(navigation image)
Home American Libraries | Canadian Libraries | Universal Library | Community Texts | Project Gutenberg | Children's Library | Biodiversity Heritage Library | Additional Collections
Search: Advanced Search
Anonymous User (login or join us)
Upload
See other formats

Full text of "Historical record"

HISTORICALDEPT. 
LIBRARY 



Hkk 



THE CHURCH OF JESUS CHRIST 
OF LATTER-DAY SAINTS 



Res 

BOOK AREA 

M272 

J54h 

v. 1-4 

1882-1885 



jT 





U-'e^ffesk /l% 






&/^V ./CM; 





u i/r^pn-o^r 



\ 






Digitized by the Internet Archive 

in 2011 with funding from 

Corporation of the Presiding Bishop, The Church of Jesus Christ of Latter-day Saints 



http://www.archive.org/details/historicalrecordOOjens 






MORGENSTJERNEN. 



Et historisk-biocrafisk Maanedsskrift. 



FORSTE AARGANG. 



"Uagtet han er dud, taler han dog." — Paeley P. Pratt. 



Redigeret og udgivet af Andrew Jensen. 



SALT LAKE CITY, UTAH. 

TRYKT HOS „DESERET NEWS COMPANY. 
1 RRO 



INDHOLD. 



Agenter beskikkes.... 16, 32, 48,64, 80, 144, 176 

Biografiske Skizzer: 

Brastus Snow 9, 28, 41 

Rasmus Petersen 58 

Hans Peter Jensen iot 

Jens Hansen 120 

Svend Larsen , 169 

1 51an(l i uger 16 

I).- tolv Apostle 116 

Erindringer fra Missionen i Skandinavien: 

De fdrste Missionærers Ankomst 1 

Brev fra Erastus Snow 1 

Brev fra Ældste Dykes 3 

Hr. Monsters Forhærdelse 4 

Den forste Daab i Danmark 4 

Ftirste Haandspaalæggelse 4 

De forste Rtirn velsignes 5 

Brev fra Erastus Snow 5 

Brev til Præsidentskabet i Zion 5 

Ordination til Præstedom met 18 

Brødrene besoge Kultusministeren 19 

Den forste Gren oprettes 19 

Værket gjor Kremgang 21 

Ftirste mirakulose Helbredelse 22 

Brodrene holde Raad 22 

Evangeliets Dtir aabnes i Aalborg 23 

Menigheden i Kjobenhavn 33 

Mærkværdig Helbredelse 34 

Snow kommer tilbage fra England 34 

Helbredelse, Forfolgelse osv 34 

Brevvexling med Ministeren 36 

Forste Mission paa Bornholm 37 

Medlemmernes Antal 37 

Nytaarsforsamling 37 

Mormons Bog 37 

Forfolgelse i Kjobenhavn 38 

Forfolgelse i Roeskilde 38 

En Gren oprettesi Hirscholm 38 

Missionærer til Island 38 

Den forste Salmebog 39 

Forfolgelse paa Kristianshavn 39 

Mormons Bog udkommer paa Dansk.. 49 

Missionærer kaldes 49 

Snow rejser atter til England 50 

Menigheden i Aalborg 50 

Forste Missionær i Fredericia 53 

Forfolgelse i Aalborg 53 

Brev fra Forsgren til Snow..gMWfM|i*|13W 

Jfc* Church ol Jmus 



Broder Snows Svarskrivelse 65 

P. O. Hansen bestiger Aalborg 66 

Brev til l'r 1 s. Brigham Young 66 

,, Mærkværdige Syner" 70 

Ftirste Generalkonference 70 

Snow bestiger Aalborg. 71 

Ftirste Mission. 1 rer paa Falster 81 

Den ftirste Missionæri Norge 83 

, .Skandinaviens Stjerne" 87 

Grejs Gren oprettes 97 

Forfolgelse paa Bornholm 97 

En Gren i Fredericia 97 

Anden Generalkonference 98 

Mere Forfolgelse paa Bornholm 100 

Tildragelse i Amager 113 

Konferencemode i Fredericia 114 

Missionens almindelige Tilstand 114 

Konferencemode i Aalborg 115 

Forfolgelse paa Falster 116 

De ftirste Emigranters Afrejse 116 

Tredie Generalkonference 130 

Afskedsfest n 

Pagtens Bog osv 131 

En stærk Grundvold lagt 132 

Erastus Snows Hjemrejse 132 

En Anstigning til Rigsdagen 133 

En Gren af Kirken paa Fyen 135 

En Gren oprettes paa Salling 135 

Willard Snows Ankomst 146 

Andet Konferencemode i Aalborg 146 

Gren i det indre Vendsyssel 146 

Værkets Fremgang, Forfolgelse 147 

Fjerde Generalkonference 150 

Missionen i Norge 151, 160 

Brev fra Willard Snow 177 

Eldste Johnson i Sverige osv 179 

Konferencemode paa Bornholm 180 

Andet Emigrantselskab 180 

Erindringer fra Januar 30 



Februar 



47 



" Marts 62 

" April 78 

" Maj 95 

" Juni 110 

" Juli 127 

" August 142 

" September 159 

" " Oktober' 184 

OFFICE LIBRArrø ovember l86 

Chrlst o» Lattef-<l«y Silnt« 



/o%7# 



IV 



Indhold. 



side. 

Fakta angaaende Mennesket 183 

Fixstjernerne 157 

Korrespondance: 

Chr. Christiansen, Manti 26 

W. W. Cluff, Coalville 27 

Lyset 181 

Nogle af de vigtigere Begivenheder i 1881... 13 

Notitser , 9, 72 

Redaktionsbemverkninger: 

Subskriptionsindbydelse 8 

Til de skandinaviske Hellige 8 

Hvad vi dnske 24 

Mirakulos Helbredelse 24 

Ældste Chr. Christiansens Erfaring 40 



SIDE. 
Edmunds Bill 56 

Forfolgelse i Jylland 72 

Vor financielle Stilling , 88 

Til Mission rererne 120 

Vort Blads Fremtid 136 

Anbefalingsskrivelse ir 2 

Betal Eders Emigrationsgjæld 168 

Mærkværdig Helbredelse 182 

Statistisk Oversigt over den Skandinaviske 

Mission fra Aaret 1850 til 1881 15 

Stjernehimmelen 94 

Sundhedsregler y^ 

Uddrag af Erastus Snows Dagbog..73,9o,i37,i58 

Verdens Sprog og Alfabeter 184 

Ældste Chr. fj.) Larsens Skrivelser... 60, 77, 89 




ANDREW JEXSOX. 
Fodt cl. ute Decbr. 1850. 



1 






C v ■ r 



-4- 



ET HISTOHISK-BIO&RAFISS MAANEDSSKEIFT. 

"Uagtet han er dod, taler han dog."— Pauley P. Pratt. 



Nr. 1. 



JANUAR 1882. 



lSTE AARG. 



ERINDRINGER FRA MISSIONEN I SKANDINAVIEN. 



1850. 

DE FoRSTE MISSIONÆRERS ANKOMST. 

I Generalkonferencen, som afholdtes i 
Salt Lake City den 6te og 7de Oktober 
1849, blev et betydeligt Antal Missionæ- 
rer kaldet til at gaa til fremmede Lande 
for at prædike Evangeliet og forataabne 
sammes Dor for flere europæiske Natio- 
ner. Iblandt disse kaldtes Apostel Eras- 
tus Snow og Ældste P. O. Hansen til 
Danmark og Ældste John E. Forsgren 
til Sverige. Nævnte Brodre forlode 
deres Bjærghjem i Slutningen af Okto- 
ber Maaned samme Aar og ankom til 
England i April 1850. Efter et kort Op- 
hold hos Brodrene og de Hellige i Stor- 
britannien fortsattes Rejsen til Skandina- 
vien, idet Ældste P. O. Hansen forlod 
Hull d. 8de Maj og ankom til Kjoben- 
havn d. 11 te s. M., og Apostel Erastus 
Snow og Ældste John E. Forsgren samt 
George P. Dykes, hvilken sidstnævnte 
Broder Snow tog med fra England, for- 
lode Hull med Dampskibet „Victoria" d. 
11te Juni og landede i Kjobenhavn d. 
14de s. M. 

BREV FRA ERASTUS SNOW. 

Nogle faa Dage efter de sidstnævnte 
Brodres Ankomst skrev Erastus Snow 

1 



folgende Brev til Franklin D. Richards i 
England: 

"Kjobenhavn, d. 19de Juni 1850. 
Kjære Broder Richards. 

Det er i Dag akkurat otte Maaneder 
siden vi toge Afsked med vore højtel- 
skede Familier o.^ Brodre i de „Helliges 
Stad" og sagde Farvel til den smukke 
Dal, hvor alle vore jordiske Haab have 
hjemme, for at vandre omkring i frem- 
mede Lande og for at bære glade Tiden- 
der om stor Glæde til Folk af andre 
Tungemaal. Efter at have rejst over 
otte tusinde Mile er jeg formedelst Guds 
Velsignelse ankommen til mit Bestem- 
melsessted i Sikkerhed. I disse otte 
Maaneder har jeg rejst længere og læn- 
gere bort, uden at hore et eneste Ord 
fra Hjemmet eller fra elskende og sande 
Venner, men nu, da jeg har gjort Op- 
hold for at tiltræde min Arbejdsmark, 
haaber )tg snart at blive indhentet af 
hjærteoplivende Nyheder fra hint "For- 
jættelsens Land." 

Dampskibet „Victoria," som forlod 
Hull Tirsdag Morgen d. 11 te ds. Kl. 
halv syv, landede os i denne beromte 
Stad Fredag d. 14de ds. omtrent Kl. 10 
Formiddag. Det lykkedes os at faa vor 
Baggage, Boger og Papirer gjennen 
Toldvæsenet efter en overfladisk Under- 



Erindringer fra Missionen i Skandinavien. 



sogelse, og Broder P. O. Hansen, som 
modte os paa Skibsbroen og gjorde Tjene- 
ste som Tolk,ledsagede os til et dansk Ho- 
tel, hvor vi paa et Overværelse, der blev 
os anvist, nedbdjede os i Forening og 
opsendte Taksigelse til Gud samt ind- 
viede os til hans Tjenste i dette Land, 
idet vi anraabte ham om hans Beskyttelse 
og Velsignelser under vor Virksomhed. 
Da vi opdagede, at vort Hotel var et 
almindeligt Tilflugtssted for Spillere, 
Urostiftere og daarligt Selskab, hvilket 
altsammen var alt andet end behageligt 
til os, besluttede vi at opsoge et privat 
Spisehus eller leje os et Værelse paa et 
mere afsondret Sted. Vi tilbragte der- I 
for det meste af Eftermiddagen med at I 
vandre omkring i Staden og dens Omegn 
for at gjore Opdagelser. Vi besogte 
adskillige Familier i den Hensigt at 
blive bekjendte med Folkets Fileiser, 
og vi toge flere Værelser i Ojesyn, men 
fandt intet Sted, hvor „Arken syntes at 
kunne hvile." Jeg vil her bemærke, at 
Broder Hansen, der blev nægtet en 
Faders Modtagelse og kunde kun hem- 
meligt tale med sin Stifmoder, havde 
siden sin Ankomst opholdt sig hos en 
fjærn Slægtnings Familie, som lige- 
ledes nu var meget venlig mod os; 
men uagtet de bade os hjærteligt vel- 
kommen, havde de intet Værelse, som 
vi kunde afbenytte. 

Den folgende Nat var en sovnlos Nat 
for mig, uagtet de andre Brodre hvilede 
sig. Jeg havde været meget sosyg paa 
Kattegattet og mine Nerver befandt sig 
i en Slags feberagtig Tilstand. Spillet 
og Stojen fra Billiardbordene lod sig 
tydeligt hore i vore Soveværelser, og 
Kareterne, som bragte Folk til og fra 
Hotellet og styrtede afsted over den 
haarde Stenbro umiddelbart under mit 
Vindue, gjorde mig Uro lige til Dagens 
Frembrud. Selve Atmosfæren og Ste- 
dets Aand syntes i Sandhed gjennem 
Nattens Lob at antyde et Samlingssted 
for onde Aander. Flere Gange gik jeg 
frem og tilbage paa Gulvet og kastede 
mig derpaa atter paa min Seng, bedende 
alvorligt til Gud om at vejlede os, saa 
at vi kunde finde et fredeligt Hjem og en 
oprigtig Familie, hvor hans Aand kunde 
finde Behag i at bo og forblive saa vel 



hos os som hos dem. Et saadant have 
vi nu fundet, og vi flyttede her til den 
folgende Dag; det var netop det forste 
Sted, vi besogte om Morgenen. Vi 
betale her 7 Rigsdaler om Maaneden for 
et bekvemt og behageligt Værelse, der 
er mcbleret og holdes i god Orden. 
Desforuden betale vi 3 Rigsdaler hver 
om Ugen for vor Kost i Familien, hvil- 
ket altsammen vil belcbe sig til omtrent 
46 Rigsdaler om Maaneden for Bro- 
drene Hansen, Dykes og mig. Vi spise 
sammen med vor Vært Hr. Lauritz B. 
Malling og hans venligsindede Hustru 
samt en ung Dame af Rang, der er be- 
slægtet med Familien. De ere alle meget 
hoflige mod os og lytte til vore Under- 
visninger med stor Deltagelse; de synes 
at finde stor Behag i at lære os deres 
Sprog, og de indfinde sig ogsaa paa vort 
Værelse for at hore os synge og bede, 
uagtet de ikke forstaa, hvad vi sige, uden 
naar Broder Hansen bruger det danske 
Sprog. 

Sondag Morgen (16de Juni) over- 
værede vi Baptistreformator Hr. Mon- 
sters Formsamlin,^; denne Mand har 
været meget forfulgt og har endog i 
Lobet af de sidste Aar været fængslet 
gjentagne Gange i denne Stad. Hans 
Væsen og Udseende tilkjendegiver 
Ydmyghed, Oprigtighed og gode For- 
standsevner. Hans Samfund er ham 
tilsyneladende meget hengiven. Han 
modtog os venligt og lovede at bescge 
os den folgende Dag. Samme Dags 
Eftermiddag blev Familien besogt af 
Kaptejn Simmonsen, den ovennævnte 
unge Dames Fader, som i lang Tid havde 
været Officer i Regjeringens Tjeneste og 
var en hojt agtet Mand. Han spiste til 
Middag og tilbragte Aftenen hos os. 
Han har givet Undervisninger i flere 
Sprog og taler Engelsk flydende nok 
til at kunne fore en Samtale. Idet vi 
troede, at Herren i et godt Ojemed 
havde bragt os sammen med ham, vare 
vi ikke sene til at drage Fordel af 
Lejligheden. Vi fik en hel Del Oplys- 
ninger af ham om adskillige Ting, 
hvorom vi onkede Underretning, og da 
han forlod os, ytrede han, at han var 
særdeles godt fornojet med Besoget og 
onskede at stifte nærmere Bekjendtskab 



Erindringer fra Missionen i Skandinavien. 



med os; han indbod os ligeledes til at 
besoge ham i hans Hus. 

Hr. Monsters Besog den folgende Dag 
var meget tilfredsstillende. Medens han 
var i Fængsel havde han erhvervet sig 
tilstrækkelig Kundskab om det engelske 
Sprog til at kunne læse og forstaa det; 
derimod taler han det meget ufuldkom- 
ment. Han fortalte os om sin Prædiken 
og sine Forfolgelser, hvilket vi tilfulde 
kunde fatte, da det havde megen Lighed 
med de Scener, vi selv havde gjennem- 
gaaet. Vi saa' strax, at Guds Aand havde 
lært ham mange Ting og at han prædi- 
kede Evangeliet i det Væsentligste samt 
orklarede Profetierne angaaende det 
Sidste-Dages Værk nogenlunde rigtigt. 
Vi fortalte ham til Gjengjæid, hvad Her- 
ren havde gjort for sit Folk i Amerika og 
forklarede ham Beskaffenheden of det 
Budskab, vi havde at bringe Folket i 
dette Land, samt at vi ikke vare komne 
for at oplose det, Herren havde gjort ved 
ham, men for at forkynde Noget, hvorved 
han og hans Venner mere overflodigen 
kunde smage Guds Naade og erholde 
mere Magt i Forening med os til at gjore 
et endnu storre Arbejde i Landet. Han 
lyttede med Interesse til vort Vidnesbyrd 
og onskede, at vi skulde besoge ham og 
Familie i hans eget Hus, hvilket vi 
lovede at gjore en anden Gang. Han 
onskede at læse Mormons Bog, naar han 
blev færdig med Advarselsrosten, som 
han nu har. 

Om Tirsdagen besogte jeg i Forening 
med Broder Dykes Velærværdige Wal- 
ter Forward, Forenede Staters Minister, 
til hvem jeg havde et Anbefalingsbrev 
fra Senator Cooper. Hr. Forward havde 
praktiseret som Sagforer i Pittsburg, 
Pennsylvanien, og har tidligere været et 
Medlem af Præsident Harrisons Kabi- 
net. I Stedet for en Demagog fandt vi, 
at han var en Hædersmand fra ,,den gam- 
le Skole," aabenhjærtig og ædelmdodig. 
Han bad os hjærtelig velkommen og gav 
os 'mange Spcrgsmaal med Hensyn til 
vort Folk og deres religiose Tro, og 
eftersom han var bekjendt med vor Hi- 
storie i Almindelighed, udtrykte han sig 
meget frisindet angaaende vore vanhelli- 
ge Forfolgelser i Amerika. Han on- 
skede, at vi skulde besoge ham fra Tid 



til anden, idet han tilbod at være os til 
Tjeneste i hvad som helst han kunde. 

Onsdag d. 19de. Broder John E. Fors- 
gren forlod os i Dag med vore Velsig- 
nelser paa hans Hoved og fuld af den 
Helligaand, skjondt hans Ojne vare fulde 
af Taarer og hans Hjærte nær ved at 
briste. Han rejser med Dampskib til 
Gene hojt oppe paa den svenske Kyst af 
Ostersoen. Han vil muligvis naa sit 
Bestemmelsessted paa forstkommende 
Mandag. I nævnte Egn forventer han 
at træffe sin Fader, fra hvem han har 
varet adskilt i henved 20 Aar. Maa Her- 
ren give ham hans Faders Hus og en rig 
Host i hans Fodeland. I Eftermiddag 
har Ældsterne Dykes og Hansen besogt 
Hr. Monster og givet ham meget mere 
Undervisning, hvilket syntes at gjore 
ham meget begejstret, og han sagde, at 
han onskede at undersoge Sagen grun- 
digt og fylde hans Sind med Beviser for 
dens Sandhed, saa at han kunde blive i 
Stand til at lede sin Flok med sig. Vi 
have agsaa besogt nogle Andre og have 
bestræbt os for at saae Sæden saa godt 
vi kunne ved Hjælp af Broder Hansen. 
Den nve Konstitution eller Danmarks 
Grundlov, som blev proklameret d 5te 
Juni 1849, lover fuldstændig Religions- 
frihed; men de Rettigheder og Privile- 
gier, som skulle tilstaaes de afvigende 
religiose Samfund, ville senere blive 
nærmere bestemte af Rigsdagsforsam- 
lingen, som allerede nu er sammentraadt. 
For Bilæggelsen af Danmarks indre 
Stridigheder er der ligesaa daarlige 
Udsigter som nogensinde for. Slesvig- 
Holstein forbliver ubojelig, og de danske 
Tropper samle sig atter paa Grænsen 
for at fortsætte Krigen. Broder Hansen 
er nu i Færd med at oversætte Grund- 
loven paa Engelsk til mit Brug, og 
maaske jeg siden skal sige Mere om den. 
De bedes at hilse Broder Kelsey og 
alle de Andre paa Stjernens Kontor, og 
selv er de paa det Kjærligste hilset fra 
Deres sande og trofaste Broder i Kristo, 
Erasttis Snoiv. 
Adresse: Hr. L. B. Malling, Norges- 
gade Bredgade Nr. 196." 

BREV FRA ÆLDSTE DYKES. 

9de Juli. Ældste George P. Dykes 



Erindringer fra Missionen i Skandinavien. 



skrev fra Kjobenhavn til Udgiveren of 
Millennial Star iblandt Andet Folgende: 

„Vi ere alle vel, for hvilket vi ere meget 
taknemmelige til vor Fader i Himmelen, 
og vi haabe oprigtigt, at det samme er 
Tilfælde med Dem og Alle i Nr. 15 Wil- 
ton Street. Endnu have vi ikke afsted- 
kommet nogen stor Opvækkelse iblandt 
Folket offentlig, paa Grund af vor begræn- 
sede Kundskab om det danske Sprog. 
Vi gjore til samme Tid god Fremgang, 
og Broder Snow siger, at jeg vil blive i 
Stand til at prædike om en Ugestid. De 
vil imidlertid hore fra os en Gang 
imellem. Udsigterne her nu ere fuld- 
kommen saa gode, som kunne forventes 
under vore nærværende Omstændighe- 
der. Folket begynder at fole en Del 
Interesse for hvad vi sige, og mange 
Familier indbyde os til at aflægge dem 
Besog. Ja, vi faa allerede flere Indby- 
delser end vi kunne efterkomme ; Mange 
begynde at hore, „Bogens Ord", og de 
Fattige begynde at glæde sig i "Israels 
Hellige." Broder Hansen er ikke efter- 
laden med Hensyn til sine Pligter over 
for sin Nation, men arbejder af alle Kræf- 
ter for Folkets Velfærd. Baptisterne, 
om hvem Broder Snow har skrevet, voxe 
i Naade og Kundskab om Sandheden; 
deres Forstander (Hr. Monster) er vor 
Ven, og jeg antager, at han om faa Dage 
vil blive vor Broder. Vi forvente i 
Forening med ham mange af hans Flok. 
Broder Snow har i hans Selskab besogt 
en lille Gren af hans Menighed paa 
Landet. Monster underrettede Menig- 
heden om, hvem Broder Snow var, samt 
forklarede Beskaffenheden af hans Mis- 
sion for dem, hvilke Tidender de modtoge 
med stor Glæde, og de syntes at være 
rede til at omfavne Broder Snow som en 
Befrier, der var sendt langt hen fra for 
. at bringe Frelse til dem, som sidde i 
Morke og Dodens Skygge. Og maa det 
saaledes ske, er vort oprigtige Onske og 
Bon i Jesu Navn. Amen. 

Nyhederne angaaende Landets poli- 
tiske Stilling kunne De læse i de engelske 
Blade, og vi behove derfor ikke at 
skrive om den. Rigsdagen oplostes i 
forrige Uge og skal atter sammentræde 
i Oktober. Holstein Sporgsmaalet er 
endnu ikke afgjort, og jeg tror heller 



ikke det vil blive det saa snart. Dan- 
skerne ere Alt, hvad jeg tænkte de vare, 
nemlig et meget hofligt og ædelhjærtet 
Folk. Vi have modtaget et Brev fra 
Broder Forsgren; han opholder sig i 
hans Faders Hus og har det godt." 

HR. MONSTERS FORHÆRDELSE. 

Brodrene vedbleve at aflægge Besog 
og tale med Folk, hvor som helst de bleve 
indbudte. Ligeledes kom Mange for at 
besoge og tale med dem hos Hr. Mal- 
ling, hvor de vedbleve at bo i en længere 
Tid. Deres Indflydelse blev snart bety- 
delig iblandt Baptisternes Rækker, og 
Forstanderen, Hr. Peter C. Monster, 
der mærkede, at "Amerikanerne" (som 
man den Gang kaldte Brodrene) havde 
isinde at oprette en selvsUendig Kirke 
eller Menighed, uafhængig af hans, for- 
hærdede sit Hjærte mod Sandheden, og 
gjorde fra den Tid af alt muligt for at 
modarbejde deres Indflydelse. Hans 
Modstand forhindrede imidlertid ikke et 
stort Antal af hans Samfunds bedste 
Medlemmer fra at slutte sig til de 
Sidste-Dages Hellige. De forste 15 Per- 
soner, som bleve dobte af Broder Snow, 
havde saaledes allesammen tilhort hans 
Menighed. 

den forste daab i danmark. 

12de August. Den forste Daabshand- 
ling, som blev udfort ved guddommelig 
Myndighed i Danmark i denne Udde- 
ling, foretoges of Erastus Snow, som 
dobte 15 Personer (otte Mænd og syv 
Kvinder) i Oresund, omtrent ] dansk Mil 
nord for Kjobenhavn. Iblandt dem, 
som bleve dobte ved denne Lejlighed, 
vare Ole Ulrick Christian Monster og 
Hustru, Johan B. Forster og Hustru, 
Andreas Hansen (Former) og Hustru, 
Hans Larsen (Pramstikker) og Hustru, 
Andreas Aagren, Anna Beckstrom, 
Marie Nielsen og Johanne Andersen. 
Monster var den forste Mand og Anna 
Beckstrom den forste Kvinde, som blev 
dobt. I Ugens Lob bleve elleve Andre 
dobte af Ældste Dykes. 

FoRSTE HAANDSPAALÆGGELSE OSV. 

14de August. Brodrene Snow, Han- 
sen og Dykes tilligemed en Del af 



Erindringer fra Missionen i Skandinavien. 



de Nydobte forsamledes i Peter Beck- 
stroms Hus i Store Kongensgade og 
Haandspaalæggelse for Annammelsen 
af den Helligaands Gave blev udf'irt i 
Danmark for forste Gang i denne Udde- 
ling. De Helliges Hjærter vare fulde af 
Glæde ved denneLejlighed, og de frydede 
sig meget paa Grund af den store Naade, 
som var dem vederfaret. Den 17de om 
Aftenen bleve Knud H. Bruun, Chr. 
Christiansen og Flere dobte af Dykes. 
Broder Bruun var den Forste af det 
lutherske Samfund, som annammede 
Evangeliets Fylde. Alle de Andre, som 
tidligere vare blevne dobte, havde været 
Baptister. 

DE FORSTE BoRN VELSIGNES. 

1 8de August. En Forsamling afhold- 
tes i Broder Hans Larsens Hus paa 
Kristianshavn, hvor riere Nydobte 
fik Haandspaalæggelse og tre BOrn, 
Dotre af Hans og Eline Dorthea Larsen, 
bleve velsignede af Ældsterne. Samme 
Aften dobte Ældste Dykes fire Personer, 
iblandt hvilke var Peter Beckstrom, og 
den folgende Dag bleve fire Andre dobte 
af P.O. Hansen. I Lbbet af de efterfol- 
gende Uger blev der forrettet Daab næ- 
sten daglig. 

BREV FRA ERASTUS SNOW. 

19de August. Erastus Snow sendte 
folgende korte Skrivelse til Præsident- 
skabet i Liverpool: 

„Kjobenhavn, d. 19de Aug. 1850. 
Kjære Broder Orson Pratt! 

Sædener falden i god Jord; den har 
slaaet dybe Rodder; den udskyder 
Grene og bærer Frugt. Sidste Mandag 
Aften dobte jeg 15 Personer, de Forste i 
Danmark. Vi gik til et afsides Sted 
en Mil (eng) udenfor Byen og doble 
dem i Sundets klare og salte Vand. In- 
gen Forstyrrelse fandt Sted. Broder Dy- 
kes har senere dobt 15 Andre og Flere 
skulle dobes i Aften. Ældste Dykes gjor 
hurtig Fremgang i Sproget og udforer 
et godt Arbejde. Broder Hansen slaar 
ikke tilbage. Vi have givet de Nydobte 
Haandspaalæggelse i tre forskjellige 
Moder, som vi have afholdt i dette Oje- 
med. Endnu have vi ingen Forsamlinger 
afholdt, undtagen i vort eget Værelse 



og i nogle af Brødrenes Huse. Vor 
Prædiken udfore vi hovedsagelig i pri- 
vate Kredse. De Dobte ere vel grund- 
fæstede i Troen og standhaftige. Her- 
ren besuger dem med Dromme, Syner 
og den Helligaands Tilkjendegivelser. 
De ere en Blanding af dansk, svensk og 
tysk Herkomst, men de kunne allesam- 
men tale Dansk. 

Deres i Hast osv. 

Erastus Snow." 

BREV TIL PRÆSIDENTSKABET I ZIOX. 

Et Par Dage i Forvejen skrev Erastus 
Snow et længere Brev til det Forste 
Præsidentskab i Zion, hvoraf Folgende 
er et Udtog: 

„Kjobenhavn, Danmark, den 17de Au- 
gust, 1850. 

Til det Forste Præsidentskab for Jesu 
Kristi Kirke of Sidste Dages Hellige; 
Hilsen! 

Elskelige Brodre! Da jeg kjender 
Eders store Interesse, Eders Bonner og 
uophorlige Nidkjærhed for Zion hjemme, 
samt for Guds Værks Velfærd i hele 
Verden, er det mig en stor Glæde nu at 
kunne skrive Eder til, i den Hensigt at 
give Eder en Beretning om Udsigterne 
og Tilstanden her i denne Del af Vin- 
gaarden, hvor det har behaget Gud og 
mine Brodre at anvise mig min Arbejds- 
mark for en kort Tid. 

Efter at have raadPjrt mig med de 
Medlemmer af de Tolv, som vare i 
England, besluttede jeg at tage Ældste 
George P. Dykes med mig, eftersom han 
tidligere havde prædiket for nogle Norske 
i Illinois og havde erhvervet sig lidt 
Kundskab om deres Sprog saa vel soni 
deres Sæder og Skikke. Min Mening 
var, at dersom Herren aabnede Vejen, 
vilde jeg sende ham til Norge for der at 
aabne Evangeliets Dor. 

Herrens Aand syntes at lede mig til 
denne Stad for at begynde mit Arbejde. 
Fra den Tid jeg forst blev beskikket har 
mine Tanker bestandig dvælet ved 
Kjobenhavn som det bedste Sted i hele 
Skandinavien til at begynde Værket, og 
Alting har siden styrket mig i denne 
Overbevisning. Kjobenhavn er Dan- 
marks Hovedstad og var en Gang 
Hovedstaden for de forenede Konge- 



6 



Erindringer fra Missionen i Skandinavien. 



riger Danmark, Norge og Sverige. Det 
er en smuk og stærk befæstet Stad 
med omtrent 140,000 Indbyggere, og 
overgaar langt enhver anden Stad i Lan- 
det med Hensyn til Storrelse og Indfly- 
delse. Paa Grund af dens centrale Be- 
liggenhed paa Ostsiden af Oen Sjælland, 
omtrent fire danske Mile fra den svenske 
Kyst, staar den i let Dampskibsforbin- 
delse med alle de vigtigste Stæder i 
Norge, Sverige og Danmark. Den er 
for hele Nordeuropas Vedkommende 
Hovedsædet for Lærdom og Undervis- 
ning, og jeg kan tilfoje for Præstelist, 
Gudsfornægtelse og Politik. Desuagtet 
besidder den, efter min Mening, mere af 
Frihedsaanden, end nogen anden Stad 
i denne Del af Verden. 

Efter Adskillelsen af Sverige og Dan- 
mark vedblev Norge under den danske 
Regjering indtil Napoleons Fald, da de 
forenede Stormagter gav Norge til 
Sveriges Konge som en Slags Straf til 
Danmark fordi det havde sluttet Alliance 
med Frankrig. Siden den Tid har 
Norge, skondt under svensk Overherre- 
domme, havt sin egen Legislatur (Stor- 
thing) og nydt en storre Grad af politisk 
Frihed end de andre to Riger. 

Danmarks Regjering var indtil for 
ganske nylig et uindskrænket Monarki. 
Kongen og hans Ministre baade stiftede 
og udjvede Lovene, og den lutherske 
Kirkes Præsteskab havde Opsyn og 
Kontrol af alle Landets almindelige 
Skoler og Undervisningsanstalter, med 
Undtagelse af visse særskilte Privilegier, 
som vare tilstaaede Joderne og de 
fremmede Haandværkere, der vare ind- 
budte til at komme ind i Landet. Men 
det var ingen Fremmed tilladt at gjSre 
Forsog paa at vinde Tilhængere fra den 
evangelisk-lutherske Kirke eller prædi- 
ke mod nævnte Kirkes Lærdomme. 
Straffen for at gjore dette var Landsfor- 
visning, hvilken Straf i Lobet af de 
sidste ti eller femten Aar havde været 
iværksat mod flere fremmede Missio- 
nærer, og dette vilde efter al Sand- 
synlighed ogsaa have blevet vor Lod, 
dersom vi vare komme lidt for. 
Baptistreformator Hr. Peter C. Mon- 
ster begyndte at prædike om Ned- 
dyppelse, og nu tæller hans Tilhængere j 



i Danmark omtrent 360. Forst blev han 
mulkteret, derefter fængslet, og efter at 
han havde udtjent sin Termin i Fængslet, 
prædikede han igjen, indtil Præsterne 
atter lode ham arrestere og indespærre. 
Saaledes vedblev han indtil han havde 
været fængslet sex Gange og tre Aar 
i det Hele. Imidlertid havde fransk Fi- 
losofi, Gudsfornægtelse og republikanske 
Principer vundet Fremgang i denne 
Stad og i hele Landet, indtil (omtrent 
samtidig med Revolutionen i Frankrig). 
Danmarks gamle Konges DOd gav det 
danske Folk Lejlighed til at forandre 
deres Regjeringssystem. 

Tronfølgeren (Frederik den. 7de) blev 
holdt tilbage indtil man var bleven enig 
om en Konstitution eller Grundlov, som 
blev underskreven og proklameret d. 5te 
Juni 1849. Denne Konstitution giver 
Folket Rigsdagen eller Legislaturen (der 
skal vælges af Folket) og fuldkommen 
saa megen politisk Frihed, som nydes i 
England. Pressen er tilstrækkelig fri 
til at vi kunne bruge den for ethvert 
Ojemed, som vi onske ; og medens Grund- 
loven beskytter og opholder den lutherske 
Samfund som Statskirke, giver den dog 
Borgerne Ret til at afvige fra den og 
organisere andre Samfund; men Saadan- 
nes Ret og Privilegier skulle nærmere 
bestemmes ved Lov. De gamle Love 
skulle overholdes indtil Rigsdagen faar 
ordnet de forskjellige Afdelinger af Re- 
gjeringen, og vedtaget alle de nddvendige 
Love og Regulationer for at kunne sætte 
den nye Grundlov i Kraft. 

Lutheranismen beskyttes ved lignende 
Love i Norge og Sverige. For ikke længe 
siden bleve nogle Methodister landsfor- 
viste fra Sverige, og for ganske nylig 
bleve nogle Baptister i Nærheden of 
Goteborg arresterede og domte til at 
skulle forlade Landet. Man appellerede 
imidlertid Sagen til Kongen; Ansognin- 
ger bleve indsendte imod den afgivne 
Kjendelse, og for Tiden fores der en 
alvorlig Aviskrig i de svenske Blade des- 
angaaende ; og jeg beder til, at den maa 
blive fortsat, indtil Norge og Sverige 
folger Danmarks Exempel. Jeg har 
ikke Noget imod, at Herren bruger 
Methodisterne og Baptisterne til at be- 
rede Vejen for Evangeliets Fylde, thi 



Erindringer fra Missionen i Skandinavien. 



deres Systemer ere mindre modbydelige 
for de Ugudelige, som derfor have storre 
Medfolelse for dem end for os. Hvor 
tydeligt kunne vi ikke i disse Ting, 
ligesom i enhver anden Bevægelse blandt 
Nationerne, se Opfyldelsen af Jesu Ord 
i Mormons Bog, at ,,naar disse Ting 
komme frem iblandt Hedningerne, skal 
Faderens Værk begynde iblandt Natio- 
nerne, for at berede Vejen for din Gjeno- 
prejsning, o Israels Hus." 

Vi landede her d. 14de Juni. Den 
ftirste Legislatur (Rigsdag), valgt ifølge 
den nye Grundlov, var samlet. Den 
adskiltes i Juli for atter at træde sammen 
i Oktober. Under dens lfirste Samling 
var den beskjæfliget med politiske og 
financielle Affærer og udsatte sine Moder 
uden at vedtage de Love, som ere n«d- 
vendige for at sætte den Del af Grund- 
loven i Kraft, som vedgaar religiose Sam- 
fund. Der findes et Antal Præster i Rigs- 
dagen, og disse ville naturligvis udsatte 
enhver Handling desangaaende saa længe 
de kunne. Iblandt andre vigtige Forbe- 
dringer, som ville blive os til stor Gavn, 
er Afskaffelsen af det forhadte inden- 
rigske Passystem. Tidligere vare Lan- 
dets egne Borgere udsatte for Arrest og 
Fængsel, dersom de bleve fundne uden 
Pas, endog en eneste Nat, udenfor 
deres egen Bys eller Sogns Grænser. 
Denne bestandige Fornyelse af Passer, 
og sammes Underskrivelse og Under- 
søgelse af Politiembedsmændene paa et- 
hvert Opholdssted, samt den Ubehage- 
lighed og Bekostning, som det med 
forer, har altid været en sand Plage til 
Enhver, som onsker at rejse. 

Vi have endnu ikke været i Stand til 
hverken at prædike i det danske Sprog 
eller skrive for Pressen, og vi have an- 
set det for Visdom ikke at give Anled- 
ning til nogen stor Opvækkelse forend 
vi bleve fuldstændig organiserede og 
kunde tale Sproget bedre. Ældste Han- 
sen er nu beskjæftiget med at oversætte 
Brudstykker af vore Boger, hvilke jeg 
har til Hensigt at lade trykke; og jeg 
agter, om Gud vil, snart at udgive en 
kort Historie om Kirkens Opkomst o^ 
Fremgang samt dens Tro og Lærdomme. 
Han havde i Forvejen oversat saadanne 
Udtog af Lærdommens og Pagtens Bog, 



som jeg troede vilde være til Gavn for de 
Troende. Ligeledes har han revideret 
nogle udvalgte Stykker af Mormons 
Bog. Broder Hansen havde været i 
Amerika saa længe, at han var bleven 
meget usikker i sit Modersmaal, og da 
han ingen Bibel eller nogen anden dansk 
Bog havde med sig i Amerika, var (som 
man kunde forvente) hans Oversættelse 
af Mormons Bog meget ufuldkommen, 
og den maa nødvendigvis underkastes 
en fuldstændig Revision inden den sen- 
des til Trykken. 

Sidste Mandag (d. 12te August) be- 
gyndte vi at dobej vi dobte 15 den forste 
Aften og 11 Andre i Ugens Lob, hvilket 
udgjOr 26 ialt. De fleste af disse ere af 
Hr. Monsters Efterfølgere og de bedste 
han havde. Mange rlerc af hans Til- 
hængere ere Troende, medens de Ovrige 
ere fulde af Vrede og Harme. Hr. 
Monster selv, som modtog os i Begyn- 
delsen og gav os Lejlighed til at stifte 
Bekjendtskab med hans Folk, staar nu 
ligesom paa en Hustinde og véd ikke, 
enten han skal forsage sit Folk eller 
Sandheden; dog vil han endnu ikke 
vende sig imod os og dem, som have for- 
ladt ham; han bruger sin Indflydelse 
til del Gode, og jeg haaber og beder 
endnu, at han maa følge efter. Iblandt de 
Dtibte findes Tyske, Svenske og Danske ; 
alle forstaa imidlertid det danske Sprog; 
de ere vel grundfæstede og standhaftige 
i Troen. Vi medbragte et Exemplar af 
Orson Hydes tyske Værk, hvilket vi lod 
gaa omkring iblandt de Tyske, og naar 
vi fandt Nogen, som kunde læse En- 
gelsk, gave vi dem engelske Boger. For 
de Danske læste vi Broder Hansens 
Oversættelse af Mormons Bog, Pagtens 
Bog osv. 

Vi have kun virket i private Kredse 
og i smaa Familieforsamlinger, men vi 
ere nu komne til det Tidspunkt, at vi 
ikke længere ville holde os i Skyggen, 
men derimod søge Kundbarhed. Vi 
haabe snart at finde et passende Lokale, 
hvor vi kunne holde vore Forsamlinger, 
og vi takke Gud fordi Sæden er opvoxet 
og har dybe Rodder, saa at Værket vil 
kunne sprede sig, selv om vi skulle blive 
landsforviste. 

(Fortsættes i næste Nr.) 



REDAKTIONSBEMÆRKN INGER. 



: JnM§m6ijvfitwfi, 



Et Maanedsskrift. 



ANDREW JENSON, 

Redaktor og Udgiver. 

SUBSKRIPTIOJSTSPHIS: 

En Dollar og fem og tyve Cents om Aaret 

i Forskud. 

Enkelte Numre ti Cents. 



Salt Lake City, 



Januar 1882. 



SUBSKRIPTIONSINDBYDELSE. 
Medens mange interessante Beret- 
ninger angaaende Grundlæggelsen og 
Fremskyndelsen af det store Sidste- 
Dages Værk ere blevne offentliggjorte 
i de senere Aar i det engelske Sprog, og 
man har bestræbt sig for at bringe til al- 
mindeligKundskabsaadanneTildragelser, 
som ere beregnede paa i Særdeleshed at 
styrke den opvoxende Slægt i Troen paa 
Kristi Evangelium, saa har den skandi- 
naviske Del af dette Territoriums 
Befolkning tilsyneladende holdt sig 
tilbage med Hensyn til at bidrage deres 
Skjærv i dette ædle Ojemed, uagtet vi 
fole os overbeviste om, at Herrens vid- 
underlige Kraft og Styrelse har fulgt 
vore Brodre, der have virket for Evan- 
geliets Forkyndelse i Skandinavien, 
ligesaa vel som dem, der have arbejdet 
for Udbredelsen af det himmelske 
Budskab i andre Lande. Denne Til- 
bageholdenhed fra vore Landsmænds 
Side hidorer muligvis fra den Omstæn- 
dighed, at der har manglet et Organ i det 
skandinaviske Sprog, som har virket 
i nævnte Retning. For at afhjælpe dette 
Savn har Undertegnede paabegyndt Ud- 
givelsen af Morgenstjernen, efter i 
Forvejen at have samlet en hel Del vig- 
tige og interessante Oplysninger om 
Missionen i Skandinavien, hvilke ville 
blive trykte i kronologisk Orden som 
den vigtigere Del af Bladets Indhold. 
Denne historiske Samling vil imidlertid 
kun tjene til Grundlag for den skandi- 
naviske Missions Historie, da vi forven- 
te, eftersom Værkets Udgivelse skrider 



fremad, at modtage mange og vigtige 
Bidrag fra Brodrene, der have virket 
som Missionærer i de nordiske Lande, 
samt fra saadanne Andre, som maaske 
kunne indsende paalidelige Meddelelser 
af almindelig Interesse. 

Vi have ligeledes til Hensigt at benytte 
en Del af Bladet til biografiske Skizzer 
af nogle af Kirkens ledende Mænd samt 
til vigtige statistiske og videnskabelige 
Oplysninger. Ethvert Numer vil ogsaa 
indeholde Nyheder fra alle Jordens for- 
skjellige Dele i en meget sammentrængt 
Form, og saa snart som Midler og Om- 
stændigheder tillader, vil Bladet blive 
prydet med Illustrationer. 

Morgenstjernen vil forelobig ud- 
komme omtrent den 1ste i hver Maaned 
og vil med Porto iberegnet koste en Dol- 
lar og fem og tyve Cents om Aaret i For- 
skud. Med hvert tredie Hefte vil der 
medfolge et Præmieblad paa 16 Sider i 
oktav Format, indeholdende Kirkens 
Historie fra Profeten Joseph Smiths 
Dcd til de Helliges Nedsættelse i Klip- 
pebjærgene. Dette kan betragtes som 
en Fortsættelse af Joseph Smiths Lev- 
netslcb, udgivet af Jenson & Bruun, og 
kan indbindes sammen med nævnte 
Værk. 

I Haab om, at vore Landsmænd, saa 
vel i Utah og omliggende Territorier 
som i Skandinavien, ville understotte 
dette Foretagende ved beredvilligt at 
subskribere paa Bladet samt ved at ind- 
sende de foronskede literære Bidrag, 
undertegner jeg mig, 

Eders Broder i Fredens Evangelium, 
Andrew Jenson. 



TIL DE SKANDINAVISKE 
HELLIGE. 
Ældste Andrew Jenson, en af Over- 
sætterne og Udgiverne af Joseph Smiths 
Levnetslcb, som for nylig er kommen 
tilbage fra sin Mission til Danmark, hvor 
han arbejdede meget som Oversætter og 
Skriver paa den skandinaviske Missions 
Kontor i Kjcbenhavn, er og har i længere 
Tid været beskjæftiget med at samle 
Grundstof til nævnte Missions Historie, 
hvilken han har til Hensigt at udgive i et 
Tidsskrift i den danske Sprog, tilligemed 
Kirkens almindelige Historie, som han 



Biografiske Skizzer. 



vil fortsætte fra det Tidspunkt, hvor Jo- 
seph Smiths Levnetslob holdt op. I 
dette hans Foretagende har han vort Bi- 
fald med den Forstaaelse, at han lader 
sit Arbejde blive undersogt og antaget af 
det Forste Præsidentskab,Kirkens Histo- 
rieskriver eller mig, for at sikre saa stor 
Nojagtighed som muligt. 

Vi ere forvissede om, at et saadant 
Værk vil blive interessant og nyttigt for 
de Hellige i Almindelighed og navnligen 
for den skandinaviske Befolkning. Alle 
de af vore skandinaviske Brodre, som 
have holdt Dagboger, eller som ere i Be- 
siddelse af nyttige historiske Fakta, bor 
meddele Broder Jenson den nødvendige 
Oplysning derom, for paa denne Maade 
at hjælpe ham i hans Foretagende. 

Bedende Gud at inspirere hans Sind 
og vejlede ham til paalidelige Underret- 
ningskilder, samt dueliggjore ham til at 
være forsigtig i sine Valg og nojagtig i 
sine Beretninger, saa at hans Arbejde 
maa tjene Gud til Ære og Herrens Folk 
til Gavn og Nytte, undertegner jeg mig 
Eders Medarbejder og Tjener i Kristo. 
Erastus Show. 

Salt Lake City, d. 16de Januar 1882. 



NOTITSER. 

Vel indbundne Exemplarer af Joseph 
Smiths Levnetslflb kunne erholdes hos 
efterfelgende Personer for $2.50 pr. 
Expl.: A. W. Winberg, Salt Lake City; 
Rasmus Petersen, Pleasant Grove; N. 
J. Provstgaard, Fountain Green; Chr. 
N. Lund, Mt. Pleasant; C. C. N. Dorius, 
Ephraim; H. P. Meller, Richfield, og 
Jakob Christensen, Deseret. Ligeledes 
paa Deseret News Office, Salt Lake City; 
,, Skandinaviens Stjernes" Kontor, Lo- 
rentzensgade Nr. 14, iste Sal, Kjeben- 
havn, Danmark; samt paa dette Blads 
Kontor. 



De, som endnu restere med Betalin- 
gen for Joseph Smiths Levnetslob bedes 
ufortovet at indsende samme til Jenson 
& Bruun, P. O. Box 500, Salt Lake City, 
Utah. 



Smukke lithografiske Billeder af Pro- 
feten Joseph Smith haves for Salg paa 
dette Blads Kontor til en Pris af 15 
Cents pr. Stk. 



BIOGRAFISKE SKIZZER. 



ERASTUS SNOW. 

Erastus Snow, sjette S6n af Levi og 
Lucina Snow, er ftidt i St. Johnsbury, 
Caledonia County, Vermont, d. 9de No- 
vember 1818. Uagtet Faderen var en 
retskaffen Mand, bekjendte han sig ikke 
til noget særskilt religiøst Samfund, men 
Moderen fejede sig derimod til en Sekt 
kaldet denWesleyanskeMethodistKirke, 
og eftersom Broder Snow modtog gode 
religiøse Formaninger og Undervisnin- 
ger af sin Moder, blev hans Sind i en 
meget tidlig Alder paavirket af Religio- 
nen. I 1832 kom Orson Pratt og Luke 
Johnson til St. Johnsbury og begyndte 
at prædike Evangeliets Fylde. Erastus. 
som den Gang kun var 14 Aar gammel, 
troede strax deresVidnesbyrd, og d. 3die 
Febr. 1833 blev han, i Byen Charleston, 
ved Daab indlemmet i Jesu Kristi Kirke 
af Sidste-Dages Flellige af sin ældre 



Broder William Snow. To af hans 
ældre BrOdre, William og Zerubbabel, 
vare allerede dtibte i Forvejen. 

Broder Snow begyndte nu flittigt at 
undersoge Skrifterne og fik strax en in- 
derlig Attraa efter at prædike Evangeliet, 
hvorfor han d. 28de Juni 1834 blev ordi- 
neret til en Lærers Embede af Ældste 
John F. Boynton. Paa den Tid arbej- 
dede han paa sin Faders Landejendom i 
St. Johnsbury, hvor en Gren af Kirken 
var bleven oprettet, og han mtfdte her 
regelmæssigt med de Hellige til Forsam- 
ling om SOndagene samt besOgte dem i 
deres Huse. Ligeledes foretog han flere 
korte Missionsture til de omliggende 
Egne i Selskab med sin Fætter Gardner 
Snow og Andre. 

Den 13de November blev han ordine- 
ret til Præst af sin Broder William Snow 
og gjorde derpaa længere Missionsrejser 



10 



Biografiske Skizzer. 



til Staterne New York og New Hamp- 
shire, hvor han holdt mange Forsamlin- 
ger samt dfibte et betydeligt Antal. Ef- 
ter at han d. 16de August 1835 var ble- 
ven ordineret til Ældste af Luke John- 
son, en af de tolv Apostle, fortsatte han 
sin Missionsvirksomhed i New Hamp- 
shire og Vermont i Selskab med Wm. 
E. Mc Lellin, hans Broder Willard og 
Andre. 

Den 8de Novbr. 1835 forlod han St. 
Johnsbury i Forening med Ældste Ha- 
kon Aldrich og rejste til Kirtland, Ohio, 
omtrent 700 Mile mod Ost. Efter en be- 
sværlig Reise, under hvilken de nær 
havde lidt Skibbrud paa Eries5en paa 
Grund af en voldsom Storm, naaede 
de deres Rejses Maal d. 3die December. 
Her traf Broder Snow for første Gang 
sammen med Profeten JosephSmith, hos 
hvem han nu boede en kort Tid. I Lo- 
bet af Vinteren frekventerede han Æld- 
sternes Skole, som afholdtes i Kirtland, 
og modtog det folgende Foraar sine 
Tvætninger og Salvelser i Herrens Hus 
tilligemed omtrent 300 andre Ældster. 
Han blev indlemmet i det lorste Kvorum 
af Ældster og salvet af Alvah Beman, 
Præsidenten for nævnte Kvorum, hvis 
yngste Datter han senere ægtede. I sin 
unge Alder blev han saaledes meddelag- 
tig i de store Velsignelser, som paa den 
Tid udgCdes over Kirkens Medlemmer 
og i Særdeleshed over Brodrene, som 
vare beklædte med det hellige Præste- 
domme. Paa samme Tid blev det andet 
Kvorum af Halvfjerds organiseret i Kirt- 
land, og Broder Snow blev under Ældste 
Lyman Shermans Hænder ordineret til 
at være et Medlem af samme. Derefter 
modtog han folgende patriarkalske Vel- 
signelse under Joseph Smith sen. s 
Hænder: 

,, Broder Snow. I Jesu Navn lægger 
jeg mine Hænder paa dit Hoved og be- 
kræfter en Faders Velsignelse paa Dig. 
Din Fader kjender ikke Guds Orden 
eller det, som horer Gud til, men Gud 
skal være din Fader og bevare Dig fra 
din Ungdom af. Du er udvalgt af Gud 
og kaldet med en hellig Kaldelse, thi 
Herren har vaaget over Dig og havt sit 
Oje paa Dig i Evigheden. Du har fla- 
sket at prædike Evangeliet, endog da 



Du viste det ikke; derfor skal Du for- 
kynde det indtil Jordens Ender; og jeg 
besegler paa Dig den hellige Salvelses 
Velsignelser, som Du har anammet. 
Herren skal i belejlig Tid give Dig en 
Livsledsagerinde og Du skal opdrage 
B6rn til Herren. Satan stiger din Til- 
intetgørelse, men sæt din Lid til Gud, 
thi han vil bevare Dig ogdygtiggjfire Dig 
til at gaa fra Land til Land, saa at din 
R6st lig Erkenglens Rflst skal hOres i 
fjærne Lande. Du skal have Magt over 
Elementerne, saa at de ikke skulle faa 
Overhaand over Dig, og selv om Du 
skulde blive fttrt gjennem Ilden, skal 
dette Element ikke skade Dig, og om Du 
skulde bringes gjennem Vandet, skal det 
ikke skjule Dig, og om Du skulde blive 
kasteti Fængsler, skulle disse ikke kunne 
holde Dig, kun til din himmelske Faders 
Herliggjorelse. Du skal se din Gud i 
Kjfldet og vide, at han er til. Engle 
skulle tjene Dig fra Tid til anden og 
troste Dig under dine Lidelser, og naar 
dine Fjender monne forsamle sig imod 
Dig, skal Du have Magt til at nedkalde 
IldfraHimmelen til at fortæredem, dersom 
det gjores nødvendigt. Du skal se stor 
Odelæggelse blandt Nationerne og se 
Blod stramme ned ad Gaderne ligesom 
Vand, og dit Hjærte skal fyldes af Sorg 
ved Synet af Enkers og Faderløses Ja- 
mer og N6d; ja Du skal græde over dem 
og bestræbe Dig for at faa dem til at fly 
til Zion for Sikkerhed; men selv skal Du 
undgaa alle disse Odelæggelser og staa 
paa Jorden indtil Forlæseren kommer, 
samt forkynde Evangeliet saa længe der 
findes en ugudelig Mand til at høre det. 
Du skal se denne Slægts Endeligt og 
komme til ZionsBjærg medFryd, bærende 
dine Neg med Dig, og Du skal staa 
iblandt de hundrede og fire og fyrretyve 
Tusinde i hvide Klæder. 

Du er en Ephramit, en Sttn af Joseph, 
som blev solgt til Egypten, og Du har 
formedelst din Herkomst Rettighed til 
Præstedømmet og ligeledes til en Arv i 
Zion iblandt dine Brødre. Dine Slægt- 
ninge efter KjØdet skulle blive frelste 
tilligemed Dig, og dersom Du er trofast 
i Udførelsen af dine Pligter i alle Ting, 
skal din Fader endnu bekræfte disse 
Velsignelser paa Dig i Herrens Navn, 



Biografiske Skizzer. 



11 



og da skal din Glæde blive stor. Jeg 
bekræfter disse Velsignelser paa Dig og 
besegler Dig til evigt Liv i den Herres 
Jesu Kristi Navn. Amen." 

Efter Begavelsen i Kirtland rejste 
Ældsterne ud med forøget Kraft for at 
prædike Evangeliet, og BroderSnow for- 
lod saaledes ogsaa dette Sted d. 16de 
April 1836 paa en Missionstur til Penn- 
sylvanien. Efter 8} Maaneders Fra- 
værelse, i hvilket Tidsrum han rejste 
omtrent 1600 Mile (eng.), prædikede 220 
Gange, dtibte 50 Personer, organiserede 
flere Grene af Kirken i den veslige Del 
af Pennsylvanien, samt fik 20 Subskri- 
benter paa „The Messenger and Advo- 
cate", et Blad, som udgaves af Kirken i 
Kirtland, kom han cl. 29de December 
tilbage til Kirtland. Paa sin Tur havde 
han mtidt megen Modstand af^ræste- 
skabet og lidt betydelig Forftilgelse. 
Saaledes undgik han (d. 22de August) 
kun ved Herrens Beskyttelse og Ven- 
ners Bistand at blive frygtelig mishand- 
let i Cherry Run, Armstrong County, af 
en Ptibelhob, som havde forsamlet sig 
for at drive ham ud af Countiet. Ved 
sin Ankomst til Kirtland traf han mange 
af sine Venner fra Osten. Hans For- 
ældre med Familie havde ogsaa væ- 
ret der paa deres Reise fra Vermont 
til Missouri. 

I Begyndelsen af 1837 foretog Snow i 
Forening med Luke Johnson en kort 
Missionstur til Portage County, 40 Mile 
syd for Kirtland; derefter tilbragte han 
en kort Tid paa Skolen i Kirtland; siden 
blev han tilligemed Ældste Wm. B. 
Bosley sendt til Pennsylvanien igjen for 
at bestige de Hellige og sætte Grenene 
dersteds i Orden, og derefter begyndte 
han at studere Latin paa Højskolen i 
Kirtland. 

Den gde Maj forlod han atter sidst- 
nævnte Sted i Selskab med Wm. B. 
Bosley paa en længere Missionstur til 
Staterne mod Ost. I Andover, Ohio, 
havde han strax efter en Diskussion med 
en Hr. Roberts, en Prædikant af Con- 
gregationalisternes Samfund, angaaende 
Ægtheden af Mormons Bog. Medet 
varede til Kl. 12 om Natten og fik et hel- 
digt Udfald for Broder Snow. I Brid- 
geport, Franklin County, Pennsylvanien, 



bleve to S tistre, som vare meget syge af 
Feber, helbredede ved Guds Kraft under 
hans Administration. Mange flere Hel- 
bredelsestilfælde indtraf paa denne samt 
hans tidligere Missionsture. Under en 
Forsamling, som han afholdt i Bridge- 
port, blev han forstyrret af enP Obelhob, 
der siden forftilgte ham fra Stedet og 
bombarderede ham med raadne Æg. I 
Leitersburgh, Maryland, blev han angre- 
bet offentlig af en Campbellit Prædi- 
kant, med hvem han diskuterede fra Kl. 
12 Eftm. til Midnat. Denne Diskussion 
havde god Virkning paa Folket i Almin- 
delighed, da Sandheden derved kom til 
at skinne klarere for dem. Den 5te De- 
cember kom Snow tilbage til Kirtland 
efter syv Maaneders Virksomhed i Sta- 
terne Ohio, Pennsylvanien og Maryland. 
Han havde atter rejst over 1600 Mile, 
prædiket 147 Gange, dtibt omtrent 40 
Personer samt faaet 27 Subskribenter 
paa det ftiromtalte Blad, som udgaves i 
Kirtland. 

Den 2den Januar 1838 forlod han igjen 
Kirtland paa en ny Missionstur og over- 
værede et Par Dage efter en Konference 
af .Eldster i Milton, 50 Mile syd for 
Kirtland. Her blev han udfordret af en 
Campbellit Prædikant ved Navn Hub- 
bard til offentlig Diskussion angaaende 
Beviserne for Mormons Bogs Sandhed. 
Snow foreslog for de Forsamlede, at han 
vilde fremftire ligesaa mange Beviser 
for Sandheden af Mormons Bog, som 
hans Modstander kunde for Bibelen. 
Dermed var Folket tilsyneladende meget 
godt tilfreds og Mtidet bestemtes til den 
. ftilgende Dag; men da det skulde tage. 
sin Begyndelse, vilde ingen af de sex 
CampbellitPrædikanter,somvare tilstede, 
gaa ind paaSnowsForslag,hvorfor denne, 
der tinskede at benytte enhver gunstig 
Leilighed til at fremlægge Sandheden, 
tog Forslaget tilbage og holdt Diskus- 
sionen alligevel. Den varede til Kl. 11 
om Aftenen, og uagtet Snow blev for- 
nærmet paa forskjellige Maader, vandt 
Sandheden dog Sejr. Derefter bestigte 
Snow Menighederne i Ohio, Pennsylva- 
nien og Maryland, holdt en Mængde 
Forsamlinger og dtibte Flere. Han tog 
ogsaa over Potomac Floden og holdt 
Forsamling i Virginia. Endelig holdt 



12 



Biografiske Skizzer. 



hanen Diskussion med en anden Camp- 
beliit Præst i Cookstown, Pennsylvanien, 
hvilken varede i to Aftener og endte med 
fuldstændig Sejr til Snow, uagtet hans 
Modstander, den Velærværdige Doktor 
Young, var anset for en af de dygtigste 
Mænd i Staten. TilhØrqfne bleve helt 
forbausede overDiskussionensUdfald, og 
Broder Snow maatte ifølge deres ind- 
stændige Begjæring forblive der nogle 
Dage længere for at prædike til dem. I 
Slutningen af Maj Maaned modtog han 
et Brev fra Kirtland, hvori han blev an- 
modet om at komme tilbage til Ohio for 
at rejse til Missouri. DetteForlangende 
efterkom han med Glæde og tiltraadte 
strax Rejsen. Han ankom saaledes til 
Kirtland d. 3die Juni efter fem Maane- 
ders Fraværelse. 

I Kirtland traf han sammen med Æld- 
sterne Kimball og Hyde, som netop vare 
komne tilbage fra deres Mission til Eng- 
land. De skulde nu rejse til Missouri, 
hvortil ogsaa de fleste afde Hellige i 
Kirtland vare i Færd med at emigrere, 
paa Grund af Apostasi og Forfølgelse i 
Ohio. I Forening med 40 eller 50 An- 
dre forlod Snow derfor Kirtland d. 25de 
Juni og reiste tillands til Wellsville ved 
OhioFloden, hvor fra de toge med Damp- 
baade ned ad nævnte Flod 950 Mile, 
derpaa op ad Mississippi Floden omtrent 
200 Mile til St. Louis og videre op ad 
Missouri Floden 350 Mile til Richmonds 
Landingssted. Der fra rejste Selskabet 
40 Mile mod Nord til Far West, hvor til 
de ankom d.iSdeJuli. Her traf Snow sine 
Forældre og andre af hans Slægtninge, 
hvoraf nogle vare syge af Koldfeberen. 

Han begyndte nu at arbejde i det Ti- 
melige, men maatte, daForfØlgelsen mod 
de Hellige strax efter brod los, gribe til 
Vaaben i Forening med sine Brødre for 
at forsvare dem mod Pøbelen. Efter at 
have kæmpet for de Helliges Forsvar i 
Davies County, blev han selv syg af 
Koldfeberen, og da Far West lidt senere 
blev belejret af Statens Pøbelmilits var 
han bleven saa svag, at han næppe 
kunde gaa en halv Mil. Desuagtet stod 
han tappert paa sin Post iblandt de 
Øvrige Brødre for at forsvare Byen, 
indtil den endelig blev overgivet og de 
skrækkeligste Voldsgjerninger, som no- 



gensinde have vanæret den amerikanske 
Republik, blev udøvet af en grusom og 
samvittighedslos Pøbel mod uskyldige 
Mænd, Kvinder og Børn. Under Skin- 
forhøret, som strax derpaa, under For- 
sæde af Dommer Austin A. King, af- 
holdtes i Richmond over Joseph Smith 
og de andre Brødre, som bleve tagne 
tilfange ved Far West, var Broder Snow 
ogsaa tilstede. Den 13de December 
blev han gift med Artemesia Beman, og 
han holdt Skole i Far West en Del af Vin- 
teren. 

I Februar 1839 blev Snow tilligemed 
andre af Brødrene sendte af Menighe- 
den i Far West til Liberty, hvor Jo- 
seph Smith og hans Medfanger nu sadde 
indespærrede i Fængsel. Da Slutteren 
bragte fangerne deres Aftensmad, fik 
Brødrene Lov til at gaa med ham ind 
for at tale med dem. Samme Aften 
gjorde de indespærrede Brodre, ifølge 
en Beslutning, som de havde taget Da- 
gen i Forvejen, et Forsøg paa at flygte, 
og daSlutteren gik ud, løbe de efter ham. 
Broder Hyrum greb fat i Døren, men 
inden deAndre kunde yde ham den nød- 
vendige Bistand, fik Slutteren og Vag- 
ten smækket Døren i, hvorved de be- 
søgende Brødre indespærredes tillige- 
med Fangerne. 

Slutteren gjorde Øjeblikkelig Aliarm 
og hele Byen kom i Bevægelse. En 
frygtelig Scene paafulgte og efter Mæng- 
den at dømme skulde man tro, at hele 
Byens Folk og Mange fra Omegnen 
havde samlet sig udenfor Arresten. 
Enhver Slags Tortur og DØdsmaade, 
som deres ophidsede Indbildningskraft 
kunde optænke, blev foreslaaet for 
Fangerne, saasom at sprænge Fængslet 
i Luften, piske dem ihjel, skyde dem, 
brænde dem, surre dem paa Heste, 
lade dem sønderrives osv. Brødrene 
indenfor laante Ore til alle disse Trus- 
ler, men de overlode sig trygt i Guds 
Haand og lagde sig til Hvile for Nat- 
ten. Imidlertid slog Herren deres Fjen- 
der med Uenighed, saa at de ikke for- 
maaede at gjennemføre nogen af deres 
mange Planer. 

Flere af Brødrene i Fængslet henty- 
dede til, at de befandt sig i stor Fare, 
men Joseph sagde: „Frygt ikke, thi ej 



Vigtige Begivenheder i 1881. 



13 



et Haar skal krummes paa Eders Ho- 
ved, og I skulle ikke miste saa meget 
som et Bidsel, en Saddel eller et Tæppe. 
Enhver Ting skal blive Eder tilbage- 
givet. I have sat Eders Liv paa Spil 
for vor og Evangeliets Skyld, og det er 
nødvendigt, at Kirken bringer et Offer, 
og Herren vil modtage det." 

Br5drene skulde dernæst tages i For- 
hør, men Ophidselsen var saa stor, at 
man ikke vovede at føre dem frem, ftir 
den havde lagt sig noget. I denne Tid 
engagerede nogle af BiØdrene Advoka- 
ter til at forsvare sig. Ældste Snow 
spurgte Joseph, om han ogsaa burde 
tage en Advokat, hvortil Joseph svarede, 



at han gjorde bedst i at føre sin egen 
Sag. „Men", sagde Broder Snow, „jeg 
kjender Intet til Lovene". Joseph 
spurgte, om han ikke kjendte Noget til 
Retfærdighed, hvilket Snow bejaede. 
„Vel", vedblev han, ,,gaa og kæmp for 
Retfærdigheden det Bedste, Du forstaar* 
og anfør Blackstone og andre Forfattere 
af og til, og de ville tage det Alt for 
gode Varer." Han gjorde saa, og Resul- 
tatet blev, hvad Joseph sagde ; da han var 
færdig med sinSacrflokkedesAdvoka err.e 
om ham og spurgte, hvor han havde stude- 
ret Lovkyndighed, og tilføjede, at de aldrig 
havde hørt et saa glimrende Forsvar. 
(Fortsættes.) 



NOGLE AF DE VIGTIGERE BEGIVENHEDER I 1881. 



8de Januar. Uagtet George Q. Cannon 
ved Valget den 2den November 1880 blev 
lovmæssig valgt til Utahs Repræsentant i 
de Forenede Staters 47de Kongres — han 
fik nemlig i8,568Stemmer, medens Mod- 
kandidaten, Allen G. Campbell, kun er- 
holdt 1,357 — udstedte LUahs nye Gu- 
vernor, Eli H. Murray, dog Valgcertifi- 
kat til Campbell, under det falske Paa- 
skud, at Cannon ikke var nogen Borger 
af de Forenede Stater. Sagen har været 
for Retterne hele Tiden siden og er endnu 
ikke afgjort. 

17de Januar. Lima, Perus Hovedstad, 
blev indtaget af Chilinerne, hvorved en 
længere Krig mellem Peru og Bolivia paa 
den ene Side og Chili paa den anden af- 
sluttedes til Fordel for Chili. 

20de Januar. Ældste Geo. Reynolds, 
som i over i| Aar havde været indespær- 
ret i Tugthuset for Polygami, kom atter 
paa fri Fod, efter at have udstaaet den 
ham idømte Straf. 

9de Marts. Enkedronning Caroline 
Amalie dode i Kjobenhavn i en Alder af 
henimod 85 Aar. Hun var født i Kjo- 
benhavn d. 28de Juni 1796, blev formæ- 
let med Prins Christian af Danmark 
(den senere Christian den 8de) d. 22de 
Mai 1815 og blev Enke d. 20de Januar 
1848. Hun var en meget religiøs Kvinde, 
god mod de Fattige og var almindelig el- 
sket af det danske Folk. 



13de Marts. Den russiske Kejser, 
Alexander den 2den, blev myrdet af 
en nihilistisk Komplot i St. Petersborg. 
Kejseren var fodt d. 29de April 1818 og 
besteg den russiske Trone d. 2den Marts 
1855. Nihilisterne havde i Lobet af de 
to foregaaende Aar gjort flere forgjæves 
Forsog paa at dræbe ham. Under Navn 
af Kejser Alexander den 3die besteg 
Storfvrst-Tronfolgeren, Alexander Alex- 
androwitch, der er gift med den dan- 
ske Prinsesse Dagmar, den russiske 
Trone. 

31te Marts. Arveprinsesse Caroline, 
Datter af Kong Frederik den 6te, dode i 
Kjobenhavn, 88 Aar gammel. Hun var 
fodt d. 28de Oktober 1793, blev formælet 
d. iste August 1829 med Arveprins Fer- 
dinand og blev Enke d. 28de Juni 1863. 
Hun var det ældste Medlem af det danske 
Kongehus. 

19de April. Lord Beaconsfield (Ben- 
jamin Disraeli), en af Englands berømte 
Statsmænd, dode i en Alder af 71 Aar. 
Han var Jode af Fødsel. 

Omtrent midt i Juni blev Utah Central- 
bane, Utah Sybane og Utah Syddbanes 
Forlængelse forenet under et Selskab 
kaldet „U*ah Central Railway Com- 
pagny"med en Grundkapital af 4,225,000 
Dollars. Banen er 280 eng. Mile lang 
• fra Ogden i Nord til Frisco , Beaver 
County, i Syd. Foreningen traadte i 



14 



Vigtige Begivenheder i 1881. 



Kraft d. iste Juli og skal vedvare i 50 
Aar. 

16de Juli. Joseph Young, afdode Præ- 
sident Brigham Youngs ældre Broder, 
ddde i Salt Lake City, 84 Aar gammel. 
Han var fodt i Hopkinton, Massachusetts 
d.'7de April 1797 og var iblandt de Forste, 
som annammede Evangeliet i denne Ud- 
deling, samt en af de forste Halvfjerds, 
som bleve ordinerede i Kirtland, Ohio, 
d. 28de Febr. 1835. Af Profeten Joseph 
Smith blev han kaldet til at være den 
CverstePræsident over alle deHalvfjerds, 
hvilken hoje Stilling han beholdt lige til 
sin Dod. Paa Grund af hans Dyd, Stand- 
haftighed, Nedladenhed og Godhed, hans 
Frimodighed for Sandhedens Sag samt 
hans Kjærlighed til Gud og alle gocle 
Mennesker var han elsket af Alle, som 
kjendte ham. 

iste August. Niels Wilhelmsen, Præ- 
sident for den skandinaviske Mission, 
dode af Stensmerter i Kjobenhavn i en 
Alder af 57 Aar og 3 Maaneder. 

19de September. Unionens Præsident, 
James A.-Garfield, dode i Elberon, Long 
Branch, New Jersey, efter omtrent 11 
Ugers Lidelser. Aarsagen til hans Syg- 
dom og Dod var, som bekjendt, det ufor- 
skammede Attendat, deraf den halvfor- 
styrrede Politiker Charles J. Guiteau 
blev udovet paa ham d. 2den Juli ved 
Jærnbanestationen i Washington. Gar- 
field var fodt i Landsbyen Orange i Sta- 
ten Ohio, d. 19de November 1831 under 
fattige Kaar og varen af de Amerikanere, 
som ved egenFlid havde arbejdet sig selv 
op fra en uanseelig Stilling i Samfundet 
til den hoieste Embedsstilling i Landet. 
Han efterfulgte R. B. Hayes som de 
Forenede Staters Præsident d.4de Marts 
1881. Vicepræsident Chester A. Arthur 
overtog Regjeringens Styrelse efter hans 
Dod. 

20de September. Kronprins Gustav 
af Sverige-Norge, fodtd. 16de Juni 1858, 
og Prinsesse Victoria af Baden, fodt d. 
7de August 1862, bleve ægteviede i 
Karlsruhe, Baden. 

28de September. John M. Bernhisel, 
der i flere Sessioner repræsenterede 
Utah ideForenede StatersKongres,d5de 
i Salt Lake City. Han var fodt i Penn- 
sylvanien d. 23de Juni 1799. 



3die October. Apostel Orson Pratt 
dtide i Salt Lake City i en Alder af lidt 
over 70 Aar. Han var ftklt i Hartford, 
Washington County, New York, d. 19de 
September 181 1, blev dCbt af sin Broder 
Parley P. Pratt paa sin igaarigeFfidsels- 
dag (d. 19de September 1830) og havde 
været et Medlem af de tolv Apostles 
Kvorum siden d. 26de April 1835. Bro- 
der Pratt var ubetinget en af Kirkens 
bedste og dygtigste Mænd. (Se fortfv- 
rigt hans Biografi i Bladene.) 

24de Oktober. George D. Watt, der 
for flere Aar siden fungerede som Kir- 
kens Hurtigskriver, dtfde i Kaysville, 
Utah. Broder Watt var den Ftirste, som 
ved Daab blev indlemmet i Kirken i 
England. 

26de Oktober. Manzanillo, en Stad, 
med omt. 12,000 Indbyggere, beliggende 
paa Oen Kuba i Vestindien, blev næsten 
total Cdelagt af en Orkan. 

27de Oktober. Ved en Dampskibsu- 
lykke paa Mississipi Floden i Nærheden 
af Davenporl, Iova, mistede omtrent 20 
Personer Livet. 

10de November. William Falcon- 
bridge, der var fodt i Derbyshire, Eng- 
land, d. 24de October 1780, og var altsaa 
101 Aar gammel, dtide i Salt Lake City. 

14de November. Forhoret over Præ- 
sidentmorderen Guiteau tog sin Begyn- 
delse i Washington. 

22de November. Det fOrste Jærnba- 
netog, som nogensinde gik over Græn- 
sen mellem de Forenede Stater og Mex- 
iko, kjtirte over Rio Grande paa en mid- 
lertidig Bro, som Texas-Mexikojærnba- 
neselskabet havde ladet bygge. 

8de December. En skrækkelig Ilde- 
brand fandt Sted i Wien, Hovedstaden i 
Osterrig,idet det saakaldte Ringstheater 
nedbrændte og omtrent 1000 Mennesker 
mistede Livet. 

10de December. 16 Personer omkom 
ved en Ildebrand i Nærheden af Pitts- 
burg, Pennsylvanien. 

December. En frygtelig Hvirvelvind, 
som drev Vandet fra Havet fire engelske 
Mile ind i Landet, gjorde skrækkelig 
Odelæggelse i Omegnen af Harbough 
og Falley i Kina. En By blev aldeles 
oversvømmet og Cdelagt tilligemed dens 
3000 Indbyggere. 



Statistisk Oversigt. 

STATISTISK OVERSIGT 

Over den Skandinaviske Mission fra Aaret 1850 til 1881. 



Datum. 



14 Juni 
31 Dec. 
16 Kov. 
12 Aug. 
6 0kt. 
31 Dec. 



1850 



1851 
1852 
1853 
1854 
1855 
1856110 

1857 L3 

1858 14 

1859 L5 

1860 15 
lbOl 15 
186215 
1*03 15 
186412 
186511 
1866 
1867 
1868 
1869 
1870 
1871 
1872 
1873 
1*74 
1875 
1876 
1877 
187b 
1879 
1880 
1881 



12 

t 

4<s 

69 

7'.' 

94 

142 3 

125... 

145 2 

145 12 

166 14 

155 9 

132 10 

93 8 

84 23 

83 18 

78 19 

7d 12 

70 16 

65 15 

63 13 

58 11 

56 22 

45 18 

47 23 

44 24 

45 30 
40 35 

44 47 

45 56 

46 61 



t 
t 
35 
92 

107 

1 5.s 



t 

25 

76 

95 

98 



311 11^ 
403159 
492184 
551191 
5 8 7 185 
640209 
595216 
499198 
453175 
483164 
45*180 
490165 
448163 
404 148 
408148 
391 154 
400149 
371143 
364 14H 
374140 
385 162 
419182 
458J184 
456178 
468183 
376 ! 175 



t 

t 

25 

83 

93 

89 

118 

140 

167 

165 



X) 

:0 



— 



t 
t 

10 
32 
53 
83 
73 
io 
88 
82 



t 
t 
941 



135 

475 

1036 



1720 2003 
2099 2447 
2204 2092 
23682988 
2o7*:;:;5:-; 
27783709 
29423934 
33794416 
4420 5585 
4677 5800 



180 85 

211 105 
215 97 

210100|4639|5646 
188 99 

190106 



198 
183 
17b 
152 
167 
146 
151 
166 
140 
153 
157 
160 



87 
81 
83 
82 
61 
65 
68 
73 
65 
69 
63 
72 



196 73 



198 
209 
219 



92 
99 

87 



45395454 

4445 5388 
4036J4959 
4022 4941 
39364808 
3m ',0 4652 
40054789 
41514907 
40494817 
38964649 
38124530 
37324468 
37704537 
39294762 
4158 5069 
4283 5207 
44045363 
431)05247 



152 

400 

650 

1525 

1528 99 

897 40 

1059 

1021 

1038 

929 






s 



3 






17 



1107 
1954 
1977 
1587 
1213 
10101 13 

1269 

881 



1017 

872 

853 
1021 

929 

980; 46 

935 

8181 16 

832 1 

1056; 'i 

1255 1 . 

886'. 
1160. 
1088 



28 
195 
783 
311 
113 
oii:: 

70 
263 
240 
455 
1177 
1061 
601 
454 
831 
248 
622 
463 
275 
467 
605 
793 
674 
583 
402 
584 
589 
368 
549 
656 



t 
60 
50 
167 
364 
354 
342 
529 
555 
460 
350 
305 
503 
606 
589 
580 
608 
470 
479 
427 
359 
332 
337 
340 
299 
241 
236 
233 
297 
259 
336 
268 



34499 363 1 50804 1335 1688 151 2 



*Disse vare Nydobte, som strax emigrerede fra Sverige. | Vides ikke. 

ANM. I Totalantallet af Emigrerede, som ovenfor er angivet til 15,080, ere ikke 
BOrn under otte Aar medregnet. Naar disse tages med, vil Antallet af vore Emigran- 
ter, som have forladt Skandinavien i omtrent 55 større og mindre Selskaber, forOges 
til henved 21,000 Sjæle. 



IQ Blandinger. 

BLANDINGER. 

Et Sekund. — I et Sekund kan en Mand gaa 4 Fod, en Hest i Seletojet 12 Fod, 
et Sejlskib 14 Fod, et Dampskib 18 Fod, et Rensdyr paa Isen 26 Fod, en Vædelobs- 
hest43Fod, en Hare 88 Fod, et Lokomotiv 1 17 Fod, en 24pundig Kanonkugle 
13,000 Fod/Maanen 3,300 Fod, Jorden 99,733 Fod. En Orn kan i et Sekund flyve 
117 Fod, en Hog 50 og en Krage 36 Fod. Den elektriske Telegraf sender et Tele- 
o-ram med en Hurtighed af 1,520,640,000 Fod i et Sekund, eller Jorden rundt over 
11 Gange. En hurtigflyvende Fugl behOver tre Uger til at kunne flyve rundt om 
Jorden. 

Lyden farer gjennem Luften med en Hurtighed af 1,130 Fod i et Sekund ;langs 
Vandet farer den i samme Tidslængde 4,900 Fod, langs Jærn 11,090 Fod, langs Staal 
17,000 Fod, langs Glas 18,000 Fod og langs Træ fra 4,630 til 17,000 Fod. Kold 
Luft befordrer Lyden bedre end den varme Luft. 

DOdelighed Iblandt B5rn. — 150 B«rn af hvert 1000, der bliver fodt, 
dOr i Lobet af det forste Aar efter Fodselen. 50 dor i det andet Aar ; 58 i LObet af 
de næste 3 Aar, og 19 i de derefter ffllgende to Aar. Altsaa dtir 277 af hvert 1000 
B6rn i LObet af de forste syv Aar efter F5dseien. 

Den Ulærde Men Kloge Advokat. — En amerikansk Advokat, Nyrum 
Reynolds, som levede i det forrige Aarhundrede, blev en Dag beskyldt for Retten 
for sletStil og daarligBogstavering. „Gentlemen i Juryen", sagde han, „den Lærde 
Modstander finder Fejl ved min Stavnin' og Skrivnin' som om Sagens Retfærdig- 
hed beroede paa saadanne Omstændigheder. Jeg hænger mig ikke ved Udsiden af 
Tingene og jeg" vil bemærke, at en Mand maa være en stor Taabe, som ikke kan 
stave et Ord paa mere end én Maade." 



MORGENSTJERNEN, 

Et historisk-biografisk Maanedsskrift, redigeret og udgivet af Andrew Jensori, 
Salt Lake City, Utah, udkommer omtrent den iste i hver Maaned og koster $1.25 
om Aaret, portofrit tilsendt ethvert Postkontor i de Forenede Stater og Skandina- 
vien. Agenter som indsende Betalingen i Forskud, erholde hvert 10de Expl. frit. 

Kontor: Second West Street, mellem North Temple og First North Street, eller 
tre Blokker vest og en og en halv Blok nord for Deseret News Office, ikke langt 
fra Jærnbanestationen. 

Adresse: Andrew Jenson, P. O. Box 500, Salt Lake City, Utah. 



Indtil Datum ere folgende BrOdre beskikkede til at fungere som Agenter for 
Morgenstjernen i de forskjellige Byer, hvori de bo: 



Rasmus Petersen, Pleasant Grove. 

Geo. Groneman, Provo. 

P. N. Anderson, Santaquin. 

Thos. Sttrenseri, Nephi. 

A. M. Berntsen, Fountain Green. 

Jens Jensen (Weaver), Moroni. 



Chr. N. Lund, Mt. Pleasant. 

And. Rasmussen, Fairview. 

Jens Christensen, Spring City. 

L. M. Olson, Ephraim. 

J. C. A. Weibye, Manti. 

Emil Andersen, American Fork. 



Efterhaanden som flere Agenter blive beskikkede, ville deres Navne blive offent- 
liggjorte i Bladet. 






ET HISTORISK-EIOGRAPISK MAANELSSKRIFT. 



"Uagtet han er dod, taler han dog."— Parley P. Pratt. 



Nr. 2. 



FEBRUAR 1882. 



1STE AARG. 



ERINDRINGER FRA MISSIONEN I SKANDINAVIEN. 

(Fortsat fra Side 7.) 



(1850— Fortsat.) 

Herren har bes6gt de Troende med 
mange Syner og Diftmuie og Tilkjen- 
degivelser af den Helligaand, og Nogle 
have fortalt os, at de have set os i 
Syner forend vi kom. Formedelst de- 
res Tro have de bragt os til at for- 
tælle dem Alt angaaende Indsamlingen, 
de Dodes Forlosning osv., og de mod- 
tage det Hele med storste Beredvil- 
lighed. 

Om en kort Tid haaber jeg at faa 
mange af de NydCbte spredte over 
Landet for at prædike Ordet. Uersom 
Herren vil tilstede det, skal jeg gjore 
Forsog paa at faa Mormons Bog trykt 
i Lobet af Efteraaret og Vinteren. 
Endnu har jeg ikke mange Midler for 
dette Ojemed, men jeg har Ltifte om 
Hjælp fra England, hvorfor jeg haa- 
ber, at der bliver Udvej til at faa den 
trykt saa snart den kan blive rigtig re- 
videret og jeg har erhvervet mig saa 
megen Kundskab om Sproget, at jeg 
kan være sikker paa dens Gjengivelse 
paa Dansk i dens egen oprindelige 
Simpelhed og Sandhed. 

Det store Universitets Literatur i 
Kjobenhavn har længe været det le- 



dende Sprog i disse nordlige Lande 
saa at et stort Antal af de Svenske 
kunne læse og forstaa Værker, som 
ere trykte paa Dansk; og hvad Norge 
angaar, saa er Dansken det offentlige 
Sprog dersteds, uagtet det norske 
Folk have deres egne forskjellige Byg- 
demaal. 

Jeg vilde gjærne vide Eders Me- 
ning angaaende Lærdommens og Pag- 
tens Bog, om det vil være raadeligt 
at gjCre Forsog paa at oversætte og 
trykke den i sin Helhed, eller fra 
Tid til anden offentliggjore saadanne 
Dele af den, som Omstændighederne 
maatte synes at fordre, forudsat at 
Herren oprejser meget Folk i dette 
Land og aabner Vejen for os. Det 
Lidet, jeg har set og lært, overbevi- 
ser mig om, at det er ingen let Sag 
at oversætte Aabenbaringerne med al 
den Aand og Kraft, hvormed de ere 
skrevne paa Engelsk; thi det engelske 
Sprog er meget rigere paa Ord end 
det danske, og Sprogegenhederne i de 
to ere aldeles forskjellige. 

Saa vidt min Erfaring og Iagttagelse 
strækker sig ere Danskerne et venligt 
og gjæstfrit Folk, i Særdeleshed de 
mellemste og lavere Klasser, og de 



18 



Erindringer fra Missionen i Skandinavien. 



besjæles af en højere moralsk Følelse 
end den, der existerer i de tilsvarende 
Klasser i England og Amerika; og 
dersom jeg ikke misforstaar mine Fø- 
lelser, har Herren mange Folk iblandt 
dem. 

Broder John E. Forsgren ledsagede os 
her til og forblev hos os nogle Dage; 
derpaa velsignede vi ham og sendte 
ham bort. Herren er med ham og han 
er fuld af Tro og den Helligaand. 
Hans Barndomshjem, hvor hans Slægt- 
ninge bo, er omtrent 600 Mile (eng.) 
her Ira i en nordostlig Retning ved 
OstersØens Bredder. 

Alt hvad vi have hørt fra Dalen, 
siden vi rejste der fra, er Eders al- 
mindelige Epistel af den 12te April, 
hvilken Hr. Livingston bragte fra Da- 
len til Missouri Floden. Ældste Pratt 
bragte den der fra til Liverpool, fra 
hvilket Sted man sendte mig et Pro- 
ve-Exemplar i et Brev, som jeg mod- 
tog d. 27de Juli, og efter at have 
gjennemlæst den, sendte jeg den til 
Broder Forsgren. Den var en herlig 
Skat til os alle. 

Med Hensyn til Tidernes Tegn og 
Tilstanden blandt de europæiske Na- 
tioner, saa synes mørke Anelser an- 
gaaende Fremtiden at gjennemtrænge 
Alles Hjærter, og de forskjellige Mag- 
ters Regenter synes at være vidende 
om, at de styre „Statsskibet" paa et 
oprørt Hav. Danmark er for Nær- 
værende Gjenstand for den største 
Interesse. Hertugdømmerne Holstein 
og Slesvig, der hovedsagelig ere be- 
boede af Tyskere, har været i en 
Oprørstilstand hele Tiden siden den 
gamle Konges Død, og den nye Re- 
gjering har ikke været i Stand til at 
undertvinge dem. Der har staaet flere 
haarde Slag, og man synes endnu at 
blive mere og mere desperat paa begge 
Sider. Den 24de og 25de Juli stod 
et stort Slag i Slesvig (Isted), i hvil- 
ket omtrent 30,000 Tropper deltoge 
paa hver Side. Ifølge deres egne 
Opgivelser mistede Danskerne omtrent 
4000 Mand og Tyskerne omtrent lige 
saa mange; men eftersom den offici- 
elle Beretning holdes hemmelig for 
Offentligheden, er det den almindelige 



Mening, at Tabet var meget større. 
Over 3000 Saarede bleve bragte her 
til Staden, hvorfor alle Hospitalerne 
have Udseende af Slagterhuse og Læ- 
gerne Slagtere. 

Denne Borgerkrig vilde maaske ikke 
kunne forstyrre Europas Fred, naar 
den betragtes for sig selv alene; men 
der ligger en Hemmelighed derunder, 
som opvækker Stormagternes Inte- 
resse. Ved et Blik paa Kortet vil De 
opdage, at Danmarks Fodfæste ved 
Helsingør holder Nøglen til OstersØen 
og inddriver Skat af alle Nationer, som 
drive. Liandel paa dens Vande. Det 
er Udgangsstedet for den russiske Flaa- 
de samt for Preussens og de andre tyske 
Staters Handel, saa vel som Sveriges. 
De tyske Stater, indbefattende Preus- 
sen, have til Hensigt at oprette et For- 
bund og bygge en Flaade, som skal 
kunne maale sig med de europæiske 
Stormagter. Man behøver Slesvig og 
Holstein for denne Forening, fordi deres 
Havne ved Nordsoen vil være et godt 
Leje. for nævnte Flaade. Hertugdøm- 
mernes tyske Befolkning er af samme 
Mening og . Ønske at afkaste det dan- 
ske Aag, hvori de understottes af hele 
Tyskland. * * * * * 

Kjære Broder! I Forening med Æld- 
sterne Dykes og Hansen hilser jeg 
Eder og Guds Hellige med inderlige 
Følelser af broderlig Kjærlighed; og vi 
bede vor himmelske Fader, at vi maa 
blive bevarede for atter at glæde os til- 
sammen i KjØdet. 

Eders sande og oprigtige 

Er as tus Suozv. 

P. S. 20de August. — Vi have døbt 
84 Personer og Pie re ere færdige til 
Daab. Et meget simpelt Brev fra 
Amerika -angaaende Mormonerne har 
netop været offentliggjort i en kjøben- 
havnsk Avis; det er oversat fra et 
fransk Blad og er det forste af den 
Slags, som har vist sig her. 

E. S. 

ORDINATION TIL PRÆSTEDØMMET. 

25de August (Søndag). En Forsam- 
ling afholdtes i Hans Larsens Hus paa 
Kristianshavn, hvor den hellige Nadver 
administreredes for forste Gang i Dan- 
mark. Ved samme Lejlighed fandt den 



Erindringer fra Missionen i Skandinavien. 



19 



fGrste Ordination til Præstedommet Sted, 
idet Knud H. Bruun blev ordineret til 
Præst og en anden Broder til Lærer. 
Broder Bruun, der var bleven d5bt en 
Ugestid i Forvejen, skulde netop rejse 
til Jylland for at tage Kondition, og 
da Broder Snow onskede, at ban sam- 
tidig skulde benytte den gunstige Lej- 
lighed til at paabegynde Evangeliets 
Forkyndelse i den Del af Landet, or- 
dinerede han ham til en Præsts Em- 
bede for at han kunde have Myndighed 
til baade at prædike og dtibe. 

BRODRENE BES5GE KULTUSMINISTEREN. 

I Begyndelsen af September Maaned 
besftgte BrOdiene Ministeren for Kirke- 
og Undervisningsvæsenet og begyndte 
en Brevvexling med ham samt med 
Stadens Magistrat angaaende Hensig- 
ten med deres Mission til Danmark, 
og de bade om Tilladelse til at præ- 
dike Evangeliet i Fred overalt i Ri- 
get. Authoriteterne forlangte en kort 
Fremstilling af de Helliges Tro og 
deres Kirkes Organisation, hvilket 
strax blev dem tilstillet tilligemed en 
engelsk Mormons Bog. Kultusministe- 
ren fortalte BrOdrene, at de kunde 
holde Forsamlinger i Kjtfbenhavn, men 
bemærkede, at de muligvis vilde faa 
Besvær med Politiet, paa Grund af de 
Rygter, som vare i Omlob angaaende 
„Mormonerne." 

DEN F6RSTE GREN OPRETTES. 

15de September. En Forsamling af- 
holdtes paa en lejet Sal i Vingaards- 
strædet, ved hvilken Lejlighed den 
første Gren af Jesu Kristi Kirke af 
Sidste-Dages Hellige blev organiseret 
i Danmark med omtrent 50 Medlem- 
mer. George P. Dykes beskikkedes til 
Forstander for Menigheden og Johan 
B. Fftrster til Skriver. Lauritz BjCrn 
Malling, Ole Svendsen og Andreas 
Aagren udnævntes som en Komite til 
at forestaa Grenens timelige Forret- 
ninger, og blandt Andet blev det disse 
Brodre paalagt at leje en passende 
Sal til Forsamlingsbrug. Chr. Chri- 
stiansen blev samtidig valgt til Menig- 
hedens Kasserer. 



FORSGRENS MISSION TIL SVERIGE. 

18de September. Om Aftenen for- 
samledes Menigheden for fors te Gang 
paa en Sal, som Komiteen havde lejet 
til Forsamlingsbrug i Lille Kongens- 
gade, Nr. 85. Ældste John E. Fors- 
gren, der samme Dag var kommen 
tilbage fra sin Mission til Sverige, 
gav en Beretning om sin Rejse. Ef- 
ter at han d. 19de Juni havde forladt 
sine Brodre i Kjobenhavn, rejste han 
til Gefle i Sverige, hvor han fandt en 
kjodelig Broder og Sdster, som endnu 
beboede Familiens gamle Hjem. Fa- 
deren var fraværende paa en Rejse 
til Amerika og Broderen laa syg af 
Svindsot og var angreben i en saa- 
dan Grad, at Lægerne havde erklæret 
ham for uhelbredelig. Han fandt Sam- 
fundets religiose og aandelige Forfat- 
ning i en meget beklagelig Stilling og 
Lovene meget strænge og trykkende 
imod enhver Ting, som sigtede til 
nogen Forandring af den lutherske 
Religion. Præsterne og de hojere Au- 
thoriteter holdt fast paa ved Lov at 
haandhæve den gamle Læres Eneret,, 
medens mange af de lavere Stænder 
torstede efter Frihed. Flere af disse 
begyndte at ty til Broder Forsgren 
for at hore hans Ord, men Præsterne 
og Politiet vogtede ham noje, og Ret- 
ten forbeholdt ham hans Rejsepas, for 
at han ikke skulde faa Lejlighed til 
at gaa ud paa Landet eller rejse til 
nogen anden By uden Tilladelse. 
Under disse Omstændigheder fastede 
han og bad meget til Herren om at 
Vejen maatte blive aabnet for ham, 
og i al Stilhed underviste han Flere,, 
som han kunde træffe sammen med. 
Han oversatte ogsaa Orson Pratts 
Skrift, der handlede om Joseph Smiths 
Syner og Kirkens Fremkomst, men 
Bogtrykkeren nægtede at trykke det, 
hvorfor han efterlod Manuskriptet hos 
nogle Troende. Imidlertid lykkedes 
det ham at overbevise sin Broder,, 
som han formedelst Salvelse og Bon 
oprejste fra sit Sygeleje, og den 9de 
Juli d6bte han ham som Evangeliets første 
Frugt i Sverige. Faa Dage derefter dobte 
han sin Sflster og to Andre. Han beslut- 
tede dernæst at rejse til Stockholm, 



20 



Erindringer fra Missionen i Skandinavien. 



hvor han haabede at finde mere Fri- 
hed og bedre Lejlighed til at forkynde 
Evangeliet; men forend han kunde 
faa sit Pas paategnet og blive rejse- 
færdig, afgik Dampskibet, som han 
skulde have været med (d. 3die Au- 
gust), og han maatte altsaa forblive i 
Gefle. Strax efter fik han Underret- 
ning om, at et Selskab Bonder var 
kommen til Byen fra Landet i den 
Hensigt at rejse til Amerika. Han 
opsttgte strax disse og begyndte at 
prædike Evangeliet for dem. De mod- 
toge ham med Glæde og onskede, at 
han skulde tale til dem i en vis Lund 
udenfor Byen. Folgelig bestemte og 
afholdt han en Forsamling i Lunden 
d. 6te Aug. og dobte samme Dag 17 Per- 
. soner, hvilke alle tillid te det emigrerende 
.'Selskab. Den folgende Dag organise- 
rede han dem, ordinerede to af dem 
til Ældster og andre til Lærere, samt 
underviste dem om, hvorledes de skulde 
forholde sig ombord og hvorledes de 
skulde ddbe deres Kammerater, der- 
som nogen af dem skulde onske Daab 
osv. Rygtet om denne Forsamling 
-spredte sig hurtigt blandt Byens og 
Omegnens Beboere, af hvilke mange 
i Forening med Præsterne og Politiet 
indfandt sig til den næste Forsam- 
ling. Saa længe Forsamlingen varede 
havde man ingen Magt til at lægge 
Haand paa ham, thi Guds Kraft hvi- 
lede baade over ham og hele Folket, 
men saa snart den var sluttet kom 
Politimesteren frem, fuld af Ondskab 
og Forbitrelse, og arresterede ham 
under de frygteligste Trusler og For- 
bandelser. Idet man transporterede 
ham ind i Byen fulgte den store 
Menneskemasse efter, og store Skarer 
fra Byen og Havnen flokkede sig til 
eftersom man drog frem. Ved en vis 
Lejlighed, da Embedsmanden ytrede 
Ordet ,,Dypperen", svang Folkemæng- 
den sine Hatte og raabte med be- 
dovende Skrig: „Hurra for Profeten." 
Den folgende Dag blev han 
forst fremfort for Politimesteren, der- 
næst for den fornemste Præst og 
hans Medforbundne, hvilke alle 
den Ene efter den Anden, tilspurgte 
og forhCrte ham. Han besvarede de- 



res Sporgsmaal eftersom Aanden ind- 
gav ham, og de bleve mere og mere 
beskæmmede og forlegne og vidste 
ikke, hvad de skulde gjore ved ham. 
Han blev dernæst fremfort for Sta- 
dens Borgemester, hvor Alle de oven- 
nævnte Stormænd atter vare tilstede 
tilligemed Præsterne og Politiet, og ende- 
lig for Landkancelliets fornemste Em- 
bedsmænd. Her fik han igjen Lejlighed til 
at bære Vidnesbyrd om Sandheden, thi 
naar de fremkom medBeskyldningerimod 
ham angaaende hvad han havde sagt 
og gjort, forklarede han sig nærmere 
og bar Vidnesb\rd. Iblandt andet 
„Ondt", for hvilket man beskyldte 
ham, var ogsaa dette, at han havde 
helbredet Syge. Den fornemste Præst 
sendte Bud efter hans Broder for at 
hore dennes Forklaring; man troede 
nemlig, at han fremdeles var syg. 
Men da Broderen kom, vidnede han 
frimodigt om, at han nu var rask og 
var bleven helbredet ved Guds Kraft 
formedelst hans Broders Administra- 
tion. Lægen blev ogsaa anmodet om 
at understige ham; han erklærede, at 
han var rask. Ligeledes fik Lægen 
Ordre til at skulle undersoge Broder 
Forsgrens Hoved, da man lod sig for- 
staa med, at han muligvis var for- 
rykt, og de vilde gjærne have ham 
sendt til Galehuset; men Lægen for- 
talte dem med Eftertryk, at han ikke 
manglede Noget i Forstanden. 

Alt dette forogede deres forlegen- 
hed. Forsgren var en vel klædt og 
anselig Mand og medbragte Rejsepas 
fra Washington, hvilket i Forbindelse 
med hans Koldblodighed gjorde dem 
tvivlraadige med Hensyn til at inde- 
spærre ham i Fængsel. Omsider be- 
sluttede de at sende ham til Stock- 
holm, ledsaget af en fuldstændig Be- 
retning om Alt, hvad han havde sagt 
og gjort i Gefle. En af Embeds- 
mændene foreslog, at man paa Grund 
af hans uforskammede Opforsel burde 
sende ham i Lænker, og saadanne 
bleve virkelig tilvejebragte i dette 
Ojemed; men efter nojere Overvejelse, 
lod man ham under Vagt med den Paa- 
tegning paa hans Rejsepas, at han 
havde forstyrret den offentlige Fred 



Erindringer fra Missionen i Skandinavien. 



21 



med at prædike i Pakhuse og under 
aaben Himmel for flere hundrede Men- 
nesker, og for endog at have dobt 
flere ældre Personer ved Sokysten. 
Paa Grund af alle disse „grove For- 
brydelser" skulde han forlade Gefle 
inden Kl. 9 den folgende Dags Mor- 
gen (9de August) og rejse direkte til 
Stockholm. 

Efter hans Ankomst til Hovedsta- 
den blev han strax greben paany og 
fremfOrt for Rigets fornemste Politi- 
embedsmænd i tre efter hverandre fol- 
gende Dage, ved hvilke Lejligheder 
han atter forklarede sin Sag og bar 
Vidnesbyrd om Guds store Værk. 
Endelig besluttede man at ville sende 
ham tilbage til Amerika; men da der 
intet Fartoj fandtes i Havnen, hvor- 
med de strax kunde sende ham af- 
sted, og da den amerikanske Minister 
i Stockholm ikke vilde tillade, at han 
blev fængslet, tillode de ham forelo- 
big at færdes frit omkring i Staden, 
men forbod ham paa det Strængeste 
at prædike sine Lærdomme. Imidler- 
tid offentliggjorde Bladene hans Op- 
holdsted, og han blev strax efter- 
sogt af Folk fra forskjellige Steder; 
han modtog saaledes talrige Indby- 
delser, aflagde mange Besog og blev 
omsider bekjendt vidt og bredt. Saa- 
ledes vedblev han at virke i omtrent 
en Maaned, og Mange begyndte at 
tro hans Vidnesbyrd; men da det 
kom Authoriteterne for Ore, at der 
fandtes Nogle, som trods det strænge 
Forbud havde besluttet at lade sig 
dobe, blev Forsgren greben paa sit 
Logis af Politiet Natten mellem den 
9de og 10te September og bragt om- 
bord paa et amerikansk Fartoj, der 
lod færdig til at afrejse til New York. 
Hans Rejsepas blev paategnet til 
nævnte Stad og hans Rejse betalt. 

Fartejet maatte imidlertid lægge til 
ved Helsingor for at betale den saa- 
kaldte Oresundstold, og Forsgren, som 
paa Rejsen havde vundet Kapteinens 
Venskab, benyttede snart Lejligheden 
til at forlade Fartojet og vilde strax 
tage afsted til Kjobenhavn; men nu 
blev han paany arresteret af det dan- 
ske Politi i Helsingor efter Tilskyn- 



delse af den svenske Konsul, der 
havde modtaget Ordre fra sin Regje- 
ring om atter at lade Forsgren paagribe 
og bringe ombord, hvis han skulde 
gjore ForsCg paa at undvige dersteds. 
Som Aarsag til hans Arrestation af 
de danske Authoriteter angaves, at 
han ikke var i Besiddelse af de til- 
strækkelige Midler til at kunne be- 
tl agtes for Andet end en Ltisgænger. 
Heldigvis var den amerikanske Mini- 
ster (Hr. Forward) netop ankommen 
til Helsingor, og til ham henvendte 
Forsgren sig strax om Pljælp. Hr. 
Forward, so .1 sagde, at han vilde 
være ansvarlig for, at Forsgien for- 
medelst Mangel paa Midler ikke skulde 
blive den danske Regjering til nogen 
Byrde, da han nemlig havde bemid- 
lede Venner i Kpbenhavn, udvirkede 
strax hans Losladelse og ledsagede 
ham derpaa til Hovedstaden, hvor til 
han ankom d. 18de og blev hjærtelig 
modtaget af sine Brodre, fra hvem 
han havde været adskilt i tre Maa- 
neder. 

VÆRKET GJoR FREMGANG. 

Septbr. Fra denne Tid af holdtes 
regelmæssige Forsamlinger i det lejede 
Lokale (Hr. Nehms Sal) i Lille Kon- 
gensgade Nr. 85 i Baghuset hver 
Sondag fra Kl. 10—12 Formiddag og 
f ra 7 _ g Aften samt Onsdag Aften 

fra ■/■■■ 

Værket begyndte at gjore god Frem- 
gang og Mange bleve dcibte ; Aandens 
Gaver udgodes ogsaa over de Hellige 
i en betydelig Grad og tiere af de 
nydtibte Brodre bleve ordinerede til 
Lærere og Diakoner. 

Omtrent paa samme Tid lod Era- 
stus Snow sit velkjendte Skiirt „En 
Sandheds Rost" udgaa fra Pressen. 
Af nævnte Skrift, der paa en klar og 
forstaaelig Maade fremstiller Evange- 
liets f'orste Principer, er der indtil Datum 
trykt og solgt omtrent 140.000 Expl. 
i det danske og svenske Sprog. Med 
Undtagelse af et lille Skrift kaldet 
„En Advarsel til Folket", som Æld- 
ste P. O. Hansen udgav i Kjoben- 
havn fOr Broder Snows Ankomst var 
„En Sandheds ROst" det forste Skrift, 



22 



Erindringer fra Missionen i Skandinavien. 



som udgaves af Kirken i Skandi- 
navien. Det ftirste Oplag bestod af 2000 
Exemplarer og blev trykt hos Hr. F. 
E. Bording, der hele Tiden siden har 
trykt næsten alle de Boger og Skrif- 
ter, som de Sidste-Dages Hellige have 
udgivet i Danmark. 

FORSTE MIRAKULØSE HELBREDELSE. 

Den forste mirakulose Helbredelse, 
som indtraf under Ældsternes Virk- 
somhed i Danmark, synes at have 
fundet Sted i Slutningen af Septem- 
ber Maaned. Broder Frederik Chri- 
stian Sorensen, Gjenstanden for det 
Skete, bor i Ephraim, Sanpete Co., 
Utah, og giver sin Beretning saa- 
ledes: 

,,I mine yngre Dage var jeg en 
brystsvag Mand og opgiven af tre 
Læger for at være uhelbredelig. Dette 
var forend jeg annammede Jesu Kri- 
sti Evangelium. Da jeg annammede 
Evangeliet, fblte jeg som om jeg kun 
havde en kort Tid at leve; jeg kunde 
ikke gaa uden at sttitte mig paa en 
Stok, og jeg havde en uophørlig Smerte 
i mit Bryst. Broder Erastus Snow 
raadte mig til at gaa og raadfore mig 
med en vis Læge i Kjtibenhavn, som 
havde Ord for at være særdeles dyg- 
tig i saadanne Sygdomme som den, 
der plagede mig. Dette gjorde jeg 
og Lægen sagde, at jeg var for gam- 
mel til at kunne helbredes (jeg var nemlig 
over 30 Aar), at jeg muligvis kunde leve 
endnu et Aar, men han troede ikke, at 
jeg kunde leve sex Maaneder. Jeg gik 
hjem med mine grædende Taarer, thi 
jeg havde Hustru og Btirn, hvilke je°- 
elskede, og jeg tinskede at leve for 
dem og Evangeliet, som jeg havde 
annammet, i hvilket jeg nu havde me- 
gen Glæde og tog stor Interesse. 
I Forsamlingen den ftilgende S tindag 
spurgte Broder Snow mig om hvad 
Doktoren havde sagt, hvilket jeg strax 
fortalte ham. Flan bad mig at komme 
til sit Kontor den næste Dag, som var 
en Mandag. Eftersom Snow endnu 
ikke var det danske Sprog mægtigt, 
talte han med mig ved Hjælp af en 
Tolk. 



Jeg indfandt mig paa Kontoret om 
Mandagen og blev anmodet om at 
sætte mig paa en Sofa. Da nogle an- 
dre Nydobte vare tilstede blev der In- 
tet sagt til mig ftirend disse vare gaa- 
ede. Medens jeg sad og ventede gjorde 
Smerterne i mit Bryst mig urolig, og 
jeg tinskede at gaa hjem, men da de 
andre Fremmede vare gaaede, laasede 
Brodrene Dtiren af, og Broder Snow 
begyndte at tale til mig om Helbredel- 
sens Gave og spurgte mig om jeg 
troede Bibelen. Jeg svaredej at jeg 
troede, at han og de andre Brodre havde 
samme Myndighed som Apostlene i 
gamle Dage. Brtidrene salvede der- 
paa mit Bryst og Hoved, lagde deres 
Hænder paa mig og velsignede mig. 
Da de toge deres Hænder af mit Ho- 
ved, ophorte Smerten i mit Bryst, og 
jeg har aldrig ftilt Noget til den siden. 
Broder Snow sagde mig, at dersom 
jeg vilde vedblive at tive Tro, skulde 
Sygdommen aldrig komme tilbage. 
Da jeg paa Vejen hjem til Kristians- 
havn, hvor jeg boede, var kommen 
til Borsen, begyndte jeg at tvivle 
og sagde til mig selv: „Men er Du 
virkelig ogsaa helbredet." For at 
forvisse mig derom satte jeg min Stok 
op i et af Hjtirnerne ved Borsens Pil- 
ler og svang frem og tilbage med mine 
Arme, hvilket jeg aldrig tidligere havde 
kunnet gjore uden at lide frygtelig 
Pine; men ved denne Lejlighed for- 
voldte det mig aldeles ingen Smerte, 
uagtet jeg slog frem og tilbage af alle 
Kræfter. Jeg var nu forvisset om, 
at jeg virkelig var helbredet. 

Jeg var den Ftirste, som blev hel- 
bredet i Danmark ved Guds Kraft og 
Evangeliets Naadegaver i denne Ud- 
deling. Broder Snow udtalte det Onske, 
at jeg skulde bære Vidnesbyrd om 
denne Begivenhed hvor som helst jeg 
fik Lejlighed der til, men altid give 
Gud Æren og ikke Mennesker." 

BRODRENE HOLDE RAAD. 

24de Septbr. Ældsterne Snow, Dy- 
kes, Forsgren og Hansen tilbragte 
denne Dag i Raad og Btin, og ifolge 
den Helligaands Tilskyndelse blev det 
bestemt, at Broder Hansen skulde 



Erindringer fra Missionen i Skandinavien. 



23 



begynde at revidere og omskrive sin 
gamle Oversættelse af Mormons Bog 
og berede den for Pressen, medens 
Snow foretog en Tur til England for 
at overvære en Konference og for- 
skaffe Midler til at lade Bogen trykke 
for paa Dansk. Broder Forsgren skulde 
imidlertid arbejde i og omkring KjØ- 
benhavn og Broder Dykes rejse til 
Aalborg, Nørrejylland, for at aabne 
Evangeliets Dør i den Del af Landet. 
Ifølge ovennævnte Bestemmelse for- 
lod Snow KjØbenhavn d. 4de Oktober, 
med Dampskibet „Neptun" og rejste 
til England. 

EVANGELIETS dør aabnes i aaeborg. 

8de Oktober. Ældste George P. 
Dykes rejste ifølge sin Beskikkelse 
med Dampskib til Aalborg, hvor han 
indtraf den 10de efter en ubehagelig 
Rejse. Ældste John E. Forsgren af- 
løste ham som Forstander for Menig- 
heden i Kjøbenhavn. Efter hans An- 
komst til den gamle By begyndte han 
strax at prædike Evangeliet og vandt 
i Særdeleshed Indflydelse iblandt Bap- 
tistmenighedens Medlemmer, af hvilke 
en hel Del anammede Evangeliets 
Fylde. Den 27de Oktober døbte Æld- 
ste Dykes de første otte Personer i 
Aalborg, nemlig Hans Peter Jensen 
og Hustru, Plans Frederik Petersen 
og Hustru, Niels Chr. Schou og Hu- 
stru samt Ole Chr. Nielsen og Hu- 
stru. Alle disse havde tilhørt Bap- 
tisternes Samfund. Den 25de Novem- 
ber blev en Gren af Kirken oprettet 
i Aalborg med 23 Medlemmer, og H. 
P. Jensen, som allerede var bleven 
ordineret til Præst, blev beskikket til 
Forstander for samme. Flere bleve 
dobte strax efter, og Broder Dykes, 
assisteret af nogle af de nydøbte Bro- 
dre, begyndte at udstrække sin Mis- 
sionsvirksomhed paa Landet, fornem- 
melig nord og Øst for Aalborg. 

