Haandbog om frugtavl og træplantning for de Nordvestlige stater

SSS
SA — 8

0

9

ZHuandbog

om

Frugtabl og Cræplantning

for de

NRordvestlige Stater,

*

af

Niels E. Hanſen, B. Sc.

X44909G0GGGGOGGGLGGGDG0OD00GIo DIGG DLG92L9L DDV

Chicago.
Skandinavens Boghandel.
1390.

eee

"LIBRARY OF CONGRESS.

5 9 Da.
Shelf SÅ E

|
Chan.

— — gg ————————

UNITED ) STATES OF AMERICA.

Haandbog
om

Frugtabl og Cræplantning

for De

Mordvestlige Stater,

af
5585 n Niels E. Hanjen, B. Sc.
DØ

Chicago. ; Xe.
Skandinavens Boghandel.
1890.

COPYRIGHT 1890 BY THE ÅUTHOR,
ALL RIGHTS RESERVED.

A Fi å Fr *

Fe

Forord.

Indvandrere fra det gamle Land har meget Nyt at
lere med Henſyn til Frugtavl og Treplantning, naar
de ankommer til de nordveſtlige Stater. Dette grun—
der ſig paa den ſtore Forſkjel imellem et Kyſtklima og
et Indlandsklima. Det vilde derfor være godt at gjøre
fig befjendt med endel af de vigtigſte Erfaringer, ſom
er bleven vundet gjennem ſtor Bekoſtning af de eldſte
Settlere i de forſkjellige Egne af det ſtore Nordveſten.

At fremme Frugtavl og Traplantning i de nordveſt—
lige Stater har jeg gjort til mit Livsarbeide. Efter et
fireaarigt Studium af disſe Emner paa Jowa State
Agricultural College“ i Ames, Jowa, og ſenere prak—
tiſk Erfaring paa to af Jowas ſtorſte Planteſkoler, har
jeg ſkrevet denne lille, kortfattede Haandbog med Haab
om, at den vil blive læft og modtaget med Velvilje af
den ſkandinaviſke Befolkning. Bogen er ſerlig afpas—
ſet for Jowa, Illinois, Wisconſin, Minneſota, Syd—
og Nord Dakota, Nebraſka, nordlige Misſouriſ og Kan—

(3)

3
ſas; dog er meget af dens Indhold ogſaa anvendeligt i
andre Stater.

Jeg benytter denne Leilighed til at takke min hoiag—
tede Lærer, Professor J. L. Budd, ved Jowa State
Agricultural College,“ en Mand med mange Aars
praktiſk Erfaring og berømt ſom en af de hoieſte Au—
toriteter i disſe Fag i de Forenede Stater.

Niels E. Hanſen, B. Se.

Des Moines, Jowa, Marts 1890.

Fordbær (Strawberries.)

Det paaſtaaes, at de amerikanſke Jordbee er de bed—
ſte i Verden med Henſyn til Kvaliteten. Alle disſe
mange forſtjellige Slags er bleven frembragt af de vilde
Jordbær ſiden Aaret 1834. Jnævnte Aar frembragte
Mr. Hovey i Masſachuſetts den forſte forbedrede
Slags (ſom blev kaldet Hovey's Seedling) ved at krydſe
(hybridize) den vilde amerikanſke Jordbær med en me—
get ſtor vild Art fra Sydamerika. Paa denne Maade
forenedes nogenlunde den fine delikate Smag af den
lille vilde amerikanſke Art med Storrelſen af den fra
Sydamerika. Dette var et meget ſtort Fremſkridt i
Jordbeerdyrkningen. Nu har vi Hundreder af forſkjellige
Slags.

Denne Methode at frembringe nye Slags ved Kryds—
ning har været meget brugt baade i Europa og Ame⸗
rika, og ſtore Reſultater er opnaaet; men i denne Bog
kan der ikke gaaes nærmere ind paa dette interesſante
Emne.

Paa Grund af den ſtore Forſtjel i Klimaet trives de
Slags Jordbær, ſom ſtammer fra de oſtlige Stater,
ſjeldent her i Veſten, og de europeeiſke Arter trives
endnu mindre her. Flere nye Arter, frembragt i de
veſtlige Stater, ſaaſom Jessie og Bubach's No. 5.
tegner til at gjore Lykke paa mange Steder.

60

3

Prof. J. L. Budd og andre erfarne Havebrugsmeend
anbefaler meget for Veſten at plante to Rader Crescent
Seedling afvexlende med en Rad Downer's Prolific.

Crescent er vel den meſt frugtbare af de ældre Slags
og dyrkes i ſtore Arealer for Markedet. Men plantet
alene, berrer den kun lidet, fordi Blomſten er
ufuldſtendig, d. v. ſ. der frembringes ikke Blom—
ſterſtov (pollen) nok til at befrugte Blomſterne. Denne
Mangel afhjælpes ved at plante den tæt ved en anden
Art, ſaaſom Downer's Prolific, ſom frembringer en
Overflod af Blomſterſtov. Capt. Jack eller Wilson
kan ogſaa benyttes dertil. Vinden ſamt Bier og andre
Inſekter hjælper til i dette Stykke.

Jorden ploies helſt om Efteraaret og harves godt om
Foraaret. Naar Jorden er i god Tilſtand ſettes Plan—
terne i Rader, 4 Fod fra hverandre og med 18 Tom—
mers Mellemrum i Raden. Brug kun unge, kraftige
Planter; gamle Planter er praktiſk værdiløje. Plant
helſt med en Spade eller dibble, og tryk Jorden meget
faſt om Rødderne. Hold Rødderne fugtig i et Spand
med lidt Vand i, medens Plantningen foregaar. Man
maa plukke alle Blomſterknopper af, fordi det ſveekker
Planten at blomſtre og bære det forſte Aar.

Hele Sommeren igjennem lader man Rankerne danne
en tæt ſammenvoxet Matte paa en Fods Bredde. Jor—
den mellem Raderne renſes godt og ofte, helſt med en
Planet Jr. Horse-hoe eller lignende let Kultivator for
en Heſt. Tæt ved Planterne maa Jorden bearbeides
meget grundt for ikke at beſkadige Rødderne. For at

e

opnaa gode Reſultater, maa man fritage Planterne for
Kampen med Ugrasſet.

Sent paa Hoſten tildæffes Planterne med et let Lag
Straa eller gammelt frofrit Prairie -He (Sorghum og
Cornstalks kan ogſaa bruges.) Mange Aars Erfaring
har viſt, at en ſaadan Vinterbeſkyttelſe er abſolut
nødvendig for at opnaa gode Reſultater. Herved for—
hindres ikke Planterne fra at fryſe; men idelig Optøen
og Tilfrysning undgaaes. Om Foraaret, naar Froſten
er ude af Jorden, tages Straaget af Planterne og leg—
ges ind imellem Raderne, ſaa at det danner et tykt
Lag. Herved holdes Ukrudtet borte, Fugtigheden ved—
ligeholdes og man faar en ren Gang at bruge, naar
Frugten plukkes. Hoſten er ofte flere tuſinde Kvarts
pr. Acre.

Efterat Berene er plukkede, bearbeides Jorden imel—
lem Raderne og holdes fri for Ukrudt. Hvert Efteraar
tildekkes Planterne ſom ovenfor omtalt. Det betaler
fig ikke at hoſte mere end tre Aar fra det ſamme Stykke,
og ſtorre Gartnere hoſte i Regelen ikke mere end to og
nogle blot et Aar. 6

Enhver Jordbund, der frembringer godt Korn, er
pasſende for Jordber. Enhver Farmerfamilie burde
have en rigelig Forſyning af denne udmerkede Frugt,
iſeer da den er ligeſaa let at avle ſom Poteter eller
Korn; men det er kun undtagelſesvis, at der findes en
god Forſyning af denne Frugt paa Veſtens Farme. Et
gammelt Stykke kan fornyes ved at ploie Jorden imel—
lem Raderne, jætte de unge Planter deri, og jaa ploie
op de gamle Rader. Den her fremſtillede Fremgangs—

LEE

maade giver det ſtorſte Udbytte i Forhold til Arbeidet.
Paa Veſtens Farme burde Arbeidet i Haven jaa meget
ſom muligt indrettes ſaaledes, at Heſtekraft kan anven—
des til Jordens Dyrkning. En Veſtens Prairiefarmer,
med ſine mange Acres Land, liker ikke at tage en Hakke

i Haanden for at hakke i Haven.

Naar man blot har et lidet Stykke Jord tilovers for
Jordberdyrkning, kan Planterne ſœettes i Beder 4 Fod
bred, med 3 Rader i hvert Bed, og Planterne 15 Tom—
mer fra hverandre. Imellem Bederne levnes der et
Mellemrum paa to Fod. Rankerne fjernes, ſaaſnart de
ſkyder ud, og man hakker og (uger omkring Planterne
jaa ofte ſom nødvendigt. Denne Fremgangsmaade
frembringer ſtore og ftærfe Planter, og med god Pas—
ning kan der avles godt fra ſamme Sthykke i en fem a jer
Aar. Men der fordres forholdsvis mere Arbeide og
er blot at anbefale for ſmaa Haver.

Naar man planter Jordbær, maa man være fiffer
paa, derſom Blomſterne er ufuldftændige (pistillate),
ligeſom med Crescent, at der tillige plantes en anden
Slags (staminate) ved Siden af, ſom har Blomſter—
ſtov nok til at befrugte den. Derſom denne Forſigtig—
hedsregel ikke iagttages, bliver Hoſten forholdsvis me—
get liden.

Hindbær eller Bringebær (Raspberries.)

Hindbær er meget let at avle og frembringer udmer—
ket Frugt i ſtor Mengde, naar Jordbærtiden er forbi.
De europeiſke Arter er ikke haardfore nok i Veſten, men
der findes mange udmeerkede amerikanſke. God Jord

3

med Ly for de ſydlige og ſydveſtlige Vinde og godt Af—
lob for Vandet er bedſt. Jorden bor ploies dybt om
Efteraaret og harves godt om Foraaret, inden man
planter, Af Hindbær haves to Hovedarter, nemlig
forte og røde. Hvert Sfud er toaarigt d. v. ſ. vokſer
op et Aar, bærer Frugt det neſte og dor jaa.

Skjer ud tidlig om Foraaret alle de gamle Skud,
ſom har baaret Frugt og tillad blot fra tre til fem nye
Skud at vokſe op fra hver Plante. Alle andre bort—
fjernes, ſaaſnart de er en fem a jer Tommer høie.

Sorte Hindbær (Black Cap Raspberries.)

Disſe bære fort Frugt og formere fig ved, at Top—
pen bgier fig over til Jorden og ſlaar Rod. J Plante—
ſkolerne hjælpes denne Proces ved at kaſte lidt Jord
pan Spidſen tidlig paa Efteraaret, for at holde den i
faſt Stilling, medens den ſlaar Rod. Neeſte Foraar
kan man da grave op de nye Planter.

Ver forſigtig med Plantningen. Tuſinder af Plan—
ter fvæles hvert Aar ved at plantes for dybt. Knop—
pen i Rodklyngen ſkal blot ſettes en Tomme under
Overfladen. Planten ſettes i en liden Fordyb—
ning, der ſenere fyldes op med Jord efterſom Plan—
ten vokſer. Den korte Stilk af det gamle Skud lader
man folge med, blot for at man bedre kan haandtere de
unge Planter. Den nye Vaekkſt er fra Knoppen i Rod—
klyngen.

Plant om Foraaret i Rader, 6 Fod fra hverandre,
og med 4 Fods Afſtand i Raderne. Hold Jorden los
og Ukrudt borte ved god Kultivering. Naar de unge

fo fys SSR

Planter er bleven en 2% a 3 Fod haoie, afſtjeres
Spidſen, og da kommer der ſnart Sidegrene. Naar
disſe er vokſet ud til en Fod eller mere i Længde, af—
ſkjeeres Spidſen. Dette Arbeide gjores meget hurtigt
med en lille Haandſigd eller Kornkniv. Planterne bli—
ver ved denne Fremgangsmaade ſtive og holder ſig lige
uden anden Hjelp. Naar dette ikke iagttages, blive
Skudene for lange og fvære i Toppen og ſkades let af
Uveiret. J Almindelighed ſkjceres de omtrent en tre
Gange i Sommerens Lob. En anden meget god
Maade er at jætte en Treſtang ved hver Plante, altſaa
4 Fod fra hverandre, med en kortere Stang imellem
hver af disſe. De unge Skud bindes lige op til de lange
Stenger det forſte Aar. Det andet Aar boies de over
imod de mindre Stænger og bindes til dem, og de nye
Skud bindes til de lange Stenger. En ſtadig Afvex—
ling holdes ſaaledes vedlige. Denne Methode er ſeer—
lig beregnet for ſmaa Haver; ikke for Markkultur. Det
er godt at lægge et Lag grov Gjodning imellem Ra—
derne, naar Frugten har naaet halv Storrelſe.

Rode Hindbær (Red Raspberries.)

Disſe bære rod Frugt og formeres ved de talrige
Rodſkud, ſom ſpringer op omkring Planterne. De
plantes i Rader, 6 Fod fra hverandre og med 3 Fods
Afſtand i Raderne. Jorden holdes los og Ukrudt
borte. Hvor man ikke onſker Rodſkudene til at plante
andetſteds, behandles de ſom Ukrudt og fjernes med Plo—
ven eller Hakken. Beſkjering er ſom for forte Hindbær.

Rode Hindbær er mere more og bløde og anſees af

r

de fleſte Folk at være af en mere delikat Smag end de
forte Hindbær; men fædvanligvis giver de ikke
faa ſtor Afkaſtning. For Markedet er de ſorte Hind—
ber i Regelen mere indbringende. Shaffer's Colossal
anſees at vere en Krydsning af disſe to Arter. Den
ſlaar Rod fra Toppen ligeſom de ſorte Hindbær, men
Frugten er af en egen morkerod Farve. Den er ſtor
og af udmerrket Kvalitet, giver god Afkaſtning og har
en kraftig Væftt.

J Minneſota, Dakota og nordlige Jowa vil det be⸗
tale fig at lægge Hindbeerbuſkene ned om Vinteren og
beſkytte dem med Jord, ligeſom man gjor med Bromber.

Rode Hindbær kan, ligeſom Bromber, med Lethed
formeres fra Stiklinger fra Roden.

Brombær (Blackberries.)

Der er ſtore Plantager af Brombeer ved flere af de
ſtorre Byer, og der er neeſten altid et godt Marked for
Frugten. Brombær er en fin og ſaftig Frugt og mod—
nes neeſt efter Hindbær.

Behandlingen er omtrent den ſamme ſom den forſt an—
givne for Hindber. De taaler bedre end andre Frug—
ter at vokſe, hvor der er lidt Skygge, og kan plantes paa
Nordſiden af en Lund, eller paa aaben Mark i god
Jord, helſt med Beſtyttelſe mod ſydlig og ſydveſtlig
Bind. Planterne udjættes i Rader, 7 Fod fra hver—
andre, og 3 til 4 Fod fra hverandre i Raderne. De
ſtyder op fra Roden ligeſom rode Hindbær, og nye
Planter kan faaes ved at omplante disſe Rodſkud. Be—
dre Planter kan faaes fra Rodſtiklinger. De ſkjeres

Sa HØRER

om Efteraaret og bor ikke være mindre end en fjerdedels
Tomme i Tverſnit og 4 til 6Tommer lange. Vinte—
ren igjennem opbevares de i fugtig Sand i Kjelderen, eller
graves ned udenfor ligeſom Frugttreer. Tidlig om For—
aaret udſettes de paa det dertil beſtemte Sted eller tæt ſam—
men i Rader, hvorfra de ſaa kan omplantes det neeſte Aar.

Det forſte Aar kan der plantes Kjokkenſager imellem
Raderne. Brombeer bufke bejfjæres og kultiveres paa
ſamme Maade ſom for er angivet for Markkultur af
Hindbær. Hvert Efteraar legges der et Lag Gjod—
ning mellem Planterne, og Jorden kultiveres godt om
Foraaret. Tidlig hvert Foraar bortſkjeres alle de
gamle, dode Skud.

Under Central-Jowas Breddegrad og nord derfra er
det altid bedſt at lægge Brombeerbuſke ned om Efter—
aaret og tildeekke disſe med lidt Jord til Beſfyttelſe
mod Vinteren. Naar dette gjores, bliver der en god
Hoſt hvert Aar. Naar dette ikke gjores, kan man ikke
vente nogen god Hoſt mere end et Aar af fem. Dette
Arbeide lader fig let gjøre og foretages i ſtor Maale—
ſtok i Wisconſin og andre nordlige Stater.

Om Efteraaret forend Jorden begynder at fryſe, gra—
ves der lidt Jord fra den ene Side af Roden, og Bu—
ſkene bøjes over til den Side helt ned til Jorden og
tildæffes med lidt Jord. Nogle af Rodderne tabes,
men det er af ingen videre Skade. Buſkene maa
bgies i Roden og ikke i Toppen, da Toppen ikke
lader fig boie meget. Med lidt Forſigtighed vil man
undgaa at bræffe Toppen. To Mænd (med Handfſker)
arbeider bedſt ſammen; den ene med en Spade og

5

den anden med et Høgreb til at boie Toppen over.
Om Foraaret borttages Jorden, Toppen løftes op, og
Jorden kaſtes tilbage ved Fødderne. Dette Arbeide
betaler fig rigeligt ved en forøget Højt af ſtore, ſaf—
tige Ber.

Dewberries.

Dewberries er en Art Bromber, ſom vokſer langs
med Jorden. De kaldes ogſaa Oreeping Blackberries
(krybende Brombeer). Det er forſt i de ſenere Aar, at
man har begyndt at lægge Vegt paa deres Dyrkning.
Da Planterne vokſe faa nær Jorden, er det let at be—
ſkytte dem om Vinteren. De formere fig paa ſamme
Maade ſom forte Hindbær; altſaa maa den ſamme Re—
gel iagttages ved Plantningen. De plantes om For—
aaret 6 Fod fra hverandre i Rader, og Raderne 8 Fod
fra hverandre. Naar Rankerne har opnaaet en Længde
af en 30 Tommer, afhugges Spidſerne, og man lader
ſaa Rankerne danne en ſammenvokſet Rad.

Om Efteraaret tildeekkes de med et Lag Straa, lige—
ſom med Jordbær. Om Foraaret lægges Straaet
paa Jorden under Rankerne for at vedligeholde Fug—
tigheden og holde Bærene rene. Man lader 3 til 5
Hovedranker blive ſtaaende paa hver Plante.

Lucretia og Windom er to af de bedſte Slags.
Windom Dewberry, fra Cottonwood County, Minne—
ſota, vokſer ikke ſaa nær Jorden ſom Lucretia, men
vokſer mere opreiſt. Den anbefales ſom en god Frugt.
Endnu har den ikke været prøvet meget paa andre Ste—
der. Det ſamme kan bemeerkes om Lucretia Dew—

SV Ege

berry, ſom ſiges at være funden i Virginia. Denne
Plante er bleven en Del forvekslet med andre Slags,
jaa man bor omhyggelig ſoge at faa den ægte.

Ribs (Currants.)

Denne ſunde Frugt avles med Lethed og bor findes i
enhver Have. De hvide Ribsbeer har en mildere Smag
og er bedre at ſpiſe raa, end de rode, ſom bruges meſt
for Nedſyltning.

En god Plads for Ribsbuſfke er et Sted, hvor der er
lidt Beſkyttelſe mod hede Vinde og Solen paa den varmeſte
Tid af Dagen. Ribsplanten ſtammer fra et koldt
Klima, og bor beſkyttes mod de hede Sondenvinde paa
de Steder, hvor disſe forekommer. Dette kan ſke ved
en Rekke lavtvokſende Trer, og ſelv et Plankegjeerde
vil give al den nødvendige Skygge for flere Rader,
naar disſe løber Oſt og Veſt.

Jorden plaies dybt og harves godt for Plantningen.
Sterke et-aarige Skud med gode Rodder er at fore—
træffe. Toppen beſkjceres og beſkadigede Rodder af—
ſkjceres med en ſfkarp Kniv.

Ribsbuſken tager haardt paa Jorden, og hvert Aar
maa Jorden dekkes med et tykt Lag gammel (gjeret)
Gjodſel mellem Planterne. Jorden maa nemlig holdes
ſaa rig ſom muligt for at opnaa de bedſte Reſultater.
Dette Lag Gjodſel holder ogſaa Jorden kjolig og fug—
tig, ſelv under ſterk Torke.

Fra hver Plante maa der kun tillades at vokſe fra 5
til 8 Skud. Alle overflødige Skud ſkjeres bort. Hvert
Aar forkortes alle de unge Grene fra til z af deres

3

Længde. Herved fremkommer mange Sidegrene, ſom
bærer Frugt; men der maa ikke ſkjeres for nær, da
dette frembringer Trevekſt og ikke Frugt.

Efterſom Bujfene bliver ældre, bortſkjcerer man de
gamle Skud og lader de unge Skud komme i deres
Sted. De rode og hvide Ribs bærer Frugten paa
Grene, ſom er to eller flere Aar gamle.

Solbær (Black Currants) bærer den bedſte Frugt
paa Grene, ſom er et Aar gamle. Altſaa bør Gre—
nene, ſom har baaret Frugt, bejfjæres faa, at der bli—
ver en kraftig Vekſt af unge Grene. Mange Folk
holder ikke af Solbær, men den ftærfe Smag kan fjer—
nes ved kogende Band. Black Naples og Deseret er
gode Sorter af Solbær.

Ribsbuſke kan ogſaa holdes i Form af jmaa Træer
ved, at man lader blot et Skud vokſe. Man fjerner alle
Knopper fra den nederſte Del af dette ene Skud, ſaa at
det danner en Stamme. Disſe ſmaa Træer, ſom bli—
ver en 5 til 6 Fod høie, maa i Forſtningen ſtottes ved
at bindes op til Træftænger, ſom ſettes i Jorden tæt
ved Roden.

Ribsbuſke formeres ved Stiklinger. Disſe jfjæres
om Efteraaret (ſidſt i Auguſt eller forſt i September)
og plantes tæt ſammen i Rader med den øverfte Knop
lige med Overfladen. De ffjæres en 8 Tommer lange,
og Jorden trykkes faſt omkring den nederſte Ende for—
end Hullet fyldes til. Sildigt om Efteraaret dekkes
Stiklingerne med et Lag Gjødfel eller frofrit Prairiehø.
Meget tidlig det neſte Foraar borttages dette, da Stik—
lingerne begynder at vokſe under en lav Temperatur.

SENE RESEN

Stiklinger fan ogſaa jætteg om Foraaret, men i Rege—
len ſpire de da ikke fuldt faa godt.

Ribsbuſke kan ogſaa let formeres ved Afleggere i
Juli ligeſom Vinranker og Roſenbuſke.

Currant Worm. — Denne er en liden lyſegul Orm,
ſom forterer Bladene paa Ribs- og Stikkelsbeerbuſke i
Juni. Saaſnart Ormene viſer fig, ſtover man Bla—
dene med powdered white hellebore hver Dag, indtil
Ormene forſvinder. Tor, nyleſket Kalk bruges og—
ſaa med Held, men hellebore er bedſt.

