xfHiro
PD
3111
B6
M
t
A GUIDE
TO
'HE DANISH LANGUAGE,
for (fiitglislj
BY
V/
MR*. MARIA BOJESEN.
LON DON :
TRUi;\I-;ii ,V 00., 80, TATl-UXosTHli U\V
i).vvii xri i
1863.
[All Bight* Xeterccd.]
B\V\
English scholars have complained of the inadequate
means for the study of the Scandinavian tongues. The
Guide" has been compiled to add to the means of stu-
dying the Danish language, and the aim of the authoress
has been, to aid tine student by a natural arrangement
of the subject matter and by a statement of the prin-
ciples and rules in as simple language as her knowledge
of English permits.
The second part contains a selection from Danish
poetry together with prose extracts from Rejse igjennem
Danmark" and some popular traditions. This, it is hoped,
will form an easy introduction to Danish literature.
London, July 1863.
TABLE OF CONTENTS.
PART I.
Paire
Of Orthography 1.
Of Pronunciation 3.
Of Etymology 4.
The inflection of the Articles 5.
Nouns substantive 6.
The declension of Nouns 9.
Of Adjectives 14.
The declension of Adjectives 15.
of Numerals 18.
Of Pronouns 20.
Tlic personal Pronouns 20.
Tht: possessive Pronouns Jl.
The demonstrative Pronouns 21.
The relative Pronouns 22.
The interrogative Pronouns 22.
The indefinite Pronouns 23.
Of Verb* 23.
njiigatious of the auxiliary verbs 25.
The conjugation of verbs 28.
Verbs belonging to the first conjugation 30.
V-rbs of the second conjugation 36.
The impersonal verbs 39.
Of Adverbs 40.
Of Prepositions 43.
Of Conjunctions 44.
Of Interjections 46.
Of the Construction 46.
Further observations on some parts of speech 49.
Of Punctuation ."().
Exercises 54.
Idiomatic expressions and proverbs 73.
PART n.
Popular traditions 97.
Poetry.
Danmark, Du Perle, Chr. Winther 108.
Modersmaalet, N. F. S. Grundtvig 108.
Modersmaalet, E. Lembcke 109.
En Sommerdag i Danmark, A. Oehlenschl?eger .... 110.
Danske Nationalsange, J. Ewald og L. Koch 111.
Fredrelandssange, N. F. S. Grundtvig og C. Ploug .113.
Hjemvee, A. Oehlenschlaeger 116.
Ved Frederik den Sjettes Baare, H. P. Hoist 118.
Nordens Eenhed, C. Ploug 118.
Tanken og Ordet, H. P. Hoist 119.
Knud den Store, A. Oehlenschleeger 119.
Tycho Brahes Farvel, J. L. Heiberg 122.
Kjaerlighedsdalen, St. St. Blicher ,123.
Farvel! St. St. Blicher 125.
Sex Sonetter (af Adam Homo) Fr. Paludan Miiller . 1 26.
Da jeg var lille, J. E. Baggesen 129.
Englenes Sang, H. Hertz 130.
Alene, C. Molbech 130.
Jeg troer paa Dig, C. Ploug 131.
Polsk Sang, C. Hauch 133.
Menneskets Engle, B. S. Ingemann 133.
Den hellige Veronika, P. L. M011er 134.
Morgensang, B. S. Ingemann 137.
Afterisang, B S. Ingemann 138.
Den 7de Marts 1863, Maria Bojesen 139.
Sorgen, Fr. Paludan Miiller 140.
D0dsojeblikket, H. C. Andersen 141.
D0den, Chr. Molbech 141.
Lser mig, A. Oehlenschlseger 143.
Ved en lille Piges Baare, N. F. S. Grundtvig .... 144.
Tr0stens Bud, C. Boye 144.
Historical Biographies.
Thyra Danebod 146.
Eleonore Kristine Ulfeldt 154.
Peter Griffenfeldt 171.
Peter Tordenskjold -. 179.
Ludvig Holberg 186.
Hans Egede 190.
Albert Thorvaldsen 195.
Br0drene 0rsted 200.
Rasmus Kristian Rask 203.
Vocabulary 205.
,,Guide" to the Danish language.
Grammar is the science by means of which we
may learn the art of speaking and writing a lan-
guage with propriety. It is divided into four parts:
Orthography, Etymology, Syntax, Prosody.
Orthoepy signifies the right utterance of words.
It deals with language as it is spoken, and deter-
mines how a word is to be pronounced. As all
languages were spoken long before they were
written, Orthography is subordinate to Orthoepy.
PART I.
Orthography.
The Danish language is written and printed
both in German and Roman characters. The German
characters have always been and are still predo-
minant, but as the Roman are becoming more
general every year, we have adopted them in
this ,,Guide".
The Danish alphabet consists of 27 letters, of
which we subjoin a list together with their names
spelled in the English way:
Ki>m;m. i;iu. I'roiwnciation.
A a or 5( a as a in marble
B b b bey
C c (> c sey
1
Pronunciation.
dey
ef
ghey
ho (haughty)
ee
od
>"?
ko
el
em
en
as o in motion
pey
koo
err
es, (hard)
tey
oo
vey
ex
as the french u accentuated
tzet ? or a sharp s
a
as u in bury or french eu
aa oa, as in abroad.
Q and Z are, according to the celebrated linguist
Dr. R ask, ,,not merely superfluous and useless, but
even prejudicial to a faithful representation of the
language , by obscuring the origin and affinity of
words"; and they are now justly rejected by a great
part of the best Danish authors. The same is the
case with C and X. But as they are still used by
many writers, as well as in names of foreign origin,
they are here inserted in the Alphabet.
and have hitherto always been confounded,
even by authors; but the true distinction will be
adopted here. The first is closed, the other open.
3
Of Pronunciation. (Om Udtalen.)
1. There are no diphthongs in the Danish lan-
guage; but aj, ej, oj, uj, and oj, though written by
mny as at, ei, oi, ui, and oi, are pronounced with
the open sound of the vowels, and a distinct y con-
sonant following, never like ai, ei in French. Aa
may, however, be called a diphthong.
Some of the letters have a double sound. In
order to give as little trouble as possible, it will be
well to state as a rule, that the vowels generally are
accentuated or close when they end a syllable, and
open between two consonants, especially before Id,
Ig, nd, ng', as
Fader, father. Herre, gentleman.
Broder, brother. Klokke, clock.
K6, cow. Brand, fire.
titi, path. Eng, meadow.
2. The first radical syllable has usually the
accent when the word is of Teutonic origin;
but in words derived from the southern languages,
the stress is generally put on the last, as: Ha'ab-
loshed, despair; Natur, nature; Forhdabning, expec-
tation; Bibliothek, librarv.
The English sounds of cli, sh and the sharp
th are entirely unknown to the Danish language.
E has always a short sound at the end of
words, as: Herre, Klokke; eg is pronounced ei, as:
jeg, 1; Omegn, environs.
F is used by sonic authors in foreign words
instead of ph: Filosof (Philosoph) and ft instead
of ch: Monark.
After /, n, r, the letters d and g are very
often indistinctly pronounced in familiar conversa-
tion, as lid, fire; Vand, water.
Some words spelt in the same manner are
only distinguished by the accentuation, as:
1*
Forslag, proposal; Forsldg, sufficiency.
3. In the division of words into syllables, j
always remains with the preceding vowel, as; Vej,
Vej-e, ways. The other consonants combine with
the vowel following, as: Land, country, Lan-de,
countries; Krig, war, Kri-ge, wars. When the pri-
mitive is a Danish word with a, o, u it is quite
erroneous to insert the j after the vowel, as many
writers do, as : kjcempe instead of kcempe, to fight,
because the primitive is Kamp; lian sk0d, he shot,
(not skjod) from Skud.
4. In monosyllables ending in a consonant, the
vowels e, i, u are often doubled, as: Meel, flour;
Viin, wine; Muur, wall; but this does not take
place when a vowel is added in the inflection of
the word, as: Melet, the flour; Vivien, the wine;
Muren, the wall.
Before the soft consonants b, dj g, v, the
vowels are never doubled: Skib, vessel; Brod,
bread; rig, rich; stiv, stiff.
5. Every Noun substantive is written in Danish
with a capital letter: en Mand, a man; et Barn,
a child. Adjectives are written with small initials,
even those of national names, contrary to the
English custom: det danske Sprog, the Danish lan-
fiage; den amerikanske Krig, the American war.
xcept. when used absolutely.
PART II.
Etymology.
Etymology exhibits and explains the changes
of form which words undergo. Changes are effected
either by Composition or Derivation.
The inflection of a Noun is called its Declen-
sion, the inflection of a verb its Conjugation.
The inflection of the articles.
(Kjendeordene.)
There are two genders, Kj0n, in the Danish
language, viz: the common, Fozlleskj0n, including
Masc. and the Fern. Hankjon og Hunkjon, ana
the neuter: Intetkjon. The numbers are the usual
two: the singular, Enkeltallet\ the plural, Fleertallet.
The articles, Kjendeordene, are three; one indefinite
and two definite ; one being used for Nouns sub-
stantive, and the other for Adjectives.
The indefinite article.
(Det ubestemte Kjendeord.)
the com. g. the neut. g.
~. ( en Konge, a King. et Rige, a state.
5in S- { en Blomst, a flower. et Tree, a tree.
p. ( Konge-r, Kings. Rige-r, states.
' ( Blomst-er, flowers. Trce-er, trees.
The article has no plural.
The definite article,
(Det bestemte Kjendeord.)
is added as an affix to the Substantive, but placed
before the Adjective as a separate word. It is
in the common gender en, n; in the neuter et, tj
and in tin 1 plural of both genders ne, ene. The
article of adjectives is: den } det, de.
Sing.J
the com. g. the neut. g.
Konge-n, the Kin-. Rige-t, the state.
Blomst-en, the flower. Trce-et, the tree.
p, (Konger-ne, the Kings. Riger-ne, the states.
^'(Blomster-ne, the flowers. Trceer-ne, the trees.
The article before the adjective:
the com. g. the neut. g.
den gamle Konge. det store Rige.
den smukke Blomst. det grfinne Tree.
p. ( de gamle Konger. de store Eiger.
ur ' ( de smukke Blomster. de gr0nne Trceer
Sing. {
Nouns substantive.
(Hovedord.)
For the gender of nouns it is impossible to
give satisfactory rules ; the following observations
will therefore present several exceptions, which
can only be learned by use.
6. To the common gender belong names of
persons and dignities, sciences, arts, animals, plants,
trees, stones, seasons, months, days, winds, weathers,
rivers, illnesses, coins, and most names of tools and
implements, as: Manden, the man; Prindsessen, the
Princess; Jofdbeskrivelsen, the geography; Kobber-
stikkerkunsten , the art q engraving; Hesten, the
horse; Rosen, the rose; Egen, the oak; Smaragden,
the emerald; Sommeren, the summer; Torsdagen,
the Thursday; Nordenvin den , the north- wind; en
Tcold Februar, a cold February; Regnen, the rain;
Rhinen, the Khjne; Feberen, the fever; en Dukat,
a ducat; en H0vl, a plane; en Tromme, a drum.
Exceptions are:
1) compound words of which the last part
is a neuter, as: et Mandfolk, a male person; et
Egetrce, an oak.
2) some names of living beings, used for
both sexes, as : et Folk, a people ; et Barn, a child ;
et Lam, a lamb; et Egern, a squirrel; and
3) some names of the principal parts of
plants, as: et Halmstraa, a straw.
Of the common gender are also derivate nouns
in de, dom, en, else, hed, ing, ning, sel, skab and
t, as: Hojdej height; Viisdom, wisdom; Lcesen,
reading; Vielse, marriage; Godhed, kindness; Bryd-
ning, wrestling; Vandring, walk; Indforsel, seque-
stration; Daarskab , folly; Vagt, guard. Also
foreign words in on, ion, isme, tet; except.: Uni-
versitet, university.
7. Neuters are: 1) the names of the parts of
the world, of countries , cities, toions, letters, metals,
as: det rige Australien, the rich Australia; det
skjonne Italian^ the beautiful Italy; det tiltrcekkende
Paris, the attractive Parip; det store B, the capital
B ; Gitldet, the gold ; Solvet, the silver.
2) Monosyllabics signifying an action, formed
of Infinitives without any additional termination,
as: et Tryk, a pressure; et Spring, a jump; et Greb,
a grasp.
3) Derivative nouns in eri, domme and those
in skab signifying relationship, as: et Bedrageri, a
fraud; et Herredomme, a dominion; et Broderskab,
a fraternity.
8. Compound words take generally the gen-
der of the last part, as: Barnedaab-en, the christe-
ning; Birketrce-et, the birch.
Several words have changed their gender in
the course of time, and are either used in both
genders, as: Tang , sea- weed; Sammenhceng , con-
nection, context; Lejde, safe conduct; or they have
changed the common for the neuter, u>: et Kijs, a
et Suk, a sigh; et Spejl, a looking-glass; et
Sted, a pi
Et Bogstav, a letter, and et Sted, a place, are
still used in the common gender in some phrases,
when et Sted is compounded in forming adverbs,
as: Bogstaven ihjetslaaer, men Aaiiden gj&r levende;
8
andensteds, elsewhere; ingensteds, nowhere. En
Taage, a mist, was formerly a neuter, hence the
phrase : at gaae i Taaget, to be thoughtless.
9. The following words change the gender
according to their signification
en Ark, an ark,
en Bid, a morsel,
en Birk, a birch,
en Bo, an habitation (Bo-
!)..
ok, a
iid, a
en
en
..
rok, a badger,
Briid a bride,
en Buk, a he-goat,
en Digt, a fable,
ew Flor, a prosperity,
era Fr0, a frog,
en Fyr, a young man,
(en god Fyr, a good fel-
low),
era F01ge, a consequence,
en Gran, a pine,
en Hagl, a hail,
en Klap, a flap,
en Leje, a hire,
ew Lem, a shutter, trap-
door,
en Lseg, the calf of the
le g>
en Lod, a lot,
en Mode, a fashion,
en Nod, a nut, )
en N0d, a distress,]
en N0gle, a key,
ew Raad, a councellor,
et Ark, a sheet of paper.
et Bid, a bite.
et Birk, a judicial divi-
sion of the country.
et Bo, a furniture (Bo-
have).
et Br^, a hernia.
et Brud, a breach, rup-
ture.
et Buk, a bow.
e Digt, a poem.
e Flor, a gauze.
e Fr0, a seed.
et F^r, a light-fire.
et Fyr, a fir-tree.
e F01ge, a retinue.
e Gran, a grain,
etf Hagl, small shot.
et Klap, a slap.
et Leje, a bed, couch.
et Lem, a lirnb.
e Lseg, a fold, dogs-ear.
e Lod, half an ounce.
et Mode , a meeting of
clergymen (Lande-
mode).
et Nod, a neat.
et N0gle, a reel.
et Raad, an advice.
en Riim, a hoar frost,
en Riis, rice,
en Segl, a sickle,
m Sigte, a sieve,
en Skjold, a spot,
en Skrift, a writing,
et Riim, a rhyme.
et Riis, a ream of paper.
et Segl, a seal.
et Sigte, an aim, to take
aim.
et Skjold, a shield.
et Skrift, a literary work.
en
pay of soldiers, et Sold, a coarse sieve.
en Snsert, a lash,
en Spand, a bucket,
en Stift, a pin, nail,
en Som, a seam,
en Ting, a thing,
en Tryk, a print,
en Vaar, a spring,
en V serge, a guardian,
et Snsert, a stroke of a
whip.
et Spand, a team of horses.
et Stift, a diocese, a re-
ligious or charitable
institution.
et Som, a nail.
et Thing, an assize, a
parliament.
et Tryk, a pressure.
et Vaar, the cover of a
cushion.
et Vserge, a weapon.
en Vserk, a pain, palsy, et Vserk, a work.
en -<Esel, a donkey, et -<Esel, a donkey (ani-
(abusive name).
mal).
10. Feminine nouns are formed from the
Masculine by adding inde, esse or ske, as: Bestyrer,
Director, Bestyreriride; Drotning (old Danish from
Drot, Konge, is now changed into Dronnmg); Baron,
Baron, Baronesse; Kloffer , backbiter, Klafferske.
The Masc. and Fern, of some animals arc irregular,
as: Hane, cock; jS0>ie ; hen; Hankat, he-cat; Hunkat,
she-cat.
The declension of Nouns.
( Hovedordenes Bojningsmaade.)
There are no particular terminations for more
cases than the Genitive in the Danish language;
10
the Accusative and often also the Dative are ex-
pressed without any preposition, merely by their re-
lative position to the verb. The Nominative usually
precedes the verb, the Dative follows next to it,
and the Accusative takes the last place, as : Fa-
deren gav sin Son en Bog, the father gave his son
a book; Venskab mildnede Kong en Livets Byrde.
friendship alleviated to the King the burden of life.
The Danish appellation for the Nominative is
Ncevnefcdd) for the Genitive, Ejefald, for the Da-
tive, Hensynsfald, for. the Accusative, Gjenstands-
fald. In the Genitive all nouns add an s without
the apostrophe used in the English language.
11. The declensions of nouns depend upon
the mode in which they form their plural, which
takes place in 4 different ways.
The first containing all nouns ending in a
short e of what ever gender they may be, takes
r in the plural, as: B0lge, wave, B0lge-r; Rige,
state, kingdom, Rige-r.
The second adds an e in the plur., as : Dreng,
boy, Dreng-e; Best, horse, Hest-e.
The third takes in the plur. er, as: Blomst,
flower, Blomst-er ; Sky, cloud, Sky-er; and words of
the fourth order are alike in both numbers, as:
Lys, candle; Sprog, language; Fund, pound.
The plural of the Nouns will then be:
Pi 9 e ( c )> girl- ( Pige-r, girls.
Enq (c), meadow. _, J Enq-e, meadows.
By, (c), town. Plur ' ( Byer, towns.
Br0d (n), loaf. ( Brod, loaves.
and the 4 declensions as follows:
Indefinitely, ubestemt.
(Norn.: Have, garden. Dreng, boy.
\ Gen.: Have-s. Dreng-s.
p, (Norn.: Have-r. Dreng-e.
\ Gen. : Have-rs. Dreng-es.
Sing. {
11
Nora.: Blomst, flower. Sprog, language.
Gen. : Blomst-s. Sprog-s.
p. ( Nom. : Blomst-er. Sprog.
' (Gen.: Blomst-ers. l^prog-s.
Definitely, bestemt.
| Nom. : Have-n, the gar- Dreng-en, the
Sing. < den. boy.
I Gen.: Bave-ns. Dreng-ens.
p. (Nom.: Haver-ne. Drenge-ne.
( Gen. : Haver-nes. Drenge-nes.
t Nom. : Blomst-en, the Sprog-et, the
Sing. / flower. language.
j Gen. : Blomst.-ens. Sprog-ets.
p. 'in.: Blomster-ne. Sprog-ene.
(Gen.: Blomster-nes. Sprog-enes.
12. Of words belonging to the first class,
Lige, equal, Penge, money and Tilfcelde, accident,
are alike in both numbers. Penge has a definitive
plural, Pengene; Tilfcelde a def, Smg.Tilfceldet; but
Lige has no definitive, neither Sing, nor Plur., it
must .be changed in Ligemcend.^
Oje, eye has in the plur. Ojne and Ojer. t Ojne
is the pi. of eye as the organ of sight; Ojer is
used as Synacdeojer , eyes of needles. 0re, ear,
has 0rer and 0ren ; they are both used for the or-
^an of hearing; 0rer also means handle, viz. in a
washing-tub. Oxe, ox, takes 0xne and Oxer.
Bonde, peasant, yeoman, changes the vowel in
the plural: Bonder.
Some words denoting dignity or rank and
ending in e, lose this e when preceding a nann .
Konge, King, Kong Frederik; Greve, Count, Grev
Moltke. The words Lcege, medical man, Pave, Pope,
Kammerherre (a Danish title) and female, titles in
inde and esse an,- never abbreviated, as: Stadslcege
Bojesen, Grevinde Hoick.
12
13. Some dissyllables in el, er, en belonging
to the second class, suffer a contraction in the
plur., as Ager, field, Ag-re; Engel, angel, Eng-le.
Masc. derivatives reject this contraction, as: B0d-
ker, cooper, B0dkere', Grceker, Greek, Grcekere.
Some words change their vowel in the plur. as:
Fader, father, Fcedrej Moder, mother, M0dre; Bro-
der, brother, Br0dre.
14. To the third class belong specially all
derivatives in i and hed and foreign words termi-
nating in consonants, as: Vadskeri, washing-house,
Vadskeri- er; Bogtrykkeri, printing-office, Bogtrykke-
ri-er; Vittighed, wit, -er; Rettighed, privilege, -er;
Student, -er, General, -er, Religion, -er.
Dissyllables in el are contracted in the plur.
as: Titel, title, Titter] Varsel, omen, Varsler. A
number of this class, most of them monosyllables,
change their vowel in the plur., as:
And, duck, ^H/nder. Rod, root, R0dder.
Bod, fine, B0der. So, sow, S0er.
Bog, book, Boger. Stad, city, Stceder.
Fod, foot, F0dder. Stand, estate, Stcender.
Haand, liand, Hcender. Stang, perch, Stcenger.
Ko, cow, K0er. Taa, toe, Tceer.
Klo, claw, Kl0er. Tand, tooth, Tcender.
Kraft, strenght, Krcefter. Tang, tongs, Tcenger.
15. The fourth class contains monosyllables,
a great number of which are primitive, but a con-
siderable number are derived from verbs, as:
Primitives.
Aag, yoke. Brag, crash.
Folk, people. Horn, horn.
Lys, light. Fund, pound.
Slag, blow. JEg, egg.
Derivatives.
Drag, draught from the verb at drage.
Haab, hope at haabe.
Liv, life at leve.
Tryk, pressure at trykke.
13
16. Some of the primitive Nouns change
their vowel in the Plur. as: Aland, man, hasMcend;
Gaas, goose, Gees; Barn, child, B0rn.
17. Some words double the final consonant
in the Plur. as well as in the Sing, definite. Those
are especially words having a short or sharp vowel
followed by a single consonant, as: Hat, hat, bon-
net, Hatte; Ven, friend, Venner; Dom, judgment,
Dommer] Bon, prayer, Banner.
18. Some nouns have no singular number,
as : Briller, spectacles ; Beenklceder, trousers ; Kaar,
circumstances (in life) ; Lojer, fun ; Fagter, grima-
ces, antics; also some Nouns proper: Dardanellerne,
the Dardanels; Alperne, the Alps; Karpatherne, the
Carpathians.
Some others are never used in the Plur ; such
are the names of metals, earths, herbs, vegetables,
virtues, vices, qualities, several sorts of provision,
and abstract words: Tin, pewter; Sand, sand; Leer,
clay; Hvede, wheat; Havre, o Sits ', Kjod, meat; God-
hed, kindness; Nid t envy; dEre, honor; Flid, in-
dustry.
19. Some though possessing a Plur. in
proper form, are used in the Sing, collectively,
viz: Mand, speaking of soldiers, 10,000 Mand (not
Mand); Fod as a measure is unchangeable in the
Plur. ; also Fisk, fishes.
20. Some words change their gender and
plur. according to their signification, as: en Buk,
a he-goat, pi. Bukke, et Buk, a bow, pi. id. ; en Fro,
a frog, pi. Froer, et Fro, seed, pi. icf ; or have the
same gender, but a different meaning and plural, as :
en Skat, pi. Skatte, treasures, and Skatter , taxes;
Vaaben, weapon, anus, pi. Vaaben and Vaabner,
devices on the shields.
21. In compound words the plur. is gene-
rally giv-n to the last part of the compound, as:
Herremand, Squire, Lord of a manor, Hcrremcendj
14
still there are some few exceptions: Bondegaard,
farm, Bondepige, peasant-girl , take Bondergaarde ,
B0nderpiger; Barnepige, nursery-maid, has Barne-
piger, but Barnebarn, grand-child, has Bb'rnebb'rn.
22. The compounding of Nouns substantive
in Danish is effected in four different manners,
for:
either both of the compounded words are un-
changed, as: KirJcegaard, churchyard; or the first
word rejects the final vowel, (as: Greve, GrevsJcab,
Count's estate, county; or it adds the vowel e, as:
Barn, child, Barnedaab, christening, or finally, the
first word is used in the Gen. as: Land, country,
Landsby, village.
When the first part of the compounded word
is a verb, sometimes an r is added, as: Giftermaal,
marriage ; Bagerovn, baker's oven.
Adjectives. (Egenskabsord.)
The Adjectives have like the Nouns two gen-
ders and two numbers; most of them also a defi-
nite and an indefinite form.
23. The neuter gender is formed of the
common in adding a t, as god, good, godt; smuk r
handsome, fine, smukt; as: en god Mand, a good
man; et godt Barn, a good child.
The exceptions are adjectives terminating
in e, o, u, and y which remain unchanged, as: en
lille Dreng, a little boy; et lille Barn, a little child;
Hesten er sky, the horse is shy; Faaret er sky, the
sheep is shy. But ny takes nyt.
In the indefinite form only, they add a t; but
the definite form always terminates in e or in any
of the above named letters, and does not change
according to gender or number.
The words megen, liden, egen and participles
in en are irregular, rejecting the n before the neuter
t, viz: meget, lidet, eget, bundet.
15
24. In the pi. the adjectives always take
an e, whether the form be def. or indef. ; ending
in el, er, en, they reject the vowel before the I, n, r,
in the def. form as also in the pi. as : gammel, old,
den gamle Hand, de gamle Mcend. Adjectives ter-
minating in et, change this termination in ede in
theplur., as: stribet, striped, stribede; elsket, beloved,
elskede.
25. Adjectives correspond in gender and
in number with the Noun to which they belong.
When used absolutely, that is, without or instead
if Nouns, they take the usual termination and
can be described by other Adjectives, as: den vel-
gjorende Eige, the benevolent rich man.
The declension of Adjectives.
(Egenskabsor denes B0jningsmaade.)
With the definite article.
common gender. neuter gender.
Sin"- l^ om ' : den god-e Mand. det god-e Barn.
'* \ Gen.: den god-e Hands. det god-e Barns.
Plur I ^ om - : de god-e Mcend. de god-e Born.
* (Gen.: de god-e Mcends. de god-e Borns.
With the indefinite article.
common gender. neuter gender.
Sin"- f-N m ' : en stor Have. et stor-t Tree.
3 * j Gen. : en stor Haves. et stort Trcees.
Plur \ ^ T m - : stor-e Haver. stor-e Trceer.
\ ( Jen. : stor-e Havers. stor-e Trceers.
Of the degrees of comparison,
(Om Sammenligningsgraderne.)
The positive degree, den forste Grad, is the Ad-
jective itself, as: glad, happy; i-iy. rirh.
16
The Comparative, den anden eller h'djere Grad
is expressed in Danish by adding re or ere: glad,
glad ere; rig, rig-ere.
The Superlative expresses den tredie eller hojeste
Grad by adding est or st: glad-est, rig-est.
Adjectives ending in el, en } er drop the e be-
fore I, n, r, as: munter, cheerful, muntrere, mun-
trest', cedel, noble, cedlere, adlest.
26. Those in ig, lig and som only admit st
in the Superlative, although the Comparative takes
ere, as: blodig, bloody, blodig-ere, blodig-st; cerlig,
honest, cerlig-ere, cerlig-st', virksom, active, virksom-
mere, virksom-st.
Adjectives of one syllable double their final
consonant after a short vowel in the plur. and
the definite form, and also double the consonant in
the Comp. and in Superl., as: smuk, fine, handsome,
smuk-kere, smuk-kest; tryg, sure, tryg-gere, tryg-gest.
27. If the inflection of the degree should
not sound well, the adjectives form their compa-
rative by placing meer (more) before the word,
and the Superl. by placing mest (most). Such Ad-
jectives are either participial, or words of more syl-
lables, or compounds or national adjectives, and adjec-
tives terminating in sk, u, y, some in d, e and t.
Examples: elsket, beloved, meer, mest elsketj god-
gj0rende, charitable, meer, mest godgj0rende', dansk,
Danish, meer, mest dansk; krigersk, warlike, meer,
mest krigersk; bly, bashful, meer, mest bly; fremmed,
strange, meer, mest fremmed.
28. A diminution or inferiority of degree
having no appropriate termination, is expressed by
the adverbs mindre, less, and mindst, least; as:
skelbjet, squinting, mindre, mindst skelojet; hvid,
white, mindre, mindst hvid.
29. The third degree is sometimes inten-
sified by the addition of aller: allerf0rst, the very
first.
17
The Superlative indef. rejects the e when it
is used after the Noun subst., as: disse Drenge ere
storst, these boys are the tallest.
30. Some adjectives change their vowels
in the Compar. and the Superl. ; this is in the
Danish language called: have Omlyd. Such
words are:
Positive. Comparative. Superlative.
stor, great, large, storre, storst.
lajig, long, Icengere, Icengst.
ung, young, yngre, yngst.
faa, lew, fcerre, fcerrest.
megen -t, much, mere, mest.
Some others express the degrees by different
words, as:
god, good, bedre, bedst.
ond, bad, evil, vcerre, vcerst.
gammel, old, celdre, celdst.
lille, small, mindre, mindst.
mange, many, ftere, flest.
31. Some adjectives are defective in their
degrees, as: nordre, i nordligere Lande, northern;
ostre, i ostligere Lande, eastern, sondre, southern,
vestre, western, heel, whole, entire, and enkelt, single,
are used only in the positive degree.
Defective in the Positive are indre (in), ydre
(out), ovre(over), nedre (nether).
Superlatives used execlusively as such are:
forrest, forst (for fore)] bagest from bag, be-
hind; sidst from siden, afterwards; eneste from een,
only, alone; midterst from midt, amid; mellemst
from mellem, between; ypperst from oppe, above:
ncest, ncerest from na>r, ni-'h.
The plural of the adjective lilie, small, little
one, is smaa, et lille Barn, a little child; pi. smaa
B0rn, little chiUln-ii.
18
Numerals (Talord).
The numerals, Talordene, are, Hovedtal og Or-
denstal, Cardinals and Ordinals.
The name of the cardinal numbers are:
een 1 sexten 16
to 2 sytten 17
tre 3 atten 19
fire 4 nitten 19
fern 5 tyve 20
sex 6 tredive 30
syv 7 fyrretyve 40
otte 8 halvtresindstyve . . 50
ni 9 tresindstyve .... 60
ti 10 halvfjersindstyve . 70
elleve 11 fiirsindstyve .... 80
tolv 12 halvfemsindstyve . 90
tretten 13 hundrede 100
fjorten 14 tusinde 1000
femten 15
fern og tyve, 25, syv og tredive, 37, fire og fyrretyve,
44, hundrede, otte og halvtresindstyve, 168, trehun-
^drede, ni og jiirsindstyve, 389, ottehundrede og fire,
804, sextusinde, sexhundrede, sex og tyve, 6,626.
In common life 50, 60, 70, 80, 90 are abridged
by speech, omitting indstyve, as: halvtres instead
oi halvtresindstyve etc. Sinds is an old Danish
word signifying Gange, times, as: tresindstyve, 60,
three times twenty.
But if a Noun follows the numeral, the syl-
lables indstyve must be added, as: 90 scholars,
halvfemsindstyve Elever, not lialvfems Elever.
32. The words hundred, thousand, being
originally Nouns substantive, are sometimes written
with a capital letter, and never change as Ordinals.
A million, a billion etc. are substantives and
constantly used as such, as well as the following
numeral Nouns: et Par, a couple, pair; en Snees,
19
a score ; en Skolt, a threescore ; en 01, a fourscore ;
et Dusin, a dozen; et GroSj a gross; et Deger, a
clicker.
There are no numeral adverbs in Danish like
once, twice, thrice; these words are to be translated
with: een Gang, to Gange, tre Gange.
Some numeral adjectives are styled multipli
catives, as: enkelt, single, simple; dobbelt, double;
tredobbelt, triple, treble ; jiirdobbelt, fourfold.
The fractions are thus expressed: */2, en halv;
l l /<>, halvanden; 2 1 /, halvtredie, to og en halv; 3 l te,
halvfjerde, tre og en halv; 1 l^, en Trediedeel; -fa, to
Trediedele; n 4, tre Fjerdedele.
The cardinals 2 and 3 are also called tvende,
trende, and there are two old forms of to, viz: tve,
hence the word Tvekamp, duel, and tu, as: itu,
broken, in pieces.
33. Tlije Ordinals are formed of the cardi-
nals by adding de, te, nde or ende; irregular are
den forste, the first, den anden, the second, den
tredie, the third, den fjerde , the fourth, den sjette,
ixth.
Ordinal numbers (Ordenstattene).
den f'0rstc . . . the 1 st den fjortende. . the 14 th
anden ... 2 d femtende. . 15 th
tredie ... 3 sextende . . 16 lh
fjerde ... 4 th syttende . . - - 17 th
t'emte. ... 5 th attende . . . 18 th
sjette .... 6 th nittende . . 19 th
syvcndi' . . - 7 th tyvonde . . L ; O 1 ''
- ottende. . . 8 th een og ty-
uicndf! ... 9'" vcnde ... 21 th
- tieude ... 10 th - trcdivtc . . -- 30 th
ellevte ... 11 th - fyrrctyvonde 40 th
tolvte. ... 12 th nio^halvfjer-
trettende. . lo lh Bindaty vende 79 th
and so on.
20
The pronouns (Stedordene)
'are divided into the following 6 classes: 1) the per-
sonal pronouns, depersonlige Stedord; 2) the posses-
sive pr., JEjestedordene ; 3) the demonstrative pr.,
de paapegende ; 4) the relative, de henvisende ; 5) the
interrogative, de sporgende and 6) the indefinite,
de ubestemte.
Pronouns are either used as substantives or
as adjectives. Some pr. subst. have three cases :
Ncevneform (Nom.), Ejeform (Gen.) and Afhcengig-
hedsform (Dat. and Ace.); sometimes they are de-
fective in the Genitive.
Personal pronouns. (De personlige Stedord.)
First person.
Singular. Plural.
Nom. jeg, I Nom. vi, we
Gen Gen
Dat.) . Dat.) ,
Ace. f Q> me Acc.j os > us '
Second person. .
Singular. Plural.
Nom. Du } thou Nom. ^ 7, You, ye
Gen Gen. (Edersj Yours
Ace. } Di 9> thee Ace. } E&r ( J er ) You>
Third person.
Masc. Fern.
Nom. han, he Nom. hun^ she
Gen. hans, his Gen. hendfes, hers
Dat. ) ... Dat. ) ,
Ace.] ham > S1 9 llim Ace.] hende > S W> her '
For things or animals, both gender.
Nom. den, det, it
Gen. dens, dets, its
Dat. ) , -
Acc.j den > det >
Plural.
Nom. de, they
Gen. deres, theirs
Dat. ) ,
Ace. dem > S1 9> them -
21
29. Sig is always reflective and should be
carefully distinguished from ham or dem. as: de
klcede sig paa, they dress (themselves) de klcede
dem paa, they dress somebody, f. inst: the children.
S 30. The pronoun De, you, when applied to
a single person, is always written with a capital
letter and construed with the Sing, number of the
verb, as: gaaer De i Kirke idag? will You go to
church to-day? In Ace. is used Dem, never sig.
31. Selv, self, is used to make the pronoun
more expressive, as: jeg liar selv seet det, I have
seen it myself; but selv is never added to the Gen.
Egen, eget is a sort of reciprocal possessive, used
as reciprocal personal.
32. Hinanden and hverandre, each other and
one another, are to be classed among the perso-
nal pronouns. They are used for all three per-
sons, hinanden, speaking of two, hverandre, speaking
of more persons.
The possessive pronouns (Ejestedordene)
are adjectives and may be considered as making
up for the defective Gen. of the pers. pronouns.
Singular. Plural,
com. gend. neut. gend. for both gender.
1 st person min, vor rn.it, vort mine, vore
2 d person din, (jer) dit, (jert) dine, (jere)
3 d person sin, sit, sine,
Min, mine is used of things belonging to one
person; vor, vore, if they belong to two or more.
Din, dit, dine and sin, sit, sine have reference
only to one possessing person. In plur. the reflex
is deres.
Jer, jert, jere is only used in the colloquial
popular language.
The demonstrative pronouns
(De paapegende Stedord)
are: den, det, denne, dette, hiin , hiint, samme, selv,
slig, saadan. Den and det (this one) have for plur.
22
de ; denne and dette (this) take disse. Hiin and liiint
(that one) have liine in the plural. Samme is un-
changeable as well as selv. Begge (both) has no
sing. ; slig (such one) has sligt in the neuter and
slige in the plur. ; saadan (such a one) has saadant
and saadanne.
33. In connection with a subst. den and det
-are declined like the def. article of the adjective,
but used demonstratively they have an emphasis.
The relative pronouns.
(De henvisende eller tiLbagevisende Stedord.)
Som, der, hvo or hvem, hvilken, hvad (who,
which, that).
Som, who, which is used for both genders and
for both numbers; der, who, which, is also without
distinction of gender or number, but it can only
be used in the Nominative. Hvo, hvem is only used
of persons, hvad of things. The Gen. for all
relative pr. is hvis, viz:
Nom. som, der, hvo or hvem, hvilken, hvad,
Gen. hvis,
A ' \ som, hvem, hvilken, hvad.
34. Hvilken, hvilket, hvilke are used adjec-
tively as well as substantively; hvilken always re-
fers to a sentence, never to a single word. Hun
gaaer nu alter i Kirlce liver S0ndag, hvilket er meget
glcKdeligt. Now she goes to church again every
Sunday, and that is very fortunate.
Interrogative pronouns. (Sporgende Stedord.)
Interrogative as well as relative are: hvo or
hvem, hvad, hvilken, hvilket, hvilke. They are de-
clined in the same manner. Hvis is the only Gen.
for both numbers.
Compound words belonging to the interroga-
tive pronouns are : hvosomhelst, hvadsomhelst, hvilken-
somhelst (whoever, whosoever, whatever, what-
soever); besides hvordan, how.
23
Indefinite pronouns. (Ubestemte titedord.)
Com. gend. neut. gend. plur.
Man, one, they, (only
in Nom.)
En, one, Et.
Nog en, some one, Noget, Nogle.
Ingen, none, nobody, Intet.
Anden, another, some-
body else, Andetj Andre.
Hver, Enhver, every,) -^ ^ 7
every one, \ Hvert > mvert ~
Somme, some.
Al, all, Alt, Alle.
35. Det and der, the first a demonstrative
pron. the second an adverb not accentuated,
are used as indefinite pron., as : det regner, it rains ;
der siges, it is said.
The verbs. (Udsagnsord.)
The verbs have two voices, Former, an active,
en handlende, and a passive, en lidende. The latter
is formed by adding s to the Inf. pres. of the ac-
tive ; it has no distinction of numbers and persons,
but merely of tenses and moods.
36. The active verbs are either transitive
or intransitive, indvirkende or uvirkende.
To the transitive verbs belong the relative, de
tilbagevirkende , which in Danish are followed by
the object, cases of the pronoun, as: jeg glceder
mig, I rejoice myself; han grcemmer sig, he grieves.
To the intransitive verbs belong the reciprocal. ///'/'-
sidesvirkende, as: de kappes, they emulate; de trcBt-
teSj they <[iianvl.
7. Deponent verbs, lidrfonnede CftfaMMt*
ore? are those which have an active signification
24
with a passive termination. They are only used
in the Present, Nutiden^ the Imperfect, Datiden, the
Future, Fremtiden, and the Future cond. F0rfrem-
tiden, as: atfcerdes, to travel, to move. Jeg fcer-
des, jeg fcerdedes, jeg skalfcerdes, jeg skulde Jcerdes.
38. The verbs have four moods, Maader.
The Infinitive, Navnemaaden, at leve, to live,
the Indicative, den fremscettende Maade, jeg lever,
I live,
the Imperative, den ~bydende Maade, lev! live!
the Optative, den 0nskende Maade, Kongen level
Long live the King!
The persons, Personerne, are only distinguished
by the pronouns, never by peculiar terminations.
In the plur. number of the Pres. Ind. act. they
reject the r, added to the Sing, of verbs, as: jeg
elsker, I love, m elske, we love.
The Indicative has three tenses, Tider; the
Present, Nutiden, the Past, Datiden, the Future,
Fremtiden.
The Present is only one, jeg elsJcer, 1 love.
The Past may be:
the Imperf. Datid, jeg elskede, I loved,
the Perfect. Fornuti'd, jeg har elsket, I have loved,
the Pluperf. Fordatid, jeg havde elsket, I had loved.
The Future is either:
first Future, Fremtid, jeg sJcal elske, I shall love,
or second Future, Fdrfremtid, jeg skal have eller
faaer elsketj I shall have loved.
39. To the Present belong the Optative and
the Imperative as: han elske, may he love; elskl
love!
The Pres. is often used for the Future in the
Danish language, as: jeg Jcommer ved Juletide, I
shall come at Christmas-time ; jeg rejser snart uden-
lands, I shall soon go abroad.
Pres. and Imperf. only, Nutid and Datid, are
25
formed by the root of the verb; the other tenses
by connection with
the auxiliary verbs (Hjcelpeudsagnsordene).
The most important auxiliary verbs in Danish are:
have, to have, vcere, to be, skulle, to shall, ville, to
will, faae, to get, bltve, to become.
v? 40. Have and vcere serve to express the
past tenses; the first is used with the active verbs
and some intransitive, the last with all the passive
and several intransitive.
Skulle and ville denote the futurity or inten-
tion ; the first implies generally a duty on the part
of the person, the last a mere futurity, as: jeg skal
skrive, I am obliged to write; jeg vil skrive, I am
determined to, I must, write.
Faae, united to the past participle expresses
the English shall have, as: naar jeg faaer skre-
vet, when I shall have written.
Blive, become, be, is often used in a periphra-
sis of the passive, as: liun bliver elsket or hun elskes,
she is loved.
41. The participles, Tittcegsformen, are two as
in other languages, an active and a passive.
The active or present participle must often be ren-
dered in Danish by the Infinitive, as: She was
astonished at seeing, hun blev forbavset ved at see.
The conjugation of the auxiliary verbs.
(Iljcelpeudsagnsor denes Bojning.)
At have , to have.
Indicative, den fremscettende Maade.
Siag,
Pres. (Nutid) Iwr.
Imp erf. (Datid) havde.
Perf. (Fornutid) har havt.
Pluperf. (Fordatid) havde havt.
1 st Fut. (Fremtid) vil, skal have.
2 d Fut. (Forfremtid) vil, skal have havt.
26
Plur.
Pres. (Nutid) have (have).
Imperf. (Datid) havde (had).
Perf. (Fornutid) have havt (have had).
Pluperf. (Fordatid) havde havt (had had).
1 st Fut. (Fremtid) ville, skulle have (shall have).
2 d Fut. (Forfremtid) ville, skulle have havt (shall
have had).
Optative, den 0nskende Maade,
have, have havt (have, have had).
Imperative, den bydende Maade,
hav, have! (have).
Infinitive, Navnemaaden,
at have, to have, at have havt, at skulle have, at
skulle have havt.
Participles, Tittcegsmaaden,
Pres. havende, having. Part, havt, had.
At vcere, to be.
Indicative, den fremscettende Maade.
Sing.
Pres. (Nutid) er.
Imperf. (Datid) var.
Perf. (Fornutid) har vceret.
Pluperf. (Fordatid) havde vceret.
1 st Fut. ( Fremtid) skal vcere.
2 d Fut. (Forfremtid) vil, skal have vceret eller faaer
vceret.
Plur.
Pres. (Nutid) ere (are).
Imperf. (Datid) vare (were).
Perf. (Fornutid) have vceret (have been).
Pluperf. (Fordatid) havde vceret (had been).
1 st Fut. (Fremtid) skulle vcere (shall be).
2 d Fut. (Forfremtid) ville, skulle have vceret ellerfaae
vceret (shall have been).
Optative, den 0nskende Maade,
vcere, have vceret (been, have been).
n
Imperative, den bydende Maade,
veer ! vcerer (be !)
Infinitive, Navnemaaden,
at vcere, to be, at have vasret, to have been, at
skulle vcere, to be about to be, at skulle have vceret,
to have been about to be.
At skulle, to be obliged to.
Indicative, den fremscettende Maade,
Sing.
Pres. (Nutid)^ skal.
Iinperf. (Datid) skulde.
Perf. (Fornutid) liar skullet.
Pluperf. (Fordatid) havde skullet.
1 st Fut. (Fremtid)
2 d Fut. (Forfremtid)
Plur.
Pres. (Nutid) skulle (shall).
Imperf. (Datid) skulde (should).
Perf. (Fornutid) have skullet (have been obliged to).
Pluperf. (Fordatid) havde skullet (had been obliged to).
ut. (Fremtid)
2 d Fut. (Forfremtid)
Optative, den onskende Maade,
Imperative, den bydende Maade,
Infinitive, Navnemaaden,
at skulle, at have skullet.
to be obliged to, to have been obliged to.
At vi lie, to be willing.
Indicative, den fremscettende Maade,
Sing.
Pres. iXntid, ril.
Imperf. (Datid) vilde.
iVrf. iF'^riftid) har villet.
Pluperf. (Fordatid) havde villet.
1" Fut. (Fremtid) skal ville.
2 d Fut. (Forfremtid) skal have villet.
28
Plur.
Pres. (Nutid) ville (will).
Imperf. (Datid) vilde (would).
Perf. (Fornutid) have villet (have been willing).
Pluperf. (Fordatid) liavde villet (had been willing).
1 st Fut. (Fremtid) skulle mile
2 d Fut. (Forfremtid) skulle have villet
Optative, den 0nskende Maade,
Imperative, den bydende Maade,
Infinitive, Navnemaaden,
at ville, at have villet.
to be willing, to have been willing.
Faae and Hive, to get and to become, will be
found amongst the irregular verbs, to which they
belong.
The conjugation of the verbs.
(Udsagnsordenes Bojningsmaade.)
The Danish verbs may be divided into two
orders or conjugations, the one more simple and
regular, the other absolutely irregular.
41. The first is subdivided into three classes,
according to the formation of the past tense
(Datiden) of the Ind. active. The past participle
ends in t in all three classes.
Words of the 1 st subclass are trisyllables in
the past, terminating in ede, as: at elske, to love,
elskede.
Those of the 2 d are dissyllabics, termina-
ting in de or te, as: at tcenke, to think, tcenkte.
The 3 d also has dissyllabics with the same
terminations as the second, but the vowel is chan-
ged in the radical syllable, as: at ~kvcde, to suffo-
cate, kvalte.
42. In the second conjugation the past time
is always monosyllabic, usually changing the
vowel, as: at sidde, to sit down, sad; at finde,
to find, fandtj at lee, to laugh, lo.
The participle past of this conjugation sometimes
forms the common gender in n, the neuter in
t, and the plural in ene, when the verb is
conjugated with to be, at vcere, as: at komme,
to arrive, -- kommen, Jcommet, komne. flfanden er
koimnen, the man is arrived; Barnet er kommet, the
child is arrived; Manden og Barnet ere komne, the
man and the child are arrived.
43. Some verbs of this order form the past
tense alike in the Sing, and in the Plur., as: at
sove, to sleep; jeg sov, I slept; visov, we slept; and
some other take an e in the plural, as: at tage, to
take ; jeg tog, I took ; m toge, we took. Some have
the same vowel in the participle past as in the
pres. of Indicative, as: Bidder, sit, sad, siddet,
some other as in the past tense, as: griber, seize,
greb, grebet, and some a quite different as: vinder,
win, vandt, vundet. Some few are quite regular:
grander, weep, greed, grcedt.
44. Some intransitive verbs have the same
derivation as the transitive, as:
intransitive, transitive,
jeg tigger, laa, ligget, Icegger, lagde, lagt,
(lie down), (to put, lay),
jeg sidder, sad, siddet, saitter, satte, sat,
(sit down), (to put, place).
jegvaagner,vaagnede,vaag- vcekker, vakte, rukt.
net, (awake), (wake),
jeg synker, sank, ttnnket, scenker, scenkede, scenket,
(sink, also trans, swal- (to sink a ship),
low),
det ryger, rog, r0get, '' {( J er i rogede, roget.
(it smokes), (to smoke).
45. Some verbs an- regular as transitivcs
and irregular as intransitives, as: at brcekke, to break ;
jeg brcekke r , brcekkede, liar brcekket min Spadsere-
stok (caiie). Min Spadscrestok brak, er brukken;
jeg hcenger, h&ngte, liar licemjt uun Overfrakke i
30
Klcedeskabet (my great-coat in the wardrobe), mm
Overfrakke hang der imorges (this morning).
46. Two auxiliaries are often connected with
one principal verb, sometimes even with three, viz:
Du skulde have sagt, You should have said; det
skulde have vceret gjort, it should have been done.
The following sentences may serve to indicate
some peculiarities of the Danish construction.
Jeg er ved at skrive, I am writing.
jeg var ved at shrive, I was writing.
jeg ml til at skrive, I am going to write.
jeg vilde til at skrive, I was going to write.
jeg skriver ikke, I do not write.
jeg skrev ikke, I did not write.
skriv dog endelig, do, write.
skriv dog endelig ikke, do not write.
jeg er fcerdig med at skrive, I have done writing.
jeg var fcerdig med at skrive, I had done writing.
Verbs belonging to the first conjugation.
(Udsagnsord, der hore til ferste B0jningsmaade).
The first class with trisyllables in the past, de
added to the Inf. pres. , and the past participle
ending in t.
At elske, to love.
The active voice, Handleform.
Indicative, den fremscettende Maade.
Sing.
Pres. (Nutid) elsker.
Imp erf. (Datid) elskede.
Perf. (Fornutid) liar elsket.
Pluperf. (Fordatid) havde elsket.
1 st Future (Fremtid) ml, skal elske.
2 d Future (Forfremtid) ml, skal have elsket eller
faaer elsket.
31
Plur.
Pres. (Nutid) elske.
Imperf. (Datid) elskede.
Perf. (Fornutid) have elsket.
Pluperf. (Fbrdatid) havde elsket.
1 st Fut. (Fremtid) ville, skulle elske.
2 d Fut. (Forfremtid) ville , skulle have elsket eller
faae elsket.
Optative, den 0nskende Maade.
elske, love, have elsket.
Imperative, den bydende Maade.
elsk ! els Jeer ! love!
Infinitive, Navnemaaden.
at elske, at have elsket, at skulle elske, at skulle have
eller faae elsket.
Pres. elskende, loving, Part, elsket, loved.
The passive voice, Lideformen.
At elskes, to be loved.
Indicative, den fremscettende Maade.
Sing.
Pres. (Nutid) elskes, bliver elsket.
Imperf. (Datid) elskedes, blev elsket.
Perf. (Fornutid) er elsket. er bleven elsket.
Pluperf. (Fordatid) var elsket, var bleven elsket.
1 st Fut. (Fremtid) vil, skal elskes, bliver elsket.
2 d Fut. (Forfremtid) vil vcere elsket, bleven elsket.
Plur.
Pres. (Nutid) elskes, blive elskede.
Imperf. (Datid) elskedes, blive elskede.
Perf. (Fornutid) ere elskede, ere blevne elskede.
Pluperf. (Fordatid) vare elskede, vare blevne elskede.
1 st Fut. (Fremtid) ville, skulle elskes, blive elskede.
2 d Fut. (Forfremtid) ville vcere elskede, blevne elskede.
Infinitive, Navnemaaden.
Pres. (Nutid) elskes, to be loved.
Imperf. (Datid) at have v&ret eller vcere bleven elsket
to have been loved.
32
Fut. (Fremtid) at mile, elskes, to be about to be loved,
eller skulle vcere bleven elsket, to have been
about to be loved.
Participles, Tillcegsformen.
Singular.: elsket, plural, elskede, loved.
Pres.
jeg ager, I drive,
agter, respect, mind,
arver, inherit,
blegner, turn pale,
brygger, brew,
bygger, built,
- drypper, drip,
fatter, understand,
flagrer, flutter,
fletter, plait,
fraadser, gormandize,
fagter, fight,
gcder, crow,
grandsker, research,
graver, dig,
grunder, meditate,
handler, deal,
henter, fetch,
hugger, strike,
hverver, enlist,
hviler, repose,
hviner, whine,
hcever, raise,
Jcaster, throw,
Jdager, complain,
klatrer, climb,
Tclipper, cut,
klynger, cling,
Mceber, adhere,
kl0ver, cleave,
Jcnurrer, grumble,
Irnperf. past, participle,
agede, aget.
agtede, agtet.
arvede, arvet.
blegnede, blegnet.
bryggede, brygget.
byggede, bygget.
dryppede, dryppet.
fattede, fattet.
flagrede, flagret.
flettede, flettet.
fraadsede, fraadset.
faegtede^ fa3gtet.
galede, galet.
grandskede, grandsket.
gravede, gravet.
grundede, grundet.
handlede, handlet.
hentede, hentet.
huggede, hugget.
hvervede, hvervet.
hvilede, hvilet.
hvinede, hvinet.
heevede, haevet.
kastede, kastet.
klagede, klaget.
klatrede, klatret.
klippede, klippet.
klyngede, klynget.
klaebede, klsebet.
k!0vede, k!0vet.
knurrede, knurret.