I et Brev, som Ældste Dykes den 
29de November skrev fra Aalborg til 
J. W. Cummings og de Hellige i Shef- 
field Konference, England, giver han 
iblandt Andet følgende yderligere Op- 
lysninger om hans Ankomst og Virk- 
somhed i Aalborg: ' 



,, Førend Broder Snow rejste til Eng- 
land beskikkede han mig en Mission 
til dette Sted (Aalborg), som er omtrent 
140 Mile (eng.) nord for KjØbenhavn. 
Den 8de Oktober begav jeg mig paa 
Rejsen her til med Dampskibet, men 
paa Grund af stærk Modvind naaede 
vi først hid den 10de. Strax efter at 
jeg var kommen i Land sogte jeg efter 
et Logis ; men da jeg kun havde faa 
Midler, maatte jeg indrette mig derefter 
og lejede derfor et simpelt Værelse for 
24 danske Skilling om Ugen. I dette 
Værelse sov jeg paa — jeg véd ikke 
hvad jeg skal kalde det — men om 
Morgenen fandtes der en Mængde løst 
Halm paa Gulvet, og for Viuduesgardi- 
ner tjente en Masse Spindelvæv, som 
havde været der siden Sommeren. Vin- 
duesglasset vai saa overordentlig skident, 
at det var umuligt for Nogen at se 
ind udefra. Et saadant Hjem havde 
jeg til at sove i, og min Spise var i 
Forhold dertil. I Lobet af de første 
to Uger kjobte jeg Middagsmad næsten 
hver Dag, men det var sjælden, at jeg 
fik Frokost eller Aftensmad. Paa denne 
Maade begyndte jeg at lægge Grund- 
volden, haaber jeg, til et stort og godt 
Arbejde i dette Land. Siden den Tid 
ere mine Omstændigheder imidlertid 
blevne bedre, thi jeg har nu lejet et 
godt Hus til at prædike i, og det er 
saa stort, at der ved Siden af Forsam- 
lingslokalet findes en god Beboelses^ 
lejlighed for en lille Familie, sera jeg 
har taget ind hos mig. Jeg har mit 
eget Værelse, men spiser hos Familien. 
Vi have ogsaa en smuk Gaardsplads, 
indesluttet af et højt Plankværk, hvor 
vi ere i Færd med at berede en Døbe- 
font, som vi kunne fylde med Vand fra 
en i Nærheden værende Pump. Vore 
Daabshandlinger ville derfor ikke være 
udsatte for Offentlighedens Skue. Der 
findes to Værelser ved Siden af, hvilke 
vi ville bruge til Paaklædningskamre. 
Vi ville altsaa have Alting paa rede 
Haand, med Undtagelse af Daabskan- 
didaterne, men jeg haaber og tror, at 
jeg formedelst Herrens Velsignelser og 
Eders forenede Bonner for mig skal 
finde nogle af disse. 

(Fortsættes i næste Nr.) 



24 



Redaktion shemærkn inger. 



Jflot§mMjsmen, 



Et Maanedsskrift. 



ANDREW JENSON, 

RedaktOr og Udgiver. 



SUBSKRIPTIONSFRIS: 

En Dollar og fem og lyve Cents om Anret 

i Forskud. 

Enkelte Numre ti Cents. 



Salt Lake City, 



Februar 1882. 



HVAD VI ONSKE. 
Alle de af vore Søskende, som kunne 
give nogen paalidelig historisk Oplys- 
ning angaaende Missionen i Skandi- 
navien fra Aaret 1850 til 1855, bedes 
ufortovet at indsende samme til dette 
Blads Kontor, saa at det kan indfores 
i den rette kronologiske Orden. Det, 
som særlig finskes, er en fuldstændig 
Beretning om Maaden, hvorpaa Evan- 
geliets Fylde ffirst blev bragt til de 
forskjellige Stæder og Landsdele i 
Danmark, Sverige og Norge, samt Nav- 
nene paa de Brfidre, som ffirst for- 
kyndte det, naar de Forste bleve 
dobte og hvem de vare, nfijagtige Be- 
retninger om mærkværdige Helbredel- 
ses Tilfælde under Ældsternes Ad- 
ministrationer, samt alle andre Tilkjen- 
degivelser af Guds Gave og Kraft. 
Ligeledes ville vi indrykke Beskrivel- 
ser over vigtige Diskussionsmøder, 
Forfølgelser, Arrestationer, Brødrenes 
Indespærring i Fængsler for Evange- 
liets Skyld osv. Meddelelser om in- 
teressante Begivenheder, som have 
indtruffet paa Emigranternes Rejser 
fra Skandinavien til disse Bjærge, ville 
ogsaa blive antagne til Offentliggjfi- 
relse, og kort sagt Alt, hvad der kan 
være af almindelig Interesse. 

Vi finske at sige til saadanne af Brodre- 
ne, som ikke have nogen stor Oveise 
i Retskrivning, at vi forvente ikke 
deres Meddelelser affattede i en saa- 
dan Stil, at de strax kunne sendes 
til Pressen. 'Alt hvad vi forlange er 
en simpel og ukunstlet Fremstilling 



af Begivenheder, saaledes som de have 
indtruffet, og saa forbeholde vi os den 
Ret at beskjære og omskrive det 
forend vi sende det til Trykken. 

Vi ere i Færd med at udarbejde 
en Optegnelse over alle Missionærerne 
fra Zion, som have virket i Skandi- 
navien siden 1850; men vi mangle 
endnu nogle Oplysninger, forend den 
bliver fuldstændig. Det var derfor 
ønskeligt om alle Brodrene, som have 
været sendte som Missionærer her 
fra og som kunne give os bestemte 
Datum, ville sende os følgende Op- 
lysninger: 

i. Deres fulde Navne. 

2. Naar og hvor de ere fodte. 

3. Den Grad af Præstedømmet, som 
de bare, da de bleve sendte. 

4. Deres Bopæl i Zion den Gang. 

5. Naar de ankom til Kjfibenhavn 
og naar de begave sig paa 
Hjemrejsen, og endelig 

6. Et Par Linier om Beskaffenhe- 
den af deres Virksomhed i 
Missionen. 

Vi ville give et Exempel: Andrew 
Jenson, ffidt den 11 te December 1850 
i Torslev Sogn, Hjorring Amt, Dan- 
mark. — PræstedOmme: Halvfjerds. — 
Bopæl: Pleasant Grove. — Ankom til 
Kjobenhavn den 3ote Maj 1873. — 
Tiltraadte Hjemrejsen den 25de Juni 
1875. — Virkede som omrejsende Æld- 
ste i Aalborg Konference. 

Saa snart vi faa Optegnelsen fuld- 
stændig vil den blive publiseret i Bladet- 



MIRAKULOS HELBREDELSE. 

Da vi i afvigte Januar Maaned fore- 
tog en Rejse gjennem Sanpete County 
i dette Blads Interesser traf vi i 
Mount Pleasant en ældre S Oster ved 
Navn Mette Marie Pedersen, som vi 
havde stiftet Bekjendtskab med paa 
vor forste Mission til Danmark for 
omtrent otte Aar siden. Den Gang 
var hun en Krobling, men nu fandt 
vi hende lige saa rask og stærk, som 
Kvinder paa hendes Alder i Almin- 
delighed pleje at være. At hun var 
bleven helbredet ved Guds Kraft, 
vidste vi allerede i Forvejen, men 



Redaktdnsbemærkninger. 



25 



derimod vare vi ikke bekjendte med 
de nærmere Omstændigheder forbundne 
med hendes Helbredelse. Efter hen- 
des Diktat nedskrev vi derfor hen- 
des Beretning som folger: 

„Jeg blev fedt den 1 8de Januar 1817 
i Norholm, en lille Landsby to danske 
Mile vest for Aalborg, og i 1841 eller 
J.S42 blev jeg gift. I December 1S53 
blev jeg tilligemed min Mand ved 
Daab indlemmet i Jesu Kristi Kirke 
af Sidste-Dages Hellige, men to Aar 
senere faldt han fra Troen, og da 
jeg ikke vilde folge ham eller svigte 
min Religion, som jeg vidste var Sand- 
hed, blev vort Ægteskab hævet i 1857. 
Ved min egen Virksomhed ernærede 
jeg mig derpaa i en Række af Aar, 
og i 1870 arbejdede jeg paa Gaarden 
Lundsten i Nærheden af Landsbyen 
Norre Tranders. En Aften i sidst- 
nævnte Aar, medens jeg som sædvan- 
ligt udførte mit daglige Arbejde, faldt 
jeg pludselig om af Udmattelse og 
laa paa Jorden i en længere Tid uden 
at kunne hjælpe mig selv op. Jeg 
maatte strax gaa tilsengs og var fra 
dette (')jeblik af en Krøbling, I Be- 
gyndelsen led jeg frygtelige Smerter 
og maatte holde Sengen stadig i hele 
ti Uger. Da jeg endelig blev i Stand 
til at staa op, maatte jeg bruge to 
Kjæpper for at kunne bevæge mig 
lidt omkring i Huset, men efter en 
kort Tids Forlob blev jeg nodsaget 
til at lægge disse til Side og anvende 
Krykker i Stedet. I denne kummer- 
fulde Stilling henlevede jeg 6.} Aar 
og boede al den Tid i Norre Tranders, 
h dansk Mil 5st for Aalborg, ernærende 
mig saa godt jeg kunde ved adskilligt 
Haandarbejde. Min Religion var min 
bedste Trost, og jeg bestræbte mig for 
at opfylde mine Pligter som en Hel- 
lig saa godt mine Omstændigheder 
vilde tillade. Ligeledes levede jeg hele 
Tiden i Haabet om, at jeg en Gang 
skulde blive helbredet. 

• I Begyndelsen af September Maa- 
ned 1876 blev jeg besogt af Brodrene 
Knud H.' Bruun og H. P. Iversen, 
begge Missionærer fra Utah. Saa 
snart de vare komne indenfor Doren, 
fik Broder Bruun Oje paa mine Kryk- 



ker, som stod i et Hjorne af Stuen, 
og spurgte Iversen, hvem der brugte 
dem, thi han vidste nemlig ikke, at 
jeg var lam. Da han tik til Svar, at 
det var mine og at jeg havde brugt 
dem i flere Aar, udviste han stor Med- 
følelse for mig, og han spurgte, om 
jeg ikke havde Tro til at blive helbre- 
det. Jeg svarede, at jeg følte mig 
forvisset om, at naar Herrens Tid 
kom vilde jeg nok blive stærk igjen, 
og endvidere, at jeg var vis paa, at 
det vilde ske en Gang forend jeg 
dode. Ældste Bruun spurgte mig, om 
jeg folte mig aldeles overbevist derom, 
og jeg svarede ja. Jeg havde nem- 
lig i Forvejen havt tre forskjelli^e 
Dromme, i hvilke jeg tydelig havde 
set, at jeg skulde kaste mine Kryk- 
ker fra mig oj; gaa, ja endog lobe 
hgesaa hurtigt som andre Folk. Bro- 
der Bruun foreslog nu for Broder 
Iversen, at de vilde salve mig, og 
med al den Tro, som de i Forening 
med mig kunde opdrive, true Svag- 
heden i Jesu Navn indtil den forlod 
mig. 

Dette blev ogsaa strax gjort, og 
under Administrationen folte jeg mig 
gjennemtrængt af en Kraft og Ind- 
flydelse, som jeg aldrig tidligere havde 
erfaret. Saa snart Brodrene vare 
færdige med Salvelsen toge de aisted 
til Aalborg, hvor fra en Del Hellige 
samme Dag skulde begive sig paa 
Rejsen til Zion; men forend de rakte 
mig Haanden til Afsked, betydede 
Bruun mig, idet han pegede paa Kryk- 
kerne, at jeg nu aldrig mere maatte 
bruge disse. Jeg lovede at ville gjore 
som han sagde. Strax efter at Brtf- 
drene havde forladt Huset rejste jeg 
mig op fra Stolen, hvor jeg havde 
siddet medens de administrerede til 
mig, og opdagede til min store Glæde, 
at jeg nu uden synderlig Anstrængelse 
kunde gaa over Gulvet foruden Kjæp 
eller Krykke. For endnu bedre at 
prove mine Kræfter gjorde jeg For- 
sog paa ae træde over en hej Dør- 
tærskel og gaa ud af Huset. Ogsaa 
dette kunde jeg gj6re med storste 
Lethed. Fire Dage derefter gik jeg 
tilfods hjem fra Forsamlingen i Aal- 



2G 



Korrespondance. 



borg, og jeg har aldrig siden havt 
nogen Besvær af min Svaghed. 

Denne tydelige Tilkjendegivelse af 
Guds Kraft foraarsagede en alminde- 
lig Opvækkelse i Landsbyen, hvor jeg 
boede. Jeg var kjendt af Alle som 
en Krfibling, og da de nu saa' mig som 
en rask Kvinde og hfirte mig erklære, 
at det var Herren, som paa en miraku- 
løs Maade havde helbredet mig for- 
medelst Tro, Salvelse og Bfin, bleve 
de overordentlig forbausede. En hel 
Del Forsamlinger bleve strax efter af- 
holdte der i Egnen af Missionærerne, 
og Ffilgen deraf var, at 30 eller 40 
Personer bleve dfibte. For at overbe- 
vise enhver af Landsbyens Folk om, 
at jeg virkelig var bleven helbredet, 
gik jeg omkring fra Hus til Hus og 
indbod dem til at komme til For- 
samlingerne." 

Sfister Mette Marie Pedersen emi- 
grerede til Utah i 1S77 og bor for 
Nærværende i Mt. Pleasan't, Sanpete 
County, hvor hun altid er villig til at 



bekræfte Sandheden af Ovenstaaende 
og give nærmere Forklaring derom 
til Enhver, som maatte finske at httre 
Beretningen fra hendes egen Mund. 



NOTITSER. 



For at forebygge Misforstaaelse finske 
vi at bekjendtgjfire, at de i Subskrip- 
tionsindbydelsen omtalte Præmieark 
kun ville blive tilsendte saadanne 
Abonnenter, som indsende Betalingen 
for Bladet i Forskud. 



Den eller de, som maatte være i 
Besiddelse af et Exemplar af iste, 
2de t og 3die Oplag af den i Dan- 
mark til de Helliges Brug udgivne 
Salmebog, ville gjfire os en stor Tje- 
neste ved at laane eller sælge os 
samme. Vi behfive nævnte Boger for 
historisk Brug. I Særdeleshed mangle 
vi et Expl. af ffirste Udgave. 



KORRESPONDANCE. 

Manti, d. 15de Febr. 1882. . Mfirkets Magt og Ifibe omkring tilde 



Ældste Andrew Jenson. 
Kjære Broder. 

Jeg har nedskrevet det Ffilgende 
tildels efter min Dagbog og tildels 
efter Hukommelsen, og Du har 
Tilladelse til at benytte samme efter 
eget Godtbefindende, dersom det inde- 
holder Noget, der kan være af Inte- 
resse for „Morgenstjernen"s Læsere. 

Af Ældste George P. Dykes blev 
jeg d. 17de August 1850 ved Daab 
indlemmet i Jesu Kristi Kirke af Sidste- 
Dages Hellige, og jeg blev saaledes 
et levende Vidne til nogle af de Om- 
stændigheder, som indtraf i Skan- 
dinavien i Kirkens ffirste Dage, 
samt saa' hvorledes Djævelen i Be- 
gyndelsen bestræbte sig for at for- 
styrre den lille Flok. Iblandt dem, 
som bleve dfibte den forste Uge, var 
en begavet ung Mand ved Navn Niel- 
sen tilligemed hans Fader og Sfister samt 
hendes Mand (Hr. Snecker). De bleve 
strax efter deres Daab besatte af 



andre Nydobte, skrigende: „Vi ere be- 
dragne; disse Mænd fra Amerika samle 
Folk for at ffire Krig og de sige, at 
vi skulle blive Konger og Præster" 
osv. 

Dette var imidlertid ikke tilstrække- 
ligt til at kunne gjfire den lille Haand- 
fuld Hellige nogen synderlig Uro, 
men en kort Tid efter indtraf en Om- 
stændighed, som var af en alvorligere 
Beskaffenhed. George P. Dykes be- 
gyndte nemlig at fortælle os, at han 
var lige saa stor en Apostel som 
Erastus Snow, og naar nu Snow vilde 
sende ham til Jylland, saa var det fordi 
han var misundelig paa ham paa 
Grund af hans Fremgang i Kjfiben- 
havn, hvor de unge Hellige selvføl- 
gelig vilde forlade Troen, naar han 
(Dykes) forlod dem. De Hellige græ'd 
og fik virkelig Modffilelser for Bro- 
der Snow fordi, som de syntes, han 
var saa haard mod Dykes og tillige 
mod os, idet han vilde berfive os den 



KOUKESIONDANXE. 



27 



Mand, vi elskede saa hfijt. Men Broder 
Snow vidste hvad han gjorde og for- 
slod Sagen bedre end vi. Broder 
Dykes rejste til Aalborg og vi bestod 
Bioven. 

I Oktober Maaned blev jeg ordine- 
ret til Lærer, og F. C. Sflrensen og 
Johan A. Ahmanson bleve samtidig 
ordinerede til Diakoner. Jngen af os 
kjendte ret meget til Præstedømmets 
Grader; men da Ahmanson erfarede, 
at hans Ordination var mindre end 
min, vilde han ikke modtage sit Kalds- 
brev, saa fornærmet blev han derover. 
Den samme hoffærdige Aand blev si- 
den Aarsag til hans Fald. 

Iblandt de ftfrste kraftige Gjerninger, 
som iffilge min bedste Kundskab blev 
udfort i Danmark, var Helbredelsen 
af Rasmus Andersens 4-aarige Sen, 
som var en KrCbling og havde aldrig 
kunnet gaa. Han blev ved Salvelse 
og Haåndspaalæggelse helbredet og 
gik derefter oprejst paa sine Fodder 
ligesom andre Bern. Folket forun- 
drede sig storligen over at se Dren- 
gen gaa med sin .Moder til Forsam- 
ling nogle faa Dage senere. 

En ung Pige ved Navn Margrethe 
Grosseth, som var bleven dobt, blev, 
hver Gang hun kom til Forsamling, 
besat af Djævelen og rev sig i Haa- 
ret og Klæderne samt skreg og teede 
sig som en Afsindig. Vi saa' Broder 
Snow uddrive Djævelen af hende 
flere Gange, og hver Gang han var 
færdig laa hun som en Dcd; men 
efter at Bredrene havde velsignet 
hende med Kraft i hendes Lemmer, 
var hun ligesom et andet Menneske. 
Dette blev gjentaget ret ofte med 
samme Resultat i flere Uger, indtil 
det tilsidst blev hende forbudt at 
komme paa Forsamlingerne. 

En anden Pige, Petrea Petersen, der 
ligeledes var besat af onde Aander, 
blev salvet af Bredrene, hvorefter hun 
laa ganske bevidstlos i en længere 
Tid. Hun havde længe været blind, 
men vilde rimeligvis have erholdt sit 
Syn, dersom hun ikke havde givet 
efter for en styg hoffærdig Indflydelse 
og indbildt Stolthed. 



Den 13de Oktober 1850 blev jeg 
gift med Hedvig Bruun. Yi vare 
det forste Par, som blev ægteviet af 
Kirkens Ældster i Skandinavien. Bro- 
der Forsgren udforte Ceremonien, da 
Broder Snow var fravarende paa en 
Tur til England. Vi vare ligeledes 
det f'jrste Par, som blev gift efter 
den borgerlige Lov paa Raadstuen i 
Kj' benhavn. 

Nytaarsdag 1S51 blev jeg ordineret 
til Ældste af Erastus Snow, hvilket 
var den forste Ordination til det mel- 
kisedekske Præstedømme i Danmark. 
I Marts Maaned blev jeg i Forening 
med Præst Christian Larsen sendt til 
Aalborg for at hjælpe Ældste Dykes 
i Evangeliets Tjeneste dersteds. Vi 
vare de forste af de nydobte Med- 
lemmer, som bleve udsendte som Bud- 
bærere af det glade Budskab i vort 
F6deland, og vi maatte lide megen 
Foifelgelse samt vare udsatte for stor 
Modstand; men Herren velsignede vort 
Arbejde, Mange bleve debte, og vi 
glædede os storligen i Guds Gjerning. 
Den 25de November 1851 blev den 
ffirste Person i Salling indlemmet i 
Kirken ved Daab. Det var en ældre 
Kone ved Navn Karen HOstgaard, som 
boede i Nærheden af Skive. Strax 
derefter blev et betydeligt Antal debte 
i Skive og Omegn. 

Jeg vil sende Dig Mere siden. 

Vær paa det \ enligste hilset fra 
din Broder i Pagten, 

Chr. Christiansen. 



Coalville, d. 22de Marts 1882. 

Andrew Jenson. 

Kjære Broder! 

Deres Brevkort af 21de ds. har jeg 
netop modtaget, og de to Exemplarer 
af ,,Morgenstjernen"s forste Nummer 
kom mig ihænde i Sendags. Jeg er 
særdeles godt tilfreds med Bladets 
Udseende og Udstyr. Hensigten og 
Formaalet for dets Udgivelse er i 
Sandhed prisværdigt,og det burde under- 
stottes af alle de skandinaviske Hel- 
lige. Jeg skal med Glæde give det 
al den Understøttelse, som ligger i 
min Majrt. 



28 



Biografiske Skizzer. 



Jeg vil anbefale Broder Andrew Pe- 
tersen af Wanship til at fungere som 
Deres Agent for Summit Stav af Zion. 
Han er Præsident for Hojpræsterne i 
hele Staven og er velbekjendt med de 
skandinaviske Hellige samt tager stor 
Interesse i deres Velfærd, og efter- 
som han rejser betydeligt omkring i 
alle Grenene, tror jeg ikke, at De vil 



behove nogen anden Agent i denne 
Stav. Jeg er overbevist om, at han 
beredvilligt vil skjænke Foretagendet 
sin bedste Opmærksomhed. 

Idet jeg onsker Dem al Held og 
Lykke i Deres rosværdige Foretagende 
undertegner jeg mig 

Deres Broder i Evangeliet, 

IV. W. Cluff. 



BIOGRAFISKE SKIZZER. 

(Fortsat fra Side 13.) 
(erastus SNOW —Fortsat.) til de ankom d. 27de s. M. Fangerne, 

Da Forhoret var endt fik Broder | som d. 16de April vare undlobne fra 
Snow sin Frihed, og de Ovrige maatte | deres Bevogtere, vare allerede ankomne 
gaa i Kaution for hverandre indbyrdes, 



medens Broder Snow maatte indestaa 
for dem Alle, og de sagde, at de 
gjenerholdt alle deres tabte Sager, 
enskjondt ikke to Ting fandtes paa 
et Sted. 

Forend Brfidrene forlode Liberty 
gave Prokuratorerne, Kjobmændene og 
andre af Byens fornemste Borgere 
Ltffte om, at de for Jordejendomme 
til en Værdi af 10,000 Dollars vilde 
sætte Fangerne paa fri Fod, men 
efter at Brodrene vare komne tilbage 
til Far West og havde fraskrevet sig 
deres egne Ejendomme samt faaet an- 
dre af de Hellige til at gjore det 
samme, og saaledes tilvejebragt det 
forlangte Belob, vilde man ikke af 
Frygt for Ptibelen indfri det givne 
Lofte. Imidlertid begyndte de Hellige 
at forlade Staten, men Broder Snow 
tilligemed Andre besluttede ikke at 
drage bort, forend Profeten og hans 
Medfanger vare losladte af Fængsel. 
Han rejste derfor til Jefferson City i 
Begyndelsen af April for at paatale 
Fangernes Sag for Statens overste 
Dommere. Disse vilde imidlertid Intet 
gjtfre, men det lykkedes Broder Snow 
at komme Statssekretæren i Tale og 
faa nogle Papirer ordnede, ifolge hvilke 
Fangerne skulde flyttes fra Davies 
County, hvor de vare bragte i Forhor, 
til Boone County. Den 15de April 
begav Snow sig tilligemed Familie 
paa Vejen til Quincy, Illinois, hvor strues Soster. Paa Tilbagevejen lobe 



der til. 

I Begyndelsen af Maj Maaned rejste 
Snow til Commerce, der nu var ble- 
ven udvalgt til et Indsamlingssted for 
de Hellige. Her begyndte han at 
lægge Grundvolden til et Hjem, og om- 
trent midt i Juni flyttede han sin Fa- 
milie til Montrose paa den modsatte 
Side af Floden, hvor han havde for- 
skaffet sig en lille Hytte til Beboelse. 
Den 4de Juli 1 S59 tog han atter sin 
Rejsetaske i Haand og tiltraadle en 
Mission, hvortil han var bleven be- 
skikket i Konferencen, som afholdtes 
i Quincy i April Maaned. Han rejste 
gjennem flere Countier i Illinois, holdt 
flere Forsamlinger og helbredte en 
Del Syge, indtil det blev ham betydet 
i en Drom, at hans Familie hjemme 
laa syg og behtfvede hans Nærvæ- 
relse. Han rejste derfor tilbage til 
Nauvoo d. 31te Juli og fandt hans 
Hustru, Svoger og de fleste af dennes 
Familie syge af Koldfeberen. De 
havde lidt meget, da der var Ingen til 
at hjælpe dem, eftersom de fleste af 
de Hellige paa begge Sider af Floden 
paa den Tid vare syge og sengelig- 
gende. Broder Snow gik tilligemed 
andre af Brodrene omkring fra Hus 
til Hus og salvede de Lidende, indtil 
han selv blev syg. I Slutningen af 
August var han imidlertid bleven saa 
stærk, at han kunde kjtfre til Quincy 
for at hente sin Svigermoder og Hu- 



Biografiske Skizzer. 



29 



Hestene lobsk og væltede Vognen i 
en Flod, hvor Broder Snow kun ved 
Herrens Styrelse reddedes fra at drukne, 
da han nemlig blev kastet midt i 
Aaen under Hestene og kunde ikke 
hjælpe sig selv op. Denne Ubehage- 
lighed paaforte ham et nyt Angreb af 
Sygdommen, og han maatte nu holde 
Sengen i tiere Uger. Endelig blev 
han saa rask, at han kunde overvære 
Konferencen, som afholdtes i Com- 
merce i Oktober Maaned, i hvilken han 
blev beskikket til at være et Medlem 
af Hojraadet i Montrose. Baade 
han og Hustru bleve underkastede 
nye Angreb af Sygdommen, og flere 
Gange vare de ogsaa aldeles blot- 
tede for Fodemidler. I November 
gjorde han et nyt ForsOg paa at gaa 
ud og prædike, men efter at have af- 
holdt nogle faa Forsamlinger, blev 
han atter syg og maatte ligge til- 
sengs i nogen Tid hos Broder Haws, 
der boede i Knox County, omtrent jo 
Mile fra Commerce. Medens han saa- 
ledes selv laa i en hjælpelos Stilling, 
modtog han den Underretning, at hans 
Hustru laa dodelig syg i Commerce; 
men Alt hvad han kunde gjore var at 
bede for hende, thi tørst d. 20de 
December var han i Stand til at kunne 
rejse hjem. Hans Hustru var da i 
Bedring. 

Da Præsident Joseph Smith i Be- 
gyndelsen af Marts 1S40 kom tilbage 
fra Washington og fortalte Snow, at 
hans Virksomhed behovedes haardt i 
den ostlige Del af Pennsylvanien, be- 
sluttede denne, ifolge Profetens Onske, 
at gaa til nævnte Stat saa hurtig som 
muligt, og han begyndte strax at 
træffe Forberedelser for Rejsen. Men 
da Sygdommen havde bragt ham i den 
yderste Fattigdom, havde han ingen 
Midler til at rejse for, og gaa kunde 
han ikke ; dertil var han altfor svag og 
afkræftet. Efter en kort Missionstur 
til Ouincy, hvor han prædikede flere 
Gange, og efter at han havde overværet 
Konferencen i Commerce d. 6te April 
samt ved' Gaver faaet nogle Midler 
til Rejsen, tog han d. 28de April 
Afsked med sin Hustru og de Hel- 
liere ojr tiltraadte sin Mission. I Sel- 



skab med Ældste S. James rejste han 
425 Mile ned ad Mississippi Floden og 
omtrent 1000 Mile op ad Ohio Floden 
til Wellsburg i Virginia, hvor de lan- 
dede d. 7de Maj, og her begyndte de 
deres Missionsvirksomhed. Efter at 
have holdt en to Dages Diskussion 
med en Campbellit Prædikant ved Navn 
Mathew Clap, fortsatte Snow Rejsen 
længere mod Ost, besogende de Hel- 
lige paa Vejen, og d. 6te Juli ankom 
han til Philadelphia. Han besogte se- 
nere New York og Brooklyn, hvor 
han prædikede flere Gange, og i Au- 
gust gjorde han en kort Tur til Sta- 
ten Rhode Island, hvor en af hans 
kjodelige Brodre boede. Derefter holdt 
han en fem Dages Forsamling i New 
Jersey i en Skov, hvor 2000 Menne- 
sker vare tilstede under et af Moderne, 
og syv bleve ddbte. Han fortsatte uaf- 
brudt med at prædike og dobe i Phi- 
ladelphia og Omegn samt i New Jer- 
sey til iSlutningen af SeptemberMaaned, 
da han modtog et Brev fra Nauvoo, 
der meddelte, at hans Svigermoder, 
hos hvem hans Hustru boede, var d5d. 
Han besluttede da strax at rejse til 
Nauvoo for at hente sin Hustru til 
Pennsylvanien, og forlod derfor Phi- 
ladelphia d. 30te September. Han an- 
kom til Commerce, som nu kaldtes Nau- 
voo, d. 2 1 de Oktbr. efter omtrent sex 
Maaneders Fraværelse, i hvilken Tid 
han havde rejst 5650 Mile. Efter 
17 Dages Ophold i Nauvoo forlod han 
atter dette Sted i Forening med sin 
Hustru d. 7de Novbr. og rejste tilbage 
til sin tidligere Arbejdsmark i Penn- 
sylvanien. Strax efter sin Ankomst 
til Philadelphia lod han et lille Skrift 
trykke, som han havde skrevet som 
Svar imod en haanlig Pamflet, der var 
blevet udgivet mod de Hellige af en 
Methodist Prædikant. Hans Hustru, 
som boede hos en Broder William 
Gheen i Chester County, nedkom med 
en Datter, Broder Snows Forstefodte, 
d. 21de Januar 1841. 

Med usvækket Iver fortsatte han nu 
sin Missionsvirksomhed, fornemmelig 
i Philadelphia og omliggende Countier 
samt New Egypt, New Jersey, og 
Egnene deromkring. Ligesom tidligere 



30 



ERINDRINGER FRA JANUAR. 



holdt han Forsamlinger, dobte, besogte 
de allerede organiserede Grene, for- 
manede de Hellige, administrerede til 
de Syge og udforte i det Hele et 
stort og godt Arbejde. Under sin 
Virksomhed traf han ogsaa sammen 
med George A. Smith, der var kom- 
men tilbage fra sin Mission til Eng- 
land, samt John E. Page, Dr. Galland, 
Wm. Smith, Hyrum Smith, Wm. Law 
og Andre fra Nauvoo. De to Sidst- 
nævnte havde besogt Ny England eller 
de ostlige Stater, og da de nu traf Bro- 
der Snow paa deres Hjemrejse, finskede 
de, at han skulde rejse til Salem i Sta- 
ten Massachussetts for at aabne Evan- 
geliets Dor dersteds. En Aabenbaring, 
som var bleven given i 18%, sagde, at 
Herren havde meget Folk i nævnte 
Stad. Uagtet Broder Snow gjærne 
havde onsket at rejse tilbage til Nau- 
voo dette Efteraar, og han desuden 
vidste, at hans lange Bortværelse 
vilde blive ham til betydelig Tab i 
timelig Henseende, besluttede han dog 
snart at rejse til Salem, efter at han 
i oprigtig Bfin havde raadffirt sig med 
Herren desangaaende. Han forlod 
derfor sin tidligere Arbejdsmark, hvor 
han nu havde vundet mange Venner 
og hvor han kunde finde dem, der 
vilde gjfire ham og Familie godt, 
og begav sig d. 16de August paa 



Rejsen til en fjærn og fremmed Egn, 
hvor der ikke fandtes et eneste Med- 
lem af Kirken. Han tog sin lille Fa- 
milie — sinHustru og sit spæde Barn, der 
var sygt — til Woonsocket i Nær- 
heden af Providence, Rhode Island, 
hvor han efterlod dem hos sin Bro- 
der, der ikke var i Menigheden, 
og derpaa rejste han til Boston, hvor 
han holdt flere Forsamlinger og traf 
Broder Benjamin Winchester, der var 
beskikket til at være hans Medarbej- 
der. De havde tidligere virket bety- 
deligt tilsammen i Pennsylvanien. Den 
3die Septbr. rejste de til Salem, en 
Stad med omtrent 15,000 Indbyggere, 
beliggende 14 Mile nordost for Bo- 
ston. Denne By var deres endelige 
Bestemmelsessted. De toge Ophold 
paa et af de billigste Hoteller og 
bade inderligt til Gud om at aabne 
Vejen for dem, saa at de kunde faa 
Lejlighed til at forkynde Evangeliet 
for Stadens Indbyggere. Allerede 
den ffilgende Dag lykkedes det dem 
at faa Frimurerhalien til at prædike 
i, og de holdt deres ffirste For- 
samling dersteds d. 6te. Deres næste 
Foretagende var at lade trykke 2500 
Exemplarer af en lang Adresse, rettet til 
Folket i Salem, i hvilken de for- 
klarede Evangeliets Principer. 

(Fortsættes.) 



ERINDRINGER FRA JANUAR. 



UTAH. 

Den 2den Januar flyttede Præsident 
John Taylor ind i det saakaldte Gardo 
Hus, der var bleven indrettet til Be- 
boelse for ham og Familie, iffilge et 
enstemmigt Votum, som gaves af de 
Hellige i Generalkonferencen i Salt 
Lake City d. 9de April 1879. For 
at give Tilfældet et hfijtideligt Præg 
gav Præsident Taylor offentlig Audi- 
ence fra Kl. 11 Form. til Kl. 3 Ef- 
termiddag, og ikke mindre end 2000 
Mennesker benyttede Lejligheden til 
at hilse paa den aldrende Præsident 
og vexle Nytaars Lykonskninger med 
ham. Ovennævnte Bygning, der tid- 
ligere var kjendt under Navn af 



„Emily Palace" og opffirtes af vor 
afdode Præsident Brigham Youn°-, er 
ubetinget den smukkeste Residents 
her i Staden. 

Samme Dags Morgen som Præsi- 
dent Taylor flyttede ind i Gardo Huset 
udbrfid der Ild i J. C. C. Glenfields 
Slagterbutik paa First South Street. 
Det fidelæggende Element forplantede 
sig hurtigt til fire tilstedende Bygnin- 
ger, som ogsaa nedbrændte, og to an- 
dre i Nærheden liggende Huse bleve 
meget medtagne. Den hele Skade an- 
slaaes til over 15,000 Dollars, hvoraf 
kun et ubetydeligt Belfib var assu- 
reret. Vor Landsmand Slagter W. 



EF.INER1NCRK FRA JANUAR. 



31 



Petersen var iblandt dem, som led det 
stOrste Tab. 

I Salt Lake Stavs Kvartalskonference, 
som afholdtes i Salt Lake City d. 7de 
og 8de Januar, blev Assembly Hall ind- 
viet med Bon af Præsident Joseph F. 
Smith. Indvielsen fandt Sted d. 8de 
om Eftm. Denne smukke Bygning 
blev paabegyndt om Efteraaret 1877 
og var d. 5te April 1880 saa vidt fær- 
dig, at man kunde anvende den til 
Forsamlingsbrug. 

Den 9de Januar sammentraadte Utahs 
lovgivende Forsamling i Salt Lake 
City og organiserede sig ved at vælge 
Joseph F. Smith til Præsident for 
Raadet og F. M. Lyman til Taler for 
Repræsentanterne. Utahs Legislatur 
bestaar af 12 Raadsherrer (Councelors) 
og 24 Repræsentanter, hvilke vælges 
i Forhold til Folkemængden i de for- 
skjellige Countier. 

Hans Frederik Petersen, en af Kir- 
kens længe prOvede og trofaste Mænd, 
dtide paa sin Bopæl i Ephraim, Sanpete 
Co., Utah, cl. 9de Januar, i en Alder 
af omtrent 61 Aar. Broder Petersen 
var fodt i Danmark d. 7de Febr. 1821 
og var en af de Forste, som annam- 
mede Evangeliets Fylde i Aalborg. 
I September 1851 blev han af Era- 
stus Snow sendt til Norge paa Mis- 
sion, og han blev saaledes den frjrste 
Missionær, som prædikede Evangeliets 
Fylde der i Landet. Han emigrerede 
til Utah med det frjrste storre Selskab 
af Hellige, som forlod KjObenhavn d. 
20de December 1852 under Ældste 
John E. Forsgrens Ledelse. I Ephraim, 
hvor han bosatte sig strax efter sin 
Ankomst til Utah, havde han været 
Tiendeskriver i 25 Aar og Postmester 
i 17 Aar samt beklædt mange andre 
Tillidsposter. 

Sagen angaaende Geo. O. Cannon, der 
endnu ikke har faaet sit Sæde som Utahs 
Delegerede til Kongressen, blev d. 10de 
Januar forhandlet i de Forenede Sta- 
ters Repræsentanthus. Uagtet fiere af 
Medlemmerne brugte al deres Indfly- 
delse for at faa Modkandidaten Camp- 
bell indsat, fik den mere fornuftige og 
besindige Del af Huset dog Overvæg- 
ten, og Sagen blev overgivet til den 



almindelige Valgkomitees Behandling, 
efter at varme Debatter havde været 
holdte paa begge Sider. 

Elizabeth H. Cannon, George Q. 
Cannons Hustru, dcde i Salt Lake 
City d. 25de Januar i en Alder af 46 
Aar. Hendes Mand var i Washing- 
ton, og hun vilde ikke tilstede, at han 
for hendes Skyld skulde forlade sin 
Post i Hovedstaden, hvor hans Nær- 
værelse var meget nødvendig. Hun 
var en ædel og opofrende Kvinde. 
Den 29de blev hun begravet, og Præsi- 
denterne Wilford Woodruff, Joseph F. 
Smith og John Taylor holdt Taler ved 
hendes Baare. 

TEXAS. 

Den lille By Kerry paa Texas Trunk 
Banen nedbrændte d. 11 te Januar. Il- 
den var paasat og Skaden anslaaes til 
30,000 Dollars. 

NEW YORK. 

Ved en skrækkeligjærnbanekollission, 
som fandt Sted d. 13de Jan. paajærnba-. 
nen mellem Stæderne Albany og New 
York, bleve otte Personer dræbte og 
omtrent 40 saarede. Iblandt de Dræbte 
var Senator Wagner. 

KENTUCKY. 

Den iste Januar dode en mærkvær- 
dig 102 Aar gammel Mand ved Navn 
James Isom i Nærheden af Richmond. 
Hans Liv havde været meget eventyr- 
ligt. Under Krigen i 181 2 boede han 
saaledes i en Bjærghule og tilvirkede 
Salpeter for den amerikanske Armees 
Krudtfabrikation. 

WASHINGTON, D. C. 

Efter et langt og i mange Henseen- 
der ejendommeligt Forhor, hvilket tog 
sin' Begyndelse d. 14de Novbr. f. A., 
blev Præsidentmorderen Guiteau en- 
delig af Juryen erklæret skyldig i 
Mord. Hans Opforsel i Retten unde r 
Forhoret var en sand Skandale til 
den amerikanske Retsforelse. 

DANMARK. 

En ondartet Halss\^e har hersket 
paa Fyen den forlobne Sommer og 
Efteraar. 



ERINDRINGER FRA JANUAR. 



Ifdlge „Nationaltidende" har Over- 
marskallen nylig paa Kristiansborg 
Slot fundet den Seng, i hvilken Fre- 
derik den 6te dode paa Amalienborg. 
Det er en yderst tarvelig Feltseng af 
Jærn med Hoved og Fodstykke af 
Sejldug, hverken synderlig blOd eller 
udstyret med storartede og kostbare 
Lagner og Puder. 

SVERIGE. 

Paa omtrent 55 Miles 
der nu bleven anstillet 
Telefonen. I de sidste Nætter er der 
nemlig telefonet mellem Stockholm og 
Goteborgs Statstelegraf Stationer. For- 
soget havde et saa heldigt Resultat, 
at man kunde gjenkjende Folk baade 
paa Tale og Sang. 
Sangerinden Christina Nilssons Mand 
" Rouzend siges at være bleven sinds- 
forvirret. 



Afstand er 
Forsag med 



NORGE. 

Omtrent 25,000 Personer udvandrede 
fra Norge i 1881, hvilket er et stfirre 
Antal end noget tidligere Aar har 
emigreret der fra Landet. 

En frygtelig Orkan, som rasede i 
Hammerfest d. 19de Januar, anrettede 
Skade for 300,000 Kroner. 

Paa Gaarden Nedre Melby i Augge- 
dalen (Vestre Gausdal) lever en Enke 
ved Navn Ingrid Poulsdatter, som er 
over 100 Aar gammel. Hun skal være 
fedt d. 9de Januar 1782. 

OSTERRIG. 

Kejseren af Osterrig vil paa egen 
Bekostning lade opfdre et Kapel paa 
det afbrændte Ringtheaters Plads, 
hvor der aarlig skal læses Sjælemes- 
ser over de ved Branden Forulykkede. 



MORGENSTJERNEN, 

Et historisk-biografisk Maanedsskrift, redigeret og udgivet af Andrew Jenson, 
Salt Lake City, Utah, udkommer omtrent den iste i hver Maaned og koster $1.25 
om Aaret, portofrit tilsendt ethvert Postkontor i de Forenede Stater og Skandina- 
vien. Agenter, som indsende Betalingen i Forskud, erholde hvert 10de Expl. frit. 

Kontor: Second West Street, mellem North Temple og First North Street, eller 
tre Blokker vest og en og en halv Blok nord for Deseret News Office" ikke langt 
fra Jærnbanestationen. 

Adresse: Andrew Jenson, P. O. Box 500, Salt Lake City, Utah. 



Siden det forste Numer af morgenstjernen udkom ere folgende Brodre, 
foruden de tidligere nævnte, beskikkede til at virke som Agenter for Bladet: 



J. C.Petersen, 2clet Ward, Salt Lake C 



do. 
do. 
do. 
do. 
do. 



L. P. Borg, 8de Ward, 
A. Frantzen, 13de Ward, 
J. Johnson, do. 

J. P. Sorensen, 14de Ward, 
P. Christensen, 19de Ward, 
Andrew Jensen, Mill Creek. 
A. Hintze, Big Cottonwood. 
Jonas Johnsen, do. 

% 
Efterhaanden som flere Agenter blive 
liggjorte i Bladet. 



Chr. Steffensen, South Cottonwood. 

Andrew Anderson, Union Fort. 

Jens Osterman, Sandy. 

P. N. Pehrson, West Jordan. 

Andrew A. Petersen, Lehi. 

Hans C. Kofod, Levan. 

And. Petersen, Summit County. 

Jens Hansen, Spanish Fork. 

J. P. Olsen, Scipio. 

beskikkede, ville deres Navne blive offent- 







cfS^i- 



-- ^^ •^2^^y—' 



o'\~/'r> . _a 



HOHHB 



o/SJ K 



^— V5* 



s5H 




u';.'W-' o 



v-^r«- 



ET HISTOEISK-BIOGHAFISK MAANEDSSKBIFT. 



"Uagtet han er rtiid, taler han dog."— Pakley P. Pratt. 



Nr. 3. 



MARTS 1SS2. 



lSTE AARG. 



ERINDRINGER FRA MISSIONEN I SKANDINAVIEN. 



(Fortsat fra 

(1850 — Fortsat.) 
Jeg er imidlertid midt iblandt et 
meget overtroisk Folk, hvis Sprog 
og Skikke er fremmed for mig; 
men Herren har hort mine B finner, 
og ligeledes mine BrSdres, thi jeg 
har nu organiseret hersteds en li- 
den Gren af Kirken, bestaaende af 
23 Medlemmer; og I kunne ved 
vor Dobefont forstaa, at vi snart 
forvente flere. Uagtet jeg kom her 
til meget fattig — dog ikke aldeles 
pengelos, thi jeg har endnu nogle 
Skillinger — har Herren velsignet 
mit Arbejde, og dersom jeg nu ikke 
spiser tre Gange om Dagen, saa 
er det min egen Skyld. Brcdrene 
her ere fattige, ligesom de fleste 
af vore Folk overalt i Verden, 
men de er særdeles gode mod mig. 
Jeg har forpligtet mig til at betale 
100 Rigsdaler om Aaret for Huset, 
nemlig 50 Rdl. til d. iste Januar og 
50 Rdl. til d. iste Juni. Hvor Pen- 
gene skulle komme fra, véd jeg ikke 
saa bestemt endnu; men jeg véd, at de 
ville blive tilvejebragte, thi Guds Aand 
sagde til mig: Lej Huset, samt lovede 
mig, at jeg skulde blive i Stand til at 
betale naar Tiden kom. Jeg har der- 
3 



Side 23.) 

for gjort det i Tro, og jeg haaber, 
at Aanden vil virke paa flere velha- 
vende Mænd til at komme i Menighe- 
den og hjælpe os at bære Byrden. 
Modstanden her er stor, og den viser 
sig paa saa mange forskjellige Maader. 
Jeg er som en Fremmed iblandt Folket, 
og de vide ikke, hvor fra jeg er kommen, 
og visselig kunde Intet uden den al- 
mægtige Guds Aand have bevirket saa 
stor en Forandring paa saa kort en 
Tid. Men jeg gaar tidlig og sildig, 
ja jeg kan sige Dag og Nat, gjennem 
Regn, Sne, Blæst og Mudder, og flere 
Gange, da jeg ftfrst kom her til, van- 
drede jeg sex Mile (eng.) efter Mid- 
nat forend jeg kunde finde et Sted, 
hvor man vilde huse mig; thi i Be- 
gyndelsen, da jeg gik ud paa Landet 
for at prædike og tale med Folket, 
maatte jeg gaa hjem at sove ; naar 
jeg nu gaar ud, ville mine Venner 
gjerne kjore mig tilbage, i det mindste 
en Del af Vejen. For denne For- 
andring til det Bedre takker jeg 
Herren.'' 

MENIGHEDEN I KJOBENHAVN. 

Oktober. De Hellige i Kjobenhavn 
inddeltes paa den Tid i tre Distrik- 



Erindringer fra Missionen i Skandinavien. 



ter, der siden hver for sig afholdt re- 
gelmæssige Bedeforsamlinger. Ældste 
Forsgren ordinerede Broder Chr. Chri- 
stiansen til Præst og andre af Bre- 
drene til Lærere og Diakoner samt or- 
ganiserede et Raad i Grenen. De 
Hellige i Almindelighed voxede i Tro 
og Herrens Naade. De offentlige Mo- 
der vare i Regelen vel besogte af 
Fremmede, og Mange sogte efter og 
troede Sandheden. Under Broder 
Snows Fraværelse bleve ogsaa om- 
trent ti Personer tillagte Menigheden 
ved Daab. 

MÆRKVÆRDIG HELBREDELSE. 

„Mandag d. 16de Oktober," skriver 
Ældste Forsgren, „besogte jeg Bro- 
ber M6nster, og ifOlge Ltifte ledsagede 
han mig til SOster Andersen paa 
Kristianshavn. Hun havde nemlig en 
fire Aar gammel Dreng, som ikke 
havde nogen Kraft i sine Underlem- 
mer, men slæbte sine Ben efter sig, 
naar han loftede sig op paa Hæn- 
derne. Jeg bad Moderen at holde ham 
i hendes Skj6d, medens vi udffirte 
Salvelses Ordinancen og bade for 
ham. Dette gjorde hun, og saa snart 
jeg var bleven færdig, forlode vi Hu- 
set, efterladende Guds t>rds Velsig- 
nelser. Moderen, som forundrede sig 
over, at jeg gik saa hurtigt, lagde 
Drengen ned paa Gulvet og 10b 
ud for at se efter os; men da 
hun opdagede, at vi fortsatte vor 
Gang, gik hun tilbage til sit Væ- 
relse og fandt, at hendes Sen gik 
og sprang omkring paa sine Ftid- 
der.« 

SNOW KOMMER TILBAGE FRA ENGLAND. 

30te Oktober. Efter 26 Dages Fra- 
værelse kom Erastus Snow tilbage fra 
sin Tur til England, medbringende de 
tilstrækkelige Midler til at lade Mor- 
mons Bog trykke for paa Dansk. 

HELBREDELSE, FORF5LGELSE OSV. 

Det Folgende er en Oversættelse 
fra Erastus Snows Dagbog: 

„Paa den Tid (Oktober) bleve flere 
Syge helbredede, og jeg vil nævne 
et eller to Tilfælde. En fire Aar 



gammel Dreng, Sttn af Stister An- 
dersen, som havde visne Lemmer 
og havde aldrig kunnet gaa, blev 
salvet og velsignet af Ældste Fors- 
gren i Jesu Navn, hvorpaa hans 
Lemmer fik Styrke, og han voxede 
samt udviklede sig derefter natur- 
ligt ligesom andre Bflrn. Han blev 
næsten øjeblikkelig helbredet og be- 
gyndte strax at gaa. En vis Ma- 
dame Thomsen, blev ogsaa helbredet. 
Hun laa i Barselseng og var meget 
syg af Feber to Uger efter sin Ned- 
komst; hendes Barn var dodt og hun 
var saa svag, at Lægerne ansaa hende 
for uhelbredelig, men en trofast S0- 
ster ved Navn Andersen, som passede 
hende, talte med og bad for hende 
samt fortalte hende og Manden en 
hel Del angaaende os. Folgelig sendte 
de Bud efter Broder Forsgren og mig, 
og vi besogte dem strax. De modtoge 
vort Vidnesbyrd med Glæde, og uagtet 
Konen ikke var i Stand til at kunne 
tale meget, blev hun dog fuld af Tro 
ved at hore vore Ord. Vi bade for 
og lagde vore Hænder paa hende, og 
hendes Smerter og Feber forlod hende 
øjeblikkelig. Hun stod op og paaklædte 
sig selv, hvorpaa hun lovede og prisede 
Herren*. Tilligemed sin Mand og 
flere Venner blev hun strax efter 
dobt. 

Disse tilligemed adskillige andre Hel- 
bredelsestilfælde og Tilkjendegivelser 
af den Helligaand foraarsagede en 
stor Bevægelse og Uro blandt Fol- 
ket. Da jeg vidste, at Præstelist havde 
stor Magt i Landet og at Satan havde 
Herredomme over Folkets Hjærtei , 
paalagde jeg de Hellige ikke at ud- 
sprede disse Ting iblandt Folket, men 
bruge Forsigtighed i enhver Henseende 
for at forhindre Ophidselse. Desuag- 
tet vedblev Bevægelsen at tiltage 
iblandt Indbyggerne eftersom Værket 
gjorde Fremgang. I Madame Thom- 
sens umiddelbare Nabolag bleve Folket 
overordentlig vrede, ikke alene paa 
hende og dem, som troedej men de 
forfulgte endog de Troendes uskyldige 
Born, som legede i Gaarden. En af 

* Dette fandt Sted den 14de November. 



Erindringer fra Missionen i Skandinavien. 



35 



Naboerne, som rasede allermest imod 
Sandheden, blev imidlertid angrebet 
af Djævelen, og efter at Lægerne for- 
gjæves havde bestræbt sig for at bringe 
ham til hans rette Forstand igjen, blev 
han sendt til Galehuset. Dette blev 
ogsaa tillagt ,, Mormonismens" Virknin- 
ger. Omtrent paa samme Tid vare 
Aviserne fyldte med gamle engelske 
og amerikanske Lbgne, hvilke bleve 
oversatte og nybagte. I dette, van- 
hellige Arbejde toge Baptisterne virk- 
som Del, fordi vi havde dobt mange 
af deres Medlemmer. Biskoppen for 
Sjællands Stift, som var den ledende 
Biskop i Riget, udgav en Pamflet, 
hvori han opregnede de almindelige 
L5gne fra den anden Side af Atlan- 
terhavet. Hans Hensigt var at til- 
intetgjOre Guds Værk med sin Ind- 
flydelse, og han troede, at det var 
Regjeringens Pligt at beskytte Folket 
mod den „farlige Sekt." Broder Dy- 
kes begyndte ogsaa at d6be i Aalborg, 
og Præsterne, Redaktørerne og Poli- 
tiet forenede sig imod os i den Del 
af Landet. 

Jeg tog ikke til Gjensvar mod No- 
get af det, som blev offentliggjort imod 
os, men arbejdede flittigt paa at lære 
Sproget og hjælpe Broder Hansen 
med at oversætte Mormons Bog. 
Imidlertid vedbleve vi at cirkulere min 
lille Skrift („En Sandheds Rost") og 
holde Forsamlinger blandt de Hellige 
samt paa vor Sal. Vi talte, bade, 
læste og sang samt hOrte de Hellige 
fortælle deres Dromme og Tilkjende- 
givelser af Guds Kraft, hvilket i Sand- 
hed var opmuntrende. Vi advertise- 
rede ikke vore Forsamlinger i Bla- 
dene, men alligevel blev vor Sal snart 
fuld af Tilhorere, i Særdeleshed om 
Aftenerne, og vi forrettede Haands- 
paalæggelse næsten hver S6ndag; der- 
'mod udforte vi mest Daabshandlin- 
gerne de sogne Aftener for at undgaa 
Forstyrrelse. 

Efter en kort Tids Forltfb offent- 
liggjorde de kjobenhavnske Præster, 
at de vilde holde Aftenforsamlinger i 
deres Kirker, Noget, som tidligere var 
ukjendt der i Landet, medens de sam- 
tidig udtalte det Haab, at Folket da 



ikke længere vilde finde nogen Und- 
skyldning for at overvære de „Helliges 
MOder." Da dette ikke havde den 
fortinskede Virkning, gjorde de dernæst 
Forsog paa at opflamme Studenterne 
til som Anforere for Haandværkssven- 
de og Læredrenge at forstyrre og op- 
bryde vore Forsamlinger. Dette skete 
i December. Vi taalte deres Forstyr-, 
reiser, Frækhed og Bespottelser paa 
vor Sal i flere Aftener, idet vi be- 
stræbte os for at overvinde dem med 
Taalmodighed og Overtalelser. Vi 
ansogte Magistraten og Politichefen 
om Beskyttelse, men Politiembedsmæn- 
dene saa' gjennem Fingre med PObe- 
len ligesom Kultusministeren tidligere 
havde betydet os, at de vilde; og me- 
dens de gave os gode Lofter, hvilke 
de aldrig opfyldte, ydede de tilsyne- 
ladende Ptibelen hemmelig Bistand i 
deres Lovloshed. Jeg ansaa det un- 
der disse Omstændigheder for Visdom 
at standse vore Aftenforsamlinger for 
en Tid, og vi underrettede de Hellige 
om vor Beslutning. Da Tiden for Af- 
holdelsen af den næste Aftenforsam- 
ling kom, forblev saaledes alle de 
Troende hjemme, medens Pobelen der- 
imod indfandt sig i endnu sttfrre An- 
tal end tidligere og udstodte store 
Trusler om Voldsomhed, i Særdeles- 
hed mod Ældste Forsgren. De om- 
ringede Salen, brak Doren itu og gjorde 
en hel Del Spektakel; men de udtomte 
deres Raseri paa Bygningen og hver- 
andre indbyrdes, medens de Hellige 
bade i deres Hjem. Lignende Sce- 
ner bleve gjentagne eftersom de Af- 
tener, hvorpaa vi tidligere havde af- 
holdt vore Forsamlinger, indtraf. Hver 
Gang forogedes PCbelen til mange 
hundrede Mennesker, bestaaende af 
Mænd og Drenge, men ingen Kvin- 
der, og de gjorde altid stor Allarm. 
Det Hele foregik ogsaa ganske tæt 
ved Politiets Hovedkvarter, uden at 
man der gjorde Noget for at standse 
Optojerne. 

Vi holdt os i Stilhed blandt de 
Hellige, som forsamlede sig i smaa 
Grupper paa stille og fredelige Ste- 
der for at tale og bede med hveran- 
dre, indtil Ophidselsen havde lagt sig, 



$6 



Erindringer fra Missionen i Skandinavien. 



hvorefter vi fortsatte vore Forsamlin- 
ger paa Salen, dog kun om Dagen 
paa Sabbaten. 

Imidlertid havde vi sendt en Depu- 
tation med en Ansøgning til Hans 
Majestæt Kongen, ledsaget af min 
lille Skrift og en Mormons Bog paa 
Engelsk. Kongen skjænkede Mormons 
Bog til Hendes Kongelige Hojhed 
Grevinde Danner, som sagdes at være 
gudsfrygtig. Bogen og medfølgende 
Skrivelse havde en saa alvorlig Virk- 
ning paa hende, baade fysisk og 
aandelig, at hun var upasselig i riere 
Dage efter, hvilket foraarsagede stor 
Ængstelse over hele Paladset." 

BREVVEXLING MED MINISTEREN OSV. 

21de November. Erastus Snow skrev 
fra KjØbenhavn ibland Andet Følgende 
til Orson Pratt og Franklin D. Ri- 
chards i Liverpool: 

„Vi have korresponderet samt havt 
personlige Sammenkomster med Kon- 
gens Minister, som fore^taaer Kirke- 
og Undervisningsvæsenet, og ligeledes 
med Stadens Magistrat, og vi have 
skriftlig givet dem en kortfattet For- 
klaring om vor Tro, vort Folks Hi- 
storie, Hensigten med vor Mission 
her til Landet osv. Denne Brevvex- 
ling begyndtes forend jeg rejste til 
England, og blev under min Fravæ- 
relse fortsat af Brodrene Forsgren og 
Hansen, men forst efter min Tilbage- 
komst modtoge vi et endeligt Svar. 
De gjorde mange Forespørgsler og 
syntes at være forsigtige, men vi have 
holdt dem formedelst vor Tro og 
Bønner, thi vi helligede vore Skrivel- 
ser til Herren, og hans Aand har 
virket paa dem, saa at de tilsidst 
synes villige til at give vor spæde 
Organisation den Frihed, som Grund- 
loven har til Hensigt. 

Jeg har tidligere underrettet Eder 
om, at Religionsfriheden kun var und- 
fanget i Grundloven, og at den skulde 
udvikles og nærmere bestemmes af 
Rigsdagen, hvis Organisation fastsæt- 
tes i Grundloven. Der holdes nu en 
varm Diskussion desangaaende i Fol- 
kethinget — enten Barnet skal være 
en frifedt Borger eller en Slags Slave 



til den lutherske Kirke. Vi haabe 
at Sagen vil faa et heldigt Udfald 
førend Rigsdagen opløses. 

Den ovennævnte Minister for Kirke - 
og Undervisningsvæsenet er paa den 
rette Side af Sporgsmaalet. Siden min 
Tilbagekomst har jeg foræret ham en 
elegant indbunden Mormons Bog (paa 
Engelsk) og et Expl. af den lille 
Skrift „En Sandheds Røst", som jeg 
har udgivet paa Dansk, og han ytrede 
et Onske om at lære os nøjere at 
kjende. Den beklagelige Uvidenhed 
med Hensyn til den hellige Skrift og 
den store Ligegyldighed angaaende Alt, 
henhørende til sand Religion, som gjØr 
sig gjældende iblandt Massen af det 
danske Folk, er ingen ubetydelig Hin- 
dring for vor Fremgang. Maaske ikke 
én Familie af tyve har en Bibel, og 
ikke én Person af et hundrede læser 
den nogensinde, med Undtagelse af 
enkelte Texter i deres Kirke- og Sko- 
lebøger. 

De, som have annammet Evangeliet, 
voxe i Naade og Evangeliets Gaver 
og Velsignelser. Vi have nu en rum- 
melig Sal til Afholdelsen af vore of- 
fentlige Forsamlinger, hvilke ere vel 
besøgte. Ligeledes have vi Bedefor- 
samlinger i tre forskjellige Dele af 
Staden. Der er betydelig Bevægelse 
hersteds angaaende os, lidt mere end 
vi onske, og en Bande af lovløse Spek- 
takelmagere har i den senere Tid væ- 
ret tilskyndet af dem, som staaiSkjul 
bagved, til at forstyrre vore Aftenfor- 
samlinger, og jeg frygter for, at vi 
skulle nødsages til at ophøre med 
dem for en liden Tid. 

Da jeg rejste til England var Ældste 
Dykes bleven beskikket til at rejse 
til Jylland for at begynde Værket i 
denne Landsdel; Ældste Forsgren blev 
efterladt til at arbejde her i Staden, 
og Broder Hansen blev beskikket til 
at anvende sin Tid med at revidere 
sin Oversættelse af Mormons Bog og 
berede den for Pressen. Ifølge de 
sidste Efterretninger har Broder Dy- 
kes, efter at have mødt megen Mod- 
stand, døbt 13 Personer i Aalborg, 
en af de vigtigste Stæder i Norre Jyl- 
land. Iblandt de Døbte vare tre le- 



Erindringer fra Missionen i Skandinavien. 



37 



kale Baptistprædikanter. Her i Sta- 
den er der Nogle bleven dObt hver 
Uge, og Grenen har nu omtrent 70 
Medlemmer." 

FORSTE MISSIONÆR PAA BORNHOLM. 

Strax efter Broder Forsgrens Tilba- 
gekomst fra Sverige, blev det i et 
Raad, som Brodrene afholdt i Kjo- 
benhavn d. 23de Septbr., bestemt, at 
han skulde begynde en Missionsvirk- 
somhed paa Bornholm; men da han 
gik til Politiet for at faa de ntidven- 
dige Papirer i Orden, nægtede man 
ham Rejsepas til nævnte O, hvorfor 
Præst A. Aagren blev sendt derover 
i hans Sted. Naar denne tiltraadte 
sin Rejse, vides ikke bestemt, men 
han kom tilbage til Kjobenhavn i De- 
cember Maaned med den Efterretning, 
at Bornholmerne vare uimodtagelige for 
Evangeliet, og under sit Forsøg paa 
at forkynde samme havde han været 
meget forfulgt og var tilsidst bleven 
drevet bort fra Oen. 

MEDLEMMERNES ANTAL. 

31te Decbr. Ved Slutningen af Aa- 
ret fandtes der omtrent 135 Medlem- 
mer af Kirken i Danmark, hvoraf 35 
i Jylland, hovedsagelig i Aalborg, og 
Resten i Kjobenhavn og Omegn. 
1 85 1. 

NYTAARSFORSAMLING. 

iste Januar. De Hellige i KjOben- 
havn og Omegn forsamledes til Faste 
og BOn paa Menighedens Sal i Lille 
Kongensgade, og den Helligaand blev 
i en rig Fylde udgydt over dem. Ved 
denne Lejlighed blev det for første Gang 
paalagt de Hellige i Danmark at aner- 
kjende og opholde Erastus Snow i deres 
Tro og BOnner som en Apostel i Kristi 
Kirke og Præsident for de Hellige i 
Danmark samt de andre BrOdre i de- 
res respektive Stillinger. 'Ved samme 
Lejlighed fandt den forste Ordination 
til det melkisedikske Præstedømme 
Sted i Danmark, idet Chr. Christian- 
sen blev ordineret til Ældste og be- 
skikket til at afiose Broder Forsgren 
som Forstander for Menigheden i 
Kjobenhavn. Dette blev gjort for at 
give Sidstnævnte Frihed til at ud- 



strække sin Virksomhed til andre Ste- 
der. I samme Mode blev Chr. Lar- 
sen ordineret til Præst. 

MORMONS BOG. 

5te Januar. Det forste Hefte af 
Mormons Bog udkom fra Trykken. 
Ældste P. O. Hansen havde allerede 
nogle Aar i Forvejen under sit Op- 
hold i Nauvoo oversat Størstedelen af 
Bogen i det danske Sprog, saa godt 
som hans Evner tillod det, med den 
Forudfølelse, at han en Gang i Frem- 
tiden vilde blive kaldet til at prædike 
Evangeliet i sit Fodeland. Efter sin 
Ankomst til Kjobenhavn fuldforte han 
sin Oversættelse. Broder Snow havde 
imidlertid, under sit korte Ophold i 
Danmark, ved flittig Studium erhver- 
vet sig en temmelig grundig Kund- 
skab om det danske Sprog, hvilken i 
Forbindelse med hans naturlige Evner 
og Aanden af hans høje og hellige 
Kaldelse gjorde ham duelig til selv at 
bedomme Oversættelsens Rigtighed og 
til at udpege saadanne Ufuldkommen- 
heder, som maatte have indsneget sig 
i samme, samt passe, at den engel- 
ske Texts sande Mening og Vægt be- 
varedes i Dansken' i alle dens En- 
keltheder. For imidlertid at faa Ar- 
bejdet udfOrt saa godt og fejlfrit som 
muligt fandt han det nødvendigt at 
engagere en tredie Person til at være 
behjælpelig med Oversættelsen, og da 
en vis Madame Mathiasen, der foruden 
at være i Besiddelse af en temmelig 
grundig Kundskab af det danske Sprog 
ogsaa kjendte en Del til Fransk, Tysk 
og Engelsk, paa den Tid forenede sig 
med Kirken og tilbod sin Assistance, 
antog Broder Snow hende til at hjælpe 
til med Arbejdet. Hun foretog der- 
paa tildels en ny Oversættelse af Bo- 
gen, næsten uafhængig af Broder Han- 
séns, hvilket Arbejde hun udførte hjem- 
me paa sin egen Bopæl i Staden for en 
rimelig Betaling. Brodrene Snow og 
Hansen toge nu de to Oversættelser 
og sammenlignede dem nøje med hin- 
anden samt med den engelske Over- 
sættelse. De foretoge en talrig Mæng- 
de Forandringer og Forbedringer og 
udfærdigede derpaa det virkelige Ma- 



38 



Erindringer fra Missionen i Skandinavien. 



nuskript, som blev sendt til Pressen. 
Strax efter Broder Snows Tilbage- 
komst fra England toge de fat paa 
dette Arbejde og vedbleve næsten uaf- 
brudt i omtrent syv Maaneder, indtil 
Revisionen var fuldfort og Mormons 
Bog trykt i det danske Sprog. Kor- 
rekturlæsningen foretoges med største 
Forsigtighed af Broder Snow og Han- 
sen tilsammen. Til at hjælpe dem 
med dette Arbejde engagerede Broder 
Snow endvidere en vis Hr. Monrad, 
en erfaren Korrekturlæser og Redak- 
tor af et kjobenhavnsk Blad. Det 
forste Oplag af Bogen bestod af 3000 
Exemplarer, af hvilke omtrent 200 ud- 
gaves i Hefter for at give alle de 
Hellige, af hvilke flere vare fattige, 
Lejlighed ti! at forskaffe sig den ved 
smaa Indbetalinger. Af disse Hefter 
udkom det forste i Begyndelsen af 
Januar 1851 og det sidste i Slutnin- 
gen af Maj Maaned samme Aar. Bro- 
der Snow siger, at han og Broder 
Hansen stadig væk arbejdede omtrent 
16 Timer i Døgnet, og at han, efter 
at de vare færdige med Arbejdet, var 
saa overanstrængt i saa vel legemlig 
som aandelig Henseende, at han fandt 
det nødvendigt at gjØre en Tur til 
England for at udhvile sig en kort 
Tid og samle nye Kræfter. 

FORFØLGELSE I KJØBENHAVN. 

Januar. Forfølgelserne mod de Hel- 
lige i Hovedstaden antog tilsidst en saa 
alvorlig Skikkelse, at man blev nød- 
saget til at ophore med Aftenforsam- 
lingerne i Lille Kongensgade, og i 
Stedet for disse forsamle sig til Guds- 
dyrkelse i private Huse hos de Hel- 
lige. Endog med Afholdelsen af disse 
smaa Forsamlinger maatte der bruges 
stor Forsigtighed, og man maatte 
sende hemmeligt Bud desangaaende 
til Søskende, thi fik Pøblen det at 
vide, vilde de ogsaa paa saadanne 
Steder udøve Voldshandlinger. Til- 
sidst fandt de Hellige sig foranledi- 
gede til at ansøge Kongen om Tilla- 
delse til at afholde deres Møder i en af Re- 
gjeringens Bygninger, men den 27de Ja- 
nuar modtog de en Skrivelse fraKultusmi- 
nisteren, hvori deres Begjæring afsloges. 



FORFØLGELSE I ROESKILDE. 

Omtrent paa samme Tid rejste Æld- 
ste John E. Forsgren og Præst A. 
Aagren til Roeskilde, hvor de lejede 
en Sal og begyndte at prædike; men 
efter at de havde afholdt tre Forsam- 
linger, blev Befolkningen ophidset af 
Præsterne til at forfølge Missionærerne 
og drive dem bort. En Pøbelhob for- 
samlede sig om Aftenen og begyndte 
at udøve Voldshandlinger i de Huse, 
hvor Brødrene havde faaet Indgang. 
De lagde ogsaa voldsom Haand paa 
Ældste Forsgren og forte ham gjen- 
nem Gaderne, idet de sloge og mis- 
handlede ham paa forskjellige Maader, 
indtil langt ud paa Aftenen, da Poli- 
tiet, som saa' gjénnem Fingre med 
Pøbelen og i Virkeligheden stod i 
Ledtog med Voldsmændene, tog ham 
i Forvaring, og den følgende Dag blev 
baade han og Aagren sendte bort 
ifølge Borgmesterens Ordre. Men da 
Brødrene gjorde Indvendinger mod 
denne Bortvisning,bekjendte Borgmeste- 
ren, at der fandtes just ingen Lov, som 
berettigede ham til saaledes at sende 
dem bort, men han gjorde det allige- 
vel for at bevare Byens Fred. Dette 
blev protokolleret i Brødrenes Nær- 
værelse- Missionærerne rejste derpaa 
tilbage til KjØbenhavn, men begyndte 
strax efter en Missionsvirksomhed i 
Hirschholm, hvor det lykkedes dem 
at døbe nogle faa Sjæle, efter at de 
havde været underkastede betydelig For- 
følgelse. Flere andre Forsøg paa at 
leje Lokaler og afholde Forsamling i 
Kjøbenhavns Omegn mislykkedes. 

EN GREN OPRETTES I HIRSCHHOLM. 

3die Marts. En Gren af Kirken 
blev oprettet i Hirschholm, en lille 
Flække tre Mile nord for KjØbenhavn, 
ved Vejen til Helsingør. Omtrent sam- 
tidig bleve Brødrene Chr. Christian- 
sen og Chr. Larsen beskikkede til at 
rejse til Jylland for at hjælpe Broder 
Dykes. 

MISSIONÆRER TIL ISLAND. 

To Islændere, som i Vinterens Løb 
havde forenet sig med Kirken i KjØ- 
benhavn, skulde om Foraaret rejse 



Erindringer fra Missionen i Skandinavien. 



39 



tilbage til deres Fædreneø, hvorfor 
Broder Snow ordinerede en af dem 
(Broder Thornton?) til Præst og Gud- 
mund Gudmundsen til Lærer, samt 
gav dem Undervisninger om, hvorle- 
des de skulde tale, læse, bede og 
virke blandt deres Landsmænd, naar 
de kom hjem, efter som Herren maatte 
aabne Vejen for dem. Disse Brødre 
begave sig strax paa Rejsen til Island, 
og efter deres. Ankomst der til be : 
gyndte de at virke efter bedste Evne. 
Flere troede strax deres Vidnesbyrd, 
men efter at den Broder, som var 
bleven ordineret til Præst, havde døbt 
to Personer, standsede han sin Virk- 
somhed fordi hans Hustru blev for- 
hærdet og brændte hans Bøger. En 
kort Tid derefter druknede han. 
Broder Gudmundsen underrettede nu 
Br6drene i Kjubenhavn om det Fore- 
faldne og meldte ligeledes, at der 
fandtes 24 Personer paa Oen, som on- 
skede Daab, men da han som Lærer 
ikke havde Myndighed til at døbe dem, 
kunde de ikke blive indlemmede i 
Menigheden. Da Broder Snow mod- 
tog denne Efterretning ffilte han me- 
get bedrovet, thi han erindrede, at da 
han ordinerede Gudmundsen havde 
Herrens Aand hvisket til ham, at han 
skulde ordinere ham til Ældste, men 
han skjænkede ingen Opmærksomhed 
dertil, da den unge Mand syntes at 
være saa begejstret, og den anden 
derimod lod til at være mere alvor- 
lig og dybtænkende. Broder Snow on- 
skede nu at finde en passende Ældste, 
som han kunde sende til Island, og 
Broder P. O. Hansen meldte sig strax 
villig til at gaa, men i hans Forsøg 
paa at faa et Pas i d£tte Ojemed blev 
Formaalet for hans Rejse opdaget, og 
han kunde ikke faa de nødvendige 
Papirer ordnet. Det varede omtrent 
to Aar førend den nødvendige Hjælp 
blev sendt til Island. 

DEN FØRSTE SALMEBOG. 

30te Marts. Den første Salmebog til 
de danske. Helliges Brug udkom fra 
Trykken. Den indeholdt kun 28 Sal- 
mer, der tildels vare oversatte fra 
Engelsk eller affattede efter engelske 



Melodier. Denne lille Salmebog blev 
hilset med stor Glæde af de Hellige, 
der tidligere havde maattet bruge 
skrevne Sange i deres Moder og hus- 
lige Andagt. 

Omtrent paa samme Tid udgav 
Erastus Snow et lille Skrift, som in- 
deholdt Kirkens Troesartikler og nogle 
vigtige Uddrag af Lærdommens og 
Pagtens Bog, de Helliges Lærdom- 
me, Præstedømmets Orden osv. 

FORFØLGELSE PAA KRISTIANSHAVN. 

25de April. En Sal lejedes til Me- 
nighedens Brug paa Kn'stianshavn paa 
Hjørnet af Dronningensgade og St.Anna 
Gade, lige over for Vor Frelsers Kirke, 
hvor regelmæssige Moder derefter af- 
holdtes. Ligeledes fortsattes Forsam- 
lingerne i lille Kongensgade efter en 
Tids Forlob. De samme Optrin, som 
havde fundet Sted paa Hr. Nehms 
Lokale, begyndte imidlertid ogsaa snart 
at vise sig paa Kristianshavn. En 
Flok Urostiftere indfandt sig regelmæs- 
sigt paa Forsamlingerne og gjorde 
Forstyrrelse paa forskjellige Maader. 
Brodrene bade nok Politiet meget 
venligt om at beskytte dem mod Over- 
last, men de fik kun det til Svar, 
at det var Politiets Pligt at paase 
Ordenes Overholdelse paa Gaden, men 
ikke i Husene. Broder Snow og de 
andre af Brodrene kom derfor til den 
Beslutning, at dersom de skulde have 
Fred, maatte de selv gjure Forsøg 
paa at skaffe den tilveje. 

Efter derlor at have taalt Pøbelens 
Fornærmelser i en længere Tid, lagde 
man en Plan for at befrie sig for de 
uvelkomne Gjæster. En Aften, da Lo- 
kalet som sædvanligt var temmelig 
godt fyldt med Urostiftere, posterede 
Snow Brødrene J. H. Christensen og 
Christoffersen nede ved Døren og gav 
dem Ordre til paa et Signal, som han 
vilde give, at besørge Pøbelen uden- 
for. Saa snart Forsamlingen var aab- 
net og Broder Snow havde begyndt 
at tale, gav Forstyrrerne sig til at 
huje og skrige og gjøre almindelig 
Uro. 

(Fortsættes i næste Nr.) 



40 



Redaktion sbemærkn i nger. 



Jflot§mMfemen, 



Et Maanediskrlft. 



ANDEEW JENSON, 

Redaktør og Udgiver. 



SUBSKKIPTIONSPRIS: 

En Dollar og fem og lyve Cents om Aaret 

i Forskud. 

Enkclle Numre ti Cents. 



Salt Lake City, 



Marts 1882. 



ÆLDSTE CHR. CHRISTIANSENS 
ERFARING. 

Fra Broder Chr. Christiansen i Manti 
have vi modtaget Følgende som en 
Fortsættelse af hans historiske Skrivel- 
se, der rindes indrykt i dette Blads 
forrige N urner: 

j, Efter vor Ankomst til Aalborg den 
17de Marts 1 85 1 blev en Raadsforsam- 
ling afholdt af de Brodre, som vare 
ordinerede til Præstedømmet. Her for- 
langte Broder Dykes af os, at vi skulde 
beskikke ham en Mission til Slesvig, 
idet han forklarede, at eftersom 
Broder Snow havde sendt os til Aal- 
borg indsaa han godt, at hans Nær- 
værelse nu var overflødig dersteds. I 
vor Uvidenhed efterkom vi ogsaa hans 
Onske, da vi ikke forstod bedre end 
at vi virkelig havde Myndighed til at 
kunne sende ham. Søster Sarajensen, 
der var Tysk af Fodsel, blev beskik- 
ket til at ledsage ham som Tolk. 

Den 1 8de Marts om Aftenen havde 
Baptistforstander Hr. KØbner fra Ham- 
borg bestemt et Diskussionsmøde paa 
et stort Lokale, som han havde lejet 
i Aalborg. Han indbød alle Baptister 
og Fremmede til at overvære samme, 
idet han lovede at vilde bevise fra Bi- 
belen, at Mormonismen var falsk. 
George P. Dykes skulde optræde paa 
vor Side, og begge Parter gik ind paa 
at ville benytte ti Minuter hver ad- 
Gangen og ikke afvige fra Bibelen. 
„Mormonerne" skulde aabne Medet 
med Bon og Baptisterne slutte. Da 
den bestemte Tid kom, var Huset 



fyldt af Tilhørere og Chr. Larsen 
aabnede Forsamlingen. Derpaa be- 
gyndte Hr. Kobner sin Forklaring, men 
Guds Aand stod Broder Dykes bi, saa 
at han aldeles tilintetgjorde sin Mod- 
stander, der blev beskjæmmet for hele 
Forsamlingen, saa at han tilsidst In- 
tet kunde sige. Han forglemte der- 
næst de Betingelser, han var indgaaet 
paa med Hensyn til Diskussionen, og 
begyndte at fortælle nogle urimelige 
Løgnhistorier om Joseph Smith og om 
Kirkens tidligere Dage, hvorfor Dykes 
hævede Forsamlingen. Folket gik 
uroligt bort; Flere troede vor Lære og 
bleve strax efter døbte. Iblandt disse 
var Skræddermester J. Thomsen, der 
siden blev et trofast Vidne om Evan- 
geliets Sandhed. Han bor nu tillige- 
med sin Familie i Mayfield", Sanpete 
County. 

Den 27de Marts 1851 blev en Gren 
af Kirken organiseret i Hals med N. 
P. Domgaard som Forstander. Fire 
nye Medlemmer bleve ved samme 
Lejlighed tillagte Kirken ved Daab, og 
Nadveren blev administreret. Fjenden 
havde imidlertid lagt Planer for at 
ville Ødelægge os, og da vi stege i 
Baaden ved Landingsstedet, hilsede 
Pøbelen os med en Salve af Stene; de 
vedbleve at kaste Stene efter os ind- 
til vi vare komne langt ud paa Fjor- 
den. 

Den 14de April forlod Broder Dykes 
og Søster Jensen Aalborg paa deres 
Mission til Slesvig. 

Den 27de Oktober 1851 døbte jeg 
Skræddermester Johannes M. Bohn og 
Hustru i Randers, hvilket var den 
første Daabshandling, som fandt Sted 
der i Byen. Broder Bohn fulgte nu 
med mig til Aalborg, hvor han blev 
ordineret til Præstedømmet og blev 
derefter en nidkjær Arbejder i Vih- 
gaarden indtil han rejste til Zion. 

I December 1851 flyttede jeg min 
Familie til Skive for desto bedre at 
kunne aabne Evangeliets DØr i den 
Del af Landet; men aldrig saa snart 
var min Ankomst bleven bekjendt 
førend hele Byen var i Bevægelse, og 
Folket kom i store Mængder for at 
høre Noget om vor Lære. Iblandt 



Biografiske Skizzer. 



41 



Andre kom ogsaa Skive Sognepræst 
Hr. Moller til mit Hus og advarede 
mig mod Følgerne af at prædike 
,, Mormonismen" i hans Virkekreds. 
Han betydede mig, at han vilde bruge 
al sin Indflydelse imod mig. Jeg sva- 
rede, at han gjærne maatte gjOre det- 
te, om han saa Ønskede, men jeg lod ham 
vide, at hans Magt var ikke stor, da 
Gud let kunde standse ham i hans 
"Virksomhed. Han gik bort med Vrede. 
Forunderligt nok! han dOde faa Dage 
efter. Herren kjender Aarsagen. 

Jeg vedblev nu at prædike under stor 
Forfølgelse i tre Maaræder, i hvilken 
Tid jeg dObte 40 Personer i Skive 
02: Omegn, iblandt hvilke vare mine 



Forældre, en kjodelig Broder med sin 
Familie samt en anden ugift Broder 
og to Sostre. Derefter blev Forføl- 
gelsen værre, og for at frelse mit Liv 
maatte jeg tilsidst forlade Egnen, 
efter at mine Vinduer flere Gange vare 
blevne ituslagne med Stene og Stokke. 
Ogsaa de Nydobte maatte lide stor 
Forfølgelse og Bespottelse, indtil de 
fleste af dem flyttede til Aalborg. 
Min Fader havde i mange Aar været 
en agtet Skolelærer og Kirkesanger i 
DOlby og Hinborg Sogne, men etter at 
han var dObt, blev han foragtet og forfulgt 
og maatte sælge sine Ejendele og flytte 
til Aalborg. Han blev trofast til sin DOd 
og ligger begraven i LevanJuabCounty". 



BIOGRAFISKE SKIZZER. 

(Fortsat fra Side 30.) 



(erastus snow — Sluttet.) , 

Broder Winchester rejste derefter til ! 
Philadelphia, men Snow vedblev at 
prædike fire Gange om Ugen i Fri- 
murerhallen, og fik ved frivillige Bi- 
drag af Tilhorerne Midler til at be- 
tale for Brugen af Lokalet. Han 
fik nu ogsaa talrige Indbydelser til at 
besoge Folket i deres Huse og be- 
nyttede Lejligheden til at tale med 
Enhver, som interesserede sig for 
Budskabet, han havde at forkynde. Han 
fik paa denne Maade strax saa mange 
Venner, at han ikke længere beho- 
vede at bo paa Hotellet, og han bad 
dernæst til Herren om, at En eller 
Andens Hjærte maatte blive aabnet 
til at modtage hans Familie. Hans 
BOn blev hOrt; en Hr. Alley, som- 
boede i Lynn, 5 Mile fra Salem, fOlte 
stor Interesse for Værkets Fremme, 
og han tilbod godhedsfuldt, at Snows 
Familie maatte bo en Tid hos ham. 
Broder Snow rejste derfor til Woon- 
socket i Begyndelsen af Oktober og 
hentede sin Familie til Lynn, hvor de 
derpaa boede i fire Uger, medens 
Snow fortsatte sin Virksomhed i Sa- 
lem, og Marblehead. Siden flyttede 
han Familien til Salem. Foruden at 
tale tre Gange hver SOndag i Frimu- 



rerhallen, prædikede han ogsaa meget 
i private Huse. Iblandt dem, som 
strede imod ham og Sandheden, var 
en Præst ved Navn A- G. Comings, 
som var RedaktOr af et religiøst Blad. 
Denne Mand offentliggjorde i sin Avis 
mange ondskabsfulde Logne angaaende 
de Hellige og nægtede at indrykke 
Broder Snows Svar. Dette ledte til 
en offentlig Diskussion i Haandværks- 
hallen, hvor mellem 400 og 500 Men- 
nesker vare tilstede. Debatten varede 
i sex Aftener, og eftersom Interes- 
sen forOgedes hos Folket med hver 
Dag, vendte den offentlige Mening sig 
imod Hr. Comings, hvis Argumenter 
hovedsagelig var af en fornærmende 
Karakter. . 

Det Hele havde til FOlge, at 
mange flere begyndte at undersOge 
Evangeliet end tidligere, og Broder 
Snows Forsamlinger bleve fra den 
Tid af meget bedre besOgte, saa at 
Frimurerhallen snart ikke kunne rum- 
me alle dem, der kom for at hOre 
Ordet. Tre af Byens Mænd bleve 
derfor paavirkede til at leje et storre 
Lokale, som kunde rumme 600 Men- 
nesker, og der prædikede Snow for 
fuldt Hus i sex Sabbater. Den 8de 
November hflstede han de fOrste Frug- 



42 



Biografiske Skizzek. 



ter af sit Arbejde i Salem, idet han 
dtibte de tørste fem Personer, og ved 
Slutningen af Februar 1842 havde han 
dobt 35. Den 5te Marts holdt han 
en Konference paa Frimurerhallen og 
organiserede en Gren af Kirken paa 
53 Medlemmer samt ordinerede en 
Ældste og en Præst. Snow udvidede 
ogsaa sin Missionsvirksomhed til Bo- 
ston, hvor han hjalp Ældste Nicker- 
son at organisere en Gren af Kirken, 
samt til Marblehead, Bradford, Lynn, 
Petersboro i New Hampshire og an- 
dre Steder. I April 1S42 aflagde han 
et Bes5g til Philadelphia, hvor han 
overværede en Konference, der varede 
i 5 Dage. Efter hans Tilbagekomst 
til Salem blev hans tørste Stfn fodt 
d. iste Maj 1842. En Konference af- 
holdtes i Salem cl. 28de Maj, ved 
hvilken Lejlighed Grenen dersteds re- 
præsenteredes med 79 Medlemmer, 
men dette Antal forogedes til 90 i 
Juni, paa hvilken Tid nogle af dem 
begyndte at udvandre til Nauvoo. 
Snow fortsatte sin Virksomhed med 
særdeles god Held i Salem og omlig- 
gende Byer til tidlig om Foraaret 
1843. Foruden de talrige Forsamlin- 
ger, som han afholdt, havde han flere 
Diskussioner med de forskjellige Sek- 
ters Prædikanter, hvilke altid fik et 
heldigt Udfald for Sandhedens Sag. 
Iblandt Andre kom Apostaten John 
C. Bennet til Salem og begyndte at 
holde Foredrag imod de Fiellige og 
Joseph Smith, men Snow imodegik 
ham med stor Dygtighed indtil Ben- 
nett forlod Byen. Under Snows Ad- 
ministrationer bleve ogsaa mange Syge 
helbredede. Iblandt disse kunne næv- 
nes en Hr. Baston i Boston, som 
endog forend han lod sig ctøbe blev 
helbredet af en svær Feber, og en 
S Oster Spooner i Chelsea, som blev 
oprejst fra et syv Maaneders Sygeleje 
af Vatersot, efter at et Raad af Læ- 
ger havde erklæret hende for uhel- 
bredelig. Efter at have ordnet Me- 
nigheden i Salem og beskikket en 
Mand til at præsidere i sit Sted for- 
lod Snow nævnte Stad d. 9de Marts, 
efterladende sin Familie, og efter en 
heldig Rejse naaede han Nauvoo d. 



11te April. Han havde denne Gang 
været borte i to og et halvt Aar og 
blev ved hans Tilbagekomst behage- 
lig overrasket ved at se den store 
Forandring, som var foregaaet i Nau- 
voo under hans Fraværelse. Han til- 
bragte nu en Maaned paa en særde- 
les behagelig Maade iblandt sine B18- 
dre og de Hellige i Kirkens Hoved- 
kvarter, og fik i denne Tid megen 
nyttig Undervisning. Iblandt Andet 
blev Lærdommen om celestialt Ægte- 
skab forklaret ham af Profeten Josephs 
egen Mund. Snows Fader, der havde 
faaet Tro paa Evangeliet, men var 
ikke bleven dobt, var hensovet i Nau- 
voo under Srjnnens Fraværelse. 

Den 11te Maj forlod Snow atter 
Nauvoo og rejste tilbage til Salem, 
hvor hans Familie boede, men efter 
nogle Maaneders Missionsvirksomhed 
begav han sig tilligemed Hustru og 
Born igjen paa Rejsen mod Vest og 
ankom i god Behold til Nauvoo d. 
5te November. Den folgende Vinter 
tilbragte han i Nauvoo, og for at 
kunne ernære sin Familie samt fuld- 
tøre et Hus, som han havde paa- 
begyndt, indlod han sig tilligemed 
Parley P. Pratt i en Slags K.jSb- 
mands forretning, der var nogenlunde 
indbringende. Fortivrigt tilbragte han 
en særdeles behagelig Vinter i Profe- 
tens og Kirkens andre ledende Mænds 
Selskab, og idet han bestandig var for- 
samlet med dem til Raad, blev han be- 
lært om mange Ting, som han aldrig 
tidligere havde kjendt Noget til. Forst 
paa Vinteren blev han optaget som 
Medlem af Frimurerlogen i Nauvoo, og 
han avancerede strax gjennem Logens 
forskjellige Grader til at blive Storme- 
ster. Da det nye Frimurertempel i 
Nauvoo indviedes d. 5te April 1844 
holdt han Indvielsestalen. 

I Generalkonferencen, som afholdtes 
i Nauvoo d. 6te April og fire efterføl- 
gende Dage, blev han atter kaldet til 
at gaa paa Mission til de 5stlige Sta- 
ter, hvorfor han d. 30te s. M. tog en 
sørgelig Afsked med sin Familie og 
Profeten Joseph, hvem han aldrig mere 
fik at se i dette Liv, og tiltraadte strax 
sin Rejse. Efter at have besOgt flere 



Biografiske Skizzer. 



43 



af Menighederne i Massachusetts, 
New Hampshire, Vermont og andre 
Stater, afholdt han tilligemed fire af de 
tolv Apostle en Konference i Salem, 
Massachusetts, d. 6té og 7de Juli. Paa 
samme Tid horte han om Josephs og 
Hyrums Martyrdød og begav sig da 
paa Hjemrejsen. Han ankom til Nau- 
voo cl. 25de Juli og fandt de Hellige 
nedbøjede af Sorg over deres elskede 
Profets og Patriarks Mord. Han over- 
værede nu Konferencen i Nauvoo den 
8de August, i hvilken de tolv Apostle 
med Biigham Young som Præsident 
blev anerkjendt som Kirkens hojeste 
Myndighed, trods Sidney Rigdons For- 
dringer om at blive antaget som Kir- 
kens Leder. Broder Snow tilbragte 
Vinteren i Nauvoo, og uagtet hans 
Helbred var daarlig udftfrte han en 
hel Del offentlig Arbejde i Kirkens In- 
terresser foruden at forsorge sin Fami- 
lie. I Februar 1845 blev han beskik- 
ket til at foretage en Missionstur til 
Territoriet Wisconsin og det nordlige 
Blinois, og han begav sig ogsaa strax 
paa Vejen, men da hans Hest blev syg, 
maatte han uden at naa sit Rejses 
Maal vende tilbage til Nauvoo. Her 
overværede han derpaa Aprilkonferen- 
cen og arbejdede Noget i del Timelige, 
hvorpaa de Tolv sendte ham til St. 
Louis paa Kirkens Vegne. Efter at 
han d. 17de Maj var kommen tilbage 
fra denne Tur overværede han Skin- 
forhCret, som Hancock Countys Di- 
striktsret afholdt i Carthage over Jo- 
sephs og Hyrums Mordere. 

»En mere latterlig retslig Farce," 
skriver Broder Snow, „end den, der 
her blev forevist, har maaske aldrig væ- 
ret spillet af Lovens Haandhævere i 
noget Land. Jeg behover ikke at til- 
ftije, at de skyldige Uslinger bleve iri- 
kjendte, naar jeg fortæller Læseren, at 
Retten forkastede alle Jurymændene, 
som Lovens rette Embedsmænd havde 
valgt, og i deres Sted beskikkede de 
mest uvidende og bitre Pebelledere, 
som de kunde finde, til at tjene som 
Jurymænd." 

I Lobet af Sommeren og det folgende 
Efteraar herskede der megen Sygdom 
i Nauvoo og omliggende Egne, og Snow 



tilligemed Familie vare betydelig an- 
greben af den. I September Maaned 
begyndte Pobelen at forfølge de Hellige 
og atbrænde deres Huse 1 Omegnen af 
Nauvoo, og i Oktober sluttede Kirkens 
Authoriteter en Overenskomst med P0- 
bellecierne om at ville forlade Staten 
det røgende Foraar. Fra denne Tid 
af anstrængte de Hellige sig af alle 
Kræfter for at faa Templet færdigt, saa 
at de, førend deres Bortrejse, kunde 
torrette hellige Ordinancer deri. Om- 
trent d. iste December fuldfortes Væ- 
relserne i Overste Etage, og denne Del 
af Bygningen blev strax indviet for 
Udførelsen af Salvelser, Tvætninger, 
Beseglinger og Begavelser. Den 12te 
December modtog Broder Snow tillige- 
med sin Hustru sine Begavelser, og han 
blev derpaa kaldet til at administrere 
i Templet. Han skriver: 

,Jeg forlod ikke Templet hverken 
Dag eller Nat, men fortsatte mit Ar- 
bejde og mine Pligter deri omtrent sex 
Uger i Forening med de Tolv og An- 
dre, som vare udvalgte i dette Ojemed. 
Min Hustru Artimesia arbejdede i den 
kvindelige Afdeling omtrent en Maa- 
ned. 

Den 23de Januar 1846 blev Artime- 
sia og min anden Hustru Minerva be- 
seglet til mig for Tid og Evighed. Vi 
modtog ligeledes vor anden Salvelse. 

Guds Aand, Kraft og Visdom regje- 
rede vedvarende i Templet, og den al- 
mindelige .;Mening var denne, at i L6bet 
af de to Maaneder, som vi benyttede 
Bygningen til at give de Hellige deres 
Begavelser, bleve vi tilstrækkelig betalte 
for alt det Arbejde, det havde kostet 
at bygge den." 

Forfølgelsen mod de Hellige fortsat- 
tes imidlertid, og da Kirkens Ledere 
bestemte sig til at forlade Nauvoo i 
Februar Maaned, blev Snow sendt til 
Ouincy for at gjOre Indkjcb af saa- 
danne Varer, som Selskabet behovede 
at have med paa Rejsen. Efter hans 
Tilbagekomst fra denne Tur, blev han 
af Præsident Young raadt til strax at 
gjore Forberedelser for sin egen og 
Families Rejse mod Vest. Han solgte 
derfor saa meget af sine lose Effek- 
ter, som han kunde, til en overmaade 



44 



BIOGRAFISKE SRIZZER. 



lav Pris, og forskaffede sig saadanne 
KjoretØjer og Fodemidler, som han 
evnede, og d. 16de Februar forlod 
han Nauvoo, medtagende sin Familie. 
Ved Baadsmændenes Uforsigtighed kæn- 
trede Baaden, som bragte hans Ejen- 
dele over Floden, hvorved en hel 
Del af hans Gods blev odelagt. Til- 
med havde hans ældste Barn nær 
druknet. 

Han efterlod Bygninger og faste 
Ejendomme i Nauvoo til en Værdi af 
2000 Dollars. De fleste andre Bro- 
dre gjorde det samme, og disse Ejen- 
dele bleve overladte til en Komite, 
der skulde sælge samme, hvis muligt, 
og anvende de derved indkomne Mid- 
ler til de Fattiges Bortflyttelse. De 
Landflygtige lejrede sig forst ved Su- 
gar Creck, otte Mile vest for Missis- 
sippi Floden, hvor de i Løbet af Fe- 
bruar Maaned lede overmaade meget 
af Kulde, og saa haard var Frosten, 
at Floden lagde sig, og en Del af 
Selskabet kjorte over paa Isen. Om- 
trent d. iste Marts begyndte de ud- 
drevne Hellige Rejsen fra Sugar Creek 
med omtrent 400 Vogne, og efter en 
meget besværlig Rejse, under hvilken 
Broder Snow og Familie var under- 
kastet de almindelige Lidelser og Be- 
sværligheder, som hele Selskabet maatte 
gjennemgaa, naaede de den ostlige 
Arm af Grand River i Slutningen af 
April. Her anlagdes et midlertidigt 
Setlement, som de Hellige kaldte Gar- 
den Grove. Da Broder Snow alle- 
rede havde mistet flere Trækdyr paa 
Rejsen og hans Fødemidler vare om- 
trent slupne op, fandt han det nødven- 
digt at rejse tilbage til Nauvoo for 
ved Salg af sine Ejendele at forskaffe 
sig det Nødvendige. Han gav derfor 
sin Familie Ordre til at fortsætte Rej- 
sen til Mount Pisgah, og selv begav 
han sig d. 14de Maj tilligemed Bro- 
der Edmund Ellsworth paa Tilbage- 
vejen og naaede Nauvoo i god Be- 
hold. Han fandt imidlertid, at det 
var en saare vanskelig Sag at sælge 
sine Ejendele, og først i Begyndelsen 
af Juli Maaned lykkedes det ham at 
borthandle dem for en Fjerdedel af 
hvad de tidligere vare værd. Han 



betalte nu sin Gjæld, opkjøbte sig to 
andre KjØrelØjer samt Fodemidler, tog 
sin Moder og en Enke ved Navn Al- 
drich og hendes Familie med og be- 
gav sig atter paa Rejsen mod Vesten 
d. 5te Juli, ledsaget af sine Brødre 
William og Willard og deres Fami- 
lier samt Andre fra Nauvoo. I Slut- 
ningen af Maaneden naaede det lille 
Selskab Mount Pisgah, hvor Broder 
Snow fandt sin Familie, der med Æng- 
stelse havde ventet paa hans Tilbage- 
komst. De tolv Apostle og Kirkens 
Hovedstyrke havde allerede naaet 
Missouri Floden ved Council Bluffs, 
omtrent 138 Mile længere mod Vest. 
Efter faa Dages Ophold i Mount 
Pisgah begav Snow sig tilligemed 
Familie paa Rejsen til Missouri Flo- 
den, hvor de indtraf efter heldig Rej- 
se. Han fandt de Hellige spredte i 
smaa Lejre i Færd med at bygge 
Smaahytter og berede sig for Vinte- 
rens Komme. De Tolv med Hoved- 
lejren havde taget midlertidigt Ophold 
omtrent tre Mile vest for Floden paa 
Omaha-Indianernes Land, paa et Sted, 
som de kaldte Cutlers Park. Broder 
Snow tog over Floden med sin Fa- 
milie og forenede sig med Hovedlej- 
ren dersteds d. iste Septbr. 

Efter Ankomsten til Cutlers Park 
blev han og adskillige Medlemmer af 
Familien syge, og hans yngste Barn 
døde d. 9de Septbr. Forst i Decem- 
ber Maaned var han imidlertid bleven 
saa rask, at han i Løbet af denne og 
efterfølgende Maaned kunde foretage 
fiere Rejser til St. Joseph og andre 
Dele af Missouri for at tilvejebringe 
Fødemidler til sin egen og Andres 
Familier. Allerede før den Tid havde 
Hovedlejren forladt Cutlers Park og 
lejret sig ved Missouri Floden, hvor 
de indrettede de saakaldte Vinterkvar- 
terer. 

I Januar 1847 blev en Aabenbaring 
given ved Præsident Brigham Young, 
hvilken tilkjendegav Herrens Vilje an- 
gaaende de Helliges Organisation for 
Rejsens videre Fortsættelse. Orson 
Pratt, Wilford Woodruff, Amasa Ly- 
man, George A. Smith, Ezra T. Ben- 
son og Erastus Snow bleve i nævnte 



BIOGRAFISKE SKIZZER. 



45 



Aabenbaring beskikkede til at skulle 
organisere Folket i Kompagnier og 
ansætte Kaptejner over Ti, Halvtreds 
og Hundreder, med en Præsident og 
to Raadgivere over hvert Kompagni, 
samt kundgjore de Hellige Herrens 
Yillie og lære dem deres Pligter. 

I Overenstemmelse med denne Aa- 
benbaring rejste Orson Pratt og Wil- 
ford Woodruff til Mount Pisgah og 
Garden Grove, George A. Smith og 
Amasa Lyman til Lejrene ost for 
Missouri Floden, og Ezra T. Benson 
og Erastus Snow til den Afdeling af 
Lejren, som havde taget midlertidig 
Ophold ved Running Water, omtrent 
170 Mile nord for Vinterkvartererne. 
Snow og Benson begave sig paa 
Rejsen til dette Sted d. iste Febr. 
1847 ledsaget af P. O. Rockwell og 
S8n. De Hellige ved Running Wa- 
ter modtoge Brødrene med stor Glæde. 
Efter at den nodvendige Organisation 
var foretaget og de nodvendige In- 
struxer givne, vendte Snow og Ben- 
son tilbage til Vinterkvartererne og 
gjorde Forberedelser for tidligt om 
Foraaret at gaa med Pionererne, som 
ifolge Aabenbaringen skulde sendes i 
Forvejen for at anlægge Veje og finde 
Stedet, hvor Herren vilde berede de 
Hellige et nyt Hjem. 

Den 6te April afholdtes en speciel 
Konference i Vinterkvartererne, og den 
fclgende Dag forlod Brigham Young 
og mange andre af Pionererne dette 
Sted og begyndte deres lange Rejse 
mod Vest. De sloge Lejr efter at have 
rejst 7 Mile. Den 8de April kaldte 
Broder Snow sin Familie tilsammen og 
gav dem nogle gode Formaninger. 
• Dersom de vilde tjene Herren af de- 
res ganske Hjærte og lægge Vind paa 
Fred og Kjærlighed samt lytte til den 
Helligaands Hvisken og bede meget, 
lovede han dem, at de skulde have 
Magt over Sygdom og Dod samt atter 
bHve forenet med ham i Herrens egen 
bestemte Tid. Megen Sygdom her- 
skede nemlig paa den Tid i de Helli- 
ges Lejre. Han lagde derpaa Hæn- 
derne paa sine Born og Hustruer 
og velsignede dem, hvorpaa han for- 
lod Hjemmet Kl. 3 Eftermiddag og 



forenede sig om Aftenen med Pionerer- 
nes Hovedstyrke, der endnu laa i Lejr 
syv Mile ude paa Prærien. 

Da vi senere have til Hensigt at give 
en fuldstændig Beskrivelse over Pio- 
nerernes ejendommelige og besværlige 
Rejse, ville vi kun her bemærke, at 
Erastus Snow og Orson Pratt vare de 
ftfrste af Kompagniet, som satte deres 
Fod i Store SaltsOdal. De holdt nem- 
lig deres fOrste Indtog i Dalen foran 
det ovrige Selskab d. 21de Juli 1847. 
Hovedstyrken med Præsident Young i 
Spidsen ankom ftfrst d. 24de. Efter 
omtrent en Maaneds Ophold i Dalen, i 
hvilken Tid man traf enhver Forbere- 
delse, som kunde gjflres, for Emigra- 
tionen, som fulgte efter, forlod Snow 
tilligemed de fleste andre af Pionererne 
Dalen d. 26de August paa Tilbagevejen 
til Vinterkvartererne, hvor til de ankom 
d. 31te October. Broder Snow fandt 
sin Familie i en temmelig god Hel- 
bredstilstand. Under hans Fraværelse 
havde han mistet et af sine BOrn, en 
lille Pige 10 Maaneder gammel. Lige- 
ledes havde han mistet en hel Del af 
sirfe Kreature og rOrlige Ejendele, da 
den Mand, i hvis Hænder han havde 
betroet sine timelige Affærer, havde 
været syg det meste af Tiden. 

Efter Konferencen, der afholdtes i 
December Maaned i Trætabernaklet, 
som de Hellige i en Hast havde ladet 
opfore i Kanesville, blev Erastus Snow 
tilligemed andre af BrOdrene sendt til 
de ostlige og mellemste Stater for at 
indsamle Midler fra de rige Hellige og 
andre godgjorende Mennesker til at 
hjælpe Kirkens Hovedstyrke at fort- 
sætte Reisen til Klippebjærgene. Ef- 
ter en trættende og besværlig Rejse 
ankom Broder Snow i Forening med 
Ezra T. Benson, Amasa Lyman og en 
anden Broder til St. Louis d. 16de Ja- 
nuar 1848. Paa denne Tur fandt de det 
raadeligst paa Grund af Forbitrelsen 
som allevegne herskede imod de Hel- 
lige, at bevare deres Inkognito, og de 
morede dem ofte ved at lytte til de 
mange fabelagtige Historier, som man 
allevegne fortalte dem om Mormonerne. 
Fra St. Louis fortsatte BrOdrene Rej- 
sen op ad Ohio Floden til Cincinnati, 



46 



BIOGRAFISKE srfzZER. 



hvor Snow forlod sine Reisefæller og 
gjorde en Tur alene gjennem Staterne 
Ohio, New York, Rohde Island og 
Massachusetts, overalt bestigende Gre- 
nene. I Boston traf han atter sam- 
men med Brodrene Benson, Appleby 
og J. C. Little, der bestræbte sig for 
at opvække Sympathi hos Folket til 
Fordel for de uddrevne Hellige. Oberst 
Thos. L. Kane fra Philadelphia var 
dem meget behjælpelig i dette Ærinde, 
da han brugte sin Indflydelse til deres 
Bedste baade offentlig og privat, og 
rejste endog til New York og Boston 
for at gjflre Brtidrene bekjendt med 
flere ledende og indflydelsesrige Mænd 
i disse Stæder. Paa denne Maade lyk- 
kedes det Ældsterne at faa betydelig 
Pengehjælp fra Mænd udenfor Kirken, 
medens de ogsaa af Andre maatte taale 
grove Fornærmelser, saa snart de havde 
gjort deres Ærinde bekjendt. Omtrent 
midt i Marts Maaned 184S begav Snow 
sig paa Tilbagerejsen til Vinterkvarte- 
rerne, hvor han indtraf d. 29de April 
og fandt sin Familie i temmelig gode 
Omstændigheder. Han og Broder Ben- 
son havde i Forening samlet 2000 Dol- 
lars i Penge til Hjælp for de Helliges 
Bortflyttelse, foruden Gods og Klæder 
til en Værdi af flere hundrede Dol- 
lars. De Hellige i Vinterkvartererne vare 
nu i fuld Virksomhed med at gjore 
Forberedelser for Rejsens Fortsættelse 
til Dalen. Omtrent 625 Vogne med 
Forspænd bleve samlede og organise- 
rede i Kompagnier med et hundrede 
Vogne i hvert. Det ftfrste af disse 
Kompagnier forlod Elkhorn Floden d. 
iste Juni og det sidste d. 7de s. 
M. Broder Snow med Familie reiste 
med Præsident Youngs Kompagni, 
hvilket naaede Store SaltsOdal den 
20de September. 

Efter Ankomsten til Dalen maatte 
Snow ligesom de andre nylig Ankom- 
ne bo i sine Vogne, indtil han kunde 
faa sig et Hus bygget,- og uagtet han 
begyndte at opfore et Saadant, forhin- 
drede det kolde Vejr ham at faa 
det færdigt ffir Vinterens Komme. 
Det lykkedes ham imidlertid at leje et 
lille Værelse i Fortet, hvilket tilligemed 
hans Vogne tjente ham og Familie, der 



talte tolv Personer, til Ly gjennem 
Vinteren. 

I Vinterens Lob maatte han foruden 
at sorge for sin Familie udfOre en 
hel Del offentligt Arbejde i Kir- 
kens Interesser, og den 12te Fe- 
bruar 1849 blev han ordineret til at 
være en af de tolv Apostle. Char- 
les C. Rich, Lorenzo Snow og Frank- 
lin D. Richards bleve samtidig or- 
dinerede til Apostelembedet. 

Om Foraaret og Sommeren 1849 havde 
Broder Snow meget at bestille i 
Kirkens Raad samt besogte de for- 
skjellige Settlementer/'der allerede vare 
anlagte af de Hellige baade mod Syd 
og Nord. Desforuden arbejdede han 
haardt med at hente Tommer fra 
Bjærgene, indhegne Marker, ploje og 
udfOre andet almindelig Landmandsar- 
bejde. Hans Virksomhed gik ud paa 
at lægge en Grundvold for sin Families 
Underholdning, naar han skulde for- 
lade den; thi han vidste, at de Tolv 
snart vilde blive spredte iblandt Jordens 
Nationer. Herren velsignede hans Ar- 
bejde, ~saa at han blev i Stand til at 
gjenemftire sine Planer, og det samme 
var Tilfælde med Folket i Alminde- 
lighed. Det var meget knapt om Føde- 
midler i Dalen ffir Hosten, og de Klæ- 
der, man havde bragt med sig fra 
Osten, vare næsten opslidte, menJHer- 
ren velsignede Nybyggerne med en 
rig HOst, og de Tusinder af Guld- 
gravere, som rejste igjennem Territo- 
riet, bortbyttede en Mængde Vogne, 
Gods, Klæder, Urtekramvarer samt 
Agerdyrknings- og Haandværksred- 
skaber til de Hellige for Heste, 
Muler, Sadler og andre Gjenstande 
til stor Fordel for Nybyggerne, der 
saaledes bleve bedre forsynede med 
ovennævnte Gjenstande, end de havde 
været for mange Aar. 

Da den provisoriske Regjering for 
Staten Deseret samme Sommer blev 
organiseret valgtes Snow til et Med- 
lem af den lovgivende Forsamling, og 
han blev ogsaa valgt til Kapellan for 
Nauvoo-Legionen, som paany blev dan- 
net under den provisoriske Regjering. 
I Oktoberkonferencen blev han kaldet til 
at gaa paa Mission til Skandinavien. 



ERINDRINGER FRA FEBRUAR. 



47 



Vi ville her atbryde vor biografiske 
Skizze af Broder Snows tidligere Liv, 
hvilken vi have offentliggjort for at 
gjSre de skandinaviske Hellige be- 
kjendte med hans offentlige Virksom- 
hed forend han blev udsendt for at 
aabne Evangeliets Dor i vort Fede- 



land. Senere ville vi gjtire Udtog af 
hans Dagbog, der indeholder mange 
interessante Oplysninger angaaende 
Rejsen til Skandinavien, og de 
Omstændigheder, som staa i For- 
bindelse med hans Virksomhed der- 
steds. (Fortsættes.) 



ERINDRINGER FRA FEBRUAR. 



UTAH. 

Den 16de Februar blev den saa me- 
get omtalte Edmunds Bill vedtaget i 
de Forenede Staters Senat efter en 
varm Debat, der tog sin Begyndelse 
Dagen i Forvejen. Det fortjener at 
bemærkes, at riere Senatorer paatalte 
Utah-Folkets Sag med stor Dygtighed 
og fremviste i de tydeligste Farver, 
at Lovforslaget var uretfærdigt og 
stred mod de Forenede Staters Kon- 
stitution ; men det hjalp ikke, da de 
fleste af Senatorerne vare alt for fyldte 
med Fordom og Had mod „Mormo- 
nerne" til at ville lytte til noget for- 
nuftigt Argument til det fortrykte Folks 
Forsvar. Strax efter at Nyhederne 
om Senatets Handling blev bekjendt 
i Utah bleve tre Petitioner affattede 
til Kongressen og cirkulerede i hele 
Territoriet. En af disse var affattet 
til Underskrivning for de unge Mænd, 
en anden for de unge Kvinder og en 
tredie for Folket i Almindelighed, og 
i alle tre ansogtes Regjeringen om at 
sende en Deputation, bestaaende af 
hæderlige og forstandige Mænd, til 
Utah for at undersoge Forholdene i 
Territoriet, forend man i blind Iver 
vedtog Love, der gik ud paa at be- 
rove et uskyldigt Folk deres Frihed 
og Rettigheder. Men uagtet Petitio- 
nerne fik omtrent 75,000 Underskrif- 
ter tog Regjeringen eller Kongressen 
ingen Notits af Folkets BOn. 