Stikkelsbeer (Gooseberries.)

Stikkelsbeerbuſke plantes og behandles paa ſamme
Maade ſom Ribsbuſke. J Europa, og i Serdeleshed
i England, er der mange Hundrede forſtjellige
Slags Stikkelsbeer, mange af dem med meget ſtor
Frugt; men der er ingen af disſe, ſom taaler Ind—
landsklimaet her i Nordveſten. Der gives flere haard—
fore amerikanſke Sorter, men Frugten er mindre. Man
haaber at faa bedre Sorter med Tiden ved at krydſe de
haardfore amerikanſke med de ſtore europeiſke Stik—
kelsber.

Stikkelsberbuſke trives bedſt paa en Skraaning imod
Nord, ſaa at de faar lidt Beſkyttelſe mod den brendende
Sol om Sommeren. Dog vokſe de ogſaa godt paa
aaben Mark. Buſkene formeres let om Sommeren ved
Afloeggere, ligeſom Vinranker og Roſenbuſke. Dog be—
hover man hverken at vride de unge Skud, faa
Saften begynder at lobe, eller at ſkjcrre en Tunge“
eller et Snit i dem, da de unge Skud ſlaar Rod med

8

megen Lethed. Førend Buſkene plantes, borttages alle
Knopper paa den Del af Stammen, ſom kommer til at
være under Jorden; dette gjores for at forebygge de
overflødige Skud, ſom ellers vokſe op fra Roden. Alle

Grene, undtagen de tre bedſte, bortſkjcres, og disſe tre

beſkjeeres inden Buſkene plantes. Man tillader en eller
to ſtcerke Grene at vokſe ud fra hver Hovedgren det
forſte Aar.

Mange, ſom leſer dette, har kanſke gamle Stikkels—
berbuſke, ſom er blevne meget tætte i Toppen og har
baaret meget lidet eller ingen Frugt i flere Aar. Den
bedſte Plan er jaa at afjfjære Bujfene helt ned til Jor—
den om Efteraaret eller tidlig om Foraaret. Jorden
omgraves omkring Buſkene og forſynes med Gjodning.
Unge, kraftige Skud vokſe op, af hvilke tre eller fire af
de bedſte tillades at danne den nye Top.

Vindruer (Grapes).

Vindruer kan avles lige ſaa let ſom Poteter, og
dog er der mange Farme, hvor denne deilige, ſunde
Frugt neſten er ukjendt. Hoit, tørt Land er det bedſte,
da dette undgaar den ſildige Foraars- eller tidlige Ef—
teraarsfroſt og giver den nødvendige Cirkulation af
Luft iblandt Rankerne. Paa ſaadan Jord modnes
Druerne bedſt og Frugten bliver af den bedſte Kvalitet.
Paa rigt lavt bottom land gjor Rankerne en frodig og
ſteerk Voekſt, men Frugten bliver ikke af faa fin Kvalitet.
Hvis ikke Jorden er for mager for Mais, behoves der
ingen Gjodning de forſte faa Aar.

Frugtavl. 2.

len «SAT ER

For at bearbejde Jorden rigtigt, maa man pløie dybt,
helſt om Efteraaret, og harve godt om Foraaret.
Plantningen bor foretages om Foraaret, naar Jorden
er i god Stand, og Rankerne ſettes 8 Fod fra hveran—
dre paa hver Kant. Grav ſtore Huller, 18 Tommer
dybe, og brede nok til at Rodderne kan ligge i naturlig
Stilling. J Forſtningen tildekkes Rodderne med kun
en 3 a 4 Tommer Jord; men efter ſom Planten
vokſer fyldes Hullet ſaa, at naar Efteraaret kommer, vil
Hullet være fuldt. Dyb Plantning er nødvendig i det
torre Prairieklima, for at ikke Rødderne ſkal blive øde-
lagte af Vinterkulden, eller udtørrede af Sommerens
Torke. En ſteerk aarsgammel Ranke er den bedſte
Storrelſe at plante. Førend man planter, beſkjeres
Toppen af det unge Træ og tillige afſkjeres alle knuſte
og beſkadigede Dele af Rødderne med en ſkarp Kniv.
Hold Rodderne hele Tiden fugtige og beſkyttede mod
Sol og Vind.

Forſte Aar. Jorden bearbeides godt og holdes
fri for Ukrudt. Ingen Støtning behøves det forſte
Aar, men man kan lade Rankerne ligge paa Jorden.
Om Efteraaret beſkjceres Toppene, jaa der kun er tre
Knopper tilbage paa hvert Skud, og derpaa kaſtes Jord
over for Beſkyttelſe mod Vinterkulden. Ved Beſkjering
af Vinranker ſkjcr aldrig tæt ind til en Knop, men en
eller to Tommer fra den.

Andet Aar. Om Foraaret tages Jorden bort, og
ſaaſnart de unge Skud har begyndt at ſpire lidt,
bortfjernes de alle, undtagen de to ſteerkeſte. Man laver
nu en Hæf ved at jætte Gjerdeſtolper 20 Fod fra hveran—

r

6

dre i Raden, og feſte to Staaltraade til dem; den
vverſte Staaltraad fire og en halv Fod fra Jorden.
Bind Vinrankerne lige op til Staaltraadene. Lad Ra—
derne og Hæffen lobe Syd og Nord, jaa Solen har god
Adgang til Frugten. Bearbeid Jorden godt og hold
den ren og los. Om Efteraaret, efterat Bladene er
faldne og førend Jorden fryſer, beſkjcres Sidegrenene,
jaa der kun er 3 Knopper igjen og Hovedrankerne af—
kortes, jaa de kun bliv 4 eller 42 Fod. Rankerne boies
ſaa over og tildæffes med Jord. Paa Central:
Jowas Breddegrad og længere ſydpaa er det tilſtrekke—
ligt for haardfore Sorter ſom Concord og Worden
blot at tildæffe Rodderne og Enden af Rankerne (d. v.
ſ. de unge Skud) med lidt Jord.

Tredie Aar. Tag Jorden bort og bind Rankerne
i ſkraa Stilling til Hekken. Dette gjores for at ud—
vikle Sidegrenene, da disſe derved faar en mere lige
Del af Næringen. Man tillader nu en ny Ranke at
ſkyde op fra Roden og binder den ret op. Dette Aar
vil der hoſtes en god Avl. Jorden bearbeides godt, og
ſerlig holdes Ukrudt borte under Rankerne, ſaa at
Frugten kan faa Solſkin og Luft. Om Efteraaret
beſkjeres Hovedrankerne til 4 a 5 Fod, og Sidegre—
nene til 3 a 4 Knopper; tildæf med Jord ſom for be—
ſkrevet.

Folgende Aar. Hvert Efteraar maa Rankerne
lægges ned og beſkyttes med Jord. Det lønner fig
rigeligt at gjøre dette, idet man da er ſikker paa at
faa Frugt, og man faar en meget ſtorre Hoſt hvert Aar.
Tre Tons Vindruer pr. Acre er blot en almindelig god

Hoſt for Concord, og fire Tons er ikke en ualmindelig
Højt. Andre Slags, f. Ex. Worden, bære fuldkommen
ſaa meget og bringe i Regelen en bedre Pris.

Efter en 6 a 7 Aar bortſkjeres de gamle Ranker,
men man har altid en eller to unge Ranker vokſende op
fra Roden til at erſtatte de gamle, efterſom de bortifjæ-
res. Man bor ikke have mere end tre bærende Ranker
paa en Rod. Alle de nye Skud beſkjeres hvert Efter—
aar til fra to til fem Knopper, efterſom de er ſteerke.
Efterlad ikke alt for mange ſmaa Sidegrene, ſaa at
der bliver for megen Frugt, og ſfjer helſt bort alle
ſvage Skud. Den bedſte Tid at beſkjere Rankerne er
altid om Efteraaret, efterat Bladene falder og forend
Jorden fryſer. Paa den rige Prairiejord behoves in—
gen Gjodning i de forſte 8 a 10 Aar. Hold altid
Ukrudt borte og hold Jorden los. Vinranker, Græs
og Ukrudt enes ikke godt ſammen. Man maa ikke til—
lade, at unge Ranker bære for megen Frugt, da de ofte
ſkades meget derved. Naar de er eldre og har kraftige
Rødder, kan de bære en ſtorre Avl uden at tage Skade
derved. En Vingaard under god Behandling vil give
et ſtort Udbytte i mange Aar.

Den her antydede Fremgangsmaade er praktiſk og
letfattelig og har givet udmerrkede Reſultater i Prakſis.

Behandling af eldre, forſemte Vin⸗
ranker. J mange Tilfælde vil det være bedre at
plante en ny Vingaard. Skjer bort alle Rankerne,
undtagen to eller tre af de bedſte, ſom har de fleſte unge
Skud af ſidſte Aars Veet. Beffjær alle de unge Skud,
ſaa der kun findes 3 til 5 Knopper igjen paa hvert

1

Skud. Dette vil ſikre en god Højt til neeſte Aar. Grav
op alt Gres og kultiver Jorden ſtadigt, jaa den hol—
des los og i god Stand hele Sommeren.

Naar Rankerne er meget lange, er det bedſt at
hugge dem alleſammen af helt nede ved Roden om Efter—
aaret. Om Foraaret kommer der mange unge Skud op
fra Roden. Man tillader blot to eller tre at vokſe op
og de andre bortfjernes, jaa ſnart de viſer fig. De to
Skud afklippes i Spidſen, naar de har opnaaet en
Længde af 3 a 4 Fod, jaa at der kommer mange Si—
degrene. Der kan ventes Frugt det neſte Aar.

Formerelſe af Vinranker fra Afleggere
om Foraaret. Om Foraaret, naar Jorden tages
bort fra Rankerne, graves en Fure, fem Tommer dyb,
og en af de unge Ranker lægges langs efter Furen og
feſtes til Jorden med gaffelformede Kviſte, ſkaarne af
Pil eller Ahorn. J Forſtningen lægges der ingen
Jord paa, men efter de unge Skud begynder at ſpire,
fyldes der til med Jord, jaa at Furen er fuld til
Efteraaret. Man har nu altſaa ligeſaa mange Plan—
ter, ſom der var Knopper eller Oine paa Ranken, der
nedlagdes. Grav dem op om Efteraaret, ffjær dem fra
hinanden og hold dem Vinteren over i fugtig Sand i
Kjelderen, eller grav dem ned i Jorden ude paa Mar—
ken, ligeſom med Frugttræer, ſom man faar om Efter—
aaret.

Sommer⸗Afleggere nedlægges i Auguſt Maa—
ned. Dette udføres paa den Maade, at et af de unge
Sideſkud vrides ner en Knop indtil Saften begynder
at viſe fig, hvorefter det unge Skud bpies ned, og den

*

vredne Del bugtes ned i en dertil udgraven Hulning
ved Siden og tildekkes faſt med nogle Tommer Jord.
Det bliver ſaaledes kun en liden Del af Ranken, ſom
kommer til at deekkes af Jord, idet en ſtorre Del af den
lille Stamme nær Roden maa være noget over Jorden
og ligeſaa maa Toppen ſtikke op. Der kaſtes lidt gam—
mel Gjodning eller Straa over den paafyldte Jord,
forat vedligeholde Fugtigheden for de unge Rødder.
Til Efteraaret vil ftærfe Rødder have udviklet ſig, og
man tager nu op den unge Plante ligeſom for beſkre—
vet. Fra en lang Ranke kan man tage flere Aflæggere
ved at bugte den paa foran beſkrevne Maade paa flere
Steder ned i Jorden; men Ranken maa mellem hver
Bugtning bringes nogle Tommer over Jorden.
Formering ved Stiflinger. Denne Methode
bruges meſt i Planteſkoler, og fordrer en hel Del
Ovelſe og Erfaring for at opnaa de bedſte Reſultater.
J November, naar man har beſkaaret Rankerne, tager
man de unge afſkaarne Skud og |fjærer dem omtrent 8
Tommer lange. Den nederſte Ende afſkjeres lige un—
der en Knop, den pverſte en Tomme eller to ovenfor en
Knop. Bind Stiklingerne i Bundter pan 100 med Pi—
legrene. De nederſte Ender ordnes jevnt, hvorefter
Bundterne nedgraves paa et tørt Sted i et Hul, en
Fod dybt og med Toppen nedad, og tildekkes
med fire Tommer fin Jord, der bringes ind mellem En—
derne af Stiklingerne, ſom er øverft. Med Hullet paa
en Fods Dybde, og Stiklingerne ca. 8 Tommer lange,
bliver der altſaa 4 Tommer Jord ſom Dæfning, naar
Grøften fyldes. Naar Vinteren kommer, tildæffes med

et Lag Gjodning, to Fod tykt. Om Foraaret, naar
Solen begynder at opvarme Marken, tages Gjodningen
bort, og Jorden bearbeides fint med en Haandrive el—
ler lignende. Begynder Jorden at blive tor, vandes
den. Solen varmer Rodenderne, ſom er overſt paa
Stiklingerne, og de begynder at ſkyde Rodder, førend
Toppen, ſom er nederſt, begynder at ſpire. Saa
ſnart den Opſvulming, hvorfra de unge Rødder kom—
mer, begynder at danne fig, tages Stiklingerne op og
plantes i Rader, tre Tommer fra hinanden og Raderne
i en Afſtand af 33 Fod. Jorden ploies meget dybt og
harves godt, ſaa at Stiklingerne kan ſtikkes lige ned med
Haanden. Naar dette ikke kan lade fig gjøre, ſettes de
med en Plantepind (dibble) eller en Spade. Sæt dem
ned lidt paa ſkraa, jaa at den overſte Knop er lige med
Overfladen. Hold Jorden los og fri for Ukrudt hele
Sommeren. Om Efteraaret graves Planterne op og
holdes Vinteren over i fugtig Sand i Kjelderen. Rig,
los og helſt lidt ſandig Jord med godt Afløb for Band
er det bedſte. Denne Methode beſkriver jeg nogenlunde
udførligt, fordi den er fortrinlig at anvende med alle
Træer og Buſke, ſom ikke har let for at ſlaa Rod fra
Stiklinger (cuttings).

Forſtjellige Sorter af Vinranker.

Europeiſke Sorter Vinranker taaler flet ikke Kli—
maet her, men haardfore Sorter med god Frugt har
udviklet fig fra de vilde amerikanſke Arter, iſcer ved
Krydsning med de fine europeiſke.

Concord er en af de ældfte haardfore Arter af ame—

r

rikanſke Vinranker, og kaldes ofte „the grape for the
million,“ hvorved menes, at det er den bedſte Slags
for almindelig Brug og Dyrkning. Den nedſtammer
fra Kjernen af en vild Vindrue i Concord, Masſachu—
ſetts, og bar Frugt for fͤrſte Gang i 1850. Der er
plantet flere af denne Slags nu, end af alle de andre
tilſammen. Men i de ſenere Aar er der fremſtaaet og
gjort Forſog med en hel Del andre, ſom fortjener Op—
merkſomhed.

For Minneſota, nordlige Jowa og Dakota er Con—
cord undertiden for ſildig, efterſom Froſten ofte kom—
mer inden den fuldkomne Modenhed opnaaes. Altſaa
maa vi ſoge efter andre Sorter, ſom modnes tidligere.
Iblandt disſe er Worden, Moore's Early, Lady,
Janesville og Cottage. De ſtammer alle, undtagen
Janesville, fra Concord, og de fleſte har arvet dens
Haardforhed. Moore's Early, Lady og Janesville er
de tidligſte og er modne fra to til tre Uger for Con—
cord. Moore's Early ligner Concord, men har min—
dre Klaſer og ftørre Druer, og dens meget tidlige Mo—
denhed og gode Kvalitet bringer en ſtͤrre Pris. Men
den bærer neppe jaa meget ſom Worden, ſom er fra ti
til fjorten Dage tidligere end Concord, og har ſtorre
Klaſer og hvis Druer er ſodere og af bedre Kvalitet.
Den er af ſamme ſorte Farve. Worden er meget
haardfor, giver en ſtor Højt hvert Aar og holder paa at
fortrænge Concord i de nordlige Stater.

Lady er en af de hvide Sorter og har en meget ſod
og delikat Smag. Ranken er ikke af faa frodig Bæfft
ſom Concord og maa beſkyttes godt om Vinteren (alle

2

Vinranker burde have Beſkyttelſe om Vinteren i Nord—
veſten, ſom allerede omtalt), men Frugten ſeelges til en
hoiere Pris, paa Grund af dens fine Udſeende og deli—
kate Smag.

Cottage er fort og omtrent af ſamme Storrelſe ſom
Concord, men af bedre Kvalitet og modnes paa ſamme
Tid ſom Worden. Øen bærer meget godt og fortjener
mere Opmærffomhfed, end den hidtil har faaet.

Janesville er jærdeles haardfor og ſtammer fra
Janesville, Wisconſin. Den hører til en anden Art.
Den giver en rig Hoſt og er af frodig Voekſt. Druerne
er ſorte, af god Storrelſe og Klasſerne er kompakte; men
Kvaliteten minder for meget om de vilde Druer. Der
er plantet en ſtor Mengde af denne Slags i Jowa og
Wisconſin, men er ved at fortrænges af andre Sorter
af bedre Kvalitet.

Agawam eller Roger's Hybrid No. 15 er en ſtor
morkerod Vindrue af færdeles fin Kvalitet. Den er
ſod og af en ſeregen Smag, og ligeſom Salem og flere
andre af Roger's Hybrid Vindruerne kan den foldes
friſk i Kjeelderen i lang Tid. Andre af disſe Hybrids
er Merrimac, Massasoit, Wilder og Goethe. De blev
frembragt af E. S. Rogers af Masſachuſetts, omtrent
Aaret 1851, ved at krydſe den vilde amerikanſke Fox
Grape med to europeiſke Sorter, Black Hamburg og
Chasselas. Frugten er ſtor og af fin Kvalitet, men
de er ikke nær faa haardfor ſom Concord. Alligevel
bor man plante nogle af dem, jærlig Agawam, Salem
og Merrimac, da Smagen er omtrent faa god ſom
de fleſte California-Vindruer, man kjober. De bor

USE MEE

plantes i Rader, afvekslende med Concord, Worden
eller andre Sorter, ſaa at Blomſterne bliver befrugtet.
Ellers bære de ikke ſaa godt.

Delaware er en gammel Art. Det er en liden rød
Vindrue, ſom er meget ſod og af fortrinlig Kvalitet.
Rankerne vokſe langſomt, og de kan plantes lidt nær-
mere ſammen end de andre. Delaware maa beſkyttes
godt om Vinteren, men det er rigeligt Umagen veerd,
da Frugten er af forſte Kvalitet. Endſkjont Frugten
betales højere paa Markedet end Concord, maa man
dog holde ſig til Worden, Concord, Janesville o. ſ. v.
ſom de fordelagtige Sorter for Markedet.

Champion er ſort, haardfor og meget tidlig, men
Kvaliteten er ikke god. Dracut Amber er meget tid—
lig og af rødlig Farve. Den er haardfor og giver en
rig Højt; Kvaliteten er derimod ikke Forſteklasſes.
Iblandt de nye tidlige Sorter lover Brighton (af rod
Farve) og Early Victor (af fort Farve) at blive vær-
difulde Arter. Man bor altid vere varſom med at
plante meget af nye Sorter, for disſe har været prøvede
og har viſt fin Godhed.

Der er en Mangfoldighed af andre Slags Vindruer,
og der fremkommer ſtadig nye Sorter, men Pladſen her
tillader ikke at behandle disſe nærmere.

2Ebleavl i NVordveſten.
J de ſidſte to Slegtled blev der af de nye Settlere,
ſom kom til de nordveſtlige Prairieegne, ſaaſom nord—

lige Jowa og Illinois, Wisconſin og Minneſota, bragt
Frugttreer fra det veſtlige Europa og Sſtſtaterne, hvor

3

Luften er fugtig med jevnt Klima, uden pludſelige For—
andringer. Disſe Træer vokſe godt i Michigan, paa
Grund af de ſtore Indſger. Men i de nordveſtlige
Stater, en tuſind Mil fra Havet, er Klima og Forholde
ganſke anderledes. Det er et ægte Indlandsklima.
Der er ingen ſtore Have til at temperere Luften, og ſom
Folge heraf er der hurtige Afvekslinger og ſtore Foran—
dringer af Varme og Kulde. Frugttreerne er meget
omfindtlige for ſaadanne Omvekslinger. Det har koſtet
mange Millioner Dollars at lere denne Kjendsgjerning
at fjende. Disſe Træer ſtammer ſaaledes ikke fra det
rigtige Klima. Men paa de ſtore Sletter i det oſtlige
Europa, et Tuſind engelſke Mile eller mere fra Havet,
har vokſet en anden Art af Frugttræer i Hundreder af
Aar. I nævnte Egne, hvor Sommervarmen er ſteerk nok
for dent corn og Vandmeloner, men Vinterkulden ofte
er fra 40 til 45 Gr. F. under Zero, er de klimatiſke
Forandringer ogſaa pludſelige og ſtore.

J de ſidſte faa Aar er flere Hundrede Slags Wbler
bleven indfort fra forſkjellige Dele af Rusland. Det
vil naturligvis tage nogle Aar endnu at finde de bedſte
Sorter iblandt jaa mange. Wogle vil være bedft for
ſydlige Jowa, andre for nordlige Jowa og Illinois,
andre for ſydlige Wisconſin, Minneſota og Dakota,
medens endnu andre vil finde ſig mere hjemme i nord—
lige Minneſota og Dakota. Man maa erindre, at Rus—
land er et uhyre ſtort Land med mange forſtjellige Kli—
maer. Staternes Havebrugsforeninger (State Horti—
cultural Societies) i de ovennævnte Stater har anbe—
falet en Del af disſe Sorter; men de ægte Træer er

e

ikke meget talrige endnu, og man bor være forſigtig,
naar man kjober nogen til Prove.

Prof. J. L. Budd af “Jowa State Agricultural
College“ har gjort det ſtoͤrſte Arbeide i denne Retning,
og har allerede opnaaet Reſultater af den ſtorſte Vig—
tighed for Nordveſten. Den forſte Indforſel af disſe
Træer blev gjort af de Forenede Staters Regjering og
blev ſendt af Dr. Regel, Direktor for de keiſerlige bota—
niſke Haver i St. Petersburg. Af flere Aarſager var
der mange Feiltagelſer ved det forſte Forſog, og Sor—
terne var for Storſtedelen fra Kyſtegnene, og her i
Amerika blev de heller ikke ſyſtematifk uddelte. J 1878,
efter 8 Aars længere Studium af rusſiſke Frugter,
ſendte Dr. Regel den forſte af Prof. Budds mange
Indforſler. Disſe er bedre i enhver Henſeende, Jær-
lig fordi disſe Sorter for det meſte er fra de torre ind—
landſke nordlige Sletter og altſaa bedre ſkikket til det
torre, kolde Klima paa vore nordveſtlige Prairier. J
1882 gjorde Prof. Budd en Reiſe til Rusland for per—
ſonlig at ſtudere Havebruget i hint ſtore Land og bragte
hjem med fig et ſtort Antal forſkjellige Slags ble,
Pere-, Plomme- og Kirſebeertræer ſamt Gavn- og
Brydtræer og Buſke. Mr. Chas. Gibb af Canada blev
ſendt af den canadiſke Regjering i ſamme Oiemed, og
reiſte ſammen med Prof. Budd i Rusland. Han har
leveret værdifulde Bidrag paa dette Omraade, ſeerlig
med at finde Rede i Mavnene paa alle disſe Frugter.