33
jeg hamper, struggle,
laascr, lock,
lever, live,
ligner, resemble,
lugter, smell,
lukker, shut,
lytter, listen,
IcEsser, load,
hftcr, lift,
walker, milk,
maler, paint,
myrder, kill,
naadler, stitch,
- ntegter, deny,
ncerer, maintain,
n0ler, loiter,
plager, plague,
plejer, nurse, am accu-
stomed to,
plukker, pluck,
plyndrer, plunder,
prater, boast,
prikker, prick, dot,
prutter, bargain,
poster, blow,
rosier, purl,
raver, stagger.
retter, straighten,
ringer, ring,
rusker, it drizzles,
rodrner, blush,
r0ver, rob,
sandser, mind,
- sejler, sail,
skruer, screw,
slukker, extinguish,
slynger, sling,
Imperf. past, participle.
kaempede,
kfempet.
laasede,
laaset.
levede,
levet.
lignede,
lignet.
lugtede,
lugtet.
lukkede,
lukket.
lyttede,
lyttet.
laessede,
laesset.
loftede,
10ftet.
malkede,
malket.
malede,
malet.
myrdede,
myrdet.
naadlede,
naadlet.
naegtcde,
naegtet.
naerede,
na3ret.
n01edc,
n01et.
plagede,
plaget.
plejede,
plejet.
plukkede,
plukket.
plyndrede,
plyndret.
pralede,
pralet.
prikkede,
prikket.
pruttede,
pruttet.
pustede,
pustet.
raslede,
raslet.
ravede,
ravet.
rettede,
rettet.
ringede,
ringet.
ruskede,
rusket.
r0dmede,
r0dmet.
r0vede,
rovet.
sandsede,
sandset.
sejlede,
sejlet.
skruede,
skruet.
slukkede,
slukket.
slyngede,
slynget.
3
34
Pres. Imperf. part, participle.
jeg smelter, melt, smeltede, smeltet.
splitter, split, splittede, splittet.
standser, stop, standsede, standset.
stiller, regulate, stillede, stillet.
stopper, darn, stoppede, stoppet.
strander, strand, strandede, strandet.
strikker, knit, strikkede, strikket.
studser, start, studsede, studset.
styrer, govern, styrede, styret.
svier, it smarts, sviede, sviet.
svinger, swing, svingede, svinget.
sv0mmer, swim, svemmede, sv0mmet.
taltker, thank, takkede, takket.
- tegner, draw, tegnede, tegnet.
traver, trot, travede, travet.
triller, roll, trillede, trillet.
troer, believe, troede, troet.
trodser, defy, trodsede, trodset.
truer, threaten, truede, truet.
tumler, thurnble, manage, tumlede, tumlet.
- tvcetter, wash, tvaettede, tvsettet.
- vaagner, awake, vaagnede, vaagnet.
vander, water, vandede, vandet.
vadsker, wash, vadskede, vadsket.
venter, await, ventede, ventet.
vifter, wave, viftede, viftet.
vover, dare, vovede, vovet,
vralter, waddle, vraltede, vraltet.
vrindsker, neigh, vrindskede, vrindsket.
vugger, rock, vuggede, vugget.
vcdter, overturn, vseltede, vseltet.
47. The following verbs take te or de in
the Imrjerfect and t in the Participle past, rejec-
ting the final vowel e in the Infinitive.
Pres. Imperf. Part.
jeg bidder, I bleed, b!0dte, b!0dt.
bruger, use, brugte, brugt.
brcender, burn, brsendte, braendt.
35
Pres.
jeg deler, divide,
- drceber, kill,
f0rer, carry,
gjemmer, lay by,
glemmer, forget,
Miser, greet,
hanger, hang,
horer, hear,
kalder, call,
kjender, know,
kjorer, drive,
leder, guide,
- leger, play,
larer, teach,
laser, read,
num. must,
maaler, measure,
inoder, meet,
n0der, constrain, oblige,
piner, torture,
- priser, praise,
raaber, cry, call,
rejser, journey,
rakker, reach, hand,
sender, send,
skaber, create,
- skiller, separ:
skylder, am indebted,
taaler, bear with,
taber, lose,
taler, speak,
tjtner, serve,
tranger, want, am in
need of,
tander, light,
tanker, think,
vter, show,
voxer, grow,
Imperf.
Part.
delte (ede),
delet.
draebte,
draebt.
f0rte,
f0rt.
gjemte,
gjemt.
glemte,
glemt.
hilste,
hilst.
haeugte,
haengt.
h0rte,
hort,
kaldte,
kaldt, kaldet
kjendte,
kjendt.
kj0rte,
kj0rt.
ledte,
ledt.
legte,
legt, leget.
laerte,
laert.
laeste,
laest.
maatte,
maattet.
maalte,
maalt.
m0dte,
m0dt.
n0dte,
nodt.
pinte,
pint.
priste,
prist.
raabte,
raabt.
rejste,
rejst.
rakte,
rakt.
sendte,
sendt.
skabte,
skabt.
skilte,
skilt.
skyldte,
skyldt.
taalte,
taalt.
tabte,
tabt.
talte,
talt.
tjente,
tjent.
tranigte,
traengt.
taBndte,
taenkte,
viste,
voxte,
taendt.
tM-nkt.
viist.
voxen, et,ne.
36
48. Verbs of the 3 d subclass have the same
terminations as those of the second, but the vowel
is changed in the radical syllable, as :
Pres.
jeg bringer, bring,
- b0r, ought,
d0lger, conceal,
f0lger, follow,
3J0r, do,
Jean, can,
Jcvxler, suffocate,
fagger, lay,
rakker, reach, hand,
siger, say,
sp0rger, ask,
strcekker, streteh,
scelger, sell,
trader, tread, step,
t0r, dare,
taller, count, number,
veed, know,
vcekker, awake,
voelger, choose, elect,
49. The second conjugation is always mono-
syllabic in the past tense (Datiden), and the vowels
are then either a, e, o or 0. Most of the verbs
belonging to this conjugation have the same form
in the Imperf. plur. as in the Imperf. sing., but
some which will be found marked in the sub-
joined list take an e in the Imperf. plur. and form
the common gender in n, the neuter in t and the
plural, in ne.
Pres. Imperf. P. part.
jeg beder, I beg, bad, (e), bedet, bedt.
binder, bind, bandt, bunden, -et, -ne.
Imperf.
P. part.
bragte,
bragt.
burde,
burdet.
dulgte,
dulgt.
fulgte,
fulgt.
gjorde,
gj rt -
kunde,
kunnet.
kvalte,
kvalt.
lagde,
lagt.
rakte,
rakt.
sagde,
sagt.
spurgte,
spurgt.
strakte,
strakt.
solgte,
solgt.
traadte,
traadt.
turde,
turdet.
talte,
talt.
vidste,
vidst.
vakte eller
vakt eller
vsekkede,
vaskket.
valgte,
valgt.
brister, burst,
brast,
brusten, -et, -ne.
37
Pres.
jeg brcekker,*} break,
bcerer, carry,
drikker, drink,
/aider, fall,
finder, find,
gider, may,
gi-ver, give,
yjcdder, to be worth, to
go for,
grader, weep,
hjcelper, assist,
hanger*) hang,
dd klinger, it sounds,
jeg knakker*} crack,
kvceder, sing,
rinder, it runs,
sidder, sit,
- sheerer, cut,
- slipper, let go, escape,
spinder, spin.
springer, spring,
sprakker, burst,
- stikker y sting, pierce,
stinker, smell,
stjceler, steal,
svinder, vanish,
synyer, sing,
- synker, sink,
tier, am silent,
trce/er, hit,
t cinder, twine,
tvinger, force,
vinder, win,
- liyycr, I lie, am in bed, laa,
seer, see,
ader, eat,
*) signifies that they also may be used as transitivos.
Imp erf.
P. part
brak,
brukken, -et, -ne.
bar,
baaren, -et, -ne.
drak,
drukkcn, -et, -ne.
faldt,
falden, -et, -ne.
fandt,
funden, -et, -ne.
gad;
gidet, gidt.
gav,
given, -et, -ne.
to gjaldt,
gjaeldt.
graed,
grsedt.
hjalp,
hjulpen, -et. -ne.
hang,
haengt, -e.
klang,
klinget.
knak,
knaekket, -ede.
kvad, (e),
kvsedet, -ede..
randt,
runden, -et -ne.
sad,
siddet.
skar, (e),
skaaren, -et, -ne.
e, slap,
sluppen, -et, -ne.
spandt,
spunden, -et, -ne.
sprang,
sprungen, -et, -ne.
sprak,
sprukken, -et, -ne.
stak,
stukken, -et, -ue.
stank,
stinket.
stjal,
stjaalen, -et, -ne.
svandt,
svunden, -et, -ne.
sang,
sungen, -et, -ne.
sank,
sunken, -et, -ne.
tav,
tirt.
traf,
truffen, -et, -ne.
tvandt,
tvunden, -et, -ne.
tvung,
tvun^eii, -et, -nc.
vandt,
vunden, -et, -ne.
id, laa,
ligget.
saae,
seet, sete.
aad,
aedt, -e.
38
Pres. Imp erf.
jeg bider, bite, bed, (e),
bliver, become. blev, (e),
driver, drive, urge, drev, (e),
glider, glide, gled, (e),
- gnider, rub, gned, (e),
griber, grasp, greb, (e),
hedder, am called, bed,
- kniber, pinch, kneb, (e),
lider, suffer, led, (e),
piber, whistle, peb, (e),
rider, ride, red, (e),
river, tear, rev, (e),
skrider, proceed, skred, (e),
skriger, scream, skreg, (e),
sJcriver, write, skrev, (e),
sliber, grind, sleb, (e),
slider, toil, wear, sled, (e),
smider, throw, smed, (e),
sniger, sneak, sneg, (e),
stiger, ascend, steg, (e),
strider, strive, stred, (e),
svider, singe, sved, (e),
sviger, defraud, sveg, (e),
triner, step, tren, (e),
viger, yield, veg, (e),
vrider, wring, vred, (e),
faaer, receive, fik,
- gaaer, go, gik,
drager, draw,
farer, rush, start up,
holder, hold,
- jager*} hunt, harry of,
P. part,
bidt, -e.
bleven, -et, -ne.
dreven, -et, -ne.
gleden, -et 7 -ne.
gneden, -et, -ne.
greben, -et, -ne.
hedt.
kneben, -et, -ne.
lidt, -e.
pebeii, -et, -ne.
reden, -et, -ne.
reven, -et, -ne.
skreden, -et, -ne.
skregen, -et, -ne
skreven, -et, -ne.
sleben, -et, -ne.
slidt, -e,
smidt, -e,
snegen, -et, -ne.
stegen, -et, -ne.
stridt , -e , (stre-
den, -et, -ne.)
sveden, -et -ne.
svegen, -et -ne.
trinet, -ede.
vegen, -et, -ne.
vreden, -et, -ne.
faaet.
gaaet, -ede.
drog, (e), dragen, -et, -ne.
foer, faren, -et, -ne.
holdt, holdt, -e.
jog, (e), jagen, -et, -ne.
jagede,
39
Pres.
jeg komrner, come,
- lader, let,
- leer, laugh,
slaaer, beat,
- sover, sleep,
staaer, stand,
tager, take,
svcerger, swear,
Imperf.
kom,
lod, (e),
lo, (e),
slog, (e),
sov,
stod, (e),
tog, (e),
svor, (e),
P. part,
kommen, -et. -ne.
ladet.
leet.
slaaet, -ede.
sovet.
staaet, -ede.
tagen, -et, -ne.
svoren, -et -ne.
br0d, (e), brudt, -e.
b0d, (e), buden, -et, -ne.
fl0d, (e), flydt, -e.
fl0jen, -et, -ne.
fnyst, fnyset.
frussen, -et, -ne.
f0get.
gydt, -e.
g0s,gyste, gyst, gyset.
k!0v, klevet, -ede.
krob, (e), kreben, et,
k0s, kyste, kyset, -ede.
flej,
fnos,
fr0s, (e),
f0g,
g0d. (e),
ne.
bryder, break,
by der, offer,
flyder, flow,
ftyver, fly,
fnyser, chafe,
- fryser, feel cold,
det fyger, it drifts,
jeg gyder, pour out,
gyser, shudder,
klyver, climb,
kryber, creep,
kyser, frighten,
det lyder, it sounds,
jeg lyver, lie,
nyder, enjoy,
nyser, sneeze,
ryger, smoke,
skryder, bray,
snyder, cheat, blow, snuff,
stryger, iron, stroke,
The impersonal verbs
(dz upersonlige Tidsord)
take det or der before the verb; det regner, it rains:
der gives, there are; det er, it is; der er, there are,
is; der siges, they say.
50. Several impersonal verbs can be used
personally, as: det fryser, it freezes; jeg fryser,
10d,
lydt, -e.
10j,
10jet.
n0d, (e),
nydt, -e.
n0s,
nyst, nyset.
g> (e),
r0get.
skrod,
skrydt, skrydet.
sn0d,
snydt.
str0g,
str0gen, -et, -ne.
40
1 feel cold ; det blceser, it blows ; jeg blceser paa Fl0jte,
I play on the flute.
The Particles
(ubojelige Ord)
are the Adverbs, the Prepositions, the Conjunctions
and the Interjections. Prep., Conj. and Inter, are
not inflected.
Adverbs
(Biord).
51. Adverbs derived from adjectives are
generally like the neuter gender of the latter, as:
langsom, slow, langsomt, slowly; smuk, beautiful,
smukt, beautifully.
52. Adjectives ending in ig are often used
adverbially, sometimes adding en to the common
gender, as: lwjlig-en y kraf tig-en', this addition is
however now rejected by several authors.
53. Some adverbs are susceptible of com-
parison, when they derive from adjectives or take
the forms of comparison from those words; as:
ilde, badly, vcerre, vcerst]
vel, well, bedre, bedst^
gjerne, willingly, hettere, heist]
tidt, often, tiere, tiest\
snart, soon, snarere, snarest.
Some adverbs may be described as:
1) Adverbs of place, Stedsbiord:
allevegne, everywhere, frem, on, forth,
andensteds, elsewhere, fremad, forward,
bag, behind, hen, henne, to, away,
bort, borte, away, off, absent, henad, towards,
der, derhenne, there, her, herhen, herhenne, here,
derfra, thence, herhid, hither,
derhen, thither, hid og did, hither & thither,
did, didhen, there, thither, histhenne, yonder,
forbi, past, over, hjemad, homewards,
41
hjemme, at home, ncestved, near to,
hvorfra, whence, omkring, around,
hvorhen, where, whither, op, oppe, up,
hvor, where, how, opad, upwards,
ind, in, into, ovenover, above,
indad, inwards, overall^ everywhere,
inde, within, tilbage, backwards,
inyensteds, nowhere, tilbords, sit down to dinner,
langt, far, supper,
midt, amid, ud t out,
ned, down, ude, out of doors,
nedad, downwards, udcnfor, outside,
nede, n, below, beneath, udad, outward,
nogensteds, nowhere, udentil, outside.
nor, near,
Some as:
2) Adverbs of time, Tidsbiord:
aarle, early in the morning, iovermorgen, the day after
allerede, already, to-morrow,
aldrig, never, jevnlig, usually, frequently,
altid, always, naar, when,
after, again, nu, now,
betids, in time, nylig, nys, lately, just now,
da, then, ncesten, nearly,
derefter, afterwards, om Dagen, in the day,
derncest, thereupon, ved Nattetide, at night,
efter, after, omtrent, about, nearly,
herefter, henceforth, seent, silde, late,
endmt, yet, still, lange siden, long ago,
engang, once, sidenefter, afterwards,
ford urn, formerly, snart, soon,
for, before, id'Uy, continually,
hyppiQi frequently, ifjw, last year,
iaften, this evening, iforgaars, the day before
idag, to-day, yesterday,
imorgenj to-morrow, igaar, yesterday,
imorges, this morning, igjen, again,
indtil, till, strax, directly, at once ?
42
stundom, ) sometimes ,
sommetider, j
tillige, at the same time,
tidt, often,
Others as:
3) Adverbs of manner
Forholds- og Maadesbiord:
anderledes, otherwise, korsviis, crosswise,
tilforn, formerly,
undertiden, sometimes,
umiddelbar, immediately,
ojeblikkelig, instantaneous.
connection and quality,
baglcends, backward,
bagvendt, awkward,
daarlig, foolishly,
egentig, properly,
ellers, else, otherwise,
forgceves, in vain,
gjerne, willingly,
hurtig, quickly,
hcendehesviis, accidentally,
hojlig, highly,
hojt, aloud,
ilde, badly,
H0n, secretly,
indbyrdes, amongst them-
selves.
indenlands, in the country,
ingenlunde, by no means,
iscerdeleshed, particularly,
Jcortelig, shortly,
langsomt, slowly,
ligefrem, plainly,
neppe, scarcely,
nogenlunde, in some degree,
n0je, ntfjagtig, distinctly,
overalt, everywhere, altoge-
ther,
paatvcers, across,
saaledes, so, thus,
saare, very,
sagte, softly,
sikkerlig, surely,
slet ikke, not at all,
tildeels, partly,
tilfceldigviis, by accident,
udenlands, abroad,
uforvarende, unaware.
itu, in twain,
Others again as expressing doubt, Tvivl, an
interrogation, et Sporgsmaal, an affirmation, en Stad-
fcestelse, a negation, en Ncegtelse, and as Adverbs
of number, Talsbiord, as:
hoendelsesviis , peradventure,
kun, only,
maaskee, perhaps,
muligviis, possibly,
tilfceldigviis, perchance,
ganske vist, to be sure,
ydermere, besides,
tilforladelig, undoubtedly,
nej! no!
hvi, hvorfor? why?
hvorledes? how,
hvi saa? how so?
hvorfor ? wherefore ?
ja! yes!
43
mon* whether? tifold, tenfold,
ikke, not, aneseviis, by the score,
heller ikke, also not, hundredeviis, by the hundred.
og saa videre, and so forth,
54. The adverbs of place : hjem, om, bort,
hen, op, ned, ud, ind, always denote a movement
towards a place, but when an e is added, the word
signifies a repose, as:
han vil gaae bort, he will go away,
han er borte, he is away.
vi gaae hjem, we go home,
vi ere hjemme, we are at home.
The Prepositions.
(Forholdsord eller Styrelsesord.)
In the old Danish language the prepositions
required either the Genitive, the Dative or the Accu-
sative, a few instances of which still remain in
the language, viz : tilbords (til Bords), itide (i Tide),
ihcende (i Hsende) etc.
Some prepositions arc simple, as:
ad, to,
a/, of from,
bag, behind,
bi, by, with,
blandt, iblandt, between,
efter, after,
for, for, before,
fro, from,
gjennem, igjennem, through,
hos, by,
i, in,
inden, within,
langs med, along,
Some others are compound, as:
bagved t behind, foruden, besides,
forbi, by, past, forved, before,
med, with,
"<' { between,
imellem, \
mod, imod, towards, against,
om, about,
over, over,
paa, upon,
siden, since,
til, to,
trodsj in spite of,
uden, without,
ved, by, with.
44
kenimod, against, ovenfor, above,
kenved, about, overfor, opposite,
indeni, ) -.1 tilligemed, at the same time
indenfor,\ with,
istedenfor, instead, udaf, out,
nedenfor, underneath, udover, over.
55. Some prepositions when compounded
with verbs can only be placed before the verbs, as':
anmode, to ask; some others may be used as well
before the verb, compounded with it, or as a sepa-
rate word after it, as : frafalde, to give up, faldefra.
56. As the prepositions inseparable from the
verb are mostly derived from the German language,
Danish authors wishing to purify their native lan-
guage, take care to avoid all germanisme, and con-
sequently omit these particles when the euphony
allows it. The most frequent of such prepositions
are: an, be, er , mis, for, ge, und, and veder, as:
beskcerme, fortie.
57. When the preposition for is placed be-
fore the verb, an e is added to it, as: foregive,
to allege ; forelcomme, to prevent.
58. The preposition i with the Genitive
denotes a past time, as: imorges, this morning; with
the other cases, a current or future time : iaar, this
year, imorgen, to-morrow.
The Conjunctions.
(Bindeordene.)
Conjunctions are either copulative, forbindende,
or disjunctive, adskillende.
The copulatives serve to connect or to con-
tinue a sentence by expressing an addition or a
supposition; they indicate either a time, en Tid (tem-
poral) , en Aarsag (causal) , en Betingelse (condi-
tional), en Indr0mmelse (concessive) or en Sam-
menligning (comparative).
45
The disjunctives serve not only to separate
sentences but also to express opposition of mea-
ning in different degrees.
Copulative are:
og, and, at, that, baade, both, baade og, as
well as, saavel som, as well as, endog, even, deels
deels, partly partly.
Disjunctive:
eller, or, ikke, not, enten eller , either or,
whether or, ej heller, also not, hverJcen eller, nei-
ther nor, endskjondt, although, men, but, dog, yet,
derimod, ellers, otherwise.
Temporal:
da, then, naar, when, efterat, when, for, be-
fore, dengang, then, medens, during, whilst, indtil, till.
Causal :
da, as, fordi, because, efterdi, as, eftersom,
since, because, saasom, because, for instance, thi,
for, naar, if, derfor, therefore, siden, since.
Conditional:
dersom, om, if, naar, Jivis, if, saafremt, provided
that, if aid, if, in case, nemlig, namely, folgelig, con-
sequently, saa at, so that.
Concessive:
skjondt, though, endskjondt, although, omend-
skjondt, notwithstanding, om, if, om end, even if,
uagtet, although.
Comparative :
end, than, as, som, ligesom, as alike, jojo,
jo desto, the more the more, as so, as as,
so as.
Some words are used as adverbs as w-ll a<
conjunctions, as: da, dengang, for, siden', but they
ilways more accentuated as adverbs,
jeg kom, since I have been here ; jeg kommer siden,
by and by.
46
The Interjections (Udraabsordene)
are divided in the Danish, as in other languages,
according to the different passions, which they
serve to express. Expressions of wonder are: ikl
ha! oli! lial of pain: av! of grief: ve! ak! des-
vcerre! o! of contempt: fyl eja! of requesting si-
lence: st! tysl of calling: hm ! hej ! holla! hejda!
of astonishment: oh! hoho! hillemcend! of laughter
and joy: hahaha! hehehi! hejsa!
PART III.
Of the Syntax.
The Construction. (Ordstillingen.)
The Danish language does not possess very
many forms, but it is all the more significant, pre-
cise and regular in construction.
59. The word on which the emphasis lies,
is very often the first in the sentence, whether this
be according to the adopted rules or not, as: Ham
har Du Jcunnet skuffe, You have been able to de-
ceive him. NcesteAar rejser liun udenlands, she in-
tends to go abroad next year. A Idrig skaljeg glemme
Din Godhed, I shall never forget your kindness.
The component parts of the sentence gene-
rally follow each other in this order; first the
primitive word (Nominative) Grundordet, with tho
words belonging to it ; then the attribute, Omsagnet,
as: Drengen sover , the boy sleeps. If there is a
person or a subject (the Dative or the Accusative)
connected with the attribute, they are placed after
the verb, the Dat. before the Accus., as: han har
givet mig Penge, he has given me money.
60. Words added to Nouns substantive or
to words used as Nouns sub. in order to give
47
them some explanation or description, are placed
before the Noun. Such words may be articles,
adjectives, pronouns or numbers, as: et Huus, rait
Huus, gode Huse, tre Huse.
61. Pronouns precede numbers, and num-
bers precede adjectives, if the Noun is enlarged
by several of these words, as : mine tre flinke tion-
ner, my three clever sons; disse to jlittige Born,
these two industrious children.
62. The Genitive (Ejefaldet) is always
placed before the thing or person possessed, as:
Mandens Huus, Faderens Barn, den Hands Huus,
en Faders Bam, Mandens store Huus, Faderens fern
Born.
63. The Noun which governs a Gen. is gene-
rally without any article; but sometimes the Gen.
is expressed by means of prepositions, not only
by of, but also by til, and then the word gover-
ning the Gen. takes the indef. article as: en Son
of Prcesten, en Broder til Digteren.
64. Nouns added to other nouns in juxta-
position (Hosstilling) precede these, as: Frederiks-
berg By (By, town), Kallehave Fcergegaard (Fcerge-
gaard, a ferryman's house).
Care must be taken not to confound the juxta-
position with the apposition. It is not at all diffi-
cult to distinguish between them, for the first can
be explained by a preposit: or a genitive, as: F&rge-
gaarden ved Kallehave, the latter only by a sen-
tence, as: Freda -ik \ II, Konge af Danmark, or
Frederik VII, som er Konge af Danmarl,-.
% 65. Words expressing a desire or wish aiv
usually at the head of the proposition, as: gid Jmn
vilde komme, I wish she would come; blot I tan ikke
glemmer det, if ho will not forget it.
The conjunctions (Bindeordene) as well as
relative and interrogative words (henvisende og
sporgende Ord) are likewise placed tirst, because
48
they connect the sentence with the preceding sen-
tence. Prepositions may however be put before
the following words: hvilken, hvem and hvad, but
never before som, as: jeg veed ikke, om han lever,
I don't know, if he lives; hvad Du end mener,
whatever you mean. Til hvem liun end liar sagt
det. To whom she even has told it.
66. In compound tenses the auxiliary verb
is put before the principal, as : han liar tilgivet ham,
he has forgiven him.
67. Adverbs or prepositions with their
Nouns subst. belonging to the attribute, are gene-
rally placed between the auxiliary and the principal
verb, as : jeg liar Icenge vceret upasselig, I have been
ill a long time. But in subordinate sentences
such words are placed before the attribute as: jeg
veed, at Du i lang Tid liar vceret syg, I know, that
you have been ill for a long time. Da jeg Icenge
havde vceret ude, as I had been out for a long
time.
68. The Noun is however placed after the
attribute or, in compound tenses after the auxi-
liary verb,
a) when ihe subordinate sentence precedes
the principal, as: da Klokken slog J, gik han, he
went away, w T hen the clock struck 5; hvad han nu
ml gjore, veed jeg ikke, I don't know, what he will
do now.
b) when the sentence is interrogative, imperative
or optative, indicating some doubt or condition, or
when, as before mentioned, the stress is laid upon
the first word, as: Naar rejser De til Danmark?
When will you go to Denmark? Er han rejst?
Has he left? Skriv Du Brevet selvl Write the
letter yourself; vidste jeg det, vilde jeg vcere glad,
if I knew it, I should be happy.
c) in sentences indicating a quotation , as :
sagde han, said he; ,,meri'. svaredejeg, I answered.
d) after the unaccented particle der: der kom
en Mand hen til mig, a man approached me.
Further observations on some parts
of speech.
(Yderligere Bemcerkninger om nogle Taledele.)
69. The indefinite article is placed before
the adjective enlarging the Noun, as: en god Mand ;
but the words hver , saadan, slig , for, altfor and
saa can be placed before the article as well as
after it, as: altfor stor en Fare or en altfor stor
Fare; en saa rig Mand or saa rig en Mand. Man-
gen, hvordan, hvilken and hvor however only precede
the article, as: mangen en Mand, hvor stor en Fare.
70. The last part of compounded words
generally expresses the chief idea described by
the preceding part, and this part is often a verb in
the infinitive or an adjective, as: en Lcesestue, en
Bondekarl, en Nybygger (a settler).
71. Words indicating a measure, a degree,
a value or a weight are placed before the adjectives
and adverbs enlarged, as: tre Alen lang , en Time
tidligere', but belonging to a verb they follow: han
gik tre Miil; hun kjobte fern Alen.
1-. The pron. pers. De when applied to a
single person is construed with the sing, number
of the verb: Iceser De?
73. When speaking of Menneske as an in-
dividual, the pron. han or hun is applied; but when
the word signifies mankind it takes det , as: det
><^ske viser, at han er uforsagt; Mennesket veed,
at det er skabt i Guds Billede.
74. Prepositions with thuir nouns are gene-
rally placed after the adjective or participle they
explain, as: begjcerlig efter ^Ere', but if the wonl
is preceded by an article, a gen., apron, or a num-
ber, the Noun subst. and the prep, also may be
50
put before the word, as: en efter jEre begjcerlig
Mandj det til Kongen sendte Brev.
75. After Nouns of measure, weight etc.
the prep, is entirely omitted, as: en Mcengde Men-
nesker, en Skceppe ^Ebler; but when the name of
the thing measured is definite, the prep, of must
be added, as: en Skceppe of de bedste ^Ebler.
76. Adverbs are generally put after the
verbs, as : det betyder egenlig, lian veed desuden ikke.
77. Words terminating with a consonant,
preceded by a short vowel, double theconsonant
when a vowel follows, but a consonant is not doubled
before a consonant, therefore Datter, but Dotre;
klatte, but klatret.
78. The f is applied in the beginning, the
,9 at the end of the syllable.
Punctuation.
(Skilletegn ene.)
Punctuation is the art of dividing a written
composition into sentences or parts of sentences,
as the sense and an accurate pronunciation may
require.
The points are either marking the pauses
(Opholdstegn) , or denoting the modulation of the
voice (Tonetegn).
The poiots which mark the pauses are the
Comma , Scetningstegn , representing the shortest
pause; the Semicolon, Ledtegn, a pause double that
of the comma; the Colon, Tvepunkt, double that of
the semicolon ; and the Period, Slutningstegn (Punk-
turn), double that of the colon. There are besides,
the Parenthesis, Indskudstegn, the Dash, Tankestreg,
the Quotation , Anforelsestegn and the Hyphen,
Bindetegn.
79. The comma (,) usually separates those
parts of a sentence which though closely connected
51
in sense and construction, require a pause be-
tween them.
80. When two or more Nouns occur in the
same construction, they are parted by a comma,
unless they are immediately connected by a con-
junction, as : England,. Frankrig og Rusland hore til
Stormagterne.
81. Two or more adjectives belonging to
the same substantive or two or more verbs,
having the same nominative case and immediately
following one another, are likewise separated by
a comma. Hun er en god, forstandig Pige. Vi b0r
hjcelpe, troste og opmuntre hverandre.
An immediate connection by a conjunction is
an exception to the rule.
82. Nouns in apposition are set off by com-
mas, as: Napoleon, Kejser i Frankrig but if such
nouns only form a proper name, they are not di-
vided: Kejser Napoleon i Frankrig.
83. Expressions in a direct address are
separated from the rest of the sentence by a
comma, &s: forhast Dig ikke, min Ven!
84. Several verbs in the infinitive mood,
having a common dependence, are also divided by
commas, as: Troste den Sorgfulde, oplyse den Uvi-
dende, hjcelpe den Trcengende, ere Beskjceftigelser,
Kvinden veer dig.
Hi). Relative sentences generally admit a
comma before them, as: Der er ingen jordisk Skj on-
lied, som ej forgaaer.
86. The case absolute, and the infinitive
mood absolute, are separated by commas from the
body of the sentence, as: sandt at sige, var det
Bondernes retfe HjadpwHd^
87. The comma also precedes as well
follows an intermediate proposition, as: Han rejste
igaar } trods min Faders alvorlige Raad, for at vcere
tilstede ved Kroningen.
52
88. The semicolon (j) is used for dividing a
compound sentence into two or more parts, some-
times when the preceding member of the sentence
depends on the following, and sometimes when it
would be complete without the concluding, as:
Vejen fra Herlufsholm til Sor0 er fortryllende ; den
viser nogle of Sjcellands rigeste Skovstrcekninger og
et frodigt Landskab. En halv Mill fra Kj0benhavn
ligger Frederiksberg ; der er Adam Oehlenschlceger
f0dt. Before thi and men is the semicolon placed,
when a complete sentence follows.
89. The colon (:) is applied when an ex-
ample, a quotation or a speech is introduced, as:
Den liellige Skrift forklarer os tilfulde Guds Vcesen
i de Ord: Gud er Kjcerlighed. Also after the
word nemlig, expressed or understood. Aaret liar
fire Tider: Foraar, Sommer, Efteraar og Vinter.
90. The period (Punktum) (.) is used when
a sentence is complete and not connected in con-
struction with the following sentence. Elsker alle
Mennesker. Sometimes the sense and structure of
sentences admit a period between two sentences,
joined by a disjunctive or copulative conjunction.
The period is also used after abbreviated
words, as: R. a. D.
91. A parenthesis ( ) is a clause containing
some necessary information or useful remark, which
may be omitted without injuring the construction.
(It marks a moderate depression of the voice and
ought to terminate with the same kind of stop
which the member has that precedes it.)
92. The dash is often applied instead
of the parenthesis, where a significant pause is
required or where there is an unexpected turn in
the sentiment, as : Dit Syndebrev forsegler han, der
skrev ; men Englen paa din hojre Skulder grceder.
93. A quotation " is two inverted commas.
They are placed at the beginning of a phrase or
53
a passage, which is quoted from the author or
speaker in his own words, and two commas in their
direct position, () are placed at the conclusion.
y4. A hyphen - is employed when a word
is divided, the former part written or printed at
the end of one line, and the latter part at the be-
ginning of another; it is to be placed at the end
of the first line, not at the beginning of the second.
Formerly it was used in connecting compounded
words ; but now compounds are written connectedly
in the Danish language.
The points, denoting a modulation of voice are,
95. 1) the interrogative point ? put at the
end of a sentence, when a question is asked, as:
Troer Du, at han ml betale sin Broders Gjceld? and
96. 2) the exclamative point ! to express
sudden emotions of surprise, joy, grief etc.; and
also to invocations or addresses, as: Hvilket Under!
Desvcerre I
In some cases it is rather difficult to distinguish
between an interrogative and an exclamatory sen-
tence. In the following example the meaning is
signified solely by the points. Hvilket Offer!
Hvilket Offer?
54
Exercises
(Stiilevelser.l
1.
Substantives with the definite article.
Kongera hersker. Fuglen synger. Earned leger.
Mandew taler. Drengew Jseser. Blomsten dufter.
Kongerwe herske. Fuglewe synge. Bornewe lege.
Msendewe tale. Drengewe Isese. Blomsteme dul'te.
The father smokes. The mother writes. The
son drinks. The daughter plays. The dog barks 1 ).
The cat purs 9 ). The fathers smoke. The mo-
thers write. The sons drink. The daughters play.
The dogs bark. The cats pur.
1 ) gj0e. 2 ) snurre el. spinde.
2.
With the indi finite article.
Era L0ve broler. En Ugle tuder. Et ^Esel
skryder. Etf Lam brseger. Era Kat miaver. En
Gaas snadrer. L0ver br01e. Ugler tude. ./Esler
skryde. Lam brsege. Katte miave. Gsds snadre.
A horse neighs 1 ). A wolf howls 2 ). A serpent
hisses 3 ). A frog croaks 4 ). A swallow twitters 5 )
A fly hums 6 ). Horses neigh. Wolfs howl.
Serpents hiss. Frogs croak. Swallows twitter.
Flies hum.
*) vrinske. 2 ) tude. 3 ) hvisle. 4 ) kvaekke.
5 ) kvidre. r> ) summe.
3.
Substantives with the Genitive.
If two substantives are combined together, of
which one is in the Gen., this precedes the one
which is in the Nominative.
55
Mandens Huus. Grevens Slot. Dronnmircns
Broder. Prrcstens Son. Rigmandens Guld.
den* Hest. Msendenes Huse. Grevernes Slotte.
Dronningernes Br0dre. Prsesternes Sonner. Rig-
Guld. Bondernes Heste. En Mand
Huus. En Greves Slot. En Dronnings Broder.
En Prsests Son. En Rigmands Guld. En Bonder
Hest. Mamds Huse. Grevers Slotte. Dron-
ningers Bredre. Praesters Sonner. Rigmsends
Guld. B0nders Heste.
The wisdom of the creator. The lustre of the
star. The furniture 1 ) of the palace. The child's
nurse. The man's history. The immortality 2 ) of
the soul. The wisdom of the laws. The twittering
of the birds. The pleasures of country-seats 3 ).
The blossom 4 ) of the trees. The victories 5 ) of
the enemies. The duties 6 ) of the daughters.
The friendship of a man. The loveliness 7 ) of
a child. A tie 8 ) of affection. The loneliness 9 ) of
a heart. A home of sorrows. A tiding 10 ) of death.
Friendship of men. Loveliness of children.
Loneliness of hearts. Ties of affection. Homes
of sorrow. Tidings of death.
J ) Hohave. 9 ) Ud0delighed. 3 ) Herresaede.
4 ) Blaastren. 5 ) Sejervindinger. 6 ) Pligter. 7 ) El-
skelighed. ) Baand. 9 ) Enlighed. 10 ) Budskab.
4.
Adjectives correspond with the noun to which
they belong in gender as well as in number. If
the definite article stands beiore an adjective,
this always ends in e. With the indefinite article
it varies in form according to the gender, and
takes a t in the neuter.
Den store Dreng. Den flinke Pige. Det gode
Barn. Den smuk^e Have. Det grmme Trae. Det
56
milde Ord. De store Drenge. De flinke Piger.
De gode Born. De smuk&e Haver. De gronwe
Trseer. De milde Ord.
The good apple. The young mother. The
cruel King. The patient sufferer. The old wood 1 ).
The great talent. The good apples. The young
mothers. The cruel Kings. The patient sufferers 2 ).
The old woods. The great talents.
*) Skov. 2 ) Lidende.
5.
En sejerrig Fyrste. En lykkelig Son. En
ond Kvinde. Et godtf Raad. Et stortf Formaal.
Et rig^ Hjem. Sejerrige Fyrster. Lykkelige
Sinner. Onde Kvinder. Gode Raad. Store For-
maal. Rige Hjem.
A learned man. A blind child. An indus-
trious 1 ) wife. A dying brother. A powerful 2 )
friend. A faithful 3 ) servant. Learned men.
Blind children. Industrious wives. Dying brothers.
Powerful friends. Faithful servants.
1 ) arbejdsom. 2 ) maegtig. 3 ) trofast.
6.
Substantives changing their gender ac-
cording to their signification.
Pagtens Ark. En Bid af Kagen. En smuk
Gran. Et godt Raad. Et nyt Sold. En trofast
Vserge. Den skarpe Segl. Det gode Skjold. En
dygtig Snsert. En stserk Riim. Den store N0gle.
Det dybe Buk.
A bad consequence 1 ). A large retinue. The
old frog 2 ). The unknown seed. A hidden trap-
door 3 ). A broken limb. The new literary work 4 ).
57
The nice writing. The team 5 ) of horses. A green
bucket. A heavy pressure 6 ). A diamond print.
) F01ge. 2 ) Fro. 3 ) Lem. 4 ) Skrift. 5 ) Spand.
6 ) Tryk.
7.
Substantives changing their vowel in
the plural.
Anden er en Vandfugl. Bogen er udkommen.
Han har en stor Fod. Den graa Ko er lille. Er
Din Haand varm? London er en stor Stad. Fug-
len har en Klo. Han maa gj0re Bod. Kan Du
see den Trserod? Barnet har faaet sin f0rste Tand.
En gloende Tang. Kanarifuglen sidder paa
Stangen.
The old grey ducks. Books are very useful.
Both my feet and my hands. Two black cows.
Paris and London are large cities. The claws of
the craw-fish. He has paid several fines. The
roots are spoiled. Her teeth are charming. A pair
of tongs. Two white perches.
8.
Compound Substantives.
Kirkegaarden er ikke langt fra Herressedet.
Min Sesters Barnepige er syg. Hans Ungdoms-
arbejde er vellykket. Hun er et rask Kvindfolk.
Kjendeord kaldefl ogsaa Kjonsord. 1 dette Aar-
hundrede.
My grandchild and your grandchildren. The
christening of our babies. lie lives in yonder 1 )
village. Hart's -horn. A peasant girl. Peasant
girls. The estate 2 ) of Lord H. A silver candle-
stick. A new flag-staff". This is a merchant-flag.
l ) hiin. 2 ) Grevskab.
58
9.
Some adjectives have an irregular Plural;
some reject the n before the neuter t, and those
terminating in e, o, u and y remain unchanged.
(Excep: ny takes nyt}.
Den lille Dreng. Det lille Barn. Den megen
Rigdpm. Det meget Gode. Den bly Pige. Det
bl y Ojekast. De smaa Drenge. De smaa B0rn.
De mange Kigdomme... De mange Goder. De
blye Piger. De blye Ojekast.
En egen Have. Et eget Huus. En ny Kjole.
Et nyt Bord. En sedru Mand. Et sedru Sende-
bud. Egne Haver. Egne Huse. Nye Kjoler.
Nye Borde. ^Edrue Msend. ^Edrue Sendebud.
The humble 1 ) station. The humble furniture.
The shy horse. The shy lamb. The timid 2 ) wo-
man. The timid sheep. Humble stations.
Humble furniture. Shy horses. Shy lambs. Timid
women. Timid sheep.
A beloved 3 ) child. A striped 4 ) dress. A
joyful 5 ) tiding. A gay hope. A little 6 ) while.
A little word. Beloved children. Striped dresses.
Joyful tidings. Gay hopes.
*) ringe. 2 ) bange. 8 ) elsket. 4 ) stribet.
5 ) fro. 6 ) liden.
10.
The comparison of Adjectives.
Dette Huus er smukJcere end mit. Han er
den fattigste Mand i Byen. Du er vel kun ung,
men min Datter er ywgre. Den ywgste Dreng er
ofte den flinkeste. Den garale General er tapper.
Et hvidtf Lam er et smuktf Dyr. Det hvide Lam
er storre end det sor^e. Er Du azldrQ end Vilhelm?
Altsaa ere I de szldste i Klassen. Jo virksommere,
59
jo bedre. De gode Born ere gladere end de uly-
dige. Du er nok den inest treinmede her. De
bedste Vine ere styrkende.
My aunt 1 ) is rich and generous; she is richer
than your father. I am older than you by two
years. He is taller 2 ) than his brother. It is more
noble to forgive than to revenge. Religion teaches
us to suffer wrongs 3 ) patiently. The richer people
are, the more covetous are they often. The most
ancient and commonest kind of idolatry 4 ) was the
worship of the sun. China is the greatest empire
in the world. He is the worst of all. My daugh-
ter is the youngest child, but not the smallest.
The fewer desires, the more peace.
*) Tante. 2 ) storre. 3 ) Fornaermelser. 4 ) Afguderi.
11.
The degrees of comparison continued with
nouns substant: in Apposition (Samstilling) and Jux-
taposition (Hosstilling) which are to be well distin-
guished.
Han har to meget sinukke D0tre; den seldste
er den smukkeste. Nero var en ond Mand, men
dog ikke den vserste af Oldtidens Herskere. Kan-
el ers Lax ere meget gode. Ribe Domkirke er ser-
vserdig; den er en af Danmarks skjonneste Byg-
ninger. Frederik den Syvendc, Konge i Danmark,
er Frihedens Ven. Hajen, en Rovfisk, bliv.-r
frygtet med Rette.
Most children arc inclined to idleness. A wise
man values pleasure very 1 ) little, but he values
virtue much. Augustus was perhaps not a greater
man than Antony, but he was more fortunate.
The most learned men are not always the most
virtuous. Burgundy wine 2 ) is very dear in Eng-
land. Greenwich Hospital is a noble building.
60
Victoria, Queen of England is highly beloved by
her subjects. An angry man often speaks worse
than he thinks. I am older than you by two years,
but you are taller than I by two inches 3 ).
*) saette Priis paa. 2 ) Burgunder Vim. 3 ) Tommer.
12.
Of numeral adjectives.
Klokken er syv (7). Den er halvni (SVa). Den
er tre Kvarteer til ti (9 3 /4). Denne Bog koster 3
Rigsdaler; det er 6 sh. 7 d. Mit Uhr er 48 Daler
vserd; dette Bord har jeg betalt med 90 Daler;
det er ti Fund. Albert Edvard, Prinds af Wales,
er f0dt den 9de Novbr. 1841; Alexandra, Prind-
sesse af Wales , deri Iste Decbr. 1844. Digteren
Byron blev f0dt den 22de Januar 1788 og d0de
den 19de April 1824. Praesten og Skjalden N. F.
S. Grundtvig, Saxos Overssetter, blev f0dt den 8de
Septbr. 1783, og lever endnu i Kj0benhavn. Sla-
get ved Fredericia fandt Sted den 6te Juli 1849,
og Sejervindingen ved Idsted den 25de Juli 1850.
Kristian den Fjerde blev f0dt 1576 og d0de 1648.
Frederik den Syvende er f'0dt den 6te Octbr. 1808.
Et Aar har 365 Dage, eller 52 Uger. Aarets
Hovedinddeling er i Maaneder; 12 Maaneder ud-
gj0re et Aar; en Maaned har igjen 30 eller 31
Dage, en Dag 24 Timer, en Time 60 Minutter;
altsaa har en Dag 2,440 Minutter. Vi ere i det
I9de Aarhundrede, thi vi skrive 1863.
A dozen" buttons, a score of eggs, threescore
plums, fourscore herrings. The first day in the
week is called Sunday, the second Monday, the
third Tuesday, the fourth Wednesday, the fifth
Thursday , the sixth Friday and the seventh
Saturday. My daughter is 3V2 1 ) years old. I sup-
pose, you like to give double and triple the
price. One pound Sterling has 20 shillings, and a
61
vshilling 12 pence. A Danish Dollar has 6 Marks,
and a Mark 16 shillings, but 44 Danish shillings
make only 1 English. London-bridge is 920 feet
55 feet high and 56 feet wide. Westminster-
bridge is 1160 feet long, by 85 feet in the width;
29 feet wider than London-bridge; it was opened
on the 1 st of July 1862. The old bridge was 44
feet wide, and the free way 2 ) under the arches 3 ),
of which there were 13 large and two small ones,
was 827 feet.
J ) halvfjerde eller tre et halvt. 2 ) Passagen, Vejen.
3 ) Buer, Brohvaelvinger.
13.
i
Of the pronouns.
Jeg elsker hende, hun elsker mig. Du slaaer
ham, han slaaer Dig. Hun bedrager os, vi be-
drage hende. I dadle dem, de dadle Eder.
Han bader sig, de bade sig. De bade dem, han
bader dem.
I hide 1 ) her. She hides me. Thou killest him.
He kills thee. She loves us. We love her. You
see them. They see you. It snows 2 ). It sounds 3 ).
I dress myself. He dresses himself. They dress
themselves. They dress them (the children).
*) skjule. 2 ) sneer. 8 ) lyder.
14.
Min Fader er Din Ven. Dine S0stre ere mine
Venindcr. Hans Moder er syg og hendes Broder
cr ivjst. Han sagdo dit til sin Fader, hun &
det til linns Moder. Hun elsker sin Moder og
hans Stfster. Han gik mcd sin Broder, og hun
med hans Fatter. Han og hun gik med deres
Br0dre.
Vor Moder er syg, vore Br0dre ere fl:
Hau har gjemt vort Skakspil. Hun liar gjemt
62
Kort. Du bar spiist Dit -ZEble. Hun bar spiist
Eders ^Ebler. Jeg bar seet Din Bog. Vi bave
taget Eders B0ger og de have taget deres.
My brother. My brothers. The garden of
thy sister and of your nieces. Your brother and
your nephews 1 ). Our house and our houses. Our
garden and our gardens. He fulfils 2 ) his duty and
she neglects hers.
She takes care of her child and of his father.
He posted her letter and his aunt's n ) letter, but he
did not post her aunt's. Our friends pursue their
enemies, but not our countrymen. He is confined 4 )
to his bed, but bis sister has read his book to
him during her holidays. Your mother walked
with your sisters. She loves her children and you
love yours. This book is mine, this paper is mine
and these pictures 5 ) are mine. All those pictures
are ours.
J ) Broders0nner. 2 ) opfylde. 3 ) Tante. 4 ) faengslet
til Sengen). 3 ) Maleri.
15.
Denne Viin er god. Den Mand er gam m el.
Det Huus er stort. Dette Barn er styg. Disse
Vine ere bec?re. Disse Meend ere selc?re. Disse
Huse ere st0rre. Disse B0rn ere styggere. Hiin
Mand er en Lserd. Hiint Menneske er fremmed.
Hine B0ger ere forkastelige.
This book is good. This woman is ill. That
woman is learned. That book is very bad. These
apples are ripe. These soldiers are Brave, Those
armies have been defeated 1 ). Those children are
orphans. This knife belongs to me, and that to
you. These horses are not of so great a value
as those.
J ) lide Nederlag, blive slagen.
63
16.
Den Mand, sow Iseser Brevet. Bogen, sow
jeg kjebte igaar. Hvo (eller hvem) er den Dame,
der spiller saa smukt? Hvo (eller hvem) gav Dig
dissembler? De B0rn, sow ikke ville laere Noget,
blive uvidende. Den Dreng, der gaaer, er min
Son. Den Konge, hvts Undersaatter vare misfor-
nojede. Den Mo der, \\vis Barn var sygt. De
Born, hvts Dukker jeg har sect. De Damer, hvz-s
Flutter er Erkebiskop. Glem ikke hvad jeg har
sagt Dig. Sig mig, hvad Du veed. Jeg fandt
Bogen, hvilkil glsedede mig meget. Hvilken Bog
vil Du nu Isese? Hvilkew af disse Damer finder
Du smukkest? Prsesten forklarede Sagen, hvilke
var mig meget kjsert.
Who has bought the book? The man, who
gave you his card. I know, what you are guilty
of. What book do you read. What did he say?
Those who despise 1 ) learning don't know the value
of it. He is a happy man, who wishes nothing.
They are happy, who content themselves with
little. They, who overcome 2 ) their passions, con-
quer their greatest enemies. Marcus Aurelius said,
that he derived greater glory from what he had
read or written, than from all the kingdoms he
liad conquered. I have forgotten the man, whose
discretion I do not trust. 1 know the man, of
whom you complain. Reflect on the dangers, to
which you are exposed 4 ). What is man before
God? What dreadful news! One is dead, pray,
tell me which. Ignorance is a dishonour 5 ) to
those, whose ignorance is a consequence of neg-
lect. Which of these pictures do you prefer?
To -whom shall I apply ), and whom shall I
believe? Which is the most desirable, prosperity
or adversity? The Almighty God, who knows the
hearts, often rejects our prayers. The Christian
64
yoke 7 ) is safer than liberty ; it is a yoke that makes
the practice 8 ) of virtue pleasant.
*) foragte. 9 ) sejre over. 8 ) stole paa. 4 ) udsat.
5 ) Skasndsel. 6 ) henvende sig. 7 ) Aag. 8 ) Ud0velse.
17.
Man siger. England venter, at Ew/iver vil
gj0re sin Pligt ; det er en stor, men billig Fordring.
Hvert Folkeslag higer efter storre Frihed. Hver
Videnskab har sine Grundssstninger. Hvert Land
har sine Skikke. Enhver maa sorge for sig selv.
Enhver, der arbejder redelig, finder Lon. Har
Nogen spurgt efter mig? Der banker Nogew paa
D0ren. 0nsker Du Nogret? Ja, jeg 0nsker noge
Arbejde. Han har kj0bt nogle Blomster; bans
S0ster har kj0bt nogle Broderier. Er der intetf
Brev til mig? Jeg har ingerc Penge. lugen af
mine Slsegtninge ere i London. Har Du andew
Skrift, ande^ Papir og andre Omslag? Alle mine
B0ger ere brsendte. Sig det ikke til Nogensomhelst.
They say so. They speak of peace. It is
reported. It is said. They say. People say.
Every moment is dear to him, who knows the
value of time. Every one thinks of himself. They
have each a good place. Some of the soldiers were
killed. Somebody must have taken my purse.
Nobody has been here. Have you seen any of
your friends? No, not any. All is mutable 1 ) in
this world. Piety refers 2 ) all things to God. All
is not gold that glitters. They speak ill of one
another. Your brother and mine love each other.
Your servants and mine slander each other. No-
thing should hinder a Christian from telling the
truth. Nothing is more common than the word
friendship and nothing more rare than a true friend.
None of the fashions are becoming 3 ). Whoever
65
spares the bad, does harm to the good. Whatever 4 )
you undertake. Of whomsoever you speak, avoid
calumny.
! ) ioranderligt. 9 ) henforer. 3 ) klsedelig.
4 ) hvadsomhelst.
18.
Of the verbs.
Jeg takker. Du spiser. Han driver. Vi
takke. I spise. De drive. Jeg standsede. Du
roste. Him skreg. Vi standsede. I roste. De
skrege. Jeg har vseltetf. Du har drsebt. Han har
bid*. Vi have vselte^. I have drsebrf. De have
bidt. Jeg havde tegnetf. Du havde laestf. Hun
havde stride Vi havde tegne*. I havde Isestf. De
havde stride. Jeg skal vente. Du skal brsende.
I Ian skal krybe. Vi skulle vente. I skulle brsende.
De skulle krybe. Jeg skal have 0nsket. Du skal
have siddetf. Hun skal have satf det. Vi skulle
have 0nske. I skulle have siddetf. De skulle have
sa det. Jeg skulde have lagtf. Du skulde have
ligge^. Han skulde have havtf. Vi skulde have
lag. I skulde have ligge. De skulde have luivt.
Vaagn! V&k\ 8aet! >\<\\ L;eg! Lig! At vaagne.
At vaikke. At ssette. At sidde. At Ia3gge. At
I dig. Thou criest. He strives. We di
You cry. They strive. I brewed. Thou calle
She ascended. We brewed. You called. They
ascended. I have locked. Thou hast spoken. He
has torn. We have locked. You have spoken.
They have torn. 1 had worked. Thou hadst
shown. She had suffered. We had worked. You
had shown. They had suffered. I shall live.
Thou shalt die. He shall whistle. We shall live.
You shall die. They shall whistle, i shall have
6
66
loved. Thou wilt have lost. She will have seen.
We shall have loved. You will have lost. They
will have seen. I should have left. Thou shouldst
have sought. He should have grasped. We should
have left. You should have sought. They should
have grasped. Fetch! Eat! Bite! To grumble.
To meet. To win.
19.
Min Datter elskes (bliver elsket) afAlle. Den
Slettsenkende hades afgode Mennesker. Hun rnaa
ikke bringes dertil. De roses at' Alle. Vi bleve
dadlede af Mange. Han er bleven dadlerf. Du vil
blive kaste i Vandet. De sloges. De trsettedes.
Vi straffes. I belonnes. Vi ville smigres. De
ville forf01ges. Jeg forfulgtes. Du standsedes.
Han udplyndredes. Vi skulle vsere blevne myr-
decfe. 1 vilde vsere blevne prisfe. De vilde vaere
blevne brsendte.
I am punished. Thou art praised. He is
called. We are loved. You are hated and perse-
cuted. They are threatened. I have been threat-
ened. Thou hadst been loved. He had been
pursued. We shall be punished. You shall be
sought. They shall have been loved. Pie has
been much enriched. She had been warned. You
have been warned of your danger. The work
has been finished.
20.
