Skip to main content

Full text of "Hauksbok : udgiven efter de Arnamagnaeanske Handskrifter No. 371, 544 og 675, (quarter) samt forskellige Papirshandskrifter af det Kongelige Nordiske Oldskrift-Shelskab"

See other formats


HAUKSBOK 

UDGIVEN 
EFTER DE ARNAMAGNÆANSKE HÁNDSKRIFTER 

NO. 371, 544 OG 675, 4' 

SAMT FORSKELLIGE PAPIRSíÍÁNDSKRIFTER 

AP 

DET KONGELIGE NORDISKE OLDSKRIFT-SELSKAB 






n 



1. HÆFTE 



K0BENHAVN 

THIELES BOGTRYKKER 
1892 



Af det ved indhold og ovrige egenskaber vigtige samlings- 
hándskrift, Hauksbók, sáledes benævnt efter den bekendte lagmand 
i Norge, Islænderen Haukr Erlendsson (f 1334), med hvis hánd 
det for störste delen er skrevet, udsendes herved 1. hæfte, diplo- 
matarisk udgivet ved dhrr. stip. Arnam. E. Jónsson og docent 
dr. F. Jónsson. 

Hándskriftet , der nu findes fordelt pá tre numre i den 
Arnamagnæanske samling, er ikke fuldstændigt ; hvad der er tabt, 
lader sig imidlertid hovedsagelig udfylde efter temmelig pálidehge 
papirshándskrifter, tagne endnu medens hándskriftet var fuldstæn- 
digt. Hándskriftet i sin helhed vil udf0rlig blive beskrevet i en 
indledning til hele værket. Der vil her blive gjort rede for dets 
tilbUvelse og historie sá vel som dets indhold, hvorunder de for- 
skellige stykkers oprindelse og originaler, for sá vidt som det er 
muUgt at bestemme disse. Endelig vil hándskriftets sprog og ret- 
skrivning, samt udgivernes fremgangsmáde nöjagtig bUve belyst; 
navnhg vil de afsnit, der bevishg er skrevne af norske afskrivere, 
bUve gjorte til genstand for unders0gelse. 

Hele teksten vil udgöre c. 35 ark, hvortil vil komme, for- 
uden den nævnte indledning, et udf^rUgt register og hándskrift- 
pr0ver. 

Forelohig fortale. 



# 

Indholdet af det her udgivne hæfte er: 

Landnámabók 3 — 125 

Kristnisaga 126—149 

Heimslýsing ok helgifrœði 150—177 

Heimspeki ok helgifrœði 178—187 

Völuspá J88— 192 

Trójumannasaga 193—226 

Náttúrusteinar 227—228 

Gisio janus 229—230 

Breta sögur 231 o. s. frd., 

hvoraf stykke 1—2 udgör AM. 371, 4^ (udfyldt ved AM. 105 fol.), 

resten begyndelsen af AM. 544, 4^. 



INDLEDNINa 



I. Om Haukr Erlendsson. 



I 



den bearbejdelse af Landnámabók, der er knyttet til lag- 
manden Haukr og som rimeligvis har stáet allerforst i hans store 
samlingshándskrift, er hans slægt opregnet pá forskellige steder, 
nemlig k. 101 (moderens), k. 175 (faderens m0dreneslægt), sammen- 
lignet med kapp. 184, 187, 232, 315, 326, 348, hvor forskellige 
grene af faderens modreneslægt anf^res; jfr ogsá slutningen af 
Erik d. rodes saga (s. 444) og Tillæg XI. Af disse slægtregistre 
samt andre kilder fremgár, at Hauks fader var Erlendr Óláfs- 
son, kaldt den stærke, lagmand for Islands nordvestlige del 
1283—89, en i sin tid meget anset mand; han er sædig bekendt 
for sin strid med gejstligheden (biskop Arne til Skalholt, d. 1298) 
om. kirkernes patronat. Erlendr d0de 1312 ^ Af slægtregistrene 
ses, at han var i familje med flere af Islands fornemste og vig- 
tigste slægter. Mærkeligt nok angives Erlends moder Valgerðr's 
stamtavle pá to forskelHge máder, hvad sönnesönnen, Haukr, ikke 
engang synes at have lagt mærke til. Þorsteinn ranglátr, 
Valgerðs tipoldefader , er i k. 175 og i Erik d. rodes saga en sön 
af Steinunn, der skal være en datter af den fra samme saga be- 
kendte Snorre Karlsefnessön , hvorimod Steinunn i k. 184 (slutn.) 
er en datter af Bergr^.sön af den bekendte Vigfúss Vígaglúmsson ; 
det samme sker i genealogien (Tillæg XI). Rimeligvis er det sidste 
det rigtigste. Forvirringen má antages at være opstáet ved, at 
Karlsefne i virkeligheden havde en sönnedatter ved navn Steinunn 
(men hendes fader hed Björn), og denne var gift med Þorsteinn 
ranglátr ^ Den omstændighed, at Þorsteins moder og hustru bar 
samme navn, har bevirket sammenblandingen af bægge. — Erlends 



Isl. ann. s. 203, 342. ^ sturl. I. 193. 



II ' INDLEDNING 

fædreneslægt findes, mærkeligt nok, ingen steder anfort, men af 
Islandske annaler og af biskop Arnes saga vides det, at han var 
Óláfsson; rektor, dr. Jón Þorkelsson har pávist ^ at faderen var 
en Óláfr tottr, men hans herkomst er i 0vrigt ubekendt. 

Erlendr lagmand var gift med Járngerðr, der i Hge linje 
nedstammede fra Skallagrímr (Ldn. k. 55); deres datter var Val- 
gerðr, men Haukr var ikke hendes sön. Hans moder hed Jórunn, 
hvis slægt anfores i Ldn. k. 101 ; hun skal have nedstammet fra 
den bekendte vismand Gestr Oddleifsson. Rimeligvis har 
Haukr altsá været et uægte barn ^ hvis ikke P. A. Munch har ret, 
nár han antager, at Jórunn har været Erlends anden hustra ^. 

Nár Haukr Erlendsson er födt, vides ikke, hgesá lidt 
som der vides noget som helst orn hans ungdomsár. Forste gang 
han overhovedet optræder i historien er ved ár 1294, da han 
bliver lagmand over den sydosthge del af Island*. I 6 ár (tii 
1299) menes Haukr at have beklædt embedet ^. Noget efter ned- 
læggelsen af dette, senest 1301, træffes Haukr i Norge ^ eftersom 
han d. 28. januar 1302 udsteder et brev i Oslo; her kalder han sig 
lagmand i Oslo^. Haukr má altsá meget hurtig have opnáet 
en vis anseelse i Norge, siden han efter sá kort en tid kunde 
blive lagmand, uagtet han ikke var norsk af f^dsel. 1303, den 
6. december, udsteder Haukr tilligemed Ivarr, lagmand i Bergen, 
et vidnesbyrd. Áret efter (1304) træffer vi ham pá Island, hvor 
han siges (Flat. ann.) at have fremsat en fra de islandske lag- 
mænds afvigende lov om skattebetaling ; det siges tillige, at de is- 
landske lagmænd selv var uenige; man má snarest antage, at 
Haukr er sendt til Island som etslags repræsentant for den norske 
konge overfor Islænderne. Det fölgende ár (1305) har Haukr 
sikkert opholdt sig i Norge, eftersom Isl. annaler (Skálh., Flat.) 
ved ár 1306 beretter, at han da „kom ud« til Island, hvilket má 
være sket efter d. 22. juli; dette datum bærer nemlig det sidste 
af de 4 til hans navn knyttede breve, alle daterede i Bergen, der 
stammer fra det nævnte ár. Af disse breve er særlig det f^rste 
vigtigt, eftersom Haukr deri regnes til medlemmer af rigets rád; 
hermed stemmer, at han i annalerne under nævnte ár netop 
kaldes herra (Haukr I^gmaðr). Der er næppe tvivl om, at Haukr 
atter er bleven sendt som kongens betroede repræsentant til Is- 



^ Nokkur blöð úr Hauksbók IV- VL ^ jfj. g^fn til sögu íslands II, 

43-4. 8 Annaler 1847, s. 172. ^ Safn osv. II, 46; jfr Isl. ann. (reg., 

Skalh., Odd.; 1295 Flat.). ^ g^fn n, 5. e Nokkur blöd s. VII. ' Dipl. 
Norv. I, 86. 



HAUKR ERLENDSSON ÍII 



m 

^H land. Denne gang synes han at have opholdt sig her et par ár, 

^^m eller til 1308 ^; i dette ár meddeles nemlig (i Skálh., Flat., Odd.), 

^^H at han er rejst „ndeniands" (o: til Norge). För sin bortrejse 

^^H havde han fáet lejUghed til at knylte sit navn til en meget vigtig 

^^H stiftelse, idet han tilligemed biskop Arne Helgason (1304 — 20) 

J^m siges at have oprettet „laTde mænds hospital" pá gárden Gaul- 

^^L verjabœr (Arnessyssel). I de folgende ár, 1309 — 11, nævnes Haukr 

^H i breve, daterede i Bergen; særlig vigtigt er et af 14. oktober 1310, 

^H der er skrevet med hans egen, fra vort hándskiift sá velbekendtc 

^H hánd, samt et andet af 12. januar 1311, hvor han udtrykkelig 

^H kaldes „Gulatings lagmand og ridder". 1313 vides han — af et 

^B par breve — at have været i Nidaros. Derimod haves ingen op- 

^^ lysninger om ham fra 1312 og heller ikke fra árene 1314—15, 

men 1316 (den 23. juni og 11. december) træíTes han atter i 

Bergen. Dr. Jón Þorkelsson har antaget^, at Haukr har været 

Gulatings lagmand ikke længere end til 1316. Men endnu i 1318 

kaldes han udtrykkelig „Gulatings lagmand" (brev i Tonsberg 26. 

juli). 1319 vidcs han at have opholdt sig i Oslo^, vistnok i an- 

ledning af kong Magnus Erikssöns valg til norsk konge; han er 

en af dem, der pá Nordmændenes vegne aflægger ed pá den 

tiufne overenskomst. Aret efter er han i Bergen, og endnu 1321 

og 1322 kaldes han „lagmand" (det sidste brev, hvor dette fore- 

kommer, er af 18. marts 1322). — Der er sáledes al grund til at 

antage, at Haukr i virkeligheden har været Gulatings lagmand 

hele tiden 1303—22, kun med de afbrydelser, som bevirkedes 

ved hans rejser til og ophold pá Island. Hans ophold i Oslo, 

Tonsberg og Nidaros har sikkert kun været midlertidige. I Ber- 

gen ejede han en gárd, kaldt Auðunargarðr, som han senere 

solgte (1318). 

Herefter gár der omtr. 7 samfulde ár, 1323—29, i hvilke 
vi intet som helst erfarer om Haukr, hans opholdssted eller virk- 
somhed. Den 2. august 1329 dukker han sá op i Bergen, og her 
træffes han ogsá i det folgende ár; men nu var Bárðr Pétrsson 
Gulatingslagmand, og Haukr synes intet embede at have beklædt. 
At Haukr i de nævnte 7 ár har opholdt sig pá Island 
og ikke i Norge, er rimeligst; det kan nemlig let forstás, at han 
ikke fmdes nævnt i islandske dokumenter fra den tid, der haves 
i et temmelig sparsomt antal, medcns det vilde være sá godt som 



^ Dipl. Isl. II, 361—2. 2 Nokkur blöð s. IX. « Mod dette strider i 
grunden ikke Jón Halldórssons bemærkning i Hirðstjóra annáll, Safn II, 611, 
jfr Dipl. Isl. II, 495. 

a* 



IV INDLEDNING 

uforstáeligt, at han aldrig bliver nævnt eller antydet i norske 
breve fra dette 7-árs tidsrum, medens han forekommer forholdsvis 
hyppig báde för og senere. Kun det kunde ved f^rste öjekast 
synes páfaldende, at de isl. annaler hverken omtaler hans ankomst 
til eller bortrejse fra landet; men disse annaler er meget knappe, 
og da Haukr i disse ár uden tvivl har levet som privatmand, var 
der næppe nogen særhg grund til i árbogerne at meddele hans 
ankomst eller bortrejse som mindeværdige begivenheder. Men det 
er af forskellige grunde vigtigt, at vi allerede nu fremhæver denne 
Hauks 7-árige forsvinden. 

I Isl. annaler ved ár 1330 (Flat., Gottsk., Skálh., men her 
tildels overstreget) eller vistnok rigtigere ^ 1331 (Skálh.) siges hr. 
Haukr at være kommen til Island „med kongens budskab angáende 
kvindesager og hvad dermed fulgte". I Skálh. og Skálh. annal- 
brudst. siges han og hr. KetiU ár 1331 at være rejst til Norge, 
efter at have „regnet visore over hele landet". Den ll.sept. 1332 
er Haukr i ethvert tilfælde i Bergen (et brev). Efter tilbagekomsten 
fra denne sin sidste rejse til Island har han opholdt sig i Norge 
til sin dodsdag, d. 3. juni 1334. Sidste gang, vi træffer ham i et 
dokument, er i mai 1334. Da han dode, má han have været 
omkr. 70 ár gammel. 

Uagtet vi, som det af ovenstáende redegörelse fremgár, kun 
ved Hdt om Hauks hv og virksomhed, er det dog klart, at han 
má have været udrustet med særUge egenskaber. Selv om man 
ikke kan gá sá vidt i at rose ham og hæve hans formentlige fortrin, 
som P. A. Munch i sin tid gjorde ^ , er det dog vist , at han har 
været en mand, der ikke kunde undlade at göre sig gældende og 
erhværve sig tilUd; han har været en arbejdskraftig og nidkær, 
dygtig og samvittighedsfuld embedsmand. Et bevis herfor tör ses 
deri, at Haukr egenhændig har udarbejdet en fortrinlig afskrift af 
den lov, som han i egenskab af Gulatings lagmand skulde dömme 
efter; af denne afskrift haves desværre kun nogle fá brudstykker ^. 
Om Hauks mangesidige interesser og afskriverflid , skönt ikke just 
om nogen selvstændig forfattervirksomhed , vidner fremfor aU det 
store hándskrift, som her foreUgger i en samlet udgave og hvoraf 
han vides at have skrevet det meste. 



^ Haukr „lögmaðr" (her blot en titel?) nævnes nemlig 1 et brev, dat. i 
Bergen 2. juli 1330 (Dipl. Norv. XII, 59). ^ ge hans afhandling i Ann. f. 

nord. Oldkh. 1847, hvortil vi overhovedet kan henvise, ligesom ogsá til Jón 
þorkelssons indledning til „Nokkur blöd". =* Trykt i Norg. g. Love IV, 117 — 
34, jfr s. 765. 



HAUKR ERLEiNDSSON ^^^^^m ^ 

För vi gár videre, skal det endnu bemærkes, at Haukr var 
gift med Steinunn (d. 1361), en datter af Óli (el. Áli) Svart- 
höföason og altsá nær beslægtet nied Hrafn Sveinbjarnarson og 
tilhorende Sæmund í'rodes familje; slægten var en gammel fornem 
landnamsmandsslægt. Ogsá Steinunns slægt er urigtig hos Haukr^; 
det rigtige íindes derimod utvivlsomt i Sturhmga^; det er atter to 
enslydende navne, Haukr har taget fejl af, idet han har sammen- 
blandet Herdís, en datter af hovdingen Oddr Álason og datter- 
datter af Hrafn Sveinbjarnarson, gift med Svarthöfði Dufgusson — 
deres sön Áh, hvis datler Steinunn Hauks huslru var — med 
den Herdís, der var en datter af den nævnte Hrafn og gift med 
Eyjólfr Kársson og Sigmundr Gunnarsson ^. Haukr og Steinunn 
havde nogle börn, deriblandt datteren Jórunn, der gik i kloster 
og senere, under navnet Agnes, blev abbedisse i Kirkjubœr (1343). 
En sön af Haukr, Erlendr, antages, vistnok med rette, at være 
identisk med den Erlendr (i hdskrr. „Erl. H." el. „Erlingr"*), der 
fungerede som lagmand i áret 1319 og som boede pá gárden 
Upsir i Svarfaðardalen ^. 



II. Hauksbóks historie og beskrivelse. 

1. Det her págældende hándskrift, der nu fmdes under 
3 forskelhge numre: 371, 544, 675, 4^., i den Arnamagnæanske 
hándskriftsamling, har, sá langt man kan folge det tilbage i tiden, 
været opkaldt efter Haukr Erlendsson og báret navnet Haukshók, 
At dette er rigtigt, hgegyldigt om alt, hvad der siden Arne Mag- 
nússons tid har været regnet dertil, oprindelig horer til Hauks sam- 
lingsværk eller ikke (hvoroni mere i det folgende), — derfor haves 
et fuldgyldigt bevis deri, at hándskriftets hovedhánd viser sig at 
være identisk med hánden pá de af Haukr selv udstedte originalbreve 
af 28. jan. 1302 og 14. okt. 1310; jfr Annaler f. nord. Oldkh. 1847, 
s. 182—3 og 388—9 med litograferet tavlel, sammenlignet med det 
faksimile, der ledsager nærværende udgave; skönt den htografiske 
gengivelse sikkert i flei;e henseender lader endel tilbage at 0nske, ses 
hánd og retskrivning at være den samme; sáledes bruges v for w, œ, 
endvidere rigtig, skönt sparsommelig brug af aksenter, samme máde 



^ Ldn. kap. 99, 326, Tillæg XI, slutn. ^ gturi, i, 387, II, 8, 311. 

» Sturl. I, 231, II, 10, 311, 313; Nokkur blöð X-XI. Denne ellers temmelig 
stærke uoverensstemmelse har udgiveren af ísl. ártíðaskrár ikke opdaget, se 
s. 32 og 34, 79, 97. * Safn II, 57—8, jfr Bisk. I, 833. ^ Usikre formodninger 
om Hauks efterkommere findes Dipl. Isl. III, 496. 



VI • INDLEDNING 

at forkorte pá i det hele, fuldstændig mangel pá interpunktion, ordene 
skrevne tæt pá hinanden, fælles ordformer som mersa — alt dette 
er fæiles og et uigendriveligt bevis for, at det er Haukr selv, fra 
hvem hovedbestanddelen af hdskr. hidrorer. Traditionens Hauks- 
bók 1 er sáledes et rigtigt og fuldkommen træffende navn. Hánd- 
skriftet má efter Hauks dod være gáet over til hans arvinger i 
det nordvestlige Island og i de f^lgende tider, omtr. 300 ár, gáet 
fra mand til mand som et familjeklenodie. F0rst ved ár 1600 
dukker hándskriftet op og benyttes af Arngrímr Jónsson den lærde 
(d. 1648). I sin bog: Specimen Islandiæ historicum, der for det 
meste indeholder et uddrag af Landnámabók, siger han: „Majoris 
sane et scientiæ et diligentiæ exemplar dedit ille modo dictus 
Hauko . . . conscripto nostra lingua opere de origine gentis Islandicæ, 
chorographico et chronologico, quod ab autore Hauks Bók nomen 
accepit, quem. . . communicatum. . . ab . . Aretio Magni F. osv.". Den 
mand, som Arngrímr altsá lánte bogen af, var den bekendte hov- 
ding Are Magnússon i Ögur (Isefjordsyssel). Skönt Arngríms ord 
ikke er aldeles utvetydige, synes det rimeligst at slutte, at han 
kun har haft den del af hándskriftet, der indeholdt Landnáma. 
Dette bestyrkes ved hjælp af et par steder i Worms Epistolæ; 
sáledes antyder biskop Þorlákur Skúlason i et brev til Worm 
3. sept. 1636 ^ et „manuscriptum vetus . . . monumentum nempe 
historicum Hugonis cujusdam, qvondam apud nos legum modera- 
toris, viri certe insignis et, ut audio, non aspernandæ eruditionis" 
og siger, at han har h0rt, at Björn [pá Skarðsá] nylig har fáet 
det [til láns]. Den 9. mai 1638 skriverWorm til nævnte biskop'^: 
„Hugonis promissam historiam exspecto". Den 9. sept. s. á. skriver 
sá bispen tilbage: „Hugonis historiam, qvæ tamen nihil præter 
genealogias et primitus ab eponymis occupatas in Islandia sedes 
continet, Dn. Arngrimus Jonas latinam fecit; scripsi ei, ut mitteret 
[sin lat. bearbejdelse?] ; facturum puto" ^. Heraf synes det at 
være rimeligst, at Arngrímr kun har haft Landnámabók [og mulig 
Kristnisaga?]. I den f^lgende tid vides ílere at have benyttet 
Hauksbók, ogsá de andre dele deraf; uden at vi her vil indlade 
os pá en udtömmende eller i det enkelte gáende undersogelse an- 
gáende dette spörsmál, skal det bemærkes, at hdskr. er i l0bet af 
det 17. árh. blevet benyttet, delvis afskrevet eller excerperet af 
Björn Jónsson pá Skarðsá (d. 1654; Landn., uddrag af stykkerne 



^ Hauksnautr, som Arne Magnússon anvendte om et hdskr. og som dr. 
Jón Þorkelsson mener (Dipl. Isl. II, 349) betegner Hauksbók, má have været en 
afskrift af Gulatingsloven (se k. 53). ^ Epistolæ I, 104. » Sst. 105. 



HAUKSBÓKS HISTORIE VII 

om Grönland, tildels tabte, Fóstbr. s., Breta sögur osv.) ^ Jón 
Guðmundsson, kaldt „den lærde" (d. noget efter 1G50; Sets rejse), 
biskop Brynjíjlfur Sveinsson (d. 1675), der lod præsten Jón 
Erlendsson (d. 1672) afskrive báde Landnáma og Kristnisaga. 
Fremdeles lagmanden Sigurður Jónsson (lagmand 1663 — 76), 
som pá opfordring af biskop Brynjólfur og under medvirkning af 
Sigurður Björnsson (lagmand 1677 — 1705)foretog opfriskninger 
af de steder, navnlig i Bretasögur, hvor blækket var falmet og 
skriften utydelig, eller, som det dengang hed, „aldeles ulæselig" ^. 
Tillige afskrev Sigurður Jónsson eller excerperede enkelte partier 
af bogen (AM. 281, 4^). Biskop Brynjólfur má altsá have haft 
bogen til láns 1660 — 70, og han má have haft hele bogen, ogsá 
Landnáma med Kristnisaga. Som Guábr. Vigfússon antager ^, har 
biskoppen sendt tilbage til ejeren den del, der indehoidt de to 
sidstnævnte stykker, men beholdt det 0vrige ; dette kom sá efter 
Brynjólfs d0d sammen med hans 0vrige hándskriftsamling til 
Gaulverjabœr, og herfra erhværvede Arne Magnússon det, d.v. s. 
544 og 675. Större vanskehghed var der for Arne Magnússon 
ved at erhværve den tilbagesendte del, og trods al umage og 
energi lykkedes det ham kun efterhánden at fá samlet 18, tildels 
beskadigede, blade, 14 af Landnáma, 4 af Kristnisaga, o: nu- 
værende 371. De íleste af disse fik han fra præsten Ólafur Jóns- 
son, hvis fader havde fáet dem hos „en bonde, Bjarne Indriða- 
son i Skálavík" (Isefjordsyssel) , der igen havde fáet dem af 
sin fader. Det er klart, at det er præstens egen fader, præsten 
Jón Torfason, der má have fáet bogen omkr. 1667, som har 
revet bogen i stykker og brugt en del deraf tii bogbind — en 
vandaHsme, der i de tider var temmelig aimindeiig (jfr G. Vig- 
fússon, fort. til Bisk., og AMsk Katalog I, 590). Jón Torfasons, 
af Arne Magnússon fremkaidte forkiaring er ábenbart hoidt noget 
svævende, og man skuide deraf kunne siutte, at bogen havde 
været i den nævnte bondes besiddelse uafbrudt indtii han fik de 
biade, som sá biev sendt tii A. M., men dette er ikke tilfæidet. 
Heiier ikke synes præstens beskriveise af disse biade („biadene 
biev sjæiden tagne fra hinanden, efter som de hængte sammen af 
mug") at kunne passe; den synes kun at skuiie tjæne tii at for- 
ringe sagen og afvende enhver mistanke fra præsten selv. Halv- 



* Nár det i Tímarit hins ísl. bókm. tjel.VIII, 87 hedder, at Bj. Jónsson 
har skrevet „en afhandling om Snorra Edda . . . efter Hauksbók', beror dette 
pá en besynderiig fejltagelse. '^ Se herom AMsk Katalog I, 686, samt 

nedenfor. ^ Se hans fort. til Biskupas. I, s. xifif. om hdskrs hele historie. 



VIII » INDLEDNING 

rádne og mugne kan man næppe eller ikke tænke sig at disse 14 
blade med deres solide skind-materiale og klare skrift har været. 
Vi mener derfor, at G. Vigfússon har fuldkommen ret i sine mindre 
smigrende udtalelser om præsten og dennes behandling af bogen ^ 
Der vil dog altid blive megen dunkelhed tilbage med hensyn til 
aisse brudstykkers historie. Sáledes er det ikke let at se, hvor- 
ledes bogen fra Are Magnússon i Ögur — forudsat, at man af 
Arngríms ord tör slutte, at han har været bogens ejer, hvad 
ordene jo snarest tyder pá — er kommet bonden i Skálavík i 
hænde, der jo má have levet samtidig med Are. Man fristes til 
at tro, at præsten Jón Torfasons hele historie om bonden er det 
rene opspind. Gennem Arngrímr har Björn Jónsson fáet bogen til 
láns, gennem biskop Brynjólfur Jón Guðmundsson „lærde" ; det er 
sikkert ikke denne, der, som G. Vigfússon troede, er den f^rste, 
der har benyttet hándskriftet. 

2. Det indhold, bogen havde, da Arne Magnússon ende- 
lig havde samlet, hvad der var muligt at opdrive, ses af hans 
udforlige fortegnelse derover (katalogen under 544, 4^). Af den er 
det tilHge klart, at vi nu har bogen i selvsamme udstrækning i 
det hele. Men pá et hængende hár havde det kunnet være ander- 
ledes. Pá en uopklaret máde ^ bortkom 14 blade (de forste fjorten 
i 544), kort efter 1821, og kom dr. H.Scheving (d. 1861) i hænde; 
efter forlydende havde han fáet dem i arv efter præsten Stefán 
Einarsson til Sauðanes (d. 1847). Efter Schevings d0d forærede 
hans arvinger bladene til den islandske oldsagsamling i Reykjavík; 
her blev de altsá beroende, indtil de, pá foranledning af den Arna- 
magnæanske Kommission, i efteráret 1887 blev tilbageleverede 
som den Arnamagnæanske hándskriftsamlings retmæssige ejendom. 

Rækkefolgen af de enkelte bestanddele (eller læg, blade) er 
bestemt ved Arne Magnússons egen indholdsfortegnelse, der fmdes 
i nr. 435 , 4^ og aftrykt f. ex. i katalogen. If^lge denne har Jón 
Sigurðsson i sin tid ordnet indholdet og pagineret de enkelte 
blade i 544, men da var de 14 blade endnu ikke komne tilstede. 
Fra endnu tidligere tid, vistnok fra slutningen af forrige árhundrede, 
haves en anden paginering, hvor de 14 blade er medregnede. 
Men da denne blev foretagen, var der kommet uorden ikke alene 



' Bisk. I, s. XVI. 2 jfr þjóðólfur XVI, 71 og G. Vigfússons bemærk- 

ninger sst. s. 143, hvor han antager, at det er Stefán Björnsson (d. 1798), der 
har fáet bladene til láns og ikke leveret dem tilbage. Et andet sted (XVII 3) 
formodes derimod, at det er Guðm. Pjetursson (d. 1811), der har bragt dem' til 
Island, men bægge dele er lige umulige. 



HAUKSBÓKS BESKRIVELSE IX 

med hensyn til enkelte læg, men ogsá med hensyn til enkelte 
blade. Navnlig bemærkes, at da har Trójumannasaga med Breta- 
sögur fulgt pá Hervararsaga, at 2 læg (nuværende bl. 15—21) 
dcngang fik tallene 95-101 (jfr Alioich i Annaler 1847 s. 197), 
dog sáledes at bladene fulgte i urigtig orden, nemh"g (ved benyt- 
telse af de nuværende tal): 18, 19, 15-17, 20-1. Blad 102-7 
bærer ikke denne, forste paginering. Nu er hele denne del (544) 
pá ny (altsá tildels for 3. gang) under det nu afsluttede katalog- 
arbejde blevet pagineret, hgesom alle andre samlingens hánd- 
skrifter; og det er denne paginering, der er benyttet i nærvær- 
ende udgave. 

3. Hándsknítet bestár altsá nu af forskelhge læg, der 
ialt indeholder [18 + 107 + 16 =] 141 blade. Guábr. Vigfússon 
har udregnet S at hele den oprindeHge bog má have bestáet af 
omtr. 200 blade; omtr. 60 blade (eller noget over 7 læg á 8 blade) 
skulde altsá være gáet tabt. Vi vil fá at se, at dette regnestykke 
vistnok er meget nær ved det rigtige. 

De forskellige læg og brudstykker af sádanne, der er be- 
varede, er folgende: 

371: Blad 1 og 2 — der ikke er sammenhængende — har 
h0rt til f0rste læg; af dette er allsá 6 blade gáet tabt; det andet 
bevarede blad har vistnok været læggets sidste. 4 — 6 : 7— 9 er 
tre sammenhængende bladpar, og da blad 3 fortsættes umiddel- 
bart af bl. 4, har det været det f^rste blad i lægget, hvis sidste 
(oprindehg sammenhængende med bl. 3) er tabt. Hvad der 
mangler mellem det f0rsle læg, hvoraf der kun haves brud- 
stykker, og det andet læg (bl. 3 — 9) kan med sikkerhed anslás til 
to læg. Af det næste, altsá 5., læg haves to sammenhængende 
bladpar: 10—11 : 13—14; da blad 12 danner sammenhængende 
tekst med bl. 13, mangler altsá det blad, der har hængt sammen 
med det og dannet direkte fortsættelse af nuværende bl. 11; dette 
tabte blad + nuvær. bl. 12 har dannet læggets inderste bladpar; 
dets yderste bladpar er helt tabt. Da man nu med sikkerhed kan 
udregne, at der kun mangler omtr. 2 blade i slutningen af Land- 
námabók, har hele dette værk udgjort 5 fulde læg á 8 blade og 
1 blad pá det 6., dog vistnok knap et helt, altsá omtr. 41 blade 
i det hele. 

Umiddelbart efter Landnámabök má Kristnisaga have 



^ Bisk. I, s. xvii-xviii. 



X INDLEDNING 

været skreven. Af dens l.læg (bogens 6.) mangler de to yderste 
bladpar (jfr ovf.), medens de to inderste endnu haves, o: bl. 15—16 
: 17—18. Slutningen af Kristnis. har fyldt omtr. 1 blad. Hele 
Landn. og Kristnis. har altsá udgjort 6 læg á 8 blade -^ 1 blad, 
eller omtr. 47 blade. Dette stemmer meget godt med G. Vigfús- 
sons udregning; han fár ud 46 blade, idet han har lagt Landn.- 
udgaven fra 1829 til grund og regner 6 blade i forste læg, hvilket 
er urigtigt. 

Hvad der har stáet pá det sidste (6.) lægs sidste blad er 
naturligvis vanskeUgt at sige. Ret sandsynUgt forekommer det 
mig at være, at det har været fyldt med hgnende bemærkninger 
som dem, der nu findes umiddelbart efter Kristnis. i Jón Erlends- 
sons afskrift (udg. s. 149). Særlig kan jeg tænke mig, at nogle 
af Tillægene, og da blandt disse navnlig Hauks eget slægtregister, 
har stáet her. 

544. Om de to f0rste læg, der optages af de tildels noget 
uensartede stykker og afhandhnger, vi har kaldt Heimslýsing ok 
helgifrœói^ samt om det 3., hvis indhold vi har nævnt Heimspeki 
ok helgifrϗi^ og deres oprindelige forhold til Hauks bog skal 
nærmere blive talt i det f^lgende. Her skal kun bemærkes, at af 
det 2. læg mangler de to sidste blade. Det 3. læg bestár og har 
altid bestáet af kun 7 blade; heraf er det 1. og 7., det 3. og 6., 
4. og 5. (skönt nu skárne itu) oprindelig sammenhængende, hvor- 
imod blad 2 stár særskilt for sig og fra f0rst af har været ind- 
skudt i lægget som l0st blad. Bægge stykker tilsammen har 
altsá, bortset fra det, der mangler af Heimspeki ok helgifrœði og 
hvorom intet kan med rimelighed formodes, udgjort 23 blade. 
Da disse stykker ábenbart er brudstykker af to hándskrifter, er 
det ikke engang sikkert, at Haukr har erhværvet dem i en fuld- 
stændigere form. 

Herpá folger et læg pá falde 8 blade (bl. 22—29), og sá et 
pá 6 blade (30—35), hvoraf to sider, bl. 34b — 35a, er oprindelig 
ubeskrevne (sc s. 228 med anm. 9) og hvoraf det inderste bladpar 
oprindelig har været sammensyt; dette læg har aldrig været större 
og herefter mangler intet i hándskriftet. 

Herefter folger 3 læg, hvert pá 8 blade (bl. 36—59), hvoraf 
det forste og det sidste blad i det sidste læg nu er adskilte, men 
de har vistnok oprindelig været sammenhængende. Den sidste 
side har fra forst af været ubeskreven (se s. 302 med anm.). 
Mellern dette og det folgende læg synes intet at mangle. 

Dette læg bestár af 9 biade (bl. 60-68), hvoraf det 8. er 
et indskudsblad; efter dette mangler vistnok et helt læg, hvorpá 



HAUKSBÓKS BESKRIVELSE XI 

idet mindste slutningen af Viórœáa Ukams ok sálar, samt begynd- 
elsen af Hemingsþáttr har stáet. I Arne Magnússons og Ásgeir 
Jónssons tid har der dog eksisteret ét blad (det sidste) af dette 
læg, da begyndelsen af Ásgeirs afskrift af Hemingsþ. (udg. s. 331-- 
3364) netop svarer til ét blad; dette blad har, som det ofte er til- 
fældet med de sidste blade i de enkelte læg (særlig i uindbundne 
hándskrifter), været slidt og vanskeligt at læse. 

Det" folgende læg bestár af 8 blade (bl. 69—76) og er vist- 
nok fuldstændigt. Herefter er der atter en större lakune i det op- 
rindelige hándskrift; der mangler atter i det mindste ét læg, hvorpá 
shitningen af Heiórekssaga har stáet; heraf har dog 2 blade været 
i behold endnu i det 17. árh.; indholdet findes afskrevet af 
Sigurður pá Knör. Det der mangler af Fóstbrœórasaga (beg.) kan, 
efter en sandsynhghedsberegning, have fyldt omtr. 6 blade; slut- 
ningen af Heiðrekss. og begyndelsen af Fóstbrœðras. kan sáledes 
antages at have udgjort det tabte lægs indhold. 

De f0lgende 3 læg á 8 blade (bl. 77—100) er fuldstændig 
bevarede og danner et uafbrudt hele. De fortsættes umiddelbart 
af det sidste læg, der kun bestár af 7 bladc (bl. 101 — 107); heraf 
stár det forste for sig, medens de 0vrige 6 udgör tre sammen- 
hængende bladpar. Da der næppe er nogen grund til at antage, 
at det f0rste blad oprindelig skulde have stáet ene (altsá været 
indskudt), er det naturligst at tro, at læggets 8. blad, der vistnok 
aldrig har været beskrevet, er blevet bortskáret. 

Herefter har altsá 544 bestáet af 3 + 11 + (2) = 16 læg 
(mindst) eller efter den gjorte beregning af 126 blade (mindst). 

675. Dette hdskr. bestár af to sammenJiængende læg pá 8 
blade hvert, slutningen mangler. Om Haukr har erhværvet mere 
af bogen (Elucidarius) bliver uvist; hvor meget der mangler; rime- 
Hgvis et læg (da der af Elucidarius mangler omtr. Vs), er ikke 
sikkert. 

Hele Hauksbók har altsá bestáet af (mindst) 198 blade, 
hvilket stemmer ganske godt med G. Vigfússons beregning, eller, 
hvis man fraregner de 3 f^rste læg i 544, samt 675 og udeluk- 
kende holder sig til det, der bevislig enten stammer fra Haukr 
selv cller hans afskrivere, af omtr. 151 blade. I ethvcrt tilfældc 
har bogen været ansehg nok. 

4. Foruden de beskadigeiser, der allerede er anforte og 
som bestár i tab af blade eller hele læg, har hándskriftct lidt for- 
skellig ovcrlast af mcre cllcr mindre ondartet natur. Dcnnc mis- 
handling stammer dels fra ublid og hensynsl0s behandling fra 



XII ' INDLEDNING 

menneskers side, dels fra tidens i forholdene begrundede skadelige 
virkning, hvoraf de íleste islandske hándskrifter i 0vrigt mer eller 
mindre bærer præg. 

Hándskriftets enkelte blade er tidt og ofte hullede og 
flængede. Disse huller og flænger stammer dels fra tiden för 
skindet blev anvendt til skrivemateriale, og da fra selve fláningen 
eller uldens fjærnelse fra skindet, der foretoges (og foretages endnu) 
ved kniv. I dette tilfælde har teksten naturligvis ingen skade hdt; 
men det er ikke sjælden sket, at et ord mátte deles pá grund af 
hullet el. riften; til dette er der i udgaven intet hensyn taget. 
Eksempler herpá: re — gvlv 99 20, f — elli 101 22, stor — lega 167 20, 
skiot — ast 168 7, all—ar 18432, si — ðr 208 5, losti — d 22532, bur — ttv 
23733, Gven — deloenem 245 26, h — afþi 2478, s — ydra 25227, sin — s 
25229, bar — dagi 254 13, fa — lU 2624, he — miar 26820, 'pacen — civs 
285 14, an — c^afe 289ii, eft — er289i4, ge — gnim ^93 19, hef — na sst^ 
vi — ssr2972i; andre blade, hvor der findes — tildels oprindehge 
— huller eller flænger, sá at teksten delvis er bleven beskadiget 
(hvorom der henvises til anmærkningerne), eller hjörnerne afrevne: 
371 bl. 1, 3, 4, 6, 7, 9, 10, 11 (hvorom mere nedenfor), 12, 13 
(jfr anm. 6 s. 116), 14 (se anm.), 15, 18; — 544 bl. 2, 9, 10, 
15—18, 19 (halvdelen bortskáren), 20—22 (af 21 halvdelen bort- 
skáren), 23 (se s. 196, særlig anm. 9, 198 anm. 8), 24—8, 30, 32— 
35, 37, 38, 40-43, 45-47, 49, 51, 53-60, 67, 68, 70, 74—80, 
82, 86, 88, 89, 95, 97-98 (af 98 er ydre hjörne afskáret fra f0rst 
af) 99, 100 (ét meget stort hul og en halv snes mindre huller), 
102 (4 ílænger, bladet i det hele meget medtaget og m0rt), 107 
(ligeledes medtaget og mort); — 6 75 fme rifter i den nederste 
margen, særlig i det 1. lægs blade; et stykke er revet af bl. 14, 
enkelte huUer bl. 10 (i nedre margen), 12—14. — Nogle af de op- 
rindelige huller og flænger i 544 er omgivne af en r0d streg, der 
uden tvivl stammer fra Haukr selv; sál. bl. 26a, 37 a, 38 b, 40b, 
41 ab, 49ab, 54ab, 56ab, 57ab, 74ab, 75 b, 99a. — Endel blade 
er desuden mere eller mindre stærkt beskárne, sá at endogsá pá 
en del af dem noget af skriften er gáet tabt: 371 bl. 11 (hvor 
störste delen af 1. 33 er afskáren; se udg. s. 104, anm. 3-4, 105 
anm. 9 og 106 anm. 2), 13 (hvor der ligeledes af I. 33 er noget 
borte, se 114 anm. 11, 116 anm. 5—7), 16 (se anm. ** 134), 17 
(endel af den indre margen afskáren, samt en linje foroven, jfr 
s. 139, 1.26ff.); — 544 bl. 49 (hvoraf den halve del efter en buet 
linje er afskáren, men en rod streg f^lger randen, for som ellers 
at vise, at der intet mangler). 



r 



HAUKSBÓKS BESKRIVELSE XIII 

I det hele er det valgte materiale (skindet) udmærket, tykt 
og solidt, omhyggelig forarbejdet og glattet til at skrive pá; in gen 
steder er der lævninger af hárrodder eller h'gnende (hvad der 
undertiden er tilfældet); bladene er i det hele regelmæssige og 
lige store. Som i sá mange andre tilfælde har enkelte blade været 
særlig udsatte for overlast, der dels stammer fra opbevaringsstedets 
fugtighed, dels hgefrem fra umild behandling. Særlig medtagne 
af slid og fugtighed, pletter og lign. er i 371: bl. 1 (noget af- 
bleget og rynket), 3, 5b, 8a, lOa, 11, 12 (rynket), 13a (rynket), 
14b, 15b, 18 a; — i 544: bl. la er nu blevet meget sort, tildels 
pá grund af anvendte reagensmidler, hvorved det dog er lykkedes 
at læse siden med en overvejende grad af sikkerhed. Pletter af 
anvendte reagensmidler af en anden art og fra tidhgere tider 
findes hyppig, særhg pá de i Bretasögur helt eller delvis afblegede 
sider. De mest afblegede sider er: bl. 14, 20 (særlig forneden), 
22 a (forneden), 36 b, 37a— 38a (de uopfriskede dele), 44b (for- 
neden), 45 b, 47 b, 48 a (foroven), 48 b (partivis), 50 a (hgeledes), 
51 (0verst tilhöjre), 60 (særlig a), 68 b (delvis), 72 b (hgeledes), 
76b, 77 a (delvis)— 79 (pá grund af fugtighed), 99—100 (forneden), 
101—102, 103 (delvis), 107b; — i 675 er enkelte steder, særlig 
de to sidste blade, blevne noget morke; den forste side ligeledes 
noget m0rk; pletter findes hist og her. 

Det bláek, der er anvendt, er af meget forskelhg godhed; 
tildels er det glinsende sort og af en fortrinhg slags som f. ex. 
alt, hvad Hauks „f^rste sekretær" har skrevet. Det blæk, der er 
brugt i de norske stykker, bl. 1 — 14, har været brunlig-rodt og 
godt, men har dog kunnet fahne; da det imidlertid er jærnholdigt, 
pávirkes det af reagens, sá at aldeles utydelige bogstaver ved 
hjælp deraf bhver ganske tydehge. I det andet formentlig norske 
stykke, bl. 15—18, er blækket brunt og meget afbleget. Pá bl. 19 
er det noget m^rkere, bl. 20—21 (Völuspá) brunh'gt og afbleget; 
pá disse blade pávirkes det ikke af reagens. Det blæk endeh'g, 
som Haukr og hans „2. sekretær" har anvendt, er for det meste 
brunt og delvis sort ghnsende, báde i 371 (men her gennem- 
gáende mere eller mindre fahnet) og 544; men i 544 har det 
været af meget forskelhg beskafifenhed , idet det, der er anvendt 
til visse partier, har været sáledes, at det let kunde falme og af- 
bleges. endogsá i en usædvanhg stærk grad. Navnhg gælder dette 
det blæk, hvormed Bretasögur er skrevet. 

Af opfriskninger findes sá godt som slet ingen i 371 
og 675 (jfr anm. 5, 6 s. 75, anm. 6 s. 76, anm. 4 s. 77 og anm. 13 
s. 484). Anderledes forholder del sig med 544. Pá l.side findes 



XIV * INDLEDNING 

enkelte ord opfriskede (se anm.); pá Ib enkelte ord og bogstaver, 
pá 2b Vs af den 1. linje, s. 3a, 4a, 5a, 6b enkelte ord og bog- 
staver; ligeledes s. 8b, 9a, 10 a; pá 14 a er flere steder, samt de 
5 sidste linjer pá siden opfriskede, 14b, 22 a og 30b enkelte ord. 
Dernæst er Bretasögur, bl. 36—52, mere eller mindre opfriskede; 
sá godt som frie er her kun 38 b, 39, 40, 41 a, 42 a, 47 b. Enkelte 
opfriskninger findes endnu s. 72b, 77 a, 78a, 103a, 104a jfr 69a 
(anm. 3 s. 336). De her nævnte opfriskninger, hvorved undertiden 
hele eller sá godt som hele sider er overskrevne, er foretagne 
i det 17. árh. pá foranstaltning af ingen ringere end biskop Brynj- 
ólfur Sveinsson. 

Vi er nöje underrettede om denne opfriskervirksomhed, der 
fra vort standpunkt synes at være en vandahsme, men som fra 
det 17. árhs praktiske standpunkt set bliver forstáelig. Der haves 
angáende Hauksbók et par egenhændige notitser af Arne Magnús- 
son (se katalogen I, 686), hvor det bl a. hedder: „De i Breta- 
sögur foretagne opfriskninger skal, efter lagmanden Sigurður 
Björnssons sigende, være foretagne af lagmanden Sigurður Jóns- 
son, som har benyttet bogen" , „biskop Brynjólfur sendte bogen 
til lagmand Sigurður Jónsson og bad ham, som en dygtig hánd- 
skriftlæser, at opfriske de utydelige bogstaver; dette gjorde lag- 
manden med bistand af Sigurður Björnsson, lagmand, som da 
bode i Einarsnes, efter 1664. Sigurður Björnssons meddelelse 1707". 
Da vi f. ex. i AM. 281, 4^ har Sigurður Jónssons egenhændige af- 
skrift eller uddrag af visse stykker i Hauksb., kan vi, ved hjælp 
af skrifttrækkenes Hghed nöjagtig bestemme, at det er ham, der har 
foretaget alle opfriskningerne, undtagen de fleste pá side 45 b, til- 
dels 46 b, 47 a, 48 a, 49, 50 a, 52 ab; det er altsá disse, der kommer 
pá Sigurður Björnssons kappe. Disse opfriskninger er af noget for- 
skellig art. Sig. Jónssons má gennemgáende siges at være fore- 
tagne med et vist talent og ikke uden nöjagtighed, sá at synder- 
lige forvanskninger i teksten næppe kan siges at være fremkomne 
derved; derimod har han sikkert ikke gengivet alle forkortelses- 
tegnene over linjen ganske rigtig eller nöjagtig. Hans hánd er 
fast og regelmæssig og hans blæk sortglinsende; f^lgehg er det 
kun sjælden muligt at se noget som helst af den oprindelige 
skrift. 1 Denne har i virkehgheden været meget afbleget, og op- 
friskeren har ingenlunde fundet sit arbejde let; det bevidner han 
da ogsá i nogle i margen skrevne udbrud: hier heí ec lat|ist 



^ J. Sigurðssons udtalelser i Ant. Tidsskr. 1846—8, s. 115—16 er mis' ufor- 



HAUKSBÓKS BESKRIVELSE XV 

draga j | vp/> aptur (42 b), h\er cr ec \ enn reynár (herunder tallet 
1616, der ikke kan stá i forbindelse med notitsen, 46 a), og h\er 
et'V augii?? I fullrey«d(48b). Vi vilde dog 0nske, at han helt havde 
sparet sig sit „hárde" arbejde og sine klager. Sigurður Bjíirnssons 
opfriskninger er, i modsætning til den forstes, meget sködeslest og 
dárhg gjorte; hans skrift er desuden uregehnæssig og bogstavtræk- 
kene stygge; hertil kommer, at hans blæk er dárh'gt, gráhg-mat af 
farve; hans virksomhed gör sáledes et höjst ugunstigt indtryk, 
hgesom der næppe er tvivl om, at han pá flere steder har gjort 
sig skyldig i fejllæsninger og íbrvanskninger; jfr anmærkningerne, 
forsk. steder. Endehg kan det bemærkes, at aksenter fmdes til- 
föjede, muligvis tilsatte af Sigurður Jónsson, hist og her, se s. 79 
anm. 2, 81 anm. 7, 212 anm. 7. 

5. Den oprindehge skrift er for alle partiers vedkommende 
ret smuk og kraftig. Hauks egen hánd er meget tækkehg; bog- 
staverne er regelmæssige og tydehge, af middelstörrelse, og i det 
hele velformede; de har, i modsætning til hvad der ellers plejer 
at være tilfældet, en afgjort opretstáende og undertiden endogsá 
en smule til venstre heldende retning. I Trójum.s. og Bretas. 
er bogstaverne gennemgáende noget större end ellers. En ejen- 
dommehghed ved Hauks hánd er, at bogstaver og ord folger usæd- 
vanhg tæt pá hinanden; tiltrods herfor og tiltrods for, at han 
aldeles ikke bruger nogen interpunktion , frembyder hánden i og 
for sig ingen som helst vanskehgheder for læsningen. I udg. er 
ordene adskilt pá sædvanhg máde. Ogsá præpositioner og par- 
tikler, der i hándskrifterne jævnh'g skrives sammen med det fol- 
gende ord, er her trykte for sig selv, da man i modsat fald vilde 
være havnet i vilkárhghed og inkonsekvens. Med hensyn til ord- 
adskihelsen indeholder overhovedet Hauks egne partier intet af 
betydning, da man ikke kan vide, hvorvidt det er meningen, at to 
ord skal være sammenskrevne eher ej. 

Haukr har haft to vistnok islandske afskrivere. Den „forste'' 
af disse, der har skrevót störste delen af Eiríkss. og Fóstbr., samt 
Algorismus, skriver ualmindehg store og klare, regelmæssige og i 
det hele ret smukke bogstaver. Den „andens" skrift (kun pá et 
meget hlle parti 439i6— 443i7) er derimod temmehg uskön; træk- 
kene er ganske vist faste og vidner om 0velse, men er pá den 
anden side stive og kantede. 

Det f0rste norske stykke (bl. 1 — 14) er skrevet med en 
smuk, regelmæssig og i og for sig udmærket tydelig hánd; bog- 
staverne er middelstore, men bhver noget större mod slutningen. 



XVI • INDLEDNING 

I det andet norske stykke (bl. 15—18) er bogstaverne derimod 
temmelig store og uskönne og ábenbart fra en betydelig senere tid. 

Hándskriften pá Völuspá er den samme, som i codex 
Wormianus (AM. 242 fol.) af Snorra-Edda, i et lille brudstykke 
af Egilssaga (162/3), en del af et hándskr. af Jónsbók, 137, 4^ ofl. 
Her er bogstaverne noget mindre end i Worm., men omtr. som i 
brudstykket af Egilss. 

Elucidarius er skreven med en stor og smuk hánd; det 
er klart, at afskriveren er meget 0vet som sádan og vant til at 
skrive, uagtet han, hvad nöjagtighed og korrekthed angár, stár 
under de fleste, vi kender. 

De ovrige mindre stykker, Náttúrusteinar, Cisio janus, Pro- 
nostica temporum, er skrevne med ret smukke, faste hænder. Den 
sidste er den mindst gode og ligner i karakter noget Völuspás 
hánd, men er dog sikkert ikke den samme. 

6. Overskrifter, báde over nye stykker og over kapitler, 
findes i reglen; undertiden er de rigtignok sá afblegede, at de er 
ulæselige. Ikke sjælden bestár overskriften kun af ordet capitulum 
uden nogen nærmere indholdsangivelse; i 3 71 findes undertiden 
kun en bolgeformet streg, hvormed en Hnje udfyldes. Hvor over- 
skriften stár midt inde i en'linje, udgár der i reglen fra den en 
rod eller sort (pá 4a, 5a) streg under eller omkring resten af 
hnjen, der udgör slutningen af foregáende kapitel eller nogle ord, 
der h0rer til det f^lgende kapitels f0rste hnje, ábenbart for at 
tydeliggöre sammenhængen. Overskrifterne er altid skrevne med 
rodt blæk; i bl. 1—14 er det, for sá vidt det ikke er falmet elier 
helt udvisket, m0rker0dt. I 371 og den egenhge del af 544, har 
Haukr selv skrevet overskrifterne, ogsá i de partier, der er skrevne 
af hans skrivere. 

Kapitlerne og de nye stykker begynder i reglen med efter 
omstændighederne större eller mindre initialer, der ofte er antydede 
med mindre bogstaver med almindeligt blæk i marginen (huske- 
bogstaver); ved beskæring af bogen er disse vistnok flere steder 
forsvundne. Initialerne er afvekslende skrevne med rodt, brunt 
og grönt blæk, enten én- (sáledes kap.-initialerne) eller flerfarvede. 
Særlig pragtfulde er f. ex. i 37 1 N bl. 8b, H bl. 11 a, i 544 Þ bl. 1 b 
(og flere initialer i de folgende blade), jfr I bl. 14 a, A bl. 22 a, 
N 36a, 61 b, B 60a, S 72 b, L 90a, 93a, 104b, E 105a. Den 
grönne farve, der anvendtes, synes at have indeholdt et særligt 
ætsende stof, idet f. ex. hovedstregen i Þ (bl. Ib), der netop er 
grön, nu kun er én lang rift, uden at man kan se noget tegn til. 



HAUKSBÓKS BESKRIVELSE XVII 

at denne skulde være frembragt ved skærende redskaber; noget 
lignende gælder H (bl. 11). l 675 findes der, særlig pá de forste 
sider, temmelig store initialer i begyndelsen af hver replik, men 
disse, der har været morkerode, er nu for störste delen aldeles 
forsvundne (jfr anm. 1, 4, 12 s. 470, anm. 6 s. 471). Der fmdes 
nu en temmelig stor áben plads, hvor de enten har stáet og er 
afblegede eller hvor de har været bestemte til at stá. Der fmdes 
i det hele længere afstande mellem de enkelte replikker (til dér at 
skrive M og D?). Sádanne afstande er efterhgnede 1 udgaven. 

7. Marginalnotitser og lignende. Af sádanne fmdes 
der overliovedet ikke synderlig mange, og de, der fmdes, er i det 
helo, som næsten altid, af liden eller ingen betydning og fra for- 
skellige tider. Hertil regnes ikke de af Haukr selv eller af hans 
afskriverc glemte ord eller sætninger, der, med mere eller mindre 
nöjagtige henvisningstegn, er tilskrevne i marginen; om disse hen- 
vises til anmærkningerne. 

371. Bl. la, 2a, 3a, 4a, lOa, lla, 12a, 13a og 14a 
fmdes med en hánd fra omtr. 1800 skrevet dels i nedre^ dels i 
0vre margen: „1*% 2^^ 3J% 4^% 5*abrot af Landnámu (Landn.)«, og 
henholdsvis No. 1, No. 2 bl. 3-4, No. 1, No. 2 bl. 10—11, No. 1, 2, 3 
bl. 12—14, hvortil Finnur Magnússon bl. 2a i parentes har til- 
föjet: „Hauksbók". — B1.2b forneden: Kalfs Skinn med en hánd 
fra 17. árh. — BI. 5b 0verst regnestykket g — 96, bl. lOa 0verst 
„204—40", bl. 7a ydre margen og bl. 8a 0verst noget ulæseligt 
kradseri eller bogstaver. Bl. 15 a 0verst: „Úr Kristnisögu. K. 6 
sqqv." (dette árhundrede). 

544. Her fmdes for det f0rste enkelte tegn som „NB" 3b, 
5a (0verst), 8a (0verst), 85 a (ydre margen to gange), 85 b (lige- 
ledes), 87 b, jfr 83 a; „x" 13 b (i indre margen udfor den linje, der 
ender med En hina .xiiij. vikii ymmar sol vm s. 175 30), „ + " 2b, 
3a, 14 a (udfor 1. 4) 53 a, 57 ab. Figurer eller figurlignende orna- 
menter og lignende kradserier: 8b (nederst, en mands hoved med 
hat pá, 16. árh.), 14b (nedre margen), 70b (nederst); betydnings- 
l0st kradseri eller ulæselige bogstavtegn fmdes la, 20 a (nederst), 
21ab, 23ab (nederst), 26a (nederst, T...h...?), 30b (nederst), 
32 b (ligeledes); en hel del 34 b, 35 a, 36 a (nederst), 38 ab, 42 b, 
43b (0verst), 50a (ydre margen), 59 b, 61 a (nederst), 64b (nederst), 
78 a (ydre og nedre margen), 79 a (ligel.), 83 a (ydre margen). 
Enkelte figurer og usammenhængende bogstavtegn fmdes frem- 
deles lOb, 18b (nedre margcn), 19a (omkring grundplanen); 21 b, 
26 b; et alfabet fra 17. árh. ncderst 65 b, jfr 59 b. 

b 



XVIII INDLEDNING 

Gentagelser af enkelte ord i selve teksten, eller bemærk- 
ninger, der hentyder til denne, findes 4b: Bahi \ lon (ydre mar- 
gen, midt pá siden), Satur \ nus (nederst), 5a pór \ Mars, Mar- 
curius e. \ Odin, venus io | ^is(!) dott \ er (ydre margen), alt med 
plump hánd fra 16. (17.?) árh.; — lOb huarkenl (0verst), hafd 
(yderst) samt enkelte bogstaver, — 57 a „NB Island \ under eng \ 
land" , „NB Angliœ nomen" (18. árh.). Ligesom den sidste be- 
mærkning, stammer ogsá forskellige tilföjede bemærkninger og 
overskrifter fra forrige eller vort árh., tildels skrevne med bekendte 
hænder (jfr de anforte NB'er): Ib „Vide Bymheg \ la p.354 lin.S'' 
(0verst i ydre margen), 18a „544, 4^" (19. árh.; nederst til venstre), 
20a „Af Eddu Sœmunds^' (el. -dsír; over Völuspá; 19. árh.), 36 a 
Her hefr . . . (Arne), 49 a overskrift (se s. 272 anm. 1), 60 a „ Vidrœda 
likams ok Salar. (Arne Magn.), 69 a „Fragmentum af Hriggjar 
stiki^ overstreget og derunder skrevet (af Jón Sigurðsson): „Hem- 
ings þattr Aslákssonar" (0verst), 72 b „Heidreks Saga" (Rafn med 
blyant; 0verst), 93 a overskriften (Arnes) se s. 425 anm. 1, 104b 
„af Upplend \ inga kon- \ gum" (19. árh.). 

De sædvanlige brevbegyndelser , nogle tildels ufuldstændige, 
religi0se sætninger, samt andre bemærkninger af tildels dunkel 
betydning læses 5b: „Hev er skrif andres m?enc?m" (16. árh.), 19 a 
„þeim go^., 21 a ^amenn wed aurid ok munn halla rei \ knsir hofud 
summu alla huad hatsir þsiá \ mælgi ok mal (efter Völuspá), 21 b 
„T'IRN" tilligemed sætningen „aue maria gracia plena dominus^^ i^.)., 
34 a ^þa redz iesus(?) \ . . . . (ulæsel.) iesvs kr \ istvs e'^(?), plump 
hánd, herunder med en anden hánd: „Ihesv"; 59 b „la fi Mar. ge 
ap de: Jun.jul. g: aug é(?) | Sep c . . .: oc d / no e: fd \ man ek 
man þa er uann mier(?) hlatr hann \ se efc(?) sara þe\ra(?) sid 
hiost ... I mann ; 99 a to brevbegyndelser. 

Af personnavne eller ejernavne findes enkelte, tildels 
ikke uvigtige: 21 b 0verst har der stáet en sætning, hvoraf, da 
siden er meget m0rk og tildels medtagen af slid, nu kun kau 
skimtes: þessa hok . . . .palls son, skrevet med en fast hánd som det 
synes fra 15. árh.; denne notits har Arne Magnússon længere nede 
pá siden gengivet sáledes: „þefsa hok a Teitr Pals fon ef hann | 
fkal urentr vera'' ^; — 26b „Halldor" (14. árh.); — 59b „Biarnni 
Einarfson a Hamre a (disse 3 ord noget utydelige) þessa \ hök 
med rettu ok Aefur /^ann lied mier hana \ i hokaskiptum ok skal Aann 
fa hsLUa \ aptur þsiá firfta ec kann Aana med skilum'' (17.árh.); — 



^ Af Gudhr. Vigfússon i Bisk. I, xviii gengivet sáledes: ^Teitr Fálsson á 
pessa hók" osv. 



HAUKSBÓKS BESKRIVELSE XIX 

10Gb „Sweinn [As el. Og] mundz son (plnmp hánd fra 15. árh., 
pá tværs i ydre margen). — Gtióbt\ Vigfú.sson har antaget, at den 
her nævnte Teitr Pálsson ^ har hort til den sákaldte Ögur-slægt 
i Isefjorden, og han minder om, at Haukr má have bot i det 
nordvestlige land. Unmligt vilde det máske ikke være, at sælte 
Teitr i genealogisk forbindelse med Haukr selv (en sönnesön onikr. 
1400, jfr Dipl. Isl. III, 496), men genealogiske kombinationer, be- 
grundede pá muligheder, er sá temmelig værdil0se. Om de andre 
nævnte personer kan der næppe oplyses noget sikkert. 

Til slutning skal her under ét omtales s. 34 b og 35 a (jfr 
udg. s. 228 anm. 9). Her fmdes, foruden enkelte bogstavtegn, 
figurer og ulæselige kradserier, folgende större optegnelser og be- 
mærkninger: „er þeir hofdv leingi barist þa feck. . ." skrevet med 
en plump hánd, der her genfindes ílere steder; „iesvs \ nv er at 
se (ligel.), I nv erat seigia fra \ evia |"; „lesus kristus er allz godz" 
(35 a; IG. árh., gentaget to gange med den plumpe hánd); „7iv erat 
seigia (hv)ad tidinda vard" (den plumpe hánd, dette senere to 
gange gentaget med samme hánd); „Cristus factus homo benad{?) 
omma redita trono'' (denne linje gentages ovenover med en hánd 
fra 17. árh. og her stár beat). \ „Mobiles i bo cifoff act(?) liber 
habeto(?) coeof''(?) (Mobiles — liber h gentaget med en plump hánd); 
det hele, vistnok et par (lat.) vers, stammer vistnok fra 14. árh.; 
„þehn godumm monnum sem þetta bref (denne begyndeláe fmdes 
lidt længere nede med en anden hánd) sia edr heyra sender Ifuar 
semundar son med" (34 a 0verst); og endehg et runealfabet, 
temmelig plumpt tegnet: -i B h '^+ K T * I K T Y h^i l< * R | Ain 

G75. Her íindes sá godt som ingen nævneværdige rand- 
bemærkninger. Enkelte steder fmdes i senere tid tilföjet „NB" 
og lign. tegn; sáledes bl. 9b (r0dt T-hgnende tegn i ydre mar- 
gen), 9a(samme tegn omvendt), „NB" bl. lOa, 11 a (ydre margen). 
BI. la fmdes noget kradseri (ogsá bl. 2b nederst, 14b nederst, 15a 
yderst) og „dissepulus \ spir magister fuarRV'^.y „fiordur^ (for- 
neden), 12b „gudz" (yderst), 13 a pá tværs i ydre margen: „hiei' 
hef leg vid skilift j þessari Lusidariu:'^; hertil h0rer en blækstreg 
over og under I. 12. BI. 14 a: „fmidia.7i \ fatans (ydre margen), 
15 a „brvrn'' (nederst), 15b stár i ydre margen et gabende hoved, 
et mandshoved samt navnet „ion^'i^) (nederst). 



^ En mand af dette navn nævnes i annaler ved ár 1344, men han kan 
næppe korame her i betragtning. 

b* 



XX INDLEDNIN6 

8. Retskrivning. — Vi má betragte hvert enkelt stykke 
for sig og begynder da med de 

A) norske stykker, bl. 1—14 og bl. 15—18. Man har 
i almindelighed antaget, at disse stykker var rene og ægte prover 
pá norsk sprog og norsk retskrivning, idet mindste hvad bl. 1— 14 
angár, siden den lærde udgiver af „Nokkur blöð" osv. i fortalen 
s. XVIII udtalte sig sáledes: „ortografien i dette brudstykke er 
fuldstændig norsk, medens bogstavtegnene synes at være islandske", 
og han tilföjer: „hvis det er skrevet af en Islænder, har han 
været vant til norsk retskrivning og norsk udtale" ; i 0vrigt mener 
han, at originalen under alle omstændigheder har været islandsk. 
Denne mening angáende disse stykkers norskhed findes dernæst 
gentaget lige ned til de sidste tider. Hvorvidt dette virkelig er 
tilfældet, skal nu nærmere blive unders0gt. Kun skal det her 
straks bemærkes, at jeg ikke kan være enig i at bogstavformerne 
skulde være særlig islandske; idet mindste erindrer jeg ikke at have 
set noget islandsk hándskrift, som i sá henseende kunde minde 
om skriften pá de 14 f^rste blade. 
a) Bl. 1—14. — Vokaler: 

I betonede stavelser. a bruges báde for langt og kort ^ 
a ; i 0vrigt er der kun at bemærke, at a skrives i man (af munu) 
151 30, 171 17; natt 161 34, nattena 173 9, nattom 17626 (jfr tiott); 
val 1616 (jfr vœl og vel). Dobbelt a skrives i Isaacs 177 10, smlign 
aarl54i9 (eller betyder dette mulig á-ar) og raa \6Q29 {=hrá-a?). 
I mindre stærkt betonede stavelser findes a særlig i den 2. stav- 
else i to- og trestavelsesformer af subst., adj. ogverber: manadum 
151 24, 153 10, manaóer 172 17; -hundraó (plur.) 1555.6, sumar (plur.) 
1539, jfr þionasta 168 27 og keisari 154^5 (jfr allteri); spakastu 
160 28, rikastu 170 9; kallaó (plur.) 15327, 154 5; blotaðu(-o) 157^4, 
1582.7.23 osv., kalladu 1594.6, I6O11, drucnaáu I6O4, beliadu 161 2, 
gofgaðu I7O2, kastaóu 161 30, bleszaóom 177i3, œlskadum 1744.14. 

e, báde œ og oprl. e, skrives i regelen e, men œ særh'g 
foran l: œld 158i, I6822, 1714, 1735, 17431.34 (men Eldz 175^), 
œlli 173 16.17.22, œlsku 174 5, œlskum 174 13, œlskaóum 174 4.14, 
hœlgi 1773 (men helg- 177 9, 152 12, jfr heldr), vœl (jfr val, vel) 
16735, I6820, 1694; jfr œlegr I6810; œ skrives i hœgoma 16427. — 
eskrives i eáli 16528, vel 161 38, vett{r(-um.) 157 is, 167 30.31, Quen-land 
15422, 166 32 (Quenn-), gessym- (gers-) 1533, 160 29, gegnum 15334 



^ Aksenter anvendes overhovedet ikke, undt., af grafiske grunde, over i. 
De tilfælde, hvor aksent findes sikkert, er; á íbOs, áftr 16235, Bár 17626. 27; 
gaúm 159 10; dóm I7627, sMp I0619. 



HAUKSBÓKS BESKRIVELSE XXí 

(jfr giognum), eng- (pron.) 151 5, 1523o, 1534, Nembroth I7O5, tue- 
168 13, fe-a7' 1Q7 2s {-itmimun 1672? komnier vistnok af -meww^ ntr.), 
drega 1623 (clraga 164i8), sea 163 19, 168 11, 173 12, kemr 150 10, 
ger- (gerir, gerande, gerdi) 151i6.i7, 152u, 15329, 156i8.33. For e 
skrives i i skrifa 153 31 (^af skref) og ei: einum \11 u. Om e i 
-eng og = <» se i 0% œ. — I mindre stærkt betonede stavelser 
skrives e i -endi: tiáend- 152 10. 13, heilendis 167^2, friáendi 1523i, 
1538, kycuendum 1536, -hœgendi I661; -eri: allteri 176 17, miser- 
171 16, 172 14.18, 175 10, myster- 176 10-12; -edi: erfeái 15626, 1574.15; 
-teli: aldrteli 168 3; jfr(?) Troea 152i6; fremdeles i -legr, -lega 
skrives gennemgáende e: 156 17, 160 12, 16327, 167i8.2o, I682.10.16, 
169 1, 17023.39, 171 10.33, 17233.37, 1735, 1744; men -lict 170 25, fer- 
Itgast 16426; -egr 161 25, 1692.35, men -igr 161 12, 169i3 {-ict bægge 
steder), 170 34. 

i, kort og langt, udtrykkes ved i; den aksent, der sá ofte 
findes anbragt over ^, har kun graíisk betydning (jfr XX anm.). 
I betonede stavelser bruges i pá samme máde som i sædvanlig 
retskrivning, undt. skrifa (se ovf. e); i skrives allevegne for J, 
undt. i sea, fear (se e), samt enkelte gange i -ligr (ntr.) og i 
-egr (se e)\ i =j udelades i skyum 1562, nya 1718, flya 170 24. — 
i skrives i skili 15233, 167 31. 32, skildi 15436 (men shjldi 15222, 
16322), skiUdu 15622, 1573.4, 1606, 172i8 (men skylldu 15626), 
mind- 1583.9, 170 22; þrinn-ingar 17235, 173i; Isaacs 177 10. — I 
mindre stærkt betonede stavelser: -ligr, -igr se e; Egifta- 1504 
(jfr martiris? 17725.26), Olimpiis 156 2; i og e veksler i PuUna og 
Polena 15523.24. I ord pá -ing(r) skrives sá godt som udelukkende i: 
messing 160 30, ken(n)ing 15433, 17337 osv., numningu 1727.9, men 
drottneng 170i4; Gyóing- 154 10 osv. , helmíngr 165i, jfr hofáingi 
170 22 osv. 

e og i i ubetonede (eller svagt betonede) endelser. Her íindes 
en veksel, der tildels svarer til de bekendte regler om vokalhar- 
monien i oldnorsk: 

e skrives efter a (á) i l.og2.stavelse: a) /anc^e I5O2.6.15 osv., 
nafne I5O3, aer 150i2, 15231, 154^1, spaer 16725, hafðe(zt) 151 31, 
1593, tiarner \50u^ vatne 151 3, latet 151 7 osv., cardenales 176 10. 15, 
ogsá der hvor k 0% g stár foran den ubetonede vokal: saker 
160 20, 169 17, huarke 15227, 156 30. 31; — b) hrennande 152 1, ritaóe 
152 16, harðare (adv.)153 2o, 16532, W/ade 154io, gerande, valdande, 
radande 156i8, varane 161 5, þessare 1646, þackaáe 1647, yáare 
167 16, reddare I6815, 1698, grimmaste I7O39, likame 171 32, manaóer 
172 17 osv. — Skrivemáden hafaer 166 15 beror pá en skrivefejl; 
skriveren skrev f0rst hafar, dittografi af det foranstáende ahiBx; 



XXII • INDLEDNING 

uden at slette det sidste a eller underprikke det, tilföjede han sá 
den sædvanlige endelse. — Undtagelser herfra: lcdi 17224, naím 
17325, raói 15435, keisari 15435, ricari 16^1 2% fiandi 15&32. Kirialir, 
Befalir 15521.22 er usikkert, jfranm.; hvis forkortelsestegnet betyder 
-ir, havde det været rigtigere at gengive det med er; hgeledes 
havde det været rigtigst, at skrive vsattev 157^0, ramer 1588, faret 

1516. — Marti 159 12 er den latinske dativform. 

e skrives efter = $, o(ó): hogguenn 17727, diofle- 16736, I7O24.34, 
hofáe 153 19, 177 15; mote 1533 {moti 150i4 er vistnok urigtigt for 
mote jfr anm.), horfet 151 31, koster 15230, storer 1535, 15426, 
þioáer 153 15, orðenn 15331, florðe 1548, borenn 154i6, horner 15424, 
groen 1679, komen 155^1, borger 1565.7, drottenn 156 le, Oáenn 
159 1.13, I7O10, lofte 171 32, dotter 1592, dome 160 10, morgen I6O12, 
golfe I6O13, nioteá 16720, Polena 15524, jfr domœ 161 3, hvor skriv- 
eren forst urigtig har' skrevet doma (dittografi) og rettet a til öe; 
fleckotter 151 20, ^osío/e 15322.27, abote 1568, nokorre 158ii, nokorer 
172i. — Undtagelser er: þorsti I5631, kosti 168 7, þotti 161 20, 
162 11, nomin 1729, diofli 15732. 

I alle andre tilfælde stár i reglen i: efter au: savói 151 18, 
austri 15232, dauðir 158 9 (bis); — efter e (æ): ekki 151 3, kennir 
151 10, f/mV 151 16.17, e/iíir 151 30 osv., huerri 151 31^ f^^'^H 152 10. 17. 20, 
engir 152^0, ög^(ii I6822, 173 5; vhœgendi I661, -sewi 151 13. 15, 152 u, 
kycuendi 151 17, friáendi 152^1, 1533, mysteri 176 10. 12, miseri 
171 16, rœykelsi 1544, jfr ord pá -ing (kenning osv); — efter e — œ: 
beói 151i5, 1533.5, kleái 152^, 176i7, setír 152i2, meííi 152i8, vengir 
153 17, í;e/-i 1583, reddir 159^7, -leti 156 23, 157^6, 1745, embettis 
161 11, 16227 osv.; — efter i(í): mikil 150ii, liflr 1514, missir 

151 7, ridit 151 12, skiftir 151 23, m?"/^i 151 27, girski 152^0, jfr ord 
som þrinning (ovf.); — efter tíf^y: kuldi 15228, ^%^' 153 21, //V/r 
156 15, sumir 157^4, ^íí(Íí 160 11, undir 160 32, jfr Ptdina 15523, 
tinduttir 167 3, brunnir 161 15, jfr ord som kunnigr^ numning 
(ovf.); — efter o'^^íi;: (/rœ(?ir 151 12, œsti 15224, sA;o'í?/r 153 15, /VrÁ 
I6O16, dœmi 162i6, o'iri 1699, bœtist 151 32, /'o'tó 158^; — efter ei:' 
heitir I5O4.5, 1518, kueikir 151i4, steini 152?, heimimmi 152io, 
e/(7i 152i3, jfr /^m I6I29; — efter y: yflr 15l6.io, fylgir 152i3, 
skylldi 152i7.22, bygði 153^6, 154^, yrði 1554, ymisa 1573i; — 
efter o^^.- œyði I6O9, Mo-z/í/r 16225, glœymið 167 21, dræymir, hæyrir 
I7O27, træystist I6835. — Undtagelser: í^í/4/^er 171 34, e^^er 151 5 
(hvor Arne Magnússons læsemáde mulig er rigtigere), gefe 156 21, 
172i9, rette I6831, Míe 16933, kenne 169^7 (jfr anm.), /e^e?^- 171 10, 
þesser 173i2, Z^ere 174io, -uelde 1753, Ae/'e/- 175i3, ^ereí 175i3, huele 
17536 (bis), (Baniele 163^1 er vel latinsk form); cleke 158 20, 



HAUKSBÓKS BESKRIVELSE XXITI 

þœge- 1744, lete 1749, hette 176i, strete 1766, cleðe 17724, reóezt 
17028, jfr miseri 171 le, 175io; jí'wr/e 174 17; fœrᜠ164 10 (fejlskriv- 
ning?), hœgre 1778, jfr vhœgendi (ovf.); sA^e/ííe 151 2 (hvor Arne 
Magnússons læsemáde máske er rigtigere) jfr heilendis 167^2; yfer 
1516 (fejl?) jfr mysteri 176 10.12. — De íleste af disse undtagelser 
hidrorer vistnok fra afskriverens original, hvorom mere nedenfor. 

I den tilföjede artikel skrives i reglen e: varet 151 24, hafet 
15935, 161 1, matrenn 163 1, haustet 151 25, vetrenn 151 25, tressens 
16926, borgenni 153 30, 1542, lionen 16325, orkenni 160 14, grofenni 
164i4, grofena 164i3, veroldenni I682, huset 161 25, sumaret 151^4, 
jfr bukenum 166 7, heímsens 15233, 155 le, Igáren 160 24; endnu kan 
mærkes aldenenu 166 26. — Undtagelser: kertin 16^2^ licneskit, -in 
I7O7.12, enggillin 1643, heímimi 16435, heimsins löOii, dyrin 161 27, 
1625, kynit 1599, lyáínum 1709. 

0, langt eller kort, bruges i reglen som i den sædvanhge 
retskrivning, sável ibetonede som mindre stærkt betonede stavelser: 
skrives i hon I5O2.3 osv., honum 152 12. 26 osv., brot(t) 151 30. 31, 
160 34, nott 1738.10.11, 175 15. 17. 20, skol- (vb) 156 le, 157 12, mon- 
I7O34, 171 10.11.15, son- 15722, 158i2, 165 1.3.4. 12. 19 osv., scoar 177 u, 
lacobr 1778.8, nomin 172 9, Polena 15524 (men Pullna 15523); voro 
(vb) 15728.30, 1588 (men varo 15724.26, 1588), komo I6O13.16, vor- 
(pron.) 17326.35, 1742 (men var- 17329, 1743, 177 15); postole 
153 22.27, orost- 1553, I5825, fleckotter 151 20 (jfr u)^ nokorre 158 11, 
fiokot 16724, ogor- I6816, 171 33 (men ogur- 170 39); 0- 0: ó negat. 
153 16; 161 28, 16324, 16721, 168 3, jfr u-. 

u, langt eller kort, skrives i reglen som i den sædvanlige 
retskrivning, báde i betonede og mindre stærkt betonede stavelser: 
u skrives i guá- 158 21, 160 11, 170i.3.i6, fugll 153 21, Rum- 156 11. 12, 
165 17, Pulina 15523 (jfr Pol-\ fiugura 15331, vuxu 15335; tinduttir 
1673 (jfr. 0), byskupar 176 15. — u skrives for v efter g: marg- 
uis 16725., hogguenn 1772?; — efter h: huita 151 19, huersu 153i, 
15436; — efter c, k, q: kycuend- 151 17, 153 6; kuemi 160 31, kuexa 
166 19; quen- 158 16, quast 161 28; — efter s: sua 15226 (men sva 
15224), suarta 161i% suickia 157 1; — efterí; tue- IQSis^ tuer 175 sb; 
— efter þ: þui 1516, 153 1, þuer 16922, þuorrenn 1762, jfr efter r: 
œruent 1688 (men œr vilnast 168 10), œruasa 173i8 (ment'22), toruelde 
1753. — u(v) o: ú negat. 151 17, 153 19.35, 15723, I6O36, 161 5.30, 
16320 (jfr 0). 

I ubetonede (eller svagt betonede) endelser veksler og u 
efter en hgnende regel som e 0% i (ovf.): 

skrives efter a: namo 152 21, 170?, sato 1553, matto 15336, 
1575 (men mattu 158 5, 1635), varo 15724.26, 1588, 159 10, sao 



XXIV • INDLEDNING 

15733, 15920, gafo 159io, ato I6O22, siafo 153 12, huaro 154 12 (men 
badu 160 33); der skrives hlotaóo 15823 uagtet der i den slags 
former ellers i reglen skrives u: blotaóu 15734, 158 2. 7. 25. 30, 1598, 
kalladu 1594.6, I6O11, drucnaóu 160 4, kastaáu 161 30, beliaáu 161 2; 
spakastu 160 28, rikastu 170 9; om i endelsen -om se nedenfor; 

— efter e: brenno 174^1, 1753, messo 175 14.21 (men messu 175 30, 
176i6), heroó 15322, redo I6O30, mego I6625, I683, ero 150?, 15226 osv.; 
men þessu 151 3, huersu 153 1, 15436, ew^í* 1534, megut 163 18, 
/^teí 16320, jfr -enu 154 13 (bis); — efter 0: kono 1559, sowo 
15722, 158i2, 1655.12.19, miolko 17726, dottor 1595, so/o I662, 167 1, 
fiordo 17526, ^o^o I7O25, woA:or- 158ii, 172i, 167^4, I7O25, 175io 
(vokalforholdet taler bestemt for, at det f0rste o er et virkeligt 0, 
ikke g), kom.0 156 10, I6O13. le, voro 1545, 155i, toko 157^4, foro 
15731, skoro 163^9 (altsá o(l) = ó, ikke ó), drogo 16422, mono I7O34, 
olmoso 157 15, samt i -ong: konong- I7O9, 17720.25, men haóungu 
1623i; undtagelser: konurlQQsi^ holur I6821, orostu I5825, skolu 
157 12, 16721, komu 15922, monu 171io.ii.i5, hofust 170 1.2. 15. 

I alle andre tilfælde skrives i reglen u: efter = §: ofund 
15633, hofuó 155 19, veroUdu 168 34, volur 16829, sogur 152 19, stopul 
15330, I7O3, stiornur 158i (men stiorno 176^), diofuU 1596, 171 e, 
ioróu 17324.27, jfr siondu(?) 175 27 [dette taler bestemt for, at vi her 
har med lyden jq (ikke jo) at göre], odru I5O3, morgu 150i4, 1532, 
gofug 154 19, hofdu 152 17. 19, donsku 159 1. Undtagelser: onnor 
I5O3 (dog usikkert), 151 19, 158 is (bis), 171 36.37.39, somo 15227, 
160 3. 35 osv., sonno 1716, tolo 1762, donsko 159 u; — efter au: 
augu 151 33 (bis), 153 20, 1666, raudu 159i6, 7iautur IQ^ 13 ; — efter 
e = œ: gettu 15626, embettu 162 15, meUu 1592i, leráu 159 22. 
Undtagelser: selo 1574, 173io (bis), etor 16532, 1678, blægior 
177 16, nesto 17535, tœUo I7O12; — eíter i: viku 151 31, viUu 154io, 
sinu 15623, skiUdu I5622; paradiso 150i, 152^3 er vel den latinske 
form; — efter u: tungur 153 33, 155 16, fiugura 153^1, vurdu 15333, 
vuxu\h^3b^ brunnu 15^27^ sucku löQ 28, truáut 163 19, haðungu IQ^si; 

— efter ei: leirur 151 30, eítur 166 4, -veizlu 168 32, eigut 167i8; — 
efter y: myclu 152^0, systur 158 17, fyrru 17126, bysku/p- 176 15; — 
efter o^; /'ífs^ií 16326.29.3i, 1644, tœmdu I5623, o^rtó 1594, 
fœrðu 160 9. 23 (men fopróo 176^6); — efter œy: œyiu 151 32. 

Endelig bemærkes, at i endelsen -um skrives allerhyppigst 
u; skrives i: nattom 17626, borgo^n 1765, Polotom 177 12, taom 
I6612, monnom I6825 (i samme linje: monnum), hondom 177 13, 
bondoml7727, varom\77i5, baáomlb625, fordoml7l3i, faoml7629, 
ogurlegom 170 39, erom 156 20, megom 157 u, blondom 172 21, to^- 
ttííom 177 13. 



HAUKSBÓKS BESKRIVELSE XXV 

Det cr klart horaf, at vokalharmonien i detle tilfældc ikke 
er sá regelbunden eller gennemfort som i det forrige. Vi gár 
nu over til omlydene (undt. e = œ se ovf.). 

?í-omiyd af a (kort) er i det hele fuldstændig gennemfort 
ligesom i islandsk, ligcgyldigt om det omlyd virkende u fmdes 
eller cj: suort IðOu, onnoi' ISOs, 151 19, oáric IðOs, stoóum 150ii, 
morgu 150u, stopul 170 3 osv. osv. Undtagelser Jierfra danner 
magr I661, men a er her fremkommet ved rettelse og desuden 
ikke ganske sikkert (se anm.) ; desuden naturh'gvis alle de former, 
hvor u i anden stavelse repræsenteres af a (analogiformer) : kallad 
(ntr. pl.) 15327, 1545, þushundraó (plur.) 1555.6, agetast (fem.) 
154 18, jfr gofgadu 170 2 og lign. (se ovf.). Omlyden betegnes altid 
ved 0. Den omlydte brydning: jq skrives altid io\ at dette be- 
tyder jq^ (ikke jo) synes, som bemærket, med al bestemthed at 
fremgá af den omtalte vokalharmoni , hvor i roden i reglen 
efterf0lges af 0, medens g i reglen efterfolges af íí; pá io i roden 
folger altid u (se ovf.), undt. i stiorno (176 3) og dette stár i et 
stykke, som sikkert gár tilbage til en isiandsk original og hvor 
der netop findes en mængde afvigelser fra skriverens ellers be- 
nyttede retskrivning, I ordet siondu (og giogmim) har vi vistnok 
snarest at göre med udtalen sjqndu^ jfr sionda i 645 (Ordförr.; den 
oprindelige tvelyd au, altsá forkortet); anderledes forholder det sig 
med fiugura (153 31). Pá grund af vokalforholdet i nokor- (se 
ovf.), betyder det f^rste et virkeMgt 0, jfr nyisl. nokkur. End- 
videre bemærkes, at (o: q) altid skrives i part. perf. (adj.) gorr, 
men e i verbets alle 0vrige former, stemmende med forholdet i 
skjaldepoesien. 

íf-omlyd af á findes yderst sjælden, máske aldrig. Der 
findes undertiden skrevet 0, hvor q vilde være det oprindelige. 
Men sandsynHgheden taler for, at vi allevegne har med et virke- 
hgt ó at göre, altsá overgangen 9—0 (jfr Noreen^ § 73, 2), efter 
som der altid folger et (undt. i enstavelsesformer og former pá 
-um: smo 1526, vor 17335, lotum I6O29, siolfum I7O27, /ioi^wm passim): 
voro 1545, 155 1, 15728.30 osv., skoro 16329. 

w-omlyd af i findes kun i myclu 152 20 (men miclu 152 19, 
1573), kycuend- 151 17, 1536, þrysvar 15126. — u (v)-om\^á af ^ 
findes i sæckr 1516, slœckna 152i. 

i-omlyd af a (á) skrives i reglen e, med œ i enkelte tilfælde 
foran l (se ovf.), samt i þœr I6632 (men her har skriveren forst 
skrevet ^ar), 16732, tœlto 170 12, þœgeleg 174*, hlœgior 177 16, lœr 
17724, œskaór 15535. 



XXVI ' INDLEDNING 

i-omlyd (i2-oml.) af 6(0) skrives sá godt som altid (p: grœdir 
151 12, grœn 151 25, dœgrum 151 27, hœtist 151 32, opsti 15^24 osv. osv., 
í^r- 1688.10, 173i8.22, œfsta 17ho, 172i. — Undtagelser: retrl6022.23 
(jfr anm.), feslu 1645, auðefum 170 37. 

i-omlyden af u(ú) skrives y: fystr 152 9, fyrr 152io.i9 osv., 
skylíd- 152 17, 15626, 16822, gessyma 1533 (men gersimar 160 29), 
yxnum 154^6. For y íindes i: skili 15233, skild- 15436, 15622, 
1573.4, 1606, 172i8, 7mnd- I583.9, I7O22, þickia 16537, firir 1752. 
y skrives i Moyses 15934.35, 1529, 1545 osv., men Moises 177 19. 

Tvelyd: au skrives altid sáledes (au): daunn 151 9, augu 
151 33, taufr 167 16 osv., undt. av: savði 151 is. Ang. siondu se ovf. 
— Omlyden heraf skrives altid œy: dœyia 1516, œyiu 161 32 osy . ; 
interessant er rettelsen i hœyra 173 31, hvor æ er rettet fra e (der 
stod i skriverens original?). — ei skrives altid sáledes (ei), undt. 
qi i ejgi 1675, œi \ þœir 168 20 og e: fleri 161 29, En 1502(?); ei 
skrives i kueikir 151 14. 

Svarabhakti-vokaler (u) findes i f^lgende tilfælde: nautur 
162 13, guáus 16330, suáus(l) 16^4.^ eitur 16iji, munmcr I6635, muncur 
17621. — At udtalen var bleven vaklende, fremgár ikke alene af 
disse eksempler, men tillige deraf, at u udelades, hvor det skulde 
stá, hvorved der er fremkomne former, der kun er grafiske: orostr 
1553, 166 32, foór (acc.) 16535, solstoór 175 12 (her máske pá grund 
af pladsmangel), jfr moóur 16535 (forst skrevet moór, se anm.). 
Konsonanter: 

1) b skrives som i sædvanlig ortografi. b skrives (efter 
latinsk original?) i Nembroth 1705 (men Nemroó 16329) og i lacobr 
1773.8. — f skrives i reglen som i sædvanhg retskrivning, men 
altid for (isl.) p foran t: Egifta- 1504, eftir, aftr passim, skiftir 
151 23, loft 1524 osv. /" skrives (for m) i hifn- 1608. 10, 16921.23, 
171 4, 17428. fn = m se m. f for v se v. f udeladiBs i þurt 16938. 
ff skrives i Effesus 177 n. — p bruges overhovedet kun i begyn- 
delsen af ord; jfr f. — v bruges som i sædvanHg retskrivning, 
undt. for sá vidt som der efter visse konsonanter skrives u (se 
ovf. s. XXIII), samt f i nogle flere tilfælde end sædvanligt, som (for 
ikke at tale ora pafa 154^5 og hgn.) i sefar 15527, hafan 157^5, 
friofest 17228, frefast og lign. 172^1, 174i.2, lofis 159i, men ivan 
16928. Ved analogi er v tilsat i vuróu 15333, 161 29, 164i9, vox 
15732, vuxu 15335, þuorrenn 176 2; w, uu skrives i ewangelista 
177 1.12. 22. Det udelades i yóare 167i6. 

2) ð skrives som sædvanlig, dog aldrig i feminina pá -d 
(-ióö) eller i impf. af svage verber, hvor der altsá altid stár d 
eller t: tæmdu 156 23, semd 169 31, osæmd 168 3, oræct 167^1, ja 



HAUKSBÓKS BESKRIVELSE XXVII 

hijfjdi 1543 (nien hijgóist 155 33 og hijgóar 158 2), jír kuldi 15228, 
þcmdar 161)24, neljdar sst. ; efter r skrives ó. For d fmdes 
71 i þanan 152 31, 15534, 15723. For ð i 2. pers. skrives ^, se 
dette. d skrives i flere freniniedord : Aráahaóíte 16533, Arfaxaó 
1543, Beóleem 154i6, Dauidar 1643o, Gaáar 15520, Panaóios 1675, 
Nemroð 15329. ð udelades i shurguda I7O1.3.15. — d skrives som 
i sædvanlig retskrivning (jfr dog ó). Det skrives i fremmedord: 
Adenas 1565, Adaynr 152^5 osv., Feredcides 152 21; det udelades i 
anlit 158 18, 166 35, anmarkar 152^0, 1585, vanlega 17233.37, 1735 
(pá de to sidste steder fejl for andlega (men andlega 17233, 178 11)), 
munlaug 177 le. — t skrives overhovedet som i sædvanlig retskriv- 
ning (jfr ó). I 2. pers. plur. skrives t: kallet 163 13, megiit 168 18, 
truóut 168 19, vilit 167 16, eígut 167i8, nemít 167 20 {xnennioted 167 20, 
glated sst., glæymid 16721, leggió sst.). t skrives i tœlto 170 12, th 
(jfrí?) i Nemhroth 170 5, udelades (ved fejl) i villu 15922. — þ findes 
kun i begyndelsen af ord, aldrig inde i ord. Det skrives i þehas 
1565, men th: Tharsus ]55io, Thesalonica 1565, og flere fremmedord. 
Jfr Suiþíoá 15533 ved siden af Suiáioá sst. Om á, d^ t i forbin- 
delse med s se z. 

3) g skrives i margt 1535, 164^0 (men Mart 159 5), derimod 
morne J6O16, 161 34, i Girgía 156i (ellers Girkir); g indskydes 
mellem en vokal og ^■.- hlœgior 177 le. Foran t blivcr g til k: hyct 
15425, lanct 16421, marct 16737, I681, samt i endelserne -ligt, 
-igt: 168 2, 170 25; 161 12, 169 13 osv. For gg skrives kg: skykgia 
166 2. — k betegnes ved c^ k og g, samt i fremmede navne ved 
ch. Der synes i det hele ingen forskel at være pá c o^ k; jfr 
skrivemáder som Serc- 150í^ ^erA; 154i5.i7; casta 161iá, kasta IQ'^í; 
orc 15933, 160 4, ork 15429. Særlig synes c at være brugt — 
dog ikke sá hyppig som k — inde i ord, navnlig ved stavelse- 
skifte; slicu 168 22, slocnar 151 8, 161 12, micl- passim, stercastar 
16529, spaca 160 26 (men spakastu 160 28), suicarar 161 10, kycuendí 
151 17, suícna 1596, drucnaóu I6O4, crocar 1668, og i slutningen 
af ord: oc (altid), þic 1622, sic 1575, sterc 153 17, tac 15324, 
1542, sueic 15733, mmx 160 9; sjældnere bruges det inde i en 
stavelse: hics 151 3, laucst I6O3, hœcr 157 is, og altid foran t: 
hyct 15425, slict 156 25, samt i -ict, -lict; undtagelsesvis findes 
det i forlyd: cne 1576, cleke 158 20, crocar 1668, como I6O16 samt 
altid i Cristr, cristna , cristin og cross (undt. kross 169 10). 
k bruges i alle mulige stavelser foran alle vokaler: kaldr 15128, 
kennir 151 10, kemr passim, skirt 15126, Sikíl 151 le, -merkium 
152 11, ko7ta 151 14, skop 152 n, kueikir 151 u, hokum 1529, /cAr 
151 13, bœkr 152 13, sA:ri/'a 1529 osv., men ikke i slutningen af 



XXVIÍl # INDLEDNING 

en stavelse eller ord. Nogen forskel i udtalen kan næppe konsta- 
teres; dog kunde særlig ét eksempel tyde pá en sádan forskel, idet 
skriveren 166 7 f0rst har skrevet bucenum^ men derpá rettet dette 
til bukenum. — q anvendes kun — men ikke altid — foran 
u(=v): quen- 15422, 158i6, I6632 (men kueNa I6619), quolu?n 
168 23, quiói 170 34, quaó passim, quast 161 28. — ch skrives i 
Michaell 156 10, erchi- 176 31, 177^3, Chanaan 165^0 (men Kanaan 
16522), Irchanía 154; 27, Nicholausll&u] k udelades i^irsA:i 1522o. — 
kk skrives i reglen ck (þickia 16537 osv.), men kk: ekki 151 3. 29, 
cc: gecc 164 12. 

4) h udelades altid foran l og r. Der skrives báde Elias 
og Helias 171 12.13. — j se i. i skrives i suelgia 170 17, syngia 171 34. 

5) / udelades i siafo 153 12 (jfr ?>jalfr 15726) og hiap 169 3; 
dette er mulig ikke nogen skrivefejl; jfr Noreen ^ § 287. — m 
skrives for /"/^ foran m l: iam- 1535, 157i2, 1589, 171 22. — n bort- 
falder i himiriki 15725, 164^1, 17422, skrives for ó i þanan (se 
ovf.), samt i pinsl 16433. 34. — r skrives altid i er, udelades foran 
st i bustir 163i6, fyst- 152^, 1543.21, 1552o, I6812, 1704 {men fyrst 
1578, hvor r endogsá er tilföjet over linjen, og, naturligvis, ferst 
I6816), og udst0des (ved fejl?) suóus 1654, samt i Vest- 176 23. 
Assimileres med f^lgende s: gessyma 1533 (men gers- 160 29), 
huessu 15436, I6O16, 164^2 (men huersu 153 1), med l: kall- 151 14, 
15423, 159? osv., derimod varla 1575. rr skrives i Irraels 161 5. 

6) s skrives overhovedet for z foran t, k, l: œsti 15224, 
yst- 1532, 176i8, best- I5821, 161 18, helst I684, quast 161 28 (jfr 
ellsti 159i5), œskaór 155^5, f(psl- I6O7, 16326.29.3i, 1644.5. Ude- 
lades i gen. Crist 171 27, 176i6, 177i6 og i Iraels 15929, 161 1, jfr 
Irrael 161 5. — z (jfr s) skrives i vatyiz 151i6, 174 31, 1752, men 
vatns 1525.31, manz 153i8, 1675 (men muns 170 30, 171 18), alz 
156i7, I6619, jfr alsz 155i5, 1595, 161 9 (men als 16424), landz 
1533, landsz 1566 (men lands 160 23, 162? og hunds 166 11), eldz 
1754, 17431, haustz 172 le (men hausts 173^4); fremdeles i lizt 169i, 
hafdezt 159^, reóezt 170^8, samt i Ruzcia 155i8. sz skrives endelig 
i Beíszl 17725 og bleszaóom 177 13. 

Konsonantforkortelse, enkelte skrevne konsonanter. 
fim 151 2, 17534, cros 176i4 (men cross 176^6, 1776), uys I6O21, 
-laus 158 16, 173 19, -uis 16725.26, var (=z várr) 1599 ofl., SteÍ7i 
177i5, Hin 167 12, grœn 151 25, bygó- 1532, 154^, 15533, -en 1622, 
I6O24, 1666, 175i5.2i, fegin 164i7, enggillin 1643, ber 151 33, fer 
166 21 ofl. (men þuerr 157 13), har 153 31, huer 168 27 (men huerr 
I6829, jfr snior 15424), /yr 152i7 (men fyrr 152io jfr ^orr I563), 
skom 15820; oros/í- 1553, I5825, I6632, ligia 1539 (men %^m 



HAUKSBÓKS BESKRIVELSE XXIX 

155 21, liggr 154i8), arm-legr 177 19. 21, alra 158 22, 108 4 (men 
alLra 158 23, allre 173 11), aíer lG3i9 (men aller f. ex. 163 20), 
kalade 1645, hemir 177i8, Quen- 15422, 158ig (men Quenn- 
166.32, jfr kueNa 166 19), man- 159 10.21 (men mann 159 19), vara 
16935, miser- 171 16, 172i4.i8, 175io, nokor- 158ii, 167^4, I7O25, 
172i, 175io; annar 151ig.i7, 15326, I6O24, sidar 152i9, ydare 
167 16, þessar- 15224, 1532, 1646, 172 20, 174i8, ymísa 157 31; inann- 
ana 1644, fulting 1693, fradande 17623, mikileti 156 23, 15726, 
/itileti 1745.9, grifnr 158 14, grimlega 16327, þeskyns 1534, 7nuns 
171 18 (men f. ex. drottneng 170 14); kening- 17337.39 (men kenning- 
17331, 1743), mining- 17 4^21, 1758 (men minning- 173 33. 34,). I nogle 
lilfælde er forkortelsen sikkert rent grafisk, særlig i de allersidste 
tilfælde. 

Konsonantforlængelse, dobbelt skrevne konsonanter: 
Effesus 177ii; hrott 151 30, I6O34, gorr (fem.) 16884, tress- 16926, 
rikiss 170 7, emhettiss 16227 (men -is 162^4, 163 4), lett 172 31, 
upprisa 171 35 (men tip- 171 29); hanns 17726.27, þeirr- 15323, 
16428, 17623, 177i.6 (men ^m- 1579, 15923, 164i.i2, I6827, 175^, 
1 76 10) ; veckia- 1 7 1 32 , 1 74 21 , suickia 1 57 1 , 1 61 23 , sœckimn 1 73 37 ; 
meltti 164 14, erttu 164i6, Girckir 1553, giorUaKjO^e, enggillin lijA'3; 
[mann 171 n er vel dittografisk, huerrn 158i2 vel cn lignende fejl- 
skrivning], t-íto 154i5, 15528, 157^2 osv., ettinn 163i; allann 1596, 
1638|, 170 18, 17132, 173 16, helgann 176^7, drottenn 156i6; negll 
I6612, fugll 15321, ofll(a-) 1733.14 (men afl 173i6), gull 153*20, 
botnn 17631, Michaell 156 10, Bahell 1703 (men -í'/ 170 13), Moysess 
15934 (men -es 15935, I6O2), /mórm 1722i, sett 152i8. Foran í/ 
forlænges l: skilld- 152 17, 156 22. 26, 1573.4 osv (men skildu 172 is), 
aMd- 171 4, 1735 (men «^/6^2; 1743i), valldande 161 9 (men r^'/r// 
I7O5, jfr olde 16036), Mí/r I6834, 1698 (men heldr 169i4), alldre 
171 13.14, halldast 171 23 (men haldest 174 9); foran /; <7//^m* 176 17, 
jfr ellsti 159 15. 

Konsonantombytning: nelgdar 169^4. 

Enkelte grammatiske former, navnlig for sá vidt de ikke 
allerede i det foregáende er nævnede: 

Substantiver: Adamr 15225, lacohr 1773.8 (nom. -r), Da- 
uióar 16430 (gen.), snior 154^4, Girc- 1553.4.7, 1769 jí'r Girgía 
156 1, lion 16324 (ntr.), fear 16723 (tostavelsesform) ; fremdeles 
scoar 177 14, Surdalar 155 19, Noreg- 15533, 165 17, vega (acc. pl.) 
17036; á, plur. aer 150i2, 15231, 1543i (ar 150i er máske urigtig 
læst for «gr), spá: plur. spaer 16725 (raen spar 16826.23), sakar 
(plur.) 15624, 16322; numningu (dat.) 1727.9; flod og (/n'f/;;/ (fom.) 



XXX INDLEDNING 

157 19, 159 10 ; sonr (nom. r) 15325.26, 1543. 7. 21 osv., acc. pl. sono 
15722, 158i2 osv., vínr (nom. r) 161 is; miolko (dat.) 17726, duncm 
I6O17; vetrs 17323 (men vetrar 172i6), feór (dat.) 1593, 1706, 17428, 
manaóer 172 17; megim^ 154ii, I6O1; yxnum 15426; ín/ (nom.) 
156i4.i7, 15723, men tru (gen.) 171 n. Latinske former er martiris 
17725.26, Adenas 1565 osv. 

Talord: teim 15126, þrimr 17424 (i tueimr er ábenbart r 
bortfaldet för end i þrimr^ pá grund af pávirkning fra þeim^ med- 
ens ingen sádan fandtes hvad þrimr angik; jfr Larssons Ordf., 
hvor der kun íindes former som tueim, medens der sá godt som 
udelukkende her findes þrimr; jfr hermed at i Málshkv. findes 
formen tvei?n (10 2), i cod. reg. (Eddadigt.) skrives tveim 6 gange, 
medens der findes gennemgáende skrevet ^rimr), þushundraó 153 31, 
atta tigi (som adj.) 151 1; atta 151 1, attanda 176 11. 

Adjektiver: kuikir 158 10 (med i og uden v)^ fyrru 17126. 

Stedord: artiklen: Jiins 151i osv., Idni (plur.) 1592o, 161 9, 
162 10; þessare 1646, þessarar 15224, 1532, 174i8. 

Udsagnsord: bant 161 38, 169io, fundu^ fumiu I6O13.16; 
sea 163 19, 173 12, se (conj.) 168g, vuxu 153^5; lagdr 169 15, skilt 
17426, le 16935, mijnt (af mynda) 152 12; ritat 170i6, 171 19.33, 
frefast (indik.) 1742, saóe 162^4, 17335 (men saet^ saenn 172^7. 29), 
olde 160 36, mindi (der forudsætter myndi) 170 22 osv. Endehg be- 
mærkes, at medium ender altid pá -st (zt). 

Biord: þanan 152 31, 15534, 15723; hogla 163 12; haróare 
15320, 16532; ei 1753, nema = né passim. 

Af alt det anforte, særiig dog af den omtalte vokalliarmoni, 
den konstante brug af medium pá -st (zt), ombytningen af d med 
d i visse substantiver og verbers datid, den forholdsvis hyppige 
brug af svarabhakti-ií, den indtrádte sammenblanding af r og ur- 
endelse, brugen af s for 0, manglen af endelsen r (i verber), for- 
kortelsen af forskellige konsonanter, samt dien sá godt som fuld- 
stændige adskilielse mellem œ og œ, hvortil kommer enkelte for- 
mer som áer^ hini^ hant, þanan^ hardare osv. — alt dette má f0re 
til den bestemte slutning, at disse 14 blade er skrevne af en 
nordmand^ Pá den anden side forekommer det mig hge sá 
sikkert, hvad i ovrigt ogsá Jón Þorkelsson har udtalt, at nordmánden 
har haft islandske originaler for sig. Dels er et af stykkerne be- 
vishg islandsk, nemhg det sákaldte Stjörnu-Oddatal (kap. 16—17), 



^ Hermed stemmer den kendsgærning, at blækket lader sig pávirke af 
reagens, hvad der ikke er tilfældet med det islandske blæk. 



HAUKSBÓKS BESKRIVELSE XXXI 

dels tyder andre, navnlig de geografisk-etnografiske kapitler pá Is- 
lændernes særlige litterære interesser, dels endelig skimtes den 
islandske retskrivning flere gange og pá en ejendommelig máde 
bagved; de mange i det foregáende anf^rte afvigelser og inkon- 
sekvenser i skrivemáden skyldes efter min mening denne omstæn- 
dighed. Navnlig páfaldende bliver forholdet, nár man med disse 
14 blade sammenligner virkelig norske hándskrifter ; f0rst og frem- 
mest má man lægge mærke til, at manglen af omlyd af a i rod- 
stavelsen foran lí-endelser, hvilket dog piejer at opstilles som en af 
de vigtigste norskheds ejendommehgheder, ganske savnes; her har 
den norske afskriver ikke vovet eller ikke brudt sig om at ind- 
sætte de norske former. En betydningsfuld omstændighed er det, 
at afskriveren pá et par steder f^rst har skrevet ey (efter eller pá- 
virket af sin original) og derefter rettet dette til sit norske og helt 
gennemforte æy (173 31), men ey tyder pá en islandsk original; 
omvendt har han efter sin udtale og i ovrigt sædvanlige skrive- 
máde f0rst skrevet fyst (lb7s)^ men ved igen at se pá sin original, 
der havde fyrst, er han kommen til at tilföje r i sin afskrift; 
rimeligvis er bian (1673), f0rst skrevet sáledes og siden rettet til 
biarn^ samt fenir (17^ sí; = fennir o: fernir)^ der er rettet til fernir^ 
at forklare pá samme vis; endvidere h^rer herhen kenne 16937 
(det sidste e rettet fra ^), hvor kenni vilde have stemt med den 
ellers sædvanhge ortograíi. Ligeledes synes islandsk retskrivning 
at skinne igennem i retr (160 22. 23) og sæckium (1733?), hvor af- 
skriveren f0rst har skrevet e. Dette i og for sig vel forstáelige 
forhold gör disse 14 blade, hvis indhold i 0vrigt senere vil blive 
unders0gt, ingenlunde mindre interessante. 

Det bliver tillige sikkert, at disse blade ikke kan være ældre 
end fra omtr. 1300 (ordformer og særlig de forudsatte islandske 
former med e for œ); i hvilken forbindelse de stár med Haukr 
bliver vel altid usikkert, men det resultat, retskrivningen har f0rt 
til, kunde tale for, at det var Haukr, der havde ladet dem afskrive 
i Norge efter — lánte — islandske originaler. Sandsynligere er 
det dog máske, pá grund af den brogede og kompilatoriske form 
(et par kapitler af Elucidarius osv.), at de er en nordmands selv- 
stændige excerptsamling, der erhværvedes af Haukr(?) 

b) Vi gár nu over til bl. 15 — 18 eller det andet sákaldte 
norske stykke. Hvad nu retskrivningen her angár er den i 
det hele endnu langt mindre norsk end pá bl. 1—14; der findes 
intet spor til nogen norsk vokalharmoni ; der findes nemlig i end- 
elser udelukkende i og v; i rodstavelser findes aldrig a foran k- 
endelser, undt. i det ikke ganske sikre yatu 178 21; e og œ adskilles 



XXXII ' INDLEDNIN6 

helt igennem, som i regelen i islandsk; œ =^ œ bruges langt hyp- 
pigere end pá bl. 1 — 14. h udelades ganske vist altid foran l og r, 
men da dette ogsá fmdes i rent isl. hándskrifter, er denne om- 
stændighed ikke afgörende for bladenos norske oprindelse. At de 
dog er skrevne af en nordmand, synos at mátte sluttes af enkelte 
omstændigheder, særlig den, at œ og œ bestemt adskilles. Vi skal 
nu se pá retskrivningen i det enkelte ^. 

Aksenter fmdes overordenlig hyppig anvendte og fmdes 
muligvis pá endnu flere stedor i originalen end i nærværende ud- 
gave, men, da tilmed blækket er meget afbleget, er det ofte 
vanskeligt med bestemthed at sige, hvad der er aksent og hvad 
der er tilfældige striber i pergamenlet. Foruden over i stár 
aksenter over alle andre vokaler, ogsá over tvelyd: ^áíwr ISðs (bis), 
láta 17926, áttu 182i8, krásir 17822, á 17836, 181 28, nátturu 
I8I7.8OSV., vátrilSls, vári ÍS^2, og i f^lgende fremmedord: Adám 
181 n, Adáms 184 20, Aron 184^2, Sába 1852, páradiso 182 11, 
Vespasiáni 185 16^; þér 178 2. 10 osv., mér 1792 osv., sér 179 10, 
fé 17834, léttiz 181 2, sét 18327, 1842, i fremmednavnet Séth 18424; 
dó 1797, dóm 185i7, ór 183i, 18428, hóf- 181 26, -stól 17923, tók 
17826, móti 179 15, þiónar 1783 ; þúnS^G, nú 179i8.i9, hrúnt 181 is; 
sœvar 180 24; tvelyd: þaú 181 14, 184^7, laús 18325; reýna 185 4; 
-leitt 17829 osv., samt — mekanisk? — over au (= (^) i aúfíind 
181 32. Over korte, men positionslange og betonede selvlyd: húg- 
leitt 17829, lópt- 1818.19, vótn I8O23, óll 1855, órvosvm 1828, jfr 
andet i þiónóstu 178 11. Kun i 3 tilfælde fmdes aksent anbragt 
over selvlyd, der er korteogikke forlængede vedposition: fén 185i2, 
ápalldrsins 18334, oriiósum 1828; i sidste tilfælde er den endda 
máske blot kommen for langt til höjro, og i næst sidste tilfælde 
kunde den være opstáet ved misforstáelse hos skriveren, der f^rst 
vilde skrive(?) præpos. a (jfr anm.). 

Vokaler: a bruges for kort eller langt a og skrives altid 
for ^, undt. máske i vorum 183 1.3, hvor dog snarest betyder 
6 (jfr ovf.); det skrives i val(—vel) 178 20, 181 25, 184?, sniar 
180 21 (men snior 180 29), giar 179 19 (jfr gier). Uomlydt fmdes a 
i f0rste stavelse i ajJoUd^r^um 184i4 15, det sidste i mvstari- 185 1.8 
(men mvsterit 18436). — e (o: a? og e) skrives altid e (om œ og 
e = œ se nedenfor) og anvendes i det hele pá sædvanlig máde; 



^ Der vil i det f^lgende anf^res eksenipler (ord og ordformer) med sær- 
ligt hensyn lil bl. 1—14 for cn sammenlignings skyld. ^ Jfr festskrift til V. 
Thomsen s. 209-10. 



HAUKSBÓKS DESKRIVELSE XXXIIl 

e skrives i m-ma (subst.) 181 19, gegnvmX^^z^^ kvenna \%b^^ i begge 
stavelser i erendi\S4:7, i kgkvetid- ^SOsi^ 181 15 (men likindi se ^), i 
Melannkolea 181 19, samt i exi 18221, efsti 17928.30, kemr 178i6. 
e er bortfaldet i ermiti 179 12. 21. — i skrives altid i endelsen -%r, 
'igr og i Ifir 1785.36, 181 u, i firir 179 10, 180 15; i likindi 1798, 
181 15 (2. stavelse), sanníndi 183 13, erfiái 182 17, Moisl 1843o (men 
Moysi \SÍ3i); 7norgin\7d29; indskydes efter ^, k: gier 179i5.i7.i8.2o, 
skieruztu 183 19; udelades ikke mellem to vokaler som i skyium 
180 17, men i kynum 183 17. 

I ubetonede stavelser skrives sá godt som altid i; und- 
tagelse er: rofe I8O12 (stedet uklart) og vege?m 18228, 1835 (ellers 
stár i i den tilföjede artikel f. ex. veginum 183^4 osv.). 

0, langt og kort, skrives som sædvanlig; med skrives hon 
178ioosv., hrottu 178 10, 179 31, stofu 17828, morgin 17929, þionostu 
(2. stavelse) 178ii, 1794. Angáende sonr se u. — u^ langt og 
kort, skrives i det hele som i den normale retskrivning. Det 
skrives altid i sun- 180 5, 182 19. 24. 25, 1848. 13. 15. 25, 185 16, eru 1786 
osv., gud 17929 osv., skulir 178 17. Der skrives undertiden v for u 
(rent grafisk): vtan 178?, svn 185 le, komv 179 13, Evv 181 13, stund- 
vm 181 1. u for konsonantisk v íindes efter h: huat 1789, hui 
178 14 (men: hvarf 179?, hvar 17931, hvert 182 1, hvárki 185 19), — 
efter g: hdggua 18434, dhyguiz 181 3, — efter k: mijrkua 17828, 
I8O19, vokuan I8O19 (men: afkvœmi 181 u, 182i3.23, kvenna 1853), 

— efter r: gerua 182 11, — efter s: suarar 1784, suiki 178 22 (men 
svefnvgr 181 32), — efter ^; þui 178 2. 10, þuerra 180 24 samt i be- 
gyndelsen af ord: uárió 1823, uisa 182^7 (men: vári 1822, varaá 
1838 osv.). — u- negat. f. ex. 178i4.32, 1792o osv. 

I ubetonede stavelser skrives u uden undtagelse. 

Omlydene er i det hele ganske regelmæssig skrevne: 
tí-omlyd af a (kort) betegnes dels ved 0: hordmn 1784, oórum 
1788, stoðug- 178 14, verolld 179 19, vokuan 180 19, 611 1855, vótn 
180 24, giorr 182^4, 18332 osv., dels ved d: vUn 180 24 -26, suhrt 
18235, dhgvm 184^0, vhidu 184^1, hdggua 184^4, ihrd(d) 181 3.5.9.12 
osv., dels ved §: (^IU 179 11.19, 184 u, dels endelig ved au: aund 
180 14, auólaz I8O4. u-om\yá af « betegnes ikke (jfr ovf. XXXII). — 
í;-omlyd af e betegnes ved 0: þrongdi 179i8, þrongvir sst. , 7iokta 
18330 (eller — §?), sokkua 185 n; der skrives efzt- 181 17, 18334. 

— i-omlyd af a (kort) betegnes altid ved e, af á dels ved œ: 
rœóaz 1788, œra 1789, -rœóujn 178 12, lœri- 178 13, nœr 178i6, Ixeði 
17834, sœvar 180 24 osv., dels ved e: skieruztu 183 19 og i gier 
179 15. 17. 18. 20. — i-omlyd af ó skrives dels ö.* sdmdir 1785, ndgðiz 
179 15, dhnt 179^5, stdðis 180 26, rórslu 180 30, höfeskr 181 30, glóps 



XXXIV • INDLEDNING 

182 18, grhn- 18234, 183 3, sUum 183 is osv., dels æ: sœmd 1796, 
nœraz 180 9, fœáaz 180 9, rœrizt 180 17, œsa sst., fœáir 180 34, /íf2;/i^ 
I8O31, rœtr 18336, 184io, dels öe; auðœf- 17823. 25, slœgr 181 28, dels 
endelig 0: brodr 17926. — i-omlyden af u skrives altid y, undt. hvor 
dette er gáet over til i (ifír^ fírir se ovf.). 

Tvelydene au med omlyden eg og ei skrives i reglen som i 
den almindelige retskrivning ; særlig kan det fremhæves, at den 
sædvanlige norske skrivemáde œg^ hy kun íindes i d'öyguiz 181 3. 
For au skrives én gang 0;; la)st 18323. For ei findes e i enskis 
1786, for ikke at tale om engis 183 17. 

Svarabhakti-vokaler íindes slet ikke. 

Konsonanterne er i det hele meget regelmæssig skrevne 
som i sædvanlig islandsk. For f skrives m: emni 180 30. 35 (men: 
efna 180 32); — p gár over til f foran t: loft 1808. 21 (men: lopt 
180ii.i3.i8.2o.2i.27.32.34, l^l^), lyfta 180i9 (meu lypt- I8O27, I8I2; 
jfr apír I8O25); — for v skrives f: auáœf- 178 23. 25, men œvin- I8O1. 

ó skrives i likinói 181 15, men d i þrongdi 179i8, dogdi 
I8O16, kulda 1816, ihrd 181 9 (men ioró I8I3.5.12), sœmd- 1785, 
1796 (men: lengð 179 16), fiold 17986, synda 17936, þoldu 182 17; 
— t skrives enkelt i vtan 178?, 1856; skrives i valltandi for d 
180 7 (men: valld- 181 10, 185 15); t skrives i lesit (part.) 179ii, 
gleymit 17937, 180 2, elskit I8O1, þionit 180 2, dregit 180 14, rundit 
180 14, lifat 18220, œtlat 1859, verit 1853, samt liosit 1835, skinit 
183 5, Mfuðit 183 14. 16, men ombyttes med d i verid 1798, varad 
1838, fallið 17934, drepið 182 20, gerið 180 4, mvnuð 180 4; heitið 
182i4, 1845, etið 1848, samt i loptið I8O13.15.17.21, 181 2, uárið 
1823; — j>skrives, pá sædvanlig isl. forkortningsvis, i meþm 178 19 
(men: meðan 179^2), siþa.n 17925, 18326. 

g fmdes indskudt i lœgia 184 21; — k bruges i alle tilfælde, 
undt. i cherubin 18226; der skrives altid kk. 

z skrives for s i siðazti 182 19, skieruztu 183 19, vifruzt 1854, 
neðzt I8O29, 181 19, efzt 181 17 (men efst 18334); — efter nn: 
mannz 17824.31, minnzt 178 33, efter U: allz 178 31, ellztu 179^0, 
efter ð, d: goðz I8O3, valldz 1787, for ts: fœzlu I8O31, rœzlu 1837, 
jfr vatz 180 26. I superl. skrives z: -fostuz 180 30, dyraz 178 25, jfr 
medium i det f^lgende. 

Konsonantforkortelse og enkelt skrevne konsonanter: 
ligianda 179i4 (men liggianda 179 15), þrigia 1849 (men þriggia 
18424), dhyguiz 181 3, dogdi I8O16, bygðu 182i8, þyknaz 181 3, %rí? 
180 31, oA;rar 1832, drotning 1852.20 (men litillátr 181 30). 

Konsonantforlængelse eller dobbelt skrevne konson- 
anter: II foran d: holld 1795, moZ/c? 1796, bellduz 17933, e/Zí/2! 



HAUKSBÖKS BESKRIVELSE XXXV 

181 2, vílldi 1846, selldi 185i7, valld 1783, verolld- 1789, 17919, 
helldz I8I9, foran t: allt 17825, illt 17925, kallt ISls, vi//^ 1786, 
skalltu 17931, 1849; nn foran t: mÍ7intiz 18823; nn \ Melannkolea 
181 19, penning 185 is, enn{= sed) 1785. 9, dobbelt A; i sokkua 185 11, 
dobbelt m i skanimr 178 20 (men skamt)^ dobbelt r i meírr 180 1, 
/í/rr 180 27, 18421, giorr 18^34, 18832, ém* 184i6 (men hœra 184i4, 
w<»r 178i6), annarr- 178^0, 179^7, 184 11, 180 32, þessarra 180 34, 
182i, þeirr- 17933, 181 14, 182i9, 183 19, 184^ (men sióar 185i). 

Konsonantudstodelse: h i forlyd foran l og r, r i /ys^ 
1808, 181 10, apolldiim 184i5 (men -drum 184i4), s i Iraels 18433, 
og i gen. guó 179^9, for ikke at tale om former som vatz^ mart, 
sijst, pisl 185 13. 16 (ellers pinsl). Derimod findes vandliga 188 15, 
vandmœli 1856 (ikke van-). 

Enkelte særlige former: Navneord: ar I8820.21, þiof 
(dat.) 17824, sœ I8O17, (gen.) I8O24, snior I8O29, fé (dat.) 17834, 
sál (acc.) 18423 (men sála 17935), sœtt 180 35; lutu (acc. pl.) I8O1 
(men luti 180 7), (dyrr) gen. dura I8814; gen. endelsen s ude- 
lades, foruden i guð (se ovf.), ogsá i Alexandr 179 12. Mærkes kan 
fremmedordet œra. — Stedord: þer (plur.) I8O3, þessar (gen. sg.) 
18232, þessa (gen. pl.) 181 35 (men þessarra 182 1), þessur (ntr. pl.) 
179 11, 184 10; þeirra se ovf., þeima 181 9; engis 188 17, enskis 1786. 
— Talord: fiortianda 1825. — Verber: gerið I8O4, ^er^ (^er, 
gerua) 17925.27, 182 11, skop 1808, men skapaái 181 10, ritaái 185?, 
vox I883, men uxu 18433, komu- I7827, 188 4, sia 1789, tía 188 12, 
líai 1799, megu 179^6; — gleyma styrer akkus. 1792, ligeledes 
lypta 180 19. — Biord: brottu 178 10, 179 31, men hrott 1846.23, 
nœrri\7S29^ wó^ 184^3, viórl84íi9^ þuiat (ét ord) I8O3.13. — Endnu 
kan i det hele mærkes udtryksmáden : af hverium er 18427-8, 
cherubin anvendt som sing. og som egennavn 18226. 

Det ses af alt dette, at retskrivning og sprog idet hele er 
fuldkornmen islandsk, og at hvad der særlig karakteriserer norsk 
overfor islandsk sá godt som fuldstændig savnes. Og dog gives 
der enkelte ubedragelige norskheds tegn som hy f. ey, d for ð 
(imperf., subst.), hvortil vel ogsá má henregnes lutu., giar (gier?)^ 
þessur^. Jeg antager da ogsá her, at afskriveren er norsk, men 
at hans original har været islandsk og at han sá godt som helt 
og holdent har fulgt den islandske retskrivning, undt. i et par 



^ At man dog má være forsiglig med et slutte noget aldeles bestemt af 
sádanne former, viser f. ex. forekomsten af pessor i Sturl. I, 397, hvis formen 
her er rigtig efter hdskr. Sporadisk kunde norske former optages i islandsk. 



XXXVI INDLEDNING 

vigtige punkter. Ældre end c. 1300 er disse blade, ogsá pá grund 
af bogstavernes form, ikke. 

Med hensyn til Hauks forhold til disse blade, kan kun de 
samme formodninger udtales derom, som om bl. 1—14. Nogen 
vished er her næppe muHg. Det synes derimod sikkert, at bl. 
19 — 21 oprindelig har været ubeskrevne, men at de, efter at 
hdskr. var kommet til Island, her er blevne benyttede til de for- 
skellige optegnelser, der nu findes der. Grundplanen af Jerusalem 
og kap. 7 (hvis retskrivning i det mindste er fuldkommen islandsk) 
synes snarest at være skrevne af en Islænder. Aldeles sikkert er 
det hlle stykke om Heims ósómar (kap. 5) og Vqluspá skrevne pá 
Island; Vqluspá er endogsá skreven af samme mand som cod. 
Wormianus af Sn. Edda (AM. 242 fol.) og vistnok f0rst efter Haukr 
Erlendssons dod, eftersom cod.Worm. med stor sandsynhghed sættes 
til tiden omkr. 1350. 

B) Den egenhge Hauksbók eller 371 og 544, bl. 22 ff. 

a) Haukr' Erlendsson udmærker sig i det hele som en om- 
hyggehg og korrekt afskriver; dog har han ikke helt undgáet en 
del af de sædvanhge afskriverfejl, læsefejl og overspringelser, men 
dette ber0rer nærmest teksten. Hauks retskrivning er, til trods 
íbr at det modsatte tidhgere er blevet hævdet, pá det nærmeste 
rent islandsk og svarer til den sædvanhge islandske fra tiden 
ved og efter ár 1300. Bogstavtegnene er de sædvanhge; der 
bruges altid det angelsaksiske /"(r), undt. pá ganske enkelte steder, 
hvor f er fremkommet ved en rettelse. f. ex. fœddiz 1056, frœgr 
1946. Haukr bruger sá godt som aldrig w, men v\ de enkelte 
undtagelser er: Suðr 10 14, kumpanvm 23936, samburd 3032, buin 
303 19, fystum 304 lo, i begyndelsen af ord, med stort bogstav: 
Uiti 2833, Uirdi 2838, Uarð'^m 20, Uœri 27030, Uera 280i osv., 
samt endehg i f^lgende fremmednavne: Hecub- 216 7.9, 217^7, 
220 28, 221 27, Gimbertvm ^Ql 16^ Malnun 246i6.2o.22.'25 og Uortigernvs 
28326. Haukr sammenskriver vokaler, som f. ex. av^ sá godt som 
aldrig og anvender aldrig nogen som helst interpunktion ^. At 
han i sin retskrivning har ladet sig noget pávirke af den norske, 
er sikkert; sáledes udelader han, som sá mange andre islandske 
afskrivere i ovrigt, næsten altid h foran Z og r; han skriver i 
reglen f foran t for ^?; han skælner hyppig, men langt fra altid 



I 



^ Punkt íindes overhovedét kun, hvor et ord antydes ved dets f^rste bog- 
stav (.j:. osv.)^ samt efter tal. Et enkelt sted (260i6, anrn. 10) findes punkt, men 
det er ábenbart den tallignende slutning af det foran stáende ord (wlij) , som 
har bevirket, at Haukr i distraktion her har sat et punkt. 



HAUKSBÓKS BESKRIVELSE XXXVII 

méllem œ og o?, hvilket sidste han pá norsk skriver (p\ han synes 
fremdeles at have gjort sig til en regel at anvende ganske enkelte 
norske(?) ordformer som hopdl. Mcn bortset fra disse fá og for- 
holdsvis mindre betydende norskheder savnes alle de vigtigste 
ejendommehgheder for norsk retskrivning; der íindes da forst og 
fremmest ikke spor til nogen som helst vokalharmoni, ikke spor 
til skrivemáden öy eller (fij eller til den i norsk sá udstrakte brug 
af œ (= e). Hauks norskheder er for sá vidt betydningsfulde, som 
de giver os et fingerpeg med hensyn til nedskrivningstiden. 

Aksenter anvender Haukr i det hele meget hyppig og sá 
godt som altid rigtig, d.v.s. over virkelig lange vokaler (hyppigst) 
og (undcrtiden) over positionslange vokaler (/"ásí 71 22, /it-^sa 242 27, 
vánmennvr 293 u, hánni 309 is); vistnok ogsá trvá 14329 má hen- 
f0res til de rigtige aksenter (aksenten anbragt lidt for langt til 
höjre). Undtagelsesvis findes aksent over korte, tildels ogsá ganske 
ubetonede stavelsers vokaler, som: álinn 6622, Vni 91 2.10, átals 
1373, einsáman 247 10, ródit 352 u, bána 35621, geisár 1322, átt 
(— at) 84?, ér (part.) 132 14, -svór 308 23; i enkelte af disse tilfælde 
kan en sætningsbetoning være ment, i nogle kan aksenten bero pá 
fejlskrivning (ligesom i trvá). 

De enkelte vokaler: a skrives i miara 23634, hallzti 363?. 
Om a ^ g se w-omlyd. — i — j indskydes ikke sjælden mellem g, 
k og en blod vokal: agiœt- 6632, 67^4 (men agœtr 119?), giœói 
77 11, giœti 1374, giœtti 1376, 1962, Giefivnar 2412, gieck 29827, 
giœzkv 3035, Skiœrings 104 10, kiærdi 136 le, kiænn 1984, kiæra 
201 3, kiesivnni 23537, kiæme 2709, samt i viællti 4476. i skrives i 
fiar 31433, 321 1 osv., men e (norsk): fear 72i, 81 20, 1939, 201 28, 
31432 osv. i findes i tigvnd 32232, þickia 8327, 138i9, brigór 2355, 
238 14 (men bregór 28831) og som oftest i afledningsendelsen -indi 
(tióindi, erindi osv.) og -ligr (-leg 842, 867). — é skrives i reglen 
e, men ei: heit 12? (liittografi ? , foran stár -leif)^ æ: Væmundr 
10239, hœt 244i9, 383 12, sœ 311 28, e^: vejtir(?) 75?, og endehg ie: 
sie 23621. Kort e skrives ei i ein 24829, ^ i Ene^as 213 4; e skrives 
i regna 248 18 (bis), hvelika 24832, Hena 29132 (fejl), mek 312 28, 
dvena 32727, 3289, hengat 3292, 3448 ; œ i sælbelg 23^ (jfr selbœlg- 
23 10, fejl), dætti ás 81 11, Grænmar 111 13, sœgi 2152 (íor ikke at 
tale om Hœlgi)^ ja i Hœcvhe(!) 2214. — v skrives sá godt som 
altid i svn- (undt. sonv 7623), þionvst- (132 16, 28627OSV.), i Ivtland 
35931, 465 1.2. 32, tvftir 37^18; for v skrives y i sgnvm^fQ^zi (sikkert 
ingen analogiform, men grafisk y= v), avrkyml 371 17, lyka 201 39, 
byrst 3645 (men bvrst 364 2), jfr den omvendte skrivemáde: v for y: 
svóra 78 33, hvriar 22332, vnni 226 11, Ivkr 238 17, spvr 3719, spvR 



XXXVIII t INDLEDNING 

13936, hvor V kun er grafisk. v skrives i reglen i anden stavelse 
af svage verber efter 4. klasse og lignende former, men hlotodv 
350 11, ottoóvz 22429, jfr riddorvm 22034, samt sá godt som altid 
i nockor- {nockvt? 3002? jfr anm., fwckvrv 46523), i hernoór 729; 
endelig ogsá i gváa (af masc. gvái) 90 23. — ei skrives i reglen ei, 
men œi: rœiói 32729, ej.: svejns IO23, e: þorlef- 11 32, 104^2, 116 19, 
Fiorlefar 82 11, Sten- 73 12, fieri 25 le, meni 1353, veði 2479, env 
30531, svenar 379?, mulig i Franzesvm 28923, og Elenv 2916 (jfr 
Eilinv 67 1, to forskellige navne?), og endelig é: héms 3294. — 
av skrives i bravllavp 24527, 46730 (men brvl- 32224). 

Om nogen vokalharmoni er der, som bemærket, ikke 
tale. I det langt overvejende antal af tilfælde findes i 0% u i 
endelser, hvorimod findes temmelig sjælden: Peito 267 30, baro 
2964, hino 11 4, hofod 304^2, ogor- 2252 (men ogvr- 225 s), foóor, 
moóor 23830, kollo 241 9.14, c^oííor passim, heiton 2054, kono^ konor 
23825, 206 33, salo 308 20, godo 308 22, stodo 35526, bvno 4256, ÆJZ/o 
4634.21, 46423 (men Ellv f. ex. 463 12), Hecvbo 1994, 2I67, fatœkino 
306 26. For i; skrives i 3 tilfælde co: at vinnœ 32935, hvspregiœ3M)n, 
-stefiœ 4458 (opstáet ved fejlskrivning?). 

e (et par gange skrevet œ) findes hyppigere: efter a: 
ramme 70^4, sárer IIO7, hvarer 2172, sa^er 232^0, 319^2, manne 
23334, 240 27 ofl., mamien 305^1 (men mannin 30532), giafer 2478, 
éöTí^er 285i5, ráííe 277^, frame 27834, ^rame 28038, lande 281 30, 
-Zawíe 3518.21, /ía/^ie 30438, aller 30435, Aarme 306 23, fange 307 13, 
/^a/e 311 33, ía/íí? 3132, same3172i, 325^2, -teé? 351 21, Daner 4653o; 
íííZaííe 286 17, klæónade 305 4 (-i 305 6), /ito^ie 30523 jfr likamens 
32927, /"6%^ 327 17, skrióaler 310i og spvrdagœ 3283 ; — efter í^.- 
öps^r 6732 (men cesir 681), Z;iö'me 24327, 2709, giœfe 2839, í^t^e/^s 
3O630, mœler 275^6, 3O82; — efter av: -lavser ll^, 217^6, 276^; 
— efter ey: leijne-^^Oi; — efter e: e/'íer 1 1 22. 30, 281 27, A;ewö?er 12i4, 
Hedens 67 3 (men se anm.), -seme 24621, 2476, í^es^ 75 15, vetrenn 
78 17, /ie/er 145 le, 448 15, mennena 224^5, j?>erser 247^0, vernder 
26030, /"mrer 2792, ewwe 29023, ^erer 2887, skelfer 30534, me^e 
308 22, megne 310 31, /^ersíög 36321 og Norege 46732; — efter ei: 
heiter 11 le, /^e^me 240 20, 241 is, heimsens 241 le, mei?íe 307^0, veiter 
311 35; — efter ^; kinder 279 le, Zi/e 307 is; — efter 0: dotter 11 ss, 
2895 ofl. (men moóir f. ex. 11 35), j6orer 23 21, 753, 8228 (men þorir 
80 4), Lone 762, to^^ner 102 12, 222 10, þotte 211 2 (men se anm.), 
24822, mote 2363.30, 24326, þoler 315io, hertoge 2673 ; — efter œ: 
sœme- 22332, 249^2, da>me 293 10, /'aío'Areí 306 25; — efter v: vnder 
IO16, 11 4. 24, 22237 ofl., svmer 11 is, rt-me 278io, mvner 320i7, A;ow- 



HAUKSBÓKS BESKRIVELSE XXXIX 

vnge 29824; — efter y: kijmier 27632, 'Sijner 278 n, ymser 278 le 
(bis), ypper 281 19, lyder 30323, synóer 32938, yfer 46732. 

Omlydene. ií-omlyden af a (kort) skrives i reglen 0, 
meget ofte av^ endogsá i samme ord pá samme side (sáledes 
OzvR 8829, AvzvR 90 1, Olvir, Avlvir 4465.20); i enkelte tilfælde 
sættes aksent over (órr 131 9, svór 308 23, 6r 344 4^; fremdeles 
betegnes den ved q: ql- 7732, 7835, ved ð: Uvir llðie, ved 0; 
höfvð 14220 (seanm.); jq skrives io. De fá gange, a findes uomlydt, 
má a opfattes som tilfældigt eller som skrivefejl: svalvm 27928, 
hvatvár 2833, Annv 2875 (men O^í/^í^ 289 12), andvávz 29633, samv 
32937, anmarkvm 30322, sannvr 3164, hertil kan næppe henf^res: 
andverðv 372 1, andvegi 45336 (angáende sagvr 352 15 se anm.). Dog 
er det nmligt, at norsk udtale i enkelte af disse tilfælde kan have 
foresvævet Haukr, jfr former som venazt 248 30, kallad (fem.) 2445, 
som dog ogsá findes i rent isl. hándskrifter. — w-omlyd af á er 
ogsá her vanskelig at konstatere; der skrives: siolf 23233, 24535, 
2499, 303i8, 3I630, 3I829, 3533, 445i2, vidrsio 3156, hiolp 32528, 
3266, 32924, friols 32938, jfr Mós 26 u; en del heraf er mulig 
norvagismer, og da betyder vel ó; andet kan være indkommet 
fra de benyttede ældre isl. originaler. Sikkert má udtalen ó 
antages i ord, hvor stár hge efter v i tilfælde som von 11 10, 
6610, 208 23, 32834 (men ván 13937), vorv- (vb.) 223 20, 32027, 
321 4, 35228, 35322, 385 14; (pron.) 327 17, kvoóv- 22424.34, 345 13, 
45233, kvoma 3043o, 327 15, 32834, vopnin 2409, vondir 3O63.5. — 
/<-omlyd af i findes i myklv 72^2, 139 14, 28O2.10; jfr veyk- 306 20. 

i-omlyd af á betegnes i reglen ved œ eller og forholdsvis 
sjælden ved e, f. ex. nestv 7126, netr 7828, 1963, kvemi 89 12, 101 5, 
þrell 1962; særlig synes e at være ofte brugt efter v. I enkelte 
tilfælde skrives é: véna 346 13, — e^: ag%z 4256, — œ: bœái altid 
(undt. 23829); fremdeles, vistnok fordi Haukr som indfodt Islænder 
ikke var ganske sikker i at skille œ og œ rigtig, i: embœtti 311 32, 
31327, 316 25, kvæme 454^5, -kvœmá 316 9, 32222, 44932, langæztr 
3372, œgi 280 9, þœgiar 28026 (jfr 280 37), fœgileg 201 15. Navnet 
Ilelgi, Ilelga skrives i reglen med œ, men Holga 80 23 og Helg- 
særlig flere gange s. 79(1. 6.11.15 osv.), jfr 102 25. 30; her betegner œ 
0. Til slutning bemærkes den aldeles enestáende og sikkert pá 
fejlskrivning beroende skrivemáde: langiori (o: langœrri) 324 19. 
œ skrives i Lœkny 828 (omlyd?). — ^-omlyden af ó holdes i 
reglen ude fra omlyden af á og skrives o', hvilket naturligvis er 
norskhed. Helt og holdent har det ikke været Haukr muligt, at 
gennemfore den rigtige skrivemáde; der findes ikke ringe vaklen 
(jfrovf.) og ikke fá undtagelser: grœddi 24 13, 785, 28O5, lœk 67 u, 



XL • INDLEDNING 

flœgi 28935, fœri 681, 199 20, giœsk- 311 30, 31 2 32, rœki- 8325, 
nœring- 32922, œr 8327, œskv 8624, 865, Mœri 100 12. 24 (Mœri 
10323), vrœkiv^Oi (men vrœkia 102 20), orœvis 103 11, Hrergks 103 37^ 
noren- II220, 1378 f>?o/w f. ex. 1134^, fera 139i6, fœráv 28433, 
aí/iö^^ 13932 (men med œ 133 19. 23), freþna 203^0, hœxlit 201 24, 
s«?/'a0 201 34, swö^^í/t; 20326, þætti 2O032, 2I834, 220ii, vdœmi 20536, 
/"aí/m^ 22228, s«?A:/(?. 206i9, 3OO2, tœkiz 2192o, sœrww 220i7, 221 1, 
œptv 22423, /b^É^í^i?^; 22536, feddi 353^5, /öpc^í^; 23832, œgis 251?, 
íö^^i 282 13, skœðar 283 15, jfr vœdi 29427. Hertil kan mulig föjes 
skrivemáden bear 2324, 76 19 (jfr bœrin 2326), hvis e ikke her be- 
tyder í, jfr forrnen biar (=^ bjár) 45821.25. œ skrives i flœdv 100 31, 
21 7 14 (men flijóv 21 7 19) og i (/(?^ 8I17.18, 131 12; og det er muHg 
denne lyd, der udtrykkes ved ey i leypi 9926. Om œ — sq 
nedenfor (jfr Hœlgi ovf.). — i-omlyden af u skrives i reglen «/, 
men v enkelte gange (se ovf.), y skrives i kreatyr 306 32, 3306. 
For y skrives i reglen / i þikkia (men þyckiz 336 19). Om «/ = 
se delte. — ^'-omlyden af au skrives i reglen ey^ men œy: œy 
73t^ œv: œvstra 119i9. ey findes i reyfí 198i8, 2OO18.21, 201 29; om 
leypi se ovf. ey = se dette. 

(kort) skrives oftest 0: Steinroór 756 osv. , Hallfroói 
140 32 osv., oxnvnvm 201 27 (dette ord skrives ogsá med e og y: 
exna 665, exnvnvm 200 30, yxn 200 27, 201 30). íindes sjælden: 
n0róra 12 20 (men nerdr- 793.9, 132 21); œ findes i hœGr 23534 
(= hoGr 23535), œfri 28O34, 311 7, 381 25; mulig betegnes ved ey 
i eyrindi, som dog ogsá skrives erindi; ordet 0^:^ hedder altid e:r. 
Ved fejlskrift findes i Hrer^kr 10337. 

Svarabhakti-vokaler findes meget sjælden: s^^^í^r 1433, 
foóvrs 28936, Svavvr- 3518 (jfr 1. 21). Pá den anden side findes 
undertiden r for -ur: foór 455 12, s^sír 261 13. 
Konsonanter: 

1) ^; /^; P) ^ skrives i reglen som i den sædvanlige ret- 
skrivning, undt. for sá vidt som der oftest skrives f foran t (norsk);^ 
undtagelser: Skopti Ui, Loptz Uis, hleypti altid, skipt- 738, 3288, 
skoptz 92i, lopz 3I626, optt ^11&, Skapt- IOI17.21, skript 19725, 
301 10, skiptvm 301 26-7, gapti 4^387. For /" skrives p i svœpdi 1965, 
akapt 3824, síap^ 3827, men omvendt: skefnv 311 26 (bis), 317 15 
{skepnv sst.), jfr F/sí;m 74 1; dobbelt j? skrives i skepptar 373 2; p 
indsættes i skampt 144 13. — v skrives intervokaUsk og undertiden 
efter r, l for det sædvanhge f: geva 11 12, livi 239, /iom 241 21, 
illivir 31337, miow 4574, iN^arm 71 9, Torva 87 13, skilvingar 281 7. 
I forlyd er t? ved analogi indkommet i vordin 193 19, 198 13, 28928, 



HAUKSBÖKS BESKRIVELSE XLI 

vox- 19320, á4523, i2%3i, vvnnv 29027, 296i8, volldi á7725, i29638. 
Enesláende er skrivemáden gerfva 2779. 

2) íí^ (í, t, þ skrives i det hele som sædvanlig. Dog findes 
der flere eksempler pá d for ó, sikkert i de fleste tilfælde fordi 
skriveren har glemt at tilföje stregen gennem d'ets spids efler af 
mangel pá plads dertil; men der lader sig ikke konstatere nogen 
overgang fra ó til d f. ex. cfter /• og lign. Pa den anden side 
gives dcr adskillige eksempler pá, at stregen under den mekaniske 
skrivningsakt er tilföjet, hvor der skulde stá d. Eksempler pá d: 
navdvleija 131 22, davd- 12^3, 78?, Hedens G73, andadiz 23 12 osv., 
eignadiz 11333, fodvr 7725, firdingar 24 17 osv. osv., — pá ó: enáa 
101 25, Eyvinóar 90 9, kenóar 86 le, mvnói 7228, lenór 87 le, Branór 
10226, Asmvndr 2428, adryckiv I4O35, Bergdis 235 (men -dis 1. 13), 
jfr 248, 884, órei)i 34034, ridandi(!) 34033 osv. — d o^ þ adskilles 
i del hele bcstemt; dog flndes d for þ i da 26812 (hvilket kan bero 
pá udtalcn) og navnlig — af rent grafiske grunde — i begyn- 
delsen af kapitler: f>orí?r 66 5, Ðersa 242^8, Dorwoí?/- 385 5; þ findes 
(for d) navnlig vcd — stereotype — forkortelser som siþ — sióan 
(11 27, 71 12 osv.), mcn dog siþan 12 30, þovþar 71 9, men þorþr 
686, 89i, og ellers i þyþaz 2475, siþaR 822o, 83i4, Gyþinga 1932, 
siþr 119 9, siglþv 241 20 (sigldv ].2i), siþast 1153. — d findes — i 
modsætning til norsk skrivemáde — ofte i subst. fem. pá -í?, sanit 
i imperfckta af svage verber: -lengdar 142^1, sæmóina 193? osv., 
skildi 116 28, 1937 (skildiz 24^9 osv.), siglói 11 19. 21 osv., talói 72 le, 
dvlóvz 77 10, dvalóiz 694, fylgái 7223, gleymóv 224^8, dreymói 2433, 
90 17 osv., samt i ord som slvlói 26623, -fiolóa 20226, cfld 204 7, 
//>í(í/ 8O14. ó skrives i fremmedordet Kaómvs I9622.23. Endvidere 
bruges á nogle gange som etslags forkortelsesbogstav for dd: fœór 
846 (anm. til dette ord ændres i henhold hertil), klœói 46723; 
mulig stár den hyppige skrivemáde Odz (2327, 105 21 osv.) i for- 
bindelsc hermed; jfr z. For nn skrives ó i brvór 81 9, mvór 101 is. 
— d findes indskudt i Vindland 6819, Svndlend- 1035, 1342, og 
ovcrfl0digt i det enestáende mvndt 371 2; om d i forbindelse med 
s se z. dd skrives íor, tt i Ondoddr 723 (vistnok ved en fejlagtig 
opfattelse); foran k gár d over til t og dette skrives dobbelt i 
Ottkels 1053. — Hvad endelig ó o^ t i slutningen af ord angár, er 
den oprindelige forskel ikke mere iagttaget. I det hcle findes der 
her, som i mange andre samtidige isl. hándskrifter , den regel, at 
ó skrives efter t: getió 12ii.32, 76ii, ritað 1316, leitaó 254, latió 
778, kristnaó 132 19, 1394 osv.; undtagelser er megct fá: hrotit 
1323, getit 198 25. I alle andre tilfælde synes t og ð at være brugt 
uden nogen fast regel; deraf dobbeltformer som farid 20724, farit 



XLII • INDLEDNING 

8229; iát 313ii, iaó 313i2; bvit 745, 20636, bvió 19526; feít IIO33, 
feió 103 13; jfr œtlaá 10 15, varió 71 31, ^?/í? 23334, spaí? 113 5, Uáiá 
1445, í^wí? 207 1, skiliá 223 is, si^nöííí 2235, íapaí? 21423, lióió 
(=.hliá-itj 22426, eí? 232 24, 2356, seá 238 17, awa(? 238 16, hingaó 
23923, A^^aí? 36225, yckaá 37822, a<? 268. 10, 232^5, 238 15, sarnt 
Mvnkad 144 19, Ridkaó 8325, vilkad 8326, og pá den anden side: 
at 208.10 (her at að sammen), kollvt (fem.) 67 31, 13326, fivmit 746, 
vilit 143 10, A^omií 19582, þingat 23923, þvsvndrat 29428, ja endogsá 
í7í%í (subst.) 304 11 osv. Enestáende og vistnok beroende pá fejl- 
skrivning er ydrvm 112 29 for ytrvm. 

Hertil skal omtalen af z knyttes. z bruges hovedsagelig i 
genitiver af ord, hvis stamme endes pá mi, II, ó, d, dd, t, 
superlativer og medialendelser. Skrivemáden viser, at Hauks 
udtale má have været ts^ hvad der særlig fremgár af de former, 
hvor Myden i z er forstærket ved et d eX.t. Eksempler: -finz^S^d^ 
finzkri 113 15, synzta 11 4; fiallz 11 3, Kollz II16; -varz 693, 71 14, 
Gyrz 24 20; skallz 344?, -branz 258, Erlenz 74 14, Harallz 71 6, 
Billz 7236, tialz 37833, kvelz 211 18; Broz 74 18, Oz 24 9, jfr 
Naddoz 119 30, þoraz 90 11; Svrz 258, jfr t^a^; 732, Kriz 29436; 
skiotaz 6611, framaz 21335, fridvz 195 13 osv. ; jfr ^^2; 30828; — 
skildiz ^^^20, 1178, mö^/íi^ 142?, 2514 osv. osv., jfr^/e^3075. Under- 
tiden forstærkes z med á eller í som Isla?iáz IO29, Oí?^ 23^7, 
Naddoáz 120 9, reí?2! 208 23; agiœtz 67 24, ée/^2 111 s, %Í2; 235^4, 
szY^! 24629, slitatz 30931, betz 321 5, Ondotz 722.6, savrgatz 31 8 3, 
(/ers/2 455 13, ^te 463 1.9; undertiden sættcs í bagefter, men udlalen 
har vel været den sarnme for det: hellzt 143^2, 208 17, barzt 208 34, 
tó2103o, glezt 307 22, jk fremzta{?) ^34^2, syndizt3ni, SvrztXOOv, 
navnligt det sidste ord er vigtigt for opfattelsen; dog er det muligt, 
at i enstavelsesformerne særlig af verber foreligger udtalen st. 
og dette bestyrkes mulig ved sádanne skrivemáder som forst 110 23, 
berst 214i, verst 235i8, ferst 27828, 304i7, lavkst 2877, spyrst 462i2, 
jfr giorst 246 31, siþast 1153. Enkelte gange skrives sz: ofsasz 
194 18, lysasz 140 27, og sjældent tzs: skotzskv 43728. Et udeluk- 
kende(?) grafisk mellemstandpunkt indtager skrivemáder som biods 
3729, Ods 69 17, baÓs 125, verós 308 13, bards 246 1, 345?, ?^^Us 
386 10, stods 35921, moós (= móts) 70 30, 109 30, 14028, vitraóstr 
29723, e//(;s(!) 3522, o^'tóa/í 360 1. Et enkelt s skrives: Mí//s 729, 
(/ems 28225, fors 261 5, /amí?/5 2907, Ingialls 232 (-a/fe 71 is), ^esír 
1037, lengs 111 25, Ws 344 u, hvilket vistnok alt blot er grafisk. 
Etymologisk skrivemáde findes sjælden: -garós 361 20, goós 221 3; 
la7iós 10 19, tiallds 37922, -latsl3u. Pá grund afdenne usikkerhed i 
skrivemáden findes z enkelte gange ogsá brugt pá en höjst be- 



HAUKSBÓKS BESKRIVELSE XLIII 

synderlig ináde i vtbyrdiz 11 21, Garáaz (= GaróarsJdOiB^ }k 7iezta 
(= nœsta) 14523. Med hensyn til de mediale former skal det til 
slutning bemærkes, at enestáende er íbrmen ^^ers^* 3307. 

3) ^; k skrives i det hele som i normal retskrivning. g 
skrives enkelte gange i sig 9O27, 1952, þig 20326.35, miog 345 10, 
redag 356?, geráag 3658, mœttag 356 11, seg 27882; det skrives 
undertiden i margt 101 n, 20322, 28024 (men mart f. eks. 101 23); 
g -\- s se nedenfor. — k skrives sá godt som altid sáledes (^); 
enkelte gange, foran v, skrives q, i q(vad), q(veóit), q(vaddi), q(vœái), 
Qviár 994; noget hyppigere, men uden nogen bestemt regel skrives 
c: capsemð 2057, Cetill 9928, Collsvein 6626, Convngr 196 21, costi 
283ii, Crist- 734, 144i6, cristni SO3, 1404, cross- 85^2 (bis), 105io, 
clavstr 24727, liclegt 20323, bvc 2256, S7íac 27823, krancleik 285 17, 
Fracland 28^29^ drvcnvóv ^OSse, Inacvsld^u^ s/)aca 223io, Dvfþacs 
109 15, þectv 2788, lycter 303^3, Ector 19835, Nector 198 30 (fejlskriv- 
ning?). kh skrives i Mikhials 133 12, men udcn h 133 9. ArA; skrives 
i reglen ck^ men kk meget sjælden: nokkot 449?, skikkiv 28936, 
///Ak^ 34O18, (í undtagelsesvis i skyoiv 7726, /woí; 2907. — For ks 
skrives hyppigst x: Patrex 11 15, krox 25 10, 74 12, toxt 45525 osv. 
Da ^ bliver stemmel0st foran stemmelost s, behandles gs pá 
samme máde og der skrives: dax 243o, almattix 2994, vixlv 14523, 
or(í/rtj7 30538, Skialx 70 35, 79 12 (men Skialgs 74 11, 79 7), -/ej-Za 
250ii, det samme betyder skrivemáden porlagx 99 19 (se anm.). 
Undertiden íindes dcn ctymologiske skrivcmádc: -skegs 132, rygs 
687, Dagstygs 672 og, med g íov k^ \ skiotleigs 6617. Foran / 
skrives altid k, hvor dct ílndes i stammen, undt. lígt 249 7 (jfr 
Glikgt 280 39), men g gár hcr ikke — grafisk — ovcr til k. 

Forkortelse cllcr cnkcltskrivning af konsonantcr forekom- 
mcr overordenhg ofte og navnlig i cndelscr, mcn ogsá ofte indc i 
ord og stavelser med hovedlonc og stærk bitone. Dc ílcstc af 
dissc forkortclscr má betragtes som skrivciiuidcr for at sparc plads, 
mcn aldclcs ikkc som beroendc pá nogcn virkclig forkortelse i ud- 
talen, sá megct mindre som dobbclt konsonant i samme ord eller 
aldeles analoge tilfælde megct hyppig, máske mindst ligc síi ofte 
findes. Eksempler: beidvz 1947, Brod-hœlgi 87 20 (mcn Brodd- 
8817), þigia 21437, skvgsion 3IO24. 25.27, vrvgr 211 4 (jfr 3OO3), kalaðr 
264, þrœlin 255, gamal (nom.) 359 12 (men -aU 359 le), milím 11 3 
(sædvanlig mill-)^ skom ofte {skomm oftc), han 11 25, Finv 245, 
kanaói T^zi^ pening 193 21 (gullp-), 19426 (men penningvm 280 21), 
kening-\\;^^ (men kenn- 131 19), kvena 218 22, Gvnlavgr 11 34, eyiana 
72 13, Iforstein 73 15 (men -steinn 73 19. 20), avkin (masc.) 11 32, 
Vlfheðin 70 24, iarlin 71 22, vetrin (altid) osv., Snora 6819, orostv 



XLIV 9 INDLEDNING 

1176, 2096, 42o8, -þor 129, annar (masc.) 12i8, Arnor 70i2, sjn-at 
1968, ilskiœllda 4454 (ogsá ^7/-), drotning 206 12 (men í/roí^ 206 25). 
Det er muligt , at der i nogle af de her nævnte tilfælde foreligger 
en virkelig forkortelse, særlig i mindre stærkt og ubetonede stav- 
elser (vetrin; i nutidssproget har jeg h0rt udtale, som tyder pá 
kort n), skönt sikkert er det ingenlunde. Virkelig forkortelse synes 
derimod at kunne antages i bygó- (passim), vgái 199 19, Stoks 
11020 (jfr dog Stocks- llðiT.is), gvlkeri 26925, Hraps 10 27, Knaps 
10 b^ noreni 112 20, storadr 21928; foran z er en konsonant ofte for- 
kortet (se ovf.). 1 ordet þori skrives altid r, hvilken udtale endnu 
kendes pá Island. 

Forlængelse eller dobbelskrivning findes ikke sjælden, 
ogsá i sádanne tilfælde, hvor der næppe eller ikke kan være tale 
om en virkeUg forlængelse af konsonanter, som f. eks.: vass 29832 
(forudsat at r er = rr, jfr g =. g i OrhjGÍ 11 27), Tinddr 3523, 
-lenddingar 14333, offr- 462 1, fall 111 25, þinx\ (=^ þín) 23 12, jfr siþann 
296 1, frœnnd- 2928, ojypna 29335, nockorr (ntr.pl.) 78 is, óss (acc.) 
II20, 2323, llli8, -fvssv 307 18, 31923, 32734 (virkeligt ss?), þerssv 
312ii, enss 3238, ojÉt 2776, átt(= át) 8611, 29726, 34738, sattv 
(= sátii) 2268, svttvm 32924, eittri 201 25, vtt 373 10, 451 17 (vokalen 
forkortetV), kgstti 91 19. '1 folgende tilfælde kan fordoblingen bero 
pá eller antyde en norsk eller islandsk udtale: Biornn IO14.17OSV., 
hornn IO32; denne skrivemáde antydcr rimeligvis dcn (senere) isl. 
udtale (tn?)^ jfr den mærkelige skrivemáde Bia^i- 437 13. 19, iánn 
1406, ian(= iann) ^^{4., hvan (=^ hvárn) S^ISsí; hermed er for- 
doblingen af l efter r analog (udtalen tl'^): karll- 70 10, 7324, 74 1, 
4447, iarll- 267 30, jfr kall 2620, kell- 6813 (men kerl- 70 18), kals 
29735 (mcn karls- 68 is), iall 3762? (bis, mcn iarli 37629.30), hiall 
28322. Dobbclt konsoriant skrives frcmdcles i folgcnde tilfældc: 
vocktv 1963, vocknvóv, vacknaói 90 19, 2408, ackr- 85 11, 27924, 
lickneski 91 is (jfr I. 19.20), þocknadiz 133^3, mickla 193 15, þeckr 
282 17, dreckans 201 31; Allexandr 205 15, Hellgi 3744 {alla? 306 15), 
Ollvir 44827, illm 13322, fiollói 210?; >S^mm 77^2; satt 11 zq, átt 
(at) 847, littlv 10533, a^fí^ar 245?, /»oí^/zi 45624, vettra 287^3, ée^íra 
307 15, 3I812. Yderst sjælden fordobles s i gen. af ia-stammer og 
hgn.: hersiss II67, fœriss 83^7. Foran d og í fordobles l i reglen 
altid, kun enkelte undtagelser herfra findes, som skald 699, 85 16, 
tiolduá 7721, mœlti- 1427, 2199, 2514, i^e/íí/m 3472 og former som 
skilái (skildi) 2429, 1178, II628, 1937. Dobbelt w skrives hyppig 
i enn (part.) i ordets alle betydninger, dobbelt r (r) i þeÍRa 11 34, 
þeÍRÍ 4457. 



HAUKSBÓKS BESKRIVELSE XLV 

Udeladelse af konsonanter: b i l)vmH- Tlii^ — d i 
hi'vgm 2403, Frileifr 33633 (jfr Frldleif 337 e) , Normanna 341 12, 
harfengra 3839, — d i fra'ukono 445 11, Vellan-katla 14126 (velland- 
141 30y), anlat '26027, anmark- (bis) 30322, tiallbvdar 193 12, tiallstæd- 
10931 (men tialld- 111 24), fallig 210 si, hollgan 1446, — (/ i í»'em(?) 
7631, Haleyia 113 u, %wr llSu, abyrd 34136, — /i sá godt som 
altid foran r og /; undtagelser: hlif SI^g, Ilroalldr 82 15, iíroa 
8534, HroógeÍR 8629, /trop- 2153 (bis) osv.; — et par gange foran 
v: vargi 246 17, versv 247 is, samt i hiUdr som sidste sammensæt- 
ningsled: Borgilldr, Geirilldr , Yngvilldr , Gvnilldr (men -hilldi 
1438), Asilldr, Brynilldr; i -heiár: Ragneiár, Arneiár; -hallr: Arnallz 
906, þorallr 4^37 3; -haddr: fjoraz 90 11; -vnd: þvsvndrvá- 243 3; — 
i (j) i tveovm 242 31 ; — k\ kranleika 287 2 ; — / i Karsá 73 22 ; — r 
i reglen i fyst- (men /í/rsí ialt omtr. 10 steder f. eks. 2383?, 250 31 
osv., det sidste 32929); — s i gen. udelades i herstins 224 10, 
prestins 33623, likamens 32927, diakn 301 29, jfr sinvegar 374^4. 
Endelig slöjfes i i artiklen i giofna 13928, 2244. 

Indskudte konsonanter, foruden dem, der er omtalte 
under fordobling, fmdes sjælden; særlig er at mærke, at g 
findes indskudt meliem en vokal og i(j): eygivm 72 n, þygivm 
280 37, geygia 3064 (jfr ovf. de eksempler, hvor g er udeladt, hvor 
det burde stá; lydopfattelsen har i dette tilfælde været unöjagtig 
og vaklende, og denne vaklen findes i vers fra den sidste halvdel 
af 13. árh.). r indskydes i fyrst (= fýst) 3175, herst- 215?, 2425, 
224io, 4518.12, samt flere gange i merstr, i korst 3463i, 364?, 
gerst 358^4; dette beror vistnok pá unöjagtig lydopfattelse eller 
fejlagtige analogislutninger (jfr virkeh'ge dobbeltformer som fyst- og 
fyrst-) og hænger sammen med skrivemáder som ors (= oss) f. eks. 
23423.24, 240 14, 3O621OSV., A:ors3202o, hvorsv-355H, 28322, hvarsan 
35611, jfr þers- 125, 304 13, 3093, 31535, 3308 osv. 

Assimilationer, foruden dem, som allerede er antydede 
og dem, der er sædvanhge, findes enkelte gange som af g til m: 
Ommvndar 145 12 (en norvagisme), af d (dd) til l: Olleifr 6929, 
1435, af r lil l: feallvt 81 20 (men fearlvt 201 23), — jfr VestfoU(0 
45733, 462 19. — Forandring af /* til m foran n: iam n- (passim), 
7iamn 77^7, iamna {slí jafni) 7327, domni 1179. — Bogstavom- 
bytning findes i: Skapls 678.22, filfski 9928, skrimls 20338, 
smyrls 3234.14 (men smyrsl 323 16), fylsknis 7Q 25, tegnda 2228 (nien 
tengda 270^), gang (f. gagn) 305 21. 

Foruden de allerede anforte former af forskellig art skal 
endnu fremhæves folgende ordformer: Substantiver: biar 
(norsk, = bjáry býjar) 45821.25, syni (acc. pl. ved siden af svnv 



XLVI INDLEDNING 

f. eks. 248 1) 246 15, 24729, 268 15, 29823, 352 1, 357 13, 4655 osv., 
goz (dat.), fodors 284^7 (hvor s dog sikkert er dittografi af det 
folgende s i sins^ lige som det sidste s i m i St. Hom. SU af det 
f0lgende ords s sýnd)^ li/gÍY 336 15 (jfr anm.), samt off'vssv 307 is, 
ofvssv 32734, avfvssv 31923; — stedord: mió (=^ vit) ^^^ m, 250 19, 
mer(=vér) 3074, þersor 31535, 3308, þeima 32835 (alt vel norsk- 
heder), (sialfs) sins (tsin) 311 3.5; — talord: tveímr 2784, 303 12, 
þrimr 313 e; derimod er þri 3024 sikkert en fejl for þria (og ikke 
nogen gammel form = gotþrins); — udsagnsord: hefir (l.pers.) 
24O16.31 osv., hgl (3. pers.) 305i4, 330 5, dvel (3. pers.) 3O824; vb. 
gera er, sá godt som altid, skrevet forkortet; dog findes gioróv 
244i3; kvœmv (3. pers. konj.) 19722; mærkes kan det unordiske 
fyridiarfa- 258 15, 303 20; — præpos. „mellem" hedder altid 
millim; i analogi hermed er vistnok det hyppige gegnim f. eks. 
23835, men gegnvm. 35022 ; præpos. „for" skrives fuldt ud fyri IO32, 
11 20, 450 33 osv. 

Af alt det anf0rte fremgár det klart, at det kun er pá 
ganske enkelte punkter og i spredte tilfælde, at Hauks retskrivning 
og sprog er pávirket af norsk udtale, sprog og retskrivning. Men 
det er pá den anden side lige sá tydeligt, at de forekommende 
norskheder, særlig brugen af o^, forudsætter, at Haukr, da han 
skrev sin bog, má have haft rig lejlighed til at leve sig ind i den 
norske udtale; særhg synes œ (omlyd af d) at have sat sig fast 
hos ham, men det har f^rst kunnet ske efter at Haukr i árevis 
har benyttet denne udtale og gjort den til sin naturlige. Dette 
forhold er af særlig interesse, da det bestemt antyder, i hvilken 
periode af Hauks liv bogen er istandbragt. At skrive f. eks. œy 
for ey har Haukr derimod ikke fundet sig foranlediget til, da det 
norske œy og det isl. ey jo i lyd faldt sammen og kun bet^d én 
og samme (tve-)lyd. 

b) Hauks sekretærer. Den „f^rste" har skrevet s. 387i4 
— 43630 med undtagelse af 'Á'^^i4.(for)-i&(het)^ ^O^i(þaxi)-i&(himin)^ 
406 12 (hven) — 407 15 (syniz)^ 407 le (fundi?in)-2s (homlubondum) ; disse 
mindre stykker er skrevne af en, hvis skrivefærdighed ikke var sá 
stor som den „f^rstes" og hvis bogstaver er större og noget 
plumpe. Den „anden" sekretær har kun skrevet det Ulle stykke 
4ti^9 16 (fundu) — 443 17(^0^^; denne hánd er temmehg styg, men fast 
og kantet. 

Den „f^rste" sekretærs retskrivning er i det hele rent is- 
landsk uden nogen som helst norske ejendommeligheder. 



HAUKSBÓKS BESKRIVELSE XLVII 

Interpunktionen er her, i stærk rnodsætning til Haukr, 
særdeles rigelig, ja, der sættes undertiden punkt efter hvert ord; 
pá den anden side mangler ofte punkt, hvor et sádant skulde stá. 
Særligt tegn er ;: 401 1, 411 3, 4123, 41 6 21, 417?; pá det sidste 
sted og andre lignende (jfr anm. 2) bruges tegnet til at skille tekst 
og overskrift. Et andet tegn : findes 42733. 

Aksenter fmdes ikke, undt. et par steder over i og en 
enkelt gang over v: 435 10. 