Mange har forſogt at frembringe nye Slags Wbler
ved at plante Kjeerner. Som ofteſt er et Træ haard-
fort, naar det bliver ſtagende, hvor Kjernen begyndte at

= 9

gro; men naar man tager Podekviſte fra det, viſer det
fig, at det ikke er haardfort nok for Podning. Man
tror dog, at der med Tiden kan frembringes gode,
haardfore Sorter pan denne Maade, og der er allerede
mange Slags, ſom giver Løfte om at være meget veerdi—
fulde. Peter M. Gideon af Excelſior, Minneſota, har
gjort et ſtort Arbeide i denne Retning og har frembragt
Wealthy, Martha Crab, Excelsior, Peter og mange
andre.

Der gjores ogſaa Forſog med at krydſe de rusſiſke
Sorter med de amerikanſke, i Haab om at frembringe
nye Slags, ſom forener de bedſte Egenſkaber af begge
Arter.

2Ebler (Apples).

Beliggenhed. Det er bedſt at plante Wbletreeer
paa høit Land, i en Skraaning mod Nordoſt. Et ſaadant
Sted er i Regelen mere tørt, har et loſere Underlag og
er mere fri for ſildig Froſt om Foraaret og tidlig Froſt
om Efteraaret. Man bor ikke plante paa en Sydveſt—
Skraaning, og det er heller ikke godt at plante i haard
Lerjord. Det er bedſt at pløje Landet om Efteraaret,
da Froſten ſmuldrer Jorden om Vinteren. Nogle faa
Sorter, f. Ex. Tetofsky, vokſer godt paa fugtig, lav
Jord.

Treœeernes Storrelſe. Den bedſte Alder for
Wbletrcer til Plantning i Haven er to Aar. Nogle
Sorter vokſer meget ftærfere i Planteſkolen end andre.
Duchess of Oldenburg, Roman Stem, Willow Twig,
Tetofsky og andre værdifulde Sorter vokſe langſomt i

Blantejfolen, medens Wealthy, Pewaukee, Walbridge,
Ben Davis, Iowa Blush, Haas o. fl. vokſe hurtig.
Gode to-aarige Træer er fra 32 til 5 Fod høie, i Hen—
hold til hvad Slags det er, Kulturen, Egnen oſo. En—
kelte Træer bliv hoiere. Den gjennemſnitlige Stor—
relſe af tre-aarige Træer er fra 4 til 6 Fod; enkelte
Sorter, f. Ex. Haas, er ſtorre. De fleſte Farmere on—
ſker ſtore Træer, jo ſtorre, jo bedre, og Planteſkoleeiere
bliver undertiden anmodet om Træer, 4 a 5 Aar
gamle. Wen dette er en ſtor Feiltagelſe. Unge Zræer
er langt bedre, fordi man faar mere af Fødderne, og
Træerne vokſe villigere. Disſe vokſe meget fortere lige
fra Omplantningen, og om meget faa Aar vil de være
ftørre end ældre Træer, der er plantet paa ſamme Tid.

Lavſtammede Zræer (Stammen 2 til 3 Fod
høie) er de bedſte for Nordveſten. Stammen bliver
ſkygget af Toppen, og er altſaa ikke jaa meget udjat for
sunscald. Plant aldrig et forked Træ, d. v. ſ. et Træ
med to Hovedſtammer, da disſe er meget tilbsgielige til
at ſplittes ad om nogle faa Aar. Der bør være en lige
Hovedſtamme i Midten, med Sidegrene ſymmetriſk for—
delte i regelmesſig Afſtand.

Kjob af Træer. Kjob Træerne af den nermeſte
paalidelige Planteſkole. Derſom man vil handle med
en Agent, bor man ikke kjobe, inden man er ſikker paa,
at han virkelig er en authoriſeret Agent for en paalide—
lig Planteſkole. Agenter er en Nodvendighed for at
jælge de mange Frugttrœer, ſom frembringes aarlig,
fordi faa Folk vilde plante, hvis en Agent ikke anmo—
dede dem om at kjobe. Men en ſtor Svindel er bleven

.

ſat igang af upaalidelige og nærlige Mænd. Mange
af disſe har nemlig ofte taget Beſtillinger paa Frugt—
træer for Planteſkoler, ſom blot ekſiſterede paa Pa—
piret, og ſaa har de leveret de Træer, ſom de kunde
kjobe billigſt og givet disſe Navne efter Behag. Gode,
ærlige Agenter er til Gavn for Landet. Man haaber,
at de nye Love, ſom nu er traadt ikraft i Minneſota og
Kanſas forat ſtoppe Svindel ved Salg af Frugttræer,
vil fvare til Henſigten. Lignende Love burde ſettes
ikraft i hver Stat.

Tid at kjobe Træer. Det er en god Plan at
faa Træerne fra Planteſkolen om Efteraaret og grave
dem ned i Jorden Vinteren igjennem, idet de ikke ud—
jættes for de folde Vinde om Vinteren. At grave
Træer ned i Jorden, faa at Rødderne kan holde Fug—
tigheden, kaldes paa Engelſk heel in. Om Efteraaret
maa Træerne graves ned med baade Rod og Top paa
folgende Maade: Paa en tor Plads, hvor Sneen pleier
at ligge længe om Vinteren, graves et Hul dybt nok til,
at Rodderne kan komme to Fod dybt, og Toppen jevnt
med Overfladen. Alle de revne og beſkadigede Rod—
ſpidſer afſkjeeres med en ſkarp Kniv, derpaa dyppes
Rødderne i tyndt Mudder, og den fine Jord arbeides
ind imellem dem. Træerne lægges paa ſkraa i tynde
Lag med Jord imellem. Over Toppen kaſtes et jer
Tom. dybt Lag Jord, og efterat Jorden er begyndt at fryſe,
lægges der et let Lag Gjodning ovenpaa. Man maa ijær
pasſe paa, at alle Smaafrugtsplanter ſpredes ud fra
hverandre med Jord imellem. Jordbeerplanter og ſtedſe
grønne Træer (evergreens) bor ikke ſendes om Efter—

32

aaret, da det ikke Duer at grave dem ned om Vinteren.
Undertiden kan det hende, at Træer bliver frosne
paa Veien fra Planteſkolen. Man kan da ikke gjore
andet, end ſtraks at grave dem ned med Rod og Top,
indtil Froſten er kommen ud igjen. Om Foraaret bor
man ikke plante Træerne de allerforſte varme Dage,
men vente til Jorden er i god Stand.

Naar man kjorer Træerne hjem, maa man pasſe paa
at beſkytte dem godt mod Sol og Vind med fugtigt
Straa og Tepper. Naar man kommer hjem, maa man
ikke lade dem ligge ude i Vognen Natten over, hvor de
er udſat for at blive tørre og frosne, men aabne Bund—
ten, ſkille Træerne oſv. fra hverandre, væde Rødderne
og grave dem ned i Jorden, ſaa at de er godt tildekket.
Naar man faar Træerne om Foraaret, afifjæres alle
revne og beſkadigede Rodſpidſer med en ſkarp Kniv,
Rodderne dyppes i tyndt Mudder og Træerne graves
ned paa et ſkyggefuldt Sted, med Rodderne godt tildek—
kede og med Straa over Toppen, indtil man plan—
ter dem.

Plantning. Man bor plante paa en ſkyfuld
Dag, aldrig paa en vindig eller tor Dag, og grave alle
Huller, førend man begynder at plante. Grav ſtore,
dybe Huller; et Tre er ikke en Gjeerdeſtolpe, men
mange Folk planter begge to omtrent paa ſamme Maade.
Kaſt god Jord i Hullet, men ingen Gjodſel. Ved at
ploie frem og tilbage i ſamme Fure kaſtes Jorden op
til begge Sider, og det er nemmere at grave Hullerne.
Rødderne ſpredes ud i deres naturlige Stilling; fin
Jord pakkes godt og faſt ind imellem og omkring dem.

Et halvt Spand Vand fan bruges, naar Hullet er 4 fuldt,
Plant 3 a 4 Tommer dybere, end Traet ſtod for.
Man kan nu lægge et fem a jer Tommer tykt Lag
gammelt Straa, tre Fod paa hver Side af Træet, forat
bevare Fugtigheden. Paa Planteſkolen bliver endel af
Rodderne afſkaarne, naar Træet opgraves; derfor ffjæ-
rer man nu Toppen af med en ſkarp Kniv omtrent det
halve, for at der igjen kan blive Ligevægt imellem Ro—
den og Toppen. Alle ſvage Skud bortſkjceres helt, og
de andre forkortes. Paa unge Træer er Roden ſtorre
i Forhold til Toppen, og man behover ikke at beſkjere
Toppen ſaa meget ſom ved ældre Tracer. Træerne
plantes med den ſpereſte Del af Toppen imod Syd—
veſt, ſaa at Stammen hælder imod Solen Klokken et.
Dette er vigtigt at iagttage. I ældre Frugthaver i
Nordveſten hælder de fleſte af Træerne imod Nordpſt,
og den ſydveſtlige Side af Stammen har næften altid
taget Skade af Solen (kaldes paa Engelſk e sun-scalded)
med Barken fort og raadden. Træer, ſom er plantet
lige, vil ſnart hælde imod Nordoſt, og Træer, ſom er
plantet med Stammen imod Sydveſt, vil være lige op—
reiſt i Lobet af en fem Aar. Sun-scald er en af de
ſtorſte Hindringer for indbringende Wbleavl. Sidſt
paa Vinteren og tidlig om Foraaret faar de varme
Solſtraaler om Dagen Saften til at lobe; og jaa kom—
mer Kulden igjen. Barken ſkilles fra Stammen og den
bliver raadden og fort paa Sydveſtſiden. Særdeles
haardføre (iron clad) Sorter, jom Duchess of Olden-
burg, er ikke jaa meget udſat for sun-scald,

J Nordveſten plantes Æbletræer nærmere ſammen
i Frugtavl. 3

end i de øftlige og ſydlige Stater og i Europa. J
nordlige Jowa og Minneſota plantes de i Rader, ſom
er 24 Fod fra hverandre Oſt og Veſt, og 18 Fod fra
hverandre Syd og Nord i Raderne. Paa det ſpdlige
Jowas Breddegrad plantes de 32 Fod fra hverandre
hver Vei. Plant jaa, at Træerne i den ene Rad af—
veksler med Træerne i den neſte Rad.

WINDBREAKS. Plant aldrig en Windbreak (d. v.
ſ. Rader af Lytræer for at beſkytte imod Vinden) paa
alle Sider af en Frugthave. Den ſteerke, indſluttede
Varme om Sommeren ødelægger Træerne. Plant ikke
en Windbrealt paa Nordſiden, men hvis man planter
nogen, ſaa plant paa Sydſiden for at beſkytte imod de
hede ſydveſtlige Vinde om Sommeren, hvilke ofte er
ſkadelige. En fri Cirkulation af Luft er nødvendig.
J de fleſte Tilfælde er de Wblehaver, der har den meſte
Beſkyttelſe fra Windbreaks, blevne ſkadet allermeſt.

Sfovtræer har Rodder, ſom ſoger Nering i lang
Afſtand og tager til ſig den Nering og Fugtighed,
ſom trænges af Frugttræerne. Plant altſaa aldrig
Frugttreer tæt op til en Windbreak. Plant ikke Wble⸗
træer paa en Sydſkraaning; en Nordsſt- eller Nord—
ſkraaning er bedſt.

Efterat Træerne er plantede, pas paa at
los ne eller borttage Staaltraaden, hvormed det lille
Stykke Træ med Navnet paa er feſtet til Træet, faa at
den ikke ſkader de vofjende Sfud. Tegn nu, et Land-
fort af Frugthaven, jaa at Navnene ikke tabes. Ploi
Jorden og hold den los indtil omtrent 20de Juni, og
da ſaar man Boghvede. Dette kveler Ukrudt, hol—

ar
— 35 —

den Jorden los, fugtig og kjolig i den varme Tid, og
bevirker det ſamme, ſom om hele Jorden blev mulched
eller tildæffet med fugtigt Straa. Efter fire eller fem
Aar tilſaaes Wblehaven med Rodklover. Hold alle
Kreaturer ude. Man kan lade nogle fan Svin lobe i
Frugthaven for at benytte Kloveren og de faldne Wb—
ler. Saa aldrig Timothei eller Bluegrass i Frugt—
haven, da det ſkader Træerne. Boghvede anbefales
meget af Prof. Budd og andre erfarne Havebrugs—
mend, og i Planteſkoler bruges det ofte for at holde
Jorden kjolig og fugtig iblandt de unge Treer i den
varme Sommertid, Naar man ikke ſaar Boghvede,
kan man plante corn eller ogſaa Bonner, Poteter eller
lignende, men Boghvede er det al lerbedſte.

Naar man dyrker Jorden i Frugthaven, maa man
pasſe paa ikke at beſkadige Træerne eller disſes
Rødder. Man bor altid have fort Humle, ikke læn-
gere end 25 til 30 Tommer og Svingler ikke længere
end 16 til 18 Tommer. |

Beſkjering. Det er aldrig godt at beſkjeere
Træerne meget paa engang. J dette torre Prairie—
klima er megen Beſkjcring farlig for Træet. Det er
bedre at have en temmelig tæt Top. Alle Grene, ſom
ſkader Trœets Symmetri, bortifjæres jaa ſnart ſom
muligt. De burde aldrig tillades at vokſe ſtorre, end
man med Lethed kan bortifjære dem med en Lommekniv.
Forſog at faa Toppen med en Hovedſtamme i Midten
og med Sidegrene i regelmessſig Afſtand. Tillad aldrig,
at der dannes en fork eller to ledende Hovedgrene, da
Træet er tilboieligt til at ſplittes der om faa Aar. Nogle

FEE DYDER,

Sorter vokſe meget ſtivt og lige i Toppen, medens an—
dre danner en ſtor, bred Krone, og man maa rette ſig
Derefter. Den bedſte Tid at beſkjcere Frugttreœer er
medens den nye Trevakſt er ved at dannes, J Mellem-
Jowa er det omkr. 20de Juni. Saaret leges da meget
hurtigt.

Skadelige Dyr. Hvert Efteraar kaſtes Jorden
op omkring Stammen til en Hoide af 18 Tommer.
Dette holder Mus borte, ſom ofte gjør ſtor Skade.
Jorden jevnes igjen om Foraaret.

Kaniner (rabbits) gjør undertiden ſtor Skade paa
Træerne om Vinteren ved at afgnave Barken. Midlet
er at indgnide Barken om Efteraaret med noget, ſom
Kaninerne afſkyer. Stammen kan beſtryges med Kalk,
ſom er blandet med Svovl, eller den kan indgnides med
blodigt Affald fra Slagtning. Dette gjentages, naar
det bliver vaſket bort af ftærft Regn. Stykker af sweet
potatoes eller Wbler, indgnedne med lidt Arſenik, vil
hjælpe meget til at holde ſaadanne Skadedyr borte.

Inſekter. Borers, ſom borer Huller i Stammen,
er ofte talrige. Stammen vaſkes med en ſterk Oplos—
ning af soft soap tre Gange i Juni, nemlig i Begyn—
delſen, i Midten og Slutningen af Maaneden. Dette
gjør Barken jevn, afholder Borers fra at lægge Bg og
ødelægger mange Inſekteeg. Naar Borers allerede har
vundet Indgang, ſkjceres de af Stammen eller ødelæg-
ges med et Stykke Staaltraad.

Codling Moth er et Mol, ſom lægger Ag i de unge
Wbler og derved foraarſager ormſtukne Wbler. J de
ftørre Wblehaver har man nu begyndt at bejprøite

Træerne, jaa ſnart ſom Blomſterne falder, med en Op—
losning af London purple eller Paris green. Man
kan kjobe ſmaa force pumps til dette Brug. Man op⸗
naar meget heldige Reſultater dermed. Et Pund London
purple til 200 Galloner Vand danner en pasſende Op—
losning.

Formerelſe af Wbletreer. Naar Wble⸗
eller andre Frugtkjeerner plantes, vil Frugten være me—
get forſkjellig fra den, ſom Kjernerne blev taget fra.
Undertiden vil Wblet være bedre, men i de allerfleſte
Tilfælde vil det være lidet og af mindre god Kvalitet,
altſaa nærmere de vilde Æbler. Naar Æblet er af god
Størrelje-og Kvalitet, giver man denne nye Sort et
Navn, og der begyndes paa Træets Formerelje ved
Podning og Okulering.

Podning (Grafting). Paa de amerikanſke Plan-
teſkoler plantes Wblekjcerner (ſom for det meſte faaes
fra Cider Mills) tidlig om Foraaret tæt ſammen i Ra⸗
der, og om Efteraaret graves disſe unge seedlings op
og lægges hen i Kjelderen i fugtig Sand, og om Vin—
teren poder man dem. Roden ſkjeres helt fort, 22 til
3 Tommer, og Podekviſten (scion) lang, omtrent 5 til
7 Tommer, og Podeſtedet omvindes med voxet Traad.
Disſe apple root grafts opbevares i Kjelderen indtil
Foraaret og plantes da i Rader, med den overſte Knop
jevnt med Jordens Overflade. Da Podekviſten er lang
og Roden fort, vokſer der ſnart ſterke Rødder ud fra
Podekviſten, og Træet er neſten fuldſteendig paa fin
egen Rod. Dette er onſtkeligt, fordi Wble⸗seedlipgs i
Regelen er mindre haardfor i Nordveſten. Om to eller

tre Aar er Træet færdigt til Salg. Podekviſte eller
(scions) er unge Grene af en Sommers Veekſt. De
ſkjceres bedſt i November og opbevares i Kjelderen,
helſt i torre Blade fra Skovtreer.

Okulering (Budding). Dette gjores fra ſidſt i
Juli til Begyndelſen af September. Et Oie (bud)
jfjæres fra en kraftig Gren og ſettes lige ind under
Barken af en seedling, ſom maa være et ungt Tra, op—
elſket fra Kjeernen. Dette Øie indſettes i et Snit, lig
et latinſk T, og bindes faſt med Strimler af Lindetræ-
bark, uldent Garn, raffia o. |. v. Om 10 a 14 Dage
bortſkjeres dette Baand, og hvis Siet ikke er vokſet faſt,
okuleres der igjen. Om Efteraaret ploies Jorden op
over Oiet for Vinterbeſkyttelſe. Om Foraaret afſkjcres
Toppen lige over Oiet (i Regelen), og da Oiet nu faar
hele Saften fra Roden, begynder det at vokſe med Kraft
og opnaar ofte en Hoide af flere Fod i en Sommer.
Denne Fremgangsmaade benyttes for det meſte med
Kirſebcer-, Plomme- og Peretræer. Man bruger me—
get at okulere Kirſebeer paa Mahaleb Kirſeber og
Plommer paa Myrobolan Plomme. Disſe er vilde
Arter, ſom ikke frembringer Rodſkud, og indfores for
det meſte fra Frankrig.

Plommer okuleres ogſaa paa vilde amerikanſke
Plomme- eller Ferſkenrodder. Okulering kan ogſaa
gjores i Mai, men fordrer da ſerlig Behandling.
Dette interesſante Emne kan ikke nærmere udvikles i
denne lille Bog.

Bupppp ApPTIX TREESs. En hel Mængde uærlige
Agenter har i de ſidſte tre a fire Aar gjort en ſtor For—

5

retning med at ſeelge budded eller okulerede Wble⸗
træer til høie Priſer under den Paaſtand, at de var me—
get bed re end de almindelige Træer, ſom er podede
i Roden (root-grafted). Denne Paaſtand medfører ikke
Sandhed. Desuden leveres der i de allerfleſte
Tilfælde blot de almindelige Wbletreer, ſom er podede
i Roden. Ved at ſtjere i et Træ paa det Sted, hvor
det er „okuleret,“ kan man ſtraks overbeviſe fig derom.

Tor-GRAFTED eller ToP-WORKED APPLE TREES.
Det er en god Plan at plante mange haardføre Sorter,
ſom Whitney No. 20 og Virginia Crab eller Haas
(ogſaa faldet Gros Pomier), og ſiden pode dem i Gre—
nene med andre Sorter. Man kan ſaaledes faa flere
Slags Wbler fra et Tre. Plant to-aarige Træer og
pod dem det næfte Aar. Endel af de meſt velſmagende
Sorter er haardfore nok i Toppen, men ødelægges i
Stammen ved sun-scald; ſaadanne Sorter bor podes i
Toppen af dem, ſom er mere haardfore. Det er i Re⸗
gelen ikke godt at pode almindelige Wbler i Toppen
af Siberian Crabtræer. Naar man poder i ældre
Træer, maa man aldrig afſage ſtore Grene; det lader
fig godt gjøre i et fugtigt Klima, men ikke her i
Nordveſten.

Podningen foretages om Foraaret, lige førend Træet
begynder at ſpire. Podekviſtene, ſom er blevne opbeva-
rede Vinteren igjennem i Kjelderen, ffjæres til en
Længde af en fire Tommer, med en Kile paa den neder⸗
ſte Ende og indſeettes i et Sideſnit paa Grenen, jaa at
Barken pasſer. Smor Stedet med Podevox og omvikle
det med en Strimmel hvidt Toi (Muslin). Podevox

1

laves ved at ſmelte 1 Bund White rosin, + Pund
Beeswax; af ren Linolje tilſcettes kun ſaa meget,
ſom behøves, for at gjøre Podevoxet mygt.

Plommer (Plums).

Denne Frugt burde plantes i ſtor Maaleſtok over
hele Nordveſten, da Træerne bære tidligt og Frugten
bringer en god Pris. Den bedſte Plads er i fugtig
Jord, paa en Skraaning imod Nord eller Jordøft.
Træerne bærer meſt, naar de plantes tæt ſammen i en
12 a 15 Fods Afſtand. Flere forſkjellige Sorter bor
plantes ſammen. Nogle Sorter, f. Ex. Miner, bærer
ubetydelig Frugt, naar de plantes alene, fordi Blom—
ſterne ikke blive godt befrugtede; men naar de plantes
iblandt De Soto og andre Sorter, bære de meget bedre.
Dette bor erindres, naar man kjober Træer.

Jorden holdes ren for Ugres mellem Træerne, indtil
disſe bliver ſtore nok til at ffygge Jorden og fvæle
Ukrudtet.

Plommetrcer kan let podes med andre Sorter; paa
denne Maade kan vilde Plommetrcer eller enkeltſtaa—
ende, ufrugtbare Blommetræer forbedres. Arbeidet
gjores paa ſamme Maade ſom med Wbletreer; men det
maa gjores tidligere, førend Zræet viſer det mindſte
Tegn til at ſpire. Podekviſten og Grenen bor være
nogenlunde af ſamme Storrelſe. Ved al Slags Pod—
ning maa den indre Bark foies ſammen, idetmindſte
paa den ene Side af baade Podekviſten og Roden eller
Grenen, ſom den podes paa.

