Skip to main content

Full text of "Hesteracer og hesteavl"

See other formats 


^f^ 


■flffe 


mm 

1« 


"•«: 


■-*».#-    :' 


^■••*..-  ■ 


Diana  von  Schinkel 


HESTERACER 
OG  HESTEAVL 


AF 


A.  P.  JACOBSEN 

KONSULENT,    HILLERØD 


FORFATTERENS  FORLAG 


KØBENHAVN 

TRIERS  BOGTRYKKERI  ((;.  L.  LIXD  &  XUMA  FRÆXKEL) 
1912 


FORORD  TIL  FØRSTE  UDGAVE 


Jj  oreliggende  fremkommer  som  et  Forsøg  paa  at  skaffe 
Eleverne  ved  vore  Landbrugsskoler  en  Bog,  der  kan  være  til  Nytte 
ved  Undervisningen  i  Hesteavl  (Race-  og  Avlslære). 

Den  er  væsentlig  udarbejdet  paa  Grundlag  af  Prof.  Sands 
Forelæsninger  („det  lille  Kursus")  ved  Landbohøjskolen  i  Køben- 
havn. Der  er  dog  brugt  en  noget  anden  Ordning  af  Stoffet,  og 
dette  er  som  Helhed  meget  formindsket  i  Omfang.  Indskrænk- 
ningen er  især  betydelig  for  de  udenlandske  Hesteracers  Ved- 
kommende —  enkelte  er  helt  udeladte. 

Ved  Udarbejdelsen  er  ogsaa  gjort  Brug  af  Stambøger  saavel 
over  svære  som  lette  Heste,  samt  af  Beretninger  af  Statskonsulent 
J.  fensen,  København. 

For  den  elskværdige  Interesse,  de  nævnte  to  Herrer  har  vist 
dette  mit  Arbejde,  som  for  al  den  Imødekommen,  jeg  under  For- 
arbejderne har  modtaget  fra  forskellige  Sider,  bringer  jeg  herved 
min  bedste  Tak. 

September  1908. 

FORF. 


Digitized  by  the  Internet  Archive 

in  2009  With  funding  from 

Boston  Library  Consortium  IVIember  Libraries 


http://www.archive.org/details/hesteraceroghestOOjaco 


INDHOLDSFORTEGNELSE 


Side- 
Hesteslægten 7 

Zebra 7 

Æsel 8 

Hest 10 

Tamhesten 14 

Centralasiatiske  Heste  15 

Kirgiserhesten 15 

Turkmenske  Hest 16 

Den  persiske  Hest   16 

Den  arabiske  Hest 16 

Den  berbiske  Hest 19 

De  russiske  Heste 19 

De  norske  Heste 20 

Vestlandshesten  21 

Østlandshesten 21 

Lofothesten  22 

Svenske  Heste 22 

Finske  Heste 22 

Belgiske  Heste 23 

Franske  Trækheste 25 

Boulogneser-H 25 

Percheron-H 26 

Østrigske  Trækheste 26 

Engelske  og  skotske  Trækheste 27 

Shire-H 27 

Suffolk-H 28 

Clydesdaler-H 29 

Den  gamle  spanske  Hest 32 

Den  engelske  Fuldblodshest 33 

Engelsk  Halvblod 36 

Jagt-H 36 

Yorkshire-H 36 

Hackney-H 37 

Tysk  Halvblod 38 

'  Oldenborgske  H 39 

Holstenske  H 41 

Hannoveranske  H 42 

Østprøjsiske  H 42 

Fransk  Halvblod 44 

Anglonormannen  44 

Ungarsk  Halvblod  45 

Russisk  Traver 46 

Amerikansk  Traver 46 

Danmarks  Hesteavl 49 

Frederiksborghesten 56 

Den  jydske  Hest 62 

Den  islandske  Hest 73 

Hesteavlens  Økonomi 76 

OPFentlige  Foranstaltninger  til  Hesteavlens  Fremme  81 

Hestens  Kønsliv 85 

Opdrætning > 91 


BILLEDER 


Side 

Fig.  1 .  Przewalsky-Heste 11 

2.  Ørkenaraber 17 

3.  Norsk  Vestlandshest.     Hingst  „Rosendalsborken  II" 20 

4.  Norsk  Østlandshest  (Dølehesti.     Hoppe  „Stella" 21 

5.  Belgisk  Hingst  „Réve  d'or" 23 

6.  En  Elitesamling  af  belgiske  Hopper 24 

7.  Shire-Hest.     Hoppe  „Southgate  Charm" 27 

8.  Suffolk-Hoppe  „Bawdsey  Peari"  28 

9.  Suffolk-Hingst  „Wedgewood" 29 

10.  Clydesdaler-Hingst  „Barons  Pride"  30 

11.  Engelsk  Fuldblod.     Hingst  „Persimmon" 34 

12.  Yorkshire-Hest.     Hingst  „Royal  Knight" 37 

13.  Hackney-Hest.     Hingst  „Hedon  Squire"   38 

14.  Oldenborgsk  Hoppe  „Cremone" 40 

15.  Østprøjsisk  Hest.     Hingst  „Sonnengott" 43 

16.  Amerikansk  Traverhoppe  „Lou  Dillon" 47 

17.  GI.  Frederiksborg  Stutterihest.     Hingst  „Let" 52 

18.  „Sira",  f.   1889,  Stbg.  B.  I,  Nr.  66 57 

19.  „Regulus  Frode",  f.  1894,  Stbg.  B.  I,  Nr.  301 58 

20.  „Zarif  Sigurd",  f.   1898,  Stbg.  B.  I,  Nr.  498 59 

21.  „Vigas",  f.   1888,  Stbg.  B.  I,  Nr.  8 60 

22.  „Sylvia",  f.  1899,  Stbg.  Nr.  3416 63 

23.  „Grantorp",  f.  1864,  Stbg.  Nr.  215 65 

24.  „Valdemar  Engebjerg",  f.   1883,  Stbg.  Nr.  449 66 

25.  „GI    Munkedal",  f.  1883,  Stbg.  Nr.  445 68 

26.  „Ølgod",  f.   1879,  Stbg.  Nr.  378 69 

27.  Islandsk  Pakhest "73 

28.  Islandsk  Ridehest 74 

Paa  Omslaget:    Aldrup  Munkedal. 


Hesteslægten. 

lil  Hesteslægten  hører  3  Arter,  nemlig:    Zebraen,  Æslet  og 
den  egentlige  Hest. 

Zebra. 

Zebraerne  ogsaa  kaldet  Tigerhestene,  hører  hjemme  i  Afrika, 
navnlig  syd  for  Ækvator,  hvor  de  forhen  var  meget  almindelige. 
Det  er  smaa,  1,25—1,60  m.  høje,  frygtsomme  og  hurtige  Dyr,  der 
især  kendes  fra  Hesten  ved  at  have  mer  el.  mindre  stribet  Lød, 
større  Hoved,  længere  Ør.en,  opstaaende  Man,  lavere  Manke, 
længere  Ryg,  mere  trinde  Ben  og  runde,  højdragtede  Hove.  De 
mangler  Pandelok,  har  Kohale,  som  er  meget  lavt  ansat,  og  har 
kun  Hornvorter  paa  Bagbenene. 

Negerne  har  aldrig  formaaet  at  tæmme  og  tage  Zebraen  i 
Tjeneste,  men  de  har  gjort  Jagt  paa  den  for  Kødets  og  Skindets 
Skyld.  Da  Europæerne  trængte  frem  i  Sydafrika,  blev  Jagten 
skæbnesvanger  for  Zebraerne;  Ildvaabnene  gjorde  lyst  i  Flokkene. 
Qyaggaen  er  allerede  helt  udryddet,  og  den  egentlige  Zebra  el. 
Bjergzebraen  er  indskrænket  meget  betydeligt  i  Tal  og  Udbredelse. 
Kun  Burchells  Zebra  el.  Dauhesten  er  endnu  nogenlunde  alminde- 
lig, og  i  den  nyeste  Tid  er  det  lykkedes  at  tæmme  den,  benytte 
den  som  Husdyr,  og  maaske  faar  det  ret  stor  Betydning.  Thi  i 
visse  af  de  tropiske  Egne  i  Afrika  er  det  overmaade  vanskeligt  at 
holde  Heste,  fordi  de  angribes  af  en  i  Reglen  dødeligt  forløbende 
Infektions  Sygdom,  som  paaføres  dem  ved  Tstetsefluens  Stik,  men 
den  Sygdom  har  Zebraen  i  de  paagældende  Egne  gennem  mange 
Slægtled  erhvervet  sig  Uimodtagelighed  for. 


8 

Zebraen  kan  avle  sammen  med  baade  Hest  og  Æsel,  men  Af- 
kommet er  ufrugtbart.  I  tysk  Østafrika  er  oprettet  et  Zebrastutteri 
og  i  brittisk  Østafrika  gøres  tillige  Forsøg  med  Zebrabastarder 
(„Zebroider"). 

Æsel. 

Der  forekommer  vilde  Æsler  baade  i  Asien  og  Afrika.  De 
ligner  meget  Zebraer,  dog  har  de  længere  Øren,  mere  ovale  Hove,, 
og  Lødet  er  aldrig  egentlig  stribet.  De  har  længere  Drægtighed,, 
nemlig  ca.  12  Mdr.,  længere  Levetid  (30—40  Aar),  og  en  anden 
Stemme  end  Hesten. 

Talrige  Eksemplarer  af  det  afrikanske  Vildæsel  lever  flokkevis 
paa  Stepperne  mellem  Nilen  og  det  røde  Hav.  De  er  grove  af 
Hoved,  men  forøvrigt  fintbyggede,  sky  og  hurtige  Dyr,  som  tager 
Flugten  ved  den  mindste  usædvanlige  Lyd.  Farven  er  musegraa 
med  en  Stribe  (Aal)  henad  Ryggen  og  en  lignende  ned  over  Skul- 
deren; de  bærer  Korset  paa  Ryggen. 

Tamæslet  holdes  almindeligt  som  Husdyr  i  de  sydeuropæiske 
Lande.  Det  stammer  sikkert  fra  det  afrikanske  Vildæsel  og  har 
været  anvendt  som  Husdyr  meget  længere  end  Hesten.  Haardføre 
og  nøjsomme,  sikre  paa  Foden  og  meget  udholdende  er  disse  Æsler, 
og  de  egner  sig  derfor  godt  som  Ride-  og  Lastdyr  i  bjergrige  Egne^ 
hvor  Vejene  ofte  er  stejle  og  ubanede.  De  skyldes  for  at  være 
stridige  og  stædige,  men  efter  den  Behandling,  de  er  Genstand  for 
af  Æseldriverne,  kan  der  heller  ikke  ventes  megen  Velvilje. 
I  I  de  nordeuropæiske  Lande  spiller  Æslet  en  meget  ubetydelig 
Rolle.  Klimaet  er  der  for  barskt,  Æslet  har  ikke  kunnet  tilpasse 
sig  derefter  og  bliver  ofte  kun  en  Vantrivning  sammenlignet  med 
sine  sydlandske  Slægtninge.  Paa  enkelte  Gaarde  holdes  et  Æsel 
til  at  bære  eller  trække  Mælken  hjem  fra  Marken  eller  til  Børns 
Fornøjelse,  men  ofte  er  Æslet  Fattigmands  Tjener,  og  det  skal 
naturligvis  ikke  bidrage  til  at  gøre  dets  Ydre  mere  fordelagtigt. 

Bastarder  fremkomne  ved  Krydsning  mellem  Æselhoppe  og 
Hestehingst  kaldes  Mulæsler,  hvorimod  Afkom  efter  Æselhingst  og^ 
Hestehoppe  benævnes  Muldyr. 

Nogen  absolut  karakteristisk  Forskel  paa  Mulæsel  og  Muldyr 
findes  der  næppe,  men  gennemgaaende  er  Mulæslerne  mindre  af 
Størrelse   og   arver   mere   end   ønskeligt   af  Æselets  stridige  Sind. 


9 

Avl    af  Mulæsler   er   derfor   lidet   udbredt  —  mest  almindelig  paa 
Sicilien,  Korsika  og  i  Grækenland. 

Muldyret  nærmer  sig  ofte  Moderen  (Hestehoppen)  i  Størrelse 
og  faar  i  Reglen  ogsaa  dens  villige  Sind,  medens  det  alligevel  er  sikker- 
fodet,  udholdent,  nøjsomt  og  haardført,  som  Æslet.  Næppe  nogen 
af  de  Dyr,  der  træller  for  Menneskene,  er  mer  villige,  mer  utrætte- 
lige Slidere  end  Muldyrene.  Deres  fortrinlige  Egenskaber  har 
skaffet  dem  stor  Udbredelse  især  i  Sydeuropa,  Frankrig  og  Amerika. 
Paa  uvejsomme  Egne,  til  Transport  over  Bjergene,  som  Forspand 
for  Deligencer  og  Postvogne  paa  Civilisationens  Overdrev  er  de 
Hesten  meget  overlegne,  og  de  beregnende  Amerikanere  har  ind- 
set, det  kan  lade  sig  gøre  at  give  flere  Dollars  for  et  Muldyr  end 
for  en  Hest  af  tilsvarende  Størrelse  og  Kvalitet. 

Muldyravlen  har  været  drevet,  saa  langt  Historien  rækker  til- 
bage. 1  Bibelen  fortælles  jo,  at  Absalon  red  paa  en  Mule,  der  løb 
bort  under  ham,  medens  han  blev  hængende  ved  sit  Haar  i  Tere- 
binthens  Grene,  og  i  spanske  og  franske  Sagn  omtales  Muler. 
Endnu  udføres  der  fra  Frankrig  aarlig  Muldyr  for  omkring  8  Mill. 
Franc,  og  der  drives  Muldyravl  i  alle  de  sydeuropæiske  Lande. 
Mest  bekendt  er  Avlen  i  Poitou,  hvorfra  der  faas  særlig  svære  og 
kraftige  Muler.  Hoppematerialet  leveres  der  af  en  middelstor  — 
ca.  1,67  m.  —  dyb,  bred,  kraftig,  førbenet  Trækhesterace,  medens 
Hingstene  faas  fra  en  paa  den  Egn  tiltrukken  Æselrace.  Denne 
udmærker  sig  især  ved  Størrelse  og  føre  Ben.  Højden  er  1,50— 
1,60  m.,  og  i  Maalet  omkring  Knæ  og  Pibe  hamler  de  op  med 
svære  Trækheste;  endvidere  kendetegnes  de  ved  lang  Krop,  kolos- 
sal Behaaring,  stort  Hoved  og  lange  Øren  —  Egenskaber,  som  der 
er  lagt  Vægt  paa  ved  Udvalget  af  Avlsdyr,  skønt  det  formaalstjen- 
lige  for  disse  4  sidstnævntes  vedkommende  er  vanskeligt  at  forstaa. 
En  Æselhingst  er  ret  kostbar,  og  der  er  stor  Glæde  hos  Ejeren, 
naar  en  saadan  fødes.  Føllet  er  Genstand  for  saa  megen  Opmærk- 
somhed, at  der  skal  Æselnatur  til  for  at  holde  Livet.  Det  faar 
ofte  Melklister  i  Stedet  for  Moderens  Mælk,  det  maa  opholde  sig 
i  en  lille  Boks,  hvor  der  ingen  Solstraale  falder  paa  det,  og  i  hele 
sit  Liv  kommer  det  yderst  sjældent  i  frisk  Luft.  Aldrig  bliver  det 
striglet  el.  børstet,  thi  jo  længere,  tættere  og  mere  snavset  Pels, 
det  har,  des  „ædlere"  Udseende.  Trods  denne  mislige  Behandling 
—  trods  den  fuldstændige  Mangel  paa  Øvelse  (Brug),  avler  de  dog 
sunde  og  kraftige  Muldyr,  samt  holder  selve  Æselracen  vedlige. 


10 

Æselhingstene  faar  ikke  Lov  at  bedække  Æselhopperne  før 
sidst  paa  Sæsonen,  for  ellers  vil  de  slet  ikke  indlade  sig  paa  den 
naturstridige  Parring  med  Hestehopperne,  Det  sker  endda  kun 
efter  lang  Betænkning  og  under  Opmuntring  af  Hingstepasserens 
monotone  Sange  eller  ved  en  gammel  Violins  skrigende  Toner. 
Noget  lignende  bruges  ogsaa  i  Sydeuropa. 

Muldyrene  er  ufrugtbare.  Dermed  ingenlunde  sagt,  de  ikke 
har  Kønsorganer  og  Kønsdrift.  Det  sidste  har  de  netop  ofte  i  høj 
Grad,  og  Muldyrhingstene  er  undertiden  meget  uregerlige,  hvorfor 
de  ogsaa  almindeligvis  „bistourneres",  skønt  man  ellers  i  Frankrig 
er  vant  til.  at  bruge  Hingste.  Det  kan  ske,  at  Muldyrhopper  bliver 
drægtige  og  føder,  men  det  er  overordentlig  sjældent  og  bliver  da 
af  den  lidet  oplyste  og  meget  overtroiske  Befolkning  optaget  som 
et  skæbnesvangert  Ulykkesvarsel. 

Hest. 

Mangfoldige  Fund  af  Knogler  vidner  om,  at  Hesten  engang 
har  været  almindelig  vildtlevende  baade  i  Asien,  Europa  og  Amerika. 
Stenalderens  Folk  har  gjort  Jagt  paa  Flokkene,  har  spist  deres 
Kød  og  klædt  sig  i  Huderne. 

Endnu  saa  sent  som  i  Slutningen  af  forrige  Aarhundrede  levede 
der  i  Rusland  en  Slags  Vildhest,  den  saakaldte  „Tarpan''.  Det 
sidste  Eksemplar  døde  i  den  zoologiske  Have  i  Moskov  1884,  uden 
at  det  var  afgjort,  om  det  var  en  virkelig  Vildhest,  og  i  saa  Fald 
antagelig  den  sidste  Rest  af  den  gi,  europæiske  Stamme,  eller  det 
blot  var  en  forvildet  Hest.  Tarpanen  var  musegraa  af  Farve  og 
havde  hængende  Man. 

Paa  Sydamerikas  Pampas  lever  Heste  i  vild  Tilstand,  de  saa- 
kaldte „Mustanger'',  men  det  er  absolut  forvildede,  herreløse  Heste, 
thi  der  fandtes  ingen  Heste  i  Amerika,  da  Europæerne  kom  dertil. 
Dette  er  forøvrigt  saa  meget  mærkeligere,  som  talrige  Knoglefund 
tydeligt  beviser,  at  der  tidligere  har  levet  Heste,  ja,  mange  Heste- 
former i  Nordamerika.  Det  er  netop  derfra,  at  de  fyldigste  Op- 
lysninger om  Hestens  Stamtræ  er  hentet. 

I  Slutningen  af  1870erne  traf  en  russisk  Rejsende,  Oberst 
Przewalsky,  en  hidtil  ukendt  vildtlevende  Hest  i  Centralasien,  og 
den  fik  Navnet  Przewalsky- Hesten.  Først  troede  man  det  var  en 
Bastard,    dels    fordi    den   i    flere  Maader  havde  Egenskaber  fælles 


11 

med  baade  Heste  og  Æsler,  og  dels  fordi  den  syntes  at  være 
meget  sjælden.  1  den  nyeste  Tid  er  det  imidlertid  godtgjort,  at 
Przewalsky-Hesten  er  fuldt  forplantningsdygtig,  og  at  det  altsaa 
ikke  er  en  Bastard,  men  en  selvstændig  Hesteform,  og  trods  visse 
Afvigelser  henregnes  den  til  de  egentlige  Heste. 

Det  lykkedes  en  Ekspedition,  som  var  udsendt  af  den  ham- 
borgske Dyrehandler,  Hagenbeck,  at  indfange  52  Føl  og  at  hjem- 
føre  31    af  disse   til  Europa  1902.     De  blev  for  Størstedelen  købt 


Fig.   1.     Przewalsky- Heste  i  en  engelsk  Park. 

til  zoologiske  Haver,    og  de  har  vist  sig  baade  at  kunne  avle  ind- 
byrdes og  med  Heste,  Æsler  og  Zebraer. 

De  Przewalsky-Heste,  som  findes  i  de  zoologiske  Haver  i 
London  og  Berlin,  er  ca.  1,30  m.  høje,  ret  fyldige  af  Krop  baade 
i  Dybde  og  Bredde  og  med  ret  føre  Lemmer.  De  er  over- 
ordentlig grove  af  Præg,  Hovedet  er  stort,  navnlig  er  Underansigtet 
meget  udviklet,  Halsen  overmaade  svær,  daarlig  baaret  og  saa  lavt 
ansat,  at  der  næsten  ingen  Bringe  er  at  se.  Næsen  er  en  Kende 
krum,  Panden  dog  ikke  videre  hvælvet,  Ørene  korte,  tykke,  stærkt 


12 

behaarede,  ingen  Pandelok,  opretstaaende  Man,  stejl  Skulder,  lidt 
lang  Ryg,  spidst  hængende  Kryds  med  lavt  ansat  Hale.  Denne 
har  ca.  12  cm.  lange  Haar  paa  de  øverste  to  Tredjedele  og  lange 
Halehaar  paa  den  nederste  Tredjedel.  De  har  Hornvorter  paa 
alle  fire  Ben,  og  Hovene  er  forholdsvis  store.  Løden  er  lys 
gulbrun  med  Aal  og  sorte  eller  i  hvert  Fald  mørkere  Ben. 

Der  kan  ikke  være  Tvivl  om,  at  Tamhesten  stammer  fra  Vild- 
hesten, men  fra  hvilken  el.  hvilke  Arter,  den  stammer,  lader  sig 
ikke  bestemt  afgøre.  Przewalskyhesten  er  sandsynligvis  ikke  Op- 
havet. Af  Skeletfundene  i  Asien  og  Europa  fremgaar,  at  der  har 
levet  baade  en  mere  finknoglet  Hest  med  lille  Hoved  og  bred 
Pande  og  en  mere  grovknoglet  og  plump  med  stort  Hoved  og  smal 
Pande.  Fra  disse  to  Former  skulde  saa  alle  Nutidens  Tamheste 
stamme,  nogle  temmelig  rent  fra  en  af  dem,  de  fleste  fra  dem 
begge.  Der  er  dog  Sandsynlighed  for,  at  en  tredje  Stamform  har 
ydet  Bidrag  til  visse  af  Ponnyformerne. 

Historien  fortæller  os  ikke,  hvor  eller  hvornaaar  Menneskene 
har  lært  at  anvende  Hesten.  Den  er  ikke  blandt  de  først  erobrede 
Husdyr,  baade  Hunden  og  Drøvtyggerne  gaar  foran,  men  det  er 
dog  temmelig  sikkert,  at  Heste  er  benyttet  i  Europa  ca.  1500  og  i 
Babylonien  og  Assyrien  ca.  2500  f  Kr.  Sandsynligvis  er  det  i 
Asien,  der,  hvor  Civilisationens  Vugge  har  staaet,  at  et  Kulturfolk 
har  gjort  sig  til  Herre  over  denne  firbenede  Skabning.  Afbildninger 
viser,  at  de  har  sat  Hesten  i  Oksens  Sted  —  under  Aaget  —  altsaa 
brugt  den  som  Trækdyr.  Den  Kunst  at  ride  har  aabenbart  været 
vanskeligere  at  finde  paa,  end  vi  nu  kan  tænke  os.  Overalt,  hvor 
det  har  kunnet  efterspores,  viser  det  sig,  at  Hesten  fra  først  af  er 
spændt  for  den  tohjulede  Karre,  det  gælder  fra  Britternes  Øer  til 
Hinduernes  hellige  Flod.  Snarere  er  det  et  af  Asiens  Barbarfolk, 
der  først  har  kastet  sig  paa  Hesteryggen  og  derved  for  en  Tid 
gjort  sine  Hjorder  uovervindelige.  Som  Græshoppesværme  kom 
de  fra  Vest  —  Masageter  og  Hunner  m.  fl.  —  hele  Familien  til 
Hest,  og  alt  deres  jordiske  Gods  førte  de  med.  Fremad  drog  de 
efter  bedre  Græsgange,  uden  den  fjerneste  Respekt  for  Lands-  el. 
Ejendomsskel,  men  parate  til  Forsvar  og  Angreb  —  til  at  vinde 
den  Ret,  som  Magten  giver.  Et  sælsomt  Indtryk  har  de  gjort  paa 
Europas  Folk.  Grækerne  opfattede  dem  som  overnaturlige  Væsener, 
Hest  og  Rytter  forenede  i  et  Individ;  det  fortæller  Mythen  om 
Kentaurerne   —    Hestekrop    med    Menneskehoved.     Interessant  er 


13 

det,  at  da  Spanierne  kom  til  Mexiko,  gjorde  Rytterne  et  lignende 
Indtryk  paa  de  derboende,  agerdyrkende  og  ret  højt  kultiverede 
Folk.  Efterhaanden  som  Grækerne  og  senere  Romerne  indsaa 
Betydningen  af  at  have  Rytteri  til  Krigsbrug,  lærte  de  ogsaa  selv 
at  ride  og  gøre  Brug  af  Rytteriets  Bevægelighed  og  voldsomme 
Angreb  i  Kampen.  Jøderne  kom  sent  i  Besiddelse  af  Hesten,  og 
Araberne  endda  langt  senere. 


Tamhesten. 


^oget  zoologisk  System  kan  Hesteracerne  ikke  ordnes  efter, 
deres  geografiske  Hjemstavn  slaar  heller  ikke  til.  En  skarp  Ind- 
deling er  i  Grunden  umulig,  men  for  Oversigtens  Skyld  er  et  For- 
søg i  den  Retning  nødvendigt.     Her  vil  blive  benyttet  følgende: 


f 

[  Kirgisiske 

a. 

Centralasiatiske 

-|  Turkmenske 

1  Persiske 

b. 

Arabiske 

Lette  Heste 

c. 

Berbiske 

A. 

d. 

Russiske 

Norske 

f  Vestlandshesten 
{  Østlandshesten 

e. 

f. 

Svenske 

/.    Landracer 

g- 

h. 

a. 
b. 

Finske 
Islandske 

Belgiske 
Franske 

f  Boulogneser-H. 
\  Percheron-H. 

B. 

Svære  Heste 

c. 
d. 

Østrigske 
Engelske 

og 
skotske 

(  Shire-H. 
1  Suffolk-H. 
[  Clydesdalere 

1 

e. 

Danske  — 

-  Jyske 

Hest 

A. 

Den  gamle  sp 

inske  Hest 

B. 

Det  engelske 

Fuldblod 

1  Jagthesten 

a. 

Engelske 

Yorkshire-H. 
[  Hackney-H. 

II.    Kunstracer 

Oldenborgske 
Holstenske 

C. 

Halvblod 

b. 

•  Tyske 

)  Hannoveranske 
(  Østprøjsiske 

c. 

Franske  - 

-  Ang 

onormanniske 

d. 

Ungarske 

e. 

Russiske 

Traver 

f. 

Amerikanske  Traver 

>  g.    Danske  —  Frederiksborghesten 


'15 

I,    Landracer 

er  saadanne,  som  langt  overvejende  er  fremgaaede  af  og  vedlige- 
holdes ved  den  stedegne  Hestebestand  og  kun  er  Genstand  for 
Stedets  naturlige  Brugs-  og  Plejeforhold. 

A.    Lette  Heste, 
a.    Centralasiatiske  Heste. 

Ofte  sammenfattes  alle  de  Hesteracer,  der  hører  hjemme  i 
Asien  og  Nord-Afrika,  under  Betegnelsen  orientalske  Heste. 

Paa  det  uhyre  Landomraade  mellem  det  kaspiske  Hav  og  Kina, 
mellem  Sydsibirien  og  Arabien  lever  de  saakaldte  centralasiatiske 
Heste.  Dette  Navn  dækker  omtrentlig  over  det  samme  som  tid- 
ligere „Tartarhesten'' .  Der  er  mange  forskellige  Slags  Heste  inden 
for  denne  Gruppe,  men  de  vigtigste  er  følgende : 

1)  Kirgiserhesten,  Paa  de  endeløse  Græsstepper  nord  _og 
nordøst  for  det  kaspiske  Hav  strejfer  Kirgiserne  om  med  deres 
Hjorder,  som  hovedsagelig  bestaar  af  Heste.  Hestene  lever  i  halv- 
vild Tilstand  i  store  Flokke,  de  saakaldte  Tabuner,  men  inden  for 
disse  samler  de  sig  ofte  i  mindre  Familier  paa  1  Hingst  med  sine 
Hopper  og  sit  yngre  Afkom  —  ialt  ca.  50  Stk.  Kirgiserne  selv  er 
omvandrende  Nomader,  som  ikke  tænker  paa  Dagen  i  Morgen,  de 
saar  ikke,  høster  ikke  og  sanker  ikke  i  Lade. 

Der  er  udpræget  Fastlandsklima  med  hede,  omtrent  tropiske 
Somre,  hvor  Støvskyer  og  Insektsværme  plager  Hestene,  og  barske 
Vintre,  hvor  tit  mange  Hundrede  Heste,  Køer  og  Faar  omkommer 
af  Kulde  og  Sult,  naar  det  ringe  Forraad  af  Hø  er  sluppen  op,  og 
der  indtræffer  langvarige  Snestorme. 

Hestene  anvendes  mest  til  Ridning  og  som  Slagtedyr.  Kir- 
giserne er  lidenskabelige,  men  lidt  barbariske  Ryttere.  Hestens 
Kød  spiser  de,  dens  Huder  forarbejder  de  til  Sadler  og  Klæder, 
og  af  Hoppemælken  tilbereder  de  en  alkoholholdig  Drik  (Kumys), 
som  er  deres  højest  yndede  Nydelsesmiddel.  Der  sælges,  især  til 
Rusland,  en  Del  Heste,  som  paa  Stedet  betales  med  en  overordent- 
lig lille  Pris. 

Under  disse  Forhold  kan  der  ikke  være  Tale  om  videre  Pleje 
af  Dyrene  eller  Udvalg  i  Avlen.     I  det  højeste  slippes  der  engang 


16 

imellem  en  Hingst  af  fremmed  Stamme  ind  i  Flokken.  Men  Op- 
holdet i  det  Fri  har  hærdet  dem  mod  Sommerens  Hede  og  Vin- 
terens Kulde,  det  sparsomme,  men  udmærkede  Græs  giver  dem 
Kraft  og  Energi,  og  en  haardhændet  Brug  har  opøvet  dem  til  at 
yde  forbavsende  Præstationer.  Der  kræves  op  til  150  km.  om  Dagen, 
flere  Dage  i  Træk  med  henimod  150  kg.s  Vægt. 

Det  er  Heste  paa  knap  1,57  m.  i  Størrelse,  med  et  noget 
smalt,  men  ret  dybt  Bryst  og  tørre,  senestærke  Ben.  Hovedet 
er  forholdsvis  stort,  ofte  krumnæset.  Nakken  kort  og  stiv,  udpræget 
Hjortehals,  ret  høj  Manke  med  lang,  skraa,  tætsluttende  Skulder, 
kort,  stiv  Ryg,  muskuløs  Lænd,  hældende,  tilspidset  Kryds  og  oftest 
kohaset  Benstilling.  Som  alle  primitive  Rytterfolk  rider  Kirgiserne 
mest  i  Skridt,  Galop  eller  en  Mellemting  af  Galop  og  Trav. 

2)  Deu  turkmenske  Hest.  Turkmenerne  er  fast  bosiddende 
Folk,  og  saa  er  de  gode  Muhamedanere »),  hvad  der  straks  gør 
dem  til  bedre  Hesteopdrættere.  Baade  Pleje  og  Ernæring  er  bedre. 
Hestene  fodres  med  Lucernehø  og  Bygkager.  De  er  derfor  større, 
1,60  —  1,70  m.,  er  dog  ret  haardføre,  meget  udholdende  og  hurtige. 
Der  afholdes  mange  Væddeløb,  Turkmenerne  selv  kalder  deres 
Heste  for  Fuldblod  (Argamak)  og  anser  dem  for  uovervindelige. 

3)  Den  persiske  Hest  er  større,  mere  ædel  og  smukkere,  end 
de  foran  nævnte,  men  ogsaa  mindre  nøjsom  og  haardfør. 

b.    Den  arabiske  Hest 

Heste  under  Navn  af  Arabere  har  spillet  en  stor  Rolle  ved 
Dannelsen  af  alle  europæiske  Halvblodsracer,  dels  har  de  været 
direkte  anvendte,  og  dels  har  de  haft  Indflydelse  gennem  det 
engelske  Fuldblod,  i  hvis  Aarer  der  ruller  arabisk  Blod. 

Franskmanden  Buffon  har  engang  fremsat  den  Anskuelse,  at 
alle  Heste  stammede  fra  Arabere,  men  det  passer  aldeles  ikke. 
Tværtimod  er  Araberne  jo  selv  forholdsvis  sent  komne  i  Besid- 
delse af  Heste.  En  Kile-Indskrift  fra  Aar  733  f.  Kr.  meddeler  os, 
at  mellem  det  Bytte,  som  den  assyriske  Konge  gjorde  paa  et  Togt 
i  Arabien,  var  der  30,000  Kameler  og  20,000  Stkr.  Kvæg,  men 
ingen  Heste,  og  Strabo  fortæller:    „Det  lykkelige  Arabien  har  Faar 


^)  Kirgiserne    er   ogsaa  Muhamedanere,   men  i  flere  Henseender  blandt  andet 
ogsaa  i  Behandlingen  af  Hesten  —  mindre  ortodokse. 


17 

og  Kameler,  men  ingen  Heste,  Svin,  Gæs  el.  Høns",  og  paa  den 
Tid  Kong  Xerses  gjorde  sine  Erobringstog  var  Araberne  et  af  de 
faa  Folie,  som  ikke  havde  dette  Husdyr.  Endnu  den  Dag  i  Dag 
har  Arabien  flere  Kameler  end  Heste.  Naturforholdene  er  ej  heller 
gunstige,  den  udstrakte  Ørken  med  lang  Afstand  mellem  Oaserne 
og  omgivet  af  golde  Randbjerge  giver  ikke  de  bedste  Betingelser 
for  Hesteavl. 

