes paa Latin. Haandskriftet har derfor 
maaskee tilhørt en af H. Sehesteds Ledsagere under den spanske 
Sendelse. 

2 Et Par af de bedste ere optagne i L. Lemcke's Handbuch 
•der spanischen Litteratur, II, Leipz. 1866, P. 644 f. 



Slutning. 369 

c o media, fordi dens Personer eré saadanne, som pleie at 
forekomme i Tragedierne, nemlig Fyrster og andre høi- 
fornemme Folk, medens Handlingen idethele er en Komedies, 
— er et ikke uheldigt Arbeide i den sædvanlige spanske 
Maneer. Æmnet har en eiendommelig Aktualitet, idet 
Stykket foregaaer under den mantuanske Arvefølgekrig, 
hvori Digteren jo selv havde deltaget, og det skorter ikke 
paa patriotiske Hentydninger og veldreiede Smigerord til 
Hertugen af Lerma. At Læredigte i Almindelighed let 
blive kjedelige, er en bekjendt Sag; men Rebolledo's didak- 
tiske Poesi er endog ualmindelig kjedelig, især den Samling 
rimede Forelæsninger over Statslære og Krigskunst, som 
han har benævnet «Selva militar y polftica». Derimod ere 
hans poetiske Oversættelser af Dele af det gamle Testa- 
mente (Psalmerne , Jobs Bog og Jeremias' Begrædelses 
Bog) samt Lidelseshistorien (under Titelen «Idilio sacro») 
meget fortjenstfulde. Rebolledo røber i dem en Lærdom, 
som man ikke skulde vente sig af en Mand, hvis Tid for 
en stor Del maatte være optagen af alt Andet end theo- 
logiske Studier: aabenbart har han været hjemme baade i 
Græsk og Hebraisk og havt et udbredt Kjendskab til 
Kommentarer og Specialskrifter. Han har i en forbausende 
Grad mægtet at forbinde Troskab mod Originalen med 
Modersmaalets og den metriske Forms Krav, og det uagtet 
han ikke har unddraget sig Rimets Baand. Unægtelig 
hører der Begavelse til for at naae et saadant Resultat, 
men det bør dog ikke glemmes, at det spanske Sprog er 
et overmaade taknemligt og bøieligt Materiale for en nogen- 
lunde duelig og øvet Verskunstner, og at Rimet saa at sige 
melder sig af sig selv, — Tankerne vare jo i dette Til- 
fælde tilstede iforveien. l 



1 Om Reb.'s Stilling til Litteraturen sig. Bouterwek, Gesch. der 
spån. Poesie, P. 497 ff.; Ticknor's spanske Litteraturhist., den sp. 
Overs., III, P. 231, 240, 249—50, 266; La Barrera, Catålogo del 
Teatro antiguo espafiol, P. 319 f. 

24 



370 Slutning. 

Naar man betragter Rebolledo som Digter i Forhold 
til den golde Periode, som Spaniens engang saa herlig 
blomstrende Poesi gjennemgik fra omtr. 1680 til 1730, kan 
man godt begribe den store Anseelse, hans Værker længe 
nøde. Der hørtes dog i dem ligesom en Efterklang af den 
nationale Digtekunsts gyldne Dage, og for Spanierne er 
der selv i vor Tid en vis Glands om Grev Eebolledo's 
Digternavn. Om man end derfor ikke vil indrømme ham 
nogen høi Rang paa det spanske Parnas, vidner denne Side 
af hans Personlighed ialtfald ogsaa om, hvad hans Livs 
Historie idethele viser os, at han i mere end een Henseende 
var en fremragende Mand iblandt sine Samtidige. — 



Tillæg af Aktstykker. 



1. Brev fra Henrik Villumsen til Andres Gallart, Madrid 
1 November 1650. ' 

Con las circunstancias y particularidades, que me comu- 
nic6 el Cauallero, que ayer noche me entreg6 el pliego de 
V. m. de 26 del passado, se ha manifestado ser euidente 
engafio, que trata aquel hombre, que ha sido causa de todas 
estas diligencias, bautizandose uana, y locamente de hijo del 
Eey de Dinamarca mi senor (que esté en el Cielo) y de 
Dona Christina Marsuin; siendo assi, que en todo aquel 
Eeyno no ha hauido senora deste nombre, saluo una, que 
muri6, abrå dos anos, y se Uamaua Dona Helena Marsuin, 
Madre de mi Sra Dona Christina Munck, Condessa de Slesuig 
y Holstein, que todauia uiue, y en quien el Rey mi Sr tubo 
solo un hijo, el Conde Voldemar Christian, que assiste en 
Alemania, y sin duda deue de ser, å quien uenia dirigido 
el primer pliego, tan errado en el sobrescrito, como descon- 
certado en lo, que toca a lo substangial de las cartas, que 
contenia. Otros tres hijos tubo el Eey mi Sr de menor 
esphera, y del Apellido, de que este hombre, con tanto 
atreuimiento se califica, de los quales Christian Wldricq 
muri6 en Flandes, diec, aiios hå, en un encuentro, que tubo 
con su Eegimiento contra los Olandeses; Jvan "Wldricq, de 
muerte natural en su tierra, abrå cmco anos, quedando solo 
uiuo Wldricq. Christian, que estå en Bruselas, siruiendo å 
su Magd : Cat:ca sin que aya noticia de mas hijos, y, par- 



1 Originalen i Geh. Ark., Justitsministeriets Aflevering, Beckerske 
Pakker, „Personalhistorie", s. v. Gyldenløve. Prof. Kr. Erslev har 
godhedsfuldt henledet min Opmærksomhed paa dette Dokument. 

'24* 



372 Tillæg af Aktstykker. 

ticularmente de nombre de Jorge, nunca usado en la Casa 
Heal, y menos acostumbrado en Dinamarca de embiar los- 
hijo8 de sus Reyes å otros Reynos, si no con la grandeca, 
y lugimiento ygual, y competente å su sangre, y corre- 
spondiente al reøbimiento , y agasajo, que siempre lian 
hallado en Espafia, Alemania, Italia, Frangia, Inglatierra, 
Flandes, y demas partes de Europa, por donde han passado, 
y sido admitidos con el festejo, y las demostraciones , que 
se acostumbra entre Principes. De manera, que no sé, sobre 
que caye el desatino, en que este loco ha dado; tampoco 
lo, que le deue hauer obligado å estar tantos a&os fuera de 
su tierra, sin dar quenta de su Persona, buscando su uida 
en las Indias, en lugar, que por las guerras, que se han 
ofregido en su Patria, no le hubiera faltado ocasion, en que 
exercjitar sus brios, con mas honra, y menos riesgo de su 
uida, de la qual deue hazer poco caso, como han hecho 
otros, que han dado en semejantes disparates, yå por am- 
bition, y mali^ia, yå por melancolia, y mala disposition de 
su gelebro, assiento principal de la enfermedad, que este 
Pseudo pringipe padece. Guarde Dios å V. m. como puede, 
y yo desseo. 

2. Brev fra Magnus Dureel til Grev Rebolledo, Helsingør 
15 Februar 1653. * 

Monsieur, Suivant ma promesse je me suis propose de 
vous faire recit des violences qu'on exerce icy sur nos 
na vires, aussy bien que sur les navires et marchandises des 
subiects d'Espagne; mais votre Elemoisinaire m'ayant veu 
et salue de vostre part et estant particulierement informe 
de eet affaire, je ne rien a adjouster si non ce que mon 
homme vous dira en bouche. Tant y est que les navires 
et marchandises d'Espagne ne passent jamais cette rade sans 
estre onorees par double ou trois double despence, sans estre 
visitees, arrestees, et pour le moindre sopgon envoyees en 
Hollande. Et comme je vois qu'on opiniastre en cette 
resolution je crains que le printemps nous en donnera plus 
de peine de part et d'autre, si vostre prudence n'en preoc- 
cupera le mal. Je ne manqueray pas Monsieur de vous 
avertir quant il passe icy quelque chose qui vous touche 
affin q pouvez quant et quant moy eviter ce qui est preju- 



1 Afskrift i Simancas-Arkivet. 



Tillæg af Aktstykker. 373 

dicable a nos maistres. Je suis de tout mon coeur, Mon- 
sieur, Vostre tres humble et tres obeyssant serviteur Magnus 
Tureel. 

3. Grev Rebolledo's Andragende til Kong Frederik III, 
overleveret den 16 Februar 1653. ' 

Sra RI Md, haviendo el Rey mi Sefior mandado darle 
muy amenudo las noticias que siempre dessea de la buena* 
salud de V. Magd y los prosperos succesos destos Reynos,, 
y procurar estrechar quanto fuere possible los vinculos de? 
la antigua alianza y confederacion de ambas coronas, con 
la puntual observacion del tratado que a instancia del 
S* Rey Christiano quarto Padre de V. Magd se effectuo el 
afio de 41 en Madrid y tan religiosamente se ha guardado 
en todos los Reynos del Rey mi Sefior, avisé de la com- 
pafiia que aqui se trataba de formår para la India Oriental, 
y estrafio mucho su Magd que se hiciese sin participacion 
suya, sabiendo todo el mundo que no obstante qualquiera 
usurpacion el directo dominio de aquellas costas pertenece a 
sus Reynos, cuyas conquistas son; y assy me mando en 
carta de 2 de Febrero del afio passado significarlo a V. 
Magd con la attencion y zelo conveniente a evitar los 
accidentes que ahora o en qualquiera otro tiempo de ello 
pudiesen resultar, desseando el Rey mi Sefior con el affecto 
que siempre ha mostrado la perpetuidad de la confederacion 
entre sus Reynos y los de V. Magd. 

Haviendo ahora entendido que en el tratado que de 
nuevo se effectua entre esta Corona y la Republica de Olanda 
se proponen differentes articulos que clara o paliadamente 
perjudican el commercio de las Provincias obedientes al Rey 
mi Sefior y que los baxeles de guerra que estan en Elsenor 
detienen o embian a Ambsterdam los que van a Espafia, 
Dunquerq o Ostende, como consta de la informacion inclusa 
y que a sus vasallos les lleva mucha mas aduana que a los 
naturales de las Villas Anciaticas, como se ve por el 
despacho del administrador de ella, que offreze mostrarlo en 
su instruccion siempre que se le haga cargo de Uevarla, sin 
orden, que todo es en grave perjuicio del trato del referido 
tratado y de la confianza que el Rey mi Sefior tiene de la 



1 Afskrift i Simancas- Arkivet. Ogsaa Afskr. i det kgl. Biblio- 
thek, GI. kgl. Saml. Nr. 2616, 4to. 



374 Tillæg af Aktstykker. 

puntual observacion del y del buen affecto de V. Magd. 1 
No he querido dexar de suplicarle con toda veneration y 
respecto que sea servido de mandår poner breve remedio en 
ello, pues en lo primero se rompe el articulo que assienta 
que a ningun baxel de guerra se ha de permitir salir en 
seguiuiiento de los de mercaderes hasta haver passado dos 
mareas, y en lo segundo el de la communicacion de privile- 
gios; y que se attienda mucho a que ninguna confederacion 
offenda la del Rey mi Sor ny el commercio de sus estados, 
y que antes de concluir el tratado con la Republica de 
Olanda hagan los ministros de V. Magd. particular reflexion 
sobre el de Madrid para poner en salvo todo lo capitulado 
en el y qualquiera otra cosa q offenda la amistad y buena 
correspondencia de las dos Coronas, y la seguridad q el 
Rey mi Sefior tiene de que V. Magd. dessea perpetuar esta 
-alianza por parezerle deuda a la propension con que mira 
quanto toca a Y. Magd. y sus Reynos, por lo que yo repe- 
tidamente se lo represento, teniendo por muy cierto que los 
effectos desempeften mi verdad (cuyo credito padecera aora 
por las quexas de los Mercaderes) y que se servirå V. M. 
de mandår que se me responda individualmente a todo esto, 
para que pueda yo dar tan buena cuenta dello y de mi al 
Rey mi Sefior como del favor de V. M. me he prometido 
siempre. 

4. Grev Rebolledo's Skrivelse til Rigshofmester Joachim 

Gersdorf og den kgl. Eantsler Christen Thomesen 

Sehested, dateret 11 Marts 1653. 3 

Haviendo visto la respuesta que S. Sma R. Md. de 
Dinamarca se sirvio de mandår dar a lo que represente en 
mi papel de 16 del passado y la deposicion de los seys 
patrones de baxeles que estan detenidos en Elsenor, la 
certificacion del aduanero, que uno y otro se verifica con 
carta del Residente de la Corona de Suecia, no he querido 
dexar de besar a Vs Exs las manos por la parte que habran 
tenido en los favores que Su Sma R. M. se sirve de hazerme 
y supplicarles le signifiquen la seguridad que tengo de lo 
mucho que el Rey mi Senor estimara el desseo que protesta 



1 Her burde egentlig staae Komma. 

a Afskrift i Simancas-Arkivet. Ogsaa i det kgl. Bibi., GI. kgl. 
Saml. Nr. 2615, 4to. 



Tillæg af Aktstykker. 375 

de no faltar a las confederaciones de las dos Coronas y en 
particular a la del afio de 1641 ny permitir que en el 
nuevo tratado con la Kepublica de Olanda se admita ningun 
capitulo que directa o indirectamente perjudique la libertad 
del commercio de las Provincias obedientes, lo qual tengo 
por sin duda se habra prevenido antes de firmarie V». Exs o 
se executara antes de la ratificacion. 