3

Svedſkeplommer og alle andre Slags Plommer, ſom
ſtammer fra det veſtlige Europa, pasſer ikke til Nord—
veſtens Klima. Men man har fundet mange vilde
amerikanſke Plommer, ſom trives godt og bærer temme—
lig ſtor Frugt. Iblandt disſe kan nævnes De Soto,
Wolf, Forest Garden, Rollingstone, Miner, Hawk-
eye og Wild Goose. Endel af de nye Plommer, ſom
er indfort fra Rusland af Profesſor Budd, er under
Brøve i de nordveſtlige Stater og har hidtil ſtaget fig
udmærfet.

Den ſtorſte Hindring for indbringende Plomme-Avl
er et lidet Inſekt, ſom kaldes Curculio. Den lægger
Wg ei Frugten, naar denne er af Storrelſe ſom en
Aert, og dette foraarſager, at Frugten falder af, inden
den er rigtig moden. Erfaring viſer, at de Træer, ſom
ſtaar i Honſegaarde, eller hvor Høns og ſmaa Svin lo—
ber meget under Træerne, har baaret den meſte Frugt.
Grunden hertil er, at Curenlio-Inſektet er ſky
og undgaar Træer, hvorunder Dyr ſtadig bevæger
fig. Man kan ogſaa ſprede Lagener under Træet og
ryſte Inſekterne af paa Toiet, og jaa ødelægge dem.
Dette gjores tidlig hver Morgen i en tre Uger. Mange
af de amerikanſke Arter er i Almindelighed neſten fri
for denne Plage, antagelig fordi den hurtige Veekſt og
ſtore Saftighed i den unge Frugt forhindre Wggenes
Udrugen.

Aprikoſer (apricots) behandles paa ſamme Maade
ſom Plommetreer; men de bor ikke plantes, undtagen
hvor der kan avles Ferſkener. Dog i de ſenere Aar er
der en anden Art Aprikoſer, indfort af Mennoniterne

3

A

fra Rusland, hvilken er mere haardfor. J Forſtningen
blev Trœerne opelſkede fra Kjerner, og ſelvfolgelig var
Frugten meget forſkjellig paa forſkjellige Træer, men nu
har man begyndt at udvælge de bedſte Zræer og for—
mere dem ved Okulering.

Kirſebeer (Cherries).

Alle Slags Kirſebeer fra det veſtlige Europa og de
oſtlige Forenede Stater taaler ikke Klimaet nord for
Central-Jowa. Early Richmond frembringer under
heldige Omſtendigheder nogle Gange Frugt, førend
Vinteren gjør en Ende paa den. I ſydlige Jowa, IL
linois, Nebraſka og Kanſas o. |. v. gjør Kirjebær det
bedre, d. v. ſ. de jure Kirjebær, — de føde Sorter ſlaar
feil. Endel af de mange Sorter Kirſebeer, ſom er indført
fra Rusland af Prof. Budd, tegner til at blive af meget
ſtor Voerdi for Nordveſten. Den rusſiſke Maade er at
opelſke Kirſebertreer i Formen af en Buſk med flere
Stammer, og det vil være bedſt for os at gjøre det
ſamme i de nordveſtlige Stater. Hsit, tørt Land og
lidt ſandigt er det bedſte. Paa ſaadan Jord plantes
Træet fra fire til 6 Tommer dybere end det ſtod i Plan—
teſkolen. Naar Jorden er for mager, beriges den med
Gjodning og Treaſke. Plant et- eller hoiſt to-aarige
Træer med gode Rødder. Plant i Rader, 12 Fod fra
hverandre, Syd og Nord, og Raderne 14 Fod fra hver—
andre Oſt og Veſt. Et Kirſebeertre beſkjcres kun me—
get lidt i dette Klima, og det meſte medens Træet er
ungt. Naar Træet vokſer paa egen Rod, kan man
bruge Rodſkudene til Omplantning.

Ferſkener og Nektariner. (Peaches and
Nectarines).

Disſe kan ikke taale Klimaet paa Minneſotas og
Jowas Breddegrad. Ved at lægge Træerne ned om
Vinteren, og tildæffe disſe godt med Jord (ſom nok kan
lade ſig gjore), kan man avle Ferſtener i disſe Stater,
men kun faa vil gjøre fig den Umage. J endel af
Kanſas og Misſouri (ogſaa i Michigan, nær ved to
ſtore Indſoer) kan man godt avle dem. Ved Plantning
b. ſ. v. behandles Træerne ligeſom forhen beſkrevet,
men alle Sidegrene maa beſkjcres to eller tre Knopper,
og Hovedgrenene til omtrent tre Fod. Dette er en Nod⸗
vendighed for kraftig Vekſt det forſte Aar. Træerne
bor ſettes ſaa, at de hælde mod Sydveſt.

Beſkjering. J Juni bortſkjcres alle Grene, ſom
har vokſet for langt ud ſamt alle, ſom ſkyder ud paa
Stammen nedenfor Hovedgrenene. Bed cutting in,
ſom det heder paa Engelff, forſtages, at alle de nye
Grene affkjcres omtrent det halve af fin Længde i Juli
og Auguſt, eller tidlig det folgende Foraar. Herved
dannes der et ſtort Antal nye Grene tet ved Hoved⸗
ſtammen, hvilke bærer Frugt det folgende Aar. Frug—
ten bliver ogſaa ſtorre og finere i Kvalitet og Træet
mere kraftigt. Iſtedetfor dette cutting in Syſtem fo⸗
retrœkker nogle af de ſtorre Ferſtenavlere at plante nye
Haver med nogle Aars Mellemrum.

Hold Jorden i god Stand med Træajfe og Gjodning.

SES RÅ SS.
Pærer (Pears).

De talrige Sorter af Bærer fra det veſtlige Europa
og oſtlige Forenede Stater taaler ikke Klimaet i de
nordveſtlige Stater. J Michigan, hvor Luften tempe—
reres af de ſtore Indſper, kan der avles Peerer ſaa vel
ſom Kirſebeer og Ferſkener.

J Rusland avles Perer længere mod Nord end
Wbler. Endel af disſe Sorter er blevne indfort af
Prof. Budd, og mange af disſe har hidtil viſt ſig haard—
fore i Nordveſten. Altſaa er der god Udſigt til, at
Pereavl bliver almindelig ſelv i Minneſota og Dakota.

Bæretræer plantes paa hoi, tor Jord, og der maa in—
gen Windbreak være paa Nord- og Veſtſiden. De
unge Træer plantes ca. jer Tommer dybere, end Træet
ſtod i Planteſkolen, fordi den Bærerod, man maa bruge
til at ofulere pan, ikke er haardfør nok. Den øvrige
Behandling er omtrent den ſamme ſom ved bletræer.

Eviggrenne Cræer (Evergreens, )

(Raaletræer.)

Intet Hjem paa Landet eller i Byen, hvor der er
Have, burde være foruden de yndige Maaletræer. Deer
ſmukke om Sommeren, men vinder den ſtorſte Aner—
kjendelſe om Vinteren, naar Froſten har gjort alle an—
dre Zræer bladloſe.

Det er ſerlig de ſkandinaviſke Nybyggere pan Ve—
ſtens Prairier, ſom er vant til at betragte de megtige
Gran- og Furufſkove i det gamle Land, ſom ſkulde op—

frijfe gamle Minder og gjøre Prairiehjemmet mere
hyggeligt ved at plante Grantræer.

Men en Reiſe igjennem de fleſte Egne i Veſten, ſeer—
lig de nylig ſettlede, vil viſe, at der kun er forholdsvis
faa, ſom har gjort mere i Retning af Traplantningen
end at plante Cottonwood, Pile-, Soft Maple- og Box-
Elder ſamt Frugttreer. Liſten ſtrœkker fig i Regelen
ikke længere, og dog er der mange andre Slags, ſom er
ligeſaa gode og bedre i de fleſte Retninger.

Hvad Klimaet angaar, kan man ſaa at ſige flytte
Prairiehjem et Par Hundrede Mil lengere ſydpaa ved
at plante nogle Rader af Naaletrœer omkring Huſet og
Stalden, ſcerlig paa Nord- og Veſtſiden.

Det er en Kjendsgjerning, at mange har plantet ſaa—
danne Træer, men har ikke havt Held med dem. Man
maa erindre, at Naaletræer har Blade altid, og
maa behandles mere forſigtigt end andre Treeer, ſom
ikke er i Vekſt, naar de plantes. J Korthed kan det
bemerkes, at to Hovedregler maa iagttages ved Plant—
ningen af Naaletrœeer:

1. Rødderne maa holdes fugtige hele Tiden fra
Trcet graves op til det plantes igjen. Udfæt dem ikke
et eneſte Minut for den tørre Vind og det varme Sol—
ſkin, men tildæf dem med Moſs eller Straa (Moßs er
bedſt).

2. Stamp Jorden meget faſt omkring Rødderne;
vær ikke bange for at grave et ſtort Hul, og jaa ned paa
Kncerne og pak den fine Jord meget faſt ind imellem
Rodderne. Lidt Vand kan bruges, men ikke meget.
Tildek Overfladen med fugtigt Straa ſom et Mulch.

e

Naar Sommerens Torke kommer, ſaa vand godt, men
tag forſt Straget og lidt af Jorden bort; held jaa en—
del Band paa, indtil Jorden er gjennemblodt; derpaa
kaſtes Jorden tilbage og faa Straaet. Paa denne
Maade holdes Fugtigheden i lang Tid. At vande
Træerne hver Dag er at ødelægge dem. Er Jorden me—
get fugtig, naar de plantes, maa den ikke trampes faſt,
forend den bliver mere tor.

Naaletreer i dette Klima maa aldrig plantes om Ef—
teraaret; derfor faa dem leveret kun om Foraaret, naar
de ſkal plantes.

Det er egentlig meget let at faa Naaletrcer til at
vokſe, naar disſe Regler iagttages. Den forſte Som—
mer er den vanſkeligſte; efter den Tid er det let. Plant
aldrig ſtore Træer for en Windbreak eller en Have;
de fordrer meget omhyggelig Behandling og er dyre.
J de fleſte Tilfælde vokſe de ikke under almindelig Be—
handling. Mindre Træer indhenter dem fnart og er
meget billigere. For en Windbreak er Træer paa en
8-15 Tommer i Regelen bedſt. Men de maa være
omplante de — Træer fra en Planteſkole. Seedlings,
ſom er bleven plukket eller gravet op i de ſtore Gran—
ſkove i Wisconſin og Michigan, er ſikke til at anbefale
til Plantning, inden de har været plantet i Beder med
Skygge over det forſte Aar.

Det er meget vanſkeligt for en Farmer at opelſke
Naaletrœer fra Fro med tilfredsſtillende Reſultater,
idet de nemlig fordrer ſerlig Behandling, og ſelv de
fleſte Planteſkoler finder det mere fordelagtigt at kjobe
ſmaa Zræer, ſom ikke har været omplantet (seedlings)

e

paa nogle faa Tommers Længde, og plante disſe i Be—
der og Rader. Disſe unge Planter ſamles enten i de
ſtore Granſkove i de nordlige Stater, eller de erholdes
fra de Planteſkoler, hvor der fægges Vegt pan Opelſk—
ning af ſaadant. Frøet plantes i Beder om Foraaret.
Jorden blandes med Sand, og der lægges et Lag Sand
over Frøet; derpaa bygges der et aabent Skur med loſe
Grene ved Siderne og paa Toppen, ſaa at de unge
Planter kan ſkaffes en Del Skygge og paa denne Maade
efterligne Naturen, da de unge Træer nemlig vokſe op i
Skovene under Skyggen af de gamle Tracker. Om et
Par Aar kan man omplante de unge Træer. Det forſte
Aar opnaar de blot en Hoide af 2 til 4 Tommer, det
andet Aar 4 til 6 Tommer.

For en Græsplæn (lawn) eller Windbreak er det i
Regelen bedſt at kjobe Træer paa omtrent en Fods
Hoide, der har været omplantede en eller to Gange.

Den billigſte Maade til at faa en hel Mængde Træer
til en Windbreak paa, er at kjobe to-aarige Seedlings,
ſom er fra 4 til 6 Tommer høie og ſom har været opel⸗
ſkede fra Frø paa en Planteſkole (nursery-grown ever.
green seedlings). Disſe taaler Solen bedre end seed—
lings fra Skoven og behover ingen Skygge, naar de
behandles paa folgende Maade: De plantes i Rader,
Sa 10 Tommer fra hverandre i Jord, ſom er bleven
dybt pløiet og flere Gange harvet. Saaſnart de er plan⸗
tede, lægges der et Lag Straa paa Jorden imellem dem.
Dette Lag maa være af flere Tommers Tykkelſe, jaa at
Toppene af de ſmaa Zræer netop rager over det. En
tre Gange i Sommerens Lob borttages Straaet, Jor⸗

3

den bearbeides godt, jaa at den bliver los og ſmuldres;
Straaget lægges da tilbage igjen.

Paa denne Maade vil Træerne holdes ilive ſelv un—
der ſteerk Torke. Det andet Aar vil Træerne gro med
mere Kraft. Man lader Straget blive liggende imel—
lem dem, men det borttages idetmindſte en Gang eller
to i Sommerens Lob, jaa at Jorden fan blive fultive-
ret, hvorefter det fægges tilbage igjen.

Det tredie Aar vil Træerne være 12 til 18 Tommer
hoie, og fan jaa omplantes til det Sted, hvor disſe ſkal
blive ſtaaende. Eller kan man lade nogle blive ſtagende
og plante de overflødige Træer andetſteds. Dette er en
ſikker og billig Maade at faa en hel Mængde Træer til
en Windbreak og fordrer ikke mere Arbeide, end en—
hver Farmer meget let kan faa Tid til.

Naar Træerne forſt er blevne 18 til 24 Tom. høie,
vokſe de meget mere hurtigt, og om ganſke faa Aar danne
de ligeſom en ſolid Mur, ſom tager fig godt ud og hol—
der de barſke Vinde fra Hjemmet. Tillige kan bemer—
kes, at det forøger n Verdi flere Hundreder af
Dollars.

Saaſnart Naaletreeer eller andre -Zræer modtages
fra Planteſkolen, maa de ſtraks tages fra Kasſen eller
Indpakningen. Rødderne dyppes i Mudder ſaa tyk
ſom Maling, og enten foretages Plantningen ſtraks el
ler graves Træerne ned i Jorden paa en ſkyggefuld
Plads med Rødderne godt tildeekkede af Jord og med
lidt Straa over Toppen, indtil de plantes. Derſom der
hænger lidt tor Jord ved Rodderne, maa denne fugtes
godt, forend Rodderne dyppes i det tynde Mudder.

5

Bladene eller Naalene paa de ſtedſegronne Træer maa
man være forſigtig med og ikke lade disſe blive vaade,
naar Rodderne dyppes.

For en Windbreak plantes ſtedſegroͤnne Træer i to
eller flere Rader, ſom er 10 Fod fra hverandre. Plant
Træerne 10 od fra hverandre i Raderne og ſaaledes,
at Træerne i den ene Rad afveksler med dem i den
neeſte Rad.

Hegn af eviggronne Cræer (Evergreen
hedges).

En fortrinlig Maade at anlægge en Gresplene paa
foran Huſet, er at plante et Hegn af eviggronne Træer
ved Udkanten i Form af en Halveirkel ud imod Veien,
med Rundingen ind til Huſet ſog med et lavere Hegn
plantet langs med Veien. Kjoreveien kan anlægges
udenfor Halveirkelen fra Veien op omkring Huſet og
ud til Veien igjen paa den anden Side.

For Hegnet ſettes Zræerne to Fod fra hverandre, og
Toppen beſkjceres, jaa at der bliver mange Sidegrene
tæt ved Jorden. Der dannes jnart et ſmukt, ſolid
Hegn, ſom man holder beſkaaret, jaa det er ſpidſt i Top—
pen og bredt ved Roden. Paa denne Maade faar de
nederſte Grene Lys og Luft til at udvikle ſig. Lad Heg—
net ikke vokſe mere end 5 til 7 Fod høit.

Beſkjoring af Naaletrcer.

To Regler er derved at iagttage: For at fremme
Vaekkſten bejfjæres de tidlig; for at tilbageholde Vek—
ſten beſkjceres de ſildigt. Unge Hegn beſkjeres altſaa

Frugtavl. 4.

8

om Foraaret, førend Zræerne begynder at vokſe, og æl-
dre Hegn, ſom ſkal holdes inden visſe Grendſer, bejfjæ-
res i Juni.

Mange af de Naaletreer, ſom man ſer paa Gres—
pleenerne, jer ofte mindre ſmukke ud, idet nogle har tabt
the leader — Spidſen af den ledende Gren eller Hoved—
ſtamme, og paa andre er Vakſten i Sidegrenene ulige.
Disſe Feil kan meget let rettes. En Sidegren, ſom er
vokſet for langt ud, kan ſtoppes ved at afſkjcere Spidſen
eller borttage den yderſte Knop. De unge Grene, ſom
nu vokſe ud, gjør Træet mere tæt og Formen bliver
mere ſymmetriſk. Enkeltſtaaende Zræer paa en Gres—
plæn bor være helt tætte i Grenene.

Naar den øverfte Spids af Hovedſtammen er afbræf-
ket, beſkjceres alle Topgrenene, førend disſe begynder at
vokſe om Foraaret. Saa ſnart Treet begynder at ſkyde
Knopper, bindes en af disſe Grene op til Stubben af
den afbrekkede Hovedſtamme. De andre Sidegrene
hemmes i Vakkſten, hvis det er nødvendigt, ved at nippe
de yderſte Knopper. Den opbundne Gren danner ſnart
en kraftig leader eller Hovedſtamme.

De latinſke eller videnſkabelige Navne
paa mange af Zræarterne er angivet i Bogen for at
hindre Misforſtaaelſe. De almindelige Navne er ikke
altid ens i de forſkjellige Dele af Landet, medens de la—
tinſke er ens. Det kan hindre Misforſtaaelſe ved Kjob
af Treer.

3

Norſt Gran. Norway Spruce (Picea

excelsa).

Dette er et haardfort og ſmukt Træ, og er en af de
bedſte Gavn- og Prydtræœer. Den vokſer hurtigt og er
værdifuld ſom Windbreaks. J Amerika er dette Træ
bleven plantet i meget ſtor Maaleſtok. Den danner et
ſmukt Hegn og taaler godt den Bejfjæring, ſom er nod—
vendig, for at Hegnets Form kan vedligeholdes. Tom—
meret er ſom bekjendt værdifuldt.

J Europa plantes dette Træ i ſtore Skove. Træerne
opnaar i Regelen en Hoide af 120 til 150 Fod og
Stammen et Tværmaal af 3 til 5 Fod. Konglerne
(cones) er 5 til 7 Tommer lange og Naalene knap en
Tomme lange.

Skotſk Furutroee. Scotch Pine (Pinus

sylvestris).

Dette Træ er vel det hurtigſte i Voekſt i dets yngre
Aar af alle de haardfore ſtedſegronne Træer, ſom her er
omtalt, og er jærlig at anbefale for Windbreaks i alle
de nordveſtlige Stater. Det er et af de meſt almindelige
ſtedſegronne Træer, ſom er blevet plantet i Veſten.
Denne Art er meget haardfor og Tommeret er verdi—
fuldt. J Europa danner det ſtore Skove, og opnaar en
Hoide af 100 Fod og Stammen et Tværmaal af 5 Fod.
Det er ogſaa ſerlig pasſende at plantes i Lunde
(groves) ſom Ly for Kreaturer. Erfaring viſer, at
Scotch Pine taaler bedre, at Heſte og Kvæg lober ind
imellem Træerne for at finde Ly om Vinteren, end no—
get andet af de ſtedſegroͤnne Treer.

5

Der er mange forſkjellige Slags (sub- species) af
Scotch Pine. Den meſt verdifulde er Riga
Pine (Pinus Rigensis) fra det gſtlige Europa. Det
er et ſmukkere Træ og vokſer mere lige og hurtig og bli—
ver ikke jaa aabent i Toppen, naar det bliver ældre, ſom
den almindelige Scotch Pine.

Naalene paa Scotch Pine er fra 13 til 23 Tommer
lange med to Blade i en Skede og lys, blaa-gronlig
Farve; Konglerne er fra 2 til 3 Tommer lange.

For Windbreak er det en fortrinlig Maade at plante
de yderſte Rader med Scotch Pine, paa Grund af dens
hurtige Bæfft, og den inderſte Rad neermeſt Huſet med
Norway Spruce, da dette er et ſmukkere Tre.

Hvid Furu. White Pine. (Pinus Strobus).

De ſtore Furuſkove i Michigan, Wisconſin og Min—
neſota beſtaar for Storſtedelen af denne Treart. Ve—
den bruges i ſtorartet Maaleſtok i Induſtrien. Det er
et ſmukt Prydtre og er et af de bedſte for Windbreaks.
Dog vokſer den i de forſte fem Aar ikke jaa hurtig ſom
Scotch Pine; men efter ti Aars Forløb vil den vokſe
hurtigere end denne. Den bor aldrig plantes i vand—
ſyg Jord.

IJ Skovene opnaar dette Træ en Hoide af 100 til
170 Fod. Naalene er 3 til 4 Tommer lange, ikke ſtive
og 5 i en Skede. Konglerne er fra 4 til 6Tommer
lange.

Leerketree. Larch.

Kaldes ogſaa Tamarack og Hackmatack. Lerke⸗
træet er en af de allervigtigſte Sfovtræer i Europa paa

3

Grund af dets Haardforhed, hurtige Væfjt og Vedens
Styrke og Varighed. Det er ogſaa et ſmukt Prydtre.
Qærfetræet er ikke et “ſtedſegront“ Træ, da Bladene
falder om Efteraaret; men da det hører til den ſamme
Familie (coniferae), omtales det her. Det bor ikke
plantes for Tommerets Skyld ſyd for den 40de Bredde—
grad her i Veſten, men er fuldſtendig haardfor i Sta—
terne nord for denne Breddegrad. J nordlige Jowa er
der mange pregtige Lunde (groves) af denne Træart.
Det bor ikke plantes paa lavt og fugtigt Land. Paa
rig, høitliggende Jord og ſelv paa Land, ſom er for
tørt og magert til de fleſte andre Treer, undtagen
Scotch Pine og White Pine, vokſer Lærfetræet godt.

Det europæijfe Lærfetræ (European Larch, Larix
Europaea) ſkjelnes fra det amerikanſke Lærfetræ (Ame—
rican Larch, Larix Americana) derved, at Konglerne
(cones) ikke er mindre end en Tomme lange paa den
europeiſke Art, medens de paa den amerikanſke kun er
en halv Tomme lange. Det europeiſke Lærfetræ vok—
ſer mere hurtigt og lige.