Mohammed    (571 — 632   e.    Kr.)    indsaa    imidlertid    Nødvendig- 
heden af  Heste  for  Udbredelsen  af  den  sande  Tro;  han  gav  mange 


Fig.  2     Ørkenaraber. 

Forskrifter  i  den  hellige  Bog  (Koranen),  som  befordrede  Avlen. 
Udviklingen  har  altsaa  været  kunstig  fra  Begyndelsen,  Araberne 
var  nødt  til  at  drive  Hesteavlen  med  særlig  Omhu,  og  deri  har  vi 
maaske  Forklaringen  til,  at  de  tidlig  naaede  meget  langt  frem  paa 
dette  Omraade. 

De  rene  Arabere  findes  midt  inde  i  Landet,  i  det  saakaldte 
„Nedsched",  som  er  højere  beliggende  og  mere  frugtbart.  De  er 
smaa,  ca.  1,50  m.,  kønne  af  Form  og  ædle  af  Præg,  har  tørre,  sene- 
stærke, men  ikke  just  korrekt  stillede  Ben,  de  fleste  er  kohasede. 
Gangen    er   let  og  fjedrende,    de  er  hurtige  og  udholdende,  det  er 

A.  P.  Jacobsen  :   Hesteracer  og   Hesteavl.  2 


18 

Heste  med  fromt  og  livligt  Temperament,  med  et  meget  højt 
Nerveliv.  „Sener  som  Staal,  og  Hove  som  Flint",  „Legemet  af 
Jærn,  og  Sjælen  af  Ild",  det  er,  hvad  Araberne  ønsker  hos  deres 
Heste.  Hovedet  er  lille  og  meget  ædelt,  med  bred  Pande,  lige  el. 
braknæset  Profil,  lille  fint  Underansigt  med  forholdsvis  brede  Kæber, 
store,  markerede,  opspilede  Næsebor,  store,  livlige,  fromme  Øjne, 
fint  behaarede,  særdeles  velførte  Øren.  Nakken  er  lidt  kort  og 
stiv,  saaledes  at  Foreningen  med  den  fine  Hals  bliver  noget  trang. 
Skulderen  er  ofte  løstliggende,  og  Manken  lav,  kort  og  rund. 
Ryggen  er  kort,  lidt  blød.  Krydset  tilrundet  og  hældende.  Halen 
ikke  just  højt  ansat,  men  særdeles  vel  ført.  Det  er  selve  Hale- 
roden, de  løfter.  Huden  er  saa  fin,  at  Aarenettet  næsten  altid 
træder  tydeligt  frem  paa  Benene  og  undertiden  paa  hele  Kroppen. 

Det  er  en  Hest  i  Ligevægt,  smidig  og  energisk,  den  klatrer 
som  en  Ged  og  springer  med  utrolig  Sikkerhed.  Men  ideale  Skøn- 
heder, saaledes  som  man  ofte  ser  dem  afbildede,  det  er  de  ikke, 
dertil  er  de  for  stive  i  Nakken  og  har  for  megen  Underhals,  og 
dertil  forslaar  den  Dressur  og  Pleje,  de  er  Genstand  for,  ikke. 
De  Arabere,  som  er  opdrættede  og  tilredne  i  de  europæiske  Stutterier, 
har  derimod  ofte  Svanehals  og  er  overordentlig  kønne. 

Araberne  lægger  stor  Vægt  paa  Afstamningen;  5  af  de  ædleste 
Stammer  paastaas  at  have  deres  Rod  i  Mohammeds  5  Hopper,  og 
Heste  af  disse  Familier  er  det  næsten  umuligt  at  købe.  Ingen 
Araber  vil  dog  betænke  sig  paa  at  levere  en  Europæer  falsk  Stam- 
tavle, det  byder  ligefrem  hans  Religion,  og  i  Grænselandene,  hvor 
der  findes  Blandinger  af  arabiske  Heste,  drives  megen  SvindeL 
Tidligere  kom  de  saakaldte  Arabere  mest  fra  Ægypten  og  Berberiet, 
nu  fra  Tyrkiet  og  Syrien.  De  ægte  Arabere  er  mest  komne  som 
Gaver  til  fyrstelige  Personer  for  en  eller  anden  ydet  Tjeneste. 

De  vigtigste  Næringsveje  i  Arabien  er  Kamel-  og  Faareavl 
samt  Røveri,  og  det  er  kun  de  bedrestillede  Folk,  Scheikerne,  der 
er  beredne.  Hesten  har  de  Brug  for  baade  til  Bevogtning  af 
Hjorderne  og  til  natlige  Overfald  paa  gennemvandrende  Karavaner. 
Rytterens  Liv  er  da  ofte  afhængig  af  Hestens  Hurtighed,  saa  den 
Egenskab  skal  han  nok  lære  at  sætte  Pris  paa.  Hingste  egner  sig 
mindre  godt  til  sligt,  da  deres  Vrinsken  let  kunde  ødelægge  An- 
slaget; maaske  er  det  derfor,  at  Araberne  i  Avlen  lægger  mest 
Vægt  paa  Hopperne.  Der  tages  ringe  Hensyn  til  Eksteriøret,  kun 
sort  Farve  yndes  ikke;  de  fleste  er  skimlede. 


19 

Araberen  nærer  stor  Hengivenhed  for  sin  Hest,  han  fører  mangen 
en  lang  og  kærlig  Samtale  med  den,  og  man  har  Eksempler  paa, 
han  har  kysset  dens  Fødder  efter  en  særlig  god  Præstation.  Ynd- 
lingshoppen sover  i  hans  Telt.  Alligevel  behandler  han  sin  Hest 
ret  skaanselsløst  under  Ridningen.  Araberne  er  daarlige  Ryttere, 
naar  de  bedømmes  efter  den  europæiske  Ridekunsts  Regler,  og 
bruger  Va  Al.  lange  Stangbid,  som  de  anvender  saa  kraftigt,  at 
Hestene  ofte  har  Lader  som  Bøffellæder. 

Som  Forædlingsmateriale  i  den  europæiske  Halvblodsavl  har 
de  arabiske  Heste  i  Øjeblikket  ikke  saa  stor  Betydning,  som  de 
har  haft,  navnlig  fordi  de  er  saa  smaa.  De  anvendes  dog  noget  i 
visse  franske,  ungarske  og  i  de  senere  Aar  ogsaa  i  russiske  Stutte- 
rier for  at  skaffe  Landbeskelere,  der  kan  levere  et  ædelt  og  dog 
et  mere  medgørligt  og  mindre  fordringsfuldt  Afkom,  end  det  er 
muligt  med  rent  engelsk  Fuldblod.  Krydsningsprodukter  fremkomne 
ved  Parring  mellem  Dyr  af  orientalsk  og  engelsk  Fuldblod  kaldes 
„Anglo-Arabere". 

c.  Den  berbiske  Hest. 

1  Landene  langs  Nordafrikas  Kyst  er  Hesteavlen  meget  ældre  end 
i  Arabien,  men  alligevel  er  Hestene  dér  stærkt  paavirkede  af  de 
arabiske.  Berberhestene  er  større  end  Araberne,  navnlig  mere  lang- 
benede, men  de  er  ikke  saa  kønne,  har  ofte  længere  Hoved,  mere 
Underhals,  mere  spidst  og  mere  hældende  Kryds,  ligesom  Benstillingen 
gerne  er  fransk  fortil  og  kohaset  bagtil.  At  de  er  hurtige  og  ud- 
holdende mærkede  Franskmændene  i  deres  Kamp  med  Kabylerne, 
og  siden  førte  de  mange  hjem  til  Forsyning  af  Hæren.  I  Krigen 
med  Prøjsen  viste  de  sig  dog  at  være  Halvblodet  underlegent. 

Forhen  er  der  benyttet  mange  Berbere  i  Europa  som  For- 
ædlingsmateriale, men  de  har  sjælden  svaret  til  Forventningerne. 
Der  findes  nu  Berberstutterier  i  Algier  efter  fransk  Mønster. 

d.  De  russiske  Heste. 

I  Forhold  til  Indbyggerantallet  er  Rusland  meget  rigt  paa 
Heste.  Et  Land,  der  strækker  sig  over  25  Breddegrader,  har 
naturligvis  ikke  en  ensartet  Hestebestand,  men  dog  gør  de  primitive 
Forhold  og  Landbefolkningens  lave  Kulturtrin,  at  Variationen  af 
Landhestene  er  mindre,  end  man  skulde  tro. 

Hovedmassen  af  Store  Ruslands  Bønderheste  er  smaa,  1,40 — 


20 

1,60  m.  høje,  ret  vel  proportionerede,  men  grove  Heste  med  ilde 
stillede,  men  tørre  Ben.  De  gaar  ganske  godt  trods  elendigt  Beslag 
og  kan  præstere  meget  Arbejde  i  Forhold  til  Størrelsen  og  deres 
Fordringer  til  Livet.  Hovedet  er  stort  og  Holdningen  ludende. 
Sanseredskaberne  tarvelige.  Halsen  grov,  Manken  tilrundet  og  lav, 
Skulderen  løs,  Ryggen  lang.  Krydset  kort  tilrundet,  stærkt  hældende. 

I  Sydrusland  holdes  Hestene  ofte  i  Tabuner  eller  halvvilde 
Stutterier  paa  lignende  Vis  som  paa  Kirgiser-Steppen. 

Hvor  Landbruget  er  mere  fremmeligt  især  i  Østersøprovinserne, 


Fig.  3.     Norsk  Vestlandshest,  Hingst,  „Rosendalsborken  II". 

er  der  indført  en  Del  smaa  Belgiere  (Ardennere),  og  blot  hvor 
Landhestene  underkastes  en  bedre  Pleje  og  Ernæring,  bliver  de 
baade  større  og  kønnere.  Egnen  omkring  Don,  hvor  de  fra  gammel 
Tid  har  været  sværere  og  stærkere,  leverer  de  berømte  donske 
Kosakheste.  Desuden  drives  der  i  Rusland  megen  Avl  med  rus- 
siske Travere  og  andre  Halvblodsheste,  men  det  er  saa  godt  som 
udelukkende  hos  Godsejere  og  Rigmænd. 

e.    De  norske  Heste. 

Norge  er  et  udstrakt  Klippeland,  med  frugtbare  Dalstrøg  og 
Fladmarker  i  Østlandet,  hvorimod  Landbrugsforholdene  er  meget 
trange  i  Vestlandet.     Hestene  er  ogsaa  forskellige. 


1)  Vestlaiidshesten  el.  Nordbaggen  er  lille,  1,30—1,50  m.,  og 
mindre  godt  proportioneret,  ofte  flad  af  Bryst  og  tit  lidt  højbenet, 
har  tørre,  senestærke,  men  langt  fra  altid  velstillede  Ben;  hverken 
Kroghasethed  eller  Kohasethed  hører  til  Sjældenhederne.  Hovedet 
er  noget  stort,  men  med  vel  udviklede  Sanseorganer,  store,  smukke 
Øjne,  livlig  førte  Øren,  Halsen  kort  og  tyk.  Nakken  stiv,  Skulderen 
løs,  kort,  stejl.  Ryggen  lang  og  mager,  ofte  karpelændet.  Krydset 
er  hældende,  mangler  Bredde  over  Omdrejerne,  og  Laarene  er 
ikke  dybe. 


Fig.  4.     Norsk  Østlandshest  (Dølehesti,  Hoppe,  „Stella". 

Trods  disse  Bygningsfejl  har  de  et  tiltalende  og  kækt  Udseende 
især  paa  Grund  af  den  velrejste  Hals  med  klippet  Man.  Og  deres 
Præstationer  er  ypperlige.  Fodret  alene  med  Hø  og  Græs  gaar 
de  let  60—75  km.  om  Dagen,  er  rappe  og  sikre  paa  Foden,  klavrer 
op  ad  stejle  Skrænter  og  snubler  ikke  selv  paa  de  daarligste  Veje 
Farven  er  oftest  gul  med  Aal,  sort  Man  og  Hale. 

1)  Østlandshesteii  lever  under  gunstigere  Forhold.  Den  er 
ikke  saa  lidt  større,  maaler  ca.  1,62  m.  og  er  bedre  proportioneret. 
Ogsaa  den  har  en  udmærket  Travbevægelse,  selv  om  Benstillingen 
ingenlunde  er  ideel.  Rette  Haser  og  bløde  Koder  er  almindelige. 
Den    bedste   og   mest   bekendte   Repræsentant   for  Østlands-   eller 


22 

Dølhestene  er  Hesten  fra  Guldbrandsdalen.  Det  er  en  stærk  og 
bekvem  lettere  Arbejdshest,  de  største  og  sværeste  har  megen 
Lighed  med  smaa,  lette  Jyder.  Hovedet  er  temmelig  stort,  men 
tørt  og  markeret,  Halsen  svær,  men  godt  rejst,  Skulderen  løs, 
Manken  lav,  Ryggen  lang,  og  Krydset  tilrundet.  Farven  brun  — 
sortebrun  —  sort.  Muligvis  har  Tilførsel  af  fremmed  Blod  — 
væsentlig  danske  Heste  —  bidraget  deres  til  at  gøre  Østlandshesten 
forskellig  fra  Fjordhesten.  Alle  norske  Heste  er  efter  Størrelsen 
meget  kostbare. 

2)  Lofotliesteii  findes  i  de  nordligste  Dele  af  Landet.  Det  er 
en  lille  langpelset  og  grov  Hest,  der  delvis  selv  maa  bjerge  Føden 
under  meget  strenge  Kaar.  1885  klagede  Fiskerne  ved  Lofoten 
over,  at  Hestene  aad  Olietøjet,  Fiskergarnene  og  Fiskene,  som  var 
hængt  til  Tørring. 

f.    Svenske  Heste. 

Nogen  værdifuld,  national  Hesterace  ejer  Sverrig  ikke.  Hvad 
der  duede  af  de  gamle  Racer,  er  delvis  ødelagt  med  planløs  Kryds- 
ning. Nu  drives  i  Sydsverrig  Avl  med  udenlandske  Trækheste, 
især  Belgiere,  medens  man  i  Mellem-  og  Nordsverrig  søger  at 
danne  en  passende  lille,  nøjsom  og  haardfør  Race  ved  Hjælp  af 
norske  Østlandsheste.  Desuden  drives  der  i  Sydsverrig,  navnlig 
af  Godsejerstanden,  en  betydelig  Halvblodsavl,  mest  med  hanno- 
veranske  og  østprøjsiske  Heste. 

g.    Finske  Heste. 

De  finske  Heste  har  en  vis  Lighed  med  Østlandshestene  i  Norge, 
men  Meningerne  om  deres  Oprindelse  er  ellers  meget  delte.  Der 
er  vel  nogen  Sandsynlighed  for,  at  de  er  komne  fra  Øst  sammen 
med  det  finske  Folk  og  skulde  altsaa  være  i  Slægt  med  den  mon- 
golske Kleppert. 

De  er  godt  1,57  m.,  velproportionerede  og  ret  tiltalende.  Dog 
har  de  en  uforholdsmæssig  svær  Hals,  noget  lav,  men  forøvrigt 
bred  og  kraftig  Ryg.  Bevægelsen  er  god,  de  er  meget  udholdende 
til  Arbejde,  utrættelige  i  Trav  paa  Vejene  og  egner  sig  udmærket 
til  det  finske  Land-  og  Skovbrug.  Der  arbejdes  ogsaa  paa  at  for- 
bedre Landracen  ved  passende  Hensyntagen  til  baade  Ydelse  og 
Form.     Farven  mest  rød,  undertiden  med  lys  Man  og  Hale. 


23 


B.     Svære  Heste. 

Saa  godt  som  alle  de  svære  Hesteracer  høre  hjemme  i  Lan- 
dene omkring  Nordsøen. 

a.    Belgiske  Heste. 

Belgien  er  imod  nordvest  et  Lavland,  delvis  Marskland,  og  der 
fandtes  fra  gi.  Tid  den  saakaldte  flanderske  Hest.  Den  var  stor, 
plump    og    noget  uharmonisk  med  grovt  Hoved,    tyk  Hals,    svære 


Fig.  5.     Belgisk  Hingst  „Réve  d'or". 

Lemmer  og  flade  Hove.  I  Riddertiden  hed  det  sig,  at  de  bedste 
Stridsgangere  frembragtes  ved  Krydsning  mellem  en  flandersk 
Hoppe  og  en  spansk  Hingst. 

Det  sydøstlige  Belgien  er  et  Højland,  og  der  hørte  Ardenner- 
hesten  hjemme.  Den  var  mindre,  ikke  saa  klodset,  mere  tør  af 
Bygning  og  mere  energisk.  Den  var  berømt  som  Napoleons  bedste 
Artillerihest  og  anerkendt  til  Brug  for  Postvogne  og  Deligencer. 
Nu  er  den  vist  nok  renest  bevaret  i  Rusland. 

Begge  disse  Racer  er  gaaet  op  i  Dannelsen  af  den  moderne 
Belgier,  den  saakaldte  Brabanterhest,  der  nu  er  eneraadende  i  Bel- 
gien,   og  som  ogsaa  i  flere  Henseender  er  en  Mellemting.     Det  er 


24 

Verdens  mest  kompakte  og  massive  Trækhest.  Størrelsen  varierer 
mellem  1,68  og  1,85  m.  Dertil  er  den  særdeles  dyb  og  har  ud- 
mærket Bredde,  ja  er  bagover  bredere  end  nogen  anden  Heste- 
race,  men  Bringen  svarer  ikke  ganske  til  Bagparten.  Gennem- 
snitsvægten er  7—800  kg,  altsaa  ca.  100  mere  end  den  jyske. 
Benene  er  stærke  og  forholdsvis  tørre,  ret  velstillede,  med  store, 
gode  Hove.  Piberne  er  dog  hverken  tykke  el.  brede,  især  er  de 
ofte   for  kleine  lige  under  Forknæet,    og  Haserne  er  ofte  krogede. 


Fig.  6.     En  Elitesamling  af  belgiske  Hopper. 

Bevægelsen  er  noget  tung,  men  kraftig  og  jordvindende,  især  r 
Skridt.  Blandt  de  lettere  byggede  findes  endogsaa  mange  med 
særdeles  energisk  og  god  Bevægelse. 

Hovedet  er  stort  med  smaa,  fede  Øjne,  vidt  stillede,  lavt  ansatte 
og  ofte  daarligt  førte  Øren,  Halsen  kolossal  svær,  tyk  og  bred  med 
en  Spækkam,  der  ofte  strækker  sig  helt  ud  mellem  Ørene.  Men 
den  er  godt  ansat.  Ryggen  er  kort,  men  lav,  undertiden  meget 
lav.  Lænden  er  flad,  ser  ud,  som  den  manglede  Muskelfylde,  men 
det   kommer   mere    af,    at  Krydsets  Muskler  er  saa  vældig  tykke. 


25 

Det  firsidede  Kryds  er  i  Reglen  af  samme  Grund  stærkt  furet,  det 
er  meget  hældende,  undertiden  afskydende.  Halen  indstukken,  oftest 
kuperet.  Trods  Krydsets  Bredde  er  den  belgiske  Hest  ofte  endnu 
bredere  over  Laarene,  men  disse  er  ikke  dybe  og  faar  derved 
„Skinkefagon".  Underlaaret  er  langt,  Hasen  stærkt  bøjet  (sandsyn- 
ligvis en  Arv  fra  de  spanske  Hingste,  som  der  krydsedes  med  i 
Riddertiden),  Koderne  korte  og  bløde,  Hovene  højdragtede.  Mange 
„borer"  med  Baghovene.  Tidligere  var  Skimmelfarven  almindelig, 
men  de  rene  Lød  er  højest  skattede  paa  Verdensmarkedet,  saa  Op- 
drætterne arbejder  henimod  brunt,  sort  og  rødt.  Den  sidste  Farve 
synes  at  brede  sig  stærkt,  idet  enkelte  af  de  bedste  Familier  er 
røde.  Belgierne  er  ikke  laaddenbenede.  De  forurettes  derfor  ofte 
ved  en  skønsmæssig  Vurdering  af  Benførhed.  Det  samme  gælder 
de  franske  Trækheste. 

Hesteavlen  er  i  Belgien  ganske  privat,  mest  paa  de  smaajord- 
brugeres  Hænder  og  drives  særdeles  økonomisk.  Der  holdes 
næsten  kun  Følhopper,  Hingste  og  Ungheste.  Hvad  der  ikke  skal 
bruges  som  Avlsdyr  sælges,  og  Efterspørgselen  er  stor,  især  fra 
Tyskland,  hvor  disse  Heste  er  slemme  Konkurrenter  til  vorejyder 
og  nu  betales  med  ca.  200  Kr.  mere  pr.  Stk.  For  nogle  Aar  siden 
var  Forskellen  kun  ca,  100  Kr.  De  allersværeste  (1000  kg.'s 
Hestenej  gaar  til  de  store  Industri-  og  Handelsbyer,  hvor  de  be- 
tales   med   op   imod  2000  Kr.     Tillige  udføres  der  mange  Avlsdyr. 

Stambogsføring  er  først  begyndt  1888,  og  Afstamningsforhol- 
dene  kan  i  mange  Tilfælde  ikke  fuldt  ud  belyses  ret  langt  tilbage. 
Alligevel  er  Racen  meget  konstant  og  leverer  et  stort  Antal  gode, 
typiske  Avlsdyr. 

Gode,  store  Hingste  koster  10-20,000  Kr.,  gode  Hopper  2-5000. 

b.    Franske  Trækracer. 

1)  Boulogneser-Hesten.  Denne  Trækrace  hører  hjemme  i 
fransk  Flandern  og  Picardiet,  altsaa  tæt  op  til  Belgien.  Den  ligner 
Brabanterhesten  meget,  men  skønt  den  gennemsnitlig  er  lidt  højere, 
vejer  den  mindre,  er  følgelig  mere  højbenet  og  har  i  det  hele  Bel- 
giernes Fejl  i  lidt  forstærket  Grad  og  deres  store  Dyder,  Dybden, 
Bredden  og  Sluttetheden,  i  formindsket  Grad.  Skimmelfarven  er 
almindelig,  og  de  bleger  af  i  en  ung  Alder.  Tidligere  var  den 
Frankrigs  sværeste  og  mest  bekendte  Trækhest,  men  nu  gøres  den 
Rangen  stridig  af  efterfølgende. 


26 

2)  Percheronhesten  hører  hjemme  i  de  frugtbare  Bakkeland- 
skaber „le  Perche"  i  Nærheden  af  Paris.  Beboerne  her  drev  i 
sin  Tid  Forretning  med  at  indkøbe  Føl  allevegne  fra,  opdrætte  dem 
kraftigt  og  samtidig  give  Unghestene  den  fornødne  Bevægelse.  Re- 
sultatet var  saa  godt,  at  le  Perche  snart  blev  berømt  som  „Landet 
med  de  gode  Heste"  til  trods  for,  at  det  egentlig  ingen  hjemlige 
Heste  havde. 

Imidlertid  slog  de  ind  paa  Tillæg  af  Heste.  I  Midten  af  for- 
rige Aarhundrede  havde  de  en  udmærket  lettere  Trækhest,  sær- 
deles efterspurgt  som  Post-  og  Omnibusforspand  (Percheron  po- 
stier).  Den  var  fremgaaet  af  Boulognesere,  Anglonormannere  og 
tillige  orientalske  Heste. 

Efterhaanden  som  Jernbanerne  afløste  Deligencerne,  og  Indu- 
strien forlangte  større  og  sværere  Heste,  især  Amerikanerne  betalte 
næsten  efter  Vægt,  saa  lagde  Opdrætterne  an  paa  at  efterkomme 
de  ny  Kunders  Forlangende.  1  Løbet  af  20 — 30  Aar  lykkedes 
det  at  danne  en  nogenlunde  ensartet  Trækrace,  der  er  sværere  end 
Boulogneserne  og  ingenlunde  staar  tilbage,  hvad  Benenes  Kvalitet 
angaar.  Dertil  er  den  kønnere,  har  et  mindre,  og  mere  markeret 
Hoved  og  livligere  Sanseorganer.  Størrelsen  er  især  opnaaet  ved 
meget  stærk  Ernæring.  Udblødt  Klid  med  Tilsætning  af  Mel  — 
navnlig  Hørfrømel  —  er  almindeligt  Foder.  Hingste  og  Ungheste, 
der  skal  opdrættes  til  Avlsdyr,  faar  dertil  rigelig  Mælk.  Det  gode 
Resultat  skyldes  næppe  det  blandede  Ophav,  men  er  snarere  opnaaet 
paa  Trods  af  dette,  og  har  kun  været  muligt  ved  enkelte  Individers 
fænomenale  Nedarvningsevne.  Det  er  den  mest  efterspurgte  Træk- 
race i  Amerika,  og  dertil  afsættes  ogsaa  mange  Avlsdyr. 

c.    Østrigske  Trækracer. 

I  Salzburg  og  Steiermarks  Bjergdale  findes  en  Trækrace,  som 
efter  den  gamle  romerske  Provins,  Noricum,  er  bleven  kaldt  de 
noriske  Heste,  men  nu  ofte  benævnes  Pinzgauere  efter  det  Distrikt, 
hvor  de  bedste  findes.  Pinzgauerne  kan  karakteriseres  som  tarve- 
lige Belgiere.  De  har  alle  Fejlene  i  stærkt  potenseret  Grad  og 
Belgiernes  Fortrin  i  formindsket.  Men  det  er  haardføre,  nøjsomme 
Arbejdsheste,  som  nu  søges  forbedrede  ved  Anvendelse  af  belgiske 
Hingste  samt  bedre  Opdræt  og  omhyggeligere  Udvalg.  Der  ydes 
Tilskud  til  Indretning  af  Løbegaarde,  uddeles  Fribedækningsbeviser 
og  gives  Laan  til  Indkøb  af  gode  Følhopper. 


27 

d.  Engelske  og  skotske  Trækracer. 
1)  Shirehesten.  For  ca.  100  Aar  siden  var  den  sorte  Karre- 
hest fra  Lincolns hire  (England)  meget  bekendt;  den  var  stor,  svær- 
lemmet, klodset  og  uharmonisk.  Med  den  som  Grundmateriale  er 
den  moderne  Shirehest  fremgaaet,  og  denne  nu  saa  berømte  Race 
kan  egentlig  ikke  siges  at  være  mere  end  80  Aar  gi.  Det  er  Eng- 
lændernes Kærlighed  for  Husdyrbruget,  Opdrættersnille,  Kappelyst 


Fig.  7.     Shire-Hest.     Hoppe  „Southgate  Charm". 

Og  Lyst  til  Specialisering,  der  har  hjulpet  til  Dannelsen  af  denne, 
som  de  mange  andre  Racer,  Landet  har  at  opvise. 

Shirehesten  er  gennemsnitlig  1,78—1,88  m.  høj.  Det  er  Ver- 
dens største,  sværeste  og  mest  harmoniske  Trækhest.  Saa  dyb  og 
bred  som  Belgierne  er  den  ikke,  men  til  Gengæld  kønnere.  Benene 
er  fuldt  saa  føre,  men  ikke  af  saa  god  Kvalitet,  Bevægelsen  regel- 
mæssig, men  tung. 

Hovedet  er  stort,  krumnæset,  smalpandet  med  store,  men  godt 
førte   Øren.     Englænderne    har   intet   imod   passende  stort  Hoved 


28 

paa  deres  Heste.  „Ponnyhoveder"  yndes  ikke.  Halsen  er  svær^ 
men  vel  ansat  og  smukt  krummet,  Ryggen  kort  og  bred,  ikke  saa 
blød  som  Belgiernes,  Lænden  mere  muskuløs,  Krydset  bredt  og 
tilrundet,  mindre  hældende.  Benene  er  noget  svampede,  Koderne 
korte  og  stejle,  Hovene  ofte  for  smaa  og  spidse.  Forbenede  Dragt- 
bruske er  ingen  sjælden  Fejl.  De  har  lang  og  tæt  Behaaring,  ikke 
alene  paa  Piber  og  Kodeled,  men  ofte  tillige  paa  Albu-  og  Haseled, 
hen  under  Bugen,  ja  saa  galt  paa  Underlæben.  Farven  brun  eller 
sort  med  store  Aftegn. 


Fig.  8.     SuPfolk-Hoppe  „Bawdsey  Peari". 

Avlen  af  disse  mægtige  Dyr  er  næppe  videre  rentabel,  det  er 
bleven  noget  af  en  Sport  for  Rigmændene  at  opdrætte  de  mest 
kolossale.  Og  hvis  den  betaler  sig,  er  det,  fordi  der  i  London 
bydes  en  Overpris.  Præstationerne  staar  ikke  i  Forhold  til  Stør- 
relsen og  heller  ikke  til  Opdrætningsomkostningerne. 

2)  Sufifolk-Hesten.  Fra  Grevskabet,  hvorefter  den  har  Navn, 
var  den  i  Begyndelsen  af  19.  Aarhundrede  meget  bekendt  som  en 
middelsvær,  trivelig,  god  Arbejdshest,  der  passede  godt  for  Land- 
bruget.    Endnu   i  Midten   af    19.  Aarh.    var   den    meget  udbredt  i 


29 

England  og  søgt  i  Udlandet.  Bl.  a  udførtes  mange  til  Mecklem- 
burg.  Siden  blev  der  arbejdet  paa  at  gøre  den  sværere,  men  det 
lykkedes  ikke  godt.  Benenes  Førhed  og  Styrke  fulgte  ikke  Skridt 
med  Kroppens  Tiltagen  i  Vægt,  og  Racen  har  ikke  stor  Betydning 
nu.  En  Forening  af  1877  til  Avlens  Fremme  benytter  foruden 
Stambogsføring  forskellige  andre  Hjælpemidler,  hvoriblandt:  Ud- 
deling af  Fribedækningsbeviser  imod  Forkøbsret  paa  Føllet,  og 
Hjælp  til  Indkøb  af  gode  Følhopper. 


Fig.  9.     Suffolk-Hingst  „Wedgewood". 


Suffolk-H.  er  ganske  køn  og  tiltalende  af  Krop,  har  smukke 
og  afrundede  Former,  men  de  glathaarede  Ben  er  som  oftest  baade 
tynde,  trinde  og  med  rette  Bagkoder.  Det  er  altsaa  uharmoniske 
Heste.  Farven  er  rød,  næsten  altid  uden  Aftegn ;  det  giver  dem 
en  skuffende  Ensartethed  og  bidrager  meget  til,  at  de  tager  sig  ud 
paa  Skuerne. 

3)  Clydesdalerne  hører  hjemme  i  Skotlands  sydøstlige  Egne, 
især  omkring  Floden  Clyde.  De  undgik  nogenlunde  Krydsnings- 
tilbøjelighederne  i  1830erne,  og  til  Racens  senere  og  yderligere  Ud- 


30 

vikling    har    Benyttelsen    af  Shireheste   bidraget   særdeles    meget. 
Ligheden  mellem  disse  to  Racer  er  ogsaa  iøjnefaldende. 

I  Almindelighed  er  Clydesdalerne  dog  knap  saa  svære,  de  er 
maaske  lige  saa  høje,  men  de  har  ikke  saa  megen  Krop  og  navn- 
lig mangler  der  Dybde  i  Lysken  hos  de  allerfleste.  Mellemstykket 
er  i  det  hele  taget  for  let,  ofte  tillige  for  langt.  Men  de  er  fuldt 
saa  tørre  af  Ben  og  har  en  mere  energisk  Bevægelse  baade  i  Trav 


Fig.  10.     Clydesdaler-Hingst  „Barons  Prlde". 


og    Skridt.     Begge   Gangarter   er   i    Grunden    fortræffelige    af  saa 
svære  Heste. 

Clydesdalerne  er  mere  bredpandede;  Skotterne  lægger  Vægt 
paa  dette  Træk  og  tager  det  som  Tegn  paa  Lærevillighed  og  Klog- 
skab. Halsen  er  som  hos  Shirehesten,  Skulderen  lang,  mere  fast 
og  skraatliggende  til  den  høje  Manke,  Ryggen  ofte  lang,  Krydset 
bredt  og  muskuløst.  Bagbenenes  Stilling  er  kohaset.  Koderne  ofte 
lange  og  i  Reglen  bløde.  Hovene  store,  men  lovlig  flade  og  ofte 
for   skøre.    Lødet   som  Shirehestens;   i    begge  Racer  er  den  røde 


31 

Farve  ilde  set,  og  der  sværmes  for  blommede  Heste.  Kupering  er 
ret  almindelig,  eller  ogsaa  klippes  Haarene  tæt  af  paa  de  nederste 
to  Tredjedele  af  Halebenet,  saaledes  som  det  ses  paa  Fig.  10. 

Baade  den  kohasede  Stilling  og  de  store  Aftegn  betragtes  som 
Racetegn,  men  det  er  de  først  ophøjede  til  efter  mislykkede  Forsøg 
paa  at  blive  dem  kvit.  Der  er  gjort  en  Dyd  af  Nødvendighed. 
De  bløde  Koder  og  flade  Hove  viser,  at  Skotterne  har  aabent  Øje 
for  Shirehestens  Fejl,  men  at  de  selv  er  gaaet  for  langt  til  den 
modsatte  Yderlighed. 

Stærk  Behaaring  paa  Benene  er  ogsaa  yndet  hos  Clydes- 
dalerne,  men  Opdrætterne  lægger  mere  Vægt  paa  Haarenes  Kva- 
litet; de  mener,  at  fine,  silkebløde,  bølgede  Haar  vidner  om  sunde 
og  stærke  Ben,  medens  stride  og  krusede  tyder  paa  det  modsatte. 
Der  vises  stor  Omhyggelighed  med  Renholdelse  af  Hestens  Ben. 
Grundig  Vadskning  med  lunkent  Sæbevand  og  derpaa  fuldstændig 
Tørring  ved  Indgnidning  med  Savsmuld  er  den  almindeligste  Be- 
handling. 