Esme tambien forzoso supplicar a Vs Exs que por 
satisfazer la omission que hasta aliora en esto ha havido 
se despache orden para que el Aduanero de Elsenor no lleve 
a los subditos del Rey mi Senor de ningunas mercancias 
mas que a los de la Gorona de Dinamarca como se estableze 
en el tercer capitulo del tratado por estas palabras «de snerte 
que los vasallos de cada Gorona tengan en la otra reciproca 
y respectivamente a la libertad de los comercios el valor y 
consideracion de naturales no obstante qualquier costumbre 
o establecimiento ya hecho o que adelante se hiciere en 
contrario* y despues en el 80 se vuelve a confirmar con 
estas «es capitulacion y se assienta reciprocamente que no 
se pedira a mercaderes dinamarqueses en Espana ny a 
Espanoles en Dinamarca ningun dacio ni derecho nuevo de 
la entrada y salida de las mercancias que no sea comun a 
vasallos naturales de cada Corona» y en el 25o tambien se 
dice «Iten se capitula y assienta reciprocamente que si los 
vasallos y subditos de los demas Rey es y Principes con- 
federados de las Coronas de Espana y Dinamarca tienen 
algunos privilegios en razon de comercio que no se hayan 
expresado en la presente capitulacion ayan de gozar dellos 
los vasallos y subditos de las dhas dos Coronas como si 
expressamente les fueran concedidos y se declararan en este 
tratado*. 

Desseo assy mismo poder embiar persona a despachar 
los baxeles que van a Dunquerque algunos con mercancias 
de Vasallos del Rey mi S*" y estan detenidos en Elsenor y 
que se disponga que los de guerra no salgan hasta passar 
las 24 horas de las dos mareas como se assienta en el 
Capitulo 21 del tratado, pues no hallo la razon de differencia 
que en la respuesta se me insinua entre baxeles enemigos y 
los que hazen obras de tales como se ha visto en el que 
desvalijaron que iba a S. Sebastian cargado de grano y 
no obsta llevar algunos pertrechos de guerra, pues en el 
2o capo del tratado se haze mencion de municiones. Y para 
obviar el incpnveniente de que vayan a differente parte que 



376 Tillæg af Aktstykker. 

la que declara su despacho, en el 10o se senalan las 
precauciones necesarias y en el 5o se dice «pero ninguno 
podra ser detenido, molestado ni visitado por alguna simple 
y mal fnndada sospecha sin bastantes y legitimas causas», 
y en el 14o «Iten si se moviere alguna controversia en los 
Reynos y Se&orios de las Coronas de Espafia y Dinamarca 
sobre embargo de personas, navios o otros bienes o por 
cansa de las presas o despojos por qualqniera persona que 
no sea snbdito de alguna dellas, qneda assentado que la tal 
controversia se aya de remitir a su juez en el territorio del 
Rey contra cuyos vasallos se procediere», y no es de creer 
que quiera su Sma R. M. de Dinamarca hazer en favor de 
otros mas de lo que se capitulo en el de los subditos de 
las dos Coronas. Yo desseo tanto la paz y prosperidad 
desta que ademas del cumplimiento de mi obligacion el buen 
zelo me mueve a supplicar a Vs Exs procureA disponer que 
el Dominio del Sonte q la hace tan considerable a las 
naciones de Europa no sea causa de que conspiren contra 
ella como de la continuacion de lo que oy se permite en el 
se puede terner. Qde Bios a Vs Exs los mucbos afios q 
desseo. De la Posada etc. 

5. „Elephas Danicas", 
latinsk Digt af Grev Rebolledo, Foraaret 1653. ' 

Quondam Romanas Aquilas, sævosque Leones 

Hesperidum domui viribus ipse meis. 
Nortmannos Erancosque Gothos Britonumque Molossos 

Ad nutum docui nostra subire iuga. 
Non fait in campis hostis tam dirus apertis 

Quem non impavido pectore sustinui. 
Non tamen ex toto vixi a formidine liber, 

Dum clandestinas insidias vereor. 
Existunt Mures rigidis Aquilonis in antris, 

Turba dolosa meis invidiosa bonis, 
Hane timui infesto ne dente proboscida rodat 

Viscera depascens interiora mea. 
Jam me felicem, sed non sine numine Divum 

Cum Cattis faciunt foedera pacta nova. 
Illi pervigiles ante ora proboscidis arcte 

Excubias agitant nocte dieque suas. 



Haandskrevet Exemplar i Simancas. 



Tillæg af Aktstykker. 377 

Nil jam quod metuo superest hostile per orbem 

Sive palam lubeat, sive ferire dolo. 
Nunc aptent sua rostra Aquilæ, clausisque Leones 

Exacuant dentes portubus Hesperidum. 
Nunc Britonum rabidi latrent immane Molossi 

Atque struat Gothicå Musculus arte dolos. 
Rideo cuncta adversa meis molimina rebus, 

Cattorum auxilijs undique tutus ero. 



6. Ansøgning til Kong Filip IV fra Jens Lassen og hans 
Compagnon'er, Kjøbenhavn 17 Novbr. 1653. ' 

S. R. C. M. Juan Lassen y los de su Compafiia, 
Subditos de su Magd de Dinamarca, y vezinos desta Ciudad 
y Corte de Copenhagen — Dizen — que en conformidad de 
la Alianza y # buena Correspondencia, que siempre se ha 
conservado entre ambas Coronas, y en confianc,a de la merced 
que esperan recebir de la Real Grandeza de V* Magd, ha 
resuelto, precediendo la licencia de V. Magd y de su Real 
Consejo de Indias, de embiar a la primavera algunos navios 
a las Costas de Africa Meridional y particularmente å las 
de Guinea y Angola, con intencion de sacar de alli cierta 
cantidad de Negros 6 Esclavos, y llevarlos å vender en los 
puertos de Nueva Espana, Terrafirme y otras partes de las 
Indias, adonde fneren menester y hiiviere mas necessidad 
dellos para el beneficio de las minas y servicio de V* Magd, 
obligandose, como en virtud deste se obligan, de dar los 
dichos Esclavos å un precio moderado, y de pagar dellos en 
los puertos adonde se descargaren y se vendieren los drechos 
que se acostumbran, como tambien de las mercancias y generos 
que en trueque 6 retorno dellos se sacaren. 

Suplican a V. Magd, por ser esto tan en util de 
Va Magd, aumento de su Real hazienda y beneficio de los 
comercios entre ambas Coronas, se sirva de conceder dicha 
licencia para esta navegacion, y mandår despachar las 
ordenes necessarias para la mayor seguridad de sus navios 
y hazienda, en que recibiran particular mfd de V. Magd, 
cuyos Reales pies besan. Copenhagen en 17 de Noviembre 
1653. Juan Lasson. Nicolaus Erys. Martin Miguel. 
Chri8toval Gabel. 



1 Originalen i Siinancas. 



378 Tillæg af Aktstykker. 



7. Brev fra Axel Urop til Grev Rebolledo, Kjøbenhavn 

3 Februar 1655. l 

Monseigneur, J'envoye å Vostre Excell. Mons. Bar- 
tolmes Pedersen, secretaire du Roy mon Maistre, pour advertir 
ce qu'est arrivé entre M. Hans Brockman et vos Serviteurs, 
principalement un nommé Diego. Et comme je suis fort 
bien asseuré de sa sustinence et plus que ordinaire bonne 
raison et inclination pour ce que Luy semblera de la Equité, 
Je ne manqueray selon mon peu de particulier de me trouver 
a toute occasion A Vostre Exell. tres obligé serviteur 
Axel Urop. 

8. Brev fra Grev Rebolledo til Axel Urop, Hørsholm 

4 Februar 1655. 2 

Recibo con particular estimacion la que V. Ima se 
sirvio de escribirme ayer, y he oydo al S* Secretario Bar- 
tolome Petresen y visto el papel del predicante, que sentiria 
mucho hiziesse alguna impresion en el animo de S. Mg. o 
de sus ministros, por ser dictado de persona que tenia el 
suyo perturbado de violentas passiones. Lo que he averiguado 
que passo es, que este criado mio le encontro en la calle 
yendo sin espada, y embaracado con dos frascos, y por esto 
y no pasar muy cerca de el dexo de quitarle el sombrero, 
de que se devio de sentir; hallole despues en casa de una 
pobre muger catolica que estava a la muerte, y entrando 
con la cortesia que se acostumbra, la dio la mano y dixo, 
que el P. Guillermo van Alst vendria el dia siguiente a 
verla, de que se yrrito tanto el predicante, que aviendole 
preguntado quien era y el respondido que criado mio, le 
dixo con gran colera que el Papa y todos los Catolicos eran 
Antechristos, y otras muchas cosas de las que ellos suelen 
y que este ordinariamente predica. El moco respondio que 



1 Afskrift i Simancas. I Reb.'s Brev til Filip IV af 28 Febr. 
1655, hvilket de følgende Papirer ledsage, hedder det: „Lo que 
ultimamente ha sucedido en Copenagen, se servira V. M. de mandår 
ver en essas copias: yo he dado a este Rey cuenta de todo, por 
medio que significa a la Reyna, cuyo subdito soy en este si ti o, que 
estoy esperando satisfacion considerable. No se lo que sucedera, 
que estan muy sobervios los ministros con las estrechas aliancas de 
01 and a y de Ingalaterra, y el Gran Maestre muy lexos". 

51 Afskrift i Simancas, ligesom Nr. 9, 10 og 11. 



Tillæg af Aktstykker. 379 

el y los suyos lo serian ; a esto empeco a dar vozes y pedir 
los ministros de justicia para llevarle a un calaboQo, y 
estotro replico que los esperaria de muy buena gana. 
Llegaron vecinos y otra gente con tal tumulto que el moco 
ubo de salirse, siguiendole el predicante hasta la puerta 
injuriandole como siempre, a que estotro replicd que no se 
lo dixera en otra parte, y es muy probable que a estar en 
Roma fuera mas templado. Entonces incito al pueblo a que 
le apedreasse, y el que no tenia gana de ser martir se 
escapo como pudo, aunque bien maltratado, y se recogio a 
casa, donde no cuydo de mas que de curarse y venirme a 
dar cuenta de lo que avia pasado. Y el predicante me 
dizen que bolvio a alborotar el barrio diziendo que avian 
entrado dos criados mios con espadas y pistolas a matarie, 
y andando algunos Burgeses honrrados visitando la casa, 
hallaron dos inocos, que de ordinario acudian a ella, sin 
armas y aun sin capas, que estavan bebiendo con el huesped, 
esperando a que el predicante se fuesse para visitar la 
enferma. Esto es lo que mis criados han cometido, aunque 
juren lo- que quisieren los subditos del predicante. El puso 
guarda a la puerta de la casa, para que no entrasse ningun 
catolico, y hizo que toda la cantidad de pueblo que avia 
concurrido le acompanasse a la suya, alborotando la ciudad 
con que mis criados le querian matar, y la Justicia, sin 
guardar el respeto que a los Ministros de los fteyes se 
acostumbra tener, los cito luego, y unos y otros procedieron 
a violentar la conciencia de aquella pobre mujer (contra el 
cap. 4 del tratado de Madrid, que dize que «los subditos 
de S. Mg. de Dinamarca no seran inquiridos, apremiados 
ni molestados en sus conciencias por causa de religion », y 
todos los demas, que repiten que lo que se capitula en favor 
de una Corona se entiende de entrambas), conque no puedo 
dexar de estrafiar, que no molestando a los vasallos de otros 
Principes, una sola persona que avia subdita de el Rey mi 
S* aya padecido esta violencia, siendo assi que ninguno otro 
tiene ministro acå sino el, y de diferente predicamento que 
el que S. Mg. de Dinamarca tiene en Espana, que goza las 
libertades y conveniencias que se sabe, y yo sola la fran- 
queza que qualquiera gentilhombre deste Reyno, de que 
nunca he formado quexa; pero aora me es for§oso pedir a 
V. Ima represente a S. Mg. los inconvenientes que se pueden 
seguir de permitir a los predicantes que en el pulpito y en 
todas partes hablen con tal indecencia de los Principes 



380 Tillæg af Aktstykker. 

catolicos y exciten el pueblo contra sus ministros y subditos ; 
pues sin aver otra razon este verano acometieron unos mogos 
a dos criados mios diziendo : matemos estos espanoles catolicos ; 
y es lo bueno que al que mas mortalmente hirieron era 
dånes y luterano. Aviendo hecho informacion juridica de 
esto y de que el principal movedor avia sido el piloto del 
bajel que fue a Guinea y pedido con repetidas instancias al 
Vifot que los hiziesse prender, no se hizo ningun caso de 
ello, ni yo permiti que mis criados tomassen la venganga 
que querian, contentandome con conozer quan poco se desseava 
en essa Corte que huviesse Ministro del Rey mi S? en ella, 
no obstante que en siete afios que la he vivido, ni de mi, 
ni los mios puede aver justificada quexa. El ver lo que 
cada dia se augmentan tales demostraciones me detiene de 
muy buena gana en esta soledad, adonde podra ser que me 
quede hasta que el Rey mi S*' sea servido de darme licencia 
para yr a otra en que deseo acabar la vida. Lo que a 
V. Ima prometo con toda la verdad que professo, es que el 
predicante puede estar muy seguro de que de nadie de mi 
casa recibira dailo ninguno, porque todo lo sucedido attri- 
buymos a su miedo y su zelo; y yo no he venido a poblar 
a Dinamarca de catolicos, sino a conservar la buena corres- 
pondencia entre las dos Coronas y lo que se capitulo en 
el tratado de Madrid, en que por esta parte veo no poca 
dificultad. De qualquiera suerte me tendra V. I m » siempre 
muy a su servicio y muy desseoso de que le guarde Nro 
Sr muchos afios. 

9. Brev fra Kancellisekretær Bartholomæus Petersen 
til Grev Rebolledo, Kjøbenhavn 7 Febr. 1655. 

Exmo Sefior: Mucho me holgaré saver buenas nuevas 
de la salud de V. Ea la qual sea siempre tan cumplida 
como yo deseo. 

He entregado con mi llegada a Copenhagen la carta 
de V. Ea a su Sna Til. el S* Governador Sr Axel Wrup, 
de la qual sin duda se avrå hecho relacion adonde tocare. 