Lerketreet maa plantes jaa tidlig ſom muligt
om Foraaret, fordi det begynder at vokſe ved en meget
lav Temperatur. Naar det plantes tidligt, kan det
omplantes med ſtor Lethed.

White Pine og Larch.

En fortrinlig Maade er at plante disſe to Trœarter
i Lunde paa en eller flere Acres. Plant i Rader 4 Fod
fra hverandre, og Træerne 4 Fod fra hverandre i Raden.
J den forſte Rad plantes blot Lærfetræer, i den anden

5

Rad plantes de afvexlende med White Pine, i den
tredie ligeſom i den forſte, i den fjerde ligeſom i den
anden o. ſ. v.

Lerketrœerne vil gro hurtigt og ſkygge Jorden. Der—
ved vedligeholdes Fugtigheden og Ukrudtet kveles.
White Pine-Trœerne kommer herved ogſaa til at vokſe
mere lige op, ligeſom i de ſtore Skove. Efter en 8 a 9
Aars Forløb vil Leerketreerne være ſtore nok til
Gjerdeſtolper og maa nu hugges ned og benyttes. Man
har nu en deilig Lund af White Pine tilbage.

Red Pine eller Norway Pine.

(Pinus resinosa).

Dette ſmukke Tre vokſer langt imod Nord og er meget
haardfort, det trives godt paa høie, torre Steder, hvor
White Pine ikke vil gro. Det er et ſmukkere Prydtree
end Austrian Pine og er ogſaa godt til Windbreaks.
Naalene er 5 a 6 Tommer lange, men ikke ſaa ſtive ſom
paa Austrian Pine; Barken er af en ſmuk rod Farve.

Her kan bemerkes, at dette Zræ og nogle andre veer—
difulde amerikanſke Naaletrcer, ikke er blevne jaa al—
mindelig plantet ſom flere europæijfe Arter paa Grund
af, at det har været meget lettere og billigere at indføre
Fro fra Europa.

Hvid Gran (American White Spruce).
(Picea alba).

Dette Træ groer mere langſomt end norſk Gran, men
ſom et Prydtre er det at foretræffe for Nordveſten,
fordi det vokſer vildt her, taaler bedre de hede, torre

Vinde om Sommeren og Naalene bliver ikke brunlige
efter haarde Vintre.

Det er et af de bedſte Naaletræer til Hegn, Naalene
er fra 4 til 4 Tomme lange og af en lyſegron Farve.

Sort Gran (Black Spruce).

(Picea nigra).

Dette Træ hører ogſaa hjemme langt imod Nord.
Det forvexles ofte med White Spruce, men Konglernes
(cones) Længde er for det meſte under en Tomme lang
og hænger paa Træet flere Aar, medens Konglerne paa
White Spruce er fra 1 til 23 Tomme lange og falder
fra Træet Vinteren efter at de modnes. Black Spruce
groer langſomt og bør derfor ikke plantes. White
Spruce og Norway Spruce er langt at foretræffe.

Arbor Vitae eller White Cedar.

(Thuja occidentalis).

Dette er et almindeligt Træ i de nordlige Stater,
hvor det findes meget i Sumpene og langs med Vand⸗
lob. Veden er meget let og blod og ikke ſterk; men den
er meget varig og bruges i ſtor Udſtrakning til Gjerde—
ſtolper, Jernbaneſviller og Tagſpon (shingles) m. m.

Arbor Vitae plantes meget til Pryd og er en af de
bedſte til Hegn. Grenene taaler at beſkjeres og vokſe
da meget tættere ſammen. Naar man planter en Wind-
break, er det fordelagtigt at plante et Hegn af Arbor
Vitae paa den inderſte Side, nermeſt Huſet. Træerne
fættes da to Fod fra hverandre. Dette Træ vokſer
hurtigt, har en ſmuk Pyramideform og er let at om⸗

.

plante. Dets flade Naale er ſmukke og bruges ofte til
Udſmykning, ſaaſom ved Juletider og andre hoitidelige
Leiligheder.

Ordene „Arbor Vitae“ er Latin og betyder Livets

Tree.
Red Cedar.
(Juniperus Virginiana).

Dette amerikanſke Tree af Ener-Slegten er godt til
Hegn og Windbreks. Det taaler godt at Grenene be—
ſkjceres meget for at danne Hegnet i pasſende Form.
Træet vokſer temmelig langſomt og har en ſmuk lige
Form. Veden er meget varig og bruges i ſtor Maale—
ſtok til Gjerdeſtolper, Jernbaneſviller og til mange
Ting i Induſtrien. Konglerne, (cones) der ligner
ſmaa forte Beer, have et blaaligt Sfjær og bruges i
Mediciner.

Red Cedar-Treœerne fra de ſydlige og oſtlige Stater
trives ikke godt længere ude i Veſten; hvorfor man kun
maa plante den Slags, ſom vokſer i Nebraſka, Jowa,
Dakota og andre nordveſtlige Stater. Denne taaler
godt de torre, hede Vinde paa Prarierne i det veſtlige
Nebraſka og Kanſas.

Gſterigſk Furu (Austrian Pine).

(Pinus laricio, var. Austriaca).

Den ſorte Furu fra Sſterige vokſer hurtig og er et
ſmukt og haardfort Prydtre med morkegronne Naale.
For en Lund (fførove”) er Scotch Pine at foretrœkke,
da Veden af denne er mere verdifuld og da den har en
hurtigere Væfit. Naalene er 3 til 5 Tommer lange

3

ſamt ſtive og to i hver Skede. Konglerne er 2 til 3
Tommer lange.
BIS ne
(Picea pungens).

Dette Træ findes i Klippebjergene (Rocky Moun—
tains), mange af Træerne har et fint, ſolvblaat Sfjær
i Naalene og denne Art kaldes derfor "Silver Spruce“.
Den anſees ſom det ſmukkeſte af alle de amerikanſke
Maaletræer. Den lader fig let omplante og er haard—
for i Nordveſten. Den er et deiligt Prydetræ, men er
endnu ſjelden og i hoi Pris.

Balsam Fir.
(Abies balsamea.)

(Kaldes ogſaa Balm of Gilead Fir). Dette Træ er
et meget populært Prydtræ i de oſtlige Stater; men den
Art, ſom findes i Oſten (den ſaakaldte single” Balsam
Fir), trives ikke godt i de veſtlige Stater. Den Slags,
ſom findes i Black Hills, Dakota, Lake Superior-Egnen
og andre Steder i Veſten (den ſaakaldte double“ Bal-
sam Fir), er meget ſmuk og haardfor.

Træet vokser hurtigt og er af ſlank Pyramideform.
Tommeret er meget let og ſkjort og ikke holdbart.

Naalene er 2 til 1 Tomme lange, ſamt morkegronne
ovenpaa og hvidagtige paa Underſiden. Konglerne er
3 à 4 Tommer lange.

Hemlock.
(Tsuga Canadensis.)

Hemlock er et meget ſmukt amerikanſk Træ. Naalene,
der er hvidagtige paa Underſiden, er flade, en halv

3

Tomme lange og med meget forte Stilke. Konglerne
er 4 Tomme lange.

De mange Grene og ſmaa Naaleblade gjør det til et
ſtateligt Tree. J Canada og de nordlige Stater danner
det ſtore Skove. Veden er let og ſkjor og ikke varig.
Barken bruges til at garve Leder og undertiden i Me—
dicinen.

Hemlock er et af de ſmukkeſte Cræer til Hegn og be—
nyttes ofte til dette Brug, da Grenene taaler at bejfjæres
og vokſe tet ſammen.

Plantning af Sfovtræer.

Den ſtore, velgjørende Indflydelſe, Skoven har paa
et Lands Klima, er Enhver bekjendt og behøver ikke
videre Omtale her. Hiſtorien viſer, at et Land kan
forvandles til en Orken ved at udrydde Skovene. Nod—
vendigheden af Træplantning i en ſtorartet Maaleſtok,
ſœerlig paa de veſtlige Prerier, er anerkjendt af de For—
enede Staters Regjering i Timber Claim-Loven. Ved
at plante og vedligeholde i god Tilſtand 10 Acres Træer,
kan en Setler faa Skjode paa 160 Acres Land efter
otte Aars Forlob.

Storſtedelen af de Treer, ſom er plantet i de nylig
ſetlede Dele af Dakota, Nebraska og Kanſas, er plan—
tede paa Timber Claims. Man gjor en ſtor Feil—
tagelſe, naar man tror, at ti Acres unge Træer kan
faaes til at vore og trives uden videre Arbeide. De
unge Treer behøver god Pleje, indtil de er ſtore nok til
at ſtygge al Jorden imellem Træerne og ſaaledes fvæle
alt Ukrudt. To af de veſentligſte Grunde for daarlige

1

Reſultater med Traplantning er: Utilſtrekkelig For—
beredelſe af Jorden, og for liden Kultivering af Jorden
efterat Træerne er plantede. Førend Treerne plantes
burde Jorden have ligget braf eller været under Ploven
fire Aar, jaa at alt Brairiegræs og Ukrudt kunde være
udryddet; men den nuværende Lov tillader to Aar.
Man maa dog benytte den Fremgangsmaade, ſom bedſt
vil ødelægge alle Rødder af de vilde Planter og mulig—
gjøre dyb Plojning af Jorden førend Zræerne plantes.
C. A. Keffer, Profesſor i Havebrug og Træpflantning
ved State Agricultural College i Brookings, South
Dakota, ſkriver, at folgende Fremgangsmaade er bleven
anvendt med heldige Reſultater: Landet blev bræffet
tidlig i Juni og der blev ſaaet Millet.“ Dette blev
hoſtet tidlig i September og Landet blev ſtraks "back
set” med Ploven, blot en Tomme dybere end for. Sil—
digt om Efteraaret blev Landet igjen pløjet, noget
dybere end før. Den frodige Veekst af Millet kveler
det vilde Græs Sommeren igjennem, og ved den grunde
Plojning i September bliver de øvrige Gres- og Ukrudt—
rødder for det meſte udryddede. Efteraarsplojningen
efterlader Landet i allerbedſte Tilſtand for at opſuge og
vedligeholde Fugtighed. Om Foraaret blev Landet
godt harvet og tilſaaet med Havre. Havre er langt
bedre end Hvede til at fvæle Ukrudt. Straks efter at
Havren var hoſtet blev Landet pløjet omtrent otte Tom—
mer dybt, og ſildig om Efteraaret blev det pløjet for
ſidſte Gang førend Træerne blev plantet; men denne
Gang blev det plojet tolv Tommer dybt.

Dyb Plojning er nødvendigt for at opnaa Held med

n

Trœplantning. Nogle vil ſige, at det ikke kan lade fig
gjøre jaa ſnart paa ny Prairiejord, men ved at folge
denne, eller en lignende Fremgangsmaade, kan Jorden
plojes 12 Tommer dybt det andet Efteraar. Arbeidet
fordrer tre Heſte og Furene bor veere ſnevre og lige.
Ploven burde gaa jaa dybt, ſom tre gode Heſte kan
træffe den. Arbeidet bor gjores om Efteraaret, fordi
den haarde Froſt om Vinteren vil hjælpe jærdeles meget
til at ſmuldre den plojede Jord, og om Foraaret vil
Vandet af den ſmeltede Sne ſynke i Jorden iſtedetfor
at lobe bort, ſom det vilde gjore, naar Landet var
uplojet og haardt. Saa tidlig om Foraaret, ſom Landet
kan bearbejdes, maa det grundigt harves. En "Acme
pulverizer“ er et godt Redſkab til at ſmuldre Jorden
for Træplantning. Naar man planter de unge Træer,
bor man paaſe, at Rodderne holdes fugtige ſamt ſettes
i naturlig Stilling og ikke boje Rodſpidſerne. Plant
lidt dybere end Træet ſtod for og pres Jorden faſt om-
kring Rødderne. Prof. Keffer ſkriver, at blot den Kul—
tivering kan kaldes god, ſom vedligeholder Jorden i
bedſt mulig Tilſtand. Et Stykke Jord kan være fri for
Ukrudt og dog ikke være godt kultiveret. En arrow—
tooth cultivator' er bedſt at bruge iblandt unge Træer,
fordi den gaar ikke jaa dybt, at den ſkader de fine Rod—
der, og efterlader derhos Jorden meget fin og los. Et
godt Arbejde kan gjores med en almindelig Corn-cul-
tivator, naar denne ſettes ſaaledes, at den ikke gaar
dybere end fire Tommer. Hvad Slags Redſkab man
bruger, er af meget mindre Vigtighed, end at man faar
Arbejdet udført. Hele Tiden, fra Træerne er plantede

3

indtil Auguſt, (længere ſydpaa ophører Kulturen om
Sommeren i Regelen lidt tidligere) bor Jorden være
ligeſom et Dæffe af Støv ſaa fint, at Foden ſynker i det.
Dette vil fordre fuldt ſaa meget Arbejde ſom hvilkenſom—
helſt anden Plantning. Her er den ſtore Fejltagelſe af
mange Setlere: De tror, at fordi Træer groer med for—
holdsvis liden Pleje i Staterne øft og ſydpaa, faa kan
deres Timber Claim neſten pasſe fig ſelv. Men ingen
anden Avl fordrer mere Pleje i Forſtningen. Det er i
Regelen Tilfældet, at den nye Setler for en ſtor Del er
afhængig af Hoſtens Udbytte og altſaa anvender hele fin
Styrke til at pasſe de Marker, ſom afgiver denne Højt;
men der er altid en Mellemtid imellem Saatiden og
Hoſten—juſt den Tid, da Træerne burde have det meſte
Tilſyn. Man kan ikke lægge for ſtor Vægt paa den
ſtore Nodvendighed af god Rogt for unge Treer.
„Conch-grass'“ er noget af det verſte Ukrudt i
i Timber claims i Dakota. Det er neſten umuligt at
befri Landet for denne Peſt, naar den har ſat ſig faſt.
Den eneſte Vei er at grave det op' med en Spade og
være ſikker paa at faa alle de fine underjordiſke Stængler
eller Rødder med, fordi enhver Rodſtump vil gro, og?
Planten ſpredes hurtigt over hele Jordſtykket.

At plante Cræfrø ved Siden af Mais.

En fordelagtig Maade at plante en Lund af Træer
er at plante Mais med 4 Fods Afſtand paa hver Kant,
og mellem disſe Rader jætte Trefro afvekslende for
hver Maisplante. Man planter da 3 à 4 Fro paa
hvert Sted. De unge Træer vil ſaaledes komme til at

68

*

ſtaa med 4 Fods Mellemrum. Paa denne Maade faar
de unge Træer god Kultur og faar Skygge den forſte
Sommer for den brændende Sol. Maisſtokkene (corn—
stalks) holder Sneen den folgende Vinter. Det neſte
Foraar lader man det ſterkeſte Tre blive ſtaaende paa
hvert Sted, og de andre plantes andetſteds. De unge
Træer maa tilſees godt en tre à fire Aar, indtil de er
ſtore nok til at ſtygge Jorden imellem fig og ſaaledes
kvele Ukrudtet. Tillad aldrig, at der dannes en haard
Skorpe paa Jorden om Sommeren, men bearbejd Jor—
den ofte for at holde dens Overflade los. Dette maa
ijær iagttages ſtraks efter haard Regn, hvilket er en
Regel, ſom overholdes ſtrengt paa de bedſte Planteſkoler.
Naar Jordens Overflade holdes los og vel ſmuldret og
ingen haard Skorpe tillades at danne ſig, holder Jorden
Fugtigheden, ſelv under en meget haard Torke.

Man bor ſaavidt muligt undgaa at omplante Zræer,
ſom opelſkes for Tommerets eller Vedens Skyld, da de
altid ſettes tilbage ved Omplantningen. Men naar
det ikke godt lader fig undgaa, jaa kan Frøet plantes tæt
ſammen i Rader og omplantes det neſte Aar, eller man
kan kjobe gode et⸗aarige Træer paa en Planteſkole. I de
veſtlige Stater er der Planteſkoler, hvor mange Mil—
[ioner af ſmaa Træer bliver opelſkede fra Fro hvert
Aar, og naar man ikke kan plante Froet, hvor Træerne
ſkal blive ſtaaende, kan man i Regelen kjobe disſe ſmaa
Træer billigere, end man ſelv kan frembringe dem. De
kan plantes hurtig med en Spade. Under Plantningen
kan med Fordel to Mend arbejde ſammen, idet den ene
bruger Spaden, medens den anden jætter Træerne.

Sale SAG

Under dette Arbejde kan ogſaa godt 3 Mænd arbeide
ſammen; de to bruger Spader og den tredje jætter
Træerne. Ved at pløje dybt frem og tilbage i ſamme
Fure, jaa at Jorden kaſtes op til begge Sider, ſparer
man meget Arbejde med Spaden og Træerne faar en
kraftigere Bæfst det forſte Aar.

Windbreaks.

Mange har plantet deres „Windbreaks“ Rader af
Lytrœer] jaa tet til Huſet, at naar Sneen kommer og
fyger ind imellem Træerne, ligger det i ſtore Driver
omkring Huſet. Dette kan forebygges ved at plante et
Par Rader af Hvidpil mindſt 75 Fod udenfor de yderſte
Rader af de andre Træer, færlig paa Nord- og Veſt—
ſiden. Der bliver ſaaledes en aaben Plads imellem.
Det er fordelagtig at plante en „Snowbreak“ udenfor
de andre Træer, fordi Sneen helſt lægger ſig i den
aabne Plads mellem Træerne og ſkader ſaaledes ikke de
unge Træer i Lunden nærmejt Huſet. J denne Snow—
break“ bor der være idetmindſte to Rader af Pil, 4 Fod
fra hverandre, og Træerne en Fod eller to fra hveran—
dre i Roden.

Iſtedetfor Hvidpil kan det rusſiſke Morbeertre be—
nyttes til dette Oiemed, hvor Klimatet er pasſende
dertil.

Pil og Poppel (Willow and Poplar).

Hvid Pil (White Willow). Dette Træ er faa al—
mindeligt, at det behover ikke videre Omtale. Det
plantes i masſevis for Windbreaks' paa Grund af

dets hurtige Bæfjt; men Veden er mindre god. Træet
vokſer ikke godt paa højt og tørt Land.

Prof. Budd har indført mange Arter af Bil og Poppel
fra Rusland, og nogle af disſe vil blive af ſtor Veerdi,
ſerlig for de tørre Egne af de nordveſtlige Stater. En
af disſe Arter er Salix fragilis, Rodpilen (Red Willow)
fra nordlige Europa. J Rusland er det et af de bedſte
Gavntræer. Veden er let, ftærf og lader fig godt for—
arbejde. For de høje, torre Prairie-Egne i Nord- og
Syd-⸗Dakota, ſamt Nebraska og andre veſtlige Stater er
den jærlig anbefalet. Populus Certinensis er et af de
bedſte af de rusſiſke Poppeltrœer og vokſer udmeerket i
Dakota baade paa højt og lavt Land. Den er ogſaa
meget hurtigtvokſende og har en rankere Veekſt end
Cottonwood.“ Veden ligner Cottonwood, men anſees
for at være bedre. Den bor plantes paa ovennævnte
Steder iſtedetfor Cottonwood. Den formeres let fra
Stiklinger.

Cotton wood.

(Populus monilifera.)

Denne Art Poppel plantes i ſtor Maaleſtok i Veſten
paa Grund af dens meget hurtige Bæfit. Men den
vokſer ikke godt paa højt, tørt Land. Erfaring har viſt
mange af Settlerne i Nordveſten, at paa højt, tørt
Prairieland lever det ikke længe. Dets naturlige Plads
er i Floddalene i lav, rig Jord, hvor Rodderne altid
kan faa Vand. Veden er let og blød og ikke ſteerk.

Cottonwood, Pil og andre Zræer maa ikke plantes
for nær Frugthaven, fordi Rødderne vokſe meget langt

3

ud til alle Sider og tager til fig den Fugtighed og Ne—
ring i Jorden, ſom tiltreenges af Frugttreerne.

Sølv Poppel (White Poplar.)

(Popolus alba.)

Dette er ogſaa et haardfort Træ af meget hurtig
Veekſt. Bladene er hvide paa Underſiden og mørfe-
grønne ovenpaa. Som et Prydtra er det ikke at anbe—
fale, paa Grund af dets talrige Rodſkud. Plantet i
Lunde vil dette ikke være til Skade, og Træerne vokſe
da hoje og lige og med forbauſende Hurtighed. Naar
de hugges om Sommeren og Barken aftages, er Veden
ftærf og varig til Byggetommer og til Fencepoſter mem.

Træet kan formeres fra Stiklinger ligeſom Cotton—
wood, men bedſt ved at Rødderne ſkjeres i Stykker (lige—
ſom med Rode Hindbær). Hvert Stykke vil danne
et Tre.

Aſp (Quaking Asp.)

Dette er ogſaa en Art Poppel. Bladene har lange
Stilke og den mindſte Vind fætter dem i Bevegelſe. Den
findes over en ſtor Del af Nord-Amerika. J Canada
findes den over ſtore Strekninger, hvor Naaletrœerne
er blevne afbrændt. Som Brendſel er den omtrent lige
med White Pine. Veden er let og blød og ikke ſterk.

„Balm of Gilead,“ Balsam'' eller Tacamahac“
er en anden Art Poppel, ſom findes i de nordlige For—
enede Stater og i Canada.

Frugtavl. 5.

ler dd

Lombardy Poplar.

(Populus dilatata)

er et almindelig bekjendt Prydtre. Det vokſer “lige
ſom et Lys,“ og de mange Grene ſlutter fig tæt ind til
Hovedſtammen, jaa at hele Treeet danner ligeſom en
grøn Sgile. XEldre Træer har i Regelen en Del døds
Grene i Toppen og idethele taget er dens Levetid ikke
lang.

Der er mange andre Arter af Bil og Poppel, men
denne Bogs Storrelſe tillader ikke en nærmere Beſkri—
velſe af dem.

Biletræer og de fleſte Arter af Poppeltreer formeres
med Lethed fra Stiklinger (fcuttings”). Store Stik—
linger fra en til tre Fod lange og fra en til to Tommer
i Gjennemſnit vil gro med ſtorre Kraft end ſmaa. Den
nederſte Ende bor tilſpidſes med en ſkarp Oks paa den
ene Side, ſaa den faar Formen af en Kile. Paa denne
Maade beholdes Barken paa den ene Side af den ne—
derſte Ende, og Rødderne gro bedre. Hullerne kan
gjores med en Jernſtang og Stiklingerne bankes forſig—
tigt ned i Hullerne med en Træflubbe. Naar Stiklin—
gerne ſœettes dybt og faſt, kan det godt gaa an at ſette
dem om Efteraaret. Enten det gjores om Efteraaret
eller tidlig om Foraaret, bor de plantes ſaa ſnart ſom
muligt, fordi de ſkades meget ved at ligge og torre i
Luften, ſelv om det er blot en Dag eller to.