Hvad vokalerne angár, anvendes disse i det hele fuld- 
koramen regelmæssig; u og v veksler uden nogen regel: Skufr 
387 15, spvrói 387 is, mvndv 4339, trvdv 433 n, -reþv 3882 osv., dog 
er V máske hyppigst. — e skrives e^: ecla 38733, 3888, <j/'40324, ejc 
395 15, se^gi 408 15, jfr E(irikr) 433^9; en enkelt gang œ: skœmtanar 
393 16; é skrives e^: vej- 3919, 3932 osv. (eller er q her = cé?); e 
skrives for ei i -vettv 423 11, envm 38824 (her máske ved misfor- 
stáelse af teksten). — i skrives i -%r, i ifir 3945, 430i7, 431 16, 
firi 428 19. 34. 35, 430 23 (men fi/r 401 24, fyri 387i6.36 osv.), migin 
3939 (bis), þikkiaz 397 19, om fwir 398? se Rettelser. — skrives i 
voro 38725, 388^6 osv., kvodv 392 11, von 40725, 432 31, komo 3982, 
siolf-^^Ui, 42227 — i alle tilfælde vel = ó (eller i enkelte tilfælde 
indkommet fra en ældre original?). — v(=u) skrives altid i stvfa; 
for V skrives en enkelt gang y: fyllir 390 1. — w-omlyd af a 
skrives næsten altid 0, men au: aunnur 38929, audru 3939, hautt 
394?, Avrvende 39529, avll 39529, avllv 397 10, skavr 396 1, lavgd 
43234, samt «;; hwa 399i8, o;r- 412 18 og ey i reyskliga 413 u (sam- 
menblanding med 0, fejlskrift?). — i/-omlyd £if i: myklu 410 1. — 
i-omlyd af á og ó er her fuldstændig falden sammen og betegnes 
i bægge tilfælde i reglen ved ^; Gre/i- 387 15, be^ 389 30, frejiór 
390 1 osv. osv., eller ved e: Gren- 38733, heiyin 3883, heta 38832, 
etti 38736 osv. For y skrives ey: eyrdi 403 1. 

I mindre stærkt betonede og ubetonede stavelser skrives i 
reglen u; dog íindes navnlig efter adskiUige gange 0; nokkoro 
3892, 39925, missorum 402 14, jfr orostv 4258.14; komo 3982, hofdo 
401 19, toko 3895, 4008, foro 392 15, hiorto 390 13, tolo 41 8 2 (men 
tolv 418 13 osv.), voro (passim); nio 4196 (men niv 420 2), tio 419?, 
rero 4016, bvno 4256, fvndo 4172. — Ligeledes skrives i reglen i 
i de págældende stavelser; undtagelsesvis findes e: vaner 391 16, 
skelkner 412 is, -vende 39529. — e skrives ogsá i dat. komendum 
403 14 (indkommet fra nom.~acc. pl.). 

au skrives i reglen au (av); men ikke sjælden samnien- 
trækkes bægge bogstaver til a? (en i det hele taget forholdsvis 
sjælden skrivemáde for tvelyden au) Iwsan 391?, dwdr 391 is. 



XLVIII ' INDLEDNING 

trœstz 391 29, kœs 392 12 osv. osv. Dette œ bruges et par gange 
for o(~ q) se ovf., samt for á-v i wallt 42^23, 4234. Enestáende 
er skrivemáden ay: siay 4^188, jfr «/ for u i fyUir390i. — Omlyden 
eij skrives i reglen ei/^ men e^i/: hle^ypr 3915, he^yrt 395 19; — 
skrives f. eks. oxi 3946.32, 07ig- (passim), av: avngan 426?, 
432 10, aur- 400 17, 40732, ey: eyng- 424 12, 4268, 434 u, reyrv 
39525 (ellers rerit)^ eyxi 391 17, 392 13, eyrinndi 38732 osv (men er- 

43226.27 osv.). 

I endelsen ur er der indtrádt vaklen og usikkerhed; idet 
u ofte udelades: brodr 387 is, 4025, 425 20, moór 4^0136, fodr 428 is, 
43524, systr 4259, nokkr 430 32; fagvrt 4313.5, gripvr 3915, litvr 
391 18, setvrs 3975, vedvrs 401 2. 

Konsonanter. ffff) og pp veksler i fremmedordene cifra 
4176.13.23 (ciffrvr 4194^, cipprvr 423 12 og dvfl. dvpl (passim); p 
skrives altid foran t; v skrives ofte u efter h: huart 387 is, huarig- 
3893, samt i begyndelsen af ord: uetr 387 u, uel 38821 osv. (jfr 
ovf. u); V íindes i forlyd i voráinn 401 17, 40432. — á^ d skrives 
ofte i flæng, idet skriveren hyppig glemmer at tilföje stregen i d 
(madr 38725, radaz 387^4 osv.), men anbringer den urigtig andre 
steder: fre^nór 390 1, honó 390 19, lunó 41723, ja: greidði 39032. 
d skrives i hiðv — hid-þu 38830. ð for þ findes i henáiávR 4152, 
óa 422 14, d for þ: Valdiofs 426 21, Dordis 4022 (d her =^ ð). 
I slutningsstavelser skrives overhovedet t for d: hofvt 391 17, 394?, 
skoput 390 13, lagit 390 19, latit 39128, fengit 3927, leþnadit 401 15, 
setit 38822, erut 38823, komut 400 le, men kallad 4298 (dog noget 
usikkert, og det er máske noksá rimeligt, at d her er rettet tii t, 
jfr anm. til ordet), th skrives i ThoradrM^Os. — z synes ogsá her 
at betegne ts og det anvendes i medial- og superlativ-endelser, 
men skrivemáden er meget vaklende og varierende: z: hallz 389 13, 
-skinnz 39035 (bis), faraz 38723, lez 392 30, 402 1, sez 394^3, trez 
39529, veiz 4^03 2i (men veistv ^^O'^s^)^ -Ugaz 388 1, sA^^'oto 394i8 osv.; 
ðz (dz): seóz 389 1, kvedz 4324, gerdz 400 13, 401 18, landz 387 15, 
bordz 38821; tz: travstz 389 13; sz: hefsz 399 3; stz: ferstz 409 13, 
forstz 42922, lestz 402^0, jfr bestz 4^Ui6 (= bezt); ás: rejis 3989, 
kueds 38731, islendskr 40922, -firdskr 436 1; dzs: -lendzskr 408 is, 
432 14, endehg st: skarst 3888, harst 390 le, 3935, hellst- 390 10, 
391 28, hesta 4294.27, ysta 419i3.3o, -ligust 388^6; etymologisk 
skrives: borós 38825.26, goáords 38924, bragds 398 13. Enestáende 
er skrivemáden: hre^ólv 3959 (jfr 1. n) og gefla 434 40. — g skrives 
ikke i 7nart 38820, 393iiosv.; det skrives iþig 3966, 397 17, 39829 
(men þik 40537, s^X^ 41 7 9) [i det af en anden skriver skrevne stykke 
findes gh: meghum 389 15J; kk skrives altid sáledes (kk), nár der 



HAUKSBÓKS BESKRIVELSE XLIX 

da ikke — et par gange — indtræder enkeltskrivning. q bruges 
kun i fremmedord: qvotiens 4212, qvadrans 421 is (dog ikke altid). 
c skrives i crist- 43036, 43236 (men krist- 433 1.7), samt for s i 
kociens 421 7, cifra 4176.23 osv. (sifra 41 7 13). ks skrives x: Eiríx 
3896.7, kx: Eirikx 4016 (jfr avklx 38837), men Eiriks f. ex. 433 21. 
— r assimileres i kall 3922 (men korlvm 392 9); udtalen var vel 
som ovf. bemærket hos Haukr, jfr karll- 43534.36, 412 10, 425 19; 
sm]. Biarnni 3912 (hvor der f0rst er skrevet Bianni); r indskydes 
i farst 41 6 13, men udelades i nom.: Gvdrid 431 2, 434i3.i8, Sigrid 
434 11. 13, i gen. sg. i þorgeis 42736 samt ofte i fyst- 393 2, 409 21, 
4172, 41 8 21 osv. — For m skrives n i frend 410 4. 

Andre udeladelser af konsonanter end de anf^rte er: d: 
anlitit 38728, l: dvps 42125, n: iaft 424 le. h udelades ikke i forlyd, 
undt. i Ivttekning 424 19. 

Forkortelse af konsonant findes: hiogvz 39032, nokut 
3925, snemenndiss 4052, skemunni 390 15. 23, ran 399 19, han 400 12, 
vnitM)! 21, soýwwar 393 21, síom400i5, >S'wori 43532.36, orosíi; 4258.14, 
A:wor 425 15, bgtunum 38S 12^ setv ^\1 24. — hvor forkortelsen vistnok 
kun er grafisk; det beh0ver den derimod ikke at være i Toraór 
39820 osv., hlvtekniyig 424 11, fore/ii 43630. 

Fordobling af konsonanter findes hyppig; / fordobles sá 
godt som altid foran d o^ t (dog melt 400 1), nn foran d og g 
ofte: eyrinndi 387^2, hinnda 416 12, þinnginu 393^-6, þanngat 3944 ; 
desuden: þorkkell 39125, hrokk- 39929, giorlla 393 is, 3949 (jfr ovf. 
karll-)^ till 393 16, naimm 402^5, vmm 42922, semm 393 22, einn 
414i5, adrrir 4184, hverssv 39528, 413i4, Pettr 409i7, þitt 400i6, 
hett 426 14, veritt 391 31, kallatt 433 5, samt s i endelser: helliss 
3986, 399 13, heimiliss 398 1, kness 399 15, einskiss 400 u, umhuerfiss 
39321, snemenndiss ^62; ved mekanisk overf0ring(?) herfra i Einarss 
392 16. 17, annarss 39936, kvhss 424 14, hverss 419i8, þorgeirss 3976, 
nokkurss 400 is, 423 21. Fremdeles skrives dobbelt r i þeirrar 
39428, þeÍR- 391 33, 409i7, 420^1, 421 11, 422ii, 423 17, hvor e vist- 
nok betyder rr; derimod er r uden tvivl blot grafisk i tvennaR 
42420, fyiti(=fyri) 42623, hgesom g =g \ skoai 425 16, n= n i 
nafNa 43424. 

Til slutning bemærkes enkelte former: Loóini 391 17, dur- 
unum 39423, 399 13, 434 is (men dyrvnvm 398 e), sogna (= sqguna), 
dannet efter former som giqfna, sólna, rótna og lign., eller skrive- 
fejl?, 3943; — henni 4214 er sikkert ingen kompromisform mellem 
enni og hinni, men simpelt hen skrivefejl (dittografi; straks efter 
stár efri); — uakit (fem.) findes 401 38 ved siden af vokt 402 is, 

d 



L • INDLEDNING 

svimit 4^728; l.pers. sg. pá i: mvniM)32T, hefdi 4^06 si, villdi 4^^9is; 
mærkes kan endnu formen Mogív 433 13 ved siden af bioav 436 1. 

Den „anden" sekretærs retskrivning bærer noget yngre 
præg end den f^rstes, men giver i 0vrigt ikke anledning til nogen 
særlig vidtloftig behandling. Enkelte norskheder synes at frem- 
byde sig, der kunde vise, at skriveren, skönt islandsk, har kendt 
noget til eller været vant til norsk skrivemáde; han skriver sá- 
ledes: sealf 4^39 i6y sea 44027, 44124, mykill(-inn) 43920.23, mykla 
443 15 {myklum 44036), allu- 439 21, 44028.38, hafdu 4406.17, 44128 
{hofdu 4436), skemtadu 439 21, bannadu 440 is, vndradust 4405.8, 
kastadu 44123, stiornadu 443 9; st skrives altid i medium og super- 
lativ, undt. i byz 441io, Syniz 441i7, stodz 44123, skautz 442 n; ual 
441 21, hiuggí 4;4^1 22; norskheder er muUg uurdu 43922, 441 u, pQVs- 
441 2. 29, jfr œx 441 20. 22 osv. 

At afskriveren ikke desto mindre snarest er islandsk, 
synes at fremgá af, at han ingen forskel gör pá œ og œ, som be- 
tegnes dels ved e, dels ved ^, undt. i f^lgende tilfælde: þhtti 
441 3.4, sudrhn 4433, fhting- 442 13. le. 20. 22 (men fejt- 1. 11) og — 
urigtig — i nhr 440 10. 33, 44127, 4425. Andre ejendommehgheder 
er, at skriveren aldrig bruger d, men d, sá godt som aldrig aksent, 
undt. over i (dog þótti 4403?), men betegner det lange a et par 
gange ved aa: haar 440?, saat 440 u. Han skriver overhovedet u, 
undt. enkelte gange i begyndelsen af ord. ^^-omlyd af a betegnes 
ved 0, undt. i de ovf. anf0rte tilfælde uden omlyd, men ved au: 
knautt 440 33, aur 442 13. Der skrives et par gange ie for é: liet 
44O1.35, Metta4í40s8. I endelser skrives sjælden e og — éngang — 0: 
-ale 440 12, Biarne 441^4, eighe^ eige 44038 osv (men eigi 441 35), 
-efne 4429, skoge 44024; veitto 44039. ^ skrives for e i bej;r 4414, 
samt i tvelyden: þejm 440 37 og ejghe 44038. e skrives i -legr 
442 20, i i þriuetr 4432, ifir 44034, ^rir 441 7, skilldi 4414, derimod 
ikke i myndi 441 le eller myndu 441 29; e skrives altid i Skreling- 
og her skrives altid -ga-. Foran og efter præp. i sættes oftc 
punkter pá s. 442 — 43. Interpunktionen er i det hele regelmæssig 
og tilstrækkelig. 

h udelades ikke altid foran r: hrid 440 31 osv.; r (ofte 
skrevet r i begyndelsen af ord) udelades i fysta 443 1, Gudrid 
441 34, assimileres med n i nokkunn 442 10 (jfr 1. is); rr skrives i 
þeirra 440 12. 20. 34, 441 20, 4439. Enkelt n skrives i engin (masc.) 
440 11, men dobbelt i lidinn (fem.) 44027. II skrives foran d og t, 
For tt skrives (etymologisk) dt: Raudt 440 19. I endelser skrives i 
reglen t: erut 4412, mettit 4413, men hofud 440 20. z skrives efter 
n(nd), II: manz 4422, landz 44124.26, 443 le, allz 4;4:\ss (men -halls 



HAUKSBÓKS BESKRIVELSE LI 

4422). For g (spirantisk) skrives gh: ejghe 44038, eighe 441 23. 37; 
g i miog 440?. 29, 44224.26, engis 44086. Foran t skrives p {aptr 
og lign.). Særskilt bemærkes formen tHom 440i, trionum 440i5 
(fra en gammel original?); l.pers. pá -i: skilldi4fMi; funnu M:l27, 
44223, 443 4 (ellers fundu). 

I hele den ovenfor givne beskrivelse er der intet hensyn 
taget til de opfriskede eller meget afblegede steder i 544. 

G) 645. Retskrivningen er her over alle grænser inkonse- 
kvent, navnlig med hensyn til vokalharmoni. Man fmder e og 
i, og i^ efter alle mulige vokaler og man fmder dem i flæng i 
et og samme ord: ande 471io.i6, andi 471 14.15; faóer 471 11.21, 
faáir 471 10. 17; aller 471 12, allir 471 20; skapaðe 471 17, skapaði 
4729.26; vellde 49533, velldi 495 31; þese, þœsi 473 30; -ligre 47328 
jfr skipti 47226; iver 47523, ivir 48434; -oróe 4735, orði 473 12; 
dotter 471 24 jfr moáir 471 22; liose 471 10, liosi 474 le; lofte 486 19, 
lofti 47234; vnder^ vndir 486 14; hlvte 472^2, hlvti 475 u; brQ^áe 
48832, brwái 488 10. 11; -la)sœr 4733 jfr a^stri 472 3; tœke 481 12, tœki 
4827; kœme 482 20, kœíni 477^2; lœyser 49028 jfr lœysti 484 2; synáer 
4887, syndir 4782. Efter i, y, ei er dog i hyppigst. I endelsen 
-ing íindes éngang e: eineng 47325. 

Noget lignende gælder forholdet mellem bogstaverne og u: 
hqfoó 47227, hofvd 47228; -ligo 4762, -ligv 476 3; -ingo 471 10, 
-ingv 471 7; mvndo 478 1, mvndv 478 2; heilso 494 is, heilsv 494 17; 
skœpno 47233, skœpnv 472^0 osv. I endelsen -um veksler 0% u 
uden nogen synlig regel, og man íinder ved siden af v i det 
hele efter alle vokaler. I endelsen -ung- (masc, fem.) skrives 
0: konong- 473 le, 4749, 481i8.2o, 494^5; haóong 498 17 (haávng i 
samme 1.) osv. Til yderligere oplysning om den usikkerhed, der 
ráder, tjæner ordet kvikvendi, kykvende; det skrives pá folgende 
máder: qvikvendi 4778, qvikqvendi 473 14, 4773, 47829, qvikqvende 
477ii-i2, qvikcvende 4:^629^ kvekvendi 4:76 is; kykvendi ¥11 h^ kycvende 
48320, kvcqvende 483^0. 

Omlydene: í/-omlyden af a (kort) skrives for det meste 0: 
ioróv 470 4, gofgom 471 2, ollom 471 30 osv. osv.; enkelte gange g; 
stqóvm 471 31, qllom 471 31 oíl., hQfoó 47227, hqll 4749, qllvngis 
47930, g7^qf 481 2, mqnnom 482^1, Iqg 487 20, qnd 488 14, 490 9, 
mqrgvm 488 15, qlmoso 49828, samt i forbindelsen iq: diqfli(-vll) 
48720, 48930, 4936, jfr mattqgr(?) 472 1; ikke sjælden œ: stwpoll 
470 15, stœdvm 4724, ha)fod 473 1, a-ídrv- 480 27, 49526, wmbon 4942, 
mwnnvm 494 12, ga)tv 48735, na;svm 4882.3, drannbodv 47824, la)stvm 
48828, gamgv 4902, tœkv 4903, og i forbindelsen iœ(=jq): icvráv 
4772, tiwru 489 18, diwvvJl 493x8, Sta)irnvr 4982. — í/-omlyd af á 

d* 



LII INDLEDNING 

betegnes undertiden dels ved § dels ved o: $sí471i4, 4856, 4899.31 
(men 05^49829); -(?ro 49535, -sio496i6, siolf 4:9735, í?ow498io.i6 ofl., 
hor(?J 4:9831; i disse tilfælde er der mulig et virkeligt o, der fore- 
ligger (jfr ovf.). Uomlydte former er forholdsvis ikke sá fá: faávi^ 
48522, 4934, ambon 47433, ambvn 475 30, 47735, iardv 4765, 481 27, 
483 18, kangvr 477 11, allv 4806, skamóoz 478 17, -mannom 478 21, 
diavvl 47830, nakot 483 13, agnom 49123, rangv 49025, adrvm 497^3, 
stapvl 4:9^30, bannodo 4:1832, samt i anden stavelse: riddarvm 4:9'225, 
kafnaóo 4932, skapat (fem.) 477^6, bolvaóo 479 14, œlskaóv 49323 
(men f. ex. bonnodo 4:79 21, drwmboáv 4:7S2i). — tí-omlyd af i findes: 
þrysvar 47323, myklv 496 4; herfra har den trængt ind i andre 
kasus: mykil- 494 20, 498 19, jfr mikyll (skrivefejl?) 48326. 

i-omlyden af a, ligesom ogsá oprindeligt e skrives i reglen 
e eller œ(ej, uden at nogen regel lader sig konstatere. Der skrives: 
bœdeN 470 1, gœtinn 471 13, gettinn 481 30, þœsar 4707 (þes- 4706.8^, 
gerdiz 481 32, gœrðe 4736, hellst 4703, hœlst 4713, hœlldr 4707, spekt 
470 16, 471 12, sp«?A:í 471^3, fedr 47 lu, /be^ím 470 16, englar 4714, 
œnglar 471 30, 474^9, fegrð 4716, /í»^H 471 5; þrenn- 47129, þrœnn- 
4716, sm 471 9, sœm 4717, í^erí?- 47423, 475 1, værá- 4783, ^/%o 
(o: e/c?-) 471 10, œlldr 47332, -legr 4719, -lœgr 3. 28 osv. — 1 eA^; en 
skrives altid e; — i þek 470 is; et par gange skrives ei: likneiski 
484 18 ; dreiginn 495 19. — For e og œ skrives ^; ve/ks 4935, hve/va 
4:936 (hvœrva 473 9), te^kiv 4-87 33, veftna 471^5, ske^pna 475^5 (skœpnor 
47^27), qvejíiarar 493 14; æ skrives i vœkva 4768. — ^'-omlyden af 
á skrives hyppigst œ, enkelte gange e: tuer 48527, embetti 4782 
(enestáende skrivemáde er: embetti 491 2), eller œi: lœiri- 487 10, 
sæir 4768, lœitr 475 15. 

Hertil skal föjes, at e eller omlyden deraf ofte skrives e 
eller œ: œóli 474 31, eáli 471 10, glœg- 475 13, æfstv 47233 osv.; 0: 
gora 472 16, gorái 473 16 (vistnok — 0), þrongiaz 494 11; ey : seykkti 
49635; g: slqkkvir 484i6.i7, og endelig 0: goreá 489 10, goR 472 20, 
gorá- 47223, 479 30, 49324, rokkvizc 47829, þronginng 48820, oóle 
497 13, ofsta 4984, gervare 492 15 — forudsat at ikke undertiden 
betegner q. 

i-omlyd af ó (den oprindelige) betegnes meget ofte og da i 
reglen ved 0: g^zsko 478^6, 4927, 494i5, b^t- 48O28.33, 481 10 osv., 
bgnvm 487 17, avá^vi 495 15. 23, S0fár 488 17, d^mir (passim), gr^áa 
4968 osv. osv., — nogle gange ved œy(ey): bæyta 48026, tœyki 
47735, 487 19, mæyár 48624, stæyóe 485 12, fæyáiz 488 13, — éngang 
ved æ: fæóez 488 u. Ofte gengives lyden imidlertid som i-omlyd 
af á: œáœfe 4705 og fl. st., æári 4745.7.18, 47926, bæt- 485ii.i5, 
•4949, ^'ö^mV 48932, dœm-(dpyi-) 4703, 482 12, 4848, tór 4904, Fætr 



HAUKSBÓKS BESKRIVELSE LIII 

4769, fœzl- 477 15, 48826, fedaz 478 lo, fe^m (= færi) 479 15, fœri 
481 14, Gœzska 472 19, glœp 485 15, grœdd(ej- 48233, 485 10, grœáara 
4833, í//«^íír 49732, /íe^í/re 487 u, kœmi(e) 477^2, 48220.25, 48128; 
logsœm-(?) 484 10, -maói- 47423, 494 10, 47723, redi- 490 19, sœti- 
(=sœt) 474 15, stœá- 475 10, 47927, s%- (adj.) 475 13, 480 19, 4933, 
tæki 47432, 481 12, 482?. Mulig ligger denne udtale til grund for 
skrivemáden dœimi 477 12, jfr kvei^ni 48229. 

?'-omlyden af ii betegnes i reglen ved 1/, men nogle gange 
ved V (grafisk forskel, ligesom y ofte skrives for v kons., se neden- 
for): ohlvóin- 470 11, 4803, nvtv 470 11, bvggva 47128, prvddir 47534, 
Ivóa 47924, tvndi 4806, þvngri 4824, kvc- 483 30, Gváingar 4867-8, 
snvz 48826, 492 is, svngia 48922, dvflizv 493 17. Præp. fgrir og yfir 
skrives fyrir (-er)^ fyr eller firir^ yfir (-er)y ivir (-er) eller ifer. 
y skrives i Egypt- 483^4, 487^1, Moyses 4842(jfrl.i), i dyrvm^^^z^. 

i-omlyd af au skrives i reglen œy el. ey^ nogle gange ey: 
toyg- 492 16, doy- 48933, 494^2, 49627, loyui 497 21; én gang ev: 
hevrir 490 11, én gang w: dœr 47724. Ey skrives i Eyropam vist- 
nok = Evropam (y = v) 48334. 

Om de 0vrige vokaler er endnu at bemærke: 

é skrives i reglen e^ men œ: rœtt- 474^3, 475^.21, vœr 
4727.10 og fl., ie: liet 474 13, œi(ei): læit 47825, 4929, leir 4969. — 
i skrives afvekslende med œ(e) i -ligr f. ex. 4702, 471 1, 47328 0sv. 
Om firir, ifir se ovf. — skrives i kvmstv 4704 (men þionvsto 
489 15), fogl- 47234 osv. ; altid i ero. Det neg. ó skrives i reglen 0, 
men v f. ex. 4718, 475i4, 4823, 4868, 4895 og fl. — í^ skrives sá godt 
som altid v., undt. i fremmednavnene Mariu 48624, Markus 48625, 
samt i tiunda 48635, tÍQ)ru 489 18 (her ved en rettelse); ellers 
skrives ikke sjælden y (jfr ovf.) : fygla 472^4, hlyti 4923o (i 0vrigt en fejl 
for liti)^ hlytir 472 21, yrdv 474 17, syndygra 475 10, þrymvr(?) 4768, 
ny-¥I6n^ syári¥I63o, Gvás 4íSU^ >S«/ 48129, syn^fSlsi^ ^niskynn ^S'^ n^ 
skygga 484 le, lynd 4854, skyr- 49880, cdþyðy 4992 (jfr v konson- 
ant). — au skrives almindelig 0;, sjælden av, særlig kan mærkes 
a)k (avc; = oA;^4868, 487^3, 488 13. 14, 49132, 4992 osv., samt sivnda 
49828. — ei skrives i Teglen ei eller æi (e^i); én gang ombyttes 
vökalerne: sviœk 478 21; forkortet til e (æ, é)^ hvad enten der er 
tale om en virkehg eller kun grafisk — hvad der er rimeligst — 
forkortelse, foreligger vokalen i: frestni 47423, 493 13 (jfr 475 ji, 
hvor i er tilföjet over linjen), krestingvm 488 19, restr 470 15, reái 
481 7, 498 10, egi 490 n, merr 498 u, mulig i œlif 482 30, samt þœr 
473 11, þér 474 m, þæsa 4705, 4758 (þœÍR- ofte;. 

Aksenter over lange vokaler findes nogle gange: á 49524, 
dóm 4882, 49520, þér 474^9, vér 471 27, 477 12, 484 is, þœr 47128, 



LIV INDLEDNING 

4739, 4774, 49435, ón 48424, 49436, ór 470 1, 474 9, 4883, sór 
48627, béron (f. ebrón) 479 11, v 475 u. Et par gange over kort 
vokal: vár 472 is, gór 47532. 
Konsonanter: 

1) f skrives i reglen foran t; nogle gange p: lopt- 4765, 
486 19, krapt- 475 20, 490 21, optar 49723. Mellem r og vokal, samt 
mellem to vokaler skrives hyppig v: þvrvanda 4705, 498 12, hvœrva 
4739, 4933 osv., hærvi- 47626, dirviz 484 9; lovat 473 20, 4806, 
gravenn 477 is, rivi 477^5, diavvl 478^0, ivir 480 30, 48434, 4853, 
geva- 485^0, 494 12, 4963, livir (-a) 488^4, 494 21, þiova 49226, 
skrivare 49230, a)Ó0vi (-evi, œvi) 494 11 og fl. , stovo 4952, graver 
49522, -zivivm 497 16, ovvnd- 470 11, 478^2, Hava 489 17; én gang 
skrives fv: hafve 483 1. f skrives mod forvæntning i Efo 482 15. 
For f skrives p i sapnaóe 48833 (men Ordet er fremkommet ved 
rettelse); foran n skrives m for det sædvanlige f: omne 488 17, 
iamnan 471 31 osv., jfr hemd 492^7 og hefmnd 496^9; samme ud- 
tale udtrykkes uden tvivl ved det oftere forekommende mfn i 
namfn- 470ii.i2 ofl., nemfniz 471 is (nefniz 471 u, nofn 47333, 474i). 
Endelig bemærkes, at for v skrives u særlig som initial: TJelldi 
494 15, Uist 490 20, Uitv 475^4, samt i tiier 485^7, quiói 4887, hyui 
49721, — og g (jfr ovf.): hælyiti 474^1, eryióiz 477 13, ^^«^^V 4827, 
hyerso 494 13. 

2) .^r (spirantisk) skrives adskillige gange gh: dagha 49523, 
logh 48721, 497 1.19, ?/íe^/?e 494i6 (bis), 496 17, ^negho 4954(bis).5, 
seghiz 47625, sœghir 48624, margha 4968, berghing 476 11. ý skrives 
i si^ 47523. í/ bliver k foran ^^; -/íVí^ 475^4, 4816, 484 13, 48830 og 
foran s: -lixtir 475?, heilax 4846.17, 49022, 49725, (x — ks som i 
læix 49520). For g skrives k: krizsko 476 30, berkir ^ll 20.21 (men 
bergir 1.22). — k skrives dels k, dels c, dels q. c skrives særlig i 
slutningen af ord: hrœddomc 4703, samt i andre mediale endelser 
pá -zc (se nedenfor; dog fmdes former som bersk 495 12, fesivmk 
48827), éoc4875, J.t'6'488i3.i4, 5Íí;c4963i, ^ic-48829; fremdeles nogle 
gange i begyndelsen af ord eller inde i ord, foran a, i (én gang), 
0, V, y (én gang): scal 4712, bacaz 488 16, callaz 48820, 4926, casta 
490 17, 491 15, scapaói 477 6; Arimtr 496 21; sco^í^íí 477 12, byscops 
489 14 (men óisA^ojo 496 2), com 495 31; miscvnnar 48325, iW^^ci' 491 9; 
scyn- 47925, samt enkelte gange foran konsonanter: locnom 48633, 
tow 491 14, kircna 4962, cnsí- 484^7, 486 30, 487 15. 22 osv., crosse 
48822, sæct 480 22, spectar 491 27 og i fremmedordet corp^^s 48921 
(men korpvs sst.). — g' skrives kun — men ikke altid — foran v: 
Qviór 4768, qvelði 477io, qvalar 493 12, ^vaíer 494? osv. (jfr kvikv- 
endi ovf.). k -\- s skrives x i de ovf. ved g anf0rte eksempler og 



HAUKSBÓKS BESKRIVELSE LV 

xs i sexs 47932. kk skrives — hvor dct ikkc forkortcs — sæd- 
vanlig kc: þekci- 4^9^13, ekci 484 n, þikcia 494 14; en enkelt gang ck: 
sl(^ckvir 484 17; kq i 7iokqviá 478 le; kh skrives i Míkhiaœl 47334. 

3) d findes adskillige gange i imperfekta : styrkdvzc 475 26-7, 
fylgdv 47529, skomóvzc 478 14, valói 473 20, hvlói 4^83 n^ likóiz ifSSu^ 
og i subst. fem.: sy}ió 478 le oíl., hermdar 481 5, -setnáar 47822; 
enkelte gange skrives þ: Goþir 479 1, meþ 49625, skapaþir 47731, 
qviþi 483?, iaróaþe 48622, gerþer 48728, samt endelig en enkelt 
gang dþ: Gyóþingar 48226. ó -\- s ?>q z. For ó skrives t enkelte 
gange i slutningen af ord: fagnat 487^0 (men -ad 48724), takit 
491 1, skapat (fem.) 477^6 (men skopoó ^nih)^ samt i vart 474 19. 
For ó skrives endelig ofte d, idet skriveren har glemt at tilföje stregen 
gennem d (Ann. 1858, s. 144). Pá den anden side skrives 6 for d 
(stregen urigtig tilföjet): bindr 49028, mvnáer 485 13, svnár 4718, 
hœUór 4726, 4733o. d + s se z. For d skrives t i vœllti (= velái 477^4). 
For dd skrives ó: klœdr 48619; máske er ó i gvdoms^S324. (= guádóms) 
at opfatte pá samme máde; d er assimileret eller bortfaldet i hvnnir 
490 27, tiallbvóer 4:9521, -velliga 4;7Qi, millega 4:96 11, ^/%- 471 10, 4799. 
— t + s se z. For t skrives ó (d) undertiden i slutningen af ord og 
ikke alene efter t: ritaó 470 12 (men ritat 472 12, ritit 49036, 493 11), 
litiá 4778, hlotaá 480 4; skapad 492 1, legid 4868, samt i viókaz 
48920, modger 49435, moóker 495 1.3. 8. — Som bekendt er det 
temmeUg almindeligt i norske hándskrifter, at þ gár over til d 
særhg i ubetonede ord og partikler; herpá findes der forholdsvis 
mange eksempler, undertiden endogsá i temmehg stærkt betonede 
ord: óvi 473 10, 484 12, óat 473 is, dœir (-ei-) 4759, 495 20, áœimr 
47628, dæim 473 u (d = ð), óœ 4773, 478 20. 21, 498 18, dv 496 si, der 
491 1, óa 478 10, 480 le, 482^9 osv., ðegar (œ) 4794, 482 19; óriðia 
47231, 49626 (d-), áræfolld 47323, -áro 49535, ávrfti 4773, óyrstir 
47722, áyngia 4:8^ so, diggr4Q0%, í?o/a 491 20, drej 4:9312, jfr skilldv(?) 
4986 (jfr 49821: skill þv) — foruden d som initial: 48734, 4898, 
490 23, 491 5. 

4) 2;, ofte skrevet zs, betyder vistnok allevegne ts\ oprinde- 
ligt ts skrives sáledes f; ex. lopz 49632, hœzsta 48436, hazsti 485 2; 
ejendommeligt er: nytzsam- 49328. — For ðs skrives z(zs): gœzk- 
(gœzsk-) 472 19, 47826, 494 15, rœzslo 495 11, nwzsyn- 49328 (men 
nwásyn- 496 is), ja hofoz (= hqfuðs) 487^4; etymologisk tilföjes d: 
hrœdz 4:^^21.22, gvózivivm 4:91 u. — For c?s skrives z: œllz 4:73 ssosy. 
Efter U og nn (ofte skrevet n) skrives z: hoUz 490 22, iUzcv 
491 9 (men iUskv 474 16), — unöjagtigere skrevet i: iUdkv 4944 — , 
innzigli 47533. Unöjagtig skrivemáde er: nestv (= neástu) 473 1, 
krizsko 47630. — I mediale endelser bruges i reglen z: skiliaz 



LVI INDLEDNIN6 

471 4.9, kallaz 47Iii, nefniz 471 u, sægiz 472 1, snyz 4735 (jfr 
snyðz 49223) osv.; s íindes i hvgdvs 47824, hofs 498 30. Den op- 
rindelige, vistnok fra en gammel original stammende fulde form 
-sk fmdes ikke sjælden og skrives da enten sk (i enstavelsesformer) 
eller zc(zk): bersk 495 12, forsk 481 1.2, fersk 49733, hliopsk 481 17; 
lysazc 470 10, synizc 471 1, fysazc 4715, fysizc 4949, skyrizc 472 13, 
kallazc 472 17, farazc 481 3, viróizc 475 17, rokkvizc 478^9, styrkóvzc 
47526-7, skomóvzc 478 u, hrœinsazc 493 15, jfr former som fysvmk 
49724, hrœddomc 4^7 Os^ lysvmk^^Ui^ -festvmk 4^8821 . — I superlativer 
skrives z: trvlegaz 4:83 1^ zst: minzsti 49627, hœzsta 48436, 4852, zt: 
hellzt 470 3, 491 2; ellers st. 

5) h udelades forholdsvis sjælden foran l o^ r : Ivt- 4733, 
4833.21, 485 19, liota 477 9, lœr 495 17, Ivda 479^4, lyddi 4803, lydni 
484 31; ryggviz 4;94ín^ 496 30, rædder 4:956, rœzslo 495 11, ringinngvm 
49735. h skrives i likhamr 488 13. 15. le. 29-30, 497 12 (ellers likam-). 
— II skrives i reglen foran d^ t^ z; dog findes hældr 4:782% Gialda 
48O33, mælti 47329 og fl. st., Alt 477?, viltiz 4794. — n indskydes 
i likamns 480 is, 485 29, 497 11. — r er assimileret i fallego 493 20. 

Ombytning af konsonanter (og bogstaver overhovedet) 
finder undertiden sted tildels ligefrem ved fejlskrivning (jfr anmærk- 
ningerne), f. ex.: Iwns 481 29, tegndi 4838, ellfdir 491 e; siva 4846, 
firalsa 4855, berón (f. ebrón) 479 11 osv. 

Udeladelser af konsonanter (og bogstaver overhovedet) : 
ó efter r: orna 475 u, skyrgvða 498 30; mellem ei og n: heinir 
48526 Qír Heinir, beboerne i Hedemarken); -d efter n: vankvæáom 
47O1-2, anlægr 4713.28 (men and- 472 29. 31), anskoti 4744 (men 
and- sst.), frenkonom 497 7; -t i v vallder 48328, valóer 494^8 
(misforstáelse af teksten?); -n i tæking 489 le. — i i ærfði 470 20 
(fejl?, ellers ærfiá-), Gvðingar 4867-8, nwðsynvm 496 is, fiyendr 
49O35, fiyanda 491 1. 

Forkortelse af konsonant findes ofte, men den er i reglen 
vistnok kun grafisk. I ethvert tilfælde er retskrivningen i dette 
stykke altfor broget og upálideHg til deraf at drage nogen sikker 
slutning i sá henseende: prydr 4:7 4ii, glægsyna 4:7 5 13, nok- (nokkor-) 
47O2 og fl. st., eki (passim), drvkv 479 19, sælega 494^0, kæna 4737, 
mœn 4742, vphaf 471 u {vpp- 471 22), orostom 49636, lcos 48234, 
sætr 4749, eit 47835, gnot 479 19, altit 482 le, sprat 483 is, not 483 10 
(men nott 483 9) osv. 

Forlængelse af konsonant, særlig t, findes forholdsvis 
hyppig; dog er at bemærke, at en sádan ofte viser sig ved en 
forkortelse, sá at det er rimeligt, at skriveren har begáet den fejl, 
efter forst at have anbragt sit forkortelsestegn , alligevel bagefter 



HAUKSBÓKS BESKRIVELSE LVII 

at skrive det bogstav, tegnet skulde betyde, f. ex.: himmin 47126, 
likammanvm 479 lo, Aon/i 4834, heimmi 485 u, annnan 485 si, 486 lo, 
vonn 498 16, jfr skelnn 48323, minn (fem.) 4909. Urigtig tilföjet 
fordoblingstegn kan foreligge i taccn 490^0, tœnggr 493 13, spekkt 
471 12. Andre konsonantforlængelser (fordoblinger) er: rekkene 
(=rekinni) 491 27; karll- 47726, -talli 483 19, heillso 493^0, ellfdir 
4916; styrkinngar 47528, Gydinngar 48428, og oftere foran ^, 
mvnndv 47522; eppli 47888 (bis), apptni 48633 (jfr anm.); m^ss- 
4918, Hværsso 493?; gœttnaóar 47122, vattne 47234, 495 19, mettnaó 
474 18, 47823, 47934, rittni^igarA'SSi^ settningv- ^8926.28; œttl- 4^74^18, 
4786.12, 481 3, vittrv 470i7, ^>fl5íím 478 n, 48033, vettr- 479i3, 4848, 
48724, vittraáiz 4^84' 20, 486 is, liottr 4^84^22, settr 4'9^3i, sittr4fS7u, Fejttr 
4886, ^^ír 48826.34, hattre 4952, sæ'íí- 474 15, ^^^eí^ 47524, gettinn 
481 30, -lœtti- 4íS3 23, 484^9, heittinnar 4843, 487^3, Aa^íar 49228, 
wo^í 49326, vttan 495 11, loptt 474 21; pisslir 475 11. Derimod er det 
ikke sikkert, hvorvidt r i hvœRSo 472 15 og lign. betegner et langt 
(dobbelt) bogstav. 

Af enkelte ordformer mærkes særlig: Krist (nom.) 47428, 
48922 (men -r 47728), (gen.) 4883.14.15.17 (men jfiTWsí^; 488 10) ; erfidi 
skrives pá f^lgende máder: erviái 4^93 10, œrveóe 49820, ervaðe 4SS7, 
œrfói 470 20 (hvis dette ikke er en fejl); likende (ntr.) 491 21; na^d- 
synir (plur.) 496 19; fagnaðr (gen., fejl?) 492 12; selianór 489 11, 
hafnanár 4983, tœlanda (fem.) 480 20, hrennanda (fem. pl.) 497 31; 
rettare (ntr.) 47925; dyRa (masc, fejl?) 485 17; þrimr 496^4, men 
tveim 486.25, þriatigi (adj.) 4848, sextvgv 498 31; hverki 472 16; þeirr- 
(r) f. ex. 473 18, 4774, men þeir- 47825.27, 4832; varo f. ex. 473^9, 
47420, voro 47531, 4838, og oro 479^4; myndi (iníin.) 474i8, maz 
(= máiz) 49735; alldrigin 494^6, 495 1 osv.; en = ef (passim). 

Af alt det anf^rte kan det være vanskeligt nok med sikker- 
hed at slutte, hvor og af hvem Elucidarius er skreven. Det fore- 
kommer mig dog rimeligst, at den, ligesom bl. 1 — 18, er skrevet 
af en nordmand, men efter en islandsk original. Vel kan 
man i det hele sige, at retskrivningen er islandsk, men der frem- 
træder dog sá hyppig forskellige og det netop meget sigende 
norskheder (som f. ex. f foran í, den hyppige brug af œ (œy), af 
= œ, slí 0y, á i forlyd; den sporadiske mangel pá omlyd af a 
foran i/-endelser, den hyppige brug af ti, samt endelig flere af de 
anforte former, særlig rettare, talanda osv., plur. pá -andr, ana- 
logiformer efter de ovrige former: dativ pá -andum og gen. pá 
-anda)^ — at de næppe kan tænkes at hidrore fra en islandsk af- 
skriver. Pá denne máde forklares ogsá bedst den forvirring, der 
ráder med hensyn til slutningsvokalerne (e, 0, i, u), Derimod vilde 



LVIII INDLEDNIN6 

en forklaring, der gik ud pá, at der her forelá en islandsk afskrift 
af en norsk original, sikkert være urigtig, i hvert fald have meget 
lidet at st0tte sig til, særlig fordi alle andre Elucidarius-hánd- 
skrifter er islandske, og det er aldeles klart, at det her forehggende 
er en S0ster-afskrift til det ældste Elucidarius-hdskr. , der haves. 
Hvorom alting er, ét er sikkert, at en mere udygtig, mere 
forvirret afskriver vanskeh'g findes. Vel er hans bogstavtegn 
store og ret könne, men, foruden at hans retskrivning er broget 
og forvirret , er hans tekst . i höjeste grad slet og forvansket, 
og der kan næppe være tvivl om, at det er hans egen skyld 
(hvorom mere senere). Hvert öjebhk glemmer han bogstaver, som 
han, nár han mærker fejltagelsen , tilföjer over, en enkelt gang 
under, Hnjen. Han har flere gange oversprunget ord og hele sæt- 
ninger (jfr K. Gíslasons bemærkninger og aftrykte originale parallel- 
steder i udgaven i Annaler 1858). Kort sagt, man kunde fristes 
til at antage, at Elucidarius er skreven af en olding, hvis ánd var 
begyndt at svækkes, sá at den ikke mere havde et fuldkomment 
herredömme over hánden, der skrev de pæne tegn. 

Hvad forkortelsestegnene i det hele angár, er det 
overhovedet de sædvanlige, der anvendes, og der er næppe nogen 
grund til her at dvæle videre ved dem; hvor der var noget sær- 
hgt at bemærke, indeholder anmærkningerne det forn^dne. Det 
kan fremhæves, at i de f^rste 14 blade i 544 er forkortelser over- 
hovedet forholdsvis meget fátaUige; derimod i de andre stykker, 
navnlig Hauks egne, er de overmáde rigehg anvendte. I de op- 
friskede steder i Bretasögur er de oprindelige bogstaver ofte for- 
vanskede, hvorfor de yngre, nár de oprindehge ikke skimtedes, frem- 
træder i teksten, men dette er heldigvis tilfældet meget fá steder. 

9. Efter at sáledes retskrivning m. m. i hándskriftets enk- 
elte stykker (med undtagelse af de allermindste) er gennemgáet, 
skal der nu gives en kortfattet redegörelse for de papirshánd- 
skrifter, der er benyttede til at udfylde selve hándskrifterne og 
i Tillægene. 

Der er da f0rst og fremmest det af præsten Jón Er- 
lendsson skrevne 105 fol. i AMs samling; det indeholder en 
fuldstændig afskrift af Landnámabók, dog med et par lakuner 
(se s. 16, 37 anm. 7; slutningen af denne kunde dog udfyldes efter 
andre hándskrifter ; jfr s. 58, anm. 12) og Kristnisaga; der er 
tiUige taget hensyn til andre recensioner af Landn., hvor Hauksbók 
i marginen udtrykkehg anfores som kilde for vedkommende större 



HADKSBOKS BESKRIVELSE 



LIX 



ellor inindre stykke. Efter slutningen af Kristnis. folger nogle 
paragraffer og historiske bemærkninger, hvis indhold og væsen 
lader formode, at der efter dem har fulgt flere eller færre af 
de som „Tillæg" trykte mindre stykker. Jón Erlendssons afskrift 
er i det hele god og, nár bortses fra retskrivningen, nöjagtig. Til 
yderligere belysning heraf aftrykkes begyndelsen af den forste be- 
varede membranside (udg. s. lOu ff) og Jóns afskrift deraf: 



Mbr. 

biorn?? svn s\nn hann lagði 
vnd/r sig allar svðreyiar ok 
gerðiz hofðingi yf^V enn gallt 
engan skatt harallc?i konvng'i 
sein ætlað var þa tok haralldr 
konvngr vnder sik eigmV hans 
i noregi en rak brott biornw 
svn hans 

her segir fra hœlga biolv^ 
Hœlgi biola svn ketils flat- 
nefs for til Islanðs af svðr eyi- 
ym hann var meó ingolíi 
hmn fysta vetr ok nam með 
hans raði kialar nes allt mill- 
\m mogils ar ok mydals ár 
han/» bio at hofi hans svn 
var viga rappr ok eyvindr 
hiallti .f. kollsv^ins .f. eyvindar 
er atti þorlavgv klængs dottor 
þeira dottzV \av þorgerðr moð- 
ir þorv er atti þorkell svn as- 
geirs kneifar^ þe/ra svn var og- 
mvndr faðir \omis hyskv^s hins 
hœlga 



Jón Erl. 

Biorn svn sinn hami lagdi 
vnder sig allar Sudur eýiar ok 
gerdizt hófdingi ýfer emi gallt 
engan skatt HaRalldi kowí;wgi 
sem ætlad var. þa tök HaRalldur 
konungur vndzV sig eignir hans 
j Noregi er\n rak brott Biorn 
svn han/^s 

Hier seger wm Hœlga Biölu 
œlgi biola sun Ketils flat- 
nefs for til Islandz af Sudureyi- 
um. hann var med Ingolfi 
hiun fysta vetur ok nam \T\ed 
hans rádi Kialarnes allt mill- 
im Mogilsár ok Mydals á 
hann biö at Hofi. haíis svn 
var Viga Rappur ok eývindr 
Hiallti f. Kollsveins f. Eyvindar 
er atti Þorlaugu Klængs dottor. 
þeirra dotter var Þorgerdur mod- 
er Þoru er atti Þorkell svn As- 
geirs Kneifar^. þen-a svn var Og- 
mundr fader Jons hysku^s hins 
hœlga 



AM 326 b, 40. Her findes en afskrift af Hemingsþáttr, 
skreven af Ásgeir Jónsson. Denne afskrift er tagen, endnu 
medens Hauksbók har haft et blad mere foran bl. 69 (se s. XI). 
Dette blad har pá sine steder været vanskeligt at læse, hvorfor 
der hist og her er ábne pladser for de enkelte ord, Ásgeir ikke 
kunde læse. At det págældende stykke, s.331i~3364, er en direkte 



Denne overskr. er fordelt pá 2 linjer. * i er tilf. over linjen. 



LX INDLEDNING 

afskrift af Hauksbók — og ikke hæntet aiidenstedsfra — , viser ejen- 
dommeligheder i retskrivningen tilfulde, som f. ex. þers- 3317, 
333 13, vex 3336, sun 333i5.i8, dottor 333i7 0sv., hvilket er overens- 
stemmende med Hauks. 

AM 597 b, 4^ danner sammen med AM 281, 4^ grund- 
laget for s. 365 12 — 369. Bægge hándskrifter indeholder forskellige 
stykker, der vistnok umiddelbart er afskrevne efter Hauksbók, för 
end Arne Magnússon erhværvede den; i det mindste gælder dette 
281, der er skrevet af lagmanden Sigurður Jónsson (se ovf.) 
og máske snarere burde være lagt til grund end hint som for- 
mentlig rigtigere i enkelte punkter, men fejlene i 597 er smá og 
ubetydelige. Dette stykke synes at svare til c. IV2 membranblad. 

Endelig er Tillægene hæntede dels fra AM 115, 8^, der 
er skrevet afBjörn Jónsson pá Skarðsá og indeholder forskel- 
lige afhandlinger angáende Grönland og dets historie (stykke I, II, 
jfr X og XI; en del deraf er desuden benyttet til sammenligning), 
dels fra det ovennævnte 281 (alt det 0vrige), hvorved 597 er be- 
nyttet til sammenhgning , hvor stykkerne var fælles for bægge. 
281 er ogsá benyttet til sammenligning med Björns afskrifter i 
115; herom se anmærkningerne. 

Alle disse papirsafskrifter er aftrykte ordret og for sá vidt 
ogsá bogstavret, som ordene er gengivne som de der er skrevne 
med opl0ste, men ikke kursiverede forkortelser. Det kunde have 
været onskeligt at s0ge at rette retskrivningen , i hvert fald for 
enkelte punkters vedkommende, efter Hauks egen; men dette lod 
sig ikke göre uden vilkárligheder og inkonsekvenser, og sá var det 
dog ikke altid sikkert, om Hauks skrivemáde pá hvert sted var 
bleven truffen. Kun for to punkters vedkommende er skrivemáden 
rettet, idet -ur (nom.) er rettet til -r, men med en bemærkning 
under teksten om skrivemáden i hvert enkelt tilfælde. For det 
andet er prikker — en eller to — og streger — to — over 
vokaler altid gengivne med aksent (altsá á, a, á ^ á)\ ij sammen- 
skrevne er gengivne med ý; derimod er (kort) ý gengivet med y; 
aksent over (— q) er der ikke taget hensyn til. Derimod er et 
y-lignende tegn i Tillægene dels gengivet som í/, dels som ij efter 
som prikker stod derover i hdskr., eller ikke. 

10. Til slutning skal vi nu göre rede for vor gengivelse 
af hándskriftet, membranen selv. Den er da, kort sagt, diplo- 
matarisk, d. v. s., alle forkortelser er i tryk antydede eller gen- 
givne med kursivs\.úíi. Forkortelserne er i de gamle membraner 
to slags: bogstaver og tegn (at de sidste — som oftest — op- 



I 



HAUKSBÓKS BESKRIVELSE LXI 

rindelig ogsá er bogslaver, er for Islændernes vedkommende lige- 
gyldigt, da de for dem var tegn og intet andet). Af de f0rste 

— bogstaver — : a, e, i, v, o, m, r, s, z, betegner hvert enkelt i 
reglen en bogstavrække eller stavelser; disse bogstaver betragtes 
nu som virkelig eksisterende i hándskriftet, fores ned i linjen og 
trykkes med sædvanlig skrift; de manglende bogstaver derimod 
kursiveres; sáledes gengives f. ex. v ved var, m ved monmm^ m 
ved ma?inz osv. Det er samme fremgangsmáde , som f. ex. V. 
Finsen benyttede i sine Grágás-udgaver. Tegnene derimod, 
\ '^, ', *, ^, ;, y, gengives helt og holdent kursiv, ligesom ogsá for- 
doblingspunktet og en streg over eller igennem et bogstav; denne 
kan efter omstændighederne have ílere forskellige betydninger; 
navnlig bemærkes, at den bruges i hyppig forekommende, længere 
ord, hvor kun de f^rste bogstaver skrives fuldt ud, f. ex. havfþ 

— havfþ + ingiar^ ingium el. lign. Gengivelsen af disse tegn retter 
sig efter deres almindelige og idet hele konstante brug\ dels efter 
den máde, hvorpá ordene ellers er skrevne fuldt ud, samt efter 
rigtig grammatik og syntaks; særiig skal det bemærkes, at ' allid 
gengives ved ir (ikke er) i endelser, ved eir i þa^ samt at der altid 
skrives v (ikke u) hos Haukr. 

Det kan undertiden være tvivlsomt, hvorledes en forkortelse 
bör gengives; sáledes som f. eks | = fara; i dette og lign. tilfælde 
har vi betragtet det ovenover skrevne bogstav som ordets sidste 

o 

og altsá kursiveret ar. Ordet k burde, strængt konsekvent, være 
blevet gengivet ved kono; men i dette og lignende tilfælde, som 
I (= foro), er forkortelsestegnet vistnok kun en stereotyp, gammel 
máde at forkorte pá, som bibeholdtes, uagtet man ellers skrev og 
udtalte konu osv. Vi har derfor betragtet dette o som etslags 
tegn og gengivet det i det nævnte ord ved onv^ i J ved -orv; det 
samme burde vistnok ogsá være sket med hensyn til v (jfr vorv); 
dette har vi imidlertid gengivet ved varv {varu) som mere stem- 
mende med den sædvanlige og ogsá Hauks skrivemáde. tmi har vi 
gengivet ved ha^ivm; rigtigere var mulig honvm. Hertil skal 
endnu et par enkeltheder tiiföjes: J: er hos Haukr gengivet med 
ígri da ordet skrives sáledes fuldt ud flere gange (se XLVI); m, 
á = moóir^ áottir; ein = Einarr og lign.; sammenskrevne bog- 
staver antydes ikke ved kursivering ^, undt. pþ = yp; dette var ved 
en uagtsomhed sket i de forste ark, hvorfor det bibeholdtes. 



^ Jfr Cod. reg. (fototyp. udg.) s. XLVI— LV. ^ hans forkortes i reglen 
sá, at A og s (0 skrives sammen, og en tværstreg sættes gennem den overste 
del af det sáiedes fremkomne bogstav (haws); undertiden glemmes böjlen {hanft). 



LXII • INDLEDNING 

Sjælden skriver Haukr et enkelt bogstav over linjen — hvor han 
da ikke f0rst har glemt det og tilföjet det bagefter — , der kun 
betyder sig selv; det sker sá at sige udelukkende i dHt-\ dette o 
er f0rt ned i linjen og naturligvis gengivet med de sædvanlige 
typer; 1 anm. er det hvergang bemærket, hvor det íindes. 

Endnu en forkortelsesmáde íindes der i de gamle hánd- 
skrifter, ogsá hyppig anvendt af Haukr, den nemlig at antyde et 
ord kun med dets f^rste bogstav og foran og efter dette at an- 
bringe punkt (undertiden glemmes det ene). I dette tilfælde er 
alt, hvad der mangler, sat i parentes: .f. = f(aðir), f(oðvr), .s. = 
s(vn), .ss. = s(ynir) osv. 

Det her beskrevne princip er fulgt i alle hándskriftets 
enkelte dele, dog med forskellige mindre afvigelser eller modi- 
fikationer, f. ex. at der for f^ri skrives iinr i bl. 1 — 18, fordi ordet 
der, skrevet fuldt ud, lyder firir-^ |' hos Hauks 2. sekretær gengives 
med íyri\ i de opl0ste forkortelser skrives u i de f^rste 18 mbr.-blade. 

Endelig bemærkes, at i udgaven er alle personnavne — for 
en nemmere oversigts skyld — trykte med stort bogstav, uagtet 
de sá godt som altid er skrevne med smá bogstaver; hvor navnet 
bestár af tilnavn + navn (viga rappr)^ trykkes bægge ord med 
stort bogstav og bindestreg imellem. Ellers stár initialer og kap- 
itæler aldeles som i hándskriftet. 

Udenfor de enkelte vers stár der i reglen et v i marginen; 
dette er overalt bibeholdt, men der er i udgaven, nærmest for 
tydeligheds skyld, tilföjet et punktum efter bogstavet. 

bruges, foruden ved forkortelser, se ovf., for at betegne, 
at hvad der stár i parentesen ved en fejl mangler i hándskr. , i 
anmærkningerne angives da, hvor udgiverne har udfyldt det 
manglende. [] bruges derimod for at betegne, hvad der er bort- 
revet eller hvad der er ulæseligt, altsá i bægge tilfælde noget, 
der enten er indsat efter en afskrift eller efter gisning; men ikke 
altid, f. ex. i Elucidarius, er det sáledes manglende udfyldt. 

Angáende nogle enestáende skrivemáder, samt alle fejl- 
skrivninger og enkelte ejendommeUgheder henvises til anmærk- 
ningerne. 

Af rettelser i teksten er kun ganske fá i det hele fore- 
tagne og da kun hvor noget ved skodesloshed syntes glemt eller 
forskrevet. Det kunde ikke være hensigten med en sádan udgave 
at rette teksten og rense den for fejl og meningslosheder, hvoraf 
der ikke er fá, særhg i Bretasögur og Elucidarius. At ville rette 
den sidste, sáledes at der fremkom en rigtig og oprindelig tekst, 
má desuden betegnes som hábl0st. Det má ogsá betones, navnlig 



HAUKSBÓKS INDHOLD LXIII 

for Landnámas vedkommende, at rettelser i og for sig meget var- 
somt má foretages, for at en særskilt recensions ejendommelig- 
heder ikke máske med det samme udviskes. 



in. Hauksbóks indhold og dettes betydning. 

Efter indholdets art falder dette i temmelig vidt forskelhge 
grupper^ Forst har vi da stykker, henh^rende til 

A. Historie og da a) dels til Islands virkelige historie: 
1) Landnámabók ^ 2) Kristnisaga ^ 3) Fóstbrœdrasaga^ 
hvortil 4) Eirikssaga kan knyttes, — b) dels til Norges hi- 
storie: 1) Skáldasaga^ ^) þáttr af Upplendinga konungum^ 

3) Hemingsþáttr; fælles for disse sidste er det delvis forhistoriske 
og uhistoriske indhold. Hertil kan sá fornaldarsagaerne 4) Ragnars- 
sona þáttr og 5) Hervararsaga tilföjes, c) dels endelig til 
ikke-nordiske landes historie, de uhistoriske Trójumannasaga 
og Bretasögur med Merlinusspá. — Dernæst er der skrifter 
og afhandlinger eller brudstykker af sádanne, tilhorende 

B. Den middelalderlige teologi og filosofi, etno- 
grafi m. m.: 1) Elucidarius, 2a) Heimslýsing ok helgi- 
frœói^ 2b) Heimspeki ok helgifrœói^ 3) Viðrœóa œóru ok 
hugrekki samt likams ok sálar tilligemed det latinske stykke 

4) Pronostica temporum m. m. 

G. Naturhistorie: Náttúrusteinar. 

D. Kalendervæsen og matematik: 1) Cisio janus 
og 2) Algorismus. — Endehg er der: 

E. Digtet Vöiuspá og 

F. Tillægene, der bestár af mindre stykker af forskel- 
Hgt indhold. 

A. Sagaer vedrerende Island. 

1. Landnámabók (s. 3— 125). Detle vigtige oldskrift, dets 
tilbUvelse og beskaffenhed vil ikke blive behandlet nærmere her, 
da det vil bhve gjort til genstand for en undersogelse i indled- 
ningen til den særlige udgave deraf, som det kgl. nord. Oldskrift- 
selskab agter ved undertegnede F. Jónsson at lade besorge. Her 
vil vi kun dvæle ved Hauks forhold til den i hans hándskrift 
indeholdte bearbejdelse. At denne mátte stá i en særlig forbind- 
else med ham eller hans nærmeste familje, vilde man sikkert turde 
slutte af de mange steder, hvor slægtrækker fores ned tii ham og 



^ Den orden, i hvilken de enkelte sagaer og stykker folgcr pá hinanden, 
er aldeles vilkárlig. Noget system spores overhovedet ikke. 



LXIV • INDLEDNING 

hans nærmeste slægtninge. Men vi behover heldigvis ikke at ty 
til nogen gisning. Vi fár en avtentisk tiikendegivelse báde om 
denne bearbejdelses ophavsmand og hvorledes den er istandbragt. 
Den indeholdes i det bekendte sted i kap. 354 (s. 124), hvor det 
hedder: „denne bog skrev [jeg] S „Haukr EUinz" sön", og Haukr 
tilföjer straks: „efter den bog, som hr. Sturla lagmand [Tordssön, 
d. 1284], den kyndigste mand, havde skrevet, samt efter den bog 
som den anden, som Styrmer den kyndige [Kárason, d. 1245] 
havde skrevet, idet jeg tog fra enhver af disse, hvad den ene 
havde udover den anden; men det var dog en stor del [störste 
delen], som var ens og fælles for bægge; det er sáledes ikke at 
undres over, at denne Landnámabók [o: Hauks] er længere end 
nogen anden". Her er alt klart. Hauks bearbejdelse er en fuld- 
kommen sammenst0bning af de to andre, som efter Hauks 
udsagn stammede fra historikerne Styrmer og Sturla. Haukr 
har haft bægge bearbejdelser liggende for sig side om side, sam- 
menhgnet dem nöje og afskrevet dem bægge. Det ligger i sagens 
natur, og andet antyder da Haukr heiler ikke, at der her er tale 
om et rent og skært kompilationsarbejde; nogen selvstændig for- 
fattervirksomhed er der derfor ingen som helst grund til at til- 
lægge Haukr for Landnámas vedkommende; nogen kritisk ævne 
til at rense sine foreiiggende tekster for fejl har han sikkert ikke 
besiddet, og en nöjere unders0gelse vil vise, at en sádan kritisk 
virksomhed har han end ikke fors0gt. Det eneste, som Haukr af 
sig selv har tilföjet og som ikke kan have stáet i nogen af hans 
originaler, er hans egen stamtavle (jfr slutningen af Erik d. r0des 
saga), og netop her viser hans ukritiske uselvstændighed sig pá 
det klareste, idet han, som ovf. vist s. I— II, opregneí^ slægtrækken 
forskellig pá de forskeliige steder. Ja, efler Hauks máde at referere 
pá, f. ex. netop i det nævnte kapitels begyndelse, hvor han — 
ábenbart ved en ren misforstáelse — regner Kolskeggr til 
historiske forfattere istedenfor til de historiske hjemmels-. 
mænd (jfr s. 92), bliver det ikke engang sikkert, hvorledes ud- 
trykkene om Sturla og Styrmer er at forstá, om det er deres 
egne skrifter eller kun afskrifter deraf, eller endehg eksemplarer, 
som traditionen tillagde disse to mænd, han har benyttet; om 
disse eksemplarer og deres indbyrdes forhold vil der imidlertid, 
som bemærket, blive handlet andensteds. Men selv om Haukr 
ikke for sin virksomhed fortjæner forfatternavnet, er vi ham 



^ Dette ord mangler i Jón Erlendssons afskrift, rimeligvis ved dennes 
egen uagtsomiied. 



HAUKSBÓKS INDHOLD (lANDN., KRISTNIS.) LXV 

mangfoldig tak skyldige; for det f^rste er det af meget stor be- 
tydning for os, at vi har denne bearbejdelse og ved, nár og af 
hvem og hvorledes den er foretagen. Dernæst har Hauks frem- 
gangsmáde, der uden tvivl ikke er individuel, i og for sig krav pá 
opmærksomhed, idet den giver os et klart indblik i datidens hele 
rnáde at arbejde pá, en arbejdsmáde, som kan skimtes i de mange 
fra c. 1300 stammende sagabearbejdelser og lign. 

Kapiteltallene er tilföjede efter hándskriftets egen inddel- 
ing. — Sidetallene i marginen henviser til udgaven 1843 i 
íslendingasögur I. 

2. Kristnisaga (s. 126—49) findes, som bekendt, kun i 
Hauksbók og fuldstændig kun i Jón Erlendssons afskrift (105 fol.); 
der er al grund til at antage, at den i originalen har fulgt umid- 
delbart pá Landnáma. Der er fremdeles ingen grund til at tvivle 
om, at den oprindelig er bestemt til at danne et slags fortsættelse 
deraf, ganske vist ikke som en del af et hele, men som et selv- 
stændigt værk, der ret passende og naturlig kunde knyttes til 
Landn. ikke alene fordi indholdet pá ílere punkter kunde sættes i 
forbindelse med denne, men ogsá og navnb'g fordi sagaens ind- 
hold, kronologisk set, for en meget vigtig del af landets historie 
danner den nærmeste fortsættelse af Landnámas indhold; Landn. 
drejer sig nemlig ikke alene om indvandringen og dens hoved- 
personer, men giver personalhistoriske oplysninger om hele det 
10. árh. (og ofte længere ned). Kap. 356 (s. 125) i Landn. er 
ábenbart tilföjet for at danne overgangen til Kristnis., Hgesom 
ogsá begyndelsen af denne {Nú hefr þat osv.) er i form afpasset 
for tilknytningens skyld. Denne tilknytning stammer vistnok ikke 
fra Haukr, men fra ældre tider ^ ; derfor behover forbindelsen imid- 
lertid ikke at være oprindelig. For sá vidt er jeg fuldkommen 
enig med dr. B. M. Ólsen ^ , nár han bestrider den af prof. K. 
Maurer hævdede mening, at „forbindelsen mellem bægge værker 
er oprindelig". Men nár han dernæst antager, at den egenlige 
Kristnisaga har begyndt anderledes end nu, nemlig med et uddrag 
af Landn. (den forste kristne befolkning, de kristne landnamsmænd), 
hgesom „Gunnlaugs Kristniþáttr" ^, hvis begyndelse dr. B. Ólsen 
ved hjælp af kombinationer selv har konstrueret, er jeg langt fra 
af samme mening, og nár dr. Ólsen udtaler, at dette resultat „tör 
anses for sikkert", finder jeg det ikke engang sandsynligt. En 



^ Jfr Brenner: Ueber die Kristnisaga s. 5, 7. ' Se Aarboger f. nord. 
Oldkh. osv. 1893, s. 265-6 osv. ' Anf. afhandl. s. 347-8. 



LXVI INDLEDNING 

beretning om de irske kristne, om de kristne landnamsmænd 
mátte af sig selv falde udenfor den forfatters plan, der vilde 
skrive en virkelig Kristnisaga^, det vil sige: en historisk beret- 
ning om kristendommens indf^relse i landet og dens historie 
i den f0lgende tid. Landnáma fortæller selv, at de kristne land- 
namsmænds tro (i de allerfleste tilfælde) ikke kunde holde sig, men 
udd0de i de nærmeste slægtled; der bestod med andre ord ingen 
som helst historisk forbindelse mellem de fá kristne omkr. 900 og 
kristendommens forkyndelse pá Island i slutningen af det 10. 
árh. ; fremstillingen heraf mátte faktisk begynde med den f^rste 
virkehge missions-virksomhed, blot med nogle indledende per- 
sonalhistorisk-genealogiske bemærkninger, og sáledes begynder den 
nuværende Kristnis. i virkeligheden. Dette forekommer mig at 
være det eneste rette svar pá K. Maurers spörsmál (jfr dr. Ólsens 
afhandling 348 — 9), hvorfor Kristnis. ikke begynder med land- 
namstiden. Det er i strid med den gode sagaskrivning og i det 
hele vilkárligt at antage en begyndelse til Kristnis. af væsenlig 
anden art og omfang, end den, som nu forefmdes. Jeg kunde 
godt tro, at ordene: Nv hefr þat hversv kristni kom a Island. ad 
(s. 1262) er den hele ændring (tilföjelse) der overhovedet er gjort, 
for at knytte sagaen til det foregáende. 

En gennemlæsning af sagaen giver i del hele det indtryk, 
at den er én st^bning, d. v. s. et velordnet hele, men dog en sam- 
menstykning af forskellige beretninger af forskellige forfattere. 
Dette hindrer ikke, at der i tidens lob kunde være indkommet 
enkelte interpolationer; det er natmligvis særlig vanskeligt at ud- 
pege sádanne; f^Igende stykker og sætninger forekommer mig dog 
ubestridelig at mátte antages for senere tilsætninger. For det 
f0rste stykket: en þersir — Geitir (I2616-27), og dernæst stykket: 
Sva—primsignast (127 i-s). Det f^rste stykke er en historikers til- 
föjelse, indsat af personal-historisk interesse; det er imidlertid ikke 
her pá sin rette plads, eftersom det, imod hvad der er sagafor- 
tællings skik, nævner adskillige personer, som slet ikke mere optræder 
i sagaen og er den altsá ganske uvedkommende. Torkel máne 
omtales her atter, uagtet han allerede, af gode grunde, én gang 
var bleven nævnt; en og samme forfatter vilde ikke have fundet 
det fornödent, at nævne ham mere end én gang. — Det andet 
stykke kan umulig hidr^re fra den forfatter, som skrev det straks 
efterf0lgende kapitel; men at dette h0rermedtil sagaen fra f0rst af. 



^ At dette navn, tiltrods for Brenners bemærkninger (Ueber die Kristni- 
saga 1—2), er avtentisk, má betragtes som hævet over enhver tvivl. 



HAUKSBÓKS INDHOLD (kRISTNIS.) LXVII 

er naturligvis ingen tvivl underkastet. Det interpolerede stykke 
er en, pá et uheldigt sted anbragt udvidelse af, hvad der kort og 
bestemt fortælles i skitningen af 2. kapitel (s. Ii286 s). Allerede 
her tales om Torvalds kristendomsforkyndelse pá Nordlandet og 
nogle af de omvendte h^vdinger nævnes, hvorpá der forst i kap. 2 
fortælles om Torvalds faders omvendelse. Den eneste naturlige og 
uden tvivl den oprindelige fremstilling er den, at lade Torvald , der 
sikkert kom til landet i eftersommeren eller efteráret og straks tog 
hjem til sin fader, först göre fors0g pá at omvende ham og sin 
nærmeste familje, men ikke f0rst farte omkring i Nordlandet og 
prædike troen. Det er aldeles unaturligt. Kap. 2 passer ganske 
fortrinlig som fortsættelse af fortælKngen om Torvalds ankomst til 
Island (s. 126i4-i6). Til fuld vished bhver det her antagne ved 
sammenhgning med fremstilhngen i Þorvaldsþáttr kap. 2 (Bisk. I, 38), 
hvor alt fortælles i god og naturhg orden. 

Af samme art som den f^rstnævnte interpolation er den 
udf0rhge bemærkning om Ormr Koðránssons dobbelte giftermál 
(s. 127 19-23), hvoraf intet har med Kristnis. som sádan at göre^; 
atter her foreligger et eksempei pá den samme(?) personalhistor- 
ikers interesser. At dette stykke ogsá er en interpolation , vises 
tilfulde derved, at senere, s. 1438, hvor Ormr kommer til at spille 
en roUe, fortælles, at han opholdt sig pá Gilsbakke (dette for at 
vise, hvorfor han vil give sig som sejrofifer for Vestfjærdingen) — 
„ti Hermund Illugason var gift med hans datter" (dette for at 
begrunde Orms ophold pá Gilsbakke)^ og denne datter nævnes her 
Gvnnhilldr, medens hun kaldes Yngvilldr i kap. 2 ^. 

Kap. 3 kunde man máske være tilböjehg til at antage for 
en interpolation, men der savnes et páhdehgt grundlag for en sá- 
dan antagelse. At imidlertid slutningen af dette kapitel, d. v. s. 
bemærkningen om, at kirken i As endnu stod i biskop Botolfs 
tid (1238 — 46), er en senere tilföjelse fra tiden nærmest efter ár 
1246, er forlængst indset^; bemærkningen haves ufuldstændig i 
Þorvaldsþáttr i Fornms. og mangler helt i Flatobogen. Mulig 
tyder dette pá, at hele kapitlet, hvis l0se sammenhæng med det 
0vrige er iöjnefaldende, er indsat. 

Fremdeles er bemærkningen om kristendommens indf^relse 
i Grönland (begyndelsen af 12. kap., s. 141 5-7) muHgvis et indskud, 
hvis den ikke rent mekanisk er medtagen fra en af forfatterens 



' Jfr Brenner s. 27. » Med B. M. Ólsen (Aarbb. 334 anm. 1) at an- 
tage en fejlskrivning af Jón Erlendsson er jeg ikke istand til. • Af G. Vigfússon: 
Bisk. I, XXIII. 



LXVIII • INDLEDNING 

kilder; den har en temmelig uheldig plads og afbryder den gode 
sammenhæng. Det gör derimod ikke bemærkningen 1. 4 om 
kong Olaf. 

Endelig er kap. 18 (s. 147 — 8) en senere tilföjelse ; dets ind- 
hold er Kristnisaga sá godt som aldeles uvedkommende ^, idet 
det er en beretning om det bekendte uár i 1118, en opregning af 
de vigtigste hovdinger i landet ved biskop Gissurs d0d — af 
samme art som opregningen i 1. kap. og sikkert fra samme per- 
sonal-historikers hánd — , fremdeles begivenheder i de to folgende 
ár 1119—20, særlig ufreden mellem Haílide og Þorgils Oddason, 
samt meddelelsen om den rent forsvindende brug af váben pá 
altinget, — derpá atter en fortsættelse af striden meilem Haflide og 
Þorgils, forhget mellem dem, Haflides giftermál og börn. Kun to 
kirkehistoriske bemærkninger indflettes her: biskop Jon Ögmunds- 
söns d0d og valget af hans eftermand, men de fremtræder vel at 
mærke ikke som selvstændige kirkehistoriske data, men kun som 
mærkepæle for tidsregningen , hvorved de andre fortalte begiven- 
heder kronologisk bestemmes. Hvad der kort antydes i begyn- 
delsen af kap. 17, bliver udf^rhg gentaget s. 148 12-14; bægge be- 
mærkninger stammer ikke fra én og samme mand i ét og samme 
værk. Med andre ord: det hele kapitel er et senere tillæg, der 
slet ikke vedkommer den islandske „kristendomssaga" som sádan, 
ligesálidt som den sidste kronologiske bemærkning om jarlen 
Rögnvald kales d0d og kong Olafs fald ved Svolder; det sidste er 
desuden allerede og i god sammenhæng omtalt i kap. 13. Men 
kapitlet er i en anden forstand interessant og oplysende, hvorom 
mere i det folgende. 

Bortset fra de her páviste interpolationer, hvortil mulig 
kap. 3 ogsá h0rer, er Kristnis. som sagt et velordnet hele og der 
lader sig intet indvende imod dens komposition. Den begynder 
(og har altid begyndt) med den f0rste kristendomsforkyndelse pá 
Island (Torvald og Frederik, kap. 1—2 ~- interpolationer, 4), hvori 
indskydes kap. 3, som, selv om det var interpoleret ^, dog ganske 
godt vilde vise brydningen mellem de to trospartier og som sá- 
dant være pá sin plads. Herpá f^Iger Tangbrands forkyndelse, 
indledet med et kapitel (5) om denne mærkelige mand, men det 



^ Den f0rste del af dette kapitel findes tildels ogsá i Hungrvaka kap. 8, 
og det er muligt, at det gár tilbage til íslendingabók i dens ældre form. Om 
hele kapitlet se Í0vrigt Brenner s. 155 f. 2 jfj. Brenner s. 16. For at kap. 
er udvidet af en oprindelig kort fortælling om den f0rste kirke pá Island, 
kunde Flat^bogens fremstilling (I, 270), der netop her er kort, tale. Og dette 
er máske snarest det oprindelige. 



HAUKSBÓKS INDHOLD (kRISTNIS.) LXIX 

kuiide synes at være udvidet (ligesom kap. 3?). I kap. 6 folger 
fortællingen om Olafs ankomst til Norge (ganske berettiget i denne 
sammenhæng, da det jo var af hovedbetydning for kristendommens 
indf0relse i Norge og pá Island); at kapitlet begynder, som det 
gör, er efter min mening ganske naturligt, og jeg kan ikke indse 
det berettigede i dr. B. Ólsens bemærkning herom ^ Nu fortælles 
i rigtig tidsf0lge Stefnirs sendelse, bedrifter og bortrejse (kap. 6). 
Efter at Tangbrands mission (med kap. 9) er sluttet, f^lger be- 
retningen om Hjaltes færd og bortrejse (kap. 10), om Islænderne i 
Nidaros og deres forhold til kong Olaf, om Gissurr og Hjalte (kap. 
11 — 12); kap. 13 afslutter den f0rste del af Kristnis., og her om- 
tales kong Olafs fald, samt Torvald og Stefnir; „Are den gamle" 
anf0res som hjemmelsmand. At dette meddeles, hænger natur- 
ligvis sammen med den interesse for de to f0rste islandske 
kristendomsforkynderes skæbne, som deres landsmænd mátte nære, 
og at det meddeles her, beror pá forfatterens kronologiske nöj- 
agtighed. Den anden del af sagaen, kap. 14 — 17, beh0ver vi 
ikke at dvæle videre ved; den indeholder beretningen om de to 
f0rste, sá mærkelige islandske biskopper og deres virksomhed ^ 
Mellemrummet mellem de to dele, den f0rste halvdel af det 11. 
árh., stár her in blanco; men der var intet, man vidste at berette 
af vigtighed. Are harintet at omtale, undtagen de fremmede kristne 
„biskoppers" ophold pá Island; disse nævnes ikke i Kristnis., hvad 
sá grunden end kan være. 

Kort og godt: Kristnis. er en samlet, i det hele vel ordnet 
fremstilling af den kristne kirkes historie pá Island fra c. 980 til 
1118; den er strængt kronologisk, hvad allerede Brenner rigtig har 
fremhævet. 

Nár denne saga er forfattet, — derom har Guábr, Vigfússon 
udtalt sig i fortalen til Bisk. I, xx-xxii; han antager, at sagaen er 
skreven omkr. 1200 pá grund af dens sprog, og fordi Are nævnes 
„den gamle" (og ikke som sædvanlig senere „præst"), og dette er 
gode grunde. Derimod kan hans bemærkning om slægtregistrene 
ikke gælde, da disse stár i det sidste, senere tilföjede kapitel. 
I Sturlunga (s. xxxiv) er han endogsá tilböjelig til at tillægge Are 
selv Kristnis., dog ikke helt i dens nuværende skikkelse (jfr Brenner 
s. 3—5). De íleste, der Í0vrigt har udtalt sig herom, mener, at 
sagaen hovedsagelig stammer fra Are, og det kan være meget 



^ Aarb. 316—17. Kapillets overskrift [er ingenlunde unaturlig, den er bedre 
end overskrifter ofte plejer at være. * Jeg kan ikke indrömme Brenner (s. 25), 
at sagaen ingen afslutning har og at der skulde mangle noget i hdskr. 



LXX • INDLEDNING 

rigtigt. Jeg slutter mig til Vigfússon med hensyn til sagaens alder 
og anser den for forfattet omkr. 1200^. 

G. Vigfússon har udtalt (Bisk. I, xx), at Kristnis. har været 
knyttet til Styrmirs og ikke til Sturlas Landnáma, da vi endnu 
har den sidste, og dér findes der ingen Kristnisaga (G. V. sigter 
her til AM. 107 foL). Dette er imidlertid aldeles usikkert, og det 
omvendte kan fuldkommen lige sá godt have været tilfældet; vi 
ved ikke heller bestemt, hvorvidt Landn. 107 fol. virkelig er Sturlas 
bearbejdelse — hvad den næppe i et og alt er — , og selv om sá 
var tilfældet, betyder det intet, at Kristnis. ikke haves i 107; den 
kan pá mange máder være bleven adskilt derfra ^. At sagaen 
enten har stáet i Styrmirs eller Sturlas bog er vistnok givet, da vi 
ingen anledning har til at tro, at det skulde være Haukr, der har 
foretaget tilknytningen. Jeg slutter mig til Brenner^, nár han finder 
det sandsynligt, at Kristnis. har stáet i Sturlas bog, og jeg for- 
moder, at det er denne historiker, der har foretaget sammenknyt- 
ningen og gjort de redaktionsændringer , der mátte være n^dven- 
dige, forst og fremmest sagaens indledningsord og de forbindende 
bemærkninger i Ldns kap. 356. En vigtig stotte herfor er den 
ovenfor ber^rte bemærkning om, at Áskirken endnu stod i biskop 
Botolfs tid (d. 1246); den kan ikke stamme fra Styrmir (d. 1245); 
derimod vilde den være ganske i sin orden hos Sturla, og lignende 
bemærkninger íindes i Sturlunga, f. eks. i kap. 20 af Þorgils saga ok 
Hafliða (Sturl. I, 28). Fra Sturla kunde de ovenfor omtalte inter- 
polationer eller nogle af dem stamme; de personalhistoriske inter- 
esser minder fuldstændig om Sturlungas megen personalkundskab. 
Men navnlig bliver det sidste kapitel under denne forudsætning 
fuldt belyst og forstáeligt *. Dets indhold vedkommer, som pávist, 
slet ikke Kristnis., men ser ud som en overgang og en forberedende 
indledning til noget nyt, der skulde folge. Det er ikke vanske- 
ligt at udfinde, hvad dette ny kunde være, — det er intet andet 
end selve Sturlungas f^rste afsnit, sagaen om Haflide og 
Þorgils. Og vi fár efter min mening forst nu en rigtig oversigt 
over Sturlas hele planmæssige, historiske foretagende; han 
har villet give en sammenhængende fremstilling af hele 



^ Jfr ogsá K. Maurer i Germania XXXVI, 94—5 og G. Storm: Snorre 
Sturl.s Histskr. s. 50; han sætter sagaen til 1190-1200. "" Jfr Maurer: Ger- 
mania XXXVI, s. 90. ^ u^^^j. ^^^ Kristnis. I, 155, jfr Grönl. hist. Mind. L 
69-70, jfr 40 f. ^ Nogen direkte forbindelse mellem dette ogHungrvaka kap. 8 
er der ikke; men der Hgger en fælles kilde til grund, og denne kilde er vist- 
nok Are. 



HAUKSBÓKS INDHOLD (kRISTNIS.) l.XXI 

Iskxnds historie fra bcgyndclsen af (jfr udtrykket islendingasqgur 
Sturl. 1, 86) og til sine dage. Han har gjort det ved at sammen- 
knytte de enkelte sagaer, der var de vigtigste for landets historie 
i dens helhed; at forbindelsen undertiden blev noget l0s, havde 
niindre at sige; det var den kronoiogiske fortsættelse og sammen- 
hæng, der var det vigtigste. Rækkefolgen blev altsá denne: 
Landnámabók, tiden fra c. 870 til langt ind i det 10. árh. i det 
mindste — Kristnisaga, c. 980—1118 — Hafliða saga ok 
Þorgils, 1117—21, — Sturlusaga, det 12. árh. til 1183 — 
Sturlunga saga c. 1183— 1262 ^ Ligesom Landnáma, sáledes 
er ogsá Kristnis. ældre end Sturla; han har optaget dem f0rst i 
sin saga-cyklus og vistnok pá sine steder ud0vet en bearbejders 
(interpolators) virksomhed, der naturhgvis ikke lader sig pávise 
nærmere i alle enkeltheder. 

Spörsmálet om sagaens kilder har været grundig behandlet, 
særhg af 0. Brenner i hans afhandhng: Ueber die Kristnisaga 
(1878), Hgeledes af K. Maurer i hans fortrinhge afhandhng i 36. 
bind af Germania: Ueber Ari fróði und seine Schriften, samt andre 
steder, og endehg af B. M. Ólsen i Aarb0ger for nord. Oldkh. og 
Hist. 1893. 

Selv angiver sagaen sine kilder, men naturiigvis kun ufuld- 
stændig og kun for enkelte partiers vedkommende. Sáledes hen- 
vises til en saga om Olaf Tryggvason i begyndelsen af kap. 6 
(sem ritad er i sogv hansj; det, som det her gælder, íindes, som 
bekendt, kun i Odd munks Olafssaga. Dernæst anf^res (i slutn. 
af kap. 13) „Are den gamle" som hjemmelsmand for Stefnirs 
endehgt, samt i slutn. af k. 14, hvor det mere oplysende hedder: 
„Are den frode . . ., som har fortalt mest om de tidender, som her 
er skrevne". I al sin ubestemthed er dette udsagn af stor vigtig- 
hed, da det i ethvert tilfælde gár pá mere end det foranstáende 
kapitels indhold ^. I virkeUgheden kan det ses, at Are frodes nu- 
værende íslendingabók k. 9 — 10 svarer fuldstændig til Kristnis. kap. 
14 — 17, og at indholdet af disse kapitler stammer fra Are, blot 
med nogle redaktionelle ændringer (omflytninger) og tilföjede sæt- 



^ Herved hæves Maurers betænkelighed (Germ. XXXVI, 90) i anledning 
af , at sagaen skulde være bleven knyttet til blot én recension af Landn. At 
Sturla tiUige har beskæftiget sig med de gamle slægtsagaer, kan sluttes af 
Gretlissaga. ' Derimod er „Brand den vidferle" ikke at betragte som nogen 
særlig hjemmelsniand, men kun som digteren af et vers, der anfores (kap. 13); 
dette vers er dog intet virkeligt vers; det synes at víBre en halvprosaisk over- 
sæltelse af en lat. original, der igen har været en oversættelse af Brands vers, 
hvis ordlyd sagaens forfatter ikke kendte, jfr Stefnirs Nec nominabo osv. 



LXXII f INDLEDNING 

ninger (som f. eks. de to parallele karakteristikker af Markus og 
Sæmund s. 145 26.29 30 ^, Teitr 1404, jfr den korte karakteristik af 
Gissurr i begyndelsen af kap. 17) og lign.; fremdeles findes der 
enkelte ændringer i ordlyd (hvarf f. fall 145 15, hvilket tyder pá 
en gejstlig forfatter, der mere trode pá Olafs mystiske for- 
svinden end virkelige d0d ved Svolder; — de mere moderne 
navne pá Islands íjærdinger 146i3-u), for ikke at tale om, at 
sádanne dele af Ares tekst, der var sagaen uvedkommende, 
udelades. 

Det samme stof íindes delvis i Hungrvaka og Jónssaga, 
men om nogen direkte forbindelse imellem disse og Kristnis. kan 
der næppe være tale. Spörsmálet bliver nu, om forfatteren af 
sagaen har haft Ares nuværende Islbók eller dennes ældre recen- 
sion; men her gives meget fá holdepunkter. Muligheden af, at 
enkelte af de omtalte tilföjede bemærkninger kan stamme fra den 
ældre íslbók, er ikke udelukket; ligeledes kunde ísleifs giftermál 
(kap. 14) tænkes at stamme derfra; men da kan man rigtignok ikke 
se, hvad der skulde have bevæget Are til at udelade en sádan be- 
mærkning i sin yngre bearbejdelse. Den Hgesom ogsá biskop Jon 
Ögmundssons genealogi (146 27) er vel snarest sagaforfatterens eget 
tillæg, ligesom ogsá begyndelsen til kap. 17. 

Vanskeligere er det at pávise kilderne til kap. 1—13; det er 
i shitningen af kap. 13, at Are, som anfort, nævnes som hjemmels- 
mand for Stefnirs endehgt, og her má man give Maurer og Brenner 
ret, nár de soger kilden i Ares ældre Islbók ^ som altsá rimelig- 
vis ogsá har været kilden til kap. 14— 17(jfr ovf.). Rimeligt bliver 
det, at hvad der i kap. 6 fortælles om Stefnir, ogsá er hæntet fra 
Are. Der kan heller næppe være tvivl om, at Are ogsá er be- 
nyttet i kap. 10—12; sáledes svarer beretningen om Hjaltes fred- 
l0shed og grunden dertil (kap. lObeg.) til Ares (kap. 7); afhængig- 
heden af Are viser sig klart deri, at Hjaltes kvædhng her, hgesom 
hos Are, haves i dens oprindehge form (kun to linjer). I0vrigt er 
det meste af kapitlet hæntet andenstedsfra. Hos Are findes intet, 
svarende til kap. 11 beg., — Islænderne i Nidaros og Kjartans 
kapsvomning — til beretningen om Hjalte og Gissurr (s. 140 9); 
fra nu af f^lges Are, dog med indskudte smástykker imellem, der 
pá en sagamæssig máde udvider beretningen (140i2-36, [beg. af 
kap. 12 om Leifr, se ovf.], 1418-24.34-38, 141^8 (þar vorv . . .) — 
1424.10-15, 14221—14310, 14333—1444). Alle disse stykker er áben- 



^ Lignende i Hungrv. Bisk. I, 67—8. '' B. M. Ólsens mening i Aarb. 
s. 267 er under alle omstændigheder urigtig. 



HAUKPBÓK^ INDiKM.U JM'.iM M.-.j LXXlíl 

bart tilföjelser til Ares tekst. Hvorfra de er hæntede, drister jeg 
mig ikke til at afgöre, men at de for en stor, eller den störste del, 
skiilde have stáet i den ældre íslbók, er jeg meget lidet tilböjelig 
til at tro, da grunden til udeladelsen i den yngre íslbók ikke rigtig 
kan ses, og da de overhovedet mere kan siges at være pá deres 
plads i en Kristnisaga end i en íslendingabók. Endel kunde 
være hæntet fra en Óláfssaga. 

Tii beretningen om Torvald og Frederik og Tangbrand 
kan Are næppe antages som kilde, da den yngre íslbók ikke 
omtaler Torvald og kun lige nævner Frederik (kap. 8), samt er 
meget kortfattet om Tangbrand; men det má indrömmes, at den 
ældre íslbók kan have indeholdt en vidtl0ftigere beretning, navnlig 
for kong Olafs vedkommende og i forbindelse med ham ogsá for 
Tangbrands. Vi má her give afkald pá at unders0ge dette for- 
hold til fulde, da det hænger sammen med unders0gelser, der ikke 
horer hid, og vi henviser forel0big til de tre forannævnte forfattere. 
Hvad B. M. Ólsens unders0gelser og resultater angár, má jeg dog 
fremhæve, at de for mig i mangt og meget er utilfredsstillende ; 
navnlig gælder dette forholdet mellem Kristnis. og Gunnlaugr 
munks Óláfssaga pá den ene, og mellem Gunnlaugs og Odds 
værker pá den anden side, og jeg betragter det som höjst usand- 
synligt, for ikke at sige umuligt, at Kristnis., som dr. Ólsen vil og 
s0ger at godtgöre, skulde være en forkortet bearbejdelse af kristen- 
domsafsnittet i Gunnlaugs værk, Dertil er ulighederne altfor store, 
og de n0dvendige forklaringer og bortforklaringer^ er altfor kunst- 
lede, til at resultatet kan være rigtigt. Derimod giver vi Brenner 
ret i, nár han forudsætter et grundlag, fælles for disse kapitler i 
Kristnis. og tilsvarende afsnit i andre kilder, særlig i den större 
Óláfssaga, et grundlag, som — delvis — meget godt kan gá tilbage 
til Are og som — delvis — beror pá en rig tradition. 

Til slutning fremtræder det spörsmál, hvorvidt Kristnis. 
delvis gár tilbage til en latinsk original. Man (f. ex. Maiirer) 
har i sá henseende henvist til de latinske former som Albertiis (bis), 
Alberto, Vilbaldus, Hugbertus (bis) — alle i 5. kap., Ruzia i kap. 13, 
samt-ord som pataldr i 5. kap., undirstóá i l.kap. Derimod mener 
Maurer med rette, at ord som lesum Christum (kap. 5 og 11) eller 
Leo nonus, Gregorius septimus (kap. 14 — 15), hvortil ogsá Johannis 
baptiste h0rer (kap. 13), ingen betydning har for spörsmálet. Det 
er nu mærkeligt, at alle de 0vrige ord forekommer netop i kap. 5 



' Et eksempel afgiver beretningen om Giljá-stenen (Aarbb. s. 310), for 
ikke at tale om tidsregningen. 



LXXIV # INDLEDNING 

og kap. 13. Nu erdet sá, at sproget i Kristnis. ellers helt igennem 
er fortrinligt og bærer intet spor af at være gengivelse af latin og 
kan heller næppe være det, i det mindste ikke i de partier, der 
bevislig stammer fra islandske kilder (Are). Men 5. kap. er i 
virkeligheden af en sádan art, at man kunde være tilböjelig til at 
antage, at det med sin udf0rhghed, der kun tildels har betydning 
for den isl. Kristnisaga, senere er indsat istedenfor eller stærkt ud- 
videt af en oprindelig kort bemærkning om Tangbrands fortid. 
I ethvert tilfælde synes kapitlet middelbart eller umiddelbart at gá 
tilbage til en latinsk original (Maurer), Noget lignende gælder om 
kap. 13 med sit „vers" af Brandr (se ovf.), dog med undtagelse af 
den sidste bemærkning om Stefnirs vers. undirstóó fmdes i den 
ovenomtahe interpolation. 

Herefter má det hævdes, at Kristnisaga er forfattet c. 1200 
efter ældre kilder, særhg Ares större (ældre) íslendinga- 
bók og andre historiske arbejder, hvoraf ét pá latin (hvis 
benyttelsen af et sádant ikke snarest skyldes en senere bearbejder). 
Det oprindeHge værk synes at være blevet interpoleret nogle 
steder (af Sturla?), og muhg overarbejdet pá enkelte steder (af en 
gejstlig). Uagtet sagaen i dens nuværende form ikke helt kan 
siges at være fri for ujævnheder i fremstillingen, er den dog i det 
hele dygtig sammensat; navnlig bör dens stræben efter kronologisk 
orden og nöjagtighed særhg fremhæves. 

Kapiteltallene er efter hándskriftets inddeling. — Tallene 
i marginen henviser til sidetal i udgaven i Biskupasögur. 

3. Fóstbrœðrasaga (s. 370—416). Denne saga haves, 
som bekendt, i to hovedhándskrifter, men ufuldstændig i bægge: i 
Hauksbók^ hvor jo begyndelsen mangler, og i AM. 132 fol., men 
her findes kun 4 blade {K. Gíslasons udgaves f0rste 30 sider med 
fradrag af omtr. s. 7— 15); det manglende (o: s. 7 — 15), samt fort- 
sættelsen (til udg. s. 63), kan udfyldes efter AM. 566 B, 4«, der er en 
afskrift af 132, tagen, niedens dette hdskr. endnu var fuldstændigere; 
ja, detkunde synes, at 132, da udgaven 1822 blev besörget, varfuld- 
stændigere end nu, idet der uafbrudt anfores varianter fra „132" til pá 
s. 114, hvor det ved ordene: sér hvar þorgeirr rennr YiQááev i liér lijkr 
Nr. 132, altsá i udgavens (K. Gísl.) s. 61, 1. 9 for neden, godt og 
vel en side för 566 holder op; det er vanskehgt at forstá, hvor- 
ledes det hænger sammen hermed ; man skulde tro, at den anf^rte 
notits stod i udg. 1822 pá et galt sted (for tidHg), eftersom der 
derefter endnu anf^res varianter fra „132", dog aldrig efter at 566 
holder op (muhg er de alle tagne fra dette hdskr., der er blevet 



HAUKSBÓKS INDHOLD (kRISTXIS.-FÓSTBRS.) LXXV 

belragtet som identisk med 132 (jfr AMsk seddelnotits). Endelig 
haves sagaen stykkevis indskudt i Olaf d. helliges saga i Flat0- 
bogen, II, s. 91 — 108, 148— 1G8, 199—226; det sidste af disse 
stykker ender ved sagaens (K. G.) s. 108; resten findes i Flat. 
(óláfss.) i overensstemmelse med de 0vrige recensioner af Óláfs- 
saga. Desuden haves sagaen i forskeUige papirshándskrifter, hvoraf 
i det mindste et par er afskrifter af tabte membraner. Om alle 
disso hándskrifter kan henvises til Grönlands hisloriske Mindes- 
mærker II, 254 ÍF.; her pávises det, at man kan skælne mellem 5 
klasser: a) Hauksbók, b) 132 med forskellige dertil horende af- 
skrifter, c) en tabt membran, tilhorende det kgl. bibliotek, i to 
papirsafskrifter (den ene ufuldstændig), d) Flat0bogen, med et par 
afskrifter, — e) to hándskrifter (AM. 565 A, 566 G), som har 
et par tillæg, der savnes i de andre. Uagtet dette vistnok i hoved- 
sagen er rigtigt, givcs der i virkeligheden sikkert kun to hoved- 
klasser af hándskrifter af sagaen: Hauksbók pá den ene og alle 
de andre pá den anden side. 

G. Vigfússon har udtalt, at teksten i 132— Flat. er bedre 
end Hauksbogens og at vi i denne tekst har en „edition (fra 
„c. 1230«) of a much earlier composition" (Sturlunga, proleg. 
lix— Ix). Spörsmálet om sagaens alder skal vi senere vende 
tilbage til. Hvad forholdet mellem Hauksb. og 132— Flat. angár, 
má det mod G. Vigf. bestemt hævdes, at Hauksbogens recension 
ubotinget er bedre og stár pá et ældre trin end den anden og sá- 
ledes giver os den ældste tekst af sagaen, der nu haves. Herfor 
kan anfores f^lgende beviser: 

132— Flat. indeholder en mængde sætninger, der kun tjæner 
til at göre den stilistiske form mere fyldig og afrundet uden at 
man pá nogen máde kan sige, at Hauksbogens udtryk er ufuld- 
slændige; tværtimod er her den kortere fremstilling mere kærne- 
fuld og netop derfor mere gammeldags, og stár pá samme trin 
som de anerkendt gamle og gode sagaværker. I flere tilfælde er 
begrundende sætninger med þviat osv. tilföjede, uden at nogen 
sádan begrundelse i yirkeligheden beh^vedes; ofte er de temmelig 
naive; eksempler: er hann reis ekki upp sem hann átti vanóa til 
(s. 396-5 f. n.; sem aárir nienn Flat.), men det er lige för blevet 
fortalt, at Tormod ikke var stáet op ; fœr Snorri [af þvi sári (ul. 
Flat.) þegar bana (s. 42?), men det er hge i forvejen fortalt, at 
Snorres hoved var blevet kl0vet (i sandhed et banesár!); ok 
láta menn sjá, hvat vœri i (ok sýnaþat sem i vœríF\ai.; s. 455 f. n.), 
en aldeles overfl^dig bemærkning, og sáledes videre i et utal af 
tilfælde. Flere omstændigheder, navnlig adskilligt af det, der 



LXXVI • INDLEDNING 

straks skal anfores, gör det klart, at der her er tale om udvidelser 
i 132; særlig er det vigtigt, at flere af disse sætninger ikke 
findes i Flat., der dog i reglen stemmer med 132; sáledes findes 
sætningen: ok eigna—þessu (s. 40 11-13) hverken i Hauksb. eller 
Flat., der kun har: pormóór kvað svá vera ski/ldu; det samme 
gælder sætningen: hlifandi—náUstadar (-s. 42 9-10) osv. osv.; disse 
afvigelser mellem 132 og Flat. har i en anden henseende deres 
betydning. 

Samtaler udvides ofte i 132— Flat., sáledes at der ind- 
skydes gensidige replikker (f. eks. 38i5-i7, 436-3 f.n., 46i-2 osv.); 
særlig karakteristisk og udtværet er episoden s. 48i f. n. til kapit- 
lets slutning (en hel side) , i Hauksb. ,kun 6 linjer. Af begrund- 
ende eller forklarende og ræsonnerende tillæg kan anfores 
sætninger som: sem komir — hleypti {388-12)^ þvi þú — kveáit {39 10 -lu 
jfr. med hensyn til udtrykket litiU karl^ us\ing\ auviróit i sætningen: 
sel þú upp auviróit knáliga hytturnar Flat. II, 204, til hvilken sætning 
intet tilsvarende findes i Hauksb.), jfr 474-6 og lign., 55 1-2 osv. 
Dernæst findes der aldeles usagamæssige, halvromantiske 
interpolationer og udvidelser (hvoraf allerede en er anfort 
s. 388-12), samt teologiske udbrud; se f. ex. s. 387-3 f. n. (hvor 
Hauksb. er ganske nogtern og sagamæssig: ok tekz nv vpp meó 
þeim ny vinatta); den sidste sætning i 132 mangler i Flat.; 
s. 579-17, hvor Hauksb. har det ganske korte og træffende: þeir 
skarv — bloó i (s. 384 9 -11), for ikke at tale om de skrækkelige smag- 
l0sheder, som sammenligninger med lover (4I9 f. n. osv.), bemærk- 
ningen om dumhedens dotre (Flat. 208 13 f. n.), — hvilket aldrig 
ellers findes i en god isl. saga. Alle denne slags ting, interpola- 
tioner og udvidelser af hvilken som helst art, findes sá godt som 
hele sagaen igennem (Flat.) og nár deres höjdepunkt i bemærk- 
ningen om de enkelte indre legemsdeles forhold til sjælen og dens 
egenskaber (Flat. 2066-3 f. n.), i den interessante oplysning om, 
hvorfra Rom fik sit navn(!) (meddelt i anledning af at en mand 
gjorde en pilgrimsrejse til Romulus' gamle by), samt endelig i 
angivelsen af antallet af knokler i det menneskehge legeme (Flat. 
s. 211), for ikke at tale om lusene pá Lusa-Odde (s. 213). 

Alt dette viser, forekommer det mig, aldeles utvetydigt, at 
Hauksbogens tekst ubetinget er den oprindeligste og mest 
ægte; den er fri for de evindelige gentagelser af fraser, intet- 
sigende (tillægs-)bemærkninger, romantisk-teologisk-anatomisk töjeri, 
samt poetiske udgydelser, hvilket altsammen stár i den skarpeste 
strid med den rigtige sagastil og i grunden kun findes i Fóstbr. i 
132— Flat. Pá den anden side er det naturligvis ikke umuligt, ja 



HAUKSBÓKS INDHOLD (fÓSTBRS.) LXXVÍI 

endogsá sandsynligt, at der i Hauksbók kan mangle enkelte sæt- 
ninger, der máske kun ved uagtsomhed er oversprungne, f. eks. 
Katla — þannig 37 lí.n. — 38i, Býr — búnii 42i6-i8; Hón — gagnsqtn 4;9i 
f. n.— 50i og lign. I Hauksb. 3934 er en sætning udfalden mellem 
biidar og þorgrims^ se Flat. s. 209io-9f.n., ligeledes s. 406 22 efter 
dymiar^ se Flat. 221 13-15. Ligeledes tör det ikke nægtes, at 132 — 
Flat. kan pá enkelte steder have bevaret det oprindehge udtryk, 
f. eks. Mí?ímai/to' for Hauksbogens kvmpanar {^.31 Si 22)^ erendir for 
dens saladir (s. 387 12) og lign. Den sammenligning, som af mig ord til 
ord er bleven anstillet mellem Hauksb. og 132 (566)— Flat., har 
bibragt mig den overbevisning, at det má være forholdsvis let i 
ethvert tilfælde at afgöre, hvorledes forholdet er. 

Mod den nævnte antagelse strider naturiigvis ikke, at 
Hauksb. pá det eneste sted, hvor sagaen anf^rer et bestemt datum, 
har en yngre tidsbestemmelse end de andre recensioner. Det 
hedder om skálen pá Reykjahólar (s. 44), at dens bræddevæg 
endnu eksisterede i biskop Magnus den andens tid i Skálholt, 
d.v. s. i tiden 1216—36; i Hauksb. hedder det derimod, at „skálen" 
stod „endnu", da „biskop Arne den anden blev viet til Skálholt" ; 
det er biskop Arne Helgason, 1304—20, der menes. Dette er 
utvivlsomt en selvstændig ændring af Haukr selv, hvorimod den 
oprindeUgere tekst er uforandret gáet over i de andre recensioner. 
Den slags ændringer af tidsbestemmelser er temmeHg almindehge 
i de forskelUge afskrifter; G. Storm nævner et interessant eks- 
empel herpá i sin bog om Snorre ^ fra de forskelhge Heimskringla- 
hándskrifter. At man ikke derfor tör tillægge Haukr nogen egen- 
lig redaktionsvirksomhed i det hele, fremgár allerede deraf, at en 
stor del af sagaen er skreven (og afskreven) af hans sekretærer, 
og de af disse skrevne partier bærer fuldstændig det samme præg 
som Hauks egne. Dette bestyrkes ved en ejendommelig omsts^ndig- 
hed, som vi er i stand til at konstatere for Flat.s vedkommende. 
Henimod slutningen af sagaen her bhver de för omtalte smásæt- 
ninger og udvidelser stadig færre, ja, Hauksb. har endogsá flere 
gange enkelte ord og sætninger mere (s. 403 19: þat — ekki^ 404 15: 
þegar ek uil^ le: himin ok ioró, le-i?: ok ollum — lif^ 405 1: ok sva 
kvikfe, 12 13: oker — kafi, 31: a — bekk, 408 9: medal — mikill^ 36-7: er 
Liotr — vnnit, 409 17: ok Pal postvla^ 23: fyit en þormoár)^ d. v. s. 
Flat. tekst kommer originalen nærmere; interpolatoren er mod 
slutningen bleven træt. 



Snorre Sturlassðns Historieskrivning s. 5 — 6. 



L XXVIII INDLEDNING 

Virkelige realitets-afvigelser findes ogsá niellem Hauksb. 
og 132— Flat., særlig Flat.; íbrtællingen om Vegglags tyveri og 
ábningen af hans kiste er anderledes i 132 — Flat. og mindre sand- 
synlig end i Hauksb. I Flat. indskydes efter vetrin Hauksb. 37623 
en hel fortælling om et æventyr, som fostbrodrene skal have haft 
under en angelika-indsamling, der ábenbart er en yngre legende. 
Fortællingen om Torgeirs ophold hos Orknojarlene er forskellig 
(s. 47, Hauksb. 376, Flat. 160). I Flat. mangler verset s. 375, 
380—1, 384 {Olli fiorr osv.). En hovedafvigelse i Flat. er epi- 
soden om Tormod i Danmark för modet med Olaf den hellige 
(Flat. 199 — 201), hvorom mere senere; i anledning deraf er der 
dér foretaget forskellige omflytninger i den 0vrige, nærmeste tekst. 
S. 211 har Flat. (og flere papirshándskrifter) et vers i runhent, 
som aldeles afgjort er fra 14. árh. (udtalen -ur flere gange) og 
digtet med den foranstáende bemærkning om menneskets knokler 
og árer(!) for öje. S. 212 har Flat. et drotkvædet vers (Strengói 
þess á þingi osv.), der uden tvivl er ægte, men som mangler i 
Hauksb. Endelig er fremstillingen i Flat. 221 — 2 (om den dræbte 
Kárr) helt anderledes i Hauksb., der ikke kender denne Kárr. 

Det er af alt dette klart, hvorledes forholdet mellem recens- 
ionerne rigtig bör opfattes. Hauksb. repræsenterer i det hele 
sagaens tekst i det mindste fra tiden omkr. 1230—50, uden inter- 
polationer. 132 — Flat. repræsenterer en tekst fra senere tid, 
endogsá delvis fra det 14. árh. , men en tekst, som i det hele og 
store er fælles med Hauksbogens ^. Udvidelserne, interpolationerne 
og ændringerne har forskellige kilder; dels stammer de fra en 
rigere, endnu levende tradition (vistnok fra vestlandei), der pá 
forskellige punkter (f. eks. m. h. t. drabet pá Kárr) var betydelig af- 
vigende fra den, der benyttedes af den oprindehge sagaforfatter ; 
dels fra omarbejderens (omarbejdernes) egne tildigtninger og til- 
sætninger, der som oftest eller altid er af det onde, og endelig fra 
en rent stilistisk stræben. Der er dog nogen forskel pá 132 og 
Flat. tilstede. Den sidstes tekst er, i modsætning til 132, pá enkelte 
punkter stemmende med Hauksbók (sáledes f. eks. det forste 
ord i denne: kefiningarnafn ^ hvor 132 blot har: nafn osv.), og 
dette kan kun forklares ved, at Flat.s tekst er opstáet sáledes, at 
dens redaktor báde har haft for sig Hauksbogens og 132s, og 
undertiden holdt sig til den f0rste; hensynet til denne har vel 
bevirket, at han ikke i sin redaktion har optaget det i 132 fra 



^ Interessant er en fejl, der er fælles for Hauksb. og Flat., i det bægge 
skriver Myia (f. kli/fia), Hauksb. 372 12, Flat. II, 155. 



HAUKSBÓKS INDHOLD (fÓSTBRS.) LXXIX 

Greltiss. kap. 52 optagne, Fóstbr. aldeles iivedkommende stykke 
om Grettir (1. kap.). Det her vundne resultat stemmer mærkelig 
med disse 3 hándskrifters alder: Hauksbogens c. 1325, 132s c. 1350 
og Flatobogens c. 1380. 

Flvad nu de ovrige hándskrifter angár, danner de egenlig 
kun én klasse; de har alle eller de fleste af interpolationerne, ja 
endogsá de værste smaglosheder med (det om lusene, om Rom 
m. m.). Den kongelige membran synes at have stáet pá et noget 
ældre trin end Flat. og omtr. pá samme som 132; den har ikke 
haft det uægte vers (Flat. s. 211), heller ikke historién om Kárr. 
I to hándskrifter: 565 A og 566 G fmdes endnu et lille ekstra-tillæg 
(se Grönl. hist. Mind. II, 298—9 under teksten). 

Alt hvad der ovf. er bemærket gælder sagaen indtil Tormods 
tilbagekomst fra Grönland. Vi skal nedenfor vende tilbage til hans 
rejse fra Grönland til Norge. Den egenlige saga ender i Flat. 
med den summariske fortælling om, at Tormod rejste med kong 
Olaf tilRusland og derfra igen tiINorge (jfr Hauksb. 4116-9). Slut- 
ningen af sagaen i Hauksb. handler udelukkende om Tormods 
deltagelse i Stiklestadslaget og hans d0d. Den begynder med med- 
delelsen om, at kongen er kommen til Værdalen og Tormod med 
ham (Tormods vers om indebrændingen) ; Tormod fremsiger Bjarke- 
mál osv. indtil dennes sidste ufuldendte (senere af Harald hárd- 
ráde udfyldte) vers, hvorpá „sagaen om Tormod, kong Olaf den 
helliges helt" slutter. 

Denne slutning geníindes i Olaf d. helliges saga. Hos Snorre 
(og i Fms.) findes (kap. 217) Tormods indebrændings-vers, men 
med noget forskellig indiedning, dernæst (kap. 218) skjaldenes 
stiklerier pá Sigvatr og deres vers om den nærforestáende kamp, 
medens Tormods vers om Sigvatr her ikke findes. I kap. 220 
findes historien om Tormod og Bjarkemál, og endelig (i kap. 246 — 7) 
beskrives Tormods endehgt og der anfores 3 vers, hvoraf dog kun 
de to er identiske med sagaens (der har 4 i alt). Det er aldeles 
klart, at der ingen som helst forbindelse er mellem Snorre (og 
Fms.) og Fóstbr. ^ Det hele fortælles betydelig anderledes, delvis 
i en anden sammenhæng og orden. Versene er forskellige; særlig 
má det bemærkes, at den sidste halvdel af verset þér munk eórosy. 
danner den sidste halvdel af verset Ála þryngr at éli hos Snorre 
— hvilket uden tvivl er rigtigere. Efter Snorre var Tormod 
allerede sáret og udmattet, för han fik det sidste d^dbringende 
pileskud; if0lge sagaen var han usáret og S0gte d0den. Efter 



^ Jfr K.Maurer: Die Ausdrúcke 141, 



LXXX • INDLEDNING 

Snorre gár han fra kornladen — hvor han sárer en af bondernes 
skare — ind i et andet hus, hvor han d0r, i sagaen er der kun 
tale om ét hus, — og Snorre ved intet om, at hans sidste vers 
ikke blev fuldendt med det samme (jfr ovf.). — I Flat. íindes ad- 
skilligt mere, og dette er mere i overensstemmelse med sagaen; 
endel er af legendeagtig art (samtalen mellem „en fader og 
hans sön", Tormod hvilende i valen); Snorres fortælling om den 
sárede bonde og sagaens (der navngiver denne) er her optagne 
som om det var to forskelHge begivenheder , det drejede sig om. 
Vi finder sáledes atter her den samme interpolatoriske og kom- 
binatoriske virksomhed som för, naturligvis med lignende urime- 
ligheder og smagl0sheder (se s. 364 om den anonyme dadler af 
kongens mænd). Atter her er det klart, at Hauksbogens tekst er 
renere og ældre end Flat0bogens; men hvad Snorre angár, má det 
hævdes, at han har haft en i det hele endnu oprindeligere og 
ægtere bearbejdelse af sagaen eller en rigtigere tradition at 0se af; 
at han selv skulde have rettet denne, forekommer lidet sand- 
synligt; i ethvert tilfælde har han haft versene i den rigtige 
skikkelse. 

I den sákaldte legendariske saga om Olaf d. hellige íindes 
der (kap. 83) en legendeagtig meddelelse om Tormod, der ellers 
ikke kendes; i kap. 88 haves ogsá et vers af ham, der ellers ikke 
forekommer. I kap. 89 fortælles om Tormods indebrændingsvers 
pá en med sagaen overensstemmende máde; samme fejl i verset i 
þér munh eór osv. findes ogsá her. I kap. 95 fmdes en fremstilling 
af Tormods sidste livsstunder, der i meget stemmer med Flat0- 
bogens. Alle sagaens 5 vers fmdes her, nemlig báde de, som er i 
Hkr., og de, som er ejendommelige for sagaen. ^ 

Hertil skal der knyttes en bemærkning om fremstillingen af 
Tormods rejse fra Grönland til Norge. I sagaen i Hauksb. kommer 
Tormod direkte til Norge (s. 409 — 10) og træffer dér kong Olaf; 
det samme sker i Flat. s. 225. S. 199—203 haves en fortælling 
om, hvorledes Tormod kommer til kong Knud i Danmark, drager 
efter en vinters ophold her pá vikingetog med en Hárekr og slipper 
pá en æventyrlig máde over pá kong Olafs skib; dette skal if0lge 
Flat. være sket för Grönlandsrejsen. Omtrent aldeles det samme 
fortælles nu i den legendariske saga (kap. 57—8, jfr Den ældste 
saga, G.Storm, s. 10, hvor Fóstbr. forudsættes som benyttet); kun 
findes der her ingen antydning af tiden, nár dette skal være sket. 
Jeg har tidligere (Sn.EddalII, 528—9) i tilslutning til G.Vigfússon 



^ Om alt dette se K. Maurer: Die Ausdriicke s. 88 ff., 97 ff. 



HAUKSBÓKS INDHOLD (fÖSTBRS., EIRÍKS S.) LXXXl 

udtalt, at clette, forudsat at dot er historisk, má være foregáet pa 
og efter rejsen fra Grönland til Norge. Men at denne fremstilling 
er historisk, stottes ved de vers, der anfores af Tormod og 
som sikkert er ægte. Det er ogsá værdt at lægge mærke til, 
hvad der har stor betydning, at dette má have stáet i den ældste 
Olafssaga, der gár tilbage til det 12. árh. (se Storm: Den ældste 
saga osv.). 

Nár vi til alt dette föjer, at der i Grettiss. meddeles endel 
om fostbr0drenes mellemværende med Torgils Mársson (Máksson; 
s. 61 — 2), om Torgeirs fredl0shed og udenlandsrejse m. m., samt 
noget om Tormod, der ikke haves andre steder, fremdeles at Tormod 
spiller en rolle i den bekendte Vglsaþáttr (Flat.), sá er det klart, 
hvor overordenlig rig og mangfoldig en tradition om Tormod der 
pá Island (og ogsá i Norge?) má have eksisteret; det er höjst 
rimeligt, at der har været forskellige lokalsagn om „fostbrodrene" 
og deres mange bedrifter i de forskellige egne i den vestlige del 
af Island — og at det er disse, der ligger til grund for de for- 
skellige skriftlig optegnede fremstillinger af fostbr^drenes , specielt 
Tormods, Uv, og at det er dem, der i den yngste bearbejdelse af 
sagaen (132— Flat.) er S0gt samlede og kombinerede, tildels pá en 
uheldig máde. Der har rimeligvis fra f0rst af eksisteret to for- 
skellige bearbejdelser af sagaen, hvoraf den ene sikkert stammer 
fra det 12. árh., og den anden, sagaen i Hauksbók, næppe er 
meget yngre. Til grund for denne ligger uden tvivl bygdetradi- 
tioner fra Isefjorden og nærliggende egne, men disse var for de 
udenlandske begivenheders vedkommende ikke sá sikre, som dem 
Snorre besad, og som var knyttede til eller — fra ældre tider af? 
— forbundne med Olaf d. helliges historie. Sagaens forfatter har 
rigt udbyttet Tormods vers, særlig hans Torgeirsdrape, der er en 
af hans vigtigste kilder. Nogle særlige interesser viser forfatteren 
ikke, det skulde da være for bygninger og stednavne og lokaliteter 
i det hele. 

Tallene i marginen henviser til K. Gtslasons udgave. Kapitel- 
tallene er efter hándskriftets inddeling og danner en fortsættelse 
af Gíslasons; de i parentes satte er samme udgaves kapiteltal for 
Hauksbóksbrudstykkets vedkommende. 

4. Eiríks saga rauða (s. 425 — 444). Denne saga, hvis 
navn íindes i dens ene hovedhándskrift, AM. 557, 4^ samt i Olaf 
Tryggvasons saga (Fms. II, 214), handler om opdagelsen af Grön- 
land og landets bebyggelse ved Erik d. r0de, fremdeles om op- 
dagelsen af Amerika (Vinland) ved Eriks sön Leifr og de dertil 

f 



LXXXII • INDLEDNING 

knyttede begivenheder. Allerede ved dette indliold er Sagaen af 
særlig historisk interesse. Men ogsá i andre henseender har 
den en meget stor værdi, f. eks. ved den nöjagtige beskrivelse af 
völven i kap. 4. 

Sagaen indledes med et kapitel om Olaf d. hvide og Auðr 
djúpúðga; dennes frigivne Vífill var faderen til en af sagaens 
hovedpersoner. Dette kapitel er sá godt som helt og holdent 
hæntet fra Landnáma, se ísl. s. I, 108 f.; (jfr Hauksbogens kap. 82 
og 84, men her er desværre den store lakune). Et enkelt tillæg 
findes {Biarnar—Noregi, 4256-7), indskudt af sagamæssighedshensyn. 
Störste delen af dette kapitel vedkommer imidlertid ikke selve 
sagaen det mindste, og det vidner om forfatterens(?) mindre hel- 
dige greb med hensyn til fremstilhng, at optage det hele kapitel. 
En inkonsekvens er tillige begáet derved, at der (s. 425 lo) er ude- 
ladt opregningen af Torstein d. rodes börn, medens der (1. le-i?) 
beholdes en bemærkning om en af hans d0tres giftermál, hvilket 
naturligvis forudsætter, at hun er nævnt i forvejen. Et par andre 
— men rigtignok ikke ganske sikre — eksempler findes pá, at 
personer pludselig — mod god sagafortæUings vis — nævnes, 
uden at der tidligere er gjort rede for dem, s. 4375 (Torvald Eriks- 
sön; dette stykke fmdes dog ikke i den anden recension og er 
máske et yngre indskud), 441 g (Torbrand Snorrason; her foreligger 
der máske en gammel fejl). Ellers er sagaen som en logisk fremad- 
skridende fortælhng i det hele god og udadlelig; væsenlige anker 
mod dens komposition kan næppe göres; den udf^rlige skildring 
af völven i kap. 4 kan ikke egenlig betragtes som brud pá god 
sammenhæng; jeg kan Í0vrigt henvise til G. Storms fortale til hans 
udgave s. IX — Xf. 

Kap. 2 om bebyggelsen af Grönland er atter „næsten ordret 
afskrift af Sturlas Landnáma" (Storm). Dette samme kapitel gen- 
findes i Óláfs s. Tryggv. (Fms. II, 213 ff.); af de tekster, som der 
her er tale om, stár Flat0bogens flere steder sagaens tekst nok sá 
nær som de andre. Her íindes et par sætninger, som redaktören 
af Óláfss. har indskudt: 498 (þa—Isl.), 49 12 (Son—Leifr), 50 24-5 
(Eiríkr — uetrinn). Endelig findes her et slutningsstykke (9 7-11 jfr 
50 26 — 51 5, ok hio — Islancli)^ der genfindes i Landn. (s. 106), dog 
med undtagelse af den f0rste sætning : Eirikr — Eiriksfirói. G. Storm 
mener, at dette stykke er ægte og har h0rt med til Eiríkss. Heri 
kan jeg dog ikke være enig med ham; jeg tror, at det selvstændig 
er tilföjet i Óláfss. efter Landn., hvad ogsá den sidste bemærkning 
(51 5-6) om biskop Frederik og Torvald tyder pá. En vigtig om- 
stændighed er det, at bemærkningen om Brattahlíð som Eriks 



HAUKSBÓKS INDHOLD (eIRÍKS S.) LXXXIII 

bolig mangler i Landn. Jeg Uor sáledes ikke, at afsnittet i Óiáfss. 
gár tilbnge til en fyldigere tekst af sagaen end den vi har (se 
Stonn, fort. s. IX), men i et enkelt tilfælde har originalleksten været 
rigtigere end sagaens (427i2: restri teystri, en fejl, som ogsá findes 
i Landn.). — Forsávidt kan vi altsá pege pá skriftlige kilder. 

flvad nu de to hovedhándskrifter angár, har G, Stortn 
i sin udgave udtalt den mening om forholdet mellem dem, at det 
skulde være som „en modsætning mellem en afskrift þ: 557] og 
en selvstændig bearbejdelse þ: Hauksbogens tekst; fort. XVII jfr 
s. V1IÍ]«, hvorimod H. Gering (i Zeitschr. f. deut. Philol. XXIV) 
har opfattet forholdet pá den máde, at bægge hándskrifter stam- 
mede fra et grundhándskrift og stod omtr. pá samme trin; dog 
giver han Hauksbogen afgjort fortrinet. Heri slutterjegmig 
til Gering. 

En selvstændig bearbejdelse kan efter min opfattelse ikke 
siges at fremkomme, medmindre der foretages ændringer af teksten 
i en mere real betydning. Sádanne ændringer findes der nu 
ganske vist i Eiríks saga, men kun pá et par steder, nemlig i be- 
gyndelsen af kap. 7, hvis korte indledning om Torfinn karlsefne i 
557 (og originalen) i Hauksb. er udvidet med et uddrag af Landn. 
(kap. 175); denne udvidelse skyldes Haukr selv, da det netop her 
er hans egen slægt, der göres udforhgere rede for; det er hans 
egne personlige interesser, der her fremtræder, hgesom han ledet 
af samme interesse til slutning tilföjer sit eget slægtregister. Bort- 
set fra disse to udvidelser, dækker de to hándskrifter fuld- 
stændig hinanden, ja, de har endogsá fælles fejl (jfr Gering 
i sin anmældelse Zeitschr. f. deut. Phil. XXIV s. 85). Hertil kan 
sætningen s. 478-9: Dóttir — Runölfssonar ^ der findes i bægge, 
regnes, da det f^lgende þau ikke gár pá de i den anf^rte sætning 
nævnede personer, medmindre sætningen er i orig. indkommet pá 
et galt sted. At ordene ílere steder er noget anderledes ordnede 
i 557 er vist, men det er kun stilistiske vendinger, af den art, som 
enhver afskriver selvstændig kunde indfore. Hvorvidt det ene eller 
andet hdskr. er at foretrække, kan ofte være vanskeHgt at afgöre, 
men det umiddelbare indtryk er det, at Hauksbogens udtryk 
mange gange er mere træífende og bedre. Deii sidste udgiver, 
der har lagt 557 til grund, har da ogsá ofte optaget læsemáder 
og tillæg fra Hauksb. (f. eks. 1224), og det kunde vistnok være 
sket adskiUigt oftere, hvor Hauksb. ábenbart har det oprindelige, 
f. eks. 129 {manna sakir ok hluta: hluta sakir Hauksb.), 15 19 (at: 
hvat Hb.), 16 13-14 (fróáari—œtlaói: happfrod Hb. kort og fyndigt), 
21 24 (Af þessu — meningslost — : a þv(ij Hb. 4338) osv. Pá et 



LXXXIV INDLEDNING 

par steder er teksten i 557 forvirret, idet sætningerne er kastede 
om hinanden, sál. 611-13, hvor udgiv. har optaget Hauksb.s læse- 
máde; 43i6-2o: þá mœlti — istruna, hvor sætningen: Gott land 
h^fum vér fengit i 557 stár isoleret og omtr. meningsbs (jfr 
Gering s. 86); Hauksb.s tekst er her ikke alene fuldstændig glat 
og fejlfri; men ogsá sikkert den ægte. En lignende forvirring fore- 
ligger ogsá s. 30 ved kapitelskiftet. Ordene at þar—vera (1. 10-11) 
er meningsl0se, hvor de stár i 557 (det var ikke det, at man 
morede sig pá forskellig máde, der var genstand for omtale); 
ordene har oprindehg h0rt til slutningen af foregáende kapitel, 
hvor der i 557 netop var tale om „megen glæde" i Brattahh'ð; i 
557s original har disse ord stáet ved kapitelskifte i en hnje for 
sig sáledes, at afskriveren har opfattet dem som horende til det 
f0lgende kapitel; for at fá dem syntaktisk til at passe, har han sá 
foretaget et par ændringer. Der er en mængde fejl og udeladelser 
i 557 f. eks. 619, I89 (hvor Hauksb. sikkert er ægte), 21 s, 37» 
(sætningen: eftir — sagt 439 10-11 er sikkert ikke tilföjet af Haukr), 
osv. Et par steder íindes urigtige navne i 557 (619— 7i þorualldz 
f. þorhrandz\ 7 u Hvitserkr f. Bláserkr) og lign., jfr 473 hvor 
Snorri stár for Guáríór; her er Hauksb. ubetinget rigtigere (hvad 
ogsá Storm har erkendt) ^. Pá den anden side findes ogsá fejl 
og udeladelser i Hauksbók, hvor 557 byder det rigtige, f. eks. 62 
[426 19], 13 15-16 [42921], 145-6 [42928], 313-4 [4378] osv. Pá 
enkelte steder er Hauksb.s ord yngre end i 557, f. eks. II15 [428i8: 
allan hug a í. á alendu\ 476 [444 10: profaái f. reyndi]^. 

Alt i alt er Hauksbogens tekst, uagtet den har enkelte fejl, 
dog gennemgáende at foretrække for den i 557. Da nu teksten i 
det hele dog er ens i bægge hándskrifter — bortset fra fejl og 
stilistiske vendinger — , er det en given sag, at man ikke kan 
tillægge Haukr nogen videre selvstændig bearbejdelse af 
teksten, nár der undtages de to ovennævnte stykker og muHg 
enkelte udtryk {hans kvmpanar 444^?, hvor 557 har: þeir menn^ 
sem { skipinu váru með honum). 

Haukr har, som för bemærket, til slutning tilföjet sit slægt- 
register fra Karlsefnes sönnedatter Steinunn; han kommer her'til 
at nævne „fru Hallbera, abbedisse pá Staðr i Reynines", som „var 
en datter af fru Ingigerd den mægtige". Den her nævnte fru 
Hallbera blev viet til abbedisse 1299 og d0de 1329. Udtrykket 



^ Jfr Gering s. 86, hvor flere eksempler findes. ^ Jfr sst. s. 87. Et 
par afvigelser: 38 t, 41 u findes i 557 et bestemt antal angivet (niuj fjórir), 
medens Hauksbók har et ubestemt udtryk 43923, 441 u. 



HAUKSBÓKS INDHOLD (eIRÍKS S.) LXXXV 

„var" tilkendegiver bestemt, hvad allerede A. Reeves har gjort op- 
mærksom pá (s. 23 i sin udg.), at Hallbera var d0d og at altsá 
denne saga (delvis afskreven af Haukr selv) er skreven (sluttet) 
efter hendes dod, og da vistnok under Hauks sidste ophold pá Is- 
land (1330 el. 1331; se ovf.). Eftersom begyndelsen af kap. 7 er 
skreven af Hauks sekretær og da den der indeholdte ændring (se 
ovf.) má stamme fra Haukr selv, má han vistnok stadig have til- 
set sine sekretærers arbejde og mulig dikteret dem enkelte stykker. 

Sagaens kilder har allerede G. Storm rigtig betegnet dels 
som „skriftHge kilder", dels som „traditionen" (forord s. XlJf.). 
Vi have ovf. set, hvorledes Landn. er bleven benyttet og ud- 
skreven, men andre kilder har man rigtignok ikke kunnet udpege. 
Den anden kilde, traditionen, má hgge til grund for det allermeste 
af sagaen (völven, Vinlandsrejserne osv.). Denne kilde antydes 
bestemt i Hauksb.: „efter hvad k^bmænd har sagt" (439io-ii) (jfr 
557: „og sagde siden denne saga", 46 20). Denne tradition má 
efter alt at dömme have været overordenHg stærk og nöjagtig og 
have holdt sig forbavsende godt. Der er intet usandsynhgt eller 
uhistorisk udsmykket (bortset naturligvis fra folketro, tro pá genfærd 
og lign.). Sagaens forfatter har været „overtroisk" og tilhge meget 
gudfrygtig (431i6-i7, 43432 ÍT., 4384 ff., jfr 438i3); men han har 
tillige været stærkt interesseret for gamle sæder og kultur (skildring 
af völven, begravelsesmáden i den ældste kristne tid, 435 17 osv.). 
For0vrigt henvises til Storms forord s. XIII— XIV. 

At sagaen er forfattet pá vest-(sydvest-)landet má betragtes 
som sikkert (Storm s. XII). Derimod tror jeg ikke, at man med 
vished kan angive tilblivelsesstedet nærmere („Snefjældsnæshalv0ens 
sydkant"). 

Storm har udtalt (s. XI), at sagaen má være skreven efter 
1263, eftersom Brandr Jónsson forudsættes som biskop (1263—4) 
derved, at Brandr Sæmundarson betegnes som den „f^rste" 
(af det navn). Forudsat, at tillæget „den f0rste" er oprindeligt, er 
der intet at indvende imod denne antagelse; at det stammer fra 
den for Hauksb. og 557 fælles original er vist; denne má altsá 
være skreven efter 1264. Men da det er en bekendt sag (jfr ovf. 
s. LXXVIÍ), at den slags tidsbestemmelser ændres af afskrivere, er 
det ikke uijiuligt, at tillægget stammer fra en sádan. For at sagaen 
er ældre, taler, at ingen personer — bortset fra den uvedkommende 
slutnings^enealogi — fra det 13. árh. ellers nævnes; derimod 
nævnes Björn Gilsson, d. 1163 og Brandr Sæmundarson, d. 1201, 
jfr Torlak biskop Rúnólfsson d. 1133 (se bemærkn. s. LXXXIII). 
Vi f0res uvilkárlig herved noget længere tilbage i tiden og til at 



LXXXVI • INDLEDNIXG 

antage, at sagaen er ældre encl fra det 13. árhs 3. fjærdedel. 
Hvad der bestyrker, at det omtalte udtryk „den f^rste"- er en 
senere tilföjelse, er, at i Grœnlendingaþáttr (Storms udg. s. 73) 
nævnes Brandr uden dette tilnavn. Vel er denne þáttr et ungt 
produkt, næppe ældre end fra omtr. 1300, fuld af usandsynlig- 
heder (jfr G. Stonn Aarb0ger 1887 s. 305 ff.) og ábenbart bygget 
over en eller anden egns svækkede og forvanskede traditioner (pá 
lignende máde som Svarfdœla saga); desuagtet er det ikke usand- 
synligt, at dens forfatter ogsá har haft en skreven kilde, der var 
i slægt med Erik d. rodes saga. Páfaldende i ethvert tilfælde er 
det, at slutningen af Grœnl.þáttr Hgner sá meget slutningen af 
Eriks saga. Til samme eller hgnende resultat forer, at der i 
þáttr'en (se s. 53) tales om gárden Garðar, „hvor der nu er 
bispestol"; en sádan bemærkning er besynderhg hos en forfatter 

c. 200 ár efter bispestolens oprettelse, ret naturhg derimod hos én, 
der skrev ved ár 1200 eller ikke ret meget senere; fra denne her 
antydede forfatter er den gáet over i þáttr'en. lovrigt er der 
ingen grund til her at dvæle videre ved denne. 

Sagaens stil og fremstilling vidner om sagatidens bedste 
periode. 

Kapiteltallene i marginen beror pá hándskriftets egen 

kapitelinddelin^. Sidetallene sst. henviser til G. Storms udgave. 

Ab. Sagaer vedPBPende Hiorge. 

1. Skáldasaga (s. 445 — 455). Denne hlle saga — hvis 
navn er dannet efter overskriften — folger umiddelbart pá Erik 

d. rodos saga, men der er intet som Tielst synligt bánd derimellem. 
Sagaen findes kun her. Dens indhold drejer sig om et erotisk 
æventyr, Harald hárfagres 3 hovedskjalde: Auðun, Þorbj^rn og 
Qlvir (hvoraf den sidste er kendt som erotiker fra Egilssaga) havde 
hos en rig og fornem enke pá Nordmöre, som de i folge mcd 
kongen selv gæstede. Kongen blev hæftig opbragt pá skjaldene 
og vilde straks lade dem dræbe, men lod sig dog formilde, for sá 
vidt som han gik ind pá at sende dem til den svenske konge, 
hvilket omtrent var det samme som at sende dem hge i doden; 
derpá skildres denne skjaldenes farefulde og æventydige rejse frem 
og tilbage ; alt ender til slutning i fryd og gammen og med et rigt 
giftermál for en af deltagernes vedkommende. 

Denne „Skjaldesaga" er ábenbart en temmehg sen tids 
frembringelse og er næppe ret meget ældre end fra det 13. árhs 



HAUKSBÓKS INDHOLD (eIRÍKS S., SKÁLDASAGA) LXXXVIl 

sidste tider. Den er i det hele godt sammensat ^ og fortait i et 
let og flydende sprog, soni dog pá sine steder vidner om de yngre 
romantiske sagaers stil og udtryksmáde (4549: til sœtis sœmilegs^ 
1. 9-10: sýndu þeir med orðsnilld mikla iþrótt; 1. 14-15: stórmannligar 
gjafir meá sœmiligtim sáttmálum; en sá stærk brug at' adjektiver er 
ikke klassisk); i modsætning hertil findes mærkelig garale og 
klassiske udtryk som alldarþoftar (kammerater, 450 4), der, sá vidt 
vides, ellers kun findes i Snorra-Edda I, 536 (alda-J. Den ligner 
de yngre sagaer af romantisk art ogsá derved, at den fremforer 
en forudseende, forsynlig og velvillig fostermoder, forgiftede sværd 
(453 14) og troldkyndige, halvjætteagtige personer (Sjóne) og lign. 
Fremdeles h^rer hertil den heldige slutning med giftermál, ære og 
alskens hæder, som den unge helt efter mange farer vinder. Alt 
dette bærer det udsmykkedes og det uhistoriskes fulde æventyr-præg. 
Uhistorisk má sagaen anses for at være, omendskönt noget 
historisk kan ligge til grund for den; forfatteren syries at have fáet 
fat i virkelig gamle, historisk rigtige træk; sáledes bemærkningen 
om „Torolf" (fejl for Tjodolf) fra Hvin og Auðun illskælda i be- 
gyndelsen af sagaen. Skjaldenes vers (s. 447) er uden tvivl ægte 
og viser sáledes hen til en virkelig historisk kærne, men derfor er 
det ikke sagt, at det forholder sig med denne nöjagtig som sagaen 
fortæller. Det samme er næppe vederfaredes alle tre skjalde; der 
foreligger her en spaltning af én mands æventyr til 3 og en rigelig 
udsmykning af det hele^; enkens skemme-indretning er naturligvis 
fuldstændig uhistorisk. Forfatterens kundskaber viscr sig ogsá 
deri, at han véd at nævne flere virkelig historiske personer i 
Harald hárfagres tid: Torolf Kveldúlfsson , Sigurd af Sandnes 
(dem har han vel kendt fra Egilssaga?), Rögnvald Möre-jarl, Rolv 
nefja. Derimod er andre personer, der nævnes, vistnok aldeles 
uhistoriske og opdigtede: Ring hvide, Torfe ramme, Kolofostre, 
Skarafostre (el. Skare fostre), Asbjörn hamarljome, Eystein Egða- 
forkr, Þrondr fjalak^ttr, Hrómundr gullrane osv. (eller lánte fra 
andre uhistoriske sagaer?), for ikke at tale om den fornemme, fra 
uhistoriske sagaer velkendte stimand med det unordiske navn 
líáma. „Hama" findes hos Saxo, og er der en Sakser, dræbt af 
Starkad^; Saxo nævner et par andre ikke-nordiske personer af 
det navn. 



^ Af urimeligheder — med hensyn til komposition og fortællingsmáde — 
er der fá tilstede: f. eks. 45Ji8 {mihill ok ven om en i öjehhkket usynhg person) 
jfr 4527-8 (ok Leði heitir); Leði er ikke antydet för. ' Jfr K. Maurer: Die 
Ausdrucke s. 140, hvor der henvises til et indisk æventyr m.m, " Jfr J. Olrik 
i Festskrift til V. Thomsen 117 ff. 



LXXXVin 9 ^ INDLEDNING 

Kilderne er vistnok til dels skriftlige; i det mindste 
anf0res den Í0vrigt ukendte og tabte saga om „Ulfr Sebbason og 
Kvígr jarl" (4459; mulig af samme slags som vor saga); dels har 
de været gamle, men dunkle og forvirrede traditionsstumper ; resten 
er frie tildigtninger og lán fra andre sagaer; ogsá fremmede 
motiver synes at være indkomne, f. eks. spydet, der giver lyd fra 
sig, hvorved ejeren opnár sit 0nske; men kompositionen er ikke 
uden virtuositet. At tillægge Haukr nogen andel i denne er ganske 
usikkert eller umuligt. Her savnes ethvert fast holdepunkt for en 
sádan antagelse. 

Kapiteltallet er udgavens i Fms. III, og sidetallene i 
marginen ligeledes. 

2. Þáttr af Upplendinga- konungum (s. 456 — 57) 
findes ogsá kun i Hauksbók. Den er i grunden kun en prosaisk 
gengivelse af, hvad Tjodolfs Ynglingatal (som ogsá anfores i þáttr'ens 
slutning) fremstiller om de sidste Ynglinger fra og med Olaf 
trételgja til Guðroðr Geirstaða-álfr og hans sön Rögnvaldr heið- 
urahæri ^ ; fremstillingen er dog udvidet ved hjælp af gamle tradi- 
tioner, og der findes enkelte afvigelser fra digtet og Snorre (Olaf 
trételgja d0r i þáttr'en af alderdom; S^Ivas slægt opregnes ander- 
ledes end hos Snorre; Halfdan hvítbeinn höjlægges pá Toten, 
Snorre: pá Vestfold osv.). Snorre horer næppe til forfatterens 
kilder, men der má antages en fælles kilde; deraf den delvise 
overensstemmelse i ord og udtryk. Sáledes har ogsá Gjessing op- 
fattet forholdet^, og mener at stoffet i þáttr'en gár tilbage til Are 
frode, hvad der dog synes tvivlsomt. Men, som sagt, en ældre 
skriftlig kilde for þáttr'en og Snorre má forudsættes; denne 
original er i þáttr'en flere gange forkortet. Angáende Hauks virk- 
somhed kan intet siges. 

3. Hemingsþáttr (s. 331—349). Af denne þáttr findes 
der nu i Hauksbók kun den sidste del (den ellers sákaldte Tósta- 
þáttr). Ásgeir Jónsson har afskrevet dette stykke (AM. 326 b, 4^, 
se ovf. XI og LIX— LX.). Begyndelsen af þáttr'en foreligger i 
Flateyjarbók (III, 400—10), men den afbrydes her noget för end 
brudstykket i Hauksb. begynder. Jón Þorkelsson udgav i sin tid 
i Sex sögu-þættir en Hemings þáttr Áslákssonar; denne stemmer 



^ Jfr Ynglingasaga (Snorre) kap. 34, 39, 42 ff., Halvdan svarte kap. 1, 
Hák. gód. k. 12 (Kong Eystein og Trönderne). '^ Kongesagaens fremvækst I, 
23, 29, 30-1, 68-9, jfr Arkiv II, 289. 



HAUKSBOKS INDHOLD (SKÁLD., UPPL., HEM.j LXXXÍX 

med Flat0bogens tekst, sá vidt denne rækker; resten er vistnok 
hæntet fra de gamle rimer om Heming. Det er let at se, at den, 
der kompilerede denne fremstilling, ikke har kendt Tóstaþáttr 
(Hauksb.); alt hvad denne fortæller sammentrænges til 4 linjer, 
hvori det kort og godt meddeles „at nogle kröniker siger, at 
Heming skod kong Harald ihjæl, hvorpá han rejste til Rom og 
d0de der som en helhg mand", — hvilket sidste jo er i strid med 
vor þáttr. Endeh'g har G. Vigfnsson i Icelandic sagas I udgivet 
den hele þáttr efter forskelhge hándskrifter : den f^rste del efter 
AM. 65 fol. og 326 a, 4» (udgavens s. 347—65, kap. 1-11); der- 
næst er kap. 13, 14 og begyndelsen af 15 hæntet fra Hrokkinskinna, 
hvorpá resten er Hauksbóks tekst (+ Ásgeirs afskrift af det nu 
tabte blad); det er sáledes lykkedes Vigfússon at bringe en nogen- 
hmde komplet tekst i stand, undt. for sá vidt som kap. 12 (Ic. sag. 
s. 365) ábenbart er — og udgives heller ikke for andet — end et 
yngre fors0g pá at udfylde en lakune (det findes i AM. 326 c); jfr 
Vigfússons fortale XXXV. Denne sáledes vundne tekst er ábenbart 
i virkeHgheden — med undtagelse af det sidst nævnte stykke — 
oprindelig sammenh^rende ; et bevis herfor er folgende: Hauksb. 
begynder med at omtale en bukkebælg, fyldt nied guld, som 
Harald havde ladet hænte hos Eih'sif i Rusland; for denne samme 
bælg göres der nu rede straks i begyndelsen af þáttr'en, hvorved 
det forudsættes, at den senere vil komme til at spille en rolle; og 
det er til denne begyndelse, ordene: „som för er sagt" (s. 331 lo) 
hentyder. FremstiUingsmáden er helt igennem ensartet og af 
én stobning, noget udtværet og af en legendarisk arl; overtroiske 
forestillinger allevegne. Med hensyn til den del, der ikke haves i 
Hauksb., skal vi nöjes med at henvise til lektor Klockhoffs smukke 
afhandhng i Upsalastudier (1892): Konung Harald och Heming. 
Til denne helt igennem af en velgörende sund og nogtern sans 
prægede afhandlings resultater kan jeg helt og holdent slutte mig. 
Tóstaþáttr — eller stykket i Hauksb. — handler om Harald 
hárdrádes Englandstog med dets forudgangne begivenheder, det 
store slag ved Stanfordbridge med kong Haralds fald (1066), samt 
om Harald Godvinssöns kamp ved Hastings og sidste levetid; han 
skal efter slaget have levet som hellig eneboer i fulde 3 ár, uden 
at nogen vidste det med undtagelse af Heming og et gammelt 
ægtepar. Allerede denne slutning viser, hvorledes historie og 
legende (uden historisk grundlag) her er sammenblandede. Reret- 
ningen om Englandstoget med dets varsler er hæntet fra den 
hisloriske saga oin kong Harald og stemmer for det meste dernied. 
Men hang til overdrivelser og stærk overtro (varseltro) præger 



XG • INW.EDNING 

hele fremstillÍEgen; sáledes er de drömmeviser, der ellers tillægges 
to af Haralds mænd, her tillagte en troldkvinde, der rider i luften 
pá en ulv, og alle h0rer hende fremsige versene!; jfr tillige særlig 
3346 ff., 33520 ff., 33927 ff., 3424ff., 343^1, 344i3f., 346i5, for ilíke 
at tale om Líka-Loðinn og hans varsler. Hertil slutter sig kapitlet 
om præsten Huge og hans dröm (kap. 18), et slags Krukkspá om 
de norske konger fra Olaf kyrre til Sigurd jorsalfar, der alle nævnes 
med symbolske, let gennemskuelige navne, samt om den efter 1 130 
opstáede ufredsperiode i Norge. 

Herigennem fár vi et fmgerpeg om þáttr'ens aldersgrænse 
opad; ældre end c. 1200 kan den ikke være, men der er al grund 
til at antage, at den er betydelig yngre og, som man har ment, 
næppe ældre end fra det 13. árhundreds sidste fjærdedel. Herfor 
taler den historiske umulighed, at forfatteren lader Torarin Nef- 
jolfsson blive anvendt til en sendefærd (3318-9) i en tid, da denne 
má have været en höjtbedaget gubbe eller snarest d0d. Forf. 
synes at have benyttet den fra Óláfssaga helga sá bekendte og 
dygtige „farmand" (kong Olafs sendebud!) og uden videre indsat 
ham i sin [láttr. Der nævnes et ellers fuldstændig ubekendt med- 
lem af den bekendte Arnm^dlingeslægt: Nikolás Þorbergsson, der 
uden tvivl er opdigtet, men en sádan opdigtelse er i strid med 
den historiske sans i tiden omkr. 1200. Forf. lader kong Harald 
sende breve rundt omkring i hele Norge (333 u), hvad man jo 
godt kunde göre i det 13. árh. At forf. tror pá, at Olaf Tryggva- 
son undslap fra Svolderslaget og bagefter levede i „Grecia" 
(348 11 ff.) er ikke særh'g páfaldende, men at lade Harald Godvinssön 
tage ham til m^nstor og leve ubemærket, det er i ethvert fald en 
sildig islandsk digtning, ligesom forresten alt, hvad der fortælles 
om Harald efter Stanfordslaget. Hele den efterklassiske , ja lige- 
frem uklassiske fremstilling i stil ^ og fortællemáde r^ber ogsá den 
sildige affattelse. I samme retning peger fremdeles den aldeles 
uhistoriske, ja fornuftstridige opfattelse af Harald hárdrádes karakter. 
Denne krigerske og hárd-sindede konge, sorn sikkert aldrig i sit 
Hv har sporet religiose r0relser eller anfægtelser i sit hjærte eller 
næret samvittighedsskrupler af nogen som helst art — og som 
sádan fremstilles han i de virkehg historiske kilder — , han op- 
træder her pludselig som gudfrygtig(!), som stáende i et sædigt 
forhold til Olaf d. hellige, som troende pá varsler og drömme, 
ja undertiden blodt betænkehg og noget klejnmodig. Hele dette 
billede af Harald er grundfalsk og viser, at det er en eller anden 



^ Jfr ordet ingiald 349« (= indtægter), der kun findes i yngre kilder. 



HAUKSBOKS INDHOLD (hEM. þ., RAGNARSS. þ.) XGI 

ukyndig, men skikkelig, gudfryglig og sikkert gejstlig mand (munk), 
der har skrevet stykket, og han kan ikke have skrevet det omkr. 
iáOO; da var den historiske kritik og kyndighed ganske anderledes 
levende. Kilderne har tildels, som antydet, været den gamle 
saga om Harald*, dels senere opstáede legendemæssige traditioner 
og udsniykninger (foruden de omtalte ogsá den om kong Haralds 
lægekimst s. 334—5, men som der dog findes noget tilsvarende til 
i Morkinsk. 70—1) og vistnok — delvis — egne tildigtninger. At 
Heming-legenden er et gammelt vidtudbredt æventyr, derom hersker 
dcr ingen tvivl; her er det indarbejdet i en historisk fortælling; 
jfr Klockhoffs afhandhng, særhg skitningen. 

Nogen selvstændig forfatter- eller redaktor-virksomhed fra 
Hauks side lader sig ikke skimte. 

Kapiteltallene og sidetaHene i marginen henviser til 
Icelandic sagas I. 

4. Ragnarssonaþáttr (s. 458—67). Denne i det hele 
taget ikke uinteressante þáttr findes kun i Hauksbók. Den er áben- 
bart etslags supplement til og forlsættelse af Ragnarssaga (jfr 
overskriften) og bestár af to afsnit. Det forste gár til Ragnar lod- 
brogs dod og sönnernes hævn; derpá fortsættes der med Sigurd 
orm-i-öjes afkom pá den ene side i Danmark (Gorm d. gamle osv.) 
og pá den anden side i Norge gennem Hardeknuds tvillingsoster 
Áslaugs giftermál med Helge hvasse (af norsk herkomst), hvis 
sön er Sigurd hjort, kong Harald hárfagres bedstefader. Sáledes 
göres Ragnar lodbrog til stamfader for to af Nordens berömteste 
kongeslægter. 

I kap. 4 fortælles udforlig om Gorm og særlig om hans sön 
Knuds krigstog til og tragiske dod i England. FremstiHingen heraf 
har en páfaldende lighed med fortællingen om Harald hárdrádes 
krigstog (se Hkr. 614); i bægge tilfælde kommer man forst til 
Kliflönd, dernæst til Skarðaborg og sá til York'^, og her omkommer 
Knud ved svig. 

Kilderne til denne þáttr er lette at kende. Den forste 
del er uddrag af en Ragnarssaga, der jo ligefrem anfores og 
hvortil der henvises (s. 45829-30); at dette er rigtigt, viser ogsá 
den usagamæssige begyndelse („Efter kong Rings þ: Sigurd rings] 
d0d" osv.), der forudsætter en anden saga, hvor de nærmere op- 
lysninger om denne Ring kunde findes. Indholdet af denne del 

^ Mærkeligt er det, at kun Hem.þáttr rneddeler digteren Þjódólfr Arnórs- 
sons d0d, der ikke findes i nogen anden kilde. ' Jfr G, Storm: Hist. tidsskr. 
2. R. n, 180. 



XCIT § INDLEDNING 

svarer ogsá nöje til den nuværende saga om Ragnar, dog med 
sádanne afvigelser (f. eks. at Eystein [E. bele i þáttr'en] i sagaen er 
Ragnars ven, men Í0vrigt en selvstændig konge over Upsvearne, 
derimod i þáttr'en en underkonge, som pá Ragnars vegne styrer 
riget deroppe), at denne saga ingenlunde kan være kilden \ 
men vi má antage en anden og ældre saga, som þáttr'en viser 
tilbage til. Den nuværende saga er uden tvivl stærkt overarbejdet 
og dens sprog er, i modsætning til þáttr'ens, forholdsvis ungt. At 
en fælles kilde ligger til grund, má sluttes af den væsenlige over- 
ensstemmelse mellem dem i det faktiske, samt af, at endel af 
versene er fælles. Ejendommeligt er det, at forfatteren, mod hvad 
der ellers er skik i fornaldarsagaerne, anforer et vers af Sigvats 
Knútsdrápa; han bestræber sig ábenbart for at give.det hele en sá 
historisk karakter og sá troværdigt udseende som muligt, ligesom 
han ogsá s0ger at give sin fremstiHing et gammeldags anstr0g (se 
nedenfor). Her i denne del fmdes det forvanskede navn „Hvsto" 
(464 11 ; fremkommet af Hubbo d. e. Ubbe), der synes at antyde en 
fremmed (lat.) kilde^, dog sikkert pá anden hánd. Afsnittet om 
Gorm kan ikke være hæntet fra Jómsvík.s., da Gorm den mægtiges 
slægt her er en helt anden, hgesom ogsá Knud danaasts endehgt 
fortælles helt anderledes ^. Derimod fmdes i Óláfss. Tryggv. (Fms.) 
kap. 63 — 4 en fremstiHing, der er sá godt som fuldstændig identisk 
med þáttr'ens; en fælles kilde er vel ogsá her at forudsætte (jfr 
Gjessing I, 73). 

Hvad det sidste afsnit, kapitlet om Sigurd hjort osv. angár, 
er kilderne ikke vanskehge at pávise. Selve Ragnarss. (kap. 19) 
har henvist til slægtskabsforbindelsen mellem Sigurd orm-i-öje og 
Harald hárfagre. Det er dette, der udf^rligere fortælles i þáttr'en, 
og kilden, forekommer det mig, er direkte at s0ge i Snorres Heims- 
kringla : Halfd. svart. kap. 5 (hvor det selvsamme fortælles) ; bægge 
steder henvises der, med hensyn til Sigurd hjort, til en tabt saga 
om ham; citatet er gáet over i þáttr'en fra Snorre. Dette má jeg 
fastholde overfor Gjessing (I, 72—3), der er tilböjeiig til at antage 
det modsatte. Muhgheden af en fælles kilde tör dog ikke bestemt 
afvises. Gjessing har fremhævet, at þáttr'en ikke er „et originalt 
arbejde, men snarere en kompilation angáende Ragnarssönnerne 
for efter overskriften at pávise: „hvor mange konger nedstammer 
fra dem"". ^ette er meget rigtigt, men et sádant kompilations- 



^ Jeg má for sá vidt betragte sagen væsenlig anderledes end A. Olrik i 
Aarb0ger 1894 s. 148. ^ Jfr ^. Olrik i Aarbeger s. 151. ^ Hos Saxo derimod 
findes en lignende beretning som den i þáttr'en (9. bog). 



HAUKSBÓKS INDHOLD (rAGNARSS. þ., HERVAR.) XGIIÍ 

arbejde, som þáttr'en er, viser hen til en forholdsvis sen tid, 
snarest den sidste del af det 13. árh. Til denne tid passer godt 
de overdrivelser af de faldnes antal (4665) og den underlig naive 
fremstilling af de to knarrer, som Ragnar lod bygge i Norge, og 
deres forhold til langskibe (462i8 21), ikke at tale om bemærk- 
ningen om de „1500 riddere"(!), Randalín-Áslaug forer til Sverrig. 
Versene stammer uden tvivl fra det 13. árhs slutning; ældre er de 
i ethvert tilfælde ikke. 

Kapiteltallene beror pá hdskrs inddeling; sidetallene 
henviser til udgaven i Fornaldarsögur I. 

5. Hervarar saga ok Heiðreks konungs (s. 350 — 69). 
Denne mærkelige saga haves i tosærskilte bearbejdelser, den, der 
íindes i Hauksb., og den, der haves i et hándskrift i det kgl. 
bibliothek (2845, 4^ gml. saml.), men bægge er ufuldstændige. 
Sammenligningen af dem viser straks, at vi her har at göre med 
to selvstændige bearbejdelser af de samme traditioner (jfr Heinzel: 
Ueber die Hervararsaga s. 9), eller med to sagaer, der intet 
umiddelbart slægtskab indbyrdes har. Ulighederne er dertil altfor 
store. I R (hdskr. i det kgl. bibl.) er Eyfura en datter af Sigrlame; 
i Hauksb. indskydes Svafrlame melleni dem. Arngrímr bliver (i R) 
hærforer hos Sigrlame, fár hans datter til ægte og modtager 
Tyríing som gave, medens han (i Hauksb.) hærjer i Svafrlames 
rige, kæmper med denne, erobrer Tyrfing og bortforer datteren 
som bytte. I R nævnes kun 4 af Arngrimssönnerne foruden de 
to Haddinger, men alle 12 i Hauksb. Den upsalske konge, Hauksb.s 
Yngve, hedder i R Yngjaldr. Det er i R ikke Angantyr, men 
Hj^rvarðr, der, efter aflagt lofte, vil bejle til den upsalske konge- 
datter. Kampen pá Sams0 beskrives i R meget vidtloftig med 
anforsel af versene; i Hauksb. göres dette ganske kort under hen- 
visning til Örvar-Oddssaga. Heidrek dræber i R sin broder med 
stenkast og af ondskabsfuldhed og fár Tyrfing bagefter som gave 
af sin moder, medens Hauksb. lader ham modtage sværdet pá et 
tidligere trin og dræbe sin broder dermed og mod sin vilje, 
tvungen af den trolddom, der er knyttet til sværdet. Desuden er 
der mangfoldige afvigelser i stort som smát. Til det nævnte skal 
kun endnu föjes, at Hervörs 0nske om at forlade sin bedstefader 
jarlens hus motiveres særdeles rationelt i R, medens det i Hauksb. 
begrundes meget slet, for ikke at sige slet ikke (s. 354 9 -10). 

I en afhandling: Um þulur og gátur (i jubilæumsskriftet til 
K. Maurer) har jeg angáende sagaens gádecyklus pávist, at denne 
i R findes i en mere oprindelig og mindre udvidet skikkelse end 



XGIV • INDLEDNING 

i Hauksb. Ligeledes har Heinzel i sin grundige afhandling vist, 
at R i mange punkter er at foretrække som stáende pá et ældre 
og mere ægte standpunkt. Selve sagnet eller sagnene vil ikke 
blive unders0gt her; kun sagaens form i Hauksb. og dennes alder 
skal her droftes. 

Det 1. kapitel er ábenbart et yngre tillæg, hvoraf en del er 
sagaen som sádan aldeles uvedkommende; sáledes báde bemærk- 
ningen om Ymisland og Jötunheimar og befolkningen der, men 
dette skal vistnok tjæne som etslags indledning til meddelelsen om 
Gudmund pá Glasisvellir ; men da denne ikke kommer til at spille 
nogen hovedrolle i sagaen, er det ganske usagamæssigt at begynde 
sáledes. Det kejtede heri overbydes dog ved, at interpolationen 
allerede nu ogsá meddeler Gudmunds dod, uagtet han senere op- 
træder levende i sagaen, hvilket strider mod al god sagaskrivnings 
metode. Til denne fremstilling knyttes en bemærkning om Gud- 
munds sön Höfund og dennes retfærdighed, men beskrivelsen heraf 
findes atter senere og pá sin rette plads i sagaen (357 10-13). 
Herpá folger en redegörelse for Arngrims forfædre ^ ábenbart 
blot for at fá en genealogi i stand, hvortil der sá knyttes be- 
mærkninger om nogle sagaen aldeles uvedkommende personer. 
Dernæst findes et kapitel om Svafrlame, sværdets oprindelse, 
kampen med Arngrim osv. I R begynder sagaen med Sigiiame; 
kap. 2 indf0rer Arngrim pá sædvanlig máde, kort og fyndig. Det 
oprindelige fmdes sikkert i R, hvorimod Hauksbogens 1. kap. er 
en — temmelig kejtet — bearbejdelse. Herefter skrider fortællingen 
i Hauksb. nogenlunde logisk og sagamæssig fremad, dog ikke uden 
temmelig stærke fejl. Sáledes indskydes beskrivelsen af Tyrfing 
pá en aldeles forstyrrende máde i kap. 3 (352 21-4) istedenfor at 
den skulde stá i kap. 2, hvor sværdets tilblivelse udf0iiig omtales 
(i R er beskrivelsen samlet og ganske naturiig i kap. 1). Arngrims 
giftermál med jarlen Bjartmars datter (i kap. 3) stár i den siíarpeste 
strid med hans l0fte („og ikke ægte nogen anden kvinde"); denne 
fremstillings mangel pá logisk sammenhæng og konsekvens findes 
ikke i R, hvor det er Hjörvard, der aflægger l0ftet, men Angantyr, 
der gifter sig med jaiiedatteren ^. Hvordan det sá end forholder 
sig med sagnets oprindelige form, er Hauksb.s fremstilling ikke 
sagamæssig. 



^ Hvad der her meddeles om Starkad genfindes tildels i Gautrekssaga, 
dog sáledes, at en benyttelse pá en af siderne er udelukket, ^ Skulde dog 
ikke R's fremslilling, trods alt, være den ægteV; den bekræftes ved, at höjene 
pá Sams0 i verset s. 35435 kaldes „Hjörvardshöjene", hvilket tyder pá, at det 
var Hjörvard, der var hovedmanden og bejleren til kongedatteren. 



HAUKSBÓKS INDllOLI) (lIEUVARARS.) XGV 

Som allerede anf^rt er Hervörs rejselyst meget dárlig moti- 
veret (3549-io; Jíiorvarár 354i2.i6 er vistnok en skrivefejl hos 
Haukr; R har allevegne Hervardr). 354 20 er det forfatterens 
mening, at lade fárehyrden tilbyde Hervör „sit halsbánd" (men) 
for at him skal f^lge ham hjem og sáledes nndgá faren(!). Dette 
er en — næsten uforstáelig — misforstáelse af verset s. 3548? ff., 
hvor det naturiigvis er Hervör, der tilbyder hyrden sit rnen, for at 
han skal vise hende vejen til höjene (dette træk mangler helt i 
R). Som Bugye har pávist, bör verset 355 > -3 (v. 7) stá sidst af 
alle versene. Dernæst er fortællingen om Sifka, hertug Humles 
datter, spUttet og forvirret; den findes forst i slutn. af kap. 7 
(s. 3()0i9-2i), dernæst i 8. kap. s. 361 12-15, og her nævnes hun, 
som om hun aldrig var nævnet tidligere; hun tages som bytte, og 
dog kaldes hendes fader Hge i forvejen Heidreks „mág" (o: sviger- 
fader); alligevel ved forfatteren, at hun er för nævnet („deres sön 
var Loðr, som för skrevet"!); topmált bliver forvirringen og ube- 
hændigheden, nár en anden Sifka straks efter indf^res for at 
spille samme rolle som den forste Sifka som Heidreks frille (36I15-17); 
naturhgvis har der kun været én. FortæUingen om denne Sifkas 
endehge skæbne, s. 36321-5, er höjst dunkel og forvirret (alt 
hvad der derimod i R meddeles om Sifka, er ganske naturligt; 
kap. 7—8). 

Det er af alt dette klart, at den, der redigerede Hauksb.s 
tekst, har været alt andet end heldig, hvad enten man ser hen til 
opfattelse eller fremstilling ; R lider, som antydet, ikke af sádanne 
fejl og mangler; hvad Heinzel anforer (s. 15—16) er dels aldeles 
uvæsenhgt (Holmr f. Bolmr^ skrive- eller læsefejP), dels usikkert, 
og stammer da fra traditionen, næppe fra forfatteren; R má i det 
hele siges at være godt og logisk sammensat. 

Bægge sagaer er, som sagt, indbyrdes uafhængige. Pu den 
anden side er det klart, at ikke alene hovedmassen af de fortalte 
handlinger, er, for sá vidt dette kan kontroUeres , fælles; ogsá 
findes der sætninger og sætningsgrupper, der omtrent er ordret 
ens i bægge. Forklaringen af forholdet kan kun være den, at 
bægge forfattere (redaktorer) har haft en fælles kilde at 0se af 
og rimeligvis en kortfattet, ældre (ældste) skreven saga, som de 
sá, hver pá sin vis har omarbejdet og foroget med det stof, de 
hæntede fra de endnu levende mundthge traditioner, der naturlig- 
vis var blevne meget dunkle. De fælles vers — og til dem har 



^ Jfr f. eks. omvendt Bqll SnE. I, ISOs i cod. reg. for de ahdres Hqll; b 
og h ligner hinanden meget ofte i hdskrr. 



XGVI f INDLEDNING 

der sikkert h0rt en saga (den ældste) — , der ikke er ældre end 
fra det 12. árh., bestyrker dette; der er afvigelser meliem sagaen og 
disse, og de beror pá forandret tradition og tildigtninger. 

Den redaktion, der foreligger i Hauksb., kan umuHg være 
ældre end fra slutningen af det 13. árh. ^ Hvorvidt Haukr selv 
har nogen lod og del deri, er vanskeligt at sige. De omtalte ube- 
hændigheder og kritikl0se inkonsekvenser er ikke uhge de fejl, som 
Haukr bevislig har begáet i sin Landn. og sin egen genealogi; 
kritik var ábenbart ikke hans sag; men ellers savnes der faste 
holdepunkter. Beinærkningen s. 359 31: „det hedder nu Jutland" 
— hvortil Bugge har knyttet den bemærkning, at Jvt- er Norvag- 
isme, der stammer fra Haukr — kunde synes at tale for en virk- 
somhed fra Hauks side; nogen beviskraft har den dog ikke, da det 
kun er skrivemáden, der beh0ver at stamme fra Haukr. 

Selv anf0rer forfatteren „gamle sagn" (fornsögur 35^25), men 
dette udtryk er for almindeligt til at betegne nogen særlig kilde. 
Derimod er det en virkelig kildehenvisning, nár han (s. 35326) 
henviser til „Örvar-Oddssaga" og derpá giver en ganske kort ud- 
sigt over begivenhederne pá Sams0^; om forholdet mellem dette 
stykke i Örvar-Oddss. og R er det ikke stedet her at tale; vi má 
henvise til Heinzels afhandling og Boers udgave af Örvar-Oddss. 
(jfr hans afhandling i Arkiv VIII). 

Hervarars. i Hauksb. er et godt eksempel pá, hvorledes man 
pá Island ved tiden omkr. 1300 behandlede ældre sagaer og tradi- 
tioner; den er et klart og utvetydigt led i den bevægelse, der da 
foregik i den islandske historieskrivning, nemlig den vidtdrevne 
oraarbejden og bearbejdelse af ældre skrifter og traditioner. For- 
fatteren S0ger at give sin fremstilHng et vist gammeldags præg og 
han har ábenbart næret antikvariske interesser. Der tales hyppig 
om gamle trosskikke, som blót og hgn. (359, 360, 363—4, jfr 351? 
[slægtens ophav fra Odin], 358, Heidreks rád til sönnen, samt hele 
gádestoffet). Karaktererne er ikke dárhg skildrede, forst og frem- 
mest Hervörs konsekvente grumhed, Heidreks karakter, sáledes som 
den efterhánden udvikler sig (jfr Heinzel s. 28 — 9). 

Til slutning skal bemærkes, at det má betragtes som 
usikkert, hvorvidt prosastykket efter gáderne (36925-29) er virke- 
hg ægte eller kun en udtogsmæssig (tildels pá formodning be- 



^ Jfr Keyser: Nordmænd. Videnskabel. osv. 375 — 6. ^ Jfr Boer: Arkiv 
VIII, 114, hvor han for et andet punkts vedkommende antager Örvar-Oddss., 
som det synes med god grund, som kilde. 