Aora he savido que ha llegado respuesta de la Corte 
sobre el negocio y que se lleva muy mal la insolencia 
hecha por el criado, y assi buelvo a aconsejar que de 
ninguna manera parezca aqui, para evitar mayores disgustos. 
V. Exa me perdonne estos pocos renglones, que por quanto 
siempre he sido muy deseoso de poder servir a V. Exa no 



Tillæg af Aktstykker. 381 

he querido dexar de avisarie. Guarde Dios a V. E. largos 
y felices anos. De Copenhagen . y febrero 7 de 1655. 
De V. Exa muy cierto servidor q. s. m. b. Bartmé 
Petersen. 

* 
10, Brev fra Kantsier Sehested til Grev Rebolledo, 
Odense 15 Februar 1655. 

(Udskrift.) Illustrissimo et Ex :mo Dno Comiti de 
Rebolledo nomine Ser:simi Hispaniarum Regis Hafniæ Com- 
moranti. — 

Hlustrissime et Excellentissime Dne Conies; Quam 
inexpectatum Regiæ Majestati, Dno meo Clementissimo 
acciderit intelligere quæ nuper inter Pastorem Hafniensem 
Magistrum Johannem et quendam e vestra familia nomine 
Diego notabili cnm scandalo acta sunt, quæ etiam Dn. 
Guilhelmus von Aelst, Domino Comiti a sacris, dicto et 
facto publicare ausus sit, id nemo solidius dijudicare potis 
est, quam Dnus Comes ipse, qui longe rerum usu didicit, 
quam indigne ferant Reges et Principes Regnorum suorum 
statuta in contemtum venire et imperantium authoritatem 
inobsequentium audacia violari: idque nulla in re magis, 
quam ea, quæ religiosa cujusque loci sacra concernit. 

Notiora sunt, quæ in nostris terris contra Pontificiæ 
Religionis exercitium decreta sunt, quam ut ea hic recensere 
necessum sit. Nihilo tamen minus, quid Dn. Guilhelmus 
von Aelst, qui se a Summo Pontifice hue missum, ad o ves, 
ut loquitur, deperditas in.viam reducendas palam profitetur, 
contra ausus sit, id opera et sermones ejus sufficienter de- 
monstrant. Quid etiam supra nominatus Diego, temeritatis 
fama in Anglia.jam ante notatus contra publicum Ecclesiæ 
Ministrum tentarit, luculenta testimonia, si opus est, evin- 
cunt. Frustra in audaciæ defensionem advocantur Regnorum 
foedera, et recepta in aulas Principum consuetudo: ubique 
enim quæ scandalosa sunt vetantur et puniuntur, et nullibi 
religionis non usitatæ exercitium, nisi in domo ministri 
publici toleratur. 

Magnorum Regum amicitiæ conservandæ merito tantum 
debetur ut ministrorum sit omnia curiose prævenire, quæ 
eam tentare, vel in dubium vocare possint. Vestra ergo 
prudentia in consilium hic adhibenda et in memoriam revo- 
candum, non primam hane esse nostram quærimoniam adeoque 
non permittendum in familia vestra impunitum quod contra 



382 Tillæg af Aktstykker. 

bonos mores, lod in quo vivitur, statuta, et omnium terraram 
exempla, tolerari alias vix potest. Secus si fiat, vereor ne 
ipsius Majestas jure suo utatur, Regique Hispaniarum consilij 
necessitatem et rationes exponat nec sibi contra inobsequentes 
minus licere demonstret, quam aliis Regibus, qui pro suo 
zelo, etiam in vilioribus, majore severitate utuntur, ne ex 
conniventia, quæ hactenus magis nocuisse, quam profuisse 
videtur, audacia vires aequirat. Mihi nihil optatius, quam 
prudentiæ vestræ, quam sæpius expertus sum, et hic novum 
documentum extare, et Vestræ prosperitatis, quam ob summas 
animi dotes exopto, incrementum semper intelligere. 

Otthoniæ ad diem 5 /is februarii Anni MDCLV. Hlusimi 
et Excimi Dni Comitis ad grata quæ vis officia paratissimus 
Christian Thomesen. 

11. Svar fra Grev Rebolledo til Kantsier Sehested, 
Hørsholm 19 Februar 1655. 

Beso a V. E. las manos por la merced que se ha 
servido de hazerme, con las noticias que de su buena salud 
me trae la carta de 15 deste; y respondiendo a ella digo 
(en suposicion de la infalible verdad del caso de que he 
informado individualmente al S* Governador de Copenagen) 
que Diego de Ugarte es un Bizcayno algo cerrado, y que, 
viendose acometer del predicante, tan fuera de sacon, con 
que todos los Catolicos eran Antechristos, y aviendome oydo 
a mi referir lo que V. E. suele dezir, de que el Rey mi 
Sefior es mas catolico que el Papa, mucho que no le 
respondiese peor. Lo que le achacan que hizo en Ingala- 
terra con otro predicante, no se si parece muy probable, 
pues fue y vino con el Sr Henrrique Willemsen, que es bien 
recoleto luterano, y estubo despues en su casa muchos meses 
antes que viniesse a la mia, donde ha procedido muy pa- 
cificamente ; yo le he refiido harto, y el saco de las pedradas 
que le dieron unas tercianas con que esta y con orden de 
no bolver a Copenagen hasta que yo buelva, por la instancia 
que sobre ello se me ha hecho, no obstante que he dado 
palabra de que el predicante no recibira dafio ninguno de 
los de mi casa, ni por su orden. 

El P. Guillermo no se halla aqui, y assi no podre 
responder individualmente a lo que le toca; lo que dizen 
que dixo de administrar los Sacramentos en aquella Parro- 
quia, seria porque esta mi casa en ella ; si se alargo a decir 



Tillæg af Aktstykker. 38$ 

que a los subditos del Rey mi Sefior que contorme al 
tratado de Madrid se les debe permitir su religion, tan poco- 
creo que hablo sin consequencia , y si passo a mas le dire 
yo que fue fuera de proposito, y que se contenga en sus. 
limites, sin dar ninguna ocasion de quexa, pues como siempre 
he dicho, yo y los mios no venimos a predicar mas religion 
que la buena correspondencia y conservacion del tratado;, 
y si como Brochomand y otros dicen no se ha de cumplir, 
aun tendre menos que hazer, y podre goQar mas de espacio* 
de la merced que S. M. de la Reyna me haze en permitirme- 
esta habitacion , si no es que el predicante conjura contra, 
mi los lagos y montes con mej or efecto que los becinos de 
Copenagen contra mi casa, pues de averse quedado sin 
reprehension algunas destemplancas que ha dicho en el 
pulpito, passo a decirselas a un Espanol cara a cara; y al 
P. Guillermo que en Espafia avian hecho aora setenta. 
Martires tomando el partido de los sacrilegos judios por 
solo culpar al Rey mi Si* y aunque yo no hago caso de 
estae menudencias y tenia ya todo bien olvidado, por lo que- 
V. E. se sirve de decir que fia de mi buen zelo, espera- 
yo del suyo y de su prudencia que tambien procurara que- 
con cosas tan inutiles no se offenda el decoro de los Prin- 
cipes, ni se yrriten unas contra otras naciones ; y si quisiere 
saber lo que en todos los puertos de mar adonde concurren 
estrangeros, con quien ay la misma capitulacion se permite 
en Espafia, vera V. E. que no se ha pretendido ninguna. 
demasia aqui, y que yo pudiera averme quexado de las que 
con los mios se han hecho, pero advertido de lo poco que. 
aprobechara lo he escusado por no cancar a V. E., a quien 
tanto desseo ser vir, y que le guarde Dios muchos afios. 

12. Baron Georg v. Plettenberg til Grev Rebolledo, 
Hamborg 15 December 1655. 1 

Ho ricevuta la gratissima di V. E. delli 8 corrente e- 
mi dispiace che quella Mta é condiscesa ad instanza del 
Ministro di Suetia ad un decreto pregiudiciale å gi' interessi 
de' Catolici; ma che possiamo fare quando li padroni non si 
muovono alli ricordi di loro ministri? lo non so come la 
Corte Cesa apprehende graffari di Polonia né come l'Hol- 
landa o altri, periculoså plenum opus aleå. 



1 Original i Simancas, ligesom Nr. 13. 



384 Tillæg af Aktstykker. 

La Prussia Regale vå, come pare, in rovina e la 
Ducale non potrå subsistere sola ; se l'una e Taltra cade, 
a dio a gl'aiuti d'Hollanda. Giå scrivono di Riga che il 
Re loro ha alzati li dazij da 5a 17 e di 7 a 21, che 
passa due terze parti. Un bell' augmento per chi considera 
il commercio in generale per tutto il Mare Baltico, del 
quale parlando io stamattina con un personaggio molto 
illustre, ma del partito suedese, non sentii altrj termini che 
del Mare che é del Dominio della corona di Suetia. Io 
l'intendo del condoniinio, pero quando succede il disegno nella 
Prussia, starå a ella a fare l'interpretatione. 

Il Sige Principe d'Aursberg é hora senza competitore 
il primo ministro, et a S. Ecca scrivo questa sera sopra il 
buon' avviso di V. E. e non dubbito che la sarå ricono- 
sciuta, e se la fortuna mi porta in presenza della Corte, 
sapro decifrare meglio di bocca quello che scrivo, e non 
mancaro tanto da qui come dalla Corte di tenere avvisata 
V. E. de lo che passa e verrå a mia notitia, e con questo 
prego Iddio etc. 

13. Samme til Samme, Hamborg 1 Januar 1656. 

Ho ricevuto due stimatissime lettere di V. E. con la 
sua Constantia Vitoriosa per la quale le rendo molte gratie. 
Delle cose publiche non so dire altro, che l'Impre come 
pare non ardisce d'intraprendere solo la briga di Polonia, 
ei vorra premieramente buon concerto con grElettori e 
Stati delT Impo, e non meno con il Ré di Prancia, al 
quale intendo che S. M. Ces* ha scritto e raccommendato 
li bisogni vertenti della Christiantå in una lettera assai 
distesa e di suo proprio pugno. Era arrivato a Vienna un 
Ambasciatore dell' Elette di Brandenbo, senza dubbio per 
spiegare il suo pericolo, ma quando io penso che S. A. si 
governa spesso con consigli di stranieri e poco conformi con 
le massime di S. Mta non é gran cosa che truovi gl'animi 
preoccupati d' altro timore. Se li popoli di Prussia non 
vogliono fare resistenza, come ne anco hanno volsuto fare 
li Polacchi, come potrå rimpe sbracciarsi per la libertå di 
chi non vuole essere libero ? Invito non confertur beneficium. 
La mia partenza si differisce per conto di certe lettere di 
Vienna che tardano. 

Il decreto contro li Catholici poco frutto potrå appor- 
tare alla Corona, e non potrå tampoco raccomandare il 



Tillæg af Aktstykker. 385 

fervore de'Danesi appresso il Ré di Suetia, che poco mira 
a simili affettazioni. — Nro Signore etc. 

14. Brev fra en Katholik i Kjøbenhavn, dateret 
6 Februar 1656. ' 

S? mio, haviendoos comunicado la causa con que ob- 
tuvieron los predicantes el edito de la religion, no quiero 
dexar de referir algunos efectos que han resultado. Los 
Flamencos y Alemanes que estan aqui por razon del comercio, 
no se han dado por entendidos ni hasta ahora nadie los ha 
perturbado. Los Franceses que casi todos dependen de 
Palacio temiendo que les pongan a quenta de los gages los 
sermones y misas que oyeren, se abstienen religiosamente, 
no solo de yr a casa del S** Conde de Rebolledo, sino de 
passar por su calle. Nolo hizo assi Mia de Havvila 2 
agafata de la Reyna, cuyo favor perdio, por no aventurar 
el de Dios, pidiendole luego licencia para volverse a Paris, 
y en tanto que disponia su viage , con todo el rigor del 
imbierno, fue siempre a pie y desconozida a oyr los officios 
divinos. Queria Ile var consigo una pobre cathola, natural 
deste Reyno, que padezia hartos trabajos en el, para meterla 
religiosa en Francia ; devio de tener noticia de ello un predi- 
cante de las seiias que da Oveno en el Epigrama 95: 

Atusada la mollera 
y la barba dilatada, 
ella te sera pesada, 
y la caue9a ligera; 3 

y hizo tres noches antes «cum fustibus et armis» la inter- 
presa de meterla en la carcel, y ella respondio tambien: 
como a ladrona y omicida venisteis; no hastava enviarme 
a Hamar? Al quarto dia de prision parezio ante el magi- 
strado, que le hizo diversas preguntas. Una dellas fue, si 
leya la Sagrada Escritura, a que respondio que algunas 
vezes, pero no muchas, y preguntandole porque, replico que 
porque no eran cosas tan altas para el ingenio de una pobre 
muger, que mas gustava de leer los libros de devocion en 
que estavan declaradas. Otra pregunta fue que hazia tal 
dia en la Torre redonda (que es uno de los insignes edificios 



1 Orig. i Simancas. 

2 Navnet er utvivlsomt forvansket (Davila? de Avila?). 

3 Oversættelsen er Rebolledo's r se Ocios P. 259. 

25 



386 Tillæg af Aktstykker. 

desta ciudad); dixo que quando se hazia la habia visto, pero 
despues de acabada, nunca havia estado en ella; y a todas 
las demas satMgo modesta y brevemente, conque la bolvieron 
a la carcel, y le enviaron sus cargos (obmitiendo el de la 
Torre, porque no se probasse que la Epistola del Predicante 
no tenia nada de Evangelio) que en un largo volumen se 
reduzia a los quatro puntos de essa respuesta, que dio, 
aunque no se le permitio procurador ni que nadie de casa 
del Sr. Conde de Rebolledo la hablasse: «Magnificos Sres, 
Marta Lorenz prisionera en la carcel desta Corte, respondiendo 
a los cargos que se me hazen, represento humildemente a 
los Sres Burge Maestres y Consejeros del Magistrado della, 
que yo el afio passado, movida de caridad christiana, assistia 
a una pobre enferma chatolica natural del Pays Baxo, a 
quien todos bavian desamparado, y queriendo la contra su 
voluntad el Sr Juan Jacobosen y el S»* Juan Brocbmand 
apartar de la religion en que bavia nacido, vivido y desseava 
morir, les dixe que semejantes violencias no eran conforme 
a la palabra de Dios, sino en gran ofensa suya, y a lo 
que contra mi religion exclamaron, haviendome ellos permitido 
y aun mandado responder, referi con toda modestia lo que 
della entendia, y di gracias a Dios por este conocimiento 
con sinceridad de corazon y sin ofensa de nadie; y qué 
resistencia podia hazer una miserable muger como yo a tales 
personas, que me maltrataron y echaron de la casa rigurosa- 
mente y pusieron guardas a la puerta para que no pudiesse 
entrar ningun catholico, con que hicieron de la pobre enferma 
y de su hacienda lo que les antojo, contra todo derecbo 
divino y humano. Quiera Dios que sea yo sola castigada 
por esto y que no cayga la vengan^a sobre muchos mas de 
los que fueron culpados: que yo no lo fuy con nada, es 
bien cierto, pues haviendo estado despues muchos meses 
aqui y citado la Justicia por esta causa aun a los mismos 
criados del Embaxador de Espana, a mi nunca nadie me 
dixo palabra, porque todos sabian que no havia hecho mas 
que responder, con permision de aquellos Sres, a lo que 
contra mi religion dezian. 