Jeg vil blive nogen Tid i Paris. Jeg vilde
vsere bleven nogle Uger i Kj0benhavn, dersom Du
havde vseret der. Denne Vinter har vseret meget
mild. Du skulde have sagt Din Fader deL Det
skulde have vseret sagt til Din Fader. Denne
Dreng har begaaet mange Daarskaber; han vilde
have begaaet end flere, dersom Du ikke havde
67
vaaget over ham. Naar jeg faaer laest, vil jeg
skrive. Da jeg havde laest, kom han. Naar jeg
faaer fanget en Fugl, vil jeg bringe Dig den.
Naar de faae spiist, skulle de atter arbejde. Da
jeg gik i Skoven, saae jeg de smukke Blomster.
Naar bleve disse Bern foneldrel0se? I vilde ikke
vsere blevne forkglede, dersom I havde va3ret for-
sigtige. Hun vil komuie til at lide mere, end Du
troer.
I discovered his refuge. He will suffer more
than you think. The water has been boiling
more than an hour. You did not succour him in
time. Gather these flowers for thy sister. They
would have been drowned. He would have re-
pented of his temerity. You might not have de-
cided to stay. I would have lent him f 50, if I
had known, he wanted it. I will be obeyed. Ho-
mer is the most agreeable fabulist that ever was.
i should not have come this morning, if I had not
received a letter. We should be happy, if we knew
how to fix our desires. If you would study well,
you would make great progress. The King would
have been loved, if he had been less cruel. If
you had taken revenge, you would have been but
equal with your enemy; now you are his superior.
21.
Godmorgen! Hvorledes befinder De Dem?
Jeg takker, meget vel; jeg er, som De seer, ved
at skrive 1 ). Da jeg sidste Gang bes0gte Dem,
var De ved atlaise-). Virkelig? Dot er saudsyn-
ligt! Man j saa fri at bode Dem tillade
mig at skrive et Brev, naar De er fiurdig n ). (Jjerne;
jeg er faerdig med at skrive 4 ). Skrev De ikke 5 ),
da jeg traadte indV Unaegtelig, men jeg havde
kun to Ord at tiltiije, tlii jeg vilde til at skrive'" 1 )
niit Navn. Naar gaaer Posten til Danmark; jeg
5*
68
vil g;jerne skrive til min Broder omPenge. Skriv 7 )
dog endelig ikke derom; ban bar jo nylig sendt
Dem 300 , og ban vil troe, De bort0dsler Deres
Formue. De bar Ret, ban vil ikke synes om det;
men Penge maa jeg have.
*) I am writing. y ) was reading. 3 ) you have
done. 4 ) have done writing. 5 ) Did you not write.
6 ) was going to write. 7 ) Do not write.
Good morning, Sir! How do you do? Very
well, I tbank you. I am happy to see you looking
so well. How is your lady. I thank you, per-
fectly well, she was playing 1 ) at chess, when I left
home. I am going 9 ) to learn the game of chess; I
know, it is very interesting. Do, learn it, Pala-
medes invented the game, I am told, in order to
teach his soldiers the stratagems of war. Indeed!
Did be succeed? I don't know; but I know, that
some years ago I was going 3 ) to learn it when
one of my friends told me, that he had played
bis last game 4 ), for people considered all chess-
players to be selfish. It was indeed a very silly
reason for not playing 5 ), but his words were
advice not to learn to play. And I did not learn it.
Now, I shall follow my own opinion lor I intend
to learn the game, and I say to you: do 6 ) play!
*) var ifaerd rned. 2 ) jeg vil til. 3 ) jeg vilde til.
4 ) han var fserdig med. 5 ) til ikke at spille. 6 ) Iser
dog endelig.
22.
Of the Adverbs.
Du siger aldrig hvad Du taenker. Jeg vil
komme aarle iiseste Gang, i ethvert Tilfselde betids.
AUevegne findes det Gode blandet med det Onde,
det iStserke med det Svage. Er Din Broder
//j> //tme? Jeg saae ham nylig gaae hjemad. Hvor-
fra kommer Du? Histhenne fra. llele Familien
sad tilbordsy da jeg kom. Hvorfor ^aaer Du bag-
Itendsf Ford i ban idelig seer efter mig. //)0rrejste
vi udmlands. Han er zWe i Huset. Omkring Hu-
set er der plantet Lindetraeer. Ovenover Bogskabet
ug nedad dets Sider er der anbragt B0ger. laf-
ten vil jeg laese Aviser. Imorgen er det S0ndag.
Det forekommer os stundom, iscer ved Nattetide,
at vi here milde, sagte Toner fra en ukjendt Ver-
den. Forgjceves strsebe vi at fastholde dem; hvor
gjerne vi end lytte til dem, forstumme de uformcerkt
sum de tremkomrne, men i Sjaelen bliver det stille
efter disse Aandepust. Hvorfor ksemper Menne-
sket? og hvorledes? naar Kampen ikke bringer
Fred med sig. Upaatvivlelig for jordisk Velvaere,
og maaskee alene for den, og ganske vist, saa kom-
mer Fredens Velsignelse ikke i det Indre. Kja-r-
lighed til jordiske Ting er altid ledsaget af nogen
Ligegyldighed for de himmelske Anliggender.
Never remind a man of the services you have
rendered him. What is made with pleasure, is
generally well made. You have given me too much
sugar. 1 shall have done to-morrow. We seldom
,it of talking too little, but we very often
repent of talking too much. He has often spoken
well of you. Her Majesty has most graciously
permitted it. Asia minor is far away. 1 mid
the book highly instructive. Formerly 1 used to
take a walk early in the morning and lately in the
evening. Sometimes he calls upon me twice in
the day. The gentleman camr towards us. It is
very badly done. Perhaps you can do it be tier.
Your exercise is not well done, you have doip- it
hastily. The apples fell down by hundreds. In
Denmark eggs, plums and herrings are sold by tlte
score 1 ). His son will go away*) in half an hour.
lie is gone*). Will you go home 4 ) now? We
70
shall be at home 5 ) in two minutes. If you go there 6 ),
you will find your brother-in-law there 1 ). Please,
go in 8 ), my children are all in*). How slowly he
drives. Put the sticks crosswise. They will settle
the matter amongst themselves.
J ) Sneseviis. 2 ) bort. <T ) borte. 4 ) bjem.
5 ) bjemme. 6 ) derhen. 7 ) derhenne. 8 ) ind. 9 ) inde.
23.
Of the prepositions.
Den Sag er vigtig for mig. Han gik med sin
Broder. Der kom en Mand til mig. Hun gik
over Marken. Jeg spurgte efter Dig. Her er et
Brev til min Fader. Vil han vsere Konge i Grse-
kenland? Bogen ligger pact, Bordet. Gaa bort
fra Vognhjulet. Bogen ligger under Maleriet.
Spejlet hsenger over Kaminen. Barnet gaaer foran
den gamle Mand; ved Siden of ham seer Du to
unge Piger, han gaaer midt imellem dem ? og Tje-
neren f'01ger bagefter. Vor Have ligger udenfor
Voldgraven. Syd for Elbfloden ligger Tydsk-
land. Kongeaaen skiller Norrejylland fra Slesvig.
Imellem Sjsellaud og Fyen ligger Storebelt, imel-
lem Fyen og Jylland Lillebelt. Vi spadserede
langs S0kysten. De, der have samlet Kundskaber,
bsere deres Rigdomme med sig, hvor de end fser-
des. Den Vej, der f'0rer til Fred, er ikke altid
str0et med Roser og Violer. Vi rejste igjennem
Hertugdommerne Slesvig og Holsteen, da vi vare
i Danmark. Vser taknemmelig imod Din Velgj0rer.
Selvagtelse er for det gode Menneske langt mere
tilfredsstillende end al Verdens Roes/or den Verds-
ligsindede.
With a great fortune the miser 1 ) is still poor.
Have you any money by you. I said it for your
encouragement. I got it from my brother in Den-
71
mark. A comet is to be seen towards the East.
She wore a handkerchief round her neck. We
cannot live without food. It happened about' 1 ) six
wcrks ago. Have you sent my letters to the post?
No, 1 have been waiting for my uncle's. The cat
rau-'ht a mouse behind the cupboard. For whose
sake 3 ) has he ruined himself. Will you come
down to breakfast? Send me up the newspapers?
Of whom do you complain? To whom shall I apply
to? We shall go to Paris to-morrow. We have
travelled from Denmark to Italy. He was ill
from Monday till Saturday. He went into the
house. He came in due 4 ) time. What sculpture
is to a block of marble 3 ), education is to a human
soul. We are naturally truthful, and we must do
violence to nature to shake off our veracity 6 ).
Without a friend, the world is but a wilderness.
*) Den Gjerrige, Gnieren. -) ointrent. 3 ) Skyld,
4 ) tilb0rlig. 5 ) Marmorblok. 6 ) Sandclruhed.
24.
Of the Conjunctions.
Hans Kone er d0d, men bans Moder oq S0ster
leve. Min Broder og jeg troe, at baaae Du og
Din S0ster ville komme. Jeg kommer, dersorn j.-g
kan og naar jeg k;ui. Min S0ster blivcr hjemme,
vor Moder 0nsker det, ogdersomlnui komnuT,
bliver det dog kun en Timestid, thi hun saavelsom
min syge Broder maae gaae tidlig tilsongs. Enten
han vil eller ej, maa han rejse. Efterdi det er
saaledes bestemt, maa det skee. Saafremt Du for-
maaer Koget, beder jejj Dig anvcnde Din Indfly-
delse, medens det er Tid. Omendskji'mdt*) mine
Forhold have forandret sig, forandrer jeg mig der~
for ikke. Hverken Praesten eller bans Son have
vseret her. Jo meer, jo bedre. Jo flittigere han
72
passer sine B0ger, desto snarere bliver ban fserdig.
Ifald Du kj0rer ud imorgen, beder jeg, at Du vil
besoge min Moder. Siden det nu staaer sig saa-
ledes, maa vi tage andre Forholdsregler, deels for
bans Skyld, deels for vor egen. Selv Konger ere
Sygdom og D0d hjemfaldne.
1 ) skjondt, endskjondt.
My wife and my daugtber. He has been
rich, but now he is very poor. It has been re-
ported, that the King is dead. If I should dis-
cover any thing, I will tell you. Is your friend
well? I believe so, /or 1 ) if she were ill, she would
have sent for me. You will be punished, because
you are telling stories. Why do you come so
late? Because I have been obliged to write seve-
ral letters. If you discover anything, pray, will
you acquaint-) me with it, though I have not asked
you before? When 3 ) he was gone, I fell asleep.
Notwithstanding*) this calamity, he will stay there
during his holidays 5 ) that is to say, in a fortnight 6 )
or three weeks. Either my sister or I will call
upon you to-morrow. Neither the book nor the
newspapers 7 ) are to be found. If you intend to
go to the meeting, tell me when] and if 8 ) I can
go and I am likely to see my sisters there, both
my daughters and I will leave the dinner-party,
even if my friends should wonder at it. You are
more clever than 9 ) I. The more knowledge 1 ac-
quire, the more I wish to learn. Do you intend
to stay here, my boy, until the rain has ceased?
if so, I fear you will be too late.
6 ) fjorten
10 ) altfor
>, i tear you win oe too late.
J ) thi. -) meddele. 3 ) da. 4 ) uagtet, 5 ) Ferie.
irten Dage. 7 ) Aviser. 8 ) saafremt. 9 ) ind.
73
Idioms (Talemaader).
Han vil bestfge Dem.
De var hos mig igaar.
Jeg forlangte Viin.
Han er Maud for.
Jeg bryder mig i k k e d e t
ringeste bin hende.
Hun bryder sig ikke
om mig.
Lade Fem vsere lige.
Jeg bar ingen Penge
hos mig.
Frisk Mod!
Hun bar traadt sine
Bornesko.
At gaae fra sin Tale.
Stol pa a mig!
Han vil slaae det i
Glemmebogen.
De ere paa spsendt
Fod.
At holde En Stangen.
Beltet er tillagt.
Er Du ugleseet?
At slaae stort paa.
At give kort Besked.
At fore en bag Lyset.
At gaae bag af Dand-
sen.
At vsere i bundles
Gjteld.
He will call upon You.
You called at my bouse
yesterday.
I called for wine.
He is capable of.
I don't care a straw
about her.
She does not care for
me.
To care about any-
thing.
I carry no money about
me.
Cheer up!
She is no chicken.
To come to a stand
still in the midst ot
his speech.
Contide in me.
He will consign it to
oblivion.
There is a coolness
between them.
To cope with one.
The Sound is covered
with ice.
Are you crazy?
To cut a great dash.
To cut the matt' r
short.
To due-five a person.
T> decline in prospe-
rity.
To be deeply in debt.
74
Jeg bad ham om.
Det afhsenger af Dem.
At gj0re Kaal paa en
Ting.
Han bar ingen ^Ere i
Livet.
At faae en langNaese.
At overgive sig paa
Naade og Unaade.
En 0nskekvist.
At strjge Noget over
med en Harefod.
Jeg maa f0rst blive
fserdig.
Han trak blank.
Det lakker ad Aften.
Deres Ord i
Med flyvende Faner og
klingende Spil.
Over Hals og Hoved.
At staae i Anseelse.
Helligtrekongerdag.
Et Bryllupsdigt.
Jeg.er bam en Torn i
Ojnene.
At lukke D0ren for
Nsesen af Een.
Hun faldt i Afinagt.
At spille Bankerot.
Han vil ikke vsere
Dreng for Dig.
Han er kommen paa det
sorte Brset.
Der er kommen Noget
imellem dem.
I demanded from him.
That depends on You.
To destroy a tiling.
He is utterly devoid
of honour.
To be disappointed.
To surrender at discre-
tion.
A divining rod.
To do a thing care-
lessly.
I shall have done first.
He drew his sword.
Evening is drawing
near.
With all due defe-
rence.
With colours flying and
drums beating.
Over head and ears.
To enjoy consideration.
The Epiphany.
An epithalamium.
I am an eyesore to
him.
To shut the door in one's
face.
She fainted away.
To fail.
He will not be Your
fag.
He is fallen into dis-
grace.
They have fallen out.
75
Det svarer ikke til
min Forventning.
At finde Naade for Ens
Ojne.
Det bar ingen N0d.
Det myler i min Fod.
Der faldt mig en Steen
fra Hjertet.
Vil De sksenke i Glas-
sene.
Han bar altid Noget at
udssette paa ham.
At skyde skarpt.
At., gaae En under
Ojne.
Hvor ban skaber sig!
Han seer saa flov ud.
En erkedum Streg.
At gifte sig Penge til.
Jeg laegger mit Brev
s am men.
At gyde Olie i Ilden.
At kommc ud af en
Klemme.
At komme under Vejr
med Noget.
At faae Skam til Tak.
At Isere udenad.
At staae op.
Gaa bort! Se at komme
afsted!
At saette Smag paa.
It falls short of my
expectation.
To find favor in one's
sight.
No fear of that!
I feel a pricking in
my foot.
A heavy load fell from
my heart.
Will you fill up the
glasses.
He always finds fault
with him.
To fire with ball or
s h o t.
To flatter a person.
What a fool he ma-
kes of himself!
He looks so foolish.
A great piece of folly.
To marry a fortune.
I fold up my letter.
To add fuel to the fla-
mes.
To get out of a scrape.
To get the scent of a
thing.
To get blame instead
of thanks.
To get by heart.
To get up.
Get along!
To give a flavour.
76
At give Fjenden det
glatteLag.
Gaa videre! Bliv ved!
At sejle med Damp-
skibet.
At rejse udenlands.
Hvor gjaslder Rej-
sen.
Ikke for al Verdens
H e r 1 i g h e d.
At bsere Nag til En.
Slumpelykke.
(Slumpespil.)
Knubbede Ord.
Ordet staaer rnig for
Munden.
Han tydede hen der-
til.
Hvedebr0dsdagene.
Han haaber det bedste.
At ssette En en Vox-
nsese pa a.
Han skynderpaa mig.
Det er ikke at 10 be
til.
Fra Arilds Tid.
At stole paa en Ven.
Han blander sig i An-
dres Anliggender.
I sin Families Skj0d.
I Lykkens Skj0d.
Paa Dansk, paa En-
gelsk.
De sp0ger desan-
gaaende.
At holde sig i Skindet.
To give the enemy a
broadside.
Go on!
To go by the steamer.
To go abroad.
Whither are You
going?
Not for all the world's
grandeur.
To have a grudge
against one.
Hap -hazard.
(Chance -game.)
Hard -words.
I have it at my ton-
gue's end.
He hinted at it.
The honeymoon.
He hopes for the best.
To deceive one.
He hurries me on.
It is not to be done in
a hurry.
From time immemo-
rial.
To intrust to a friend.
He interferes with the
affairs of others.
In the bosom of his
family.
In the lap of fortune.
In Danish, in English.
You jest on that sub-
j e c t.
To keep quiet.
77
(Det gyldne Skind:)
Tre Skridt fra Live!.
Holde re en Mund, be-
vare en Hemmeliglied.
Hau holder r e n e stive.
Han kan ikke s t y r e s i g.
Jegkjender bans Natur.
Han bemsegtigede sig
ham.
At stikke Hovederne
samraen.
Lad vsere!
Han trsekker Tidenud.
Hun lever paa en stor
Fod.
V or set falder tungt.
Den hele udslagne
Dag.
Hun Isenges efter sin
Datter.
Jeg s0gte efter Dem.
At lade En i Stikken.
Plads der!
Han irjor Kvalm over
ingen Ting.
At byde En Spidsen.
Jeg kan ikke 1'inde ud
af (let.
At faae En til at lee
grsede,
At skyde Gjenvej.
At v a' r e til iS a r.
(The golden fleece.)
Keep your distance.
To keep a secret.
He keeps up his cou-
rage.
He cannot keep his
temper.
I know his humor.
He laid hold of him.
To lay heads together.
Leave off!
He lengthens out the
time.
She lives in grand
style.
The line is heavy.
The livelong day.
She longs for her
daughter.
I looked for you.
To leave one in the
lurch.
Make way!
He makes a fuss about
nothing.
To make head agaiust
one.
I can't make it out.
To make one laugh
c-ry.
To make a short cut.
To be made a fool of.
78
Hun gjorde en Ulyk-
ke paa sig selv.
Jeg meder dem ofte.
At passe sig selv.
Langt op ad Dag en.
Som det sig h0r og
b0r.
Han radbrsekker det
danske Sprog.
Fra Morgen til Aft en.
Det modssetter jeg
mig.
En underlig En.
At give En No get
forud.
Paa staaende Fod.
Du maa ikke vsere saa
nojeregnende.
Han maaler sig selv
med denstoreAlen.
At give En Lige for
Lige.
Han vil Dig tillivs.
En StrafFedom.
(Guds Straffedomme.)
Det vilde vsere en evig
Skade.
Den rene Sandhed.
At spille om Penge.
At spille for Morskab.
Lykke paa Rejsen!
Dersom De vil tage
tiltakke.
Prsedike for d v e
0ren.
F0re Vidner.
She made away with
herself.
I often meet with them.
To mind one's own
business.
Late in the morning.
As is meet and fit-
ting.
He murders the King's
Danish.
From morning till night.
I object to that.
An odd fish.
To give one odds.
Off hand.
You must not be over
particular.
He overrates himself.
To pay one back in his
own coin.
He wants to pick a
quarrel with You.
A penal sentence.
(The judgments of God.)
It would be a thousand
pities.
The plain truth.
To play for money.
To play for love.
A pleasant journey
to you.
If you will take pot-
luck.
To preach to the wind.
Produce witnesses.
79
At lyse Velsignelsen.
At bryde sin Hjerne.
Paa Lykke og Froinme.
Det er lovlig varmt
her.
Vi laeste vide re.
Mind mig derom.
Han bad mig.
Hun gav ham Kurven.
Gjore sig udtilbeens.
Det er Alt klappet og
klart.
Saa frisk som en Fisk.
Tre Dage i Rad.
Hesteue Lob 10bsk.
Han styrter sig i
Heel og holden.
At laese tilbords.
Han finder nok Huset.
Du forstaaer mig nok.
Han er en Fugleskrsem-
sel.
At drive for Takkel
og Tov.
Jeg f o r s e g 1 e r mit Brev.
Dig skeer Din Ket.
Det er kun til at see
pa a.
At vacre saa ked af
Noget som Kat af
8 e n o p.
Tiden er for knap.
Smalhans er Kok-
kenm ester idnir.
To pronounce the
benediction.
To rack one's brain.
At random.
It is rather hot here.
We read o n.
Remind me of it.
He requested me.
She rejected him.
To be refractory.
It is all right.
As sound as a roach.
Three days running.
The horses run away.
He runs into debt.
Safe and sound.
To say grace.
I dare say, he will
find the house.
I am sure, you under-
stand me.
He is a scarecrow.
To scud under bare
poles.
I seal up my letter.
It serves you right.
It is only for show.
To be heartily sick
of a thing.
The time is too short.
"\V<- are on short com-
mons to-day.
80
Han bar en Rsev bag
0ret.
Det svier til bans
Pung.
At bide En over.
At 10 se en Gaade. (At
10 se en Knude.)
Hen efter Nytaar.
At tage Bladet fra
Munden.
Tal h0jt! )
UdmedSproget! j
Han 0ser Penge ud.
Han kom med lange
Skridt.
Han bar en Slingre-
gang.
Komme bag paa En.
Saa stiv som en Pind.
Haarene rejste sig paa
bans Hoved.
At have to Udveje.
Han bar mange Aar
paa Bag en.
At falde i Staver.
Bladet bar vendt sig.
At slaae sig til Drik.
Det vil snart sporges.
At fare med Usand-
hed.
At tage u d i d e t
Gronne.
At tage Benene paa
N a k k e n.
He is a sly fellow.
He must smart for it.
To snub one.
To solve a riddle. (To
untie a knot.)
Some time after New-
year.
To speak out.
Speak out!
He squanders his mo-
ney.
He came stalking
along.
He has a staggering
gait.
To steal upon one.
Stiff as a poker.
His hair stood on end.
To have two strings
to one's bow.
He is well stricken
in years.
To be struck with
astonishment.
The tables are turned.
To take to drinking,
it will soon take wind.
To tell stories.
To take a trip in the
country.
To take to one's heels.
81
Han er falden paa at
gifte sig.
At bruge Brundkuur.
Efter min Smag.
Ilun liar ingeii Sands
for Musik.
At lade En N o g e t h r e.
Lade Naade gaae for
Ret.
Han saetter mig Blaar
i Ojnene.
Buldre paa D0ren.
Kjwlet har en T a nke.
Hans T sender 10 be i
Vancl.
Jeg venter Dem.
Jeg vil gj0re Dem
min Opvartning.
I tuld Galop.
Man taler saa smaat
om.
Donned skeer v o r
Villie.
Mon han lever endnu?
Hvad i al Verden vil
han?
Gjor mig ikke Hove-
dct kruset.
Jeg kaii ikke gaae ind
paa det.
J'g indvilliger.
Jeg holder paa min M-
ning.
Jeg in dr runmer.
Du in a a here at krybc
10rend Du kan gaae.
He has taken it into
his head to marry.
To take the waters.
To my taste.
She has no taste for
music.
To cast in one's
teeth.
To temper justice with
mercy.
He throws dust in my
eyes.
To t h u n d e r at the door.
The meat is touched.
His mouth waters.
I wait for You.
I will wait on You.
Whip and spur.
It is whispered.
Such is our will and
pleasure.
I wonder, if he is still
alive.
What in the name of
wonder does he want.
Don't trouble me.
I can not accede to
this.
I acquiesce in it.
1 adhere to my opinion.
I allow of that.
must creep before
You can go.
6
82
Han spsender Buen
for h0jt.
At sm0re En om Mun-
den.
At vsere vred paa En.
En S01vbryllupsdag.
En Guldbryllupsdag.
En Diamantbryllups-
dag.
Jeg beder Dem und-
skylde min Fejl-
tagelse.
Jeg henvender niig
til Dem desangaaende.
Jeg billiger Deres Ad-
faerd.
At spadsere med hinan-
den under Armen.
Jeg bad ham om.
Jeg seer ham hyppig.
Jeg benytter denne
Lejlighed.
At ligge for D0den.
At holde for ved hver
Lejlighed.
Ikke vaere ved sine
fulde Fern.
Det er altfor gait.
Barnet begynder at
skj on ne.
Rub 'og Stub.
At staae paa Naale.
At gaae i Barndom.
At have Uret.
At tage fejl.
He aims too high.
To amuse one with fair
words.
To be angry with one.
The 25 th anniversary of
a wedding-day.
The 50 th anniversary of
the day.
The 60 th anniversary of
the wedding-day.
I apologize to You for
my mistake.
I apply to You for
that.
I approve of Your
conduct.
To walk arm in arm.
I asked of him.
I associate with him.
I avail myself of this
opportunity.
To be at deaths door.
To be the scapegoat
on every occasion.
Not to be in the right
senses.
This is too bad.
The child begins to no-
tice.
Bag and baggage.
To be upon thorns.
To be in his dotage.
To be wrong.
To be mistaken.
83
Han holder Stand
imod Ulykken.
De maa slaae No get
af.
Jeg b e d e r Dem at gj0re
det.
Han opper sig.
Jeg kunde ikke naae
det.
Han sk0d sig for
Pan den.
Skibet sprang i Luften.
At stode i et Horn.
Blsesten rev min Hat af.
Uvejret trak over.
Han er i Kost der.
Han hilser Dem.
Han bukker saa dybt,
at lian naaer Jorden.
At have en Skrue 10s.
( ' a in me It Br0d.
Frisk Br0d.
Naadsens Br0d.
Jeg spiser -<Eg til
Frokost.
Hun brast i Grand.
Ivt angaaer ikke
Dem.
Han bygger Luftka-
s teller.
Indtil den klare, lyse
Dag.
Han ssetter Huset paa
den an den Ende.
Kn sort Ko giver ogsaa
livid
He bears up against
misfortune.
You must lower Your
price.
I beg of You to do it.
He bestirs himself.
It was beyond my
reach.
He blew out his brains.
The ship blew up.
To blow a horn.
The wind blew off my
hat.
The storm blew over.
He boards at his house.
He bows to You.
He bows down to the
ground.
To be crack-brained.
Stale bread.
New bread.
Bread of charity.
I breakfast upon eggs.
She burst into tears.
It is none of your
business.
He builds castles in
the air.
Till broad day-light.
He turns the house out
of the window.
A black hen lays a
wliite egg.
G*
84
Man kan ikke leve af
Luften.
Nogle ere vise, Andre
nsesvise.
Han spidsede Oren.
Han lover Guld og
gr0nne Skove.
At gj0re en Myg til en
Elefant.
Hunger gj0r Skovseb-
ler s0de.
At gaae paa Jagt.
Enhver Ting bar en
Ende, men P01sen
bar to.
Den ene Villighed er
den anden.vserd.
Give en et Ogenavn.
Hver Dag bar sin
Plage.
Rom blev ikke bygget
paa een Dag.
Herrens Oje gjorKoen
fed...
Fire Ojne see meer, end
.. to.
Ovelse gj0r Mester.
Hvad Hjertet er fuldt
af, lober Munden
over af.
Mens Grsesset groer,
doer Koen.
Som man saaer, skal
man hoste.
Liden Draabe buler
en Steen.
A man cannot live o n air.
Some are wise , some
otherwise.
He pricked up bis
ears.
He promises wonders.
To makes mountains
of mole-hills.
Hunger makes hard
bones sweet beans.
To go a hunting.
Every thing has an end,
and a pudding has
two.
One good turn deser-
ves another.
To call one names.
No day passes with-
out grief.
Rome was not built in
a day.
The master's eye makes
the horse fat.
Two eyes are better
than one.
Use makes perfect.
What the heart thinks,
the tongue speaks.
While the grass grows,
the steed starves.
Do well and have
well.
Small rain lays a great
dust.
85
Hun kan det paa sine
Fingre.
Det er stor Skade.
Han ejer ikke en S kil-
ling.
Naar Alt gaaer gait.
Str0mperne ere ikke
mage.
At komrne tilKrrefter.
Betale Skatter og Af-
gifter.
At bede oin Forladelse.
At lade En i Stikken.
I Ian rejser raed Apost-
Icrnes Heste.
Han trykker Almanak-
ker.
Den garale Adam.
Han er f0dt paa en L0r-
dag.
Kirkegaardsblomster.
Ssette en Guldlaas for
Munden paa En.
Hun liar laii^r Fingre.
Saa vil 101 vaere ude.
Konen hedder Rasmus.
Han dypper sin Pen i
( Jalde.
Hun er saa kloir. at him
kan here Graesset groe.
She has it at her fin-
ger's ends.
It is a thousand pities.
He is not worth afar-
thin g.
When the worst conn-s
to the worse.
The stockings are not
f e 1 1 o w s.
To gather strength.
To pay scot and lot.
To beg pardon.
To leave one in the
briars.
He is on foot, walking.
He is telling stories.
The sinful nature, the old
Adam.
He is squinti
Grey hair.
To bribe a man.
She is pilfering.
Then there will be a
great trouble.
The wife is lord and ma-
ster.
He writes very sharply.
She believes herself to be
very clever.
86
Fsegte med Skrsederens To run away.
Vaaben.
Kragetseer.
De strides om Kejse-
rens Skseg.
Gj0re En Hovedet kruset.
Skyde Papegojen.
De leve paa en stor Fod.
Sige En, hvor David
kjtfbte 011et.
Han kiger for dybt i
Glasset.
Han vil ikke h0re G0gen
kukke meer.
Han er smidig som en
Aal.
Han bar Been i Panden.
(i Nsesen).
Tserske Avner.
A bad band-writing.
They quarrel about no-
thing.
To vex one.
To be lucky.
They live very stylishly.
To school a person.
He takes a drop too
much.
He will not live till the
summer.
He is cringing.
He is sharp.
Barbere En.
Gid Du sad paa Bloks-
bjerg.
Han bar en poetisk Aare.
Der flyve stegte Duer i
Munden paa ham.
Folk kryber til Vorherre,
men 10ber til Djsevlen.
Han satte sig paa Bag-
benene.
Ssette En Blaar i J0jnene.
Tale Dansk til En.
Han bar brsendt sig ved
den Handel.
To be poorly paid, or not
at all.
To cheat one.
I wish you were far away.
He has some talent for
poetry.
He has not the least
trouble at all.
People are more ready
to do bad things than
good.
He proved refractory.
To deceive one.
To speak one's mind
plainly.
He has lost his money.
87
Kn Steensliber.
Kn Kurvrsamler.
Ilr. Mikkc-1.
IIi\ Bruun.
Madame Bruun.
Den r0de Hane galer.
Gaae Krebsegang.
Tabe Na3se og Mund.
Hun bserer Vand i et
Sold.
Vsere i Kridthuset.
Gj0re sine Hoser gr0nne.
Ud af ferste Skuffe.
Hun gaaer tilsengs med
H0nsene.
At sm0re Haser.
Bide i Grsesset.
Blive Grsesrytter.
ilan liar Gr0d i Hovedet.
Det er hverken hugget
eller stukket.
Det er bans Kjsephest.
Blind H0ne finder ogsaa
Korn.
Gjore Luftspring.
Gaaseviin.
Slaae Klik, klikke.
tilkort.
I en Haandeveading.
Den og Den.
En vis Maud.
Vidt og bredt.
Aar 1863 ci'ter Kristi
F0dsel.
A saunterer.
A person rejected seve-
ral times.
The fox.
The bear.
A coffee-pot.
There is a fire.
To be reduced in cir-
cumstances.
To be astonished.
She makes a useless
work.
To be the favourite of
one.
To curry favor.
Of the best quality.
She goes to bed very
early.
To take to one's heels.
To bite the dust.
To be unhorsed.
He is very stupid.
It is made very care-
lessly.
He is fond of it.
To succeed by accident.
To cut capers.
Water.
To miss fire.
To be a loser, to fall
short.
In a trice.
a one.
Mr. siii-li a one.
Far and wide.
In the year of our Lord
18(33."
Desto bedre.
For Penge og gode Ord.
Sraaapenge.
Den Nssstsidste.
Han kom gait afsted.
At vsere i Kattepine.
Han 10b fra det paa
Halvvejen.
Han snakker opad Vseg-
ge, ned ad Stolper.
Ssette En et X for et V.
Den sorte Kunst.
En Torvetriller.
Polsesnak.
At slaae Noget hen i
Vind og Vejr.
All the better.
For love or money.
Change.
The last save one.
He brought his hops to
a fine market.
To hold the wolf by
the ears.
He threw the handle after
the hatchet.
He talks nonsense.
To deceive one.
Necromancy.
A tedious, narrow-min-
ded person.
Balderdash.
To make light of a
thing.
Some proverbial expressions.
Naar Krybben er torn,
bides Hestene.
Naar Enden er god, er
Alting godt.
Nye Koste feje bedst.
Loven er asrlig, men
Holden besvaerlig.
Han bserer Kappen paa
begge Skuldre.
Vanen er den anden
Natur.
Drukken Mund taler af
Hjertens Grtmd.
When poverty comes in
at the door ? love leaps
out at the window.
All is well, that ends
well.
New brooms sweep clean.
To promise is one thing,
to perform another.
He wears two faces un-
der one hood.
Habit is second nature.
What soberness conceals,
drunkenness reveals.
Det regner Skomager-
drenge ned.
Det er let at sksere en
bred Rem af en An-
dens Ryg.
Det stille Vand har den
dybe Grund.
Cm Natten ere alle Katte
graae.
Een Fugl i Haanden er
bedre end ti i Luften.
Hvad dcr koramer let,
det gaaer let.
Ude af Syne, ude af
Sind.
Af Skade bliver man
klog.
Man skal ikke sselge
Bjornens Skind, f'0r
man har fanget den. .
Een Svale gj0r iugen
Sommer.
^Eblet falder ikke langt
fra Staninien.
Krukken gaaer saalsenge
tilvands til den kom-
mer hanke!0s hjcin.
Som Herren er, saa Tje-
neren.
Man inaa sniedde mcdens
Jernet er varint.
N0d bryder alle Love.
Man inaa ikke give 15a-
gerb0rn IIvedebr0d.
Giv ham en Finger og
han vil tage hele Haan-
den.
It rains cats and dogs.
It is easy to be free
with another's purse.
Still waters run deep.
All cats are grey in the
dark.
A bird in the hand is
worth two in the bush.
Lightly come, lightly
go-
Out of sight, out of mind.
Bought wit is best.
Don't reckon your chick-
ens before they are
hatched.
One swallow makes not
summer
He is a chip of the old
block.
The pitcher goes to the
well till it comes home
broken.
Like master, like man.
We must strike while
the iron is hot.
Necessity has no law.
Don't carry coals to >.
castle.
(Ji\v. him an inch, and
he will take an ell.
90
Hunger er den bedste
Kok.
Den, der kommer f0rst
til M011e, faaer f0rst
malet.
Borg skaffer Sorg.
Klseder skabe Folk.
Hseleren er lige saa god
som Stjseleren.
Den Hund, der gj0er,
bider ikke.
Alt hvad glimrer er ikke
Guld, og det er ikke
alt Guld, der glimrer.
Krage s0ger Mage.
Saa mange Hoveder, saa
mange Sind.
Pengel0s er venne!0s.
Med Rsev skal man Rsev
fange.
NaarKattenerborte, spil-
ler Musen paa Bsenke.
Det er Vand paa hans
M011e.
Han drikker
Svamp.
Han forstaaer at mele
sin Kage.
Han slaaer to Fluer med
eet Smsek.
Han spinder ikke Silke
derved.
At spare paa Skillingen
og lade Dalereu gaae.
Hunger is the best sauce.
First come, first served.
He that goes borrowing,
goes sorrowing.
Fine feathers make fine
birds.
The receiver is worse
than the thief.
A barking dog never
bites.
All is not gold that glit-
ters, and not all gold
glitters.
Birds of a feather flock
together.
Many men, many minds.
No money, no friends.
Set a thief to catch a
thief.
When the cat is away,
the mice will play.
That is grist to his mill.
som en He drinks like a fish.
He feathers his own
nest.
He kills two birds with
one stone.
He makes no fortune
by it.
To be penny wise and
pound foolish.
91
Han gj0r gode Miner til
slet Spil.
Mvinnet bedrager.
Han lyver i sin egen
Pungi
Han liar sin Nsese alle-
vegne.
Han er kommen paa
Knseerne.
At 10be med Liimstan-
gen.
At kj0be Katten i Posen.
N0d driver n0gen Kone
til at spinde.
(iannnel Fugl er ikke
let at fange.
At have en H0ne at
plukke ined En.
Han liar altid en Finger
nn'd i Spillet.
Mi nncsket spaaer, Gud
raader.
Han er ikke tabt bag
at' en Vogn.
Det er saa let som Fod
i Hose.
Enhvcr er sig selv nser-
inest.
For Ord kj fiber man
ingen Herregaard.
Smaa Gryder have ogsaa
Oren.
Der er flere brogede
lions end Priest
He puts a good face
on it.
Appearances are deceit-
ilil.
He boasts of riches wit-
hout possessing them.
He pokes his nose into
every corner.
He is reduced in circum-
stances.
To go on a wild good
chase.
To buy a pig in a poke.
Need makes the lame
man run, the naked
queen spin, and the
old wife trot.
Old birds are not to be
caught witli chaff.
To have a crow to pick
with one.
He has always a finger
in the pie.
Man proposes, God dis-
poses.
lit- is very clever.
It is as easy as to
my hand.
Charity begins at home.
Fair words butter no
p&rsui]
Little pitchers have long
ears.
There are more maids
than .Mary and more
men than Michael.
92
Smaa Gryder koge snart
over.
Den veed bedst hvor
Skoen trykker, der
bar den paa.
Sygdom kommer fly-
vende , men gaaer
bort krybende.
Man kan ikke maale En-
hver med den samme
Alen.
Som man reder, saa
ligger man.
Alting er godt for Noget.
Liden Tue vselter stort
La3s.
Penge klarer Alt.
Vel begyndt er halv
fuldendt.
God Vilje trsekker godt
Lses.
Den som tier, samtykker.
Den som leer sidst, leer
bedst.
Lediggang er en Rod
til alt Ondt.
Af Born og Narre faaer
man Sandheden at vide.
Det er ingen Kunst at
dandse, naar Lykken
er Spillemand.
Liden Byrde er langvejs
tung.
Hver Fugl synger med
sit Nseb.
Den, der tager Barnet
ved Haanden, tager
Moderen ved Hjertet.
A little pot is soon hot.
The wearer best knows
where the shoe pin-
ches.
Ague comes on horse-
back, but goes away
on foot.
Every shoe fits not every
foot.
As you have brewed, so
you must drink.
It is never a bad day,
that has a good night.
Little strokes fell great
oaks.
Money answers all things.
Well begun is half done.
Where the will is ready,
the feet are light.
Silence gives consent.
Better the last smile than
the first laugh.
By doing nothing, we
learn to do ill.
Children and fools speak
truth.
He dances well to whom
fortune pipes.
A small weight becomes
heavy by distance.
Every bird sings with
his own beak.
He who takes the child
by the hand, takes the
mother by the heart.
I de Blindes Rige ere
de Enojede Konger.
Hvad der er slaaet til
en Skilling, bliver al-
drig en Daler.
Faisk slaaer sin egen
llcrre pan Hals.
Framde erFrsende vaerst.
Vorherre er Daarernes
Formynder.
Stormsend og Narre have
frit Sprog.
< lammel Kjserlighed bri-
ster ikke.
Der gaaer ikke R0g af
en Brand, uden der
bar vseret lid i den.
Blodet er aldrig saa
tyndt, det er dog tyk-
kere end Vand.
Der er braadne Kar i
alle Lande.
Han i'alder altid med
D0ren ind i Huset.
Amongst the blind a one
eyed man is King.
You can never make, a
silk purse of a sow's
ear.
Falsehood beats his own
inventor.
Relations are jealous of
each other.
God the Lord is the
guardian of fools.
Lords and fools may
speak freely.
Old love will peep out.
No smoke without fire.
Blood is thicker than
water.
There is something bro-
ken in every house.
He is always abrupt in
manner or words.
M<>rgenr0de gier Aften-
b!0de.
Aftenr0de gier Morgen-
30de.
Alvor og Gammen kan
godt gaae sammen.
Den Ene Lykkni, den
Anden Krykken.
The rosy hue of morning
Bfl a wet evening.
The roseate hue of eve
promises a fair mor-
ning.
A serious mind can be
a vi-ry liappy mind.
( ^ne person has good look,
another vry bad.
94
Braadne Kar i alle
Lande, Roser sig ined
Torne blande.
Gjensti bliver ofte Glap-
sti.
Den der gjemmer til Nat-
ten, gjemmer til Katten.
Tie og lide, stiller man-
gen Kvide.
Den Enes D0d, den An-
dens Br0d.
De Gamle til Raad, de
Unge til Daad.
Om Aaret er aldrig saa
langt, er Juleaften dog
trang.
lid pr0ver Guld, N0d
Vennehuld.
Hvad 0ret ej rnon h0re,
det Hjertet ej kan r0re.
Den Ene Nydelse, den
Anden Fortrydelse.
Mange Bsekke smaa
gj0re en stor Aa.
Kom ihu, gamle Adam
lever endnu.
Fattig J&re er god at
bsere.
Selv en Jerndor for et
Kammer, aabnes kan
med S01verhammer.
There is something to
complain of in every
condition of life, no rose
without a thorn.
A short cut is often the
longest way.
Things laid by are often
lost.
To suffer patiently sof-
tens grief.
When one man dies, there
is room for another.
It is best to take the
advice of old people
and to employ young
people to act.
Even if people have
plenty of time, they
are often over busy at
the last moment.
Gold is tried in fire and
friends in the time of
distress.
What the eye don't see,
the heart don't grieve
at.
One person enjoys life,
and the other envies
his good fortune.
Many a little makes a
mickle.
Remember, men are sin-
ful.
Poverty is no disgrace.
Money settles every
thing.
Kn tro Haand og en stille
Mund holder tul til sil-
digst Aftenstund.
Idag r0d, imorgen d#d.
Den, der r0rer ved Beg,
sm0rer sig.
Den, der bar lave D0re,
maa Isere at lude; og
Den, der ingen Heste
bar, maa kj0re med
Stucle.
Naar Manden er bagklog,
bliver Konen ibrklog.
Ingen Rose uden Torn,
uden Avner intetKorn.
Det er Skik at hsenge
de Tyve smaa, for at
bedre de store trie kan
gaae.
Gjemt er ikke glemt.
Hvorfor kommer
til Hove? for at
og trsekke de tunge
Yur ej Ave, gik Verden
af Lave.
Man cr aid rig saa hojt
jiaa Straa, at Ulykken
jo tor banke paa.
Trustiness and discre-
tion always get through
the world.
Well to-day, dead to-
morrow.
If we have to deal with
common people , we
must be cautious
against insult.
People in bad circum-
stances must submit to
what they would prefer
to avoid.
When the husband is
imprudent, the wife
must be prudent.
Difficulties and troubles
are to be found every
where.
Common mischief-makers
are punished more fre-
quently than those of
quality.
Wrongs and troubles are
not forgotten if even
borne secretly.
If we permit common
people to familiar in-
tercourse, it is in the
lnpo of making them
useful to us.
Adversities are useful.
on
winds blow
high hills.
96
Med Lerape man kan
i en Humlessek vel
bringe to, tre Snese
Honseseg.
Spente og spare kan
Isenge vare, men suse
og duse gjor tomme
Huse.
Vente og haabe gjor
Mangen til Taabe.
Sorn de Gamle sjunge,
saa kvidre de Unge.
EgenArne erGuld vaerd;
er den end arm, saa
er den dog varm.
Prudence and gentle-
ness overcome diffi-
culties.
Thrift and economy
enrich, but a life of
idleness and revel is
destructive.
Expectations are decep-
tive.
As the old cock crows,
so crow the young.
Home is home, be it
ever so homely.
97
PART II.
READING-BOOK
Popular traditions. / Itanske Folkesagn. i
,,Vil Dansken i Verden fsegte,
men dolger Aasyn og Navn;
jeg veed, bans Aand er ej segte,
jeg tager ham ej i Favn.
Xaar Msend jeg kasted min Handske,
opslog jeg min Ridderhjelm;
de saae, jeg var Holger Danske,
og ingen ibrmummet Skjiulm."
Men hvo er da denne Holger Danske, der,
efter Sagnet, sidder under Kronbor.u Fiestning?
Han er Billedet paa den danske Folkeaaoj , paa
den Kraft, der r0rer si^ i Folket, og som saadan
sidder han da ikki* i Slummer og Ro under F.-i-st-
ningen ved XJr'-sund, men tindes hole I.andct over.
Folkctroi'ii liensa-tt'cr ham n^saa paa t'orskjelligc
r i Danmarl;, hvor lian lejligbedsviis IVJ-MT >i^
Og rystt-r sin Kratt tn-m. No^h- j.aastaac, at have
g talt mod ham i Norn-jvlland; Andre ville
vidi', at han siddrr <-n lialv Bdiilsvej ,else;
Slcsvi-- inrta-llcr j . at han lvrr under
Hakk(Mi vi-d M0gelt0nder. M-n almindeligst erTrm-n.
at han liar I'mli^' umlrr Kronborg i
Folket i Danmark staler mcd (ij-uml e fast
paa. at han med sine staalkhe'itr Ka-mpcr nol
komine trem og baere det r0de Skjohl 1'oran dan-
sk- Stridsnuvnd, naar d-r <-r Nod - Fan- til-
98
For at korame til Kjendskab om hvad det
Vaabengny vel monne betyde, der nu og da h0r-
tes under Krcmborg Fsestriing, fik nogle lystige
Ungersvende det Iridfald, at vove sig ned igjennern
de underjordiske Gange og bes0ge Holger Danske.
De stege saa langt ned som de kunde komme og
standsede omsider ved en stor Jerndor, der sprang
op af sig selv, da de bankede paa, og de saae da,
at den f'0rte ind til en dyb Hvselving. Midt under
Loftet hang en Lampe, i hvilken Olien nsesten var
udbrsendt, og nedenunder stod et msegtig stort
Steenbord, om hvilket der sade endeel staalklsedte
Ksemper, der hvilede Hovederne paa de korslagte
Arme. Den, der sad ved Bordenden, rejste sig
op, da de traadte ind; det var Holger Danske.
Men idet ban 10ftede Hovedet fra Armen, brast
Steenbordet heelt igjennem, thi bans Skseg var
voxet fast i det. Rsek mig Din HaaridN sagde
ban til den forreste af de Bes0gende; men denne
vovede ikke at give ham Haanden, og fik derfor
fat paa en Jernstang, som ban stak hen til ham.
Holger tog fat om den, i den Tanke, at det var
den unge Hands Haand, og knugede den saa-
ledes, at der blev Mserker i Stangen. Da ban om-
sider slap den, sagde ban: Nu, det glseder mig,
at der endnu er Msend i Danrnark.
Saa siges der og, at ban gav de unge Vove-
halse den samme Hilsen med , som ban sender til
alle Tider og fra alle Steder, hvor Nogen gjsester
ham: <Sig til Din Herre og Konge, at jeg skal
nok komme til rette Tid; jeg kommer, naar der
ikke er flere Msend i Danmark, end der kunne
tage Plads om et T0ndebaand, og saa vil jeg
samle om mit Banner alle Drenge paa 12 Aar og
Msend paa 60, for med dem at frelse Landet.
Der groer en Plante i Viborg S0, der skal
varsle om bans Komme, thi naar den er saa stor,
99
at mail kan binde en Ilest ved den , saa er det,
lian staaer rede til at slaae Danmarks Fjender.
I Ivor ka'inpestor Holger Danske varafLegeme,
det giver Sagnet et Billede af ved Fortsellingen
oin de Briller, han engang fik af en Troldkvinde
til at see ned igjeunem Jorden med. Da han havde
faaet dem, vilde han naturligviis pr0ve dem, og gik
ud paa Norrefselled ved Kjobenhavn, hvor han
lagde sig ned paa Jorden for at kige igjennem
den. Men da han rejste sig var der Spor i Mar-
ken af Brillerne, nemlig to Huller, som siden tyld-
tes med Vand, og det er de to store Kjser, soin
endnu tindes der.
Ilellig Anders.
Lidt udenfor Slagelse, ved Landevejen til
Kors0r, er en H0j, som kaldes Hvilehojen, paa
hvilken der har staaet et Ivors raed latinsk Ind-
skrift til at forklare, at det blev oprejst til MTQ
for St. Andreas eller Heilig Anders, som han
inaa hedde paa ret Dansk.
Denne Hellig Anders var Prsest til Peders-
kirken i Slagelse, medens Valdemar den Anden var
Konge i Daumark, altsaa i Begyndelsen af det
trettende Aarhundrede. Han var en from og gud-
irygtig Maud, der gjorde alt det Gode, der stod i
hans Magt, derfor kom han i stort Ry og blev om-
sider Slagelse Skytsherre. Ogsaa de mange store
J order, der h0re Slagelse By til, skal denne Prsest
have forskaffet den; thi da han gjerno vilde see
Byen tilgode, bad han Kong Valdemar om at
ska nke den noget Jord, og Kongen lovcdc ham,
at ville Isegge saa mr-rt Laud til Slagelse By,
sum 1'rujsteii kunde omride paa et ni Naetter gam-
melt F01, medens Kongen var i Bad. Da Ilellig
Anders nu havdc taaet dette Li)fte, red han saa
godt til, at Hoffolkene Here Gauge maatte gaae til
7*
100
Kongen og bede ham skynde sig, dersom han ikke
vilde, at Prsesten skulde ride hele Landet om.
Der fortselles om Hellig Anders, at naar han
holdt sin Bon under aaben Himmel, plejede han
at hfenge sin Hue og sine Handsker paa Solstraa-
lerne. Engang da han viide hsenge dem der, som
han saa ofte havde gjort, faldt de imidlertid til
Jorden. Derover blev han meget sorgfuld, og bad
Vorherre at sige ham, hvormed han havde for-
seet sig; han fik da og at vide, at en af Kloster-
folkene havde stjaalet en Gserdestav og derved van-
helliget hele Samfundet.
Hellig Anders rejste engang selvtolvte til det
hellige Land, men han kom ikke hjem igjen med
sine Rejsefseller; thi da Afrejsen var forhaanden
og de havde Medb0r, vilde nan dog ikke drage
bort, for han havde h0rt Messe i Joppe. Da han
derefter kom til Strandbredden, vare hans Rejse-
fseller alt borte, og med sorgfuldt Sind saae han
efter det bortsejlende Skib. Paa engang stod der
en Rejsende ved Siden af ham og b0d ham ssette
sig op paa Hesten hos ham. Dette gjorde han,
men idet de rede sammen, faldt Hellig Anders
isovn i den Fremmedes Arme, og da han atter
vaagnede op, saae han sig forundret om, thi han
fandt sig paa en Hoj udenfor Slagelse, og havde
dog vseret paa flere hellige Steder undervejs.
Det varede Isenge, inden hans Rejsefseller kom til-
bage til Danmark, men den Hoj, paa hvilken den
fromme Prsest op vaagnede, kaldtes Hvilehoj, og
bar siden altid beholdt dette Navn.
Troen paa Troldfolk, Hojfolk, Ellefolk
og Nisser vedligeholder sig endnu blandt Almuen
i Danmark, om denne end ikke gjerne vil ved-
kjende sig det. Smaafolket og de Underjor-
diske> hedde de ialmindelighed med en fselles Be-
101
ii.-i vnelse, og der fortaslles, at da Vorherre udstedte
ildne En^le at' Himlen, 1'aldt Nogle af dem
ned paa Hojcne; de bleve Hojfolk, eller som de
<>;r kaldes, Bjergfolk; Andre faldt ned i Elle-
nioserne, og de bieve lief oik; atter Andre faldt
ned i Gaardene, og de bleve Gaardboer eller
Gaardbonisser.
En Dag, siges der og, vilde Eva omsider vad-
ske sine Born ved en Kilde. Pludselig kaldte
Vorherre paa hende, hvorover hun blev forskraek-
ket og skjulte de Born, som endnu ikke vare vad-
skede. Han spurgte hende derpaa, 0111 alle hen-
des Born vare tilstede , og hun svarede ja, for at
han ikke skulde blive misfornojet, dersom han saae,
at Nogle vare uvadskede. Derpaa sagde han til
hende, at hvad hun nu havde skjult for ham, skulde
herefter vaire skjult for Mennesker, og i samme
Stund forsvandt de utvsettede B0rn og skjultes i
Bjergene; det er fra dein, alle de Underjordiske
nedstamme.
lalmindelighed staaer man sig godt med Sniaa-
folkene, siger Menigmand, naar man kun lader dem
i En.-d og ikke fortrsediger dem, ja de give man
gen god og gavnlig Haandsrsekning i Gaard og
Staid. De hjselpe til at flytte Kva3get og holde
reent ved det. Nisserne ister knytte sig, uaar de
rru ^-ode og hjaBipsomine, enten til Eamilier eller
til Holiger, for at varetage Beboemes Tarv og
hja-lpe tilrette veil modi-nde Vanskeligheder.
Dvierge og Bjergfolk boe under Jordri.
H0jene, og omNattea kan synske Eolk see tU-in
dandse ; da lotto H0jene sig og staae paa tire glornde
Piller. Synsk- Eulk? det er jo alle Sr.nd:i^sljt)ni;
det vil si-v, Enhver, dor er fk)dt paa -n Siinda.ir.
"ElU'folketboer i Ellnnosrr. Manden seer ud
som en gnimm-1 Maud med en sid Hat paa Hi'V--
det; Ellekvinderne ere unge og dejlige at see til,
men bagtil liule som et Dej^trug. Ofte kan man
102
ved Ellemoser see Manden bade sig i Solens Straa-
ler, men komruer Nogen ham nser, da udspiler ban
sine Kinder og puster paa Folk, hvilket fremkal-
der Sygdomme og Smerter. Kvinderne ere hyp-
pigst at see i Maaneskin, thi da dandse de deres
Rimddandse med Lethed og Ynde, men de passe
godt paa, at Ingen seer deres hule Ryg.