HAUKSBÓKS INDHOLD (hERVARARS., TRÓJUM.S.) XGVII 

roonde?) gongivelse af det oprindeligo af don, der afskrov gáderno 
oftor Hanksb. (jfr Bugcic i udg. s. 264). 

Kapiteltallene beror pá hándskriftets inddeling. Side- 
tallone henviser til Bugges udgave i Norröne sagaer. 

A e. TrójiiDiaiiiKisaga og BretaNÖgur 

(s. 193—226, 231—302). Bægge disse sagaværker er at betragte 
som nöje sammenhængende, ja næsten som én saga, idet Tróju- 
mannasaga i virkeligheden kun or en indledning til Bretasögur; 
dette er ganske klart af slutningen af Trójum. (s. 226) og begynd- 
olsen af Bretas. (s. 231); ogsá i AM. 573, 4^ er bægge sagaer for- 
bundne med hinanden. Grunden til, at de i Hauksb. ikke folger 
umiddelbart pá hinanden, má antages at være, enten at Haukr, da 
han var færdig med Trójum., i öjeblikket manglede originalen til 
Bretas. og forst senere har fáet den, eller at han af en eller anden 
grund (bortrejse?) har máttet holde op, hvorpá en eller anden har, 
uvidende om Hauks plan, pá de folgende blade (efter Trójum.) 
skrevet, hvad dér findes. I ethvert tilfælde er der gáet nogen tid 
mellom afslutningen af Trójum. og pábegyndelsen af Bretas. 

Trójumannasaga er sagaen om Trojanerne, særHg om 
krigen mellem disse og Grækerne, der endte med Trojas brand. 
Den egenlige saga begynder imidlertid f^rst med kap. 7. Forud- 
skikket er en mytologisk indledning om Saturnus og hans regering 
over Kreta, hans sönner og skæbne; dernæst om Jupiter og hans 
storhed; særlig dvæles ved hans elskovshistorier (lo, Europa, Danae), 
hvori myten om Lykaon (kap. 3) er indskudt. Med kap. 7 be- 
gynder fortællingen om Peleus og Æson, Jason og Argo, det f^rste 
sammenstod med Trojanerne osv. Forbindelsen mellem den egen- 
lige saga og indledningen er meget l0s og den hele begyndelse er 
uden tvivl en eller anden „lærd" mands uheldige forsog pá at vise 
sin lærdom. 

Förend vi gár videre, skal bemærkes, at yneistari Dares an- 
fores som hjemmelsmand s. 213io, 22128, 2225, 225i7; desuden 
anfores i almindelighed „alle gamlo b0ger" 2154, samt en bog 
Theodohis 225 15. Fremdeles bemærkes, at i slutningen af sagaen 
haves to fremstininger af Trojas undergang, den ene efter „Dares", 
den anden efter „Romerne" (222 13). Den her nævnte Dares er 
den bokendte sákaldte Dares Phrygius, under hvis navn en bog 
pá latin: De excidio Trojæ, var meget udbredt i middelalderen. 
Dette værk, der i virkeligheden er et rent makværk, tört og regist- 
eragtigt, er en kortfattet fremstilling af Trojanerkrigen og hvad 
der gav anledning dertil. Forfatteren (Dares) udgiver sig for at 



XGVIII • INDLEDNING 

være samtidig med begivenhederne ; dette trode man ogsá i mid- 
delalderen; deraf den store udbredelse. Den latinske Dares, vi 
kender, menes af flere at gá tilbage til en græsk original (Körting: 
Dictys und Dares 1874), men det má dog betegnes som usikkert, 
hvorvidt det er tilfældet; det er imidlertid et spörsmál, der her 
kun er af ringe eller ingen interesse. I sin fortrinhge afhandhng: 
Die mittelalterHchen bearbeitungen der Trojanersage (Marburg 
1886) har W. Greif s0gt at godtgöre, at der heller ikke er nogen 
grund til at antage^ at Dares nogensinde har forehgget i en vidt- 
l0ftigere bearbejdelse eller overhovedet i en anden skikkelse, end 
den, vi nu kender. Dares' værk, der formenes at stamme fra det 
5. eller 6. árhundrede, dannede hele middelalderen igennem grund- 
laget for alle de mange bearbejdelser og mere eller mindre selv- 
stændige diglninger om det yndede tema: Trojas brand osv.; af 
sádanne er máske den af Benoít de Saint-More digtede „Roman 
de Troie" den navnkundigste. Om denne digtnings udbredelse 
henvises Í0vrigt til Greifs afhandling. Ogsá til Norden er en be- 
arbejdelse af Dares kommen; den har fundet vej til Island og er 
der bleven oversat, i det mindste næppe senere end ved midten 
af det 13. árh. 

I sin afhandhng har Greif behandlet den islandske Trójum. 
i §§ 155—167 (s. 147—58); han páviser her kapitel for kapitel 
sagaens forhold til Dares. Ifolge min nöjagtige sammenligning 
med sagaen og Dares kan jeg kun udtale, at jeg i det hele kan 
slutte mig til Greifs samvittighedsfiilde gransknings resultat. Og 
dette er, at sagaen er en nogenlunde tro gengivelse af Dares, 
men ingen slavisk oversættelse. Meget sjælden mangler noget af 
hvad der findes i Dares; sáledes et stykke i 5. kap. (efter skiotaz 
s. 205 1), i hvilket det fortælles, at Antenor begav sig til Kastor 
og Pollux og fra dem til Nestor; ligeledes udeJades samme side l.io 
(efter nv rœsa) et referat af drömmens indhold. Der findes i Dares 
(kap. 12 — 13) en udf^rlig beskrivelse af de trojanske og græske 
helte, der mangler i den isl. tekst (i 2073i); i de folgende kapitler 
indeholder Dares en del mere end oversættelsen , og indholdet er 
noget anderledes hge til slutningen af kap. 19. S. 209 21 (efter 
mannfaU) forkortes fremstilhngen , sá at hvad der i Dares sker i 
l0bet af to dage, sker i Trójum. pá én; noget lignende findes 
2178 (Dares kap. 31). I det hele er gengivelsen noget forkortet og 
sammendragen. Herhen h0rer ikke et par steder, hvor teksten i 
Trójum. helt er forvansket ved at noget er udfaldet, sáledes 
[199i2-i5 (i et stykke, der forresten ikke findes i Dares)] 204i9-2o 
(jfr anm.); et godt eksempel pá en bevidst forkortelse foreligger 



HAUKSBÓKS INDHOLD (tRÓJUM.S.) XCÍX 

20934 5. Pá den anden side findes der stykkcr, hvorlil der inlet 
tilsvarende liaves hos Dares og soni altsa má betragtes som udvid- 
else af dennes tekst. Herhen horer ikke sádanne mindre sætninger 
som f. eks. 202.35, der fmdes i ét hdskr. (G) af Dares, og lign.; eller 
sádanne som: ok har ecki tignar nafn (1982), han?i var — vigkiœnn 
(sst. 3-4), hann var — tinia (sst. ö-e) og lign., der rimeligvis er ind- 
satte af den isl. bearbejder, for at skildringen skulde blive mere 
sagamæssig og sá hjemlig i stil som muhgt. Noget andet er der- 
imod straks pá samme side 1. 71«: ok gerói — vart riki en\ denne 
sætning motiverer Peleus' forhold til Jason, og der er næppe 
grund til at antage, da ogsá Benoít har udfyldt Darestekstens 
kl0ft (jfr Greif 16), at den islandske bearbejder selv har fundet 
pá, at indskyde en sádan motivering. Allerede dette leder tanken 
i retning af at antage, at den isl. bearbejder har haft en inter- 
poleret tekst af Dares; og vi vil straks se grundigere beviser herfor. 
S. 1994 — 200 9 findes et indskud om Hekubas dröm, Paris' 
skæbne og opfostring, sagnet om tyrekampen og Paris' dom, 
livortil der intet findes tilsvarende i Dares. Alt dette er taget fra 
„en ubekendt latinsk kilde" (Greif s. 148) men stemmer mest med 
Konrad af Wúrzburgs og to andre beslægtede bearbejdelser; 
Trójum. er dog tildels vidtl^ftigere end nogen anden (Greif s. 96 — 
103). Dernæst er der i kap. 9 et længere stykke et indskud: 
2OO14 (þar red) — 202 n (ok vel œttada). Dette stykke handler 
om Jasons ankomst til kong „Medius", der fortæller ham om de 
farer, der er forbundne med afhæntningen af det gyldne skind, 
samt om hvorledes Jason ved den forelskede Medeas rád og hjælp 
fár sit 0nske opfyldt, sejler bort og forlader hende — „ti han var 
gift hjemme med en kone af höj byrd". Dette stykke stammer 
(Greif § 157) fra Ovids metamorfoser 7. bog (navnet Medius op- 
stáet ved misforstáelse af linjen: medius rex ipse resedit!) og 
sammes 12. heroide ^. Slutningen, om Medius' fald osv. (der mulig 
stammer fra sagnet om Ariadne), skal efter Greif være bearbejder- 
ens eget páfund ; men det er meget tvivlsomt. Fremdeles er kapp. 
12 — 13 (s. 203 — 2046) en udvidelse; de kan umuhg have hort 
Dares til, eftersom de fortæller om Herkules' bedrifter, Deianira 
osv.; indholdet gár tilbage til Her. IX og Vergil (Greif § 159). 
I kap. 14 (204 13 -14) findes en indskudssætning om Trojas bygning 
fra Metamorph. XI, 196 (Greif § 160). Dernæst mangler 206 23 31 
(Alexandr — sœri) i Dares; det skal være hæntet fra Her. XX. 



^ Jfr Bugge: Studier 176 f., der mener, at det hele kun gár iilbage til 
Heroiderne. 



INDLEDNING 



Endvidere mangler i Dares 209 14-19, (Menelavs—hvg) og del lange 
stykke 210i5 (lœtr Ector)—^\^ 11 (sœkiaat); det omhandler kampen 
mellem Grækere og Trojanere, særlig tvekampen mellem Menelaus 
og Paris osv. At dette stykke er hæntet fra en anden kilde, fremgár 
af den fortsættende bemærkning: sva segir meistari Dares^ hvorved 
overgangen til den sædvanlige kilde udtales; stykket er iovrigt 
taget fra Pindarus Thebanus, forskelHge steder (Greif § 164). Fra 
samme kilde stammer stykket 214 19-25 (Ector — hvergi). Endelig 
mangler stykket 22133—2224 i Dares, men genfmdes hos Guido de 
Columna (Greif § 166). Hermed er vi komne til Dares' slutning, 
hvad ogsá udtrykkelig fremhæves. Pá forskelh'ge andre steder er 
Pindarus Thebanus benyttet (se Greif §§ 163, 165). 

Greif sammenfatter (§ 167) resultatet af sine unders0gelser 
ved at udtale, at Trójum. folger Dares som hovedgrundlag, men 
udvider denne ved hjælp af Ovid og — særhg — Pindarus The- 
banus, der dog vistnok má være benyttet pá anden hánd. 

Da en hel del af tilföjelserne i Dares' tekst fmdes i andre 
middelalderUge bearbejdelser, er det klart, at der ingen grund er 
til at antage, at det er den isl. bearbejder, der har indsat dem, 
men at de má stamme fra hans — udeii tvivl — latinske original. 
AlHgevel er det meget muligt, at bearbejderen eller en senere re- 
daktor (afskriver) har indsat enkelte mindre stykker; sáledes synes 
det klart, at bemærkningen om Troan (1992), der (2074-5) identi- 
ficeres med Gassandra, uden at en sádan datter findes nævnet i 
fremmede kilder, beror pá bearbejderens (?) kendskab til ældre isl. 
litteratur; i Snorres fortale til Edda (kap. 9) findes en datter af 
Priamos med det navn, gift med Munon (Mennon). Navnet er vel 
opstáet — ved en eller anden misforstáelse — af adj. Trojana, 
jfr formen Troaanam i Flat. I, 27. Til bearbejdernes egen virk- 
somhed h^rer ogsá identificeringen af de græske guder med de 
nordiske (198 27, 199 13. 17. 35, 200 3. 5. 7. 9. 19 osv.). Fremdeles stam- 
mer bemærkningerne i slutningen af kap. 23 (2135-?) om Æneas' 
redning og om ham som de romerske kejseres stamfader, samt 
slutningen af kap. 32 (2226-12) fra den isl. bearbejder, da de 
uden tvivl har hensyn til de f^lgende Bretasögur. Fra den 
samme person hidr^rer endehg vistnok kap. 12 om Herkules' be- 
drifter, der er det eneste indskud, man med rette kunde kalde 
malplaceret, da det ikke vedkommer sagaen det mindste; det h'gner 
i höj grad de dárlige interpolationer i fort. til Snorres Edda ^ ; 



^ Det er urigtigt, nár Cacus kaldes „Euanders sön" (SOSis); det er i Vergil 
Euander, der fortæller Gacus' historie; ligeledes beror det pá misforstáelse, nár 



HAUKSBÓKS INDHOLD (tRÓJUM.S.) GI 

men det er let at se, hvorfor det er indsat, nemlig for at tilfreds- 
stille den isl. videbegærlighed angáende en mand, som tidligere 
havde spillet en rolle. 

I AM. 573, 40 findes et andet hándskrift af Trójum. Her 
synes teksten pá enkelte steder at slutte sig nærmere til Dares 
end Hauksb.s, uden dog at kunne siges at være bedre i det hele. 
Dernæst karakteriserer den sig ved, i en langt stærkere grad end 
Hauksbogens, at have optaget stykker ordret efter Pindarus The- 
banus, der oftere citeres under navnet „Umerus" (se Annaler 1848 
s. 53, 64 (bis), 66 (bis), 67, 68 (bis)). At det er Hauksb.s tekst 
(eller den fælles originale bearbejdelse) , der her er udvidet (og 
ikke den forste forkortet) fremgár tydelig af, at sproget i 573 og 
det netop i de antydede stykker bærer yngre præg og ligner mere 
de oversatte romaners og fabelaglige sagaers, samt og navnlig 
deraf, at de stykker, som dette hdskr. har udover Hauksbogens, 
viser en langt nöjagtigere og ordrettere oversættelse end Hauksb.s 
tekst, og má gá direkte tilbage til Pindarus Theb. En yngre be- 
arbejder har fáct fat i et eksemplar af denne og sá derefter 
rettet og udvidet den gamle isl. oversættelse. 

At teksten i Hauksb. ikke altid er rigtig, er sikkert nok; 
den er pá sine steder forvansket, og undertiden er noget udfaldet 
deri, f. eks. et stykke af kap. 16 i Dares (om AkiIIes' tog til Mysien); 
det findes i 573. 

Hvad nu den sidste del af Trójum., kap. 33 — 4, angár, er 
den, efter sagaens egne ord, „Romernes fortælling" (s. 222 13) om 
Trojas sidste dage, Sinons list, træhesten osv. At dette stykke 
stammer fra Vergil (2. bog) er sandsynligt ^ , men da sikkert kun 
pá 2. eller 3. hánd (jfr Dunger s. 79, efter Greif). Kap. 35—6 má 
være hæntet fra en lignende kilde (eller kilder). I slutningen af 
kap. 34 (s. 225 15) anfores, som ovenfor bemærket, en hjemmels- 
mand, „Theodolus", der skal have fortalt om de bortdragne Græ- 
keres skæbne osv. Med denne „Theodolus" skal være ment den 
theologiske forfatter Theodulus' (c. 980) digt: Ecloga (Dunger og 
efter ham Greif § 167, jfr Geete i Arkiv IX, 44). Denne Ecloga 
(udg. af Beck 1836) er en ordstrid mellem Pseustis og Alithia 
(Lögn og Sandhed); hver replik bestár af 4 heksametre; Pseustis 
anforer eksempler fra de græske myter og sagn, Alithia fra bibelen, 
men der findes ikke én antydning af Grækernes hjemrejse og 



Herkules siges (SOSie.i?) at have forvandlet sig til en galt; jfr det erymantiske 
vildsvin? 

^ I 573 citeres „Egidius" (o: Vergilius ved stærk forvanskning) , Annaler 
1848, s. 96. 



Gil » INDLEDNING 

skæbne, sá at citatet má være urigtigt eller henvise til noget helt 
andet end denne ecloga. Derimod fmdes i Dictys Cretensis omtr. 
alt hvad der her er meddelt, og der er næppe tvivl om, at det 
stammer fra ham. Ogsá i andre bearbejdelser, som Guidos, findes 
tilsvarende fremstillinger. 

For nu til slutning at komme til „indledningen", d.v.s. kap. 
1 — 6, skal det f0rst og fremmest bemærkes, at her findes endel 
stof, der genfindes i Theodulus' Ecloga ; sáledes kortelig sagnet om 
Saturn og guldperioden (v. 37 — 40, jfr kap. 1; den genfindes i 
0vrigt i flere middelalderUge værker) og hans fordrivelse ved sönnen 
Jupiter (v. 45—8), Lykaon og hans forbrydelse (v. 61—4, jfr 
kap. 5), Jupiters elskov til Europa (v. 141—4, jfr kap. 4), til lo 
(v. 157—60, jfr kap. 2), til Maja (v. 197—200, jfr kap. 1 slutn.), 
Danae (v. 253—6, jfr kap. 6), Jupiter og Sahnon (v. 237—40, jfr 
kap. 5). Man har heraf sluttet (Dunger, Geete), at dette digt her 
er benyttet. Men om nogen direkte benyttelse kan der næppe 
være tale. For det f0rste er fremstillingen i Trójum. i reglen langt 
udf0rligere (f. eks. i kap. 1 om Saturn osv., kap. 2 om Inakos og 
lo); dernæst findes der i Trójum. en sádan forvirring og sammen- 
blanding af myter, som i Ecloga'en ikke har noget tilsvarende. lo 
er her moder til Herkules(!), „Alkonia" sanmienblandes nied Danae 
(kap. 6) osv. Den direkte kilde, hvis en sádan overhovedet nogensinde 
har eksisteret udenfor Island, ved jeg ikke at pávise. At disse 
6 f0rste kapitler har stáet i Trójum.'s latinske original synes mig 
meget tvivlsomt. Jeg er mere tilböjelig til deri at se et fors0g fra 
en islænders side pá at fá en begyndelse ab ovo, i lighed med de 
hjemlige sagaer; den omstændighed, at Herkules nævnedes i Trójum. 
kan have medvirket til, at de 6 f^rste kapitler tilföjedes; höjst 
ukritisk var det at medtage alt hvad der stár i disse. Men 
det 13. og 14. árh.s interpolatorer viser sig sjælden som kritiske 
hoveder; sáledes ogsá den, der interpolerede fortalen til Snorres 
Edda; her findes i 5—7. kap. en fortælling om Saturn, der noget 
ligner den i Trójum. kap. 1 og mulig gár tilbage til samme kilde; 
det nære slægtskab ses ogsá i den vistnok fra den samme inter- 
polator stammende eftirmáli, hvor Ektor netop siges at have dræbt 
„Volúkrontem, en udmærket h0vding" (jfr 214^-5: „en udmærket 
h0vding, som hed Volvcrontem!"), men dette navn er en forvansk- 
ning (fejllæsning) af Polupoitem (jfr Greif § 165). 

At Trójum. er ældre end Haukr bevises straks ved de 
mange fejl og forvanskninger , der findes i teksten, særhg hvad 
egennavnene angár, dcr tidt og ofte er blevne aldeles ukendelige 
og som vistnok forudsætter flere mellemled mellem originalen og 



HAUKSBÓKS INDHOLD (tRÓJUM.S., BRETAS.) CIII 

Hauksb. Den isl. oversæltelse er i ethvert tilfælde ældre end 126i2, 
eí'tersom det utvivlsomt er den, dcr hentydes til i Alexandrs 
saga (Unger) s. 7, og hvor navnet fmdes. Om sagaen stammer fra 
det 12. árh. og da fra Island, eller om den horer til de af Hakon 
gamle foranstaltede oversættelser , og da godt kan være af en is- 
lænder, bliver uvist; det má i hvert fald hævdes, at der findes 
intet i stil eller udtryk, der minder om norsk oprindelse. Nogen 
virksomhed fra Hauks side kan ikke spores. 

Oversættelsen er i det hele godt gjort. Der findes klassiske 
udtryk som 19529: eóa hvat þar er frœgst (jfr Oddr. gr. 4), nor- 
diske begreber 19729: er hon sat i skemmv sinni^ 198 12: gengv þeir 
frœndr i malstofv osv. I det hele er sproget, bortset fra de for- 
vanskede steder, flydende og sagamæssigt. Som eksempel pá 
en fortrinlig og kærnefuld oversættelse kan anfores sætningen 
20036-7: iiœr sinv skapi vera at lifa i afferáar leysi en deyia 
hœðilega i forsio leysi^ originalens: sed pulchrius esse in otio 
vitam degere, quam in tumultu libertatem amittere et peri- 
culum inire. 

Bretasögur, Britternes (de brittiske kongers) sagaer, 
danner, som ovf. bemærket, en ligefrem fortsættelse af Trójum. og 
begynder med at fortælle om Æneas' omflakken, indtil han kom til 
Italien, hvor han fældede Turnus og stiftede et rige. Hans sönne- 
söns sön Brutus voldte sine forældres d0d og mátte flygte bort. 
Efter mange besværligheder og farer lykkes det ham i forbindelse 
med lævningerne af de landflygtige Trojanere at stifte et nyt 
rige, Brittania; derpá fortælles om hans efterkommere, de brit- 
tiske konger, deres kampe og skæbne lige ned til kong Thedvallus 
efler til ár 679 e. Kr. (s. 301 22 3). Til slutning gives der en med- 
delelse om, hvorfra bogen stammer; de engelske konger opregnes 
ned til Adelsten, „som fostrede Harald hárfagres sön, Hakon" ; 
med disse ord slutter sagaen. 

Den meddelelse, der angár kilden, lyder sáledes: „Alle disse 
tidender, som nu er fortalte om Bretlands bebyggelse og forholdet 
mellem de konger, som der har hersket, er skrevne efter den bog, 
som hedder Historia Britorum, og den er gjort efter „for- 
tællinger" af Alexander biskop i London og Valter erkedegn i 
Oxford, samt Gille den frode". Der er ingen tvivl om, hvilken 
original der menes. Det er det velbekendte værk af Geoffroy af 
Monmouth (lat. Galfridus Monumetensis) , hvis titel er Historia 
regum Britanniæ (el. Historia Britonum, hvoraf Britorum vel er 
forvanskning). 



GIV § LNDLEDNING 

I det 6. árh. levede der i England en Britte, ved navn 
Gildas, med tilnavnet sapiens (det er den isl. oversætters Gilli 
enn fróái) ; han skrev omkr. 540 (i hvert fald för 547 ^) et kort 
historisk værk: De excidio Britanniæ, hvilket „mere har form af en 
jeremiade end en historisk fremstilling" (Zimmer), og som skulde 
danne etslags indledning til hans straffeprædiken mod konger og 
præsteskab. I slutningen af det 8. árh. (796) skrev en sydkymrer 
ved navn Nennius en Historia Brittonum (el.Volumen Britanniæ), 
hvís kilder er Gildas' skrift og et kymrisk historisk arbejde for 
tiden 547—679 foruden en del andre skrifter. 

Geoffroy afMonmouth (el. Gruffud ap Arthur) er f0dt 
i Monmouth (Wales) i nærheden af Nennius' hjemstavn. Han 
siges at have været kapellan hos grev Vilhelm, en sön af Robert 
af Normandiet, indtil dennes d0d 1128. Under sit ophold hos ham 
havde Geoff'roy lært bretonske sagnkrese og Arthursagnet at kende. 
Efter at være vendt tilbage til sin hjemstavn foretog han mellem 
1132 og 1135 en „videnskabelig nybearbejdelse" af Nennius' værk, 
der behandler Englands historie fra de ældste tider af. 1152 blev 
han biskop i St. Asaph; hans d^dsár kendes ikke. Om sit værks 
tilbUvelse siger han i 1. bogs 1. kap., at han undrede sig over, at 
der intet var skrevet om Englands konger för Kristi fodsel og 
heller intet om Arthur osv^.; da gav erkedegnen Valter i Oxford 
(jfr den isl. oversætters udtryk ovf.) ham en gammel bog „Bri- 
tannici sermonis" , der indeholdt alle kongers række og historie 
„usque ad Gadwaladrum filium Gadwalonis" ; denne bog siger han 
han har oversat pá latin, og han tilegner den hertug Robert i 
Glocester (d. 1147). Værkets 7. bog bestár af „Merlins spá- 
domme"; den indledes med et ganske kort kapitel, hvori forfat- 
teren meddeler, at han har oversat dem pá opfordring særlig af 
biskop Alexander af Lincoln (d. 1148; jfr den islandske over- 
sættelses udtryk ovf. , hvor „London" vistnok beror pá skrivefejl); 
sin oversættelse af Merlin har Geoffroy forst foretaget og senere^ 
indsat den i sit historiske værk ^. Til sit værk benyttede G. iovrigt 
Nennius' arbejde og andre forfatteres latinske skrifter samt de 
bretonske sagn om Arthur. Derimod er hans udsagn om det værk, 
Valter skal have givet ham, vistnok en fuldstændig usandhed, for, 
som Zimmer siger, at „skaffe hans eget værk större tiltro". 
Geoffroys værk nod en lang tid stor anseelse, uagtet der næppe 
er én historisk kendsgærning i det hele; særhg har det haft be- 



^ Zimmer: Nennius vindicatus s. lOlff., der her i det hele f^lges. ^ Jfr 
Zimmer: Nennius vindicatus s. 277 íT. 



HAUKSBÓKS INDHOLD (BRETAS.) GV 

lydning ved, at engelske digtere derfra har hæntet stof til deres 
værker, sáledes, for kun at nævne ét eksempel, Shakespeare, der 
derfra har taget æmnet til sin herlige tragedie: King Lear. 

Dette værk, der ikke fortjæner navn af historie, har fundet 
vej til Island og er der blevet oversat og knyttet til Trójum. (se 
ovf.); titlen: Bretasöffur (jfr overskriften s. 231) er træífende nok. 
At den isl. saga gár direkte tilbage til en latinsk original, fremgár, 
foruden af den anforte bemærkning i sagaens slutning, ogsá af 
oversættelsen selv som sádan. Et par særdeles betegnende — ogsá 
i andre retninger interessante og morsomme — fejl af afgörende 
betydning viser det rette forhold. S. 2482-3 hedder det: forv þeir 
nieú styrk Silvini Albrvsl til Saxlandz^ hvilket svarer til origi- 
nalcns: auxilio Sylvii Albæ usi osv.; meó styrk er rigtig over- 
sæ'ttelse af auxilio, for meningens skyld var dette udtryk tilstrække- 
ligt ; vsi i Alhrvsi er simpelthen participiet usi^ der af oversættercn 
betragtedes som horende tii det foranstáende ord (i orig. vistnok 
skrevet albe, der let blev til albr). Et andet ligesá tydeligt bevis 
er det s. 2926 forekommende risenavn Innviss; et sádant fmdes ikke 
i orig., men oprindelsen dertil íindes let i et — iovrigt i over- 
sættelsen ikke medtaget — stykke, hvor det bl. a. hedder: ille 
invisi nominis gigas; dette har oversætteren opfattet som „den 
jætte, hvis navn var Invis"(!), jfr ogsá sætningen: Exclamavit vero 
invisus ille (sml. Medius som navn ovf. s. XGIX). Disse to eks- 
empler i forbindelse med de latinske former af egennavne gör det 
utvivlsomt, at oversætterens original var latinsk. Herimod kan 
ikke Meyde clavstr (2472?), der svarer til „Gastellum puellarum" 
stride; meyde er en af hándskriftets mange fejlskrivninger (573, 
hvor Bretas. ogsá findes, har her: Meya); heller ikke ordet ivstis 
(25835); dette ord forekommer i andre, mest oversatte, sagacr i 
betydningen „dommer", men hele sætningen (sat þa sva sem ein 
ivstis) beror pá en fejlagtig opfattelse; i orig. hedder det: „unde 
sortitus est hoc nomen Pius" ; har muligvis {^)ivs afgivet opkomsten 
til iVstis? 

Skal vi nu sammenligne oversættelsen med originalen (vi 
benytter San-Martes udg. 1854), vil man straks opdage ikke ube- 
tydelige afvigelser. For det forste er der kap. 1 — 5, hvortil der i 
Hist. Brit. kun findes ganske lidet tilsvarende ^ Kun 5 linjer i 
begyndelsen af kap. 3 kunde ligne et ganske kort uddrag af alt 
hvad der findes i Bretas. Disse kapitler bestár af fortællingen om 
Æneas og hans bedrifter til hans dod og stammer, vistnok middel- 



^ Til kap. 1—2 i Hist. Br. findes intet tilsvarende i oversættelsen. 



CVI f INDLEDNING 

bart, fra Vergil. En interpolation af den isl. oversætter eller be- 
arbejder er sætningen: enn a dogvm — fara (237 1), hvorved han 
har begáet den kronologiske fejl at lade Sigurd Jorsalfar (d. 1130) 
være samtidig med kejser Henrik den anden (1002 — 24), hvis ikke 
„den anden" er en fejl, beroende pá, at man (en afskriver) har 
læst u. som ii.\ Henrik den femte (kejserllOö — 25) var samtidig 
med Sigurd. 

Med kap. 6 begynder Geoffroys historie; dog er der allerede 
i dette kapitel en tilföjelse: sætningen þat — vetr (23823-4), der kan 
stamme fra den isl. oversætter. Oldnordiske gudenavne for de 
græske benyttes ogsá her i Bretas. Ellers folges den lat. orig. 
temmelig nöje, med undtagelse af, at der fmdes hist og her — dog 
i det hele forholdsvis fá — indskudte sætninger: 2412-3 (ok 
Satvrnvs okJvpiters), 24431-2 (oker landit— Noróhvmhraland) , 24524-5 
(hann var — fa), 24725 (sv er — stoU)^ 24827-9 (hann vann — kallaór)^ 
25131—2527 (Aganipp—villt)^ 252 13 -14 (hans—manvár), 25723 (hon 
var—œtt), 26222-5 (ok eftir — Romveria sogvm)^ 2699 (en þidrik het 
enn iij), 2892 3 (varv þa — Yvein), 29436 (lik—byrgi), 2966-8 (Var 
þa — landit)^ 13 (ok skirái Aáalbrikt), 29826-7 (hann var — menn), 
299 1-4 og 6-10 (En er — gvds og En efter — ritaðar). En del heraf 
(som f. ex. 245, 251—2, 252, 294) kan have stáet i den af over- 
sætteren benyttede latinske recension; det ovrige er uden tvivl 
egne tilsætninger, hvoraf den 2699 er máske den mærkeligste. 
Oversætteren har kendt „Romernes historie" (jfr udgaven i K, 
Gíslasons Prover); den s. 299 antydede Ósvaldssaga kendes nu 
ikke. Selvstændige ændringer i teksten har oversætteren meget 
sjælden tilladt sig; en sádan findes s. 267 — 8 i stykket om den hellige 
Ursula; her har han ábenbart forandret den oprindelige tekst, der 
bl. a. ikke nævner Attila, efter en anden ham bekendt version af 
legenden. En anden hovedafvigelse fra orig. bestár i, at dennes 
tekst pá mange steder sammendrages og forkortes; pá sine 
steder kan disse forkortelser være meget stærke; de stærkeste er 
s. 26725-36, der svarer til orig.s lib.V, 9—15; 2686-8 (Eftir—Rvm- 
verivm) =. VI, 1—3; 28835— 289i = IX, 5—8. Der udelades ofte 
hele kapitler og stykker (jfr 242^4, 252i6, 2533, 25633, 257i, 26O29, 
261 25, 2627, 26321.34, 264i3.32, 26528, 2697, 28333, 29733 osv.). Særlig 
gár det ud over enetaler og samtaler, hvis vidtbftighed ikke er faldet 
i oversætterens smag, samt ogsá mere eller mindre vidtsvævende 
beskrivelser af krigsforberedelser samt navneremser ^. Alt dette 



^ Nár det 25728 ligefrem hedder, at „han er ikke navngiven" , uagtet 
navnet findes hos G., kommer denne bemærkning her vistnok af, at navnet har 
været ulæseligt eller utydeligt i orig. 



HAUKSBÓKS INDHOLD (bRETAS.) GVII 

findes stærkest i den sidste halvdel af sagaen; oversætteren var 
begyndt at blive træt eller utálmodig. Rækkef0lgen af sætninger 
er undertiden noget anderledes end i orig. Sáledes stár, hvad der 
248 15-19 er henf^rt til Luð Hudibras, senere i orig. og er der hen- 
f0rt til efterf0lgeren , kong Bladud. S. 25724-7 er „Kananvs" 
(o: Kimarus) og Sisillius ombyttede, idet hin hos G. er dennes 
sön, ikke onivendt. Særlig páfaldende er omflytningen af stykket 
om risen „Rikion" ; i orig. findes det i X, 3, men i Bretas. stár 
det 28933— 290 11, som om det i orig. havde stáet i IX, 11 (slutn.); 
dette er nu vistnok en bevidst omflytning foranlodiget ved, at 
Geoff'roy siger, at hvad stykket beretter er sket tidligere; den isl. 
oversætter indsatte det sa der, hvor det efter begivenhedernes 
gang skulde stá. Desuden findes afvigelser i tal, men som for en 
stor del vistnok beror pá fejllæsninger {uL for ///. 239 lo, ccc. f. cc. 
24130, xii. f. xíi. 24322, xl. L J.v. 25024 og omvendt Ix. f. xl. 25124, 
XX. f. XV. 28434). Nogle afvigelser synes dog at gá tilbage til en 
anden tekst (recension) end den i San-Martes udg. {þcsrndraó f. 
600 23928, iii. þvsmdrad f. 300 270 io(?), xx. f. xxx.(^) 247^0, Ixx. f. 
Ixxx 301 23); stærkest er xxx. f. 2(!) 295^0. I enkelte tilfælde kan 
man ved hjælp af de i San-Martes udg. anförtc læsemáder fra andre 
hándskrifter eller arbejder pavise, at orig.s tekst afveg fra den, der 
findes i udg., og steoite nied andre angivelser. Saledes hedder 
det 299 15, at Alfrid var en „sön" af Vsid. llist. Brit. (udg.) har 
„frater", medens Beda har „filius". 241 21 2 stár: fil graf((r S((/- 
macvm; bortset fra dette Salm((cvm — hvorom mere senere — er 
til (jrafar her utvivlsomt en gengivelse af „ad lacum", hvilket 
netop findes hos Nennius; da den isl. oversætter opfattede Sal- 
macum som mandsnavn, er det naturligt, at han opfattede lacus 
som „grav", hvorimod „locus" (i udgaven af Hist. Brit.) umulig 
kunde gengives sídedes. Dette eksempel viser vistnok, at den isl. 
oversættelse ikke er uden betydning for den oprindelige tekst, jfr 
skitningen af kap. 9, hvor kvindenavnet Hábren hos Geoffroy hedder 
Sabren, sá at hans bemærkning om ordets ændring „per corruptio- 
nem" (ÍI, 5) bliver uforstáelig. 

Efter denne korte redegörelse for forholdet mellem over- 
sættelse og original og efter den foretagne detaljerede sammenlig- 
ning ord til andet tör jeg udtale mig bestemt om den máde, 
hvorpá oversætteren har arbejdet: han har i rcglen lævst et 
længere stykke i originalen ad gangcn og sa efter hu- 
kommelsen gengivet indholdet sá nöjagtig og udforligt 
som han i Iivert tilfælde kunde og fandt fornodent; 
hvor han vilde have det ordret har han naturligvis 



CVIII • INDLEDNING 

atter læst sin original og gengivet den sætning for sæt- 
ning. Dette belyser enkelte fejl og særlige omstændigheder, hvoraf 
nogle fá kan fremhæves. S. 2925-24 handler om Arthurs kamp 
med jætten „Inviss" (se ovf. GV); denne fortælling findes i Hist. 
Brit. X, 3, hvor den optager omtr. to sider; navnet er, som 
pávist, opstáet ved en misforstáelse af en sætning, der findes i et 
stykke, oversættelsen udelader (en gammel kones tale til Arthur), 
men det er klart, at oversætteren har haft det for sig. S. 2446-7 
hedder det: „og blev han(!) [Heli] tagen af Filistæerne; i orig. 
stár: „et arca testamenti capta erat a Philisteis", altsá en hurtig 
læsning og sk^deslos gengivelse af orig. (eller mulig en afskriver- 
fejl?). S. 25231-2 hedder det om Margan, at han blev dræbt „ved 
det sted, som nu hedder Margan, men som för hed Kambaria". 
Kambaria er naturligvis = Cambria; selvfolgelig er Margan i orig. 
et sted i Kambria: in pago Kanbriæ, qui osv. (oversætteren læste 
vel quœ eller oversá mascul. !); 253 1? er vm v. konvnga œvi en mis- 
forstáelsc (som om der var tale om 5 pá hinanden folgende 
konger); efter orig. er disse 5 samtidige: et regnum quinque 
regibus submissum est, qui sese mutuis cladibus infestabant II, 
16 fin. Nár der 2573o er tale om en „hærkonge fra Northumber- 
land", er dette en skodeslos gengivelse af applicuit quidam rex 
Moranorum cum magna manu in Northumbriam (III, 15). S.26I30-1 
tales der om Androgeus' „datter Segerna", medens orig. nævner 
Scævam filium suum (IV, 9); det er hunkönsformen (ScœvamJ^ 
der har foranlediget fejlen ; Segerna er derimod snarest en aískriver- 
forvanskning. S. 264^ hedder det: „han gav sine mænd et næs 
af landet" ; dette „sine mænd" er en misforstáelse for „de besejrede 
fjender" (dedit devicto populo IV, 17; det er devido, der er over- 
set eller glemt under nedskrivningen af den isl. gengivelse; i 573 
er dette rettet). Kostelig er misforstáelsen 28930-2: „han giftede 
sin datter Biadvor med sin skænker Estrusiam, men Adenagiam 
gav han til sin bryde Kæe" ; dette er en gengivelse af : Tunc lar- 
gitus est Beduero pincernæ suo Neustriam, quæ nunc Normannia 
dicitur^ Gajoque dapifero Andegavensium provinciam^!; dette for- 
hindrer ikke, at oversætteren i det folgende ganske rigtig beholder 
Beduerus (Bodvarr) som mand. 29428-30 opregnes forskellige hov- 
dinger, der faldt med Modred; Gheldricus . . . Bunignus, Saxones 
(o: disse var Saksere) hedder det i orig. ; i oversættelsen göres 
dette Saxones til en enkelt person ved navn Saxon. 29635 hedder 



^ Denne sidste sætning má vistnok have manglet i orig. ^ I orig. har 
der vel kun stáet Andegaviam. , 



HAUKSBÓKS INDHOLD (bRETAS.) CIX 

det, at „han (o: Kaðall) efter at have hersket i to ár, vilde lade 
sig krone til konge(!), og at han talte herom til sin fosterfader og 
sin S0ster Brian" , i Hist. Brit. er det en helt anden person, 
Edwin, der gör fordring pá at krones til konge (XII, 2), medens 
Briamis er en „nepos" af Kadval(!); pá den folgende side (2972? s) 
tales der ikke desto mindre om „hans fostre Brian*. Det er af 
alt dette klart, at oversætteren ofte har været temmehg tankel0s 
under sit arbejde. Men litteraturhistorisk set er det ikke uinter- 
essant at kunne pávise oversætterens fremgangsmáde, sáledes som 
den fremgár klart af det anf^rte. 

Egennavnene er i en forbavsende grad forvanskede og 
det samme navn skrives pá mangfoldige máder, sá at man ikke 
uden originalen kan hitte rede i dem. De íleste af disse forvansk- 
ninger kommer vistnok pá afskriveres regning^; alle gör de det 
ikke. Vi har för set, hvorledes navnet Albrvsi er opstáet. Sal- 
macvm (se ovf.) er en Í0vrigt let fejllæsning af Salinarvm (in = m, 
r = c)\ 2486 taler der om Brutus ok Grœnskiolld (jfr 2473o); rime- 
ligvis har en afskriver (ikke orig., da 573 synes at give det rigtige) 
trot der var tale om to mænd, medens dog grœnskioUd (viride- 
scutum) kun er et tilnavn. 259 le hedder en mand Caftenvs; det 
er orig.s: (cui) Gap þ: successit], ciii Oenus. I kap. 49 har 
oversætteren (eller afskrivere?) forvansket Penda (Pendan) til 
Pendrag og Pendrago^ fordi dette navn var ham (dem) sá bekendt 
fra et tidligere kapitel. Enkelte navne er det fuldstændig umuligt 
at identiíicere eller vide, hvorfra oversætteren har íáet dem (mulig 
ved misforstáelse, jfr Inviss); Alkialnva 2664 (af Kantara-'^)^ Amhrí 
2864, Paljpanvs 291 20, Anesko 295 le, samt Sœbvrg (-borg) 301 3. 25. 

Oversætteren gengiver undertiden de gamle stedsnavne med 
moderne og nyere, som Trinovantum med Limdiin (gennemgáende), 
Albania med Skotland osv. ; strængt gennemf^rer han imidlertid 
dette ikke. Undertiden indsætter han islandsklydende navne for 
det fremmede: 6^i;(ín*A^r f. Guichtlacus, í^oc?I/Y/ rr f. Beduerus, Gvnror 
f. Guanhumara. Latterhgt bliver det, nár der 254^5 skrives Sax- 
land og dette land straks efter (1. 33) kaldes Franz. Enkelte gange 
fmdes helt andre navne end hos Geoflfroy; sáledes Aqvila f. Ponia 
(26728), Philippus L Epistrophius (291 25), hvilket tyder pá, at over- 
sætterens original noget har afveget fra den i San-Martes udgave 
foreliggende tekst. 



^ Sáledes f. ex. Sabrin egvalia 244i9 = Hist. Brit. „Sabrinum flunien, quæ 
nunc Gualia vocatur" (II, 1); egvalia er, som 573 viser, en fejl for e. gvalia 
0: eda Gvalia. 



CX • INDLEDNING 

Idet der sáledes er en hel del at udsætte pá oversættelsen 
i formel henseende, kan det dog pá den anden side ikke nægtes, 
at sproget, skönt noget ensformigt, ikke er dárHgt, og nian finder 
gentagne gange tillob til at göre fremstilhngen sá sagainæssig som 
muh'gt. Man sammenhgne f. eks. 24530-36 med originalen (II, 5), 
og man vil straks se, hvorledes den islandske máde at fortæhe pá 
kommer tii sin ret. Ægte sagamæssig er den bemærkning, som 
findes 248?: „om dem er der ingen fortælhng gjort". Et steds 
göres der endog fors0g pá i den gamle sagastil at tilföje 0genavne 
til hvert navn i en optæhing (29226? = X, 4). I sproghg hen- 
seende d. v. s. med hensyn til gengivelsen af enkelte ord er over-' 
sættelsen ikke uinteressant ; sáledes finder vi, at augur gengives 
ret træftende ved vtsindamaár (241 5) , vifta' ved tignar dreglar 
(2416) osv. I det hele bærer sproget præg af den klassiske tid og 
ikke de efterklassiske sagaers svulst og ordbram. 

Oversættelsen stammer snarest fra det 13. árh.; den er 
betydelig ældre end Haukr og næppe yngre end Trójum., men 
bestemte holdepunkter savnes. Ældre end c. 1200 er den næppe 
(se nedenfor). 

I AM. 573, 4^ haves et andet hdskr. (jfr ovf.), eher, om man 
vil, en anden recension af sagaen. I det vi henviser th de i 
Annaler 1848—49 trykte varianter, skal her kun bemærkes, at i 
forskehige tilfælde slutter den sig nærmere til Geoffroys ordlyd 
end Hauksbogens og er nogle steder vidtl^ftigere og indskyder 
sætninger og mindre stykker, som ikke findes der, og som, for et 
par stykkers vedkommende, heher ikke findes hos Geoífroy. Dette 
forklares vistnok rettest ved^ at den til grund for Hauksbogens 
tekst hggende original enkelte steder i denne er forkortet — hvad 
der jo ofte plejede at ske — samt ved, at teksten i 573 er, hge- 
som Trójum., senere bleven rettet og for0get efter en tekst 
af Geoffroys værk. Et bevis bl. a. er, at Seginus siges i Hauksb. 
at være konge i „Bvrgvnia" (25435), medens udgaven af G. nævner 
ham „dux Allobrogum" ; i 573 stár: hann reó fyri þeiw hhda 
lands, er Alíohrogia hét; men Hauksb.s læsemáde findes i andre 
bearbejdelser af Hist. Brit. (se San-Martes udg. s. 235). Under 
denne omarbejdelse er enkelte fejl i Hauksb.s tekst (den oprindel. 
oversættelse) blevne rettede, f. eks. den s. 28930-32. Omarbejdelsen 
er her gáet endnu videre, idet et helt afsnit som Valvensþáttr er 
blevet optaget i sagaen ; midt inde i denne standser brudstykket i 
hdskr. (jfr Annaler 1849 s. 123—4). I disse omarbejdelser i 573 
mærkes spor af yngre sagaers og tidsalders sprog. 



HAUKSBÓKS INDHOLD (bRETAS.) GXI 

At Haukr skulde have haft nogen som helst andel i over- 
sættelsen eller dens form i lians hándskrift lader sig ikke pávise. 

Til slutning skal vi kortelig omtale det i Bretas. indskudte 
digt: Merlínússpá. 

Merlin er en sagnfigur, nöje knyttet til kong Arthur som 
dennes rádgiver og spámand; en virkelig barde, Merddin, synes at 
være sammensmæltet med denne. sagn-Merlin. Tidlig eksisterede der 
under dennes navn en række spádomme: iwophetiœ MerUni, i britisk 
sprog. Om disse siger Geoflfroy (VII, 1 — 2), at han har oversat 
dem pá latin og indsat dem i sit „historiske" værk; de udgör dets 
7. bog og er delt i to afdelinger. I den isl. oversættelse er disse 
afdehnger ombyttede. Om denne oversættelse hedder det 
(s. 27127 s), at „munken Guðlaugr [skal være Gunnlaugr] har efter 
dette [o: det latinske] forfattet det digt" osv.; i 573 hedder det 
blot: „hvorefter er indrettet det meste af det digt, som hedder 
Merlins spá, som munken Gunnlaugr Leifsson digtede, og mange 
kan det digt udenad" (Annaler 1849, s. 13 anm. 11). Denne 
Gunnlaugr er den velbekendie historiker og Tingoremunk (d. 1218). 
Af frembringelser i versform kendes af ham kun denne versificerede 
MerUnsspá^ der altsá er affattet c. 1200. Denne oversættelse har 
uden tvivl foreligget för sagaen selv blev oversat, og oversætteren 
har optaget den i sin saga ^ (medens skriveren af 573 ikke har 
fundet det n^dvendigt at optage den). Heraf forklares den om- 
stændighed, at det andet digt (Geoffroys I) begynder (v. 1 — 20) 
med en gengivelse af, hvad der allerede i prosa var fremstillet, 
navnlig i kap. 25 — 27; sáledes er altsá 2782oflr. en, hvad indhold 
angár, direkte fortsættelse af 27125. En sádan kontinuitet har 
oversætteren overset eller ikke brudt sig om den. Men hvorledes 
digtene, der i Gunnlaugs oversættelse fremtræder som to selvstæn- 
dige kvad, hvert med sin indledning, er blevne ombyttede, er ikke 
let at sige. 

Digt I. De f0rste 4 vers er, hgesom ogsá slutningen (v. 
62—8, 27630—2779) Gunnlaugs egne bemærkninger. lovrigt er 
den lat. original temmelig nöje fulgt. I v. 17 — 22 fmdes nogle 
omkastninger, men intet mangler (sætn. 273 n: hans — tvennvm 
synes at være en misforstáelse af: et unum ex duobus fiet?). 
1 V. 19 har Gunnl. 500, hvor Geoflfr. har 600. Efter v. 46 (276 1) 
mangler en sætning, efter v. 47 et större stykke (Hist. Brit. 98:2 — 



^ I forskellige bearbejdelser mangler disse spádomme lielt, og det er 
rimeligt at antage, at de ogsá har manglet i den lat. original, hvorefter den isl 
oversættelse er gjort, jfr San-Marte s. 334. 



GXII • INDLEDNING 

9994, San-Marte); v. 50 er Gunnlaugs eget indskud; v. 51 — 5 en 
udvidelse af s. 9995-7 (San-Marte) og tildels tildigtning, hvorpá 
atter et större stykke udelades (99^7 — 100i59 San-Marte). Til 
57i-4 findes intet tilsvarende hos G., v. 58 — 60 er en kort gen- 
givelse af lOOies — 101 182 (San-Marte), hvortil slutter sig v. Gl, der 
tildels er af Gunnlaugr selv. 

Digt 11. Angáende v. 1 — 20 jfr ovf. Med v. 21 begynder 
Geoffroys 3. kap. 1.11 (S.-M.), Merlins egenlige spádomsord. V. 30 
er en forkortet gengivelse, i 32 — 3 findes en delvis omstilling af 
orig.s sætninger. Efter v. 51 er et par sætninger oversprungne 
(9466-7, S.-M.), h'geledes en sætning (94 70) udeladt, efter v. 54 et 
större stykke (9473 — 9582, S.-M.), efter v. 55 et par sætninger. 

I det hele er altsá orig. sá temmelig nöjagtig gengiven. 
Egenhge misforstáelser findes sjælden; en sádan er ovenfor for- 
modet; en anden íindes vistnok i II, 92, hvor kapsmenn synes at 
være fejl for kapmnenn (el. lign., = cucullati, munkene!). Nogle 
gange har Gunnlaugr lagt noget til af sit eget, nemlig I, 42 — 3, 
50 (jfr hvad der er bemærket om 51 — 5, 57i-4, og 61), og fremfor 
alt I, 31(32)— 36 og II, 645—69 (hvoraf dog én sætning, 687-8, 
geníindes i orig.). I disse tildigtninger fremtræder pá en kuri0s 
máde den islandske forfatters forkærhghed for de drabehge kamp- 
skildringer, for kampens bulder, vábengnyet, hjælmes kloven og 
hjærneskallers spaltning. Her fár Gunnlaugr brug for sine kære 
omskrivninger, og han sparer ikke pá dem ; men den sidste kamp- 
skildring er kun en buldrende gentagelse af den forste; og denne 
er ikke den pá selvsyn beroende skildring i levende, uudslettelige 
ord ; det er den stuelærdes, den klosterlærde munks genfrembringende 
og derfor dode fantasiflugt ; kampens bragen er blevet til et tomt 
ordskvalder. Gunnlaugr har i virkehgheden ikke besiddet en gnist 
af poetisk ævne. Men han er godt inde i versets teknik og 
skjaldesprogets formelle side. Pá den anden side mærkes det, at 
han har kendt en hel del ældre digte, særhg Eddakvad, og dem, 
har han efterlignet. For det forste i form. Han har naturligvis 
kun kendt dem i den form, som vi ogsá nu har dem i; derfor 
lader han sine vers ofte bestá af mere end 8 hnjer; fornyrð- 
islaget har han valgt, fordi det passede bedst til indholdet og 
fordi det tidhgere netop var blevet brugt i et spá-kvad (Völuspá), 
som han kendte. Undertiden benytter han runhent, hvilket spo- 
radisk ogsá fmdes i Eddadigte. — - Dernæst efterhgner han ældre 
kvad i udtryk og vendinger. I, 61i-2 9^Vsp., 575-6 (geisar 
geme—geisar eimi), II, 685-6 er vistnok etslags kombination af 
Vsp. 42 (bjqdum) og 595 (falla forsar); I, 27-8 ^t Grípisspá 525-6; 



HAUKSBÓKS INDHOLD (bRETAS., ELUGID.) GXIII 

I, 256 har flere forbilleder i Gríp. ; II, 27 ^t Gríp. 10 osv. II, 48i i zp 
Gríp. 33 3 4 08 V. II, 5i zfz Fáfn. 36»; II, 13« ^ Fáfn. 32«; I, 43 
3-4 zp. Helg. hund. I, 13 1-2; II, 681-2 (runhent) ^t Egils H^fuðl. IO1-2. 
Mere usikre er I, 308 zfz Hym 176, I, 486 r^ Helreið 2^; ja et 
skjaldested (foruden Egils), Hkr. 6402 (ból þats ek veit gólast), synes 
benyttet II, '80 10 (horgir eyddar^ ból góUgust) osv. 

Til slutning skal bemærkes, at pá grund af versformen ind- 
skyder Gunnlaugr ofte subjektive smásætninger og bemærkninger, 
som I, 53 (þat er borgar nafn)^ 11 7 (hynstór kona) osv., foruden 
brugen af kenningar og hyppig anvendelse af tillægsord. lovrigt 
er sprog og ordforrád ikke uinteressant. 

Kapiteltallene og sidetallene i Trójum. og Bretas. hen- 
viser til udgaven i Annaler 1848 — 9. 

B. Skrifter og* afhandlínger af teologisk-geografisk-etnografisk indhold m. ni. 

1. Elucidarius(s. 470—99). Dette skrift, hvis egenlige 
navn er Elucidarium^ har til forfatter den bekendte teolog Honorius 
fra Autun (Augustodunensis) , kaldt Solitarius, der levede i den 
forste halvdel af det 12. árh. og formenes at være dod c. 1130 — 
40; hans herkomst er usikker; han var præst i Autun og dode 
som munk i 0strig. Blandt hans talrige og i sin tid bekendte 
skrifter er det nævnte vistnok det betydningsfuldeste. Det blev en 
almindelig udbredt folkelæsning og oversattes pá sá godt som alle 
evropæiske sprog,' men det undergik mange udvidelser og æn- 
dringer, tidt og ofte i den grad. at det ikke er til at kende igen. 
Det oprindelige skrift er en teologisk encyklopædi, hvis indhold 
er den kristelige tros lærdomme (jfr titlen : Elucidarium . . . sum- 
mam totius christianæ theologiæ complectens). En af de ældste 
oversættelser af denne bog er den islandske, der hovedsagelig 
kendes fra to hándskrifter , det meget gamle AM. 674 A, 4^, fra 
begyndelsen af det 13. árh. (udgivet fotolitografisk 1869), og Hauksbök 
(o: 675, 4^); desuden haves et par mindre brudstykker. Bægge 
hovedhándskrifter er mangelfulde, i det 674 A har flere lakuner og 
indeholder omtr. kun V3 af skriftet, medens Hauksbók indeholder 
de to forste tredjedele (om et lille brudstykke af Eluc. i Heims- 
lýsing ok helgifrœði se nedenfor). En blot loselig sammenligning 
af bægge hándskrifter vil hurtig vise, at vi har med en og 
samme oversættelse at göre. Den oprindelige oversættelse har 
været meget nöjagtig, sá at sige ordret. 674 A er i det hele en 
ganske fortrinlig afskrift, hvad tekstens form angár, og har meget 
fá fejl at opvise. Afskriften i Hauksb. viser ábenbart tilbage til 
et meget gammelt hándskrift, næppe selve originalen, men et 

h 



CXIV • INDLEDNING 

S0sterhándskr. til 674 A; herfor borger forskellige alderdomlige 
ordformer, der sikkert ikke horte til afskriverens sprog, som f. ex. 
de fulde medialformer pá -omc, azc og hgn. (se ovf. LVI), alder- 
domlige og ufuldkomne vokalbetegnelser, samt enkelte fejl, som 
elisis (47630), idet dette forudsætter, at ordet (d. e. disis, 8v6ig) i 
orig. har været skrevet med d^ ikke med d, der vilde have ude- 
lukket fejUæsningen ; fremdeles ses, at orig. ved siden af ávalt 
(hvad ogsá fmdes i 674 A) har haft den , hovedsagelig kun i de 
ældste skrifter forefundne form of valt; dette er i Hauksb. af den 
ukyndige skriver blevet ændret til vm allt (471 5 her omtr. ufor- 
stáeligt, 4723; f0rst 4735 gár den rigtige forstáelse op for ham, og 
han ombytter nu, som ellers i reglen ávallt^ med iamnan). Der er 
sáledes ingen tvivl om originalens ælde. De særlig alderdomHge 
former, som jo for störste delen er bevarede i 674 A, er i Hauksb. 
imidlertid oftest udviskede og ombyttede med andre, mere moderne. 
Foruden de allerede antydede (iamnan, z for zc ovf.) skal endnu 
nogle eksempler anf^res: fyst f. fyse (470 2); den svage böjning af 
rita sá godt som alle vegne for den oprl. stærke; blœstri f. ble^sti 
(471 19), blastr f. blost (0: bl(ist 476 5), riddara f. riþara (473 19), 
fvgla f. fogla (47234; fogla i samme 1. og íl. st.), œdri f. oþra (acc. 
sg. masc, 4745), matti f. cnatte (474 14), engan f. enge (4752), utan^ 
fyrir utan f. ón (4782, 48425) osv., for ikke at tale om former som 
mone og lign., der er ombyttede med mun-; hyppig er herved den 
gamle konjunktiv i spörgesætninger erstattet med indik., for sá 
vidt som der ikke foreligger forvanskninger. En ombytning af en 
ældre og yngre form, ganske vist ved en ren misforstáelse af 
teksten, er det to gange forekommende ollo (4742?, 47529); orig.s 
volþo (o: vqlóu^ af velja) har afskriveren læst som voldu^ henfort 
det til valda og sá erstattet det med sit ollo. Med dette eksempel, 
der belyser afskriverens intelligens (der fremkommer bægge steder 
en urigtig konstruktion !), stár vi ved overgangen til bedömmelsen 
af hans afskrivervirksomhed i det hele; jfr ovf. LVIII. Ligesom 
hans retskrivning er inkonsekvent og forvirret , ligesom det vrimler 
af bogstavfejl og lign., sáledes lægger han for dagen en ringe for- 
stáelse af tekst og sammenhæng; herved fremkommer der gentagne 
gange meningsl0sheder og umuligheder, tidt og ofte af den groveste 
og pudsigste art. Denne afskrift er i sá henseende overhovedet 
den sletteste, jeg nogensinde har haft med at göre. Der kan ikke 
være tale om her at opregne alle de fejl, der íindes, og vi kan 
i det hele lade os nöje med at henvise til K. Gislasons udgave, 
særlig for de stykkers vedkommende, der ikke tillige haves i 674 A; 
han har i anmm. anf^rt den lat. original, og sammenligningen 



HAUICSÖÓKS INDHOLD (eLUCID.) CXV 

med dcn er oplysende nok. Enkelte steder liar vi i anmni. givet 
det ri^'tige, og vi burde vistnok pá flere steder have gjort op- 
mærksom pá fejlene. Enkelte eksempler, særlig fra de forste sider, 
skal her for fuldstændigheds skyld anfores; 4704 ombytter af- 
skriveren pund (lat. talentum) med kuNostv, men beholder dog 
straks efter niv. þat^ der passer til det forste; I.5 er eigi fejl f. eix^ 
1. 7 mangler monnvrn efter tióar, medmindre nema beror pá fejllæs- 
ning. L. 14 er at fejl f. er ok, stolpvm f. stoplom , 1. le hin þridi f. 
eíi þriþia. 4716 (N)v f. hversv^ því at (1. le) f. þat (læst som þat, 
jfr þadan 477^8 f. orig.s þa þ = þá þat\)^ stydr allt (1. is) f. stt/rer 
ollo; þvi at fœór ero (1. 22) f. þvi at af fœór er; allt (1. 23) f. allz. 
orþ (sst.) f. dóþ; er eit (472 7) f. veit, himinin (1. 11) f. heim; ok rœói a 
(4748) f. at raþa; allar hvgreiiningar (plur.) ef hon (sing.!, 475 17) 
f. alla hngrenning osv. , vinir (1. 31) f. visir; anlego χli (476 u-15) 
f. andlœgvm œldi, áa) (477^) f. óar, at óþvrf (1. 4) f. eda þurfa; þa 
klokkva (1. 5) f. my eþa kleggia; 1. 13-19 er spörsmál og svar blandede 
sammen: Hvart er P. hinn fegrsti staár f. Hvat er P.? Inn fegrsti 
osv. ; her viser afskriveren dog sin overlegenhed, idet han tilföjer: 
þat er {i austri osv.), — som om det var noget svar pá spörs- 
málet; Hgnende findes f. eks. 47622, hvor han i sætningen: eigi 
ma himin byrgia har læst eigi galt og skrevet engi; derfor má 
himin skyndsomst forsvinde, hvorved det hele bliver gramma- 
tisk rigtigt, men meningslost. 480 ii mangler Fimta synð vas i 
begyndelsen af hnjen; det folgende er kallaár er vistnok indsat af 
afskriveren for at fá et prædikat, men hele sætningen bhver me- 
ningslos. 47828 stár oðrom manni f. óáa fnenn, tokvm (1. 33) f. 
stoplun; 479 10 skal eggivm vistnok være en „rettelse" f. ondom. 
47933 stár þessom heimi f. þessi einni (o: synó), 480 17 i hins illa 
f. i ens iþra osv. osv. Enkelte redaktionelle ændringer af liden 
eller ingen betydning har afskriveren undertiden foretaget f. eks. 
4716 (þat er þeir sia a)\ urigtige tilsætninger har han begáet flere 
steder {en 472 is efter hœlldr, vi. 1. 27 efter hlvti osv.). Værre er 
det, at han sá ofte af uagtsomhed overspringer og udelader (for- 
uden det allerede antydede f. eks. dyrlegr foran lœrifaþer 470 is, 
es efter fadir^niio, ok efter saman4í7l3i, heim þenna eíier skapaói 
4729, l ijf eíier var 1. 12, hans efter bodorðe 473 5; efter mey 47429, 
þeim 4753 mangler hele sætninger, jfr 674 A osv.). 

Meget sjælden kan teksten i 674 A rettes efter Hauksb. Et 
sádant tilfælde foreligger 4799, hvor ordet veggr, der er rigtigt og 
n0dvendigt, mangler i 674 A; men dette er næsten, sá vidt jeg har 
kunnet se, enestáende. 

h? 



GXVI ' INDLEDNING 

Med Haukr personlig har denne afskrift vistnok intet at 
göre. At den dog má være fra omtr. 1300, viser ordformer og 
skrift. 

Sidetallene, der ikke stár i klammer, henviser til K. Gis- 
lasons iidgave i Annaler 1858, de, som stár i klammer, til den 
fotohtografiske udgave af 674 A. 

2. Heimslýsing ok helgifrœði, samt Heimspeki ok 
helgifrœði er, hvad indhold angár, nærbeslægtede. De udgör 
brudstykker af tvende excerptsamlinger , hvis indhold dels er en- 
kelte taler, dels afsnit af större skrifter og afhandlinger og Hgn. 
Noget system i disse samhnger lader sig ikke erkende. I sin om- 
hyggelige udgave af de f^rste 14 blade har rektor, dr. Jón þor- 
kelsson tilföjet udf^rlige kildehenvisninger og parallelsteder, særlig 
fra Isidor; til enkelte stykker har han dog ikke fundet originalen. 

a. Heimslýsing ok helgifrœði (s. 150 — 177). 

1. Kap. 1 — 4 og 7—8 er hovedsagelig af geografisk- 
etnografisk indholJ; de horer ogsá for sá vidt sammen, som 
de alle utvivlsomt gár tilbage til Isidors bekendte værk, Origines; 
sáledes vil man der i 13—15. bog finde kildestederne til kap. 1, 
i 1. bog kilden til kap. 2, i 9., 13—14. til 3., 4. og 7. kap., i 16. 
til kap. 3 og 4, i 9. bog til kap. 2 og 11. bog til kapp. 7—8 (jfr 
Nokkur blöð med hensyn til hver enkelthed). Men skönt det for- 
holder sig sá, er der ikke nogen direkte forbindelse meliem 
Isidor og den isl. tekst; Isidors tekst er nemh'g tildels udvidet, 
tildels sammendraget og forkortet og det pá en sádan máde, som 
man næppe kan tiltro en islandsk omarbejder. Et mellemled er 
rimeligvis Honorius fra Autun's De imagine mundi, særhg 1,9-15; 
han har benyttet Isidor. Stykket om Mantikœra (153i8-2i) findes 
hos Honorius (I, 13), men mangler helt hos Isidor. Udvidelser af 
Isidor findes i kap. 2, nemhg 1. n-u (oc sagde—vita)^ u -20 (En— 
myclu)^ 21-2 (oc namo—lida)\ disse tilsætninger er af en sádan art, 
at de meget godt kan stamme fra den oprindehge (isl.) bearbejder. 
I AM 194, 8^ lyder disse tilsætninger noget anderledes. I kap. 4 
mærkes det, at det er en gejstlig, der har foretaget tilföjelserne, idet 
han flere steder (15321-2.26-7, 1545-6. 8-9. 9-10. 20. 32-3. 33-4, 155io. 
11-12.17, 1564.7.8.13) indskyder bemærkninger om apostle og andre 
helgener og deres forkyndelse i fremmede lande, deres dod og 
gravsted. Enkelte gange genfindes disse bemærkninger hos Ho- 
norius (f. eks. s. 154 33-4), hvilket muHgvis har givet stodet til en 
gennemfört interpolation af denne slags. Virkelige tilföjelser af den 
isl. bearbejder lader sig ogsá pávise. Fra ham stammer uden tvivl 



HAUKSBÓKS INDHOMJ (ELUCll).. HEIMSL. OK HEI-GIFR.) CXVíT 

flodnavnene 150 12 -13 (Nepr — Saxelfr)^ bemærkningerne 155i8-24 
(I þiii — Hunland)^ 31-4 (þat — Islande) ^ 165 15 (þat — Garða riki)^ 
samt enkelte navne i det f^lgende, særlig i 1. 17 : Suiþioá — Noregi. 
Meget betydelig sammendragning af Isidors tekst foreligger i slutn. 
af kap. 4 (s. 156i-i5). At oversættelsen .stammer fra en lat. original 
synes bestemt at fremgá af de latinsk formede navne. Hvis man 
tör tillægge overskriften til kap. 2 (Prologus) nogen betydning, 
tjæner den til bevis for, at disse kapitler stammer fra forskellige 
originaler, hvad ogsá andre grunde synes at tale for. Kap. 1 stár 
for sig, men raulig har kap. 8 hort til samme skrift som det, pá 
grund af Hghed i indhold og fremstilHng. Derimod horer kap. 2—4 
uden tvivl sammen. Hvorvidt kap. 7 ogsá har h0rt til dette skrift, 
er mere tvivlsomt, men da det (eller et meget Hgnende stykke) i 
AM. 194 umiddelbart folger pá kap. 3, hvorpá kap. 4 dér folger, 
bhver sammenhorigheden næsten til vished. Ogsá i AM. 189, S^ 
findes de to sidstnævnte kapitler (delvis forkortet og i mindre 
korrekt form). 

Islænderne havde i oldtiden betydelige geografiske interesser 
og kundskaber, der spores i sagaerne, men de fremtræder ogsá i 
forskelhge selvstændige afhandhnger, særhg i Nikulás Bergssons 
Leiðarvísir ok borgaskipan (Symbolæ ad geographiam medii ævi 
1821). Af hándskrifter er navnhg det nævnte AM. '194, 8^ mær- 
kehgt; dér findes meget af samme indhold som i Hauksb. særlig 
kap. 3; vigtigt er ogsá 736, 4^ (jfr Symbolæ). I Rímbegla (1780) 
findes tilsvarende stykker udgivne; kap. 1 = Pars III, § 46—53 
(350—4), kap.7-8 = P. III, § 30-3, 35—45 (340-50). Det er 
sandsynligt, at teksten enkelte steder kan rettes efter de der til 
grund hggende hándskrifter, sál. 151 12, hvor Rímb. efter rióit ind- 
skyder en sætning om to br0nde i Boecia^ hvilket genfindes hos 
Isidor, og til dette stedsnavn refererer sig det f^lgende þar^ der 
Í0vrigt er urigtigt; 1. 22 mangler a Frigia efter vatn-, 1656 er Nudi 
urigtigt for Ludi (sál. ogsá Isidor); 1. 7 mangler þar bygói foran 
Elam; 1. 9 er Kuna fejl f. kuenna; I. is mangler .1. oc (Rímb.-Isid.); 
166 22 har Rímb. Ganges heitir ok fellr f. gengr (rigtigere ?) ; 1. 29 
föran Alhaní har Rímb.: Á Sviþjóó hinni miklu eru (= Isidor: in 
parte Asiaticæ Scythiæ). Til trods for disse fejl má teksten i det 
hele siges et være god og, inden for hvert enkelt kapitel, i god 
orden; sproget er godt og klassisk og stammer vistnok fra tiden 
oinkr. 1200. 

2. Til de nævnte kapitler slutter sig kap. 18, der bærer 
overskriften : „om byers behggenhed og hellige mænds hvilesteder", 
der dog ikke er fuldstændig nöjagtig. Originalen er det ikke 



CXVIII • INDLEDNING 

lykkedes at finde. En afskrift af samme indhold findes ogsá 
i AM. 194, bl. 16r— 19r. Ved sammenligning af begge fremgár, 
at de gár tilbage til samme original, men teksten i 194 har endel 
afvigelser, omstillinger af ord og lign. At 194 er afskrift af et 
ældre hándskr., vises ved enkelte alderdomlige' ordformer, hvor 
Hauksb. har yngre former: hafiór (I7618.29: hafðr) samt f. fœrdr 
(177 1, jfr hofo f. fœrdo 17626), lagidr f. lagór (177 11), Reit f. ritaóe 
(177 13), skonuár f. Scoar (177 14). For lœr (17724) stár der har, 
f. bondom (1. 27) hondum (rigtigere). Efter 194 kan fremdeles fore- 
tages f0lgende rettelser af teksten i Hauksb.: attanda (176 11, se 
anm.); Pata (1. 25) til Patera; Theodonini {111 22) er en fejllæsning 
f. Theodorim (o: martiris^ jfr thodori mris i 194). Fortsættelsen af 
hondom hins (1. 27-8) lyder sáledes i 194: sa^icti petr^* nocki^r 
hlutr silfr kros iafn langr Iika?i^a kristz; herefter folger 
omtr. 4 sider af lignende indhold, særlig om Jerusalem og nær- 
liggende steder. 

3. Kap. 5 — 6 udgör et sammenhængende hele, hvilket, 
som begyndelsen („Liufir brœór'^ osv.) viser, er en tale (sermo), 
hvis latinske titel vistnok er „De falsis diis". — I det 6. árh. lev- 
ede en mand, ved navn Martin (Martinus, d. 580), som, efter at 
have stiftet et kloster i Dumio og levet der i flere ár, til slutning, 
idet klosteret omdannedes til bispesæde, blev biskop sst. og me- 
tropolitanbiskop i det nærliggende Bracara. Han 0vede en meget 
stor indflydelse og var en meget frugtbar forfatter; angáende ham 
og hans liv kan der iovrigt henvises til Casparis grundige bog: 
Martin von Bracara's schrift De correctione rusticorum (Kristiania 
1883). En biskop Polemius henvendte sig til Martin omkr. 572 
med en opfordring om at skrive en prædiken, der kunde oplyse 
bonderne, „qui, adhuc pristina paganorum superstitione detenti, 
cultum venerationis plus dæmoniis, quam deo persolvunt" (Caspari 
s. Lxxxvm), og bringe dem bort fra hedenske og overtroiske vild- 
farelser. Dette gjorde Martin og skrev sin prædiken, der blev 
temmelig udbredt; det er den, Gaspari har udgivet under oven- 
nævnte titel. Om dens benyttelse vidner bl. a., at abbed Ælfric 
(c. 955 — 1025) i Egnesham (Willcker: Grundriss 454—5) har over- 
sat endel af den pá angelsaksiske vers; den findes blandt hans 
Lives of Saints (udg. af Skeat 1881); den findes ogsá udgiven af 
Unger i Annaler 1846. Martins prædiken bestár af 19 paragraffer. 
Ælfrics homilie, hvoraf slutningen mangler, svarer til § 5 — 8 (medio) 
og ender omtr. s. 159 le; hos ham findes der tillige en prosaisk 
indledning, der ikke stammer fra Martin. Det er denne homilie, 
hvoraf kap. 5—6 idet mindste tildels er en oversættelse. Dens 



HAUKSBÓKS INDHOLD (hEIMSL. OK HELGIFR.) GXIX 

öjemed er al prædike imod de hedenske guder i det hele, og dens 
oprindelige forfatter har hæntet sit stof fra forskellige steder. 
Begyndelsen (156i5-i8) er hans eget páfund, men derefter folges 
Martins skrift for storste delen; 156 19- 15923 svarer til Martins 
§ 5 — 8, et enkelt sted: 1572-4 stammer fra § 4; dog er 156 20— 
1572 (Guá — guós), 157^-19 (Oc — floó omtr.), 15724-33 (þeir — fi/rr)^ 
158 1-5 (Sumir iorá — þenna)^ 20-24 (þa — mest)^ 25-8 (En — drape)^ 
15923-7 (Sumír—þa) tilföjelser til Martins tekst. Særlig bemærkes, 
at Saturn i homilien omtales forst og derefter Jupiter, medens 
Saturn hos Martin forst kommer efter Merkur. Ejendommeligt 
nok tilföjer den engelske homilie de „danske" gudenavne (fordi 
homilien er rettet mod det danske hedenskab, Caspari cxv). 
Sammenh'gner vi den isl. oversættelse med den angels. homiHe, 
findes der enkelte afvigelser. Foran skabelsen af Adam og Eva 
(156i9--2o) fmdes hos Ælfric et langt stykke om den hellige tre- 
enighed og om forholdet mellem de tre personer. Stykket om 
Noe flod osv. (157^5-30 særHg) afviger noget fra homilien i udforhghed 
(þa ofund i 1. 32 er vistnok opstáet ved en misforstáelse; i den 
angels. tekst stár der blot and mancynn þa weóx — en mannkynit 
vox); 1582-5 (firir—þenna) mangler i homiHen og er mulig en 
tilföjelse af den isl. oversætter. Efter guáa (159 15) mangler et 
stykke, der i homilien handler om himmellegemernes tilbedelse. 
Disse plussteder kan forklares som udeladte i den isl. oversættelse ; 
men i sá tilfælde kan det ikke ses , hvorfor just disse stykker 
er udeladte. Pá den anden side er det aldeles klart, at den isl. 
bearbejder har benyttet den angels. oversættelse ; ligheden i ord 
giver aldeles utvetydige beviser herfor; sáledes er f. eks. varna viá 
(157 4-5) = warnian wiá; 1595 sins guós dottor (en ordstiHing, 
som her er noget páfaldende) = heora goóes dohtor, samt endelig 
og ikke mindst: vm allann Miágará (159^) = geond eahje Middanearó, 
Afvigelserne forklarer jeg ved, at den isl. oversætter har haft for 
sig en lat. original tilligemed Ælfrics oversættelse eller rettere: en 
bearbejdelse deraf; islænderen har kun medtaget, hvad der stod i 
den lat. original, men ikke Ælfrics interpolationer. Ælfric siger 
jo selv, at han har oversat sine homilier fra latin (jfr Wúlcker: 
Grundriss s. 460) og hertil horer uden tvivl denne (i hans Lives 
of Saints); et positivt bevis for tilværelsen af en latinsk original 
giver det hdskr., hvoi Ælfrics oversættelse findes, idet det áben- 
bart er begyndelsen af den latinske original, der findes Hge foran 
oversættelsen (se Unger: Annaler 1846, s. 67— 8); af denne be- 
gyndelse viser den isl. tekst sig at være en nok sá ordret over- 
sættelse som af den tiisvarende angelsaksiske. Den isl. oversætter 



CXX f INDLEDNING 

har sáledes báde haft originalen og Ælfrics oversættelse og be- 
nyttet denne temmelig stærkt uden at medtage dens interpolationer, 
men mulig selv ændret teksten hdt pá et par steder. 

Den lat. original má ogsá antages at ligge til grund for 
hele det ovrige (o: 15927— 16434; 15923-27 er en overgangssætning), 
som slutter sig logisk fortrinlig til det foregáende. Alt dette er 
uddrag og for störste delen ordret gengivelse af Petrus Comestors 
Historia Scholastica, hvilket straks antydes (15928) ved henvisningen 
til „liber regum". Vi skal i al korthed anf^re, hvorfra de enkelte 
stykker er hæntede: 15931-4 (En — la i) zfz Hist. hbri reg. I, 6; 
1. 34—1609 (þar—morc) ^ Exodus kap. 46, 31, 46; I6O9— I6I16 
zpi Hist. Danielis kap. 7, 3, 6 (161 5-12 er dog forfatterens egne 
betragtninger), jfr Stjórn s. 435 fif.; 161 17— 164^0 ^ Hist. Danielis 
kap. 1 (de 3 forste hnjer, uddrag), 9, 11, 14. Denne oversættelse 
er delvis et frit uddrag; særlig gælder det fremstillingen i 160 19-30, 
hvor forfatteren har anset orig. for grov til at kunne gengives. 
Et par steder mangler sætninger (16235 efter durum, 163 10 efter 
guó), og enkelte steder findes der nogle afvigelser (161 23: iu. daga), 
men navnlig 16325-6: tua laupa brauás; lover æder jo ikke brod; 
duo corpora damnatorum stár der hos Petrus; han nævner ogsá 
to, ikke ti, fár; tolf dœgr 1. 26 mangler hos Petrus; ligeledes ind- 
holdet af 1646-io; derimod skal vistnok sald 162 17 være rigtig 
gengivelse af „amphoræ 6" eftersom sald er = 6 mœlar, amphora 
altsá = mœlir. Slutningen, 16420-34, stammer sikkert fra homiliens 
forfatter. Den sidste bemærkning om verdensaldrene genfmdes i 
mange middelalderlige værker som Isidors osv. 

Oversættelsen er i det hele fortrinlig; sproget er klassisk, 
jævnt og glat uden latinismer; mærkelig er den i lovene hyppig 
forekommende vending, der her anvendes: er fleiri voro saman 
(„de som var i majoritet"). Oversættelsen stammer vistnok fra 
den bedste periode, tiden omkr. 1200. 

4. Kap. 9 er en tale, der advarer imod at befatte sig med 
heksekunster og alslags hedenskab, mod sædelige forbrydelser og 
mod dagvælgeri; fil slutning fremhæves særlig korset og dets be- 
tydning. I begyndelsen siges det at være en tale afAugustinus. 
Jón þorkelsson har i Nokkur blöð (s. 29—30, anm. 93) erklæret, 
at han ikke har kunnet finde noget tilsvarende i hans Sermones. 
Heller ikke jeg har kunnet fmde originalen, hverken i hans ægte 
eller uægte taler. Derimod er der i De auguriis (August. Opera V, 
Sermones, 1683) nogle kortfattede bemærkninger, som kunde tænkes 
at have afgivet ideen til og grundlaget for denne tale, der sá ved 



HAUKSBÓKS INDIIOLD (lIEIMSL. OK IIELGIFR.) CXXl 

en fejltagelse var bleven tillagt Auguslinus. Ogsá i andre middel- 
alderlige prædiken-samlinger har jeg forgæves S0gt efter originalen. 

5. Kap. 10 — 13 horer til Elucidarius (se ovf. GXIII). 
Kap. 10 begynder med Ef aller = s. 49829 og nár noget længere 
cnd 675; en paralleltekst haves i et brudstykke, AM. 238 fol. (An- 
naler s. 155 ff.). Mellem kap. 10 og 11 mangler et stykke, hvori- 
mod 11 — 13 udgör et sammenhængende hele; det er brudstykke 
af selvsamme oversættelse, som findes i 674 A og 675, og ikke 
uinteressant. I sammenhgning med andre tekster frembyder dette 
brudstykke i enkelte punkter et yngre sprog f. eks. mílna (170 4) 
f. skeióa (49831). 

6. Kap. 14 er en talc om de sákaldte imbrudagar (quat- 
tuor temporum jejunia), deres afholdelse og betydning; denne 
prædiken genfindes i Stockh. Hom. s. 35 — 7, samt i AM. 114 A, 4^. 
AUevegnc cr det den samme oversættelse , dog med den forskel, 
at St. Hom. vistnok frembyder den oprindeligste tekst, hvorimod 
denne flerc stcder er interpoleret og sprogct noget moderniseret i 
114A og særhg i Hauksb. Foruden mindre indskud (som: foróum 
i logum 172 13, þat er — vetrar 1. 15-16, a sinní tiá 1.25, vanlega oc 
1.33, andlega 173 11, vm var þat er 1. 14, dag 1. 17, vm — vetr 1. 20, fra 
— er 1.21, helgar 1. 31, þat — var 1. 33-4, tacn 17425), der tjæner til 
at göre sproget mere afrundet, findes der större og mindrc intcr- 
polationcr (Sua — settír 17220-3, En — farselo 17 3 2-10^ Siia — miskunn 
1746- s, þa — verkum 174 11-25, og endelig Sa — guódome 17428-9), der 
vistnok ikke tilh0rer den oprindelige tekst, i hvert fald ikke den 
forstc. Dcn anden og næstlængste synes at faldc ud af talens 
0vrigc stil og indblandc uvedkommendc momenter; indholdet synes 
at være hæntet fra en anden homilic: In capite jejunii (Norsk 
Hom. 10731 ff.). Det sammc gælder den tredje, der desuden er 
en gentagelse, og ikke mindst den fjærdc og störste, der ogsá delvis 
er tavtologisk; (af mindrc betydning er, at der i 1. 20-1 mangler 
en af de fire viórkomningarbrunnar, som antydes i 1. 20, men denne 
findes i 114). 

Eksempler pá, at sproget i Hauksb. er yngre end i St. Hom., 
er bl. a. folgende: ii. miserum (172 14) f. xii. monoþom (St. H. 35i2), 
jfr tolf manaóer 172i7, saóe (173^5) f. sére (St. H. 3623 = 114); 
hertil kan ogsá regnes syndir (173 29) f. det ældre og til stil og 
sammenhæng passende: grimleícs frost (St. H. 36 17 =: 114); prijdum 
(17338) f. þœgiom (St.H.3626 = 114). Sjælden har St. Hom. noget 
mere end Hauksb., som allt saman f. alz (172 17 = 114); / iorá 
efter veróa 1. 27 (= 114), of vetr efter d(agar) (17326), guþe efter 
þer (17338 = 114), af hlýþne efter œlskaóum (1744), goþ efter ero 



CXXII • INDLEDNING 

ssl. = 114). Urigtigt er vanlega (17237) f. andlega (St. H. 3029 
-- 114), goðgerningar varrar (174io, gen. sg. !) f. góþgorningar órer 
(nom. pl.; St. H. 8634). Af det allerede anf^rte kan man slutte, at 
teksten i 114 stár pá et noget ældre trin end Hauksb.s. Som 
pegende i samme retning opfatter jeg udtrykket danskri tungu f. 
norrœnu (17^22) i et interpoleret stykke. I de 0vrige interpolationer 
synes teksten i 114 ogsá at stá pá et ældre trin, foruden at den 
pá et par steder er rigtigere, den har andliga f. vanlega (1735); 
efter hennar (173?) indskydes sætningen: ok likam sinn, er skapadr 
er af fiorum hofudskepnum; derimod udelades þat — vilia (1737-8) 
og vm — bindast 1. 8-9. I citatet 1746-8 udelades den lat. sætning 
og den isl. gengives ved (en selvstændig oversættelse) : sa mvn 
hialpaz er stadfastr er allt til enda. For gera (1. 12) har 114 nema^ 
efter tar 1. 19 tilföjes mdllt; endelig stár der i 1. 22 efter pinsla : af 
leidendum þessa heims. 

Denne tales original har jeg forgæves s0gt. 

7. Kap. 15 handler om regnbuen, dens tre farver og 
disses betydning. Stykket genfmdes i Rímbegla (1780) p. III kap. 7 
(§ 25 — 27), hvor teksten er omtrent ens. Originalen ved jeg ikke 
at pávise. 

8. Kap. 16 — 17 handler om solhværvstider, nár der 
er skudár, og solens gang, og horer nærmest til kalendervæsen 
og tidsregning. De er uden tvivl af islandsk oprindelse, nemlig 
det sákaldte Stjqrnu-Odda tal (jfr 176 2-3), der genfindes i 1812, 
40 i gml. kgl. saml. (Áldsta delen, 1883, s. 30—1, jfr indholds- 
angivelsen s. 822: Odda tala, samt overskriften i Rímbegla 1780, 
s. 90: TJm Odda tal og den her folgende begyndelse: Svá taldi 
Stjörnu-Oddi^ er glöggvastr manna var i allri tölu um himin- 
tunglagöngu , hvé har at sýn, allra þeira manna, er á váru landi 
hafa verit osv.). Foruden af dette anf^rte sted kendes Odde fra 
den sákaldte Stjörnu-Odda draumr (udg. i Nord. Oldskrr. XXVII, 
1860); her hedder det (l.kap.), at Odde, der var Helgason, „op- 
holdt sig pá Mule i Reykjadal (Ting0syssel; jfr 176 3: norðan a 
Islande), fattig og lidet dygtig til arbejde, men sá rim(kalender)- 
kyndig, at hans mage ikke fandtes i hele Island, en redelig og 
brav mand". Oddes levetid falder sikkert i det 12. árh. 

Til de to kapitler svarer s. 30i-i2, 30i7— 3l4 i Larssons 
udgave af 1812 á. d. (jfr Rímbegla 1780 p. I, kap. 16, § 61-3, 
s. 90 — 4). Overensstemmelsen er, hvad indhold angár, fuldstændig, 
men ordlyden er i 1812 pá sine steder mere gammeldags (huéla 
f. huel; her stár altid vex med f^Igende dativ for Hauksb.s vex 
um med f0lg. acc). I slutn. af kap. 16 mangler noget svarende 



HAUKSBOKS INDHOLD (hEIMSL. OK HELGIFR.) CXXIII 

til omtrent 4 linjer i 1812; nied dette hdskr. stemmer Rímb. sá 
godt som ordret overens. Dels det samme, dels noget lignende 
findes ogsá i AM. 189, 4«, 415, 4« og 624, 4^ (s. 153). 

Med hensyn til Oddes iagttagelse og udregning henvises til 
St. Björnssons udtalelser i Rímb. s. 96, not. 64, hvor han til slutning 
udtaler, at Oddes iagttagelse, som er gjort uden instrumenter, er 
særdeles nöjagtig — „quod si ergo astronomiæ elementis imbutus 
instrumenta observandi habuisset, certe bonas ac utiles observa- 
tiones fecisset". 

Kapiteltallene er i overensstemmelse med hándskriftets 
inddeling; sidetallene henviser til Nokkur blöð úr Hauksbók, 
udg. af Jón Þorkelsson. 

b. Heimspeki ok helgifrœði (s. 178-187). 

1. Kap. 1 danner slutningen af en opbyggelig tale (?), jeg 
vcd ikke hvilken; der synes at være tale om en helgen („guds 
{jæner"), der ikke lader sig kue af en konge. 

2. Kap. 2 bærer overskriften : „om vismænds gode rád" ; 
det er eii samtale mellem en discipel og lærer; disciplen spörger, 
hvorfor man lægger sig efter at samle jordiske goder; læreren 
refererer til svar forskellige vise mænds meninger herom. Original 
ubekendt. 

3. Kap. 3 handler „om menneskets natur og blod", med 
en beskrivende indledning om de 4 elementer; med disse sammen- 
lignes blodet, der bestár af 4 bestanddele, hver med sin farve; 
deres mere eller mindre rigelige tilstedeværelse i blodet er af af- 
görende betydning for menneskets natur og sindelag. Stykket 
synes at være en fri bearbejdclse af forskellige steder af Bedas 
afhandling: Gonstitutio mundi, se hans værker (Baseludg. 1563) 
I, 375, 379, 380, jfr De rerum natura, I, 4 og De ratione tempo- 
rum kap. 33; en del af indholdet genfindes ogsá hos Honorius 
Augustodunensis i hans skrift: Philosophia mundi I, 3, 21, II, 59 
(jfr Isidor Orig. IV, 5, og fl. st., ligeledes Hugo de Sando Vidore: 
Institutiones monasticæ de Anima kap. 2 ff.). Stykket er særlig 
pá grund af dets sprog ikke uinteressant. 

Sidetallene henviser til Analecta norrœna, 2. udg. 

4. Kap. 4 handler om Kristi kors' oprindelse, der knyttes 
til legenden om Sets rejse til Paradis, som han pátog sig for hos 
englen, der bevogtede livsens træ, at erkyndige sig om det „mi- 
skundhedens oleum", som gud havde lovet Adam, da han blev 
jaget ud af Paradis. Der fortælles udf^rlig om Sets rejse og til- 
bagekomst, Adams d0d, om hvorledes der op af hans mund vokser 



CXXIV • f INDLEDNING 

3 træer af 3 kærner af det æble, som Adam havde spist og 
som Set havde modtaget af englen. Af et af disse 3 træer blev 
korset dannet, og derom spáde dronningen af Saba. Stykket om 
denne sidste findes hos Petrus Comestor: Hist. Hb. reg. III, 26, 
men iovrigt har jeg ikke været istand til íinde originalen. Miilig 
foreligger der her et kompilationsarbejde. 

Sidetallene henviser til Analecta norrœna 2. udg. o^g Heil- 
agra manna sögur ved Unger (Hms.). 

5. Kap. 5 er de sákaldte tolv Heims ósómar eller Kirke- 
rettens „Abusiva sæculi" ; originalen fmdes ílere steder f. eks. i 
Specukim historiale af Víncentius Bellovacensis , XI, 63, og lyder 
her sáledes: „Sapiens sine operibus, senex sine religione, adoles- 
cens sine obedientia, dives sine eleemosyna, fæmina sine pudicitia, 
dominus sine virtute, Ghristianus contentiosus , pauper superbus, 
rex iniquus, episcopus neghgens, plebs sine disciphna, populus sine 
lege". Oversættelsen er fortrinlig. Dette stykke genfindes for- 
skellige steder, jfr Leifar, fortalen s. II— III. 

6. Kap. 6. Jerusalems grundplan. Findes ogsá i 
AM. 732 og 736, 4«, efter det sidste udgiven i Werlauffs Symbolæ 
ad geogr. med. ævi (1821). I sammenligning med den sidstnævnte 
er Hauksb.s finere og bedre udfort og vistnok, af et fantasibillede 
at være, mere korrekt; sáledes mangler det höjre tárn foroven i 
736, ligesom muren er bedre tegnet i Hauksb. Hvad teksten angár, 
er den ens i bægge hdskrr., undt. for sá vidt overskriften og den 
r0de titel midt i planen mangler i 736. Hauksb.s skriver har for- 
stáet de lat. navne og undgáet de fejl, som den anden har gjort 
sig skyldig i (skriver nulsi f. uidgi, ved ikke, hvad Iter er osv.); 
der findcs dog samme fejl i bægge, der f0rer tilbage til en fælles 
original, som jeg ikke ved at pávise; jfr Werlauff s. 55. Af- 
bildningen i 732 er nærbeslægtet med Hauksbogens, men Í0vrigt 
ikke sá akkurat tegnet som den. 

Hvad nu de virkelige forhold angár, er Porta aurea nogen- 
lunde rigtig anbragt; derimod er St. Stefans porten kommen til at 
vende i urigtig retning, hvorved det hele bUver skævt, og planen 
er gjort altfor regelret. Scipus er fejl for Scissus {hos Beda: fissus). 
Til slutning bemærkes, at grundplanen for den rigtige orienterings 
skyld má vendes om, sá at tárnet ved vicus porte Stephani kommer 
til at vende mod nord (jfr Bedas beskrivelse, tom. III, 487 íí". og 
Werlaufí 56 ÍT.). Beliggenheden af Sion svarer til den i middel- 
alderen almindelige og vistnok rigtige ^ opfattelse. 



^ Se H. Scharling : Indbydelsesskrift 1890, s. 8, 33. 



HAUKSBÓKS INDIIOLD (hEIMSP. OK HELGIFR., VIDRŒDA) CXXV 

7. Kap. 7 indeholder de for.skellige undtagelser eller und- 
skyldninger, der gaves for omgang med bandlyste personer, pá 
grundlag af „mester Goffridus"' vers, der anfores (i den 1. linje 
b0r læses ignorata f. ignota). Denne Goffridus er vistnok G. af 
Trani, Tranensis (d. 1247) en af middelalderens glossatorer, der 
skrev Summa super titulis decretalium ; et eksemplar af denne vides 
at have tilhort biskop Arne i Bergen (1304 — 14), Norsk Hist. tidsskr. 
1880, s. 186. I Decretales D. Gregorii papæ IX (Romæ 1584) findes 
s. 1333 blandt glosserne til teksten de to vers, men i omvendt orden 
og med solvunt f. faciunt. lovrigt er forklaringen der anderledes 
og ikke sá udforlig som den islandske. Jfr AM. 350, fol., s. 283. 

3. Viðrœða æðru ok hugrekki ok líkams ok sálar 
(s. 303—330). 

At bægge disse samtaler er tænkt som et sammenhængende 
stykke, er klart af indledningen, særlig s. 303i3-u, samt af over- 
gangsordene s. 308i6-i8, jfr 3296. Ikke desto mindre er disse to 
stykker oprindelig ikke sammenhorende og af to forskeUige forfattere. 

Det f0rste stykke, samtalen mellem Æára og Hugrekki 
(frygt og mod) er en oversættelse af 26. kap. i Moralium dogma 
af Philip Gautier (pá lat. Philippus Gualterus ab Insulis [Lille] 
eller de Gastellione) , forfatteren til Alexandreis (Alexandrssaga). 
Den islandske oversætter eller dennes original har i det mindstc 
tillagt Gautier stykket, eftersom ValltÍR (303 2) sikkert er identisk 
med Gualterus— Gautier. Det stedsnavn, som þorv. Bjarnarson i 
sin udgave af stykket i Thor Sundbys Brunetto Latino (1869) fik 
ud: af Sallibur, og som Sundby mente mátte bero pá en fejltagelse, 
má forsvinde som en fejllæsning af stedet i Hauksb.; læsemáden 
af samburó bestyrkes tilfulde ved AM. 696, 4<^, hvor et brudstykke 
findes. Gautier skrev sit værk i slutningen af det 12. árh. (Sundby 
s. 168). Hvad oversættelsen (o: 30323— 308 13) angár, ér teksten 
pá sine steder dels noget udvidet, dels noget ændret, og er 
rimeligvis oversat efter en interpoleret original, hvis teksten hos 
Sundby ikke er forkortet. De mest afvigende steder er 305 19 -34, 
306 11-21. 20-33, 307 17 -27. Mindre udvidelser kan mulig stamme fra 
den isl. oversætter, navnlig enkelte bemærkninger i Ædra's replikker 
f. eks. 30522-24 (AHt—iaróarinar) og lign. At man ogsá har haft 
dette stykke alene for sig, fremgár af, at slutningen deraf (fra 
30733! sem (sál.) þau) haves i Upsala bibl. saml. Delag. 4—7, 4<>. 
Her ender af handlingen med ordene : ok vera sidan fasthaldr a 
þvi (jfr 308 3) ok þvi fylgia ok iamnan gott gera (afskr. i AM. 391 
fol.). I et andet hándskr., AM. 696, 4^, íindes bægge stykker 



CXXVl • INDLEÖNINÖ 

ombyttede, men dette er sket ved afskriverens fejltagelse, eftersom 
den samme rækkef^lge forudsættes ved de selvsamme ord som 
303 13-14. Begyndelsen: Bok osv. f^lger der (midt pá siden) umid- 
delbart pá den replik af legemet, der slutter 3233; i orig. har der 
vel været en forvirring. Oversættelsen er den samme som i Hauksb. 

Det andet stykke, samtalen mellem Sjæl og Legeme, er en 
oversættelse af en i middelalderen meget anset og bekendt afhand- 
ling: Soliloquium de arrha animæ af Hugo a Sancto Victore^ der 
levede 1096—1141 og var kannik i klostret St. Victor i Frankrig. 
I orig. hedder de samtalende Homo og Anima. Afhandlingen be- 
gynder med 308 20 og slutter med 3294. Oversættelsen kan siges 
i det hele og store at være ordret og nöjagtig uden nævneværdige 
udeladelser (efter engvm 311 10 mangler en Hlle sætning; 31227-32 
erto repUkker sláede sammen, altsá en rephk af Homo udeladt; det 
samme er sket i det lille stykke 31923-8). Derimod fmdes enkelte 
gange tilföjelser (f. eks. 30924-29: se^n Pall — ast^ 311 12-13: Puta — 
heimol^ 3175-12: Nv — mvnni; 17-19 þv — hondvtn, 321i8-2o: sem Pall 
-—ervó, 32233—3233: Ok—losta) og mindre omarbejdelser, der da 
dels udvider, dels forkorter den oprindehge tekst (f. eks. 312^5 íT., 
314i8ff., 315ioff., 316i4ff., 28 ff. [forkortet], 32O32 ff., 3235 ff., 30 ff., 
32422 ff.). Men ingen af disse ændringer i den oprindehge tekst for- 
udsætter elier behover at forudsætte en anden original end Hugos 
egen. Det er, som ovf. antydet, næppe oversætteren , der har 
sammenföjet de to afhandhnger og forsynet dem med en indledning 
(303 1-23) og slutning (329 eff.); der er heri intet som helst, der 
særiig r0ber en fremmed original; sáledes beh0ver i hvert fald ikke 
ordet kreatyr (330 e) at opfattes. Oversætteren har naturligvis 
været en gejsthg; jfr hans anf^rte latinske sætninger (32929-30.34.3?), 
samt de skriftsteder, han selv indskyder (30924-5, 3178, 321 is). At 
oversætteren muHg har været Nordmand, kunde man være tilböjehg 
til at slutte af former som svttvm 32924, þersor 3308, men navnlig 
af udtrykkene 3304 f. (Nœfr hyl tre; skogar dyr; rein meó hornni). 

Oversættelsen er i det hele godt gjort og træffende, ordvalget 
er heldigt og en vis gejsthg varme mærkes. Det er ikke langt fra 
at oversættelsen undertiden virker nok sá godt og smukt som orig., 
f. eks. sætningen 31224-5, hvor orig. har: verba tua inflammaverunt 
me, concepi ardorem et æstuo intus; hgeledes kan 3188-13 tjæne 
som eksempel pá en smuk oversættelse. Virkehge fejl i den norröne 
tekst er meget fá; sál. er frœgd 309^1 vistnok fejl for fcegrd {^ 
pulcritudo), (Egenvs 3214 hedder i orig. Egevs), 323 14-17 er i f^lge 
ordene kanaór (1. 15) og kallaór (1. le), masc! en replik af sjælen, 
men det er legemet, der taler; er kanaór^ kallaór opstáet ved 



HAUKSBOKS INDHOLD (viDRŒDA, PRONOST. TEMP.) CXXVII 

misforstáelse af (de norske former): kanad, kallaó'f' De to folg- 
ende capitula er en umiddelbar fortsættelse af hinanden og af 
1. 14-17. Sammenarbejdelsen af bægge stykker er næppe ældre end 
fra midten af det 13. árh. (jfr ord som fyridiarfaz (303 20) og kreatyr 
oíl.); oversættelsen af hvert enkelt stykke er mulig noget ældre. 

Sidetallene i det forste stykke henviser til Unyers udgave 
i Heilagra manna sögur. 

4. Pronostica temporum m. m. Denne titel har vi 
benyttet som en fællestitel for de latinske stykker, der er skrevne 
pá den sidste side i 544 (s. 468-9), hvori et Hlle islandsk stykke 
er indsat (4694-8). 

1. Pronostica temporum er navnet pá det forste stykke 
(s. 468), og dette er identisk med hvad man plejer at kalde : Jóla- 
skrá Beda prests. Originalen fmdes hos Beda I, 462—3. (Basel- 
udg.), hvor den lyder sáledes: 

Si 1 feria fuerint cal. Januarii, hyems bona erit, ver ventuosum, 
æstas sicca, vindemia bona, boves Crescent, mel abundabit^ velulæ mo- 
rientur, abundantia et pax erit. 

Si 2 feria, hyems mixta erit, ver bonum, æstas sicca et ventuosa 
tempestas, et vindemia non bona et valetudo hominum, apes morientur 
et prodigia quæ dabit hominibus Deus. 

Si tertia feria, hiems umbrosa erit, ver tempestuosum et ventuosum 
et pluviosum, æstas sicca, vindemia laborabit et visa erit et mulieres 
morientur, naves periclitabuntur et reges peribunt. 

Si quarta feria, hyems dura et aspera erit, ver malum et ventu- 
osum, æstas bona, vindemia bona et laboriosa et frumentum bonum, 
juvenes morientur et qui navigabunt satis laborabunt. 

Si quinta feria, hyems bona, ver ventuosum, æstas sicca, vinde- 
mia bona, abundantia erit et principes sive reges peribunt. 

Si sexta feria, hyems mutabilis et ver bonum, æstas sicca et 
bona, dolor oculorum, vindemia bona, et copia magna erit et oves peribunt. 

Si septima feria, hyems turbinosa, ver ventuosum et fructus la- 
boriosus erit, oves peribunt, homines vetuli morientur et casæ cremabuntur. 

Som man ser, er der forskelHge fejl i Hauksb.s tekst; særh'g 
grove er vituli f. vetulce, meliores (1. 9) f. mulieres, turbinis (1. 20) 
f. turbinosus {\) ^ foruden at det rigtige kön af hiems og ver igno- 
reres osv. Disse Bedas vejrspádomme har pá Island nydt en vis 
anseelse. De er meget tidhg blevne oversatte og hyppig afskrevne. 
Der er tilHge noget ændret deri, for sá vidt som man satte jule- 
dag i steden for nytársdag (deraf navnet „Jule"-skrá). To tekster 
findes aftrykte i Norg. gamle Love IV, 489, 506, jfr Rímb. 1780, 
572; én i ísl. þjóðsögur og ævintýri II, 561 (den her aftrykte er 
en nogenlunde ordret oversættelse af Beda, men det er morsomt i 



GXXVIII f INDLEDNING 

denne at se, hvorledes f.eks. vindemia overalt gengives ved heyskapr 
el. grasvöxtr). AUe tekster er Í0vrigt noget afvigende fra Beda 
og ligeledes fra Hauksb.s tekst, undt. den, der findes i AM. 461, 
4<^ bl.23— 4; oversættelsen forudsætter f. eks. fejlen vitidi („kalfar'') 
og meliores („betri menn") osv. 

2. Det næste stykke, s. 469 1-3, synes at opregne visse 
uheldigedage. í ísl. þjóðs. II, 552 findes vislnok noget omtrent 
tilsvarende, skönt dagene er forskellige. Stykket er middelbart 
hæntet fra Beda I, 471—2, hvor det lyder: „Tres dies et noctes 
sunt, in quibus si uir (sál. mulig rigtigere at læse end quis) natus 
fuerit, corpus ejus sine dubio integrum (que i vor gengivelse er 
vistnok den fejllæste slutning af dette ord o: -g) manet usque in 
diem judicii, hoc est in 6. calend. Februarii, et 3. cal. et idus Febr. 
et suum mysterium mirabile est valde". 

3. Det isl. stykke, 4694-8, handler om mánens alder 
og genfmdes i Rímb. 1780, p. IV, § 102, s. 506, AM. 435, 12^ bl. 
54, 624, 4^ s. 179, 461, bl. 7 v.; det sidste stemmer bedst med 
Hauksb.s og lyder sáledes: „Hinn fysta vetr í ^ld er tungl ix. 

nátta hinn átta dag jóia, annan vetr í ^ld. xx. n, þriðja vetr í ^id 

7 7 

einnar nætr, fjórða v;^ xij. n., íimta þriggja nátta ok xx. Sétta 

77 7 

fJ9gra n. Sjaunda xu. n. Atta sex nátta ok xx. Níunda uii. n. 

7 7 

Tíunda xuiii. n. Ellepta níu nátta ok xx. Tólfta x. n. Þrettánda 

einnætt ok xx, fjórtánda tveggja nátta einna, fimtánda xiii. n. 

7 77 

Sextánda fj^gra n ok xx. Seytjánda v. n, átjánda 16. n hinn 19. 

vetr í ^ld sjau nátta ok xx". 

Det ses heraf, at i 1. 7 bör der vistnok læses xxui. f. xxiii.^ 

samt atianda og nitianda henholdsvis for attanda og Nivnda i 1. s. 

Vistnok er da ber lige foran attanda urigtig læst. 1 det hele er 

denne side af en sádan beskaffenhed , at vi ikke tör indestá for 

rigtigheden af, hvorledes de enkelte ord og bogstaver er læste. 

4. Det sidste stykke, s. 4699-25, hvis det hele ellers er ét, 
sammenhængende stykke, synes at handle om forholdet imellem 
de enkelte máner og menneskets (munkenes) drömme; men det 
hele er sá brudstykkeagtigt og læsningen sá usikker, at vi tör 
intet udtale nærmere herom ; nogen islandsk eller fremmed parallel 
har jeg ikke fundet. I AM. 194, 8^ s. 49—50 findes et stykke 
„de luna" (pá latin), men det er forskelligt fra dette stykke. 

€. Naturhistorie. 

Hertil horer stykket om naturstene, náttúrusteinar , (s. 

227—28). 



HAUKSBÓKS INDHOLD (PRONOST., NATURH., KALEND.) GXXIX 

Syv „riaturstene" beskrives her bílde med hensyn til udseende 
og oprindelse (undt. for Gerathises' vedkommende) samt natur, 
d. V. s. deres overnaturlige virkninger (undt. for Crisopativs' vedk.). 
I AM. 194, 8^ bl. 47 — 8 findes det selvsamme stykke, men dér 
som en del af en större afhandling om stene; teksten er omtrent 
ens i bægge, undt. for sá vidt som der i 194 findes flere afvigelser 
og forvanskninger (f. vindrei/j) I. 2 : vín se dreypt i vatn, f. hvnangi 
1.13: vinij f. Troyodi 1. le: godici; Medi — hans 1. 17 er forvansket 
til meó fundyiu magni hans; efter deynir 1. 20 tilföjes fvlliga; 228 g 
er iarnœói forvansket til aa iarneid); for ferlÍGr 22825 stár der i 
194 fagrligr, hvilket vistnok er det rigtige. I middelalderlige 
skrifter (SoHnus', Isidor's, Marbods' digt og flere) findes sádanne 
stene opregnede\ men nogen umiddelbar kilde kan jeg ikke pávise. 

D. Kalendervæsen og matematík. 

Hertil h0rer det ovennævnte Stjörnu-Odda tal, samt Gisio 
janus m.m. og Algorismus. 

1. Gisio janus (s. 229), er en gammel versificeret anvis- 
ning til efter visse, nærmere bestemte regler ved hjælp af finger- 
leddene at udfinde de forskellige faste- og helgen-dage i hver 
máned (jfr Rímb. 1780 p. II, § 5, s. 154 0"., hvor der findes en, i 
0vrigt en hel del afvigende Gisio); remsen bestár af 24 linjer, to 
for hver máned, og hvert linjepar skal indeholde ligesá mange 
stavelser som máneden dage. Navnet er dannet efter de to 
f0rste ord: cisio, den sidste del af circumcisio (Jesu omskærelse, 
1. januar); janus hentyder til mánedsnavnet. Den form, disse 
vers har i Hauksb., er ikke ganske rigtig og kan tildels rettes 
efter\andre hándskrifter, særlig 1812, 4^ (gml. kgl. samling), hvor 
der dog flere steder er foretaget rettelser og raderinger (jfr AM. 
624, s. 210— 11, her er thor prax og step — se ved 1. 14-15 — op- 
taget i selve teksten, og 461, hvor teksten er meget urigtig skreven). 

Den rigtige form, Hauksb. forudsætter, er i alt væsenligt 
f0lgende^: 

{Gisio(l)ianMS.Epi(6).sibivendicat.Oct.(13).Fe(14).Ma(15).Mar(16).An(17). 
Prisca(18).Seb(20).Agn(21).Vincen(22).Ba(24).Gon(25).PoIcarp(2G).Ag(28) 
habentur. 
í Bri. (1). Pur(2). Blassus (3). A(5). Ved.(6) Februo. Scolastica (10) valent. 
^^^^* \ Jul. martir virgo (16.) post Petrus (22). Mat.que sequatur (24). 

{Marcius officio decoratur Gregoriano (12). 
Fostea Cud. (16). Benedict (21). post Mariæ genetricis (25). 

^ Jfr Fr. Grundtvig: Lösningsstenen 167 fif. ' Jfr Grotefend: Hist. 

Ghronol. § 17. 



GXXX f INDLEDNING 

/ April in Ambrosii festis (4) ovat atque Tibur (14). Magn (16). 
^P"^ \ Succedunt hinc festa Georg (23). Marcique (25). Vitalis (28). 

ÍPhil. (1). Ma. Grux (3). Alex (3). Jo (6). post Mi (8). Gor (10). hinc vere tunc 
Hall (15). 
Indeque Bran (16) sequitur venit Urb (25). Augus (26). Ger (28). adest Pe(31). 
í JwM.Mar (2). habet.Bonifa(5). Med.(8).Primi(9). Barbasi (11). Bas(14).Vi(15). 
Juni \ Tunc Bo (?) Mar ( 18). Gerva (19). Si (20). Al (2 1). Elld (?) Joa (24). Jo (25). Pela (26). 
[ Pe-Pau. (29). 

í Jul. Sui (2). Pro (4). Martini (4). Tho (7). Gili (8). Fra Benedicti (11). 
Juli \ Di (14). Suit (15). A (17). postque. Mar (22). A (23?). Ghrist (24). Jaco. (25). Dor 
( Pan (28). 01. (29). Ab. (30). Ger (31). 

( Petrus(l). 01(3). ^m^. Trans Sixt (6). Do (7). Gyri (8). Lau(lO). Tibur(ll). 
Aug. I Hipp(13). Eu(14). 

[ Sumtio virginea (15). Timo (22). Bartholo (24). post A (28). Jo (29). Feli (30). 
Ægi (1). Se. Trans Bert post A (6). Ma (8). Gorg. (9). A (9). Pro (11). Sus. 

Go(14). Gru(14). Nic(15). Eu (16). 
Lanbertique (17). Ma (21). Maur (22). festum Firmi (25). Dami (27). Mik (29). 

Je (30). 
Re (1). Leo (2). Francis (4). Fi (6). Mar (7). De (8). Di (9). Ger (10). inde Re (?) 

Galixt(14). 
Inde Lucas (18). hinc Unde. (21). Seve (23). Gris (25). Am (26). hinc Simonis 
l (28). Quint(31). 

( Omnes Eu. (1). No. Le (6). Uil (7). Qua (8). Theo (9). Marque (10). Briccique (13). 
Nov. I Martir adest Ea (16). Ge (22). Gle (23). Gry (24). Gat (25). postea Sat. (29). 

And (30). 
Postque De. Barba (4). Nicho (6). ueniunt Victo (?) Lu (13). Nicati (14). 
Sapi(17). cum Thoma (21). Thorla (23). Natalis Domini (25). Syl(31). 



Sept. 



Okt. 



Dec. I 



Af nordiske helgener er her antydede: Cud. = Gudmund 
g-ode (d. 1237) den 16. marts; Magn. = Magnus d. hellige, Orkn0- 
jarl (Magnúsmessa I) d. 16. april; Hall. = Hallvarðr, 15. maj; 
01. = Olaf d. heUige, 29. juli og atter 3. avgust; Thorla. = Torlak 
d. hellige, 23. december; hertil kan pá en máde föjes Ea. = Jat- 
mund d. hellige, 16. november. Heraf er det klart, at denne Gisio 
er undergáet en bearbejdelse pá Island ved midten af det 13. árh. 
eller i den nærmest f^lgende tid. 

2. De f0lgende vers (s. 22925-?) genfmdes i Rímb. 1780, 
p. II, § 41, s. 216, i hándskr. AM. 461, 12^ bl. 18, 624, s. 215 (meget 
forvansket). For dictis . . . fidis bör der læses dictus . . . fictus. 
Hvert af disse vers indeholder 7 ord, hvis begyndelsesbogstaver 
udgör de sákaldte söndagsbogstaver for söndagene i en sol- 
cyklus (28 ár); jfr anm. 58 i Rímb. s. 216— 17. 

Derpá kommer de samme Hnjer, s. 230 1-3, hvor de enkelte 
ord er noget ombyttede. 



HAUKSBÓKS INDHOLD (kALENDER, MAT.) GXXXJ 

3. De to linjer, s. 2304-5, genfmdes i Rímb. 1780, p. II, 
§ 37, s. 212, og lydcr (sikkert rigtigere): Sicta, ueris, apta, corvus, 
rex busta cavat sic | Bryta creat Stilbon turris aut Saba ueris ars. 
I disse linjer er der 28 stavelser; det forste bogstav i enhver 
af disse betegner begyndelsen til enhver af de 28 mánecykler, 
der indeholdes i den sákaldte „gamle periode" o: cyclus paschalis 
magnus; jfr Rímb., forklaring til stedet. 

4. Endelig geníindes den linje, der anf^res s. 230 anm. 4, 
i Rímb. 1780, p. II, § 14, s. 176, jfr AM. 624, s. 211 og 231 og 
1812 s. 1. Denne linje giver anvisning til at fmde nymáne, jfr 
Rímb. anm. 29, s. 177. 

5. Algorismus, (s. 417 — 24). Denne afhandling er en 
anvisning til at regne med „indiske" o: arabiske tal. Navnet er 
en fordrejelse af Alkaresmi^ navnet pá en bekendt arabisk mate- 
matiker {Muhamed ben Musa A.). Denne regnekunst kom fra 
Araberne til Evropa og fandt hurtig en stor udbredelse. Den 
bekendte grammatiker Alexander de Villa Dei fra det 12. árh. 
íbrfattede en „Algorismus" i latinske heksametre: Garmen de Al- 
gorismo. Det er dette digt, der Hgger til grund for den islandske 
„Algorismus" i Hauksb.; denne afhandling findes ogsá i 1812, 4^ 
gml. kgl. saml., i AM. 685, 4^ samt i 736, III (brudstykke, ne^st 
42I32— /ie,^W 423i4). Oversættelsen er i disse hándskrifter omtrent 
enslydende. Dog er der i 685 et stykke mere i slutningen af 
kap. 9. Teksten i 736 er noget forvansket (efri gegnt 4232 til 
ef gegnf^ [sic], hin onnvr l.io til hnígnar^; men har dog pá et 
par steder bedre læsemáder. I 685 synes teksten overhovedet at 
være mest fejlfri (sál. findes her -skeyttrar 42325 for -skeyttar i 
Hauksb.— 1812). Disse to sidste stemmer overhovedet med hin- 
anden (1812 udelader ok skipvdv 417 3; stár i 685; enn — skipadr 
1.10, annan — er 1. 11-12, i 685, osv.), og det er klart, efter som 
fælles fejl findes i bægge (skeyttar se ovf., ok af vpp þann 419^2, 
rot 422 19 mgl. i bægge), at de má stamme fra samme — fejlagtige 
— original. Pá den anden side har 1812 undertiden de rigtige 
læsemáder; sáledes har det (og 685) stad efter fysta 418 23 (jfr „in 
limite primo" i orig.), skortir a x. („distat a denis") mangler efter 
figvrv 41933, og sá efter margfallda (sst.): ok sva margar einingar 
sem osv.; for margfalld 4206 stár der margfaUdan; 1. 11 har det 
margfaUdr foran fingr; e^ 1. 12 er fejl for i enn; i 421*, 422 is for 
e. 0: edr; ok (1) 421 is f. edr, vndir 42322 f. vió (= 685), e^ 421 21 f. i; 
endelig er tallene 423 30. 31 rigtige i 1812. — Hvad nu forholdet 



GXXXII f INDLEDNING 

til originalen angár, er oversættelsen , for sá vidt den kan forstás 
(den er pá sine steder dunkel nok), temmelig ordret gengivelse af 
Alexanders digt. I den udgave, jeg har benyttet (Halliwells i 
Rara mathematica 2. udg. 1841), íindes ingen kapitelinddeling ^. 
Endel afvigelser fra orig. findes. Sáledes er den sidste sætning i 
kap. 2 (sifra — merking) flyttet dertil fra kap. 1 ; slutningen af kap. 5 
er noget anderledes end i orig. Ordene Annat — hefir 41 8 11-13 
mangler der. I slutningen af kap. 9 og 12 er der i orig. en an- 
visning til at pr0ve regnestykket, der mangler i oversættelsen ; 
slutningen af kap. 10 er noget vidtl0ftigere der. Ok — niv 420 1-4 
mangler i orig.; þvsvnda — hefia 42221-24 ligeledes. Dette kunde tyde 
pá, at oversætteren havde haft originalen i en noget anden form 
end den, der foreligger i Rara math. En sádan antagelse st0ttes 
kraftig af, at slutningen af afhandlingen, d.v.s. þessar erv (s. 42324) 
osv., er en tilföjelse, hvortil der intet tilsvarende findes i orig. At 
oversætteren skulde have tilföjet denne slutning, er særdeles uri- 
meligt. Der foreligger her en skolastisk-teologisk anvendelse af 
tallene, der mátte ligge en norsk eller islandsk oversætter ganske 
íjærnt. Den direkte original er jeg dog ikke istand til at pávise. 

Taltegnene, s. 4174, svarer fuldstændig til den 4. række i 
Hankels Gesch. der Mathematik s. 325, der tilh^rer det 13. árh. 
indtil ár c. 1270. Naturligvis er dette ikke et tilstrækkeligt bevis 
for, at oversættelsen er ældre end c. 1270, skönt det i og for sig 
er rimeligt, at den er noget ældre. 

Tegnet s. 42328 beror pá en afskrivers misforstáelse ; der 
skal simpelthen stá tallet 3. Det er i det hele klart af flere fejl, 
at Hauks afskriver (eller hans orig.) langt fra altid har forstáet 
sammenhængen. En omhyggeKg sammenligning af hándskrifterne 
vil sikkert kunne give den oprindelige læsemáde pá sá godt som 
ethvert sted og en rigtig tekst vil sáledes nied lethed kunne bringes 
i stand. 

Til at tillægge Haukr nogen som helst andel i oversættelsen 
eller bearbejdelsen savnes der holdepunkter. 

Kapiteltallene beror pá hándskriftets kap.-inddeling; 
sidetallene henviser til Munchs af en dansk oversættelse led- 
sagede udgave i Annaler osv. for 1848. • 



^ I et hándskr. i Gml. kgl. saml. 1348, 4», hvorpá dr. K. Kálund har 
gjort mig opmærksom, findes r0de overskrifter over de enkelte kapp. Dette 
digt har dog ingen direkte sammenhæng med vor oversættelse. 



HAUKSBuK.s i.NDiioj.D (aLGOR., VÖL., TILLÆG) CXXXIII 

E. Völuspá (s. 188—92). 
Den afskrift af diglet, dcr her findes, stammer, som ovenfor 
(s. XVI) antydet, fra midten af det 14. árh., og den har vistnok 
aldrig haft noget med Haukr at göre. Det er en bekendt sag, at 
de gamle digte er desto mere forvanskede, jo yngre hándskrifter 
de findes i, jfr f. eks. Hyndluljóð i Flat0bogen. Ogsá Völuspá i 
Hauksb. kan henfores hertil. Navnlig er dens midterparli her 
slemt forvansket, men herom kan vi henvise til de kritiske ud- 
gaver, samt til Miillenhoff's Deut. altertumskunde V, 4ff., 86 £f. 
(særiig 94 f.). I Bugges udg. findes teksten bogstavret aftrykt s. 
19 — 26. Mellem dette aftryk og nærværende udgave findes enkelte, 
men sá godt som altid ganske uvæsenlige afvigelser, sáledes er 
det næppe muligt med sikkerhed at afgöre, hvorvidt skriveren har 
ment u eller v; bogstavet ender ofte med en lille hage til höjre, 
og dette har vi gengivet ved u^ ligeledes er aksenter ofte usikre 
og stregen igennem d (d) ofte tvivlsom. Særlig bemærkes end- 
videre: regiwn 188 12, sál. hdskr.; heilog (Bugge: -vg): den sidste 
vokal er noget klattet; hon (18924): snarere sál. end hvn\ nqkkur 
(18928) er sikkert (med g); lengra 190i3 er meget afbleget i linjens 
slutning og máske ikke ganske sikkert; annars (190 21) er rigtigt; 
ligeledes en (1. 27), blœss (1. 30), a (1. 23), aasum (1. 32), ierv (191 6.9), 
sunnan (191 e), hrata (1. 7), og snarest styrer (I. 5). lovrigt má det 
huskes, at hándskr. er meget afbleget, og at endel altid vil forblive 
dels usikkert dels helt ulæseligt. Verstallene i Bugges udg. burde 
have været tilföjede. 

F. TiUæg I— XIII (s. 500—506). 

Hvorvidt enkelte af disse stykker, som IV — VIII, XII— XIII, 
stammer fra Hauksb., er i de págældende hdskr. ganske vist ikke 
udtrykkelig fremhævet, men da de der findes sammen med 
sádanne, der bestemt siges at være tagne fra Hauksbók, er det 
sandsynligst, at de alle hidr^rer derfra. Alle bærer de vidne om 
de mange slags interesser, som Haukr ellers lægger for dagen. 
Særlig kan man forstá, at indholdet af VII — VIII har interesseret 
ham, der var sá godt inde i Norges, navnlig landets politiske 
forhold. Vi skal i al korthed gennemgá disse stykker. 

I indeholder en beretning om en rejse, som et par 
grönlandske præster foretog for at unders0ge kysten sá langt mod 
nord som muligt. Resultatet synes ikke at have været af betyd- 
ning. Efter begyndelsen skulde man tro, at denne beretning var 
indholdet af et brev, som „præsten Haldor skrev til præsten Arnald", 
som da var hirdpræst hos Magnus lagaboter. 



GXXXIV # INDLEDNING 

II er en fortegnelse over bisperne i Garðar i Grönland 
fra og med den f^rste (og tvivlsomme) Eiríkr omkr. 1120 til Arne, 
der blev biskop 1314. 

III. En beretning om et par slemme uár, det f^rste 976 S 
det sidste 1056. Stykket genfindes i afskrifter af den sákaldte 
Skarðsárbók af Landnáma (Isl. I, 323) i en lidt forskellig form. 
Björns afskrift synes noget udtogsmæssig og er máske kun en fri 
gengivelse af Hauksb.s oprindelige tekst (jfr hans „etc" 501 is). Vi 
har dog ikke af den grund villet udelade stykket. Sidetallene 
henviser til Isl. I. 

IV. Erkebispe- og bispe-sæder i Norge, England, 
Skotland og Tyskland, slutter sig pá en máde til lí. Om de 
enkelte navne henvises til navneregisteret. Der skal vistnok ikke 
interpungeres efter Moreide, Vijk og Brechin. 

V. Indeholder en pilgrimsrejserute fra Lúbeck til Rom, 
idet de enkelte byer opregnes og afstandene mellem dem angives i 
mil. Vejen forer fra Lúbeck over Mölln (Mylna) — Lúneburg — 
Brunsvig — Goslar — Eisenach (Ismak) — Wúrzburg — Augsburg (Aust- 
éor^^ — Schwangau (Svangi) — Innsbruck (Isinbriggia) — Trento (el. 
Trient) — Verona (Bern) — Bologna — Florens. Angáende de enkelte 
navne henvises til navneregisteret. Her skal kun bemærkes, at 
Tertinborg má være fejl for Artlenborg, Hijia- (1. 12) f. Nyia- 
(Neustadt). peingilsbyr (1. 14) er en folkelig omdannelse af Din- 
kelsbúhl, Bardarkirkia af Partenkirch. Fera er fejl for Ferrara, 
jfr Pata f. Patera I7625 (ovf. s. GXVIII). 

VI. Navne pá de forskeUige tidsafsnit. Dette lille stykke 
genfmdes i og gár umiddelbart tilbage til kap. 63 i Skáldskaparmál 
(Snorra-Edda I, 510) og stemmer nærmest med codex Upsaliensis 
(Sn.-E. II, 341), undt. for sá vidt som lyf (1. 24) her mangler Hge- 
som ogsá i de 0vrige hdskrr.; disse sidste indskyder ár foran 
missire. 

VII. Indeholder en opregning af de lande og de af de 
norske fylker, som horte under Bergens féhirzla, der, skönt ikke 
udtrykkelig nævnet, stilles i modsætning til T^nsbergs; jfr Munch 
Norske folks Hist. IV, 1, 614 — 15. Stykket er altsá oplysende om, 
hvorledes forholdene var i Hauks tid. Det er sikkert en fejltagelse, 
nár Jón Sigurásson har ment (Dipl. Isl. II, 859), at der her forelá 
en fortegnelse (fra 1350) over de egne og lande, som kong Magnus 
smek forbeholdt sig selv ved delingen af riget. I Dipl. Isl. er 



' JfrReykdœla kap. 7, Fms. II, 222 f., 225, 227 f., Njála 32, 47, Gretla 17. 



HAUKSBÓKS INDHOLD (tILLÆG) GXXXV 

stykket aftrykt efter AM. 157 B, 4^ men her mangler /íialtland 
ok Orhmjiar; fyri (1. 30) er rimeligvis en fejl for til. 

VIII. FylkerneiNorge. G. Storm har i (Norsk) Hist. 
tidsskr. 4. bind (1877) s. 478—84 pávist et ældgammelt fylkjatal, 
en fylkeliste, der skal stamme fra Are Einarsson (omkr. 1120), fra 
hvem Are frode skal have fáet den og sá optaget den i sin — 
ældste — Islendingabók. Denne fylkeliste er opbevaret i Peder 
Claussöns Norges Beskrivelse (Saml. skr. s. 465, jfr Hist. tidsskr. 
s. 479); der begyndes dér med „Finmarken", men dette navn er, 
som G. Storm rigtig bemærker, et senere tillæg, da Finmarken ikke 
udgjorde noget egenligt fylke. Fylkeantallet er der 25 (+ Fin- 
marken). I AM. 415, 4^^, der aldrig har haft noget med Haukr 
Erlendsson at göre, findes en anden liste (aftrykt hos Storm efter 
Scriptores VI), der má stamme fra det 12. árh.; her opregnes 
fylkerne sydfra, og de er i alt 25. Hauksb.s hste er for sá vidt 
afvigende fra P. Glaussöns, som (bortset fra Finmarken) RaiimS' 
dœlafylki dér indskydes mellem de to Mœrafylker, medens Fjalafylki 
og Haáaland samt Austr-Egdir ikke nævnes som selvstændige fylker 
hos P. Glaussön, og endelig, at der hos denne i steden for Ránriki 
stár Grœnafylki (hvilket Í0vrigt er fejl for Hrœnafylki = Rena- 
fylki = Ránriki); Raumsdœlaf. er vel udeladt ved sk0desl0shed, 
medens de 0vrige navne kan skyldes selvstændige ændringer máske 
af Haukr selv. 

IX. Dette stykke om Ulfljótsloven og fjærdings- 
inddelingen^ er omtrent aldeles identisk med teksten i Landn. 
s. 95 28-96 18 og kan vistnok betragtes som afskrift deraf. Der 
findes et par afvigelser: for þa (1. s) stár der enn i Landn.; log- 
madur—þa (I.8-9) og aptur (I.9) er vistnok redaktionelle ændringer 
og tilföjelser ; hertil h0rer máske ogsá hof- (i hofgoói 1. 17) , sem 
(I.25) f. þav er, og (1.26), hvorre þyng sókn (I.27-8) f. þingsokn hverri, 
samt goda (1. 30). Vigtigere er, at for ordene sem villda (1. 23) har 
Landn. blot eda, hvilket synes at være rettelse af hint, jfr em (1. 20) 
f. er, Godar (1. 30) f. Gvdar. Sidetallene henviser til Isl. s. I (1843). 

X. Et lille stykke om navnes dannelse, særiig ved 
hjælp af Tors navn; det er ogsá aftrykt i Eyrbyggja (1864) s. 126, 
og synes at have sin grund i hvad der dér kapitel 7 (s. 828-30) 
meddeles. Stykkets begyndelse viser, at Björn her — som oftere 
— ikke har afskrevet aldeles ordret; ordene i firndinne stammer 
sikkert ikke fra Hauksbók. 



* Overskriften synes kun at betyde, at stykket handler om en mand, der 
stammede fra Ostfjærdingen. 



CXXXVI f INDLEDNING 

XI. Hauks og hans hustrus slægtregistre. Sáledes som 
Hauks slægtregister her foreligger (fra Adam af), beror det vistnok 
pá hans egen kombination. Den forste del deraf fra Adam til 
Odin stemmer med den fra de angelsaksiske slægtregistre velbe- 
kendte genealogi, samt med den, der findes i Snorres prolog (fra 
og med Munon). Kun er der enkelte forvanskninger af navne hos 
Haukr (f. eks. Hericedei 1. 25 f. Henrede o: Einriói) Hgesom navnene 
undertiden er islandiserede {Frialafnr \. 29 ^ Finnur 1.28). Særhg 
bemærkes, at der her stár den rigtige form Sescep (o: sé Scep, 
hvilken pudsige misforstáelse er pávist af Sievers i Beitráge osv. 
XVI, 362) , samt at Ját (o: Geát = Gautr) er oversprunget efter 
Biar (1. 28). Hrœrekr slongvanbaugi er her en sön af Ingjaldr 
Starkadsfostre, medens han i Hauks Landn. (s. 103—4) er en sön 
af Harald hildetand. Her har Haukr altsá fulgt andre kilder (jfr 
genealogien i Dipl. Isl. I, 505). Efter Hrœr. sl0ngv. f^lger 3 led 
til Hrœr. höggv., hvilke genfmdes, men tilskrevne i margen, i 
Upps. hdskr. af Edda, se Dipl. Isl. I sst. I0vrigt kan vi ikke 
her komme nærmere ind pá forholdet mellem de forskelhge lang- 
feðgatöl. 

Steinunns slægt opregnes vistnok ligefrem efter Landn. 
kap.296 (s. 10336— 1048), jfr kap. 326 s. II527-30. 

XII. Bemærkningen om Yxna-Þórir findes ogsá i hánd- 
skrifterne af Skarðsárbók, se Landn. (1843) s. 328; den synes her 
i Hauksb. at være et uddrag. 

XIII. Dette genealogiske stykke genfindes i en afvigende 
form i Skarðsárbók (Landn. 1843 s. 324— 5); et stykke (s. 325io-i8) 
er her udeladt, hgesom endel redaktionclle ændringer i det folg- 
ende vistnok er foretagne. 



IV. Slutningsbemærkninger. 

Efter at vi sáledes har gennemgáet hándskriftets enkelte 
bestanddele, er der næppe nogen tvivl om, hvorledes Hauks Utte- 
rære virksomhed bör bedömmes. Haukr har været en særdeles 
dannet mand med levende interesse for bogh'g kunst af hvilken 
som helst art. Som sádan er han sikkert ikke enestáende i sin 
samtid, men en af mange. Hans interesser har f0rt ham til at 
afskrive eller lade afskrive forskelHge afhandlinger og skrifter, som 
han har fáet fat i. Noget system eller orden eller overhovedet 
nogen stræben efter en sádan lader sig ikke pávise hos ham. 
Men han synes i det hele at have delt sin samtids tilböjelighed 



HAUKS VmKSOMHED GXXXVII 

for opdigtede, romanagtige sagaer, tildels af fremmed oprindelse. 
Som sá mange af hans landsmænd báde för og senere har han 
tillige været besjælet af personalhistorisk-genealogiske interesser, 
om hvilke hans Landnáma-kompilation særiig vidner. Noget 
kritisk hoved var Haukr imidlertid ikke; ogsá deri hgner han sine 
samtidige; disses stærke side var overhovedet hverken kritik eller 
originahtet; derimod var lysten til at samle alt muhgt, afskrive 
og kompilere desto mere fremtrædende. Af virkelige forfatternavne 
kendes, som bekendt, yderst fá fra tiden omkr. 1300. Haukr kan 
ikke kaldes forfatter. Hans Landnáma, hvis mekaniske tilveje- 
bringelse ovenfor er omtalt, viser ikke det ringeste tillob til en 
selvstændig kritisk bearbejdelse af det foreliggende stof. Historiske 
kundskaber orn tidhgere tider og personer har han ikke besiddet 
i nogen synderlig grad, hvad klart fremgár f. eks. af hans be- 
mærkning om Kolskeggr (s. 126) osv. Heller ikke giver bogens 
ovrige bestanddele os nogen grund til at antage nogen selvstændig 
forfatter- eller bearbejdervirksomhed fra Hauks side. Kun pá 
ganske enkelte punkter har vi truffet selvstændige tillæg elier 
mindre optegnelser, der vistnok má stamme fra ham (en ændring 
i en tidsbestemmelse i Fóstbr. ovf. LXXVII ; hans genealogi i slutn. 
af Erik d. rodes saga LXXXIV— V, samt vistnok TiUæg IV, VII, VIII, 
XI). Nár hertil föjes, at Haukr máske har indsat mere moderne, af 
ham og hans samtid sædvanlig brugte udtryk i stedenfor andre 
(jfr ovf. LXXXIV), samt enkelte gange mulig ændret noget i den 
benyttede originals ordstiUing eller ordföjning, hvilket i det enkelte 
næppe sikkert kan pávises, tror vi at have givet Haukr, alt hvad 
der med billighed kan tilkomme ham. 

Tiden for hándskriftets istandbringelse lader sig med 
tilnærmeisesvis sikkerhed bestemme. Grænsen for den opad i 
tiden er ár 1314 og den er fuldfort efter 1329. Det f^rste 
árstal fremgár af TiUæg II, der udtrykkehg siges at være hæntet 
fra Hauksb. Den sidste grönlandske biskop, der her nævnes, er 
Arne, biskop 1314 ( — 49). Uagtet vi ikke bestemt ved, hvor i 
bogen denne notits har stáet, er det rimeHgt, at den har stáet 
lige efter Kristnis. Det sidste árstal fremgár af bemærkningen 
om abbedissen Hallbera (d. 1329), der forudsættes at være dod. 
Vi fores sáledes til at antage, at hándskriftet stammer fra Hauks 
sidste 10 — 15 leveár; rimeligst er det da at antage, at den hoved- 
sagelig stammer fra den föromtalte 7-ársperiode (1323—29), i hvilken 
Haukr synes at have fort et stiUe liv. At han da har opholdt 
sig pá Island, stottes, foruden ved at han aldrig nævnes i norske 
dokumenter, deraf, at hans originaler uden tvivl alle har været 



GXXXVIlt • ÍNDLEbNING 

islandske. Han synes under alle omstændigheder forst at have 
afsluttet bogen i sine sidste leveár, máske under sit sidste ophold 
pá Island. Om han da har taget bogen med sig til Norge, eller 
om den aldrig har været udenfor Island, derom kan man intet 
rimeligt udtale. 



Til slutning et par bemærkninger om udgivernes virksomhed. 
Da det kgl. nordiske Oldskriftselskab pá initiativ af afd^de höjeste- 
retsassessor dr.jur. V. Finsen havde vedtaget at udgive Hauksbók 
i dens helhed og efterat udgiverne efter samrád med Oldskrift- 
afdelingens medlemmer havde fastsláet principperne for udgivelses- 
máden, blev der straks taget fat pá arbejdet, sá at 1. hæfte kom 
til at foreligge færdigt 1892. Arbejdet blev sáledes delt imellem 
udgiverne, at viceinspektör E. Jónsson afskrev sá godt som hele 
teksten, hvorpá F. Jónsson sammenlignede denne afskrift med 
originalen og tilföjede de n^dvendige anmærkninger, tildels efter 
samrád med E. Jónsson. Dernæst har F. J. læst 1. og 2. korrektur 
efter selve hándskriftet, hvorhos E. J. har læst 2. korrektur efter 
det istandbragte manuskript. Desuden er der naturUgvis læst 3., 
undertiden 4. korrektur. Tiltrods for den omhu, som udgiverne 
tör sige at have anvendt pá, at udgaven blev sá rigtig som muligt, 
har der dog indsneget sig enkelte fejl (se TiIIægsbemærkninger og 
Rettelser); men de háber, at der foruden de opdagede kun vil 
findes ganske fá. Der er máske ogsá nogle inkonsekvenser af den 
art, som ikke eller vanskehg kan undgás i et arbejde som dette, 
hvortil en række af ár er anvendt. 

For dem, der benytter denne udgave i sproghistorisk- 
grammatiske öjemed, turde det ikke være af vejen at bemærke, at 
man gör rettest i at iægge mærke til, hvorvidt de enkelte steder, 
der skal benyttes, h0rer til de opfriskede eller meget afblegede. 
For de forstes vedkommende har udgiverne kun kunnet give, hvad 
der nu stár i hándskriftet , hvad enten det er identisk med den 
oprindelige tekst eller ej; hvor en oprindelig bogstavdel ses uden 
at være opfrisket, gengives det oprindelig skrevne i reglen uden 
videre bemærkning. Hvad de sidste angár, tror udgiverne 
ganske vist overhovedet at have vundet den oprindelige tekst, 
undtagen pá nogle fá, i anmærkningerne nærmere omtalte steder. 
Men enhver, der kender den slags afblegede steder i de islandske 
hándskrifter, hvor intet bogstav tydehg ses uden at vædes, véd, 
at muligheden af en fejllæsning af et bogstav, forkortelsestegn og 
lign. ikke er udelukket. — I anmærkningerne siges ofte noget at 



slutningsbemærkninger CXXXIX 

være „utydeligt", „noget iitydeligt" el. lign.; hertil er at bemærke, 
at utydelighedens grad tidt og ofte beror pá en subjektiv felelse, 
og at det naturligvis oíte er aldeles umuligt skarpt at skæhie 
imellem de enkelte grader i utydeligheden , der kan finde sted. 
Det beror pá ens öjne, öjeblikkets belysning m. m., hvorvidt man 
overhovedet betegner et ord eller sted som „utydehgt". Hvad der 
ved vædelse af skindet træder klart og sikkert frem, sá at ingen 
tvivl har været mulig, er ikke betegnet som utydehgt. 

Hvad versfortolkningen, der stammer fra mig, angár, 
er den kun tilföjet for at lette brugen af bogen. En kritisk be- 
iiandling af versets tekst kunde der ikke her være tale om at give. 
Men selvfolgehg er alle andre recensioner og hándskriftUge læse- 
máder i ethvert tilfælde undersogte og tagne i betragtning; hvor 
disse fandtes at være rigtigere end Hauksbogens, er de uden videre 
indsatte, hvorimod alle egne formodninger er betegnede med 
„conj.". Nár det over ethvert vers kort og godt hedder: „Verset 
bör skrives" , er dette „bör" ingenlunde altid at anse som ufejl- 
bart; det kan efter omstændighederne betyde det samme som 
„kan" eller „bör sandsynhgvis" el. hgn. 

Hvad registrene angár, skal kun det bemærkes, at ifolge 
en af Oldskriftselskabet vedtagen beslutning vil registret til 
Landnáma findes i den særlige udgave af dette skrift, der for- 
beredes til udgivelse. Navnene er givne i en normaliseret form, 
sáledes som de formenthg har været udtalte; en absolut konsekvens 
er dog ikke opnáet, men brugen af registret bliver næppe derfor 
mindre let. 

Udgiverne tillader sig at udtale deres tak for den fore- 
kommenhed og vejledning, som Oldskriftafdelingen i dens helhed 
fra forst af har ydet dem; med vemodig folelse mindes de den 
mand, som tog initiativet til udgivelsen af Hauksbók, dr. jur. V. 
Finsen^ hvis altfor tidhge d0d videnskaben bestandig vil beklage. 
Særlig udtaler de deres tak til hr. bibliotekar, dr. Kr. Kálund^ 
der har gjort alt sit til at lette udgiverne deres arbejde. — Endehg 
foler jeg mig foranlediget til at udtale min bedste tak til bægge 
de herværende offenhge bibliotekers forskellige embedsmænd, der 
med aldrig svigtende forekommenhed og redebonhed har stáet 
mig bi under udarbejdelsen af den del af fortalen, der handler om 
hándskriftets enkelte bestanddele. 

Kehenhavn i december 1894. 

Fínnur Jónsson. 



HÁNDSKRIFTPR0VERNE 



1. pr0ve 

2. - 


. AM 371, 
- 544, 


3. - 

4. - 


^ 


5. — 

6. - 


- 675, 



bl 9 a, 1. 1 ff., 

- 10 a, 1. 1 ff., 

- 18 a, 1. 1 ff., 

- 48 a, 1. 9 f. n. ff., 

- 99 a, 1. 9 ff., 

- 4 a, 1. 1 ff.. 



udg. 



88 17 ff. 
168i2ff. 

183 32ff. 

269 12 ff. 
436 25 ff. 
475 12 ff. 



é 




fCrtlí. 



.t '^ 




5g l§ «p. S 

'^ C Sl t^ 

"' :; i^ 's 



?J 



<5n 



' ^^^- 



t t-t1 









■Mfi 




^tXf r 







íí KJtij^S 



Hg^ i: 

ii 







I 



HAUKSBOK. 



23 Þetta er prologus fyri bók þessi 

c. I n Alldar fars bók þeiri er Beda prestr ^ heilagr * gerdi er 

getid eylandz þess er Thile heiter (ok) ^ a bókum er sagt at lÍGÍ 
.vj. dægra sigling nordr fra Bretlandi. þar sagdi hann ei koma dag 
a vetr ok ei nott a sumar þa er dagr (er) ^ lengztr. * tíI þess 5 
ætla vitrir menn þat haft at Island se Thile kallat at þat er vida 
a landinu at sól skinn vm netr ^ þa er dagr er lengstr. enn þat 
er vida vm daga at sol ser ei þa er nott er lengs^. eu Beda 
prestr andadist dccxxxv. arum epter holldgan vors herra lesu 
Ghristi at þui er ritad er meir en c ara fya Island ^ bygdizt af lo 
Nordmonnum. * eu adr Island bygdizt af Nordmonnum voru þar 

24 þeir menn er Nordmenn kalla Papa. þeir voru menn kristnir ^ 
ok hyGÍa menn at þeir muni verit hafa vestan vm haf þvi at 
funduzt eptir þeim bækr irskar ok biollur ok baglar ok en fleiri 
luter þeir at þat matti skilia at þeir voru Vestmenn. * þat fanzt i5 
i Papey avstr ok i Papyh. * er ok þers getid á bókum Enskum 
at i þann tíma var farit millim landana. * 

Hier hefer^ Landnáma bók ok seger i hinum fysta capitula hvert 
skemst er frá Islandi. 

c. 2 A ^ þeim tíma er Island fannst ok bygdizt af Noregi var 20 

Adrianus papa i Roma ok lohannes sa er hinn v. ^ var med þui 
nafni i þvi sæti. eu Hlodver Hlodverss(vn) keisari fyri nordan 

25 fiall. * En Leo ok Alexander s(vn) hans yfer Miklagardi. þa var 
Haralldr ^ hinn nárfagri konungr yíir Noregi eu Eirikr^ Eymundar 
son yfer Sviariki ok Biorn svn hans eu Gormr ^ hinn gamli at » 
Danmork. Elfradr ^ hinn riki i Englandi ok latvardr s(vn) hans. 
En Kiarvall at Dyfline Sigurdr hinn riki iarl at Orkneyium. * 



* Aben plads for initialen. ^ Skrevet -ur. ' Tilföjet efter B. * Punk- 
tum er tilf. '" vetr hdskr.; rettet efter de evr. recc. * Sáledes. ^ Jiettet 
for hdskrs Islandz. " Skrevet krist*>. ® Vrigtigt for viij. 

1* 



4 § HAUKSBOK. Landnámabók c. 2-4. 

Sva segia vitrer menn at or Noregi fra Stadi se vij. dægra 
sigling til Horns aa avstanverdu Islandi. Enn fra Sniofiallz nesi 
íííj. dægra sigling til Hvarfs a Grænalandi. ^ af Hernum af Noregi 
skal sigla iamnann i vestr til Hvarfs á Grænlandi. ok er þa sigit 
fyri nordann Hialltland sva at ^ þui at eins se þat at allgod se 5 
siovar sýn. en fyri svnnan Færeyiar sva at sior er i midium hlidum. 
en sva fyri sunnan Island at þeir hafa af fvgl ok hval. ^ frá 
26 Reykianesi a sunnan verdu Islandi er ííj * dægra haf til lolldu 
laups aa Irlandi i sudr ^. enn fra Langanesi a nordan verdu 
Islandi er íííj. dægra haf til Svalbarda nordr i Hafs botn en lo 
265 dægr^ sigling er til vbygda a Grænalandi or Kolbeins ey i nordr^. 

273 Fra Gardar. 

c. 3 Gardar * het madr son Svavars hins svænska. ^ hann atti 

iardir i Siolandi. en var fæddr i Sviariki. ^ hann fór til Sudreyia ^. 
at heimta faudur arf konu sinnar. Enn er hann sigldi i gegnum i5 
Pettlandz fiord þa sleit hann vndan vedr ok rak hann vestr^ i 
haf. hann kom at landi fyri austan Horn. ^ þar var þa hofn. 
Gardar sigldi vmhverfis landit ok vissi at þat var eyland. hann 
kom aa fiord þann er hann kalladi Skialfanda. þar skutu þeir 
28 bati ok geck a Nattfari þræll hans. þa slitnadi festin ok kom 20 
hann i Nattfaravik fyri vtan Skuaa biorg. enn Gardar kom odrum 
megin fiardarins. ok var þar vm vetrinn ^. ^ þui kalladi hann þar 
Hvsavik. Nattfari var epter med þræl sinn ok ambatt. þvi heiter 
þar Nattfara vik. Gardar sigldi austr aptr ^ ok lofadi miok landit 

28 ð ok kalladi Gardars hólm. 25 

26« Frá Naddodd. 

c. 4 Naddoddr ^ * het madr broder Exna - Þoris magr OIvis 

Barnakarls. hann var vikingr mikill. ^ af þui stadfestist hann i 
Færeyium at hann atti hvergi annarstadar vel fritt. hann fór or 
Noregi ok villdi til Eyianna ok vard sæhafi til Gardars hólms ok 30 
kom i Reydarfiord i Austfiordum ok gengu þeir þar a hin hæstu 
íioll at vita ef þeir sæi nockorar manna vister eda Reyki ok sa 
þeir ecki tidinda. Enn er þeir sigldu frá landinu fell snior mikill. ^ 
af þui kalladi hann Snæland. þeir lofudu miok landit. 



^ PunJdum er tilf. ^ Herefter er oprindélig skrevet siór er i midium 
hlidum, men understreget af JErl. selv og senere (i dette árh.?) overstreget. 
^ Skrevet -ur. * Aben plads for initialen. a Riméligvis urigt. for y, som 
B har. 



Landnámabók c. 5. HAUKSBOK. 



Frá Flóka 



c. 5 Floki * * Vilgerdar son het vikingr ^ mikill. ^ hann bióst 

af Rogalandi at leita Sniólandz. þeir lagu i Smiorsundi. ^ hann 
feck at blóti mikhi ok blotadi Rafna ííj. þa er honum skylldu leid 
vísa. [)ui at þa hofdu nafsighngar menn engir leidar stein i þann 5 
tima i Nordr ^ londum. þeir lodu þar varda er blotid hafdi verit 

29 ok kolludu Floka varda. ^ þad er þar er mætist Horda land ok 
Rogaland. * hann for fyst til Hialltlandz ok la i Floka vagi. þa 
tyndist Geirhilldr dottir hans i GeirhiUdar vatni. Med Floka var 

a skipi bondi sa er Þorolfr het. enn annarr ^ Heriolfr ok Faxi lo 
sudreyskr ^ madr. ^ Floki sigldi þadann til Færeyia ok gipti þar 
dottur sina. ^ fra henni var Þrondr ^ i Gotu. þadann sigldi hann 
vt i haf med hrafna þa ííj. er hann hafdi blotad i Noregi. ok 
er hann let lausan hinn fysta fló sa aptr vm stafn. Annarr fló i 
lopt vpp ok aptr til skips. ííj fló framm vm stafn i þa att ^ er i5 
þeir fundu landit. þeir komu austann at Horni. þa sigldu þeir 
fyri sunnan landit. enn er þeir sigldu vestr ^ vmm Reykianes ok 
vpp lauk firdinum sva at þeir sa ^ Snæfellsnes þa mællti Faxi. 
þetta man vera mikit land er ver hofum funndit. ^ her eru vatn- 
foll stór. þat er siþan kalladr ^ ^ Faxa óss. þeir Faxi ^ sigldu 20 

30 vestr yfir « Breidafiord ok toku þar land sem heiter Vatsfiordr 
vid Bardastrond. fiordrinn ^ allr var fullr ^ af veidiskap ok gádu 
þeir ei ^ fyri veidum at fa heyianna ok do allt kvikfe þeira vm 
vetrinn. var vár helldr kallt. þa geck Floki nordr a fioll ok sa 
fiord einn fuUann af haf ísumm. ^ þui kaulludu þeir lanndit Island. 25 
þeir foru brott vm sumarit ok vrdu sidbuner. þar ser enn skala 
topt þeira inn fra Brans^-læk ok sua hrofit ok sva seydi þeira. 
þeim beit eie fyrer Reykianes ok þar sleit fra þeim batin ok a 
Heriolf. hann kom i Heriolfs hofn. Floki kom i Hafnarfiord. 
þeir funndu hval a eyri einni vt fra firdinum ok kaulludu þar ao 
Hvaleyri. þar fundust þeir Heriolfr. vm sumarit sigldu þeir til 
Norex. Floki lastadi miok lanndit. enn Heriolfr sagdi kost ok 

31 lost af^ landinu. enn Þorolfr quad driupa smior af hveriu strai 
a landi þui er þeir haufdu funndit. þui var hann kalladr^ Þorolfr* 
smior. 35 



^ Aben plads for initialen. ' Skr. -ur. ' Punktum er tilf. * Skr. 
annar. ^ Skr. sudur-. ® Skr. to ganye. ' brans sál. 104; Bians hdskr. 
a Dette kapitel pides i lOá anfert efter „Havcs boc". b ætt 104. c callat 104. 
d Sdl. hdskr.; íloke 104 og de evrige recc. Det ene sjines at vœre liye sá godt 
som det andet. e um 104. f eigi 104. g eigi 104. h á 104. 



g ^HAUKSBOK. Landnámabók c. 6. 

Fra Ingolíi ok Hiorleifi. 

c. 6 Biornolfr ^ het madr enn annarr ^ Roalldr ^. þeir voru 

syner Hromundar Grips s(vnar). þeir fóru af Þelawork * fyri viga 
saker ok stadfestust i Dalsfirdi sa Fiolum. son Biornolfs var Orn 
fader Ingolfs ok Hœlgu en Hroallz s(vn) var Hrodmarr ^ f(adir) 5 
Leifs. þeir Ingolfr ^ ok Leifr fostbrædr foru i hernad med sonum 
Atla iarls hins Miova af Gaulum þeim Hasteini ok Hersteini ok 
Holmsteini. Med þeim foru oll skipti vel. ok er þeir komu heim 
mælltu þeir til samfara med ser annat sumar. enn vmm vetrin 
gerdu þeir fostbrædr ^ veizlu sonum Atla iarls. at þeire veitzlu 10 
strengdi ^ Holmsteinn heit at hann skylldi eiga ^ Hœlgu Arnar 
d(ottur) eda enga kono ella. ^ vm þersa heitstreinging fannst 
monnuni fátt. enn Leifr ^ rodnadi ok vard fatt vmm med þeim 
Holmsteini þa er þeir skildu. vmm varid epter bioGust þeir 
fostbrædr ^ i hernad ok ætludu at fara til mots vid soríu Atla 15 

32 iarls. þeir funnduzt vid Hisar gafl ok logdu þeir Holmstein brodr^ 
þegar til orrostu vid þa fóstbrædr ^. en er þeir haufdu barist 
vm rid þa kom at Olmodr ^ hinn gamU son Horda-Kara frændi 
Leifs ok veitti þeim Ingolfi. i þeiri orrostu fell Holmstein en 
Herstein flydi. þa foru þeir Leifr ^ i hernad. En vm vetrin epter ao 
forHerstein at þeim Leifi, ok villdi drepa þa. en þeir fengu niósn 
af for hans ok foru i mót honum ok bordust ok fell þar Herstein. 
Eptir þat voru menn sendir a fund Atla iarls ok Hasteins at bióda 
sætter. ok sættust þeir at þui at þeir Leifr ^ gulldu eignir sinar 
þeim fedgum. þeir fostbrædr bioGU eitt mikit skip ok foru at leita 25 
landz þers er Rafna-Floki hafdi fundit er þa var Island kallad. 
þeir fundu landit ok voru i Austfiordum i Alftafirdi hinum sydra. 
þeim virdist landit betra sudr ^ en nordr ^ þeir voru ein vetr a 
landinu ok foru þa aptr til Noregs. Eptir þat vardi Ingolfr ^^ fe 
þeira til Islandz ferdar. en Leifr fór i vestr ^ viking. hann heriadi 30 
aa Irland ok fann þar iardhus mikit. þar geck hann i ok var 

33 myrkt þar til er lysti af vapni þui er madr hellt aa. Leifr drap 
þann mann ok tók sverdit ok mikit fe annat. siþan var hann 
kalladr Hiorleifr. Hiorleifr ^ heriadi vida vm Irland ok feck þar 
mikit herfang. » þar tok hann þræla x. er sva hetu Dufþakr » ok 35 
GeÍRodr Skialldbiorn Halldorr " ok Drafdrit. ei eru fleiri nefndir. 
eptir þat for Hiorleifr ^ til Noregs ok fann þar Ingolf fostbrodr ^ 
sinn. hann hafdi fengit adr Hœlgu Arnard(ottur) systr ^ Ingolfs. 

^ Aben plads for initialen. ^ Skr. annai. « gj^^ .^j. 4 gj^^ j^^^^ 
^ Skr. -mar. ^ Bettet fra hdskrs strendv. ' Skr. ega. « Punktum er tilf. 
" Sáledes. ^" Skr. Inolfv. »1 Skr. -doj. 



Laudiiámabók c. 7-8. HAUKSBÓK. 7 

Fra Ingolíi ok Hiorleifi 

c. 7 Vetr 1 þenna feck Ingolfr ^ at blöti miklu ok leitadi ser 

heilla vm forlog sín. en Hiorleifr villdi alldri blóta. frettin visadi 
Ingolfi til Islands. ^ eptir biö sitt skip hvaR þeira maga til Islandz. 
hafdi Ingolfr felax fe þeira a skipi. en Hiorleifr herfang sitt. þeir 5 
logdu til hafs þa er þeir voru buner ok sigldu vt.^ 

Vig Hiorleifs 

c. 8 Sumar ^ þat er þeir Ingolfr fóru at byGÍa Island hafdi 

HaRalldr konungr hinn Harfagri verit xij. ar konungr i Noregi. ^ 

34 þa var lidit fra vpphafi þersa(r) * veralldar ok fra þui er Adam lo 
var skapadr vi. þusunder vetra ok lxx. ííj. vetr. enn fra holldgan 
DRottins vars lesu Ghristi dggg. ára ok lxxíííj. vetr. þeir hofdu 
samflot þar til er þeir sa Island. þa skildi med þeim. En þa er 
Ingolfr ^ sa land skaut hann fyri bord ondugis svlum sinum til 
heilla. ^ hann mællti sva fyri at hann skylldi þar bycia er i6 
svlurnar kvæmi aa land. Ingolfr tok þar land sem nu heitir 
Ingolfs höfdi. en Hiorleif rak vestr fyri landit. feck hann vatn- 
fatt. ^ þa toku þrælarnir irsku þat rad at knoda samann miol 
ok smior ok kaulludu þat vþorslátt. þeir nefndu þat Minnþak. 
enn er þad var tilbuit kom regn mikit ok toku þeir þa vatn afao 
tiolldum. ^ en er Minþakit tok at mygla kostudu þeir þui fyri 
bord, ok rak þat a land þar sem nu heitir Minþaks eyp. Hiorleifr ^ 
tok land vid Hiorleifs hofda. ok var þar fiordr ok horfdi botninn 

35 at hofdanum. Hiorleifr let þar giora skála íj. ok er onnur toptin 
xvííj. fadma en onnur xix. Hiorleifr sat þar vm vetrinn. en 2b 
vm varit villdi hann sa. hann atti einn vxa ok let hann þrælana 
draga ardrinn ^. En er þeir Hiorleifr voru at skála þa gerdi 
Dufþakr ^ þat rad at þeir skylldu drepa vxan ok segia at skogar 
biorn hefdi drepit. enn siþan skylldu þeir rada aa þa Hiorleif er 
þeir leitadi biarnarins. eptir þad saugdu þeir Hiorleifi þetta. ^ en æ 
er þeir foru at leita biarnarins. ok dreifdust vm skoginn þa^ drapu 
þrælarnir ser hvern þeira ok myrdu þa alla iamnmarga ser. þeir 
liopu brott med konur þeira ok fe ok bátinn. þrælarnir foru til 
eyia þeira er þeir sa til hafs i vtsudr ^ ok bioGust þar fyri vm 
rid. Vivill ok Karii hetu þrælar Ingolfs. þa sendi hann vestr35 
med sió at leita ondvegis svlna sinna. En er þeir komu til 
Hiorleifs hofda fundu þeir Hiorleif daudann. þa foru þeir aptr ok 
saugdu Ingolfi þau tidindi. ok let hann iUa yfer. epter þat 



^ Aben plads for initialen. ^ Skr. -ur. ' Punktum er tilf. * Skr. \terssi. 
^ Skr. da. 



8 |HAUKSBOK. Landnámabók c. 8-10. 

for Ingolfr vestr til Hiorleifs hofda. ok er hann sa Hiorleif daudan 

36 þa mællti hann. Utid lagdist her fyri godann dreng er þrælar 
skylldu at bana verda. ok se ek sva hverium verda er ei vill 
blóta.* Ingolfr^ let bua gropt þeira Hiorleifs ok sa fyri skipi þeira 
ok fearlut. Ingolfr ^ geck þa vppa hofdan ok sa eyiar Hcia til 5 
hafs i vtsudr ^. kom honum þat i hug at þeir mundu þangat 
laupit hafa. þuiat batrinn ^ var horfinn. ok foru þeir at leita 
|irælanna. ok fundu þeir þa þar sem Eid heiter i eyiunum. satu 
þeir þa yfir mat er Ingolfr kom at þeim. þeir vrdu felms fullir 
ok lióp sinn veg hverr ^ þeira. Ingolfr drap þa alla. þar heiter lo 
Dufþaks skor er hann letst. fleiri Uópu þeir fyri berg þar sem 
vid þa er kennt siþan. þar heita siþan Vestmanna eyiar er þeir 
voru drepner þui at þeir voru Vestmenn. þeir Ingolfr hofdu med 
ser konur þeira er myrdir hofdu verit. foru þeir þa aptr til 
Hiorleifshofda. var Ingolfr þar vetr annann. en vm sumarit i5 
epter for hann vestr ^ med sió. haijn var hinn ííj. vetr ^ vnder 
Ingolfs felli fyrer vestan Olfus sa þar [sem sumir segja hann sé 

37 heygðr] \ þau missari fundu þeir Vivill ok KarU ondegis sulur 
hans. vid Arnnarhval fyri nedann * heidi. ^ 

Fra landnami Ingolfs ao 

c. 9 Ingolfr^^ for vmm varit ofann vm heidi. hann tók ser 

bvstad þar sem ondvegis svlur hans hofdu aa land komit. ^ hann 
bio i Reykiarvik. þar eru enn ondvegis ^ svlur þær i eUdhusi. 
Enn Ingolfr^ nam land mUU Olfusár ok Hvalfiardar fyri vtann 
Bryniudals a [miUim ok Hramnagiar ok oU nes "^ vt. þa mæUti 25 
KarU. til iUs foru ver vm god herud er ver skulum byGÍa vtnes 
þetta. hann huarf i brott ok ambatt med honum. ^ Vifli gaf 
Ingolfr frelsi ok bycdi hann aa Vivils staudum *>. ^ vid hann er 

38 kent VivUsfeU. þar bió hann lengi ok var skilrikr madr ^. Ingolfr 
let giora skala sa SkalafeUi. þadan sa hann reyki vid Olfus vatn. 30 
ok fann þar Karla. 

Ættar tala 
c. 10 Ingolfr^ er frægaztr aUra landnams manna. þviat hann 

kom her at audu lanndi ok bygdi fyst lanndit. ok gerdu adrir 



1 Punktum er tilf. 2 5-^^ .^j. , ^^^ ^ 4 JRettelse for hdskrs 

nord-. ^ Aben plads for initialen. " Foran dette stár der svlur þa, men 
understreget. ' Rettet for hdskrs ok millim Hranwa gioHnes i henhold til Ldn. 
37 not. 9. a Tilf. efter Melabók- i hdskr. er der en lakune. b Til dette ord 
bemœrkes i 104: „Havksboc nefnir so" ; Vífilstoptum har B. 



Landnámabók c. 10-12. HAUKSBÓK. 9 

landnams menn eplir hans dæmum sidann. hann atti Hallveigu 
Fróda d(ottur) systur Lopts hins gamla. þeira^ son var Þorsteinn 
er þing let setia aa Kialarnesi adr alþingi væri sett. hans son 
var Þorkell wani logsogu madr er ein heidina manna aa Islandi 
hefir best verit sidadr. ^ nann let bera sig i solar geisla i helsott 5 
sinni ok fal sig aa hendi þeim Gudi er sohna hefdi skapat. hann 
hafdi ok lifat sva reinliga sem þeir kristnir menn er best eru 

39 sidadir. svn hans var Þormodr ^ er þa var Allsheriar* godi er 
kristni kom aa Island. ^ hans svn var Hamall f(adir) Mars ok 
Þormódar ok Torva. Sigurdr ^ var svn Mars. f(adir) Hamals lo 
f(odur) Gudmundar f(odur) Þormods Skeida goda. ^ 

Frá Þordi skecia. 

c. 1 1 Biorn * * buna het herser rikr ^ ok agiætr i Noregi. hann 

var (svn) ^ Vedrar-Grims hersis or Sogni. ^ Grimr ^ atti Hervoru 
dottor Þorgerdar Eyiaugs dottor konungs. Biorn atti Velaugu ib 
systr Vemundar hins gamla. þau attu ííj. sonu. var ein KetiU 

40 ílatnefr ^. Annarr ^ Hœlgi. ííj. Hrappr. þeir voru agiætir menn. 
ok er fra þeira afkuæmi mart sagt i þersi bók. ok frá þeim er 
flest allt stórmenni komit aa Islandi. Hrappr ^ atti Þorvnni Gron- 
ingar ^ riupu. þeira son var Þordr skeei. hann atti Vilborgu ao 
Osvaldz d(ottur) konungs ok Vlfrvnar ennar vbornu d(ottur) 
Eatmundar^ Engla konungs. Þordr bycdi fyst i Loni austr x. 
vetr ^ eda xv. eu er hann frá til ondvegis svlna sinna i Leiru- 
vage. þa selldi hann lond sín Vlflioti. hann var son Þoru Hordá- 
Kára d(ottur). en hann fór vestr ^ med allt sitt ok nam land at ^ 
radi Ingolfs miHim "^ Vlfars ár ok Leiru vax ar ok bio siþann aa ^ 
SkeGÍastaudum. hans dotter var Helga er atti Ketilbiorn hinn 
gamli at Mosfelli. fra Þordi er mart stórmenni komit sa Islandi. * 

Frá landnami Halls. 

c. 12 Hallr*^ het madr^ svn Þoris Godlaus Ormars s(vnar) brodirao 

HiIIdar Ormars d(ottur) er atti Þorbiorn hinn caulverski samfedri 
en hon var sammædd vid Þord skecia. þeir fedgar villdu ecki 
blóta ok trudu aa matt sinn. Hallr fór til Islandz ok nam land 
millim Mogils ár ok Leiruvags ar ok bio i Mvla. hans svn var 



^ Skr. -rr-. ' Punktum er tilf. " Skr. -ur. * Aben plads for initialen. 
^ GJemt af skriveren; optaget fra 104. ® Skr. -ar. "^ Skal muligvis lœses 
gropn-. 104 har Græningia. » Dette kap. anferes i 104 efter „Havcs hoc". 
b jat- 104. c inillum 104. d at 104. 



10 #HAUKSBÓK. Landnámabók c. 12-15. 