En fordelagtig Fremgangsmaade med ſmaa Stiklin—
ger, og hvorved man ſparer megen Tid ſamt bringer

1

Stiklingerne til at vokſe hurtigt, er folgende: Stiklin—
gerne ſkjcres 8 til 10 Tommer lange og bindes i Bund—
ter med tynde Pilegrene. De ſettes ligeſom Vindrue—
ſtiklinger i et Hul i Jorden med Topperne nedad. og
tildekkes med tre Tommer fin Jord og to Fod Halm—
gjodning. Saa ſnart Dagene begynder at blive varmere
om Foraaret, tages Gjodningen bort, ſaa at Jorden fan
varmes af Solſtraalerne. Henimod Aften kaſtes Gjod—
ningen tilbage igjen. Jorden holdes los og ſmuldres
med en Rive eller Hakke, ſamt vandes lidt af og til, faa
der er Fugtighed i Jorden. Saa ſnart Stiklingerne
begynder at ſkyde Rødder, jættes de i Band og bringes
ſaaledes til Planteſtedet og plantes i Jord, ſom er
bleven godt pløjet og harvet. Paa denne Maade be—
gynder Rodderne at gro, førend Toppen viſer Tegn
til Liv. Den bedſte Tid at ſette Stiklingerne i denne
„callusing pit,“ ſom den kaldes, er om Efteraaret; men.
det kan ogſaa gjores hen paa Vinteren.

Pil og Poppeltrœer kan ogſaa let opelſkes fra Fro.
Saa ſnart Frøet er modent, ſamles det og gnides fra
hinanden. Det blandes med Sand, for at det kan ſaages
mere jevnt, og plantes tæt ſammen i Rader i los, fugtig
Jord ikke mere end en Tomme dybt.

box Elder.

(Negundo aceroides.)

Kaldes ogſaa Ash-leaved Maple.“ Dette er et
Træ, ſom trives godt, ſelv om det plantes alene paa de
koldeſte Nordveſtens Prairier. Det pasſer udmærfet
til“ Windbreaks“ og levende Gjeerdeſtolper. Veden er

mere værdifuld end Soft Maple, men er ikke ſteerk nok
til at anvendes meget i Induſtrien. Det bruges under—
tiden til indvendig Udſtyr af Huſe, ſamt til Tonder og
for Papirfabrikation m. m. Naar Træerne hugges i
Juni, er de gode til Gjerdeſtolper; men Barken maa
tages af, ſaa Veden torres faa ſnart ſom muligt.

Som enkeltſtaaende Skyggetreer for Prairieegnene
er Box Elder fortrinlig. Træer, pasſende til dette
Brug, kan kun fages fra Frø eller ved at plate ſmaa
Træer tæt ſammen i Rader ligeſom paa en Planteſkole,
ſaa at Stammerne kommer til at vokſe lige op. Naar
de ſaa omplantes, danner de ſnart en ſmuk Krone.

Frpet ſamles om Efteraaret, naar det er modent, og
holdes Vinteren over paa ſamme Maade ſom Frøet af
Aſk. Om Foraaret plantes de ligeſom de andre Træer
ten Afſtand af 4 Fod fra hinanden paa hver Kant.

Plant aldrig Fro fra de sſtlige eller ſydlige Stater,
da Zræerne af ſaadant Frs ikke vil trives i Veſten.

Box Elder er en nær Slegtning af Ahorn og der
kan ogſaa laves Sirup og Sukker af Saften. Denne er
dog ikke jaa god ſom af Sugar Maple;“ men er bedre
end den af Soft Maple.“

Ahorn (Soft Maple).

(Acer dasycarpum.-)

Kaldes ogſaa Silver Leaf Maple. Dette Træ er
bleven plantet i ſtor Maaleſtok i Nordveſten paa Grund
af dets meget hurtige Bæfft. Det opnaar en Hoide af
60 til 100 Fod. Veden er af ringe Bærdi ſammenlignet
med mange andre Træer. De ældre Lunde i Veſten

e

viſer, at Træerne begynder at gaa tilbage i Vekſten
efter en 15 Aars Forlob, netop naar mere værdifulde
Treſorter begynder at vokſe bedſt. Grenene er ſkjore,
og blive let bræffede af |tærf Bind. Dog bor man
plante Soft Maple, naar der ikke er god Leilighed til at
faa bedre Treſorter.

zrøet ſamles ſaa ſnart det ev modent i Juni og
plantes ſtraks i fugtig Jord afvekſlende med Mais, lige—
ſom foran ommeldt. Jo hurtigere Froet plantes, efterat
det falder fra Træerne, jo bedre. Aargammelt Fro kan
ikke bruges.

Wldre Træer kan man tappe tidlig om Foraaret ved
at bore Huller ind i Stammen og ſamle Saften, ſom
lober ud. Endſkjondt denne ikke indeholder faa megen
Sukker ſom Saften af Sugar Maple, vil det dog nok
betale fig at tappe ældre Træer for at faa lidt ægte
Sirup til Pandekager.

Hard Maple.

(Acer saccharinum.)

Kaldes ogſaa Sugar Maple og Rock Maple. Dette
er et af de ſmukkeſte Brydtræer i Amerika. Dets runde
Krone tager fig ſmukt ud om Sommeren, men om Efter—
aaret, naar Bladene antager rode og gule Farver, ſtaar
Træet i fin ſtorſte Bragt. For Gader og Gresplener
er det et af de bedſte Træer i Nordveſten. Til dette
Brug kan det omplantes fra Skoven, naar det har en
ret Stamme; ellers faaes det fra Planteſkolerne. Sugar
Maple lader fig let omplante. Naar Frøet plantes,
vokſer det kun langſomt i de forſte Aar. Paa Plante—

0

ſkolen afſkjceres Hovedroden efter et Par Aars Forlob,
jaa at der dannes flere Siderødder.

Der er mange Træer, ſom overgaar Hard Maple i
hurtig Vekſt; men alligevel er en Lund af denne Tre—
ſort meget værdifuld for Sukker- og Sirupfabrikation.
J flere af de øjtlige Stater er Ahorn-Sukkerinduſtrien
meget ſtor og en vigtig Indtegtskilde. Wgte Maple
Sugar er af en meget delikat Smag, men i Handelen er
det vanſkeligt at faa det uforfalſket. Det betaler ſig at
plante endel af denne Træfort for Sukkerets Skyld.
Froet bor plantes, hvor Træerne ſkal blive ſtaaende,

2 Fod mellem hvert Træ og 12 Fod mellem Raderne.
Mellem disſe kan der plantes andre Træer, helſt Box
Elder. Man kan begynde at tappe Træerne, naar disſe
har naaet en Alder af 12 Aar. Efter nogle Aars For—
lob maa det halve af Træerne tyndes ud, jaa at der
bliver 24 Fod mellem hvert. Froet modnes om Efter—
aaret og behandles Vinteren over paa ſamme Maade
ſom Froet af vilde Kirſeber. Her gi Veſten bor ikke
plantes Fro fra de pſtlige eller ſydlige Stater. Veden
af Hard Maple er ſterk, haard og meget ſeig. Den er
modtagelig for fin Politur og bruges meget til Mobler
og indvendig Üdſtyr for Huſe. „Curled“ og «Bird's
eye“ Maple bringer ijær høj Pris.

Hvid⸗Aſk (White Ash).
(Fraxinus Americana).

Veden af den amerikanſke Hvid-Aſk bruges i meget
ſtor Maaleſtok for Agerbrugsredſkaber. Dets Styrke
og Varighed gjør det fortrinlig til dette Brug. Aſke—

BDR ERR

tømmer bliver ſjeldnere Aar for Aar og Priſen høiere.
Mange Farmere i Illinois ſender til Chicago helt unge
Træer, ſom de udtynder fra deres Lunde og faar en god
Pris for dem. At plante en Lund paa 10 Acres vilde
være en indbringende Spekulation.

Plant aldrig Ajfefrø, ſom kommer fra de øftlige Sta—
ter, fordi Træerne trives ikke i Veſten.

Fra den nermeſte Floddal ſamler man Frøet, jaa
ſnart det er modent om Efteraaret. Det ſpredes ud i et
tre Tommer tykt Lag paa haardt trampet Jord og til—
deekkes med torre Skovblade eller Straa med nogle
Brædder over, for at holde det meſte af Hegnet og
Sneen ude. Om Foraaret plantes det afvexlende med
med Mais og med fire Fods Afſtand hver Vei ſom alle—
rede beſkrevet. Aſkefroet plantes en fire Tommer fra
Maisplanterne paa Nordſiden. Saavidt mulig plantes
Frget, hvor Træerne ſkal ſtaa, da de faa ikke bliver ſat
tilbage ved at omplantes og vokſe hurtigere lige fra Be—
gyndelſen. Om nogle faa Aar tyndes Træerne ud, jaa
at de kommer til at ſtaa 8 Fod fra hverandre hver Vei.

Den hvide Aſk ſog den grønne Afk (Fraxinus viridis)
er ofte meget vanſkelig at ſkjelne fra hinanden. Veden
af begge Arter er værdifuld, men Hvid-Afk er den bedſte.
Den grønne Aſk vokſer længere mod Veſt og opnaar en
Hoide af 50 til 60 Fod. Den hvide Afk vokſer til en
Hoide af 50 til 100 Fod og undtagelſesvis 135 Fod.
Bladene paa Hvid-Aſk er lidt dunagtige paa Underſiden,
7 til 9 paa hver Stilk ſamt ſpids egformede og ikke
meget takkede. Paa Gronaſken er Bladene ſmalere med
5 til 9 paa hver Stilk. Men der findes ofte Træer,

3

ſom er ſaa midt imellem disſe Eiendommeligheder, at
det er vanſkeligt at beſtemme til hvilken Art de hører.

Sort-Aſk (Black Ash).

(Fraxinus sambucifolia).

Denne Art vinder ſtadig i Anſeelſe ſom et Træ, der
er fordelagtigt at plante. Det groer i Sumpland og
rigt, fugtigt Land. Saadanne Steder bor man til—
plante med Sort-Aſk. Det groer ikke godt paa tor
Jord. Plant meget tæt ſammen i Raderne og de unge
Træer, ſom man hugger ud, kan bruges til Tondebaand,
Kurve, Gjeerder, o ſ. v. hvortil de anvendes i ſtor Maa—
leſtok. Paa en ſaadan Plantage kan alle Træer hugges
hvert ottende Aar og ſelges til en god Pris.

Frpet behandles paa ſamme Maade ſom Frøet af
Hvid⸗Aſk.

Sort Valnsd (Black Walnut).

Tømmeret af den forte, amerikanſke Valndd (Jug—
lans nigra) finder meget udſtrakt Anvendelſe, ſerlig til
fine Møbler, indvendig Udſtyr af Huſe o. ſ. v. Det ud—
føres derhos meget til Europa. Som Folge af alt dette
bliver Tømmeret mere ſjeldent og ſelvfolgelig dyrere
Aar for Aar. Træet opnaar en Hoide af 100 til 150
Fod og taaler Klimaet i de nordveſtlige Stater. Veden
er af morkebrun Farve og er modtagelig for en ſmnk
Politur. Den ſtore Efterſporgſel efter denne Treſort
har bevirket, at man har begyndt at plante endel. Nod—
derne ſamles om Efteraaret og ſpredes ud i tynde Lag
i en liden Groft under nogle Træer og tildæffes helt

1

med Blade. Det er bedſt ikke at borttage den tykke ydre
grønne ””shuck”, Paa denne Maade forhindres Ud—
tørring; men derſom Sneen lægger fig i et dybt Lag
førend de fryſer helt til, bor den ſkaffes bort, da det er
nødvendigt, at de fryſer haardt for at ſikre fig, at de
ſpire det forſte Aar.

Tidligt om Foraaret plantes de temmeligt dybt og 12
Fod fra hverandre, og imellem Raderne hver Bet plan—
tes 2 Rader Box Elders. Det forſte Aar plantes Mais
imellem Raderne den ene Vei. Paa denne Maade bli—
ver der et Træ for hver 4 Fod, Der er en vigtig Grund
til dette, og det er, at Black Walnut udfolder fine
Blade meget ſildigt om Foraaret, jaa at „blue-grass“
er meget tilbøieligt til at vokſe op imellem Træerne,
fordi det ſpirer tidligt og faar Tid til at ſette Frø.
Erfaring viſer, at dette er meget ſkadeligt for Trœernes
kraftige Voext. Det ſvarer mindre til Henſigten at kul—
tivere imellem Træerne; derimod anbefales denne
Maade. Tillige er Black Walnut-Treer for verdi—
fulde til at udhakkes. Soft Maple kan ogſaa anvendes
iſtedetfor Box Elder. Begge disſe Træer ſpirer meget
tidlig og holder Blaagresſet nede.

Om faa Aar maa disſe Træer udhugges og benyttes
og Black Walnut bliver tilbage fri for Græs; Træerne
vore mere ret og høiere end om de havde været plantet
alene. Derſom man ønffer det, kan de ogſaa bruges
til Gjerdepoſter, for hvilket Oiemed de holder ud lige
jaa længe ſom Cedar og Eg.

Black Walnut groer bedſt i rig og temmelig fugtig
Jord i Floddalerne, men trives ogſaa godt, ſelv paa

8

torre Prœrier. Den burde altid plantes, hvor den ſkal
blive ſtaaende, idet den, endſkjont den lader fig nogen—
lunde let omplante, taber flere Aars Vaxt ved at flyttes.

White Walnut eller Butternut.

Dette værdifulde Tre (Juglans einerea) er en nær
Slergtning af Black Walnut og behandles paa ſamme
Maade. Det vokſer godt paa Prærien, og dets Træ
modtager ligeſom Black Walnut en fin Politur og
bruges meget for Mobler og indvendig Indredning i
fine Huſe o. ſ. v. Det har grovere Aarer („grain“) og
lyſere Farve. For Gjerdeſtolper er det meget varigt.
Plantet alene, breder Kronen ſig meget ud til Siderne.
Idetheletaget er det et mindre Tre end Black Walnut,
men Nodderne ere ſtorre og af finere Smag. Det er
rigeligt Umagen værd at plante det ved Hjemmet alene
for Frugtens Skyld. Erfaring viſer, at med god Kul—
tur i de forſte Aar bliver Noddernes Skal tyndere og
Kjodet finere, ſtorre og lettere at tage fra Skallen.

Catalpa.

Der er to Arter af Catal pa-Trœer, hvoraf den ene
horer hjemme i Oſten og er ikke haardfor nok til at tri—
ves i Veſten. Den anden Art, „Catalpa speciosa”,
ogſaa faldet “the hardy catalpa”, er et værdifuldt Træ
for flere af de nordveſtlige Stater. Det vokſer meget
hurtigt og dets Ved, endſkjondt let, er dog meget ſteerk.
Til Gjerdeſtolper, Jernbaneſpiller o. ſ. v. er det meget
varigt. Det træffer fig ikke ſammen, naar det torres,
og egner fig godt til Spande og Tønder.

3

«Catalpa speciosa” har fit Hjem navnlig i det ſyd—
lige Indiana og Illinois, Misſouri og længere mod
Syd i Misſisſippi-Dalen. Under det nordlige Jowas
Breddegrad (og længere mod Nord) er det ikke haard—
fort nok til at plantes i Lunde, men det er godt at
plante nogle enkelte ſom Prydtreeer, paa Grund af dets
ſtore, tropiſke Blade og talrige ſmukke Blomſter tidlig
om Sommeren.

Frget fremkommer i et langt, tyndt, rundt Hylſter og
er af 10 til 20 Tommers Længde. Det er fladt, meget
let og med en aflang Vinge omkring. Det ſamles om
Efteraaret og holdes tørt Vinteren igjennem. Om For—
aaret, naar Jorden er bleven varm, altſaa ſom ofteſt
forſt efter Maisplantningen, lægges det i Band en Nat
over, blandes derpaa med Sand, jaa at det fan falde
ſaa jævnt ſom muligt. Frøet ſaaes ikke dybere end
hoiſt nødvendig, da det er faa let. Saaes det fortidligt,
medens Jorden endnu er kold, raadner det i Reglen.
Ligeſom de andre Træer kan det plantes med 4 Fods
Afſtand paa hver Kant og afvexlende med Mais. Om
nogle Aar kan hverandet Træ borthugges. J god vel—
bearbeidet Jord opnaager det en Høide af 1 til 2 Fod
det forſte Aar. Tidlig neſte Foraar ſkjceres Loppen
af helt nede ved Jorden. Der vil ſnart fremkomme
flere kraftige Skud, ſom bortſkjcres alleſammen, und—
tagen det kraftigſte. Dette vil da vokſe lige op og med
megen Kraft. Farmere vil ofte ſtaa fig bedre ved at
kjobe et⸗aarige Træer fra en Planteſkole, end ved ſelv
at avle dem. De unge Træer har en ſtor, hvidlig Rod,

— ESPE

og fan meget let omplantes og med ſtorre Held end de
fleſte andre Treſorter.

Under Central Jowas Breddegrad fætter undertiden
Froſten de unge Træer tilbage i de forſte Par Aar, men
efter denne Tid er de haardfore nok. Et Firma i Illi⸗
nois beplantede for flere Aar ſiden nogle hundrede Acres.
med Catalpa-Trœer for Jernbaneſelſkaber i Kanſas.
De unge Træer blev plantede i en Afſtand af 4 Fod fra
hinanden, altſaa 2722 paa hver Acre. Firmaet ſkulde
tilſe Træerne, til disſe var mindſt 6 Fod høie og mindſt
2000 Træer paa hver Acre. Pasningen udførtes af
almindelige Arbeidere med ſaa ſtort Held, at der blev
2500 Træer paa hver Acre. Tømmeret af disſe ſkal
bruges til Jernbaneſviller („railroad ties“). Det om-
talte Firma har i alt tilplantet over 1000 Acres med
Catalpa⸗Treœer efter Beſtilling fra forſkjellige Selſkaber
og ſtore Landeiere.

Det forte, vilde Kirſebeertree. (Wild Black
Cherry).
(Prunus serotina).

Dette Tra er et af de meſt hurtigvoxende af alle vore
værdifulde nordlige Træer. Det opnaar en Hoide af
en 60 Fod og har en haard Ved, der er meget efterſogt
til fine Møbler, indvendig Hus Udſtyr o. ſ. v. og brin—
ger en god Pris. Træet vokſer hurtigt paa høit, tørt
Land, ſelv om det er for magert til at bruges til Dyrk—
ning. Det er let at omplante. Dets morke-gronne,
glatte Blade og hvide Blomſter gjor det til et ſmukt
Prydtre.

f
å
É

1
*
:

å
.

N

Naar Frugten er moden, kan den ſamles ved at ryſte
den ned paa Lagener ſpredt ud under Træet. Berrenes
Kjod ſtilles fra Stenene, der torres i Skyggen en 4 eller
5 Dage, hvorefter disſe blandes med Sand og legges i
ſmaa Kasſer og graves ned i Jorden udenfor, jaa at de
kan fryſe Vinteren over. Tildek Kasſen med tre Tom—
mer Jord, og om Vinteren ſkovles Sneen bort, naar
den lægger fig dybt over Kasſen. Om Foraaret plantes
Kirſebeerſtenene med 4 Fods Mellemrum og afvexlende
med Mais. Om ſex Aar tyndes de ud, ſaa der bliver
en Afſtand af 8 Fod mellem hvert Træ. Disſe unge
Træer pasſe udmærfet til Gjcerdematerial. De øvrige
Træer kan hugges ned for Tommer i en Alder af 12 til
15 Aar og vil bringe en hoi Pris. Naar man ikke kan
faa Kirſeberſtene at plante, kan der kjobes et-aarige
Træer meget billigt. Dette Træ er haardfort nok for
Dakota, Minneſota og længere ſyd. Barken bruges
meget i Hoſte- og Lungemediciner og den bittre Frugt
til Kirſebeerbrendevin.

Der er flere andre Arter af vilde Kirſeber, ſom vil
være mere værdifulde for Frugtens Skyld. Iſerdeles—
hed kan nevnes “the Sand Cherry” (Prunus pumila),
ſom opnaar en Høide af 3 til 5 Fod. Paa mange
Steder i Veſten benyttes Frugten, og med Tiden haaber
man, at den bliver forbedret med Henſyn til Storrelſe
og Kvalitet.

Det vilde Rod-Kirſebertre, „Wild Red Cherry“,
„Pin Cherry” eller Pigeon Cherry“ (Prunus Penn-
sylvanica) bliver ſjeldent hoiere end 40 Fod. Tom—

e

meret er varigt for Gjeerdeſtolper. Nogle af Træerne
bærer Frugt, ſom bruges til Nedſyltning.

Rod⸗Alm (Red Elm).

(Ulmus fulva).

Dette Tre kaldes ogſaa Slippery Elm paa Grund
af dets ſlimagtige, klebrige indre Bark, ſom bruges i
Mediciner. Veden er ſeig og haard og bruges til Hjul—
magerarbeide, Agerbrugsredſkaber o. ſ. v. Naar det
hugges i Juni og Barken aftages, er det meget varigt
for Gjeerdeſtolper. Dette Træ anbefales ikke til Plant—
ning alene langs Gader eller Gresplaner; men plantet
i Lunde vokſer det hurtigt og lige og de unge Treſtam—
mer, naar de bliver ſtore nok til to Gjerdeſtokke, ſplittes
med Lethed ligeſom Kaſtanietre.

Frpet er lidet og meget let og bæres let af Vinden.
Det modnes i Mai, ſeedvanligvis førend Bladene har
opnaaet deres fulde Storrelſe. Det ſaaes ſtrax og jaa
vidt muligt, hvor Træerne ſkal blive ſtaaende. Plant
det ſammen med Mais, men tæt ved Maisſtokkens
Nordſide, jaa at de unge Planter ikke brændes af Solen.
Det forſte Aar vore de i Reglen omtrent en Fod høie.
Planterne lader ſig let omplante, men taber herved i
Vært. Naar man planter en „Grove“ eller Lund, er
det godt at plante de yderſte Rader, færlig paa Nord—
ſiden, med et noget mere haardfort Træ ſaaſom Box
Elder.

cr
*

3
Hi ckOry- Elm.

(Elmus racemosa).

Dette Træ kaldes ogſaa „Corky-bark Elm” eller
„Rock Elm”, Træet ligner Hvid-Alm undtagen at
Frpet groer i Klajer og at de ſmaa Grene i Regelen er
furede med korkagtig Bark. Dets Ved er det meſt værdi-
fulde af Almetreſleegten, da den er meget ſterk og be—
nyttes for ſvere Agerbrugsredſkaber, ſamt for Brobyg—
ning og idetheletaget til ſamme Brug ſom Aſketree.

Froet behandles paa ſamme Maade ſom Frøet af
Rod⸗Alm.

Hvid⸗Alm. (White Elm).

(Elmus Americana).

Dette er et af de allerbedſte Trær for at plante langs
Gader og Grespleener. Dets ſmukke, hængende Grene
er ſeige og modſtaar de ſterkeſte vinde. Treet vokſer
hurtigt og Veden er ſeig og varig. Frøet behandles
paa ſamme Maade ſom Frøet af Rod-Alm. Rod-Alm
har ſtivere Grene end Hvid-Alm og Bladene er grovere.