En tiempo de la peste asisti con el servicio de mi 
persona y las medicinas que pude a quantos pobres vi, que 
los demas desamparavan , como algunos pueden decir, y a 
los que murieron en mis brazos exorte con quanta eficacia 
pude a que doliendose verdaderamente de sus pecados pidiesen 
a Dios perdon de ellos, por la passion de su Santmo Hijo. 



Tillæg af Aktstykker. 387 

De lo que me acusan haver dicho a algunas mugeresv 
no se probara con verdad que haya hecho mas que defender 
mi religion quando me dezian mal de ella : la opinion que 
tienen los Catolicos de todos los que en las otras se Uaman 
sacerdotes, bien sabida es; qual sea mayor peccado los 
Teologos lo declararan. 

Imagines de la Passion de Christo Nro Sefior y de 
los Martires publicamente se venden, y si yo he vendido o 
he dado algunas para que viendolas se acordassen de lo que 
a Dios devemos y de lo que los Santos hizieron por su 
amor, no fue con intento de pfender ni prevertir a nadie, 
ni nadie me podra acusar jnstificadamente de mas delito 
que haver exercitado las obras de misericordia, que mi religion 
me asegura ser a Dios muy acetas, y los que no lo creyeren 
assi, en la ultima sentencia lo esperimentaran ; si por esto 
merezco castigo, con voluntad muy prompta me ofrezco a 
quantos martirios en mi quisieren hazer, esperando en Dios, 
que me dara constancia para padezerlos, y si no soy culpada 
pido humildemente reparacion de la injuria que se me ha 
hecho, pues haviendo venido yo aqui de Amberes, donde 
tengo mi domicilio, a cobrar algun dinero que sin ningun 
interes preste a quien me rehusa la paga, por no pribarme 
del exercicio de mi religion ni contravenir al edito de S. M. 
me bolvia sin cobrar con una Senora Catholica, que se ha 
ydo pocos dias ha por la misma causa y de caridad me 
llevava a su costa, quando me fueron a prender a media 
noche con gente armada, como si huviera hecho alguna con- 
spiracion contra la Eepublica o metido los enemigos en la 
plaza, y aunque la persona que. me acusa, es de tanta 
autoridad y tiene tantos parientes y amigos en este Consejo, 
espero de la justificacion de ellos y de todo el, que sin 
acepcion de personas miraran a la causa de Dios. que toma 
por suya la de los pobres desamparados, y me haran pagar 
mi hazienda y permitiran que me vaya, adonde pueda vivir 
y morir en mi religion, que sera obra muy digna de su 
piedad y justicia. » 

Yvan muy a menudo los predicantes a disputar con ella 
los mas dificultosos puntos de las controversias , de que se 
defendia harto bien, y les solia dezir: Dexad que este aqui 
conmigo un religioso, que el os dara mas satisfazion; y 
como siempre los argumentos paravan en amenazas, la con- 
clusion era: Haced en mi quantos martirios quisiereis, que 
espero que Dios me dara fuerzas para sufrirlos y morir en 

25* 



388 Tillæg af Aktstykker. 

su Santa Religion. A dos que vinieron juntos, les dixo 
una vez : Corao a tan poco tiempo me haveis visitado todos, 
y a los pobres hombres que ha dos aiios que estan en esta 
carcel, no los ha visto nunca ninguno de vosotros; no lo 
hazen assi los de mi religion, que los van cada dia a con- 
solar y a darles el mas socorro que pueden. 

El Sr Conde de Jlebolledo, desseando mucho que no 
perdiese la buena ocasion de yr a ser religiosa, escrivio en 
21 de Henero este papel al S* Erique Cragh Secretario de 
Estado : « Una pobre muger catholica que ha poco que vino 
de Amberes me ha enbiado decir desde la Carcel que 
teniendo concertado baxel para volverse alla la hizo prender 
el Predicante que habla tan indecentemente de los Principes 
catholicos. Si la han de inartirizar no pretendo estorvaiio, 
sino suplico a V. S. disponga que la suelten a tiempo que 
no pierda la ocasion de su pasage, porque es pobrisima y 
sera una obra de misericordia. » * — Pero ni tuvo respuesta 
ni insto mas; algunos creyeron que era por haverse hallado 
ausentes el Sr Gran Maestre y el S** Chanciller, con quien 
professa estrecha amistad, mas como despues de haver venido 
le vieron continuar el mismo silencio, unos discurrian que 
era por no aventurar su autoridad en cosa que no esperava 
conseguir, y otros que prometiendose que la muger padeceria 
con constancia, no le queria estorvar el martirio, esperando 
que hiziesse algun grande efecto en el pueblo (que no esta 
del todo olvidado ni de su antigua religion ni de la piedad 
que mezclo en los primeros cimientos desta ciudad el gran 
argobispo Absalon), pues como dize Tertuliano, la sangre de 
los Martires es la semilla de la Fe. 

Mas adonde tiene tan buen lugar la justicia civil no hay 
inocencia desamparada, y assi viendo el valor con que se 
ofrecia a padezer, en la segunda audiencia, a 3 deste, la 
mandaron soltar dandole la licencia que pedia para yrse, 
que aunque con nombre de destierro ella la tuvo por gran 
merced. 



1 Hertil føier Reb. følgende Bemærkning i Br. til La Torre 
af 26 Jan. 1656 : „Ni me responden a esse papel ni hay diligencia 
que poder aiiadir. La muger es danesa y esta muy constante, 
cosa que sienten harto los predicantes y dicen blasfemias contra 
todos, y en Holanda imprimen y envian aca papeles desvergonc^a- 
dissimos contra la Reyna de Suedia. Gran borrasca amenaza a 
toda la causa catholica, si por el silencio de la Corte Imperial se 
juntan estos con Suecos y Ingleses. Dios nos ayude. tc 



Tillæg af Aktstykker. 389 

El delator ha quedado corrido, pero libre del temor de 
que le obligassen a la reparacion del agravio, como el 
pueblo desseava. Nosotros damos muchas gracias a Dios 
por la constancia que le dio (no permitiendo que prevaleciesen 
contra su fe las violencias de los predicantes), sin reparar 
en lo demas, pues como dize el filosofo : las injustas injurias 
afrentan al que las haze y no a quien las padeze; y esta. 
ha favorecido mucho lo que pretendia estorvar. ! 



15. Relation fra en Katholik, dateret Kjøbenhavn den 
28 Novbr. 1656. 2 

Llego a esta corte los meses pasados Fray Jacobo 
Benedito Glas, Religioso del Con vent o de Dancick de la 
Orden de Predicadores, y hizo profession de lutherano con 
gran aprobacion de esta Escuela y un elegante sermon, a 
que assistio el Rey y toda la Nobleza, contra la Doctrina 
de la Iglesia catholica, y fue celebrado de todos por hombre= 
muy docto. Reeibio en este tiempo el Conde de Rebolledo- 
carta del prior de su convento en que le decia havia robado 
unos depositos que por causa de la guerra estavan en el, 
que importavan 6000 escudos. Comunicola a los ministros 
que quedaron suspensos; llegaron despues dos religiosos del 
mismo convento con una informacion hecha en el y poder 
para seguir el pleito con cartas para el Rey del Principe 
Rachivile chanciller de Lituania, del Obispo y del Abad de 
Oliva muy interesado en el robo, y dos que havia escrito 
el mismo Glas en que decia era su intento ir a Roma sin 
pasarie por el pensamiento ser luterano, de que se indigno 
mucho el Rey, pero socorriole un predicante diziendo que 
por orden suya havia escrito aquello para engafiar a los 
catolicos, y todos se pusieron de su parte pretendiendo que 
se remitiese la causa al Tribunal eclesiastico, pero el Chan- 
ciller que e» su Protector y de la Escuela, con la acostum- 



1 Den 25 Marts skriver Reb. til La Torre: „Dicenme que hablando 
algunos criados de Palacio catolicos en venir a esta capilla, fiados 
en que yo los defenderia del rigor del Edito, como havia hecho 
a la Catholica que prendieron el mes pasado, les dixo persona que 
se da por muy informada de las materias mas secretas, que no 
havia que hazer caso de esso, pues en saliendo el ministro que esta 
Corona tenia en essa Corte a mi no se me guardaria ninguna pie- 
mi nencia tratandome en todo como a persona particular". 

2 Orig. i Simancas. — Sig. Nr. 16 og 17. 



390 Tillæg af Aktstykker. 

brada rectitud dixo que nunca un hurto podia ser causa 
eclesiastica, y mando a los religiosos que acudiesen al Bifoct, 
que es el juez ordinario, pero olvidose de enviarle el decreto 
que era necessario, y fuese algunos dias a caza. Los reli- 
giosos deseando empezar su pleito acudieron luego alla 
Uevando por padrino a D. Antonio de Sand oval gentil- 
hombre del Conde de Rebolledo a quien havian herido a 
traicion los dias antes, y se hazian grandes diligencias 
por prender al agresor, el juez a quien se lo havia encargado 
mucho el Gran Maestre, Uegando a hablarle los frayles, 
t5omo no tenia noticia de su pleito, penso que era en la 
^ausa de D. Antonio, y dixoles que estava bien informado 
de todo que no era menester mas que darle por escrito el 
nombre y la parte donde le hallarian. Ellos creyendo que 
era para citarle lo hizieron y se retiraron y el envio a las 
vdoze de la noche por el tal predicante y le metio en la 
uarcel; a la mafiana lo supieron los demas y acudieron con 
gran estruendo a Palacio. El Rey llamo al juez y le pre- 
gunto con que orden havia hecho aquello, y el dixo: con 
la del Gran Maestre. Qué os mando el Gran Maestre? 
•Que prendiese al que hirio a D. Antonio de Sandoval, y 
el Conde me le envio con otros dos de su casa que me 
vdieron el nombre y la noticia donde le hallarian. Creyeron 
*que havia sido artificio para afrentar al predicante indig- 
nandose mucho contra el Conde que estava en la cama 
fatigado de la gota y caléntura sin saber nada de esto. 

Mandaron soltar luego al predicante que fue de la 
carcel a la iglesia donde hizo un elegante sermon de quanta 
gloria era ser perseguido y atormentado por la Fe. 

Prendieron luego a los dos religiosos y a un mercader 
que havia venido de Dancick con ellos, amenazandoles 
grandes castigos, a cuyo asunto se hizo este epigrama: 1 

Aqui la Verdad se mide 
a gusto de la Malicia, 
y se hace siempre justicia 
de quien la justicia pide. 

Informado el Rey de quan inocentes estavan los mando 
soltar y sabiendo el Conde la culpa que le atribuian escrivio 



1 Rimeligvis af Rebolledo. — Hacer justicia de alguno = at 
lade En henrette; ikke: at yde En Retfærdighed. 



Tillæg af Aktstykker. 391 

un papel al Secretario de Estado refiriendo le la verdad, 
y aunque no tuvo respuesta es de creer que la creyeron. 

El uno de los religiosos y el mercader se fueron luego 
a Bancick, el otro se quedo a proseguir la causa, aunque 
havia de ser en dånes, y no le davan procurador. Åmena- 
Qaronle tanto los estudiantes por orden de los predicantes, 
que se retiro a casa del Conde, donde estuvo muchos 
dias sin salir de ella y viendose por estas razones ympossi- 
bilitado de seguir el pleyto, ultimamente se ha ido tambien, 
conque el predicante triunfara, y havra acavado de gastar el 
dinero antes que el pleyto se enipiece. 



16. Brev fra Bernhard Vogt til Rigshofmester Gersdorf, 
Kbh. 26 August 1656. l 

Høy Edler ocli Strenge Herr Rigens Hoffmester. 

Er mig til hænde kommen reverendi fratris Martini 
Themmen prioris til Bantzig hans schrifftlige fuldmagt at 
schulle betient were vdi en Sag hånd haffuer contra en 
person her i friheden schal befindis ved Naffn .Tacobus Bene- 
dictus Glasz, och fornemmis ex relatione causæ vnder for- 
schreffne Martini liaand sagen criminel at were, och peri- 
culum in mora. 

Beder der fore paa bemtt : Martini Themmen hans veigne, 
at beneffnte Benedictus maa apprehenderis, examineris offner 
huis hånd beschyldigsz for, og hans mobilia ved rettens 
middel maa vorde effterseet, registrerit och forseiglet, indtil 
derom til Bantzig kand indschriffues, och widere ordre hid- 
sendis, Kiøbenhaffn d. 26 Augusti Ao. 1656. — E. Excell: 
ydmygeligste tiener Bernhardus Voogt paa Martini Thems 
veigne aff Bantzig. 