Ellekongerne holde slet ikke af anden verds-
lig Magt. PaaBornholm boer der en saadan Her-
sker under Jorden, som undertiden viser sig, men
ikke tillader Landets Konge at blive meer end tre
Dogn paa 0en.
Paa Stevns Klint bar der ogsaa f0r vseret en
Ellekonge. Han havde ialmindelighed sit Ophold
i Storehedinge Kirke, i en Gang i Muren, der
endnu kaldes Ellekongens Kammer>. Den Aa,
der er Stevns Herredssksel, skal have vseret Grsend-
sen for hans Herredomme, og over den turde i
mange Aar ingen Konge komme; men Kristian
den Fjerde rejste til Stevns og afsatte ham. Nser-
ved Storehedinge er der Spor af en Egeskov. Det
var dengang Ellekongens Soldater, der orn Dagen
vare at see til som Tracer, men om Natten vare
drabelige Ksemper.
<Paa M0ens Klint er der endnu en Konge.
Hans Dronning har sit Hjem paa det Sted, der
kaldes Dronriingstolen, og ikke langt fra hende
staaer hendes Scepter, Dronningspiret, der nu kal-
des Sommerspiret. Klintekongen paa M0en er
en Ven af Klintekongen paa Stevns, men de ere
begge To fjendtlig stemte imod Klintekongen paa
Rygen, der altid rnaa spejde over Havet, for at
see, om de komme for at krige med ham.
M0ens Klint kan aldrig indtages, thi Klinte-
kongen holder Vagt der. I Krigstider kan man see
hele Krigsskarer paa Klinten til Landets Forsvar,
uden at vide, hvorira de komrne.
Saa er der endnu en Kiintekonge; han her-
103
sker over alle Klinterne ved M0en, Stevns
<>u IJygen. Xaar han t'arer hen over Havet i
sin kunstige Vo-'ii, der trackkes at' iire sorte Heste,
bliviT det ganske sort og koininer i vildt Oprer;
mail kan o^saa tydelig h0re Hestenes Vrinsken.
Kt'trrhaanden som der er bleven bygget Kir-
ker i Danmark, ere Troldene imidlertid forsvimdne,
tin Klokkeringning kunne de ikke fordrage. F0rst
flyttede de fra et Sted til et andet, men jo flittigere
Kirkegffingere Omegnens Beboere bleve, desto
uudhuldeligere blev Opholdet for de Underjordi-
ske, saa de omsider vendte Landet Ryggen og kun
konime tilbage til deres forrige Hjem ved sseregne
Lejliglieder.
Synet af et Kors kunne de slet ikke udholde,
dert'or Isegge B0nderne undertiden Straa korsviis
for at liindre deres Gjenneingang. Korsveje kunne
de ikke komme over, og de kunne heller ikke ud-
tale (Jrdet Kors, men kalde det hid og did.
Trommeslag ere ogsaa ubehagelige for Smaafol-
ket>, thi de ere meget bange for Torden og Lyn-
ild og ansee Lyden af Trommeslag for en Art
af Toniriiskrald. B0nderne sorgede derfor fordum
for at faae Trominemusik til deres Gilder, naar de
vild<- hulde de Underjordiske bortc. At Troen j>aa
dein ikkcj liar tabt si-- aldeles, viser klarligGD den
8kik, der endnti iiudcs hist og her i Landet: at
bankc paa Hiijcne fr at bede om Tilladrlsr til
at lade Kvseget g I<T. Lille Trold! maa
niin Ko graesse paa Din Vold? det er det almin-
deliiM- Sp0rgamaalj f'aaer man iutet Svar e!i
have banket tre (ian-c, da er det Te--u j>aa, at
llnjtolket ikke liar No-vt derimod, idler
Hyttet bort. Men undlade at beile m Tilladelse,
(let vilde v;ere nic-'et tarli-'t, Og ii'-t tejh-r ikk- j>aa
i-'nrtiellinger 0111 al den I'lt-injn- - Skade. i\
liar va-ret udsat for i saa Tilfa-lde.
De Underjordiske af al Art ere ans. i
104
overmaade snilde og klogtige, men undertiden lade
de sig dog dreje en Knap af Mennesker. Saale-
des gik det en Trold, der havde hjemme i en af
de store Hoje i Jylland. Bonden, paa hvis Mark
Hojen fandtes, gav sig til at plqje den udeii at
iagttage den almindelige Banken, fordi ban troede,
at de Underjordiske forlsengst vare flyttede bort.
Pludselig stod imidlertid En af dem for ham og
spurgte: Hvem giver Dig Lov til at p!0je paa
mit Loft? Eiter at have gjort Undskyldning for
sin Dristighed, kom han snart overeens med Trol-
den om, at de hvert Aar skulde dele Udbyttet af
Bondens Udssed, saaledes, at det ene Aar skulde
Trolden have hvad der var under Jorden, det an-
det Aar hvad der var ovenpaa; Bonden ligeledes
et skifteviis Udbytte. Men da saaede denne det
ene Aar Guler0dder og gav Hojfolket Toppen,
det andet Aar Korn og gav dem R0dderne.
A1 den Rigdom og det Guld, der tsenkes kan.
siger Almuen, findes hos de Underjordiske; men
undertiden komme de dog og laane Et og Andet
af Mennesker, som de staae i god Forstaaelse med,
og betale altid rigelig for den Velvilje , der vises
dem. Give de Potteskaar eller et Stykke Kul 7 saa
kan man rolig tage imod det, thi ved naermere
Besigtigelse viser det sig, at Gaven er Guld, men
rsekke de S01v- eller Guldmynter frem, saa maa
Enhver vogte sig for at r0re derved: thi de
ere gloende Ting, der strax brsende En. Kne-
ver Udlaanereu de betroede Ting, blive de altid
fornsermede og hsevne sig ved at beskadige Laa-
net; men venter ban, iudtil de selv bringe det til-
bage, f01ger gylden Lori med.
I Liimljorden ligger den lille Fuur med
den bekjendte R0dsteen; der bar den viseste og
se.ldste af alle Bjergpuslingerne hjemme. R0dstenen
er en henved 30 Fod hoj Klippe af r0d Sandsteen,
der udvikler sig af en meget stor Bakke med Lag
105
at' Skifer og Okker, en af de Bakker, der ligge
paa begge Sider af en snever Dal, og nedad hvis-
Skra-nt en Kilde risler. Tidligere sk0ttede Folk
slet ikke om at korame R0dstenen nser efter Sol-
nedgang, tin da begyndte Hojfolkene at pusle;
men nu have de forladt 0en, fordi de ikke kunde
holde al den Klokkeklang og Orgelmusik ud, og
Folk fortrsedigede dem desuden paa allehaande
Maader. Saa lejede de engang en Baad og flyg-
tede bort midt i Nattens M0rke; men de ere dog
ikke laenger borte, end at de kunne komme igjeu r
naar det lyster dem. Da den sidst af<10de Konge
bes0gte 0en, var der uaturligviis stor Glaede iblandt
J0boerne ; Alle frydede sig over det kongelige Be-
S0 g g gj r de hvad de kunde for at vise ham .ZEre,
ogsaa Bjergaanderne; de kom tilbage om Natten
for at gj0re Stads af ham, thi de pillede Mosset
afR0dstenen, fejede rundt omkring den og satte
Alt i den pynteligste Orden, hvorpaa de atter
droge bort.
Hvor Troen paa de Underjordiske vedligehol-
der sig og dette er vel isaerdeleshed i det nord-
lige og vestlige Jylland gaaer der en F01else af
Medynk med dem igjennem Beboerne, og en Higen
efter at kunne viere disse faldne Engle tilhjyjlp;
derom vidue ogsaa de fleste af deres Sagu, og
denne Opl'attclsc liar en af Danmarks iSkjalde trsef-
feude skildret ved at sige om Skovtrolden :
To lige stserke Villier bans Sjsel skitter ind;
det er som Englen kaemper med Djajvlen i hans iSind.
Det er som bag haris Oje et Hav af Taarer laa,
men aldrig en Draabe til Kind en kunde naae
som Vaigt af tusiud Bjerge ham knuger Marv og
Been;
men ej ban kan sig b0je hans Kna-led er som
Steen."
106
Havfruer spille, som riraeligt er, ogsaa en
Rolle i den danske Folketro, thi Danmark er jo
et 0rige. Naar vigtige Begivenheder forestaae,
komme disse Najader op paa Overfladen af Havet
for at forudsige dem. De ere dejlige Kvinder for-
oven, men forneden skabte som Fisk, og deres
Hovedbolig er i Dybet nordfor Sams0, imellem
denne og Kyholm. Dronning Dagmars D0d
blev forudsagt af en Havfrue; Valdemar Atterdag
blev spaaet af en Havfrue,, at den. Datter, Dronning
Helvig vilde skaenke ham, skulde overgaae Fade-
ren i Magt og Anseelse, og til Frederik den Anden
kom en Bonde fra Sams0 1576 og berettede, at
en dejlig Havfrue, der havde kaldt sig Isbrand,
var kommen til ham gjentagne Gange, naar ban
plojede sin Mark nede ved Stranden, og havde
befalet ham, at gaae til KoDgen og sige, at bans
Dronning skulde f0de en Son, der skulde arve
bans Rige, og blive en ypperlig Herre blandt alle
Konger i den nordre Verden. Denne Son blev
Kristian den Fjerde.
Havaanden eller Aamanden, der lever i Odense
Aa, bar i Aarhundreder forlangt idetmindste eet
Menneskeoffer hvert Aar ? for ikke at lade Vandet
stige saa hojt, at alle omkringvserende Agre og
Enge vilde blive 0delagte derved. Kunde ban faae
to, ja tyve Ofre, tog ban gjerne derimod ; men det
larler til, at ban nu f01ger med Tiden og bliver
mindre grum. Ogsaa paa aridre Maader s0gte ban
tidligere at fortrsedige Folk, thi, siger en eiidnu
levende Fsergernand, han kunde dreje og vende
min Baad snart til den ene Side, snart til den an-
den, naar ban var vred, saa at jeg ordentlig maatte
slaaes med bam, for ej at komme ned tilbunds.
Undertiden drillede ban niig ogsaa ved at staae
paa den modsatte Side af Fsergestedet, og raabe,
107
at Kn skulde strax komme med enBaad; naar saa
jeg eller en anden Mand koin, i den Tanke, at
der var en Rejsende, der vilde over, ja, saa var
der naturligviis Ingep."
F0r vi gaae bort fra de danskc Folkesagn, er
det vel vserd at gjengive et smukt Sagn af en an-
den Art, der opbevares i Omeguen af Odense fra
Svensketiden *) af.
Et Par gamle ^Egtefolk, der boede i et lille
afsidos liggende Huus, bleve yderst forskrsekkede
ved at h0re, at Svenskerne paa Flugten brsendte
Byer og Huse af, hvorsomhelst de kunde komme
til. Opfyldte af Angest og Frygt ved at vide dein
i deres Nserhed, bleve de enige om at slaae op i
Psalmebogen, og den f0rste Psahne, de traf paa,
skulde vsere dein til Varsel for, hvad der vilde
m0de.
Vor Gud ban er saa fast en Borg, denne
Lathers skjo'nne, kraftige Psalme stod paa det Sted,
n aabnede sig, og dette gav dem Tr0st og
Mod ; efter at have sjunget den med hinandcn, gik
de tilsengs, og bade Vorherre tage dem i sin
Varetsegt
Naiste Morgen da de vaa.^ncdo, var Stuen
ganske inork; sideneiter ^ik do til D0ren for at
aabne den, men kiunlc ikke fnae den op, og da
de koin oj) }ia,-i Loiu-t <>i^ cuclelig fik en Luge op,
saae de, at drt allercdr vac htjt op j>aa Dagen,
iin-n at et ty]<Lt Sin-Ing om N.-ittcn liavdc indfyget
hele Huset og derved skaanct di-m fur de Vold-
BOmheder, Fjenden havdo viist i U'ii Dttriiggende
Landsby ved at ska-mU- og braiiidc, i'0r ban drog
videre.
*) Da Svcn-krrnr li.-ivik- Ki->iil l'\ 1*559.
108
Poetry. (Digte.)
Dan mark, Du Perle, der sv0mmer paa Vove!
Vel Dine Sletter med Agre og Skove
rsekke kun stakket fra Syd og til Nord;
men i vor Kjserlighed blomstrer et Rige
st0rre og bedre, end Ord kan udsige,
der, o vor Konge! Din Vselde er stor.
Christian Winther.
Modersmaalet.
Moders Navn er en himmelsk Lyd,
saa vide som B01gen blaaner,
Moders R0st er den Spsedes Fryd,
og glseder, naar Issen graaner,
s0dt i Lyst og s0dt i N0d,
s0dt i Liv og s0dt i D0d ;
s0dt i Eftermsele!
Moders R0st er den Vuggesang,
der huer os bedst af Alle ;
Modersmaal bar en himmelsk Klang,
naar Bornene ,,Moder" lalle,
s^dt i Lyst o. s. v.
Modersmaal er det Krafteus Ord,
som lever i Folkemunde;
som det elskes i Syd og Nord,
saa sjunges der s0dt i Lunde,
s0dt i Lyst o. s. v.
109
Modersmaal er det Rosenbaand,
som Store og Smaa omslynger;
i det lever kun Fsedres Aand,
og deri kun Hjertet gynger,
s0dt i Lyst o. s. v.
Modersmaal er vort Hjertesprog,
kun 10s er al fremmed Tale;
det alene i Mund og Bog
kan vsekke et Folk af Dvale,
s0dt i Lyst o. s. v.
N. F. S. Grundtvig.
Modersmaalet.
Vort Modersmaal er dejligt, det bar saa mild en
Klang,
hvormed skal jeg ligne og prise det i Sang?
En hojbaaren Jomfru, en sedel Kongebrud,
og hun er saa ung og saa yudig seer bun ud.
Hun laegger os paa Lseben hvert godt og kraftigt Ord
til Elskovs sagte B0nner, til Sejrens stolte Chor;
er Hjertet trangt at Sorgen og svulmer det af Lyst,
bun sksenker os Tonen, som lette kan vort Bryst.
Og om i 0st og Vest vi bar svsermet og
de svundne Tiders Viisdom, de fjerne Landes K10gt,
hun lokker og bun drager, vi fulgi- liendes Bud,
for bun er saa ung og saa yndig SCCT hun ud.
De Fremmede, do trcnkte at volde hende Sorg,
de b0d bende Trzeldom i hriMrs c^.-n liorg;
men just som <lo mcentc, bun var i Haand og Bast,
da lo bun saa lijertelig, at allc Ltunker brast.
Og alle de Skjalde hun sk;< nkt-d' Ordets M
de blev om bondes Ssede en stairk og trofast Vagt;
110
hver Sang som Folket kjender og lytter til med Lyst,
den blev en Ring iBrynjen, som daekker hendes Bryst.
Hver kraftig Skjemt, der lokker paa Lseben frem
et Smiil,
den biev i hendes Kogger en hvas og sikker Piil,
hvert Ord, der kom fra Hjertet og som til Hjertet
naaer,
det blev en Steen i Muren, der hegner hendes Gaard.
Og Aarene rulle og skiftes om paa Jord,
og vore Navne glerames som Snee, der faldt ifjor,
og Slsegt efter Slsegt segner hen paa Nornens Bud ;
men hun er saa ung og saa yndig seer hun ud.
E. Lembcke.
En Sominerdag i Danniark.
S0en strammer ud sit Klsede,
Himlen farver Fladen blaa;
klare, lyse B01ger srnaa
ganske bly paa Landet trsede ;
Breddens Blomstersiv de vsede,
trsekke sig saa, uden Brag,
atter hen saa s01versmukke
i det stille Hav ? og vugge
med den klare Sominerdag.
Snekken hist paa Vandet flyder;
som en Svanes hvide Krop
puster stolte Sejl sig op,
langsomt Kj01en B01gen bryder;
hid den sig mod Landet skyder
med det r0de Purpurflag;
let en Flok Zefirer f01ger,
Flaget hen i Lufteri b01ger,
paa den klare Sommerdag.
A. Oehlenschkeger.
Ill
Danske Nationalsange.
I.
Kong Kristian stod ved hojen Mast
i R0g og Damp.
Hans V serge hamrede saa fast,
at Gotheus Hjelm og Hjerne brast.
Da sank hvert tjendtlig Spejl og Mast
i R0g og Damp.
Fly, skreg de, fly, hvad flygte kan!
Hvo staaer for Danmarks Kristian
i Kamp?
Niels Juel gav Agt paa Stormens Brag.
Nu er det Tid!
Han hejsede det r0de Flag,
og slog paa Fjenden Slag i Slag ;
Da skreg de hojt blandt Stormens Brag:
Nu er det Tid!
Fly, skreg de, liver som veed et Skjull
Hvo kan bestaae mod Danmarks Juel
i Strid?
O Nordhav, Glimt af Vessel br0d
Din m0rke Sky.
Da tyede Kajrnper til Dit Sk0d,
thi med ham lynte Skrsek og D0d.
Fra Valen h0rtes Vraal, som br0d
Din tykke Sky.
Fra Danmark lyner Tordenskjold;
Hver give sig i liimlens Void
og flye!
Du, Danskes Vej til Ros og Magt,
sortladne Hav !
Modtag Din Ven, som uforsagt
t0r m0de Fareu med Foragt
112
saa stolt som Du mod Stormens Magt
sortladne Hav!
Og rask igjennem Larrn og Spil,
og Kamp og Sejer f0r mig til
min Grav!
/. Ewald.
II.
Danmark, dejligst Vang og Vsenge,
lukt med B01gen blaa!
Hvor de voxne danske Drenge
kan i Leding gaae
mod de Saxer, Slaver, Vender,
livor man dem i Tog hensender;
een Ting mangier for den Have:
Ledet er af Lave.
Belt og Sund lod Gud indhegne,
Danskes Liv og Lyst;
B01gen alle vide Vegne
vserner Kliut og Kyst;
ingen Nabo, som vil vinde,
t0r paa Danmark gaae iblinde ;
ilk vi Ledet hsengt ilave,
lukket var vor Have.
Dronning Thyra rejsteVolden,
Dannevirke kaldt,
som bar mangen T0rning holden
for den slet forfaldt.
7? Ledet", sagde Dronning Thyre,
,,har vi hsengt ; Gud Vangen hyre,
at den ingen Fremmed bryder,
eller Hofbud byder!"
Dannemark vi nu kan ligne
ved en frugtbar Vang,
hegnet trindt omkring ; Gud signe
det i N0d og Trang!
113
Lad som Korn opvoxe Knsegte,
der kan frisk mod Fjenden isegte,
og om Dannebod end talc,
naar hun er i Dvale.
L. Koch.
Fredrelandssange.
I.
Langt hojere Bjerge saa vide paa Jord
man bar, end hvor Bjerg kun er Bakke;
men gjerne med Slette og Gr0nhoj i Nord
vi Dannemsend tage tiltakke ;
vi er ikke skabte til H0jhed og Blsest,
ved Jorden at blive, det tjener os bedst.
Langt skjonnere Egne vil gjerne vi troe,
kan Fremmede udenlands finde,
men Dansken har hjemme, hvor B0gene groe
ved Strand med den fagre Kjserminde,
og dejligst vi finde ved Vugge og Grav,
den blomstrende Mark i det blende Hav!
o
Langt storre Bedrifter, for ^Ere og Sold,
maaskee saae man Udlaending 0ve;
omsonst dog ej Dannemsend t'0re i Skjold,
med Hjerterne, L0ve ved L0ve;
lad 0rne kun rives om Jorderigs Void,
vi bytte ej Banner, vi skifte ej Skjold!
Langt klogere Folk er der sagtens om Land,
end her mellem Belte og Sunde;
til Iluushcliov har vi dog Vid og Forstand,
vi vil os til Glider ej grundr.
Og brsender kun Hjertet for Sandhed og Ret,
skal Tiden nok vise, vi ta-i)k.> ej slet!
Langt hojere, sedlere, finere Sprog
skal findes paa Fremmedes Tunge;
114
om Hojbed og Dejligbed Dannemsend dog
med Sandbed kan tale og sjunge ;
og trseffer vort Modersmaal ej paa et Haar,
det smelter dog meer, end Fremmedes slaaer.
Langt mere af Malmen saa hvid og saa r0d,
fik Andre i Bjerg og i Bytte;
bos Dansken dog findes det daglige Br0d
ej mindre i Fattigmands Hytte.
Og da bar i Rigdom vi drevet det vidt,
naar Faa bar for Meget og Fserre for Lidt.
Langt sedlere Konger med Landsfader Navn
maaskee kan engang man opdage ;
men ^Etten i Lejre og i Kjobenhavn,
dog sp0rger endnu om sin Mage;
tbi prise vi Stammen af Skjold og af Dan!
gid altid den blomstre i Fsedrenes Land!
Langt hojere Roes over herskende Drot
man h0rte fra Fremmedes Tunger;
men Sp0rgsmaal, om altid det meentes saa godt
som her, naar hver Dannemand sjunger:
Vor Fredrik! Han vorde som Duen saa bvid!
Hans Alder bojloves som Fredegods Tid.
N. F. S. Grundtvig.
II.
Vi bar et Huus ved Alfarvej,
kun tarveligt og lille;
til vore Vilkaar dog vist ej
et storre passe vilde.
Det vore Fsedres Daad bar seet,
der bar vor Barndom grsedt og leet,
der er vor .Manddoms Gjerning skeet,
der vil vi Ojet lukke.
Hvert Foraar bsenges Taget paa
de ranke B0gestammer ?
115
og Bolstre grenne, gule, blaae
opredes i hvert Kaminer;
i Kjaeldren klaprer M011ens Drev,
i Stuen Bonden, flink og gsev,
slaaer Kornets tunge, gyldne Vsev
til Fuglesang fra Lofte.
Paa trende Sider bar det Fred
bag Havets blanke Gjerde,
men intet Lukke eller Led
det sksermer mod den fjerde.
,Ja, Vseggen der er styrtet ind,
saa Regnens Dryp og Solens Skin,
saa fremmed Vr0vl og freinmed Vind
igjennem Huset tranger.
Vor Nabo ejer selv en Gaard
med sexogtredve Bure,
men heist paa Eventyr ban gaaer
forinden vore Mure.
I Hjemmet staaer han under Pidsk,
men her vil Fyren spille frisk,
og sidde 0verst ved vor Disk,
og puffe os i Krogen.
Vel bli'er vi aldrig Ilerrcinsend
i Verdens store Rige,
og vi vil gjerne gaae i Spanid
med Smaafolk, vore Lige;
men vi vil ikke drikke Dus
med Den, som spytter i vort Kruus,
og Herrer i vort eget Huus,
vi f0rst for Alt vil vsere.
Og derfor op, I Dannrm.i-iul.
vor s0ndre Vieg at b0de!
Med Skee i Haaml og Sviurd ved Laend,
som p]en skal Alle m0de,
8*
116
og Ingen blive rsed og trset,
f0r vi bar faaet Hytten tset,
saa kan vi sove trygt og let
alt under Vaarens Puder.
C. Plouy.
Hjemvee.
Underlige Aftenlufte!
Hvorhen vinke I min Hu?
Svale, milde Blomsterdufte,
sig, hvorhen I b01ge nu?
Gaae I over hviden Strand
til mit elskte F0deland?
Vil I der med Eders B01ger
tolke, bvad mit Hjerte d01ger?
Matte Sol bag Bjergets Stene,
Iuer0d Du synker ned,
og nu sidder jeg alene
i en dunkel Ensomhed.
Hjemme var der intet Fjeld!
Ak, saa er jeg ude vel,
skal i Nat jeg barnlig blunde
i mit Herthas gronne Lunde.
NorgesSon! jeg vel kan raindes,
Du bar sagt med smeltet Bryst,
at i Hjemmet ene findes
Rolighedens sande Lyst.
Scbweizer! som paa Klippen boer,
Du bar talt de samme Ord.
Hellig Lsengsel drev med Vselde
Begge til de vante Fjelde.
Troe I da, kun Klippen ene
prseger sig i Hjertet ind?
Ak! fra disse n0gne Stene
vender sig mit m0rke Sind.
117
Synger Granens, Fyrrens Lov!
Hvor er Danmarks B0geskov?
Gustne Flod, som her sig krummer,
dysser ej min Sjsel i Slummer.
Hjemrae rinde ingen Floder
i en sid og leret Grav.
Livets Kilae, Glsedens Moder
breder sig, det s01vblaa Hav
slynger sig med venlig Arm
om sin Datters fulde Barm,
og ved Blomsten sig forlyster
paa Sj01undas unge Bryster.
Stille, stille! Baaden gynger
hisset mellem Siv og Krat,
hojt en M0 ved Cithren synger
i den tavse Soinmernat.
Rene Toner! milde Lyst!
Ilvor I kvsege s0dt mit Bryst;
men hvad savner jeg og graeder,
mens hun dog saa venlig kvaider?
Det er ej den danske Tunge,
det er ej de vante Ord!
Ikke dem jeg h0rte sjuuge,
hvor ved Hytten Trseet groer
bedre, skjonnere maaskee,
Ak! men det er ikke de.
Bedre, troer jeg vist him kvusder,
men tilgivcr, at jeg graeder!
Tager ej min San-- lor andet
end et ut'rivilli^t Suk!
L;Mi-selstuld lu-niler Vandet,
Alt'nen er saa l>lid og smuk.
Mangen saadau Aftunstuml
n0d jeg i min kjajrc Lund;
118
Mindet vender nu tilbage:
det er Aarsag i min Klage.
Tidlig misted jeg min Moder,
ak, det gjorde mig saa vee!
Danmark er min anden Moder,
skal jeg meer min Moder see?
Livet er kun svagt og kort,
Skjsebnen vinker Isenger bort
Skal jeg med den sidste Varme
trykke mig i hendes Arme?
A. Oehlenschlceger.
Ved Frederik den Sjettes Baare.
O Fsedreland, hvad bar Du tabt,
Din gamle Konge sover!
Et rast!0st Liv til Arbejd skabt,
Henskylled Tidens Vover.
Et Hjerte brast, der banked 0mt
For Laridet og for Folket, -
Et Hjerte brast, der mildt bar d0mt,
Og Dommen mildt fortolket!
Og skj0ndt den Freintid, ban bar skabt,
Dig rige Frugter lover, -
O Fsedreland, hvad bar Du tabt!
Din gamle Konge sover.
H. P. Hoist.
Nordens Eenhed.
Lsenge var Nordens
berlige Stain me
spaltet i trende
sygnende Skud;
Kraften, som kunde
Verden behersket,
tyggede Sul fra
Fremmedes Bord.
119
Atter det Skilte
b0jer sig sammen;
engang i Tiden
vorder det Eet;
Da skal det trie,
msegtige Norden
f0re til Sejer
Folkenes Sag.
C. Ploug.
Tanken og Ordet.
Frit flyver Tanken. Den dristige Tanke
taaler ej Lsenke og sendser ej Skranke.
Lidt dog den baader, naar ej den faaer Ord.
Tanken alene er Havet, der hviler
d0dt og ufrugtbart -- men Skibet, der iler
kja-kt mod sit Maal, er det krat'tige Ord.
Frit floj vor Tanke, men Ordet ak tange
laa det, en Harpe med urorte Strsenge,
gravlagt og vented Opstandelsens Bliv;
O, men det vaagne.d lig Stotten, der klinger,
vaekket af Solgudens straalende Finger;
Maisol! Din Straale gav Ordet f0rst Liv!
H. P. Hoist.
Knud den Store.
Kong Knud sad stor og msegtig paa sin Throne,
en Herre, drabelig og stserk som huld.
Den danske, brittiske og norske Krone,
var sammensmeltet i bans Krones Guld.
Hojt i bans hoje Sal klang llarjiens Tone,
thi Skjaldens Bam var at bans Idnct fuld.
I Kirken selv 10d 1 1\ inner til bans -^Ere,
tbi kraftig ban udbredte Jesu Loire.
Men Knud sad tavs og tankefuld i Sind,
ej blussed Lseben som bans Purpurktade,
120
ban slotted Haand til Kind,
og Ingen Deel bar tog i Hoffets Glaede.
De svundne Dages Idrset 8 faldt ham ind,
da monne bitre Taarer Ojet vsede.
Ak, sukked' ban, mm Gud! kan Du forgsette,
min Synd, kau Du mit Regiiebrset udslette?
Min Ungdom svandt i Stolthed og Foragt,
kjsek frem jeg gik, men nu jeg mod!0s grseder.
For at forstserke denne stolte Magt
forbandt jeg mig med Eadrik, den Forrader.
Den djserve Ulf i Kirken blev ornbragt,
bans Blod uskyldigt Altertavlen vseder.
Ej blot med Svserdet, tidt med m0rke Rsenker
jeg vandred' frem. Nu det mit Hjerte krsenker.
Men oftest dog med Manddom og med Svserd
min raske Ungdom blot sit Va3rk begyndte ;
at vorde gamle Danmarks Krone vserd,
det var den Tanke dog, som frem mig skyndte.
Og derfor stormed' jeg i Herrefserd,
og derfor Heltens Syssel, Kamp, jeg yndte.
Da aabned' sig mit Hjerte for Din Stemme;
Ak ? bulde Jesus! kan Du alt forglemme?
Som Kongen nu saaledes tnefstl0s sad,
med blege Kinder og med Graad i Ojet,
mens hen ad Bsenken i den lange Rad
Guldbornet gik, og Hvermand var fornojet;
da treen en Skjald for Kongen frem og kvad:
Min Herre! bvor er Den som Du ,ophojet?
Du tvang det stolte Nords udstrakte Lande,
ustraffet Ingen t0r Dit Bud modstande.>*
Taalmodig, uden Harme h0rte Knud
paa denne daarlige, forvovne Tale.
Hvad Skjalden kvad, det raabtes snarlig ud
af hver en Ridder i de blanke Sale.
121
Da blev den gyldne Stol paa Kongens Bud
bragt ned fra Borgen gjennem gr0nne Dale
til hviden Strand, hvor stolt og langsomt Vandet
hojt skylled' sine B01ger op paa Landet.
Derpaa ban lod med steenbesatte Baand
den tunge Glavind ved sit Bselte spsende,
med Krone paa, rned Scepter i sin Haand,
man saae ham sine Fjed mod Havet vende.
Hvad Tanke nu besjaelte Kongens Aand,
nysgjerrig Hofmand 0nskte gjerne kjende;
men Kongen tav og vandred' med sit F01ge,
i Purpurkaaben, mod den hvide B01ge.
Der Kongen sad og take saa til Havet:
Det Land jeg sidder paa, tilh0rer mig;
med Dig, o S0! miu Magt er jo begavet,
thi lyd Din Herre, Du ej nserme Di^ !
Din B01ge krsever jeg saaledes avet,
at til min Fod den aldrig vover sig.
Thi jeg behersker Nordens stolte Lande,
ustraffet Ingen t0r mit Bud modstande.
Men som ssedvanlig gik den stolte B01ge
sin vante Vej, den end bestandig tog,
af sin Natur den intet vilde d01ge,
det ene B01geslag det andet jog.
Med otto Niende kom brat i F01ge,
der staerk og svanger op paa Kongen slog.
Kj til bans F0dder kun den op sig tru-i
bans Scepter og bans Krone den bespraingte.
Da rejste Kongen sig, sane til liver Side,
br0d r0rt med Taarer hqjt saalnlcs ml:
lsandhed, liver en Kristen burde vide,
at Ingen maigtig er, foruden (Jiul!
Han grunded' Jorden, han lod Havet glide
med evigt R0re, ved sit stserke Bud.
122
Han ene msegter Jord og Hav at tvinge,
mod Hans er al min Vselde saare ringe.
Med disse Ord ban af sin Krone spsendte,
af Guld og ^Edelstene tuug og svar;
derpaa ban sine Fjed fra Havet vendte,
og ydmyg Kronen hen i Kirken bar.
Der knselte ban og hver en Synd bekjendte,
mens Angertaaren trilled' bed og klar.
Paa den Korsfsestede med Martyrkviden
han Kronen satte, bar den aldrig siden.
A. Oehlenschlceger.
Tycho Brahes Farvel.
Solen sank bag gr0nne Lund,
og den fulde, lyse Maane
mellem Sj01unds Kyst og Skaane
straaled over 0resund.
Hvselved om Uranienborg
sig den lyse Stjernebue.
Tycho stod i Maanens Lue,
monne Landet rundt beskue
tankefuld, med dsempet Sorg.
Og han sagde: Fsedreland!
sig mig dog, hvad var min Br0de,
da Din Son Du bort at st0de
fra Dit Hjerte nsenne kan?
Har Du glemt min Kjserlighed?
Det var mig, som monne fosere
op til Skyerne Din -ZEre:
Hele Ilimlen kan jo vsere
Vidne til min Sonlighed.
Mit Chaldsea her jeg fandt!
Ak! I elskte danske Sletter
vise jo i lange Nsetter
Himmelen til hver en Kant.
123
Derfor, elskte Fsedrejord,
fremfor alle Verdens Lande
bar jeg elsket Dine Strande,
og paa dem b0r Templet stande
for det lyse Stjernechor.
Men Urania sin Ven
vil et andet Hjem berede,
hvorved hendes Kunst kan brede
sig til andre Lande hen.
Dunkelt jeg kun Vejen seer,
Stjernerne den maa betegne.
Ligemeget hvad for Egne !
Er ej Himlen allevegne?
Hvad behtfver jeg saa raeer?
/. L. Eeiberg.
Kjierlighedsdalen.
Blandt gronklsedte Bakker der ligger en Dal,
saa lonlig og stijle, saa luun og saa sval;
der kommer ej Vinter med Storm og med Slud,
thi Dalen er Vaarens den evige Brud.
Og evig den smiler i Foraarets Pragt,
udsmykket med Blomsternes spraglede Dragt,
den skifter ej Khi-dniu^, skjondt altid som ny ;
den hviler bag Fjeldenes skserinende Ly.
Og trindt er den hegnet af Skoven saa gron,
der prunker nysprungen, ungdommelig skjon;
i Bladenes Lovhaeng, med Frihed og Ro
de vingede Sangere bygge og boe.
Og raslende pible fra levrige Fjeld
blandt s0de Violer de klareste Viuld;
de glide saa sagte, de snoe sig saa tidt,
som om de end gjerne gad t0ve her lidt.
124
Og inde i Dalen der ligger et Huus,
halvt skjult mellem L0v, mellem Bsekkenes Suus;
ined Lundene for og med Lundene bag
det s0ger at d01ge sit straalagte Tag.
Men Solen, som daler paa Himraelen blaa,
forraader bag L0vet de Vinduer smaa;
og snehvide Vseg gjennem Rosernes Hsek
sig andengang viser i spejlklare Bsek.
Og hisset bag Bsekken blandt Roserne boe,
usete af Verden, de elskende To;
paa Jorden de leve, men Himmelens Lyst
opfylder og hsever uskyldige Bryst.
Naar Solen fremstiger paa Bjergenes Tind,
den seer ved bans Barm hendes smilende Kind;
og naar den neddukker sin straalende Karm,
den finder bam i bendes favnende Arm.
Som tvende Dugdraaber, der tindrende staae
og smelte i Et paa det selvsamme Straa;
som Lilier to paa en eneste Green,
skjondt Tvillingeblomster, dog ere kun een.
De sendse ej Tiden, den kommer og gaaer;
de tselle ej Dage, de mserke ej Aar,
ej F0r eller Siden; de Elskendes Hu
kun fatter og f01er det salige Nu.
O sig os ? Du ganger, hvor ligger den Dal
saa lonlig og stille, saa luun og saa sval?
Hvor gr0nnes den Vaar uden falmende H0st?
Hvor lylder den Himmel de Elskendes Bryst?
Det er som en Drom fra min henfarne Vaar,
jeg saae den engang i mit sextende Aar;
125
men Stormene bruste, og .Taagerne steg,
og Dalen tilsidst for mit Oje bortveg.
Men finder Du, Yngling, og finder Du, M0,
den Dal, hvor I 0nske at leve Off d0e;
da taenker med J0mhed paa Skjalden, jer Ven,
som Dalen bar fundet og mistet igjen!
St. St. Blicher.
Farvel !
8ig nserraer Tiden, da jeg maa vsek; jeg h0rer
Vinterens Stemrae;
thi ogsaajeg er kim her paa Trsek og haver anden-
steds hjemme.
Jeg vidste laenge, jeg skal herfra; det Hjertet ikke
betynger,
Og derfor lige glad nu og da paa Gjennemrejsen
jeg synger.
Jeg skulde sjunget lidt meer maaskee maaskee
vel ogsaa lidt bedre;
men m0rke Dage jeg maatte see, og Storme rev
mine Fjedre.
Jeg vilde gjerne i Guds Natur med Frihed spsendt
mine Vinger,
men sidder fast i mit snevre Buur ; det allevegne
mig tvinger.
Jeg vilde gjerne fra hojen Sky udsendt de gladere
Sange,
men blive maa jeg for Kost og Lv, en stakkels
gjseldbunden Fange.
126
Alligevel en Smule til Tr0st jeg tidt ud af Faengslet
titter,
og sender stundom min Vemodsr0st med Lsengsel
gjennem mit Gitter.
Lyt og, oVandrer! til denne Sang; lidt afDinVej
Du bidtrsede,
Gud veed, maaskee det er sidste Gang, Du h0rer
Livsfangen kvsede.
Mig bseres for som ret snart i Kvseld at Gitter-
vserket vil briste;
thi kvidre vil jeg et 0mt Farvel maaskee det
bliver det sidste.
St. St. Slicker.
Sex Sonetter.
(Af Adam Homo.)
Tidt naar jeg her gaaer om i Havens Gange,
hvor hvert et Trse staaer smykt paa Sommerviis,
livor hver en Morgen til Vorherres Priis,
sig hseve hojt de glade Fuglesange;
tidt Tanken da paa Dig mig ta'er tiliange;
det er mig som jeg gik i Paradiis;
Alting er saa komplet, at til Forliis
af Herligheden selv jeg bar en Slange.
Og Slangen er den Lyst, som vil mig friste
med L0ftet, at tilbunds jeg skal Dig kjende,
hvis op for mig Dit svundne Liv Du lukked
Sig, skulde vel mit Paradiis jeg miste,
og skulde vel min Herlighed faae Ende,
bvis Frugt af dette Kundskabstrse jeg plukked?
II.
Her f01ger Bogen som igaar Du sendte,
og som det andet Liv os vil forklare
127
For fatter en vil for et Gjensyn svare,
men evigt Sarnliv t0r vi ej forvente.
En bedre Tr0st dog laengst mit Hjerte kjendte;
thi som i os vi Tankens Liv erfare,
hiin lette Fugls, hvis Vinger er saa snare,
hvis Stigen aldrig ender eller endte ;
Saa fast sig vort Gernyt bestandig hsenger,
thi Rod i andre Hjerter vil det fseste,
og som til Hvile det til Samliv traenger.
Den, som i os nu to Naturer blandte,
Han skabte vist sin Hiinmel paa det bedste
for Mennesket paa engang Fugl og Plante.
III.
Hvergang vort Fremtidsliv jeg tsenker paa,
omskinner Haabet mig, det morgenr0de;
i fselles Strseben seer jeg os at g!0de,
jei* seer os snart at Ii0ste, snart at saae.
Bestandig rigere vi fremad gaae,
bestandig Livet nyt i os vi f0de,
saa ile vi Fuldendelsen im0de,
til vi Lyksalighed i Hvilen naae.
O, er ej dette Haab dog meer end Drom?
Til Sejr og Fremgang jeg Dig m0de skulde,
tin hidtil var mit Liv en stille Strom.
Du tog mig op i Dig, Du sta-rkc Flod!
forenede nu vore B01ger rulle
med storre Kraft det store Hav imod.
IV.
Min (Jnunl for kort at skrive vil Du h0re.
Jeg kunde svare Dig, at lange Brr\i
tidt Lysten til at kcse dein fordreve;
men her en andrn (irund jeg vil anfbre :
Saae Du Familier ud i Skoven kj0re?
De smaa Born, som vil ogsaa gjcrne leve,
128
men som i Husets D0r tilbage bleve,
med B0n de s0ge Moderen at r0re:
O, lad os op i Vognen blive baarne!
o, tag os med! Mama til Svar da giver:
I er endnu for smaa og for uvorne.
Saadan af Tankepuslinger jeg plages;
Enhver vil med, hvergang til Dig jeg skriver,
men de maae voxe de maae f0rst opdrages.
V.
Du gav mig nok at tsenke paa forleden.
Du spurgte mig; hvordan det vel mig gik,
naar pludselig Du andre Tanker fik,
og tog for mig en anden Brud isteden.
Naar af dit Hjerte bortsvandt Kjserligheden
med alle Draaber af dens La3dskedrik;
naar med tilbagevendte, tunge Blik,
jeg stod, ber0vet Adam, for mit Eden?
Ak, hvis saa dybt mit Hoved her blev bojet,
hvis som en Piil, der farer frem med Hvirien,
saa skarp en Smerte traf mit Bryst engang,
Da vilde det mig gaae som Violinen,
der, s0nderslagen, atter sammenfojet,
en bedre Tone gie'r, men svag're Klang.
VI.
Hvad end Du angrer i hvor stor en Gjseld
til Gud og Mennesker, Du end maa vaere,
o, lad ej denne Gjseld Din Sjsel besvsere
og staae som Skrsekkebilled for dit Held!
Din Ejendom er ingen Bagatel,
Du bar en storre Skat end Du kan bsere,
Du bar endnu en Debitor, Du Kja3re!
en fattig Sjsel, mod hvem Du gjorde Vel.
Hvad Skat af Fryd og Lykke her i Livet
bar ikke gratis Du mit Hjerte givet!
Hvad Rigdom deelte ej din Aand med mig!
129
II vis derfor engang Regnskab skal opgjores,
lad frem med Dig din Skyldner da kun fores;
med hvad Du gav, him klare vil for Di^.
Fr. Pahulan- Miller.
Da jeg var lille.
Der var en Tid, da jeg var meget lille,
min hele Krop var knap en Alen lang;
s0dt, naar jeg denne tsenker, Taarer trille,
og derfor tsenker jeg den mangen Gang.
Jeg spogte i nain 0mme Moders Arme
og sad tilhest paa Bedstefaders Krue,
og kjendte Mismod, Uro, Grublen, Harme
saalidt som Penge, Grsesk og Galathe.
Da syntes mig, vor Jord var raeget mindre,
men og tillige meget mindre slein :
da saae jeg Stjernerne som Prikker tindre,
og 0nskte Vinger for at fange dem.
Da saae jeg Maanen ned bag 0en glide,
og tsenkte: gid jeg var paa 0en der,
saa kundt; jeg dog rigtig faae at vide
hvoraf, hvor stor, hvor ruud, hvor kj0n den er!
Da saae jeg undrende Guds Sol at dale
mod Vesten ned i Havets gyldnc ^kj0d,
og dog om Mor-ncM tidlig attor inale ;
den hele Hiinmelegn i Osten r0d.
:rnktf j>aa den naadi^e ("Jud Fader,
som skabte miu r o_u r di-nne sniukke Sol
og alle disse Qimieni Pt-rlfratU-r,
som krandse llimmclbuun Pol til Pol.
Med bamlig Andagt had min un^e La-he
den Bon, min 1'roinine 3lndi-r la-rte mig:
9
130
o, gode Gud, o lad mig altid strsebe
at blive viis og god og lyde Dig!
Saa bad jeg for min Fader og min Moder,
og for min Stfster og den hele By,
og for ukjendte Konge og den Stodder,
der gik mig krum og sukkende forbi.
De svandt, de svandt, de blide Barndoms Dage,
min Rolighed, min Fryd med dem svandt hen ;
jeg kun Erindriugen bar nu tilbage:
Gud lad mig aldrig, aldrig tabe den.
1. E. Baggesen.
Englenes Sang.
Enhver, der er vorden af Verden forladt,
bringe vi Tr0st i den ensomme Nat.
Enhver, der Dagen over maa lide,
t0r vi husvale ved Midnatstide.
Den Stund da Frelseren f0dtes paa Jord,
f0dtes en Trtfst for den bitreste Smerte.
En Tr0st for Den, der haaber og troer ;
en Gjenlyd af de Saliges Chor
stiger da ned i Menneskets Hjerte.
H. Hertz.
Alene.
Du brune Hjort ved Trseets Rod,
Du Skovens raske Springer!
Hvor fik Du saadant lysfigt Mod,
saa klart et Blik, saa let en Fod,
som om Du bavde Vinger?
Da knejste Hjorten, stolt i Sind,
med sine Takkers Grene.
Det kommer af, jeg liar en Hind,
men Du maa gaae din dunkle Vej alene.
131
Du lille Fugl i Busken hist,
Du glade Foraarssanger!
Hvi hopper Du saa fro paa Kvist,
mens jeg mit inuntrc Sind har mist'
og aldrig mere f anger?
Fra Busken titted Fuglen ud
og sang bag Blad og Grene:
Det kommer af, jeg har en Brud,
men Du maa gaae din dunkle Vej alene.
I Btflger, som mod Strauden slaae
og lege med hverandre!
Hvorfor er 1 saa lyseblaae,
mens i mit Hjertes dybe Vraa
kun m0rke Tanker vandre?
Da slog en B01ge frisk og glad
sit Skum mod Breddens Stone:
Det kommer af, vi f01ges ad,
men Du maa gaae din dunkle Vej alene.
Du Stjerne, som din Straale hvid
nedsender fra det Hoje!
Hvi er din Glands ved Midnatstid
saa bsevende, vemodig, blid,
som Taaren i et Oje?
Da 10d (let sagte for min Hu
fra Luft, i Toner rene:
Det kommer af, at jeg som Du
maa altid gaae min dunkle Vej alene.
C. Molbech.
Jeg troer paa Dig.
Jeg troer paa Dii: i Li vets lyse Morgen,
iiaar alle Skyer har et Rosenskier,
naar cj dit llj-Tte tynges ineer af Sorgen,
end Natteduggen tyn^er Skovns Tr.
og naar din Sjsel er Havets stille Flade,
hvnri den spejler sig den unge Dag,
9'
132
og alle dine Tanker stige glade
mod Himlen med de glade Lserkers Slag.
Jeg troer paa Dig, naar Middagssolen brsender,
og Livets Luft er tung og lummerhed,
naar Kampens Alvor alle Sener spsender,
men Hjertet Isenges efter Ro og Fred,
naar Tordenen ruller og naar Lyuet knitrer
og Sjselen smsegter efter Taarers Bad,
naar Lidenskabens Magt i Nerven sitrer
og drager samuien eller skiller ad.
Jeg troer paa Dig, af Lykkens Vinge baaret
Og vugget af deu lune Sommervind,
naar ingen Steen endnu din Fod bar skaaret
og intet Savn forbitret bar dit Sind;
naar bvad Du 0nsker, af sig selv opfyldes,
naar hvad Du frygter, flygter for dit Fjed,
naar bvad Du seer, af Haabets Sol forgyldes,
og gode Engle vaage for din Fred.
Jeg troer paa Dig, naar Modgangstimen kommer,
og Sorgens Taare lejres om dit Blik,
naar Verdens kolde Blsest i 0ret trommer,
og Hjertet vaander ved dens Naalestik;
naar Haabet svinder og naar Tr0sten fattes,
naar smuldret styrter ned din Tillids Hvselv',
naar Modet synker og naar Kraften mattes,
og det er sva^rt at holde paa sig selv.
Jeg troer paa Dig, naar Afskedsklokken kalder,
og paa din Kind D0dslilien springer ud,
naar kold og stiv din skjonne Sttfvdragt falder,
og Sjselen iler hjem igjen til Gud.
Jeg troer, da vil Du bede ved bans Throne
for alle dem, Du elskede paa Jord;
jeg troer, da vil en ny og liflig Tone
hensmelte i det store Englecbor.
C. Ploug.
133
Polsk Sang.
Hvortbr svulmer Weicliselfloden soin ct Heltebryst,
der i D0den knuses mod en vild, barbarisk Kyst?
Hvorfor klinger B01gens Klage fra den sorte Gruud
som en saaret Gangers sidste Suk i I)0dens Sturid?
Weichselfloden snoer sig langsomt under Krakaus
Mtrar,
stserke Skarer drog at bryde 0rnens Fangebtwr,
Svaerd og Lee paa Sletten blinked mellem R0g og
Damp,
ingen Stridsmand koni tilbage fra den vilde Kamp.
Derfor here vi bestandig Suk fra Flodens Sk0d,
derfor risler den vemodig som en Drom om D0d,
derfor s0rge Mark og Enge med den hvide Piil,
derfor tabte Polens Kvinder deres rnuntre Smiil.
Og ved Pigens Vugge stande de med Graad paa
Kind,
under Suk og Vemodssange slumrer Glutten ind;
men ved Drengens Vugge tsenke de paa Kampens
0rn
under Sang om svunden Storhed slumre Polens
B0rn.
C. Hauch.
Menneskets Engle.
To Engle smaa
os i'olgi: hvor vi gaae,
usynlig de paa vore Skuldre hvile.
Ved liojrc- Kind
don Em- titter ind
i Sjael og Oje, naar vi kja rli-t smile.
H\tT :i-rli^ hi,
han skrivcr op mcd Flid,
liver T anke god og from han tro bevarer.
134
Hvert Palmeblad
ban strax forsegler glad,
med det ved Midnat ban til Allah farer.
' Med strsenge Flid
paa hver userlig Id,
og paa hver ufrora Tanke seer den Anden.
Ved venstre Kind
han seer i 0jet ind,
og Iseser Br0dens dunkle Skrift paa Panden.
Hvad Ondt han saae,
han strax opskrive maa;
dog t0ver han en Stund med Seglets Gjemme.
Raab til din Gud
og Englen sletter ud,
hvad angerfuld Du bad din Gud forglemme.
Men vender Du
f0r Midnat ej din Hu,
og Angerstaaren ej dit 6je vseder,
Dit Syndebrev
forsegler han, der skrev;
men Englen paa din h0jre Skulder graeder!
B. S. Ingemann.
Den hellige Veronika.
Til hine tunge, bitre Smertens Dage,
da Frelseren forfulgtes her paa Jord,
jeg f0rer Eder for en Stund tilbage
o, gid Hans Aand maa hvile paa mit Ord!
O, naar jeg tsenker paa den Haan og Plage,
Han udstod, i'0r Han til sin Fader foer,
da vil min Tunge sig til Ganen klsebe,
og Ordet standser Iydl0st paa min Lsebe.
Han rives bort; i St0v og Stoj og Bulder
betrseder Han den sidste Smertensvej.
135
De Isegge Korset paa Hans hellige Skulder,
og under IJynlen tavs I Ian vaander sig.
Ned ad bans Kind i store Draaber ruller
en blodig Sved, dog Folket ynkes ej.
Paa Issen brsende Solens stserke Luer,
og i det Fjerne Golgatba man skuer.
Han standser; overvseldet af den svare
Tyngde, Han synker ned i maall0s Vee.
Da trseder af den tsette Folkeskare
en Kvinde frem, heel serbar, from at see,
og ydmyg, uden Frygt for Had og Fare,
en Svededug Ham rsekker, hvid som Snee.
Med Dugen ban de hede Kinder svalte
og gav den saa til bende, mens ban take:
Naar Du sukker,
og dit Hjerte lukker
sig for Glseden,
som er til berneden,
skal Du trestes
og din Sjael forlystes
ved det Lin, ruin Smerte nu bedugger.
Jeg bar villet,
da dog Een furmildet
bar min Smerte
med et kjserligt Hjerte,
at Du, Rene!
og for Din Skyld ene,
fjerne Slsegter arve skal mit Billed.
*Det skal minde
IMM, at kun en Kvinde
f0rste, sidste
ig viste;
136
naar Du farer
heden, kristne Skarer
skulle dyrke Dig som Helgeninde.
Naar jeg tages
bort fra disse Dages
Daad, og fjerner
mig bag Himlens Stjerner,
skal det smile
ned med Tr0st og Hvile,
hvor der lides N0d og hvor der klages-.
Det skal minde
Tiderne, som svinde,
naar de glemme
Ordet og min Stemme,
med mit milde
Oje om den Kilde,
hvor alene Frelsen er at finde!
Han hseved atter blidelig sit Hoved
med Tornekronen, gik sin stille Gang;
men Kvinden laa paa Knse, og hojt hun loved
den Herre med sit Hjertes fulde Klang.
Og Ingen at fornserme hende voved,
en hellig Frygt det ganske Folk betvang.
Da fjerne Fjelde skjalv i Aftenr0denj
led Frelseren paa Korset Marterd0den.
Men Veronika folded ud sit Klsede
Begejstrings Purpur farver hendes Kind;
thi se det Under, som er skeet! en Glsede
lig Englenes nedsteg i hendes Sind.
I denne Dug, som end bans Taarer vsede,
er Herrens eget Billed trykket ind.
Det er Ham selv, livagtig som ban vandred
paa Jorden, skjon og ung og uforandret.
137
Det er Hans Track, de naaderige, milcle,
det straalende, clet evig klare Blik;
de gyldne Haar, der sig oin Pandcn skille,
som Guddomsglorien i F0dslen n'k.
Det er Hans Mund, fra hvilken Ordets Kilde
lig Svserd og Honning over Jorden gik,
det er Hans Aand, som over Menigheden
nedsender Tr0sten, Haabet, Ilimmelfreden.
P. L. Holler.
Morgensang.
Nu titte til hinanden de favre Blomster smaa,
de muntre Fugle kalde paa hverandre;
nu alle Jordens B0rn deres 0jne opslaae,
og Sneglen med Huus paa Ryg vil vandre.
Den kjaere Gud og Skaber den mindste Orm er nser,
Han f'0der Fugl og Markens Lilie klseder;
dog Menneskenes^Born har Han allennest kjaer,
Gud aauder paa Ojet, naar det grseder.
Guds S0n var selv et Barn og pan Krybbestraa
ban laa,
Hans Vugge stod paa Jord foruden Gsenge ;
men Himmeriges Frycl har ban lovet de Smaa
og Blomster fra Paradisets Enge.