41 Hœlgi er atti Þuridi Ketilbiarnard(ottur). þeira svn var Þordr i 
Alfsnesi er atti Gudnyiu Hrafnkels dottor. 

Fra þui er Ketill flatnefr var landflæmdr 
c. 13 HaRalldr ^ hinn Harfagri heriadi vestr vm haf sem ritad er 

i sogu hans. hann lagdi vndir sig allar Sudreyiar sva langt vestr 5 
at engi Noregs konungr hefer siþann lengra eignazt. vtan 
Magnus konungr Berbeinn. Enn er hann fór vestann slogust 
vikingar i eyiarnar Skottar ok Irar ok heriudu ok ræntu vida. 
enn er þat spurdi HaRalldr konungr^ senndi hann vestr Ketil 
Flatnef svn Biarnar bvnu at vinna aptr ^ eyiarnar. Ketill atti Yngv- 10 
illdi d(ottur) Ketils vedrz hersis af Ringa RÍki. þeira synir voru 
þeir Biorn hinn Austræni ok Hœlgi bióla. Audr hin Diupaudga ok 
Þorun nyrna voru dætr ^ þeira. Ketill for vestr^ enn setti epter || 
la Biorn;^* svn * sinn. ^ hami lagði vnd^V sig allar Suðr eyiar ok gerðiz 
hofðingi yíir enn gallt engan skatt HaralH^' konvng'i sem ætlað 15 
var. ^ þa tok Haralldr konvngr ^ vnder sik eigmV hans i Noregi 
en rak brott Biornw svn hans. ^ 

Her segíV fra Hælga biolv 
c. 14 Hœlgi ^ biola svn Ketils flatnefs for til Islanðs af Svðr 

eyiv/w. ^ hann var meá Ingolfi hinw fysta vetr ok nam með hans 20 
raði Kialar nes allt millim Mogils ar ok Mydals ár. ^ han« bio at 
Hofi. 5 hans svn var Viga-Rappr ok Eyvindr hiallti f(aðir) Koll- 
sv§ins f(oðvr) Eyvindar er atti Þorlavgv Klængs dottor. ^ ^eira. 
dottíV var Þorgerðr moðir Þorv er atti Þorkell svn Asgeirs kneifar^. ^ 
þeivsi svn var Ogmvndr faðir lonws hyskvips ho^lga. ^ 25 

Fra Orlygi^ 
c. 15 Avrlygr^ ^^ het svn Hraps Biarnar svnar bvnv. ^ han« var at 

fostri með Patreki hi/skvpi hinvm hœlga i Svðreyivw. ^ hann fystiz 
at fara til Islanðz ok bað Pátrek ^^ hyskvp at hann sæi vm með 
hanvm. ^ hyskvi) íeck hanvm kirkiv við ok bað hann hafa meó ser 30 
ok plenarium ok iarnklockv ok gvllpening ^^ ok molld vigða at 
hanw skylldi leaia \ndir hornnstafi ok hafa þat fyri vixlv ok skylldi 

^ Iben ijiads for initialen. ^ ^.^^ kongr. ^ Skr. -ur. ^ Over n ses 
en Ulle prik, der dog nœppe er et fordoblingstegn. '" Punktum er tilf. ^ Over 
o en betydningsUs prik med sortere blœk. '' Initialen rod. ^ 1 er skrevet 
over og foran e. « Sikkert men svagt. ^'^ Initialen, som vistnok har været 
grön, meget afbleget. " Aksenten er ikke ganske sikker. '^ gj^^i niuUgvis 
lœses som peNÍng. jfr. penwing i 104. a Dette kap. findes i 104, skrevet „Effter 
Havcs boc". 

* Her begynder 1. mbrblad. 



Landnamabók c. 15. H A U K S B Ó K. 11 

4-3 hann hœlgu Kolvmkilla. ^ þa mœUti Patrekr hyskvp hvargi er þv 
tekr \aná þa bygðv þar at eins er sér .ííj. fioll af haíi ok fiorð at 
sia a mih'm hví?rs fiallz ok dal i hveriv fiaHi. * þv skallt sigla at 
hino ^ synzta fialH. ^ þar man skogr \ersi ok svnwan vnder fiaHinv 
mantv rioðr hitta ok lagða vp/j eða reista .ííj. steina. * reistv ^ 5 
þar kirkiv ok bv þar. ^ Orlygr let (i) * haf ok sa maðr a oðrv skipi 
er KoHr het fostbroðir hans. ^ þe/r hofðv sam flot. ^ a skipi var 
meó Orlygi sa maór er het Þorbiorn sporr anwaR Þorbiornw tálkni 
.ííj. Þorbiornw skvma. ^ peir Yarv synir Boðvars bloðrv skaHa. ^ 
emi er þeir komv i [anáYon gerði at þeim storm mikinn ok rak lo 
þa vestr vm Island. ^ þa het Orlygr a Patrek hyskvi> fostra sinw 
iU la?7dtokv \)e\w ok han?/ skyHdi af hans nafni geva ornefni þar 
sem hanw tœki land. ^ þeiv Yarv þaðan fra Htla rið aðr enw þe/r 
sa land. ^ han» kom skipi sinv i Orlygs hofn ok af (þvi) ^ kaHaði 
hanw fiorðinw Patrex fiorð. ^ enw KoHr het a Þor. ^ þa skilði i 15 
storminvm ok kom hanw þar sem KoHz vik heiter ok bravt hann 

44 þar skip sitt. ^ þar Yarv þeir vm vetrin. ^ hásetar hans namv 
þar svnier land sem enn man sagt verða. ^ en vm varit bio 
Orlygr skip sitt ok siglði brott meó aHt sitt. ^ ok er hann kom 
svðr fyri Faxa óss ^ þar kendi hann fioH þav er hanvm var til ao 
visat. ^ þar feH vtbyrðiz ia[rnk]lockan "^ ok sock niðr en þe/r siglðv 
inn efter firði ^ ok tokv þar \aná sem nv hei[ter] ^ Sandvík á 
Kíalar nesi. ^ þar lá þa iarnklockan i þarabrvki. ^ hawn bygði 
vnder Esiv bergi at raði Hœlga biolv frænda sins ok nam \and a 

l^ miHim ^ Mogils ár j ok Vsvifrs lœkiar. ^ han ^ gerði kirkiv at Esiv 25 
bergi sem hanvm var boðit. ^ Hialp het ^^ kona hans. ^ ^eira. svn 
var Valþiofr er fvHtiða kom til Islanðz meá Orlyci. ^ siþaw atti 
Orlygr Isgerði d(ottvr) Þormoðs Bresa svnar. ^ þ^í'ra svn var 
Geirmvndr faðir Halldorv er atti Þiostolfr svn Biarnnar gvllbera. ^ 
þe/ra svn var Þorleifr er bío at Esiv bergi efter Geirmvnd moðvræ 
foðvr sinn. ^ þe/r trvðv a KolvmkiHa þo at þeir væri vskirðir. 
Þorlefr ^ var troHavkin ok tok þo kristni. ^ fra han^;m er mart 
manna komit. ^ dotter Orlygs ok Isgerðar var Velavg er atti 

45 Gvnlavgr ormstvnga hin ^ gamli ^^ ok var þeÍRa dottíV Þvriðr dylla 
moðir Illvga hins svarta. ^ ' 36 



^ Punktum er tilf. ^ Ser nœsten ud som hina. " Rettélse fm' leistv 
(feistv?), jfr. 104 (reystu). * Tilföjet efter 104; mgl. i H. ^ Tilf.; mgl. i 
H. ok þar inn skriver 104. ^ Sáledes. ' rnk og ter afrevet (et hul pd 

perg.j. * Rettet fra hdskrs firdv. ® Ocer det sidste 1 en horisontal streg ; 
ferst mulig skrevet (0: vim) og dette rettet til im. ^^ Foran h en betydnings- 
les prik. *^ Rettelse for det ved dittografi opstáede gamla. 



12 'hAUKSBÓK. Landnámabók c. 16-19. 

her [segir fra Svartkatli] ^ 

16 Svartkell ^ het maðr. ^ hann for af Englandi til Islanðz ok 
nam land fyrir inwan Mydals a ok milh'm Eihfs dals ár ok bio at 
Kiðia felU fyst enw siðan a Eyri. ^ hans svn * var Þorkell faðir 
Glvms þers er gamall tok kristni. ^ hanw baðs sva fyri at krossi 5 
gott æ gomlvm monnvti gott æ orvm monwvm. ^ hans svn var 

46 Þorarin faðir Gh'ms a Vatnlavsv. ^ Arnleíf heit syst/r Svartkels 
er atti Þorolfr viligisl. faðir Klep^iarns hins gamla or Floka dal.' 
þeira dotter var Hallgerðr er atti Bergþor KoUz svn. ^ 

Fra Valþiofi ^ lo 

17 Valþiofr* er fya var getið svn Orlygs at Esiv b^rgi hann 
nam Kíos alla ok bio at Meðal felh. ^ Þorbiornw kollr het svn 
höws f(aðir) Hallveigar er atti Þorðr lambi. ^ þat er Valþyflinga 
kyn. ^ Signy het áotiir Valþiofs er Signyiar staðir erv Yiá kender. ^ 
hana atti Grimkell s(vn) Biarnar gvllbera. ^ þe/ra ^ s(ynir) warv is 
þe/r Horðr er drepinw var i Geirs holmi ok Gnvpr faðir Birnwings 
f(oðvr) Gnvps foðvr Eiriks Gro^nlendinga ht/skvps. ^ Valbrandr 
het annar svn Valþiofs f(aðir) Torfa er fyst bio a Moðrv vollvm. ^ 
^eir feðgar ger^Y felag vi<^ Tvngv-Odd. ^ af þt?i biog^v þí^^r siþaw 

a Breiða bolstað i Reykiar dal hinvm norðra. ^ Torfi var faðir 20 
Þorkels at Skaneyiv er atti Arng^rði dottor ÞorkelsSvartkels'svnar.^ 

Fra Hvamþori '^ 

18 Hvamþorér^ nam lawd a milliw Laxar ok Forsár ok bío i 
Hvawmi. ^ hann deiUdi vi^ Ref Ym kv þa er Brynia het ok 
Bryniv dalr er við kendr. ^ sv kviga hafði horfit Þori íi/ri longv 25 
en sv kvíga ^ fanz i Bryniv dal þar er Refr att[i] ^ \and ok .xl. 
navta meó henni þe/ra er oll Yarv íra henwi komin ok hofðv 
ggwgit sialfala^^ vti. » þí;i kendi hvartveRÍ ser navtin en Þorir fell 
íyri Ref með .vííj. mawwa þa er ^eiv borðvz ^^ hia holvm þeiw er 
siþan erv kallaðir Þoris holar. æ 

Fra Solm?;wdi 

19 [Þo]rolfri2 gj^JQj. ^^ fyj^ ^^j. ^^^^5 ^^j. gyj^ Þorsteins skrofa 
Grims s(vnar). þers er blotinw var davdr ^^ fyri þockasæ[ld] ^^ oA; 



^ Af overskriften er kun her og atli nogenlunde sikkert. * Initialen er 
red. ^ Punktum er tilf. * Foran s en hetydningsles prik. ^ Overskriften 
meget afbleget, men sikker. « Forkortet þr. ' Overskriften sikker, men af 
de 3 sidste bogstater er der kiin lidt tilbage. « Aksenten tvivlsom. ® i af- 
revet. ^o f skrevet over linjen, over a (2). ^^ Skrevet borð | dvz. ^^ þo, 
Id afrevet, se note 7 s.ll. ^^ Sdledes. 



Landnámabók c. 19-21. HAUKSBÓK. 13 

kallaðr kambaN. ^ s(vn) Þorolfs smiors var Solmywdr f(aðir) 
Þorsteins þers er land naw i Brynivda[l] ^ amillim Blaskegs ár ^ 
ok Forsar. ^ hann atti Þorbiorgv kotlv d(ottvr) Helga skarfs Geir- 
leifs s(vnar) er nam Barða strond. ^ þg/ra s(vn) var Refr i Bryniv 
dal f(aðir) Halldorv er atti Sighs Elliðagrims s(vn).* || þeira dotter 5 
Þorgerdr m(odir) Sigfus f(odur) Sæmundar prestz hins fróda.^ 

Gapitulum. 

c. 20 Avangr^ ^ het madr * irskr * er bió i Botni fystr manna ok 

bio þar allan alldr* sinn. þa var þar sva stór skógr* at hann 

4^ gerdi þar hafskip af ok lod þar sem nu heiter Ladhamarr ^. hans lo 

svn var Þorleifr* f(adir) Þuridar er atti Þormódr* Þiorstarss(vn). 

þeira svn var Borkr* f(adir) Þordar f(odur) Audunar i Brautar- 

484 hollti. 1 

c. 21 Þormodr^ hinn gamh ok Ketill Bresasvnir foru af ÍRlandi 

4^9 til Islandz. ok námu Akranes allt aa milli '^ AuRÍda ár ok Kalmans 15 
ár. þeir voru irskir. Kalman var ok irskr"^ er ainn er vid 
kenn(d) '. ok bio fyst i Katanesi. þeir brædr skiptu iondum med 
sier sua at Þormódr atti fyri sunnann Reyni ok ^ til Kalmans ár 
ok bio at Hólmi hinum idra. eu Ketill bróder hans atti fyri 
vestann Reyni ok fyri nordann Akra fell til AuRÍda ár. Berse het 20 
svn hans f(adir) Þorgestz f(odur) Stara*' at Holmi f(odur) Knattar 
f(odur) Asdisar er atti Klængr * Snæbiarnarsvn (svnar) ^ Hafnar- 
Orms. Geirlaug var d(ottir) Þormóds hins gamla modir Tungu- 
Odds. lorundr^ hinn kristni var svn Ketils Bresas(vnar). hann 
bio i lorundarhollti. þat er nu kallat i Gordum. ^ hann hellt vel 25 
kristni til dauda dax. ok var einsetu madr i elli sinni. svn 
lorundar var Kleppr * f(adir) Einars f(odur) Narva. ^ HavaR het 
50n íj svn Kleps f(adir) Þorgeirs. Edna het dotter Ketils Bresas(vnar). 
•^ln hon var gift aa Irlanndi þeim manni er Konall het. þeira® svn 
var Asolfr * Alskik er i þann tima fór af Irlandi til Islandz ok ao 
kom i Austfiordu. þeir fóru xíí. samann austann þar til er þeir 
komu at gardi Þorgeirs hins nordska i HoIIti vnder Eyiafiollum 
ok settu þar tialld sitt enn faurunautar hans ííj. voru þa siúker. 
þeir ondudust þar en lon prestr Þorgeirss(vn) f(adir) Grims i 
HoIIti fann bein þeira * ok flutti til kirkiu. siþan gerdi Asolfr ser 35 



^ Punktum er tilf. ^ 1 afrevet, se note 12 s. 12. " Botz ár har B. * Skr. 
-ur. ^ Aben plads for iniiialen. * Skr. -ar. ' Skr. ken». * Ski'. þeirra. 
a millum 104. b udel. 104. c Stana 104. d Tilf. efter den khavnske udy. 
1774, hvor tilföjelsen sikkert heror pð en konjektur. e hans 104. 

* Her ender 1. mhrblad. 



14 HAUKSBÓK. Landnámabók c. 21. 

skála þvi ner sem nu er kirkiuhornit at Asolfs skála at rádi 
Þorgeirs þviat Þorgeirr ^ villdi þa ei * hafa vid hvs sín. ^ a fell 
vid skala Asolfs sialfann. þat var aundverdan vetr. ^ ainn vard 
þegar full med fiskum ^. Þorgeirr ^ sagdi at þeir sæti i veidi stod 
hans. ^ siþan for Asolfr ^ brott ^ þadann (ok) ^ gerdi annan skála 5 
vestar vid adra aa. sv heiter Irá þviat þeir voru irsker. enn er 

(52) menn komu til aarinnar var hun full med fiskum sua at slikt vndr 
þottust menn ei ^ sed hafa. enn brottu var allt or hinni eystri 
anni. þa raku herad(s)menn ^ þa brott þadann ok fór hann ® þa 
til hins vestasta skalans. fór allt sa somu leid. bœndr kaulludu lo 
þa fiolkunga^ enn ÞorgeÍR kvezt hycia at þeir mundu vera gódir 
menn. ^ vm vorit foru þeir brott ok vestr * aa Akranes. hann 
gerdi bv at Holmi sa Kirkiubolstad. hans svn var Solvi f(adir) 
Þorhilldar er atti Brandr sun Þorgrims Kiallakss(vnar). þeira ^ 
s(vn) Þorleifr f(adir) Bardar f(odur) lofridar er atti Arni Torfvs(vn) ^. i5 
þeira d(ottir) Helga er atti Arngrimr*^ Gudmundarsvn. Enn er 
Asolfr elldizt gerdizt hann einsetumadr. þar var kofi hans sem 
nu er kirkian.^ þar andadist hann ok var þar grafinn at Holmi. 

52n Enn þa er Halldorr ' s(vn) Illuga hins Rauda bio þar þa vandizt 
fióskona ein at þeea fætr sina aa þúfu þeiri er var a leidi Asolfs. 20 
hana dreymdi at Asolfr* avitadi hana vm þat er hun þerdi fætr 
sina saurga a hvsi hans. enn þa munu^ vit satt segir hann ef 
þu seger Halldori draum þinn. nun sagdi hanum ok qvad hann 
ecki mark at þui er Konur dreymdi ok gaf ecki gaum at. Enn er 
Hrodolfr byskup for brott ^ or Bæ þar er hann hafdi buit þa voru 25 
þar epter munkar ííj. einn þeira dreymdi at Asolfr* mællti vid 
hann. sendtu hvskarl þinn til Halldors at Holmi ok kaup at 
hanum þvfu þa er a fiosgotu er ok gef vid mork silfrs^ mvnkr- 
inn* gerdi sva. huskarlinn gat keyptaJ þvfuna ok grof siþan 
iordina ok hitti þar manns bein. ^ hann tok þau upp ok for heim ao 
med. ena nestu nott eptir dreymdi Halldor at Asolfr kom at 
hanum ok kuezt bædi augu mvndv sprengia or hausi hanum ^ 
nema hann keypti bein hans sliku verdi sem hann selldi. Hall- 
dorr'' keypti bein Asolfs ok let giora at treskrin ok setia yfir 
alltari. Halldorr "^ sendi Illuga svn sinn vtann epter kirkiuvidi. 35 
enn er hann fór vt 1 aptr (ok) <= er hann kom miUim ^ Reykia- 

* Skr. -geir. ^ p^iyij^tum er tilf. ^ Herefter er tilföjet sua at, men 
understreget af JErl. selv. ^* Skr. -ur. ^ s udeladt af JErl. « Skr. ^eiv. 
' Skr. -V. a eigi 104 og har þa efter hafa. b burt 104. c Tilf. 

efter 104. d eigi 104. e Asolfr 104. f fiolkunniga 104. s Torvason 104. 
h Grimr 104. i manom 104. 3 keypt 104. k hans 104. 1 Sáledes 
rettet efter 104, vtan 105. m milli 104. 



Landnámabók c. 21— 25. HAUKSBÓK. 15 

ness ^ ok Sniofiallsness ^ þa nadi hann ei ^ fyrir styrimonnum at 
taka land þar er hann villdi. ^ þa bar hann fyri bord kirkiu 
vidinn allann ok bad þar koma sem Asolfr villdi. enn Austmenn 
komu vestr i Vadil. enn ííj. ^ nottum sidar kom vidrinn^ aaKirkiu 
sand at Holmi. nema ij tre komu aa Raufarnes a Mýrumm. 5 
Halldorr * let gera kirkiu xxx. <^ ok vidi þackta ok helgadi Kol- 
f>2n umkilla med Gudi. * 
c. 22 Kolgrimr ^ ^ hinn gamli (svn) ^ Hrolfs hersis ok Vnnar 

* Hakonar dottor Griotgards s(vnar) iarls er Griótgars haugr ^ er 
vidkendr fyri sunnan Agdanes fór or Þrondheimi til Islandz ok lo 
nam Hvalfiardar straund ena nerdri fra Blaskeas ^ aá til Laxár 
ok ut til lœkiar þers er fellr ^ ut fra Saurbæ ok bio æ. Ferstiklu. 
hans svn var Þorhalli f(adir) Kolgrims f(odur) Steins f(odur) 

48io Kvists fodr Kala. Bergþora var d(ottir) Kolgrims er atti Refr^ 

i Bryniudal. ^ 15 

C.23 FÍNr^^ hinn audgi sun Halldors Hognas(vnar) for or Staf- 

* angri til Islandz. hann atti Þorvoru dottor Þorbiarnar fra Mos- 
felH Hrada s(vnar)^. hann nam land fyri sunnann Laxá til 
Kalmansár. hann bio i MidfelH. hans s(vn) var Þorgeirr* f(adir) 
Holmsteins f(odur) Þorunnar m(odur) Gudrunar m(odur) Sæ- ao 
mundar f(odur) Brans byskups. ^ Skeggi "^ i Skogum var s(vn) 

53» Þorunnar f(adir) Styrmis ok Bolla i Skógum. 
c. 24 Bekan ^ het madr er nam land inn ^ fra Beriadals aá til 

53 Jo AuHÍda ár ok bio aa Bekanstodum i landnami Ketils. Hailkell er 
nam Hvitár sídu bio fystr ^ a Akranesi aa Hallkelstaudum adr 25 
Bresa svner raku hann brott. ^ enn er hann fór epter fe sinu 
þui er þar hafdi sialfaia vti gengit var hann drepinn ok er 
þar heygdr ^. ^ 
c. 25 Hafnar^-Ormr for or Stafangri til Islandz ok nam aull 

54 laund vni Melahveríi vt til AuRÍda ár ok Lax ár ok inn til Anda- 30 
kils ár ok bió i Hofn. hans svn var ÞorgeÍR nauGvinkÍNÍ f(adir) 
Þorunnar m(odur) Þorunnar m(odur) losteins f(odur) Sigurdar 
f(odur) Biarnhedins. Brædr ^ ij. bioGu i landnami Finns ok Orms 
Hrodgeirr^ hinn spaki i Saurbæ enn Oddgeirr* at Leirá. Enn 



^ Skr. -s, -ss i 104; i fialls er i skrevet over linjen. ^ Punktutn er 

tilf. ' Skr. -ur. " Skr. -r. ^ Áben plads for initialen. ^ Udeladt i 

hdskr.; optaget fra 104. ' En rettelse for sem. a eigi 104. b tveim Í04. 

a 

c XXX (0: prítuga) 104. I hdskr. er en lakune for et ord foran xxx. d bla- 

skogs 104. Botz B. e Hradafonar 104. jfr. Hroda- i Melabók; Brandz s. 

hdskr. f Udel. 104. g fyrzt 104. 



Ig ' HAUKSBÓK. Landnámabók c. 25-S 



þeir Finnr^ ok Ormr^ keyptu þa brott þui at þeim þotti ser * 
þrong lennt. þeir brædr ^ namu siþan Raungerdinga Repp ok bio 
Hrodgeirr ^ i Raungerdi en Oddgeirr ^ i Oddgeirs hólumm. hann 
atti dottor Ketils Gufu. Hafnar-Ormr^ er þar heygdr i hofdanum 
54n framm fra bœnum i Hofn sem hann tók land * 



c. 26 Raudr ^ ^ het madr er nam lannd upp frá RaudzgiH til 

62 Gilia ok bió at Raudsgili.^ hans synir voru þeir Vlfr sa Vlfstaud- 
umm ok Audr ^ á Audsstodumm fyri nordan [a er Hordr va '. 
ok þar af gerdist saga Hardar Grimkelss(vnar) ok GeÍRS. 

Frá Grimi lo 

c. 27 GRÍmr^^ het madr er nam land hit sydra upp frá Gilium 

til Grims gils ok bio vid Grims gil. hans syner voru þeir Þorgils 
Auga sa Augastodum ok Hrani sa Hranastodum f(adir) Grims er 
kalladr ^ var Stafngrimr. ^ hann bio aá Stafngrims stodum. þar 
heitir nu aa Sigmundar stodum. ^ þar gegnt fyri nordan Hvit á i5 
vid sialfa ana er haugr ^ hans. ^ þar var hann veginn. ^ 

Fra Þorkeli 

c. 28 Þorkell ^ Korna mvh nam Ás enn sydra frá Kollz læk til 

Deilldar gils ok bió i Ási. hans s(vn) var Þorbergr Korna mvH er 
atti Alofu Ellida skiolld. dottor Ofeigs ok Asgerdar systur Þorgeirs 20 
golldnis ^. þeira born voru þau Eysteinn ok Hafþora er atti 
Eidr^ SkeGÍa s(vn) er siþan bio i Ási. þar dó Midfiardar-SkeGÍ. 
ok er þar haugr ^ hans fyri nedann gard. Annarr ^ s(vn) 
SkeGÍa var Kollr ^ er bió at Kollslæk. synir Eids voru Eysteinn 

Ok IUugÍ.^ 25 



^ Skr. -ur. '^ Forst sTcr. þar, men dette er understreget og ser skrevet 
over ordet. » gj^^ .j. 4 jjg^p^ ^^ ^g^ ,• }i^skr. nœsten en sides lakune; i 
orig. har der rimeligvis manglet et helt hlad. I 104 tilföjes efter land: fyrzt 
var þar þa skipalæge, som muligvis ogsd har stdet i Hauksbók. Det felgende 
angives i 104 udtrykkelig at vœre hentet fra „Landnáma". Det tnanglende 
svarer til Ldn. (udg.) s. 55—61, kap. 18—21. Det bör tilföjes, at i Melabók stdr 
„Hauksbok" udfor stykket om Qnundr breiðskeggr; dette stykke er imidlertid 
ordret overensstemmende med udgaven, undt. forsávidt som der i hdskr. stdr 
íitjaskeggja, at det hedder (udg. eisj: hann var ok og {l. 10) drepnir váru 
(f. þar V. d.;, samt endelig (l. 11) þorvaldsstoðum (f. þorvarðs-^. ^ Áben 
plads for initialen. « Punktum er tilf. ' Rettet for an a er HordaR a er 
Hordur va. » ^-^,^ ^^^^ ^^^^^ j^^g 



Landnámabók c. 29-30. HAUKSBÓK. 17 

Frá Vlfi. 

c. 29 Vlfr ^ s(vn) Grinis ens naleyska ok Svanlaugar dottor 

Þorniodar af Akranesi systr Bersa hann Vlfr nam land aa 
millim Hvitár ok sudr iockla ok bió i Geitlanndi. ^ hans syner 
voru þeir Rolfr ^ enn Audgi f(adir) Halldoru er atti Gizurr* Hviti.^ 5 
þeira d(ottir) Vilborg er atti Hiallti SkeGÍas(vn). Annarr* s(vn) 
hans var Roalldr ^ f(adir) Hrolfs ens yngra er atti Þvridi Valþiófs 
d(ottur) Orlygs s(vnar) hins gamla. þeira baurn voru þau Kiall- 
akr^ at Lundi i SydraoaP f(adir) Kollz f(odur) Bergþórs. Annarr* 
var Solvi i Geitlandi f(adir) Þordar i Reykiahollti f(odur) Solva 10 
f(odur) Þordar f(odur) Magnus f(odur) Þordar f(odur) Hœlgu 
m(odur) Gudnyiar m(odur) Sturlu sona ^ Sigvatz ok Þordar ok 
SnoRa. svn Sigvatz var Sturla f(adir) Þuridar er nerra "^ Rafn 
atti. þeira born lon Korpr Hallkatla ok Valgerdr ok Þorgerdr. 
s(ynir) Hallkotlu ok lons Petrss(vnar) voru þeir Sturla ok Petr 15 
ok Steinunn d(ottir) er atti Gudmundr Þorsteinss(vn) Skeoia s(vnar). 
þridi s(vn) Hrolfs var Illugi enn Raudi er fyst bio i Rauns ási. * 

64 hann atti þa Sigridi d(ottur) Þorarins ins illa systor Mvsa-Bol- 
verkz. ^ þann bustad gaf hann Bolverk enn Illugi fór þa at bua 
sa Hofstodum i Reykiardal þuiat Geitlendingar attu at hallda vpp 20 
hofi þui at helmningi vid Tungu-Odd. siþarst bio hann at Holmi 
idra a Akranesi. þuiat hann keypti vid HolmstaRa bœdi londum 
ok konum ok fe aullu. þa feck Illugi lorunnar dottur Þormodar 
Þiostarss(vnar) af Alftanesi. Enn Sigridr ^ hengdi sik i hofinu þui 
at hun villdi ei manna kaupin. Rolfr ^ enn yngri gaf Þorlaugu 25 
Gydiu dottur sina Odda Yrars(yni). þui redzt hann vestr til Ballar 
ár ok bio þar lengi ok var kalladr Rolfr ^ at Ballar aa. ^ 

Hier hefr landnám i Vestfiordum. 

c. 30 HeR * hefr vpp landnam i Vestfirdinga ^ fiórdungi er mart 

stormenni hefir bygt. Madr ^ het Kalman sudreyskr ^. hann for ao 

65 til Islandz ok kom i Hvalfiord ok sat vid Kalmans aa vm vetrin.^ 
þar drucknudu synir hans íj. a Hvalfirdi. En siþan nam hann 
land fyri vestann Hvila millim ok Fliota Kalmanstungu alla ok 
sva allt austr vndir iokla sem gros eru vaxin. ok bio i Kalmans 
tungu. hann druknadi i Hvita er hann hafdi farit sudr ^ i Raun 35 
at hitta frillu sina. ok er haugr^ hans aa Hvitar backa fyri 



^ Áben plads for initialen. '^ Punktum er tilf. ' Skr. -ur. * Skr. 
-r. ^ Herpá skr. f. Magnus, men aiter understreget. ® Bettelse efter MeJahók 
for hdskrs. f (= foður). ^ Skr. H'm. ^ fird skrevet (ved linjedeling) to 
gange. 

!2 



18 • HAUKSBÓK. Landnámabók c. 30-31. 

svnnann. hans s(vn) var Sturla gvdi er fyst bio a Sturlustodum 
upp vnder Tungufelli vpp fra Skalldskelmisdal. enn siþan bio 
hann i Kalmanstvngu. hans s(vn) var Biarni er deiUdi vid Rolf 
hinn yngra ok sonu ^ hans vm Tunguna htlu. ^ þa het Biarni at 
iaka kristni. eptir þat braut Hvit aa vt farveg þann er nu feUr^ 5 
hun. þa eignadizt Biarni Tunguna Utlu ofann vm Grindr ok Sol- 
mundar hofda. Kýlan het bródir Kalmans. ^ hann bio fyri 
nedann Kolls hamar. ^ hans s(vn) var Kari er deilldi vid Karla 
Konalss(vn) a Karlastodum leysingia Rolfs or Geitlandi vm vxa. 
ok reyndizt sva at KarH atti. siþan eeiadi Kari þræl sinn til at lo 
drepa Karla. ^ þrælhnn let sem ærr * væri ok hop sudr ^ vm 

66 raun. Karh sat á þreskelldi. þræUinn hio hann bana hoG. ^ 
siþan drap Kari þræhnn. Þiodolfr svn Karla drap Kylan Karas(vn) 
i Kylans hólum. siþan brenndi Þiodolfr Kara inni þar sem nu 
heiter a Brennv. Biarni Sturlu s(vn) tok skirn ok bió a Biarna- 15 
stodum i Tungunni htlu ok let þar giora kirkiu. ^ 

Fra Hallkeh. 

c. 31 Þrondr^* Neíia het madr agiætr fadir Þorsteins er atti 

Lopthænu dottor Arinbiarnar hersis or Fiordum. syster Lopthænu 
var Arnþrudr er atti Þorir uersir ^ Hroahz s(vn) ok var þeira s(vn) 20 
Arinbiorn hersir. iModir þeira ' Arnþrudar var Astridr slæki 
Drengr^ dottir Braga skaUdz ok Lopthænu dottur Erps Ivtanda. 
s(vn) Þorsteins ok Lopthænu var Hroskell er atti loreidi Olvis 
dottur Finnas(vnar) Mottvlss(vnar) konungs. Hahken het s(vn) 
þeira. Hroskeh for til Islandz ok kom i Grunnafiord ok bio fyst 25 
a Ackranesi. þa omudust þeir Ketill brœdr vid hann. siþan nam 
hann Hvitarsiþu miUim Kiaaar ok Fhota ^. ^ hann bió aa HaUkelz- 
stodum ok HaUken s(vn) hans eptir hann ok atti Þuridi Dyhv 
dottur Gunlaugs or Þverarhd » ok Velaugar Aurlygsd(ottur) fra 

67 Esiubergi. HroskeU gaf land Þorvardi f(odur) Smidkels f(odur) 30 
þeira Þorarins ok Audunnar er redu fyri HeUismonnum. hann 
bio aa Þorvardsstodumm ok atti Fhotzdal ahann vpp med Fhótumm. 
Roskeh gaf Þorgauti skipveria sinum land nidr i Sidu. hann bio 
aa Þorgautzstodum. 2 hans svner voru Gislar íj. Baurn þeira 
HaUkels ok Þuridar voru þau Þorarinn ok Finnvardr Tindr ok35 



^ ^ Rettet fra symr, 2 Punktum er tilf. ' Skr. -ur. * Skr. ær. 

^ Aben plads for initialen. « Skr. He*-is. "' Skr. -rr-. » Foran lid st&r 

dal med en streg under. a Denne lœsemdde (millim— Fliota) anfores i E 
(Melab.) som „Hauksbok*'s. 



Landnámabók c. 31—35. HAUKSBÓK. 19 

Ulugi hinn svarti ok Grima er atti Þorgils Aras(vn). Þorarinn 
va Mvsa-Bolverk er hann bio i Rauns ási. þa let hann gera þar 
virki ok veitti Hvitá i gegnum aasinn. enn adr fell hun vm 
Meh-ackadal ofann. Illugi ok Tindr sottu Bolverk i virkit. ^ 

Capituli B 

32 Asbiorn ^ hinn Audgi Hardars(vn) keypti land fyri svnnan 
KiaRá upp i SleGÍulæk til Hvitbiarga ^. ^ hann bio aa Asbiarnar- 
stodum. ^ hann atti Þorbiorgu dottur Midfiardar-Skecia. þeira 
dottir var Ingibiorg er atti Illugi hinn svarti. ^ 

33 Avrnolfr* 2 (het madr) * er nam Ornolfsdal ok KiaRadal lo 

68 fyri nordann upp til Hvitbiarga ^. KetiII blundr ^ keypti lannd at 
Ornolíi allt fyri nordann klif ok bio i Ornolfsdal. Ornolfr gerdi 
þa bv upp i KiaRadal '^. þar heita nu ^ Ornolfstadir. ^ fyri ofann 
klif heitir Kiarra ^ dalr ^. þui at þar voru riskiorr ok sma skogar 
millim KiaR ar <^ ok Þver ár sua at þar matti ei ^ byaia. Blund- i5 
Ketill var madr ^ storaudigr ^. hann let rydia vida i skógum ok 
byggia þar. 

34 Hromundr ^ het madr brodir Grims ens naleyska. hann 
kom skipi sinu i Hvit aa. hann nam Þverárdal ok Þverarlid ofann 
til Hallarmvla ok framm til Þverár. ^ hann bió sá Hromundar- 20 
stodum þar er nu er kallat at Kallsbrecku. hans s(vn) var 
Gunlaugr ormstunga er bio a Gunlaugsstodum fyri svnnan Þveraa. 
hann atti Velaugu sem fyR er ritad. Hogni het skipveri Hromund- 
ar. ^ hann bio aa Hognastodum. hans s(vn) var Hœlgi at Hælga- 

69 vatni f(adir) Arngrims gvda er var at Blund-Ketils brennu. Hogni 25 
var bróder Finns hins Audga. ^ 

35 Isleifr ^ ^ ok Israudr ^ brædr namu lond ofan frá Sleciulæk 
millim Ornolfsdals ár ok Hvit ár hit efra ofan til Raudalækiar 
enn hit sydra ofann til Horda hóla. Isleifr bio aa Isleifsstodum. 
en Isrodr ^ á Isrodarstodum ok atti landit sydra med Hvitá. ^ ao 
hann var f(adir) Þorbiarnar f(odur) Liots aa Veaium er fell ^ i 
Heidar vigi.^ 



* Punktum er tilf. ^ Ahen plads for initialen. " Rettet fra hit- 
(eller nit-?;. * Mgl. i hdskr.; tilföjet efter de andre recc. ^ Rettet fra 

hdskrs. nit-, jfr. not. 3. huijtabiarga Melab. ® Skr. -ur. ' Skr. Kiar-. 
^ Rettet fra Kiarla. » Rettet fra hdskrs felli. a 7 Melabók anfm-es dette 
kapitel som variant: „Enn Hauks bok hefur suo". b þar ed nu heiter Melab. 
c Kiarar ár Meláb. d ecci Melab. 



20 #HAUKSBÓK. Landnámabók c. 36-42. 

Fra Asgeir 
c. 36 Asgeirr ^ * het skipveri Hromundar er bio á Hamri upp fra 

Hœlga vatni. ^ han atti Hilldistiorn [dóttur Þorvalds Þorgríms] * 
s(vnar) erækis. þeira s(ynir) voru þeir Steinbiorn hinn sterki 
ok hin storhoGÍ ok Þorvardr* f(adir) Mæfu er Ripla atti. ok Þor- 5 
stein en ííj. fiordi Hælgi f(adir) Þordar. f(odur) Skalld-Hœlga. 

Fra Arnbiorgu. 

c. 37 Apnbiorg ^ het kona. ^ hun bió aa Arnbiargarlæk. ^ hennar 

synir voru þeir Elldgrimr* er bió aá halsin upp fra Arnbiargar 
Læk a Elldgrims stodum. ok Þorgestr * er feck bana sár þa er 10 
þeir Hrani bordust. þar sem nu heiter Hrana fall. Þorunn bió i 
Þorunnar hollti. ^ hon atti land ofan til Vidilækiar ok vpp til mótz 
vid Þuridi spakonu systur sina er bio i Grof. vid hana er kendr 
70 Þorunnarhylr i Þver Jx . ok fra henni eru Hamar byaiar. ^ 

c. 38 Þorbiorn ^ ^ s(vn) Arnbiarnar Oleifs s(vnar) langháls hann 15 

var brodir Lytings i Vapna firdi. Þorbiorn nani Stafa ^ hollts 
tvngu millim Nordr * ár ok Þver ár. hann bio i Arnar hollti. ^ 
hans s(vn) var Teitr i Stafa hollti f(adir) Einars. 

Fra Þorbirne blesa. 
c. 39 Þorbiorn ^ blesi nam land i Nordr ár dal fyri sunnan ^ 20 

vpp fra Kroki. ok Hellisdal allann ok bio a Blesastodum. hans 
s(vn) var GisH at Melum i HelHsdal. vid hann er kent Gisla 
vatn. ^ Annarr^ s(vn) Blesa var Þorfmnr^ a Þorfms stodumm 
f(adir) Þorgerdar neidar eckiu m(odur) Þordar eRU f(odur) Þor- 
gerdar m(odur) Hœlgu at Lundi. ^ 25 

Fra Geirmundi 

c. 40 Geirmundr ^ s(vn) Gunbiarnar cands nam Tunguna a millim 

Nordr* ár ok Sandár ok bio i Tungu. hans s(vn) var Bruni 
f(adir) Þorbiarnar at Steinum er fell i Heidarvigi. ^ 

c. 41 Orn ^ hinn gamh nam Sanndal ok Miovadal ok sva Nordr * 30 

ar ' dal ofann fra Kroki til Arnarbæhs. ok bio aa Hareksstodum. ^ 

Frá Rauda-Birni 
c. 42 Raudabiorn ^ nam Biarnardal ok þa dali er þar gannga af 

ok atti annad bv nidr * fra Mælifellsgih'. enn annat nidri i heradi 
sem ritad er. ^ 35 



^ Aben plads for initialen. ^ Skr. -r. ^ Punktum er tilf. * Skr. -ur. 
' Skr. -born. « Rettet fra hdskrs Stap-. '' Rettet fra at. a Tilf. efter 
Melabók (og Ldn.). b á tilf. B. 



Landnániabók c. 43-50. HAUKSBÓK. 21 

c. 43 Karl ^ nam Karlsdal upp fra Hœlgavatni ok bio vndir 

Karlsfelli. ok atti land ofan til lamna skarz til moz vid Grim. 

Fra Gris ok Grimi. 

c. 44 Gris ^ ok Grimr ^ hetu leysingiar Skallagrims. ^ þeim gaf 

hann lannd vpp vid fioll. Grisi Grisartungu. en Grimi Grimsdal. 5 

c. 45 Balki ^ het madr s(vn) Blæings ^ Sotas(vnar) af Sotanesi. 

hann bardizt a mót HaRalldi konungi i Hafrsfirdi *. hann for þvi 
til Islandz ok nam Rutafiord allann ok bio i Bæ. hans s(vn) var 
Bersi Gudlaus ^ er nam Lánnga vatsdal ok bió a Torfhvala- 
stodum. hans systir var Geirbiorg er atti Þorgeirr * meldunn i lo 
7ií Tungufelli. þeira s(vn) <= Veleifr ^ '^ gamli f(adir) Holmgaungu-Bersa. 
Bersi Godlaus atti Þordisi dottur Þoraddz ^ or Hitardal ok fylgdu 
henni heiman Holms lond ok bio hann þar siþan. þeira s(vn) 
Arngeirr* er atti Þuridi^ d(ottur) Þorfins ens stranga. þeira s(vn) 
Biorn Hitdæla kappi. modir Þuridar ^ var Sæudr ^ dottir Skalla- is 
grims. * 

c. 46 Sigmundr ^ het en ^ leysingi Skallagrims. ^ hanum gaf hann 

land millim Gliufrar ok Nordr ár. hann bio at Haugum adr hann 
færdi sig i Munodarnes ^. vid hann er kent Sigmundarnes. 

c. 47 Rauda ^-biorn keypti land at Skallagrimi millim Gliufrar ok ao 

Guf ár. ^ hann bio at Raudabiarnarstodum upp ^ fra Eskihollti. ^ 
hans s(vn) var Þorkell Trefill i Skardi ok Hælgi i Hvami i 
Nordrardal ok er þar heygdrJ. ok Gunnvalldr f(adir) Þorkels er 
atti Hælgu dottur Þorgeirs af Vidi myri. ^ 

c. 48 Þorbirni ^ Krum ok Þori Beigallda brædrum gaf hann Skalla- 25 

^^ grimr ^ land fyri utan Gufaa. bio Þorbiorn i Holum enn Þorir aá 
Beigallda. ^ 

c. 49 Þórdi ^ þvrs ok Þorgeiri'^ iardlang ok Þorbiorgu stong systr 

þeira gaf Skallagrimr land fyri sunnan Lang aa. ^ bio Þordr "^ aa 
Þvrstodum enn ÞorgeÍR a lardlangstodum. enn Þorbiorg i Stangar- ao 
hollti. 3 

c. 50 Ani ^ het madr er Grimr * gaf lannd miUim Langár ok 

Hafslækiar. ^ hann bió at Anabrecku. hans s(vn) var Onundr * 
sioni f(adir) Steinars ok DoIIu modur Kormaks. ^ 

^ Áben plads for initialen. '^ Skr. -ur. ** Punktum er tilf. * Skr. 
-r. ^ Skr. -g'm. ® Áben pl. f. init., men i margen af JErl er skr. h. (urigt.). 
' Skr. Þurdur. » Blængs lOá. b god- lOi. c var tilf. 104. d hinn 
tilf. 104. e Þorhaddz d. 104. f en fejl for |>órdísi, þórdísar. g eirn 104. 
h mvnaðar- 104. i uppi 104. j ordene ok — heygdr antager J.Sigurðsson er 
indkomne pá urette sted, og han mener, at de bör std efter Eskihollti i l. 21. 
k S&l. rettet (jfr. straks nedenfor og de evr. hdskrr) fra jjórdi. Rimeligvis er 
ogsd þórdi en fejl for tóri, som han ellers kaldes. 



22 • HAUKSBÓK. Landnámabók c. 51-55. 

c. 51 Þorfinnr^* en strangi het merkismadr Þorolfs Skallagrims 

svnar. Hanum gaf Skallagrimr Sæunni d(ottur) sina ok land fyri 
vtann Langa til Leirulækiar ok upp til fialls. ok til Alft ár. 
hann bio aa Forsi. þeira D(ottir) var Þordis m(odir) Biarnar Hit- 
dæla kappa. & 

c. 52 Ingvarr^ ^ het madr f(adir) Beru er Skallagrimr atti.* hanum 

gaf Grimr lannd milhm Leirulækiar ok Straumfiardar. hann bió a 

74 Alftanesi. Onnur ^ dottir hans var Þordis er atti Þorgeirr ^ lambi 
a Lambastodum f(adir) Þordar er þrælar Ketils Gufu brenndu inni.^ 

c. 53 Steinolfr^ het madr er nam Raundal hvarntveGÍa allt milhm lo 

Alft ^ ár ok Hitár^ ok vpp til Griotár^ ok bió i hinum sydra 
RaundaL hans s(vn) var Þorleifr ^ er Raundæler eru fra komnir. 
Þorun het dottir Steinolfs er atti Þorbiorn Vivilss(vn) f(adir) 
Þorgerdar módur Asmundar f(odur) Sveinbiarnar f(odur) Oddz 
f(odur) Gro m(odur) Odz a Alftanesi. ^ 15 

c. 54 Þorhaddr ^ het madr ^ agiætr s(vn) Steins miok-siglanda 

Vigbiodss(vnar) Bodmodzs(vnar) or Bulkarvmi. hann nam Hitardal 
allan ofan til Griotár fyri sunnann ok fyri nordann allt millim 
Hitar*^ ok Kalldár til siofar. hans s(vn) var ÞorgeÍR f(adir) Hafþors. 
f(odur) Gudnyiar m(odur) ^ Þorlaks hins audga. fodr Þorleifs 20 

75 Beiskallda^ (fodur)"^ Þorleiks f(odur) Ketils f(odur) Valgerdar m(odur) 
þeira Narya s(vna) Þorlaks ok Þordar^. 

c. 55 Þorgils ^ Knappi leysingi Kolla Hroallzs(vnar) nam Knappa- 

dal. ^ hans s(ynir) voru þeir íngialldr Þorarin ok Þorir er bió at 
Ockrum ok eignadist allt land miUim Hitár ok Alftár ok vpp til 25 
mots vid Steinolf. * svn Þoris (var) ^ Þrandr er atti Steinunni 
dottur Ruts af Kambsnesi. þeira s(ynir) Þorer ok Skumr ^ f(adir) 
Torva f(odur) Tanna. hans s(vn) var Rutr ^ er atti Kolíinnu. 
dottur Illuga hins svarta. nu eru þeir menn talder er bygt hafa 
i landnami Skallagrims. s s(vn) Skalla-Grims var Egill f(adir) Þor- æ 
steins f(odur)h Riflu f(odur) Skula f(odur) Þordar. f(odur) Bodvars^ 
f(odur) Þordar prest. f(odur) Bodvars f(odur) Þordar f(odur) larn- 
gerdar er herra Erlendr sterki atti. ^ þeira Dottir Valgerdr ^. 

^ Aben plads for initialen. ^ Skr. -ur. ^ Skr. -r. * Punktum er 
tilf. 5 Skr. alf. « Skr. y. ^ Mgl. i hdskr., hvor der findes en lakune for 
ordet; tilf. efter 104 og Melab. « Mgl. i hdskr.; tilf. efter 104. « Skr. 
Bodars. a Hytar ár 104. h at leyfe Skallagríms tilf. 104. c Hitar ar 104. 
d Ordene in(odur) — t>ordar anferes i Melabók: „enn Hauksbok telur svo". 
e breidskalla Melab. f Herpá fortsœtter Melab.: „þorgeirss. bb. Hafþors voru 
fieir Grijmr i Skarde ok þorarinn, Fimboge, Eisteinn, Gestr ok Torfe. g Ndr 
der i 104 her Ulföjes: fra Hafnarfialli oc hingat til, er denne sœtning sikkert 
hentet fra Melabók, uagtet „Havks boc" stár i margen. h Ordene f(odur) — 
Skula anfores i Melab. som variant fra „Hauksbok". 



Landnámabók c. 56— 57. HAUKSBÓK. 23 

Frá Selþori 
c. 56 

7G Grimr^* h(et) maór Ingialls s(vn) Hroallz^ s(vnar) or Hadd- 2» 

ingia dal broðir Asa hersis. ^ hann for ti/ Islawdz í lawda leit ok 

siglði íyri norðan \aná.^ hann var \m vetrin i Grims ey a Stein- 

grims íirái. * Bergðis h(et) kona haws en Þor?r s(vn). ^ Grimr ^ 5 

reri iil fiska vm vetrin meá þrælvm sinv/^ ok s(vn) hans var meó 

hanvm ok er sveinin tok at kala þa fœrðv þeir hann i sœlbelg ok 

77 drogv at halsinvm. ^ Grimr dro margmelli. ^ Grimr ^ mœllti segðv 
oss ævi vara ok langHvi ella kemr þv e^'^i heim.^ enga varðar yðr 
at vita aðra en sveinin i selbœlginvm þviat þv mant davðr aðr lo 
var komi en svn ^ þin skal þar byaia ok laná nema sem Skalm 
meR þinw legz vnder klyfivm. ^ en siðaR vm vetrin andadiz ^ Grimr 
ok er þar heygðr. ^ þav Bergdis ok Þorir forv vm varit or Grimsey 
ok ^ vestr jUr heiði iil Breiða fiarðar. ^ Skalm geck fyri allt svmarit 
ok lagðiz alldregi. ^ annan vetr \arv þav a Skalmar nesi i Breiða is 
f(irði) en of svmarit eft^r snerv þav svðr. ^ þa geck Skalm fyri þar 
iil er þav komv af heiðvm svðr iil Borgar f(iarðar) þar sem sand- 
melar. íj. ravðir varv. ^ þar lagðiz ^^ Skalm niðr vnd/r klyfiv(m) " 
vndjr hinvm ytra melnvm. ^ þar nam Þorir laná íyri svnwan 
Gnvpa^^ iil Kalld ár fyri neðan ^^ Knappa dal ok Lax ár allt» 

78 millim fiallz ok fiorv. ^ hann bio at ytra Ravða mel. ^ þa var Þorer 
gamall ok blindr er hann kom vt sið vm kvelld ok sa at maór 
reri vtan i Kalldár ar oss a iarn nockva mikiU ok ilHhgr ok geck 
þar a lawd vpp iil bear þ^rs er i Ripi h(et) ok grof þar i stoðvls 
Uði. ^ en vm nottina kom þar vp;? iarðelldr ok branw ravn. ^ þar œ 
var bœrin sem nv er borgin. ^ s(vn) Selþóris var Þorfinwr ^* er 
atti lofriði áottvr Tvngv-Oðz. ^ áottir Þorfinz var Þorriðr er atti 
Þorbrandr i Alfta f(irði). ^ þeér Selþon'r frændr hinir heiðnv dó i 
Þoris biorg. ^ Þorgils ok Þorkell s(ynir) Þorfinz attv baðir Vnwi 
dottvr Alfs i Dolvm. ^ Skalm do i Skalmar kelldv ^^. ^ ao 

c. 57 Kolbeinw ^ klackhofði Atla s(vn) or Atleyiv af Fiolvm for iil 

Islawdz ok keypti ^^ lowd oll millim Kalldár ok Hitar ár íyri neðan 
Sandbreckv ok bio a Kolbeins stoðvm. ^ hans s(vn) var Finbogi i 
Fagra skogi ok Þorðr skalld. ^ 



79 



^ IniUalen er red. ^ a er tilf. over linjen, over o. • Punktum er tilf. 
* forkortet fi. ^ Forkortelsestegnet er meget utydeligt. ' Forkortet 6». ' f 
t hdskr. rettet fra g. ^ Sdledes. ® Nœsten helt udgnedet. ^^ z nœsten 
tidvisket (i slutningen af linjen). ^^ klyíiv hdskr. ^^^ g t hdskr. rettet fra d. 
^' e nœsten udvisket. ^* i nœsten udvisket. ^* d nœsten udvisket. ^' Retiet 
for hdskrs keyppi. 

* ííer begynder 2. tnbrblad. 



24 # H A U K S B Ó K. Landnámabók c. 58-60. 

c. 58 Þormoðr goði oh Þorðr gnvpa s(ynir) Oðz hins racka Þor- 

viðar s(vnar) Freyviðar s(vnar) Alfs s(vnar) af Vors þe/r brœðr 
iorv úl Islawdz ok namv l(an)d^ miUi Laxár oA: Strav(m)fiarðar ^ ar.^ 
hafði Þorðr Gnvpv dal ok bio þorsen siþaw Skopti s(vn) haws ^ 
f(aðir) Hiorleifs goða ok Finv er atti * Refr hinw mikli. ^ þe?ra 5 
s(vn) Dalkr f(aðir) Steinvnar víodvr Skalldrefs. ^ Þormoðr bio a 
Ravðkollz stoðvm. ^ hann atti G^rði áottvr Kiallaks hins gamla. ^ þg?ra 
s(vn) v«r Gvðlavgr hinw avðgi^. ^ hann atti Þorðis áottir Svart- 
hofða^ Biarnar'^ s(vnar) gvllbera ok áottvr Þvriðar Tvngv-Oz 

80 dottvr er þa bio i Horgs hollti. ^ Gvðlavgr hinw avðgi sa at lo 
Ravðamels lowd varv betri en onwvr lowd þar i sveít. ^ hann 
skoraði a Þorfinw iil lawda ok bavð hanrm holm gongY. ^ þe«r 
vrðv baðir vvig/r a holmi en Þvriðr Tvngv Oðz áottir græddi þa 
ok sætti. ^ 

c. 59 Gvðlavgr^ nam siðan land fra Stravmfiarðar á iil Fvrv millim i5 

fiallz ok fiorv oA; bio i Borgar hollti. ^ fra ^ hanvm erv Stravw- 
firdingoir komn/r. ^ haws s(vn) var Gvðleifr ^^ er atti ^^ anwan knorr 
en anwan Þorolfr s(vn) Loptz hinws gamla af Eyrar backa þa er 
þg/r borðvz \ió Gyrð iarl Sigvallda s(vn) i Meðal fars svndi ok 
helldv fe sinv. ^ þar vm orti Gvðleifr Gyrz visvr. ^ anwaR s(vn) 20 
Gvðlavgs var Þorfiðr f(aðir) Gvðlavgs f(oðvr) Þordisar MOí^í;r Þorðar 
f(oðvr) Stvrlv ens gamla i Hvammi. ^ 

c. 60 VaU en st^rki h(et) hirðmaíír llsLYSilldz konvngs hins har- 

fa^ra. ^ hann va víg í vevm ok varð vtlagr. ^ hann for tií Svðr 
eyia en s(ynir) (hans) ^^ j forv .ííj. iil Islawdz. ^ Hhf h^rstagelld/r 25 ^b 

81 var máir þf/ra.^ ein h(et) Atli anwaR Alfvarin .ííj. Avðvn stoði.^ 
Atli Vala s(vn) ok Asmi^wdr s(vn) (hans) ^^ namv lawd fra Fvrv iil 
Lysv. 2 Asmt?wðr bio a Langa hollti at Þorv toftvm. ^ hanw atti 
Langa hollz Þorv en þa er Asmí;wdr elldiz skildiz hann vií? Þorv 
tyri mawwkvæmd ok for i 0x1 at bva iil davða dax. ^ Asmvwdr so 
var heygðr þar ok i skip lagðr ok þræll haws meó hawrm sa er 
ser banaði sialfr ok villdi eigi lifa eft/r Asmt;wd. ^ haww var lagðr 

i an^^an stafn skipsins. ^ litlv siðaR dreymði Þorv at Asmz;wdr 
sagði ser meín at þrælnvm. ^ þar heit/r Asmt'wdar leiði er haww 



^ Forkortelsestegnet for an o^ m er ^Zgmí. ^ Punktum er tilf. 

' Tilföjet over linjen iméllem .f. op f. ^ 1 er nœsten udvisket. ^ ðg er 
skrevet sammen i et hogstav. « a er nœsten helt udvisket. ' -ar ligeledes. 
^ Initialen red. » Tilföjet over linjen mellem hollti og hm. ^^ JlfeíZem 1 
o^r f er en lille afstand og et trœk af et hogstav udskrabet. " Skrevet to 

gange, men sidste gang underprikket. ^^ Mgl. i hdskr., tilf. efter de ev^ 
rige recc. 



Landnáinabók c. 60-63. HAUKSBÓK. 25 

er heygðr. ^ visa þ^rsi var hcyrð i havg haws ein * byci ek stoð v. 

82 steina stafnrvm atals rafni erað of þegn a þihvm þrong by ek a 
mar ranga rvm er boðvitrvm betra brimdyri kna ek styra lifa 
mvn þrt^ meó lofðvm lengr en illt of gmgi. ^ eftir \)at var leitað 
ti/ havgsins ok var þræhn tekin ^ ór skipinv. ^ Þora let g^ra skala 5 
of þioð bravt þvera ok let þar iamnan standa borð en hon sat vti 

a stoli ok bavð hverivm er mat villdi eta.^ Atli var s(vn) Asmmdar 
f(aðir) Svrtz '' f(oðvr) Gvðleifs f(oðvr) Gvðbranz f(oðvr) Svrz smiðs 
f(oðvr) Eyiolfs prgstz mvnks. 

c. 61 Rolfr ^ hinw digri s(vn) Eyvindar eikikrox broðir Illoga Fellz lo 

goða avstan af Siðv na?w lawd fra Lysv iil Ravnhafnar ar. ^ haws 
s(vn) var Hœlgi i Hofgorðvm f(aðir) Finwboga ok Biarnar ok Rolfs. ^ 
Biornw var faðir Gestz * f(oðvr) Skalldrefs. ^ 

c. 62 Solví h(et) maÓY er lawd nam milUm HelHs ravns ok Sleciv 

83 beins ár. ^ hann bio i Brenwingi fyst en siþaw a Solva hamri þd i5 
at haww þottiz þar vgra íleri ^ mawwa gagn. ^ 

c. 63 Sigmvwdr ^ s(vn) Ketils þistils þ^rs er nvmit hafði Þistils 

fiorð haww atti Hilldigvnwi. ^ haww nam lawd miUim Hellis ravns 



^ Punktum er tilf. ^ Rettet fra hdskrs rekm. ' Initialen red. 

* Skrevet gez med ft over ez. ^ Sáledes. a Denne geneálogi anferes i 

Melab. fra „Haiikshok" . 



* Verset bör skrives sáledes: 
Einn byggvek st^ð steina rúm 's b^ðvitrum betra, 

stafnrúm Atals hrafni, (brimdýri knák stýra) 

esat of þegn á þiljum lifa mun þat með lofðum 

þr^ng, býk á mar ranga. lengr, an illt of gengi. 

d. e.: Einn byggvek steina st^ð ^ stafnrúm Atals hrafni^; esat of 
þegnþr^ng ^ á þiljum ; býk á ranga mar * rúm * es betra b^ðvitrum, an 
ilU of gengi; þat mun lifa lengr ^' með lofðum; knák stýra brimdýri ''. 

^ stöð er enten at opfatte som acc. eller — og snarest — som dat., jfr. 
udtryk som: sás Holtum bjó; sat kvisti ein og lign. 'stenenes sœtning* (jfr. 
ágætt herbergi at stöð) = den af sten opferte gravhöj. ^ Atals hrafn = 'se- 
kongens hest' — skib. * þegn-þröng = mannþröng = stœrk trœngsél. * ranga- 
marr 'spantehesten* — skih. ^ rúm md her hetyde god, rigelig plads. 

* = álengr for fremtiden. ' brimdýr = 'brœndingens dyr^ == skxb. 

Álene hehor jeg stavnrummet pá skihet i höjen; der er ingen trœngsel af 
folk pá dœkket. Jeg hor pd skibet^. Den rigelige plads er dog bedre for den 
kampkyndige [migj, end et dárligt felge. Det b vil fremdeles mindes af folk. 
Jeg styrer skihet. a 

a Denne gentagelse betegner höjboens glœde over at ligge i et skib. b „Det" 
má nœrmest gd pd „felge". Han er ked af at pide, at det altid skal mindes, at 
en trœl er hans hqjfœUe. 



25 9 HAUKSBOK. Landnámabók c. 63. 

ok Berv vikr ravns. ^ hann bio at Lavgar breckv oh er þar heygðr. ^ 
haww atti .ííj. s(vnv). ^ einw var Einarr er þar bio siþaw at Lavgar 
breckv. ^ þe/r feðgar selldv Lon lawd Einari er siþan bio þar. ^ 
hann var kalaðr ^ LoneinaR. ^ hval rak á fiorv haws ok skar hawn 
af nackvat. ^ haww sleit veðr vt ok rak a laná Einars Sigmz^wdar 5 
s(vnar). ^ Lon-Einarr taldi fiolkyngi Hilldigvnwar þvi vallda en þa 
er hvalin hafði vt rek.it íra Lon-Einari for hann at leita ok kom 
sva at að ^ E(inarr) Sigrní;wdar s(vn) skar hvaUn med hí^skarla 
sina. ^ hann hio þegar ein þeí'ra bana hoG. ^ Lavgarbreckv-E(inarr) 
bað nafna sinw fra fara þí;i at yðr man e^^i dvga at að ^ sœkia. ^ 10 
Lon-EínaR hvarf fra ^vi at hann var hð vana. ^ Einarr Sigm?;wdar 
s(vn) flvtti heim hvahn ^ ok einn tima er Yíami var e/^i heima 
fór* Lon-EinaR iil Lavgar breckv meó .víj. mawwa^ ok stefndi 

84 Hilldigvnwi vm fiolkyngi. ^ how var áottir Beínis Mós s(vnar) 
Naddoðz s(vnar) or Fær eyivm. ^ EinaR kom heim þa er Lon-EínaR 15 
var nyfarin i brott. ^ Hihdigvnwr sagði \vanvm þersi tiðindi ok fœrði 
hanvm kyrtil nygervan. ^ Einarr tok skiohd sinn ok sverð oA: verk 
herst ok reið eft/r þeim ofc spreng(ð)i ^ hawn a Þvfvbiorgvm. ^ þa 
rann Einarr sem hann matti en þa er haww kom hia Drongvm ^ 
sa hann trollkall sitia þar a vpj)i ok lata roa fœtr sva at þe^'r tokv 20 
brimít ok skelldi þeim saman sva at sio drif varð af ok q(vað) 

V. v(isv) Var * ek þar er fell af fiahi floð kornw iotvns moðvr hám 



I 



^ Punktum er tilf. ^ Sdledes. ^ Over n er der muligvis et fordohlings- 
punkt. ^ Aksenten svag. ^ med—mannsL skrevet over Unjen. ^ Skrevet 
sprengi. ' á er i hdskr. rettet fra g. 

* Verset er vistnok noget forvansket og ikke let tilfredsstiUende at forklare: 
Vask þars fell af fjalli gerir fár j^tunn fleiri 

flóðkorn j^tuns móður fold í vingamoldu 

hám bergrisa ór himni h^mlu heiðar þumlu {el. þrumlu) 

heiðins á náleiðar hamváta mér báta. 

Vask ^ þars flóðkorn ^ feU ór hám himni bergrisa ^, af fjaUi á 
„heiðins j^tuns móður ná leiðar" ^ Fár jgtunn gerir mér ^ fleiri báta 
hamváta í h^mlu fold «, „heiðar þumlu (el. þrumlu) vingamoldu* \ [el. 
h^mlu vingamoldu „he. þ. fold]. 

Antyder, at jœtten selv ved sin nœrvœrelse har hevirket klippernes ned- 
styrtning. ^ 'flodetis korn' ~ sten, klippe, — Lóndrangar. ^ 'hjœrgrisernes 
himmel [— hvœlvede salj' — hjœrg. ^ I nogle af disse dunkle ord synes en 
hetegnelse for 'soen' at skjule sig; læses nóleiðar [J. pork.J vilde man f& en sádan, 
men pluralformen leiðar kendes ellers ikke (jfr. dog dativformen leiðu); ordene 
jötuns nióður (= 'jœttekvinden') er de mest usikre, og det gdr ikke an at for- 
binde dem med fjalli (SvhEg.), og hvor skal heiðins fores hen?; som epitet til 



Landnámabók c. 63—64. 



HAUKSBOK. 



27 



b^rgrisa or himni heiðins ana leiðar gmr fár iotvn fleíri folld i 
vinga molldv homlv heiðar þvmlv hamváta mer bata. ^ Einarr gaf 
engan gavm at þgrsv. ^ þe?r fvndvz þar sem heita Manna fallz 
breckvr ok borðvz þar en kyrtil Einars bitv e?^i iarn. ^ .íííj. menn 

85 fellv af Lon-Einari en .íj. flyðv íra hawrm. ^ þe/r nafnar sottvz 
lengi aðr svndr geck * || brokhndi Lon-Einars. enn er hann tok 
þar til hio nafni hans hann bana hoc. Enn Reidarr ^ þræll Einars 
Sigm(undar) s(vnar) sa hann fara skyndiliga ok Hop eptir hanum. 
þa sa hann þræla Lon-Einars ílyia. ^ rann hann þa epter þeim ok 
drap þa báda i Þræla vik. fyri þat gaf Einarr ^ hanum frelsi ok 
land sva mikit sem hann fengi gert vm of ííj. daga. þat heiter 
nu Reidars gerdi er hann bió. Einarr^ bio siþan at Laugarbrecku. 

86 ok er heygdr ^ skamt fra Sigmundar haugi ok er haugr ^ hans 
iamnan grænn vetr ok sumar. Þorkell het s(vn) Lon-Einars* 
hann atti Grimu Hallkels dottur. fya en Þorgils Ara(svn)». Dottir 
Laugarbrecku-Einars var Arnora er atti ÞorgeÍR Vivils s(vn). þeira 
dottir var Yngvilldr er atti ÞorsteÍN svn Snorra goda. þeira d(ottir) 
Ingvdr er atti Asbiorn Arnors s(vn). 

64 Grimkell ^ het madr s(vn) Vlfs xraku Hreidars s(vnar) brodir 

Gunnbiarnar. er Gunnbiarnarsker eru vid kend. ^ hann nam land 

87 fra Beruvikr rauni til Nesrauns ok vt vm Ondurt nes ok bio at 
Saxahvah. hann rac brott þadann Saxa Alfarins s(vn) Valas(vnar) 
ok bio siþan i Rauni hia SaxahvaU. Grimkell atti Þorgerdi 
d(ottur) Valþiofs ens gamla. þeira s(vn) var Þorarinn komi. ^ 



10 



15 



20 



^ Pimktum er tilf. 
* Aben plads for initialen. 



^ Skr. -ar. * Skr. -ur. "* Skr. Einars Lon. 
a Denne lœsemdde: „torgils Arason" anferer 



Méláb. fra „Hauks hok" som variant til sin: 
* Hermed ender 2. mbrblad. 



Jllhuge Aras.". 



jötuns eller bergrisa vilde det vœre mere end páfaldende. ^ mér fleiri —- fleiri 
en ek. ® 'árebdndets land' — smn. ' Ogsd disse ord er meget dunkle; 
snarest skulde man deri soge en omskrivning for benene, eUer en — anden — 
for seen, hvorved der fremkom en parallelisme med den dohbelte bjœrgbetegnelse t 
den 1. halvdel. Kan þumla [af þumall = þumaltá] heiðr hetegne foden? Flere 
kombinationer er her mulige, men sikkerheden svarer ikke til disse. J. porks 
fortolkning er nœppe rigtig. 

Jeg var der, hvor 'flodkornet' styrtede ned fra 'hjœrgrisernes höje himmel'A, 
fra hjœrget b ned pd seen (?). Fd jœtter gör fiere hdde vdde c end jeg pd havet, 
i S0en(?, eller ved hjœlp af henene?). 

a Sammenligningen af stenen med 'korn' betingede omskrivningen *hjœrg- 
risernes himmeV , idet digteren tillige dbenbart tœnker pd ordet haglkorn. b dette 
betegner et slags forklaring til det foregdende. c o: ved det sædrif, som prosaen 
omtaler; havet kommer i oprer og overspröjter alle bddene (eller: opsluger dem? 
SvhEg.); derfor hamvátr, vdd pd huden o: udvendig. 

Héle verset er naturligvis et slags varsel om den forestdende kamp. 



28 * HAUKSBÓK. Landnámabók c. 64-67. 

hann var Hamramr ^ miok ok lÍGr i Korna haugi. Þorarinn Korni 
atti lorunni dottur Einars i Stafahollti. þeira ^ d(ottir) larngerdr 
er atti Vlfr ^ VGas(vn). Klængr het annarr ^ s(vn) Grimkels. hann 
87n atti Oddfridi dottur Hœlga af Hvanneyri. þeira svn var Kolli. * 
c. 65 Alfarin ^ Valas(vn) hafdi fyst numit nesit milUm Beruvikr ^ 5 

^^ rauns ok Ennis. hans s(ynir) voru þeir Hoskulldr ^ er bió aá 
Hoskvlls am * ok Ingialldr er bió aa Ingiallzhvah. * enn Goti aa 
Gotalæk. enn Holmkell at Forsi vid Hohnkels á. 
c. 66 Olafr Bœlgr het madr er nam land fyri innann Enni til 

Frodár ok bio i Olafsvik. * 10 

c. 67 Ormr^ ^ hinn Mióvi het madr er kom skipi sinu i Frodar ós 

ok bio aa Brimilsvolum ^ nockvra vetr. hann rak brott Olaf Bœlg 

ok nam vikina gomlu alla milHm Ennis ok Bulanns hofda ok bió 

89 siþan at Frodá. hans s(vn) var Þorbiorn hinn ^ Digri er bardist 

vid Þorarinn svarta ok fell sialfr ^ ok ííj menn med hanum. vmm 15 

þat orti Þorarinn Máflidinga visur epter þui sem seger "^ i EyrbyGia 

V. sögu. * þersi er ein Qvedin * man rofzt ^ af heiptum hyrskerþir 



^ Skr. -ur. ^ skr. þg*r. » Skr. -ar. ^ Punktum er tilf. ^ Aben plads for 
initiálen. ^ S&ledes. ' Skr. sei-. a Rettet efter 104 for hdskrs Ani med et punk- 
tum foran, som om Ani var en broder til Höskuldr og Ingjaldr. I evrigt er der 
vistnok kun én fiod af navnet Höskuldsá. Jfr. K&lund: Hist.-top. beskr. af Isl. 
I 420, Safn II 288. b enn 104. c hrops 104, 

* Verset findes tillige i Eyrb. s. 28 og bör skrives sáledes : 
Kveðit mun Hropts at heiptum ef hjaldrgnáir hildar 

hyrskerðir mér verða, hyrsennu mér kennaa), 

(kunnak áðr fyr Enni (eggjumk hófs) at hJ0ggak 

ylgteiti vel beita). hlín goðvefjar mína. 

a) es hlautviðir hétu 

hlœkjendr, þeirs skil flœkja Egrb. 
Kveðit^ mun mér verða at heiptum^, Hropts hyrskerðir^ — 
kunnak vel áðr beita ^ ylgteiti * fyr Enni^ -, ef hjaldrgnáir ^ kenna mér 
hildar hyrsennu ' - eggjumk hófs -, at hjaggak mína goðvefjar hlín \ 
Kveða . . . at heiptum — ^at sige noget, hvorved had og forbitrelse 
vœkkes'. ^ 'Odins ild-[= svœrdjbryder' — en krigersk, modig mand, her: den 
tiltalte Vermundr enn mjóvi porgrímsson, til hvem póraHnn efter kampen tyde. 
« 'at bede' = fange, fœlde. ^ 'ulvindeglœder' = en kriger; lœsem&den — der 
delvis beror p& rettelse — stetter sig til Vatshyrnas skrivemade , Eyrb. s. 132, 
note 2. 5 Y^mú er forbjœrget p& den vestlige side af Olafsvik; se Kalund: 
Isl. beskriv. I 422. Den begivenhed, hvortil digteren her sigter, fortœlles ikke i 
Eyrb. og er aldeles ubekendt. Et af ftere beviser for, at MáhUóingavisur er œgte. 
« 'kampkyndige'(?); gnár som adj. er uklart. ' 'Eilds [valkyrjens] -flamme 
[svœrdj strid' ^- kamp. » 'flöjls-gudinde' = kvinde, kone; Audr. 



Landnámabók c. 67-69. HAUKSBOK. 29 

mer verda kvnna ek adr fyri Enni * ygx ^ teiti vel beita. ef 
hialldr * gnar hilldar hyr sennv mer kenna eGivmz ^ hæfs at ek 
hioGa ^ ^ hUn gudveviar mina. Af þeim ordum bordust þeir annat 
sinn. Þorbiorn atti Þvridi Barkar dottur hins Digra Þorsteinss(vnar) 
þorskabitz. þeira s(vn) var Ketill Kappi. ok var hann þa vtann- 5 
908 landz. hann var f(adir) Hrodnyjar er atti Þorsteinn svn Viga-Styrs. 

c. 68 Sigurdr^^ svinhofdi^ var kappi mikill.^ hann bio áKvenvaga 

strond. Heriolfr s(vn) hans var þa vííj.^ vetra er hann drap 
skogar biorn fyri þat er hann hafdi bitid geit hans. þar vm er 
þetta kvedit. sersi bvin g razi beit geit fyri Heriolfi. Heriolfr hokin ^ lo 
razi hefndi geit vid ' bersa. þa var Heriolfr ^ xij. vetra er hann 
hefndi faudur sins. * hann var hinn mersti afrex madr. Heriolfr 
for til Islandz i elli sinni ok nam land milHm Bulandz hofda ok 
Kirkiu fiardar. * hans svn var Þorsteinn Kolskecr ^ f(adir) Þorolfs 
f(odur) Þorarins svarta Mafhlidings ok Gudnyiar er atti Vermundr i5 
hinn Miovi. þeira s(vn) var Brandr hinn orvi ok ^ Þorfinna er alti 
Þorsteinn KvGasvn. 

c. 69 Vestarr ^ ^ s(vn) Þorolfs Blodruskalla hann atti SvonuJ Herrudar 

dottur. þeira s(vn) Asgeirr ^. Vestarr ^ for til Islandz med fodr 



^ Skr. -ur. ^ i skr. over linjen over h. ' Áhen þlads for initiálen. 
* Punktum er tilf. ^ Iler har J Síg. (udg. s. 91) tilf. (dóttir) , hvilket 

dog ikke sgnes absolut nedvendigt. ^ Skr. -r. a ein«e 104. b ycs 

104. c eciunnz 104. d höaa 104. e Denne lœsemáde anfares i Melab. 
som en variant fra „Hauksbok" til dens egen: svijne. f Denne lœsemdde 
anf&res sst. som variant fra samnie for xii. g brunwinw 104, hvilket sikkcrt 
er den eneste rigtige lœsem&de. ^ holkin 104. i geitar a 104; den rigtige 
lœsemdde er geitr á. j Rettet fra hdskrs Sponu efter 104. 



Det er rimeligt, at Eyrb.s 1.5—6 byder den oprindelige text, hvorefter 
ordföjningen hliver : 

es hlautviðirS þeir es flœkja skil, hétu hlœkjendr ^ at osv. 

^ 'offer-stavene', offringernes fuldhyrdere, her sœrlig Snorre gode. ^ hlœkja 
er et ellers i sproget ukendt vh.; nien der haves et adj. hlœkinn = 'uduelig, 
umandig' ; hlœkjendr synes her at hetyde: umandig spottende, feje spottere. 

Jeg vil hlive stœrkt adœsket (opfordret) til hadefuld strid^, o kriger, — 
og det er ikke lœnge siden, at jeg foran Enni forstod, at lade krigeren falde^ — , 
dersom de kamplystne [trœttekœrej mœnd heskylder mig for en sddan kamp, at 
jeg skidde have sdtet [hugget hdnden afj min egen hustru; og dog œgges jeg 
tilc mádehold og fred. [eller: da de offerkyndige , som ved rœnker forhindrer 
sandhedens sejr, sagde spottende, at osv.J 

a „Noget, som dog ligger min egentlige fredsommelige natur sd fjœrnt" er 
dhenbart meningen, jfr. den korte indskudssœtning i den sidste halvdel. ^ „De 
md dog af erfaringen vide, at jeg forstdr at hide fra mig, ndr det skal va^e", 
e o: holder mest af. 



30 # HAUKSBÓK. Landnámabók c. 69-72. 

sinn afgamlann ok nam Eyiar land^ ok a millim Kirkiufiardar 
ok Kolgrafa fiardar ok bio a Ondvordri eyri. ^ þeir Þorolfr ^ 
fedgar eru badir heygdir a Skallanesi. ^ Asgeirr ^ Vestarss(vn) atti 
Hœlgu Kiallaksdottur. þeira s(vn) var Þorlakr. ^ hans s(vn) var 
Steinþorr ^ ok Þordr bhgr ^ er atti Ottkotlu Þorvalls dottur ok 5 
Þormodr ^ er atti Þorgerdi dottur Þorbranns or Alfta f(irdi). íiordi 
var Bergþorr ^ er fell a Vigraf(irdi). Steinþorr ^ atti Þoridi dottur 
Þorgils Aras(vnar). Gunlaugr ^ var s(vn) þeira er atti Þvridi hina 
spoku dottur Snorra goda. ^ 

c. 70 Kolr^* het madr er land nam vtan (fra)^ Fiardar horni til 10 

Troliahals ok vt vm Berserks eyri ^ til Rauns fiardar. hans s(vn) 
var Þorarinn ok Þorgrimr ^. ^ vid þa er kent Kollz s(vna) fell ^. 
þeir fedgar bioGV allir at Kolgrofum. fra þeim eru Kolgreílingar 
komnir. ^ 

c. 71 Audun* stoti s(vn) Vala hins sterka hann att(i) ^ Mýrunu 15 

dottur Biadmaks Ira konungs. ^ hann nam Rauns fiord allann fyri 
ofan Raun a millim Svinavatz ok Trolia háls. ^ hann bio i Rauns- 
firdi. þadann eru Hraunfirdingar ' komnir. ^ hann sa vm haust at 
herstr apalgrár liop ofann frá Horns ^ vatni ok til stodroza hans. 
9^ sa hafdi vndir stodhestinn. þa for Audun til ok tok hinn gra 20 
herst ok setti fyrir tveaia yxna sleda ok ók samann alla todu 
sina. ^ herstrin var gódr medferdar vm hadegit ^. enn er aleid ste 
hann i voliinn hardan til hofskeaia. en epter sólarfall sleit hann 
allann Reiding ok liop til vatz vpp. hann sast ecki siþan. s(yn) 
Audunar var Steinn f(adir) Hœlgu er atti An i Rauni. ^ þeira 25 
s(vn) Mar f(adir) Gudridar m(odur) Kiartans ok Anar i Kirkiufelli.^ 
Asbiorn het annarr ^ s(vn) Audunar. ííj. Svarthofdi. en dottir 
Þuridr er Asgeirr ^ atti sa Eyri. þeira s(vn) Þorlakr ^ ^. 

c. 72 Biorn ^ het svn Ketels flatnefs ok Yngviildar dottur Ketils 

vedrs ^ af Ringa riki hersis. Biorn sat eptir at eignum fodr 3o 
sins þa er Ketill for til Sudr^eyia. ^ enn er Ketill hellt skottum 
fyri HaRalldi konungi hinum uarfagra þa rak konungr Biorn son 
hans af eignum ok tok vndir sig. þa for Biorn vestr vm haf ok 
villdi þar ecki stadfestazt ok ei vid KRÍstni taka sem onnur^ born 



^ Punktum er tilf. ^ Skr. -ur. » Skr. -r. * Aben plads for initiaUn. 
^ Mgl i hdskr. « Skr. att ' Straum- hdskr., men ved en fejllœsning 

af JErl. 8 Hardns hdskr., Hjarðar B. » Skr. -dei-. ^ I B Eyrar- ; men se 
Kálund: Hist.-top. beskr. af Jsl. I 428. b Denne lœsemdde (vt vm B.) an- 
fores som variant fra „Hauksb." i Melab. c Denne lœsemáde anforer Melab. 
som variant fra „Hauksb." under formen kallssonafell. Dette md rimeligvis bero 
1)& en fejllœsning. d Vistnok en fejl; ifg. Eyrb. (jfr. Ldn. s. 94, not. 9) var 
jmridr gift med Asgeirs sön, porlákr. 



Landnámabók c. 72-73. 



HAUKSBOK. 



31 



Ketils. ^ þiii var hann kalladr Biorn hinn Austræni. hann atti 
Giaflaugu Kiallaksdottur systur Biarnar hins sterka. Biorn hinn 
Austræni fór til Islandz ok nam land miHim Raunsf(iardar) ok 

95 Stafs ár ok bio i Biarnar hofn a Borgarholltí ok hafdi selfor upp 
til Seha ok atti rausnarbv. hann do i Biarnar hofn ok var heygdr* 6 
vid Borgarlæk. s(vn) þeira Biarnar ok Giaflaugar var Kiallakr* 
hinn gamU er bió i Biarnarhofn epter fodr sinn ok Ottarr' 
f(adir) Biarnar f(odur) Vigfus i DrapuHd er Snorri godi let drepa. 
Annarr^ s(vn) Ottars var Hœlgi. hann heriadi aa Skotland ok 
feck þar at herfangi Nidbiorgu dottor Biolans konungs ok KadHnar lo 
dottur Gongo-Rolfs. hann feck hennar ok var þeira s(vn) Osvifr 
hinn spaki ok Einarr^ skalaglam er drucknadi æ. Einars skeri i 
SeHa sunndi. ok kom skioHdr ^ hans a SkiaHdey. en feHdr ^ a 
FeHdar holm. Einarr var f(adir) Þorgerdar m(odur) Herdisar 
m(odur) Steins skaHdz. Vsvifr atti Þordisi dottur Þiodolfs or Hofn. is 
þeira born voru Vspakr f(adir) Vlfs staHara f(odur) lons a Reyr- 
veHi f(odur) Erlendz HÍmaHda f(odur) Eysteins erckibyskups ok 
Þorolfr Torradr ^ Einarr ^ ÞorkeH Þorbiorn. þeir vrdu seker vm 
vig Kiartans Olafss(vnar). ok Gudrun m(odir) Þorleiks ok BoHa 

96 ok GeHis. Vilgeia het s(vn) Biarnar hins Austræna. * Kiallakr ^ ao 
hinn gamU (atti Astridi) * dottur Rolfs hersis ok Ondottar ^ systur 
Olvis Barnakarls. þeira s(vn) var Þorgrimr godi. ^ hans s(ynir) 
Viga-Styrr^ ok Vermundr ^ Miovi ok Brandr ^ fadir^ Þorleiks ^. 
Dottir Kiarlaks hins gamla var Gerdr er Þormodr godi atti ok 
Hœlga er Asgeirr ^ a Eyri atti. ^ 25 

c. 73 Þorolfr ^ ^ s(vn) Ornolfs fiskreka bió i Mostr ^. þvi var hann 

kalladr Mostrar skea. hann var Blótmadr mikiH. ok trudi ga Þór. 
hann for fyri ofrijki HaRalds konungs til Islandz. ok sigldi fyri 
sunnan lannd. enn er hann kom vestr fyri Breidafiord skaut 
hann ondugis svlum sinum fyri bord. ^ þar var skorinn aa Þórr ^. ao 
hann mæHti sva fyri at Þorr ^ skyHdi þar sa land koma sem hann 

97 villdi at Þorolfr bygdi, het hann þui at hœlga Þor aHt landnam 
sitt ok kenna vid hann. Þorolfr sigldi inn á Breidafiord ok gaf 
nafn firdinum.^ hann tok land fyrir sunnann nær midium. þar 
fann hann Þor rekinn i Nesinu. þar heiter nu Þórsnes. þeir lendu 35 
þar inn frá i vagin er Þorolfr ^ kaHadi Hofs vag. þar reisti hann 
bœ sinn ok gerdi þar hof mikit ok helgadi Þor. þar heita nu 
Hofstader. fiordrinn ^ var þa nær ecki bygdr ^. Þorolfr nam land 



^ Punktum er tilf. ^ Skr. -ur. » Skr. -r. * Mgl. i hdskr. 



Skr. 



-or. ^ Rettet fra hdskrs p. ' Skr. þ leiksf. * Aben plads for initialen. 



32 • HAUKSBÓK. Landnámabók c. 73-74. 

fra Stafsá inn til Þorsar ok kalladi þat allt Þorsnes. hann hafdi 
sua mikinn atrunat sa fialli þui er stod i nesinu er hann kalladi 
Hælga fiall at þangat skylldi engi madr vþveginn ^ hta. ok sva 
var þar mikil fridhœlgi at þar skylldi ^ engv granda i fiaUinu 
hvarki fe ne monnumm nema sialft gengi brot. þat var trua 5 
þeira Þorolfs frænda at þeir dæi alHr i fiaUit. ^ þar a nesinu sem 
Þorr* kom a land hafdi Þorolfr doma alla ok þar var sett herads 
þing med radi allra sveitar manna. ^ enn er menn voru þar aa 
þingi þa skylldi ei hafa alfreka a landi ok var ætlad til þers sker 

98 eitt. þat er þeir kolludu Dritsker þui at þeir villdu ei saurgast láta lo 
sva hœlgan voll. Enn þa er Þorolfr var daudr ^ en Þorstein s(vn) 
hans var vngr þa villdu þeir Þorgrimr ^ Kiallaks s(vn) ok Asgeirr * 
mágr hans ei ganga i skerit eyrna ^ sina ' ok þoldu ei Þors- 
nesingar þat er þeir villdu saurga sua hælgann voll. ^ þui borduzt 
þeir Þorsteinn þorskabitr ^ ok ÞorgeÍR kengr ^ vid þa Þorgrim ok is 
Asgeir þar aa þinngi ^ vm skerit ok fellv þar nockorir menn enn 
marger vrdu sárir adr þeir vrdu skildir. Þordr eellir sætti þa ok 
med þui at hvargir villdu lata af sinu máli ok var þa vollrinn ^ 
vhælgadr^ af heiptarblodi. þa var þat rad tekit at færa brott 
þadann þingit ok inn i nesit þar sem nu ^^ er. var þar þa hoelgi- 20 
stadr mikill. þar stenndr ^ en Þors steinn er þeir brutu þa menn 
vm er þeir blotudu ok þar hia er sa Domringr ^ er þeir dæmdu 
menn til blota. ^ þar setti Þordr Gelhr fiordungs þing med radi 
allra fiordungs manna. s(vn) Þorolfs Mostrar skeGs var Hallstein 

99 Þorskafiardar godi f(adir) Þorsteins surtz ens spaka. Osk var 25 
m(odir) Þorsteins surts dottir Þorsteins Rauds. Annarr* s(vn) 
Þorolfs var Þorstein þorskabitr. ^ hann atti Þoru dottur Oleifs 
feilans systur Þordar Gellis. þeira s(vn) var Þorgrimr f(adir) Snorra 
goda. ok Borkr^ hinn Digri er var fader Sams er Asgeirr* va. 

c. 74 GeÍRudr^i^ het madr er for til Islandz ok med hanum 30 

FinngeÍR s(vn) Þorsteins ondurdz ok Vlfarr* kappi. þeir foru af 
Halogalandi til Islanndz. GeÍRudr ^ nam land inn fra Þors a til 
Langadals ar.^ hann bio m Eyri. GeÍRudr^ gaf land Vlfari skipara 
sinumm tveimmeginn^ Vlfarsfells ok fyri innan fiall. GeÍRudr gaf 
Finngeiri Iand=^ vm Alftafiord. hann bió þar er nu heiter sass 
Karsstodum. hann var f(adir) Þorfinnz f(odur) Þorbranns i Alfta- 



'Skr.-eig-. ^Skr. skyMu. ^ Punktum er tUf. ^Skr.-r. ''Skr.-\ir. ^ Skr. 
ey'na. I 104 stár i margen: „Havks boc eyerna 0: hœgörna". ' S&ledes. 
^ Skr. 2 gange. » Foran dette stár, af J Erl. selv understreget : vhœilagur. 
^o Foran delte ord stár, af JErl. selv understreget : en. " Aben plads for 
initialen. a Her mangler muUyvis uppi (upp) efter de evr. recc. 



Landnámabók c. 74-75. HAUKSBÓK. 33 

firdi er atti Þorbiorgu dottur Þoríins Selþoris s(vnar). Geirridr^ het 

100 systir GeÍRodar er att hafdi Biorn s(vn) Bolverks Blindinga trionu. 
Þorolfr het s(vn) þeira. þau GeÍRÍdr^ foru til Islands eptir lat 
Biarnar ok varu enn fysta vetr a Eyri. ^ vm varit gaf GeRudr ^ 
systur sinni bustad i Borgardal enn Þorolfr for vtann ok lagdist 6 
i viking. GeÍRÍ(dr)* spardi ecki mat vid menn ok let gera skala 
sinn vm þiodbraut þvera. ^ Þorolfr for til Islandz epter andlát 
GeÍRÍdar. hann skoradi a Vlfar til lannda ok baud holmgaungu. 
Vlfarr ^ var gamall ok barnlaus. hann fell a holmi enn Þorolfr ^ 
vard sárr^ a fæti ok geck iamnann halltr ^ siþan. þui var hann lo 
Bægi fótr kalladr. ^ Þorolfr ^ tók lond sum epter Vlfar enn sum 
Þorfmnr i Alftafirdi ok setti a leysingia sina Vlfar ok Orlyg. * 
GeÍRudr a Eyri var f(adir) ÞorgeÍRS xengs er bæinn færdi or 
eyrinni vpp vnder fiallit. hann var f(adir) Þordar f(odur) Atla. 
Þorolfr ^ Bægi fotr ^ var f(adir) Arnkels goda ok GeÍRÍdar ^ er atti 15 
Þorolfr i Mavalid f(adir) Þorarins. ^ s(ynir) Þorbrans i Alftafirdi 
svnar ^ Þorfms voru » þeir Þorleifr ^ KÍmbi ok Þoroddr ^ Snorri 

101 Þorfidr ^ Illugi Þormódr ^. * þeir deilldu vid Arnkel Goda vm arf 
leysingia sinna ok varu at vigi hans med Snorra goda a Orlyg- 
stodum. eptir þat for Þorleifr ^ Kimbi vtann. þa laust Arnbiorn 20 
hann s(vn) Asbrans or Breidavik '^ med grautar þvoru. Kimbi 
brá a gaman. Þordr Bligr ^ bra hanum þui aa Þornes þingi er 
hann bad systur hans. ^ þa let Kimbi liosta Blig med sandtorfu. ^ 
Af þui gerdizt deilur þeira Eyrbycia ok Þorbrannz s(vna) ok Snorra 
goda. ^ þeir bordust i Geirvor ok i Alftaíirdi ok á Vigra f(irdi). 25 

c. 75 Þorbergr ^ ^ het madr er fór or laíirdi til Islandz ok nam 

^^ Langadal hvarntveGÍa ok bio i hinum ytra. ^ hans s(vn) var 
Aslakr ^ er atti Arnleifu d(ottur) Þordar gcIIís. þeira bom Illugi 
enn Rammi ok Gunnildr ^ er Breidr atti fyR enn siþar Halldorr ^ a 
Holms latri. Illugi hinn Rammi atti Gudleifu dottur Ketillz smidiu ao 
drums. þeira s(ynir) Eyiulfr ok KoIIr ^ ok dottir Herþrudr ^ er atti 
Þorgrimr ^ Vermundar s(vn) ens Miova ok Fridgerdr ^ er Oddr 
Draflas(vn) atti ok Gudridr er Bergr Þormodars(vn) atti fyR. 
enn siþan lorundr i Skoradal ok lodis er atti MaR ^ s(vn) Illuga 
Aras(vnar) ok Arnleif er attj Colli s(vn) Þordar Bligs. fra Illugasö 
eru Langdæler komnir. 



^ Skr. -ur. ^ Punktum er tiJf. » Sál. og -ur. * dr glemt. * Skr. 
-r. ^ liettet fra f. = f(odur). ' Her tilföjes Xyn = hanU; med urette. ** Aben 
plads for initialen. ® Skr. Mak. a / Mélab. hedder det herved: „Haukshok 
telur hier ad auk þorbrandss. þorodd j>ormód". 

3 



34 • HAUKSBÓK. Landnámabók c. 76—77. 

c. 76 Stein ^ miok siglandi s(vn) Vigbiodz brodur ^ Þoris haust- 

myrkrs ^ nam Skogarstrond til modz vid Þorberg ok inn til Laxár. 
hann bio sa Breidabolstad. hans s(vn) var Þorhaddr^ er nam 
Hitardal. ok Þorgestr er atti Arnoru dottur Þordar Gelhs. þeira 

103 s(vn) Steinn logmadr ok Asmundr ok Haflidi ok Þorhaddr ^. * 5 
c. 77 Þorvalldr ^ ^ s(vn) Asvalldz Vlfss(vnar) Yxna-Þoris s(vnar) 

ok Eirikr Raudi s(vn) hans for af ladri fyri viga saker ok namu 
land a Hornstrondum ok bygdu at Drongum. þar anndadizt 
Þorvalldr. Eirikr ^ feck þa ^ Þiodihdar dottur lorundar Atlas(vnar) 
ok Þorbiargar Knararbringu er þa atti Þorbiorn hinn naukdælski. lo 
redzt Eirikr þa nordann ok ruddi land i Haukadal. hann bio aa 
Eiriksstodum hia Vatzhorni. þa felldu þrælar Eiriks skridu a bæ 

104 Valþiofs aa Valþiofsstodum enn Eyiolfr ^ sauR frændi hans drap 
þrælana hia Skeids breckum vpp fra Vatzhorni. fyri þat va Eirikr 
Eyiolf saur. hann va ok Holmgaungu - Rafn at Leikskalum. * i5 
GeÍRsteÍN ok Oddr a lorva. frændr Eyiolfs mælltu eptir hann. * 
var þa Eirikr ^ gerr ^ or Haukadal. hann nam þa Brokey ok 
Yxney ok bio hann at Todum i Sudrey ^ en fysta vetr ^. þa ledi 
hann Þorgesti setstocka. siþan for Eirikr i Exney ok bio sa Eiriks- 
stodum. ^ þa heimti hann setstocka sína ok nadi ei. Eirikr ^ sotti 20 
setstocka sa Breidabolstad enn Þorgestr fór epter hanum. * þeir 
bordust skamt fra gardi at Drongum. * þar fellu ij synir Þorgestz 
ok nockrir menn adrer. her eptir hofdu hvarertueGÍu setu. StyR 
veitti Eiriki ok Eyiolfr or Svin ey ok s(ynir) Þorbrans or Alftaíirdi 
ok Þorbiorn Viviiss(vn). eN Þorgesti veittu s(ynir) Þordar cellis ok25 
ÞorgeÍR or Hitardal Aslakr^ or Langadal ok IUugi s(vn) hans. 
þeir Eirikr vrdu seker a Þorsnes þingi. hann bio skip i Eiriks 
vagi enn Eyiolfr^ leyndi hanum i Dimunar vagi medan Þorgestr 
leitadi hans of eyiar. * þeir Þorbiorn ^ ok Eyiolfr ^ ok Styrr ^ fylgdu 
EÍRÍki ut vm eyiar. * hann sagdi þeim at hann ætladi at leitaso 
landz þers er Gunnbiorn s(vn) Vlfs Kraku sa er hann rak vestr 

105 vmm Island þa er hann fann Gunnbiarnar sker. hann kuazt aptr 
mundu leita til vina sinna ef hann fyndi landit. EÍRÍkr sigldi 
vndan Sniofialls iokh ok kom vtann at Midiokh þar sem Blaserkr 
heitir. * hann sigldi vestr vm Hvarf ok var hinn fysta vetr i 35 
Eiriks ey nær Eystri bygd. wm vorit eptir for hann til Eiriks 
fiardar ok gaf vida ornefni. hann var annann vetr i Eiriks holm- 
um vid Hvarfs gnipu. en hit ííj. sumar for hann allt nordr til 



^ Aben plads for initialen. ^ De ovr. recc. har brodir, hvilket muUgvis 
er rigtigere. « Skr. -ur. * Punktum er tilf. ^ Herpd skr. og understreget : 
þorilldar. ^ g-^,. .^. 7 ^g^^^^ ^^^ hdskrs þorgeÍR. 



Landnámabók c. 77— í 



HAUKSBOK. 



35 



Snæfellz ok inn i Rafns fiord. * þa lezt hann kominn fyri botn ^ 
EÍRÍks fiardar. huarf hann þa aptr^ ok var hinn ííj. vetr i Eiriksey 
fyri Eiriksfiardar mÍNÍ. epter vm sumarit for hann til Islandz i 
Breida fiord. hann var þann vetr á Holmslátri med Ingolfi. vm 
vorit bordust þeir Eirikr ok Þorgestr ok feck EÍRÍkr vsigr ^. eptir 5 
þat voru þeir sætter. þat sumar for EÍRÍkr at bycia land þat er 
hann hafdi funndit ok hann kalladi Græna land. þui at hann 
sagdi þat menn mundu miok fysa þangat at landit hete vel. ^ 

c. 78 Sva seger * Ari Þorgils s(vn) at þat sumar fóru v. skip ok 

^^^* XX. til Grænalands af Borgarfirdi ok Breidafirdi enn xíííj. komuzt 10 
vt. sum rak aptr, en sum tyndust. þat var xvj vetrvm fyR en 
KRÍstni væri i log tekinn a Islandi. ^ 

c. 79 HeRÍolfr het madr s(vn) Bardar Heriolfss(vnar). ^ hann for 

til Grænalandz med Eiriki. med hanum var aa skipi sudreyskr^ 
madr ^ kristinn sa er orti Hafgerdinga Drápu. þar er þetta stef i. 15 
Mina* bid ek munka reyni meinalausan farar beina heidis halldi 
hárar folldar. hallar drottinn yfir mer stalH. ^ Heriolfr nam 
Heriolfsfiord ok bio aa Heriolfs nesi. hann var hinn gofgazti madr. 
107 Eirikr Raudi nam EÍRÍksfiord, ok bio i BrattaUd. enn Leifr ^ s(vn) 
hans eptir hann. þerser menn namu þa land sa Grænalandi okao 
foru ut med Eiriki. Ketill Ketilsfiord. Rafn Rafnsf(iord). Solvi 
Solvadal. SnoRÍ Þorbrans s(vn) Alftaf(iord)^. Þorbiorn alora Sigiu- 
f(iord). Einarr^ Einarsf(iord). Hafgrimr^ Hafgrimsfiord ok Vatna- 
hverfi. Arnlaugr^ Arnlaugs fiord enn sumir foru til Vestri bygdar. 

Madr ^ het Þorkell farserkr ^ systrungr EÍRÍks Rauda. ^ hann 25 
for til Græniandz med EÍRÍki ok nam Hvalzeyiar ^ ok millim Eiriks 
fiardar ok Einars f(iardar) ok bio i Hvalseyiarfirdi. ^ fra hanum 



c. 80 



^ Punktum er tilf. 
» Skr. -\XY(his). ^ Skr. 
rigtigere Hvalseyjarfjörð. 
þorbrandzs. nam Alptaf. 



2 Punktum i hdskr. « Skr. -ur. * Skr. sei-. 
-r. ' Aben plads for initialen. ® Muligvis 

a / 104 stár i margen efter „Havcs hoc" : SnoRÍ 



* Verset hör skrives sdledes: 

Mínar bið ek munka reyni heiðis haldi hárar foldar 
meinalausan farar beina. hallar dróttinn of mér stalli. 

Ek bið meinalausan munka reyni * beina * farar mínar. Dróttinn 
hárar foldar-hallar ^ haldi heiðis-stalli * of mér. 

^ 'munkenes prever, kender' — Kristus. ^ 'göre lige', lade lykkes. ' 'jordens 
hal' ~ himmel'hvœlvingen ; dens 'herre' — Kristus, gud. * ^hegens sœde' = 
arm; halda hendi yfir e-m ^at heskytte én' er et álmindéligt udtryk. 

Jeg heder munkenes syndfrie kender at lade min rejse gd godt. Den höje 
himmels herre holde sin hdnd over mig. 

3* 



36 • HAUKSBÓK. Landnámabók c. 80-83. 

eru Hualseyiarf(irdingar) komner. hann var rammaukinn miok. ^ 

hann lagdist eptir gelldingi gomlum ut i Hvalsey ok flutti vtann 

æ, baki ser þá er hann villdi fagna Eiriki frænda sinum enn ecki 

var siofært skip heima. ^ þat er long half vika. ^ Þorkell er 

dysiadr^ i tvni i Hvalseyiarf(irdi) ok hefer iamnan siþan gengit 5 

þar vm syslur. ^ 

Fra Ingolíi 
c. 81 

108 Ingolfr^* hinn sterki ok Þorvalldr s(ynir) Ana Avallzs(vnar) 

ongt i briosti namu land inn* fra Laxá til Skramulaupsár ^ ok 
bio aa Hvallatri. ^ s(vn) Þorvallz var Þorleifr "^ f(adir) Halldors er 10 
atti Gunilldi siþar dottur Aslaks Hroarss(vnar) or Langadal. ^ 
þeira s(vn) Þorir er atti Hallveigu Tindz dottur Hallkelss(vnar). 
þeira svn Brandr ^ er atti Þorgerdi Bransdottur. þeira s(vn) 
Halldorr ^ er atti Þorkotlu Þorgrims dottur. þeira s(vn) Brandr ^ 
privR hinn frodi er merst hefir skrifat Breidfirdinga kynslod. ^ 15 
c. 82 Oleifr^ ^ hinn Hviti het her konungr. ^ hann var s(vn) Ingiallz 

konungs Hœlga s(vnar) Olafs(svnar) ^ Gudrodars(vnar) Halfdanar- 
s(vnar) hvitbeins Vpplendinga konungs. Oleifr ^ hinn nviti heriadi 
i vestr viking ok vann Dyflinni a Irlandi ok Dyflinar skiri ok 
gerdist þar konungr yfer. hann fec ^^ Audar hinnar Diupvdgu dottor 20 
Ketils flatnefs. Þorstein Raudr het s(vn) þeira. Oleifr fell a 
iRlanndi i orrustu. enn Audr ^ ok Þorsteinn foru þa i Sudreyiar. * 
þar feck Þorsteinn Þuridar dottur Eyvindar austmanns^^ systur 

109 Hœlga hins Magra. þau attu morg born. Oleifr ^ feilan het s(vn) 
þeira. en dottir Gróa ok Olof Osk ok Þorilldr Þorgerdr ok Vigdis. 25 
Þorsteinn gerdist herkonungr ^^ ok redzt til lidz med (Sigurdi) ^ 
iarli hinum rika syni Eysteins Glumru. þeir vnnu Katanes ok 
Sudr^ land Ros ok Merævi ok meir enn halft Skotland. var 
Þorsteinn þar konungr yfir adr Skotar sviku hann ok fell hann 
þar i orrostu. Audr ^ var þa aa Katanesi er hun spurdi fall 30 
Þorsteins. hun let^^ gera knor i skogi sa laun. en er hon var buinn 
hellt hon ut i Orkneyiar. ^ þar gipti hun Gró dottur Þorsteins 
Rauds. 1 hun var modir Greladar er Þorfinnr^ hausakliufr^ atti. 
Epter þat for Audr ^ at leita Islands. hun hafdi aa skipi med ser 
XX. karla frialsa. 35 

c. 83 Kollr^2 j^e^. ^^^^ Vedrar-Grimss(vn) Asas(vnar) hersis. ^ 

hann hafdi forrád med Audi ok var merst virdr ^ af henni. Kollr 



1 Punktum er tilf. 2 gj^^ _^^ » J^g^ ^;^^g ^^^ initialen. ^ Tilf. 
over linjen. .^ Rettet fra hdskrs -á. « Fejl for Hólmlátri. ' Skr. þwHeiff! 
« Skr. -r. ö Mgl. i Mskr. '<" Uerefter et punktum i hdskr. " Bettet fra 
hdskrs vest-. '^ Skr. -kongur. ^^ ^^^^^ ^^^^ jg^^^ ^^ ^ overstreget. 



Landnámabók c. 83-85. HAUKSBÓK. 37 

atti Þorgerdi d(ottur) Þorsteins Rauds. Erpr ^ het leysingi Audar. * 
hann var svn Melduns iarls af Skotlandi þers er fell fyri Sigurdi 
iarli hinum rika. Modir Erps var Myrgiol dottir Gliomals Ira 

110 konungs. Sigurdr iarl tok þau at herfangi ok þiadi. ^ Myrgiol 
var ambatt kono iarls ok þionadi henni truliga. hon var margs 5 
kunnandi. hun vardveitti barn drottningar vborit medann hun 
var i laugu. siþan keypti Audr ^ hana dyrt ok het henni frelsi 
ef hon þionadi sva Þvridi konu Þorsteins Rauds sem drottningu. 
þau Myrgiol ok Erpr s(vn) hennar foru til Islandz med Audi. * 

c. 84 Audr ^ ^ hellt fyst til Færeyia ok gaf þar Olofu dottur lo 

Þorsteins Rauds. þadann eru Gotu skeciar komnir. siþan fór 
hun at leita Islandz ok kom a Vikars skeid ok braut þar. * for 
hon a Kialarnes til Hælga Biolu brodur* sins. hann baud henni 
þar med helmingi Hds sins. enn henni þotti þat vera vanbodit 
ok quad hann lengi litilmenni vera mundu. hon for þa vestr a is 
Breidafiord til Biarnar bródr sins. hann geck moti henni med 
huskarla sina ok letst kunna veglyndi systr sinnar ok baud henni 
med alla sina menn. þat þa hon. epter vm varit foru þau Audr 
i Breidafiord inn i landa leitun.^ þau áttu daugvrdir^ fyri sunnan 

111 Breidafiord þar sem nu heiter Dogurdarnes. siþan foru þau innao 
vmm Eyiar sund. ^ þau lenndu vid nes þat er Audr tapadi kambi 
sinum. þat kalladi hun Kambsnes. Audr nam oU Dala lond ' 

* 
*^- ^5 Eptir þat soktu Kiallaks s(ynir) Liotolf oc Þorstein i lardhus i 

Fellzscogum , oc fann Eylifr ^ annann munna , geck hann a bac þeim 
oc vo þa baða , Hrafsi geck inn a Arastoðum er Kiallakr sat við elld 25 
at heimboðe, Hrafsi var i kvennklæþum, hann hio til Kiallaks enn hann 
kastaðe yfir sic scyllde sinom, oc geck sundr handleer hans, enn hann 
varð eigi sar, Hrafsi geck vm dyr þær er a veanum varu, oc vog 
Asbiorn oc koraz hann siþan brott, Kiallakss(ynir) keyptu at Þorðe 
120 Vivilss(yni) at koma Hrafsa i færi við þa , hann s(egir) Hrafsa at uxi 30 
hans lægi i kelldu, Þorðr bar sciold hans, oc er hann sa Kiallakss(onu) 
kastaðe hann scyldinom til þeÍRa, Hrafsi greip Þorð oc castaðe hanum 
ofann fyri kleifina, oc var þat hans bane, eigi gatu Kiallakssynir sott 
hann fyR enn þeir felldu at hanum viðu, Eylifr sat hia meþan þeir 
soctu hann. 35 



* Skr. -ur. ^ Punktum er tilf. ' Áhen plads for initiálen. * Skr. 
brodurs. ^ Skr. -r. ^ Sál., men sikkert en fejl for átu dögurð. ' Her- 
efter er der i hdskr. antydet. en lakune ved 2 uheskrevne hlade og en dél af 
det 3. (^/a af en side), svarende til Ldn. (udg.) s. 111* — 120\ Af slutningen af 
dette stykke er en del anfert som taget fra „Havcshoc" i 104. Det er ovenfor 
aftrykt l. 23-35. » Bettet for Eyiolfr. 



38 « HAUKSBÓK. Landnámabók c. 86. 

Frá Geirmundi ok Hamundi 
c. 86 Hiorleifr * ^ Horda konungr er kalladr ^ var hinn kvennsami 

hann atti Æsu ena liósu. ^ þeira s(vn) var VtryGr ^ f(adir) Vblaudz 
f(odur) Hogna hins Hvita f(odur) Vlfs hins skialga. Annarr* s(vn) 
Hiorleifs var Halfr konungr er red Halfs reckum. hans móder 5 
var Hilldr^ hin Mióva d(ottir) Hogna i Niardey. Halfr konungr 
var f(adir) Hiors konungs er hefndi faudur sins med Solva Hogna 
s(yni). Hiorr^ konungr heriadi a Biarma land. ^ hann tok þar at 
herfangi Liuvinu d(ottur) Biarma konungs. hon var eptir a Roga- 
landi þa er Hiorr* konungr fór i hernad. þa ól hun sonu .ij. het lo 
annarr ^ Geirmundr en annarr * Hamundr ^. þeir voru svarter 
miok. þa ól ambatt hennar svn. ^ sa het Leifr ^ s(vn) Lodhattar 
þræls. ^ Leifr var Hvitr ^. þui skipti drottning sveinum vid am- 

121 battina ok eignadi ser Leif. enn er konungr kom heim var hann 
illa vid Leif ok quad hann vera smamanhgan. Nest er konungr i5 
fór i viking baud Drottning heim Braga skalldi ok bad hann 
skoda vm sveinana. þa voru þeir þrevetrir. hun byrgdi þa i stofu 
hia Braga en fal sig i pallinumm. Bragi qvad þetta. Tveir* eru 
inni trui ek badum vel Hamundr ok Geirmundr Hiorvi borner. 
enn Leifr þridi Lodhattar svn fœd þann kona fiordar man hann 20 
verri. hann laust sprota a pallinn þar er Drottning var i. þa (er)^ 
konungr kom héim sagdi hon hanum þetta ok syndi hanum sonu 
sina. hann quadst ei slik heliar skinn sed hafa. þeir voru sua 
kalladir siþan badir brædr ^. Geirmundr ^ heliarskinn var ner- 

122 konungr. hann heriadi i vestr víkinng, enn atti riki aa Rogalandi. 25 
enn er hann kom or hernadi er hann hafdi lengi brott verit þa 
hafdi Haralldr ^ konungr Harfagri barizt i Hafr firdi vid Eirik Horda 
konung ok Sulka konung af Rogaiandi ok Kiotva hinn audga ok 
fengit sigr ^. hann hafdi þa lagt vndir sig allt Roga land ok rekit 
þar marga menn af ódlum sinumm. sa þa Geirmundr engi sinn 30 
kost at fa þar sæmder. hann tók þa þat rad at fara at leita 
Islands. 3 til ferdar redzt med hanum Vlfr ^ hinn skialgi frændi 
hans ok Steinolfr ^ hinn Lági s(vn) Rolfs hersis af Ogdum ok 
Ondottar systr Olvis barna karls. þeir Þrondr ^ Miobeinn. þeir 



^ Aben plads for initialen. '^ Skr. -ur. ^ Punktum er tilf. 

Skr. -r. ^ Mgl. i hdskr. 



* Verset, der i evrigt er fuldstœndig klart, hör skrives: 
Tveir 'ó inni, en Leifr þriði 

trúek báðum vel, Loðhattar sonr, 

Hámundr, Geirmundr, fœðat þú þann, 

Hj^rvi bornir. fár mun verri. 



Landnámabók c. 86-87. H A U K S B Ó K. 39 

hofdu samflot ok styrdi hveriu skipi hverr ^ þeira. þeir tóku 
Breidaf(iord) ok lagu vid Ellida ey. ^ þa spurdu þeir at fiordrinn^ 
var bygdr hit sydra en litt eda ecki hit vestra. Geirmundr hellt 
inn at Medalfells strond ok nam land fra Fabeins a til Klofasteina. 
hann lendi i Geirmundar vag ok var hinn fyrzta vetr i Budar 5 
dal. Steinolfr ^ nam land inn fra Klofasteinum. en Vlfr fyri vestan 

123 fiord sem en mvn sagt verda. Þrondr ^ nam * eyiar fyri vestan 
Biarneyia flóa ok bio i Flateyiu. hann atti dottur Giis skeidar- 
nefs. ^ þeira s(vn) var Hergils Napp raz er bio i Hergils ey. d(ottir) 
Hergils var Þorkatla er atti Már a Reykia hólum. Hergils atti lo 
Þorornu dottur Ketils ilbreids Ingialls s(vnar). (Ingialldr) ^ var 
s(vn) þeira er bió i Hergilsey ok veitti Gisla Surs s(yni). fyri þat 
gerdi Borkr ^ hinn Digri af hanum eyiarnar. enn hann keypti Líd i 
Þorskafirdi. s(vn) hans var Þorarinn er atti Þorgerdi d(ottur) 
Glums Geiras(vnar) ok var þeira s(vn) Hælgu - Steinarr. Þorarinn i5 
var med Kiartan i Svinadal þa er hann fell. þa bio Þrondr 
Mióbein i Flatey er þeir Oddr^ skrauti ok Þorer son hans komu 
ut. ^ þeir namu land i Þorskafirdi. bió Oddr ^ i Skogum en Þorir 
for vtann ok var i hernadi. hann feck guU mikit a Finnmork. * 

124 med hanum var s(vn) Halls a Hofstodum. enn er þeir komu til ao 
Islandz kalladi Hallr ^ til gullsins ok vrdu þar vm deilur miklar. ^ 
Af þui gerist Þorskfirdinga saga. Gullþórir bió a Þoris ^ stodum. ^ 
hann atti Ingibiorgu dottur Gils skeidarnefs. þeira s(vn) Sigmundr^. 

c. 87 Geirmundr '^ ^ fór vestr a Strandir ok nam land fra Ryta 

gnup vestan til Horns enn þadan austr til Straumness ^. þar gerdi 25 
hann íííj. bv. eitt i Adalvik. þat vardveitti armadr ^ hans. Annat 
i Kiaransvik þat vardveitti Kiaran þræll hans. ííj. a Almenningum 
enum vestrum þat vardveitti Biorn þræll hans er sekr^ vard vm 
sauda toku þa er Geirmundr ^ var allr ^. hans sektar fe vrdu 
Almenningar. íííj. bu atti Geirmundr ^ a Barzvik. þat vardveitti 3o 
Atli þræll hans ok hafdi hann xij. þræla vnder ser. Enn er 
Geirmundr^ fór a medal bua sinna þa hafdi hann iamnan Ixxx 
manna. hann var stóraudigr ^ at lausa fe ok hafdi of kvikfiar. * 
sva segia menn at svin hans gengi a Svinanesi en saudir a 
Hiardarnesi en hann hafdi selfor i Bitru. sumer segia ^ at^ hann 35 

125 hafi ok bu att i Selárdal a Geirmundarstodumm i Steingrimsfirdi. 
þat segia ^^ vitrer menn at hann hafi gofgastr verit allra Landnams 



^ Skr. -r. ^ Punktiim er tilf. " Skr. -ur. * Herefter er atter skrevet, 

men understreget (af JErl. selv) ordene land — fiord. ^ Mgl. i hdskr- ® Rettet 

fra hdskrs þorir. "' Áben plads for initialen. * Skr. -s. ® Skr. seia og 
det felgende at tilföjet over linjen. ^^ Skr. seigia. 



40 # HAUKSBÓK. Landnámabók c. 87-89. 

manna aa Islandi. en litt atti hann her deilur vid menn þui at 
hann kom helldr ^ gamall vt. ^ þeir Kiallakr deilldu vm ]and þat 
er var medal Klofninga ok Fábeins ár ok bordust á Ecrunum 
fyri vtann Klofninga. ^ þar villdu hvarertveGÍu [sa. þar veitti ^ 
GeÍRmundi betr. ^ þeir Biorn hinn Austræni ok Vestarr * af Eyri 5 
sættu þa.2 þa lendi VestaR i Vestarsnesi er hann for til fundarins.^ 
Geirmundr ^ fal fe mikit i Andar kelldu vndir Skardi. ^ hann atti 
Heridi ^ dottur Gauts Gautrekzs(vnar) hins orva. þeira » dottir Yr 
er átti Ketill. þeira s(vn) ^ Þorhallr ^ ok Oddi f(adir) Hallvarar er 
atti Borkr ^ s(vn) Þormots ^ Þiostarss(vnar). Geirmundr ^ andadist lo 
a Geirmundarstodum. ok er hann heygdr i skipi þar ut fra gardi. 
Geirm(undr) ^ gaf Rolfi « Kiallakssyni vin sinum bustad at Ballara. 
hans s(vn) var Illugi hinn Raudi ok Solvi f(adir) Þorþar f(odur) 
Magnus ^ f(odur) Solva f(odur) Pals prestz i Reykiahollti. ^ 

o- Frá Steinolfi. i5 

C. oo 

126 Steinolfr ^ ^ hinn Lagi s(vn) Rolfs hersis af Ogdum nam 
land inn fra Klofasteinum til Griotvallar mvla. ok bio i Fagradal 
a Steinolfs hialla. hann geck þar inn a fiallit. hann sa þar fyri 
innan dal mikinn ok vaxinn allann vidi. hann sa eitt RÍodr ^ i 
dal þeim. ^ þar let hann bœ gera ok kalladi Saurbæ. þui at þar 20 
var myrlent miok ok sua kalladi hann allann dalinn. þat heitir 
nu Torfnes er bærinn var gerr ^. Steinolfr ^ atti Eirnyiu Þidranda 
dottur. Þorsteinn bondi var s(vn) þeira eu Arndis en Audga var 
dottir þeira m(odir) Þorþar f'(odur) Þorgerdar er Oddr atti. þeira 
s(vn) var Rafn Hlymreksfari er atti Vigdisi d(ottur) Þorarins 25 
fylsennis. ^ þeira s(vn) var Snortr f(adir) lodisar er atti Eyiolfr 
Hallbiarnars(vn). Steinvlfi hvrfu svin ííj. þau funndust ij. vetrum 

127 siþar i Svinadal ok voru þa xxx. samann. Steinvlfr nam ok 
Steinolfs dal i Kroks firdi. 

c. 89 Slettu ^-Biorn het madr. ^ hann atti Þuridi dottur Steinolfs æ 

hins Laga. hann nam med Radi Steinolfs en vestra dal i Saurbæ. ^ 
hann bio a Slettubiarnarstodum vpp fra Þverfelli. hans s(vn) var 
Þiodrekr^ er atti Arngerdi. dottur Þorbiarnar Skiallda-Biarnar- 
s(vnar). þeira s(vn) var Viga-Sturli er bæinn reisti sa StadarhoH. 



^ Skr. -ur. 2 punktum er tilf. ^ Skr. sa þar. Veitti (tirigt). 

^ Skr. -r. 5 jjgj^j ^Q^ Herdijse anforer Melah. som „Hauksh6k"s lœsemdde. 
•^ Ahen plads for initialen. a þeira— þiostarss(vnar) anferes i 104 som hentede 
fra „Havcshoc". b ff. =, gynir lOá. c þormoðz lOá. d Herfra og til 
Reykiahollti angives i 104 som hentet fra „Havcshoc". e Hrolfe 104. f DeUe 
ord er i 104 underprikket , og det felgende f. udeladt, men efter Solva tilföjes: 
f. í>orðar f. Magnus f. Solva. 



Laudnámabók c. 89—94. HADKSBÓK. 41 

ok Knottr f(adir) Asgeirs ok Þorbiorn ok Þiodrckr ^ er borgin cr 
vid kiend a Kollafiardar heidi. Þiodreki Slcttubiarnarsyni þotti 
of þronglent i Saurbæ. þvi redst hann til Isafiardar. þar gerist 
saga þeira Þorbiarnar ok Havardar hins nallta. ^ 

c. 90 Olafr ^ ^ Bœlgr ^ er Ormr ^ hinn Miovi rak brott or Olafsvik 5 

nam Belgsdal ok bio aa Belgstodum adr ^ þeir Þiodrekr ^ raku 
hann brott. siþan nam hann inn fra Griótvallar wvla ok bio i 
128 Olafsdal. hans s(vn) var Þorvalldr ^ sa er saudatoku sok selldi a 
hendr ^ Þorarni Giallanda Ogmundi Volusteins s(yni). fyri þat va 
hann Ogmund a Þorskaf(iardar) þingi. ^ lo 

c. 91 Gils ^ skeidarnef nam Gilsfiord milHm Olafsdals ok Kroks- 

fiardar mvla. hann bio at Kleifum. hans svn var Hedinn f(adir) 
Halldors Garpsdals goda f(odur) Þorvalldz i Garpsdal er atti 
Gudrunu Vsvifrs^ dottur. 

Capitul. 15 

c. 92 Þorarinn ^ Krokr ^ nam Kroksdal til Hafrafells frá Krokz- 

fiardarnesi. hann deildi vm Steinolfs dal vid Steinolf hinn Lága 
ok reri epter hanum med xx. menn er hann for or seli med víj. 
mann*. þeir bordust vid Fagradals arós a eyrunumm. þa komu 
menn til fra húsi at hialpa Steinolfi. þar fell Þorarinn Krókr ^ ok 20 
þeir íííj. enn vij menn af Steinolfi. þar eru kvml þeira ^. 

c. 93 KetiU ^ ilbreidr nam Berufiord svn Þorbiarnar Talkna. hans 

d(ottir) var Þorarna er atti Hergils Nappraz sem fyR er ritad. 

c. 94 Ulfr ^ ^ hinn skialgi s(vn) Hogna hins Hvita nam Reykianes 

' allt milHm Þorskaf(iardar) ok Hafrafells. ^ hann atti Biorgu dottor 25 
Eyvindar Austmanns systur Hælga magra. þeira s(vn) var AtU 
hinn Raudi er atti Þorbiorgu systur Steinolfs hins Laga.^ þeira 
s(vn) var Mar a Hólum er atti Þorkauthi dottur Hergils Nappraz. 
þeira s(vn) var Ari. hann vard sæfari ^ til Hvitra manna lanndz. 
þat kalla sumer Irland hit Mikla. þat hGr ^ vestr i haf nær Vind- so 
lanndi hinu goda. þat er kallat vj. dægra sighng vestr frá Irlandi. 
130 þadan nadi ei Ari brott ad fara. ok var þar skirdr ^ fra þersu 
sagdi fyst Rafn Hlymreks fari er lengi hafdi verit i Hlymreka a 
iRlandi. sva qvad Þorkell Gelliss(vn) "^ segia islendska menn þa er 
heyrt hofdu (frá segia) ^ Þorfinn iall i Orkneyium at Ari hefdi 35 
kendr verit a Hvitra manna lanndi ok nædi ei brott at fara enn 
var þar vel virdr. ^ Arí atti Þorgerdi dottur Alfs i Dolum. þeira 
s(vn) var Þorgils ok Gudleifr ok Illugi. þat er Reyknesinga kyn. ' 



^ Skr. -ur. * Punktum er tílf. " Áben plads for initíalen. * For- 

a 
kortet m. ^ Skr. -rr-. ® Sikkert en fejl for sæhaíi. ' Rettet fra hdskrs 
Geitis-. 8 Udeladt i hdskr. 



42 • HAUKSBOK. Landnámabók c. 95-97. 

c. 95 Hallstein ^ s(vn) Þorolfs Mostrar skecs nam Þorskaf(iardar) 

131 strond ok bió a Hallsteinsnesi. hann blotadi Þór til þers at hann 
sendi hanum ondugis svlur. ok gaf þar til svn sinn. epter þat 
kom tre sa land hans. þat var Ixni. alna langt ok tveGÍa fadma 
digrt ^. ^ þat var haft til ondugis svlna. ok þar voru af gervar 5 
ondugis svlur nær a hveriumm bæ vm þverfiordu. þar heitir nu 
Grenitres nes er tred kom sa lannd. Hallsteinn hafdi heriat a 
Skotland ok tok þar þa þræla er hann hafdi vt. Hallstein atti 
Ósku d(ottur) Þorsteins Rauds. þeira s(vn) var Þorsteinn er fann 
sumar auka. lo 

c. 96 Þorbiorn ^ Loki het madr s(vn) Bodmods or Skut. ^ hann 

^ ^ for til Islandz ok nam Diupaf(iord) ok Grones til Gufufiardar. 
hans s(vn) var Þorgils sa Þorgils stodum i Diupafirdi fadir Kollz er 
atti Þvridi Þoris dottur Halladars(vnar) iarls. Þorgils var s(vn) 
þeira er atti Otkotlu dottur lorundar Atlas(vnar) ens Rauda. i5 
þeira s(vn) var lorundr. hann atti Hallveigu dottur Odda Yrar* 
s(vnar) ok Ketils Gufu. SnoRÍ var lorundars(vn) er atti Asnyio 
dottur Viga-Sturlu. þeira s(vn) var Gils er atti Þordisi Gudlaugs 
dottur ok dottur Þorkotlu Halldorsdottur SnoRa sonar goda en 
svn Gils (var Þordr) ^ er atti Vigdisi Svertings dottur. þeira ^ svn 20 
var Hvam-Sturla. 

c. 97 Ketill 1 Gufa het madr svn Orlyx Bodvarss(vnar) Vigsterks 

sunar. Orlygr ^ atti Signyiu Oblaudsdottur systur Hogna hins 
Hvita. Ketill s(vn) þeira kom vt sid landnama tidar. ^ hann hafdi 
verit i vestr^ viking ok haft af Irlandi þræla irska. het einn 25 
Þormodr^ annarr ' Floki. Kori ok Svartr ^ ok Skorar íj. Ketill 
tók Rosmhvalanes. sat hann þar hinn fysta vetr at Gufuskálum. 
en vm varit fór hann inn a nes ok sat at Gufunesi annan vetr.^ 
þa a liópu þeir Skorri hinn ellri ok Floki a brott med konur ij ok 
fe mikit. þeir varu a laun i Skorra hollti. enn þeir voru drepnerso 
i Flokadal ok Skoradal ^. KetiU feck engan bustad a Nesium ok 
for hann inn i Borgarfiord at leita ser at bustad ^ ok sat hinn 
ííj vetr a Gufuskalumm vid Gufa. hinn íííj. vetr ^ var hann a^ 
Sniofiallznesi ^ at Gufuskalum. snemma vmm varit for hann inn 
i Breidafiord at leita ser at bustad.^ þa var hann a Geirmundar- 35 
stodum. ok bad Yrar dottor Geirmundar ok feck hennar. visadi 



^ Iben plads for initialen. 2 ^^^^ .^j.^ 3 Punktum er tilf. * Rettet 
for Yra. ^ j^fgi i hdskr. « Skr. -rr-. ' Skr. -r. « Herefter findes, men under- 
streget, ordene. þa— Geirmundarstodum (l. 35). » Skr. -fallz-. a Angives i 
lOé at vœre taget fra „Havcsboc", 0: stykket þa— Skoradal (l. 31). b SkoR- 

skr. 104. 



Landnámabók c. 97-99. HAUKSBÓK. 43 

Geirmundr þa Katli til landa fyri vestan fiord. þrælar Ketils liopu 

134 brott af Sniofialls ^ nesi ok kvomv framm vm nott a Lamba- 
stodumm. þar bio þa Þorþr s(vn) Þorgeirs Lamba. þrælarner baru 
þar elld at hvsumm ok brendu Þord inni ok hivn hans oll. þeir 
biutu þar upp eitt búr ok toko voro mikla i lausa fe ok sneru a 5 
ieid til Alftaness ^. Lambi hinn sterki s(vn) Þorþar kom af þingi 
vmm morguninn þa er þeir voru ny farner brott. hann ferr^ eptir 
þeim ok menn med hanum. en er þrælarnir sia þad Hop sinn veg 
hvorr ^. þeir tókv Cora i Koranesi. enn sumer genngu a sund. 
Svart tóku þeir i Svartz skeri. en Skora i Skorrey enn Þormod i 10 
Þormodzskeri. þat er vika vndan landi. * Ketill cufa nam Gufu- 

135 f(iord) ok Skalanes til Kollaf(iardar). Oddi ^ var s(vn) þeira 
Ketils ok Yrar er atti Þorlaugu Hrolfsdottur fra Ballar á ok Þuridar 
dottur Valþiofs Orlygs s(vnar) frá Esiubergi.* 

c. 98 Hofkolli* Hroallz s(vn) nam Kollaf(iord)^ ok Kvigandiz fiord 15 

ok selldi ymsum monnum landnam sitt enn hann fór i Laxardal 
aa Hoskvllz stadi. hann var kalladr Dala-Kollr. hans s(vn) var 
Hoskulldr [er atti ^ Hallfridi dottur Biarnar er nam Biarnarf(iord) 
fyri nordann Steingrims fiord. þeira s(vn) var Þorlakr f(adir) 
Bolla er atti Gudrunu. Osvifrs "^ dottor. 20 

c. 99 Knutr^"^ s(vn) Þorolfs spaRar er kalladr Nesia - Knutr '^. * 

hann nam ncs oll til Barda strandar fra Qviganda f(irdi)<^. hann 
atti Eyiu dottur Ingiallz Hœlgas(vnar) hins wagra. * þeira born 

136 Einarr ^ f(adir) Steinolfs Birtings f(odur) Salgerdar Modur Bardar 
hins svarta ok Eyiolfr er var stiupfadir Þorbiargar xolbrunar 25 
Glumsdottur er Þormódr ^ orti vmm. Þorgrimr ^ var ok Eyiolfs- 
s(vn) f(adir) Yngvilldar er atti Vlfhedin a Vidimyri. ok Þora 
modir Myra-Knuks i Dyraf(irdi). hann var f(adir) Þorgauts f(odur) 
Steinolfs f(odur) Þorkels ok Hollu m(odur) Steinvnnar modr Rafns 
Sveinbiarnars(vnar) ok Herdisar er atti Hallr ^ Gizurars(vn) 30 
logmannz. d(ottir) Rafns var Steinunn m(odir) herra Rafns ok 
Hollu ok Herdis er Svarthofdi Dugfus s(vn) atti. þeira s(vn) Oli 
er atti Salgerdi lonsdottur. þeira dottir Steinun er Haukr "' 
Erlendz s(vn) atti. 



* Skr. -falls- (jfr. 42, not. 9). ^ Skr. -s. " Skr. -r. * Punktum er tilf. 
* Ferst skr. Oddur, men rettet af JErl. selv. ^ Skr. to gange. ' Skr. -ur. ® Áben 
plads for imtialen. ® Ferst skr. þorgrimur, men derpd hnr JErl. selv under- 
prikket gri og over linjen tilf. ód. a Dette sttjkke angives i 104 at vœre taget 
fra „Havcshoc". b oc Kviganda nes tilf. 104, men i Melab. anferes rigtig 
kun tekstens to navne. c / margen i 104 anfores „Havcshoc", uden at num kan 
se, hvad der her skulde vœre hentet derfra; der er rel heller intet direkte taget 
fra Haukshók her. Muligvis gœlder citatet stykket fra hann atti — Haukr 
Erlendzs(vn) atti., der er ens i hœgge. 



44 •HAUKSBÓK. Landnámabók c. 100-106. 

c. 100 Geirsteinn * KÍalki nam Kialkaf(iord) ok Hiardarnes med 

137 radi Kniuks. hans svn var Þorgils fader Steins hins oanska. 
f(odur) Vigdisar m(odur) Þorunnar m(odur) Þorgeirs f(odur) Þor~ 
íinns Abóta. ^ 

QjOI Geirleifr^^ s(vn) Eiriks Hognas(vnar) hins Hvita nam Barda 5 

strond millim Vatsf(iardar) ok Berglída. hann var f(adir) þeira 
Odleifs ok Hælga skarfs. ^ Odleifr var f(adir) Gests * hins spaka 
ok Þorsteins ok Æsu er atti Þorgils s(vn) Grims i Grimsnesi. 
Born Gestz voru þau Þordr ok Halla er SnoRÍ Dala-Alfs s(vn) 
atti. Þorgils var s(vn) þeira. Onnur ^ d(ottir) ^ Gestz var Þorey lo 
er Þorgils atti. Þorarinn var s(vn) þeira f(adir) lodisar m(odur) 

138 Illuga f(odur) Birnu m(odur) Eyvindar f(odur) ^ Steingrims f(odur) 
Hælgu m(odur) lorunnar m(odur) Hauks Erlendss(vnar). Geirleifr 
atti loru d(ottur) Hœlga. Þorfidr^ het ííj. son Geirleifs. hann atti 
Gudrunu Asolfsdottur. Þorsteinn Odleifs s(vn) var f(adir) Isgerdar is 
er atti Bolverkr ^ s(vn) Eyiolfs hins crá. ^ þeira s(vn) Gellir 
Logmadr.2 Vený var en dottir Þorsteins m(odir) Þordar Krakunefs. 

Gapitul. 

^' 139 Armodr ^ ^ hinn Raudi Þorbiarnar s(vn) fostbrodir Geirleifs 

nam Raudasand. hans synir voru þeir Ornolfr ^ ok Þorbiorn ao 
f(adir) Rolfs hins Raudsenzka. 

c. 103 Þorolfr ^ sporr kom vt med Orlygi ok nam Patrex fiord 

fyri vestann ok ^ Vikr fyri vestan Bard nema Kollzvik. þar bio 
Kollr^ fostbrodir Orlygs. Þorolfr nam ok Keflavik fyri sunnan 
Bard. ^ þeir Nesia-Kniukr ^ ok Ingolfr hinn sterki ok Geirþiófras 
voru s(ynir) Þorolfs spaRar. Þorarna var dottir Ingolfs er Þorsteinn 
Odleifs s(vn) atti. ^ 

c. 104 Þorbiorn ^ xalkni ok Þorbiorn skvma s(ynir) ^ Blodru-Skalla 

komu vt med Orlygi. þeir namu Patrexfiord halfann ok Talkna- 
fiord allann til Kopaness ^. so 

c. 105 KetiIP ilbreidr^ s(vn) Þorbiarnar Talkna nam Dali alla. fra 

Kopanesi til Dufans dals. hann gaf Þorornu D(ottur) sina Hergilsi 
Nappraz. redst KetiII þa sudr^ i Breidaf(iord) ok nam Berufiord 
hia Reykianesi. 

c. 106 Orn^ het madr agiætr^^ hann for af Rogalandi fyri 35 

140 ofriki HaRalIds konungs. hann nam Arnarfiord allann. hann 



^ Aben plads for initialen. ^ Punktum er tilf. ^ Skr. -ur. "* Skr. 
Gets. ^ Skr. Onr. ° Herefter stdr, men underprikket af JErl. selv: Snorra 
var. ■' Tilf. over linjen. « gj^^^ .g^ ^ f(odur)— Erlendss(vnar) anferes i 
lOi som taget fra „Havcs boc", men her tilföjes: logmannz. *> Her er 

Böðvars vistnok glemt. 



Landnámabók c. 106—110. HAUKSBÓK. 45 

sat vm vetrinn ^ æ. Tialldanesi þviat þar geck ei sól af vmm 
skammdegi ^. 

0.(07 An 3 Raudfelldr s(vn) Grims Lodinkinna or Rafnistu ok 

sonr Hælgu dottur Anar Bogsveigis vard missattr vid HaRalld 
konung ok for þui or lanndi i vestr viking. hann heriadi a Irland 5 
ok feck þar Greladar dottur Biartmars iarls. þau foru til Islands 
ok komu i Arnaríiord vetri siþar enn Orn. An var hinn fysta 
vetr ^ i Dufans dal. * þar þotti Grelodu illa ilma or iordu. Orn 
spurdi til Hamundar neliarskinns nordr ^ i Eyiafirdi frænda sins. 
þui selldi hann Ani Raudfelld lond oU millim Langaness ^ ok 10 
Stapa. hann gerdi bv a Eyri. þar þotti Grelodu hunangs ilmr ^ 
or grasi. Dufani þræli sinum gaf An Dufansdal. Biartmarr^ 
var s(vn) Anar f(adir) Vegesta íj. ok Hœlga f(odur) Þuridar ok 
141 Arnkautlu. * ÞorhiIIdr ^ var d(ottir) Biartmars er atti Vestein 
Vegeirss(vn) ok Audr ^ ok Vestein voru born þeira. Hiallkarr ' 15 
var leysingi Anar. hans s(vn) var Biorn þræl Biartmars. hann 
gaf Birni frelsi. þa græddi hann fe. Vegestr ^ vandadi vm ok 
lagdi hann spióti i gegnum enn Biorn laust hann med greíi 
til bana. * 

c. 108 Geirþiófr ^ ^ Valþiofss(vn) nam enn land i Arnarf(irdi) 20 

Forsfiord Reykiarfiord Trostans ^ fiord Geirþiofsfiord ok allt til 
Langaness^ ok bio i Geirþiófsfirdi. * hann atti Salgerdi * dottur Vlfs 
hins skialga. þeira s(vn) Hogni f(adir) Atla f(odur) Hoskulls f(odur) 
Atla f(odur) Bardar svarta f(odur) Sveinbiarnar f(odur) Rafns 
f(odur) Steinunnar m(odur) herra Rafns. » 

c. 109 Eirekr^^ het madr er nam Kelldudal fyri sunnann Dyra- 

fiord. ok Slettanes til Stapa i Arnarfirdi. enn til Hals hinns ytra 
i Dyrafirdi. * hann var f(adir) Þorkels f(odur) Þordar f(odur) Þorkels 
f(odur) Steinolfs f(odur) Þordar f(odur) Þorleifar^ m(odur) Þoru 
m(odur) Gudmundar Gris er atti Solveigu dottur lons Lopts 30 
s(vnar). þeira born voru Magnus godi ok Þorlakr ^ f(adir) Arna 
byskups ok Þora móder Gizurar iarls. 

c. 110 Vesteinn ^ s(vn) Vegeirs bródir Vebiarnar Sygna kappa 

nam land millim Hálsa i Dyraf(irdi) ok bio i Haukadal. hann atti 
Þorhilldi Biartmars dottur. Þorbiorn surr kom vt at Albygdu 35 
landi. hanum gaf Vesteinn halfann Haukadal. hans born voru 



^ Skr. -ur. ^ Skr. dei-. " Áben plads for initialen. * Punktum er 
tilf. ^ Skr. -s og lau- l. 22. « Shr. Biarmar. '' Skr. -r. » Rettet fra hdskrs 
Taust-. a / 104, der i teksten har lœsem&den Valgerþi, st&r: „Havcs boc s. 
Salgerði". b Herpá stár i 104 (og i ovrigt i de andre recensioner) : m. þor- 
gerðar, nted felgende bemœrkning i margen: „Havcs boc nefnir ei l'orger<M i 
pessu langfedgatali" . 



46 ' HAUKSBÓK. Landnámabók c. 110-116. 

þau Gisli er atti Audr Vesteins dottir ok Þorkell er atti Sigrídi 
Slettubiarnardottur ok Þordis er atti Þorgrimr ^ Þorsteins s(vn). 

143 þeira s(vn) Snorri godi. ^ 

c. M I Dyri ^ het madr er fór af Sunnmæri tii Islandz at radi 

Rognvalls iarlls. hann nam Dyrafiord ok bió at Hálsum. hans 5 
son var Rafn er bió sa Getilseyri f(adir) Þuridar er atti Vesteinn 
Vesteins s(vn). þeira s(vn) Bergr ok Hœlgi. ^ 

c. 112 Þordr^ het madr Vikingss(vn) er flester kalla verit hafa 

svn HaRallds konungs narfagra. hanum gaf Dyri land millim 
Þvfu a Hialla nesi ok lardfallz gils ok bio i Alvidru. hann atti lo 
Þiodilldi systr Hœlga magra. ^ þeira s(vn) var Þorkell kappi hinn 
Audgi er þar bio siþan. hans s(vn) var Þordr^ orvond ok Eyiolfr 
f(adir) Gisla er atti Hallgerdi d(ottur) Wermundar hins wióva. 
þeira s(vn) Brandr f(adir) Gudmundar prests i HiardarhoIIti f(odur) 

144 Magnus prestz. Þorvalldr Hviti het annarr s(vn) Þordar Vikings i5 
s(vnar). hann atti Þóru Kniuksdottur. þeira s(vn) Þordr^ Hviti eda 
orvond er atti Asdisi Þormodsd(ottur) m(odur) Vlfs stallara. dottir 
Þordar orvandar (var) ^ Ottkatla er átti Sturla Þiodrekss(vn). þeira 
s(vn) Þordr er atti Hallberu ^ d(ottur) SnoRa goda. Asny var 
dottir Sturlu er Snorri lorundar s(vn) atti. þeira dottir Þordis 20 
m(odir) HoskuIIs læknes f(odur) Margretar m(odur) Þorfinns Abóta.^ 

C.M3 Ingialldr^a Brunas(vn) nam Ingialls ' sand a millim Hialla- 

ness ^ ok Vfæru. ^ hann var f(adir) Þorgrims f(odur) Þorbiarnar 
skumu f(odur) Liots hins spaka sem ádr var ritad. ^ 
C.M4 Hallvardr^ sugandi var i orrustu a moti HaRalIdi konungi'^aö 

'" i Hafrsf(irdi) ^. hann for af Sætrum af Hordalandi til Islands ok 
nam Sugannda fiord ok Skala vik. ^ 
c. 1 15 Onundr ^ Vikings s(vn) brodir Þordar i Alvidru nam Onundar- 

" f(iord) allann ok bió a Eyri. ^ 
mVh Þvridr^ sunda fyllir ok Wolusteinn svn hennar fór af Haloga- æ 

" landi til Islands ok namu Bulungar vik ok bioGU i Vatsnesi. Hun 
var þvi kollud sundafyller at hun seið^ til þers j^ Hallæri a ^^ 
Halogalanndi at hvert sund var fullt af silld. hun setti ok Kviar 
148 mid a Isafiardar diupi ok tok til a kollotta af hverium bonda i 
Isafirdi. synir Volusteins voru þeir Ogmundr ok EgiII. ^ 35 

1 Shr. -ur. 2 Punktum er tilf. s J^g„ ^i^^^ ^^^ initialen. ^ Efter 
orvandar stár , men igen underprikket: stallara, hvorved JErl. sandsynligvis 
har glemt at skrive yrt, som nœppe kan undvœres her. ^ Fejlskr. haberu. 
° Skr. -s. •' Skr. kóngi. « Skr. seid'. » Rettet fra a. ^o Herefter 
skr., men underprikket : Hog. a TU dette stykke föjer 104 felgende be- 

mœrkning i margen: „Uavcsb. s. Ingialld f. torgrims f. torbiarnar skumu 
f. Liotz.'' 



Landnámabók c. 117-120. HAUKSBÓK. 47 

í. 117 Helgi ^ het s(vn) Rolfs or Gnupu fialli ok var vppienzkr ^ 

at modur ætt ok vox þar ^ vpp. * hann for til Islands at vitia 
frænda sinna. hann kom i Eyiafiord ok var þar þa albygt. epter 
þat vill hann vtann ok vard aptrreka ^ i Sugandafiord. hann var 
of vetr med Hallvardi en of varit for hann at leita ser bustadar. s 
hann fann fiord ok hitti þar skutil i flædar mah.* þat kalladi hann 
Skutilsfiord. þar bygdi hann siþan. hans svn var Þorsteinn 
vgiæva. hann for vtann ok va hirdmann Hakonar ialls Griotgards 
s(vnar) enn Eyvindr Radgiafi ialls sendi hann til Vebiarnar Sygna 
Trausta. hann tok vid hanum. en Vedis systir hans latti þers. lo 
fyri þat selldi Vebiorn eignir sinar ok for til Islands. * 

[c. 118 Þorolfr^ erækir nam suman Skutilsf(iord) ok Skalavik ok 

bio þar. * 

|c. 119 Eyvindr^ kne for af Ogdum til Islandz ok Þvridr Rvmgyllta 

kona hans.* þau namu Allftafiord ok Seydisf(iord) ok bioGu þar.^is 
149 þeira s(vn) var Þorleifr er fyrr var getid ok Valbrandr ok Biargey 
er atti Havardr ^ Hallti. þeira s(vn) var Olafr ^. 

|c. 120 GeÍR^ het madr agiætr i Sogni.* hann var kalladr^ Vegeirr^ 

þui at hann var Blotmadr mikill. hann atti morg born. * Sygna- 
kappi var elldztr s(vna) hans en Vesteinn ok Veþormr Vemundr ao 
ok Vegestr Veþorn en Vedis dottir. þau syskin foru til Islandz. * 
þau hofdu vtivist harda ok langa. þau toku vm '^ haust Hloduvik 
fyri vestan Horn. * þa feck Vebiorn at bloti miklu. ok qvad 
Hakon iarl blota þann dag þeim til vþvrftar. en er hann var at 
blotinu eGÍudu brædr hans hann til brott farar. ok gadu þeir ei 25 
blotsins ok letu þeir vt. þeir brutu hinn sama dag skip sitt vndir 
homrum miklum i iUvidri. þar komust þau naudulega vpp ok 
geck Vebiorn fyri. þat er nu kaullut Sygna kleif. enn vm vetrinn 
tok vid þeim ollumm ^ Atli þræll Geirmundar neliarskinns ok ^ 
bad þau engv launa vistina. sagdi Geirmund ecki vanta mat. enn 30 
er ^ AtU fann Geirmund. spurdi Geirmundr ^ hvi hann var ^ sva 
diarfr at taka slika menn vpp a kost hanns. * Atli svaradi. þui « 
at þat man vppi medann Island er bygt hversu mikils hattar sa 
madr mundi vera at einn ^ þræll þordi at gera slikt vtann hans 
ordlofs g. * Geirmundr svarar. fyri þetta þitt tiltæki ^ skalltu ' 35 
þÍGÍa frelsi ok bv þetta er þv hefir vardveitt. ok vard Atli siþan 



^ Áben plads for initialen. ^ Skr. -ur. ' SJcr. to gange. * Funktum 
er tilf. ' Skr. vndí. ® Skr. -r. ' Herefter stðr, men underprikket, sid»»'. 
* Herefter punktum i hdskr. a Her er Vébjörn muligvis glemt. b Herfra 
og til vardveitt l. 36 angives i 104 som taget fra „Havcs boc". c Mgl. 104. d varþ 
104. e Skr. þ«í og streget ud i 104, vistnok ved en misforstáelse. f hans tilföjer 
104. g orðlof W4. h tiltæki 104; vidtæki JErl, urigtig. > skalt |)U 104. 



48 t HAUKSBÓK. Landnámabók c. 120—122. 

150 mikilmenni. Vebiorn nam vm varit land millim Skotufiardar ok 
Herstfiardar sva vidt sem hann gengr ^ vm a dag ok þui meir 
sem * kalladr er Fola fótr ^ Vebiorn var viga madr mikill. ok er 
saga mikil fra hanum. hann gaf Vedisi systr sina Grimolfi i 
Vnadsdal. þeir vrdu missatter ok va Vebiorn hann hia Grimolfs 5 
votnum. fyri þat var Vebiorn veginn a Þingeyrar þingi i Dyra firdi ^ 
ok ííj menn adrir. 

c. 121 Gunnsteinn^ ok Halldorr^ hetu s(ynir) Gunnbiarnar er 

Gunbiarnar sker eru vidkend. Gunbiorn var s(vn) Vlfs Kraku. 
þeir namu Skotufiord ok Laugardal ok Augrs ^ vik til Miova- lo 
f(iardar). Bersi var s(vn) Halldors f(adir) Þormódar Kolbrunar 
skaldz. þar i Laugardal bio siþann Þorbiorn Þiodreks s(vn) er va 
Olaf s(vn) Havardar hallta ok Biargeyiar * Valbranz dottur. þar af 
gerdist saga Isfirdinga ok vig Þorbiarnar. 

Fra Snæbirni is 

c. 122 Snæbiorn ^ s(vn) Eyvindar Austmans bródir Hœlga magra 

nam land millim Miovafiardar ok Langadalsár, ok bio i Vatsfirdi. 

151 hans s(vn) var Holmsteinn f(adir) Snæbiarnar Gallta er va Hall- 
biorn s(vn) Oðz at Kidiabergi hia Hallbiarnar vordumm. ^ hann 
hafdi adr vegit Hallgerdi konu sina dottur Tungu-Oðz. Módir 20 
Snæbiarnar callta var Kiolvor. ok voru þeir Tungu-Oddr systra 
synir. Snæbiorn var fostradr i Þingnesi med Þoroddi en stundum 
var hann med Tungu-Oddi eda modr sinni. Hallbiorn svn Oðz 
fra Kidiabergi Hallkelss(vnar) brodur Ketilbiarnar hins gamla feck 
Hallgerdar dottur Tungu-Oðz. þau voru med Oddi hinn fysta 25 
vetr. þa var Snæbiorn callti þar. vastugt var med þeim hivnum. 
Hallbiorn bio ferd sina vm varit at fardogum en er hann var i 
bunadi for Oddr fra husí til laugar i Reykiahollt. ^ þar voru 
saudahus hans. ok villdi hann ei vera vid er Hallbiorn færi þui 
at hann grunadi at Hallgerdr mundi ei fara vilia med hanum. so 
Oddr hafdi iamnann vmbætt med þeim. þa er Hallbiorn hafdi 
lagt a hersta þeira geck hann i dyngiu. ok sat Hallgerdr ^ á paili 
ok kembdi ser, hárit fell vmm hana alla ok a golfit. hon hefir 
kvenna best hærd verit a Islandi med Hallgerdi Langbrók^. 
Hallbiorn bad hana vppstanda ok fara. hun sat ok þagdi. ^ þa 35 
tók hann til hennar. ok lyptist hon vpp. ííj. sinnum fór sva. 



^ Skr. -ur. ^ Aben plads for initialen. ^ Skr. -r. * Rettet fra 
hdskrs Borgeyia. ^ Punktum er tilf. a Ordene sem — Fola fótr anferer 104 
som en variant til sin tekst fra „Havcshoc". b Det her fremstiUede anforer 104, 
der siger, at V. hlev drœht pá Thorsnes, som en variant fra „Havcsb.". 
c 104, der har snuinnbroC; anforer langbroc som variant fra „Havcsh.". 



Landnámabók c. 122. HAUKSBÓK. 49 

152 Hallbiorn nam stad fyri henni ok qvad. Olkarma * lætr arma eik 
fiRvmz þar leika lofn fyri lesnis stofni linbundin mik sinum bida 
man ek of brudi bol gervir mik folvan snertvmk ^ harmr of hiarta 
hrot alldregi bótir. hann snaradi harit of hond sier ok viil kippa 
henni af pallinum en hun sat ok veikst ei eptir. þa bra hann 5 
sverdi ok hio af^ henni hofudit. siþan geck hann vt ok reid 
brott. þeir voru íííj. samann ok haufdu íj. klyfia ross. fatt var 
manna heima. þegar var sent at segia Oddi. ^ O(ddr) s(varar). 
segi þier Snæbirni a Kiolvararstodum en ecki mvn ek eptir þeim 
rída. Snæbiorn reid eptir þeim med xij. mann. enn er þeir 10 
Hallbiorn sia epter reið. badu forunautar Hallbiarnar hann vndan 
rida. enn hann villdi þat ei. þeir Snæbiorn komu eptir þeim vid 

153 hædir þær er nu heita Hallbiarnarvordr. þeir Hallbiorn foru a 
hædina ok vordust þadann. þar fellu íííj menn af Snæbirni. en 
badir forunautar Hallbiarnar. Snæbiorn hio þa fót af Hallbirni i 15 
ristar lid. þa hleckti hann a hina sydri hæd ok va þar enn íj 
menn adr hann fell. þui eru ííj. vordur a þeiri hæd enn v. a 



Bettet fra hdskrs sv-. ^ Rettet fra hdskrs a. ' Punktum er tilf. 



* Verset bör lœses: 

Qlkarma lætr (arma bíða munk of brúdi, 

eik firrumk þat) leika (b^l gervir mik f^lvan) 

lofn fyr lesnis stafni snertumk harmr í hjarta 

h'nbundin mik sínum. hrót, aldregi bótir. 

Línbundin ^lkarma lofn ^ lætr mik leika * fyr sínum lesnis stafni ^. 
þat firrumk ^ arma eik ^. munk aldregi bída bótir of brúði ; harmr 
snertumk í hjarta hrót ^. b^l gervir mik f^lvan. 

^ 'olkarrenes gudinde' = kvinde, digterens hustru. karmr = indfatning , 
noget, der omslutter. ^ 'at lege', d. v. s. at tale upáagtet, lokke uden noget 

resuUat. " Dette er sikkert den eneste rigtige lœsemáde, hvad SvbEg allerede 

sá; lesni betyder hoved (jfr. Liknarbr. 24); GVigf.s opfattelse af dette ord er 
fuldstœndig urigtig. lesnis stafn er = höfuðstafn hos Egill (Höfuðl. lU), og be- 
tyd(r — ikke nœsen, som SvbEg menie, men — nakken. Det fornœrmelige er, 
at hun vender ryggen til og 'lader ham stá og tigge (leika) bag sig. * = firrir 
mik 'fjœrner mig fra'. ^ 'armenes trœ' — kvinden. * hrót = rót 

'rod'. 

Den Unomvundne kvinde lader mig std og trygle bag ved sig. Det » 
bevirker en adskillelse mellem mig og hende. Aldrig vil jeg forvinde den sorg, 
jeg har for kvinden; sorgen rammer mig i hjœrteredderne. Ulykken gör 
mig bleg. 

a Nemlig hele hendes adfærd og kulde. Verset er i 0vrigt ganske 
fortrinligt og viser en elskovsdybde og samtidig dermed en jalousi og sorg 
uden lige. 

4 



50 ' HAUKSBÓK. Landnámabók c. 122. 

hinni. ^ Snæbiorn atti skip i Grimsar ósi ok keypti halft Rolfr 
hinn Raudsenzki. ^ þeir varu xu. hvarir. ^ med Snæbirni ^ voru 
þeir Þorkell (ok) ^ Sumarlidi s(ynir) Þorgeirs Rauds Einarss(vnar) 
stafhylltings. Snæbiorn tok vid Þoroddi or Þingnesi fostra sinumm 
ok konu hans enn Rolfr tok vid Styrbirni er þetta qvad eptir 5 
draum sinn. Bana* se ek ockar becia tveGÍa allt amorlegt vt 
nordr i haf frost ok kvlda feikn hverskonar fæs ^ mek af sHki 
Snæbiorn veginn. þeir foru at leita Gunbiarnar skeria ok funndu 
lannd. ei villdi Snæbiorn kanna lata vm nottina. Styrbiorn for 
154 af skipi ok fann fesiod i kvmh ok leyndi. Snæbiorn laust hann lo 
med exi.2 þa fell siodrinn^ nidr. þeir gerdu skala ok lagdi hann i 
fonn. Þorkell Raudss(vn) fann at vatn var a forki er ut stod i 
skala gluGÍnn. ^ þat var vm gœ '^. þa grofu þeir sik vt. Snæbiorn 
gerdi at skipi. en þau Þoroddr voru at skala af hans hendi enn 
þeir Styrbiorn af^ hendi Rolfs en adrer foru at veidum. Styrbiorn is 
va Þorodd en þeir Rolfr badir Snæbiorn. Rauds s(ynir) ok allir 
adrir sóru eída til Hfs ser. þeir toku Halogalannd ok foru þadan 
til Islandz ok komu i Vadil. Þorkell xreíill gat sem farit hafdi 
fyri Raudz s(vnum). Rolfr ^ gerdi virki a Strandarheidi. Þorkell 
Trefill sendi Sveinvng til hofuds Rolfi. for hann fyst a Mýri til 20 
Hermundar þa til Olafs at Drongum þa til Gestz i Haga. hann 
sendi hann til Rolfs vinar sins. Svenvngr va Rolf ok Styrbiorn. 
þa for hann i Haga. Gestr skipti vid hann sverdi ok exi ok feck 
hanum hersta íj. nockotta ok let mann rida vm Vadil ok allt i 
Kollaíiord. hann sendi Þorbiorn hinn sterka at heimta herstana. ^ 25 
hann va hann a Sveinvngs eyri. þui at sverdit Svennungs brotnadi 
vndir hiolltunum. ^ þui hældist Trefill vid Gest þa er samann var 



^ Herefter har JErl. tilföjet: ^^ok aa petta [0: 48 zo og hertilj fyrr 
at vera kapitulans er siþar er ritad^' . ^ Punktum er tilf. ^ Hdskr. 
tilf., urigtig, her et punktum. * Mgl. i hdskr. ^ Skr. fæf. ® Skr. -ur. 
' Rettet for hdskrs gie. ^ Herefter skr. ^s = hans, men atter senere overstreget. 

* Verset bör skrives: 

Bana sék okkarn frost ok kulða, 

beggja tveggja, feikn hverskonar. 

allt ^miirlegt, veitk af sh'ku 

útnorðr í haf, Snæbj^rn veginn. 

Jeg ser^ at vi hœgge to skál omkomme iide i havet i nordvest; jeg ser der 
alt uhyggéligtf frost og kulde og alslags ulykker. Jeg ved heraf, at Snœhjörn vil 
hlive drœht. 



Landnámabók c. 122-129. hIaUKSBÓK. 51 

155 iamnad viti |)eira at hann hefdi l)ui komit a Gest at hann sendi 
sialfr mann til haufudz vin sinum. ^ 

c. 123 * Olafr ^ iamna kollr nam land fra Langadals æ. til Sandeyrar 
ár ok bio i Vnadsdal. hann atti Þuridi Gunnsteins d(ottur) ^. þeira 
s(vn) Grimolfr er atti Vedisi. ^ 5 

c. 124 Þorolfr^ fasthalldi het madr agiætr i Sogni. ^ hann var 

vsáttr* vid Hakon iarl Griotgardzs(vn) ok for hann til Islandz. 
ok nam hann land fra Sandeyrar á til Gyiar spors ar i Rafnsfirdi 
ok bió at Snæfiollumm. ^ hans s(vn) var Vfeigr f(adir) ^ Otkotlu. 

c. 125 Aurlygr^* s(vn) Bodvars Vígsterks (svnar) ^ hann for til 10 

Islandz fyri ofriki HaRalldz konungs hárfagra ok var hinn fysta 
vetr med Geirmundi iieUarskinn. enn vm varit gaf Geirmundr 
hanum bvstad i Adal vik ok lond þau sem þar lágu til. Aurlygr * 
atti Signýiu dottur (Óblauds systur) ^ Hogna hins nvita. þeira 
s(vn) var KetiU Gufá er atti Yri Geirmundar dottur. Orlygr 15 
iftfi cignadizt Slettu ok lokuls íiordu. 

c. 126 Hellabiorn 2 s(vn) Herfinz ok Hollu var vikingr mikill. 

hann var iamnan vvin HaRalls konungs. hann kom til Islands i 
Biarnarfiord med alskiolldudu skipi. siþan var hann Skiallda-Biorn 
kalladr. hann nam land fra Straumnesi til Dranga. hann bió i 20 
Skialldabiarnar vik enn atti annat bv i Biarnarnesi. ^ þar ser 
miklar skalatoptir hans. s(vn) hans var Þorbiorn f(adir) Arngerdar 
er atti Þiodrekr* Slettubiarnars(vn). þeira s(ynir) Þorbiorn ok 
Sturla ok Þiódrekr^ 

c. 127 Geirolfr^ het madr er braut skip sitt vid Geirolfs gnup. ^26 

hann bió siþan vnndir gnupinum at radi Biarnar. 

c. 128 HeRoðr ^ Hvika Timbr*^ var gofugr madr. ^ hann var drepinn 

^'^^ at radum HaRallds konungs*^. enn s(ynir) hans iij foru til Islandz 
ok namu land a Strondum. Eyvindarf(iord) Eyvindi Ofeigr Ofeigs- 
f(iord) en Ingvlfr Ingulfsf(iord). þar bioGu þeir siþan. 30 

c. 129 Eirikr^ snara het madr er land nam fra Ingolfsíirdi til 

Veidilausu ok Trekylhsvik. hann atti Olofu dottr^ Ingolfs or 
Ingolfsfirdi. þeira s(vn) var Flosi er bio i Vik þa er Austmenn 
brutu þar skip sitt ok ^erdu or brotunum skip þat er^ þeir kauUudu 



* Herefter stár med JErhs hánd: „þetta skal ftjrr innkoma ikapitF.^, 
hvorpd stykket: Módir— hinni s.48io—50i félger. Dette er herefter i udg. rettet. 
2 Áben plads for initialen. ^ Punktum er tilf. * Skr. -ur. ^ Mgl. i 
hdskr. ® Mgl. i hdskr.; tilf. i henhold til s. 42 m, samt de evr. hdskrr. 
' Skr. kongs. * Skr. ved linjeskifte 2 gg. a / margen i 104, der har l'oru 
Gunnsteins d., stár: „Havcs b. s. þuridi Gunnsteinsd.". b Denne lœsemðde 
anfores i 104 som variant („Havcsboc s.") til dettes lœsemáde er atti. c Denne 
lœsemdde anferes i 104 som variant („Havcsb. s.") tH dettes Hvita scy. 

4* 



52 # HAUKSBÓK. Landnámabók c. 129-135. 

Trekylli. a þui fór Flosi vtann ok vard aptr ^ reka i Exarf(iord). 
þadan af gerdist saga Bodmods. 

c. 130 Onundr ^ Trefótr (het) ^ s(vn) Vfeigs Bvrlufótar Ivars s(vnar) 

Beytils. Aunundr var a móti Haralldi konungi i Hafrsíirdi ok let þar 
fót sinn. eptir þat for hann til Islands ok nam land fra Kleifum til 5 
Vfæru. Kallbaks vik Kolbeins vik Byrgisvik ok bio i Kallbak til 
elli. * hann var brodir Gudbiargar m(odur) Gudbrans kvIu f(odur) 
Astu m(odur) Olafs konungs hins hælga. Aunundr atti íííj syni. 
einn var Gretter. annarr^ Þorgeirr^ flöskubak. þridi AsgeÍR ædikollr 
158 f(adir) Kalfs ok Refnu er Kiartan átti ok Þuridar er Þorkell kvgí 10 
atti en siþar Steinþór Olafss(vn) pa. enn íiordi svn Onundar 
var Þorgrimr ^ uærukollr ^ f(adir) Asmundar f(odur) Grettis 
hins sterka. * 

c. 131 Biorn ^ het madr er nam Biarnarf(iord). hann atti Liufo. 

þeira s(vn) var Svanr aa Svanshóh. ^ 15 

c. 132 STeingrimr ^ ^ nam Steingrimsfiord allann ok bio i Trolla- * 

tungu. ^ hans s(vn) var Þorir f(adir) Halldors f(odur) Þorvalls 
orgoda^ f(odur) Bitru-Odda f(odur) Steinþors f(odur) Oðz f(odur) 
Ha-SnoRa f(odur) Oðz mvnks ok Þorlaks "^ ok Þorarins Rosta. 

c. 133 Kolii ^ het madr er nam Kollafiord ok Skridnisenni ^ ok bio 20 

vndir Felli medann hann lifdi. ^ 

c. (34 Þorbiorn ^ Bitra het madr ok var mikill vikingr ok illmenni. 

hann for til Islandz med skullda Hd sitt ok nam fiord þann er 
nu heitir Bitra ok bio þar, nockoru siþaR braut Gudlaugr bródir 
Gils skeidarnefs skip sitt þar vt vid nofda þann er nu heitir 25 
Gudlaugs hofdi. Gudlaugr ^ kom sa land ok kona hans ok dotter 
enn adrir menn alhr tyndust. þa kom til Þorbiorn Bitra ok myrdi 
þau bædi enn tok meyna ok fæddi vpp. en er þersa vard varr 
Gils skeidarnef. for hann til ok hefndi bródur sins ok drap 
Þorbiorn Bitru ok enn fleiri menn adra. vid Gudlaug er kend 30 
Gudlaugsvik. ^ 

c. 135 Balki ^ het madr s(vn) Blæings ^ Sóta s(vnar) af Sotanesi. ^ 

hann for til Islandz fyri ofríki HaRalIds konungs ok nam Rvta 
fiord allann ok bió a Balkastodumm hvarumm tveaium ok siþarst 
i Bæ ok dó þar. ^ hans s(vn) var Bersi Godlaus er fyst bió ga 35 
Bersastodum i Rvtaf(irdi) enn siþan nam hann Langavatsdal sem 
fyR er ritad. * 



^ Skr. -ur. ^ Jjg^ p^^^g f^^ initiálen. » Mgl. i hdskr. * Punktum er tilf. 
^ Skr. -r. ö Herefter tilf, men underprikket firdi. ' þórolfs de andre 
recc. 8 ^^^ ^g^Q^ i^g^g Skridins-. ^ Rettet fra hdskrs Kl-. 



Landuámabók c. 136-137. HAUKSBÓK. 53 

736 Arndís * hin audga d(ottir) Steinolfs hins Laga nam siþann 

land i Rvtafirdi vt fra Bordeyri. hon bió i Bœ ^. ^ hennar s(vn) 
var Þordr er bio fyrr i Mvla i Saurbæ. ^ 
c. 137 GReniadr^ ok Þrostr s(ynir) Hermundar Holknis* namu lannd 

i Rvtafirdi inn fra Bordeyri ok bioGU aa Melumm. sonr ^ Þrastar ^ 5 
var Þorkell aa Kerseyri f(adir) Godrunar er atti Þorbiorn þynna 
161 s(vn) Romundar Hallta. ^ þeir bioGU at Fagra brecku. Þorleifr ^ 
Romundar fostri var sun þeira. Hasteinn het s(vn) Romundar. 
þeir voru allir vm eitt Rád. Þorir het sun Þorkels^ Þrastar [s(vnar). 
hann ^ bio at Melum. Hælga het dottir hans. i þann tima kom lo 
Sleitu^-Hælgi vt a Bordeyri ok lorundr^ brodir hans. þeir voru 
vikinngar. þeir foru allir tilMela.^ xu. voru þeir vtan sveinar. þa^^ 
feck Hælgi Hælgu Þorisdottur. þeim Romundi nvrfu stodross. þat 
kendu þeir þeim ^^ Hælga. ok stefndi Midfiardar-SkeGÍ þeim vm 
stuld til Alþingis enn þeir Romundr skylldu giæta herads ok i5 
hofdu virki gott a Brecku. Austmenn bioGU skip sitt. þat var ein 
morgin er rafn kom aa Lióra a Brecku ok gall hátt þa qvad 
Romundr. Vt* heyri ek svan sveita sara þorns er mornar brad 
vekr borgin moda blaíialladan gialla sva gol fya þa er feiger 
folk narungar varu gvnnar haukr ^ er gaukar Gautz bragda spa 20 



* Aben plads for initialen. ^ Ferst skr. Bœi, men 1 er igen udstreget. 
' Punktum er tilf. ^ Kan ogsá lœses Holkins. * Skr. -ur. ® Bettet fra 
hdskrs þrostar. ' Bettet fra hdskrs þorirs. * Bettet fra .s(vn) hans. 