17. Brev fra Prioren Martin Them til Rigshofmester Gersdorf, 
Kbh. 26 August 1656. 9 

Hoch Edler Gestrenger Herr H. Reichshoffmeister. 
E. Excell: gebe vnderdienstlich zu erkennen, dasz ich 
eine Sache håbe wieder einen personen genand Jacobus 



1 Orig. i Geh. Ark., „Gersdorfs Breve", 5te Pakke; ligesom 
Nr. 17. 

2 Med B. Vogts Haand undtagen Underskriften. 



392 Tillæg af Aktstykker. 

Benedictus Glasz anitzo alhier in Copenhauen sich auffhaltend, 
vnd weilen ich der dånischen Sprache und Rechten uner- 
fahren, 

Alsz bitte Ew. Excell: gelieben mochte zu bewilligen, 
dasz Bernhardus Voogt rein flir die gebuhr miige bedient 
sein, wo ich ihn von Notten håbe, Copenhauen d. 26 Au- 
gusti Anno 1656. — Ew. Excell: dienstschyldiger Fr. 
Martinus Them Prior Conuentus Gedanensis ord. is S. 
Dominici. 



18. Brev fra Frederik III til Ove Gjedde, Christen Skeel, 
Otto Krag og Peder Reedtz, dateret 31 August 1657. ' 

H. Ofue Giedde, Christen Skeel, Otto Kragh och Peter 
Redtz, anl: een forsichring paa 10000 Rd»' som Rubelledo 
skall lefueres med Videre om "Wexelen. 

Vi tilskiche eder derhos een Voris forsichring paa 
10000 Rdr, huilchen T til Os Eiskel: Greff: Rubelledo 
hafuer at lefuere, och derimod en "Wexellbreffv af hannem 
anamme till dend Kiobmand udj Hamburg, som pengene 
lefueris [?] skall, huilchen Wexelbreffv I siden ved os Eiskel: 
Paul Clingenberg etc : Marsilium eller andre kand forskiche, 
huoreffter bemte 10000 Rdr till Voris Commissarium i Vor 
festning Glyckstad Johannes Svertfeger kand blifue erlagt, 
och paa det at bemte Commissarius kand vide, hos huem 
samme penge er at bekoirime, da skall Kiobmandens nafn, 
som dennem lefuere skall, udi Wexelbrefuet specificeris; 
Vi ville derimod lade giøre dend anordning at de penge 
som Texera udi bemte Hamburg forstreche vill, eder blifuer 
lefueret. Derefter I eder etc. — Odenseegaard 31 Aug: 
1657. 



19. Kgl. Depeche fra Filip IV til Grev Rebolledo, Madrid 
6 Novbr. 1657. - 

El Residente aqui del Rey de la Gran Bretana me ha 
representado sobre las conveniencias de su amo, que respecto 
de la union de la Casa de Austria con ese Rey se le po- 
dria disponer a que contribuyese en un negocio en que se 
encontrase no menos su conveniencia propia que la de toda 



' Geh. Ark., Sjællandske Tegneiser XXXIV. 
2 Kladden i Simancas. 



-Tillæg af Aktstykker. 393 

la christiandad, y particularmente si yo se lo pidiese con 
aprietos y veras ; que es proponerle que diese a buen precio 
para la execucion de algunos designios que tiene el de 
Inglaterra, los navios que ha tenido aprestado este verano 
para su propia defensa, pues en los mares elados desas 
partes le seran inutiles este hibierno, y que dho Rey favore- 
ciese tambien los designios que el General Midelton pudiere 
tener de orden del de la Gran Bretafia facilitando el trans - 
porte de alguna gente de guerra para encenderla en Escocia, 
y con esta diversion facilitar los que el dicho Rey piensa 
executar en Inglaterra. Hame parecido daros noticia de 
lo referido y deciros que si bien se consideran razones que 
hacen dificultosa esta pretension, convendra y os encargo, 
respecto de la suma conveniencia que se tendria de conse- 
guirse esto, que si reconocieredes la materia en estado de 
poderla alcanzar, la procureis encaminar y disponer en el 
modo que juzgaredes mas conveniente y con todo secreto, 
observando lo que en esta razon os avisare Dn Juan mi 
hijo a quien se remite este despacho para que os le dirija 
segun las disposiciones que huviere alla en esto. 



20. „Papel del Gonde D. Bernardino de Rebolledo en que 

apunta las razones que ay para que S. M. no imbie ministro 

a Dinamarca", December 1663. l 

En el estado que yo dexe el Reyno de Dinamarca y 
con otros acidentes que despues han sobrevenido, no ai 
apariencia de esperar del socorro de gente ni de baxeles, 
aunque se pague a precio muy subido, ni de que aquel Rey 
pueda asistir a S. M. Ces» en las necesidades que se le 
ofrecieren, por aver perdido lo mas de su Reyno en la 
guerra que a instancia suya hizo al Rey de Suecia, sin 
recevir ninguno de los socorros, que se le ofrecieron, a 
tiempo que pudiesen ser de provecho, pues solo sirvieron de 
destruir su pais en dos anos que sin hacer otro efecto 
estuvieron alojados en el, a cuya causa y por el recelo de 
los Suecos que tienen las plazas fuertes de Esconia a tres 
o cuatro leguas de su corte, desea asigurar la paz con ellos 
por medio del Rey de Francia, y a este intento pretendio 
casar su hijo con hija del Duque de Orliens, y tiene a 



1 Orig. i Siraancas. 



394 Tillæg af Aktstykker. 

Anibal Seste por embaxador extraordinario en aquella Corte, 
no teniendo los Franceses ningun ministro en la suya. 
Enviarle aora el Rey Nro Sr alla no teniendo ellos nin- 
guno aqui, ni esperando sacar provecho deste gasto parece 
que es hacer indecente ostentacion de nuestra necesidad y 
mas si el que fuere es tan mal asistido como yo lo fui, 
pues despues de haver padecido increibles aprietos estuve 
, treinta y un meses detenido por mis acrehedores en una 
osteria de Amburg y estubiera asta aora, si rezelando que 
muriese alli y quedase de peor calidad la deuda no me 
ubieran dado licencia para venir a procurar lo que se me 
devia, para satisfacer mas de 16000 escudos de plata que 
me prestaron, cuya deuda se aumenta cada dia con los 
intereses, y aunque aviendo dado mis cuentas alcanzé mas 
de 20000 escudos de plata y parte en velion, ni se pagan 
aqui ni se remiten alla, para satisfacer a los acreedores que 
es de terner agan presa del que fuere, pues no los pre- 
staron por mi, sino por el carater de ministro de S. M. 

Los reconocimientos y certificaciones de los vajeles de 
las Villas Anciaticas que vienen a Espana con las pazes de 
Olanda y Francia han cesado, como consta de la instrucion, 
y a la continuacion del comercio mas les obligara su interes 
que ninguna persuasion. Y las noticias del Norte a poca 
costa las dara D. Josef Pimentel y el ministro que asiste 
al Elector de Brandenburg que es quien puede importar 
para las cosas de Alemania, con que juzgo yo que el gasto 
que se ha de hacer en enviar persona a Dinamarca se 
podra emplear mas utilmente en otra cosa; pero si, como 
es de creer, hubiere razones mas eficaces para enviarle, que 
quien no tiene parte en los negocios dificultosamente pueda 
acertar a discurrir en ellos, se debe advertir, que quando 
vino aqui Anibal Seste a hacer el tratado que dice la 
instrucion, por una pretension que traia mal fundada de 
unos vageles que se avian tornado a suditos de Dinamarca 
o que decian que lo eran, usando del fraude de traer dife- 
rentes pasaportes, despues de desengaiiarle de que no tenia 
justicia para pedir nada, sin aver benificado el derecho en 
el Almirantazgo del Pais baxo, y que quando tuviesen alguno 
los particulares, el Rey no le tenia para cobrar, por ellos 
le dio S. M. gratuitamente cien mil ducados que se avian de 
cobrar en sal en Setubal, y como con la rebelion de Por- 
tugal no se satisfizo enteramente esta deuda vino ministro 



Tillæg af Aktstykker. 395 

de Dinamarca a prociirar cobrar el resto y renovo otra vez 
la antigua pretension, y aunque se le dio alguna satisfacion, 
despues desta ultima guerra volvio Cornelio Lerque a pre- 
tender lo mesmo, y aviendole desenganado de que no 
tenia justicia, y que cuando hubiera alguna, estava ya con 
los 100,000 ducados satisfecha del todo la deuda, escrivio 
su Rey pidiendo algun socorro voluntario en consideracion 
de los aprietos en que se hallava por la Augustfsima Casa ; 
y el embaxador lo solicito de suerte que cobro cantidad 
considerable y le senalaron otra para venida de galeones 
dando nombre de paga al que era donativo, y obligandole 
a renunciar dos millones que pretendia de intereses de la 
deuda que no se le devia y se le avia pagado muy bastan- 
temente. Esto tendran alla muy en la memoria para poner 
en publico la quexa siempre que se ofrezca y mas si no se 
les paga con puntualidad lo que se les ha seiialado, y asi 
debe ir pre venida la respuesta, porque como todos los nobles 
de aquel Reyno van a aprender los ejercicios de cavalleros 
a Paris, por no aver quien los ensene en Bruselas (aunque 
conviniera arto), buelven muy afectos a Francia y lo mue- 
stran en to das ocasiones. 

El principal ministro de aquella corte es el Conde 
Ransao, titulo del Imperio, ombre de gran sinceridad y bien 
afecto a S. M. Cesa. El Canciller del Rey, 1 que es el se- 
gundo, ha sido embaxador en Francia y traera algunos resa- 
bios de alla; es ombre de muy buena capacidad. Anibal 
Seste, que es el thesorero, que corresponde a Presidente de 
Hacienda, aunque ha sido dos veces remunerado del Rey 
nro S**, por su condicion y hallarse aora embaxador extra- 
ordinario en Francia, ay poco que fiar del. Cornelio Lerque, 
si se cumple bien lo que se le ha ofrecido , sera bien 
afecto, per o como no es de la clase de Nobleza no tendra 
gran lugar, ni con la mudanza que ha avido en aquel 
gobierno tendran el que solian los demas Senadores, de 
quien por no alargarme demasiado en este dåre mas indivi- 
duales noticias al que fuere. Guarde Dios a V. S. los 
muchos anos que deseo. De la posada oy miercoles. B. 
1. m. de V. S. 



1 o: Peder Reedtz. 



396 Tillæg af Aktstykker. 

21 Udateret Billet fra Grev Rebolledo til 
Rigshofmester Gersdorf. ' 

Exmo Sor. Hame parecido tan bien hablado ese papel 
que deseaba boluersele a V. B. de mejor letra, pero no le 
han querido imprimir, aunque fuese diciendo en Amsterdam 
6 en Colonia, sin orden de V. E., y lo mismo sncedera de 
mi Politica, 2 y lo demas, siruase V. E. de darsela al Im- 
presor, y de boluerme le si quiere que se imprima aqui o 
en Hamburg, y el Manifiesto de Portugal en leyendole. 

22. Brev fra D. Juan de Carvajal, Præsident for det spanske 
Finantsraad, til Frederik III, Madrid 13 Jan. 1656. 3 

Permftame V. Magd por esta besar su real mano, y 
ponerme a sus pies ofreciendo a su servicio con singular 
affecto lo poco que valgo, y lo que mas pudiere valer. Y 
con esta ocasion, y ser el portador Cornelio Lerque resi- 
dente de V. M. en esta corte, no escuso el referir la gran 
fineza y particular attention con que el ha soligitado la con- 
clussion y buen expediente de el negozio que trajo a su 
cargo, de procurar la satisfacgion de ziertas partidas que se 
deuen a vasallos de V. M. Porque como conmigo han sido 
las principales instanc,ias, tocandome esto por el officio que 
tengo de Presidente del real Consejo de Hazienda, ninguno 
puede tener aca mas individuales noticias de ello. Senor, 
la buena voluntad de Su Magd, y la correspondencja deuida 
a essa corona, y a vasallos de ella no han negessitado de 
dilijengias para mandår, como siempre ha mandado que se 
paguen essas partidas. Pero el Residente aun advertido de 
essa supposition, las ha hecho, como si ella no fuera zierta, 
conque los decretos de Su Magd ganados a su instangia han 
sido muchos y repetidos, y sin duda vuieran tenido effecto 
prompt o, si los ministros pudieramos darseles, y cumplir 
juntamente con occurrengias tan executiuas y de tanta 
prezission, que al cabo, por euitar dailos inminentes, ha sido 
forQoso el preferirlas y dilatar su paga all mas amigo, Por 
esso, y por continuarse la maligna constituc,ion del tiempo, 



1 Geh. Ark., „Gersdorfs Breve", 7de Pakke Nr. 99. Under- 
skrevet med Reb.'s Rubrica. 

2 o: Reb.'s „Selva militar y politica". 

3 Egenhændigt. Original i Geh. Ark., „Spanien Nr. 15". 



Tillæg af Aktstykker. 397 

que no ha dado lugar a mej or ni mas breue despacho de 
el Residente instando siempre y esperandolo el, y yo dese- 
andosele, han pasado y se ha detenido muchos dias. Effec- 
tiuo es y seguro el que ahora lleua en vna real zedula, si 
bien redugido a plazos en tres afios. Mucho quisiera, y 
fuera de gran gusto mio, que vuieramos podido masas, assi 
por le justificaQion de la causa, como por ser el solicttador 
de ella Cornelio Lerque, cuia prudente vrbanidad, y uniuer- 
sal intelijengia de todas materias le dexan en esta Corte 
acreditado de ministro capaz de empleos superiores, y digna 
elecgion de V. M., cuia real persona y vida augmente y 
prospere Dios, como puede y yo deseo. 