Guds S0n bar os saa kja.T, ban er B0rnevennen
stor,
Han barer Barnet op til Gud paa Armen;
Han Storm og Hav betvang, da I Ian vandred paa
Jord,
men B0rnene leged Ham v<l Barnu-n.
O Du, som os vdsimx-il og tog i Favn de Smaa.
en Morgen see vi l>iu i 1'ara.ii^et!
Du Iserte os, til Gud vore 0jne opslaae,
evindelig vasre Du lovpriset.
B. S. Ingemann.
138
Aftensang.
I fjerne Kirketaarne hist
nu Aftenklokkerne ringe.
Snart sover liden Fugl paa Kvist
med Hovedet under Vinge.
Nu samles Frsender kj0nt igjen
som Fugleunger paa Grene;
men Den, som har slet ingen Ven,
ban sidder ved Kvseld alene.
Snart ruller ud den stille Nat
sit Skyggeflor over Himlen,
og Den ? som sidder mest forladt
seer op imod Stjernevrimlen;
og gjennem Himmelsl0ret ud,
der skinner Ojne fuldklare;
mild seer den kjsere, store Gud
herned med sin Stjerneskare.
Han seer til sine Born da vist,
Han seer til Hoje og Ringe,
selv til den liile Fugl paa Kvist
med Hovedet under Vinge.
Til dem, som sove, seer ban hen,
han vugger Fuglenes Grene;
og Den, som har slet ingen Ven
Han lader ej sidde ene.
Det Barn, der synes inest forladt,
Gud Fader selv vil bevare;
Han sender i den stille Nat
til Jorden sin Engleskare.
De sprede^deres Vinger ud
naar alle Ojne sig lukke.
Selv vaager hele Verdens Gud
Ved Skabningens store Vugge.
B. S. Ingemann.
139
Den 7<i< Marts 1863
Du Bretlands Brud! Velkommen hid fra dejligst
Vang og Vsenge>,
Velkommen og velsignet vser! O, gid Du Isenge,
Isen^e
Maa nyde Livets bedste Fryd, hvor Du til Brud
blev kaaret,
Hojtelsket, from som i det Land, hvor Du blev
f0dt og baaret.
Righoldig er den Gave Du til Englands Throne
bringer:
<'Din Sjsel er mild, Dit Hjerte rigt, Din Barnetro
har Vinger.
Saa er Din Lov fra Hj emmets Borg, hvor de Dig
kjende noje,
Og hvad i Hjertedybet boer, det tolker .Smiil og
Oje.
Du kommer fra et dejligt Hjem, har der seet rige
Skatte,
Thi trofast, Fader, Moder jo Huuslivets Lykke
fatte ;
Der har Du Isert at elske varmt, at haabe, troe
og bede ;
H0jbaarne Fyrste om den Skat usvigeliL
frede!
Du vist vil lunges, laenges dybt men Savn vil
Du ej kjenilr,
Thi iSavn kan ikke fteste Bo, hvor tvende Hjerter
Af Ungdoms rene Kjserlighed, kun Stort og .i^
hylde,
Det haever Sja3lene til Ham, Alkjffiriighedens
Fylde.
140
Dit F0deland er stolt af Dig, og stolt af Dig med
Rette,
Thi Du forstaaer Dit hoje Kald, veed Priis derpaa
at ssette;
Men og Du veed, at hojest Rang, det er ej Eng-
lands Throne,
Langt storre Herlighed der er: at vinde Livsens
Krone.
Sin Yndlingsblomst Danfolket giver Brittefyrsten
gjerne,
Der fra Victorias fromme Hjem bar samme Lede-
stjerne,
Og det for Bruden ssetter hojest blandt alle Eng-
lands Goder,
At Lancets sedle Dronning nu vil vorde hende
Moder.
Maria Bojesen.
Sorgen.
Om den D0deliges Vugge,
medens Natten alt er nser,
svsermer rundt med stille Sukke
Sorgernes den m0rke Hser;
lette Taarer Ojet dugge,
for det f'0rste Smiil at drsebe,
Skriget ligger paa hans Lsebe
med det f'0rste Morgenskser.
Og naar Barnets Tid er runden
og naar Ungdom er forbi,
og naar ^Erens Krands er vunden,
fimdet Elskovs Trylleri.
HI
Ak, naar Alting er forsvunden,
hvad der Livet kunde smykke ;
iijcinmer selv den d0de Lykke,
D0dens Sorger indeni.
Fr. Paludan- Midler.
DedsOjeblikket.
Hvad er det dog, sora lyser? Det lutres for min
Sands!
Jeg f01er 0jet briste i denne Straaleglands.
Mit Hoved mat sig b0jer for Kraften i min Aand,
og mildt om Hjertet 10sne sig alle snevre Baand.
I D0den faae vi Vinger, det troe vi jo som Smaa!
Ja, Aanden den faaer Vinger, som Tankens overgaae !
1 Stjernernes Systemer, i Midden paa vor Jord
jeg seer en Guddomsfylde, hvortil jeg ej harOrd;
en Evighed jeg skuer i Alt, selv i mit Bryst,
og alle Taager synke bag Jordens kjendte Kyst.
I mine Br0dres Hjerter f0rst nu jeg Iseser ret,
vel er vi Alle svage, men Ingen ganske slet.
O, kunde vi herneden saa klart i Andre see,
som i vort eget Indre, vi gjorde dem ej Vee.
1 liver jeg mig gjenkjender, i Store som i Smaa,
o, skal vi da i D0den hinanden ibrst forstaae?
Jeg er saa let, saa salig, saa lutret i min Tro,
jeg feler Kamp og Straeben og dog en himmelsk Ro.
11. C. Andersen.
Dtrden.
Lykkens Son m<-l oprejst Pande
vandrer i de gyldne Sale;
Virakskver rundtom blande
deres Duft med Folkets Tal.-.
Naar ban harmt'uld rynkor JJrynct
142
h0res Svserd og Landse klinge,
naar ban vinker, frem sora Lynet
fare de mod Pandsrets Ringe.
Naar ban smiler, Kampen tier,
Glsedens muntre Melodier
flyve gjennem Harpens Strsenge,
gaae som Solglands over Enge,
slynge sig som Blomsterkrandse
om bans Slot, bvor Piger dandse.
O, men just naar Glsedens Tone
jubler hojest ved bans. Throne,
der en Lyd, en sagte, svsever
gjennem Salen, og ban bsever,
ban, den Msegtige, derved;
thi den hvisker: snart skal dette
urofulde, trsette
Hjerte finde Fred.
Sorgens Barn gaaer tavs, med bojet
Hoved, gjennem Livet^ene;
tankefuld ban vender Ojet,
tungt af Graad, mod Vejens Stene.
Folket for bans Ansigt flyer,
skrsekket af de m0rke Miner,
Glsedens Sol bag dunkle Skyer
skjuler sig, naar frem ban triner.
Fra de klart oplyste Sale
lyder Sang og munter Tale;
men for Sorgens dybe Sukke
sig de gyldne D0re lukke,
og dens Barn maa ene gauge
gjennem Njetterne de lange.
O, men frem af Market bryder
da et DaBmriingsskser: der lyder
klare, milde Fuglesange,
og de svaeve til den bange
143
Sjael som Harpetoner ned,
hviske sagte: snart skal dette
Isengselsfulde, tra-tte
Hjerte finde Fred.
Chr. Molbech
L;rr lllig!
Laer mig, o Skov, at visne glad,
som seent i H0st dit gule Blad,
et bedre Foraar kommer;
der gr0nt mit Tne skal herligt staae,
og sine dybe R0dder slaae
i Evighedens Sommer!
Lser mig, o lille Trsekfugl, Du,
at svinge mig med frejdig Hu
til ubekjendte Straude !
Naar Alt er Vinter her og lis,
da skal et evigt Paradiis
mig hisset aabent stande.
Lser mig, Du lette Sommerfugl,
at 80nderbryde tunge Skjul,
som nu min Frihed tvinger!
En Orm jeg kryber end paa Jord,
snart flyve hojt nu-d lette Flor,
de gyldne Pnrpurvinger.
Du som fra Skyen smiler hist,
miii Herre, Frelser, Jesu Krist,
laer mig at tvinge Sorgen.
Svin-- tor ini^ HaalxTs -ruini' 1 Flag,
Langfredag var rn hitt.-r I
men skj0n var Paaskemor^-n.
A. Oehlenachlccgcr.
144
Ved en lille Piges Baare.
Vi vil saa gjerne, ja vi skal og maae
Os knytte fast til disse kjsere Smaae,
og rneris de leve, vi med David bede,
at ved vor Haand de vevre hoppe maae,
til de bli'er store og til vi bli'er smaae,
saa de os kan til Sovekamret lede.
Men naar saa Hjertet holder op at slaae,
da vi med David ogsaa froe opstaae,
ej deres Ro de Salige misunde,
ej grsede dem tilbage, om vi kunde.
O, det er herligt, naar hos Gud vi bar
en Ven saa kjser at Isenges stadig efter;
o Hjertesaar, livsaligt er Dit Ar,
og underfulde ere Dine Krsefter.
N. F. S. Grundtvig.
Trestens Bud.
Du bange Sjsel, h0r Tr0stens Bud
hvor underfuldt det lyder:
Oak hen og kast din Sorg paa Gud 7
naar Verden Dig forskyder!
Forstaaer Du dette Budskab ej
og famler om iblinde;
lad Troen f'0re Dig paa Vej,
o, Gud er let at finde!
Gak frem med Bon for Himlens Port,
bank paa med Hjertesukket,
^. om Skyen end er nok saa sort,
er Himlen dog ej lukket;
om Storm og Lyn br0d frem med Magt
og vilde Vejen spaerre,
Dig sksermer dog Guds Englevagt,
Han er en venlig Herre.
145
Forstaaer Du ej, Du bange Sind,
hvorledes Du skal tale,
naar Trosteren bar 10rt Dig iml
i hoje Iliminelsale?
En ydinyg Hu vil Herren see,
Han Troens Ord vil h0re,
det frorame Suk: Din Villie skee!
er lifligt for Hans 0re.
Bring dette med til Naadens Borg,
hvad Smerte Du maa lide,
saa tager Han din Hjertesorg
og Isegger den tilside;
saa skikker Han Dig tr0stet ned,
saa tier al din Klage.
Hans Himmelbud, Taalmodighed,
gj0r F01geskab tilbage.
C. Boye.
10
146
Historical Biographies.
(Historiske Levnetsbeskrivelser. )
Thyra Danebod.
,,Dronning Thyra rejste Volden,
Dannevirke kaldt.
som bar mangen T0rning holden,
f0r den slet forfaldt.
,,Leddet," sagde Dronning Thyre,
,,har vi hsengt; Gud Vangen byre,
at den ing en Fremmed bryder,
eller H of bud by der."
Ja, ,,Leddet var komraen af Lave", det Led,
der skulde vserne ,,Danmark, dejligst Vang og
Vsenge" imod fremmed Overgreb ; det mserkede
Dronning Thyra, og hun mserkede tillige, at der
behovedes en stserkere Slaa, end den lave Void,
Kong Godefred havde opf0rt som Lukke for Riget
imod Karl den Store, til at holde de Godtfolk Syd
paa ude, og derfor overtog hun sig det hsederlige
Arbejde at faae en storre og st?erkere Muur bragt
istand, hvorved den gamle Void benyttedes som
Udenvserk.
Dannevirke er siden bleven forstssrket af Valde-
mar den Store og flere af de efterf'01gende Konger,
og i Efteraaret 1850 udbedredes atter den gamle
Graendsevold, hvis Betydning Slaget ved Slesvig,
(Paaskemorgen 1848) havde viist. Vserket blev
da forsynet med Udenvserker og Brystva3rn.
Ganske snild var den Maade, paa hvilken Dron-
ning Thyra skaffede sig Frist og Penge til at
147
bygge Volden op, og den er vcl va-rd at fortselle
tilligemed en kort Skildring af hendes Liv.
Da Kong Gorm, med Tilnavn den Gamle,
Knud den Stores Oldefader, bejlede til Thyra,
- en Datterdatter af Harald Klak, den f0rste
Hersker i Nordeu, der blev kristnet var han
langt ud over Ungdomsaarene, bun derimod kun
17 Aar gammel; dertil var him almindelig kjendt
for sin Dejlighed, K10gt, Fromhed og Ynde. Hun
blev en sand Velsignelse for Danmark, og erhver-
vede sig det skjonne Tilnavn atDannebod: de
Danskes Tr0st; thi da den gamle Heduinge-
drot, der var gruni og haard, var en sand Kristen-
fjende, lod han mange Mennesker slaae ihjel
til ^Ere for sine Afguder; kun Thyra forstod at
mildne bans Sind, og frelste derved mange Ulykke-
liges Liv. Ogsaa afvendte him ved sin kloge Ind-
sigtsfuldhed Dyrtid i Landet, thi dersom hun ikke
havde ladet bygge Kornhuse, vilde det have seet
s0rgeligt ud.
Eiterat Kong Gorm havde faaet Danmarks
spredte Landsdele samlet, vaagede han ikke til-
b0rlig over dem, og derfor var det jo ikke saa
underligt, at Landet kom til at svare Skat til Tydsk-
land, der var en msegtigere Stat. Men saa fandt
den tydske Kejser ogsaa paa, at han vilde have
Dronuing Thyra til Kone , og sendte nogle for-
ncnnne Maend ind i Landet med rige Gaver, som
de skulde bringe hende, og tillige den Hilsen fra
ham i L0ndom, ,,at him var altfor smuk og klog
til at vsere en gammel, dorsk Kongcs Hustru, og
at det s0mmede siir bedrc for hcnde at sidde
en Kejserthrone, end at vaire Skattedronning i et
lille Rige.
Naturligviis blev den danske Droiming hjerte-
vred over denne ofonkjtmmede Hilsen, men hun
lod sig ikke majrke denned; tvertiraod gjorde hun
gode Miner til slet Spil og sagde blot: at den
10*
148
Ting var saa vigtig, at him maatte have Tid og
Ro til at overtsenke den. Men de tydske Herrer
havde faaet Befaling af Kejseren, at de skulde
skynde sig hjem igjen, og derfor fik hun kun Be-
trcnkningstid til nseste Dag. Til bestemt Tid kom
de for at hente Svar, og hun var da rneget ven-
lig imod dem , lod som om hun gjerne vilde gaae
ind paa Kejserens Forlangende, men gav dem til-
lige at forstaae, at det vilde blive vanskeligt for
hende at komme afsted, uden at Nogen mserkede
Uraad. Fremfor Alt maatte hun have Penge til
at klare for sig med, og derfor maatte Kejseren
finde sig i, at hun ikke kunde komme f0r om tre
Aar, i hvilken Tid han saa ; maatte eftergive hende
den Skat, Danmark var vant til at svare ham.
Glad blev Kejseren , da han h0rte , at Thyra
var villig til at komme , og Sendebudene maatte
strax til Danmark igjen for at sige hende, ,,at
Alt hvad hun havde forlangt, kunde gjerne skee,
men hun maatte lade ham faae tolv S0nner at Lan-
dets ypperste Msend, der skulde blive i hans Vaerge
indtil hun kom selv, for at han kunde vsere vis
paa, hun ikke vilde bryde Pagten." Disse rejste
da til Tydskland rned de Udsendte.
Dronningen havde naturligviis slet ikke isinde
at rejse fra sit Land, sin Mand og sine Born for
at blive Kejserinde, og hun fik derfor travlt til-
gavns da de fremmede Herrer vare borte. Hun
lod lilbud udgaae over hele Landet, at Alle og
Enhver, baade Rige og Fattige, Gamle og Unge,
Floje og Lave, skulde komme til hende i Nserheden
at'8lesvig. Der fortalte hun dem da om Kejserens
Hilsen og om hendes Svar, samt forestillede de
Forsamlede, at de maatte vise Tydskerne, at danske
Msend ikke linger vare tilsinds at betale dem
for at holde Fred, og meddeelte dem sin Plan
med opmuntrende Ord, omtrent saaledes:
149
! som staae for Danmarks Styre
latter frejdigt Mod!
Gabet kan vi vel tillukke,
saa vi ej os lade plukke
at liver f'remmed L0beskytte,
der faaer Lyst til Bytte.
Fra Moradset vest ved Strande
til M0sund i Sli,
vil en Void vi vel bemande
med eu snever Sti.
Om Forlov skal Hvermand bede,
hvis han agter ind at tra^de ;
nodig skal han atter fare
lijem med stjaalne Vare."
Og saa toge da Alle fat med egne Hsender.
Ingen blev fri uden smaa Born og raeget gamle
Folk ; de Halvvoxne maatte arbejde med, og Dron-
ningen havde selv Opsyn med Arbejdet, hvorfor
hun og lod sig bygge en Bolig paa Stedet. Da
tre Aar vare for!0bne, stod den hoje Mum- fserdig
og fuldendt, opf0rt at T0mmer, Jord og Stene, og
kun med een Gjrmirmkm-selsport. Dertil var
der adskillige fasteBorge, den eue himdrede Favne
fra don aoden, ^ loran Muren var der imod
en to 1- avne bred Grav. Foruden Floderne sikrcdc
ogsaa de mange S0er og Moradser, der fandtes
saniinesteds, den opivjste Void, tlii der hvor der
nu er Iru-tltan- LaiidskalnT, var der iordum store
JSkove, Moser og Jlede, og disse straktc si_
rnfjord til IS lien og dertra til Tr ii-
floden, som faldt-r i l\jdcren.
Dut var imidlertid lkk langt fra, at Dronning
Tliyra var bk-vi-n lorstyrret i sit Arbejde og hin-
dret fra at fuldi'0re det. Tlii da de to Aar vare
150
for!0bne af den tilstaaede Frist, fik Kejseren Nys
om den store Bygning, hun lod opf0re, og sendte
nogle Msend til Danmark, der paa en snild Maade
skulde faae at vide, hvoriedes det forholdt sig
med dette Byggeforetagende , og om hun var til-
sinds at bryde Overeenskomsten. At ban ikke
tidligere havde h0rt derom, var underligt nok, men
kom naturligviis deraf, at Folk dengaug ikke vare
saa rede til at rejse udenlands som nutildags, og
at der ingen Aviser udgik, som kunde fortselle
Nyheder; det var derfor kun lejlighedsviis, at
slige store Foretagender bleve kjendte og omtalte.
Dronningens Snildhed frelste imidlertid hendes
store Plan. F0rst h0rte hun rolig paa Sende-
budene, og da de derpaa havde udtalt, lod hun
som om hun blev meget forundret over Kejserens
Frygt og svarede, at hun kunde ikke forstaae,
hvoriedes en saa klog og msegtig Fyrste kunde
falde paa at troe, at en Kvinde kunde udtsenke
dybe Planer. Det var da en ligefrem Ting, til-
f0jede hun, at da den eneste Vej til og fra Dan-
mark gik igjennem en bred Slette, maatte hun
sorge for at rejse en Muur, for derved at slaae
en Bom, saa at Enhver, der vilde frem og tilbage,
kunde blive stoppet i den snevre Port. Kejseren
kunde da nok tsenke sig, at naar hun rejste over
til Tydskland, vilde alle Danske blive forbitrede,
og i en Hast samle en Hser for at ssette efter
hende, men saa kunde den Void, der nu var bygget,
standse dem.
De tydske Udsendte kunde ikke noksom be-
undre den snilde Dronning, og vendte glade hjem
til deres Herre med den Underretning, de havde
faaet. Ogsaa Kejseren blev beroliget ved hendes
Svar, og det faldt ham aldeles ikke ind, at han
kunde blive f'0rt bag Lyset af en dansk Kvinde.
De tre Aar vare altsaa omme, og Dannevirke
var ferdig. Kejseren sendte til den fastsatte Tid
151
en heel Skare fornemme Krigere ind i Landet for
at tage imod Dronningen, og disse opsloge deres
Lejr ved Ejderen, medens nogle af de mest Ind-
viede gik til Borgen for at faae hende itale. Dette
naaede de ogsaa, men ikke under fire Ojne soin
de 0nskede; der var tvertimod mange Gange fire
Ojne tilstede, thi hun havde ladet Rigets vise
Majnd kalde sammen, og i deres Paahtir sagde
hun til Tydskerne: ,,at hun afviste Kejserens Til-
bud og afskyede hans Forlangende, og at han paa
ingen Maade maatte troe, at hun vilde bringe
Skam og Skamdsel over sig selv og over hele det
danske Folk. I0vrigt kunde det jo ogsaa va?re
Kejseren ligegyldigt, om hendes Mand var lad og
uvirksom eller ej , hun skulde nok hjelpe ham at
skytte Landet. Og nu kunde Herrerne rejse hjem
igjen og sige deres Herre Tak for de Penge, han
havde ladet hende bygge Dannevirke op for, men
tillige bringe ham den Hilsen, at han i Fremtiden
ikkr skulde ulejlige sig med at sende Bud efter
Skat, thi de Danske vilde ikke Isenger staae under
Tydskernes Aag."
Et Ojeblik stode de fremmede Herrer som
lynslagne ved dette uventede Svar; derpaa skymlte
de sig tilbage til de andre Krigere, der ikke kunde
forstaae, hvorfor de kom saa hovedkulds igjeii.
Efter at have lagt Raad op sammen, bleve de
enige om, at de tolv Gidsler skulde d0e, og de
toge strax Livet af dem. Dette var ikke andet
end hv.id Dronning Thyra havdr vontet, men af
to Onder var det da bedre at ofre nogle iaa
Mennesker, end at bringe et heelt Folk under
Trsellea.i
Iblumlt de mange Track i Thyra Danebods
Liv, der vidne om, at hun var baade klog og tVuin,
og det linje mm vanskelige Kald va-nlig, at bane
Vej for Korset i et morkt Land, hvor hendes
Konge og ^Egtefselle selv var en at de vildeste
152
Hedninger, ville vi blot nsevne det vovelige Fore-
tagende, at udfrie en Skare Kristne, der vare d0mte
til en piinlig D0d, ved at vildlede de af Gorm
udsendte Krigsfolk og give Fangerne Lejlighed
til at imdslippe, og dernsest fortselle, paa hvilken
snild Maade hun vidste at meddele sin jEgtefsslle
ISonnens D0d, uden at udssette sig for den Straf,
haii havde truet Overbringeren af et saadant D0ds-
budskab med.
Gorm og Thyra havde to Sonner: Knud og
H a r a 1 d. Skj0ndt Harald hyldede Faderens Lsere,
Knud derimod heldte til Kristendommen, var denne
dog Faderens erklasrede Yndling, og den gamle
Konge havde svoret, at dersom Guderne tog den
Son fra ham, skulde Overbringeren af D0dsbud-
skabet, hvem det saa end monne vsere, miste Livet.
En Tid efter drog Knud der havde det Tilnavn
,,Danaast" det er ,,de Danskes Lyst," fordi han
var en fager og modig Yngling efter de Tiders
Skik ud paa Hsertog og kom til England, hvor
han blev ihjelskudt af en Piil, da han engang
badede sig ved Kysten. Ingen turde melde Kon-
gen, at bans Son var d0d ; der gik en Tid inden
han kom til Kundskab derom, men omsider var
det n0dvendigt, at han fik det at vide. Dronningen
lod da Vseggene i Spisesalen overtrsekke med
Sorgens Farve, if0rte sig Sorgedragt, bad alle
Hoffolkene og Tyendet at gj0re det samme, og paa-
lagde dem, at vsere aldeles tavse under Spisetiden.
Saasnart Kongen havde sat sig tilbords, blev han
opinserksom paa al den Sorg og Stilhed, der fandt
Sted omkring ham, og spurgte : ,,hvi er Alt saa
sort? hvi tie alle Munde ?" ,,Herre!" svarede
Thyra efter et Ojebliks Betsenkning, ,,I havde
tvende Falke , den Ene hvid, den Andeii graa.
Den hvide floj langt bort, hen over 0de Marker,
og da den engang sad i et Trse, kom mange
Fugle og plukkede Fjerene af den, saa at den nu
153
er ganske tilintetgjort; den graa derimod er koni-
men tilbage og vedbliver at t'ange og drsebe Fugle
til Eders Bonl."
Gorm folte ojeblikkelig hvortil Dronningeu sig-
tede, thi lian udbr0d: ,,niin Son Knud er vist d0d,
siden hole Daninark sorter!"
,,Det siger I, Herre! og ikke jeg, men sand
er denne Tidende," svarede den suilde Dronning,
der maatte kue Moderf01elsen og skjule sin egen
Smerte, for at forebringe ^gtefsellen den >
linn vidste, vilde ramme ham dybt. Den gamle
Konge blev ogsaa saa overvseldet at' den m0rke
Tidende, at ban maatte lade sig lede bort Ira
Bordet for at gaae tilsengs, og d0de et Par Dage
efter.
Det var paa Jellingegaard ved Vejle , at
Kongeparret opholdt sig, da Gorm modtog dette
D0dsbudskab, thi den Borg var hans kjsereste
Kongessede; og nogle af de mifrkcligstc Oldtids-
miuder i Daninark, det er ,,Jellingestenene" ved
(ioruis og Thyras Gravboje. Imellem de store
Kaempehoje hajver Landsbykirken sig; den nord-
lloj er Thyras Hvilested, den sydlige Gorms.
1 1 >r"iminL:( -us var tidligere en herlig Kilde, der
mi <T udtiirret, og en 11 Fod ln'jj liunesteen, der
nu stand- v<-d Kirkens Fod, knejsede der. ,,Der er
en Skril't paa den, som Ingen kan Ia3se, uden at
haii staaer paa Hovedet og liar gaaet i den sorte
Skole," siger Sagnet. men Oldgrandskere have
dog udtolket Runenu-, der iurtu-lle, at Gorm
Thyras Scin, Kong Haraid, lod sa3tte den >
(jver sine Forieldre.
154
Eleonore Kristine Ulfeldt.
I Maribo Kirke paaLolland ligger en af Dan-
marks fortrinligste og mest hojhjertede Kvinder
begraven; det er Kongedatteren Eleonore Kri-
stine, Kristian den Fjerdes kjsereste Barn, den
beklagelige Ulfeldts trofaste -ZEgtefselle.
jen jeg til Verden kom,
n0gen fra den er min Dom.
Herren gav og Herren tog,
Herren Isegte, Herren slog;
lovet vsere Herrens Navn,
som Alt fojed til mit Gavn,
hannem falder jeg i Favn.
Saaledes sang him endnu ef'ter at have gjen-
riemgaaet de mange Lidelser, Sorger og Krsenkel-
ser, hendes Liyshistorie vidner om, og vi ville her
dvsele nogle Ojebiikke ved Mindet om hencle, ved
de Forviklinger, under hvilke him s0rgede, de
Lidelser, af hvilke him hjems0gtes, og de Kampe,
i hvilke him sejrede.
Anna Kathrine af Brandenborg, Kristian den
Fjerdes Dronning, d0de i Foraaret 1612. Tre Aar
efter lod Kongen sig vie ved venstre Haand til
Kristine Munk, en fornem Adelsfr0ken, og det
blev bestemt, at him ikke skulde kaldes Dronning,
og hendes Born ikke have Adkomst til Riget, men
i0vrigt ansees for hvad de og vare, Kongens lov-
msessige B0rn. Fein S0nner og otte D0tre bleve
f'0dte i dette ^Egteskab ; den navnkundigste af dem
Alle blev Eleonore Kristine, i'0dt 1621 paa
Frederiksborg Slot.
Alt fra de tidligste Barndomsaar aflagde him
Vidnesbyrd om ualmindelige Aandsevner, og da
him ved enhver Lejlighed viste stor Lserelyst og
lagde megen Flid for Dagen, blev him snart den
155
kongelige Faders erklierede Yndling. Syv Aar
gaminel blev hun ibrlovet med Korfits Ulfeldt, der
var Kongens Kammerjunker, af h0jbaaren Slsegt,
og besvogret med de mest ansete Familier. I hen-
de.s tolvte Aar bejlede en tydsk Fyrste til hende,
Frants Albert af Sacbsen, og hendes Forseldre
raadede og tilskyndede hende til dette ^Egteskab,
fordi det var anseligere end Forbindelsen med
Ulfeldt, men Eleonore Kristine var ikke at formaao
til at bryde sit L0fte; og med samme Trofasthed,
hvormed Barnet hsengte ved den Mand, der havde
faaet L0fte om hendes Haand i de gyldne Dage,
iuli;-to den sedle, hojtpr0vede Viv sin ^Egtefselle i
<le iiiorke, uvejrsvangre Tider, der fra meer end
een Side forbitrede deres Tilvserelse, uden at for-
siyrre deres lykkelige Samliv.
1 )a hun var femteri Aar gammel, blev hun viet
til Ulfeldt, der dengang var Statholder i Kj0ben-
havn, og tilmed en hojtbegavet, snild og kundskabs-
I-'IL: Maud. Saasnart han havde faaet Eleonore Kri-
stinctil Hustru, efterkom han hendes 0nske, at ud-
vikh 1 hendes Aandsevner end mere, end skeet var,
og isaerdeleshed at l?ure hende Musik o^ fremmede
S|irtiL r . i livilkc han, der var 1 7 .Aar aildre end hun,
var oalmindelig dygtig. Disse Lretimerj i livilke
him fattcde Alt med utrolig Lethccl, \ are hendes
kja-rrstc <- skjr.nncste Timer, vidner hun selv, <>^
hendes yEgtefalle skaffede de stor Tilfredsstillelse
(il;rde. linn erhvervede sig et paa de Tider
c ualmiiideli.iit KjcmlsUali til Spm--, skrev og
talte Italicnsk, l-'ransk, Tydsk, Latin og Sj>aii<k,
var iiir-ct musikkvudig, havde en smuk Stenini<-,
beBkteftigede si-- nn'^ft med Digtekonsten, og i'nr-
stod at adtrykke sine Tanker med Klarhed og
Lethed.
8aalainge Kristian den Fjcrdu levede, gik det
rii'eldt godt, og han blrv un-d Ilrttt- anse.-t t'>r dm
msegtigate og mest betroede Mand i Kiget. .Men
156
aldrig saasnart var den faderlige Konge d0cl, og
Frederik den Tredie valgt til Hersker, f0r bans
Lykkestjerne dalede, rigtignok ikke uden egen
Br0de.
Kronprinds Kristian var d0d Aaret f'0r den
gamle Konge; den yngre Son af det f0rste ^Egte-
skab, Hertug Frederik, var endnu ikke blevea
hyldet, og der opstod Tvistigheder ved Konge-
valget. Ulfeldt blev mistsenkt for at forhale den
kongelese Tid, for, om muligt, selv at komme til
Roret; men da Adelen fik Tanke herom, under-
st0ttede den Hertug Frederik, som den dog langt
hellere saae paa Thronen end den myndige Rigs-
raad, og Prindseri blev hyldet i Juli 1648. Men
Frederik den Tredie maatte indgaae en meget haard
Haandfsestning, og Mistanken for at Hsenderne bleve
snorede saa fast paa ham, faldt atter paa Ulfeldt,
der strax kom paa en spsendt Fod med den rive
Konge.
Aaret efter sin Thronbestigelse viste Kong Fre-
derik sin Svoger den Tillid, at sende ham som Ge-
sandt til Holland, med hvilken Stat Herskeren gjerne
vilde fornye Venskab. Paa Grand af sine store
Talegaver og sit Bekjendtskab i Holland, hvor hail
havde vseret Gesandt under Kristian den Fjerde,
blev Ulfeldt anseet som sserdeles vel skikket til
denne Post; men den danske Regjering var ikke
tilfreds med Udfaldet af bans fcjendelse, deels f'ordi
hari handlede noget egenraadig, deels fordi ban
talte rned stor Dristighed orn sin egen Myiidighed
ligeoverfor den kongelige Magt, hvilket snart igjen
blev bragt til Hove, naturligviis med Tilsaetninger.
Da han nu ved sin Tilbagekotnst blev modtagen
med iojnefaldende Kulde af Kongen og Dronnin-
gen, og mserkede, at Kong Frederik var fast bestemt
paa, at faae den Magt og Anseelse svsekket, Kri-
stine Munks B0rn og navnlig Rigshofmestereu havde
nydt, holdt hari sig ganske borte fra Hoffet, under
157
lii-t 1 iido, at han ikkr b.'fandt sig vel.
Hans Ilustru, der alt fra dot f0rste Bekjendskab
al' var kommon paa en sprendt Fed med Dronning
Sofie Anralie, mest fordi nan ikke kunde indordne
siic do bostanende Forhold og vinde en herskesyg
Svi-vriiide, der saae sksevt til hendes st0rre Aands-
udviklini;- og mangosidige Kundskaber, rettede
sig aldeles efter sin Aland og deelte Anskuelser
med ham.
Da Kon-- Kristian i sine aldre Aar blev vred
paa Kristine Munk af en meget gyldig Grund, mi-
stede him sin Titel Grevinde af Slesvig-Holsteen
n^bh'v kun kaldet Fru Kirstine tilBoller efter det
Stod htm var ibrviist til; men da den kongelige/Kntf-
t.-oilo tog liondo til Naade igjen, blev det atter til-
ladt ln-ndo at fore ovonnji'vute Titel, som og Bor-
iM-no, der stedse havde viuret Faderen kjajre. Frede-
rik don Trcdie og Sofie Amalie naegtede imidler-
tid strax fra Begyndeleen af at kalde dem saaledes,
og dette blev Eleonore Kristine hfijli^ forna rmct
over, som og over, at dot blev forbudt hend<
velsom hendes S0stre at kj0re lige ind paa Slottet,
sum de vare vante til fra deres Barndom af; det
blev betydet dem, at de ligesorn andre adelige Per
soi i or in; o af Vognen udenfor. Og hvad
dor rndmoro ibrn^-cdo ho.ndes og hendes ^Egtot';ol-
les Uvilje imod de kongelige Slaegtninge, det var
den Sky---'- , (|<T l)l'v ka.stot over Ulfeldts Rede-
li^licd, som hidtil .aldrig var dragon i Tvivl, og
i ikke Imrdi 1 betvrvles.
>"tii' Amain > I'naade eller rettere Had imod
Eleonore Kri-tiuo for0gedes vcd on tilsynoladondo
ringo Begivenhed. d-r imidlertid var stm- nk til,
at Uronningon aldrig glemte don, ng uv;onlig pe-
g-do hen paa don i do Nndcns og Trsengslena
Da--(!, him vistnok moor ond 110-011 Andon t'rom-
kaldto og forhongodr for sin nfor- - ;in_;-.
Ulfeldts Hustru rejste nogle Dage for
158
Amalies Kroning igjennem en lille By, nogle Mile
fra Kj0benhavn, hvor den Kunstner boede, der
havde Kongesmykket under Arbejde. Hun fikLyst
til at see del, bes0gte Kunstiieren og bad ham vise
sig Dronningens Krone, som hun derpaa satte paa
Hovedet for at see, hvorledes den vel kunde tage
sig ud. Men uheldigviis tabte hun den paa Gulvet,
og ved Faldet gik en kostbar Steen itu, der var
indfattet i den. Kunstneren, der havde begaaet
en Uforsigtighed ved at vise Klenodiet frem, og
en endnu storre ved at tillade Nogen at smykke
sig med det, valgte i sin store Knibe den kloge
Udvej, at betroe sig ojeblikkelig til Kongen selv.
Frederik den Tredie, der gjerne vilde undgaae et
Brud med Familien Ulfeldt, og dertil var ikke
lidt bange for de huuslige Ubehageligheder, bad
Kunstneren at fortie Uheldet og raade Bod
paa Skaden saa godt som han kunde. Imidlertid
iik Dronningen Nys derom og blev hojlig fort0rnet.
Det spaeridte Forhold imellem Hoffet og Ulfeldt
mindskedes ikke; og to Aar eiter Frederik den Tre-
dies Regjeringstiltrsedelse indtraf den bekjendte Hi-
storie med Dina, der satte Kronen paa Vserket.
Dina Vinh0fer var et letsindigt Fruentimmer,
der lod sig underkj0be af Ulfeldts msegtige Fjen-
der til at udbrede det Rygte, at Hofmesteren og
hans Frue tsenkte paa intet mindre, end at tage
Kongen af Dage ved Gift. > Hun var naturligviis
ikke alene oin at udbrede den Historic, men det
er nsesten ufatteligt, at Nogen kunde fseste saa
megen Lid til en saadan Persons Ord, at de end-
og vovede at forebringe Kongen dem. Ufred,
Strid og hadefulde F01elser var det eneste Udbytte
af denne uhyggelige Historic. Kongen vilde Intet
gj0re ved Sagen, fordi han ikke troede den, men
Ulfeldt, hvem den naturligviis kom for 0re, for-
langte den unders^gt. Dina blev fsengslet, og
efter mange Modsigelser og falske Forklaringer,
159
domt fra Livet. Oberst Walter, en af Hoveddeel-
tagerne i Opspindet, blev forviist, og alle Beskyld-
ningerne bleve erklaerede for f'alske og usande
Bagvadskelser, der i ingen Henseende skulde mind-
ske Hofmesterens Anseelse.
Men Ulfeldt var utilfreds og misfornojet, skjondt
Kongen havde skafFet ham al mulig Fyldestgj0relse.
Han fattede derfor den ulykkelige Plan, i al Stil-
lied at forladc Danmark med Hustru og B0rn;
denne Plan iva3rksatte ban, og det saa hemmelig, at
Ingen vidste Noget om den, f0rend den blev med-
deelt, deels fra Helsing0r, hvorfra han sejlede bort,
deels fra Holland, livor han havde begivet sig hen.
Dette var Grundstenen til den sorgelige Sksebne,
der blev ham og bans Nsermeste tildeel; men fra
denne Tid af trader ogsaa Eleonore Kristine frem
som et M0nster paa en trofast ./Egtefselle,
en hengiven, altopofrende Hustru.
Saavel Kongen og Rigsraadet som den off'ent-
lige Stemme vendte sig imod KorHts Ulfeldt. Hans
Vscrdighed og Titel som Rigshofmester bleve fra-
tagne ham, som og flere store Indtsegter, der vare
tilstaaede ham og bans Born. Harmfuld herover
forlod ban Holland, hvor han ikke troede sig sikker,
og drng til Sverrig, skjondt Danmark stod paa en
spu-ndt Fod med dette Land. Der s0gte han om
Beskyttelse hosden re^jerendeDronning, Kristine,
Datter af den store Gustav Adolf, og fik den,
uagtet bun havde lovet Kon- Frederik ved den
dauske Gesandt i JStokholm, at him ikke vilde til-
staaf den flygtende Rigshofmester Noget, for him
tik Kongens Mening at linn.-. Hun indrommede
ikke alt IK- Alt, hvad Ulfeldt 80gte om, men viste
saa stor lnu)clekoininrii, at intet rc-'jt r.-nde Fyrste-
huus kundc have (Jrund til at vente storre, hvor
ivri-- end den danskc (i.-sandt s0gte at forklare
1 >rouiiingen, at hendes Adta-rd var stridcndo imod
Forbundet imellem de to Lande.
160
Fra den Tid af voxte Ulfeldt nedad, s0rgeligt
nedad, thi ban traadte fjendtlig op imod sit Fsedre-
land, lod sig af Hovmod og saaret Stolthed for-
lede til Handlinger, der plettede bans hidtil hojt-
agtede og ansete Familienavn , og bragte Ulykke,
Haan og Kvide over en trofast Hustru og en
talrig Borneflok, Hvad der ganske fordservede
bans Sag, var et Skrift ban udgav og kaldte n0d-
trsengende .ZEres Forsvar; thi i dette talede ban
haardt om Kongen og Rigsraadet, og klagede over,
at ban havde maattet forlade Danmark, fordi der
ikke laenger var Lov og Ret i Landet.
Omsider bestemte den ustadige, lunefulde
Dronning Kristine sig til at nedlsegge Regjeririgen ;
men for bun trak sig tilbage, vilde bun gjerne
udvirke Tilgivelse bos Kong Frederik for sin Ynd-
ling, Korfits Ulfeldt. Frederik den Tredie lovede
at tage barn til Naade, naar ban vilde tilbagekalcle
sine Klager om lidt Uret og dernsest bede om
Tilgivelse for sin Adfserd. Det bekvemmer Hof-
mesteren sig aldrig til, skrev Kristine, og s0gte
at udvirke ubetinget Naade for ham.
Kong Frederik loci svare, at en Undersaat, der
var rejst ud af Landet uden sin Konges Tilladelse,
som udgav fornsermelige Skrifter imod sin Lands-
herre og sit F0deland, endog i flere Sprog, og
dertil havde viistUredelighed med en stor Pengesum,
ban havde havt at ordne, fortjente vistnok baacle sin
Konges Unaade og at bans Gods var bleven inddraget.
Den Sigtelse for Underslseb , Kongen tydede
hen til, forklarede Gesandten derpaa at vssre fra
Ulfeldts Gesandtskab i Holland, under bvilket
Frederik den Tredie havde overdraget bam at
tilstille den landflygtige Konge af England 24,000
Rbd., som den engelske Konge erklserede, ikke
at have faaet. Dronning Kristines Tillid til Ul-
feldt var saa stor, at bun svarede Gesandten ivrig :
Ulfeldt er en serligMand; jeg staaer inde for ham.
161
Dersoin lian siger, at ban liar sendt Pengene til
K nn^eii at' En.n'land, saa troer jeg ham; og hvis
Kongen at England naegter det, og tolv saadanne
Konger vidne derimod, saa siger jeg, at de lyve.
Vil Kongen at* Danmark ikke give Ulfeldt sine
Midler igjen, saa skal jeg see ham saameget til-
gode, at han ikke skal fortryde, ban bar ans0gt
oin inin Beskyttelse.
Det staaer Eders Majestset frit for at give
Ulfeldt det Halve af Eders Rige, om Eder saa
behager, svarede Gesandten, men rain Konge
holder ham ikke destoraindre, og det med Rette,
for en rere!0s Mand.
Dronning Kristine havde imidlertid Ret med
Hensyn til Ulfeldt, for saavidt, at han virkelig ikke
havde viist Uredelighed med ovennjevnte Sum,
som ban tildeels havde betalt med Krigsvaaben;
men det var baade Danmarks og Englands Her-
skere paa den Tid uvidende om, thi den General,
med hvem han havde afgjort Sagen, var d0d i
Skotland, og Kvitteringen var ved en tilfaeldig
Omsta3ndighed ikke kommen Kong Frederik ihsende.
Det var jo ganskc naturligt, at Frederik den
Tredie, Karl Stuarts Fsetter, ikke var vcl stemt
imod den nye Regjering i England, eller iinod
dette Lands Styrer, Oliver Cromwell, og der-
t'cr lirlli-r ikke sluttede Forbund med England,
men mud Holland i de Tvistigheder, der fandt
Sted imellem disse to Lande. Dette tog Kristine
Danmark ine^-rt ilde op, fordi bun vilde gaae med
England og have Danmark med, og da bun ikke
kunilc, njtnaae dette, truede bun med at paat'ore
Landirt Krii;.
Dm Efterfol^er, bun valgtc til Sverrigs Throne,
var Karl Unstav, som bun lod indkalde fra
kland ot I'ar Aar for sin Thnmat'si-else, livur-
et'ter ban blrv kal-b't "1'rimls at' Sv-rri^.'- llvor
lidet ban end billigede de Heste af Dronning Kri-
11
162
stines Handlinger, vare de dog enige i det Punkt,
at beskytte og forsvare Korfits Ulfeldt. Ogsaa
Karl Gustav bad Frederik den Tredie om, at den
flygtede Stormand maatte faae alt sit Gods tilbage ;
men denne Anmodning blev afslaaet, og Ulfeldt
s0gte derpaa at ophidse den svenske Konge irnod
sit F0deland, en sort og forra3clerisk Handling, der
aldrig kan undskyldes eller besmykkes, om ban
end var bleven nok saa forurettet og fortrsediget
i Danmark. Det faldt bain heller ikke vanskeligt
at faae den stridslystne, haardf0re Konge til at
gaae ind paa sine Planer, og derved bleve 1657
58 og 59 Ulykkens og Pr0velsens Aar for
Danmark, der n0dtvungen maatte laane Svensken
Huus, ind-til Fjendtlighederne standsede ved Freden
i Roeskilde, til saa lideii Baade for Danmark, at
en af Landets gamle, trofaste Msend, der skulde
underskrive Fredsbetingelserne, havde Ret da ban
sagde: Jeg vilde 0nske, at jeg ikke kunde
s k r i v e !
Korfits Ulfeldt bavde af Frederik den Tredies
Godhed faaet storstedelen af sit Gods tilbage, og
taget Bo med sin Familie i Malm0, der ved Fre-
den var afstaaet til Sverrig. Men daKrigen atter
br0d ud imellem de to Naboriger, mistsenkte Karl
Gustav ham for at staae i hemmelig Underhand-
ling med Danmark og lagde Sag an imod ham.
Ulfeldt m0dte imidlertid ikke selv for Retten,
da ban blev indkaldt, under Paaskud af, at ban
var bleven r0rt af et Slagtilfselde ; men bans Hustru
m0dte paa bans Vegne, oghun talte hansForsvar med
saa megen Fynd, saadant Snille og saadan Vel-
talenhed, at ban blev frikjendt af den svenske
Regjering. Hans Lykkestjerne svigtede bam
imidlertid her, og ban kom ikke til at nyde Godt
af Frifindelsen, fordi ban undveg hemmelig fra
Malm0, for den kom til bans Kundskab, og.. flygtede
til Kj0benhavn, bvor Alle gjorde store Ojne ved
163
at see den farlige og tro!0se Maml, paa en Tid,
der ikke var skikket til at modtage ham med
(ihedc, thi han viste sig netop i de Dage, da
K ne void sin agteiis Iudf0relse blev ordnet.
Den utidige Flugt t'ra Malm0 kunde Korfits
ritVl.it mermest takke sin traedske Svoger og
mangeaarige Fjende, Hannibal Se nested, for;
tin da denne fik at vide, at hans bortflygtede
Frsendes Sager stode saa godt, frygtede han tor,
at han skulde konnne til sin forrige ^Ere og
Vaerdighed i Danmark, og for at dette ikke skulde
skee, rejste han til Stokholm for, som han foregav,
at tale Svoger^ns Sag, bad om og erholdt Tilla-
drlse til at overbringe Frifindelsesbrevet, men
imlbildte de engelske og franske Gesandter, da
han havde faaet Fingre i Brevet, at hans Svoger
vilde blive domfaeldt, idet han bad dein meddele
ham dette skriftlig snarest mulig, for at han kunde
rcdde sig ved Flugten. Da var det, Ulfeldt s0gte
at undvige, slap nogie vrinske Heste 10s i Stalden
tor bedre at ivitrksaette sin Flugt, og medens Vagten
ilt-ile elter dt-ni , satte han over til Kj0benhavn i
en lille Baacl, fulgt af Eleonore Kristine; men uu
havde han fordservet sine Sager baade i Danmark
Sverrig.
Da hans Najrvaerelse ikke kunde vsere 0nske-
lig i Kj0benhavn ved den forestaaende Regjerin-s-
forandring, bleve baade han og hans Hustru senate
til llummershuus paa Bomholm. I ni Maane-
der sade de der samlede, men da fors0gte Ulfeldt
at uiulvige, og de bleve skilte ad. En Oberst
ved Mavn Fuchs var Kommandant sammesteds;
en Maud, hvis Adfiurd minder om Hud sun Lowei
imocl den sture Naj'uleon, under dcnnes J-'angeu-
skab paa St. Helena; tlii ligesom hiin Kn--l;ender
t"-- han langt strtengere Forholdsregler, end der
var betegnetham, og plagede ikke sjeldentdeFan^ne
med sin paatvungne Nffirvterelse. Det kom oftere
II*
164
til Sammenst0d imellem ham og Eleonore Kri-
stin e, der fandt Opholdet paa 0en langt utaale-
ligere end Ulfeldt, som foragtede at gjengjselde
bans Drillerier, men nok desvserre rugede over
den Hsevn, som Fuchs's bratte D0d bserer Vidne om.
Det var en Hjertesorg for de to ./Egtefolk, at
leve adskilte paa &en; men heldigviis laante Fre-
derik den Tredie 0re til deres Klager over Fuchs, og
sendte Grev Bantzau til 0en for at unders0ge bans
Adfserd imod dem. Ved denne Adelsmands Tilbage-
komst fik Kongen at vide, at de virkeligbleve behand-
lede paa en Maade, der aldrig var tilsigtet af bam,
og viste derfor den Mildbed, at love dem Friheden,
saasnart Ulfeldt vilde forpligte sig til, aldrig at
foretage sig Noget, der kunde vsere stridende imod
den ^Erb0dighed, ban skyldte sin Lanclsherre, ikke
at rejse ud af Landet uden Tilladelse, ogikkegaae
i fremmed Tjeneste.
Ulfeldt raadi'0rte sig med sin Hustru, for ban
gav noget L0fte, og Eleonore Kristine svarede:
I Modgang er det let at foragte D0den, men
Den er stserkere, som kan bsere Ulykken,
og ban bestemte sig derpaa til at gj0re ydrnyg
Afl)igt for Kongen, og, efter Opfordring, afstaae
til Kronen det Gods, ban ejede i Sjselland.
Imidlertid var Enevoldsmagten indf0rt i Dan-
mark og derved meget forandret, som ban mindre
end nogen Anden kunde finde sig i. Han fandt
Alt kuende og nedtrykkende, og taenkte blot paa
at slippe bort igjen. Da bans Helbred var bleven
svsekket ved de mange Livskampe, ban havde
gjennemgaaet, udbad ban sig Tilladelse af Kongen
til at rejse til Badet i Acben med sin Familie, og
denne B0n blev ham strax tilstaaet. Men isteden-
for at rejse til Achen, drog ban til Amsterdam,
uagtet bans Hustru bad ham meget om at afstaae
fra dette Forsaet; og Opholdet i Holland blev til-
visse beklageligt!
165
Hans -ainU- Fjende, Kommandanteu fra Born-
hohn, opholdt sig i Briigges, livor han ved ln"jlys
Dag blev gjennemboret af en Dolk, idet han kjnrte
igjennem fiaden, og Den, der f0rte Dolken, var
Kristian Ulfeldt, Korfits Ulfeldts seldste Son, som
FudiTen havde didkaldt fra Paris. Ved en skynd-
soin Flugt undgik Mordcren at blive paagreben,
og gik siden i Kloster. Dernaest maatte Ulfeldt
strax efter Ankomsten til Holland skilles fra sin
trofaste Viv, der rejste til England for at ha3ve
nogli- Penge, han havde laant Karl den An den,
.mg denne var landflygtig og traengende, og de
aae aldrig hinanden i denne Verden ; og for
at sjette Kronen paa al deres Ulykke, forledte
Ulfeldts .Kr^jerrighed ham atter til at Isegge Planer
imod sit F0deland og sin Landsherre, ved at op-
muritre Kurfyrsten af Brandenborg til at gribe
efter den danske Krone, en Tilskyndelse, som
Knrfyrsten, der var Danmarks Ven, strax med-
deelte Frederik den Tredie. Efter denne ubesin-
dige og utakneinmelige Fasrd blev Ulfeldt domt
fra ^Ere, Liv og Gods, og da han iutetsteds
var at tiiule, thi fra den Tid af maatte han Irvc
landllygtig og skjult, blev Dommen udfort paa
bans Billede, og en stor Priis ndsat paa bans
I loved; Halvdelen dcrai' paa bans Lig.
Imidlertid levcilc haa i Basel under et frein-
innl Navn, .snm sine Sonners Hovmester. Da han
ikk<- he. i igor trm-dc si-- .sikkt-r dor. bestemte han
at rejsc. bemmelig hort : syg pan Sj:t-l _^ Le^t-nn 1
gik han en sildig Ait-nstunil oinbord for at -
over lihinen. ni-n neppe to Miil t'ra Land fik han
en beftig Feberrystelse og dmle mub'rvejs, GO Aar
gammel. Hans Lit blev 1'nrst bragt til et Kloster
rheden, og derpaa hc^ravcde bans Sniiuer
ham hennnelig umler et !
Saaledes var denne hnjtstaaemle Mauds sidste
Levedage ! Han, der fra sin tidligste Barndom at
166
var bekjendt for Lserdom, Skarpsindighed og Vel-
talenhed, der opnaaede den hojeste Ariseelse, en
Undersaat kan nyde, der af Alle, Fremmede saa-
velsom Indfodte blev kaldet Landets f0rste Adels-
rnand og Ridder, der fik den store Kristians kjse-
reste Datter tibegte, saa at Alt, hvad Verden kan
frembyde af Hseder, Lykke og Glimmer, faldt i
bans Lod, ban maatte d0e landsforviist i et fjernt
Land med et brsendemserket Navn, en Skrsek for
alle trofaste Undersaatter.
Og Eleonore Kris tine? Ja, hendes tro-
faste Kjserlighed mildnede ikke den Landflygtiges
sidste Stand ved sin Nservserelse, men Imn takkede
Gud i sit m0rke Fa3ngsel, da bun vidste , at ban
havde udstridt; thi, takketvsere Karl den An dens
lidet kongelige Maade af betale Gjseld paa, et
langt og forsmsedeligt Fsengselsliv blev hendes Lod!
Med al Forekommenbed og Velvillie blev
Kristian den Fjerdes Datter modtagen af den en-
gelske Konge, der vedkjendte sig sin Gjseldsfor-
pligtelse og erklserede, at bun kunde vsere rolig
og tryg i bans Lande, skjondt Rygtet oin Ulfeldts
forrsederiske Anslag havde udbredt sig overalt,
og Kong Frederik havde skrevet til Europas
Konger for at faae den farlige Hand udleveret.
Men hemmelig lod Kong Karl den danske Gesandt
vide, at det stod ham frit for at bemsegtige sig
hendes Person, og at ban skulde give ham Lejlig-
bed dertil ved at formaae hende til at spadsere
udenfor Fsestningen; og, trods det givne Ord og
Tilsagn, blev htm f0rt som Fange til Kj0benhavn.