E n Mand ved Navn W. C. Teckett, 
der var beskjæftiget med at hugge 
Tommer i Bjærgene, blev tilligemed 
sin Hustru og fem Btirn levende be- 
gravet ved et Sneskred i Big Cotton- 
wood Canyon d. 17de eller 18de Fe- 
bruar. Ftfrst nogle Dage senere fandt 



man deres afsjælede Legemer i en 
TOmmerhytte under flere Fod dyb 
Sne, der var overordentlig haardt sam- 
menpakket. 

Ved Valget af Byraads-Medlemmer 
i Salt. Lake City d. 13de Februar blev 
Wm. Jennings valgt til Stadens Borg- 
mester. 

Utahs lovgivende Forsamling holdt 
sine regelmæssige Moder hele Maa- 
neden og vedtog en Mængde nyttige 
Lovforslag til Folkets Bedste. 

Elizabeth A. Whitney, den velbe- 
kjendte Biskop N. K. Whitneys Enke, 
dtfde i Salt Lake City d. 15de Febr. 
omtrent 81 Aar gammel. Hun havde 
været et trofast Medlem af Kirken 
siden Novbr. 1830 og var en ædel 
og god Kvinde. Hun var Moder til 
11 Btfrn, 32 B8rneb5rn og 13 Borne- 
borns Born. Hendes Mand, Biskop 
Whitney, dtide den 23de September 
1850. 

WASHINGTON, D. C. 

Efter fire Timers Forhandling om 
Utahs Valgsag d. 25de Febr. vedtog 
Valgkomiteen med 10 Stemmer mod 
5, at hverken Cannon eller Campbell 
var berettiget til noget Sæde i Re- 
præsentanthuset, men at Embedet skulde 
erklæres ledigt. De fleste af Komi- 
teens Medlemmer bleve enige om at 
reportere Sagen saaledes til Kon- 
gressen. 

MASSACHUSETTS. 

Den iSde Februar rasede en fryg- 
telig Ildsvaade i Boston. Omtrent 80 
Skottfjs Fabrikker eller Værksteder 
bleve lagte i Aske og 2000 Menne- 
sker gjorte arbejdsløse. Flere Per- 



48 



ERINDRINGRR FRA FEBRUAR. 



anslaaes til to og en halv Million 
Dollars. 

SYDLIGE STATER. 

De Sidste-Dages Helliges Missio- 
nærer have i den senere Tid været 
underkastede betydelig Forfølgelse i 
de sydlige Stater. I Georgia have de 
endog været skudte paa. 

En Mængde Oversvflmmelser have 
anrettet uhyre Ødelæggelser baade 
paa Menneskeliv og Ejendomme. I 
Særdeleshed har Missisippi Floden 
oversvømmet dens Bredder og gjort 
overordentlig stor Skade. 

ARIZONA. 

De saakaldte „Cowboys" begaar 
stadig LovlOsheder og udover Vold 
mod de fredelige Borgere. Flere af 
disse ere allerede blevne dræbte af 
dem. 

DANMARK. 

Ifolge „Nationaltidende" have Jærn- 
bane-EntrepenCrene N. Andersen og 
Sommerfeldt indgivet et Andragende 
til Krigsministeriet om at faa Citadel- 
let Frederikshavn overdraget til Be- 
byggelse for en Aversionalsum af 8 
Mill. Kroner. Planen skal gaa ud 
paa at ordne det nye Havneanlæg, 
Ostbanegaarden og en hensigtsmæs- 
sig Bebyggelse af Kastellet og dets 
Glacis i Forbindelse med den gamle 
By og Forstæderne. 

En frygtelig Storm har anrettet stor 
Skade paa Sjællands Ostkyst. 

Vinteren i Danmark har været 
usædvanlig mild dette Aar. 



Friherre Nordenskjold gjOr Forbe- 
redelser for en Expedition til Polar- 
egnene. 

Der arbejdes paa en ny Ordning af 
det svenske Krigsvæsen. 

NORGE. 

Om de forfærdelige Orkaner, som i 
Januar og Februar Maaned have raset 
i det nordlige Norge, meddeler ., Norsk 
Mrgbl." iblandt Andet, at alene i 
Finmarken bleve 7—800 Baade 8de- 
lagte. 



En frygtelig Storm af Nordvest, led- 
saget af Snebyger, brCd pludselig l8s 
i Bergen d. 15de Februar. Den gjorde 
i LCbet af nogle faa Timer stor Ska- 
de, især iblandt de i Havnen liggende 
Fartejer. 

IRLAND. 

Den store Misfornøjelse, som her- 
sker i Irland paa Grund af den en- 
gelske Regjerings Overhøjhed, synes 
at antage en endnu mere truende 
Skikkelse end tidligere. Som Frugter 
af det indgroede Had blev saaledes 
en Embedsmand ved Navn Huddy 
tilligemed sin Ledsager brutalt myr- 
det af Irlændere under deres ForsCg 
paa at arrestere nogle Personer paa 
Grændsen af Mayo og Galway. Dette 
havde til Fttlge, at et helt Landdi- 
strikts Befolkning blev paa Mistanke 
arresteret af Authoiiteterne. 

ENGLAND. 

Der arbejdes af alle Kræfter paa 
Tunnelen under Kanalen mellem Eng- 
land og Frankrig. 

ÆGYPTEN. 

Der er Udsigter til Borgerkrig i 
Ægypten. Nationalpartiet med Arabi 
Bey i Spidsen 8nske at afkaste det 
engelske og franske Overherredømme. 

8STERRIG. 

Indbyggerne i Dalmatien og Herze- 
govina have gjort Opstand mod den 
ftsterrigske Regjering, og Krig synes 
at være uundgåelig. 



Følgende Brødre ere beskikkede til at 
virke som Agenter forMoRGENSTjERNEN : 
L. A. Thustrup, Payson. 
Jens C. Stenhaven, Goshen. 
Peter A. Nielsen, Draper. 
S. Sørensen, Elsinore. 
Jacob Christensen, Deseret. 
H. F. F. Thorup, iste Ward, Salt L. C. 
P. C. Geertsen, Huntsville. 
J. Hansen, Bear River City. 
R. Nielsen, Logan. 
M. C. Hansen, Mink Creek, 
N. Sørensen, Heber. 
Peter H. Hansen, Mayfield. 



$£§„ Hermed følger et Præmienumer. 



ET EISTOBISE-BIOGRAFISE MAANEDSSEEIFT. 



'Uagtet han er dod, taler han dog." — Parley P. Pratt. 



Nr. 4. 



APRIL 1882. 



lSTE AARG. 



ERINDRINGER FRA MISSIONEN I SKANDINAVIEN. 



(Fortsat fra 

(1 85 1— Fortsat.) 
Snow blev pludselig fyldt med Nid- 
kjærhed mod Pøbelen, og under en 
næsten overnaturlig Magts Indflydelse 
sagde han med Tordenstemme til de 
tilstedeværende Brødre, at dersom de 
vilde staa ham bi, skulde de snart 
rydde Værelset af de fortrædelige Ban- 
ditter, og samtidig gjorde han en Be- 
vægelse som om han vilde lægge 
Frakken, for med sine egne fysiske 
Kræfter at sætte sit Forslag i Udfø- 
relse. Saa snart Pøbelen saa' og 
hørte dette, begyndte de i største Hast 
at trække sig tilbage til Doren, og 
Brodrene Christensen og Christoffer- 
sen, der vare store og kraftige Mænd, 
toge Øjeblikkelig fat og kastede dem 
over Rækværket ned ad Trappen og 
ud af Døren paa Gaden, én ad Gan- 
gen, indtil den Sidste var ude, og 
derpaa smækkede de Døren i Laas. 
Denne modige Handling af Brødrene 
foregik med en saadan Hurtighed og 
Alvor, at Pobelen ikke fik Tid til at 
tænke paa Modstand. Forst da de 
vare komne udenfor paa Gaden syntes 
de at komme nogenlunde til Fatning 
igjen, og gjorde da Forsøg paa at 
bryde Døren i Stykker ved at optage 
4 



Side 39.) 

store Stene fra Gaden og kaste paa 
den. De ønskede naturligvis at komme 
ind for at hævne dem for den haarde 
Medfart, de havde faaet. Men Bro- 
drene indenfor forsvarede sig tappert 
indtil Politiet endelig kom tilstede og 
bortfjærnede Oprørerne. Derpaa af- 
holdtes en rigtig god Forsamling paa 
Lokalet, og Pøbelen gjorde aldrig mere 
Forsøg paa at forstyrre de Helliges 
Møder der paa Stedet. 

MORMONS BOG UDKOMMER PAA DANSK. 

22de Maj. Det sidste Ark af Mor- 
mons Bog udkom fra Trykken og 
sendtes til Bogbinderen. Brødrene 
Snow og Hansen, som havde arbejdet 
saa uafbrudt paa Bogen hele Vinteren, 
følte sig nu befriet fra en stor Byrde 
og trængte haardt til Hvile. Det var 
den første Udgave af Bogen, som ud- 
kom i et fremmed Sprog. 

MISSIONÆRER KALDES. 

23de Maj. Ældste P. O Plansen, 
der nu var færdig med Mormons Bog, 
blev tilligemed Præst Wm. Andersen 
beskikket af Erastus Snow til at gaa 
til det sydlige Jylland paa Mission. Lige- 
ledes bleve Præsterne Olsen og Peter 



50 



Erindringer fra Missionen i Skandinavien. 



Beckstrtim,der vareSvenskeaf Ftidsel,be- 
skikkede til at gaa over Oresund til 
de skaanske Provinser, for der at 
gjtire et nyt Forstig paa at begynde 
en Missionsvirksomhed i Sverige. De 
bleve raadte til at gaa forsigtigt til- 
værks og i al Stilhed udsprede Skrif- 
ter samt læse for og tale med Folket 
privat. Brødrene Aagren og Ibsen 
bleve ogsaa beskikkede til at tage 
paa Mission til Bornholm. Ved denne 
Tid fandtes der omtrent 260 Medlem- 
mer af Kirken i Danmark, af hvilke 
henimod 150 i Kjtibenhavn. 

SNOW REJSER ATTER TIL ENGLAND. 

24de Maj. Erastus Snow rejste til 
England, anden Gang, for at udhvile 
sig lidt efter det anstrængende aande- 
lige Arbejde, som han havde udfort 
de forløbne syv Maaneder i Forbin- 
delse med Oversættelsen af Mormons 
Bog, og ligeledes for at forskaffe flere 
Midler til at lade andre Btiger trykke 
for paa Dansk. Han havde beskikket 
Ældste Forsgren til at præsidere i 
hans Fraværelse. Det sidste Hefte af 
Mormons Bog var udkommen fra Tryk- 
ken to Dage for hans- Afrejse. 

Foruden at forestaa Oversættelsen 
af Mormons Bog havde Snow igjen- 
nem den forltibne Vinter skjænket 
særlig Opmærksomhed til Menighedens 
Raads forsamlinger, hvilke afholdtes re- 
gelmæssigt hver Uge. I disse belærte 
han Brtidrene, der vare saa unge i 
Pagten og havde kun liden Erfaring, 
om Kirkens Orden og de Pligter, som 
tilhore de forskjellige Grader af Præ- 
stedømmet, hvortil en hel Del af de 
indfødte Brtidre allerede vare ordi- 
nerede. 

MENIGHEDEN I AALBORG. 

Ældste Dykes fortsatte sin Missions- 
virksomhed i Aalborg og Omegn med 
usvækket Iver, trods den store Mod- 
stand og de mange Forfølgelser, han 
bestandig var udsat for. Den 26de 
Januar 1851 rejste han til Hals i 
Vendsyssel, hvor der allerede fandtes 
nogle faa Medlemmer af Kirken. Her 
lagde Folket voldsom Haand paa ham 
og gjorde endog Forstig paa at bertive 
ham Livet. Man slojr Vinduesruderne 



ind og Tagstenene itu paa det Hus, 
hvor han opholdt sig, men omsider 
slap han dog uskadt bort fra den for- 
bitrede Pobel, og Evangeliet vedblev 
at gjore Fremgang der i Egnen. Vel 
besogte Forsamlinger afholdtes i Kjeld- 
gaardene, N tirre- og Sonder Tranders 
samt paa andre Steder, medens For- 
følgelsen stadig rasede imod de Troen- 
de. I Landsbyen Sulsted i Vendsys- 
sel blev i Februar 1851 en af Bre- 
drene stenet og drevet bort fra Byen, 
da han gjorde Forstig paa at prædike 
for Folket. I Aalborg mticlte Dykes 
stor Modstand fra baade Lutheraner- 
nes og Baptisternes Side, og han blev 
ogsaa fremkaldt for Borgmesteren, som 
udspurgte ham ntijagtigt med Hensyn 
til hans Tro og Lære. Uagtet man 
ikke kunde finde nogen Sag imod ham, 
forbtid Borgmesteren ham dog at af- 
holde flere offentlige Forsamlinger, 
men kun tale til dem, som allerede 
hyldede hans Lære, indtil han fik 
indhentet Kultusministerens Mening om 
Sagen. I over tre Maaneder maatte 
Huset, som Ældste Dykes havde lejet 
til Forsamlingsbrug, derfor staa for- 
holdsvis ledigt, indtil endelig Mini- 
sterens Skrivelse indltib, hvilken atter 
tillod Mtiderne at blive afholdte. 

,,Paa Grund af disse Forhindiinger," 
skriver Dykes, „blev det ntidvendigt 
for mig at aflægge private Besøg fra 
Hus til Hus og fra Landsby til Lands- 
by, for at lære Folket Livets og Sa- 
liggørelsens Vej, og mange Gange, 
naar jeg saaledes har været ude, har 
Midnattens stille Time fundet mig paa 
Vandring over Jyllands snebedækte 
Htije. Dog midt under al denne Mod- 
stand gjorde Værket Fremgang og 
spredte sig til hojre og venstre, og jeg 
fik saa mange Indbydelser, baade ved 
mundtlige Bud og Breve, at jeg ikke 
kunde opfylde dem alle. Imidlertid 
havde Baptisterne skrevet til Kjtiben- 
havn og anmodet den præsiderende 
Ældste om at komme til Aalborg for 
at hjælpe dem, da deres Kirke var i 
Fare for at blive opbrudt. Han, hvis 
Navn var Rotter, havde tidligere ved 
Brev ordret Baptistlærerne i Aalborg 
til at folge efter mig fra Hus til Hus 



Erindringer fra Missionen i Skandinavien. 



51 



og vise Folket Falskheden af mine 
Lærdomme. Han kom, og vi havde strax 
en privat Sammenkomst; men efter et 
Tar Timers Samtale blev han saa 
urolig, at han ikke kunde vente læn- 
gere; han bestemte imidlertid en Dag 
til et Mode med mig samt Føltved, 
Baptisternes Forstander i Aalborg. 
Vi mødte ogsaa paa den bestemte 
Tid hos en af hans gamle Venner, 
men en blod Sofa blev snart et ube- 
hageligt Sæde for ham, og han for- 
lod Værelset i Vrede. Hans største 
Bestræbelse var nu at undgaa enhver 
videre Sammenkomst med mig, og det 
morede de Hellige at lægge Mærke 
til, hvor forsigtig han var i ikke at 
folge det Raad, han tidligere havde 
givet til Andre. En kort Tid efter, 
da jeg en Dag sad hos en af hans 
gamle Venner, som jeg nu havde 
døbt, traadte han uventet indenfor; det 
traf netop at han hændelsesvis kom 
forbi Vejret mens var ubehageligt. Han 
satte sig ved Siden af Kakkelovnen i 
det ydre Værelse, og strax efter kom 
jeg ind med Bibelen i Haanden og 
satte mig ved Siden af ham ; men 
min Nærværelse fik ham øjeblikkelig 
til at staa op, og han gik sin Vej til 
ikke liden Forundring og Fornøjelse 
for Familien, der saaledes saa' deres 
tidligere Præst pludselig forsvinde un- 
der et Uvejr. Dette var sidste Gang 
eg saa' Baptistsforstander Hr. Retteø 
uagtet han forblev i Byen næsten tre 
Maaneder efter den Tid. 

Eftersom de ikke kunde modstaa 
Sandheden med Bibelargumenter, Kir- 
kehistorie eller denne \ erdens Vis- 
dom, begyndte Præsterne at kives ind- 
byrdes og at offentliggjøre Afhandlin- 
ger i Aviserne, hvori de beskyldte 
hverandre for at have handlet forkert 
mod mig; og de angrebe ogsaa Borg- 
mesterens ulovlige Handlemaade med 
Hensyn til at standse mine offentlige 
Forsamlinger; thi derved havde jeg 
havt Adgang til privat at fylde Landet 
med mine Lærdomme, og de havde 
nu ikke Lejlighed til at blotstille disse 
for Offentligheden, medens Folket ret- 
tede Spørgsmaal til Præsterne gjennem 
Bladene og vilde vide, om det, jeg 



havde sagt i mine Traktater, var Sand. 
hed. Et stort Spørgsmaal hos dem 
var: „Har Kristi Kirke været paa 
Jorden siden Apostlenes Dage, eller 
er den paanv bleven oprettet i 
1830." * * * 

Baptisterne sendte nu Bud til Ham- 
burg efter Hr. Købner, en af deres 
ledende Mænd, og bad ham komme 
til dem saa hurtigt som muligt, da 
det vilde være det eneste Middel, 
hvorved deres Kirke kunde frelses; thi 
de havde gjort Alt, hvad de kunde, 
og endog vedtaget en Lov til den 
Effekt, at hvilket som helst Medlem 
af deres Menighed, der gik to Gange 
til vore Forsamlinger eller talte to 
Gange med nogen af de Hellige, 
skulde udelukkes fra deres Samfund. 
Alligevel kom de lejlighedsvis til at 
høre og tro Sandheden, indtil deres 
Menighed i Aalborg næsten blev op- 
brudt. 

Imidlertid kom Købner med Kid- 
ders og Bennetts amerikanske Løgne 
og saaledes bevæbnet med hans Her- 
res Vaaben havde han først en privat 
Sammenkomst med mig. I de første 
to Timer kunde jeg ikke bringe ham til 
den hellige Skrift, men tilsidst læste jeg 
Pauli 2det Brev til Timotheus, 4de Kap. 
1-4 Vers, for ham og viste ham, hvori 
han nu opfyldte Pauli Profeti. Dette 
bragte ham til at standse lidt, og da 
han havde fortalt nogle Faa, at han 
vilde afgive Mede om Aftenen paa 
mit Værelse, blev vor Samtale afbrudt. 
Følgelig mødte vi tilligemed nogle af 
de Hellige og fiere af Baptisterne, 
iblandt hvilke vare deres ledende Med- 
lemmer hersteds. Vi talte vexelvis 
15 Minutter hver til omtrent Kl. 11 
om Natten, da Modstanderne bleve 
forvirrede og Forsamlingen afbrødes. 
Følgen heraf var, at den følgende Dag 
(Lørdag) kom to Personer frem og 
bleve døbte. Han tilbragte det meste 
af Søndagen med at læse, oversætte 
og forklare Bennetts Historie om de 
Hellige osv., hvilken i og for sig selv 
er saa ufornuftig, at mange af hans 
Samfunds Medlemmer, som vare komne 
ind fra Landet for at hore ham, vare 
saa utilfredse, at man om Eftermid- 



52 



Erindringer fra Missionen i Skandinavien. 



dagen saa' dem paa Gaden i ivrig 
Samtale med hverandre, angaaende 
hvor vidt det vilde være Synd eller 
ikke at gaa op og hfire Sabbatsdagen 
vanhelliget med saadanne Ting, som 
de havde hOrt om Formiddagen. Da 
Ktfbner opdagede, at de gamle LOgne, 
nylig oversatte, ikke virkede saa hel- 
digt paa Folket, som han havde for- 
ventet, i Særdeleshed naar de bleve 
læste for Menigheden paa Sabbaten, 
holdt de gamle ledende Mænd et Slags 
Raad og bestemte, at Ktibner skulde 
mode mig den folgende Tirsdag Af- 
ten i deres Forsamlingshus, og i Over- 
ensstemmelse dermed sendte de mig 
et Par Linier samme Dags Eftermid- 
dag som Mtidet skulde holdes om Af- 
tenen, uden at underrette mig om Hen- 
sigten med Modet eller Beskaffenheden 
af samme. Jeg var imidlertid bleven 
underrettet derom fra andre Kilder, saa 
at jeg var forberedt for dem, da Ti- 
den kom. De havde bestemt, at kun 
nogle faa af Baptisterne og ligeledes 
enkelte af de Hellige skulde have 
Adgang til Modet. Nogle Fremmede 
kom imidlertid ogsaa ind, og da Bap- 
tisterne troede, at de vare Mormoner, 
og vi troede, de vare Baptister, for- 
bleve de der under hele Mtidet, og 
fdrst da dette var sluttet, opdagedes 
det til vor store Tilfredshed og deres 
Ærgrelse, at de vare Fremmede, 
der kom ind for at hfire Sandheden. 
Da Alting var færdigt, stod Kftbner 
frem og fordrede i en bydende Tone, 
at jeg skulde bevise, ,,at der i den 
apostoliske Kirke fandtes et Præste- 
domme, eller at ?ærskildte Individer 
bleve valgte til at administrere i en 
Præsts Embede, saaledes som Joe 
Smith havde organiseret Mormonernes 
Sekt." Dette var naturligvis en let 
Sag for mig at gjore; ikke alene 
kunde jeg tydelig bevise, at det var 
saaledes i hine Dage, men at Præ- 
stedømmet efter Frafaldet skulde blive 
gjengivet til Jorden ftfrend vor Frel- 
sers anden Tilkommelse. Modet fort- 
sattes til Kl. ii, da KCbner rejste sig 
op og spurgte mig, hvor længe jeg øn- 
skede at holde Forsamlingen, hvortil 
jeg svarede: „Saa længe som De vil. 



Jeg staar her som et levende Vidne 
om Himmelens evige Sandheder, saa- 
ledes som de ere aabenbarede i disse 
sidste Dage, og jeg er til Deres Tje- 
neste, villig til at fortsætte her Dag 
efter Dag, ligesaa længe De finsker." 
Hertil svarede han, at han betrag- 
tede mig som en ikke omvendt Mand, 
og at det ikke var Umagen værd at 
bortOdsle Tiden med mig. Derpaa hæ- 
vedes Forsamlingen, og den folgende 
Dags Aften kom tre Personer frem 
og bleve dobte. En Ting, som er 
Omtale værd, indtraf under Diskus- 
sionen. Omtrent to Maaneder i For- 
vejen havde jeg ladet 1000 Exempla- 
rer af bibelske Henvisninger trykke 
for at vise Herrens store Gjerning i 
de sidste Dage; disse Henvisninger 
havde allerede faaet stor Cirkulation- 
iblandt Folket. Som Svar paa mit 
Skrift havde Baptisterne og Sweden- 
borgianerne i Forening affattet en Trak- 
tat og givet Ordre til at lade iooo 
Expl. af den trykke; 200 af disse vare al- 
lerede spredte omkring iblandt Folket, 
og en af dem var kommen mig i- 
hænde. Under Diskussionen brugte 
jeg denne Traktat til god Fordel. 
Kobner nægtede fOrst, at det var en 
Baptist Skrift og erklærede, at de ikke 
havde havt nogen Ting at bestille med 
dens Fremkomst, men jeg viste ham 
nu Foltveds Navn paa Forsiden trykt 
med store tydelige Bogstaver, og 
spurgte ham, hvis Navn dette var og 
om vi kunde antage deres egen præ- 
siderende Ældstes Utalelser for Bap- 
tist Lærdomme. Dette foraarsagede 
Forvirring iblandt dem, thi han vendte 
sig nu til Fodtved og gav ham en 
dygtig Irettesættelse for hans uvise 
Fremgangsmaade. Dagen efter havde 
Fodtved usædvanlig travlt med at ind- 
sande alle de Exemplarer af hans 
Skrift, som han kunde faa fat paa, 
og forlangte hans Brfidre og Venner 
til at hjælpe sig og opbrænde alle, 
som de kunde finde. Selv gik han 
til Bogtrykkeren og fik Restoplaget, 
som han brændte. Dette har jeg hort 
fra paalidelige Kilder. Naar Bapti- 
sterne nu sige til de Hellige, at der 
] kke mere skal existere notret Præste- 



Erindringer fra Missionen i Skandinavien. 



domme, saa svare de Hellige og sige, 
at de (Baptisterne) have ikke alene 
et Præstedomme, men ofre tillige hele 
Brændofre. 

DetNæste af Interesse, som tildrog sig, 
var OffentliggjOrelsen af en Afhandling i 
Bladene, som forklarede, at „Kobner 
vilde blotstille „Mormonismens" ugu- 
delige Hensigter ved i tre efter hver- 
andre lolgende Aftener i Skuespiller- 
lokalet at la-se og forklare deres tid- 
ligere Historie i Nordamerika osv. 
osv. Den forste Aften overværedes 
hans Foredrag af Stadens ledende 
Mænd, men de andre to Aftener var 
der ikke ret mange tilstede. Imidler- 
tid havde Ministeren i Kjobenhavn 
skrevet til Borgmesteren om at give 
mig Frihed til at afholde Forsamlin- 
ger, ifolge den af Frederik d. 7de 
nylig udstedte Grundlov. Borgmeste- 
ren skrev mig et Brev til i Overens- 
stemmelse med Ministerens Ordre, og 
medens Kobner endnu holdt Foredrag 
i Skuespillerlokalet, lod jeg en Be- 
kjendtgj Oreise indrykke i Aviserne, 
sigende, at jeg nu havde Frihed til 
at afholde offentlige Forsamlinger igjen. 
Efter den Tid vare vore Moder godt 
besOgte saa længe jeg forblev der. 
Men mange af Folket og i Særde- 
leshed Baptisterne begyndte nu at 
sige, at fordi jeg ikke optraadte mod 
KObner i Skuespillerlokalet var jeg 
bange og turde ikke lade mine Lær- 
domme blotstille. Hertil svarede jeg 
offentlig ved atter at indrykke en Af- 
handling i Aviserne, hvori jeg frem- 
satte, at dersom Hr. Kobner vilde 
mode mig i en Forsamling paa et re- 
spektabelt Sted, vilde jeg bevise for 
ham og Enhver, som vilde overvære 
Modet, at vore Lærdomme stode i 
fuldkommen Harmoni med Bibelen, og 
at Baptisternes Kirke var ikke Kristi 
Kirke ; men medens hele Landet nu 
ventede paa et Svar fra Kobner, 
hOrte vi ikke Noget til ham, fOrend 
vi saa' hans Navn i Aviserne som 
Passager til Hamborg." 

Den 17de Marts, eller omtrent paa 
samme Tid som KObner indfandt sig 
i Aalborg, ankom ogsaa BrOdrene Chr. 
Christiansen og Chr. Larsen fra KjO- 



benhavn for at staa Broder Dykes bi 
i Raad og Daad. Efter sex Maane- 
der og tre Dages Ophold i Jylland 
tog Broder Dykes d. 14de April 1 851 
en rOrende Afsked med de Hellige i 
Aalborg og rejste til Slesvig. Han 
havde lagt Grundvolden til et stort 
Værk i den Del af Landet, og da han 
rejste, talte Menigheden i Aalborg og 
Omegn 91 Medlemmer. Under hans 
Ophold dersteds havde han ogsaa la. 
det trykke 1000 Traktater, som om- 
j handlede de Helliges Tro. Disse 
spredte han gratis omkring iblandt 
Folket. Ligeledes lod han 1000 bi- 
belske Henvisninger og 800 kronolo- 
giske Tabeller trykke. Foruden at 
sprede alle disse cirkulerede han og- 
saa 200 Traktater, som Snow havde 
sendt ham fra Kjobenhavn. 

Efter omtrent en Maaneds Fravæ- 
relse kom Dykes d. 18de Maj tilbage 
til Aalborg og aflagde Menigheden 
dersteds et kort BesOg. Den 23de s. 
M. rejste han atter til Slesvig. For- 
end han tog afsted var Halvparten af 
Menigheden forsamlet med ham til 
Afskedsmaaltid, hvorefter der foretoges 
en Udflugt til Anlæget udenfor Byen. 
Omringet af en Halvkreds af SOsken- 
de og Venner oploftede Dykes nu 
sine Hænder til Himmelen og forene- 
de sig med de Hellige i Bon. -Der- 
efter holdt han en Tale for de For- 
samlede og talte oplivende til de Hel- 
lige. Med glade Hjærter og Fryde- 
sang forlode de Hellige Anlæget. 

FORSTE MISSIONÆRER I FREDERICIA. 

10de Juni. Ældste P. O. Hansen 
og Præst Wm. Andersen ankom til 
Fredericia som Missionærer fra Kjo- 
benhavn, og den fOlgende Sondag (d. 
15de) afholdt de to smaa Forsamlin- 
ger paa et stort Lokale i et Hotel, 
som Værten Hr. Behring lod dem af- 
benytte. Efter at have afholdt nogle 
flere Forsamlinger og dObt to Indivi- 
der samt ordineret Johannes Larsen 
til Præst rejste Hansen d. 7de Juli 
tilbage til Kjobenhavn. 

FORFOLGELSE I AALBORG. 

22de Juni. Efter at Forsamlingen, 
som afholdtes paa de Helliges Lokale 



54 



Erindringer fra Missionen i Skandinavien. 



i Aalborg, var sluttet, kom tre Per- 
soner frem og begjærede Daalx H. 
P. Jensen og flere af Brødrene bleve 
enige om at gaa og døbe dem ved 
højlys Dag udenfor Byen i Fjorden. 
En stor Mængde Mennesker forsam- 
lede sig paa Stedet, og H. P. Jensen 
og Chr. Larsen bare Vidnesbyrd for 
dem. Strax opstod der en grusom 
Forfølgelse. Pøbelen slog og mishand- 
lede nemlig de Hellige paa det Fryg- 
teligste og forfulgte dem derpaa ind i 
Byen til deres Forsamlingssal i Slots- 
gade, hvor de odelagde Døre, Vinduer, 
Mob! er, KjØkkentØj o. s. v. samt bort- 
stjal baade Fødevarer og Penge. Forst 
Kl. ii om Natten blev Pobelen ad- 
spredt ved Politiets Mellemkomst. Den 
følgende Dag maatte Broder H. F. 
Petersen, som boede paa Salen, flytte 
bort med sin Familie for at undgaa 
videre Mishandling. Samme Dag bleve 
flere af de Helliges Huse beskadigede. 
Iblandt Andet bleve Vinduerne paa 
S. Thomsens Hus slaaet ind af Po- 
belen. Forfølgelse og Overfald af lig- 
nende Beskaffenhed gjentoges hver Af- 
ten til d. 29de Juni, og ved denne 
Tid havde alle de Hellige, paa meget 
faa Undtagelser nær, været udsatte 
for baade personlige Fornærmelser og 
Skade paa Ejendele. Der fandtes kun 
meget faa iblandt dem, som ikke havde 
faaet Døre og Vinduer slaaet ind, og 
de vare udsatte for Forfolgelse og 
Mishandling saa vel i deres Huse som 
paa Gader og Veje. 

Den 30te Juni kom Ældste Dykes, 
efter at have været en Tur i England 
og Tyskland, tilbage til Aalborg, Det 
Følgende er hans egen Beretning om 
Besøget: 

,,Fra Hamborg, hvor jeg landede 
om Morgenen d. 27de Juni, begav jes; 
mig strax paa Rejsen gjennem Landet, 
og ved at rejse Nat og Dag lykke- 
des det mig at naa Aalborg, min tid- 
ligere Arbejdsmark, men desværre 'for 
sildigt til at frelse den lille Flok fra 
et haardt Stod; thi en Forfølgelses- 
aand var opstaaet, og Pobelen havde 
forsamlet sig og sønderbrudt Vinduer- 
ne paa de Helliges Forsamlingshus 
samt odelagt hele Bohavet indenfor. 



Der fra havde Pøbelen fortsat deres 
Voldsomheder fra Hus til Hus, og de 
sondersloge Vinduerne paa næsten alle 
de Helliges Huse i Staden, medens 
de civile Au;hori(eter saa ; paa med 
tilsyneladende Ligegyldighed. 

Faa Dage efter at alt dette var 
foregaaet ankom jeg til Byen, og jeg 
havde ikke hort et Ord derom, før- 
end jeg stod ved Siden af Huset* 
hvor jeg saa ofte havde været for- 
samlet med de Hellige og hvor jeg 
havde prædiket Ordet til Syndere. Jeg 
overlader til Dem (Brevet var skrevet 
til Franklin D. Richards) at bedømme 
mine Følelser, da jeg i Stedet for at 
m6de de elskede Helliges glade Smil, 
saa' Vinduerne og Husets Bohave son- 
derslaaet; men der fandtes ingen Hel- 
lig til at byde mig velkommen, thi 
det var nu ikke forundt dem at vise 
sig paa Gaden uden at blive fornær- 
met og undertiden skammelig gjen- 
nem prygl et. 

Medens jeg saaledes dybt overvejede 
det Skete, nærmede en Politiembeds- 
mand sig og bad mig øjeblikkelig at 
komme til Borgmesterens Kontor, hvil- 
ket jeg gjorde. Borgmesteren sagde 
mig med bestemte Udtryk, at jeg 
maatte helst forlade Staden strax, th 1 
han vilde ikke love mig Beskyttelse 
mod Pøbelen en Time. Da et Damp- 
skib netop laa ved Skibsbroen og 
skulde afrejse til KjØbenhavn samme 
Dags Eftermiddag, gik jeg strax om- 
bord. Men Pøbelen, som havde faaet 
Kundskab om, at jeg var i Staden, 
begyndte at forsamle sig, og nogle af 
dem gik til Borgmesterens Kontor for 
at finde mig, men han fortalte dem, 
at han havde mig i Arresten. Andre 
gik til Skibet, men Kaptejnen sagde, 
at jeg havde forladt Fartøjet og var 
gaaet op i Byen, og saaledes søgte 
de forgjæves efter mig indtil Afsej- 
lingstiden endelig indtraf, og da tror 
jeg, at over 1000 Mennesker vare forsam- 
lede paa Skibsbroen. Jeg forblev nede 
i Kahytten indtil Skibet var i sikker 
Afstand fra Pøbelen; derpaa kom jeg 
op paa Dækket for at tage Situatio- 
nen i Betragning. Og eftersom jeg 
nu var befriet fra mine Fjender, gav 



ERINDRINGER FRA MISSIONEN I SKANDINAVIEN. 



55 



jeg Gud Æren. Skibet lagde til ved 
Hals, hvor H. P. Jensen, den præ- 
siderende Ældste, kom ombord. Han 
var bleven nOdsaget til at fly fra sit 
Hjem for at frelse sit Liv. Den føl- 
gende Dag (Iste Juli) landede vi i 
KjØbenhavn til de Helliges saa vel 
som vor egen store Glæde." 

Da Dykes og Jensen ankom til 
KjØbenhavn med den sørgelige Efter- 
retning om Forfølgelserne i Aalborg, 
var Erastus Snow endnu i England 
og P. O. Hansen i Jylland, men de 
Øvrige Brødre forenede sig i alvorlig 
Faste og Bøn paa de forfulgte Sø- 
skendes Vegne samt holdt Raad om 
hvad de skulde gjore. 

BREV FRA FORSGREN TIL SNOW. 

Ældste Forsgren skrev følgende Brev 
til Erastus Snow i England angaaende 
Forfølgelserne i Aalborg: 

„KjØbenhavn, d. iste_ Juli 1851. 
Elskelige Broder Snow! 
Da jeg ved Broder Dykes har mod- 
taget Nyheder fra Dem, benytter jeg 
med Glæde Lejligheden til at skrive 
Dem nogle faa Linier angaaende mig 
selv og Kirken her i Almindelighed. 
I Kjøbenhavns Gren hersker der Fred 
og Enighed * * Broder Dykes 

tilligemed Broder H. P. Jensen an- 
kom her til i Morges fra Aalborg med 
Dampskibet „Juno." * * s Den 
lille Menighed i Aalborg har været 
underkastet en frygtelig Storm i Lo- 
bet af de sidste otte eller ni Dage, 
hvorom Bladene maaske vil give dem 
Underretning førend dette Brev naar 
Dem. Søndag d. 22de Juni tog Æld- 
ste Jensen og hans Brødre i Præste- 
dømmet den Beslutning, at de vilde 
gaa og forrette Daab paa et offent- 
lig Sted ved Sokanten (Limfjorden , 
hvilket havde til Følge, at en stor^ 
Mængde Mennesker, baade Store og 
Smaa, Gamle og Unge, forsamlede sig 
paa Stedet. Brodrene Larsen og Jen- 
sen bare Vidnesbyrd for Mængden om 
Sandheden , i Overensstemmelse med 
Aanden af Mormons Bog, og bad 
Folket fly fra Djævelens Kirke, samt 
fortalte dem, at deres Præster, som 



optraadte i Landets prægtige Templer, 
vare Hedninger osv. 

Herover bleve de VJgudelige for- 
bitrede og grebe en af Brødrene, som 
de fremførte for den ledende Præst i 
Byen. Hele Pøbelen samlede sig om- 
kring dennes Bopæl for at se, hvad 
han vilde sige og gjØre. Præsten 
raabte med F#gt og Rædsel: „Bort 
med ham." Nogle af de Hellige søgte 
Beskyttelse i Broder Olsens Hus, 
men paa Vejen der til bleve de ste- 
nede og kastede i Grøfterne, og Klæ- 
derne bleve revne af Flere. Pøbelen 
forføjede sig dernæst til de Helliges 
Forsamlingslokale og begyndte at Øde- 
lægge Bygningen. Alle Vinduerne bleve 
sonderslaaede ligesom med et eneste 
Slag, og Dorene reves af deres Hængs- 
ler. Søster Petersen, som benyttede 
et lille Værelse ved Siden af Lokalet, 
slap ud gjennem Vinduet med et 
Spædebarn i Armen * * * Politiet 
og Soldaterne i Staden bleve tilsidst 
udkommanderede for at skulle standse 
Optøjerne, men dette lod sig først 
gjore da Himmelens Artilleri blev sat 
i Virksomhed. Skarpe Lyn, frygtelig 
Torden og en Øsende Regn overfaldt 
Voldsmændene og fik dem til at sprede 
sig for Natten. Den følgende Dag 
fortsatte de deres barbariske Handlin- 
ger med forøget Iver; alle Vinduerne 
paa de Helliges Huse bleve ituslagne, 
og nogle af Kvinderne bleve tagne og 
behandlede paa en brutal Maade. Si- 
den Oprøret begyndte have alle de 
Hellige været underkastede mer eller 
mindre Overlast. Ældste Jensens Jærn- 
stoberi i Nørre Sundby har været 
truet, men det staar endnu. De Hel- 
liges Forsamlingshus blev berøvet Ta- 
get og en Del af Murene blev ned- 
revet. 

I ni Dage har Byen været i en fryg- 
telig Oprørstilstand. Politiembedsmæn- 
dene kivedes indbyrdes med dem selv 
og ligeledes Borgerne; de lavere Klas- 
ser sloges med hverandre. Broder Dy- 
kes ankom der til i Gaar, men blev 
øjeblikkelig grebet og bragt ombord 
paa Dampskibet, saa at ingen af de 
Hellige kunde komme til at tale med ham. 
(Fortsættes.) 



56 



Redaktion sbemærkninger. 






'WMMfWm, 



Et Maanedsskrift. 



ANDEEW JENSON, 

Redaklor og Udgiver. 



NS] 



SUBSKRIPTIOITSPEIS: 

En Dollar og fem og tyve Cents om Anret 

i Forskud. 

Enkelte Numre ti Cents. 



Salt Lake City, 



April 1882. 



EDMUNDS BILL. 
Da det er ganske sandsynligt, at 
Edmunds Bill, der nu er bleven til 
Lov, om end konslitutionsstridig, ikke 
alene vil være af Vigtighed for Øje- 
blikket, men at den i Fremtiden vil 
blive af historisk Betydning, ville vi 
her i fri Oversættelse gjengive den i 
sin Helhed: 

ET LOVUDKAS T, 
Til at forandre Sektion 5352 af 
de Forenede Staters reviderede 
Love, med Hensyn til Bi- 
gami og andre Ting. 

De Forenede Staters Senat og Re- 
præsentanthus, samlet til Kongres, be- 
stemmer herved, at Sektion 5352 af de 
Forenede Staters reviderede Love skal 
forandres saaledes, at den læses som 
folger: 

Par. 1. Enhver gift Person, som i 
noget Territorium eller paa noget an- 
det Sted, hvor de Forenede Stater har 
uindskrænket Jurisdiktion, herefter æg- 
ter en Anden, enten gift eller ugift, 
og enhver Mand, som herefter paa en 
og samme Dag ægter flere end én 
Kvinde, er skyldig i Polygami og skal 
straffes med en Mulkt, der ikke maa 
overstige 500 Dollars, og Fængsel, der 
ikke maa vare længere end 5 Aar; 
men denne Paragraf skal ikke indbe- 
fatte saadanne tidligere gifte Personer, 
hvis Mænd eller Koner have været 
fraværende i fem efter hverandre fol- 
gende Aar, naar Paagiældende ikke 
har vidst om den Fraværende var le- 



vende, men derimod troede den at 
være dod; ej heller skal den indbefatte 
Saadanne, hvis tidligere Giftermaal har 
været oplftst af en dertil bemyndiget 
Domstol, eller Nogen, hvis tidligere 
Giftermaal en lovlig Ret har erklæret 
ugyldigt. 

Par. 2. Ovenstaaende Bestemmelse 
skal ikke lægge nogen Hindring i 
Vejen for at sagsoge eller straffe Over- 
trædelser, som allerede have været be- 
gaaede imod den Sektion af Loven, som 
ffirste Paragraf af dette Lovforslag 
forandrer. 

Par. 3. Dersom nogen Mandsper- 
son i et Territorium eller paa noget 
andet Sted, hvor de Forenede Stater 
har uindskrænket Jurisdiktion, herefter 
har Samkvem med flere end én Kvinde, 
saa skal han betragtes som en Over- 
træder, og efter at hans Brode er 
bleven bevist, skal han straffes med 
en Mulkt, der ikke maa overstige 300 
Dollars, eller Fængsel, der ikke maa 
vare længere end sex Maaneder, eller 
med baade Mulkt og Fængsel, ifOlge 
Dommerens Godtbefindende. 

Par. 4. Beskyldninger for hvilke som 
helst eller alle de i denne Akts forste 
og anden Paragraf nævnte Overtræ- 
delser kunne blive forenede i en og 
samme Anklage. 

Par. 5. I hvilken som helst Sag un- 
der de Forenede Staters Love for Bi- 
gami, Polygami eller ulovligt Samliv 
skal folgende Punkter være tilstræk- 
kelig Grund til at anklage hvem som 
helst, der er bleven udnævnt til Ju- 
rymand eller Suppleant: FOrst, at han 
lever eller har levet i UdOvelsen af 
Bigami, Polygami eller ulovligt Sam- 
liv med flere end én Kvinde, eller at 
han er eller har været skyldig i Over- 
trædelse, som er strafbar under nogen 
af de ovenstaaende Paragrafer, eller 
• folge Paragraf 5352 af de Forenede 
Staters reviderede Love, eller Loven 
af iste Juli 1862, betitlet „En Akt til 
at straffe og forhindre Udovelsen af 
Polygami i de Forenede Staters Ter- 
ritorier og paa andre Steder, samt til 
at misbillige og ophæve visse af Utah 
Territoriums lovgivende Forsamling 
vedtagne Love." For det Andet, at 



Redaktionsbemærkninger. 



57 



han tror det er rigtigt for en Mand 
at have flere end én levende og ikke 
fraskilt Hustru paa en og samme Tid, 
eller at have Samkvem med flere end 
én Kvinde; og Enhver, som fremstil- 
ler sig eller tilbydes som Jurymand 
eller Suppleant, der bliver anklaget 
for nogen af de ovennævnte Overtræ- 
delser, kan under Ed blive tilspurgt 
angaaende hvor vidt der er Aarsag 
til saadan Anklage, og andre Beviser, 
som ville kaste Lys paa Sagen, kunne 
fremføres, og Sagen skal afgjores ved 
Retten. Men i Henseende til det 
forstnævnte Punkt skal den anklagede 
Person ikke være tvungen til at svare, 
dersom han under Ed erklærer, at han 
vægrer sig fordi hans Svar vilde ud- 
sætte ham for Tiltale. Dersom han 
svarer saaledes, skal hans Erklæring 
ikke anvendes som Vidnesbyrd i no- 
gen Kriminalsag imod ham for no- 
gen Overtrædelse, som nævnes i iste 
og 3die Paragraf af denne Lov. Men 
dersom han nægter at svare uden at 
angive nogen Grund, skal han forka- 
stes som En, der er uskikket til at 
gjflre Tjeneste som Jurymand. 

Par. 6. Præsidenten er herved be- 
myndiget til at frikjende saadanne 
Overtrædere, som fOrend Vedtagelsen 
af denne Lov have gjort sig skyldige 
i Bigami, Polygami eller ulovligt Sam- 
liv, paa saadanne Betingelser og un- 
der saadanne Indskrænkninger, som 
han maa finde for godt; men ingen 
saadan Frikjendelse skal forblive i 
Kraft, medmindre Betingelserne- derfor 
blive iagttagne. 

Par. 7. B5rn, som ere fOdte under 
saadanne bigamiske eller polygamiske 
Ægteskabsforhold, som kjendes under 
Navn af Mormon-Ægteskab, i saadanne 
Tilfælde^ hvor Ægtevielsen er bleven 
udfOrt i Overensstemmelse med Mor- 
monsektens Ceremonier i nogen af de 
Forenede Staters Territorier, erklæres 
herved for ægte, forudsat at saadanne 
Bern blive fodte inden den iste Ja- 
nuar 1883. 

Par. 8. Ingen Polygamist, Bigamist 
eller nogen Mandsperson, som forer 
Samliv med flere end én Kvinde, og 
ingen Kvinde, som har Samkvem med 



de i denne Paragraf beskrevne Perso- 
ner i noget Territorium eller paa noget 
Sted, hvor de Forenede Stater har uind- 
skrænket Jurisdiktion, skal være beret- 
tiget til at stemme ved Valg, som maatte 
blive holdte i noget saadant Territorium 
eller paa noget andet Sted, eller være 
beretliget til at vælges eller beskik- 
kes eller til at beklæde noget offent- 
ligt Embede, eller indehave nogen 
Tillids- eller Ærespost i, under eller 
for noget saadant Territorium el- 
ler Sted, ej hellerunder de Forenede 
Stater. 

Par. 9. Alle Registrator- og Valg- 
embedsmænd af enhver Slags i Terri- 
toriet Utah erklæres herved for ledige, 
og alle Pligter, henhørende til de 
Stemmeberettigedes Registrering, Ord- 
ningen af Valg, Antagelsen og For- 
kastelsen af Stemmer, Tællingen og 
Oftentliggjorelsen af samme samt Ud- 
stedelsen af Valgbeviser eller andre 
Valgdokumenter i nævnte Territorium^ 
skal, indtil andre Bestemmelser træffes 
af Territoriets lovgivende Forsamling, 
saasom herefter i denne Paragraf 
bestemmes, udffires ifOlge de Forenede 
Staters og nævnte Territoriums existe- 
rende Love af passende Personer, som 
skulle beskikkes til at beklæde saa- 
danne Embeder og udftire saadanne 
Pligter af et Raad, bestaaende af fem 
Mænd, der skulle udnævnes af Præ- 
sidenten efter Senatets Vejledning og 
Samtykke. Ikke flere end tre af 
nævnte Raad skal være Medlemmer 
af et og samme politiske Parti; et 
Flertal af dem skal danne et Kvorum. 
Medlemmerne af nævnte Raad, der 
saaledes beskikkes af Præsidenten, 
skulle erholde 3000 Dollars hver om 
Aaret i Lon, og de skulle vedblive i 
deres Embeder indtil Territoriets lov- 
givende Forsamling har taget Forholds- 
regler for at besætte saadanne Embe- 
der, som heri bestemmes. Territoriets 
Sekretær skal fungere som Sekretær 
for nævnte Raad og holde en Opteg- 
nelse over dets Forhandlinger samt 
attestere dets Foretagender. Resulta- 
tet af Stemmegivningen for Medlemmer 
til Territoriets lovgivende Forsamling 
skal ogsaa indsendes til nævnte Raad, 



58 



BIOGRAFISKE SRIZZER. 



der skal understige alle Indberetninger 
og udstede Valgbeviser til saadanne 
valgberettigede Personer, som have 
været valgte paa lovlig Maade. Disse 
Valgcertifikater skulle være det eneste 
Bevis for saadanne Personers Ret til 
at have Sæde i Legislaturen. Nævnte 
Raad af fem Mænd skulle ikke forhin- 
dre Personer, som i andre Henseender 
ere berettigede dertil, fra at stemme ved 
Valgene, paa Grund af deres Tro an- 
gaaende Bigami eller Polygami, ej heller 
skulle de nægte at tælle saadanne 
Stemmer paa Grund af Meninger, som 
de, der gave dem, monne nære med 
Hensyn til Bigami eller Polygami ; men 
enhver lovgivende Forsamling, efter at 



den er organiseret, skal have Ret til 
at bedtimme, hvorvidt dens Medlemmer 
have været lovlig valgte og ere i Be- 
siddelse af de ntidvendige Egenskaber. 
Ved eller efter det ftirste Mode af den 
lovgivende Forsamling, hvis Medlem- 
mer ere blevne valgte ifolge denne 
Lovs Forordning, kan nævnte Forsam- 
ling'vedtage saadanne Lovbestemmelser, 
som maa anses for passende og som 
staa i Harmoni med Territoriets orga- 
niske Akt samt stride ikke mod 
andre af de Forenede Staters Lo- 
ve , med Hensyn til Besættelsen 
af de Embeder i Territoriet, som 
nu ved dette Lovforslag erklæres 
ledisre. 



BIOGRAFISKE SKIZZER. 

(Fortsat fra Side 47.) 



RASMUS PETERSEN. 

Rasmus Petersen er ftidt i Sandby 
paa Sjælland d. 28de Januar 1808 af 
temmelig formuende Forældre og fik 
som Dreng en almindelig Landsby Sko- 
leundervisning. Indtil han var 22 
Aar gammel arbejdede han hjemme hos 
sine Forældre, der ejede en anselig 
Bondegaard, og fra sit 17de Aar be- 
syrede han Gaarden, da Faderen som 
Folge af Saar, som- han havde faaet 
under Slaget ved Kjobenhavn d. 2den 
April 1 80 1, var svagelig og uskikket til 
haardt Arbejde. Om Sommeren 1830 
rejste han til Kjobenhavn for at ind- 
træde i Millitærtjenesten, men efter to 
og et halvt Aars Ansættelse ved 2det 
Livreregiment, forlod han Soldaterstan- 
den og tilbragte derefter omtrent 10 
Aar som Tjener hos flere forskjellige 
Herskaber i Kjobenhavn, indtil han i 
1843 ved en Grosserer Fibigers Hjælp 
blev etableret som Mel- og Grynhand- 
ler paa Gammeltorv Nr. 37. Omtrent 
paa samme Tid giftede han sig med 
Ingerline Jakobine Jakobsen, der er 
fodt i Lidktiping, Sverige, d. 13de Fe- 
bruar 1808. 

Petersen var fremdeles beskjæfti- 
get med ovennævnte Handelsforret- 
ning i 1 85 1, da han og Hustru ftirst 



bleve bekjendte med Erastus Snow og 
de andre Brodre, som Aaret i Forvejen 
vare ankomne fra Amerika. Allerede 
efter at have overværet to af de Sidste- 
Dages Helliges Forsamlinger var Sti- 
ster Petersen overbevist om Evange- 
liets Sandhed og blev selvfolgelig dobt 
af Ældste John E. Forsgren d. 14de 
Maj 1 85 1. Petersen selv blev dobt af 
Forsgren en Uge efter, eller d. 21de 
s.. M. Samme Aften, som Soster Pe- 
tersen blev indlemmet i Menigheden 
ved Daab, var Erastus Snow og flere 
af de andre Brodre ifolge Indbydelse 
forsamlede i Petersens Hus, og medens 
de allesammen sadde ved Bordet og 
spiste Aftensmad, bemærkede Petersen 
til sin Hustru: „Véd De hvad Datum 
vi skrive i Dag. Erindrer Du ikke, 
at det netop er den 14de Maj." Ved 
denne Paamindelse kom hun sirax en 
Drtim ihu, som hun havde havt et Aar 
i Forvejen og som hun nu fortalte det 
lille Selskab omtrent som ftilger: 

,. Natten efter d. 14de Maj 1850 havde 
jeg en mærkværdig Drom. Jeg syntes 
jeg var ude at rejse og havde en lang 
Vej at gaa, og dog vidste jeg ikke, 
hvor jeg skulde begive mig hen. Hel- 
ler ikke saa' jeg Nogen, som kunde 
vejlede mig. Imidlertid kom jeg til en 



Biografiske Skizzer. 



59 



stor gron Eng, hvor der hist og her 
fandtes nogle Træer, og idet jeg fort- 
satte min Gang naaede jeg en stor Ka- 
nal, hvori der fandtes dejligt klart og 
rindende Vand. Jeg var fremdeles 
alene og vidste derfor ikke, hvorledes 
jeg skulde komme over, hvorfor jeg 
blev meget bekymret, thi jeg syntes 
at hore en Rost, som erklærede, at 
hvis jeg ikke kom over Kanalen, vilde 
jeg blive evig fortabt. Medens jeg 
nu stod og græd bitterlig samt bad 
til Gud om at hjælpe mig, saa at jég 
ikke skulde blive fortabt, fik jeg plud- 
selig Oje paa to unge Mænd, der 
strax kom hen til mig og spurgte mig 
hvorfor jeg græd. Jeg fortalte dem 
Aarsagen med Taarer i Ojnene, og 
de tilbode derpaa uden videre at ville 
hjælpe mig over. De toge mig ved 
hver sin Arm og bragte mig i god 
Behold til den anden Side. Jeg telte 
mig naturligvis meget taknemmelig for 
denne deres beviste Godhed mod mig, 
og det Næste jeg tænkte paa var, 
hvorledes jeg skulde kunne godtgjere 
dem for deres Velgjerning. Men jeg 
opdagede nu til min store BediOvelse, 
at jeg Intet havde med mig, som jeg 
kunde give dem. Paa min Undskyld- 
ning desangaaende svarede de, at de 
ikke vilde have Noget, men enskede 
derimod, at jeg skulde huske paa 
dem om et Aar fra den Tid af. Dette 
lovede jeg med storste Beredvillighed. 
De gjentoge imidlertid deres Forlan- 
gende to elier tre Gange, og jeg lo- 
vede hver Gang, at jeg sikkert skulde 
erindre dem samt deres Velgjerning 
mod mig. Derpaa vaagnede jeg og 
fortalte strax Drammen til min Mand 
og forlangte af ham, at naar disse to 
Mænd, som jeg havde set i Drom- 
men og hvis Udseende jeg beskrev, 
kom til os, skulde han modtage dem 
vel og give dem det Bedste, Huset 
formaaede." 

Nævnte Aften, efter at SCster Pe- 
tersen var bleven dobt, gjenkjendte 
hun tydeligt disse to Mænd i Brodre- 
ne Erastus Snow og P. O. Hansen, 
der nu strax af hende og hendes 
Mand, som endnu ikke var debt, bleve 
indbudte til at komme og bo hos dem. 



Dette venlige Tilbud modtoge Bro- 
drene med Glæde, og saa snart Era- 
stus Snow i Begyndelsen af August 
Maaned (1851) var kommen tilbage fra 
sin Tur til England, flyttede han samt 
BrOdrene Hansen og Forsgren fra Fa- 
milien Malling til Petersens Hus, hvor 
de nu boede i omtrent syv Maaneder, 
indtil Broder Petersen tilligemed sin 
Familie emigrerede til Utah. 

Den Aften Petersen blev dobt fulgte 
flere af hans Bekjendte med for at være 
Vidne til hvad der skulde gaa for sig. 
Iblandt disse var der en ung Mand ved 
Navn Bastion, som medens Forsgren 
forrettede Daabsceremonien affyrede et 
Pistolskud ud over Vandet, hvor Hand- 
lingen foretoges, ligesom for at ville 
spotte derover. Paa Hjemvejen bemær- 
kede nogle af Brodrene, at en eller anden 
Ulykke sikkert vilde ramme Fyren, 
der saaledes vovede at haane en hel- 
lig Handling. Dette lod heller ikke 
længe vente paa sig, thi tre Dage efter, 
da Bastion med et Skydevaaben gjorde 
Forsog paa at dræbe en Rotte i Bag- 
huset, gik Skuddet af i Utide og be- 
skadigede hans ene Haand i den Grad, 
at- han mistede tre Fingre. Senere gik 
der Inflammation i Saaret, hvilket efter 
en kort Tids Forleb blev Aarsag til 
hans Ded. 

Til Oktober Flyttedag maatte Peter- 
sen forlade sin Forretning paa Gam- 
meltorv, da Grossereren, for hvem han 
drev Forretningen, var en stor Fjende 
af Mormonerne og vilde ikke have 
Noget med saadanne Folk at bestille. 
Han fortsatte imidlertid en indbringende 
Forretning som Kornhandler i Brolæg- 
gerstræde Nr. 80, hvor BrCdrene frem- 
deles boede hos ham. 

Under sit korte Ophold i Kjebenhavn 
efter sin Indlemmelse i Kirken virkede 
Petersen flittigt i Forening med sine 
Bredre for Udspredelsen af Evangeliets 
Principer. Han besegte ogsaa flittigt 
de Hellige i deres Huse, præsiderede 
over en af Bedeforsamlingerne samt 
tog virksom Del i Menighedens finan- 
cielle Affærer. Han blev ligeledes un- 
derkastet betydelig Forfolgelse. Saa- 
ledes var han en Gang om Efteraaret 
1851 tilstede paa en Forsamling paa 



60 



BIOGRAFISKE SKIZZER. 



Kristianshavn, da der ligesom flere 
Gange tidligere blev stor Pobeloplob. 
Efter at det endelig var lykkedes Brø- 
drene at skaffe Orden tilveje paa Lo- 
kalet og Forsamlingen var sluttet, be- 
gav Broder Petersen sig i Forening 
med Erastus Snow paa Hjemvejen, 
men da de havde gaaet nogle Skridt 
traf de en Vægter, som fortalte dem, 
at 12 Mænd stode og ventede paa dem 
nede ved Broen for at ville kaste dem 
i Vandet, naar de paa Hjemvejen gik 
forbi. De toge Vægterens Vink og 
gik hjem ad en Omvej, hvorved de 
undgik deres Forfølgere, der stode og 
ventede paa dem til Kl. 2 om Natten. 
Den 31te Januar 1852 forlod Broder 
Petersen tilligemed sin Hustru og syv 
andre unge Medlemmer af Menigheden 
Kjobenhavn og rejste hjem til Zion 
som en FOrslegrode af de mange Tu- 
sinder, der siden ere emigrerede fra 
Skandinavien. I Liverpool traf de, ef- 
ter at have ventet en Maaned, sammen 
med 19 andre emigrerende Hellige fra 
Kjobenhavn, og det lille Kompagni, 
der nu talte 28 Sjæle og stod under 
Ole U. C. Monsters Ledelse, forlod 
Liverpool i Marts Maaned og rejste 
over New Orleans og St. Louis til 
Kanesville eller Council Bluffs, hvor fra 



de fortsatte Rejsen med Oxer og 
Vogne i Forening med et storre Antal 
engelske Emigranter og ankom til 
Saltsodalen d. 16de Oktober 1852. 

Efter Ankomsten til Dalen boede 
Petersen og Hustru den første Vinter 
hos Broder Snow i Staden, og det føl- 
gende Foraar flyttede de ud paa den- 
nes Landejendom et Par Mile mod Syd, 
hvor de forbleve i tre Aar og dyrkede 
Snows Jordejendom. Som Vederlag 
fik de en vis Part af hvad de avlede. 
Derefter kjobte Petersen sig 10 Akres 
Land lidt syd for Snows Ejendom o« 
byggede sig et Hus, hvor han og Fa- 
milie boede til Foraaret 1858, da Sol- 
daterne kom ind og Folket som Ftilge 
af Fjendtlighederne rejste mod Syd. 
Da flyttede Petersen til Pleasant Grove, 
Utah County, hvor han har boet hele 
Tiden siden. Broder Petersen har i 
Lobet af de mange Aar, han har boet 
i- nævnte By, indehavt mange forskjel- 
lige Tillidsposter. Iblandt Andet har 
han siden Efteraaret 1858 fungeret som 
Lærer i Wardet og omtrent ligesaa 
længe præsideret over den skandinavi- 
ske Forsamling. Han er fremdeles en 
af Byens ansete og agtværdige Bor- 
gere. 

(Fortsættes.) 



ÆLDSTE CHR. (J.) LARSENS SKRIVELSER. 



Jeg var en af de Fire, som bleve 
dflbte af Ældste P. O. Hansen Man- 
dag Aften d. 19de August 1850, og 
jeg erindrer endnu meget vel den 
Umage, som de allerede Frafaldne 
gjorde sig for at overtale os til ikke 
at gaa over til de ,, amerikanske falske 
Profeter," som de kaldte Snow og 
hans Bredre; men deres Bestræbelser 
havde slet ingen Indflydelse paa mig, 
da jeg allerede havde erholdt et Vid- 
nesbyrd for mig selv angaaende Sand- 
heden af Evangeliet, som jeg for før- 
ste Gang havde Iført forklaret af Æld- 
ste George P. Dykes Torsdagen i For- 
vejen. Stindag d. 25de August fik jeg 
af Erastus Snow Haandspaalæggelse 
for Anammelsen af den Hellieaands 



Gave, og jeg erindrer, at Indsamlings- 
aanden hvilede paa mig, da jeg gik 
hjem fra Forsamlingen, Et inderligt 
Onske om at ville samles med et Folk, 
som alle troede og forstode Ordet saa- 
ledes som jeg nu kjendte og forstod 
det, kom uvilkaarligt til mit Sind; 
men jeg tænkte, at dette mit Onske al- 
drig kunde opnaaes, thi jeg havde den 
Gang ikke Iført et Ord om Indsam- 
lingen. 

I Oktober Maaned blev jeg ordine- 
ret til Diakon af John E. Forsgren, me- 
dens Broder Snow var i England, og 
nu begyndte Fristeren for Alvor at an- 
gribe mig. Jeg syntes, at jeg var om- 
ringet af alle Djævelens Hærskarer, 
der fremstillede for mit Sind ethvert 
ondt Ord, som jeg nogensinde havde 



ÆLDSTE CIIR. (j.) LARSENS SKRIVELSER. 



61 



bfirt. Je,^ bad til Herren og kæm- 
pede mod denne ubehagelige Indfly- 
delse baade ved Dag og Nat, og 
baade hjemme og ude, indtil Sveden 
bogstavelig rullede mig ned ad Ryg- 
gen; men det var mig ikke muligt at 
faa Magt over den, førend Broder 
Snow kom tilbage fra England. Da 
traf det en Aften i en Raadsforsamling, 
at han talte om onde Aanders Indfly- 
delse og sagde iblandt Andet, at nogle 
Aander kunne ikke overvindes uden 
ved Faste og Bon. Jeg betragtede 
dette som Svar paa mine Bønner til 
Herren og besluttede nu at faste i tre 
Dage og anvende denne Tid til at be- 
stige og opmuntre de Hellige. Da gav 
Herren mig Sejr over det Onde. Saa- 
ledes beredte Herren vore unge Hjær- 
ter for det Arbejde, som han havde 
for os at udføre, samt inspirerede hans 
Tjenere til at give os saadan Fede, som 
vi havde Behov. 

En Gang den følgende Vinter sendte 
Præsident Snow Broder Aagren og 
mig til Kongen med en Ansøgning, i 
hvilken vi bade om Beskyttelse under 
Afholdelsen af vore religiøse Forsam- 
linger, thi Forfolgelsen mod os var 
netop meget haard paa den Tid. Det 
lykkedes Broder Aagren at faa Ansog- 
ningen og en Mormons Bog overleve- 
ret til Kongen. 

I Marts 1851 blev jeg i Forening med 
Ældste Chr. Christiansen sendt til Aal- 
borg for at hjælpe Broder Dykes med 
Evangeliets Forkyndelse dersteds. Vi 
forlode Kjobenhavn d. I3de(?) Marts, 
men maatte vente to Dage i Korsør 
forend vi kunde faa Dampskibslejlighed 
til Aarhus. Paa denne Rejse forfattede 
Broder Christiansen den velbekjendte 
Salme: ,, Fader vor i Himlen, Dig an- 
raabe vi" osv. Vi ankom til Aalborg 
d. 17de og begyndte strax vor Missi- 
onsvirksomhed. 

Den 22de Juni begyndte en stor For- 
følgelse i Aalborg, undei hvilken vor 
Forsamlingslokale bleve odelagt, de 
Helliges Vinduer ituslagne og mange 
af Menighedens Medlemmer frygtelig 
fornærmede. Om Aftenen bleve Solda- 
terne nok udkommanderede for at 
skulle underkue Oprøret, men omtrent 



samtidig med deres Ankomst til Skue- 
pladsen for de begaaede Voldsomheder 
opkom der et frygteligt Uvejr, ledsa- 
get af en saadan Torden og Lynild, 
som jeg aldrig før havde set Mage 
til. Dette fik vore Forfølgere til at flygte 
hver til Sit. Uagtet det for en kort 
Tid saa' ud som om de Hellige skulde 
blive aldeles tilintetgjorte, bleve Ingen 
tilføjede nogen videre legemlig Skade. 
Søster Mathilda Petersen, som laa i 
Barselseng i et Værelse ved Siden 
af Salen, maatte bæres ud af Huset. 
Pøbelen gjentog deres Lovløsheder de 
sex følgende Aftener, idet de gik fra 
Hus til Hus og sloge Vinduerne itu 
samt fornærmede og mishandlede de 
Hellige paa forskjellige Maader baade 
i Aalborg og Nørre Sundby. Forstan- 
der H. P. Jensen blev nødsaget til at 
forlade sit Hjem og flygte til Kjo- 
benhavn. 

Den 3clie Juli, efter at Ophidselsen 
tildels havde lagt sig, aflagde jeg mit 
første Besøg til Nørre Sundby for at 
besøge de derværende Hellige og især 
Broder Jensens Familie, som havde fire 
Børn syge og sengeliggende. Medens 
jeg stod paa Færgebroen cg ventede 
paa Lejlighed til at komme over Fjor- 
den, overhørte jeg en Samtale mellem 
Færgemcendene, der drejede sig om at 
kaste mig overbord; men jeg oploftede 
mit Hjærte i inderlig Bøn til Gud, og 
da en af Mændene, som var bleven 
udvalgt til at skulle kaste mig ud, 
skred til at ville gjØre sin Gjerning, 
var der Noget, der slog ham tilbage, 
efter at han var kommen mig paa et 
par Alen nær, saa at han opgav sit 
Forsæt. Man gjorde mig derpaa ikke 
oftere noget Ondt. Jeg kom lykkelig 
og vel over Vandet, velsignede Bro- 
der Jensens Børn , som alle bleve 
raske, og Evangeliet vedblev at sprede 
sig ligesom Sennepskorn, naar Stok- 
ken røres af en stærk Vind. 

Den 16de, 17de og iSde August 
overværede jeg en Konference i Kjo- 
benhavn, i hvilken jeg blev ordineret 
til Ældste og i Forening med Præst 
Wm. Andersen beskikket til at rejse 
som Missionær til min Fodeegn, nemlig 
Greis ved Veile. Broder Snow gav 



G2 



ERINDRINGER FRA MARTS. 



mig Frihed til at besoge de Hellige i 
Hovedstaden gjennem Ugens Løb, saa 
at jeg kunde overvære Forsamlingen 
den følgende Søndag. Dette Tilbud 
modtog jeg med Glæde, men Dagen 
efter at jeg under Præsident Snows 
Hænder havde modtaget min Velsig- 
nelse, var der Noget, der ligesom 



hviskede til mig, at jeg skulde be- 
nytte den allerførste Lejlighed til at 
gaa til min nye Arbejdsmark. 

Jeg opsøgte strax Broder Snow og 
fortalte ham mine Følelser. Han sagde, 
at jeg skulde adlyde Aandens Stemme, 
gaa og blive velsignet. 

(Fortsættes.) 



ERINDRINGER FRA MARTS. 



UTAH. 

Utahs Legislatur hævede sine Mo- 
der d. i ode Marts efter 60 Dages 
Session, den længste, der nogensinde 
har været holdt i dette Territorium. 
Der blev vedtaget 72 Lovforslag, af 
hvilke 16 dog bleve forkastede af 
Guvernøren. Iblandt Andet nægtede 
denne Embedsmand at underskrive en 
Bill, cler ydede 40,000 Dollars af Ter- 
ritoriets Midler til Opforeisen af det 
allerede paabegyndte Universitet i Salt 
Lake City. Af de Love, der fik hans 
Underskrift var ogsaa en, som dannede et 
nyt County i det sydlige Utah under 
Navn af Garfield County. Utah be- 
staar altsaa nu af 24 Countier. 

Forend Legislaturen adskiltes vedtog 
den nogle Resolutioner til den Effekt, 
at en Konvention, bestaaencte af 72 
Repræsentanter fra Territoriets 23 
Countier, skulde træde sammen i Salt 
Lake City d. 10de April næstkom- 
mende, i den Hensigt at udarbejde en 
Konstitution for en Statsregjering for 
U~tah. Hensigten hermed er at ansøge 
Forbundsregjeiingen endnu en Gang 
om Utahs Optagelse i Lhiionen som 
Stat. 

Richard V. Morris, Biskop i 19de 
Ward, Salt Lake City, døde d. 12te 
Marts af Lungesot. Han var født i 
Wales d. 23de September 1830, annam- 
mede Evangeliet i 1849, emigrerede til 
Utah i 1855, og havde i fire Aar fun- 
geret som Biskop for 19de Ward. Han 
efterlader sig to Hustruer og tolv Børn. 

I Løbet af Marts Maaned fandt flere 
Indbrudstyverier Sted i Salt Lake City, 



Kaysville, Ogden, Levan og paa an- 
dre Steder. Nogle af Forbryderne ere 
blevne grebne og indespærrede i 
Fængsel. 

WASHINGTON, D. C. 

Den berygtede Edmunds Bill blev d. 
14de Marts vedtaget af Repræsentanthu- 
set med 199 Stemmer mod 42 i bestemt 
samme Form, som den udgik fra Senatet. 
Flere Medlemmer fra den demokratiske 
Side af Huset foreslog nogle Foran- 
dringer og holdt kraftige Taler imod 
den, men Majoriteten modsatte sig Æn- 
dringer af hvilketsomhelst Slags, og 
vilde have den igjennem netop som den 
var. Følgen heraf blev en Uorden og 
Strid, som man næppe nogensinde for 
har været Vidne til i de Forenede Sta- 
ters Kongres. Nogle faa Dage senere blev 
Billen underskrevet af Præsidenten, og 
saaledes sattes i Kraft en af de mest 
uretfeerdige og frihedskrænkende Love, 
som nogensinde har vanæret dette lov- 
priste Frihedens Land. 

NEBRASKA. 

I Begyndelsen af Marts Maaned gjorde 
omtrent 80 Arbejdere paa M. & B. 
Banen Strike, og en hel Del Andre 
fulgte strax deres Exempel. Da der 
senere engageredes Arbejdskræfter fra 
Plattsmonth bleve Omaha-Arbejderne 
forbitrede, og d. 8de Marts droge flere 
tusinde Mennesker ned til Arbejds- 
pladsen og drev de Fremmede bort 
med Magt samt odelagde en Del Jern- 
baneselskabet tilhørende Værktøj osv. 
Authoriteterne i Omaha henvendte sig 
nu til Militæret for Hjælp, da de selv 
vare ude af Stand til at dæmpe Oprø- 
ret. Den folgende LØrJag (d. 1 1 te) 



ERINDRINGER FRA MARTS. 



63 



kom derfor flere Kompagnier Soldater 
til Byen og Ordenen blev strax gjen- 
oprettet. En gammel Mand, der paa 
en højst ufornuftig Maade satte sig op 
mod Soldaterne, siges at være den 
Eneste, som blev dræbt. 

DAKOTA. 

En forfærdelig Jærnbfneulykke fandt 
Sted d. 21de Marts paa Nord Pacifik 
Banen i Nærheden af Bismarck, Da- 
kota. Arbejdstoget lob nemlig af 
Skinnerne og styrtede 30 Fod ned i 
en Flod. Et betydeligt Antal Menne- 
sker bleve dræbte og Mange saarede. 

SYDLIGE STATEK. 

Omtrent d. 20de Marts løde Efter- 
retningerne omOversvØmmelserne saale- 
des: Mississippi Floden stiger fremde- 
les, og Beretningerne der fra lyde mor- 
kere med hver Dag. Mange Diger og 
Dæmninger, der hidtil havde modstaaet 
Stiommen, har givet efter, og de ulyk- 
kelige Landbeboere flokkes i tusindvis 
til Byerne, et Billede paa haabløs For- 
tvivlelse. Plantageejerne og Jordbru- 
gerne have faaet deres Ejendomme 
Ødelagte; Negrene have mistet det, 
de have, og Arbejderne deres Klæder 
og Værktøj. Tusinder leve i Baade, 
paa Tommerflaader, i Skur eller i Byg- 
ninger, der staa paa Digerne. Mindst 
36,000 Mennesker ere aldeles husvilde 
og henviste til det Offentliges og Re- 
gjeringens Barmhjærtighed. 150,000 
Rationer Levnetsmidler ere allerede af- 
sendte, som antages at ville række 
Maaneden ud. De rigeste og frugtba- 
reste Counlier i Lousiana, Mississipi, 
Arkansas og en Del af Tennessee ere 
totalt Ødelagte, og Aar maa hengaa før 
Sporene af Oversvømmelsen udviskes. 

CENTRAL AMERIKA. 

Costa Rica, en af be fem Republik- 
ker i Central Amerika, er bleven hjem- 
søgt af et frygteligt Jordskjælv, som 
Ødelagde fire Byer. 

DANMARK. 

Thingvalla Selskabets nye Dampskib 
„Hekla" tiltraadte d. 25de Marts sin 
første Rejse via Kristiania og Kristi- 
ansand til New York. 



Som Exempel paa det tidlige Foraar 
i Danmark kan nævnes, at Bierne i 
det Østlige Vendsyssel d. 20de Marts 
hentede Blomsterstøv hjem fra Mar- 
kens Blomster. 

En mærkelig Jubilæum fejredes for- 
nylig af en Arbejdsmand i Rjobenhavn 
i Anledning af, at han ikke i 25 Aar 
havde smagt Spiritus. 

SVERIGE. 

Ifølge „Aftonbladet" er der i Stock- 
holm bleven dannet en Forening for 
Udbredelse af „Fornufttro og praktisk 
Kristendom." Foreningens Formaal 
gaar ud paa at fremme en naturvi- 
denskabelig og historisk Oplysning og 
et derpaa bygget fornuftmæssigt Guds- 
begreb, renset saa vel fra Statskirkens 
som Pietismens stridende Bestemmel- 
ser om Guddommen, samt Vækkelse af 
et praktisk religiøst sædeligt Liv, byg- 
get paa en fornuftig religiøs Følelse 
og Troen paa Højheden hos Menne- 
sket som et Organ i den guddomme- 
lige Organisme. 

NORGE. 

Paa Grund af de voldsomme Storme, 
som have anrettet uhyre Odelæggelser 
i Finmarken, baade tillands og tilvands, 
er Noden overmaade stor iblandt Be- 
folkningen, og især blandt Fiskerne, 
hvis Baade næsten allesammen bleve 
sønderslaaede under Uvejret. I andre 
Dele af Landet har der imidlertid væ- 
ret gjort en hel Del for at lindre 
Nøden. 

Man arbejder i denne Tid paa Re- 
staurationen af Haakonshallen i Ber- 
gen, et af de mærkeligste Fortidsmin- 
der i hele Norden. Denne Kongesal 
er nemlig opført af Haakon HaakonsØn 
i Aarene mellem 1247 °ff 1261 o^ 
nævnes første Gang, da hans Son 
Magnus LagabØter holdt sin pragt- 
fulde Kronings- og Bryllupsfest der- 
steds i Aaret 1261. Baade af ham og 
Sønnen Erik Magnussøn blev Bygnin- 
gen stadig benyttet ligesom vel ogsaa 
af de følgende Konger under Selv- 
stændighedsperioden. Den er bygget 
i den tidligere engelsk-gothiske Stil, 
hvori de fleste af Norges store mid- 



64 



ERINDRINGER FRA MARTS. 



delalderske Bygninger have været op- 
førte. Dens Demensioner ere betyde- 
lige, og den egentlige Hal, som op- 
tager øverste Etage, er endnu den 
stdrste Sal i Landet. Haakonshallen 
er den ældste tilbageværende Konge- 
bolig i hele Norden, og paa samme 
Tid er den den eneste virkelige Sten- 
bygning, som Norge nu besidder fra 
Middelalderen. 

ENGLAND. 

Dronning Victoria blev den iste 
Marts skudt paa ved Banegaarden i 
Windsor af en 27 Aar gammel Han- 
delsbetjent ved Navn McLean. Kug- 
len traf ikke. Dronningen var netop 
ankommen med Jærnbanetoget fra Lon- 
don. McLean blev strax grebet af 
Politiet og fort i Fængsel. Senere 
Undersøgelser af Forbryderen viser, at 
han er sindsforvirret. 

IRLAND. 

Den sørgeligste Tilstand vedbliver at 
være herskende i Irland. Flere Land- 
ejere ere i den senere Tid blevne 
myrdede af de misfornøjede Stænder, 
og stor Forbitrelse hersker mod den 
engelske Statholder Forster, der per- 
sonlig har foretaget en Rejse gjennem 
Landet for at erkyndige sig om, hvor- 
vidt de talrige Raporter angaaende 
Mord og Attentater, som kom ham 
for Ore, vare sande. Flan fandt, at 



Beretningerne desangaaende vare ho- 
vedsagelig rigtige. En Mængde mis- 
tænkte Personer ere blevne arresterede 
som politiske Forbrydere og som skyl- 
dige i de begaaede Drab. 

RUSLAND. 

Nihilisterne ere fremdeles i fuld Virk- 
somhed, og fl#e hojtstaaende Embeds- 
mænd ere i den senere Tid blevne 
dræbte af dem. Czarens Liv synes 
allevegne at svæve i den største Fare, 
og Politiet har opdaget en Mængde 
Dynamitminer, som have været an- 
bragte paa saadanne Steder, hvor man 
kunde forvente, at han vilde passere. 

Efterretninger fra St. Petersborg 
melde, at Jødeforfølgelserne tiltage i 
en frygtelig Grad; i de sydlige Pro- 
vinser staa saaledes hele Landsbyer 
Øde og forladte, og mindst 17,000 
Mennesker bleve gjorte hjemløse i 
Løbet af en Maaned. Endvidere, skri- 
ves der i Aviserne, have 201 jødiske 
Kvinder været voldtagne og 56 dræbte, 
og Ejendom til en Værdi af 16 Mil- 
lioner Dollars odelagt. Den russiske 
Regjering synes at vende et døvt Ore 
til Jødernes Bønner om Beskyttelse. 

GRÆKENLAND. 

Det græske Ministerium har resig- 
neret, og Kong Georg har overdraget 
Tricoupes at samle et nyt Kabinet. 



MORGENSTJERNEN, 

Et historisk-biografisk Maanedsskrift, redigeret og udgivet af Andrew Jenson, 
Salt Lake City, Utah, udkommer omtrent den iste i hver Maaned og koster $1.25 
om Aaret, portofrit tilsendt ethvert Postkontor i de Forenede Stater og Skandina- 
vien. Agenter, som indsende Betalingen i Forskud, erholde hvert 10de Expl. frit. 

Kontor: Second West Street, mellem North Temple og First North Street, eller 
tre Blokker vest og en og en halv Blok nord for Deseret News Office, ikke langt 
fra Jærnbanestationen. 

Adresse: Andrew Jenson, P. O. Box 500, Salt Lake City, LItah. 



Siden Bladets Numer 3 blev trykt ere følgende Brødre beskikkede til at 
fungere som Agenter for samme: 

P. Anderson, Tailor, Ogden. I R. Christoffersen, Lynne. 

C. O. Folkmann, Plain City. I J. G. Jørgensen, Koosharem. 

Desforuden er Broder Poul Christensen af Salt Lake City beskikket til 
at fungere som vor omrejsende Agent og vil strax aflægge et Besog til Sett- 
lementerne sydpaa i Bladets Interesser. 



ET HISTORISK-BIOGRAFISK MAANELSSKRIFT. 

^'Uagtet han er dod, taler han dog." — Parley P. Pratt. 




Nr. 5. 



MAJ 1882. 



lSTE AARG. 



ERINDRINGER FRA MISSIONEN I SKANDINAVIEN. 

(Fortsat fra Side 55.) 



(1 85 1— Fortsat.) 

Det lykkedes Broder Jensen at slip- 
pe bort i en Baad, uhindret af hans 
Fjender, og han vil nu forblive hos 
os en kort Tid ; han er fuld af 
Glæde og den Helligaand. Muligvis 
vil han gjtfre ForsCg paa at faa 
Kongen i Tale i den Hensigt at stige 
Beskyttelse for de Hellige i Aalborg. 

Vi have Intet hort fra Brodrene, 
som for nylig ere sendte paa Mission. 
Vi vente snart at modtage Brev fra 
Dem. 

Deres attid ydmyge Tjener og Bro- 
der i den ny og evige Pagt, 

John E. Forsoren. 

Efterskrift. Forrige Uge bleve otte 
Personer dtibte, og Værket begynder 
at fæste Rod iblandt den bedre Klas- 
se af Folket. J. E. F." 

BRODER SNOWS SVARSKRIVELSE. 

„Rock Ferry, d. ilte Juli 1851. 
Elskelige Broder! Deres Brev af 
d. 1ste ds. er modtaget. * * * Jeg 
sympathiserer oprigtigt med de Hellige 
i Aalborg i deres Provelser og beder 
til Gud, at hans Naade maa blive 
dem tilstrækkelig. Jeg er forvisset om, 
at hvad de gjorde, blev foretaget med 
S 



de bedste Hensigter; og jeg har Tro 
til, at Gud tilsidst vil styre Alt til det 
Bedste; jeg haaber ogsaa, at det Hele 
maa bidrage Sit til at opvække og 
forene de Rettænkendes Bestræbelser 
til Fordel for Sandhed og Frihed. 

Jeg haaber, at de Scener, som den- 
ne offentlige Daab havde til FOlge, 
og Brødrenes uforsigtige Bemærknin- 
ger ved samme Lejlighed, maa, ihvor- 
vel hele Affæren er sOrgelig, tjene 
som en nyttig Lexie til at lære alle 
de Hellige der i Landet Visdom i 
Fremtiden. 

Paa saadanne Steder, hvor der her- 
sker en kold Ligegyldighed, kan lidt 
,,sund Ophidselse" være gavnlig for 
at opvække Offentligheden til Under- 
søgelse, forudsat, at den kan holdes 
indenfor passende Grænser og Sand- 
heden blive fremsat for Folket. Men 
Danmark er ikke England eller Ameri- 
ka; Religionsfriheden er ikke rod- 
fæstet i Folkets Hjærter. De ere un- 
der deres Præsters Indflydelse og deres 
Religion hengivne, og naar deres Fo- 
lelser blive oprtirte, ville de ikke hOre 
Sandhedens eller Fornuftens Rost. 
Skjtindt en lille Ild, tændt paa Ar- 
nestedet en kold Dag, er meget 



66 



Erindringer fra Missionen i Skandinavien. 



behagelig, saa ville Alle indramme, 
at det er Daarskab at sætte Ild paa 
Huset, hvorved Beboerne kunne blive 
opbrændte eller efterladte husvilde 
midt om Vinteren. 

Giv de Hellige i Aalborg det Raad, 
at de skulle fortsætte deres smaa For- 
samlinger og anvende dem til Bonner 
og Formaninger, dersom de kunne 
gjore det uden at paadrage sig For- 
følgelse; og dersom De »kan, gjør 
De bedst i at sende dem en Ældste, 
som ikke er kjendt derteds, til at 
opmuntre og tjene Søskende indtil 
jeg kommer, hvilket jeg haaber vil 
ikke vare længe." 

' P. O. HANSEN BESØGER AALBORG. 

I et Raad, som Brodrene afholdt i 
KjØbenhavn d. 7de Juli blev det be- 
stemt, at Broder P. O. Hansen, der 
samme Dag var kommen tilbage fra 
sin Missionstur til det sydlige Jylland, 
skulde rejse til Aalborg for at ordne 
Menigheden dersteds samt oplive og 
trøste Medlemmerne. Han begav sig 
paa Rejsen den folgende Dag og an- 
kom til Aalborg d. 9de. Den 13de s. 
M. afholdtes en hemmelig Forsamling i 
Feltbereder Thomsens Hus, ved hvil- 
ken Lejlighed H. F. Petersen ordi- 
neredes til Ældste og beskikkedes til 
Forstander for Menigheden i Aalborg. 
Bredrene N. C. Schou, O. C. Nielsen, 
A. W. Winberg, A. Andersen og N. 
Pedersen ordineredes samtidig til Præ- 
ster og J. Thomsen, S. Thomsen, H. 
Nielsen og Jens Jørgensen til Lærere. 
Forøvrigt blev Menigheden i Aalborg 
mere fuldstændig ordnet i fiere Hen- 
seender. Den folgende Nat blev en 
stor Kampsten, som vejede tre Pund, 
kastet ind ad Vinduet paa det Hus, 
hvor H. F. Petersen nu boede ved 
Roldbroen; den traf Vuggen, der stod 
paa Gulvet og hvori Petersens Spæ- 
debarn laa, men gjorde ellers ingen 
videre Skade. P. O. Hansen rejste 
tilbage til Kjobenhavn d. 14de Juli, 
men aflagde et andet Besøg til Aal- 
borg i Slutningen af samme Maaned. 

BREV TIL PRÆS. BRIGHAM YOUNG. 

Under Erastus Snows Ophold i Eng- 



land skrev han følgende Brev til 
Præsident Brigham Young angaaende 
Missionen i Danmark: 

„Liverpool, d. 10de Juli 1851. 
Elskelige Præsident! 

Formedelst Guds Velsignelser er det 
efter otte Maaneders trofast og uaf- 
brudt Arbejde lykkedes mig at faa 
Mormons Bog oversat og udgivet i 
det danske Sprog. Jeg hentydede til 
dette Foretagende i mit Brev af 17de 
August f. A., og jeg haaber snart at 
faa Lejlighed til at sende dem et Ex- 
emplar af Bogen. 

Jeg har trykt en Udgave bestaaen- 
de af tre tusinde Exemplarer. Der- 
som der havde været noget Stere- 
otyp-Støberi i Danmark, skulde jeg 
have ladet den stereotypere og derpaa 
først trykt et mindre Oplag; men Dan- 
mark er lidt bagefter med Hensyn til 
denne saa vel som de fleste andre 
Forbedringer. Bogen sættes nu i Cir- 
kulation af Brodrene samt en Bog- 
handler i KjØbenhavn. 

I Oversættelsesarbejdet engagerede 
jeg saadan Hjælp, som Herren gav mig, 
da jeg troede, at dette var bedre end 
at stole paa lærde Professorer, der ikke 
havde Aanden af Værket. Jeg stif- 
tede Bekjendtskab med flere Saa- 
danne, men kunde ikke blive enig med 
mig selv om at overlade Arbejdet til 
nogen af dem. Efter at Broder Han- 
sen havde forbedret sit Sprog ved 
nogle faa Maaneders Oveise, lod jeg 
ham omskrive og revidere hans gamle 
Oversættelse, og strax efter kom en 
dansk Dame i Menigheden, som forstod 
sig paa Fransk, Tysk og Engelsk, og 
jeg engagerede hende til at hjælpe til 
med Arbejdet; men jeg tillod ikke 
Manuskriptet at gaa til Pressen før- 
end jeg var bleven tilstrækkelig be- 
kjendt med Sproget til, som jeg troede, 
selv at kunne opdage mulige Fejl i 
Meningen, samt givet det en grundig 
og kritisk GjennemsØgelse i Forening 
med Hansen og den omtalte Dame 
en tredie Gang. Jeg tror, at jeg har 
gjort det saa godt, som jeg kunde un- 
der Omstændighederne, samt at Her- 
ren har antaget Arbejdet og vil tillægge 
det sine Velsignelser. Eftersom de 



Erindringer fra Missionen i Skandinavien. 



67 



Hellige begyndte at understige Bogens 
hellige Blade, neddalede den Hellig- 
aand paa dem og bar Vidnesbyrd 
om dens Sandbed paa en vidunderlig 
Maade. Saaledes havde Nogle Dromme, 
Syner og forskjellige Tilkendegivel- 
ser, hvilket bragte os til at lovprise 
Herrens Navn. 

I September (1850) udgav jeg et 
lille Skrift betitlet „En Sanheds R«st 
til de Oprigtige af Hjærtet," indehol- 
dende en Skizze af Kirkens Frem- 
komst og Lærdomme. I Marts (1 851) 
udgav jeg et andet Skrift, som inde- 
holdt Kirkens Troesartikler og nogle 
Uddrag af de om Præstedømmet hand- 
lende Aabenbaringer til Vejledning for 
de Hellige. Jeg udgav ligeledes en 
lille Samling af Sange, nemlig en 
Oversættelse af nogle af vore bedste 
engelske Salmer, der vare blevne 
gjengivne paa Dansk efter Melodier, 
som bruges i Zion. Disse Smaa- 
skrifter bleve os til stor Hjælp og 
gave de Hellige megen Glæde. 

Dem, der have arbejdet i mange Aar 
(ligesom De har) i en kold Verden for 
at prædike Livets Ord, kunne, lettere 
end jeg kan beskrive det, gjfire dem 
en Forestilling om de Felelser, som 
r6rte sig i vort Indre ved at hOre Zions 
Sange i et fremmed Tungemaal, og lige- 
ledes ved at hore de Hellige fortælle 
deres Drtimme og Syner samt bede for 
Zion og Præsidentskabet, de omrejsende 
Ældster og de Hellige overalt paa Jorden. 
Den 15de September 1S50 organi- 
serede vi Jesu Kristi Kirke af Sidste- 
Dages Hellige i Danmark, bestaaende 
af 50 Medlemmer. Vi havde debt og 
givet Haandspaalæggelse siden d. 12te 
August, men ellers kun virket privat 
i smaa Familieforsamlinger; thi jeg 
ffllte mig paavirket til ikke strax at 
gj6re noget Forsog paa et afholde 
offentlige Moder. 

Vi fremlagde nu vor Organisation for 
Kultusministeren og Magistraten samt 
gave dem en kort Fremstilling af vor 
Tro. Og vi fik Tilladelse til at leje et 
Lokale til vor Gudsdyrkelse; dog fortalte 
Ministeren os, at vi muligvis vilde 
mtide Hindringer fra Politiets Side. 
Eldste John E. Forsgren ankom til | 



Kjobenhavn d. 18de September, efter 
at han var bleven landsforvist fra 
Sverige. Kort derefter blev Ældste 
Dykes beskikket til at begynde en 
Missions virksomhed i Aalborg i Provin- 
sen NOrre-Jylland, hvor han strax 
grundlagde en Gren af Kirken. Ftir 
den Tid havde jeg besluttet at sende 
Broder Forsgren til Bornholm, en O, 
der tidligere tilhtirte Sverige, hvor Fol- 
kets Dialekt er nær beslægtet med 
det Svenske; men Authoriteterne næg- 
lede paa det Bestemteste at give ham 
noget Pas til denne eller nogen an- 
den Provins. Den af Politichefen 
angivne Grund derfor var denne, at 
han ifolge den svenske Regjerings 
Forlangende havde paataget sig det 
Ansvar, at forhindre Forsgren fra at 
slippe ind i Sverige igjen. Som FOlge 
deraf har Forsgren virket i og omkring 
Kjobenhavn hele Tiden siden, og han 
har været mig til stor Hjælp, thi han 
blev snart i Stand til at kunne gjCre 
sig forstaaelig for de Danske ligesaa 
godt og bedre and jeg. Desforuden 
findes der mange Svenske i Kjeben- 
havn, af hvilke flere tælles blandt vore 
bedste Medlemmer. 

I Lobet af Vinteren blev et meget 
frisindet Lovforslag med Hensyn til 
de fra Statskirken afvigende religiose 
Samfund fremlagt for Rigsdagen, men 
det modte en saa kraftig Modstand af 
Biskopperne og Præsteskabet i hele 
Riget, at det tilsidst blev forkastet. 

Medens denne Sag behandledes af 
Rigsdagen vare Aviserne fyldte med 
falske Beretninger om' „Mormonerne," 
og Rigets fornemste Biskop udgav et 
Skrift, hvori han udfOrlig gjennemgik 
det almindelige Katalog over amerikan- 
ske Logne angaaende de Hellige, og 
han troede, det var Regjeringens Pligt 
at beskytte Folket mod den „farlige 
Sekt." Flere vidunderlige Helbredelses- 
tilfælde og andre Tilkjendegivelser af 
Guds Kraft, tilligemed den ugentlige 
Fordeling af 200 Ark af Mormons 
Bog, bidrog ogsaa til at forbitre Befolk- 
ningen og opvække Forfolgelses- 
aanden, hvilken brod los omtrent paa 
en og samme Tid paa alle de Steder, 
hvor vi vare i Færd med at udsaa Sæden. 



$8 



Erindringer fra Missionen i Skandinavien. 



I Aalborg, hvor de Hellige havde 
lejet en god Sal, standsede Borgme- 
steren deres Moder, og Ældste Dykes 
blev overfaldet af Pøbelen i en nær- 
liggende By (Hals), hvor han havde 
begyndt at døbe ; det var med Nød 
og næppe, at han slap bort med 
Livet. I Roeskilde, hvor Brødrene 
Forsgren og Aagren havde lejet en 
Sal og begyndt at prædike, bleve de 
angrebne og mishandlede af Pøbelen 
samt derpaa arresterede og forviste 
fra Byen af de ledende Politiembeds- 
mænd, medens de Familier, som 
havde modtaget dem, maatte udsone 
Straffen med Tabet af deres Vinduer 
og Lignende. 

I Hirscholm, hvor de dernæst 
begyndte at virke, gik det dem næsten 
ikke stort bedre. I KjØbenhavn blev 
vor Sal og de nærmeste Gader over- 
fyldte af en stor Mængde Haand- 
værkssvende, Læredrenge, Sømænd 
osv., hvilke under Anførsel af theo- 
logiske Studenter gjorde Forstyrrel- 
ser paa vore Forsamlinger og uddelte 
Trusler og Fornærmelser til de Hel- 
lige, indtil vi tilsidst bleve nødsagede 
til at standse vore offentlige Meder, 
eftersom Politiet nægtede os Beskyt- 
telse. 

Nogle private Huse, hvor vi afholdt 
smaa Forsamlinger, bleve dernæst 
Gjenstand for Pøbelens Hævn. Om- 
trent paa samme Tid bleve nogle af 
Kirkens Medlemmer angrebne af onde 
Aander, hvilke tilkjendegave deres 
Magt paa mange besynderlige Maader, 
og det tog nogen Tid førend de bleve 
fuldkommen overvundne. Alt dette 
tjente imidlertid til at lære de unge 
Hellige Visdom og var en god 
Erfaiingsskole til dem. Ogsaa jeg 
og Broder Forsgren bleve underka- 
stede et heftigt og ondskabsfuldt 
Angreb af onde Aander i vort Værelse 
om Natten, noget lignende det, som 
Ældsterne Kimball og Plyde erfarede 
i Preston. Mine < >jne vare aabne, 
saa at jeg kunde se dem, men for- 
medelst ydmyg Bøn erholdt vi Magt 
til at kunne modstaa og bortdrive 
dem fra os og vort Værelse. Det 
saa' i Sandhed ud som om Jordens 



og Helvedes Kræfter havde forenet 
sig for at knuse Herrens Gjerning 
der i Landet, men ved megen Faste 
og Bøn fik vi Overmagten, og Skyerne 
begyndte at sprede sig. 

Vi sendte en Deputation til Kon- 
gen med en Ansøgning, en Mormons 
Bog og mit lille Skrift. En kort 
Tid derefter hørte jeg, at Bogen var 
kommen i Enkedronningens Besiddelse, 
Hun siges at være meget religiøs 
og en stor Elsker af Bibelen. Ifølge 
hvad hendes Piger fortalte havde 
Læsningen af Bogen og den medføl- 
gende Skrivelse en saa forbausende 
Virkning paa hende, at hun var ikke 
i Stand til at kunne forlade hendes Væ- 
relse i flere Dage, hvilket spredte Frygt 
og . Ængstelse gjennem hendes Pa" 
lads.* 

Vi modtoge siden den Efterretning 
gjennem Kultusministeren, som har 
Opsynet over Kirke-og Undervisnings- 
væsenet, at Regjeringen var villig lil 
at lade os fortsætte vor Virksomhed 
og vilde ingen Hindringer lægge i 
Vejen for os. Strax derefter gav 
ogsaa Borgmesteren i Aalborg, ifølge 
Kultusministerens Ordre, de Hellige 
dersteds deres Rettigheder tilbage, 
og i Kjobenhavn begyndte vi derefter 
at nyde Fred og Ro under vore 
Forsamlinger. Grene bleve organise- 
rede i Hals og Hirscholm, og de Hell- 
ige formerede sig i Antal samt vox- 
ede i Tro og Glæde i den Helli- 
gaand. 

Forend Rigsdagen adskiltes blev 
der vedtaget en Lov, scm i en be- 
grænset Grad tillod Religionsfrihed 
og afskaffede den gamle Lov, der 
nægtede saadanne infodte Undersaat- 
ter, som ikke vare bestænkede, under- 
viste og konfirmerede i den lutherske 
Kirke, Ret til Giftermaal, samt be- 
røvede dem næsten alle andre sociale 
og borgerlige Rettigheder. Der er dog 
Intet i den danske Konstitution eller 

* I Bladets Nr. 3, Side 36, henfCres denne 
Omstamdighed til Grevinde Danner. Dette 
er en Fejl i Oversættelsen. Enkedronningen, 
til hvem Kong Frederik skjænkede Bogen, 
var den ifjor afdode Caroline Amalie, Chris- 
tian den ottendes Enke. 



Erindringer fra Missionen i Skandinavien. 



69 



den omtalte Lov, som i vor Guds- 
dyrkelse og i Udovelsen af vore re- 
ligiøse Rettigheder sikrer os en saa- 
dan Beskyttelse, som den Lovene i 
England og Amerika toreskriver. 

Jeg tror nu, at ,, Skallen" er brudt 
i gamle Skandinavien og at Herrens 
Gjerning vil gjore Fremgang. Maaske 
en tidligere Mission til Danmark 
vilde have mislykkedes. 

Mit store Ansvar , og de mange 
Pligter samt de med Missionens 
Begyndelse forbundne Omstændig- 
heder, hvilke til Dem og Andre 
maaske kunne synes ubetydelige, 
have hvilet paa mig som en tung 
Byrde. Under mit Arbejde har jeg 
imidlertid ofte været velsignet med 
oplivende Drømme, i hvilke jeg 
gjentagne Gange har seet Broder 
Joseph Smith, Dem eller Præsident 
Kimball, og modtaget værdifulde Un- 
dervisninger. Midt under Forfølgelses- 
scenerne i Vinterens Løb drømte jeg 
saaledes, at jeg og Brodrene vare ude 
at sejle paa en farlig Flod under et For- 
søg paa at fiske. Vort Fartøj havde 
hverken Damp eller Sejl, og dog 
blev det ved en usynlig Magt drevet 
sagte men sikkert fremad imod en 
rivende Strøm, cg vi fangede Fisk 
hele Tiden. 

Om Foraaret rejste tre Islænderne, 
som havde annammet Evangeliet i 
Kjobenhavn, tilbage til deres FOdeo, 
medtagende Mormons Bog og nogle 
Smaaskrifter. Jeg ordinerede to af 
dem til Præstedømmet og gav dem 
Instruxer med Hensyn til at arbejde 
blandt deres Folk, eftersom Herren 
aabnede Vejen for dem. Mit Raad til 
dem var, at de skulde læse, bede, 
døbe, oversætte osv., og saa skulde 
en af dem komme tilbage til mig om 
Efteraaret. De vare Haandværkere, 
og Aanden hvilede i et rigt Maal paa 
dem. 

Totalantallet af de Døbte, indbe- 
fattende dem, som Ældste Forsgren 
indlemmede i Sverige, ere omtrent 
300. Af Ældster, Præster, Lærere og 
Diakoner, som virke i Grenene eller 
rejse omkring, findes der nu omtrent 
25. 



Henimod Slutningen af Maj beskik- 
kede jeg P. O. Hansen og fem Andre 
til at gaa ud to og to, forsynet med 
Boger og Skrifter, for at aabne nye 
Arbejdsmarker. To af disse skulde 
gaa til det sydlige Jylland, to til 
Bornholm og to til den Del af 
Sverige, som ligger paa den modsatte 
Side af Sundet fra Kjobenhavn. De 
to sidstnævnte bleve raadte til at gaa 
til deres Venner, sprede Skrifter, 
læse, tale, bede og døbe i al Stilhed 
eller paa en saadan Maade, at de 
vilde hendrage Præsternes Opmærk- 
somhed paa dem saa lidt som mu- 
ligt. 

Vinteren i Danmark er mild. Der 
falder kun lidt Sne, men megen Regn, 
og Vejret er som oftest tykt og taaget. 
Dette tilligemed mine Aandsanstræn- 
gelser og uafbrudte Arbejde paa Mor- 
mons Bog samt mine andre Pligter 
svækkede min Helbred i en betydelig 
Grad, hvorfor jeg besluttede at over- 
lade Præsidiet til Broder Forsgren 
og selv rejse til England for i Fore- 
ning med mine Brodre at overvære 
Konferencemodet i London, samt for 
at hvile mig en kort Tid og samle 
nye Kræfter ved en Forandring af 
Arbejde og Omgivelser. Jeg rejste der- 
for med Dampskib til Wismar i Tysk- 
land, og der fra til London, gjennem 
Staterne Mecklenburg-Schvverin, Hanno- 
ver, Belgien og en Del af Preussen 
med Jærnbane samt over Kanalen 
fra Ostende til Dover. Paa min Rejse 
besøgte jeg en gudsfrygtig tysk Adels- 
mand, som boede ved Elben, med 
hvem jeg tidligere havde vexlet Breve, 
og jeg havde ogsaa sendt ham en 
„Advarsels Rost" (paa Engelsk). Han 
bad mig velkommen til sin Familie og 
sagde,at han havde begyndt at oversætte 
Advarselsrosten paa Tysk. Hans Inte- 
resse eller Nysgjerrighed blev paavirket 
i den Grad, at han efter et Par Dages 
Forlob fulgte mig til London, men 
da han opdagede, at vi ikke troede 
paa at staa stille og lade os dræbe, und- 
tagen naar vi vare nødsagede dertil, 
vendte han tilbage med mange guds- 
frygt ige Fortrydelser, idet han troede, 
at det var aldeles umulisrt at forene 



70 



Erindringer fra Missionen i Skandinavien. 



„Mormonismen" med hans Ynglings- 
lære om Fred og Værgeloshed. 

Vi havde en enterressant og nyttig 
Tid i London. Ældsterne John Taylor, 
Lorenzo Snow og Franklin D. Ri- 
chards vare nærværende, og ligeledes 
de fleste andre amerikanske Ældster. 
Krystalpladset og dens uhyre Sam- 
ling af en hel Verdens Industri var 
Londons store Thema, ikke at tale 
om hele Europas og Amerikas. Si- 
den Juni-Konferencen i London har 
jeg overværet Konferencemoder i Man- 
chester og Preston samt tilbragt om- 
trent ti Dage i Ældste Joseph W . 
Johnson Selskab i Preston og Clith- 
eroe Konferencer, hvor han udforer et 
godt Arbejde med at oplive de 
„Dtide" i disse gamle Konferencer. 
Han onsker, at jeg skal bringe Dem 
en hjærtelig Hilsen. 

Da den „femte almindelige Epistel'' 
ankom sendte jeg den strax til 
Danmark for at lade den oversætte 
og trykke. Jeg har ogsaa Advar- 
selsrosten og visse Dele af Pagtens Bog 
i Oversætteres Hænder. Om faa Dage 
har jeg til Hensigt at vende til- 
bage, og inden Foraaret haaber 
jeg at bleve i Stand til at paabegynde 
et Maanedsskrift paa Dansk og ligeledes 
udgive nogle Skrifter i det svenske 
Sprog. Jeg skulde gjCre Vold paa mine 
FOlelser, dersom jeg sluttede dette 
Brev uden at udtrykke mit Hjærtes 
Taknemmelighed for den store Hjælp, 
som Præsidenterne Orson Pratt og 
Franklin D. Richards samt andre 
have ydet mig. Her kunde jeg nok 
sige et Par Ord om Broder Richards' 
Arbejde og Guds Naade, som har 
været ham tildel siden Ældste Pratts 
Bortrejse, men overfor Dem kunde det 
Intet tilfoje, da hans Arbejde taler 
for sig selv. Han ærer sin Stilling 
og paaskjonner det ham paalagte An- 
svar. Jeg elsker harm og det samme 
gjOre alle de Hellige. 

Er De saa god at overbringe min 
elskede Familie en inderlig Hilsen, 
naar de finder det belejligt, og mod- 
tag selv tilligemed Deres Famile en 
lignende Hilsen. „Naar skal vi vel 
ses igjen?" Eko svarer „Naar." 



Maa Israels Guds bedste Velsignel- 
ser hvile over Dem og hele hans Folk, 
og maa en god Del af den Aand, som 
De besjæles af, blive mig givet, beder 
jeg i Jesu Navn. Amen. 

Deres Medarbejder i Guds Rige, 

Erastus Snoic. 
Til Brigham Young, Præsident for Jesu 
Kristi Kirke af Sidste-Dages Hel- 
lige i hele Verden." 

,, MÆRKVÆRDIGE SYNER." 

Den 3die August kom Erastus Snow 
tilbage til KjObenhavn efter omtrent ti 
Ugers Ophold i England, og blev 
modtaget med stor Glæde af de dan- 
ske Hellige. Strax efter hans Tilbage- 
komst flyttede han tilligemed de an- 
dre Brtidre fra Amerika sit Logis fra 
Mallings Lejlighed i Bredgade til Bro- 
der Rasmus Petersen paa Gammel- 
torv Nr. 3J, hvor han strax derpaa 
reviderede Oversættelsen af Orsons 
Pratts „Remarkable Visions" og ud- 
gav Skriftet paa Dansk under Navn 
af „Mærkværdige Syner." Af nævnte 
interssante Skrift, der indeholder 16 
tættrykte Sider i oktav Format, er der 
indtil Udgangen af Aaret 1S81 ud- 
kommet 14 Oplag (36,000) paa Dansk 
og 6 Oplag (16,000) paa Svensk. 

F8RSTE GENERALKONFERENCE. 

Strax efter sin Tilbagekomst fra 
England besluttede Erastus Snow at 
sammenkalde en Konference i den 
Hensigt at foretage en fuldstændigere 
Organisation af Kirken i Danmark 
samt for at give de nCdvendige 1 11- 
struxer og Undervisninger til det " ar- 
bejdende Præstedomme og de Hellige 
i Almindelighed for at befordre Vær- 
kets videre Fremgang. Brodrene, der 
virkede som Missionærer i de for- 
skellige Dele af Landet, bleve anmo- 
dede om at komme til KjObenhavn 
for at overvære samme. Angaaende 
denne interessante og vigtige Konfe- 
rence, som afholdtes paa Kristianshavn 
og varede fra d. 16de til d. iSde Au- 
gust, skriver Broder Snow saaledes i 
sin Dagbog: 

„Over 300 Hellige, som stode i 



Erindringer fra Missionen i Skandinavien. 



71 



godt Forhold til Kirken, bleve repræ- 
senterede; over 30 vare blevne ude- 
lukkede. Ældste H. P. Jensen fra 
Nørre Sundby, som efter Forfølgelsen 
dersteds og i Aalborg var bleven 
sendt af Ældste Forsgren til Born- 
holm for at hjælpe Præst Aagren, kom 
under Konferencen tilbage fra sin Mis- 
sion til nævnte O og berettede, at om- 
trent 17 Personer i det Hele vare 
blevne døbte dersteds. 

Jeg skred nu i Forening med Kon- 
ferencen til at organisere en Gren af 
Kirken paa Bornholm, og ligeledes 
organiserede vi de Nydøbte i Nørre 
Jylland (Aalborg of Omegn) i tre 
Grene, samt indelte de Hellige i Kjo- 
benhavn og Omegn i to Grene; den 
ene of disse skulde holde Forsam- 
linger paa Kristianshavn, hvor et Lo- 
kale var bleven lejet i dette Ojemed. 
Jeg gav de forsamlede Hellige megen 
Undervisning angaaende Guds Riges 
og Præstedømmets Orden — dets for- 
skjellige Kvorumer, Embeder og Plig- 
ter. Ligeledes kaldte og ordinerede 
vi flere Ældster og andre Embedsmænd 
samt foreslog Kirkens almindelige 
Authoriteter til Antagelse of de Hel- 
lige i Danmark. Alle disse Forslag 
bleve vedtagne med varme og bered- 
villige Hjærter. 

Det blev ogsaa vedtaget med Be- 
gejstring, at vi under min Bestyrelse 
skulde udgive et Maanedsskrift i det 
danske Sprog, hvilket skulde være 
Kirkens Organ i Skandinavien, og at 
en stttrre Udgave af Salmebogen, af- 
fattet i Overensstemmelse med vor 
Tro, skulde trykkes. Ældste J. P. 
Lorenzen blev beskikket til at skulle 
forestaa Udvalget af Salmer, og sam- 
tidig beskikkedes han til at præsidere 
over Kjøbenhavns Gren, medens 
Ældste Chr. Christiansen indsattes 
som Forstander for Menigheden paa 
Kristianshavn. 