— a-o-0-S-0-*-o - 



Register, 



Absalon, Erkebisp. 17, 388. 

Adolph Johan, Pfalzgreve. 196. 

Aelst, Willem van, Jesuit. 202, 221 f., 223, 228, 378, 381 ,ff. 

Ahlefeld, Ditlev, dansk Gesandt ved det brandenborgske Hof, 324 ff. 

Aitzema, L. van, hollandsk Historiker. 60 f., 133 f. 

Aleman, Mateo, spansk Romanforfatter. 41. 

Alexia, Czar. 68, 187 o. fl. St. 

Alfons VI, Konge af Kastilien. 2. 

Amerongen, G. A. van Reede tot, hollandsk Gesandt i Danmark. 

248. 
Ancillon, F., preussisk Historiker. 289 f. 
Andersen, H. C. 347 f. 
Anna af Østerrig, fransk Dronning. 68 f. 

— Eleonora af Lttneborg, Dronning Sophie Amalias Moder. 345. 

— Sophie, dansk Prindsesse. 201, 234. 
Appelbom, Harald, svensk Diplomat. 91, 294. 
Arckenholtz, Forf. af „Mémoires concernant Christine". 192. 
Arguijo, Juan de, spansk Digter. 227. 

Ascew, engelsk Admiral. 112. 

Aselvidius o: Axel Hvide, se Absalon. 

Auchi, Baron d', spansk Gesandt i Kjøbenhavn. 13, 26 f. 

Auersperg, Fyrst, keiserlig Minister. 252, 283, 297, 311, 824, 384. 

Augusta, Hertuginde af Sønderborg-GlUcksborg. 81, 89, 93, 155, 

218, 330. 
Avaugour, D\ fransk Diplomat. 191, 200 f., 290. 



1 Af Personnavne ere anførte saagodtsoin alle de, der findes i Texten, samt 
nogle af dem, der findes i Anmærkningerne ; af geografiske Navne har jeg gjort 
et Udvalg. 



Register. 399 

Baden, Markgreven af. 266. 

Baumann, Niclas, Oberst. 126, 129, 131, 188 ff., 149 f. 

Beauvais, Mademoiselle de. 134 ff. 

Beins, L., hollandsk Historiker. 270 f. 

Bendixen, J., holstensk Forfatter. 226 ff., 261. 

Berns, Albert Baltzer, hamborgsk Handelshus. 23, 38, 97, 183 r 

277, 321. 
Benningen, Konrad van, hollandsk Statsmand. 121, 161, 186, 24 8 r 

254, 259, 263, 270, 272 ff., 284, 328. 
Bilde, Anders, Rigsmarsk. 309. 
Bjelke, Sten, svensk Rigsraad, 330 ff. 
Bjørnklou, Mathias, svensk Diplomat. 69 ff. 
Blome, Dietrich, holstensk Adelsmand. 126. 

— Heinrich, 126, 129 f. 

Bocarro y Rosales, Manuel, spansk Agent i Hamborg. 74, 81 f. 

Bom, H. v. d., se Lima (Duarte de). 

Bonin, brandenborcsk Gesandt i Wien. 252. 

Borja, D. Juan de, Spaniens Gesandt i Polen. 73. 

Both, Oberst. 314. 

Bradshaw, John, Præsident. 113. 

— Richard, engelsk Resident i Hamborg. 113, 160 ff, 166. 

Brahe, svensk Gesandt i Frankfurt. 333. 

— Tycho. 17. 
Brienne, fransk Minister. 201. 

Brochmand, Hans, Præst i Kjøbenhavn. 222 f., 231, 378 ff, 386. 

— Jesper, Biskop. 35. 

Brømsebro, Fred i, 1646. 20, 27. 
Buhren, Adrian v., Oberst. 147. 

Callet, Kjøbmand i Antwerpen. 340 f. 

Galvin. 42. 

Canaziles, polsk Gesandt i Danmark. 240. 

Cantarero, Alonso Perez, spansk Statssekretær. 352. 

Gantecroix, Madame de, Hertug Karl IV af Lothringens Gemal- 
inde. 127, 136. 

Cantersten, svensk Diplomat. 72, 91. 

Cårdenas, D. Alonso de, spansk Gesandt i England. 50, 108. 

Carvajal, D. Juan de, spansk Minister. 319, 396. 

Casale, Fæstning i Norditalien. 7, 159. 

Casati, Jesuit. 194 f. 

Castel Rodrigo, Marquien af, den Ældre, Statholder i Neder- 
landene. 9. 

Castel Rodrigo, Marquien af, spansk Gesandt ved det keiserlige 
Hof. 50, 97 f., 182, 242 ff, 252 ff, 255, 262, 267, 288. 



400 Register. 

Castrillo, Greven af, spansk Minister. 50, 53. 

Castro, D. Pedro de, Kannik i Leon. 192. 

Chambers, Peter, svensk Diplomat. 802. 

Chanut, Pierre, fransk Diplomat. 45, 59, 63 f., 65, 67, 69, 71 f., 

77, 80, 122, 125. f., 129, 131 ff., 147, 187. 
Charisius, Peder, dansk Gesandt i Holland. 179, 254. 269, 

273, 285. 
Chmjelnizki, Kosakhetman. 265. 
Christian IV, Konge af Danmark. 14, 17 ff., 25 ff., 78 ff, 123, 

145 o. fl. St. 
Christian, dansk Kronprinds. 58, 237 f, 265, 345. 

— Albrecht, Prinds af Gottorp. 234. 

— Ludvig, Hertug af Lttneborg-Celle. 185. 
Christiane, Frøken, Hannibal Sehesteds Gemalinde. 89, 316. 
Christiern II, Konge af Danmark. 21, 310. 

Christina, Dronning af Sverig. 44 ff., 68, 68 ff., 71, 74, 76 f., 
118 f., 121 f, 147 f., 161, 173 f., 177, 190 ff., 209 f., 218, 
226 f. o. fl. St. 

Christina af Lothringen, Christiern Il's Datter. 148. 

Christoffersen, Christoffer, dansk Resident i Madrid. 361. 

Clavijo, Slag ved, 844, 1, 4. 

Collin, Jonas, Lotteri-Inspektør. 347. 
— Geheimeraad. 347. 

Coloma, D. Pedro. 15. 

Condé, Prindsen af („le grand Condé'O. 68 ff., 131, 136. 

Conti, Prindsen af. 68. 

Contreras, D. Fernando Ruiz, spansk Statssekretær. 352, 356. 

Courtin, Sekretær hos Dronning Christina. 119. 

Coyet, Peter Julius, svensk Diplomat. 331, 333. 

Cromwell, Oliver. 28, 116, 186, 236, 253, 275, 279 o. fl. St. 

Czarniezki, Stefan, polsk Hærfører. 266, 308, 326. 

Demetrius, den falske. 156. 

Demeules, Claude, fransk Diplomat. 288, 290 fc, 292. 

Dibolt, Hans, Jægermester. 94. 

Dina Vinhofer. 81 ff. 

Donna, Greven af. 62, 196. 

Dorn, Reimar, Doktor. 126, 131, 140. 

Dorothea, Prindsesse af Holsten-Glttcksborg. 186. 

Dunkerken. 26, 168, 188, 356, 357. 

Dureel, Magnus, svensk Gesandt i Danmark. 20, 38, 44, 46, 86, 
91, 118, 125, 146, 163, 166, 176 f., 238 ff, 242, 244, 247, 258, 
257 f., 269, 262 ff, 266, 272, 274 ff., 279, 282, 288 f., 802, 372. 



Register. 401 

Elbing, Traktat i, 1656. 268 ff., 273, 280 f. 
Eldres, Abraham, Borger i Hamborg. 23 f. 
Ernst August, Hertug af Lttneborg. 156 f. 
— Gunther, Hertug af Sønderborg. 32, 89 f., 93, 165, 185, 
256, 274, 330. 
Escovar y Baiiuelos, Fernando de. 320 f. 

Felipe Prospero, Don, spansk Prinds. 323. 
Perdinand den Katholske, Konge af Spanien. 3. 

— II, Keiser af Tydskland. 7 f. 

— III, Keiser af Tydskland. 8, 11, 29, 123 f., 245, 251 f., 
285 f., 291, 296 o. fl. St. 

Perdinand IV, Konge af Bøhmen og Ungarn. 167. 

— Kardinalinfant, Statholder i Nederlandene. 7, 10 f., 
51, 313. 

Pernandez de C6rdoba, D. Luis, spansk Guvernør paa Tenerife. 

96, 855. 
Pilibert, Prinds af Savoyen. 5. 
Filip II, Konge af Spanien. 28. 

— III, Konge af Spanien. 5. 

— IV, Konge af Spanien. 5 f., 18 f., 29, 31 f., 54 f., 100, 151, 
180, 202 f., 267 f., 318, 352, 366, 359 o. fl. St. 

Fleming, svensk Admiral. 120. 

Franken, Gotfred, Jesuit. 193, 196, 204, 221, 229, 340. 

Frankenthal, pfalzisk Fæstning. 8. 

Frants, Hertug af Lothringen. 149. 

Frederik II, Konge af Danmark. 16 f. 

— 111, Konge af Danmark. 17, 19 f., 30 ff., 33, 38 f., 43, 
49, 78 f., 84, 89, »4 f., 97, 123 f., 132 ff., 137, 143 ff., 165 ff., 
165, 168, 173, 180, 199 ff., 202 f., 223, 228, 230 ff, 287, 243, 
245, 263, 282, 298 ff, 301 f., 805, 313, 330 ff., 337, 338 f., 
341, 348, 351 ff., 356 ff. o. fl. St. 

Frederik, dansk Prinds. 94, 133, 138. 

— III, Hertug af Holsten-Gottorp. 119. 

— Vilhelm, Kurfyrste af Brandenborg. 76, 153, 235 f, 
244 ff, 254 f., 274, 303 ff., 311 f., 324 ff. o. fl. St. 

Frederik Vilhelm, Hertug af Altenburg. 94. 
Frederikke Amalia, dansk Prindsesse. 29, 46, 49, 234. 
Frederiksodde, dansk Fæstning. 302, 308 ff. 
Friis, Christian. 92. 

— Niels. 377. 

Fuensaldafia, Greve, spansk General og Diplomat. 29, 48, 102, 
105, 124, 205. 

26 



402 Regieter. 

Gabel, Christoffer. 377. 

Galareta, Martin de, Sekretær i Flandern. 313 f. 

Gallat (Gallart) de Sostrada, D. Andrés. 78 ff., 371. 

Gamarra, D. Esteban de, spansk Gesandt i Holland. 206. 

Gans, Georg Melchior, dansk Resident i Wien. 253. 

Gaston, Hertug af Orleans. 70, 138, 898. 

Georg, dansk P rinds. 185. 

— Landgreve af Hessen. 182. 
Gersdorf, Joachim. 30, 34 f., 43, 57, 61, 83, 122, 134, 137, 163 f., 

175 f., 178 f., 188 f., 196, 199, 203, 223 f., 238, 243, 246, 247, 

253, 259, 261 ff., 267, 269, 271 f., 276, 281 ff., 291, 293 ff. y 

298, 305 ff., 311, 323, 337, 340, 374, 396. 
Gjedde, Ove. 392. 

Glass, Jakob Benedikt, Munk fra Danzig. 389 ff. 
Gloxin, Johan, hessisk Gesandt i Madrid. 182. 
Goes, Jan de, Baron, keiserlig Resident i Danmark. 35, 230 f. y 

291 ff., 301, 306 ff., 311, 318, 337 ff, 341, 367. 
Géngora, Luis de, spansk Digter. 368. 
Gosiewski, polsk Overskatmester. 304. 
Gram, Hans, dansk Historiker. 192. 
Grauert, tydsk Historiker. 174. 
Gravelingen, nederlandsk Fæstning. 159, 205. 
Guemez, Pater Juan Bautista. 180, 196 f., 207 f., 210, 221 f., 344. 
Gyldenløve, Christian Ulrik. 371. 

— Hans Ulrik. 871. 

— Ulrik Christian. 87, 124 ff., 146, 261, 318, 371. 

— Ulrik Frederik. 313. 

Haag, Rescissionstraktaten i, 1653. 179 f. 

Habbæns, svensk Diplomat. 323. 

Haro, D. Luis de, spansk Førsteminister. 53, 97 f., 182 ff., 249 f.,. 
319, 357 f. 

Hatzfeld, Greve, østerrigsk Feltmarechal. 252, 291. 

Havvila [?], Mademoiselle de, Hofdame hos Dronning Sophie- 
Amalia. 385. 

Heim, v. d., hollandsk Historiker. 270, 284, 289 f. 

Henderson, Oberst. 284. 

Hennequin, fransk Resident i Danmark. 18, 20, 22. 

Hennings, Simon, Præst i Kjøbenhavn. 83, 84, 87 f. 

Henrik af Trastamara, Konge af Eastilien. 2. 

Hessen-Darmstadt, Landgreven af. 59. 

Holberg, Ludvig, 89, 116. 

Horn, Gustav Evertsson. 174. 



Register. 403 

Høeg, Mogens. 173 f., 176. 
Hørsholm Slot. 198, 201, 213 ff. 
Høyen, N. L., dansk Kunsthistoriker. 348. 

Jakob, Hertug af Kurland. 76, 152, 181, 278. 
Jakobsen, Jens, Kapellan ved Nikolai Kirke. 386. 
Jauregui, Juan de, spansk Digter. 227. 
Johan II, Konge af Kastilien. 2 f. 

— Konge af Aragonien. 3. 

— IV, Konge af Portugal. 46, 60, 76. 

— Kasimir, Konge af Polen. 71, 279 o. fl. St. 

— Frederik, Hertug af Brunsvig-Lttneborg. 30 f., 156 f., 261. 
Irian, Landsby i Spanien. 4 f., 12. 