» Bettet fra hdskrs slettu-. *» Bettet af JErl. selv fra þar. " Tilf. 
over linjen. 



* Verset bör skrives: 

Úi heyrik svan sveita svá gól fyrr, þás feigir 

sára þorns es mornar, folknárungar váru, 

bráð vekr borginmóða, gunnar haukr, es gaukar 

bláfjallaðan gjalla. gauts bragða spá s^gðu. 

Heyrik út bláfjallaðan ^ sára þorns sveita svan^ gjalla, es mornar; 

bráð vekr borginmóða ^. svá gól gunnar haukr * fyrr , es gauts bragða 

gaukar ^ s^gðu spá, þás folknárungar ^ váru feigir. 

^ 'sortfjœdret' ; blár = sort; fjallaðr «/' fjall = fell = *skind, hud\ 
^ ^sdrtorns [svœrdetsj -vœskens [blodets] svane' = ravn. ' 'ravn'. * 'kampens 
heg* — ravn. '^ ^Odins virksomheds [kampens] gúge' — ravnene. • ^krigere' 
af folk = kamp el. svœrd, og nárungar af uvis betydning. 

Jeg horer udefra den sortfjœdrede ravn gjalde henimod morgen; byttet^ 
vœkker ravnen. sáledes skreg ravnene för, da de varslede om, at krigere snart 
skulde de. 

a 0; Igsten til dette el. anelsen om tilstedevœrelsen di-raf. 



54 HAUKSBÓK. Landnámabók c. 137. 

162 saugdu. Þorbiorn qvad Lackar^* hagli stockinn hræs er kemr ^ af 
sævi modr krefr morgin bradar mar valkastar baru sva gól endr ^ 
þa er vnda eids a fornvm meidi hræfa eaukr ^ þa er uaukar 
hilldingar miod vilidu. ^ i þenna tima koma Austmenn i virkit 
þui at verkmenn hofdu ei aptr láted. þeir brædr genngu ut. 
konur saugdu Romund ofgamlann en Þorleif ofungann at ganga 
vt. ^ hann var xix. * vetra. hann liop ut ok Þorleifr med vopnum 
sinum ok qvad. Vara ** mer i dag daudi drougar flatvallar bauga 



^ Skr. LAa-. ^ Skr. -ur. ^ Piinktum er tilf. * Rimeligvis en fejl 
for XV. i de ovrr. reca. 



* Verset bör lœses: 

Hlakkar hagli stokkinn svá gól endr, þás unda 

hræs es k^mr at sævi, eiðs, af fornum meiði 

móðr krefr morginbráðar, hræva gaukr, es haukar 

már valkastar báru. hildinga mj^ð vildu. 

Hagli stokkinn valkastar báru már ^ hlakkar , es komr at hræs 

sævi ^ ; móðr krefr morginbráðar. svá gól hræva gaukr ^ endr af fornum 

meiði, þás (es) * „eiðs" haukar ^ vildu unda mj^ð ^ hildinga. 

^ 'valdyngens holges [=^ blodets] máge' = ravnen. ^ 'ligseen' — blodet. 

^ '&dselgogen' — ravnen. * es sgnes at vœre en skodeslos gentagelse af det 's, 

som þás indeholder. ^ Ilvad eiðs er, vides ikke. Det hele m& vœre en om- 

skrivning for 'ravnen'. ^ 'sármjoden' = blodet. 

Den haglbestœnkte ravn skriger af fryd, nár den kommer til blodsoen. 

Ivrig krœver den sin morgenfode. Sáledes skreg ravnene fordums i det gamle trœ, 

da de vilde tapre mœnds blod. 

** Verset bör skrives: 

Vasa mér í dag dauði rækik h'tt, þótt leiki 

(draugr flatvallar bauga, litv^ndr Heðins fitjar 

búumk við ilmar jalmi) (oss vas ár of markaðr 

áðr né g^rr of ráðinn. aldr) við rauða skj^ldu. 

Né vasa mér dauði, áðr of ráðinn, g^rr í dag. búumk við ilmar 
jalmi ^ draugr flatvallar bauga ^. rækik lítt, þótt Heðins fitjar litv^ndr ^ 
leiki við rauða skj^ldu. aldr vas oss ár of markaðr. 

^ Synes at betyde kamp. Ilmr opregnes blandt asynjer, men synes at 
mdtte opfattes som navn p& en valkyrje, hvis jalmr 'stöj' er kamp. ^ 'ringenes 
(de malede cirklers) flade mark' —- 'skjold', hvis draugr Hrœ' er 'mand', her en 
af Hrómunds sönner. ^ Heðins íit synes at betyde 'skjold' (íit = 'vœv'?) éller 
'brynje', hvis 'farvende vdnd' er 'svœrdet'. 

Doden , i forvejen mig bestemt, var mig (dog) ikke bestemt i dag. Jeg 
bereder mig til kamp, o kriger! Jeg œnser det kun lidt, om svœrdet kommer 
til at spille mod de rode skjolde. Livtts grœnse blev os fordums bestemt. 



Landnámabók c. 137. HAUKSBÓK. 55 

bvvmz vid almar ialmi adr ne gerr vm rádinn ræki ek litt þo at 
leiki litvondr ^ Hedins íitiar oss var adr of markadr alldr vid 
Rauda skiolldu. Austmenn fellu vi. i virkinu. enn adrir menn 
163 stucku i brott. en þa er Þorbiorn villdi loka aptr virkit skaut 
lorundr^ atgeir i gegnum hann. Þorbiorn tok atgeir or sarinu ok 5 
setti millvm herda lorundi sva at vt kom vm briostit ok fellu þeir 
badir daudir á iord. ^ Hælgi greip upp lorund ok kastadi hanum 
a bak ser ok rann sva. Hasteinn rann eptir þeim þar til er 
Hælgi kastadi hanum af baki ser. þa hvarf hann aptr ^. Romundr 
var faUinn enn Þorleifr^ var sárr^ til vlifis. konur spurdu tidinda. ^ lo 
Hasteinn qvad. Her * hafa vj. þeir er sæfazt sutlaust bana vti 
suipniordungar sverda sarteins a bru steinum hyek at halíir Ugí 
heptendr laga eptir ecskeindar let ek vndir vbidingum svida. 
konur^ spurdu hve margir þeir væri. Hasteinn qvad. Varka ** ek 



Skr. -ur. ^ Punktum er tilf. * Skr. -r. 



* Verset h'ór skrives: 

Hér hafa sex, þeirs sævask hygg at halfir liggi 

sútlaust, bana úti heptendr laga eptir. 

svipnj^rðungar sverðum, eggskeindar létk undir 

sárteins á brústeinum. óbíðingum svíða. 

Hér úti á brústeinum ^ hafa sex sárteins svipnj^rðungar ^, þeirs 
sævask sútlaust ^, bana sverðum (konj.). hygg, at halfir laga heptendr * 
liggi eptir. létk undir, eggskeindar, svíða óbíðingum ^. 

^ 'stenrœkken' foran indgangen til hygningen — hlað. ^ 'sdrtenens 

sving-[= kampj guder' — mænd. ' ^uden sorg', uden at nogen sörger derover. 
* 'lorens forstyrrere , lovhrydere' jfr. fortœllingen i Ldn. ^ 'den, der ikke 
vœnter, ikke har mod til at vœnte, holde stand, den, der flygter\ 

líer ude pá hrostenene har 6 mœnd, hvis ded ingen hegrœder , mistet 
livet for svœrdene. Jeg tror, at halvdelen af lovforstyrrerne ligger her dod. 
Jeg lod sdrene, hihragte ved svœrdsœggen, svie for de fiygtende fjender. 

** Verset hör skrives: 

Vaska fúrs með fleiri en tolf af glað Gylfa 

fetla stígs at vígi, gunnþings hvatir runnu, 

fyrir várum þar fjórir (k^ld ruðum vápn) þeirs vildu 

frændr ofstopa vændir, várs fundar til skunda. 

Várum þar fyrir fjórir frændr, ofstopa vændir ^ — vaska með 
fleiri, at vígi „fetla fúrs stígs ^* — , en tolf gunnþings ^ hvatir, þeirs 
vildu skunda til várs fundar , runnu (konj.) af Gylfa glað * ; ruðum 
(konj.) k^ld vápn. 



56 ^ HAUKSBÓK. Landnámabók c. 137. 

164 furs med fleiri fetla stigs at vigi fyrir voriim þar ííij. frændr 
ofstopa vændir en xii. af glad gylva gunnþings hvatir runnar 
kolld rudu vapn þeir er villdu vars fundar til skunda. konur | 

spurdu hversu margir fallnir væri af vikingum. Hasteinn qvad 
Siav * hafa sæki tivar svolnis garz til iardar blod fell vart a vala 5 



* Kan kun vœre passivt = ^heskyldt for'. ^ Denne omskrivning er sikkert 
noyet forvansket; man skulde deri snarest se en omskrivnivg for en mand — en 
fœldet fjende — ; hvis ikke Jón porkelsson har ret, ndr han skriver: Barkat ek 
fúr med fleiri fetlastígs at vígi; fetla stígs fúr — svœrd. ^^valkyrjeting' — 
kamp. * ^sokongens hest' = skib. 

Vi var kun 4 frœnder tilstede dér, heskyldte for voldsom fœrd (og kraft) 
— jeg havde ikke flere mœnd til kamp — , medens tolv kamjjraske mœnd, som 
vilde skynde sig til mode med os, stormede op fra skihet. Vi (frœnder) rod- 
farvede de kolde stdl. 

* Versene bör skrives: 

Sjau hafa sœkitívar monat fúrviðir íleiri 

Sv^lnis garðs til jarðar Fj^lnis þings an hingat 

(blóð fell varmt á virða út of Ekkils brautir 

vald^gg) n^sum h^ggvit. Jalks mœrar skæ fœra. 

Sjau ^ Sv^lnis garðs sœkitívar ^ hafa h^ggvit n^sum til jarðar ^. 
varmt blóð, vald^gg^ fell á^ virða {konj.). monat fleiri ^ Fj^lnis |)ings 
fúrviðir ^ fœra Jalks mœrar skæ ^ út of Ekkils brautir ^, an hingat. 

^ Nemlig 6 foruden Jörundr, som det synes. ^ ' Odins gœrde' ~ skjoldet; 
dets 'sogende guder' — mœnd, krigere. ^ Jfr. at bíta börðum í gras og lign. 
^ 'valdug, ligdug' stjnes at vœre tilföjet for eftertryks skyJd. Muligvis er teksten 
ikke helt rigtig. ^ Rimeligvis en fejl for of. ^ -at -f fleiri — færi. '' 'Odins 
tings [kampensj ilds [svœrdetsj trœer' = krigere. ^ Jalkr synes at vœre brugt 
her som et sokongenavn, forudsat at ordet er rigtigt; hans mœrr ^land' er soen, 
dens skær 'hest' ~ skih. « 'sokongens veje' --- soen. 

Syv krigere har mdttet hugge deres nœstr i jorden (hide i grœsset). Det 
varme blod, Ugduggev, strömmede ned over mœndene. Fœrre vil de krigere blive, 
som forer skibet bort herfra over havet, end hertil. 

Hér megu hœlib^rvar en hyrbrigðir hugðak 

hljóms daltangar skjóma (hrafn sleit af ná beitu) 

dýrs hvat drýgðu fjórir gunnar ræfrs at gæfim 

dags verks séa merki, griðbítum frið h'tinn. 

Hér megu séa merki dags verks daltangar ^ , hvat fjórir hœb'- 
b^rvar dýrs skjóma hljóms ^ drýgðu, en hugðak, gunnar ræfrs hyr- 
brigðir ^ at gæfim griðbítum h'tinn frið. hrafn sleit beitu af ná. 

'buetang', 'den, der spœnder om buen', hdnden; jfr. udtryk som handa- 
verk cfr. SnE. 11. 429. 513. Dog er udtrykket ikke naturligt, og man kunde 
formode, at (dal)tangar var forvansket af et ord, som skulde betegne 'mœnd'. 



Landnámabók c. 137—140. HAUKSBÓK. 57 

valdoG nosum hoGvit mvnad fvrvidir fleiri fiolnis þings en hingat 
vt vm eckils brautir ialks mærar ske færa. Her megu hæli borvar 
hliom daltangar skioma Dyrs hvat drygdu íííj. dags verk sia 
165 merki en ek hyrbrigdir hugda rafn sleit af na beitu gunnar ræfrs 
167 at giæfim gridbitvm frid htinn^. þeir Hœlgi logdu ut hinn sama 5 
dag ok tyndust allir a Hælga skeri fyri Skridnis enni. Þorleifr ^ 
vard græddr ok bio at Brecku enn Hasteinn for vtann ok fell a 
Orminum Langa med Olafi konungi ^ TryGva syni ^. * 

Her hefer landnam i Nordlendinga fiordungi. 



168 Nu^ hefr upp Landnam i Nordlendinga fiordungi. 



10 



c. 138 Eysteinn ^ Meinfretr svn Alfs or Rostu nam Rutafiardar 

straund ena eystri nest epter Balka ok bio þar nockora vetr adr 
hann for i Dal at bua. ok feck Þorhilldar dottur Þorsteins Rauz. 
þeira s(ynir) varu þeir Alfr i Dolum Þordr ^ ok Þorolfr ^ Refr ^ 
ok Hrappr ^. i5 

c. 139 Þoroddr^ het madr er nam Rvtafiord ok bió aa Þoroddz- 

stodum. ^ hans s(vn) var Arnorr ^ nynefr ^ er atti Gerdi dottur 

Bodvars or Bodvars hólum. þeira s(ynir) varu þeir Þorbiorn er 

Grettir va ok Þoroddr orapu stufr ^ f(adir) Valgerdar er atti 

169 Skeggi '^ skammhondungr ^. ^ 20 

0.140 Skautadar ^-SkcGÍ het madr * agiætr i Noregi. * hans s(vn) 

var Biorn er kalladr var Skinna-Biorn. þviat hann var Holmgards 
fari. hann for til Islands ok nam Midfiord ok Línacradal. hans 
s(vn) var (Midfiardar-Skeggi) ^ Garpr ^ mikill. * hann heriadi i 
Austrveg ok la i Danmork vid Sioland. hann var lutadr til at 25 
briota haug Rolfs konungs Kraka ok tok hann þar or Skofnung 
sverd Rolfs ok exi Hiallta ok mikit fe annat. enn hann nadi ei 
Laufa þui^ at Bodvarr^ villdi at hanum enn Rolfr konungr vardi*^.^ 



^ Skr. -ur. ^ Skr. kongi. * Skr. sini. * Pimktum er tilf. 

^ Aben plads for initialen. ® Skr. -r. ' Her tilföjes med urette: hœlgi. 
* Udeladt i hdskr. » / 104 göres her felgende bemœrkning i margen: 

„Havcsboc hefr eigi fessar vísr her eptir" (0: 4 vers til af Hásteinn). b Denne 
sœtning ( — vardi) stár i 104 som taget fra „Havcs boc". c S&l. 104; 

vardist JErl. 



suhj. i séa. ^ skjóma hljómr ^svœrdsklang' = kamp. hœlibörvar skj. hlj. 
^mœnd, som er og kan vœre stolte af en kamp*. ' ^kamptag-ildens svinger' 
— kriger. 

Her kan man se vidnesbyrd om hándens daggœrning , hvilken den var, 
som fire krigere udrettede; jeg tror , kriger , at vi gav forligsbryderne en 
stakket fred. Ravnen skaffede sig fode ved at slide i ligene. 



58 • HAUKSBÓK. Landnámabók c. 140-144. 

170 hann for til Islands siþan ok bio at Reykium i Midfirdi. synir 
Skecia voru þeir Eidr ^ ok Kollr ^ f(adir) Halldors f(odur) þeira 
Þordisar er Skalldhelgi atti ok Þorkotlu. Dætr ^ Skeaia voru þær 
Hrodny er atti Þordr ^ aellir ok Þorbiorg er atti Asbiorn hinn 
audgi HaRdar s(vn). dottir þeira^ var Ingibiorg er atti Illugi hinn 5 
svarti sa Gilsbacka. ^ 

c. 141 HaRalldr^ Ringr^ het madr ættstórr^.^ hann kom skipi sinu 

i Vestr ^ hóp ok sat hinn fysta vetr þar sem heita Ringstadir. ^ 
hann nam Vatsnes allt vtan til Ambattar ár fyri vestann allt inn 
til Þverár ok þar iíir af þveru til Braga ^ óss ok allt þann vegar^io 

171 biarga ^ ut til siófar ok bio at Hólumm. hans s(vn) var Þorbrandr 
f(adir) Asbranns f(odur) Solva hins pruda a Ægi sidu ^. 

c. 142 Soti het madr er nam Vestrhóp ok bió vndir Sotafelli.^ 

c. 143 Hunda^-Steinarr ^ het iarl i Englandi. ^ hann atti Alofu 

dottur Ragnars Lodbrókar. þeira born voru þau Biorn f(adir) i5 
Audunnar skokuls ok Eirikr f(adir) Sigurdar BÍóda skalia ok 
Isgerdr ^ er atti Þorir iarl a Vermalandi. Audun ^^ skokull for til 
Islandz ok nam Vididal ok bio a Audunarstodumm. ^ Med hanum 
kom vt Þorgils Giallandi felagi hans f(adir) Þorarins goda. ^ Audun 
skokull var f(adir) Þoru mos háls modr Vlfilldar er atti (Gud- 20 

172 brandr kula þeira dottir)^^ Asta m(odir) Olafs konungs hinns hælga.^^ 

svn Audunar skokuls var Asgeirr ^ at Asgeirs á. hann atti lorunni 
dottur Ingimundar hins gamla. þeira born voru þau Þorvalldr 
f(adir) Dollu modur Gizurar byskups ok Audun f(adir) Asgeirs 25 
f(odur) Audunnar f(odur) Egils er atti Vlfeidi d(ottur) Eyivlfs 
Gudmundars(vnar) ok var þeira svn Eyivlfr ^ er veginn ^^ var a 
Alþingi f(adir) Orms kapalins Þorlaks byskups hins hælga. Annarr^ 
s(vn) Audunar skokuls var Eysteinn f(adir) Þorsteins f(odur) Hœlga 
f(odur) Þororms f(odur) Oddz f(odur) Hallbiarnar f(odur) Sigvats 30 
prestz. D(ottir) Asgeirs at Asgeirs sa var Þorbiorg Beiar^* bót.^ 
c. 144 ORmr^i het madr er nam Ormsdal ok bio þar. hann var 

f(adii') Oddz f(odur) Þorvallz f(odur) Hœlga f(odur) HaRa. f(odur) 
loru m(odur) Þordisar m(odur) Tans. f(odur) Skapta. ^ 



^ Skr. -ur. ^ Skr. rr, rsp.-r. ^ Punktum er tilf. * Áben plads for imtialen. 
^ Sdl; men vistnok en fejl (ogsá i B) for Bjarga. « Sál.; en fejl for 

þeim megin el. Ugn. ^ Rettet fra biargar af JErl. selv. « Herpd, tilföjes 
der i recc. B og E, samt A-klassen et stykke genealogi; E anforer her et stykke 
fra „Hauksb.\ men sikkert med urette. ® Rettet fra -gerdar af JErl. selv. 
^° Eettet fra Audu. ^^ Aben plads i hdskr. for disse 4 ord. ^^ Aben plads 
for 2 linjer. ^^ Skr. veig-. ^* Rimeligvis en fejl for beckiar-. 



Landnámabók c. 145. HAUKSBÓK. 59 

145 Ketill ^ Raumr ^ het herser agiætr i Raumsdal i Noregi. 

Ketill atti Molldu ^ d(ottur) Anar BOgsveigis. Þorsteinn het s(vn) 
þeira. ^ hann va a skoginum til Vpplanda af aeggiun^ f0dur sins. 
lokul son Ingimundar iarls af Gautlandi ok Vigdisar. lokull gaf 
hanum hf. siþan feck (Þorsteinn) ^ Þordisar systur hans. þeira svn 5 
var Ingimundr hinn gamh. * hann var fæddr i Hefni med Þori 
f(odur) Grims ok Romundar. Heidr ^ volva spadi þeim ohum at 
byGÍa a þui landi er þa var vfundit vestr ^ i haf. enn Ingimundr 
kuezt vid þui skylldu gera. volvan quad hann þat ei mundu 

174 mega. ok sagdi þat til iartegna at lutr mundi hverfa ór pussi lo 
hans ok quad hann þa munndu íinna er hann græfi fyri ondugis 
svlumm sinumm. Ingimundr var vikingr mikill ok heriadi i vestr 
viking. Sæmundr het felagi hans sudreyskr "^. þeir komu or 
hernadi i þann tima erHaRalldr konungr lagdi til orrustu iHafrs^ 
firdi vid þa Þori naklang. ^ Ingimundr villdi veita konungi ^ enn i5 
Sæmundr ei ok skildi þar felag þeira. eptir orrustuna gipti 
HaRalldr konungr Ingimundi Vigdisi d(ottur) Þoris iarls þegianda^. 
þau lorundr nals ^^ voru frillu born ^^ hans. Ingimundr ^ vndi 
hvergi. þvi fysti HaRalldr konungr hann at leita forlaga sinna til 
Islands. enn Ingimundr ^ letst þat ei ætlat hafa. enn þo senndi 20 
hann íj. Finna i Hamforum til Islands eptir lut sinumm. þat var 
Freyr gerr ^^ af silfri. FÍnnarnir komu aptr ^ ok hofdu funndit 
lutinn ok nád ei. visadu þeir til i dal einum millim hollta ííj ok 
sogdu hanum allt landsleg hversu hattad var þar er þeir skylldu 
byoia. eptir þat for Ingimundr til Islands. ok med honum lorundr 25 

175 iiáls mágr hans. ok Eyvindr sorkvir ok Asmundr hinn hvati ^^ 
vinir hans. ok þrælar hans Fridm(un)dr ^* ok Bodvarr ^^ ok Þorir 
RofskeG ok Vlfkell. þeir toku Grimsár ós. ok varu aller vmm 
vetrinn aa Hvanneyri med Grimi fostbrodr Ingimundar enn vm 
varit fóru þeir nordr vm heidar. þeir komu i fiord þann er þeir 30 
funndu rvta íj. þeir kaulludu þar Rvtafiord. siþan foru þeir nordr 
vmm herud ok gavv vida ornefni.^ hann var vm vetr i Vididal i 
Ingimundar hollti. þadan sa þeir fioll sniólaus i landsudr ^ ok 
foru þangat vm varit. þar kendi Íngimundr lond þau er hanum 
var tilvisat. Þordis d(ottir) hans var alinn i Þordisar hollti. * 35 



^ Aben plads for initialen. ^ Skr. -ur. ^ Bimeligms en fejllœsnrng 
for MjölL ^ PunJctum er tilf. ^ Bettelse af hdshrs aeggmm. *' Mgl. i 
hdskr. ' Skr. -(eysk)ur. » Skr. kongi. » Skr. þeig-. ^" Rettet fra 
hdskrs nalfs. " Rettet fra borin af JErl. selv. ^^ Skr. -r. ^' Nœppe en 
fejllœsning for ok Hvali, da denne (o: Hvati) i det felgende helt udelades. 
^^ JErh har glemt at sœtte forkort. tegn (for \m) over m. 



ÖO * H A U K S B Ö K. Landnámabók c. 145-147. 

Ingimundr nam Vatsdal allann vpp fra Hœlga vatni ok Vrdar 
vatni fyri austann. ^ hann bió at Hoíi ok fann lut sinn er hann 
grof fyri ondvegis svlum sinumm. Þorsteinn var s(vn) þeira 
Vigdisar ok lokuU ok Þorir uafrs þió. ok Haugni. ^ Smidr het 
Ambattar svn ok Ingimundar. enn dætr hans lorunn ok Þordis. ^ 5 

c. 146 lorundr ^ nals nam vt fra Vrdarvatni ok til Mogilslækiar 

^^^ ok bió aa Grund vndir lorundarfelH. hans svn var Mar a Mar- 
stodum. Asmundr nam vt fra Hœlgavatni ok Þingeyra sveit ok 
bio vndir Gnupi. Fridmundr nam Forsæludal. Eyvindr sorkvir 
nam Blondudal. hans s(vn) var Hermundr ok Hromundr hinn lo 
hallti. Ingimundr fann a vatni einu beru ok ij hvna med henni. 
þat kalladi hann Hunavatn. Eptir þat for Ingimundr vtan ok 
gaf HaRalldi konungi dyrenn. ecki haufdu menn fyrr sed i Noregi 
177 hvíta biornu. ^ þa gaf HaRalldr konungr Ingimundi skipit Stiganda 
med vidar farmi ok sigldi íj. skipumm til Islands ok sigldi fyri i5 
nordann vestr vm Skaga fystr manna ok hellt upp i Hunavatn. 
þar heitir nu Stiganda rof hia Þingeyrum. Eptir þat var Rafn 
austmadr med íngimundi ok hafdi sverd gott. ok bar þat i hof ^. ^ 
þui tok Ingimundr þat af hanum. Hallormr ^ ok Þorormr brædr 
voru med Ingimundi. þa feck Hallormr * Þordisar dottur hans ok 20 
fylgdi henni heimann Karns ar land. þeira s(vn) var Þorgrimr 
Karns ar godi. Þorormr* bio i Þororms tunngu. Ingimundi hvrfu 
svin X. ok fundust annat haustit ok voru þa saman c. svína. ^ 
golltr* het Beigadr, hann hóp a Svina vatn ok svam þar til at 
af gengu klaufirnar. hann sprack a Beigadar hvale. ^ 25 

c. 147 HroUeifr ^ * hinn Mikh ok Liot modir hans komu vt i 

Borgar fir^i. þau foru nordr*. vmm sveiter ok fenngu engan 
Radstafa adr þau komu i Skagafiord til Sæmundar. ^ HRoUeifr * 
var s(vn) Arnallz brodr Sæmundar. þui visadi hann þeim nordr 
a Hofdastrond til Þordar. enn hann feck hanum i Rolleifs dal ok 30 
bio hann þar. Rolleifr^ fifldi Rodnyiu dottur Vna i Vnads dal. 
Oddr Vnas(vn) sat fyri hanum ok va Liót systrung hans ena 
særdi hann a fæti þuiat kyrtil hans bitu ei iarn. Hrolleifr va 
Odd ok ij menn adra enn ij. komuzt vndan. fyri þat gerdi Hofda- 
Þordr þav herads sek sva vitt sem votn fellu til Skagaf(iardar). 35 
þa senndi Sæmundr Rolleif til Ingimundar hinns gamla. hann 
setti hann nidr i Oddz ás gegnt Hofi. hann atti veidi i Vatsdals 
á vid Ingimund ok skylldi ganga or á fyri Hofsmonnum. enn 
hann villdi ei or gánnga fyri Hofsmonnum sonum Ingimundar. 
ok bordust þeir vm ána. ^ þa var sagt Ingimundi ok var hann þa 4o 



Punktum er tilf. 2 Jj^,^ ^i^^^ ^^^ initialen. ^ Skr. lióf. * Skr. -ur. 



Landnámabók c. 147-148. HAUKSBÓK. 61 

blindr. ok let hann smala svein leida herst vndir ser a ana 
millim þeira. Hrolleifr skaut spióti i gegnum hann. þeir foru þa 

179 heim. Ingimundr sendi sveininn at segia ^ Rolleifi enn hann var 
daudr i ondvegi þa er s(ynir) hans komv heim. Rolleifr sagdi 
modr sinni. hun qvad þa reyna mundu hvart meira mætti gipta 5 

. Ingimundarsona eda kunnusta hennar ok bad hann þa fyst i 
brott fara. Þorsteinn skylldi reyna eptter HroUeiíi ok hafa kost 
grip af aríi. ei settuzt þeir i aundvegi fodr ^ [sins. Ingimundar 
s(ynir) fóru ^ nordr til Sæmundar ok gaf Þorsteinn hanum lx. 
silfrs * at hann skyti RoUeifi brott. Ingimundar s(ynir) roktu spor 10 
hans nordann vm hálsa til Vatsdals. Þorsteinn senndi huskarl i 
Ás a niósn. hann qvad kvednar xn. visur adr til dvra var genngit. 
hann sa fata rugu a brondum ok kom vndan rautt klædi. 
Þorsteinn qvad þar verit hafa RoIIeif ok mvn Liot hafa blótad til 
langlífis hanum. þeir foru i Ás ok villdi Þorsteinn sitia yíir 15 
dvrumm ok nadi þui ei fyri lokli. þui at hann viU þar vera. 
Madr^ geck vt ok sads vmm. þa leiddi annarr RoIIeif eptir sier.-'^ 
lokull braz vid ok felldi ofan skida lada enn gat þo kastat kefli 
til brædra sinna. hann red a Rolleif ok vlltu þeir bádir ofan fyri 
breckuna ok vard lokull efri. þa kom Þorsteinn at ok neyttu þeir 20 

180 þa vapna. þa var Liót vt kominn ok geck ofug. ^ hun hafdi 
hofudit millim fóta ser en klædin a baki ser. lokull hio hofut af 
RoIIeifi ok rak i andlit Liótu. þa qvadzt hun of sein ordit hafa. ^ 
nu mundi vmmsnuast iordinn fyri sionum minum enn þer 
mundut allir ærst hafa. eptir þat kaus Þorsteinn Hofslannd. enn 25 
lokull hafdi sverdit ok bio i Tungu. ^ Þorir ^ hafdi gvdord ok bio 
at Vndunfelli ok geck berserksgang. Hogni hafdi Stiganda ok var 
farmadr. Smidr^ bio a Smidsstodum. Þorsteinn atti Þoridi gydiu 
dottur Solmundar i Asbiarnarnesi. þeira s(vn) var Ingolfr hinn 
fagri ok Gudbrandr. lokull var s(vn) Bardar lokulss(vnar) er 30 
Olafr konungr hinn hælgi let drepa "^. þad sagdi lokuU stiga 
madr ^ at lengi mundu glapvig halldast i ætt þeiri. ^ 

c. 148 Eyvindr ^ Audkúla het madr. ^ hann nam Svinadal ok bió 

^^^ a Audkvlustodumm ^ ok Þorgils giallandi bió at Svina vatni er vt 
kom med Auduni skokul. hans s(ynir) voru þeir Digrormr er vagu 35 
Skarphedin Vefredars(vn) i Vazskardi. ^ 



* Skr. sei-. ^ Sál. ' Galt opfattet og interpungeret af JErl. sd- 
ledes: sins Ingimundar s(ynir). fór osv. * Skr. -ur. ^ Fimktum er tilf. 
® Herefter er tilföjet, men af JErl. selv igen underprikket : hasmidur bio a 
Smidsstodum. '^ Disse 2 ord gentagne ved sideskifte. ^ Aben plads for 
initiálen. ® Rettet fra hdskrs. Raud- (rettere: at Aud-?^. 



62 9 HAUKSBÓK. Landnámabók c. 149-152. 

c. 149 Eyvindr^ sorkvir nam Blondudal. hans s(vn) var Romundr 

hinn hallti er va Hogna Ingimundars(vn) þa er þeir Már ok 
Ingimundarsynir bordust vmm Deilldar hialla. þui var hann giorr 
or Nordlendinga fiordungi. hans s(ynir) voru þeir Þorbiorn ok 
Hasteinn er bordust vid Sleitu^-Hælga i Rvtafirdi. Annarr s(vn) 5 
Eyvindar sorkviss var Hermundr f(adir) HiUdar er atti Avalldi 
Ingiallss(vn). þeira born voru þau Kolfinna er atti Gris 
Sæmingss(vn) ok Brandr er va Gallta Ottars s(vn) a Hunavats 
þinngi fyri nid Hallfredar ^. 

c. 150 Þorbiorn ^ Kolka* het madr. hann nam Kolkumýrar ok 10 

bió þar. ^ 

c. 151 Ævarr^^ het madr s(vn) Ketils Helluflaga ok Þoridar dottur 

HaRalls konungs GullskeGZ or Sogni. s(ynir) Ævars voru þeir 
Vefredr ok Karii ok Þorbiorn strugr ok Þordr mikill. Ævarr ^ fór 
til Islands or viking ok synir hans adrir en Vefrodr. ^ hann var 15 
eptir i viking. med hanum ^ fór vt Gunnsteinn frændi hans ok 
Audolfr ok Gautr ^. Ævarr ^ kom skipi sinu i Blondu ós. þa varu 
numinn lond fyri vestann Blondu. Ævarr ^ fór upp med Blondu 
at leita ser Landnáms ok kom þar sem heita Mobergs breckur. 
setti hann nidr stong hafa ok kuadzt þar taka Vefredi syni 20 
sinumm bústad. siþan nam hann Langadal allann vpp þadann ok 
sva þar fyri nordann háls. þar skipti hann londum med skipverium 
sinum. Ævarr bio^ i Ævarsskardi. ^ Vefrodr kom vt sidar i Gaungu- 
skarz ár ós ok geck nordann til faudur sins ok kenndi Ævarr ^ 
hann ei. þeir glimdu sva at vpp genngu stockar allir i husunum 25 
186 adr Vefrodr sagdi til sin. ^ hann gerdi bv at Mobergi sem ætlad 
var. Enn Þorbiorn strugr ^ á Strugs stodumm en Gunnsteinn a 
Gunnsteinsstodum. KarK a Karlastodumm. Þordr a Mikilsstodum. 
Audolfr ^ sa Audolfsstodum. Gautr bygdi Gautsdal. ^ hann var 
einhenndr.^ þeir Eyvindr sorkvir fóru ser sialfir ok villdu ei lifa 30 
eptir Ingimund gamla. Haukr ^ bio þar sem Haukstader heita. ^ 
Vefreydr^ atti Gunnhilldi dottur Eiriks or Goddolum systr Holm- 
göngu-StaRa. þeira s(ynir) voru þeir Vlfhedinn er þeir Fostolfr ok 
Þrottolfr vagu vid Grinda læk ok Skarphedinn er þeir Digr- 
Ormr^ vagu i Vatzskardi ok Hunroodr i<> f(adir) Mars f(odur) 35 
Haflida. 

c. 152 Hollti^ het madr er nam Langadal ofan fra Mobergi ok 

bio sa Holltastodum. hann var f(adir) Isrodar f(odur) Isleifs f(odur) 



^ Aben plads for imtialen. 2 gj^^^ Slettu. « Rettet fra hdskrs -fradar. 
* Rettet fra hdskrs -an. ^ Punktum er tilf. ^ Skr. -r. ' Disse to ord 
er understregede. » Skr. -ur. » Rettet fra hdskrs öo. ^^ Fejl for -ravdr? 



Landnámabók c. 152-156. HAUKSBÓK. 63 

Þorvallz f(odur) Þorarins spaka. d(ottir) Þorvalls var Þordis er atti 
Halldorr ^ s(vn) Snorra goda. þeira dætr voru þær Þorkatla er 
atti Gudlaugr Þorfinnsson i Straumfirdi. þadan eru Sturlunngar 

187 komner ok Oddaveriar. onnur var Gudrun er atti Kiartan s(vn) 
Asgeirs i Vatsfirdi. þeira s(vn) Þorvalldr f(adir) ^ — — — — — 5 

153 Holmgongu ^ - Mani het madr er nam Skagastrond fyri 
vestann inn til Fors ár. Enn fyri austann * til Mana þufu ok 
bio i Manavik. hans dottur atti Þorbrandr i Dolum f(adir) Mana 
f(odur) Kalfs skalldz. ^ 

154 Eilifr^^ orn het madr s(vn) Atla Skidas(vnar) hins gamla 10 

188 Bardars(vnar) i Al. Eilifr ^ nam lannd fra Manaþvfu til Gongu 
skarz ár ok Laxardal ok bió þar. ^ hann atti Þorlaugu d(ottur) 
Sæmundar i Lid. þeira s(ynir) voru þeir Solmundr f(adir) Gud- 
mundar f(odur) Viga-Barda. Aunarr ^ var AtH hinn Rammi er atti 
Herdisi d(ottur) Þordar fra Hofda. ^ þeira born voru Þorlaug er 15 
atti Gudmundr hinn Riki ok Þorarinn er atti Hollu d(ottur) 
lorundar iiáls. þeira s(vn) var Styrbiorn er atti Yngvilldi d(ottur) 
Steinrodar Hedins s(vnar) frá Fledins hofda. þeira dottir Arndis 
er atti Hamall Þormodss(vn) Þorkelss(vnar) nana. ^ s(vn) Eilifs 
Arnar var Kodrann at GiHá f(adir) Þorvalls vidforla ok Þiodolfr ^ 20 
godi at Hofi á Skagastrond ok Eysteinn f(adir) Þorvalls xinteins. ^ 

c. 155 Sæmundr^ en sudreyski ^ felagi Ingimundar hins gamla 

sem ritad er hann kom skipi sinu i Gonguskards ár ós. Sæmundr 
nam Sæmundarhhd alla til Vatsskarz fyri ofann Sæmundar læk 
ok bio a Geirmundarstodum ^. hans s(vn) var Geirmundr er þar 25 
bió siþan. Dottir Sæmundar var Reginleif er atti Þoroddr hialmr^. 

189 þeira dottir Hallbera m(odir) Gudmundar hins rika f(odur) Eyiolfs 
f(odur) Þoreyiar m(odur) Sæmundar hins fróda. Arnalldr het 
annarr ^ s(vn) Sæmundar f(adir) Riupu er atti Þorgeirr ^ s(vn) 
Þordar fra Hofda. ^ þeira s(vn) var Halldorr ^ frá Hoíi. ^ 30 

c. 156 SkefilF het madr er skipi sinu kom i Gonguskarz ár ós a 

hinni somu viku ok Sæmundr. enn medan Sæmundr for elldi vm 
landnám sitt þa nam Skefill lannd allt fyri vtann Sauda. ^ hann 
tók þat af landnámi Sæmundar at vlofi hans ok let Sæmundr þat 
vera sva buit. 



^ Skr. -r. ^ Herefter en áben plads for 2 linjer; pd grund af slid har 
JErl. vœret ude af stand til at lœse mbr., ligesom han mdsJce heller ikke har 
lœst de 3 sidste ord rigtig; i de evr. recc. stár: þeira börn Þorvaldr ok Ingiríðr, 
er Guðlaugr prestr átti. ' Áben plads for initialen. * Rettet fra hdskrs. 
ausann. ^ Punktum er tilf. ® Skr. -ur. a Som variant til sin lœsemdde 
— Sæmundarst. — anforer lOé denne lœsemdde fra „Havcs boc". 



64 ' HAUKSBÓK. Landnámabók c. 157-163. 

c. 157 Vlfliotr^^ het madr. ^ hann nam Langahollt allt fyri nedan 

Sæmundar læk. 

c. 1 58 Þorkell ^ vingnir Atlas(vn) Skidas(vnar) hins gamla. hann 

nam land vm Vatsskard allt ok Svartardal. hans s(vn) var 
Arnmódr hinn skialgi f(adir) Gallta f(odur) Þorgeirs f(odur) 5 
Styrmis f(odur) Halls. f(odur) Kolfinnu. 

c. 159 Alfgeirr^* het madr er nam land vmm Alfgeirs vollu [ok 

^^^ upp til MæUfells ár ^ ok bio sa Alfgeirsvollum. ^ 

c. 160 Madr ^ ^ het Þorvidr sa er land nam upp fra Mæhfells sa 

til GiUar. ^ 10 

c. 161 HROskelP het madr er nam Svartárdal allann ok Vrar fellz 

lond aull med radi Eiriks. ^ hann nam ofan til Gilhaga ok bio 
at Yrarfelli. hann atti þræl þann er Rærekr ^ het. ^ hann senndi 
hann upp eptir Mælifells dal i lannda leitun sudr '^ a Kiol. hann 
kom til gils þers er verdr ^ sudr ^ fra MæUfellsdal ok nu heitir 15 
Ræreks gil. þar setti hann nidr staf nybirktan er þeir kaulludu 
Lanndkonnud. epter þat hvarf hann aptr ^. ^ 

c. 162 Vekell 7 en uamrammi het madr er land nam ofan fra 

^^^ « Gila til MæUfells ár ok bio at MæhfeUi. hann spottadi ^ ferd 
Rœrex. ok for Utlu sidar sudr ^ a fiall i landa leitan. ^ hann kom 20 
til hauga þeira er nu heita Vekels haugar. hann skaut miUim 
hauganna. hann hvarf þadan aptr. enn er þat spurdi Eirikr^ i 
Goddolum. sendi hann þræl sinn sudr ^ a fiaU er het Rongudr ^. 
fór hann enn i landa leit. hann kom sudr til Blondu kvisla ok 
for siþan upp med a þeire er feUr fyri vestan Vinveria dal ok 25 
vestr a raunit milUm ReykiavaUa okKialar. ok kom þar aa manns 
spor ok skUdi at þau lagu sunnann at. hann lod þar vordu þa 
er nu heitir Rangadar varda. þadan for hann aptr ^ ok gaf Eirikr 
hanum frelsi fyri ferd sina. Enn þadan af tókuzt vpp ferder vm 
fiaUit miUim Sunnlendinga ok Nordlendinga. ^ 30 

c. 1 63 Eirikr^ ^ j^g^ madr agiætr.^ hann fór af Noregi til Islands.^ hann 

190 u ^j^j. g^^j^^ RohaUz Geirmundars(vnar) Eirikss(vnar) ordig skeGÍa. Eirikr 
nam lannd fra GiUa of GoddaU ok ofan til Nordr ár ok bio at 
Hofi i Goddolum. hann atti Þuridi d(ottur) Þordar skeaia systr 
Hœlgu er Ketilbiorn hinn gamU atti at MosfelU. born þeira Eiriks 35 
voru þau ÞorkeU ok RoaUdr ^ Þorgeirr * ok Holmgongu-Starri ok 
GunniUdr^. Þorgeirr* Eirikss(vn) atti YngviUdi Þorgeirs dottur. 
þeira d(ottir) Rannveig er atti Biarni Broddhælgas(vn). 

^ Iben plads for initialen. 2 gj^^^ _^^ s Punktum er tilf. ^ Skr. 
-r. 5 ok— ársíár efter -vollum, men er af JErl. selv ved tegn hestemt til at 
stá efter vollu. « Skr. Ræþrekur. "^ Skr. skeU; som om der skiilde std As-. 
8 Understreget. I andre hdskrr. stdr der: hann spurdi til ferda og lign. 



Landnámabók c. 164-168. HAUKSBÓK. 65 

164 KRaku^-Hreidarr^ het madr s(vn) Vfeigs Lafskecs Exna-Þoris 

^%2 ^(^1^^^^)- Þ^i^ fedgar sigldu til Islands. ok er þeir komu i landsýn 
geck Reidarr ^ til siglu ok quadst ei mundu kasta ondugis svlum 
sinumm fyri bord kvez þat þickia vmerkilegt at gera Rad sitt 
eptir þui. kuedzt helldr mundu heita ^ aa Þor at hann visadi 5 
hanum til lannda ok quedst þar mundu beriast til er ^ adr ^ væri 
numit. enn hann kom i Skagafiord ok sigldi vpp a Borgar sand 
til brots. Havardr negri kom til hans ok baud hanum til sín ok 
þar var hann vm vetrinn i Hegranesi. ^ vmm varit spurdi Havardr ' 
huat hann villdi ráda sinna. enn hann qvedst ætla at beriast vid 10 
Sæmund til lannda. enn Havardr latti ok quad þat illa gefist 
hafa bad hann fara a funnd Eiriks i Goddolum ok tak rad af 
hanum. ^ Reidarr ^ gerdi sva. Enn er hann fann Eirik latti hann 
þersa vfridar ok qvad ei rad at menn deilldi medann sva mann 
fatt væri a landinu. kuedzt helldr vilia gefa honumm Tunguna 15 
alla nidr ^ fra Skalamyri. ok quad Þór þangat hafa visat hanum 
ok þar hafa horft a stafni hans þa er hann sigldi a Borgarsand. 
þenna kost þa Reidarr ^ ok bió á Steinsstodum. hann kaus at 
deyia i Mæhfell. ^ hans s(vn) var Vfeigr ^ þunnskear ^ f(adir) 
Biarnar f(odur) Tungu-Steins. ^ 90 

c. 165 ^"P'*"^- 

19320 Madr ^ het Hialmolfr er land nam ofan vm Blondu hd. ^ 

hans s(vn) var Þorgrimr ^ kugí f(adir) Oðz i Axlarhaga f(odur) 
194 8 Sela-Kalfs. þadan eru Axlhegingar. ^ 

c. 1 66 Onvndr ^ vis het madr er land nam upp fra MerkigiK. 25 

193 1 jjjj^j^ eystra dal allt fyri austann. enn þa er Eirikr villdi til fara 
at nema land vni dahnn allt fyri vestann. þa felldi Onundr elot- 
spon til hvern tima Eirikr ^ mundi til fara at nema. ok vard þa 
0nundr skiótari ok skaut tundr ^ oru yíir ána ok hælgadi ser 
sva lanndit fyri vestann ok bió millim á. 30 

Gapitulum. 
c. 1 67 Kari ^ het madr er nam lannd a milhm Nordr ár ok 

Merkigils ok bio i Flata tunngu. hann var kalladr Tunngu-Kari. ^ 
fra hanum eru Silfrstœdingar komner. 
I c. 1 68 Þorbrandr ^ orrekr ^ nam vpp fra Bolstadar á Silfrastada 35 

Lid alla ok Nordr^ ár dal fyri nordann. ok bio sa Þorbranns 
stodumm ok let þar gera elldhus sva mikit at aUir þeir menn er 



^ Áben plads for initialen. ^ Skr. -r. * Rettet for leita, der er under- 
streget. * Understreget. ^ Shr. -ur. ® Punktum er tilf. ' Det fúrste a 
er tilf. over linjen. ^ Rettet for otrekur. 

5 



gg • ttAtlKSBOK. Landnámabók c. 168—171 

þeim meginn ^ fóru vmm dalinn skylldu þar bera kiyfiar i giegnum. 
ok vera ollum matr ^ heimoll ^. vid hann er kennd * Orreks ^ heidr 
vpp (fra)^ II hokv* stoðvw.'^ hann var gofvgr ma^r ok kynstorr."^ > 

Gapitvk'm 

c. 169 Ðorðr dvfvnef var leysingi Exna-Þoris. "^ hann kom skipi 5 

^^** sinv i Go?ígv skarz ár os ^. "^ þa var bygt herað ailt íyri vestan. ' 
hann for norðr yf^V lokvls a at Lawdbroti ok na.m \and millim 
Gloða feykis ár ok^ Divpár ok bio a Flvgv myri. "^ i þanw tima 
(kom) ^^ vt skip i Kolbeins ar os ok laðit kvik fe en þeim hvarf i 
Brimnes skogvm vngryssi eitt en Þorðr dvfvnef ^^ keypti vonina 10 
ok ÍB.nn.'' pat var allra rossa skiotaz ok h(et) Flvga. "^ Ornn h(et) 
maór er for landz hornwa i millim. '^ hann var fiolkvnmgr ^^. '^ hann 
sat íyri Þori i Vinvma ^^ dal er hann skylldi fara svðr of Kiol ^* 
ok veðiaði vi^ Þori hvaR þe/ra eiga mvndi ross skiotara þd at 
hann atti allgoðan herst ok lagði hvaR þe^ra Nid .c. silfrs. '^ þe?r 15 
riðv baðir svðr vm Kiol þar iil er þeir komv a skeið þa/ er nv 
heitir Dvfvnes skeið en eigi var minwi skiotleigs mvnr rossa enw 
195 Þor^V kom i moti Erni a miðiv skeiði. "^ Orn vndi ^^ sva illa Yið, 
felat sitt at hann villdi e^'^i Ufa ok for vp^ vndir Arnar fell ok 
tyndi ser þar en Flvga stoð þar eftér ^^ þd at hon var miok móð. "^ 20 
en er ÞonV for af þmgi fan;i haww herst foxottan gran hiaFlvgv.' 
Nid þeim hafði hon íengít. '^ vndir þeim var álinw ^' Eið faxi er 
vtanw for o/j varð .víj. ma;ma bani vi^ Mors a einvm degi ok letz 
hann sialfr þar. ^ Flvga tyndiz i feni a Flvgv myri. '^ 

QiW^itvhm 25 

c. 170 GoIIsvein hinw rammi h(et) madr er lawd nam ^^ milli?« 

Því^rár ok Glivfr ^* ár ok bio a KoIlsveinsstoðv;;i ^^ vpj^ fra Þvéra. ^ 
hann hafði blot a Ho(f)stoðvm ^o. 7 

c. 171 Gvn;ioIfr h(et) maðr er nam lawd millim Þverar ok Gloða 

feykis ar ok bio i Hva?nmi. '^ ' 30 

Fra Gormi 
c. 172 Gormr h(et) hersir agiætr i Svia riki. "^ hann atti Þorv 

d(ottvr) Eiriks konvngs af Vppsolvm. ' Þorgils h(et) s(vn) ha??s. "^ 



^ -S/.T. mei-. 2 5«^^ .yj. 8 ^^^ heimioll. '' Farsí sA:/-. kenndr, 

men r s?/«í's aí vœre streget ud. ^ Rettet fra Eiriks. ^ Mgl. i hdskr. 

■^ Punkttim er tilf. « s (f) synes at vœre rettet fra 2 (r). ® Skr. to gange 
(forkortet). ^" Mgl. i mhr. " Rettet fra mbr.s þvfv-. Jfr. bemœrkningen i 
margen i 104: „Havcsb. s. Þord ÞufuneF. ^^ g og r er sammenskrevne. 

^^ Synes skrevet vmv | ria. ^* i skrevet over linjen. ^^ Muligvis vnði, ^® Den 
nederste del af p er revet af (et hul i mbr.). " Forkortelsestegnet over n ikke 
hélt sikkert. ^^ Skr. to gange. ^^ Skr. ftoftv. ^*' Skr. ()oft-. 

* Her begynder 3. mbrblad. 



Landnámabók c. 172-174. HAUKSBOK. 67 

hann atti Eilinv d(ottvr) Bvrízláfs ko7ivngs or Gorðvw avstan ok 
Ingibiargar systvr Dagstygs risa konvngs. s(ynir) þe/ra Yarv þe^'r 
HergTÍmr ok Herfiðr er atti Hollv d(ottvr) Hedens ^ ok Arndisar 
Heðins d(ottvr). ^ Groa ^ h(et) d(ottir) ^ Herfinz ok HoUv. ^ hana 
atti Hroar^.^ þeirsL s(vn) var Slettv-Biorn^í er laná nam milliw 5 
196 Gríotar ok Deilldar ár áðr þe/r Hiallti ok Kolbeinn komv vt. ^ 
hann bío [a] ^ Slettvbiarnar stoðvm. ^ haws s(vn) var Ornolfr er 
atti Þorliotv ^ d(ottvr) Hiallta Skapls s(vnar) ok Arnbiorn er atti 
Þorlavgv Þorðar d(ottvr) fra Hofða ok Arnoddr er atti ^ Þornyiv 
d(ottvr) Sigm?;wdar Þorkels s(vnar) er Glvmr vá. ^ Anfriðr h(et) lo 
d(ottir) Slettvbiarnar er Spak-BoðvaR atti s(vn) Ondotz. ^ hann 
Ondottr kom vt i Kolbeíns ár osi ok kavp^'r \and at Slettvbírni 
ofan fra Hals gróf hinvm vestra ^ veg ok vt ^^ tiZ Kolbeins ar os 
en env vestra veg ofan fra læk þeim er verðr vt fra Navta bvi 
ok inn iil Ghvfr ar ok bío i Við vik. ^ 15 

Fra Kolbeini^^ 
c. 173 Sigmvndc^^ a Vest folld atti Ingibiorgv d(ottvr) Ravðs rvGV 

i Navmvdal systvr Þorsteins svorfvðar.^ þeí'ra s(vn) var Kolbein?/.^ 
hann for iil Isiandz ok nam^^ land miUim^^ Griotar ok Deilldar ar 
Kolbeins dal ok Hiallta dal. ^ 20 

Fra Hiallta 
c. 174 Hiallti s(vn) Þorðar skapls kom tiZ Isk^idz ok nam Hiallta 

^^^ dal at raði Kolbeins ok bio at Hofi. '^ hans s(ynir) Yarv þe^'r 
Þorvalldr ok Þorðr. ^ þaí heffr erfi vmt agiætz a Islawdi er þe/r 
erfðv foðvr sin??. ^ þe/r bvðv ollvm hofðingivm a Islawdi ok Yarv 25 
þar .MGG. boðs mannsi ok \arv alh'r virðinga menn giofvm vt ^* 
leidc^ir. ^ at ^vi e/ fi fcprðí Oddr breið firðingr drapv þa er hann 
hafði ortt^^ | vm Hiallta.^ aðr hafði Glvmr Geira s(vn) stefnt Oddi 3b 
vm anyt iil Þorska f(iarðar) þmgs. ^ þa vm varit for^; Hiallta 
s(ynir) norðan á skipi iil Steingrims f(iarðar) ok gen%\ norðan 30 
vm heiðina þar sem nv er kollvt Hiallt dœla lavt. ^ en er þe/r 
gengv a þmgit \arv ^eiv sva vel bvn^'r at menn hvgðv at æser 

V. væri þar komn/r. ^ þar vm er þetta kveðit Mangi hvgði mawwa 



^ Det sidste e er af skriveren rettet fra a, ^ Punhtum er tilf. ' Over 
a stdr en lille riistplet. * .ð. stár over linjen. ^ De tre sidste ord 

stdr over linjen med nedvisningstegn efter hollv. ° a er nœsten helt 

revet hort. ' o nœsten udvisket. ^ Meget svagt. ® Fejl for eystra. ^® Forsl 
skr. m, men derpd underprikket og vt skr. ovenover. " ra kol meget svagt. 
^^ S revet af. ^^ Meget afbleget. ^* Fejlskrevet v (vm). ^^ Ligner mest orto 
(fejl for orta?^. 



08 • HAUKSBÓK. Landnámabók c. l74-l?5. 

morð kanwaðar anwat isarns meiðr en æsir almær^V ^ þar færi þa 

er a Þorska f(iarðar) þiwg meá enni tinglvm hollt vartaris^ Hiallta^ 

198 harðfengs s(ynir) gengY *. ^ fra Hiallta s(vnvm) er mikil ætt 

komin ^. * 

Fra Þorði 5 

c. 175 Þorþr h(et) maái' agiætr. ^ hann var s(vn) Biarnar byrðv 

smiors Roallz s(vnar) rygs Asleiks s(vnar) Biarnar s(vnar) iarnsiðv 
Ragnars s(vnar) loðbrokar. ^ Þorðr for iil Islanáz ok nam Hofða 
strond i Skaga f(irði) a miUim Vnadals ar ok Rolleifs dals ár. * 
Hofða-Þorðr atti Friðgerði d(ottvr) Þoris hímv ok Friðgerðar d(ottvr) 10 
Kiarfals^ Ira konvngs'^^ þav attv .xix. bornw.* Biorn var s(vn) þeí'ra 
er atti Þvriði d(ottvr) Refs fra Barði ok Narv þe^'ra b(orn) Arnorr^ 
kellingar nef ok Þordis moóir Orms f(oðvr) Þordisar moðvr Botolfs 
f(oðvr) Þordisar moðvr Hcplgv M(oðvr) Gvðn[yiar] ^ moðvr Stvrlv 
s(vna).^ ÞorgeÍR het anwaR s(vn) Þorðar.^ hann atti Rivpv d(ottvr) 15 
Arnallz Sæm^'wdar ^^ s(vnar). * þe/ra s(vn) Halldor at Hoíi. * 
Snorri var \únn ííj. hann atti Þorhilldi rivpv d(ottvr) Þorðar 
gellis. * þe/ra s(vn) var Þorðr hesthofði f(aðir) Karlsefnis er fann 
Vindlawd hit goða f(oðvr) Snora f(oðvr) Steinvnar modvr Þorsteins 



^ Forkortélsestegnet meget utydeligt. ^ Det andet ar er utydéligt. * 11 
utydelige. * Punktum er tilf. ^ Ordet utydeligt, men sikkert. ** r meget 
utydel. ' Meget utydel. ^ norr nœppe at se. ® yiar afrevne, men 

sikkert ikke yiar. ^° æ nœsten revet bort; ar ulœsel., men sikkert skr. fuldiud. 

* Verset bör skrives: 

Mangi hugði manna þás á Þorskafjarðar 

morðkannaðra annat, þing með ennitinglum 

ísarnmeiðr, an æsir holtvartaris Hjalta 

almœrir þar fœri, harðfengs synir gengu. 

Mangi manna ^ morðkannaðra ^ hugði annat , ísarnmeiðr , ^ an 
almœrir* æsir fœri þar, þás synir harðfengs Hjalta gengu á Þorska- 
fjarðarþing með ennitinglum holtvartaris ^. 

^ Denne sammenstilling synes her at vœre valgt med flid. ^ Konj. i 
udg. 177á; kannaðar i hdskrr. giver ingen mening.- ' 'jœrnvdnd' = mand; 
'jœrn' = svœrd; den mand, digteren henvender sig til. ^ mœrr = mærr synes 
at forekomme oftere. ^ holtvartari 'hedens tvinge, rem' = slange; mœrk 

den gamle genitivform. ennitingl var en slags (hoved)pryd, der sœrlig brugtes 
pd gallionsfigurer (dragehoreder) ; der kan nœppe vœre nogen tvivl om, at hele 
udtrykket betegner Fafnis (slangens) hjœlm, skrœkkehjœlmen (œgishjálmr); jfr. 
KGislason i Aarb. f. n. Oldk. og Hist. 1879, 188. 

Ingen af kampprovede mœnd trode andet, kriger , end at de herlige aser 
kom, da den tapre Hjaltes sönner gik til Torskefjordsting med skrœkkehjœlmene 
(et sddant udseende, at de forskrœkkede og imponerede alle). 



Landnámabók c. 175-177. HAUKSBÓK. 69 

ranglatz f(oðvr) Gvðrvnar moóvr Hollv moðvr Flosa f(oðvr) Val- 

199 gerðar moávr herrs. Erlenz ^ sterksi. ^ Þorvalldr holbarki Yar hinw 
.íííj. s(vn) Þo/'ðar. ^ hami kom vm havst eitt a Þorvarz ^ staði i 
Siðv iil Smiðkels ok dvalðiz þ«r vm rið. ^ þa for hann iil hellisins 
Svrtz ok fœrði þar drapv þa er hann hafði ort vm iotvnin i 5 
helHnvm. ^ siþan feck hann d(ottvr) Smiðkels ok var þe/ra d(ottir) 
lorvnw moáir Þorbranz i Skarfanesi. ^ Barðr var hin« .v. s(vn) 
Þorðar. ^ hann atti Þorornv d(ottvr) Þoroðz hialms. ^ þe/ra s(vn) 
var Dagr^ skald.^ Soxolfr var hinw .ví. s(vn) Þorðar .víí. Þorgrimr 
.vííj. RoaR .íx. Knorr .x. Þormoðr skalli .xí. Stein.^ dœtr^ Þorðar lo 
Yarv þær Þorlavg er atti Arnbiorn Slettv - Biarnar s(vn). ^ þ^/ra 
d(ottir) Gvðlavg er atti Þorleikr Hoskvllz s(vn).2 þm-a s(vn) BoUi.* 
Herdis var .íj. d(ottir) Þorðar. ^ hana atti Atli hin^? rammi. ^ 
Þorgrima ^ skeiðar kinw var hin .ííj. Arnbiorg .íííj. .ví. Arnleif^ 
.víj. Þvriðr .vííj. Friðgerðr "^ i Hvammi. ^ i5 

200 Hrolleifr hmn^ mikli bygði i Rolleifs dal sem ritað er aðr.^ 
Þorðr gerði hami norðan íyri vig Oðs Vna ^ s(vnar). ^ þa for hann 
i Vazdal. ^ 

Fra Friðleiíi ^^ 

c. 176 Friðleifr h(et) maár gavzkr at foðvr ætt en Bryngerðr h(et) 20 

moáir hans ok var how flæmsk. ^ Friðleifr nam Sletta Uð aila ok 
Friðleifs dal milhm Friðleifs dals ar " ok Stafar ok bio i Hollti. 
hans s(vn) var ÞioðaR f(aðir) Ara ok Bryngf^rðar M0^í;r Tvngv^^- 
Steins. 2 

Fra FloA^a ^^ ^ 

c. 177 Floki ^* s(vn) Vilgerðar Horða-Kara d(ottvr) for iil Isla^ídz 

ok^^ nam Flokadal milhm Floka dals ar^^ ok Reykiar hols.^ hann 
bio a Moi. ^ Floki atti ^"^ Gro systvr Þorðar fra Hofða. ^ þeira ^^ 
s(vn) var OUeifr stafr ^^ er bio a Stafsholi ok deilldi ^^ yíó Hiallta 
s(vnv). 2 d(ottir) Floka var Þioðgerðr mo^?r Koðrans f(oðvr) ^i 30 
Þioðgerðar ^^ uoávr Koðrans f(oðvr) Kars i Vazdal. ^ 



^ e ulœsél. ^ Punktum er tilf. ^ r er tilf. over linjen. * r synes 
at vœre rettet fra a. / de evr. recensioner hedder denne ellers ubekendte digter: 
Daði. ^ œt (eller œtt?> meget svage. ® Den nederste del af bogstaverne er 
bortskdren. "^ Over V ses, foruden forkortelsestegnet , en skrd streg, uden be- 
tydning. ^ Forkortelsestegnet over n svagt. ® Dette ord, navnlig n, 'er svagt. 
^° Hele ordet svagt, men sikkert. " De to sidste ord med undt. af d höjst 
utydelige; a (da-) er pd grund af en rift helt forsvundet. ^'^ Det sidste v helt 
udvisket. ^^ F (p) er pd grund af et hul beskadiget. ^* F (p) er udvisket. 
^^ De 4 sidste ord höjst utydelige. ^® Udvisket. " Meget utydelige (Fl. atti). 
^^ a udvisket. ^® af er udviskede. ^° de 2 ferste bogstaver utydelige. 

^^ .p. nœsten udvisket. ^^ a ligeledes. a Her er teksten forstyrret; det skulde 
hedde: v. Arnleif, vi. Ásgerðr osv. 



70 f HAUKSBÓK. LandnHmabók c. 178— 182. 

Fra Þorði 
c. 178 Þorðr knap/»r h(et) maór svenskr ^ systvr s(vn) Biarnar at 

Havgi en annaR h(et) Nafar-Hœlgi. ^ \)eir íorv samskipa iil Manáz 
oJc koniY vií? Haganes. ^ Þorðr nam laná vp^ fra Stiflv ti/ Tvngv 

201 ár ok bio a Knaps stoðvw. ^ hann atti Æsv d(ottvr) Liotolfs || 5 
goða. ^ þe/ra s(vn) war Hafr er atti Þvriði dott/;r Þorkels or 4a 
Gvðdolvm. ^ þe?ra s(vn) var Þorarin f(aðir) Ofeigs. ^ Nafar-Hœlgi 
nam \aná hjri avstan vp/? fra Haga nesi ti/ Flokadalsar fi/ri 
neðan Barð oA: vpp ti/ Tvngv ar oA; bio a Grindli. ^ h(í??n atti 
Gro ena skygnv. ^ þc/ra^ born Narv þav Þorolfr karllhofði oA" lo 
an??aR Arvn er barðiz vií? Friðleif a Stafs holi ok Þorgí?rðr er 
atti Geirmwídr Sæmi/Tzdar s(vn) ok Vlfhilldr er atti Arnor Skefils 
s(vn) i Gowgv skarði. ^ þe?ra s(vn) var ÞorgeÍR oflati er va Blotma 
at Mobergi. ^ Þorvn blakinn var ein. ^ 

Fríí Barði i5 

c. 179 Barðr svðreyingr na?w \aná Ypp fra Stiflv ti/ Miova^ dals 

ár. ^ hans s(vn) var Hallr miodœlingr f(aðir) Þvriðar er atti Arnor 
kerliwgar nef. ^ 

Gapitvli 

c. 180 Brvni hinw hviti s(vn) Hareks Vpjt)lí?wdinga iarls hann for 20 

iil \s\anáz af fysi sinwi ok nam \aná a millim Miova dals ár ok 

202 Vlfs dala. ^ hann bio a Brvna stoðv?«. ^ hann atti Arnorv d(ottvr) 
Þorgeirs hins oða Liotolfs s(vnar) goða. ^ þe/ra s(ynir) vr/rr \ieir 
Ketill oA: Vlfheðin o/í; Þorðr er Barðveriar erv fra koí«n?r. ^ 

Fra Vlfi 25 

c. 181 Vlfr vikingr ok Olafr beckr forí; samskipa ti/ Iskwdz. ^ Vlfr 

nam Vlfsdah ^ ok bio þar. ^ Olafr beckr vorr s(vn) Karls or Biark- 
ey af Haloga \aná\.^ haim va Þori hmn sva[rta]^ ok varð fyri \)at 
vtlagr. 2 Olafr uRm alla dala fi/ri vestan ok Olafs f(iorð) svman 
ti/ moðs \ió Þormoð [ok'] bio ^ at Kvia beck. ^ ha^s s(ynir) vare; 30 
\)eir Steinolfr f(aðir) Biarnwar ok Grimolfr ok Arnoddr f(aðir) Vil- 
borg[ar] ^ moóvr Karls hins ^ ravða. ^ 

Fra Þormoði 
c. 182 Þormoðr hinw rawme h(et) maór svænskr^^ hann va Gyrð 

moðvr foðvr Skialx a laðri ok varð fz/ri þa/ lawdflotti fyri Birni 35 



^ e utydéligt. JErl. lœste svæ-. 2 PunUum er tilf. « Forkortet i 
hdskr. þe/r. ■ * i skr. over linjen. ^ Under den forreste del af a er der et 
hetydningslest punkt. « rta, ok, en del af h og ar er afrevet. "^ s er skrevet 
over n. ^ Dette ord er skrevet over linjen med nedvisningstegn efter m. 



Landnámabók c. 182-184. HAUKSBOK. 71 

konvHgi at Havgi. ^ hami for iU Isla^^dz oh kom skipi sinv i Siglv 
f(ioi'ð) ok siglði iun a Þormoðs eyri ok kallaði af þvi Siglv f(iorð) 
ok Siglv nes. ^ hawn naw Siglv f(iorð) allan a millim Vlfs dala 
ok Hvams dala. ^ hann bio a Siglv nesi. ^ hann deilldi vm Hvan 
dali Yió Olaf beck oA^ varð .xvíj. mannsi bani aðr þe/r sættvz en 5 

203 þa skylldi sitt svmar hvaa hö/a. ^ Þormoðr var s(vn) Harallz 
vikings er atti Arngerði d(ottvr) Skiða or Skiða dal.^ þezra s(ynir) 
\arv þe/r ArngeÍR enw hvassi ok Naríi f(aðir) ^ Þrandar f(oðvr) 
Riseyiar-Narva ok Ah^ekr er barðiz i Sletta lið YÍá Knor Þo7*þar s(vn).^ 

Fra Gvnwolfi lo 

[c. 183 Gvn/íolfr hinw gamh s(vn) Þorbiarnar þioz or Sogni hann 

va Vegeir f(oðvr) Vebiarnar Sygna kapj?a ok for siþaw iil Islawdz. ^ 
hann imm Olafs f(iorð) fi/ri avstan iil Reykia ár ok^ vt iil Vámvla 
ok bio at Gvnwolfs á. ^ hann atti Gro d(ottvr) Þorvarz fra Vrðvm. ^ 
þe/ra s(ynir) vari? þe/r Steinolfr [oA; Þorgrijmr^.^ 15 

[Gajpitvbm 
c. 184 Biornw h(et) maár^ agiætr a Gavtlawdi s(vn) Rolfs fra 

Ám.^ hann atti Lif d(ottvr) Rolf[s]* Ingiallz s(vnar) Froða s(vnar) 
konvngs. Starkaðr hin?^ gamU var skalld becia þe/ra. ^ Eyvindr 
h(et) s(vn) þe/ra. ^ Biornn varð vsattr vm iorð yíó Sígfast^ magao 
Solvars Gavtakom'Wj^s. ^ Sigfastr gaf d(ottvr) sina Solvari iarli. ^ 
hann hellt iarUn Sigfast sva fást at hann hellt meá ofriki ollvm 
iorðvín Biarnar. ^ þa selldi Biornw i hond ^ Hlifv konv sinni allt 
sitt goz ok Eyvindi s(yni) sinvm a Gavtlawdi. ^ en Biornw bar 

204 avstan a .xíj. herstvm silfr. ^ siþaw brendi hann Sigfast inni meá 25 
.XXX. mannsi nestv nott aðr hann for ór \andi. ^ þa for hann iil 
Noregs. ^ hann kom vestr a Agð/r i Hvini iil Grims h^rsis Kol- 
biarnar s(vnar) sneypis broðvr Ingiallz hins trycva frænda Arin- 
biarnar i Fiorðvm ok tok hann allvel við ha^ivm. ^ Biornw ok 
forvnavtar hans Yarv vm vet?in meá Grimi. ^ en er a leið vm 30 
varið eina nott (varð Biorn varr) ^ vi(^ þaí at maór stoð yf/r 
hanvm með brvgðit sverð ok viUdi leaia a hanvm. ^ \ hann tok 4b 
ha/m hondvm ok hafði sa fe iekit af Grimi ti/ hofvðs hanvm. ^ 



^ Punktum er iilf. ^ Efter p mangler det sœdvanlige punkt. ' Tilf. 
over linjen. * Afrevet; en lille rest af forkortelsestegnei for n er synligt; muUg 
liar ogsa -or- vœret forhortet, da pladsen er sd ringe. ^ Herefter stár, men 
overstreget med redt: agiætr. • Denne sœtning stdr skrevet i den indre 

margin; i teksten stdr et henvisningstegn i form af et kors efter kf. ' Sígvat 
hdskr. ved en fejlskrift. * / hdskr. rettet fra holld; dog ligner mere et v. 
® Disse ord mgl. i hdskr., idet Haukr har sprunget fra vð til v. 



72 f HAUKSBÓK. Landnámabók c. 184. 

ei(ji drap hann hann. ^ Grimr villdi svikia hann ti/ fear. ^ ])vi for 
Biornw brott ok iil Ondotz krakv er bio i Hvinis f(irði) s(vnar) 
Erlings knytis. ^ Ondoddr atti Signyiv Sigvatz d(ottvr) or Liðv/H 
or Vik avstan. Biornw for i vestr viking a svwrvm en vor meó 
Ondotti vm vetrvw. ^ þa andaðiz Hlif a Gavtlawdi.^ Biornn fek 5 
þa Hœlgv systvr Ondotz. ^ þma s(vn) var Þrondr miok sigk/ídi. ^ 
!205 siþaw kom Eyvindr avstan iil foðvr sins Biarnar. ^ hann \ar s(vn) 
Hlifar. ^ hann tok vií? herskipvm f(oðvr) sins. ok ^eiri iðn er 
haww hafði haft þa er hanvm leiddis hernoðr.^ Eyvindr feck siþaw 
a Irlawdi Rafortv d(ottvr) Kiarvals konvngs. ^ hon ol svein i Svðr lo 
eygivm ok selldi þar iil fostrs. ^ Eyvindr var þvi kallaðr Si\simaðr 
at ^ hann kom avstan af Sviariki vestr vw haf. ^ .íj. vetrví/? siðaR 
komv þav aftr iil eyiana at vitia sveinsins ok sa \>ar svein 
eygðan vel ok ecki holld a þíd at hann var svelltr. ^ þav kollvðv 
sveinin af þd Hœlga hinn magra. ^ haww var siðan fostraðr a i5 
Irlawdi. ^ Biornw andadiz at Ondotz mags sins en Grimr talði 
konvng eiga at taka allan arf haws fyri [þí?i a]t ^ hann var vtlendr 
en s(ynir) fyri vestan haf. ^ Ondottr hellt fenv iil handa Þrondi 
systvr * [s?/wz sijnvm ^. ^ Hœlgi fœddiz vpjt) a Irlawdi. ^ haww feck 
Þorvnwar hyrnv d(ottvr) Ketils flatnefs or Svðr eyivw ok Yngvilldar 20 
d(ottvr) Ketils veðrs af Ringa riki. ^ siþan for Hœlgi tiZ íslarídz 

206 með konv sina ok bornn Rolf ok Ingialld ok Ingvnni er atti 
Hami;wdr heliar skin??.^ hann fylgði en vt Hœlga.^ en erHœlgi sa 
l(an)d ^ geck ha?in til fretta \ið Þór hvar hann skylldi land taka 
en frettin visaði hanvm iil Eyia f(iarðar) ok lofaði ham;m hvarki 25 
at hallda avstr ne vestr þaðan. ^ þa spvrði Rolfr s(vn) hans aðr 
firðinvm lavk vp^ ef Þorr visaði hanvm i Dvms haf tiZ vetrvistar 
hvart hann mvnði þaí hafa eða eigl^ Hœlgi tok \aná íyri vtan 
Ris ey ok íyri inwan Svarfaðar dal. ^ hann var hinn fysta vetr a 
Ham?;wdar stoðvw. ^ ^eir fengv vetr mik/;m sva at vit^ sialft var 30 
at kvik fe þe/ra mvndi deyia þaí er ^eir hofðv en vm varit geck 
Hœlgi vpp a Solar fiall oA: sa at svartara var inn at sia mykly 
iil fiarðarins.i bar hann þaí a skip allt er hann atti.^ hanw lendi 
\ið Galltar hamar. ^ þar skavt hann svinvm .íj. a land gellti þeim 
er Solvi h(et) ok gylltv. ^ þav fvndvz .ííj. vetrvm siþaR i Sol[va 35 
d]an ok Yarv þa saman .Ixx. svina.^ þann vetr bio Hœlgi at BiUz 

207 á en vm svmarit kanaði [hann her]að « allt ok nam Eyia f(iorð) 



^ Punktum er tilf. 2 y^-^^ ^^^^ Unjen. » þvi a er afrevet. * Rettelse 
for hdskrs fvnar. Jfr. l. 6 og 76if>. ^ .f. fi er afrevet; en del af i-et er dog 
tilhage. ® Forkortelsesstregen i d er glemt. ' va d er afrevet. ^ ^ h'' er 
afrevet; dog er en rest tilhage af det sidste h og forkortelsestegnet ovenover. 



Landnáraabók c. 184-185. HAUKSBÓK. 73 

allan m'úVim Siglv nes ok Reynis nes ok gerði elld mikmn viíí hvern 
vazós Yió sio ok hœlgaði ser sva allan f(iorðinn) nesia millim.^ einv^w 
vetri siþau (fœrði Hælgi bv sitt) ^ i Kristnes ok bio þar i'il davða 
dax.^ hann var miok blandin i trvnwi.^ hmíu trvði a Grist en þo 
het hafin a Þór iil sæfara ok harðræða ok allz þers er hanvm þotti 5 
nií^rstv varða. ^ i bvfœrslv Hœlga vörð Þorvn« hyrna lettari i 
Þorvn?mr æy i Eyia f(iarðar) ár kvislvm ok var þa fœdd Þorbiorg 
holma sol. ^ siþ«w skipti ^ Hœlgi \andi meá s(vnvm) sinvm ok 
magvm. 1 Ingialldi * s(yni) sinvm gaf hann vp/? fra Þverá hinwi 
ytri f?/ri avstan Eyia f(iarðar) á iil Arnar hvals. ^ hann bio at lo 
Þvera hinni efri ok reisti þar hof mibY. ^ hann atti Salgerði 
d(ottvr) Stenolfs hins laga or Rís ey Olvis s(vnar) barna karls. ^ 
þ^í'ra s(vn) var Eyiolfr er atti Astriði Vigfí;^ d(ottvr) af Vors 
Vikinga-Kara (svnar)^.! s(ynir) (þeira varv)^ Vigft?s oA; Viga-Glvmr 
ok Þorstein. ^ s(vn) Viga-Glvms vrrr Vigfrs f(aðir) Bergs f(oðvr) i5 
Stein II vnwar M(oðvr) Þorsteins ranglats ^. ^ eft/r þaí tokv menn 5a 
at byGÍa i lawdnami Hœlga at hans raði. ^ 

GapitvZí;m 

'c. 185 Maðr h(et) Þorsteinw svarfaðr. ^ hann atti Hilldi d(ottvr) 

!á08 Þrains svarta þvrs. ^ Þorstein?í for tiZ Isla^^dz ok nam Svarfaðar 20 
dal at raði Hcplga. ^ born hans Yarv þav Karl hinw ravði er bio 
at K^rsá ok Gvðrvn er atti Hafþorr vikingr. ^ þe/ra born Yarv 
þav Klavíi ok Groa er atti Gris gleðill. ^ Atli illingr h(et) maár. ^ 
hann drap Hafþor en setti Karll hinn ravða í iarn. ^ þa kom 
Klavfi a vvart ok drap Atla en tok Karl or iarni. ^ Klavfi atti 25 
Yngvilldi ravðkinw d(ottvr) AsgeÍRs ravðfelldar systvr þe/ra ^ Olafs 
volvbriotz ok Þorleifs skaldz. ^ f^ri þeim hío ha^in iamna belg er 
þe/r tokv ilawdi hans.^ þa q(vað) Þorleifr þetta. ^ Belg* hio íyri 
mer boGvir snoGvan en íyri Olafi ál ok veriv sva sA:al verða ef Yer 
lifvm Yiá bol bvin boGVÍr hoGVÍn. ^ þar af geriz Svarfdœla saga. ^ 3o 



^ Punktum er tilf. ^ Oversprunget i hdskr. ^ Over k er et hetydnings- 
lost punktum. * Initialen red, skönt midt inde i linjen. ^ 1 tilf. orer linjen. 
^ r er rettet fra a. Haukr har rimeligvis oprl. skrevet et helt andet ord, da þ 
har en hage, som er det sœdvanlige forkortelsestegn for or (i personnavne: ^ov-). 



* Verset bör skrives: 

Belg hjó fyr mér svá skal verða, 

Boggvir sn0ggvan, ef vér lifum, 

en fyr Áleifi við b^I búinn, 

ál ok verju. Beggvir hgggvinn. 
Beggver senderflœngede en hdrlos hœlg for mig, men for Olaf en rem og 

en kappe. Sáledes skal Boggver, der er fuld af men, blivc hugget, hvis jeg lever. 



] 



74 9 HAUKSBÓK. Landnániabók c. 186-190. 

c. 186 Karll h(et) maór er nam strond alla vt fra Vfsvm til 

Migandi. ^ 

c. 187 Hamr;?dr heliar skinw eignaðiz Gamla strond alla ok a 

^ milli Svarfaðar dals ok Horgar dals ok bio þar sem Ho^lgi hafði 
fyst bvit. ok nv heit/r siþa» a Hamw?dar stoðvm. ^ Hamt^^dr gaf 5 
Erni frænda sinvm er nvmit hafði Arnar f(iorð) fyR (lond) ^ þav 
er Yarv íyn vtan Reistar á. ^ Orn bio i Arnar nesi en Hammdr 
selldi Þorvalldi þær iarð/r allar er lÍGÍa a millim Reistar ár ok 
Horgardals ár.^ vi^ \\ann er Þorvallz dalr kendr.^ þar bio \iann.^ 
Hœlgi hinw magri gaf þa Hami?;ídi iarðir a milUm Merki gils ok lo 
Skialgs dals ár ok bío hann a EspihoU. ^ Þorir var s(vn) haws er 
þ«r bio faðir ÞorvaUz krox f(oðvr) Ketils f(oðvr) Einars f(oðvr) 
Þorsteins ^ ranglatz f(oðvr) Gvðrvnar moðvr HoUv MO^í;r Flosa 
f(oðvr) Valgerðar MOí^rr herra Erlenz f(oðvr) Havks.^ Þorvnw h(et) 
dottí'r Arnar or Arnar nesi er atti AsgeÍR ravðfeUdr s(vn) Heriolfs i5 
þers er naw Breið dal. ^ Asgeiu var broðir Boðmoðs gerfis Grim- 
olfs s(vnar) af Ogðvm.^ moðir þe/ra Asgeirs var Hialmgerðr systfr 
þe/ra Broz ok Boga. ^ Naríi het * s(vn) Arnar or Arnar nesi. ^ 
\vann atti VUeiði IngiaUds ^ d(ottvr) Hœlga s(vnar) hinws magra. ^ 
mð hann erv Narfasker kend. ^ þe/ra s(vn) Asbrandr f(aðir) 20 
HeUv-Narfa. ^ 

c. 188 Galmr h(et) maðr er nam Galmans strond a mUUm Þorvallz 

(210 ^^ -' 

211 dals ar ok Reistar ár. ^ ha/?s s(vn) var ÞorvaUr ^ f(aðir) Orms 
f(oðvr) Biarna f(oðvr) Þoroz f(oðvr) Þorvnar moðvr Dyrfinv moðvr 
Þorsteins smiðs Skecia s(vnar). ^ ÞorvaUdi gaf Hámvndr ^ la//d a 25 
miUi?yi Reistar ár ok Horgár en hann hafði aðr bvit i ÞorvaUz dal. ^ 

c. 189 Geirleifr h(et) maðr er nam Horgar dal vpp iil Myrk ár. ^ 

hann var Hraps s(vn) ok bio i Haga hinvm forna. ^ haws s(vn) 
var Biorn?! emi avðgi er Avðbreckv menn erv fra komnír. ^ 

c. 190 Maðr h(et) Þorðr sUtandi. ^ hann nam Horgar dal vp/? fra 30 

Myrk ^ a ok ofan úl Dranga oðrvm megin. ^ haws s(vn) var 
Ornolfr er atti YngvUldi allra systvr. ^ þí'/ra s(ynir) Yarv þetr 
Þorðr ok Þorvarðr i Kristnesi ok Steingrimr at Krop^i. ^ Þorðr 



^ Punktum er tilf. ^ Dette ord er tilf. over linjen med en hdnd, som 
det synes, fra 17. drh. » þor er rettet fra fte. ^ Igennem liets everste del gdr 
en horisontal streg (\) - hann fejlshrivn.). ^ Forst skrevet einars, men dette 
er af Haukr selv hlevet underjírikket og overstreget med redt, hvorpd ingialldf er 
skrevet ovenover (med prikker over de 2 i'er). « Haukr har ferst sk>\ ormr 
•l'. l>orvallz, men under v / dette ord er der en lille horisontal streg og over al 
er der skrevet et a, samt over o (i ormr^ et b; ot^dene skal altsá ombgttes med 
de nedv. rettelser af endelserne. ' Rettet for hdskrs Hoplgi, jfr. l. 7-9, 

^ r i hdskr. rettet fra 1. 



Landnámabók c. 190-192. HAUKSBÓK. 75 

slitandi gaf ^ Þorgeiri skolm frænda sinvm af \anána.mi sinv. ^ 
haTis s(vn) Yar Þorolfr hinw sterki er bío at Myrk á. ^ 
.191 Þorer þvrsa sprengfr h(et) maár. ^ hami Yav fœddr i Omð 

a Haloga lavái. ^ hann varð laíídflæmdr f^ri Hakoni iarli Griot- 
garz s(yni) ok for hann af þd iil Isianáz ^. ^ ha^ií nam Exna dal 5 
allan oJc bio at Vazá. ^ ha^?s s(vn) Ví?r Steinroðr ^ en?? ra?wmi er 

212 morgV7/i maníA Yami bot þei/» er aðrar v§tt/r ^ gerðv mein. ^ 
Geirhilldr h(et) fiolkvní?ig kona ok meín som. ^ þa^ sa vfreskr 
maáv at Steínroðr ^ kom at henwi vvaRri en hon bra ser í navtzbelgs 

liki vatz I fvllz. ^ Steinroðr var iarnsmiðr ok hafði iarngadd i lo 5b 
hendi. ^ \m fvnd þeivsi er þetta q(veðit). Fork * let æ se?w orkar 
at glawrandi hamra a glot kvlh gialla Geirilldar hvimeira iarn- 
stafr skapar ærna erv solMn rif trolK hár a Hiallta eyri hrið 
kerhngar siðv. ^ d(ottir) Stenroðar var ÞorUot er atti Þorvarðr 
i Krist nese. ^ 15 

192 Avðolfr h(et) maór. ^ ha^m for af laðri ti/ Islawdz ok nam 

Horgar dal niðr fra Þvgr á iil Bægis ár ok bio at hin/á syðri 

213 Bægis á.^ hann atti Þorilldi d(ottvr) Hœlga magra.^ þe/ra d(ottir) 
YngviUdr er atti Þoroddr hialmr f(aðir) Arnliotz f(oðvr) Halldors 
f(oðvr) Einar(s) ^ f(oðvr) lorvn/^ar M(oðvr) Hallz f(oðvr) Gizvrar f(oðvr) 20 
Þorvallz f(oðvr) Gizvrar iarls. ^ 



^ Over a er fejlagtig anhragt et forhorielsestegn (a); skriveren har tœnkt 
pá ná. ^ Punktnm er tilf. ^ Er fejlskr. ffl-. * o kan ogsá lœses 0; skriveren 
sgnes dog forst at have skrevet e og derpd retfet dette til o (ikke 0). ^ KroUen 
under e er med sortere blœk og midigvis senere tilf., ligesom de to Ver synes at 
vœre opfriskede. ° Aksenten er opfrisket. "^ Rettet fra einar. 



* Verset hör skrives: 

Fork lætr æ sem orkar járnstafr skapar œrna, 

atglamrandi hamra eru sollin rif trolli/ 

á glotkylli gjalla hár á Hjaltaeyri 

Geirildar hví meira. hríð kerlingar síðu. 

Hamra atglamrandi ^ lætr, sem orkar, æ hví meira '^ fork ^ gjalla 
á glotkylli * Geirildar. hár járnstafr skapar œrna hríð kerlingar síðu á 
Hjaltaeyri^; rif eru sollin trolli. 

^ ^hamrenes bulder-volder', ^en som lader hamrene gjalde mod (det for- 
arhejdede jœrn/ = jœrnsmed. ^ Vistnok adv., ikke adj., herende til fork. 
^ — járnstafr. * -kyllir = nauisbelgr (i prosaen); hetydningen i glot- er 

iisikker (jfr. prosaens vatsfullr^. ^ Her md G. have bot. 

Jœrnsmeden lader, alt hvad han kan og stadig med stigende kraft, staven 
buldre p& Geirilds vandbœlg. Den lange jœrnstav skaffer pá Hjalter kœllingens 
side megen overlast (el. heftigt angrebj; heksens rihben er opsvulmede (0: af vand 
jfr. prosaen). 



76 * HAUKSBÓK. Landnámabók c. 193-195. 

c. 193 Eystein Raðvlfs ^ s(vn) Exna-Þoris s(vnar) nam \aná niðr 

fra Bægis a ok bio at Lone. ^ hans s(vn) var Gvnwstein er ^ atti 
Hlif d(ottvr) Heðins ór Miolv. ^ þe/ra born^i \arv þav Halldora er 
Viga-Glvwr atti ok Þorgrimr oA; Grimr eyrar lecr. ^ 

c. 194 Eyvindr hani h(et) gofvgr maár. ^ hann atti skip y'ió 5 

Þorgrim Hlifar s(vn). ^ hann var frændi Ondotz s(vna). þ(ei)r * 
gafv ha^írm lawd ok bio haww i Hana tvni ok var kallaðr tvnhani.* 
þar er nv kallat Marbo^li. ^ hann atti Þorvnwi d(ottvr) Storolfs 
Exna-Þoris s(vnar). hans s(vn) var Snorri ^ HHðma^ma goði. ^ 

Ondottz s(ynir) 10 

c. 195 Ondottr kraka sa er fyR var getið gerðiz rikr maár en er 

Biornw magr hans andadiz talði Grimr hf?rsir \.onmg eiga at taka 
allt fe haws þí^iat hann var vtlen/^dr enn s(ynir) haws íyn vestan 
214 haf Ey vindr avstmaíír ok Þrondr miok siglandi ^. ^ en Ondottr gat 
halldit fenv úl handa Þrondi systvr "^ s(yni) sinvm. ^ en er Þrondr 15 
fra andlat foðvr sins siglði hann or Svðreyivm þa sigling er hann 
var miok siglawdi af kallaðr ok tok þa \\d f(oðvr) erf(ð) ^ sinwi ok 
for Wl Isla??dz sem siþaa man sagt verða. ^ bœr Ondotz stoð n«?r 
sio ok skamt a meðal ok Ingiallz bear. ^ Grimr bío skamt fra 
Ingialldi.^ hann for at Ondotti vm nótt er hann viðaði i skogi tií 20 
olhitv Htlv íyri iol ok va hann i travsti konvngs ok þa .íííj. saman 
en a somv nott bar Signy a lang skip allt lavsa fe Ondotz ok 
for meá sonv sina .íj. þa Asmi^wd ok Asgrim ok alla h?;skarla sina 
úl Sigvatz f(oðvr) sins enn sendi s(vnv) sina iil Heðins fostra sins 
i Sokna dal iil fylsknis þ^i at hon vetti at Grimr mvndi eftfras 
þeim leita. ^ en hann kom eft^r þeim. meó .íj. skip íyri avstan 
i2l5n Liðandis nes ok ran^sakaði skip henwar ok fanw eigi sveinana. ^ 
SteinaR h(et) maár er sveinvm ^ fylgði iil Heðins. ^ þangaí for 
Grimr at leita þeera. ^ þeir fvndv Ornolf s(vn) Heðins i skogi. ^ 
hann gerhi ser orar ok let sem hann felli i brottfall þd at hannso 
villdi ecki segiai^2 þ^ f^^^^ ^^^^ an«an s(vn) Heðins er Vlfr 
h(et) er geymði fear f(oðvr) sins. ^ hann tok halft .c. silfrs af 
Grimi at segia iil sveinawna ^^ ^ jj^^^^ fQpp^j f(oðvr) sinvm feit ok 



^ Rimeligvis en fejl for Ravð-. ^ p^^nUum er tilf. » Rettet fra e, 
som stdr sidst i linjen; denne fortsœttes med en halv linje ovenover; her stár 
muUgvis r, men pd grund af en sort klat og en rod streg kan det ikke bestemt 
afgöres. ■* Forkortelsesstregen gennem þ er glemt. ^ Over det forste r stdr 
det her hetydningslose fordohlingspunkt. ® Disse tre ord muligvis opfriskede. 
' Dette ord er tilf. af Haukr selv over Unjen. ^ Rettet fra erf. ® MuUgvis 
en fejl for sveinvnvm. ^o Rettet fra seia. ^^ Forkortélsestegnet er anbragt 
over det ferste n. 



Laudnámabók c. 195. HAUKSBÓK. 77 

sagði þetta. ^ enw kom ecki iil Grims. ^ eigi treystiz Grimr heim 
at sœkia Heðin þíú at hann grvnaði trvleik sveinsins ok for hmiíi 
heim en sveinar Yarv i iarð hvsi iil þers er havst kom. ^ þa 
leyndvz þe/r brott oA: villdv ti/ Sigvatz modvr f(oðvr) sins ok vrðv 
vilhV a hvara hond þeim sior skyildi hGÍa. ^ frost var mikit a enn 5 
^eir skolavser. ^ at bœ komv þe/r þa. ^ Asmywdr mœllti kenwir þv 
bo^ þenwa broðir. ^ eigi sagði Asgrimr ok er ]^eir komv at kendv 
þeir svefnskemmv þa er f(aðir) þe^ra hafði gera latið. ^ þeir þottvz 
þa illa kotnnir ok snery iil Ingiallz enn(s) ^ tryava. ^ þa var iola 
aftan. ^ þefr dvlðvz þar. ^ Gyða kendi þa fyst ok minti Ingialld a 10 
vingiæði peirsi Ondottz ok bað þeim vii^tokv. ^ þar Yarv þeir þanw 

215 vetr ok hofðv eigi nofn sin. ^ en vm svmarit eftrr gerði Grimr 
veizlv i moti Avðvni || iarli }lB.ralldz konvngs. ^ enn þa nott er 6a 
hann hafði verit at olheitv þa brendv s(ynir) Ondottz hann inni. ^ 
si[)an tokv ^eir bat Ingiallz ok rerv brott iil eyiar er Uar a 15 
Hvini. ^ peir sogðv aðr Gyðv oA: Ingialldi hvat i var orðit. ^ hann 
bað þa verða i brottv ok koma alldri i avgsyn ser. ^ þe/r settv 
Ypp bat sin^ oA: gettgY iil hvs.^ þeir heyrðv manna. tal i hvsvnvm 
at þeir hefði verit vm nottina i ferð meí? Avðvni iarh.^ þe/r gmgv 
ti/ batzins er þe^'r hofðv þetta heyrt ok rerv iil lanáz. ^ þeir sa 20 
hvar flavt sneckia iarlsins tioldvð. ^ þe^'r ge/zgv iil þers herbyrgis 
er þeim var sagt at iarhn svaf í en hans menn Yarv a skipi en 
.íj. menn helldv vorð yfir iarhnvw. ^ Asmwdr greip þa baða ok 
hellt þeim. ^ Asgrimr geck at iarlmt^wí ok setti spiotz odd sin;^ 

216 fyri briost iarhnvm ok bað hann reiða ser fodvr giolld. ^ þa selldi 25 
i(arl) fram gvllringa .ííj. ok gvðvefiar skÍGÍv en Asgrimr gaf 
hanvm nam(n)^ ok kallaði hann Avðvn geít. ^ Ondotz s(ynir) hopv 
ti^ batzins ok rerv vt eftir firðinvm ok i rost er var a firðinvm 
ok breiddv þar a síoínw* skickivna fyri (þvi)^ at þe/r sa at iarls- 
menn rerv eft^'r þeim ok mvndv þe/r eigi vndan komaz. ^ þe/r iarls 30 
menw fvndv skickivna ok hvgðv þa mvndv v^ra drvcknaða en 
Ondoz s(ynir) forv i Svrna dal norðr vm Stimm iil Eiriks ^lfvs 
lenz ma?i^z. ^ þar bio Hallstein/^ h^rstr anwaR lendr maár. ^ þeir 
attv iola dryckiv ok veitti Eirikr vel fyRÍ enn Hallsteinw lavst 
Eirik meó horni þa er þe/r Yarv at hans.^ en er EiriA^r^ var heim 35 
farin enn Hahstein satt eftir þa kom Asgrimr '^ einn inn ok veitti 
Hallsteini mik^í sár ok hop vt siþaw ok iil skogar en ^eir efiir 



^ Punktum er tilf. ^ Rettet fra enw. ^ Rettet fra na. •* oí og 

forkortelsestegnet over n er senere opfrisket. ^ þvi er glemt af skriv. ® Skrevet 
e'ir for e'eif. "^ Foran a er der en vertikal streg (et 1?); máske vilde Haukr 
straks skrive inn? 



78 * HAUKSBÓK. Landnámabók c. 195. 

hanvm.^ Asgrimr lagðiz a svnd á á i frosti en ht^skarlar Hallsteins 
særðv hann miok meá skotvm. ^ hann komz til kerlingar einwar 
i skogi.^ hon skar kalf sinn ok lagði garnar kalfsins hiaAsgnmi. ^ 
sva þotti þeim er inn kowv sem hans iðr lægi þar en hann væri 
davðr .^ þe/r íorv heim en keHing græddi hann a lavn i iarðhi;si. ^ 5 
217 þöEÍ svmar for Asmz;wdr ti/ Isk^^dz ok hvgði Asgrim broðvr sin 
davdan. ^ þa gaf Hœlgi hin magri hanvm land at ne/«a i Kræk- 
linga lið. ^ þa for vt meó hanvm Boðolfr ^ or Hvini. ^ haws s(vn) 
var SkeGÍ ok Þorir keilis mvU. ^ siþaR atti Boðolfr Þorbiorgv 
holmasol. ^ þe^ra d(ottir) var Þo/'gerðr er Asm^^ndr atti Ondotz 10 
s(vn). ^ Hallstein do hit sama var or sarv?/?. ^ þa gaf Eir^A^r olf íjs 
Asgrimi langskip .xxx. at rvma taU ok heUt ha727t þti i hernað ok 
218n hafði þa iðn nockorr svmvr. ^ Hsiralldr konvngr setti Þorgeir 
systvr s(vn) Grims iil hofvðs Asgrimi ok feck hanvm herskip .íj. 
hann fanw hann aUdri. ^ þa for ha^m iil Mandz ok ætlaði at 15 
drepa Asm^?wd ok kom a Eyrar ok var i Hvínveria dal vm 
vetrenw. ^ þaí svmar eíiir kom Asgrimr vt a Eyrv??^ ok atti skip 
halft vi(í Þori keiUs mvla ok Yarv .íííj. menn ok .xx. á.^ þe/r varz; 
vsamþycbV ok leysti Asgrimr skip ti/ sín. ^ Þorir reið norðr með 
halfa skipvma oA; kom i Hvinvma ^ dal oA: sagði iil fars. Asgrims 20 
ok reið heim siþaw. ^ Asgrimr reið halfvm manaí?^ siðaR fra skipi 
ok gisti at Þrandar miok siglanda i Þrondar hoUt. ^ hann bavð 
hanvm vetr vist ok kvað haní;m e^'^i mvndv vhætt vera norðr at 
riða f//ri Þorgeiri. ^ Asgrimr for þó norðr meá .xíj. mannsi ok 
hofðv .xíj. hersta klyfiada ok toskvr á. ^ þanw dag er þeir riðv Yin 25 
Kiol bað hann þa i brynivm riða ok hafa kvfla yf/r vtan ok segia 
ef þeir Þorgeiu fyndiz | at Þorir keiUs mvU fœri þar en Asgrimr gb 
væri norðr farinw. ^ \)eir Yarv .íj. netr at Þor geirs þí;i at hann 
hvgði i)a Þori vera. ^ hann haf(ð)i * íyri .xxx. ma?^?ía. ^ harm reið a 
gotv meó l^eini ok sofnaöi er hann kom heim oA: dreymdi ^ at 30 
kona kvæmi at ha;í?;m ok segði^ hanvm hvmr gest^'r meá hanvm 
hofðv verit. 1 siþan riðv þe/r eftir A(sgrimi).i þeir Asgrimr biðv a 
Vekels havg hinvm svðra ok þar kom Asmt7idr broðir haíis iil moz 
viJ haw/2. meíí .xl. ma^^na. ^ ha/m sætti þa Þorgeir. ^ fa?w vetrv?w 
siþaR for Asgrimr vtan ok feck GeÍRÍðar Eiriks d(ottvr) ^lfvs \ ^ 35 
þe/ra s(vn) var ElUða-Grimr. ^ [mv íorv siþan iil Islandz ok gaf 
Hœlgi hinn magri Asgrim/ lawdnaw^ í KrækUnga Uð ok attv þe/r 



^ Punktum er tilf. 2 ^^^^.^^ sA;r6í;eí fjioð-^, hvorpá |> er re«eí ít7 B o^ i 
underprikket, » i (5) er tilf. over linjen. * Rettet fra hafi. ^ D/sse to ord 
stár over linjen med nedvisningstegn efter at. ® gd er sammensh/ngede til ét 
tav. "^ 1 er tilf. over linjen. 



Landnámabók c. 19&-201. HAUKSBÓK. 79 

br(pðr alla liðina oh var af þ^^i kollvð. Kræklinga lið at ^eiv Yarv 

s(ynir) Ondotz krakv. ^ Asmyndr bío at Glera enni syðri en 

Asgrimr at hinni nerðri. ^ s(vn) Asgrims var Elliða-Grimr f(aðir) 

219 Asgrims f(oðvr) Siglvs f(oðvr) Þorgerðar moóvr Grims f(oðvr) 

Svertings f(oðvr) Vigdisar uoóvr Hvamstvrlv. ^ 5 

,196 Helgi hinw magri gaf Hamywdi magi^ sinvm iorð a milliw 

Merki gils ^ ok Skialgs dals ár ok bio a Espiholi envm syðra. ^ 
haws s(vn) var Þorir er þar bío. ^ hann atti Þordisi Kaðals d(ottvr). ^ 
þe/ra s(vn) Þorarin;z a Espihoh envm nerðra ok ÞorvaUdr krokr a 
Grvnd en Þorgrimr i Moðrv fehi ok Vígdis.^ 10 

197 Helgi gaf Þorv d(ottvr) sina Gvn?2ari s(yni) Vlfliotz er log 
hafði vt ok land vp/? fra Skialxdals á til Háls. ^ hann bio 
i Divpa dal.^ þe/ra bornn Yarv þav Þorstein ok Steinolfr ok 
Yngvilldr. ^ 

198 Helgi gaf Avðvni rotin s(yni) Þorolfs smiors Þorsteins 15 
^ s(vnar) skrofa Grims s(vnar) kambans Hœlgv d(ottvr) sina ok 

land Ypp íra Halsi úl ViUinga dals. ^ hann bio i Savrbœ. ^ þe^'ra 
hovnn Einar f(aðir) Eyiolfs f(oðvr) Gvðmi^ndar hins rika ok Vigdis 
modir Halla hins hvíta f(oðvr) Orms f(oðvr) Gelhs f(oðvr) Orms 
f(oðvr) Halla f(oðvr) Þorgeirs f(oðvr) Þorvarz ok ^ Ara f(oðvr) * 20 
2218 GvðmtYidar hyskv^Q.'^ Hamí^^^dr heUar skinw feck Hœlgv Hœlga 
d(ottvr) eftfr andlat Ingvnwar systvr henwar ok yuv þejra d(ottir) 
Yngvihdr ahra syst^'r er Ornolfr atti. ^ 

c. 199 Helgi gaf Rolfi^ s(yni) sinvm oll lond íyri avstan Eyia 

f(iarðar) á fra Hvah vp/) ok bio hann i Gnvpvfelh ok reisti þar 25 
hof mik.it » ^ hann atti Þorornv d(ottvr) Þrandar miobeins. ^ þe/ra 
bornn Yarv þav Hafliði hinw orvi ok Valþiofr ViðaR ok Grani 
BoðvaR ok Ingiahdr Ey vindr Gvðlavg ^ er Þorkell hinn svarti atti. ^ 
Valþiofr var f(aðir) Hœlga f(oðvr) Þoris f(oðvr) Arnors f(oðvr) 
Þvriðar i\odvr Þordisar uodvr Vigðisar i\odvr Hvamstvrlv. ^ 30 

c. 200 Helgi gaf Hhf d(ottvr) sina Þorgeiri ^ s(yni) Þorðar bialka 

^^^® ok \and vt fra Þvera iil Varðgiár. ^ þav bioGV at Fiski lœk. ^ 
hovnn þeúa Yarv þav Þorðr ok Hœlga. ^ 

c. 201 Skagi Skopta s(vn) h(et) maóv agiætr a Mœri. ^ hann varð 

vsattr viJ Eysteyn ^ glvwrv ok for af þ?;i tiZ Islandz. ^ hann nam 35 
223 at raði Hœlga Eyia f(iarðar) strond hina nerð(r)i^ vt fra Varðgia 



^ Pimktum er tilf. ^ Over i i magi, Merki og gils er — senere — tilsatte 
aksenter. Efter gils er oprl. skrevet ár, men igen underprikket. ' Rettet for 

•F. * Prikketne foran og efter p udeladte. ^ r er i hdskr. rettet fra f. 

^ Rettet fra lidskrs -lavgr. ' g er * hdskr. rettet fra ð. * Sál. (dittogr.). 

® Rettet fra hdskrs nerði-. 



80 • HAUKSBÓK. Landnámabók c. ^1-203. 

iil Fnioska ^ dalsár ok bio i Siglv vik. ^ hans s(vn) var Þorbiorn?? 
f(aðir) Heðins hins millda er Svalbarð let gera. .xvi. vetrv?;^ fyri 
cristni. 2 hann atti Ragneiði d(ottvr) Eyiolfs Valg^rðar s(vnar). ^ 
c. 202 Þorir snepili h(et) maðr s(vn) Ketils brimils Ornolfs s(vnar) 

Biornolfs s(vnar) Grims s(vnar) loðin kin/?a. ^ Ketill brimill atti 5 
lorvnwi d(ottvr) Þorgnys ^ logmawfíz af Svia riki. ^ Ketill brimiil 
var vikingr mikilL^ hann for iil Hialltlawdz meó Torf-Einari en er 
hann bioz iil Islanáz h(et) Gavtr skipvm hans en er \)eir lagv iil 
hafs komv at þeim vikingar ok villdv ræna þa en Gavtr lavst 
stafnbva * þe/ra meó hialmvn veli ti/ bana ^. ^ vií? þaí logðv 10 
vikin[g]ar [fjra^.^ || [si]þ[an]^ var hatín kallaðr Hialmvn-Gavtr^.^ 7a 
þe/r Þor/r forz; ti/ Isla^dz ok komv a Skialfanda fliotz ós. ^ Þor/r 
nam Kallda kinrí millim Skvea biarga ok Liosa vaz skarz. ^ ha?i?i 

V. nam þar ^ ef^i ynði ok for a brott. ^ þa q(vað) hann þetta.^ Her * 
lÍGr kiola keyríV Kallda kinn vm alldr en yíö forvm heilir Hialmvn- 15 
Gavtr a bravt.'^ siþaw nam ha;m Hnioska dal allan iil Odeilv ok 

224 bio at Lvndi. ^ ha//w blotaði Ivndin. ^ Ormr toskv bak var s(vn) 
Snepils f(aðir) Hlen/^a hins ga;>?la ok Þorkell svarti i Hleiðrar 
garði. ^ ha7in atti Gvðlavgv Rolfs d(ottvr). þeira. s(vn) Ongvll himi 
svarti ok Rafn f(aðir) Þorðar at Stocka loðv ok Gvðriðr er atti 20 
ÞorgeÍR goði at Liosa vatni. ^ 
c. 203 Þengill miok siglandi for af Haloga landi til Isianáz ^. ^ 

ha/m na?/i land at raði Holga vt fra Hniosk a iil Greni vikr ok 
bio at Hofða. ^ hans s(ynir) var?; þeer Yermvndr f(aðir) Asolfs i 
Hofða ok Hallstein/i er þetta q(vað) er hawn siglði af hafi er hann 25 
fra andlat ^^ f(oðvr) sins. ^ drvp/r * Hofði davðr er ÞengiU hlæia 
hliðir \iá Hallsteini. ^ 



^ ií'eíígí /ra /ifZs^-rs fliokna. ^ Funktum er tilf. ^ Rettet fra hdskrs -gnyns. 
" Retteb for hdskrs skipveria. ^ Disse to ord er tilf. over linjen med et ned- 
visningstegn. ^ % og ^ er revne bort, men forkortelsestegnene er tydelige nok. 
' fi og den averste del af þ med forkortelsestegnet er afrevne. ^ g er rettet fra d. 
® a er í hdskr. rettet fra r. " 5 ^^ ^- /^^g^,.^ ^g^^g^ ^^^ g_ 



* Versene bör skrives: 

Hér liggr kjóla keyrir en vit f^rum heilir 

Kaldakinn of aldr, Hjalmungautr á braut. 

Uer vil Koldekind altid ligge [uforandrefj, skibenes stgrerf, men vi to, 
jey og Hjalmungautr, forlader den uskadte. 

Drúpir H^fði, hlæja hlíðir 

dauðr es Þengill, við Hallsteini. 

Höfde S0rger, dod er pengell; fjœldsiderne smiler mod Hallsteinn. 



Landnámabók c. 204-208. HAUKSBÓK. 81 

204 Þormoðr h(et) maór er nmn Greni vik ok Hvallatr ok strond 
alla vt i\l Þorgeirs f(iarðar). hans (svn)^ var Snortr er Snertlingofr 
erv fra komnir. ^ 

205 ÞorgeÍR^ h(et) maár er nam Þorgeírs f(iorð) ok Hvalvaz 
f(iorð). 2 5 

206 Loðinw ongvll h(et) maór hann var fœddr i Ongli á Haloga 
\andi. ^ hann for f^ri ofriki Hakonar i(arls) Griotgarz s(vnar) i\l 
lúanáz. ^ i Ongli hafði bvit SigaR konvngr a Steig ok þar er 
Signyiar brvðr ok Hagbarz holmr ^. ^ ha^m nam Flateyiar dal vpp 
iil Gvnsteina ok blotaði þa. ^ þar hGr Odeila a milhm la^idnams lo 
þe/ra Þoris snepils ^ ^ Asbiorn dœtti ás var s(vn) Eyvindar f(aðir) 
Finnboga ^ hins ramma. ^ 

207 Barðr s(vn) Heyiangs-Biarnar kom skipi sinv i Skialfanda 
fliotz ós ok nsim Barðar. dal allan vp^ fra Kalfborgar a ok Eyiar 
dals a ok bio at Lvndar breckv vm rið. ^ þa markaði hann at 15 
betri Yarv Irmdviðri en hafviðri ok hann ætlaði betri lanáz kost 
iyri svn^mn heiðar.^ hann sendi s(vnv) sina svðr vm gœ þa fvndv 

226 ^eir g(P beytla ^ ok annan groðr en annat var eft^'r gerði Barðr ^ 
kialka ^ hví^riv ' kvikvendi ' þí;i er gengt var ok let draga sitt foðr 
ok feallvt. ^ hann for Barðar gotv vm Vanar skarþ ^ ok nam siþa^ 20 
FHotz hverfi ok bio at Gnvpvm.^ hann var kallaðr Gnvpa ^-Barðr. ^ 
hans s(vn) var Sigm?;wdr f(aðir) Þorsteins er atti Æsv d(ottvr) 
Rolfs ravðskeas. ^ þeira d(ottir) Þorvnw er atti Þorkell leífr ok var 
þeí'ra s(vn) ÞorgeÍR at Liosa vatni. ^ anwaR s(vn) Barðar var ^or- 
sieinn f(aðir) Þoris er var a Fitivw med Hakoni konvngi ok skar 25 
ravf a vxa hvð ok hafði þa hlif. ^ þí;i var hann kallaðr leðr hals.^ 
hann atti Fiorleifv ^^ Eyvindar d(ottvr). ^ þe/ra s(ynir) Yarv ^eir 
Havarðr i Fellz mvla ok Heriolfr at Myvatni ok Ketill i ^^ Hvsa 
vik ^^ ok Yemvnár kogr er atti ^i Halldorv d(ottvr) Þorkels svarta 
ok Askell ok Hals er bio a Hœlga stoðvm. ^ 30 

c. 208 Þorfiðr ^^ mani ^^ s(vn) Askels tiorva hann na.m land íyri 

™ neðan Eyiar dals a \\l LaMa motz ^^ oZj vm Liosavatz skarð ok 



^ Udeglemt i hdskr. ved Unjeskifte. ^ Punktum er tilf. ^ Rod initiál 
midt inde i linjen. ^ Rettet fra hdskrs -ill. ^ Over m sidr en sort streg 

med en böjle til höjre; áhenhart senere tilf. ® ý er tilf. over linjen; efter ordet 
er forst skrevet alla^ der igen er underprikket og overstreget med rodt. "^ Over 
a, i er med sort blœk tilsat en aksent, samt en prik over det forste i i det sidste 
ord. « þ er rettet fra p. » g gr rettet fra b (») ^^ Rettet for Freyleyfv, 
se s. 82. " Over i (motz er lœst som niotz) en sort, senere tilf., aksent. 
a Ordene: i Ongli— holmr anfores i 104 som tagne fra „Havcs boc", men her 
er ok — holmr forvansket til i Hagbarz hohni. 



8^ f HAUKSBÓK. Landnámabók c. 208-211. 

bío at Exar á. ^ ^ hans * s(vn) var Þorkell leifr hmn ^ 

hafi f(aðir) Þorgeirs ^ goða. ^ ÞorgeÍR ^ atti fyR Gvðríði ^ d(ottvr) 
Þorkels svarta. ^ þeír(a) ^ s(vn) Þorkell hákr oA; Hoskvlldr Tiorvi 
ok Kollgrimr Þorstein^ ok Þorvarðr ok Sigriðr^.^ siþaw atti ^ hann 
Salgerði d(ottvr) Arngeirs hinws avstrcpna. ^ hann atti ok Þorkotlv 5 
Dala-Kollz d(ottvr). s(ynir) hans ok þeira kven^m Yarv Þorgrimr 
OttaR Þorgils. ^ þersir -^arv \8.Yngetnir Þorgrimr ^ ok Finm ^ hinw 
dravm spaki. ^ hans moáir h(et) Lækny vtlend. ^ 
c. 209 Hebinn ok Hoskvlldr s(ynir) Þorsteins ^ þvrs namv l(an)d ^ 

fyri ofanTvngv^. Hehinn^ bío at Heðins^ hofða ok atti^ Gvðrvnv.^ 10 

228 þe/ra d(ottir) Arnriðr^ er KetilP Fiorlefar ^ s(vn) atti^ | en Gvðrvn jb 
var d(ottir) þe/ra er Rolfr atti i Gnvpv f^elU). ^ Hoskvlldr nam 
lowd oll f^ri avstan ^ Laxá ok bio i Ska[vr]ðv(m) ^. ^ vií? hann er 
kent Hoskvllz vatn þt'i at hanw drvcknaði þar i. ^ i þe/ra landnami 
er Hvsa vik er GarðaR atti vetr setv. ^ s(vn) Hoskvllz var Hroalldr^^ 15 
er atti Ægileifv d(ottvr) Rolfs Hœlga s(vnar) hins magra. ^ 

c. 210 Vestma^r^^ ok Vlfr fostbro^ðr for^; a einv skipi iil Iskndz 

ok namv Reykiar dal allan f^ri vestan Lax a vpj? ti^ Yesima.nnz 
vatz. ^ Vestmaíír atti Gvðlavgv. ^ Vlfr bio vndíV Skratta felU. ^ 
hans s(vn) var Geirolfr er atti Vigdisi Konals d(ottvr) siþaR en 20 
Þorgrimr. ^ þeiva. s(vn) var Hallr. ^ 

c.2ir Þorstein hofði h(et) maór.^ hann var hersir a Horða lawdi.^ 

haws s(ynir) Yarv þeir Eyvindr ok Ketill horzki. ^ Eyvindr for iil 

229 Islawdz oA: nam Reykia dal vpj9 fra Vestmawnz vatni ok bio a 
Hœlga stoðvm ok er þar havgr ha??s. ^ haws s(vn) var Askell er 25 
bana sár feck Yið Eyia f(iarðar) a gegnt Krop^ji þa er Steingrimr 
villdi hefna savðar hofvðs hoGs. ^ Askell atti d(ottvr) Greniaðar. ^ 
þéira s(vn) Viga-Skvta. ^ Fiorleif h(et) d(ottir) Eyvindar er Þorer 
leðr hals atti. ^ Nattfari er méí? Garðari hafði vt farit eignaði ser 
aðr Reykia dal ok hafði merkt a YÍlYm en Eyvindr rak hann 3o 
brott. ^ Ketill broðir hans bio a Einars stoðvw. ^ haws s(vn) var 
Konall er atti Odnyiv Einars d(ottvr) systvr Eyiolfs Valgerðar 

^ Punktum er tilf. ^ Her er et stykke oversprunget , der i B lyder sá- 
ledes: í>órir, sun Gríms gráfeldarmúla af Rogalandi, nam um Ljósavatsskarð. 
« Over i er en sort aksent senere tilföjet. * Forst skrevet -vnV; men disse bog- 
staver er underprikkede og overstregede og íði tilf. over linjen. 1 lOd stdr der 
Guðrunu, dog med en streg under. ^ Bettet fra hdskrs \teir. '^ Uerefter 
stdr hinn, men underprikket. "^ Forkortelsesstregen gennem ð er glemt. ^ Bettet 
fra hdskrs vav-. » vr er afrevet, forkortelsesstregen over v glemt. ^" a er 
rettet fra et hogstav, muligvis 1. ^^ m betyder her dbenbart maðr og ikke mar, 
som det er opfattet i Ldn. a Herfra og rimeligvís til þorkels svarta angives i 
104 at vœre taget fra „Havcs boc". b J loé anfores som variant til innan 
Tunguheiðe: „Havcsb. s. ofann Tungu heiði", hvilket altsd er unöjagtigt. 



Landnámabók c. 211-214.. . HAUKSBOK. 88 

s(vnar). ^ þeira. s(vn) Einarr. ^ Þorðr var B.miSiR s(vn) Konals. ^ hann 
Yar f(aðir) Socka a Breiða myri f(oðvr) iConals. ^ 
212 Greniaðr h(et) maár Flraps s(vn) broðir Geirleifs. ^ hann 

^^^ nam Þegianda dal ok Hravna heiði Þorg^rðar fell ok Lax ár dal 
neðan. ^ hann bio a Greniaðar stoðvm. ^ ham atti ^ ÞorgeÆ 5 
d(ottvr) Helga herstz. ^ þeira s(vn) var Þorgils vamvli f(aðir) 
Onvndar f(oðvr) Hallberv ^ M(oðvr) Þorgérðar moávr Hallz abota 
ok Hallberv er Reín ^ Styrm^'s ^ s(vn) atti. ^ 
f. 213 B(a)vðolfr ^ h(et) maí?r s(vn) Grims Grimolfs s(vnar) af 

Ogðvm broðir Boðmoðs. ^ hann atti Þorvnm d(ottvr) Þorolfs hins 10 
froða. ^ þe^r(a) ^ s(vn) var Skeoi. ^ þav fori; iil Islanáz oh brvtv skip 
sitt Nið Tiornes ok Narv at Boðolfs skytiv himi fysta vetr ^. ^ 
höfww nam Tiornes allt ^ a millim Tvngv ár ok Oss. ^ Boðolfr 
feck siþaR Þorbiorgv holma sol d(ottvr) Hœlga. (þeira) ' d(ottir) 
VOT Þorgerðr er atti Asmwidr Ondotz s(vn). ^ þ^fr(a) ^ s(vn) Þorleifr 15 
f(aðir) Þvriðar er atti Valla-Liotr. ^ 
c. 214 SkeGÍ Boðvlfs ^ s(vn) nam Kelldv hveríi vp^ iil Kelldv nes 

ok bío i Mikla garði. ^ hann atti Hœlgv d(ottvr) Þorgeirs at 
Fiskilœk. ^ þeira s(vn) var Þor^r farmaí^r mikill. ^ hanw let gera 
231 knorr i Sogni. ^ þam^ vigði Sigvrðr bí/sZc^^p hin^ riki er var meí? 20 
Olafi konvngi TryGva s(yni) en skirði Þori. ^ af þeim kneRÍ erv 
brandar fyri dvrvm lengi siþaw i Miklagarði veðr spair miok allt 
fram vm daga Branz hyskv^s. ^ Ormr var s(vn) Þoris. ^ hann 
myrði Grett^r A(smvndar) s(vn) <^ . ^ vm Þori orti Grettir þetta. ^ 
Riðkað * ek ræki meiðvm randar hótz at moti skopvð er þersvm 25 
þegni þravt fer ek ein^ at bravtv vilkað ek viðris blacka vinnendr 
spaka finna ek mvn þer eig\ þickia æR leita ek mer fípriss. ^ 



^ Punktum er tilf. ^ Over det sidste t stdr der en streg, som sikkert 
md hetragtes som et slags forkortelsestegn for i. ^ Skrevet over linjen med ned- 
visningstegn. ^ Ferst skr. styrrri; men dette rettet til styrmf. ° a er glemt. 
^ t er tilf. over linjen. "^ Glemt. ^ f er rettet fra í. a Herefter stdr i B og 
de 0vr. recc. m(oður) Halldoru, hvilket 104 rigtig gör opmœrksom pd: „Havcsb. 
hefr ecci Halldoru i pessu manntali". b Ordene Boðolfs — vetr anfores i 104 
som variant: „Havcsb. s. Boðolfs skytiu fyrzta vetr''. De andre har Auðolfs- 
stöðum osv. c Til dette heníydes i 104, hvor det i margen hedder: „Havcsb. 
callar morð Grettirs a Orme". 



Verset bör skrives: 
Ríðkat rœkimeiðum vilkat Viðris balka 

randar hóts at móti. vinnendr spaka finna. 

sk^puð es þessum þegni ek mon þér eigi þykkja 

þraut. ferk einn at brautu. œrr. leitak mér fœris. 

6* 



g4 9 HAUKSBÓK. Landnámabók c. 214- 210. 

Hnecki * ek fra þar er flockar fara. Þoris miok storir era mer i 
þys þe/ra þerfilegt at hverfa forðvmz frægra fyrða ^ fvnd a ek veg 
iU Ivndar verð ek Hei^wdala at ^ hirða hior biorgvw^ sva fiorvi.^ 
An h(et) s(vn) Þoris f(aðir) Arnar f(oðvr)^ Ingibiargar moávr Skvms 
f(oðvr) Þörkels ábóta. ^ 5 

C.2I5 Mani h(et) maÓT.^ hann Yar fcpðr ^ i Omð a Haloga lanál^ 

hann for iil Islandz ok bravt \'iá Tiornes ok bio átt Mana nockora 
vetr. ^ siþaw rak Boðolfr ha^m brott þaðan ok nam hann þa fyri 
neðan Kalfborgar á millim Fliotz ok Ravða skriðv ok bio at Mana 
felli. ^ hans s(vn) var Ketill er atti Valdisi Þorbranz d(ottvr) er 10 
keypti Ravða skriðv land at Mana. ^ hans d(ottir) var Dalla ^ 
sjsiir Þorgeirs Gallta s(vnar).^ hana atti Þorvalldr Hiallta s(vn).^ || 

c. 216 Liotr vþvegin h(et) maár er nam Kelldv hverfi vp^j fra ga 

Kelldv nesi. ^ haws s(vn) var Gris f(aðir) Gallta i Asi. ^ 



^ Haukr har f&rst skrevet virda; (íerpá har han rettei v tU ý, under- 
prikket i o^ sá fö/eí f til over linjen med nedvisningstegn. ^ Herefter skrevet, 
men siden underprikket og overstreget med rodt: hverþa. ^ Punktum er tilf. 

* .^. meget afbleget. ^ Rimeligvis eii skrivfejl for fœd'r = fopðdr. * De 
tre sidste hogstaver er nœsten helt udslettede. 

Ríðkat hóts^ at móti randar rœkimeiðum ^ ; ferk einn at brautu; 
sk^puð es þraut þessum þegni ^. vilkat finna spaka * Viðris balka 
vinnendr ^ ; leitak mér fœris ; ek mon eigi þykkja þér ^ œrr. 

^ Má opfattes sáledes som SvbEg. har gjort: i forbindelse med nœgtélsen 
— aldeles ikke (jfr. nyisl. ekki hót^. ^ ^skjoldets plejende vánde' = krigere. 
^ =r: mér ^mig'. ^ Grettiss. har snara^ mdske rigtigere. ^ Yiðris (— Odins) 
balkr (trœstykke) — skjold, dettes vinnendr 'erobvere' — krigere. ^ 0: Grettis 
ledsager; jfr. sagaens s. 147, hvor disse to vers findes. 

Jeg vil ikke pa nogen made ride imod krigerne (mine fjender); jeg vil 
drage alene fremad. Jeg md udstd strabaser og farer. Jeg vil ikke trœffe de 
vise (eller: raske) krigsmœnd; derfor sfíger jeg mig en god lejlighed (til at 
undgd dem), og du vil ikke synes, at jeg er duni (ndr jeg gör sd). 

* Verset bör skrives: 

Hnekkik frá þars flokkar forðumk frægra virða 

fara Þóris mj^k stórir. fund. ák veg til lundar. 

esa mér í þys þeira verðk Heimdalar hirða 

þerfilegt at hverfa. hj^r. bj^rgum svá fj^rvi. 

Jeg trœkker mig tilbage, hvor póris meget store skarer farer frem. Det 
er mig ikke til nytte at komme ind i deres mængde. Jeg undgdr at modes med 
de berömte mœnd; min vej forer til skoven(?)^; sdledes redder jeg mit liv. Jeg 
md frelse mit hoied. ^ 

^ Synes at mdtte opfattes sdledes (Jþork.), uagtet et sddant udtryk éllers 
ikke findcs. '^ 'Heimdals svœrd' = hoved. -dalar rettelse for -dala at. 



Landnámabók c. 217-221.. HAUKSBÓK. 85 

217 Avnvndr nam ok Kelldv hveríi vpp ha Kelldv nesi ok bío i 

Asi. 1 haw?^ var s(vn) Blæings Sota s(vnar) broðir Balka i Rvta 
f(irði). ^ d(ottir) Onvndar var Þorbiorg er atti Hallgils Þorbranz 
s(vn) ór Ravðaskriðv. ^ 

.218 Þorstein s(vn) Sigm^j/ídar Gnvpa-Barðar s(vnar) bío fyst at 5 

Myvatni. ^ haws s(vn) var Þorgrimr f(aðir) Arnors í Reykia lið er 
233 att^* ^ Þorkotlv d(ottvr) Boðvars Rolfs s(vnar) or Gnvpv felli. ^ 
þc?'ra s(vn) var Boð(v)aR ^. ^ 

.219 Þorkell hinw haíi kom vngr iil Islandz ok bío fyst at Grœna 

vatni er gewgr af Myvatni. ^ Yíam s(vn) var Sigm?;wdr er atti lo 
Vigdisi d(ottvr) Þoris af EspihoH. ^ hanyi va Glvmr a ackrinvm 
Vitaz giafa.i d(ottir) Þorkels var Arndis er atti Vigfi;^ broðir Viga- 
Glvms. ^ Þorkell gat s(vn) i ehi sinni.^ sa h(et) Dagr^ er atti 
Yngvilldi d(ottvr) Hallz a Siðv siþan en^ Eyiolfr hinw hallti. ^ 

,220 Geiri h(et) maðv er fyst bio íyn svnnan Myvatn a Geira 15 

stoðvfw.i hans s(vn) var Glvmr skáld ok ÞorkelL^ ^eiv Geiri feðgar 
borðvz N\d Þorgeir hoGvinkinna ok felldv Þorstein s(vn) h.am.^ 
íyri þaí vig Narv þe/r gevYÍr norðan ór sveitvm. ^ Geiri sat vm' 

23i vetr a Geira stoðvm \iá Hvna vatn.^ sil^an forv þeir i Breiða f(iorð) 
ok bioGv a Geira stoðvm * i Krox f(irði). ^ Glvmr feck Ingvnar 20 
d(ottvr) Þorolfs Veleifs s(vnar).^ þez'ra born?^ Yarv þav Þorðr er atti 
Gvðrvnv Vsvifrs d(ottvr) ok Þorgerðr er atti Þorarinw Ingiallz 
s(vn). ^ þe^ra s(vn) Hœlgv-SteinaR. ^ 
C.22I Torf-EinaR i(arl) gat d(ottvr) i æskv ^ sinm. ^ sv h(et) 

Þordis. ^ hana. fo^ddi Rognva/?c?r iarl ok gifti hanB. Þorgeiri klavfa. ^ 25 
þe/ra s(vn) var Einarr. ^ hann for tií Orkneyia at finwa frændr 
sina. ^ þe/r villdv e^^i taka \ió frændsemi hans. ^ þa for hann 
iil Isla^dz meá .íj. hrœ^rvm Vestmawwi ok Yemvnái. ^ þe?r siglðv 
f?/ri norðan \aná ok vestr vm Slettv i fiorðin. ^ ^eir settv exi í 
Pteistar gnvp ok kollvðv þw Exar f(iorð). ^ ^eir settv ornn vpj? æ 
f^ri vestan ok kolloðv þar Arnar þvfv. ^ enn i þriðia stað settv 
^eir cros.^ þar kalla þe/r Grosas. sva hœlgvðv ^eiv ser allan Exar 
f(iorð). ^ bornw Einars Narv þav Eyiolfr er Gallti Griss s(vn) vá ok 
Liot moíí^r Hroa hins skarpa er hefndi Eyiolfs o^ va Gallta. ^ 

235 s(ynir) Glirv-Halla Brandr ok Bergr varz; d(ottvr) s(ynir) Liotar 35 
er fellv i Boðvars dal. ^ 



^ Punktum er tilf. ^ Over det sidste i et forkortelsestegn for \, se ovf. 88, not. 2. 
' Rettet fra Jidshrs boðaR. ^ Vistnok en fejl for Geiradal. Denne afvigelse 
bemœrkes i 104: „Havcsb. s. Geirastoðum". ^ Forst skrevet elli; dette er siden 
af Haukr selv underprikket og æfkv tilf. over linjen. a ffer tilföjer de evr. 
recc: hann var faðir {'órarinS; hvUket sdledes bemœrkes i 10 i: „Havcsb.s. Dagr 
Jtafi att YngviUde, enn nefnir ecci pórarinn". 



gg * IIAUKSBÓK. Landnámabók c. 222-m 

C.222 Reistr h(et) maár s(vn) Biarn/íeyia-Ketils ok Hilldar systvr 

Ketils þistils f(aðir) ^ Arnsteins goða. ^ hann nam \aná millim 
Reistar gnvps ok Ravða gnvps oA; bio i Leirhofn. ^ 

c. 223 ArngeÍR h(et) maÓY er nmn -Slettv alla a millim Havarar 

lons ok Sveinvngs vikr. ^ hans born Yarv \)Siv Þorgils ok Oddr ok 5 
Þvriðr er Steinolfr i Þiors ár dal atti. ^ Oddr var elldsætr i æskv 
ok seinlegr ok var kallaðr kolbitr. ^ hvita biorni^ drap þa baða 
Arngeir ok Þorgils. ^ Oddr for at leita þe?'ra ok var biornwin at ok 
so or þeim bloðit. ^ Oddr drap biornin ok fœrði heim ok at allan 
ok kallaðiz þa hefna f(oðvr) sins er hann drap biornin en þa lo 
broðvr sins er hann átt hann. ^ Oddr var siþaw illr o^ vdæll \\ó 

236 at eiga. ^ hann var sva miok hawramr at hann geck heiman or 
Ravnhofn vm kvelldit en kow vm morgin eft^r i Þiors ar dal i\l 
liðs vií? Þvriði systvr sina er Þiorsdœl?r villdv gryta hana íyr\ 
fiolkyngi ok trollskap. ^ i5 

c. 224 Sveinvngr ok KolH námv vikr þær er y\ó þa erv kenðar 

Sveinvngs vik ok Ko(l)la ^ vik. ^ 

c. 225* Ketill h(et) maár þistill illr ok vdæll. ^ hawn naw Þistils 

f(iorð) a millim Hvnz nes ok Savða nes. ^ hans s(vn) var Sigmy^dr 
er laná nam a Sniofiall nesi. ^ hann var f(aðir) Lavgar breckv-Einars.^ | 20 

237 Her hefr lanánam \ Avstíirðinga fiorðvngi gb 

Nv hef^r her Ypp lanánam i Avstfirðinga f(iorðvngi) ok segia 
menn sva at þersi fiorðvngr hafi fyst albygðr * verit a ls\aná\. ^ 

C.226 Gvnolfr kropj^a h(et) maár s(vn) Þoris havknefs hersis. ^ 

hann nam Gvn^ælfs vik ok Gvn/ælfs fell oA^ Langa nes allt fijr\ vtan 25 
Helkvndv heiði ok bio i Fagra vik. ^ ha^^s s(vn) var Skvli herkia.^ 

c. 227 Finía h(et) maðr er nam Finí^a fiorð. ^ hans s(vn) var 

Þorarin f(aðir) Sigvrðar f(oðvr) Glirvhalla. ^ 

c. 228 HroðgeÍR \i\nn hviti Raps s(vn) nam Sandvik fyri norðan 

Digra nes allt i\l Viðfiarðar ok bio a Skeoia stoðvw.^ hans d(ottir) so 

238 var Ingibiorg er att?' Þorsteinw hviti.^ Alrekr var broðir Hroðgeirs 
er vt líom meá \ianvm. ^ hann var f(aðir) Liotolfs goða i Svarf- 
aðar dal. ^ 

c. 229 Eyvindr ^ vapni ok Refr hiní^ ravði s(ynir) Þorsteins þiockv 

beíns fort' i\l Islandz or Þrondheim?* af Strind þd at þeir vrðv v 35 
satt^'r Y\ð Haralld ko7W7ig ok hafði sitt skip hvaR þe^'ra. ^ Refr varð 



^ Kunde ogsd lœses f(oðvr); hvad der er yHgtigst, kan ikke hestemt vides. 
^ Punktuni e'r tilf. ^ Rettet fra hdskrs ko | la. ^ gð er sammenslyngede til 
ét bogstav. ^ Herefter er forst skrevet hinw, men siden underprikket af Haukr 
selv og overstreget med rodt. 



r 



■^K Landnámabók c. 229-232. HAUKSBÓK. 87 

1^1 aftr reki oh let Hara//öfr komngr drepa hann en Eyvindr kom i 

I^B Vapna f(iorð) ok nam íiorðin allan fm Vestra dals a ok bío i 
I^B Krossa vík hinwi iðri. ^ híw^s s(vn) var Þorbiornw. ^ 

IHc. 230 Steinbiorn^i kortr h(et) s(vn) Refs hins ravða. ^ hanti fór 

IH iil Islanáz ok kom i Vapna f(iorð). ^ Eyvindr f(oðvr) broðir hans 5 

IH g'^f^ hanvm land allt millim Vapna f(iarðar) ár ok Vestra dals 

IH ár. ^ ha)ín bio at Hofi. ^ hans s(ynir) Yarv ^eir Þormoðr stickv 

f bligr er bio i Svnwv dal an^ar Refr a Refs stoðvm ííj. Egill 

i a Egils stoðvííi f(aðir) Þorarins ok Þrastar ok Hallbiarnar ok ^ 

Hallfriðar er atti Þorkell Geitis s(vn). ^ lo 

c. 231 Hroalldr biola var fostbroðir Eyvindar vapna. ^ hann nam 

"'' \aná íijri vestan Vestra dals á dahn * halfan ok Selár dal allan 
vt (til) ^ Digra ^ nes. 1 hann bío a Torva stoðvm.^ hans s(vn) vryr 
Isroðr f(aðir) Gvnilldar er atti Asolfr "^ i Hofða. ^ 
c. 232 Olvir hinn hviti h(et) rna^r s(vn) Olvis ^ Exna-Þoris sCvnar). ^ is 

haww var lenðr maðr ok bío i Álmdolvw ^. ^ hann varð vsattr \\ó 
Hakon i(arl) Griotgarz s(vn). ^ hann for a Yriar ok do þar en 
Þorstein hmn hviti s(vn) ha/2S for i\l Islffwdz o.^ kom skipi sinv i 
Vapna f(iorð) eftir la/zdnam.^ hann keypti laná at Vapna ok bio a 
Tofta velU nockora vétr íyri vtan Sirex staði aðr hann komz at 20 
Hofs lowdvm meí? þ?;i moti at hann heimti leigv fé sitt at Stein- 
birnm kort en hann hafði ecki i\l at giallda nema lawdit. ^ þar 
bio Þorstein?^ .Ix. vetra siþa^i ok var vítr. ^ hann atti Ingibiorgv 
d(ottvr) Hroðgeirs hins hvita. ^ þ^?"ra born?^ Yarv þav Þorgils oA: 
240 Þorðr Avnvndr ok Þorbiorg oh Þora. ^ Þorgils atti Asvorv d(ottvr) 25 
Þoris Gravtatla s(vnar). þeira s(vn) var Brodhœlgi er atti fyR 
Hollv Lytings d(ottvr) Arnbiarnar s(vnar). þe^'ra s(vn) var Viga- 
Biarnni. ^ ha??w atti R.anveigv d(ottvr) Eiriks i Goðdolvw. ^ þeira 
s(vn) var Skeabroddi ^^ en d(ottir) Yngvilldr er atti Þorstein 
Hallz s(vn).^ Skeabrodc^i atti Gvðrvnv d(ottvr) Einars sælendings ^ so 
. ok Halldorv Einars d(ottvr). þffra born Þorir ok Biarnm ht^slangr.^ 

I Þorir atti Steinvnwi d(ottvr) Þorgrims hins hara. ^ þe/ra d(ottir) 



^ Punktum er tilf. ^ Rettet fra hdskrs gamf. ^ Rettetihdskr.fra e* (—er). 
^ Herefter er skrevet allan med prikker under og overstreget med rodt. ^ Glemt 
af skriv. ® Ferst skrevet digr mvla; siden er mvla underprikket og over- 
streget med redt, samt a föjet til over r (i digr.). ' Vistnok en fejl for Oddi 
(él. Oddr, se Ldn. 116), svn Ásvlfs. Denne afvigélse bemœrkes i lOá: „Havcsb. 
s. Asolfr œtti Gunnhildi nefnir ecci Odda". ^ Vistnok en fejl for Osvalds. 
^ b er rettet fra l, hvorved det har fáet lighed med ð. ^° Herefter er skrevet, 
men igen underprikket og overstreget med rodt: er atti. a R har Þórarins 
sælings; i 104 bemœrkes i margen: „Havcsb. s. Einars Sælings'' (det sidste beror 
pd en fejllœsning). 



88 9 HAUKSBOK. Landnámabók c. 232-237. 

var Gvðrvn er atti Flosi s(vn) Kolbeins. þe/ra s(vn) Biarnæ ^ 
f(aðir) Biarna er atti Hollv lorvndar ^ d(ottvr).^ þe^'ra born Yarv 
þav Flosi prestr ok Torfi prestr ok Einarr brvðr ok Gvðrvn er Þorðr 
Stvrlv s(vn) atti ok Gvðrvn er Einarr Bergðors^ s(vn) atti ok 
Hœlga moóír Sigriðar Sigvatz d(ottvr).^ Flosi prestr atti Ragnilidi 5 
d(ottvr) Barkar a Bavgs stoðv;/?. ^ þe/ra bor(n) ^ Biarnm ok Einar 
Halla moáir herra. Kristoforvs ok Þordis moó ir frv Ingigerðar Moávr 
frv Gvðrvnar ok Hallberv. ^ Valgerðr var d(ottir) Flosa moáir 
herrsi Erlenz sterka f(oðvr) Havks ok Valgerðar^^ || 

c. 233 Þorstein/i torfi ok Lytingr for^? úl Islöfwdz. ^ Lytingr nam 10 9; 

Vapna f(iarðar) strond alla hina eystri Boðvars dal ok Fagra dal 
ok bio i Krossa vik ok lifði her fa vetr. ^ fra hanvm erv Vapn- 
íirðingar komníV. ^ Geitir var s(vn) Lytings f(aðir) Þorkels. ^ 

c. 234 Þorfiðr h(et) maór er fyst bio a Skeoia stoðvw at raði 

Þorðar halma. ^ hans s(vn) vör Þorstein fagri er va Einar s(vn) 15 
Þoris ^ Gravtatla s(vnar) ok brœðr haws .íj. Þorkell ok Heðin er 
vagv Þorgils f(oðvr) Broddhœlga.^ 

c. 235 Þorstein torfi nam Hlið alla vtan fra Ósfiollvm ok vpp iil 

Hva?«s ár ^ ok bio a ForsvelH. ^ hans s(vn) var Þorvalldr f(aðir) 
Þorgeirs f(oðvr) Hallgeirs f(oðvr) Hraps a ForsvelH ^J 20 

c. 236 Hakon h(et) maór er nam lokvls dal allan fi/ri vestan 

lokvls a ok íyri ofan Teigar a ok bio a Hakonar stoðvw.^ ha^s 
d(ottir) var Þorbiorg er attv s(ynir) Bryniolfs hins gamla Gvnn- 
biorn ^ ok Hallgrimr. ^ teigr la vnvmin millií??, Þorsteins torfa ok 
Hakonar. ^ þan» logðv þm- iil hofs. ^ sa heítir nv Hofsteigr. ^ 25 

c. 237 Skiolldolfr Vemmdar s(vn) broðir Berðlv-Kára nam lokvls 

dal íyri avstan lokvls á ok Ypp íra K(n)efils ^^ dals a ok bio a 
SkioUdolfs stoðvir/. ^ hans born Yarv Þorsteinw er atti Fastnyiv ^^ 
Bryniolfs d(ottvr) hin/2S ga?wla ok Sigriðr er atti Ozvr BrynioI/!s ^^ 
s(vn).^ þe^'ra s(vn) Bersi er Bersa staðir erv (við) ^^ kendir. ^ 30 



^ Haukr har vistnoh forst sTcrevet Biarna (gen.) og siden rettet det. ^ a^ 
er rettet fra r. ^ Punktum er tilf. ^ gð er sammenslyngede. ^ n glemt. 
^ Forst skrevet þorsteins, siden overstreget med rodt og (senere?) med sort og 
þoris skrevet ovenover. "^ Vistnok en fejl for Hvannár i de ovr. recc. Denne 
afvigelse bemœrkes i 104: „Havcsb. Hvams ar". ^ Over i er skrevet et c- 

lignende bogstav, som mdske her skal vise, hvorledes linjerne horer sammen, idet 
en halv linje over den hele linje: t*orstein osr. horer sammen med en halv under 
den. ^ n er i hdskr. rettet fra 11 (gvll- dittografi af det folgende hall-). 
^° Rettet fra hdskrs keíils. ^^ tn er, som det synes, i hdskr. rettet fra 1 
(skrevet sammen med í) og det ferste trœk af et y (y). ^^ Foruden et for- 
kortelsestegn ved den overste del af 1 findes der en horisontal streg over o. 
^^ Mgl. i hdskr. a Stykket: Flosi presír— Valgerðar anferes i 104, som taget 
fra „Havcsb.". Jstedenfor Havks stár her: „heRa Ha^ks logmawz". 



Landnámabók c. S238-241. HAUKSBÓK. 89 

í. 238 Þorþr þvari s(vn) Þorolfs halma broðvr Hœlga bvnhavs 

hann nsim ^ Tvngv hná oll millim lokvls ár ^ ok Lagar fliotz íyri 
vtan Ranga ^. * hans s(vn) var Þorolfr halmi er atti Gvðriði 
Bryniol/s d(ottvr) hins gamla ^. * þefra s(vn) var Þorðr þvari f(aðir) 
Þoroz f(oðvr) Branz f(oðvr) Steinvnar moávr Ran/iveigar Mo^í;r 5 
Sæhilldar er Gízvr ^ Hallz s(vn) atti. ^ 
lc. 239 OzvR slaga kollr nam land a milli?;? Orms ar ok Rang ár.* 

hafin atti Gvðnyiv Bryniolfs d(ottvr).^ þe/ra s(vn) var Asm«;wdr 
f(aðir) Marðar. ^ 
240 Ketill ok Gravt-Atli s(ynir) Þoris þiðranda ^ fory or Vera lo 

dal iU Manáz ok naw(v) ^ \and i Fhotz dal fyR en Bryniolfr 
kvemi vt Lagar fliotz strand/r baðar Ketill fyri vestan fliot a 

243 millim Hengi fors ár ok Orms ár. * Ketill fór vtan ok var meó 
Veþormi s(yni) Vem?;wdar hins ga?Mla.* þa keypti hann atVeþormí^ 
Arneiði d(ottvr) Asbiarní/r iarls skeria blesa ^^ er Holmfastr s(vn) is 
Veþorms hafði hertekit þa er þ^/r Grimr systvr s(vn) Veþorms 
drapv "^ Asbiorn i(arl) i Svðr eyivm.* KetilP^ þrymr keypti Arneiði 
.íj. Ivtvm dyRa en Veþormr mat hanB. i fystv^^ en aðr þav KetilP^ 
for«; iil Islawdz fann Arneiðr silfr mikit vndír viðar rotvm ok 
leyndi Ketil ti? þers er hann feck henwar.* |)av forí; vt' ok bioGV 20 
a Arneidar stoðvm. ^ þeira. s(vn) var Þiðrandi f(aðir) Ketils ^* i 

244 Niarðvik. ^ Gravt-Atli nam hina eystri strond Lagör fliotz allt a 
millim GiHar ok Vaila nes fyri vestan Vxa lœk.* hans s(ynir) Yarv 
þeir Þorbiorn ok Þorir er ^^ atti Asvorv Bryniolfs d(ottvr). ^ 

c. 241 ÞorgeÍR Vestars s(vn) h(et) maór. ^ hann atti .ííj. s(vnv) ok 25 

V(7T ein Bryniolfr himi gawK anwaRÆvaR himi gamU .ííj. Heriolfr.* 
þf/r forí; ^^ all?'r iil \s\andz ok a sinv skipi hvérr þe?ra. * Bryniolfr 
kom skipi sinv i Eski f(iorð) ok nam \and fyri ofan fiall Fliotz dal 
allan fyri ofan Hengifors á ok '^'^ fyri vestan en fyri ofan Gils a 
f//ri avstan ok Skriðv dal allan ok sva voUvna vt i'il Eyvindar ár so 
ok tok mikit af \andnami Vna Garðars s(vnar) ok bygði þar 
frændvw? ok magvm sinvm. ^ hann atti .x. bornw en siþo^n feck 
hann Hœlgv er att hafði Heriolfr broðir hans ok attv þav .ííj. 



^ n er i hdskr rettet fra et eller to andre bogstaver, hvorved det har fáet 
Uyhed med n, ^ á er i hdskr. rettet fra e. " Rettet — efter B — fra 
hdskrs rangar; jfr. K&l. hist.-top. beskr. af Isl. II, 205. * Punktum er tilf. 
^ liettet fra hdskrs gawli. ^ z er i hdskr. rettet fra 1. ' r er skrevet over 
linjen. ^ Rettet fra hdskrs naw. ® Her tilföjes med urette .f. ^° Rettet fra 
hdskrs blefia (dittogr.). " Rettet fra hdskrs þet- (dittogr.). ^^ Rettet fra 
hdskrs myftv. ^^ i er skrevet over linjen. ^* e er i hdskr. rettet fra o. 
^^ e er i hdskr. rettet fra f (= f(vn)^. *« f er i hdskr. rettet fra v. " Mulig- 
vis er dette ok udskrabet, da det ikke er s& tydeligt som det evrige. 



90 ' HAUKSBÓK. Landnámabók c. 241-245. 

born/L* þf/ra s(vn) \ar Avzva f(aðir) Bersa f(oðvr) Vrækiv f(oðvr) 
Holmsteins^ f(oðvr) Helgv uoávr Holmstein(s) ^ f(oðvr)^ Hallgerðar* 
mávr Þorbia(r)gar ^ er atti Loftr byskvps s(vn). ^ | 
c. 242 ÆvaR h(et) ma^r hinn gaw?li broðir Bryniolfs kom vt i 9b 

Reyðar f(irði) ok for vpj? vm fiall. ^ hanvra gaf Bryniolfr Sk/iðv 5 

245 dal allan f//ri ofan Gils á. ^ hann bio a Arnallz stoðvm. ^ 

c. 243 Asroðr h(et) mat^r er feck Asvarar^ Heriolfs d(ottvr) broðor 

d(ottvr) Bryniolfs ok stivp d(ottvr). ^ henwi fylgðv heiman oll loná 
milHm Gils ár ok Eyvinðar ár.^ þav bioGV a Ketils stoðvm.^ þ^/ra 
s(vn) var Þorvalldr holbarki f(aðir) Þorbergs f(oðvr) Hafliotz f(oðvr) lo 
Þoraz "^ skalar. ^ d(ottir) Holbarka var Þorvnw er atti Þorbiorn 
Gravt-Atla s(vn). ^ onnYY Astrið moáir Asbiarnar loðin hofða f(oðvr) 
Þorarins i Seyðar firði f(oðvr) Asbiarnar f(oðvr) Kolskeas ^ hins 
froða ok Tngileifar Moóvr Hallz f(oðvr) Finz logsogv manwz. ^ 

c. 244 Rafnkell ^ h(et) maór Raf;íS s(vn). ^ hann kom vt sið laná- is 

nawa tiðar.^ hann var hinn fysta vetr i Breiðdal en vm varit for 
ha77n Ypp Ym fialL^ hann aði i Skriðv dal ok sofnaði.^ þa dreymði 
hann at maór \om at hanvm ok bað hann vpjo standa ok fara 
brott sem skiotaz. ^ hann vacknaði ok fór a brott en er hann 
Yar sksimt komin þa liop ofan fialhV allt ok varð vnd/r golltr ok 20 
griðvngr er hann atti. ^ siþaw nam ha^m Hrafnkels dal ok bío a 

246 Steinroðar stoðv?w. ^ ha^^s s(vn) var Asbiorn f(aðir) Hœlga ok Þor/r 
f(aðir) Rafnkels gvða f(oðvr) Sveinbiarnar. ^ 

Fra Vna danska 
c. 245 Vni en danzki eða hinn vborni s(vn) Garðaz er fanw Isla^id 25 

for iil Mandz meó raði HaraUc?^ konvnc/s hins harfagra ok ætlaði at 
leGÍa vnd/r sig landii en siþan hafði konvngr heitið at gera hann 
iarl sin/L ^ Vni tok \a7id ^^ þar sem nv heiiir Vna oss oZ? hvsaði 
þar. ^ hö!7?72 naí?^ ser la^d iil eignar f?/ri svnan Lagar fliot allt 
herað iil Vna lœkiar en er \andz menn vissv ætlan ha^s tokv þe/r 30 
at yfaz vi^ hann ok villdv e/^i selia hanvm kvikfe e(ða) vist/r ok 
matti ha?^7í e/(/i þar Yiá halldaz. ^ Vni for brott ok kom i Alfta 
fiorð hinn syðra. ^ ha^/z naði þar eigi at staðfestaz. ^ þa for ha^w 



^ Punktum er tilf. ^ Rettet fra hdskrs -stein. ^ f er i hdsJcr. rettet 
fra f. * g o^ ð er sammenslyngede ; tvœrstregen i ð sAra? rimeligvis tillige 
vœre forkortelsestegn for er. ^ r gr í hdskr. udeladt. ^ Orer v er tilföjet 
forkortelsestegnet for er. ^ =. þórhadds. » /s'ííííeí fra hdskrs fkol- (dittogr.). 
^ I hdskr. skreret Rr-. ^° Ið sgnes i hdskr. at vœre rettet fra ^. a De 

0vr. recc. har: Bersa, föður Hólmsteins, föður Órækju, födur Hólmsteins. Denne 
afvigelse bemœrkes i 104: „Havcsboc hefir ecci Holmstein son Bersa, helldr se 
Orœkia hans son". 



Landnámabók c. 245. HAUKSBÓK. 91 

avstan meó .xíj. mannsi ok kom at vetri iU Leiðolfs kapj^a i Skoga 
hverfi. ^ hann tok yíó þeim. ^ Vni elskaði Þorvmd d(ottvr) Leiðolfs 
ok Yar hon med barni vm varit. ^ þa villdi Vní lavpaz brott meá 
menn sina en Leiðolfr reið eft^'r hanvm ok fvndvz þe/r hia Flanga 

247 stoðvwí ok borðvz þd at Vni villdi eigi aftr fara meó Leiðolfi. ^ 5 
þí/r fellv nockor/r menn af Vna en aftr for hann navðigr þ?;i at 
Leiðolfr villdi at hami fengi konv ok staðfestiz þar ok tœki arf 
eíiir hann. ^ nockorv siþaR Hop Vni i brott þa er Leiðolfr Yar eigi 
heiwa emi Leiðolfr reið eftir hanvm þa er hann vissi ok fvndvz 
þe/r hia Kalfa grofv/w. ^ hann var þa sva reiðr at hann drap Vna lo 
ok forvnavta ha/zs alla. ^ s(vn) Vna ok Þorvnwar vör HroaR Tvngv 
goði. ^ hann tok arf Leiðolfs ok var hmn mersXi hermaór. ^ hann 
atti systvr Gvm^ars fra Hliðar enda. ^ þe/ra s(vn) var Ham?;/2dr 
hin/i hallti hinn mersti viga madr. ^ Tiorvi ^ hmn haðsami ok 
Gvn7?aR Yarv systvr ^ s(ynir) Roars. ^ Tiorvi bað Astriðar manviz is 
breckv Moðolfs d(ottvr) en brœðr heni^ar Ketill ok Rolfr synivðv 
hanvm \.onv en þe/r gafv hawa Þori Ketils s(yni).^ þa droTiorv(i)^ 
Hckneski þe/ra a kawars vea en hv^rt kvelld er þe/r RoaR ge»gv 
i\l ka?t?ars þa rækti hann i andlit Hcneski Þoris en kystti a hen^^ar 

248 likneski aðr RoaR skof af. ^ eíiir þaí skar Tiorvi þav a knifshefti 20 
sinv ok q(vað) þetta. Ver * hofvm ^at sem Þori þaí var sett y\ó 
glettv avdar vnga brvði aðr a vee vm faða nv hefi ek rastakarns 



* Punktum er tilf. ^ Det ferste i er tilf. over linjen. ® i er glemt i 
hdshr. a Bette ord udelades i de ovr. recc; afvigelsen bemœrJces i 104: 
„Havcsb. s. systr synir Hroars". 

* Verset bör skrives: 

Vér h^fum þar sem Þóri nú hefk (rastakarns) ristit 

(þat vas sett við glettu) (réðk mart við Syn bjarta) 

auðar unga þrúði hauka (skopts) á hepti 

áðr á vegg of fáða. hh'n ^lbœkis mínu. 

Vér h^fum of fáða áðr þar á vegg unga auðar þrúði ^ sem^ Þóri. 
þat vas sett við glettu. nú hefk ristit „^lbœkis hauka" hlín ^ á hepti 
mínu. réðk mart við skopts-bjarta * rastakarns Syn ^. 

^ þrúði konj. af J. porkelsson. 'rigdommens gudinde' = kvinden ~ 
Astriðr. ^ '.sd vel som, lige som ogsd'. ^ Denne omskrivning er dunkel, da 
ingen bekendt betydning i haukr synes at passe og da man eVers ikke kender 
ordet ölbœki. •* — Ijóshár 'med lyst hdr'. ^ rast-akarn 'seens agern' = sten; 
sten(smykkets) gudinde — kvinde, Astriðr. Den 6. linje stammer fra JiJ's citat 
efter „Landnáma" . 

För malede jeg dér pá vœggen den unge kvinde og póri med. Det blev 
gjort for at drille. Nu har jeg indgravet kvinden(s billede) pd mit knivskaft. 
Jeg har talt meget med den lyslokkede kvinde. 



92 HAUKSBÓK. Landnámabók c. 245-250. 

ristið réð ek ein meini havka skoptz a hefti hlin olbœkis minv. ^ 
her af vrðv vig RoaRS ^ ok systvr s(vna) hans.^ ||* 

c. 246 Þorkell ^ fullspakr * het madr er nam Niardvik alla ok bió 

þar. hans d(ottir) var Þorilldr er atti Ævarr ^ hinn gamh. ok var 
þeira dottir Yngvilldr m(odir) Kietils i Niardvik Þidranda svnar. 5 

c. 247 VetrHdi ^ * het madr (svn) ^ Arinbiarnar Olafss(vnar) Lang- 

^*^ háls (broðvr þeira Lytings) ^ ok Þorsteins Torfa ok Þorbiarnar i 
Arnarhollti. Olafr* Langhals var s(vn) Biarnar neydar siþu. VetrHdi 
nam Borgarfiord ok bió þar. 

c. 248 Þorer ^ Lina het madr er nam Breidavik ok bió þar. hans lo 

s(ynir) voru þeir Gunnsteinn ok Sveinnvngr*. Nu hefir Kolskecr 
fyri sagt vmm landnam. 

c. 249 Þorsteinn ^ KleGÍ nam fyst Hvsavík ok bió þar. hans s(vn) 

var ^ An er Husvikingar ^ eru frá komnir. 

c. 250 Lodmundr ^ * hinn gamh het madr enn annarr ^ Biólfr i5 

fostbrodir hans. þeir foru til Islands af Vors af Þvlvnesi.^ Lod- 
mundr var miok trollaukinn. hann skaut ondvgis sulum sinumm 
fyri bord i hafi ok qvadzt þar skylldu byaia sem þær ræki. enn 

250 þeir fostbrædr* toku Austfiordu ok nam Lodmundr Lodmundar 
fiord ok bio þar ííj. vetr. þa frá hann til aundugis svlna sinna 20 
fyri sunnann land. Eptir þat bar hann a skip þat er hann atti. ^ 
enn er segl var vndit lagdist hann nidr * ok bad engan ^ mann 
nefna sik. enn er hann hafdi litla rid legit ^^ vard gnýr mikill ok 
lióp skrida mikil a bœ þann er Lodmundr hafdi átt. eptir þat 
settist hann vpp ok mællti. þat er alag mitt at þat skip skal 25 
alldrei heillt af hafi koma hedann af er her sigler vt. hann hellt 
sudr* fyri Horn ok vestr"^ fyri Hiorleifs hofda ok lenndi nockoru 
vestar. hann nam þar land sem svkirnar hofdu a lannd komit 
ok a milhm Hafrs ár ok Fvlalækiar, þat er nu lokuls a á Sólheima 
sanndi.^ hann bió i Lodmundar nvammi. þat heiter nu Sólheimar. 30 
þa bió Þrasi i Skógum ok var illt i bygd þeira Lodmundar. ^ 
Þrasi sa vm morgin vatnalaup mikit ofann. enn þau votn veitth 
hann med fiolkyngi sinni austr fyri Sólheima. þræll Lodmundar 

251 sa ok quad falla sió nordan yfir landit. ^ Lodmundr var þa sión- 
laus ok mællti vid þræUnn. ^ færdu mer i keri litlu þat er þu 35 
kallar sió vera. hann gerdi sva. Lodmundr sagdi ecki þicki mer 



^ Punhtum er tilf. ^ a er i hdskr. rettet fra et andet hogstav. ' Áben 
IJlads for initialen. * Skr. -ur. ^ Skr. -r. ^ Mgl. i hdskr. ' Et punkt 
er tilf. i hdskr. ^ Ferst skr. Husa-, men a er af JErl. selv overstreget. 

^ Forst skr. éin-, men i er igen overstreget af JErl. selv. ^° Eettet fra 

hdskrs lei-. 

* Her ender 9. nibrblad. 



Landnúmabók c. iá50-íá56. HAUKSBOK. . 93 

þetta siór vera. * fylgdu mier til vatzins ok stik stafs brodd rninum 
i vatnit. hann gerdi sva. ^ ringr ^ var i stafnum. ^ Lodmundr hellt 
a stafnum ok beit i ringinn. ^ þui nest fellu oU votninn vestr fyri 
Skoga. siþan veitti hvarr þeira votninn frá ser þar til er þeir 
funnduzt vid gliufr^ nockor ok sættust a þat ad ainn skylldi falla 5 
þar til sióar sem skemmst er. i þeim vatnna gángi vard Sólheima 
sanndr. þar er íiórdunnga mót ok lokuls a a midium sanndi. 
son Lodmundar var SumarHdi f(adir) Þorsteins holmvnz f(odur) 
Þoro m(odur) Steins Brandaxs(vnar) f(odur) Þórv er atti Skapti 
Logmadr ^. ^ 10 

ic. 251 Biólfr^^ fóstbrodir Lodmundar nam Seydis íiord allann ok 

bió þar alla ævi. hann gaf Helgu d(ottur) sína An hinum Ramma, 
ok fy]gdi henni heiman oll hin nerdri str0nd Seydis f(iardar) til 
Vestdals ár. enn Isolfr het s(vn) Biólfs er Seydíirdingar eru 
fra komnir. 15 

c. 252 Eyvindr ^ het madr er vt kom med Bryniolfi ok færdi bygd 

sína i Miovaíiord ok bió þar. hans s(vn) var Rafn er selldi 
Miovafiardar land ÞorkeU Bloku er þar bió siþan. fra hanum er 
Bloku ætt kominn. ^ 

c. 253 Egill ^ hinn Raudi het madr er nam Nordfiord ok bio á 20 

Nesi vt. hans s(vn) var Olafr er Nesmenn eru fra komner. ^ 

c. 254 FReysteinn ^ hinn ragri het madr er nam Sandvik ok Barz 

253 nes ok Hellis fiord ok Vidfiord. ^ 

Frá Þóri 

c. 255 Þorir ^ hinn havi ok Krumr het annarr ^ þeir foru af Vors 25 

til Islandz ok þa er þeir komu ok tóku land nam Þórer Krossavik 
ok a milhm Gerpis ok Reydarfiardar. þadan eru Krossvikingar 
komnir. Enn Krumr^ nam land a Hafranesi ok allt til Þernunes 
ok alit hit ýtra bædi Skrud ok adrar vteyiar ok ííj. lond odrum- 
meginn ^ Þernunes ^. þadann eru KrymUngar kommner. 30 

Fra Ævari 

c. 256 Ævarr ^ ^ var fyát i Reydarfirdi ádr hann for vpp vm fiaU. 

enn Bryniolfr i Eskifiord ^ adr hann for vpp at byaia FUotsdal 
sem adr er ritad. ^ 



* Funktum er tilf. ^ Skr. -ur. ' Aben plads for iniUálen. * Skr. to 
gange ved sideskifte. ^ Skr. -r. ^ Skr. mei-. '' Eettet af JErl. selv fra -íirdi. 
a Ordene son— Logmadr anf&res i 104 som tagne fra „Havcsh.". b iij— -nes 
anfores i 104 som variant til B's: iij lönd ödrum megin gegnt þernunesi. 



94 9 HAUKSBÓK. Laudnámabók c. 257-265. 

Frá Sœmundi 
c. 257 Semundr ^ ^ het madr er nam Faskrudzfiord allan ok bió 

^^^ þar. ^ s(vn) hans var Olmódr er Ohnædlingar eru fra komnir. 

Gapitulum. 

C.258 Þorhaddr^ hinn gamU var hofgodi i Þrondheimi inn a 5 

Mærini. ^ hann fystist til Islandz ok tók adr ofan hofit ok hafdi 
med ser hofs molldina ok svlurnar. enn hann kom i Stodvar 
fiord ok lagdi Mærina hœlgi á allann fiordinn ok let engu tortina* 
þar nema kvikfie heimolu. hann bio þar alla ævi. fra hanum eru 
Stodfirdingar komner. lo 

c. 259 Hiallti ^ het madr er nam Kleifar lond ok allan Breiddal. 

hans s(vn) var Kolgrimr er mart manna er frá komit. 

c. 260 Heriolfr ^ het madr er nam lannd allt vt til Hvalsnes 

skridna. hans s(vn) var Eyvindr vapni er Væpnlingar eru fra 
komnir. ^ 15 

c. 261 Heriolfr^ brodir Bryniolfs nam Heydala lond fyri nedann 

Tinnudals á ok vt til Orms ár. hans svn var Ozurr ^ er Breiddæler 
eru fra komner. 

c. 262 SkioUdolfr ^ ^ het madr er nam Streiti allt fyri utan Gnup 

^^^ inn odrummegin til Ós ok til SkioUdolfsnes hia Fagradals á i 20 
Breiddal. hans s(vn) var Haieygr er þar bio siþann. ^ fra hanum 
er Haleyia ^ ætt kominn. 

Fra Þiodreki 
c. 263 Þiodrekr ^ ^ het madr hann nam fyst Breiddal allann enn 

hann stock brott þadann fyrir Bryniolfi ok ofann i Beru fiord ok 25 
nam þar alla ena nerdri strond Berufiardar ok fyri sunnann ok 
Bulandsnes ok inn til Raudaskridna odrummegin ok bio .ííj. 
vetr^ þar er nu heiter Skáli. siþan keypti Biorn hinn navi iardir 
at honum ok eru fra honum Berufirdingar komnir. 

Gapitulum. ^30 

c. 264 Biorn ^ svidin Horni het sa madr er nam Alftafiord hinn 

nerdra inn fra Rauda skridum ok Svidin horna dal.^ 
c. 265 Þorsteinn^ Trumbu bein het frændi Bodvars hins Hvita. ok 

for med hanum til Islandz.^ hann nam fyri vtann Leiru vag til 
Hvalsnes skridna. hans s(vn) var Kollr ^ hinn orai f(adir) Þor- 35 



^ Aben- plads for initialen. " 5»^^ ,^y. Eigtigere er muligvis: 

Vemundr. » PunUum er tilf. * Bimeligvis en fejl for -tima. ^ Skr. -r. 
« Sdl. 