Ældste Forsgren blev lost fra sine 
nærværende Pligter i Kjobenhavn og 
beskikket til at tage en ung Præst med 
s 'i? °g rejse til Oen Falster for der 
at aabne Evangeliets Dør. Ældste 
Dykes var under sit Ophold i England 
bleven beskikket til at aabne en ny 



Arbejdsmark i S Onder-Jylland, men 
Omstændighederne havde bragt ham 
til Aalborg, hvor han indtraf midt 
under Forfølgelserne, og han maatte 
derfor strax rejse til KjØbenhavn, hvor 
han havde opholdt sig til Konferen- 
cen, og nu ønskede han Tilladelse til 
at gaa tilbage og virke en Tid i og 
omkring Byen Slesvig for siden at 
rejse hjem. Da det viste sig, at han 
ikke kunde føle sig tilfreds med at 
arbejde længere i den danske Tjene- 
ste, blev det overladt til ham selv 
at bestemme naar og hvor hen han 
vilde gaa." 

SNOW BESØGER AALBORG. 

Strax efter Konferencens Slutning 
bestemte Broder Snow sig til at rejse 
til Aalborg for at sætte saadanne Ting 
i Orden dersteds, som maatte være 
nødvendigt. Følgelig forlod han KjØ- 
benhavn d. 26de August og ankom 
efter heldig Dampskibsrejse til Aal- 
borg den følgende Dags Morgen. 
Broder H. F. Petersen mødte ham 
paa Skibsbroen og ledsagede ham i 
al Stilhed omkring til de Hellige uden 
at de Øvrige af Folket vidste hvem 
han var. Han holdt nu Opbyggelses- 
Forsamlinger med Søskende i Aalborg, 
Nørre Sundby og Kjeldgaardene i 
Guddumlund Sogn. Paa sidnstævnte 
Sted afholdtes en større Forsamling 
d. 31te August (Søndag), ved hvilken 
Lejlighed en fuldstændigere Organisa- 
tion af Kirken i Jylland fandt Sted. 
De Hellige i Hals bleve saaledes 
nærmere organiserede til en Gren 
med N. P. Domgaard som Forstanden 
og de Hellige i Kjeldgaardene og 
Omegn ordnedes til en Gren og 
gaves Niels Pedersen til Forstander. 
Ældste H. F. Petersen opholdtes som 
Forstander for Menigheden i Aalborg, 
men da han nogle Dage senere 
sendtes paa Mission til Norge, blev 
Ole Chr. Nielsen ordineret til Ældste 
af Erastus Snow og beskikket til 
Forstander i hans Sted. 

I Broder Snovvs Dagbog findes end- 
videre Følgende angaaende hans Be- 
søg til Jylland: 

(Fortsættes i næste Nr.) 



72 



Redaktion sbemærkninger. 



jilo-i^Mittfwtim, 



Et Maanedsskrift. 



ANDREW JENSON, 

RedaktOr og Udgiver. 



SUBSKRIPTIONSPBIS: 

En Dollar cg fem og tyve Cents om Aaret 

i Forskud. 

Enkelte Numre ti Cents. 



Salt Lake City, 



Maj 1882. 



Vi have fra Brodre i forskjellige 
Dele af Territoriet modtaget et be- 
tydeligt Antal historiske Meddelelser, 
hvilke i sin Tid ville blive offentlig- 
gjorte, eller i det mindste saadanne Dele 
af dem, som egne sig til Offentlig- 
gjfirelse, men Brfldrene maa ikke tro, 
at deres Bidrag ere forkatede fordi 
de ikke strax vise sig i Bladet, da vi 
nemlig bestræbe os for at faa Alting 
indfort i kronologisk Orden saa noj- 
agtigt som muligt. 

Vi maa paalægge vore Sdskende, 
som i Fremtiden skrive for Bladet, 
at være meget forsigtige med at an- 
give bestemte Datum. De maa hel- 
lere undlade at angive nogen sær- 
skilt Dag for en eller anden Begivenhed, 
hvis de ikke ere aldeles overbeviste 
om, at de erindre den rette. Noget 
af det Værste, som en Historiker 
kjender, er naar Uoverensstemmelser 
med Hensyn til Datum indsniger sig. 
Vi mangle nu Oplysninger om Mis- 
sionen i det sydlige Sverige fra Begyn- 
delsen af. Alle, som kunne be- 
skrive Omstændighederne og Maaden, 
hvorpaa Evangeliet først fik Fodfæste 
i Skaane og de længere mod Nord 
liggende Provinser, bedes at lade 
deres Kundskab komme os tilgode 
ved allerforste Lejlighed. 



FORFOLGELSE I JYLLAND. 

Det Folgende er en Fortsættelse af 
Ældste Chr. Christiansens Beretning, 
som findes i dette Blads N urner 3: 



„Forfølgelsen tiltog efter min Bort- 
rejse fra Skive, og fiere af Missionæ- 
rerne bleve underkastede voldsom 
Mishandling; Andre bleve transpor- 
terede bort af Politiet, iblandt hvilke 
var John F. F. Dorius, som nu bor 
i Ephraim. Desuagtet vedblev Vær- 
ket at gjore Fremgang, hvorfor jeg 
uden at ænse Folkets Trusler atter 
besluttede at besoge Skive for at ad- 
ministrere i Evangeliets Ordinancer. 
I Forening med en yngre Broder be- 
gav jeg mig derfor paa Rejsen fra 
min Faders Hus i DOlby d. 15de 
Juni 1852 Kl. 1 io om Aftenen og gik 
igjennem Skive Kl, 1 om Natten i 
den Tanke, at vore Fjender sov. 
Men heri bleve vi skuffede, thi de 
havde ventet paa os i tre Nætter og 
laa nu skjulte under en Bro, som vi 
skulde over. Da vi kom til Broen 
sprang pludselig tre Mænd paa os og 
kastede forst mig ned af Broen, hvor- 
paa de med Vold forte min Broder 
med dem op i Byen og mishandlede 
ham paa en barbarisk Maade, idet de 
hele Tiden troede, at det var mig, 
de havde fat paa. Imidlertid kom jeg 
til min Bevidsthed igjen, og da jeg 
saa', at mine Forfølgere vare borte, 
sprang jeg over et Gjærde og van- 
drede ad en Omvej omtrent en dansk 
Mil mod Sydvest til et Sted, hvor 
jeg fandt nogle Venner, som modtoge 
mig kjærligt; og efter at jeg havde 
vasket mig og var bleven opvarmet — 
thi jeg var nemlig gjennemvaad — 
sendte jeg Bud til en ældre Soster 
ved Navn Kiersten Smaallerup og fik 
hende til at bringe Efterretningen om 
det Forefaldne til min Faders Hus. 
Da hun kom der til var min Broder 
allerede ankommen, og han fulgte nu 
med hende tilbage til det Sted, hvor 
jeg opholdt mig. Vi fortsatte derpaa 
vor Rejse sydpaa. Efter at have be- 
sfigt nogle Hellige i Nærheden af 
Vejle fortsatte vi Rejsen over Fyen, 
og vi bestemte en Forsamling til d. 
26de Juni om Aftenen hos en gam- 
mel S Oster ved Navn Gjertrud, der 
var Enke og boede i Nærheden af 
Nyborg. Her forsamledes strax en 
Mængde Mennesker, der næsten alle 



Uddrag af Erastus Snows Dagbog. 



vare stærkt berusede af Brændevin 
og havde Ondt isinde. Saa snart de 
vare komme ind i Huset, trak vi os 
tilbage og gik ud af en anden Dor, 
men Pobelen forfulgte os og toge især 
fat paa min Broder, som nu atter 
blev mishandlet paa det Frygteligste. 
SOster Gjertrud lflb ind mellem ham 
og Voldsmændene for at ville beskytte 
ham med hendes egen Person, men 
dette forbitrede dem endnu mere, saa 
at de uden at tage Hensyn til, at 
hun var en Kvinde, ogsaa sloge og 
mishandlede hende paa en barbarisk 
Maade. Jeg slap saa at sige med 



Skrækken, og jeg begyndte under Guds 
Aands Kraft at tale til Pttbelen, idet 
jeg nemlig truede dem i Herrens Navn, 
saa at de forlode os, og vi forbleve 
i Huset om Natten. Jeg har siden 
troet, at de Mishandlinger, som min 
Broder paa denne Tur blev under- 
kastet, var Aarsagen til hans tidlige 
Bortgang, thi fra den Tid af led han 
bestandig af en ondartet Halssyge, og 
han dOde paa Rejsen over Sletterne d. 
8de August det røgende Aar (1853). 
Efter Tildragelsen paa Fyen ankom 
vi lykkelig og vel til Kjobenhavn d. 
28de Juni." 



UDDRAG AF ERASTU3 SNOWS DAGBOG. 



I Generalkonferencen, som blev af- 
holdt i Salt Lake City d. 6te Oktober 
1849, bleve de af de tolv Apostle, som 
paa den Tid befandt sig i Dalen, samt 
mange andre Ældster kaldede til at 
tage udenlandske Missioner. Nogle 
bleve beskikkede til at gaa til Kalifor- 
nien, Andre til SydhavsCerne og atter 
Andre til forskjellige Nationer i Eu- 
ropa, nemlig John Taylor ledsaget af 
to Andre til Frankrig, Lorenzo Snow 
og Joseph Toronto til Italien, Franklin 
D. Richards og syv Andre til England, 
John E. Forsgren til Sverige, samt P. 
O. Hansen og jeg til Danmark. Vi 
fik Ordre til strax at skulle gjore For- 
beredelser for Rejsen, saa at vi kunde 
komme over Bjærgene og Sletterne 
ftirend Vinterens Komme og forend 
Sneen skulde gjore Rejsen umulig. 

Den 7de Oktober om Aftenen bleve 
vi kaldede tilsammen, og de Tolv 
bleve velsignede og beskikkede til deres 
respektive Missioner af det forste 
Præsidentskab, hvorpaa de Tolv vil- 
signede de andre Ældster, som paa 
lignende Maade vare kaldede, og pro- 
feterede paa deres Hoveder i Over- 
ensstemmelse med Aanden, som var i 
dem. Præsident Young profeterede 
paa mit Hoved, at Vejen skulde 
aabnes for mig fra den Tid af, og at 



Herrens Engle skulde gaa for mit An- 
sigt for at berede Vejen hvor som helst 
jeg gik. Jeg skulde gaa og vende til- 
bage i Sikkerhed, og min Familie 
skulde Intet mangle under min Fra- 
værelse. 

Da jeg ikke havde forventet at blive 
kaldet paa Mission fflr til Foraaret, var 
jeg indviklet i betydelig Gjæld og 
mange Forretningsaffærer, men inden 
ti Dages Forlob var jeg desuagtet i 
Stand til at kunne arrangere mine 
Anliggender og efterlade mine Affærer 
i min Families Hænder i en ligesaa 
god Orden, som jeg tilsyneladende 
kunde have gjort, hvis jeg havde havt 
ligesaa mange Maaneder til at berede 
mig i. Jeg beskikkede Broder Charley 
Westover til Forvalter over mine 
timelige Forretninger og velsignede 
ham og hans Hustru samt alle 
Medlemmerne af min Familie. Der- 
paa overlod jeg dem i Herens Vare- 
tægt og tog Afsked med min elskede 
Familie, min gamle Moder og nær- 
meste Venner om Morgenen d. 19de 
Oktober 1849, °S forenede mig med 
mine Brodre ved Mundingen af Bjærg- 
klOften, hvor Præsident Young modte 
med os og organiserede vort lille Kom- 
pagni for Reisen til Staterne. 

Da vi alle bleve samlede bestod vort 



74 



Uddrag af Erastus Snows Dagbop. 



Selskab af 12 Vogne, 42 Heste og 
Muler, 1 Karet og 30 Mænd. Dette 
indbefattede et Par af vore Kjtfbmænd, 
der nylig vare ankomne til Dalen fra 
New York og St. Louis, og som nu 
rejste tilbage efter nye Oplag af 
Gods, samt flere Brodre, som skulde 
til Staterne i Forretningsanliggender. 
Iblandt de Sidstnævnte var ogsaa Bi- 
skop Hunter, som gik Ost for at fore- 
staa Fordelingen af omtrent 6,000 Dol- 
lars, som de Hellige i Dalen havde 
sammenskudt til Hjælp for de fattige 
Hellige, som vare efterladte tilbage i 
Staterne. Shadrach Roundy blev be- 
skikket til Kaptejn for vort lille Sel- 
skab og J. M. Grant til Vagtkaptejn. 

Netop som vi være færdige til at 
begynde vor Rejse over Bjærgene an- 
kom en Expres, som medbragte Breve 
fra George A. Smith og Ezra T. Ben- 
son, hvilke meldte, at deres Selskaber i 
Nærheden af South Pass (det sydlige 
Pas) d. 2den Oktober vare blevne 
overfaldne af et frygteligt Uvejr med 
Sne og Storm, under hvilken om- 
trent 70 af deres Heste og Hornkvæg 
omkom. Det var med saadanne Ud- 
sigter at vi begyndte vor Rejse over 
den store Orken, medtagende kun et 
tilstrækkeligt Antal Oxer til at trække 
vore Vogne indtil vi skulde m6de 
Brodrene Smith og Benson. Vi modte 
dem og deres Selskaber ved Weber 
Floden og tilbragte en Nat samt en 
Del af den ffllgende Dag hos dem. 
Vi overlod dem derpaa vore Oxer og 
lagde SeletOjet paa vore Heste og 
Muler samt bede vore Brodre et langt 
og inderligt Farvel med deres Btfnner 
og Velsignelser paa vore Hoveder. 
De vare glade ved Tanken om, at de 
snart skulde naa deres Rejses Maal, 
medens vi netop havde begyndt en 
Rejse paa otte eller ti tusinde Mile 
og begave os paa en Mission, der 
vilde vare i flere Aar, og med hver 
Dag fortes vi længere og længere bort 
fra den ensomme Dal, som var Central- 
punktet for alle vore jordiske Haab. 

Vi rejste nu saa hurtigt, som vore 
Trækdyrs Kræfter tillode, i omtrent 
10 Dage indtil vi vare komne paa 
den anden Side of South Pass og 



Sweet Water Bjærgene, hvilke Steder 
vi frygtede mest for paa Grund af den 
sildige Aarstid. Der fandtes endnu 
hist og her store Mængder Sne, som 
var falden i den ovenfor omtalte Storm. 
Efter at vi vare komne forbi disse 
Steder rejste vi noget sagtere. 

Ved Sweet Water Floden mftdte vi 
to Oxebefordringer, som medbragte 14 
Mands Baggage. Disse Mænd an- 
førtes af en Herre fra Virginia, der 
gik til Kalifornien for at sftge efter 
Guld og havde engageret de omtalte 
Mænd til at arbejde for sig. Et 
frygteligt Uvejr syntes nu at rase 
paa Bjærgene, som vi netop vare 
gaaede over, samt paa de Bjærge, der 
ltfbe langs med Sweet Water Floden 
paa vor hojre Side, saa det saa' i 
Sandhed morkt ud for nævnte Guld- 
gravere, som skulde vestpaa. O, 
tænkte jeg, hvor forskjellige ere ikke 
Menneskenes Moliver og Bestræbelser! 
Kunde Guld, selv om det laa i 
skyhoje Dynger, for dets egen Skyld 
friste mig til at forlade Hustruer, 
B6rn og Venner og udsætte mig for 
saa store Farer? Nej, men for den 
Belonning, som er lovet de Retfærdige, 
vil jeg gjore det. 

Under vor Rejse over det mellem 
Sweet Water og Platte Floden liggen- 
de Hojland traf vi paa en hel Masse 
Sne, som nylig var falden. Ligeledes 
mCdte vi fire Mænd, som ftirte Mili- 
tærposten mellem Laramie og Fort 
Hall. De havde Dagen i Forvejen 
været plyndrede af Crow-Indianerne 
ved Platte Floden, og de fortalte os? 
at denne Stamme var rejst mod Ost 
paa en Krigsexpedition mod Cheyenne- 
Indianerne. Vi forsynede disse Mænd 
med Fodemidler og brugte derpaa 
alle mulige Forsigtighedsregler, for at 
vi ikke selv skulde blive overfaldne 
af de ROde. 

Under hele Rejsen holdt vi bestan- 
dig en Vagt fire Mand stærk om- 
kring vore Trækdyr, naar vi laa i 
Lejr, hvilken Vagt vi skiftede to 
Gange hver Nat; dette bragte hver 
af os paa Forpost en Gang hver 
tredie Nat. Saa vidt vi kunde for-- 
staa holdt Crow-Indianerne stadig et 



Uddrag af Erastus Sxows Dagbog. 



75 



vaagent Oje med os, men vor Styrke 
samt vor Vagts Aarvaagenhed af- 
skrækkede dem fra at angribe os. 

For at undgaa Black Hills (de sorte 
Bjærge) paa den usikre Aarstid toge 
vi ad en mindre befærdet Vej, der 
16lo langs med Platte Floden, som vi 
derfor maatte gaa over gjentagne 
Gange. Vi opdagede, . at denne Vej 
var ligesaa kort og fuldkommen saa 
god som den anden, undtagen naar 
der er Hojvande i Floden. 

Da vi d. 1 2te November havde gjort 
Holdt om Middagen ved Platte Flo- 
dens Bredder bleve vi overfaldne af 
omtrent 200 krigerske Cheyenne-In- 
dianere, som vare tilhest og bevæb- 
nede til Tænderne for at gaa mod Crow- 
Stammen. Deres Nedfart fra Bak- 
kerne imod vor Lejr skete saa 
hurtigt, at vi næppe havde Tid til i 
et Nu at bringe vore Trækdyr bagved 
Vognene og stille os i en Kjæde 
foran Lejren, ftfrend de vare lige ved 
os, men vor kjække Modstand og 
Fremvisningen af Skydevaaben, med 
hvilke vi vare godt forsynede, bragte 
dem pludselig til at gjtfre Holdt; og 
da de intet ædlere Formaal havde 
for deres Overfald end at plyndre, 
foretrak de at adlyde vor Ordre om 
af lade os uhindret passere ad Vejen. 
Deres Htivdinger fremkom dernæst 
med en Mængde Undskyldninger og 
onskede at tage os i Haanden og 
forlade os i Fred; vi fojede dem 
strax i dette deres Forlangende. De 
fortalte os derpaa, at deres Stammes 
Hodvedlejr laa omtrent tre Mile 
borte. Fra dette Sted fOrte Vejen os 
bort fra Floden, idet den drejede 
over Bjærgene til Laramie. Vi rejste 
omtrent syv Mile og lejrede os for 
Natten i Nærheden af nogle franske 
Handelsmænds Lejr. Disse stode i 
Forbindelse med Cheyenne-Indianerne. 
I Nattens LOb kom et Parti Crow- 
Indianere og bortdrev alle deres 
Heste samt stjal et stort Anlal ditto 
fra Cheyennernes Hovedlejr; og havde 
det ikke været for vor Vagts Paapas- 
senhed, vilde vi muligvis have fristet 
samme Skjæbne. 

Den 14de November om Middagen 



ankom vi til Fort John eller Fort 
Laramie, som det almindelig kaldes. 
Dette Sted var nylig bleven kjfibt af 
de Forenede Staters Regjering, og en 
stor Besætning Soldater var bleven 
indlagt dersteds omtrent d iste Juli 
sidstleden. Disse vare nu i Færd 
med at bygge Barakker og foretage 
omfattende Forbedringer, medens 
Regjeringen havde bragt et stort 
Forraad af Fedemidler, Klæder osv. 
der til, i den Hensigt at hjælpe de 
mod Vest dragende Emigranter. Major 
Sanderson og hans Officerer modtoge 
os venligt og forsynede os med saa- 
danne Gjenstande. som vi behovede, 
til IndkjObspris. Medens vi saaledes 
kjObte Mel for 2 Dollars og 60 Cents 
pr. hundrede Pund, Sukker for 6 Cents 
Pundet og andre Ting i Forhold, erin- 
drede jeg, at vi 25 Maaneder i Forvejen 
paa samme Sted havde betalt 25 Cents 
for et Pund Mel og en Dollar for et 
Pund Sukker og Kaffe. Vi havde 
bragt saa meget Korn med os fra 
Dalen, at vi kunde give vore 
Trækdyr en lille Portion hver Dag, 
men nu var næsten vort Oplag forbi, 
hvorfor vi kjobte Mel, som vi blan- 
dede med den Smule Korn, vi havde 
tilovers, og ligeledes rtfrte det 
i Vandet, som vi gave dem at drikke. 
Dette tjente som en meget god Fode 
for vore Heste og Muler. 

Fra dette Sted rejste vi langs den 
sondre Side af Platte Floden via 
dens sydlige Arm og Fort Kearney. 
Natten efter d. 14de November laa 
vi i Lejr lidt nedenfor Fort Laramie 
og d. 15de saa' vi allerede Black 
Hills i det Fjærne og befandt os i 
den aabne og brede Platte Dal, som 
strækker sig lige til Missouri Floden. 
I LObet af denne Dag og den fol- 
gende Nat rasede et frygteligt Uvejr 
paa Bjærgene, som vi havde forladt 
hinsides Laramie, og en stærk Blæst 
fra den Kant bragte et Regnvejr 
over os netop paa den Tid vi sloge 
Lejr om Aftenen. En stor og hOj 
Klippevæg, under hvis Læside vi havde 
slaaet Lejr, ydede os imidlertid Ly 
mod Uvejrets Heftighed. 

Den foleende Das: sik vi over 



Uddrag af Erastus Snows Dagbog. 



Horse Creek, droge forbi Scotts 
Bluffs og Roubadoux Handelshus og kom 
til Platte Floden igjen ovenfor Chim- 
ney Rock efter at det var bleven morkt. 

Fra vor næste Lejrplads, efter at 
have forladt Chimney Rock, bleve vi 
d. 17de om Aftenen Øjenvidne til 
et Uvejr, som trak op i Ost. og en 
stærk Vind blæste lige imod os fra 
den Kant indtil Kl. 10 om Aftenen, 
da Vinden pludselig drejede sig om til 
den modsatte Side af Kompasset, saa 
at Uvejret slet ikke naaede os, og 
vor Lejr blev kun ubetydelig stænket 
af Regnen. Fra dette Sted til Platte 
Flodens sydlige Arm fandt vi Vandet 
bedækket med et tykt Lag Sne, som 
var falden nævnte Nat, og paa nogle 
Steder var den tredie Dagen efter 
en Fod dyb, uagtet den smeltede 
bort daglig. Da Vejen paa dette Strog 
var temmelig sandig, sank Vandet 
fra den smeltende Sne strax i Jorden 
og gjorde Vejen haardere, hvisaarsag 
vore Vogne rullede omtrent ligesaa 
let som sædvanligt. 

Vi gik over den sydlige Arm af 
Platte Floden ved det Øverste Vade- 
sted. Under denne Overgang lede vi 
meget af Kulde, thi omtrent Halvpar- 
ten af vort Mandskab maatte, for at 
faa hver enkelt Vogn gjennem Fly- 
vesandet, gaa i Vandet for at lOfte i 
Hjulene og trække i Rebene. Uagtet 
dette Vadested er omtrent 60 Mile 
ovenfor Platte Flodens sydlige og 
nordlige Arms Foreningspunkt var det 
kun 20 Mile fra Mundingen af Ash Hol- 
low, hvor vi forlode den nordlige Arm. 

Den 23de sloge vi Lejr lige over 
for det Sted, hvor de to Flodarme 
forene sig, hvilket er næsten 100 
Mile vest for det nye Fort Kearney 
(det tidligere Fort Childs), som er be- 
liggende tæt ved den øverste Ende 
af Grand Island. Denne Nat og føl- 
gende Dags Formiddag sneede det 
stærkt i Ost, men i vor Lejr faldt 
der ikke Sne nok til at gjore Jorden 
hvid. En stærk Nordenvind blæste 
hele Tiden, men vor Lejr beskytte- 
des mod den af en Mængde Pile- 
træer, som voxede ved en Sump i 
Nærheden af Platte Floden. 



Den følgende Nat fandt vi os selv 
lejret i Sne, der var 10 Tommer dyb. 
Denne Sne naaede mod Ost langs 
vor Rute 300 Mile og strakte sig til 
Missouri Floden paa 25 Mile nær; 
men den var dog dybest i Nærheden 
af Grand Isiand, hvor det, ifølge hvad 
men fortalte os i Fort Kearney, sneede 
uafbrudt i tre Dage og efterlod et 
Lag Sne 18 Tommer dyb paa jævn 
Jord. Vejret vedblev at være koldt, 
hvorfor Sneen smeltede meget sagte. 

Denne Sne vilde paa Grund af vore 
Trækdyrs udmattede Tilstand have 
nødsaget os til at efterlade vore Vog- 
ne og sammes Indhold i Orken, der- 
som ikke den stærke Nordenvind, 
som, medens Uvejret varede, strog 
over Sletten tværs over Vejen, havde 
ligesom fejet den jævne Vej Hade og 
lagt Sneen i Græsset ved Siden af. 
Dette havde Vinden gjort saa for- 
trinligt, at vi kun behovede at kjøre i 
Sne omtrent en Femtedel af Vejen. 
Herved bragtes følgende gamle Ord- 
sprog til vor Erindring „Det er en daar- 
lig Vind, som ikke blæser noget Godt." 

Da vi naaede Fortet, traf vi Bro- 
der Corey og hans Familie, som holdt 
et Slags Spisehus; vi tøvede her for 
at hvile os selv og vore Trækdyr til 
anden Dagen. Officererne ved Fortet 
modtage os med mindre Aabenhjærtig- 
hed end Tilfældet var i Laramie, 
uagtet de til Regjeringens Priser for- 
synede os med Proviant til os selv 
somt lidt Majs og Mel til vore 
Trækdyr. De underrettede os om, 
at to Oxekompagnier, som havde 
bragt Proviant fra Missouri Floden 
til Fortet, havde for nylig begivet sig 
paa Tilbagevejen, det ene lige forend 
Uvejret brød løs og det andet strax 
efter. Disse Kompagnier banede Vej 
for os gjennem Sneen, hvor Vinden 
ikke havde formaaet at gjØre det, og 
vi indhentede det bageste af dem om- 
trent 50 Mile fra Fortet, eller strax 
førend vi forlode Oen (Grand Island). 
Strax efter fandt vi Sporet ■ efter det 
forreste Tog paa det Sted, hvor det 
var bleven indhentet af Uvejret. 

Den Vej, vj fulgte, forlod Platte 
Floden omtrent ioo Mile fra Fortet 



Ældste Chr. (j.) Larsens Skrivelser. 



77 



og stak tværs over Prærien forbi Oak 
Grove og Salt Creek til det gamle 
Fort Kearney ved Missouri Floden. 
Vi passerede forbi mange af oven- 
nævnte Kompagniers Vogne, rom de, 
havde forladt paa Vejen; ligeledes 
saa' vi en hel Del af deres Oxer, 
som enten vare dCde eller ikke i 
Stand til at kunne gaa længere. Vi 
naaede Kompagniet, der kun havde 
nogle faa af deres Vogne og bedste 
Oxer tilbage, omtrent 45 Mile fra 
Missouri Floden, strax efter at vi 
vare gaaede over Salt Creek. Om- 
trent paa samme Sted mtidte vi den 
kommanderende Major tilligemed 
hans FOlge og ledsagende Tog, som 
skulde til Fortet. Han fortalte os, at 
vi snart vilde komme udenfor Sneens 
Grænser, da der blev mindre og 
mindre Sne eftersom vi kom længere 
mod Ost. Dette var sildigt om Ef- 
termiddagen. Hele Dagen samt den 
foregaaende Nat havde Elementerne 
tydelig forudsagt, at et andet 
strængt Uvejr nærmede sig, og da et 
hojt bolgeformigt Prærieland, hvor der 
ikke fandtes Spor af Brænde, laa 
mellen os og Missouri Floden, 
besluttede vi at skynde os af alle 
Kræfter, hvorfor vi fortsatte Rejsen 
til Kl. 8 om Aftenen, da vi tilsidst 
sloge Lejr paa den aabne Prærie. 
Natten var meget kold og mork, og 
den gjennemtrængende. Vind susede 



os ubarmhjærtigt om Orene. Vi bandt 
vore Heste og Muler til Vognene, 
gave dem deres knappe Rationer og 
gik tilsengs, ikke for at sove men 
for at blive varme. 

Vi vare nu omtrent 35 Mile fra de 
gamle Barakker, og ved at dele alt det 
Spiselige, som var tilbage i Lejren, 
havde vi næppe tilstrækkeligt til en 
tarvelig Frokost for os selv og vore 
Trækdyr, og det mOrke og truende 
Uvejr, som trak op, syntes kun at vente 
paa vor Bortrejse, for derpaa at bryde 
los for Alvor. Kl. 4 om Morgenen, da 
Maanen stod op og spredte saa meget 
Lys gjennem det tykke og uhyggelige 
MOrke, at vi kunde se Vejen foran os, 
vare vi atter undervejs, og uagtet en 
kold og bidende Vind, ledsaget af Sne, 
blæste os lige i Ansigtet de sidste 15 
eller 20 Mile og vi maatte kjore 
giennem 6 Tommer Sne fOrend vi 
naaede vor Rejses Maal, saa ankom vi 
dog samme Dags Aften (Fredag den 
7de December) til Barakkerne, hvor vi 
fik behagelig Kvarter for Natten til os 
selv, samt fik Plads til vore Trækdyr i 
Staldene. Af den eneste Familie, som 
boede der paa Stedet og tog Vare paa 
Regjeringens Forraad, fik vi hvad 
Proviant vi behfivede, og derpaa forene- 
de vi os i ydmig Bfln til Gud, og takkede 
ham af ganske Hjærte for hans store 
Naade mod os. 

(Fortsættes.) 



ÆLDSTE CHR. (J.) LARSENS SKRIVELSER. 

(Fortsat fra Side 60.) 



Jeg forlod derfor Kjtibenhavn d 21de 
August i Forening med Broder Wm. 
Andersen og rejste med Dampskibet 
til Horsens, hvor vi ankom Kl 7 om 
Aftenen. Her fra havde vi fire danske 
Mile at gaa til mine Forældres Hjem, 
men vi bleve enige om at marschere 
dette Stykke Vej allerede samme Af- 
ten. Paa Vejen kom vi i Samtale med 
en permitteret Soldat, som strax blev 
overbevist, om Evangeliets Sandhed og 
blev dobt den fodende Dag-. Han fik en 



Mormons Bog og andre Skrifter og 
fortsatte med Glæde Rejsen til sit 
Hjem i Slesvig. Jeg vil her bemærke, 
at mine Brfidre Johannes og Lauritz, 
der ogsaa vare blevne dobte i 
Kjobenhavn, havde været hjemme i 
nogle Maaneder, men mine Forældre 
vare meget gjenstridige mod Evange- 
liet paa Grund af den Indflydelse, 
som Præsten havde over dem. Efter 
min Faders Tilladelse afholdt jeg 
desuagtet den fflrste Forsamling i hans 



78 



Erindringer fra April. 



Hus d 24de August om (Eftermiddagen 
Kl. 2, og efter at jeg havde talt i i| 
Time og forklaret dem Evangeliets 
forste Principer overensstemmende med 
den Helligaands Indskydelse, samt lovet 
dem, at hvis der var Nogen, der havde 
Sporgsmaal at give mig, vildejeg besvare 
samme, fremstod min Fader med Taarer 
i Ojnene og sagde, at han troede og 
Ønskede at blive dobt. Min Moder og 
Soster samt en Gartner Beck, hvilke 
vare alle de Fremmede, som vare tilstede 
under Forsamlingen, bleve ligeledes 
overbeviste om Sandheden af hvad jeg 
havde sagt, og de bleve alle døbte og 
indlemmede i Menigheden samme Dag. 



Jeg belærte dem nu videre om deres 
Pligter; vi nøde Nadveren tilsammen og 
havde en glædelig Tid. Saaledes blev 
Grundvolden lagt for Evangeliets For- 
kyndelse og et stort Arbejde der i 
Egnen. 

Efter at jeg havde underrettet Præsi- 
dent Snow om vor Fremgang, skrev 
han til mig iblandt Andet Følgende: „De 
kan nu uden Tvivl forstaa, hvorfor 
Aanden virkede paa dem her i Staden 
til snarest mulig at begive Dem paa 
Rejsen til Deres Hjem, thi De er nu 
formedelst Herrens Naade bleven en 
Fader i Evangeliet til Deres Faders 
Hus." 



ERINDRINGER FRA APRIL. 



UTAH. 

Den 52de Aarskonference af Jesu 
Kriste Kirke af Sidste-Dages Hellige, 
tog sin Begyndelse i det store Ta- 
bernakel i Salt Lake City d. 6te 
April Kl. 10 Form. og fortsattes de 
tre folgende Dage. Uagtet Vejret var 
meget ugunstigt havde et usædvanlig 
stort Antal Hellige forsamlet sig, og 
om Sondagen var Tabernaklet fyldt 
til Overflod. Talerne dvælede i Særde- 
leshed ved Folkets nærværende Om- 
stændigheder og hentydede i skarpe 
Udtryk til det uretfærdige Lovudkast, 
som Kongressen nylig havde vedtaget 
imod Territoriets Befolkning. De Hel- 
lige bleve formanede til at sætte deres 
Tillid til Gud og efterleve deres 
Religion, saa vilde Alting faa et godt 
Udfald. Ligeledes blev Folket raadt 
til ikke at handle med de KjØbmænd, 
som stode i Ledtog med vore Fjender 
og som under det nærværende Kors- 
tog endog havde nægtet at under- 
skrive en til Kongressen affattet An- 
sogning, hvis Retfærdighed og Bil- 
lighed maatte være iøjnefaldende for 
alle hæderlige Mennesker. Præs. 
Taylor holdt en særdeles kraftig og 
indholdsrig Slutlingstale om Søndag 
Eftermiddag. Iblandt Konferencens 
Forretningsanliggender var ogsaa Kal- 
delsen af 127 Missionærer til for- 



skjellige Dele af Verden, nemlig 29 
til de Forenede Stater, .,23 til Stor- 
britannien, 5 til Skandinavien, 6 til 
New Zealand, 1 til Svejts, 2 til Tysk- 
land, 2 til Holland, 3 til Island, 3 
til Sandwich-Oerne, 1 til Mexiko, 3 
til Arizona, 30 til San Juan Settle- 
menterne, 15 til San Luis Dalen i 
Colorado, 1 til Goose Creek i Idaho, 
2 til Castle Dale, Emery County, og 
1 til Indianer-Agerbruget ved Malade. 
Iblandt de Kaldte vare følgende 
skandinaviske Brødre : Til Skandina- 
vien: Lars Svendsen af Moroni, Søren 
Madsen af Milton, Chr. Poulsen af 
Richfield, J. B. Hesse af Monroe og 
John Andersen af Fillmore, Til de 
Forenede Stater: Niels Rasmussen af 
Parowan, Carl M. Nielsen af Koos- 
harem, Chr. Berger af Syd Cotton- 
wood og Mons Andersen af Lehi. 
Til New Zealand: Peter E. Hansen 
og Jens Jensen af 2det Ward, Salt 
Lake City. Til Island: G. Byarna- 
son, P. Waldgardson og E. Olasson 
af Spanish Fork. Til San Juan Settle- 
menterne: Lars P. Jensen og Rasmus 
Mikkelsen jun. af Parowan, Chr. 
Andersen og Chr. Makkepram af 
Cedar. Til San Luis Dalen, Color- 
ado: Carl Frederiksen, Jens Nielsen 
og Jens Jensen af Fountain Green, 
N. C. Heiselt, Henson Heiselt og 



Ernidringer fra April. 



79 



Jens C. Kornum af Pleasant Grove, 
N. M. Andersen af Redmund og 
Carl Hansen af St. Charles. Til 
Castle Dale: Rasmus Justesen og 
Henning Olsen af Spring City. 

Konventionen, der ifølge de af Utahs 
lovgivende Forsamling vedtagne Reso- 
lutioner var bleven dannet for at ud- 
arbejde en Statskonstitution, traadte 
sammen i Salt Lake City d. iode April 
og organiserede sig ved at vælge Jo- 
seph F. Smith til Præsident. Der 
afholdtes nu regelmæssige Moder i City 
Hall indtil d. 27de s M., da et meget 
frisindet Dokument under Navn af 
,,Constitution of the state of Utah" 
blev enstemmigt vedtaget af alle Kon- 
ventionens tilstedeværende Medlemmer. 

Et større Antal Missionærer, som i 
Konferencen blev kaldet til at gaa 
paa Mission til Europa og de Forene- 
de Stater, forlod Salt Lake City Tirs- 
dag d. 11te April. Iblandt dem vare 
Ældsterne Lars Svendsen af Moroni, 
Niels Rasmussen af Parowan, Soren 
Madsen af Milton og Chr. Poulsen af 
Richfield, som skulde til Skandinavien. 
Disse fire Brødre ankom after heldig 
Rejse til Kjobenhavn d. 3die Maj og 
bleve strax anviste deres Arbejdsmar- 
ker, idet Svendsen og Madsen beskik- 
kedes til at arbejde i Aarhus, Ras- 
mussen i Kjøbenhavns og Poulsen i 
Aalborg Konference. 

Professor J. L. Barfoot, der i mange 
Aar havde lungeret som Kurator for 
det her i Staden værende Museum, 
døde i Salt Lake City d. 23de April. 
Han var født i England d. 29de 
Marts 1 816, og havde under hans 
mangeaarige Ophold i Utah lagt en 
sjælden Flid og Aandsvirksomhed for 
Dagen. 

WASHINGTON, D. C. 

Efter en overordentlig lang Nolen 
blev endelig Geo. O. Cannon's Valg- 
sag d. 19de April fremfort til Behand- 
ling i de Forenede Staters Repræ- 
sentanthus og otte Timer anvendtes 
til Debat desangaaende, under hvilken 
Davis af Missouri, House af Tennes- 
see, Jones of Texas, Bragg af Wis- 



consin og Moulton af Illinois holdt 
kraftige Taler til Gunst for Cannon og 
Utah-Folkets Sag og viste paa det 
Tydeligste, at Cannon var fuldkom- 
men berettiget til sit Sæde i Kongres- 
sen. Derimod holdt Hazleton af Wis- 
consin, Thompson af Iowa, Beltzoover 
af Pennsylvanien, Jacobs af New 
York, Pettibone af Tennessee, Horr af 
Michigan og Miller af Pennsylvanien 
næsten allesammen bitre Taler imod 
ham og bestræbte sig for at ville be- 
vise, at enhver enkelt Kongres havde 
Ret til at bestemme, hvilke Egen- 
skaber, der skulde gjores til Betingelse 
for Antagelsen eller Forkastelsen af et 
Medlem, eller en Delegeret fra et Ter- 
ritorium. Efter de otte Timers Forløb 
blev det Cannon tilladt at tale en 
Time, hvilken han benyttede med at 
holde en af de bedste og kraftigste 
Taler, som nogensinde har været holdt 
i de Forenede Staters Kongres til et 
undertrykt og uskyldigt Folks Forsvar. 
Alle skjænkede ham den største Op- 
mærksomhed, og da han gjentagne 
Gange hentydede til Utah-Folkets 
Lidelser og den Uret, de fra Tid til 
anden havde været underkastet som 
Følge af Logn og falske Beskyldninger 
imod dem, smeltedes flere af de til- 
stedeværende Medlemmer til Taarer. 
Desuagtet vandt Modpartiet Sejr, thi 
da det afgjørende Skridt foretoges, (d. 
20de) stemte 123 imod ham, og kun 
79 vovede at optræde paa Retfærdighe- 
dens og Konstitutionens Side.; 89 af 
Medlemmerne stemte ikke. Utah blev 
altsaa berøvet Repræsentation i Kon- 
gressen, ikke fordi den oprindelige 
Beskyldning mod Cannon, at han 
ikke var nogen Borger af de Forene- 
de Stater, blev stadfæstet, men fordi 
han levede i Polygami. Det er over- 
flødigt at bemærke, at Modkandidaten 
Campbell kun høstede Tab og Ær- 
grelse af sin taabelige Eventyr. 

MISSOURI. 

En forfærdelig Tornado drog d. 18de 
April om Aftenen henover Egnen syd 
for Marshall i Salina County. En 
Mængde Landmænds Huse og anden 
Ejendom blev aldeles ødelagt. Torna- 



80 



Erindringer fra April. 



doen traf paa sin Vej den lille By 
Brownsville og jævnede den med Jor- 
den. Alt hvad der laa i Stormbæltet 
blev splintret og hvirvlet op i Luften. 
Mange Menneskeliv gik tabt. Lig- 
nende Tornadoer have ogsaa hjem- 
stigt mange andre Steder i de Forenede 
Stater dette Foraar, og uhyre Oddelæg- 
gelser af saavel Menneskeliv som 
Ejendom have været Ftilgen. 

NEW YORK. 

Guion-Liniens nye Dampskib „Alas- 
ka" har gjort en Rejse over Atlanter- 
havet i 6 Dage og 20 Timer, hvilket, 
saa vidt vor Kundskab strækker sig, 
er den hurtigste Tur, som nogensinde 
er bleven foretaget over dette Ver- 
denshav. 

DANMARK. 

Vejret i April Maaned var temmelig 
koldt og blæsende, og Natfrosten 
var ogsaa undersiden ganske haard. 

En hel Del Ildpaasættelser have fun- 
det Sted i Vejle Amt, hvorved fiere 
sttirre og mindre Ejendomme ere blevne 
aldeles tidelagte. 

Danmarks Handelsflaade bestod d. 
31te Decbr. 1881 af 3083 Skibe med 
en samlet Drægtighed af 253, 409.V 
Register-Tons. Foruden disse fandtes 
i Kongeriget 10.900 Baade af og under 
4 Register-Tons. 

Paa Marmorkirken i Kjobenhavn ar- 
bejdes der stadig væk, og man forven- 
ter at faa den under Tag inden Udgan- 
gen af 1883. 

SVERIGE. 

Stockholm har nu 180,000 Indbyg-gere 
og Tilvæxten i 1881 var over 6600. 
Malmo har 40,000 Indvaanere. 

Et Forslag er bleven vedtaget af den 
svenske Rigsdag om at stryge de gamle 
enevoldske Fraser „Naadigste" og 
„Underdanigste" i Rigsdagens Skrivel- 
ser til Kongen, og derimod som Over- 
skrift skrive slet og ret ,,Til kongelig 
Majestæt," medens Underskriften skal 
indskænnke sig til „Paa Rigsdagens 
Vegne." 

I Anledning: af Hr. Ronzeands Dod 



har Kong Oscar af Sverige sendt En- 
ken, den bertimte Sangerinde Fru 
Christina Nilsson, et inderligt Kondo- 
lencebrev. 

NORGE. 

Arbejderne paa forskjellige Steder i 
Norge have gjort Strike som Folge af 
den alt for lave Dagltin. 

Antallet af Emigranter fra Norge 
var i 1869 20,000, 1870 16,200, 1 871 
12,700, 1872 14,400, 1873 11,200, 1874 
3,900, 1875 4,200, 1876 4,700, 1877 
3,500, 1878 4,900, 1879 8,860, 1880 
23,200, 1 881 omtrent 27,000, og i Aar 
viser det sig, at Antallet af Ud- 
vandrere vil blive storre end nogen- 
sinde for. 

IRLAND. 

Halvdelen af Politikasernen i Limer- 
ick blev d. 3clie April om Aftenen 
sprængt i Luften ved Dynamit. Samme 
Aften blev et med farligt Sprængstof 
ladt Gevær kastet gjennem et Vindue 
ind i et Værelse, hvor en Del Detek- 
tiver befandt sig. Flere af disse 
bleve farligt saarede. En Mængde 
Arrestationer paafulgte. 

RUSLAND. 

Jodeforftilgelserne- i Rusland vedvare 
og Mishandlinger, som enhver civili- 
seret Nation i Sandhed maa skamme 
sig ved, htire til Dagens Orden. Ogsaa 
Nihilistbevægelserne' synes at blive 
mere og mere truende mod Re- 
gjeringen og Landets Fred. 



Foruden de allerede navngivne ere 
folgende Brodre berskikkede til at virke 
som Agenter for Morgenstjernen: 

J. C. Andersen, St. John, Arizona. 

N. P. Hansen, Brigham City. 

Fred. Christiansen, Mantua. 

C. S. Winge, Hyrum. 

Ola Olson, Millville. 

Niels Christensen, Hyde Park. 

H. J. Petersen, Smithfield. 

Svend C. Nielsen, Richmond. 

Stiren Jensen, Weston. 

Aug. W. Thomsen, Clarkston. 

L. N. Christiansen, Newton. 

Isaac Stirensen, Mendon. 



^å*v 






. ^J* 1 ^ -^W-v-i-g^S 




ET HISTORISK-BIOGRAFISE MAANEDSSKRIFT. 



'Uagtet han er dod, taler han dog." — Parley P. Pratt. 



Nr. 6. 



JUNI 1882. 



ISTE AARG. 



ERINDRINGER FRA MISSIONEN I SKANDINAVIEN. 

(Fortsat fra Side 71.) 



(185 1— Fortsat.) 

,, Nogle af de Helliges Fjender havde 
faaet Nys om, at jeg befandt mig i 
den Del af Landet, og da vi om 
Sondagen holdt Forsamling i Kjeld- 
gaardene, omtrent 3 danske Mile Ost 
for Aalborg, kom et Sendebud til os 
fra en Ven i Aalborg og underrettede 
os om, at PObelhobe havde lagt sig 
paa Lur for at ville overfalde os naar 
vi gik tilbage til Byen om Aftenen. 
Paa Grund deraf adskilte vi os, og 
de Hellige, som boede i og omkring 
Aalborg, begave sig hjem ad forskjel- 
lige Veje, medens jeg og nogle faa 
Andre tOvede til næste Dag; og i 
Stedet for et Sammenstod mellem de 
Hellige og PObelen, blev et Selskab 
Baptister, som vore Fjender fejlagtigt 
antoge for at være,, Mormoner", overfald- 
ne og frygtelig mishandlede af PObelen. 

I LObet af den foldende Uge, me- 
dens jeg opholdt mig hos Broder H. 
P. Jensen i Norre Sundby kom en 
Skipper ved Navn Svend Larsen fra 
Norge og sogte efter mig. Han 
sagde, at han havde hOrt Tale om mig 
og min Religion og var kommen i 
den Hensigt selv at lære Sagen nOjere 
at kjende. Jeg benyttede derpaa flere 



Timer til at forklare ham Evangeliets 
Principer og Guds Riges Orden, som 
var bleven aabenbaret, og han mod- 
tog mit Vidnesbyrd med Glæde. Da 
hans Fartoj allerede Dagen efter 
skulde gaa til Norge, kaldte og be- 
skikkede jeg Ældste H. F. Petersen 
til at rejse med ham hjem for at 
prædike Evangeliet der i Landet. De 
afsejlede i Forening d. 4de September 
vel forsynet med Mormons Boger og 
Smaaskrifter. Denne Svend Larsen 
blev strax efter dobt af O. C. Nielsen 
som Evangeliets første Frugt fra 
Norge, naar undtages de faa Norske, 
som tidligere vare dObte i Amerika. 

Efter at have ordineret Broder Niel- 
sen til Ældste og stillet de Hellige i 
Aalborg og Omegn under hans Vare- 
tægt og Bestyrelse rejste jeg tilbage 
til Kjobenhavn, hvor jeg indtraf d. 
5te September. Da jeg kom tilbage 
var Broder Dykes rejst til Slesvig og 
/Eldste Forsgren til Falster." 

FORSTE MISSIONÆRER PAA FALSTER. 

4de Septbr. Ældste John E. Fors- 
gren og Præst John F. F. Dorius 
ankom til NykjObing paa Falster, ud- 
sendte fra Kjobenhavn for at aabne 



82 



Erindringer fra Missionen i Skandinavien. 



Evangeliets Dor paa denne O. Paa 
Skibsbroen modtoges de af en S0- 
ster Ludvigsen, det eneste Medlem af 
Kirken paa hele Oen. Denne SOster 
var en kort Tid i Forvejen bleven debt 
under et Besog, som hun havde aflagt 
til Kjebenhavn, og blev nu til stor 
Hjælp for Bredrene under deres Mis- 
sionsvirksombed paa Falster, hvorom 
Broder Dorius skriver saaledes i sin 
Dagbog: 

„Efter vor Ankomst til Oen be- 
gyndte vi at holde Forsamlinger paa 
forskjellige Steder, og disse vare i 
Regelen godt besOgte, thi Nysgjer- 
righeden drev Folket til os. Vi bleve 
strax Gjenstand for Indbyggernes Op- 
mærksomhed, og Flere hyldede vor 
Lære, medens Mange forargedes paa 
den, hvisaarsag vi fik nogle Venner 
og mange Fjender. En luthersk 
Præst ved Navn Peter Koch var en 
af vore ivrigste Modstandere; han 
mOdte næsten bestandig i vore For- 
samlinger og sogte paa alle mulige 
Maader at lægge Hindringer i Vejen 
for Evangeliets Fremgang, og da han 
endnu ikke var tilfreds hermed publi- 
serede han en meget styg Afhandling 
i „Lollands og Falsters Stifttidende" 
under Overskriften ,, Vogter Eder for 
de falske Profeter." Denne Afhandling 
ophidsede Folket imod os i den Grad, 
at vi ved en vis Lejlighed nær vare 
blevne frygtelig mishandlede, som det 
Felgende vil vise: 

En Aften gik vi ud for at besoge 
nogle Folk, som boede i NykjObing 
og som onskede at tale med os om 
Evangeliet. Vi vare næppe komne til 
Stedet forend flere Personer kom ind 
og satte sig, og disse efterfulgtes 
strax af Andre; der kom Flere og 
Flere, indtil Huset var bleven aldeles 
luldt af Mennesker, der syntes at have 
Lyst til at gjOre Optojer, da de strax 
bleve meget urolige. Det varede ikke 
længe forend ogsaa Gaden var fuld 
af Mennesker og hele Byen var i 
Opier. Broder Forsgren og jeg gjorde 
et Par Gange Forsog paa at tale, 
men dette lykkedes os ikke paa Grund 
af den store Tumult og Skrigen baade 
i og udenfor Huset. Man begyndte 



nu at slaa Dftre og Vinduer itu, og 
Mange trængte sig ind paa os, idet 
de udoste Trusler og Forbandelser i 
Mængde. Vi maatte ogsaa udstaa 
megen Bespottelse, men under det 
Hele forholdt vi os rolige og tause. 
Vor Stilling var visselig ubehagelig, 
og det saa' ud til, at Mishandling 
sikkert vilde blive vor Lod, men Her- 
ren kom os til Hjælp, saa vi slap 
fri. Vi bleve nemlig underrettede om, 
at dersom vi gik gjennem et Kammer 
og et Kjokken kunde vi slippe bort 
ubemærket af vore Fjender, og det er 
en Selvfølge, at vi benyttede Lejlig- 
heden. Saa snart vi vare borte, fjær- 
nede ogsaa Pebelen sig lidt efter lidt, 
saa at vi Kl. n om Natten kunde 
forlade Byen ubemærket. * * * 

Vi forble ve paa Falster indtil" Slut- 
ningen af Oktober Maaned, da vi for- 
lode Oen og rejste til Kjebenhavn for 
at bivaane en Konference, som skulde 
afholdes dersteds i November Maaned." 

Den 28de November kom Broder 
Dorius tilligemed Præst K. H. Bruun 
tilbage til Falster og fortsatte Missi- 
onsvirksomheden paa Oen med at af- 
holde Forsamlinger og samtale med 
Folk privat. Flere troede Brodrenes 
Vidnesbyrd, og d. 3die December 
dobte Dorius en Mand ved Navn 
Hans Tonnesen, der, saa vidt vides, var 
den fOrste Person, der ved Daab blev 
indlemmet i Menigheden paa Falster. 
Den 10de s. M. debte Bruun tre andre 
Personer, nemlig Christian Nielsen, 
Rasmus Mysen og Rasmus Mikkelsen. 
Den følgende Dag traf Bredrene Bruun 
og Dorius sammen med John E. Fors- 
gren og Johan Svenson hos en rig Bon- 
de ved Navn Rasmus Hougaard i 
Landsbyen Virkede. Denne Mand var 
meget gjæstfri mod Brodrene og gjorde 
dem meget godt. Samme Aften af- 
holdtes en god Forsamling i hans 
Hus, og alle Bredrene bleve der om 
Natten. 

Den 14de December, som var en 
SOndag, holdtes en højtidelig Forsam- 
ling i Chr. Nielsens Hus, ved hvilken 
Lejlighed de Nydebte fik Haandspaa- 
læggelse, og man nede Nadveren i 
.Forening. 



Erindringer fra Missionen i Skandinavien. 



83 



I den derefter folgende Uge foretog 
Brodrene Forsgren og Bruun en Mis- 
sionstur til Lolland, hvor de havde 
god Lejlighed til at forkynde Evan- 
geliet, medens Dorius og Svenson 
fortsatte deres Virksomhed paa Fal- 
ster. 

John E. Forsgren skriver angaaende 
den ovennævnte Præst Peter Koch, at 
da han optraadte imod Brtidrene 
fjerde Gang i en Forsamling, som af- 
holdtes i Rasmus Mysens Hus, og 
stred af alle Kræfter mod Evange- 
liets Fylde, stod Ældste Forsgren 
frem og irettesatte ham i en bydende 
Tone, samt erklærede i Jesu Kristi 
Navn, at han aldrig mere skulde 
have Magt til at opltifte sin Rost mod 
Sandheden, men derimod skulde han 
blive saa svag og afkræftet paa sit 
Legeme, at han ikke skulde kunne 
staa paa sine Ftidder. Da Forsgren 
havde sagt dette, lod Præsten sit Ho- 
ved falde tungt paa Bordet ligesom 
om han skulde do. Den folgende Stin- 
dag gjorde han nok Forstig paa at 
tale til sin Menighed i Kirken, men 
han kunde Intet sige. Derimod faldt 
han strax om, og da han provede paa 
at rejse sig op, faldt han om paa 
Ryggen. Fire Mænd bare ham da til 
sit Hus, hvorefter han i lang Tid 
maatte holde Sengen. Han kaldte 
tilsidst Borgmesteren til sig og bad 
ham ordre Folket til ikke at gjore,, Mor- 
monerne" noget Ondt, „thi," sagde 
han, ,.jeg lider Helvedes Kvaler, og 
jeg kan ikke befri mig selv derfra. 
Deres Ord angaaende mig ere gaaede 
i Opfyldelse." 

DEN FtiRSTE MISSIONÆR I NORGE. 

Dem iteSeptember ankomÆldsteHans 
Frederik Petersen som den ftirste af 
de Sidsle-Dages Helliges Missionæ- 
rer til Norge. De nærmere Omstæn- 
digheder forbundne med denne Mis- 
sion ere folgende: Den af Snovv 
omtalte Skipper Svend Larsen, som 
sejlede mellem Aalborg og Osterrisor 
i Norge med Trælast, blev af en 
Skræddermester Olsen, som boede i 
førstnævnte By, underrettet om den 
nye Lære, som en vis Erastus Snow, 



der sagdes at være en Jesu Apostel, 
for nylig havde bragt til Danmark. 
Skipper Larsen besluttede at faa denne 
Mand i Tale, og da Erastus Snow 
netop paa den Tid opholdt sig i Eg- 
nen, lykkedes det Larsen at træffe 
sammen med ham d. 3de Septbr. 1851 
i H. P. Jensens Hus i Norre Sundbv- 
Efter en længere Samtale, under hvil- 
ken Larsen blev overbevist om Evan- 
geliets Sandhed, blev det besluttet, at 
Broder H. F. Petersen, som den 
Gang præsiderede over Menigheden i 
Aalborg, skulde rejse med ham til 
Norge for at aabne Evangeliets DSr 
der i Landet. Ftilgelig afsejlede han 
tilligemed Skipperen fra Aalborg d. 4de 
Septbr. og ankom efter en meget 
stormfuld og ubehagelig Rejse, under 
hvilken de to Gange maatte stige Ly 
i Havnen ved Frederikshavn, til Oster- 
risor i Norge d.nteSeptbr. 1851. Broder 
Petersen blev venlig modtaget i Skip- 
per Larsens Hus, og allerede den 
ftilgende Dag begyndte han at bære 
Vidnesbyrd for flere Personer, som 
han kom i Samtale med. Han stif- 
tede snart Bekjendtskab med en hel 
Del baade af de hojere og lavere 
Stænder og udspredte et betydeligt 
Antal Boger og Skrifter, der handlede 
om Evangeliets Lærdomme. Iblandt 
Andre traf han sammen med en af 
Byens Præster, der blev forbauset 
over at htire, at de saakaldte Mormo- 
ner nu ogsaa vare komne til Norge. 
Da Broder Petersen paa Grund af 
sin hurtige Bortrejse fra Aalborg ikke 
havde faaet Tid til at forskaffe sig 
noget Rejsepas fra Ovrigheden der- 
steds, blev han fremkaldt for Byfog- 
den i Osterrisor, og kun ved Skipper 
Larsens Kaution undgik han at blive 
arresteret og fængslet, thi det var 
nemlig Ingen tilladt paa den Tid at 
rejse udenlands, uden at være forsynet 
med et saadant Dokument. I den 
Hensigt at forskaffe sig et Pas for- 
lod Petersen Usterristir med Skipper 
Larsen d. 20de Septbr. og ankom ef- 
ter en hurtig og behagelig Rejse til 
Aalborg d. 23de. Samme Aften blev 
Skipper Svend Larsen dobt af Ældste 
O. C. Nielsen. Efter at Petersen 



84 



Erindringer fra Missionen i Skandinavien. 



havde forsynet sig med de nodvendige 
Papirer samt havde bestfgt sine Slægt- 
ninge i Aalborg og Omegn, begav han 
sig den 5te Oktober i Forening med 
Broder Johan August Ahmansen, der 
var bleven sendt af Erastus Snow fra 
Kjobenhavn for at ledsage ham, an- 
den Gang paa Rejsen til Norge, og 
de ankom til Osterrisor d. 7de efter 
en særdeles behagelig Sejlads i Skip- 
per Larsens FartOj. Da Skipperens 
Hustru ikke vilde tilstede BrSdrene at 
bo i hendes Hus, gik de op paa 
en Klippe og bade ydmygeligt til 
Herren om at aabne Vejen for dem, 
saa at de maatte finde et Hjem og 
faa Lejlighed til at forkynde Evange- 
liet for Indbyggerne. Samme Aften 
modte de en Smed ved Navn John 
Olsen, med hvem Broder Petersen 
havde stiftet Bekjendtskab paa hans 
ffirste Besog til Norge. Denne Mand 
indb6d strax Bifidrene til at gaa med 
sig til hans Hus, og her fandt de nu 
et godt Hjem. Et Par Dage senere 
fik Petersen Lejlighed til at prædike 
og bære et godt Vidnesbyrd for en 
stor Mængde Mennesker, som uven- 
tet havde forsamlet sig i Olsens Hus. 
De lyttede med spændt Opmærksom- 
hed til hvad der blev sagt. Brødrene 
begyndte nu at holde Bibellæsninger 
samt spredte Boger og Skrifter iblandt 
Folket og forkyndte Evangeliet for 
Mange, som kom ind baade fra Byen 
og Landet for at tale med dem. Den 
17de Oktober rejste Petersen til R8d 
i SOndelev Sogn, hvor der fandtes et 
Hammelværksted, der beskjæftigede en 
hel Del Arbejdere. For dem bar han 
et trofast Vidnesbyrd, og ligeledes 
solgte han dem en Del Skrifter. Da 
han ingen Pas havde bragt med sig 
kunde han ikke faa Logis paa Gjæst- 
givergaarden, men det lykkedes ham 
derimod at faa Nattely hos nogle i 
Nærheden boende Husfolk. -Hans Pas 
havde Politimesteren i OsterrisBr for- 
beholdt sig. Næste Dag sejlede han 
med Mesteren for Maskinværkstedet 
tilbage til Byen, hvor han strax gjorde 
den Opdagelse, at John Olsens Hustru 
ikke længere vilde give ham eller 
Broder Ahmansen Husly. De fandt 



imidlertid strax et andet Hjem hos 
Broder Svend Larsen, hvis Hustru 
havde forandret sine Folelser til Gunst 
for Missionærerne. I Slutningen af 
Maaneden rejste Ahmansen, som var 
bleven træt af Missionslivet i Norge, 
tilbage til Aalborg, og Petersen var 
saaledes efterladt alene i dette fjærne 
Land. Den 2den November holdt han 
den forste Forsamling i Rod, og Da- 
gen efter besogte han Eklands Jæm- 
værk, omtrent tre og en halv dansk 
Mil fra OsterrisOr. Her blev han ja- 
get ud af Mesteren og maatte gaa 
bort i den stærke Regn. I sit For- 
sog paa at gaa over Fjeldene til 
Sondelev forfejlede han Vejen, men 
traf paa nogle Gaarde kaldet Skaavog, 
hvor han endelig fik Nattelogis. Om 
Aftenen benyttede han Lejligheden til 
at bære Vidnesbyrd for Folkene paa 
Gaarden, og han solgte dem en Del 
Skrifter; men om Morgenen anmodede 
Manden ham hofligt om ikke at tale til 
Kvindfolkene om Mormonismen, da 
han muligvis let kunde forfore dem. I 
Sondelev kom han en Aften til at 
tale til en hel Del Mennesker, som 
havde forsamlet sig, ved hvilken Lej- 
lighed han nær havde overbevist en 
tilstedeværende Skolelærer om Sand- 
heden af Evangeliets Fylde. Efter 
hans Tilbagekomst til Osterrisor holdt 
han flere Forsamlinger, og d. 26de 
Novbr. indlemmede han de to forste 
Personer i Kirken ved Daab i Norge. 
Navnene paa de To, som bleve dobte, 
vare Peter Adamsen og John Olsen. 
Saa snart det blev bekjendt iblandt 
Folket, at denne Daabshandling havde 
fundet Sted, opstod der ojeblikkelig 
Forfølgelse mod Ældste Petersen, og 
alleredeDagen efter (d.27deNovbr.) stor- 
mede fire eller fem Mænd, som i For- 
vejen havde forsynet sig med Brændevin 
nok til at gjtke dem modige, !6>paa Svend 
Larsens Hus, hvor Petersen opholdt 
sig. Efter at de under Eder og Trus- 
ler længe havde banket paa, brode de 
omsider ind i Huset. Broder Peter- 
sen havde dog forinden skjult sig saa 
godt paa et Overværelse, at de maatte 
.forlade Huset uden at finde ham. I 
Haab om at faa ham fat holdt de 



Erindringer fra Missionen i Skandinavien. 



85 



imidlertid Vagt i og omkring Huset 
indtil Kl. i om Natten. Lignende 
Forfolgelser fortsattes i tiere af de ef- 
terfølgende Aftener, men Pøbelen op- 
naaede ikke deres Hensigt at faa ham 
i deres Vold. Den 29de skrev Pe- 
tersen et Brev til Ovrigheden og for- 
langte Beskyttelse ifølge Landets Love. 
Samme Dag blev han fremkaldt for 
Byfogden i Forhor fordi han havde 
udfort Daabsordinance, uden at være 
anerkjendt af Ovrigheden som en der- 
til bemyndiget Embedsmand. Det blev 
ham nu paa det Strængeste forbudt 
at holde flere Forsamlinger eller døbe 
Andre saa længe han var under Ju- 
stitsens Tiltale. Pøbelen havde denne 
Dag fast besluttet at ville bortfere. 
ham, men ved Politiets Mellemkomst 
bleve de forhindrede i at gjØre delte, 
da det blev Folket forbudt at forsamle 
sig i større Antal end to eller tre 
Personer paa Stedet. Den iste De- 
cember blev Petersen anmodet af By- 
fogde Finne om snarest muligt at 
indsende sin Fuldmagt som kirkelig 
Embedsmand til Amtmanden i Aren- 
dal. Til Betjenten, som kom med 
denne Ordre, leverede han strax sit 
Kaldsbiev som Ældste og to Anbe- 
falingsbreve, hvilket altsammen blev 
sendt til Amtmanden. Aftenforfolgel- 
serne vedbleve indtil d. 4de Decbr., 
da et populært Bryllup, som højtide- 
ligholdtes i Byen, lagde Beslag paa 
Folkets Opmærksomhed. Den 7de 
Decbr. mydte Petersen tilligemed Svend 
Larsen og de to nydøbte Brødre til- 
sammen i et Overværelse i Svend 
Larsens Hus, hvor Haandspaalæggelse 
for Annammelsen af den Helligaands 
Gave udfortes med de Dobte, og de 
fire Medlemmer nøde derpaa i Fore- 
ning den hellige Nadver for første 
Gang i Norge. Ved denne Lejlighed 
forfattede Petersen Sangen: ,,HØr os, 
Immanuel, vi Dig anraabe." (Nr. 148 
i den danske Salmebog.) flan havde 
tidligere under sit Ophold i Osterrisor 
skrevet Nr. 27: „O horer I Slægter 
paa Jorden et Ord," og Nr. 78: 
„Zion, naar paa Dig jeg tænker."' 
Den følgende Dag blev han fremkaldt 
for Byfogden, og ifølge Skrivelse fra 



Amtmanden blev det ham nu bety- 
det, at han maatte holde sig Kriminal- 
lovens 2 ide Kapitel, 17de og 18de 
Paragraf, efterrettelig. I modsat Fald 
truedes han med Tugthusstraf. Nævnte 
Lovpunkter forbode nemlig Alle, und- 
tagen de af Loven anerkjendte • Em- 
bedsmænd, at udfore Daab eller no- 
gen anden kirkelig Ordinance. 

Et Par Uger senere modtog han og- 
saa følgende Skrivelse fra Byfogden i 
Osterrisor: 

„Efter Nedenæs og Robygdelagets 
Amts Ordre af 17de ds. tilbagesendes 
herved de mig under iste ds. leve- 
rede Dokumenter, nemlig Kaldsbrev 
og Anbefalingsskrivelse af 4de Sep- 
tember og iste Oktober 1S51 samt 
Nr. 2 af Bladet„Skandinaviens Stjerne", 
med Betydning af, at Dj ikke aner- 
kjendes som Præst eller Forstander 
for nogen Dissentermenighed her i 
Riget, og saaledes heller ikke anses 
berettiget til her at foretage nogen 
Handling i saadan Egenskab, og at 
Amtet forbeholder sig nærmere at af- 
gjØre, hvor vidt De bliver at sætte un- 
der Justitsens Tiltale for den af Dem 
foretagne Daabshandling. 

De af mig attesterede Gjenparter af 
de tre førstnævnte Dokumenter bedes 
mig tilbageleverede. 

OsterrisOr, d. 27de Decbr. 1851. 

Finne. 

Til Mormon - Skræddermester Pe- 
tersen." 

Som Folge af disse Foretagender 
fra Øvrighedens Side besluttede Pe- 
tersen at forlade Osterrisør og vælge 
sig en anden Arbejdsmark. 

Den 1 2te Decbr. om Aftenen Kl. 
9, efter at Broder Larsens Hustru var 
gaaet tilsengs tilligemed hendes Børn 
(Broder Larsen selv var fraværende 
paa en kort Rejse til Moss), forsam- 
ledes en stor Folkemasse udenfor Hu- 
set, som under frygtelige Eder cg 
Bespottelser erklærede, at de vilde 
have fat paa Mormonpræsien. Efter 
at de længe havde banket paa, uden 
at der blev aabnet for dem, sprængte 
de tilsidst Dttren, stormede ind i Hu- 
set og fordrede Petersen udleveret. 



Erindringer fra Missionen i Skandinavien. 



Denne havde imidlertid skjult sig 
ganske forsigtigt inde i Skorstenen, 
hvor Pøbelen ikke kunde rinde ham, 
uagtet de med Lys i Haand under- 
søgte, som de troede, enhver Krog og 
HjCrne i hele Huset. Først da Pø- 
belen langt hen paa Natten var ble- 
ven adsplittet ved Politiets Mellem- 
komst, vovede Petersen at komme 
frem i en alt andet end net Tilstand 
fra sit uhyggelige Skjulested. Dagen 
efter bleve Oprørerne indstævnede for 
Retten, men de bleve ikke nogensinde 
afstraffede. Søndag d. 14de kom en 
Mand ved Navn Svend Peter Larsen 
fra Frederiksstad til OsterrisØr for at 
tale med Petersen. Denne Larsen var 
en opvakt Mand, og Petersen, der i 
flere Dage alvorligt havde bedet til 
Herren om at aabne Vejen, saa at 
han kunde komme bort fra Osterrisor 
til et Sted, hvor han kunde gjore mere 
godt, betragtede ham som sendt af 
Gud. Manden skulde til Bergen, og 
Petersen besluttede strax at rejse med 
ham. Efter derfor at have taget en 
rorende Afsked med de faa Medlem- 
mer af Kirken i OsterrisØr forlod han 
nævnte By d. 16de Decbr. med Slup- 
pen „Den gode Hensigt", som fortes 
af hans nye Ven Svend Peter Lar- 
sen. Næste Dag naaede de Arendal, 
hvor Skipperen gjorde Ophold et Par 
Dage, og denne Tid benyttede Peter- 
sen til at tale med flere opvakte Folk 
i Byen; iblandt disse var der en 
KjØbmand Scheveland, hvem han gav 
et godt Vidnesbyrd og meddelte en 
Del Skrifter. Den 20de fortsattes 
Rejsen fra Arendal. Natten mellem 
d. 22de og 23de havde Sluppen nær 
sejlet paa et Skjær, og de Rejsende 
frelstes kun fra Undergang ved at 
Tetersen, som havde Roret i Haand, 
ved en Kraftanstrængelse drejede Far- 
tøjet rundt. Under denne Manøvre 
r.uutes hans Hoved af Storsejlsbom- 
men, og han mistede sin Hue, ellers 
skete ingen Ulykke. Den 4de Januar 
1852 naaede det lil'e Fartøj Mandal, 
hvor man laa til Ankers en hel Uge. 
Denne Tid benyttede Petersen til at 
stifte Bekjendtskab og tale med Fol- 
ket i Byen. Ved en vis Lejlighed, da 



han var bleven inviteret til Middag i 
en Snedkermester Larsens Hus, blev 
Værelset pludselig opfyldt med Folk, 
for hvem han ifølge Opfordring be- 
gyndte at prædike Evangeliet. En 
Provst Vogt. som var en af Norges 
bedste Talere og en af Storthingets 
Medlemmer, var kommen ind under 
Talens Lob, og saa snart den var 
sluttet, bestræbte denne Mand sig for 
at afstedkomme Forstyrrelse iblandt de 
Tilstedeværende, idet han fortalte dem, 
at en hel Del af hvad der var bleven 
sagt var Usandhed. Da Petersen op- 
fordrede ham til at bevise, hvori det 
Usande bestod, bad Provsten ham at 
besøge sig næste Dag paa sit Kon- 
tor, men da han havde fremsagt sine 
Beskyldninger over for den hele For- 
samling, Ønskede Petersen, at han 
ogsaa skulde fremføre sine Beviser of- 
fentlig. Hr. Vogt nægtede at gjore 
dette under det Paaskud, at han ikke 
kunde huske hvad der var bleven 
sagt, da Talen var saa lang; derimod 
anstrængte han sig fremdeles for at 
opirre Forsamlingen, indtil den Del 
af Folket, som holdt med Provsten, 
styrtede frem tilsyneladende for at 
ville gribe Petersen. Manden i Huset 
traadte nu frem og erklærede, at ef- 
tersom den Fremmede var en Gjæst i 
hans Hus, tillod han ikke, at han blev 
tilføjet nogen Overlast saa længe han 
var under hans Tag. Derpaa fjærnede 
Provsten sig tilligemed sine Venner, 
hvorpaa Petersen samtalede længe med 
de Andre, som bleve tilbage. Han 
vandt flere Venner, af hvilke Nogle 
senere annammede Evangeliet. Om- 
trent midt i Jannuar Maaned forlod 
Petersen Mandal og sejlede videre 
med Skipper Larsen til Bergen, hvor 
han indtraf omtrent d. 18de. Her 
tilbragte han det Øvrige af Vinteren og 
boede hos en Olbrygger Magnus, der 
tilligemed sin Familie behandlede ham 
meget gjæstfrit og venligt, uagtet de- 
res fattige Kaar. Da Politiet i Ber- 
gen ikke vilde tillade ham at holde 
nogen offentlig Forsamling, medmindre 
han lejede en stor Sal for dette Oje- 
med — og dette kunde han formedelst 
Mangel paa Midler ikke gjøre — 



Erindringer fra Missionen i Skandinavien. 



tilbragte han et Par Maaneder med 
at gaa fra Hus til Hus og tale om 
Evangeliet, hvor som helst Lejlighe- 
den tilbod sig. Han maatte leve yderst 
tarveligt og var flere Gange nær ved 
at lide ligefrem Mangel paa Livets 
daglige Fornodenheder. Imidlertid kom 
Skipper Larsen tilbage til Bergen fra 
Sildefiskeriet og vilde nu rejse til 
Kjobenhavn. Petersen gjorde sig 
strax færdig til at rejse med ham. 
De forlode saaledes Bergen i Slut- 
ningen af Marts Maaned og ankom 
til KjCbenhavn fOrst i April. 

„SKANDINAVIENS STJERNE". 

iste Oktbi'. Det ftfrste Numer af 
„Skandinaviens Stjerne", bestaaende af 
et enkelt Ark i oktav Format, udkom 
fra Trykken. ÆldsteP. O. Hansen var ble- 
ven beskikket tilOversætter ogSkriver for 
Bladet under Erastus Snows Bestyrel- 
se. Stjernen var ffirst etMaanedsskrift, 
men ved anden Aargangs Begyndelse 
blev det bestemt, at den skulde udkom- 
me den iste og 15de i hver Maaned, i 
hvilken Orden den har været udgivet 
hele Tiden siden under de forskjellige 
Missionspræsidenters umiddelbare Be- 
styrelse. 

Ved 30te Aargangs Slutning var der 
udkommen ialt 709 Numre eller om- 
trent 1,312,750 Expl. af Stjernen. Om- 
kostningerne ved sammes Trykning 
har belobet sig til omtrent 5o,oooKroner. 

Indtil 1877, da Udgivelsen af „Nord- 
stjernan" paabegyndtes i det svenske 
Sprog, var ,, Skandinaviens Stjerne" 
Kirkens eneste Organ i de nordiske 
Lande. For fOrste Aargangs Vedkom- 
mende var Subskriptionsprisen 24 
Skilling Kvartalet eller 8 Skilling pr. 
Expl., men derefter blev Prisen ned- 
sat til 6 Skilling pr. Expl. eller en 
Rigsdaler og tre Mark om Aaret, og 
da man i 1875 forandrede Mflntsy- 
stemet fra de gamle danske Benæv- 
nelser (Rigsdaler, Mark og Skilling) 
til Kroner og Ore, ansattes Prisen 
paa Stjernen til 12 Ore pr. Expl., 
hvilket er den nærværende Subsknp- 
tionspris. .Til Abonnenter i Utah sen- 
des den for en Dollar om Aaret, 
n?.ar to Numre maa sendes ad Gangen. 



Ellers koster den en Dollar og 
Cents aarlig. 

Det Ftilgende e 
Stjerne"s statistiske 
Aargangs Slutning: 



r „Skandinaviens 
Historie indtil 30te 











Antal trykt 


Aarg. 


A 


ar. 


Numre, 


af hvert A7 


iste 


1S51- 


-1852 


12 


IOOO 


2den 


1852- 


-1853 


24 


IOCO 


3 die 


1853— 


1854 


24 


1500 


4de 


1854- 


1855 


24 


2000 


5 te 


1855- 


-1856 


24 


1500 


6te 


1856— 


-'bl 


24 


20CO 


7de 


1857- 


-1858 


24 


2IOO 


8de 


1858— 


1859 


24 


2COO 


gde 


1859- 


1860 


24 


2COO 


1 ode 


1860— 


1861 


24 


25OO 


11te 


1861 — 


1862 


24 


27OO 


12te 


1862— 


1863 


24 


25OO 


13de 


1863- 


-1864 


24 


2JCO 


14de 


1S64- 


-1865 


24 


2200 


15de 


1S65— 


-1866 


24 


2IOO 


16de 


1866- 


-1867 


24 


2000 


17de 


1867- 


-1868 


24 


2000 


1 8de 


1S68- 


1869 


24 


I9OO 


19de 


1869- 


1870 


24 


ISOO 


20de 


1870— 


1871 


24 


l8oO 


21de 


1871 — 


1872 


24 


ISOO 


22de 


1872- 


1873 


24 


ISOO 


23de 


IS73- 


1874 


24 


I9OO 


24de 


1874- 


1875 


24 


2000 


25de 


1875- 


1876 


24 


2000 


26de 


1S76- 


1877 


24 


I5OO 


27de 


1877- 


1878 


25 


I4OO 


28de 


1878— 


1879 


24 


I25O 


29de 


1879— 


1880 


24 


I25O 


30te 


1880— 


1 881 


24 

(F01 


I25O 

tsættes.) 



SUNDHEDSREGLER. 

1. Staa tidlig op og tag en god 
Spadser- eller Ridetur fOr Frokost. 

2. Spis ikke strax efter at Du er 
staaet op, thi saa er Maven ikke i en 
passende Tilstand til at modtage Fode. 

3. Det er meget godt for Sundheden 
at faste en Del af Formiddagen og lige- 
ledes om Aftenen. 

4. Spis ikke for meget til Frokost eller 
Aftensmad, men indtag den stærkere F8- 
de, saasom Kjfid osv., til Middagsmaden. 

5. En god Regel er at staa op Kl. 6, 
spise Frokost Kl. 7 eller 8, Middagsmad 
Kl. 12 og en lille Aftensmad Kl. 6. 

6. Spis sagte, tyg Maden godt og 
drik kun en Mundfuld ad Gangen. Det 
er raadeligt kun at drikke lidt under 
Maaltidet. Drikkevarer burde nydes en 
Time efter at man har spist, saa ville 
de bidrage til at befordre Fordøjelsen. 



Redaktion sremærkninger. 



Jiloi§mS4 jenten, 



Et Maanedsskrift. 



ANDEEW JENSON, 

RedaktCr og Udgiver. 

SUBSKBIPTIONSPRIS: 

En Dollar og fem og tyve Cents om Aarct 

i Forskud. 

Enkelte Numre ti Cents. 



Salt Lake City, 



Juni 1882. 



VOR FINANCIELLE STILLING. 

Det glæder os overordentlig meget 
at modtage Breve fra BrOdrene Tid 
efter anden, i hvilke de ytre deres 
fuldkomne Tilfredshed med morgen- 
stjernen og bemærke, at dens Ind- 
hold er rigtig interessant osv., og 
tillige er vi meget taknemmelig til de 
af Abonnenterne, som have erlagt 
deres Kontingent for Bladet i For- 
skud, thi derved have de gjort det 
muligt for os at paabegynde vort Fo- 
retagende og fortsætte samme indtil 
Nærværende. Der findes imidlertid 
et betydeligt Antal af vore Abonnen- 
ter, som endnu restere med Betalin- 
gen for Bladets nærværende Aargang, 
og ihvorvel vi nOdig havde onsket at sige 
Noget desangaaende forend efter Ho- 
sten, saa ntides vi dog paa Grund af 
vore timelige Omstændigheder til at 
fremkomme med en venlig Anmod- 
ning til Alle, som kunne betale strax, 
om godhedsfuldt gjennem deres re- 
spektive Agenter at indsende os det 
lille Subskriptionsbeltfb ved allerforste 
Lejlighed. Vi paabegyndte Udgivel- 
sen af Bladet næsten aldeles blottet 
for Midler, da vi nemlig en kort Tid 
i Forvejen var hjemkommen fra en 
længere Mission til Skandinavien. 
Vore Søskendes Assistance i Skikkelse 
af Subskriptionsbelebets Indbetaling er 
derfor den eneste financielle Hjælpe- 
kilde, vi have til vor Raadighed. 

Vi tillader os endvidere at fremkom- 
me med et andet Forlangende til Mor- 



genstjernens Velyndere, nemlig at 
de bruge deres Indflydelse blandt deres 
skandinaviske Naboer for Bladets vi- 
dere Udbredelse, thi endnu have vi 
paa Lager adskillige hundrede Exem- 
plarer af de allerede udkomne Numre 
til at forsyne nye Abonnenter med, og 
for vedvarende at kunne gjennemfore 
Foretagendet til den nærværende lave 
Subskriptionspris (og maaske endog 
nedsætte Prisen) samt gjtire de paa- 
tænkte Forbedringer fra Tid til anden, 
bliver det absolut nodvendigt, at vi faa 
Abonnenter for alle de Numre, vi tryk- 
ke, og saaledes forvente vi ikke at taa 
ret mange Exemplarer tilovers for Ind- 
binding efter at hele Aargangen er 
udkommen. Vi betænke os ikke et Oje- 
blik paa at sige, at Morgenstjernen 
burde for de Helliges Vedkommende 
være en velkommen Gjæst i enhver 
Familie, hvis Medlemmer kunne for- 
staa det danske Sprog, og forend dette 
bliver Tilfældet have vi ikke til Hen- 
sigt at ophore med vor Virksomhed i 
Henseende til at fortfge vor Subskrip- 
tionsliste. 

Vore ledende skandinaviske Brodre 
overalt i Utah og omliggende Territo- 
rier, samt Missionærerne i de Forenede 
Stater og Skandinavien, bedes at for- 
ene sig med os i vore Bestræbelser for 
at gjennemfore dette vort temmelig 
vanskelige historiske Værk, og bruge 
deres Indflydelse for Bladets Udbre- 
delse. Naar fOrst dets Indhold og 
Hensigten med dets Udgivelse bliver 
almindelig bekjendt, saa fole vi os for- 
vissede om, at det overalt vil vinde 
Indgang og Yndest, ligesom Tilfældet 
er foi' Nærværende paa de Steder, 
hvor det allerede har banet sig Vej. 
Alt hvad vi forlange, er en Anbefaling 
af Bladet i Overensstemmelse med dets 
virkelige Værd. 

Vi Cnske ogsaa at henlede voreLæseres 
Opmærksomhed paa NOdvendigheden 
af omhyggeligt at bevare hvert enkelt 
Nr. af Bladet, og ikke mindst de 
medfølgende Præmienumre; thi eftersom 
hele det historiske Læsestof bliver sam- 
let med stor Omhu, vil Morgenstjer- 
nen, som etVærk for Reference, i Frem- 
tiden blive af uberegnelig Værdi. 



Ældste Chr. (j.) Larsens Skrivelser. 



89 



ÆLDSTE CHR. (J.) LARSENS SKRIVELSER. 



Stfndag d. 31te August 1851 holdt vi 
Forsamling i Broder Johansens Hus, 
og efter at jeg en kort Tid havde talt 
belærende til de faa tilstedeværende 
Hellige, kom hele den lutherske Kir- 
keforsamling ind med min gamle Sko- 
lelærer (Degnen) og en af Præstens 
SOnner som Ledere. Jeg talte derpaa 
til den store Mængde og bar Vidnes- 
byrd om Evangeliet, hvorefter jeg 
havde en lang Diskussion med Deg- 
nen og flere af mine Skolekammera- 
ter. Da de ikke hverken med Bibe- 
len eller sund Fornuft kunde gjendrive 
vor Lære, bleve de meget vrede og 
gjorde Optujer, og Præstens Son 
raabte endog udenfor: ,,Sæt Ild paa 
Huset og brænd hele Krammet op." 
Men de adskiltes tilsidst uden at 
gjtire os noget videre Ondt. Denne 
Affære bestyrkede de faa Hellige i 
Troen, og mine Forældre bemærkede, 
at de havde aldrig troet, at der fand- 
tes saa slette Mennesker i den 
Kirke, som de for havde været Med- 
lemmer af. Samme Dag dtibte Wm. 
Andersen de tre f6rste Personer i 
Store- Lihme, og den folgende SOn- 
dag (yde Septbr.) holdt jeg Forsam- 
ling dersteds, gav de Nydobte 
Haandspaalæggelse samt dobte sex 
Andre. 

SOndag d. 21de Septbr. holdt jeg 
en stor Forsamling paa samme Sted 
hvor jeg blev imodegaaet af to Præ- 
ster, fire Skolelærere og hele Sognets 
Forstanderskab. Diskussionen fik et 
godt Udfald for Sandhedens Sag, thi 
medens de ved deres opfarende Frem- 
gangsmaade troede at kunne forbitre 
Folket mod os, aabnede det netop 
ojnene paa flere af de Oprigtige, der 
strax efter forenede sig med os. 

SOndag d. 5te Oktober organise- 
rede vi Greis Gren i min Faders 
Hus, og min Broder Johannes Larsen 
beskikkedes til Forstander for samme. 
Efter at jeg i Forening med K. H. 
Bruun havde besogt dennes Fodeegn, 
og han havde dtfbt sin Moder og 



Sttster, holdt vi d. 9de November en 
Forsamling i Lars Jensens Hus i 
Nærheden af Strib paa Fyen, hvor vi 
organiserede Fredericia Gren. Som 
Frugter af omtrent tre Maancders 
Arbejde havde vi altsaa organiseret to 
Grene af Kirken med omtrent 50 Med- 
lemmer. Derefter (15de og 16de No- 
vember) overværede jeg Generalkonfe- 
rencen i Kjrjbenhavn, ved hvilken 
Lejlighed Fredericia Konference blev 
organiseret, og jeg blev beskikket til 
at præsidere over samme. I Maj 
Maaned 1852 bestfgte jeg efter Bro- 
der Forsgrens Begjæring de Hellige 
paa Falster, hvor Brtidrene og de 
Hellige havde været udsatte for megen 
raa Behandling. Det var min Hen- 
sigt at have lagt Vejen over Lange- 
land, hvor til Evangeliet havde spredt 
sig fra Fyen, men Aanden forbod mig 
dette og ledte mig til at tage med 
Dampskibet fra Svendborg til Gaa- 
bense paa Falster. Jeg havde aldrig 
ftir været paa nævnte O og vidste 
ikke, hvor de faa derværende Hellige 
boede, og eftersom næsten hele Oens 
Befolkning var i Opror mod os, var 
det omtrent saa meget som en Mands 
Liv var værd at spttrge efter dem. 
Paa Dampskibet fik jeg det ftfrste Be- 
vis for, at Aanden havde ledt mig paa 
rette \ 'ej, thi der traf jeg nemlig sam- 
men med en Ven fra Kjtibenhavn, som 
var godt kjendt paa Oen. Han gav mig 
to Rigsdaler i Rejsepenge samt gav 
mig Navnet paa en Præst, der senere 
viste mig Vej til Orupsgaard, hvor en 
af Kirkens Medlemmer (S tister Ludvig- 
sen) boede. Herren besvarede endvi- 
dere min B5n ved samme Aften at 
sende Broder Johan Svenson til mig; 
han var den eneste af Missionærerne, 
som var bleven tilbage paa Oen efter 
Forfdlgelserne. Omtrent samtidig bleve 
vi underrettede om, at Broder Peter 
Thomsens Gaard i Falkerslov i flere 
Nætter havde været omringet af Pobe- 
len, som havde stigt efter Brodrene og 
slaaet alle Gaardens Vinduer itu, og 
det var tilsidst gaaet saa vidt, at man 



90 



Uddrag af Erastus Snows Dagbog. 



maatte leje Mænd ti] at gaa Vagt ved 
Gaarden om Natten med Gevær i 
Haand. Jeg kunde nu tydelig forstaa, 
at dersom jeg havde rejst efter min 
første Bestemmelse, vilde jeg have 
gaaet lige i Fjendens Hænder. I For- 
ening med Broder Svenson rejste jeg 
nu omkring fra Sted til Sted om Nat- 
ten for at besoge de Hellige. Vi af- 
lagde ogsaa et Besog til Laaland, hvor 
vi traf sammen med BrCdrene J. Jor- 
gensen og O. C. Nielsen, der virkede 
som Missionærer dersteds. Ved at kaste 
Lod om hvem af os, der skulde gaa 
til Falkersføv, faldt Lodden paa mig, 
hvorfor Broder Svenson og jeg rejste 
der til den følgende Nat. Kl. 4 om 
Morgenen naaede vi trætte og vaade 
vort Bestemmelsessted, men ved at 
nyde en kjærlig Modtagelse af Broder 



og Sflster Thomsen glemte vi snart 
vore Besværligheder. Den følgende 
Nat fik vi de Hellige samlede, og Bro- 
der Svenson blev ordineret til Ældste 
samt beskikket til at bestyre Missionen 
paa Oen. Broder P. Thomsen blev 
ordineret til Lærer og beskikket til at 
vaage over de Hellige i Falkersføv. 
Fortivrigt bleve to nye Grene af Kir- 
ken organiserede medens jeg opholdt 
mig paa Oen. Under min Tale til de 
Hellige om Natten ledte Aanden mig 
til at love dem, at dersom de vilde 
være ydmyge og tro til Herren, skulde 
de ikke have mere Forfølgelse, hvilket, 
ifølge hvad nogle Stiskende fortalte mig 
18 Maaneder senere, blev bogstavelig 
opfyldt. Fra Falkersføv rejste jeg til 
Kjtibenhavn og videre der fra tilbage 
til Fredericia. 



UDDRAG- AF ERASTUS SNOWS DAGBOG. 

(Fortsat fra Side 77.) 



Uvejret vedblev at rase uafbrudt, og 
der faldt en uhyre Mængde Sne. I 
flere Dage var Vejret saa vedvarende 
koldt os: Frosten saa haard, at Mis- 
souri Floden, som var fuld af Drivis 
og havde i ti Dage været utilgænge- 
lig, frOs til om Sondagen lige neden- 
for Fortet, saa at vi Mandag Efter- 
middag kunde kjtire vore Befordringer 
over paa Isen; samme Aften naaede vi 
et af de Helliges Settlementer paa den 
anden Side. 

Jeg kom ikke til Kundskab om Kom- 
mandantens og hans Togs Skjæbne, 
ej heller véd jeg, hvorledes det gik 
Guldgraverne og Postbærerne, som vi 
modte ved Sweet Water, men de 
Oxekompagnier, som vi have- omtalt, 
bleve næsten totalt tidelagte. 

Hr. Kinkeid, Kjobmanden fra St. 
Louis, som ledsagede os, efterlod en 
afkræftet Hest i det nye Ft. Kearney, 
og d'Hrr. Homer og Graham, som 
havde kjort Gods for ham til Dalen 
og begyndte deres Tilbagerejse med 
os med to Vogne og otte Heste, efter- 
lode en Vogn i Fort Laramie, da de 



mærkede, at deres Heste bleve trætte ; 
siden maatte de efterlade tre andre 
Heste paa Vejen førend de naaede 
Grand Island, og en anden, der ikke 
kunde gaa længere, i Ft. Kearney. De 
besluttede derfor at blive tilbage og 
rejse sammen med det Oxekompagni, 
som vi først kom forbi, men ved at 
gjore dette, fristede de samme Skjæb- 
ne som dette, og da de endelig ankom 
til Missouri Floden nogle Dage efter 
det sidste Uvejr, havde de kun én 
Hest tilbage. 

Alle de Ovrige af vort Selskab an- 
kom til Missouri Floden med alle de 
Dyr og Vogne, hvormed de begyndte 
Rejsen fra Dalen, uagtet vore Trækdyr 
vare magre og daarligt skikkede fol- 
en saadan Tur, da vi tiltraadte den; 
thi de bedste Trækdyr, som fandtes i 
Dalen, vare blevne opkjtibte af Guld- 
graverne. 

Men vi stolede paa Gud og bade 
daglig, at han vilde styre Elementerne 
til vort Bedste, og naar jeg nu over- 
vejer, hvorledes Uvejret har raset rundt 
omkring os og hvorledes vore Vogn- 



Uddrag af Erastus Sxows Dagbog. 



91 



dæk kun bleve vaade to Gange paa 
hele Rejsen, med Undtagelse af den 
sidste Dag, samt hvorledes vore Træk- 
dyr, . magre og forsultede som de vare, 
holdt ud og gjorde de haardeste Dags- 
rejser paa den sidste Del af Turen, 
saa kan jeg kun erkjende, at Herren 
vaagede over os for vort Bedste og 
opfyldte de Lofter, som han havde 
givet os gjennem sine Tjenere. 

Intet Vogntog havde nogensinde tid- 
ligere gjort Forsag paa at rejse gjen- 
nem Urken saa tidlig paa Aaret, og i 
Sandhed et eneste Uvejr kunde let 
have dræbt alle vore Trækdyr i deres 
udmagrede Tilstand, i hvilket Tilfælde 
vi vilde have blevet efterladte tilfods 
midt i Orken til at prOve paa at naa 
Settlementerne det bedste vi kunde. 

Vor Ankomst til P ottawattamie- Lan- 
det, medbringende Posten fra Dalen, 
blev bebudet med Geværsalut og an- 
dre offentlige Demonstrationer, efter- 
som Præsident Hyde og alle de Hel- 
lige modtoge os med stor Glæde. 
Det er overflødigt at sige, at det ogsaa 
var et behageligt Made for os. 

Det glædede mig at finde den blom- 
strende By Kanesville, som man havde 
anlagt omkring det gamle Trætaber- 
nakel, samt andre af de Helliges 
Landsbyer, som vare i Opkomst i alle 
Dele af Countiet, med deres Marker 
og Maller, Flokke og Hjorde; og 
baade her og i Dalen saa' jeg tydeligt 
Opfyldelsen af en Profeti, som Broder 
Kimball udtalte i Nauvoo Tempel, 
farend vi forlode Illinois i 1846, nem- 
lig, at om fem Aar vilde dette Folk 
være mere formuende, end de nogen- 
sinde tidligere havde været. 

Vi tilbragte henimod tre Uger paa 
en meget behagelig Maade med at 
prædike og besage vore Venner og 
Bradre i Kanesville og Omegn, hvor- 
paa vi begave os paa Rejsen til St. 
Louis. Broder Jakob Gates og jeg 
havde kjart fra Dalen i en let Vogn, 
forspændt med et Par smaa Heste, 
hvilke vi nu borthandlede for friske 
Trækdyr. Vi toge derpaa Franklin D. 
Richards og Geo. B. Wallace i vor 
Vogn, og cl. 31te Decbr. forlode vi 
Council Point, hvor min Broder Wil- 



liam Snow og Familie boede. Vi 
prædikede og besogte de Hellige ved 
Broder. Coolidges Maller ved Keg 
Creek samt i Savannah og St. Joseph 
og tilbragte en Nat hos min Broder 
Charles, der var bleven gift og havde 
nedsat sig i Atchison County, Mis- 
souri. De Hellige, som vi besagte, 
modtoge os med Glæde samt bidroge 
deres Skjærv til at hjælpe os fremad 
paa vor Rejse. Fra St. Joseph rejste 
vi gjennem Plattsburgh til William 
Gilberts Hus, omtrent tre Mile fra 
Far West, hvor vi tilbragte Sabba- 
ten. Madam Gilbert og Cynthia Beach, 
som boede i Nærheden af hende, 
vare nemlig Sostre af Broder Gates, 
og ligeledes gamle Bekjendte af mig. 
Der fra rejste vi gjennem Byerne 
Brunswick, Fayette, Columbia, Dan- 
ville og St. Charles til St. Louis, 
hvor til vi ankom d. 25de Januar 1850 
efter omtrent 500 Miles Rejse fra Ka- 
nesville. Vejret var meget ustadigt 
og Vejene slemme, og vor Helbred 
blev angreben, saa at Brodrene Ri- 
chards, Gates og jeg selv vare upas- 
selige i en Ugestid efter vor Ankomst 
til St. Louis. 

Da Broder Taylor og" hans Selskab 
samt Broder Lorenzo Snow ankom 
strax efter, vare alle Brfldrene, som 
skulde til Europa, atter tilsammen. 
Ældste Richards og de fleste af dem, 
som skulde til England, rejste fra 
St. Louis til New Orleans, hvor de 
indskibede sig for Liverpool. De 
Hellige i St. Louis og New Orleans 
ydede gavmildt af deres Midler til at 
hjælpe dem, der manglede Rejsepenge. 
Broder Gates og jeg solgte vor Kjo- 
rebefordring til en lav Pris, hvorpaa 
vi betalte en Del Gjæld, samt kjabte 
nogle Urtekramvarer, som vi sendte 
hjem til vore Familier. Vi fandt Præ- 
sident N. H. Felt og de fleste af St. 
Louis Brodrene nydende engodAand; 
de voxede i Herren og vare ved at 
gjare Forberedelser for at rejse til 
Dalen. 

Den 1 8de Februar 1850 forlod Lo- 
renzo Snow og jeg St. Louis med en 
Dampbaad for at rejse til Pittsburg. 
Da Baaden den 24de om Morgenen 



92 



Uddrag af Erastus Snows Dagbog. 



laa ved Landingsstedet i Cincinnati 
gik jeg op i Byen for at finde de 
Hellige, og medens jeg var berte stak 
Baaden af med Lorenzo samt min Bag- 
gage og mine Penge ombord. Jeg 
tog det imidlertid altsammen kold- 
blodigt, og da det var Søndag tovede 
jeg og havde en god Forsamling med 
de Hellige, der vare meget glade for- 
di jeg var bleven efterladt for deres 
Skyld, og de betalte beredvilligt min 
Rejse med Mandagsbaaden, som land- 
satte mig i Wheeling flere Timer fer- 
end den anden Baad ankom; vi havde 
nemlig sejlet forbi den paa Floden. 
Jeg forenede mig atter med Lorenzo 
og fortsatte Rejsen op ad floden til 
Beaver, hvor vi gik iland og adskil- 
tes, idet han gik og besøgte nogle 
Venner, medens jeg tog med Posten 
til Canton for at bescge min Broder 
Zerubbable og Familie. Denne Rejse 
baade frem og tilbage var meget ube- 
hagelig, da Vejret var vaadt og Vejene 
slemme, men jeg følte mig vel betalt 
for mit Besvær, thi den 3die Marts 
havde jeg den Glæde at døbe min 
Broder og hans Hustru; jeg beseglede 
. ogsaa hans forrige Præstedømme" paa 
ham og forlod dem glade i Herren. 

Broder Lorenzo og jeg bleve enige 
om, da vi adskiltes, at vi skulde mo- 
des igjen i Washington, dersom Gud 
vilde. Paa Vejen der til besøgte jeg 
min gamle Ven Benjamin Winchester, 
som var falden fra sin høje Stilling 
under Kirkens Prøvelser, som paa^ 
fulgte vor elskede Profets Dod. Jeg 
I ham som Cigarhandler i Pitts- 
burg i Pennsylvanien. Han havde tabt 
• Vanden af Evangeliets Fylde, og hans 
Sind var meget morktj desuagtet mod- 
tog han mig med stor Glæde og lyt- 
tede opmærksomt til mine Raad og 
Formaninger. Jeg beder til min Gud, 
at han maa vaagne fra sin Sløvhed, 
thi jeg har visselig elsket den Mand 
1 Isker ham endnu, uagtet hans 
Synder. 

Fra Pittsburg rejste jeg med en 
Dampbaad til Brownsville vedMononga- 
hela I- loden, og videre med Posten 
over Bjærgene til Cumberland i Mary. 
land, hvor fra jeg tog med Jærnbanen 



til Washington. Der til ankom jeg den 
ilte Marts. Broder Lorenzo ankom 
nogle Dage senere. 

Ældsterne A. Babbitt og J. M. 
Bernhisel, som af Deserets lovgivende 
Raad vare blevne sendte til Washing- 
ton for at repræsentere de Helliges 
Sag, vare her og bestræbte sig for at 
faa Deseret optaget i Unionen som 
Stat. Vi sadde i Raad med disse Brø- 
dre samt hjalp dem Alt hvad vi kunde. 
Ligeledes besøgte vi og samtalte med 
mange Senatorer og Repræsentanter 
samt flere af Regjeringens Embeds- 
mænd, men vi bleve fuldkommen over- 
beviste om, at skjøndt Flere havde 
Sind for at ville tilmaale vort Folk 
Retfærdighed, var dog Størsteparten 
imod os. Vi lyttede i flere Dage til 
Debaten i Senatet og Repræsentant- 
huset under Kaliforniens og Slave- 
spørgsmaalets Behandling. D'Hrr. Cal- 
houn, Clay, Webster, Cass, Benton og 
Douglass deltoge i Diskussionen. Vi 
forskaffede os dernæst Pas fra Stats- 
ministeriet samt Breve osv. fra Kon- 
gresmedlemmer td flere europæiske 
Ministre. 

Broder Lorenzo var nu færdig til 
at afsejle til Europa, men jeg onskede 
forst at gaa til Boston og besøge mine 
Venner og de Hellige i de Østlige 
Stater samt tilvejebringe Midler til min 
Rejse, thi jeg havde endnu ikke erholdt 
Mere end hvad jeg behøvede til at 
løse Billet fra et Sted til et andet. 

Broder Taylor havde tildels lovet at 
ville møde os i Washington, hvilket 
han dog ikke gjorde. Eftersom vi 
gjærne Ønskede at rejse over Havet 
tilsammen, bleve vi enige om. at Bro- 
der Lorenzo skulde vente nogle faa 
Dage længere paa Broder Taylor, 
medens jegderimod strax skulde gaa Øst- 
paa. Jeg skulde tillige forespørge mig 
i New York og Boston med Hensyn 
til den bedste Tid og det mest belej- 
lige Sted for vor Afsejling og sende 
ham Brev desangaaende til New York. 
Følgelig forlod jeg Washington Lørdag 
d. 16de Marts om Aftenen og ankom 
til Philadelphia tidlig den folgende 
Dags Morgen. Samme Dag overvæ- 
rede jeg tre Forsamlinger med de Hel- 



Uddrag af Erastus Sxows Dagbog. 



93 



lige i den samme Sal, i hvilken jeg 
saa ofte havde prædiket i Profeten 
Josephs Dage. De fleste af de Hel- 
lige i Philadelphia vare fattige og be- 
redte sig til at emigrere vestpaa i 
April Maaned. Jeg gav dem saa- 
danne Raad, som Aanden indledte, 
hvorover de glædede sig, og til Gjen- 
gjæld gave de mig omtrent 1$ Dollars 
til Hjælp til min Rejse. Om Manda- 
gen besCgle jeg vor gamle Ven Oberst 
Thos. L. Kane og havde ligeledes 
en Sammenkomst med den danske 
Minister til de Forenede Stater, som 
boede i Philadelphia. Derpaa rejste 
jeg samme Dags Eftermiddag med 
Jærnbanen til New York, hvor jeg tog 
ind til Oberst John Reese, KjObman- 
den, som kom fra Dalen i vort Sel- 
skab. Han og Familie modtoge mig 
med Glæde. Medens han var i vort 
Selskab blev hans Hjærte paavirket 
af Sandhedens Aand, hvilken han nu 
havde indført i hans Familie. Jeg 
tøvede hos dem i to Dage og belærte 
dem samt fiere af deres Venner, som 
vi besogte. Ligeledes besøgte jeg 
nogle faa af de Hellige og forespurgte 
mig paa det udenlandske Sejl- og 
Dampskibskonlor angaaende Prisen 
paa Billetter til Europa osv. 

Torsdag d. 21de rejste jeg med Jærn- 
banen fra New York til YVorcester og 
videre til Woonsocket i Rhode Island, 
hvor jeg traf min Broder L. M. Snow 
og andre af mine Slægtninge i bedste 
Velgaaendg. 

Om Fredagen rejste jeg til Boston 
og Cambridgeport, hvor Præsident W. 
Woodruff den Gang boede. Han havde 
meget travlt med at gjore Forberedel- 
ser for at sende Levningerne af de 
ostlige Menigheder til Dalen i April 
Maaned. Lørdag d. 23de ankom Præ- 
sident Orson Pratt med Dampskibet 
„Niagary" fra Liverpool paa en Rejse 
til Council Bluffs; vi tilbragte Sabbaten 
hos Broder Woodruff. Jeg havde ikke 
set disse Brødre siden jeg var bleven 
forenet med deres Kvorum. Broder 
Geo. B. Wallace var ligeledes tillstede; 
han var paa Rejsen til England. Det 
var et glædeligt Møde for os alle samt 
for den lille derværende Menighed og 



Levningen af den gamle Gren i Boston, 
hvis Medlemmer kom der til for at 
holde Gudsdyrkelse. 

Efter den nødvendige Forespørgsel 
ansaa jeg det for klogest at afrejse 
med Dampskibet „Niagary", som skul- 
de tiltræde Tilbagerejsen d. 3c'ie 
April og skrev i den Anledning til 
Broder Lorenzo Snow. Jeg tilbragte 
Mellemtiden med at besøge de faa Hel- 
lige, som endnu fandtes i Salem og 
Marblehead, og blandt Andre vilde jeg 
ogsaa besøge Samuel Rennels, der til- 
ligemed sin Familie en Gang havde 
boet i mit Hus i Nauvoo samt havde 
været mine varmeste Venner; men de 
havde vendt de Hellige Ryggen i deres 
Prøvelses Dage og vare tilligemed deres 
Slægtninge vendte tilbage til deres tid- 
ligere Hjem. Men da Rennels nu saa', 
at jeg nærmede mig Fluset tilligemed 
hans egen Broder, laasede man Døren 
og nægtede os Adgang. O Herre, gjor 
med dem, som deres Gjerninger fortjene. 

Jeg besogte ogsaa Levningen af Gre- 
nen i Northbridge og tilbragte Sab- 
baten (d. 31te Marts) hos dem. Aan- 
den ledte mig til at formane og irette- 
sætte dem skarpt, fordi de havde havt 
Strid og Uenighed iblandt dem. De 
bleve baade ydmygede og oplivede ved 
<mit Besøg. * * 

Jeg gjorde nu Forberedelser for Rej- 
sen over Havet. Iblandt dem, som 
med glade Hj ærter forstrak mig med 
Midler til Rejsens Fortsættelse, vil jeg 
nævne Søster Mary Voice af Boston, 
som gav mig 25 Dollars, Orson Pratt, 
der gav mig 15 Pund Sterling, og Bro- 
der G. A. Neal af Cambria, New 
York, der sendte mig en Yexel for 
150 Dollars, som Svar paa et Brev, 
jeg havde sendt ham fra Cincinnati, 
Ohio. Disse Penge, tilligemed flere 
mindre Gaver af Andre, modtog jeg faa 
Dage ffirend jeg forlod Boston. Her- 
ren belønne dem firefold! Tiden for 
Skibets Afgang indtraf, og jeg havde 
Intet hørt fra Lorenzo eller nogen af 
mine Brodre, hvis Selskab jeg havde 
gjort Regning paa. Broder Wallace 
var rejst til New Bedford og var ikke 
færdig. Jeg begyndte derfor Rejsen 
foruden dem. 



94 



Stjernehimmelen. 



Eftersom Herren saa rigelig havde 
velsignet mig med Midler leverede jeg, 
fOrend min Afrejse, 103 Dollars til 
Broder Woodruff. 50 Dollars af nævnte 
Belob skulde han ved sin Ankomst 
til Missouri Floden betale Biskop Hun- 
ler til Emigrationsfundet, og Resten 
skulde anvendes til min Families Op- 
hold. 

Vor Rejse over Havet varede lidt 
over 12 Dage, og en Del af Tiden 
havde vi Modvind og oprort Hav. 
Ud' for New Foundlands Banker bleve 
vi omringede af en uhyre Masse 
svommende Is og ligeledes store Is- 
bjærge. Da Kaptejnen ikke kunde 



drive Skibet gjennem Isen, vendte han 
om og sejlede vest indtil vi vare uden- 
for dens Grænser, hvorpaa han tog en 
sydligere Kurs udenom Isen. Vi an- 
kom til Liverpool d. 16de April om 
Morgenen. Jeg havde været sOsyg d et 
meste af Vejen, hvorfor jeg var dob- 
belt glad, da vi naaede Kysten. Jeg 
blev behagelig overrasket ved at se 
Plantevæxten samt det gronne Græs og 
Korn i Omegnen af Liverpool, i Mod- 
sætning til den amerikanske Kyst, som 
var bedækket med Sne, da Skibet den 
5te April lagde til ved Halifax, uagtet 
dette Sted har en sydligere Beliggen- 
hed end Liverpool. (Fortsættes.) 



STJERNEHIMMELEN. 



Den blaa Hvælving over os, som 
ligner den indre Flade af en hul Halv- 
kugle, kalder man i daglig Tale Him- 
melen. I ældre Tider antog man, at 
denne tilsyneladende Hvælving var 
ubevægelig, var et Firmament, der om- 
gav Jorden paa alle Sider, og man 
troede, at Fixstjernerne vare befæstede 
paa denne Hvælving. 

Man er nu overbevist om, at en slig 
Kuppel over Jorden slet ikke existe- 
rer, at Verdensrummet strækker sig 
uden Afbrydelse ud i det Uendelige i 
alle Retninger, og at Stjernerne svæve 
frit i Verdensrummet i forskjellig Af- 
stand fra Jorden. Himmelens blaa Far- 
ve hidrorer fra Indvirkningen af Jor- 
dens Dunstkreds paa det fra Stjernerne 
udstraalende Lys. Hvis Jorden ikke 
var omgivet af en Dunstkreds, vilde 
Himmelen være sort for vort Blik; men 
paa Grund af dennes Tilstedeværelse 
viser Himmelen sig mer eller mindre 
morkeblaa i Forhold til Mængden og 
Beskaffenheden af Luftens Vanddampe. 
Forestillinger om en halvkugleformet 
Hvælving fremkom især af den Me- 
ning, som vi selv have dannet os der- 
om. A'i formaa nemlig ikke ved den 
blotte Beskuelse af Stjernerne at danne 
os noget Begreb om deres forskjellige 
Afstande fra os ; folgelig anse vi dem 
alle lige langt borte, og da vi med det 



blotte Oje ikke bemærke Noget i Ver- 
densrummet, som gjor Indtryk af at 
være længere fjærnet fra os end Stjer- 
nerne, saa danne disse Grænserne for 
det frie Blik i Verdensrummet. Græn- 
serne for Iagttagelserne i Verdensrum- 
met anser man nu for selve Verdens- 
rummets Grænser. Paa denne Maade 
fremkommer Forestillingen om en halv- 
kugleformet Himmelhvælving, hvorpaa 
Stjernerne ere befæstede. 

Stjernerne ere Himmellegemer lige- 
som Solen, og Grunden til, at de 
kun vise sig for os som lysende Punk- 
ter er kun den, at deres Afstand fra 
os er langt slorre end Solens. De 
Gamle kaldte dem Fixstjerner, hvilket 
mener „paahæftede", „befæstede" Stjer- 
ner, fordi de synes at staa ubevæge- 
lig stille paa en bestemt Plads af 
Himmelkuglen, og kun rykke fremad 
ved Himmelens almindelige daglige 
Omdrejning, idet de deltage i det fæl- 
les, regelmæssige Kredslob af alle 
Stjerner. 

Ligesom Solen hver Dag staar op 
og gaar ned, ligesom den tilsynela- 
dende foretager et Kredslob om Jor- 
den, saaledes ogsaa de fleste Stjerner; 
de staa op, gjennemlobe en lavere 
eller hojere Bue paa Himmelen og 
gaa ned. Kun et ringe Antal af Stjer- 
nerne staa aldrig op og gaa aldrig ned, 



Ernidringer fra Maj. 