Forf01gelser fulgte min salig Herre, jeg fulgte
ham, og derfor fulgte Lidelser mig, siger Eleo-
nore Kristine med megen Sandhed i sin Levnets-
beskrivelse. Eifter Ankomsten til Hovedstaden
blev bun strax f0rt til Dronning Sofie Amalie,
der lod hende behandle yderst uvserdig, viste hende
haanende Modtagelse, lod en Kammerpige aff0re
hende de kostbare Klaeder, hun bar, og atter if0re
167
lu-iifle en grov Kjole, samt fratog hende alle do
Kostbarheder og Smykker, hun ejede. Derpaa
blev Kristian den Fjerdes Datter endnu sannne I>a^,
fort til Blaataarn , et Famgsel i Kjobenhavn,
og der sad hun i 23 s0rgelige Aar, og led meget
Ondt baade paa Sjsel og Legerne. Iforstningen
var hun hele IVIaaneder uden Lys i det morke
liimi, dor ingen anden Lysning havde, end ej lille
Vindue i Loftet, der maatte aabnes, for at den
Fangiie ikke skulde kvseles af R0g, thi der var
intet R0r paa Kakkelovnen. Hun havde ingen
Kniv til Brug, men maatte hjselpe sig med et
Stykke Been, og det blev hende ikke tilladt at
faae B0ger, Pen og Papir, saalidet som Naal og
Traad. Udenfor Fsengslet var der Vagt, der skulde
hindre Enhversomhelst fra at komme ind til hende,
og selv i det uhyggelige Fangerum maatte hun
ikke voere ene, thi en ire named Kvinde, der blev
kaldet hendes Opvarterske, lik det Paabud, aldrig
at gaae bort t'ra hende ; dette paatvungne Sel-
skab var nsesten det bitreste af Alt for den for-
fulgte Kongedatter.
Foruden Fangenskab, Haardhed og legemlige
Sim-rtiT lf(l hun meget ved Uvisheden om sine
liru-ns SkjiL-bne. Hun vidste kun, at de vankede
trfiiiinede og iorladte om i den vide Verclen, og
hun vidste, at deres Fader, ibrtulgt og hjertebrudt
sum han havde vieret i sine sidste Leveaar, hvt-r-
kcii havde vsuret istand til at skaffe dem Vrnm-r
el lor Virkon. At* en Taaressed blivi-r nt'te en
(ila-doshost, saaledes gik det ogsaa nit-d Eleo-
nore Kristine; thi fcjpiren til den (Judst'ry-t -
Hengivelse, dor sid-n styrkfdc n_^ npn-thnldt den
haardtpruvi'dr Kvindo, tik on ghi-iloli^ Fiviu
da hun ved ^Egtefsellens D0d under
eder hi-rtf at bOje si-- under llorrens
liaand.
I I \ongslet sogte Kongedatteren, der savneile
al Omgang, B0ger og Samtaler, at fordrive Tidon
168
saa godt det kunde skee, blottet for alle Hjselpe-
midler som hun. var. Efter Dronningens Bydende
maatte hun ikke beskseftige sig, men hun fandt
dog paa Midler til at mildne sin Kjedsomhed, tin
af de Spaanpinde, hun fandt omkring sig, dannede
hun en lille Vsev og vsevede Baand, til hvilke hun
tik Traadene ved at optrsevle nogle Silkestr0mper.
0g Lampen tidt udslukte hun,
den harske Tran at spare;
til Slutteren ved Morgenstund
hun falbed den som Vare.
Og hendes List var ej omsonst,
han Kj0bet ej forsmaaede,
saa fik him til Baldyrekonst
en Naal og Silketraade.
Og denne Naal og Traad brugte hun til at
udkaste et Billede af sin store Fader, for ved det
at formaae Kronprinds Kristian til at tale hendes
Sag hos Frederik den Tredie, eller rettere, hos
den uforsonlige Sofie Amalie. Billedet var ikke
alene udarbejdet med overordentlig Kunst og An-
strsengelse, men ogsaa den afd0de Konge meget
ligt ; dog den stakkels Fange opnaaede Intet derved.
En anden Maade ? paa hvilken hun s0gte at
virke for sin Udfrielse af Fsengslet var ved et
Ba?ger, som hun med stor M0je og Flid dannede
af noget Leer, Mureren havde gleuit, da han satte
Ovnen op. I dette Bseger, der hvilede paa tre
Knapper, ridsede hun i Leret Figurer og Billeder
med en lille Trsepind, saa at det var saa smukt
som om det var dannet af en 0vet Kunstners Haand,
og i Bunden nogle Linier, hvori hun bad Kong
Frederik at sksenke hende Friheden eller idetmindste
mildne hendes Tilstand. Ved en gunstig Lejlighed,
der ikke var let at finde, tin det var paa det
strsengeste forbudt Alle og Enhver at gaae i For-
b0n for hende ; eller blot at nsevne hendes Navn,
169
tik him det til Kongen, der engang spnrgte Slots-
t'ogden, hvail liun tog sig for. Hun gj0r Baegere,*
svarede denne, hvorpaa Kongen ytrede Lyst til
at see et saadant. Da ban nu opm&erksomt e be-
tragtede det, der blev tilstillet ham, fik hau Oje
paa de Ord, der stode i Bunden. Hun er klo-
gere end Du, sagde ban til Slotsfogden; men
hendes Livsforhold bleve ufbrandrede saalsenge
Frederik den Tredie levede, tin han havde maattet
love sin strsenge Dronning, aldrig at niildne hendes
Fangenskab.
Fn-derik den Tredie d0de 1670, men Eleo-
nore Kristine blev ikke fri, tin Sofie Amalie var
endnu ilive, og him beherskede Sonuen som him
havde behersket -^Egteftellen. Charlotte Amalie,
Kristian den Femtes Dronning, felte derimod hjerte-
1L' Medlidenhed med hende, og him opnaaede ved
enkelte Lejligheder at skaffe hende nogen Lindring.
Denne milde Kvinde kunde him takke for, at him
fik B0ger, Pen og Papir, til stor Husvalelse for
hendes rige Aand, og visse Jndkomster, som liun
kunde anvende efter Godtbefindende, saa og et
storre Vindue og en Vindovn, hvorved him blev
forskaanet for R0g.
Efter at him havde faaet Lov til at benytte
Pen og Blauk, skrev him flere aandelige San.
hvilkc der udtaler sig et troende Hjertes Taalnmd
under Lidelser, saint en levende Erkjendels.
at (let var hende godt, him blev elendig, og det
Haai, at (Jiul for Kiisti Skyld ikke vilde gaae
irette med sin gjii-ldbimdne Tjem-rinde.
Knkedrnnning Sofie Amalie dodo 1685, og
saimne Aar aabnedes omsider Fsengsclsdoren for
den Kvinde, der havde hi-rt saa Mcu-t i sit tid-
ligere glimrende Liv, liavde crfaret saa Meget i sin
IM \ -;i'gede ^gtestand, og i d-n m"rke Fa-i)^sels\ raa
havde Isert og ertan-t lau-t mere end tidli-
den tillokkende, fristende og kvaltulde Verden :
tin him havde la'rt at efterteenke de jordiske Tings
170
Forkrsenkelighed, og at holde s\g fast til den Herre,
der, selv riaar ban revser, er en kjserlig Fader.
Derfor kunde hun efter et Jangt Livs Hjemsogelser
og Provelser, af et troende Hjerte ende sin Lev-
netsbeskrivelse med de Ord: Herre! havde Dit
Ord ikke veeret min Trost, saa var jeg forgaaet i
rain ElendighedN
Men som en ung, frejdig, i Kraft og Skjonhed
straalende Kvinde var Eleonore Kristine Ulfeldt
bleven sat i Statsfsengslet Blaataarn, som en
gammel Kone med hvide Haar og furede Trsek
traadte huri atter ud i Verden. Af det lange,
kummerfulde Liv, og det indesluttede Rum i hendes
Kammer var hendes tidligere skarpe Syn blevet
saa sv&kket, at him ikke kunde see leengere ud,
end den korte Af stand, Fsengslets Mure havde
tilladt hende. Men kun det legemlige Lys var
svsekket, Sjselens og Aandens skinnede med end
storre Glands.
Efter sin Udfrielse af Fsengslet fik hun en be-
kvem og hyggelig Bolig (i Maribo paa Lolland),
og derhen kom snart, efter hendes Anmodning,
hendes seldste Datter, der levede i Briissel som
Enke. Tretten lykkelige Aar henlevede Moder og
Datter sammen, tilfredse og glade ved hinandens
Selskab, kjaerlige og velgjorende imod Trsengende.
Tiden udfyldte de deels med Lsesning og skriftlige
Arbejder, deels ved kvindelige Sysler eller ved at
dreje smaa Kunstsager og vseve kostelige Tojer.
Paa et Alterklsede, som Eleonore Kristine forserede
til Maribo Klosterkirke findes f'01gende Ord:
Ej Noget synes tungt for segte Kjserlighed,
Trofasthed er den Dyd, man ej bor blues ved.
Den 16de Marts J698 kaldte Gud den tnette,
haardtprovede Korsdragerinde ind til Frihedens
rette Hjem.
171
Peter Griffenfeldt.
Han af Market rask opsteg
baaren frem af egne Krsefter;
Hoben trindt tilside veg,
undred sig og stirred efter.
Ak, men over golde Kyster,
ban sin sedle Frugt nedryster.
P e t e r G r i f f e n f e 1 d t s Familienavn var Schu-
macher. Hans Fader var Viinhandler i Kj0ben-
havn, og Peter Schumacher, der blev f0dt 1635, viste
fra sin tidligste Barndom ualmindelige Anlseg. End-
nu f0r han fyldte l3Aar var han Student, og i en
Alder af 16 Aar tog han Embedsexamen, hvorpaa
han nogle Uger efter holdt sin Pr0veprsediken.
Men tbruden Theolo<n havde han ogsaa lagt sig
efter Sprog, og det blev almindelig antaget, at han
ikkc alene i levende Sprog men ogsaa i 0ster-
landske, s0gte sin Lige.
Paa denne Tid 30de bans Fader og efterlod
sin Familie i meget trange Kaar; det vilde derfor
have sect tarveligt ud for den unge Videnskabs-
mand, dersom han ikkc havde iundct en Velynder
i den Iserde Biskop Brochmand, der tog bain i sit
Huus off lagde Grunden til bans fremtidige Stor-
hed ved at anbefale ham til Kong Frederik den
Tredie, der var en saerdeles Veil og VelyricU'r at'
Videnskaber og Videnskabsmyend. Den unge JSrhu-
mai'lu'T fik strax Tilsagn om at maatte rejse mk'n-
laiuls for kongelig Kegning i tre Aar, eft. -rat
Biskoppen lia\-<lc udtalt si^- for Monarken <>m bans
sjeldiK- Aaiids-avfi- o-; iiabnindrli--f 1 >YL;-ii-lie<l, ined
Tiliojendc, at ban vildo blivc en s.-rrdeles brugbar
Mand, dersom ban Uumb- kominc til at uddanm;
sig ved fremmeclc linjsk.b-r o^ llntl'i-r.
I en Alder af 18 Aar tiltraadtr LV'tcr Scbu-
172
macher sin Udenlandsrejse, paa hvilken ban s0gte at
drage storstmuligNytte afdetMeget, der fremstillede
sig for bans Blik; men ved sin Hjemkomst fandt
ban ogsaa meget forandret i Danmark. Enevolds-
magteii var indf0rt, Biskop Brochmand var d0d, og
det var ham ikke muligt at f'aae Kongen itale.
Ogsaa varede det Isenge, for ban kunde finde en
passende Stilling, men omsider blev ban Privat-
sekretser bos Kantsleren, og denne Post var det,
ban skyldte sin paaf'01gende Hojhed; thi efter at
ban bavde vseret der et Par Aarstid, sendte Kants-
leren ham under en Sygdom til Kongen, for at
overbriuge et Udkast, angaaende en Forhandling
med en fremmed Magt. Schumacher blev glad ved
at h0re, ban skulde besorge dette ^Erinde, og be
stemte strax, at ban vilde see at faae Kongen selv
itale, og ikke afgive Brevet til en Hofmand. Dette
opnaaede ban ogsaa, og blev staaende indenfor
Doren som for at vente Svar : da ban derpaa saae, at
Kongen, efter at have gjennemlsest Skrivelsen,
kastede den misfornojet bort, og gik frem og til-
bage ad Gulvet uden at tale et Ord, traadte ban
frem og sagde ? at ban var den Person, paa hvem
Majestseten havde kastet sin Naade i Biskop Broch-
mands Huns, og tilstaaet Underst0ttelse til Uddan-
nelse i Videnskaber og Statssager, for at ban kunde
blive brugbar til Kongens og Landets Tjeneste.
Kong Frederiks Opmasrksornhed blev vakt ved
den srnukke, frejdige Ynglings dristige Fremtrse-
den; ban gjorde ham nogle Sp0rgsmaal, og Schu-
macher, der tbrstod at foje sine Ord godt, svarede
med Klogskab og til Kongens Tilfredshed. Der-
paa blev ban dristigere og bad, at det maatte til-
lades bam at kjende Brevets Indhold, maaskee ban
kunde vsere saa beldig at trsefFe Kongens Tanker.
Han fik denne Tilladelse, og tillige den, at ban
maatte fjerne sig for at nedskrive sine Betsenkniuger.
173
.; lor Kongen ventede det, bra^te ban sin
Afhandling, som Frederik den Tredie gjennemlspste
m'd Forbavselse og Glsede. Rigtig, min S0n!
aaledes, vi ville have det, udbr0d ban,
a det Ojeblik af, var Schumachers Lykke gjort.
F0rst blev ban Kongens Bibliotbekar, men
indtn mange Aar var ban Gehejmekabinetssekre-
tsiT, og som Kongens indsigtsfulde og fortrolige
Raadgiver, der forstod at f'0re sin Pen, anbetroet
at forfatte Kongeloven, dor var et Monster paa
Skarpsindighed, Tydelighed og Klarhed.
Men i Februar 1G70 blev Frederik den Tredie
pludselig syg, og to Dage etter var ban d0d. Paa
sin Sotteseng anbefalede ban sin begavede Ynd-
\\\}g til Tbronarvingen, Prinds Kristian, roste bans
sjeldne Klogt og Dygtighed, og tiliojede: gj0r en
s:or Mand at' bam men gj0r det langsomt! Det
f0rste efterkora den unge Konge, men det sidste
gleintc ban, saa at Griffenfeldts farlige Fjender,
3Ergjerrighed og Hovmod, iik rigelig Lejligbed
til at udtblde sig. Misundelse oglNid fulgte natur-
- Storbeden i Hselene *, da bans Anseelse v<>xt<-
ved (riftermaal med en ung og rig Arviug af
t Familie, voxte ogsaa bans Fjenders Alis-
ikkc hunge efter Kristian den Femtes
blev Scliumacber opbojet i Adelstanden,
d
til Sor-- f.r lians Mudi-r, der med ^Engstelse t'ul^te
Sonin.-ns burtige ( )j>a'lstigen. Som Adelsmaild Iik
ban XavurL (.J r i t To n i'e 1 d t, o-- bans Broder,
Albert Schumacher, der ligcledes blev adlet, kom
til it Iiedde Gyldensparre.
Hvad der uif.l IJt-tte bcbrejdos ( iriflVnt'oldt, det
er lians Medvirken til at na-i-c den pra^tsy^e Kri-
stian 'Ion Fomtos Lyst til, i det lille Danmark at
ville efterligne Ludvi^ den Fjortendea i^lim-
rendc Hut', og at lian ireinkal'lte Kan . ed at
skabe Titler oT Ordem-r i Overtl" I. .M-n iian
174
styrede Rigets Sager med en Dygtighed og Klog-
skab, der altid vil finde Anerkjendelse, ligesom
lian derved erhvervede sig Hojagtelse og Beundring
hos Datidens Folkeslag og Fyrster. Kong Kristian
tyede altid til ham for at finde Raad og Hjselp,
og Statsmanden maatte ofte tsenke og handle for
den nydelsessyge Hersker. Men Misundelsen for-
0gedes, da han var bleven Greve og Storkantsler,
og hans Hovrnod og Vilkaarlighed bidroge naturlig-
viis ikke til at mindske den.
Griffenfeldt var altsaa, da han stod paa Lyk-
kens og ^Erens hojeste Top, Korigens f0rste Mand
og en at' Evropas sttfrste Statsmserid. Men de
klare Solskinsdage fik en Ende, og alt i Aaret
1672 begyndte Ulykke og Sorg at hjems0ge ham,
thi da mistede han sin unge Hustru, hvis D0d han
tog sig rneget nser, og hans Misuudere og Avinds-
msend lode ham i det samme Aar flere Gange for-
staae, at de vare lysvaagne. Hans Anseelse var saa
stor, at der et Par Aar efter blev tsenkt paa en For-
bindelse imellem ham og en Prindsesse af den konge-
lige Slsegt, en -^Ere han selv viste sig temmelig
ligegyldig ved, fordi han, efter Sigende, var mere
tilbojelig til at segte en fransk Dame af hoj Byrd,
der levede ved Dronningens Hof, Prindsessen af
Tremouille.
^Ergjerrighed, Hovmod, og stor Uforsigtighed
i al hans Fserd kronede hans Avindsrnsends Be-
strsebelser med et 0nskeligt Udfald, og fremkaldte
hans ligesaa uventede som uvserdige Fsengsling i
Marts Ib76.
Griffenfeldt kom den Dag til Slottet tidlig om
Morgenen som han plejede, udenat ane denSkjsebne,
der ventede ham. Ved Foden af Siotstrappen
m0dte han en fornem Officeer, der spurgte, hvor
Greven agtede sig hen? Til Kongen! svarede
Kantsleren kort, og vilde gaae videre, men Gene-
175
ralen spaerrede ham Vejen med sin Kaarde, og
bod ham i Kongens Navn at forfuje si^ til Bibliothe-
ket. Hojlig ibrbavset svarede Griffenfeldt: hvis
det er Kongens Ordre, saa maa jeg adlyde,* og
blev derpaa f'0rt til det sanmic Yojrelse, der havde
v3ret det f0rste Trin til bans Ophojelse, og nu
blev det f0rste, der saae bans Fornedrelse.
Medens ban tilbragte den hele Dag i Bog-
vaerelset, blev bans Huus unders0gt, bans Breve
og Papirer forseglede, bans Tjenere fsengslede.
Han kjendte ikke Aarsagen til sit Paid og kunde
ikke faae den at vide, men det vidste ban, at bans
Fjender havde sejret, og at ban var falden i Uaaade.
Henimod Aften blev ban bragt til Kastellet og
overgivet Kommandanten som Statsfange. Der
sad ban i laiig Tid, modfalden og forstemt, uden
at Nogen fik Lov til at kornme til bam, og uden
at faae Pen og Blsek, soin ban gjentagne Gange
bad om, for at tilskrive Kongen og bevise sin
Uskyldighed. Der blev anlagt Sag imod hain for
Hojforraederi, bans Kaarde og Ordener bleve fra-
tagne ham, og enKommission nedsat for at domme
bans Faerd. Klagepunkterne gik naturligviis ud paa,
at ban havde misbrugt Kongens Tillid og handlet
utilborligen med Landets Sager, men mange af
Punkterne vare usande, og endnu flere ubeviislige.
nJS'aar Vognen balder, skyde Alle eftcr,
siger et gammelt Ordsprog, og Sandheden heraf
fliffenfeldt at ink-, tbi ikke saasnart var bans
Myndighedstid tilende, for der blev tillagt bam
niaiigen ond Tanke og mangen atskyelig 1'lan,
ban aldrig havde nseret.
Urnsider fik ban Papir, Pen og Black for at
affatte sit Forsvarsskriit; men hy>r indsta-ndig ban
end bad om at blive stillet tor Kongen, skete dette
dog ikke. Hans man-r L'veniier siir^ede fr, at
denne Bon blev nsegtet bam, og at Kongens Hjerte
176
saa ganske vendte sig fra ham, at ban underskrev
den haarde D0dsdom: at ban skulde for-
s 1 d e s af Adeistanden, bans Navn og
Minde tilintetgj ores, bans Vaaben, Hjelra
og Skjold stfnderbry des af B0ddelen, bans
Oods og Formue inddrages, og ban selv,
Peter Griffenfeldt, da atter Peter Schu-
macher, overgives til Skarpretteren, for
at bans Hoved kunde blive afhugget.
Der var Mange, som gik til Kongen for at
bede orn Naade for den faldne Statsrnand; Dron-
ningen selv tog sig af bane Sag; men Kristian
den Femte var og blev ubonh0rlig. Retten skulde
have sin Gang, svarede ban Drormingen , og
samme Svar fik. den Fsengsledes Moder, da bun
omsider fik Adgang til ham med sin lille Sonnedatter.
Efter Sigende var Kongen mest forbit-
ret paa Griffenfeldt, fordi ban havde skrevet i en
Alinanak, der fandtes ved Unders0gelsen i bans
Hjem, at Majesti-eten bavde en Dag talt i Rigs-
raadet som et Barn.
To Dage for den til D0dsdommens Fuldbyr-
delse bestemte Dag, nedskrev den Domfseldte med
sin Diamantring et Vers paa en af Ruderne, der
tydede paa, at ban havde faaet Blik for, at om
end Alt glipper i Livet, bliver Gud dog trofast.
Det 10d saaledes:
Da Verden mig blev vred, jeg laerte f0rst at kjende
for Alvor ret min Gud, mig selv, min Ven, min
Fjende.
Min Fjende var mig grum, min Ven var svigefuld,
jeg selv var skr0belig, Gud blev alene huld.
Det var et afskyeligt, et vanserende Skuespil,
der blev opf0rt, da den domfseldte Mand blev t0rt
177
til Retterstedet for at lidc en siinpcl Forbryders
<>- Monlers skrtekkelige Dod. Alb 1 Forberedelser
varc trufne, Ligkisten stod ved Siden, B0ddelen
havde sonderbrudt bans Vaabenskjold og Kaardc,
og 10ftet Svserdet for at bibringe det d0delige
Hug, da en Stemme raabte: llold inde ! Kongen
liar at Xaade sksenket ham Livet. Det var K<m-
gens Adjudant, der bragte dette Budskab, men
bragte det, efter Kristian den Femtes udtrykkelige
Viije, ikke ferend den Ulykkelige havde udstaaet
D0dsangstens Kval og Lidelse. Da Schumacher
Iwrte, at Kongens Naade 10d paa livsvariut Fseng-
sel, udbr0d ban: denne Naade er haardere end
selve D0den! og bad, at ban hellere maatte tiene
som Soldat sin hele Levetid; men denne Bon blev
afslaaet. ]\lere d0d end levende blev ban bragt
tilbage til Fsengslet og maatte strax aarelades.
Saaledes var denne store, misundte og alt-
formaaende Marids Skjsebne! Han, der nys havde
vseret omgiven af al Jordens ^Ere og Herlighed,
og stod i Magt ogHojbed Landets Styrer nserraest,
maatte im, efter at liave knalet for B0ddelens
blanke Svserd, prise sig lykkelig ved at beholde
Livet, leve i et lille Ftti^gflelskammer. og vide
sig given til Priis for ond Spot og badefuld ( )mtale.
Da ban havde siddet tire Aar i Kastellet, hvor
ban efter Dronningens Forbon blev bebandlet og
plejet godt, blev ban pludselig 1'ort til den kolde
og 0de klippeffeatning iHonkboun^f ved Trundbjem,
fordi Kristian den Fi-nit*- bf^yndti- at savnc Jians
Indsigtsfuldhed, og bans Fj^nder irygtede, at ban
atter vilde konime til Koret.
Utilborlig stra'n-, ja nc(lvaT(ligende, var den
Behandling, di-r udvistes imoil (b-n t-vnerige, for-
tjenstnibb' Maud, men vist er det til samme Tid,
at Upholdet ])aa den Ijerne Klippeo virkcdc vi-1-
gj0rende paa bain. Der i de stille, ensomme J '
II
178
fik ban Ojnene op for de jordiske Tings Ubestan-
dighed, og for Vigtigheden af at rette sine Tanker
imod det ene Forn0dne. Biblen blev snart bans
kjsereste Bog, og ban afskrev med Kul paa Vseg-
gen, raed sin Ring paa Vinduesruderne, med S0m
paa Bjselkerne, mangfoldige Bibelsprog, der passede
paa ham og bans Tilstand. Hans Fjender bleve
urolige. og fik udvirket bos den svage, utaknem-
melige Korige, at en af bans persoulige Uvenner
skulde unders0ge det Skrevne, som var iiffattet i
det0sterlandske Sprog. Hvor utilfredsstillede ogyd-
mygede maae de ikke Alle have f'01t sig, da de fik at
vide, at de Linier, der havde foruroliget dem saa
meget, vare gudelige Overvejelser og moralske
Tankesprog!
Kommandanten paa Faestningen var en menne-
skekjaerlig og god Hand, der s0gte efter Evne at
rnildne den faldne Stormands Tilvserelse, derfor
gav ban ham ogsaa Tavle og Griffel saa ofte ban
0nskede det, thi Pen og Blsek var ham forbudt;
men Schumachers Helbred led meget ved det stille,
indesluttede Liv. Omsider da bans Tilstand for-
vserredes, opnaaede bans Talsmsend at udvirke
Frihed for ham, efterat ban bavde henlevet 23
Aar indenfor Fsengselsmure. Hans hojeste 0nske
var at kornme tilbage til Danmark og alter gjen-
see sin altid bojtelskte Datter, der var bleven
gift med en Adelsmand iJylland; men dette 0nske
blev ikke tilfredstillet. Han kom kun til Trond-
hjem, og d0de der i en venlig Slsegtnings Huus,
netop samme Aarsdag i Marts, paa bvilken ban 23
Aar tidligere var falden i Unaade.
179
Peder Torde ns kj ol d.
S0hclten hiin, hvis Ksempery
lysnede stolt sora Lyn i Sky.
Tordenskjold, hvis oprindelige Navn var
Vessel, blev adlet af Kong Frederik den Fjerde.
I sin korte Levetid, tin ban var kun 29 Aar gam-
mel, da ban blev drsebt, gjorde ban Vidundere af
Tapperhed, og viste ved alle Lejligheder en Snild-
hed og Snarraadighed, der giver hele bans Faerd
og alle bans Bedrifter et eventyrligt Prseg.
Han blev lodt 1691 i Trondhjern, bvor bans
Fader var Raadmand. men bans Sla3gt nedstam-
mede egentlig iVa Holland. Faderens 0nske var,
at ban skulde studere, men det bavde ban ingen
Lyst til; saa kom ban i Skraederlsere, t'or at den
balstyrige Dreng kunde Isere at sidde stille, men
denne Stilling passede sig mindre end nogen
anden for den livlige, vel endog kaade Dreng, og
det varede da heller ikke Isenge, f0r ban gjorde
Mesteren det saa broget, at denne sendte bain
hjem igjen til Faderen, eller rettere, Drengen 10b
selv fra Lseren; og saa ornsider, da bans Font- hire
ikke vidste, hvad de skulde ahbiinge ham til, blev
haii sendt til Kj0benbavn for at kommc tils0es.
Derved kom lian paa sin rette Hylde; ^tu-n var
bans Element, og ban tik det Skudsmaal fra sine
Foresatte, da ban kom bjt-m fra den i'orste Rejse,
at hau var fodt til Somand og vihle med Tidi-n
blive en Trydelse for sin Stand, thi ban var altid
frejdig og glad, selv i de liaanU-stc Kulinger, og
var altid dm furste til at gaa tilvojrs.
! at have gjort uou'l-- K-jsi-r til ^st- og
Vestindien, h'k ban i Bergen Underretoing om. ai
Danmark vnr ind\ ikh-t i Kri-- med iSverrig, og
den nitU-naarige Yiigling beta-nkte sig da ikke
12*
180
Isenge, f0r han tilb0d Befalingsmanden i Christiania,
den ksekke L0vendal, sin Tjeneste. L0vendal
syntes godt om denunge, frejdigeS0mand, og an-
betroede ham et Skib paa fire Kanoner 0rmen,
for at han skulde krydse med det ved de svenske
Kyster. Snart efter fik han istedenfor 0rmen
et st0rre Skib at fare; det var L0vendals Galej
paa 20 Kanoner; de flinkeste og ksekkeste S0-
msend stillede sig under hans Banner for at vove
med ham de dristigste Foretagender, og Rygtet
om den ksekke Lieutnant Vessel gik snart over
hele Norden. At hans Lykke og Ber0mthed skaf-
fede ham Uvenner og Misundere, det er jo let at
forstaae; men deres Bestrsebelser for at skade
ham , der gik saavidt , at de fik ham stillet for en
Krigsret, bidroge kun til at hseve ham i Kongens
Yndest. Efter Slaget ved Kolbergerhede fik han
Befaling over 0rnen og som F0rer af den var
det isserdeleshed han traadte frem som en dristig
og aarvaagen Krydser, der snart ved List, snart
ved Aaiidsnservserelse og uh0rt Raskhed, indhentede
Underretning om Fjendens Foretagender og Planer,
gjorde store Priser, og blev til en saa almiiidelig
Skrsek for Svenskerne, at M0drene endog brug;te
hans Navri til at skraemme B0rn med: Tier Du
ikke stille, sagde de, naar B0rnene vare ustyr-
lige, saa kommer Tordenskjold!
Gjentagne Gauge blev der klaget over, at
han dumdristig udsatte Skib og Mandskab for
Fare ved at give sig i Kast med store fjendtlige
Skibe ; men han slap altid godt fra det, tni havde
han Uvenner, saa havde han ogsaa msegtige Vel-
yndere og Beskyttere, der syntes godt om hans
Raskhed og Snildhed, og iblant disse var Kong
Frederik den Fjerde. Det var efter et Angreb
paa hans Fserd, at han blev ophojet i Adelstaiiden.
For Eders sjeldne Ksekhed, Troskab og Iver i
181
vor Tjeneste,') sagde Frederik den Fjerde til bam,
have vi opbnjrt Kd'-r iblarit vor Adel; 1 skal
herefU-r bedde Tor dens kj old!
Tordensk j old! udbrod Vessel henrykt,
iTordenskjoldl nu, saa skal jeg og saaledes tordne
tor Sveiiski-ns 0ren, at ban skal sige, Kdrrs Majc-
stait ikke forgajvos akaenkede ini^- dcttc Xavn.
Iblandt Tordenskjolds dristigste og mairkeligste
Bedrit'ter regnes Slaget i Dynakilen ogErobrin-
iri'ii at' "Klippettcstningen Karlstcen. Vcd Dyna-
kilen, en sta^rk befaestet Havn, tre Mile sydlig for
Frederikshald , vovede ban sig med en Fregat og
i'em Smaaskibe imod 34 Skibe, der udgjorde Sven-
skerncs Styrko o^- laae forskandsede i en Havn,
hvis snevre Indlob havde Soldater til begge Sider
og sht-rkc Forsvarsva^rker. ^[en da ban havde
faaet udspejdet, at de fjendtlige Ofticerer vare
indbudiH- til at stort Gjsestebud, og aldeles ikke
anede iiogen Overiunplin^, kom ban saa uventet
bag paa clem, at ban uden ringeste Tab sejlede
igjennein dct lange, smalle Indl0b. Det var om
Morgenen Kl. <> men da Svenskerne kom paaBenene,
tik ban en sviur Dyst at udholde. Dog, Sejren
bk'v bans, og Frederiksbald blev frelst ved den
ka-kke, inrvovne Daad, tbi alt n?este Dag trak
Kun:r Ivarl, den unge IIjelte si,i;' ud at' Norge.
Som Tordenskjoids storstc og modigste Daad
regnes naestet'tcr Kampcn i Dynakilcn, Marstrands
Erobring, eller Indta^elscn at' < i n EOippefinstning,
d-r blev anseet for uovi-rvindrli^.
Karl den Tulvtc var last ln-stcmi paa, at \'ille
rnibr- Nm--- . ,idr m.-d l-'rrdcrikshald ;
derfor belejrede han alter dciinc Fa-stnin^ 111*,
skjondt lian t<> Aar tidli-'crc- var blrvcu kastrt til-
bage derfra. Den ^jrnta.^ne IM-! jrin^ k<>t''d< i
imidlertid !!! D Livet; tbi da ban Sniidaii-'-n
den 11 Decbr. 1718 gik ud for at see til Arln-j
182
derne, blev ban truffen af en Kugle, der drsebte
ham 0jeblikkelig, uden at de Omkringvserende anede
bans D0d, f'0rend de bleve opmserksomme paa
Kongens ubevsegelige Stilling i L0begravene, Isenet
til et Brystvsern. En Kugle var gaaet igjennem
bans Hoved. Over denne Konges D0dsmaade
hviler en uforklarlig Hemmelighed, som neppe
nogensinde vil opklares; faldt han ved en af de
fjendtlige Kugler, der susede om 0rene paa ham
i L0begravene, eller sendte bans egne Krigere
ham den d0dbringende Kugle ; maaskee uden at
ville det?
HvorMagten slipper, der rsekker List, vidste
Tordenskjold, og naar bans Styrke derfor, trods
bans ualmindelige Mod og Dristighed var for ringe
til at udrette Noget, tyede han til andre Midler,
der kunde sikre ham et heldigt Udfald.
Han var snedig og polidsk,
gik omkring og solgte Fisk,
staaer der i en Vise om bam; thi forklsedt som
Fisker, nied sin Kurv paa Armen, opnaaede han at
udspejde Fjendens Styrke og Forsvarsmidlernes
Tilstand, ved at vove sig saavel ind i FaBstningen
og Byen som paa den svenske Flaade. At han
talte Svensk som en Indf0dt, kom ham vel tilpas.
thi derved undgik han at blive r0bet.
Det er billigt at frernhaive, at Tordenskjold
saavel ved denne store Erobring som ved enbver
Lejlighed, viste ligesaa stor Menneskekjserlighed
og Opmserksomhed imod de Betrsengte som Snild-
hed og Uforsagthed ved sine vovelige Fore-
tagender.
Det Liv og den Friskhed, der var over den
raske S0helt, gjorde ham til Frederik den Fjerdes
Yndling, og denne Konge morede sig tidt over
183
hans Snarraadighed, Dristighed og lystige Inclfald.
Et Traek af hans Fserd, der er bleven dadlet, fordi
ban gik noget hensyns!0st tilvaerks, bserer saa
klart Prseg af hans Raskhed og Uforsagthed, at
det vel er vserd at anf0re.
Kn Dai; ytrede Kongen ved Taffelet, at det
vel kunde lyste ham at vide, hvorledes Skaa-
ningerne vare stemte imod de Dauske, da ban
formodede, at bverken Gejstligbeden eller Bonde-
standeu vilde have noget imod at ombytte det
svenske Herred0mme med det danske. Torden-
skjold, der var tilstede, listede sig ubemserkt bort
efter at have h0rtKongens Ord, og ilede til Told-
boden, hvor ban satte sig i en Baad, tog 10 til
IL? Mand med sig og roede over til Sverrig. Der
steg ban iland med sine vel vsebnede F01gesvende,
og gik et godt Stykke Vej, indtil ban kom til en
Bondeby, hvor ban i den nairmeste Gaard kigede
ind igjennem Vinduet, saae, at der skulde vsere
Dry Hup, og traadte ind i Huset netop som Brud-
gommen f'0rte sin Brud til Brudeskammelen. Ved
sin uventede Fremtrseden hindrede ban imidlertid
Vielsen, tin Praisten og Brudgommen maatte strax
f01ge med bam, som <>:; tb-n Ofliceer, der bavdc
Strandvagt og var indbuden til Bryllupsfesten.
Med dem roede ban over til Kj0benbavn, bvor ban
snart var bleven savnet, men Ingen kjendtc Grun-
den til hans Forsvinden. Ved Aftentaflet stod
iian som om Middagen nair ved Kongens Stol.
Hvor bar I vaeret saa la?nge? spurgte Kn_;-
Frederik.
<1 SverrigN svarede Tordenskjold.
Kongen lo og s]ur^tf bvad ban hnvde gjort
der, bvorj.aa Tordenflkjoid iortaltr, at hau bavd'
h0rt Kongens Onske og vairet saa hdidig at kunm?
skali'e Oplysning desaii^-'iacmli-, vcd at la;i
med sig at' liver Stand, hvorpaa ban bad om Til-
184
ladelse til at lade Officeren, Prsesten og Brudgom-
men trsede ind. Kongen talede Isenge med de
n0dtvungne Rejsende, isser med Bonclen, som
nseste Dag vendte tilbage til sin Brud med rige
Gaver, inderlig fornojet over Kongens Gavmildhed.
Ligesom 80helten selv besad Mod og Uforsagt-
hed i hojeste Grad, saaledes fordrede han ogsaa
disse Egenskaber hos sine Undergivrie. Der siges,
at han tog aldrig nogen Mand ombord i sit Skib,
der ikke turde udssette sig for bans Mesterskud
ved at staae i Raaen og holde en S01vskilling
imellem Fingrene, som da tjente ham til Blink.
Endnu kun, hvorledes den aabne, djserve S0-
helt, der i saa mange blodige Kampe og overhsen-
geride Farer trodsede Fjendens Kugler, omsider
fandt en brat D0d for en uvserdig Mands Kaarde.
DaKrigenvar tilende, s0gte Tordenskjold om
Tilladelse til at rejse udenlands. Han vilde see
de ber0mteste Steder i Tydskland, bes0ge sin
gamle Velynder og Velgjorer ? Baron L0vendal i
Dresden, og derusest gaae til England, der for
S0manden har stor Tiltrsskningskraft. Under-
vejs bes0gte han Hertugen af Augustenborg, og
under sit Ophold der dr0mte han en Nat, at en
giftig Slange stak ham under den hojre Arm. Da
han ikke var fri for Overtro, f01te han sig over-
tydet om, at denne Dr0m varslede ham et
eller aiidet Uheld paa Rejsen. Hertugen var af
samme Mening, og dersom ikke Hesten nteste
Dag var styrtet med ham paa Jagten, og Dr0m-
men ; som han troede, derved opfyldt, vilde han
have opgivet Rejsen.
I Haniborg traf han en ung Landsmand, der
var bleven trukken dygtig op af en svensk Be-
drager, en Oberst Stahl, der lod forevise en
Slange med syv Hoveder, naturligviis et snildt
Bedrageri for at lokke unge Mennesker til Spilie-
185
borclet. Den unge, danske Rigmand table ikke
alrne alle sine rede Penge, men en betydelig
Sum, som han niaatte give ForskrivniiiL;- for.
Fra llamborg rejste Tordenskjold til Hannover
og blev hojlig torundret ved at trseffe iblandt
Gjsesterne ved et fornemt Middagstaffel der, samine
svenske Oberst, Outrsekkeren fra Hamborg. Han
harmedes over at hnde en saadan Person i hseder-
ligt Selskab, yppede Strid med ham, blev udfor-
nien afslog Ddfordringen , fordi han ikke
vilde maale sin Kaarde med en sere!0s Karls, og lod
sig derefter overtale dertil af nogle at' Stahls \ r en-
ner. Men hans Dod, der fremkaldte stor og al-
mindelig Sorg i Danmark, tin han var hele Lan-
dets Yndling, kan snarere kaldes et Mord end et
Drab i serlig Tvekamp, efter den Maade, hvorpaa
Svenskeren gik frem.
186
Ludvig Holberg.
Vor Holberg sin mandige R0st oplod
om Daarernes Lacier og Fagter,
saa levende som de gik og stod
med Ansigt, med Tale og Dragter.
Som rensende Stormvind bans Tale klang
til Solskin i kommende Dage;
indsrauglede Moder som Grseshopper sprang
den Vej, de var kommen, tilbage.
Omtrent for halvandethundrede Aar siden,
altsaa Isenge f0r Norge selv fik et Universitet, kom
et ungt Menneske til Kj0benbavn, for at blive
Student. Denne Ungersvend, der sejlede did paa
en lille norsk Skude fra sin F0dsby Bergen,
var Ludvig Holberg, Son af en agtet og brav
Mand, Oberst Holberg, der d0de faa Aar efter
Sonnens F0dsel.
I sin Ungdom var Holberg fattig, og maatte
flere Gange tage ud som Huuslserer, iordi ban
ikke havde Noget at leve af; men ban naaede
dog ved egen Flid, ikke alene at faae Embeds-
examen i en tidlig Alder, men endog at bes0ge
fremmede Lande, bvorved bans Kundskaber ud-
videdes og bans Blik skserpedes; bans mange
vittige og friske Arbejder vidne derom. Han
er bleven kaldet den dauske Literaturs Fader, og
det med Rette, thi f0r ban traadte frem:
Hver Mand, som med K10gt gik i Lserdom til Bund,
Latin paa Papiret kun malte,
med Fruerne Fransk, og Tydsk med sin Huud
og D a n s k med sin T j e 11 e r kun talte.
Altsaa, da de fleste Forfattere skrev paa Latin
eller Tydsk, var det danske Sprog nsesten gaaet
tilgrunde, og Holberg maatte saagodtsom selv
187
danne sig et Skriftsprog. If'0rstningen forargedes
Folk over, at Holbcrg vilde skrive Dansk-, det
var jo altfor gammeldags og neppe va3rd at laese;
men ban lod sig ikke skrsemme af Fornemhed og
Uvidenhed. l)er skal en dygtig Lugekniv til
at kue det Ukrudt ; sagde ban, men det lykkedes
ham dog omsider
at laere de Danske, at Dansken er f0d
at tale med Fsedrenes Tunge;
tin hjemmebrygt var jo den herlige Mj0d,
der styrkede Hjerte og Lunge. >
Skj0ndtIIolberg liar efterladt sig flere store vser-
difulde Vserker, saasom: en Danmarks Historic, en
Beskrivelse over Danmark og Norge, en alminde-
lig Kirkebistorie og mangfbldige andre, der vidne
om Skarpsiridigbed , Lserdom og Aand , saa var
det dog tbrnemmelig ved sine Skuespil, at ban
virkede gaviiligt. Af disse skrev ban ialt 33, og
i dem alle f0rer ban Krig paa en vittig og lystig
Mnade imod den Spidsborgerligbed og Smaalig-
bed, der var ved at slaae det aandelige Liv ihjel.
Disse Skuespil. fulde af sprudleride Vittigbed,
vakte stor Opsigt da de udkom, og der blev snart
indrettet et dansk Tbeater i Kj0benbavn; bidtil
bavde der vrcret et i'ransk og et tydsk, men intet
dansk. Dog de Skuespil, dor vakte saa stort
og velfortjent Bifald bos Folk ialmindelighed, vakte
megen Hanne bos de Store og skafl'ede ham man^c
Fjender; ja, da bans P r <1 . r ]' a ar s udkom, vilde
man bave ham baade baingt og brsendt, og ban
kunde alenc takke Frederik den Fjerdes sunde
Sands for, at ban ej blev domt'aildt.
At Folk bleve saa vrede paa IIoll)erg for
bans vittige Skuespil, det kom naturli^viis deraf,
at der var saa Mange, der f01te sii: tiuihe i de
Personer, ban lod trsede op i dem. Snart beklagede
188
En sig over, at det var ham, der var meent med
den politiske Kandest0ber; saa skreg
en Anden paa , at han var den stortalende
Soldat, og en Tredie meldte sig som den
snakkesyge Barbeer, saa at Holberg havde
stor Morskab af at see Folk kappes om den ^Ere, at
have givet Stof til de latterlige Skiidringer, han ud-
kastede af misforstaaet Dannelse og Forfsengelighed.
Med en Flid og Vedholdenhed, der svarede
til den Lethed, hvormed han forstod at f0re sin
Pen, arbejdede Holberg sit hele Liv igjennem, og
f0rte dertil et stille, tarveligt , afholdende Liv lige
til sin D0d. Ved sine Skrifter opnaaede han ikke
alene den Ber0mmelse og Beundring, der tilkom
ham i saa rigeligt Maal, men han opnaaede og at
skrive sig Penge til. Sine Rigdomme anvendte
han til Kj0b af Jordegodser i Sjselland, hvor han
tilbragte den st0rste Deel af Sommeren; og af
disse Godser blev faa Aar f'0r hans D0d oprettet
et Baroni thi Holberg var imidlertid bleven
Baron som han sksenkede til Sor0 Akademi,
en Opdragelsesanstalt, der ved denne store Gave
atter blev gjenoprettet.
Der har vseret foldet mangen forskjellig Dom
om Holbergs Karakteer. Nogle have 10ftet ham
til Skyerne for Godgj0renhed, Forekommenhed og
Gavmildhed; Andre have s0gt at stille ham frem
som en pengegjerrig, memieskefjendsk, opfarende
Mand. Disse Modsigelser har han godt forklaret
i hans Skildring af sig selv, thi deri siger han,
at baade den Ene og den Anden kan have Ret, fordi
de udtale sig efter det Kjendskab, de have til
ham, uden at tsenke paa, at han som andre Meii-
nesker maatte betragtes og bed0mmes efter for-
skjellige Forhold. Nogle holde mig for en lystig
Mand, siger han, Andre for en meuneskesky
Sajrling; de F0rste have Ret, fordi de d0mme efter
mine Skrifter, men de Sidste, der d0mme efter
189
del stille, afsondrede Liv, jeg f0rer, have efter
Skinnet ogsaa Ret. Nogle sige maaskce, naar
jeg gaaer paa (Jaden: se, der gaaer den Gnier,
der ikke gj0r noget Menneske paa Jorden godt,
og Andre ytre muligviis: Gud lade den Mand
leve, der er saa god imod de Fattige, og Begge
have Ret; thi jeg 10ser ikke altid min Pung op,
naar Folk forlange det, men jeg 10ser den og op ved
niangcn Lejlighed, hvor Andre slaae Knuder for
deres. Saa sige Nogle, at jeg er en vranten og
fYirtnrdi'lig Person; Andre, at jeg er en venlig og
h0flig Mand; Tingen er den, at naar Nogen vil
spilde Tiden for rnig med Snak, naar jeg er be-
skrci'tiget, saa afbryder jeg ham kort, medens jeg
gjerne h0rer paa Den, jeg kan hjselpe tilrette, og
som ikke liar ubetojede Fordringer paa min Tid.
Holberg levede bestandig ugift, men han fandt
stor Fornojelse i at underholde sig med Darner,
ikke blot med begavede og kuudskabsrige, men
med jevne og ringe opl?erte, og han udsatte en
stor Sum Penge, af hvis Renter fattige Jomfruer
skulde udstyres.
Saalsenge som endnu med Liv og med Aand
den Danske kan synge i Lund en,
saalamge som ikke hans Smilebaand
af Moden i Knuder er bunden;
Saahinge en Draabc af gammeldags Blod
kan Vej gjennem 1 ijerteme. iinde,
saalsenge som B0gen ved Sor0 slaaer Rod,
skal leve vor Holbergs Minde.
190
Hans Egede.
Hvo planted hist saa h0jt i Nord
den Green fra Edens Have?
Hvo bar den tro i Hvalens Spor
hen over Dybets Grave ?
Det gjorde Nordens Apostel, Hans Poulsen
Egede. Hans Fader, der var Sorenskriver i
Norge, havde taget Tilnavnet Egede efter Kirke-
sognet Vesteregede i Sjselland, hvor Bedstefaderen
var Prsest. Egede selv var kun 21 Aar gammel,
da han blev kaldet til Prsest i det nordlige Norge ;
kort Tid efter segtede han Gertrud Rask, en from
og trofast Kvinde, der var 13 Aar seldre end han,
men blev ham en Hustru, som kuri Faa kunde
have vseret.
Ved at laese i gamle Skrifter, kom Egede til
Vished om, at Gronlsenderne tidligere havde kjendt
Kristendommen, skjondt de paa den Tid vare
vilde Hedninger, og han opluedes meer og meer
af Lsengsel efter, atter at bringe Evangeliet til
disse Folk paa de fjerrie Kyster, der nedstammede
fra Nordmsend. Efter megen indre Strid og mange
Betsenkeligheder, meddeelte han Stiftets Biskop
sin Plan, og bad ham underst0tte den. Under An-
stramgelser og Kampe, der ikke bleve ham lettere
derved, at baade hans og bans Hustrues Slsegtninge
overvseldede ham med Banner og Forestillinger for
at formaae ham til at blive hjemme, og lade Gron-
Isendere vsere Grorilsendere, var han undertiden
nserved at tabe Modet; da st0dte Fortrsede-
ligheder i Embedsf0relsen til , og denne Lejlighed
greb han til at tale med sin Hustru om, at Gud
maaskee lod disse Ubehageligheder komme over
dem, fordi de ikke vare rede nok til at fornsegte
sig selv for hans Skyld.* Hustruen havde if'0rst-
191
ningen ikke vaeret begejstret for hans Plan, men i
Bon til Gud om at give hende Kraft og Lyst,
d&inpedc him sin Utilbojelighed, og higede snart;
rued st0rre Iver end ^gtefaellen efter at koinme
til Gronland, og dermed var ogsaa Egedes ind-
vortes Strid tilende. Uden ringeste Udsigt til
Hjselp fra Mennesker, aleue dreven af den reneste
Kja-rlighed til dem, der sade i D0dens Skygge-
dale, frasagde han sig sit Embede og drog til
Bergen ined Hustru og fire Born, hvoraf det yngste
endnu ikke var et Aar gamraelt.
I Bergen var hans Forsset i Folkemunde.
Nogle sa^de, den Mand er jo vanvittigN Andre ;
at han formodentlig havde havt Syner, men de,
der talede med ham, bleve overtydede om, at han
var en forstandig og retsindigMand. Dalian ikke
kunde formaae Kj0bmsendene i Bergen til at vove
Noget ved Handel paa Gronland, rejste han til
Kj0benhavn, fik FrederikdenFjerde itale,
og godt Haab af ham. Der gik imidlertid tre Aar,
f0r han kom bort, og i den Tid havde han i ful-
deste Maal dojet Verdens Haan og Spot, og laert
Nuringssorger at kjende.
Etter en mojsornmelig Rejse kom daEgede og
hans Familie til Gronland, hvor han lod opf0re sig et
IIuus til Sk:i.Tin og Ly ved Vintertide, og det kaldte
han Godthaab. Derpaa s0gte han at gj0re sig be-
kjendt med Gronlsendernes Sseder, Skikke og Sprog,
tandt doni vankundii^e og ureenlige, men godmodige,
og s0gte at vinde dem ved VenligRed og god Om-
gang. De Indfodte luL-rmude sig ogsaa snart til
ham med Tillid, fik ham og hans Familie kjiur,
og derved blev det lettere at va^kkc dom af Dvak*
og bringe dein til at lytte til hans F'Tinaninger.
Da en gronlandsk Dreng bragte B^rnekopper
med fra Ivjolienliavn, en JSygdom, der var ganske
ukjendt i Landet og som rasede voldsoiut, fordi
192
Ingen kjendte Midler imod den, blev ban en sand
Velsignelse for de Lidende. Han var deres Lsege
saavel som deres Freest, og bans Hustru saavelsom
ban selv hjalp de Syge tilrette, plejede og tr0stede
dem med en Opofrelse og Selvforglemmelse, der
neppe kan finde sin Lige. En d0ende Gronlsender
gav ham ogsaa saa skjon en Lovtale, som vel
nogen D0delig kunde 0nske sig: Du bar givet
os Huusly og F0de, sagde ban til bam, Du bar
begravet vore D0de, der ellers vilde vsere blevne
til F0de for Hunde og Ravne; Du bar laert os,
hvorledes vi kunne blive salige, saa at vi nu kunne
d0e med Glsede og vente et bedre Liv efter
dette.
Egede s0rgede f0rst og fremmest for Kristen-
dommens Udbredelse, men dernsest ogsaa for
Handelens. Men ganske uventet faaer ban det
Budskab fra Danmark, at Kristian den Sjette ikke
Isenger vil underst0tte det Foretagende, bans Fader
havde grundlagt, og den brave Mand faaer Valget
imellem at vende tilbage og lade den Gjerning
ufuldendt, for hvilken ban saa Isenge havde levet
og ksempet, eller blive der og see til, hvorledes
ban kunde ernsere sig og Sine. Af kongelig Naade
maatte ban bebolde F0demidler for et Aar!
Egedes Standhaftighed blev tilvisse sat paa
en haard Pr0ve! Ugjerne vilde ban og bans
Hustru forlade Gronlsenderne, der laae dem saa
meget paa Hjerte, og dog saae de ingen Udvej
til at kunne blive. De bavde i deres N0d kun
een Tilflugt og Hjselper, men de havde den bedste;
til Ham, den Allerb0jeste og Almsegtigste , tyede
de i B0n og Haab, og deres Haab blev ikke be-
sksemmet. En indbringende Hvalfiskefangst be-
vsegede Kongen til at give Frist, og Egede fik
Lov til at blive, indtil ban nogle Aar efter s0gte
om Tilladelse til at rejse til Danmark, efterat
Fa,
193
haiis seldste S0n, Poul Egede, til Forseldrenes
store Glsede var vendt hjem efter sex Aars Fra-
vserelse, og var vendt hjem som Praest iGronland.
Iblandt de mange Savn, Opofrelser og Ulera-
er, Egede havde at ksempe imod, var der en
ille Begivenhed, paa engang snurrig og beklage-
lig, der fremkaldte stort Savn for ham i bans af-
sondrede Hjem. Han havde naturligviis kun faa
B0ger med sig, men iblandt dem ban havde, var
der et kostbart religi0st Va j rk i stort Format, som
ban satte inegeii Priis paa. Denne Bog forsvandt
pludselig, uden at det var ham muligt at opspore
den, og ban var naesten ligesaa bekymret over
den gaadefulde Forsvinden som over Tabet af
sit Yndlingsvaerk. Til bans store Forundring blev
Hemmeligheden kort efter opklaret paa en ejen-
dommelig Maade, da en ung Gr0nlamder viste sig
for ham i en Klsedning, sammensyet : med stor
M0je af den savnede Bogs Blade. Han havde
ofte beundret Praestens og bans Borns Klsede-
dragter og 0nsket at kunne ombytte sin Skind-
pelts med en evropseisk Klsedning; derved var ban
tommen paa den Tanke at tilvende sig Bogen,
for saavidt muligt at faae sit Onske opfyldt, og
da ban stolt og glad traadte frem for E<rede,
f01te ban sig vistnok forvisset om, at va3re kom-
men bam et Skridt naerinere, end de andre Gr0n-
Isendere vare. Naturligviis splittede Vinden snart
til bans store Sorg de mdjsommelig sanunenfojede
Papirblade, og Egedes Born lik travlt mod at op-
samle og bringe deres Fader Bladene af den >,ui
h0jt savnede Bog.