Laadnámabók c. 2tí5-2G8. HAUKSBOK. 95 

steins f(odur) Þorgrims i Borgar hofn f(odur) Steinunnar er atti 
Gizurr ^ byskup. 
266 Bodvarr''^^ hinn Hviti s(vn) Þorleifs Midlungs Bodvarss(vnar) 

256 snæþrimu Þorleifss(vnar) Hvala skufs Anss(vnar) ^ Arnar (svnar)^ 
Hyrnu Þoriss(vnar) konungs ^ Svina-Bodvarss(vnar) Kaunss(vnar) 5 
konungs Solvas(vnar) Rolfss(vnar) konungs or Bergi Svasas(vnar) 
iotuns nordann af Dofrum. Rolfr ^ konungr atti Go er Go ^ manadr 
er vid kenndr. systur þeira Gors ok Nors er Noregr er vid 
kenndr «. ^ ok Brandonundr ^ frænndi hans fóru af Vors til Is- 
landz ok komu i Alfta íiord hinn sydra. Bodvarr ^ nam inn fra lo 
Leiruvagi daU þa alla er þar hGÍa ok vt annan veg til Mvla ok 
bio at Hofi. hann reisti þar hof mikit. s(vn) Bodvars var Þorstein 
er atti Þordisi d(ottur) Ozurar Keilis elgs Rollaugss(vnar). þeira 
s(vn) var Sidu-Hailr'^ er atti loreidi Þidranda d(ottur) ok er þadan 
mikil ætt kominn. s(vn) þeira var Þorsteinn f(adir) Amunda 15 
f(odur) Gudrunar m(odur) Þordisar m(odur) Hœlgu. m(odur) 
Gudnýiar m(odur) Sturlu sona. 
c. 267 BRand - Onundr ^ nam land fyri nordan Mvla Kams dal ok 

^'^ Melrackanes ok inn til Hamars ár. ok er mart manna fra 
hanum komit.^ 20 

Gapitulum. 

c. 268 Þordr ^ skeGÍ nam lond oll i Lóni fyri nordan lokulsá 

millim ok Lóns heidar ok bio i Bæ tiu vetr^. enn er hann frá til 
ondvegis svlna sinna i Leiru vagi fyri nedan heidi þa selldi hann 
lond sin Vlflióti LOgmanni er þar kom vt i Loni s(yni) Þoru 25 
d(ottur) Ketils Horda-Kara<^ Aslakss(vnar) Bifra-Kára Anars(vnar) 
Arnar nyrnu. bíó Þordr nockora vetr siþan i Loni siþan hann 
spurdi til ondugis sulna sinna enn er Vlfliotr ^ var Ix. at alldre 
for hann til Norex ok var þar ííj. vetr ^. ^ þar settu þeir Þorleifr "^ 
hinn spaki modur brodir ^ hans Log þau er siþan voru kollut 30 
Vlfliotz Log. enn er hann kom vt var sett Alþingi ok hofdu menn 
258 siþan ein Log a landi her. þat var vpphaf hinnv heidnv Laga at 
menn skylldv ei hafa hofud skip i haf. enn ef þeir hefdi ^ þa 
skylldi þeir af taka hofud adr þeir kvæmi i landssyn ok sigla ei 



^ Skr. -r. ^ Aben plads for initialen. ^ Herpd er skrevet, men af 
JErl. selv underprikket: jotuns nordann af Dofrum. * Pá grund af fejl- 
skrivningen (se foregáende note) er deite ord i hdsk. udéglemt. ^ Skr. kongs. 
® Punktum er tilf. "^ Skr. -ur. ^ Skr. brodr. * Af JErl. selv rettet fra 
hefdu. a Hrolfr 104. b Goi lOi. c Ordene Svasas(vnar) — kenndr anfores 
i lOi som tagne fra „Havcsb.". d JJdenfor Unjen þar kora — Horða Kara i 104 
stár der „Havcsb.", uden at det er klart, hvad det vil sige, da teksten selv her 
er identisk med Melabók. 



9() f HAUKSBÓK. Landnámabók c. 268-270. 

at landi med gapandi hofdum eda ginandi írionum sva at land- 
vettir fælist vid. Bavgr tvieyringr^ eda meiri skylldi LÍGÍa i hveriu 
havfvd hofi a stalla. ^ þann baug skylldi hverr godi hafa a henndi 
ser til Logþinga aUra þeira er hann skylldi sialfr ^ heyia ok rióda 
hann þar ádr i riodru ^ nauts blóds þers er hann blótadi þar 5 
sialfr ^ ^ hverr sa madr er þar þvrfti logskil af henndi at Leysa 
at domi skylldi adr eid vinna at þeim baugi. ok nefna ser vatta 
íj eda íleiri. ^ nefni * ek i þat vætti. skylldi hann segia at ek vinn 
eid at baugi Log eid. Hialpi mer sva Freyr ok Niordr ok hinn 
almatki os sem ek mvn sva sok þersa sœkia eda veria eda vitni 10 
bera eda kvidu eda dóma sem ek veit rettazt ok sannast ok 
hellst at Logum ok oll logmœt skil af hendi leysa þav er vndir 

259 mik koma medann ek er ^ a þersu þingi. þa var landinu skipt i 
fiordunga ok skylldu vera ííj. þing i fiorþungi. en ííj. hofud hof i 
þingsokn hverri. þar voru menn valder til at geyma hofanna at 15 
viti ok rettlæti. þeir skylldu nefna doma a þingum ok styra sak- 
ferli. þui voru þeir Gvdar kalladir. hverr madr skylldi geva toll til 
hofs sem nu til kirkiu tiund. 

Af Þorsteini 

c. 269 Þorsteinn^ LeGr^ s(vn) Biarnar Blatannar fór or Sudreyium%o 

til Islandz ok nam lond oll fyri nordann Horn til lokuls ár i Lóni 
ok bio i Bodvars hollti ííj vetr. ^ hann selldi siþan landit ok fór 
aptr i Sudreyiar ^ 

Gapitulum. 

c. 270 Rognvalldr ^ ^ iarl a Mæri s(vn) Eysteins Glumru Ivars 25 

s(vnar) Vpplen(din)ga^ i(arls) Halfdanars(vnar) hins gamla. Rogn- 
valldr atti RagniUdi dottur Rolfs Nefiu. þeira s(vn) var IvaR er 
fell i Sudreyium med Haralldi konungi hinum iiarfagra. Annarr ^ 
var Gongu-Rolfr er vann Nordmandi. frá hanum er(u) ^ Rvdu 
iarlar komnir ok Engla^^ konungar^^. þridi var Þórir iarl þegiandi 30 

260 er atti Alofu Arbót dottur HaRallds konungs nárfagra. ok var 
þeira dottir Bergliót modir Hakonar iarls hins rika. Rognvalldr^ 
atti frillu s(vnv) ííj. het einn Rollaugr íj Einarr ^. ííj. Halladr sa 
er velltist or iarldominum i Orkneyiu(m) ^^. Enn er Rognvalldr iarl 
frá þad þa kalladi hann saman s(vnv) sina ok spurdi hverr þeira 35 
þa villdi til Orkneyia. enn Þorir bad hann sia fyri sinni ferd. iarl 



^ SJcr. -ur. 2 Piinktum er tilf. ^ En fejl for rodru. ^ Skr. nep 
(sikál der lœses nefnek?;. '-> Fejl for em. « Aben plads for imtialen. 

' Rettet fra hdskrs vpplenga. « Skr. -r. » Rettet fra hdskrs er. ^^ Rettet 
fra hdskrs enga. " Skr. kongar. ^2 ^^,. ,^ 



Landnámabók c. 270. HAUKSBÓK. 97 

kvad hann þar skylldi ríki taka epter fodur sinn. þa geck Rolfr ^ 
framm ok baud sik til farar. Rognvalldr qvat hanum vel hent 
fyri saker aíls ok reysti. enn qvedzt ætla at meiri ofsi væri i skapi 
hans enn hann mætti þegar fyri Riki ráda. ^ þa geck Hrollaugr ^ 
framm ok spurdi ef hann villdi at hann fœri. Rognvalldr ^ qvad 5 
hann ecki iarl mvndu verda.^ hefir þu ecki styrialldar skaplyndi.^ 
mvnv vegar þinir HGÍa til Islands ok mvntu þar verda gofugr ^ ok 
kynsæll á þui landi. en engi eru her forlog þín. þa geck Einarr ^ 
framm ok mællti Lattu mik fara til Orkneyia ok mvn ek þer þui 
heita er þer man best þickia at ek man alldri koma aptr^ ne þer lo 
i augsyn. iarlinn mællti vel þicki mer at þv farir brott enn LÍtils 
er mer von at þer. þui at þin modor ætt er pll þrælborinn. Eptir 

261 þat fór Einarr ^ vestr ok lagdi vnder sik Orkneyiar ^ sem seger ^ i 
sogu hans. Rollaugr fór til Haralldz konungs ok var med hanum 
vm rid. þui at þeir fedgar komu ei skapi samann eptir þetta. i5 
Hann fór siþann til Islands med radi HaRallds konungs ok hafdi 
med ser konu sina ok syni. hann kom ^ austr at Horni ok skaut 
þar fyri bord ondvgis svlum sinumm ok bar þær a land i 
Hornafirdi. enn hann rak vndann ok vestr fyri lanndit. feck hann 
þa vtivist harda ok vatn fátt. þeir toku land vestr i Leiruvagi a 20 
Nesium ok var hann þar hinn fysta vetr. þa frá hann til svlna 
sinna ok fór austr. hann var annann vetr ^ vndir Ingolfs felh. ^ 
siþan fór hann austr i Hornafiord ok nam land austann fra Horni 
til Kviar ok bio fyst vndir Skarz brecku i Hornna(firdi) "^ enn 
siþan a Rreidabólstad i Fellshverfi. hann var hofdingi mikiU ok25 
hellt vingan vid HaRalld konung ok senndi konungr honum sverd 
ok olhorn ok Gullring er va v. aura. ^ sverd þat atti siþann Kolr ^ 

262 s(vn) Sidu-HaUs. Rofiaugr ^ var f(adir) Ozurar Keilis elgs er atti 
Gró dottur Þordar illuga. þeira dottir var Þordis m(odir) Halls a 
Sidu. Annarr ^ svn RoUaugs var Hroalldr ^ f(adir) Ottars Hvalróar so 
f(odur) Gudlaugar modur Þorgerdar m(odur) larngerdar modur 
Valgerdar m(odur) Rodvars f(odur) Gudnýiar m(odur) Sturlu s(vna). 
Onundr ^ var hinn þridi svn Rollaugs ^. Hallr ^ a Sidu atti loreidi 
Þidranda dottur. þeira svn Þorstein f(adir) Magnus f(odur) Einars. 
f(odur) Magnus byskups. annarr ^ s(vn) Haliz var Egill ^^ f(adir) 35 
Þorgerdar m(odur) lons byskups hins hœlga. Þorvardr^ Hallz s(vn) 
var f(adir) Þordisar. m(odur) lorunnar m(odur) Halls prests f(odur) 



* Skr. -ur. ^ Punktum er tilf. " Skr. -r. * Skr. vrkn-. ^ Skr. 
sei-. ® S^nes at vœre skrevet kav (fejl for kva = kvam?>. ' íirdi mgl. i 
hdskr. ved sideskifte. ® Skr. -aug. ® Fúrst skr. anars, siden rettet til anar. 
^" Her tilf. JErl. — urigtig — var. 



98 • HAUKSBÓK. Landnámabók c. 270— 276. 

Gizurar. f(odur) þeira Magnus byskups ok Þorvalls f(odur) Gizurar 
iarls. Yngvilldr Halls dottir var m(odir) Þoreyiar m(odur) Sæmundar 
prests hins fróda.^ Þorstein^ Hallssvn var f(adir) Gudridar m(odur) 
loreidar M(odur) Ara prests hins fróda. Þorgerdr^ Hallsd(ottir) var 
m(odir) Yngvilldar modur Liots sem fyn er ritad. ^ 5 

Fra Kath 

C.27I Ketih^ het madr er Rollaugr ^ sehdi Hornafiardar strond 

'^^^ vtann fra Horni ok inn til Hamra. ^ hann bió at Medalfelh. fra 
hanum eru Hornfírdingar komnir. 

Gapitulum. lo 

C.272 Audun^ hinn Raudi keypti land at Rollaugi utan fra 

Homrumm ok vt odrum megin til Vidbords. hann bio i Hofsfelh 
ok reisti þar Hof mikit. rra honumm eru HofsfeUingar komner. 

c. 273 Ulfr^^ hinn vorski keypti land at Rohaugi sudr^ fra Heina 

bergs am til Hegs gerdis mvla ok bió á Skálafehi fystr ^ manna. is 
frá honum eru Vorsar komner. siþan færde Vlfr^ bv sitt i Pappyh 
ok bió a Breidabolstad. ok er þar haugr ^ hans ok sva Þorgeirs ^ 
haugr ^. ÞorgeÍR var s(vn) Vorsa-Vlfs er bio at ^ Hofi i Pappyli ^. 

Gapitulum. 

c. 274 Þorsteinn * hinn skialgi keypti land at RoUaugi allt frá 20 

Vidbordi sudr ^ vm Mýrar til Heinabergs ár. hans s(vn) var Vest- 
mar er Myra menn eru fra komner. 

c. 275 Þordr^ ihugi s(vn) Eyvindar Eikikrox Hœlgas(vnar) Hœlga- 

s(vnar) Biarnars(vnar) Bvnu hann braut skip sitt aa Breidar sandi. 
264 hanum gaf RoUaugr ^ land a milhm lokuls ar ok Kviar. hann 25 
bio vnder FeUi vid Breid a. hans synir voru þeir ^ Orn hinn 
sterki er deihdi vid Þordisi iarls dottor systur Rohaugs ' ok 
Eyvindr ^ smidr ^. ^ oætr ^ hans voru þær Groa er Ozurr ^ atti 
ok Þordis m(odir) Þorbiargar m(odur) Þordisar m(odur) Þordar 
iUuga er va Viga-Skvtu. 30 

c. 276 Asbiorn^ het madr s(vn) Heyiangrs^-Biarnar.^ hann andadist 

i Islands hafi þa er hann vihdi vt fara. en Þorgerdr^ kona hans 
fór vt ok syner þeira. Eun þat var mæht at kona skyUdi ei vidara 
nema land enn leida mætti kvigu tuævetra varlangann dag solsetra 



^ Punktmn er tilf. ^ Skr, ste'n. » Skr. -ur. * Aben plads for 

initialen. .^ -geirs Melahók og A-hdskrr (104); -teits JErl. « Herefter er 
þo skrevet, men underprikket af JErl. selv. ' Skr. roIs. ^ Skr. -r. 

a a 104. b Stykket fystr— Pappyli anferes i 104 som taget fra „Havcsboc". 



Landnámabók c. 276-280. HAUKSBÓK. 99 

millim'^ half stalit naut ok haft vel. þui leiddi Þorgerdr Kvigu 
sina vndann ToftafelU skamt frá Kviá sudr* ok i Kidia leit^ || hia* lo 
lokvls felli fi/ri vestan '^. ^ Þorgerbr nam þ?;i \aná vw allt Ingolfs 
hofða hverfi a milliw Qi'íár olc ^ lokvlsár ok bio at Sandfelli. ^ 
hennar s(vn) var Ozvr i Backar hollti ok hinn ellri Veðormr 5 
265 f(aðir) Þvriðar ^ hofgyðiv. '^ Ozvr var f(aðir) Þorðar freysgoða. ^ 
Alfeiðr var moáir Þorðar freysgoða ok Þvriðar ^ hofgyðiv ^. ^ 

Gapitvlí;m 
[c. 277 Helgi h(et) anwaR s(vn) Heyiangrs-Biarnar. ^ hann for til 

Isla/ídz ok bio at Ravða lœk at raði Þorgerðar fra SandfelH. ^ lo 
hans s(vn) var Hilldí'r er Ravðlcpkingar erv fra komnir.^ 

CsLYiitvlvm 

ic.278 Barðr h(et) hinn .ííj. s(vn) Heyiangrs-Biarnar er fyst naw 

Barðar dal norðr en si\)an for hann svðr^ vm Vanar skarð Barðar 
gotv^ ok nam Fl(i)olz^ hv^rfi allt ok bio at Gnvpvm. ^ hann var i5 
kallaðr Gnvpa-Barðr. ^ ha^s s(vn) var Þorstein?^ ok Sigm?;wdr Egill 
ok ^^ Nefsteinw Þorbiornn krvmr Hior ok Þorgrimr ok Biornn f(aðir) 
Geira at Lvndvw f(oðvr) Þorkells ^^ læknis f(oðvr) Geira f(oðvr) 
Þorkels kanoka vinar ^^ Þorlaks hyskvips hins ^^ hœlga er setti 
regvlv stað i Þiocka b(P. ^ 20 

Capitvkm 

c. 279 • Eyvindr karpi nam \aná sl millim Aimanna. fliotz ok Geir- 

^^^ lawdz ár ok bio at Forsi íyri vestan^'^ Moðolfs gnvp.^ s(ynir) haws 
Yarv þeir Moðolfr smiðr faðir þe/ra Rolfs ok Ketils ok Astriðar 
manviz breckv '^^. ^ anwaR var Onvndr f(aðir) Þraslavgar uoávr 25 
Tyrfings. ^ aðr Almanna. fliot leypi var þaí kallat Rafta lœkr ^^. 

Fra Ketli 
C.280 GetiII hinw filfski s(vn) lorvnnar manviz breckv d(ottvr) 

Ketils flatnefs hann for iil Islawdz af Svðreyivm ok var vel kristinw. ^ 



^ Skr. -ur. ^ PunJctum er tilf. ^ Utydeligt. * -vri- utydelige. 

^ a i mhr. rettet fra 2. ^ h utydeligt. ' s udvishet. ^ tv udvisket. 

® Rettet fra hdskrs flolz. ^° Udvisket. ^^ s (f) t hdskr. rettet fra z. 

^^ Herpd skrevet, men overstreget: Þorlagx. ^' Gentiem den everste del af h 
gár en — her betydningsles — horisontal streg. ^* ve meget svage. ^^ bre 
meget svagt. ^^ 1 synes at vœre rettet fra v; r meget svagt. a i millum 
lOi. b Kiðjaklett lOé og sdledes hedder navnet i Sig. Gunnarssons afhand- 
ling om „Örnefni" („Kiðjaklettr heitir enn framan vid Krossgil [innundir 
Skeiðarárjökli inn frá SkaptafelliJ") Safn t. s. ísl. II 452. c Stykket Enn þaí 
— veslan anferes i 104 som taget fra „Havcsh". 

* Her beg. 10. mbrblad. 

7* 



100 9 HAUKSBÓK. Landnámabók c. 280-284. 

hann nam land a miUim Geirkmdz ar ok Fiaðr ár^ fyri ofan 
Nykoma. ^ Ketill bio i Kirkív bœ. ^ þar hofðv aðr setið Papar ok 
eigi mattv þar heiðnir menn bva. ^ Asbiorn^? var s(vn) Ketils f(aðir) 
Þorsteins f(oðvr) Svrzt f(oðvr) Sigvatz logmawwz f(oðvr) Fleins ^ 
f(oðvr) Gvðrvnar uoávr Narfa ok Loðmwidar Skeaia s(vnar). ^ 5 

Gapitvkm 
c. 281 Boðmoðr h(et) ma^r er land nam a millim Drifandi oA: 

Fiaðr ár ^ oA: vpj9 iil Boðmoðs ravns ^ ok bío i Boðmoðs tvngv. ^ 
hans, s(vn) var Oleifr er Oleifs borg er vií? kend. ^ ha/^/í bio i Hollti. ^ 
hííns s(vn) var VestaR f(aðir) Hœlga f(oðvr) Gro er Glœðir atti.^ lo 

Yra Eysteyni 

c. 282 Eysteinn hinw digri for af Svnnmæri i\l Isla?^dz. ^ hann nam 

\and íyr\ avstan Geirtedz á i\l motz Y\ð Ketil hinw fiflska oA: bio 
i Geirlawdi. ^ ha^s s(vn) var Þorstein?i fra Kelldv gnvpi. ^ 

c. 283 Eysteinw s(vn) Hrana Hilldis s(vnar) panax for or Noregi i\l is 

Islandz. ^ \\ann keypti l(on)d ^ at Eysteyni * digra þav er ha^m 
hafði nvmit ok q(vað) vera meðal lond. ^ hann bío at Skarði. ^ 
ha/is bornw vari; þav Hilld^V ok Þorliot er atti Þorstein?^ at Kelldv 
gnvpi. ^ Hilld^V ^ viUdi fœra bv sitt i Kirkiv bœ eftíV Ketil mn 
fiflska ok hvgði at þar mvndi heiðin maðv bva mega enw er hanw 20 
kom i\œr at tvngarði varð hann braðdavðr. ^ hann \\gv þar i 
Hilldis havg. ^ 

Fra Mollda-G(nvp) 

c. 284 Rolfr h(et) maí^r hoGvandi. ^ hann bio a Norðmæri. ^ bœr 

270 

haws h(et) Mollda tvn. ^ ha?is s(ynir) var?; þe/r Vem^jwdr ok Mollda- 25 

V. Gnvpr viga menn mikhV oZ; iarnsmiðir.^ Vemw^dr q(vað) þetta Ek 

bar ein af ellifv bana orð blastv meÍR. ^ Gnvpr for íyr\ viga 

(sakir) ^ i\l Islaíidz ok nam land íyr\ vestan Kvða fliot ti^ Eyiar 

Alfta ver allt. ^ þar la þa vatn mikit ok alftveiðr a ^ Gnvpr var 

mikil menni ok selldi lo^zd þeim monnvu er siþaR kowv vt ok varð 30 

þar fiolbygt aðr iarðelldr ranw ofan.^ þa flœðv alhV vestr tiZHofða 

breckv ok gerðv bvðir a Tiallda velh en Yemvndv smiðr s(vn) 



^ Punktum er tilf. ^ Kan nœppe lœses anderledes. Fúrst er der skrevet 
et 1 og, som det synes, (S, og 1 gjort til et f; et par prikker ses under ö og h, 
for at hetegne, at disse bogstaver skal gd ud. ^ Det sœdvanlige forkortelsestegn 
i ð er glemt. * Sdl ^ Under á stdr en hetydningslos pi'ik. ® Udeglemt i 
hdskr. "^ Afhleget, men sikkert. a Denne lœsemdde anfores i margen i 104 
(„Havcs hoc fiaðr ar'9 som variant til de 0vr. recc.s Fjarðará. b „Havcs boc 
fiaðr ar'^ hemœrkes i 104 som variant til de andres Fjarðarár. c hravns 

bemœrkes i 104 som variant, vistnok fra Hauksbók, til de andres horns. 



Landnámabók c. 284-286. HAUKSBÓK. 101 

Sigmvnáa.r klækis ^ er þar atti laná leyfði ^ [le'im eigi þar vist. ^ þa 
forv ])eh' i Rossa garð ok satv þar vm vetrin. ^ þar fellv s(ynir) 
Mollda-Gnvps ok sialfr Iiííw/í .íj. enw Biornw s(vn) hans hefndi 

271 hans ok þe^ra. ^ Biorn for i* Grindavik ok staðfestiz þar. ^ Biornn 
hafði nö^r ecki kvikfe.^ hann dreymdi at bergbvi^ kvemi at hawi;m 5 
ok byði I at gera felag vi(í hann en hann iatti. ^ þa kom hafr iil 10^ 
geita haws Utlv siðaR. ^ \)vi var hann Hafr-Biornw kallaðr. ^ hami 
gerðiz bop^ði rikr ok storavðigr. ^ l^at sa vfresk kona at allar laná- 
Yeiiir fylgðv Hafrbirn/2Í þa er hann fór ti^ þmgs enw Þorsteini ok 

272 þorði brœðr^^m hans þa er þe^'r íisktv. ^ Hafrbiornw atti lorvnwi lo 
stivpd(ottvr) Gnvps broðor sins.^ fra Mollda-Gnvpi er margt stor- 
menni komii a Islawdi bœði hi/skvipsx ok \ogmenn. ^ 

c. 285 Fra Yiihalldi 

" 268 Vilballdr h(et) maí^r broðir Askels hnockans. ^ þeer Yarv 

s(ynir) Dofnaks. ^ hann for af Irlawdi oA: haf(ð)i ^ skip þaí er Kvði is 
het. ^ haww kom i Kvða íliotz óss laná ^ nam Tvngv lowd oU a 
millim Skaptar ok Holms ár ok bío i Bv lanái. ^ hans born Yarv 
þaí; Biolan f(aðir) Þorsteins ok Olvir mvðr ok Biollok er atti Aslakr. ^ 

Gapituli 
c. 286 Leiðolfr h(et) maár kap/?i. ^ hc/w/^ nam land fyri avstan 20 

Skapt a iil Drifandi ^ ok bio at A íyri avstan Skapt á vt fra Skal 
enw an/íat bv atti haww a Leiðolfs stoðvm vnd/r Leiðolfs felU ok 
var þar þa mart bygða. ^ ha/m var f(aðir) Þorvnwar M(oðvr) Roars 
Tvngv goða. ^ RoaR atti Arngvnni d(ottvr) Hamí^wdar systvr 
Gvnnars at Liðar enða.^ Vebrandr h(et) s(vn) Roars ok ambattar.^25 
Roarr tok Þorvnwi brvn d(ottvr) Bryniolfs * i Hvammi i Mydal. ^ 
Þorfiðr h(et) s(vn) þeira. ^ RoaR bio fyst í Asvm. ^ siþan tok hann 
Loma gnvps hná af Eysteini s(yni) Þorsteins titUngs ok Avðar 
Eyvindar d(ottvr) systvr þe/ra Moðolfs ok Branda. ^ Þraslavg var 
d(ottir) Þorsteins titUngs er atti Þorðr freysgoði. ^ Onvndr toskv ^ 30 
bak frændi Þorsteins barnna skoraði Roar a holm a Skapta feUz 
269 þmgi ok feU at fotvm Roari. ^ Þorstein^ vpi^lendingr tok Þorvnwi 
brvn ok hafði vtan. ^ RoaR for ok vtan. ^ þa drap hann Þrost 
berserk a holmi er navðga viUdi Sigriði ht;sfreyiv hans en þeír 
Þorstein sættvz. ^ 35 



* s er meget afbleget. ^ er — leyfði noget afbleget, men sikkert. ' Punktum 
er tilf. * Afbleget. ^ e skrevet over linjen med nedvisningstegn. ^ Skr. 
hafi. '' En fejl for hann. ^ Eettet fra hdskrs drip-. ^ Bettet fra hdskrs 
rofkv. a j^Havcsb. s. Bryniolfs" lOá som variant til B's Þorgils. 



\()^ ■ HADKSBÓK. Landnámabók c. 287— 293. 

Gapitvlo 

c. 287 Isolfr h(et) maór. ^ hann for vt sið lawdnama tiðar ok 

skoraði a Vilballd iil lanási e(ða) holm gongY en Vilballdr vilidi 
e^^i b^riaz ok for brott af Bvl(an)di *. ^ hann atti þa l«nd miUim 
Holms ár ok Kvða fliotz en Isolfr fór þa i Bv \and ok atti \aná 5 
millim Kvða fliotz ok Skapt ár. ^ haws s(vn) var Rani a Rana- 
stoðvm en d(ottir) Biorg er atti Onvndr s(vn) Eyvindar karpa. ^ 
Þraslavg var d(ottir) \)eirsL er atti Þorarinw s(vn) Olvis i Hofða. ^ 

c. 288 Hrafn hafnar lykill var vikingr mikill. ^ hann for iil Islawdz 

ok nam \and a miUim Holms ár ok Eyiar ár ok bio i Dyn skogvm. ^ lo 
hann vissi fí/ri ellz vp^^kvomv ok fœrði þa bv sitt i Lág ey.^ ha>^s 
s(vn) var Aslakr orgoði. ^ þaðan erv Lageyingar komner. ^ 

c. 289 Eystein/z h(et) maár s(vn) Þorsteins dranga karls. ^ hawn 

272 10 ^Qj. |.j^ Isla/^dz af Haloga \andi ok bravt skip sitt en meiddiz 
sialfr i viðvm. ^ hann bygði Fagra dal enn kerling eina rak af i5 
skipinv i Kerlingar f(iorð). ^ þar er nv Hofðár sandr. ^ 

c. 290 Olvir s(vn) Eysteins nam \and íyri avstan Grims á. ^ þar 

hafði engi maór þorat at nema íyri lawdvettvm siþaw Hiorleifr 
var drepinw. ^ Olvir bío i Hofða. ^ hans s(vn) var Þorarin?í i Hofða 
broðir sammo^ðri Halldors Ornolfs s(vnar) er Morðr vrœkia va 20 

273 vndir Homrvm ok Arnors er þe^'r Flosi ok Kolbeinn s(ynir) Þorðar 
freysgoða vagv a Skapta fellz þmgi.^ 

c. 291 Sigmwidr kleyk/r s(vn) Onvndar billz na?/^ \and a millim 

Grims ár ok Kerlingar ár er þa fell fyri vestan Hofða. ^ fra Sig- 
mvndii erv .ííj. hyskv^dir komnir Þorlakr hiun helgi ok Pall ok 25 
Branðr. ^ 

c. 292 Biorn/i h(et) ma^r avðigr ok skartz maðr mikill. ^ hann for 

iil lúandz af Valldresi ok nam \and a millim Kerhngar ár ok 
Hafrs ar ok bio at Reyni. ^ hami atti illt við Loðmrnd hiun 
gamla.^ fra Reyni-Birnwi er hinn hœlgi Þorlakr hyskv^ komin/^.^ || 3o 

c. 293 Loðmmdr hinw gaíwh nam \and a millim Hafrs ár ok Fvla 11 a 

lípkiar sem fyR er ritað. ^ ^at h(et) þa Fvla lœkr er nv er lokvis 
á á Solheima sandi er skilr \andz fiorðvnga.^ Loðmf/^dr atti mart 
barna. ^ Váli h(et) s(vn) hans f(aðir) Sigmí;/^dar er atti Oddlavgv 
d(ottvr) Eyvindar hins eyverska. ^ Svmarliði h(et) an?íaR s(vn) 35 
Loðmmdar f(aðir) Þorsteins holmvnz i Mork f(oðvr) Þorv nodvr 

274 Steins f(oðvr) Þorv modvr Svrtz hins hvita Skapta stivps. ^ hann 
var Svmarliða s(vn). ^ Skapti \ogmadr atti Þorv siþaa en Svmar- 
liði. ^ Væmí;ndr h(et) hin^ þriði s(vn) Loðm?;wdar f(aðir) Þorkotlv 
er atti Þorsteinw vifl. ^ þefra d(ottir) var Arnkatla i^odir Roa ok^*o 



PunUum er tilf. ^ Forkortelsestegnet i ð mangler. ^ Rettet i hdskr. fra e' 



Landnámabók c. 293-296. HAUKSBÓK. 103 

Þordisar er atti Stein?i brandax. ^ þe/ra d(ottir) Þora. ^ Ari h(et) 
hin^ .íííj. s(vn) Loðm?;wdar ok Roalldr ok Ofeigr h(et) svn Loð- 
mvnáwc lavngetin. ^ hann atti Þraslavgv Eyvindar d(ottvr). ^ fra 
274 11 hanvm er mart mannsi komit ^. ^ 

Her hefr \pp lawdna/M i Svndle/^dinga fiorðvngi ok segir 5 
hvers(v) ^ mikit \aná hverr sA:al nema 
c^294 Her hefr \andn3i7n i Svnlendinga fiorðvngi er bestr er \anáz 

kostr a oliv ís\andi ok agiætaztíV menn hafa bygt bæði lærð^V ok 

276 vlærðir. ^ Avstfirðir bygðvz fyst a Islawdi en a milhm Horna 
fiarðar ok Reykia nes varð seinst albygt. ^ þar reð veðr ok brim lo 
la/idtokv mami^ íyri hafnleysis sakíV ok orævis. ^ svm/r þe/r er 
fystir komv vt bygðv nestíV fiollvm ok merkðv at þii la/^dzkostina 
at kvikfeið fystiz fra sionvm i\l fiallanna. ^ þeiw monnvu er siþaR 
komv vt þottv hin^V nvmit hafa of viða \and er fyRÍ komv en a 
\}at sætti M^valldr konvngv þa hinw hwaíagri at engi skylldi viðara i5 
nema en hann mætti elldi yfíV fara a degi med skipverivm sinvm. ^ 
menn skylldv elld gera þa er sol væri i avstri. ^ þar skylldi gera 
aðra reyki sva at hvara sæi fra oðrvm en þeir elldar er %er\ir 
Yarv þa^ er sol var i avstri skylldi brenwa iil netr.^ siðan skylldv 
þeir gawga til þers er sol væri i vestri ok gera þar aðra ellda.^ 20 

c. 295 Þorolfr s(vn) Heriolfs horna briotz ok Olafr broðir hans 

Yarv konvngSiY at Ypp^ondvm. ^ meá þeim var Fleín skalld Hiors 
s(vn) sa er fcpdcíiz vpp norðr a Mœri i eyiv þem skanit fra 
Borgvnd er losvreið ^ heitir. ^ þar bio f(aðir) hans. ^ Flein^i for iil 
Danmerkr a fvnd Eysteyns konvngs ok feck þar mikla virðing af25 
skalldskap sinvm sva at konvngv gaf hanvm d(ottvr) sina. ^ Þrasi 

277 var s(vn) Þorolfs. ^ hann for af Horða lawdi iil Islawdz ok nam 
\and millim lokvls ar ok Kallda klofs ár ok bio a Bialla breckv. ^ 
þar heita nv Þrasa staðir skamt avstr fra forsinvm en leiði Þrasa 
er ígri vestan Fors á helldr nœr anm i Drangs hlið vnd/r gnvpinvm 30 
ok er skriða a lavpin. Geirmmðr var s(vn) Þrasa f(aðir) ^or- 
biarnar f(oðvr) Branz f(oðvr) Skecia f(oðvr) Bolla i Skogvm f(oðvr) 
SkeGÍa f(oðvr) HiIIdar er atti Niall i Skogvm Signií?wdar s(vn). ^ 
þéíira s(vn) Skeai f(aðir) Eyiolfs f(oðvr) ^ Branz er nv byr i 
Skogvm. ^ 35 

c. 296 Rafn ^ hinn heimskæ ^ h(et) gofvgr maí?r s(vn) Valgarz 

YemvnddiV s(vnar) orðlokars Þorolfs s(vnar) vaganefs Hreroks ^ 



^ Punktum er tilf. ^ Skr. komut. ' v mgl. i mhr. * a 

rettet fra ei. ^ Skr. -heið; men h er underprikket. ^ Efter Y fcittes det 

sœdvanlige pimktum. "^ Rettet fra hdskrs Rrafn. ^ æ sgnes at vcere rettet 

fra a. ® muUgvis rettet fra e. . 



104 f HAUKSBÓK. Landnámabók c. 296-299. 

s(vnar) slongvandbavga Harallz s(vnar) hillditan/^ar Dana konvngs. ^ 
hann for ór Þrondheinrii ^ iil Islanáz ok naw millim Kallda klofs 

278 ar ok Lamba fellz ár. ^ hann bio at Ravfar felli. ^ hans homn 
\arv þa?; Hœlgi blafavskr ok Freygerðr ok lorvndr goði f(aðir) 
Svartz f(oðvr) Loðm^;^dar f(oðvr) Sigf^^s f(oðvr) Sæmw^ðar hins 5 
froða f(oðvr) Loptz er aiti Þorv d(ottvr) Magn^^s konvngs berbeins. ^ 
^eÍTR s(vn) lon f(aðir) SæmvnásLr ok Pals hyskvps ok Sigvrðar 
f(oðvr) lons i Asi f(oðvr) Salgerðar moðvr Steinvnwar ^. ^ 

Fra Asgeiri Kneif* || 

c. 297 AsgeÍR kneif h(et) ma^r s(vn) Oleifs ^ hvita Skiærings lo Hb 

s(vnar) Þorolfs s(vnar). ^ moóir hans var Þorhilldr d(ottir) Þorsteins 
havgabriotz. ^ AsgeÍR for iil Mandz ok na/n land milhVw Selialawdz 
ar ok Lamba fellz ar ok bio þar er nv heit/r at Avðnvm.^ haws 
s(vn) var lorvndr ok Þorkell f(aðir) Ogmí;ndar f(oðvr) lons hyskvips 
hins hœlga. ^ d(ottir) Asgeirs vor Hœlga uoáir Þorvn^ar uoávr i5 
Hollv moávr Þorlaks hgskviis hins hœlga. ^ AsgeÍR hafnaði sialfraði 
blotvm. ^ 

c. 298 ÞorgeÍR hinn horðski s(vn) Barðar blondv horns for or 

VÍGÍv or Þrandheiy/^i iil Isla/^dz. ^ hann kavp?V ]and at Asgeiri 
kneif ^ milUm Lambafellz ár ok Irár ok bío i Hollti. ^ fam vetrvm 20 

279 siþaR feck hann Asgerðar d(ottvr) Asks hins vmalga ok \arv þe/ra 
s(ynir) Þorgrimr hinn mikli ok Hollta-Þon'r f(aðir) Þorlefs kraks 
ok Skorar-Geirs. ^ 

c. 299 Vfeigr h(et) maár agiætr i Ravms dal. ^ hann varð missattr 

vi(í HsiraUd konvng ok for af þvi iil Islandz. ^ hann atti Asgerði 25 
d(ottvr) Asks hins vmalga.^ en er hann var bvin iil Istodz sendi 
Haralldr konvngr menn iil hans ok let drepa hann en Asgerðr for 
vt meó bornn þeira ok meó henni broðir henwar loNngetinn er 
Þorolfr h(et). ^ Asgerðr nam land millim Selia \andz mvla ok 
Markar fliotz ok'^ Langa^ nes allt vpj9 iil lolldvsteins ok bio norðan 30 
i Katanesi. ^ born^ Vfeigs ok Asgerðar Yarv þav ÞorgeÍR gollnir 
ok Þorstein floskv skea Þorbiorn hinn kvÍRÍ ok Alof elUða skiolldr 



^ Punktum er tilf. ^ d er skrevet til over linjen. ^ Den sidste linje 
pd siden (fra ok Sigvrðar^ er hortskáren, sdledes at kun den overste del af hog- 
staverne er tilhage, men mindst af de sidste ord (da snittet er skrdt); kun det 
sidste ords skrivemáde er usikker, alt det ovrige sikkert. * Overskriften har 
stdet nederst pd siden (s. 11^), og er nu nœsten fuldstœndig bortskdren. Hos 
JErl. lyder den, sdledes som den her er trykt. ^ Ferst skrevet olvis, hvorpd 
vis er underprikket og eifs skrevet ovenover. ® Skrevet sammen med det fore- 
gdende ord. ' Herpd er ferst skrevet markar; men dette er atter under- 

prikket. » jtq^, l (1) ferst hegyndt pd f. 



Landnámabók c. 299— 303. HAUKSBÓK. 105 

er atti Þorbergr korna mvli. ^ þe/ra born/i Eystein ok Hafþora er 
Eiðr SkeGÍa s(vn) atti. ^ Þorgerbr ^ var Vfeigs cl(ottir) er atti Fiðr 
Ottkels s(vn). ^ 

c. 300 Þorolfr broðir Asgerðar nam \aná at raði henwar fwri vestan 

íliot milli/w Deilldar á tveeia oA: bío i Þorolfs felli. ^ me(? hanvm 5 
fœddiz vp/? ÞorgeÍR gollnir s(vn) Asgerðar er þar bio siþaw. ^ 
haw^í var f(aðir) Nials ^ er inwi var brendr meó .vííj. ma/iíí at 
Bergþors hvali. ^ 

[C.30I Asbiormi* Reyrketils s(vn) ok Steinfiðr broðir haws nawv 

\and íyri ofan Grossá ok íyri avstan íliot. ^ Steiníinwr bio a Stein 10 
íinz stoðvm ok er ecki mamm fra haw^'m komit. ^ Asbiorn hœlgaði 
lawdna?/í sitt Þór ok kallaði Þors mork. ^ hans s(vn) var Ketill 
hmn avðgi er atti Þorgerði Gollnis d(ottvr). ^ þeera born Yarv þat; 
Hœlgi ofc Asgerðr. ^ 

'c. 302 Heriolfr s(vn) Barðar Baregs s(vnar) broðir Hallgrims svið- 15 

balka bygði fyst Vestmawwa eyiar ok bio i Heriolfs dal f^ri ^ 
inwan Ægis dyR þar sem nv er hravn brvnmt. ^ haws s(vn) var 
Ormr avðgi ^ er bio a Orms stoðvm md Hamar niðri þar sem nv 
er blasit allt ok atti ein allar eyiarnar. ^ þær lÍGÍa íyr\ Eyia sandi 
en aðr var þar veiðistoð ok engra mann^ vetr seta. ^ Ormr atti 20 
^or^er^i d(ottvr) Oðz kalld mvnz. ^ þe/ra d(ottir) Halldora er atti 
Eilifr Valla-Branz s(vn). ^ 

Fra Katli hæng 

c. 303 KEtiU hængr h(et) a^iætr madv i Navmv dal s(vn) Þoí'kels 

Navmdœla iarls ok RafniUdar dottt;r Ketils hængs or Rafnistv 25 
Hallbiarnar s(vnar) halftrollz. ^ Ketill bío þa i Navmv dal er 
YidiValldr konvngr harfa^n* sendi þa Hallvarð harðfara ok Sigtrya 
snarfara iil Þorolfs Kvelldvlfs s(vnar) frænda Ketils.^ þa dro Ketill 
Uð saman ok ætlaði at veita Þorolfi en Hsn'aUdr konvngr for hit 
efra ^ of EUdv eið"^ ok feck ser skip i Navmv dal oA; for svá norðr"^ 30 
i Alost "^ a Sandnes ^ ok tok þar af Hfi ^ Þorolf Kvelldvlfs s(vn) ok 
for þa norðan hit ytra ok fsimi þa marga menn er iil Hðs ætlvðv 
vií? Þorolf ok neckti konvngv þeim þa. ^ littlv siðaR for KetiU hængr 
norðr i Torgar ok br[endi inni Harek ok Hrerek ^] ^^ Hilldiriðar 



* Punktum er tilf. ^ g og ö er samtnenslyngede og forkortelsestegnet for 
er skrevet over r. ^ Ferst skrcvet alfs; men dette er underprikket og over- 

streget med redt og det rigtige navn skrevet ude i margen. ^ En stor blœk- 
klat skjuler hogstaverne biorn. * f er udvisket. ^ ö og g sammenslyngede. 
' Meget afhleget. « j^g^^g^ f^^ hdskrs liði. « Bettet fra JErls Herrek. 

^® Det indklamrede er hortskáret i mbr. 



106 ' HAUKSBÓK. Landnámabók c. 303-304. 

s(vnv) er Þorolf hofðv rœgðan davða rogi. ^ eítir ^ * þat íór Kelill 
til Islan(dz) ^ med Ingunni konv sinni ok s(vnvm) þeira. hann 
kom skipi sinu i Rangar ós ok var hinn fysta vetr* at Rafn- 

282 toftum. Ketill nam oll Lond millim Þiors ar ok Markarflióts. þar 
namu siþan marger gofger menn i landnami Ketils. hann eignadi 5 
(ser) ^ einkenniliga ^ land millim Rangar ok Roars lækiar allt 
fyri nedann Reydar vatn ' ok bio at Hofi. þa er Ketill hafdi fært 
flest þing sin til Hofs vard Ingun kona hans lettari ok fæddi þar 
Rafn er siþan vard LOgsogu madr. þui heitir þar nv at Rafn- 
toftum. Hængr * hafdi ok vndir ser lond oU fyri austan Rangá lo 
ena eystri (ok) ^ Vazfell til lækiar þers er fellr ^ fyri vtan Breida- 
bolstad ok fyri ofann Þvera allt nema Dufþax hollt ok Myrina. ^ 
þat gaf hann þeim manni er Dufþakr* het. hann var hamrammr* 
miok. Hœlgi het annarr ^ s(vn) Hængs. hann atti Valdisi lolgeirs- 
dottur. þeira dottir var Hælga er atti OddbioRn Aska smidr *. vid i5 
hann er kiennt Oddbiarnar leidi. born þeira Oddbiarnar ok Hœlgu 
voru Hroalldr Kolbeinn ^^ ok Kolfinna ok Asvor. Storolfr var hinn 
ííj s(vn) Hængs. hans born varu þau Ormr* hinn sterki ok Oddkell 

283 ok Rafnhilldr er atti Gunnarr Baugss(vn). þeira s(vn) Hamundr 
f(adir) Gunnars at Lídarennda. Vestarr het íííj. svn Hængs. hann 20 
átti Móeidi. ^ þeira born ^ Asmundr skealaus Asbiorn ok Aldis 
modir Valla-Branns ok Asvor modir Hœlga hins svarta. ^ Æsa 
h(et) ein. Heriolfr het hinn v. s(vn) Hængs f(adir) Sumarlida 
f(odur) Vetrlida skalldz. þeir bioGv i SumarUda bœ. ^ þar heiter 
nu vndir Breckum. ^ VetrUda vagu þeir Þangbrandr * prestr ok 25 
Gudleifr ^ Aras(vn) af Reykiaholum vm nid. ^ Sveinbiorn ^ Gudi 
var svn Rafns Hængss(vnar) er atti Vnni Sigmundar dottor. þeira 
svn var Arngrimr ^ <=. ^ 

c. 304 Sigvatr ^^ hinn Raudi het gofugr madr a Halogalandi.^ hann 

atti Rannvcigu dottur Eyvindar Lamba fodur systr Eyvindar 30 
skallda spillis. ^ hennar modir var Ingibiorg Havars dottir Griot- 

284 garss(vnar) Haleyia iarls. Sigvatr for til Islanndz ok nam land at 
radi Hængs i hans landnámi fyri vestann Markarfliót Einhyrn- 

^ Punhtum er tilf. ^ Af ordene Hilldiridar— eftíV er den nederste del 

bortskdren, tnen de er dog sikre. ^ De to sidste hogstaver udeglemte. * Skr. 
-ur. 5 Glemt af skriveren. ^ Rettet i hdskr. fra einkann-. ' Bettet fra 
hdskrs voln, jfr, c. 310. « MgL i hdskr. » Skr. -r. ^° Det ferste hogstav 
er noget uformeligt; ligner mest h eller h. " Áben plads f&r initialen. a Denne 
fra andre recc. afvigende genealogi bemœrkes i margen i 104 sdledes: „Havcsboc 
s: Moeidi m. Asmundar oc hans systkyna nefnir eigi Asnyio". b Denne 

lœsemdde bemœrkes i 104 („Havcsb. s: Sveinbiorn goði"^, der lœser Sæbiorn. 
c 104, der lœser Arngeir, bemœrker Hauksbóks afvigelse („Item Arngrimr'9- 

* Her ender 11. mbrblad. 



Landnámabók c. 304-307. HAUKSBÓK. 107 

ing(s) ^ mork fyri ofan Deilldar á ok bió i Bolstad. hans s(vn) 
var Sigmundr f(adir) Mardar GÍgiu er merstr hofdingi var a 
Rangár vollumm vmm hans daga. ok þat var hvert kallat 
loklausv þing er hann kom ei til. Sigmundr fell vid Sandhóla 
feriu.^ þar er haugr^ hans fyri austan Þiórs aá. Rannveig var ok 5 
dottir Sigmundar er atti Hamundr Gunnarss(vn). þeira s(vn) 
Gunnarr at Lidar enda. svn Sigvatz var Barekr f(adir) Þordar 
f(odur) Steina. 

c. 305 lorundr* gvdi svn Rafns hins heimska bygdi fyri vestan 

fliót þar sem nu heiter á Svertingsstodum. hann gerdi þar hofio 
mikit. ^ biorr einn la ^ vnuminn milUm Krossár ok ^ lolldu steins. 
vmm þat lannd for lorundr ^ elldi ok lagdi til hofsins. lorundr 
feck Þvridar d(ottur) Þorbiarnar hins Gaulverska ok var Brudkaup 
þeira i Skarfanesi at Flosa er oU lond atti miUim Þiorsár ok 
285 Engár. þeira born voru þav Vlfr ^ orgodi ok Þorunn er atti Vigfvs i5 
i Líd. ok Valgardr at Hofi. hans modir var Þorlaug d(ottir) Rafns 
Hœngs s(vnar). hann atti Vnni dottur Mardar GÍgiu siþar enn 
Rvtr a Kamsnesi. 

Frá ÞorkeU bundin fót. 

c. 306 Þorkell * bundinn fóti nam land at rádi Hængs vmhveríis 20 

Þrihyrning ok bio þar vndir fiaUinu. hann var namrammr miok. 
hans born voru þau Borkr^ Blatanar skeG f(adir) Starkadar vndir 
Þrihyrningi ^ ok Þorunn er atti Ormr ^ hinn sterki ok Dagrun 
modir Bersa. 

Frá Baug ok s(vnvm) hans. 25 

c. 307 Baugr*^ het madr fostbrodir Hængs. ^ (hann) ^ for til Is- 

landz ok var hinn fysta vetr a Baugstodum enn annan med 
Hængi. * Baugr ^ var s(vn) Rauds Kiallakss(vnar) Kiarvalss(vnar) 
Ira konungs. hann nam FHots Hd alla at radi Ketils ofann vm 
ð86 Breidabolstad til modz vid Hæng ok bio at Lidar enda. hans 30 
s(ynir) voru þeir Gunarr ^ ok Eyvindr ok Steinn enn sniaili ok 
Hilldr d(ottir) er atti Orn i Veligerdi. ^ þeir Steinn hinn snialU 
ok Sigmundr s(vn) Sigvats Rauds foru vtan af Eyrumm ok komu 
til Sandhola feriu aUir senn Sigmundr ok forunautar hans ok 
Steinn ok villdu hvarir fyR fara yfir ána. "þeir Sigmundr skorudu 35 
huskorlum Steins ok raku þa fra skipinu. þa kom Steinn ad ok 
hio Sigmund bana hogg. vm vig þetta vrdu Baugs(ynir) seker aller 
or lidinni. for Gunnarr ^ i Gunnars hoUt enn Eyvindr vnder fioU 



^ s glemt af skriveren. ^ Punktum er tilf. " Skr. -ur. * Ahen 
plads for initiálen. ^ Sáledes rettet fra hdskrs sa; JErl. har opfattet 1 som f. 
® Disse to ord skrevne — ved sideskifte — to gange. ^ Skr. Irý-. * Mgl. 
i hdskr. ^ Skr. -r. 



108 * HAUKSBÓK. Landnámabók c. 307. 

austr i Eyvindar hóla. enn Steinn vt i Snialls hofda. þat likadi 
iUa Þorgerdi d(ottur) Sigmundar er fodur bani hennar fór ut 
þangat ok eciadi Onund Billd bonda sinn at hefna Sigmundar. 
Onundr for med xxx. manna i Snialls hofda ok bar þar elld at 
hvsumm. Sniall-Steinn geck vt ok gafst vpp. þeir leiddu hann i 5 
hofdann ok vagu hann þar. Eptir vig þat mællti Gunnarr ^ brodir 

287 hans. hann atti Rafnhilldi ^ Storolfs d(ottur) systr Orms hins 
sterka. Hamundr var s(vn) þeira. Onundr vard sekr^ vmm vig 
Sniallsteins. hann sat med íiolmenni íj. vetr. Orn i VeUgerdi 
magr ^ Gunnars hellt niósnum til Onundar. * epter ^ ioi hinn ííj. lo 
vetr for Gunnarr ^ med xxx. manna. at Onundi at tilvisan Arnar.* 
Onundr (for) ^ fra leik med xn : manna til rosa sinna. þeir fundust 

i Orrostudal. þar fell Onundr ^ med íííj manna enn einn af 
Gunnari. Gunnarr^ var i Blarri kápu. hann reid vpp epterHoUtum 
til Þiors ár. ok skamt fra Anni fell hann af baki ok var erendr ^ is 
af sárumm. ^ enn þa er syner Onundar voxu vpp Sigmundr 
kleykir ok Eilifr ^ audgi þa sottu þeir Mord Gigiu frænda sinn at 
epter máU. Mordr sagdi þat vhægt vm sekian mann. þeir kuadu 
ser vid Orn vest hka er þeim sat nest. Mordr lagdi þat til at 
þeir skylldu fa Erni skogangs sok ok koma hanum sva or heradi. 20 
Onundar s(ynir) toku Beitinga "^ mál a hendr Erni. ok vard sv ^ 
sætt at Orn skylldi falla vheilagr fyri Onundar s(vnvm) hvervitna 
nema i Velugerdi ^ ok i orskots hœlgi vid landeign sina. Onundar 
s(ynir) satu iamnan vmm hann en hann giætti sin vel. þat var 

288 einn tima er Orn rak naut or lanndi sinu þa komu þeir at hanum 25 
ok vagu hann. ok hugdu menn at hann mvndi vheilagr ^ fallit 
hafa. Þorleifr cneisti bródir Arnar keypti at Þormodi Þiostarss(yni) 
at hann hælgadi Orn. * Þormodr var þa kominn vt a Eyrumm. 
hann skaut þa skot sva ^^ langt af hanndboga at fall Arnar vard 

i orskots hælgi hans. þa mælltu þeir Hamundr Gunnarss(vn) ok æ 
Þorleifr epter Orn. enn Mordr^ veitti þeim brædrum. þeir guUdu 
ei fe enn skylldu vera heradz seker or Flóa. þa bad Mordr ^ til 
handa Eihfi Þorkotlu Ketilbiarnar dottor ok fylgdi henni heiman 
Hæda lannd ok bio Eilifr^ þar. enn Sigmundr feck Arngunnar 



^ STcr. -r. ^ h tilföjet over linjen med nedvisningstegn. ' Skr. -ur. 
* Punktum er tilf. ^ Foran dette ord har JErl. skrevet: med íííj m, men 

derpá underprikket alle 3 ord. « Mgl. i hdskr. '' Snarere at lœse sáledes 
end Bett-. » Skr. to gange (su sv). » Skr. s&ledes, med tydeligt u; dog stár 
der et punkt over og til höjre for u'ets sidste streg, hvilket mulig antyder, at 
JErl. har villet skrive i; sml. ovf. l. 9 og 107. »2. ^° v er skr. over linjen med 
nedvisningstegn; desuden er a rettet fra o. JErl. har altsd forst skr. so. 



Landnámabók c. 307-312. HAUKSBÓK. 109 

dottur Þorsteins Dranga karls. ^ þa gifti Mordr ^ Rannveigu systr 
sina Hamundi Gunnars s(yni) ok fór hann þa at bva a Lidar- 
enda ok voru þeira s(ynir) Gunnarr ^ at Lidarenda ok Hiortr ok 
Hælgi ok Hafr ^ ok Ormr ^ skogarnef er fell a Orminum langa 
med Olavi konungi^ 5 

c. 308 Hillder ^ ok Hallgeirr ^ ok Liót syster þeira voru irsk ^. ^ þau 

289 foru til Islandz ok namu land miUim fliots ok Rangár Eyia sveit 
alla vpp til Þverár. Hillder bio i Hilldisey. hann var fader 
Moeidar at Moeidar hvali. Hallgeirr ^ bio i Hallgeirsey. hans 
d(ottir) var Mabil er atti Hœlgi Hængs s(vn). Eun Liot bio a 10 
Liótar stodum. ^ || 

c. 309 Dvfþakr* i Dvfþaks hollti var leysingi þe/ra brœðra.^ hann I2a 

Yar hamramr miok ok sva var Storolfr Hængs s(vn). ^ hann bio 
þa at HvaU. ^ þa skilði a vm beitingar. ^ þat sa vfreskr maór \m 
nott at h\orx\n mikiU geck fra HvaU en griðvngr fra Dvfþacs 15 
hoUti ok fvndvz a Storolfs veUi ok gengvz at reiðw* ok matti 
biornin meira. ^ vm morginiww var þar dalr eft/r er þeí'r hofðv 
fvndiz sem vm væri snvit iorðinwi ok húiir ^at nv OUdv grof. ^ 
baðir Yarv þeir meidd/r ok lagv i reckiv. ^ 

c. 310 EiUfr^ ok Biorn brœðr for?; ór Sogni i\l Islawdz. ^ EiUfr 20 

nam Odda hinw Utla vpj9 i\l Reyðar vaz ok i\l Vikings lœkiar. ^ 
hann atti Hœlgv d(ottvr) Onvndar bilz. ^ þe/ra s(vn) var ^ EiUfr 
hin vngi er atti Oddnyiv d(ottvr) Oðz hins miova. ^ þe/ra d(ottir) 
var Þvriðr er atti ÞorgeÍR i Odda. ^ þe^'ra d(ottir) var Hœlga. ^ 

c. 311 Biorn bio i Svinhaga ok nam \aná vpp meó Ranga. ^ haws 25 

born Yarv þav Þorsteinw f(aðir) Grims hoUta skaUa ok HaUveig 
víoðir Þorvnnar modvr Gvðrvnar VLoðvr Sæmí;wdar f(oðvr) Brandz 
hyskv^^. ^ 

c. 312 Kolr h(et) madr s(vn) Ottars ballar. ^ hann nam lawd íyr\ 

avstan Reyðar vatn ok Stota lœk of TroUa skog i\l moðs mó 30 
Þorstein tiaUstœðing ok bio i SandgiU. ^ hans, s(vn) var EgiU er 
sat f^ri Gvnwari Hamt?/idar s(yni) hia Knafa holvm ok fell þar 
sialfr ok avst menn .íj. ok Ari hz?skarl ^ hans en Hiortr broðir 
Gvnwars ór hans, Uði./ s(ynir) GvnwaRS \arv ^eir Grani ok 



^ Punktum er tilf. ^ Skr.-vx. ' Skr.-r. * Skr. kongi. ^ Aben plads for 
initiálen. ^ Initialen, som vistnok har vœret red, er nu sd godt som helt udvisket. 
' Herefter ferst skrevet oddr^ m^n dette siden igen underprikket og overstreget 
med redt. ^ Bettet fra hdskrs -karls (dittografi; jfr. det folgende ord). 

a Denne hetegnelse af Hilders og hans soskendes herkomst hemœrkes i 104, 
der, med de andre recc, har en anden, men m. h. t. meningen identisk 

%de. 

* Her begynder 12. mhrblad. 



110 « HAUKSBÓK. Landnámabók c. 312-314. 

291 E.amvndr. ^ Gvnwarr baröiz vií? Otkel ór Kirkiv bœ vi(? garð at 
Hofi ok fell Ottkell '^ þar ok Skamkell. ^ GeÍR goði ok Gízvr hviti 
oA: Asgrimr Elliða-Grims s(vn.) ok Storkvðr vndan Þrihyrningi 
s(vn) Barðar blaskegs ^ Þorkells s(vnar) bvndÍN fota er atti Þvriði 
Egils d(ottvr) íra Sandgih þeir forv vm Leiðar skeið ok komv vm 5 
nott með .xxx. mannsi iil Liðar enda en Gvní^aR var íyri meó ein 
karlmaww fvlltiða. ^ .íj. menn fellv ór hði Geirs en .xvi. vrðv sárer 
aðr GvnwaR fell. ^ 

c. 313 Rolfr h(et) mcr^r ravðskear. ^ hann nam Holms loná oll 

milliw Fiskár ok Rang ár ok bio at Forsi. ^ hans bornw Yarv þav lo 
Þorstein ravðnefr er þar bio siðan ok Þora moíí^V Þorkels mana ok 
Asa moóir Þornyiar moóvr Þorgeirs at Liosa vatni ok Hœlga 
moáir Oðz fra Miosyndi. ^ d(ottir) Oðz var Asbiorg er atti Þor- 
steinn goði f(aðir) Biarna hins spaka f(oðvr) SkeGÍa f(oðvr) Mark^^í? 
\ogms.nnz^ Þorstein ravðnefr var blotmö^íJr mikill.^ hann blotaði forsin i5 
ok skylldi bera leifar* allar a forsin.^ hann var ok framsyn miok.* 

292 Þorsteinw let telia savð sin ór rett .xx. hvndrvð ^ en þa liop alla 
rettina þaðan af.^ enn þd var savðrinw sva margr at hann sa vm 
havstvm hvmr ^ feigir Yarv ok let þa alla skera en hit siðaRsta 
havst er hann hfði þa mœllti hann i savða rett skeri þer nv savði 20 
þa er þer vilit. ^ feigr em ek nv eða allr savðrin ella nema bœði 
se. ^ en þa nott er Þorstemn dó rak savðinw allan vt i forsin ok 
forst þar. ^ Hœlga h(et) dottzr hans er atti Hœlgi rogn Kial- 
laks ^ svn. ^ 

c. 314 Vlfr gylðir h(et) hersir rikr i Noregi a Þelamork. ^ hann'^ 

bio a Fifla vollvm i Tinz dal ^. ^ hans s(vn) var Asgrimr f(aðir) 
þe^'ra Þorsteins ok Þorlavgar. ^ Þorkatla h(et) moðir þe/ra er ringia 
var koUvð. ^ Hara/Ztír konvngr hinn hsiríagri sendi Þororm frænda 
sinn ór Þrvmv af Ogðv[w] ^ at heimta skatt af Asgrimi sem 
konvngr bavð hanvm en hann gallt eigi l^vi at hann hafði sent 30 
konvngi Utlv ' aðr herst gavzkan ok silfr mikif ok sagði ^^ þaí giof 
skylldv en ei^i gialld þzi at hann hafði alldri aðr skatt golldit. ^ 
aftr sendi konvngr feit | ok villdi eigi þÍGÍa. ^ Þorkatla kona As- I2b 
grims fœddi sveinbarn. ^ Asgrimr bað vt hersi. ^ þræll hvatti gref 



* Punktum er tilf. ^ Herefier stdr þell; e^i Jcontamination af þ (1í áeí 
fúlgende ord) og ell (sliitningen af det foregáende); ordet er iJcke underprikket 
eller overstreget. ^ Ovf. s. 107. %i kaldes han Börkr blátannarskegg. '^ e er for- 
medelst en rift nœsten forsvundet. ^ Det sidsie v formedelst riften heskadiget. 

® Fm del af v og af forkortelsestegnet for er beskadiget ved riften. ' Over i 

muUg aksent. * Disse to ord er tilföjede over linjen af Haukr selv med et 
nedvisningstegn efter voUvm. ® Forkortelsestegnet for m er afrevet. ^° gd 
er sarnmenskrevne. 



Landnámabók c. 314. HAUKSBOK. 111 

sa er hanvm skylldi grof grafa en sveinin var lagðr niðr a golf. ^ 
V. þa heyrðiz þeim ollvm sem sveinwin q(væði) þf?tta Lati * mog ^ 
úl ^ moðvr mer er kallt a golfi hvar mvni sveinin sœmri en at 
sins foðvr ornvm. ^ ' þarf eigi iarn at ecia ne iarðar men skerþa 
lettið Uotv verki hfa mvn ek enn með monnvm.^ siþmz var sveinin 5 
vatni avsin ok kallaðr Þorsteinw. ^ en er Þorormr kom anwat sinn 
at hei(m)ta * skatt q(vaddi) Asgrimr þmgs ok spvrði ^ bœndr ef 
Ipeir viUdi greida ^ konvngi slikan skatt sem beitz var. ^ þ^^'r baðv 
hcmn svara íyri sik en villdv þo eigi greiða. ^ þ^'wgit Yav viíí skog 
ok er þa varði minz liop fram þræll Þororms at Asgrimi ok drap lo 
hann, ^ bcpndr drapv hann þegar. ^ Þorstein var þa i hernaði ok 
er hann spvrði vig f(oðvr) sins selldi hann iarðir sinar iil silfrs '^ 
ok bioz iil Islawdz or Grœnmar ígri avstan Liðandis nes ok aðr 
hann fœri brendi Þorstein^ Þororm i Þrvmv ^ inwi ok hefndi 

293 f(oðvr) sins. ^ ÞorgeÍR h(et) broðir hans. ^ hann Yar þa .x. vetra er is 
* Þorormr let drepa f(oðvr) þe?'ra. ^ hann for iil Islawdz meá Þor- 

294 steinwi ok ^ Þorvn?^ moávr sjsiir þe/ra ok nam Þorvnwar halsa ok 
bygði ^^ þar siþa^. ^ Þorstein kom i Rangár óss ok nam lafiá at 
raði Flosa íyri ofan Vikings lœk ok vt iil motz vií? Svínhaga- 
Biornw ok bio i Skarði env eystra. ^ vm Yians daga kom skip þat 20 
i Rang ár óss er sott var a mikil ok villdi engi vió þeim (taka) ^^ 
en Þorstein for eíiir þeim ok gerbi þeim tialld bvð þar sem nv 
heitir Tialldar staðir ok þionaði þeim þar sialfr meðan þe/r lifðv 
en þeí'r do alh'r. ^ hann var siþaw kallaðr Þorstein tialldstcpðingr. ^ 
enw sa þe?'ra er lengs lifði fall ^^ gvll ok silfr ok grof niðr sva at 25 



^ PunJctum er tilf. ^ Dette ord er for störste delen meget afbleget; 
mulig stár der mavg. ' Dette ord er nœsten helt udvisket. ^ Forkortelses- 
tegnet for m er glemt. ^ \ er tilf. af Haukr selv over Unjen uden nedvisnings- 
tegn. ® Sðledes. "^ r forscundet ved en rift i perg. ^ Den ferste del af 
m afrevet, ® Tilföjet over linjen. ^" gð sammenskrevne. " Glemt af 

skriveren. ^^ Sáledes (dittografi?). 



* Verset bör skrives: 

Láti m^g til móður, þarfat * járn at eggja, 

mér es kalt á golfi. né jarðarmen skerða. 

hvar muni sveinn in sœmri, léttið Ijótu verki, 

an at síns f^ður ^rnum? lifa munk enn með m^nnum. 

* Konj. for þarf eigi. 

Bœrer sönnen (mig) til moderen; jeg fryser (her) pd gulvet. Hvor skulde 
sönnen have en mere passende plads, end ved sin faders arne? Der er ingen 
grund til at hvœsse jœrnet (hakkens jœrn) eller fiœnge grönsvœret. Hold op med 
den stygge gœrning. Jeg vil fremdeles leve blandt mennesker. 



112 • HAUKSBÓK. Landnámabók c. 314-318. 

þa^ hefir engi fvndit siþan. ^ Þorstein atti fya Þvriði Gvnwars 
d(ottvr) Hamz^wdar s(vnar). ^ þe/ra born Gvn??aR Þorhallr losteinw 
lorvnn. ^ siþaR atti Þorsieinn Þvriði d(ottvr) S'ighs ^ i Hlið. ^ þe^ra 
born SkeGÍ ok Þorkatla Rannveig ok Arnora. ^ En ÞorgeÍR broðir 
Þorsieins keypti Odda \aná at Rafni Hængs s(yni) Strand^V baðar 5 
ok Varnia dal ok oddan allan milliw Roars lœkiar ok Rang ár. ^ 
hann bio fystr i Odda ok atti Þvriði d(ottvr) Eilifs hins vnga. ^ 
þ^«ra d(ottir) Hœlga er atti Svartr Vlfs s(vn). ^ þ^/ra s(vn) Loð- 
mí^wdr i Odda f(aðir) Sigívs presiz f(oðvr) Sæmi;wdar hins froða. ^ 

c. 315 Flosi h(et) maór s(vn) Þorbiarnar hins gavlv^rska ^. ^ hannio 

^^^ drap .ííj. syslv menn B.Rr alldz hins* harfa^ra ok for eftíV þat til 
Islawdz. ^ hann nam \aná íyri avstan Ranga alla Rangár vollv 
ena eystri. ^ h«ws d(ottir) var Asny moðir Þvriðar er Valla- 
B[r]andr^ atti. ^ s(vn) Valla-Branz var Flosi f(aðir) Kolbeins 
f(oðvr) Gvðrvnar er Sæmwdr hinw froði atti. ^ Flosi at[ti] ^ i5 
Gvðrvnv Þoris d(ottvr) Skeebrodda s(vnar). ^ þgfra s(ynir) \arv 
þeir Kolbeinn er fyR var nefndr ok Biarnm f(aðir) Biarnwa f(oðvr) 
Flosa f(oðvr) Valgerðar M(oðvr) herra Erlenz f(oðvr) Havks. ^ af 
þd for Loptr hinw gamh systvr s(vn) Flosa at blota a Gavlvm at 
Flosa var vfritt i Noregi. ^ Flosi hinw noreni atti Þordisi ena 20 
296 miklv d(ottvr) Þorvnnar enwar avðgv "^ Ketils d(ottvr) hins ein- 
henda. * þe?*ra d(ottir) var Asny er atti ÞorgeÍR. ^ 

c. 316 Ketill hinw^ einhendi h(et) ma^^r s(vn) Avðvnar þvn/^kárs.^ 

hay\n nam Rangar vollv ena ytri íyri ofan Lœkiar botna ^ ok íyri 
avstan Þiors á ok bío at Á. ^ hann atti Asleifv Þorgils d(ottvr). ^ 25 
þeira s(vn) var Avðvn^^ f(aðir) Bryniolfs f(oðvr) Bergþors^^ (foðvr) 
Þorlaks f(oðvr) Þorhallz f(oðvr) Þorlaks hyskv^s hins hœlga. ^ 

c. 317 KetiU aviúði brœðrvngr Ketils hins einhenda nam \a7iá hit 

ytra meó Þiórs a ok bio a Vollvm hinvm yðrvm. ^ hans s(vn) var 
Hœlgi rogn er Híplgv atti d(ottvr) Þorsteins ravðnefs ^^. ^ þgír(a) ^^ 30 
s(vn) var Oddr miovi f(aðir) Asgerðar ^* er atti || Þorsteinw goði 13« 
ok Oddnyiar er Eilifr hinw vngi atti. ^ 

c. 318 Ormr avðgi s(vn) Vlfs hins hvassa nam \a7iá með Rangá 

^ at raði Ketils hins ein henda ok ^^ bío i Hvsa garði ok Askell 



^ Funktum er tilf. ^ Rettet fra hdskrs fig-. * k er tilföjet over 

linjen. ^ Igennem h har shriveren fejlagtig anbragt en — forkortelses — streg. 
^ Det ferste r bortrevet ved en rift. ® ti bortrevne. ' Synes forst at vœre 
skrevet avðga. ^ hi meget afblegede. ® a ligeledes, samt de folgende to ord. 
^^ Ligeledes. " ors meget afbleget og det folgende ord (0: .í.) synes glemt. 

^^ En fejl for Hrólfs rauðskeggs. ^* Skrevet |)f . " Vistnok en fejl for 
Ásbjargar jfr. s. llO.n; de andre recc. har i evrigt Ásborg pá bœgge steder. 
" Nœsten udvisket. 



LHiidiiái.uibók c. 318-322. HAUKSBÓK. 113 

s(vn) hans eft/r hann enn ha?is s(vn) reisti fyst hœ á Vollv/w. ^ 
fra hanvm erv Vallveriar kommr. ^ 



IFra Þorsteini 
.319 Þorstein^i 2 lavnan h(et) maðr norœn ok fsirmaóv mikill. ^ 

hanvm var þat spað at hann mvndi a Iwi lanái deyia er þa var 5 
enn ecki bygt. ^ Þorstein fór iil Islawdz i elli sinwi meó Þorgilsi 
s(yni) sinvm. ^ l^eir namv hinw efra Ivt Þiorsár hollta ok bioGV i 
Lvnans hollti ok þar er Þorstein heygðr. ^ d(ottir) Þorgils var 
Asleif er atti KetiU hinw einhendi. ^ s(ynir) þe/ra Yarv þeir Avðvn 
er aðr var nefndr ok EiUfr f(aðir) Þorgeirs f(oðvr) Skecia f(oðvr) lo 
Hiallta i Þiors ár dal. ^ hann var f(aðir) lorvnwar mo^í;r Gvðrvnar 
moárr Einars f(oðvr) MagntJs hi/skvips. ^ Gvn/zstein berserkia bani 
s(vn) Bolverks bhndinga trionv drap .íj. berserki ok hafði [annajR^ 
þe/ra aðr drep?Y Griotgarð Haleyia iarl i Solva fyri innsin Agða* 
nes. ^ Gvnsteinw var siþan skotin orv fmzkri ór skogi a skipi sinv 15 
norðr i Hefni. ^ s(vn) Gvnsteins var ÞorgeÍR er atti Þorvnwi ena 

298 avðgv dottvr ^ Ketils einhenda. ^ þe/ra d(ottir) var Þorðis hin 
mikla. ^ 

c. 320 Raðormr ok lólgeÍR brœðr komv^ vestan vm haf tiHslawdz. ^ 

þeir namv lawd milHm Þiors ár ok Rang ár. ^ Raðormr eignaðiz 20 
lawd fyri avstan Ravða lœk ok bio i Vetleifs hollti. ^ hatis d(ottir) 
var Arnbiorg er atti Svertingr Hiorleifs s(vn). ^ þeíra born Yarv 
þaí? Grimr logsogv maár ok lorvnw. ^ siþaR atti Arnbiorgv Gnvpr 
Mollda-Gnvps s(vn) ok Yarv þeira. b(orn) Hallsteinw a Hialla ok 
Ranwveig moðir Skapta logmawwz ok Geirny moáir Skálldrafns. ^ 25 
lólgeÍR eignaðiz laná fyri vtan Ravða lœk ok til Steins lcpkiar. ^ 
hann bio a lolgeirs stoðvm. ^ 

c. 321 Askein hnockan s(vn) Dvfþaks Dvfnials s(vnar) Kiarvals 

s(vnar) Ira konvngs hann nam \aná mUlim Steinslœkiar ok Þiors 
ár ok bio i Askels hofða. ^ hans s(vn) var A.smvn6.r f(aðir) Asgavtz 30 
f(oðvr) SkeGÍa f(oðvr) ^ ÞorvaUz f(oðvr) Þorlavgar moðvr Þorgerðar 
moðvr lons hyskv^s hins hœlga. ^ 

c. 322 ÞorkeU þialíi fostbroðir Raðorms eignadiz lowd oU a miUim 

Rangar ok Þiors ár ok bío i Hafi. ^ hann atti Þorvnni eyverskv. ^ 

299 þe/ra d(ottir) Þordis moðir SkeGÍa f(oðvr) Þorvallz i Asi. ^ þaðan 35 
hafði Hiallti ^ magr hans reiðskiota iil alþmgis ok þeir .xíj. þa er 



^ Punktum er tilf. ^ Ahen plads for initialen, der her — som oftere — 
antydes ved et lille þ * margen. ' Afrevet ved et hul i perg. * gð sammen- 
skrevne. ^ Rettet fra hdskrs moðvr. ® Skr. to gange. "^ Bettet fra hdskrs 
AsgeÍR jfr. ovf. s. lOl.n. ^ .f. nœsten udvisket. "^ hi meget afblegede. 

8 



1J4 f HAUKSBÓK. Landnámabók c. 322-326. 

hann var vt ko?win meá kristni en [engi] ^ treystiz anwapa %ri 
ofriki Rvnolfs Vlfs s(vnar) er sektan hafði Hiallta vm goðga. ^ nv 
erv^ ritaðir þeir menn er lowd hafa þegit ok nvmit i kndnami 
Ketils hængs. ^ 

c. 323 Loptr s(vn) Orms^ Froða svnar for af Gavlvm iil Islawdz & 

vngr at alldri ok nam land íyr'i vtan Þiors a ok vp^ iU Skvfs 
lcpkiar ok Breiða myri hina eystri vpp i\l Svlv hoUz oA; bio i 
Gavlveria bœ oA: Oddny modir haws d(ottir) Þorbiarnar hins 
gavlverska. ^ Loptr for vtan hit .ííj. hvert svmar ^ íyri hond þeira 
Flosa beGÍa modvr broðvr sins at blota at hofi þw er Þorbiorn lo 
modvr f(aðir) ^ hans hafði [þar varð veitt a ^ Gavlvm. ^ Þorbiorn 
var rikr hersir i Noregi i Fiala fylki.^ hann var [Orjmars^ s(vn).2 
hann atti Hilldi Vlfars d(ottvr) ok Þorvnwar grœningar rivpv. ^ 
Vemí;wdr enw ga^wH s(vn) Vikings ^ Skaneyiar skelmis magr Biarnar 
bvnv var hersir rikr. ^ haws s(vn) var Froði f(aðir) Orms f(oðvr) is 
Lopts ^^ hins gamla ^^ ^ fra [hanjvm er mart stormenwi komit 
Þorlakr hinw helgi ok Brandr hyskvip ok Pall hyskvp. ^ \ 

C.324 Þorviðr s(vn) Vlfars broðir Hilldar for af Vors iil Mandz 13b 

en Loptr frændi haws gaf hanvm laná a Breiða myri ok bío haww 
i Vorsa b(p.2 hans b(orn) Yarv þav Rafn o/í Hallveig er atti Ozvr^o 
hin hviti. 2 þe?ra s(vn) var Þorgrimr kampi. ^ 

c. 325 Þorarinw h(et) maí^r s(vn) Þorkels ór Alviðrv Hallbiarnar 

s(vnar) Horða kapj^a. ^ hann kom skipi sinv i Þiors ár oss ok 
hafði þiors havfvð a framstafni ok er þar aín viíí kend. ^ Þorarin 
nam lawd fí/ri ofan Skvfs lœk iil Ravð ar ofan meá Þiors á. ^ 25 
ha;?s d(ottir) var Heimlavg er Loptr geck at eiga .vi. toga. ^ 

c. 326 Haralldr gvllskear h(et) konvngr i Sogni. ^ hann atti Solvorv 

d(ottvr) Hvndolfs i(arls) systvr Atla i(arls) hins miova. ^ þe?ra 
dcptr Yarv þær Þora er atti Halfdan svarti Vp^lendinga konvngr ^^ 
ok Þvriðr er atti Ketill ^^ helh flagi. ^ Haralldr vngi var s(vn) so 



^ Afrevet ved et hul i perg. ^ Pimktum er tilf. ^ '' (— ^) t'^oesten helt af- 
revet. ^ Tilf. over linjen af Haukr selv med nedvisningsiegn. ^ y og den 
forste streg af m udviskede. ^ Haukr har f0rst skrevet bíoðir (dittogr. fejl), 
men atter overstreget dette og skrevet .f. over linjen. "^ þar — a meget udviskede 
i hdskr., men si/nes at vœre fiildstændig sikre, og sdledes har JErl. lœst ordene. 
^ or og den forste streg af m afrevne ved en rift i perg. ° iki udviskede. 

^° F0rst skrevet o:ms, men dette underprikket og lopts skrevet ovenover (af 
Haukr selv) ; dette sidste er nu meget afbleget, og det kan nœppe afgöres, om 
der stdr lopts eller — midigvis — lopz. ^^ Af dette og de f^lgende ord, til og 
med mart, er mer eller mindre, ved stœrk heskœring af hladet, forsvundet. 
Stœrkest er det gdet ud over í'ra og hanvm, der, pd de to sidste bogstaver nœr, 
helt er bortskdret. ^^ Dette ord er tilf. over linjen med nedvisningstegn. ^^ Den 
nederste del af de 3 sidste bogstaver afrevne (et hul i perg.). 



Landnámabók c. 326. H A U K S B Ó K. 115 

þe/ra Halfdanar ok Þorv. ^ hanvm gaf Yi^ivalldr konvngr gvllskeGr 
nafn sitt ok riki. ^ B.a.ralldr konvngr andaðiz fyst þé^^'ra en þa Þora 
enn B.3ir alldr vngi siþast. ^ þa bar rikit vnd^V Halfdan konvng en 
hann setti jíir þaí Atla iarl hinw miova. ^ siþa^i feck B.a\ídan 
konvngr Ragnilldar d(ottvr) Sigvrðar hiartar ok var þe/ra s(vn) 5 
Hsiralldr hinn hárfaýW. ^ þa er E.3iraUdr konvngr geck ti/ rikis i 
Noregi ok hann mægðiz vií^ Hakon iarl Griotgarz s(vn) feck hann 

301 Sygna fylki Hakoni i(arli) magi sinvm er konvngr for i Vik avstr 
en Atli i(arl) villdi eigi af lata rikinv fyR en hann fyndi Ba.ralld 
konvng. ^ iarlarmV ^ þrættv þetta meó kappi ok drogv her saman. ^ lo 
þeir fvndvz a Fiolvm i Stafa ness vagi ok borðvz.^ þar fell Hakon 
i(arl) en Atli varð saR ok var ílvttr i Atley ok dó þar or sarvm 
en eftir ^ þaí hellt Hástein s(vn) haws rikinv þar iil er llB.ralldr 
konvngr ok Sigvrðr i(arl) drogv her at hanvm. ^ Hástein tok þa 
vndan ok reð i\l Islandz íer^ar. ^ hann atti Þorv OIvis d(ottvr). ^ i5 
Olvir ok Atli Narv s(ynir) þe?ra. ^ Hasteinw skavt setstockvm íyr\ 
borð i hafi at fornvm sið. ^ þeir komv a Stalíiorv íyri Stocks eyri 
en Hasteín kom i Hasteins svnd íyri avstan Stocks eyri ok bravt 
þar ^ ^ hann nam land millim Rávðár ok OIvvs ar vpjö iil Fvla 
lcpkiar ok Breiða myri alla vp^ at HoIItvm. ^ hann bio a Stoks- 20 
eyri ^ ok Atli s(vn) haws eíiir hann aðr hann fœrði sik i Traðar 
hollt. ^ OIv[ir] ^ h(et) annan s(vn) Hasteins. ^ harm bio at Stiornv 
steinvm. ^ hawi^ andaðiz barnlavs enw Atli tok eíiir hann arf 

302 allan. ^ leysingi Olvis var Brattr er bío i Bratz hollti ok Leiðolfr 

a Leiðolfs stoðvm. ^ Atli var f(aðir) Þorðar dofna f(oðvr) Þorgils 25 
orrabeins stivp(s) ^ f(oðvr) Grims glammað(a)r ^ f(oðvr) Ingiallz 
f(oðvr) Grims f(oðvr) þeira. ^ Barkar ok Einars f(oðvr) Hallkotlv er 
atti Rafn Sveinbiarnar s(vn).^ þe^ra d(œtr) Steínvn modir herra 
Rafns ok Herdis moðir Ala f(oðvr) Steinvnnar er Havkr Erlenz 
s(vn) atti. 1 Borkr Grims s(vn) var f(aðir) RagnhiUdar er Flosi 30 
Biarnwa s(vn) atti. ^ þe/ra born Einarr ok Biarnwi ok Valgerðr 
mot^^'r herra Erlenz f(oðvr) Havks. ^ Þordis var .íj. dott^'r 



^ Punktum er tilf. ^ For det almindelige forkortelsestegn for ir('') har 
Haukr her fejlagtig sat tegnet for ar i^). ^ I dette ord er et forkortélsestegn 
(for \v) fejlagtig anbragt over f (foruden det rigtige over i). * Dette ord 

skrives urigtig þr (= þe»r). ^ Rettet fra hdskrs ftokfkeyri. ° ir afrevet 
ved et hul pá perg. "^ s glemt af skriveren. ^ Efter ð st&r der et 

uformeligt z-lignende hogstav, som sikkert ikke er z, men snarest 2; iime- 
ligvis betegner det dog ikke r, men ar. ® l'ilf. over linjen uden ned- 

visningstegn. 

8* 



llg # HAUKSBÓK. Landnámabók c. 326-331. 

Flosa ^ moóir frv Ingigerðar moóvr frv Gvðrvnar ok Hallberv 
3ihhadisB.Y ^. ^ Halla var ok doiiir Flosa moðir herra Kristoforvs. ^ 

c. 327 Hallsteín h(et) maór er for ór Sogni tiZ Iskwdz magr 

Hásteins. ^ hanvm gaf Hasíemw ^ ytra Ivt Eyrar backa. ^ hanii bio 
303 a Framnesi. ^ ha^s s(vn) var Þorsteínn f(aðir) Arngrims er vegin 5 
var at favska grefti. ^ haws s(vn) Vör Þorbiornn á Framnesi. ^ 

c. 328 Þon'r s(vn) Asa h^rsiss íngiallz s(vnar) Hroallz s(vnar) for 

i\l Mandz ok nam Kallnesinga ^ [repp] ^ allan "^ i| vp^ frá Fyllar I4a 
lœk * ok bio at Sel forsi. ^ hans s(vn) var Tyrfmgr f(aðir) Þor- 
biarnar prestz ok Hamwðar prestz i Goðdolvm. ^ lo 

c. 329 HroðgeÍR ^ hinw spaki ok OdgeÍR broðir hans er þeir Fin^ir 

hinn avðgi ok Hafnar-Ormr keypti ^^ brott or lawdnami sinv þeir 
namv Ravngerðinga rep^? ok bío OddgeÍR i Oddgeirs holvm.^ hans 
s(vn) var Þorsteinw exna broddr f(aðir) Hrodgeirs f(oðvr) Avgvrs 
i Kamba kistv en d(ottir) Hroðgeirs hins spaka ^^ var Gvnwvor er i5 
atti Kolgrimr hinw gamh. ^ þaðan erv Kvisthwgar. ^ 

c. 330 Onvndr billdr er fyR var getið nam lawd f(yri) avstan 

Roars lcpk sem fyR er getið. ^ 

c. 33 1 OzvR hinw hviti h(et) maár s(vn) Þorlefs or Sogni. ^ Ozvr 

va víg i vevm a Vp^londvm þa er hann var i brvð for meá 20 
Sigvrði hrisa. ^ f^ri þaí varð hann laixdílæmðr iil Islawdz ok nam 
fyst oll Hollta hnd milHm Þior(s) ^^ ár ok Hravns lœkiar. ^ þa var 
hann .xvíj. vetra er hann va vigit. ^ hann feck Hallveigar Þorviðar 
d(ottvr). ^ þe/ra s(vn) var Þorgrimr kampi f(aðir) Ozvrar f(oðvr) 
Þorbiarnar ^f(oövr) Þorarins f(oðvr) Grims Tofv s(vnar). ^ Ozvr bio 25 
i Kampa hollti. ^ ha^s leysingi var Boð(v)aR ^^ er bío at Boðvars 
toftvm vi(? ^* Viði skog. ^ hanvm gaf Ozvr Ivt i skoginvm ^^ oA: 
skilði ser efiir hann barnlavsan. ^ Orn or Velv gerði er fyR er 
getið stefndi Bo[ðvar]i ^^ vm savða tokv. ^ þd handsalaði BoðvaR 
Atla Hásteins s(yni) fe sitt en hann vnytti mal ^^ íyri Erni. ^ so 



304 



^ jE/fíer (íeííe ord stcir et nedvisningstegn , der refererer sig til ordene Yar 
þo:ðif, der er skrevne over frv in; skriveren har glemt, at han havde skrevet: 
þordis var íj. osv., og vilde nu skrive: .íj. dottir Flosa var tordis osv.; et 
interessant eksempel -pá fejlskrivning . ^ Dette ord er skrevet over linjen med 
nedvisningstegn. ^ Punktum er tilf. * Her stár det sœdvanlige sammen- 

slijngede tegn for hans, men som her sikkert er ment som Hasteinn. ^ En dél 
af g afskáret; derover synes et a (?) anbragt. ^ Afskáret. ' Den nederste 
del af hogstaverne bortskdren. ^ Rettet fra hdskrs lœkiar (dittogr.). ® i 
skrevet over linjen. ^° Sáledes. ^^ p er rettet fra þ eller 1. ^^ s glemt af 
skriveren. ^^ v glemt af skriveren, jfr. ovf. s. 85.8. " v er rettet fra n, de 
to ferste streger i m (i toftvm;; efter at have foretaget denne rettelse har Haukr 
tilf. forkortelsestegnet over v. ^^ if beskadigede ved et hul pd, perg. ^® ðvar 
afrevne ved et hul i perg. ^^ Sáledes rettet for hdskrs dittografiske fe sitt. 



Landnámabók c. 331 -332. V H A U K S B Ó K . 117 

OzvR andaðiz þa er Þorgrinir var vngr ^. '^ þa tok Rafn Þorviðar 
s(vn) vií? fear varðveizlv Þorgrims. ^ efUV andlat BoðvaRS talði 
Rafn iil Viði skogs ok banwaði Atla en Atli þottiz eiga. ^ þe?r 
Atli .íííj. forv eftir viði. ^ Leiðolfr for með hanvm. ^ smala maí^r 
sagði Rafni þaí en hami reið eftir þeim meó .x. mann. ^ l^eir 5 
fvndvz i Orostv dal ok borðvz þar. ^ þar fellv hyskarlar Rafns 

305 .íííj. en sialfr hann varð saR miok.^ einn fell Atla h^^skarl en hann 
varð saR bana sarvm ok reið heim. ^ Onvndr bildr skildi þa. ^ 
Þordr domni ^ s(vn) Atla var þa .xv. vetra er Rafn reið iil skips 

i Einars hofn. ^ hann reið heim vm nott oA: var i blari kápv. ^ lo 
Þorðr sat fyri hanvm viíí Havga vað skamt fra Traðar holiti ok 
va hann þar * meí? spioti. ^ þar er Rafns havgr fyri avstan gotv 
en ft/ri vestan Hasteins havgr ok Olvis havgr [ok] ^ Atla havgr. ^ 
vigin fellvz i faðma. ^ Þorðr varð frægr af þersv. ^ hann feck þa 
Þorvnwar d(ottvr) Asgeirs a.YsimannB, ^ skelmis er drap skipshofn is 
avstma^iwa i Grinis ár osi f//ri rán þaí er hann var ræntr i 
Noregi. ^ Þorþr hafði þa .íj. vetr ok .xx. er hann keypti skip i 
KnaRar svndi ok villdi heimta arf sinn. ^ þa fal hami fe mikit. ^ 
þd villdi Þorvnw e^^i fara ok tok hon vi^ bvi i Traðar hollti. ^ 

306 Þorgils s(vn) Þorðar var þa tvevetr. ^ skip Þorðar hvarf ok spvrðiz 20 
ecki tiL^ vetri siþaR kom Þorgrimr CRvbeinw iil raða meó Þo[rvnni] "^.^ 
hann var s(vn) Þormoðar ok Þvriðar Ketilbiarnar d(ottvr). ^ hann 
feck Þorvnwar ok var þexra s(vn) Hæringr. ^ 

c. 332 01af[r tv]enwvm ^ brvni h(et) maár. ^ hann for af Lofot tiZ 

Isla^ídz. ^ hann nam Skeið oll millim Þiors ár ok Sandlœkiar. ^ 25 
[hann var hamrammr] miok. ^ Olafr bio a Olafs vollvm. ^ hann 
hGr i Brvna havgi vnd/r Vorðv felli. ^ Olafr att[i AshiUdi ok var 
þe^r]a ^ s(vn) Hœlgi travsti ok Þorir drifa f(aðir) Þorkels gvllkars 
f(oðvr) Orms f(oðvr) Hœlgv moóvr Oðz [Hallvards svnar. ^ Vadi] 
var hin .ííj. s(vn) Olafs f(aðir) Gerðar. ^ Þorgrimr orrabeinw lagði æ 
hvg a Ashilldi siþaw 01a[fr var daudr enn Hœlgi t]ravsti vandaði 
vm. ^ hann sat [fyri Þo]rgrimi ^^ viá gatna mót f^ri nedan Asilldar 
myri. ^ Hœlgi bað hann lata af kvamvm. ^ Þorgrimr q(vaz) eigi 
hafa barna skap. ^ þe^'r borðvz oA; fell Þorgrimr. ^ | Asilldr spvrði 14^ 



^ iíeííeí /ra hdskrs vndr. ^ Punktum er tilf. ^ Sáledes. ^ En 
del af þ afrevet ved et hul p& perg. ^ Afrevet ved et hul pd perg. ® En 
del af av afrevet ved et hul pá perg. "^ rvnni afrevne ved et hul pá perg. 

^ r tv; her hegynder et stort hul pd perg., som gdr igennem 5 linjer; det mang- 
lende er udfyldt efter JErl.s afskrift, og, som sœdvanlig, sat i skarpe klammer. 
^ Af dette ord ses forkortelsestegnet og a. ^° íyri þo er afrevne ved et lille 

hul pd perg. 



118 • HAUKSBÓK. Landnámabók c. 332. 

V. hvar Hœlgi hefði yerit ^ hann kvað v(isv) Var * ek þar er fell 

307 iil fyllar íram sotti vinr drottar orabein en vn/íaR itr tvngvr hoð 
svngv. ^ Asmoðar gaf ek Oðni arfa þrotar diarfan gvlldvm galga 
valldi Gavtz tafn en na rafni. ^ AsiUdr q(vað) hann ha/a ^ hoGÍt 
ser havfvðs bana. * [Hœlgi tok ser far i Einars ^ hofn. ^ Hæringr 5 
s(vn) Þorgrims var þa .xvi. vetra. ^ hann reið * i Hofða at finwa 
Teit ^. ^ þe/r Teitr riðv .xv. at banwa Hœlga far. ^ l^eir Hœlgi 
mœttvz i Merkr ravni vpj? íra Mork ^ \ió ^ Hœlga hvál. ^ þe?r 
Hœlgi Yarv .ííj. saman. ^ þar fell Hœlgi ok maár með hanvm ok 
eín af Teiti. ^ i faðma fellvz ^ vig þav. ^ svnr Hœlga var Sigvrðr 10 
hinw lawdví?rski ok SkefiU hinn havkdœlski f(aðir) Hœlga dyrs ^ er 

308 barðiz viíí Sigvrð s(vn) Liotz longv baks i Exar ár holmi a oM^ingi^ 
V. vw þaí orti Helgi þe^ta Band * er a hœgri hendi hlavt ek sar af 

ty barv lyg ek eigi ^at leyiar h'nvengis bil minwi.^ Rafn var anr^aR 
s(vn) Skefils f(aðir) Grims f(oðvr) Asgeirs f(oðvr) Hœlga. ^ 15 



^ PunMum er tilf. ^ h noget uformeligt, men lœsemáden er sikker. 

^ Hœlgi — Einars meget afhlegede, men sikre. ^ hann reið ligeledes. * T lige- 
° Skrevet m\ ' Udvisket. ^ f ligeledes. ® d ligeledes. 



* Versene bör skrives: 

Vask þars fell til foldar, Ásmóðar gafk Óðni 

fram sótti vinr dróttar, arfa þróttar djarfan. 

0rrabeinn, en unnar guldum galga valdi 

ítrtungur hátt sungu. Gauts tafn, en ná hrafni. 

Vask þars 0rrabeinn fell til foldar ^ ; dróttar vinr ^ sótti fram, en 
unnar ítrtungur ^ sungu hátt. Gafk Óðni þróttar djarfan arfa Ásmóðar^; 
guldum galga valdi ^ Gauts tafn ^, en hrafni ná. 

^ Konj.; fyllar giver ingen mening ; et papirshdskr. har filddar. ^ Hermed 
synes digteren at betegne sig selv. ^ ^svœrdeís /^unnr (?) — svœrdj herlige 

tunger' =■ klingerne. ^ = þormóðar; Ás = t*ór. ^ 'galgens herre' — Odin. 
® 'Odins offer(?y — den faldne kœmpe. 

Jeg var (virksom) dér, hvor Orrabén faldt til jorden ; mœndenes ven (jeg) 
gik frem, men svœrdklingerne sang höjt. Jeg gav Odin Tormods krafiige, 
djœrve sön; jeg gav galgens herre den faldne, og ravnen lig. 

Band 's á hœgri hendi, (lýgk eigi þat) leygjar, 

hlautk sár af Tý báru Hnnvengis Bil, minni. 

Band 's á hœgri hendi minni, linnvengis Bil^ hlautk sár af báru 
leygjar Tý l lýgk eigi þat. 

^ 'ormelandets asynje' =. kvinde; her voc. '^ 'bolgens ilds [=■ guldets] 
gud'' = manden. 

Jeg har bind om min höjre arm, kvinde!, jeg blev sdret af manden; det 
skjuler jeg ikke. 



Landnámabók c. 333-335. HAUKSBÓK. 119 

c. 333 Þ[r]ondr 1 miok siglandi Biarnar s(vn) broðir Eyvindar 

avstma^íwz er fyR er getið hann var i Hafrs íirði a mót Haralldi 
konvngi ok [var]ð ^ si^an landfíóiti til Islandz sið todnama tiðar.^ 
hann nam land millim Þiors ár ok Laxár ok vp/? úl Kalfár ok iil 
Sandlœkiar. ^ hann bio i Þrandar hollti. ^ hans d(ottir) var Hœlga 5 
er Þormoðr skapti atti. ^ 

c. 334 Olvir barna karl h(et) maár agætr * i Noregi. ^ hann Yar 

vikingr mikill. ^ hann let eigi henda bornw a spiotz ^ oddvm sem 
þa var vikinga siþr. ^ þvi var hann barnwa kall kallaðr. ^ hans 
s(ynir) Yarv þeir Steinolfr f(aðir) Vnv er atti Þorbiorn^ laxa karl lo 

309 ok Einarr f(aðir) Ofeigs grettis ok Oleifs breiðs f(oðvr) Þormoðar 
skapta.^ Steinmoðr var hinn .ííj. s(vn) Olvis f(aðir) Konals f(oðvr) 
Aldisar hinnar baReyskv er Olafr feiJan atti. ^ s(vn) Konals var 
Steinmoðr f(aðir) Halldorv er atti Eilifr s(vn) Ketils hins einhenda.^ 
þeir ^ frændr Vfeigr grettir ok Þormoðr skapti for^; til Islandz ok i5 
\arv hinn fysta vetr með Þorbirni laxa karh magi sinvm en Ym 
varit gaf hann þeim Gnvpveria ^ rep^:> Vfeigi hinw ytra Ivt a milliw 
Þverár ok Kalf ár ok bio (hann)^ a Vfeigs stoðvm hia Steinshollti 
en Þormoði gaf hann hinn ævstra ^ Ivt ok bio hann i Skapt[a] ^^ 
hollti. ^ dœtr Þormoðar Yarv þær Þorvor moáir Þoroðz goða f(oðvr) 20 
Skapta ok ÞorYe moáir Þorsteins go[ða foðvr] ^^ Biarnwa hins 

310 spaka. ^ Ofeigr fell fyri Þorbirnwi iarla kap/>a i Grettis geíl hia 
HæU. ^ d(ottir) V[feigs] ^^ var Aldis moóir Vallabranz. ^ 

c. 335 Þorbiorn laxa karl nam Þiors ár dal allan ok [Gnvp]veria ^^ 

rep^; allan ofan iil Kalfar ok bío hin^ fysta vetr at Miðhvsvm. ^ 25 
hann hafði .ííj. vetr [setvr] ^* aðr hann kom i Haga. ^ þar bio 
hann iil davða dax. ^ ha^ís s(ynir) Yarv þeír Otkell i Þiors ár dal 
ok Þorgils f(aðir) Otkotlv ok Þorkels trandils f(oðvr) Gavks ^^ i 
Stong ^^. ^ Otkatla var moóir Þorkotlv uoóvr Þorvallz f(oðvr) DoUv 

31O10 M(oðvr) [Giz]vrar ^^ hyskvipsJ Bryniolf(r) ^^ ok Már Naddoz s(ynir) 30 
ok lorvnwar d(ottvr) Olvis barna karls komv iil Islandz snemniíi 



^ Det forste r afrevet ved et hul pd perg. ^ var ligeledes. ^ PunJc- 
tum er tilf. * æ synes rettet fra œ. ^ p synes rettet fra þ. ^ Meget 
utydeligtj men sikkert. ^ p rettet fra hdskrs f. ^ Glemt af skriveren; 

kan syntaktisk nœppe undvœres. '* Denne usœdvanlige skrivemdde synes frem- 
kommen ved en rettelse, men denne kan ikke nœrmere bestemmes. ^^ a er af- 
revet ved et hul pd perg. ^^ ða .Y.{?) ligeledes. ^^ feigs Ugeledes. ^^ gnvp- 
for det meste afrevet ved et hul pd perg. ^* Afrevet ved et hul pd perg. 

^^ ks sammenskrevne. ^^ g rettet fra ð (reminiscens fra ð i trand-^. ^^ / 
dette ord begynder et stort hid p>d perg., som strœkker sig ned igennem de 4 
folgende linjer og hvorved de i det folgende indklamrede ord er nfrevne; jfr. 
s. 117 anm. 8. ^^ r glemt af skriveren. 



120 f HAUKSHÓK. Landnámabók c. 335-338. 

\andz bygðar. ^ [mr nsimY Rvna manníi reipp sva sem vatnf[oll 
deila þjanwveg. ^ Bryniolfr bio at Berghyl. ^ haws s(ynir) Yarv 
þeir Þorleifr f(aðir) Brondolfs f(oðvr) Þorkels [skota ^ kolls fodvr 
Þora]rins f(oðvr) Hallz i Havka dal ok Þorlaks f(oðvr) Rvnolfs 
f(oðvr) Þorlaks hyskvps.'^ Ma[r bio a Marstodjvm. ^ hans s(vn) var 5 
Bein/r ^ f(aðir) Kolgrimv moí?^;r Skeaia f(oðvr) [Hialjlta ^. ^ 
c. 336 Þorbiorn^ iarla kap/9Í h(et) maór norœn. ^ hann for af 

31O11 Orkneyivw iil Manáz.^ hann keypti \aná i Rvna manwa [repp at 
Mavi N]addoðz* || syni allt fyri nedann Sels lœk a miUim^ Laxár.^ 
hann bio i Hólum. hans s(ynir) voru þeir Solmundr f(adir) Brennv- 10 
Kara. ok Þormódr f(adir) Finnv er atti Þorormr ^ i Karlaf(irdi). ^ 
þeira dottir "^ Alfgerdr * modir ^ Gestz f(odur) Valgerdar m(odur) 
311 2 Þorleifs Beiskallda. 

c. 337 Þorbrandr ^^ ^ svn Þorbiarnar hins oarga ok Asbrandr svn 

^^^^^ hans komu til Islandz sid landnama tidar ok visadi Ketilbiorn 15 
þeim til landnáms fyri ofan Mvla þann er framm gengr hia Stacks 
á ok til Kallda kvislar ok bioGV i Hauka dal. ^ þeim þotti land of 

312 litid er Tunnga hin vestri var þa bygd. ^ þa ioku þeir lanndnam 
sitt ok namv hinn efra Ivt Rvna manna repps sionhending or 
Mvla i Ingialls gnup fyri ofan Gyldar haga. Born Asbranz voru 20 
þau Vebrandr ok Arngerdr ^. Vebrandr ^ var f(adir) Ollaugar er 

3125 atti Svertingr^ Rvnolfssvn. 

Fra Ketilbirni gamla. 
c. 338 Ketilbiorn ^^ het madr agiætr i Naumvdal. ^ hann var 

^° Ketilss(vn) ok Æsv d(ottur) Hakonar iarls Griótgarssvnar. hann 25 
atti Hœlgu d(ottur) Þordar skecia. Ketilbiorn fór til Islanndz þa 
er lanndit var vída bygt med sió. hann hafdi skip þat er Ellidi 
het. hann kom i Ellida ár ós fyri nedann heidi. hann var hinn 
fysta vetr med Þordi skeaia mági sinum. en vm varit fór hann 
vpp vm heidi at leita ser landz kosta. þeir haufdv nattbol ok æ 
gerdu ser skála þar sem nv heitir Skálabrecka i Blaskógumm. 
enn er þeir foru þadann komu þeir at a þeiri er þeir kolludu 

313 Exar á þui at þeir tyndu þar i exi sinni. þeir attv dvol vndir 
íialls mvla þeim er þeir kolludu Reydar mvla. ^ þar lagu þeim 
epter á reydar þær er þeir toku or Anni. Ketilbiorn nam Grimsnes 35 



^ PunJctum er tilf. ^ Af fk ses endnu en del. ^ bei- meget udvisket. 
^ Hial afrevet ved et lille hul pd perg. ^ Her tnangler uden tvivl ok. 

« Skr. -ur. "^ Rettet fra hdskrs fejlskrevne óætur. ^ f af JErl. tilskrevet 
over linjen med nedvisningstegn. » Bettet af JErl. fra f . '" Ahen plads 
for initialen. 

* Her ender det 14. (Ldn's sidste) mbrblad. 



Landnaiuabok c. :338-34í2. HAUKSBÓK. 121 

allt vpp fra Hoskulls lœk ok Laugardal allann ok alla Byskups 
tunngv vpp til Stacks ár ok bió at Mosfelli. Born þeira voru |»av 
Teitr ^ ok Þormódr Þorleifr ok Ketill Þorkatla ok Olleif. Þorgerdr 
Þvridr. en var svn Ketilbiarnar laungetinn Skiæringr. Ketilbiorn 
var sva audigr at Lausa fe at hann baud svnum sinum at sla 5 
þvertre af silfri i hofit þat er þeir letu gera. þeir villdu þat ei. þa 
ok hann silfri vpp a íiallit a íj. yxnumm ok Haki þræll hans ok 
Bót ambatt hans. þav falu feit sva at ei hefir fundist siþan. hann 
drap Haka i Haka skardi. enn Bót i Botar skardi. Teitr atti Alofv 
d(ottur) Bodvars af Vors Vikinga-Kára s(vnar). þeira svn var lo 
Gizvrr ^ Hviti f(adir) Isleifs byskups f(odur) Gizurar byskups. 
Annarr ^ svn Teits (var) ^ Ketilbiorn f(adir) Kols f(odur) Þorkels 
f(odur) Kols Víkveria byskups. Mart stormenni er fra Ketil- 
birni komit. 

c. 339 Eyfrodr * ^ hinn gamh nam Tunngu hina eystri a millim 15 

^^^® Kalldakvislar ok Hvit ár ok bio i Tungv. ^ Med hanum kom vt 
Drumb-Oddr er bio a Drumboddz stodum. 

c. 340 Asgeirr ^ ^ het madr Vlfs s(vn). hanum gaf Ketilbiorn Þor- 

gerdi d(ottur) sína. henni fylgdu heiman Lidar lond oll fyri ofann 
Haga gard. hann bio i Lid hinni ytri. þeira svn var Geirr '^ godi 20 
ok Þorgeirr ^ f(adir) Bardar at Mosfelli. ^ 

c. 34J Eilifr * ^ Audgi svn Aunvndar Bills feck Þorkotlu Ketil- 

biarnar d(ottur) ok fylgdu henni heiman Hofda lond. þar bioGv 
þau. þeira svn var Þorir f(adir) Þorarins sælings. ^ 

c. 342 Veþormr * ^ svn Vemundar hins gamla var hersir rikr ^ 25 

hann stock fyri HaRalldi konungi austr a lamta land ok rvddi 
þar markir til bygdar *. Holmfastr ^ het svn hans enn Grimr ^ 
systursvn hans. þeir voru i vestr ^ viking. ok drapu þeir i 
Sudreyium ^ Asbiorn iarl skeria blesa, ok toku þar at herfangi 
Olofu konu hans ok Arneidi d(ottur) hans ok hlaut Holmfastr * so 
hana ok feck hana fodr sinum ok let vera ambatt. Grimr ^ feck 
Alofar d(ottur) Þordar vaeagda ^ er iarhnn hafdi atta. ^ Grimr ^ 
315 for til Islandz ok nam Grimsnes allt vpp til Svinavats ok bio i 
Ondurdu nesi íííj vetr en siþan at BurfelH. hans svn var Þorgils 
er atti Æsu systur ^ Gestz Olleifss(vnar). þeira s(ynir) voru þeir 35 
Þorarinn at Bvrfelli ok lorundr ^ i Mideingi. ^ 



^ Skr. -ur. ^ Skr. -r. ^ Udeladt af skriveren. '^ Aben plads for 
initialen. ^ Funktum er tilf. ® Rettet fra hdskrs d. jfr. ovf. s. áé.Ts. 

a „merkur til bygdar s. Hauksb." Melab. b Denne læsemáde anferes i Melab. 
som variant til dens egen lœsemdde: vaggar. 



122 9 HAUKSBÓK. Landnámabók c. 343-34«. 

Fra Hallkeli 

C.343 HalIkelP brodir Ketilbiarnar sammœdri hann for til Islandz 

ok var med Ketilbirni hinn fysta vetr. ^ Ketilbiorn baud at gefa 
hanum lannd. hanum þotti htilmannhgt at þiggia land at hanum 
ok skoradi a Grim til lannda. eda Holmgongu ella. Grimr ^ geck 5 
a holm vid Hallkell vndir Hallkels hólumm ok fell þar. en Hallkell 
bio siþan at Holum. hans s(ynir) voru þeir Otkell. er Gunnarr * 
Hamundar svn va ok Oðr at Kidia bergi f(adir) Hallbiarnar er 
veginn ^ var vid Hallbiarnar vordur ok Hallkell f(adir) Hallvardz 
f(odur) Þorsteins er Einarr Hialtlendingr va. ^ svn Hallkels Odz 10 
s(vnar) var Biarni f(adir) Halls f(odur) Orms f(odur) Bardar 
f(odur) Valgerdar modur Halldoru er Magnus byskup Gizurar svn 
316 atti. Nu er komit at landnami Ingolfs. 

Fra Þorgrimi Billd. 

c. 344 Þorgrimr * ^ BÍIIdr brodir Onundar bíIz sammædri vid hann 15 

var svn Vlfs fra Holi. hann nam oll lond fyri ofann Þvera ok 
bygdi at Bilz -fialli. ^ 

Fra Steinrod. 

c. 345 Steinrodr ^ Melpatrex svn gofugs manns af Irlandi hann 

var leysingi ^ Þorgrims bíIz. hann atti d(ottur) Þorgrims ok var 20 
allra manna venstr. hann nam oll Vats lond ok bio a Steinrods- 
stodum. hans s(vn) var Þormódr f(adir) Kars f(odur) Þormóz 
f(odur) Branz f(odur) Þoris f(odur) Branz a Þingvelli. ^ 

Fra Hrolleifi 

c. 346 HroIIeifr ^ s(vn) Einars '^ Olviss(vnar) Barna karls kom i 25 

Leiru vag þa er bygt var allt med sió. hann nam lond til móts 
vid Steinrod oll fyri vtann Exar a er fellr vm Þingvoll ^ ok bió i 
Heidabœ nockora vetr. þa skoradi hann a Eyvind i Kvigv vagum 
til holmgongv eda landsolu. enn Eyvindr kaus helldr at þeir 
keypti londvm. [Eyvindr bió ^ nockora vetr siþan i Heida bœ ok 30 
fór siþan a Rosmhvalanes til Bear skeria. enn RoIIeifr bio siþan i 
Qvigu vagum. ok er þar heygdr. hans svn var Svertingr f(adir) 
Grims Logsögv manns at Mosfelli. ^ 



^ Aben plads for imtialen. ^ Punktum er tilf. ^ Skr. -ur. 

^ Skr. -r. .^ Skr. vei-. Her^já tilf. JErl. — uden noyen' rettehe - 

urigtig Steinrodar. ' Sdledes rettet fra hdskrs Arnars, jfr. ovf. s. 119. 11. 

^ Skr. -vell. ° Gentagne ved sideskifte. 



Landnámabók c. 347-351. HAUKSBÓK. 123 

347 Ormi' ^ hinn gamli s(vn) Eyvindar iarls Arnmodz svnar 
iarls hins sinka. Ormr ^ nam land a millim Varmár ok Þverár 
vm Ingolí'z fell allt ok bio i Hvammi.^ hann atti Þorvnni d(ottur) 
Ketils Kiolfara þers er fingalknit bardi i hel. ^ hon var Afa 
syster Grims hins naleyska. ^ þeira svn Ormr hinn gamli f(adir) 5 
DaRa f(odur) Arnar. hann var enn a mót Haaalldi konungi i 
Hafrs^ firdi. ^ 

348 Alfr ^ hinn Ezki stock fyri HaRalldi konungi hinum Hárfagra 
^^^ af Ogdum or Noregi ^. hann for til Islandz ok kom skipi sinu i 

þann óss er vid hann er kenndr ok Alfs ós heiter. hann nam oll lo 
lond fyri vtann Varma ok bió at Gnupum. ^ Þorgrimr ^ Grimolfs- 
s(vn) bródr svn hans kom vt med hanum sa er arf tok eptir 
hann. þui at Alfr atti ecki barn. svn Þorgrims var Eyvindr f(adir) 
Þorodz goda f(odur) Skapta. Ozvrr^ var ok svn Eyvindar er atti 
Beru d(ottur) Egils Skallagrims svnar. ^ Modir ^ Þorgrims var i5 
Kormlod ^ d(ottir) Kiarvals Ira konungs. ^ Þorodz d(ottir) gvða <= 
var Hœlga modir Grims elomuds ^ f(odur) Ingialls f(odur) Grims 
f(odur) Barkar f(odur) Ragnilldar ^ m(odur) ^ Valgerdar m(odur) 
herra Erlens ^ f(odur) Hauks. ^ 

Frá Þori naustmyrkr 20 

c. 349 Þorer ^ naustmyrkr nam Selvag ok Krysuvik. enn Hear svn 

hans bio at Vagi. enn Bodmodr annarr s(vn) hans var f(adir) 

Þorarins f(odur) Svganda f(odur) Þorvardar f(odur) Þorhilldar 

319 m(odur) Sigurdar Þorgrimss(vnar). Molldagnups s(ynir) bygdv 

Grindavik sem fyrr er ritad. 25 

c. 350 Steinvnnr* hin gamla frændkona Ingolfs for til Islandz ok 

var med hanum hinn fysta vetr. ^ hann baud at gefa henni 
Rosmhvala nes allt fyri vtan Hvassa raun enn hon (gaf fyri) ^ 
heklu fleckotta enska ok villdi kaup kalla. henni þotti þat vhættara 
vid riftingumm. Steinvnni hafdi att Herlaugr ^ brodir Skallagrims. 30 
þeir(a)^ s(ynir) varu Niall ok Arnorr. 

C.35I Eyvindr^ het frænndi ok fóstri Steinvnnar. ^ hanum gaf 

hun lannd milHm Kvigu vaga biarga ok Hvassa rauns. hans svn 
var Erlingr f(adir) Þorarins f(odur) Sigvats f(odur) Þorornu modur 



^ Forst skr. — med dben plads f. init. — rimr, hvilket af JErl. selv er 
rettet til rmur (ikke rmr^. ^ Skr. -ur. ^ Punkium er tilf. ^ Aben plads 
for initialen. ^ Skr. -eig-. ® Skr. -r. ' Bettet fra hdskrs .f.; 104 har m. 
^ Glemt af JErl. ® Skr. þf . a modir— Hauks optages i 104 fra „Havcs- 

boc". b -lavA 104. c d. Poroddz Goda 104. d Glomuðs 104. e Ragn- 
hilldar 104. f Erlendz 104. 



124 9 HAUKSBÓK. Landnámabók c. 351-354. 

Þorbiarnar Arnþiofs s(vnar) i Krísuvik ok Alofar modur Finns 
LOgmanns ok Freygerdar modur Loptz f(odur) Gudlaugz smidz.^ 
c. 352 Heriolfr ^ ^ sa er fyR var frá sagt var frændi Ingolfs ok 

fostbródir. Af þui gaf Ingolfr ^ hanum lannd millim Reykianes ok 
Vags. hans s(vn) var Bardr f(adir) Heriolfs þers er fór til Græna 5 

320 lanndz. ok kom i hafgerdingar. a skipi hans var sudreyskr ^ 
madr. ^ sa ortti Hafgerdinga Drapu. ^ þar er þetta vpphaf. Allir * 
hlýdi ossv fvlh amra ^ íialla Dvalins hallar. ^ 

Frá Asbirni 
c. 353 Asbiorn ^ het madr Ozvrar s(vn) bródr s(vn) Ingolfs. hann 10 

nam lannd miUim Raunsholltz lœkiar ok Hvassa rauns Alftanes 
allt ok bió a Skvla stodumm. hans s(vn) var Egill f(adir) Ozurar 
f(odur) Þorarins f(odur) Olafs. f(odur) Sveinbiarnar f(odur) As- 
mundar f(odur) Sveinbiarnar f(odur) Styrkars f(odur) Hafrbiarnar 
f(odur) þeira Þorsteins ok Gizurar i Seltiarnarnesi. 15 

Vm skipan landsins. 
c. 354 Nu 2 er yferfarit vmm landnám þav er verit hafa á Islandi 

epter þvi sem frodir menn hafa skrifat. fyst Ari prestr hinn fródi 
Þorgils s(vn) ok Kolskear ^ hinn vitri. Enn þersa bok ritada (ek) ^ 
Haukr ^ EUinz svn. epter þeiri bók sem ritad hafdi herra Sturla 20 
logmadr hinn frodazti madr ok eptir þeiri ^ bok annarri ^ er ritad 
hafdi Styrmir hinn fródi. ok hafda ek þat or hvaRÍ sem framar 
greindi. enn mikill þori var þat er þær sogdu eins badar. ok þvi 
er þat ecki at vndra þo þersi Landnáma bók se lengri enn nockor 
onnvr. Enn þersir landnams menn hafa gofgaster verit i Sunlend- 25 

321 inga fiordungi Rafn hinn heimski KetiII uængr. Sigvatr Raudi 
Hasteinn Atia svn. Ketilbiorn hinn gamh. Hœlgi Bióla Ingolfr^ 
Avrlygr^ hinn gamli Kolgrimr^ gamli. Biorn Gullberi Onundr 
Breidskear ^. Enn i Austfirdinga fiordunngi Þorstein Hviti. Bryniolfr 
hinn gamli Graut-AtU ok KetiII. Þidranda s(ynir). Rafnkell godi 30 



' Punktum er tilf. '^ Aben plads for initialen. ^ Skr. -ur. 

"* Skr. -ur (bis). '" Nœrmest at lœse som anira. ^ I margen har Arne 

Magntisson tilföjet: „adde : ek". ' Bettet fra hdskrs þeira. » Skr. -r. 
a 104 bemœrker i margen: „þenna capitula hefr Havcsb.". 



Verset kan skrives: 

Allir hlý(M ossu fulli [amra fjalla] Dvalins [hallar] 
AUir hlyði ossu Dvalins fulli ^ amra hallar fjalla ^ . . . 
'Dvalins [dvœrgensj bœger' =. poesi, digt. ^ amra höU = hav 

(^amarr = fisk?), havets 'fjœlde' — store belger, hargjerdinger (?) 
Alle lytte til vort digt. Havgjerdingernes (?). 



1 i 



Landnámabók c. 354— 356. HAUKSBOK. 125 

Bodvarr ^ hinn Hviti. Flrollaugr s(vn) Rognvalls iarls Ozvrr ^ s(vn) 
Asbiarnar Heyangrs ^ - Biarnar svnar er Freysgydlingar eru fra 
komner Ketill hinn fiflski. Leidolfr ^ kappi. Eun i Nordlendinga 
íiordunngi Audun skavkull. Ingimundr gamli Ævarr ^ Sæmundr 
Eirikr ^ i Guddolum. Hofda - Þordr ^ Hœlgi hinn Magri. Eyvindr 5 
Þorsteins s(vn) Hamundr neharskinn. ^ Enn i Vestfirdinga fiórd- 
ungi Hroskell. Skallagrimr Selþorer. Biorn hinn Austræni. Þorolfr ^ 
Mostrar skee. Audr ^ Diupaudga. Geirmundr ^ neliarskinn Vlfr ^ 
skiálgi. Þordr^ Vikings svn. 

355 Sva * segia ^ frodir menn at landit yrdi albygt a lx. vetra lo 

sva at ei heíir siþan ordit fiolbygdra. þa hfdu enn marger Land- 
nams menn ok s(ynir) þeira ^. Enn er landit hafdi lx vetra bygt 
verit voru þersir hofdingiar merstir a Islandi. i Sunnlendinga íiord- 
ungi Mordr cigia. lorundr godi Geirr^ godi Þorsteinn Ingolfs svn 
Tunngv-Oddr. Enn i Vestfirdinga fiordungi Egill Skallagrimss(vn) i5 
Þorgrimr Kiallakssvn. Þordr Gellir. ^ Enn nordr Midfiardar - Skeci. 
Þorsteinn Ingimundar '^ svn. Guddæler. Hiallta syner. Eyolfr Val- 
gerdar svn. Askell godi. Enn i Austfirdinga fiordunngi Þorsteinn 
Hviti Hrafnkell godi. Þorsteinn f(adir) Sidu-Halls Þordr freysgodi. 
Rafn Hœngz s(vn) hafdi þa Logsögu. 20 

c. 356 Sva segia vitrir menn at þersir hafa skirdir verit landnáms 

322 menn Hœlgi magri Orlygr enn gamli. Hœlgi Bióla. lörundr ^ hinn 
Kristni Audr hin Diupaudga KetiII hinn fiflski. ok þeir flester er 
komv vestann vm haf. helldu sumer vel kRÍstnni til dauda dax. 
enn þat geck vvida i ætter. þui at synir þeira sumra reistu hof25 
ok blótudv. Enn lanndit var alheidit ner hunndradi vetra.^ 



^ Skr. -r. ^ Skr. -ur. ' Punktum er tilf. ^ Ahen plads for initidlen. 
^ Skr. sei-f men i af JErl. selv overstreget. ® Skr. -rr-. ' Rettet fra hdskrs 
urigtige Ingolfs. 



Her hefr ^ Kristni s0gv. 

I Nv 2 hefr ^ þat hversv Kristni kom a Island. Ad madr het 
Þorvalldr Kodrans svn. bródur s(vn) Atla hins Ramma. þeir voru 
s(ynir) Eilifs Arnar Bardar s(vnar) or Al Ketilz svnar Refs Skida 
s(vnar) hins gamla. Kodran bio at GiHa i Vatzdal ok var agiætr^ 5 
madr. Þorvalldr svn hans fór vtann ok var fyst i hernadi. enn 
lutskipti þat er hann feck lagdi hann til vtlausnar herteknum 
monnum allt þat er hann þvrfti ei at hafa til kostar ser. Af sliku 
vard hann agiætr ok vinsæll. Þorvalldr for vida vm Sudr ^ lond. 
hann fann i Saxlandi sudr byskup þann er Fridrekr het ok tok 10 
af hanum skirn ok trv retta ok var med hanum vm rid. Þor- 
valldr bad byskup fara til Islands med ser at skira fodr sinn ok 
módur ok adra frænndr ^ sina þa er hans rádi villdu fylgia. 
byskup veitti hanum þat. þeir Fridrekr ^ byskup ok Þorvalldr 
komu til Islandz sumar þat er landit hafdi bygt verit ^15 

4 vetra ok víj. vetr. þa hafdi Þorkell Mani logsogv en þersir voru þa 
stærstir hofdingiar a landinu. Eyiolfr ^ Valgerdar svn nordr ok 
Viga-Glumr. Arnorr * Kerhngar nef (Þorvardr) ^ Spakbodvars svn. 
ok þeir StaRÍ brædr ^ i Guddolum. Þorkell Krafla i Vatsdal. Enn 
vestr^ voru þa Ari Mars s(vn) Asgeirr* Knattar svn Eyolfr ^ erai. 20 
Gestr hinn spaki Olafr pai Viga-Styrr*. Snorri godi var xvííj. 
vetra. ok hafdi tekit vid bvi at Hœlga fiaUi. Þorsteinn Egils "^ 
s(vn) lUugi hinn Raudi ok (sudr) ^ Þorkell Mani ok Þoroddr godi. 
Gizurr * hinn Hviti. Asgrimr ^ Ellida-Grimssvn. Hiallti SkeGÍas(vn) 
Valgardr ^ at Hofi Rvnolfr Vlfss(vn) ok s(ynir) Ornolfs i Skógum 25 
enn austr s(ynir) Þordar rreysgoda. Sidu-Hallr. Hælgi Asbiarnar 
svn. Viga-Biarni ok Geitir. ^ 



^ Skr. -ur. ^ Ahen plads for initialen. ^ Her er en dben plads for 
tallet, som JErl. rimeligvis ikke har kunnet lœse; der har formentlig stáet tíu 
tigu. ■* Skr. -r. ^ Dette navn er íHmeligvis af JErl. overspriinget; jfr. s. 127.7. 
^ Rettet fra hdskrs bródir (JSigurdsson). ' Skr. Eig-. ^ Mgl. i hdskr.; 

indsat af JSigurðsson. ® Punktum er tilf. 



Kristnisaga c. 1-2. HAUKSBÓK. 127 

Sva ^ er sagt er þeir byskup ok Þorvalldr forv vm Nord- 
lendinga fiordung ok taladi Þorvalldr xru fyri monnum þviat 

5 byskup vnderstod þa ei Norrænu. enn Þorvalldr flutti diarfliga 
Guds erendi. enn flestir menn vikust litt vndir af ordum þeira. 
tók vid TRV Onundr hinn Kristni svn Þorgils or Reykiar dal 5 
Greniadar svn(ar) ^ ok Hlenni hinn gamH svn Orms Toskubaks 
ok Þorvardr Spakbodvars svn i Asi i Hialltadal. enn Eyiolfr 
Valgerdars(vn) let primsignast. 

Fra Þorvalldi ok byskupi. 
j. 2 Byskupp ^ ok Þorvalldr voru at Giha med Kodrani hinn lo 

fysta vetr med xííj manna. Þorvalldr bad íbdur sinn skirazt. en 
hann tok þvi seinhga. At Giha stod steinn sa er þeir frænndr 
hofdu blótad ok kohudu þar bva i Armann sinn. Kodran letst ei 
mundv fyRÍ skírazt láta enn hann vissi hvaR meir mætti byskup 
eda Armadr i steininum. ^ eptir þat fór byskup til steinsins ok is 
song yfir þar til er steinninn brast i sunndr. þa þottist Kodran 
skiha at Armadr var sigradr. ^ let Kodran þa skira sik ok hiu 
hans oU. nema Ormr s(vn) hans vihdi eigi vid Tru taka. for hann 
þa sudr i Borgarfiord ok kauper land at Hvanneyri. Ormr^ atti 
Þorvoru dottur Auzvrar ok Beru Egils d(ottur) SkaHagrims s(vnar). 20 
þeira d(ottir) var Yngvilldr er atti Hermundr Illugasvn. siþan atti 
Ormr Geirlaugu d(ottur) Steinmods or Dmpadal. þeira D(ottir) var 
Bera er atti Skvli Þorsteins s(vn). þeir byskup ok Þorvalldr gerdu 
bv at Lækia móti i Vidi dal ok bioGV þar íííj. vetr. þeir foru vida 
vmm Island at boda Trv. þeir byskup ok Þorvalldr voru at haust- 25 
bodi i Vatsdal at Giiia ^ med Olafi. þar var þa kominn Þorkeh 
Krafla ok mart annarra^ manna. þar komu berserkir íj. er Haukr* 
het hvartveGÍ. þeir bvdu monnum kvgan ok gengu greniandi ok 
ódu ehda. þa badu menn byskup at hann skylldi fyrikoma þeim. 

6 eptir þat vigdi byskup eUdinn adr þeir ædi. ok brunnu þeir þa 30 
miok. eptir þat gengv menn at þeim ok drápu þa ok voru þeir 
færdir a fiall vpp hia gilinu. ^ þvi heitir þar Hauka gil siþan. 
epter þat let Þorkell Krafla primsignast enn margir voru skirdir 
þeir er vid þenna atburd voru. þeir Þorvahdr^ ok byskup fóru i 
Vestfirdinga fiordunng at boda trv. þeir komv i Hvamm vm Alþingi 35 
til Þorarins fýlsennis'^. ok var hann þa á þingi ennFridgerdr kona 
hans var heima ok svn þeira Skeci. ÞorvaUdr taladi þar trv fyri 
monnum. enn Fridgerdr var medann i hofinu ok blotadi ok heyrdi 



^ Áben plads for initialen. ^ Rettet fra hdskrs svn (JSig.). ^ Punktum 
er tilf. * Skr. -ur. ^ En fejl for Haukagili. " Skr. -r-. ' Fejlskr. fý()enis. 



128 # HAUKSBÓK. Kristnisaga c. 2-3. 

hvart þeira ord annars. enn sveininn Skeci hló at þeim. þa qvad 
Þorvalldr þetta. For * ek med dominn dýra drengr ^ lyddi mer 
engi gatvm had at hreyti hlaut teins goda sveini en vid enga 
svinnu alldin rýgr vid skalldi þa kreppi Gud gydiu gall vm 
heidnuni stalla. ecki letu menn skirast af þeira ordumm i Vest- 5 
íirdinga íiordungi sva at menn viti þat. enn i Nordlendinga fiord- 
ungi hofnudu marger menn blótumm ok brutv skvrðgvð sin. enn 
sumir viUdu ei giallda hoftolla. ^ 

Frá Þorvardi 

3 Þorvardr ^ Spacbodvarss(vn) let gera kirkiu a bœ sinum i lo 

Asi. þat likadi monnum stór illa þeim er heidnir voru.^ madr het 
Klaufi svn Þorvallz Refs s(vnar) fra Bardi. ^ hann var hofdingi. ^ 
hanum likar þetta stór illa vid Þorvard ok fór hann at finna 

7 Arngeir brodr Þorvards ok baud hanum kost a hvart hann villdi 
helldr brenna kirkiuna eda drepa prest þann er byskup hafdi þar if> 
til fenngit. þa svarar Arngeirr^. let ek hvern minna vina at gera 
prestinum mein þviat brodir minn hefer grimmliga hefnt smærri 
motgerda. en gott rad ætla ek þat at brenna kirkiuna en þo vil 
ek mer engu af skipta. LÍtlu siþar fór Klaufi til vm nott ok villdi 
brenna kirkiuna. þeir voru samann x. enn er þeir komu i kirkiu 20 



Skr. -ur. ^ Punhtum er tilf. ^ Áben plads for initiálen. ^ Skr. -r. 



* Verset bör skrives: 

Fórk með dóm enn dýra; en við enga svinnu 

drengr hlýddi mér engi; aldin rýgr við skaldi 

gátum háð at hreyti (þá kreppi goð gyðju) 

hlautteins, goða sveini, gall of heiðnum stalla. 

Fórk með enn dýra dóm^; engi drengr hlýddi mér; gátum háð 
at hreyti hlautteins ^, goða sveini, en aldin rýgr ^ gall ^ við enga svinnu 
of heiðnum stalla við skaldi^; goð kreppi þá gyðju. 

^ dómr ^dom', 0: sag (jfr. kristinn, heiðinn dómr>. ^ 'offertenens 

svinger\ den, der stœnker offerblodet omkring med den dertil herende kost, for- 
klares ved den felgende apposition; „drengen Skegge" (prosaen) betragtes altsá 
som en slags tempeltjœner. ^ Her ábenbart en foragtelig benœvnelse ('rýgr er bl. 
andet et jœttekvindenavn). * gall . . við 'r&bte, skreg imod' finder sin forklaring 
i fortœllingen i þorvalds þáttr (Bisk. I 43, jfr. Fms. I 267 Flat. I 270), hvor 
verset ogsá findes, vistnok i en mindre rigtig form: Friðgerðr svaraði orðum 
þorvalds fá ok þó illa. ^ skaldi = mér. 

Jeg forkyndte den dyrebare sag [kristendommenj , men ingen vilde here 
pd mig; (tvœrtimod) opndde jeg (kun) spot hos blodstœnkeren, afgudernes tjœner, 
men den gamle kœlling skreg afsindig frem over det hedenske alter ud imod 
mig; gid gud knœkke denne tempelforstanderske. 



Kristnisaga c. 3-4. HAUKSBÓK. 129 

gardinn sýndist þeim sem elldr fyki vt vmm alla glveana a 
kirkiunni ok foru þvi brott at þeim sýndizt oU kirkiann elldz fvU. 
ok er hann spurdi at kirkian var ei brunninn fór hann til adra 
nott ok Arngeirr^ ok ætladi at brenna kirkiuna. enn er þeir hofdu 
vpp broted kirkiuna þa kveykti hann elldinn med fiallrapa þvRvm. 5 
elldr 2 kviknadi seint. þa lagdist hann nidr ok bles at inn yfir 
þreskelldin þa kom or i golfit hia yfir hofdi hanum. enn onnur 
millim skyrtunnar ok sídv hans. þa Hóp hann vpp ok kalladizt ei 
mvndu bida hinnar ííj. fór Arngeirr ^ þa heim. en kirkia sv var 
ger xvi. vetrum adr Kristni var i log tekinn a Islandi. en hun lo 
stod þa er Botolfr byskup var at Hólum sva at ecki var at gert. 
vtan at torfum. 

Fra Þorvaildi 

c. 4 Þeir ^ Fridrekr byskup ok Þorvalldr fóru til þings ok bad 

byskup Þorvalld telia Irv fyri monnum at LOgbergi sva at hann i5 
væri hia en Þorvalldr taladi. þa svaradi honum morgum ordumm 
ok iUumm gofugr madr Hedinn * fra ^ Svalbardi or Eyiafirdi. 
Hedinn var svn Þorbiarnar Skaga svnar. hann atti Ragneidi stiup- 
dottor ok brodurd(ottur) Eyiolfs Valgerdars(vnar). þa bádu þeir 
skalld nida þa Þorvalld ok byskup. ^ þetta var þa qvedit. Hefir * 20 
born ^ borit byskup ix. þeira er allra Þorvalldr fadir. fyri NÍd þat 
va Þorvalldr íj. menn. ^ byskup spurdi hvi hann vægi þa. þui at 
þeir sogdu ockor eiga born saman. byskup svarar þeir lugv a 
ockur enn þu færdir oorþ^ þeira afleidis þui at ek mátta vel bera 
born þin eptir mer. ^ 25 

8 Enn ^ er þeir Þorvalldr ok byskup villdu rída á Hegranes 

. þing enn heidnir menn fóru i móti þeim ok' bordu þa grióti sva at 
þeir nádu ei framm at fara. þar eptir gerdu menn þa seka at 
Heidnum Logumm. enn þat sumar epter a Alþingi somnudu 
hofdingiar Lidi ok ridu med cc. manna ok ætludu at brenna þa 30 
byskup inni. þeir adu rossum sinumm adr þeir ridu heim a bæinn 
at Lœkia móti. enn er þeir skylldu a bak laupa flugv fvglar vpp 



^ Skr. -r. ^ Skr. -ur. ^ Aben plads for initialev. * Bettet i hdskr. 
fra heidinn (det 1. i udskrahet). ^ fíettet fra hdskrs sva. ° Punktuni er tilf. 
' Skr. to gange, den sidste gang iinderprikket af JErl. seh. ^ Sdl.; desuden 
er der en hage til höjre ud fra p'ets hovedstav. Det rigtige er vistnok orð, som 
Bisk. I 45, Fms. I 270. 



* Verset hör skrives: 

Hefr bgrn borit þeira 's allra 

byskup níu, Þorvaldr faðir. 

Biskoppen har fodt ni börn, Torvald er fader til dem alle. 

9 



130 • HAUKSBÓK. Kristnisaga c. 4—5. 

hia þeim. vid þat fælduzt herstar þeira ok fellu menn af baki, 
sumer brutu henndr sinar enn sumir fætr, eda skeindust a vapnum 
sínumm. fra sumum liopu rossinn. ok foru þeir vid þat heim apttr. 
vid þetta herlaup vrdu þeir byskup ecki varer fyR enn epter. þa 
hofdu þeir ííj. vetr buit at Lækia móti. þeir bioGv þar v. ^ vetr 5 
siþan. ^ eptir þat foru þeir vtann. Enn er þeir komu til Noregs 
lágu þeir i einni hofn. ^ þa kom þar Hedinn af Islanndi i þa 
somu höfn ok fór þegar vpp i skóg at hoGva vid. Enn er Þorvalldr 
vard varr^ vid þat for hann med þræl sinn ok let vega hann þar. 
enn er byskup vissi þat þa sagdi byskup at þa mundi skiha felag 10 
þeira. þat er hann var heiptrækr*. byskup for þa svdr i Saxland 
ok andadist þar. ok er hann madr sannheilagr. Enn Þorvalldr var 
þa fyst i kaupferdum vmm rid. ^ 

Fra Þangbrandi 
c. 5 A ^ Dogumm HaRalldz konungz Gorms svnar kom Albertus 15 

byskup af Brimvm a lotland til Aróss ok settist þar a stola. 
Þangbrandr het klerkr hans svn Vilballdus Greifa af Brimvm. enn 
þa er Þangbrandr var vaxinn baud Hugbertus byskup af Kantara 
borg Albertus bródr sinumm til sin. At þeiri veitslu gaf Hugbertus 
Alberto giafer ok ollum forunautum hans. þa mællti byskup vid ^ 
Þangbrand þv ert hattadr sem RÍdd^rar þui gef ek þier skiolld ok 
er a markadr Kross med likneski Drottins vors. þat merker lærdom 
9 þinn. Litlu sídar fann Þangbrandr Olaf Tryggva svn i Vindlanndi. 
Olafr spurdi. hvern dyrki þier kristner menn a krossi pindann? 
Þangbrandr svarar. DRottinn vorn lEsum Ghristum. konungr spyrr^. 25 
fyri hvad var hann píndr? eda hvat sok gerdi hann? þa sagdi 
Þangbrandr Olaíi konungi innvirdiliga fra pining Drottins vars ok 
taknum krossins. konungr faladi þa skioUdinn. enn Þangbranndr 
gaf hanum skioUdinn enn konungr gaf hanum iamnvirdi sk(i)alld- 
arins ^ i brenndu silfri ok mællti ef þv þarft nockors traustz eda 30 
hallz kom þa til min. ok mvn ek þa launa þier skiolldinn. ^ 
nockorv || siþaR * let Olafr konvngr skiraz i Syllíngvm a írkndi. ^ 15 j 
Þangbrandr kavpir mey eina írska ok fagra meó silfrinv en er 
hann kom hehn meó hatisi þa villdi sa maór er Otto inn vngi 
keisari hafði gislat þangaí taka af hanvm meyna en hann villdi 35 
eigi lavsa lata. ^ gislin v«r kap;?i mikill ok bavð Þangbranði a 
patalldr en Þangbrandr hafði sigr ok drap hann. ^ þvi matti 



^ Vistnok en fejl for i. ^ Punktum er tilf. ' Skr. -r. * Skr. -ur. 
^ Ahen plads for initialen. ® i mgl. 
* Her heg. 15. mhrhlad. 



Kristnisaga c. 5-6. HAUKSBÓK. 131 

'Pa.ngbrandr eigi \ersi i Danmork ok for hann þa iil Olafs konvngs 
T(ryggva) s(vnar) ok tok hann vel vW hanvm ok var hann vigðr^ 
þar iil pré^stz ok var hann hirðprestr hans Ym rið. ^, 

Fra Stefni 
c. 6 Olafr konvngr for af Irlawdi ok avstr i Holmgarð en or 5 

Holmgarði iil Noregs sem ritað er i sogv hans ok bavð þar kristni 
allri alþyðv.^ hann let gera fystv kirkiv i ey þem er Mostr heit^V.^ 
þar let haww Þangbrand syngia i eyni ok feck hanvm hY ok iarðir.^ 
hann var eyzlv maár mikill ok órr ok geck bratt vp^? fe hans. ^ 
þa feck hann se[r lajngskip ^ oA; hmaði a heiðna meww oA- rænti 10 
viða ok lagði þa^ fe íyri Kð sitt. ^ Olafr konvngr k[om i NJoreg ^ 
10 á andverðri g(p. ^ me<? ha^^rm varz? marg^'r islewdzk^r menn. ^ sa 
var ein er Stefnir h(et). ^ hann var s(vn) Þorgils Eilifss(vnar) 
Híplga s(vnar) biolv af Kialar nesi.^ Olafr konvngr sendi Stefni iil 
Istedz hit fysta svmar er hann kom i Noreg at boða þar gvðs 15 
erendi. ^ en er hann kom iil Iskwdz þa tokv menn illa \ió hanvm 
ok frændr hans verst þri at allr lyðr var þa heiðin a Xanái her emi 
hann for diarflega bæði norðr ok svðr ok kendi monnvm retta trv 
en menn skipvðvz Htt vií? hans kenwingar. ^ ok er hann sa at þaí 
hafði engan framgawg þa tok hann at meiða hof ok horga en 20 
briota skvrð goð. ^ þa somnvðv heiðn/r menn hði ok kowz ha/iw 
þa a Kialar nes navdvlega ok var þar meá frændví^^ sinvm. ^ skip 
hans stoð vpjpi i Gvfár osi.'^ \)at tok vt vm vetrin i vatna voxtvm 
ok ofviðri. ^ þar vm q(vaðv) heiðn^r menn þetta Nv * heft'r 
stafnvaU Stefnis stravmr íerr vm hol knerri felU veðr af fiaUi 25 



^ gd er sammenslyngede. ^ Pnnktum er tilf. ^ r la afrevet ved et hul 
pá perg. * om i n afrevet ved et hul pá perg.; der har rimeligvis vœret 

skrevet kom. 



* Verset bör skrives (jfr. Njála II 199): 

Nú hefr stafnval Stefnis heldr getum vér, at valdi, 

(straumr ferr of hoi knerri) vesa munu bynd í landi, 

felliveðr (af fjalli) (geysar á med ísi) 

fjallrœnt brotit allan. ásríki gný slíkum. 

Nú hefr fjallrœnt^ felliveðr^ brotit allan stafnvaP Stefnis; straumr 
af fjalli * ferr of hol knerri. Heldr getum vér, at ásríki valdi slíkum 
gný ^ — á geysar með ísi — ; b^nd munu vesa í landi. 

^ fjallrœnn 'stammende, kommende fra bjœrge(ne/. ^ 'fœldende storm' 
= orkan. ' 'stavn-hesf = skib. * 'strömmen fra bjœrget' — á (i l. 1), 

ftoden fra fjœldene, fuld af isflager. ^ gný Harm' 0: orkanens susen og 

flodens brusen. 

9* 



132 •HAUKSBÓK. Kristnisaga c. 6-7. 

íiallrænt brotið allan helldr getv ver at valldi vera mvnv bond i 
lowdvm geisár a meá isi asriki gny slikvm. ^ skip kom a land ok 
litt brotit 2 o^ let StefmV gera. at þ?;i vm varit. ^ þaí svmar a 
alþ^'wgi var þaí i log tek^Y at frændr hin^a kristnv mamm skylldv 
11 sœkia vm þa ^ goðlostvn nanari [en] * þriðia brœðra ok firnari en 5 
nesta brœðra.^ þaí svmar var Stefnir sottr vm k[ri]stni^.^ þa sok 
sottv þe?r frændr hans þd at kristnin var þa kollvð frænda skom.^ 
s(ynir) Vsvifrs hins spaka Þorolfr ok Askell Vandraðr ok Torraðr 
sottv hann en Vspakr villdi engan Ivt at eiga en Stefnir mœllti 
ecki meín mvn mer verða at sekt min^á enn íyri þersa sok man lo 
yðr henda mikil vgifta a fara vetra f(r)esti^.^ Stefmr for Yian \m 
svmarit ok tok Olafr konvngr vel Yiá hanvm. ^ 

Fra Þangbrandi 
c. 7 Þa ér Olafr konvngr spvrði vspektir þær er Þan(g)brandr '^ 

gerði stefndi hann hanvm iil sin ok [bar sak]?V ^ [a] ^ hann ok 15 
q(vað) hann ecki skylldv vera i sinwi þionvstv er ha7in var rans 
maÓY. ^ Þ[angbrandr bad konung le]GÍa ^ a hendr ser nockora 
torvellda sendi ferb. ^ konvngr mœllti \ sattir skv\v Yit ef þv ferr i5b 
iil Islawdz ok fær kristnað la^^dit.^ Þangbranc^r mœlUi iil þers man 
ek hætt[a] ^. ^ þaí svmar for Þangbrawí/r iil Island(z) ^^. ^ hann 20 
kom i Alftaf(iorð) hinn nerðra i Selvaga fyri norðan Mel[ra]cka ^ 
nes. ^ en er mettn vissv at Þangbranc?r var kristinw ok hans menn 
þa villdv þe/r ecki vi(í þa mæla iandzmenninir ok eigi visa þeim ^^ 



^ Punktum er tilf. ^ Bettet fra hdskrs bratiz (eller muUg bvatiz^. 

^ Rimeligvis en fejl for þa Ytn. ^ Afrevet ved et hul i mbr. ^ Forkortelses- 
tegnet afrevet. ® r mgl. ' g rngl, ^ Alt det her indklamrede er afrevet; 
dog ses den overste del af b (bar); í og k (fak); samt b'újlen i e (leaia). ^ a, 

ra afrevet; dog er den störste del af stregett i r tilbage. ^^ z mgl. " For- 
kortelsestegnet er udgnedet. 

Nu har en bjœrg-oprunden orkan slaet Stefnis slavnhest sender og sammen; 
strömmen fra fjœldet slar over skibets hule skrog. Vi formoder stœrkt^^ at det 
er gudernes magt, der volder en sádan h'agen — floden raser fuld af is — , 
guderne er nok (endnu) tilstede (her) i landet. 

a Sáledes md heldr opfattes og ikke som ^hellere, snarere', hvorved der 
vilde antydes en modsœtning til det foregdende, en modsœtning, som KGislason 
har udtrykt sdledes: „En orkan har aldeles knust St's skib. Ja, sdledes lyder 
den umiddelbare , overfladiske opfatning af begivenheden. Derimod pdstdr jeg 
med vished, at guderne volde det (at guderne have vœret virksomme i orkanen, 
der ikke har vœret nogen sœdvanlig orkan)." En sd subtil forklariiig , som 
ganske vist er fln og poetisk, synes her ikke nodvendig. heldr = H höj grad' 
findes ogsd ellers. Muligvis har KGíslason ret i at foretrœkke lœsemdden heldr 
kveök víst osv., men resultatet bliver det samme, idet heldr sd horer til adj. víst. 



Kristnisaga c. 7-8. II A U K S B Ó K. 133 

til hafnar. 1 |ia bio Siþv-Hallr at Á. i hmm for ti/ Fliotz dals ^. i 
ok ^ er hann kom heim þa for Þan gbranir at íinwa hann ok sagði' 
hanvm at Olafr konvngr hafði sendan hann iU Hallz ef hann 
kvæmi i Avstfiorðv ok bað hann visa þei/n tií hafnar oA: veita 
\)eim anwan dvgnað þanw er þe^'r þvrftv. ^ Hallr let ílytia þa iil 5 
Alfta f(iarðar) hins syðra i Leirv vág ok setti vp/? skip þe?ra þar 
er nv heitír Þangbrawc^^ róf en Hallr fcprði skip farmin heim a 
tvnvoll sín ok gerði þar tialld pat er þeiv Þangbrandr Yarv i. ^ þar 
song Þanghrandr mersv hmn nesta dag f«/ri Mikials messv. ^ þa 
letv þeir Þangbrandr heilagt at noni.^ þa var Hallr þar i tialldinv.^ lo 
hann s(p)vrði * [hvi l]etti ^ þer nv verki. ^ Þangbrawíir s(egir) a 
morgin er hatið Mikhials hofvð engils. ^ Hallr spvrði h[vers]v ^ er 
12 hami hattaðr. ^ Þanghrandr svarar hann er settr iil þers at fara 
mot salvm kristinwa manndi. ^ si^an sagði Þanghrandr mart fra 
dyrð gvðs engla. ^ H(allr) mællti volldvgr man sa er þ^rsir englar i5 
þiona. ^ Þanghrandr s(egir) gvð gefr þer þersa skilning. ^ Hallr 
sagði vm kvelldit hivnvm sinvm a morgin hallda þe/r Þangbrawcír 
héilagt gvði sinvm ok nv vil ek at þer niotið þers ok .skvÍY þer 
ecki vinwa a morgin ok skvlv ver nv ganga. at sia athcpfi kristinna 
mof^ma. ^ vm morginmw veitti Þsmghrandr tiðir i tialldi ^ sinv en 20 
Hahr geck ok hivn haws at sia at hœíi þe/ra oA; heyrðv kiockna 
lioð ok kendv illm af reykelsi ok sa menn skrydda gvðvef ok 
pvrpvra. ^ Hallr spvrði hivn sin hversv þeim þocknaðiz athœíi 
kristrn^a ma^tna en þav letv vel yf/r. ^ Hallr var skirðr lavgar 
daginw '^ íyri paska ok hivn hans oll þar í ánm. ^ hon er siþan 2b 
kollvt Þvatt á. ^ 

Fra Þangbrand(i) ^ 

c. 8 Vm svmarit reið Þdmghrandr ti/ alþmgis med Halli. ^ en er 

þí?/r komv i Skoga hverfi þa kavpa heiðnir menn at þeim manni er 
Galldra-Heðin h(et) at hann felldi iorð vnd/r Þangbra??c?^ þann dag æ 
er þeir riðv or Kirkiv bœ fra Svrtz Asbiarnar s(vnar) Ketils s(vnar) 
hins fiflska. ^ þe?*r var?; alhV skirðir Iangfeð(g)ar ^. ^ þa fell hestr 
Þangbrawr/^! i iorð niðr en hann liop af baki ok stoð á backanvm 
[heill] *^. 1 Þangbrawí^r skirði marga menn i for þ^m Gizvr hinn 
hvita oÁ; Hall i Havka dal. ^ haww var þa .ííj. vetr. ^ oA; Hiallta 35 



* PunJctum er tilf. ^ Dette ord meget afbleget, men sikkert. ' Meget 
afbleget, men dog snarere at lœses sdledes, end en (JErl.: en). ^ p mgl. 
^ h^'i 1, Yers afrevet ved et hul (se s.lSln.S); dog er den nederste del af v og f * 
det sidste ord synlig. ® Det forste i er skrevet over linjen. ' dag er meget 
afbleget. ^ i er udeladt, rimeligvis fordi det vilde vœre kommet til at stá 

udenfor den skrevne kolumne. ® g mgl. ^° Afrevet ved et hul i mbr. 

(se s. 132 n. 4). 



134 'hAUKSBÓK. Kristnisaga c. 8-9. 

SkeGÍa s(vn). ^ Þangbrawíír flvtti skorvlega gvðs eyrinði a þmgi ok 
tokv þa marg/r menn y\ó trv i Svndkwdinga f(iorðvngi) ok Norð- 
kndinga f(iorðvngi). ^ hann for eft^r þmgit ok ætlaði hit eystra úl 
Eyia f(iarðar). ^ hann skirði marga mew/i i Þangbranz lœk i Exar 
f(irði) ok at Myvatni i ^djn^hrandz polli en eigi naði hann lengra 5 
fram at fara en i\l Sk(i)alfanda ^ fliotz íyn riki Eyfirðinga. ^ hvarf 
hann þa aftr i Avstfiorðv ok kendi þar trv. ^ Þanghrandr for hit 
syðra þaðan vestr. ^ 

Vig SkeGbiarnar 

c. 9 En þa er Þanghrandr kendi trv fí/ri mowwi?M a Manái tokv lo 

margzV meww þaí ti/ at niða haww. ^ þaí gerði Þorvalldr hin veili 
er bio i Vik ^ i Grims nesi. ^ hann orti vw Þanghrand ok hann 
13 q( vað) þersa visv til V[lfs skallz. VJskelfvm ^ * ^ka\ ek Vlfi 
einhendis boð senda. ^ mer er mð stala styri st[yGlaust syni 
VG]a ^ II [at ** geir ridar gædir gus ^ varg fyri argan sva at 15 16 ^ 
vid rogn of rigni reki hann en ver annan. þetta qvad Vlfr móti. 



^ Punktum er tilf. ^ i mgl. ^ i vi meget afblegede. * Afrevet i 
mhr. (se s. 132 n. 8); sk meget afblegede. ^ Afrevet; det sidste bogstav j)á siden 
synes at vœre a. * Sdledes; us forkortet. 



* Verset hör vistnok skrives (se KGislason i Njála II 486—97): 

Yggr bjalfa mun Ulfi at gnýskúta Geitis 

Endils of boð senda goðvarg fyrir argan, 

(mér 's við stála stýri þanns við r^gn of rignir, 

stugglaust) syni Ugga, reki hann, en vér annan. 

Endils bjalfa Yggr ^ mun of senda Ulfi, syni Ugga , — mér es 
stugglaust við stála stýri ^ — boð , at hann reki argan goðvarg fyrir 
„Geitis gnýskúta, þanns of rignir við r^gn," ^ en vér [munum] annan. 

^ 'sekongens pels' = brgnje, dens 'Odin', en kriger, her digteren selv. 
^ 'stálenes, vdbnenes stgrer', kriger. ^ Disse ord er uforstáelige. 

Manden (jeg) vil sende Ulf, Ugges sön — jeg nœrer intet uvenskab for 
ham^ — bud om, at han jage den (ene) usle gudsbespotter for , . . ., men jeg 
skal besörge den anden. 

a / denne sœtning er det digterens mening , at vœre sd indsmigrende som 
muligtf for desto hedre at kunne hevœge Ulf til at gd ind pd hans plan. 



** Her har 16. mhrhlad rimeligvis hegyndt (se note 5); men dette er 
stœrkt beskdret báde foroven og til venstre side; det sdledes hortskdrne er udfyldt 
efter JErl.s afskrift og anhragt i skarpe klammer, hvilket her engang for alle 
bemærkes. 



Kristnisaga c. 9. H A U K S B Ó K. 1 35 

Teckat * ek syndz þo at sendi sannreynis bod tanna hverfs vid 
hleypi skarfi Harbarz vea fiardar era rafaka rækis rong erv mala 
14 gangi 1 se ek vid mycklv meni minligt ílugu at gina. Vetrlidi 
skalld orti ok nid vm Þangbrand ok margir adrir. Enn þa er 
(þeir) 2 ko]mv vestr i Fliotz lið e^ ^ Gvðleifr * Ara s(vn) af 5 
Reykia holv[m]3 v[ö!r]^ með [hanum. þeir spurd]v at Vetriiði skalld 
Ycir at torfskvrði með hvskorlvm sinvm. ^ þeir Þanghrandr [fórv til 
ok] vagv hann þar. ^ þetta var q(veðit) vm Gvðleif ^ Ryðfionar * 



^ Skr. ggi. 2 Mgl. i JErl.s afskrift. * Forkortelsestegnet afrevet. 

* Den overste del nf hogstaverne i dette ord, undt. r, er afskáren; ligeledes af k, 
h, 1 i det felgende Reykia holvm. ^ Punktum er tilf. ® Rettet fra hdskrs -leigi. 



* Versene hör skrives (se KGislason i Njála II 498—503 og 481—86): 

Tekkat sunds þótt sendi esat, ráfáka rœkir, 

sannreynir boð tanna (r^ng eru mál á gangi) 

hvarfs við hleypiskaríi sék við meini miklu, 

Hárbarðs véa fjarðar. mínlekt flugu at gína. 

Tekkat við tanna hvarfs hleypiskarfi , ^ þótt Hárbarðs véa fjarðar 
sunds sannreynir^ sendi boð. esat mínlekt, ráfáka rœkir,^ at gína flugu; 
r^ng mál eru á gangi; sék við miklu meini. 

^ tanna hvarf Hœndernes gærde^ ; hvarf hetyder egl. 'forsvinden' , og der- 
nœst 'et sted, hvor den videre udslgt lukkes'; tanna hvarf altsd 'det, som tœnderne 
omgiver, sdledes at det ikke ses; det, som er indenfor tœnderne'. hleypiskarfr 
'en skarv [fugl, pelicanus graculusj, som sendes'. Det hele er áhenhart det 
samme som 'flue', fluga i den sidste halvdel; egl. 'en skarv, som sendes ind i 
munden'. ^ Hárbarðs véa fjör^r /Odins hjems fjord' = digterdrikken ; 'den, 
som i sandhed forsoger [sannreynir] svomning i denne fjord' =^ en udmœrket 
digter, her: þorvaldr veili. ' 'rd-hestenes [skibenes] plejer', þorvaldr. 

Jeg tager ikke imod den 'flue' [den forlokkelsej , skönt den udmœrkede 
digter sender mig [direktej bud. Det passer sig ikke for mig, sefarer, at 
sluge den flue; urigtige forehavender er i gang; jeg [i det mindstej vil undgd 
[at deltage ij store ulykker a. 

a Det er klart, „at Ulfr allerede, i det mindste i hjertet, md vœre gdet 
over til kristendommen, för han sendte vennen sit svar" (KGisl.). 

Ryðfjónar gekk reynir siðreynir lét síðan 

randa suðr á landi snjallr morðhamar gjalla 

beðs í bœnar smiðju hauðrs í hattar steðja 

Baldrs sigtólum halda. hjaldrs VetrHða skaldi. 

Randa reynir ^ suðr á landi gekk halda ^ sigtólum ^ í bœnar 

smiðju * ryðfjónar beðs Baldrs ^. Snjallr hjaldrs siðreynir ^ lét síðan ^ 

morðhamar ^ gjalla í hattar hauðrs steðja ^ Vetrliða skaldi. 



136 • HAUKSBÓK. Kristnisaga c. 9. 

geck veynir randa svðr a la^di [bedz i bjoðnar smiðiv balldr 
sigtolvm halldit sigðreyn^V let sonar sniallr morð hamar [giallda 
h]avðrs i hattar steðia hialldrs Vetrliða skalldi. ^ þaðan íorv þe/r 
vestr i Grims nes ok [fvndu Þorjvalld hinn veila Yiá Hestlœk ok 
vagv hann þar. ^ þaðan hvrfv þe/r aftr ok Yarv med [HaUi anpan] 5 
vetr. ^ enw vm varit bio Þanghrandr skip sitt. ^ þaí svmar var 
Þanghrandr sottr ti^ sektar vm vig [þersi. hann let vt] ok varð 
15 aftr reka i Borgar f(iorð) i Hitar á.^ þar heitzV nv Þanghrandz rof 
niðr fra Skipa [hyl. ok þar st]endr en^ festar stein hans a bergi 
einv. ^ en er þeir Yorv þar komnir hofðv hf?raðs mm^^ fvn?id [at lo 
þvi at bann]a þeim kavp oll. ^ Þanghrandr kom a Krossa hollt ok 
song þöfr mersv ok reisti þar krossa. ^ Kolr [het madr er bió i] 
Lœkiar bvg. ^ hann atti mat sva mikinn at hann vissi varla hvat 
hann skyldi af [gera. Þangbrandr for þ]angaí ok falaði mat at 
hanvm en h(7?íw villdi engan seh'a. ^ þe^'r tokv matinw ok [logdu i5 
verd ep]t^V. ^ Kolr for ofan a Hitar nes oA: kiærði f«/ri SkeGbirnwi 
cr þar bío. ^ haw^ for [med Kol at fi]mm Þflfwgbrond ok baðv 
hann lata rakna ranit oA: bœta f^ri en Þanghrandr neitaði þri 
þverlega. ^ [þeir borduzt a] fitinrá ofan fra Steins h(ollti). ^ þar 
fell SkcGbiorn ok .vííj. menn aðrir. * þcr er havgr [SkcGbiarnar a] 20 
íitin/d en aðr^'r \arv iarðaðir i Landravgs h(ollti) þar hia fitinm ^ 
ok ser þar enn [gerla kvmhn.] íj. menn fellv af Þanghrandi.^ enn 
er GizvR hmn hviti spvrði þersi tiðindi bavð ha^m [Þangbrandi til 
sin. ok var] hann þ«r hinn .ííj. vetr. ^ þann vetr tok vt skip 
Þan^hrandz or Hitar á ok bravt mi[ok. ok rak a lan]d fyri 25 
svn/mn Kalfa lœk. ^ þar vm orti Stei(n)vnn ^ moáir Skalld-Refs 



* Punktum er tilf. ^ Over det forste i er en iyk, til venstre hœldende 
streg, der sikkert ikke er at opfatte som aksent. ' n mgl. 

^ 'skjoldenes ^jrover', vistnok Vefrliöi. ^ 'begav sig til at holde', 'for- 
beredte sig , gjorde foranstaltninger til at holde'. ' 'kampredskaherne' —" 

vdben, svœrd; jfr. Njála, latine reddita pog. 348 ff.; halda sigtólum = 'styre 
svœrdene'; jfr. halda skipi, halda spjóti Hkröél. * 'bönnens smedje' — brystet; 
smiðju acc. ^ rydfjón 'riistens hader' ~ bryne (slibesten); brynets bedr 'leje' — 
svœrd; svœrdets Baldr = pangbrandr. ® 'kampens sœd-prover, kender' vist- 
nok = Guðleifr. ' 'som folge deraf'. ^ 'mordhammer' = ekse. ® 'hattens 
land' = hoved; 'hovedets ambolt' — hovedet [i dette tilfœlde betragtetj som en 
'ambolt' [hvorpá 'tnordhammeren' gjalderj. 

Krigeren pá sydlandet vilde rette váben mod Tangbrands bryst, men den 
modige kœmper (Gudleif) lod derfor sin mordhammer runge pá (i) skjálden 
Vetrlidis hovedambolt. 



Kristnisaga c. 9. HAUKSBÓK. 137 

þetta Þor * bra [þvinnils dyri] Þörwgbranz * or stað lavngv hristi 
black oh beysti branz ok lavst md sandi mv[na skið a sija ú\mn 
svnd fœrt Átals grvndar hrec þii at hart nam leaia hánv>n kent 
[i spanvm. Brjavt íyr'i biollv giæti bavnd meiddv val Strandar 
16 mavg fellandi mellv [mastallz vijnvnd allan hhfði eig'i Kristr þa 5 
er kneyfði kolgv rafn meó stofnvw htt [hya ek at G]vð giætti 
gylva reins it eina. ^ Þanghrandr for vm varit vestr a Barða 
strond [at finna Ges]t hinn spaka. ^ þarskoraði nóren^ bé^rserkr 



^ Uagtet branz er skrevet fuldt ud, er dog den sædmnlige forkortelses- 
streg gennem b tilföjet. ^ Punkturn er tilf. ' Dette ord er stkkert rigtigt 

(— nórœnn), jfr. útlendr i Fms. II 205. 



* Versene bör skrives (jfr. KGislason i Njála II 512 — 19 og 506 — 11): 
Þórr brá Þvinnils dýri muna skíð of sæ síðan 

Þangbrands ór stað l^ngu, sundfœrt Atals grundar, 

hristi blakk ok beysti hregg þvít hart tók leggja 

barðs ok laust við j^rðu. hánum kent í spánu. 

Þórr brá l^ngu Þvinnils dýri ^ Þangbrands ór stað , hristi barðs 
blakk ^ ok beysti ok laust við j^rðu. Atals grundar skíð ^ muna síðan 
sundfœrt * of sæ, þvít hart hregg, kent hánum ^, tók leggja ^ í spánu. 

^ 'sekongens dyr' — skib, ^ 'stavnens /barð egl. den ene side af 

stavnenj hest' — skib. ' 'sekongens lands [= soensj ski' = skib. * ^svomme- 
dygtigt'. ^ o: Tor. ® = lagði; leggja í spánu Hœgge i spáner' = spUntre 
fuldstœndig. ' 

Tor har kastet Tangbrands lange skib ud af dets plads, har rystet og 
knust skibet og sldet det mod jorden. Seskien vil som félge deraf ikke vœre i 
stand til at svemme over havet [tilbage til NorgeJ, ti den stœrke storm, som man 
siger skyldes ham, har sláet det sonder og sammen. 

Braut fyr bj^llu gæti hlífðit Kristr, þás kneyfði 

(b^nd ráku val Strandar) kn^rr, malmfeta varrar; 

m^gfellandi mellu h'tt hykk at goð gætti 

mástalls visund allan. Gylfa hreins at einu. 

Mellu m^gfellandi ^ braut allan mástalls visund ^ fyr bjgllu gæti ^ ; 
bpnd ráku Strandar val ^ • Kristr hlífðit varrar malmfeta ^, þás kneyfði ^ 
kn^rr ; hykk, at goð gætti lítt at einu Gylfa hreins ^. 

^ Hroldkvindens söns [— jœttensj fœlder, banemand' — Tor. ^ 'máge- 
banens [= havetsj okse' — skib. ' '(kirke-)klokkens vogter' =. præst, Tang- 
brand. ■* 'fiodens hest' — skib. ^ ^soens hest' = skib; malmfeti 'en , som 
gár pd malm, jœrnsko' = en hest. ® Vistnok upersonligt. ' ^sekongens 

rensdyr' =. skib. 

Tor odelagde skibet helt og holdent for den gejstlige mand; guderne har 
forfulgt skibet. Kristus beskyttede ikke skibet, da det blev sldet i stykker. Jeg 
tror, at gud kun i en ringe grad har bevogtet [beskœrmetj sekongerenen. 