95 



men fuldende deres daglige Kredslob 
omkring et vist Punkt paa Himmelen, 
uden at forsvinde af Synskredsen; de 
ere synlige til enhver Aarstid og til 
enhver Tid af Døgnet, naar blot Him- 
melen er skyfri og det er tilstrække- 
lig mørkt. Stjernernes daglige Kreds- 
lob har en Retning, der er lig den, 
som Solen daglig gjennemlober. Hos 
os, paa Jordens nordlige Halvkugle, 
foregaar den fyrste Halvdel af Stjer- 
nernes fremadskridendeBevægelse skraat 
op ad, den anden Halvdel af Bevæ- 
gelsen skraat nedad, altid fra venstre 
til højre, naar man vender Blikket 
lige mod dem. Dette daglige Kreds- 
løb foraarsages af Jordens Omdrejning, 
og denne tilsyneladende Bevægelse 
har ikke nogen Indflydelse paa Stjer. 
nernes Ubevægelighed. Det er forst 
naar der finder Forandringer Sted i 
deres gjensidige Stilling til hverandre, 
at man kan tillægge dem en selv- 
stændig Bevægelse. 

De Stjerner, ved hvilke de Gamle 
ikke bemærkede nogen Forandring i 
deres Stilling til hverandre, kaldte de 
af den Grund stillestaaende Stjerner 
eller Fixstjerner, i Modsætning til de 
vandrende Stjerner eller Planeler, som 
forandre deres Stillina: til de stille- 



staaende Stjerner. Deraf kommer det, 
at ogsaa Solen og Maanen i tidligere 
Tider bleve betegnede som Planeter 
eller vandrende Stjerner, og bleve side- 
ordnede Merkur, Venus, Mars, Jupi- 
ter og Saturn. Ved Hjælp af meget 
nejagtige Maalinger, som ere blevne 
tagne med den nyere Tids fortrinlige 
Instrumenter, har man dog allerede be- 
mærket en selvstændig Bevægelse 
af mange Fixstjerner, saa at de i 
Virkeligheden ikke svare til Navnet 
Fixstjerner. Disse selvstændige Bevæ- 
gelser ere imidlertid saa ubetydelige, 
at de slet ikke kunne iagttages med 
blotte Ojne, og saaledes kan det an- 
tages for afgjort, at en Forandring i 
Stjernernes indbyrdes Stillinger eller 
Afstand fra hverandre kan betragtes 
som ikke existerende for Observatio- 
ner med ubevæbnet Oje. Fixstjerner- 
nes Grupper danne de samme Figurer 
nu, som for Aartusinder tilbage. Denne, 
som det synes, fuldstændige Ubevæge- 
lighed gav Anledning til Forestillingen 
om, at Fixstjernerne vare befæstede 
paa den indre Flade af en hul Kugle, 
og at denne hule Himmelkugle drejede 
sig om sin Axe fra Ost til Vest i 
Løbet af 24 Timer. (Fra „Astronomi- 
ens Hovedlærdomme".) 



ERINDRINGER 

UTAH. 

Det første af dette Aars Emigrant- 
selskaber fra Europa ankom efter hel- 
dig Rejse til Salt Lake City d. iste 
Maj under Ældste John Donaldsons 
Ledelse. Selskabet, som forlod Liver- 
pool d. 1 2te April, bestod ved Afrejsen af 
343 Sjæle, af hvilke 325 vare engelske, 
skotske og walesiske Hellige, 4 Skan- 
dinavere, 11 hjemvendende Missionæ- 
rer og 3 Besogende. 

Anders Christensen, der for flere 
Aar siden virkede som Missionær i 
Skandinavien, døde af Hjærtesygdom 
paa sin Bopæl i Brigham City d. 4de 
Maj i en Alder af omtrent 48 Aar. 
Han var en meget god og nyttig Mand 



FRA MAJ. 

i Samfundet og indehavde indtil sin 
Dcd mange offentlige Tillidsposter. 

Den 9de Maj forlod et mindre Sel- 
skab Missionærer Salt Lake City for 
at gaa paa Mission til Europa, de 
Forenede Stater og andre Dele af 
Verden. Iblandt dem vare J. B. Hesse, 
John Andersen, G. E. Byarnason og 
Peter Waldgardson, som rejste til 
Skandinavien og ankom til KjØben- 
havn d. 3clie Juni. Hesse blev strax 
beskikket til at arbejde i Aarhus og 
Andersen i Kjøbenhavns Konference; 
Byarnason blev med Waldgardson som 
Medhjælper beskikket til at præsidere 
over den islandske Mission. 

Den 22de Maj holdtes Valgmoder 



9f> 



Erindringer fra Maj. 



overalt i Territoriet i den Hensigt at 
give Folket Lejlighed til at stemme 
for eller imod den af Konventionen 
vedtagne Konstitution. Resultatet af 
Valget var 27,814 Stemmer for og 498 
Stemmer imod Antagelsen af Konsti- 
tutionen. 

DANMARK. 

En frygtelig Explosion, hvorved Donse 
Krudtværk paa Nordsjælland blev fuld. 
stændiglagt i Ruiner, fandt Sted omtrent 
midt i Maj Maaned. Fabrikkens fire 
Moller og TØrrestuen blev sprængt i 
Luften, og de tilstødende Fabriksbyg- 
ninger samt et Par andre nærliggende 
Huse nedbrændte. Fire Personer dræb- 
tes, og en Mængde kom mer eller 
mindre til Skade. 

Ilerregaarden Dronninggaard i Vend- 
syssel blev d. 1 6de Maj aldeles ede- 
lagt ved en Ildebrand. 2 Røgtere til- 
ligemed 34 Heste og 100 Køer inde- 
brændte. 

SVERIGE. 

Karlstens Fæstning ved Marstrand, 
der som bekjendt erobredes paa en saa 
eventyrlig Maade af Tordenskjold i 
1 719, er nu rømmet, idet Garnisonen 
afrejste d. iste Maj med det flagsmyk- 
kede Skib ,,St. Erik." Ved Tropper- 
nes Afmarch fra Fæstningen streges 
Flaget 270 Aar efter at det første 
Gang var hejst der fra. 

NORGE. 

Torskefiskeriet i Finmarken i Aar 
er saa godt som ganske mislykket, og 
det Haab, som har været sat til denne 
Distriktets sædvanlige, men ogsaa ene- 
ste Næringskilde, som en væsentlig 
Støtte for Bestræbelserne for Afhjæl- 
pelse af Nøden blandt de Slormlidte i 
Distriktet, er saaledes blevet sorgelig 
skuffet. 

Norges Frihedsdag (17de Maj) fej- 
redes overalt i Landet med stor Haj- 
tidelighed. 

IRLAND. 

I den senere Tid har den engelske 
Regjering forandret sin Optræden mod 
Irlænderne. De paa Mistanke fæng- 



slede politiske Ledere i Irland bleve 
nemlig frigivne og en ny Statholder 
valgt. Denne fredelige Vending af 
Sagerne blev imidlertid fulgt af et 
dobbelt politisk Mord, idet Lord Fre- 
derick Cavendish, der nylig var bleven 
valgt til Hr. Forsters Efterfølger som 
Sekretær for Irland, og Undersekre- 
tæren Thomas Henry Burke Lørdag d. 
6te Maj blev dræbt i Phoenix Park i 
Dublin. Ofrene foretog en Spadser- 
tur i Parken, da en Vogn med fire 
Mænd i kjørte op ved Siden af dem; 
to af disse sprang af, droge deres 
Knive og anfaldt de to ubevæbnede 
Embedsmænd, som under en voldsom 
Modstand bukkede under. Dette 
Dobbeltmord havde til Følge, at den 
engelske Regjering maatte antage 
strænge Forholdsregler mod Irland. 
Meder saa vel som hemmelige Fore- 
ninger bleve forbudte og der lagdes 
betydelig Tvang paa Pressen. En 
Mængde Arrestationer foretoges af 
Saadanne, som kunne antages at være 
skyldige i Mordet. Store Belønninger 
bleve ogsaa udlovede af Regjeringen 
for Meddelelser, der kunde lede til 
Opdagelse af Morderne. 

ÆGYPTEN. 

Oprfiret i .Egypten antager en me- 
get truende Skikkelse. Den i Kajro 
herskende Soldaterbande vil afsætte 
Khedivcn, som understottes af Bedui- 
nerne. Franske og engelske Krigs- 
skibe have faaet Ordre til at gaa til 
Ægypten i den Hensigt at dæmpe 
Oproret. 

SIBERIEN. 

Løjtnant De Long, den savnede Of- 
ficer fra den amerikanske Porlardam- 
per „Jeanette", er omsider fundet død 
tilligemed en halv Snes af Mandska- 
bet, hvoriblandt flere Skandinavere. 
De laa alle stivfrosne nær Mundingen 
af Lena Floden i Siberien. 



I 1 881 blev der bygget omtrent 9000 
Mile paa 258 forskjellige Jærnbaner i de 
Forenede Stater. 



8®* Hermed følger et Præmienumer. 



-<SSM— M4 — □ 




ET HISTOHISK-EIOGEAFISE MAANELSSKHIFT. 



"Uagtet han er dod, taler han dog." — Parley P. Pratt. 



Nr. 7. 



JULI 1882. 



lSTE AARG. 



ERINDRINGER FRA MISSIONEN I SKANDINAVIEN. 



(Fortsat fra Side 87.) 



(1851 — Fortsat.) 

GREJS GREN OPRETTES. 

5te Oktbr. Grejs Gren, i Nærheden af 
Vejle, organiseredes med 20 Medlemmer. 
Præst Joh. Larsen blev beskikket til For- 
stander for samme. Joh. Larsen, som var 
bleven dobt i Kjdbenhavn d. 18de Aug. 

1 850 og derefter ordineret til Diakon, var 
tilligemed sin Broder Lauritz kommen 
over til deres Hjemstavn ved Grejs i 

April 1851 for at besflge deres Forældre 
og Ovrige Slægtninge, som boede der- 
steds, samt for at prædike Evangeliet for 
dem. Strax efter deres Ankomst be- 
gyndte de at bære Vidnesbyrd for Folket 
og afholde smaa Forsamlinger i deres 
Forældres Hus samtidig med, at de 
brugte deres Haandværksom Skræddere. 
I Juni Maaned kom Ældste P. O. Han- 
sen og Præst Wm. Andersen til Egnen 
som Missionærer fra Kjftbenhavn og 
dflbte de forste to Individer, som bleve 
indlemmede i Menigheden i det sydlige 
Jylland, nemlig Ebbe Jessen i Frederi- 
cia og en ældre Kone ude paa Landet. 
Ebbe Jessen blev dobt d. 5te Juli. P. 
O. Hansen ordinerede ogsaa Johannes 
Larsen til' Præst. I August kom Ældste 
Chr. Larsen og Præst Wm. Andersen til 
Egnen, og strax efter deres Ankomst 
7 



d6bte Chr. Larsen sine Forældre, Lars 
Johansen og Hustru, ved Grejs samt en 
Mand ved Navn N. R. Beck og Flere. 
Brødrene begyndte nu at udstrække deres 
Missionsvirksomhed til de omliggende 
Sogne, fornemmelig til Store Lihme og 
Omegn, og flere gode og velbesogte For- 
samlinger afholdtes. Med Grenens Op- 
rettelse var Begyndelsen gjort til et stort 
Arbejde i den Del af Landet. 

FORFOLGELSE PAA BORNHOLM. 

24de Oktbr. Ældsterne H. P. Jensen 
og H. Larsen bleve efter en Forsam- 
ling, som de havde afholdt paa et lejet 
Lokale i Rtinne paa Bornholm, angrebne 
af en Pobel, som med Magt forte dem ud 
af Salen og fornærmede dem paa forskjel- 
lige Maader. Uagtet de fortes gjennem 
Mængden, der med deres Knipler og op- 
lOftede Arme dannede en Slags Æres- 
port, som de maatte passere igjennem, 
slap de dog denne Gang fra at blive gjen- 
nempryglede og kom ved et Par venlig- 
sindede Borgeres Mellemkomst i god 
Behold til deres Logis. Strax efter 
denne Affære dfibte Broder Jensen 12 
Personer. Omtrent 20 vare dobte der 
paa Oen i Forvejen. 

EN GREN I FREDERICIA. 

ode Novbr. En Gren oprettedes i 



98 



Erindringer fra Missionen i Skandinavien. 



Fredericia med 12 Medlemmer. Præst 
K. H. Bruun, der i Novbr. 1850 var an- 
kommen der til fra Kjebenhavn for at 
tage Kondition som Opvarter paa et Ho- 
tel) blev beskikket til Forstander for 
samme. Modet, i hvilket denne Organi- 
sation fandt Sted, blev afholdt i Broder 
Lars Jensens Hus i Nærheden af Strib 
paa Fyen. 

ANDEN GENERALKONFERENCE. 

Den 15de og 16de Novbr. afholdtes 
Kirkens anden Generalkonference i Kjfl- 
benhavn. Vi gjengive dens Forhand- 
linger omtrent saaledes som de findes i 
„Skandinaviens Stjerne," iste Aargang, 
Nr. 3: 

Tilstede vare: 1 af de Tolv (Erastus 
Snow), 2 af de Halvfjerds (Hansen og 
Forsgren), 7 andre Ældster, 10 Præster, 
7 Lærere, 5 Diakoner samt en stor For- 
samling af Hellige. 

Erastus Snow præsiderede. 

Konferencen blev aabnet d. 15de om 
Eftermiddagen. Kl. 5 med Sang og Ben. 

Derefter fremstod Præsident Snow og 
hilsede Konferencen fra Ældste John 
Taylor og George P. Dykes i Hamborg 
og sagde, at det gjorde ham ondt, at vi 
ikke kunde have dem iblandt os. De 
havde imidlertid forsikret i deres Biev, 
at de vilde være med os i Aanden; men 
de havde meget at bestille. Broder Tay- 
lor skulde begynde Trykningen af Mor- 
mons Bog paa Tysk i næste Uge, og 
ligeledes et Maanedsskrift, kaldet „Zions 
Panier". Han talte derpaa i Korthed 
om Efterretninger fra Udlandet, Mis- 
sionen paa det stille Havs Oer osv. Han 
berrettede ogsaa, at Parley P. Pratt var 
rejst til Sydamerika, og han have sendt 
to Ældster til Ny Holland. Nogle Mis- 
sionærer vare ogsaa udsendte af Lorenzo 
Snow fra England til Kalkutta og Bom- 
bay i Ostindien samt til Oen Malta. 
Gode Efterretninger vare indlebne fra 
Missionen i Svejts, Italien og Frankrig. 
Han hilste ogsaa fra Ældste Chr. Chri- 
stiansen i Jylland, som ikke kunde afgive 
Mode i Konferencen. 

Ældste J. A. Ahmanson stod frem 
paa Præsidentens Opfordring og gav 
Beretning om Missionen i Norge. 
Præsidenten sagde derpaa, at han 



onskede at give de fremmede BrBdre 
Lejlighed til at tale til fælles Undervis- 
ning og Gavn. Mange varme og kraf- 
tige Taler bleve holdte til stor Opbyg- 
gelse og Glæde for Alle. 

Det blev derpaa foreslaaet og enstem- 
migt vedtaget: 

At Ældste O. C. Nielsen gaar til Born- 
holm for at præsidere over de Hellige 
dersteds, samt arbejder paa hele 
Oen hvor som helst den Helligaand 
vejleder ham. 

At Ældste A. Aagren præsiderer over 
Menigheden i Hirscholm og udbreder 
Evangeliet i Omegnen. 

At de Hellige i hele det sydlige Jylland 
og paa Fyen organiseres til en Konfe- 
rence under Navn af Fredericia Konfer- 
ence, og at Ældste Chr. Larsen præsi- 
derer over den. 

At Wm. Anderson ordineres til Ældste 
og vedbliver i sin Tjeneste under Chr. 
Larsens Bestyrelse. 

At Jens Hansen ordineres til Præst og 
gaar med Ældste Wm. Andersen. 

Kl. q indkom Ældste H. P. Jensen 
med Beretning fra Bornholm; 12 vare 
debte der siden de andre BrOdre rejste 
der fra. 

Broder Peter Beckstrtim afgav sin Be- 
retning om Missionen i Sverige efter 
Forlangende af Præsidenten, som derpaa 
foreslog, at Beckstrom skulde beskikkes 
til at arbejde i Brondbyoster og Omegn, 
vest for Kjebenhavn, hvilket blev en- 
stemmigt vedtaget. 

Derefter bleve Bredrene Wm. Ander- 
sen og Jens Hansen ordinerede, og Kon- 
ferencen blev hævet til den næste Dags 
Formiddag Kl. 10. 
Sendag d. 16de, Formiddag Kl. 10. 
Konferencen aabnedes med Sang og 
Bon. 

Præsident Snow stod derpaa frem og 
gjentog sin Hilsen fra Bredrene Taylor 
og Dykes. Han bemærkede, at Taylor 
havde været med i Fængslet hos 
Profeten Joseph Smith og dennes 
Broder Hyrum, da de bleve myr- 
dede, og han selv (Taylor) blev 
haardt saaret, saa at han blandede sit 
Blod med deres. Denne Mand havde 
Snow forventet til Konferencen, men 
Herren tilstedte ikke dette denne Gang. 



Erindringer fra Missionen i Skandinavien. 



99 



Naar han skuede tilbage paa den Tid, da 
han tilligemed hans Medarbejdere forst 
kom til Danmark, glædede han sig inder- 
lig i sin Sjæl og takkede Gud for de 
mange Vidner, som Herren havde oprejst 
i delte Land. Derefter gav han en Del 
Undervisning med Hensyn til Menne- 
skets frie Villie som en Forberedelse til 
folgende Forslag: 

At Konferencen anerkjender og op- 
holder Brigham Young som Profet og 
Seer samt Præsident for Jesu Kristi 
Kirke of Sidste-Dages Hellige paa hele 
Jorden, og Heber C. Kimball og Willard 
Richards som hans Raadgivere og Med- 
hjælpere. 

At Konferencen anerkjender og op- 
holder de tolv Apostle i deres Kald, 
nemlig: Orson Hyde, Præsident, Parley 
P. Pratt, Orson Pratt, Wilford Woodruff, 
John Taylor, George A. Smith, Amasa 
M. Lyman, Ezra T. Benson, Charles C. 
Rich, Lorenzo Snow, Erastus Snow og 
Franklin D. Richards.— Enstemmigt ved- 
taget. 

Derefter blev det foreslaaet af Ældste 
John E. Forsgren og enstemmigt vedta- 
get, at anerkjende og opholde Erastus 
Snow, hvis Vandel de Hellige kjendto 
som en Apostel og Præsident over de 
Hellige i Danmark. 

Præsidenten takkede Konferencen og 
sammenlignede Guds Rige med et Træ, 
hvis Grene faar Saften gjennem Roden, 
og dets Frugter ens over hele Jorden; 
talte om Enighed og Orden samt om 
at gjore det bedste man kan; Gud selv 
kan ikke gjore bedre. Han viste, hvor- 
ledes Gud vælger sine Tjenere efter sit 
eget Behag osv. 

Derefter blev det foreslaaet og enstem- 
migt vedtaget: 

At anerkjende og opholde John E. 
' Forsgren og P. O. Hansen i deres Kald. 
At de Hellige i hele den nordlige Del 
af Jylland organiseres til en Konference 
under Navn af Aalborg Konference, un- 
der Bestyrelse af Ældste Chr. Chri- 
stiansen. 

At de Hellige paa Sjælland, Falster, 
Bornholm osv. organiseres til en Kon- 
ference under Navn af Kjobenhavns 
Konference og Bestyrelse af John E. 
Forsgren. 



At Ældste O. Svendsen gaar tilbage 
til Missionen paa Vest- Sjælland med 
Hjælp. 

At Ældste John E. Forsgren gaar 
tilbage til Lolland og Fa'ster for en 
kort Tid med Hjælp. 

At P. Lorenzen vedbliver sin Tjeneste 
som Forstander for Menigheden i Kjtt- 
benhavn. 

At J. H. Christensen ordineres til 
Ældste og vedbliver sin Tjeneste som 
Forstander for Menigheden paa Kri- 
stianshavn. 

Forstander Christensen foreslog der- 
paa at anerkjende og opholde Menighe- 
dens Tjenere paa Kristianshavn i deres 
Kald. — Enstemmigt vedtaget. 

Forstander Lorenzen foreslog dernæst 
at anerkjende og opholde Menighedens 
Tjenere i Kjobenhavn. — Enstemmigt 
vedtaget. 

Konferencen blev sluttet med Sang og 
B6n for atter at forsættes om en Time. 
Eftermiddag Kl. 2. 

Konferencen var atter samlet og blev 
aabnet med Sang og Bon. Den hellige 
Nadver blev nu administreret, J. H. Chri- 
stensen ordineret og nogle Bfirn velsig- 
nede. 

Ældste H. P. Jensen talte derefter om 
Missionen paa Bornholm, hvorpaa det 
blev foreslaaet og enstemmigt vedtaget, 
at han skulde gaa hjem til NCrre-Jylland 
og arbejde i Forening med Chr. Chri- 
stiansen indtil videre. 

Præsidenten talte dernæst om Skrif- 
terne og ønskede, at BrOdrene skulde fttle 
Vigtigheden af at udsprede dem, at det 
var nodvendigt at vedligeholde et Tids- 
skrift osv. Han opfordrede Brodrene af 
Præstedommet til at sporge dem selv: 
Ransage vi Bibelen, Mormons Bog og 
Aabenbaringerne tilstrækkeligt? og han 
spurgte endelig de Hellige, om de vilde 
bruge deres Evner og Indflydelse til at 
vedligeholde „Skandinaviens Stjerne." 
Dette blev fremsat som et Forslag og en- 
stemmigt vedtaget. Dernæst foreslog 
han, at Broder Lorenzen skulde hjælpe P. 
O. Hansen, og at de begge skulde be- 
stræbe sig for at blive dygtige og duelige 
til at fortsætte deres literære Arbejde 1 
Fremtiden. Forslaget blev enstemmigt 
vedtaget. Han sagde ogsaa, at han 6n- 



100 



Erindringer fra Missionen i Skandinavien. 



skede at faa Pagtens Bog trykt forend 
han rejste og foreslog, at Mormons Bog, 
Pagtens Bog, Kirkens Salmebog og 
Tidsskriftet for Fremtiden skulde til- 
hore Kirken og udgives under Bestyrelse 
af vedkommende Præsidentskab. Dette 
blev ogsaa enstemmigt vedtaget. 

Eftermiddagsmodet blev dernæst slut- 
tet med Sang og Bøn. 
Aftenmødet. 

Konferencen var atter samlet Kl. 7 og 
blev aabnet med Sang of Bøn, hvorefter 
Skriveren oplæste en Beretning om Kir- 
kens Forfatning i .Danmark, hvilken talte 
12 organiserede Grene, 12 Ældster, de 
nødvendige Præster, Lærere og Diako- 
ner og mange adspredte Medlemmer, 
lait var der døbt 532, hvoraf 60 vare 
blevne udelukkede. 

Det blev derpaa foreslaaet og enstem- 
migt vedlaget: 

At K. H. Bruun og John F. F. Dorius 
arbejder under Ældste Forsgrens Be- 
styrelse. 

At Johan A. Ahmanson arbejder paa 
Vest-Sjælland i Forening med Ældste O. 
Svendsen. 

At Ole U. C. Monster ordineres til 
Ældste og arbejder i Staden og Omegn. 
At F. C. Sørensen ordineres til Ældste 
og arbejder under Chr. Larsens Besty- 
re' se. 

At Hans Hansen af Ishøj ordineres til 
Piæst og arbejder i den Omegn. 

At følgende Brodre af Kjøbenhavns og 
Kristianshavns Menigheder ordineres 
som følger: F. Møller og S. Hansen til 
Præster; J. C. Madsen, J. F. Hahn og 
C. Andersen til Lærere; B. Bjerregaard 
og O. Nielsen til Diakoner. 

Derefter foretoges Ordination, og 
Præsidenten takkede Konferencen, bød 
Farvel og sagde, at han kunde ikke be- 
stemme Tiden for den næste Konference, 
men haabede alligevel at se de Fleste 
igjen, om ikke alle, førend han forlod 
Landet, og han bad Gud den evige Fader 
i Jesu Kristi Navn at velsigne de Hellige 
og alle oprigtige Mennesker i Danmark. 
Derpaa blev Konferencen sluttet med 
Sang og Bøn. 

J. H. Christensen, Skriver. 
Denne Konference blev afholdt i Me- 
nighedens lejede Lokale paa Kristians- 



havn, da Hr. Nehm omtrent paa den 
Tid nægtede Komiteen at leje den sin 
Sal længere i Lille Kongensgade. Af 
denne Aarsag maatte de to.i Hovedstaden 
organiserede Menigheder i nogen Tid 
afholde alle deres offentlige Forsamlinger 
paa Kristianshavn. 

MERE FORFØLGELSE PAA BORNHOLM. 

November. Forfølgelserne paa Born- 
holm vedvarede. Broder Jens Jørgen- 
sen, der virkede some Missionær paa 
Oen, prøvede paa at afholde en For- 
samling i Aaker Sogn hos Broder Di- 
driksen d. 24de November. Da han 
begyndte at tale, var der Flere af de 
Tilstedeværende, som udstødte Trusler 
og Bespottelser mod ham, og der- 
næst lagde de Haand paa ham, trak 
ham uden for Huset, hvor de stødte 
ham, trak ham i Haaret, rev hans 
Frakke itu osv. Det lykkedes ham 
imidlertid tilsidst at slippe bort fra 
dem. Den følgende Dag kom Ældste 
O. C. Nielsen til Oen for at hjælpe 
Broder J. Jørgensen. En Aften da 
de begge spadserede ad Landevejen 
til Aaker, ble ve de overfaldne af Nogle, 
som vare udsendte for at skulle 
fange dem og som vare bevæbnede 
med store Knipler i Hænderne. De 
sagde, at Sognets fornemste Mænd 
vilde tale med Brodrene og høre deres 
Vidnesbyrd, men da de kom til disse, 
bleve de truede med Prygl og for- 
viste fra Sognet, og de betydede dem 
endog med Eder og Forbandelser, 
at man ikke vilde spare deres Liv, 
dersom de vovede oftere at komme 
til Aaker Sogn. Der var mellem 40 
og 50 Mænd tilstede. Sognefogden 
lovede at beskytte dem denne Gang. 
Brodrene beraabte sig paa, at de ifølge 
Loven havde Ret til at gaa, hvor de 
vilde, men han vilde ikke høre dem. 
Derimod raabte han: „Herud med 
dem/' og Brødrene maatte paa hans 
Befaling følge efter som Arrestanter. 
Paa Vejen var der En af hans Bande, 
som slog Nielsen paa Kinden, saa at 
Blodet strømmede ud. Da de naaede 
Sogneskjellet, lode de dog Missio- 
nærerne gaa, hvilket de strax efter 
syntes at fortryde, da Brødrene markede, 



Biografiske Skizzer. 



101 



at de atter bleve forfulgte. Men Her- 
ren slog Forfølgerne med Blindhed, 
saa at de ikke kunde finde deres 
Ofre, og paa denne w Maade undslap 



Jørgensen og Nielsen deres Fjender 
og fortsatte derefter deres Virksomhed 
paa Oen med usvækket Iver. 

(Fortsættes.) 



BIOGRAFISKE SKIZZER. 



(Fortsat fra 

HANS PETER JENSEN. 

Hans Peter Jensen er født af fat- 
tige Forældre i Ny Hagested ved 
Holbæk paa Sjælland, Danmark, den 
3die Marts 1815. Da han var to Aar 
gammel flyttede hans Forældre til A- 
mager, og paa Grund af deres Fattig- 
dom maatte han fra sit ottende Aar 
selv tjene sit Brød hos Fremmede, 
hvisaarsag hans Skoleundervisning blev 
næsten aldeles forsømt; han frekven- 
terede saaledes kun den simple Lands- 
byskole i omtrent tre Maaneder. Hans 
Forældre havde ialt 20 Born, hvoraf 
dog omtrent Halvparten dode i deres 
Barndom. I 14 Aars Alderen blev 
Jensen ifølge den lutherske Kirkes 
Skik konfirmeret i Taarnby Kirke paa 
Amager, og i 1831 kom han i Smede- 
lære i Kjobenhavn og blev Svend i 
1835. I hans Læretid var han ofte 
underkastet raa Behandling af sine 
Medarbejdere. I 1834, Aaret for han 
blev Svend, forenede han sig med de 
første saakaldte Kirketroende, som ad- 
skilte sig fra Statskirken i KjØben- 
havn, og han forblev i Samfund med 
disse omtrent fire Aar, i hvilken Tid 
han stadig arbejdede som Smedesvend 
og ydede rigeligt af sine Fortjenester 
til sine fattigere TroesbrØdre. Han 
udstod ogsaa en Del Forfølgelse paa 
Grund af hans religiøse Anskuelser. 
Om Efteraaret 1839 kom to Baptist- 
missionærer, nemlig Onken og KØb- 
ner, fra Hamborg til Kjobenhavn og 
begyndte at prædike Baptistlæren der- 
steds. Forend den Tid vare Bapti- 
sterne slet ikke kjendte i Danmark. 
Jensen tilligemed 11 andre Kirke- 
troende bleve strax overbeviste om, at 
Baptisternes Lære i mange Henseen- 
der var bedre end den lutherske, hvor- 
for de d. 27de Oktober 1839 ved Daab 



Side 60.) 

bleve optagne i nævnte Samfund og 
organiseret til den første Baptistme- 
nighed i Skandinavien. Den 2den 
December s. A. forlod Jensen Kjo- 
benhavn og rejste som Missionær for 
Baptisterne og som Smedesvend ti! 
Aalborg, hvor han derpaa arbejdede i 
sin Profession i ij Aar. I den Tid 
rejste han meget omkring som Mis- 
sionær og virkede af alle Kræfter for 
sin Læres Udbredelse. Som Frugter 
af hans Arbejde blev en lille Bap- 
tislmenighed d. isle Oktober 1840 op- 
rettet i Aalborg med otte Medlem- 
mer, der samme Dag bleve døbte. 
Jensen blev beskikket til deres Lærer. 

Den 21de Februar 1841 begyndte 
han en Forretning som Smedemester 
paa egen Haand ved at leje et Værk- 
sted i NØrre-Sundby, og d. 8de April 
1842 giftede han sig i en Alder af 
27 Aar med Ane Marie Klausen, en 
Datter af Skipper Klausen i Aalborg. 
Med hende avlede han fire Børn, 
hvorefter hun d. 24de Juli 1848 afgik 
ved Doden. Hans Fader dode paa 
Amager d. iste Marts 1844. 

I Slutningen af 1848 rejste Jensen 
som Repræsentant for Baptistmenighe- 
derne i Danmark til Hamborg for at 
overvære en stor Konference, som af- 
holdtes dersteds i Anledning af en 
Del Uenighed og Splid, som paa flere 
Steder havde indsneget sig i Bapti- 
sternes Samfund med Hensyn til visse 
Lærdomspunkter. Denne Konference 
varede i fire Uger og overværedes af 
ledende Baptister fra flere forskjellige 
Lande. Under Jensens Ophold i Ham- 
borg stiftede han Bekjendtskab med 
en ung Dame ved Navn Sara Jose- 
fine, en Datter af en vis Fabrikant 
Klausen fra Slesvig. Hun opholdt sig 
nemlig den Gang i Hamborg og var 



102 



Biografiske Srizzer. 



et trofast Medlem af Baptistmenighe- 
den. Den derværende Forstander, 
med hvem Jensen efter Konferencens 
Slutning raadferte sig angaaende sin 
enlige Stilling som Enkemand, anbe- 
falede ham nævnte Dame som en 
dydig og retskaffen Kvinde, der efter 
al Sandsynlighed kunde blive ham en 
god Hustru. Hun fulgte ogsaa strax 
med ham hjem til hendes Forældre, 
der beredvilligt gave deres Samtykke 
til en ægteskabelig Forbindelse, og 
fire Uger senere bragte Faderen hende 
til Aalborg, hvor Jensen strax loste 
Kongebrev og giftede hende den 3die 
Marts 1849 i Faderens Nærværelse. 
Deres fOrste S6n Jakob Peter, der 
for Nærværende er et Medlem af 
HOjraadet i Brigham City, blev fedt 
d. 20de Marts 1850. 

Jensen vedblev at virke med stor 
Nidkjærhed for Baptistlærens Udbre- 
delse i Aalborg og Omegn, indtil Me- 
nigheden dersteds talte omtrent 300 
Medlemmer. Han ofrede ogsaa mange 
Midler for Samfundets Vel, da han 
samtidig drev sin Forretning i Norre ■ 
Sundby med god Held. Ligeledes fore- 
tog han mange møjsommelige Missi- 
onsrejser, uden at erholde den mind- 
ste Vederlag derfor, samt led megen 
Forfelgelse. Imidlertid opstod der at- 
er Uenighed iblandt Samfundets Med- 
lemmer angaaende de samme Lær- 
lomspunkter, som havde været drof- 
'ede af Konferencen i Hamborg, men 
.aedens Jensen med Flid arbejdede 
paa at bringe Enighed tilveje iblandt 
lem, kom Ældste Geo. P. Dykes til 
Aalborg som en Budbærer af Evan- 
geliets Fylde og begyndte at prædike. 
Jensen troede fOrst, at han varen falsk 
Lærer, men allerede efter den fOrste 
Samtale med ham blev han overbevist 
om Sandheden, og den 27de Oktober 
1850 blev han tilligemed sin Hustru og 
sex Andre debt af Dykes som Evan- 
geliets fors te Frugter i Ntfrre-Jylland. 
Jensen havde været Baptist i n Aar. 
Efter hans Daab gik han strax til Bap- 
tisterne, som han havde ofret og virket 
saa meget for og som han fremdeles 
elskede meget hojt, og raadte dem til 
atter at folge ham, ligesom de tidligere 



havde gjort, og blive Medlemmer af de 
Sidste-Dages Helliges Samfund, idet 
han samtidig forklarede dem, at Bap- 
tistlæren i flere Henseender var for- 
kert. Nogle af dem lyttede til hans 
Forklaring og fulgte ham, medens de 
Andre forhærdede deres Hjærter, og 
Lederne, hvis Navne vare Feltved, 
Chr. Gartner og Chr. Vesterby, bleve i 
Særdeleshed meget forbitrede paa ham, 
da de nemlig fra den Tid af strede af 
alle Kræfter mod Evangeliets Fylde, og 
gik endog saa vidt, at de begyndte at 
forfølge dem, som vare dobte. Feltved 
var bleven beskikket til Menighedens 
Forstander efter at Jensen havde for- 
ladt den. 

Den 25de Novbr. 1850 blev den forste 
Gren af Jesu Kristi Kirke af Sidste- 
Dages Hellige i Jylland organiseret i 
Aalborg, og Jensen blev ordineret til 
Præst og beskikket til Forstander for 
samme. Den 3die Marts blev han or- 
dineret til Ældste, hvorefter han, for- 
uden at vaage over Menigheden i Aal- 
borg, foretog flere Missionsture ud paa 
Landet i Selskab med Dykes og fiere 
af de nydObte Brodre. Ligeledes of- 
rede han betydelige Pengesummer til 
Evangeliets Udbredelse, og hans Hus 
i Norre- Sundby var et almindeligt 
Hjem for alle Bredrene, der virkede 
som Missionærer. Under deres Virk- 
somhed paa Landet bleve Bredrene 
ofte underkastede svær Forfelgelse. 
Saaledes fik Dykes, Jensen og Schou 
en haard Medfart i Lundby, en lille 
Landsby syd for Aalborg. 

Den 22de Juni begyndte den be- 
kjendte Forfolgelse i Aalborg, under 
hvilken mange af de Hellige bleve 
mishandlede og megen Ejendom ode- 
lagt. Pobelen omringede Jensens Hus 
i NOrre-Sundby i flere efter hveran- 
dre folgende Nætter, sloge Vinduer 
og Dore itu, afreve Tagstene og paa 
andre Maader beskadigede hans Ejen- 
dom. Den sidste Aften gik Jensen 
ud iblandt de 400 a 500 Mennesker, 
som havde omringet Huset, og talte til 
dem, efter at det var bleven morkt. 
Folket stod ganske stille og lyttede til 
hans Tale, men saa snart han var 
færdig, besluttede de at kaste ham i 



Biografiske Skizzer. 



103 



en ved Fabrikken liggende Sandgrav, 
som tilhorte ham selv og var meget 
dyb. En venligsindet Borger ved 
Navn Galster frelste ham imidlertid 
fra denne Overlast ved at tage ham 
under Armen og hurtig fore ham ind 
i Huset. Pflbelen vedblev imidlertid 
at efterstræbe Jensens Liv i den Grad, 
at han tilsidst maatte flygte fra sit 
Hjem og lobe fire Mil i fem Timer 
fra Ntirre-Sundby til Hals, hvor han 
med Nfid og næppe slap gjennem den 
derværende Pobel, der strax gjen- 
kjendte ham, og han kom ombord paa 
Dampskibet, som netop sejlede forbi 
paa Rejse fra Aalborg til Kjoben- 
havn. Under sin Lobetur var han 
flere Gange nær ved at styrte om af 
Overanstrængelse og Varme, og da 
han endelig var kommen i Baaden ved 
Skibsbroen for at skulle sejle ud til 
Dampskibet, raabte Folket fra Land til 
Baadsmanden, at de skulde kaste ham i 
Soen;men da disse i sammeOjeblik fandt 
sig berigede ved et Par Daler, som 
Jensen stak dem i Haanden, ænsede 
de ikke PObelens Opfordring, men roede 
deres Passager i en Fart ud til Fartejet, 
hvor han traf Dykes, der var bleven 
grebet og bragt ombord paa Skibet af 
Politiet i Aalborg. I Forening fort- 
satte de nu Rejsen til Kjobenhavn, 
hvor de ankom den iste Juli og n8d 
en kjærlig Modtagelse af BrOdrene og 
de Hellige, til hvem de strax afgave en 
Rapport om de i Aalborg og Norre-Sund- 
by stedfundne Uroligheder. Det blev i 
Raad besluttet, at der skulde affattes 
et Andragende til Regjeringen om Gjen- 
oprejsning og fremtidig Beskyttelse, og 
et saadant blev ogsaa d. 14de Juli ind- 
leveret til Justitsministeren, der lovede 
at ville tage sig af Sagen, hvilket han 
imidlertid aldrig gjorde. 

Broder Jensen virkede nu baade 
blandt Fremmede og Hellige i Kjttben- 
havn og Amager omtrent en Maaned, 
i hvilken Tid han i Særdeleshed bar 
Vidnesbyrd for mange Baptister. Der- 
efter blev han kaldet til at tage paa 
Mission til Bornholm for der at præ- 
dike Evangeliet og organisere en Gren 
af Kirken. Han forlod altsaa Kjoben- 
havn d. 24de Juli og ankom til Ronne 



paa Bornholm den folgende Dag. Der 
fandtes allerede nogle faa Hellige der- 
paa Oen, hvilke modtoge ham med stor 
Glæde, og han begyndte strax at virke 
i Amager og paa andre Steder, vandt 
stor Indflydelse, holdt mange Forsam- 
linger, dobte Flere, organiserede en 
Gren af Kirken (den forste paa Born- 
holm), gav betydelige Pengesummer til 
de fattige Hellige, foruden i enhver Hen- 
seende at bære sine egne Udgifter og 
begav sig paa Tilbagevejen til Kjoben-- 
havn, hvor han indtraf den folgende 
Dag og overværede Slutningen af den 
ffirste Konference, som blev afholdt i 
Danmark. Strax derefter rejste han 
til Jylland og besogte sin Familie, 
som han fandt i bedste Velgaaende. 
Ligeledes fandt han sin Fabriksdrift i 
en trivelig Forfatning. 

Den 27de August kom Erastus Snow 
til Aalborg, og d. 31te blev en stor 
Forsamling afholdt i Kjeldgaardene,hvor 
næsten alle de Hellige fra Aalborg 
og Omegn vare forsamlede. Jensen 
virkede derefter hovedsagelig i og om- 
kring Hjemmet omtrent en Maaned, 
men foretog dog en kort Missionstur 
til Jetzmark, hvor han mBdte stor Mod- 
stand af Baptisterne, og paa tre Ste- 
der blev han jaget paa Doren. Den 
29de September rejste han atter til 
Kjfibenhavn, hvor han virkede i Evan- 
geliets Tjeneste til d. 9de Oktober, da 
han anden Gang rejste som Missio- 
nær til Bornholm, hvor til han i For- 
ening med en Broder Hans Larsen 
ankom d. 10de. 

Efter hans Ankomst til Oen rejste 
han strax til Sose, hvor han fandt de 
Hellige i gode Omstændigheder. Han 
opholdt sig hos dem en Ugestid og 
dObte fire Personer. Derefter rejste 
han til Ronne, hvor han lejede en 
Sal til Forsamlingsbrug og et mindre 
Værelse til Beboelse samt besogte 
flere af Stadens Store og Fornemme, 
for hvem han frimodigt bar Vidnes- 
byrd om Evangeliets Sandhed. Han 
havde lejet den samme Sal, som Bap- 
tisterne brugte, og da disse altid slut- 
tede deres Forsamling Kl. 5 eller 6 
havde han bestemt sin fflrste Forsam- 
ling til Kl. 7 om Aftenen. Men nu 



104 



Biografiske Skizzer. 



viste Baptisterne som sædvanligt deres 
stridige Karakter, og gjennem deres 
Forstander betydede de Jensen, at Sa- 
len var deres og at de ikke vilde 
rømme den, selv om Politiet vilde 
fordre det. De overoste ham med 
Skjældsord, men Jensen begyndte al- 
ligevel at prædike, da det bestemte 
Klokkeslet indtraf. Efter Forsamlingen 
forlode Baptisterne Salen med fny- 
sende Vrede, uden at modbevise et 
eneste Ord af hvad der var bleven 
sagt. Men forresten gik Alting godt 
med den første og anden Forsamling- 
Imidlertid havde en af Bornholms 
Lærde gjort sit Navn bekjendt ved i 
„Rønne Avis" og „Folkevennen" at 
udsprede et løgnagtigt Vidnesbyrd om 
de Hellige og deres Lærdomme, hvil- 
ket havde til Følge, at hele Staden 
kom i Bevægelse, og ved den tredie 
Forsamling, som var bestemt til d. 
24de Oktober, havde man havt usæd- 
vanlig travlt med at faa Salen oplyst 
og Folket forsamlet baade inden og 
uden for Huset, saa at næppe Nogen 
kunde trænge sig frem. Jensen og 
Larsen kom til Lokalet en halv Time 
før Forsamlingen skulde begynde og 
forundrede dem meget over Folkets 
Travlhed. Der blev strax gjort Plads 
for dem, og Broder Jensen spurgte de 
Forsamlede, om de ønskede, at der 
skulde tales til dem; hvis ikke, vare 
de villige til at tie. Men Folket raabte, 
at de vilde høre dem tale, hvorpaa 
Jensen sagde, at det glædede ham at 
have Lejlighed til at kunne tale til en 
saa stor Forsamling, men at det be- 
drøvede ham at se dem besjælede af 
en saa daarlig Aand; thi Aanden kund- 
gjorde ham klarligen, at de havde en 
daarlig Plan for, som de ventede paa 
at sætte i Udforelse. Derefter talte 
han med Kraft og Bestemthed om 
Evangeliets Principer, indtil der blev 
raabt, at man vilde vide, hvori den 
lutherske Lære var falsk. Jensen bad 
dem yære koldblodige, saa vilde han 
forklare dem det, hvilket han ogsaa 
gjorde, idet han hentydede til Barne- 
daab, Konfirmation og mange andre 
Ting, hvori man har søgt at forandre 
Kristi rene Evangelium. Efter at han 



var færdig lod Signalet: „Herud! Her- 
ud!" En stor og stærk Skibstømrer 
traadte som Mester og Anfører frem 
med dette Udraab, og en Masse Men- 
nesker grebe fat paa Jensen og Lar- 
sen og slæbte dem gjennem en mel- 
lem Folket smal aabnet Vej, der saa' 
ud som en Æresport, oprejst af Stok- 
ke og knyttede Næver; men Herren 
bevarede dem fra Skade og gav dem 
Frimodighed, saa at de kom igjen- 
nem uden at blive gjennempryglede. 
Broder Jensen fortæller selv saaledes 
herom: 

„Jeg syntes at staa i Paradis, med 
Undtagelse af, at jeg var omringet af 
onde Aander i Stedet for gode, hvor- 
af en Mængde klyngede sig fast i 
mine Frakkeskjøder, saa at jeg tviv- 
lede om at kunne beholde dem, hvil- 
ket jeg dog gjærne Ønskede, da jeg 
kun havde den ene Frak med. Mit 
Onske blev opfyldt, Frakken forblev 
hel, og jeg fik ingen Skade. To Per- 
soner, nemlig en Kjobmand Wulff og 
en Naalemager Hermandsen, trængte 
sig gjennem Folket til mig, tog mig 
En under hver Arm og ledsagede 
mig gjennem den forsamlede Mængde 
og Gaderne til mit Logis og beskyt- 
tede mig saa godt det stod i deres 
Magt. Jeg blev saaledes fri for Mis- 
handling, med Undtagelse af at jeg 
fik nogle Slag paa Oret og nogle Puf 
i Ryggen samt blev overspyttet. Den 
forsamlede Mængde ledsagede mig un- 
der Opsang, Hurra og Piben til mit 
Logis, hvor jeg paa Trappen bad Fol- 
ket god Nat og takkede dem for deres 
Folge." 

Den følgende Dag (25de Oktober) 
bar Jensen Vidnesbyrd for Politime- 
steren og fiere af Stadens fremragende 
Borgere, hvorpaa han atter rejste ud 
og prædikede paa Landet, men Fol- 
ket var nu blevet meget ophidset paa 
Grund af Avishistorierne og Rygtet 
om Affæren i Rønne. Desuagtet døbte 
han 17 Personer, ordnede Menighe- 
den og begav sig derefter paa Rej- 
sen tilbage til Kjøbenhavn med et 
Sejlskib, der var ladet med Sten. Un- 
der Overfarten kom der en stærk Mod- 
vind, hvisaarsag Rejsen varede i tre 



Biografiske Skizzer. 



105 



Dage, og i hele den Tid maatte Jen- 
sen baade Nat og Dag uden Senge- 
tøj ligge paa de kolde og haarde Stene 
under Dækket. Sømændene kom til- 
sicis t. til den Slutning, at den vedva- 
rende Modvind var en Guds Straf over 
dem fordi de havde en „Mormon-Præst" 
ombord, og de prøvede paa at indbilde 
sig, at de muligvis aldrig vilde naa 
Kjobenhavn saa længe de havde ham i 
Fartojet, hvisaarsag de virkelig raad- 
sloge om at ville kaste ham overbord. 
Denne Beslutning satte de imidlertid 
ikke i Udforelse, thi Fartøjet naaede 
Kjøbenhavn i god Behold d. 15de No- 
vember; men da var Jensen saa med- 
taget af Rejsen og hans F {kider saa 
forfrosne, at han kun med stort Besvær 
kunde gaa fra Toldboden til Kristians- 
havn, hvor de Hellige netop den Dag 
vare forsamlede til Konference og lyt- 
tede nu med stor Interesse til Jensens 
Beretning om Affærerne paa Bornholm. 
Efter Konlerencen rejste Jensen til 
Jylland, hvor han virkede baade time- 
lig og aandelig til d. 14de Febr. 1852, 
da han atter blev kaldet til Kjoben- 
havn. Han forlod denne Gang sin 
Kone i Barselseng og rejste tilfods til 
Hovedstaden, Beltene undtaget, hvor 
han i Konferencen, som afholdtes den 
20de, 21de og 22de Febr., blev 'ordine- 
ret til Overpræst af Erastus Snow og 
beskikket til Raadgiver i Præsident- 
skabet for Kirken i Skandinavien, og 
samtidig blev han kaldet til at rejse til 
Norge for at prædike Evangeliet og 
grundlægge en Gren af Kirken. I 
samme Konference skjænkede Jensen 
200 Rdl. til det vedvarende Emigra- 
tionsfund, Tempelfundet osv. Han til- 
bragte derpaa omtrent tre Maaneder 
hjemme. 

Den 6te Juni forlod Jensen sit Hjem 
i Nørre-Sundby og rejste i Forening 
med Ahmanson til Brevig i Norge, 
hvor til de ankom d. 10de og begyndte 
strax at afholde Forsamlinger, uddele 
Skrifter og samtale med Folk privat. 
En Redaktør Trane samt Byens Præst 
og en Skolelærer optraadte meget fjendt- 
lig imod dem. Efter at have opholdt 
sig i Brevig i sex Dage rejste Jensen 
til Osterrisør, hvor til han ankom den 



1 8de Juni og blev vel modtaget af de 
faa Hellige, som der allerede vare døbte 
af Broder H. F. Petersen. Den fol- 
gende Dag ordinerede han Svend Lar- 
sen til Ældste og velsignede hans Børn. 
Den 20de holdt han Forsamling og 
administrerede Nadveren med de faa 
Søskende i Osterrisor, og d. 25de 
dobte han sex Personer samt ordine- 
rede to af Brødrene til Præster. Der- 
efter foretog han en Missionsrejse til 
Arendal, Kristianssand og Mandal, 
paa hvilke Steder han bar Vidnesbyrd 
for Mange. Ved Ankomsten til sidst- 
nævnte Sted var han meget udmattet 
af Rejsen, og hans Fødder vare saa fulde 
af Saar, at han følte sig ude af Stand 
til at kunne gaa længere; men da han 
fandt, at Folket i Byen vare aldeles 
uimodtagelige for hans Vidnesbyrd, be- 
sluttede han alligevel at begive sig paa 
Tilbagerejsen til Osterrisor, en Distance 
af omtrent 20 (?) norske Mile. Efter en 
venligsindet Dames Anvisning indsvøb- 
te han sine Fødder i Klude og begav 
sig paa Rejsen tilfods, og mærkeligt 
nok, da han naaede Osterrisør d. 8de 
Juli, vare hans Fødder fuldkommen be- 
friede fra Saar, og han var ligesaa 
stærk og kraftig som nogensinde før. 
Paa denne Fodrejse indtraf en lille 
morsom Tildragelse, som vi ville om- 
tale: Efter at have vandret næsten en 
hel Dag over de stenrige Bjærge, kom 
han til en usædvanlig yndig Dal mel- 
lem Fjældene, hvor der ikke langt fra 
Vejen fandtes en lille Dam, omgivet af 
det dejligste Græs. Paa dette natur- 
skjonne Sted besluttede han at tage et 
forfriskende Bad i Dammen, og dette 
gik ogsaa ganske heldigt indtil han 
skulde paaklæde sig, da han til sin store 
Overraskelse opdagede, at alle hans 
Klæder, som han havde hængt i Bu- 
skene, vare, baade udvendig og indven- 
dig, bogstavelig fyldte med rode norske 
Myrer af overordentlig Størrelse, og i 
Stedet for strax at kunne tage sit Toj 
paa og fortsætte Rejsen, fik han nu en 
temmelig alvorlig Jagttur efter de smaa 
Uhyrer, der tilsyneladende syntes ret 
godt om deres nye Hjem. Han maatte 
tage sit Tøj Stykke efter Stykke med 
sig ud i Vandet, skikke Myrerne tilsøs 



106 



Biografiske Skizzer. 



og derpaa hænge Klædningsstykkerne 
over Hovedet og gaa i Land et andet 
Sted. Da han endelig var færdig fort- 
satte han Rejsen, men havde ikke 
gaaet ret langt, ftfr han ved en Bojning 
af Vejen pludselig fandt sig Ansigt til 
Ansigt med et stort vildt Dyr, som han 
antog for at være en Bjorn; begge be- 
tragtede hinanden med den storste In- 
teresse nogle faa Minutter, hvorpaa 
Bjcrnen fortsatte sin Vandring ind i 
Skoven og Jensen stak af til Osterrisor. 

Jensen og Ahmanson forbleve nu i 
Osterrisfir omtrent en Uge, i hvilken 
Tid de dttbte Flere samt organiserede 
den ftirste Gren af Kirken i Norge, 
bestaaende af 18 Medlemmer. Han 
ordinerede ogsaa John Olsen til Æld- 
ste og beskikkede ham til Forstander 
for samme. Den 16de Juli rejste han 
i Forening med Skipper Svend Larsen 
tilbage til Brevig, hvor de lejede en 
stor og anseelig Sal midt i Byen og 
holdt flere velbesOgte Forsamlinger, der 
overværedes af en hel Del af Byens 
fremragende Borgere, indbefattendePræ- 
ster, verdslige Embedsmænd, Kjob- 
mænd osv. Under et af disse Moder 
havde et usædvanligt stort Antal Gejst- 
lige forsamlet sig baade fra Byen og 
de omliggende Sogne i den Hensigt at 
holde en Diskussion med Brttdrene, og 
medens de talte havde en af dem usæd- 
vanlig travlt med at notere, hvad der 
blev sagt. Jensen bar et kraftigt Vid- 
nesbyrd for dem alle om Evangeliets 
Sandhed, og idet han hentydede til ham, 
som skrev, sagde han, at han med den 
levende Guds Kraft vilde nedskrive Or- 
dene i deres Hjærter, saaledes at de al- 
drig skulde kunne udslettes. Ved at 
hore dette lod Paagjældende øjeblikke- 
lig Pennen hvile og skjænkede den bed- 
ste Opmærksomhed til det ovrige af Ta- 
len. Efter at Forsamlingen var sluttet 
gik alle bort med Fred, og der fandtes 
ikke Nogen, som gjorde Indvendinger. 

Brødrene Jensen og Svend Larsen 
besluttede nu for egne Midler at 
kjflbe et lille FartOj, som de under 
deres Missionsrejser kunde benytte til 
at sejle fra et Sted til et andet, og 
det lykkedes dem strax for 400 Rdl. 
at kjebe en af de bedste og mest 



hurtigsejlende Lodsbaade, som fandtes 
i Norge. De gave den strax Navnet 
„Zions Love", hvilket Navn senere 
viste sig at være særdeles passende, 
thi det lille Fortoj blev fra den Tid 
af benyttet meget af Missionærerne 
baade i Norge og Danmark, og med 
Hensyn til Hurtighed kunde det, 
ifolge Jensens Beretning, maale sig 
med et hvilket som helst Sejlskib, der 
den Gang plojede de nordeuropæiske 
Have. Brødrene toge strax deres lille 
Fartoj i Brug, og den ftfrste Tur, som 
de foretoge dermed, var en Rejse til 
Frederiksstad, hvor de begyndte en 
Missionsvirksomhed med stort Held. 
De fik nemlig Indpas iblandt de 
Kirketsoende, af hvilke et stort Antal 
strax bleve dObte, og en Gren blev 
oprettet under Navn af Frederiksstads 
Gren. Iblandt de Dtibte var ogsaa de 
Kirketroendes Forstander, der strax 
blev ordineret til Præstedommet og 
atter beskikket til Forstander for den 
lille Menighed af Hellige. Opvækkel- 
sen blev snart betydelig i Frederiks- 
stad, og det samme var Tilfælde i 
Brevig. Efter saaledes at have grund- 
lagt Kirken i Norge, ofret mange 
Midler og beskikket Ahmanson til at 
præsidere over den norske Mission 
begav Jensen sig i Slutningen af Juli 
Maaned paa Tilbagerejsen til Dan- 
mark tilligemed Skipper Larsen i deres 
lille Fartoj. Undervejs bleve de udsatte 
for en frygtelig Storms hele Voldsom- 
hed, under hvilken de sejlede frem 
og tilbage i flere Dage, indtil deres 
Kompas omsider kom i Uorden, og 
de vidste ikke hvor de vare. Tredie- 
dagen fik de imidlertid Oje paa en 
engelsk Frigat, som de strax indhen- 
tede og fra hvis Kaptejn Skipper 
Larsen, der kunde tale lidt Engelsk, 
nu fik den Oplysning, at de befandt 
sig i Nærheden af den svenske Kyst. 
Den godhjærtede Kaptejn forsynede 
dem ogsaa med nogle Fødemidler, 
som de haardt behfivede, eftersom de 
ikke havde medbragt anden Proviant 
fra Norge end nogle Anchovies, thi 
de havde gjort Regning paa, at Rej- 
sen kun vilde vare omtrent 24 Timer. 
Som Folge af denne forkerte Bereg- 



Biografiske Skizzer. 



107 



ning havde de lidt betydeligt af Sult. 
Vinden blev imidlertid mere fojelig, 
og Dagen efter deres Samtale med 
den engelske Kaptejn ankom de i 
god Behold til Aalborg, hvor de d. 
iste August overværede en Konfe- 
rence, og fortsatte derpaa i Forening 
med flere Hellige Rejsen til Kjeben- 
havn. Der overværede de Konferencen 
d. 1 2te August, ved hvilken Lejlighed 
flere nye Konferencer oprettedes, og 
Broder Jensen blev beskikket til at 
fungere som omrejsende Pastor og 
præsidere over dem alle. Han blev 
ligeledes raadt til at sælge sit Jærn- 
stoberi og Fabrik i Norre-Sundby ved 
fOrste Lejlighed, hvilket han ogsaa 
gjorde: thi efter at have aflagt et Be- 
sog til Fredericia, hvor han over- 
værede et Konferencemede, rejste han 
tilbage til Aalborg og solgte d. 14de 
Oktober 1852 sin samtlige Ejendom 
for 8100 Rigsdaler til Hr. Galster, 
den samme Mand, som under Forføl- 
gelserne i Juni Maaned det foregaaen- 
de Aar havde befriet Jensen fra et 
blive kastet i Sandgraven af Pobelen. 
Det fortjener her at bemærkes, at 
Broder Jensen formedelst sin Flid og 
Stræbsomhed samt Herrens Velsignel- 
ser havde hævet sig op fra en fattig 
og uanseelig Stilling i Samfundet til 
at bleve en formuende Mand. Han 
havde kun 11 Aar i Forvejen begyndt 
sin Forretning i Norre-Sundby med 
et almindeligt Smedeværksted, i hvilken 
han beskjæftigede 2 Svende og 2 Lære- 
drenge, men han drev Forretningen op 
indtil han undertiden engagerede 100 
Arbejdere og havde udtaget tre kongelige 
Bevillinger, nemlig en som Vognfa- 
brikant, en anden som Maskinfabri- 
kant og en tredie som Jærn-og Me- 
talstober, hvilke tre forskjellige For- 
retningsgrene i Særdeleshed blom- 
strede for ham paa den Tid, da han 
ofrede det meste af sin Tid i Missio- 
nens Tjeneste og ydede store Penge- 
summer til Kirken og andre Missionæ- 
rers Underholdning. Hver Gang han 
selv forlod Hjemmet tog han saaledes 
altid et Par hundrede Rigsdaler i 
Lommen, hvilke han uddelte blandt de 
Fattige samt hans Medarbejdere i 



Vingaarden. Iblandt Andet underholdt 
han tre Familier i Aalborg, hvis For- 
sørgere virkede som Missionærer. Han 
betalte ogsaa det meste af Lejen for 
Salen i Aalborg og forstrak endelig 
19 Personer med Penge til at emi- 
grere for. 

Efter at have solgt sin Ejendom 
flyttede Jensen sin Familie til Sles- 
vig, hvor han lejede nogle Værelser 
i et Palads, som tilhOrte en vis Prins, 
der under Krigen havde forladt sam- 
me. Her benyttede han den gode 
Lejlighed til at afholde Forsamlinger 
paa det lille Slot, og lagde derved 
Grundvolden til en Gren af Kirken 
dersteds. Der var den Gang ikke 
Lejlighed i private Huse til at af- 
holde Mfider i Slesvig. 

Efter en kort Tids Forleb rejste han 
tilbage til Jylland og overværede Kon- 
ferencemeder i Aalborg, Vendsyssel og 
Fredericia, hvorpaa han atter tog til 
Kjebenhavn for at staa Bredrene bi 
med Emigrationsaffærerne og, da det 
andet Selskab af emigrerende Hellige 
forlod Kjebenhavn d. 20de Decbr. 
1852, fulgte han med til Hamborg og 
var Emigranterne behjælpelig. Der- 
paa rejste han tilbage til sin 
Familie i Slesvig og opholdt sig der i 
tre Uger, i hvilken Tid han dObte 10 
Personer, hvoriblandt sin Svigerfader 
og flere af hans Hustrues Slægtninge, 
samt organiserede en Gren ef Kirken 
med 27 Medlemmer. Han ordinerede 
ogsaa en Ældste, en Præst og en 
Lærer. Mange Flere troede hans 
Vidnesbyrd, og hans Indflydelse til- 
strak sin tilsidst Øvrighedens Opmærk- 
somhed, saa at han blev landsforvist 
og nødsaget til at forlade Hustru og 
Born og rejse til Kjebenhavn. Paa 
Vejen tOvede han dog en Dagstid 
i Flensborg, hvor han overbeviste 
fire Personer om Evangeliets Sand- 
hed. Han indtraf i Kjebenhavn d. 
23de Januar 1853 og bestyrede der- 
paa Missionen indtil Snow og Hansen 
d. 4de Februar kom tilbage fra Eng- 
land, hvor til de vare rejste med 
Emigranterne. 

Jensen virkede i Kjebenhavn indtil 
April-Konferencen var forbi, hvorpaa 



108 



Biografiske Skizzer. 



han besøgte de Hellige i Jylland og 
overværede et godt KonferencemØde i 
Fredericia den. 17de og 18de April. 
Efter at have besøgt sin Familie i 
Slesvig rejste han i Forening med en 
Broder Jørgens til Flensborg, hvor 
han holdt riere Forsamlinger, døbte 
En samt organiserede en lille Gren 
af Kirken, for hvilken han beskikkede 
Jørgens til Forstander, efter først at 
have ordineret ham til Ældste. I 
Juni foretog han en anden Missionstur til 
Aalborg og Vendsyssel, men kom 
om en Maanedstid atter tilbage til 
KjØbenhavn, hvor han nu forblev 
indtil Præsident Willard Snow i 
August Maaned blev syg, da han 
tilligemed Ældste P. O. Hansen forlod 
Kjobenhavn for at bringe Snow til 
England. Præsidenten døde imidlertid 
paa Rejsen over Nørdsøen d. 21de 
August og blev nedsænket i Soen 16 
Mile fra Hull. Hansen og Jensen 
forsatte Rejsen til Liverpool og afgav 
deres Beretning om det Forefaldne 
for Præsident Richards. Broder John 
Van Cott blev beskikket til at rejse 
med Brødrene tilbage til Danmark 
for at overtage Præsidiet over den 
skandinaviske Mission, og Hansen og 
Jensen bleve beskikkede til at fun- 
gere som hans Raadgivere. Disse tre 
Brødre forlode Liverpool d. 30te 
August og ankom d. 4de Septbr. til 
KjØbenhavn, hvor Broder Jensen fandt 
sin Familie i gode Omstændigheder. 
Han tilbragte nu omtrent tre Maane- 
der i Missionens Tjeneste, og virkede 
hovedsagelig -i Jylland, hvor han over- 
værede flere Konferencemøder og 
afsluttede ligeledes sine timelige For- 
retningsanliggender. Efter et Konferen- 
cemode, som blev afholdt i Aalborg 
d. 25de og 26de Septbr., overraktes 
ham en kostbar Guldkjæde som en 
venlig Erindring fra de Hellige i 
Aalborg. Den 10de Decbr. 1853 for- 
lod han Jylland for sidste Gang og 
rejste til Kjobenhavn, hvor han strax 
gjorde den Opdagelse, at hans Fjender 
tragtede efter hans Liv, hvisaarsag 
han maatte holde sig skjult iblandt 
de Hellige tre Dage og forlod der- 
paa KjØbenhavn om Natten og rejste 



med Posten over Land til Hamborg, 
hvor han opholdt sig indtil Emigra- 
tionen fra KjØbenhavn i December 
Maaned ankom til Gluckstadt. Her 
forenede Jensen sig med de emigre- 
rende Hellige tilligemed sin Hustru, 
som allerede i Forvejen havde fulgt 
sin Mand til Hamborg; deres Børn 
og Rejsegods ankom med Emigran- 
terne under Ældste A. W. Winbergs og 
Hustrues Varetægt. Fra Gluckstadt 
gik Rejsen over Hull til Liverpool, 
hvor til Selskabet ankom d. 28de 
December, og den 3die Januar 1854 
begyndtes Rejsen over Atlanterhavet 
med Sejlskibet „Jesse Munn", som 
naaede Mundingen af Mississippi- 
Floden d. 16de Februar. Med Damp- 
baade op ad Mississippi- og Missouri- 
Floden naaede Emigranterne Kansas 
City, fra hvilket Sted man dette Aar 
begyndte Rejsen over Sletterne. Jensen 
kom til Salt Lake City d. 5te Oktober 
1854 efter en temmelig besværlig Rejse. 
Han og Familie opholdt sig i Staden 
omtrent tre Uger, og rejste derpaa til 
Box Elder County, hvor han i Forening- 
med mange Flere grundlagde Brigham 
City. Nogle faa Familier havde dog 
nedsat sig der i Forvejen og bygget et 
lille Fort, der bestod af omtrent en 
halv Snes Blokhuse. 

Det følgende Foraar gjorde Jensen 
en Rejse til Salt Lake City og havde 
en længere Sammenkomst med Præsi- 
dent Brigham Young, for hvem han 
gav en nøjagtig Beretning om sit tid- 
ligere Liv, og i Særdeleshed om de 
Omstændigheder, som havde fundet 
Sted under hans senere Missionsvirk- 
somhed i Skandinavien. Efter at have 
lyttet til hans Forklaring rejste Præs- 
ident Young sig op og velsignelse ham. 
Iblandt Andet sagde han, at alle de 
Velsignelser, som tilhøre en Israels Æld- 
ste, skulde paa Betingelse af fremtidig 
Trofasthed blive ham tildelt, og han 
skulde gaa tilbage til Brigham City og 
virke under Bestyrelse af Lorenzo 
Snow, som han vilde sende derop, og 
han skulde blive til stor Velsignelse 
for sine Landsmænd. Ligeledes bad 
Præsident Young ham at komme til 
Salt Lake City for at modtage sine 



Biografiske Skizzer. 



109 



Begavelser og faa sin Hustru beseg- 
tet til sig, saa snart Begavelseshuset 
blev færdigt. Broder Jensen fulgte 
nøjagtigt Præsident Youngs Raad, thi 
allerede samme Aar modtag han sine 
Begavelser under Præsident Youngs 
Administration, og ved samme Lejlig- 
hed viste han Lydighed til Loven om 
den patriarkalske Ægteskabsorden. 

Samme Aar (1855) var Jensen Snow 
og andre ledende Mænd behjælpelig med 
at opmaale Brigham City, og han kap- 
pedes med en vis Broder Rees om at 
opføre det første Hus paa den ny op- 
maalte Bygrund. De to Huse bleve 
færdige omtrent paa en og samme 
Tid og vare de første Bygninger, som 
opfortes i Brigham City. Paa denne 
Tid var Jensen ligesaa fattig som no- 
gen af de 19, han havde hjulpet til 
Dalen. Alt hvad han ejede var et 
temmelig godt Oplag af Klæder, som 
han dog i Løbet af de saakaldte Græs- 
hopperaar maatte sælge for at 
forskaffe sig Livets daglige FØrnØden- 
heder. Tilligemed de fleste andre af 
Territoriets Befolkning kom han og 
Familie paa den Tid til at lide 
Mangel i den Grad, at de for at op- 
holde Livet maatte spise vilde Rodder 
og andre Ting, som endnu vare mere 
modbydelige. I flere Maaneder fik han 
og Familie ikke nogensinde deres 
naturlige Hunger tilfredsstillet, men 
maatte hver Aften begive dem hung- 
rige til Hvile. 

Heldigvis havde Jensen bragt noget 
Smederedskab med sig fra St. Louis, 
og blev saaledes i Stand til at kunne 
paabegynde en Forretning som Smed 
og derved underholde sin Familie. 
Han maatte imidlertid brænde sine 
egne Kul af Tommer, som han selv 
hentede fra Bjærgene, og det nødven- 
dige Jærn forskaffede han sig ved at 
kjøre ud paa Emigrationsvejene og 
opsamle Jærn af Vogne, som vare 
blevne brændte af Indianerne. 

Om Foraaret 1857 blev Jensen kaldet 
til at ledsage Præsident Young og et 
stort Folge til Salmon Floden for at 
besøge en lille Koloni (Fort Limhi), 
som var bleven anlagt af Kirken der- 
steds. Denne Tur, som varede fire 



Uger, var særdeles lærerig og interes- 
sant for Broder Jensen. Senere led- 
sagede han Præsidenten og Følge paa 
en lignende Tur til det sydlige Utah, 
ved hvilken Lejlighed man besøgte alle 
de mellemliggende Settlementer. 

Samme Foraar (1857) blev han kaldet 
til at paabegynde Agerdyrkning i den 
lille Dal, som ligger mellem Bjærgene 
fire Mile ovenfor Brigham City, hvil- 
ken Mission han strax paabegyndte ved 
at tage otte andre skandinaviske Fa- 
milier med sig og begynde at pleje. 
Medens han var borte og rejste i Præsi- 
dent Youngs Selskab bleve de faa Ny- 
byggere i Dalen overfaldne af India- 
nerne, der vilde røve Kreature, men in- 
gen af dem, som vare kaldede til at 
arbejde dersteds, bleve dræbte af dem, 
hvorimod en ældre Mænd, der paa egen 
Haand var beskjæftiget med at brænde 
Trækul i en nærliggende BjærgklØft, 
blev myrdet af de Rode. Ikke 
heller lykkedes det Indianerne at be- 
røve Nybyggerne deres faa Kreature. 
Den der senere anlagte By blev af 
Lorenzo Snow givet Navnet Mantua 
efter den i Nord- Italien beliggende 
Fæstning af samme Navn. Broder 
Jensen præsiderede over de Hellige i 
Mantua indtil Omorganisationen af 
Zions Staver fandt Sted en kort Tid 
forend Præsident Youngs Død. 

Den 24de Juli 1857 deltog Jensen i 
Højtidelighederne i Cottonwood Canyon, 
ved hvilken Lejlighed Nyhederne om 
Johnstons Armee først naaede Folket i 
Utah ved et Expresbud, der netop 
var ankommen fra Osten. Samme 
Efteraar blev Jensen sendt til Echo 
Canyon i Spidsen for 100 Mænd for at 
deltage i Expeditionen mod Tropperne. 
Efter en besværlig Tid, i hvilken Jen- 
sens Kompagni tilligemed det øvrige 
af Utah-Militsen som Folge af daarlig 
Paaklædning led meget af Kulde og 
Overanstrængelse, kom Jensen tilbage 
til sit Hjem Juleaften og fandt sin 
Familie i Nydelsen af god Helbred, 
men i stor Mangel paa Livets aller- 
første Fornødenheder. 

Da Folket det følgende Foraar for- 
lod deres Hjem og rejste mod Syd, 
paa Grund af Soldaternes Ankomst 



110 



Erindringer fra Juni. 



til Dalen, blev Jensen beskikket til at 
bleve tilbage og paase, at enhver Fa- 
milie kom afsted. Han selv og Fa- 
milie fulgte derpaa efter med de 
Sidste og tog midlertidigt Ophold i 
Provo, Utah County. Da det om 
Sommeren blev anset for raadeligt, 
at Folket skulde vende tilbage til 
deres Hjem, fandt Jensen ved sin Til- 
bagekomst til Brigham City, at Ud- 
sigterne til en rig Host af selvsaaet 
Sæd var meget lovende, og siden den 
Tid har Folket i den Del af Territoriet 
ikke manglet Bi Cd. 

Af denne korte Skizze vil det ses, 
at Broder Jensen lige fra den Tid af, 
at han forst forenede sig med de 
Hellige, har taget virksom Del i deres 
offentlige Affærer, baade af timelig og 
aandelig Beskaffenhed, og uagtet hans 
Erfaring har været mangesidig og 
hans Provelser undertiden haarde, har 
han aldrig svigtet den Sag, hvor- 
til han oprigtigt helligede sit Alt 
medens han endnu stod midt i sit 
Livs fulde Kraft og Styrke. Iblandt 
de Tillidsposter, som han har be- 
klædt siden hans Ankomst til Utah, 
kunne nævnes, at han fra Begyndel- 
sen af har præsideret over alle de 
skandinaviske Hellige i Box Elder 
Stav af Zion, at han i flere Aar har 
fungeret som Præsident for Hfijpræ- 
sterne i Staven, og at han, saa længe 
Ko-operation existerede, var en af 



Direktørerne og tog umiddelbar Ledelse 
i forskjellige Afdelinger af samme. 

Trods de mange Besværligheder, 
han har gjennemgaaet, og uagtet han har 
anvendt saa megen Tid i Offentlig- 
hedens Interesser, har det lykkedes 
ham at forskaffe sig et godt og hyg- 
geligt Hjem i Brigham City, og 
ligeides underholde en talrig Familie, 
der kan rose sig af 35 SOnner 
og DOtre, de fleste af hvilke ere 
i levende Live og findes bosatte 
omkring ham. Og hvad der endmere 
tjener til at forflge hans Glæde i 
hans nu fremrykkende Aar er dette, at 
hans Btfrn ere trofaste i Evangeliet, 
og flere af dem indtage allerede 
hæderlige Stillinger i Samfundet. 

Til Slutning sender Broder Jensen 
en venlig Hilsen til alle de skandi- 
naviske Hellige i disse Bjærges Dale 
samt i gamle Norden, bedende til sin 
Gud, at den Sag, som han i sin 
Ufuldkommenhed var med til at be- 
gynde i sit Fodeland og Norge, maa 
vedblive at samle de Oprigtige af 
Hjærtet omkring sit Banner, og at alle 
dem, som nu have en Plads i de Hel- 
liges Samfund, maa forblive tro til 
deres Gud og hans Værk samt deres 
Stiskende, saa at vi alle kunne mtkle 
hverandre frelste og frie i vor him- 
melske Faders Rige, efter at dette 
Livs Prover og Gjenvordigheder ere 
overvundne. (Fortsættes.) 



ERINDRINGER FRA JUNI. 



UTAH. 

Walkers Operahus, der netop var 
bleven fuldfort, blev aabnet den 5te 
Juiii med en Concert af det beromte 
Careless Orchester. Det ftfrste dra- 
matiske Stykke, som blev gjengivet 
dersteds, var Skuespillet „My Part- 
ner", som Torsdag d. 8de om Afte- 
nen blev spillet af et fremmed Skue- 
spillerselskab. 

Dette Aars andet Emigrantselskab 
fra Europa, bestaaende af 392 Sjæle, 
under Ældste Wm. R. Webbs Ledelse 



ankom til Ogden og Salt Lake City 
d. 6te Juni. Ved Afrejsen fra Liver- 
pool med Dampskibet „Nevada" d. 
17de Maj bestod Selskabet af 239 en- 
gelske skotske og walesiske, og 138 
svejtsiske og tyske Hellige, samt 15 
hjemvendende Missionærer. Tre Dods- 
fald havde indtruffet paa Rejsen. 

Konventionen sammentraadte atter i 
Salt Lake City d. 6te Juni og vedtog 
den folgende Dag en til Kongressen 
affattet Ansogning om Utahs Optagelse 
i Unionen som Stat, samt valgte fol- 



Ernidringer fra Juni. 



111 



gende syv Mænd til strax at gaa til i 
Washington for at forelægge samme 
for den endnu samlede Kongres: Wm. 
H. Hooper, John T. Caine, James 
Sharp og W. W. Riter af Salt Lake, 
F. S. Richards og D. H. Peery af 
Weber og Wm. D. Johnson jr. af 
Kane County. De fleste af disse rej- 
ste strax til Washington. 

Levi W. Hancock, en af de første 
syv Præsidenter over alle de Halv- 
fjerds, dode i Washington, Washing- 
ton County, Utah, d. iode Juni. Han 
havde været et Medlem af Kirken 
omtrent hele Tiden siden dens Opret- 
telse, og fungeret som en af de syv 
Præsidenter siden det første Kvorum 
af Halvfjerds blev organiseret i 1835. 

Omtrent midt i Juni Maaned bleve 
Skinnerne paa Denver og Rio Grande 
Jærnbanen lagt til Salt Lake City. 

Den 17de Juni blev Liberty Park, 
den af Præs. Young sydost for Salt 
Lake City anlagte Lund, som ifjor blev 
kjØbt af Byen til et Lystanlæg, ind- 
viet med stor Højtidelighed, i hvilken 
mange tusinde Mennesker deltoge. En 
prægtig Procession blev dannet foran 
City Hall, som under passende Musik 
drog i smuk Orden til Parken, hvor 
Taler holdtes af T. B. Lewis, Ben 
Sheeks, Wilford Woodruff, Guvernøren 
og Andre. Efter Forhandlingerne 
erklærede Borgmester Jennings Parken 
aabnet for Publikum. 

Geo. Q. Cannon kom hjem fra Wa- 
shington d. 2 1 de Juni, men rejste til- 
bage efter nogle faa Dages Forlob. 

Mary Angell Young, Enke efter af- 
døde Præs. Young, dode d. 27de Juni 
i Salt Lake City, 79 Aar gammel. 
Hun var fodt i Ontario County, New 
York, d. 8de Juni 1803 og blev døbt 
i 1832. I 1834 blev hun gift med 
Præs. Brigham Young, med hvem hun 
avlede sex Born, af hvilke de tre, 
nemlig Brigham Young, Luna Y. 
Thatcher og John W. Young, ere i 
Live. Hun var en god og meget af- 
holdt Kvinde og dode som en trofast 
Sidste-Dages Hellig. 
Den 28de og 29de Juni vare to 



store Højtidsdage for de Gamle af 
Salt Lake, Utah, Juab, Tooele, Davis 
og Weber Countier. Omtrent 1000 
Mænd og Kvinder, over 70 Aar gamle, 
vare nemlig forsamlede i Salt Lake 
City, hvor omfattende Forberedelser 
vare gjorte for at give dem et Par 
Dages solid Fornøjelse. Den 28de 
holdtes der saaledes en festlig For- 
samling i det store Tabernakel, hvor 
passende Taler bleve holdte af Præs. 
Taylor, Geo. Q. Cannon og andre af 
Kirkens ledende Mænd, og hvor de 
bedste Musikkorps i Territoriet gjor- 
de ypperlig Tjeneste. Samme Dags 
Eftermiddag gaves en fri Forestilling 
for de Gamle i Theatret. Den 29de 
fortsattes Festlighederne i Liberty Park, 
hvor Stadens kvindelige Hjælpefore- 
ninger opvartede de Gamle med en 
fortrinlig Dinner, og hvor man derpaa 
deltog i Fornøjelser af flere forskjel- 
lige Slags indtil langt hen paa Efter- 
middagen. Til Slutning blev en hel 
Del Gaver bortgivne til Flere, som 
havde opnaaet 80 Aars Alderen. Af 
de syv tilstedeværende Personer, som 
vare over 90 Aar gamle, var Søster 
Susan Liversedge af det 17de Ward 
den ældste. Hun var paa faa Maa- 
neder nær 100 Aar gammel. Delta- 
gerne fra Landet havde fri Rejse frem 
og tilbage paa Jærnbanen, og her i 
staden kjørte alle de Gamle frit paa 
Sporvognene samt havde fri Adgang 
til Byens Museum osv. 

WASHINGTON, D. C. 

Omtrent d. 16de Juni beskikkede 
Præsident Arthur følgende Mænd til 
Medlemmer af Utah -Kommissionen: 
Ex-Senator Alex. Ramsey af Minne- 
sota, Ex-Senator Paddock af Nebras- 
ka, J. F. Godfrey af Iowa, Ambrose 
B.' Carlton af Indiana og James R. 
Pettigrew af Arkansas. Kongressen 
havde i Forvejen, ifølge Forslag af 
Præsidenten, forhøjet deres L6n fra 
3000 til 5000 Dollars om Aaret. 

PræsidentmorderenGuiteau blev hængt 
den 30te Juni Kl. 12 og 40 Minutter 
Eftermiddag. En uhyre Mængde Men- 
nesker havde i den Anledning forsam- 
let sig udenfor Fængslet. 



112 



Erindringer fra Juni. 



IOWA OG KANSAS. 

Forskjellige odelæggende Storme have 
hjemsogt Iowa og Kansas i den se- 
nere Tid. Saaledes odelagde en Cy- 
klyn d. 17de Juni om Morgenen Byen 
Grinneil, der har omtrent 4000 Ind- 
byggere. Halvdelen af Byen blev lagt 
i Ruiner, 20 til 30 Mennesker dræbtes 
og over 100 saaredes. Dagen i For- 
vejen gik en Hvirvelvind hen over 
Byerne Atchison, Leavenworth Kan- 
sas City og flere andre Steder. Alene 
i Kansas City anslaas Skaden til 
200,000 Dollars, og mange Menneske- 
liv gik tabt. I Leavenworth omblæste 
Taarnet paa Mount St. Marys Akade- 
mi, og fire unge Piger dræbtes. Tabet 
i nævnte By og Omegn belober sig til 
en halv Million Dollars. Atter Son- 
dag d. 24de Juni rasede et forfærdeligt 
Uvejr i visse Dele af Iowa, Illinois, 
Minnesota og Wisconsin, under hvilket 
mange Mennesker mistede Livet og 
megen Ejendom blev Bdelagt. 

IRLAND. 

Walter Burke, en Fætter til den myr- 
dede Undersekretær for Irland, blev 
den 8de Juni snigmyrdet tilligemed en 
Soldat, som ledsagede ham. Morderne 
ere ukjendte; de dræbende Skud kom 
fra nogle Buske, bag hvilke Morderne 
vare skjulte. 

ITALIEN. 

General Ginseppe Garibaldi, den be- 
romte italienske Frihedshelt, afgik ved 



Doden d. 2den Juni paa Kaprera, en 
lille O i Middelhavet ved Sardiniens 
Nordkyst. Han var fodt i Nizza af 
fattige Forældre d. 22de Juli 1807. 

ÆGYPTEN. 

Den nte Juni fandt en blodig Gade- 
kamp Sted mellem Europæerne og Æ- 
gypterne i Alexandria, under hvilken 
flere hundrede Europæere bleve dræbte 
og Mange saarede. Ægypterne ere 
overordentlig hadefulde paa Grund af 
de udenfor Havnen liggende europæiske 
Krigsskibe. Europæerne flygte i Mas- 
sevis fra Alexandria af Frygt for nye 
Overfald. Alle synes at være grebne 
af en panisk Skræk. 

Arabi Pascha*, den ægyptiske Krigs- 
minister og Anforer for Nationalpartiet, 
truer med, at hvis England og Frankrig 
blander sig i Ægyptens Forhold ved 
Landsætning af Tropper, vil han an- 
gribe dem, opbryde Jærnbanen, odelægge 
Suez-Kanalen, og i Tilfælde af Neder- 
lag trække sig tilbage til Orkenen, hvor 
30,000 Beduinere ere rede til at under- 
stotte ham. De europæiske Magters 
Konference, der er bleven sammenkaldt 
i Anledning af de ægyptiske Forhold, 
begyndte en Række Moder i Konstan- 
tinopel i Slutningen af Juni Maaned. 

* Pascha er en Titel, som i Tyrkiet gives 

alle hoje militære og civile Embedsmænd. 

Tegnet paa en Paschas Embedsværdighed er 
en Hestehale. 



aaned 
5 om 



'/[ni") P T7ATOTIT7D "NTT7 AT udkommer omtrent den isfe i hver M; 
V I I i ii] / 1 1 1 ^ og koster > med Porto iberegnet, $1.2 

1I1VJ11.UU11U1U.U1U1JJ11 Aaret . Forskud Da der en dnu findes et 

lille Oplag af de allerede udkomne Numre, kunne nye tiltrædende Abonnenter 
erholde Bladet fra Begyndelsen af, hvis de strax indgive deres Navne. Det 
forventes, at vore Agenter samt de ledende skandinaviske Brodre overalt ved- 
blivende ville bruge deres Indflydelse for Bladets Udbredelse, indtil det 
bliver en velkommen Gjæst i ethvert Hus, hvor de skandinaviske Sprog 
endnu bevarer Erindringen om gamle Norden, og hvor Evangeliets Aand 
stedse minder om de skjæbnesvangre Dage, som mærkede vore nidkjære og 
trofaste Brodres Lfibebane 1 under deres Bestræbelser for at plante Sandhedens 
Banner paa vort Fodelands Jordbund. 

Morgenstjernens Kontor er paa Second West Street, mellem North 
Temple og First North Street, lidt syd for Universitetet. 

Adresse: ANDREW JENSON, 

P. O. Box 500. Salt Lake City, Utah. 



-®^— «-*% — p 




ET HISTORISK-BIOGEAFISK MAANEDSSKBIFT. 



'Uagtet han er clod, taler han dog."— Parley P. Pratt. 



Nr. 8. 



AUGUST 1882. 



lSTE AARG. 



ERINDRINGER FRA MISSIONEN I SKANDINAVIEN. 

(Fortsat fra Side 101.) 



(1851— Fortsat.) 

TILDRAGELSE I ARNAGER. 

Den 2den December befandt Brodrene 
Jørgensen og Nielsen sig i Fiskerbyen 
Amager. Da dette blev bekjendt kom 
Folket fra andre Byer, bevæbnede 
med Knipler, for at ville overfalde 
dem; men saa snart Beboerne i Ama- 
ger kom til Kundskab herom, bleve 
de strax enige om at forsvare deres 
Gjæster. „Mormonerne," sagde de, 
,,lære os at handle ret, dem ville vi 
forsvare." De bevæbnede sig i Hast med 
Oxer og saadanne andre Vaaben, som 
de kunde faa fat paa, og da En af dem 
prøvede sit Gevær for at erfare, om 
det vilde gaa af, trak Fjenderne sig 
hastigt tilbage, og saaledes bleve Bro- 
drene befriede fra Mishandling den 
Gang. Forfølgelserne ^bleve dog si- 
denefter saa alvorlige, at Missionærerne 
fandt det raadeligt at forlade Oen en 
liden Tid, men da vare allerede om- 
trent 50 Personer blevne døbte der- 
steds. Paa Bornholm gjorde Evange- 
list senere glimrende Fremskridt, og 
kun faa Egne i Danmark have, i For- 
hold til Folkemængden, afgivet saa 
mange Sidste-Dages Hellige som den- 
ne O. 

8 



FORFØLGELSE PAA SJÆLLAND. 

December. I Brøndbyøster paa 
Sjælland, i Nærheden af Kjobenhavn, 
havde der flere Gange været afholdt 
Forsamling hos nogle Medlemmer af 
Kirken (en Skrædder Knudsen), og 
med Undtagelse af nogle uordentlige 
Personers Adfærd havde Fred og Or- 
den fundet Sted. Men en Aften me- 
dens Broder F. C. Sørensen talte om 
Omvendelse blev Lyset slukket, han 
og Broder Moller overfaldet og So- 
rensens Frakke sønderrevet. Sønda- 
gen den 14de December tildrog sig 
følgende voldsomme Begivenhed. Om- 
trent 70 Mennesker vare forsamlede i 
og udenfor Huset. Fire af Brødrene 
prædikede, den Ene efter den Anden, 
om de Ting, som hore til Menne- 
skenes SaliggjØrelse. Der vare flere 
af Brødrene med fra Kjobenhavn, 
hvoraf nogle havde deres Koner med. 
Efter at Forsamlingen var forbi, be- 
gave disse sig paa Vejen til Kjoben- 
havn, men bleve strax uden for Huset 
hilset med Stene og Kartofler af en 
Flok Mennesker, som havde posteret 
sig for at tage imod dem. Da de 
kom lidt længere frem i Byen blev 
der givet Signal for at tilkjendegive, 



114 



Erindringer fra Missionen i Skandinavien. 



at de Hellige nærmede sig. En an- 
den Flok gav dem derpaa en Salve 
af Kartofler og Stene. Da de naaede 
Udkanten af Byen, fandt de en stor 
Flok, der laa skjult i Grøfter og bag 
Hækker, lurende paa dem som Sti- 
mænd og Røvere. "Kristne" fra Brønd- 
byøster og Omegn forfulgte nu de 
Hellige med Stene, Kartofler, Snavs 
og Knipler, og de saa' ud som sorte 
Djævle, der kom ud af Jorden. Selv 
Bønderpigerne førte, som Djævelens 
Haandtlangerinder, Skytset, som de 
bare i deres Forklæder og Skjorter, og 
Karlene fra Byen lode baade Stene, 
Kartofler og Snavs, som de optoge af 
Vejen, suse dem om Orene og paa 
Ryggen under det gudsbespottelige 
Udraab: „Raab nu til Jeres Gud om 
han vil hjælpe Jer." De bleve kastede 
om i Snavset og gjennempryglede 
med Næver og Knipler. Nogle of 
BrOdrene fik Frakkerne revet i Styk- 
ker, og en Søster blev meget vold- 
somt behandlet. Over en halv Fjer- 
dingvej vedblev man at forfølge de Hel- 
lige, der tilsidst toge deres Tilflugt til 
en Gaard, der laa tæt ved Vejen, men 
da de ingen Beskyttelse kunde finde 
inde i Gaarden, matte de tage Vejen ad 
Marken til; de fik imidlertid atter Oje 
paa dem og forfulgte dem paany over 
Marken lige til Landevejen, hvor de 
atter maatte søge Ly i Pilegaarden. 
Folket her vilde ikke modtage 
dem, men paa Opfordring vejviste en 
Pige dem igjennem Haven ud paa 
Marken, saa at de tilsidst lykkelig 
undgik deres Forfølgere. 

„I omtrent tre Kvarter", beretter 
En af de Lidende, „vare vi næsten 
aldeles overgivne til Djævelen, og 
Gud gav ham Magt over vort Kjod, 
men ikke over vor Aand. Vi kunne 
ikke skildre den Trængsel, vi gjen- 
nemgik, men saa meget er vist, at 
det saa' ud som om Ingen af os skulde 
undslippe vore Forfølgere." 

En Klage blev strax indgivet til 
Birkedommeren, men da han havde gjen- 
nemlæst den, var han vred og brugte 
haarde Ord samt udlod sig med, at han 
vilde yde dem saa lidenHjælp som muligt. 
Endvidere, sagde han, at Fogden fiere 



Gange havde været has ham angående 
deres Forsamlinger derude; og det 
saa' ud som om Birkedommeren og 
Fogden havde Forkundskab om denne 
skammelige Tildragelse. I alt Fald 
blev der ikke skjænket videre Opmærk- 
somhed til Klagemaalet. De Lidende 
vare tolv, af hvilke nogle personlig 
overbragte Klagen. 

KONFERENCEMODE I FREDERICIA. 

Den 25de og 26de Decbr. afholdtes 
det første Konferencemtfde i Fredericia. 
Rapporterne, som bleve givne, lovede 
gode Udsigter for Evangeliets Fremme. 
Iblandt Andet vare 5 døbte paa Fyen. 
Konferencen havde allerede 81 Med- 
lemmer. Flere Brødre ordineredes til 
Præstedømmet og udsendtes som Mis- 
sionærer til forskjellige Dele af Lan- 
det. 

MISSIONENS ALMINDELIGE TILSTAND. 

Erastus Snow skrev i Decbr. Maaned 
til Udgiveren af „Millennial Star": 

„Siden Konferencen, afholdt i KjØ- 
benhavn i August sidstleden, have vi 
udstrakt vort Missionsarbejde til alle 
de vigtigste Oer og Provinser i dette 
lille Kongerige, og ligeledes til Norge. 

Paa mange Steder her i Landet er 
det omtrent saa meget som en Mands 
Liv er værdt at annamme Evangeliet, 
og Enhver, som rejser omkring og 
prædiker Ordet, maa udsætte sig for 
stor Fare. Den danske Grundlov 
giver vel Religionsfrihed, men den 
er ikke nærmere udpeget ved andre 
tilsvarende Love, ej heller understøttet 
af Landets moralske Styrke, og naar und- 
tages Kjobenhavn og de vigtigste Han- 
delsstander er det næppe bekjendt, at en 
saadan Frihed existerer. Det ligger i 
Præsternes Interesse at holde Folket i 
Uvidenhed desangaaende, og deres 
Indflydelse i Landsbyerne og de mindre 
Stæder er næsten grænseløs. Da 
Størstedelen af Folket ikke læser ret 
meget, maa vi prædike Grundloven for 
at berede Vejen for Bibelen, samt 
prædike Bibelen for at berede Vejen 
for Mormons Bog. * * * 

Danskerne ere de gamle Golhers 



Erindringer fra Missionen i Skandinavien. 



115 



og Venders virkelige Efterkommere 
og levende Repræsentanter; de ere 
dødelige Fjender, men varme Venner. 
Det er ikke saa sjælden, at vi ere 
Vidner til Scener lig dem, der foregik 
i Efesus, da de fleste af Folket 
,, vidste ikke, af hvad Aarsag de vare 
komne sammen'', og Intet uden Raabel: 
,,Stor er de Efesers Diana 1 ' kunde 
høres i henved to Timer. Ved saadanne 
Lejligheder have Døre, Vinduer, 
Bænke og Lignende faaet en haard 
Medfart, og Ældsterne og de Hellige 
faa ikke sjælden Prygl og deres Klæder 
revne itu. Men takket være Herren, 
som har vaaget over dem, ved de 
fleste Lejligheder har der aabnet sig 
en Udvej for dem at undfly, uden at 
lide stor Skade. * * * 

Vi have undertiden taget vor Til- 
flugt til Loven, naar vi have kunnet 
finde ærlige Embedsmænd, som have 
havt Mod nok til at gjØre deres Pligt. 
Ved et Tilfælde her i KjØbenhavn, 
vil jeg sige til deres Ros, bleve Overtræ- 
derne straffede. 

Ældste Forsgren og hans Medar- 
bejder have trodset Stormen i flere 
Uger paa Oen Falster og været i 
stor Fare, men ved Udholdenhed have 
de vundet mange Venner. Udsigterne 
ere nu temmelig gode dersteds. * * 

Gjennem mit sidste Brev fra Island 
erfarer jeg, at Brødrene have været for- 
fulgte paa en tæt ved Hovedlandet 
liggende O, hvor de havde vundet sig 
nogle Venner og begyndt at døbe; de 
bleve nemlig bortdrevne fra Oen. * * * 

Maaden, hvorpaa de danske Præster 
og Redaktorer benytte Bennetts, Cas- 
wells, Turners og Andres gamle Løgne, 
er nok til at faa Bowes selv til at 
skamme sig, og foruden disse ameri- 
kanske Varer synes der at være en 
Overflødighed af hjemmelavet Stads. 
I Stedet for med mine begrænsede Mid- 
ler og mit ufuldkomne Sprog at gjØre For- 
søg paa at standse denne Tornado af 
Kvas, som har oversvømmet Landet, 
har jeg ladet mig nøje med at offent- 
liggjOre, de Helliges Historie og Tro 
paa en ligefrem og tydelig Maade. 

De tre første Numre af „Skandina- 
viens Stjerne'' ere nu trykte tillige- 



med flere Smaaskrifter og en lille 
Salmebog, og jeg venter i indeværende 
Uge at paabegynde Udgivelsen af 
Pagtens Bog. Jeg har ogsaa enga- 
geret en svensk Professor til at oversætte 
Lorenzo Snows "Voice of Joseph," 
med Tillæg og Forbedringer, i det 
svenske Sprog. 

De unge Hellige her i Landet ere al- 
lerede blevne temmelig godt prøvede 
med Apostasi, saa vel som Forfølgelse. 
I Følge den i vor sidste Konference 
afgivne Rapport ere omtrent 60 blevne 
udelukkede. Nogle af dem have udvist 
den gamle ugudelige Apostat-Aand, men 
de fleste ere af den Klasse, som mod- 
tage Sæden paa stenrig Grund og mang- 
le Mod til at uholde de Ugudeliges Haan 
og Modstand. * * 

Vi havde en udmærket god Konference 
d. 15de og 16de f. M. De fleste af 
Præstedømmet og en stor Foramling.af 
Hellige vare tilstede. Stor Enighed og 
Kjærlighed herskede, den Helligaand 
var rigelig udgydt, Mange bleve ordi- 
nerede, og megen nyttig Undervisning 
gaves til de unge Skud af Præstedøm- 
met. Flere af disse have havt en al- 
mindelig god Skoleundervisning og 
kjende den hellige Skrift temmelig noje; 
enkelte af dem kunne endogsaa læse En- 
gelst, men de fleste af dem vare fattige 
og ulærde, da de annammede Evange- 
liet. De have erfaret, at Herren horer 
deres Bonner, og de forstaar tilstrække- 
ligt til at tro, gjØre og lære som de blive 
befalede, og saaledes udsendes de til at 
prædike Omvendelse og Syndernes For- 
ladelse." 

1852. 

KONFERENCEMØDE I AALBORG. 

4de Jan. Det første Konferencemode 
i Aalborg afholdtes. Glædelige Beret- 
ninger gaves af Missionærerne om Vær- 
kets Fremgang. En ny Gren blev 
oprettet i Vendsyssel med H. P. Jensen 
som Forstander. Flere Brødre bleve 
ordinerede til Præstedømmet og Ad- 
skillige kaldede til at gaa paa Mission. 
Saaledes bleve A. W. Winberg og A. 
Andersen kaldede til at virke i Randers 
og Omegn, J. M. Bohn og F. Jensen i Sal- 
ling og N. Petersen i Hjørring og Omegn. 



116 



De Tolv Apostle. 



FORFØLGELSE FAA FALSTER. 

20de Januar. Brødrene K. H. Bruun, 
Jens Jørgensen, O. C. Nielsen og Joh. 
Svenson holdt Forsamling hos en agt- 
værdig Gaardmand i Falkerslov paa 
Falster. Medens Nielsen læste i Jo- 
hannes Evangelium, 3<iie Kapitel, bleve 
de afbrudte &t en Pøbelhob, hvoi iblandt 
der ogsaa fandtes en Præst. Lysene 
slukkedes og Brødrene bleve over- 
faldne og mishandlede paa det Gru- 
somste. Bruun blev i Særdeleshed 
frygtelig pryglet med Stokke, nedtiaadt, 
sparket, slæbt igjennem riere Værelser 
ud i Gaarden og mistede sin Frakke 
og meget Blod. Nogle foresloge, at 
man skulde kaste ham i Brønden, men 
ved Skolelærerens Mellemkomst bleve 
de uenige mellem hverandre indbyrdes, 
hvilket gav ham Lejlighed til at slippe 
bort. I nogen Tid efter led Bruun 
alvorlige Smerter som Følge af sine 
Saar, men formedelst Tro og de Helli- 



ges Bønner blev han strax helbredet 
og fortsatte derpaa sin Missionsvirk- 
somhed. 

DE FØRSTE EMIGRANTERS AFREJSE. 

Januar. Indtil den Tid havde Mis- 
sionærerne kun prædiket meget lidt 
om Indsamlingen; men hvad der tid- 
ligere havde fundet Sted i England 
og paa andre Steder, hvor Evange- 
liet havde været forkyndt, gjentog sig 
i Skandinavien. Saa snart en Person 
var bleven døbt og havde annammet 
den Helligaand ved Haandspaalæg- 
gelse, blev hans Forstands Ojne strax 
aabnet, saa at han kunde forstaa, at der 
maatte gives et Indsamlingssted for 
dem, som ønskede at tjene Herren. 
Da Tiden derfor kom, at Udvandrin- 
gen kunde begynde, havde Brødrene 
ingen Besvær med at faa de Nydøbte 
til at indse Nødvendigheden af at 
rejse til Zion. (Fortsættes.) 



DE TOLV APOSTLE 

i Jesu Kristi Kirke af Sidste-Dagcs Hellige. 



De folgende kronologiske og histori- 
ske Oplysninger angaaende Apostlene 
i denne Uddeling ere Frugterne af flere 
Ma.neders flittigt Arbejde, ikke alene 
af dette Blads Redaktor, men Andre, 
som ogsaa have skjænket Sagen bety- 
delig Opmærksomhed. Vi give det nu 
til vore Læsere som Noget, der er 
aideles paalideligt baade med Hensyn 
til Data og Omstændigheder. 

De tolv Apostles Kvorum blev først 
organiseret i Kirtland, Ohio, i Over- 
enstemmelse med en Aabenbaring, som 
blev given ved Profeten Joseph Smith 
i Juni 1829. (Se Pagtens Bog, 43de Styk- 
ke.) Brødrene, som udgjorde det første 
Kvorum, bleve d. 14de Febr. 1835 
valgte af de tre Vidner til Mormons 
Bog, nemlig Oliver Cowdery, David 
Whitmer og Martin Harris, og de 
bleve ordinerede under Hænders Paa- 
læggelse af Joseph Smith jun., Oliver 
Cowdery og David Whitmer. De 
valgtes i folgende Orden: Lyman E. 



Johnson, Brigham Young, Heber C. 
Kimball, Orson Hyde, David W. Patten, 
Luke Johnson, Wm. E. McLellin, 
John F. Boynton, Orson Pratt, Wil- 
liam Smith, Thomas B. Marsh, Parley 
P. Pratt. 

Kort efter deres Valg bleve de 
ordnede efter Alderen, begyndende med 
den ældste, som blev Kvorumets 
Præsident. De kom da til at staa i 
følgende Orden: Thomas B. Marsh, 
David W. Patten, Brigham Young, 
Heber C. Kimball, Orson Hyde, Wm. 
E. McLellin, Parley P. Pratt, Luke 
Johnson, William Smith, Orson Pratt, 
John F. Boynton, Lyman E. John- 
son. 

I 1837 og 1838 fandt et stort Fra- 
fald Sted i Kirken, og iblandt dem, 
som fornægtede Troen, vare ogsaa fire 
af de Tolv, nemlig Luke Johnson, 
John F. Boynton, Lyman E. Johnson 
og Wm. E. McLellin. I en Aaben- 
baring, som blev given ved Profeten 



De Tolv Apostle. 



117 



Joseph d. 8de Juli 1838, bleve John 
Taylor, John E. Page, Wilford Wood- 
ruff og Willard Richards kaldede til 
at indtage de ledige Pladser. 

Kort efter de ovennævnte Fires Fald 
apostaserede ogsaa Thos. B. Marsh, og 
David W. Patten blev myrdet af 
Pøbelen i Missouri, hvisaarsag Brig- 
ham Young ifølge sin Alder blev 
Præsident for de Tolvs Kvorum. George 
A. Smith og Lyman Wight valgtes 
til Apostle i Stedet for Marsh og Patten. 

Da William Smith i 1845 og John 
E. Page i 1846 bleve udelukkede af 
Kirken indsattes Amasa M. Lyman og 
Ezra T. Benson til Aposlle i deres 
Sted. (Amasa M. Lyman var allerede 
bleven ordineret til Apostelskabet i 
1842.) 

Efter at Kirkens Første Præsident- 
skab var bleven omorganiseret i 1847 
og Lyman Wight senere blev udelukt 
af Kirken, fandtes der atter fire ledige 
Pladser i de Tolvs Kvorum. Til at 
indtage disse valgtes Charles C. Rich, 
Lorenzo Snow, Erastus Snow og 
Franklin D. Richards d. 12te Febr. 
1849 i Salt Lake City. 

Den næste ledige Plads foraarsagedes 
ved Parley P. Pratts Mord d. 14de 
Maj 1857. Tre Aar senere ordinere- 
des George Q. Cannon til Apostel i 
hans Sted. 

I Oktober-Konferencen i 1867 blev 
Amasa M. Lyman frataget hans Apo- 
stelskab, og Joseph F. Smith blev ind- 
sat i hans Plads. 

Den 22de Juni 1868 døde Heber C. 
Kimball, Præsident Youngs første 
Raadgiver, og George A. Smith, en 
af de Tolv, valgtes til Raadgiver i 
hans Sted. Derved blev der atter en 
ledig Plads i de Tolvs Kvorum, som 
blev fyldt ved Brigham Young juniors 
Ordination i Oktober Maaned samme 
Aar. 

Ezra T. Benson døde d. 3die Septbr. 
1869, og Albert Carrington blev valgt 
til Apostel i hans Sted, og da Orson 
Hyde afgik ved Døden d. 28de Novbr. 
1878 blev den derved opstaaede ledige 
Plads udfyldt af Moses Thatcher, som 
blev ordineret til Apostel i April 
Maaned det fuldende Aar. 



I Oktober-Konferencen i 1880 blev 
Kirkens Første Præsidentskab paany 
organiseret, idet John Taylor, George 
Q. Cannon og Joseph F. Smith ved 
Konferencens enstemmige Votum valg- 
tes til at udgjøre nævnte Kvorum. 
Derved blev der tre ledige Pladser i de 
Tolvs Kvorum, men kun to af disse 
bleve fyldte ved at vælge Francis 
M. Lyman og John Henry Smith til 
Apostle. 

Siden Orson Pratts D6d d. 3die 
Oktbr. 1881 har der foruden det Første 
Præsidentskab .kun været ti Apostle 
i Kirken, nemlig Wilford Woodruff, 
Præsident, Charles C. Rich, Lorenzo 
Snow, Erastus Snow, Franklin D. 
Richards, „ Brigham Young, Albert 
Carrington, Moses Thatcher, Francis 
M. Lyman og John H. Smith. 

I det Følgende forekomme Apostlenes 
Navne i den Orden, efter hvilken de 
bleve ordinerede til Apostelembedet: 

1. Lyman E. Johnson blev fodt d. 
24de Oktober 181 1 i Pomfret, Wind- 
sor County, Vermont, døbt i Febr. 
1 831 af Sidney Rigdon og ordineret til 
Apostel da Organisationen af de Tolvs 
Kvorum forst fandt Sted i Kirtland, 
Ohio, d. 14de Febr. 1835. Han blev 
udelukt af Kirken d. 13de April 1838 i 
Far West, Missouri. 

2. Brigham Young blev født d. iste 
Juni 1 801 i Whittingham, Windsor 
County, Vermont, dobt af Eleazer Miller 
d. 14de April 1832 og ordineret til 
Apostel d. 14de Febr. 1835 i Kirtland. 
Fra Thomas B. Marsh's Frafald i 1838 
var han Præsident for de Tolv, og fra 
d. 27de December 1847 blev han op- 
holdt som Præsident for Kirken med 
Heber JC. Kimball og Willard Ri- 
chards til Raadgivere. Denne Stilling 
indehavde han til sin Død i Salt 
Lake City d. 29de August 1877. 

3. Heber C. Kimball blev fodt d. 14de 
Juni 1801 i Sheldon, Franklin County, 
Vermont, dobt af Alpheus Gifford i 
April 1832 og ordineret til Apostel d. 
14de Febr. 1835 i Kirtland. Fra d. 27de 
Decbr. 1847 til sin Dod i Salt Lake 
City d. 22de Juni 1868 fungerede han 
som Præsident Brigham Youngs første 
Raadgiver. 



118 



De Tolv Apostle. 



4. Orson Hycle blev fodt d. 3de 
Jan. 1805 i Oxford, New Haven Coun- 
ty, Connecticut, dobt af Sidney Rig- 
don d. 30te Oktbr. 1 831 og ordineret 
til Apostel i Kirtland d. 15de Febr. 
1835. Efter at ' have beklædt dette 
hoje Embede i omtrent 44 Aar dede 
han paa sin Bopæl i Spring City, 
Sanpete County, Utah, cl. 28de Novbr. 
1878. 

5. David W. Patten blev fedt i 
Staten New York omtrent Aaret 1800, 
dobt d. 15de Juni 1832 af sin Broder 
John Patten og ordineret til Apostel 
d. 15de Febr. 1835 i Kirtland. Han 
blev skudt af Pebelen ved Crooked 
River, Missouri, d. 25de Oktbr. 1838 
og dode af sine Saar samme Dag stærk 
i Troen. 

6. Luke Johnson blev fodt d. 3die 
November 1807 i Pomfret, Windsor 
County, Vermont, dobt d. 10de Maj 
1831 af Profeten Joseph Smith og or- 
dineret til Apostel i Kirtland d. 15de 
Febr. 1835. Han blev udelukt af 
Kirken d. 3die Septbr. 1837 i Kirt- 
land, men blev optaget igjen og der- 
paa atter udelukt i Far West, Missouri, 
i 1838. Han blev paany optaget i 
Kirken i 1846 og kom siden til Utah, 
hvor han dode. 

7. William E. McLellin blev fedt i 
Tennessee (man antager i 1806), dobt i 
1 831 paa Rejsen til Missouri og ordi- 
neret til Apostel d. 15de Febr. 1835 i 
Kirtland. Han blev udelukt af Kirken 
d. ute Maj 1838 i Far West. 

8. John F. Boynton blev fedt d. 20de 
Septbr. 181 1 i B radford, Essex Coun- 
ty, Massachusetts, debt i Septbr. 1832 
af Profeten Joseph Smith og ordineret 
til Apostel i Kirtland d. 15de Febr. 
1835. Han blev udelukt af Kirken d. 
3die Septbr. 1837 i Kirtland, men blev 
atter optaget og udelukt anden Gang 
i 1838. 

9. William Smith blev fedt d. 13de 
Marts 181 1 i Royalton, Windsor Coun- 
ty, Vermont, debt i 1830 eller 1831 og 
ordineret til Apostel d. 15de Febr. 
1835 i Kirtland. Han blev frataget sit 
Apostelskab d. 7de Oktbr. 1845 i 
Nauvoo og udelukt af Kirken d. 13de 
samme Maaned. 



10. Parley P. Pratt blev fedt d. 12te 
April 1807 i Burlington, Otsego Coun- 
ty, New York, debt i Begyndelsen af 
Septbr. 1830 af Oliver Cowdery og or- 
dineret til Apostel d. 21de Febr. 1835 
i Kirtland. Han blev snigmyrdet * 
Nærheden af Van Buren, Arkansas, d. 
14de Maj 1857. 

ir. Thomas B. Marsh blev fedt d. 
iste Novbr. 1799 i Acton, Massachu- 
setts, debt i Septbr. 1830 af David 
Whitmer og ordineret til Apostel d. 
25de eller 26de April 1835 i Kirtland. 
Han blev udelukt for Apostasi i 1839 
i Quincy, Illinois, men blev siden 
optaget i Kirken ved Daab og kom 
til Utah, hvor han dode. 

12. Orson Pratt blev fodt d. 19de 
Septbr. 181 1 i Hartford, Washington 
County, New York, debt d. 19de Sep- 
tember 1830 af sin Broder Parley P. 
Pratt og ordineret til Apostel d. 26de 
April 1835 i Kirtland. Han dode paa 
sin Bopæl i Salt Lake City d. 3die 
Oktbr. 1881, efter at have virket som 
Apostel i omtrent 46=} Aar. 

13. John Taylor blev fedt d. iste 
Novbr. 1808 i Milnthorpe, Westmore- 
land, England, dobt i 1836 af Parley 
P. Pratt og ordineret til Apostel d. 
19de Decbr. 1838 i Far West, Missouri. 
Han var Præsident for de Tolv fra 
Brigham Youngs Dod, og siden den 
10de Oktbr. 1880 har han været opholdt 
som forste Præsident for hele Kirken 
med Apostlene George Q. Cannon og 
Joseph F. Smith som Raadgivere. 

14. John E. Page blev fedt d. 25de 
Febr. 1799 i Trenton, Oneida County, 
New York, dobt d. 18de August 1831 
af Emer Harris (en Broder af Martin 
Harris) og ordineret til Apostel d. 
19de Decbr. 1838 i Far West, Mis- 
souri. Han blev udelukt af Kirken d. 
9de Januar 1846 i Nauvoo. 