Det var et Tordenslag for de mange Hjerter,
der bavde lyttct til Ordct, at den kjaere Sjselesor-
ger vilde forlade dem. Hans Kejsc blev imidlur-
tid opsat ved bans Hustrues Sygdom og paat'01gende
D0d, et Tab, som ban niaattc samle al sin Styrke
13
194
for at baere i Taalmod. Hun blev bortkaldt to
Aar efter at Bornekopperne havde raset i Landet;
siden den Tid havde him skrantet, og d0de sand-
synligviis sora et Offer for sin menneskekjserlige
Opofrelse, sin ufortr0dne Pleje. Svsekket paa
Sjsel og Legeme forlod Egede Gronland nogle
Maaneder efter hendes D0d ? fulgt af sin. yngste
Son, begge sine D0tre, og sin Hustrues jordiske
Levninger ; thi him havde 0nsket at blive jordet i
Damn ark.
Strax efter Hjemkomsten fra den fj erne Virke-
kreds oprettede Egede i Kj0benhavn en gronlandsk
Lsereanstalt, og skrev flere B0ger i det gronlandske
Sprog. De sidste 10 Aar af sit Liv henlevede
han hos sin seldste Datter, der var gift med Prsesten
i Stubbekj0bing, levede der seret, elsket og agtet
af Alle, og blev efter sin D0d hojlig savnet af
By ens Fattige.
Hos Gud nu den Apostel boer,
hvis Sjsel Gud evig glsede!
Hans Mindekvad hojt over Jord
for!0ste Sjaele kvsede.
Hans Bavtasteen er Korset hist,
som beder til den Herre Krist,
hvor isnet Sjselen gyser.
Fra B01gebjerg af evig lis,
det peger mod Guds Paradiis,
og gjennem Natten lyser.
195
Albert Thorvaldsen.
Se, ban som sagde til Marmoret: Bliv!
nu ligger et Manner uden Liv,
mens ung og dejlig hans Skabning staaer
om tusind og atter tusind Aar.
Den verdensberomte Kunstner, Albert eller
Bertel Thorvaldsen, blev f0dt d. iQdeNovbr.
1770. Hans Fader var en fattig Billedskserer i
Kj0benhavn, Islsender af F0dsel, og hans Moder
en Bondepige fra Norrejydland. De Kaar, under
hvilke Forseldrene levede, tillode dem ikke at lade
Bertel Isere meer, end hvad B0rn af den ringeste
Stand kuiine faae Adgang til; men Vorherre havde
betsenkt ham ri<;eligen, thi der var nedlagt i hans
Indre et ualmindeligt Talent, der ytrede sig alt
fra hans tidligste Aar.
Som ganske lille Purk dannede han Menne-
sker og Dyr af liver lille Klump Leer, han kunde
faae fat paa, og dette Talent udviklecle han i sin
Barndom som i sit hele Liv, med Flid og Udhol-
denhed. Alt i sit lite Aar koni han i Kunstaka-
demiets Skole, og cfterat han, endnu f0r han var
23 Aar gammel, havde vundet baade den lille
og store S0lvmedaille, den lille og store Guld
medaille, og crhvervet sig flere boglige Kundska-
ber, end hans tarvelige Barndom havde givet ham
Anledning til, rejste han omsider 1790 til Kunstons
Hovedstad, det for alle Kunstnere forjscttede Land,
Rom. Der vandt han snart et stort D.IT h;i-'l rii-t
Navn , og gjensaae ikke sit Fa-divland f0r IS}*,),
hvor iuderlig han end laiiigtes efter Danmark, og
hvormegcn Glsede hans trofaste, dansko Sja'i end
101te ved at modtage Bes0g af og leve i OlDgang
med Landsmsend.
Den t'attige Yngling var bleven en navnkim-
196
dig, af Konger og Fyrster hsedret Mand, da ban
efter 23 Aars Fravserelse kom tilbage til Danmark.
Heldigviis havde dog de Triumfer, ban havde
fejret, og de .^Erestegn, ban var bleven over0st
med, ikke forandret bans fordringsfrie , hjertelige
Vsesen, saalidet som de bavde draget bam bort
fra bans levende, endnu stedse ungdommelige Be-
gej string for den sedle Kunst, ban bavde belliget
sit Liv.
Et Aarstid opboldt ban sig i Danmark, og rejste
da atter tilbage til Rom, efter at bave givet sine
nsermeste Venner at forstaae, at det var bans Agt
at ende sine Dage i F0delandet ; og mangen Lands-
mand, der vendte hjem fra Kunstens Stad, bragte
samme Hilsen med fra bam. Omsider kom ban
ogsaa, efter meer end 40 Aars Fravserelse, og det
Indtog ban 1838 holdt i Kj0benhavn, var saa bjerte-
ligt, saa jublende, at neppe uogenKonge bar holdt
et lignende.
Fra den Tid af levede den alderstegne, s01v-
haarede Kunstner rned det skjonne, elskelige Sind
der afprsegede sig klarlig i bans kraftige Ydre,
nsesten nafbrudt i Hjemlandet, indtil ban blev fert
over til det bimmelske Hjem. Hans Livslampe
udsluktes som i et Nu, uden noget foregaaende
Ildebefindende. Den 24de Marts 1844 var ban i
Theatret, og midt under Opf0relsen af et Skue-
spil bortkaldtes ban fra en Verden, der forstod at
skatte bam, og fra et Folk, der var knyttet til
ham i Kjserlighed.
Tborvaldsen bar sksenket Danmark en Skat,
der er saa stor, saa righoldig, at den med Rette
kan kaldes en kongelig Gave; thi foruden de
mange vserdifulde Va>rker, ban i et halvt Aarhundre-
de havde kaldt tillive, efterlod ban ogsaa F0delandet
de herlige Kunstskatte, ban bavde samlet i Rom:
prsegtige Malerier og sjeldne Oldsager i storMsengde.
197
Alt dette opbevares i Thorvaldsens Museum og
ved at vandre imellem disse skjonne og stolte
Minder oin Kunst og Aand, maa Enhver f01e sig
saare ubetydelig, ringe og uvirksom, i Sammenlig-
ning mecl den maegtige Aand, der har fremkaldt
den st0rste Deel deraf.
Saa vidt som Kunsten har rejst sin Hal,
fra Roma til Niagaras Fald,
fra Palmens G10d til Granens lis,
gjenlyder Bertel Tbo/valdsens Priis.
Det vilde va?re umuligt at navngive Thorvald-
sens fortrinligste Vserker, thi Alt er fortrinligt og op-
bojet fra bans Haand. Vi ville dog standse ved "Ja-
son med det gyldne S kin d ibrdi dette Arbejde
lagde Grunden til bans Navnkundighed.
Som segte Kunstner var det Thorvaldsen,
der altid var mindst forn0jet med et fuldendt Ar-
bejde, og Jason blev flere Gange s0nderbrudt,
endog da den 1801 stod faerdig i Leer, beundret
at' Alle som et kosteligt Vserk. I 1803 stod den
atter faerdig, afst0bt i Gips, og ban var netop i
Begreb med at rejse bjem til Danmark, da en
rig Englamder fik den at see, bestilte en Jason ,
soui ban betalte godt, og gav derved Tborvaldsen
Anledniiii;- til at forlsenge Opholdet i Rom, bvor
bans Navn suart blev stillet ved SicU-n at' den be-
romte Canovas.
Deruast naevne vi "Alexander den Store
paa sin Triumfvogn,n der findcs som Reli'-t i
Korridoren langs Forballen, og som Frise i Fi.r-
hallen. Man seer Babyloner, der drage Sejerberren
itnode, Babylon og dens Oraegn, og Alexanders
store F01gc.
Havde Tborvaldst-n ikke udinrt flere Vii'rkor
end Alexandertoget, da vilde dette alone
198
vsere tilstrsekkeligt til at stemple ham som en af
Verdens storste Kunstnere. Et saadant Storvserk
maatte kunne optage et Menneskes hele Levetid,
synes man, og dog, hvor utroligt det end klinger,
fuldendte ban det i tre Maaneder.
Dengang Napoleon den F0rste paatog sig at
skifte og dele imellem Evropas Herskere, glemte
ban ikke at vende op og ned i Italien, og den
Son, der blev f0dt, da bans Magt var paa sit mest
glimrende Hojdepunkt, blev d0bt Konge af Rom.
Et stort Slot i ravens tad skulde i Aaret 1812
udsmykkes paa det pragtfuldeste, for at tage imod
Evropas Sejerberre, og Bygmesteren henvendte
sig til den danske Kunstner for at faae etArbejde
udftfrt, der skulde smykke de fire Vsegge i en af
Salene. De andre derboende Maegtige i Kunstens
Rige kunde eller vilde ikke paatage sig det; Fri-
sten dertil var for kort. Til Alles Forbavselse,
baade de Indviedes og de Uindviedes, stod det
stolte Alexandertog fserdigt tre Maaneder efter,
uden fjerneste Prseg af at vsere Hastvserksarbejde.
Ideenvar ogsaa saerdeles heldig og tilfredsstilleude:
Sejerherren Alexander skulde bave Hentydning til
Sejerherren Napoleon.
Endnu maae vi standse ved Indgangen til
Kristussalen, tor at kaste Blikket paa det tiltalende
Basrelief: Frelsereii i Samtale med densama-
ritanske Kvinde. Man seer, at bun udtaler sin
Forundring over, at en J0de vil bede en Samaritan
oni en Lsedskedrik, og at bun begserlig lytter
til bvert Ord fra de bellige Lseber, der fortselle,
at Han er den lovede Messias.
I Kristussalen hersker den bojtidsfulde Stil-
bed, som Frelserens Tilstedevserelse maa fremkalde.
Langs Vseggene staae Disciplene med deres Sind-
billeder. Alt er smukt og sindrigt ordnet, og
Blikket f0rer fra Salen til den store Kuiistners
199
Gravsted, inidt i Gaarden, der til alle Sider er
omgiven af bans Livs rige Virksomhed.
<Og han skal livile derinde b!0dt,
og dr0mme salig og dr0mme s0dt
cm Hara, der gjorde den Svage stserk,
om Ham, han Tovsang gjennem sit Vserk,
til engang Luren kalder til Dom,
til Herren kalder: Kom, Albert, kom!
Til Graven brister, og ban opstaaer,
med Lauren frisk i de bvide Haar.
200
De to beromte Brodre 0rsted.
Rudkj0bing, en Kile By paa Langeland, en 0,
der ligger sydestlig for Fyen, frembyder aldeles
intet mserkvserdigt, men den kan vsere stolt af to
bekjendte Hsedersmsend, der i Slutningen af forrige
Aarhundrede bleve f0dte i dens Midte.
Hans Kristian 0rsted, og
Anders Sand0 0rsted,
Navne, der have den skj0nneste Klang, ikke alene
i Danmark, men over hele Evropa, ja vistnok
over den hele kultiverede Verden, ere Apotheker-
s0nner fra Rudkj0bing, hvor H. K. 0rsted, (f!85l)
den seldste af dem, blev f0dt d. 14de August 1777,
og A. S. 0rsted (f 1860) den 21de Decbr. 1778.
Hans Kristian 0r ste ds Navn er bekjendt og
hojagtet overalt hvor Videnskab og Kunst have
banet sig Vej paa Jorden, og ikke alene Lserde
og Videnskabsmsend forstaae al skatte det, men
hele Folket; thi hans Opdagelser ; fremkaldte ved
flittig Graiidskning og tro Afbenyttelse af hans her-
lige, rige Aandsgaver, have stiftet og stifte den
Dag idag uberegnelig Nytte, og ere blevne af en
overvejende Indflydelse paa Industri, Handel og
Skibsfart. Elektromagnetismen, som han kom
til Klarhed om 1820, det lykkeligste Aar i mit
videnskabelige Liv ? siger han i sin Levnetsbe-
skrivelse, har alt stiftet utsenkeligt Gavn, og der er
gjort utallige Fors0g i maugfoldige Retninger for at
benytte denne Videnskab til at frembringebevsegende
Kraft, kort sagt, til at lade den trsede istedenfor
Dampkraft. En af de vsesentligste Retninger, i
hvilke hans store Opdagelse har virket, eller rettere,
den allervsesentligste , er ved den elektromagne-
tiske Telegraf, der er bleven kaldet en Datter
af den bergmte danske Videnskabsmand.
Mange Forbedringer og nyttige Opfindelser
201
knytte sig til og staae i Forbindelse med Elek-
tricitetens roagnetiske Virkning, men intet Navn, og
ingen Videnskabsmand kommer i denne Retning
vor afdede 0rsted nser. Og ligesaa hejagtet som
ban var af alle Lserde og Hojbaarne, ligesaa haed-
ret og udrnserket som ban blev af fremmede Her-
skere saavelsom af Landets Fyrste, at' Udlandets
forskjellige Iserde Selskaber som af Fsedrelandets,
saa ualniindelig afholdt var ban ogsaa af Hoje
og Lave for sin elskvserdige , milde, bjertelige
Personligbed, der skaffede bam en stor Kreds af
hengivne Venner.
I fulde 50 Aar virkede ban som Universitets-
laerer, og heldigviis form0rkede ingen Miskjendelse
eller ukjserlig og vrang Bedommelse af Anskuelser
og Adfserd, den hujagtede Lserdes stille Liv, der
endte ved en rolig Bortgang, d. 9de Marts 1851.
Ved Siden af Physikeren 0rsted staaer bans
ophojede Broder, Anders Sand0 0rsted, Kon-
gens og Folkets Mand, et Haedersnavn, der blev
givct ham i Frederik den Sjettes Dage, og som
ban, der er at betragte som alle Lovkyndiges
Lserefader,) vel skal liave Ret til at bebolde , om
end Tiderne vexle og skifte, og Livets Fordringer
med deni. Orsteds Fortjenester som Retskyndig
og Statsmand, som skarpsindig Forfatter og kraftig
Fsedrelandsven, ere saa fremragende og saa over-
vejende, at Den, der kunde glemme det Gode,
ban bar ydet, virket og frenikaldt igjennem et
langt, velsi^net og frugtbringende Liv, viet Fsedre-
landet og Jets Vel, maatte kaldes Danmarks utak-
ncmtncligc Sun. Man^i.- bsederlige Maend bave ar-
bejdet i Samklang med bain, mange brave Mit-nd
0nske at fremme Fiudrelandets Selvstit'iidi-bed og
friere Udvikling efter Anskuelser, at'vigende fra
bans; men neppe vil Nogen af den aeldre eller
nyere Tids Forkojinpere vinde .storrc Krav paa
202
Anerkjendelse af Samtid og Eftertid, end den
frisindede idling, som,
Da ban var ung og var kjsek og var frejdig tilmode,
ikke flygted' til Skoven, men drog sit Svserd for
det Gode;
tilgav Nsesten, naar ban kun fornsermet var vorden,
men var Mddingens Rsedsel, eri Hevner paa Jorden,
bsevede kraftigt sin Aand, lod som Sol paa Himlen
den lyse,
h0jt paa det Blaa,
k?ekt lod den vannende staae,
for at i dsemrende Muld ej bans Br0dre monfryse.
Ligesom Videnskabsmanden og Grandskeren
0rsteds Navn derfor er uadskiileligt fra Sei-
skabet til Naturlserens Udbredelse, den polytek-
niske Lsereanstalt, )>Trykkefribedsselskabet og
mange andre glsedelige og nyttestiftende Fore-
ninger, saaledes er Videnskabsmauden og Stats-
manden Orsteds fastknyttet til Retsvidenskab,
Lovgivning og Statsstyrelse. Begge regnes de
med Rette iblandt de hsedervserdigste og mest
gavnrige Msend, Danmark nogensinde bar havt at
fremvise , og om Begges elskvserdige Personlig-
heder vil der altid kun blive een Stemme.
203
Rasmus Kristian Rask.
Vidt haii vandred selv paa Jorden,
ledte om sin Ligemand,
gik til Hekla h0jt mod Norden,
Ganges ned i S0nderstrand.
Ja, det skal bans Gravskrift vaere:
Vej ban br0d hvor ban kom frem,
som det kaldes skal en ^Ere,
at betrsede ret igjen.
Landsbyen Brendekilde, en Miilsvej fra
O dense, er den Hands F0deby, der med Rette
er bleven kaldet Nordens storste Runemester.
Den navnkundigc Sprogforsker og Oldgrandsker,
Rasmus Kristian Rask, 10dt 1787, d0d desto-
vserre alt 1832, var en Huusmandss0n fra denne
By. Ved ualmindelige Anlajg banede ban sig Vej
til Odense Latinskole, hvor ban kun brugte 15 Aar
til at gjemiemgaae alle Klasserne, idet ban til
samme Tid studerede adskillige gamle Sprog, saa-
som det islandske, angclsachsiske, gronlandskc
o. fl. , nsesten ganske uden Vejledning og uden de
almindelige Hjselpekilder af Ordbog og Sproghirc.
Som Student fandt ban en Velynder i Professor
Rasmus Kyrop, der ligesoin ban var en Bonde-
son fra Fyen, og ved bans Medvirken fik ban en
Anssettelse ved Universitetsbibliotheket, men levede
under trange Knar, tildi-els at' at give Undcrviis-
ning. Sin Fritid brugte ban til at grandske i
gamle Kildeskrifter, oversattc Kdda, studere friMn-
mede Sprog og uddanne sig tilborligi-n til Maalet
for sine jQnsker: JN-jsi-r i Ijrrntliggende Lande,
iivilke ban og fik tilfredsstillet i saa rigeligt Oui-
fang som vel nogen Videnskabsmand.
Kun Faa have foretaget sig saa vitU10ftige
Rejser som denne vor Tids st0rste Sproggrandsker,
204
der, fraregnet nogle korte Ophold i F0delandet,
tilbragte 11 Aar af sit Liv med at bes0ge frem-
mede Folkeslag. Alene iAsiens forskjellige Lande
henlevede ban tre Aar, opholdt sig i Isengere
Tid i Indien og Persien, overalt for at studere
Sprog og ordne dem, give Klarhed om Oldtiden,
og indsamle Skatte, der nu findes i Kj0benhavns
Bogsamlinger, og for Kyndige ere af betydnings-
fuld Vserd.
Et svsekket Helbred lagde tidlig denne ber0mte
og skarpsindige Mand i Graven, der forstod at
bevsege sig med Lethed i 55 forskjellige Tunge-
maal, som ban grundigen havde tilegnet sig. Ikke
alene kunde ban tale raed de Indf0dte, men ban
var istand til at belaere endog de mere oplyste
iblandt dem, om mange Uklarheder og mange
Ejendommeligheder, som bans flittige Forsken
bavde fundet Rede i. Den Dag, Professor Rask
fyldte 45 Aar, fulgte bans Venner og Beundrere ham
til det stille Hvilested, der skulde gjemrne den
dybe, tsenkende Aands svage Bolig, og paa det
Gravmsele, der senere blev rejst bam, satte de
Indskriften i fire forskjellige Tungemaal. I det
danske Sprog staaer de Ord, med bvilke ban
nogle Aar f'0r sin D0d afslog en fordeelagtig An-
ssettelse i Edinborg: Fsedrelandet skylder man
Alt, bvad man kan udrette.
Dernsest staaer der i Sanskrit," som ban
fortrinsviis dyrkede, og i bvilket Tungemaal ban
bar udarbejdet en Sproglsere: Der gives ingen
Ven, som kan lignes ved Virksonibed; bvo der
arbejder, synker ikke hen.
Paa Arabisk: Sandheden er klar, men det
Falske er m0rkt; og den islandske Indskrift lyder
saaledes: Vil Du vsere fuldkommen i Kundskab,
da leer alle Tungemaal, men glem ikke Dit eget.
205
Vocabulary {Ordsamlingl.
pag. 97.
Folkesagn, popular traditions,
legends.
fcegte, to fight.
dolge, to conceal.
cegte, true.
tage i Favn, to embrace.
kaste Handsken, throw down
the gauntlet.
opslaae, to open.
en Ridderhjelm, a knight's
helmet.
formummet, masked.
en Fcestning, a fortress.
et Billede, an emblem.
Folkeaand, national spirit.
Kraft, strength.
Slummer, slumber.
0resundj the- Sound.
henscette, to bring, to put
over to.
lejlighedsviis, occasionally.
rejse sig, to raise.
ryste sin Kraft frcm, a ma-
nifestation of power.
paastaae, to protest.
Norrejylland , the North of
Jutland.
en halv Mills I'tj, half a mile.
en Bakke, a hill.
almindeligviis, generally.
stole tryg paa, to depend
upon.
en staalklcedt Kcempe, a steel-
clad warrior.
et Skjold, a shield.
N0d tilstede, need at hand,
pag. 98.
Vaabengny, clash of arms.
67i lystig Ungersvend, a merry
young man.
et Indfald, a fancy.
underjordisk , subterraneous.
omsider, at last.
en Jerndor, an iron-door.
en Hvcelving, a vault.
et Loft, a ceiling.
et Steenbord, a stone-table.
korslagt, laid across.
lofte, to lift, raise.
briytf, break asunder.
Skcegget, the beard.
Reek mig Din Haand, shake
hands with me.
forrest, the foremost.
i den Tanke, supposing.
knuge, to press.
slippe, to let go.
en Vovehcdsj a desperado.
gjceste, to pay a visit.
et Tondebaattd, a hoop.
et Banner, a banner.
206
groe, to grow.
varsle, to warn.
pag. 99.
staae rede til, to be ready.
Briller, spectacles.
en Troldkvinde, a witch.
Norrefalled, (a common field
at Copenhague).
et Kjcer, a pool.
Hellig Anders , The holy
Andrew.
en Landevej, a high-road.
en Hoj, a hill.
en Indslcrift, an inscription.
en Freest, a clergyman.
Aarhundrede, century.
gudfrygtig, pious.
staae i Ens Magt, to be in
one's power.
Ry, repute.
en Skytsherre, a patron.
Jorder, binds, grounds.
see tilgode, to benefit.
skcenke, to give.
omride, to ride round.
et Fol, a foal.
et Bad, a bath.
ride godt til, to gallop.
pag. 100.
Hoffolk, courtiers.
sTcynde sig, to make haste.
holde Bon, to pray.
under aaben Himmel, in the
open air.
pleje, to be accustomed to.
en Hue, a cap, bonnet.
Handsker, gloves.
en Solstraale, a sunbeam.
fa Ide ned, to fall down.
sorgfuld, afflicted.
en Klosterbroder , a monk y
friar.
et Samfund, a community,
an association.
selvtolvte, with eleven others.
forhaanden, approaching.
Medb0r, fair wind.
Messen, the liturgy.
et Skib, a vessel.
paa engang, suddenly, on a
sudden.
ved Siden of, side by side.
scztte sig op, to mount.
falde isovn, to fall asleep.
vaagne op, to awake.
finde sig , to found himself.
undervejs, on the way.
en Rejsefcelle, a travelling
companion.
mountain-sprites.
Hojfolk, J
Ellefolk, fairies, elves.
Nisser, brownies.
vedkjende, to confess.
Smaafolket,} fairies, brownies.
de Under- \ the subterra-
jordisTce, j nean-people.
pag. 101.
Vorherre, God, the Lord.
udstode, to cast out.
en falden Engel, a fallen
angel.
en Ettemosej an elm-moor.
207
en Gaard, a court-yard.
vadske, to wash.
skjule, to hide.
tilstede, present.
utvcettede (tvcettej, not washed.
Menigmand, common people.
fortrcedige, to vex.
Haandsrcekning, manual help.
flytte Kvoeget, to move the
cattle.
hjcelpsom, willing to help.
varetage, to have an eye
upon.
synsk, visionary.
sidj low.
dejlig, charming.
et Dejgtrug , a kneading
trough.
pag. 102.
udspile, to stretch out.
puste, to blow, puff.
en Runddands , a circular
dance.
en huul Ryg, a hollow back.
Klint, cliff (on the sea-coast).
Herredskccl, the boundary
of a district.
en Egeskov, a wood of oaks.
drabclig, stalwart.
Dronningstolen, (the queen's
seat).
Somjuerspiret, (a spire in the
summc'r).
en Klintekonge, (the king of
the cliff).
fjendtlig steint, inimical.
dt, to
krige, to wage war.
imltage, to take.
pag. 103.
fare hen over, to rash along.
kunstig, curious.
Vrinsken, neighing.
verdslig, worldly.
cfterhaanden, by an by.
Klokkeringning, the sound of
bells.
vende Ryggen til, to leave.
sceregen, peculiar.
ud/iolde, to endure , bear
with.
Straa, straw.
Trommeslag, beats of drum.
sorge for, take care of.
et Gilde, a banquet, merry
making.
klarlig, clearly.
Lille Trold, my dear brownie.
en Void, a wall, rampart.
ikke have Noget imod, to have
no objection.
undlade, to omit.
det fejler ikke , there is no
want of.
Ulempe, inconvenience.
pag. 101.
xnild, shrewd.
khytig, clever.
dreje en Knap, to humbug.
1'1'l/t; to plough.
iaijttage, to observe, notice.
gjore Undxkyldniny, to apo-
ixe,
Udbytte, clear profit.
208
Udsceden, the seed.
skifteviis, to take turns.
en Gulerod, a carrot.
Roden, the root.
undertiden, sometimes.
laane, to borrow.
Velvilje, good- will.
Potteskaar, pot- sherd.
Besigtigelse, search, examina-
tion.
rceJcJce, to hand.
en Guldmynt, a piece of
golden coin.
gloende, burning.
krceve, to claim.
hcevne sig, to take revenge.
Laanet, the loan.
Lon, reward.
R0dsteen, red chalk.
en Bjergpusling, a mountain
sprite.
en Klippe, a rock.
Sandsteen, sandstone.
Lag, stratum, lager,
pag. 105.
Skifer, clay slate.
Oklcer, ocher.
snever, narrow.
Skrcent, slope, declivity.
sk0tte om, to choose, to
like, to meddle with a
thing.
pusle, to trifle.
Orgelmusik , organ - church-
music.
desuden, besides.
allehaande, all sorts.
leje, to hire.
sidst afd0de, the last.
0boerne, the insulars.
gj0re Stads, to make a show.
pille Mos of , pick out the
moss.
feje, to sweep.
Medyrik y pity.
Higen, a strife.
de fleste, most of them.
Opfattelse, view.
en Skjald, a poet.
en Skovtrold, a satyr.
knuge, to press, squeeze.
Marv, marrow.
Kneeled, knee-joint,
pag. 106.
Havfruer, mer-maids.
rimeligt, most likely.
et 0rige, a kingdom of is-
lands.
forudsige, to foretell.
foroven, above.
forneden, below.
overgaae, to surpass.
Anseelse, consideration.
berette, to relate.
gjentagne Gauge , several
times.
arve, to succeed to.
Nordpynt, the northern point.
Grunde, grounds.
en Havmand, a mer-man.
en Legeplads, a play-ground.
Aamanden, the rivulet-god.
idetmindste, at least.
Menneskeoffer , human sacri-
fice.
en Ager, a field.
209
en Eng, a meadow.
grum, ferocious.
dreje og vende, twist and
turn.
8laaes y to fight.
tilbands, to the bottom.
drille, to annoy, teaze.
en Fcerge, a ferry,
pag. 107.
ville over, wish to cross.
opbevares, put in mind.
^Egtefolk, man and wife.
afsidesliggende, remote.
hvorsomhelst, wheresoever.
slaae op, open.
et Varsel, an omen.
Varetcegt, care.
Loftet, the cockloft.
Snefog, a snow-storm.
indfyge, to drift up with
snow.
skcende og brcende, to ravage
with fire and sword.
en Perle, a pearl.
svomme, to swim, to float.
en Vove, a wave.
en Slettc, a plain.
en Ager, a field.
en Skov, a wood.
rcekke, reach.
stdkkd, very short.
blomstre, to flourish.
udsige, to tell, say.
Vcelde, power.
Lyd, sound.
blaane, turn blue.
den Spcede, a baby.
Fryd, joy, delight.
Issen, the crown of the head.
graane, to turn grey.
sod, t, sweet.
Eftermcele, memory.
en Host, a voice.
Vuggesang, lullaby.
hue, to like.
Klang, sound.
lalle, to prattle.
Lyst, pleasure.
Nod, distress.
Kraft, energy, strength.
Folkemunde, national tongue,
(common talk).
sjunge, synge, to sing.
en Lund, a grove,
pag. 109.
et Rosenbaand, a tie of union.
omslynge, to twist round.
gynge, to swing.
Hjcrtesprog, the heart's lan-
guage.
los, slack, vague.
fremmed, foreign.
alene, only.
vcekke, awake.
Dvale, dosing.
Modersmaal, native language.
himmelsk, heavenly.
dcjlig, beautiful.
to resemble.
prise, to ]>r
hojbnaren, high-born.
cedel. noble, of noble birth.
en Konyebrud, a Royal
14
210
yndig, charming.
ligge paa Lceben, to be on
the tip of the tongue.
Elskov, love.
sagte, soft, gentle.
Sejr, victory.
Chor, choir, chorus.
trang, t, narrow, depressed.
Sorg, sorrow.
svulme, to swell.
Lyst, pleasure.
skcenke, to give.
en Tone, a tune, tone.
lette, to alleviate.
svcerme, to roam, make ex-
cursions.
s0ge, to seek, search, look
for.
svunden, past, by-gone.
Viisdom, wisdom.
fjern, far, distant.
Klogt, sagacity, cleverness.
lokke, to allure, decoy.
drage, to draw.
f0lge, to follow.
en Fremmed, a foreigner.
volde, to cause, occasion.
Trceldom, thraldom, bondage.
en Borg, a castle.
at mene,to have the intention,
to think.
Baand og Bast, irons, fetters.
at lee, to laugh.
hjertelig, heartily.
en Lcenke, a chain, fetter.
briste, to burst, break.
en Skjald, a minstrel, skald.
et Scede, a seat.
stcerk, strong.
trofast, faithful, trusty.
en Vagt, a watch, guard,
pag. 110.
lytte, to listen.
en Brynje y a cuirass.
dcekke, to cover, protect.
Skjemt, jest, joke, sport.
et Smiil, a smile.
et Kogger, a quiver.
hvas, sharp, acute.
en Piil, an arrow.
en Steen, a stone.
en Muur, a wall.
hegne } to enclose, fence.
Aarene rulle, year after year
runs away.
skifte, to change, shift.
glemmes, to be forgotten.
Snee, snow.
ifjor, last year.
en Slcegt, a generation.
segne hen, to sink down.
Nornen, one of the Scandi-
navian destinies.
en Sommerdag, a summer-
day.
Soen, Havet, the sea.
stramme ud, to stretch.
et Klcede, Klcedebon, a gar-
ment.
en Flade, a plane.
klar, lys, clear, light.
bly, bashful.
trade, to thread.
en Bred, Strandbred, a bank.
Blornstersiv, flowery rush.
211
vade, to make wet, moisten.
Brag, crash, crack.
solversmukke, of a silvery hue.
vugge, to rock.
en Snekke, a bark, a ship.
hist, yonder.
Jiyde, to float.
en Svane, a swan.
puste sig op, to puff up.
et Sejl, a sail.
langsomt, slowly.
Kjolen, the keel.
skyde sigfrem, to slide, glide.
tt Purpurflag, a purple flag.
en Flok, a flock, troop.
Zefirer, Zephyrs.
bolge, to wave."
pag. 111.
en Nationalsang, a national-
song.
Hojmcusten, the high-mast.
et Vcerge, a weapon.
hamre, to hammer.
en Hjelm, a helmet.
Hjernen, the brain.
synke, to sink.
Spejlet, Agterspejlet, the stern,
sternframe.
Hog, smoke.
Damp, steam, vapuur.
* fly 6 ' fly 9^ to fl y-
en Kamp, Krig, a struggle,
war.
tu Storm, a storm, tempest,
gale.
at hejxe, to hoist.
Fjenden, the enemy.
et Skjvl, a shelter, hiding-
place.
Strid, strife.
Nordhavet, the Northern sea.
e Glimt, glimpse, flash.
mark, dark.
a* tye, to seek refuge.
o< lyne, to lighten.
Skrak, terror, dread.
Valen, the field of battle.
Vraal, bawl, roar.
FoW, give sig Gud i Void,
to commend one's self
to God.
en Vej, a way.
Roes, praise.
Magt, power.
sortiaden, swarthy, dusky.
uforxagt, undaunted, intrepid.
mode, to meet.
en Fare, a danger.
Foragt, contempt, disdain,
pag. 112.
rank, quick, brisk.
Larm, alarm, noise.
Spil, martial music.
Kamp, fight, combat.
Graven, the grave, tomb.
en Vang, an enclosed field.
lukke, to close, to shut up,
locked up.
I, grown.
Leding, a warlike expedition.
Saxer, the Saxons.
Slaver, the Sclavs.
Vender, the Wendes.
et Tog, an expedition.
14*
212
mangle, to want.
Ledet, the gate, wicket.
of Lave, out of order.
et Belt, a belt.
et Sund, a sound.
indkegne, to enclose.
allevegne, vide Vegne, every
where.
vcerne, to defend, protect.
Klint, a cliff on the sea-
coast.
en Nabo, a neighbour.
iblinde, blindly, heedlessly.
i Lave, Have, in order.
67i Torning, a striking, fight.
for/aide, to decay.
hyre, to watch, guard.
Hofbud byder, have the com-
mand.
signe, to bless.
Nod, need.
Trang, want, distress,
pag. 113.
Kncegte, young men, fellows.
frisk, bravely, boldly.
fcegte, to fight.
vcere i Dvale, to be dosing.
%', (hojere, Jidjest) , high,
elevated.
et Bjerg, a mountain.
vide, wide.
end, than.
en Bakke, a hill, a rising
ground.
en Slette, a plain.
en Gronhqj, a grassy hill.
Dannemcend, Danish people.
tage tiltakke, to be satisfied
with
Ho'jhed og Blast, passion for
a high station , or for
show.
tjene En bedst, to be most
fitting or useful.
en Egn, a country.
udenlands, abroad.
et Bogetrce, a beech.
Stranden, the strand.
fager, fair.
en Kjcerminde, a fine blue
flower.
en Vugge, a cradle.
blommet, blomsterrig, flowered.
en Bedrift, an achievement,
a deed.
yVe, honor.
Sold, pay.
maaske, perhaps.
en Udlcending, a foreigner.
omsonst, to no purpose.
et Skjold, a shield.
et Hjerte, a heart.
en L0ve, a lion.
en Orn, an eagle.
rives, to scramble, fight.
Jorderige, all the earth, the
world.
bytte, to change.
slcifte, to shift.
Folk, people.
sagtens, most likely.
mellem, amongst.
til Huusbehov , for house-
hold use.
Vid, wit.
213
grunde , to ponder over,
meditate upon.
nok, well.
langtjinere, much finer, more
elegant.
et Sprog, a language.
pag. 114.
Hojhed, elevation.
Dejlighed, beauty.
Sandhed, truth.
troeffe paa et Hoar, explain
to a hair.
smelte, to melt.
slaae, to strike.
Malm, ore, metal.
hvid, white.
rod, red.
Bytte, prey, exchange.
fades, to be found.
Fattigmand, poor people.
en*Hytte, a hut, cottage.
Riydom, riches, opulence.
drive vidt, to make great
proficiency.
Faa, few.
Fcerre, fewer.
Landsfader, King, the father
of his people.
engang, by and by, once.
opdage, find out, discover.
en jEt, a family, lim-.
Mage, equal.
Stammen, the tribe.
Roes, praise.
Drot, King.
et Sp0rgsrwial, a question.
mene, to mean, to be inten-
tioned.
en Due, a dove, pigeon.
Alder, Tidsalder, age.
hojlove, to praise highly.
Alfarvej, the highway, high-
road.
tarvelig , frugal, unpreten-
ding.
Vilkaar, circumstances.
vist, certainly.
passe, be suitable.
Fcedre, forefathers.
Barndom, childhood.
grade, to weep, cry.
lee, to laugh.
Manddom, manhood.
en Gjerning, a work, doing.
lukke 0jet, to die.
Foraaret, the spring.
et Tag, a roof.
en Bogestamme, the trunk of
a beech.
pag. 115.
Bolstre, bolster, ticking.
gr$n, green.
guul, yellow.
blaa, blue.
oprede, rede Seng, to make
a bed.
et Kammer, a chamber, room.
Kjoelderen, the cellar.
en M0lle, a mill.
Drcvet, the cog-wheel.
en Bonde, a peasant.
Xtitrn, the ground-floor.
Jlink, clever.
gcev, bold, gallant.
Korn, corn.
214
gylden, golden.
en Vcev, a loom.
Fuglesang, warbling of birds.
et Loft, a ceiling, loft, cock-
loft.
et Loftskammer, Loftsrum, a
room in the cockloft.
trende, tre, three.
blank, bright.
et Gjcerde, a hedge.
et Lukke, a fastening, lock.
et Led, a wicket, gate.
skccrme, to shield, protect.
en Vceg, a wall.
Regnen, the rain.
Dryp, a drop, drip.
Solens Skin, the sunshine.
Vr0vl, Nonsense.
trcenge igjennem, to force a
way, penetrate.
en Nabo, a neighbour.
en Gaard, a propriety.
sexogtredive, thirty six.
et Buur, a division, a cage.
hellere, heist, most willingly,
in preference.
Eventyr, adventure.
forinden, within.
staae under Pidsk, to be
subjugated, subdued.
Fyren* the fellow.
spille frisk, to be a blade,
a spark.
0verst, at the chief end.
Disk, table, board.
puffe, to pop, thump.
en Krog, a corner.
en Herremand, a squire, lord
of a manor.
et Rige, a kingdom.
Verden, the world.
gaae i Spcend, to be asso-
ciated.
Smaafolk, plain people.
en Lige, Ligemcend, an equal.
drikke Dus, be on terras of
intimacy.
spytte, to spit.
et Kruus, a jug, mug.
f0rst for Alt, fornemmeligen,
above all.
s0ndre, sydlig, southern.
b0de, to mend.
en Skee, Muurskee, a trowel.
et Svcerd, a sword.
Lcenden, the loin.
pag. 116.
reed, frightened, afraid.
trcet, tired, fatigued.
tcet, tight.
tryg, safe.
Vaaren, the spring.
en Pude, a pillow.
Hjemvee, home-sickness.
Aftenluft, evening breeze.
hvorhen, whither.
vinke, to beckon.
Hu, mind.
sval, cool.
Blomsterduft , fragrance of
flowers.
hviden Strand, the white sea.
elsket, beloved.
F0deland, native-land.
tolke, to interpret.
d0lge, to conceal.
215
mat, weary.
luerod, flame-coloured.
synke ned, to sink.
dunkd, m0rk, dark, dim.
Ensomhed, loneliness, soli-
tude.
hjcmme, at home.
et Fjdd, a mountain.
ude, abroad.
barnlig, childlike.
blunde, to slumber, sleep.
en Lund, a grove.
Norge, Norway.
minder, to remember.
Rolighed, repose, quietness.
Lyst, pleasure, joy.
at boe, to live, dwell.
de samme Ord, the same
words.
hellig, holy, sacred.
Lcengsd, longing.
Vcelde, power.
Begge, both.
rant, tilvant, to be accusto-
med to.
at troe, to believe.
en Klippe, a clifl'.
indprcege sig , to stamp on.
disse, these.
nogen, bare, naked.
vende sig fra, to turn away.
Sindet, the mind.
pag. 117.
Granen, the pine.
Fyrrcn, the fir.
Lov, praise.
.. sallow, wan.
krumme, snoe rig, to twist.
dysse i Slummer , to lull
aleep.
rinde, to run, flow.
en Flod, a river.
aid, low.
leret, clayish.
en Kilde, a well, spring.
brede sig, to square one's
self.
slynge sig, to wind, twine.
en Datter, a daughter.
Barmen, the bosom.
forlyste sig, to delight in.
Sjolunda, Seal and.
en Baad, a boat.
hisset, yonder.
Siv, rush.
Krat, thicket.
en A/0, a maid, virgin.
en Cither, a cithern.
tav8, silent.
en Sommernat, a suimner-
night.
reen, pure.
Lyst, delight.
hvor, hvorledcs, how.
L-raije, to refresh.
savne, to feel the want of.
kvcede, to sing.
den danske Tungc, the Danish
tonguo.
groe, to grow.
maaskce, perhaps.
tilijirc to for-ive.
nfririllig , i n v o 1 u n t a ry .
langsehfuld, longing.
saadan, such.
216
pag. 118.
et Minde, en Erindring, a re-
collection, remembrance.
vende tillage, to come back,
return.
en Klage, Beklagelse, regret,
lamentation.
tidlig, early.
miste, to lose.
gj0re vee, smerte, to grieve,
it grieves me.
svagt , skr0beligt , iisikkert,
weak, frail, uncertain.
Skjcebnen, the destiny, for-
tune.
Varme, Hjertevarme, warmth,
warmth of heart.
love, to promise.
sove, to sleep.
en Baare, a bier, coffin.
hvad, what.
et Tab, a loss.
rastl0s, active, never resting.
skabe, to create, make.
henskylle, henile, to glide,
wash away, run.
briste, to break.
banke, to beat, throb, palpi-
tate.
0mt, tender.
mild, mild.
d0mme, to judge.
en Dom, a judgment.
fortolke, to interpret, ex-
pound.
skj0ndt, endskj0ndt, though,
although.
Fremtiden, the futurity.
en Frugt, a fruit.
Eerihed, unity.
Nor den , Skandinavien , the
North, Scandinavia.
herlig, glorious.
spalte, to split.
sygne, to sicken.
et Skud, en Green, a branch.
Kraften, the strength, energy.
beherske, to rule, master.
Sul, Ncering, support, main-
tenance.
pag, 119.
atter, again.
skille, adskille, to separate,
withdraw from.
boje sig sammen, to bend
together, join.
vorde, to become.
mcegtig, powerful.
Folkenes Sag, the cause of
nations.
en Tanke, a thought.
et Ord, a word.
fri, t, free.
dristig, bold, intrepid.
taale, to bear, submit to.
cendse, to notice.
en Skranke, a bound.
baade, to profit, benefit.
alene, only.
Jffavet, the Ocean.
hvile, to rest, repose.
d0d, t, dead, inanimate.
ufrugtbar, sterile, unfruitful.
217
et Skib, a vessel.
He, to hasten, hurry.
kjcek, brave, bold.
en Harpe, a harp.
en Strceng, a string.
urort, not touched.
gravlcegge, to bury.
vente, forvente, to expect.
Op8tandelsen,t\\e resurrection.
en St0tte, a statue, column.
Jclinge, to sound.
Solguden, the Sun.
straalende, radiating.
en Straale, a ray, beam.
Knud, Canute.
drabelig, doughty, bold.
huld, faithful, loyal.
sammensmelte, to unite, .join,
combine.
hojtj lydeliy, loud.
en fti'ij Sal, a large hall.
en Skjald, a minstrel, bard.
en Idrcet, a deed, action.
Hymner, hymns.
Jcraftig, kraftelig , zealous,
energetic.
tankefuld, thoughtful.
blusse, to glow, blush,
pag. 120.
stirymoddig, sorrowful.
stotte, to lean.
Hojfet, the court.
svundue (svindej, past, by-
gone.
falde En ind, call to mind.
inonne, maatte, will.
vcede, to wet, moisten, be-
dew.
sukke, to sigh.
forgcette,forglemme, to forget.
en Synd, a sin.
et Regnebrcct (Br0de, Skyld),
an abacus, a ciphering
board (guilt, debt).
udslette, to blot out.
Ungdommen, the youth.
Stolthed, pride.
Foragt, disdain.
gaae fremad, forward, on-
ward.
modl08, fain-hearted.
forstcerke, to strenghten, rein-
force.
Magt, power.
forbinde sig, to ally one self
with.
en Forrader, a traitor.
djcerv, bold.
Kirken, the church.
ombringe, to kill, slay.
uskyldig, innocent.
en Altertavle, an altar-piece.
ej blot, not only.
tidt, often.
Ranker, intrigues, machina-
tion-.
krcenke, bedr0ve, to vex, grieve.
et Svcerd, a sword.
et Voerk, a work.
fremskynde, to hurry on.
storme, to rush, storm.
Herrefcerd, warfare.
en Syssel, an occupation, a
business.
218
ynde, to be fond of.
aabne, to open.
en Stenime, R0st, a voice.
tr0stl0s , tr0stesl0s , i n c o n s o
lable.
bleg, blegne, pale, turn pale.
Graad, Taarer, tears.
mens, medens, while.
en Bcznk, a bench.
en lang Rad, RceJcke, a long
row, rank,
et Guldhorn, a drinking horn
of Gold.
Hvermand, Enhver , every
body, every one.
fornojet, delighted, happy.
trine, to step.
ophqjet, elevated, illustrious.
tvinge, undertvinge, to subdue.
udstrakt, extensive.
ustraffet, without to be pu-
nished.
modstaae , modstande , to re-
sist, withstand.
taalmodig, patiently.
Harme, wrath.
daarlig, foolish.
forvoven, audacious.
snarlig, soon, quickly.
en Ridder, Hofmand, a knight,
nobleman.
de blanke Sale , the stately
halls.
pag. 121.
en Stol, a chair.
Bud, Bydende, command-
ment, order.
en Borg, a castle.
en gr0n Dal, a verdant val-
ley.
den hvide Strand, Strandbred,
the white beach.
langsom, t, slow, ly.
skylle, skvulpe, to dash.
steenbesat, ornamented with
precious stones.
et Glavind, a glaive.
et Bcelte, a girdle.
en Krone, a crown.
et Scepter, a sceptre.
et Fjed, a step.
besjcele, to animate.
nysgjerrig, prying.
en Hofmand, a courtier.
0nske, to wish.
tie, to be silent.
vandre, to walk.
en Purpurkaabe, a purple
mantle.
sidde, scette sig, to sit down.
tilh0re, to belong.
begave, to gift.
lyde, adlyde, to obey.
ncerme sig, to draw near.
som scedvanlig, as usual.
vant, habitual.
d0lge, to conceal.
et B0lgeslag , a lashing of
the waves.
jage frem, to drive on.
brat, immediately.
svanger, big.
trcenge sig frem, to press
forward.
besprcenge, to sprinkle over.
rejse sig, to get up, to arise.
219
udbryde, sige, to say.
saaledes, thus, in this manner.
isandhed, indeed, verily.
en Kristen, a Christian.
burde vide, ought to know.
foruden, undtagen, except.
grunde, skabe, make.
Rore, movement.
pag. 122.
mcegte , to have sufficient
power.
tvinge, to subdue.
saare ringe, very insignifi-
cant.
^Edelstene, precious stones.
svar, SVCET, heavy.
ydmyg, humbly.
bare, to carry.
kncele, to kneel down. .
bekjende, to confess.
en Angerstaare, a tear of re-
pentance.
trillr, to run down.
den Korsf&stede , our cruci-
fied Saviour.
Martyrkviden , the pain of
martyrdom.
aldrig, never.
siden, since that time.
Farvel, Farewell.
synke, to sink.
den fuldc Maane, the full
moon.
0resund, the Sound.
en Stjernebue, a starry vault.
beskue, to contemplate.
dcempet, subdued.
J3r0den, the guilt.
bortet0de, to disown, cast off.
ncenne, have the heart.
monne, would, wished.
en Sky, Sky erne Himlen,
a cloud, the sky heaven.
vcere Vidne, to bear te?ti
mony.
Sonlighed, filial love.
at fade, to find.
en Slette, a plain.
pag. 123.
hver en Kant, in every place.
derfor, therefore.
Fcedrejord, native country,
fatherland.
fremfor, in preference to.
Strande, coasts.
et Tempel, a temple.
lys, bright.
berede, to prepare, make
ready.
hvorved, by which, by which
means.
Kunst, Videnskab, art, science.
dunkel, dark, dim.
Vejen, the way.
betegne, point out.
lig erne get , of no impor-
tance.
en Egn, a country.
allevegne, everywhere.
behave, to want, need.
220
gronklcedt, grassy.
lonlig, secret.
luun, sheltered, warm.
sval, cool.
Slud, sleet.
en Brud, a bride.
evig, eternal.
Pragt, pomp, splendour.
udsmykke, to embellish.
spraglet, motleycoloured.
en Kloedning, Dragt, a dress.
skcerme, to protect, shield.
Ly, shelter.
trindt, around.
prunke, to make a show.
nysprungen, just in leaf.
ungdommelig, youthful.
L0vhceng, a festoon of leaves.
vinget, bevinget, winged.
bygge og doe, take up one's
abode.
raslende, rustling, rattling.
pible, to bubble, purl.
I0vrig, leafy.
Vceld, Kildevceld, fountain
head.
snoe sig, to wind, twist.
t0ve, to loiter, linger.
pag. 124.
Suus, Susen, whistling,whistle.
straalagt Tag, a thatched roof.
forraade, to betray.
et Vindue, a window.
snehvid, snow white.
en Rosenhcek, a hedge of
roses.
andengang, for the second
time.
spejlklar, bright as a mirror.
usete, unseen.
Lyst, Fryd, pleasure, joy,
delight.
tige, to come forward,
to rise.
en Bjergtinde, the summit,
top of a mountain.
neddukke, to dive, go down,
to set.
en Karm, a close, carriage.
favnende, embracing.
en Dugdraabe, a dewdrop.
det selvsamme, all the same.
en Lilie, a lily.
en Tvillingblomst, double flo-
wers.
cendse, to notice.
tcelle, to count.
mcerfte, take notice of, per-
ceive.
/0r, fordum, formerly, past.
siden, afterwards , future.
fatte, to understand.
et Nuj the very instant.
en Sanger , Skjald, a poet,
bard.
falme, to fade.
Hasten, the harvest.
en Drom, a dream.
henfaren, past, by-gone.
engang, once.
i mit 16de Aar , as I was
16 years old.
pag. 125.
bruse, to foam, roar.
Taage, fog, mist.
221
bortvige, forsvindc, to move
off, disappear.
0mhed, love, tenderness.
miste, to lose.
narme, to draw near, ap-
proach.
vcek, away.
kun, only, but.
paa Trade, in passing by.
andensteds, elsewhere, in some
other place.
betynge, make heavy.
en Gjennemrejse , a passage
through.
morke Dage, days of sorrow.
rive, s&iderrive, to tear.
en Fjer, a feather.
en Vinge, a wing.
et Buur, a cage.
snever, narrow.
tvinye, kue, to subdue, weigh
down.
Kost og Ly, board and re-
sidence.
stakkels, poor.
gjceldbunden, involved in debt.
en Fange, a prisoner.
pag. 126.
alligevel, nevertheless.
en Smnle, a bit.
tittc, to peep.
ntundonij sometimes.
en Vemodsr&t, a sad, af-
flicted voice.
et Gitter, a lattice, bar.
lyttc, to listen.
en Vandrer , a wayfarer ,
wanderer.
hidtrccde, to step hither.
en Livsfange, a prisoner for
life.
i Kvald , in the eve, eve
ning, twilight.
tidtj often,
en Have, a garden.
paa Sommcrviis, in summer-
dress.
hver en Morgen, every mor-
ning.
have sig, to lift up.
Fuglesang, warbling of birds.
tage tilfange, to overpower,
make a prisoner.
Paradiis, paradise.
Forliis, loss.
Herlighed, glory.
en Slange, a serpent, snake.
friste, to tempt.
tilbunds, thoroughly.
oplukke, to open.
miste, to lose.
foot Ende } be put or brought
to an end.
et Kundskabstrcs , a tree of
knowledge.
det andet Liv, the eternal
life.
pag. 1-JT.
en Forf otter, an author.
222
Gjensyn , seeing , meeting
again.
forvente, haabe, to expect,
await.
Tr0st, consolation.
snar, hurtig , quick, swift,
rapid.
Stigen, rising.
fceste Rod, to strike root.
Hvile, rest, repose.
Samliv, Forening, union, as-
sociation.
trcenge, to be in need of.
blande, to join, combine.
Fremtidsliv, future life.
omskinne, to shine around or
about.
morgenr0d, rosy.
Strceben, striving.
gl0de, to glow.
h0ste, to reap.
saae, to sow.
Fuldenddsen, the accomplish-
ment.
Fremgang, improvement.
hidtil, hitherto.
en Strom, a stream, current.
rulle, He, to roll, hurry on.
at skrive kort, to be brief,
write briefly.
fordrive, drive away, expel.
anf0re, to state.
Icj&re til Skoven, to take a
drive in the wood.
smaa Born, little children.
mile gjerne, to wish.
pag. 128.
r0re, to affect, move.
en Vogn, a carriage.
uvoren, unmannerly, rude.
Tankepitslinger, mannekins of
ideas.
plages, to be troubled.
voxe, grow up.
opdrages, be educated, bred.
forleden, the other day.
pludselig , suddenly , on a
sudden.
bortsvinde, to disappear.
en Lcedskedrik, a refreshing
beverage.
et tungt Blik, a ponderous,,
melancholy look.
hvis, if.
bo'jet, weighed down by sor-
row.
en Piil, an arrow.
Hvinen, a whistling sound.
en Violin, a violin.
s0nderslaae, to smash to pie-
ces.
sammenfoie, to join together.
angre, to repent of, to re*
gret.
Gjceld, debt.
besvcere, to load.
et Skrcekkebillede, a frightful
image.
223
en Skat, a treasure.
en Debitor, Skyldner, a debtor.
Fryd og Lykke , joy and
happiness.
pag. 129.
opgjore Regnskab, to be call-
ed to account.
klare, to clear, settle a matter.
en Alen, an ell.
naar, when.
spoge, lege, to play.
tiihext, on horseback.