J Dakota er Hvid-Alm høit anſeet (næft efter Gron—
Aſk) for Timber claims“. Undertiden ſkades de unge
Trær af „Jack rabbits“, ſom gnaver Barken om Vin—
teren. Dette kan hindres ved at jmøre Barken efter at
Bladene er faldne med lidt friſkt Blod, ſom kan faas
hos en Slagter, eller med en Blanding af Svovl og
Svinefedt. Disſe «Jack rabbits“ ſkader undertiden
ogſaa andre Treſorter.

Naar man ikke kan komme til at plante Frøet, hvor

FERSK” GER

Træet ſkal blive ftaaende, planter man Frøet i Rader,
og omplanter dem det folgende Aar. Denne Bemeerk—
ning gjelder ogſaa de andre Tree.

Hackberry.
(Celtis occidentalis).

Dette Træ kaldes ogſaa „Sugarberry'“, og er haard—
fort nok for Nordveſten. Mange Folk antager dette
Tre for at væreen Art Alm; men det er det ikke, end—
ſkjont det tilhører ſamme Familie. Bladene er meget
ulige delt af Hovedribben og er meget forſkjellige i Form
og Storrelſe paa de forſkjellige Treer. Dette er et ud—
merket Træ for Gader og Gresplener. Det vokſer
hurtigt og er et ſmukt Skyggetre. Veden er bedre end
Soft Maple og benyttes meget til Tondebaand ſamt til
Gjerder og lignende.

Frpet er omgivet af ſmaa, ſode Beer; det modnes om
Efteraaret og hehandles paa ſamme Maade ſom Froet
af det vilde Kirſebeertre.

Black Locust.

(Robinia Pseudacacia).

Dette Træ kaldes ogſaa Yellow Locust. Veden er
haard og ſterk og bruges meget til Dreierarbeide,
Skibsbyggeri o. fj. v. For Gjeerdeſtolper er det det
meſt værdifulde Tre vi har her i Veſten. For 30 Aar
ſiden blev der i Illinois plantet mange ſtore Lunde af
Black Locust, men Inſekter („Borers“) ødelagde de
fleſte af Træerne, der blev hugget ned og brugt til
Gjerdefang. Endſkjont Veden var beſkadiget af Po—

3

rers”, er meget af denne Gjeerdefang god endnu. J
New Mexico, Colorada, Wyoming, Utah, Nevada og
idetheletaget de tørre Egne af Veſten trives det bedre
uden Irrigation“ end noget andet Tre. Det vokſer
hurtigt og Veden er meget varig. J et tort Klima er
det ſlet ikke plaget af“ Borers“. J det nordlige Da—
kota og Montana er det ikke haardfort nok.

Det er ikke heldigt at plante en hel Lund af Black
Locust alene, fordi Træerne da er mere udſat for at
blive ſkadet af Borers“. Det er bedſt at plante Box
Elders i hveranden Rad. Den tidlige Udvikling af Lovet
paa Box Elder og dennes Lovrighed hele Sommeren,
holder Jorden fugtig og Forholdene bliver ſaaledes
ugunſtigere for Inſekternes Udvikling.

Frget behandles paa ſamme Maade ſom Frøet af
Honey Locust.

De duftende hvide Blomſter (i Udſeende ligner de
Vrteblomſter) og ſmukke Blade vilde gjøre det til et
ſmukt Træ for Gresplener, derſom det ikke var jaa til—
bøieligt til at jætte Rodſkud. Naar det plantes i en
Lund med andre Trer, vokſer der kun faa eller ingen
unødvendige Rodſkud.

Honey Locust.
(Gleditschia triacanthos).

Denne Art kaldes ogſaa Three thorned Acacia og
er et ſmukt amerikanſk Tre af hurtig Voekſt. Det til
træffer fig mere Opmeerkſomhed i Europa end her.
Under vedvarende Kultur i Europa har der udviklet fig
mange forſkjellige Sorter. Det jætter ikke Rodſkud

Frugtavl. 6.

e

ligeſom den ſorte Locust; hellerikke er den udſat for at
angribes af Inſekter. Bladene er delt i mange ſmaa
mindre Blade. Veden er ſteerk og meget varig til
Gjerdeſtolper og forſkjelligt andet Brug. For Brend—
ſel er den lige ſaa god ſom Rod-Eg.

De fleſte af Træerne er beſat med Torne og kan be—
nyttes for Hegn. Mange af Træerne er derimod uden
Torne, og disſe pasſe bedſt for Lunde og til Plant—
ninger langs Gader og Grægplæner. Dette Træ er
værdifuldt i Prairie Egnene. Frøet ligner brune Bon—
ner og groer i lange, brune, flade Beelger. J de fleſte
Floddale i Jowa og andre veſtlige Stater kan man
ſamle det i ſtor Mengde fra tornloſe Træer. Naar
Bælgerne er torre, lægges de i en Kasſe eller Tønde og
hugges iſtykker med ſkarpe Spader; Froet kan da renſes
ved at bruge en Fanning-mill. Det holdes tørt indtil
Foraaret. Naar Frøet ſkal plantes, hældes kogende
Vand paa det, hvorefter det lades henſtaa 3 a 4 Timer
forat afkjoles. Alt det Fro, ſom er opſvulmet ſigtes
nu ud med en grov „fanning- mill“ Sigte, og paa det
øvrige Frø hældes der kogende Vand igjen. Plant kun
Frp, ſom er opſvulmet og blødt. Denne Methode bru—
ges for at faa Frpet til at gro det ſamme Aar, det plan—
tes. Plant nu ſtrax med 4 Fods Mellemrum og af—
vexlende med Mais. Lavt Land er det bedſte for en
Lund. Naar man vil bruge Traeerne til Hegn, plantes
Frpet tæt ſammen i Rader. Om Efteraaret tages de
unge Træer op og graves ned i Jorden og om For—
aaret kan de jaa tages op og plantes.

Honey Locust lader fig let omplante. Plant aldrig

3

Fro fra de ſydlige eller øftlige Stater. Honey Locust
vokſer godt omkring Bismarck, Nord Dakota, men Froet
har været bragt fra Redriverdalen. Den almindelige
Regel, aldrig at plante Fro fra et meget mildere Klima,
maa iagttages ogſaa med mange andre Zræer og
Planter.

Rusſiſk Morbærtræ (Russian Mulberry).

(Morus Tartarica).

Dette Træ blev ſolgt i masſevis til hoie Priſer flere
Aar tilbage og udgaves for at være “et meget verdi—
fuldt Frugt-, Gavn- og Prydtrœ.“ Disſe Paaſtande
var meget overdrevne, fordi det er blot et lavt, buffet
Træ, hvis Ved har liden Verdi. Det pasſer imid—
lertid godt for et tæt Hegn og en lav Windbreak,
Grenene ſtaar tæt ſammen, vokſer helt nedad mod Jor—
den og taale godt Sneens Tyngde.

Dette Tre blev indført af Mennoniterne fra Rus—
land, og i Kanſas og Nebraſka findes der mange Hegn
af det. Bladene er ſmukke og meget forſkjellige, ſelv
paa det ſamme Træ. Hidtil er Træerne blevne op—
elſkede fra Fro, hvorfor Frugten er meget forſkjellig
paa de forſkjellige Træer. De fleſte af dem bærer ſmaa
verdiloſe Bær, ſom ligner ſmaa Brombeer. Farven
vekſler fra hvid til rød eller fort. Paa nogle af Tre—
erne er Frugten ſtorre og af bedre Kvalitet, og disſe
kan formeres ved Podning eller Okulering. De kan
ogſaa formeres fra Stiklinger, naar de behandles paa
ſamme Maade ſom Vindrueſtiklinger. Det er fordel—
agtigt at plante nogle Træer tæt ved Haven, da Fuglene

8

holder af Frugten og derved holdes borte fra den mere
verdifulde Frugt.

Det rusſiſke Worbærtræ anbefales ikke for nordlige
Minneſota og Dakota. Froet behandles paa ſamme
Maade ſom Froet af rode Morber.

Rødt Morbærtræ (Red Mulberry).

(Morus rubra).

Det forte Mtorbærtræ fra det veſtlige Europa med
dets ftore, ſaftige Frugt er ikke haardført nok for de
nordveſtlige Stater. Men der findes en Art Morbeer—
træer, ſom vokſer vildt her. Veden er værdifuld og
Frugten er god. Fuglene vil tage al Frugten fra nogle
enkelte Træer, men naar man har en hel Lund af Mor—
bertrœer, vil Fuglenes Del ikke favne. Veden er me—
get varig for Gjerdeſtolper og bruges meget for Tonde—
fabrikation og i Syden til Skibs- og Baadbyggeri.

Dette Tre vokſer ikke godt, naar det plantes alene
uden Beſkyttelſe, men ſkyder hurtig Veekſt, naar det
plantes i en Lund. Froet holdes tørt indtil Foraaret
og lægges da i Vand Natten over, hvorefter det blandes
med tor Sand, for at det kan ſages jevnt. Plant med
4 Fods Afſtand afvekſlende med Mais. Efter omtrent
jer Aars Forløb tyndes Træerne ud, ſaa at de ſtaar
med 8 Fods Mellemrum.

Lind (Basswood).
(Tilia Americana).

Dette Træ kaldes ogſaa American Linden“. Det
opnaar en Hoide af 65 til 80 Fod. Veden er let og

blød, men ikke ftærk, har fine Aarer og bruges til
billige Mobler, Vognpaneler, Papirfabrikation og andre
Ting i Induſtrien. Blomſterne indeholder meget Hon—
ning og efterſoges af Bierne. De ſtore runde Blade
gjør det til et ſmukt Prydtre. Det vokſer hurtigt og
omplantes med Lethed. Det er bedſt at omplante unge
Træer fra Planteſkolen, da ſtorre Træer, hentede fra
Skoven, bliver let beſkadiget paa Stammen af Sol—
varmen.
Sycamore.

(Platanus occidentalis).

Dette Træ, der ogſaa kaldes Buttonwood, opnaar en
Hoide af 100 til 130 Fod, og dets ſtore Blade og tynde
graa Bark, ſom falder af i ſtykkevis, gjør det til et ſmukt
Prydtre. Det vokſer hurtigt og omplantes med Lethed.
Veden har ſmukke Aarer og bruges til Mobler, o. ſ. v.
J Europa er det et populært Tra for Alleer og plantes
meget i flere af de ſtore Byer. Froet behandles lige—
ſom Frøet af Buffalo Berry. Træet vokſer ogſaa godt
fra Stiklinger, behandlet paa ſamme Maade ſom Vin—
drueſtiklinger.

Birk (Birch).

«Yellow Birch“ og Canoe Birch“ er begge verdi—
fulde Gavntreer og er fuldſtendig haardfore nok for
Minneſota, Dakota og længere nord. Den gule Birk
«Yellow Birch“ (Betula lutea) er at foretrœkke, da
den bliver ſtͤrre (en 75 til 90 Fod), men der er andre
Treeer af mere hurtig Voekſt. Det er et ſmukt Træ for
Gresplener. Veden er haard, ſteerk og ſeig og bruges

2. Ar

meget i Induftrien. Frøet holdes i Sand Vinteren
igjennem paa et Sted, hvor det kan fryſe. Tidlig om
Foraaret faaes det tæt ſammen i Beder, ſom |falfes
Skygge det forſte Aar, ligeſom Naaletræer. Unge
Planter kan kjobes billigt.

Et af de allerſmukkeſte Brydtræer er „Cut -leaved
Weeping Birch“, en Slags Birk med fine indſkaarne
Blade og hængende Grene. Hovedſtammen vokſer ret
og lige. J Planteſkolerne podes eller okuleres den paa
Hvid⸗Birk. Den er haardfor og kan vokſe langt oppe

i Dakota.
Eg (Oak. )

Egetrœer vokſe langſomt og er meget vanſkelige at
omplante, undtagen ved at Nodder (acorns) udſettes
i Rader og Hovedroden overſkjcres Aaret for Omplant—
ningen. Der er mange forſkjellige Arter af Egen. Veden
af Hvideg (White Oak, [Quercus alba]) er i Ser⸗
deleshed ſteerk, varig og ſeig, og benyttes meget i Indu—
ſtrien. Naar Nodderne plantes imellem andre Treeer
af mere hurtig Vekſt, vil de danne en ſtor og kraftig
Rod. Naar ſaa de andre Treer hugges bort og be—
nyttes, vil Egetrœerne vokſe hurtigt op.

Nodderne holdes i fugtigt Sand Vinteren over, jaa
at de kommer til at fryſe.

Older (Orretrœ.) (European Alder).

(Alnus glutinosa).

Kaldes ogſaa English og Scotch Alder. Er et ſtort
Træ af hurtig Veet og trives godt paa Land, ſom er for
fugtigt for mange andre Skovtrœer. Det vokſer ogſaa

3

godt paa tørt Land. Det er et ſmukt Brydtræ. I de
veſtlige Stater er det ikke almindeligt endnu, men burde
ſkjcenkes mere Opmerkſomhed, end det hidtil er bleven
tildel.

Shell-Bark Hickory.
(Carya alba).

De forſkjellige Arter af Hickory vokſer langſomt; dog
burde enhver Farmer plante nogle Shellbark Hickory,
da Nodderne er af en meget delikat Smag. Det er meget
vanſkeligt at omplante Hickorytreer. Nodderne bor
ſaaledes altid plantes, hvor Træerne ſkal ſtaa. Vinteren
igjennem bevares Nodderne paa ſamme Maade ſom
Stenene af vilde Kirſebeer. Om Foraaret kan de plantes
afvekſlende med Mais, men 12 Fod fra hverandre hver
Vei. Imellem kan plantes to Rader af Box Elder
eller en anden Treſort, ſom vokſer hurtigt og giver
Skygge mellem Træerne og derved holder Jorden
fugtig. Paa denne Maade kommer Hickory-Treerne
til at faa en rank Vekſt. Efter en ſeks Aar kan de
mellemſtaaende Rader hugges og benyttes. Efter endel
Aar vil Hickory-Treeerne blive jaa ſtore, at Grenene ikke
har Anledning til at udvikle ſig; men for den Tid vil
man have hoſtet en hel Del Nødder. Veſt fra Chicago
er der mange af ſaadanne Lunde og de bringer ſine Ejere
en god Indtegt.

Veden af dette Træ er overordentlig ſteerk og ſeig og
bruges meget til Agerbrugsredſkaber o. ſ. v.

PRCAN- NWT (Carya olivaeformis) er en Art Hickory,
ſom berer ſtore, tyndſkallede Nodder af delikat Smag.

Paa mange Steder ſamles Nodderne i masſevis og
bringer høj Pris. Dette Træ vokſer godt under det
ſydlige Jowas Breddegrad, men er ikke haardfort nok
for Central-Jowa og nordenfor. Veden er af ingen
videre Verdi. Nodderne behandles paa ſamme Maade
ſom af Shellbark Hickory. Den bor plantes i Lunde,
da enkelte Træer ikke bærer godt.

Kaſtanje (Chestnut).

(Castanea vesca, var. Americana).

Dette Træ vokſer ikke vildt i de nordveſtlige Stater;
dog taaler det Klimaet godt Syd for Central-Jowas
Breddegrad. J nordlige Jowa er det ikke haardfort
nok, undtagen der lægges et tykt Lag Straa ved Roden
hvert Efteraar i de forſte 5 å 6 Aar. Nodderne er
meget velſmagende og bringer en god Pris. Kjob Nod—
derne, ſaaſnart de kan faaes om Efteraaret, og hold dem
Vinteren over paa ſamme Maade ſom vilde Kirſebeer.
Om Foraaret plantes de i fugtig Jord paa det Sted,
hvor Træerne ſkal blive ſtaaende, og paa ſamme Maade
ſom Hickory, da de ikke vokſer godt, naar de omplantes.
Plant aldrig Nodder, ſom er komne fra de pſtlige eller
ſydlige Stater. Nodder, ſom er avlet i Veſten, frem—
bringer mere haardfore Træer. Et enkeltſtaaende Ka—
ſtanjetre bærer meget faa eller ingen Nodder, fordi
Blomſterne bliver ikke befrugtede. Plant altid ſaa, at
der bliver en lille Lund eller „grove,“ da dette be—
fordrer Blomſternes Befrugtning og Afkaſtningen af
Nodder.

Coffee Nut Tree:

(Gymnocladus Canadensis).

Kaldes ogſaa Kentucky Coffee Tree. Dette Træ
opnaar en Høide af 80 til 140 Fod og findes i de fleſte
veſtlige Stater. Det har kun faa, men ſtore, grove Grene,
hvilke giver det et beſynderligt Udſeende, jærlig om
Vinteren. Bladene er meget ſtore og inddelt i mange,
ofte 100 mindre Blade. Træet er [idet kjendt og ikle
agtet, ſom det fortjener. Veden er ſterk og varig til
Gjerdeſtolper. Det er modtagelig for en fin Politur
og bruges for endel til Møbler. Det er et ſmukt Pryd—
træ. Frøet behandles paa ſamme Maade jom Honey
Locust. De forſte Setlere brugte Frøet iſtedetfor
Kaffebonner.

Bonnetrœ (Mountain Ash).

Baade den europeiſke (Pirus aucuparia) og den
amerikanſke Art (Pirus Americana) Ronnetre er ſmukke
og haardfore Prydtræer for Græsplæner. Træet
har en meget rank Væfft, og med fine talrige røde Bær
tager det fig meget ſmukt ud om Efteraaret.

Der er en Slags Ronnetræ (Weeping European
Mountain Ash) ſom plantes endel paa Gresplener.
Det er et Træ af meget beſynderligt Udſeende, paa
Grund af dets hængende Grene.

Osage Orange.
(Maclura aurantiaca).

Dette Træ hører hjemme i ſydveſtlige Arkanſas, In⸗
dian Territory og nordlige Texas, og bliver undertiden

BL ADSL

en 50 til 60 Fod højt. Grenene er meget tornefulde og
Veden meget haard og ftærf. Dette Træ er bleven
plantet i ſtor Maaleſtok for Hegn, ſerlig i de veſtlige
Stater; men Nord for det ſydlige Jowa kan det ikke
anbefales til dette Brug.

Juneberries.

(Amelanchier Canadensis).

Der er flere Slags Juneberries (ogſaa faldet Shad—
bush eller Service Tree) i Amerika. J Storrelſe er de
fra lave Buſke til Træer paa 45 Fod. Man kan pode
dem paa Wbletreer. De ſmukke hvide Blomſter frem—
ſtaa tidligt om Foraaret, førend Bladene udfolder fig.
PDwarf Juneberries,” ſom groer i Form af Buſke, for-
tjener at blive dyrket, da Frugten er ſod og velſmagende.
Bærrene fælges ofte i Markederne under Navn af
Huckleberries, ſom forreſten er en ganſke anden Frugt.
Naar man blot planter nogle enkelte Buſke, vil Fuglene
tage det meſte af Frugten; men naar man planter
mange, vil Fuglenes Portion ikke ſavnes.

Buffalo Berry.

(Shepherdia argentea).

Denne Bufk eller Træ opnaar en Hoide af 15 Fod.
Om Efteraaret bærer den en Masſe af rode Beer, ſom
foretrœkkes af Mange til Nedſyltning iſtedetfor Ribs.
Der er to Kjon af denne Bufk, da Hankjonblomſterne og
Hunkjonblomſterne vokſer paa forſkjellige Træer (lige—
ſom med Box Elder), ſaa at flere Træer maa plantes
tet ſammen for at ſikre en god Avl af Frugt. De ſmukke

1
.
—

r

ſolvagtige Blade gjør det til et net Prydtre, og det
Danner et ſmukt Hegn.

Buffalo Berry vokſer i ſtort Antal langs med Mis—
ſouri-Floden i Dakota og trives bedſt i de nordlige
Egne af de veſtlige Stater.

Frget kan holdes tørt til hen paa Vinteren. Det ud—
blødes nu i Vand, hvorefter det blandes med Sand, og
lades fryſe førend Plantningen.

Blomſterhaven.

Naar man leſer de mange Blomſterfro-Kataloger,
ſom ſendes over hele Amerika, er det ikke jaa let at vælge
blandt en ſtor Mengde forſkjellige Slags, hvad ſom
egner ſig bedſt for de nordveſtlige Stater. Denne Bogs
Storrelſe tillader ikke at der gives nogen udførlig Be—
ſkrivelſe af Blomſter og Blomſter og Blomſterbuſke, og
jeg ſkal derfor kun nævne endel af de bedſte og meſt
haardfore.

Sommerblomſter (Annuals).

Pansy, Snap Dragon, German Aster, Moss Rose
eller Portulaca, Petunia, Poppy, Verbena, Zinnia,
Annual Pink, Amaranthus, Cacalia, Coxcomb,
Datura, Snow-on-the-Mountain, Nierembergia,
Phlox Drummondi, Vinca, Castor-oil plant.

Der er mange Slags af ovennævnte Arter. Frøet af
Portulaca, Petunia, Poppy og Castor—oil er det bedſt
at faa i Haven, naar Jorden er i god Tilſtand om For—
aaret. Frøet af de andre Sorter er det bedſt at jaa i
Februar eller Marts i ſmaa Kasſer, fom fættes i et
Vindue paa Solſiden. Kasſerne maa i Bunden have

5

Aflob for Band. De unge Planter kan jaa omplantes
til Haven ſenere. Paa denne Maade indvindes der flere
Ugers Tid, og en ſtorre Procent af Froet kommer til at
ſpire, end naar Frget plantes i Jorden udenfor.

Det er godt at lægge 1 å 2 Tommer dybt Lag Mos
i Bunden af Kasſerne, og ovenpaa dette- lægges 12
Tomme Jord, Frpet tildeekkes med et tyndt Lag Jord
og en fugtig Avis lægges over Jorden i Kasſen i Forſt⸗
ningen, for at holde det morkt og vedligeholde Fugtig—
heden. Naar Planterne er omtrent en Tomme høje,
omplantes de i ſmaa Blomſterpotter (thumb pots), ſom
kan kjobes meget billigt.

Fleraarige Blomſter (Perennials).

Hermed menes de Blomſter, ſom have en fleraarig
Rod og ſom vokſer op fra Roden hvert Aar. Mange
Blomſterelſkere foretrekker disſe fremfor etaarige (An—
nuals), fordi de fordrer mindre Pleje. Særlig kan an—
befales de forſkjellige Slags af folgende:

Larkspur, Columbine, Day Lily, Perennial Phlox,
herbaceous Spiraea, Pyrethrum, Dictamnus fraxi-
nella, Iris, Lily-of-the- Valley, Tiger Lily (de vilde
Lilier er ogſaa gode), Bleeding Heart, herbaceous
Paeonia, Oriental Poppy, Hollyhock (Stokroſer),
Lucca filamentosa, Bocconia cordata.

Nogle af disſe behover ingen Beſkyttelſe om Vinteren,
men de bærer alle mange flere Blomſter, naar de be—
ſkyttes om Vinteren med et Lag Straa.

Man maa pasſe paa at omgrave Jorden omkring
hver Plante og holde den los, ellers kommer Grægjet

for nær og ſkader den i Væfjten. Man fan faa nye
Planter ved at dele de gamle i Roden.