15. Wilford Woodruff blev fedt d. 
iste Marts 1807 i Avon, Hartford 
County, Connecticut, debt d. 31te Decbr. 
1833 af Zerah Pulsipher og ordineret 
til Apostel d. 26de April 1839 i Far 
West, Missouri. Siden d. 10de Oktbr. 
1880 har han været opholdt og aner- 
kjendt som Præsident for de tolv 
Apostle. 



De Tolv Apostle. 



119 



1 6. George A. Smith blev fodt d. 
26de Juni 1 81 7 i Potsdam, St. Law- 
rence County, New York, blev dtibt 
d. 10de Septbr. 1832 af Solomon Hum- 
phrey og ordineret til Apostel d. 26de 
April 1839 i Far West, Missouri. Han 
blev valgt til Præsident Brigham Youngs 
ftirste Raadgiver i Oktober-Konferencen 
i 1868, hvilket Embede han indehavde 
til sin D6d d. iste Septbr. 1875. 

17. Willard Richards blev fodt d. 
24de Juni 1804 i Hopkinton, Middle- 
sex County, Massachusetts, dobt d. 
31te Decbr. 1836 af Brigham Young og 
ordineret til Apostel d. 14de April 1840 
i Preston, Lancashire, England, af 
Præsident Young og hans Brodre af 
de Tolv, som paa nævnte Dag vare 
forsamlede der til Raad. Han var 
Præsident Youngs Raadgiver fra d. 
27de Decbr. 1847 ^ hans Dod i Salt 
Lake City d. n te Marts 1854. 

18. Lyman Wight blev fodt d. gde 
Maj 1796 i Fairfield, Herkimer County, 
New York, d6bt i 1830 af Oliver Cow- 
dery og ordineret til Apostel d. 8de 
April 1 841 i Nauvoo. Han blev ude- 
lukt af Kirken d. 12te Febr. 1849. 

19. Amasa M. Lyman blev fedt d. 
30te Marts 1 81 3 i Lyman, Grafton 
County, New Hampshire, dobt d. 27de 
April 1832 af Lyman E. Johnson og 
ordineret til Apostel d. 20de August 
1842 i Nauvoo. Han blev frataget sit 
Apostelskab d. 8de Oktbr. 1867, ude- 
lukt af Kirken d. 12te Maj 1870 og 
dode i Fillmore, Millard County, Utah, 
d. 4de Febr. 1877. 

20. Ezra T. Benson blev fedt d. 
22de Febr. 181 1 i Mendon, Worcester 
County, Massachusetts, dobt i 1840 og 
ordineret til Apostel d. 16de Juli 1846 
i Council Bluffs, Iowa. Han dflde i 
Ogden d. 3die Septbr. 1869. 

21. Charles C. Rich blev fedt d. 
2 1 de August 1809 i Campbell County, 
Kentucky, debt d. iste April 1832 af 
Geo. M. Hinkle og ordineret til Apostel 
d. 12de Febr. 1849 i Salt Lake City. 

22. Lorenzo Snow blev fodt d. 3de 
April 1814 i Mantua, Portage County, 
Ohio, og ordineret til Apostel d. 12te 
Febr. 1849 i Salt Lake City. 

23. Erastus Snow blev fedt d. 9de 



Novbr. 1 81 8 i St. Johnsbury, Caledonia 
County, Vermont, dobt d. 3die Febr. 
1833 af sin Broder Wm. Snow og or- 
dineret til Apostel d. 12te Febr. 1849 
i Salt Lake City. 

24. Franklin D. Richards blev fedt 
d. 2den April 1821 i Richmond, Berk- 
shire County, Massachusetts, debt d. 
3die Juni 1838 af Phineas Richards og 
ordineret til Apostel d. 12te Febr. 1849 
i Salt Lake City. *" 

25. George O. Cannon blev fedt d. 
11te Januar 1827 i Liverpool, Lanca- 
shire, England, debt i Juni 1840 af 
John Taylor og ordineret til Apostel 
d. 26de August 1860 i Salt Lake City. 
Siden d. 10de Oktbr. 1880 har han 
været opholdt som Præsident Taylors 
ftfrste Raadgiver. 

26. Joseph F. Smith blev fodt d. 
15de November 1838 i Far West, Mis- 
souri, debt i 1850 eller 1851 af Heber 
C. Kimball og indlemmet i de Tolvs 
Kvorum d. 6te Oktober 1867 i Salt 
Lake City. Han har været opholdt 
som anden Raadgiver til Præsident 
John Taylor siden d 10de Oktbr. 1880. 

27. Brigham Young jun. blev fedt 
d. 1 8de Decbr. 1836 i Kirtland, Geauga 
County, Ohio, debt i 1844 af sin Fader 
Brigham Young og ordineret til Apostel 
d. 9de Oktbr. 1868 i Salt Lake City. 

28. Albert Carrington blev fodt d. 
8de Januar 181 3 i Royalton, Windsor 
County, Vermont, debt i Juli 1841 af 
Wm. O. Clark og ordineret til Apostel 
d. 3die Juli 1870 i Salt Lake City. 

29. Moses Thatcher blev fedt d. 
2den Febr. 1842 i Sangamon County, 
Illinois, d6bt d. 25de Decbr. 1856 af H. 
G. Boyle og ordineret til Apostel d. 
7de April 1879 i Salt Lake City. 

30. Francis M. Lyman blev fedt d. 
12te Januar 1840 i Nærheden af McComb, 
McDonough County, Illinois, blev debt 
d. iste Juli 1848 af sin Fader Amasa 
M. Lyman og ordineret til Apostel d. 
27de Oktbr. 1880 i Salt Lake City. 

31. John H. Smith blev fodt d. 18de 
Septbr. 1848 i Carbunca, Pottawattamie 
County, Iowa, dobt d. 18de Septbr. 1856 
af sin Fader George A. Smith og or- 
dineret til Apostel d. 27de Oktbr. 1880 
i Salt Lake City. 



120 



Redaktion sbemærkn i nger. 



'Jldatøettéifemen, 



Et Maanedsskrift. 



ANDREW JENSON, 

Redakter og Udgiver. 



SUBSKRIPTIONSPHIS: 

En Dollar og fem og* tyve Cents om Aar et 

i Forskud. 

Enkelte Numre ti Cents. 



Salt Lake City, 



August 1882. 



TIL MISSIONÆRERNE. 
Det er bleven nødvendig for os at- 
ter at paaminde Bredrene, som have 
været udsendte som Missionærer fra 
Zion til Skandinavien, om at indsende 
til os de Oplysninger, som vi forlangte 
i dette Blads Nr. 2. En Del af dem 
have for længe siden opfyldt vort Be- 
gjær, men StOrstedelen have endnu ikke 
ladet htire fra dem. Vi have forandret 
vor Bestemmelse lidt med Hensyn til 
Listens Indhold og agte nu at gjOre 
den lidt mere udforlig i forskjellige 
Henseender, end vi tidligere havde 
tænkt, hvisaarsag vi paany fremlægge 
for Brodrene de Punkter, vi onske 
Oplysning om: 

1. Deres fulde Navne. 

2. Naar og hvor de ere fedte. 



3. Naar, hvor og af hvem de bleve 
dobte. 

4. Naar de emigrerede til Utah. 

5. Naar de ankom til Kjobenhavn. 

6. Naar de tiltraadte Hjemrejsen 
fra KjObenhavn. 

7. En kort Beretning om deres Mis- 
sionsvirksomhed, medens de vare 
borte, og Saadanne af dem, som 
virkede som Missionærer forend 
de emigrerede til Utah, bedes 
ligeledes at give os en kortfattet 
historisk Skildring om Beskaffen- 
heden af deres Arbejde den Gang. 

Brodrene bedes at være meget for- 
sigtige og give os rigtige Data samt 
stave Navnene paa mindre bekjendte 
Landsbyer, Sogne og Stæder rigtigt. 
Vi onske at paabegynde Trykningen af 
Listen ligesaa hurtigt, som vi kunne 
faa den fuldstændig, hvorfor vi haabe> 
at Alle, som interessere sig for denne 
Del af vort Foretagende, ikke ville 
holde deres Skjærv tilbage længeie. 

Da der sandsynligvis findes nogle af 
Missionærerne, som endnu ikke ere 
Abonnenter paa Morgenstjernen, og 
folgelig ikke gjennem dens Spalter 
kunne komme til Kundskab om vort 
nærværende Forlangende, bedes vore 
Agenter i deres respektive Byer eller 
Distrikter at indhente den foronskede 
Underretning fra Saadanne, samtidig 
med at de aflæ; 
dets Interesse. 



BIOGRAFISKE SKIZZER. 

(Fortsat fra Side 110.) 



JENS HANSEN. 

„Jeg er den ældste Son af Hans 
Jorgensen og Maren Kierstine Peder- 
sen og blev fedt i Otterup Sogn paa 
Fyen, Danmark, d. 13de Oktober 1823. 
Paa Grund af mine Forældres fattige 
Kaar maatte jeg i en meget tidlig Al- 
der indlade mig i en Slags Handel, 
hvilket gjorde det nedvendigt for mig 
at rejse betydeligt omkring paa Lan- 
det, og saa snart jeg var gammel nok 
tog Jeg fat med min Fader i haardt 



legemligt Arbejde. I en Alder af om- 
trent 19 Aar rejste jeg til Kjoben- 
havn, hvor jeg i to Aar tjente hos 
en Grosserer. Den 10de Maj 1846 be- 
gyndte jeg Militærtjeneste i iste Ar- 
tilleriregiment, efter i Forvejen at være 
bleven udskrevet som Værnepligtig. 
Efter endt Skolegang gjorde jeg Tje- 
neste som Konstabel og kom senere 
paa Uddannelsesskolen. I Rideskolen 
kom jeg til Skade med mit ene Knæ, 
idet Hesten styrtede med mig paa en 




JENS HANSEN. 
Fodt d. 13de Oktbr. 1823. 



Biografiske Skizzer. 



121 



saadan Maade, at jeg fik Benet fryg- 
telig klemt mellem Hesten og Volden, 
hvisaarsag jeg kom paa Lazarettet. 
En kort Tid derefter var jeg imidler- 
tid bleven stærk nok til at kunne be- 
give mig til Krigsskuepladsen, da Kri- 
gen nemlig var udbrudt mellem Dan- 
mark og Hertugdommerne. Med Bat- 
teriet Bruun landsattes jeg ved Snog- 
boj, Jylland, hvor jeg modtog Hest og 
Sadel og blev udnævnt til Komman- 
dant for en Kanon. Dagen efter (den 
9de April 1848) deltog jeg i Træfnin- 
gen ved Bov, 1 dansk Mil nord for 
Flensborg, hvor der fOrste Gang i den 
slesvigske Krig blev skudt paa Fjen- 
den. Siden deltog jeg i de fleste af 
Krigens stflrre Slag, og for udvist 
Tapperhed under det bekjendte store 
Slag ved Dybbol i Juni 1848 blev 
jeg senere beæret med Dannebrogs- 
mændenes Hæderstegn. Da jeg om 
Foraaret 1850 som Soldat laa indkvar- 
teret i Aasum ved Odense stiftede jeg 
Bekjendtskab med en ung Pige ved 
Navn Maren Katrine Christensen, som 
jeg ægtede den 24de April 1853. Da 
Krigen i Begyndelsen af 1851 var ble- 
ven sluttet, rejste jeg med mit Batten 
til KjObenhavn og blev hjempermitte- 
ret d. 13de Marts, efter at den sej- 
rende Armé saa vel af Kongen som 
af de forskjellige Kommandanter havde 
modtaget mange Æresbevisninger for 
udvist Mod og Tapperhed. Efter at 
have aflagt et kort BesCg hos mine 
Slægtninge paa Fyen tog jeg Tjeneste 
i Kjebenhavn, hvor jeg strax efter stif- 
tede Bekjendtskab med de Sidste-Da- 
ges Hellige. Den fflrste Missionær, 
som besogte mig paa mit Kammer, var 
Broder Chr. Christiansen. Under Sam- 
talen traf denne at lægge sin Haand 
paa mit Knæ, der tidligere var bleven 
beskadiget. Jeg tænkte strax ved mig 
selv, at dersom den Fremmede var 
en Guds Tjener, ligesom Kristi Sen- 
debud i fordums Dage. saa maatte 
den helbredende Kraft virke paa mig 
formedelst Berflrelsen, og i denne Tro 
borttog jeg Bindet, som jeg havde 
brugt i tre Aar, og fra dette Ojeblik 
af var jeg fuldstændig helbredet for 
min Svaghed. 



Jeg bad imidlertid meget til Herren 
om at erholde et tydeligt Vidnesbyrd 
angaaende Sandheden af den nye 
Lære, hvilket ogsaa blev mig givet, 
thi en Dag, da jeg havde hengivet mig 
til inderlig Bon, hOrte jeg en ROst, som 
sagde: „Dersom Du vil annamme den 
Lære, som Menneskene kalde Mor- 
monismen, skal Du prædike Evangeliet 
for mange Mennesker." „Skal Du 
prædike," sagde jeg halvt spogefuldt 
til mig selv, og jeg ligesom tvivlede 
paa det, Herrens Aand havde sagt til 
mig. Men min BOn var bleven h5rt, 
og jeg vidste nu, hvad jeg skulde gjore. 

Den 25de August 1851 blev jeg ved 
Daab indlemmet i Jesu Kristi Kirke 
af Sidste-Dages Hellige af Ældste 
Christiansen, og da min Tid ikke var 
meget optaget med timeligt Arbejde, 
læste og studerede jeg meget i Bibelen, 
Mormons Bog og Kirkens andre Bo- 
ger, hvorved jeg erhvervede mig be- 
tydelig Kundskab om Evangeliets Prin- 
ciper. Jeg fik snart en inderlig Læng- 
sel efter at prædike Evangeliet, og bad 
ofte til Herren om at dette Privilegium 
maatte blive mig forundt. En Dag, da 
jeg var alene paa mit Værelse, og bad 
inderligt til Herren om at maatte blive 
en Arbejder i hans Vingaard, blev jeg 
pludselig angrebet af den Ondes Magt, 
som bestræbte sig for at ville edelægge 
mig og bandt min Tunge, saa at jeg 
ikke kunde bede. Efter en haard le- 
gemlig Kamp lykkedes det mig imid- 
lertid at overvinde det Onde, og der- 
efter blev jeg henrykt i et Syn, i hvil- 
ket jeg saa' Himmelen aabne sig, og i 
Aanden beskuede jeg Frelseren med 
Naglegabene i Hænder og Ftfdder, si- 
gende til mig: „Dine Synder ere Dig 
forladne og dine Bonner htfrte. Her- 
efter skal dit Arbejde være at bringe 
Sjæle til Gud indtil jeg kommer," Der- 
næst blev denne Verdens Mtfrke frem- 
stillet for mit Blik i Skikkelse af en 
dyb BrOnd, gjennem hvilken jeg maatte 
gaa for at kunne naa min Ophojelse. 
Jeg saa' ligeledes den tilkommende 
Verdens Herlighed, og en Krone blev 
sat paa mit Hoved med den Erklæ- 
ring, at det var Lonnen for- min Tro- 
fasthed. Jeg var omringet af en stor 



122 



Biografiske Skizzer. 



Skare, der ogsaa modtoge Kroner, men 
disse vare alle mindre end den, der 
blev mig skjænket. De Mange, som 
omgav mig, betragtede mig med et sær- 
deles venligt og hengivent Blik, hvor- 
ved jeg ftilte en ubeskrivelig Glæde. 
Under det Hele havde jeg min fulde 
Bevidsthed og kunde tydelig htfre, hvad 
der foregik i Stuen nedenunder, og det 
indgav mig en storre Glæde og Til- 
fredshed, end jeg nogensinde tilforn 
havde erfaret. Kort efter fortalte jeg 
det Hele til Erastus Snow, som sagde, 
at det var fra Herren, der havde et 
stort Arbejde for mig at udfflre, og 
at hvad jeg havde set, skulde blive 
mig til stor Nytte i Fremtiden. Min 
senere Erfaring har stadfæstet Sand- 
heden af hans Ord, thi det har været 
min Lod at gjennemgaa PrCver og 
Fristelser af en saadan Beskaffenhed, 
at det visselig vilde have blevet van- 
skeligt for mig at bestaa, hvis ikke dette 
Syn bestandig havde indgivet mig nyt 
Mod og forOget Styrke. I Begyndel- 
sen troede jeg, at den store Skare, som 
jeg saa' med Kroner paa Hovedet, fore- 
stilte dem, som formedelst min Præ- 
diken skulde annamme Evangeliet og 
gjore sig værdige til evigt Liv og Sa- 
lighed, men mange Aar derefter kund- 
gjorde Herrens Aand mig, at det havde 
Hentydning til min egen Familie. 

I Generalkonferencen, som afholdtes 
i Kjflbenhavn d. 15de og 16de Novbr. 
1 85 1, blev jeg ordineret til Præst og i 
Forening med Ældste Wm. Andersen 
beskikket til at virke som Missionær 
paa Fyen. Vi begave os strax paa 
Vejen til vor Arbejdsmark og begyndte 
at tale med Folket, sæ'ge Skrifter og 
afholde Forsamlinger, der almindelig 
vare godt besogte af nogenlunde op- 
mærksomme Tilhorere. En af de ftirste 
Landsbyer, som vi bestigte paa Fyen 
var Sulkendrup. Da vi her kom ind 
i et vist Hus, traadte en. Kone os 
i M8de, sigende: „Der kommer mine 
Brtidre." Hun havde aldrig set os f6r, 
og vi havde ikke heller fortalt hende, 
hvem vi vare. Denne Kones Navn 
var Gjertrud Hansen, og jeg dobte 
hende strax efter (d. 5te Decbr. 1851) 
som den forste Frugt af mit og An- 



dersens Arbejde paa Fyen. Vi be- 
sogte nu mine Forældre, som modtoge 
os med Glæde, og flere velbesogte 
Forsamlinger bleve afholdte. Min Fa- 
der havde længe i Forvejen dromt om, 
at jeg skulde blive en Frelser for hans 
Familie, men havde aldrig forstaaet 
Meningen dermed. En Aften efter at 
jeg havde talt til en stor Forsamling 
gik han ud i sin Have, bojede sine 
Knæ og bad inderligt til Gud om 
Forstand til at kunne bedomme, om 
det Budskab, som jeg forkyndte, var 
af Gud. Da han atter traadte ind i 
Huset blev det Tegn givet ham, at 
han rystede ganske forfærdeligt paa 
hele Legemet og ftilte sig uværdig til 
at gaa ind i det Værelse, hvor jeg 
sad. Med skjælvende Stemme og 
taarefyldte Ojne bad han mig nu om 
at dobe sig, hvilket Begjær blev opfyldt 
samme Aften. Min Moder blev dObt 
samtidig, og en kort Tid efter bleve 
fire af mine Brfidre tilligemed flere 
Andre ogsaa indlemmede i Menighe- 
den ved Daab. Imidlertid begyndte 
en Forfolgelsesaand at vise sig i Eg- 
nen, og Pobelhobe organiserede sig i 
den Hensigt at ville skade os. En 
Aften, da vi som sædvanligt afholdt For- 
samling i min Faders Hus, omringedes 
Huset saaledes af en stor Skare be- 
rusede Mænd, der vare bevæbnede 
med Knipler og fortalte, at en vis 
Præst havde lovet dem Penge for at 
gjennemprygle os dygtigt. En af dem 
foer strax ltfs paa mig med en Stok, 
men det lykkedes mig og Andersen at 
slippe ud af Doren og flygte ud paa 
Marken. Mine Forældre, som forbleve 
i Huset, bleve nu Gjenstand for P0- 
belens Bespottelser; man skrev med 
Kridt paa min Faders Ryg og gjorde 
en hel Del Nar af ham, men tilføjede 
ham ellers ingen legemlig Skade. For- 
følgerne lobe dernæst ud for at soge 
efter os, som laa skjulte i en Grtift 
bag et Gjærde. Her hOrte vi dem 
bande paa det Frygteligste og erklære, 
at de ikke vilde gaa hjem ffirend de 
havde dræbt os. Vi bade ydmygeligt 
til Gud om at slaa dem med Blindhed, 
hvilket bogstavelig skete, thi de fandt 
os ikke, uagtet de sogte efter os til 



Biografiske Skizzer. 



123 



efter Midnat. Da cle endelig havde 
fjærnet sig gik vi ind i Huset og sang 
Lovsange for Herren, og vi følte os 
overordentlig glade fordi vi vare agtede 
værdige til at blive forfulgte for Jesu 
Navns Skyld. Da vi følte en bræn- 
dende Nidkjærhed for at Alle skulle 
here Vidnesbyrdet, gik Andersen og 
jeg hver sin Vej, idet han rejste mod 
Syd og jeg mod Nord. Jeg besCgte 
mange af mine Slægtninge og Venner, 
som med Glæde lyttede til mit Vidnes- 
byrd, og flere af dem bleve siden tro- 
faste Medlemmer af Guds Rige. En 
Dag, da jeg var paa Vejen til min Fa- 
ders Hjem, blev jeg, uden at vide hvor- 
for, paavirket af en vis Indflydelse til 
at skynde mig af alle Kræfter. Jeg 
var dog aldrig saa snart kommen in- 
denfor Doren førend jeg opdagede 
Aarsagen. Min Broder Jorgen Peter 
var nemlig bleven angrebet af en ond 
Aand, under hvis Virkning han rystede 
uafladeligt paa hele sit Legeme, og min 
Moder var meget bedrovet derover. 
Jeg stod en Tid og betragtede ham 
nOje samt tænkte paa. hvad Aarsagen 
muligvis kunde være til denne uhygge- 
lige Tildragelse. Det forekom mig dog, 
at han maatte have forsyndet sig i en 
eller anden Retning og derved givet 
den Onde Lejlighed til at angribe sig. 
Efter en kort Samtale bekjendte han, 
at da Præsten havde spurgt ham, om 
han var bleven debt, havde han svaret 
nej. Jeg gav ham nu en lille Irette- 
sættelse, hvorpaa jeg, som allerede var 
bleven ordineret til Ældste, lagde mine 
Hænder paa hans Hoved og bod den 
Onde i Jesu Navn at forlade ham, hvilket 
virkelig skete i samme Ojeblik. Ved saa- 
ledes at se Guds Kraft tilkjendegivet, 
ligesom i gamle Dage, blev vor Glæde 
meget stor. Herren tilkommer Æren 
derfor. 

Jeg fortsatte derpaa min Virksomhed 
med stort Held og blev et Redskab i 
Guds Haand til at bringe Mange til 
Sandhedens Erkjendelse. En Dag da 
jeg spadserede ad Landevejen mellem 
Nyborg og Svendborg horte jeg tæt 
ved min Side en Stemme, som efter 
at have kaldt mig ved Navn sagde: 
„Hvorledes tor Du vove at sige: Med 



Fuldmagt fra Jesus Kristus, naar Du 
dober." Denne R6st havde en forun- 
derlig Virkning paa mig, men efter at 
jeg havde bedet oprigtigt til Herren kom 
mine Tanker til at dvæle ved Synet, 
som jeg havde havt, og jeg blev over- 
bevist om, at Fremgangsmaaden med 
Hensyn til Daaben var fuldkommen 
rigtig. 

Den 16de Marts organiserede jeg 
den første Gren af Kirken paa Fyen 
under Navn af Trostrup-Korups Gren. 
Jeg var allerede tidligere af Præst Chr. 
Larsen bleven beskikket til Forstander 
for samme. 

Det faldt ogsaa i min Lod i Begyn- 
delsen af 1852 at blive den forste For- 
kynder af det glade Budskab paa Oen 
Taasinge, hvor jeg afholdt adskillige 
Forsamlinger og debte Flere. En af 
mine Forsamlinger, som jeg d. 17de 
Maj afholdt i Troense Skole, overvæ- 
redes af Præsten, Skolelæreren og næ- 
sten hele Byens Befolkning, men Her- 
rens Aand stod mig bi, saa at jeg i 
al Rolighed blev i Stand til at aflægge 
et godt Vidnesbyrd. Den følgende 
Dag dobte jeg de to første Personer 
paa Oen. Senere blev jeg indbudt til 
at prædike paa det bekjendte Valde- 
mars Slot,hvor Herremanden behandlede 
mig meget venligt og indgav endog sit 
Navn som Abonnent paa „Skandinaviens 
Stjerne." Siden blev han dog forhær- 
det imod Sandheden og forbed Folket 
at huse mig. Jeg gik i Skoven og fa- 
stede og bad for Folket, men da jeg 
senere kornbil Troense, vare alle D8re 
lukkede for mig, hvorover jeg følte mig 
meget bedrovet, men Herrens Aand 
trøstede min Sjæl og syntes at sige, 
at Dagen skulde komme, da denne Oes 
Beboere skulde vide, at jeg var et 
Guds Sendebud, sendt til dem med 
det frelsende Budskab. I Forening med 
Ældste Andersen besOgte jeg ogsaa 
ThorO, hvor vi afholdt en stor Forsam- 
ling i en Kro, og Folket fandt en saa- 
dan Behag i vor Prædiken, at de en- 
skede at beskikke os til deres Præster, 
men da jeg en Tid efter aflagde Oen et 
Besog alene, blev jeg landsforvist af 
Sognefogden. Dette skete i Juni Maa- 
ned 1852. 



124 



Biografiske Skizzer. 



Jeg fortsatte nu min Virksomhed paa 
Fyen, men rejste i Juli Maaned til 
Jylland, hvor jeg vandrede meget om- 
kring tilfods og overværede Konferen- 
cen i Aalborg d. iste August, hvor- 
paa jeg i Forening med flere af Bre- 
drene rejste med det navnkundige lille 
Fartøj „Zions Løve" til Kjobenhavn, 
hvor jeg derpaa overværede General- 
konferencen, som varede fra d. 12te 
til d. 1 6de August. I Slutningen af 
samme Maaned overværede jeg Kon- 
ferencen i Fredericia og fortsatte der- 
paa min Missionsvirksomhed paa Fyen 
og omliggende Oer med godt Held 
indtil jeg rejste hjem til Zion. 

Under min Virksomhed paa Fyen 
havde jeg Lejlighed til at prædike 
Evangeliets første Principer for næsten 
alle Borgerne i Svendborg. Alle lyt- 
tede med Opmærksomhed til min Tale, 
med Undtagelse af en Farver, som 
gjorde adskillige Indvendinger. Her- 
over blev Foreningens Formand højlig 
fornærmet, og Farveren blev strax ud- 
stedt af Foreningen. Derefter besva- 
rede jeg en stor Mængde SpØrgs- 
maal, som flere af de Tilstedeværende 
fremsatte med Hensyn til nogle løgn- 
agtige Rygter, der allerede den Gang 
vare satte i Cirkulation angaaende de 
Hellige. 

Eftersom Mange bleve døbte op- 
hidsedes Folket til at forfølge os 
paa flere forskjellige Steder. Ved en 
vis Lejlighed, da jeg holdt Forsam- 
ling i Svendborg, gjorde saaledes en 
Pøbelhob Optøjer, og jeg maatte liste 
mig ud af en Bagdør, klatre over en 
Mur og derpaa forlade Byen og løbe 
ud paa Marken. Jeg blev imidlertid 
forfulgt af Flere, som havde svoret, 
at de vilde dræbe mig, men jeg fandt 
omsider Beskyttelse i et nærliggende 
Hus, saa jeg undgik den mig tiltænkte 
Skjæbne. Langt hen paa Natten gik 
jeg tilbage til Byen og lagde mig til 
Hvile i en For-stue, da Folket var 
gaaet tilsengs. I Nattens Løb havde 
jeg et herligt Syn, i hvilket jeg iblandt 
Andet saa' Johannes den Døber, der 
kom for at trøste mig. Jeg vaagnede 
med stor GJæde i min Sjæl. Herren 
forundte mis: mangle Tilfælde af sam- 



me Slags, og jeg syntes bestandig, 
at jeg var omgivet af Herrens Engle; 
ja til sine Tider forekom det mig 
som om de hellige Væsener ventede 
ved min Side for at frembære mine 
Bonner for Herren. 

Eftersom Værket gjorde Fremgang 
og Mange bleve døbte, var der ogsaa 
Nogle, som faldt fra Troen. Selv 
min egen Fader lod sig paavirke af 
onde Rygter i den Grad, at han ved 
en vis Lejlighed begjærede Udeluk- 
kelse. Herover følte jeg, som naturligt 
var, stor Bedrøvelse, men jeg trak 
mig tilbage til et enligt Sted og bad 
ydmygeligt til Herren paa min Faders 
Vegne, hvilket havde den forønskede 
Virkning. Efter tre Gange at have 
paakaldt Herren var min Fader bleven 
aldeles forandret. Jeg fandt ham med 
et saligt Smil paa Kinden og et fuld- 
kommen tilfreds Sind, og han forblev 
tilligemed min Moder trofast til sin 
Dødsdag. Mine Forældre forlode 
Danmark i December Maaned 1852, og 
Fader ankom til Utah det følgende 
Aar. Moder døde paa Rejsen over 
Atlanterhavet. Efter at have overladt 
min Plads som præsiderende Ældste 
over Fyen, Langeland og Taasinge til 
min Broder Neils Hansen, forlod jeg 
Danmark d. 26de December 1853 i 
Forening med et større Emigrantsel- 
skab og ankom d. 9de Januar til Liver- 
pool i England, hvor min Hustru 
fødte en Søn, vor Førstefødte, d. 16de 
Jan. 1854. Efter et Par Ugers Ophold 
i England fortsatte vi Rejsen med 
Sejlskibet ,, Benjamin Adams" over 
Atlanterhavet og ankom til New Or- 
leans efter syv Ugers Forløb. Paa 
Overrejsen var min Hustru meget 
syg. Efter vor Ankomst til Kansas 
udbrød Kolera i vor Lejr, og iblandt 
det betydelige Antal, som dode, var 
ogsaa min Broder Jørgen og flere af 
hans Børn. 

Strax derefter begyndte vi vor lange 
Rejse med Oxer og Vogne over Slet- 
terne, under hvilken jeg fungerede som 
Lejrkaptejn. Min Broder Peder Hansen 
blev syg og dode nogle Dage efter at 
vi havde begyndt Rejsen gjennem Orke- 
nen, og min Hustru fik ogsaa et nyt An- 



Biografiske Skizzer. 



125 



greb af Sygdom og dode de 29de Juli. 
Efter heldig Rejse ankom vi til Salt 
Lake City d. 5te Oktober 1854. Min 
Fader, som boede i 5te Ward, kom ud 
og modte os i Emigration Canyon ; 
Gjensynet var i Sandhed glædeligt. 
Dagen efter vor Ankomst overværede 
jeg Konferencen i Tabernaklet, hvor 
jeg fcirste Gang saa' Præsident Brig- 
ham Young og flere af de tolv Apostle. 
Vel kunde jeg ikke forstaa, hvad de 
sagde, men Synet af dem, og den 
Aand, som de besjæledes af, gjorde 
et dybt Indtryk paa mig. Efter at 
have boet en kort Tid hos Fader, 
lejede jeg mig en lille Plads i 10de 
Ward samt kjfibte mig £ Bylod i 
2det Ward, hvor jeg Aaret efter byg- 
gede et Hus. Som Enkemand be- 
gyndte jeg imidlertid at grunde paa det 
Onskelige i atter at finde mig en Livs- 
ledsagerinde, der ogsaa kunde indtage en 
Moders Plads overfor min lille Støn. 
Ved at grunde paa hvad der staar 
skrevet i 5te Mosebogs 25de Kapitel 
angaaende en Mands Pligt imod hans 
afdode Broders Enke, syntes det at 
blive klart for min Forstand, at jeg 
var pligtskyldig til at ægte mi« af- 
dtfde Broder Peder Hansen Enke; men 
forst efter af jeg af Præs. Jedediah M. 
Grant var bJeven raadt til at gjore saa 
handlede jeg efter min Forstaaelse af 
Sagen og ægtede hende. Jeg fortjente 
Opholdet til mig selv og Familie dette 
Efteraar ved at tærske Hvede for 
Folk, men jeg var uheldig med 10 
Akres Land, som jeg senere kjObte i 
Cottonwood, da jeg nemlig dyrkede det 
i tre Aar uden at avle Noget; jeg mi- 
stede ogsaa flere Kreature. Allerede i 
November 1854 blev jeg optaget som 
Medlem af det 21de Kvorum af Halv- 
fjerds. 

Om Efteraaret 1855 kom Pigen Caroline 
Knudsen til Utah som Emigrant fra 
Danmark, og da jeg var bekjendt med 
hende fra Danmark aflagde hun os et 
Bestig. Da jeg omtrent paa samme 
Tid raadfOrte mig med Erastus Snow 
om at faa min afdode Hustru beseglet 
til mig for Tid og Evighed, spurgte 
han mig, om jeg ikke ogsaa havde til 
Hensigt at faa en levende Hustru be- 



seglet til mig. Dette var Noget, hvor- 
om jeg ikke have taget nogen Bestem- 
melse, men imidlertid blev ovennævnte 
Pige paavirket af den Følelse, at det 
vilde tjene til hendes Ophojelse at 
blive min Hustru. Hun bad oprigtigt 
til Herren desangaaende og lod mig 
gjennem sin Broder forstaa hendes 
Folelser. Hun onskede, at jeg skulde 
gaa og adsporge Herrens Profet for 
at lære Guds Villie at kjende angaaende 
Sagen. Dette gjorde jeg, idet jeg først 
forklarede det Hele for Broder Snow, 
som derefter indhentede Profetens Svar 
til den Effekt, at det var overensstem- 
mende med Herrens Villie, at jeg skulde 
ægte Pigen, hvilket derfor skete d. 3die 
Februar 1856 i et indviet Værelse i 
Præs. Youngs Hus, og samtidig blev 
ogsaa min afdfide Hustru beseglet til 
mig for Tid og Evighed. Jeg kunde 
saaledes oprejse en Familie, som var min 
egen, og da jeg siden er bleven vel- 
signet med en talrig Familie, kan jeg 
ikke andet end betragte den som en 
Belonning af Herren, fordi jeg ægtede 
min Broders Enke i den udtrykkelige 
Hensigt, at opfylde Loven og gjOre 
min Pligt mod min afdflde Broder og 
oprejse ham Sæd. 

Da Græshopperne odelagde Sæden 
i 1856 var det meget knapt om Fode- 
midler i Territoriet, jeg tilligemed 
Familie maatte dele Skjæbne med de 
fleste andre af Folket. Jeg begav mig 
nok paa en Rejse nordpaa for at tjene 
Fodemidler eller sælge Klæder for at 
forskaffe mig det Allernødvendigste til 
Livets Ophold, men jeg blev, endog 
ved meget strængt Arbejde, ikke i 
Stand til at tjene tilstrækkeligt, hvorfor 
jeg maatte gaa ud i Marken og grave 
Rodder samt samle Urter, som vi 
spiste, da vi nemlig i flere Uger ikke 
havde Brfid i Huset. Uagtet jeg i 
Danmark havde det godt i timelig 
Henseende lod jeg ikke denne overor- 
dentlige Fattigdom og Mangel afskræk- 
ke mig. Jeg bad til Herren om at 
bevare es fra Dod formedelst Hun- 
gersnød, og han hfirte min Bon, thi 
vi bleve alle bevarede, og da Hosten 
omsider begyndte, gik jeg og min 
Hustru Caroline i Marken og plukkede 



126 



Biografiske Skizzer. 



Ax, som Karen malede paa en Kaf- 
femolle. Saaledes blev vort Liv bevaret. 
Efter at jeg havde boet i Salt Lake 
City noget over tre Aar udbrtid den 
saakaldte Utah-Krig, og da Nauvoo- 
Legionen om Vinteren 1 857-1 858 udru- 
stede sig til Forsvar i paakommende 
Tilfælde af Angreb, deltog jeg som 
Kaptejn for Ti i en Expedition til 
Echo Canyon. Efter min Hjemkomst 
ægtede jeg den 20de December 1857 
Karen Andersen, som var ankommen 
til Dalen med et Haandkarrekompagni 
samme Efteraar. Fire Aar senere 
ægtede jeg Marie Stirensen. 

Om Foraaret 1858, da de Hellige 
paa Grund af Krigen forlode de 
nordlige Settlementer og rejste sydpaa, 
blev jeg tilligemed Flere efterladt i 
Staden i den Hensigt at skulle af- 
brænde Alting, hvis Tropperne efter 
deres Ankomst til Dalen viste sig at 
vare fjendtlige. I Maj Maaned rejste 
jeg til Spanish Fork, hvor til en Del 
af min Familie allerede var rejst i 
Forvejen. Der begyndte jeg at 
anlægge mit nuværende Hjem, og jeg 
blev det ftilgende Foraar beskikket 
til Præsident for de skandinaviske Hel- 
lige i Spanish Fork. Jeg solgte mine 
Ejendele i Staden og Mill Creek. 

I September Maaned 1862 aflagde 
jeg et Bestig til min Fader, Broder 
og tivrige Slægtninge i det nordlige 
Utah. Paa denne Rejse tilbragte jeg en 
Nat hos nogle Folk i Weber County, 
hvor en Mand bad mig gaa med ham 
hjem og være ham behjælpelig med 
at administrere til hans Datter, som var 
angrebet af onde Aander. Da vor 
Administration ikke strax syntes at 
have den fordnskede Virkning gik jeg 
udenfor Huset, faldt paa mit Ansigt 
og bad ydmygeligt til Gud for den 
stakkels Pige, hvis Stilling i Sandhed 
var ynkelig. Derefter gik jeg atter 
ind i Huset og saa' alvorsfuldt paa 
Forældrene og spurgte dem, om det » 
var deres fuldkomne Onske, at denne 
Indflydelse skulde forlade deres lille 
Datter, hvortil de svarede ja. Jeg tog 
derpaa Pigen i Haanden og spurgte 
hende, om hun tinskede, at de onde 
Aander skulde forlade hende, hvilket 



hun besvarede bekræftende. Jeg saa' 
hende nu stivt i Ojnene og btid 
den Onde i Jesu Kristi Navn at vige 
bort fra hende og gaa til Morris's 
Lejr. Pigen blev ojeblikkelig befriet, 
og Konen, som stod ved Dåren, for- 
talte, at hun tydelig mærkede, at 
Aanden foer forbi hende ud af Doren. 
Der blev stor Glæde i Huset, og 
vi lovede og prisede Herrens Navn. 
Den ftilgende Dag fortsatte jeg Rejsen 
til Brigham City, hvor min Fader 
boede." 

Efter sin Hjemkomst til Spanish 
Fork tog Broder Hansen atter 
fat paa saavel sine timelige som 
aandelige Forretninger. Herren vel- 
signede hans Arbejde, saa at han 
kunde omgive sin Familie med saa- 
danne Bekvemmeligheder, som kunde 
gjtire dem Livet nogenlunde beha- 
geligt, og han kunde forlade dens 20 
Medlemmer i temmelig gode Omstæn- 
digheder, da han i April-Konferen- 
cen i 1865 tilligemed 18 andre skan- 
dinaviske Brtidre blev kaldet til at 
gaa paa Mission til sit Fodeland. Han 
forlod Salt Lake City d. 23de Maj og 
ankom efter heldig Rejse til Kjtiben- 
havn d. 20de August, og blev strax 
beskikket til a virke som omrej- 
sende Ældste paa Fyen og senere i 
hele Oernes Konference. Paa denne 
Mission afholdt han omtrent 500 For- 
samlinger samt overværede 8 Kon- 
ferencemoder, 31 Grensmtider og dtibte 
40 Personer. Ved mange forskjellige 
Lejligheder saa' han ogsaa Herrens 
Kraft tilkjendegivet paa mange for- 
skjellige Maader. Vi ville kun nævne 
et Tilfælde. En ung Pige, som tjente 
paa Herregaarden Gyldensten paa 
Fyen, var meget haardt angrebet af 
en farlig Sygdom, og da han ikke 
var i Stand til at kunne bestige hende, 
gav han hende nogle Formaninger i 
et Brev. Medens hun læste hans 
Skrivelse ftilte hun sig gjennemtrængt 
af en helbredende Kraft fra Hovedet 
til Ftidderne, og al Smerte forlod 
hende, saa at hun strax kunde staa 
op af sin Seng og fortsætte sit Ar- 
bejde. Den 13de Juni 1867 forlod 
Hansen Danmark for at rejse tilbage 



E HINDRINGER FRA JULI. 



127 



til sit Hjem i Utah, hvor til han 
ankom i Oktober Maaned s. A. 

Efter sin Hjemkomst virkede han 
uafbrudt i flere Aar for sin Families 
Underholdning samt udførte en hel 
Del offentligt Arbejde, idet han blev 
valgt til adskillige Tillidsposter. Om 
Efteraaret 1868 blev han kaldet til 
anden Gang at rejse tilbage til Skan- 
dinavien paa Mission og forlod derfor 
sin Familie, der nu bestod af 36 Med- 
lemmer, i Spanish Fork d. 20de Okto- 
ber. 1 Forening med ni andre Mis- 
sionærer ankom han til KjObenhavn d. 
20de Novbr. s. A. og blev beskikket 



til omrejsende Ældste i Kjøbenhavns 
Konference, i hvilken Kaldelse han 
rejste meget omkring og var med til 
at afholde omtrent 200 Forsamlinger. 
Efter endt Arbejde rejste han i 1879 
med et Selskab emigrerende Hellige 
tilbage til sit Hjem i Spanish Fork, 
hvor han lykkelig og vel indtraf d. 
25de September. For Nærværende 
fungerer han som Præsident for den 
skandinaviske Forsamling i Spanish 
Fork, er Hjemmemissionær i Utah 
County, Præside at for Diakonernes 
Kvorum samt indtager flere andre of- 
fentlige Stillinger. (Fortsættes.) 



ERINDRINGER FRA JULI. 



UTAH. 

Den 9de Juli om Aftenen ankom det 
tredie af dette Aars europæiske Emi- 
grantselskaber til Ogden, og den fol- 
gende Dags Eftermiddag naaede den 
Del af Selskabet, som skulde sydpaa, 
Salt Lake City. Over de to Trediedele 
af Emigranterne vare skandinaviske Hel- 
lige, som forlode KjObenhavn d. 16de 
Juni med Dampskibene „Albano" og 
„Bravo". Med det førstnævnte Skib 
rejste saaledes 573 Sjæle, foruden 15 
hjemvendende Missionærer, nemlig 
Simon Christensen, Emigrationens Le- 
der til England, Jens I. Jensen, hans 
Medhjælper, samt Chr. Hogensen, Jens 
Hansen, Lars Nielsen, James J. Han- 
sen, Jakob P. Olsen, L. K. Larsen, 
James S. Jensen, Ole C. Tellefsen, 
Chr. Christensen, P. A. Lofgren, James 
P. Larsen, Hans E. Nielsen og Rasmus 
Olsen. Det mindre Skib „Bravo" med- 
tog 125 Emigranter samt syv Zions- 
ældster, nemlig N. O. Anderson, dette 
Selskabs Leder til England, M. Jacob- 
son, Sven Erickson, C. P. Warnick, 
Nils Henrickson, James H. Hansen 
og Rasmus Olsen. Efter heldig Rejse 
over Nordsøen ankom „Albano" til 
Hull d. 19de tidligt om Morgenen, 
og Emigranterne rejste samme Dag 
med Jærnbanen til Liverpool og gik 
strax ombord paa Dampskibet „Ne- 
vada". „Bravo" ankom til Hull den 



19de om Eftermiddagen, og de Emi- 
grerende naaede Liverpool den føl- 
gendeNat. „Nevada" stak i Soen d. 21de 
Juni med ialt 933 af vore Folk ombord, 
nemlig 201 engelske, skotske og wale- 
siske Hellige, 694 Skandinavere, 2 
Hollændere, ^3 hjemvendende Ældster 
og 3 Bestigende. Hele Selskabet stod 
under Ældste R. R. Irvines Ledelse og 
ankom lykkelig og vel til New York 
d. 2den Juli. Der fra fortsattes Rej- 
sen med Jærnbanen den følgende Dag, 
og de Emigrerende havde en hurtig 
og behagelig Rejse til Utah. Et Par 
Børn døde paa Rejsen. 

Den 17de Juli blev Deseret Hospital 
i Salt Lake City indviet ved Bøn af 
Apostel Franklin D. Richards i Nær- 
værelse af Præsidenterne John Taylor* 
Joseph F. Smith, \V. Woodruff og an- 
dre af Kirkens ledende Mænd. Hen- 
sigten med sammes Oprettelse er at 
anskaffe et Sygehjem, hvor de Lidende 
kunne nyde den fornødne Pleje under 
de Helliges og Præstedømmets umid- 
delbare Opsyn, eftersom de andre i 
Staden værende Hospitaler ere alle i 
Fremmedes Hænder. Den nærværende 
Hospitalsbygning er beliggende ved 
Fifth East Street, mellem South Tem- 
ple og First South Street. 

Samme Dag dode Præsident John 
Taylors Hustru Harriet Whittaker paa 



128 



Erindringer fra Juli. 



sin Bopæl i Salt Lake City, omtrent 
66 Aar gammel. 

Den 22de Juli døde Biskop Reuben 
Miller af Mill Creek, Salt Lake County, 
omtrent 70 Aar gammel. 

Den 26de Juli blev Salt Lake City 
besøgt af 16 Avisredaktører fra Nebras- 
ka, og et Par Dage senere af et stort 
Selskab Redaktorer fra Iowa, der over- 
værede Gudstjenesten i Tabernaklet 
Sendag d. 30te. 

Den 28de Juli døde Alex. C. Pyper, 
Biskoppen i 12te Ward, i City Creek 
Canyon, lidt ovenfor Salt Lake City, 
efter en længere Tids Sygdom. Han 
var født i Skotland d. 18de Maj 1828, 
annammede Evangeliet da han var 17 
Aar gammel og kom til Utah i 1859. 
Han var en af Samfundets dygtigste 
og mest agtede Mænd. 

I Juli Maaned blev Salt Lake City 
og andre af de større Byer i Utah be- 
søgt af John Robinsons verdensberømte 
Beriderselskab og Menagerie. Det er 
maaske vanskeligt at sige, om Terri- 
toriet hostede noget Gavn af Besøget; 
derimod er det aldeles sikkert, at 
Folket blev mange Tusinde Dollars 
fattigere end det var i Forvejen. 

DANMARK. 

Den 25de Juli afgik en dansk Nord- 
polsexpedition fra Kjøbenhavn under 
Løjtnant Hovgaard. 

En ny Folkehøjskole skal oprettes 
i Roeskildeegnen. Danmark har alle- 
rede omtrent 50 Højskoler. 

NORGE. 

Flere Oversvømmelser have fundet 
Sted i den senere Tid i visse Dele af 
Norge. I Særdeleshed har Mjosen 
oversteget sine Bredder og anrettet be- 
tydelig Skade i Hamar og paa andre 
Steder. 

Kong Oskar har fornylig aflagt et 
Besøg til Kristiania, hvor han blev 
modtaget med stor Hyldest. Ved det 
norske Storthings Slutning d. 21de 
Juni holdt han en ganske betydnings- 
fuld Tale, i hvilken han tydelig til- 
kjendegav sine Følelser med Hensyn 
til den politiske Stilling i Norge. 



SVERIGE. 

Den 15de Juni mærkedes der et hef- 
tigt Jordskjælv i Luleå i det nordlige 
Sverige. Stødet var endnu heftigere 
nogle Mile længere vest. 

RUSLAND. 

Flere høje Personer og Officerer, mis- 
tænkte for at være Nihilister, ere for 
nylig blevne arresterede i St. Peters- 
borg i Nærheden af en Bygning, til- 
hørende det hemmelige Politi. De skul- 
le have tænkt paa at sprænge Byg- 
ningen i Luften ved en Mine, som de 
havde lagt fra deres egen Bolig. Et 
Jærnbanetog med 277 Personer blev 
omtrent midt i Juli Maaned kastet af 
Skinnerne mellem Scherry og Baste- 
jeur; 177 Personer dræbtes, og de Ov- 
rige fik større eller mindre Kvæstelser. 

ÆGYPTEN. 

Den 11te Juli begyndte Englænderne 
at bombardere Alexandria fra fire af 
deres største i Havnen liggende Krigs- 
skibe. Skydningen gjaldt først Fort 
Pharos, hvor fra Ægypterne strax be- 
svarede Ilden, og siden de andre Forter. 
De franske og amerikanske Skibe trak 
sig udenfor Skudvidde. Fortene bleve 
aldeles Ødelagte, og den store og smukke 
By Alexandria antændtes, dels ved 
Bomberne og dels af de ægyptiskeSolda- 
ter, som da de saa', at de umuligt 
kunde holde Byen, udplyndrede den og 
stak den i Brand. Da disse Forhold 
bleve bekjendte i de for Anker lig- 
gende Skibe gik disses samtlige Be- 
sætninger i Land og overtog af egen 
Drift Sikkerhedstjenesten i Byen under 
en engelsk Kaptejns Overanførsel. Ne- 
derlaget mellem de ægyptiske Tropper 
ved Bombardementet var meget stort. 
Med Resterne af sin Armé trak Arabi 
Pascha sig tilbage fra Alexandria og 
forstærkede sig mellem denne Stad og 
Kajro. Efter Arabis Flugt vendte Or- 
denen hurtigt tilbage i Byen. Under 
alle disse krigerske Begivenheder var 
den europæiske Kongres af Diploma- 
ter meget fredeligt forsamlet i Konstan- 
tinopel uden tilsyneladende at gjore 
Noget. 



1 . M . r' 



Nr. 



ET EISTORISE-BIOGEAFISK MAANEDSSERIFT. 



'Uagtet han er dod, taler han dog."— Parley P. Pratt. 



SEPTEMBER 1882. 



ISTE AARG. 



ERINDRINGER FRA MISSIONEN I SKANDINAVIEN. 



(Fortsat fra Side 116.) 



(1852— Fortsat.) 
Et storre Selskab britiske Hellige 
skulde netop forlade England i Februar 
Maaned 1852, og Franklin D. Rich- 
ards, der præsiderede over den bri- 
tiske Mission, skrev i den Anledning 
til Erastus Snow i Kjflbenhavn, at 
hvis der blandt de skandinaviske Hel- 
lige fandtes Saadanne, som vare fær- 
dige til at rejse med, kunde de have 
Lejlighed til at gjbre saa. Da Broder 
Snow bekjendtgjorde dette i Kjoben- 
bavn nogle faa Dage fOrend Afrejsen 
skulde gaa for sig, fandtes der strax 
ni Personer, som i en Hast gjorde de 
nodvendige Forberedelser og forlode 
KjCbenhavn den 31te Januar 1852 som 
FCrstegroden af de mange Tusinder, 
der siden den Tid have forladt Skan- 
dinavien for at rejse til de Helliges 
Hjem mellem Klippebjærgene. Det lille 
Selskab, der bestod af Rasmus Peter- 
sen og Hustru samt et Plejebarn, 
Edward Schvaneveldt med Hustru og 
to Born, samt to unge ugifte Mænd 
ved Navn Wm. Knudsen og Nils 
Olson, rejste med Postvognen fra Kjo- 
benhavn til KorsOer, hvor fra de toge 
med Postdampskibet over Storebelt til 
Nyborg. Her fra fortsattes Rejsen 
9 



med Postvogn over Fyen og videre 
med samme Slags Befordringsmiddel 
gjennem Slesvig til Rendsborg i Hol- 
stein, hvor de ankom om Aftenen d. 
2den Februar. Den fulgende Dags 
Morgen fortsatte de Reisen med Jærn- 
banen til Altona, hvor de bleve mod- 
tagne af Ældste George P. Dykes, der, 
efter at have opvartet dem med Mid- 
dagsmad, ftfrte dem ombord paa Damp- 
skibet „John Bull", med hvilket de d. 
4de om Morgenen begyndte deres Rejse 
over NordsCen. After en heldig Sej- 
lads ankom de den røgende Dags 
Aften til London. Her traf de efter 
en hel Del Besvær Ældste Jacob Gates, 
som præsiderede over Londons Konfe- 
rence og til hvem de medbragte et An- 
befalingsbrev fra Erastus Snow. Med 
Undtagelse af Rasmus Petersen, som 
maatte tove en Dagstid i London for 
at faa Selskabets Rejsegods gjennem 
Toldvæsenet, fortsatte de Dagen efter 
Rejsen med Jærnbanen til Liverpool } 
hvor de nu maatte vente en hel Maaned. 
fordi Skibet, som de skulde have 
været med, allerede var taget afsted. 
Imidlertid ankom Snow fra RjCben- 
havn med 19 andre emigrerende Hel- 
lige o°" i Forening med disse fort- 



130 



Erindringer fra Missionen i Skandinavien. 



satte de Ni Rejsen fra Liverpool med 
Skibet „Italy" d. nte Marts. 

TREDIE GENERALKONFERENCE. 

Paa Grund af Erastus Snows fore- 
staaende Bortrejse afholdtes atter en 
Generalkonference i KjØbenhavn d. 
20de, 2 1 de og 22de Februar, i hvilken 
mange vigtige Forretninger udførtes til 
Bedste for de Hellige og Værkets 
fremtidige Udbredelse. John E. Fors- 
gren blev beskikket til at præsidere 
over Missionen efter Snows Bortrejse. 
P. O. Hansen og H. P. Jensen valgtes 
til hans Raadgivere. Betydningen af 
og Hensigten med det vedvarende 
Emigrationsfond, som var bleven paa- 
begyndt hjemme i Zion og hvoraf en 
Gren ligeledes var oprettet i Eng- 
land, forelagdes Konferencen, og det 
blev enstemmigt vedtaget ogsaa at op- 
rette en Gren af nævnte Fond i 
Skandinavien til Hjælp for de Fattiges 
Udfrielse. Som en Begyndelse dertil 
tegnedes strax et Beløb af omtrent 450 
Rigsdaler, og Instruxer ble ve givne om 
ligeledes at forelægge denne Sag for 
Medlemmerne i de andre Grene. Det 
blev ogsaa vedtaget at affatte en An- 
søgning til Kongen og Ministeriet om 
Oprejsning for de Forfølgelser og 
Mishandlinger, som de Hellige fol- 
deres Religions Skyld havde været 
udsatte for i forskjellige Dele af Lan- 
det, og Brødrene H. P. Jensen, J. 
H. Christensen og Alexander Weihe 
beskikkedes til en Komite til at af- 
fatte samme. De Hellige havde tid- 
ligere gjentagne Gange ansøgt de min- 
dre Authoriteter om Oprejsning og 
Beskyttelse, men man havde altid laant 
dem et døvt Ore. Det vil erindres, 
at Religionsfriheden havde allerede 
været givet Folket nogle Aar, ifølge 
Grundloven af 5te Juni 1849, °S Mis- 
sionærerne havde saaledes fuldkom- 
men Ret til at prædike og døbe. Det 
var kun Folkets Snæverhjærtethed og 
Uvidenhed samt de Gejstliges Ind- 
flydelse, der var Aarsag til de mange 
grusomme Forfølgelser, som de Hel- 
lige vare udsatte for. Flere Brødre 
bleve i samme Konference kaldede 
til at gaa til nye Arbejdsmarker. 



Iblandt disse bleve A. W. Winberg, 
Nils Kapson og Ola Nilson beskik- 
kede til at begynde en Missionsvirk- 
somhed i Sverige. H. P. Jenso'n blev 
ordineret til Højpræst og kaldet til 
at gaa til Norge for at organisere 
Kirken dersteds, da nogle Faa allere- 
de være døbte der i Landet. John 
F. F. Dorius ordineredes til Ældste 
og beskikkedes til at gaa som Mis- 
sionær til Aalborg Konference. 

Forøvrigt gav Broder Snow ypper- 
lige Undervisninger og Lærdomme til 
de forsamlede Hellige, som han nu 
var i Færd med at skulle forlade. 
Idet han talte om Ansøgningen til 
Kongen sagde han, at han Ønskede, 
at Brodrene skulde prædike, skrive 
og trykke i Blade og Aviser saa me- 
get som muligt, saa at de Helliges 
Lidelser og Forurettelser kunde blive 
bekjendte for Kongen og Rigsdagen 
samt det ganske Folk. " Skulle vi 
do," sagde han, ,,da lad os ikke dø i 
en Vraa, men saaledes, at Alle kunne 
vide, at vi lide Uret og do uskyldigt' 1 • 
Der fandtes nu omtrent 600 Medlem- 
mer af Kirken i Danmark foruden 
nogle faa i Norge og Sverige samt 
paa Island. Over 700 vare blevne 
døbte ialt siden Evangeliet forst brag- 
tes til Landet, og 26 Personer, ibe- 
regnet de 17, som Forsgren havde 
dobt i Sverige, vare rejste til Amerika. 

Denne Konference afholdtes i en 
lejet Sal i Hotel du Nord. 

AFSKEDSFEST. 

Omtrent 300 Hellige og mange af 
deres Venner forsamledes d. 24de Febr. 
i den store Sal i Hotel du Nord for 
at deltage af et Kjærlighedsmaaltid, 
der var bleven beredt i Anledning af 
Erastus Snows Hjemrejse. Efter at 
man havde gjort sig tilgode med en 
ypperlig Middagsmad og ryddet Bor- 
dene tilside, blev Eftermiddagen og 
Aftenen benyttet til at synge Fryde- 
sange og holde korte men kraftige 
Taler samt til andre for Lejligheden 
passende Fornøjelser. Salen var smag- 
fuldt dekoreret, og ved dens Øverste 
Ende var der anbragt en stor Krans 
af Evighedsblomster, hvori Joseph og 



Erindringer fra Missionen i Skandinavien. 



131 



Hyrum Smiths Billeder vare ophængte 
tilligemed Portræter af de amerikanske 
Ældster, som havde bragt Evangeliet 
til Landet. Ovenover havde man op- 
stillet liere Bannere med passende 
Valgsprog, iblandt hvilke et med Paa- 
skriften „Zions Love" tog sig særdeles 
godt ud. Snow skriver endvidere an- 
gaaende denne Fest: 

„Den hele Affære syntes at være 
et frivilligt og naturligt Udbrud af 
deres (de Helliges) Hjærters Følelser, 
da de selv havde undfanget Planen 
til det Hele. Aftenens Forhandlinger 
vare i Sandhed rtfrende, og foTend 
den Tid havde jeg næppe fattet Dyb- 
den af de Helliges Hengivenhed for 
mig. Medens jeg lyttede til Bro- 
drenes inderlige Bemærkninger om 
deres Kjærlighed og gode Onsker for 
mig, samt i mit stille Sind sammen- 
lignede Scenen foran mig med min 
Stilling, da jeg tyve Maaneder i For- 
vejen som en Fremmed og En, der var 
ubekjendt med Landets Sprog, ankom 
iblandt dem, folte jeg mig tilvisse rige- 
lig betalt for al den Moje, Ængstelse 
og Opofrelse, som havde fulgt min 
Missionsvirksomhed i Danmark." 

Ogsaa de Hellige glædede dem 
overordentlig ved denne Lejlighed, og 
fiere af dem bemærkede, at det var 
den lykkeligste Dag i hele deres Liv, 
uagtet de vare bedrovede over, at Bro- 
der Snow nu skulde forlade dem. 

Til yderligere Bevis for den store 
Agtelse og Kjærlighed, som de danske 
Hellige nærede for Erastus Snow, 
ikke alene saa længe han var iblandt 
dem, men ogsaa efter at han var 
bortrejst, anfore vi folgende Linier af 
en Sang, som en af Bredrene forfat- 
tede i Anledning af John E. Forsgrens 
Rejse den folgende Vinter: 
Farvel og hils Erastus, 

En Stjerne blandt de Tolv, 
Hans Navn skal evig agtes 

Blandt Nordens ædle Folk. 
Maa Gud hans Gjerning krone 

Med Frugt i Tusindtal — 
Og sidst hos Lammet trone 
I Zions Tempelhal. 

PAGTENS BOG OSV. 

Strax for Broder Snows Afrejse ud- 



kom Pagtens Bog fra Trykken i 
det danske Sprog. Den blev tildels 
oversat fra Engelsk af den samme 
Madame Mathiesen, som havde hjul- 
pet til med Oversættelsen af Mor- 
mons Bog. Hun havde dog forinden 
forladt Kjobenhavn og var rejst til 
Slesvig, hvor hun udforte det meste 
af Arbejdet. Der fra sendte hun sit 
Manuskript til Broder Snow i Kjo- 
benhavn. Forend hendes Oversættelse 
blev sendt til Pressen blev den imid- 
lertid nOjagtig gjennemset og revide- 
reret af Erastus Snow og P. O. Han- 
sen. Den forste danske Udgave af 
Bogen, der, saavidt vides, bestod af 
iooo Exemplarer, indeholdt ikke Fore- 
læsningerne over Troen. Siden er 
der udkommen fire andre Udgaver. 
Omtrent samtidig med Pagtens Bog 
udkom en forstorret Udgave af Sal- 
mebogen, og ligeledes en svensk Skrift, 
betitlet „En Rost fran Landet Zion", 
der indeholdt en kortfattet Beretning 
om Kirkens Oprettelse, Fremgang og 
daværende Tilstand, samt en kort 
Fremstilling af de Sidste-Dages Hel- 
liges Tro og Lærdomme. Af dette 
lille interessante Værk, der bestaar af 
50 Sider i oktav Format, er der se- 
nere udkommet fiere Udgaver. Foru- 
den Sandheds-Rosten havde Snow 
ogsaa ladet fiere andre Smaaskrifter 
oversætte. Iblandt disse kunne nævnes 
„Mærkværdige Syner", „Guddommelig 
Myndighed" (Fuldmagt) og Kirkens 
Troesartikler, foruden sex Numre af 
„Skandinaviens Stjerne". For sin Af- 
rejse skrev han folgende korte Epi- 
stel, som blev trykt i Stjernen: 

„Til alle de Hellige i Skandinavien 
og alle Stjernens Læsere. 

Kjære Brodre og Venner! Med 
dette Numer ophfirer mine Pligter som 
Redaktor og mit direkte Arbejde i 
dette Land, men min Bekymring for 
Eder vil ikke ophore her. Jeg beder 
min himmelske Fader og mine Bro- 
dre om Tilgivelse for hvad Fejl jeg 
maa have begaaet i mine Pligters Ud- 
forelse. Hele min Hensigt har været 
at ære Gud og gavne mine Medmen- 
nesker. 



132 



Erindringer fra Missionen i Skandinavien. 



Jeg overlader Eder til Ældste John 
E. Forsgrens Præsidium og Stjernens 
Bestyrelse til Ældste P. O. Hansen 
og P. Lorenzen, og alt mit Tilgode- 
havende samt alle Ordre paa trykte 
Sager skulle for Fremtiden tilstiles 
P. O. Hansen, Kompagnistræde Nr. 
54, 4de Sal. 

Mine Elskelige! Aflader ikke at 
bede for disse Herrens Tjenere, saa 
at Visdommens og Aabenbarelsens 
Aand maa være overfledig hos dem 
til Eders Gavn. Giver noje Agt paa 
alle deres Raad, Formaninger og Un- 
dervisninger, som ere satte over Eder 
i Herren. Fordobler Eders Flid i at 
udsprede Stjernen og alle andre Sa- 
ger, som jeg har ladet trykke iblandt 
Eder, saa vil Pierren Eders Gud lade 
Eders Lys skinne midt i M Orket og 
give Eder megen Frugt af Eders Ar- 
bejde. Glæder Eder altid. Beder 
uden Afladelse, og giver Taksigelse 
for Alt. Og maa den almægtige Guds 
Velsignelse hvile over Eder formedelst 
vor Herre Jesus Kristus. Amen. 

Erastus Suow." 

EN STÆRK GRUNDVOLD LAGT. 

Endnu ville vi gjOre folgende Ud- 
tog af Snows sidste Skrivelse til Ud- 
giveren af ,,Millennial Star" angaa- 
ende Missionen i Danmark. Brevet 
blev skrevet i England, efter at han 
havde begivet sig paa Hjemrejsen: 

.,1 LObet af mine sidste sex Maa- 
neders Virksomhed i Danmark har 
Herrens Gjerning dersteds antaget en 
mere organiseret og fast Skikkelse, 
samt har udstrakt sin Indflydelse og 
Magt mere end Tilfældet har været i 
hele den foregaaende Tid, siden vi 
forst begyndte at prædike der i Lan- 
det. De unge Ældster og Arbejdere i 
Vingaarden have modtaget Undervis- 
ninger og erhvervet sig Erfaring af en 
saadan Slags, at Udsigterne ere gode 
for Værkets videre Udbredelse og for 
at Bygningen vil rejse sig paa den 
lagte Grundvold. Formedelst den 
Helligaands Gave har Værket naaet 
sit nærværende Standpunkt trods Præ- 
steskabets forenede og heftige Mod- 
stand og næsten hele Landets Indfly- 



delse. I KjObenhavn saa vel som paa 
andre Steder i Landet har Sagen net- 
op tiltrukket sig den tænkende Klasses 
Opmærksomhed ved Præsternes Ond- 
skab og Pøbelens skrækkelige Forføl- 
gelser, indtil de Hellige gradvis have 
hævet sig fra en uanselig Stilling, saaledes 
at de nu benytte en af de storste og 
mest populære Forsamlingslokaler i 
Staden, for en Udgft af omtrent 500 
Rigsdaler om Aaret. * * * 

Forfolgelse er bleven saa almindelig 
og Embedsmænd og Politi ere saa 
dove og ligegyldige for de Helliges 
B6nner, at Ældsterne, som nu rejse 
omkring for at prædike Evangeliet, 
maa tage Livet i deres Haand og 
trodse Pobel og Mishandling, alene 
stolende paa Pierrens Arm for deres 
Beskyttelse. * * * 

Formedelst Herrens Forjættelser har 
jeg selv ingen personlig Overiast lidt, 
uagtet jeg flere Gange har svævet i 
den sttirste Fare. De indftidte Br6dre 
have lidt mest, men midt i deres 
Trængsler have de været fyldte med 
Glæde og den Helligaand, og enhver 
Scene har bragt Venner og Troende 
til vor Fane." 

ERASTUS SNOWS HJEMREJSE. 

Den 4de Marts forlod Erastus 
Snow Kjebenhavn for at vende tilbage 
til sit Hjem i Dalene. Han var led- 
saget af 19 emigrerende Hellige, nem- 
lig Ole U. C. Monster med Hustru 
og et Barn, Chr. Råven med Hustru 
og tre BCrn samt Augusta Dorius, 
Carl Jorgensen, Secilie Jtfrgensen og 
Johanne Andersen, alle fra Kjoben- 
havn, Niels Jensen med Hustru og 
et Barn samt Ferdinand F. Hansen 
og Frederik Petersen fra Hirscholm, 
og Hans Hansen og Bertha S. Han- 
sen fra Birkered, Sjælland. Det lille 
Selskab rejste med Dampskibet „Sles- 
vig" til Kiel, hvor fra det tog med 
Jærnbanen til Altona, og videre med 
Dampskibet „Victoria«' fra Hamborg 
til Hull. Der fra fortsattes Rejsen 
med Jærnbanen til Liverpool, hvor 
til de ankom d. 8de og hvor de 
stodte sammen med de ni Personer, 
som havde forladt Kjebenhavn d. 31te 



Erindringer fra Missionen i Skandinavien. 



1£ 



Januar. De 28 Hellige fra Skandina- 
vien forlode Liverpool med Skibet 
„Italy" d. 11te Marts, og ankom til 
New Orleans d. 10te Maj. Erastus 
Snow forblev i England et Par Maa- 
neder for at varetage adskillige For- 
retninger, i hvilket Tidsrum han og- 
saa overværede et specielt Raad af 
Præstedommet i de britiske Konfe- 
rencer, som blev afholdt i London d. 
6te, 7de, 8de og 9de April. Den 8de 
Maj forlod han tilligemed Franklin D. 
Richards* Liverpool med Dampskibet 
,,Africa" og ankom til New York d. 
20de s. M. Fra nævnte Stad fortsatte 
de Rejsen med Jærnbane og andre 
Befordringsmidler til Kanesville (det 
nuværende Council Bluffs), hvor Snow 
atter stodte sammen med sit lille 
skandinaviske Selskab, der med Damp- 
baade op ad Mississippi-og Missouri- 
Floden var naaet der til fra New Or- 
leans. Ftfrst i Juli Maaned tiltraadte 
Skandinaverne Rejsen over Sletterne 
med Oxer og Vogne i Forening med 
et stflrre Antal engelske Emigranter, 
under Ledelse of Kaptejn Eli B. Kel- 
sey, og efter en temmelig heldig Rejse 
gjennem Orkenen ankom Selskabet til 
Salt Lake City i god Behold d. 16de 
Oktober 1852. Erastus Snow, som til- 
ligemed andre hjemvendende Missio- 
nærer afrejste fra Kanesville omtrent 
midt i Juli Maaned og gik forbi Kel- 
seys Kompagni et godt Stykke Vej ude 
paa Sletterne, ankom i Forening med 
John Taylor, Ezra T. Benson, Frank- 
lin D. Richards, J. M. Grant og An- 
dre til Salt Lake City d. 20de Au- 
gust 1852. 

en ansøgning til rigsdagen. 

I Overensstemmelse med den i 
Februar-Konferencen tagne Beslutning 
blev folgende Andragende, der fik 850 
Underskrifter, indsendt til Rigsdagen: 

„Som Danmarks tro Undersaatter 
henvende vi os allerunderdanigst, med 
kjærlig Tillid, til vor hftjtelskede Konge 
og hans ædle Raad i Rigsdagen. 
Som en Komite for de Sidste- Dages 
Hellige og undertegnede Undersaatter 
bede vi om Bonhfirelse i røgende An- 
dragende: At vore Personer, Gods 



og Ejendom maa blive beskyttet under 
vor Gudsdyrkelse, ifolge den Frihed, 
som Grundlovens Paragraf 80 og 81 
tilsiger os : 

Efter at vi i mange Aar have 
sukket med Længsel efter den Frihed 
i Gudsdyrkelse, med hvilken vor Gud 
og Skaber har sat Mennesket i Ver- 
den, have vi nu ved vor kjære Lands- 
fader Kong Frederik den ydes og 
hans ædle Raads fælles Virksomhed 
erholdt denne Velsignelse, som vi 
med stor Glæde og Taknemmelighed 
modtoge; og det smerter os nu, at vi 
skulle ntfdsages til at besvære vor 
heje og agtbare Regjering med fol- 
gende sørgelige Tidender om hvad 
der i det sidste Aar hyppigt har væ- 
ret udfivet paa forskjellige Steder i 
Landet, idet mange voldsomme, mor- 
deriske og barbariske Mishandlinger 
ere foretagne mod et Folk, der ikke 
har gjort sig skyldig i nogen Lovs 
Overtrædelse; men kun har havt til 
Hensigt at ære vor Gud samt opholde 
Kongens Regjering og gode Love, 
ifolge vor Herres Jesu Kristi Lær- 
domme i det nye Testamente med al 
Sædelighed og Orden. 

Paa. Grund af flere forskjellige Op- 
tOjer og Overfald ved vor Gudsdyr- 
kelse i Aalborg, hvorom man forgjæves 
har henvendt sig til vedkommende 
Politimester Johnson dersteds om 
Beskyttelse, steg disse Optejer d. 22de 
Juni forrige Aar i den Grad, at 
mange Personer af begge Kjfin bleve 
paa det Grueligste mishandlede, et 
lejet Forsamlingslokale aldeles de- 
moleret og Alt, hvad deri fandtes af 
MBbler, Effekter osv., odelagt. Som et 
Bevis paa Voldsomheden kan be- 
mærkes, at to af Retten udnævnte 
Mænd vurderede alene Bygningens Be- 
skadigelse til omtrent 56 Rigsdaler. 
Dette forfærdelige Optoj foregik tæt 
ved ovennævnte Politimesters Bolig, 
uden at der fra Politimesterens Side 
foretoges Noget, uagtet han blev op- 
fordret dertil. Forst efter agtede Bor- 
geres bestemte Opfordring foranstalte- 
des Hjælp ved Betjente og Militæret, 
som allarmeredes ved Generalmarsch, 
og da gjorde Ende paa denne Nats 



134 



Erindringer fra Missionen i Skandinavien. 



sorgelige Begivenhed; men Optøjerne 
gjentoges de ftflgende otte og ni Af- 
tener i den Grad, at de fleste Med- 
lemmer af de Sidste-Dages Helliges 
Samfund i Aalborg og Norre-Sundby 
bleve personlig mishandlede og deres 
Ejendomme Odelagte, idet Dore, Vin- 
duer med Sprodser og Karme osv. 
blive odelagte midt under Politiets Op- 
syn. En Klage med fuldstændig Beret- 
ning blev i denne Anledning ved en 
Komite tilstilet Justitsministeren i Juli 
i 85 1, uden at man kjender noget Re- 
sultat deraf endnu; Ingen er bleven sin 
Skade erstattet; ej heller kjender 
man, at nogen af Forbryderne er 
bleven afstraffet; og siden den Tid 
er Intet foretaget, hverken der eller 
paa andre Steder, til Beskyttelse mod 
lignende forfærdelige Optojer. 

Dette sorgelige Exempel blev ftirst 
efterlignet paa Bornholm, hvor flere 
Personer til forskjellige Tider ere 
blevne meget mishandlede og efterladte 
som halvdflde Martyrer. Ligeledes 
bleve deres Ejendomme beskadigede 
og odelagte. Som et Exempel kan 
anfdres, at en fattig Fiskers Baad 
blev dersteds lfisnet af Pobelen og 
overladt til Bfilgerne, hvori den for- 
svandt, og Manden led derved et Tab 
af omtrent 30 Rigsdaler. 

Senere gjentoges disse Forfolgelser 
paa forskjellige Steder i Jylland. I 
Bastholm, pr. Hjorring, bleve forny- 
lig to Personer blodigt mishandlede, 
to Andres Ejendomme odelagte, saa 
at man til Slutning endog nedre ve 
Væggene. Paa andre Steder ere 
mange Personer under deres Guds- 
dyrkelse blevne stenede, slagne med 
Knipler, skudte efter med Geværer, 
slagne i Hovedet med Geværkolber 
og derefter forladte i en bevidstlos 
Tilstand. Paa Falster ere nylig Vold- 
somheder blevne foretagne, hvorved 
især en Person paa en grusom Mar- 
tyrmaade er bleven mishandlet, idet 
man aldeles sønderrev hans Klæder 
og bibragte ham mange Saar, hvor- 
ved han led et stort Blodtab og 
maatte bringes under Lægebehandling. 
Under disse Begivenheder var Sog- 
nets Præst nærværende, hvis hele 



Virksomhed bestod i at tale imod de 
lidende og overfaldne Personer. Og- 
saa Husets Ejer led under denne Af- 
fære betydelig Skade paa sine Ejen- 
dele. Lignende Optojer bleve senere 
fortsatte paa forskjellige Steder, hvor- 
ved flere Ejendomme ere blevne be- 
skadigede. I Brondbytfster paa Sjæl- 
land er ligeledes Voldsomheder ud- 
fivet mod 12 Personer af begge /Kjon 
under deres Forsamling til Gudsdyr- 
kelse, idet de bleve overfaldne af en 
Pttbelhob, stenede, pryglede med Stok- 
ke, kastede til Jorden, sparkede og 
overfiste med Snavs, deres Klæder 
revne i Stykker, og saaledes mis- 
handlede, at man næppe kunde gjen- 
kjende deres Personer. En Klage 
blev i Anledning deraf tilstilet ved- 
kommende Birkedommer, som kun 
dertil ytrede, at han vilde yde de Mis- 
handlede saa lidt Assistance eller Ret 
som muligt. Dette Lfifte har han des- 
værre ogsaa opfyldt, da ikke en ene- 
ste af de paagjældende Personer er 
bleven afstraffet eller noget Resultat af 
Sagen kjendes. 

Ligeledes har mange Optojer fundet 
Sted paa Kristianshavn, hvor flere 
Personer ere blevne mishandlede, 
Dflre indsprængte, Vinduer ituslagne 
og Mfibler Odelagte. 

Paa Kristianshavn blev for kort Tid 
siden en Forsamling overfaldet under 
Gudstjenesten, og flere Personer bleve 
meget mishandlede med Spark og 
Slag. Politiassistenten blev opfordret 
til et yde Assistance, hvilket da og- 
saa skete ved to Betjente, der und- 
drog sig fra at give de Lidende til- 
strækkelig Bistand. Desaarsag fik 
flere Personer deres Ansigter saa ilde 
tilredte, at de ikke kunde se med 
Ojnene. Mange lignende sdrgelige 
Begivenheder have fundet Sted, hvil- 
ket vil være for vidtldftigt at om- 
handle her, men vi henlede vor ærede 
Rigsdags Opmærksomhed til medføl- 
gende Maanedsskrift, Side 60 og!|8o. :| - 

Paa Grund af, at der i Forbindelse 
med disse forskjellige Mishandlinger 
ikke er givet den Ret eller Beskyt- 

* 2 Expl. af „Skandinaviens Stjerne". 



Erindringer fra Missionen i Skandinavien. 



135 



telse, som Grundloven- tilsiger os, og 
for saa vidt man kjender har Ingen 
nogetsteds faaet den mindste Erstat- 
ning for lidt Tab, ej heller er nogen 
af de forbryderske Personer bleven 
afstraffet, men derimod ere de Liden- 
de, som have fremfort deres Klage^ 
i flere Tilfælde blevne tiltalte og be- 
handlede som om de vare de Skyldige, 
og det synes som om vedkommende 
Embedsmænd kun have kastet et Dække 
over Forbrydernes Misgjerninger, des- 
aarsag henvende vi os som Danmarks 
retskafne og trofaste Undersaatter al- 
lerunderdanigst til vor Konge og agt- 
bare Rigsdag, i Tillid om at blive 
bonhflrte, saa at vore Personer, Gods 
og Ejendele maa vorde beskyttede i 
vor Gudsdyrkelse efter den Frihed, 
som Grundloven tilsiger os. I Haab 
om, at der snarest muligt maa fore- 
tages Noget til Forebyggelse mod 
slige Voldsomheder i Fremtiden, og 
bestemte Love i dette Ojemed blive 
foranstaltede, tegne vi os som Hans 
Majestæts allerunderdanigste Under- 
saatter. 

Kjobenhavn, d. 15de Marts 1852." 
(Herefter fulgte 850 Navne.) 
Flere af Rigsdagens Medlemmer 
lovede at ville tage sig af de Helli- 
ges Sag, men da Rigsdagen strax 
efter adskiltes, fik man ikke Tid til 
at drOfte den. De Hellige fik altsaa 
ingen Oprejsning for hvad de havde 
lidt. Ej heller blev der taget Forholds- 
regler for deres fremtidige Beskyt- 
telse. 

EN GREN AF KIRKEN PAA FYEN. 

1 6de Marts. Den forste Gren af 
Kirken paa Fyen blev af Præst Jens 
Hansen oprettet under Navn af Trfis- 
trup-Korups Gren. (Se dette Blads 
Nr 8, Side 122 og 123.) 

EN GREN OPRETTES PAA SALLING. 

Ældste Chr. Christiansen kom fra 
Aalborg til Salling i Slutningen af 
Aaret 1851 og begyndte at forkynde 
Evangeliet. (Se dette Blads Nr. 3, 
Side 40 og 41.) Den F6rste, som han 
ddbte, var Karen Pedersen HSstgaard, 
hvis Stfn Frederik Jensen Holst var 



kommen til Egnen en kort Tid i For- 
vejen efter selv at være bleven d«bt 
i Kjobenhavn. Den 12te Febr. 1852 
blev Niels C. Christiansen og Hustru 
i Skive indlemmede i Menigheden 
ved Daab af Ældste Christiansen, der 
ogsaa strax efter dobte sine Forældre 
og flere af sine kjcdelige Søskende 
samt mange Andre. Omtrent midt i 
April Maaned havde han saaledes 
døbt ialt omtrent 25 Personer i Skive 
og Omegn, med hvilke han d. 18de 
April organiserede en Gren af 
Kirken. Han ordinerede sin Broder 
Niels C. til Præst og beskikkede ham 
til Forstander for Grenen. Efter der- 
paa at have døbt nogle Flere rejste 
han tilbage til Aalborg for at und- 
gaa Pøbelens Efterstræbelser. Strax 
efter Grenens Oprettelse opstod en 
grusom Forfølgelse mod de Hellige i 
Skive. Broder N. C. Christiansens 
Vinduer blive saaledes flere Gange 
ituslagne, og tilsidst maatte ogsaa han 
tage sin Familie midt om Natten og 
forlade Byen for at frelse sit Liv. 
Flere andre af Kirkens Medlemmer 
maatte ligeledes forlade deres Hjem 
paa Grund af Forfølgelsen og rejse 
til Aalborg. Saa ophidset var Folket, 
at Christiansen ikke kunde vise sig 
paa Gaden uden at blive overfaldet 
eller faa Snavs og Stene i Hovedet. 
En Broder Frentze led ogsaa meget. 
Hans Vinduer bleve flere Gange itu- 
slagne, og det gik saa vidt, at Poli- 
tiet maatte ansætte en Vagt ved hans 
Hus om Natten. Imidlertid ankom 
Brødrene John F. F. Dorius, A. An- 
dersen og N. Milkjær som Missionæ- 
rer til Salling og begyndte at afholde 
Forsamlinger. Dette forbitrede Folket 
endnu mere, og man skred strax til 
at lægge voldsom Haand paa dem. 
En Forsamling var bestemt i Dom- 
merby til d. 31te Maj om Aftenen, og 
for at naa Stedet maatte Missionæ- 
rerne og flere af de Hellige samt no- 
gle Venner gaa igjennem KjØbstaden 
Skive, men et kort Stykke Vej paa 
den anden Side af Byen bleve de 
indhentede og overfaldne af en PØ- 
belhob, der anførtes af en vis Hatte- 
mager Borup. (Fortsættes.) 



136 



Redaktion skemærkninger. 



^ 




#AjI 



I 



Et Maanedsskrift. 



ANDREW JENSON, 



Redaktør og Udgiver, 



SUBSKKIPTIONSPEIS: 

En Dollar og fem og tyve Cents om Aarct 

i Forskud. 

Enkelte Numre ti Cents. 



Salt Lake City, September 1882. 

VORT BLADS FREMTID. 
Da vi netop er kommen tilbage fra 
et behageligt Besøg til de Helliges 
Settlementer i det nordlige Utah og 
sydlige Idaho, anse vi Lejligheden for 
passende til at udtrykke vor Tak- 
nemmelighed til de Mange, som baade 
paa denne og vore tidligere Rundrejser 
i Morgentsjernens Interesser have 
gjort os godt, samt have paa forskjel- 
lige Maader ydet os deres Hjælp og 
Indflydelse for Bladets Udbredelse. 
Formedelst den Understøttelse og Op- 
muntring, vi saaledes har nydt, i Sær- 
deleshed af vore ledende Mænd, har 
vi været usædvanlig heldig med Hen- 
syn til at samle Abonnenter, da nem- 
lig de allerfleste af vore skandinaviske 
BrOdre og Søstre, som vi har besøgt, 
have forstaaet Hensigten og Meningen 
med vort Foretagende og handlet i 
Overenstemmelse dermed. Desaarsag 
er vort Abonnentantal voxet indtil det 
lille Oplag af 2000 Expl., som vi 
lade trykke af iste Aargang, næsten 
allerede har fundet Afsættelse, og 
Udsigterne til at kunne foretage bety- 
delige Forbedringer med Hensyn til 
2den Aargangs Udstyr, ere saaledes 
meget lovende. Dersom vi i Løbet af 
næste Vinter kan bringe Abonnenter- 
nes Antal op til 3000, hvilket burde 
være en let Sag iblandt de omtrent 
30,000 i disse Bjærge værende Skan- 
dinavere, saa vil vi næste Aar, uden 
at forhøje Subskriptionsprisen, blive i 
Stand til at lade et Ark af Kirkens 
Historie udkomme med hvert andet 
Nuraer af Bladet, som da ogsaa vil 



blive indsluttet i et net Omslag. Og 
naar vi bliver færdig med Kirkens Hi- 
storie, der antagelig vil komme til at 
udgjøre omtrent 16 Ark, har vi til Hen- 
sigt at forstørre selve Maanedsskriftet 
saaledes, at hvert Numer vil indeholde 
32 Sider i Stedet for 16. Ligeledes vil 
vi begynde en Række Illustrationer. 
Enighed gjor stærk. Alt hvad der 
behøves for at kunne faa et godt og 
billigt Blad er en Forening af Kræfter 
omkring et og samme literære Fore- 
tagende. Og dersom alle de Sidste- 
Dages Hellige i disse Bjærges Dale 
ville understøtte deres BiØdre, som 
nu arbejde med Nidkjærked og Tro- 
fasthed for Folkets Bedste og Oplys- 
ning, ved at holde deres Blade, ville 
de allerfleste fremmede Aviser og 
Tidsskrifter, som for Tiden cirkulere 
saa frit iblandt os, og hvis Redak. 
torere og Udgivere næsten alle have 
Plads 1 vore bitreste Fjenders Ræk- 
ker, blive aldeles overflødige. I Ste- 
det for at berige dem, som have 
gjort det til deres Hovedopgave at 
stride mod Guds Værk og berøve os 
vore politiske Rettigheder', burde de 
Hellige visselig bistaa dem, som ar- 
bejde for vort Vel, som ere vore 
Venner og hvis tidligere Liv og Gjer- 
ninger overflødigen har vist, at de 
ere paa Sandhedens og Retfærdighe- 
dens Side. Morgenstjernen har des- 
uden en saare vigtig Mission at ud- 
fore. Nødvendigheden af at bringe 
for Dagens Lys saadanne Beretninger, 
som den indeholder, maa være indly- 
sende for enhver rettænkende Mand 
og Kvinde, thi bleve ikke disse Ting 
nu opsamlede og offentliggjorte, vilde 
de fleste af dem for altid gaa tabte 
for Efterslægten, og vore Born vilde 
i mange Tilfælde forblive i næsten 
total Uvidenhed om hvad det kostede 
deres Fædre og Modre i Begyndelsen 
at annamme ' og forkynde Fylden af 
Jesu Kristi Evangelium i denne sidste 
Uddeling. Guds Rige vil tilsidst tri- 
umfere over alle dets Fjender og de 
Hellige blive befriede fra de Ugude- 
liges trykkende Aag, og naar den Tid 
kommer — og den er ikke langt borte 
— vil Erindringen om vore Prøvelses 



Uddrag af Erastus Sxows Dagbog. 



137 



Dage uden Tvivl blive af stor Be- 
tydning, og allerede nu, efter omtrent 
30 Aars ForlOb, opvækker Læsningen 
om Kirkens tidligere Dages Begiven- 
heder i Skandinavien kjære og inte- 
ressante Minder i mange af vore be- 
dagede Stfskendes Bryst og fylder 
dem med nyt Mod, samt grundfæster 
en Attraa i de Yngres Hjærter til at 
røge deres værdige Forældres Exem- 
pel og hellige dem til Kampen for 
den samme Sag, som deres Fædre og 
Modre have kæmpet, lidt, blodt og 



ved nogle Tilfælde doet for. Derfor, 
i Betragtning af vort Blads betyd- 
ningsfulde Formaal, bede vi alle dets 
Læsere, som have Naboer, der endnu 
ikke holde samme, at gjore disse be- 
kjendte med dets Indhold og Opgave, 
samt paa det Venligste indbyde dem 
til at forene sig med os. Derved 
vil vi kunne gjennemfore hvad vi 
ovenfor har hentydet til, og saaledes 
gjore Morgenstjernen til det smuk- 
keste, bedste og billigste Blad af sit 
Slags i hele Amerika. 



UDDRAG AF ERASTUS SNOWS DAGBOG. 
(Fortsat fra Side 94.) 



Jeg gik strax til „Millennial Star £C s 
Kontor og n5d en venlig Modtagelse 
af Broder Orson Pratts Familie og 
Broder Eli B. Kelsey samt Franklin 
D. Richards, Joseph Toronto og P. 
O. Hansen, som vare ankomme fra 
New Orleans. De andre Brodre, som 
ankom tilligemed dem, havde forladt 
Liverpool nogle Dage i Forvejen for 
at begive sig til deres forskjellige Ar- 
bejdsmarker. 

Den 1 8de April ankom Lorenzo 
Snow med et Paketskib fra New 
York, hvilken Stad han forlod d 26de 
Marts, men han havde Intet hort fra 
John Taylor eller de andre Brodre, 
som rejste gjennem Staterne paa deres 
Vej til Europa. Ej heller havde de 
hort Noget fra mig siden vi forlode 
hverandre i Washington, uagtet jeg 
havde skrevet to Gange. Den 19de 
ankom Ældsterne Forsgren og Church 
med et Paketskib fra New York. De 
havde forladt nævnte Stad d. iste 
April, efter forgjæves at have ventet 
der nogle Dage paa Lorenzo. Vi op- 
dagede nu, at vi alle havde forladt 
Amerika omtrent paa en og samme 
Tid, uden at vide nogen Besked om 
hverandre, uagtet det var vor Be- 
stemmelse at have afsejlet tilsam- 
men. 

Den 20de sendte Lorenzo Snow. 
Franklin D. Richards og jeg en Be- 



retning til Kirkens Forste Præsident- 
skab. Vi modte med et stort Antal af 
de Hellige i Liverpool om Sondagen 
(cl. 2 1 de) og tilbragte den røgende 
Uge paa en meget behagelig Maade 
med at prædike og besoge de Hel- 
lige i Liverpool og Birkenhead. * * 

Lordag d. 27de rejste jeg og Bro- 
der Lorenzo til Manchester. Broder 
P. O. Hansen var bleven sendt til 
Skotland for at arbejde dersteds under 
Ældste Clements Præsidium indtil han 
fik nærmere Ordre fra mig. * * * 

Fra Manchester rejste jeg til Brad- 
ford, hvor Ældsterne James Marsden 
og Geo. P. Dykes arbejdede. Jeg 
havde raadfort mig med Orson Pratt, 
da jeg traf sammen med ham i Bos- 
ton, og ligeledes med Brodrene Lo- 
renzo Snow og Franklin D. Richards 
angaaende det Hensigtsmæssige i at 
tage Ældste Dykes med mig til Dan- 
mark. Da jeg nu traf sammen med 
ham og jeg havde samtalt en Tid med 
ham, besluttede jeg at gjore det, hvor- 
for han strax begyndte at gjore For- 
beredelser for at rejse med mig. 

Jeg bestigte Grenene i Leeds, Brad- 
ford og ldle * * * og senere 
Preston Konference; hvor Geo. D. 
Watt præsiderede. Den 8de Maj præ- 
dikede jeg i den gamle „Cock Pit", 
hvor Ældsterne Heber C. Kimball og 
Orson Hyde holdt Fortsamlinger, da 



Uddrag af Erastus Snows Dagbog. 



de forst bragte Evangeliets Fylde til 
Storbritannien. * * * 

Fredag d. iode Maj begav jeg mig 
paa Rejsen til Edinburg i Skotland. 
men paa Rejsen der til var jeg for- 
samlet med de Hellige i New Castle 
ved Floden Tyne. Ved min Ankomst 
til Edinburg horte jeg, at Broder 
Hansen havde forladt Glasgov og var 
kommen til Edinburg, hvor fra lian 
var rejst til Hull, og siden videre 
med Dampskib til KjObenhavn. 

Jeg tovede i Edinburg fire Dage-, 
prædikede tre Gange og besOgte Sta- 
dens Seværdigheder. Jeg ledsagede 
derpaa Broder Dunn til Dundee og 
Pirth, hvor en udmærket Aand 
gjorde sig gjældende blandt de Hel- 
lige, der glædede sig meget over 
vort Besfig. Fra Pirth rejste jeg til 
Glasgov den storste Stad i Skotland, 
hvor jeg i de Helliges rummelige Sal 
talte til en stor Forsamling af Hel- 
lige, og vi havde en herlig Tid, da 
Herrens Aand i Sandhed var udgydt 
over os. De Hellige gave mig syv- 
Pund Sterling til min Rejse. 

Fra Glasgov rejste jeg tilbage til 
Liverpool, hvor jeg tilbragte nogle 
Dage paa en behagelig Maade, og 
rejste derpaa til London, hvor jeg 
traf sommen med Lorenzo Snow og 
Franklin D. Richards og tilbragte to 
Dage med at besoge de derværende 
20 Grene af Kirken samt med at 
bese Stadens Seværdigheder. Jeg 
overværede ogsaa en stor Konference 
dersteds d. 2den Juni. 

Den fOlgende Uge ankom Ældste 
John Taylor fra New York og fore- 
nede sig med os i London. Vi havde 
altsaa Lejlighed til at tilbringe nogle 
faa Dage i hverandres Selskab fflrend 
vi skulde begive os til vore forskjel- 
lige Arbejdsmarker paa Kontinentet. 

LOrdag d. 8de Juni forlode vi alle 
London for at rejse til vore forskjellige 
Bestemmelsessteder. Broder Dykes 
og jeg rejste med Jærnbanen til Hull, 
hvor vi tilbragte Sabbaten paa en 
meget behagelig Maade iblandt de 
Hellige der paa Stedet. Broder John 
E. Forsgren var allerede der og ven- 
tede for at afsejle i Forening med os« 



Vi gik ombord paa Dampskibet 
,, Victoria", som skulde gaa til Kjo- 
benhavn og St. Petersborg, og afsej- 
lede fra Hull Tirsdag d. ilte Juni 
om Morgenen Kl. 6h 

FOrend jeg forlader Storbritannien 
vil jeg bemærke, at i LObet af de 56 
Dage, som jeg tilbragte i England og 
Skotland, har jeg rejst 1200 Mile, be- 
s6gt mange af de vigtigste Konfe- 
rencer og glædet mig meget over at 
finde Guds Værk i en saa trivelig 
Forfatning, samt se de Hellige nid- 
kjære i gode Gjerninger, og Ældsterne 
fulde af Liv og Aand og udrustede 
med Guds Kraft, thi i Sandhed „de 
Syge helbredes, Djævle udkastes og 
de Fattige elske Evangeliet, som 
bliver prædiket for dem." Antallet af 
de Hellige i Storbritannien er heni- 
mod 30,000. 

Vi havde en behagelig Rejse over 
Nordsoen, sejlede forbi Skagen om 
Torsdagen, passerede Helsingør ved 
Indsejlingen til Oresund Fredag Mor- 
gen og ankom til Kjobenhavn samme 
Dag (d. 14de Juni 1850) Kl. 10 Form. 
Vi havde altsaa tilendebragt den hen- 
imod 800 Mile lange Sorejse paa tre 
Dage og 3J Time. 

(For ikke at gjentage hvad vi tid- 
ligere have skrevet, henvises Læseren 
nu til Erastus Snows Brev til Frank- 
lin D. Richards, hvilket findes i dette 
Blads Nr. 1, begyndende paa Side 1, 
og er paa det Nærmeste kopieret fra 
Dagbogen. Red.) 

Sondag d. 23de Juni ledsagede jeg 
Hr. MOnster paa et Besog til en 
Menighed, han havde i en Landsby 
(Ishoj), omtrent 10 eng. Mile fra KjO- 
benhavn. Han forsklarede sine Troes- 
fæller, hvem jeg var og hvad jeg 
var kommen til Danmark for, idet 
han gav dem en Forklaring om det, 
jeg havde fortalt ham. De syntes at 
blive overordentlig glade derover og 
flokkedes omkring mig som om jeg 
havde været en Engel. Jeg betydede 
dem gjennem Hr. MOnster, der gjorde 
Tjeneste som Tolk, at jeg havde mange 
Ting at fortælle dem, som jeg fra 
Tid til anden vilde forklare for Hr. 
Monster, og saa kunde han undervise 



Uddrag af Erastus Snows Dagbog 



139 



dem derom. Jeg formanede dem til 
at bede, saa at deres Hjærter maatte 
blive beredte til at modtage det. 

I Lobet af den følgende Uge ved- 
bleve vi at besoge Hr. MOnter, Kap- 
tejn Simmensen, Hr. Forward og 
mange af Monsters Disciple samt an- 
dre Familier, thi vi fik snart mange 
Indbydelser og maatte ^besvare mange 
SpOrgsmaal angaaende de besynder- 
lige Tidender, som vi bragte. 

Al den Tid, vi kunde faa tilovers, 
benyttede vi til at studere det danske 
Sprog, thi vi fandt kun meget faa, 
som kunde forstaa Engelsk. Broder 
Hansen blev ved Oveise i Stand til 
at kune tale sit Modersmaal flydende 
samt revidere og rette sin gamle Over- 
sættelse af nogle faa Kapitler i Mor- 
mons Bog, saasom Kristi Prædiken 
til Nephiterne og nogle andre Brud- 
stykker, som vare mest skikkede til 
at læse for Folket. Jeg lod ham og- 
saa oversætte adskillige Aabenbaringer 
og Uddrag af Pagtens Bog til Nytte 
for dem, som troede. * * * 

Den igde Juli var jeg nærværende 
ved Indvielsen af en Præst i Vor 
Frue Kirke, en stor og smuk Bygning, 
der er Danmarks Ære. Ved nævnte 
Lejlighed blev en overmaade stor 
Pragt og Stolthed lagt for Dagen. Kir- 
kens Indre er i Særdeleshed smuk. 
Overskuende Alteret i den tistlige Ende 
staar en Marmorstatue, der forestiller 
Frelseren i Prædikepositur, medens 
der paa begge Sider af Kirkens Hoved- 
skib i lige lang Afstand fra hverandre 
findes Marmorstatuer af de tolv Apostle, 
hver af dem- holdende en passende 
Insignie. Saaledes staar for Ex- 
empel Petrus med tre Nogler, Ma- 
thæus med sin Pen og Rulle osv. 
Ovenover disse findes i Muren flere 
Basreliefs, der iblandt Andet forestille 
unge Engle med Vinge, og foran 
Alteret staar et Marmorbasin med 
Vand, som bruges til Btfrnebestænk- 
ning. Medens Rigets fornemste Bi- 
skop, omringet af hans Præsteskab i 
præstelig Ornat, var beskjæfliget med 
Tilfældets Tjeneste, spurgte jeg mig 
selv: Dersom disse Marmorstatuer vare 
levende, hvad mon de da vilde sige 



til de forsamlede Folk og Præster? 
Dersom de stode frem og forkyndte 
de Lærdomme, som de virkede for 
medens de levede, hvor længe mon 
man vilde tillade dem at pryde denne 
Bygning? Jeg kom til at tænke paa, 
at som FOlge af dette Præsteskabs 
Indflydelse og efter den selv samme 
Biskops Tilskyndelse var P. C. Mtin- 
ster bleven fængslet gjentagne Gange 
fordi han prædikede til Folket, at de 
skulde folge Jesu Exempel ved at 
gaa ned i Vandet og blive dftbte. 
Disse ere de, som, medens de tillade 
Folket at have Adgang til Bibelen, 
tillaase den og gjemme NOglen. Ved 
Synet af hvad der gik for sig udbrod 
jeg i mit Hjærte: Visselig, den store 
Moder af Vederstyggelighed, med 
hendes talrige protestantiske Efterkom- 
mere, har — efter at deres Fædre have 
myrdet Jesus og hans Apostle, over- 
traadt Lovene, forandret Skikkene, 
gjort den evige Pagt til Intet og 
bortdrevet det sidste Spor af hans 
Rige fra Jorden— sat deres Statuer 
i hendes Templer som et Minde om 
hendes Triumf. 

Sondag d. 21de Juli holdt vi en 
lille Forsamling hos Peter Beckstrom 
i Store Kongensgade. En Understf- 
gelsesaand gjorde sig gjældende, i 
Særdeleshed iblandt Hr. Monsters Ef- 
terfølgere. 

Den folgende Uge raadte Hr. Mon- 
ster sine Disciple til ikke at holde 
flere Familieforsamlinger, af Frygt for 
Ophidselse og Forfolgelse, hvilket, han 
sagde, gjærne kunde have vor Lands- 
forvisning til Folge, og han ligesom 
irettesatte den store Attraa hos dem 
til at ville undersOge vor Lære; men 
Sæden, som vi havde saaet, vedblev 
at fæste Rod, og omtrent d. iste 
August var der otte eller ti af hans 
Menighed, som besluttede at lade sig 
dflbe. De gik til ham og forelagde 
ham deres Beslutning, irfen han raadte 
dem bestemi til ikke at gjOre det, uag- 
tet han ellers ikke den Gang sagde no- 
get Ondt om os. Endnu viste han sig 
venlig mod mig, men jeg indsaa godt, 
at den Nidkjærhed og Interesse, som 
han udviste i Begyndelsen, aftog i 



140 



Uddrag af Erastus Snows Dagbog. 



Stedet for at tiltage. Dog vedblev 
Aanden at stride med ham, og ofte> 
naar jeg talte med ham og bar Vid- 
nesbyrd om Guds sidste Dages Værk, 
fældede han Taarer og anerkjendte 
Sandheden, men senere ,, rystede han 
det af sig", og Satan havde ogsaa 
ophidset en Del af hans Efterfølgeres 
Hjærter imod os, uagtet de endnu 
kjendte meget lidt til os, og vi kunde 
formedelst vor Ukyndighed i Sproget 
ikke heller lære dem ret meget. Hr. 
Mynster syntes at klynge sig til sin 
Flok og var bange for Sandheden. 

Jeg overtalte Ingen til at lade sig 
dobe, men holdt dem snarere tilbage, 
indtil Herren viste mig i en Drøm, 
at jeg ikke længere skulde gjore det, 
thi hans Aand paavirkede dem til at 
adlyde Ordet, som vi havde forkyndt 
dem. Følgelig kaldte jeg de Troende 
tilsammen d. 1 1 te August og lod Bro- 
der Hansen læse Kirkens Troesartik- 
ler og Pagter for dem tilligemed 
nogle Udtog af Aabenbaringerne. 
Ligeledes gave vi dem andre Instruxer 
og bestemte en Tid til at døbe dem. 

Mandag d. 12te August om Aftenen 
døbte jeg otte Mand og syv Kvinder 
som Evangeliets første Frugter i Dan- 
mark * * * og i Ugens Løb bleve 
elleve Andre dobte. I en lille For- 
samling, som vi afholdt den følgende 
Onsdag hos Peter Beckstrom i Store 
Kongensgade, gave vi en Del af dem 
Haandspaalæggelse, og Søndagen efter 
fik de andre Haandspaalæggelse i to 
Forsamlinger, som vi afholdt i Da- 
gens Lob, den ene i vort eget Væ- 
relse, og den anden hos Broder Lar- 
sen paa Kristianshavn. Herren udgod 
sin Helligaand i rig Fylde over dem, 
som vare blevne døbte. Samme Dags 
Aften bleve fire Andre dobte, og om 
Mandagen endnu fire, hvilket udgjorde 
32 ialt. Omtrent de tre Fjerdedele af 
dette Antal havde tilhørt Hr. Mon- 
sters Baptistkirke, hvilket fik Djæve- 
len til at rase forfærdeligt i de andre 
Baptisters Hjærter. 

Iblandt dem, som Broder Dykes 
havde døbt den foregaaende Uge, var 
en begavet og rask ung Mand ved 
Navn Nielsen, og hans Fader samt 



Sdster og hendes Mand, en vis Hr. 
Snecker. Disse foregav at have stor 
Tro og at være meget fromme, og de 
skulde have været døbte med de 
Første; men da Nogle, som de ikke 
syntes om, ogsaa skuldes dobes, trak 
de sig foreløbig tilbage, og kom først 
et Par Dage senere til Broder Dykes, 
som derpaa døbte dem i Badehuset. 
Strax derefter begyndte de at advare 
os imod at annamme visse Andre, 
som undersøgte vore Lærdomme, men 
som de troede ikke vare værdige til 
at blive døbte. Mandag d. 19de om 
Aftenen kom Snecker og unge Niel- 
sen ind i vort Værelse og opførte sig 
fornærmende mod en Mand, som var 
kommen for at tale med os ; de ud- 
viste en Tilbøjelighed til at ville 
belære mig. Jeg gav dem en mild 
Irettesættelse, og de forlode derpaa 
tilsyneladende Værelset med en for- 
kert Aand. Den følgende Tirsdag 
Nat havde jeg en Drøm, i hvilken 
jeg syntes, at jeg i Forening med 
Brodrene Dykes og Hansen var be- 
skjæftiget med at binde Kreature i en 
lang Stald samt vare ved at fodre 
dem, saaledes som man plejer at 
gjore iblandt Ny Englands Landbru- 
gere. Jeg fik strax Oje paa tre Tyre 
og en Ko ude i Gaarden, som op- 
førte sig helt rasende blandt de andre 
Kreature, idet de stedte og stangede 
til alle Sider. Efter at de en Tid 
lang havde løbet omkring i Gaarden 
og nærmede sig Stalddøren for at 
gaa ind, bad jeg Broder Dykes at 
aabne Døren for dem, hvilket han 
ogsaa gjorde, og de fore alle ind til- 
sammen, hvor paa Døren blev lukket. 
Jeg kom nu strax til at tænke paa, 
at de muligvis i deres Raseri let 
kunde stange de fredelige Kreature, 
som vare bundne, hvorfor jeg løb til 
Døren og kigede ind. Jeg opdagede 
da, at de, uclen at gjore de bundne 
Kreature nogen synderlig Skade, havde 
løbet gjennem Stalden ind paa Tær- 
skeloen, og da jeg fik Oje paa Koen 
og de tre Tyre, vare de netop ved at 
fare løs paa Drengen. I samme Oje- 
blik vaagnede jeg. Den følgende Mor- 
gen, medens jeg sad og spiste Fro- 



Uddrag af Erastus Snows Dagbog. 



141 



kost, modtog jeg et Par Linier fra 
de ovennævnte Individer, som skrev, 
at de ikke vilde have mere med os 
at bestille og tfnskede ikke længere 
at anses som forbundne med os. 
Samme Aften (Onsdag) gik de tilbage 
til Baptistkirken, fra hvilken de ved 
Brev havde taget Afsked Sendagen i 
Forvejen, og begyndte at lyve om os 
samt forværre de fjendtlige Følelser, 
som allerede existerede iblandt dem. 
De prOvede ogsaa paa at formorke de 
Faa, som troede. 

En meget simpel Artikel angaaende 
de Hellige viste sig i et af de kjo- 
benhavnske Blade omtrent paa samme 
Tid, hvilket altsammen havde et ube- 
hageligt Indtryk paa dem, som havde 
httrt os, og var ogsaa et Sted til de 
uerfarne Hellige. Men de hævede sig 
snart over det Hele og glædede sig 
endnu mere i Sandheden end tidligere. 
Vi afholdt to Forsamlinger i Ugens 
LBb, og Lordag Aften d. 24de August 
debte vi otte Personer, iblandt hvilke 
var vor Vært Hr. Malling. 

Søndag d. 25de gave vi dem 
Haandspaalæggelse, som vare dobte 
den forgangne Uge, afholdt to For- 
samlinger hos de Hellige paa to for- 
skjellige Steder, administrerede Sakra- 
mentet til dem, samt ordinerede en 
Broder til Præst og en anden til Læ- 
rer. Den forste (Broder Bruun) skulde 
netop rejse til Fredericia i Jylland, 
og vi ordinerede ham til Præst, saa 
at han kunde have Myndighed, til at 
prædike og dobe i den Del af Lan- 
det. 

Den 27de Juli modtog jeg den al- 
mindelige Epistel af det Forste Præ- 
sidentskab, indlagt i et Brev fra Kon- 
toret i Liverpool, som Orson Pratt 
bragte fra Kanesville. Ved Siden af 
de opmuntrende Nyheder, som nævnte 
Brev og Epistelen indholdt, var og- 
saa den sergelige Efterretning, at 
min ældste Sen James var ded. Dette 
var det FCrste, jeg havde hert fra 
min Familie siden jeg forlod Hjem- 
met; den virkelige Post, som inde- 
holdt alle vore Familiebreve og andre 
Postsager til Europa, var endnu ikke 
ankommen, men jeg forstod, at den 



ventedes med Ældsterne, som vare 
undervejs fra Dalen til England. Jeg 
ventede med Længsel paa Postens 
Ankomst og var bedrevet over Tabet 
af min Son, som jeg elskede hfijt. 

Den 20de August skrev jeg atter 
til min Familie samt til det Forste 
Præsidentskab. Omtrent paa samme 
Tid modtog jeg ogsaa Brev fra Bro- 
der Forsgren i Sverige, hvori han 
underrettede mig, at han havde be- 
gyndt at dfibe i Sverige, at han havde 
været forfulgt af Præsterne og Poli- 
tiet, været arresteret og sendt til Ho- 
vedstaden (Stockholm), hvor han var 
under Arrest, da Brevet blev skrevet. 
Den 1 2te Septbr. modtog jeg et 
Brev fra Franklin D. Richards i Li- 
verpool, hvori var indlagt et andet fra 
min Familie. Ligeledes modtog jeg 
„Millennial Star", som indeholdt For- 
handlingerne af April-Konferencen i 
Salt Lade City, hvilket altsammen, 
var meget oplivende. 

Paa denne Tid underrettede Broder 
Forsgren mig ved Brev, at det var 
ham tilladt at gaa frit omkring i 
Stockholm, men det var ham ikke 
tilladt at prædike Evangeliet, medmin- 
dre han gjorde det privat, saa at 
Politiet ikke fik det at vide, ej heller 
vilde de underskrive hans Pas for at 
lade ham gaa ud paa Landet. Jeg 
sendte ham et Brev og en Del „Mil- 
lennial Stars" med et privat Skib 
og raadte ham til at komme til KjC- 
benhavn, hvis man ikke vilde tillade 
ham at blive 1 Sverige. 

Faa Dage efter at jeg havde skre- 
vet til ham folte jeg mig noget uro- 
lig med Hensyn til hans Stilling og 
frygtede for, at den svenske Regje- 
ring enten skulle sætte ham i stræng 
Arrest eller sende ham bort i Smug 
til de Forenede Stater, hvorfor vi 
forenede os i Ben til Herren, at han 
maatte blive udfriet og komme til os 
i Sikkerhed. Jeg gik tilsengs og 
dremte, at jeg saa' ham staaende i 
Vand op til Armene og holdtes fast 
af En, som jeg forstod var en Em- 
bedsmand. Jeg syntes han var meget 
ængstelig for at komme hen til mig, 
som stod paa Strandbredden. Em- 



142 



Erindringer fra August. 



bedsmanden syntes at vente paa Or- 
dre fra sin Foresatte, som jeg saa' et 
Stykke Vej borte omringet af en hel 
Del Mennesker. Han fik tilsidst sin 
Ordre, men jeg kunde ikke forstaa 
den. Broder Forsgren blev dog dje- 
blikkelig losladt og skyndte sig der- 
paa af alle Kræfter gjennem Vandet 
for at komme hen til mig, men ffirend 
han naaede udenfor Embedsmandens 
Rækkevidde stak denne pludselig sine 
Hænder under Vandet, greb ham i 
Benene eller Kladderne og rakte ham 
omkuld, saa at hans Hoved kom un- 
der Vandet. Jeg var Vidne til hans 
farlige Stilling, men kunde ikke yde 
ham nogen Hjælp. En anden Mand 
med et venligt Udseende stod i Nær- 
heden af dem, og til ham henvendte 
Broder Forsgren sig med et smerte- 
fuldt Raab om Hjælp. Han kom og- 
saa, loftede hans Hoved op af Van- 
det og tvang Embedsmanden til at 
slippe ham. Han gjorde nu atter 
Forsog paa at komme hen til mig, 
og jeg vaagnede. Da Broder Fors- 
gren d. 1 8de Septbr. kom til Kjoben- 



havn og gav sin Beretning, forstod 
jeg Meningen af min Drom. (Se Fors- 
grens Mission til Sverige i dette 
Blads Nr 2, Side 19.) * * * 

Indtil den Tid (Septbr. 1850) havde 
jeg ikke anset det for at være vist 
eller overensstemmende med Aandens 
Villie at leje noget Sted for Afhol- 
delsen af offentlige Forsamlinger, men 
derimod soge at vinde Venner i pri- 
vate Kredse, indtil vi bleve bedre be- 
kjendte med Lovene og Folkets 
Sprog. * * * 

Den 15de September kaldte jeg 
de Dobte sammen og organiserede 
dem med at beskikke George P. 
Dykes til Præsident for Grenen og 
Johan B. Ftfrster til Skriver, og jeg 
valgte ligeledes en Komite til at 
leje en Sal og udstyre den til For- 
samlingsbrug. Antallet af Medlem- 
merne vare omtrent 50. Komiteen 
lejede strax efter en passende Sal af 
Hr. Nehm i Lille Kongensgade, og 
jeg betalte 50 Rigsdaler i Forskud 
for tre Maaneders Leje. 