138 ' HAUKSBÓK. Kristnisaga c. 9-10. 

a hann iil holmgowgv. ^ Þanghrandr iatti þd. ^ berser[krinn mællti 
ei] mantv þora at beriaz vi^ mik ef þv ser iþrott^V minar. ^ ek 
geng bervm fotvm [vm elld brennajnda ok ek læt fallaz berr a 
sax odd mín ok sakar mik hvarki.^ '^anghrandr svarar^ [oud man 
þvi] raða. ^ Þan(g)brawrfr ^ vigði elldin en gerði kross mark yf?r 5 
saxinv. ^ berserkrinTí [brann sa fotumm] er hann oð elldin enw er 
hann fell a sax it stoð ^at igegnvm hann ok feck hann af [þvi 
bana. þersu] fognvðv marger goðir menn þó at heiðn/r væri. ^ þa 
let Gestr primsignaz | [ok nockorer vinir hans. ^ Þangbrandr fór 16b 
vestan ok let bœta skip sitt. þat kalladi hann larnmeis. ^ hann lo 
sigldi sudr vm fiord til Hafnar ok lagdi inn i vaginn ok la þar 
til hafs. ^ þar heitir siþan larnmeis hofdi millim Hafnar ok Belgs- 
holltz. hann fór vtann vm svmarit a funnd Olafs konungs i 
Þrondheimi. ^ 
c. 10 Vm^ sumarit a þingi var mikil vmræþa vm Trvna erÞang- i5 

brandr bodadi ok Gudlostudu þa] svm/r menn miok. ^ en þe/r er 
skirðir \arv amælltv gvðvnvm ok var at ^vi sveit[ar drattr] mikill.^ 

17 þa q(vað) Hiallti SkeGÍa s(vn) kviðling þenwa at logbergi Vil ek 
eig'i gvð [geygia grey] þicki mer Freyia. ^ vnd^r þanw kviðling tok 
Rvnolfr goði s(vn) Vlfs lorvndar s(vnar) [goda] ok sotti Hiallta 20 
vm goðga. ^ hann lysti meÍR i þd riki sitt ok þralyndi en rett- 
læti þd [at hann gat] eig\ halldit dominvm fyR en hann setti a 
Exar ar brv ok let vma brvar sporð ^[ana bada med] vapnvm. ^ 
þa varð engi i\l at Feifa maht fyR en Þorbiornw s(vn) Þorkels or 
Gvðdol[um settist i Dom]inw ok reifði maht. ^ i þeim domi var 25 
Hiallti dœmðr sekr fiorbavgs madv vm goð [ga. ^ þat sumar fór] 
hann vtan a þ«?i skipi er hann hafði gera latið heima þar i Þiors 
ár dal ok f(p[rdi epter Ran]gá enm vestri i\l siovar skip/í.^ ok er 
þe^'r íorv eft^r anwi ofan þa ranw maðv eftir [landinv ok hafdi] i 
hendi spiot ok skiolld. ^ Hiallti mæMti ti/ ham þer JÍGr halmsvisk so 
þar er hi[artad skylldi]. ^ sa skavt spiotinv i\l Hialta en Hiallti 
greip skiolld ok kom þar i spiot[ed. menn Hiallta] Ivpv a lar.d 
ok tokv hann ok spvrðv hverr hann væri. ^ hann q(vaz) Naríi 
heita ok q(vað) Rvn[olf hafa sent] sik i\l hofvðs Hiallta ok skylldi 
hann sva leysa sik vndan sektvm. H(iallti) m[ællti kann ek þier35 
be]tra rað far þv ^ian med mer ok mvn ek gera þig (syk)nan ^. 

18 Hiallt(i) ^ for vtaw ok kom [vm hausted nordr] i Þrondheim a 



^ Punktum er tilf. ^ Her er det forkortelsestegn brugt, som ellers be- 
Ujder ra. -^ g mgl. * Aben plads for initialen. ^ Rettet fra hdskrs 

fkorð. ® þig (syk)nan er rettet fra hdskrs þignan (en sammenblanding af þig 
og syknan^. ' i mgl. 



Kristnisaga c. 10-11. HAUKSBÓK. 139 

fvnd Olafs konvngs. ^ þa kom ok vtan af Islawdi Gízvr hvíti 
m[ágr ^ hanns]. ^ 

Fra Kiartan ^ 

il Olafr konvngr hafði kristnað Haloga hná ok kom hann tiH 

Niðár oss Ym havstið. ^ [þar voru] þa margir islenázkir menn l^ek 5 
er f^ri skipvm reðv.^ þeir styrðv einv skipi Kiartan [Olafz svn pa 
ok] Kalfr Asgeirs s(vn) ok Bolli ÞoHeiks s(vn). ^ þar styrði ok 
Halldór sinv skipi s(vn) Gv[dmundar Rika] ok Kolbeinw s(vn) 
Þorðar freysgoða ok Svertingr s(vn) Rvnolfs goða Hallfroð[r Ottars 
svn ok] Þorarin Nefivlfs s(vn). ^ þersir Yarv aWir heiðnir. ^ þeir lo 
lagv fyri bcpnvm ok ætlvðv svðr íyri ^ [land. enn þeim gaf] eigi 
aðr konvngv kom norðan. ^ þaí var ein goðan veðr dag at menn 
íorv a svnd or b(p[num ok sa þeir er] á skipvnvm ^ ^arv at 
einw madr var myklv betr svndfœR enn aðnV.^ Bolli ÞoHeik[s s(vn) 
mællti vid Kia]rtan frænda sinw hvi reyn/r þv eigi svnd Yið þanw i5 
enw fera mmn. ^ Kiartaw mœl[lti ecki vil ek vid] hann þreyta. ^ 
hvar kom kapj? þitt þa s(egir) Bolli ok kastaði klæðvnvm.^ þa Kop 
Kia[rtan vpp ok afklæd]diz ok bað Bolla vera kvÍRan. ^ K(iartan) 
liop a svnd ok lagðiz at manwinvm ok fœrð[i hann nidr ok hellt] 
niðri vm rið. ^ eft^V ^at komv þ(?^r vpj9 oA; fœrði Kiartaw hann niðr 20 
anwat sinw ok er Kia[rtan villdi vpp] tok sa Kiartan ok hellt 
hanvm niðri vm rið. ^ et .ííj. sinw fœrði sa Kiartaw [nidr ok hellt 
hanvm] sva lengi niðri at hanvm hellt vií? kafnan. ^ þa logðvz 
þe^r ti^ löndz ok spvrð[i þersi madr Kiartan] ef hann vissi -við 
hvern hann hafði þreytt svndit. ^ hann q(vaz) þat eigi vita. ^ haww 25 
gaf Kiarta^ [skallatz || * skickiu, ok qvad hann þa vita mvndv 17' 
vid hvern hann hafdi þreytt sunndit. ^ Kiartan vard vís at þersi 
madr var Olafr konungr. hann þackadi hanum] sœmelega giofna.^ 
heiðn^V menn letv illa yf^V þd er Kiarta?^ hafði giafir þeg/í af 
konvngi. ^ [Mikhials messud]ag gmgv marg^V iskwdzk^V menn at 30 
heyra tiðir ok sia sið kristinwa manna. ok er ^eir komv [aptr ^ 
ræddu] þeir vm með ser hvern veg þeim hafði virz þe?ra at hæfi. ^ 
Kiartaw let vel yfiV [enn fair adrir]. ^ konvngr varð þers skiott 
viss ok sendi eft^V Kiarta^ ok spvrði ef hann villdi taka viíí 
[Kristni. Kiartan] q(vað) hann gera. mega sva at hann mvndi þd 35 
eigi nitta. ^ konvngr spvR hvat haww mækV ti/. ^ at [þier fait mer 
ei] minwi soma her en ek a ván a Manái þo at ek koma þar 



^ Punktum er tilf. ^ Skr. -ur. ^ Denne overskrift findes kim i JErl.s 
afskrift; i mhr. er den rimeligvis bortskáren. ■* Bettet fra hdskrs tid. ^ Kun 
en del af Y og i ovenover er tilhage. ® Rettet fra hdskrs fkipin-. 

* Med den sidste del af ordet skallatz har det 17. mhrhlad rimeligvishegyndt. 



140 * HAUKSBÓK. Kristnisagao.il 

19 eigl ^ konvngr iatti þvl ^ Kmrian var [þa skirdr. ok var] i boði 
konvngs meðan hann var i hvita váðvm.^ i þd bili kom ^ Þan(g)- 
hrandr^ iprestr af Islawdi i\l konvngs ok [sagdi hvern fjiandskap 
me7in hofðv þar vi(? hann lyst ok kallaði enga ván at cristni 
mvndi þar [vid gángazt. þa] varð konvngv sva reiðr at hann let 5 
taka marga islewdzka menn ok setia i iánn het [sumum drápi,] 
enn svmvm meizlvm en svmir Yarv ræntir. ^ sagði k(onvng)r ^ at 
hann skylldi þa giallda þeim [þat versu vvirdihg]a feðr þí?/ra tokv 
a Iskwdi hans erendvm. ^ þeir Hiallti ok Gízvr baðv þa fyri 
monnvM sagði [at konungr hafdi] þaí mœllt at menn skylldv ecki lo 
þaí hafa iil saka g^rt aðr ef þe^'r villdi skiraz lata at [ei skylldi 
frid h]afa. ^ Gízvr talði frændsemi vi(? konvng. ^ Alof mo^^'r hans 
var d(ottir) Boðvars hí?rsis Vikinga-[Karas(vnar) en As]triðr moóir 
Olafs konvngs var d(ottir) Eiriks broðvr Boðvars. ^ Gízvr sagði at 
hanvm þotti [von at Krist]ni ^ mvndi vit? gangaz a Islanái ef i5 
raðvm væri at farit en 'Þa.n{g)hrandr ^ for þar sem [her helldr 
vsp]aklega drap ha^in þar menn nockora ok þotti monnvu hart at 
taka þat af vtlendvm [manni. Olafr konungr] s(egir) alk'r menn 
skvlv frið hafa ef þit Hiallti bindiz fgri at kristnin gangiz \iá a 
[Islandi enn tak]a mvn ek i gisling þa menn er mer þickia bezt 20 
menniír af Islewdingvm þar ti^ er [reynt er hver]sv þetta mal 
ferr.^ til þersa nefndi konvngv^ KiartaTi O(lafs) s(vn) Halldor s(vn) 
Gvðm?;/ídar rika [Kolbein s(vn) Þor]ðar freysg(oð)a^ broðvr Bren/^v- 
Flosa Sverting s(vn) Rvnolfs goða. ^ þa mœllti [madr er Sverting]s 
var getið vverðvgr er Svertingr þers at Hiallti veiti hanvm i orðvm 25 
at faðir [hans sotti Hiallt]a vm sakleysi. ^ Þan(g)brawí^r ^ svarar 
opt man þat lysasz at Hiallti man betr hafa [enn þeir er til 
m]oðs erv ok taki þer herra vel þa Hiallta ok Gizvr þw at ^eiv 
lavna opt goðv [illa Ivti. þersu] iattv þeiv Hiallti ok Gízvr at 
ílytia konvngs erindi a Islawdi en eftir ])at vorv [aller islendsker] 30 
menn leyst/'r ok skirðir þe/r sem þar Yarv. ^ Olafr konvngv veitti 
Hallfroði gvðsiíiar [þui hann villd]i eigi lata skiraz ella. ^ þa 
kallaði konvngv hann vandræða skalld ok gaf hanvm sverð [at 
nafn fe |sti. ^ Gízvr ok Hiallti Yarv meó konvngi vm vetrin ok sat 
GizvR f//ri aðryckiv ^ konvtigs in/íaR [enn lendir menn]. ^ mé?(? 35 
konvngi Yarv ok gislar hin/r islewdzkv i goðv yf/r læti. ^ 



^ PunUum er tilf. ^ Skr. to gange. ^ g mgl. " Forkortelsesstregen 
mgl. ^ Det ser ud som om n manglede i mhr. ® Skr. midt over det foran- 
stáende ord. ' oÖ mgl. ^ \ er tilf. over linjen med nedvisningstegn. 



Kristnisaga c. 12. HAUKSBOK. 141 

Fra Gizvri ok Hiallta 
[Vm varijt bioggv ^ þe?*r Hiallti ok Gízvr skip sitt iil ís- 
\andz. 2 raarg/r meun lottv þers [Hiallta. enn hann] gaf ser ecki 
Ytn þaí. ^ þaí svmar for Olafr konvngr or lanái svðr tií Vindk^^dz.^ 
[þa sendi hann ok] Leif^ Eiriks s(vn) iil^ Græna k^dz at boða 5 
þar trv. ^ þa fann Leifr [Vindland hit] goða.'^ hann íann ok menn 
a skipflaki í hafi. ^ þd var hann kallaðr Leifr himi hepj^ni. ^ | 17b 
[Gizurr^ ok Hiallti komv þann dag fyri Dvrholma ós er Brennv- 
Flosi reid vmm Arnarstacks heidi] til alþmgis.^ þa spvrði hann af 
þeÍM monnvM er iil þe/ra hofðv roit at Kolbein broð[ir hans var 10 
tekinn i] gishng ok ailt Ytn erendi þe/ra Hiallta ok sagði hann þav 
tiðindi iil a.\þmgis. ^ þe/r [tokv þann sama] dag Vestma/íwa eyiar 
ok logðv skip sitt Yiá Horga eyri. ^ þar barv þeir fot sin a [land 
ok Kirkiu vid þann] er Olafr konvngr hafði latið hoGva ok mæ\lt 
sva íyri at kirkivna skylldi þar reisa se[m þeir skyti bry]GÍvm a 15 
\aná. ^ aðr kirkian Yar reist var Ivtað vm hvarvm megin vagsins 
standa [skylldi ok hlautzt] fyri norðan. ^ þar Yarv aðr blót ok 
horgar. ^ þeí'r Yarv .íj. netr i eyivnvm aðr þe^'r forv inn a [lannd. 
þat var þann dag] er menn riðv a þing. ^ ^eir fengv engan farar 
greiða ne reiðskiota íi/ri avstan [Rang aa. þviat] þar satv þmg- 20 
21 menn Rvnolfs i hvt'riv hvsi. ^ þe/r gengY þar iil er þe?*r kowv i 
Haf iil SkeGÍa [íokurss(vnar) ^ hann] feck þeim hersta iil þmgs 
en Þorvalldr s(vn) hans var aðr heiman riðin er atti Kolto[rfv 
systr Hiallta.] en er þeir komv i Lavgar dal fengv þeir þaí af 
Hiallta at hann var eíiir meó .xíj. msinn [þviat hann var sekr 25 
íior]baýgs maí^r. ^ l^eir Gízvr riðv þar iil er þeir komY lil Vellan- 
kotlv vií? Oifvs vatn.^ þa [gerdu þeir ord til] alþ^'wgis at vinir þeira 
ok venzla menn skylldv riða i mót þeim. ^ l^eir hofðv þa spvr[t at 
vvinir þeira] ætlvðv at Vé^ria þeim þmg vollin en aðr þeir riði fra 
Velland kotlv komv þ^^'r Hpallti þar. ok voru] þa frændr þe/ra ok 30 
vimr komnir i moti þeim. ^ riðv þe/r þa a þmg meó miklvm 
floc[ki ok til bvdar] Asgrims ElHða-Grims s(vnar) systvr s(vnar) 
Gizvrar. ^ þa hopv him'^* heiðnv menn saman meó [aivæpni ok 
hafjði stornögr at þeir myndv be;riaz en þo Yarv l^eir SYmir er 
skÍRa villdv vandræð[um þo at ei væri] kristmr. ^ Þormoðr h(et) sb 
prestr sa er Olafr konvngr hafði fengit þeim Hiallta ok G(izvri). ^ 
[nann sonng messu vm] dagin eft/r a giabacka vpp fra bvð Vest- 
firðinga. ^ þaðan gengY ^eir iil lo[gbergs. þar voru víj.] menn 



^ Det forste g er i hdskr. rettet fra d. ^ Punktum er tilf. ^ i er 
tilf. over linjen. * Herefter er vind skr.y men dette er igen underprikket af 

Haukr selv. ^ Skr. -r. ® Sál. JErl.; det rigtige er Asgautssunar. 



142 f HAUKSBÓK. Kristnisaga c. 12. 

skryddíV. ^ þeir hofðv krossa .íj. þa er nv erv i Skarðinv eystra. ^ 

22 merkir anwa[rr ^ hæd Olafs konungs ^] anwaR hæð Hiallta Skeaia 
s(vnar). ^ at logbergi var allr þiwgheímr. ^ þeir Hiallti hofðv 
re[ykelsi a glód ok] kendi sva i gegn vindi sem forvindis ilmin. ^ 
þa barv l^eir H(iallti) ok G(ízvr) vp^ eren[di sín vel ok sk]orvlega.^ 5 
en þat vndrvðv memi hve^s(v) ^ snialhV þeir Yarv ok hversv vel 
þeim mæltiz enw sv[a mikil ógn] fylgði orðvm þe^'ra at eng^V 
vvin?V þe^ra þorðv at tala moti þeim. ^ en }^at gerðiz [þar at ad 
annarr ^] maór at oðrvm nefndi ser vatta ok sogðvz hvanV ór 
logvm vií? aðra en^V kristnv [menn ok oner heidnu]. ^ þa kom lo 
maór lavpandi ok sagði at iarðelldr Vízr vp^ kominn í Olfvsi ^ ok 
mvndi hann lavpa a [bœ Þoroz goda]. ^ þa tokv heiðn/r mefin ti/ 
orðz e^^i er vndr i at gvðin reiðiz tolv?i2 slikvm.^ þa mœUti S[norri 
godi vmm] hvat reiddvz gvðin þa er h^r branw ravnit er nv 
stondv Yer a. ^ eftir þaí gengY [menn fra LOgbergi]. ^ þa baðv 15 
hin^V kristnv menn at Siþv-Hallr skylldi segia log þeira. vp/? þav 
er kri[stninni skylldv] fylgia.^ Hallr keypti halfv .c. silfrs atÞorgeiri 
goða er þa hafð(i) ^ logs[ogv at hann segdi] vpp log hvartveai 
kristin ok heiðin ok var hann þa en e^^i skirðr.^ enn þa er [menn 
komv i bvdir] lagðiz ÞorgeÍR niðr ok breiddi felld a hofvð ^ ser ok 20 

23 la allan dagin ok vm [nottina ok ann]an daginw iU iamlengðar. ^ 
emV heiðnv menn hofðv þa stefnv fiolmennsi ok tok[v þat rad at 
biota] II .íj. momtvm ór hvmvm. fiorðvngi ok hetv a heiðin gvð ti/ 18^ 
þí^rs at þav leti e^^i kristni ganga. jUr landit. ^ þeir Hiallti ok 
GizvR attv aðra stefnv \iá kristna menn ok letvz þeir vilia hafa 25 
ok m8i7inh\oi iamíiolmewwt sem himV heiðnv. ^ }^eir mœUtv sva 
heiðingiar blota hinvm. verstvm momivM ok rinda þeim íyri biorg 
eða^ hamra^ enn ver sA;i?lvm velia at mawwkostvm ok kalla sigrgiof 
vi(í drottin varn lesvm Christvm ^^. ^ skvlv ^^ \er lifa þí^i betr ok 
syndvarlegaR en aðr ok mvnv \it G(ízvr) ganga iil íyri v[arn] ^^ 30 
fiorðv/íg sigrgiafarin^ar. ^ en íyri Avstfirðinga fiorðvng gen%\ ^eir 

úl Hallr af Siþv ok Þorleifr ór Krosa vik íyri norðan Reyðar fiorð 

24 brodi(r)^^ Þorarins^* or Seyðar f(irði).^ Ingileif ^^ var modir þe^ra.^ 
hanvm hafði ^^ Digrketill stefnt vm kristni at raði Broddhœlga. ^ 



^ Punktum er tilf. ^ Skr. -r. ' Her bör vistnok indskydes et en; JErl. 
har skrevet ennar, hvilket rimeligvis er en kontamination af en annar, jfr. ovf. 
þignan. * v mgl. .^ í olpvfi er skrevne over linjen med nedvisninystegn. 

® i mgl. "^ er i hdskr. rettet fra e. ^ e er i hdskr. rettet fra et andet 

bogstav. ® Dette ord er meget afbleget. ^^ Forkortet i^m. xpm. " vl 

meget afbleget. ^^ arn bortrevet ved et hul pd perg. ^^ r mgl. " Her- 
efter tilf. hdskr. .f. urigtigt; se not. 3 i Bisk. 1. 23—24. ^^ if meget afbleget. 
^' di tilf. over linjen med nedvisningstegn. 



Kristnisaga c. 12. H A U K S B Ó K. 1 43 

þa gerbi veðr sva illt at Ketill varð þvi feginw at hann kom til 
Þorleifs vm kvelldit ok hafði þar goðan beina.^ af ^ þw fell stefnan.* 
enn or Norðk/ídiwga f(iorðvngi) gengY iil sigvr^ giafarinwar Hlenwi 
hinn gamli ok Þorvarðr * s(vn) Spakboðvars. ^ enw or Vestfirðinga 
f(iorðvngi) Gestr Olleifs s(vn). ^ þar var engi anwaa ti^ ^ ^ þaí 5 
likaði þeim H(iallta) ok ^ G(izvri) iUa ^. ^ þa ^ tok til orða Ormr 
Kodrans s(vn). ^ hann var vistvm a Gils backa þí;i at Rermvnár 
Illvga s(vn) atti GvnwhiUdi d(ottvr) hans. ^ verða mvndi ^ mörjr til 
þersa ef Þorvalldr broðir min hmn víðforli væri samlendr vi(? mik 
en nv mvn ek ti/ gangsi ef þer vilit yiá mer taka. ^ þe^'r iattv ^ þd 10 
ok var haww þa skirðr þegar. ^ enw vm dagin efter settiz ÞorgeÍR 
vpp oZ; gerði orð i bvðir at menn gengi til logbergs ok er menn 
komv iil logbergs mæilti hann at hanvm þotti þa komit i vvent 
efni a la^idinv er menn skvÍY eígi hafa eín log a lawdi her ok bað 
at menn skylldv þat eigi gera sagði at þar af mvndv geraz 15 
bardagar ok vfriðr ok mvndi ^at ryðia ti? kwd avðnar. ^ hann 
sagði ok fra þi;i at ko/^z^wgar þeir er anwaR het Dagr ^^ sa var i 
Danmorkv en sa h(et) Tryavi er var i Noregi þe^r hofðv lengi 
halldit strið milHm sín ok þar iil er \a71az menn namv þa raðvm or 
hvarv tveaia rikinv ok ger^Y frið millim þeí'ra sva at þ<?/r villdv 20 
eigi. ^ en ^at rað gafz sva at þeir sendvz giafir a milHm a fara 
vetra fresti ok hellzt þe/ra vingan meðan ^eiv Hfðv baðir.^ ok þicki 
mer ^at rað at lata þa eigi raða er her gangaz með merstv kap^ji 
i moti ok miðlvm sva mal millvm þezra at hvarirtveeia hafi 
25 nockot iil sins máls en ver hofvm allir ein log ok einn sið ^vi at 25 
þaí man satt vera ef v^r slitvm login þa slitv \er friðin. ^ ÞorgeÍR 
lavk sva tolvnwi at hvanV tvcGÍv iattv \^vi] ^^ at þav log skylldi 
hallda er hann reði vp;? at segia. ^ þa var ^at vppsaga Þorgeirs at 
alh'r menn skylldv vera skirðir a Islandi ok trvá a ein gvð. ^ en 
vm barna vtbvrð ok rossa kiotz at ^^ sA:í;1v halldaz hín fornv log. ^ 30 
menn skylldv blota a lavn ef villdi en varða fiorbavgs garði ef 
vattvm kœmi Nið'} sv heiðní var af tekin. nockor^^m vetrvm siðaR.^ 
alHr Norðlewddingar ^ ok Svnlewdiwgar Yarv skirðir i Reykia lavgv 
i Lavgar dal er þeir riðv af þmgi ^vi at ^eiv villdv eigi fara i ^^ 
kallt vatn. ^ Hiallti mœUti er Rvnolfr var skirðr gomlvm \enm 35 



^ Punktum er tilf. ^ a meget afbleget. ' Sdledes. "* v rnep'eí af- 
bleget. ^ Meget afbleget. ® Herefter er ordene \)at likadi gentagne, men 

underprikkede. ' a er rettet fra ei; Haukr havde ferst skrevet þeim, jfr. 
foregáende note. ® di er skr. over linjen med nedvismngstegn. ® i er meget 
afbleget. ^° d Ugeledes. ^^ Næsten helt forsvundet formedelst en rift i perg. 
^^ t nœsten forsvundet form. riften; se frg. note. ^' fara i er skr. to gg. 



144 § HAUKSBÓK. Kristnisaga c. 12-14. 

Yer nv goðanvm at geifla á salltinv. ^ þat svmar vofr skirðr allr 
l^ingheimr er menn riðv heiw. ^ flest/r vestan ^ meww vary skirðir 
i Reykia lavgv i syðra Reykiar dal. ^ Snorri goði kom ^ merstv a 
leið vi^ * Vestfirðinga. ^ | 
c. 13 Svmar þetta er kristni var i log tekinw a Isk^^di var liðið s i^b 



fra hoUgan var(s) ^ herra lesu Christi ^ .m. vetra. ^ l^at svmar hvarf 
Olafr konvngr af Orminvm langa svðr v[i(?] ^ Svolðr .íííj. id^?s 
septembris. ^ þa hafði haw/j verit kotivngr at Noregi .v. vetr. ^ eftir 
hímw tok riki Eirik[r] ^ i(arl) Hakonar s(vn). ^ þ.?/r Þorvalldr 
Koðrans s(vn) ok Stefnir Þorgils s(vn) fvndvz eftér hvarf Olafs lo 
hmvngs. ^ þeir forv baðir s[ama]n ^ viða v/w heimin ok allt \i i 
lorsala heim ok þaðan tií Mikla garz ok sva tií! Kœnv garðz hit 
eystra eftí'r Nepr.^ Þorvalldr andaðiz i Rvzia skampt fra Pallteskiv.^ 
þar er hann grafin i fialli einv at kirkiv lohannis bapíeste ok 
kalla þe/r hann helgan. ^ sva segir Brandr hinw viðforli Hefi ek is 

26 þar komit er Þorvalldi Koðrans syni Gristr hviUdar ler þar er 
hann grahnn i há fiaUi vpp ^^ i Drafni at lohawms kirkiv.^ Stefn^r 
for þa ^^ norðr i Danmork. ^ enn er hann kom i Danmork q(vað) 

V. hann visv þersa Mvnkað * ek nefna nœr man ek stefna niðr bivgt 
er nef a niðingi þanw er Svein ko/^ií;wg sveik ór \a7iá\ ok Tryggva 20 
s(vn) a talar dro. ^ a þem visv þottiz Sigvalldi iarl ^^ kenwa mark 
sitt ok íyri þa sok let hann drepa Stefni. ^ sva heftr Ari h\nn 
gamli sagt. ^ 

Fra Gizvri 

g_ 14 GizvR hinn hviti bio i Havfða ^^ aðr hann gerði bœ i Skala 25 

27 hollti ok fœrði þangaí bv sitt. ^ ha/^w lagði allan hvg a at styrkia 



^ Punktum er tilf. ^ t me^eí afbleget. * owí ligeledes. * Ligeledes. 
^ s w^í. ® Forkortet ifio x. ' Forkortelsestegnet og tildels v afrtvet. ^ r 
afrevet. ® ama afrevet ved et hiil pd perg.; se s. 142 not.l2. ^° ^Si/wgs aí ví^re 
rííííeí /ra einv. " líerefter er skr. i, >wew underprikket. ^^ a afrevet ved 

en rift. ^^ Det forste a er i hdskr. rettet fra v. 

* Verset bör skrives: 

Munkat nefna þann's Svein konung 

(nær munk stefna: sveik ór landi 

niðrbjúgt es nef ok Tryggva son 

á níðingi) á tálar dró. 

Jeg vil ikke nœvne [ved navnj — men jeg vil antyde ham: nœsen er krum 
pd niddingen — ham, som ved svig narrede kong Svend bort fra landet^ og 
bedrog Tryggves sön b. 

a Nemlig dengang da Sigvalde ved list bemœgtigede sig kong Svend tveskœgs 
person for at udlevere ham til kong Burislaf. ^ 0: för Svolderslaget. ^ 



kiistnisaga c. 14-15. ÖAUKSBÓIC. 14S 

27 kristnina. ^ hann sendi Isleif svn sin svðr i Saxlawd ok geck þar i 

skola i borg ^eln er ^ heit^V. ^ en er hann kom iil Islawdz 

feck hann Dollv Þorvallz d(ottvr) ok \av þe^ra s(vn) Gízvr ok 
Teitr hinw marglati i Havka dal oh Þorvalldr ^. ^ her Yarv fyst 
vtlendir h'f/skvi)a.r ok kendv keningar en er lanáz menn vissv 5 
hversv agiætr klerkr Isleifr var baðv kwdz menn hann at hann 
fœri vtan ok leti vigiaz iil hyskvps ok þaí veitti hann þeim. ^ þa 
var hafin .1. at alldri er hann var iil hyskvips vigðr.^ þa var Lea* 
nonvs papa. ^ þa var hann hinn nesta vetr eftir i Noregi ok for 
siþan iil Islanáz ok var .íííj. vetr ok .xx. hyskv^i. ^ hann lærði lo 
marga agiæta menn ok let vigia Mil presta en af þeim vrðv. siþaw 
.íj. hyskv^2iV lon Ommvndar s(vn) hinn hœlgi ok Koh^ Vikvma 
hyskv^. ^ Isleifr hyskv^ andaðiz i Skala hollti .ííj. nones * ivlíj. þaí 
var a drotins degi.^ þa hafði hann .íííj. vetr ok .xx. hyskv\) verit.^ 
þa Yarv .Ixxx. vetra liðn^r fra hvarfi Olafs konvngs Tryava s(vnar).^ i5 
Ari hinw froði stoð yf/r grefti hans .xíj. vetra gamall er flest hefer 
sagt fra þersvm tiðinðvm ^ er her erv ritv5. ^ 

Vigðr GizvR ti^ hyskviis 

c. 1 5 Efiir andlat ^ Isleifs hyskvips baðv lawdz menn Gizvr s(vn) 

hans at hann skylldi vigiaz iil hyskvps. ^ hann for vtan ok var 20 
vigðr iil hyskvips .íj. vetrvm eftfr andlat Isleifs hyskvi^s a dogvm 
Olafs konvngs kyRa Noregs konvngs. ^ þa var Gregorií;s septimys 

28 papa i Roma. ^ Gízvr var hinn nezta vetr eíiir vixlv sina i Dan- 
mork en for iil Islandz hit ' nesta svmar ^ eftír. ^ enn er hann 
haföi einn vetr a Islawdi verit tok Markys Skecia s(vn) logsogv. ^ 25 
hann heíir vitraztr verit logmawwa a Islawdi anwaR enn Skapti. ^ 
GizvR hyskvp var sva astsæll af landz monnvu at hverr maór 
villdi haws boði ok ban/zi hlyða en af astsælld Gizvrar hyskvps 
ok vmtolvm Sæmywdar prestz hins froða er beztr klerkr hef/r 
verit a Islandi ok wm raðvm Markí;s logsogv mmnz ok'^ \\ fleiri so 
hofdingia at þat var i log tekit at aller menn toldu ok virdu ^ fe 
sitt ok svordv eid at rett væri hvart sem var i londum eda 
lausum aurum ok gerdu tiund af. þat er mikit mark til þers 



^ Punktum er tilf. ^ Ahen plads i mbr.; namet er Herfurða. ' Foran 
dette ord er forst skr. gizv, men underprikket. * Sáledes. ^ Det forste i 
er omlr. afrevet ved en rift. ® t ligeledes. ' Bettet fra hdskrs hinn; jfr. 
folgende note. ^ Fúrst skr. Yetv , men dette er underprikket og overstreget 

med redt, og fvmar skr. ovenover. ^ Skr. omtr. som vndu. 

* Her ender 18. mhrhlad (det sidste i AM 371, 4o). 

10 



146 9 HAUKSBÓK. Kristnisaga c. 15-17. 

hversu lanndz menn vorv lydner þeim manni er þvi kom til 
Jeidar at allt landit var virt ok allt fe þad er a þvi var. ok 
logtekit at sva skylldi vera medann landit væri bygt. 

Vm Tiund ^ 

16 Gizurr^ ^ byskup lagdi ok Log á þat at stoll byskups þers 5 
er a Islandi vœri skylldi vera i Skálahollti ok lagdi þar til stolsins 
landit heima þar ok morg onnur audævi bædi i landi ok lausum 
eyri. Enn þa er hanum þotti sa stadr* ordinn sva rikr* sem hann 
villdi. þa gaf hann meir enn íiordung byskups doms sins til þers 
at helldr * væri ij Byskups stólar a Islandi enn einn sva sem lo 
Nordlendingar badu hann. enn hann hafdi adr lated teha bœndr 
alla a Islandi ok ^ vorv þa i Austfirdinga íiordungi dgg. heil. enn 

i Sunnlendinga fiordunngi dd. enn i Vestfirdinga fiordungi ix c. ^ 
enn i Nordlendinga fiordungi xu. ok voru þeir einir taldir er 
þingfarar kavpi attu ad gegna. þa er Gizvrr ^ byskup hafdi xxv. i5 
29 vetr verit byskup þa tok Vlfhedin Gvnnars ^ s(vn) Logsogv en 
Markus var þa andadr*. ok hit fysta sumar er hann sagdi Log 
vpp var nymæli þat gert at vm vetrinn eptir skylldi rita Loginn at 
Haflida Mars s(vnar) ok vmrádi Bergþors ok annarra^ vitra 
manna ok skylldu þeir gera nýmæli þav aull er þeim þætti þav 20 
betri enn hin fornv Log. ok skylldi þau segia vpp hit nesta svmar 
epter ok þau aull halldazt er meiri Ivtr* manna mællti ei móti. 
þa var ritadr Vigslodi ok mart annat i Logumm ok lesit vpp vm 
sumarit epter i Logrettu. ok Hkadi þat ollumm vel. þa var byskup 
fertogr * er hann var til byskups vigdr *. enn þa er hann hafdi 25 
íííj vetr ok xx byskup verit var lon vigdr til byskups svn Om- 
mvndar ^ ok Þorgerdar Egils dottur Halls s(vnar) af Siðv. þa hafdi 
lon íííj. vetr* hins setta tigar. Hann var fyrstr byskvpp at Holum 
i Hialltadal. 

Andlat Gissurar byskups so 

17 Gizvrr^^ byskup fridadi sva vel lanndit at þa vrdv engar 
stórdeilur med hofdingiumm. en vapna burdr* lagdist miok nidr^. 
þa voru flestir virdinga menn lœrder ok vigdir ok lærdir til presta 
þo at hofdingiar væri. sva sem var Hallr* Teitssvn i Hauka dal. 



^ OversTcriften er urigtig. ^ Aben plads for initiálen. ' Skr. -r. 

* Skr. -ur. ^ Skr. og. ^ Tallene skrevne uden afstand (méllem x og c). 
' Rettet fra hdskrs Markus Vlfhedins. ^ Her mangler uden tvivl ordene: þá 
tók lögsögu Bergþórr Hrafnsson el. lign., ti hann i det felgende er Bergpórr. 
" Skr., ligesom för (145.n) af Haukr selv, ö-. 



Kristnisaga c. 17-18. HAUKSBOK. 147 

ok Sæmundr ^ hinn fródi. Magnus Þordarsvn i Reykiahollti Simvn 
lorundarsvn i Bœi. Gudmundr s(vn) Branz i Hiarþarhollti. Ari 
hinn frodi Ingimundr Einars s(vn) a Hólumm. Ketill nordr Þorsteins 
s(vn) a Modruvollum. ok Ketill Gudmundarsvn. lon prestr 
Þorvarz s(vn) ok marger adrer þo at ei se ritader. Gizvrr ^ byskup 5 
30 let vigia Þorlak svn Rvnolfs Þorleiks s(vnar) til byskups at ser 
lifanda ^. þa var Þorlakr ^ íj. vetrumm meÍR enn þritogr. Gizurr^ 
byskup andadist i Skálahollti þa er hann hafdi verit byskup xxx. 
ára ok vj. ár. þat var xxx natta siþar en Þorlakr ^ byskup var 
vigdr ^ þat var hinn þridia dag i vikv v. Kal. mnii. a þui ári lo 
andadist Paskalius papa ok Kirialax Grikia konungr ok Balldvin 
lorsala konungr ok Arnalldus patriarki^ lerusalem ok Philippus 
Svia konungr. þa hafdi Island verit bygt cc. vetra tiræd-^. Annat 
i lieidni enn annat i Kristni. þa var lidit frá iiolldgan Drottins 



vars herra lesti Christi^ M.c.xviij. ár. is 

c. 1 8 A • a þui ari er byskup Gizurr '^ andadizt gerdi nallæri 

mikit a Islandi.^ þa kom hrid sv a Dymbil dogum at menn mattu 
ei veita tidir i kirkivm i svmum herudum fyri nordann land. Enn 
fostudag hinn Langa. þa hof vpp knoR vnder Eyiafiollum ok sneri 
a lopti ok kom holfandi nidr ^ hann var vij. rum ok xx. paska- 20 
daginn fysta mattu fair menn tidir sœkia at taka þionustv enn 
sumer vrdu vti daudir. Annad illvidri (kom)*^ epter andlat hans 
þann dag er menn ridu a þing. ^ þa braut kirkiu a Þingvelli þa 
er HaRalldr konungr Sigurdar svn hafdi latid hoGva vidinn til. 
þat svmar fórv ^^ xxxv ^ skipa vt hingat ok braut morg vid lannd. 25 
enn svm leysti i hafi vndir monnuM. en atta ein komust brott 
med þeim er ádr ^ voru her ok komvst þav engi fyri Mikials 
messu or hafi. Af þeim mannfiolda vard her hallæri mikit. þa er 
Bi Gizurr ^ byskup andadist voru þersir merstir ^^ hofdingiar a Is- 
lanndi. Haflidi Marssvn nordr^ ok s(ynir) Asbiarnar Arnorss(vnar) so 
i Skagafirdi. ÞorgeÍR Halla s(vn) ok Ketill prestr Þorsteins svn. 



^ Skr. -ur. ^ Skr. -r. ^ Skr. -andanda. ^ Herefter mgl. muhg- 

00 o 

vis \. ^ Fm fejl for tolfrœð. ® Skr. j x. "^ Ahen plads for initialen. 

« Punktum er tilf. ® Mgl. i hdskr.; kom har 104. ^° Herefter er skrevet, 
men underprikket, vt. ^^ Skr. mft-. a Herefter og til Kristnis. slutning 

findes et aldeles tilsvarende, dog ikke ordret overensstemmende stykke i 104. 
De forskellige varianter er det kun undtagelsesvis nodvendigt her at angive, 
da de i regelen ikke tjœner til at rette eller fiddstœndiggere Hauks tekst. ^ 1 
104 stdr xl; * margen anferes afvigelsen: „Havcsb. s. xxxv scip." 

10* 



148 ' kAÚKSBÓK* kristuisaga c. Í8. 

Enn austr Gizurr ^ Einars s(vn) Sigmundr ^ Þorgils s(vn). hann 
andadist a þvi Ari i Rvm for Enn sudr ^ Hallr ^ Teits svn. Skvli 
Egils s(vn). En vestr ^ Styrmer Reins svn Halldorr ^ Egils s(vn) 
Þorgils Odda ^ svn Þordr ^ Egils svn Þordr ^ Þorvalls s(vn) i Vats 
firdi. Einum vetri epter andlat Gissurar byskups var Þorsteinn 5 
Halls ^ svn veginn * gofugr ^ madr ^. Enn vetri epter þad var 
þing íiolment. þav missari hafdi sva mikill mandaudr ^ verit at 
Sæmundr prestr hinn frodi sagdi sva a þingi at ei mundi færri 
menn hafa andast af sott enn þa voru til þings komner. þat 
sumar var þrong mikil at domum. þa særdi Þorgils Odda son lo 
Haílida Mars svn. þa vard vm ecki mal at Logumm dæmt. Þorgils 
vard sekr ^ vmm averkan ok sat i sekt vm vetrinn. þa var sva 
htill vapnaburdr ^ at ein var stalhvfa þa a Alþingi. ok reid 
driugumm hverr bondi til þings er þa var a Islandi. 

En ^ var þat er nj. vetr voru Hdnir fra andláti Gizurar i5 
byskups anndadist lon byskup at Hólum . . . ^ kalendis Maij. 



þad sumar reid Haflidi ^ Marssvn a þing med mgg. manna. Enn 
Þorgils Oddasvn med dgg. manna. þeir sættust a þinngi med þvi 
at Þorgils selldi Haflida sialfdæmi. enn hann gerdi lx. hundrada 
VI alna aura vðru virtz fear luka i gulli eda brendu silfri eda 20 
sæmiligumm gripum. ^ skylldi hann virda sialfr ^ H(aflidi) eda 
þeir er hann tœki til. ^ þad sumar var hann kosinn til byskups 
KetiII Þorsteins svn af Modruvollum i stad lons byskups. ok for 
hann vtann þad sumar. Haflidi Mars svn atti fyR ÞvRÍdi d(ottur) 
Þordar Sturlusvnar. Þordr ^ het svn þeira. nann atti Solvoru 25 
dottor Asgrims Þorhalls s(vnar). Ivarr ^ het svn þeira. Haflidi 
atti siþaR Ranveigu dottor Teits or Haukadal. Sigridr ^ het 
32 Dottir þeira er atti Þordr^ i Vatzfirdi. Þordr^ ok Pall voru s(ynir) 
þeira. Valgerdr ^ het onnur dottir þeira Haflida. hana atti 
Ingimundr^ prestr Illuga svn. ok Ornv ^ d(ottur) Þorkelz Gellis so 
s(vnar). ^ Illugi var svn þeira er Drucknadi þa er hann flutti 
. . . . ^^ Hm til stein kirkiu þeirar er hann ætladi at gera a 
Breidabolstad i Vestr ^ hópi. ^ 



1 Shr, -r. ^ 2 ^^^ .^j. 8 ^g^^g^ f^^ Mskrs Oddz; lOá har Odda. 

* Skr. vei-. ^ Áhen plads for initialen. ^ Aben plads for tallet, 0: ix. 

(sdl, og líalendas; lOá). ^ Herpá har JErl. — * heg. af linjen — af vanvare 
efterladt et áhent rum, men har hemœrket urigtigheden heraf og derfor udfyldt 
det med en streg. « Punktum er tilf. » Rimeligvis en fejl for Ornviar; 
Ornyio har 104. ^^ Her er áhen plads for et par hogstaver. a Bimeligvis 
en fejl for Hallvarðs (sdl. 104; jfr. Bisk. I 31). 



Kristniaaga c. 18. 



HAUKSBOK. 



149 



Rognvalldr iarll. Kali var vegin v. náttum epter Mariu- 
messu fyRÍ. ^ eu Olafr konungr Tryava svn bardist a Orminum 
Lánga nesta dag epter Mariumessu sidane. ^ 



^ Punktum er tilf. ^ Herefter findes der i 104 et stykke om de 

fremmede hiskopper, der har opholdt sig pd Island, som iflg. angivelsen 
i margen skulde vœre taget fra „Havcsb." ; da JErl. imidlertid ikke har 
dette stykke, er angivelsen vistnok urigtig. I evrigt stammer denne bispefor- 
tegnelse fra Ares Islbók, kap. 8, men den er interpoleret , sœrlig derved, at 
grönlandske hiskopper er indsatte; se i ovrigt Ldn. s. 331—32. 



1 Brunnr^* er [einn i paradiso. er or falla íiorar ar^ hingat^ 1* 
i þenna] * heim. En^ heitir Phison. hon fellr [a India ^-lande. 
onnor heitir] Gion oc Nil oðru nafne. hon fellr vm ^ Bla[land oc 
Egifta land. iii] heítir Tigris. hon fellr vm Serc land ^. fiorða 
heitir Eufrates hon fellr vm Mesopotamía. Pactol heítir ^ a. a 5 
Asialande^^. þar^^ er gull í sondum hía. Gog^^ heítír a. a Spanie. 
þar ero gull sandar. Ermonol ^^ heítír a. þar ero enn gull sandar 

i hia. Rín heítir á. a Saxlande. þar er enn guU i sondum hía. 

2 Tanais heitír a. er skilr Europa fra Asia^*. Dun heitir a. er mest 
[va]tn er a Europa. þar falla i .Ix. stor a ^^. oc kemr i ^^ .vij. ^"^ lo 
stoðum [i s§. 18] mikil i ^^ ollum st[oðum.] I þeím lut heimsíns 
ero ^^ þessar ^^ aðr[ar storaer ^^]. Nepr ^3 [oc] Nyia[.] Seimgol. 
Duna. Olkoga. Vina. Kuma ^^ Saxelfr. Padus. Tifr ^5. Rodon. 
Betus. Uotn^^ oc tiarner ero meá morgu moti^^. sum ero suort^^^.] 
en sum ero skír. Dauða sior heítir ^^ a Gyð[inga] lande. þat er i5 



^ Hele denne side er meget afbleget og pd sine steder umulig at lœse. I 
AM. 765, 4o findes en afskrift af Arne Magnusson selv af bl. 1—4 (til stykket 
Nni þat huaðan otru liofst^ og hl. 8 (om Noe-sönnernes hygd i verden) — hl. 9<^ 
(siden ned). ^ or — ar er understregede af AM., vistnok for at antyde, at 

de var utydelige. ^ Dette ord er af AM. underprikket, vistnok for af antyde, 
at ordet er tilsat efter gisning. ^ Alt hvad der her og ellers er indklamret, 

er tilföjet efter AM.s afskrift; han siger pa en vedhœftet seddel: „fyrsta sidan, 
su lítt lœsa, i ijergamentz bokinne, er accuratissime confererud". ^ AM. lœser 
Ein; ordet kan nœppe lœses sá. ^ a India er understreget. '^ oc — vm er op- 
frisket. « Tigris— land ligeledes. ® Mesop— heítir ligeledes. ^° a Asial. 

ligeledes. ^^ þ ligeledes. ^^ S&l. lœser AM.; sikkert stdr der ikke Tog. 

^' Sikkert sál. ^* Rín (l. 8) — Asia opfrisket, hvorved flere hogstaver, sœrlig Sax er 
gjort ukendelige. ^^ Over o muligvis aksent. ^® Disse 3 ord er af AM. 

understregede. " AM. lœser viij. ^^ j ^^ ^j^ ,understreget. Jþork. lœser 
her oc (forkortet). i» Eller a. ^o ^s ero understregede af AM. ^i þgff 
svagt. 22 g^i i^gg^ ^^j . ^g ^g^ ^^. ^^-g^,^^^ rigtigt. ^s g^i^ j^j^ q^^^^ 

er opfrisket til Hepur. ^* g^j^ j^j^ . oj^/rísA^eí til Kinna. ^s Qpfrisket til 

Tifur. 28 u opfrisket til N. 27 g^i j^^d.; opfrisket, som det synes, til mote. 
28 S&l. AM.; opfrisket til skir. 29 ^^^^ ^ -^^) — heítir er senere opfriskede; 
jfr. de foreg. noter. 

* Her begynder mbr. AM. 544, 4o. 



Heimslysing ok helgifrœíi c. 1. HAUKSBÓK. 151 

atta tigi skeiÖa langt hins atta hundraðs. En halft annat hundrað 
breitt. I einu skeiðe ^ ero fim faðrnar oc .xx. annars hundraðs. A 
vatne þessu er bics htr. þar ma ^ ekki hfand[a] vera i þ?ii vatne. 
þwi at alt [flytr me]ðan ^ lifir * en sœckr þegar dautt er. þar ero 
enger ^ [fiskar i. oc eigi ^] setiast þar fuglar a. oc eigi er þar 5 
skipum [farit yfer. þuiat menn d(p^]yia ef yfir fara. en þa sœckr 
[þegar er] andar ^ missir E[f kerti ^ er] latet í vatnet. þa [flytr 

3 meðan] logar. en sœckr [þegar ^^] slocnar ^^ Auernus heitír 
vatn i Campania. þar er daunn sua illr[.] at ^^ af ^^ dœyr 
alt þat er af kennir. oc ecki fliuga fuglar yfir þat vatn. þuiat lo 
þeir dœyia ef þeir ^^ [kenn]a af. A Italia er brunnr sa er heítír 
Giceron ^^. hawn grcpðir augna mein. ef þ^<i vatne er a riðit. þar 
er brunnr er Gíneus heitír. sa tekr af lostasemi. ef maðr dreckr 
af huart sem er kall eða kona. Er sa brunnr enn er kueikir losta 
semi beði monnum oc bufe. Su tiorn er a Blalande. er sa tekr is 
vatnz sott er af dreckr. I Sikfl œy ero .ii. brunnar. annar gerir 
þau kycuendí frio. er aðr [ero] vfrío. en annar ^^ gerir þ[au 
vfrio ^^ þo at aðr] se frio. [A] Girclande er | a su er savði gerir ib 
huita þa er af drecka ^^. en ^^ su er onnor er alla gerir suarta. 
verða oc fleckotter ef af ymsum drecka. Siden heítir sior a India 20 
lande. þar sœckr alt er a kemr. vatn heítir Algus þar so^ckr ecki 

^ þat er a kemr. Marsidia heítir vatn. þar vaxa steinar i. lobs 
brunnr heítír a Idumea. hawn skiftir lit .iiij. sinnum a tolf 
manaðum. hawn er vm varet grar. en um sumaret rauðr sem 
bloð. vm haustet er hawn grœn sem sior. vm vetrewn gagn se^n 25 
sem skirt vatn. vatn er þar ^^ er þrysvar er ramt a tueim ^^ 
dcpgrum^^ en gott þess a milU iafnan. Er oc sa brunnr er sua er 
kaldr huern dag at eigi er dreckr. En vm netr er sua heítr at 
vdreckr er. þat vatn er enn at sua huerfr stundum at ekki er 
eftir. nema leirur. oc veit engi ner brott man huerfa. En bo 
forðum hafðe horfet brot .iij. daga i viku huerri. I Sardínar 
œyiu er varmr brunnr. þar bœtist manne augna ^^ meín ef 
ber i augu ser. en ef^^ þiofar bera þat vatn i augu ser þa 



^ AM. lœser skeidi. ^ Meget svagt. ^ flytr me understreget af AM. 
* Herefter har AM. et punktum, som dog nœppe findes; sml. Jþork. ^ AM. 
lœser -ir. ® -ar — eigi understreget af AM. "^ Alie disse ord er af AM. 

understregede , undt. yf-, der er underprikket. * -r þegar er an er under- 

streget af AM. ® Understreget. ^° SáL AM.; Jpork. har þegar er. 

^' Nœppe at Jœse anderledes. ^^ AM. lœser sdl. ^^ Dette ord er tilf. over linjen 
tilhöjre for at. ^* Sdl. AM; þar Jpork. ^''' AM. lœser urigt. ac-. ^^ AM. 
lœser ur. -aR. ^' Understreget af AM. ^^ þa— drec- er opfrisket. ^^ Opfrisket. 
^'^ -var- -tueiw ligel. ^^ grum ligel, ^^ au meget afhleget. ^' p opfrisket. 



1 52 • H A U K S B Ó K. HeimslvsinK ok helgifiœ ði c. 1-3. 

verða ^ þeir blindir. þat vatá er ^ enn er log brenwande slœckna 
ef i vatn ^ ero laten *. enn ^ þegar kemr ^ loget a kertin er or 
vatne kemr^ upp. votn^ ero þau er sua ero heit at þegar brennr 
er við ma/^n kemr ^. þau ^^ votn ero enn er snarast ^^ i loft vpp 
þa er minst ^^ varer. sua at þar ser ecki til vatns eftir. En ef 5 
hia er þeim latet liggia kleði eða vll eða smo tre. þa verðr alt 
at steíní. 

5 Prologus. ^^ 

c. 2 pat er sagt at Moyses tœki þat rað fystr. at skrifa a bokum 

at ^^ burð tiðenda þeira er verit hafa fyrr i heímínuiw. oc vm þat ]o 
er guð skop þenna heím. oc sagðe þat er mestum stormerkium 
setír. oc hi^m helgi ande kendi honum. oc hafa þar eftír mynt 
þeír er helgar bœkr hafa gort siðan. En þau tiðendi er eigi fylgir 
nytsemí. oc er þo froðleikr i oc gaman. at ^* vita ^*. þa gerði sa || 
maðr er sagt er at Daríus frígíus het. hann sagðe sogu fra sameign i5 2» 
Gírkia oc Troea ma/^na. oc ritaðe viðar laufe. En ecki hafðe þat 
fyr gort verit. at skrifa tiðendi þau er gorðst hofðu. oc skylldi þo 
þat eítt rita er maðr hefði sett eða ha^m metti muna. En mioc 
miclu siðar sogðu sogur þeír er hofðu frega spioU til. oc fyrr 
hofðu oc verit myclu. Herodítus hmn girski oc sa froðleiks maðr 20 
er Feredcides het. oc namo þar siðan aðrer eftír þeiw at skrifa a 
bokum þau tiðendi er eigi skyldi or minni liða. 

Fra paradiso. 
c. 3 Sva er sagt at paradis er hinn œsti lutr þessarar veraldar. 

þar var Adamr settr oc etlaðr til dyrðar ef hawn heldi þat er guð 25 
bauð honum. þar er sua goð vist at þar ero blomar oc viðir oc 
olt gros meá hi/^ni somo fegrð iafnan. þar er huarke ofhítí ne 
kuldi. þar stendr þat tre er maðr kennír eigi sottar ne meín- 

6 semdar ef hawn bergír þar af. oc heítír þat Hfs tre ^^. aller þessa 
heims koster fylgia þar en engir ero þar anmarkar. brunnr er sa 30 
þar er fylgia oll vatns friðendi. þanan falla or .íííj. aer i þenna 
heim. Phison. oc Gion. Tigris. oc Eufrates. paradis er i austri 
heímsens. oc veria bio(r)g ^^ oc hitar at mewn skiU eigi þangat 
komast. 



r 



* ve- opfrisket. ^ Tilf. over linjen. ^ -ckna — vatn opfrisket, hvorved 
i er blevet til j. ^ e opfrisket. ^ Opfrisket. ^ -ar kemr ligeleden. 

' -t (loget) — k(emr) ligeledes. ^ otn ligeledes. ® maNn k...r ligeledes. ^° au 
ligeledes. ^^ na ligeledes. ^^ (t))a er min ligekdes. ^^ Overskriften selv er 
red, men punktet sort og i nogen afstand fra overskriften. ^^ Opfrisket. 

^* Muligvis en aksent over r. ^^ r er udeiadt, men iilskrevet ovenover med 

nedvisningstegn af en langt yngre hánd. 



Heimslýsing ok helgifrœði c. 4. H A U K S B Ó K. 153 

Her segír fra þui huersu lond liggia i veroldenní. 
c. 4 Þessarar bygðar þa er Indialand yst. þar er sua meó morgu 

mote beði friðendi landz kosta oc gessyma þe/ra er þar getr ^ i 
gimsteínuni oc grosum oc viðum at a engu lande getr þeskyns 
iam margt. þar ero storer anmarkar a lande. beði íirir dyrum 5 
iUum oc þioðum ma/m skœðum. oc ormum oc eitr ^ kycuendum. 
þar kemr vt haf austan oc sunnan. en fioll þau firir norðan er 
Kapagus heíta. a f^Vir vestan er Idus heítír. i hafenu hía índia 
lande ligia cpyiar goðar. Taphana heítír œy þar ero .íj. sumar 
oc .íj. vetr a tolf manaðum oc er hon si grœn iafnan. þar er lo 
gnott dyrra gímsteína. þar er cpy er Tile heítír þar flosna aldrigi 
blomar. A sia(i)fo ^ India lande ero fioll þau er gull er sua 
auð gett sem griot i* oðrum fiollum. En þar er torsott | til íirir 2^ 
\mi at þar geta drekar^ storer. oc dyr þau er grifes heita. oc 
þioðer þer er .xíj. alnar ero langer oc ero þeír ma.nn skcpðir. En 15 
dyr þau er grifes heita ero fram sem ernír en aftr sem hit o arga 

7 dyr. oc sua skiot ^ oc sterc sem þau. oc vengir ero a þeím oc 
ero flœyg sem ernír. ^ Mantikœra heítír dyr. þar er a manz anlít 

8 oc þrefaldar ienn i hofðe. bolr sem híns varga dyrs. sporðr sem 

a dreka. gull augu i. rodd sem hogg orms. oc rennr harðare en 20 
fugll flíugí. oc er þat mann æta.^ a þetta índia land for Bartholo- 
meus postole. þar ero stor heroð .iiij. oc .xl. Nest índía lande er 
Pardia land þat tekr til ar þeirrar er fellr or paradiso er heítír 
Tigris. þar ero stor heroð .iiij. oc .xxx. I þui tac marke var 
Assur sonr Sems Noa sonar. oc heítír þar Assirio. þar er oc 25 
Persidia land. þar bygði Elam annar Sems sonr. þessi lond 
cristnaðe Tomas postole. oc ero þetta oft kallað índia lond. fra 
Tigris a. oc til þeí'rar ar er Eufrates heitir su fellr or paradiso. 
oc heítír þat land Mesopotania * a þwi lande gerði Nemroð rísi 
oc aðrer risar ^ með honum borg mikla oc stopul i borgenni sa :» 
hetBabell. ha^m var orðenn fiugura þushundrað skrifa har aðr en 
guð brygði verki þe/ra sua at þa nam engi huat annar sagðe oc 
vurðu þat ^^ .ij. tungur oc .Ixx. var siðan borg su kallað Babilon. 
þar fellr Eufrates i gegnum. hon var lengi fiolmewn. til þess er 
þar vuxu usiðir sua at guð let þar vaxa orma fiolda^ til þess er 35 
menn matto þar eigi byggia. oc ero ormar þeir þar iafnan siðan. 



^ Rettet fra hdskrs gotr. ^ Skr. eiti (glemt at tilföje böjlen i r). 

* 1 mgl., men er tilf. over linjen med nedvisningstegn af en langt yngre hdnd. 

* Herefter skrevet ollum; men dette er underprikket og overstreget med redt. 
^ til— drek- opfrisket. ^ Midigvis en aksent over i. '^ Punktum er iilf. 

* Kun ogsá lceses -ma. ® Det ferste r er opfrisket. ^° Sikkert ikke þar. 



154 • HAUKSBÓK. Heimslýsing ok helgifrœði c. 4. 

A Mesopotania stendr su borg er Niníue heítír. þar er þriggia daga 
ganga eftir endilangre borgenní. I þui tac marke er Kaldea land. 
þar bygdi fyst Arfaxað sonr Sems hiwn þriði. þar er oc land er ^ 
Arabia heítír. þar getr rœykelsi mest. þar er fiall þat er Sínaí 
heitir. a þuí gaf guð log Moyse þau voro kallað Moyses log. vm 5 
þessi lond kendi kenníngar Tomas postole. En er Uðr Eufrates ^ a. 

9 þa heitir Syrland alt til Girclands hafs. þar bygði Aram sonr 
Sems hÍ7^n fiorðe. þar er borg er Antiochia heitir. þar || var Petr 3^ 
postole .vij. vetr. þar stendr borg er Damaskum heítir. þangat for 
Pall postole þa er guð kallaðe hann ^ fra Gyðinga viUu. * þar lo 
stendr oc fiall er Libanus heítír þar ero tueim megím votn þau 

er annat heítir lor. en annat Dan. oc fellr a or huaro tueggia 
vatnenu oc mœtast hia fiallenu. oc heítír su a lordan. þar var 
guð skirðr i. ^ hon fellr hia Gyðinga lande. þar kollum ver íirir 
vttan Serkland. A Gyðinga lande stendr lorsala borg er guð var is 
píndr i. oc þar er Beðleem er hann var bore^m i. oc þar vatn er 
Dauða sior heitir. þar fellr lordan i. En a Serklande er Babilon 
agetast borga. þar i nand liggr Egifta land. þar fellr a eftir er 
Gion heítír. hon fefir or paradiso. þar er i aar kuislum gofug 
borg er Alexandria heítír. þar var Petr postole .v. vetr. Egifta 20 
land bygði fyst Mesraím ^ sonr Kams Noa sonar. Til norðr ettar 
fra India lande er nest Bactria ^ land oc þar er Quenland ^ a þui 
lande ero engir kallar. þar i hia er^ Albania^ land. þar ero mewn 
borner ^^ sua ^^ huítir sem snior. en þeir ^^ sortna ^^ sua sem þeir 
eldast^^ þar^*^ er^^ kalldast^^ þess er byct er i heiminum. þar ero 25 

10 hundar sua storer oc sterk^V at þeir bana yxnum. oc oarga dyrum. 
þar liggr Irchanía land þar ero fuglar þe/r er lysir vm netr af 
vengium þe^ra. þar nest liggr Armenia oc Erm land hit micla þar 
ero fioll þau er Noa ork nam staðar i milli. heítír annat Tabor 
en annat Ermon. þar ero enn fioll þau er heita Gereneus. I þeim ^o 
fiollum koma aer up^ þer er or paradiso falla Tigris oc Eufrates. 
hia Armenia er Gapadocía. þar nest Asia land. þar kendi loan 
postole kenningar ^^ þar heitir borg Effesum. þar er grof loans 
postola. þar er riki er Bithínía heítír. þar er borg er Nícea heítír. 

I þe/ri borg setti Konstantínus keisari at raði Síluestro pafa 35 
hyskuTpdi þing at raða huessu cristin dom skildi setia. a ])ui þingi 



^ TUf. over linjen med nedvisningstegn. ^ Foran E er et hetydningslQst 
punktum. ^ Foran h ligeledes. ^ Punktum er tilf. ^ ra opfrisket. 

® actria ligeledes. "^ que ligeledes. ^ Ligeledes. ^ alb- ligéledes. 

^° Dette ord ligéledes. ^^ -ast ligeledes. ^^ kalld- ligeledes. ^' For- 

kortelsesstregen stdr over j. 



Heimslvsing ok helgifrœfíi c. 4. HAUKSBÓK. 155 

voro .xviij. híns fiorða hundraðs hí/sku^s.. oc stoð þat þing mioc 
marga vetr. þar er riki er Frigia heitir þar stendr borg er Troea 
heítír. þar voro orostr ^ storar forðum. vm þa borg sato Girckir 
mioc marga | vetr aðr en hon yrði vnnin. þar fellu af Girkia liði 3b 
.vij. þushundrað hins atta tigar hins níunda hundraðs. En af Troea 5 
mawna Kði .vi. þushundrað hins níunda tigar hins .vij. hundraðs. 
Urir Girkia Hði reð mest Agamenon. oc Menelaus konungr. En íirir 
Troea liði reð Priamws oc synír hans Ector oc Alexander. hawn 

11 hafðe tekit Eleno a brott kono Menelaus konwngs. þar er enn riki 
þat er GiHcia heítír. þar er Tharsus borg í. þar var Pall postole. lo 
þat riki er þar enn er Licia heítír. þar er Mírrea borg þar var 
Nicolaus byskuip a seldr. En þetta er nu eru riki or told. þa kalla 
Norðmewn Gircland. En hit micla Asia ero kallað oll riki þau er 
told ero af índia lande alt . híngat til. oc þangat huerír sum 
Suíþioð hín micla. alsz ero told i Asia .cccc. oc .vi. þioð lond. en i5 
þat ero tungur .vij. oc .xx. I þeim lut heímsens er Europa. oc er 
austast Suíþioð hin micla. þangat kom at cristna Philip;?us postole. 

I þwi riki er þat er Ruzcia heítír. þat kollum ver Garðariki. þar 
ero þessir hofuð garðar. Moramar. Rostofa. Surdalar. Holmgarðr.^ 
Syrnes. Gaðar. Palteskia. Kœnugarðr. þar bygði fyst. Magon sonr 20 
lafeths Noa sonar. Hia Garða riki liggia lond þessi. Kiriah'r ^. 
RefaHr^. Tafeistaland. Virland. Eistland. Lifland. Kurl(and). Erm 
l(and). Pulína land. Víndland. er vestast nest Danmork. ^ En austr 
fra Polena er Reiðgota land. oc þa Hunland. Germania riki heitir 
þaí er Yer koUum Saxland. þat er alvitt riki. Danubium heítír a. 25 
hon fellr or Alpia íiollum. hon er sua mikil at .Ix. stor a falla i 
hana. hon kemr i siau stoðum til sefar. oc mikil i ollum stoðum. 
fmr vttan ana heítír Tracia. þar stendr su borg er Konstantín- 
opolím heítir. hana let gera Gonstantinws konungr. þa borg kalla 
menn Miclagarð. A Tracia bygði fyst Tiras sonr lafeths Noasonar. 3o 

12 fra honum er komen þioð su er Tyrkir heíta. þat er oc mioc 
margra mawna mal at þuí er fornar bœkr visa til at af þwi lande 
bygðist Suiþíoð. en Noregr af Suiðioð. en Island af Noregi. * en 
Grœnland af Islande. hia Tracia er Ungara land. þanan var 
Martin^/s hyskup æskaðr. þar nest er Bolgara land. þat heítirsð 



^ Sdledes. ^ Det som her gengives ved ir er et forkortelsestegn, som i 

höj grad ligner det sœdvanlige tegn for ev, men da det dog synes at have en 
lidt sœregen form og gar for neden helt ind til \, er det et spörgsmdl, om ikke 
der bör lœses Kirjdilaland. Refslaland. I det mindste er pluralformen Kirjálir 
usœdvanlig, om ikke enestdende. ^ Punktum er tilf. * Punktet stdr meget 
höjt oppe. 



156 • HAUKSBÓK. Heimslysing ok helgifrœði c. 4-5. 

Gírc land við þat er Girgía^ k(onu)Tigr^ kendr. a Girclande stendr 
fiall þat er Olimpus heítír. þat tekr up^ or skyum þar getr stein 
þann er abeston heítír sa ma eigi kolna ef hawn er heitr gorr 
vm sinn. vm Gircland kendi kenningar. Andreas postole. þar ero 
þer hofuð borger. Adenas. Gorínthos Þebas. Thesaloníca ^. Dyrakr. 5 
þat II land heítír Apulea er nest hggr Gírclandsz hafe. þar ero 4a 
hofuð borger margar. Brandeís oc Bar er Nicolaus hyskuip huilir 
í. oc Montecasin. þar er mest dyrkaðr Benedíctus abote. þat 
munch'fí er agetast a latínu tungu a Pulí er Monte gargan. þar 
er helh'r sa er Michaell engill dyrkaðe i sínní tíl komo. Norðr fra 10 
13 Puh' er ítah'a land. þat kollum ver Rumaborgar land. þar stendr 
Ruma borg a. þa er Lumbarða land. þar er Meínlangs borg a. 
í henní var Ambrosius hi/skup. 

Vm þat huaðan otru hofst. 

c. 5 Líufír brœðr. Sua segía oss helgar rítníngar huersu ver * 15 

skolum a drottenn varn trua oc mehr sua. at eiwn er guð oc .i. ^ 
er almennileg tru oc eiwn er cristiwn domr. oc emn er guð alz 
faðer. oc alz er gerande oc valdande oc raðande. En hawn eigum 
ver at lofa oc dyrka firir þwi at hann skóp hmn ^ fysta mawn 
Adam oc hans kono Euam er ver . erom aller fra komner. Guð 20 
bauð ^ þeím boð orð sín at geta oc sagðe þeiw ef þau gaum gefe. 
at þau skilldu fœðast oc fuUa tru gera. oc fylla hímín rikí þawn 
lut er * englar tœmdu firir míkíleti sínu. oc firir of pryðí. oc 
firir þer sakar ^ at þeír brutu log víð drottewn varn. En þa er 
sKct h'f var Adame skapat oc þeim híunum baðom sua at þau 25 
skylldu ecki erfeði drygia. fyst þa stund er þau gettu boðorða 
guðs. þa matte þeim ecki at angre verða. eígí brunnu þau þo at 
þau gengi i eld^^ brennanda^^ eígí sucku þau þo^ at þau gengí^^ 
á se. eigi grandaðe þeím þo * at ^^ þau ^^ ormar ^^ hyggi. eígí 
sakaðe þau þo * at þau dyr bítí. huarke var þeiw at meini hungr æ 
ne þorsti. heitt nema kalt huarke kostaðe þau meðan þau gerbu 
sua sem þeím hafðe guð boðet. þa geck ^^ hinn flerðar fuUi fiandi 
i ofund við þau beði híun. sem hawn gerir ^^ nu við oss alla 



^ Sáledes. ^ Forkortélsesstregen glemt. ^ e er skrevet omtr. som 

0, snarere end som 0; stár der i hvert fald ikke. ^ Tilf. over linjen med 
nedvisningstegn. ^ Ligeledes, men uden nedvisningstegn. ® Aksenten stdr 

bagefter n, nœsten helt over det folgende f. '^ bau opfrisket. ^ Disse 3 ord 
Ugeledes. *> kar ligeledes. ^^ i eld ligéledes, hvorved i er gjort til j. 

'^ renn opfrisket. ^^ e ligeledes. 1» at u or ligeledes. ^* ck ligeledes. 

^^ ir tilf. over linjen med nedvisningstegn. 



Heimslýsing oJc helgifrœ ðic. 5. HAUKSBÖK. 1o? 

siðan. íirir þwi at hsLnn vill alla þioð suickia til heluítís. sua sem 
hai?n sueic þau beði híun at þau brutu boðorð guðs. En þegar 
er þau hofðu brotet þat. þa skílldu þau lata af þe/ri hínní miclu 
selo oc hfa við vil oc við erfeði. Oc þa skihdu þau beði varna 
við elldi oc við vatne. oc þo matto þau varla halda sic oc sín 5 
born sua at þeím i cne fehí. en þat er at þau brutu guðs boðorð. 
Míkít gerði Adamr oc þau beðí híun oss oHum. firir þ?<i at nu er 
heimr þessí morgum lutum ^ verri en fyrst ^ var han/í ^ skapaðr 

14í af þeira misgerníngum j er þau híun gerðu. flrir þ?/i at þa var 4^ 
sol .vij. lutum biartare en nu er hon. oc tungl var fyst sua h'ost lo 
sem nu er sol til þess er Adamr bra af þui sem guð bauð honum. 
en þat verðr, eftir doma dag er þau skolu iam hos vera beði sol 
(oc) * tungl sem þau voro fyst. oc verðr þat at tungl þuerr ecki 
oc stendr fullt iafnan. Ver megom nu meó orðe oc meó verki oc 
meó erfeði varo oc olmoso til þess gera at ver skilldum með guði i5 
vera. oc meó hans helgum monnum i liose oc i fagnaðe er ver 
heðan foruw ef ver vihum guðs viha gera. Sua segia oss heilagar 
bœcr at engi maðr skal blota heiðnar vettír firir þíá at þat gerðu 
mewn firir Noa íloð. en af þ?á varð su hín mícla floð at guð 
vildi firir farast lata alt þat hit synduga folk af þe/ra misgerníngum 20 
er þeir gerðu i hordome oc flimsku oc i meín eiðum. i mutu. oc 
í marm drape f^'rir vttan Noa oc sono hans þría. oc þe/ra ^ .iiij. 
konor. þanan reis fyst sa villu domr oc utru. fra þeim monnum 

15 hínum miclu er forðum varo. þeir toko til oc letu gera stopul or 
griote sua hafan at þe/r vildu meá þuí koma i hímíríki. En þa sa 25 
drottenw var mikileti þe/ra. oc kom þar sialfr er þeir varo er þa 
gerníng skildu gera. oc uiiti sua firir þeím at engi uissi huat 
annar sagðe eða gerðí. en þeír menn voro .ij. oc Ixx. En af þwi 
ero nu sua margar tungur i þessum heímí. En þeír menn aller 
er þar voro vrðu sua vsattjr at huerr þeiYa. for a sins vegar. En so 
su gerniwg fell oll niðr. þa foro þeír til ymísa landa. en mmn 
kyni vox þa ofund oc varð suíkit af hínum sama diofli er Adam 
sueíc fyrr. sua at þeir gerðu ser guð oc sao eigi skynsemdar 
augvm ^ a varn áYOÍienu er þa skop. Sumir blotaðu sol. ' Sumír 



^ um er tilf. over linjen vistnok med nedvisningstegn. ^ v er tilf. over 

linjen. ^ Tilf. over linjen med nedmsningstegn. Alle de her nœvnte tilföjelser 
er skrevne med fine bogstaver og , som det synes, med samtne hdnd som det 
evrige; blœkket er lidt maftere end ellers. * Glemt af skriveren. ^ Skr. to 
gange, men forste gang overstreget. ^ semdar augvm er tilf. over linjen med 

nedvisningstegn. Jþork. mener, at skriveren ferst har efterladt en dben plads, 
somblev udfyldt med eigi skyn, og resten tilf. over linjen pd grund af pladsmangel; 
dette er meget rimeligt, da disse ord er med lidt mattere blœk, men det synes dog 
at vœre skriveren selv, der — senere — har tilsat dem. ^ Punktum er tilf. 



158 # HAUKSBÓK. Heimslýsing ok helgifrœði c. 5. 

mana. Sumir stiornur. Sumir æld. Sumir T'atn. Sumír iorð. firir 
þwi blotaðu þeir hana at þar fœðist huatvetna við hana. íirir þíá 
vatn. at alt míndi dœyia ef þat veri eígi. íirir þwi æld at hann 
er varmr við at sítia. en af þui sol oc oll hímín tungl. at þaðan 
kemr lios alt i heím þenna. En þeir mattu þat eígí uita ef þeir 5 
vildi at l^ui hyggia at sa er einn guð er þat alt skop monnum til 
hialpar. Enda fengu þeír e«n meíri villu dom oc blotaðu. mewn 
þa er rikir oc ramir varo i þessum heímí siðan er þeír voro 
dauðír. oc hugðu þat at þeir míndu orka iam míclu dauðír sem 
þa er þeir voro kuíkir. Maðr var sa einn míoc rikr oc bio i œy lo 
nokorre. er het Saturnus. En hawn ^ Saturnus var iHr maðr. 
hsLtm drap sono sína alla huerrn ^ sem borewn var oc gerði at 
mat ser oc at siðan. Einw let hawn Hfa en sa het lupiter^. en 
ha?m var || illr oc grimr sua at hawn rak foður sínn or œy 5a 
þeiri er hawn bio i. oc vildi honum at bana verða ef ha^m metti 15 
taka hawn. En sa lupiter* var sua quensamr. oc daðalaus at 
hanw ^ hafðe systur sína at kono ser. en su het íuna ^. oc gat 
meá henni dœtr .íj. onnor het Minerua en onnor Vena ^. þer 
baðar dœtr sinar hafðe hann at kono ser. oc hueria sína frewd 
16 kono hafðe ha^n at skom oc cleke. þa hína meín fullu niewn oc 20 
hína fulu hofðu þeir þa at bestum guðum ser. En sa íupíter^ var 
l^eirsi alra rikastr hiwna heiðnu mawna. er sumír mewn kalla Þor. 
en sa var allr einn en hawn blotaðo me^n a danska tungu allra 
mest. En hans sonr het Mars. hawn vildi æ oc æ i illu standa 
oc i hernaðe oc i orostu. En þeif hínír heiðnu mewn aller blotaðu 25 
hawn dauðan aðr en þeír fœri til orostu. oc hugðu þeír at hawn 
metti þeim þa hialpa. fmr þa soc at ha^n stoð i hernaðe i morðe 
oc i mawn drape. En var eínn maðr sa er Merkuríus het en hmn 
var sua fars fuUr oc suíka at hann for at flerð eínní at stela oc 
líuga. þawn gerðu þeír heiðin mawn^ at guði ser. oc blotaðu hawn 30 
at b(r)auta ^^ eða gatna ^^ moti oc a ^^ hestum biorgum. en hawn 



^ Herefter er het tilföjet, men da det er mere afbleget, end det ovrige, 
synes det at vœre noget udskrabet og bestemt til at udgd. ^ Sáledes. ^ Forst 
skrevet íoui, hvilket sikkert er fejllœsning af iouis, mefi dette er overstreget og 
iupiter skrevet neden for i margen med en rod, rund streg omkring. * Forst 
skr. iovis, men dette er overstreget med redt og iupiter skrevet ovenover. ^ Tilf. 
over linjen med nedvisningstegn. ^ S&ledes, ikke iuno. ' S&l. forst skrevet, 

derpá synes a at vœre udraderet og us (forkortet) tilsat over n. ^ Dette ord 

er skrevet over noget, der er udraderet (rimeligvis iovis^. ® Vistnok en fejl 

for heiðnu menn. ^° r er glemt og ordet er sk/evet over et raderet sted. 

" Disse to ord er tilf. over linjen; det forste er ikke ganske tydeligt; der stár 
vistnok .1. med streg gennern l, = vel — eda. Disse tilföjede ord er ikke 
raderede. ^^ Senere tilföjet af shriv. 



Heimslysing ok helgifrœði c. 5. HAUKSBÓK. 159 

het Oðenn a donsku. kona ein var su er het Vena. su var lofis 
dotter. En hon var sua mann giorn. oc sua org oc sua ill at hon 
la meá feðr sínuni. oc með morgum monnum oc hafðezt sua sem 
port kona. En íirir hewni œrðust oc heiðnir menn oc kallaðu 
hana gyðíu oc sins guðs dottor. Mart var þess alsz er menn 5 
kallaðu guð vm allawn Miðgarð. hmn illi diofull hafðe sua suícna 
þa hína heiðnu me^^n. at þeir toko illa kalla oc argar konor. oc 
blota5u guð sín þa menn er þat eitt gerðu er fianda vili var. sua 
var mawn kynít suikit til þess er var drottem gaf þeím enga 

17 gaúm. A marga vega varo menn viltír sua at þeír gafo sol oc lo 
mana daga oc oðrum guðum sínum. Sol gafo þeir suwnu dag. En 
mana ^ mana dag. En tysdag gafo þeír Marti. hiwn fiorða dag gafo 
þeír Mercurio. þawn er ver ^ kollum Oðe^m. En hinn .vi. dag gafo 
þeír hiwni orgu Venu ^. er heítír Frígg a donsko. hinn .vij. dag 
gafo þeír Saturno er var hinn ellsti faðer þe«ra allra guða. þa 15 
gerðu þeir hinír heiðnu menn man likan or rauðu gulli. oc or 
huítu silfri. suma gerðo þeir or steínum suma or stockum. gerði 

e * huerr or þwi er * efni ^ hafðe ^ til "^. oc "^ gerðu þeím hus oc 
kallaðu þat hof þeira. oc settu þau mawn Hkan þar inní. oc baðo 
ser goðs til. * þar sao þeír diofla er þa hafðe aðr suícna. oc hiní 20 
fogru man hkan oc flugu þar i þeím. oc meltu þaðan við þa hína 
ormu menn. oc villu menn oc lerðu þa til þess er þeír komu 
salum þeira oc sialfum þeím i heluítí. Sumír gerðu man Hkan 
meá miclum | hannerðum. oc seldu meó verði suma við mínna en 5^ 
suma við meíra. sua huern sem koma matte. Meðan þeir gerðu þa 25 
þotte þeím gaman eítt at. En þa er gort hofðu oc þeír guð 
kallaðu þa stoð þeím age af oc voro aller reddir við þa. Ver 
hofum lesit a boc þeiri er heítír liber regum at þeir hínír heiðnu 

18 menn af lande þuí er heítír Philistim ^ borðust oft við Iraels ^^ 
folk. en þeír eínír menn hofðu þa retta tru til vars drottens sua 30 
sem Abraham hafðe íirir þeím aðr. En þa varð þat i eitt^^ huert 
sinn íirir syndum þe/ra hínna cristnu mawna at þeír hínír héiðnu 
mewn hofðu gagn. oc fengu af þeím orc þa er mikill heilagr domr 
la i. þar la i vondr sa er Moysess hafðe er var drottenn sialfr 
seldi i hond honum. en þeím vendi laust Moyses a hafet rauðaa^ 
þa er Farao konungv for eftír þeím með sínn her oc vildi drepa 



^ Dette ord er skrevet over linjen; det foranstdende En synes at vœre 
raderet. ^ Tilföjet over linjen. " Er muligvis senere rettet til Veneri. ■* Over- 
streget af opfriskeren. ^ fni opfrisket; herefter har opfriskeren tilskrevet er 

over linjen med nedvisningstegn. ° af opfrisket. "^ Ligeledes. ^ Funktum 
er tilf. ® im er senere tilskrevet. ^^ Sdledes. " i eitt megct afhleget. 



160 § tlAtJKSBÓlC. Öeimslýsing ok helgifrœði c. 5. 

þa alla. En þa stoð hafet tueím megím sem steín veggr. En 
Moyses geck yfir haf þurrum fotum. En Farao oc lið hans for 
eftír þeím þa hína somo leið. þa laucst hafet saman en þeir 
drucnaðu þa aller. þar la oc i orc þem steín spiold þau er var 
drotte/^n feck sialfr i hendr Moysi oc hawn hafðe skrifat a log 5 
oll meá boc stofum. er mewn skilldu þa hafa oc nu i þessum 
heímí. þar la oc i mawna en þat var fœsla su er var drotte/m 
sendi or hifnum Moysi. oc hans hði er ha??n sendi þa .xl. vetra i 
œyði morc. þa fœrðu þeír hínír heiðnu menn þa orc meá þeim 
miclum helgum dome. er or hifnum kom til sins hofs. oc settu lo 
vp/) hia sínu guði. en þat kallaðu þeír Dagon. en yíir honum letu 
þeír heiðnir mewn mioc dyrlega. þat var einn morgen arla er þeír 
komo inn i hof sítt. þa fundu þeír guð sitt a golfe Hggia Urir 
orkenni níðrí sem hawn beði friðar. þa toko þeir ewn Dagon oc 
settu ypp i sama stað sem hawn stoð aðr hía hínum helga dome. i5 
þa como þeir at oðrum morne at vita huessu þa fœri. þa funnu 
þeir Dagon guð sitt i durum vti hofuð lausan. oc hendr af baðar. 
íirir þwi for þat sua at eigi matte alt vera saman drottens vars 
sendíngar oc diofuls manlikan. þa varp guð reíði sínní a þa þíoð 
oc sendi til þe/ra mann dauða oc varan firir þer saker at þeir 20 
hofðu þar hit || helga skrín i sínu heiðna hofe. Mys ok lemendr ^ 6» 
oc maðkar a lahde þwi ato korn alt firir monnum oc gras retr 
oc viðar retr. ^ oc f^Vir foro landenu ollu. þa fœrðu þeír lands 
lyðren þat hit helga skrín til annarar borgar fra annare. þa var 
þar mawn dauði hinn mesti sem þat hit helga skrín kom. þa 25 
spurðu þeir at spaca mewn huar(t)^ fleirum þotte rað at fara meá 
þwi skríní heím. eða hafa meó ser lengr. þa gerðu þeír þat rað 
19 aller at heím skildi senda. þa meltu þat hínír spakastu mewn. 
lotum fylgia med þin hínu helga skríní fagrar gersímar. þeír toko 
þa til oc gerðu rínga or gulli oc messíng ^. þat reðo þeír oc at 30 
gera skildi vagn oc beita firir kyr .ij. þer er alldrigi kuemí aðr 
undír oc sua vngar kyr þer er hiwn fysta kalf hofðu boret. oc 
baðu taka þa kalfa oc setia ínw. oc vita hueri þer kyr vildi ganga 
oc melti sua ef þer kyr uildi brott ganga fra kalfum sínum eða 
leið hína somo meá þui hínu sama helga skríní sem heilagr domr 35 
var ínní. þa vitum ver full giorlla at þat eítt olde vgagne þuí er 



^ Disse to ord er tilföjede over linjen. ^ oc gras — retr. er tilskrevet ude i 
margen med en red, rektangulœr streg omkring og et rodt henvisningskors oven 
over; desuden er der en sort, skrd henvisningsstreg over oc og en tilsvarende i 
teksten; i denne er der ogsá to rede klatter (men ikke et kors). ^ t glemt. 

* Her er or gulli tilföjet, men — midig senere — overstreget. 



Heimslýsing ok helgifrœði c. 5-6. HAUKSBÓK. 161 

ver fengum. þa gengu þer kyr meó þeim vagne til Traels ^ landz. 
oc beliaðu harðla at kalfum sínum. oc hurfu eigi aftr at heldr 
aðr en þer komo heím meá þeim helga domæ ^ sem hann hafðe 
aðr verít. þeír hínír heiðnu mewn fengu þa ar oc frið oc batnaðe 
þa oc let af mawn dauða oc varane. En þeir Irraels þioð hurfu 5 
eínart til guðs. En drottewn var barg þeím val siðan sua at þeír 
hofðu betr huar sem ^eir komo saman. með Samuels liði er þe^'ra 
var hyskup oc hofuðs maðr. af sHku megum ver víta huert megín 
þau híní heiðnu guð hofðu við varn drotten er alsz er valldande. 
þat varo eigi guð. þat varo grímmír dioflar .oc salo suícarar. oc lo 
upphaf allra synda. oc þeír fœra sína embettis mewn í eld þawn 
er alldrigi slocnar. oc er þat fuU kunníct huat sa hiwn riki konungr 
er het Nabogudonosor (gerði) ^. hawn toc drengi. iij. þa er truðu 
a einn guð oc gerðu eigi honum luta. oc let casta þeím i ofn 
brennanda. En guð getti þe/ra sua at þeír gengu þar i obrunnír 15 
sua at eígi suiðnaðe eitt har a hofðe þeím. 
c. 6 A þuí lande hínu sama var sa propheti er het Daníel guðs 

vínr I oc hans hiwn besti þegn. oc heilagr maðr sua at hawn 6b 
melti við varn * drottewn þegar er hawn villdi. En hawn Daníel 
var meá konungi þeim er het Dari. oc þottí honum all goðr. þa 20 
gerðu hans rað giafar þat fmr ofund er þeir hofðu við Daníel at 
kommgr skilldi sua bioða at engi maðr skildi guði luta nema ser 
goðs biðia til guðs .iij. daga. En þuí vildu þeir Daníel suickia. 
en Daniel gerði sem hmn var vanr. geck i loft sitt oc bað ser 
20 þar til almattegs guðs. en þeir stiltu um huset er i ofund gengu 25 
við hann oc sogðu kommgi at Daniel gaf eigi gau?^ hans boð orðe. 
oc letu hann þess verðan at honum veri kastat i grof þa er dyrin 
oorgu lago i .vij. en konungren varðe þat mal oc quast þat eigi 
viha. en þeir vurðu þo ricari er íleri voro saman. þa toko þeir 
Daniel oc kastaðu honum i grof firir dyrín vorgu. En kommgr 30 
geck at sialfr oc byrgði aftr þa grof. oc melti sua við Daníel. nu 
hialpe þer þiwn guð ef hawn er sua goðr sem þu segir at hawn 
se. oc geck a brott i illum hug oc matte huarke eta ne drecka 
ne sofa a ^eiri natt. ^ þa geck konungr þegar at morne at vita 
huat or Daniel veri orðet. oc kallaðe a hawn oc melti sua. Híir 35 
þu guðs maðr eða matte þiwn guð þer hialpa. við þessum dyrum 
hínum olmu. En Daniel suaraðe. Hfir þu konungr Hfi ec harðla 
^ vel fmr þuí at miwn guð sendi sínn engil til mín. En bant þessi 



^ Et f er skrevet over Unjen med nedvisningstegn, men med langt yngre hdnd. 
'^ æ rettet i hdskr. fra a. ^ Mgl. i hdskr. * r er tilf. over linjen med ned- 
visningstegn. ^ Punktum er tilf. 

11 



162 HAUKSBÓK. Heimslýsing ok helgifrœíJi c. 6. 

dyr sua at þau matto eigi munní gína. eða mer at angre verða 
firir þwi at ec hafða ecki misgort við þic. En kowwngren fagnaðe 
þuí harðla oc bauð sinum mownum at drega Daniel upp or grof 
þeírí. En hínum i at kasta er hawn hofðu rœgðan. með konum 
oc bornum. En þeim var ollum kastat i hína somu grof en dyrín 5 
toko við þeim þegar a lofte oc rifu i sundr þau oll. þa sendi sa 
konungr boð þegar sínum lands lyð ollum. oc bað þeím segia 
sínn vilia at þeír skildu trua alUr a ein guð sannan firír þuí at 
ver vítum þat at hawn er guð almattegr er shkar iartegnir gerði 
at hawn helt Daniel við þuí at eigi biti hawn þau híní olmo dyr. lo 
Daniel var siðan lengi ^ meó þeim kom^ngi oc þotti honum all 
goðr. þa varð sa konungr dauðr en annar feck konung dom þa/^n. 
En sa het Gírus ^. þa var Daníel ^ en motu nautur * hans. þa var 
en i Babilon hínní miclu en ^ heiðít guð eítt oc het Bel en þat 
sogðu þeir menn aller er embettu Bel at hawn- þurfti mat sua i5 
mikinn at engi kunní þess || dœmi. En konimgr var til þess 7» 
21 skylldr at fœra honum huern dag tolf sefsteri víns oc sald miols 
oc .xl. sauða. þat skildi bera lata alt firir Bel oc konungr geck 
þangat huern dag at biðia ser goðs til Bels. en Daniel sa enskis 
heiðar a Bel. oc bað ser til eíns guðs. þa spurði konungren Daníel. 20 
huí vilt þu eigi biðia þer goðs til Bels. en Daniel suaraðe. ec bið mer 
aldrígi til þess guðs er þer hafet gort yðr firir l^ui at ec bið mer 
til þess guðs er Kfír oc e man h'fa. huat man ec biðia mer til Bels 
dauðs. konungr suaraðe. eigi þickír þer sua Daniel sem Bel se 
Kfande guð meðan ^ hawn meUr við oss. oc matar nœytír quað 25 
konungr. nei quað Daniel hawn at alldrigi matar bíta. þa varð 
konungr reiðr harðla oc lastaðe ^ sogu Daniels. oc bauð embettiss 
monnum Bels ollum at koma til mals við sic. oc spurði at huat or 
þeím mat yrði ollum er borewn er firir Bel. Ef þer segit mer þat 
satt at hsinn etr þat alt þa skal drepa Daníel. er hafðe Bel at 30 
haðungu. þa melti Daníel. stande þat þítt orð konungr oc rcpynum 
vit huat satt er. En þeír gengu þa aller til hofs þess er Bel vai: 
ínní. En þa toc koní^ngr sialfr mat oc vín oc setti firir Bel. oc 
rac vt þa embettis menn alla. þa toc Daniel osku oc saðe vm 
alt golf. En konungr lauc áftr sialfr durum oc geck vm morgonen 35 
at rœyna sogu Daniels. se þu nu Daníel quað konungr nu er 



^ g er i Mskr. rettet fra ð. ^ Sdledes ser dette ord nu ud, men dtt er 
opfrisket; af det oprindélig skrevne ses kun nogle uhestemmélige trœk af en stor 
initial. " Skr. da | daníel (ved linjeskifte). ^ Sdledes. ^ Urigtig gentaget. 
^ e er i hdskr. rettet fra forkortelsestegnet for eð (með). "^ ðe er tilf. over 

linjen med nedvisningstegn. 



Heimslýsing ok helgifrœði c. G. HAUKSBÓK. 163 

matrewn allr ettiwn er ec setta íirir Bel. se her konu?igr quað 
Daniel spor manna er ec hygg at etit hafe mat Bels. þa geck 
konungr til oc sa þa beði þar vaxenna mawna spor oc barna. þa 
nœyddi kowwngr þa til embettis menn Bels alla at segia honum 
sanwa sogu til huat yrði or mat Bels. En þeir mattu eigi þess 5 
lengr dyHa. oc sogðu hit sannasta at þeír hofðu sialfer etit. en 
hawn toc þa alla oc let drepa en hawn bað Daniel gera or Bel 
guði þeira slíct sem hawn vildi. þa toc Daniel Bel oc braut allawn 
i sundr oc kastaðe i eld. þa var enn i borg þe/ra dreki einn sa er 
þeír hofðu firir guð. þa melti konungr við Daniel mant þu þess lo 
dyha at þessi se Hfande guð er ver blotum nu þo at þu letír ^ 
eígi Bel vera sua. þa suaraðe Daniel hogla konungi ef þu lœyfir 
mer þa man ec drepa þawn dreka er ^ þer kallet a ^ guð sua at 
22 ec hafa ecki vapn við. þa lœyfði konungr honum sua at hawn 
drepi þawn orm oc hafðe ^ ecki vapn við hawn þa geck Daníel oc is 
gerði honum mat. hawn toc bic oc bustír oc istr oc veldi. alt 
saman oc gaf honum at eta. þa bolgnaðe hawn allr oc brast i 
sundr. En Daniel melti við hans embettis menn. nu megut þer 
sea a huern þ^r truðut. þeir vrðu reddir borgar menn aler oc 
letust vbota ^ bol hafa fengit af Daniel. oc gengu aller til konungs 20 
oc buðu honum koste tua at hawn seldi þeím i hendr Daniel ^. 
elhgar^ skylldi þeír drepa hann sialfan oc alla ha^^s ætt. en sakar 
þessa nauðar kostz toko þeír ' | hawn oc kastaðu honum i hína 7b 
somo dyra grof er hawn var aðr íirir dyrín oorgu. oc voro Uon 
suelt aðr .vi. daga til. huern dag skildu þau dyr lionen hafa. tua 25 
laupa brauðs. oc tíu sauði til fœslu. en tolf dœgr var þeím ecki 
gefít til þess at þau skiUdu Daniel eta oc honum grímlega bana. 
Sa maðr uar einn i Iherusalem er Abbacuc het. oc var proyjheta. 
En hawn skildi fœra verc monnum sínum fœslu þeim er skoro akr 
hans. þa kom engill guðus ^ til hans oc bauð honum at hawn 30 
skildi fœra Daníele fœslu þa er hawn hafðe þar ^ til Babilon ^^. oc 



^ Skr. to gange. ^ Synes ferst at vœre skrevet e^, men derpá rettet til 
er. ^ Urigtig tilf. * Vistnok en fejl for hefðe. ^ Dette ord er afblegetj 
men dog sikkert; det er shrevet over noget andet, som imidlertid nu er fuld- 
stœndig ulœseligt. ° Herefter er et ord i slutningen af linjen (den sidste 

2Jd siden) udskrahet og over det er elligar skrevet. ' skylldi — þeír er skrevet 
under Unjen med en anden h&nd og omgivet med en rod og tildels med en sort 
streg; m. h. t. de enkelte ord er at mœrke, at þessa er utydéligt, det sidste bog- 
stav i kostz ligeledes (kosta?). Efter þeír er endnu tilföjet Daníel, hvilket er 
urigtigt. ^ S&ledes. ® Dette ord er udstreget og i margen skrevet (med hen- 
visningstegn og omgivet med en rod streg): ætlat verk monnum sinum; samme 
h&nd, som p& det nederst p& forrige side tilskrevne. ^^ Herefter er der over 
linjen tilskrevet borgar; nœppe med samme hand. 

11* 



164 'hAUKSBÓK. Heimslýsing ok helgifrœ ði c 6-7. 

til liona grafar þeírar er Daníel la i. Abbacuc suaraðe. hueri skal 
ec þa fara herra mínn quað haí^n er ec sa eigi þa borg eða 
hípyrða oc eigi sogur til haft. þa greip enggilUn^ i har honum. 
oc flaug með honum oc meá fæslu verc mawnana til grafar þeirar 
er Daniel la i. þa kalaðe ^ Abbacuc a Daniel tac þu uið feslu 5 
þessare er guð sendi þer. En Daniel toc þa við fegínn oc at oc 
þackaðe guði oc melti sua. lof se þer guð almattegr er engan 
fírír letr þawn er a þic truír oc lœysir alla þina víní or nauðum. 
oc virðist at vítía mín oc hialpa i sua mikiUi nauð sem ec em nu 
staddr. En engillewn toc þa Abbacuc Y^rophetsi oc fœrðæ ^ heim 10 
aftr til lands síns. um mioc langan veg. þa a hinum .vij. degi 
gecc konimgv til grafar þeirar er Daniel var i castat. i rygguw 
hug oc vildi vita huat or honuw veri gort. oc sa i grofena. en 
23 Daniel sat þa heill i grofenni miUi dyranna. þa meltti konungr. 
oc quað þat hit fysta orð. Einn er guð almattegr sa er Daníel 15 
truír a mikill erttu oc goðr oc rikr oc ramr er þu orkar þeá er 
þu vilt. en hawn varð harðla fegín oc bauð ^ monnum sínum at 
draga Daníel upp or þeiri hona grof. oc let þeim casta i er 
Danielem hofðu rœgðan en þeír vurðu aller þegar sUtnír i sundr 
fyrr en konungr gengi fra þeím. Margt kunnum ver oc aðrer 20 
froðer klerkar segia fra lausungar guðum. En nu er þat lanct oc 
leiðent || at^ huessu illfus þau voro. oc huessu þau drogo fram 8a 
sina embettis menn. ú\ huersuetna er ilt var oc vmenska var i. 
til morðs oc til mawndraps. til hordoms oc til alskonar saurhfis. 
þeir menn voro þeim guðum virkast^V er mestar vdaðer e gerðu. 25 
oc ferlígast hfðu oc mest letu eftir Ukams fystum oc heimsens 
hœgoma. En var drotte;^n lesus Christus^ kom til þessa heíms a 
hiwni .vj. olld þeírrí sem verðr. ^ En .v. voro aðr gengnar. eín 
var Adams old. onnor Noa old. ííj. var Abrahams old oc Moyses. 
.iiij. Dauiðar ^ old. fimta herleiðing Gyðinga af Babilonium ^ en 30 
vm þessar allder matte engi maðr koma til himíríkis er nu ero 
taldar til þess er hi^^n helgi Gristr let hingat berast af hínní helgu . 
Maríu oc lœysti alt mann kyn fra heluitis pinslum þa er hawn toc 
pinsl oc dauða. a hinum helga crosse. 

Fra þuí huar huerr Noa sona bygði heímiíín. 35 

í. 7 Synir Noa voro .iij. þeir skiftu ollum heímí meá ser huar 

kyn huers þe^'ra skilldi byggia. Sem hafðe þawn lut heímsens er 



^ Sdledes. ^ Skr. baaud. ^ Her mgl. vistnok segia. * Forkortet 

it^c xpc. ^ Fimktum er tilf. ® oc — Dauiðar synes at vœre skrevet (m£d 

samme h&nd, som det Qvrige) over nogle helt udskrabede ord. "^ fimta — B. er 
— med samme hánd , som det ovrige — tilföjet ude i margen med henvisnings- 
tegn og omgivet med en red streg. 



Heimslýsing ok helgifrœði c. 7-8. HAUKSBÓK. 165 

Asia heítír. þat er kallat helmíngr heímsens. En lafeth sonr Noa 
skilldi byggia norðr halfo heímsens. þat er kallat Europa. En 
Kam hi;m þriði Noa sonr. hawn skildi byggia þat land er Africa 

24 heitir. þat er um vt suðus ^ ett heímsens. Sem Noa sonr atte .v. 
sono oc bygðu þeir vm austr halfo heímsens. Eínn þetra het 5 
Elam. annar Assur .iij. Arfaxað .iiij. Nudi .v. Aram. þessi ero þioð 
lond i þeim lut heímsens. India land. oc Perfidia ^ land. Elam. 
Assiria lawd bygði Assur. Meidia land Arfaxað. Kalldea land Nudi. 
En Aram Syrland. Bactria land. Albanía land. Kuna lawd. Suiþioð 
hína míclu. En alsz ero told þioð lond i þeim hit heímsens .cccc. lo 
oc .vi. En þa er tungur skíftust þa kom i þawn lut .vij. oc .xx. 
lafeth Noa sonr atte .vij. sono. þessi ero nofn þeira Gomer. Magon. 
Madia. loban. Tubal. Mosok. Tiras. þessi ero þar þioðlond. 
Magon reð Suiþioð hinní miclu sumri. en Madia Kylfínga lawde 
þat kollum ver Garða riki. loban Gírclande. Tiras Bolgara lande is 
oc Vngara lande. Saxlande oc Fraclande. Tubal Spanía l(ande) oc 
Rumum'a lande Suiþioð oc Danmorc oc Noregí. en Gomer reð 
Gallia. en Mosok Kapadocía. En alsz ero told þar þioð lond .1. oc 
.cc. en tungur .ííj. oc .xx. | Gam Noa sonr atte .íííj. sono. eiwn 8^ 
het Kus. annar Mesraím. þriði Puth. íiorðe Ghanaan. þessi ero þar 20 
þioð lond. Kus reð Ethiopia lande. Mesraím Egífta lande. Puth 
Libia lande. Kanaan Rabíta lande. Serc lande. Getula I(ande). 
Numida lande Maurítanía lande þar er enn Bla land. þar ero tungur 

25 .ij. oc .XX. En þioð lond .vi. mínna en .cccc. þa verða tungur 
alsz .ij. oc .Ixx. en þioð lond. þushundrað. 25 

Her segir fra marghattaðum þioðum. 
. 8 Sva segia froðar bœkr at i heímínum se sua marg hattaðar 

þioðer beði at vexti oc at eðli. Risar ero kallaðar þioðer þer er 
stercastar ero. þeir ero sumír viðr eígnar sem aðrer ^ menn en 
sumír ero ma^^nskœðir. A Blalande er þioð su er Panfagi^ heifir*. 30 
þeir eta alt þat er tonn festír a. Trogodite heíta þeir^ er^ renna^ 
huön'u dyri harðare. Aptropofagi ero mawn etor. Antiofagi nyta 
ecki til matar vttan fiska'^ eína. Arðabaðíte ero bíugír sem fenaðr 
oc eta ecki nema ratt' se. oc eta beði menn oc dyr. Su þioð er 
þar er ala sem feitast foðr sínn oc moður ^ þa er þau eldast en 35 
siðan bioða þeír til sin vínum sínum oc frenduni. skal þa drepa 
þau oc eta þau at erfi sínu. oc þickia þeír illa gera er þau lata 



^ Sdledes. ^ Det sidste r opfrisket. ^ i ligéledes. * Héle ordet er 
opfrisket og ser nu nœrmest ud som hettr el. heitr. ^ Opfrisket. ^ r...a 
ligeledes. "^ Over f en hetydningslos prik. ^ u er i hdskr. rettet fra 2. 



166 • HAUKSBÓK. Heiraslýsing ok helgifræði c. 8. 

biða elli oc vhíPgendi oc dœyia þau magr ^. Ein fœtíngar hafa 

26 sua mikinn fot við iorð at þeír skykgia ser i suefní við solo. þeir 
ero sua skioter sem dyr oc laupa við stong. Su þioð ^ er i Afrika 
er eigi sakar orma eítur ^ oc born i voggu leíka meá eitr ormum. 
þeir ero ewn þar er hofuð lausir ero en a bringunní er beði 5 
munnr oc augu. sumír hofuð lausir þa er munnren ofan a 
bukenum ^. en augu a herðar bloðum. oc er har a sem a dyrum. 
Satiri heíta þeir menn a índía lande er sua ero bíugleítír at crocar 
ero a nefíum þeím. oc vex horn i enní oc^ ero fœtr þeta vaxner 
hkast geita fotum. þeír ero ewn þar er a bac aftr horfa ter. oc lo 

27 ero .vííj. a huarum fœti. Genocefali hafa hunds hofuð. oc hafa 
þeir gauð Urir mal. klœr ero a fíngrum bc a taom en engír negll. 

II Gikoplex heita menn er auga er eítt i hofðe. en þat er i miðiu 9* 
enni. þar ero sumír tolf alna langer þeír heita Akrobi. sumír ero 
alnar hafaer^ þeír heita Pígmeí. þar ero konor þer er born ala .v. i5 
vetra gamlar oc lifir engi vm atta vetr. Ermofrodite heita metin 

28 er geir vortu hafa hína hœgri sem kallar en hína vínstri sem 
konor þeír mega vera beði feðr oc mœðr barna sínna. þat (er) ^ 
ewn þar kucNa eðli sumra at eitt megu barn ala alz a efi sínní. 
en þat barn er huítt íirir herum ny alet en sortnar þa er aldr 20 
fer yfír. þeír menn lifa .cc. vetra oc rymiast ecki nema eldast. 
Hia fosse þeím er gengr af Paradisar bergi er þioð su er eigi 
hefíV muwn. en þeír lifa við ilm þawn er verðr af eplum oc grase. 
þar ero viðir þeir er vttan vex a sem vU se ^ oc hafa þeír þat eítt 
kleða er þaðan er gort af. En þeir dœyia þegar er "^ þeir ^ mego 25 
eígi ilma af grasenu. oc aldenenu. þeir ero etin þar er loðner ero 
aller sem dyr oc hafa engi fot. oc ero .ix. feta hafer. En sumir 
menn ero eigi skemrum i votnuw en a lande oc hafa enga fœslu 
nema raa fiska oc vatns dryck. Albaní þeír ero huítír sem sníor 
beði a hars Kt oc a horund þegar er þeir ero alner. þeir hafa 30 
augu gul i hofOe oc sia betr vm netr en vm daga. Heítír enn 

29 Quewn land. þar ero oft orostr^ miclar oc eiga þær^ sialfar iafnan 
bardaga sín a milli vm ríki sítt slict sem kallar annars staðar. oc 
ero þer konur ecki vstyrkare ^^ ne hug mínní en kallar. Eru þar 
þeir menn er nef lausir ero oc er slett ^ anht ^ nema muwnur ^ oc 35 
augu. Sumír hafa vor hína neðri sua míkla at þer kasta henní 



^ a (nœjjpe at lœse som o) er i hdskr. rettet fra e. ^ þi opfrisket, i 

ovrigt er hlœkket i dette og det folgende ord lohet ud. ^ k er i hdskr. rettet 

fra c. * Rettet i hdskr. fra er. ^ Sdledes. ° Mgl i hdskr. ' Opfrisket. 
^ Ligeledes opfr., hvorhos et punktum er sat over i. ^ æ er i hdskr. rettet fra 
a. ^° V utydéligt pá grund af et lille hul pd perg., men nœppe et o. 



Heimslýsing ok helgifrœ ði c. 8—9. HAUKSBÓK. 167 

aftr yfir hofuð ser við solo oc skur meðan þeír sofa. Sumír ero 
munn vana oc drecka or pipu. Sumír ero tungu lausir oc merkia 
alt at bendingum. Giromandari er vttan ero tínduttir sem biarn ^ 
igull. þeí'r bua i skogum oc hafa gul augu oc ienn sem i hundum 
oc hafa §igi ^ manz rodd nema mal. Panaðios heita l^eiv menn 5 
er ^ œyru ^ hafa sua mikil at þeir hylia allan hkam sinn meá þar 
ero þeir mewn er hafa rossa fœtr. Er su þioð er Horn fínwar 
heita þeím er horn ^ niðr ^ biugt ^ i enní. oc ero ma«n etor. þar 
ero menn þeir ewn er ^ haka ^ er groen við bríngu niðr. þat heita 
Hundíngiar. þeir ero sua við me«n sem olmer hundar. lo 

Her segir ^ | 

c. 9 Hin helgi hyskuip er heitir Augustinus melti við þa menn 9b 

30 er hawn var kennímaðr yfír. Goðer brœðr quað hmn. oft vara 
ec yðr. oc kenní ec yðr sua sem faðer skal kenna bornuw sínum 
at þer fylgit eigi golldrum nema gernínguw. illum. Faret eigi meó i5 
taufr nema lyf. oc engi hindr vítni ef þer viUt hialpa sal yðare. 
Uer lerðir mewn eigum at kenna yðr retta tru. oc at bioða yðr 
guðs boð orð. En þer eígut bhðlega við at taka oc at halda 
siðan. Nu hialpum yer beði oss oc yðr er ver kewnum yðr rettar 
kenníngar. Þa níoteð þer storlega ef þer nemít. en glateð sarlega 20 
ef þer firir glœymið. oc leggið orœct a. Eigi skolu cristnír mewn 
spyria galdra mewn nenia gernínga at heilendis fare sínu. nema 
oðruw fear lutum. oc eigi at þwi huería kono maðr skal hafa. þo 
at þeír kuwni nokot fra segia sua sem eftir gengr. íirir þui at 
þeir hafa spaer fengit af diofuls viUu. DiofuU er aUz til marguis 25 
oc ílygr oc fer jíir alt. oc verðr margs vis. oc segir sínuw 
speíngum oc galdra mennum sUct af sem hann reðr. en þeir segia 
oðrum siðan fram a leið þeím er þwi viUa lyða. Sumar konor ero 
sua vit lausar oc bh'ndar vm þurft sína at þer taka mat sínn oc 
fœra a ^ rœysar vt eða vndir heUa. oc signa land vettum oc eta 30 
siðan. til þess at land vettír skUi þeím þa hoUar vefa. oc til þess 
at þer skiU þa eiga betra bu en aðr. En þær ero sumar er taka . 
born. sin oc ganga til gatna motz. oc draga þau þar i giognum 
iorð. til heilsu þeiw. oc tU þess at þau skUi þa betr haldast oc 
væl hafast. oc vitu þer eigi þa huessu míoc er þer festa þa born 35 
sín oc sialfar sic a hendi dioflenum. nema þer iðrist oc beri til 
"31 skrifta. Nu verðr kenní maðr marct at rœða huar tueggia þat er 



^ r er tilf. over linjen med nedvisningstegn. ^ hundum — ^igi er ált op- 
frisket. ^ Opfrisket. ^ œ ligeledes. ^ biu ligeledes. ® Resten af over- 
skriften er ulœselig. ' Tilf. over linjen med nedvisningstegn. 



168 HAUKSBÓK. Heimslýsing ok helgifrœði c. 9- 

fagrt er oc sua þat er o fagrt er. f/rir þwi at marct er oskynsam- 
lect i veroldenní. Nu er sa sell er sitt marc kennír eigi a þeím 
lutum er guði er osœmd i. oc aldrtelí ^ þeím er gerír. Nu mego 
aller hœyra vara rcpðu goðer rnenn oc grand varer. oc alra helst 
hínír er mikil mein hefír a hendr boret firir synda sakar. fmr 5 
þuí at sua segir boc. Sa er rettr stendr se hawn við at hawn falle 
eigi. En hiwn er fallewn er kosti hawn. oc risi upp sem skiotast. 
Nu er oc engi sua goðr nema grand var at ser megi œruent lata 
at hsLnn hitti i hofuð syndir storar. aðr en hawn skilist við 
veroldena. oc engi er sua illr oc ælegr at hmn skiH œr vilnast lo 
guðs miskunnar. Nu ero þeir sumír menn er sua obeint sea sitt 
mal. at þeir drygia hordom || saman fyst oc gera born saman. \Qí 
En siðan þa tuefallda þau sua sínn glcpp. at þau kosta þess at 
fmr fara barnenu. fyr en fœtt verðí. íirir þwi at menn skolu eigi 
vita glœp l^eirsL oc ero þau reddare við mennena en við guð. En 15 
þe/ra misgerníngar ero ogorlegar oc enda laust morð. þa firir ferst 
barnet heiðit. oc sua sa hiwn iHi faðer oc sua su hín illa moðer. 
nema þau gange til skrifta oc iðrist æ meðan þau lifa. En þer 
ero sumar konor er gera drycki oc gefa gilmonnum sinum. til 
þess at þæír skili þa unna þeiw væl. oc hafa,þer at konum ser. en 20 
hínar af hendi lata er rett fengnar ero. En þer arg holur er meá 
slicu fara víta seti sitt æ i brennanda ældi. oc i enda lausum 
quolum. nema þer gange til skrifta oc bœtí glœp sínn. Nu fmr 
byð ec yðr i guðs forboðe oc heilagra ma/?na at leita yðr heilsu 
eða bu fe yðru af galdra mownom eða af gernínga monnum. þeim 25 
er meó taufr fara eða meá lyf eða meó spar þuí at þat er fianda 
villa oc diofuls þionasta. En huer maðr þeira er fer meá goldrum 
oc gerníngum ^ illum oc meá híndr vítní oc sua sa er segir spar 
32 sínar sem volur oc skrattar forðum. oc huerr þe/ra mawna er þwi 
lyðir oc a truír oc leítar ser þaðan hialpar oc bu fe sínu. þeírso 
ganga aller saman af cristnum dome sínum. oc af guðs rette. oc 
ero þeir or abyrgð guðs oc sua or varðveizlu varre kenní mawna. 
til þess er þeír af lata oc yfír bœta oc til skrífta ganga. firir þwi 
at guði þickír ser engi osœmd onnor meiri gorr i verolldu. helldr 
en su er maðr truír betr eða trœystist goldrum eða gerníngum 35 
illum ser til heilsu eða bu (fe) ^ sínu en guðs miskuwn. Mewn 
skolu ecki dag raðs leita at syslu sínní eða heíman forum sínum. 
firir þwi at guð skop daga alla goða .vij. ero dagar i huerri viku. 
En goðr maðr oc skynsamr skal hefia syslu sína eða for sina a 



^ Aksentén stár egentlig over le. ^ v er tilf. over linjen med nedvisnings- 
tegn. ^ Mgl. i hdskr. 



Heimslýsing ok helgifr œ «ic. 9. HAUKSBÓK. 169 

þeim degi er honum lizt ser haglegastr oc veðr er gott. oc mela 
sua at ec byria verc mitt eða for mína i nafne almattegs guðs. 
hmn se hia(l)p ^ mín oc fulting a þessum degi. oc sua a hueríum 
annara er jfir mic kemr. ver skolum var væl geta meá diofuls 
suícum oc sua oss vandlega signa meá ^ guðs pinslar marke. en 5 
þat er cross drottens vars. ver skolum ^ gera ha.nn a oss meá 
retri tru. oc lata oss þann cross þa i hug koma er drottewn^ var 
var píndr a. þa er fíandenn reddare við hmn helldr en við ^ | 
ecki vapn annat huarke suerð nema œxl. firir þwi at þa er var lOb 
drottewn heriaðe i heluítí. oc bant diofulewn. þa setti hann kross lo 
i munn honum oc kom meá þwi jíir hwan. oc bauð oss meá þwi 
sigr marke at veria oss dioflum oc illum vettuw. En ec veit eigi 
nema yðr se eigi ku^nict huí drottewn var villdi a crosse lata 
33 pínast. heldr en annat andlat hafa. En crossewn heíir miclar 
iartegníV meá ser. Nu ef crossewn er lagðr níðr a iorð. þa synir i5 
hawn sic yf^V .íííj. halfor heimsens. Austr oc vestr. Norðr. oc suðr. 
Nu villdi drottewn var íirir þer saker a þwi tre heldr lata pínast 
en a oðru. At hawn kom vm allar halfor heímsens at lcpysa alt 
mawn kyn. er aðr var firir faret. Nu bœtti drottenn vaí a trenu 
þat er Adamr hafðe a trenu misgort. En ef crossewn er ui^p 20 
reistr. þa tacnar hawn beði hifneska luti oc iarðneska. En tre 
þat er upj9 er fra þuer trenu. iartegnír van goða þa er ver eigum 
til skapara vars up^ji i hífnum. En þuer tre þat er hendr drottens 
vars voro vt a þandar. oc a nelgdar ^. iartegn^V ast þa er Yer 
skolum hafa beði við guð oc við menn. En tre þat er neðan eras 
til þuer tressens. iartegmV staðfesti goðra verka. sua sem drottewn 
sialfr melti i eínu guðspialle. Qui perseuerauerit vsqwe in fínem ^ 
hic sakiMs erit. Sa er staðfastr er i goðum verkum. ivan laust 
verðr hawn holpenn oc grœddr. En sa lutr er i iorð niðr ei* settr 
iartegmV lœynda doma guðs. En ver skolum nu guð lofa meó so 
tungu varre. oc meó hiarta varo. oc meá ast semd oc meá ollum 
goðum vilia. oc sua vill var áYOiienn at ver hafem sam þycki qc 
sam sette var a milH. skepnu born hans. oc þa vill hawn hœyra 
bœn^V varar alhugat. oc til varrar þurftar lyða. Nu hialpe oss 
almattegr guð. oc unní oss af latz synda vara. oc le oss toms at 35 
bípta syndir varar. til þess at ver megim fyr skiliast við mis- 
gerníngar varar en við þewna heím. Nu kenne ^ yðr guð þat at 
gera a nott oc a degi. er hans er vili til oc yðr se þurt. beði 
þessa heíms oc sua annars. þat se. A— M — E— N. 



^ 1 mgl. i hdskr. ^ Forkortélsestegnet er opfrisket. ^ Opfrisket. 

* rot ligéledes. ^ De 3 sidste ord ligéledes. ^ Sáledes. "^ Rettet fra hdskrs 
fínem. ® e (det sidste) er i hdskr. rettet fra i. i 



170 HAUKSBÓK. Heiraslýsing ok helgifrœ ði c. 10—12. 

Her segir huaðan blot skur guða hofust. 
c. 10 Ef aller gofgaðu emn guð fyst i upp hafe. huaðan hofust 

blot skurguða. M(agister) Risar gerðu stopul þawn er Babell var 
kallaðr. en hann var .Ix. oc .iiij. mílna har. I þeím stað var fystr 
kommgr. Nembroth. || þar hafðe siðan veldi Ninus. hawn iet gera 5 lia 

34 Hcneskíu eíiir feðr sinum dauðum en hmn het Belus. oc bauð 
hawn allre þioð rikiss síns at gofga h'cneskit. En þar namo aðrer 
eftír oc gerðu licneski eftír ast vínum sínum. eða eftír hínum 
rikastu konongum. dauðum oc buðu lyðínum at blota þa sua sem 
Ruma borgar menn Romulum. Gritar menn Þor eða Oðewn. Sua 10 
sem sagt er. Rezla ioc i ollum heímí holdum drottna fiolda. En 
dioflar gengu iwn i Kcneskín oc tælto lyðewn i suorum sínum. 
D(iscipulus) huar var Babel. M(agister) I stað þeím er nu er hin 
micla Babilon. su er Semíramís drottneng let gera. En su borg 
var .Ix. mílna long oc sua breið. I þeeri borg hofust blot skur 15 
guða. oc man i þ^^'ri borg Aniíchristus lata berast sua sem rítat 
er. Or Babilonie man vt fara hogg ormr sa er suelgia man 
allann heim. 

Her segír fra draumum. 

c. 1 1 Huaðan koma draumar. M(agister) Stundum af guði þa er 20 

o orðn^V lutír vitrast. Sua sem loseph var vítrat Urir stiornur oc 
korn bundín. at hawn míndi verða hofðingí brœðra sínna. Eða þa 
er nauðsynleg/r \uiir ero kendir. sua sem engill míntí loseph at 
flya a Egifta land oc þaðan. Stundum verða draumar af diofle 
þa er nokot vsið Uct drœymir eða þat er íirir goðo v^rki stande. 25 
sem sagt er fra kono Pilati i pínsl drottens vars. Stundum af 
siolfum mawne. þa er hawn drœymir þat er hawn ser eða hœyrir. 
hyggr eða reðezt eða vettir. 

Her segir fra Aniíchristo. 
c. 12 Lofat se (mal) ^ muns þins oc orð guðs þat er mer syndi 30 

lœynda luti firir munn ^inn. en nu villda ec at þu segðír mer fra 
Aniichristo ef ec þorða at biðia. M(agister) Aniichristus man 

35 berast i Babilon hínni miclu or kyni Dan fra port kono oc fyllist 
hmn þegar af diofle i moðor quiði. Fiolkunnigír menn mono 
ha/^n f(pða i Corozaím. oc yfir ollum heimi man hawn riki hafa. 35 
oc leggia vndír sic alt mawn kyn a fiora vega. fyst gofga mewn 
meó auðefum. þeím er hmn gefr þeím gnott þwi at hsinn veit oU 
folgen fe. Anna.n veg skelíir hawn ogofga mewn með mikiUi rezlu 
oc ogurlegom pínslum. þui at hawn er hiwn grímmaste^ meá guðs 



Mgl. i hdshr.; indsat efter Jpork. ^ Skr. -ímn- 



Heimslýsing ok helgifrœ ði c. 12-13. HAUKSBÓK. 171 

víní. þriðia veg suicr hawn kenní mewn meó speki oc melsku. þui 
at hawn (kann)^ allar iþrotter. oc veit allar rítníngar. fiorða | veg Hb 
telír hawn munca. ha^^n gerir miclar iartegnir oc morg vndr. hawn 
letr falla ælld af hífní yíir ouiní sína. oc letr ha^ín vp^j) risa dauða 
menn. oc bera ser vítní. d(iscipulus) Reísír hmn Ypp dauða at 5 
sonno. M(agister) meó ollu eígí. þwi at diofuU gengr inn i hcam 
híns dauða oc meh'r íirir hawn oc synist hami þa sem hawn lífí 
er hann rœrist. oll tacn hans ero lygín. hawn man endr nya hína 
fornu lorsala borg. þat er Iherusalem. oc lata sic þar gofga sem 
guð. við honum monu Gyðíngar taka fegensamlega. oc koma til lo 
hans or ollum heímí. En þeír monu snuast til tru af kenníngum 
Enocs oc Ehas. oc taka mioc sua aller harðar píníngar f/rir guðs 
nafne. d(iscipulus) Med humum alldre koma þeír Enoc oc H-ehas. 
M(agister) meó þeím alldre sem þeir voro vpj? numnír en þeir 
monu drepnír verða af Aniichristo. en hawn man hafa veldi .vij. i5 
miserí. oc man hann siðan setia tiald buð sína i fiallenu Olíueti 
oc beriast i gegn rett latum. En þar mann hann fmnast drepiwn 
braðum dauða meó anda muns guðs. þat er at boðorðe hans sem 
ritat er. drottewn man stœypa hofðingia allrar iarðar i helgu íialle 
Oh'uetí. d(iscipulus) Ero þa dagar skemri en nu. þuí at sua er 20 
sagt i bokum at dagar monu skemmast Urir helga menn. M(agister) 
lam langer ero þa dagar sem nu. Sua sem Dauid meltí. A þínní 
skipan halldast dagar. En dagar segiast af þuí skemmast at Anti- 
christus heíir htla stund velldi. þat er .iij. vetr. En þa monu 
menn mínní vera vextí en nu sua sem ver erum mínní en hínír 25 
36 fyrru menn. D(iscipulus) huat verðr þa siðan. M(agister) xl. daga 
ero veíttír til iðranar. þeiw er viltír vrðu firir ogn Anta crist. eða 
ílerð. en siðan veit engi a hueríum degi eða stundu doma dagr verðr. 

Vm uprisu kuícra oc dauða ^. 
c. (3 Hvat er hit œfsta mot horn. M(agister) mot horns rodd 30 

var hœyrð forðom þa er guð drotte^m gaf log i fialle. sua taka 
englar þa likame oc mot horn or lofte. oc veckia allann heim meá 
ogorlegri mot horns roddu. til doms sem ritat er. Mot horn man 
syngia oc risa upjt? dauðer. oc enn er sua melt. A miðri natt 
gerðist kall mikit. D(iscipu]us) huer er hin fysta up2?risa. M(agister) 35 
Sua sem dauðar ero .ij. sua ero upp risur tuer. onnor andar en 
onnor likams. þa dœyr ond er maðr misgerír. þwiat hon f^'rir h'tr 
hit II sanna hf guðs oc er hon grafen i hkam. En er honhuerfr 12 a 
aftr til Ufs f^'rir iðran. þa ris hon vpp af dauða. En onnor er 



Mgl. i hdskr.; indsat efter Jþork. ^ Rimeligvis en fejl for dauðra. 



^ 



172 HAUKSBÓK. Heimslýsing ok helgifrœði c. 13-14. 

likams upjo rísa a hínum (pfsta degi. D(iscipulus) Ero nokorer 
* menn þa i heímí. M(agister) sua er þa heímr mawna fullr sem 
nu. oc ero mewn þa at verki sínu sem nu. sum^V eria en sumir 
fara a skípum eða gera. aðra syslu. D(iscipulus) huat verðr þa 
or þeím. M(agister) þa er rett lat^V risa upp þa tacast þeir þegar 5 
i loft af englum a mot Gristi. En þeir er aðr Ufðu dœyia i sialfre 
upp numníngu. oc endr Hfna þegar. þessa up^ risu hofðu þau 
Maria oc lohannes. Maria toc hcam eftír dauða oc groft. oc va(r) ^ 
upj? nomín siðan i dyrð. En lohannes do i sialfre upj? numníngu. 
oc endrlifnaðe. En vander dœyia af rezki engla raddar. oc endr- lo 
lifna þegar. þetta er at dœma Hfendr oc dauða. 

Vm ímbru daga hald. 
c. 14 Moyses bauð Gyðingum forðum i logum at hallda ímbru daga 

ferna a hueríum .ij. miserum. eina vm vetr aðra vm var. þriðíu 
um sumar fiorðu vm haust. A huerri tið þessa .íííj. þat er vars i5 
oc sumars haustz oc vetrar bauð ha7in lyð sínum .ííj. daga fostu. 
en þat v^rða .xij. dagar alz. sua sem tolf manaðer verða i. tueim 
miserum. En hann setti fostu þessa til ars at mewn skildu biðia 
guð ^ miskuwnar at hann gefe regn a iorð oc avoxt. þawn er alþyða 
metti við biargast. Sua sem merkir nain ^ þat er ver gefum þessare 20 
37 fostu. er ímbress heita skurír a latínu. En Yer blondom saman 
latinu oc norrœnu þa er collum ímbru daga þat er skur daga. 
þwi at þeir voro fyst til regns settír. Imbru dagar vm vetr ero til 
þess settír at guðs miskuwn lati eigi sua mikiwn þela verða i iorð 
at eigi megi seði i iorð coma a sínní tið. Imbru dagar vm var 25 
ero til þess seiiir at guð late sað rœtast i iorð oc vp^? rewna. 
þaí er hann let fyst saet verða. Imbrudagar vm sumar ero til 
þess settzV at sa acr rœkist oc friofest til skurðar. er guð let 
saenn verða oc Ypp rewna. Imbru dagar vm haust ero til þess 
settíV. at guð late hirðast oc haldast upp skoren korn af þeim 30 
acre er hann leit frefast oc upp rewna. 

En oll boð orð. þau sem i fornum logum voro boðen hcam- 
lega veíta oss micla hialp ef Yer skiUum þau vanlega oc andlega. 
Fernír^ ímbru dagar merkia boð orð .íííj. guð spialla .iij. ímbru 
dagar fiorum sínnum haldn^V merkia þriwníngar tru. þa sem oss er 35 
synd i fiorum guð spiollum. Tolf samtaldér | ímbru dagar mí^rkia 12^ 
kenniwg .xij. postola. En sa heldr vanlega^ ímbru daga er varð- 



^ r er glemt i hdskr. ^ Tilf. over linjen med nedvisningstegn. ^ Den 
nederste del af f er omtr. helt udvisket. * Det fðrste r er skr. over linjen med 
nedvisningstegn. ^ Over n er en lille, fin skrá streg, der sikkert-ikke er for- 
kortelsestegn. 



Heimslýsing ok helgifrœði c. 14. H A U K S B Ó K. 1 73 

veítír þrínníngar Iru. oc gerisi lyðinn boð orðum .iiij. guð spialla 
oc kenmngu .xij. postola. En ma þetta a annan veg skiliast. 
Ond var hef ir .iij. ofll i ser. þat er mmní oc skilnmg oc vili. En 
likamr er skapaðr af fiorum hofuð skepnum. þat er af iorðu oc 
sæ. oc ælldi. oc víndi. Sa heldr vanlega þriggia ímbru daga fostu 5 
.iiij. sin/mm a eínu are er i eíns guðs tru varðueít/r ond sína fra 
syndum með .iii. oflum henwar. þat er með mínní oc skilníng oc 
vilia. þat er ímbrudags hald at fasta beði dag oc nott. vm dag 
ncpyta vm sinn en vm nattena við bindast. þ^/iat dagr m^rk^V 
farselo heíms en nott merkir v farselo. En ^ l^at er at fasta dag lo 
oc nott andlega at varna við allre rangre heíms agírní. i farselum 
oc sea við meínum i þolenmœði. En þesser imbru dagar ^. ero 
haldande vm var oc sumar haust oc vetr. Var merkir cpsku vara. 
38 þwi at vm var þat er i œsku þroast Hcams afll. sem solar gangr 
vm var. Sumar merkir fuUtiða alldr þwi at þa hefir Ucamr alt is 
afl sítt. ^ sumar hefir allawn solar híta. haust merkir æUi. þwi at 
sua þuerr hcams afl með ælli sem solar gangr vm haust dag. Vetr 
merkir œruasa alldr þwi at þa er Ucamr þrotewn af ollu afle oc 
kolnaðr sua sem vetr er kaldr oc sol laus. En sa heldr rett ímbru 
daga vm var oc sumar haust oc vetr. er trulega þíonar boð 20 
orðum guðs fra up^? runa sinum til enda. þat er i œsku oc a 
fuUtiða alldre. i æfli oc a œrvasa alldre. Enn ma þetta skiUast a 
annan veg. ^ fernir imbru dagar. þat er vetrs oc vars sumars oc 
hausts. voro til þess seiiir at guð skildi ar a iorðu setía. Sua 
skolum Yer nu þa halda til þess at ver naím andlegu are. i hiortum 25 
vorum. Sua sem i(mbru) d(agar) ero haldn^V til þess at guð reki 
þela or iorðu sua at sað metti niðr komast sua skolum ver nu 
halda þessa hina somo imbru daga. til þess at guð fcpri or brioste 
varo syndir oc ofundar þela sua at orða sað hans megi koma i 
hiortu var þa kemr orða sað guðs i hugskots iorð vara er Yerso 
gírnumst at hœyra^ helgar kenníngar. oc rekum fra oss ilzsku 
kulda. En huat stoðar oss at hœyra orð guðs. nema ver hirðim 
þau i mínníngu. af þwi holdum ver aðra. imbru d(aga) || þat er 13« 
vm var til þess at guð late rœtast i mínwíngu orða sað sítt er 
hann saðe i hiortu vor. þa rœtist orða sað guðs er v^r leggíum 35 
hug a kenwíngar hsins. oc synum sua sem upp rennanda akr af 
saðe guðs. þa er ver sæckium ^ oft til bo^na oc keninga. En þa 
stoða hœnir til heilsu er Yer pryðum þer goðum Yerkum. þwi at 
til þess ero oss keningar veíttar at hf vart batne af þeim. af þwi 



^ n synes rettet fra e. ^ For ar er det sœdvanlige forkortelsestegn for 

ir. ^ Punkttim er tilf. * (p er i hdskr. rettet fra e. ^ œ 



174 f HAUKSBÓK. Heiraslýsing ok helgifrœði c. 14-15. 

holldum ver hína þriðiu imbru d(aga) at guðs acr frefist sa er 
rættist. oc vp^ rawn i hiortum vorum. þa frefast acr guðs i 
hiortum varum er ver fœrum guði avoxt. goðra verka af kenwingum 
þeim er \er hœyrðum oc ælskaðum. En þa ero v^rc var þægeleg 
guði er \er hirðum þau i h'tileti. oc i guðs ælsku alt til enda Ufs. 5 
Sua sem sialfr drotten melti. Quí perseuerauerit \\.sqiie in finem 
hic salu?/s erít. þat er a vara tungu. Sa er guðs vilia iðnar til 
enda Ufs. hawn eignast guðs miskuwn. Af þwi holldum Ner hína 
íiorðu im(bru) d(aga) at hirðist oc haldest i h'tílete oc i staðfesti 
rettrar tru goðgerni^gar varrar. at eigi bere ofmetnaðar veðr þawn lo 
avoxt i brott er guð gaf oss af goðum verkum. þa holdum ver 
39 alla þessa im(bru)d(aga) ef ver gírnumst i fystu at gera gott. En 
siðan munum oc ælskum ^at er \er girntumst oc fyllum i goðum 
verkum. þaí er \er namum oc ælskaðum. oc varðveítum staðfast- 
lega alt til enda Hfs. goðverc þau er ver gerðum. En fmr þwi is 
callast þessi fasta imbru d(agar). þöri ero skurdagar. meó þwi at 
eigi þurfe regn a ollum þeim tiðum er þessi fasta er halden. En 
þaí er merct í nafne þessarar fostu -at Yer, skolum guð þess regns 
biðia er ver þurfum iafnan at hafa. þat ero tar i bœnum varum. 
Af þwi ero maclega fernír ímbrudagar haldnir at af íiorum viðr 20 
komníngar bruwnum veckiast tar i bœnum. þat er af míníngu 
synda oc af ogn heluítis pinsla oc af fysi til hímírikis. Þessir 
imbru dagar er(o) ^ iij. saman i eínní vícu. þwi at \er skolum tar 
fella íirir þat er ver misgerðum i þrímr kitum. þat er i hugskotum 
oc i orðum oc i verkum. Nu ef \er holldum a þessa lund tacn 25 
ímbru daga sem nu er skilt. þa man drottewn var gefa oss ar oc 
frið a iorðu oc leiða oss eftir doms dag i eiHfa dyrð með ser a 
hífna. Sa er hfir oc rikir með feðr oc syni oc anda helgum vm 
allar allder i einum guðdome. A — ^ 

Vm regnboga. 30 

i5 A Regn boga ero þrir lítír. vatnz h'tr oc ældz h'tr oc brewno 

steíns loga htr. þat mi^^nír oss a at ottast þrefallda reiði guðs þa er 
kemr oc komet hefir yf^V heíme/ín. Vatn kom i Noa floð. Brennu 
steins loge kom yfír Sodomam oc Gomorram. ælldr man ganga 
yf/r I allan heímewn íir\r doma dag. þessir hínír somo htír regn- 35 i3b 
boga iij ^ Merkia þrefallda f^'rir gefníng synda. Ein er i skírn 



^ mgl. 2 iJt^i^isomt hegyndélsen til A—M—E—N. ^ Skr. over 

linjen med nedvisningstegn ; taltegnene er ikke ganske regelmœssig skrevne, og de 
to ferste streger ligner et n, den tredje et 2; der er dog nc^pe grund til f. eks. 
at lœse -boganz. 



Heimslýsing ok helgifrœði c. 15-17. H A U K S B Ó K. 1 75 

heilagre. onnor er i iðran synda. hín þriðia er Hflat þe/ra er píndír 
ero íirir guðs sacar. vatnz htr iartegnír fírír gefníng synda i skírn 
heilagre. ^ui fylgir bhðleikr míkill en eí toruelde. Brenno steins 
loge merkir iðran synda. þm fylgír beiskleicr mikill. Eldz litr 
merkír íirir gefníng synda i hflate fírir guðs sakar. þui fylgir ogn 5 
mikil oc biartleikr mikill. þessa þrefalda ogn oc reiði guðs tacnar 
regnbogewn. hawn var eigi sewn firir Noa floð. Siðan er hawn 
syndr i míníng vítnís burðar guðlegs satt mals oc ^ friðsemdar 
þeírar er guð het Noa at vera skildi milhm guðs oc mawn kynsens 
40 meðan regn bogewn seist oc nokor miseri síðan at eigi skilldi oftar lo 
floð koma þat er heímen œyddi sua sem a hans dogum hafðe orðet. 

Ym solstoðr 

'c. 16 Þa er laupar hefer veret um varet aðr a þeim degi er .x. 

netr ero til lons messo þa ero sol huorf (er sol)^ er i míðíu land- 
suðrí. en vm vetren eftir at miðri natt .x. dogum firir iola nott. i5 
En annat sumar a hínuw sama degi er sol er i ut suðri miðíu. 
En vm vetre^^n eftír er sol er i austri miðíu hína somo nott. En 
hit þriðia sumar hinn sama dag. þa er sol er i ut norðre miðíu. 
En vm vetrewn eftir at miðium degi þeim er hinn .x. er firir iola 
nott. En hit fiorða sumar þa^m dag er .viij. netr ero til lohatmis 20 
messo er sol er i land norðre miðíu. en vetren eftir er sol er i 
vestri miðíu. þa nott er .ix. dagar ero til iola netr. 

Vm vp^stigníng solar oc niðr stigníng. 
17 En huern vetr hina nestu viku sol huorfum eftir. munar 

sol vm halft huel up^. En aðra um huel fult. En þriðiu vm halft 25 
annat. En fiorðo vm .íj. En fímtu vm halft þriðia. En settu vm 
.iij. En siondu vm halft .íííj. En otto vm .íííj. En .ix. vm halft .v. 
En .X. vm .v. En .xi. vm halft .vi. En .xij. vm .vi. En .xiij. vm^ 
halft .vij. Nv er solar gangr half vaxewn þat er faom nattum eftir 
Gregorius messu. En hína .xiiij. viku munar sol vm halft .vij. 30 
huel. En .xv. vm .vi. En .xvi. vm halft .vi. En .xvij. vm .v. En 
.xviij. vm halft .v. En .xix. vm .íi'íj. En .xx. vm halft .iiij. Ein 
oc .XX. vm .iij. Tuer bc .xx. vm halft .iij. Þriar oc .xx. vm .ij. 
Fiorar oc .xx. vm halft annat. Fím oc .xx. vm eítt. Sex oc .xx. 
vm II haift. Þetta ero sol huorf sumars. En siðan hína nesto viku 35 14^ 
þa legrist ^ solar gangr halfo huele. En aðra huele fuUu. . Siðan 



^ vítnís — oc er skrevet ude i margen med et kors inde i teksten som hen- 
visningstegn og et Ugnende i margen. ^ Mgl. i hdskr.; indsatte efter Jþork. 

^ Skr. ved Unjeskifte to gange. ■* Sáledes. 



176 f HAUKSBÓK. Heimslýsing ok helgifrœði c. 17-18. 

þuerr at hinum sama hette sem ox. En solar gangr er half 
þuorrewn at exaltac/o sancte crucis. Sia er solar gangr at tolo 
Stiorno-Odda ^ norðan a Islande. 

Vm borga skipan oc legstaðe heilagra Mawna. 
c. 18 Rvma borg er jUr oWum borgom. oc i hia henni ero allar 5 

41 borger at virða sem born. þuí at iorð oc steinar oc strete oll ero 
roðen bloðe heilagra manna. oc þiá at þar ero hinír bestu hofð- 
ingiar. Petrus oc Paulus oc Laurencius oc heilagr domr Andree 
aposíoli^. hawn var píndr i borg þe/ri er heítír Patras a Girclande. 

I Ruma borg ero .v. yíir mysteri. i þeira hueriu ero víj cardenales. lo 
hit attanda ^ þeira mystera er þat er þ^^'r huila i Petrus oc Paukis. 
annat er Maríu mysteri .ííj. þar sem hofuð sancti Pauli er. þar 
heítír uia ostensi .íííj. sawcíi Laurencíj vttan borgar. En hit .v. 
er i Latran. þar er cros Johannis baptista. oc þar er heimiU pafa. 
þar ero aller cardenales. oc byskupar aller. þar ma engí syngia i5 
messu miðr vigðr maðr en hyskui). þui at þar er bloð Grist i 
allteri. oc cleði Maríu *. flest oll beín ^ lohannis baptista. I 
Reneuent huíh'r ^ Rartholomeus ^ postole. hafðr af hínu ysta Indía 
lande. I Salerní huíh'r heilagr '^ Matheus hafðr af Rla lande. I 
Pul er Sípont^ oc Monte Gargan. þar er helHr híns helga Michaels 20 
oc Monta ^ casin. þar var Renedíctws muncur ^^. oc Scolastica 
systir hans þar huíHr hon ^^. en Renedictíís firir ^ norðan fiall a ^ 
Vest fraclande i borg ^^ þeírrí er heítír Floríca. I Rar huílír ^ 
heilagr ^ Nícholaus. hawn ^ var ^ borewn oc alewn i borg þe/ri er 
heítír Pata. harm var ht/skup i stað þeím Mírrea heítír. þaðan ^^ 25 
fœrðo kaupme/m ^* hawn i Rár oc komo ví. nattom eftír cross 
messu vm varet i Rár meó helgann dóm hans. I Pul er borg er 
heítir Traon. þar huíla þeír Símon oc ludas þar er borg er Gap^pa 
heítír. þar huíHr Thomas postole hafðr af Syrlande. Meílans borg 
oc Vafey ero í mílli Munbarða oc fíalla þeíra er heíta Alpes. við so 
Erepeta botnn heítir Rewsna þar er^^ | erchi stoll. þar er oc borg i4b 

42 er heítír Friscae þar ero oc FennæYÍar ^^ þar huílír Marcus 



^ Bettet fra hdskrs oddae. ^ ^p meget udvisket. ^ Fejl for œzta, 

jfr. AM. 194, 80. hl. 16\ * jijcsenten er opfrisket. ^ Opfrisket. « art 
opfrisket. ' I— h ligeledes. « p^i ^^ Sipont ligeledes. ^ els oc Monta 

ligeledes. ^° Sdledes. ^^ Scolastica— hon opfrisket, hvorved systir er blevet 
til systur og þar til þuí. i''' -clande i borg er opfrisket. ^^ -p (bí/sí;Mp)— 
þaðan opfrisket, med undt. af stregen gennem ð (stað og þaðan) og punktet. 
^* p opfrisket. . ^^ hann (1.26) — er ligeledes, med undt. af stregen gennem ð 
(\iö l. 30) og punkterne; over y (vafey) er to prikker anhragte. ^^ f ikke 
ganske tydeligt. 



Heimslýsing ok helgifrœði c. 18. HAUKSBÓK. 177 

ewangelista. fœrðr vttan af Egiftalande. or borg þeirri er heítír 
Alexandria. A Spania huílír heilagr Víncencius. I Galízo huih'r 
lacobr broðer lohannis. Martín?<s hysku^ \i\nr\ hælgi huíh'r i Turrons 
borg. Egidíus^ huihr i Prouíncía Sancfns Dionisíus huíh'r i Paris. 
Sanctus ^ Remigíus i Reíns borg. 5 

I Micla garðe i k^Vkíu þeírrí er heitir ^ Egesif þar er cross 
drottens vars sa er Elena hafðe þangat. i þem ^ borg huila þeir 
Phihppus oc lacobr. Lvcas oc Thimotheus ^. oc hín hœgre hond 
hms helga Stephaní. Kyrtih drottens vars. hofuð lohannis baptiste 
oc hofuð Abrahams. Isaacs lacobs. Eta su er var drottewn var "^ 10 
i lagðr. A Asia lande er borg su er Effesus heítír. þar er leiði 
\ohannis ev^angehste. I Micla garðe i Polotom eínum ^ fornum er 
rit þat er drotteyin var rítaðe meá sínum bleszaðom hondom oc 
kœyri sprote. Spiot oc naglar. Suipa oc ker. KyrtiU Scoar. þorn 
giorð. MottuU^. Steín sa er la vndn^ hofðe drotne varom i grofenní. 15 
oc ^ hc blægior með sueita duc oc bloð Grist oc munlaug su er 
hawn þo meá fœtr postola sinna. oc duki þerði ha«n sa ducr er 
þar oc. Gyrðih hínnar heilogu Maríu oc stafr henar^. hofuð lohaw^ás 
baptiste oc armlegr ^ hans með hendi. vondr Moíses. Gufl híns 
helga Ehas propheta.. horn er smurðir voro konongar Gyðinga með. 20 
þar er oc armlegr hins helga Andres postola. oc híns^ helga Pals 
postola. hofuð Lucas euuangelista. hofuð Theodomní. hofuð Thomas 
postola með fíngrí hans. hofuð Gregoríj erchihyskuY>s hins Micla 
Ermína lands. lær híns helga Gregori Nascensem. cleðe Demetríj 
Martíris. StoU Dauiös kono?/gs. Beíszl Gonstantíni konongs OC25 
Elenar moðor hawns. bloð Pantaleonis martíris með míolko ^^ er 
or sare hawns rawn þa er ha?ai var hogguewn. oc af bondom 
hins^^* II 



^ Meget utydeligt. ^ -at. i þe/ri ligeledes. ' otheu Ugeledes. * Shr. 
to gange ved linjeskifte. ^ Saledes. ^ II opfrisket. ' Otwr dette ord er 

ero(?> skrevet, uden at det er tydeligt, at det skal indsœttes (foran ocP>. * Det 
ferste r er skrevet over linjen med nedvisningstegn. ® Skr. to gange. '^^ 1 er 
skrevet over linjen med nedvis^ingstegn. ^^ Angaende det, som her mangler, 
henvises til fortalen. 

* Her slutter 14. mbrblad og dermed de under tiflen „Nokkiir bJöð úr 
Hauksbók" af Jón porkelsson udgivne blade. 



n 



178 « H A U K S B 6 K. Heimspeki ok helgifrœði c í-± 



c. I vin þin/i þér. þui segi ek at þu ert þræll þræls mins. þrælP minw 15' 
þiónar mer. konungr'mn mce/lti. Ottaz þu ekki valld mitt er þu 
talar 2 sna horðuw orðum til min. hann suarar. Þu veizt sialfr at 
ofrfysi ^ dauðligra luta er gengín ifVr þik. enn * sömdir þ^ssa 5 
heims eru enskis Ví^rðar ef þu villt at hyg^fia. ok þuí kanw ek 
ei^i at ottaz ogn valldz þíns. þií/at þa/ er ekki vtan skrap. ok 
þ?á kauM ek eígi at ræðaz þik i oðrum heími. þwfat vant er at 
sia huat þa er títt. enn þat er auðvíst at þa ^ er v^ralldnfr æra 
oll brottu fra þér. ok er how þui enskis verð. konungr bað me7in 10 
sina lata fara hann með naðum þ^«'at hann er guðs þiónóstu maár. 

Fra heilræðum spekínga 
c. 2 Nv spurði lærisveinw meistara sinw. Ef iarðnesk/r lut/r eru 

sua h'tils verðir ok ustoðug/r hui leg^ria menn sua mikini? hug a 
at samna þeim. Meis(tari) s(egir). þ/«'at endir Hfsins er viss en 15 
engi veít nær hann kemr þwi segir einw vitr maðr. Erfiða sua 
miok ^ sem þu skulir imorgin deyia. ok íafnan hfa. þuiai betra er 
at vin/r. þin/r taki ^ ept/r þik ^at er þu hef/r aflat. Enn þurfa 
vina þin?m mel^an þu hf/r. Heímr þei9si er se?w eín férð. oA^ þui 
se þu val fir/r þer at vegrin;í verði ^ miok skammr. Eim^ klerkr 20 
sagði sua. dauðin?^ er opit gatu^ hUð fir/>- iarðhgum lutum ok 
geym at krásir heimsíns suiki þik eigi ^ ok verðír þu netiaðr með 
suíkum veralldligrrt auðæfa. enn gleymir tima dauðans. at eig\ 
falU þér sem þiof eínum er kom i hus eins riks manwz fuUt af 
auðæfum. hann tok allt ^at er dyraz var. ok lagði anwat niðr enn 25 
tók anwat Ypp. ok let sua til þess er dagaði. hafði hann þa eytt 
tímanvm ok fengít ekki feít. þa komu geymslu men^í hussíns. ok 
toku ha7in ok bundu ok i myrkua stofu settu ok \m siðir vor 
ha,nn drepinw. Enw ef hann hefði húgleítt daginí^ sua nærrí þa ^ 
hefði hann eig'i þessa pínv fengít. An^iarr meistari s(egir). Rik- 30 
domr heíms Uðr sem sofandi man??z draumar. er aUz missir þegar 
vaknor. Með sama hætti er ustoðuUg gleði heimsíns. er m^nn 
glaðar vm nokkura stund. Enw þa er min^^zt varir þa kemr 
dauðinw. ok rænir hann bæði fé ok gleði ok þwi segi ek þer at 
einw meistari gekk vm einw kirkiu garð. hann sa eim^ legsteín er 35 
la if/r eínum dauðum mdmm er þéssi orð Yaru á skrifuð. Þú maðr 



^ Delte ord meget svagt. ^ ta meget utydeligt i slutningen af Ihijen. 

' fr utydelige.. * Tilf. over linjen. ^ Utydeligt. ® Noget utydeligt. ' ta 

ligeledes. ^ De to sidste hogstaver er utydelige (%ang?>. ® Ikke ganske 
tydeligt, dog nœppe forkortet. 



tleimspeki ok helgifrœði c.Í HaUKSBÓK. 1 79 

fest orð min i bríosti þer. Ek em nu þ«í sem þu Vírðr. Ek var 
slikr sem nu ertu. Ek ^ gleymda dauðan?/ meþa/? mér var lofat 
at lifa. Enn siðan ko[m] ^ dauðin??. ok rænti mik vinvw minví;?. 
ok þiónostu monnum. Slþan v[ar]^ | [e]k* i iorð grafínw ok syrgðu I5b 
mik litla stund siðan kona mín ok vin?V Enw holld mítt skiptiz 5 
skiott imolld ok dupt. Enn su hin mikla sœmd ok fegrð sem ek 
haföa þa hvarf hon þegar ek dö. ok þo at ek væra nv wpp grafiní/. 
þa mvndir þu engi likindi iil sia at ek hefða maór vmð. Bið nu 
íirir mer iil gvðs með goðu híarta. at hatm líaí mer frið eilifan. 
ok sa er fir^V mer biðr. hann biðr e^^i siðr íirir sialfuíw sér. En// lo 
er meistarin/í hafði þ(?ssur orð lesít. þa kastaði haun brott ^llu??? 
iarðHguw luimii. ok varð siðan ermiti. Groptr Alexandr var af 
gulli ih'tlu husi enn er þ(an)gat''^ komv marg/r meistarar. þa ma4\ii 
einn þe/ra. Alex(andr) konungr gerði ser hgianda fe af gulh'. Enn . 
nu þvers ímóti gerir gulht hgí/ian/zda fe af hanum. í gíer nögðiz 15 
hanum eigi allr heímr. enw nv nögiz hanum lengð hans af iorðu. 
ígier leiddi hann her mikinw. enn nu er hann leiddr af her sinuj/i 
til graptar. Igíer þrongdi hann allri iorðu. enn nú þrongvir íorð 
haítum. Igiar ræddiz hann allr heímr. enn nú helldr 9II verolld 
hann vnytan. I gier hafði hann vini ok vvini. Enn nu heíir hann 20 
alla eína. Einn ermiti talaði sua ti/ salu sinwar. vit ok kenn 
meðan valldit er iþin??i hendi at þu kemr þar sem rett\isi er. ok 
f/rir þanw domstól er þu lytr at lesa af einwi rollu aht \)at er þu 
hef/r gert i þeé?s?/ni heimí englar goðir ok illír standa á .íj. hendr 
\)er. ok segia allt þa/ gott ok illt er þu hef/r gert siþaw vc/*ðr dömt 25 
vm þítt mal. broðr þin/r oA; vin/r f/rir láta þik. oA; megu eigi 
frelsa þik. tak nú i dag lausn þína ok snuzt aptr iil guðs. ok ger 
iafnan gott. aðr þinw efsti tímí komi. ok seg eigi. Ek sA;al snuazt 
ti/ guð ^ í morgin. þw/a(t) ^ þat kan?? Vf?ra at þe/ta se þinn hinw 
efsti dagr. haf í hug þér þa fyrri tímana. ok þa ellztu þína forfeðr. 30 
at þ^/r eru nu aUir bróttu ok sua skalltu fara. eða hvar eru nv 
koniingSiY. hofðingiar. rik/r metin ok aðrir þe/r er fe drogu saman. 
ok bellduz af þuí. þe/rra endir er nu kominw sem alldri hefði þ<?/r 
lífat. þe/r eru nv sem. lauf þa/ er fallið er af tre. ok kemr alldri 
aptr. Nv sala mín ræz ekki motí felli þessa heims. ræz dóma dag 35 
ok fiold synda þinna. mvn skapara þinw er bæði vt^rðr dómari 
þinii ok vitnis maór. Enn seg/r an«arr meistari. Gleymit e///i 



* Af k er noget bortskáret. '^ m bortskáret. * ar Ugeledes. ^ e /"or- 
sviindet ved et liUe hul pá perg. ^ Forkortelsesstregen i þ for an er gleml. 

* Sdledes. ' t glemt. 

12* 



180 § HAUKSBÓK. Heimspeki ok helgifrœði c.2-a 

ævínlíga lutu^ finV stundliga. elskít salur yðrar meírr emi likam. 
gleymit alldri þeim er e^^i gleymir yðr. ok þíonít skaparanv/)^ || 
ottiz ^ guð iafnan. þuíat guðs otti er lykill til allz goðz ef þer i6a 
gerið sua. þa mvnuð þer auðlaz þá sælu er alldri verðr endir á. 
Þat veíti oss faðir ok sun ok himi helgi andi amen. 5 

Af natturu mann(zin)s ok bloði ^. 

c. 3 Allzvalltandi * guð er af engu efni • gerði alla luti. hann 

skop i fystunwi hímin ok iorð elld ok loft ok vatn sua at af þ^ssu 
skylldu allir veralldligír \uUr efnaz næraz ^ ok fœðaz. ^ himinw er 
elldr kallaðr þuiai i hanum er líos ævínlígt. i hanum er solin er 10 
lysir ok vermír alla verolldina. Lopt er næst meðal tungls ok 
iarðar. ok hv^rvetna þar sem iorð er hol ok á rofe stendr utan 
loptið mætti ekki a iorðu lífa. þuiat þa fengi engi kykvendi andar- 
tak ne aund at ser dregit eða fra ser rundit. Ekki mætti ok viðr 
vaxa ne gras groa firfr ofrhita solar ef eigi lífði loptið iorðinwi. 15 
vindr sualaði hana. eða vatn dogdi. Emi af þ?á verða vindar at 
loptið rœrizt. miok. l^eir œsa sæ. samna skyium ok sundr rinda 
stvndum. Emi af þuí verða sky. at solar hita dregr ilopt vp^> 
ymist ok þoku myrkua. ok vokuan. af iorðu. ok stundum lyfta 
víndar vötn i lopt vp/í. kemr þaðRn regn þegar vcrrmt er i loptínu. 20 
sníar þegar frystir loftið. euw þa hagl er mestr er stormr iloptínv. 
Uatn heiiir vokur allar. su er i ^ iorðina ^ ok vmhverfis hana 
ren??r. Enn þar sem vótn samnaz. þa er sær kallaðr l^?iiai ílest 
vótn falla iil saévar. ok vex ekki sær af þui ne vötn þuerra. velldr 

á(tí þr/i þuí at vötn oll renwa aptr at leyní odrmn megin iarðar. til 25 
sama brunwz ok vatz stöðis. ok koma þar vötn er waru. Emi 
svmt af vötnum sem fyrr var sagt lypta vindar i lopt Ypp. ok 
kallaz þar af sky.^ Enn af solar híta. braðnar sky ok losaz. kemr 
þaðan regn sníor. ok hagl. lorð er neðzt allra hofuð skepna ok 
staðfostuz. \miai oll onwur höfuðemní eru i rörslu. Enn íorð er 30 
staðfost ok ikyrð. lorð gefr ollum veralldligum kykvendvm fœzlu 
ok viðrlifi meó skípan an??arra höfuðefna þuiai vtan lopt ok verma 
vatn ok iorð mætti engi lutr vaxa ne viðrlifi hafa fmr þwi at elldr 
kveyk^r. lopt nörir. vatn elr. enn iörð fœðir. Nu er meðal þe.ssarra 
.iiijra. höfuðemna sua mikil sætt ok samvera | at allt nöriz af þeim. 35 \%h 

^ Kan ikke lœses anderledes; — liluti. ^ Dette ord er pd enkelte 

bogstaver nœr (sœrlig z) meget utydeligt. ^ Af denne rede overskrift er kun 
enkelte bogstaver (a . . natt , . . . f bloði.) nogenliinde bevarede; zin er helt for- 
svundet; af resten er kun en större eller mindre del tilbage; hele overskriften 
er nœppe at Iwse anderledes. * Initialen, der gár igennem 3 linjer, kan nu ikke 
skelnes i de enkelte trœk; den synes hovedsagelig at have vœret grönlig. ^ Rettet 
fra hd.^krs nœraraz. « Punktum er tilf. ' Meget utydeligt (eller -a). « ior ligel. 



Heinispeki ok helgilrœði c. 3. H A U K S B Ó K. 181 

ok hvc/'t þeá'a nðrir ani/at. sua at iorð skolaz stiindvw af vatní. 
vatn þynwiz oh lyptiz i lopt vpj9 stundum. loptið léttiz a líos elldz.^ 
elldr snyz aptr ilopt. ^ lopt döyguiz ^ i vatn. vatn þyknaz ^ i iðrð 
oh ma þetta þui marka. at þar er nv imorgvm stoðví/í vatn se/w 
iórð heíir verit * þar iorð sem vatn hefir staðit. lorðin samþykkiz 5 
(við vatn) ^ i kulda emi viðr elld i þurru. Loptið semz mó vatn 
en^ N\ó elld i hita ^uiai eWáv'mn er af heítri nátturu oh þurri. 
Enw lópt af heitri nátturu oh vátri. Vatn er kallt oh vátt enw 
iðrd er þurr oh kolld. Með þeíma hætti helldz verolldin \^p\ meó 
guðs forsia oh skipan. Guð allzvalldandi skapaði hinn ^ fysta lo 
manw Ádám. af rauðu leiri i Ebron. ^at er af íiorum hofuðskepnum. 
elldi oh lopti. iörð oh vatni. Enw hfgaði hann i paradiso. oh þ«r 
skapaði hann Evv af rífí han^. oh bauð at af þe/m skylldi allt 
man/íkyn fÖðaz. oh þaú oh þe?rra afkvæmí skylldu valld eíga \íir 
oWmn veralldligUA/?, kykvendu?w. Maðrin?i hefír i ser Hkinði .iiijra. is 
hofuðskepna. oh má þa^ nmrka a æða bloði mannz ef ^at stendr 
vni stund i kÉ^ralldí. þa er þaí með .íííj. htum. efzt er rauða bloð 
áf>'^ clldi Hkt. oh at nátturu heítt oh þurt. Þar næst er rauðbrúnt bloð 
Ukt lóptínv at vokua oh v^'rma. ^ Neðzt er Melan/íkolea suarta 
bloð iörðu hkt at h't at nátturu þurri oh kalldri. Þa er flemína 20 
vatni hkt af vátri nátturv oh kalldri. oh stendr þaí vmhverfis 
bloðit sua sem hit mikla haf^ renwr vm iarðar kringlu. En/i ef 
skerst bloðhfrín þa renwr vatn er menn kalla vara i staðinn sem 
haf vemiv landan/m a meðal. Sua seg/a nátturu bœkr. at sá maðr 
er alla hef^r þessa .íííj. kiti iafnmíkla i sínv bloði. þa er Wann val 25 
heill. oh höfsamr madv. oh stöðugr mundanga bliðr oh ekki míok 
braðr. Em^ ef rauða bloð er mest i bloði manwz. þa er sa ^ fímr 
oh ílogall. lettr á sér. slægr. oh bráðr. oh ma mikit eta. ^ Yiwn ef 
mcstr lutr af bloði man/íz er ^at er rett bloð er kallat þa er 
hann bliðr oh höfeskr kátr. oh Utillátr. vakr. oh varmr í natturu 30 
sinwi. Enn ef suarta bloð er mest þa er hami þungr oA; þögull. 
sínkr oh svefnvgr. styg^r. oh prettugr. aúfund || siukr oh af kalldri 17 » 
nátturu oh þurri. Enw ef vari er mestr luti ^ í bloði mannz. þa 
er hann af kalldri natturu. oh vátri. vstöðugr. vakr oh udiarfr. 
Nu hefíV hvert þ^ssa .iiijra. sítt sæti ímanwzíns hkam. Vari er i 35 
hofði mannz. bloð ilifr. rauða ^^ bloð i galli. siiarta bloð imillti. 



^ Punktum er tilf. ^ Sðledes. ' k (og tildels y) lohet ud. * v be- 
skadifjet ved en rift. ^ Glemt i hdskr. * Udgnedet med undt. af h. 

' Herefter stár ft med prikker under (heg. til ftendr^. ^ Hercfter stdr fl 

og heg. til et iredje hogstav (0: æ), men med en streg under (heg. til det fohjende 
flægr>. ® u er for störste delen afrevet ved et hul pá j^erg. ^^ Rettet fra 

hdskrs dauda. 



182 * HAUKSBÓK. Heimspeki ok helgifrœ ði c. 3-4. 

h\eri þessarra lufa hef/r ok sinn vlgang. ok andar tak. rauða bloð 
at eyrum suarta bloð at augum. rett bloð at nosum. enn vári at 
munwi. Bloð vex ok mest meá manni vm uárið rauða bloð Y.m 
sumflrr suarta bloð vm haust enn vari \m vetr. Þetta skíptiz ok 
olldru?^/. Vari er meá bloði mestr meó börnu?^^. iU fiortianda 5 
vetrar. siðan rauða bloð ti/ .v. vetra. ok .xx. ok þrtíían af bloð meó 
suarta bloði mest i\l .Ixx. vetra mríían maðr er a bezta alldri. 
Si|)íM/ er vari mestr meó órvosvm. ok fellr þui^ slefa oruósum sem 
bornum. ^ 

Huaðan kominw er f drottin[s] ^ 10 

c. 4 Sva er sagt siðan Adam hafði syndína gerua i páradíso. ok 

Hms 298 hrtwn Nav þrtíían brott rekinw í eínum skinwstakki íirir syndína. þa 
bað hann guð miskunwar fir/V sér ok sínv afkvæmí. yav hanum 
þa heitið af guði at md * enda heímsins skylldi guð gefa hanum 
miskun/?ar oleum. er allt hans kyn skylldi grœða. var Adam siðan 15 
ok h.an?> kona ^ sett niðr idal þeim er Ebron h(eitir). ok hann var 
skapaðr í. á lórsala \aná\ ok þoldu þau þar mikit erfiði. ok iðruðuz 
iafnan glöps sins. ^ þau bygðu þar ok áttu mart barna ok var 
siðazti sun þe/rra Seth. er guð gaf þeim í stað Abels er Kaín 
hafði drepið. Ada/;/ hafði lifat .ix. .c. yeira. ok .íj. vetr ok .xxx. 20 
i dalnum Ebron. ok einn hvern dag studdi hann sik med exi 
sinwi. ok tok at ryg//iaz ^ ok hugleiða mart. þ?/iat hann sá mikinw 
vándskap upp venn^ i heimínum af sínu afkvæmí. ok leiddiz 
hanum þa lengr at lifa. hann kallaði þa i\l sin Seth sun únn. ok 
ma'lMi i\l hans. Sun minw ek uil senda þik i\l paradisum til 25 
Gherubin. engils er geym/r hfs tres med loganda sverði. Seth 
suart/r. Ek uil giarna fara hvert er þu byðr mer. ok uisa mér 
vegenw. ok seg. mér. huat ek ska\ englínvm ^ segía. þeim er þu 
sendir mik ti/. Adam s(egir). Seg englinvm at mer leiðizt at lifa 
ok bið \\ann af mínni halfu kvn^/igt gera þer ok mer vm þ«i mis- 30 
kvn;?ar oleum er guð het mer þa er hann rak mík ór | paradiso.^ 17b 
þa er Seth vav ti/ þessar ferðar buinr/. sagði Adam. at hann 
skylldi ganga i austr. ok mantu hitta e\nn dal fir/r þer. ok man 
Hms 290 þar Ypp hefiaz vegr grön;/. ok at þu ken?/ir þanw veg gíorr. þa 
mantu hitta fotspor min ok moður þinwar suarðlaus ok suört þau 35 



* Herefter forst skrevet vari, men dette er understreget. ^ Punktum er 
tilf. ' Af denne — rode — overskrifts sidste ord har slutningen -ins vœret 

skrevet iide i margen efter ordene fem bo2iium, der oprindelig har udgjort linjens 
slutning og foran hvilke overskriften findes, men s er bortskáret samt den sidste 
del af n. * Forkortelsestegnet er meget afbleget. ^ a er udvisket. ® For- 
doblingstegnet over g svugt. ' vm ligehdes. 



Heimspeki ok lielgifrœði c, 4. HAUKSBÓK. 183 

er \it gengum þa er y'U vorum rekin ór paradiso. ok híngat i 
þennsi sorgar dal. Enn sua Yaru storar syndir okrar at alldri 

205 siðan vox þar grónt gras er vií gengum. þa er yU vorum or 
paradiso rekin þar til er vií kómum hingat. For þa Seth úl 
paradisuí^z ept^V iil visan foður sins. ok er hann kom i vegen/i 5 
þa vndraði hann liosit ok skinít er í paradiso var. ok fell til 
iarðar af ræzlu ok hugði at þat væri elldz Hos er faðir hans hafði 
varað hann Yiá at hann skylldi signa sik marki þ?d er bethel 
h(eitir) firir liosínv. ok komzt Seth sua meá heilu fram iil para- 
dísvm. Þa er engilHnw sá Seth. þa spurði hann hui hann var þar lo 
kominw. hann susiraái, faðir minn Adam moðr af elli er nv leiðiz ^ 
at hfa. sendi mik hingat. ok biðr at þu virðiz at tía hamim með 
mér sanwíndi af þuí miskvnwar oleo er guð het ha^itim.^ Engillinn 
susiraói. Gakk iil paradis dura ok rett inn höfuðit eítt [ok] ^ geym 
at vandUga hverir lutír þér synaz i paradiso. ok hann gerði * sua is 
ok er hann hafði inn rett höfuðit vm dyrnar þa sá hann sua 
mikla fegrð. at engis man?íz tunga matti orleysa i ymsum kynu?;í ^ 
avaxtar ok blomstrs. fugla song. ok utoluligu skini ok sötum þef. 