Clydesdalerstambogen  er  nu  lukket  for  Shireheste,  skønt  mange 
mener,  der  med  Fordel  kunde  bruges  i  det  mindste  en  Del  Shire- 
hopper  i  Avlen.  Racen  er  forøvrigt  i  god  Fremgang,  og  der  ud- 
føres et  stort  Antal  Avlsdyr  til  Kanada  og  Australien. 

Avlsdyr,  saavelsom  Brugsheste,  sælges  baade  i  Skotland  og 
England  næsten  altid  ved  Auktion. 


32 


II.    Kunstracer. 

Disse  har  været  Genstand  for  en  mer  el.  mindre  fjern  og  plan- 
mæssig, mer  el.  mindre  stærk  Krydsning  med  Fuldblod  el.  Halv- 
blod. Deres  Dannelse  og  Vedligeholdelse  er  ofte  støttet  af  syste- 
matisk Dressur  samt  en  Pleje  og  Ernæring,  der  staar  over  det, 
som  Stedets  naturlige  Forhold  og  Tilstande  byder. 


A.    Den  gamle  spanske  Hest. 

Spanien  var  i  Oldtiden  berømt  for  gode,  hurtige  Heste,  og  Be- 
rømmelsen steg  yderligere  under  Maurernes  Regimente,  hvor  der 
tilførtes  en  Mængde  Arabere  og  Berbere.  Datidens  spanske  Heste 
var  smidige  og  energiske,  udmærket  egnede  til  Krigsbrug,  førend 
de  svære  Rustninger  blev  indført.  Men  i  Riddertiden  var  de  for 
lette.  Da  blev  de  benyttede  til  Krydsning  med  svære  Landracer 
(f.  Eks.  flanderske  og  normanniske)  for  at  frembringe  gode  Strids- 
heste. Senere  var  det  navnlig  som  Skolehest,  at  den  spanske,  spe- 
cielt den  andalusiske  Ganger,  var  kendt.  Den  var  Model  som 
Ridehest  overalt  i  Europas  Hofstutterier,  blev  indført  til  dem  alle 
og  har  derigennem  faaet  Indflydelse  paa  Hesteavlen  i  de  fleste  Lande. 

Fotografier  af  de  gamle  spanske  Heste  findes  ikke,  men  Af- 
bildninger af  dem  og  Beskrivelse  af,  hvad  de  har  kunnet  præstere. 
De  har  sandsynligvis  været  ca.  1,63  m.  store,  kun  jævnt  godt  dybe  og 
brede,  med  ypperlig  Holdning,  høj  paraderende  Gang  og  livligt 
Temperament.  De  har  næppe  været  hurtige,  men  statelige  og  eg- 
nede for  den  højere  Rideskole.  Thi  kun  Heste  i  Ligevægt,  smidige 
og  med  Evne  til  at  samle  sig,  har  kunnet  præstere  de  Caprioler, 
Croupader,  Ballotader  o.  s.  v.,  som  dengang  forlangtes  af  Skole- 
hesten. 


33 

Til  Italien  indførtes  mange  spanske  Heste,  og  ved  rigeligere 
Ernæring  opnaaede  de  der  en  betydeligere  Størrelse.  Neapolitanerne 
og  Heste  fra  Polesina  var  Datidens  højest  ansete  Køreheste. 

I  Hjemlandet  er  Blomstringstiden  forlængst  afsluttet.  Spanien 
har  i  lange  Tider  været  i  økonomisk  og  politisk  Tilbagegang,  og 
samtidig  har  Muldyr-  og  Faareavlen  grebet  stærkere  om  sig.  I  Ud- 
landet spiller  de  heller  ingen  Rolle  mere. 

Som  en  Slags  Antikvitet  findes  de  spansk-italienske  Heste 
temmelig  vel  bevarede  i  et  Par  østrigske  Stutterier,  Kladrup  og 
Lipizza.  Med  Kladruperne  er  der  snart  i  300  Aar  dreven  Stamme- 
renavl. Der  er  opnaaet  megen  Ensartethed,  og  disse  store,  statelige, 
knejsende,  højtgaaende,  krumnæsede  Heste  i  sorte  el.  hvide  6—8 
Spand  tager  sig  svært  ud  for  de  kejserlige  Karosser  paa  Wiens 
Gader.  Ved  enkelte  Krydsningsforsøg  med  andre  Racer,  f.  Eks. 
engelsk  Fuldblod,  har  de  mærkværdigt  nok  aldeles  ikke  kunnet  gøre 
sig  gældende  i  Nedarvningsevne.  Lippizzanerne  er  i  Tidens  Løb 
blevet  krydset  ret  stærkt  med  orientalske  Heste. 

Holland  var  i  sin  Tid  forenet  med  Spanien  og  blev  naturligvis 
tilført  en  Mængde  spanske  Heste.  Den  sorte  hollandske  Hest 
(Ligvognshesten)  har  sin  Oprindelse  derfra.  Den  har  bevaret  Hold- 
ningen og  de  gravitetiske  Manerer.  Men  baade  den  og  Kladru- 
perne er  ret  mangelfulde,  har  svage  Ben  og  er  ofte  daarligt  sluttede. 

B.    Den  engelske  Fuldblodshest. 

Allerede  før  Aar  1000  fandt  Væddeløb  Sted  i  England  i  saa  stor 
Udstrækning,  at  man  talte  om  professionelle  Løbere  —  Væddeløbs- 
heste. Fyrsterne  var  ofte  hengivne  til  denne  Sport  og  fremmede 
den  paa  forskellig  Maade.  Jacob  d.  1ste  (1603—1623)  foranstaltede 
offentlige  Løb  under  lovhjemlede  Former.  Samtidig  begyndte  Ind- 
førselen af  orientalske  Heste,  og  i  Tidernes  Løb  er  der  anvendt 
henimod  et  Par  Hundrede  Hingste  af  den  Slags,  især  i  sidste 
Halvdel  af  1 7de  og  Begyndelsen  af  18de  Aarh.  Afgørende  Ind- 
flydelse har  3  faaet,  det  var  „Byerly-Turk"  (1689,  ubekendt  Afst.), 
„Darleys  Årab"  (1703,  Araber)   og  „Godolphin"   (1728,  Berber)^). 


')  Blandt  Byerly  Turk's  Efterkommere  blev  „King  Herold"  i  5te  Led  af  størst 
Betydning,  af  Darleys  Arab's  Sønner  „Flying  Childers"  og  i  5te  Led  den 
berømte  „Eclipse",  hvis  Slægt  bestandig  dominerer  paa  Væddeløbsbanerne. 
Godolphin  er  Ophavet  til  Matchemlinien. 

A.  P.  Jacobsen  :   Hesteracer  og  Hesteavl. 


34 

Racen  er  saaledes  dannet  ved  Krydsning  mellem  Orientalere  og 
engelske  Hopper;  der  er  i  Aarhundreder  foretaget  et  skarpt  Ud- 
valg alene  efter  Præstation  (Hurtighed),  og  Slægtskabsavl  er  benyt- 
tet i  ret  udstrakt  Maalestok.  1ste  Bind  af  Stambogen  („The  general 
Studbook")  udkom  1791. 

Resultatet    er    bleven    en  Specialist   som  Hurtigløber  paa  flad 
Bane   i  Galop    paa  kort  Distance  (1  engl.  Mil),    en  Hest  med  den 


Fig.   11.     Engelsk  Fuldblod.     Hingst  „Persimmon". 


højeste  Potens  af  Energi,  og  som  har  et  Nerveliv,  der  formaar  at 
opbyde  Kræfterne  til  det  yderste. 

Træningen  er  den  nødvendige  Forberedelse  til  Løbene.  Ved 
Ernæring  med  koncentreret  Foder  og  ved  systematisk  Øvelse  af 
Muskler  og  Aandedrætsorganer  drives  Præstationen  op  paa  Højde- 
punktet. 

Trods  Racens  anselige  Alder  er  Fuldblodshestene  meget  uens 
i  Bygning.  Der  er  jo  heller  ikke  gjort  Udvalg  efter  Eksteriør;  og 
Hurtigheden    er  ikke  just  bundet  til  en  bestemt  Bygning.     Nerve- 


35 

systemet  og  Aandedrætsorganerne  spiller  i  saa  Henseende  en  meget 
stor  Rolle.  De  „løber  i  alle  Former",  som  Englænderne  siger, 
men  nogle  almindelige  Egenskaber  kan  der  fremdrages. 

Det  er  ca.  1,64  m.  høje  Heste  med  særdeles  ædelt  Præg,  lang- 
benede og  ofte  højbenede,  de  er  i  Reglen  smalle,  men  absolut  ikke 
lange  af  Krop.    Benene  er  fine,  men  tørre.  Senerne  faste  og  klare. 

Hovedet  er  tørt,  udmejslet,  med  lige  Næseryg,  men  ikke  saa 
lille  og  fint  som  hos  Orientaleren,  Øjet  hverken  saa  livligt  eller 
fromt.  Halsen  er  lang,  fin,  velansat,  i  Reglen  lige  og  ofte  daarligt 
rejst.  Skulderen  stejl,  fast  sluttende  til  den  høje  Manke.  Ryggen 
kort  og  stærk,  bedre  end  paa  nogen  anden  Hest,  Lænden  musku- 
løs, Krydset  langt,  tagdannet  med  højt  ansat,  men  daarlig  baaren 
Hale.  De  lange  Vægtstænger  i  Baglemmerne  giver  mindre  Vinkler, 
men  paa  Grund  af  Strækkemusklernes  Overvægt  er  Vinklerne 
rettet  noget  ud,  og  derved  bliver  Fuldblodshesten  høj  bag  over  — 
ude  af  Ligevægt.  Grundet  paa  tilsvarende  men  omvendte  Forhold 
i  Forlemmernes  Muskelapparat  er  Knæene  næsten  altid  noget 
krumme,  men  de  er  egentlig  ikke  løse. 

Den  rasende  Kamp  paa  Banen  gør  Væddeløbshesten  nervøs 
og  pirrelig,  ofte  ondskabsfuld  af  Temperament.  Den  er  ikke  agt- 
paagivende  for  Omgivelserne,  staar  og  døser  i  Stalden  og  kommer 
slentrende  i  Skridt.  Travbevægelsen  er  ret  fremgribende,  men  lav 
og  stikkende,  kun  i  Galop  er  Fuldblodet  en  Mester. 

De  er  meget  tidlig  udviklede;  som  2-Aars  ligner  de  fuldvoksne 
Heste,  og  de  bevarer  Livskraften  og  Avledygtigheden  til  meget  høj 
Alder.    Mange  Beskelere  bliver  henimod  30  Aar. 

Der  forekommer  alle  mulige  Lød. 

Fuldblodsavl  drives  næsten  over  hele  Verden  og  er  ofte  Rig- 
mandens største  Passion.  Der  betales  fænomenale  Priser  for  de 
gode  Avlsdyr,  1 — 200,000  Kr.  er  ganske  almindeligt.  Bedæknings- 
pengene  er  undertiden  8^11,000  Kr.,  og  Gevinsterne  paa  Banen 
er  store.  For  den  heldige  er  der  Formuer  at  opnaa,  men  det  er  et 
Lotteri  med  mange  Nitter,  for  Avlen  er  overordentlig  kostbar,  og  det 
er  kun  de  færreste,  som  vinder.  Der  sættes  Formuer  til  paa 
Avlen,  og  mange  ruineres  ved  Spillet  paa  Banen.  Nogen  større 
direkte  Betydning  for  det  praktiske  Liv  kan  Fuldblodshesten  ikke 
siges  at  have,  dens  Eksistensberettigelse  maa  søges  i  Halvblods- 
avlen,  hvor  den  endnu  i  lang  Tid  næppe  kan  undværes.  Den  er 
Kilden,  hvorfra  Energi  og  Hurtighed  kan  hentes. 

3* 


36 

Strubepibning  og  slet  Temperament  er  Fuldblodets  værste 
Arvefejl. 

C.    Halvblodsracer. 
a.    Engrelsk  Halvblod. 

1)  Jagthesten  eller  Hunter-Hesten  er  i  Grunden  ingen  Race, 
men  et  Slag  af  Heste,  som  væsentlig  fremkommer  ved  enkelt 
Krydsning  mellem  forædlede  Hopper  og  Fuldblodshingste.  De 
produceres  til  Brug  ved  Parforcejagten  (næsten  udelukkende  Ræve- 
jagt), som  er  den  højst  yndede,  nationale  Rigmandssport  i  Storbri- 
tannien og  Irland,  og  ved  hvilken  der  stilles  store  Fordringer  til 
udholdende  Løb  baade  i  Trav  og  Galop  og  til  Samlingsevne.  En 
god  Hunter  skal  kunne  trave  rundt  i  Terrainet  en  halv  Dag  og 
desuden,  hver  Gang  der  opdages  en  Ræv,  saa  følge  denne  og 
Hundene  i  strakt  Karriere  over  Marker  og  Hegn.  Gode  Huntere 
er  derfor  kostbare,  men  de  er  forøvrigt  meget  varierende,  idet  de 
bruges  lige  fra  1,85  m.  store,  stærke  Heste  for  svære  Ryttere  til 
smaa,  lette  Dameheste.  Hunter-Avl  drives  mest  i  Irland.  Der 
bliver  meget  Affald,  og  en  Del  af  det  anvendes  som  Remonter 
baade  i  Hjemlandet  og  i  Udlandet,  f.  Eks.  i  Danmark. 

Der  arbejdes  dog  paa  at  naa  en  konstant  selvstændig  Race. 

2)  Yorksliirehesten.  I  1800 — 1850  indførtes  mange  Yorkshire- 
heste til  Danmark,  hvor  de  fleste  af  dem  som  Avlsdyr  gjorde  sig 
ret  ufordelagtigt  bemærkede.  Ved  Begyndelsen  af  dette  Tidsrum 
var  de  forøvrigt  højt  ansete  i  England  som  gode,  elegante  Køre-  og 
Vognheste.  Siden  var  de  Undergangen  nær  paa  Grund  af  planløs 
Krydsning  med  Fuldblod,  og  da  man  i  1870erne  begyndte  at  op- 
hjælpe Racen,  var  der  kun  Stumper  at  samle  sammen  paa.  De 
har  imidlertid  haft  Betydning  for  Dannelsen  af  flere  Kørehesteracer 
og  er  ogsaa  i  den  nyeste  Tid  stærkt  efterspurgte  i  Amerika. 

Det  var  og  er  store  (1,72  m.),  højbenede,  langhalsede,  lang- 
ryggede,  elegante,  brune  Køreheste  med  gode  Manerer  for  Vogn, 
med  en  høj,  ret  fremgribende,  men  slatten  Bevægelse.  Figuren  er 
god.  Den  lange,  kønne  Hals,  den  lige  Ryg,  det  lange,  næsten  helt 
lige,  lidt  tagdannede  Kryds  danner  en  meget  smuk  Overlinie.  Men 
der  er  for  lidt  Energi. 

Der  findes  to  Typer,  som  dog  staar  hinanden  ret  nær,  nemlig 
Cleveland-bays  og  Yorkshire  coaching  horses. 


37 

3)  Hackiiey hesten.  Fra  Grevskabet  Norfolk  har  Avlen  af 
denne  Halvblodsrace  bredt  sig  over  store  Dele  af  England,  og  paa 
Verdensmarkedet  har  Hackneyen  med  Held  konkurreret  om  Før- 
sterangspladsen  blandt  lettere  Køreheste. 

Den  er  kun  middelstor  —  ca.  1,65  m.  — ,  men  i  Reglen  med 
veludviklet  Krop,  baade  i  Dybde  og  Bredde,  har  god  Holdning, 
god  Opførsel   og   imponerende  Travbevægelse.     Den    er  Stepper  i 


Fig.  12.     Yorkshire-Hest.     Hingst  „Royal  Knight"  (Cleveland-bay). 


dette  Ords  bedste  Forstand ;  ikke  alene  gaar  den  højt  baade  for  og 
bag,  men  den  er  tillige  meget  fremgribende.  Derimod  skorter  det 
ofte  paa  Regelmæssigheden.  Lidt  Svingning  tilgiver  Englænderne, 
blot  det  ikke  er  indad;  paa  Dyrskuerne  bedømmer  de  mest  Heste- 
nes Bevægelse  set  fra  Siden. 

Hackneyen's  Hoved  er  forholdsmæssig  stort,  undertiden  krum- 
næset og  har  ofte  lang  Hage.  Halsen  er  svær,  men  velansat  og 
godt  baaret,  Skulderen  løs,  Ryggen  lav.  Krydset  bredt,  muskuløst, 
tilrundet,  undertiden  furet.  Den  kuperede  Hale  bæres  næsten 
lodret  opad.     Laarmuskulaturen  særdeles  god.     Forpiberne  fine. 


38 

Ikke  alene  er  Hackney- Hestene  søgte  som  Brugsdyr,  men 
mange  Steder  ogsaa  til  Krydsning  med  andet  lettere  Halvblod  for 
at  give  mere  Dybde  og  Bredde  og  navnlig  bedre  Bevægelse.  — 
De  optræder  i  to  noget  forskellige  Former,  den  egentlige  Norfolk- 
Traver  og  Yorkshire- Hackney  en,  hvoraf  den  sidste  er  stærkest 
krydset  med  Fuldblod  og  derfor  mere  ædel  af  Præg,  gennemgaaende 
ogsaa  større,  men  ikke  saa  dyb. 


Fig.  13.     Hackney  Hest.     Hingst  „Hedon  Squire". 


b.    Tysk  Halvblod. 

I  Tyskland  gøres  der  meget  for  Hesteavlen,  og  Arbejdet  er 
gennemgaaende  godt  organiseret.  Staterne  underholder  et  stort 
Antal  Stutterier,  og  Embedsmændene  derfra  har  megen  Indflydelse 
ogsaa  paa  Landhesteavlens  Ledelse.  Fra  Landstutterierne  og  Hingste- 
depoterne udstationeres  i  Bedækningstiden  Hingste,  d.  v.  s.  Land- 
beskelere,  til  billig  Afbenyttelse.  Hensigten  med  de  store  Under- 
støttelser har  dog  i  første  Linie  været  at  skaffe  gode  Militærheste, 
og  Ledelsen  har  flere  Steder  staaet  hæmmende  for  Trækheste- 
avlen. Tyskland  ejer  ialt  ca.  4  Mill.  Heste.  Der  indførtes  1910 
ca.  149,000   til    en  samlet  Værdi  af  ca.  100  Mill.  Mk.     Af  de   ind- 


39 
førte  var  knap  5  o/„  Luksusheste,  ca.  35  »/o  lettere  Arbejdsheste 
og  omtr.  40 •'o  svære  Arbejdsheste.  De  lettere  Arbejdsheste 
kommer  fra  Rusland,  Østrig-Ungarn,  Frankrig  og  Nederlandene. 
Af  de  svære  leverer  Belgien  og  Danmark  hver  ca.  20,000,  og  Prisen 
regnes  for  at  være  henholdsvis  1300  og  1000  Mk.  pr.  Stk.  Resten 
af  svære  Arbejdsheste  kommer  fra  Østrig,  Nederlandene  og  Frankrig. 
Af  Avlsdyr  indføres  der  mest  Belgiere  og  Shireheste  samt  engelsk 
Fuldblod. 

Kongeriget  Prøjsen  har  ca.  3000  Statshingste.  Deraf  udgør 
„de  svære"  endnu  ikke  20  %,  og  det  er  ikke  tilladt  at  lade  en 
Hingst  bedække  fremmede  Hopper,  uden  at  den  i  Forvejen  er 
kaaret  af  en  dertil  udnævnt  Kommission  („Tvungen  Kaaring"). 
Der  er  dog  ingen  Tvivl  om,  at  Avl  med  svære  Heste  vil  brede 
sig.  Den  drives  allerede  efter  stor  Maalestok  i  Rhinprovinsen  med 
Belgiere  og  i  Sachsen  med  Shireheste  og  Belgiere.  Opdrætternes 
Krav  om  mere  Frihed  for  denne  Avl  bliver  stadig  større  og  mere 
uafviseligt,  efterhaanden  som  Landbruget  bliver  mere  intensivt. 

I)  Den  oldenborgske  Hest.  I  Storhertugdømmet  Oldenborg 
er  Hesteavlen  ganske  paa  private  Hænder,  men  ved  frivillige  Sam- 
menslutninger har  Opdrætterne  underkastet  sig  ret  strenge  Bestem- 
melser. Der  har  saaledes  været  tvungen  Kaaring  siden  1820,  og 
omtrent  fra  samme  Tid  kan  det  regnes,  at  der  for  Alvor  blev  stilet 
mod  det  samme  Maal  som  den  Dag  i  Dag:  en  stor,  stærk  og  dog 
elegant  Kørehest,  der  baade  egner  sig  til  Arbejde  og  Luksus;  og 
dette  Maal  er  sikkert  intet  Steds  naaet  nærmere.  Racen  er  først 
og  fremmest  dannet  af  de  forholdsvis  svære,  stærke  Heste,  som 
udgjorde  den  oprindelige  Bestand.  De  oldenborgske  saavel  som 
de  holstenske  og  hannoveranske  Marskegne  var  fra  gi.  Tid  be- 
kendte for  gode  velbyggede  Heste.  Men  der  er  ogsaa  krydset  en 
Del  med  engelske  Halvblodsheste,  kun  meget  lidt  med  Fuldblod. 
Størst  Betydning  har  Yorkshirehesten  haft,  idet  der  af  denne  Race 
i  1ste  Halvdel  af  19.  Aarh.  blev  indført  nogle  faa  Stk.,  som  havde 
god  Nedarvningsevne.  De  sidste  50  Aar  har  ingen  nævneværdig 
Indførsel  fundet  Sted;  Racen  staar  nu  paa  egne  Ben;  Stambogs- 
føring  er  særdeles  udbredt. 

Blandt  Halvblodsheste  er  Oldenborgeren  Verdens  største  og 
sværeste.  Den  er  ca.  1,75  m.  høj  og  alligevel  ganske  velpropor- 
tioneret og  ret  førbenet,  har  udmærket  Holdning  og  ret  høj,  temmelig 
kraftig  og  fremgribende  Bevægelse ;  den  forener  i  høj  Grad  Styrke 


40 

og  Elegance.  Hovedet  er  lidt  stort  med  bredt  Underansigt,  men 
godt  baaret  paa  den  noget  svære,  men  særdeles  velrejste  Hals, 
Ryggen  er  middellang,  bred  og  muskelfyldig,  dog  ofte  lidt  lav  paa 
Grund  af  den  stærke  Halsrejsning.  Krydset  langt,  bredt,  muskuløst, 
undertiden  furet,  omtrent  lige.  Halen  vel  ansat,  Laarene  fyldige. 
Piberne  er  noget  fine,  indknebne  under  Knæet,  og  Antydning  af 
Sabelbenethed  ikke  sjælden.  Hovene  er  nu  gennemgaaende  gode; 
tidligere,    ja,    blot   for   20  Aar  siden,   var  der  mange  med  store  og 


1 

F^ 

^^^^H 

1 

m-      ^ 

^^^^^^^^^^H 

•' ijj^ 

Fig.  14.     Oldenborgsk  Hoppe  „Cremone". 


flade  Hove,  der  ikke  kunde  taale  Landevejen.  Farven  er  mellem- 
brun i  Reglen  med  sorte  Ben;  der  er  faa  af  helt  sort  Lød  og  kun 
enkelte  røde  eller  skimlede;  blommet  er  velset. 

Avlen  i  Oldenborg  indtager  helt  igennem  en  smuk  Stilling,  og 
den  er  meget  rentabel.  Bønderne  udfører  Landbrugsarbejdet  med 
Følhopper  og  Ungheste,  og  disse  opklækkes  forholdsvis  billigt  i 
Marsken.     Det   maa   dog   erindres,   at  Græsset  er  af  særdeles  god 


41 

Kvalitet,  og  om  Vinteren  spares  der  ingenlunde  paa  Kraftfoderet, 
men  gives  op  til  5  kg  1ste  Aar  og  3  kg  2det  Aar  foruden  Hø 
af  bedste  Sort.  De  fleste  kan  afsættes  til  høje  Priser  allerede  i 
3-Aars  Alderen.  Det  er  almindeligt  at  brække  Føltænderne  fra, 
og  disse  Plagge  sælges  altsaa  for  fuldaarige  Heste.  Det  kan  saa- 
ledes  ikke  undre,  at  en  Del  gaar  for  tidlig  i  Stykker,  og  de  er 
derfor  blevne  beskyldt  for  at  være  bløde  i  Vævene.  Maaske  er 
Beskyldningen  ikke  helt  uden  Grund,  de  er  i  hvert  Fald  nærmest 
flegmatiske  af  Temperament,  og  det  er  jo  muligt,  at  den  fugtige 
Luft  i  Marskegnene  har  Virkninger  i  den  Retning. 

Oldenborgerne  har  vakt  Opmærksomhed  langt  ud  over  Hjem- 
landets Grænser,  og  der  udføres  nu  et  stort  Antal  Avlsdyr.  Resul- 
tatet heraf  viser  sig  højst  forskelligt,  dels  eftersom  Forholdene 
passer,  men  navnlig  eftersom  Køberne  er  heldige  at  finde  virkelig 
gode  Avlsdyr.  For  Tiden  gøres  der  Forsøg  med  Oldenborgavl  flere 
Steder  i  Amerika,  i  Sachsen,  i  Holland  og  i  Danmark. 

Under  alle  Omstændigheder  kan  Avlen  ikke  blive  saa  rentabel, 
hvor  Marsken  mangler,  og  det  er  et  Spørgsmaal,  om  denne  over- 
hovedet kan  erstattes,  om  der  ved  nogen  anden  Ernæring  kan 
produceres  en  ædel  Hest  med  saa  stor  Dybde  og  Bredde  og  i  det 
hele  taget  saa  megen  Masse,  som  der  forlanges  af  en  stor,  svær 
Kørehest, 

2)  Den  holstenske  Hest.  I  Holstens  Marskegne  drives  en 
lignende  Avl  som  i  Oldenborgs.  Opdrætningsforholdene  er  omtrent 
de  samme,  og  Hestene  ligner  hinanden  i  flere  Henseender,  men 
de  holstenske  er  ædlere,  mindre  dybe  og  brede,  altsaa  lettere  end 
Oldenborgerne.  Ved  Thraventhal  har  Prøjsen  et  Hingstedepot, 
som  dog  ikke  har  saa  stor  Betydning,  da  de  private  Hingste  og 
Hesteavlsforeningernes  Hingste  benyttes  mest.  Som  et  vigtigt 
Hjælpemiddel  maa  nævnes,  at  henimod  1000  Landmænd  privat  har 
sluttet  sig  sammen  og  oprettet  en  stor  Køre-  og  Rideskole  ved 
Elmshorn  —  nær  Hamborg.  Efter  faste  Takster  paatager  Skolen 
sig  at  tilkøre  og  tilride  saa  vel  som  at  sælge  Heste  og  at  opdrage  og 
dressere  unge  Hingste,  og  endelig  er  der  Kursus  for  unge  Mænd, 
der  vil  lære  at  køre,  ride  og  i  det  hele  taget  behandle  en  Hest. 
Det  er  et  stort  Etablissement.  I  Almindelighed  er  der  80—100 
Stk.  4—6  Aars  Handelsheste  og  ca.  20  unge  Hingste  opstaldede. 
Der  afholdes  aarlig  fire  3-Mdr.  Kursus  med  Plads  til  22  Elever 
paa  hvert. 


42 

De  holstenske  Heste  har  ofte  et  forholdsvis  stort  Hoved,  lang, 
smuk  Hals,  lige  Ryg,  lidt  tagdannet  Kryds,  fine  Ben  og  flade  Knæ. 
Bevægelsen  er  let,  undertiden  høj,  men  ofte  flettende  fortil.  Racen 
€r  mindre  ensartet,  og  i  Avlen  benyttes  mange  Hingste,  som  er 
indført  andet  Steds  fra.     Farven  brun. 

3)  Den  hannoyeranske  Hest.  En  Strimmel  af  Hannover  gaar 
op  mellem  Holland  og  Oldenborg,  og  der  findes  de  saakaldte  øst- 
frisiske  Heste,  som  i  Grunden  er  at  regne  sammen  med  de  olden- 
borgske. Dog  er  de  knap  saa  dybe,  er  ofte  mærkelig  pølseformede 
af  Krop,  har  meget  stærk  rejst  Hals  og  i  Reglen  fuldstændig  lige 
Ryg  og  Kryds. 

I  den  øvrige  Del  af  Hannover  er  Hestene  stærkt  forædlede. 
Der  er  benyttet  Fuldblod  i  meget  stor  Udstrækning,  hvad  den  lang- 
varige politiske  Forbindelse  mellem  Hannover  og  England  vel  har 
bidraget  til.  Endnu  anvendes  der  baade  Fuldblod  og  Østprøjsere, 
og  man  kan  knap  nok  tale  om  en  selvstændig  Race  i  Hannover. 
Der  produceres  baade  kraftige  Artilleriheste  og  lette  fuldblodslig- 
nende  til  Kavalleriet.  Tidligere  har  Danmark  hentet  sine  fleste 
Remonter  derfra.  Avlen  støttes  af  et  stort  prøjsisk  Hingstedepot 
i  Celle.     Det  er  oprettet  1735  og  har  ca.  250  Hingste. 

4)  Den  østprøjsiske  Hest.  Denne  lette  Halvblodshest  har  sit 
Domicil  i  Prøjsens  østligste  Provins.  Landbruget  der  har  ikke  saa 
lidt  Lighed  med  vort  hjemlige;  Klima  og  Jordbund  er  omtrent  som 
i  gode  østjyske  Egne;  men  de  store  Gaarde  dominerer  i  langt 
højere  Grad  baade  i  Areal  og  Fremskredenhed. 

Stor  Betydning  for  Hesteavlen  i  Østprøjsen  har  Statens  Stutteri, 
Trakenen,  som  ligger  tæt  ud  mod  Grænsen  til  Rusland.  Dets  For- 
maal  er  at  producere  Landbeskelere,  der  opstaldes  i  Hingstedepo- 
terne, og  som  er  beregnede  paa  at  give  Remonter  ved  Parring  med 
Landhopper.  Trakenen  har  et  Jordtilliggende  paa  ca.  8000  Td.  Ld., 
€n  Hestebestand  paa  ca.  1400,  hvoraf  15  Hovedbeskelere  og  350 
Følhopper,  og  der  hører  saa  mange  Funktionærer  og  Arbejdere 
med  til  Virksomheden,  at  det  samlede  Antal  Indvaanere  paa  Stedet 
er  ca.  2600.  Hingstene  gaar  hver  for  sig  løse  i  rummelige  Bokse 
og  bliver  desforuden  daglig  mønstrede  og  rørte.  Om  Sommeren 
gaar  Hopper  og  Ungheste  løse  paa  Græsgangene  i  større  eller 
mindre  Flokke  —  50—150  Stk.  i  hver  —  og  bliver  vogtede  af 
beredne  Hyrder.  De  er  inddelt  i  Ride-  og  Køreslag  samt  efter 
Farve  og  Alder. 


43 

Trakenen  grundlagdes  1725  som  Hofstutteri.  Det  har  haft  sin 
nuværende  Opgave  siden  Begyndelsen  af  d.  19de  Aarh.  Foruden 
Landracen,  som  var  smaa,  lette  Heste,  er  der  benyttet  mange 
Orientalere,  ogsaa  en  Del  spanske  og  danske  Heste  (fra  Frederiks- 
borg Stutteri),  men  i  de  sidste  50  Aar  er  der  saa  godt  som  ude- 
lukkende benyttet  Fuldblod.  NaarTrakenerhestene  nu  regnes  for  at 
have  50  %  Fuldblod,  25  %  Orientaler  og  25  %  Landrace  i  deres 
Aarer,  er  det  først  nævnte  Tal  i  de  fleste  Tilfælde  for  lavt.  De 
har  i  høj  Grad  haft  Indflydelse  paa  den  østprøjsiske  Hest  og  kan 
tages   som    dennes   ypperste    Repræsentant.     Det   er   meget   ædle 


Fig.  15.     Østprøjsisk  Hest.     Hingst  „Sonnengott". 
Dansk  Stbg.  for  lette  Heste,  B.,  IL,  Nr.  225. 

Heste  paa  ca.  1,67  m.  med  ret  god  Dybde  og  Bredde,  korrekt 
stillede  Ben,  regelmæssig,  let  og  jordvindende,  men  i  Reglen  lav 
Bevægelse,  især  fortil.  De  har  bedre  Eksteriør  end  nogen  anden 
Halvblodsrace.  Hovedet  ofte  lille  og  tørt,  orientalsk,  Halsen  fin  og 
smukt  krummet,  selv  om  den  just  ikke  er  stærkt  rejst.  Skulderen 
god.  Ryggen  stærk.  Krydset  tagdannet.  Halen  højt  ansat,  Benene 
€r  forholdsvis  føre,  og  Piberne  af  betydelig  Bredde. 

Landhestene    er   ogsaa    meget   ædle,    men  de  er  mindre  fuld- 


44 

komne  i  Bygning.  Det  er  især  Bønderne,  som  holder  Følhopperne. 
Dem  faar  de  bedækkede  ved  Landbeskelerne  for  smaa  Penge,  i 
Reglen  kun  5  —  10  Mark,  skønt  det  er  meget  kostbare  Hingste.  I 
5 — 6  Mdr.s  Alderen  sælges  Føllene  gerne  til  Godsejere,  der  betaler 
dem  med  ca.  300  Mk.  pr.  Stk.  Godsejerne  beholder  dem  til  3  Aars 
Alderen  og  fremstiller  dem  saa  for  Remontekommissionen,  der  be- 
taler ca.  900  Mk.  for  hver,  der  antages.  Plaggene  gaar  derefter  til 
Remontedepoterne,  hvor  de  staar  1  Aar,  inden  de  fordeles  til  Re- 
gimenterne. 