Isabella den Katholske, Dronning af Spanien. 3. 

— Clara Eugenia, Regentinde i Nederlandene. 21, 
Juan de Austria, Don, Filip IV's Søn. 65, 288, 312 ff., 329, 
334, 393. 

Juel, Ove. dansk Gesandt hos Karl Gustav. 264. 

m 

— Peder, dansk Gesandt i Stockholm. 117, 133, 233, 239. 
Jørgen Ulrik, Don. 78 ff., 371 f. 

Kaas, Herman. 264. 

Karl I, Konge af England. 30, 113. 

— II Stuart. 59, 108, 128, 138, 310, 316. 

— II, Konge af Spanien. 101. 

— IV, Hertug af Lothringen. 124 ff., 287. 

— V, Keiser af Tydskland. 21, 28. 

— X Gustav, Konge afSverig. 30, 88, 46, 58, 117, 147, 190 f., 
233, 235 f., 242, 244 ff., 266, 263, 265 ff, 280, 309 ff, 828, 
330 ff, 342 f. o. fl. St. 

Karl, svensk Tronfølger. 247. 

— af Viana, spansk Prinds. 3. 

Keyser, Nanning, hollandsk Gesandt i Kjøbenhavn. 111, 114, 159, 

161 f., 166, 177 ff. 
Kjøbenhavn, Traktat i, 1653. 162, 166, 175 ff. 
Kleist, Ewald, brandenborgsk Diplomat. 274, 279, 304. 
KLingenberg, Paul. 271, 392. 
Klotz, Dr., Generalsuperintendent. 129. 
Krag, Erik. 225 f., 388. 

— Otto. 35, 43 f., 49, 137, 300, 392. 
Kreuznach, By i Pfalz. 8. 

Kuhla, Arendt v. d., Lensmand paa Kronborg. 79. 
Køln an der Sprec, Traktat i. 1668. 326. 
Kønigsmark, svensk General. 191. 

26* 



404 Register. 

La Barre, Mademoiselle, fransk Skuespillerinde. 222. 

Labistrat, Kjøbmand i Hamborg. 338, 341. 

La Fuente, Marquien af, spansk Diplomat. 22, 23(5, 268 f., 276, 

281 ff., 289, 291 ff., 302, 311, 816, 323. 
La Fuente, Jesuit. 221 f., 229, 340. 

Lafuente y Alcåntara, D, Modesto, spansk Historiker. 54. 
La Gardie, Jakob Kasimir de. 118. 

— Magnus Gabriel de. 72, 118. 

Lange, Villum, Professor. 345. 
La Salle, fransk Beisende. 166. 
Lassen, Jens, Renteskriver. 181, 377. 

La Thuillerie, G. Coignet de, fransk Gesandt i Norden. 20, 27. 
La Torre, D. Gerdnimo de, spansk Statssekretær. 23, 52, 102, 

106, 158, 211, 318 o. fl. St. 
Le Brun, Antoine, Spaniens Gesandt i Holland. 61 f., 100, 108, 

164, 187. 
Leczynski, polsk Diplomat. 324, 326. 
Lemos, Greven af, Vicekonge paa Sieilien. 6. 
Lente, Theodor. 187, 142. 
Leonora Christina. 83. 
Leopold I, Keiser af Tydskland. 287, 333 f. o. fl. St. 

— Erkehertug, Statholder i Nederlandene. 22, 30, 37, 48, 

51, 68, 100, 289 o. fl. St. 
Leopold Filip Karl, Fyrste af Salm. 126 f., 139 ff., 149 f. 
Lerche, Cornelius, dansk Diplomat. 19, 25, 97 ff., 246, 249 f., 

253, 260 f., 269, 319 ff., 360 ff., 396 ff. 
Lérida, spansk By. 13, 159. 
Lerma, Hertugen af, spansk General. 7. 
Leyel, David. 223. 

— Vilhelm, Kommandør. 96. 

Lima, Duarte de, Kjøbmand i Hamborg. 320 f., 351. 

— Moses de, ligeledes. 321. 
Linde, v. d., svensk Feltmarechal. 196. 
Linden, Hendrik v. d., Jesuit. 840. 
Lindenov, Christoffer, Admiral. 39, 178. 
„Lisi". 6. 

Lisola, Baron, østerrigsk Diplomat. 303 ff., 324 ff. 

Lobrecht, Oberst. 309. 

Longueville, Hertugen af. 68. 

Lorenz, Martha. 385 ff. 

Ludvig XIV. 201. 

Lubeck, Kongres i, 1661 o. følg. Aar. 71 ff, 122, 174. 



Register. 405 

Ltitzow, Hugo. 94. 

Luis de Portugal, Don. 60 ff. 

Macedo, portugisisk Jesuit. 76 f., 192. 

Madrid, Traktat i, 1641. 14, 25 ff., 162, 164, 167 ff., 180, 183, 

185. 223 ff, 374 ff., 379 f., 394. 
Madrid, Traktat i, 1649. 95 ff. 

— Traktat i, 1662. 369 ff. 
Magallanes, Afrikaner. 153 f. 

Magdalene Sibylla, Prinds Christians Enke. 31, 94, 155. 
Malines, Jesuit. 194 f. 

Mander, Karl van, Maler. 215 ff , 234, 328, 348 f. 
Mannerschied, Jesuit. 195. 
Manuel de Portugal, Don. 61. 
Mariana, Filip IV's Dronning. 81, 97, 101. 363. 

— Juan de, spansk Historiker. 43. 
Marie Eleonora, svensk Enkedronning. 118, 147. 
Mariotti, Scipione, italiensk Adelsmand. 261, 345. 
Marselius, Handelshus. 38, 392. 
Marsvin, Fru Ellen. 371. 
Mazarin. 68 ff, 128, 136, 302, 367. 

Meadowe, Philip, engelsk Gesandt i Norden. 292, 306, 327, 334. 
Medina de las Torres, Hertugen af, spansk Minister. 368. 
Meneses, D. Francisco de. 205. 
Mercader, D. Baltasar, spansk General. 205. 
Mercker, Kort Henrik, Borger i Kjøbenhavn. 338 f. 
Meyer, Oberst. 139. 
Middleton, engelsk General. 893. 
Mikkelsen, Morten. 377. 
Mirabel, Marquien af, spansk Minister. 60. 
Molinghem, Marquien af, spansk General. 206. 
Montecuculi, østerrigsk General. 324 ff. 
Montrose, skotsk Adelsmand. 46. 
Morsing, Peder, Universitet sbogt rykker. 228. 
Morstyn, Tobias, polsk Gesandt i Norden. 233, 286 f., 289. 
Monlin, Jesuit. 195. 
Mnchetvoyo, russisk Gesandt i Kjøbenhavn. v 265 f., 274. 

Navarro y Burena, D. Agustin, Sekretær i Flandern. 104 f., 204 ff. 
Nicole, Hertuginde af Loth ringen. 127. 
Niemann, (Peters), Kapitain. 128, 129, 131. 
Norman, Oluf (Wnlf), Kapitain. 90. 
Nncio, Felipe, Jesuit. 195. 



406 Register. 

Obdam, hollandsk Admiral. 264. 

Odense, Rigsdag i, 1657. 282, 285. 

Oehlenschlæger, Adam. 230. 

Olivarez, Hertugen af, spansk Førsteminister. 53. 

Orbigo, Flod i Nordspanien. 4 f., 340 f. 

Owen, engelsk Epigramdigter. 385. 

Oxenstjerna, Axel. 117. 

— Bengt, svensk Rigsraad. 118. 

— Gabriel Bengtsson, svensk Rigsadmiral. 118. 

Palbiski, svensk Diplomat. 68 ff. 

Pantoja, D. Manuel, spansk Minister. 95, 97, 183 f., 249, 319 f., 

353, 856, 869. 
Passarino, Gaspar Rodrigaez, Ejøbmand i Antwerpen. 102. 
Passau, Gonference i, 1644. 9. 
Penning, Hans, Eapitain. 100. 

Penaranda, Greve, spansk Diplomat. 18, 29, 311, 324. 
Peter den Grusomme, Konge af Kastilien. 2. 
Petersen, Bartholomæus, Kancellisekretær. 223, 260, 378, 380. 
Petknm, Simon de, dansk Diplomat. 179. 
Pimentel, D. Alonso. 6. 

— D. Antonio, spansk Gesandt i Sverig. 121, 130, 161, 
177, 179, 189 f., 195 ff., 210 f. 

Pimentel, D. Diego. 6. 

— D. Garcia. 6. 

— D. José, spansk Resident i Hamborg. 187, 394. 
Pinto de Pereyra, D. Joseph, portugisisk Gesandt i Sverig. 64, 76. 
Piquenotti, Andrea, Kjøbmand. 341. 

Plettenberg, Georg, keiserlig Resident hos Hansestæderne. 130, 

191, 225, 286, 240 f., 243, 253, 383 ff. 
Pontanns, Historiker. 228. 
Prado, Dr. Daniel de, Læge i Hamborg. 198. 
Puerto Belo, Havn i Ny Granada. 352. 

Quevedo, D. Francisco de, spansk Forfatter. 41. 
Quiriones, D. Ramiro de, Regidor i Leon. 32. 

Radziwil, Fyrste, litthauisk Kantsier. 389. 
Radzjejowski, polsk Adelsmand. 119. 
Rafn (Ravn), Klaus, Byfoged i Kjøbenhavn. 338. 
Råkoczy, Georg, Fyrste af Siebenburgen. 279, 306. 
Ranzau, Christian. 65 f., 126, 128 ff., 138 ff., 299, 395. 
Rasch, Franz, dansk Resident i Berlin. 326 f. 
Rebolledo, D. Benito de. 5, 364 f. 



Register. 407 

Bebolledo, D. Bernardino de. 

Forældre. 5. 

Fødsel og Daab. 5. 

Opdragelse. 5. 

Første Krigstjeneste og Bedrifter 5 f. 

Hans Ungdomsdigte. 6. 

Gjør Tjeneste i Lombardiet. 7. 

Saares haardt ved Casale. 7. 

Forfatter en Komedie. 7. 

Tjener i Flandern. 7 f. 

Diplomatisk Sendelse til Regensburg. 7. 

Bliver tydsk Rigsgreve. 8. 

Udmærker sig i Pfalz, udnævnes til Guvernør. 8. 

Sendes til Conferencen i Passau. 9. 

Hans Elskov til en tydsk Fyrstinde. 9 f. 

Rimbreve og andre Digte fra Krigsaarene i Flandern og Tydsk- 
land. 9 fif. 

Bliver Gesandt i Danmark. 13. 

Reiser dertil. 14 ff. 

Ankomsten. 18. 

Rangstrid med Franskmanden Hennequin. 18, 20. 

Ved Christian IV's Begravelse. 28. 

Ved Frederik Ill's Kroning. 19 f., 21 f. 

De første Audienser hos den nye Konge. 19, 20 f. 

Forhaudler med Kjøbmænd og Projektmagere. 23 f., 75. 

Virker for Hertugen af Luneborgs Ansættelse i den spanske 
Hær. 30 f. 

Deltager i en Hofmaskerade. 31 f. 

Hans Udtalelser om Kongefamilien. 32 ff. 

Om Kantsier Sehested, J. Gersdorf o. Fl. 34 ff. 

Hans daglige Liv i Kjøbenhavn. 36 f. 

Beskytter nogle Franskmænd. 37. 

Hans Skildring af det danske Klima, af Levemaaden i Hoved- 
staden. 39 ff. 

Disputerer om theologiske Sager. 41 ff. 

Omgang med Dureel. 44, 247, 257 f., 262 f., 266, 275, 279. 

Lider under økonomisk Tryk. 47 ff, 101 ff, 248, 317 f. 

Hans Boliger i Kjøbenhavn. 20, 49. 

Hans Dom over Ulfeids Holdning. 57. 

Bringer det danske Kongepar Lykønskning i Anledning af en 
Prindsesses Fødsel. 58. 

Besøges af Landgreven af Darmstadt. 59. 

Kommer i Berøring med D. Luis de Portugal. 60 ff. 



408 Register. 

Arheider for inderligere Forbindelse mellem Sverig og Spanien. 

64 f. 
Forpurrer portugisiske Hvervinger. 74. 
Hans Stilling til den Ulfeldske Proces. 77 ff. 
Modtager Foræring af Vildt. 93 f., 238. 
Faaer ikke Audiens hos Frederik 111. 94 f. 
Har Bryderi i Anledning af de spanske Saltpenges Betaling. 98 f. 
Ligeledes med Lars Ulfeids Gjæld og en Tyverisag. 100 f. 
Sygdom. 94 f., 101, 157, 177, 248, 255, 269 ff., 275, 285, 291, 

310, 323. 
Besøges af en fransk Sekretær hos Dronning Christina. 119. 
Baadspørges af den danske Begering angaaende Rousselots 

Sendelse. 133. 
Rousselot besøger ham, ogsaa paa Hjemveien fra Stockholm. 

134, 147 f. 
Reb. foretager Skridt i Anledning af det paatænkte ostindiske 

Kompagni og Toldforholdene i Helsingør. 76 f., 150 ff., 

177, 372 ff. 
Indbyder Johan Frederik af Luneborg til at * høre Messe hos 

ham. 157. 
Skriver „Selva militar y politica". 157 f. 
Lider af Hede i Kjøbenhavn. 168 f. 
Hans Forhold til Richard Bradshaw og til Nanning Keyser. 