Af Dahlias (Georginer) er der mange forſkjellige
Slags. Rodderne maa tages op om Efteraaret og holdes
torre Vinteren igjennem i en froſtfri Kjelder.

Blomſterbuſte.

Enhver Have og Gresplene bor have endel af disſe
ſmukke Planter. Jorden maa holdes los omkring dem.
Iblandt de meſt almindelige og bedſt pasſende for de
nordveſtlige Stater er folgende:

Snowball, Lilac, Tartarian Tree Honeysuchkle,
Flowering Almond, Hydrangea paniculata grandi-
flora, Weigelia rosea, Spiraea prunifolia, Spiraea
callosa alba, Spiraea opulifolia og flere andre Arter
af Spiraeas, Philadelphus (Syringa eller Mock
Orange), Berberry, Flowering Currant, Buffalo
Berry, Euonymus eller Strawberry Tree, Viburnum
opulus eller Tree Cranberry, Rose Acacia eller
Moss Locust.

Roſer. Iblandt de haardforeſte Sommerroſer er
Harrison's Yellow, Centifolia, Madam Plantier,
Sultana, Caroline Mignonne, George the Fourth,
Victor Tracy, Double Sweet Briar.

Mos-Roſer. Blush Moss, Countess de Muri—
nais, Henry Martin, Crested Moss, Captain Ingram.

Slyngroſer (Climbing Roses). Queen of the
Prairie, Seven Sisters, Pride of Washington.

HYBRID PERTETUAL Rose: General Jacquiminot,
Caroline de Sansal, General Washington, Madam

— 94 —

Charles Wood. Denne Art Roſer blomftrer af og til
hele Sommeren igjennem.

Af alle disſe forſkjellige Roſer er Harrison's Yellow
(gul af Farve) vel den haardforeſte.

Roſenbufke, jærlig Hybrid Perpetuals, maa beſkyttes
godt om Vinteren med et tykt Lag Straa, eller paa det
nordlige Jowas Breddegrad ved at lægges ned og til—
dekkes med Jord.

Slyngplanter (Climbing Vines).

Den bedſte for almindelig Plantning i Nordveſten
er Virginia Creeper (Ampelopsis quinquefolia).
Den vokſer hurtig og kan vokſe op ad en Husveg, et
Raekverk eller lignende. Bladene antager en ſmuk rod
Farve om Efteraaret. Denne Plante vokſer vildt i
Skovene.

Andre gode Slyngplanter er Clematis Virginiana
og Bittersweet (Celastrus scandens) ſamt vilde Vin—
ranker, hvilke alle kan findes i Skovene i Nordveſten.
Tillige anbefales Wistaria Sinensis, Scarlet Trumpet
Honeysuckle, Tecoma radicans.

Prugt-Tister.

Statshavebrugsſelſkaberne (State Horticul—
tural Societies) af de forſkjellige Stater anbefaler visſe
Slags Frugter, ſom bedſt er ſkikkede til de forſkjellige
Egne. Disſe Liſter er her angivet til Vejledning for
dem, ſom vil plante. J Regelen er de meſt haardfore
Sorter angivet forſt.

IOWA.

«The Northern Iowa Horticultural Society” anbefaler
følgende Frugter for

NORDLIGE IOWA.

Æbler.—For almindelig Plantning: Tetofsky, Duchess of
Oldenburg, Whitney No. 20, Wealthy. Til Prøve anbe-
fales Patten's Greening og Harry Kaump.

Crabæbler.—Early Strawberry, Martha, Virginia Winter,
Richland Winter, Minnesota, Alaska, Brier's Sweet.

Plommer.—De Soto, Wolf.

Til Prøve: Rockford, Hawkeye.

Vindruer.— Worden, Moore's Early, Concord.

Rebs.— White Grape, White Dutch, Red Dutch, Long Bunch
Holland.

Ti! Prøve: Fay's Prolific.

Stikkelsbær.— American Seedling, Houghton, Mountain
Seedling.

Ti! Prøve: Downing.

Hindbær.- Rode Hindbær: Turner, Shaffer's Colossal; Sorte
Hindbær: Tyler, Ohio, Gregg, Pitt's Seedling.

Brombær.— Naar Buskene beskyttes om Vinteren anbefales:
Snyder, Ancient Briton, Stone's Hardy.

Ancient Briton er lettere at lægge ned for Vinter—
beskyttelse end Snyder.
(95)

SØE ERE

Jordbær.—Crescent (pistillate), Wilson, Red Jacket, Green
Prolific (pistillate), Windsor (pistillate), Bubach's No. 5
(pistillate).

Dewberries.— Windom, Lucretia.

Af de nye RUSSsIsKE Frugter anbefales folgende til
Prøve:

Æb!er.—No. 22 M. Blushed Calville, No. 157 Juicy White,
No. 184 eller 257 Arabka, No. 185 Anisowka, No. 277
Vargul, No. 240 Recumbent, No. 375 Cinnamon Pine,
No. 378 Hibernal, No. 387 Good Peasant, No. 408 General
Greig, No. 424 Bergamot, No. 453 Beautiful Arcad, No.
466 Repka Kislaja, No 469 Babushkino, No. 544 Juicy
Burr, No. 1277 Veronesh Rosy, No. 32 M. Striped Anis,
No. 52 M. Breskovka.

. — Späte Amarelle, Schatten Amarelle, Sklanka,
o. 23 Orel, No. 24 Orel, Bessarabian.

e Early Red, Black Prune.

Pa rer.— Bessemianka, Tonkavetka, Gakovska, Autumn
Bergamot, Kurskaya.

CENTRAL IO WA.

„The Iowa State Horticultural Society“ anbefaler fol-
gende:

Æbler.—SOMMERÆBLER: Duchess of Oldenburg, Benoni,
Cole's Quince, Whitney No. 20, Sweet June. EFTERAARS-
ÆBLER: Wealthy, Fall Orange, Dyer, Fameuse, Autumn
Strawberry. VINTERÆBLER: Willow Twig, Roman
Stem, Tallman Sweet, Ben Davis, Jonathan, Walbridge,
Seever, Sheriff, Black Annette.

Til Prøve: Longfield, Yellow Transparent.

Crabæbler.—Hyslop, Martha, Minnesota.
Plommer.— De Soto, Forest Garden, Miner.

Kirsebær.— Early Richmond, English Morello, Mont—
morency, Wragg.

Vindruer.Worden, Concord, Moore's Early, Martha, Pock—
lington.

Jordbær.— Crescent (pistillate), Charles Downing, Downer's
Prolific.

Hindbar.—SoRTE: Greig, Tyler, Souhegan. Rep: Shaf
fer's Colossal, Turner, Cuthbert.

3

Ribs. Victoria, Cherry, White Grape, Red Dutch, White

Dutch.
Til Prøve: Fay's Prolific.
Stikkelsbær.— Houghton, Downing.

SYDLIGE IOWA.

Æbler.—SOMMERÆBLER: Duchess, Whitney. Til Prøve:
Grand Sultan, Thaler, Yellow Tranparent. EFTERAARS-
ÆBLER : Lowell, Fall Orange, Wealthy, Fameuse (kaldes
ogsaa Snow). Til Prøve anbefales Longfield. VINTER-
ÆBLER: Roman Stem, Grimes” Golden, Rawle's Janet,
Jonathan, Willow Twig, Ben Davis. Til Prøve anbe-
fales Antonovka.

Crabæbler.—Alaska, Hyslop.

Kirsebær.—Early Richmond, Late Richmond, English Mo-
rello. Til Prøve: Wragg.

Plommer.— De Soto, Wild Goose, Forest Garden, Miner.

Rebs. Red Dutch, Cherry, White Grape, Fay's Prolific.

Vindruer.—W orden, Moore's Early, Concord.

Hindbær.—Sorte: Gregg. Ropk: Turner, Shaffer's Colossal.

Brombær.— Snyder.

ILLINOIS.

«The Illinois State Horticultural Society” anbefaler føl-
gende:
8 NORDLIGE ILLINOIS:

Æbler:—SOMMERÆBLER: Duchess of Oldenburg, Benoni.
EFTERAARSÆBLER: Fameuse, Wealthy, Maiden's Blush,
Cayuga Red Streak. 'VINTERÆBLER: Willow Twig,
Roman Stem, Jonathan, Ben Davis, Minkler.

CENTRAL ILLINOIS.

SOMMERÆBLER: Red Astrachan, Duchess of Olden—
burg, Benoni. EFTERAARSÆBLER: Wealthy, Maiden's
Blush, Ramsdell's Sweet. VINTERTBLER: Willow Twig,
Jonathan, Grimes' Golden, Ben Davis, Minkler.

SVDLIGGE ILLINOIS.

SOMMERÆBLER: Benoni, Red June, Early Harvest,
Chenango Strawberry, Lowell, Maiden's Blush. EFTER“
AARSÆBLER : Jonathan, Mother, Grimes? Golden. VINTER“UÄÜ
ÆBLER: Ben Davis, Winesap, Minkler, Rome Beauty.

Anbefalet til Prøve: Yellow Transparent, Fink, Niel's
Keeper, Pickett, Crain's Spice, Indian, Black Twig.

For de øvrige Frugter kan nærmest anbefales de
Sorter, som er angivet for den sammd Breddegrad
i Iowa.

WISCONSIN.

«The Wisconsin State Horticultural Society” anbefaler
følgende for almindelig Plantning:

Æbler.—Duchess of Oldenburg, Wealthy, Fameuse, Tall-
man Sweet, Wolf River, McMahon's White, Yellow
Transparent.

For heldige Beliggenheder (særlig i den sydlige og
østlige Del) nævnes: Tetofsky, Red Astrachan, St. Law-
rence, Fall Orange, Fall Spitzenberg, Alexander, Utter's
Red, Westfield Seek-no-further, Willow Twig, Golden
Russet, Walbridge, Orange Winter, Pewaukee, Haas,
Longfield.

Til Prøve paa sandig Jord: Fall Spitzenberg, Duchess
of Oldenburg.

Crabæbler.—Whitney No. 20, Gibb, Hyslop, Sweet Russet,
Transcendent.

Plommer.— De Soto.

Til Prsve: Cheney.

For heldige Beliggenheder (særlig for den sydlige og
østlige Del) angives Lombard og endel andre af evro-
pæisk Oprindelse.

Pærer.—Flemish Beauty nævnes som en, der er mest til-
bøjelig til at staa sig.

Kirsebær.—Early Richmond, Late Richmond, Morello.

Rebs.—Red Dutch, White Grape, Victoria.

Stikkelsbær.—Houghton, Downing, American, Chester.

Vindruer.—Moore's Early, Worden, Concord, Delaware,
Brighton.

For uheldige Beliggenheder: Janesville, Champion.

Jordbær.—Wilson, Crescent (pistillate), Champion (pistil-
late), Manchester (pistillate).

Til Prøve: Jessie, Bubach No. 5 (pistillate), Parry.

Hindbær.—SortEe: Gregg, Ohio, Souhegan, Tyler.

RØDE: Cuthbert, Turner, Brandywine, Shaffer's Colossal,
Vinterbeskyttelse anbefales for Hindbær.

c
* 4

ES RS

Brombær.—Snyder, Stone's Hardy, Ancient Briton, Taylor,
Dewberries.—Bartel's, Lucretia.

Vinterbeskyttelse anbefales for alle Brombær og "Dew-
berries.”

MINNESOTA.

«The Minnesota State Horticultural Society” anbefaler
følgende:

Æbler.—Duchess of Oldenburg, Hibernal, Autumn Streak.

Følgende af de nye russiskeÆbler anbefales til Prøve:
White Russet, Garden, Lieby, General Greig, Red Anis,
Yellow Anis, Antonovka, Titovka.

Følgende nye Sorter, som er opelskede fra Kjerner af
andre Sorter her i Amerika (''seedlings”) anbefales til
Prøve:

Okabena, Peerless, Victor, Un known, MeMahon's White,
Duchess No. 3.

Crabebler.— Whitney No. 20, Beech's Sweet, Early Straw—
berry, Orange, Martha, Transcendent, Florence, Powers,
Sweet Russet.

Til Prøve anbefales: Dartt, Greenwood, Tonka, Eu—
randa. 7

Disse "Crab”-æbler er større end de gamle „Siberian
Crabs,“ og endel anses for at være „Hybrids“ imellem
almindelige Æbler og de smaa Siberian Crabæbler.

Plommer.—De Soto, Weaver, Forest Garden, Rollingstone.

Til Prøve: Cheney, Rockford, Speer, Hawkeye.

Vindruer.—Moore's Early, Concord, Delaware, Worden,
Brighton, Wilder (Rogers No. 4), Janesville.

Til Prøve: Woodruff Red, Early Victor, Bacchus,
Niagara, Wyoming Red.

Jordbær.—Crescent (pistillate), Sharpless, Windsor Chief
(pistillate).

Til Prøve: Jessie, Kramers No. 2, Martha, Bubach's
No. 5 (pistillate).

Hindbær.—SorTtE: Ohio, Souhegan, Doolittle, Gregg.
RØDE: Cuthbert, Turner, Brandywine, Marlboro, Shaf-
fer's Colossal. i

Til Prøve: Caroline (med gul Frugt.)

Fr MU

Brombær.—Ancient Briton, Snyder, Stone's Hardy.

Dewberries.—Til Prøve anbefales Windom, Lucretia.

Rebs«.—Red Dutch, Victoria, Long Bunched Holland,
Stewart, White Grape.

Stikkelsbær.—Houghton, Downing.

SOUTH DAKOTA.

Frugtavl i Syd Dakota er endnu i sin Begyndelse og
man har endnu ikke havt tilstrækkelig Tid til at udfinde,
hvad Sorter der er de haardføreste. Foreløbig kan man
plante de samme, som er anbefalet for den samme Bredde-
grad i Minnesota.

NORTH DAKOTA.

I Nord Dakota er Frugtavlen endnu nyere, og Ingen
har havt tilstrækkelig Erfaring til at angive en Liste. Det
er fra de russiske Æbler, Pærer o. s. v., at man har at vente
Frugter, som er passende for denne Stat. Ogsaa fra de vilde
Plommer, Kirsebær o. Ss. v. haaber man at faa forbedrede
Sorter ved Krydsning (b crossing“) med de dyrkede Sorter.
Foreløbig kan man særlig plante Smaafrugterne, og give
dem god Vinterbeskyttelse, samt prøve de samme Frugter,
som anbefales for samme Breddegrad i Minnesota.

For NEBRASKA og NORDLIGE MISSOURI er
Listen for det meste den samme, som anbefales for samme
Breddegrad i Iowa og Illinois.

KANSAS.

«The Kansas State Horticultural Society” anbefaler
følgende:

NORDLIGE KANSAS.

Æbler.—Sommeræbler. Early Harvest, Carolina June, Red
Astrachan, Cooper's White, Duchess of Oldenburg,
Efteraarsæbler. Maiden's Blush, Rambo, Lowell, Fam-
meuse, Jonathan. Vinteræbler. Ben Davis, Win: sap.
Missouri Pippin, Rawle's Janet, Jonathan,Willow Twig.

Crabæbler.—Transcendent, Hyslop, Whitney No. 20, Yellow
Siberian, Golden Beauty.

— 101 —

Kirsebær.—(Tidlige): Early Richmond, May Duke.
(Sildige): English Morello, Common Morello.
Ferskener.—(Tidlige): Amsden, Alexander, Hale's.
(Middel): Stump the World, Crawford's Early, Old
Mixon Free.
(Sildige): Heath Cling, Crawford's Late, Smock.
Abrikoser.—Moorpark, Breda, Early Golden, Royal, Rus—
sian (named varieties).
Pærer.—(Tidlige): Bartlett, Flemish Beauty.
(Middel): Seckel, Bartlett
(Sildige): Vicar, Lawrence.
Plommer. - Wild Goose, Miner, Lombard, Damson, Weaver.
Vindruer.— (Tidlige): Hartford's Prolific, Moore's Early?
hampion, Victor, Cottage.
(Middel): Concord, Delaware, Worden, Pocklington,
Roger's No. 19.
(Sildige): Catawba, Goethe (Roger's No. 1), Dracut Am—
ber, Ives, Clinton.
Brombæer.—(Tidlige): Kittatiny, Early Harvest, Taylor.
(Sildige); Snyder, Kittatiny, Lawton.
Ribs. — Red Dutch, Cherry, White Grape, White Dutch,
Fay's Prolific.
Stikkelsbær.— Houghton, Downing, Smith's Improved.
Hindbær.— SoRTE. (Tidlige): Doolittle, Souhegan, Hopkins.
Middel): Miami, Seneca, Canada Black.
Sildige): Gregg, McCormick, Hixon's Everbearing.
Ropz. (Tidlige): Turner, Hansell, Marlboro.
(Middel og Sildige): Cuthbert, Thwack, Reliance, Shaf—
fer's Colossal.
Jordbær.—(Tidlige): Crescent (pistillate), Charles Downing,
Bidwell, (Middel): Wilson, Capt. Jack, Sharpless.
(Sildige): Kentucky, Glendale (pistillate), Cumberland.

For Central og Sydlige Kansas er Listen længere; dog
er de fleste af ovennævnte Sorter indbefattede.

Indhold.

Arr. EEN
Apfildſe rt. ERE ENE RÆD
DJ Fa) Ta SED Bine at lee 15157

Ae id 8 70
Ao!!! Se Er DERE sg 72
Aff SMED ae SE TS ASS SE SER: SD 65
Blomſter, Sommer 91
Blomſter, flerag rige 92
Worb fefe ar Syd 93
Bloſtſterhaven 91
Bh!!! SS ME CERES BEER 40
rede SAD SR Sets, 67
Bing? 8 111
Benner kehbende or oa
Ghee 8 8
Bul ai ro) 58] FR) „
SID RED; Berg RE En 90

Catalpa FVV
Cedar ed? 8

dern hie . 55
Ff RESEN 89
o EEG ED SER, re] ER
DL ENEDES SEERE DASE SE RENE be Saren 86
Gvigarenme reer... 44
irrt ED RS TREN 43
Fuß ier 95
Für, odd 828
Für n, d ES ERE Er]
urn, e. BE ERB
F 51

Fürn, OSerigk EDER Sa gr 0

Side
Gran; Balſaemm 57
Gran, Blaa eller Sol 57
Gran, Hide NESA
Gran, dorthh HAR 51
Gran, GOL: FEST EET SE 8 55
Gibh, has RER 28
Gideon, Peter rare Eee 29
Hackber rg EDT FE EN 80
Hegn, Oſage Orange
Hegn af Ngaleircen.n 49
Hemlock. 57

Hickorr ggg ERR
Hinbae g 8

Hinder de 10
HAidber fore 9
Hoiſtammet Podning(top-grafting) 39
Illinois, Frugt⸗Liſte 97
owa, Frugt Liſte 95
Jörder AR LESS 5
Funeber tries. KERNER 90
Kanſas, Frugt⸗Liſte . 100
Kaſta ue: DERNE RENEE 88
Keffer, Prof. C. A ERE LS]
Kiffer?! ne rn 42
Dalinſte Nane 50
Lind:: ES TE 84
Socut, HILSE SSI Sareen 80
Loeuſt, Honey 81
Ockpkeirek ES BE ter re 3
Lærere og hvid Furu IESEER 53
Minneſota, Frugt⸗Liſte . 99

Misſouri, Frugt⸗Liſte 100

— 103 —

MWorbare dt 84
Morbeertrcg Rusſ iet 83
Fare odd 9

Male Softt 8
Waller 44—58
Naaletrœer, Beſkicerin ggg 49
Naaletrœer, Plantnin gg 45
Naglelrcrer, Hegnaff 49
Naaletrœer, Windbreaks . 46
Pehraffa, Frugt Liſſte 100
Nektariner.. 3 ea
North Dakota, Frugt⸗Liſte. …100
Ae N 86
eiii 8 86
SYNE range 89
Pecan⸗Nut 87
IIC . BE RE ERE 63 —67
FF 40
e NE ED ASER AEG DES se
FCC SE SE FA SO SSR ER 44
TTC TA 93
VZV AV 14
Fr Ege nES se RENNER SES RES 89
BUSKE Apr essere hes ns 41
RUS EDT LER ee 83

Pi fie Wöhler o , v.. 27

Side

Skovtrœer, Plantning af. 58—61
Sr Na DE SES OÆ
eee BET ARE ERNE SOLAR Tees LN 15
South Dakota, Frugt-Liſte 100
Ses 88 16
c ( | SA RØR org 85
Timber Claims. 75 8
Zræfrø, at plante 05 Mais. 01
eee NR SE NERER 78
o NEL fg VEG
A r SEN NS 70
mad e rn len er men del OR 74
S 3 NR SEA SS SOM 72
Videnſkabelige Navne 50
Vilde Kirſebeertreeeer ged: 76
Dill!!! DES ar SKARE SEERE 7
Vindruer, forſkjellige Sorter. . . . .. 23
Vindruer, Formerelſ 0.8: 21
Windbreaks.. 8
Wisconſin, Frugt⸗ Liſte. e 98
1 e
Beliggenhev. e 29

al Træernes Storrelſe. . ... 29

et Kjøb af Træer ......30, 31

7 Dhrkmng 32—36

2 Formerelſe af Træer 37, 38
Wbleavl i Nordveſte nnn... 26

Rettelser.

— —

Side 35, Linie 17, for Humle,“ les Hamler;“

Side 43, Linie 11, for beſkjœres to,“ les „beſkjeres til to;“
Side 63, Linie 21, for Roden,“ les“ Raden;“

Side 65, Linie 4, for „Popolus,“ læs Populus;“

Side 68, Linie 9, for „plate,“ las „plante;“

Side 70, Linie 12, for „2 Fod,” ls 12 Fod;“

Side 75, Linie 9, for og“ les “ ſom;“

Side 80, Linie 17, for “hehandles“ ls „behandles.“

* * 5 On
mv Ren 8 Ak OG NERE
e

*

Paa Skandinavens Boghand

Urſkovens Døtre.
Af
D. James.
Hiſtoriſt Fortælling fra det
veſtlige Amerika. |

lite 2 Del, Lincolns d arndom
Tre Dee: ee Hen; 50
3 75

Iſte Del. 330 Sider; heftet 75 2den Del. Lincoln og Neger⸗
Smukt indb. i Cloth. 1. 00 ſlaveriet. Heftet

2den Del. 335 Sider; heftet 75 ell! 75

r Rr DT 1.00 Zdie Del. Lincoln ſom Præ- 50
3die Del. 382 Sider; 2 25 ILD ERE: Fete.

Cloth HENDE, 1.00 | BD 1230 4 SNARERE FR HEDDER 57

J Vaarſol og ved Lampeſkin.
Hjemlige Skisſer af Thora Lundh.

Pris for heftet 60 Cents; nu nedſat til 20 Cents. .
Jacob ENG: En Refrut
Kaptein Mart Fra Fire og Treds.
564 Sider. 156 Sider. Heftet 35
Indbunden i Cloth $1.00 Indbunden 50

Dyvekes Hus.
Et Drommebillede af Marie. 46 Sider.
Pris for heftet 50 Cents; nu gedſat til 15 Cents.

Skandinavens Boghandel, i
183-187 North Peoria Street, Chicago, Ill.