Trods  disse  tilsyneladende  meget  favorable  Vilkaar,  som  ogsaa 
er  kostbare  nok  for  Staten,  er  Avlen  ingenlunde  saa  rentabel  for 
Landmændene.  Tillæg  og  Opdræt  er  i  Grunden  dyrt,  thi  Følhop- 
perne har  for  ringe  Værdi  som  Arbejdsdyr.  Der  holdes  ofte 
Okser  til  det  sværere  Trækarbejde,  eller  der  sættes  4  Heste  for, 
og  Unghestene  er  der  som  Regel  slet  ikke  Tale  om  at  anvende. 
Dertil  kommer,  at  højst  Halvdelen  kan  afsættes  som  Remonter, 
Resten  er  et  Affaldsprodukt  af  ringe  Værdi,  for  lavtgaaende  som 
Køreheste  og  for  kleine  til  Arbejdsbrug.  Fordringerne  til  en  god 
Landbrugshest  og  en  god  Remonte  bliver  længer  jo  mer  forskel- 
lige. Militæret  forlanger  stadig  mer  ædle  og  blodige  Heste,  medens 
Landbruget  byder  paa  mer  og  mer  svært  Trækarbejde,  samtidig 
med  at  Jernbanernes  Staalnet  spændes  tættere  og  derved  formind- 
sker Fordringerne  til  Landbrugshestens  Hurtighed.  Trods  de 
strenge  Kaaringsbestemmelser,  hvormed  den  prøjsiske  Stat  vaager 
over  sit  bedste  Militærhestedistrikt,  viser  der  sig  ogsaa  en  stigende 
Tendens  til  at  indføre  og  benytte  Avlsdyr  af  svære  Racer,  især 
engelske  og  belgiske. 

c.    Fransk  Halvblod. 

1.  Aiiglonormanneu  hører  hjemme  i  det  græsrige  Norman- 
diet  i  Nordfrankrig.  Den  er  Ætling  af  de  i  Riddertiden  saa  be- 
rømte svære  normanniske  Gangere,  men  ved  Benyttelse  af  Fuld- 
blod, Yorkshireheste,  Orientalere  og  Hackneyer  er  den  bleven 
meget  afvigende  fra  det  oprindelige  Ophav.  De  normanniske  Heste 
er  nu  gennemgaaende  højt  forædlede.  Den  stærke  Indblanding  af 
fremmed  Blod  truede  med  Ødelæggelse,  men  siden  der  1835—36 
blev  indført  ret  streng  Præstationsprøve  for  Avlsdyrene,  er  Racen 
stadig   gaaet   fremad;    man    har   derved  fundet   det  bedste,    og  det 


45 

viser  sig  her  som  andre  Steder,  at  det  er  eni^elte  Individer,  der 
slaar  igennem.  Ensartetheden  er  dog  ikke  stor.  De  varierer  lige 
fra  smaa,  lette  meget  ædle  Heste  —  de  professionelle  Travere  — 
til  kraftige,  elegante  Køreheste  paa  over  1 1  Kv.  Det  er  Halvblods- 
heste af  udmærket  Kvalitet;  god  Holdning,  gode  Manerer,  vel- 
stillede, omend  lidt  fine  Ben,  let,  energisk,  fremgribende  og  ofte 
tillige  høj  Bevægelse.  Hovedet  er  gerne  stort,  noget  grovt  og 
krumnæset.  Halsen  lang  og  fin.  Skulderen  fast  og  skraatliggende 
til  den  høje  Manke,  Ryggen  i  Forhold  til  Halsens  stærke  Rejsning 
særdeles  god.  Det  sidste  skyldes  maaske,  at  Travløbene  ofte  fore- 
gaar  under  Rytter,  og  at  Hestene  i  hvert  Fald  ikke  tømmes  stærkt 
op,  selv  om  der  traves  for  Vogn.  Krydset  er  forholdsvis  langt, 
ikke  særlig  bredt,  undertiden  stærkt  hældende;  Halen  højt  og  frit 
ansat;  nogenlunde  godt  baaren. 

I  hele  Sydfrankrig  er  Maalet  en  lettere  Ridehest,  en  brugelig 
Remonte.  Landbruget  fordrer  ikke  megen  Trækkraft  (Vinavlen), 
og  om  saa  skal  være,  anvendes  Muler  og  Okser.  Staten  støtter  i 
høj  Grad  disse  Bestræbelser  og  udstationerer  passende  Land- 
beskelere,  som  væsentlig  produceres  i  Hovedstutteriet  Pompadeur. 
I  dette  Øjemed  benyttes  ikke  saa  faa  Anglo  Arabere  —  som  i 
Frankrig  forlanges  med  mindst  25  ^k  orientalsk  Blod. 

d.    Ungarsk  Halvblod. 

Ungarn  er  et  Agerland  i  begyndende  Kultur.  Til  Hesteopdræt 
ligger  der  store  Arealer  med  vedvarende  Græs  og  Lucernemarker, 
men  som  Trækkraft  ved  Korn-  og  Sukkerroedyrkningen  anvendes 
mest  Bøfler  og  Kvæg. 

Hestevenner  og  passionerede  Ryttere  er  næsten  alle  Ungarer, 
ligesom  deres  Stamfædre,  da  de  kom  fra  Asien  i  Folkevandrin- 
gens Tid.  De  forstaar  at  bruge  deres  Heste,  men  glemmer  ofte 
at  give  en  tilsvarende  Ernæring.  Det  er  især  Statens  og  Herre- 
gaardenes  Stutterier,  der  har  gjort  de  ungarske  Rideheste  berømte 
som  hurtige,  haardføre,  udholdende,  maaske  Verdens  bedste  Re- 
monter. Der  er  frie  Hænder  i  Avlen,  hver  følger  sin  Lyst,  og  der 
indføres  en  Masse  fremmede  Heste,  mest  engelske  og  orientalske, 
og  i  hvert  Fald  altid  af  de  lette  Racer.  Herregaardsstutterierne 
drives  endnu  nogle  Steder  under  temmelig  halvvilde  Former.    Bøn- 


46 

dernes  Heste  er  ogsaa  gennemgaaende  meget  ædle,  men  paa  Grund 
af  tarveligt  Opdræt  som  oftest  smaa  og  daarligt  byggede. 

e.    Den  russiske  Traver. 

I  Slutningen  af  det  18de  Aarhundrede  drev  Grev  Orloff  Tsches- 
mensky  et  stort  Stutteri  uden  for  Moskov,  særlig  med  Heste  af 
spansk  og  orientalsk  Oprindelse.  Greven  var  en  passioneret  og 
dygtig  Kusk,  han  trænede  selv  sine  Heste  og  opøvede  dem  i 
Travløb  paa  Landevejene.  Derved  blev  de  mest  præstationsdygtige 
fundne,  og  hverken  Greven  eller  hans  Sønuer  solgte  dem  for  ikke 
at  skaffe  sig  Konkurrenter.  Det  viste  sig,  at  en  enkelt  Hingst, 
Bars  I,  som  forøvrigt  var  af  blandet  Herkomst  (arabisk,  dansk, 
hollandsk),  slog  fuldstændig  igennem,  og  den  blev  Grundlægger  af 
en  hel  Race.  I  1845  købte  Staten  Stutteriet,  og  nu  er  „Orloff- 
Traveren"  udbredt  overalt  i  Rusland,  hvor  der  drives  Luksusavl, 
og  findes  spredt  om  mange  Steder  i  Europa  som  en  meget  an- 
vendelig, hurtig,  let  Kørehest  og  Kørehesteproduktør. 

Det  er  ca.  1,70  m.  store,  meget  langbenede  Heste,  lange  og 
tynde  af  Krop  og  ikke  videre  ædle  af  Præg,  navnlig  er  Halsen  ofte 
for  tyk.  Benene  er  ingenlunde  altid  korrekte,  men  Bevægelsen  er 
god,  paafaldende  høj,  meget  jordvindende,  og  de  er  udholdende.  I 
Hurtigløb  paa  kort  Distance  kan  de  dog  ikke  klare  sig  for  Ameri- 
kanerne. I  flere  Bygningstræk  varierer  de  meget  og  viser  deres 
blandede  Ophav.  Nogle  har  smaa  orientalske  Hoveder,  andre  store, 
krumnæsede.     Farven  er  sort  eller  sortskimlet. 


f.    Den  amerikanske  Traver. 

Den  eneste  Hesterace,  Amerikanerne  med  nogen  Ret  kan  kalde 
national,  er  Traveren.  Dens  Oprindelse  er  ikke  fuldt  belyst.  Lige 
fra  Amerikas  Opdagelse  er  der  indført  Heste,  og  engelske  og  hol- 
landske Kolonister  har  i  det  17.  Aarh.  bragt  Heste  med  fra  deres 
Hjemstavn  og  begyndt  at  drive  Travsport.  I  Slutningen  af  18de 
og  helt  op  til  Midten  af  19de  Aarhundrede  tilførtes  meget  engelsk 
Fuldblod,  og  det  sker,  at  der  endnu  benyttes  engelske  Fuldblods- 
hopper i  Avlen.  Der  er  en  enkelt  Hingst,  som  har  slaaet  saaledes 
igennem,  at  ca.  ^/lo  af  alle  amerikanske  Travere  kan  føres  tilbage 
til  den.     Stambogen    er   ellers  aaben  for  alle  Heste,    der  kan  løbe 


47 
hurtig  nok,  men  nu  er  der  næppe  Chancer  for  Dyr  af  anden  Race. 
Der  er  avlet  paa  Hurtighed,  og  der  er  opnaaet  det  tilsigtede.  Det 
længe  saa  attraaede  Maal,  at  faa  en  Hest  til  at  løbe  1  engelsk  Mil 
(=  1609  m)  paa  2  Minutter  er  endog  overskreden  med  3''/4  Sekund. 
Der  skelnes  mellem  Rentravere  og  Pasgængere.  Anlæget  til  Pas- 
gang synes  arveligt  i  visse  Slægter,  men  kan  ogsaa  opøves.  Hesten 
maa  ikke  under  Løbet  slaa  over  fra  den  ene  til  den  anden  af  disse 
Bevægelsesmaader.  Pasgængerne  (the  Pacers)  er  de  hurtigste. 
Hurtigste  Løb  for  Rentraver  var  i  1856  2:24Vv,  og  i  1903  var  det 


Fig.   It3.     Amerikansk  Traverhoppe  „Lou  Dillon".     1:5872- 


1:58V2  (Lou  Dillon).     For  Pasgængere     var   det  1855  2:17V2  og  i 
1903  1:56V4  (Dan  Patch). 

Eksteriøret  er  naturligvis  vekslende;  nogle  er  grimme  Krikker, 
andre  er  meget  velbyggede,  men  alle  er  de  meget  ædle,  ca.  1,64  m, 
højbenede,  lidt  smalle,  men  udpræget  korte  af  Kl-op  og  har  en  ret 
høj  og  særdeles  fremgribende  Bevægelse.  Hovedet  er  tørt,  mar- 
keret. Halsen  fin,  men  kortnakket,  og  ved  den  stærke  Rejsning, 
som  foraarsages  ved  Optømningen  for  at  undgaa  Galop,  faar  de 
ofte  megen  Underhals.  Det  samme  bevirker,  at  Ryggen  er  lav  og 
temmelig   muskelfattig   (Føl  og  Ungheste    har   god  Ryg).     De    har 


48 

typisk  lange  Underlaar,  der  enten  giver  bagudstaaende  Bagben  med 
stærkt  bøjede  Haser,  eller  ogsaa  gør  Hesten  høj  bagover. 

Der  findes  allerede  mange  smukke  Individer  blandt  Traverne, 
og  der  er  megen  Sandsynlighed  for,  at  denne  Race  med  tilstrække- 
lig Hensyntagen  til  Eksteriøret  kan  faa  stor  Betydning  i  Køreheste- 
avlen. De  fleste  Halvblodsracer,  og  særlig  dem,  hvori  der  ikke 
tages  videre  Hensyn  til  Præstationen  ved  Udvalg  af  Avlsdyr,  vil 
fremdeles  have  Brug  for  Tilførsel  af  ædelt  Blod.  Men  dette  er 
hos  Traveren  forenet  med  en  Bevægelse,  der  har  langt  større 
Værdi  i  det  praktiske  Liv  end  Fuldblodets  Bevægelse  har. 


49 


Danmarks  Hesteavl. 


Der  er  liden  Sandsynlighed  for,  at  Hesten  nogensinde  har 
levet  vildt  i  Danmark,  og  hvis  Ordet  Danmark  betyder  „Danernes 
Skov",  er  det  ganske  naturligt,  at  et  udpræget  Steppedyr  ikke  er 
trængt  derop  af  sig  selv.  Hesten  er  altsaa  indført,  og  der  er  sik- 
kert gaaet  lange  Tider,  fra  de  første  kom,  til  de  blev  almindelig 
udbredte  og  anvendte. 

Den  yngre  Stenalders  Folk  har  foruden  Hunde  holdt  baade 
Faar,  Geder,  Kvæg  og  Svin,  dyrket  Byg  og  Hvede,  men  der  er 
ingen  sikre  Beviser  for,  at  de  har  haft  Heste.  Fra  Broncealderen 
har  man  derimod  Fund,  som  vidner  om  Hestens  Anvendelse  paa 
den  Tid.  Der  er  Broncebidsler,  og  der  er  Helleristninger,  som 
fremstiller  Ryttere  og  Vogne,  forspændt  med  Heste.  Irriidlertid 
gives  der  ingen  Oplysninger  om,  hvor  stor  en  Rolle  Hesten  har 
spillet,  hverken  i  denne  Tid  eller  gennem  hele  Jernalderen.  De 
romerske  Forfattere  beretter  om  Kampe,  som  Cimbrerne  og  Tea- 
tonerne førte  med  de  romerske  Legioner,  og  skriver,  at  Cimbrerne 
havde  prægtige  Kobberhjælme,  store  Sværd  og  store,  aflange 
Skjolde,  samt  at  mange  af  dem  var  til  Hest,  men  det  er  ikke 
aldeles  givet,  at  disse  Ryttere  var  ren  nordiske.  Helt  op  gennem 
Folkevandringens  Tid  (5—600  Aar  e.  Kr.)  maa  det  indrømmes,  at 
Oplysningerne  er  baade  sparsomme  og  upaalidelige.  Selv  Runerne 
fortæller  lidet  om  Heste. 

804  samlede  Kong  Gotfred  Rytteri  ved  Slien  for  at  benytte 
det  i  Kampen  mod  den  tyske  Kejser.  Det  er  den  første  og  eneste 
Efterretning  om  Rytteri  paa  den  Tid,  og  det  falder  omtrentlig  sam- 
tidig med  Stærkodderkvadet,  som  beretter,  at  Hesten  blev  brugt 
baade  som  Ride-  og  Køredyr. 

Om  Hestens  Anvendelse  i  de  følgende  Par  Aarhundreder  for- 
tælles der  udførligt  i  de  islandske  Sagaer,   og  da  Island  mest  blev 

A.  P.  Jacobsen  :  Hesteracer  og  Hesteavl.  4 


50 

befolket  fra  Norge,  er  det  vel  sandsynligt,  at  Sagaerne  i  nogen 
Maade  kan  gælde  ogsaa  det  egentlige  Danmark.  Der  fortælles  om 
Kampheste  og  alm.  Rideheste,  som  fik  den  bedste  Forplejning,  om 
Pakhestene,  der  maatte  gaa  ude  hele  Aaret,  og  om  Slagtehestene y 
der  blev  sat  paa  de  bedste  Græsgange  for  derefter  at  afgive  en 
meget  yndet  Kødspise.  Ridehestene  blev  tilredne  i  de  samme 
Gangarter  som  nu.  Pakhestene  bar  ogsaa  den  Gang  100 — 125  kg 
og  blev  ført  sammenkoblede  i  lange  Karavaner.  For  Vogn  kunde 
de  ikke  anvendes  paa  Island,  hvor  der  ingen  banede  Veje  var,  og 
Hestens  Anvendelse  som  Trækdyr  har  nok  i  det  hele  taget  været 
ringe  i  Norden  paa  den  Tid. 

I  den  nordiske  Gudelære  indtog  Hesten  en  fremragende  Plads. 
Odin  red  jo  paa  den  8-fodede  Sleipner.  Der  ofredes  Heste  til 
Guderne,  og  naar  Rigmænd  døde,  fik  de  undertiden  Heste  med  i 
Graven  af  Hensyn  til  Livet  i  Valhalla,  ligesom  der  ogsaa  knyttede 
sig  megen  Overtro  til  Heste,  hvilket  delvis  har  holdt  sig  til  vore 
Dage.  Man  kunde  nedkalde  Ulykker  over  en  Mand  ved  at  rejse 
en  Mast  med  et  gabende  Hestehoved  paa  (Nidstangen),  og  man 
kunde  afværge  Ulykker  ved  at  anbringe  Hestehovedér  over  Ind- 
gangen til  Huset  og  i  Gavlen.  Det  sidste  er  i  Tidens  Løb  ind- 
skrænket til  at  udskære  Hovederne  i  Vindskiernes  Forlængelse  paa 
Tagrygningen  og  er  lidt  efter  lidt  blevet  en  slet  og  ret  Husprydelse, 
og  Hestehovederne  over  Indgangen  er  blevne  erstattede  af  Heste- 
sko. Hesten  var  i  hele  Norden,  ligesom  hos  de  andre  germanske 
Stammer,  et  helligt  Dyr,  og  Hestetyveri  straffedes  som  en  af  de 
værste  Forbrydelser.  Saxo  Gramaticus  nævner,  at  der  til  Svantevits 
Tempel  var  knyttet  et  Stod  paa  300  Heste,  og  endnu  saa  sent  som 
1075  fortæller  Adam  af  Bremen,  at  der  holdtes  off'entlige  Blods- 
fester  med  Hesteofringer  ved  Upsala  i  Sverrig. 

Hestens  Betydning  for  Krigsførelse  høres  der  lidet  om  i  Saga- 
tiden. De  islandske  Familiefejder  udførtes  til  Fods,  og  Vikingerne 
gjorde  deres  Erobringstogter  til  Søs.  Men  efter  Aar  1000  høres 
der  igen  enkelte  Beretninger  om,  at  danske  Konger  har  benyttet 
sig  af  Rytteri  i  Krige,  og  det  vides,  at  Erik  Emun  førte  Heste  med 
over  Søen  paa  et  Tog  til  Riigen. 

I  Valdemarstiden  (12. — 13.  Aarh.)  var  Hesten  imidlertid  bleven 
saa  almindelig,  at  der  kunde  finde  en  betydelig  Udførsel  Sted.  Det 
var  en  vigtig  Indtægtskilde  ved  Siden  af  Øresundsfiskeriet.  Den 
danske  Hest  (sikkert  mest  den  jyske)  var  da  efterspurgt  i  Udlandet 


51 

som  god,  tætbygget,  stærk  og  førbenet  med  god  Bevægelse,  vel- 
egnet til  Krigsbrug,  selv  om  den  ikke  var  saa  svær,  som  de  flan- 
derske  og  normanniske. 

Navnlig  i  det  13.  og  14.  Aarh.  brugte  Ridderne  tunge  Rust- 
ninger, og  ofte  blev  tillige  Hesten  beskyttet  med  Pansere,  saa  den 
havde  ca.  200  kg.  at  bære  i  alt.  Det  var  derfor  overmaade  vigtigt 
for  de  magtlystne  Jorddrotter  at  skaffe  sig  de  bedst  mulige  Strids- 
heste. De  maatte  nødvendigvis  faa  megen  Interesse  for  Hesteavl 
og  drive  den  i  stor  Stil.  Tillige  gik  mange  Klostre  ind  paa  at  op- 
drætte gode  Krigsheste  mod  at  nyde  Herremandens  Beskyttelse  i 
Ufredens  Aar.  Denne  Periode  i  Hesteavlen  kaldes  betegnende  nok 
for  Herregaards-  og  Klosterstutteriernes  Tid. 

Allerede  1330  var  Krudtet  blevet  opfundet,  og  i  Løbet  af  et 
Par  Hundrede  Aar  var  Skydevaabnene  udviklet  saaledes,  at  Pan- 
serne intet  betød.  Krigshestene  blev  ikke  forlangt  saa  svære  som 
forhen.  Ved  Reformationens  Indførelse  1536,  blev  en  Mængde 
Klostre  inddraget  under  Kronen,  og  siden  ved  Enevældens  Ind- 
førelse 1660,  gik  det  paa  samme  Maade  med  mange  adelige  Godser. 
Adelens  Magt  blev  knækket,  dens  Interesse  for  Hesteavl  svandt 
betydeligt,  hvorimod  Kongens  forøgedes.  Det  er  Hof  stutteriernes 
Tid.  Frederik  d.  2.  (1559—88)  samlede  flere  af  sine  mange  mindre 
Stutterier  sammen  paa  Frederiksborg,  Andersskov  (Slagelse)  og 
Vordingborg,  og  siden  førtes  næsten  det  hele  til  Frederiksborg,  som 
blev  vort  største  Hofstutteri  og  eneste  Hovedstutteri. 

Materialet  var  altsaa  af  ret  ubekendt  Oprindelse,  men  Land- 
racen  (Herregaardsracen)  har  sikkert  været  dominerende.  Siden 
tilførtes  der  mange  udenlandske  Heste  ved  Køb,  Foræringer  og 
Bytte.  Især  indførte  Kristian  IV.  en  Mængde;  der  var  tyrkiske, 
ægyptiske,  salzburgske,  lichtenbergske,  engelske,  franske  og  frem 
for  alt  spanske.  De  var  næppe  saa  forskellige,  som  Navnene  tyder 
paa,  thi  de  fleste  kom  uden  Tvivl  fra  andre  Stutterier,  og  For- 
maalet  var  overalt  det  samme,  nemlig  en  let  og  smidig  Ridehest, 
og  den  spanske  Skolehest  var  Forbilledet  for  dem  alle.  Mange  af 
de  indførte  blev  ej  heller  benyttede  som  Avlsdyr,  en  Del  forblev 
som  Rideheste  i  Kongens  Stald,  og  en  Del  af  de  fremmede  Avls- 
dyr har  sikkert  ingen  Betydning  faaet.  I  det  hele  taget  lededes 
Avlen  vistnok  med  stor  Dygtighed,  den  havde  i  hvert  Fald  i  lang 
Tid  et  heldigt  Forløb,  og  Materialet  smeltede  udmærket  sammen  til 
den  berømmelige  Stutterirace.    I  Glansperioden  fra  ca.  1650 — 1750 

4* 


52 

hørte  Frederiksborg  til  Europas  mest  ansete  Stutterier.  Da  var 
Frederilcsborgiiesten  „den  danske  Hest".  Hvorledes  disse  Stutteri- 
heste saa  ud  kendes  kun  fra  Afbildninger  og  Beskrivelser.  Det 
har  nok  været  smaa  (1,57 — 1,62  m.)  velproportionerede  og  sluttede, 
lette,  energiske,  smidige  Heste  i  fuldstændig  Ligevægt,  egnede  for 
den  højere  Rideskole ;  med  knejsende  Holdning  og  høj  paraderende 
Bevægelse,  forholdsmæssigt  Hoved,  en  svær,  men  velrejst  Hals 
med   godt   udviklet   Nakkeparti,    der   tillod  den  lodrette  Stilling  af 


Fig.  1/.     GI.  Frederiksborg-Stutterihest.     Hingst  „Let".    (Efter  Afbildning). 


Hovedet,  lav  Ryg,  muskuløst  Kryds  med  stærkt  udviklet  Sæde- 
bensparti,  indstukken  Hale,  lange  Underlaar  og  lange,  bløde  Koder. 
Foretagendet  var  stort.  Der  hørte  i  Følge  en  Kommissions- 
betænkning  af  1832  følgende  Arealer  og  Værdier  til  det  gamle 
Stutteri:  5000  Td.  Ld.  Ager,  310  Td.  Ld.  Skovholm,  2800  Td.  Ld. 
Skovvang,  og  det  tilkom  Hoveri  fra  537  Gaarde  og  892  Huse  samt 
Landgilde  paa  1841  Td.  Havre  og  695  Td.  Byg.  Hestebestanden 
var  vekslende  gennem  Tiderne,  men  der  var  ofte  omkring  200  Føl- 
hopper, 10  Stamhingste  samt  forskelligt  Antal  Reservehingste  for- 
uden Unghestene.  Ved  Siden  af  blev  der  holdt  stor  Kvæg-  og 
Faarebesætning.    Opgaven  var  at  skaffe  gode,  smukke,  helst  aparte 


53 

farvede  Ride-  (Jagt)  og  Køreheste  til  Hoffet  og  paa  et  senere  Tids- 
punkt tillige  at  levere  nogle  Landstodhingste,  der  skulde  udstationeres 
og  tjene  til  Landhesteavlens  Fremme,  dog  mest  for  Remonteringens 
Skyld. 

Hopperne  var  inddelt  i  Flokke  paa  ca.  18 — 20  Stk.,  de  saa- 
kaldte  Stod,  der  om  Sommeren  gik  løse  i  hver  sin  Vang.  I  For- 
aarstiden  blev  da  en  Hingst  sluppen  løs  i  hvert  Stod  et  Par  Maa- 
neders  Tid  for  saa  at  gaa  tilbage  til  Christiansborgs  kongelige 
Stalde.  Der  stod  Stodhingstene  opstaldede  de  9Maaneder  afAaret, 
men  de  benyttedes  ikke  som  Forspand  og  gennemgik  ikke  Ride- 
skolen. Ofte  var  de  ret  stærkt  medtaget,  naar  de  kom  hjem  fra 
de  ikke  helt  ufarlige  Ophold  i  Stutterivangene. 

For  at  skaffe  mere  ensfarvede  og  ensartede  6-Spand  til  de 
kongelige  Vogne,  blev  der  i  1691  foretaget  en  Omordning,  hvorved 
hele  Avlsmaterialet  blev  inddelt  efter  Kuløren.  Siden  blev  der 
drevet  Renavl  inden  for  hver  Farve,  og  da  det  jo  nødvendigvis 
maatte  blive  med  et  forholdsvis  begrænset  Antal,  førte  det  uund- 
gaaeligt  til  ret  stærk  Indavl.  Dette  medførte  atter  Dannelse  af 
Stammer,  hvoraf  man  kan  regne  der  var  i  alt  6,  med  Navn  efter 
Kuløren,  og  hver  bestaaende  af  1—2  eller  flere  Stod.  Disse  Stam- 
mer holdtes  vistnok  rene,  saa  længe  de  leverede  Hingste,  der 
kunde  give  et  tilfredsstillende  Afkom,  og  Sønner  til  at  opretholde 
Slægten.  Dette  lykkedes  naturligvis  langtfra  lige  længe  hos  alle 
Stammerne,  men  kan  saa  nogenlunde  angives  til  1750,  altsaa  ca. 
60  Aar. 

I  1771  lod  Struense  nemlig  foretage  et  større  Bortsalg,  en  Op- 
rydning i  Stutteriet,  og  man  kan  deraf  slutte,  at  Tilbagegangen  var 
begyndt  nogen  Tid  i  Forvejen.  Omtrent  ved  samme  Tid  hjem- 
søgtes Stutteriet  af  forskellige,  ret  farlige  Onder.  Der  var  i  nogle 
Aar  megen  Kastning,  Frugtbarheden  var  overordentlig  lav,  enkelte 
Aar  var  Følproeenten  under  30,  og  de  vaade  Somre  69—70—71 
led  Hestebestanden  ikke  saa  lidt  under. 

Hvad  der  end  bar  Skylden,  saa  er  det  sikkert,  at  Avlen  var 
kørt  i  Staa,  en  fortsat  Stamme-Renavl  havde  næppe  været  mulig. 
Den  Tids  Hippologer  gav  Indavlen  Skylden  og  anbefalede  Blanding 
og  Krydsning  som  eneste  Udvej.  Dette  Middel  blev  i  stor  Ud- 
strækning forsøgt.  Der  indførtes  alene  fra  1774—90  ialt  92  Hopper 
og  13  Hingste,  som  fordeltes  til  Stammerne,  og  disse  blev  ind- 
byrdes blandede.    Der  var  Holstenere,  Berbere  m.  fl.  og  siden  især 


54 

Yorkshireheste  og  Kladrubere,  indbyrdes  forskellige  og  alle  meget 
ulig  Stutteriracen.  For  hvert  mislykket  Forsøg  prøvedes  en  ny 
Race,  og  stadig  udeblev  det  gunstige  Resultat.  Fra  1771  kan  det 
regnes,  at  der  blev  dreven  Krydsningsavl  i  ca.  60  Aar,  og  den 
endte  med  Stutteriets  Opløsning. 

Fra  omkring  1800  blev  Stodhingstene  opstaldede  paa  Stutteriet 
hele  Aaret,  og  Parring  af  Haanden  var  omsider  bleven  almindelig. 
Forsøget  med  det  „vilde  Stod"  paa  Hesseløen  (1785—95)  og  senere 
i  Dyrehaven  var  ikke  faldet  heldigt  ud. 

Efterhaanden  blev  Stutteriets  Hestebestand  en  Samling  race- 
løse  Blandinger,  hvorimellem  der  fandtes  saa  mange  mislykkede 
Individer,  at  Forvaltningen  knap  turde  sælge  dem  af  Frygt  for 
Kritik.  Men  Kritikken  kom  alligevel,  og  den  fremtvang  Nedsættelse 
af  en  Kommission  1828  og  senere  1832  til  at  undersøge  hele  Stutte- 
riets Virksomhed.  Det  resulterede  i  en  stærk  Udrangering  af  det 
umulige  Materiale  og  Bevarelse  af  et  ganske  lille  Antal,  som  ansaas 
for  brugelige. 

I  1830erne  kom  imidlertid  den  saakaldte  Anglomani  eller  Fuld- 
blodsepidemi  ogsaa  til  Danmark  og  saa  regnedes  kun  engelsk  Fuld- 
blod for  ordentlige  Heste.  Hertugen  af  Augustenborg  var  dens 
ivrigste  Fortaler,  og  da  han  1840  blev  den  øverste  Leder  ved 
Stutteriet,  var  Tendensen  dermed  givet.  Han  solgte  alt  af  den 
gamle  Race,  undtagen  de  faa  hvidfødte,  som  blev  beholdt  for  Liv- 
spændets Skyld,  og  dermed  maa  det  gamle  Stutteri  anses  for 
opløst. 

Allerede  tidligere  var  der  indkøbt  noget  engelsk  Fuldblod,  men 
nu  forøgedes  det  yderligere,  og  der  oprettedes  et  Fuldblodsstutteri 
med  7—8  Hingste  og  30— 40  Hopper.  Sørgeligere  Resultat  af  Fuld- 
blodsavl skal  der  sikkert  ledes  længe  om.  1862,  da  denne  Avl 
blev  ophævet,  var  der  endnu  ikke  fremkommet  en  brugelig  Hingst, 
og  Datteren  var  stadig  tarveligere  end  Moderen.  Derimod  fik  det 
nogen  Betydning  for  den  fremtidige  Frederiksborgavl. 

I  1840erne  begyndte  man  at  savne  det  gamle  Stutteri  og  1852 
opnaaedes  en  Bevilling  til  Indkøb  og  Drift  af  et  lille  Stod  af  den 
gamle  Race.  Den  bedste  Hingst,  der  kunde  findes,  var  den  19- 
aarige  hvide  Merkur,  f.  1834,  som  var  havnet  paa  Klarupgaard  ved 
Aalborg.  Der  var  allerede  tidligere  indkøbt  nogle  Hopper,  men  de 
blev  i  40erne  bedækkede  af  Fuldblod.  Siden  udvidedes  dette  Stod 
en  Del,  navnlig  ved  Husdyrloven  1862,  men  Resultaterne  maa  ikke 


55 
have   tilfredsstillet  Rigsdagen,    for  1871  strøg  denne  Bevillingen  og 
solgte  Stutteriet  til  Tietgen,    der  fortsatte  Avlen  til  1876.     Saa  blev 
det  hele  solgt  ved  Auktion. 

Om  de  6  gamle  Stutteristammer  skal  her  anføres  følgende: 

1)  Den  brune  Stamme  bestod  af  Tomler-  og  Fanestoddet.  Førstnævnte 
hørte  til  Stutteriets  mest  berømte,  leverede  især  fortræffelige  lette  Rideheste. 
Endnu  siger  gamle  Kulsviere  om  en  meget  livlig  Frederiksborghest,  at  den  har 
Tomlerblod  i  sig,  skønt  det  næppe  kan  paavises  hos  en  eneste.  Stoddet  har 
Navn  efter  en  Hingst,  „Tomleren",  fra  Ringsted,  men  det  blev  en  af  Prins  Georg, 
Vordingborg  Len,  foræret  Hingst  ved  Navn  „Recompence",  der  fik  grundlæggende 
Betydning  for  hele  Stammen,  og  dens  mandlige  Linie  holdt  sig  over  100  Aar. 
Der  var  et  Par  Gange  foretaget  Blodsopfriskning  paa  mødrende  Side  og  omkring 
ved  1800  maatte  der  tyes  til  fremmede  Hingste,  først  den  halvspanske  „Africano** 
og  siden  et  Par  Yorkshirehingste,  Dobson  og  Clipsey,  saa  Stammen  maa  be- 
tragtes som  fuldstændig  uddød.  Hingstene  „le  BraTe**  af  Tomlerstoddet  og 
FHoiinete  af  det  røde  spanske  Stod  har  været  Model  for  Rytterstatuen  paa 
Amalienborg  Plads  i  København. 

2)  Den  hTid^raa  Stamme  blev  dannet  af  hvide,  graa  og  meget  lysfarvede 
Hopper,  hvortil  der  omkring  ved  1700  blev  brugt  forskellige  graa  Hingste.  En 
af  disse,  Mignon,  fra  Pløen,  født  1690,  slog  igennem  og  blev  Stamfader  til  den 
længst  levende  af  kendte  Hingsteslægter  i  Danmark.  I  tredje  Slægtled  gav  den 
en  Matador,  Royal,  f.  1722,  der  blev  Fader  til  en  hvid  Hingst,  le  Bean,  f.  1728, 
som  grundlagde  den  betydeligste  hvide  Hingsteslægt  og  derved  kom  til  at  spille 
en  afgørende  Rolle  for  det  hTidfødte  Stod.  Dette  var  Genstand  for  megen  Op- 
mærksomhed fra  Kongens  Side,  men  havde  bestandig  store  Vanskeligheder  at 
kæmpe  med.  Ufrugtbarhed,  Svaghed  under  Opvæksten  og  Tilbøjelighed  for  Glas- 
■øjne  gjorde,  at  der  af  og  til  maatte  tilføres  nyt  Blod  ogsaa  fra  ikke  hvidfødte  Dyr. 
Slægten  le  Beau  gav  det  sidste  hvide  mandlige  Skud  i  Hother,  f.  1844. 