160 ff., 178. 
Samtaler med Gersdorf. 163 f., 178 f., 243, 257, 261 ff. 
Er til Taffel hos Frederik III. 165 f. 
Vrede Yttringer om de Danske. 169, 172, 179. 
Ombord paa den danske Orlogsflaade. 176 f. 
Faaer en Tilrettevisning af sin Konge. 172 f. 
Foranlediger en Gave af Falke til Filip IV. 18. 
Søger forgjæves at skaffe en Foræring fra Spanien som Gjen- 

gjæld. 202 i., 237, 276. 
Tager sig af Jens Lassen og Compagnon'er. 181, 377. 
Vexler Breve med Hertugen af Kurland. 181. 
Sender Pater Franken hemmelig til Stockholm. 193 ff. 
Modtager Brev fra Dronning Christina. 177, 194, 195. 
Bliver Amaranth ridder. 196. 
Arbeider for spanske Hvervinger i Holsten. 199. 
Flytter til Hørsholm under Pesten. 201. 

Stræber at blive ansat i Flandern, men uden Resultat. 205 ff. 
Ophold paa Hørsholm Slot. 214 ff. 
Har Tvist med Kantsleren i Anledning af en Tjeners Opførsel i 

Kjøbenhavn. 223 f., 378 ff. 



Register. 409 

Samtaler med Erik Krag. 225 f. 

Digtes „Selvas Danicas", Hensigt dermed. 221, 226 ff. 

Er til Hoffet paa Ibstrup. 221. 

Overværer Prinds Christians Hylding. 237. 

Begynder at underhandle om Forbund mellem Danmark og 

Keiseren. 236 ff. 
Brevvexling med Castel-Rodrigo. 942 ff., 255. 
Besøg af F. de Vries. 242 f., 267. 
Gesandtskabskapellet. 36, 101, 229. 
Ny Audiens hos Frederik III. 245. 
De danske. Ministre ønske hans Bortreise. 246, 260 f. 
Oversætter Jobs Bog. 221, 249. 

Er Aarsag i, at den dansk-svenske Traktat udsættes. 246, 253. 
Harmes over Tilsidesættelse ved de hollandske Gesandters Indtog. 

256 f. 
Udtaler Beundring for Karl Gustav. 263, 266, 842 f. 
Indberetter Gersdorfs Forslag til en Koalition mod Sverig. 267. 
Brevvexling med La Fuente 267 f., 269, 276, 280 ff., 289, 291 ff., 

306 ff. 
Forhandler med en Hamborgerkjøbmand om Kjøb af Tømmer o. 

Lign. 276 ff. 
Hans Konferencer med Gersdorf under Forhandlingerne om 

dansk-østerrigsk Alliance. 269, 272, 275, 281', 283, 285 ff., 

291, 293 ff., 298, 807, 311, 323. 
Sender Oberst Henderson en Indbydelse. 284. 
Modtager Dureels Afskedsbesøg. 289. 
Omgaaes Claude Demeules. 290. 

Besøges af den nylig ankomne Baron de Goes. 292 ff. 
Beretter Frederik HI's hemmelige Bortreise fra Kjøbenhavn. 

298 f. 
Skaffer den danske Regering nogle Penge. 300. 
Lider Ulemper ved Krigen. 801. 
Hans Dom over de Danskes Vaabendygtighed og Krigsførelse. 

301 f. 
Underrettes i Hemmelighed om et Forbund mellem Brandenborg 

og Polen. 803 ff. 
Lader sig bære hen til Gersdorf. 307. 
Ærgrer sig over Frederiksoddes slette Forsvar. 309. 
Giver de Danske militære Raad. 801, 309 ff. 
Maa skaffe D. Juan de Austria fornemmere Titulaturer fra 

Frederik Hl's Side. 312 ff. 
Fornærmes af D. Juan. 815. 
Oversætter Psalmerne. 227, 318. 



410 Register. 

Afbildes i Karikaturer. 328. 

Faaer Besøg af Sten Bjelke, Coyet, Terlon og Beuningen. 328. 
Længes mere og mere efter Hjemkaldelse. 329, 334. 
Under Kjøbenhavns Beleiring. 337 f. 
Afreise. 838. 

Hvad der blev af hans Hus paa Østergade. 838 f. 
Døier Pengenød i Hamborg. 340. 
Opholder sig længe der. 340 fif. 
Reiser hjem. 348 f. 
Besøger Helenæ Kilde. 344. 

Drikker The og Chokolade blandede sammen. 346. 
Vaabnet i Strandstræde. 345 f. 

Har maaske havt den senere Collinske Gaard til Landsted. 346. 
Malet af Karl van Mander. 348 f. 
Malet af Wuchters (?). 349. 
Kobberstukne Portræter af ham. 350. 

Udtaler sig om de danske Pengekrav i Spanien. 369 f, 393 ff. 
Hædres med høie Embeder. 362. 
Votum angaaende Krigen med Portugal. 362 f. 
Formuesvilkaar i hans sidste Aar. 363. 
Gjør Testamente. 363 f. 
Hans Død og Begravelse. 364 
Slægtens Skjæbne. 364 ff. 
Reb.'s Digterværker. 366 ff. 
Rebolledo, D. Gerånimo de. 5. 

— D. Guillen Palafox de, Herre til Ariza. 3 f. 

— D. Juan de. 6, 364. 

— D. Rodrigo de. 2. 

— — Herre til Ariza. 3, 4. 

— de las Torres, spansk Landsby. 1. 
Reedtz, Peder. 92, 109 ff, 135, 323, 392, 395. 
Reinking, kgl. holstensk Kantsier. 138. 

Retz, Kardinalen af. 70. 

Rioja, Francisco de, spansk Digter. 227. 

Roeskilde, Fred i, 1658. 327. 

Rojas y Quinones, Dona Maria de, Marquise af Inicio. 865. 

Rosenhane, Schering, svensk Statsmand. 44. 

Rosenkrands, Erik. 92, 109 ff. 

— Jørgen. 92. 

Rosenvinge, Henrik Villumsen, dansk Diplomat. 19, 79, 85, 92, 

95, 97, 107 ff, 170, 180, 189, 275, 291, 371, 382. 
Rousselot d'Hédival, lothringsk Gesandt i Norden. 130 ff., 163. 
Roy, Gabriel de, spansk Kommissær i Gltickstadt. 21. 



Register. 411 

„Ruconia". 2. 

Ruprecht, Prinds af Pfalz. 154. 

Ruyter, Michael, hollandsk Admiral. 112, 264. 

Saavedra Fajardo, D. Diego, spansk Diplomat og Forfatter. 13. 

Saint-Anbain, A. de (Carl Bernhard). 848. 

Salvius, Adler, svensk Kantsier. 65, 72. 

San Lucar, Hertugen af, spansk Minister. 97 f., 859. 

Sandomir, Træfning ved, 1666. 266. 

Sandoval, D. Antonio de, Grev Rebolledo's Sekretær. 275, 390. 

St. Catharina, Abbeden af. 138. 

Saumaise, fransk Lærd. 193. 

Saxo Grammaticus. 228. 

Scheveningen, Søslag ved, 1653. 178. 

Schlebusch, Oberst. 199. 

Schlezer, brandenborgsk Gesandt i Danmark. 72. 

Schwarzenberg, østerrigsk Minister. 323. 

Sehested, Christen Thomesen, kgl. Kantsier. 84, 36, 67, 74, 83, 

89, 99 f., 183 f., 165, 189, 228 f, 280, 237, 243, 269 ff., 286, 

290, 302, 374, 881 ff. 
Sehested, Christoffer, dansk Gesandt ved det keiserlige Hof. 275, 

280, 282 ff., 289, 293 ff., 307, 311, 826. 
Sehested, Hannibal. 26, 84, 81, 88 ff., 124, 185, 316 f., 364 f., 

368, 394 f. 
Sfondrato, Marqnien af, spansk General. 205. 
Shetlandsøerne. 109, 114. 
Simancas, Slag ved, 934. 1. 

— Arkivet i. 336. 

Skeel, Christen Albertsen. 92, 300, 392. 
Skytte, Bengt, svensk Statsmand. 46, 82. 
Slingeland, Govert, hollandsk Diplomat. 270. 
Smith, S. Birket, dansk Historiker. 80. 
Sophie Amalia, Dronning af Danmark. 20, 29, 81 f., 33 f., 38, 

41, 59, 93 f., 97, 154 ff, 165, 203, 218 ff., 228, 266, 330 f., 337. 
Sparre, Ebba. 118. 
Sperling, Otto. 88, 86 ff. 
Spiering, svensk Diplomat. 92, 118. 
Spinola, Ambrogio, spansk General. 7. 
Steinberg, Greve, svensk Overstaldmester. 196. 
Svertfeger, Johannes, Kongen af Danmarks Kommissær i Glttck- 

stadt. 392. 
Sylva e Sousa, portugisisk Gesandt i Stockholm. 120, 191. 



412 Register. 

Tanke, Martin, dansk Gesandt i Holland. 15, 90. 

Tejeira, Diego de, Dronningen af Sverigs Faktor i Hamborg. 

198, 392. 
Terlon, Hugnes, fransk Gesandt i Norden. 328, 331 f., 334. 
Terranova, Hertugen af, spansk Minister. 13, 22, 244. 
Them, Martin, Prior i Danzig. 276, 391 f. 
Thicobray, se Brahe, Tycho. 
Thomesen, Christen, se Sehested, Chr. Th. 
Torres, D. Mateo de. 206. 
Tott, Greve. 196. 
Trankebar, 75. 96, 162 f. 

Trivnlzio, Kardinal, spansk Vicekonge paa Sardinien. 100. 
Trolle, Niels. 176, 240. 
Tromp, Cornelius, hollandsk Schou tbynacht. 239 f, 264. 

— Martin, hollandsk Admiral. 178. 
Turenne, fransk General. 60, 68. 

Uclés, Slag ved, 1108. 2. 

Ugarte, Diego de, Tjener hos Grev Rebolledo. 222 f., 378 ff. 

Ulfeld, Ebbe. 124. 

— Jakob. 84. 

— Korfitz. 18, 29, 34, 56, 75 f., 77 ff., 119 ff., 126, 138 ff., 
149 f., 186, 189, 213, 307. 

Ulfeld, Lars. 100. 

Ulloa, D. Luis de, spansk Digter. 40. 

Urop, Axel. 223. 266, 378, 380. 

Valdemar Christian, Kong Christians IV's Søn. 22, 59, 79, 123 ff., 

266, 371. 
Valparaiso, Marquien af, spansk Minister. 50. 
Vega, Lope de, spansk Digter. 368. 
Velada, Marquien af, spansk Minister. 50. 
Velasco. Francisco de, Sekretær hos Grev Rebolledo. 205 f. 
Viersen. hollandsk Gesandt i Danmark. 248. 
Vilhelm II af Oranien. 63. 

— Greve af Nassau. 253. 
Vilhelmine Ernestine, dansk Prindsesse. 58. 
Villamizar y Lorenzana, Dona Ana de. 5. 
Vogt, Bernhard. 276, 301 f. 
Vries, Frederik de, hollandsk Resident i Danmark. 20, 155, 179 f., 

242 f., 260. 



Register. 413 

Wachtmeister, Hans, svensk Rigsraad. 72. 

Walter, Jørgen, Oberst. 84, 85, 88. 

Warschau, Slag ved, 1656. 268 f., 331. 

Welau, Forlig i, 1657. 304. 

Wentworth, Lord, Karl Stuarts Udsending. 176. 

Westminster, Fred i, 1654. 188, 190. 

Westphalske Fred, den, 1648. 18, 27, 253. 

Whitelocke, Bulstrode, engelsk Gesandt i Sverig. 186, 189. 

Wicquefort, Abraham, hollandsk Diplomat og Historiker. 121, 

190, 270, 273. 
Wiele, F. L. v. d., Kjøbmand i Hamborg. 277 f. 
Witt. Jan de, hollandsk Statsmand. 270 f., 273. 
Worm, Ole. 202, 204. 
Wreich, Chr. Sigismund, brandenborgsk Gesandt i Danmark. 308, 

325. 
Wuchters, Abraham, Maler. 349. 
Wflrtz, Paul, Oberst. 174 f. 

Zeghers, Cornelius; flandersk Kjøbmand. 100. 
Zoega, Hans, Professor. 204. 



Rettelser og Tilføielser. 

(Nogle mindre væsentlige Bogstavfeil anføres ikke.) 



P. 51, Lin. 6 f. n.: P. , læs: P. 14. 

- 67, — 8 f. n.: Tartargesandten, læs: Tartargesandterne. 

- 73,-2 f. n.: P. SKve, læs: T. Save. 

- 76, — 6 f. n.: Angaaende Hertug Jakob af Kurlands afri- 

kanske og vestindiske Handel se ogsaa K. W. Cruse, 
„Kurland unter den Herz9gen", (Mitau 1833), I, 146 ff^ 
176 ff. 

- 175, — 6 f. n.: decideredes, læs: dediceredes. 

- 307, — 6—7 f. o.: „La clausula de salva paz w . — For at 

faae en fyldestgj ørende Forklaring af dette diplomatiske 
Udtryk har jeg forgjæves henvendt mig til flere frem- 
ragende Videnskabsmænd i Spanien. Meningen synes 
at være, at den ene af de kontraherende Parter ikke 
maatte slutte nogen særlig Fred. 

- 323, — 9 f. n.: Habæus, læs: Habbæus. 

- 345, — 9 — 11 f. n.: Vaabnets Plads i Muren er her ikke be- 

tegnet korrekt; det sidder tilvenstre i Gaarden, naar 
man kommer ind ad Porten fra Strandstræde. 






li- f 3> J^Wfjrfk.*.*! 



* #«r<^, 
















t^' 




-* «* « k j. "'jT' >?5 






*.**>* 






"«£ 









UNTVERSITY OF CALIFORNIA LIBRAEY, 
BERKELEY 

THIS BOOK IS DUE ON THE LAST DATE 

STAMPED BELOW 

Books not returned on time are subject to a fine of 
50c per volume after the third day overdue, increasing 
to f 1.00 per volume after the sixth day. Books not in 
demand may be renewed if application is made before 
expiration of loan period. 



JUt * 13 1930 
2lMay'65JT 

REC'D LD 

MAY2l'65-9AM 







»'§&£&&& 



tk. i5f *.S»:Æ&*£»2XK