Mismod, despondency.
Uro, anxiety.
Grublen, musing.
Hanne, wrath.
mig syntes, it seemed to me.
tillige, at the same time, also.
alem, bad.
en Stjerne, a star.
en Prik, a point.
fange, to catch.
Maanen, the moon.
glide, to sail, glide.
riytiy, nojagtig, precisely, ac-
curate.
faae at vide, learn to know.
hvoraf, whereof.
kjpn, pretty.
undrende, astonishing, sur-
prising.
dale, to biuk, go down.
om Morgenen tidliy, eurly in
the morning.
tu 1'erlrrnd, a string of pearls.
krandse, to wreathe.
HimintlbtttH, the vault of
heaven.
Andagt, devotion.
from, pious.
pag. 130.
strcebe, to strive.
lyde, adlyde, to obey.
ukjendt, unknown.
en Stodder, a beggar, pauper.
krum, bent.
svinde, to pass away.
blid, skjon, herlig, charming.
Erindringen , the remem-
brance.
EnglenesSang, Song of Angels.
vorde, to become.
forladt, forsaken, abandoned.
eensom, lonely.
Dagen over, all the day long.
husvale, to solace.
Midnatstide, at midnight.
f0dtes, was born.
bitter Smerte, bitter grief.
Grjenlydj echo.
Alene,
en Hjort, a stag.
rask, quick, brisk.
lystigt Mod, cheerfulness.
kl<tr, bright.
knejse, to assume a stately
attitude.
sine TakkersGrene, his antlers.
tn Hind, a hind,
pug. 131.
en Busk, a bush.
ylad. fro, glad, happy.
224
hvi, why.
hoppe, to hop.
fange, faae igjen, to catch.
bag, bagved, behind.
en Mage, a hen.
en B0lge, a wave.
slaae mod Stranden, dash
against the beach.
lege, to play.
lyseblaa, light blue.
en Vraa, a nook.
m0rke Tanker, sad thoughts.
B0lgesJcum, foam.
en Straale, a ray.
Glands, glance.
bcevende, twinkling.
vemodig, sad, afflicted.
lyde for, to catch a sound.
, to trust in.
en SJcy, a cloud.
et Rosenslccer, a rosy tint.
tynge, to weigh down.
Nattedug, night- dew.
Flade, plane.
speile sig, to reflect,
pag. 132.
mod, towards.
Lverkens Slag, the lark's warb-
ling.
lummerhed, sultry.
spcende, to excite.
Senerne, the nerves.
Icenges, to be longing.
Jcnitre, to flash.
smcegte, vansmcegte, to lan-
guish.
sitre, to vibrate.
drage sammen, to unite, join
together.
adsMle, to separate.
vugge, to rock.
Zwwwj warm.
Sommervind, breeze,
e^ ^aww, a lack.
forbitre, to embitter.
opfyldes, to be fulfilled.
y??/^e /or, to flee from.
forgyldes, to be gilt.
vaage for, to keep watch
over.
Modgangstimen, the hour of
adversity.
lejre sig, to suffuse.
tromme i0ret, to sound in the
ear, slander.
vaande sig, to groan.
et Naalestik, a needle's prick.
svinde, to depart.
smuldret, hensmuldret, crum-
bled into dust.
Hvcelv, arch, vault.
Kraften fattes, the strength
is failing.
holde paa sig selv, to keep
up the spirit.
AfsJcedsJcloJcken, the parting
hour.
D0dslilien, the sign of death.
St0vdragt, vesture of clay.
liflig, pleasant.
hensmelte, h0res, melt away,
to be heard.
225
pag. 133.
svulme, to swell.
et HdUbrijifti a heroic bosom.
knuses, to be crushed.
Ulnje, to sound.
en Ganger, a steed.
snoe sig, to wind.
en Skare, a crowd , host.
en 0rn, an eagle.
et Fangebuur, a cage, prison.
en Lee, a scythe.
en Stritfomand, a warrior.
et Skod, a bosom.
risle, to murmur.
sorge, to mourn.
en Piil, et Piletrce, a willow.
en Krinde, a woman.
ygc, a cradle.
Glutten, the baby.
Kamp, strife.
svunden, past.
Storhed, grandeur.
usynlig, invicible, unseen.
hojre, right.
're, left.
kjoerlig, kindly.
Id, deed, action.
bevare, to keep in miud.
pag. 134.
et Palmeblad, a palm-leaf.
forsegle, to seal.
'P'tid. zeal.
uarlig, dishonest.
ufrom, irreligious, undevout.
Brodcn, the guilt.
, instantly.
t0ve, to hesitate.
gjemme under Segl , to put
under seal.
udslette, to blot out.
anger f aid, repentant.
vende , forandre, to turn,
change.
J^M, Sind, mind.
en Anger staare , a tear of
repentance.
tWe, to moisten.
et Syndebrev, sinful actions.
grade, to weep.
forfolge, to persecute.
en Stand, a while.
Haan, disdain.
Plage, sufferings, torment.
udstaae, to suffer, endure.
, the tongue.
?, to cleave.
Ganen, the palate.
lydlos, soundless, noiseless.
&/0y, du^t.
Sloj og Balder, hurly-burly.
Smertensvej , painful way.
pag. 135.
Korset, the cross.
en Byrde, a w,
vaandesiy, to suffer inwardly.
Sved, perspiration.
to take pity.
Issen, the crown of the head.
. l>cain->. tlames.
* det Fjerne, in the distance.
standse, to stop.
overvceldet, overwhelmed.
15
226
Tyngde, weight.
maall0s, speechless.
Vee, agony.
en t(Kt Folkeskare, a crowd
of people.
en Kvinde, a woman.
cerbar, modest.
ydmygj humble.
Had, hatred.
Fare, danger.
en Svededug, a handkerchief.
svale, to cool.
herneden, here below.
tr0stes, to be consoled.
forlystes, to be delighted.
et Lin, Linklcede, a linen
kerchief.
Smerte, pain.
bedugge, to bedew.
formilde, to alleviate.
arve, to inheret.
for din Skyld ene, for thy
sake only.
pag. 136.
fare heden, to die.
en Helgeninde, a saint.
fjerne sig, to retire, withdraw.
lide N0d, to be in need, to
suffer.
minde, to remind.
Ordet, the word of God.
en Kilde, a well.
alene, only.
en Tornekrone, a crown of
thorns.
ligge paa Knee, to kneel
down.
hojtj loudly.
love, prise, to praise.
forn&rme, to insult.
Fryyt, fear.
betvinge, to subdue.
fjern, distant.
Aftenr0de , Aftenskumring ,
the evening twilight.
Marterd0den, a painful death.
udfolde, to unfold, spread out.
JBegejstring, enthusiasm.
farve, to colour.
et Under, a wonder.
Sind, mind.
et Billede, a likeness, picture.
trykket ind, impressed, stam-
ped.
livagtig, living.
vandre, to wander,
pag. 137.
naaderig, gracious, merciful.
straalende, radiant.
Guddomsglorien, the glory of
the Godhead.
et Svcerd, a sword.
Honning, honey.
en Menighed^ a congregation.
Himmelfreden, the heavenly
peace.
Morgensang, morning hymn.
favr, fair.
munter, happy, joyful.
et Sneglehuus, a snail-shell.
JSkaberen, the creator.
en Orm, a worm.
f0de, to feed.
klcede, to cloth.
227
allermest, the very most, the
most of all.
amide, paste, to blow.
Krybbestraa, straw in a man-
ger.
foruden, without.
Gcetiye, rocking.
Huinneriges Fryd, joy in the
kingdom of heaven.
en Eng, Blomstereng, a flo-
wery mead.
en Borneven, a friend to
children.
Barmen, the bosom.
ctkiyne, to bless.
tage i Favn, to embrace.
Icere (Andre) to teach.
lare (selv), to learn.
evindeliy, in eternity.
pag. 138.
it Kirl -i-tinirn , a church
steeplf.
Aftenklukki-H. the curfew, eve-
ning bell.
en Kvist, a spray.
Frcender, relations.
F/iyleunycr, young birds.
Kvceld, eve.
den stille Nat, the silent night.
etSkyyyijlor, a shadowy crape.
8j0enMvrMiJM , the host of
stars.
fuldklare, perfectly bright.
Hijje og Rinye, high and low.
bevare, take care of.
udsprede, to spread.
vaage, to keep a watch.
pag. 139.
Velkommen, welcome.
velsignet, blessed.
kaare, to elect.
riyhuldiy, precious.
Brudestyr, dower.
Lov, praise, renown.
thoroughly.
tolke, to tell.
et dtjligt Hjem, a delightful
home.
en Skat, a treasure.
Huuslivets Lykke, the sacred
fire of home.
at haabe, to hope.
true og bede . earnest faith
and prayer.
loenge-s dybt, to yearn.
Savn, Sory, longing, desire,
regret.
fatte, hi ye efter, to desire for.
AlkJLKrllyhi ili.na Kilde , the
fount of love.
pag. Mo.
et hojt Raid, a lofty destiny.
Lu-.wus Krone, the crown of
life.
Ledestjerne, guiding star.
Sory rief, affliction.
svccrme, to swarm.
</< Jfier, a host, crowd.
tikriy, Grand, weeping.
Morgenvkcer , peep of day.
15*
228
Krands , the crown
of glory.
Trylleri, enchantment, magic.
pag. 141.
smyJcke, to embellish.
gjemme, to keep.
indeni, inside, within.
D0dsojeblikJcet , the dying
hour.
lyse, to give light.
lutre, to purify.
briste, to burst, break.
Straaleglands , radiance.
mat, faint.
I0sne, to loosen.
snever, narrow.
Smaa, little children.
overgaae, to exceed.
System&r, sytems.
en Mid, a mite.
Guddomsfylde, fulness of the
Godhead.
Taage, rnist, fog.
Icese ret, know to read.
herneden, here below.
Indre, heart.
Vee, pain, woe.
gjenkjende, to recognize.
oprejst, uplifted, raised.
Virakskyer, fragrant incense.
rundtom, to all sides.
blande, to mix, mingle.
Duft, perfume.
harmfuld, angry.
rynke Panden, to knit the
brows, to frown,
pag. 142.
en Landse, a lance, pike.
et Pandser, a coat of mail.
en Melodi, a melody, tune,
air.
Solglands, radiance of the sun.
en BlomsterJcrands, a garland
of flowers.
sagte, low, gentle.
bceve, to tremble, shake.
hviske, to whisper.
urofuld, restless.
tavs, silent.
bojet Hoved, weighed down.
skrcekJcet, frightened.
en Mine, an appearance.
trine frem, to step forward.
munter Tale, cheerful, merry
conversation.
lukke, to shut, lock.
gange, gaae, to walk, go.
et Dcemningsskcer, a faint light.
pag. 143.
Icengselsfuld, longing.
trcet, tired, weary.
en Skov, a wood, forest.
visne, to fade, wither.
seent, late.
herligt, godt, well.
slaae Redder, to take, strike
root.
en Trcekfugl, a bird of pas-
sage.
hisset, hist, der, there.
en Sommerfugl, a butterfly.
et Skjiit, Dakke, a cover.
ti-'tnij* . niidertvinge, to subdue.
Jerybe, to creep.
l<t. light.
Purpurvinger, purple wings.
Skycn, Hiinlen, the sky.
Langfredag, Good-Friday.
Paaskemorgen , Easter - mor-
ning.
pag. 144.
Baare, coffin.
knytte fast, to be much at-
tached to.
vever, nimble, agile, clever.
et Sovekammer, a bed-room.
at slaae, to beat.
de Salige, the blessed, de-
ceased.
j to envy.
et Hjertesaar, a heartfelt grief.
livsalig, benign.
underfuld, wonderful, mar-
vellous.
bange, anxious.
gak, gaa, go.
forskyde, to cast off, disown.
Budttkab, tidings.
fauilc OIK. fumble.
iblitult', in the dark, blindly.
let at finde, not difficult to
find.
Bon, prayer.
et Hjertesuk, a deep sigh.
sort, dark, black.
Storm og Lyn, storm and
ligthning.
spcerre, to bar.
skatrme, to protect.
Englevagt, guardian angels.
pag. 145.
iklee forstaae , not to know.
hvorledes, how.
Tr0steren, the Comforter, the
holy Ghost.
Himmdsale , our heavenly
home.
HU, mind.
Troen, the faith.
et Suk, a sigh.
Din Villie ske! Thy will be
done!
Uflig, pleasant.
Naadens Borg , the throne
of God.
hvad end, whatever.
fagge tilside, to put aside.
shikke til Sade, to give a
seat.
Himmelbud, heavenly mes
senger.
TaalnwdigJied, patience.
gjore F0lgeskab , to accom-
pany.
pag. 146.
en Void, a rampart, dyke.
en T0rning, a fight, combat.
for/aide, to decay.
en Vang, an enclosed field.
hyre, vogte (hyre, leje, to hire),
to guard.
230
et Led, a wicket, gate.
of Lave, out of order.
et Overgreb, a grasp.
en Slaa, a bolt.
Godtfolk, the good folk.
Udenvcerker , outer works.
forstcerke, reinforce, streng-
then.
en Grczndsevold , a frontier
wall.
et Brystvcern, a parapet.
en Frist, a respite,
pag. 147.
et Tilnavn, a surname.
en Oldefader, a great-grand-
father.
bejle, to woo.
Dejlighed, beauty.
Kl0gt, cleverness.
Fromhed, piety.
Ynde, grace.
erhverve, to acquire.
en Hedningedrot , a heathen
lord.
grum, ferocious.
en Kristenfjende , an enemy
of Christendom.
en Afgud, a false god, idol.
mildne, to soothe.
Dyrtid, dearth.
et Kornhuus, a store.
spredt, scattered , dispersed.
tilb0rlig, properly.
i L0ndom, secretly.
dorsk, indolent.
s0mme sig, to become.
en Skattedronning , a tribu-
tary queen.
hjertevred, very angry.
ikke lade sig marke med, not
to betray.
gj0re gode Miner, put a good
face to fool play.
pag. 148.
skynde sig, to make haste.
Bet(Enkningstid, time for con-
sideration.
gaae ind paa, agree to.
Uraad, mischief.
eftergive, give up.
et Sendebud, a messenger.
ypperste, highest.
Vffrge, power.
en Pagt, an agreement.
tilgavns , completely ,
thoroughly.
et lilbud, an express.
v&re tilsinds, to be disposed.
pag. 149.
Styre, direction.
frejdig, intrepid.
plukke, to rob, pluck.
et Morads, a morass.
bemande, to man.
en snever Sti, a narrow path.
med Forlov, by with leave.
nalvvoxen, half-grown.
f&rdig , fuldendt , ready ,
finished.
en Gjennemk0rselsport, a gate-
way.
en Favn, two yards.
sammesteds, in the same place.
frugtbar, fertile.
forduin, formerly.
231
foratyrrc, to disturb.
hindn', to prevent.
pag. 150.
forhbe, to elapse.
faae Nys om, get a hint of.
snild, shrewd.
et Bygycfurctagende , an erec-
tion of buildings.
tidliy, early, in good time.
rejse udenlands, to go abroad.
nittildagsy now-a-days.
en Avis, a newspaper.
IcjUghrdwiis, occasionally.
et Foretagende, an enterprise.
lade som, to feign.
falde paa, to think of.
en Slette, a plain.
en Bom, a bar (turnpike).
stoppe, to stop.
forbitret, exasperate.
noksom, enough.
en Underretning , an infor-
mation.
berolige, to calm.
f0re bag Lyset, to deceive.
oinme, over.
fastscette, to fix.
pag. 151.
opslaae en Lijr, to encamp.
ii'iit, an initiated.
undtr fire Oin> , privately.
tr, r'inioil , on the. contrary.
J'lnhor, in the hearing of,
presence of.
af rise, to retV, .
tifxkye, to abhor.
Forlanfjcnde, demand.
o^r Skeendsel, shame
and infamy.
vcere ligegyldig, be indifferent
to.
Zad, indolent.
sA-yW^, to take care of.
/'//.-, to thank.
ulrjligesig,to trouble oneself.
et Aag, a yoke.
lynslagen, thunderstruck.
hovedkulds, headlong.
Icegge Road op, to deliberate,
consult together.
en Gidsel, a hostage.
et Trail;, an incident.
bane Vej, to make way.
pag. 152.
en Hedning, a heathen.
vovelig, daring.
udfrie, to deliver.
2^'in/i(j, j)ainful.
rildlede, to misguide.
n>idUppt', to escape.
en Overlrinyer, a bearer.
fiyldi;to favor,to do homage to.
helde til, to lean to.
>'j(1vlindxk<ib^ tidings of
death.
/ nd rnonne vcere, even may be.
fager, fair.
, military expedition.
i En, to shoot one
dead.
Spisetalen, the dining-hall.
en Sorgedragt, a mourning-
dress.
Hoffolk, courtiers.
'It, the servants.
232
tavs y silent.
Jinde Sted, to take place.
hvit why?
en Falk, a falcon.
en 0de Mark, a waste field.
pag. 153.
tilintetgjort, destroyed.
fange, to catch.
drcebe, to kill.
ojeblikkelig, instantly.
sigte til, have reference to.
vist, visselig, surely.
Tidende, tidings.
Moderf0lelsen , the maternal
feeling.
en Smerte, a grief,
ramme, to strike.
overvcelde, to overwhelm.
lede, to guide.
gaae tilsengs, to go to bed.
Kongeparret, theRoyal couple.
en Kongeborg, a Royal castle.
et Oldtidsminde, a relic of
antiquity.
en Gravh0j, )
en Kj(Rmpeh0j, j
en LandsbyJcirke , a village
church.
en Kilde, a well.
en Runesteen, a runic stone.
den sorte Skole , Necro-
mancy*.
et Sagn, a tale, legend.
en OldgrandsTcer , an anti-
quarian.
pag. 154.
Fz'e </Z venstre Haand, a sort
of morganatic marriage.
AdJcomst, title.
e lovmcessigt Barn, a legiti-
mate Child.
Vidnesbyrd, testimony.
Aandsevner, mental powers,
pag. 155.
tHskynde, to incite.
en Trolovet, a betrothed
h0jtpr0vet, highly tried.
uvejrsvangre, unhappy.
SamKV) marriage.
Statholder, governor.
efterkomme, to comply with,
obey.
iscerdeleshed, particularly.
erhverve sig, to acquire.
Loerelyst, desire of learning.
omfattende, extensive.
musikkyndig, skilled in music.
Digtekunsten, the poetry,
pag. 156.
Lylckestjerne, star.
dale, go down.
hylde til Konge, elect a King.
Tvistighed, dispute, difference
of opinion.
utilb0rlig, improper.
forhale, to postpone.
komme til Eoret, to govern
the kingdom.
en Haandfcestning, a charter.
paa spcendt Fod, a coolness
between persons.
Udfaldet, the issue, result.
Sendelse, embassy, mission.
233
egenraadig, arbitrary, self-
willed.
ved Hove, at court.
Tilscetning, addition.
en Ytring, an expression.
iftjuffaldende, striking.
maytpaaliggende, important.
pag. 157.
en Anskuelse, a view.
overeensstemmende med, con-
formable to.
indordne tsig, to submit to.
accomodate one's self to.
tage til Naade, take into
favor.
gyde Olie i flden, to add
fuel to the flames.
Redelighed, integrity, probity,
honesty.
Reynskabsaflceggelse , an ac-
count.
Hovmod, arrogance.
pag. 158.
uheldigviis, unfortunately.
tabe paa Gulvet, to drop on
the floor.
gaae itu, fall to pieces, go
to pieces.
Nogensomhelst, any whatever.
komme i Knibe, get into a
scrape.
Skyndsomhed, hurry.
et Brud, a breach.
raade Bod, to remedy.
faae Nys om Noget, to come
upon the scent.
forttrnet, offended.
scette Kronen paa Vcerket, to
crown the work.
iniderljcbe, to bribe.
die chief.
ufattelig, inconceivable.
fceste Lid til, to rely upon.
hojtbetroet, highly trusted.
rcenkefuld, intriguing.
tage Hensyn til, respect being
had to.
enModsigelse, a contradiction.
et falsk Foregivende, a (false)
pretence.
pag. 159.
Opspind, invention.
mindske, to diminish.
Fyldestgjorelse, satisfaction.
komme i Folkemunde, to be-
come the common talk.
Tidsrum, period.
et Monster, a model.
altopofrende , all-sacrificing.
deels deels, partly partly.
Vcerdighed, dignity.
India- gtrr, income, revenue.
harinfuld, indignant.
skarpsindig, penetrating,
shrewd.
imodtkommende, obliging.
desangaaende, concerning.
pag. 160.
nedad, to lower one's self.
plettc, to stain.
hidtil, hitherto.
Haan, disdain.
Kvide, pain.
en Bdrntflok , a number of
children.
234
tvetydig, equivocal.
n0dtrcengende , compelled by
necessity.
lunefuld, whimsical.
udvirke, to effect.
tilbagekalde, to recall.
bede om Tilgivelse, to beg the
forgiveness of a person.
Adfcerd, behaviour.
bekvemme sig til, to submit to.
ubetinget, unconditional.
forncermelig , injurious.
Landslierre, King.
Uredelighed, dishonesty.
enPengesum, a sum of money.
inddrage Gods, to sequestrate.
Sigtelse, accusation.
Underslceb, embezzlement.
hentyde til, to allude to.
overdrage, to intrust with.
land fly gtig, exiled.
staae indefor, to answer for.
pag. 161.
ncegte, to deny.
de lyve, they tell stories.
Midler, property.
see tilgode, to benefit.
fortryde, to regret.
ans0ge om, to ask for.
staae En frit for, be at li-
berty to do.
det Halve, 1he half.
ikke destomindre, neverthe-
less.
cerel0s, ignominious.
for saavidt, as far as.
ovenncevnte, named.
vcere uvidende om, to have no
knowledge of.
en Kvittering, a receipt.
entilfceldig Omstcendighed , an
accident.
vcere vel stemt, to be dis-
posed in favor of.
slutte Forbund , to form an
alliance.
Tvistigheder, quarrels.
tage En Noget ilde op, to
take in bad part.
opnaae, to attain.
en Efterfolger, a successor.
indkalde, to call in.
Thronofsigelse, resignation.
billige, to approve of.
pag. 162.
voere enig med Nogen, to
agree.
et Purikt, a point.
en Stormand, a Grandee.
afslaae en Anmodning , to
deny a request.
ophidse, to excite.
forr&derisk, treacherous.
besmylcke, to gloss over.
forurette, to wrong.
fortrcedige, to vex.
stridlysten, fond of combat.
haardf0r, hardy.
Pr0velse, trial.
n0dtvungen , compelled by
necessity.
Baade, benefit.
trofast, trusty.
underskrive, to sign one's
name.
235
Fredsbctingclser , terms of
peace.
stonttcdrtmi mostly.
tage Bolig, to establish.
afstaae, to give over.
et Naborige, a neighbouring
kingdom.
initttcenke, to suspect.
Icegge Say an, to prosecute.
vndt'r l^inxkud of, pretending.
et Slagtilfaldc, apoplexy.
paa Ens Vegne, on the be-
half of one.
fijndig, impressive.
Snille, sagacity.
blii'efrikjmdt. to be acquitted.
Frifindrlfte, acquittal.
undvige, to escape.
gj0re store 0jne, to be struck
with astonishment.
pag. 163.
trohs, perfidious.
toldtmagten, the absolute
monarchy.
iitidig, untimely.
have En Noget l takke for,
to be indebted to one.
trcedsk, crafty.
Frcende, relation.
og Vardfii/n-i/. , honor
and dignity.
som han f<>rjai\ as he pre-
tended.
Frifind<lxl>r<ri't , the letter
to prove his acquittal.
faae Fingre i, to get, to
catch.
domffrldt, condemned.
redde sig ved Flugten, to
escape by flight.
en vrinsk Hest. a proud horse.
fordcervet, spoiled.
Ncervcerehe, presence.
ow.s7,v//V/, desirable.
skiltc ad, separated.
sammesteds, in the same place.
Forholdsregeli proceeding.
plage, to plague, torment.
paatvinge, to obtrude, force
upon.
pag; 164.
Sammenst0d, collision.
utaalelig, intolerable.
Driller icr, teazings.
desvcerre, alas.
ruge over, to brood over.
brat, abrupt.
bare Vidne om, bear witness
to.
en IJjertesorg, a heart felt grief.
JEgtcfolk, man jind wife.
Ore. give ear to.
en Addsmand, a nobleman.
t, intended.
, mildness.
nig til, to engage.
; contrary to.
fn imiti d Tji'ncste , foreign
service.
rnadfori- .v?V/, to consult.
Modyiimj, adversity.
lnvri- riijL-l-n\, to endure the
misfortune*
gjcre Afbigt, to make an
apology.
236
efter Opfordring, after solemn
appeal.
afstaae til Kronen, give over
to the state.
kuende, subduing.
nedtrykkende, depressing.
slippe bort, to get or to es-
cape away.
svcekket, weakened.
Livskampe, struggles.
tilstaae en B0n, to grant a
petition.
istedenfor, instead of.
uagtet, although.
afstaae fra, to renounce.
pag. 165.
ved hojlys Dag, at broad
day-light.
gjennemboret, stabbed.
didkaldt, sent for.
skyndsom, hasty, hurried.
Morderen, the murder.
paagreben, seized.
en trofast Viv, a faithful
wife.
landflygtig, exiled, banished.
trcengende, to be in want or
nead.
scette Kronen paa, to crown.
forlede, to mislead.
opmuntre, to encourage.
en Tilskyndelse , an incite-
ment.
strax, instantly.
ubesindig, imprudent.
utaknemmelig, ungrateful.
skjult, in concealment.
en Priis sat paa hans Hoved,
a price was set on his
head.
Halvdelen, half the sum.
imidlertid, m e an wh i 1 e .
Hovmester, private tutor.
troe sig sikker, believe him-
self in safety.
hemmelig, secretly.
en sildig Aftenstund, late in
the evening.
en Feberrystelse, a shivering
fit.
et Lig, a dead body.
et Kloster, a monastery.
begrave } to bury.
hojtstaaende, high-born, most
noble, highly esteemed.
pag. 166.
Skarpsindighed , acuteness.
Veltalenhed, eloquence.
Ridder, knight, nobleman.
faae tilcegte, marry.
Glimmerj glimmer.
fjernt, far away.
brcendemcerket , stigmatized.
mildne, to alleviate.
den sidste Stund, the hour of
death.
et m0rkt Fcengsel, a dungeon.
udstridt, his struggle was
brought to an end.
betale Gjceld, to settle an
account.
forsmadelig, ignominious.
vedkjende sig , to acknow-
ledge.
tryg, safe.
237
et forraderisk Anslag, a trea-
cherous plan.
itdlt-rere, to deliver up.
forrnaae, to persuade.
spadsere, to take a walk.
Tilsagn, promise.
Forf0lgelse, persecution.
Ankomsten, the arrival.
uvcerdig , disgraceful , un-
worthy.
haanende, disdainful.
off ore En sine Klceder, to
undress one.
if ore En Klceder , to dress
one.
pag. 1G7.
grov, coarse.
Koxtbarhedcr, things of value.
Smykker, jewelry , precious
stones.
Blaataarn , the bine to-
wer".
lidc meget Ondt, suffer much.
hele Maaneder, for months.
Lysning, lighting.
et Vindue, a window.
kvceles, to be suffocated.
Roy, smokr.
et Kakkdoriixror, a tube, pipe
of a stove.
en Kniv, a kn
- >/kke Been, a piece of
bone.
Naal og Traad, thread and
needle.
Enhversoinlulxt, -very one.
uhyggelig, uncomfortable.
Opvarterske, waiting woman.
et Paabud, an injunction.
jirrotntngen, pressed upon.
Unshed, uncertainty.
vanke om, to wander, stroll.
den vide Verden, the wide
world.
hjertebrudt, heart-broken.
Virkcn, occupation.
en Taaresad, a sowing in tears.
en Glcedesh0st, a reaping in
joy-
en Spire, a sprout.
Hengivetse, resignation.
opretholde, to raise.
haardtpr0vet, highly tried.
boje sig, to be humble.
Kongcdattercn, the daughter
of a King.
savne, to feel the want of
a thing.
pag. 168.
vcere blottet, to be destitute of.
Bydende, commandment.
Kjedsoinhcd, irksomeness.
en SfHinnpind) a chi]>.
en Vcev, a loom.
optrcevle, to unravel.
harsk, rancid.
KlutttTcn, the jail.-r.
omsonst, in vain.
forsmaae, to refuse.
Baldyrt'kuntst, the art of em-
broidery.
ndkuxti'. (t liillede, to make a
likeness.
formaae, to prevail on, per-
suade.
uforaonlig, irrecoucileable.
238
opnaae, to attain.
Udfrielse, deliverance.
et Bceger, a goblet.
Leer, clay.
en Murer, a mason.
en Trcepind, a wooden stick.
Linier, lines.
idetmindste, at least.
gunstig, favorable.
gaae i Forb0n, to intercede
in favor of.
pag. 169.
Slotsfogden, the steward of
the palace.
tilstille, to send.
klogere, more clever.
Livsforhold, conditions of life.
Hive, alive.
beherske, to rule.
haveMedlidenhedmed, to take
compassion on.
Lindring, alleviation.
Husvalehe, comfort, solace.
efter Godtbefindende, at plea-
sure.
ErJcjendelse , acknowledge-
ment.
gjceldbunden, involved in debt.
en Enkedronning , a queen
dowager.
erfare, to come to the know-
ledge of.
bevceget, troubled.
Fcengsdsvraa, prison.
tillokkende, attracting.
kvalfuld, agonizing.
pag. 170.
Forkrcenkelighed, perishable-
ness.
revse, to punish.
Hjemsogelser, inflictions.
Elendighed, misery.
frejdig, intrepid.
furet, furrowed.
et indesluttet Rum, an in-
closure.
et skarpt Syn, a sharp sight.
A/stand, distance.
bekvem, comfortable.
Enke, widow.
til/reds og glad, very happy.
velgjorende, charitable.
kvindelig Syssel, female occu-
pation.
dreje, to turn.
vceve, to weave.
et Alterklcede, an altar-cloth.
Trofasthed, faithfulness.
blues, to be ashamed.
Korsdragerinde, cross-bearer,
rette Hjem, true home.
Frilied, liberty.
pag. 171.
opstige, to raise.
en Hob, a crowd of people.
trindt, around.
vige tihide, to give way,
step aside.
undre sig, to be astonished.
stirre, to stare, gaze.
gold, ufrugtbar, sterile.
en Viinhandler, a wine mer-
chant.
239
fodt, born.
liarndoiu, childhood.
Anliey, talent.
Einbedsexamen, the examina-
tion requisite for obtaining
office.
foruden, besides.
80ge sin Lige, to be of a
remarkable capacity.
efterlade, to leave.
trange Kaar , bad circum-
stances.
tarveliyt, poorly.
m Videiwkabsm-and, a literary
man , a man of science.
en Velynder, a benefactor.
Icegge Grand, to lay the foun-
dation, make the begin-
ning.
scerdelea, particular.
Tilsagn, promise.
sjelden, rare.
ualmindelig, uncommon.
med Tilfojende, adding.
brtiybar, useful.
t TI J I'jfikolej an academy, a
university.
pag. 172.
drmjc JKytte, to profit.
J/ji inkuuiiit , return home.
faae En itale, to gain access
to one.
en Stilling, Awattdse, an
appointment.
oinxider, at last.
paafolgende, following.
et Par Aarstid , about two
years.
j illness.
et Udkast, a copy.
enForhandliiHj, a negociation.
besteinme, to make up one*s
mind.
en Hofmand, a courtier.
indenfor, inside.
en Skrivelse, a letter, (spec.
official).
misfornojet, displeased.
Gulvetf the floor.
Jcaste sin Naade paa, to be
graciously pleased to.
Understcttelse , support, assi-
stance.
Statssager , state affair*.
hans Opincerksomhed bleu vakt,
his attention was called to.
Fremtraden, appearance.
foje sine Ord godt, to be
eloquent.
Lidhold, content.
fjerne siy, to withdraw.
BetankniiKj, opinion.
pag. 173.
en Afhandlinij, a tract, treaty.
Gehcjiiu ktt/iiiu'tisiii krctcer, first
private secretary.
indsi'gt.'j'uld, sagacious.
fore ttin I'm, to be an able
writer.
t, the King's law,
the fuiulainental law.
di acuteness.
iy/iLd, distinctness.
, c-K-arness.
y, suddenly.
, sick-bed.
240
begavetj talented, highly gif-
ted.
JErgjerrighed, ambition.
Hovmod, haughtiness.
udfolde sig , to develope.
Misundelse , envy, jealousy.
Nid, envy.
f0lge i Hcelene, to go along
with.
Giftermaal, marriage.
en anseet Familie, a family
of consideration.
blive ophojet i Adelstanden,
to be admitted among
the nobility, to be en-
nobled.
Opadstigen, elevation.
bebrejde, to reproach.
Medvirken, operation, assi-
st^nce.
pragtsyg , fond of pomp or
show.
Rangsyge, fond of titles or
rank.
pag. 174.
Anerkjen delse , acknowledg-
ment.
Hojagtelse, high esteem.
Beundring, admiration.
Datiden, that time.
nydelsessyg, fond of pleasure.
mindske, to diminish.
Lyklcens hojeste Top, the sum-
mit of fortune.
Hjems0gelse, trial.
tage sig ncer, to take to heart,
z, wide awake.
den kongelige SIcegt, the Royal
family.
ligegyldig, indifferent.
Fcerd, proceeding.
et 0nskeligt Udfald, a desi-
rable result.
ane, to suspect.
hvor Tian agtede sig hen, where
he was going.
Kantsleren, the chancellor.
Jcort, abrupt.
pag. 175.
spcerre Vejen, to stop the
way.
forfoje sig, to go.
Ophqjdse, elevation.
Fornedrelse, debasement.
forsegle, to seal.
falde i Unaade , to be in
disfavor.
en Statsfange, a state prisoner.
modfalden, dispirited.
forstemtj in low spirit.
gjentagne Gange, several ti-
ise, to prove.
Hojforraderi , high treason.
et Klagepunkt, a complaint.
misbruge, to misuse , abuse.
utilb0rlig, improper.
usand, false.
ubeviislig, not to be proved.
Myndighedstid , the time of
his authority.
tilende, past.
qfskyelig, abominable.
a/atte, to compose, write.
241
indstcendig , earnestly , ur-
gently.
blive stillet for Kongen, to
be introduced to the King.
pag. 17(j.
underskrive , to sign.
Dodsdom, a sentence of
death.
forst0des, to be cast out.
tilintetgjores , to be annihi-
lated.
sonderlrydes , to be broken
Boddelen, Skarpretteren, the
executioner.
Gods og Formue inddrages,
fortune and property be
sequestrated.
bede om Naade, to suppli-
cate for mercy.
en falden Statsmand, a fallen
statesman.
vcere ubonhorlig, refuse to
grant a prayer.
Sonnedattercn , the grand-
daughter.
efter Sigende, at it is said.
forbitret, angry, exasperated.
en Alnianak, an almanac, a
calender.
Majestoeten, His Majesty.
Fuldbyrdelse , accomplish-
ment.
den Domfceldte, the condem-
ned man.
Ruden, the pane.
tyde hen paa, to allude to.
faae Blik for, be sensible of.
(jlippe, to fail, miss.
trofast, faithful, trusty.
yrtim, atrocious, revengeful.
'"Id, faithless.
skrobditj, weak.
huld, gracious.
afskyelig, detestable.
vancerende, ignominious, in-
famous.
et Skuespil, Skue, a spectacle,
play.
pag. 177.
Retterstedet , the place of
execution, scaffold.
Tilberedelser , preparations.
vare trufne, had taken place.
en Ligkiste, a coffin.
et Vaabcnskjold. a crest, arms
r.nd shield.
bibringe, to inflict.
udtrykkeliy, itforanderlig, ex-
press, unalterable.
udstaae, to suffer.
livsvarigt Fcengsel, prison for
life.
(/' HH som Soldat, be a soldier.
den hele Levetid, all his life.
afslaae, to decline, refuse.
ide, to bleed.
altfr>imendc, to have the
r o?t influence.
.trly.
Landets Styrer, the King.
kindly to kneel down.
to abandon to
the mercy of.
ond Spot, wickedness.
'ild Omtalc, scornful talk.
16
242
Forbon, intercession.
Jcoldog 0de, cold and desolate.
en Klippefcestning, a strong-
hold.
savne En, to feel the want
of a person.
Indsigtsfuldhed , profound,
knowledge.
komme til Roret, be at the
helm.
evnerig, richly gifted.
ensom, lonely.
pag. 178.
jordiske Ting , temporal,
worldly affairs.
det ene Forn0dne } the one
thing needful.
et Som, a nail.
en Bjcelke, a beam, balk.
blive urolig , to be anxious.
udvirke, to effect.
undersfige, to examine.
ydmyget, humbled.
Overvejelser, meditations.
Tankesprog , contemplations.
Kommandanten, the comman-
der.
lilvcerelse, existence.
Tavle og Griffel, a slate and
pencil.
Jians Helbred lider, his health
suffers.
indesluttet, to be locked up.
forvcerres, to grow worse.
en Talsmand , an advocate,
spokesman.
gjerisee, to see again , meet
again.
hqjtelsJcet, highly beloved.
en Slcegtning, a relation.
Aarsdagen, the anniversary.
23 Aar tidligere, 23 years
ago.
pag. 179.
en S0helt, a naval hero.
lysne, lighten.
oprindelige Navn , family
name.
blive drcebt, to be killed.
Snildhed, shrewdness.
snarraadig, resolute.
et eventyrligt Prceg , a mar-
vellous stamp.
en Raadmand, a magistrate.
nedsta?nme, to be a descen-
dant.
iJcJce have Lyst til, not feel
inclined to.
komme i Skrosderlcere, to be
the apprentice of a tailor.
balstyrig, unruly.
livlig, lively, vivacious.
kaad, mischievous.
gjore En det broget, to an-
noy one.
gaae tils0es , to be a sea-
faring man.
komme paa sin rette Hylde,
to be in one's right place.
et Skudsmaal, a character.
en Prydelse, an ornament.
en haard Kuling , a violent
breeze, a gale.
gaae tilvejrs, to go aloft.
243
vcere indviklet i Krig, to be
war, be preparing for
in
war
if <ii
nlttc naarig , 19 years old.
pag. 180.
l godt om, to like well.
anbetroe , to trust one with.
krydse, to cruise.
''nfor, instead of.
fink off keek, quick and bold.
en S0mand, a mariner.
et dristigt Foretagende , a
daring undertaking.
Ryyte , Berummelse j report,
fame.
Uvenner, enemies.
let at forstaae, a matter of
course.
Bestrabelser, efforts.
blire stillet for en Krigsret,
to be summoned before
a court martial.
F0reren , the commander,
chief.
iscErdeleshedj especially.
aarvaagen, watchful.
( // Krydser, a cruiser.
List, stratagem, artiiire.
Aiimlxnurvcerelse, presence of
mind.
H/ttirt Raskhed, smartness un-
heard of.
til Skrtek, to be the
terror.
skrcr.mme, to frighten.
imtyrliy, naughty, unruly.
ixti'j, rash.
give sig i Kast med, to take
up with.
slippe godt fra det , to get
off, or, escape well.
tii I'elynder, a patron.
et Angreb, an attack.
Iver, zeal.
pag. 181.
herefter, from this day, here-
after.
tordne, to thunder,
en Bedrift, an achievement,
exploit.
befcestet, fortified.
forskandset, intrenched.
ct snevert Indlob , a narrow
pass, entrance.
udspejde, to spy out.
et Gjcestebud, a banquet, feast.
en Overrumpling, a surprise.
komme pact Benene , to be
awaken, under arms.
en svcer Dyst, a heavy strife.
forvoven, daring.
ncestefter, next to.
litdtuydsen, the taking, car-
rying by storm.
uoverviiuli'liij , invincible.
jre, to besi
kntstt-t tilh<t<j>', to be de-
feated.
Hdtekonyen. tin 1 heroic King.
pag. 132.
il'\ a ball, bullet.
de Oiiii-rinyrn r> !/<( . people
standing around.
Lob' :.enehcs.
ct Ijrysti'ant, a parapet.
10*
244
en Hemmelighed, a mystery.
Kuglerne suse, the balls
whistle.
d0dbringende, mortal.
til Trods for , in spite of.
trods, although, notwithstan-
ding-
at trodse, to bid defiance
to, to brave.
for ringe, insufficient.
snedig, crafty, cunning.
forkladt, disguised.
en Indf0dt, a native.
komme tilpas , to be in the
right place, come to one's
aid.
blive r0bet, to be discovered,
betrayed.
Menneskekjcerlighed , philan-
tropy.
vcere betrcengt, to be in dis-
tress, afflicted.
pag. 183.
Snarraadighed , quick deci-
sion.
Prceg, character.
lyste } to desire, to delight in.
Skaaningerne, the inhabitants
of the province Scania.
ombytte, to change.
liste sig bort, to steal away.
Toldboden, the custom house.
en Bondeby, a village.
kige ind, to peep in.
J8rudgommen,the, bridegroom.
Brudeskammelen, the stool on
which the bridal pair kneel.
Vielsen, the marriage.
Bryllupsfesten , the nuptial
festival.
Oplysning, information.
desangaaende, concerning it.
pag. 184.
n0dtvungen, compelled by ne-
cessity.
Gavmildhed, bountiful gifts.
de Undergivne, the inferiors.
en Skibsraa, a yard.
tjene til Blink, be the gleam,
glimpse.
overficengende, imminent.
Tiltrcekningskraft, attraction.
en giftig Slange, a venomous
serpent.
Overtro, superstition.
Hesten styrtede, the horse fell
with him.
Optrcekkeri, swindling.
lokke til Spil, to seduce,
tempt to gambling.
pag. 185.
en Forskrivning, a bond.
et fornemt Middagstaffel , a
dinner party in a high
circle.
en Optrcekker, a swindler.
yppe Stridj to pick a quarrel.
maale sin Kaarde , to fight
a duel.
en cerel0s Karl, an infamous
fellow.
Yndling, favorite.
et Mordj a manslaughter,
murder.
245
].:!-. 186.
en cerlig Tvekamp, an honest
duel.
en Daare, a fool.
Lader og Fagter , manners
and gestures.
imlsmugle, to smuggle in.
en Groeshoppe, a grasshopper.
/Ktlrandethundrede, 150.
en Ungersvend, ayoung fellow.
tn lillc Skudc, a little vessel.
> a Ifuuslccrer, a private tea-
cher.
Noget at leve of, the suste-
nance of life.
skcerpe sit Blik, to be sharp,
keen, sagacious.
cittig, witty.
en Forf otter, an author.
gaae tilgrunde, to be spoiled,
destroyed.
pag. 187.
ifonstningen, at first.
forarge, to give offence,
scandalize.
ijniumeldags , old fashioned.
neppe, scarcely.
skrcemme, to frighten.
a Lugekniv, a hoe, a weeding
fork or knifV.
Ukrud, weed.
Mjoil, rm-ad.
vardifultl, valuuKK-.
en Beskrivelso, a description.
mtiitfifuld!<je, many.
Spidsborgerlighed, vulgar, nar-
row iniuilt-d views and be-
haviour.
Smaalighed, littleness.
sprudlende, superior (spark-
ling).
Opsigt, sensation.
Harme, resentment, displea-
sure.
de Store, great people.
y H ltd Sands, sound sense.
f0le sig truffen, to be offended,
to find one's honour im-
peached.
pag. 188.
den politiske Kandestober^^
) the state tinker".
den storpralende Soldatu , the
boasting soldier".
nden makkesyge Barbeer* , the
excessively talkative bar-
ber".
kappe* om, to emulate, vie.
Stof, subject.
Lcthcd, facility.
stille, quiet.
afholdende, frugal.
rigeligt Maal, abundance.
Jordegodser, estates.
en Opdragelsesanstalt, a col-
lege, an educational esta-
blishment.
fcelde Dom, to pass sentence.
hftc til Skyt.rne, to extol to
the skies.
Forekommenhed , to be obli-
ging, coinplaisai,
pengegjen of money.
menne*ktfjend#L; inisanthropi-
ed.
246
opfarende, passionate.
holdefor, ansee, to consider,
judge.
en Scerling, a strange person.
pag. 189.
Skinnet, the appearance.
en Gnier, a miser.
ytre, to utter, say.
muligviis, possibly.
I0se Pungen op, to open the
purse.
daae Knuder for den, to
fasten the purse.
vranten, peevish, cross.
fortrczdelig, morose, crabbed.
Snak, talk, twaddle.
ube/0jet, unauthorised.
ugift, unmarried, single.
begavet, talented.
jevn, plain.
pag. 190.
Edens Have, the garden of
Eden.
Hvalen, HvalfisJcen, the whale.
Sorenskriver , village judge.
gamle Skrifter, ancient books.
Hedninger, heathens, pagans.
opines, to be inspired, fervent.
Evangeliet, the gospel.
Betcenkeligheder, scruples, he-
sitations.
meddele, to communicate.
underst0tte, to assist, support.
Anstrcengelse, effort, exertion.
overvcelde, to overwhelm.
formaae En til Noget , per-
suade one.
tabe Modet, to lose the de-
sire, be disheartened.
Fortrcedeligheder , troubles ,
annoyances.
Embedsf0relsen, the function,
official duties.
vcere rede, to be willing.
Sehforncegtelse, self denial.
pag. 191.
begejstret, nidkjcer, zealous.
dcempe, to suppress.
indvortes Strid , inward
struggle.
Udsigt, prospect.
drive, tilskynde, to encourage.
Dtfdens Skyggedale, the val-
ley and shadow of death.
vanvittig, mad.
have Syner, to be visionary.
doje Haan og Spot, to be
scoffed at and scorned.
Nceringssorg , care arising
from want.
Ly, shelter.
Skcerm, protection.
vankundig, ignorant.
ureenlig, unclean.
vakJce af Dvale , to awake
from a torpid state.
Bornekopper, small-pox.
pag. 192.
hjcelpe En tilrette , to come
to one's aid.
en Lovtale, a praise.
en Ravn, a raven.
f0rst og fremmest, beyond
all, especially.
247
grundlcegge, to lay the foun-
dation.
lad ham see til, let it be his
own business.
Standhaftighed, firmness, con-
stancy.
Tilflugt, refuge.
beskcemmet, ashamed.
indbringende, lucrative.
Jfnrffiskefanyst, whale fishery.
Fn't, prolongation,
pag. 193.
vende hjem, to return home.
. want.
Opqfrelser, sacrifices.
Ulempe, inconvenience.
snurrig, droll, funny.
natvrliyvits, of course.
kostbart, valuable.
scette Priispaa, to appreciate.
opspore, to discover.
gaadefuld, enigmatical.
opklare en Hemmelighed , to
throw light upon a my-
stery.
sammensye, to sow together.
en Skindpelte, a leathern
jacket or cloak.
tflrcnde sig, to acquire by
underhand means.
vcere forvisset om } to be sure
of.
adsplitte, to scatter.
have traiit, to be very busy.
et Tordcnslag, a clap of
thunder.
lyttc til Ordct, to listen or
attend to the word of God.
en Sjcelesorger, a minister of
the gospel.
et Tab, a loss.
pag. 194.
Taalmod, patience, resigna-
tion.
skrante, to be ailing, in de-
licate health.
menneskekjcerlig, philantropic.
ufortr0den, indefatigable.
svcekket, debilitated.
begge hans Dotre, his two
daughters.
jordiske Levninger , mortal
remains.
blive jordet, to be buried.
en Lcsreanstalt, an academy
for public instruction.
hojlig blive savnet, to be highly
regretted.
et Mindekvad, a commemo-
rative poem.
kvcede, to sing.
en Bavtasteen, cairn, monu-
mental stone.
imct, chilled.
Bclgcbjerge, mountain waves.
gjennem Natten, through the
night.
pag. 195.
en Billedskcerer, a carver.
Kaar, circumstances.
faae Adgang til, to be admit-
ted to.
Vorherrc, the Lord God.
ytre sig, appear.
ui I'urk, a little fellow.
248
en Klump Leer, a clump of
clay.
Udholdenhed, assiduity.
Kunstakademiet , the Royal
academy.
at erhverve, to acquire.
tarvelig, humble.
omsider, at last.
at forjcette, to promise.
en Landsmandj a countryman.
navnkundig, renowned.
pag. 196.
heldigviis, fortunately.
et Hcederstegn , a mark of
distinction.
fordringsfri, unpretending.
Vcesen, manners.
Begejstring, enthusiasm.
et Aarstid, a twelvemonth,
about a year.
lade sig forstaae med, to give
a hint, hint to.
Indtog , entry, procession.
hjertelig, cordial.
Jubelj shout.
alderstegen, aged.
afprcege sig , be apparent,
expressed.
uafbrudt, continually.
Hjemlandet, the native land.
udslukke, to extinguish.
Ildebefindende, illness.
et Skuespil, a play, spec-
tacle.
skatte , to appreciate.
righoldig, rich.
med Eette, justly.
vcerdifuldj valuable.
efterlade, to bequeath.
sarnie, to get, gather.
Oldsager, antiquities,
pag. 197.
opbevare, to keep, preserve.
Minde, reminiscence.
ubetydelig, insignificant.
ringe, of no account.
uvirksom, inactive.
fortrinlig, distinguished, ex-
cellent.
del gyldne Skind, the golden
fleece.
Navnkundighed, celebrity.
fuldende, to finish.
s0nderbryde,io break asunder.
kosteligt, precious,
to cast.
Gips, plaster.
bestille, to order.
Forhallen, the hall.
en Frise, a frieze.
Sejerherren , the conquering
hero.
pag. 198.
tilstrcekkelig, sufficient.
stemple, to stamp.
en Stordaad, a great achie-
vement.
sJdfte og dele, to divide.
hans Magts mest glimrende
Hojdepunkt, the most splen-
did period of his gran-
deur.
udsmykke, to embellish.
en Bygmester, an architect,
a builder.
derboende, who lived there.
249
paatage sig, to undertake.
Y'w, the (short) space of
time.
en I?idviet, an initiated.
Pray, stamp, appearance.
et Hastvcerksarbejde, a hurried
work.
//< ntydning, allusion.
udtqle, to express.
en Lcedskedrik, a refreshing
beverage.
lytte, to listen.
Tilxtcdevarelse, presence.
et Sindbillede, a symbol.
ftindrig, ingenuous,
pag. 199.
et Gravsted, a burial place.
lovsynge, to praise.
Lwen t the trumpet.
Lauren, the laurel.
pag. 200.
en Hcedersmand, an honorable
man.
et Aarhundrede, a century.
en Apothekerson, the son of
.1 chymist.
en Videnslcab, a science.
Oply suing, enlightenment.
at skatte, to appreciate.
Aandsevner, faculties.
tt''irr,jende, superior.
Levnetsbe+i biognpbj.
ittcnikelig, inconceivable.
utallig, innumerable.
mangfoldig, many, manifold.
bevcegende, moveablc.
DtimpJcraft, steam power.
.//, sagacity.
Forbedringer , improvements.
pag. 201.
Virkiung, effect.
ko 1 1 tine ncer, taale Sammen-
Ugning, to compare with.
hojbaaren, high-born.
affioldt, beloved.
hengiven, affectionate.
to be active.
ji.nddse, misjudgment.
vrang, wrong.
Anskuelse, view.
Adfcerd, proceeding.
Bortgang, decease.
ophojet, distinguished.
et Hcedersnavn , a glorious
name.
en Lovkyndig, a lawyer.
vexle og skifte, change and
shift.
fordringer, claims, preten-
sions.
^, penetrating.
fremragende, superior.
overvejende, distinguished.
ijd' , to bestow.
fremkalde, to help on, promote.
viet, consecrate il.
(SomUoM^, harmony.
Selvsla'iuli<j/tt(l , independen-
cy.
Udell-liny, developmc-nt.
en Forkcemper, a leader.
Krav, claim.
pag. 202.
Paaskjonndse , appriceation.
250
en Samtidig, a contemporary.
frisindet, liberal.
en JEdling, a nobleminded
man.
frejdig, intrepid.
fornarmet, insulted, wronged.
en Nidding, a treacherous
villain.
Rcedsel, horror.
Muld, mould.
TryTckefrihedj liberty of the
press.
en Forming, an association.
Lovgivning, legislation.
gavnrig, profitable.
nogensinde, ever.
fremvise, to boast of, display.
eenstemmig, unamiuous.
pag. 203.
en Runemester, Runetyder, an
interpreter of runic cha-
racters.
navnkundig, renowned.
en Sprogforsker , a linguist.
en Oldgrandsker , an anti-
quarian.
sammesteds, in the same place.
destovcerre, alas.
ligeledes, also.
en Huusmandsson , the son
of a cottager.
ualmindelig, uncommonly.
Arilceg, talents.
bane Vej, to make way.
komme igjennem en Klasse,
get through a class.
til samme Tid, at the same
time.
ncesten, almost, nearly.
Vejledning, guidance, assi-
stance.
en HjalpeJcilde, a resource.
en Ordbog, a dictionary.
en Sproglczre, a grammar.
en Velynder, a favourer, pa-
tron.
en MedvirTcen, an aid.
en Anscettelse, an appointment.
trange Kaar, bad circum-
stances.
Timeunderviisning , private
lessons.
granske, search into.
et Kildeskriftj the original text.
overscette, to translate.
tilb0rlig, sufficiently.
fjerntliggende, distant.
tilfredsstille, to satisfy.
rigeligt Omfang, great extent.
en Videnskabsmand, a literary
man.
pag. 204.
vidt han vandred, he wan-
dered far away.
lede, to seek, search.
et Scersyn, a prodigy.
attevegne, everywhere.
foretage sig , to undertake.
'
V<K.
PLEASE DO NOT REMOVE
CARDS OR SLIPS FROM THIS POCKET
UNIVERSITY OF TORONTO LIBRARY
PD Bojesen, Maria
3111 A guide to the Danish
language