3)  Den  graa  Stamme  blev  udskilt  fra  den  hvidgraa,  da  denne  omkring  1740 
søgtes  omdannet  til  en  hvidfødt,  og  den  har  ogsaa  sit  mandlige  Udspring  fra  den 
hvidgraa,  idet  ovennævnte  „le  Beau"  var  Fader  til  en  graa  Hingst,  ^Exellent", 
•der  blev  Stamfader  til  den  vigtigste  graa  Hingsteslægt.  Den  graa  Stamme  holdtes 
ren  til  1796,  da  den  sidste  rentrukne  graa  Hingst,  „Yild",  døde.  Derefter  blev 
der  indblandet  forskelligt  fremmed  Blod  paa  Spindesiden,  men  Hankønslinien 
bevaredes.  Til  denne  hørte  omtalte  Merknrj  f.  1834,  der  1852  kom  tilbage  til 
Stutteriet  og  gennem  Augnstns,  Kulsvieren,  Regulus  blev  Ophavet  til  de  nu- 
levende Regulusheste.  Det  maa  dog  stadig  erindres,  at  der  paa.  mødrende  Side 
har  været  stærke  Indblandinger.  Saaledes  blev  Regnlus  ved  en  Fuldblodshoppe, 
„Jutta",  Fader  til  Regulus  II,  som  man  nu  er  tilbøjelig  til  at  regne  for  Stam- 
fader. Men  i  Virkeligheden  kan  Slægten  altsaa  føres  direkte  tilbage  til  Mignon, 
f.  1690. 

4)  Den  blaaskimlede  Stamme  var  vistnok  væsentlig  dannet  af  det  saa- 
kaldte  Mohrenkopstod  fra  Andersskov  og  et  frisisk  Stod,  som  Chr.  IV  havde 
indført  til  Esrom.  Det  blaaskimlede  Stod  leverede  mange  udmærkede,  kraftige, 
forholdsvis    svære    Vognheste.      Stammen    holdtes    især   oppe    ved    Afkom    efter 


56 

Hercules,  f.  1725,  men  allerede  omkring  1770  maatte  der  søges  Hjælp  hos  det 
sorte  Stod,  og  efter  1808  blev  benyttet  en  fremmed  Hingst,  den  indkøbte  sorte 
Qnadratns,  hvis  sidste  Skud  var  Tamerlan,  f,  1854.  Mohrenkopnavnet  har 
holdt  sig,  men  det  kan  kun  anvendes  paa  ubestemmelige  Rester  blandt  Nutidens 
Heste. 

5)  Den  sorte  Stamme,  De  sorte  Heste,  der  oprindelig  fandtes  paa  Stutte- 
riet, blev  stærkt  supplerede  ved  Indførsel  af  sorte  Spaniere,  først  af  Kristian  d. 
4de  og  senere  i  endnu  højere  Grad  af  Kr.  d.  5te,  der  endog  skal  have  ejet 
70—80  spanske  Hopper  og  5  Hingste.  De  spanske  Hingsteslægter  havde  imid- 
lertid svært  ved  at  holde  sig,  allerede  1747  maatte  der  benyttes  en  Hingst,  More» 
af  den  blaaskimlede  Herculusslægt,  og  omkring  1800  den  tidligere  nævnte 
Åfricano,  der  ogsaa  bedækkede  i  den  brune  Stamme.  De  sorte  Stod  blev  for- 
blandede og  gik  til  Grunde,  som  de  andre;  nogen  Betydning  for  Nutidens  Frede- 
riksborgheste har  de  dog  haft  gennem  Morian  II,  der  blev  Fader  til  Ullerød  og 
Strøhin^sten. 

6)  Den  røde  Stamme.  Indenfor  det  sorte  spanske  Stod  fødtes  1696  en  rød 
Hingst,  Agreeable.  Den  gav  baade  røde  Sønner  og  Døtre.  Disse  Halvsøskende 
parredes  sammen,  og  derved  grundlagdes  det  røde  Stod  med  Jagthornsmærket, 
altsaa  ved  meget  stærk  Indavl.  Snart  maatte  dog  tilføres  lidt  fremmed  Blod, 
men  paa  Hankønssiden  holdt  Agreeable-Linien  sig,  og  Stammen  blev  derefter 
holdt  ren  til  henimod  1800.  Den  berømte  Stodhingst,  Bæveren,  f.  1782,  havde 
en  Moder  af  blandet  Stutteriblod  og  medførte  altsaa  en  Opfriskning;  dens  Slægt 
er  bevaret  gennem  Bæverhingstene,  som  er  kendt  op  til  vore  Dage,  især  fra 
Løvenborg.  Dog  har  de  ingen  Matador  leveret,  saa  Agreeable-Mandssiden  maa 
betragtes  som  uddød,  men  gennem  Hoppen  Sabina,  f.  1833,  er  Bæverblodet  ud- 
bredt til  næsten  alle  de  røde  Frederiksborgheste. 


Frederiksborghesten. 

Nutidens  Frederiksborghest  er  væsentlig  fremgaaet  af  Hingste 
fra  Stutteriet  og  Hopper  af  Landrace,  men  Stutteriiiingstene  var 
vel  at  mærke  langt  fra  at  være  af  ren  gi.  Stutterirace.  De  Stutteri- 
hingste, som  har  faaet  nogen  Betydning,  havde  nemlig  meget  en- 
gelsk Fuldblod,  noget  Landrace  og  en  enkelt  meget  arabisk  Fuld- 
blod i  sine  Aarer.  Af  saadant  Ophav  er  den  saakaldte  Frederiks- 
borghest, og  Avlen  med  den  er  i  Grunden  lykkedes  forholdsvis  godt 
hidindtil.  Det  er  bleven  større  og  kraftigere  Hest,  mere  værdifuld 
til  Salg  og  bedre  egnet  for  Nutidens  Landbrug,  altsaa  mere  ren- 
tabel. Nogen  fast,  ensartet  Type  er  der  ikke  endnu,  men  en  Del 
Egenskaber  er  dog  almindelig  fremherskende. 

Det  er  ca.  1,65  m  høje,  velproportionerede,  rundbyggede,  godt 
sluttede,  trivelige  og  sunde  Heste  med  god  Holdning  og  fortrinligt 
Temperament,  skønt  de  ikke  er  meget  ædle  af  Præg.    De  har  vel- 


57 

stillede,  tørre  Ben,  en  let,  snild  og  mange  tillige  meget  høj  Be- 
vægelse, især  fortil,  medens  Haseaktionen  i  Reglen  lader  meget 
tilbage  at  ønske,  baade  hvad  Højde  og  Fremskub  angaar.  De  egner 
sig  udmærket  til  lettere  Kørsel  og  nogenlunde  godt  til  Landbrugs- 
arbejde,  er  helt  igennem  behagelige  Heste  at  bruge,  derfor  har  de 
ogsaa  mange  varme  Tilbedere  og  Forkæmpere. 

Hovedet  er  lille,  smukt,  ofte  orientalsk,  med  gode  Sanseorganer 
og  er  i  Reglen  godt  forenet  med  Halsen.    Denne  er  hverken  lang  el. 


Fig.   18.     „Sira'\  f.    1889.     Stbg    B  I.,  Nr.  66. 

Rød  med  hvide  Pletter,  I68V-2  m  (10  Kv.  4'/2")- 

Beskrivelse  i  Stbg.:    Køn,  rummelig  Hoppe;    lang,  lidt  lav  Ryg;  velstillede  Ben; 

meget  god  Bevægelse.     Fader:   „Sir"  efter  Hamlet  Nr.  211.     Moder:    „Jesabella" 

efter  en  Søn  af  Bæveren  II]     Moder  til  „Zarif  Sigurd",  Fig.  18. 

særlig  fin,  men  vel  ansat  og  godt  brugt.  Manken  er  tilrundet  og  kort, 
Ryggen  ofte  lav,  Lænden  muskuløs.  Krydset  tilrundet  og  som  Hel- 
hed bredt,  men  mangler  dog  tit  over  Omdrejerne,  ligesom  Laarene 
hos  de  fleste  er  mangelfulde.  Halen  er  indstukken  og  ikke  saa 
godt   baaret,   som    man    skulde   vente  efter  Temperamentet  og  det 


58 

orientalske  Blod.  Farven  rød  med  Aftegn,  sort  el.  brun,  men  ogsaa 
skimlede  forekommer. 

Der  er  3  Hingste,  som  har  haft  stor  Betydning  og  ligesom 
grundlagt  hver  sin  Slægt,  det  er :  Regulus  II,  Hamlet  og  Pegasus. 
(Se  Slægtoversigt  B  I.). 

Førstnævnte,  født  1871,  er  den,  som  har  mest  engelsk  Fuldblod 
i   sine  Aarer,    men    kan   jo   forøvrigt   i  lige  Linie  følges  tilbage  til 


Fig.  19.  Regulus  Frode,  f.  1894.  Stbg.  Bl,  Nr.  301.  Sort,  1,72^'.2  m.  (11  Kv). 
Beskrivelse  i  Stbg.  1898:  En  anselig  Hingst  af  Frederiksborgpræg.  Hovedet 
forholdsmæssigt,  ret  godt  forenet  med  en  velrejst  Hals;  Ryggen  lidt  lav;  Lænd, 
Kryds  og  Haleansætning  god;  god  Brystdybde ;  Laarene  noget  tynde;  gode  Under- 
laar;  velbøjede  Haseled;  Bagkoderne  noget  anstrængte;  Forbenene  noget  indknebne 
under  Knæet;  Bevægelsen  god  og  regelmæssig. 


Mignon,  f.  1690,  i  den  hvidgraa  Stamme,  og  der  er  ogsaa  en  Del 
Landrace  paa  dens  Stamtavle.  Regulushestene  minder  ikke  just 
om  deres  ædle  Ophav  paa  de  heldigste  Steder.  De  er  lidt  grove 
af  Hoved  og  Hals,  bløde  af  Ryg,  smalle  over  Omdrejerne,  tynde  af 


59 

Laar  (efter  Regulus  II. s  Moder,  Jutta  XX)*),  klejne  af  Ben  og  har 
Tilbøjelighed  for  Vand  i  Haserne,  men  deres  høje  Bevægelse  og 
udmærkede  Opførsel  for  Vogn  forsoner  med  mange  Fejl,  og  det 
sorte  Lød  uden  Aftegn  bidrager  til  et  ensartet  Udseende.  Mang- 
lerne er  der  efterhaanden  bødet  meget  paa,  dels  ved  Udvalg  og 
især  ved  Parring  med  Hopper  af  anden  frederiksborgsk  Afstam- 
ning.    Navnlig   har   Parring   med  Hamlet-Hopper   ofte   givet   godt 


r^vi    4  ■'■1 


Fig.  20.  Zarif  Sigurd,  f.  1898,  Stbg.  B  I.,  Nr.  498.  Rød,  hvide  Bagkoder. 
1,70  m.  (10  Kv.  5"). 
Beskrivelse  i  Stbg.  1902:  En  smuk  og  meget  tiltalende  Hingst  af  Frederiks- 
borgpræg; Halsen  velrejst  og  godt  forenet  med  Hovedet;  Kroppen  dyb  og  bred, 
men  lidt  lang  af  Mellemstykke  og  blød  af  Ryg;  Krydset  ædelt  og  stærkt;  Benene 
lidt  løse  fortil  og  højre  Forben  lidt  kalveknæet;  gode  Laar  og  Underlaar,  stærke 
Haser,  men  lidt  anstrængte  Bagkoder;  Bevægelsen  høj  og  energisk. 

Resultat.     Samtidig  synes  den  sorte  Farve  at  fortrænges.     Regulus 
Frode  og  Regulus  Viebjerg  er  Stam  holdere  for  Tiden. 


XX  betyder  engelsk  Fuldblod. 


60 

Hamlet,  f.  1869  paa  Stutteriet,  var  Sønnesøn  af  Araberen  Zarif, 
der  blev  født  i  Wiirtemberg  1854  og  indkøbt  derfra  til  Stutteriet. 
Foruden  dette  arabiske  Blod  har  Hamlet  i  sin  Stamtavle  mange 
Stutteriheste  især  af  det  røde  Stod  medjagthornsmærket,  dertil  lidt 
engelsk  Fuldblod  og  Landrace.  Den  havde  stor  Nedarvningsevne  og 
leverede  meget  Afkom  efter  sin  egen  Model,  lidt  smaa,  men  kønne 


Fig.  21.  Vigas,  f.  1888.  Stbg.  B.  I.,  Nr.  8.  iFot.  1908).  Rød,  2  hvide  Bag- 
koder, 65V2"  (nn/4  Ctm.). 
Beskrivelse  i  Stbg.  1892:  Ret  smuk  Hingst  med  velrejst  Hals,  ret  godt  for- 
enet med  et  forholdsmæssigt,  dog  lidt  bredkæbet  Hoved;  Ryggen  ret  god,  men 
Lænden  ikke  muskelfyldig  nok;  muskuløs  Underarm,  men  fin  under  Knæene, 
og  højre  Forben  noget  kalveknæet;  Bagbenene  velstillede  med  gode  Laar  og 
Underlaar,  men  med  lidt  Galle  i  Has  og  Koder;  Bevægelsen  ret  god.  1895: 
Krydset  er  noget  smalt  og  Laarene  noget  korte;  Fortykkelse  af  Huden  paa  begge 
Forben. 


Heste    med   orientalsk    Hoved,    udskaaren   Hals,    tilrundet  Manke, 
lav  Ryg   og   livligt  Temperament.     Blandt  dens  mange  Sønner  har 


61 

Zarif,  f.  1889,  faaet  langt  den  største  Betydning,  den  var  Hingste- 
faderen i  Slægten  og  havde  ved  sin  Død  1907  34  statspræmierede 
Sønner.  Med  ham  er  Familiens  Type  forandret  en  Del  i  Retning 
af  det  større,  kraftigere  og  grovere.  Zarif  har  ikke  gavnet  Tem- 
perament og  Bevægelse;  meget  af  dens  Afkom  har  mindre  god 
Opførsel  for  Vogn,  daarlig  Haleføring  og  rette  Bagkoder,  men  allige- 
vel er  det  værdifuldere  end  noget  andet,  og  det  ser  ud,  som  Mang- 
lerne er  i  Aftagende  samtidig  med,  at  den  betydelige  Størrelse  be- 
vares. Zarifferne  er  for  Tiden  de  mest  bærende  i  Frederiksborg- 
avlen. Farven  overvejende  rød.  Zarif's  store  Nedarvningsevne  er 
saa  meget  mere  bemærkelsesværdig,  som  dens  Afstamning  var 
temmelig  blandet.  Dens  Moder  Regine  var  en  lille,  køn,  rød 
Præmiehoppe  med  anstrængte  Koder  og  fransk  Forstilling,  men 
høj  og  kraftig  Bevægelse,  faldet  efter  Regulus  II  og  en  sort  Hoppe, 
der  var  efter  en  blandet  Hingst  og  en  Hoppe  af  jydsk  Race. 

Zarifslægtens  bedste  Hingste  er  formentlig  Guldfuks  og  Frem, 
naen  det  er  dog  meget  tvivlsomt,  om  nogen  af  dem  bliver  Hingste- 
fædre i  den  Grad,  som  Zarif  var  det. 

Pegasus,  f.  1882,  havde  mindre  Fuldblod,  mere  Stutteri-  og 
Landrace  i  sine  Aarer,  selv  om  den  paa  fædrende  Side  kan  føres 
direkte  tilbage  til  Fuldblodshingsten  Zampa.  Den  kom  til  Præstø 
Amt  1885  og  har  haft  stor  Betydning  der.  Pegasushestene  er  ikke 
store,  men  ret  førlemmede,  med  god,  fast  og  kraftig  Bevægelse. 
Blandt  dens  Sønner  kan  nævnes  Vigas,  Pascha,  Hermod  m.  fl., 
men  Slægten  synes  ikke  for  Tiden  at  kunne  give  betydelige  Hingste. 
Farven  brun  eller  rød. 

Frederiksborghesten  er  i  det  hele  taget  i  ret  god  Fremgang 
saavel  i  Størrelse  og  Bygning  som  Antal.  Kun  paa  Fyn  har  den 
tabt  Terrain,  ellers  breder  den  sig  paa  de  gammeldags-ordinære 
Landhestes  Bekostning,  og  i  Frederiksborg,  Præstø,  Sorø  og  Born- 
holms Amter  udgør  den  Hestebestandens  brede  Lag.  Der  frem- 
kommer nu  indenfor  Racen  mange  elegante,  lettere  Køreheste  paa 
omkring  ved  1,70  m.,  og  de  afsættes  til  gode  Priser,  særlig  er  de 
som  har  høj  Gang  meget  stærkt  efterspurgte. 

Som  Race  betragtet  er  Frederiksborghesten  jo  temmelig  ung, 
mange  vil  knap  nok  anerkende  den  som  Race  endnu,  og  den  be- 
staar  i  hvert  Fald  af  et  forholdsvis  lille  Antal  Individer.  Hvor  vidt 
den  kan  holde  sig  og  gaa  fremad  i  Udvikling  beror  i  første  Linie 
paa,   om  der  indenfor  dens  Rammer  fødes  betydelige  Hingste  med 


62 

stor  Nedarvningsevne.  I  saa  Henseende  er  det  umuligt  at  spaa, 
men  det  kan  ikke  nægtes,  at  den  Slags  Individer  er  overordentlig 
sjældne,  og  at  Risikoen  for  at  komme  til  at  mangle  dem  derfor  er 
ret  stor. 

Den  jydske  Hest. 

Hesten  paa  den  jydske  Halvø  er  Ætling  af  de  gamle  Strids- 
gangere  og  repræsenterer  den  letteste  Gren  af  Nordsøracerne.  Fra 
Middelalderen  og  op  mod  1800  er  den  næppe  undergaaet  store 
Forandringer,  det  har  været  en  ca.  1,57  m.  høj,  førlemmet  Arbejds- 
hest en  Del  forskellig  paa  de  forskellige  Egne,  sværest  og  bedst 
paa  Randersegnen,  Mors  og  i  Thy. 

Der  har  fra  Oldtiden  været  indført  Hingste  fra  de  fremmeligere 
Hertugdømmer,  baade  til  Jylland  og  Fyn,  men  der  var  oprindelig 
næppe  nogen  større  Forskel  i  Typen  paa  disse  Steders  Heste- 
bestand. Noget  mere  afvigende  var  vel  nok  de  holstenske  Heste^ 
som  indførtes  i  det  18.  Aarh.,  især  til  Herregaardene,  men  en 
stærkere  Paavirkning  af  fremmed  Blod  blev  den  jyske  Hest  først 
udsat  for  i  1ste  Halvdel  af  19.  Aarh.  1824  oprettedes  et  Hingste- 
depot paa  Mosgaard  ved  Aarhus,  hvor  der  opstaldedes  10  York- 
shirehingste (de  Nielsenske)  og  endda  flere  af  Frederiksborg  Stutteri- 
heste. De  udstationeredes  i  Bedækningssæsonen  rundt  om  i  hele 
Jylland  og  Nordslesvig.  De  smaa  Frederiksborgheste  faldt  ikke  i 
Jydernes  Smag,  de  var  desuden  lidet  frugtbare  og  fik  derfor  ringe 
Betydning.  Yorkshirehingstene  leverede  i  første  Led  mange  værdi- 
fulde Handelsheste,  og  blev  derfor  benyttede  en  Del,  men  det  blev 
bestandig  tarveligere  i  følgende  Generationer.  Heller  ikke  slap 
Jylland  helt  for  „Blodsbacillen"  1830erne.  Der  dannedes  flere 
Aktieselskaber  med  Fuldblodshingste,  og  Hertugen  af  Augustenborg 
fik  sammen  med  en  Del  Godsejere  og  Officerer  oprettet  Vædde- 
løbsbaner baade  ved  Randers  og  Horsens.  Paa  Avlen  fik  det  dog 
næppe  nogen  Indflydelse. 

Overfor  disse  Tilstande  stod  de  Nielsenske  Hingste  i  et  ret 
flatterende  Lys,  og  der  gjordes  et  Forsøg  til.  1843  oprettedes  igen 
et  Hingstedepot,  denne  Gang  paa  Koldinghus,  og  der  indkøbtes  i 
1840erne  ca.  40  Yorkshirehingste  (de  Bardenflethske),  men  2det 
Forsøg  var  ikke  heldigere  end  det  første,  og  Resultatet  blev  stadig 
daarligere,  saa  Benyttelsen  af  Depothingstene  svandt  hurtig  ind  til 
et  Minimum.     Men  den  jyske  Hest  havde  faaet  et  Knæk,  som  det 


63 

saa  ud  til  at  den  aldrig  skulde  forvinde;  der  fødtes  stadig  flere 
Individer,  som  mindede  om  det  ædle  Blod  paa  forkerte  Steder, 
finbenede,  langbenede,  fladribbede  og  utrivelige  Dyr. 

Paa  dette  Tidspunkt  slog  Renavlsteorien  igennem  med  Prof. 
Prosch  som  største  Talsmand^  men  det  er  et  stort  Spørgsmaal,  om 
Racen  kunde  være  rejst  paa  det  alene,  hvis  ikke  Tilfældet  var 
kommen  til  Hjælp. 

En  tysk  Hestehandler,  Oppenheimer,  i  Hannover,  sendte  1862 
en  3-Aars  Hingst  til  Randersegnen;  den  stod  først  i  Robdrup,  senere 
i  Lime  og  fik  Navnet  „Oppenheim".  Den  var  med  i  en  Sending 
Suffolkheste,  som  Oppenheimer  skulde  skaffe  til  Mecklenborg,  men 
blev  forfangen,  og  maaske  var  det  Aarsagen  til,  at  dens  Rejseplan 
ændredes.  Den  var  næppe  af  ren  Suffolkrace,  thi  vel  var  den 
rød,  men  den  havde  Aftegn  og  var  meget  førlemmet,  saa  den  har 
nok  haft  noget  Shireblod  i  sig.  Den  var  over  1,72  m.  høj,  vel- 
bygget, dyb  og  bred,  og  særdeles  godt  sluttet.  Bevægelsen  skal 
oprindelig  have  været  kraftig  og  regelmæssig.  Halsen  var  velansat, 
godt  forenet  med  et  langt  krumt,  skarpt  og  smalpandet  Hoved. 
1869  maatte  den  slaas  ned  paa  Grund  af  Forfangenheden. 

Oppenheim  faldt  straks  i  Bøndernes  Smag,  og  den  fik  hurtig 
en  Del  af  Randersegnens  bedste  Hopper  at  bedække.  Afkommet 
blev  godt,  svært,  ofte  grovt,  og  det  holdt  sig  i  følgende  Generationer, 
saaledes  at  der  nu  eksisterer  en  stor  Oppenheimstamme  delt  i  3 — 4 
Slægter,  som  i  hvert  Fald  paa  den  mandlige  Side  rummer  alt,  hvad 
der  anerkendes  i  Jylland.  Paa  dette  Grundlag  er  der  oparbejdet 
en  moderne  jysk  Race,  det  er  Landracen  i  forbedret  Skikkelse, 
større,  sværere  og  kønnere.  Der  er  naaet  en  halv  Snes  Generationer 
bort  fra  Halvblodskrydsningerne,  7 — 8  Generationer  fra  Oppenheim, 
og  i  de  sidste  40  Aar  har  ingen  nævneværdig  Tilførsel  af  fremmed 
Blod  fundet  Sted,  saa  der  kan  virkelig  tales  om  Race-Renavl. 

Jyske  Hest  er  mellemsvær,  velegnet  for  Nutidens  Landbrugs- 
arbejde  og  for  lettere  Trækarbejde  i  Byerne.  Dens  Gennemsnits- 
højde er  ca.  1,70  m.,  og  med  en  Vægt  af  6—700  kg.,  men  den 
varierer  fra  betydelig  mindre  og  op  til  1,85  m.s  Heste  paa  hen- 
imod  1000  kg.'s  Vægt,  fra  Heste,  der  kan  gøre  nogenlunde  Fyldest 
for  en  Søndagsvogn,  til  Heste,  der  kun  egner  sig  for  svært  Træk 
i  Byerne.  Efter  Størrelsen  er  den  ikke  saa  dyb  som  Udlandets 
og  navnlig  ikke  saa  bred  bagtil,  men  det  er  en  køn,  net  Trækhest 
med   en    bedre  Overlinie   end    nogen    anden.     Dertil   har  den  for- 


64 

holdsvis  føre  og  tørre,  velstillede  Ben,  god  Bevægelse  især  i  Trav, 
god  Holdning  og  godt  Humør,  er  behagelig  at  bruge  og  trivelig  at 
fodre  paa. 

Hovedet  er  kønt  og  tørt  med  forholdsvis  livlige  Sanseorganer. 
Mange  er  endnu  krumnæsede  —  Arv  fra  de  engelske.  Halsen  er 
lidt  kort,  men  gerne  vel  rejst  og  ikke  nær  saa  svær  som  Belgiernes. 
Ryggen   temmelig   lige.    Lænden  kraftig,    Krydset  tilrundet  og  lidet 


Fig.  22.     Sylvia,  f.  1899.     Stbg    Nr.  3416.     (Fot.   1903). 

F. :  Aldrup  Munkedal  Nr.  839.     M.-F. :    Holger-Danske  Nr.  564. 

Rød  med  Skimmelblis,   1,77  cm.  (11   Kv.  2"). 

Beskrivelse:    Mægtig  Hoppe,    særdeles  velbygget   og  tiltalende;    velstillede  Ben; 

god  Bevægelse. 

hældende,  men  mangler  Bredde  især  over  Omdrejerne.  Dette  Punkt, 
saavel  som  Laarmuskulaturen  er  kun  tilfredsstillende  hos  faa 
Individer,  medens  Bringen  til  Gengæld  er  af  udmærket  Bredde, 
undertiden  for  bred.  Hasen  er  passende  bøjet.  Koderne  lidt 
rette    og   lovlig   fine.  Hovene   ret  gode,    men    dog   hos  mange  for 


65 

smaa  eller  skøre.  Skulderen  er  ofte  stejl  og  løs,  hvad  der  maaske 
i  nogen  Grad  skyldes  den  almindelige  Brug  af  Bringesele.  Farven 
mest  rød  med  Aftegn,  dernæst  brun  og  sort;  Skimler  yndes  ikke. 
Blandt  de  Hingsteslægter,  som  har  haft  stor  Betydning  i  den 
jyske  Avl,  og  som  til  forskellig  Tid  har  spillet  Hovedrollen,  skal 
følgende  nævnes.     (Se  iøvrigt  Slægtsoversigt  A  I). 


Fig.  23.  Grantorp,  f.  1864.  Stbg.  Nr.  215.  (Fot.  1872). 
Sort  uden  Aftegn.  1,72  m.  (11  Kv.). 
Beskrivelse  af  J.J.  1883:  Hingsten  er  mager  og  affældig,  men  livlig;  Præget  for- 
ædlet; Hovedet  ædelt;  Halsen  noget  svær,  men  velrejst;  Bringen  bred,  Brystet 
dybt  og  Bovlejet  godt;  Kroppen  lang  og  meget  letlivet;  Krydset  smalt  og  forædlet ; 
Benene  temmelig  svære,  ikke  videre  laadne ;  gode  Forben,  25  cm.  om  Pibe;  rette, 
svampede  Haser;  gennemtrædende  Bagkoder;  Halen  tyndhaaret;  Højden  1,70  m. 

Gjordmaal  188  cm. 
Præmie:  1.  ved  Landmandsmøderne  i  København   1869  og  i  Nykøbing  1872. 

1)  Grantorperne  (Todbjergerne).  Grantorp,  f.  1864,  stod  i 
Randersegnen,  og  Slægten  fortsattes  især  ved  Sønnen  Todbjerg, 
der  var  faldet  paa  en  Oppenheimhoppe.     Tillige  var  der  ikke  saa 

A.P.Jacobsen:   Hesteracer  og  Hesteavl.  5 


66 

lidt  Yorkshireblod  i  disse  Heste,  de  havde  noget  ædelt  Præg,  gav 
mange  gode,  kønne  Heste  med  god  Rejsning,  god  Bevægelse,  men 
lang  Krop  og  korte  Ribber,  smalt,  ædelt,  tagdannet  Kryds  og  ofte 
daarlige  Hove.  De  „regerede"  i  60erne,  men  holdt  sig  ikke;  der 
faldt  ingen  Hingst,  som  kunde  bevare  Slægten. 


Fig.  24.     Valdemar  Engebjerg,  f.  1883.     Stbg.  Nr.  449.     (Fot.  1888). 
Sort  med  hvide  Bagkoder. 
1,75  m.  (11  Kv.  1").     Stangmaal  1,62  m.     Vægt  720  Pd. 
Beskrivelse  af  J.J.  1888:    Anselig  og  køn,  jysk  Hingst  med  smukt  Hoved  og  Hals, 
bred  Bringe,   godt  Skulderleje,    lidt    flad    l5ag  Bovene,    ellers  god,  dyb  og  trivelig 
Krop;  204— 206Vo  cm.  (78—79")    Gjordmaal ;    noget  kort,    ikke    bredt    og  lidt  af- 
rundet Kryds  med  lidt  lavt  siddende  Hofter;  fyldige  Laar,  men  hul  mellem  Hofterne 
og  Laarkøllerne ;  Benene  middelsvære,  38  cm.  (14^/2")  om  Knæ  og  25  cm.  (9V2") 
om  Piben,    og    kun    lidt    behaarede;    fyldige  Underarme;    lidt  fremstaaende  Knæ 
samt  lidt  Skal  paa  højre  Haseled;    Bagkoderne  ret  gode  og  Hovene  meget  gode; 

Bevægelsen  god  og  kraftig.     1904:    Hingsten  holder  sig  paafaldende  godt. 
Præmie:    1ste  og  Sølvmd.  ved  Udstillingen  i  Kbhvn    1888,  Ilte  ved  Landmands- 
mødet  i  Randers  94,   1ste  og  2den  Afkomspr.  1888—99. 


2)  Elkjærerne.  Elkjær,  f.  1868,  var  en  Sønnesøn  af  Oppen- 
heim  og  har  især  gennem  Sønnen,  Lyngaa,  f.  86,  leveret  meget 
godt  Afkom.     Det  var  ikke  store  og  ikke  dybe  af  Bryst,  men  for- 


67 

øvrigt  trivelige,  velproportionerede  Heste  med  god  Bevægelse.    Men 
i  de  følgende  Slægtled  kom  ingen  „Matador". 

3)  Ginnerapperne  (Essenbækkerne).  Ogsaa  Ginnerup  var 
Sønnesøn  af  Oppenheim;  den  kom  især  i  Vælten  ved  sin  Søn 
Essenbæk,  f.  76,  der  i  1880erne  stod  meget  højt  og  havde  talrige 
anerkendte  Sønner,  men  disse  skuffede  som  Avlsdyr.  Det  var  store, 
meget  velformede,  rund-  og  glatbenede  Heste  med  kraftig  Be- 
vægelse. 

4)  Valdemarerne.  GI.  Valdemar  i  Toustrup  v.  Laven  var  lige- 
ledes Sønnesøn  af  Oppenheim.  Hans  Slægt  deler  sig  i  tre  Grene 
efter  3  af  hans  Sønner. 

a)  Valdemarerne  i  snævrere  Forstand  med  Vald.  Engebjerg 
(Kongepr.  1888)  og  Vald.  Engebjerg  IV  (Kongepr.  1894)  som  de 
mest  bekendte  Repræsentanter,  var  kønne,  noget  lette  og  letlivede 
forædlede  Heste  med  lidt  fine  Ben,  men  god  Bevægelse  og  brillant 
Opførsel  for  Vogn.  Det  var  udmærkede  Brugsdyr  og  meget  yndede, 
men  de  følgende  Slægtled  er  enten  faldet  for  klejne  ud  eller  de 
som  Vald.  Korsgaard  og  hans  Søn,  Horse  Korsgaard,  er  slaaet  over 
i  en  hel  anden  sværere  og  grovere  Type,  og  Slægten  synes  at  gaa 
tilbage. 

b)  Trymerne.  Thorwald  paa  Mors  blev  Fader  til  Trymer,  som 
efter  at  den  i  Slesvig  var  bleven  kasseret  for  Spat  kom  til  Lang- 
holt, og  der  leverede  mange  gode  Hingste,  hvoriblandt  Malm,  Negus 
og  Spadille.  Efter  disse  er  der  faldet  mange  svære,  grove  værdi- 
fulde Heste  med  kraftig  Bevægelse,  trods  noget  vandfyldte  Haser. 
Der  faldt  ogsaa  et  Par  gode  Hingste,  men  det  ser  ikke  ud  til  at 
Slægten  formaar  at  holde  sig  vedlige. 

c)  Munkedalerne.  Gennem  Valdemar  Lemvig,  GI.  Munkedal 
og  Munkedal  U  blev  Valdemar  i  Toustrup  Stamfader  til  Åldrup 
Munkedal  saa  vel  som  hele  den  øvrige  Munkedalsslægt.  Det  er 
den  friske  Gren  paa  Træet,  den,  der  for  Tiden  er  stærkest  Vækst 
i.  Munkedalerne  er  store,  stærktbyggede,  velsluttede  Heste  med 
fortrinligt  Midterstykke  og  føre  Ben.  Hoved  og  Hals  er  lidt  grovere. 
Manken  højere.  Ryggen  kortere  og  stærkere  end  paa  de  fleste 
andre  jyske  Heste;  det  er  de  sværeste  og  værdifuldeste,  men  de 
har  ikke  saa  god  Bevægelse.  Paa  Munkedalgrenen  var  Åldrup  M., 
f.  93,  Kongepr.  1900,  det  kraftigste  Skud,  og  Nutidens  Fænomen 
inden  for  den  jyske  Hest.  Som  Individ  var  Åldrup  M.  meget  be- 
tydelig,  stor,   stærk   og   smuk,   næsten  Idealet   af  en  mellemsvær 

5* 


68 

Trækhest,    bred   af  Bryst   og  Bringe,   med  glimrende  Overlinie  og 
hvælvede  Ribber.    Dens  Underlaar   og  Haser  manglede  lidt  i  Side- 


Fig.  25.     GI.  Munkedal,  f.  1883.     Stbg.  Nr.  445.  (Fot.  1904). 