(Fortsættes.) 



ERINDRINGER FRA AUGUST. 



Ældste Emil Andersen af American 
Fork forlod Salt Lake City d. iste 
August som Missionær til Skandina- 
vien. Han ankom efter heldig Rejse 
til KjObenhavn d. 21de s. M. og 
blev strax beskikket til at arbejde i 
Kjobenhavns Konference. 

Det forste Numer af >,The Utah 
Journal", et Nyhedsblad, udkom i 
Logan, Cache Co., Utah, d. iste Au- 
gust, i Stedet for „The Logan Lead- 
er", der omtrent samtidig afsluttede 
sin LObebane. Det nye Blad vil ud- 
komme to Gange om Ugen. 

Den 1 8de August ankom de længe 
ventede Utah-Kommissionærer til Salt 
Lake City og begyndte strax deres 
Virksomhed med at undersoge Ter- 
ritoriets Love og sætte sig nærmere 



ind i Forholdene. De bleve snart 
enige om, at der i November Maaned, 
ligesom sædvanligt hvert andet Aar, 
skulde holdes et Valg for at vælge 
en Delegeret til Kongressen fra Utah 
Territorium. Det Næste, man gjorde, 
var at træffe nærmere Forberedelser 
for nævnte Valg ved at beskikke en 
Rigistrator i hvert County tilligemed 
Medhjælpere i hvert Valgdistrikt til at 
forestaa Registreringen af de Stem- 
meberettigede og præsidere ved Stem- 
meafgivningen. Iblandt de Regler, 
som Kommissionærerne vedtoge med 
Hensyn til Valget, var ogsaa en, 
der foreskrev en hejst besynderlig 
Edsformular, som Enhver, der vil 
stemme, maa underkaste sig; den er 
affattet saaledes, at kun dem, som 
staa i ægteskabeligt Forhold til mere 
end én Kvinde, ere berøvede deres 
Ret til at stemme oer holde Embede 



Erindringer fra August. 



143 



medens derimod de mest moralskfor- 
dærvede Mennesker, indbefattende de 
værste Skjtfger og Horkarle, kunne 
baade stemme og holde Embede som 
gode amerikanske Borgere. Dette 
viser tydeligt, at det nærværende 
Korstog mod Folket i Utah ikke er 
rettet mod Usædelighed, men derimod 
mod den af Gud befalede Ægteskabs- 
orden eller, i videre Forstand, de 
Helliges Religion. 

Til Registratorer i Territoriets 24 
Countier valgte Kommissionærerne 8 
,, Mormoner", 7 Fremmede (Gentiles) 
og 9 Apostater. Kun i de mindst 
befolkede Countier, nemlig Emery, 
Juab, Kane, Rich, San Juan, Uintah 
og Wasatch Countier, der har en 
samtlig Befolkning af 12,308 Sjæle, 
valgtes ,, Mormoner" til Registratorer, 
medens der i alle de andre Countier, 
hvis samtlige Befolkning udgj6r 
131,655 Sjæle, valgtes Anti-Mormoner. 
Hvor vidt denne Fremgangsmaade kan 
betragtes som retfærdig overfor de 
efterfølgende Talstørrelser, kan Læse- 
ren selv bedomme. 

I FOlge de Forenede Staters sidste 
Folketælling i 1880 fandtes der den 
Gang i Utah Territorium 143,963 Ind- 
byggere, nemlig 

120,283 „Mormoner". 
14,186 Fremmede (Gentiles). 
6,988 Apostater. 
820 Josephiter. 
1,716 Ubestemte. 

Den 23de August forlod et storre 
Selskab Missionærer Salt Lake City 
for at begive sig til forskjellige Dele 
af Verden. Iblandt dem vare folgende 
Brodre, som rejste til Skandinavien: 
Hans J. Bruun, H. Poulsen og Jakob 
J. H. Jensen af Mount Pleasant, Carl 
E. Anderson og Hans Andersen af 
Logan, P. Christensen af Elsinore, 
Lars H. Outzen og Halvor Olsen af 
Richfield, C. J. Christiansen af Foun- 
tain Green, Jeppa Nilson af Pleasant 
Grove, Nils W. Anderson af Ephraim, 
Anders Jenson og Jeppa Monson af 
St. Charles, N. C. Skougaard af 
Koosharem, Joh. Capson af Mill 
Creek samt C. A. Tietjen og N. 
Johnson af Santaquin. 



Den 29de August affattede Kirkens 
Ftfrste Præsidentskab en Epistel til 
alle de Sidste-Dages Hellige i Utah, 
i hvilken saa mange af Kirkens Med- 
lemmer, som samvittighedsfuldt kunde 
underkaste sig den af Kommissionæ- 
rerne foreskrevne Edsform, bleve 
raadte til at lade sig registrere og 
stemme ved Valget i November Maa- 
ned. Ligeledes blev hele Folket 
raadte til ad lovlig Vej at værne om 
deres konstitutionelle Rettigheder til 
det Yderste. 

Jærnbaner i Utah. Af bredsporede 
Jærnbaner findes der i Utah 58S Mile, 
hvoraf Union Pacifik Banen har 78 
Mile, Utah Central Banen 280 Mile, 
Salt Lake og Vestbanen ^j Mile, 
Echo og Park City Banen 27 Mile og 
Central Pacific Banen 148 Mile. Af 
smalsporede Jærnbaner findes der i 
Territoriet 301 Mile, foruden 15 Mile 
Sporveje (Tramways), hvoraf 75 Mile 
kommer paa Utah og Nordbanen, 
37 Mile paa Utah og Nevada Ba- 
nen, 28 Mile paa Sanpete Valley 
Banen, 28 Mile paa Utah Ostbanen, 
90 Mile paa Denver og Rio Grande 
Vestbanes Hovedlinie (til Wasatchbjær- 
genes Top), 16 Mile og 8 Mile Spor- 
vej paa Bingham Banen, 14 Mile, 
hvoraf de 7 ere Sporvej, paa Wasatch 
og Jordan Valley Banen, og 20 Mile 
paa Pleasant Valley Banen fra Tucker 
til Scofield. De samtlige bred-og 
smalsporede Jærnbaner samt Sporveje 
i Utah udgjor altsaa 904 Mile. Herj 
er naturligvis Sporvejene i Salt Lake 
City ikke medregnede. 

WASHINGTON, D. C, 

I Begyndelsen af August Maaned 
vedtog Kongressen en Lov, der be- 
myndigede Utahs GuvernOr til at be- 
skikke nye Embedsmænd til at indtage 
de Embeder, som antoges at ville blive 
ledige i de forskjellige Countier paa 
Grund af Edmunds Loven, der af- 
skedigede alle Registratorer og Valg- 
embedsmænd, og saaledes gjorde det 
almindelige August-Valg umuligt. En 
nærmere Undersøgelse af Terri torieis 
Love, der bestemmer, at de fleste af 
Embedsmændene skulle forblive i 



144 



Erindringer fra August. 



deres Stillinger indtil deres Eftertræ- 
dere paa den ved Loven betegnede 
Maade blive valgte, har vist, at faa 
eller ingen Embeder bleve ledige i 
August. Kongressen sluttede sin lange 
Samling d. 8de August. 

ÆGYPTEN. 

I August Maaned fandt flere Smaa- 
træfninger Sted med afvexlende Held 
mellem de engelske Tropper og Arabi 
Paschas Armé, der fremdeles for- 
skandsede sig mellem Kajro og Alex- 
andria. Efter lang Nolen gav den 
tyrkiske Sultan endelig efter for Eng- 
lands Fordringer og erklærede Arabi 
for en Forræder. Denne Erklæring 
syntes Arabi imidlertid at modtage 
med storste Ro. 

Som Aarsag til Krigen kan angives, 
at Ægypten i en Aarrække har stiftet 
en umaadelig Gjæld hos flere europæ- 
iske Magter, navnlig i England og 
Frankrig. En Del af de laante Penge 
blev vel anvendt til Hærens og Flaa- 
dens Udrustning, til Kanalarbejder osv., 
men Storstedelen medgik dog til 
Khedivens 6sle Hofhold, hvoraf F81- 
gen var, at Folket blev bebyrdet med 
ublu Skatter, storre end det kunde 
udrede. Saaledes kom den Tid, da 
Ægypten hverken kunde præstere 
Afbetaling eller Skatler, hvorfor Frank- 
ri^ og England satte Khediven under 
et Slags Formynderskab ved at an- 
bringe en Mængde Europæere i de 
vigtigere Dele af den ægyptiske Ad- 
ministration. Dette bragte Armeen i 
1880 til at gjore Opror, og Folgen 
deraf var, at Magten lidt efter lidt 
gik over i de IndfOdtes Hænder. De 
Infodte, et af arabisk, tyrkisk og af 
mano-e andre Nationaliteter sammen- 
blandet Folk, gjorde Forsog paa at 
drive Europæerne ud af Landet og 
vedtog en ny Forfatning, der gav den 
hidtil raadende Khedive et Slags 
Raad, bestaaende af nogle af Landets 
bedste Mænd. Den nye Regjering 
anerkjendte sin europæiske Gjæld, 
men fordomte enhver anden europæ- 
isk Indflydelse i Ægypten. Nu da 
Ægypten er et vigtigt Led mellem 
Storbritanniens to store Hoveddele i 



Europa og Asien, og da Herredom- 
met ved det ægyptiske Folks Uafhæn- 
gighedserklæring let kunde blive 
truet for England, og Ægypterne des- 
uden paa alle Maader have forurettet 
de indvandrede Europæere, var Eng- 
land næsten ligefrem tvungen til at 
tage et aktivt Skridt. 

I det egentlige Ægypten, som be- 
staar af en Landsti immel omtrent 
1600 engelske Mile lang og 350 Mile 
bred mellem Middelhavet og Nilens 
nederste A'andfald, findes omtrent 
5,500,000 Indlæggere, nemlig 4,500,000 
Arabere eller Fellaher, 600,000 Bedu- 
inere, 10,000 Tyrkere, 150,000 Kop- 
tere eller Efterkommere af Landets 
oprindelige Befolkning (de gamle 
Ægyptere), 3000 Abessiniere, 40,000 
Nubiere og Soudanere (Slaver), 20,000 
Jtider, 20,000 Grækere, 7000 Syriere, 
10,000 Armeniere og henved 90,000 
Fremmede af forskjellige Nationali- 
teter, hovedsagelig Europæere. Andre 
Statistikere angive den europæiske Be- 
folkning til 68,000. Fellaheine ere 
en taalmodig og fredelig Folkerace og 
have i sin Tid baaret deres Del af 
Undertrykkelse. Det tyrkiske Element 
fik fOrst Indgang i 15 17, da Sultan 
Selim den iste overvandt Mamlukerne 
og gjorde sig til Herre over Ægypten 
samt gjorde Landet til en tyrkisk 
Provins. Det virkelige ægyptiske Ele- 
ment er bevaret i den koptiske Del 
af Befolkningen, som ere Kristne af 
den gamle monofysitiske Sekt, der af 
Kanciliet i Chalcedon erklæredes for 
kjættersk i det 5te Aarhundrede. 



Endnu ere fOlgende Brodre blevne 
beskikkede til at virke som Agenter 
for Morgenstjernen paa de efter 
deres Navne angivne Steder: 

Martin Jacobson, St. Charles. 

N. C. Nielsen, Bloomington. 

J. Johnson, Ovid. 

Chr. Hogensen, Montpelier. 

Chris. Johnson, Rich County. 

David Jensen, Preston Ward. 

Lars Larson, Willard City. 

Sven Anderson, Harrisville. 

J. A. Petersen, Salt Lake City. 

Pouli E. B. Hammer, " " 











ET HISTORISK-BIOGRAFISK MAANEDSSKEIPT. 



"Uagtet han er dod, taler han dog." — Parley P. Pratt. 



Nr. io. 



OKTOBER 1882. 



ISTE AARG. 



ERINDRINGER FRA MISSIONEN I SKANDINAVIEN. 

(Fortsat fra Side 135.) 



(1852. — Fortsat.) 
Brfldrene Dorius og Milkjær bleve 
i Særdeleshed ilde behandlede. Efter 
at Banditterne fOrst havde gjort For- 
sog paa at stene dem, grebe de fat faa 
dem, re ve Dorius' Frakke itu og 
stodte dem derpaa begge ud i et tæt 
ved .Vejen værende Mosehul; men 
heldigvis var Vandet deri ikke dybt 
nok til at de kunde drukne, hvorfor 
de strax kom op igjen. Efter at 
have tilfredstillet deres Had paa Bro- 
drene, lod man dem tilsidst gaa, men 
idet Voldsmændene gik tilbage til 
Byen mOdte de Flere, som vare paa 
Vejen til Forsamlingen i Dora- 
merby, iblandt hvilke en Mand ved 
Navn Chr. Willadsen fra DOlby, der 
den Gang ikke var et Medlem af 
Kirken, men strax efter blev dobt, blev 
paa det Frygteligste mishandlet af 
Pobelen. Trods den ilde Behandling, 
de havde faaet, gik Missionærerne 
alligevel til Dommerby og begyndte 
deres Forsamling, men medens de 
vare i Færd med at aabne med BOn, 
blev Huset omringet af en med 
Stokke og andre Vaaben bevæbnet 
Ptibelhob, og Husmanden, som blev 
bange, bad de Hellige at gaa ud, 



hvilket de ogsaa gjorde og bleve der- 
ved overladte i den rasende Ptibels 
Vold. De flyede dog saa hurtigt de 
kunde i alle Retninger, og Brodene 
Dorius, Milkjær og A. Andersen 10be, 
forfulgte af Fjenderne, over Marken 
og sftgte omsider Beskyttelse i en 
nærliggende Bondegaard, men da 
Gaardejeren nægtede at tage dem ind, 
vare de atter overladte i Pobelens 
Hænder, der nu ftfrte dem tilbage til 
Skive, omtrent en dansk Mil borte, 
hvor til hele den sttfjende Skare led- 
sagede dem. Da de endelig naaede 
Byen vare alle Indbyggerne tilsynela- 
dende i Bevægelse, og under Folkets 
Sang og Skrig fortes Missionærerne 
gjennem Gaderne til Herredsfogdens 
Kontor, hvor det lykkedes dem at faa 
Herredsfogded Villemus i Tale. Til 
ham gave Brodrene nu en troværdig 
Forklaring om hvorledes de havde 
været behandlede, og Dorius frem- 
viste sin iturevne Frakke. Medens 
dette gik for sig var hele Gaden uden- 
for fuld af Mennesker. Efter at have 
overvejet Sagen en Stund besluttede 
Villemus at sende Missionærerne 
hjem til deres forskjellige Fodesteder, 
hvilken Beslutning han ogsaa satte i 



146 



Erindringer fra Missionen i Skandinavien. 



Udforelse, uagtet dette i nærværende 
Tilfælde var stik imod Loven. En 
Mand blev strax hentet til hver af 
dem, og under Vagt transporteredes 
de derpaa fra By til By til deres 
Hjem. Andersen bragtes saaledes til 
Aalborg, Milkjær til Jetzmark og 
Dorius, via Viborg og Aarhus, til 
Kjobenhavn. 

Da Efterretningen om denne Affære 
naaede Ældste Chr. Christiansen, der 
præsidereke over Konferencen, begav 
han sig strax paa Rejse fra Aalborg 
til Salling for at ordne Menighedens 
Anliggender dersteds, trdste de Hel- 
lige samt administrere i Evangeliets 
Ordinancer, men uagtet han gik for- 
sigtigt tilværks, blev han dog opdaget 
af de Helliges Fjender og blev tilli- 
gemed en anden Broder mishandlet 
og nodsaget til at forlade Egnen. (Se 
dette Blads Nr. 5, Side 72.) 

WILLARD SNOWS ANKOMST. 

26de April. Willard Snow, en Broder 
af Erastus Snow, som af Præsident- 
skabet i Liverpool var bleven beskik- 
ket til at overtage Bestyrelsen af Mis- 
sionen i Skandinavien, ankom til Kjfl- 
benhavn og blev kjærligt modtaget af 
de danske Hellige. Han antog imid- 
lertid ikke sin Stilling som Præsident 
i praktisk Betydning ftirend ved John 
E. Forsgrens Hjemrejse de 20de 
Decbr. næstfølgende. 

ANDET KONFERENCEMODE I AALBORG. 

Den 3die og 4de Maj afholdtes atter 
et Konferencemdde i Aalborg. Ifelge 
Rapporterne, som ved denne Lejlig- 
hed bleve afgivne, talte Aalborg Kon- 
ference nu 203 Medlemmer, iberegnet 
35 Brødre, som vare blevne ordinerede 
til Præstedømmet. Siden Konference- 
mødet i Januar vare 70 Personer 
blevne ddbte, og 24 Individer vare 
udelukkede siden Menighedens Stiftelse 
i Aalborg. Iblandt de mange Forslag, 
som bleve vedtagne af Konferencen, 
kunne nævnes fdlgende: 

At J. Thomsen ordineres til Ældste 
og udsendes i Vendsyssel. 

At J. Ottesen ordineres til Præst 
og beskikkes til Forstander for Jetz- 
mark Menighed. 



At John F. F. Dorius gaar til Sal- 
ling og forkynder Evangeliet og med- 
tager N. Milkjær. 

At A. J. Bohn ordineres til Præst 
og hjælper Ældste Skou i Tjenesten. 

At N. P. Domgaard ordineres til 
Ældste og arbejder i Vendsyssel efter 
Omstændighederne. 

At N. Pedersen ordineres til Præst 
og gaar ud paa Mission, og at C. 
Knudsen ordineres til Ældste og gaar 
med ham. 

En Gren af det vedvarende Emi- 
grationsfond blev ogsaa paabegyndt 
ligesom i Kjobenhavn og Fredericia, 
og som en Begyndelse til samme 
tegnedes strax et Beldb af 261 Rdl. 
3 Mk. 10 Sk. FoiØvrigt bleve gode 
Lærdomme givne til de forsamlede 
Hellige af Ældsterne Forsgren, H. P. 
Jensen og Andre. 

GREN I DET INDRE VENDSYSSEL. 

Chr. Peter Nielsen, som var bleven 
døbt d. 28 Marts 1851 i Hals at 
Ældste Chr. Christiansen, rejste d. 
iste Maj s. A. til Hjørring, hvor han 
tog Arbejde som Smedesvend. Han 
var den Fdrste, som bar Vidnesbyrd 
for Folket om Evangeliets Fylde i 
den Del af Landet. Bredrene Jens 
Jørgensen og Hans Nielsen vare de 
første Missionærer, som bleve sendte 
af Menigheden i Aalborg til det in- 
dre Vendsyssel. Paa en Rundrejse, 
som disse to Brødre gjorde nord for 
Limfjorden mellem d. 5te og 12te 
August 1851, besdgte de iblandt an- 
dre Steder ogsaa Jetzmark, Lokken, 
Børglum og Hjørring, i hvilken sidst- 
nævnte By Broder » C. P. Nielsen 
endnu arbejdede som Smed, og hvor 
der ligeledes fandtes en vis Soster 
Petersen. De solgte en Del Skrifter 
og samtalede meget med Folk om 
Evangeliet. Fra Hjørring rejste de 
til Bastholm, en lille ubetydelig Lands- 
by i Vrejlev Sogn, 2\ dansk Mil 
syd for Hjørring. Her afholdt de 
deres første Forsamling om Aftenen 
d. 9de August hos en Mand ved 
Navn Mads Chr. Jensen, der strax 
begjærede Daab, men da de ikke 
havde Myndighed til at døbe, kunde 



Erindringer fra Missionen i Skandinavien. 



14; 



hans Onske ikke blive opfyldt den 
Gang. A. W. Winberg blev imidlertid 
faa Dage senere sendt der ned fra 
Aalborg, og han dobte Mads Chr. 
Jensen og Hustru som de første Frug- 
ter af Evangeliets Forkyndelse i det 
indre Vendsyssel. Broder Jensen, der 
for Nærværende bor i Brigham City, 
Utah, giver selv sin Bererning saa- 
ledes: 

„Jeg er født i Elling Sogn, Vend- 
syssel, d. 4de April 1822, og jeg hyl- 
dede Baptisternes Lære et Par Aar 
fOrend „Mormonismen" kom til Dan- 
mark. Ganske tilfældigt traf jeg 
sammen med Ældste Dykes i en 
Baptistforsamling, som afholdtes i 
Aalborg, strax efter at han var an- 
kommen til Jylland, men han kunde 
den Gang kun tale meget lidt Dansk. 
Den første af de Sidste-Dages Hel- 
lige, som besøgte mig og Familie i 
Bastholm, var Broder C. P. Nielsen, 
der arbejdede som Smedesvend i Hjor- 
ring. Han gav mig det første Stød til 
nærmere at undersøge Evangeliets 
Principer. Strax derefter rejste jeg 
til Aalborg i den Hensigt at gaa til 
Forsamling, men da jeg var kommen 
til Norre-Sundby, kunde jeg ikke 
blive enig med mig selv, enten jeg 
skulde gaa og hore Baptisterne eller 
„Mormonerne". Imidlertid horte jeg 
nogle Folk skrige paa en Flok Hel- 
lige, som gik ned til Fjorden og 
skulde til Aalborg til Forsamling. 
Ved at nærme mig disse gjenkjendte 
jeg strax H. P. Jensen og fulgte nu 
med ham til Modet i Aalborg. Dette 
var d. 15de Juni 1851. Nogle Uger 
efter blev jeg besdgt af Brodrene 
Jens Jørgensen og H. Nielsen i mit 
Hjem, og de samtalede med mig i en 
længere Tid. Jeg havde nu fuldkom- 
men Tro paa Evangeliets Sandhed, 
hvorfor jeg tilligemed min Hustru blev 
døbt d. 17de August 1 85 1 af Ældste 
A. W. Winberg, som var bleven 
sendt fra Aalborg til Bastholm i dette 
Ojemed." 

Efter deri Tid aflagde Brodrene fra 
Aalborg hyppigen Besøg der til Eg- 
nen og afholdt en Gang imellem For- 
samling i Jensens Hus; dog gjorde 



Værket ingen videre Fremgang forend 
det følgende Foraar (1852), da en hel 
Del bleve dobte i Taars Sogn og paa 
andre Steder. Samtidig opstod der 
en grusom Forfølgelse mod Missionæ- 
rerne og de Faa, som allerede vare 
dobte. Forsamlingerne bleve som of- 
test forstyrrede og opbrudte og Brø- 
drene undertiden mishandlede. Dette 
sidste blev i Særdeleshed Tilfældet 
med den foromtalte Broder C. P. 
Nielsen efter en Forsamling, som 
blev afholdt i Mads Chr. Jensens Hus. 
Henimod en Snes Stykker af Omeg- 
nens unge Karle kom ved nævnte 
Lejlighed farende ind i Værelset, hvor 
Gudstjenesten holdtes, bevæbnede med 
Stokke, og begyndte at banke los paa 
Brddrene. Overfor Broder Nielsen 
kjendte deres Had næsten ingen 
Grænser, da han tidligere havde væ- 
ret Skolekammerat med mange af dem, 
og Tanken om, at han nu var bleven 
„Mormon", var mer end de kunde 
udstaa. De sønderreve hans Klæder, 
trak ham i Haaret og kastede ham 
til Jorden flere Gange, samt gjennem- 
pryglede ham med Stokke og knyt- , 
tede Næver. Ved nogle kvindelige 
Venners Hjælp lykkedes det ham dog 
tilsidst at komme bort fra dem og 
flygte over en Bæk ud i Heden tilli- 
gemed flere Andre. Alle Mads Chr. 
Jensens Vinduer bleve ved samme 
Lejlighed ituslagne og flere af hans 
Bøger brændte. Endnu værre huserede 
Pøbelen i et Nabohus, hvor Manden 
(Chr. Hansen) troede Evangeliet, men 
var endnu ikke bleven døbt, thi der 
slog man ikke alene Vinduerne ind, 
men nedrev endog nogle af Væggene 
samt Ødelagde en Del af Møblementet. 
Lignende Scener bleve ofte gjentagne, 
men de havde kun den almindelige 
Virkning, at Evangeliet gjorde hurtige 
Fremskridt, og allerede d. 25de Maj 
s. A. blev den første Gren af Kir- 
ken i det indre Vendsyssel organise- 
ret under Navn af Taars Gren med 
25 Medlemmor; Mads Chr. Jensen 
beskikkedes til Forstander for samme. 

VÆRKETS FREMGANG, FORFØLGELSE. 

Det Følgende er et Udtog af Wil- 



148 



Erindringer fra Missionen i Skandinavien. 



lard Snows første Brev til Præs. S. 
W. Richards i England, skrevet i 
Kjobenhavn d. 16de Juli 1852: 

„Efter at have taget Afsked med 
Dem og de øvrige Brodre i London 
rejste jeg direkte til Hull, hvor fra 
jeg d. 21de April afsejlede med Damp- 
skib, og efter en heldig Rejse over 
Nordsøen ankom jeg til Kjobenhavn 
d. 26de April. Jeg traf Ældste P. O. 
Hansen paa Kontoret. Ældste John 
E. Forsgren var netop kommen til- 
bage fra en Tur til Aalborg og Fre- 
dericia, og Ældste H. P. Jensen fra 
Hamborg. Disse Brødre havde imø- 
deset min Ankomst med Længsel, og 
jeg nød en saa varm Modtagelse, at 
jeg næsten forglemte, jeg var kommen 
til et fremmed Land. Vi havde en 
glædelig Sammenkomst, og min Nær- 
værelse syntes at inspirere dem med 
forøget Styrke og nyt Mod. 

Ældste Forsgren synes tilfulde at 
have følt det store Ansvar, som Æld- 
ste Erastus Snow ved sin Bortrejse 
lagde paa hans Skuldre. Jeg tog ham 
ind i mit Værelse, bad med og for 
ham samt trøstede og velsignede ham 
ifølge hans Onske. Nu er han ved 
godt Mod og virker trofast, hvilket 
han har gjort hele Tiden. Han har 
udført et stort og godt Arbejde i 
dette Land, for hvilket jeg er tak- 
nemmelig til Herren, og jeg beder 
af mit ganske Hjærte, at det maa 
forundes ham at bringe mange Hel- 
lige hjem med sig og glæde sig med 
dem i Zion som Frugten af sit Ar- 
bejde. 

Der har været en Del Ophidselse 
her, ligesom i andre Lande, som 
Følge af den officielle Beretning an- 
gaaende de Dommere, der ere flyg- 
tede fra LTtah. Apostater og Præster 
ere som sædvanlig Hovedangriberne, 
og de have søgt at opflamme Be- 
folkningen til Fjendtlighed mod vort 
Kontor, men det har dog ikke havt 
alvorlige Følger. 

Den store Sal midt i Byen, hvori 
Erastus Snow holdt sin sidste Kon- 
ference, og hvor de Hellige agtede at 
have afholdt deres Meder i Vinte- 
rens L6b, blev dem nægtet under det 



Paaskud, at man frygtede for, at den 
skulde blive beskadiget af Befolknin- 
gen, dersom „Mormonerne 1 ' bleve til- 
ladte at prædike Omvendelse og Syn- 
dernes Forladelse dersteds. Vi lejede 
derfor en anden Sal, fik Lejekontrak- 
ten udfærdiget og næsten Alt i Orden, 
men forend Fruen, som ejede Stedet, 
havde underskrevet den paa en gyl- 
dig Maade, traf hun at komme i 
Samtale med en Politibetjent, der for- 
talte hende en saa ynkelig Historie 
om os, at hun hverken turde modtage 
Pengene eller underskrive Kontrakten, 
hvilket hun dog siden fortrød, da 
hendes Sal nu staar ledig. Vi gjorde 
ogsaa Forsøg paa at leje Baptisternes 
Forsamlingslokale, som Hr. Monster 
var ved at ville frasige sig, da han 
agtede at ophøre med sine Forsam- 
linger; men Ejeren syntes ikke at 
have nogen Lyst til at lade os faa 
den, hvisaarsag vi endnu ingen anden 
Sal have, end den vi hele Tiden 
have benyttet paa Kristianshavn. Føl- 
gen heraf er, at et Par hundrede Hel- 
lige, af Mangel paa et større Lokale, 
ere berøvede Lejligheden til at over- 
være Gudstjenesten om Søndagen. 

Flere af Ældsterne ere blevne arre- 
sterede af Politiet under forskjellige 
Paaskud, saasom at de vare Løsgæn- 
gere, Bedragere osv.; og efter at man 
har transporteret dem fra Sted til Sted 
samt holdt dem i Fængsel eller under 
Bevogtning flere Dage, ere de blevne 
sendte til deres forskjellige Fødeegne, 
hvor de derpaa have begyndt at præ- 
dike for deres Slægtninge og Venner. 
En af disse, nemlig Broder Johnson, 
som er Svensk af Fødsel, have vi 
sendt til Broder Forsgrens Hjemstavn 
i Sverige, da det nemlig synes, at 
Sæden, som Forsgren saaede der, er 
ved at fæste Rødder og voxe frem, 
thi uagtet det lykkedes Regjeringen 
at uddrive ham af Landet, efterlod 
han mange Venner, og efter hans 
Bortrejse kunde man ikke forhindre 
disse fra at tro de Ord, som han 
havde talt til dem. Det er bleven 
mig fortalt, at den svenske Konge 
slet ikke er gunstig stemt for at lands- 
forvise sine egne indfødte Undersaat- 



Erindringer fra Missionen i Skandinavien. 



149 



ter, saaledes som i Tilfældet med 
Broder Forsgren, fordi de prædike 
Syndernes Forladelse for Folket i 
Jesu Kristi Navn, ej heller vil han, 
at de skulle straffes uden hans Sam- 
tykke. * Vi have mod- 
taget et udmærket godt Brev fra Bro- 
der Forsgrens Fader og Venner siden 
Broder Johnson kom til dem. Den 
lille Gren dersteds voxer, og Udsig- 
terne ere temmelig gode. 

Vi sendte to andre unge Ældster 
over Sundet til det sydlige Sverige, 
men ved Politiets Hjælp sendte Præ- 
sterne dem strax ud af Landet, dog 
ikke forend de havde døbt en ung 
Mand, der siden har døbt adskillige 
Andre og lagt Grundvolden til en liden 
Gren af Kirken. 

Man har ligeledes gjort et nyt For- 
søg paa at neddæmpe „Mormonis- 
men" paa Oen Falster, hvor Broder 
Forsgren tidligere blev forfulgt, og 
hvor Ældste Bruun saa ubarmhjærtigt 
blev mishandlet forrige Vinter. Men 
„Mormonismens" Aand, som de véd, 
er noget slemt Stof at slukke, dersom 
den forst kommer godt i Brand; den 
er lig Ild i en Persons Ben eller lig 
en Fakkel i et Neg afmejet Korn; 
og den blusser undertiden uventet 
frem og brænder Manges Fingre. 

Et Antal raa, lovløse Mennesker, 
anført af en Politibetjent, der havde 
en Sabel gjordet om Livet, brod for 
nogle Dage siden ind i Broder Thom- 
sens Hus paa Falster, medens dennes 
Familie var nærværende. Politibe- 
tjenten svang sin Sabel og truede 
Broder Thomsen paa Livet, hvem det 
dog lykkedes at slippe ud af Huset 
og skjule sig. Som Paaskud for dette 
Overfald angaves, at der fandtes 
„Mormon"-Missionærer skulte i Hu- 
set; men da de ingen saadan fandt, 
forlode de tilsidst Stedet, uden at 
have gjort nogen videre Skade, andet 
end at slaa Vinduerne ind og for- 
nærme Familien. * * ® 

Da jeg netop er kommen til Kund- 
skab om, at den Broder, til hvem 
Ældste Erastus Snow anbetroede den 
islandske Mission, er bleven Apostat 
og senere omkommen ved Drukning, 



har jeg tænkt paa at sende Broder 
John F. F. Dorius derover til at ind- 
tage hans Plads. * * * 

Omtrent 40 Personer ere blevne 
døbte paa Bornholm i den senere 
Tid, og Herrens Gjerning gjor god 
Fremgang der paa Oen. Et lignende 
Antal er dobt i Aalborg Konference, 
15 alier 20 i Kjobenhavn siden min 
Ankomst, og Nogle i de forskjellige 
Grene paa Landet. Ældste Aagren 
døber for Nærværende paa Møen; 
Nogle ere blevne døbte paa Nørre- 
jyllands Vestkyst i Nærheden af 
RingkjØbing; Ældste Bruun holder 
store Forsamlinger i Præstø-Egnen 
paa Syd-Sjælland, og Broder Skouby 
skriver, at Udsigterne for Evangeliets 
Fremgang ere gode i Nærheden af 
Aarhus. De vil heraf forstaa, at 
Værket vedbliver at spredes og for- 
grene sig trods den stærke Modstand, 
der undertiden er saa heftig, at det 
er forbunden med stor Fare at dobe 
offentlig; og dersom det opdages, at 
Tjenestefolk lytte til os, blive de som 
oftest afskedigede 5 eller deres Herrer 
blive besøgte og foreskrevne Regler 
af Præsterne. 

Ældsterne ere velsignede og fulde 
af Iver, uagtet de fleste af dem ere 
unge. Broder Erastus synes at have 
omgivet sig med nogle haabefulde 
unge Mænd og grundlagt en lille 
Planteskole, som jeg haaber vil afgive 
mange frugtbærende Træer. 

Ogsaa „Skandinaviens Stjerne" vin- 
der stadig mere Udbredelse; adskil- 
lige Tidsskrifter have optaget vigtige 
Uddrag af samme, og det glæder mig 
at kunne sige til deres Ros, at An- 
dre have udtalt sig imod religiøse 
Proskriptioner og personlig Forføl- 
gelse mod de Sidste-Dages Hellige. 
Det er ogsaa kommet mig for Ore, 
at Enkedronningen undertiden læser 
vore Skrifter, og det er vel bekjendt. 
at mange indflydelsesrige Mænd, tilli- 
gemed Kongen selv, ere Venner af 
frisindede Principer. Det er altsaa 
indlysende, at vi hverken ere mag- 
tesløse eller venneløse, uagtet vor 
Ansøgning til Kongen og Rigsdagen 
faldt igjennem og havde ikke den 



150 



Erindringer fra Missionen i Skandinavien. 



Virkning, som vi kunde have Ønsket. 
Men den har dog tildels aabnet flere 
Statsmænds Ojne til at se hvad der 
gaar for sig og været offentlig om- 
talt". 

fjerde generalkonference. 

Den 1 2te August Kl. 2 om Efter- 
middagen tog en Generalkonference, 
som varede i fire Dage, sin Begyn- 
delse paa et stort Lokale, der i dette 
(jjemed var lejet paa Enighedsværn 
lidt udenfor Kjobenhavn. Den over- 
væredes af Willard Snow, John E. 
Forsgren, P. O. Hansen og de fleste 
andre af de indfødte Brodre af Præ- 
stedømmet samt en stor Mængde 
Hellige. Ifølge Rapporterne, som af- 
gaves, havde Værket gjort god Frem- 
gang i Norge, Jylland samt paa Born- 
holm, Lolland og enkelte Dele af 
Sjælland, og Udsigterne vare gode for 
Fremtiden. Følgende Forslag bleve 
forelagte Konferencen og enstemmigt 
vedtagne: 

At Menighederne i Norge benævnes 
Brevigs Konference, og at Chr. Lar- 
sen, efter at han er bleven færdig i 
Fredericia, gaar til Norge og præsi- 
derer over samme. 

At N. Mikkelsen præsiderer over Fre- 
dericia Konference. 

At P. Beckstrøm ordineres til Æld- 
ste og tiltræder den norske Mission, 
og at C. Knudsen gaar med ham. 

At de Hellige paa Bornholm ud- 
gjØr en Konference og at O. Svend- 
sen præsiderer over samme. 

At Aalborg Konference ikke over- 
skrider Limfjorden. 

At de Hellige i Vendsyssel udgjør 
en Konference og at N. C. Skou 
præsiderer over samme. 

At de Hellige paa Lolland, Falster 
og Møen udgjor en Konference samt 
at Johan Svenson præsiderer der. 

At den slesvigske Mission regnes 
under Fredericia Konference, og at 
F. C. Nielsen (Tvede) ordineres til 
Ældste og gaar til Slesvig. 

At H. C. Hansen ordineres til 
Ældste og arbejder under Johan 
Svenson tilligemed Ældste Johannes 
M. Bohn og A. Aagren. 



At Slesvig, Fyen og Langeland 
fremdeles regnes under Fredericia 
Konference og at Ældste Wm. An- 
dersen, Jens Hansen og Jens JØrgen- 
sen arbejde i nævnte Konference. 

At Ældste A. W. Winberg og Nils 
Kapson rejser tilbage til Sverige. 

At Præst O. Olsen ordineres til 
Ældste og gaar til Norge. 

At Menighederne paa Sjælland be- 
nævnes Kjøbenhavns Konference, og 
at Ældste P. O. Hansen bliver sam- 
mes Præsident. 

At Ældste J. P. Lorenzen vedbli- 
ver at fungere som Forstander for 
Kjøbenhavns Gren. 

At N. L. Christensen ordineres til 
Præst og faar Varetægten over de 
Fattige under Forstander Lorenzen. 

At Præst H. Andersen indtil vi- 
dere vedbliver at arbejde i Kjøben- 
havns Gren. 

At Ældste C. S. Hansen vedbliver 
at virke i sit Kald som Forstander 
for Kristianshavns Gren. 

At Ældste F. C. Sørensen ved- 
bliver sin Mission paa Nordvest-Sjæl- 
land, Ældste K. H. Bruun paa Syd- 
vest-Sjælland og Ældste H. F. Pe- 
tersen tilligemed Ældste O. C. Niel- 
sen paa Vest-Sjælland. At Ældste 
John F. F. Dorius foreløbig arbejder 
paa Kristianshavn. 

At L. A. Skouby ordineres til 
Præst og arbejder i Aalborg Konfer- 
ence. 

At L. Justesen ordineres til Præst 
og indtil videre gaar med Ældste O. 
C. Nielsen. 

At N. Larsen vedbliver under Æld- 
ste H. F. Petersen. 

At ,, Skandinaviens Stjerne" fra 2den 
Aargangs Begyndelse, i Stedet for en 
Gang, udkommer to Gange om Maa- 
neden osv. 

Ældste Hans Peter Jensen blev 
beskikket til at fungere som Pas- 
tor for de syv Konferencer, der nu 
vare oprettede og hvis Præsidenter 
mest vore unge og uarfarne Mænd. 
F. J. Hahn blev ordineret til Præst 
og beskikket til at hjælpe P. O. 
Hansen paa Kontoret i KjØbenhavn. 
Kirkens Authoriteter hjemme i Zion 



Erindringer fra Missionen i Skandinavien. 



151 



samt Brodrene, som præsiderede over 
Missionen i Skandinavien, bleve alle 
anerkjendte og opholdte med enstem- 
migt Votum. En samlet Rapport, 
som blev oplæst, udviste, at der nu 
fandtes 1036 Medlemmer af Kirken i 
Skandinavien, hvoraf omtrent 30 i 
Sverige. 95 af Brodrene vare ordi- 
nerede til Præstedommet. Efter at 
mange gode og belærende Taler vare 
holdte, sluttedes Konferencen til d. 
6te April 1853. 

MISSIONEN I NORGE. 

Ældste Svend Larsen giver folgende 
Beretning om Missionen i Norge: 

„Ved min Hjemkomst fra en For- 
retningsrejse til Ostlandet i Norge i 
Decbr. 1851 fandt jeg, at Broder H. 
F. Petersen var afrejst fra Osterrisor 
paa Grund af en Forfølgelse, som 
havde fundet Sted under min Fravæ- 
relse, under hvilken hans Liv troedes 
at være i Fare, da Pobelen flere 
Gange provede paa at faa ham fat 
for at mishandle ham. Men forend man 
brod ind i Huset havde han forsigtigt 
skjult sig inde i Kaminpiben, i hvil- 
ken der fandtes en Jærndor til Skor- 
stensfejerens Afbenyttelse, og fra det 
Kammer i anden Etage, hvor Peter- 
sen havde sin Seng, var der Adgang 
til Stedet. Der tænkte Pobelen ikke 
paa at stige efter ham. 

Jeg tilbragte hele Vinteren hjemme 
og virkede det bedste jeg kunde for 
Evangeliets Fremgang. Vi tre Med- 
lemmer af Kirken (Svend Larsen, John 
Olsen og Peter Adamsen) afholdt 
Fasteforsamlinger regelmæssigt hver 
SCndag, i hvilke vi anvendte Tiden 
til at bede for og med hverandre, 
samt til at læse i Bibelen og Mor- 
mons Bog og bære Vidnesbyrd om 
Evangeliets Sandhed. En Skibsforer 
ved Navn Hendrik Evensen, der en 
Tid efter annammede Evangeliet og 
blev trofast til sin Dod, var en sta- 
dig Gjæst i vore Forsamlinger. Og- 
saa vore Hustruers Hjærter bleve op- 
ladte for Sandheden, og vore Sam- 
menkomster bleve mere og mere be- 
sCgte af Fremmede, for hvem vi præ- 
dikede det bedste vi kunde. Ingen 



af os havde Præstedommet, men Her- 
rens Aand stod os alligevel bi, saa 
at vore Ord gik Mange til Hjærtet. 
Præsten, hvis Navn var Holm, og en 
Skolelærer Baun (?) besogte ogsaa et 
af vore Moder, men sandsynligt i den 
Hensigt at ville modsige os; de 
bragte en hel Flok af deres Faar 
med, hvilke naturligvis kom for at 
være Vidne til den Sejr, som deres 
Sjælesørgere skulde vinde over „Mor- 
monerne''. Men Herren ihukom sine 
svage Tjenere. Jeg læste forst et 
Stykke i Mormons Bog og bar Vid- 
nesbyrd om Bogens Sandhed, henvi- 
sende til Bibelen. Derefter talte jeg 
om Nødvendigheden af sand Omven- 
delse, Daab til Syndernes Forladelse, 
Haandspaalæggelse osv., hvilke Princi- 
pers Rigtighed jeg beviste med Hen- 
tydninger til Jesu og hans Apostles 
Lærdomme. Alle lyttede med spændt 
Opmærksomhed til min Tale, og ef- 
ter at Forsamlingen var sluttet, blev 
Præsten opfordret til at tale. Han 
stod ogsaa strax frem, men var lige- 
som forstummet, og medens Sveden 
dryppede ham af Ansigtet fremstam- 
mede han, at han havde Intet imod 
os og havde aldrig havt, hvorpaa han 
satte sig ned. Nu kom Skolelæreren 
hen til Bordet med en Del Papirer 
i Haanden, men han rystede over 
hele Legemet i den Grad, at han 
imod sin Villie rev sine Papirer, der 
sagtens indeholdt Opskrifter mod os, 
ned af Bordet, og han satte sig ned 
uden at sige et Ord. De Forsamlede 
betragtede alt dette med den storste 
Forundring, men sagde Intet; tilsidt 
gik de alle stille og rolige deres Vej. 
& Jeg virkede meget for Udbredelsen 
af Mormons Bog samt de allerede 
udkomme Smaaskrifter og „Skandina- 
viens Stjerne". Ligeledes gjorde jeg 
mig bekjendt med Dissenterloven og 
opdagede, at ifolge denne Lov kunde 
et fra Statskirken afvigende kristeligt 
Samfund blive oprettet med sex Med- 
lemmer, naar disse i Forvejen vare 
udtraadte af Statskirken. Tre af os 
(John Olsen, Hendrik Evensen og jeg) 
lode os derfor tilligemed vore Koner 
udskrive af den lutherske Kirke.(Forts.) 



152 



Redaktion sp.emærkninger. 



J(ioi§mttfemen, 



Et Maanedsskrift. 



ANDKEW JENSON, 

Redaktør og Udgiver. 

SLTBSKKIPTIONSPEIS: 

En Dollar og fem og lyve Cents om Asret 

i Forskud. 

Enkelte Numre ti Cents. 



Salt Lake City, 



Oktober 1882. 



ANBEFALINGSSKRIVELSE. 

Som Tillæg til hvad vi som Redak- 
tionsbemærkning skrev i Bladets for- 
rige Numer indrykke vi følgende Skri- 
velse af Apostel Erastus Snow: 

Til de skandinaviske Hellige i UtaJi 
og omliggende Territorier. 

Elskelige Søskende! Eftersom jeg 
er en af dem, der formedelst Guds 
Naade var et Redskab i Herrens 
Haand til at aabne Livets og Salig- 
gørelsens Dør for de skandinaviske 
Nationer i denne „Tidernes Fyldes 
Husholdning", er det med særlig In- 
teresse at jeg betragter den intellek- 
tuelle og aandelige Udvikling iblandt 
dem, som formedelst Tro paa Evange- 
liet ere indsamlede fra Norden til 
disse Bjærges Dale, og ligeledes deres 
Efterkommere ; og i den Hensigt at 
befordre Oplysningen iblandt vore 
skandinaviske Søskende finder Apost- 
lene det rigtigt, at Kirkens Historie 
samt Tidsskrifter og Nyhedsblade 
blive udgivne i deres eget Sprog. 
Paa Grund af mine andre offentlige 
Pligter er det mig ikke muligt at 
anvende saa megen Tid, som jeg 
kunde Ønske, paa Udarbejdelsen af 
de Afhandlinger, der skrives for Pres- 
sen, ihvorvel jeg har anvendt al den 
Tid, Omhu og Opmærksomhed, som 
jeg har kunnet, paa „Joseph Smiths 
Levnetsløb", „Morgenstjernen" og 
andre Værker, som have været og nu 



blive publiserede med Kirkens Bifald. 
Udgivelsen af den Slags Literatur i 
Utah, som udvikler Evangeliets Grund- 
sætninger, forsvarer retfærdige Princi. 
per samt giver Folket gode historiske 
Meddelelser, Nyheder og passende 
aandelig Fode, burde understøttes og 
opholdes af baade Gamle og Unge 
iblandt alle Klasser, som kunne læse 
de skandinaviske Sprog. Det bedro- 
ver mig at erfare, at fremmede Avi- 
ser og Tidsskrifter, som udgives af 
vore Fjender, cirkulere frit overalt i 
Territoriet og spreder deres Indfly- 
delse blandt Folket, medens vore egne 
Skrifter langtfra nyde den Under- 
støttelse, som de burde. Dette skulde 
ikke saaledes være. Ingen, som har 
vort Folks Velfærd for Oje, burde 
bruge deres Midler til Opholdelsen af 
fremmede Tidsskrifter, uden forst paa 
en liberal Maade at understøtte vore 
egne. Selv om Nogen synes, at de 
Blade, som udgives af vore Brødre, 
have Mangler, enten med Hensyn til 
Udstyr eller literær Fuldkommenhed* 
burde de alligevel understøttes baade 
med Midler og Folkets Tillid, indtil 
deres Indtægter blive saa gode, at 
der kan engageres bedre Hjælp. Ved 
Udholdenhed og forøget Anstrængelse 
ville de derved omsider kunne maale 
sig med Dagens bedste og mest po- 
pulære Tidsskrifter. „Bikuben" har 
længe kæmpet for Tilværelsen og 
virket under mindre gunstige Om- 
stændigheder med rosværdig Udhol- 
denhed, og medens jeg Ønsker Held 
og Lykke over ethvert velrettet Fore- 
tagende, som har gjort Udbredelsen 
af nyttig Kundskab og Oplysning til 
sin Opgave, vil jeg i Særdeleshed an- 
befale „Morgenstjernen" til de Hel- 
liges velvillige Understøttelse, bedende 
Gud at velsigne Broder Andrew Jen- 
sons Virksomhed, samt alle Andre, 
som skriver og taler til Gunst for 
Folkets Oplysning og Udvikling i 
det Gode. 

Med fuldkommen Hengivenhed for- 
bliver jeg Eders i Evangeliets Tjene- 
ste forbundne Broder, 

Erastus Snow. 

Salt Lake City, d. 12de Oktbr. 1882. 



Uddrag af Erastus Snows Dagbog 



153 



UDDRAG AF ERASTUS SNOWS DAGBOG. 

(Fortsat fra Side 142.) 



Uagtet de Nydobte vare alle ligefrem 
Arbejdsfolk og temmelig fattige tilveje- 
bragte de dog Alt, hvad der manglede 
til Lokalets Udstyr i Skikkelse af Ta- 
lerstol, Sæder osv., og vi begyndte at 
samle Bidrag til at betale for fremti- 
dig Leje. Vi afholdt vor fOrste For- 
samling i Salen den 18de Septbr. om 
Aftenen, samme Dag som Broder 
Forsgren ankom. Det var en For- 
samling af Hellige alene, og vi vare 
ligesom Bern tilsammen. Jeg kunde 
endnu kun forstaa og tale meget lidt 
Dansk, hvilket ogsaa var Tilfældet 
med Ældste Dykes. Broder Forsgren 
talte en Blanding af Svensk, Dansk 
og Engelsk, og Broder Hansen var 
endnu meget uerfaren i Præstedcmmet, 
uagtet han havde været iblandt de 
Hellige i Amerika. Men Herren glæ- 
dede vore Hjærter overordentlig ved 
Udgydelsen af sin Aand, hvilken hos 
de Hellige syntes at fyldestgjøre i 
rigelig Maal for hvad vi manglede i 
Sprogkundskab. 

Fra den Tid af begyndte vi at af- 
holde Forsamlinger regelmæssigt paa 
vor Sal hver Sdndag og ligeledes hver 
Onsdag Aften. Strax derefter ble ve 
ogsaa nogle af Brddrene ordinerede til 
Lærere og Diakoner. 

Imidlertid havde jeg skrevet og ladet 
trykke et lille Skrift angaaende Kirkens 
Opkomst og Fremgang samt Kristi 
Lære, hvilket jeg kaldte „En Sandheds 
Rost til de Oprigtige af Hjærtet." 
Broder Hansen oversatte det paa 
Dansk, og jeg lod trykke 2000 Expl. 
til Omdeling blandt Folket. 

Den 24de September tilbragte jeg 
tilligemed Ældsterne Dykes, Forsgren 
og Hansen i Raad og Bon, og for 
videre at kunne fremskynde Herrens 
Værk i dette' Land besluttede vi, i 
Overenstemmelse med den Helligaands 
Tilskyndelse, at Broder Hansen skulde 
begynde at revidere og omskrive sin 
gamle Oversættelse af Mormons Bog 
og berede den for Pressen, medens 



jeg skulde gjdre en Tur til England 
for at overvære Konferencen og tilveje- 
bringe Midler til at lade Bogen trykke 
for paa Dansk. Broder Forsgren 
skulde under min Fraværelse arbejde 
i og omkring Kjttbenhavn, og Broder 
Dykes rejse til Aalborg i Norre-Jyl- 
land for at prædike Evangeliet i 
nævnte Provins. 

FOlgelig gjorde jeg mig færdig til 
at rejse til England med det næste 
Dampskib, som forventedes til KjO- 
benhavn fra St. Peterborg om faa 
Dage. 

Imidlertid sendte jeg et Cirkulære 
omkring til Boghandlerne og For- 
læggerne i Hovedstaden for at for- 
hore, om der fandtes Nogen, der 
vilde udlægge Midlerne og udgive 
Mormons Bog, men jeg fandt Ingen, 
som var villig til at gjCre det. 

Da Dampskibet „Neptun" den 4de 
Oktbr. ankom fra St. Petersborg paa 
Rejse til London, forlod jeg mine 
Bredre og indskibede mig. Jeg havde 
forventet Fartejets Ankomst nogle 
Dage for og haabet at komme til 
England tidsnok til at overvære Kon- 
ferencen i Manchester d. 6te Oktober, 
men heri blev jeg skuffet. 

Sendag d. 6te opstod der en fryg- 
telig Storm paa Nordseen, en saadan, 
hvis Lige Kaptejnen sagde, han ikke 
havde set i mange Aar. Den varede 
næsten i tre Dage, i hvilken Tid 
Passagererne vare syge og Fartojet 
udsat for stor Fare. Mange Gange 
sloge Seerne helt over Skibet, saa at 
Vandet styrtede gjennem Lyslugerne 
ned i Kahytten og vore Kojer, hvilket 
gjorde vor Stilling alt andet end be- 
hagelig. Skibet kunde slet ikke bære 
Sejl og næppe saa megen Damp, som 
behovedes til at holde det i passende 
Retning for Vinden. Folgen var, at vi 
dreves langt bort fra vor rigtige Kurs 
og naaede ikke London forend om 
Morgenen d. 10de. 
Efter at have faaet min Baggage 



154 



Uddrag af Erastus Snows Dagbog. 



gjennem Toldvæsenet besOgte jeg en- 
kelte af de Hellige og fik at vide, at 
Ældsterne endnu ikke vare vendte til- 
bage fra Konferencen. Jeg rejste der- 
for med Aftentoget til Leicester, hvor 
jeg traf Ældste Margetts, Præsident for 
Londons Konference, og tilbragte Af- 
tenen paa en meget behagelig Maade 
hos ham og Andre, og den røgende 
Dag rejste jeg med Jærnbanen til Li- 
verpool, hvor jeg havde den Glæde at 
træffe Ældsterne Pratt, Richards og 
andre Brtfdre, som havde været velsig- 
nede i deres Arbejde. Ældste Tay- 
lor havde faa Timer for min Ankomst 
begivet sig .paa Rejsen til det sydlige 
England og Frankrig. Jeg tovede hos 
Præsident Pratts Familie til den 19de, 
i hvilket Tidsrum jeg traf flere af Kon- 
ferencepræsidenterne og andre Ældster 
samt flere af de Hellige i Liverpool, og 
jeg blev meget forfrisket i Aanden. 
Jeg fandt paa ,,Millennial Stars" Kontor 
mange oplivende Nyheder fra Staterne 
og de Helliges Dal, samt modtog ogsaa 
et Brev fra en SOster i Glasgov, hvori 
hun med et taknemmeligt Hjærte un- 
derrettede mig om, at da jeg prædikede 
dersteds i afvigte Maj Maaned havde 
hun trængt sig gjennem den store Skare 
af Hellige for at tage mig i Haanden, 
hvorved hun var bleven helbredet for 
en langvarig Sygdom. * * * 

Efter at have raadfort mig med Æld- 
sterne Pratt og Richards angaaende 
Trykningen af Mormons Bog paa 
Dansk besluttede de at laane mig 200 
Pund Sterling af Bogfondet i ,,Mil- 
lennial Stars" Kontor i dette Ojemed, 
og nogle Dage senere virkede Her- 
rens Aand paa Brødrene Conard og 
Collinson til at lade Pratt have 70 
Pund Sterling paa min Regning. Af 
dette Beltfb gav den fOrstnævnte 
50 Pund og sidstnævnte 20 Pund. 
Saaledes aabnede Herren hurtigt Vej- 
en, saa at jeg fik de nodvendige Mid- 
ler. Maa Herren belOnne dem fire 
Fold og give dem evigt Liv! 

Den 19de Oktober om Eftermidda- 
gen tog jeg Afsked med Broder Pratt 
og Familie og rejste med Jærnbanen 
til Leicester, hvor jeg ankom sildigt 
om Aftenen. Jeg tilbragte den fol- 



gende Dag (Srjndag) med at under- 
vise de Hellige, og om Mandagen 
rejste jeg til Derby, hver jeg traf 
Ældste Jacob Gates. * * * Om 
Tirsdagen rejste jeg til Sheffield og 
traf her Franklin D. Richards, som 
havde forladt Liverpool omtrent paa 
samme Tid som jeg. * * * Den 
23de ledsagede jeg Ældsterne Richards 
og Cummings til Chesterfield, hvor en 
talrig Forsamling af Hellige og Frem- 
mede ventede paa os. Herren udgod 
sin Aand over os i en rig Fylde, og me- 
dens de Hellige bleve opbyggede, smel- 
tedes mange Vantro _ og Modstandere 
til Taarer under Aandens Indflydelse. 

Torsdag Morgen cl. 24de Oktobr. 
tog jeg en kjærlig Afsked med disse 
mine elskede Brodre i Tjenesten og 
vendte atter mit Ansigt mod Dan- 
mark. Jeg ankom til Hull om Efter- 
middagen, men da Dampskibet end- 
nu ikke var færdig til Afsejling, til- 
bragte jeg Tiden med at skrive og 
bestige de Hellige indtil L5rdag d. 
26de om Morgenen Kl. 8£, da jeg fra 
Skibsdækket hilsede Farvel til en Klyn- 
ge Hellige, som stod paa Strand- 
bredden, medens Dampskibet ,,Brittish 
Queen" ftirte mig bort fra Dokken 
og mine Venner, hvis Ansigter og 
Signaler snart tabte sig afsyne i det 
Fjærne. 

Under Overrejsen var Vejret koldt 
og uroligt det meste af Tiden, men 
intet Mærkværdigt indtraf. Kun faa 
Passagerere vare med, og Skibet fOrtes 
af den samme Kaptejn Skuger, som 
befalede paa ,, Victoria", da jeg sej- 
lede til Danmark i Juni Maaned. Jeg 
blev behandlet med Venlighed og 
Agtelse. Vi ankom til Kjrjbenhavn d. 
30te om Morgenen. 

Ældste Dykes var rejst til Aalborg, 
ifelge sin Beskikkelse, og efter at 
have gjennemgaaet en Del PrBver og 
mfidt betydelig Modstand begyndte 
han nu at vinde Venner, og der 
fandtes P'lere, som sogte efter Sandhe- 
den. Broder Hansen havde været 
flittig, men gjorde kun sagte Frem- 
gang med Mormons Bog. Ældste 
Forsgren havde været velsignet i sit 
Arbejde, og omtrent 10 vare under 



Uddrag af Erastus Snows Dagbog. 



155 



min Fraværelse blevne tillagte Menig- 
heden ved Daab. Møderne havde 
været temmelig godt besøgte, og Mange 
troede. Broder Forsgren havde og- 
saa, ifolge mine Instruxer, ordineret 
Broder Chr. Christiansen til Præst og 
enkelte andre af Brødrene til Læ- 
rere og Diakoner, samt organi- 
seret et Raad i Grenen, begyndt re- 
gelmæssige Bedeforsamlinger osv, og 
de Hellige voxede i Tro og den 
Helligaand, saa at jeg havde Glæde 
ved min Tilbagekomst. 

Paa den Tid osv. (Se dette Blads 
Nr. 5, Side 34.) 

Imidlertid havde vi sendt en Depu- 
tation med en Ansøgning til Hans 
Majestæt Kongen, ledsaget af mit lille 
Skrift og en Mormons Bog paa En- 
gelsk. Kongen skjænkede Mormons 
Bog til Hendes Kongelige Højhed En- 
kedronningen, som sagdes at være 
gudsfrygtig. Bogen og medfølgende 
Skrivelse havde en saa alvorlig Vir- 
kning paa hende, baade fysisk og 
aandelig, at hun var upasselig i flere 
Dage efter, hvilket foraarsagede stor 
Ængstelse over hele hendes Palads. 

Omtrent midt i Januar Maaned mod- 
tog jeg et Svar fra Kongens Minister, 
hvoraf Hovedindholdet var, at medens 
Kongen og Ministeriet ikke var be- 
redt til at kunne give os særlige 
Rettigheder, havde de dog besluttet 
ikke at lægge Hindringer i vor Vej. 

Den iste Januar 1S51 holdt vi en 
Faste- og Bedeforsamling paa vor Sal 
og udførte forskjellige Forretninger 
til Bedste for Kirkens Embedsmænd 
og Medlemmer, der nu beløb sig til 
omtrent 100 i Kjobenhavn og Omegn. 
(Se under „Nytaarsforsamling" i dette 
Blads Nr. 3, Side 37.) 

Broder Forsgren og Præst Aagren 
lejede en Sal og begyndte at prædike 
i Roeskilde osv. (Se under „Forføl- 
gelse i Roeskilde" i dette Blads Nr 
3, Side 38.) 

Strax derefter hørte jeg ved Brev 
fra Ældste Dykes, at han havde væ- 
ret forfulgt i Hals, 20 eng. Mile fra 
Aalborg, hvor han havde begyndt at 
prædike og døbe. Efter at en Pobel- 
hob, der bestod af omtrent 200 Men- 



nesker, havde tillaaset Døren og der- 
paa fornærmet ham paa næsten alle 
tænkelige Maader, lykkedes det ham 
ved nogle Kvinders Hjælp at slippe 
ud af en Bagdør og vende tilbage 
til Aalborg. (Se dette Blads Nr. 4, 
Side 50.) 

Omtrent d. 5te Januar 1851 udgav 
jeg det første Hefte af Mormons Bog 
(Se under ,, Mormons Bog' c i dette 
Blads Nr. 3, Side 27-) 

I Marts Maaned sendte jeg Ældste 
Chr. Christiansen og Præst Chr. Lar- 
sen til Jylland for at hjælpe Ældste 
Dykes og arbejde under hans Besty- 
relse. * * * 

Søndag d. 18de Maj holdtes en 
stor Sondagsskolefest i Vor Frue Kirke 
i KjObenhavn, hvor megen Pragt blev 
udfoldet. Jeg overværede Højtidelig- 
hederne hovedsagelig for at se Kon- 
gen, som ved denne Lejlighed gav 
Mode i Uniform. 

Den 20de Maj fuldendte jeg Revi- 
sionen af Manuskriptet til Mormons 
Bog, og d. 22de blev det sidste Ark 
trykt og overladt til Bogbinderen. Vi 
vare alle glade fordi vi havde faaet 
Bogen færdig og derved blevne be- 
friede fra et langt og trættende Ar- 
bejde. Det var den første Udgave af 
Mormons Bog, som udkom i et frem- 
med Sprog. 

Herrens Gjerning havde imidlertid 
gjort sagte men stadige Fremskridt, 
indtil Antallet af de Døbte i Danmark 
beløb sig til 260 Personer, hvoraf 
omtrent 150 vare i Kjobenhavn. • 
For at hvile mig lidt og samle nye 
Kræfter gjorde jeg nu Forderedelser 
for at gjore en Tur til England. Jeg 
beskikkede Ældste Hansen osv. (Se 
under „Missionærer kaldes" i dette 
Blads Nr 4, Side 49-) 

Efter at have overladt Præsidiet 
over Missionen til Broder John P. 
Forsoren og ordnet det saaledes, at 
Boghandlerne og Brodrene kunde 
modtage indbundne Exemplarer af 
Mormons Bog fra Bogbinderen og 
begynde at udsprede samme, samt 
havde faaet nogle faa Exemplarer ind- 
bundne allerede til at tage med mig, 
bod jeg Brødrene og de Hellige Far- 



156 



Uddrag af Erastus Snows Dagbog. 



vel om Eftermiddagen d. 24de Maj 
og rejste med Dampskibet „Obitrit" 
til Wismar i Tyskland, hvor vi an- 
kom tidligt den følgende Dags Mor- 
gen. Der fra rejste jeg med Jærnbæ- 
nen til Boitzenburg i Mecklenburg- 
Schwerin, og samme Aften gik jeg 
omtrent tre eng. Mile til Zahren- 
dorff, et Landsted, tilhorende en tysk 
Adelsmand (Baron von Liiken), som 
btfd mig et kjærligt Velkommen til 
sin Familie, hvoraf nogle Medlemmer 
tilligemed ham selv kunde tale En- 
gelsk. Han havde været Gjenstand for 
et almindeligt Had paa Grund af 
sine religføse Anskuelser, der ikke 
stemte overens med den anerkjendte 
Lutheranisme. Jeg forblev hos ham 
i to Dage og besaa hans Godser 
samt samtalte frit med ham og Fami- 
lie angaaende Evangeliets Fylde, hvor- 
til de skjænkede betydelig Opmærk- 
somhed. 

Den 27de om Eftermiddagen fort- 
satte jeg Rejsen med Jærnbauen til 
Hamborg og Altona, hvor jeg ifølge 
Bestemmelse traf sammen med Ældste 
Dykes, som var kommen der til fra 
Aalborg i den Hensigt at rejse med 
mig til England. Tidligt den følgende 
Dags Morgen toge vi med en Damp- 
baad over til Harburg paa den son- 
dre Side af Elben, hvor fra vi rejste 
med Jærnbanen gjennem Hannover og 
en Del af Preussen. Sildig om Af- 
tenen naaede vi Rhinens Bredder, og 
vi overnattede i et Hotel, fra hvis 
Vinduer vi havde en herlig Udsigt 
over Rhinen og Staden Koln paa 
dens modsatte Bred. 

Den 29de gik vi paa Flydebroen 
over Rhinen til K6ln, og rejste der 
fra med Jærnbane gjennem Belgien, 
via Antwerpen, til Ostende, hvor fra vi 
toge med Postdampskibet til Dover i 
England. Der indtraf vi tidligt om 
Morgenen d. 30te. * * * 
Samme Dag rejste vi med Jærnbanen 
til London. * * * 

Tirsdag d. 3de afholdtes en speciel 
Generalkonference i London for alle 
Kirkens Authoriteter i Europa, hvor 
en Mængde Forretninger udfortes til 
Gavn for de britiske Menigheder. 



Under dette Besfig til London havde 
jeg den store Glæde at være i Sel- 
skab og sidde i Raad med de Med- 
lemmer af de Tolvs Kvorum, som 
vare i Europa, nemlig John Taylor, 
Lorenzo Snow og Franklin D. Rich- 
ards, og ligeledes med de fleste andre 
amerikanske Ældster. Der findes om- 
trent 3000 Hellige i Londons Konfe- 
rence. 

Da den store Verdensudstilling net- 
op paa den Tid holdtes i Krystalpa- 
ladset og London var fuld af Frem- 
mede fra næsten alle Nationer, var 
Tilfældet meget interessant, og vi 
undlod ikke at benytte Lejligheden 
til vort eget Gavn samt til at med- 
dele det evige Livs Ord til Andre. 

Jeg tilbragte Tiden med at besoge 
Udstillingen og overvære Forsamlin- 
ger i forskjellige Dele af Byen til d. 
ute Juni, da jeg i Forening med 
Ældste J. C. Hate rejste til Bir- 
mingham. * * * jeg præ- 
dikede i Birmingham om Aftenen og 
rejste derpaa til Manchester, hvor jeg 
i Forening med Franklin D. Richards 
overværede et Konferencemode d. 
15de, og tilbragte derefter nogle Dage 
hos Broder Richards i Liverpool. * * 

Stindag d. 22de besogte vi Menig- 
heden i Preston. * *- « Fre- 
dag d. 27de var jeg Gjæst i et ud- 
valgt Selskab af Hellige i Nr. 15 
Wilton Street, Liverpool, hvor ogsaa 
John Taylor og Lorenzo Snow vare 
tilstede, og vi havde en glædelig 
Tid. Medens vi vare samlede i 
Liverpool kom vi, fire af de Tolv, 
frem for Herren i hellige Klæder i 
Broder Richards Overværelse og bade 
for vore Familier og vore BrOdre 
samt for os selv, at vi maalte have 
Held og Lykke paa vore forskjellige 
Missioner. Vi bleve meget velsignede 
og trtfstede af den Helligaand. 

Sflndag d. 29de overværede jeg- 
Konferencen i Preston * * * og 
rejste tiibage til Liverpool om Ons- 
dagen. 

Lordag d. 5te Juli rejste jeg til 
Hawkwich i Yorkshire, hvor vi til- 
bragte Sabbaten hos en liden Gren 
af Hellige og prædikede i Broder 



FlXSTJERNERNE. 



157 



Thomas Tennants Hus, en rig Land- 
mand og Kreaturejer. 

Da jeg endnu manglede Midler til 
Brug for den danske Mission og til 
at lade Pagtens Kog og andre Værker 
oversætte og trykke for, samt beho- 
vede ogsaa lidt til at hjælpe min 
trængende Familie med, fik jeg af 
Broder Tennant Lofte om et Laan af 
to hundrede Pund Sterling; men jeg 
bad til Herren, at lade hans Aand 
virke paa Manden, saa at han vilde 
o-ive mig Pengene. Herren hørte min 
Bon, thi da den bestemte Tid kom 
sendte han mig Pengene, ikke tillaans 
men som en Gave, hvorfor jeg følte 
mig meget taknemmelig, og jeg beder 
Gud at velsigne Broder Tennant og 
hans B6rn efter ham. Efter at have 
prædiket paa flere forskjellige Steder 
rejste jeg om Onsdagen tilbage til 
Liverpool. 

Omtrent paa den Tid modtog jeg 
Brev fra Ældsterne Forsgren og 
Dykes i Kjobenhavn (Ældste Dykes 
var allerede rejst tilbage til Danmark), 
hvori de underrettede mig om en 
grusom Forfølgelse mod de Hellige i 
Aalborg. * 

Under mit Ophold i Liverpool pub- 
liserede jeg et Skrift paa 24 Sider, 
betitlet „One Year in Scandinavia", 
som gav en Beretning om den danske 
Mission, samt sendte en Rapport til 



Præsidentskabet i Zion og begav mig 
d. 22de Juli paa Rejsen tilbage til 
Danmark. * * * Efter at have 
tilbragt nogle Dage i Lorenzo Snows 
Selskab i London forlod jeg nævnte 
Stad d. 29de Juli med Dampskibet 
,,Princess Royal" og ankom til Ham- 
borg d. iste August. Den følgende 
Dag rejste jeg med Jærnbanen til 
Kiel og videre med Dampskib til 
Kjobenhavn, hvor jeg indtraf Søndag 
d. 3clie August Kl. 12 Middag efter 
10 Ugers Fraværelse. 

Jeg nød stor Glæde ved samme 
Dag at mode i Forsamling med de 
Hellige, hvis Glæde næsten ingen 
Grænser kjendte over min Tilbage- 
komst. Jeg besluttede strax at sam- 
menkalde en Konference, som skulde 
tage sin Begyndelse i Kjobenhavn d. 
16de August, hvorom jeg gav Æld- 
sterne og de Hellige tilbørlig Under- 
retning. * * 

Vi havde en interressant og glæde- 
lio- Tid under vor Konference, som 
begyndtes d. 16de og sluttedes d. 18de 
August. Over 300 Hellige osv. (Se 
under „Første Generalkonference" i 
dette Blads Nr. 5, Side 70.) 

(Uddraget, som findes i dette Blads 
Nr. 6, Side 81, er det Sidste, som 
Broder Snow bar skrevet i sin Dag- 
bog angaaende sin Mission i Skandi- 
navien. Red.) 



FlXSTJERNERNE. 



Antallet af de synlige Fixstjerner 
lader sig ikke nøjagtig angive. Med 
det blotte Oje ser man omtrent 5 a 
6coo Fixstjerner. Antallet af de Stjer- 
ner, som ere synlige ved Hjælp af 
Teleskopet, blev af Herschel anslaaet 
til 30 Millioner, hvoraf 18 Millioner 
komme paa det hvide, lysende Belte, 
som kaldes Mælkevejen, og 12 Mil- 
lioner ere fordelte paa den øvrige 
Del af Himmelen. Jo større og kraf- 
tigere Kikkerterne ere, desto fiere 
Stjerner se vi gjennem dem. Betragte 
vi Mælkevejen gjennem en meget lys- 
stærk Kikkert, saa forsvinder Lys- 



glansen, og i Stedet derfor skue vi 
en utallig Skare Stjerner, hvis Antal 
i Betragtning af deres uhyre Mængde 
ikke tælles, men kun kan anslaas, og 
hvoraf mange ere saa smaa, at man 
forst maa lade Ojet udhvile sig no- 
gen Tid i Mørke, før det er i Stand 
til at iagttage disse smaa lysende 
Punkter. 

Man skjelner mellem virkelig og til- 
syneladende Størrelse. Den virkelige 
Størrelse kan ikke maales, thi ingen 
Stjerne ses som en Skive, men kun 
som et mer eller mindre klart lysende 
Punkt. Man plejer at antage, at 



158 



FlXSTJERNERNE. 



Solen, som er en os forholdsvis 
meget nær Fixstjerne, er en Stjerne 
af Middelstørrelse, saa at de fleste 
Fixstjerner antages at være af samme 
Størrelse som -Solen, og kun forholds- 
mæssig faa Stjerner ere meget større 
eller mindre end Solen. 

Man betegner Stjernernes Klarhed, 
deres Lysstyrke, ved tilsyneladende 
Storrelse, og man skjelner mellem 6 
Klasser Stjerner, som ere synlige for 
det blotte Oje, og desuden 8 Klas- 
ser Stjerner, som kun ere synlige 
gjennem Teleskopet. De klareste Fix- 
stjerner kaldes Stjerner af forsti; Stør- 
relse, de mindre klare Stjerner af 
anden Storrelse osv. indtil sjette Stør- 
relse. Til den sjette Størrelse hore 
de svageste Fixstjerner, som man er 
i Stand til at se med det blotte Oje 
ved aldeles klar Luft. Til første 
Klasse høre 18, til anden omtrent 6o, 
til tredie 200, til fjerde 500, til femte 
omtrent 1200 og til sjette Klasse om- 
trent 4000 Stjerner. Stjernerne af 
syvende Storrelse ere synlige gjennem 
et hvilketsomhelst Teleskop under 
gunstige atmosfæriske Forhold. Jo 
stærkere Teleskopet er, desto længere 
naaer Iagttagelsen op i Fixstjernernes 
højere Klasser. 

Stjernernes Klarhed er kun tildels 
afhængig af deres virkelige Størrelse; 
thi Lyskildens Beskaffenhed og Af- 
standens Storrelse have ogsaa Indfly- 
delse paa Stjernernes større eller 
mindre Klarhed. Man bør derfor hel- 
ler ikke antage, at de klareste Stjer- 
ner tillige ere de største. En mindre 
Stjerne kan være klarere end en 
større, naar hin er os nærmere end 
denne. 

Man kjender kun Afstanden til de 
færreste Fixstjerner, og disse Afstande 
ere saa store, at den almindelige 
Maade at angive dem paa ikke for- 
slaar her. For kun nogenlunde at 
kunne gjØie sig en Forestilling om 
disse Afstande, benytter man Lysets 
Hastighed som Sammenligning. Lyset 
gl'ennemløber 41,000 danske Mil i Se- 
kundet, altsaa i et Aar \\ Billioner, 
eller ij Million Gange r Million Mil. 
Denne i et Aar af Lyset gjennemløbne 



Strækning kaldes Lysaar, og Angivel- 
ser af Afstande paa Fixstjernehimmelen 
angives enten i Solafstande (Solens 
Afstand fra Jorden som Enhed) eller 
i Lysaar. Den os nærmeste Fix- 
stjerne staar paa den sydlige Him- 
mel i Stjernebilledet „Centauren" og 
betegnes med a i Centauren; dens 
Afstand fra os er 3.} Lysaar. Naar 
der altsaa foregaar en Forandring paa 
denne Stjerne, saa erfare vi den først 
3} Aar derefter, fordi Lysstraalen 
bruger denne Tid om at naa fra 
Stjernen til os. De fjærneste Fix- 
stjerner ere Tusinder af Lysaar borte 
fra os. Men til nøjagtig at maale 
Fixstjerne-Afstande paa Tusinder af 
Lysaar, ere de Midler, som staa til 
Videnskabens Raadighed ikke tilstræk- 
kelige. Man kan kun tilnærmelses- 
vis angive dem. Indtil Dato har man 
kun maalt Afstandene af 10 Stjerner, 
og iblandt disse den saakaldte Polar- 
stjerne; dennes Afstand er 42 Lysaar. 
De Maalinger, som udfordres til at 
bestemme slige Afstande, ere forbund- 
ne med overordentlige Vanskelighe- 
der, og kun de mest fuldkomme 
Maaleinstrumenter ere anvendelige 
hertil. Man maa nemlig forst finde 
en meget lille Vinkel ved Maalinger, 
og denne Vinkel hedder Parallakse. 
Taagestjerner kaldes saadanne Fix- 
stjerner, som ere omgivne af en cir- 
kelrund, svagtlysende, hvidlig Glans, 
der betegnes som Taage. Denne 
Glans er stærkest i Stjernens umid- 
delbare Nærhed og taber sig, uden 
nogen bestemt Grænse, gradvis i 
Stjernehimmelens fælles Lys. Dette 
Fænomen forklares derhen, at de 
forskjellige Verdeners Materie samler 
sig, ifølge Verdenslovene, paa uende- 
lig mange Steder i Rummet til en" 
kelte Systemer, og have i hvert Fald 
en Bestræbelse efter at nærme sig 
det fælles Midtpunkt, under hvilken 
Proces de fortætte sig mer og mer i 
det tilstrommende Materies Centrum 
og opnaa paa denne Maade et fast 
Himmellegemes Konsistents. Ved 
Taagestjerner er Taagen den udenom 
Fixstjernens Kjærne svævende luftfor- 
mige Materie, som endnu ikke er 



Erindringer fra September. 



159 



indgaaet i Forbindelse med den faste 
Kjærne. Mellem Taagestjerner, som 
saaledes bestaa af en Stjerne og en 
omgivende Taage, og Stjernetaager er 
der en væsentlig Forskjel. 

Stjernetaagerne forekomme som hvid- 
lige, for det meste meget smaa Lys- 
skyer, som for Størstedelen kun ere 
synlige i de allerstærkeste Teleskoper. 
Gjennem de mest udmærkede Kikker- 
ter kan man se over 4000 saadanne 
smaa Skyer af alle mulige Former. 

Stjernegrupper ere Fixstjernesyste- 
mer, som ere synlige for det ubevæb- 
nede Oje, og hvori man uden 
Hjælpemidler, eller i al Fald med 
Benyttelse af almindelige Kikkerter, 
er i Stand til at adskille de enkelte 
Stjerner fra hverandre. Stjernetaager, 
eller slet og ret kaldet Taager, kunne 
derimod som oftest kun opløses i 



Stjerner ved Hjælp af overordentlig 
stærke Instrumenter. Disse Taager 
antages at være Fixstjerneverdener, 
VerdensØer, og man formoder, at disse 
Verdener befinde sig paa forskjellige 
Udviklingsstadier. Disse enkelte Fix- 
stjerneverdener, hvoraf der er over 4000, 
ere saa langt fjærnede fra hverandre, 
at Lyset bruger Millioner Aar for at 
vandre fra en Verdenso til en anden, 
skjondt det gjennemløber 41,000 Mil i 
Sekundet. Men Storreisen af disse 
Oer er ogsaa saa uhyre, at, forudsat 
vi anse den 0, hvori Solen og Jorden 
befinder sig, for en O af Middel- 
størrelse, vilde Lysstraalen behove 
10,000 Aar til at tilbagelægge Afstan- 
den mellem et Punkt paa Grænsen af 
en saadan Fixstjerneverden og et andet 
paa den modsatte Side. (Fra ,, Astro- 
nomiens Hovedlærdomme".) 



ERINDRINGER FRA SEPTEMBER. 



XTTAH. 

Den 3die Septbr. blev Sandy fra- 
skilt Union Ward og organiseret til 
et eget Ward med Ezekiel Holman 
som Biskop. 

Registreringen af Stemmeberettigede 
begyndte Mandag d. 11 te Septbr., 
under Bestyrelse af de af Kommis- 
sionærerne beskikkede Rigistratorer, 
og fortsattes hele Ugen. De „Liberale" 
lagde alle mulige Hindringer i Vejen 
for Folkets Parti, og man prøvede 
endog paa at forhindre Kvinderne fra 
at blive registrerede, da man angreb 
LoVen, der giver dem Stemmeret; 
men dette Forsøg mislykkedes ved 
Overdommer Hunters Kjendelse til 
Fordel for Kvinderne. I Ogden og 
paa flere andre Steder gik man ud paa 
alle mulige Kneb for at hindre „Mor- 
monerne" og deres Venner fra at 
registrere. Ikke alene dem, som nu 
leve i Polygami, men Enhver, som 
nogensinde have levet i et saadant 
ægteskabeligt Forhold,, bleve bortviste. 
Endog Flere, som aldrig have havt 
mer en Hustru, bleve nægtede Regi- 
stration paa Steder, hvor Embeds- 



mændene vare mere skalkagtige og 
fjendtlige end almindelig. 

Den 1 2te Septbr. forlode 22 Missi- 
onærer Salt Lake City for at afrejse 
til Europa. Iblandt dem var der 
Flere, som skulde til Skandinavien. 

Den 1 6de Septbr. udstedte Guver- 
nør Murray en Proklamation, hvori 
han beskikkede en Mængde Embeds- 
mænd til at indtage forskjellige Plad- 
ser i næsten alle Territoriets Coun- 
tier. De Personer, som beklæder Em- 
bederne for Nærværende, ere imidler- 
tid ikke villige til at fratræde disse 
og ville ikke anerkjende Guvernørens 
Beskikkelser, hvisaarsag Sagen vil 
blive behandlet af de dertil bemyn- 
digede Domstole. En haard Kamp 
forventes. Folkets Parti, der indbe- 
fatter Størstedelen af Territoriets 
Indbyggere, har engageret nogle af 
de dygtigste Advokater til at forsvare 
deres Side af Sagen. 

Det fjerde Emigrantselskab fra Eu- 
ropa dette Aar ankom til Ogden og 
Salt Lake City d. 21de Septbr. Om- 
trent Halvdelen af Selskabet vare 
Skandinavere, som forlode KjØbenhavn 



160 



Erindringer fra September. 



den 28de August med Dampskibet 
,,Argo" under Ledelse af Ældste H. 
J. Christiansen og fem andre hjem- 
vendende Ældster, nemlig C. H. Lund- 
berg, A. G. Johnson, Rasmus Bernt- 
son, C. Samuelson og C. Hansen- 
Efter en stormfuld og besværlig Rejse 
ankom Skibet d. 31te om Formidda- 
gen til Hull. hvor fra Rejsen samme 
Dags Eftermiddag fortsattes til Liver- 
pool. Emigranterne gik strax ombord 
paa Dampskibet „Wyoming" og afsej- 
lede fra Liverpool d. 2den Septbr. 
tilligemed emigrerende Hellige fra 
andre Dele af Europa. Hele Selska- 
bet bestod nemlig af 298 britiske, 287 
skandinaviske og 54 svejtsiske og 
tyske Hellige, foruden 16 hjemven- 
dende Ældster og 7 Besogende. lait 
662 Sjæle. Da Skandinaverne forlode 
KjObenhavn talte de 292 Emigranter, 
men en svensk Soster tilligemed hen- 
des BOrn maatte formedelst Sygdom 
blive tilbage i Liverpool. Efter hel- 
dig Overrejse ankom „Wyoming" til 
New York d. 12te Septbr., og Emi- 
granterne fortsattte d. 13de Rejsen med 
Jærnbanen til Utah. Wm. Cooper 
var Selskabets Leder fra Liverpool. 

SVERIGE. 

I Malmo hersker betydelig Sygdom. 
I en eneste Uge bleve ikke mindre 
end 947 Tilfælde af Diarrhoe og 
Rtklsot anmeldte, og 67 Personer 
dOde af nævnte Sygdom i samme 
Tidsrum. 

NORGE. 

Forstaaelsen mellem de to politiske 
Hovedpartier synes at være meget 
bitter. Det er ikke sjælden iblandt 
Almuen, at politisk Debat udarter sig 
til ligefrem Slagsmaal. Venstremæn- 
dene arbejde i Retning af en Re- 
publik og Onsker sttfrre Frihed, me- 
dens det modsatte Parti (Hojre) frem- 
deles staar paa Kongemagtens Side. 

GRÆKENLAND. 

Porten er nu gaaet ind paa at lade 
den græsk-tyrkiske Grænse regulere 
efter det græske Kabinets Fordringer, 
og afstaar altsaa de længe omtvistede 
græske Provinser, der i en Aarrække 
har staaet under Sultanens Regjering. 



/EGYPTEN. 

Efter at den engelske General 
Wolseley havde samlet store Troppe- 
masser paa Kysten, under Dækning 
af Krigsskibene, angreb han endelig 
med omtrent 15,000 Mand d. 13de 
Septbr. Fæstningen Tel-el-Kebir, hvor 
Arabi Pascha laa med omtrent 26,000 
Tropper. De Engelske rykkede frem i 
sluttede Kolonner tidligt om Morgenen 
mod den befæstede By, der tilsyne- 
ladende ikke ventede noget Angreb. 
Ægypterne gjorde kraftig Modstand, 
men maatte strax vige Kamppladsen 
og flygte i den storste Uorden, efter- 
ladende omtrent 1,500 Dræbte og 
Saarede og flere tusinde Fanger 
samt en hel Del Skyts og Ammu- 
nition. Dagen efter Overrumplingen 
af Tel-el-Kebir blev Arabi og hans 
Adjutant taget til Fange i en lille 
Landsby og fort til Alexandria, hvor 
han indtil videre holdes fangen i 
Khedivens Palads. Under et Forhtir 
erklærede han, at han vidste ikke, at 
han havde kæmpet mod Khediven, 
for hvem han havde den dybeste^ 
Ærefrygt, men at han kun fulgte 
Folkets Kald for at værne dem mod 
fremmede Voldsmænd. Ægyptens 
gamle Ministre har udstedt en af 
Khediven undertegnet Proklamation 
til den Effekt, at den ægyptiske Armé 
skal oploses og hjemsendes, og at 
samtlige Rebel-Officerer skulle stilles 
for en Krigsret og straffes efter 
Krigsartiklernes Bydende. 

Khediven, ledsaget af flere af Lan- 
dets fornemste Mænd, holdt sit hojti- 
delige Indtog i Kajro d. 25de Septbr. 
Omtrent 150,000 Mennesker bevidnede 
hans Ankomst og modtage ham med 
Jubel. Han har overdraget Omorgani- 
sationen af den ægyptiske Armé til 
Baker Pascha. 

En skrækkelig Explosion fandt d. 
28de Septbr. Sted paa Jærnbanesta- 
tionen i Kajro, hvorved de fleste 
af Stationsbygningerne samt nogle i 
Nærheden liggende Oplagshuse ode- 
lagdes, og fiere Personer dræbtes. 
Iblandt Andet fortærede Ilden en hel 
Del Krigsmaterialier og 15 Dages 
FOdemidler til 25,000 Tropper. 



PV VQ , J>y. 







ET HISTOBISK-BIOOtøAFISE MAANEDSSKEIFT. 



"Uagtet han er dod, taler lian dog."— Parley P. Pratt. 



Nr. ii. 



NOVEMBER 1882. 



ISTE AARG. 



ERINDRINGER FRA MISSIONEN I SKANDINAVIEN. 

(Fortsat fra Side 151.) 



(1852 — Fortsat.) 
Vi indgave nu Ansogninger baade til 
Stiftet (Kristianssands Stift) og Kirkede- 
partementet om at blive organiserede 
som et kirkeligt Samfund, iffilge Landets 
Love, men uagtet Byfogded Finne 
var mig behjælpelig med Skrivelsernes 
Affattelse og underviste mig om, hvor- 
ledes jeg skulde forholde mig for at 
erholde Regjeringens Bevilling, blev 
vor Begjæring dog afslaaet, thi allerede 
paa den Tid var mit Navn gjennem 
Aviserne blevet bekjendt over hele 
Norge som den Forste, der bragte 
„Mormonismen" til Landet. Selv Re- 
daktoren af „Riisor Tidende", der 
var en Ven af mig, optog Artikler 
imod os, uagtet han selv Intet havde 
imod Evangeliet. Da jeg bebrejdede 
ham derfor, svarede han mig, at han 
var nodsaget til at gjore det for 
Foikets Skyld og for at kunne beholde 
sin Levevej". 

I Juni Maaned ankom Ældsterne 
H. P. Jensen og J. A. Ahmanson til 
Norge og begyndte fOrst at virke i 
Brevig; derefter doble de Flere i O- 
sterristter, hvor de i Juli Maaned or- 
ganiserede den fOrste Gren af Kirken 
i Norge med 18 Medlemmer. En 
11 



kort Tid derefter organiserede de en 
anden Gren med otte Medlemmer i 
Frederiksstad, hvospaa H. P. Jensen 
rejste tilbage til Danmark, efterladende 
Ældsterne J. A. Ahmanson og Jeppe 
G. Folkmann til at fortsætte det paa- 
begyndte Arbejde. Disse to Brodre 
virkede med god Held i Brevig, hvor 
de dflbte omtrent 15 Personer og or- 
ganiserede den tredie Gren af Kirken 
i Norge. Inden August Maaneds Ud. 
gang fandtes der omtrent 50 Med- 
lemmer af Kirken der i Landet. (Se 
endvidere dette Blads Nr. 7, Side 105 

og 106.) 

I Generalkonferencen, som afholdtes 
i KjCbenhavn d. 12te August 1852 og 
efterfølgende Dage bleve Brtfdrene 
Chr. Larsen, Peter Beckstrom, Chr. 
Knudsen og Ole Hansen kaldede til 
at rejse som Missionærer til Norge; 
deres Antal blev senere foroget med 
Niels Hansen og John F. F. Dorius, 
hvilken sidstnævnte dog ved tørste 
Lejlighed skulde fortsætte Rejsen til 
Island, hvor til han var kaldet som 
Missionær. Nævnte Brodre forlode 
Kjobenhavn d. 2den Septbr. tilligemed 
Svend Larsen, der med sit navnkun- 
dige lille Farloj „Zions Love" skulde 



162 



Erindringer fra Missionen i Skandinavien. 



fOre Missionærerne til deres Bestem- 
melsessted. L0rdag d. 4de naaede 
Fart6jet NOrre-Sundby, hvor Bredrene 
node en venlig Modtagelse i H. P. 
Jensens Hus. (Jensen tilligemed Wm. 
Andersen havde ogsaa været med fra 
KjObenhavn.) Missionærerne tilbragte 
fire Dage hos de Hellige i Aalborg 
og NOrre-Sundby, og d. 8de Septbr. 
fortsattes Rejsen til Norge, men paa 
Grund af stille Vejr og senere Mod- 
vind naaede „Ztons Love" med sin 
kostbare Ladning ikke Brevig Fjord 
forend d. 12te. Det var Bredrenes 
Hensigt at have gjort Landgang i 
Brevig, hvor Ahmanson og Folkmann 
opholdt sig og prædikede, men da de 
kom Byen paa en Fjerdingvej nær 
modte de til deres store Glæde nys- 
nævnte Missionærer, der tilligemed en 
norsk Broder ved Navn F. Andreasen 
kom roende i en Pram og agtede sig 
til Bauen paa den anden Side af Fjor- 
den for at besege nogle Venner. Ah- 
manson og Folkmann havde været ar- 
resterede i fire Dage fordi de havde 
prædiket og dobt, og vare netop den 
foregaaende Dag blevne satte paa fri 
Fod igjen paa den Betingelse, at de 
der i Amtet ikke mere maatte foretage 
nogen Handling, som stod i Forbin- 
delse med „Mormonernes" Lære. De 
vare gaaede ind paa disse Betingelser 
fordi de ventede Bredrene fra KjO- 
benhavn, der vare ubekjendte med 
Forholdene. Byens Folk vare meget 
forbitrede paa de Hellige, og Rygtet 
fortalte endog, at man vilde gjOre 
ForsBg paa at odelægge de ankom- 
mende Missionærer ferend de kom 
iland, thi det var allerede bleven al- 
mindelig bekjendt, af der skulde 
komme flere „Mormonpræster" fra 
Danmark. Arresteres skulde idet- 
mindste Enhver, som forrettede Noget, 
henhOrende til de Helliges Samfund. 
Bredrene felte dem meget taknemme- 
lige til Herren fordi han havde styret 
det saaledes, at de itide bleve under- 
rettede om Faren og ikke gik lige i 
Hænderne paa Politiet i Brevig, og i 
Stedet for nu at sejle ind til Byen, 
lagde man Fartejet ind mellem Klip- 
perne, og Brodrene Chr. Larsen, 



Svend Larsen, Ahmanson, Dorius og 
F. Andreasen gik iland og opsogte 
et enligt Sted hejt oppe paa en 
Klippe, hvor de i endrægtig Bon paa- 
kaldte Herren og bade om Visdom 
til at kunne handle ret under de for 
Haanden værende Omstændigheder. 
Derefter besogte de deres Venner i 
Bauen og n6d en kjærlig Modtagelse, 
hvorpaa de gik tilbage til de andre 
BrOdre, som ventede paa dem ved 
Fartojet. Der afholdtes nu et Raad 
ombord, i hvilket det blev bestemt, 
at Brodrene Ahmanson og Folkmann 
skulde rejse med til Frederiksstad, 
medens Broder Dorius skulde forblive 
i Brevig. Ahmanson og Folkmann, 
ledsaget af Chr. Larsen og Dorius, 
gik derpaa iland for at hente deres 
T6j, og de holdt om Aftenen en lille 
Forsamling med de faa derværende 
Hellige, hvem de trostede og forma- 
nede saa godt de kunde under Om- 
stændighederne. Efter at have til- 
bragt Natten paa den af H. P. Jen- 
sen lejede Sal, besogte de Dagen efter 
nogle af de Hellige i Byen, gave to 
nylig debte Sostre Haandspaalæggelse 
og velsignede tre Bern, hvorpaa de 
samme Dags Eftermiddag atter gik 
ombord paa „Zions Love", og, efter- 
ladende Dorius i Brevig, fortsattes nu 
Rejsen til Frederiksstad, hvor til Mis- 
sionærerne ankom d. 14de. Til deres 
store Glæde fandt de, at de faa Hel- 
lige dersteds havde det godt. Samme 
Aften afholdt de en Opbyggelsesfor- 
samling med SOskende, og ved samme 
Lejlighed bleve Ældste BeckstrOm og 
Præst Chr. Knudsen beskikkede til 
at arbejde i Frederiksstad og Omegn, 
medens Ældste O. Olsen, Præst J. 
G. Folkmann og Lærer N. Hansen 
skulde rejse estpaa for at aabne en 
ny Arbejdsmark. Det blev ogsaa 
vedtaget at sende en Ansogning til 
Regjeringen om Frihed til at prædike 
og udfOre Evangeliets Ordinancer un- 
der Beskyttelse af Landets Love. 

Efter at alt det Nodvendige var 
ordnet i Frederiksstad sejlede Chr. 
Larsen, Ahmanson og Svend Larsen 
til OsterrisOer, hvor de opholdt dem i 
otte Dage, afholdt 10 Forsamlinger, 



Erindringer fra Missionen i Skandinavien. 



163 



dttbte syv Personer, salvede flere Syge, 
foretog en fuldstændigere Organisa- 
tion af den der allerede oprettede 
Gren og node stor Glæde blandt de 
Hellige. Da Broder Chr. Larsen var 
paa Politikammeret med sit Pas, blev 
han under Trusel om Fængsel advaret 
mod ikke at prædike sin Lære der 
paa Stedet, men derved fik han netop 
Lejlighed til at bære sit Vidnesbyrd 
for Øvrighedspersonerne. 

Missionærerne toge nu en Broder 
Hendrik Evensen med dem og sejlede 
til Brevig, hvor til de ankom d. 24de 
Oktober. Her afholdt de fire Forsam- 
linger, der dog tildels bleve forstyr- 
rede af PObelen. 

Et Par Dage efter deres Ankomst 
til Brevig modtog Chr. Larsen et 
Brev fra Brodrene i Frederiksstad, der 
anmodede ham om at komme der til 
for at hjælpe dem, hvis muligt, eller 
ogsaa give dem skriftlig Raad angaa- 
ende Menigheden, der var bleven 
meget velsignet, og flere Arbejdere 
behOvedes. Som Folge heraf bleve 
Brodrene Ahmanson og Evensen ef- 
terladte til at virke i Brevig og Skien, 
medens Chr. Larsen, Dorius og Svend 
Larsen begave sig paa Rejsen til 
Frederiksstad; de ankom til Vatter- 
land, i Nærheden af sidstnævnte By, 
d. 8de Oktbr. Her afholdt de om Afte- 
nen en velbesogt Forsamling og sal- 
vede en S Oster, som var plaget af en 
ond Aand. Hun blev paa en miraku- 
løs Maade og ved Guds Kraft hel- 
bredet. De modtage samtidig den 
Efterretning, at Ældste O. Olsen var 
for omtrent to Uger siden bleven ar- 
resteret og fængslet af Lehnsmand 
Juntz af Marielyst fordi han havde 
prædiket Evangeliet og dtibt ni Per- 
soner i Onso Sogn. Den følgende 
Dag kom de andre Missionærer til- 
bage fra deres forskjellige Arbejds- 
marker for at glæde sig et Par Dage 
iblandt de Hellige i Frederiksstad. 
Ældste • BeckstrOm havde været i 
Kristiania, hvor han forgjæves havde 
sogt Audiens hos Kongen, der netop 
paa den Tid opholdt sig i Hovedsta- 
den. Brodrene nOde nu stor Glæde 
tilsammen, uagtet de maatte bruge den 



storste Forsigtighed for at undgaa 
Ovrighedens Efterstræbelser og af- 
holde deres smaa Forsamlinger i 
Stilhed. Flere af de nydobte Brodre 
bleve ligeledes, ifolge Aandens Vid- 
nesbyrd, ordinerede til Tjenesten, og 
der fandtes allerede Mange, som el- 
skede Sandheden, saa at Udsigterne 
for en rig HOst begyndte at blive 
ganske lovende. Adskillige bleve ogsaa 
dobte. 

Imidlertid begyndte Ovrigheden alt 
mere og mere at forfOlge baade Mis- 
sionærerne og alle de Hellige. Man- 
dag d. 11te Oktober bleve saaledes 
flere af de Nydobte indstævnede til 
Forhor paa Byfogded Bergs Kontor, 
hvor de bleve opfordrede til at give 
en noje og fuldstændig Forklaring om 
hvem der havde dObt dem, naar og 
hvor Handlingen var bleven foretaget, 
hvor ofte de havde modtaget Nadveren, 
hvem der havde administreret den 
osv. Derved blev det oplyst, at Chr. 
Larsen og Dorius havde uddelt Nad- 
veren Aftenen i Forvejen, hvorfor 
disse to BrOdre samme Dags Efter- 
middag ogsaa bleve fremforte for Ov- 
righeden i Forhor og noje adspurgte 
med Hensyn til deres Foretagender 
siden de vare ankomne til Norge. 
De bleve paa det Strængeste forbudte 
at udfOre nogen Handling, henhorende 
til deres Tro, hvilket Forbud de imid- 
lertid ikke kunde love at efterkomme, 
thi de vidste, ligesom Apostlene for- 
dum, at de burde adlyde Gud mere 
end Mennesker. De maatte opgive 
deres Kaldsbreve, men bleve ellers 
denne Gang givne deres Frihed saa 
snart Forhoret var forbi. Iblandt dem, 
som bleve forhorte, var ogsaa For- 
standeren for Frederiksstads Gren, 
Broder J. Johansen. Han blev truet 
med en stor Mulkt, dersom han vo- 
vede at dObe eller administrere Nad- 
veren. Om Aftenen holdt Brodrene 
et Raad og besluttede atter at sende 
en AnsOgning til Regjeringen og bede 
om Tilladelse til at prædike Evange- 
liet uantastet af Ovrigheden. Lige- 
ledes vilde de fremhæve de Foruret- 
telser og Arrestationer, som saa 
mange af de Hellige allerede havde 



164 



Erindringer fra Missionen i Skandinavien. 



været Gjenstand for. BrOdrene Svend 
og Emil Larsen bleve beskikkede til 
at indlevere Ansdgningen og gjore alt 
muligt for at faa Audiens hos Kon- 
gen, der endnu var i Kristiania, saa 
at de selv kunde forklare ham deres 
Gjenvordigheder. 

Imidlertid rejste Amtmanden til 
Kristiania og fik Fuldmagt til at 
arrestere og fængsle alle omrejsende 
Personer, der bekjendte sig til de Hel- 
liges Samfund, indtil Præsteskabet 
havde havt Tid til at afsige deres 
Dom, enten „Mormonerne" kunde 
betragtes som en kristelig Sekt eller 
jkke. 

Vi ville nu kopiere fra Præsident 
Chr. Larsens Skrivelse til Willard 
Snovv i Kjobenhavn: 

„Den 13de Oktbr. om Aftenen holdt 
vi en Forsamling i Broder Emil Lar- 
sens Hus i Vatterland, hvor mange 
Mennesker vare tilstede. Ved denne 
Lejlighed fremstod en theologisk Kan- 
didat ved Navn Kjærulf tilligemed 
flere af Vantroens Brtidre, hvilke be- 
raabte sig paa at have Byfogdens 
Tilladelse til at fremtræde mod os 
hvorsomhelst for at forstyrre vore 
Forsamlinger ved at modbevise vor 
Lære, hvilket dog er aldeles i Mod- 
strid til deres egne Love. I dette 
Ojemed begyndte de at opregne en 
Mængde af de forslidte LOgne og Be- 
skyldninger, som ere satte i Cirkula- 
tion om Profeten Joseph Smith, Mor- 
mons Bog osv., hvilke Lfigne for 
lang Tid siden have været modbeviste 
af Tusinder. Uagtet der flere Gange 
skete Opfordringer baade af Husets 
Ejer og mig om Rolighed og Orden 
indtil Forsamlingen var sluttet, efter- 
som jeg da var villig til at besvare 
ethvert SpOrgsmaal, der maatte gives 
mig af forstandige Folk angaaende vor 
Tro og Lære, vedbleve de dog med 
deres utidige Snak i den Hensigt at 
vende de Oprigtiges Hjærter og Tan- 
ker bort fra Sandheden samt for at 
forstyrre Forsamlingen. Dette sidste 
mislykkedes dog for dem et Ojeblik, 
idet Herren gav mig Naade og Kraft 
til med den hellige Skrifts Ord at 
vise dem deres Vildfarelse og Falsk- 



hed, hvormed de stigte at blænde 
og bedaare de uoplyste Sjæle, som 
ikke havde læst meget, eller maaske 
slet intet, i den hellige Skrift, men 
troede paa de Lærdes Tale samt paa 
deres Fædrenesagn og Skikke i Lig- 
hed med dem, som korsfæstede Frel- 
seren og udryddede Apostlene og de 
Hellige fordum. Jeg formanede derfor 
Enhver til selv at ransage i Bibelen 
(der vilde oplyse dem om, hvilken af 
Parterne der havde Ret) for at kunne 
domme for sig selv, samt sagde, at de 
burde tro Gud og hans Ord mere end 
Mennesker og deres Ord. Derefter op- 
fordrede jeg Kandidaten tilligemed 
hans Stridsmænd til i Folkets Paahfir 
at bevise af Bibelen, at vor Lære 
var saaden, som de foregave den at 
være, samt at deres var den rette. 
Dette vilde de af en vis Aarsag ikke 
indlade sig paa, men begyndte atter 
med deres fCrnævnte Evangelium, der 
mere behagede KjOdet og de vantro 
Tilhorere, som begyndte at gjore For- 
styrrelse, af hvilken Aarsag Forsam- 
lingen sluttedes. Strax efter kom By- 
fogden, hvem vi spurgte, om det var 
Nogen tilladt at opstaa og tale i vore 
Forsamlinger uden Tilladelse, da vi an- 
tog, at Landets Love maatte være ens 
for Alle, og at vi havde samme Ret 
som ethvert andet Troessamfund til 
at kræve Ovrighedens Beskyttelse, 
naar vi Intet foretoge os, som stod i 
Strid med kristelige Sædelighedsbe- 
greber og som kunde bevises at være 
strafskyldigt. Hertil ytrede Byfogden 
rried lav Stemme: „Ja til saadan 
Lære". * * 

Da jeg i Forening med Brødrene 
Svend Larsen, Jeppe G. Folkmann og 
Niels Hansen den folgende Dag (14de 
Oktbr.) gik for at bestige Sdskende paa 
Gaarde n Ingolsrud, modte vi undervejs 
Birch Reichenwaldt, Amtmanden over 
Smaalenenes Amt, der anholdt og til- 
talte os i en meget brutal Tone, ja 
brugte endog Skjældsord, da han 
horte, at vi tilhtfrte Jesu Kristi Kirke 
af Sidste-Dages Hellige eller „Mor- 
monerne". Han bod os at folge med 
ham tilbage til P"rederiksstad for at 
fængsles, hvilket vi nægtede at gjfire, 



Erindringer fra Missionen i Skandinavien. 



165 



eftersom vi ikke havde overtraadt 
nogen Lov, og vi troede, at Fæng- 
sler alene vare byggede for For- 
brydere, samt at Ovrigheden var an- 
sat for at skulle straffe Uretfærdig- 
hed o^; for at opretholde borgerlig 
Orden, mod hvilken vi ingenlunde 
havde forbrudt os ; ej heller havde vi 
til Hensigt at ville gjOre dette, men 
ene og alene at lære Alle at gjore 
det Gode, hvilket vi erfarede var os 
ikke tilladt. Vi bode Farvel til Amt- 
manden og fortsatte vor Gang til 
Ingolsrud, men næppe vare vi komne 
indenfor DOren, førend Foged Ytters 
Son kom med 10 a 20 Bonder, der 
anholdt os og spurgte om, hvem vi 
vare samt fordrede os til at vise Pas 
osv. Til al Held havde jeg tilfæl- 
digvis faaet et Bevis fra Byfogden 
om, at mit Pas var indleveret i 
Frede.riksstad, hvorfor jeg, efter at 
være afhort, blev føsladt med den 
Befaling, at jeg skulde vende tilbage 
til Byen. Folkmann og Niels Hansen, 
der havde deres Pas i Moss, hvor 
hen de agtede sig næste Dag, bleve 
uden videre Omstændigheder befalede 
at gaa i Arrest, og alle deres Ind- 
vendinger derimod vare forgjæves. Vor 
norske Broder, Skipper Svend Lar- 
sen, der ej heller havde Pas eller Pa- 
tent hos sig, men havde sin Baad 
liggende i Vatterland, blev ligeledes 
befalet at gaa i Arrest. Vi slutte 
deraf, at hvis den norske Lov er lige 
for Alle i saa Henseende, belføver 
Enhver, som skal færdes en Mils 
Vej fra eller til Kjobstad, at føse Pas ( 
hvilket i Sandhed maa give Ovrighe, 
den meget at bestille. Efter megen 
Beden fik nævnte Broder Tilladelse 
til at gaa til Byen om Aftenen for at 
tilse sin Baad, paa den Betingelse, 
at han vilde afgive Mode den følgen- 
de Dag. Dette Lofte blev han imid- 
lertid forhindret fra at holde, thi 
næppe .vare vi staaede op næste 
Dags Morgen (d. 15de Oktbr.), førend 
Underbyfogded Fjeldstad tilligemed en 
Betjent kom til os hos Broder Emil 
Larsen i Vatterland med Bud fra By- 
fogden om, at jeg og Svend Larsen 
skulde gaa med dem til dennes Kontor, 



hvortil vi strax vare villige. Næppe 
havde vi aabnet Doren, forend Ordet 
fød fra Byfogden til mig: „De er 
arresteret". Da jeg ikke Iførte nogen 
Aarsag angivet, spurgte jeg om, hvad 
jeg havde gjort, der fortjente Arrest. 
Jeg fik til Svar: „De har uddelt 
Nadveren og prædiket; gaa strax med 
Betjenten, han følger Dem". Betjen- 
ten, som han hentydede til, stod nemlig 
ved Siden af mig. Jeg spurgte der- 
paa, om det ikke var mig tilladt at 
gaa tilbage for at ordne og hente 
noget Trjj, som vi ikke havde taget 
med, da jeg ikke antog, at den norske 
Lovs Myndighed gik saa vidt, at man 
kunde fængsle Mennesker, der alene 
bestræbte sig for at gjore Ret og 
Retfærdighed. Der blev mig svaret, 
at jeg kunde sende Bud efter Tojet. 
Da jeg mærkede, at videre Tale var 
forgjæves, fulgte jeg med Betjenten 
til Raadstuen, hvor jeg blev indsat i 
Borgerarresten. Dette har mange 
Gange bragt baade mig og mine BrO- 
dre, som siden bleve indsatte samme- 
steds, til at tænke saa vel paa de 
første Dages Helliges Fængsling som 
paa de Sidste-Dages Helliges Lidelser 
og Forfølgelser, i Særdeleshed i det 
store naturlige Frihedsland Amerika, 
og jeg glædede mig over at være lig 
dem — at være værdig til at lide for 
Evangeliets Skyld; men jeg følte 
mig bedrovet over saa mange gode 
Sjæle, som jeg vidste Onskede at hore 
os for at faa Undervisning om det, 
som tilhorer Guds Rige, samt lære at 
kjende den sande Vej, som forer til 
Salighed; denne Undervisning var 
jeg nu forhindret fra at give dem. 
Ligeledes følte jeg mig forvisset om, 
at mine Medbrodre vilde blive under- 
kastede samme Skjæbne som jeg, 
hvilket ogsaa strax blev Tilfældet, 
thi Broder Svend Larsen kom et Par 
Timer efter under samme Bevogtning; 
men vi vide ingen anden Aarsag 
dertil, end at Byfogden begjærede 
Regnskab af ham for hans Tro, hvil- 
ken han gav ham i Overensstemmelse 
med den hellige Skrift. Forflvrigt 
havde han hverken uddelt Nadveren 
eller forrettet nogen af Evangeliets 



168 



Erindringer fra Missionen i Skandinavien. 



Ordinancer her i Landet, saa det 
maa forundre Enhver, som læser dette, 
hvorfor han blev arresteret, da man 
ikke en Gang havde de Beskyldninger 
mod ham som mod mig. Vi saa' her- 
af, at Hensigten var kun at faa os 
fængslede under hvilketsomhelst Paa- 
skud, for derved at hindre og standse 
Sandhedens Fremgang. Samme Dag 
bleve Brødrene Dorius og C. Knud- 
sen tagne og satte i Arrest af Lehns- 
mand Printz. Uagtet førstnævnte lige- 
som jeg havde et Bevis, som tilkjen- 
degav, at hans Pas var hos Byfog- 
den, fortes han Dagen efter som Ar- 
restant til Byen, og blev sat sammen 
med os. Om Eftermiddagen blev 
Broder Beckstrom ligeledes hentet fra 
Vatterland af Betjentene og uden 
videre Forhør indsat til os i Fæng- 
slet. 