I miðri paradiso sa hann hina skieruztu kelldu. or þe/rri kelldu 
runwu .íííj. ar er sua heita. Phison Geon ^ Tigris ok Eufrates. 20 
Enn þgssar .íííj. ár fylla vatní heim allan.^ Enn if?'r kelldunwi sá 
hann apalldr einw standa með morgum greinvm ok þo barklausan. 
ha7in vndraði miok hwi þa/ var barklErst ok er hann min?itiz ^ a 
fotspor foður síns. er hann hafði a ^ veginum set suort ok gras 
laús firir synda hans sakir með sama hætti þóttiz hann vita at 25 
þetta tre var suart sakir synda foður hans ok moður. Siþaw veik 
hanw aptr ti^ engilsins ok sagði hanum allt þa^ er hann hafði sét. 
Enw engiUmn bauð haw?/m at ganga aptr anwan tíma ok er hann 
kom aptr þa sa hann orm einn er skreið vmhv^ríis apalldrinw 
þanw nokta. ok er hann hafði þetta vndraz. þa veik hann enn 30 
aptr iil engilsjws. þa bauð engillmw hanum þriðia tíma aptr at 
uikia. ok gey || ma giorr at huat haw^^m syndíz. Enn þa er hann iga 
kom aptr þa sa hanw fyrr nefndan apalldr. vpj9 vaxinw ti/ himna. 

206 oA; efst up/?i i konínum.ápalldrsíns ^. sa hann barn eitt grátanda 
ok sveípt i klæðum. ok er hann undraði þetta. ok hann leit niðr 35 
íirir sik. þá sá ha;m rœtr apalldrsíns smíuga i gegnvm íorðina allt 
niðr iil heluitís. ok þar kendi hann salu Abels broður sins. ok er 



^ ðiz {i heg. af linjen) noget svagt, men sikkert; der stár ikke lei|ðr. 
' Punktum er tilf. * Afrevet. * Meget afhleget. ^ Sáledes. ® Sikkert 
sáledes. "^ Áfbleget. ^ Utydeligt; muligvis i. * Alellem sl og p er der en 
usædvanlig stor afstand. 



1 84 # II A U K S B Ó K . Heimspeki ok hclgilrœ«i c. 4. 

hann hafði \)essa liiti sena. þa vikr hann aptr iil engíhíns. ok 
Hms 300 segir hanum allt [)at er hann hafði sét. þa ma^/lti engiWijin. Sveíri- 
barn þa/. er þu sátt er guðs. sun. hann man af skrapa syndir 
foður þíns ok moður. þegar fullnaðr tímans er kominw. hann er 
þaí miskvnwar oleuw. er þeim var heitið. hami er rétt oleum ok 5 
milldleikr san?^?rar elsku. Þa er Seth villdi brott ganga. ok hann 
þottiz val syst hafa sitt erendi. þá fekk engillinw hanum .ííj. korn 
or epH þui er faðir hans hafði etið. ok sagði hanum. Inwan þe/rra 
þrigm daga er þu kemr heim. man faðir \\nn andazt. skalltu þa 
þessur korn leg^ia vndir tungu rœtr hanum dauðum. enn þau lo 
munv vaxa i ^ apalldra stora. Man einn verða cedr?^s ^ anf?arr 
cipressus. þriði pinws. I ^ cedro vndir stondum ver ^ foður. I 
cipresso sun. I píno andann helga. I cedro vndir stondum ver 
foður. \)uiai hann er vanr at vaxa ^llu//^ apolldrum^ hæra. Cipressus 
er ollum apolldum ^ þefkar betr ter oss sœtleik sunarins. Emi is 
^inus er marga kiarna berr. ter oss margfalldar giafir anda híns 
helga. for þa Set heim ok kom heill iil foður sins. ok moður. þa 
er Seth hafði \^p tínt íwir foður sínum allt ^at er hann hafði 
sét ok heyrt af enghnvm. þa gladdiz faðir hans. ok ló viðr. Enw 
a oWmn lífdögvm Adáms fra þwi er hann var or paradiso rekínw "^ 20 
sa engi maár ha?in lægia fyrr enn þa. ok er hann v«r san^ífroðr 
orðinw af miskun/mr oleo. þa kallaði hann iil guðs. ok mœlMi. 
herra minw. Líf mítt er nu nóg langt tak þu nu brott sál mína. 
ok inwan þé^m'a þrigí/ia daga. er Séth kom aptr or p«rad?so. þa 
andaðiz Adam ept/r þ?/i sem engillin/í hafði f/rir sagt. Seth sun 25 
207 hans iarðaði hann \ dalnvm Ebron. ok lagði vndir tungurœlr 
hanum þaú .ííj. korn er engillm^ hafði fengit hanum. af hvmum 
er I vp/9 ^ runwu .ííj. teinungar ór mvn^i Adams. ok stoðu med 18^ 
grönu blómi bæði vetr ok sumar. enn sua segiz. at þa er guð 
bauð Moisí at fara iil Egipta \an7. at frelsa ^ad^n ^ folk sitt. at 3o 
hann tok af þessum viði þa .íj. vöndu er hann fekk Moysi. ok þí'ir 
bröðr Moys(?s. ok Áron gerðu allar iartegnir med i eyðimorkinwi; 
a Iraels ^^ folki. ok uxu þau .íj. tre ekki siðan. Emz þa er 
Sal(omon) konungv let gera templum domíní þa lét hann höggua 
\)at sama tre er ept/r stoð. er or mvnwi. A(dams) var vaxit. ok 35 
ætlaði iil bita nökkurs í mvsterit, Enw þaí varð anwat huart 
ofskamt eða oflangt huar sem þctí var iil ^^ ætlat. o^ þwi var þaí 

* Ilerefter er skrevet, men undersfreget: víj. Der skulde rimeligvis stá ííj. 
^ Forkortelsestegnet svagt. « /S'A;r.^ som e?eí s</weS; ío gange, men sidste gang 
undcrprikket. . * er svage. ^ um ligeledes. ® Sdledes. "^ Aksenten stár 
orer e. ^ Herforan stár er, en gentagelse af det foranst&ende (ved sideskifte). 
^ n meget afhleget. ^^ Skr irl og í med streg igennem. " Skr. to gange. 



Heimspeki ok helgifrœði c. 4-5. HAUKSBÓK. 185 



Ilagt niðr hia mvstarínv. Litlu siðar kom ti/ Salomows konimgs. 
drotnmg su er Sibilla het en^ sum^r kalla Sába ho« var af þwi 
landi er Ethíopia heitíV. hon hef/r ven't ahra heiðin??a kvemiR 
vitruzt i V6^rolldimá. how fór at reýna vitrleik SRhmoris konmgs. 
ok bar vp^:* fmr hann gátur. hann réð allar gátur hewnar ok óll 5 
301 ht^^mar vandmæli. hon sagði hannm ok allt ^at er hon vissi vtan 
einw lut leyndi hon hann meðan hon var þar. enn siðan ritaði 
hon aptr iU hans at a þui tré er yíó mvstarit lig^r. ok iil bitans 
var ætlat man sa maór verða hengdr á er allir Gyðingar mvnu 
af hans dauða hefndir taka. ok at niðr falli verða ok allt þe/ra lo 
riki. Siþaw lét Ssdomon taka þe/ta tré. ok sokkua meó blyi i eítt 
stórt fén. ])at er han^i ætlaði at alldri skylldi Ypj) koma siðan. 
Emt þa/ birtiz i pislar tið vars. drottins ^ lesn Christi ^. ok kom 
wpp. ok [mi toku Gyðingar þaf. ok gerðu þar af krossinw. ok 
pimiáa þar á ^ allzvalldanda guð. Enw eí^i mdrgmn vetrum epiir is 
pisl drottins ok vp/jrisu. þá vanw Títus lorsala borg. svn Vcspasiáni 
keisara. ok selldi alla Gyðinga þa er cigi \aru drepn^r i þrældóm 
ok ánauð .xxx. frrir emn penwing. ok urðu siðan sundr skila. ok 
fóru vm allan heim ok fengu hvárki valld ne riki siðan. ok 
san^íaðiz sua spasaga drotniwgar. 20 

c. 5 Þesser eru xíj heíms osomar þe/r er tela allt veralldar lif 

!!' ■ þar er þe/r verða íramáir ok draga þa iil heluitiss er þc/m fylgia 

sí<a at eingi rettletis yorn hlif/r þe/m. Spakr maðr (san) ^ goðu//í 
verkum. Gamall madr gsalauss. Vngr madr vhlyðin//. Auðigr 
madr san olmosu. kona v raaðuond. Droiimn dsaðlauss. kristinw 25 
maór þretin/í. valaðr madr dramblsat/*. ko/??</2gr illgiarn. ht/skup 
vrekin/2. þioð ken//i//gar laiis. lyðr laga lauss. || 



^ Det sidste t ved linjeskifte (jenlíujet. ^ Skr. iHu xpi. ^ Forst ski 

af, men. f s^/íttó' radcret. * Mjl. i hdskr. 



186 



f HAUKSBOK. Heimspeki ok helgifrœði c. 6. 



c. 6 



Givitas Hiervsalem faraosisima* 



vatt fofapt» 



p«c.vatt Qð^^M Ii^í^mU imíM^^^^ . _^ 




^ Grundplanens tekst er folyende: Byen deles i to dele ved den midterste 
hredvej; midt ^m denne st&r med rede boystaver: pace Hierosolime ; til venstre 
herfor: vicus porte Stephani; til höjre: vicus porte mowtis [ Syon. Ðverst til 
venstre: porte vall/s [ losaphatli og til höjre: porta aurea qua iwgressus | lesus 
tíiiper asínam. Endnu tilv.: vall/s losaphaí/í; templum sa«cíe Marie; Iter; 
Habitacio vul | gi; / midten: templum dom/ni; Jerusalera; til höjre: templum | 
Salumo I nis; claustra Salumonis; nederst: habitacio | regum et prop/jeíarum; 
til höjre: Habitacio | ciuium. 1 den nederste halvdel: til venstre: Golgotha; 
portalgregis íJe/probacielpiscinea; sepulcrwm | Ade; lapis scipws Ce//er; scitws^b; 



a Rettere: probatica piscina. b Rettere: scissu^. 



Heimspeki ok helgifrœði c 7. 



HAUKSBOK. 



187 



c. 7 I Uær vilium þat birta íijn folke ^ af hueniim ti/ fellum þeir 19^ 

nien^i inegu \a/g\e(/a af sakaz sem bansettu?^í monnim samneyta 
sua at þo/r falla i ecke ban;? eða forboð f//ri þa skyld. Meistari 
Goffridíís skyrer ^at efni yf?*r þessum versum. Vtile. Lex. humile ^ 
res ignota. necesse. Hec anathama ^ cpdde?// faciunt ne possit 5 
obe.sí,e. i. * Ifyrstu seger haim af nytsemð þe.ss sem talar vií? hinw 
ban/ísetta huersu hann af sakar haym. s?ía sem þa er hann heimtir 
skuld sina at ban;/settu;/^ man^æ. I anwan stað af sakar hann ok 
stundum nyt semð hins bannsetta. ef maðr talar mð hann. leitar 
at snua hanum til sannrar yðranar. ok leiðrettu slnnsL uraða ok lo 
eggiar^ af læsnar at beiþaz. La^glect samband mille bonda ok 
huspreyiu af sakar hansi sua at kona. sekiz eigí af samneyte 
bansettz bonda sins ef hon varðveiter sic fra bansettuí/i verkuw hnns. 
Skyldug lyðne eða þionkan af sakar ba^rn hans hins ban/í- 
seta mannz ok skuida híun þa^ sem e/g/ megu vi(? hann skiHaz. is 
ok varaz þo at vera samvinwandi eða samþykc hans glöpum. ^at 
er af þei/;? einu?y? bornuw hans ret/skilit sem þa eru enw under 
\]ans valde. ok e/g/ ut leyst af fa^þ?ír garðe. U vitand ma af saka 
\)ann sern banwsettum man?æ samneyt/r ^ sua at hann veit e/g/ 
þí7«n mann ibanjd vera. ok þ?nat eins þo ef hans ovitand ma 20 
rettlega metaz iil varkyndar. Na^ðsyn metz manni iil afsakanar 
sem þa ef nokcuR a nyðsyn/zia^ ferð um \)at \and sem bansett folk 
bygger ok fær hann eígl forðaz þg/ra samneyte. 



^ 1 er tilf. over linjen med nedvísningstegn. ^ Orer linjen til höjre for 
-e og over det folgende re er skrerne to tegn, som det sgues, p og 4 (arahisk 
tál), uden at det kan ses, hvad de hetyder. Skal denne lat. linje vœre et hexa- 
mefer, mangler en lang (elJer to korte) stavelse netop foran res; mulig stár disse 
tegn i forhindelse liermed. Den folgende forklaring gár dog ud fra Hnjen, som 
den her er skreven. ' Sáledes. * De tilsvarende tal (i det folgende: 11 osv.) 
er udeladte. ® r, y nœsten udvisket. ^ Sáledes. 



sepulcndn áomini ; calu arie | locus; og lœngere nede: Templum sancte \ crucis; 
til höjre: turnDav/ds; porte'natf^.s-a <'(?/ 1 judiciaria; eccíes/a | latina. Allcrnederst 
ses den onrste del af bogstaverne i ordene: por te piscium. 



a Mulig: uetus. Se i ovrigt Werlauff: Symholœ 1821, 



61. 



Hlioðs bið ek allar helgar kindíV meiri ok minm m^gu 20^ 
Heií^ídallar viUtv at ek vaf^ðrs vel fram* telia forn spi^ll fira þau 
er ek fremz ^ vm man.^ Ek man i^tna aar \m borna þa er forðum 
mik fædda h^fðu. niu man ek heima niu i uiðiur mi^tvið m§ran 
íyn molld neðan. Aar uar allda þar er Ym/r bygði vara sandr 5 
ne * sior ne sualar vnn?V i^rð fanwz §fa ne \^p ^ himin;^ gap var 
ginnvnga enw gras ekki. Aaðr Bors syn^V bi^ðujw of yptu ^eiY er 
m^ran ^ Miðgarð skopu sol skeinn sunwan sa salar steina þa uar 
grund groin grænum lauki. Sol uarp sunwan sinwi maana hendi- 
inni ^ hægri of ioður sol ^at ne uissi huar ho^ saU satti sti^rnur 10 
^at ne uissu huar þær staði aattu msani þ«í ne uissi huat harm 
megins atti '^. Þa gewgu reginn 9II sa r^kstola ginwheilog goð ok 
um ^at giettvz nott ok niðium n^fn vm ^ gsafu morgin hetu ok 
miðian dag vndurn ok aptan aarum at telia. Hittuz æsir aa iða ^ 
uelH aíls kostuðu allz freistuðu afla l^gðu auð smiðuðu tang/r ^^ 15 
skopu ok tol gi^rðu. Tefldu i tvni teit«V uorv var þe?*m uettugis 
vant^i or guUi unz þriar komv þussa meyiar samatkar mi^k or 
i^tvn heimvm. Þa %en^\x regin 9I] sa r^kstola ginwheilug goð ok 
vm þí/í giættuz huerer skylldu duergar drottir ^^ skepia or brimi 
bloðgv ok or Blains leggivm. Þar uav Moðsogn/r m§ztr of orðinw ^^ 20 
duÉ^rga ^^ allra mn Durinw anwaR þe?r manlikan m^rg of giorðv 
duerga i i^rðu se?/< Durin/i ^^ sagði. Nyi Niði Norðri Suðri Austri 
Vestri Alþiofr Dualin?^ Naar ok Nainw Nipingr ^^ Dainw. Ueggr 



^ Der er muliyvis en strey over a (altsd, framrn^. ^ r er tilf. over 

lÍHJen muligvis med nedvisningsteyn. ^ Punktum er tilf. * Meget afbleget. 

** Pi? Ugeledes. ® Forst skr. liendinni, hvorpd et i synes at vœre tilföjet efter á. 
' Synes at vœre skr. sáledes. ^ Nœppe um. ® aa iða meget utydeliyt; dog 
er iða sikkert, undt. ð (Bugge lœser á). ^^ tan meget svagt. " va ligeledes. 
^2 d ligeledes. ^^ Meget utydeliyt. ^* á ligeledes. ^^ du ligeledes. 

^® n (det forste) ligeledes. 

* Denne side beg. med í'/a nu lidet lœselige linjer; vi har heraf ment at 
kmine lœse: fkomom (?) keflit allt ok rift a fkioUd með keflis enóanvm i 
vigðv vatni . . . \er gongum heiman (?) 



Vöhispá V. 11 -i(j. HAUKSBÓK. 189 

Gand alfr Uindaalfr Þorinw. BifvR BafvR B^mbvR Nori aan ok 
OnaR Ai Mi^ðvitn^V. Þrar ok Þrainw Þror Litr ok Vitr. Nyr ok 
Nyraaðr nv hefi ek rekka Reginw ok Rsað sviðr rett vm talða. Fili 
Kili Fun;idin ^ Nali Hefti Fili HanaR ok SviðR ^ Naar ok Namn 
Nipingr Dáinn Billingr Bruni Billdr ok Buri Fror Fornbogi Fr§g^ 5 
ok Loni. Auruangr lari Eikin skialldi maal er duerga i Dualins 
liði liona kindum iU Lofars telia þefm er sottu fra salar steini 
^rvanga si^t ti^ %v valla. * Þar-'^ var Draufmr ok Dolgþraser ^ 
Haar Haugspori Hlevargr Gloin?^ Skirf/r Uirvir Skafiðr^ Ai^ Aalfr^ 
ok Yngvi Eikinskialldi. Þat man æ vppi meðan ^lld YiUr langniðia ^^ lo 
tal Lofars hafat. Vndz þriar ^^ komu þvssa ^'^* [bruð/r] ^^ aastkér ok 
^figir æser at ^^ hvsi fvndu ^ aa löfwdi Htt megandi Ask ok Emblv 
orluglausa pnd þau ne attu^ oð þau ne h^fðu Isa ne læti ne litv 
goða. 9nd gaf Oðin^ oð gaf Hemr ^^ laa gaf LoðuR ok Utu goða. 
Ask ueit ek standa heit^r ^ YggdrasiU har ^^ baðmr ausin?i huita 15 
auri þaðan koma d^ggvar þ§rs ^^' i dala ^^ falla " stendr æ yf^'r 
græn^i Vrðar brunwi. Þaðan koma meyiar margs vitandi ^^ þriar 
or þeim sal er a þoUi stendr Urð hetv eina aðra Uerðandi skaaru 
aa skiði Skulld hina þriðiu. þær log ^^ logðu þær hf kuru allda 
b^rnum ^rl^g at segia. Þa gengu. regin 9II aa r^kstola gin/^heilugh 20 
goð ok um þaí gigttuz hverr hefði loft allt Igvi blandit ^(ða) ætt 
i^tuns ^^ Oðs mey gefna. Þorr einn þar uaa þrungin/^ moði hann 
sialldan sitr ^' er hawn slikt of fregn ^^ aa genguz eiðar orð ok ^^ 
særi maal 9II meginlig er aa meðal voru. | Veit hon Heimdallar 20b 
hlioð um folgit vndfr heiðv^nvm helgum baðmi aa ser hon ^^ 25 
avsaz ^* ^rgum forsi af ueði ualf^ðrs uitu þer enn eóa huat. Austr 
byr hin alldna i^ iarnviði ok feð^'r þar fenris kind^r verðr af þeim 
^llum einwa n^kkur tungls . . . gari ^'' i tr^llz ^^ hami. fylliz íÍQríi 
feigra manwa ryðr ragna si^t rauðum dreyra sv^rt verða ^ solskin 
um sumvr eft^'r ueðr ^ll ualynd uitu þer einw enw gðr huat. Þat 30 



^ En lang streg over n og ö má vistnok (sml. Bugge) opfattes som en for- 
kortelsesstreg over n. ^ Sdledes, ikke med d. ^ fr^ utydelige. ^ Punktum 
er tilf. ^ Utydeligt. ® Dá^ forreste r er tilf. over linjen med nedvisningstegn. 
' fiðr meget svagt. ^ Svagt. ® Snarere end aalfr. ^° niðia meget svagt. 
^^ Sikkert, skönt hogstaverne er lidt udgnedne; der er sikkert intet raderet. 
^^ Meget svagt. ^^ Nœsten fuldstœndig forsvundet; her synes der at vœre 

raderet. ^^ Nœppe h^-. ^^ Eller haar. ^* ^ eller e usikkert. " Meget 
utydeligt. ^^ di utydeligt. ^® Ikke lög. ^^ tuns utydeligt. ^^ Der 

er intet fordoblingstegn over n. ^^ Skr. to gange, den sidste gang overstreget 
langt senere (i forr. árh.). ^^ Forkortelsestegnet nieget utydeligt. ^* av 

utydeligt. ^^ De forste bogstaver pd enkelte trœk (i t og v?) nœr idœselige. 

^^ Snarere sdledes end tro-. 



190 « HAUKSBÓK. Völuspá V. -26-41. 

man hon folkuig fyrst i heimi er Gullueíg geirum studdi ok i hpll 
Hsars hmta brendu þrysvar brendv ^ þrysvar brendv ^ þrysvar 
borna. opt osialldan þo hon en lif/r. Heiði hana hetv huars til 
hvsa kom ok v^Iu vel spa uiti hon ganda seið hon hvars ^ hvn 
kun>ii seið how hvgleikin æ var hon angan^i illrar bruðar. Þa 5 
gengw regin 9II a r^k stola ginwheilvg goð ok vyw þa7 giettvz 
huart skylldv æsir afraað giallda eðr skylldv guðin 9]] gilldi eiga. 
Fleygði Obmn ok i folk vm skaut pat var enn folkuig fyR i heími 
brotin^í var borð ueggr borgar sasa knaattu Van/r uig spa upllu 
sporna. Þa kna Vala vígbond snua hellar \aru harðgior h^ft or 10 
þ^rmum þar sitr Sigyn þeygi Ym sinum uer uel glyiut vitu þer 
enn eða huat. Geyr garmr migk h/n Gnupa helli festr man slitna 
enw freki renwa framm se ek lengra fi^lð kan?? ek segia um ragna 
r^k Yi^nvn sigtiva. Sat þar sa haugi ok slo h^rpu gygiar hirð?r 
glaðr Egð/r gol yf/r i galguiði fagr rauðr hani enn sa FialaR ^ 15 
heit/r. Gol yf/r aásum Gullin kambi sa uekr h^lda at h^ria f^ðrs 
enn animR gelr ^ fyr/r ^' i^rð neðan sot rauðr hani at splum Heliar. 
Sal sier hon standa solu fiaRÍ ' Nastrondu ^ aa norðr horfa dyR 
falla eitrdropar inn um liora ssa er vndinw salr^ orma^" hryggium. 
Ser hon þar vaða þunga strauma menn meínsvara ok morðvarga ^^ 20 
ok þanz^^ anwars glepr eyrna runa þar savg Nið h^ggr nai fram- 
gengna sleit ^^ vargr Yerd vitu per enn eða hvat. Geyr nu Garmr 
miok fi/ri Gn(ipa) h(elli). f(estr) man '* sl(itna) enn^^ Bræðr munu 
beriaz ok at bpnum verðaz munu systrungar siíiu/w spilla híirt er 
i heimi hordomr mikill skegg^ll skaalmplld skilld/r klofn/r. Uind 25 
^Ud varg ^^ ^lld aaðr ver^lld steypiz grund/r gialla gifr íliugandi 
man eingi maór ^ðru/w þyrma ^^. Leika Mims syn/r en mi^tvðr 
kyndiz at hínu gamla Giallar horni hsatt blæss^^ Heimdallr^^ horn 
er ea lopti raí^Ier Oðinw við Mims h^fut. Skelfr Yggdrasils askr 
standandi^^ ymr hið alldna tre enn i^tum/ losnar hræðaz allir a 30 
helvegvm aaðr Surtar ^^ þan;í ^^ sevi of gleyp/r. Hvat er með 
sasum hvat er með aalfum ^^ gnyr allr i^tun heimr ^* æsir ^^ eru 
aa þ/wgi stynia duergar fi/ri steindyrvm vegbergs uisir. uitv þ^r 



^ ren utydeliyt. '■^ |)ryfvar brend er oversiregede med en sort streg (fra 
forr. drh.?J. ^ h er i hdskr. rettet fra k. ^ fia utydeligt. ^ elr Ugeledes. 
® Utgdeligt, men sikkert. "^ RÍ ligehdes. ^ Nœppe aa. ^ a og v utydelige. 
^® Meget utydeligt. ^^ r (/ var^ kan ikke skelnes. ^^ En fordoUingsstreg over n 
er der nœppe. ^^ it utydeligt " m ligeledes. " Herefter lœser Bugge: 

f./ vi kan dog her intet mere skelne i slutn. af lin. ^® Nœppe varg. " a 
iitydeligt. *» Kun det forste s er tydeligt. ^» Noget utydeligt. ^o jjg^. 
ledes, sœrlig de tre forste hogstaver. ^i j)^^ ^^^^^^ ^ nœppe lœseligt; det evrige 
sikkert. 22 sikkert sdl. ^^ Ligdedes. ^* Utydeligt. 25 UgMes. 



Völuspá V. 41-5?). HAITKSBÓK. 191 

enn eða hvat. ^ Geyr nii Garmr mi^k ^ fi/ri Gnipa helli f(estr) 
m(an). Hrymr ekr austan hefiz ^ lind fyr/r * snyz i^rmungandr i 
i^tvnmoði ormr knyr unnir enn ari hlakkar slitr nai niðf^h' 
Naglfar losnar. Kioll f^^rr austan koma mmu Mvspellz vm l^gh 
lyðer enw Loki styrer farar ^ fiílmeg/r með freka aþrer ^ þehn er 5 
broðir Byleistz i '^ f^rð. Surtr ferr sunwan ' með ^ suiga levi ^ 
skinw af sv^rðe sol valtifa griotbi^rg gnata enn ^ gifr hrata troða 
haler helveg enn himinw klofnar. Þa kemr HHnar harmr annaR 
framm er Obinn ^^ íerr við vlf uega enw bani Beha biartr at Surti 
þar man Friggiar falla angan^L Geyr nu Garmr mipk f/yri Gnipa lo 
helh f(estr) m(an). Ginn loft yfer hnnr ^^ neðan . . . atar of ser 
eðvm ^^ muw Oðins son ormi m^ta vargs at ^^ ... Viðars broðir ^'^ 

ii 

[Sol] ^'' ter sortna sigr fohd imar huerfa af himni heiðar stiornur 21 
[gejisar ^^ eimi ok ahdrnari leikr haar hiti y\ó himin sialfan. Geyr i5 
[nu] ^^ Garmr mipk íyri Gnipa hehi festr man shtna enn freki 
r(enna). [Se]r ^'^ hon vp^; koma ^ðru sinAii i^rð or ægi iðia græna 
faha forsar flygr ^rn jfir sm. er aá fiahi fiska veið/r. Hittaz æser a 
Iða veUi ok um mohdþinur matkan d^ma ok min?2az þar a megin 
doma ok a FimbuUys fornar runar. Þa munu æser undrsawlegar 20 
guUnar t^flur i grasi fin/<a þærs i aardaga ááttar h^fðv. ^^ Munu 
osaaní'r akrar uaxa bols ^^ man aUz batna man BaUdr koma. bua 
^eÍY H^ðr ok Bahdr Hroptz sigtoft/r vel uehtifar ^^ uítu þer enn 



^ Punktum usikkert. ^ Geyr— miök megH iitydel., men sikkerf. 

^ Nœppe mecl q. * Forkortelsestegmt ikke ganske sikkert; der stdr i hvert 

fald ikke -ir. ^ Det sidste bogstav meget utydeligt eller snarere uformeligt; 

mulig z?. ® Der kan ikke lœses aller; ordet er tydelig skrevet aþ'er; men 
mulig foreligger der her en fejlskrift, da en sádan skrivemáde ellers er uhort 
her. Vi formoder, at skriveren ferst har villet skrive (og skrevet) aþr (= aðr>, 
men rettet dette ved at tilföje er; der er intet spor til en rettelse til aller. 
' Utydeligt. ^ m ligeledes. ® Biigge lœser \^yí, men vi skimter ikke böjlen 
i e. ^° Sikkert sáledes. ^^ Snarest at lœse sáledes; i hvert fald begynder 

ordet med \, giörð st&r der ingenlunde. '^ Alle disse bogstaver: atar — eðvw 
er mer eller mindre usikre. ^' Disse to ord (henimod linjens slutning) 

temmelig sikre; lige efter at st&r der intet bogstav. ^* Usikkert. Rcsten (omtr. 
2 linjer) er for os idœselig, og dog har vi forsegt at lœse den under forholdsvis 
meget gunstige betingelser. Af det folgende vers lœser Bugge endnn: munu halir 

al ydia. / Arkiv f. nord. fil. II 123 mener Bugge efter vargs at at 

kunne öjne da (0: dauda^. ^^ Afrevet. ^® ge ligeledes. " Se ligeledes. 
^® Punktum er tilf. ^® Bugges bemœrkning, at det ser ud, „som om afskriveren 
selv har villet rette dette til ualtifar" er korrekt. Det forste 1 er gjort meget 
tykt og lober sammen med e; af det andet 1 er den overste del ikke lige og synes 
senere tilföjet; t er ogsá uformeligt og synes rettet, mulig fra e; formodenlig 
har afskriveren ferst skrevet uelreií'-. 



192 § HAUKSBÓK. Völuspá v. 55-59. 

eðr hvat. Þa kna H^nir hlutvið kiosa er burfr byggia bræðra 
Tueggia vind heim viðan vitv þ^r enn §ðr huat. Sal ser hon 
standa solu fegra gulli þaktan a Gimle þar skw/o dyggvar drottjr^ 
byggia ok um alldr daga yndis niota. Þa kemr hinw riki at regin 
domi pflugr ofan sa er ^llv ræðr. Kemr hmn dimi^ dreki fliugandi 
naðr fraanw neðan fra Niða herr sier i fi^ðrum flygr U9II yf/r 
Niðhoggr nai nv man hon ^ s^kkvaz. | 



^ d er hesTcadiget. "^ Synes at være sl-revet sdlpcles. ' Orer h et for 
korteJspstegn , som her synes uden betydnimi. 



Her hefr Troio ^ manna. sogv 22« 

I A DOgvm losve^ er hofðiwgi yœy a lorsala lanái yíir Gyþinga 

lyð eftfr Moyises^ at iil skipan sialfs gvðs var sa maóv \pp fœddr 
i ey þem i lorsala hafi * er Krit heit?> er Satvrni^s var kallaðr en 
\er kollvm Frey.^ hann var ecki rikr maðr hinn fyRa Ivt æfi sinar 5 
en þo Yar hann vitr maór ok ráðvgr. ^ broðir hans h(et) Titan ^. ^ 
hann atti marga s(vnv).^ Sat^;rn?\s sa hversv mikit skilði sœmðína 
þe/ra manns. er fe hofðv ok hinwa er ecki eða h'tið attv. ^ haw^ 
leitar nv meó vizkv fearins hyar at hattvm mawwa oA; vnd^V stendr 
þaí at engi maór i ^vi ianái kvn/^i at blasa gvll malm ok af þ?'i 10 
at hann vissi at meó Gyði^igvm varí; þefr me??w er þí'rs hattar ^ i 
þrott kvnwv oA; hversdaglega smiðvðv gvll iil tiallbvðar^ drottiws^ 
þa feR hann leynilega ti/ þe^ra ok nenir af þeiw þa iþrott ok siþöw 
ff^rr hann heim ok verðr skiott storavðigr.^ v^rðr hann nv af þ(?rsv 
a giætr o^* fær virðing mickla. ^ haw?í lætr nv borg«V gera a 15 
kmdinv ok fær nv dyrlegt kvanfang ok þvi trvðv heiðn/r menn at 
ha?m atti engan foðvr þí;i at hann var langt vm alla sina æiimeíin 
at virðiwgv^^.^ hann atti .ííj. s(vnv) Ivpiter ok Neptvnvm ok Plvtv.^ 
Ivpiter vnwi hann mersi þeira.^ Satí?rnys var nv vorðin sva avðigr 
ok sva vox sœmð hans mikit at þezr tokv hann iil kotivngs. ^ var 20 
hann vinsæll ok orr.^ hann let gvllpening ganga. vm eyna ok er 
sva skiott vox sœ/wð haws þa kollvðv heiðn/r menn þaí gvllheim 
er haww reð fí/ri.^ .c. borga var i riki hans i eynwi ok hafði hann 



* /Sykr. trioiO; wen det ferste i er underpt^ikket. ^ Over o kunde der 
sijnes at vœre en aksent, meti hvad der ser ud som en sádan er dog kmi lev- 
ninyerne af endel kradserier, der er nœsten helt udviskede. ' o er tilf. over 
linjen med nedvisningstegn. * Dette ord stár, omgivet af en rod streg, ude i 
tnargen; men der synes ikke at vœre noget henvisningstegn i teksten. ^ Punktum 
er tilf. ^ Rettet fra hdskrs ritan; sml 194.^8 osv. ' Mellem de to sidste ord 
er to klatter, som pdfaldende ligner et \. ^ Efter ti, hvormed linjen slutter, 
er der anhragt et | , vistnok kun for at antyde, at Unjen er sluttet; det er sikkert 
ikke et \. » f er i hdskr. reitet fra g. ^° ð er tilf. over linjen. 

13 



194 ' tlAUKSBÓK. Trójomannasaga c. 1. 

oh haws menn allar gera latið. ^ }^ek kollvðv hann vpphaf oh gvð 
þers \anáz. ^at lof fellz hanvm i eyrv oh trvði ha?^^/^ þ?;i er þe/r 

6 sogðv oA; hvgðiz hami nv vera matkari ollvm konvngYm oh sva 
kom at hann hvgðiz raða mvndv ollvm heimi. ^ heyrt hafði hann 
oh getið helvitis oh eignaði hann ser þaí oA: sva hímín. ^ mikeV 5 
vnwi hann s(vnvm) sinvm oh er hann var orðin sva frægr ^ þa 
beidvz s(ynir) haws rikis af hanvm oh sva gerir hann at h«.ww 
gefr Ivpiter hímín oh mœllti sva sem svm/r kalla hiwina þrenwing 
þa gef ek þer nv meó rikinv at þv sA:oflt raða íyri elldingvm oh 
senda ti/ vvina þin??a oA; lat fara .ííj. saman iamnan sva at þaí ^ lo 
megi alh'r sia m^rking þrenningar rikis þins. ^ Neptvnvm set ek 
gvð yíir þersvm heímí at raða oh þar meá velldis giof krok 
þriangaðan. ^ sA^altv * þar meá alla Ivti úl þin draga ti/ ^ marks 
þrenningar þinwar. ^ Plvtv shal vera hofðingi ^ yffr helviti oh íyri 
sakir þers rikis gef ek þer varðhvnd er Geber?;6' heitir oh a ^ .ííj. is 
hofvð ti/ þrenmwgar marks. ^ þersv trvðv heiðnir menn at sva 
væri skopiíí veroUdin oA; þeú* mvndv raða þessvm heimvm. ^ 
Ivpiter þotti folhY ofsasz oh riki foðvr sins of mikit oh ofvndaði 
hann ^at oh herv íe vnd/r hofþingia at ^eiv reði konvng af rikinv. ^ 
þ^/r þig^ia feit oA; veita atgorigv meó Ivpiter oh gerir hann .íj. 20 
kosti foðvr sinvm hvart hann vill gefa Ypp rikit eða beriaz. ^ 
Ivpiter hefir aðr mikit Ynáir sig "^ lagt af rikinv. ^ SatvrníJs segir 
ofsialfraða s(vnv) sina vmt ha/'a oA: ofmik/í len þeim- gefit. ^ 
stockr hann vndan^ hinga^^ i ttaliaw. ^ hann kendi | monnvM þar 22^ 
fyst akr . v^rk. ^ Ivpitör tok þa allt rikit. ^ haw^^ gerðiz hgrmaðr 25 
mikill. ^ hanw tekr af gvllpenmng en lætr ganga silfr peniwg. ^ 
hann feck konv þe?'rar er ívnv h(et) oh er hann nv konvngr yf/r 
ollv rikinv. ^ þaí ofvndaðv s(ynir) Titans er e/^i þottvz iil min>ía 
komn?'r. ^ ^eir fa ser mikin afla oh herm a rikit oh gersL morg ill- 
virki. ^ \onvngr samnar her i moti oh fvndvz þe/r vnd/r ey einwi. * 30 

8 Ivpiter bað sína menn handtaka þa enn drepa eigi oh siþaw beriaz 
þ<?/r oh lykr sva at s(ynir) Titans flyðv en Htlv siþaR komv þar 
aftr meó miklvm styrk oh heria oh bren^^a. ^ þe/r fá sva mikinn 
styrk at þe/r gera ser eina sterka borg oh heria þaðan oh er 
Ivp//í^r fregn þetta fcR hann á hendr þeií^it oh ein dag er s(ynir) 35 
Títans vary riðn/r mí'^ h^r sinw vt af borginwi þa sia þe/r hvar 



^ Funktum er tilf. ^ g er * hdskr. rettet fra ð. ' Æ^w fejl for þar? 
* Æ'í större parti nederst pd denne side fra og med dette ord er mere eller 
tnindre afhle'get pd enkelte ord og linjedele, særlig til venstre side, nœr. Men 
intet er dog tvivlsomt. ^ Forkortelsestegnet er opfrisket og derved bragt til at 
ligne et r, ® Meget afbleget. ' S&ledes. 



Trójomannasaga c. 1-2. HAtJKSBÓK. 195 

ferr herr lYpUers. ^ þe?'r snva þegar iil horgBiinnar ok vma handi 
en Ivpiter sœkir at ok leiiír eigi fyR en þeir gefa sig ^ vp^). ^ 
haww lætr þa handtaka ok setia i íiallit Etnvm ok let þa þar 
svellta iil hehar. ^ her eíiir verðr allt folk hrætt wiá hann ok ^vi 
trvðv heiðnfr menn at hann sendi þa iil helvitis ^ ^vi at iarðelldr 5 
er i fiaUi þti. ^ haww lætr gera ser skip mikit ok skera griðvngs 
hofvð a fnimstafni. ^ þat hafði haw^ íallar herfarar. * þí;i trvðv 
heiðnfr mewn at hann fœri i griðvngs Uki yíir stor hof enda 
hafði hann ok fiolkyngi ti^ at hann matti griðvngr synaz. ^ hann 
atti s(vn) er Merkvri^s h(et). ^ haws moðir h(et) Máíá. ^ hoi^ var lo 
frilla hans. ^ Merkvri?;^ var mikill i þrotta maór ok vitr. ^ 
c. 2 Maðr h(et) Inakys ^. ^ hann (var) ^ ma^ír rikr i Girklawdi. ^ 

hííww atti áottvr vena er lo h(et). ^ ho/^ var kven^^a friðvz. ^ 
IvpZ/er viU sia þersa konv ok ferr heiman ok er Inací^s spyR iil 
ferðar Ivp^'íers gengr hann moti hawí;m meó bliðskap. ^ ínaki;^ 15 
sendi'r menn eíiir folki en vm morginin eftxr ser Ivpiter lo ok ser 
at ho^ er allra kven/^a venst. ^ þa mœllti Ivpiter hinn riki I(nakvs) 
segir hann oft hafa miklar sogvr gengii íra dott^;r þinni ok eigi er 
þar ofmik^'í fra sagt ok spvrt mvntv hafa íra minv riki ok mætti 
ok vil ek at þv gifte'r mer áottvr þina baðvm ockr iil sœmðar. ^ 20 
hann svarar spvrt hofv Yer iil rikis yðars ok þaí at er eigvð kono 
10 ok verðr ecki min dottí'r yðvr. ^ Ivpiter s(egir) kemr þer eigi þa/ i 
hvg at ek mvn hafa valld iil at fa hawa moti vilia þinvm^.^ hann 
s(egir) þaí er nv sem verðr. ^ ok nv er oll borgin fvll meó her ok 
er nv engi kostr at hafa hans. i brott. ^ feR (Ivpiter) ^ vií? sva 25 
bvið heim. ^ en ^ Htlv siþaR ferr Ivpiter eín saman Yiá Utið skip 
ok kemr í riki Inak^s. ^ haww ferr me^ stafkorlvm ok fmnr þræla 
nockora i skogi ok spyR þa tiðinda ok hvart kowi^w^r se í la^d(i)^ 
eða hvat þar er frægst. ^ þeí'r s(egia) konvng sitia i goðvm friði 
en ecki er her tiðara at tala en vm Kritar-Þór hversv sneypilega 30 
hann for. ^ haww s(egir) ek hefi nockot silfr ok vil ek gefa yðr ef 
þer komit henm i skogin en þ^^'r Yarv heimskí'r ok tokv Yiá silfrinv 
ok komv heni ^ i skogin enn Ivipiter greip hana. ok hafði hana 
brott meá ser. ^ vií? þetta verðr vaR Inakí;s ok þick/r e/r/i avðvellt 
eft^'r at sœkia. ^ en er þaí? ko?>ia heim i Krit er lo vanheil en 35 
Ivnv konv Ivpiters Ukar þetta iUa ok bregðr lo i kvigvUki ok 
mœllii sva íyri at hon skyUdi eigi lettari verða fyR en hon kvemi 



1 Punktum er tilf. ^ Sdledes. ' C/wííer el og it er ííer ío — bet^jd- 
ningsl0se(?) — prikker. * Skr. ianaki;s, men det ferste a er underpunkteret. 
^ Mgl. i hdskr. ® Rettet i hdskr. fra finvm, ved at fi er gjort til þ og i 

skrevet ovenover. ' i?e/íeí fra hdskrs er. * i w^?. 

13* 



196 ' HAUKSBÓK. Trójomannasaga c. 2-4. 

þar er á felli i .víj. kvislvm úl siofar. ^ Ivnv ^ send^V iil flvgvna 
Onestio at bita hana en Argvs þrell giætti hen^zar er hafði .c. 
avgna .Ix. i nacka ok vocktv þav vm netr. ^ hon matti alldn || 2> 
lettari verða fyR en Þór sendi ti/ M^rkvrivm harpslaga sin at 
svæfa hann. ^ hann svæpði ^ þrælin ok drap hann siþan. ^ sva er 5 
sagt at Sif kona Þors er lo skylldi lettari verða at hon hellt 
hondvm fram vm kne ser ok spenti þar vm ok kvað galldra ok 
þa v«r allt sen at drepin var þrællin ok henwi sprat hondin af 
knenv ok þa varð hon lettari at Erkvles ok er hann ia i vogv þa 
vackti ^ Sif vp^ hoGorma at sveininvm enn hann retti i motí lo 
hendr ok kreisti hoGormana úl bana ok er hann vex vp^; %er\7. 
hann allra kapjoa mestr. ^ 

c. 3 Likaon h(et) madY illr ok avðigr i Krit. ^ marg//' kollvðv 

hann man ætv ok troll. ^ Ivpiter sæk/r haww heim oA; leyniz ok 
vill vita hvart hann er sonr<v sagðr oA: hit fysta kvelld ser hann i5 
at þar var maw/iaslatr i katli ok nv grvnar bondan hverr gestrin 
man vera ok vill nv svikia ha«n ok er I(vpiter) íinnr þaí leitar 
hann brott oA: litlv siþaR ^ send^V ^ Ivp/íer menn iU hans ok drepr 
ha7ín ^ en tekr vpj9 feit. ^ þti trvðv heiðn/r menn at haww yrð[i ^ 
at varjgi ^. ^ 20 

c. 4 Gonvngr h(et) Agenor a Girkla^^di ^^ rikr oA: íiohnennr. ^ 

hann atti .íj. born^^ Kaðmys h(et) svn ha??s en Evropa áottir allra 
kven/ia^^ friðvz.^ Ksibmvs var^^ spekingr mikill.^ ha7in fanw stafrof 
Girk/a. ^ hon var ok vitr ^* ok kwmú margar listir. ^ kommgr Ynn'i 
þeim mikíií. ^ hann spyR hversv Inak^?^ hafði ^^ farit oA- orvent/r ^^ 25 
ser ecki sUks ^'^. ^ haw?? setti svn sin at vardveita hansL ^^. lYpifer 



^ Punktum er tilf. ^ Herefter en hetydningsles prik. ^ Sáledes; 

mulig en fejl for svæf-. "* Ferst skr. \e- , men e er — dog ufuldkomment — 
rettet til a; hogstavet ligner nu mere 0. ^ Den nederste del af dette ords hog- 
staver er afrevne ved et hul pd perg. ® Den nederste del af fe ligeledes. 

' Rettet fra hdskrs hatis. ^ Den nederste del af yrd afreven; i helt. ® Af 
det afrevne ses kun enkelte smd levninger, uden at der ved hjœlp af dem he- 
stemt kan konstateres , hvad der her har stdet; gi er omtr. helt hevaret; da 
hullet lige foran disse hogstaver er meget smalt, synes der virkelig ikke at have 
stdet noget lige foran g; der har sáledes vistnok oprindelig her været et — 
mindre — hul pd perg., hvorved gi er hlevet skilt fra var; teksten har sdledes 
vistnok vœret yrði at vargi, hvortil pladsen og levningerne af hogstaverne godt 
kan passe. Noget ligtiende iagttages ogsd pd felgende side, tilsvarende sted. 
^^ gi er heskadigede ved en rift. ^^ born synes fremkommet ved en rettelse (af 
fvnvP>. 12 y beskadiget. " v er i hdskr. rettet fra h (0: het;. ^* ok v 
heskadiget. ' ^^ h ligeledes. ^^ Sikkert sdl., skönt n ikke er ganske skr. som 
sœdvanligt. " ks sammenskrevne. *^ Sikkert; h er overskdret formedelst 
en rift. 



Trójomannasaga c. 4-6. HAUKSBÓK. 197 



spyR þetta oh kn yíir hafit vt i ein leyni vág en þaí sogðv 
Kritar menn at hann svæmi vm hafit er hann for opt sva skiott.^ 
hann kemr þaðan skamt i íra sem konvngs áoiiir var ok ein 
morgin er konvngs áoUir geck or borginfá ok sa a siofar strond 
hvar lá griðvngr ein ok sva fagr at hveri hár þotti henni or gvlli 5 
hon gengr at ok klapy^ar vm granar hans ok kyssir hann ok þickxV 
hann fagr.^ hann sefr^ enn fylgis konvr hem/ar rœða vm at þetta 
er mikil gersimi. ^ nv sprettr griðvngr vp/) oA: þrifr hana ^ oA: 
l^ hefíV iil skips oA; fí^rr heim i riki sitt.^ konvngiuYm foðvr henwar 
Kkar þetta illa ok segir syni sinvw at hann maw ecki riki eignaz lo 
nema hann nai aftr d(ottvr) hans eða ella komi hann alldri aftr.^ 
hann íerr brott meá Hði o/í kemr i Krit ok ferr a fvnd lYpiters.^ 
þeir finwaz oA: sættaz at þd at Ivp/ígr geck at eiga systvr hans 
ok kvez mvndv gefa hanvm þriðivng heims ok koma hanvm i riki 
sitt. ^ svn þéi/ra Ivpiters oA- Evropa var Apollo solar gvð. ^ hn^ww i5 
Yar miok fiolkvnigr oA^ gerði morg skripi * o^^ vndr. ^ Þorr fregn 
þaí ok vifi e?(7Í at aðr/r dirfiz at þd. ^ haww send^'r menn iil hans 
ok gerir at hanrm ellding ok verðr þaí ha^s bani.^ 
c. 5 Salomon h(et) sa konvngr er iafnaðiz vi(? Ivpiter. ^ hann 

hafði latið gé?ra mikla holl ok dyrlega ok mikla brv iil meá miklvm 20 
velvm ok or siorir ringar. ^ hann var þí;i vanr ef vvinír hans 
kvæmv at gera elldingar at þeim. ^ ÍYpiter sœker þangaí ok vill 
eigi þetta sitia 0/? ferr at Salomon konvngi meá her ok fleygir iil 
hans elldingvm .ííj. at sogv heiðini^a manns. ok þar af þa dó hann 
ok mikill Ivti folks hans ok syndiz Þor hanvm þaí makhg skript. ^ 25 

Fra EdeloN 

c. 6 Maðr het Edelon ok áoiiir hans Alkonia Ampitrion ^. ^ 

IvpíYer spyR þetta ok vill na henwi ok leita(r) ^ ser raðs. ^ hann 
kemr a lavn ok "^ er hon sat i skemmv sinni verða þa^; vndr at 
rign/r gvlldropvm | í kne henm. ^ hon gengr vt ok ser mikla skvr 30 23b 
hvar ofan rigndi ok gengr þar eftir ok i þessv gripr Ivpiter hanu. 
ok leiðir ti/ skips en faðir hennB.r biðr e?^i leita henwar ok þickiz 
lö vita hverr hawa man hafa brott nvmit. * o^ er ÍYpiter kemr iil 
skipa meó hana lætr ha/iw verða saman .íj. netr ok engan dag 
i milhm. ^ 35 



^ Punktum er tilf. ^ Reitet fra hdskrs fefr. ' Sijnes i hdskr. rettet 
fra hapa. ^-^utr ferste i er forlœnget; skriveren vilde áhenhart ferst 

skrive p. ^ Orrfeí er ikke ganske klart, sœrlig ikke forkortélsestegnene; 

raderet synes det i hvert fald ikke at vœre. ^ r er glemt. ' Tilf. 

over linjen. 



198 9 HAUKSBÓK. Trójomannasaga c. 7. 

c. 7 Peievs h(et) konvngv i Pela ponense i Girkla/^di agiætr ok 

rikr. * broðir hans h(et) Eson ok bar ecki tignar nafn. ^ svn hans 
h(et) lason. ^ hann var mikill ma(^r oA: sterkr vapndiarfr ok 
vígkiænn. ^ hami var sva vinsæll at hanvm villdv naliga all/r 
þiona i rikinv. ^ ham^ var miklv orvari af fe en nockorr anwaR i 5 
þann tima. ^ þat ottadiz Pele^?s konvngr at skiott ^ mvndi lason 
hafa vndan hanvm rikit ok gerði þaí rað at senda hann i þa 
nockora íerb er engi hafði aftr ^ kowit sa er farit hafði. ^ haww 
sendíV siþar^ orð lason * at han/^ komi ^ a haws fvnd ok er hanvm 
komv bref konvngs for ^ haw/^ þegar a fvnd hans. ^ konmigv lo 
fagnaði ^ [ha?í?;m vel ok] ^ er^ hann hafði þar vmt vm rið þa 
ge/^gv þe/r frændr ^^ i malstofv. ^ þa mö^I/íi konvngr vlikr ertv 
vorðin frændi flestvm mom^JM obrvm i heimí þersvm þeim er v^r 
heyrvm sogvr af ok þyrfti nv at þv let^r skamt þrekvirkia miUim 
meðan þv ^^ ert i þí;ilikvm bloma ^^ alldrs ok virðingar ok mætti i5 
þaðan af vaxa þín tign ok vart riki en sv þick^r nv frama^^ ferð^^ 
merst at fara i Asiam i þan^i stað sem Kolkos h(eitir) at sœkia 
þangaf reyfi þaí er gvllspvni ein^ er.^ heíir þeim þo ecki vel fariz 
er eft/r hafa sótt.^ venti ek at þeir mvnv vraðlega hafa at farit.^ 
lason gerði sik fvsan þessar farar þ?;i at hanvm fell vel i eyrv 20 
lofs orð konvngs. ^ heitr konvngr hanvm storsœmðvm ef hann 
kemr aftr. ^ þickir lason ok fysilegt at koma i hina agiætvztv 
staði veralldarinar ok iattar ferðinm.^ konvngr senáir efiir smið 
þeim er Argvs h(et) er hagaztr var i rikinv ok viða er i bokvm 
getit at hann skylldi skip gera ok vanda sem merst ok er þat 25 
18 veglega skip var fram sett var þat kallat Argo. ^ þ^rsir menn 
reðvz iil ferðar meá lason hin^ mikli Erkvles s(vn) Þórs Kastor ok 
Pollox af Sparta bro^ðr Eline er venzt var allra kYenna. ^* i Girk- 
ianái hana atti Menela?;s ok Klitemestre ok (atti) ^^ Agamewnon. ^ 
meó hanvm for ok Nector ^^ hin spaki or Pilo ok Telamon af 3o 
Salomina ok Peievs af Figia. ^ e^^i erv fleiri menn nefndér ok er 
þeí'r Yarv hwnir letv þe/r i haf ok komv siþaw YÍó ^at land ar 
Frigia heiiir. ^ íyri þ7Í riki reð þa Lamedon. ^ hans s(vn) var 
Priamí;s en dottir Hesiona. ^ kona Priami het Hecvba. ^ þe/ra 
s(ynir) yarv þe/r hin>^ agiæti Ector ok hín fagri Alexandr er Paris 35 



^ Punktum er tilf. 2 j)^^ sidste i lidt beskadiget. ' r 

* n Ugéledes. ^ Áf at— kð den nederste del bortskáren. ® f beskadiget. 

' ði Ugeledes. ^ Bortrevet; kun en Ulle rest af hm og v ses; mellem fagnaði 
og hanvm har der oprindeUg vœret et hul i perg. , se s. 196 note 8. ^ e er 

beskadiget. *^ æ Ugeledes. ^^ y er tilf. over Unjen med nedvisningstegn. 

*^ b beskadiget. ^' f Ugeledes. ^* Herefter er skrevet, men igen underprikket : 
venst. " Mgl. i hdskr. ^' Sdledes. 



Trójoniannasaga c. 7-8. HAUKSBÓK. 199 

h(el) oðrv nalhi Deiphebt'6* Helen^y ok Tvoihs. ^ dcptr þcira þær 
Casandra ok Pohxena ok Troan. ^ atti Prianm' ok lavngetna 
s(vnv). 1 Y^r'mmvs reð þa íyr\ Tyrkkwdi einv meðan Lamedon 
lifði. 1 Hecvbo dreymði þa er ho^ var vravst at ein logbrandr liði 
íram af mvnrá hen^^ar þar íyr\ þotti henni oll Troio '^ borg 5 
brenwa. ^ hon var rædd miok ok sagði Priamo dravmin Qi\n 
spekingar reðv sva at ho^^ mvndi fœða ein s(vn) þan/^ er íyrihan^ 
sak/r mvndi niðr vera brotin oll Troio horg.'^ ok er Pri(amvs) 
konvnr/T heyrir þersa Ivti biðr hann sveininn vt bera ok er hann 
vav fœdr var hann kallaðr Alexandr ok er \\ moðirin sa hversvio24a 
fagrt þ«í barnw var villdi hon eigi lata vt bera ok feck hann iil 
fostrs a lavn ok var hann þa kallaðr Paris. ^ enn er hann vox 
vpp elskaði hann miok Freyiv en siþan er hann vissi vm ætt sina ^ 
oA- haw/^ gerði brvllavp sitt iil Thecidem þa bavð hann þangaí 

20 ollvw gvðvm. ^ ho^ tok vp;:> eitt gvllepli a þri var þaí ritað at ^ i5 
sv skylldi eignaz er fegri væri ok var þí;i kastat milKm þe/ra ^ 
Freyiv oZj Sif ok Gefion. * þær ganga íyri IvpíYer ^ at hann dœmi 
vm hver þe/ra friðvzt er en hawr^ villdi ei^i dœma ^vi at ha^^i^ 
vgði reiði þeirar er hatm dœmði eigi vensta. ^ hrt/^w bað at þær 
færi í skoginn Idew til hirðis þess er Alexandr h(et). ^ oA^ a 20 
nockorí;m degi er hann giætti fearins kom iil han^ griðv/zgr .i. 
mikill er hann hafði eigi fyR set ok barðiz mð eimi af hans 
griðvngvm ok varð sa sigraðr er Alexawí^r atti. ^ þa setti Þorr 
koronv af dyrlegvm blomv(m)'' yf^'r hofvð ham ok annan dag kow 
griðví^igr ok for sem hin fyna dag ok hinn þridia dag kom hinw 25 
sami griðvngr ok matti sa mina ^ fyrst ér Alexa/^í?r att(i) "^ ok þa 
batt hami brodd ein mikinn i enwi han^^m ok matti sa þa ecki 
við er iil var komin ok vndi þa Alexawc^r vel NÍð ok þm setti 
hann koronv a hofvð ha^í;m ok tignaði hann þa svsl íyri sigr ^ 
(c. 8) sinn. ^ þesi atbvrðr var sagðr Priamo ok her eíiir geck hann vi(í 30 
frændsemi Alexandrs ok er hann var i ætt ko/win tok ha^í^ 
virðing sem aðnr brœðr hans. ^ hann var allra mannsi kvrteisastr 
ok ein dag er hann for a Idvs skog þar sem hann hafði hiorð 
halldit syndiz hamm i svefni sem Ssiivmvs leiddi at hanvm konvr 

22 .ííj. Sif ok Freyiv ok FrÍG ^^ ok bað hann segia hver þeira venvst 35 
veri.^ hanvm þotti Freyia Ivta at ser ok bað hann þaí segia at hon 



* Punktum er tilf. ^ Forkortet tio. ' i/er er der sikkert noget over- 
sprunget af skriv. ^ Rettet fra hdskrs et. ^ Herefter er skr., men under- 
prikket: frigiar | ok (dette dog ikke underprikket) ; jfr. dog nedenfor l. 35 og 200h. 
* / hdskr. fejlskrevet vip. ' m, i mgl. ® na beskadiget. ® Skr. to gange. 
^^ Urigtigt for Gefjoii; se ovf. l. 17. 



200 • HAUKSBÓK. Trójomannasaga c.8-10. 

væri vænst en hon kvez mvndv lavna hanvm at vera þí^rs raðandi 
at fa hanvm þa konv af Girklar/di er venzt væri. ^ þa geck at 
hanvm Sif o^ bað at hann skylldi hana vensta dcpma en hon 
kvez mvndv gefa hanvm mikit Ví^ralldar riki ok tign ok er hann 
dœmir eigi þa gengr FrÍG ^ at hanvm ok byðr hawt'm mikla speki 5 
ok sigr i orrostvm hon var orrostv gvð ef hann segði hana fegrsta 
ok dœmíV hami eigi.^ nv kemr Freyia at hanvm ok mœilti minztv 
nv hveriv þv hefíV mer heitið. ^ hon beraði Hkam simi^ þa dœm??- 
hann hansi fegrsta.^ þd var Sif siþaw i fiandskap wió Troiv menn^ 
c. 9 En ^ er þe/r Erkvles oA: lason var^; þar yíó laná komner þa lo 

sendi Lamedon konvngr menn ti/ þ^?ra ok bað þa brottv verða 
ella mvndi hann þa meá her fípra brott ok er ^eim komv þessi 
boð se(a) * ^eir eigi anwan kost likara en fara brott. ^ lettv ^eir 
ok eigi sinm fgrð fyR emi ^eir komv i Colkos. ^ þar reð þa íyri 
konvngr sa er Medi?;6- h(et) emi Media h(et) dottzr hans. ^ hon var i5 
kvenwa venst ok vitrvz ok Medirs konvngr byðr nv þeim lason tiZ 
veizlv ok erv ^eir i Kolkvs vm rið. ^ nv berr lason vp/) eyrindi 
sin íyri konvng ok segir at hann er sendr eftfr reyfinv þd er vp/^i 
hangir i Tys hofi ok marg/r hafa eftir farit. ^ konvngr mœllti þv 
ert dyrlegr ma(?r oA; skali vel me^ oss kominr^ en ek vil segia þer 20 
hvat a har ef þetta reyfi er brott haft at \okit er ^ers konvngs 
riki er her ræðr f?/ri ok vita sA;rlv þer þær þravtir er ti/ erv aðr 
en naz mvn. ^ Arg^^s h(eitir) þræll er vak?r yfir hofinv. ^ hawn 
hef^r .c. avgna ok sefr þa svmvm er ham^ vab'r svmvm oA; ska\ 
hann svæfa oA^ drepa si^an. ^ dreki er sa i hofinv er þv mvnt 25 
heyrt hafa getið | ok er aHra dreka grimaztr. ^ ham^ hefir morg 24^ 
avgv ok mikit eitr. ^ hann ska\ ok drepa. ^ yxn erv þar .íj. or eiri 
34 blasn/r ok sva grimir ok ogvrleg/r at elldr flygr af nosvm þe/ra 
oA; mvmii ok efiir þaí s/calttv niðr br(i)ota ^ hofit oA: eria þar yf/r 
m(?í? exnvnvm ok taka siþa/i iaxlana ór drekanvm ok sa þar i 30 
eíiir. ^ si^an mvnv þar me?ín vp^ renym .ííj. sinvm .xíj. ok viHa 
all/r drekans hefna. ^ þe/r erv sva stonV ok sierkir sem risar ok 
Yiá þa verðr at beriaz ok sa er þersv kemr a leið mvn alldyi tyna 
(c. IO)lofi sinv meðan v^rolldin stendr. ^ nv er lason heyr/r þetta fær 
hanvm mikillar ^ a hyaiv hversv hann ska\ íram koma þersi þravt 35 
ok nv leiðir konvngr hann at sia allar þravtirnar ok þick/r hanvm 
þi;i meira vm vert er ha/iw veit gerr ok er lason nv '^ storlega 
vglaðr. ^ Media komngs dottir ser þetta at lason er vkatr. * henni 



^ Punktum er tilf. ^ Urigtigt for Gefjori; se ovf. 199.n. * / hdskr. 

er her i virkeligheden intet egentligt kapitelskifte. Kun er E en stor initial. 
* a er glemt. ^ i ligeledes. ® ar er sammenskrevne. "^ n er rettet fra f. 



Trójomarmasaga c. 10. HAUKSBOK. 201 

liz vel a hann ok þicbV mikill skaði ef sva dyrlegr maár skal 
ít/ri 1 faraz. ^ hon kvnwi mik?7 af fiolkyngi foðvr sins. ^ þa mœlltí 
hon iil systvr sinar miok harma ek þat min kiæra sysbV ef þí^rsi 
himi dýrlegi maár ska\ tynaz ok eigi ma ek þaí vita ef ek ma 
hanvm bót raða. ^ far þv nv ok seg hanvm at ek vil fm^^a hann 5 
ok helldr vil ek allar þravt?:r a mik leaia enn þersi dreki f//n fari 
hanvm. ^ nv íerr mærin iil hallar þar er lason svaf oA^ mö^K/^ 
herra soíi þer. ^ ha?^w mœlUi hver ertv ivng frv. ^ ho^ svarar ek 
em syst/r hinwar rikv Medee konmgs d(ottvr) ok hon sendi mik 
iil yðar. ^ hon harmar meá þer þina hvgsott oA: ris Yipp ok gack lo 
meó mer, ^ ho^i fe?T iil skogo'r íyri hajwm sksimi íra horgimti ok 
þar vöfr fyri hin agiæta Medee ok er hon ser lasonew stendr 
hon vpjt? ok kvaddi hann. ^ hann fagnar henwi vel. ^ þav talaz yíó 
marga Ivti ok fmnr lason skiott hversv vitr ho?? er ok rennr 
hanvm skiott hvgr iil hen^zar ok veitir nv hvart oðrv fœgileg is 
faðmlog ok bliða kossa ok eigi ga^ga þav þaðan brott fyn en 
lason hef^'r framit vilia sin mð hana allan. ^ þa seg/r Media at 
hann skal vera. katr ok ottalávs ok heitr hanvm þti at hann ska\ 
26 fram kowa sinv eyrindi. ^ nv gepgr lason hehn glaðr oA: er sa 
timi kemr er fram sM kowa þetta þrekvirki ok a einni nott 20 
koma sendi menn konvngs d(ottvr) iil lasons ok nv gangsi þav 
brott .íj. ok iil hofsins ok þa svæKr hon drekan ^ ok þrælin en 
lason reiðir vpp sverðit ok drepr þrælin. ^ þar eftir leor hann iil 
drekans vndir bæxHt sem hor^ kendi hanvm ok þa vacknaði Yiá 
sa hinw grimi dreki ok bles ogvrlegv eittri en meá fvlltingi 25 
konvngs d(ottvr) skaðaði hann l^at ecki. ^ nv blistrar konvngs 
d(ottir) at oxnvnvm ok gengr at þeim ok lear ok a ok knjiir YÍá 
vagn ok ekr vt yíVr hofit ollvm fearlvt ok sva þersv hinv agiæta 
reyfi er allt Yar sem gvll. ^ nv kveyk^'r hon galldra sva at hon 
felk'r ofan hofit. ^ nv knytia þav saman yxnina ok eria yf^'r hofil so 
ok taka ienn dreckans ok sa i iorðina eíiir ok þar renna vpjo 
marg^'r me?i^ oA^ sterklegir meá vapnvm ok þa byðr lasoní mikin 
otta. ^ þa mœlHí konvngs áottir hræz e(^i herra sialffr skvÍY þeir 
sæfaz.^ ok meá henwar l^vnwattv bmaz þeir sisilfir ok drepaz niðr.^ 
þa ferr lason heim meá þersvm sigri ok vekr vp;? menn sina ok 35 
segir þeim þersi tiðindi en Media for iil hallar f(oðvr) sinws ok 
hefir með ser allt sitt gvll ok hin agiætvztv klæði sin ok ferr nv 
iil skips lasons. ^ lason ok hans menn lavpa nv vm borgina meó 
ópi* ok eaian ok drepa allt þaí sem f«/ri varð oA; sva || lyka^ þeir 25« 

^ f e^' beskadiget ved en rift. ^ Ptmktum er tilf. ^ k er i hdskr. 

rettet fra þ. " * p er uformeligt og rettet fra et andet bogstav (\). " y ser 
nœrmest ud som v (med prik over). 



202 f HAUKSBÓK. Trójomannasaga c. 10-11. 

YÍð at þííi' íbllr Mediy-ó* konvngr ok mersír Ivti hers hans ok dvelz* 
lason \my vm vetrin en konvngs áotUr Yav meó barni ok fœddi 
hon .íj. s(vnv).^ ok er var kow for lason hei?n iU Girklandz meó 
niikilli sœmð ok eitt kvelld komv þe/r yíó ey eina ok lagv þar vm 
nottina. ^ þe/r lason svafv i lawdtialldi ok Medie konvngs áottir. ^ ^ 
hon vacknaði eigi fyR en þeÍT Yarv alhV ^ brottv. ^ how gewgr a 
eyna oA; ser at þe^'r sigla þa ollvw skipvm vndan eynwi. ^ hon 
kallar þa mfd miklvm grati ok mœVti veit ek at lason man eigi 
28 þersv raðit ha/a sa er mersta frægð YB.nn í Kolkos. ^ hon talði 
vpp margan sinn harm en lason villdi e?^i at siðr"^ brott sigla þvi lo 
at hann atti aðra konv heima oA: vel ættaða. ^ kemr hof?m nv 
heiw i lawd ok var hverr maár hanvm fegin nema Pele?;s \onvngv} 
varð lason af þ(?rsi ferð miok frægr var hann iil konvngs tekin 
(c. Il)eft/r Feievs.^ en er Erkvles var aftr komin þa vndi hann storilla 
\id sina for ok vvirðing þa er Lamedon konvngr hafði hanvm i5 
veítt. ^ hann for heiman iil þe/rar eyiar er Spartam h(eitir) at 
íinna Gaslorem ok Pollvcem ^ þa hafði Lamedon konvngv \aná- 
ílæmða ^. ^ þaðan fara þe^'r all/r saman tiZ Salominam ^ at fmwa 
Thelamon oÁ: fara ^eiv þaðan alk'r tií Piciam at finwa Pelevm oA; 
for hann með þeim i Pilvm þar er Nestor hinn spaki reð íyri ok 20 
for hann með þeim oA- hafði hann .v. skip stór ok valði þar ti^ 
hina beztv merm. ^ siglðv þe/r þaðan i haf ok komv yió Frigia 
la/id vm nott ok er þe/r vrðv lawdfast/r for Erkvles fra skipvm 
ok meó hanvm Veievs ok Thelamon ok helmwgr Uðs þeira. ^ 
Lamedon konvngv var i borg þe/ri er lUvm h(et) en siþan Troia. '^ 25 
ho?^ var þa hvarki sterk at veaivm ne mawwfiolða. ^ hann reið vt 
at hov%inni ok iil ski^anna ok tokz þar bardagi ok eigi langr aðr 
hanvm kom he/saga or borgmm*. ^ vendi ko/zi'Wýr þa aftr ok vill 
veita þeim. ^ sneri Eirkvles ^ þa imoti hanvm ok varð þar harðr 
bardagi ok lavk sva at Erkvles drap Lamedon konvng ok merstan Ivta 30 
liðs hans. ^ þe/r tokv þar Hesionem áottvr h^meáons konvngs ok 
allt ^at er femætt var. ^ f«ra þe?r siþan med sigri aftr ti^ Girk- 
80 Ittwdz ok vnðv þa vel Yid sina ferð. ^ Thelamon feck Hesionem ok 
íorv þav heim i Salomina. ^ þar fellv frillv s(ynir) h^meáons er 
sva hetv Hipsifil?;s ok Voltvntes ok Amphiter. ^ ^ 



^ V er skrevet over linjen. ^ Punktum er tilf. ' Rettet fra hdskrs 
alldíV. * at siðr skr. to gange. ^ P er rettet fra hdskrs f, ® ð er i hdskr. 
rettet fra e. ^ i er skrevet over linjen og n er (i hdskr.) rettet fra ia (forst 
skr. falomia^, hvorpd et nyt a er tilföjet. ^ Sáledes (eller erikvles?^. 



ITrójomannasaga c. 12-13. HAUKSBÓK. 203 

Fra Erkvles 
. 12 Eft/r þersa atbvrði íbr Erkvles or lanái at leita ser frægðar.^ 

hami drap meó hondvm ser ein mikin leo ^. ^ Hercvlestef^* heyrði 
mikla frægð fara af Ercvles ok girntiz at sia hann ok er þeir 
fvndvz drap Erkvles hann, ^ hia einni keldv var ein ormr meó s 
morgvm hofðvm ok ef eitt var af hanvm hoGvit þa komv .íj. i 
staðin. ^ þan^ drap Erkvles. ^ hann tok ok gvlleplin. ^ hann for ok 
i Spania ok drap hinn ogvrlega Gereons ok var þaí v^rk all ^ 
frægt. ^ þaðan for hann i vestr alfv heimsins ok er sva sagt at 
hann kiæmi ti^ heims enda ok gerði þar mikla stolpa iil marks lo 
við forli sinwar. ^ si^an siglði hann aftr vm Norva svnd ok i 
Italia. 1 Gacvs s(vn) Evanders h(et) mikill kapjji er Erkvles drap. ^ 
þaðan íerr hann vt a India \a?iá ok drepr þar þav dyr er Gen- 
tavros h(etv) en tamði svm.^ hann drap ok þar þa fvgla er agiæt- 
azt/r ^ hí//a verit er Arpine h(etv). ^ eíiir þaí ferr ha^m vtan | ok i5 25^ 
sva sogðv heiðn^r menn at ha/z^i brygðiz i vilKgalltar liki ok þorðv 
engir hanvm avé?rka at veita. ^ þvi trvðv þe/r ok at ha/^w bæri 
himin ok þri kollvðv þe?r haw/i þangaí nvminw o^ þ?ji kollvðv þé^?r 
(^•'3) Erkvles stiornv.^ hon stendr millim .íj. vagna. ^ Erkvles hafði att 
þa konv er Deianira h(et) systfr Mehagri. ^ hann hafði hana latið 20 
eina ^ en teb'í ser eina bonda do^if?;r iil konv. ^ Deianíra send/r 
Erkvles eitt bref meó þersvm orðvm Margt kemr nv vi(í ErkYÍes 
vm rað þitt þat er íi/ri skommv mvndi eif^i hclegt þickia. * þv 
heUr nv fengit eina bonda do^/?'r þa er ecki kan^ at gera vtan 
rifa vll i svndr ok sva segiz at þv greiðir stvndvm meó henwi enn 25 
"^2 ef þv greiðir eigi vel fyri henni þa lystr hon þig með snældv hala 
sinvm ok e(^i (er) ^ þersi hinn sami Erkvle^ ok sa er drekan drap 
i garði Atlany;s risa ok tok þaðan gvIIepH .íj. mer er ok sagt at 
þv dreckir vín vm netr ok daga ok eter hœns ok pafvgla ok eigi 
hefðir þv yffr komit Erides hinn fr^kna ef þv hefðí'r þa sva gert 30 
ok eigi mvndi Orpevs trva at þv mvnd/r slikr verða þa er þv vart 
i niðr gang meó hanvm ok þv tokt Gerbervm ok drott hann all(t)^ 
vpj9 i lios veralldar ok lagðir a hann .ííí. fiotra. ^ eigi vartv þa i 
balldikin/í ok eigi battv þa gvll a hals þer. ^ en e/gi þarf ek Yni 
þig at an/^az. ^ min forlog mvnv mik taka sem frændr mína. * 35 
faðir minn lagði sig sverði brœðr min^r vagvz systr minar drvcnvðv.^ 
nv sendi ek þer einn kyrtil roðin med minv bloði ok eigi vartv þa 
i blavtvm pvrpvra er þv drapt Gorgonivm skrimls^ ^at er framan 



^ PunJctum er tilf. ^ 1 er ííY/". over linjen. ' Farsí sA;r. allt, men t 
er underprikket. * Det sidste a er i hdskr. rettet fra ei. ^ Mellem disse to 
ord stár et underprikket i. ' Mgl. i hdskr. "^ t mgl. ^ Sdledes. 



204 9 HAUKSBÓK. Trójomannasaga c. 13-14. 

var leo enn i miðiv geit en ílvgdreki aí'tr ok þers inin/dr niik at 
þv vær^V helldr i vargstacki þa er þv drapt Gereonem konvng i 
Spania oh rett ein ollvm ^ Span. ^ nv sen(d) ^ hingat svn ockarn 
at hann veiti mer nabiarg/r en ek sendi þer i moti* þetta klæði 
bloðvgt *. ^ hon bra ^ þa sverði oh lagði i gegnvm sig ok let how 5 
þar hf sitt. ^ 

Er Troo ^ var eflð anwan tima 
14 Nv er þar iil at taka at þa er Lamedon kowwgr v«r 

34 drepin oh s(ynir) h.am oh áottir '^ han^ Yieriekin en brotin borgm 
oh rænt fenv var Priami^s ecki no^^r oh er hann fra þersi tiðindi lo 
bra \ianvm. n\ó miok. ^ hann for þa tiZ l\m.m meó allt sitt goz. ^ 
hííím let þegar ti/ borgar efna myklv sterkari enw fyR hafði hon 
verit enw eigi varð hon fyR allg^r sva sem þeír villdv fyR en 
NeptvníJs oh Apollo solar gvð ^er^N hawa. ^ þangaí Yarv veit stor 
votn meíí miklvM bro(g)ðvm ^. ^ þar ^arv þa gervir kastalar storir i5 
oA: tvrnar ^. ^ eigi \arv oh borgar Hðin aptr ^^ læst avðvelldri at 
sœkia en veGÚ-nir Hðlavszr. ^ kastah var yf^V hvm(v) ^* borgar 
Kði.^ hann let gera hof mikit i borgin?íi oh hœlga Þor oh er þetta 
var allt gert þa sendi hann orð ^^ ti^ Girkkndz eíiir Hesionem 
systvr sinni. ^ hann for þegar ha7ivm gaf byr oh fsinn Pelei oh 20 
sagðiz vera sendr af Priamí;s konvngi at leita vm sætt/r vid þa 
Girki o/í tiaði hversv stort hanvm var at bcp'ta er þe/r hofðv 
drep/í foðvr haws o/r brœðr en brotið borg hans oh rænt fenv oh 
árepit fiolda folks en tek?7 systvr hans at herfangi er haw^ tregar 
merst oh bað at haww skylldi eiga Ivt i ^^ at Hesionem Yceri heim 25 
send.2 Peleas tok hanvm eríiðlega oh kalladiz || þeim minwa illt 26^ 
gert hafa en þe/r Yarv verðir oh bað hann brott fara þaðan. ^ 
hann hellt þa brott iil Boeciam oh lendi vií? Salaminam oA: for a 
fvnd Telam?;s oh beiddi at hann sendi heim Hesionem iil Priami;í,' 
broðvr sins. ^ Telam^^s s(egir) ecki er þersa Yiá mik at leita. ^ ek 30 
heíi ecki gert Priamo ek drap ecki foðvr hans oh eigi tok ek 
systvr hans en þav lavn er ek feck þar íyri mína framkvæmð 
var^r mik at ek lata eigi þravtar lavst oh bað hann Antenor brott 



^ o er i hdskr. rettet fra v (0: Ym), der folger tœt pá ein; Haukr har 
forst skrevet einvm; forkortelsesstregen er — svagt — raderet. ^ Punktum er 
tilf. ' d glemt. * Ocer v er en — urigtig — forkortelsesstreg. ^ r er i 
hdskr. rettet fra a. ® o (1) skr. over linjen; oprindelig har der vœret skrevet 
trio, men i er underprikket. ' Ferst skr. íyíiir, men dette er overstreget og 
det rigtige skrevet ovenover. ^ g mgl. ® Over v er det sœdvanlige tegn for 
er (ir) og a er (i hdskr.) rettet fra et andet hogstav. ^^ Rettet fra hdskrs 

appr. " V mgl. ^^ Qj.5 g^ vistnok en forvanskning af antenor. ^^ Tilf. 
over linjen. 



Trójomannasaga c. 14-15. HAUKSBÓK. 205 

36 fíira sem skiotaz. ^ haiin for þegar brott ok letti e^'^i fyR en hann 
kom he'im iil Piiamo ok sagði hanvm alla sina ferð oA: sagðiz 
fvndit hafsi alla þa me/m er hanvm attv sab> at bcpta ok sagði 

I5)f2/n sakbœtr koma spott ok heiton. ^ eft^V pat sendi Priam^;^ eítir 
s(vnvm) sinv7w ok vinvw ok s(egir) þeim at hann ætlar at gera 5 
h^r ti/ Girkkwdz ok skvlv s(ynir) min?*r v^ra hofðingiar fyn þri at 
þg/r erv reyndir at mikiUi capsemð ok frœknleik.^ Ector stoð Ypp 
ok mœUti hann var ellztr ok agiætztr giarna villdi ver fara ef ti/ 
sœmðar mætti verða en ^at efar mik vm at eigi Ví^rði váR Ivtr 
þti betri sew ver eigvmz fleira \\d en ecki kviði ek mer þri at 10 
Kfa man ek þanw aildr sem mer er hvgaðr. ^ þa mœllti Alexandr 
þat er min ti/ laga at ver ^ latim þa reyna vm stvnd at bera 
skarðan Ivt fyri oss oA: vil ek bioðaz til at vera hofðingi þersar 
ferðar ok kemr mer miok á vvart ef ek fer eyrendlavsv. ^ eft/r 
þat sagði AUexandr dravm sinw þan// er hanw hafði dreymt i Iða 15 
skogi venti ek at hann man nv ræsa. ^ man ek þanga/ sœkia 
helldr ynði enn alldr tila. ^ man þa/ o/í allt eft?r gangsi er goðin 
hafoi fyri sagt er oA: sa engi ^ feigri er ferv en hinw er heima sitr. ^ 
þetta mal stvddi Deiphobys s(vn) Priamr.s ok eGÍa(ði) * miok 
ferðarinar. ^ þa stoð vp/9 Elent^s s(vn) Priamys ok mæUti annan 20 
veg segír mer hvgr vm þersa ferh ^ en bro^ðrz;m minvm. ^ ætla 
ek þíí/ hinn bezta kost varn at eyrindlavsa verði ok er þa/ þo 
eigi hæðingar lavst en na?rr er þa/ mimn ætlan at Yer mvni?« 
fara ok ha/a eyrinði at simá þa/ er \er vilivm en f</ri þaí mvnv 
\er lata fe vart ok frændr ok sialfa oss a lesti. ^ þa stoð vpjj 25 
Troiks hinn yngsti s(vn) Priamz;^^ enn engi var hanvm sterkari 
vtan Ector ok fysti miok ferðarinwar. ^ konv7igr lætr nv þing stefna 
oA: segir at hann ætlar he/- vt at bioða ok heria ti/ Girklawdz ok 

38 Alexandr s(vn) haws sA:al þar hofðingi fyri vera.^ hann tiar^ sak/r 
þær er hawn atti vií? Gircki ok sva svor þav er Antenor feck er 30 
ha/m var þanga/ sendr.^ bað ha?in nv til leaia hvern þa/ er likaz 
þætti enw q(vaz) ecki trva illspam Helenrs. ^ sa maór s(varar) 
mali hans er Pand?;s '^ h(et) svn Eyporbiz;s frændi Priam^;s hí-r 
megv þer þan/í sia er jlla ætlar verða mvnv forna þ?i at sva 
sagði minn faðer mí'r ef Alexandr næmi konv af Girclandi at þar 35 
af mvndv ver fa vdæwá ok alldr tila ok kallaði hann nœr sinv 
skapi vera at lifa i atferðar leysi en deyia hæðilega i forsio leysi 



^ Punktum er tilf. ^ Tilf. over linjen med nedvisningstegn. * i er 

skr. over g (dittografi af det folgende -r\). * ði glemt ved linjeftkifte. ^ ð 

er skrevet over linjen med nedvisningstegu. ® i er skrevet over linjen. ' d 
er uformeligt og synes fremkommet ved rettelse. 



206 ' HAUKSBÓK. Trójomannasaga c. 15-16. 

ok heimskv með ofkap^i. ^ konvngr kallaði hmivm koma iil slikra 
orða ræðslv ok hvgleysi. ^ fysti þa allt folk þersar ferðar.^ Kasandra 
cl(ottir) Fr'mmvs konvngs kvn??i storilla þí'rsi ætlan ok q(vað) þar 
mvndv vi(í gefna Troio ok lif foðvr sins ok brœðra ok drivgvm 
allra mannB. virðing | ok flestra mmmsi fearlvtr. ^ engi gavmr var 5 261^ 
þa geíin henwar spám. ^ var þa bY'mn hmin^i ok var Alexandr 
hofðingi ferðarinwar ok leystv þeir flotann ok bað Priam^js goðin 
beina ferð þe^'ra ok er þeir komv no^r eyiv þe^ri er Geream h(et) 
ok Menelavs reð ígri þa mœttv þe^'r Menelavs er hann ætlaði at 
fara iil Pilvm a fvnd Nestoris ok spvrði Meneiavs hvert Alexandr 10 
skylldi en ha^m letz fara at skemta sér. ^ Menelavs bavð hanvm 
iil sin ok sagði drotniíigina heima vera at fagna þeim ok bað 
hann þar hafa hvat er ha7in villdi. ^ þe/r Alexandr tokv Geream 
en i þe/ri eyiv var mikil hofs hœlgi ok stoð hoíit nœr sío ok er 
Elena kona Meneldivs íra at þé'rsi hin^ agiæti konvngs s(vn) var 15 
þar vií? lawd komin þa for hon iil hofsins at vegsama goðin. ^ 
40 henwi var ok nockor forvitni ^ a at sia þetta hit vtlenzka folk er 
sva mikil frægð^ for af.^ hon var friðvz kvenna í allri verolldvnwi.^ 
hen^i var ok sagt at Alexandr mvndi hana. heim sækia ef eigi 
(c. I6)yrði aðr þe^ra fvndr. ^ nv var sagt Alexandr at Elena var komin 20 
iil hofsins þa ferr hann þangaí meá dyrlegvm fornvm ok leiz 
hvarvtveaia þeta vel a annat er þa(v) * saz ok tokv þav tal sin i 
milUm. ^ Alexandr kastar gvllepH i kne Eienv en þersi orð Yarv 
ritvð a epHnv ek sver þers y'ió goðin at ek sA:al Alexandr giftaz 
ok vera hans drottniwg heðan af. ^ hon roðnaði y'ió er hon kvað 25 
þ(?tta Ypp allt saman l^vi at ^at þorði engi at rivfa er i hofmv 
var heitið. ^ hon þottiz vera svikin ok kallaði þaí ecki eiga at 
halldaz er maór mœllti vvitandi ok vviUandi en Alexandr kailaði 
þetta orðit at vilia ok ti/stilli goðanna er ecki dvgði í moti at 
gera ok sagði hawa fgri þeira. reiði verða mvndv ef ho?^ ryfi yíó 30 
þav heilvg scpri. ^ hann geck þa brott or hoíinv ok iil skipa en 
vm nottina gengv þeir iil hofsins ok tokv brott Eienv ok nockorar 
konor meó henni ok barv a skip. ^ en er borgar menn vrðv var/r 
vid brott tokv henwar þa herklæddvz þeir ok viUdv sœkia eft?'r 
henííi ok tokz þar barðagi ok lykr sva at lawdz menn fellv oA; sí 
flyðv ^ en Alexawf/r hafði sigr ok íorv brott vi(? sva bvit oA: lettv 
eigi fyR sinni ferð en þe^'r komv heim i Troio ok ^ tok Priamr.9 
konvngr við þeim feginsamlega ok þicbV vel arnaz ha/a oA; q(vaz) 
ætla at Girb'r mvni nv eigi betr vna y'ió sinn Ivt en þe?'r hafa 



^ Punktum er tilf. ^ o er i hdskr. rettet fra et andet hogstav (y?). 

^ gð sammenslijngede. * v mgl. ^ 1 er tilf. over linjen. * Tilf. over linjen. 



TrójomannasagH c. 16-18. HAUKSBOK. 207 

aðr vnað ok vettir mik at þí?/r sendi nv heim Hesionem systvr 
mina. ^ Elena var fyst langa rið vkát en tok vrw siþíV at gleðiaz 
mð vmtolvr Priamys ok \av þa %er samfor þe^'ra Alexandrs ok 
tokvz þar bratt ast^V miklar. ^ Kasandra er Troan h(et) oðrv 
nafni varð stya y\ó er h.on fan ^\env ok sagði at af hen^mR þangai 5 
42 kvamv mvndi ^úm leiða allan vfagnað. ^ Priamí;í? varð reiðr viJ 
spar henwar ok bað ha^a byrgia eina i hvsi ok sva var gert. ^ 

Fra 2 herferð ti/ Troio 

c. 17 Nv er at segia hvat tiðinda varð i Girklawdi er Menelavs 

(fra) ^ brottokv Elenv ok mmmB. drap þav er þar hofðv orðit at lo 
hans h^rbergivw þa sendv þezr Nestor orð Agammon konv?igi 
broðvr Menelavs ok er hann kom þar þa hvGaði hann broðvr sin 
ok lysti þí^i at hann mvndi gera her iil Troio ok bioða þc/r þegar 
ft leiðangri af ollv Girklandi. ^ en er herrin var saman kominn 
þa II tokv þeir rað at ganga til frettar vi(? goðin i þan stað eri5 27a 
Delp?5s het. ^ þa/ goð er þar v«r blotað var kallat Apollo. ^ þar 
matti ec.ki Hvga. ^ ti/ þeÍRar ferðar reðvz þe/r hinn agiæti * Akilles 
oZ^ Patrocks o^ er þe/r ko?wv þar gewgv þeim sva íreiiir at Girk^V 
mvndv sigr hafa ok Troia mvndi a tivnda ari vnwin verða.^ En i 
oðrí;m stað sendi Priamvs konvngv Galkas s(vn) Nestoris i Delpvs 20 
iil frettar en þa^; svor komv i moti at hann skylldi gawga i hð 
Girkia ef ham^ villdi hallda virðing sinm ok þri reðs hann í Hð 
meá ^ Akille ok íorv ^eiv siþan heim aftr iil hersins en Priamo 
komv engi orð vm frettina hversv farið hefði. ^ en er Girkir \arv 
44 bvnir i hofn þe/ri er ^ i Athenis h(et) hofðv þe/r .ííj. skip hins .xi. 25 
tigar hins .xij. hvndraíís. ^ þeir letv i haf ok tokv þar lawd er 
Tenedon h(et) ok ræntv þar fe ok drapv menn. ^ Agamewon var 
konvngr yfir her Girkia en þessir Yarv agiætazt/r menn meá han^m 
Menelavs broðir haws Akilles ok Patroclrs fostbroðir hans Palamides 
Diomedes Aiax Teleprs. ^ VUxes ök Nestor Yarv spekingar m^^rstfr 30 
i her þe/ra. ^ en er Girkir Yarv wiá laná kownir sendi Agamewon 
Diomedem ok VHxem a fvnd Priamí\9 ok beidi at Elenv skylldi 
lavsa lata en leita siþa^i ,sattvm saman at koma en Fria.mvs neitti 

(c. I8)þ?'i þvgrlega. ^ Crise?;8 h(et) sa ma^r er þionaði þí;i goði er Delpz;s 
h(et). ^ Agammon konvngr tok dottor hans ok at vvilia hen^iar. ^ 35 
Grisers vnni "^ henni sva mikí7 at hann matti eigi af henwi sia ok 



^ Punktum er tilf. ' Dette ord er skrevet under her, altsá ferst glemt 
af skriveren. ^ Mgl. i hdskr. "* Skr. to gange. ° Skr. over linjen 

med et nedvisningstegn, der leber igennem et — i linjen fejlskrevet — i. ® Skr. 
over linjen med nedvisningstegn. ' Rettet for hdskrs vndi. 



208 • HAUKSBÓK. Trójomannasaga c. 18-19. 

46 þí;i h(et) han a goðit at þa^ skylldi senda aftr dottor hans ok pvi 
kom drepsótt i hð Givkia oh yíir allar þg/ra herbvðir ok varð sva 
mikit msinnfaW af þessv drepi at .ííj. milvr Yarv þat a alla vega 
er elldar ein^'r varí; þe/r er menn brendv iikami davðra manna 
sem þa var siðr. ^ ^eir gengY þa ti/ frettar vií? goðin ók vrðv þg/r 5 
þa visir. ^ var hon þa heim send oA; varð Grise^^s fað^r henar þ?;i 
storfegin. ^ En er þe?'r komv aftr er send^V' vcírí? iil Priam?;^ ok 
sogðv sin erindi þa let Agsimenon konvngr blasa vm allan herin 
at herklæðaz skylldi ok sœkia ti/ borgarinar sva sem sohn var vpj^ 
komin oZj sottv þcer nv iil borgarinar Troio ok þen/^a morgin sa 10 
Priamí^s at sva var i heiðskirv sem regnbogi Yœri at sia yfir allri 
borginwi ok þw þottvz þeir vita at Girk^r mvndv a ferð komnir 
ok þri let hann vt blasa ollvm herinvm af Troio i moti Girkivm.^ 
Proteselvs sotti harðaz fram a hendr Troio monnvu ok íorv Troio 
menn a hæl ok fell þar mart af þeim. ^ þa reðs Ector i moti 15 
hanvm ok felldi hann ok kom þa flotti i þaí hð er hanvm hafði 
fylgt en Ektor hvarf þa aftr iil horgBVimiar en bardagin hellzt 
eft^r. ^ þa kom Akilles iil meó sina sveit ok kom þa flotti i Troio 
manna hð ok rak hann flottan allt at borginwi ok sleit þa nott 
(c. I9)bardagan. ^ eíiir Ym morginin kom Agamenon konvngr með allan 20 
herin ok setti herbvðir sinar a vollvnv/w hia hovginni ok let gí?ra 
virki Ym ok grafa diki vm. ^ sa þe/r þa at Troia ^ var sva sterk 
at engi von var at hon mvndi vnmn verða meðan folk væri iil 
at vma ha;?a. ^ en þegar anwan dag eft?r geck Ector vtaf borg- 

48 inni med fylktv Uði en Agamewon kouvngr i moti med Girkia her 25 
ok varð þar hin harðazta orrosta.'^ kom þa brat mikí7 manw falL^ 
Hektor geck fram rosklega ok drap memt a baðar hendr. ^ | þa 27^ 
reðz i moti ha^?.?;m Menon ok attv þe/r vig saman ok fell Menon.^ 

. nv viU Ektor fletta hann ok i þíi kom at Meneste?;íJ ok sotti fast 
Ektor ok særði ^ hann a fœti en er Ector hafði sar fengít þa Yar æ 
hann myklv akafari ok hio bœði stort ok hart ok hefði hann þa 
oUvíw Girkivm f//ri komit ef eigi gengi þa i mot hanvm Aiax 0/»: 
borðvz þe;'r lengi ok kom hvargi sari a an^^an ok er þeir hofðv 
barzt vm rið kendvz peir vid at þg/r Yarv frændr ok systra synir 
ok let Ektor þa stoðva hð sitt ok gafvz þe/r frændr giofvm ok 35 
mö^i/íi; iil vinattv. ^ eíiir þat beiddv Girkir griða vw .íj. vetr en 
Troio me7in hetv þí;i ok Yarv þa grið sett ok vel halldin. ^ vör^/- 
þe/r þa grafn?'r er drepnir Yarv. ^ 



^ PunUum er tilf. ^ a er i hdshr. retfei fra o. ^ Rettet fra 

hdskrs rærði. 



Trójomannasaga c. 20. HAUKSBÓK. 209 

20 I þanw tima vandaði Palamedes miok vm y\ó Agamenon er 

hann skylldi konvngr vera jíir o\\vm Girkia her ok kallaði hann 
enga forsio íyri slikv striði kvnwa at hafa ok mælltv \mt marg^V 
at ^vi talaði hann slikt at hann villdi k.onvng\: vera en monnvm. 
var ecki vm ^at vm skipti ok var allt sem aðr. ^ En er .íj. vetr 5 
\arv lihnir kom þeira orostv timi ok let Agamewo/^ konvngr þa vt 
blasa ollvm h^r Girkia oA: meí? ha^ivm Akilles ok Diomedes ok 
Menelavs en fgri Troio mannsi liði var Ector oA: Eneas ok Troihs 
ok varð þa hin akafazta orrosta ok mikit ma^^fall. ^ Ector felldi 
þersa hofði/^gia Boetem ok Archilocum ok Protenorem ok sleit nott lo 

50 bardaganvm. ^ AgRmenoji konvngr hafði þmg a þem nót ^ oA; 
eaiaði ^ herin frœknlegrr/(r) * framgo^^gv oA: bað menn merst sœkia 
Ector oA: sagdi hvers hanvm var at hefna q(vað) hanvm þa þickia 
oll borgin vnwin ef hann er áreipinn. ^ Menelavs let fara orð vm 
at ha7in villdi bmaz YÍá Alexandr i einvigi. ^ q(vað) ^at vsanlegt is 
at sva margr maðr gylldi saka þeira er vií eigvmz vií?. ^ en er 
Alexandr íra þersi orð þa villdi hann giarna at þeir fyndiz en 
Elena latti hann þers ok q(vað) þaí ecki hans fœri oA; mvn þig 
allt vi^ hann skorta vtan hvg.^ Anan dag eft^r styrðv þeir Akilks 
ok Diomedes Girkia her iil motz viíí Troio menn en i mot þeim 20 
Ector ok Eneas oZ: tokz þa mikil orrosta ok mikit msinníslU Ector 
felldi i þeiri atlogv .víj. hertoga af Girkia Uði en Eneas .íj. Akilles' 
felldi .íííj. hertoga af Troio monnvu en Diomeðes .íj. bra Agsimenon 
konvngr þa orrostv ok vndi YÍó illa er hann sa slikar vfar(ar)^ sina 
manna. en Troio menn vnðv vel vií?. ^ En anwan dag eftir gengY 25 
G^rkí'r alh'r af herbvðvw sinvm.^ eaiaði Agstmenon konvngr þa sina 
menn i akafa a Ector ok Troio meíin^ en þeim i moti Troio menn 
' ok \ar sv orrosta sva horð ok grimleg at henm letti eigi .Ixxx. 
daga i samt. ^ gengY menn þar fram rosklega hvarirtveaiv ok 
lifði hverr ser ok sinvm íelaga sem matti en a hvern dag fellv 30 
margar þvsvndir mamm ok var ei^i iom ti/ at grafa. ^ þa sa 
Agsimenon konvngr at ei^i matti sva lengr vera ok sendi hann þa 
VHxem o^ Diomedem iil Vrisimvs konvngs meó sættar boðvm ^ ok 
Yar þa friðr settr vm .ííj. vetr ok skylldv þa hvarir avka simi 
viðr bvnað sem villdv. ^ helldv þeir ok sva vel grið sin at engi 35 
Yar obrvm hættr þo at foðvr bana sinn fyndi '^ ok attvz \)eir 
iamnan mart vit? þegar friðar timar Yarv. ^ bivevz nv ok vií? 



^ Punktum er tilf. ^ Skr. i den indre niargen med henvisningstegn 

over ok. ^ ok eGÍaði skr. to gange. ^ r er glemt. ^ ar glemt af skriv. 
® Forst skr. biðvw, men i er underpriklcet og o skrevet ovenover. ' Over y 
er en tilfœldig aksent af usœdvanlig form. 

14 



210 m HAUKSBÓK. Trójomannasaga c. 20-21. 

c. 21 hvRYÍr tveGÍv sem bezt mattv Ok er .ííj. vetr Yarv libnir kom 
^^ orrosíí? timi ok helldv þg^'r vt her or Troio Ektor ^ ok Troiks ok 
Eneas oA: MeNon en a mot styrði ^ || Girkia her Agammoíí 0^:28' 
Menelavs ok Akilks oA: Diomedes ok tekz þa hin harðazti bardagi 
ok þa felldi Ector þegr/r i ondverðri orrostv Philippvm ok Antippvm 5 
ok Merionem en Akilles felldi Licaonem ok Eyforbvm ok fell þa 
fiollði mannsi af hvarvtveciv Uði ok borðvz þa i sifellv xxx. daga.^ 
þa Yarv en grið sett Ym .vi. manvðr.^ eftir \)at var harðr bardagi 
ok mawwskiæðr .xíj. daga ok fellv þa margzr kappar af hvarvm 
tveGÍvm. ^ þa beiddi Frisimvs griða ok Yarv þa grið sett xxx. daga lo 
lik at grata ok sar mannsL at binda.^ en er orrostv tið kemr þa a 
Priamí;s koítvngr þmg oA; setr Ector hertoga yíir ollvm her Troio 
manno. þí;i at Priam^'s konvngr yar þa gamall. ^ lætr Ector þa 
Ivka vp2? ollv??7 liðvm a Troio ok bað nv alla menn gangsi vt af 
borginwi ok sva var gert. ^ þe/r fylktv ollvm sinvm her. ^ sva er i5 
sagt at engi riddari i heiðniniá hafi^ agiætari vmt at ollv þd er 
karlmfííír skal iil roskleiks hafa en Ector. ^ meá hanvm var Paris 
Alexandr. ^ ha/zn hef?*r fegrstr ma^inSL vmt skapaðr i verolldina 
an;?aR en Afsalon s(vn) Daviðs konvngs. ^ ok nv stoðv þersar 
54 fylkingOT Troio mannsi ok Gi/'kia a einvm velli ok bvn^r at bmaz.^ 20 
þa sa Alexandr Menelavs stanða gegnt ser i fylkingv með grimlegv 
andliti ok ogvrlegv?;? vapnvm. ^ þa braz hann millim mannsi simiR 
sva sem, hami rædiz sva sem þa er maór ser vaveiflega ^. ^ þetta 
sa Ector ok maMti heyr þar eilifa vfrægð er þv skali nock^í ræðaz 
eða venda bak moti vvinvm þinvw^ i orrostv ok eigi rædiz þv fyR 25 
at gangsi i brvðhvilv konv hans þa er hami var hv^rgi nœr.^ hvi 
ílyr þv nv eða ræðiz afl ha^is eða hvoss vapn hans. ^ nv mattv 
her sia margan goðan dreng hella vt sinv bloði fí/ri þinar sak?'r. ^ 
rettara væri nv at þv geng^r .i. fram a vigvollin ok hann i moti 
þer ok þreyti þit .íj. med yckr en sa yckarr er læzt vm yffrao 
komin en*^ sa er þa lifir eft^'r hafi heímolega ast Elenv sva at 
hvarki ban^d ^at Girk?'í' ne Troio menn. ^ þersv iattar Alexandr. ^ 
þetta eyrindi flytr nv Ector ok iatta þersv alh'r hofdiwgiar ok festa 
nv þetta baðir konvngsir meó svardogvm. ^ nv gaí^ga þeir fram a 
vígvoll Menelavs ok Paris ok liop hvartvcGÍ oðr^;m i gegn diarflega.^ 35 
Alexandr skavt spioti 1 mot M.ene\avs ok kom a hann miðian ok 
hefði \^at Yerii hans baní ef eigi hefði víj. fallig brynia hans lift 
h«?ií5m. '^ þeir sœkiaz grimlega. ^ Menela^;s hoGr af mikilli reiði i 



^ Over e eí* ew tilfœldig streg , nœppe en aJcsent. ^ Gentaget ved 

sídesh'ffe. ^ PunJcfum er tilf. * Skrevet to gange. ^ Her mgl. muligvis 
orm el. lign. ^ Bettef fra hdskrs er (J. Sig.). 



Trójomannasaga c. 21-22. HAUKSBÖK. 211 

hialm AXexandrs sva wúkit hoG at sv^rðit flavg i svndr i .íj. ok er 
Girkir sa Menelavs vapnlavsan þotte ^ l^ehn hann raðin ti^ bana 
ok hormvðv \)at stor miok ok þo at M.ene\avs hefði mist sverðs 
sins þa var þo hvgrin vrvgr. ^ hann liop at Alexandr ok þreif i 

56 hialmin sva fast at Alexandr fell allr ti^ iarðar. ^ Menelaí;^ dregr 5 
þa Alexanc^r ok helldr i hialmin iil Girkia hers allt þar til er 
hialmbondin gengv svndr. ^ þa varð Alexandr lavs ok Hop hann 
þa til sinwa mamiB. ok ^at er heiðin^^a manna. trva at Freyia tœki 
Alexandr ok hœri hann i borgina iil Elenv. ^ nv leitar Meneiavs 
ok AgSLmenon konvngv Alexandrs ok finz hann eigi. ^ l^eir biðia nv lo 
Troio menn hallda sattmal sitt ok svardaga at fara inn i borg 
sina en fa Elenv i hond Menelavs en hin?^ sterki Pandart's | ^ 
skavt þa iil Menelai^s ok varð l^at mikit sar ok banvænlegt *. ^ var 28^ 
hann borin iil herbvða sin^a ok varð yíó þetta^ Agamenon konvngr^ 
miok reiðr ok tokz nv orrosta hin akafazta ok hin sterkazta er 15 
m(?w?^ hafi sogvr af. ^ fellv þar sva morg .cc. "^ mamisi at vtal var 
oZ: floðv alh'r vellir i bloði. ^ þeir bmaz nv þan?^ dag allan iil 
(c. 22) kvelz ok falla margir hofðingiar af hvarvm tveaivw. ^ an^^an dag 
íara. hvarir ^ tveaiv hofðingiar allir iil bardaga vtan Akilks. ^ 
hami var i h^rbvðvm ok lek strengleik fi/ri goðvm þeira oá; villdi 20 
sva bhðka hvgi þeira ti/ sigrs vií? Girki oA: varð þann dag hin^ 
harðazti bardagi ok skiKa vw kvelldit en vw nottina eiga Troio- 

58 memi þmg i borgm^i oA: er þaí raðit at senda menn iil Girkia ok 
bioða þeim at Elena se send iil Meneiavs bonda sins ok allt ^at 
hé^rfang er Alexandr flytti af Girklandi [en]da fari [Girk]ir þa 25 
brott [or] Frigia lanái ^. ^ en er Girkir heyra þessi boð þa neitar 
Menela^;s ^vi þverlega ok q(vaz) nv alldri sMv af letta fyR en oll 
Troio Vö??ri niðr brotin ok er Ector heyrir sogð hans eyrindis lok ^^.^ 
eftir VM dagin gera, Girkir stor bal ok brenwa valin eft?'r siðveniv.^ 
ok er sa dagr var liðin ok anwaR kom þa hofv þeir bardaga afso 
nyiv.^ sva er sagt at Ector gengr sva i gegnvm her Girkia at allt 
flyr vndan hanvm hvar sem hann íerv. ^ hann heíir allar hendr 
bloðgar vp/) ti^ axlar. ^ flyðv þa Girk^r tiZ herbvða sina. ^ ^eir 



^ e er i hdsJcr. rettet fra v. ^ Punktum er tilf. ^ Her er — ved 
sidesUfte — et ok (fork.) tilföjet. * Rettet fra hdskrs banvan-. ^ Herpd 
er atter skrevet varð. * Forst er skrevet menelaí^S; men dette er underprikket, 
og det rigtige (A. \.) skrevet ovenover. ' Sáledes. ^ Ferst er skrevet 

hvara, men over a er '' (= ir^ anbragt, dog uden at a er underprikket. 
® [enjda — lanái er skrevet — af skriveren selv — ude i margen, men da denne 
er stœrkt heskdren er de indklanirede hogstaver hortskdrne; et kors inde i 
teksten viser ordenes plads. ^° Her er noget oversprunget , men der antydes 

ingen lakune af skriveren. 

14* 



212 HAUKSBÓK. Trójomannasaga c. 22-23. 

senda þa orð Akilks at hann komi iil liðs Y\ð þa ok hialpi þeim 
en Akilks neitar þvi þverlega fyri þa sok at Agsimenon konvngr 
hefir tékit af hanvm Briseidam ok varðveit. ^ hann byðr þa at fa 
hana. aftr vspillta Ackilks ok sva mik^Y fe sem sialfr hann vill en 
ha?^w segir ^ at hvarki tey gir hann til liðveizlv vií? Girki gvll eða 5 
silfr ok eigi ast wiá Briseidam.^ ok an^ian dag taka l^eir en hvar^r 
tveoiv til bardaga. ^ Hector geck þa en hart fram með sina menn 
sva at nv flyr en allr Girkia herr vndan ok sœk^'r til herbvða 
sina.^ Troio menn sœkia fast eft^r ok drepa þa .cc. ok kasta þeim 
60 i dikin.^ eft^r þaí flyia Girk^r a skip sin enn svmir lavpa a kaf.^io 
nv akafaz Ector af nyiv. ^ þa kastar Aiax Thelamonii^s s(vn) 
Hesionem^ d(ottvr) Frisímvs steini til Ector ok var þat sva mik^Y 
hoG at hann fell nœr í vvit ok er hann vitkaðiz var hann allra 
akafaztr ok drepr þa folk a .íj. hendr. * þa drap Aiax i þ^m 
svipan .V. hertoga af Troio monnvm. ok falla nv Troio menn^ þykt i5 
ok sva lykr þeim bardaga at Agammon konvngr flyr a skip ok 
(c. 23) herr ha^s. ^ ein hofdm^i Girkia sa er Patrokks het fostbroðir 
Akilles ok hinn mersti astvinr hann hafði þen?ía dag haft herklæði 
hins frœkna Akilks ok er hann ser vfarar Girkia ok at þem vfœrv 
var komit at Troio menn mvndv brenwa skip þg«Ta þa œdiz hann 20 
ok sœkir vpp a strondina.^ hann sækir akaflega at Troio monnv^ 
ok af þt^i at hann var mikili kap^i þa hrædvz Troio ^ menn ok 
hvGðv þar mvndv vera hinn agiæta Akilles ok flyia þeir nv. ^ ok 
er þetta sia Girkir sœkia þeir a la?íd ok reka Troio mmw. ^ 
Patrokks drepr vgryn^^i mannz. ^ hann drepr ok þan/^ hofðingia 25 
er Sarpedon h(et). ^ o^ er Ector ser flotta^ Troio manna hann 
leypr vm hmn ok mœllti sva sem a vitandi þv hinn mikli AkiUes 
hvi sœk^r þv vsterkar fylkingar Troio manna.. ^ snv moti mer ok 
reyn hversv sterk min hægri hond er. ^ ok er Patrocks heyr^'r 
orð hans þa snyr hann moti ok bmaz o^ lykr sva at Patrokk'5 || so 
fellr en him^ "^ mikli "^ Ector fletti "^ ha^^ vapnvm ok er Aiax ser 29» 
^at leypr ha?^>^ at o^^ tekr likit. ^ þessvm atbvrð fagna Tyrkir en 
62 Girkir harma ok er Akilks heyrði fall Patrokk's þa lagðiz hann a 
iorð ok bar molld i hofvð ser ok reif af ser klæði sin ok kysti 
Ukit ok mœllti þv hin mikli ok hinn mattvgi Ector er vegr ok 35 



* Punktum er tilf. ^ jjg^^^^ ^^.^^ hdskrs sek-. " D^í wœsí s*íísíe 

hogstav er én klat og det kan derfor ikke bestemt afgöres, hvorvidt det er e eller 
a (eller o?). * Herpd er atter — urigtig — skrevet nv. ^ Over t en he- 

tydningslos streg. ® a rettet fra hdskrs o. '^ Over Verne er der — senere 

— tilsat fede aksenter; pd hele siden er der ievrigt gennemgáende tilsatte 
aksenter og prikker over i, hvortil der her intet hensyn tages. 



Trójomannasaga c. 23-24. HAUKSBÓK. 213 

pryði er allz Frigia lanáz sva sem nv erttv glaðr af sig/invw ok 
lofaðr af ollvm Tyrkivw þa sMttv skiott fa þers neckinwg. ^ hann 
þrifr nv vapn sin ok leypr nv fram i herin miðian.^ hanvm mcRÍir 
þegf/r en frœkni Eni^as. ^ Akilks særir hann morgvm sarvm ok 
storí;í/^ ok ef Eneas hefði eígi vndan snvit þa hefði eigi troversk 5 
ætt vp/? haíiz ok eigi sialfir keisararn^r sinar ætt^V att iil hans at 
telia. ^ Akilks feR nv sem leo i savða dyn Ym her Tyrkia ok nv 
kemr af nyiv ræzla a Tyrki ok flyia nv margir iil horgarinnar 
ok lata giæta sin hina styrkiv steinveGÍ ok veita þaðan vorn en 
(c. 24) Akilles ok Girkir sœkia at. ^ sva segir meistari Dares at Andro- lo 
ma(ka) ^ kona Hectoris at þa er ho;^ vaknaði þersa nott at hon 
sagði dravma sina ok q(vað) þa vera forspa f^ri bana Ector ^ ef 
hann giætti sin eigi þan dag er þa var komin en sagði ef hann 
fengi giætt sin þani^ dag at þa mvndi haim langan alldr Ufa en 
Ector q(vaz) ecki hirða vw kvein hen^ar ok q(vað) bana sin vera is 
iamhosan þan?^ dag sem annan. ^ þa for Andromaka ti^ Priamí;s 
konvngs ok sagði hanvm dravma sina ok svor Ectoris ok þegar 
for Priamt^s konvngr ok 3i\lir hinir stœrstv hofðingiar ok baðv 
Ector giæta sin ein dag ef spadomrin sagði at þa man dvga morg 
ar ok íyri bœn þe^ra veitir hann ^at ok feck vapn sín Elent^s 20 
broðvr sinvm ok skylldv þeir vera hoÍMngiar Troio mawna 
Alexandr ok ^lenvs Troilt^s Eneas ok Menon en Ektor* var eftir 
med foðvr sinvw. ^ en mð þersa dvol Yarv Girkir komnir ok 
sk.i^vdv ollvm sinvw fylkingvm ok biðv sva Troio mannsi. ^ gangn 
64 Troio menn þa vt af horginni ok verðr þa en snorp orrosta ok 25 
bratt þickiaz Girkir fin^a at Ector var ei^i sialfr i herklæðvm 
sinvm ok ganga. nv fram halfv diarflegaR ok fella þeir AkiUes ok 
Aiax ok Diomedes marga hertoga af^ Tyrkivw en svmir flyia ok 
(ppa Girkir þa mikií sigr op. ^ ok er Ector heyrir opit mikillar 
orrostv ok ser at Tyrkir flyia en svmi^- eí-v drepnir þa herklæðiz 30 
hann skiott ok tyr þa engvm ^ manni at letia hann. ^ leypr hann 
þa vt af borginm ok iil orrostv ok kaUar ogvrlega ok eaiar Tyrki 
ok biðr þa aftr snva ok veria sig. ^ ok er allir kemia. hann þa 
snva aflar fylki^gar Tyrkia aftr diarflega moti Girkivm en sialfr 
hertogi Ector var aflra ' framaz ok hío iil beaia handa ok i fystv 35 
framgo^gv drap hann þan^ hertoga er Idonet^s h(et) ok þegar 



* Punktum er tilf, ^ Kan ogsá lœses som andronia; snarere er dog 
ka glemt og de 3 streger at opfatte som m (ikke xÁ). ^ Herefter en lille 

hlœhklat, som vistnok er at opfatte som en del af v (i). * Synes skr. eckor. 
^ Rettet fra hdskrs at. ® e er rettet fra m (den ferste streg). 



214 HAUKSBÓK. Trójomannasaga c. 24. 

eíiir .íj. aðra. ^ hann drap vtal Girkia a litilli rið ^ ok hersi nv 
allr herr'm i akafa bcpði Girkir ok Tyrkfr.^ nv ser Akilles hvat 
Ector gmr oA^ villdi giarna na hanvm. en fylkingar reiddi ymsa 
vega ok naðvz ^eiv eigi sva skiott. ^ þa drap Ector agiætan 
hoíbingia er Volvcrontem h(et) ok i þersv mœtaz þeir Akilks ok 5 
sparir hvargi stor hoG vií? an/ian oA: hefz þar hit agiætazta 
einvi^i er getið er i fornvm | sogvm at verit haíi ok syniz nv 29^ 
hvartveai þeira vliklegr^ iil at verða sigraðr ok sva titt hoGva þe^'r 
ok leGÍa at varla matti grein sia. ^ nv vilia hvarir tveGÍv Girkir 
ok Tyrkir at fvlltingia sinvm kap/?a ok falla nv mnn * af hvarvm lo 
tveGÍvm ok er peir hofðv lengi barz þa fær Akiiles sár af spioti 
Ectoris i lærit ok þd veik Akilks þa fyst vndan ok let binda sar 

66 sitt. * Ector hefir nv framit einvigi vií? hin agiætazta kapj^aGirkia 
ok heíir hann vndan vent en þo at alli^- Tyrk^r lofi hann þa lifir 
hann ser eigi at helldr ok hoGr hann nv a íj. hendr ok drepr i5 
marga hofðiwgm f^ri Girkivm ok verðr hann nv akaflega moðr. ^ 
en er AkiWes heíir bvndit sar sitt ferr hann aftr i orrostv ok ser 
at Ecktor hefir drepií fiolða msinnz þa ieypr Akilles at Ector en 
Ector Yar þa storlega moðr ok nv bregðr ^ sva f;^ri avgvn sem 
\)ar standi hia hanvm Deiphobi^s broðir hans ok venti Ector ser 20 
af hanvm Hðveizlv. ^ en þersi sion var sew nockors konar davða 
takn ok ganga. þeir þa en saman ok beriaz með akafri sokn. ^ ok 
nv ímnr Ector at mœðin hef^V* tapað f^ri hanvm aflinv ok litr nv 
a lið ser vætti nv liðveizlv Deiphobí^s broðvr sins ok ser hann nv 
hví^rgi ok i þí7Í lecr Akilles svei'ðinv i kverkina ok var ^at bana ^ 25 
sar Ectoris.^ en þo at allir menn i heiminvw þeir er hann sa eða 
sogvr heyrðv af hanvm hvgðv at hann mvndi alldri af einvm 
manni Nmiin verða i einvigi þa dro nv ti^ hvartveGÍa þaí fyst at 
hann barðiz mó þan^ kap^a er agiætaztr var i her Girkia ok ])at 
an^at ^ at hann Yar sva moðr at hann hafði eigi fvllt afl sitt at so 
v^ria sig. ^ þ«í hit .ííj. er hann hafði ei^i sin hin agiætv vapn. ^ 
[Mt hit .íííj. er nogt v«r þo at ecki væri hini^a at hann matti eigi 
komaz yUr stvndina davða dœgrs sins. ^ nv mattv Tyrkir þar sia 
sin alldr log ok eydda hialp ok vorn Troio horgar. ^ þetta gretv 
Tyrkir en Girkir fognvðv. ^ þa mællti Ector þv Akilles hefir Yegit 35 
mikin/^ sigr oA: ger nv drengilega oA; gef lik mitt frændvM ok \)ar 

68 i nioti mantv þigia goðar giafar i gvlli ok silfri. ^ þa s(egir) hinn 



^ Punktum er tilf. 2 ]i]figy 5 synes et hogstav at vœre skrevet, men 
atter raderet(?). ^ l (2) rettet fra hdskrs k. * Skr. m (dog vel ikke = ^\JiS\mA?). 
^ g og ö sammenslyngede. ^ Foran dette ord er forst skrevet akil, mm 

dette er underprikket og overstreget med rodt. ^ Rettet fra hdskrs anwan. 



Trójomannasaga c. S24-26. HAUKSBÓK. 215 

agiæti Akilles þn siþr skal ek gefa likay^ þin írænáynt l^lmni at 
meiri von er at ek rifa ^ þin likama allan i scpgi i svndr ella 
skvlv hræfvglar rifa hræ þin. ^ ok eíiir þersi hin gyimlegv orð 
andaz Ector ok tala allar fornar bo^kr a eina Ivnd at hann heíír 
\eni agiætaztr maár af sialfví/^ ser. ^ en eftir fall hans ílyia allir 5 
Troio menn i horgma ok byrgðv hana. sterklega. ^ þa let Akilles 
taka hk Ectoris ok binða ^ yíó kerrv herstz sins ok draga .ííj. 

25)sinví/^ Ym horginaJ nv grata Troio menn davða Ectoris ok ^at 
eigi siðr er þe/r sa íyri avðn horgarinnar ok sialfa sig þrotna vera 
at vega sigr a Girkivm ok davða sialfra þeira er þa lifðv.^ Akilles lo 
let veglega iarða Patrocli;s en siþai^ let hann draga Hk Ectoris 
YmhYeríis leiðit ok syndi sva oWvm Girkivm hversv ha7in hafði 
hefnt hans. ^ en sva mikill gratr var nv i Troio at saman bar 
hlioð gr^tana vm alla horgina en Prmmvs var sva akafr at hann 
leit eigi aftr iil hin/ia dyrlegv s(vna) sina ok eigi hræðiz hann i5 
davðan helldr geck hann vapnlavs i herbvðir Girkia ok eigi 
hrædiz hann hmn grima Akilks. ^ || en er þetta sia Girkia 30 ^ 
hofðingiar þa er * þeir sia hann ok er hann kow íyri Gi/'kia 
hofði/ígia þa fell hann allr ti^ iarðar ok retti hendr^ sinar iil 
hi/mns ok mœiUi heyr þv Akilles styrkr allra Girkia ok YYÍnr 20 
vars rikis þig ein ræðiz ^ afl ok styrkr t/'ove/'skra mannB. ok min 
elH ma vií? kan/^az at engi man vera þer grimari en þo bið ek 
þig at þv miskvn^^M- harmi minym ok tak gvll ok gersimar i moti 
Uki Ectoris s(vnar) mins en ef þv villt eigi mykia reiði þina fyri 

70 bœn mina ok eigi íyri fegiafar þa herð þina hœgri hond ok lat 25 
mik fylgia hinvw agiæta Ectori s(yni) minvm ti^ helvita. ^ ok eíiir 
þe/'sar harmtolvr naði hann liki svnar sins ok Yav \)at iarðat med 
(c. 26) allri sœmð at þe^ra "^. ^ ok er þetta Yav tiðinda kallaði Palamedes 
ti^ þers an/^an iima at vera konvngv yíir Girkiv(m) ^ ok sotti alla 
hofðiwgia at þersv en talði at Agame/^on kynm enga her stiorn. ^ 30 
AgSLmenon hafði þa þwíg wiá Girki ok bað þa f^ri sia Ym konvngs 
tekiv ok sagði ser enga meingerð i þo at anwars væri freistað^ ok 
Yav þa Palamedes iil konvngs tekin. ^ AkiIIes likaði illa konvnga ^^ 
skiptið ok q(vað) eigi vel vegna mvndv. ^ tokz nv ovrosta af nyiv. '^ 
Yav Deiphob^Js íyri Troio monnvm. ^ Yav þa ovrosta miok marga 35 



^ i^eííeí fra /iíísA^rs ripa. ^ Punktum er tilf. ^ Sáledes. ^ Her- 
efter er der omtr. dobhelt ordafstand i hdskr.; om dette skal hetyde, at noget 
her mangler, er usikkert; i ethvert tilfœlde er teksten her forvirret. ^ Her- 
efter er et iil urigtig tilföjet. ® æ er utydeligt; hogstavet ligner mest a. 

' Her mgl. muUgvis sið. ^ m (eller forkortelsestegnet derfor) udeglemt. 

^ i er rettet fra f. ^° Foran k stár et halvt udraderet g. 



216 f HAUKSBÓK. Trójomannasaga c. 26-27. 

daga ok fellv þa marg/r hofði??giar * ok fleiri af Priamo ok beiddv 
þa Tyrk«> griða ok Narv þa grið sett vm .íj. vetr. ^ þa sendi 
Palamedes k^^nnenon eíiir vistvm ti^ Misceam. ^ eflðv þa hvar?>* af 
nyiv sin vigi.^ ok artið Ectoris þa sa Akilles Polixenaw áottvr 
Priami ok vnwi hann þegar i hiarta sinv ^ hen^á sva at hann 5 
gaði enkis ok eigi reis hann or reckiv en aðra nott sendi hann 
menn iil Hecubo at biðia PoKxenam iil handa ser ok bað hann 
þd heita meá at hann mvndi heim fara ok q(vað) þar eftir^ 
mvndv gera margir hofðingiar. ^ Hecuba flvtti þetta mal vid 
Priamt;^ en P^'iamz;^ q(vaz) gæfa ^ mvndv Akilles áottvr sina ef lo 
friðr tœkiz ok hyrfi alkV Girkir brott en q(vaz) ecki gefa mvndv 
hanvm i vfriði. ^ en er AkiUes íra þetta þa talði hann ^at íyri 
Girkivm at þ^^'r skylldi heim fara ok hversv mikit hlavtz af eini 
72 \onv ok hversv margar þvsvnd/r mannsi fallit hofðv en þo varð 
^at ecki at þeir villdi brott. ^ en er griða stvnd var Uðin þa leiddi i5 
Palamedes Girki ti^ orrostv en Deiphobi;s Tyrkia her iil moz. ^ 
AkiUes for ecki iil haxáaga. ^ þe/r sottvz þa merst er stio(r)nar ^ 
menn \arv he^'sins ok lavk sva at Deiphobí^s fell f^ri Palamedem 
ok þa fellv af hvarvw tveaivm margar þvsvndir. ^ þa drap 
Palamedes an/^an hofðingm er Sarpedon h(et) ok i þd skavt 20 
Alexandr i ost Palamedes ok fell hann ok sottv þa Troio menn 
hart fram en Girkir flyðv ti^ herbvða en Troio menn sottv at 
þeim i herbvðirní?r ok brendv morg skip þe/r(a) '^ ok sleit þa nott 
(c. 27) bardagan. ^ i þenna tima var heim komin Agamenon ok Yar þaí 
nv rað allra Girkia at taka hann iil konvngs ok var nv sva gert. ^ 25 
ok an;^an dag helldr AgSimenon konvngr ollvm her iil bardaga en 
Troilys geck þa fast a hendr þeim Girkivm ok felldi f^ri þeim 
marga hofði^girí ok \ar þa orrosta .víj. daga ok fell Girkivm þvngt 
ok Narv þa grið sett vm .íj. manvðr. ^ þa sendi AgSime^ion Vlixem 
ok Nestorem iil AkiWes at teha vm iyri hanvm hversv avvirðlegt so 
var slikví>^ kap^^a at ga/^ga eigi í orrostv ok verða sva at skom. ^ 
en er þe^'r tolðv þetta íyri hanvm neitti hann at ga/^ga i orrostv 
en talði þat íyri þeim hver heimska þeim var i at | beriaz einart 30^ 
hjri sak/r * einar konv. ^ en er Agdimenon heyrði svor hans þa 
spvrði haíin raðs Girki hvart nockot skylldi sina orðvm Akilks en 35 
Menelavs s(agði) ok bad ei^i orrostv bregða þo at AkiWes villdi ei^i 
nœr koma sagði þa engan iamstyrkan eftir sew Ector var en 



^ ar skrevne sammen. ^ Punktum er tilf. » Rettet fra hdskrs 

sitt. ^ e. er i hdskr. rettet fra p. ^ Over g er anbragt det sœdvanlige 

forkortelsestegn for er (ir); forst er nl. skr. g'a, hvorpd a er rettet til æ og fa 
ííY/". ö r w^?. '' Forkortet þr . ^ Forkortelsestegnet er for störste delen hortskáret. 



Trójomannasaga c. 27-28. HAUKSBÓK. 217 



IVlixes fysti sætta ok q(vað) Troibs Qigi vstyrkra en Ector ok 
q(vað) vsynt hvarer sigraz mvm. ^ Kalkas spamfíí?r latti sætta ok 
74 q(vað) þa sigmz mvfiY þo at þa gen^i Troio monmm betr.^ en er 
ovrostv tið \om þa styrðv Girkia liði Agamewon o^- Menelavs Aiax 
ok Diomedes ok tokz þa harðr bardagi ok særði Troihs Menelavs 5 
oA; kom Gi/-kivw a flotta oA; sleit þa nott bardagaw ^. i eftir an^mn 
dag borðvz ^ek ok særði þa Troiks k^d.menon ok Diomedem ok 
þa felldi \iann fiolda af Gi/-kivw ok Yar þa horð orrosi^a nockora 
daga.i þa Yarv en grið sett vm .vi. maní;íí/-.i þa for Agamewo/^ ok 
Nestor tií fvndar vií? AkiUes oA; baðv hann fara. iil orrostv meó lo 
[)eim en hawr^ neitti l>vi ok fysti þa sætta en het at fara skylldv 
riddarar hans. ^ en er orrostv tið kow þa tokz þar harðr bardagi. ^ 
Troili;s geck fast a hendr Girkivm ok ongvm meÍR en R(iddvrvm) 
Akilles er Mirmidone Yarv kallaðir ok fl(pðv þa Girkir en Aiax 
einn Yar sa er Troilvs feck ecki fang a. ^ eft^'r þaí var bariz is 
marga daga oA; varð mikít mmnfsLW ok vaz meÍR a Ivt Girkia oA: 
beidi þa Agamenon griða vm .xxx. daga ok er sv tið v^ír Hðin þa 
tokz mikit ma/m fall þí^i at^ Troilvs Yar þa allra akafaztr ok sotti 
mersi a mew/i Akilks þar tiZ e^* þgir flyðv. ^ oA^ er Akilks sa vfor 
simiB. mannsi þa liop hann Ypp ok þreif vapn sin ok for tií 20 
bardaga meó mikiUi ecian. ^ þa var særðr herstr iil bana vndir 
Troiks. ^ þa liop Akilles i mot Troilvs. ^ þeir hoGvaz iil i akafa 
ok lykr sva at Troilvs fellr en Akilks verðr saR miok. ^ þa kom 
at Menou ok særði Akilks ok tok af ha^^í^m Hk Troihs. ^ þeir 
Mgnon oA: Akilks sottvz marga daga ok varð Mer^on saR ti^ vhfis 25 
ok letz af þd. ^ Troio menn flyðv þa allir i horgina ok letv hana 
(c. 28) geyma sin. ^ Hecuba fylldiz vp/? fiandskapar vid Akilles af drapi 
76 .íj. s(vna) henwar Ector ok Troiks. ^ ho^^ hvgsaði þa at svikia 
hami ok Alexandr s(vn) hennar. ^ hon sendi þa orð leynilega 
Akilles at hann kvæmi a þem somv nott iil solar goðs hofs er so 
stoð vtan borgar ef hanvm væri iamikill * hvgr a at eiga PoHx- 
enam sem hann hafði aðr latið ok þa mvndv þav þetta mal semia 
meó ser ok gera. frið sin i milHm. ^ Akilks sotti þen/ía fvnd. ^ 
Aiexandr ^ var i hofinv meá morgvm Mon^^/'m vel vapnvðvm ok 
leyndiz þar. ^ ok at akveðinm stvndv ge/^gv þeir Akilks oA: 35 
Antelocí^s s(vn) Nestores hins spaka i hofit hhfar lavser ^ ok hofðv 
sverð i hondvM ok þegar veitti Aiexandr þeim at gongv ok hans 
menn en þeir Akilles vofðv motlvm vm vinstri hond ser ok hofðv 



^ Punktum er tilf. ^ á i hdskr. rettet fra g. * Herefter er ferst 

skrevet dkiWes, men dette er igen underprikket og overstreget med redt. * Sá- 
ledes. ^ sotti — KlQxandr er opfrisket. ® Opfrisket. 



218 f HAUKSBÓK. Trójomannasaga c. 28-29. 

\)at iyn hlifar ^ en vagv meó SYerbYm ok felldv þe/r Akilks marga 
menn en þo vrðv ^eír ofrliði bornif* oA; fellv þeir Antilocys þar 
baðir ok bar Alexandr ^ banorð af Akilles ok bað ham^ liki hans 
vt kasta f«/ri dyr ok fvgla en Eleni/'s broð^V hans vill þaí ei^i ok 
Yar hann þvi fengmn Girkivíw ok let Agam^no^? konvngv bva veglega 5 
groft hans. ^ þa Yarv send orð eftir Neoptvleno er Pírvs h(et) 
oðrv nafni s(yni) Akilles at hann kiæmi ok hefndi foðvr sins. ^ en 
er griða timi Yav liðin tokz þa en barðagi af nyiv ok Yar Aiax i 
ondv^rðri fylki^^g hlifar lavs ok van morgVM manni skaða. ^ 
Alexandr særði hann meó skoti í siðv || en er Aiax feck sarit lo 31 
sotti hann Alexandr i akafa ok eigi letti hann fyR en hami felldi 
hannJ Aiax var ok saR borin til he/'bvða ok do hann þa er orin 
var tekin or sarinv. ^ Alexandr Yar ok davðr borin i hor gina ok 
let Priamt's grafa hann virðvlega. ^ flyðv þa ok allar fylkm^ar 
Troio mawna i horgina ok Ivkv ha^^a aftr. ^ Elena sytti ^ alla æfi 15 
sina sil^an davða hans. ^ an/^an dag geck Agame^o^ konvngr meó 

78 Girkia her allt at horginni ok ^ eaiaði ^ þa vt gongv iil orrostv en 
engi möíí^r geck vt ok bioGvz peir þa en vi(í i horginni eíiir 
fongv(m) '^. ^ 

Svikin Troia 20 

29 I þan tima kom kona sv ti^ moz vií? P^-iamo er Pentisilena 

h(et) meó miklv liði. ^ hon va sew karlar. ^ mart var kvena með 
henni ok Yarv kallaðar Amazone. ^ ok er hon kom þa geck PrisLmvs 
vt af horginni ok Yar þa en barz nockora daga ok geck þa 
Girkivm þv^gt ok komv þeir oft a flotta ok fengv Troio menn þa 25 
nockorar he^-bvðir ok brent nockor skip. ^ I þan^i tima kow 
Neoftvlemi/'s ti^ liðs vií? Girki ok tok vapn Akilles foðvr sins meá 
miklvM harmi ok er hann kom þa Yar harðr bardagi nockora 
daga ok varð þa en mikií ma/mfall. ^ þa sottvz þat? i akafa Vm.vs 
ok Pentisilena ok drap hami hawa. en hann varð saR a hendi. ^ 30 
ílyðv þa Troio menn ok ko^^vz meá navð i borgina en Girkir 
settvz þa vm horgina ok letv þa e^^i na vt at ganga.^ þa attv 
hofð^V^giar^ þmg i horginni ok bað Priamz^s þa ti^ lcGÍa hvern þat 
er likaz þætti þd at sva ma eigi lengi standa. ^ þa mœUti Antenor 
stor skorð erv orðin a varvm fvllti/^gs monnvu Hector fallin ok35 
aðr^'r varir kapj^ar þeir er nv erv engír þí^ilik^r eft^r en i þe/ra 



* h reWeí fra þ cZí^r p. 2 Herefter er bar urigtig gentaget. » Punhtum 
er tilf. * i^'^rsí er <íer /íí?/' sA;/-í;yeí fyft, men ft er re^eí sdledes, at der i hvert 
fald er fremkommet tt. ^ Herefter er ferst skr. lavk, men dette er under- 

prikket og overstreget med redt. ^ e er rettet fra h, som er underprikket. 

' m glemt. ^ ar sammenskrevne. 



Tró; omannasaga c.29-30 HAUKSBÓK. 219 

liði e/T drivgvw all?*r eft/r enir sterkvztv en Yer nv inni byrgð/r 
ok Yer nœr enskis sialfraða ^ ^ syniz os l^at nv rað er Alexandr 
er fallin at Elena se fengin i valld Girkia ok mætti sva friðr 
Ví'rða. ^ þa stoð vpp Amphimaci;s vngr s(vn) Priami^s fvllr kaps 
hann amællti Antenor ok ollv//^ þeim er sætta fystv ok q(vað) 5 
þeÍM hvgleysi ti^ gr/??ga ok letz hvartveai goðr þickia sigr ok bani 
o^ bað menn vt gawga oA: beriaz iil þravtar.^ þa stoð vp/) Eneas^ 
ok fysti sætta ok er hve/T hofðiwgi hafði mœUt þaí er villdi þa 
[80 stoð vp/í Priami;s oA: talar ^ af miklvm harmi ok amælti miok 
Antenor ok Eneam ok ollvm þeim er sætta fystv ok þotti Antenor lo 
skmnt mal i mvnwi ve/ða sva miok sew hor/wi fysti færðar ^ tií 
Gi/'kl«/idz ok Yar i for meí? Alexandr ok sotti Elenv oA: fysti i ollv 
rana ok hernaðar en nv vill hami biðia fnðar fiandr vara þa er 
\er eigvw allt illt at lavna. ^ lavk hami sva sinv mali at hann 
q(vaz) alld/i skylldv sættaz meðan hans lif væri ok bað þa alla is 
vera bvna vt at ganga. af horginni ok let þa sva Ivka skylldv 
þe/ri orrostv at hof/i/^ hefði sigr eða felli ella i fvUvm veg sinvm. ^ 
(c. 30)eftir þai sleit þmgi.^ Pnamí;s konvngr heimti svn sin Ampimacuw 
a tal ok q(vað) ser grvn mikin a Yera. vm þa me?in er mersi fystv 
sætta at [mr mvndv svikia hann ef ei^i tækiz friðr eft^V þeiraao 
villd ok annan dag q(vaz) hann mvnv stefna þeim ollvm i hoU 
sina ti^ snæðings ok vwraða en Ampimaci^s skylldi þa koma meá 
her ok taka þa. ^ o^ a envm sama degi hofðv þeir lavnfvnd meá 
ser Antenor ok Polidamas Delon ok Eneas ok abrir hofdmgiar. ^ 
þa inti Antenor iU þers fyst hvma þralyndi ^ konvngr syndi i \)vi 25 
er hann villdi enskis mawnz raði hlyða ok villdi helld(r) '^ deyia | 
sialfr med ollv liði sinv en sættaz Y\d Girki en hann er skapmikil 31^ 
ok storaðr ok kemr mer ^at i hvg at han^ ^ mvni ætla at vela 
oss \)v\ at (hann) ^ trvir oss nv eig\ iil fvllz. ^ nv seð er rað íyr\ 
oss hvart yðr syniz at biða þe^-s hvat þar kemr Y^p en ei^i vari/'so 
mik at lengi mvni þvrfa eða vili þer ^^ leita ^^ anwaRa orraða 
þeira at ver verðim ei^i sein?íi. ^ þetta leitz ^^ oðryw ^^ hofðingivm 
sva. ^ þottvz þeir þa sia hvern enda hafa mvndi ef þa skylldi 
82 engvm raðvm at fö^ra sem Priami's hafði heitaz ohrvm en ga^iga 



* r er íí?/". over linjen. ^ Punktum er tilf. * Skr. ejeneas (ved 

Unjeskifte). * ar smnmenslyngede. ' For f í*(íe« íí^^VZ /leírsí skrevet f. 

Skriveren vilde máske forst skr. fætta. '^ Ot?er þ e^- — urigtigt — et v 

skrevet. ' r mí/'L ^ Rettet i hdskr. fra hm (= hanvm). ® JÍ^'Z. 

^^ Herefter er fðrst skr. biða, men dette er igen underprikket og overstreget 
med rodt. " Dette ord er skrevet ude i margen; jfr. nœst foranstáende anm. 
^^ i er tilf. over linjen. ^' er i hdskr. rettet fra 1; skriveren vilde forst 

skr. \aná. 



220 I HAUKSBÓK. Trójomannasaga c. 30 ;-31. 

vt af horginni ok bmaz ok lata vina mam? medan mætti. ^ \)eÍY 
tokv þa fastmælvw sin i millim at engi skylldi anars rað briota ^ 
eða her gera. ok þegar sendv þeiv Polidamantem a fvnd Agammo^^s 
konvngs leynelega ok segia hanvm hvar komit var at \)eír þottvz 
þa lifi sinv eiga at forða ok þeir mvndv þa bvn^V vera kavp y\ó 5 
hann at eiga ok gefa þa vp^ horgina þeim ti^ friðar ok þeira 
varnaði. ^ ok er hann kom a fvnd ÁgRmenons konvngs sagði hann 
hanvm sin eyrindi. ^ þa kallaði konvngr saman hofðingia sina ok 
spvrði hYern trvnað a hans orð skylldi leGÍa ok var þaí rað iékit 
at senda msinn meó Pohdamante þanw er Sinon h(et) at fma lo 
Eneam ok Antenor ok skynia hvart hanvm þætti þetta ílærða 
lavst. ^ ok er hann kom i horgina ok hitti þa Antenor ok Eneam 
þa reyndi hann allt af þeiw satt ok raðit er íyri þa var vpp borit 
ok festv þeir þa með ser af nyiv þersa ætlan. ^ þeir gerðv iartegnir 
med ser hvern tiwa horgarinnar skylldi vitia Ym nottina ok hveri i5 
Hð vpp skylldi Ivka. ^ Sinon hvarf þa aftr ti/ Girkia ok sagði 
AgB.menon konvngi sin eyrindis lok at þat \ar allt særvm bvndit 
er [)eir hofðv viJ mælz ok a hin/^i somv nott koMV Girkir ti^ 
horgarinnar ok Ivkv þeir Antenor þa vp^ borghði ok leiddv þeir 
þa allan herin i horgina ok barv siþan hos ^ f^ri Girkivm ti^ þers er 20 
þeir komy a vvart i holl Priami;s konvngs ok Yar þa þar f^/ri merstr 
Ivti þeira mannsi er borgina villdv vma en er Girkir kowv i 
hollina þa neyttv þeir handa ok Yar engi akafari en Neoptvlemí^s^ 
PÍR?;s.^ hann hio fyst Priamí^s konvng íyri Þors stalla en þa hvern 
at oðrí^m ok mvndv ^at flest/r ætla at hann væri eigi mennzkr 25 
maár er hann liop albloðvgr Ym holHna ok hio a .íj. hendr 
84 mikiUi breiðexi ok gengY Girkir alvapnaðir vm alla horgina vw 
nottina ok drapv menn^ hvar sem þeir komv ok ræntu fe.^ Hecuba 
árottning bað Eneam fela Pohxenam íyri þeira íiandmo^/ít*M en 
hann feck hawa Anhice ok fal hay^^ hana vm stvnd en þær Gas- 30 
(c. 3l)andra ok Andromaka falvz i FrÍGÍar hoíi. ^ en er Kost var a(f) ^ 
degi þa hofðv Girkir þing. ^ þa mœllti AgRmenon konvngr ok 
þackaði fyst goðvnvm sigr þan^ er þeir hofðv feng^Y ok þar vt i 
fra hofði/ígiví>^ ok roskvm riddor^;m ok allri alþyðv er þen^^a flok 
hafa fylldan oss iil sœmðar en sialfvm ser iil frægðar en \)at er 35 
skyllt "^ at ek gera yðr allt ^at goii er ek ma. ^ vil ek af yðr rað 
hafa hversv griðvm ska\ haUda vií? þa menn er horgina hafa vpp 



^ Punktum er tilf. ^ i er tilf. over linjen. * \ er i hdskr. rettet 

fra f. . ■* n er i hdskr. rettet fra e. ^ Herefter et hetydningslost 

punkt, i höjde med m'ets everste del. * f glemt. ' t synes i hdskr. 

rettet fra á. 



Trójomannasaga c. 31-32. HAUKSBÓK. 221 

gefit. ^ allir fystv at þeir skylldv grið hafa er i særvw Narv 
bvndn^V. ^ \arv þeim þa ollvm grið gefin ok naðv þeir þa alhV 
sinv goðs(i) 2. 1 Antenor bað þa griða þeim Elen^^s syskinvm ok 
Kasandre ok Yar þeim grið gefin.^ þa varv oU grið gefin Hœkvbe 
ok Andromake ok Kasandre. ^ þí'^'r skiptv ollv herfangi med ser at 5 
iamnaði. ^ þa vr/r Troia oll brend ok brotin. ^ villdi Agame^o/i þa 
aftr venda með sinv Hði ti/ Girklandz ok mattv þ^ir ei^i brott 
komaz f^ri andviðri. ^ \)eiv blotvðv þa helvitis goð úl byriar. ^ 
Neoptvlemrs for at leita Pohxenam || ok fanw hansi eig'i. ^ fleiri ^2. 
menn iorv at leita henwar ok fvndv hana ei^i. ^ hann kiærði fí/ri 10 
AgEimenon at hawí^m þotti Mflat foðvr h<:ms ha/a lotiz af henm ok 
bað ha/í/^ me/i?^i iil fa at leita hen«r ok sva gerði haw/^ o^ fanz 
ho^^ þo ei^i. ^ þa bað AgSLmenon Antenor leita Pohxenam iil þers 
er how fyndiz eða ella mvndi vpp brvgðit friði viíí þa. ^ Antenor 

86 sagði Enee ok treystiz ^ hann þa ei^i ok hans menn íyri at standa 15 
ok fanz ho/^^ þa ok var how leidc? íyri Agdimenon en höíww feck 
handi i valld Neoptvleno Píro en hann for meí? ha/^a iil leiðis 
Akillí^s foðvr sins ok hio þar af hen^á hofvð. ^ Agame/^o?í v«rð 
reiðr Enee er han/^ hafði forðat Polixene ok q(vað) hann iyri ^at 
skyfldv flyia oðal sitt ok bio hann þa þegar ferð sina or kmdi. ^ ao 
hann hafði þa skip þav er Alexawc^r hafði haft iil Girkkndz ok 
fylgði hawí/*m brott þaðan .ííj. þvsvnd^V ok .cccc. vigra mannsi en 
met^ Antenor Yarv efiir .ij. þvsvndir ok .v. hvndrvð ma^/^a. ^ her 
eíiir for Agammow koi^^^/^j^r brott fra Troio alfari me(^ ollv \wi 
liði er eftir var. ^ tok þa Menelavs yíó Elenv ko/ii; sinm harðla 25 
dapri oA: forí; þav oH saman aftr iil Girklaíídz en þsiv forv oll 
saman Helení^s ok Hecuba Casandra ok Andromaka i^ Geronensem 
(c. 32)nieí? þvsvnd mannsL ok .cc. sva segfr meistari Dares at Girkir sæti 
VM Troio .x. vetr ok .vi. msmvór ok .xíj. daga. ^ af Girkivm fellv 
.d.ccc. þvsvnda ok atta tigir þvsvnda ok .vi. þvsvnd^V en af Troio so 
monnvM fellv aðr en borgm væri vnmn .dg. þvsvnda ok .víj. tigir 
þvsvnda ok .vi. þvsvnd^V en þat veit engi tol a hvat Girkir drapv 
vm nottina þa er ^eir vnnv horgina. ^ en þersi þrekvirki van^ 
hverr hofði/igia. ^ Ector fefldi Protesilavm Pat/'oclvm Merionem 
Archesilavm Oleopenonem Donvm Polixenem Philippvm Antippvm 35 
Diomenevm Polamonem Epistropvm Askeðivm. ^ þersir Yarv alhV 

88 hMogar.^ en Eneas felldi Amphimacum ok Nerevm en Alexandr 
felldi Palamedem Akillem Antilocvm Aiax en Aiax Alexandr??m. ^ 
þa ska\ nv segia fra þrekvirkivm Girkia^ hofðiwgia. ^ Akilks felldi 



* Funktum er tilf. ^ i mgl. ' Rettet fra hdskrs streystiz. * Herefter er e 
skrevety men underprikket. ^ Rettet i hdskr. fra ok (fork.). ^ g rettet i hdskr. fra h. 



222 f HAUKSBÓK. Trójom^nasaga c. 32-a3. 

Evphemvm Hippotvm Philevm Asterivw Likaoneí^ Evphrobvm ^ 
Hector Troilvm MeNonem en Diomedes felldi Zantip^vm Nestew 
Protenorem. ^ Palamedes ^ felldi Deiphobvm Sarpedonem. ^ Neop- 
tvlemi;5 FÍRvs felldi Pentisilea?/^ Priamvm Polixenaw. ^ her fellr 
nv niðr sv saga er Dares hefir sagt ok þickir sv saga sanlegvz 5 
enda var hann þar vi^ ok vissi giorla en l^eir aðr^V er þersa sogv 
hafa sagt Yarv komnir fra Enea ok hersi l^eir meÍR af hanvm velar 
eða þaí? rað er hayíi^m somðv illa vií? sina tegnda^ menn ok þickir 
^at flestvm vitrvm monnvu vtrvlegt en þaí vita menn at sv ætt 
er gofgvz i heiminvm er fra honvm* erv komner oA; Cresve dotti^r lo 
Priami konvngs sem erv keisararnir er hofvðs menn erv allrar 
veralldarinar. ^ 
c. 33 Nv ^ er þaí saga Rvmvma at eptir er Pírí;s hafði drepiY 

Pentisileam oA; Tyrk^r Yarv ííjbir i borgma oA: villdv ei^i vt 
gangsi íyri nockvRÍ eGÍa(n) ^ Girkia þa atti Kgdjmenon konvngr þmg i5 
ok sagði mow^2?M at ha^^^m þotti borgm torsottleg ok hanvm 
virðiz sva at hon mvndi alldri vnin verða svika lavst ok þeir 
hefði þa at eins sigraz er Troio menn hofðv eigi hhf af horglnni 
ok q(vað) þat rað synaz at menn fœri heim iil Girklawdz ok 
kallaði þo Priamvm konvng mvna mvndv at Girkir hefdi koMÍt ti/ 20 
Tí'oio. ^ ok er hann letti at tala varv þefr margí'r er brott villdv 
en himr er þar hofðv latið frændr eða fostbrœðr viUdv helldr þar 
lif lata en brott íara. ^ þa mœilti Vhxes hann hafði | aðr lengi 32 
þagaí sva at engi maór feck orð af hanvm morg dœgr vraðlegt 
90 syniz mer nv fra at venda þ^^iat nv er komit at þg^'ri stvndv er 25 
goðin ha/a fyri heitið sigrinvm oA: þegar villdv alhV hans raði 
hlita. ^ ha?^w let þa ti/ smiðar taka ok gera. hersi sva mikin^ at 
fademi Yarv í. ^ ha?^w var sva gerr at i hanvm matti v^ra íiolði 
manna. með herklæðvm.^ vndíV ha^í;m Yarv morg hvel ok stór ok 
matti ha>z>^ leiða meá ma^^^íiolða hvert er viUdi. ^ ok er hann Yar so 
gerr þa liðv nockorir dagar aðr en Agamenon atti þmg vi(? Girki 
oA: sva no^r horgimii at Troio menn mattv heyra hvat þ^ir tolvðv.^ 
Agamenon konvngr lysti þa brott férð sinni ok þackar monnvu 
hðveizlv ok íram gongYr gaf þa siþö^^ leyíi hverivm manni iil sins 
fostr lanáz at fara. ^ slitv ^ þeir vi(í þ«i þmginv. ^ tokv þe^'r þa 35 
vpp allar herbvðir sinar ok logðv brott hina somv nott ok logðv 
skipm vnder eina litla ey er þar la skamt i fra. ^ hon var ha ok 



* Sdledes. ^ PunJctum er tilf. * Over det sidste e er en for- 

kortelsesstreg. * o er i hdskr. rettet fra e, sa at hogstavet nu ser ud 

som 0. ^ Ahen plads for initialen. ® n mgl. ' Over t en hetydnings- 

I0S streg. 



Trójomannasaga c. 33-34. HAUKSBÓK. 223 

sæbrott ok matti Qig\ skipwz sia af horginni ^ en herstnn stoð 
eííir nœr horginni ok \av Vlixes i herstinvm ok íiolði RÍddara med 

34) vapnvm. ^ en Í2im dogvw siþaR sa Troio menn hvar madv liop 
f/'a sionvm ti^ horgarinnar. ^ hann vr/r klæðfar ok Yarv bvndnar 
hendr hans a bak aftr. ^ ha^?.^^ hafði band f^ri SiYgYm ok signað 5 
þa nockot fra avgvnvm. ^ sa maár felmti miok ok liop æ sem 
horfði. ^ borgr/rme?í?^ tokv haw^^ hondvw ok spvrðv hvat manna 
hann væri. ^ ek sver þers vií? Palladew s(egir) hami at ek ska\ 
eigi livga þat sem ek segi yðr i fystv. ^ ek (em) ^ girzkr mofcfr sem 
þer megvð sia ok heiti ek Sinon. ^ ek e^/^ frændi Vlixen hins spaca lo 
en ecki ætla ek her iU griða er þer ervð. ^ þe^'r spvrðv hvi hann 
for sva ok hvat hö^^w hafði iil saka gert. ^ hvat mvn mer tioa at 
segia yðr ek flyða banan en ek venti mer skamt mvnv iil hans. ^ 
þe/r svorvðv at meá þm mvndi hanvm venst Hf at kavpa at segia 

92 þeim þí/i er þe/'r villdv vita. ^ þ^í v«r fyst s(egir) Sinon at konvngr is 
skipti verði meá liði Yarv en mer Ukaði þat illa oA; m«?l/ío^ ek ímoti 
en Vlixes er skapmikiU ok langrækr sem nv heíi (ek) ^ ravn á. ^ 
hann let þa fyst sef^i ockr hefði ecki a skilið en þo fan^^ ek opt 
siþan at hann styrði m^r meÍR iil maw/^haska en iil virðing^r ok 
er Yer Yorvm iil brottf^rðar bvnir ok gerbi andviðri ok q(vað) þa 20 
Galkas pat Ypp er Vlixes reð reyndar at blota skylldi helvitis goð 
iil bvriar þa kvað ^ Vlixes l^at Ypp at ecki mvndi þegií vtan 
ma^íwblot ok skylldi Ivta msinn iil blotz ok skylldi þan hoGva tiZ 
dyrðar goðinv. ^ ok er sva Yar geri þa kom min Ivtr vpp af 
raðvm Vlixes ok let hann sem ha^^^^m likaði ^at illa ok þo kallaðiz 25 
hann eigi vilia briota login þo at sialfs hans lif lægi vi(?. ^ var ek 
þa iil lanáz leidr ok iil hoGS bvin sva sem nv megv þer sia en 
mer var sem mœ\lt er at hverr a ser vin meó (v)vinvm ^ at mr/íír 
hio af mer ^at band er á mer var halldit ok er her nv svmt 
bandit sem þer seð en ek liop þa þangaí sem ek horfða oA;30 
skriðnaði þa bandit fra avgvm mer ok þorðv ^eir eigi eiiir at 
sœkia þa er ek snera hinga^. ^ nv syniz mer sœmelegra at þer 
takií? mik af lifi helldr en vinir eða na frændr en þo er nv litill 
frami at drepa mik bvndin ok ein ok er her ok engra hefnda 
eftir von þí^i at þeim man fagnaðr þickia er þeir spyria mittas 
liflat. ^ þa komv þar allir hin?'r merstv spekingar ok þotti ollvm 
þaí raðlegt ^ at hami væri til bana dœmdr ok sogðv vera mvndv 
svik.^ þa svarar Priamí^s konvngr ek em nv gamall ok man skamt 



1 g er i hdskr. rettef fra p. ^ Punktum er tilf. ^ Mgl. * Mgl. 
i hdshr. ^ Rettet fra hdskrs kow. ® JSgííeí fra hdskrs vinvm. ' Over 
r en hetydningsles streg. 



HAUKSBOK. Trójomannaaaga c. 34. 

eft?r minna lifdaga ok syniz mer ecki frægðar verk at drepa hann 
en hafi (hann) ^ íyn þat verit brott rekin at þ^^r hvgðv hann 
\ersL varn vin vil ek hanvm grið gefa. ^ ma^r(inn) ^ þackar hanvm 
lif giofna. ^ þa mæUti Priamí;s forvitni er mer a hvi þeir brendv 

94 eigi herstin sUka gersimi. ^ þeir þorðv ei^i h^a fyri goðvnvM oA: 5 
ef h^rstrin || kemz i borgina þa man hon alldri v^rða vnmn. ^ 33^ 
konvngr spvrði hvi * þ^ir hefði þen^^a herst gert. ^ Vlixes blotaði 
tií goðanwa ^ oA: visvðv goðin sva iil at herstin skylldi gera meá 
slikvm hætti sew nv er hann ok hanvm man sigrin fylgia hví^rt 
sem hann ferr. ^ þeir ætla ok hinga^ i an/^at sin iU hérstins ^ ok 10 
koma hanvm i horgina an^íat hvart meá íiolkyngi eða smiðvelvm.^ 
ok er Sinon hafði þetta sagt somnvðvz saman hofði/^giar ok syndiz 
ef þersi saga væri son at þeim mvndi hœfa at verða fym at 
bragði ok koma herstinvm i horgina ok hafs. sigrin vndir sialfvm 
ser. ^ þa svarar ein blot hgskvp at þar af mvndi þeim standa oll 15 
vgifta ef hann kvæmi i horgina en almvgrin geystiz at ok viUa 
koma herstinvm í horgina ok hera nv a festar ok vndit meá 
vinwdasvm at horginni ok varð þa kallit sva mikit at engi heyrði 
hvat amzaR sagði.^ þa geck blot hyskvip iil hofs ok villdi forvitnaz 
tiðindi. ^ þa hroktvz ormar .íj. vndan stollvnvm ok drapv s(vnv) 20 
hans, 2 hanvm þottv þaí ill tiðindi ok sagði þar hit meira mvndv 
eftíV íarsi. ^ for hann þa meó miklv kalh at þm leidi eigi herstin 
i horgina ok herv msinnz væri i herstinvm en ^eÍT æptv í moti ok 
kvoðv ^at engv gegna ok íorv sinv fram ok er þeir komv at borg 
hði meó herstin þa matti hanvm eigi koma i horgina nema brotið 25 
væri vm Uðið ok var þaí geri ok eigi aftr bœtt. ^ þeir letv herstin 
þar staðar nema sem hæð merst var i borgmm' ok bœði var synt 

96 þangaí oA; þaðan oA; gieymðv þar yfir oA; þotti vel vm stillt oA: 
fori; at sofa vm kvelldit miok vindrvkn/r ok ottoðvz þa ecki at 
ser en þeir er i herstinvm Yarv gerbx vita sem þeir hofðv aðr rað 30 
iil %eri sin i milli. ^ Girk^'r hofðv þegar allan her sin a lawdi oA: 
%en%\ meó fylktv hði at ^vi borg Hði er opit var ok ^eir hofðv 
sialfir brotið íyri herstinvm en er allr Girkia herr var komin i 
horgina ok þe^'r Ylixes or gengnir herstinvm þa kvoðv Ivðrar vi(? 
vm allan hmn. ^ taka þeir nv oA^ brenwa hvsin en drepa mennendi 35 
ok vi^ þ«it vaknar Eneas er ham s(a) ^ loga vm alla horgina. ^ 



^ Mgl. ^ Punktum er tilf. ' inn mgl. * For v sí/wes /*0rsí fee- 
gyndt pá n (^eZZer rn^. ^ JPor g er /iörsí skr. h(?). ® Sáledes. ' Æ^í Z*7Ze 
f eí' íi7/*. over linjen med nedvisningstegn; enten har skriveren glemt at tilföje a 
eller ^" (= ser/ det kan vel ikke vcere meningen at dette í i forbindelse med det 
foregáende X) skulde vœre at opfatte som hvs?>. 



Trójomannasaga c. 34-36. HAUKSBÓK. 225 

hann tekr þegar vapn sin ok vill þangr/i sem konvngr var. ^ þa 
ser (hann) ^ at sokn ogorlega a sialfv Ilivm er dyrlegaz vwr i 
borginni (ok) ^ oll dyrð horgarinnar hneig tiZ. ^ hann ser hvar 
PÍRí^s í>rr ok sœkir Ilivm. ^ haww hefir breiða exi ok sva sagði 
Eneas at hann væri likari fiandanvm en mannl. ^ hann leypr bvk 5 
af bvc ok hoGY a .íj. hendr. ^ hfm?^ er ahr bloðvgr. ^ hí/^í/? kemr 
at þeim stalla er Þor v^r hœlgaðr ok drepr allt þí/f er hans hia 
ogvrlega ex nemr.^ hann drap Pohdamante svn Priamrs ok þegar 
eftfr P>'iam^6* fyri stalla Þors. ^ oá: er Eneas sa h(^í/m falhn þa 
villdi hann giarnara þar deyia en ^ brott at ko7waz en þo mintiz lo 
hann þí??*rar spasogv at hann skylldi iil Italia ]andz fara ok íra 
hanvm mvndv hinir rikvztv menn koma þeir er engir mvndv vera 
slikfr i heímínvm ok ^v\ for hann i brott með foðvr sin ok svn. ^ 
98 en er borgm var vnwin þa for?; Girkir i brott en at þeim gerði 
sva mikin hafstorm at flest/r misforvz sva sem segir i * Theodolo 15 
ok engra þeira varð siþaw mikil vppreist. ^ nv kemr her saman 
sagan ok ^ sv er DaRes hef?'r sagt ok þick^'r ollvm þaí sanlegaz. ^ 

(c. 35)En er orrostv var lok?'í o^- hví'rr brott farin iil sins heimih's þa 

feck I Neoptvlemrs Pír^^s^ Andromake er att hafði Ector ok forv 33^ 
þav siðan i Effirvm ok for Elení?s þa/^gat meá þeim. ^ Píri's var 20 
mikill viafnaðar maór i flestv ok þa er þav Andromaka hofðv e^^i 
lengi saman verit þa villdi hami hansi eina lata en villdi þa fa 
Ermoenem d(ottvr) Menelavs ok Eleno him^ar fogrv ok sagði 
Menelavs hana. hafa ser fastnaða þa er þeir satv vm Troio ok 
letz hana sœkia skylldv enn Eienvs latti þ^rs miok ok qvez e^^i 25 
þickia hennar frændr hin?'r nanvztv mikh'r giæfv menn ok þotti 
ven^a at nockot illt mvndi af hliotaz ef þersv væri fram halldit.^ 
ok nv kom þersi ætlan fyri Orestem s(vn) Agsmenons konvngs. ok 
varð haíin reiðr miok ok sagði ser Hermonew v^ra fastnaða af 
Tindaro fostra hentmr ok q(vaz) anwat hvart þessvm raðvw 30 
skylldv '^ renndi eða lata lif sitt ok nv sitr Orestes vm PÍRvm 
iamnan ok ^at varð vm siþir at hann gat lostið hann meá orv ok 
Yar hann þo lifandi heim færðr ok þa gaf hann Helenrs Andro- 
makaw ok allt rikit meó^ i Epiro ok efiir þat do hann en þav 
100 tokv rikit ok gerhY þar borg mikla i liking eftir Troio. ^ þar 35 
fæddvz vpp s(ynir) Andromake ok Hectoris miklir ok sierkir ok 

(c. 36) likleg/r iil hofðingia.^ En eftir^ Troio manwa orrostv vrðv drivgvm 
allir æiimenn Priamí^s konvngs lanáfiæmhir ok bygðv i ymsvM 



^ Punktum er tilf. '"^ Mgl. ^ Rettet fra hdskrs er. * Herefter er 
skrevet et underprikket h. ^ Tilf. over linjen. ** Forkortelsestegnets everste 
del er hortskdren. '' For k er i hdskr. skr. 1. ^ t skr. over f. 

15 



226 f HAUKSBÓK. Trójomannasaga c. 36. 

stoðvm en mart for sva raðlavst at s\þan feck alldri ynði meðan 
þí?i lifði en Antenor var þar eftir sem fyR var sagt i horginni 
Troio þa er Girk^V fon; i brott ok ræstv þeir siþa/^ ok rvddv 
horgina ok bygðv þar eftir vm stvnd at leyíi Agamenons konvngs 
ok v«rð þo litil eíling borgarinar en \andii yar þo sva arsællt 5 
þegar þar vf/r friðr at þeim var enkis fatt er þar bygðv. ^ en er 
s(ynir) Ectoris yarv vaxnir ok þe?'r spvrðv hvat titt vot i Troio 
er þeiíj? þotti sitt fostr \and at þar sattv ^ þa vskylld^r menn 
þeim nv beiddv l^eir at Elení;s skylldi fa þeim lið ok skip ok 
íarsL sialfr meá þeim i\l Troio ok ryddi brott þeim monnvií er þar 10 
bygðv en vnm \ndir þa ok setti þa þar niðr en Elen^^s let þat 
eíiir þeim oA^ íorv ]^eir með her iil Troio ok er borgar menn sa at 
E\envs var þar komin ok s(ynir) Ectoris ok þeir mvndv oddi ok 
eGÍv borgina sœkia helldr en fra hverfa þa sa [)eir engi sin efni 
ti/ motstoðv ok gafv þeir þa allt saman \pp sig ok borgma i þe/ra 15 
valld en Elení;5 setti þa þar niðr broðvr s(vnv) sina ok eílði þa 
iil rikis ok Yarv ]^eir þar \m alla sina æfi ok þar bygði ^eirs. át 
bogi si\)an en brott for oU sveit ok ætt Antenore ok bygði þar 
ecki þaðan íra. ^ en Eleni;s for aptr i Epirvm ok sat at þvi riki 
meðan hans lif var. ^ ok er nv yfir farit þa sogv er agiætvz hefir 20 
vmt i verolldvnni i heiðni at allra mannsi virðingv þeira er vitrir 
erv oA: flestar frasagn^V erv kvnwar en her eftir hefir sogv íra 
Enea oA: þeim er Bretlawd bygðv. ^ || 



^ Punktum er tilf. ^ Sáledes. 



EMatisti;s hef^V pvrpvralit sew vindropi. ^ hann er ok hvit- 34; 
leitr sem vindreyp meó vatni. ^ hann kemr af India lanái. ^ 
avðvelldr er hann at skera. ^ hann er gagnstaðlegr dryckiv 
monnvM. ^ hann væri dyR ef hann væri færi. ^ hann heUr .v. 
myndir. ^ 5 

CRÍsopatívs kemr af^ Eðopia haw^ er i myrkri hos en i 
Hosi myrkr. ^ hann gloar seni elldr vw nott en vm dag er ha/m 
sem bleikt gvll. ^ 

GErathises ^ / heit/r stein svartr asionar en ef maór heíir 
hann i mYnni ser þa ma maðv þegar segia hvat anwaR hyar ^m 10 
hííMw þd at hann heíir þegianda megin. ^ þa mattv vita hvart 
kona vill iatta bidianda eða nitta. ^ en ef maðr hef«r þanw stein 
þa rið a þann man miolk eða hvnangi ok mvnv þa þegar flvgvr 
a hann setiaz ok svga ok stinga. ^ 

MAgnetis heit^r sa stein/^ er fm^zr a India \aná\ sv þioð er 15 
Trogodi heit^r. ^ hann er svartblar. ^ hann dregr iarn at ser. ^ 
Medi fvnwv megin hans. ^ lea hann vndfr hals kono sofande ef 
mam^ forvitnar vw dygð hemi^v en sv er skir er faðmar sofanda'* 
bonda únn en hora velltr or reekiv sem hen^á se meðr hendi 
kastað ok deyn^r ok merYir sa davn^z lavn lastar henwar. ^ En ef 20 
þiofr %en%v i hvs at stela ok lear hann glœðr h^r ok var ^ oZ:- a 
ofan nockot af ^ehn steini i hvern stað sva at híti ok reykr gangi 
af i fiora staði ok hverr er i hvsi þt'i er flyr hví'rr i sin stað ok 
VGÍr at hvs falli a en þiofr ma taka hvat er hann vill. ^ En ef 
dryckit er af hanvm i vatni ok í hvnangi þa er hann goðr , vi^ 25 
vatnkalfi ok ^ió brvna ef þv stockvir a meó hayivm. ^ 

ADamantes er hin bazti stein er kemx af India la//di or 
malle kristaUi ok er hann eig'i sva skÍR at hann lati iarðht ok er 



' Funktum er tilf. ^ Herefter er foi'st shrevet india lawdi, men dette 

er igen overstreget med rðdt; ogsd det folgende ord er — urigtig — overstreget. 
' Det forste e er pá grund af en 7'0d hlœkklat utydeligt. * Sáledes (for 

sofandi?). ^ Sáledes for hvar. 

15* 



228 i HAUKSBÓK. Náttúrusteinar. 

hann þd myrkblar. ^ hann er sva harðr at hann lætr eigi íyr\ ^ 
iarni ne elldi en brottnar hann íyn iarni ok steðia ef ham er 
vættr i bvcka^ bloði en með hans broti ma ger