Mørkerød   med   hvid  Manke    og  Hale,    bred  Blis   og  hvide,    noget  spættede  Ben 

samt   hvid  Plet   under  Bugen,    11  Kv.  1"  (175  cm.),   63"    (165  cm.)    Stangmaal. 

1890:  Vægt  1560  Pd. 

Beskrivelse  af  J.  J.  1888:  En  god  Type  paa  en  svær  jydsk  Hest;  noget  hvælvet 
Næseryg;  vel  ansat,  noget  svær  Hals;  bred,  dyb,  kort  og  sluttet  Krop,  meget 
god  Bagpart.  Føre  laadne  Ben  med  lidt  fremstaaende  Knæ  og  rette  Haser 
med  Skal  indvendig,  stejle  Koder,  god  Bevægelse,  baade  i  Skridt  og  Trav. 
1890:  Mere  ret  i  Haserne  og  løs  i  Forbenene. 

Præmier:  Ilte  ved  Udstillingen  i  København  1888,  2den  (Gruppe)  ved  Land- 
mandsmødet  i  Randers  1894,  1ste  Afkomspræmie  hvert  Aar  1891  —  1904. 


bredde,  Koderne  var  noget  rette,  og  Bevægelsen  mangelfuld.    Men 
det  er  dens  fænomenale  Nedarvningsevne,  der  har  skaffet  den  sin 


69 

nuværende  Plads  i  jysk  Hesteavl.    Afkommet  er  fremragende  baade 
i  Form   og  Masse,    triveligt   og  værdifuldt,    temmelig  fri  for  Raspe 


Fig.  26.     Ølgod,  f.  1879.     Stbg.  Nr.  378. 
Blankbrun  med  Strimmelblis  og  hvide  Bagkoder  samt  graa  Haar  i  Halen 

og  paa  Benene. 
1,70  m.  (10  Kv.  5"),  Stangmaal  1,59  (61").  Vægt  775  kg. 
Beskrivelse  zX  ].].  1884:  Hingsten  er  overordentlig  svær  og  ligner  en  Karre- 
hest. Hovedet  er  stort  og  krumnæset  med  smaa,  dybtliggende  Øjne.  Halsen 
velansat  og  velrejst  med  fortrinlig  Nakkebøjning.  Brystet  er  meget  dybt 
206  cm.  (70")  i  Gjordmaal),  Bringen  overordentlig  bred;  Bovpartiet  udmær- 
ket. Kroppen  lang  og  høj  bagtil,  men  dyb  og  sluttet,  Krydset  bredt,  fyldigt  og 
lige  med  højt  ansat  Hale,  denne  lidt  tynd,  Laarene  gode.  Benene  korte,  føre 
38V3  cm.  (I43/4")  om  Knæ  og  25^/0  cm.  (9V4")  om  Pibe,  noget  trinde  med 
lidt  krumme  Knæ  og  Overben;  Haserne  noget  fyldte  udvendig  og  bagpaa 
(Piphas);  Bagkoderne  noget  rette  og  Baghovene  lidt  smaa;  Forhovene  store  og 
ret  gode;  Bevægelsen  noget  snæver  fortil  i  Skridt,  men  god  og  kraftig  i  Trav. 


•Og  Surhed  og  har  ingen  skjulte  Arvefejl,  men  det  faar  ogsaa  den 
mindre  kraftige  Bevægelse  og  de  rette  Bagben,  undertiden  smaa 
og  daarlige  Hove.    Trods  disse  Fejl  og  trods  megen  Lyst  til  Kritik, 


70 

har  alle  Dommerhold  i  Jylland  saa  vel  som  andre  Steder  sat  Al- 
drupperne  (dens  og  dens  Sønners  Afkom)  over  alt  andet  inden  for 
den  jyske  Hest.  Deres  fuldstændige  Dominering  er  Aar  for  Aar 
bleven  mere  iøjnefaldende  baade  ved  Kaaringer,  paa  Dyrskuer  og 
i  Stambøgerne. 

I  Femaaret  1907—11  er  der  i  Stambøgerne  ialt  optaget  180 
Hingste,  og  deraf  er  127  eller  over  70%  Aldruppere,  og  ialt  har 
Aldrup  M.  givet  ca.  100  statsanerkendte  Sønner.  Blandt  disse  har 
Prins  af  Jylland  og  Høvding  vist  sig  som  de  betydeligste  Avlsdyr, 
og  Slægten  synes  nu  at  brede  sig  og  være  i  stærkere  Udvikling: 
end  nogensinde  før.  Ved  Siden  af  Aldruplinien  findes  der  ogsaa 
enkelte  gode  Hingste  i  de  to  af  Munkedalernes  Sidegrene,  som 
dannes  af  Stanley  M.  og  Hollerup  M.,  men  de  synes  ganske  vist 
fortrinsvis  at  fremkomme  ved  Hjælp  af  Aldruphopper. 

5.  Ølgoderne  hører  ikke  med  til  Oppenheimstammen.  De 
menes  at  være  af  temmelig  ublandet  jydsk  Herkomst  ude  fra 
Vardeegnen,  hvor  Claus  Agersnap  blev  Fader  til  Esbjerg,  Agersnap 
og  Ølgod.  Sidstnævnte,  født  1879,  paa  en  daglig,  stærk,  jysk 
Hoppe,  kom  til  Rougsø  Herred,  Randers  Amt,  og  var  i  80erne  et 
Fænomen  af  Sværhed  og  med  et  groft,  noget  engelsk  Præg.  Den 
vejede  775  kg,  var  dyb,  bred  og  lang  af  Krop,  høj  bagtil,  havde 
føre  Ben,  god  Opførsel,  god  Bevægelse  trods  Svampethed  og  lidt 
fremstaaende  Forknæ.  Afkommet  lignede  den  og  var  som  Helhed 
betydeligt.  Dog  kneb  det  bestandig  med  Benenes  Kvalitet,  og 
Hovene  var  heller  ikke  gode.  Det  sidste  skyldtes  dog  noget  Hop- 
perne efter  Vivild  og  Grantorp,  som  Ølgod  især  kom  til  at  avle 
med.  Der  faldt  en  Mængde  fortrinlige  Hopper  og  ikke  mindre  end 
20  anerkendte  Hingste,  deriblandt  Bjarke,  Holger  Danske,  Niels 
Ebbesen,  men  disse  skuffede  noget  som  Avlsdyr,  idet  de  vel  gav 
gode  Hopper,  men  ingen  1ste  Klasses  Hingste,  og  paa  den  mand- 
lige Side  maa  Slægten  betragtes  som  uddød.  Imidlertid  er  Ølgod- 
blodet bevaret  gennem  Holger  Danske-Hopperne,  som  Aldrup 
Munkedal  har  avlet  med  i  Horsensegnen,  og  Niels  Ebbesens- 
Hopperne,  som  Hollerup  Munkedal  har  haft  paa  Grenaaegnen. 
Holger  Danske  og  Niels  Ebbesen  var  Helbrødre,  deres  Moder, 
Bolette,  Sønnedatter  af  Grantorp,  havde  meget  daarlige  Hove. 

Af  andre  Hingsteslæster  har  Cimbria-  og  Robert-Slægten  spillet 
en  mindre  Rolle  og  har  ogsaa  lidt  Betydning  i  Øjeblikket. 

Den  jyske  Hest  har  de  sidste  20—30  Aar  udviklet  sig  forhav- 


71 

sende  i  Størrelse,  Form  og  Ensartethed.  Stambogshingstene  er 
alene  de  sidste  10 — 15  Aar  bleven  3—6  cm  højere,  ca.  2  cm  svæ- 
rere om  Knæ  og  1  cm  omkring  Piben.  Flere  af  dem  maaler 
1,85  m.  el.  tæt  derved,  og  Ølgods  Vægt  overgaas  af  mangen  en 
3-Aars,  ja  endog  2-Aars  Plag.  Det  har  betalt  sig  at  lægge  Vind 
paa  større  Masse,  og  det  har  vist  sig,  at  selv  om  Hingstene  er 
sværere  end  ønskeligt  som  Brugsdyr,  er  der  ingen  Fare  for,  at 
Afkommet  i  Almindelighed  bliver  det.  Hingsten  skal  være  Over- 
maal.  Men  paa  den  anden  Side  er  det  begrænset,  hvor  stærkt 
det  betaler  sig  at  drive  paa  forøget  Vægt.  En  Efterligning  af  Shire- 
hesteavlen  vilde  næppe  være  heldig.  Saa  svære  Heste  er  mindre 
bekvemme  for  Opdrætterne,  og  der  er  Tegn  til,  at  en  Trækhest  til 
Trav  fremdeles,  ja,  maaske  i  stigende  Grad  vil  have  sine  Kunder 
paa  Verdensmarkedet.  Forøvrigt  vil  Racens  Udvikling  væsentligst 
være  afhængig  af,  hvorledes  Hingsteslægterne  arter  sig.  Der  er 
Grænser  for,  hvad  der  kan  kasseres  paa  Grund  af  enkelte  Fejl; 
det  betydeligste  maa  tages,  som  det  kommer. 

Racen  er  ogsaa  gaaet  fremad,  hvad  Kvaliteten  angaar.  Der 
blev  tidligere  klaget  meget  over  Svampethed,  især  i  Haserne,  og 
navnlig  hos  Hingstene.  Man  maa  dertil  erindre,  at  Hovedvægten 
var  lagt  paa  Racens  Udvikling  i  Størrelse  og  Masse.  Opdrættet 
maatte  følgelig  ernæres  meget  kraftigt,  for  at  det  kunde  vise  sig, 
hvilke  Individer  der  havde  Anlæg  for  Størrelse  og  Masse,  og  da 
den  forcerede  Opdrætning  i  Reglen  ikke  fulgtes  af  den  fornødne 
Motion  for  Dyrene,  ej  heller  af  tilstrækkelig  Pleje  af  Benene, 
maatte  det  medføre  megen  Svampethed,  og  det  maatte  give  sig 
særlig  slemt  til  Kende  hos  den  jydske  Hest,  deis  fordi  den  er 
laaddenbenet,  og  dels  fordi  den  har  forholdsvis  rette  Haser,  i  hvilke 
en  ringe  Vædskeansamling  altid  bliver  stærkere  synlig.  Nu  er  der 
sket  Forandring  til  det  bedre,  navnlig  med  Hensyn  til  Motion  og 
Benpleje,  og  samtidig  har  man  i  de  senere  Aar  ved  Udvalget  kun- 
net tage  større  Hensyn  til  Benenes  Kvalitet,  fordi  der  har  været 
et  større  Antal  gode  Individer  at  vælge  imellem.  Skøre  Hove, 
undertiden  for  flade,  oftere  for  smaa  og  stejle,  har  ogsaa  været 
altfor  almindelige  Fejl,  men  paa  dette  Punkt  er  der  ligeledes  sket 
megen  Fremgang.  Det  maa  her  bemærkes,  at  Hingste  ofte  har  daar- 
ligere  Hove  end  Hopper  og  Vallakker.  De  værste  Fejl  i  Racen  er 
vel  nok  stejle  Bagkoder  og  mangelfuld  Bevægelse,  især  i  Skridt. 
Begge  disse  er  fortrinsvis  udbredt  med  Munkedalerne,    og  det  saa 


72 

en  Tid  ret  farligt  ud,  men  efterhaanden  som  Slægten  breder  og 
forgrener  sig,  synes  det  som  ogsaa  disse  Onder  kan  trænges  til- 
bage. Hos  det  enkelte  Individ  kan  der  ved  passende  Ernæring  og 
rigelig  Bevægelse  under  Opvæksten  udrettes  meget  baade  mod 
Svampethed,  stejle  Koder  og  den  daarlige  Bevægelse. 

Ikke  alene  er  den  jyske  Hest  praktisk  talt  eneraadende  i  Jyl- 
land, men  ogsaa  er  den  dominerende  i  Tal  de  fleste  andre  Lands- 
dele, hvor  den  især  har  bredt  sig  paa  den  gamle  Landraces  Be- 
kostning. 

Lolland- Falster  har  vist  fra  Fortiden  haft  de  daarligst  byggede 
Heste.  I  1850erne  kom  en  Del  ædle  Landstodhingste  dertil,  og 
enkelte  Godsejere  indførte  Fuldblod.  Paa  den  svære  Jord  var 
sligt  jo  ganske  umuligt,  og  siden  blev  Omslaget  til  Jydeavl  fuld- 
stændigt. Der  har  kun  været  ganske  faa  Forsøg  med  udenlandske 
Trækheste  (Percheron),  og  nu  præmieres  kun  jyske  paa  Skuerne. 
Oppenheim  II  fra  Randersegnen  har  bidraget  sit  til  Fremgangen, 
og  for  Tiden  staar  nogle  Munkedalere  som  fornemmeligste  Bærere 
af  Avlen. 

Fyn  har  nok  oprindelig  haft  en  Hestebestand  lignende  Jylland, 
men  der  har  stadig  været  Smag  for  Krydsning  i  Hesteavlen,  en 
Smag,  som  sikkert  er  udbredt  fra  de  mange  store  Godser.  Om- 
kring Midten  af  forrige  Aarhundrede  kom  der  flere  Landstodhingste 
til  Fyn.  Deriblandt  var  ogsaa  Frederiksborgere,  og  disse  har  be- 
standig haft  enkelte  Fortalere,  men  de  har  aldrig  slaaet  rigtig  an, 
og  deres  Rolle  kan  nu  betragtes  som  udspillet,  Derimod  synes 
Indførelsen  af  svært  Halvblod  at  faa  blivende  Betydning.  Allerede 
Colonel,  f.  1857  i  Holsten,  gav  fortrinligt  Afkom,  men  af  dens  Søn- 
ner var  kun  Ållestedhingsten  bemærkelsesværdig  som  Avlsdyr,  og 
den  gav  endda  ingen  „Hingst".  Senere  kom  Young  Nording,  f.  i 
Hannover  1881,  og  Adjutant,  f.  i  Holsten  1886.  Nu  i  den  aller- 
sidste Tid  har  Indførslen  af  Oldenborgere  rigtig  taget  Fart,  og  denne 
Gang  arbejdes  der  energisk  paa  ligefrem  at  omplante  Racen  i  fynsk 
Jord,  dels  ved  fortsat  Krydsning  med  indførte  Hingste  og  dels  ved 
Indkøb  af  Hoppeføl. 

Alligevel  er  Jyderne  langt  talrigere  end  Halvblodet  og  paa  Syd- 
fyn omtrent  eneraadende.  Der  er  købt  og  maa  vel  fremdeles  købes 
mange  Avlsdyr  frajylland,  men  Fynboerne  har  ellers  været  heldige 
og  særdeles  dygtige  til  at  købe  Hingste,  saaledes  at  de  flere  Gange 
har  faaet  fat  i  det  allerbedste. 


73 

Paa  Sjælland  har  fra  gi.  Tid  været  en  lettere  Landrace,  og  Be- 
folkningen der  har  altid  haft  særlig  Lyst  til  at  komme  flot  og  hur- 
tigt ud  at  køre.  Det  har  sikkert  været  med  nogen  Selvovervin- 
delse, at  de  i  1880— 90erne  begyndte  at  indkøbe  Jyder,  men  nu  er 
disse  i  Majoritet  i  GI.  Roskilde  og  Københavns  Amter  og  findes 
forøvrigt  spredt  i  hele  Stiftet,  hvor  de  har  Fornøjelsen  at  konkur- 
rere med  næsten  Alverdens  Hesteracer,  baade  Fuldblod,  Halvblod 
og  Trækheste.  I  Østsjælland  og  Odsherred  er  det  fremmede 
Halvblod  ret  udbredt,  og  i  Løved  Herred  (Holbæk  Amt)  er  der 
mange  udenlandske  Trækheste  (nu  mest  Belgiere).  Resten  af  Øen 
er  væsentlig  Frederiksborghestens  Terrain. 

Baade  til  Fyn  og  Sjælland  er  der  i  de  seneste  Aar  indkøbt 
enkelte  belgiske  Hingste,  fortrinsvis  til  Vestsjælland.  Efterhaanden 
som  Opdrætternes  Indsigt  i  Avlen  bliver  større,  er  der  ikke  saa 
meget  at  risikere  ved,  at  der  findes  Avlsdyr  af  flere  Racer  paa 
samme  Egn,  og  en  Del  af  en  Races  Individer  kan  ofte  med  Fordel 
benyttes  til  Krydsning,  uden  at  det  svækker  Racen  synderligt. 

Den  islandske  Hest. 

Hestene  paa  Island  stammer  sikkert  mest  fra  de  norske  Vest- 
landsheste,  som  Kolonisterne  førte  med  sig  for  1000  Aar  siden, 
men  Ponnyracer  fra  Skotland  og  Irland  har  ogsaa  haft  Indflydelse. 
I  de  sidste  Aarhundre- 
der  er  der  næppe  indført 
Heste. 

Forholdene  paa  Is- 
land er  lidet  gunstige 
for  Hesteopdræt.  Spar- 
som Ernæring  har  tryk- 
ket Væksten,  Kulde  har 
tættet  den  lille  Islæn- 
ders Pels,  men  samtidig 
er  den  bleven  haard- 
før,  udholdende  og 
nøjsom  i  højeste  Grad. 
Den  er  sikker  paa  Fo- 
den, kan  klavre  op  ad 
stejle  Skrænter  og  har 
langt  større  Bæreevne, 


Fig.  27.     Islandsk  Pakhest. 


74 

end  dens  mangelfulde  Bygning  lover.  Den  bærer  sin  Hersker  paa 
Rejse  over  Ødemarkerne  og  Fjældryggene,  den  slæber  Tømmer  til 
Opførelse  af  Huse,  og  paa  sin  Ryg  bringer  den  Høsten  hjem  o.  s.  fr. 
Betegnende  er  det,  at  Høhøsten  opgives  i  Heste  Hø  (ca.  100  kg);. 
Vogne  anvendes  meget  lidt. 

De  islandske  Heste  varierer  overordentlig  meget  i  Bygning  og 
Præg,  men  gennemgaaende  er  de  ca.  1,25  m.  høje,  ret  spinkle  af 
Ben,  ikke  videre  kønne  af  Krop  og  med  grov  og  meget  daarlig 
baaret  Hals.  Der  er  ogsaa  stor  Forskel  paa  den  Pleje  og  Ernæ- 
ring, de  er  Genstand  for,  dels  i  de  forskellige  Egne  og  dels  efter,, 
hvad  de  enkelte  Heste  paa  Stedet  er  bestemt  til.    Ridehestene  væl- 


Fig.  2S.     Islandsk  Ridehest. 

ges  blandt  de  hurtigste  og  kønneste,  de  tilrides  i  Trav,  Pasgang  og 
„Tøngt"  (en  Mellemting  mellem  Pasgang  og  Trav),  de  ernæres 
bedre,  og  de  koster  ofte  3—400  Kr.  Pakhestene  gaar  ude  saa 
godt  som  hele  Aaret,  de  er  som  oftest  elendigt  byggede,  en  Del  af 
de  bedre  er  dog  baade  brede  og  stærke.  Alm.  Pris  50—100  Kr. 
Det  er  først  i  de  senere  Aar,  at  der  er  begyndt  at  gøres  noget 
for  Avlen.  1  1890erne  blev  paabegyndt  Kaaring  af  Hingste,  men 
det  forslaar  lidet  saalænge  det  er  almindeligt,  at  Hingste  og  Hopper 


75 
gaar  løse  sammen.  1902  afholdtes  det  første  Dyrskue.  Hestene 
bedømmes  i  2  Klasser,  Ride-  og  Pakheste.  Der  findes  nu  Heste- 
avlsforeninger. Enkelte  Knoglefond  tyder  paa,  at  Hestene  paa  Is- 
land var  større  i  tidligere  Tider,  da  Befolkningen  var  mere  vel- 
staaende. 

Island  har  ca.  40,000  Heste,  hvilket  er  ca.  1  Hest  for  hver 
2  Mennesker,  medens  der  i  det  egentlige  Danmark  kun  findes  ca. 
1  pr.  5  Mennesker.  Der  udføres  aarlig  ca.  4000  Heste,  mest  til 
England,  hvor  de  anvendes  i  Gruberne,  men  i  de  senere  Aar  er 
der  ogsaa  kommet  1—2000  her  til  Landet.  For  Øjeblikket  er  de 
stærkt  efterspurgte  i  det  mindre  Landbrug  og  til  let  Arbejdskørsel 
i  Byerne  og  til  Lystkørsel  for  Børn.  For  Landbruget  er  de  lovlig 
smaa.  De  kan  fødes  overmaade  billigt  og  kan  bestille  forholdsvis 
meget,  men  alligevel  er  en  voksen  Mands  Arbejdskraft  for  lidt  ud- 
nyttet ved  blot  at  følge  et  Par  Islændere. 

De  islandske  Heste  er  sildigt  udviklede,  de  kan  ikke  gøre  fuldt 
Arbejde  før  6— 7  Aars  Alderen;  til  Gengæld  bliver  de  meget  gamle, 
ofte  30—40  Aar.    Der  forekommer  alle  mulige  Farver. 

Den  farlige  Sygdom,  Snive,  som  de  russiske  Heste  kan  være 
befængt  med,  forekommer  ikke  paa  Island. 

Paa  Færøerne  findes  der  forholdsvis  faa  Heste,  i  1893  kun  631, 
og  de  spiller  en  meget  ringe  Rolle,  thi  Færingen  lever  mest  af 
Fiskeri  og  Fuglefangst,  men  nogen  Anvendelse  finder  de  dog  til  at 
bære  Gødning  ud  om  Foraaret  og  Tørv  hjem  om  Efteraaret.  De 
er  lidt  større  end  de  islandske.  Der  er  krydset  med  Heste  fra 
Skotland,  men  navnlig  med  Heste  fra  de  nordlige  Kystegne  i  Norge. 


Hesteavlens  Økonomi. 


Baade  i  Forhold  til  Areal  og  Folketal  har  Danmark  en  talrig 
Hestebestand.  Hesteavlen  har  i  lange  Tider  spillet  og  spiller  frem- 
deles en  stor,  økonomisk  Rolle  for  Landet.  Omkring  1800,  da 
Bønderne  brugte  4—6  Heste  for  Ploven,  var  Antallet  forholdsvis 
større  end  nu,  det  formindskedes  til  henimod  1850,  saa  var  der  en 
ringe  Stigning  til  1880,  hvorefter  Forøgelsen  tog  rigtig  Fart,  og 
Produktionen  mere  blev  lagt  an  paa  Markedets  Fordringer. 

Antal  Heste  Jylland                  Øerne  lait 

1883 167,000  180,000  347,000 

93 208,000  202,000  410,000 

1903 259,000  228,000  487,000 

1909 292,000  242,000  535,000 

Det  ses,  at  Stigningen  har  været  stærkest  i  Jylland  og  en 
nærmere  Undersøgelse  af  Tallene  viser,  at  Hestebestanden  gennem- 
gaaende  er  yngre  i  Jylland  end  paa  Øerne.  Tillæget  er  større, 
nemlig  ca.  35,000  Føl  aarlig  mod  ca.  19,000  paa  Øerne,  der  bruges 
flere  ganske  unge  Heste  til  Arbejde,  og  der  anvendes  yngre  Dyr  i 
Avlen.  I  1909  bedækkedes  i  Jylland  51,700  og  paa  Øerne  31,900 
Hopper;  af  disse  var  i  Jylland  44,1  o/o  og  paa  Øerne  36,1  »/o  under 
7  Aar.  Forudsat  det  samme  Antal  Hopper  var  bedækket  i  1908, 
har  Drægtighedsprocenten  været  68  i  Jylland  og  59  paa  Øerne.  Af 
Bedækningshingste  over  3  Aar  fandtes  der  1909  i  Jylland  1152  og 
paa  Øerne  1190.  I  Jylland  blev  der  1910  anerkendt  287  og  paa 
Øerne  206  Hingste  paa  Statsskuerne,  saa  der  er  flest  daarlige  og 
overflødige  Hingste   paa  Øerne.     Med  Hensyn  til  Hingstenes  For- 


77 
deling  paa  de  forskellige  Racer  var  der  i  1909  ialt  1565  af  jydsk 
Race,  hvoraf  497  paa  Øerne ;  af  Frederiksborghingste  fandtes  der 
ialt  305,  hvoraf  kun  34  uden  for  Sjælland  og  Bornholm,  af  fremmed 
Halvblod  fandtes  157  paa  Sjælland,  55  paa  Fyn,  4  paa  Lolland 
Falster  og  6  i  Jylland,  af  belgiske  Hingste  37  paa  Sjælland,  21  paa 
Fyn  og  6  i  Jylland.  Desuden  optaltes  15  Fuldblodshingste  paa 
Øerne  og  5  i  Jylland,  samt  paa  Øerne  70  og  i  Jylland  26  af  andre 
og  blandede  Racer,  hvorefter  vi  her  i  Landet  skulde  have  ialt  2342 
Bedækningshingste,  1725  af  svære  Racer  og  617  af  lettere  Racer. 
Vor  Hesteavl  har  i  lange  Tider  medført  en  betydelig  Eksport, 
og  selv  om  der  ogsaa  er  en  ret  stor  Indførsel  her  til  Landet  af 
fremmede  Heste,  har  der  dog  bestandig  været  en  betydelig  Over- 
skudsudførsel  i  Værdi,  og  med  Undtagelse  af  Aaret  1907  ogsaa  i 
Antal. 


Aar 

Udførsel 

(deraf  Føl) 

Indførsel 

Overskud 

omkr.  1800  . 

.    C.  4,000 

1865-69  . 

8,100 

2,100 

6,000 

70—71  . 

16,300 

1,600 

14,700 

1872-77  . 

8,200 

3,300 

4,900 

78-80  . 

12,800 

2,800 

10,000 

81-85  . 

10,900 

5,500 

5,400 

86—90  . 

15,700 

4,700 

11,000 

91—94  . 

13,000 

6,900 

6,100 

95—01  . 

18,600 

(1,100) 

6,300 

12,300 

1902-05  . 

.       25,400 

(2,000) 

6,900 

18,500 

1906.  .  .  . 

.       25,400 

(1,500) 

23,500 

1,900 

1907.  ..  . 

.       19,600 

(1,200) 

24,500 

-r-  4,600 

1908.  ..  . 

18,731 

(2,118) 

16,926 

1,805 

1909.  .  .  . 

.       22,553 

(2,209) 

10,862 

11,691 

1910.  .  .  . 

.       26,106 

(3,358) 

12,081 

14,025 

1911  ...  . 

.  c.  28,600 

(c.  2,100) 

c.  15,000 

c.  13,200 

Udførselen  gaar  omtrent  udelukkende  til  Tyskland.  Til  andre 
Lande  har  der  kun  været  Afsætning  af  Betydning  for  ganske  kort- 
varige Tidsrum,  saaledes  først  i  90erne  til  Droscheselskaber  i  Paris, 
og  til  England  under  Boerkrigen.  De,  som  udføres  til  Tyskland, 
bestaar  overvejende  af  „svære  Arbejdsheste",  kun  faa  „lettere  Arbejds- 
heste" (derunder  en  Del  Frederiksborgheste)  og  et  meget  lille  Antal 
„Luksusheste".     Den    abnormt  høje  Udførsel   i  1870—71,    og   den 


78 
deraf  følgende  Nedgang  i  Aarene  72—77,  bevirkedes  af  den  tysk- 
franske  Krig.  I  1880erne  og  først  i  90erne  var  Sporvogns- 
selskaberne  i  Berlin  og  Hamborg  de  største  og  bedste  Kunder. 
Saa  kom  Omslaget  til  elektrisk  Drift,  og  man  frygtede  et  Krak. 
Der  var  imidlertid  saa  stærk  Stigning  i  Forbruget  til  andet  Arbejde, 
at  Udførselen  tværtimod  gik  opad  og  til  stigende  Priser.  Den  1. 
Marts  1906  traadte  en  ny,  tysk  Toldlov  i  Kraft,  og  dermed  for- 
højedes Indførselsafgiften  fra  20  Mk.  pr.  Stk.  til  72  Mk.  for  Heste 
indtil  1200  Marks  Værdi.  Da  Priserne  op  imod  denne  Begiven- 
hed holdt  sig  godt,  blev  Hestebestanden  forholdsvis  stærkt  ud- 
tyndet, og  det  har  medført  nedadgaaende  Udførselstal  i  Aarene 
1907  og  1908.  Men  forøvrigt  har  baade  Priser  og  Efterspørgsel 
holdt  sig  godt  til  Trods  for  Toldforhøjelsen. 

Indførselen  har  i  mange  Aar  holdt  sig  omkring  5 — 7000  Stkr. 
aarlig,  men  i  1906  og  1907  tog  den  en  forbavsende  Fart,  og  1907 
havde  vi  endog  Overskudsindførsel  af  Heste.  De  indførte  er  langt 
overvejende  billige  Smaaheste,  som  finder  Anvendelse  i  det  mindre 
Landbrug  og  til  let  Landevejs-  og  Bykørsel.  Tidligere  var  det 
næsten  udelukkende  „Russere''  (kurlandske,  lithauiske  og  donske 
Heste),  men  da  der  under  den  russisk-japanske  Krig  (1905)  blev 
lukket  for  denne  Import,  maatte  de  smaa  Islændere  prøves.  Dette 
faldt  samtidig  med  vaagnende  Interesse  for  Bilandene,  og  der  er 
siden  kommet  ca.  2000  islandske  Heste  hertil  aarlig,  indtil  Tallet  i 
1910  er  gaaet  ned  til  under  1000.  Alligevel  har  vi  haft  Bud  nok 
efter  Russere,  hvoraf  vi  har  aftaget  ca.  8000  aarlig.  Fra  Sverrig 
har  vi  i  de  senere  Aar  indført  et  betydeligt  Antal  Heste,  nemlig 
ca.  4000  aarlig  (1910:  3704  Heste  +  443  Føl).  Af  disse  er  ca. 
Halvdelen  middelsvære,  yngre  Arbejdsheste,  der  er  Krydsnings- 
produkter af  blandede  svenske  Hopper  og  lettere  Belgiere  (Arden- 
nære),  kun  ca.  15  %  Køreheste  og  Resten  er  ældre  udrangerede 
Dyr.  Desuden  indføres  en  Del  ældre  svære  Heste  fra  England 
og  ca.  100  Remonter  fra  Irland.  Af  norske  og  finske  Heste  ind- 
føres ganske  faa  Stkr.,  og  fra  Tyskland  enkelte  Luksusheste  og 
nogle  Avlsdyr,  mest  Føl  fra  Oldenborg. 

Ovtrskudsudførselen  ses  at  variere  en  Del.  Det  maa  erindres, 
at  Værdien  af  den,  er  forholdsvis  højere,  end  Antal  Heste  angiver. 
Bortset  fra  1906—07—08,  har  den  i  en  halv  Snes  Aar  staaet 
paa  12—14  Mill.  Kr.  aarlig.  Hestene,  som  udføres,  betales  med 
ca.  700  Kr.  pr.  Stk.     bisse  Tal  fortæller  imidlertid  intet  om,   hvor 


79 

megen  Nettofortjeneste,  der  tages  ind  paa  Hesteavlen.  Den  regn- 
skabsmæssige Side  af  Hesteholdet  er  i  det  hele  taget  saa  temmelig 
blank  her  i  Landet.  Der  fodres  ca.  400,000  Arbejdsheste  om  Dagen 
uden  videre  Kendskab  til,  hvad  den  enkelte  faar,  skønt  der  ingen 
Tvivl  er  om,  at  paalidelige  Oplysninger  om  Foderforbruget  tit  vilde 
give  lige  saa  vekslende  Tal,  som  Kontrolregnskaberne  har  gjort 
vedrørende  Køernes  Rentabilitet.  Og  der  er  ingen  Tvivl  om  Nød- 
vendigheden af  at  faa  disse  Tal,  og  Hensyntagen  dertil,  hvis  Avlen 
skal  drives  op  mod  det  mest  rentable.  Opdrætningsomkostningerne 
vides  der,  om  muligt,  endnu  mindre  Besked  med.  I  Almindelighed 
har  man  ikke  en  selvtillagt  3  Aars  Hest  for  under  500  å  550  Kr., 
og  det  er  da  indlysende,  at  kun  Avl  med  gode  Dyr  betaler  sig. 
Og  Fortjenesten  maa  endda  ofte  søges  i  Udnyttelsen  af  Unghestene 
og  Følhopperne,  og  derfor  er  Avl  med  Heste,  som  ikke  egner  sig 
godt  for  Landbrugsarbejde,  næppe  rentabel  i  noget  agerdyrkende 
Land.  Ingen  kan  bedre  arbejde  med  Følhopper  og  2 — 3  Aars 
Plagge,  end  mindre  Landmænd  med  ikke  alt  for  svære  Jorder, 
hvorimod  Føllet  fra  Fravænningen  til  2  Aars  Alderen  ofte  kan 
plejes  bedre  i  Stordriften,  hvor  der  er  Løbegaarde,  og  en  bestemt 
Mand  til  at  passe  dem.  Derfor  kan  en  Deling  af  Opdrætterarbejdet, 
national-økonomisk  set,  være  en  Fordel. 

•  Det  er  ganske  naturligt,  at  Avl  med  svære  Heste  gennem- 
gaaende  er  mere  rentabel  end  Avl  med  lettere.  Unghestene  er 
nemmere  at  bruge,  de  kan  tidligere  gaa  med,  baade  de  og  Moder- 
dyrene faar  hensigtsmæssig  Motion  ved  det  almindelige  Arbejde, 
en  lille  Bygnings-  eller  Benfejl  sætter  ikke  Prisen  saa  langt  ned,  og 
Affaldet  er  mere  værd  til  Hjemmebrug,  Afsætningsforholdene  er 
mere  stabile,  mindre  udsat  for  Modesvingninger  og  Liebhaveri. 
Men  de  lettere  er  flottere  og  fornøjeligere  at  køre  med,  det  er  jo 
ogsaa  Penge  værd,  og  det  nytter  lidet,  at  en  Mand  giver  sig  i  Kast 
med  en  Avl,  han  ingen  Interesse  har  for.  Heldigst  er  det,  om 
hans  Smag  falder  sammen  med  Egnens  Hestebestand,  thi  Indførslen 
af  en  ny  Hesterace  har  alle  Dage  været  en  kostbar  Sport  for 
Faderen,  og  yderst  sjælden  været  økonomisk  for  Sønnen. 

En  særegen  Gren  af  Hesteavlen  er  Remonteproduktionen. 
Der  bruges  i  Danmark  ca.  400  Heste  aarlig  til  Hæren.  Deraf  er 
ca.  100  til  Artilleriet  og  henimod  300  til  Kavalleriet.  De  først- 
nævnte skal  være  knap  middelstore,  ret  svære  Halvblodsheste,  med 
stærk  Ryg,    regelmæssig   Bevægelse   og   gode    Ben;    det   er   hidtil 


80 

lykkedes  at  faa  dem  fra  Landets  Hestebestand,  uden  særlige  For- 
anstaltninger. Derimod  har  Rytterihestene  tidligere  for  en  stor  Del 
været  købt  fra  Hannover,  og  i  de  senere  Aar  fra  Irland.  De  for- 
langes saa  ædle  og  blodige,  at  vor  hjemlige  Produktion  ikke  til- 
fredsstiller. 

Militært  set,  er  det  højst  uheldigt,  at  være  henvist  til  Remon- 
tering fra  Udlandet,  og  mange  har  ogsaa  ment,  at  det  landøkono- 
misk set  var  et  Tab.  For  at  bøde  paa  disse  Forhold,  er  der  paa 
Krigsministeriets  Budget  bevilget  Penge  til  indkøb  af  8  ædle  Hingste 
til  Udstationering  paa  de  for  Øjemedet  gunstigste  Egne.  Først  blev 
der  forsøgt  med  Østprøjserne,  men  i  de  sidste  Aar  anvendes  mest 
engelsk  Fuldblod.  Der  forlanges  stadig  mere  blodige  Heste  til 
Hæren,  da  de  kan  præstere  mere,  naar  de  ellers  faar  den  fornødne 
omhyggelige  Pleje. 

Samtidig  bliver  det  vanskeligere  for  Landmanden  at  opdrætte 
disse  Heste  med  virkelige  Fordel.  Der  kan  jo  under  ingen  Om- 
stændigheder være  Tale  om,  at  basere  en  almindelig  Avl  paa  et 
Forbrug  af  300  Stkr.,  og  selv  i  det  smaa  vil  Affaldet  let  komme 
til  at  udgøre  for  stor  en  Procent  til  alt  for  ringe  Værdi.  Men  kan 
der,  med  2.  og  3.  Klasses  Følhopper  og  Ministeriets  Hingste,  leveres 
det  ønskede  Materiale,  som  et  lille  Biprodukt,  da  er  der  Betingelser 
for  gensidig  Tilfredshed. 

Som  et  Overslag  over  hvad  Avl  og  Opdræt  af  Heste  til  3  Aars 
Alderen  i  Almindelighed  vil  koste,  kan  følgende  tjene,  men  Om- 
kostningerne afhænger  ellers  meget  af  lokale  Forhold. 

Kr.         Kr. 

Bedækningspenge 20.00 

Arbejdstab  af  Hoppen  og  Foderforøgelse ^  . .  40  00 

Værdiforringelse  af  Hoppen 50.00 

Fortræd  paa  Afgrøder;  Foder  m.  m.  til  1.  Septbr.  ...  30.00 

140.00 

1.  Vinter  fra  V9— ^^/e,  255  Dage. 

6  Pd.  Havre  å  5  Øre 76.50 

5     -     Hø  å  2  Øre 25.50 

10    -     sk.  Mælk  å  1   Øre 25.50 

4     -     Gulerødder  å  '/2  Øre 5.10 

255  Dage  å  52  Øre   132.60 

2.  Sommer  fra  ''■^k—^lio,  135  Dage. 

Græsning  å  30  Øre  pr.  Dag 40  50 

40.50 

At  overføre   ...  313.10 


81 

Overført  ...  313.10 

2.  Vinter  fra  Vio— ^^/s,  225  Dage. 

6  Pd.  Havre  å  5  Øre 67.50 

10     -     Roer  å  ^2  Øre 1125 

5     -     Hø  å  2  Øre 22.50 

225  Dage  å  45  Øre  101.25 

3.  Sommer  fra  ^^/s— Vio,  135  Dage. 

Græsning  å  30  Øre  pr.  Dag 40.50 

40.50 

3.  Vinter  fra  Vio— V's,  210  Dage. 

5  Pd.  Havre  å  5  Øre 52.50 

15     -     Roer  å  Va  Øre   15.75 

5     -     Hø  å  2  Øre 21.00 

210  Dage  å  42 V2  Øre  89.25 

Plaggen  3  Aar  gi.  Kr.  . . .   544.10 
Halm  regnet  lig  Gødningens  Værdi. 

Pasning  og  Pleje  (derunder  Hovpleje),  10  Kr.  aarlig 30.00 

Assurance,  7  Kr.  aarlig 21 .00 

Dyrlæge  og  Medicin,  3  Kr.  aarlig 9.00 

Udgifter  i  alt  Kr.  . . ,   604.10 

Fra  disse  Udgifter  maa  trækkes  Værdien  af  det  Arbejde,  Plaggen 
har  ydet,  hvilket  kan  være  indtil  100  Kr.  udover  Omkostningerne 
ved  den  Forøgelse  af  Kraftfoderrationen,  som  det  medfører. 

Offentlige  Foranstaltninger  til  Hesteavlens  Fremme. 

I  Slutningen  af  16.  og  Begyndelsen  af  17.  Aarhundrede  afløste 
Hofstutterierne  de  gamle  Herregaards-  og  Klosterstutterier,  og  i 
den  nærmest  følgende  Tid  blev  der  fra  Staten  gjort  noget  for  Land- 
avlens Forbedring.  Det  skete  dog  mest  af  Hensyn  til  Hærens 
Remontering.  Christian  IV  paabød  1622,  at  Hingste  til  under  24 
Rigsdalers  Værdi  ikke  maatte  gaa  løse  paa  Fælleden  efter  Paaske, 
og  Christian  V  føjede  1680  til,  at  de  skulde  være  mindst  9V2  Kv. 
høje.  Samme  Konge  paabød  1680,  at  Præster,  Fogeder  og  Skrivere 
skulde  holde  et  Par  gode  Følhopper.  Disse  Bestemmelser  kunde 
ikke  overholdes.  1686  maatte  Maalet  sættes  ned  til  9V4,  »da  det 
havde  vist  sig  vanskeligt  for  Bønderne  at  holde  saa  store  Heste", 
og  1693  blev  Fordringen  til  Størrelsen  helt  opgivet.  Fra  1693 — 1747 
blev  der  fra  Statens  Side  intet  gjort  for  Hesteavlens  Fremme. 
Dette  Tidsrum  falder  sammen  med  den  Del  af  Enevoldskongernes 
Tid,  hvor  Adelen  samledes  ved  Hoffet,  og  hvor  det  stadig  gik  tilbage 
for  Bønderne,  baade  i  Selvstændighed  og  Velstand.  Landavlen  har 
sikkert  staaet  meget  lavt,  noget  lignende  som  i  vore  Dages  Rusland, 

A.P.Jacobsen:   Hesteracer  og  Hesteavl.  6 


82 

Fra  1747  begyndte  Kongen  at  udstationere  Frederiksborghingste 
til  Brug  for  Omegnens  Bønder,  og  fra  1758  blev  der  uddelt  Præmie 
til  Folk,  som  holdt  gode  Hingste.  Denne  Udstationering  fortsattes 
og  udvidedes  i  ca.  100  Aar,  men  man  lægger  Mærke  til,  at  den 
begyndte  først,  da  Stutteriets  bedste  Tid  var  omme,  og  det  var 
naturligvis  ikke  de  bedste  Hingste,  der  sendtes  ud.  Det  var  derfor 
ganske  naturligt,  at  de  fik  forholdsvis  ringe  Betydning,  især  da  de 
fleste  var  lidet  frugtbare.  1824—30  var  der  Hingstedepot  paa  Mos- 
gaard,  i  1830erne  udstationeredes  en  Del  Fuldblodshingste,  deraf 
6  i  Jylland,  1843—62  holdtes  Hingstedepot  paa  Koldinghus,  og  der 
uddeltes  i  hvert  Fald  en  Del  af  Tiden  Præmier  til  Hopper,  be- 
dækkede ved  disse  Statshingste. 

Der   var   altsaa    først   prøvet  med  Tvangsforordninger,  og  saa 
med   gode  Tilbud,    naar  Opdrætterne  vilde    følge   den  anviste  Vej, 
men  Resultaterne  var  smaa.     1852  kom  den  første,  egentlige  Hus- 
dyrlov.   Baade  den  og  de  følgende  har  været  baseret  paa  Præmie- 
systemet, og  har  medført  stadig  større  Bevillinger. 
Lov  af  ^Va  1852.  -  15,200  Kr.  i  Pr.  til  Husdyr,  specielt  Heste. 
„     „    83/i  1862.  —  35,000  Kr.,  deraf  22,000  til  Hingsteskuer,  Re- 
sten til  Landboforeningerne. 
„     „     2/7  1880.  —  60,000  Kr.:   30,000  til  Hingsteskuer  og  30,000 
til     Landboforeninger.      Fra     1886    yderligere 
10,000    til    andre    Formaal,    saasom    Afkoms- 
præmiering  og  Stambogsføring. 
„     „     V4  1887.  —  200,000  Kr.:  80,000  til  Hingste-  og  Tyreskuer, 
60,000  til  Landboforeningerne,  10,000  til  Fælles- 
skuer  og  50,000  til  andre  Formaal,  som  Avls- 
foreninger,  Ansættelser  af  Konsulenter,  Stam- 
bogsføring m.  m. 
Ved  Tillægsbevillinger  blev  de  200,000  stadig  forhøjede,  navnlig 
Beløbet  til  andre  Formaal,   saa  den  samlede  Sum  var  572,000  Kr., 
da  vi  fik  den  sidste  Husdyrlov,  nemlig  af  »^  5  1902.    Paa  denne  er 
de  enkelte  Poster  ikke  fastsatte,  men  det  samlede  Tilskud,  som  ud- 
betaltes i  Henhold  til  den  i  Finansaaret  1910—11  var  967,190  Kr. 
Til  lokale  Landboforeningers  Skuer  ydes  V2,  til  Fællesskuerne 
V3    af  Præmiebeløbet,    der   gives  som  Holdepenge  til  2  og  3  Aars 
Hingste  og  Hopper,  eller  som  Præmie  til  Goldhopper  og  Følhopper; 
der  ydes  indtil  Vs  af  Konsulenternes  Løn. 

Statshingsteskuerne   faar  75,000  Kr.     Der   gives  kun  Individ- 


83 

præmie  til  4,  5  og  6  Aars  Hingste,  samt  Hingste,  der  ikke  har 
været  i  Landet  mer  end  3  Aar,  og  ikke  er  over  lOAar.  De  ældre 
skal  og  de  6  Aars  kan  stille  Afkom.  Saa  faar  de  ingen  Individs- 
præmie,  men  skal  møde  paa  Skuet.  Hingstens  Avlsværdi  ligger 
selvfølgelig  i  dens  Gerninger,  og  det  var  lidet  vejledende,  naar  der 
tidligere  kunde  staa  en  Hingst  med  1.  Individspræmie  og  3.  for 
Afkom.  Men  det  er  uhyre  vanskeligt  at  bedømme  de  smaa  Grupper 
Afkom  (12%  af  samme  Aargang,  2  eller  3aarige,  dog  mindst  8 
Stkr.)  staaende  paa  forskellig  Plads,  og  faldet  paa  ulige  gode 
Hopper,  som  ikke  samtidig  fremstilles.  De  4,  5  og  6  Aars  skal 
aflægge  følgende  Kraftprøve:  de  svære  V2  Mil  i  18  Min.  for  be- 
lastet Vogn,  Tospand  med  1000  Pd.,  Enspand  med  300  Pd.,  de 
lette  1/2  Mil  i  12  Min.  efter  frit  Valg  En-  eller  Tospand  uden  Vægt 
eller  under  Rytter;  i  alle  Tilfælde  benyttes  flad  Bane. 

Hesteavlsforeningerne  (nærmest  Hingsteholdsforeninger)  med 
anerkendte  Love  kan  faa  et  Tilskud  paa  indtil  Halvdelen  af  Hingstens 
Indkøbspris,  naar  den  er  4  Aar  og  tilkendt  Pengepræmie  paa  et 
Statsskue  —  dog  aldrig  over  4000  Kr.  ialt,  fordelt  paa  5  Aar.  De 
Foreninger,  som  modtager  saadant  Tilskud,  er  pligtige  at  lade 
Hingsten  bedække  10  Hopper,  uden  for  Foreningen,  udpegede  af 
Statskonsulenten  og  for  Medlemshoppernes  Pris.  1911  fandtes  280 
statsunderstøttede  Hesteavlsforeninger  med  295  Hingste.  Stats- 
tilskudet  udgjorde  160,876  Kr. 

Kaaringerne,  saavel  af  Hopper  sorh  Hingste,  er  private  For- 
anstaltninger, iværksatte  af  de  sammensluttede  Hesteavlsforeninger 
og  Landboforeninger.  Det  er  ganske  frit  for  Opdrætterne,  men 
naar  de  har  indladt  sig  herpaa,  gælder  Reglen,  at  kaaret  Hoppe 
kun  maa  føres  til  kaaret  Hingst.  Denne  Foranstaltning  synes  at 
faa  større  og  større  Betydning,  vistnok  især  fordi  Kaaringerne  fore- 
toges umiddelbart  forud  for  Bedækningssæsonen. 

Avlscentre  og  Opdrætningsforeninger  arbejder  paa  noget  for- 
skellig Maade,  men  virker  i  Reglen  ved  at  købe  gode  Følhopper, 
som  udstationeres,  ved  at  opdrætte  de  mest  lovende  Føl  paa  Avls- 
centret og  ved  at  sælge  de  øvrige  og  eventuelt  indkøbte  Føl  ved 
Auktion.  „Frederiksborgheste-Avlscenter  og  Opdrætningsanstalt" 
har  oprettet  en  Opdragelsesanstalt  paa  Toftegaard  pr.  Ølstykke, 
Frederiksborg  Amt,  hvor  Folk  mod  rimelig  Betaling  kan  faa  lovende 
Hingsteplagge  fodrede  og  ordentlig  behandlede,  mønstrede,  redne 
og  kørte.     Samme  Sted   afholdes  Kursus   i  Mønstring  og  Pleje  af 


84 

lette  Heste.     Hvert  Kursus   varer    1  Maaned  og  koster  10  Kr.  -|- 
1  Kr.  pr.  Dag. 

Stambøger  føres  over  de  bedste  Hingste  og  Hopper.  Siden 
1894  har  den  saakaldte  Racestambogsføring  været  anvendt.  Heste 
fra  en  hvilkensomhelst  Egn  af  Landet  henføres  til  en  af  følgende 
Afdelinger : 

f   Hingste  18  Bind,  1353  Nr. 
I.     Heste  af  jysk  Race   |    ^^pp^^   jq  ^.^^   gO^^  p^^ 

II.     Heste  af  fremmede 'Trækracer.  —  Ingen. 

.  i  Hingste  162  Nr. 

I.     Heste  af  Frederiksborg  Race  |  Hopper  597    — 

)      II.     Heste  af  fremmed  Halvblod   (  "'"^^^^  '^^   "    (        8  Bind 
I  I  Hopper    178    —     ,      ., 


1049  Nr. 


r  Hingste 
C.     Heste  af  Fuldblod |  j^^pp^^ 


Tillige  udkom  i  1903  „Oversigt  over  Hoppestammer  inden  for 
den  jydske  Hest."     Det  er  Begyndelsen  til  Familiestambøger. 

Statskonsulenten  i  Hesteavl  særlig  m.  H.  t.  de  svære  Heste 
blev  ansat  1889.  Han  er  Statens  og  Opdrætternes  Raadgiver  samt 
Stambogsfører,  og  kan  vælges  som  Kaaringsmedlem,  Dommer  m.  m. 
I  1909  er  tillige  ansat  en  Statskonsulent  særlig  med  Hensyn  til 
Avl  af  lette  Heste. 

Landet  er  delt  i  13  Skuekredse  med  hver  sin  Hingsteskue- 
kommission, som  forestaar  Bedømmelsen  ved  respektive  13  Stats- 
hingsteskuer  saa  vel  som  den  forudgaaende  Afkomsbedømmelse. 
En  saadan  Kommission  bestaar  af  en  Formand,  udnævnt  af  Land- 
brugsministeriet og  et  Medlem  fra  hver  Amt,  Kredsen  omfatter, 
valgt  af  Amtsraadet  paa  Landboforeningernes  Indstilling.  Hvis  Skue- 
kredsen  kun  omfatter  et  Amt,  vælges  der  dog  to  Medlemmer.  I 
Jylland  har  4  Formænd  hver  2  Kredse.  Saavel  Statshingsteskue- 
som  de  tilsvarende  Statstyreskuekommissioners  Formænd  er  Med- 
lemmer afStatsdyrskuekommissionen,  og  derigennem  virke  de  som 
Statens  Tilsynsførende  ved  de  lokale  Skuer.  Dyrskuekommissionen 
omfatter  hele  Landet  og  har  en  ministerielt  valgt  Formand. 

Husdyrloven  af  1902  er  til  Revision  i  indeværende  Rigsdags- 
samling,  1911—1912,  og  det  kan  forudses,  at  der  vil  ske  betydelige 
Ændringer,  navnlig  i  Retning  af  at  indskrænke  Statens  Tilskud. 


Avl  og  Opdræt  i  Almindelighed. 


Hestens  Kønsliv. 

1  vildtlevende  Tilstand  vilde  Kønsdriften  næppe  vaagne  før 
omkring  ved  Tandskiftets  Afslutning,  men  i  Kulturstanden  sker  det 
meget  tidligere,  ofte  i  2det  Aar,  tidligst  hos  Fuldblodet,  senest  hos 
de  primitive  Racer,  som  f.  Eks.  Islænderne.  Avledygtigheden  holder 
sig  længst  hos  de  ædle  Heste,  ofte  til  30  Aars  Alderen  hos  Fuld- 
blodet, sjælden  til  over  20  hos  de  svære. 

Brunsten  (at  Hoppen  er  „hestegal")  varer  2—10,  i  Reglen  5 
Dage,  og  vender  gerne  tilbage  for  hver3  å4  Uger  (Brunstperioden), 
naar  Hoppen  ikke  er  drægtig,  dog  særlig  om  Foraaret  og  Som- 
meren. Det  heldigste  Tidspunkt  for  Parring  er  næppe  de  to  aller- 
første Dage,  ejheller  den  mellemste,  da  Brunsten  er  paa  sit  højeste, 
men  snarere  paa  den  sidste  Tid,  da  Brunsten  er  aftagende.  Derfor 
er  det  hensigtsmæssigt,  at  afprobere  Hoppen  4,  eller  5.  Dagen  efter 
Parringen,  for  hvis  1.  Bedækning  har  været  tidlig  i  Brunsten,  tager 
den  sandsynligvis  Hest,  og  da  er  Chancerne  større.  Tager  den 
ikke  Hest,  har  Tidspunktet  været  rigtigt  1ste  Gang.  I  begge  Til- 
fælde afproberes  Hoppen  igen  3-Ugersdagen. 

Kort  efter,  at  Hoppen  har  født,  viser  den  sig  atter  brunstig, 
og  der  er  paa  dette  Tidspunkt  ofte  de  bedste  Chancer  for  Befrugt- 
ning. Her  i  Landet  er  det  almindeligt  at  benytte  9ende  Dagen,  men 
i  mange  af  Udlandets  Stutterier  benyttes  5te  Dagen,  og  med  lige 
saa  godt  Resultat.  Man  bør  i  hvert  Fald  søge  at  faa  Hoppen  i 
Fol  hvert  Aar,  hvis  den  ikke  er  bleven  altfor  afrakket,  og  man 
undlader  ikke  at  benytte  9ende  Dagen,  med  mindre  Folingen  i  Til- 
fælde af  Befrugtning  vilde  falde  for  tidlig  paaAaret.  Den  heldigste 
Fødetid  er  i  April  og  Maj. 


86 

Hopperne  bør  benyttes  som  Avlsdyr  i  den  unge  Alder.  Da 
er  de  lettest  at  faa  drægtige,  de  bliver  mer  mælkerige  og  giver 
bedre  Afkom.  Det  fremgaar  ganske  afgjort  af  Statskonsulent  Jensens 
Undersøgelse  af  Alderen  paa  Mødrene  til  Stambogshingstene  af 
Jydsk  Race,  at  Hopper  under  7  Aar  som  Avlsdyr  staar  betydelig 
over  de,  som  er  over  7  Aar,  og  mange  af  de  bedste  Hingste  er 
avlet  paa  ganske  unge  Hopper.  At  benytte  en  Hoppe  som  Arbejds- 
eller  Kørehest  i  dens  unge  Aar,  og  saa  lade  den  bære  Føl,  naar 
den  bliver  ældre,  saaledes  som  man  navnlig  paa  Sjælland  har 
været  tilbøjelig  til,  det  giver  absolut  ikke  de  bedste  Resultater.  Af 
Hensyn  til  Hoppens  egen  Udvikling  vil  det  dog  næppe  være  rigtigt 
at  føre  den  til  Hest,  før  som  3  og  4  Aars,  henholdsvis  for  de 
svære  og  lette  Heste. 

Hingstene  bør  ogsaa  benyttes  som  unge.  I  2  Aars  Alderen 
maa  de  dog  kun  have  et  lille  Antal  Hopper,  højst  15,  og  først  som 
4  Aars  bør  de  faa  Lov  at  bedække  fuldt  Antal,  ca.  100  Hopper. 
Ligesom  for  Hoppernes  Vedkommende  viser  det  sig,  at  en  Hingst 
i  Almindelighed  giver  sit  bedste  Afkom  i  den  unge  Alder.  Kun 
de  ganske  enkelte  Matadorer  som  f.  Eks.  Aldrup  Munkedal  og 
Zarif  kan  endog  i  en  høj  Alder  give  Hingste,  men  de  almindelige 
gode  Hingste  vil  i  Reglen  give  deres  Hingste,  mens  de  er  unge, 
hvis  de  overhovedet  giver  nogen.  Er  der  en  ældre,  god  Hingst, 
man  gerne  vil  benytte,  bør  i  hvert  Fald  Hoppen  være  ung,  og 
omvendt  er  der  størst  Chance  for  at  faa  noget  godt  af  en  ældre 
Hoppe,  naar  den  føres  til  en  ung  Hingst. 

I  Bedækningstiden  bør  Hingsten  have  nogen  Motion,  uden  dog 
at  udføre  videre  Arbejde,  og  den  skal  endda  ernæres  meget  kraftigt. 
En  bekendt,  stærkt  benyttet  (ca.  200  Hopper)  jysk  Hingst,  faar 
daglig  18  Pd.  Havre  og  4  Pd.  Malt  samt  et  Tilskud  paa  4  Æg  og 
V2  Pd.  Melis  for  hver  Bedækning.  Udenfor  Bedækningstiden  har 
Hingsten  bedst  af  at  gaa  ved  lettere  Arbejde  og  paa  alm.  Ernæring. 
Overdreven  Ernæring  og  Stillestaaen  forringer  maaske  nok  ikke 
Avlsværdien,  men  Hingsten  lider  selv  derunder  og  holder  ikke  saa 
længe  ud.  Den  er  ogsaa  mere  udsat  for  Kolik  og  Forfangenhed, 
og  en  Lungebetændelse  er  farligere. 

Skulde  Avlen  drives  rationelt,  maatte  de  unge  Dyr  ikke  be- 
nyttes til  Avl,  før  de  havde  aflagt  en  ordentlig  Præstationsprøve, 
men  derved  vilde  man  gaa  Glip  af  den  bedste  Avistid. 

Parringen  foregaar  jo  næsten  altid  „af  Haanden"  i  Modsætning 


87 

til  den  saakaldte  „fri  Parring",  hvor  Hingst  og  Hopper  gaar  løse 
sammen.  Den  sidste  Maade  er  den  naturligste,  men  i  Følge  Forsøg 
giver  den  ingenlunde  bedre  Resultat,  og  den  fordrer  flere  Hingste, 
1  til  ca.  20  Hopper,  er  altsaa  meget  kostbarere,  og  umuliggør  en 
stærk  Benyttelse,  af  de  bedste  Hingste.  Dette  lader  sig  allerbedst 
gøre  ved  den  saakaldte  „kunstige"  Befrugtning,  hvor  Sæden  fra 
een  Parring  opsamles  og  fordeles  til  et  større  Antal  Hopper. 

Frugtbarheden  er  mærkværdig  lav.  I  Gennemsnit  bliver  kun 
ca.  2/3  af  Hopperne  i  Fol.  Aarsagerne  dertil  er  langt  fra  lette  at 
paapege,  men  er  sikkert  forskellige  og  ligger  oftest  hos  Hopperne. 
Kønslivet  kan  være  undertrykt  paa  Grund  af  anstrengende  Arbejde, 
Fedme  eller  høj  Alder.  Der  kan  være  betændelsesagtige  Tilstande 
i  Skeden,  hvorved  der  afsondres  surt  Sekret,  som  dræber  Sæd- 
fimene; det  modvirkes  ved  at  udskylle  med  lunkent  Sodavand. 
Børmunden  kan  være  fast  tillukket  af  en  Slimprop,  saa  Udblokning 
umiddelbart  forud  for  Parringen  er  nødvendig,  og  der  kan  være 
Cysterdannelse  i  Æggestokkene  ligesom  hos  Køer.  Mange  andre 
Sygdomme  og  Abnormiteter  i  Kønsorganerne  kan  forekomme,  og 
det  sker  naturligvis  ogsaa,  at  Handyret  er  ufrugtbart,  eller  mindre 
frugtbart.     Adskillige  Hingste  har  kun  50  "/„  Føl. 

Drægtighedstiden  er  normalt  1 1  Maaneder,  335  Dage,  men  der 
kendes  Variationer  lige  fra  307  optil  419  Dage.  Hankønsfostre 
bæres  længst.  Naar  Drægtigheden  er  indtraadt,  udebliver  i  Reglen 
Brunsten,  Hoppen  falder  mere  til  Ro,  Ædelysten  forøges,  Huldet 
tiltager,  og  den  kan  ikke  lide  fremmede  Hingste  og  Vallakker.  I 
5— 6te  Maaned  begynder  Fosteret  at  stille  Krav  til  Ernæringen, 
Huldets  Tiltagen  hører  op,  og  Bugen  begynder  at  blive  fyldigere, 
hvad  der  dog  kan  være  vanskeligt  at  iagttage  baade  hos  unge  Hopper 
med  meget  spændt  Bug,  og  hos  ældre  med  Hængebug.  Fosterets 
Bevægelser  bliver  synlige  i  8 — 9ende  Maaned  og  kan  især  iagttages, 
naar  Hoppen  har  været  anstrengt  elier  har  drukket  meget  koldt 
Vand,  altsaa  naar  Fosteret  befinder  sig  mindre  vel,  grundet  paa 
Kulsyreoverfyldninger  el.  Temperaturforandringer.  Derimod  er  det 
vanskeligt  at  føle  Fosteret;  thi  det  ligger  med  Stortarmsslyngen  paa 
venstre  og  Blindtarmen  paa  højre  Side,  og  Bugen  er  for  spændt 
til  at  føle  igennem  paa  lignende  Vis  som  i  højre  Flanke  af  Koen; 
men  ved  at  lægge  Haanden  paa  Bugen  kan  iagttages  smaa  Slag. 
En  Dyrlæges  Undersøgelse  gennem  Endetarmen  kan  afgøre  Tvivls- 
tilfælde. 


88 

I  9. — lOendeMaaned  tiltager  Yveret  i  Størrelse,  og  der  kommer 
en  tynd,  klarVædske,  som  ved  Indtørring  kan  afsætte  det  bekendte 
Voks  i  Patterne.  Hoppen  „løder"  ikke  saa  synligt  som  Koen,  dog 
ses  gerne  en  skaalformig  Fordybning  ved  Siden  af  Halerodens, 
Kønsspalten  og  Endetarmsaabningen  trækkes  noget  indad,  Køns- 
læberne bliver  bløde  og  svulmer  op.  Disse  Symptomer  beror  dels 
paa  den  tunge  Børs  Træk  i  Skeden  og  Bækkenbaandene,  og  dels 
paa,  at  Børens  Rumfangsforøgelse  har  bevirket  positivt  Luft- 
tryk i  Bughulen,  hvorved  Blodcirkulationen  vanskeliggøres.  Hvis 
Hoppen  staar  fri,  giver  det  sig  ogsaa  til  Kende  i  Legemets  ekstreme 
Dele.  Bagbenene  kan  blive  helt  vattersottige.  Først  ganske  nær 
ved  Fødselen  (ca.  24  Timer)  kommer  der  rigtig  Mælk  i  Patterne; 
sker  det  stort  tidligere,  kan  man  være  sikker  paa  en  Kastning; 
undertiden  kommer  Mælken  da  med  stor  Voldsomhed,  og  saa  er 
Fosteret  gerne  dødt.  Dette  hænder  ofte  et  Par  Maaneder  før  Tiden, 
naar  der  er  Tvillinger  i  Hoppen.  Tvillingfødsler  udgør  ca.  2  pr. 
mille.     Omtr,  51  %  af  Føllene  er  Hunkøn. 

Kastning  kan  forøvrigt  forekomme  af  mange  forskellige  Aar- 
sager,  nemlig  alt  hvad  der  truer  Fosterets  Liv,  saaledes,  1)  Kulsyre- 
overfyldning  paa  Grund  af  Overanstrengelse  (svære  Koliktilfælde^ 
stærke  Løb,  glat  Føre  m.  m.),  2)  Cirkulationsforstyrrelse,  som  di- 
rekte berører  Børens  Funktion,  f.  Eks.  ved  at  give  kolde  Roer  el. 
koldt  Vand,  naar  Hoppen  er  varm  og  har  tom  Mave,  3)  Giftstoffer 
i  daarligt  Foder,  4)  Vold,  Stød,  Slag  o.  lign.  Visse  smitsomme 
Sygdomme  er  ogsaa  farlige,  f.  Eks.  Influenza,  der  jo  ellers  ikke 
truer  Hoppens  Liv,  medens  det  omvendte  er  Tilfældet  med  Lunge- 
betændelse. Det  beror  aabenbart  paa,  om  Smitstoffet  formaar  at 
trænge  ind  til  Fosteret. 

Den  smitsomme  Kastning  (Infektionskastning)  kan  forekomme, 
men  er  langt  sjældnere  end  hos  Kvæget.  Faren  er  ringere,  da 
Hopperne  i  Almindelighed  ikke  holdes  i  større  Antal  sammen. 
Det  er  dog  bevist,  at  Sygdommen  kan  overføres  fra  Ko  til  Hoppe, 
saa  det  maa  i  høj  Grad  fraraades  at  sætte  Kastekøer  i  Hestestalde, 
hvor  der  overhovedet  kommer  Følhopper. 

Den  drægtige  Hoppe  maa  helt  igennem  behandles  varsomt  og 
hensynsfuldt  frem  for  andre  Heste,  selv  om  disse  ogsaa  har  Krav 
paa  god  Behandling.  Den  maa  dog  helst  gaa  i  Arbejde  eller  i  hvert 
Fald  have  daglig  Motion,  lige  til  Fødselen  indtræder,  men  den  maa 
f.  Eks.  ikke  tvinges  til  anstrengende  Løb,  ikke  tages  ud  i  glat  Føre> 


89 

og  den  sidste  Halvdel  af  Drægtighedstiden  maa  den  i  det  hele  taget 
kun  arbejde  under  bekvemme  Forhold,  ikke  sættes  til  en  urolig  Hest, 
ikke  spændes  for  Redskaber  og  Maskiner,  som  hugger  og  støder  den 
baade  i  Bringen  og  paa  Siderne,  ikke  sættes  i  Baas  sammen  med 
andre  Heste,  ikke  trækkes  gennem  smalle  Døraabninger  o.  s.  v.  Bok- 
sen, som  den  i  Slutningen  af  Perioden  kommer  ind  i,  skal  være 
rummelig,  lys,  med  frisk  Luft,  være  ren  og  tør,  og  have  bekvem  Ind- 
gang. Og  ligesom  Heste  i  det  hele  taget  er  ømtaalelige  over  for 
mindre  godt  Drikkevand,  Foder,  der  ikke  er  rent,  velhøstet  og 
absolut  godt  opbevaret,  urene  Krybber  og  Vandtruge,  saa  gælder 
dette  i  højeste  Grad  Følhoppen.  Sund  Havre  i  hel  eller  valset 
Tilstand,  noget  godt  Hø  og  renvaskede  Gulerødder  er  vel  anvendt 
der.  Gulerødder  virker  let  afførende,  og  dette  er  ofte  nødvendigt. 
Som  alle  andre  drægtige  Dyr  har  Følhoppen  Tilbøjelighed  til  For- 
stoppelse. Ernæringen  skal  være  rigelig,  da  Fosteret  stiller  store 
Krav,  men  Hoppen  maa  dog  absolut  ikke  blive  fed.  Fede  Hopper 
føder  vanskeligt  og  ernærer  ofte  Føllet  daarligt.  Derimod  sulter 
en  mager  Hoppe  ikke  sit  Føl. 

Fødselen  foregaar  hurtigere  hos  Hopper  end  hos  Køer.  Fødsels- 
vanskeligheder  er  sjældnere,  men  ogsaa  farligere.  Fosteret  ligger  i 
Børen  omgivet  af  Fosterhinderne,  inderst  Frugthinden,  hvori  der 
findes  det  saakaldte  Frugtvand,  4—5  Potter,  og  yderst  (tæt  op  til 
Børens  Slimhinde)  Urinsækken,  som  indeholder  Urinvædsken,  14 
— 15  Potter.  Ernæringen  sker  fra  Moderen  gennem  Børens  Slim- 
hinde. Naar  Fødselen  forestaar,  trækker  Børmusklerne  (undt.  Bør- 
halsens) sig  sammen.  Disse  Sammentrækninger  volder  megen 
Smerte  og  kaldes  for  „Veer".  Hinderne  med  Vædsken  presses 
bagud  gennem  Børhalsen  og  Børmunden;  Fosteret  følger  med  og 
kommer  til  at  sidde  som  en  Prop  i  Halsen.  Naar  Børmunden  er 
videt  ud,  „udslettet",  brister  Hinderne  (undertiden  dog  kun  den 
yderste)  paa  Grund  af  det  stærke  Tryk  uden  Modtryk,  „Vandet 
afgaar"  (4— 5  Potter),  Fosteret  skydes  lidt  frem  i  Skeden,  og  „Ud- 
blokningsstadiet"  er  endt.  Det  varer  hos  førstefødende  ofte  V2 — 1 
Dag,  men  eilers  kun  et  Par  Timer. 

Derpaa  følger  den  egentlige  „Uddrivning",  som  hos  Hopper 
foregaar  under  voldsomme,  ofte  ligefrem  stormende  Veer,  stærkt 
understøttet  af  kraftige  Bugmuskelsammentrækninger,  og  den  varer 
kun  10  —  30  Minutter.  Hos  Koen  er  den  „benene  Fødselsvej"  længere 
og  Muskulaturen  mindre  kraftig,  saa  der  gaar  baade  Udblokningen 


90 

og  Uddrivningen  langsommere  for  sig.  Til  Gengæld  rives  Foster- 
hinderne ikke  saa  let  løs  fra  Børen,  og  Kalven  kan  derfor  taale  at 
sidde  længe  i  Klemme. 

Ved  Udblokningens  Begyndelse  viser  Hoppen  Koliksymptomer, 
bliver  urolig,  lægger  og  rejser  sig  gentagne  Gange  og  ser  sig  tilbage. 
Ofte  straaler  Mælken  ud  af  Patterne.  Efter  en  Pause  paa  10 — 15 
Minutter  kommer  Anfaldene  igen  og  stadig  med  kortere  Mellemrum. 
Hoppen  gøder  og  urinerer  flere  Gange  og  udtømmer  efterhaanden 
baade  Urinblære,  Endetarm  og  den  bageste  Del  af  Stortarmen,  hvad 
der  ikke  er  uden  Betydning  af  Hensyn  til  Plads  under  Fødselen. 
Mens  Uddrivningen  varer,  ligger  Hoppen  gerne  udstrakt  paa  Siden 
og  falder  helt  hen  under  Pauserne  mellem  Veerne.  Største  Vanske- 
lighed volder  det  at  faa  Hovedet  og  navnlig  Forkroppen  gennem 
Bækkenaabningen.    Det  sker  dog  ogsaa,  at  Hoppen  føder  staaende. 

Fosteret  ligger  under  Drægtighedstiden  med  Ryggen  nedad 
mod  Børens  Bund,  Hovedet  tilbage.  Forbenene  udstrakt  mod  Bør- 
munden, og  Bagbenene  fremad  mod  Børhornene.  Ved  Udblokningens 
Begyndelse  bliver  det  drejet  og  fødes  i  samme  Stilling  som  Kalven 
med  Ryggen  opad,  og  Hovedet  hvilende  paa  de  udstrakte  Forben. 
Der  indtræffer  dog  ogsaa  „baglæns"  Fødsel  og  det  forvolder  i  og 
for  sig  ingen  Vanskeligheder,  naar  blot  Fødslen  sker  hurtigt;  ellers 
vil  Føllet  kvæles. 

Hvis  Fødselsakten  varer  længere,  end  her  angivet,  er  der  noget 
i  Vejen.  Der  maa  hurtig  skaffes  kyndig  Hjælp,  thi  der  er  Fare  baade 
for  Hoppens  og  Føllets  Liv.  Den  almindeligste  Aarsag  er,  at  Føllet 
ligger  forkert;  det  kan  foraarsage  Sønderrivninger  i  Fødselsvejen, 
og  hvis  Uddrivningen  varer  over  1  Time,  højst  to,  saa  dør  i  Reglen 
Føllet.  Undertiden  fødes  Føllet  i  „Hammen"  (Frugthinden),  og  da 
er  næsten  øjeblikkelig  Hjælp  nødvendig.  Af  disse  Grunde  er  det 
klogt  at  holde  Vagt  ved  den  fødende  Hoppe,  men  under  normale 
Forhold  kan  man  alligevel  godt  lade  den  passe  sig  selv,  og  den 
bør  i  hvert  Fald  have  Ro.  Det  er  imidlertid  ingen  Skade  til  at 
skyde  Kønslæberne  lempeligt  til  Side,  naar  det  sker  med  ren- 
vaskede Hænder,  og  at  trække  fornuftigt  i  Fosteret  lidt  i  Retning 
ned  fra  Haleroden,  samtidig  med  at  Hoppen  fører  paa. 

Den  aarerige  Navlesnor  brister,  idet  Fødselen  fuldbyrdes,  eller 
senest  naar  Hoppen  rejser  sig.  Der  kan  ske  en  Forblødning,  men  det 
er  yderst  sjældent;  overrevne  Blodaartr  lukkes  hurtig  med  en  Blod- 
prop.   Alligevel  er  det  tilraadeligt  at  underbinde  Navlen  af  Hensyn 


91 

til  Infektionssygdomme,  navnlig  Følsygen,  som  er  smitsom  og  ret 
farlig.  Dertil  benyttes  tyk  Silke  el.  tyndt  Sejlgarn,  men  det  skal 
være  rent  og  desinficeret,  ellers  kan  det  foraarsage  Navlebetæn- 
delse og  især  Stivkrampe.  Traaden  bindes  fast  om,  2 — 3  Tommer 
fra  Bugen,  og  Navlesnoren  skæres  over  ca.  1  Tom.  fra  Bindingen. 
Hos  Hopper  af  svær  Race  er  Navlesnoren  ofte  overordentlig  tyk 
og  stærk,  saa  der  bør  den  altid  underbindes,  for  ikke  at  risikere 
Bristninger  ved  Føllets  Bug. 

„Efterbyrden"  (Fosterhinderne)  afgaar  i  enkelte  Tilfælde  under 
Fødselen,  men  i  Reglen  først  i  Løbet  af  ^2  Times  Tid  derefter. 
Varer  det  over  1  Dag,  maa  der  hentes  Dyrlæge  til  at  løsne  den. 
Dette  er  ikke  ufarligt,  da  Hoppen  daarligt  taaler  Forraadnelses- 
processer  og  knap  nok  anticeptiske  Midler  i  Børen.  At  trække  i 
Efterbyrden  er  absolut  forkasteligt. 

Efter  Fødselen  er  Hoppen  meget  anstrengt,  ofte  svedig,  tørstig 
og  sulten.  Den  maa  ikke  udsættes  for  Træk,  men  gnides  tør,  have 
lunkent  Vand  at  drikke  og  fodres  med  Hø.  Forøvrigt  ingen  For- 
andring i  Fodringen. 

Hvis  Moderen  ikke  vil  slikke  Føllet  tørt,  maa  dette  ogsaa  gnides. 
Efter  V2— 1  Times  Forløb  kommer  det  i  Reglen  paa  Benene,  og 
ledet  af  Lugtesansen  søger  det  straks  hen  til  Yveret,  og  det  har 
megen  Betydning,  at  det  faar  Raamælken,  som  er  meget  saltholdig 
og  virker  afførende.  Naar  Hoppen  ikke  vil  lade  Føllet  patte,  er  det 
i  Reglen  fordi  Yveret  er  ømt,  eller  Hoppen  meget  kilden,  og  man 
maa  da  hjælpe  Føllet.  Til  Forebyggelse  burde  Hoppen  førend  Fød- 
selen vænnes  til  Berøring  paa  Yveret,  og  dette  eventuelt  smøres 
med  lunken  Olie. 

Opdræt. 

Det  maa  erindres,  at  hvad  der  ved  Hesteopdrætterens  Opgave 
er  det  givne,  nemlig  Føllet,  det  er  noget  individuelt  og  særskilt  i 
hvert  enkelt  Tilfælde,  og  her  kan  derfor  kun  omtales  Opdræt  i  al 
Almindelighed. 

Føllet  maa  fra  Fødselen  have  Lov  at  opholde  sig  i  taalelig  frisk, 
ikke  for  varm  Luft.  Det  nærmer  sig  Dyrplageri  at  lukke  Føllet 
inde  i  et  lummert,  snavset,  mørkt  Rum,  og  det  er  tilmed  højst 
uøkonomisk.  En  stor  Lade  f.  Eks.  er  et  fortrinligt  Opholdssted  for 
Føllet,  selv  meget  tidligt  paa  Foraaret;  naar  blot  Hoppen  er  vant 
til  Kulden,  skal  Føllet  nok  døje  den.    En  Boks  i  aaben  Forbindelse 


92 

med  Stalden  vil  lejlighedsvis  være  lige  varm  nok,  og  Luften  kan 
heller  ikke  være  helt  frisk  deri,  men  en  saadan  Boks  er  dog  gerne 
langt  at  foretrække  for  en  helt  isoleret  Boks,  der  kun  har  mindre 
Ventiler,  idet  Luften  der  enten  er  alt  for  kvalm  eller  ogsaa  der  let 
kan  blive  stærkt  Træk. 

Føllets  Føde  bestaar  den  første  Tid  af  Moderens  Mælk,  og 
dets  Trivsel  kan  paavirkes  ved  at  ernære  Hoppen  kraftigt  og  kun 
bruge  den  til  lettere  Arbejde.  I  Tilfælde  af,  at  Moderen  dør  fra 
Føllet  eller  ingen  Mælk  har,  maa  Føllet  søges  opklækket  ved  Hjælp 
afKomælk.  Der  skal  begyndes  med  halvt  nymalket  Mælk  og  halvt 
kogt  Vand.  Hvis  Mælken  ikke  er  fra  en  sund  Ko,  maa  den  ogsaa 
koges,  men  det  er  mindre  heldigt.  Blandingen  gives  i  lunken  Til- 
stand (Legemsvarme)  5 — 6  Gange  dagligt  og  1 — 2  Gange  om  Nat- 
ten. Føllet  maa  ikke  faa  mere  end  '/2  Pægl  ad  Gangen  og  til  hver 
Portion  sætte  en  lille  Theskefuld  stødt  Melis.  Hvis  det  er  nødven- 
digt at  bruge  Patteflaske,  maa  denne  holdes  ren  ved  en  daglig 
Kogning,  men  det  er  bekvemmest,  om  man  kan  faa  Føllet  til  at 
drikke  af  en  Skaal.  Efterhaanden  som  Føllet  trives  og  viser  sig 
begærligt  efter  mere  at  drikke,  maa  Portionerne  forøges,  og  de  kan 
gives  med  større  Mellemrum.  Ligeledes  maa  Blandingen  efterhaan- 
den ændres  saaledes,  at  der  gives  mere  og  mere  Mælk,  og  Sukker- 
tilsætningen ophører,  men  det  maa  nøje  agtes,  at  Føllets  Fordøjelse 
er  i  Orden.  Hvis  Føllet  faar  tyndt  Liv,  maa  der  slaas  af  paa  den 
nymalkede  Mælk.  Naar  Føllet  er  et  Par  Maaneder  gammelt,  be- 
gyndes der  gradvis  at  gaas  over  til  skummet  Mælk,  indtil  der  skal 
„vænnes  fra"  ved  at  erstatte  det  meste  af  Mælken  med  rent  Vand. 

Snart  begynder  Føllet  dog  at  vise  Trang  til  at  optage  Næring 
i  fast  Form,  og  i  6  Ugers  Alderen  bør  det  have  lidt  hel  Havre 
foruden  Græs  eller  Hø.  Hen  imod  Fravænningsalderen,  naar  Føllet 
er  4— 5  Maaneder  gammelt,  skal  det  helst  kunne  optage  2 — 4  Pund 
Havre  daglig  og  ved  Hjælp  af  lidt  skummet  Mælk  (pasteuriseret 
eller  kogt)  kan  Afvænningen  fra  Moderplejen  da  som  Regel  fore- 
tages uden  videre  Forstyrrelse  i  Føllets  Udvikling.  Som  for  alle 
andre  Dyr  er  denne  Overgang  en  kritisk  Tid,  og  netop  Føllet  faar 
ofte  ved  den  Lejlighed  et  Knæk,  det  vanskelig  forvinder.  Bedst  er 
det,  om  Føllet  allerede  før  Fravænningen  begynder,  har  lært  at 
drikke  Mælk  af  en  Spand,  og  man  saa  lader  Forvænningen  ske 
gradvis,  f.  Eks.  saaledes,  at  man  begynder  med  at  lade  Moderen 
være  i  Arbejde  den  halve  Dag  og  Føllet  være  hjemme  og  ved  Mid- 


93 

dagstid,  saa  snart  Føllet  har  diet,  sender  dette  paa  Græs  og  sætter 
Moderen  paa  Stald  for  Resten  af  Dagen,  men  lader  dem  være  sam- 
men om  Natten.  Snart  ændres  det  derhen,  at  Føllet  kun  ser  Mode- 
ren tre  og  senere  to  Gange  om  Dagen,  mens  det  dier,  og  i  Løbet 
af  et  Par  Uger  kan  Diegivningen  helt  høre  op.  Hoppen  maa  saa 
efterses  med  Malkning,  indtil  den  er  helt  gold.  Føllet  maa  helst 
forblive  paa  Græs,  men  have  Tilskud  af  Havre  og  Mælk,  givet 
hjemme  eller  i  Marken.  Det  er  næppe  heldigt  at  give  mere  Mælk 
end  ca.  10  Potter  daglig,  og  der  maa  paases,  at  Føllet  ikke  drikker 
saa  meget  Vand,  at  det  bliver  „vommet". 

Megen  Mælk  menes  at  være  farlig  for  Benenes  Kvalitet  og 
Tørhed,  men  et  Kvantum  som  ovennævnte  vil  det  i  Regelen  være 
formaalstjenligt  at  give  hele  Efteraaret  og  Vinteren  igennem,  ja  og- 
saa  den  paafølgende  Vinter  er  en  Spand  Mælk  daglig  et  udmærket 
Middel  til  at  holde  Flaggen  i  Kondition,  ligesom  det  til  enhver  Tid 
med  Fordel  kan  anvendes  til  en  Plag,  det  kniber  med  at  faa  i 
ordentligt  Huld.  I  øvrigt  maa  Ernæringen  under  hele  Opvæksten 
være  jævn  og  rigelig,  navnlig  det  første  Aar  maa  der  ikke  spares 
paa  Havren.  Væksten  er  overordentlig  stærk  i  den  unge  Alder,  og 
Kravet  til  Ernæringen  derfor  stort.  Hesten  opnaar  60 — 70  pCt.  af 
sin  fulde  Legemsvægt  i  dens  første  Leveaar,  5 — 8  Pd.  Havre  dag- 
lig den  1ste  Vinter  foruden  Hø,  lidt  Rodfrugter  og  Mælken  er  ofte 
nødvendigt;  senere  behøves  i  Regelen  intet  Paalæg  af  Kraftfoderet, 
men  derimod  et  større  Kvantum  Roer,  Hø  og  Halm.  Mange  jyske 
Plagge  faar  15 — 20  Pd.  Kaalroer  daglig,  og  det  er  utvivlsomt  et 
udmærket  Foder.  Føl  og  Plagge  bør  absolut  fodres  med  helt  Foder 
,  og  have  deres  bestemte  Kvantum  Kraftfoder  rent  i  Krybben.  Der 
er  ingen  Grund  til  at  skære  i  Hakkelse  til  dem,  de  har  god  Tid  til 
Maaltiderne,  og  det  er  ligefrem  en  Fordel  at  give  dem  Tidsfordriv. 
I  øvrigt  maa  Ernæringen  naturligvis  rettes  efter  Føllets  og  Flaggens 
Huld.  Opdrættet  maa  aldrig  blive  „afrakket",  men  det  skal  heller 
ikke  fedes.  Føllet  maa  gerne  beholde  „Patteflæsket"  Efteraaret 
over,  men  ellers  vil  et  Huld,  som  lige  netop  gør  det  umuligt  at 
skelne  Ribbenene,  være  passende.  Overfor  Avlsdyr  kan  en  ekstra 
stærk  Fodring  være  nødvendig  for  at  opnaa  tidlig  Udvikling,  men 
denne  saakaldte  „Drivning"  maa  forenes  med  saa  megen  Motion  i 
frisk  Luft,  at  Foderstanden  holdes  nogenlunde  inden  for  Grænserne 
af  „Voksehuld". 

Det  er  af  største  Betydning  at  baade  Føl  og  Plagge  faar  megen 


94 

Bevægelse.  Det  styrker  hele  Konstitutionen,  giver  en  mere  arbejds- 
dygtig Hest,  forebygger  ofte  uheldige  Benstillinger  og  hjælper  til  at 
undgaa  Unoder,  som  de  unge  Dyr  let  lærer,  naar  de  stadig  staar 
bundet  i  en  Baas. 

Om  Sommeren,  naar  Føl  og  Plagge  er  paa  Græs,  faar  de  som 
Regel  al  fornøden  Bevægelse.  Føllet  kan  til  Tider  faa  rigeligt  nok 
deraf  ved  at  følge  Moderen  i  Markarbejde;  det  er  næppe  heldigt  at 
lade  det  gaa  der  mer  end  højst  den  halve  Dag,  da  det  ofte  gaar 
sig  selv  mere  træt  og  dvask  end  ønskeligt.  Men  om  Vinteren 
syndes  der  meget  mod  de  unge  Dyrs  Trang  til  Bevægelse.  Det 
bør  være  en  Regel,  omtrent  uden  Undtagelse,  at  de  hver  Dag  er 
en  Omgang  ude  i  det  fri.  Det  bedste  er,  om  de,  naar  Vejret  ellers 
er  nogenlunde,  har  Døren  aaben  med  fri  Adgang  til  en  Tumleplads, 
og  naar  de  er  inde,  bør  de  gaa  løse  i  et  Hus,  naturligvis  med  Gød- 
ning eller  andet  blødt  Materiale  at  gaa  paa.  Naar  Flaggen  staar  i 
en  Baas,  skraber  den  gerne  Strøelsen  ned  og  er  yderligere  tilbøje- 
lig til  at  vælge  sig  en  bestemt  mer  eller  mindre  uregelmæssig  Maade 
at  staa  paa,  ja  vælger  ofte  et  Far  bestemte  Brosten  at  sætte  For- 
benene paa,  og  det  kan  blive  meget  skæbnesvangert  for  Benstillin- 
gen. Alene  det  at  give  Flaggen  Adgang  til  megen  Bevægelse  er 
imidlertid  ikke  nok,  hvis  der  skal  opnaas  at  faa  den  værdifuldest 
mulige  Hest  Da  maa  Flaggen  tvinges  til  at  anstrenge  sig  noget  og 
til  en  vis  Grad  lære  de  Gangarter,  den  faar  mest  Brug  for.  Aller- 
mest nødvendigt  var  det  maaske  at  opøve  Flaggen  i  Skridtgang, 
enten  ved  at  spadsere  lange  Ture  med  den  eller  ogsaa  binde  den 
til  en  adstadig  Hest  ved  Markarbejde.  Dels  er  Skridtgang  i  sig  selv 
en  meget  betydningsfuld  Gangart  og  dels  medfører  den  ogsaa  i 
Reglen  en  god  Travbevægelse.  Nogen  systematisk  Træning  er  det 
imidlertid  vanskeligt  at  gennemføre  under  vore  alm.  Opdrætnings- 
forhold,  men  for  de  lettere  Hestes  Vedkommende  bør  der  i  hvert 
Fald  ofres  nogen  Tid  paa  at  øve  Flaggen  i  Bevægelser  og  Hold- 
ning. Det  kan  gøres  noget  ved  hyppig  Mønstring  ved  Haanden, 
men  forudsat  fornøden  Indsigt  er  det  lettere  at  udføre  ved  Longe- 
ring. Linen  maa  være  temmelig  lang,  og  der  maa  longeres  skifte- 
vis til  højre  og  venstre,  ellers  kan  det  muligvis  give  svingende  Be- 
vægelse. Fornuftig  Longering  med  engelsk  Optøjle  og  eventuelt 
med  spansk  Rytter  som  yderligere  Hjælpemiddel,  er  udmærket 
Motion  og  kan  i  høj  Grad  forbedre  en  Hests  Manerer  og  Hold- 
ning.   Naar  Flaggen  er  stærk  nok,  eller  hvor  det  gælder  en  yngre 


95 

voksen  Hest,  kan  en  halv  Times  daglig  Ridning  paa  blød  Bund 
have  meget  gunstig  Indflydelse  paa  Bevægelsen.  Men  de  her  nævnte, 
ret  anstrengende  Øvelser  maa  ikke  være  helt  Lejlighedsarbejder. 
Kan  det  ikke  gennemføres  hver  Dagaf  Aaret,  og  det  er  vel  næsten 
alle  Vegne  umuligt,  saa  maa  der  vælges  nogle  Perioder  paa  2 — 3 
Uger,  hvor  det  gøres  dagligt.  At  tage  en  Plag  ud  hver  Søndag  og 
give  den  en  voldsom  Omgang  for  hele  Ugen,  maa  absolut  fra- 
raades.  Ridning  af  Plagge  skal  altid  udføres  med  største  Forsigtig- 
hed, da  det  kan  skade  baade  Ryg  og  Forben.  Saa  snart  Flaggen 
er  saa  udviklet,  at  det  ikke  generer  den  at  trække  et  let  Markred- 
skab, giver  det  en  glimrende  Motion  at  lade  den  gaa  for  et  saadant 
nogle  Timer  daglig.  Over  for  en  Fejl  som  stejle  Koder,  vil  det  til- 
med være  et  godt  Middel.  Den  maa  dog  ikke  anstrenges  for  meget, 
og  den  maa  helst  trække  i  Stavtøj  eller  Kumpte,  for  at  dens  Hold- 
ning ikke  skal  lide  under  Bringeselens  Tryk.  Til  Plagge  af  svær 
Race  vil  i  det  hele  taget  en  tidlig,  men  lempelig  Brug  til  Mark- 
arbejde være  baade  god  Motion  og  tilstrækkelig  Træning. 

Føllet  maa  ogsaa  have  en  god  Opdragelse.  Kræfter  i  og  for 
sig  har  ingen  Værdi  hos  Hesten,  saa  lidt  som  andre  Steder,  naar 
de  ikke  kan  bøjes  til  en  nyttig  Anvendelse.  Hesten  maa  være  an- 
vendelig —  skikkelig  og  paalidelig.  Denne  Opdragelse  skal  helst 
foregaa  under  hele  Opdrætningstiden.  Man  skal  tidligt  give  sig  af 
med  Føllet,  gøre  det  tillidsfuldt,  saa  man  kan  komme  til  det,  og 
man  skal  tidligt  straffe  begyndende  Unoder.  Det  er  klogt  at  vænne 
Føllet  til  at  lade  Benene  berøre  og  holde  op,  især  hvis  det  ligger 
til  Slægten  at  være  genstridig  ved  Skoning.  Selv  om  Flaggen  skal 
gaa  løs  under  Opvæksten,  vil  det  være  fornuftigt  allerede  første 
Sommer  at  give  Føllet  Grime  paa  og  engang  paa  Efteraaret  lade 
det  staa  bundet  en  kortere  Tid  for  at  faa  det  nærmere  under  Be- 
handling og  se,  hvor  vanskeligt  det  er  af  Temperament.  Som  Regel 
vil  en  Behandling  „med  det  Gode"  føre  til  Maalet,  men  ellers  maa 
Føllet  overbevises  om,  at  det  er  den  lille,  saa  det  taber  Lysten  til 
yderligere  Modstand.  En  Del  vanskeligere  bliver  Forholdet,  hvis 
Flaggen  omtrent  helt  har  skøttet  sig  selv,  indtil  den  skal  i  Tøj. 
Da  gælder  det  at  optræde  baade  besindigt  og  hurtigt.  Det  første 
Forsøg  paa  at  give  den  Grime  paa  maa  nødig  mislykkes,  og  den 
maa  efterhaanden  ved  Venlighed  og  Bestemthed  bringes  til  at 
underkaste  sig  ubetinget.  Skal  den  straffes,  maa  det  ske  hurtigt  og 
haardt,    men  aldrig  raat  eller  i  Vrede  og  altid  saaledes,    at  Hesten 


96 

forstaar,  det  kom  som  en  Følge  af,  hvad  den  gjorde.  Ved  Longe- 
ring og  Mønstring,  ja  ved  al  den  daglige  Behandling  som  Vanding, 
Fodring,  Strigling  o.  s.  v.  gælder  det  om  at  lade  Flaggen  forstaa,  at 
man  ikke  alene  er  dens  Hersker,  men  ogsaa  dens  gode  Ven  og 
Beskytter.  Og  hvad  enten  man  klapper  Flaggen  og  maaske  2iver 
den  Belønning  i  Form  af  Sukker  eller  Havre,  eller  man  straffer 
den  med  Pisken,  saa  maa  man  tale  til  den.  Derved  vil  den  hurtig 
lære  at  høre  paa  Stemmen,  om  det,  den  er  ved  at  gøre,  er  galt 
eller  rigtigt,  og  enhver  Tiltale  vil  være  den  en  Opmuntring  eller 
et  Forbud.  Under  alle  Omstændigheder  maa  man  kunne  bedømme, 
om  Vanskelighederne  med  Flaggen  skyldes  dennes  Frygtsomhed, 
eller  det  er  en  Slags  bevidst  Modstand.  I  første  Tilfælde  —  og  det 
vil  være  langt  det  hyppigste  hos  Hopper  og  Vallakker  —  er  det 
Beroligelse,  der  mangler,  og  Straf  vilde  gøre  ondt  værre.  I  det 
hele  taget  maa  den  Mand,  der  betroes  en  Plag  til  Opdragelse,  helst 
selv  være  i  Besiddelse  af  nogen  Opdragelse  og  Udvikling  og  tillige 
have  en  Del  Interesse  for  Heste,  saa  han  kan  handle  med  Over- 
læg og  Forstaaelse.  Unge  Mennesker  med  særlig  stor  Interesse  for, 
ja  næsten  Kærlighed  til  Heste,  vil  ogsaa  mer  eller  mindre  ubevidst 
i  Reglen  behandle  Hestene  fornuftigt.  Men  umodne  og  ret  uop- 
dragne Mennesker,  som  ikke  holder  af  Heste,  burde  aldrig  over- 
lades en  Hest  til  Brug  eller  Pleje  og  allermindst  en  Plag  til  Op- 
dragelse. 

Hudpleje  kan  under  gode  Opdrætningsforhold  indskrænkes  til 
et  rent  Minimum.  Det  groveste  Snavs  maa  helst  fjernes,  og  der 
skal  være  et  tørt  Natteleje,  men  forøvrigt  tager  Flaggen  mindre 
Skade  af  at  gaa  noget  beskidt  i  et  frisk  Rum  end  ved  at  staa  fint 
pudset  i  en  varm  Stald.  Det  er  betydelig  vigtigere  at  give  en  god 
Hovpleje. 


Slægtsoversigt.    A  I. 


6  Led  ^      StbE  '-»det  Leil  ^     Sibg  8dle  Led  '  J     Slbg  4dp  Led 


«te  Led 

I"""-" 

{Jokum  Todbjerg 

Todbjerg  Lyslrut 

Cimher     

Himmerbo 

(Vald    Fremskridt 

iVald.  Nim 

Wald  Korsgaard 
iNordmandskjær. 


7de  Led  I     Sibg. 


II  Kingsten .....     59      173 


Vrodhi...g 

.Lisbierg  . 


Egehækssande. . 


Benzon-Hingsten 


\Resdal  Lyngaa 92     771 


Oppenheim  il  (Fal- 


ni.  Taldemar  i  Tou- 


Vnldemar  II , 


Taldemarll,  Lemvig 


\Aage  Lyngaa 93      823 

.Valdeniar  En^ebjeiff 

I 

'l'n/d,   Langhalt 


ISkiudts  Hingst  i 

I    Skovby .. 

Ivaabensied 

.Sivtus     

Esbjerg  [I 

Tandholm  . .    

Valdemar  Lindholm.. 

Agersnap  II  

(Jensgaard 

'Bjarke 

Holger  I»mneke  . . . 

Nieis  Ebbesen  ... 

Uftl-  Ølgod' 
Lykkekvist 
Hofman  Ølgod.    .  . 


(Vald.  Engebjerg  IT 


(Ole  Valdemar  . 
{Vald  Sorhng  . . 
IVald.  Mollerup 

■Trjiuer 

I 

^Thorvald  U ... 

Vald,  Aaby  . . . 

(Toke  

Essenbæk  II  .. 

\Uirik  ..'.'.'.'.'.'.. 
ISorthea 


Hnnkedal  II., 


IRobert  Lunderup !>5     1022 


Ramsing  M.    . 
lark  M,     , , 

iley  M.  . , . 

KelUfup  M 

Dølbygaard  M. . 

Skive  M 

Valdemar  Flintn 
Valdemar  Staby 

Halfdan 

iNegus 

Ersted  Trymer . 

\Malm".'.'.".'.'.'. 
^SpadiUe 

Aalykke 

Vald.   Sonderga 

Vald.   Uffe   .. 


Mollerup  M 

Asa  Tor 

Munkedal  III 

Bryde  M 

Vilslev  M    

Darum  M 

Blicher  M 

Garibaldi  M 

Edison  M 

Taastrup  M 

Kjærgaard  M 

Lidstrup  M 

Oreenslen  Høvding. 

TriTiier  Langholt .    . 


Hads  Herreds  M. 


Egeplanke 
/Horse  Aldru 


Atlas 

Prins  af  Djursland  . 

Prins  bveni'ad!' 
Gutten 

\Karma'rk  HovJing  . 
Aldrup  Høvding  .  . . 
Skipper  Clement  . . 
Havding  II...  . 
JLangholt  Høvding 
Grumstrupgd,  H  . . . 
IHaakon    

Borglu 
iFogde. 


Aldrup  Korsgd.  II. 


Sydfyns  Høvding 


Slægtsoversigt.    B  I. 


Gjerdruphingsten,  f. 


Ravnen  8.,  f.  1817 


Banncrhuj 
Rcguhis  Frode 


Bannerhoj  Præsto 


Rubtni  XX,  r.  1821 


Bæveren  6-,  f.  1821 
A.  Takker,  r.  1817 
Bæveren  8.,  f.  1835 
Rod  Hoppe,  Frederiksborg 

Tournameni  XX,  f.  1833 

Stulterihoppe 

Logic  t.  1820 


Datter  af  Villinr»dhingsien, 


Kulsvieren  9,,  f. 


Frederiksborg  1.,  r.  1849 
Datter  af  Ullcrodhingsten 


Ulleredhingslcn,  f-  1840 


Klubien 
Slejpner  II 
Osman 

lYpsilanli 

Saladin 

Sageby   

Vaillant 

I  Slangerup 

Za<if  III 

L.  Gyldensljern 
Z.  MoUeris    . 
Sigurd  ZariF . 

Zanf  Sigurd 

Z.  Mcllegaard 

Z.  Biornshoi  ..... 

Slejpner  ZariT 

Salladin  Damsmosegaard 

Slagelorn  . 

Garbogaard 
Cerberus  Zarif     . 
Z.  Bornholm       . . 
7.   Toflegasrd  . .      . . 

Z.  Stolpager  ....... 

Z-  Bannerhaj    , . , , 

Z-  Haslev 

Unge  Næslelso 


'  tgas       

Osman 

Pegasus  II 

Hermod 

Ornebjerg 

Thor 

Sigurd 

Augustus  . .  .  , 
Pegasus  Bannerhøj  . . 
Sålus 

IS  Langkjær 

Robin  Snesere 

BriganI  

Unge  Pegasus 

K-.uldborgland, 
Igi   Nejede,  f. 


(Hermod  Bornholm 

Lucifer. ... 
Slambul .  . 

Pegasus  Libby  . . . 


Slejpner  111   

,  lYpsitanti  III  . .   .. 

iLynge 

Thor  Lundby 
Frederiksborg  111   . 

Rubin  Grimstrup  . 

(Unge  Zarif 

{Zarir  Kalby 

IZarif  PrsESlo       , . 

2   Gronhoj 

< Osman             .    ,    , 
\Prins 

Z.  Provegaard 
Z.  Stjern 

{Gyldenstjerne     . 
Nogi 


I  From  Svanholm. 


itUti*- 


JV"  ^  V 


'#!f^% 


4^ 


A£«£r 


*<l^ 


^^ 

^■1^^ 

"*  »H*-^. 

W  ■-■■    -mm£L.      '/»*; 

P%^*^ 

^ly  tf*.. 

1 

(S^T'^^Pj^^å^ 

*  '^-.'V*^*^ 

;^^^5Si5^ 

s* 

^- 


fc'<*ft*-' 


"^    '^^^ 


v?^;' 


-^^