Vi hensadde nu i Arresten til den 
1 2te og 13de Novdr., da vi bleve 
fremkaldte for den verdslige Ret og 
adspurgte om mange Ting med Hen- 
syn til vor Tro og Lære, hvilke 
SpØrgsmaal vi besvarede i Overens- 
stemmelse med Aandens Vidnesbyrd 
til os. Da vore Svar ikke altid be- 
hagede dem, blev jeg endog truet 
med Vand og Brod, hvis jeg ikke be 
svarede dem efter deres Onske. * * 
Den 1 2te Novbr. ankom Broder Ah- 
manson som Arrestant fra OsterrisØer 
og indsattes til os i Fængslet. Vi 
vare altsaa sex „Mormoner" i en Ar- 
rest, nemlig to Danske, to Norske 
og to Svenske. Af de Norske var 
den ene (en Skipper J. A. Jensen) 
endnu ikke dobt, fordi han blev „avlet" 
i Fængslet. Dagen, hvorpaa dette 
skete var baade for os og ham en 
stor Velsignelse, eftersom han havde 
været i en skrækkelig Vildfarelse, saa 
at han endog sagde sig at være Guds 
enbaarne Son osv. Hans Forandring 
og Omvendelse har været et stort 
Vidnesbyrd til Gavn for os, efterdi 
det Sagn gik blandt Folket, at vor 
Lære var af samme Slags, hvilket 
derved bevistes at være falsk. En- 
hver kan ogsaa forestille sig, hvilken 
Glæde det var for os, at en saa 
vildfarende Sjæl kunde komme til 



sand Kundskab og Lys og vidne 
derom for sine Medmennesker". 

Det Folgende er Ældste John F. F. 
Dorius' Beretning: ,, Fredag d. 15de 
Oktober besøgte vi Broder Mons Pe- 
tersen og om Middagen rejste Broder 
Beckstrøm til Frederiksstad, medens 
jeg og Knudsen gik til Aale i den 
Hensigt at holde Forsamling, men da 
vi kom til Stedet, kunde vi ingen 
faa. Henimod Aften gik vi til Kjol- 
bergbro, hvor der fandtes et Gjæst- 
giveri. Der bade vi om Logis for 
Natten, men da Gjæstgiver-Madamen 
kom til Kundskab om, at vi vare 
„Mormoner", sagde hun, at Amtman- 
den paa det Strængeste havde forbudt 
hende at huse den Slags Folk. Me- 
dens vi endnu talte med hende traadte 
en Person i Uniform ind fra et Side- 
værelse og spurgte først mig om, 
hvem jeg var og om jeg havde Pas, 
hvortil jeg svarede, at mit Pas laa i 
Frederiksstad. Han sagde derpaa: 
„Ja, nu er De arresteret". Dernæst 
spurgte han Knudsen om Pas, og da 
han fik samme Svar af ham som af 
mig, erklærede han ogsaa ham for 
Arrestant. Vi bleve derpaa forte ind i 
et Værelse, hvor vi skulde forblive 
indtil Forhoret var forbi, men hvor 
overraskede bleve vi ikke, da vi kom 
ind, thi hele Værelset var næsten fuldt 
af Søskende, som vare indstævnede i 
Forhør. Ogsaa Broder O. Olsen, der 
havde sat fængslet en 14 Dages Tid, 
og Brødrene Folkmann og N. Hansen, 
som man havde arresteret Dagen i 
Forvejen og nu bragt til Kjolberg i 
Forhor, vare alle tre tilstede. Hvor 
underligt vi end vare tilmode kunde 
vi ikke andet end glæde os over en 
saadan Sammenkomst, og i Sandhed, 
de Folelser, som ved denne Lejlighed 
gjennemstrømmede vore Hjærter, kunne 
ikke beskrives. Da Forhøret var 
forbi, blev Olsen sat i Arrest paa El- 
verhøj hos en Lehnsmand Mikkelsen, 
medens Folkmann, C. Knudsen, N. 
Hansen og jeg bleve forte i en Ar- 
rest hos en Lehnsmand Printz, om- 
trent ih Mil fra Byen. Vi havde 
Vagt over os hele Natten. 

Lørdag d. 16de om Morgenen blev 



Erindringer fra Missionen i Skandinavien. 



167 



jeg kjort fra den Arrest til Raadstuen 
i Frederiksstad, hvor jeg indtraf om 
Middagen og blev afleveret til Un- 
derfogded Fjeldstad, som da forte mig 
op i Borgerarresten ; men hvor forun- 
dret blev jeg ikke ved her at træffe 
Brødrene Chr. Larsen og Svend Lar- 
sen ; de vare nemlig blevne arreste- 
rede den foregaaende Dag. Om Ef- 
termiddagen blev ogsaa Broder Beck- 
strØm bragt ind til os. Han var 
bleven arresteret i Vatterland af en 
Betjent, som derpaa fulgte ham til Ar- 
resten. Nu havde Ovrigheden altsaa 
arresteret otte af os, ene og alene 
fordi vi havde prædiket Omvendelse 
og sogt at gjore vore Medmennesker 
godt. 

I den Arreststue, hvori vi bleve 
indespærrede, havde en Skipper ved 
Navn J. A. Jensen og en Handels- 
borger Jakobsen været fængslede siden 
d. 15de Juni s. A. for Religionens 
Skyld; de vare Tilhængere af Me- 
thodismen. Jensen var dog nogle 
Dage forud kommen i en Arrest for 
sig selv, og Jakobsen blev strax efter 
sendt til Kristiania, hvorover vi bleve 
meget glade, da han var gjenstridig 
mod vort Vidnesbyrd og opførte sig 
som en fuldstændig Fanatiker. 

Den 22de om Aftenen kom oven- 
nævnte J. A. Jensen ind til os for 
at være hos os i en og samme Ar. 
rest ; vi talte meget med ham om 
Religion, men han vilde ikke den 
Gang annamme vort Vidnesbyrd. 

Søndag d. 24de om Morgenen kom 
Fjeldstad og hans Søn op til os, og 
vi talte meget med dem om Evange- 
liet. Breder Chr. Larsen vidnede i 
Særdeleshed for dem og Jensen med 
Aandens Kraft, og efter at Fjeldstad 
var gaaet ned, vedblev han at prædike 
for Jensen, indtil vi alle pludselig bleve 
gjennemtrængte af en særdeles beha- 
gelig Indflydelse, og en ubeskrivelig 
Glæde fyldte vore Hjærter. Jensen 
brast i en heftig Graad og erklærede 
sig overbevist om Sandheden af Evan- 
geliet, medens samtidig hans Ansigt 
bogstavelig skinnede af Glæde. Vi 
takkede og prisede nu Herren i Fore- 
ning samt sang Lovsange for ham 



formedelst hans Godhed mod os. Det 
var i Sandhed en herlig Dag. 

Jeg vil her bemærke, at vor Arreststue 
var lys og behagelig, og Fjeldstad 
og Familie behandlede os i enhver 
Henseende paa en ret galant Maade 
Den 1 ode Novbr. aflagde Amtmand 
Birch Reichenwaldt os et Bestig i 
Arresten. Hans egentlige Ærinde var 
at spørge os, om vi havde Noget at 
klage over med Hensyn til vor For- 
plejning. Hans Opførsel overfor os 
var højst fornærmende, og han vilde 
næsten ikke lytte til os naar vi vilde 
svare ham paa hans mange vittige 
Sporgsmaal. Desuagtet gav han os 
Frihed til at komme lidt ud i den 
friske Luft en Gang imellem. 

Den 1 2te Novbr. var Chr. Larsen i 
ForhOr næsten hele Eftermiddagen. 
Ligeledes bleve Brodrene Olsen, Folk- 
mann, Knudsen og Hansen forhørte 
af Sorenskriver Bing. De tre sidst- 
nævnte Brodre vare nu blevne flyt- 
tede sammen med O. Olsen paa El- 
verhøj, hvor de sadde i en meget 
styg Arrest, og deres Spise var me- 
get simpel. Samme Dag kom Broder 
J. A. Ahmanson til os som Arrestant 
fra Osterrisøer og blev sat i samme 
Arrest som vi andre. Alle disse Ar- 
restordrer vare udstedte af Amtmand 
Birch Reichenwaldt. 

Den 13de November vare Brødrene 
Ahmanson, Beckstrøm, Emil Larsen 
og Johansen i Forhør paa Raadstuen, 
og den følgende Dag blev Svend 
Larsen og jeg forhørt sammesteds af 
Byfogded Berg. Vi maatte opgive, 
hvor ofte vi havde prædiket, hvad vi 
havde talt om, naar vi holdt vore 
Forsamlinger osv. osv. 

Omtrent paa den Tid fandtes der en 
Søster ved Navn Emilie Halvorsen, 
som foregav at have Syner og mod- 
tage Aabenbaringer fra Gud angaaende 
os, og hun fortalte os mange Ting, 
som paa Grund af vor Ungdom og 
Uerfarenhed i Kirken foruroligede os 
i en betydelig Grad, og vi begyndte 
endog at fæste Tro og Tillid til 
hendes Aabenbaringer, hvorved Djæ- 
velen fik Lejlighed til at friste os. 
(Fortsattes i næste Nr.) 



168 



Redaktionsbemærkninger. 



JfloM 



■jO . O --. ! 

Et Maanedsskrirt. 

ANDREW JENSON, 

Redaktør og Udgiver. 



SUBSKBIPTIONSPRIS: 

En Dollar og fem og tyve Cents om Aaret 

i Forskud. 

Enkelte Numre ti Cents. 



Salt Lake City, November 1882. 



BETAL EDERS EMIGRATIONS- 
GJÆLD. 

Vi have modtaget følgende Skrivelse 
til OffentliggjØrelse, og det tør haa- 
bes, at ikke alene dem, som ere i 
Gjæld til efternævnte Fond, men En- 
hver, som skylder for deres Emigration, 
enten til Kirken, det vedvarende 
Emigrationsfond eller private Individer, 
ville skjænke de efterfølgende Linier 
en alvorlig Eftertanke: 

"Efter speciel Forlangende af Bro- 
der R. Berntson, der nylig er hjem- 
kommen fra Stockholm, og Præs. 
Fjeldsted i KjØbenhavn om at rette 
nogle faa Ord til dem, som ere i 
Gjæld til Stockholms Emigrationsfond, 
tillader jeg mig gjennem Morgen- 
stjernen at hendrage Saadannes Op- 
mærksomhed til den Kjendsgjerning, 
at det nu er over ti Aar siden Op- 
rettelsen af nævnte Fond blev paa, 
begyndt. Paa Grund af de Helliges 
store Længsel efter Udfrielse fra 
Babylon have de beredvilligt ydet af 
deres Midler til Fondets Vedligehol- 
delse, men i de senere Aar har de 
haarde Tider forhindret Fortsættelsen 
heraf, hvisaarsag den eneste Forhaab- 
ning for de i Babylon efterladte 
Søskendes Vedkommende er rettet 
mod Tilbagebetalingen af Fondets ude- 
staaende Midler. Vi ere vel vidende 
om, at der findes Saadanne, som med 
deres bedste Villie og Flid undertiden 



ikke kunne opfylde deres Forplig- 
telser til bestemt Tid, men vi kjende 
ogsaa Andre, der ere bemidlede, som 
tilsyneladende have forglemt alle deres 
Forsikringer om Ærlighed og punktlig 
Tilbagebetaling af de Midler, som i 
en vis Forstand har været Grund- 
volden til deres senere timelige og 
aandelige Lykke. Vi kunne med Rette 
spørge: Have I forglemt, med hvilken 
Begjærlighed I grebe efter enhver 
Udflugt, som kunde gjøre Eders Ind- 
samling mulig? Kunne I ikke erindre, 
hvilke hellige Løfter I gjorde dem, 
som vilde hjælpe Eder eller tale et 
godt Ord til Eders Bedste? Satte I 
ikke Eders Ære i Pant paa, at I vilde 
tilbagebetale de Eder laante Midler? 
og underskrev I ikke villigen de 
Gjældsbeviser, som nu ere i Eders 
Kreditorers Besiddelse? Men, des- 
værre, „hellige Løfter", højtidelige 
Forsikringer og Lignende ere til 
Mange kun kjonne Talemaader, hvor- 
med de under Oprigtighedens Dække 
bestræbe sig for at fremme deres 
personlige Interesser. 

Til dem, som endnu besjæles af 
de samme Følelser, som de besadde 
da de rejste til Utah, ville vi til Op- 
lysning sige, at Ældste M. Nilson af 
Tooele County er Præsident for oven- 
nævnte Fond, og hans bemyndigede 
Agent er Broder G. O. Janson af 
19de Ward, Salt Lake City; hvilken 
som helst af disse to Brodre ville til 
enhver Tid med Fornøjelse modtage 
saadanne Beløb, som I ere i Stand 
til at kunne indbetale, og vil strax 
indsende samme til Bestyrerne i Stock- 
holm. Og dersom disse Linier hæn- 
delsesvis skulde komme i Hænderne 
paa Nogen, som har forandret sine 
Anskuelser med Hensyn til det store 
Sidste-Dages Værk, saa tillad os at 
sige, at Eders Forpligtelser i Hen- 
seende til Tilbagebetaling af Emigra- 
tionsgjæld er lige bindende, og vi 
fordriste os til at haabe, at Ingen, 
som gjør Fordring paa at være et 
hæderligt Medlem af Samfundet, vil 
søge at undgaa Opfyldelsen af denne 
deres Retfærdigheds Pligt. 

L. M. O /so/z." 



Biografiske Skizzer. 



169 



Meget bliver fra Tid til anden sagt 
og skrevet om de Fattiges Udfrielse 
fra de gamle Lande, og næsten hvert 
Aar blive de Hellige i disse Bjærges 
Dale opfordrede til at yde af deres 
Midler til disses Hjælp. Alt dette 
vilde være aldeles overrlOdigt, dersom 
de Mange, der Aar efter Aar have 
emigreret ved Hjælp af Andres Penge, 
vilde tilbagebetale deres Gjæld. Alene 
det vedvarende Emigrationsfonds Sel- 
skab vilde da kunne udfrie de fattige 
Hellige fra alle Verdensdele, ikke at 
tale om de mange private Individer, 
som have udlaant Penge til Fattige 
at emigrere for i den udtrykkelige 
Hensigt, at saa snart de fik Mid- 
lerne tilbage, vilde de bruge dem til 
Andres Udfrielse. I mange Aar have 
vi med Bedrovelse lagt Mærke til 
den store Ligegyldighed, som mange 
af de Hellige have lagt for Dagen 
med Hensyn til Tilbagebetalingen af 
deres Emigrationsgjæld, og vi ere tor- 
vissede om, at vi tale Sandhed, naar 
vi sige, at Herren er ikke tilfreds 
med en saadan Fremgangsmaade, men 
at han i sin Tid vil kalde saadanne 
Personer til Ansvar for deres ufor- 
svarlige Forsømmelse. Den Dag i Dag 
findes der mange trofaste Medlemmer 
af Kirken i Skandinavien, som sukke 
under den storste Fattigdom og Elen- 



dighed og have gjort det i mange 
Aar. Vi sporge: Hvorfor gj 6re de det? 
Tildels fordi et stort Antal af deres 
Troesfæller, som for mange Aar siden 
sukkede under lignende Omstændig- 
heder, men som formedelst en eller 
anden god og bemidlet Broders 
Barmhjærtighed blev hjulpet hjem til 
Zion, har forglemt deres VelgjOrere 
og har aldrig tilbagebetalt de dem 
laante Midler, som allerede for lang 
Tid siden kunde have været benyttet 
paany til Andres Udfrielse. Dem, 
som forsomme deres Pligter i denne 
Henseende, ere derfor ligefrem ansvar- 
lige for meget af den Kummer og 
Fattigdom, som deres Soskende i de 
gamle Lande fra Aar til Aar maa 
gjennemgaa, og derfor fole vi os 
tilskyndede til at forene os med vore 
Bi tidre og sige af Hjærtets Grund: 
Betal Eders Emigrationsgjæld, 
alle I, som kunne og endnu ikke 
have gjort det, og lad ikke Eders 
Stiskendes Lidelser i gamle Norden 
eller paa noget andet Sted i Verden 
opstige som et Vidnesbyrd for den al- 
magtige Gud mod Eder, fordi I skjtf- 
deslttst have undladt at opfylde en 
Pligt, som ingen Sidste-Dages Hellig bur- 
de forglemme, og hvis vedvarende For- 
sommelse, lige saavist som Solen skinner, 
tilsidst vil lede til Frafald og Apostasi. 



BIOGRAFISKE SKIZZER. 



(Fortsat fra 

SVEND LARSEN. 

Svend Larsen blev fodt d. 26de 
Januar 1816 i Kjobstaden Osterristfer 
i Norge. Som eneste Barn af Lars 
og Trine Marie Svendsen ntid han 
en god Opdragelse i Hjemmet og be~ 
gyndte ogsaa i en meget tidlig Alder 
at gaa i Skole. Da han var elleve 
Aar gammel kom han tilsos og sejlede 
ftirst et Par Aar med sin Fader, der 
var Somand og ftirte en Kystfarer. 
Siden tog han Hyre med et storre 
Skib i den Hensigt nærmere at ud- 
danne sig til Stimand. Paa hans ftir- 
ste Tur til England blev Skibet; 



Side 127.) 

hvori han gjorde Tjeneste som Ka- 
hytsdreng, udsat for en voldsom 
Storm, der truede det med Under- 
gang, og formedelst den overhængende 
Fare kom den 13 Aar gamle Svend 
til at tænke paa, hvorledes Jesus, da 
Disciplene vare i Havsntid paa Gene- 
sareth So, truede Stormen, saa at det 
blev blikstille. Ved Tanken herom 
fattede den unge Stimand Mod, og i 
barnlig Enfoldighed, men med fuld- 
kommen Tro om Btinhorelse, bad han 
under Stormens Voldsomhed til Jesus 
om ogsaa ved denne Lejlighed at 
stille Vinden, saa at de ikke skulde 



170 



Biografiske Skizzer. 



forgaa. Han blev heller ikke skuffet, 
thi endog førend han var bleven fær- 
dig med sin Bøn havde Vinden lagt 
sig, og Skibet ankom strax efter i 
god Behold til London. Denne Tur 
var for unge Svend Larsens Vedkom- 
mende Begyndelsen til en lang So- 
mandserfaring, da han fra den Tid 
af stadig vedblev at ploje Søen i 25 
Aar. Paa sine talrige Rejser besøgte 
han mange af Jordens store og be- 
rømte Stæder og var underkastet alle 
de Farer og Besværligheder, som Sø- 
mandslivet altid medfører. Iblandt 
Andet havde han flere Gange Lejlig- 
hed til at erfare, hvorledes et kjær- 
ligt Forsyn 'vaagede over ham og ofte 
frelste hans Liv. En Gang havde 
saaledes en Storm ført ham tæt ind 
under den svenske Kyst, og hans 
Fartøj, som formedels Vindens Hef- 
tighed slet ikke kunde bære Seil, 
dreves hjælpelist nærmere og nær- 
mere ind mod de høje Klipper. En 
Time længere, og saavel Skib som 
Mandskab vilde have blevet sønder- 
slaaet og begravet under de fraadende 
Bttlger. Men Larsen gik roligt ned i 
Kahytten og bad alvorligt til Gud om 
Frelse. To Minutter senere drejede 
Vinden sig til Nordost, og Faren var 
overstaaet. 

Det var Skik og Brug iblandt 
norske Sømænd at gaa til Alters en 
Gang hvert Efteraar, og Larsen fulgte 
de Andres Exempel, indtil han ved en 
vis Lejlighed lagde mer end alminde- 
lig Mærke til Præstens Fremgangs- 
maade og Ord under Uddelingen af 
Nadveren, hvorved han blev overbe- 
vidst om, at Noget var forkert. Naar 
Præsten tilsagde de mest ugudelige 
Personer Syndsforladelse i Jesu Navn, 
uden at disse havde taget det første 
Skridt til Omvendelse, forstod han 
strax, at dette var urigtigt, og fra 
den Tid af gik han aldrig i Kirke 
men nærede en sand Afsky for 
Præsterne, uagtet han af Naturen var 
af en religiøs Tænkemaade. Han be- 
gyndte nu at læse flittigt i det nye 
Testamente, men kunde ikke forstaa 
ret meget deraf; saa meget indsaa 
han dog, at det var nødvendigt for 



ham at omvende sig fra sine Synder. 
Iblandt Andet gav det 8de Kapitel af 
Johannes Aabenbaring, hvor de forskjel- 
lige Plager omtales, ham noget alvor- 
ligt at tænke paa, og da han læste, 
at en Trediedel af Skibene paa Havet 
skulde odelægges, begyndte han at tæn- 
ke paa, om dette vilde ske i hans Dage. 

Vi ville nu lade Broder Larsen 
give sin egen Beretning: 

,,I Aaret 1851 var jeg bleven Fø- 
rer af en Slup, med hvilken jeg sej- 
lede mellem Norge, Danmark og 
England, og paa mine Rejser kom 
jeg ofte til Aalborg, hvor jeg stiftede 
Bekjendtskab med en Skræddermester 
Olsen fra Frederikshald i Norge, hvis 
Hustru var Baptist. Under et af 
mine Besøg til Aalborg kom nævnte 
Olsen ombord paa mit Fartøj for at 
fortælle mig, at hans Kone nu var 
bleven d6bt til sine Synders Forladelse 
og derved blevet hvad man kaldte 
„Mormon," samt at en fremmed Herre 
fra Amerika, som netop havde bragt 
den nye Lære til Danmark, for Tiden 
opholdt sig i Omegnen. Jeg beslut- 
tede strax at faa en Samtale med 
den Fremmede, hvis muligt, og alle- 
rede samme Aften fik jeg ham op- 
spurgt ved Hjælp af Olsens Sønner 
og traf ham i Smed H. P. Jensens 
Hus i Norre-Sundby. Saa snart jeg 
var kommen indenfor ytrede ieg, at jeg 
gjærne onskede at hore den fremmede 
Herres nye Lære. Man bad mig 
paa en meget høflig Maade at sidde 
ned, hvilket jeg gjorde og forklarede 
derpaa, hvem jeg var samt hvor jeg 
var fra. Den fremmede Mand, som 
vi nu ville kalde Erastus Snow, tog 
Plads ved Bordet ved min Side og 
spurgte mig, om jeg kunde tale En- 
gelsk. Jeg svarede ja; men det viste 
sig snart, at min Kundskab om det 
engelske Sprog var for lille til at jeg 
kunde opfatte Alting, som blev sagt, 
naar Talen drejede sig om noget Nyt, 
hvorfor Broder Snow forklarede mig 
Evangeliets første Principer i det 
danske Sprog, og jeg vil her be- 
mærke, at jeg troede ethvert Ord han 
sagde, thi en indre Stemme hviskede 
tydeligt til mig, at han var en Guds 



Biografiske Skizzer. 



171 



Mand. Han fortalte mig ogsaa en 
Del om hvorledes Joseph Smith er- 
holdt Pladerne, som Mormons Bog 
oversattes fra, og han viste mig 
„Pearl of Great Price", hvori der 
fandtes Karakterer, der lignede dem, 
som fandtes paa Pladerne. Under 
Samtalen, som varede i hele to Timer, 
fik jeg Kundskab om mange nye Ting, 
som jeg aldrig fOr havde kjendt No- 
get til. Broder Snow spurgte mig nu, 
om der var Religionsfrihed i Norge, 
hvortil jeg svarede ja, eftersom Dis- 
senterloven gav alle kristne Sekter 
fri Religionsovelse, med Undtagelse 
af Jesuiter og andre Munkeordener. 
Snow spurgte mig, om jeg vilde tage 
en Broder med til Norge for at præ- 
dike Evangeliet, hvortil jeg svarede 
bekræftende, saafremt denne Broder 
kunde faa sit Toj og Pas færdigt 
samme Aften, thi ifOlge Skippereden 
maatte man ikke bringe Nogen til 
Norge uden Pas. Hvis man gjorde 
det, udsatte man sig for at blive 
mulkteret. Broder H. F. Petersen 
blev Manden, som sendtes med mig. 
Vi forlode Aalborg d. 4de Septbr. 
1S51, men Petersen fik ikke Tid til 
at forskaffe sig noget Pas. Paa Over- 
rejsen, som paa Grund af uheldigt 
Vejrligt varede længe, fik jeg Lej- 
lighed til at tale meget med min 
Passager om Religion, hvorved jeg 
fik stOrre Oplysning, og efter vor An- 
komst til Norge d. 11te Septbr. gik 
jeg til Provst Wettergren og bad om 
Tilladelse for Petersen at holde For- 
samling i et af Skoleværelserne. Han 
spurgte mig strax om hvilket Religi- 
onsparti den Mand bekjendte sig til, 
og da han fik til Svar, at han var 
„Mormon", blev han ligesom hel be- 
styrtet, slog Hænderne sammen og 
udbrfid: „Men skal man ogsaa have 
disse „Mormoner" til vort fredelige 
Norge". Jeg tog nu Ordet og forkla- 
rede, at Manden var ikke kommen 
for at gjtire Ondt eller stifte Oprtfr, 
men for at prædike Fredens Evange- 
lium, saaledes som det blev prædiket 
i fordums Dage. Med et andet dybt 
Suk udbrfid han: „Jeg skal spOrge 
Byfogden, om det kan tillades ham at 



prædike". Jeg betydede ham, at den 
Ulejlighed kunde han gjærne spare, da 
jeg netop skulde op til Byfogden i 
Forretning. Men da jeg strax deref- 
ter indfandt mig paa dennes Kontor, 
var Provsten allerede der. Jeg fik 
næppe Tid til at hilse ffirend Byfog- 
den begyndte: 

„Goddag, Larsen. Har De bragt en 
Mormon med Dem?" 

?J a j e g h ar > Hr. Byfogded". 

„Har han Pas"? 

»Nej". 

„Har De da glemt Skippereden"? 

„Nej, Tiden var for kort for Man- 
den at faa et Pas udfærdiget, men en 
Hr. Thomsen i Aalborg blev bemyn- 
diget til at sende det med Posten til 
OsterrisCer, og jeg troede, at det al- 
lerede havde været her. Desforuden 
paatager jeg mig alt Ansvar for 
Mandens Handlinger". 

"Det er Alt, hvad man kan for- 
lange", sagde Byfogden, idet han 
vendte sig til Provsten. 

Jeg spurgte da: „Faar han Lov til 
at holde Foredrag i et af Skolevæ- 
relserne". 

Byfogden svarede: „Det beror paa 
Provsten; dog maa han ingen offent- 
lige Foredrag holde". 

„Maa han da", spurgte jeg, „for 
Exempel holde private Foredrag i mit 
eget Hus". 

„Ja, det kan Ingen nægte", svarede 
Byfogden, „men han maa slet ingen 
præstelige Handlinger foretage sig, 
saasom Daab og Nadverens Uddeling; 
og De maa tage ham tilbage til Dan- 
mark naar De rejser". 

Jeg maatte naturligvis gaa ind paa 
alle disse Betingelser og gik nu hjem 
til Petersen, hvem jeg foreskrev de 
ham af Ovrigheden givne Leveregler. 
Jeg indbod ham til at bo i mit Hus 
og overlod ham et Værelse til For- 
samlingslokale. Det var min Bestem- 
melse at lade mig dobe ved min 
Hjemkomst, men paa Grund af By- 
fogdens Instruxer ansaa jeg det for 
klogest at holde Ord og vente indtil 
jeg kom tilbage til Aalborg. 

Da jeg skulde have en Del Smed 
arbejde gjort, fik jeg Anledning til a- 



172 



Biografiske Skizzer. 



bære Vidnesbyrd for Smedemester 
John Olsen og hans Arbejdsfolk i 
OsterrisØer. Mesteren selv tilligemed 
en af hans Folk ved Navn Peter 
Adamsen fik snart til min store Glæde 
Tro paa Evangeliet, og jeg gjorde 
dem bekjendt med Broder Petersen, 
som derpaa besøgte dem og prædi- 
kede for dem naar som helst Lejlig- 
hed gaves. Jeg bar ogsaa Vidnesbyrd 
for mange Andre, baade Hoje og 
Lave, men kun faa af dem interes- 
serede sig for min Forklaring, hvilket 
forundrede mig meget, da Evangeliets 
Principer allerede vare blevne saa 
tydelige og klare for mig, men jeg 
havde endnu ikke lært, at uden Paa- 
virkningen af den Helligaand kan in- 
tet Menneske fatte de Ting, som 
hore Gud til. Den 20de Septbr. be- 
gav jeg mig atter paa en Rejse til 
Danmark, medtagende Broder Peter- 
sen, som skulde forskaffe sig Pas, og 
efter min Ankomst der til blev jeg 
d. 23de s. M. døbt af Ældste O. C. 
Nielsen samt fik Haandspaalæggelse 
af Broder H. P. Jensen. Glad og 
lykkelig rejste jeg derpaa tilbage til 
mit Hjem i OsterrisØer, medbringende 
Brodrene Petersen og Ahmanson, som 
nu, forsynede med Pas, Boger og 
Skrifter, vare beredte til at aabne 
Evangeliets Dør i Norge. (For at 
undgaa unødvendig Gjentagelse hen- 
vises Læseren nu til dette Blads Nr. 6, 
Side 83, 84, 85 og 86, samt Nr. 10, 
Side 151, og nærværende Nr., Side 161.) 
Den 19de Juni 1852 blev jeg ordi- 
neret til Ældste af H. P. Jensen, 
som derpaa raadede mig til at kjobe 
et Fartoj og sejle med Missionærerne 
fra Sted til Sted i Norge samt mel- 
lem Norge og Danmark, hvilket jeg 
med Beredvillighed gjorde, da jeg 
ønskede at gjØre Alt, hvad jeg kunde, 
for Evangeliets Fremgang. Jeg rejste 
derfor til Frederiksværn, hvor jeg 
kjøbte en af de store Lodsbaade for 
200 norske Specier og indrettede 
samme til en Lystjagt samt gav den 
Navnet „Zions Love". Den var en 
god Sejler og førte paa Mastetoppen 
en hvid Standart, hvori der var malet 
en Lttve, holdende et straalende Oje 



i en gylden, bojet Hellebard, under 
hvilken Bogstavet Z var anbragt i blaa 
Farve. Det Hele var et Symbol paa 
Styrke og Lys, og fremstillede Zion 
udspredende sit Lys ved guddommelig 
Kraft over Nationerne. 

Jeg tilbragte en længere Tid med 
at sejle med Brodrene fra Sted til 
Sted i Norge og at bære Vidnesbyrd 
om Evangeliets Sandhed. I Slutningen 
af Juli Maaned sejlede jeg og H. P. 
Jensen til Aalborg, hvor fra jeg tog 
en Del Hellige til KjØbenhavn for at 
overværede Generalkonferencen d. 12te 
August. Derefter sejlede jeg John E. 
Forsgren og andre af Brodrene til 
Fredericia og andre Steder i Danmark 
og derpaa tilbage til Kjobenhavn, hvor 
fra jeg d. 2den Septbr. afsejlede med 
Missionærerne, som skulde til Norge. 
(Se nærværende Nr. Side. 161 osv.) 

Det var d. 14de Oktbr. 1852, da 
jeg tilligemed Brødrene Chr. Larsen, 
J. G. Folkmann og N. Hansen var 
paa et Besøg til Gaarden Ingolsrud, 
at vi bleve anholdte af Amtmand 
Birch Richenwaldt, og da jeg ikke 
kjendte ham, spurgte jeg ham om 
hvad Myndighed han havde til at an- 
holde os, hvorover han blev meget 
fornærmet, rev Overfrakken op i Bry- 
stet og fremviste sit Embedstegn samt 
befalede os at folge med til Frede- 
riksstad for at arresteres. Dette næg- 
tede vi at gjore, bød Farvel og fort- 
satte vor Gang til Ingolsrud, hvor vi 
strax efter vor Ankomst paany bleve 
anholdte af Foged Ytters Son, som 
var ledsaget af en Del Bønder. Han 
forlangte at se vore Pas, hvilke vi 
ikke havde med, men jeg fortalte 
ham, at jeg var Skibsfører og saa- 
ledes aldrig behøvede at forevise Pas. 
Vi bleve befalede at gaa i Arrest, 
men jeg fik da endelig Lov til forst 
i Forening med Chr. Larsen at gaa 
til Vatterland for at se til mit Fartøj, 
paa den Betingelse, at jeg den føl- 
gende Dags Morgen skulde møde 
paa Byfogdekontoret i Frederiksstad. 
Jeg og Larsen gik derpaa til Vatter- 
land, men Brodrene Folkmann og 
Hansen maatte derimod strax gaa i 
Arrest. 



Biografiske Skizzer. 



173 



Den 15de Oktober om Morgenen 
blev Ældste Chr. Larsen og jeg af 
Underbyfogded Fjeldstad og en Poli- 
tibetjent anmodet om at folge med 
dem til Byfogden, hvortil vi strax 
vare villige. Ved vor Ankomst til 
Byfogdekontoret blev Larsen øjeblik- 
kelig befalet at folge med Politibe- 
tjenten i Arrestj medens jeg blev 
anmodet om at forklare vore Troes- 
principer, hvilket jeg gjorde med 
stOrste Beredvillighed. Byfogden fik 
herved et Vidnesbyrd, som han sik- 
kerlig erindrede længe, og det burde 
have fritaget enhver af os for Arrest; 
men uagtet jeg hverken havde forret- 
tet Daab eller uddelt Nadveren i 
Frederiksstad eller Omegn, sagde By- 
fogden dog til mig: „Jeg er nodsaget 
til at arrestere Dem. De faar folge 
med Betjenten". Hertil svarede jeg: 
,,Hr. Byfogded! Dersom det ikke var 
for Jesu Kristi Vidnesbyrds Skyld, at 
jeg blev arresteret, skulde det blive 
haardt lor Dem at faa mig ind i Ar- 
resten". Derpaa gik jeg villigt med 
Betjenten og sad derpaa i Fangenskab 
i fem Maaneder. 

Fire af os, nemlig Chr. Larsen, 
John F. F. Dorius, P. BeckstrOm og 
jeg bleve indsatte i Borgerarresten i 
Frederiksstad, og senere blev vort 
Antal foroget med J. A. Ahmanson, 
medens O. Olsen, C. Knudsen, J. G. 
Folkmann og N. Hansen bleve satte 
i Arrest paa Elverhej. Saaledes vare 
alle Missionærerne i Norge berovede 
deres Frihed, men forinden var Vær- 
ket allerede blevet saa godt grund- 
fæstet i Landet, at vor Fængsling 
knn tjente til at befordre det videre. 
I Lobet af Vinteren bleve vi flere 
Gange indkaldte for Retten, og paa 
Forlangende afgave vi Forklaring om 
vor Tro og Lære. De to ftirste af 
disse Forhor overværedes af et Par 
lutherske Præster. Sex Sporgsmaal 
med Hensyn til Lærdomme, der havde 
været omhandlede i „Skandinaviens 
Stjerne", bleve os forelagte, hvilke vi 
besvarede ifOlge vor bedste Kund- 
skab. I Arresten bleve vi ofte besflgte 
af Fremmede, for hvem vi bare Vid- 
nesbyrd efter Omstændighederne. Vor 



Ven Kaptejn J. A. Jensen blev, efter 
at have gjort en Del Modstand, over- 
vundet af Evangeliets Aand, og blev 
siden dobt. Han blev trofast til sin 
DOdsdag, hvilken indtraf i Ephraim 
d. 24de Juli 1882. Tiden i Fængslet 
var os ikke lang, da vi benyttede 
den til Sang, Skrivning og opbyg- 
gende Samtaler, og Arrestforvarer 
Fjeldstad gav os tillige al den Frihed, 
som stod i hans Magt. Skrivemateri- 
alier bleve os nok fratagne i Begyn- 
delsen, men ifolge min indstændige 
Begjæring til Byfogden bleve de os 
tilbagegivne. 

Medens jeg sad i Fængslet, skrev 
jeg tre Breve til Amtmanden og gjorde 
med bestemte Udtryk Fordring paa at 
bleve udladt af Arresten, da jeg ikke 
havde gjort mig skyldig i nogen For- 
brydelse. Omsider indlob der ogsaa 
Svar til Byfogden om at lOslade mig 
paa den Betingelse, at jeg ikke mere 
maatte prædike „Mormonlæren". Den 
16de Marts 1853 blev jeg derfor frem- 
kaldt for Byfogden og sat paa fri 
Fod, men da han oplæste Betingel- 
serne for mig, svarede jeg, at jeg 
aldrig skulde aflade at prædike Jesu 
Kristi Lære saa længe jeg levede. 
Byfogden sagde Intet derimod. 

Efter min lange Arrest kunde jeg 
nu tilfulde paaskjOnne Friheden, og 
jeg var Herren meget taknemmelig 
for min Udfrielse af Fængsel. Det 
FOrste, jeg foretog mig, var at af- 
lægge Besog iblandt de Hellige i 
Byen og Omegn samt hos BrOdrene^ 
der endnu sadde fængslede hos Lehns- 
mand Printz paa Elverhoj. De vare 
ved godt Mod og ventede snart at 
faa deres Frihed. Derefter foretog 
jeg en Missionsrejse til Kristiania, 
hvor jeg prædikede Evangeliet for 
Mange, og rejste derpaa i Slutningen 
af Marts Maaned tilbage til Frede- 
riksstad. Efter paany at have besogt 
de Hellige samt de fængslede BrOdre 
paa Elverhej i Forening med Chr. 
Larsen, som d. 31te Marts var bleven 
losladt af Arresten, og ligeledes over- 
været et KonferencemOde paa Gaar- 
den Ingolsrud d. 6te April, sejlede 
jeg med „Zions Love« tilligemed fire 



174 



Biografiske Skizzer. 



Brodre hjem til Osterrisoer, hvor vi 
ankom ri. 12te April og fandt min 
Familie i bedste Velgaaende. Jeg 
vedblev derefter i nogen Tid at for- 
kynde Evangeliet i Omegnen af Hjem- 
met. 

Den iode Maj ankom Brodrene E. 
G. M. Hogan og Knud Peterson til 
Osterrisoer som Missionærer fra Zion 
og gjorde mit Hus til deres midlerti- 
dige Hjem. Strax derefter opstod der 
paany Forfolgelse mod os, og Pobe- 
len gjorde fiere Gange ForsOg paa at 
storme mit Hus. Forgjæves sogte jeg 
med gode Ord at tale mig tilrette med 
dem, men Folket vare saa forbitrede, 
at vi ikke en Gang kunde færdes 
paa Gaden uden at blive fornærmede 
og overdængede med Sten og Snavs. 
Jeg klagede flere Gange derover til 
Bvfogden, som ogsaa lovede at holde 
Orden, men da han sendte Underfog- 
ded Niels Juel for at skulle beskytte 
os, holdt denne med Pobelen og gjorde 
Galt værre. Byfogden erklærede til- 
sidst, at han ikke kunde holde Orden 
med Politiet. Jeg gik ogsaa til 
Provst Wettergren og forlangte, at 
han som Sjælesorger skulde formane 
sine Tilhorere fra Prædidestolen til 
ikke at forfOlge eller skade os, men 
han svarede mig, at han vilde præ- 
dike som sædvanligt. Jeg forestilte 
ham da, at jeg ikke længere agtede 
at taale Fornærmelser af hans Flok, 
„og", sagde jeg, ,, dersom Deres Faar 
trænger ind i mit Hus, ville de mfide 
alvorlig Modstand og muligvis lobe 
imod en skarp Oxe, og hvis Nogens 
Blod bliver spildt, vil Ansvaret hvile 
paa Dem, fordi De har nægtet at ad. 
vare dem". Det kom imidlertid, Her- 
ren være lovet, ikke til den Yderlig- 
hed, thi da det blev bekjendt iblandt 
Pobelen, at jeg var forberedt paa at 
gjOre Modstand, turde Ingen være 
den Ffirste til at bryde ind, og uagtet 
Huset ikke saa sjælden blev omrin- 
get af stojende Mennesker, fore de 
dog alle forskrækkede tilbage saa 
snart jeg aabnede Dtfren. En Aften 
blev der imidlertid et frygteligt Oprflr 
udenfor, og idet min Hustru samtidig 
overoste mig med Bebrejdelser inden- 



for blev jeg meget mismodig, men 
jeg fattede strax en Beslutning, som 
jeg satte i UdfOrelse. Jeg gik nemlig 
ind i et enligt Værelse og bad oprig- 
tigt til Herren om Hjælp samt Be- 
frielse fra Pobeflens Vold. Min Bon 
blev hort. Endog for jeg havde rejst 
mig op fra min knælende Stilling, 
blev det ganske roligt udenfor. Her- 
ren sendte en aldeles ukjendt Mand, 
som bortdrev Pebelen næsten i et 
Ojeblik. Min Nabo H. Hendriksen 
stod i sin Dor og var Ojenvidne til 
hvad der foregik. Han beskrev Per- 
sonen som en Mand af MiddelstOr- 
relse. 

Den folgende Dag gik jeg og Knud 
Peterson atter op til Byfogden og for- 
talte ham om OprOret samt betydede 
ham, hvad Følgerne muligvis vilde 
blive, hvis disse Overfald bleve fort" 
satte. ,,Hvis De ikke ved Politiets 
Hjælp", sagde jeg med bestemt Tone, 
,,kan standse disse Optojer og holde 
Orden i Byen, saa at fredelige Folk 
kunne være beskyttede i deres egne 
Huse og paa Gaderne, saa maa De 
sende for Militæret, thi jeg siger Dem 
udtrykkeligt, at den eller de, som 
gjfir Forsog paa at storme mit Hus 
eller trænge ind, vil blive Dådens 
Offer". Dette blev sagt ham i Bro- 
der Knud Petersons og en Fuldmæg- 
tig Huslands Nærværelse. Nu da 
Byfogden mærkede, at det var Alvor, 
lovede han endelig at holde Orden. 
En Kundgjorelse blev strax skrevet, 
og der sendtes Bud efter Underby- 
fogden og en Trommeslager, som der- 
paa gik igjennem alle Byens Gader 
og oplæste KundgjOrelsen, der l6d paa, 
at hvem som helst der i Fremtiden for- 
nærmede eller ovede Vold mod „Mormo- 
nerne", vilde blive straffet og mulkteret. 
Byfogden lovede ogsaa at sende en 
Politibetjent til alle vore Forsamlinger, 
hvilket Lofte han holdt som en Mand, 
og fra den Tid af havde vi fuldkom- 
men Fred. En Politibetjent Petersen, 
som stadig kom til vore Forsamlinger, 
blev strax efter overbevist om Evan- 
geliets Sandhed og indlemmet i Me- 
nigheden, hvorved han blev afsat fra 
sit Embede. Dernæst blev Politibe- 



Biografiske Skizzer. 



175 



tjent Vold sendt for at skulle holde 
Orden, men ogsaa han fik Tro paa 
Evangeliet og blev dobt samt afsat 
fra sin Bestilling ligesom den forrige. 
Om Byfogden kan det med Rette 
siges, at han af Naturen var en god 
og human Embedsmand. Da han 
syntes, at det gik for vidt med Daabs- 
handlingerne, idet selve Politiet lod 
sig dobe, sagde han ved en vis Lej- 
lighed til mig i en meget godmodig 
Tone. „Hfir, Larsen, De maa Ingen 
dObe". „Jeg véd det, Hr. Byfogded", 
svarede jeg i en ligesaa fri og god- 
modig Tone, „men vi gjfire det alli- 
gevel". Med dette Svar lod han at 
være tilfreds. 

Den 2den August 1853 tog jeg en 
rfirende Afsked med Bredrene og de 
Hellige i Osterrisfler og gik tilligemed 
min Familie og Br6drene Chr. Lar- 
sen, J. G. Folkmann, John F. F. 
Dorius og Niels Hansen ombord i 
,,Zions LOve'S bfid mit Fodeland Far- 
vel og satte Kursen mod Danmark. 
Vi ankom til Hals den folgende Dag, 
hvor jeg, efter at have aflagt et Be- 
stig til Aalborg, efterlod min Familie 
hos Broder Hans Jensen, der nu er 
Biskop i Manti. Derefter sejlede jeg 
med Willard Snow og andre af Bro- 
drene til Kjobenhavn, hvor jeg der- 
paa virkede en kort Tid blandt de 
Hellige, og sejlede i Slutningen af 
September Maaned med Broder H. 
P. Jensen og Hustru tilbage til Aal- 
borg. Efter nogle Dages Forlob rej- 
ste jeg tilbage til Kjobenhavn med 
en Ladning Hellige. 

Jeg prOvede nu paa at sælge mit 
lille Fartoj, men da dette ikke lykke- 
des, overlod jeg det til John Van 
Cott, hvorpaa jeg foretog en kort 
Missionstur til Jylland, under hvilken 
jeg dtibte nogle faa i Omegnen af 
Randers. Den 27de Novbr. forenede 
jeg mig med min Hustru og mine 
Born i Hals og rejste d. iste Decbr. 
i Forening med dem til Aalborg, hvor 
fra vi den folgende Dag afrejste med 
Dampskibet ,,Iris" til Kjobenhavn. 
Den 22de gik jeg og Familie tillige- 
med flere Emigranter ombord paa 
Dampskibet „Slesvig" og begyndte 



vor lange og besværlige Rejse til 
Zion. Af min Familie, der ved min 
Afrejse bestod af syv Medlemmer, mi- 
stede jeg min Hustru og tre Born paa 
Rejsen, og kun jeg og to Born naa- 
ede Salt Lake City i levende Live d. 
5de Oktbr. 1854. Jeg begrov min 
Hustru og to Born i St. Louis. 

Dagen efter min Ankomst til Staden 
hejsede jeg den hvide Standart med 
Vaabnet Zions LCve paa min Vogn 
ved Hjælp af en Teltstang, hvilket 
bragte mig mange Bes&gende, for 
hvem jeg maatte forklare Betydningen 
af Symbolet, som jeg senere solgte 
til en Lysthaver for en Dollar. Jeg 
blev venligt modtaget af de faa i 
Staden værende norske Familier, og [ 
deres Selskab overværede ]eg General, 
konferencen, hvor jeg med glade Fo- 
lelser for forste Gang i mit Liv saa' 
Herrens Profet og flere af Apostlene. 
Efter Konferencen rejste jeg til Al- 
pine, Utah County, hvor jeg arbej- 
dede for Broder Morris Phelps om 
Efteraaret og Vinteren med at bygge, 
hugge Ttimmer og save Brædder. 

Om Foraaret 1855 indhegnede jeg 
10 Akres Land samt gjorde mit forste 
Forsog paa at dyrke Jorden og avle 
mit eget BrCd. Sæden, som jeg saa- 
ede, kom ogsaa godt op, med Græs- 
hopperne sparede mig den Ulejlighed 
at hoste, og da jeg fristede samme 
Skjæbne det folgende Aar, flyttede 
jeg til Spanish Fork, hvor jeg forskaf- 
fede mig en Jordejendom og fik Lov 
til at bo i Broder N. Btfrresens 
Kjælder samt blev tilladt at sove ved 
hans HOstak. Da de fleste af Skandi- 
naverne dersteds den Gang boede i 
Jordhytter fulgte jeg de Andres Exem. 
pel og grov en Kjælder, som jeg indelte 
i to Rum. Efter at have tilbragt i\ 
Aar som Enkemand tog jeg mig og- 
saa en Kone igjen, og blev af Biskop 
Butler beskikket til at præsidere over 
de skandinaviske Hellige i Byen. 

I 1857 avlede jeg over 200 Bushels 
Hvede samt byggede mig et lille Hus 
med to Værelser i, og i 1S58 ind- 
hegnede jeg et Par Bylodder og plan- 
tede en Del Frugttræer, men da min 
Landejendom blev Ødelagt af "Salera- 



176 



Biografiske Skizzer. 



tus" flyttede jeg i 1859 tu Mount 
Pleasant, Sanpete County, som netop 
paa den Tid blev anlagt, hvor jeg har 
boet hele Tiden siden. 

Om Foraaret 1865 blev jeg kaldet 
til at gaa tilbage til Skandinavien paa 
Mission, hvisaarsag jeg, efter at have 
velsignet min Familie og anbefalet 
den til Herrens Varetægt, forlod mit 
Hjem i Mt. Pleasant d. 16de Maj og 
tiltraadte Rejsen i Forening med 
Ældste C. C. A. Christensen. Efter 
Ankomsten til Salt Lake City fratog 
Soldaterne mig den ene af mine 
Muler, som jeg havde tilbyttet mig 
for Oxer, da man gjorde Fordring 
paa, at den var Regjeringens Ejendom. 
Forend jeg fik denne Affære ordnet 
var mit Rejseselskab, der bestod af 
omtrent 45 Missionærer, hvoraf de 18 
skulde til Skandinavien, allerede taget 
afsted, og jeg indhentede det fOrst i 
Echo Canyon d. 28de Maj. Efter 
heldig Rejse over Sletterne ankom vi 
til Omaha d. iste Juli, hvor jeg og 
Broder Christensen solgte vort Kjore- 
ttfj for 225 Dollars og fortsatte Rej- 
sen med Dampbaade og Jærnbane til 
New York, hvor fra vi d. 15de af- 
sejlede me,d Dampskibet ., Louisiana" 
og ankom til Liverpool d. 28de. Over 
Hull, Hamborg, Kiel og KorsOer an- 
kom jeg tilligemed de fleste andre skan- 
dinaviske Missionærer til KjObenhavn 
d. 2den August. Jeg blev af Præsi- 
dent Widerborg beskikket til at ar- 
bejde som omrejsende Ældste i Norge, 
hvisaarsag jeg strax begav mig paa 



Rejsen til mit Fodeland. Den 11te 
August ankom jeg til Kristiania og 
meldte mig paa de Helliges Kontor 
ved Munkedamsvejen. Geo. M. Brown 
var Konferencepræsident den Gang. 

Jeg virkede nu uafbrudt som Mis- 
sionær i mit Fodeland, forst paa 
Vestlandet og derefter paa Ostlandet, 
i 22 Maaneder, i hvilken Tid jeg af- 
holdt et stort Antal Forsamlinger, 
vandt mange Venner, bes5gte mine 
Slægtninge og tidligere Bekjendte og 
saa' gode Frugter af mit Arbejde. 
Den 11te Juni 1867 tiltraadte jeg 
Hjemrejsen fra Kristiania og ankom * 
den folgende Dag til Kjfibenhavn, 
hvor fra jeg d. 13de Juni, tilligemed 
andre hjemvendende Missionærer og 
290 emigrerende Hellige afsejlede med 
Dampskibet „Valdemar" * * * 

Den 5te Oktober ankom vi lykkelig 
og vel til Salt Lake City, og efter at 
have overværet Generalkonferencen 
fortsatte jeg Rejsen til mit Hjem i 
Mount Pleasant, hvor jeg, efter om- 
trent i\ Aars Fraværelse, fandt min 
Familie i gode Omstændigheder". 



Efternævnte BrOdre ere beskikkede 
til at virke som Agenter for Bladet: 
Andrew Rasmussen, Monroe. 
Niels Thomsen, Glenwood. 
C. A. Svalberg, Gunnison, og 
Jens Iver Jensen, Elsinore. 



Erindringer fra Oktober 
komme i næste Nr. 



vil 



MORGENSTJERNEN 



udkommer omtrent den iste i hver Maaned 
og koster, med Porto iberegnet, en Dollar 
og fem og tyve Cent om Aaret i Forskud. 
Det forventes, at vore Agenter samt de ledende skandinaviske Brodre overalt 
vedblivende ville bruge deres Indflydelse for Bladets Udbredelse, indtil det 
bliver en velkommen Gjæst i ethvert Hus, hvor de skandinaviske Sprog 
endnu bevarer Erindringen om gamle Norden, og hvor Evangeliets Aand 
stedse minder om de skjæbnesvangre Dage, som mærkede vore nidkjære og 
trofaste Brfldres LObebane under deres Bestræbelser for at plante Sandhedens 
Banner paa vort Fødelands Jordbund. 

Morgenstjernens Kontor er paa Second West Street, mellem North 
Temple og First North Street, lidt syd for Universitetet. 

Adresse: ANDREW JENSON, 

P. O. Box 500. Salt Lake City, Utah. 







Mmk^ 




ET HISTORISK-BIOGEAHSE MAANEDSSKEIFT. 



"Uagtet han er dod, taler han dog."— Paeley P. Pratt. 



Nr. 12. 



DECEMBER 18S2. 



ISTE AARG. 



ERINDRINGER FRA MISSIONEN I SKANDINAVIEN. 

(Fortsat fra Side 167.) 



(1852— Fortsat.) 

Efter en kort Tids Forlob skreve 
vi til KjObenhavn angaaende denne 
Stister Halvorsen, og fra Præsident- 
skabet dersteds fik vi som Svar den 
udtrykkelige Erklæring, at hendes Aa- 
benbaringer vare fra Djævelen. Der- 
ved bleve vi stillede til Ro i den 
Henseende, og Herrens Aand oplyste 
samtidig vor Forstand, saa at vi selv 
tydelig kunde forstaa, at hendes In- 
spiration hidrorte fra den onde Kilde, 
da nemlig hendes Forudsigelser ikke 
gik i Opfyldelse. 

Den 5te December blev Peter Beck- 
strom losladt af Arresten ved Hjælp 
af Bredrene Emil Larsen og Forstan- 
der Johansen, som gik i Kaution for 
ham. Vi mente, at naar han var paa 
fri Fod kunde han virke i al Stilhed 
iblandt de Hellige og vore Venner. 
Samme Dag modtog Svend Larsen et 
Brev fra sin Kone i Osterrisoer, hvil- 
ket indeholdt den sorgelige Efterret- 
ning, at to Bredre, nemlig H. Even. 
sen og Halvor Taargremsen vare 
omkomne paa Stien. 

Den 6te December fik Broder Chr. 
Larsen og jeg Tilladelse til at besoge 
de Hellige i Byen under Ledsagelse 



af en Politibetjent. Slige Smaature 
fik vi Lov til at gjore en Gang imel- 
lem, naar gamle Fjeldstad var ved 
godt Humfir. Ligeledes fik nogle af 
Soskende adskillige Gange Lov til at 
bes5ge os i Arresten, hvilket altsam- 
men var oplivende for os og gav os 
lidt Adspredelse". 

BREV FRA WILLARD SNOW. 

Den 2den September skrev Willard 
Snow fra Kjttbenhavn iblandt Andet 
FOlgende: 

Strax efter at jeg havde sluttet mit 
Brev til Dem af 16de Juli. modtoge 
vi en Skrivelse fra Ældste Chr. Chri- 
stiansen, Præsident for Aalborg Kon- 
ference, hvori han underrettede os om 
en alvorlig Forfølgelse, som nylig 
havde fundet Sted mod de Hellige i 
Salling, under hvilken 12 eller 15 af 
vore Soskende maatte flygte fra deres 
Hjem til Aalborg for at finde Be- 
skyttelse. Nogle af dem have siden 
taget Ophold i Kjobenhavn, iblandt 
hvilke kunne nævnes Ældste Chri- 
stiansens Fader og Moder. Det synes, 
at hverken Alder eller Kjon blev 
sparet, men at Alle uden Forskjel 
vare Gjenstand for Pobelens Fornær- 



178 



Erindringer fra Misstonen i Skandinavien. 



melser og Voldsomheder. Under For- 
følgelserne blev Ældste A. Andersen 
taget med Magt og transporteret over 
til en lille ubeboet O, hvor han 
maatte forblive, indtil Forsynet syntes 
at bestunstige hans Bortkomst, og Lav- 
vande i Limfjorden gjorde det muligt 
for ham at slippe der fra. 

Efter at have modtaget denne Ef- 
terretning, besluttede jeg, ifølge Æld- 
ste Christiansens bestemte Forlan- 
gende, at besøge Aalborg for at over- 
være Konferencemodet, som skulde 
afholdes dersteds d. iste August. Li- 
geledes troede jeg, at det kunde være 
gavnligt for min Helbred at gjøre en 
Udflugt for at indaande den friske 
Søluft samt bevæge mig i det Frie 
paa Landet. I Forening med Ældste 
Forsgren rejste jeg derfor til Aalborg. 

Dagen forend Konferencen tog sin 
Begyndelse kom Ældste H. P. Jen- 
sen hjem fra Norge, hvor han i Fore- 
ning med Ældsterne J. A. Ahmanson 
og Jeppe G. Foikmann havde ar- 
bejdet i omtrent to Maaneder og 
oprettet to blomstrende Grene af 
Kirken. * ;i; * 

Konferencen varede i tre Dage, i 
hvilken Tid god Orden herskede, og 
mange gode Undervisninger bleve 
givne. Flere bleve kaldede til Præ- 
stedømmet, og alle Tilstedeværende 
bleve styrkede og oplivede; den Hel- 
ligaand hvilede over de Hellige i 
stor Fylde, og deres Forfølgelser syn- 
tes at opfriske dem til Erindring om 
deres Pligter for Herren, samt tjente 
til at gjøre dem stærkere i den ny 
og evige Pagts Baand. 

Efter at have stiftet Bekjendtskab 
med mange af de jyske Hellige og 
tilbragt over en Uge paa en meget 
behagelig Maade iblandt dem, forlod 
jeg Aalborg tilligemed omtrent 30 
Hellige; og Skipper Svend Larsen, 
som en kort Tid i Forvejen var 
bleven døbt og havde kjøbt et lidet 
Fartøj, i hvilket han bragte Broder 
Jensen hjem fra Norge, gav os alle 
fri Rejse til KjØbenhavn. Han sej- 
lede ogsaa Ældsterne til Fredericia 
for at overvære Konferencen dersteds 
d. 20 August, og i Morges rejste han 



her fra med sex Brødre, som ere 
kaldede til at virke som Missionærer 
i Norge. Dette Fortøj, som Broder 
Larsen kalder ,.Zions Løve", udgjør 
for Nærværende hele „Mormon' 1 '- 
Flaaden i disse nordiske Farvande. 

Vor Generalkonference i KjØben- 
havn var godt besøgt og varede fire 
Dage; gode Undervisninger bleve 
givne. En fuldstændig Rapport fra 
alle Grenene udviste, at Værket havde 
gjort stadig Fremgang, og at Kirken i 
Skandinavien nu tæller 934 (1036) 
trofaste Medlemmer; 90 ere blevne 
ordinerede til Præstedømmet, Nogle 
ere hensovede og Andre emigrerede. 
20 Brødre bleve i Konferencen kal- 
dede til Præstedømmet, og vi udvi- 
dede ogsaa Kirkens Organisation. 
Broder Erastus Snovv organiserede 
den i tre Konferencer (Kjøbenhavns, 
Fredericia og Aalborg), og vi have 
organiseret fire andre, nemlig Born- 
holms, Lollands, Vendsyssels og Bre- 
vigs Konference. * * Der 

er altsaa nu syv Konferencer i Skan- 
dinavien, uden at indbefatte de faa 
Hellige i Sverige. 

Enighed og Nidkjærhed synes at 
gjøre sig gjældende blandt Ældsterne, 
som virke af alle Kræfter og kappes 
om at gjøre mest godt. 

Jeg maa ikke forglemme at med- 
dele Dem, at Ældste Ole Svendsen 
fra Bornholm bivaanede Konferencen 
med et blaat Oje, hvorom jeg vil give 
dem nærmere Forklaring. * * * (Be- 
retningen om den af Snow her omtalte 
Forfølgelse vil senere vise sig i Æld- 
ste C. O. Folkmanns Biografi. Red.) 
Vi have netop modtaget et Brev 
fra Broder Forsgrens Fader og Ældste 
Mikael Johnson i Sverige, hvoraf Ho- 
vedindholdet er, at Ældste Johnson 
havde begyndt at døbe, hvilket havde 
til Følge, at han blev arresteret og 
sendt til Stockholm. Vi have raadet 
ham til at gjøre ligesom Paulus 
gjorde fordum, nemlig appellere sin 
Sag til Landets højeste Authoriteter, 
naar han blev fremstillet for Politiet, 
Dommerne eller Magistraten, og ikke 
forlade Landet, førend han personlig 
havde fremlagt sin Sag for Kongen; 



Erindringer fra Missionen i Skandinavien. 



179 



og dersom han blev landsforvist, da 
efterlade hans Vidnesbyrd iblandt 
Folket og komme til os i Fred. 

Det sidste Nr. af „Skandinaviens 
Stjernes" iste Aargang er nu trykt 
og indeholder et smukt Billede af 
Profeten Joseph Smith. Vi have be- 
sluttet at lade 2den Aargang udkom- 
me to Gange om Maaneden, nemlig 
d. iste og 15de i hver Maaned. 

Vi have opgivet Tanken om at 
sende et Selskab Emigranter afsted i 
Efteraaret. Dem, som vare færdige 
til at rejse, have vi udsendt til at 
arbejde i Vingaarden indtil Vinteren, 
og da vil Broder Forsgren overtage 
Ledelsen af hele Kompagniet, og ftire 
dem alle hjem til Zion". 

ÆLDSTE JOHNSON I SVERICxE OSV. 

Det FOlgende er fra Willard Snows 
Skrivelse til S. W. Richards af 24de 
September: 

„De vil erindre, at mit forrige 
Brev berettede om Ældste Johnson, 
som var under Arrest i Sverige fordi 
han havde dttbt nogle faa i Nærhe- 
den af Gefle. Han blev bragt til 
Stockholm, hvor han forlangte at 
blive forhtfrt, men efter at de i saa- 
danne Tilfælde almindelige Forberedel- 
ser vare gjorte, underrettede Politiet 
ham om, at hans Papirer fra Gefle 
vare tilstrækkelige til at sende ham vi- 
dere. Folgelig blev han sendt i Læn- 
ker, og en Del af Vejen mellem to 
Tyve, gjennem Landet til Malm«, en 
Vejlængde af omtrent 600 engelske 
Mile (?), hvor han ankom i en af- 
mattet og forhungret Tilstand, da han 
havde levet omtrent en Maaned paa 
omtrent 10 Ores Værdi af grovt Brud 
om Dagen, og desforuden lidt Kulde 
og Mishandlinger. Efter hans An- 
komst til Malmo blev han kastet i 
et gammelt Fængsel eller Slot, som 
synes at være bygget til Indespær- 
ring af ' Fanger i Krigstid. Der 
blev han en kort Tid efter besogt af 
en luthersk Præst, som, for at hjælpe 
ham ud af hans Gjenvordigheder, til- 
bed ham et behageligere Værelse og 
lovede at ville være ham behjælpelig 
med at komme paa HOjskolen, dersom 



han atter vilde forene sig med Lu- 
theranerne, frasige sig „Mormonis- 
men" og ophore at prædike den Lære. 
Præsten havde nemlig opdaget, at 
Broder Johnson var i Besiddelse af 
betydelig Oplysning. Johnson svarede, 
at Præsten fik ham til at tænke paa 
Personen, som var hos Jesus paa 
Bjærget, da denne hungrede. „Hvad", 
sagde den forbausede Theolog, ,, lig- 
ner De Dem selv ved Jesus og mig 
ved Djævelen. De skal strax ud af 
Landet". Politiet bragte ham derfor 
over Sundet og overleverede ham d. 
gde Septbr. til Ovrigheden i Kjoben- 
havn, uagtet Broder Johnson er en 
indfCdt Svensker og var ligesom Æld- 
ste Forsgren hverken bleven forhOrt 
eller dOmt af nogen Domstol ifolge 
Landets Love. Beskyldningen mod 
ham er, at han har d6bt adskillige 
agtede Borgere iftflge deres eget For- 
langende. Ældste Forsgrens Broder 
og Suster samt en af dem, som Bro- 
der Johnson dobte i Sverige, ankom 
her til omtrent paa samme Tid. 

Vi modtoge ogsaa et Brev fra Æld- 
ste Ahmanson i Norge, hvori han un- 
derrettede os om, at han og Ældste 
Folkmann havde været arresterede i 
Brevio-. En vis Præst dersteds, som 
kom til Kundskab om, at ' Mange lyt. 
tede til Ældsternes Prædiken og at 
et betydeligt Antal var bleven dtibt, 
havde sammenkaldt et offentligt Mode, 
hvori han ophidsede Folket til Vrede 
'mod de Hellige ved at gjentage for 
dem de almindelige Lugne og ond- 
skabsfulde Fortællinger, som havde 
været indrykkede i Aviserne, saasom, 
at en Mand i England, under Fore- 
o-ivende af at dobe, havde druknet en 
Person, at en „Mormon", som var 
bleven dobt et eller andet Sted i 
Danmark, havde dræbt sin Kone osv. 
Desforuden fortaltes den gamle Spaul- 
dings Historie samt Noget om det 
aandelige Konesystem, og, kort sagt, 
det samme Slags Tant, som en præste- 
lig Lejesvend altid sflger at binde Pub- 
likum paa Ærmet. Dette gjorde Hori- 
zonten temmelig stormfuld over de 
Helliges Hoveder en kort Tid, men 
Præsident Chr, Larsens samt de andre 



180 



Erindringer fra Missionen i Skandinavien. 



Bredres Ankomst til Landet d. 12te 
September gav dem nyt Mod". 

KONFERENCEMODE PAA BORNHOLM. 

Den 6te og 7de November afholdtes 
det første Konferencemode paa Born- 
holm under Ældste O. Svendsens 
Præsidium, ved hvilken Lejlighed flere 
Brodre bleve valgte og ordinerede til 
Præstedømmet. Der fandtes nu go 
Medlemmer paa Oen, hvilke alle stode 
i godt Forhold til Kirken. 

ANDET EMIGRANTSELSKAB. 

En inderlig Attraa til at ville emi- 
grere til Zion blev mer og mer al- 
mindelig iblandt de skandinaviske 
Hellige, og Brødrene, som i en læn- 
gere Tid havde været beskjæftiget 
med at gjøre de nødvendige Forbe- 
redelser for et større Selskabs Afrejse, 
bestemte Afgangstiden til henimod 
Slutningen af December Maaned, efter 
at have opgivet en tidligere lagt Plan 
om at sende Nogle afsted om Efter- 
aaret. Følgelig begyndte Emigranterne 
fra de forskjellige Konferencer at 
forsamle sig i Kjøbenhavn først om 
Vinteren, og Mandag d. 20de Decbr. 
gik 293 Hellige (Børn iberegnet) om- 
bord paa Dampskibet „Obotrit" og 
afsejlede fra Toldboden om Eftm. 
Kl. 4. En stor Mængde Mennesker, 
der havde forsamlet sig paa Bryggen, 
støjede, skrege og bandede uophørligt 
fordi saa mange af deres Landsmænd 
forlode Landet i den Hensigt at rejse 
med den svenske „Mormonpræst" 
(som de kaldte Ældste Forsgren) til 
Amerika. Efter en ubehagelig og 
stormfuld Rejse naaede ,, Obotrit" Kiel 
om Aftenen d. 22de. Den følgende 
Dag fortsattes Rejsen med Extratog 
til Hamborg, hvor en stor og be- 
kvem Sal og Bespisning var beredt 
for Alle. Den 24de om Eftm. gik 
Emigranterne ombord paa Dampski- 
bet ,,Lion", som skred ned ad Elben 
til Cuxhaven, hvor Kaptejnen paa 
Grund af Taage lod Anker kaste, og 
nu fejredes Juleaften ombord med 
Sang og Fornøjelse. Om Morgenen 
d. 25de lettedes der Anker, og „Lion" 
gik ned til Flodmundingen, men kun- 
de formedelst den stærke Blæst ikke 



naa ud i rum SØ førend om Natten 
Kl. 12, da man sejlede ud ved Maa- 
neskin. Tidligt om Morgenen d. 26de 
gik Skibet forbi Oen Helgoland, og 
ikke længe efter begyndte det atter 
at blæse fra Sydvest, hvilken Blæst 
tiltog mere og mere, indtil der den 
næste Dag blev en saadan Orkan, at 
gamle Sømand erklærede, at de al- 
drig havde set en saadan for. Kom- 
mandobroen nedbrødes, og en Del af 
Skibets Reling samt noget paa Dæk- 
ket staaende Gods søndersloges og 
skylledes overbord, men ellers tog 
hverken Skibet eller Emigranterne 
nogen videre Skade. Om Aftenen d. 
28de, da det var blevet stille Vejr, 
ankom Skibet til Hull i England. 
Omtrent 150 Fartøjer vare forliste 
paa Nordsoen i ovennævnte Storm, 
og Folket i Hull bleve højlig forbau- 
sede over „Lions" lykkelige Ankomst 
i Havn. Alle havde nemlig troet, at 
det var gaaet under ligesom alle de 
andre Skibe. Fra Hull rejste de 
emigrerende Hellige d. 29de med Jærn- 
banen til Liverpool, hvilken Stad de 
naaede Kl. 9 om Aftenen, efter 8} Ti- 
mers Kjørsel. I Liverpool var der 
Logis og Spise beredt for Emigran- 
terne, der nu talte 297 Sjæle. Den 
iste Januar 1S53 gik de ombord paa 
Skibet ,,Forest Monarch", der strax 
efter blev halet ud af Dokken og 
lagt for Anker i Floden Mersey, hvor 
det paa Grund af Storm og Mod- 
vind blev liggende til d. 16de. Imid- 
lertid døde 3 af Selskabet, nemlig en 
gammel Mand af Alderdomssvaghed, 
en ung Pige af Lungesot og et lidet 
Barn af Trøske; to Pigebørn vare 
blevne fedte og tre nye Medlemmer 
optagne. En Mand, som var bleven 
bidt af en Hund, blev efterladt i Li- 
verpool, men skulde besørges med 
næste Skib. En Nat blev Sibet ind- 
viklet med et andet Fartøj og led 
betydelig Skade, og nogle faa Dage 
senere kom det i Drift og slæbte 
begge Ankerne, indtil det var nær ved 
at støde paa Grund, men det blev 
reddet ved to Dampfartøjer, som ilede 
til Hjælp. Den 16de Januar afsejlede 
Selskabet fra Liverpool, under Besty- 



Erindringer fra Missionen i Skandinavien. 



181 



relse af Ældste John E. Forsgren og 
dennes Raadgivere, Brødrene Chr. 
Christiansen og J. H. Christensen. 
Ældsterne Willard Snow og P. O. 
Hansen, som ledsagede Selskabet til Li- 
verpool, rejste nu tilbage til Kjobenhavn. 
Rejsen over Atlanterhavet var begun- 
stiget med behageligt Vejr; men det 
var blikstille en Del af Tiden, og i flere 
andre Henseende var det besværligt 
nok for de Emigrerende. Saaledes var 
Kosten meget daarlig, og der blev lige- 
ledes Mangel paa fersk Vand, hvilket 
altsammen provede de Helliges Taal- 
modighed. Fire Dødsfald fandt Sted 
paa Overrejsen og tre Born fødtes. 
Den 8de Marts ankom Skibet i god Be- 
hold til Mundingen af Mississippi- 
Floden, hvor 5 af Selskabet dede ; ved 
Ankomsten til New Orleans cl. i6de 
Marts dede i Andre, og en Familie, 
som apostaserede, blev dersteds. Fra 
sidsnævnte Stad forsattes Rejsen med 
Dampbaad op ad Mississippi-Floden til 
St. Louis, hvor til Emigranterne an- 
kom d. 31te Marts. Her foretoges Ind- 
kjøb af Telte og andre Fornødenheder, 
som behovedes for Rejsen over Sletterne, 
og efter omtrent en Maaneds Ophold, i 
hvilket Tidsrum 6 døde og 2 Par bleve 
ægteviede, rejste de med Dampbaad 
omtrent 200 Mile længere op ad Floden 
til Keokuk i Iowa, hvor de for første 
Gang opsloge denes Telte og laa 
lejrede i nogle Uger. Der modtoge 
de ogsaa deres Kjørebefordringer, be- 
staaende af Oxer og Vogne. Nogle 
af Skandinaverne, som ikke fandt Be- 
hag i den amerikanske Maade at 
kjøre Oxer paa, nemlig i Aag, for- 
færdigede selv Seletøj til deres Træk- 
dyr paa dansk Vis, men aldrig saa 
snart havde Oxeme faaet dette paa, 
forend de satte afsted i vild Fart over 
Grøfter og Gjærder, medens Stumper 
af Vognene strøedes i alle Retninger. 
Mange af Oxeme havde nemlig al- 
drig været brugte før. Mærkeligt nok 
kom Ingen slemt tilskade, men Skan- 
dinaverne lærte snart, at den ameri- 
kanske Maade at kjore Oxer paa var 
under de nærværende Omstændigheder 
den bedste, og de bortbyttede derfor 
beredvilligt Seletøjet for Aaget. Med 



34 Vogne og omtrent 130 Oxer be- 
gyndte Selskabet i Slutningen af Maj 
Maaned Rejsen mod Vest, og efter 3 
Ugers besværlig Rejse naaedes Coun- 
cil Bluffs, hvor en Familie og en 
ugift Søster apostaserede og forlod 
Selskabet. Efter nogle Dages Hvile 
dersteds gik Kompagniet d. 27de Juni 
over Missouri-Floden og fortsatte 
Rejsen gjennem Orkenen, under hvil- 
ken Flere døde, Andre fodtes og 
Enkelte tabte Troen, paa Grund af 
Rejsens Besværlighed. Endelig ankom 
Selskabet lykkeligt og vel til Salt 
Lake City d. 30te Septbr. 1853, og 
d. 4de Oktober bleve alle Emigranterne 
døbte af Erastus Snow til Fornyelse 
af deres Pagt, samt af Præsident 
Young raadte til at sprede sig til 
forskjellige Dele af Territoriet, da de 
derved hurtigere vilde opbygge Zion, 
end ved at nedsætte dem alle paa et 
og samme Sted. De fleste af dem bo- 
satte sig i Sanpete-Dalen. (Fortsættes.) 



Lyset bestaar af tre forskjellige 
Farver, nemlig Redt, som giver Hede, 
Gult, som giver Lys, og Blaat, som 
frembringer kemiske Virkninger. Disse 
tre forenet danne en farvelos Masse. 

Lyset farer omtrent 192,000 engelske 
eller 41,000 danske Mile i et Sekund. 
Det kunde saaledes fare Jorden rundt i 
den 8de Del af et Sekund. Endvi- 
dere gaar Lyset 

Fra Maanen til Jorden i omt. ij Sek. 
Fra Solen " '• " S Min. 

Fra Jupiter " " 52 — 

Fra "Uranus " " " 2 Timer 

FraFixstjerner af iste Størrelse 

3 til 12 Aar 
Fra " af 2den Størrelse 20 Aar 

Fra " af 3die " 3° Aar 

Fra " af 4de " 45 Aar 

Fra '•' af 5te " 66 Aar 

Fra " af 6te " 9 6 Aar 

Fra " af 7de " 180 Aar 

Fra " af 12te " 4 00 ° Aar. 

Sir William Herschel erklærer, idet 
han beskriver Teleskopens Magt til 
at gjennemtrænge det store \ erdens- 
rum, at Lyset fra den glimrende 
Taageplet, som han saa' ved Hjalp 
af sin store Kikkert, maatte i det 
mindste have brugt 1,900,000 Aar til 
at naa vor Jord. 



182 



Red a ktiox sbemærkninger . 



JnM§€nMjmmn , 



Et Maanedsskrift. 



ANDREW JENSON, 

Redaktør og Udgiver. 



SUBSKRIPTIONSPBIS: 

En Dollar og fem og lyve Cents om Anret 

i Forskud. 

Enkelte Numre ti Cents. 



Salt Lake City, 



December 1882. 



MÆRKVÆRDIG HELBREDELSE. 

Da vi er personlig bekjendt med de 
fleste af frjlgende Beretnings Under- 
skrivere, og véd, at de ere gode og 
paalidelige Mænd, tor vi dristigt an- 
befale Skrivelsen som Noget, der er 
aldeles troværdigt: 

"Om Foraaret 1S52, da Evangeliet 
ffirst begyndte at gjfire Fremgang i 
det indre Vendsyssel, fandtes der 
iblandt Andre en temmelig stor Fami- 
lie i Stenbroen i Taars Sogn, som lod 
sig dtibe, iblandt hvis Medlemmer vi 
ville nævne Broder Peter Chr. Jen- 
sen, der nu fungerer som Biskop for 
Mantua Ward, Box Elder County, 
Utah. Broder Jensen havde en 83 
Aar gammel Bedstefader ved Navn 
Christen Christensen, som i riere Aar 
stadig havde holdt Sengen og var 
paa Grund af sin httje Alder meget 
svag og afkræftet. Da de yngre Med- 
lemmer af Familien annammede Evan- 
geliet, var han ikke strax færdig til 
selv at lade sig dtibe, men vedblev 
uafbrudt at læse i Bibelen, hvis Ind- 
hold han sammenlignede noje med de 
af de Sidste-Dages Hellige udgivne 
Skrifter. Saaledes hengik Sommeren, 
men en Dag om Efteraaret kaldte 
han sin Sons Hustru til Sengen og 
hviskede til hende, at han nu onske- 
de at blive indlemmet i Menigheden 
ved Daab. Dette hans Begjær blev 
ham strax tilstaaet, og Peter Chr. Jen- 
sen, hans StfnnesOn, tilligemed en an- 



den Broder bar ham ud af Huset og 
omtrent 500 Alen ned ad en Bakke 
til en lille Bæk, hvor Ældste Mads 
Chr. Jensen forrettede Daabshandlin- 
gen. Saa snart han var bleven d6bt, 
rakte Bredrene deres Hænder frem 
for at ville hjælpe ham op af Van- 
det, men han undslog sig deres Bi- 
stand og sprang ved egen Hjælp og 
tilsyneladende med sttfrste Lethed 
op ad den stejle Skrænt, der var 
omtrent 6 Fod hej, og 16b derpaa op- 
ad Bakken, som Brodrene havde baa- 
ret ham ned ad, saa let som en Hind; 
og han kom hjem til Huset ftfrend no- 
gen af de Andre, der havde fulgt ham 
til Dfibestedet. Hans Ungdomskræfter 
syntes pludselig at være vendte tilbage, 
og i Stedet for at gaa tilsengs igjen 
blev han nu bemægtiget af en overor- 
dentlig Nidkjærhed til at ville vandre 
ud og forkynde Evangeliet for sine 
Slægtninge. En ubehagelig Tungho- 
righed, som han havde lidt af i en 
længere Tid, forlod ham samtidig, og 
hans Hukommelse og Forstandsevner 
styrkedes paa en mærkværdig Maade, 
saa at han med stor Klarhed kunde 
fremsætte Evangeliets Principer for de 
Mange, han indlod sig i Samtale 
med, og bære et kraftigt Vidnesbyrd 
om Sandheden af hvad han havde 
annammet samt om sin mirakulose 
Helbredelse fra sin tidligere Svaghed. 
Altid var han fuld af guddommelig 
Glæde, og i Særdeleshed naar han 
vidnede for Folk om Evangeliet, hvi- 
lede der ham altid et lyksaligt Smil 
paa Kinden. Folket i Almindelighed, 
men navnligen hans Naboer og Be- 
kjendte, bleve hojlig forbausede over 
den gamle Mands Evner og Nidkjær- 
hed, og i Særdeleshed over hans 
Helbredelse. At det bragte en Del 
af dem til en nærmere Undersøgelse 
af Evangeliets Principer og til at 
slutte Pagt med Herren, er en Selv- 
folge. 

Indtil han emigrerede fra Danmark 
om Efteraaret 1853 vedblev gamle 
Christen Stenbroen, som man almin- 
delig kaldte ham, næsten uafbrudt at 
vandre omkring fra Sted til Sted for 
at prædike Evangeliet, og flere Gange 



Fakta Angaaende Mennesket. 



183 



gik han 3 a 4 danske Mile om Da- 
gen. Han • kunde I6be som en ung 
Dreng, og saa nidkjær var han, at 
han næppe havde Tid til at sove om 
Natten. Da saa endelig Tiden kom, 
at han skulde emigrere, var han saa 
ivrig for at komme afsted, at han 
ikke vilde vente til Vognen blev fær- 
dig, men spadserede foran det ovrige 
af Selskabet flere Mile tilfods ad 
Aalborg til. Det blev imidlertid ikke 
hans Lod i dette Liv at betræde 
Zions Jordbund, thi han dttde stærk i 



Troen og mæt af Dage under Rej- 
sen op ad Mississippi-Floden Dagen 
fOr Skibet naaede New Orleans, hvis- 
aarsag han blev begravet i Land. 
Denne mærkværdige Olding var ftidt 
i Stenbroen d. 10de Novbr. ,1769. 

Vi Undertegnede, som vare person- 
lig bekjendte med Broder Chr. Chri- 
stensen, bevidne herved, at ovennævnte 
Beretning om ham er sandfærdig. 
Peter C. Jensen, M. C. Jensen, 

J'orgen Petersen, L. C. Jensen, 

Lars C. Christensen, H. P. Jensen". 



FAKTA ANGAAENDE MENNESKET. 



En voxen Mands almindelige Vægt 
er omtrent 140 Pund. 

En Benrad vejer i Almindelighed 
14 Pund. 

Der findes 245 Ben i det menneske- 
lige Legeme, indbefattende de 32 Tæn- 
der og de 9 Horeknokler. 

Benraden er en Tomme kortere end 
den levende Mand. 

En almindelig Mands Hjærne vejer 
3! Pund; en Kvindes 2f Pund. 

En Mands Hjærne er mere end 
dobbelt saa stor som noget Dyrs. 

En Engelskmand vejer i Alminde- 
lighed 150 Pund, en Franskmand 136 
Pund, en Belgier 140 Pund. 

En Engelskmands almindelige H6jde 
er 5 Fod 9 Tommer (engelsk Maal), 
en Franskmands 5 Fod 4 Tommer, 
en Belgiers 5 Fod 6^ Tomme. 

En Mand aander omtrent 20 Gange 
i et Minut eller 1200 Gange om Ti- 
men. 

En Mand forbruger omtrent 10 
Potter Luft i et Minut, 600 Potter 
om Timen eller 14,400 Potter om 
Dagen. 

En Mand afgiver aarlig til Vege- 
tationen 124 Pund Kulstof. 

Et Menneskes Puls slaar 120 
Gange i Minuttet i Barndommen, 80 
Gange i Manddomsalderen og 60 
Gange i 60 Aars Alderen. Kvinder- 
nes Puls slaar hurtigere end Mænde- 
nes. 

Hjærtet banker 75 Gange i et Mi- 



nut og sender henved 10 Pund Blod 
gjennem Blod og Pulsaarene ved 
hvert Slag; Hjærtet banker 4 Gange 
for hver Gang vi aande. Det cirku- 
lerende Blod vejer omtrent 28 Pund. 

540 Pund eller omtrent 255 Potter 
Blod gaar gjennem Hjærtet om Ti- 
men; alsaa 12,960 Pund eller 6,120 
Potter i 24 Timer. 

Omtrent 60 Pund Blod gaar gjen- 
nem Nyrerne hver Time. 

Der findes 174,000,000 Huller eller 
Celler i et Menneskes Lunger, hvil- 
ke kunne dække en Overflade, der er 
30 Gange stOrre end det menneske- 
lige Legeme. 

2500 Kvadrattommer kan anslaas 
som Overfladen af en Mands Legeme 
af almindelig Storrelse. 

Hver Pore paa Menneskets Legeme 
er omtrent \ Tomme lang, og man 
har talt saa hfijt som 3528 Porer 
paa 1 Kvadrattomme af Haandfladen. 
Der findes omtrent 7,000,000 i en 
Mand af almindelig Stonelse. 

Der findes i det menneskelige Le- 
geme omtrent 1,750,000 Tommer, eller 
145,833 Fod, eller 24,300 Favne, eller 
28 engelske Mile Porer. 

Henved 2 Pund foleslos Uddunst- 
ning eller Sved forlader det menne- 
skelige Legeme i hver 24 Timer. 

Det menneskelige Legemes almin- 
delige Temperatur er 98 Grader F. 
eller omtrent 30 Grader R. 

Eftersom Luftens Tryk er 14 P und 



184 



Verdens Sprog og Alfabeter. 



paa hver Kvadrattomme, saa bærer et 
Menneske omtrent 30,000 Punds Vægt — 
omtrent 15 Tons. 



Et Menneskes almindelige Levetid 
er 38 Aar i Staden og 55 Aar paa 
Landet. 



VERDENS SPROG- OG ALFABETER. 



Der siges, at de forskjellige Na- 
tioner paa Jorden tale omtrent 88 
forskjellige Fællessprog, men disse 
kunne alle henfOres til et meget mindre 
Antal Grundsprog, der igjen deles af 
de Sprogkyndige i tre Klasser, nemlig: 

i. Indo-Germanisk, indbefattende de 
gamle klassiske Sprog, saa vel som 
de nyere europæiske Tungemaal. 

2. Sanskrit (Hinduernes gamle Sprog), 
indbefattende alle de indiske Sprog- 
arter. 

3. Semitisk^ indbefattende det he- 
braiske og arabiske Sprog. 

Man siger, at der findes 937 asia- 
tiske Tungemaal, 587 europæiske, 276 
afrikanske og 1264 amerikanske. Ikke 
mindre end 3064 Sprog- Vokabularier 
opregnes af M. Aldelung, men saa 
vidt Anvendelsen af dem i daglig Tale 
angaar, formindskes de stadig i Antal. 

Af alle Sprog er det Hebraiske det 
ældste og mest poetiske, det Latinske 
det rigeste paa Ord og mest klangfulde, 
det Græske det kraftigste og mest 
ophojende. Disse tre kaldes i Almin- 
delighed „de dftde Sprog". 

Af de nyere Sprog er Kinesisk det 
vanskeligste, Italiensk det blodeste, 
Spansk det prægtigste, Fransk det 
mest dannede og lidenskabelige og 
Engelsk det kraftigste og mest ordrige. 

Det engelske Alfabet har 26 Bog- 
staver, det franske 25, det hebraiske, 
kaldæiske og syriske 22, det græske 



24, det latinske 25, det spanske 27, 
det italienske 20, det danske 28, det 
norske 28, det arabiske 28, det per- 
siske 31, det tyrkiske 33, det georgin- 
ske 36, det koptiske (gammel-ægyp- 
iske) 32, det muskovitiske 43, det 
slaviske 27, det hollandske 26, det 
æthiopiske 222, det tartariske 222, det 
bengal-indiske 21, og det sanskritiske 28. 

Det engelske Sprog bestaar af om- 
trent 60,000 Ord (indbefattende Af- 
ledningsord, Sammensætninger, gram- 
matikalske Bojninger osv.) og foroger 
bestandig sit Ordforraad. Det siges 
at indeholde omtrent 20,000 saxiske 
Ord med 9000 af latinsk eller ro- 
mersk Oprindelse. Omtrent 2,500 Ord 
ere afledede fra det Græske, tillige- 
med et betydeligt Antal fra Tysk, 
Valesisk, Spansk, Dansk og Ara- 
bisk; ligeledes nogle Ord fra de 
toutoniske, gothiske, hebraiske, sven- 
ske, portugesiske, flamiske, runiske, 
ægyptiske, persiske, cimbriske og 
kinesiske Sprogarter. 

Af de forskjellige Ordklasser har 
det engelske Sprog 2 Artikler (Kjen- 
deord), omtrent 30,000 Substantiver 
(Navneord), 10,000 Adjektiver (Tillægs- 
ord), 40 Pronominer (Stedord), 10,000 
regelmæssige Verber, 170 uregelmæs- 
sige Verber, 3600 Adverbier (Biord), 
69 Præpositioner (Forholdsord), 19 
Konjunktioner (Bindeord) og 68 In- 
terjektioner (Udraabsord). 



ERINDRINGER FRA OKTOBER. 



UTAH. 

Halvaarskonferencen for Jesu Kristi 
Kirke af Sidste-Dages Hellige tog sin 
Begyndelse i Asseinbly Hall, Salt 
Lake City, cl. 6te Oktober Kl. 10 
Form. og fortsattes med to Forsam- 



linger daglig indtil Sttndag d. 8de. 
Om Lfirdagen og SOndagen benytte- 
des det store Tabernakel. Talerne 
vare: F. M. Lyman, Daniel H. Wells, 
Brigham Young, Moses Thatcher, 
John H. Smith, Erastus Snow, Joseph 



Erindringer fra Oktober. 



F. Smith, George Q. Cannon, Wil- 
ford Woodruff og John Taylor. Saa- 
clanne Raad og Formaninger, som 
Folkets nærværende Omstændigheder 
og Tarv gjorde nødvendig, bleve 
givne under Indflydelsen af en stor 
Fylde af Guds Aand, og alle For- 
samlingerne vare gode og opbyg- 
gende. 78 Missionærer bleve kaldede, 
nemlig 24 til Storbritannien, 22 til 
Skandinavien, 1 til Svejts og Tysk- 
land, 24 til de Forenede Stater, 2 
til Sandwich-Oerne, 3 til Frankrig og 
2 til Holland. Foruden disse vare 
60 Missionærer, hvis Navne ogsaa 
bleve oplæste, kaldede siden April- 
konferencen og havde allerede begivet 
sig til deres forskjellige' Arbejdsmarker, 
nemlig 15 til Storbritannien, 22 til 
Skandinavien, 5 til Svejts og Tyskland, 
16 til de Forenede Stater, [ til Sand- 
wich-Oerne og 1 til New Zealand. 
(Navnene paa de 22 skandinaviske 
Brtfdre, som allerede ere rejste, fore- 
komme i dette Blads Nr. 9, Side 
142 og 143 samt i nærværende Nr. 
Side 186.J Af andre Forretninger, 
som bleve udffirte, kunne nævnes, at 
Abram H. Cannon, en Son af George 
Q. Cannon, blev kaldet til at ind- 
tage den ene af de to ledige Plad- 
ser, som i nogen Tid har existeret 
iblandt de syv Præsidenter over alle 
de Halvfjerds. 

En Konvention, bestaaende af Dele- 
gerede fra de forskjellige Countier i 
Territoriet, modte sammen i Salt Lake 
City d. 1 2te Oktober for at udnævne 
en Delegeret til Kongressen. Efter 
Afholdelsen af fire' MOder blev John 
T. Caine den folgende Dag enstem- 
migt valgt som Kandidat til delte 
Embede, efter at man i Forvejen 
havde vedtaget en Del Grundsætnin- 
ger, der tydelig tilkjendegave de An- 
skuelser, som Størsteparten af Fol- 
ket i Territoriet nærer med Hensyn 
til den nærværende politiske Situation. 
De saakaldte ,, Liberale" valgte om- 
trent samtidig Philip T. Van Zilc til 
Modkandidat. Det Næste, som blev 
gjort, var at afholde politiske Mtider 
overalt i Territoriet, hvori de to Kan- 
didater selv toge virksom Del, tilli- 



gemed de mest indflydelsesrige poli- 
tiske Talere, som kunde opdrives paa 
begge Sider. Disse Moder, der, hvad 
Folkets Parti angik, udmærkede sig 
med Begejstring og Alvor, fortsattes 
lige indtil Valgdagen. 

Den 13de Oktober bleve Ældsterne 
George Teasdale og Heber J. Grant 
ved Aabenbaring kaldede til at ind- 
tage de to ledige Pladser i de tolv 
Apostles Kvorum, og Seymour B. 
Young til at fylde den endnu ledige 
Plads som en af de syv Præsidenter 
for de Halvfjerds. Disse tre Brodre 
bleve ordinerede til deres Embeder d- 
1 6de s. M. 

Over 60 Missionærer, hvis Bestem- 
melsessteder vare Storbritannien, Skan- 
dinavien og de sydlige Stater, tor- 
iode Salt Lake City Tirsdag Mor- 
gen d. 17de Oktober, under Ledelse 
af Ældste George C. Lambert. De 
skandinaviske Brodres Navne ere 
folgende: Andrew H. Anderson af 
Huntsville, Carl A. Ek, Christian Lar- 
sen. Andrew Peterson og Bengt M. 
Ravsten af Logan, C. H. Steffensen og 
Olaus Johnson af South Cottonwood, 
N. P. Petersen af Richfield, Andrew J. 
Hansen af Big Cottonwood, Gustaf H. 
Anderson af Grantsville, jens Olsen, 
Soren Petersen, James P. Olson, 
Jens P- Jensen, Thomas S. Lund og 
Lars Peter Ovesen af Ephraim, John 
Olson af Moroni, Carl Jensen af Red- 
mund, And. Amundsén af South Jor- 
dan, Soren Sørensen af Elsinore, og 
Andrew Anderson af Union. Alle 
disse bleve kaldede i Oktober-Kon- 
ferencen. 

Natten mellem d. 19de og 20de 
Oktober blev en berygtet Kvinde ved 
Navn Nellie T. Wilder snigmyrdet i 
First East Street, Salt Lake City. 
Flere Personer bleve arresterede paa 
Mistanke og forhorte, men de kunne 
ikke bevises at være skyldige. En 
Mængde Indbrudstyverier fandt og- 
saa Sted i Salt Lake City i Oktober 
Maaned, og det blev tilsidst nodven- 
digt at ansætte en extra Politistyrke 
i hvert Ward af Staden om Natten 
for at standse dette Uvæsen. 

Melvina Harvey, Enke efter Wil- 



186 



Erindringer fra Novembkr. 



lard Snow, døde paa hendes Bopæl 
i 13de Ward. Salt Lake City, d. 24de 
Oktober, omtrent 71 Aar gammel. 
Hun havde været Enke i 29 Aar. 
Vore skandinaviske Søskende ville 
erindre, at hendes Mand, der præside- 
rede over den skandinaviske Mission, 
dode paa en Rejse over Nordsoen d. 
2 1 de August 1853; -hans Legeme blev 
sænket i Havet nogle fra Mile fra 
Hull. 

DANMARK. 

Ældsterne M. Rosenlund af Mt. 
Pleasant, L. P. Johnson af Hooper- 
ville, A. O. Anderson af Glenwood 
og Peter Andersen af Morgan County, 
som i Forening med andre Missio- 
nærer forlode Salt Lake City d. 12te 
September ankom lykkelig og vel til 
KjØbenhavri d. 3die Oktbr. Rosenlund 
og A. O. Anderson bleve beskikkede 
til at arbejde i Skaane Konference, 
Johnson i Gøteborgs og Peter Ander- 
sen i Kristiania Konference. Det større 
Selskab Missionærer til Skandinavien, 
som afrejste cl. 23de August, ankom 
til Kjobenhavn om Aftenen d. 12te 
Septbr. og modtoge strax deres Be- 
skikkelser som følger: Lars H. Out- 
zen og P. Christensen beskikkedes 
til at arbejde i Aalborg Konference; 
Hans J. Bruun, Hans Poulsen, Jacob 
J. H. Jensen, Chr. J. Christiansen og 
Hans Andersen i Aarhus Konfe- 
rence; N. C. Skougaard og Halvor 
Olsen i Kristiania Konference; Jeppa 
Nilson, Charles A. Tietjen og John 
Capson i Skaane Konference ; Jeppa 
Monson og Anders Jenson i Gote- 
borgs Konference, samt N. W. An- 
derson, Nils Johnson og Carl E. 
Anderson i Stockholms Konference. 

Den 11te Oktobr. var det 100 Aar 
siden den bekjendte danske Folkedig- 



ter og Forkæmper for det danske 
Folks Nationalitet og Frihed, Sten 
Stensen Blicher, fedtes. I den An- 
ledning afholdtes en Fest paa Him- 
melbjærget, hvor en Mindestøtte ved 
samme Lejlighed blev afsløret til Ære 
for Digteren, der døde stille og næ- 
sten ubemærket d. 28de Marts 1848. 
Hans Fortjenester ere forst blevne 
vurderede af Efterslægten. 
SVERIGE. 
I Marstrands Havn ere for Tiden 
Dykkere beskjæftigede med at optage 
Kanoner m. M., som antages at skrive 
sig fra den Tid, da Henrik Danck- 
vvard i Juli Maaned 1719 overleve- 
rede Fæstningen Carlsten til Torden- 
skjold, ved hvilken Lejlighed Sven- 
skerne sænkede et Krigsfartoj i Hav- 
nen. En Kanon, som den 30te Sep- 
tember optoges, bærer Aarstallet 1681. 

ENGLAND. 

Den første Ligbrænding, der no- 
gensinde er forrettet i England, fandt 
Sted i London d. 12te Oktober. Det 
var to Lig, der paa denne Maade 
reduceredes til Aske. 

ÆGYPTEN. 

Efter Arabi Paschas Fald har Khe- 
diven i Forening med de engelske 
Officerer arbejdet paa at ordne Lan- 
dets indre Forhold, og man har paany 
organiseret den ægyptiske Armé, over 
hvilken Kommandoen er bleven over- 
ladt til Baker Pasha. Arabi er bleven 
fremstillet for en Krigsret, hvor han 
selv forsvarede sin Sag paa en due- 
lig Maade, da man forst senere til- 
lod ham at faa to engelske Advo- 
kater til at forsvare sig. En hel Del 
andre Officerer og fremragende civile 
j Personligheder, der deltoge i Oprøret, 
ere ogsaa blevne fængslede. 



ERINDRINGER FRA NOVEMBER. 



UTAH. 

Ved Valget d. 7de November blev 
et større Antal Stemmer givet for 
Delegerede til Kongressen end ved no- 
get tidligere Valg i Utah. Folkets Kan- 



didat, John T. Caine, fik saaledes 
23,039 Stemmer og de ,, Liberales" 
Kandidat, Philip T. Van Zile, 4884. 
Den 1 6de November bleve Stemmer- 
ne talte af 5 af Utah-Kommissionæ- 



Erindringer fra November. 



187 



rerne dertil beskikkede Mænd, i Nær- 
værelse af 4 af Kommissionens Med- 
lemmer, der, trods de „liberale" Ad- 
vokaters Protest, strax underskreve et 
Certifikat, der erklærede John T. 
Caine valgt med en Majoritet af 
18,155 Stemmer. Hermed var Kom- 
missionærernes Arbejde i Utah forelo" 
bigt forbi, hvorfor de ogsaa strax 
efter rejste tilbage til Osten for atter 
at mode sammen i Washington d. 
15de Decbr. 

Det femte og sidste af dette Aars 
Emigrantselskaber fra Europa ankom 
lykkelig og vel til Ogden og Salt 
Lake City d. 10de November. Den 
skandinaviske Del af samme, bestaa- 
ende af 108 eller 109 Sjæle, forlod 
Kjobenhavn d. 13de Oktober med 
Dampskibet „Cato'-, under Ledelse af 
Ældste P. O. Hansen samt tre andre 
hjemvendende Ældster, nemlig Lars 
N. Larson, Jens Jenson og A. O. An- 
derson. Efter heldig Overfart over 
Nordstien ankom Selskabet til Hull 
d. 1 6de og fortsatte samme Dag Rej- 
sen med Jærnbane til Liverpool, hvor 
det blev forenet med 279 engelske, 
skotske og walesiske Hellige samt 
24 fra Storbritannien hjemvendende 
Missionærer, og forlod nævnte Stad 
med Dampskibet „Ab'yssinia" d. 2 ide 
Oktober, under Ældste George String- 
fellows Ledelse. Rejsen over Atlan- 
terhavet varede, paa Grund af ugun- 
stigt Vejr og Modvind, i 13 Dage, 
men Selskabet naaede dog New York 
i god Behold d. 3die November. 
Fra denne Stad fortsattes Rejsen 
samme Aften vestpaa med Jærnbanen. 
Et enkelt Dødsfald indtraf iblandt de 
Emigrerende, idet et 2 Aar gammelt 
Barn dude i Nærheden af Laramie- 
Der har i lang Tid ikke været saa 
stor en Emigration af Hellige fra 
Europa som i Lebet af indeværende 
Aar. 

General Phil. Sheridan, ledsaget af 
sin Hustru samt General Thompkins 
og Oberst Gregory, ankom til Salt 
Lake City d. 28de November paa en 
Inspektionstur til Militærstationerne i 
Territoriet. Den ftflgende Dag afrejste 
han og Selskab til Beaver County for 



at besOge det derværende Fort Ca- 
meron. 

Syv Lag Sten, der tilsammen udgjflr 
8 Fod 9 Tommer i Hcjde, er dette 
Aar bleven lagt paa Tempelmuren 
i Salt Lake City, hvilket gjor denne 75 
Fod hej. Kun 6 Lag mere behOves til 
at bringe Bygningen op til hvor Tag- 
ttimmeret skal ligge. 

ARKANSAS. 

Et Jordskjælv har fornylig fundet 
Sted i Fayetteville i Arkansas. Ry- 
stelsen varede i 14 Sekunder og var 
hele denne Tid temmelig stærk. Gul- 
vene i Husenes ovre Etager syntes 
ligesom at hæve sig, Murene svajede, 
Vinduesruderne klirrede, og Møbler og 
andet Husgeraad kastedes om hver- 
andre. Alt, hvad som havde Ben a t 
gaa paa, ilede ud af Husene i den 
Tanke, at Bygningerne vilde styrte 
sammen, hvilket dog heldigvis ikke 
skete. Den ved Rystelsen anrettede 
Skade var ikke stor. 

NORDVESTLIGE STATER. 

Demokraterne have sejret over Re- 
publikanerne ved November-Valget i 
flere af de nordvestlige Stater. 

DANMARK. 

Missionærerne, som forlode Salt 
Lake City d. 17de Oktober, ankom 
efter heldig Jærnbanerejse til New York 
d. 22de s. M., hvor fra de d. 24de 
afsejlede med Dampskibet „Wyoming" 
og ankom tii Liverpool d. 3die No- 
vember. Der fra fortsatte de skandi- 
naviske Missionærer Rejsen til Kjfl- 
benhavn, hvor de ankom lykkelig og 
vel d. 6te November og modtoge 
deres Beskikkelser som folger: J. P. 
Jensen og Jens Olsen beskikkedes til 
at arbejde i KjObenhavns Konference; 
Sfiren Sdrensen, L. P. Ovesen, T. S. 
Lund og N. P. Petersen i Aalborg 
Konference; A. J. Hansen, Carl Jen- 
sen, Chr. Larsen og S. Petersen i 
Aarhus Konference; A. Amundsen, 
O. Johnson og C. H. Steffensen i 
Kristiania Konference; C. A. Ek og 
A. Peterson i Stockholms Konference; 
G. H. Anderson, B. M. Ravsten 
og A. H. Anderson i Gøteborgs 



li 



Erindkinger fra November. 



Konference, og J. P. Olson, A. An- 
derson og John Olson i Skaane Kon- 
ference. 

En særdeles smuk Statue af Niels 
Ebbesen, Danmarks tapre Befrier fra 
den tyske Grev Geerts Herredomme, 
afsløredes paa Torvet i Kanders d. 
2den November under stor Højtide- 
lighed. 

NORGE. 

De nylig stedfundne Valgsmands- 
Valg i Norge har givet Venstrepar- 
tie.t Flertallet af Stemmer i forskjel- 
lige af Landets Distrikter. Denne 
Sejr har foraarsaget megen Forbitrelse 
iblandt Højrepartiet. 

VESTINDIEN. 

Den skrækkeligste Orkan, der no- 
gensinde har hjemsogt Vestindien, 
hærjede Buelta Abajo i November 
Maaned. Forud for Stormen gik en 
tung trykkende Luft, medens Himme- 
len var bedækket med svære tunge 
Skyer. Om Eftermiddagen skyllede 
Regnen ned i Strømme, Vindstød paa 
Vindstod foer igjennem Luften, Træer 
oprykkedes med Roden, og de forfær- 
dede Beboere styrtede ud af deres 
Huse og sogte, tilligemed Husdyrene 
og Skovenes vilde Dyr, sin Frelse i 
en ilsom Flugt. Stenbygninger, Huse 
og Hytter jævnedes med Jorden, store 
Træer slyngedes høit op i Luften, og 
de Saaredes og Doendes Skrig blan- 
dede sig med Orkanens Raseri. Be- 
nar del Reed er næsten Ødelagt, i 
San Juan og Martinez ere 1500 og i 
Hectande del Balle 300 Privathuse og 
Pakbygninger ødelagte, medens næsten 
hele Consolacione del Sur ligger i 
Ruiner. I Distriktet Guane er ikke 
mindre end 2000 Privatbyninger og 
Varehuse styrtede sammen, og i San 
Jose staar ikke et eneste Hus. Vei- 
ene ere ufremkommelige ved omstyr- 



tede Træer, Broer ere revne bort og 
Tusinder at Husdyr druknede. Tobaks- 
høsten saa vel som alle Landmands- 
produkter er totalt odelagt, og Be- 
folkningen i et af de rigeste Distrik- 
ter i Cuba ser sig nu truede af en 
Hungersnød. 30 Lig ere hidtil fund- 
ne, men man er bange for, at Tallet 
paa de Omkomne er langt større. 

ÆGYPTEN. 

Næppe er én Krig forbi førend en 
anden synes at true dette ulykkelige 
Land. En saakaldet falsk Profet i 
Spidsen for den vaabendygtige Be- 
folkning af Sudan*, og støttet af nog- 
le Kanibalstammer fra Mellem-Af- 
rika, siges at have anrettet et fuld- 
stændigt Nederlag i 7 blodige Slag 
paa 3 ægyptiske Guvernører. Ægyp- 
terne have 8000 Dræbte, Saarede og 
Fanger, og have desuden mistet en 
Mængde Vaaben, deriblandt 5000 
Remmington Rirler. Den falske Pro- 
fet lader hælde kogende Talg i Fan- 
gernes Ojne og Oren og piner dem 
paa alle mulige Maader, og Kanibal- 
stammerne æde bogstavelig de Ofre, der 
falde i deres Hænder, saa fremt de 
ikke anerkjende den falske Profet 
som en sand Profet og Kalif. Det 
paastaas, at denne Fanatiker daglig 
vinder Skarer af Tilhængere, og at 
han allerede er paa Vejen mod Kajro. 



Ifølge de nyeste statistiske Beret- 
ninger udgives paa Jorden 34,274 Avi- 
ser, der udkommer med et aarligt 
Numerantal af 10,592,000,000, eller sex 
Aviser for hver Mand, Kvinde og 
Barn pr. Aar. Der udgives 4020 dag- 
lige Aviser og 18,274 ugentlige. 

* Sudan er et stort Landskab i Central- 
Afrika, hovedsagelig beboet af Negere og 
Fellataer. 



RETTELSER. 

Side 19, 2den Spalte, 5te L. f. n., staar .,9de", læs , ,19de". 

" 36, iste " 10te L. f. o., staar „Grevinde Danner" læs, „Enkedronningen". 

" 109, 2den " 7de L. f. o., staar , .Samme Foraar (1857)", læs „Om Foraaret 1863". 

" 118, iste " 2den L. f. n., staar .,13de", læs ,, 12te". 

" 118, 2den " 10de L. f. n., staar „Januar", læs „Februar". 

" 123, 2den " 13de L. f. o., staar „Præst", læs „Præsident". 

" 127, iste " 8de L. f. o., staar ,,i868", læs ,,1878". 




Et historisk-bioojafisk Maanedsskrift. 



ANDEN AARGANG. 



„Skriv Dig alle de Ord, som jeg haver talet til Dig, i en Bo;/'- — Jet. 30, 2. 



Redigeret og udgivet af Andrew Jensoru 



SALT LAKE CITY, UTAH. 

TRYKT HOS „DESERET NEWS COMPAN' 



1883. 



INDHOLD. 



SIDE. 

AabenL åring og Frofeti om Krig 149 

Aabenbaring om Ægteskabspagtens Evig- 
hed, indbefattende Flerkoneri 173 ■ ±77 

■ Aarets f rste Emigrantselskab 112 

Aarets tredie Emigrantselskab 128 

Abrahams Bo; 9 8 

Agenter beskikkes 4 8 > 6 4 

Befalinger til Kirken angaaende Daab 169 

Bibeloversættelse. Et Uddrag af en — 145 

Betragtninger ved Aargangens Slutning 182 

Biografiske Skizzer: 

O. N. Liljenqvist 25, 37 

Niels Wilhelmsen (med Billede) 107, 121, 

133 
Billeder fra Abrahams Bog 99. io 3 



151 
106 



Biskop E. Hunters D^d « 

Broderkjærlighed Ii 



Den skandinaviske Mission 4 8 

Det forste Bryllup (Foesi) I2 8 

Dcdsfald 15, 16, 32, 46, 47, 48, 62, 80, 126, 
127, 158, 1-9, 186, 187 



Et Uddrag af en Bibeloversættelse 

En Nogle til Johannes Aabenbaring 

Emigranters Ankomst 112, 126, 158, 159, 
Erindringer fra Missionen i Skandinavien: 

Missionærers Ankomst 

En Gren i Slesvig, Overfald paa Born- 
holm, osv 

Brodrene i Norge ., 

Laasby Gren oprettes 

Generalkonference i Kjobenhavn 

Brev fra W'illard Snow 

Ældster forvises fra Sverige 

Pobeloplob i Gothersgade 

De ferste Grene oprettes i Sverige 

Johan Svensons Fængsling 

En Gren oprettes i Flensborg 

Kolera udbryder i Kjobenhavn 

Retsforfølgelse i Sverige 

Skaane Konference oprettes 

Falske Rygter osv.. 

..Mormonismen" i Rigsdagen 

En speciel Generalkonference osv 

\a illard Snows' Dod. 

Ældste Van Cotts Beskikkelse 



145 
147 
183 



SIDE. 

Brev fra John Van Cott 37 

Kontoret flyttes 50 

Den sjette Generalkonference 50 

Flerkoneriels Offentliggjcrelse 51 

Tredie Emigrantselskab 51 

Det fjerde Emigrantselskab 53 

Missionen i Danmark 54 

Stillingen i Norge 55 

Politiforfolgelser i Sverige 55 

P. O. Hansen præsiderer 65 

Forsamlingerne i Kjobenhavn 65 

Forfolgelse og Mishandling 65 

Øvrighedens Efterstræbelse; i Sverige 66 

En Gren oprettes i Kristiania 67 

Uvejr i Danmark osv 68 

Bestig af Franklin D. Richards 68 

Det femte Emigrantselskab 69 

Generalraad i Kjobenhavn 71 

Brev fra John Van Cott 114 

Stræng Vinter I! 5 

Ældsterne forfølges i Skaane 116 

En Gren oprettes i Stockholm 117 

Værket trives i Norge 117 

Evangeliets Fremgang i Danmark 117 

Daniel Spencers og Joseph A. Youngs 

Besog Il8 - 129 



Fra Kirkens Lærdomme og Fagter 



169 



H. C. Hansens Beretning 



Indbinding af Beger 



Johannes Aabenbaring. En Negle til — 

John Van Cotts Dod 

Jesu Kristi Kirke af Sidste-Dages Helliges 
Opkomst 



Kirkens Historie 

Kirkens 53de Aarskonference. 



Maaden, hvorpaa Nadveren administreres 

Marskal Andrew H. B urts Mord 

Medlemmernes Pligter, efter at de ere op- 
tagne ved Daab 

Missionærer udsendte fra Zion til Skan !i- 
navien 10, 57, 74, J 4°. *79. 

Mose Syner 

Mose Skrivelser 8 . 



147 
48 

171 

120 
79 

169 



169 

183 

81 

, 97 



Indhold. 



side. 

Notitser 25, 48, 64, 72, 78, 80, 112, 144, 

160, 176 
Nyheder 16, 32, 46, 63, 80, in, 126, 158, 186 

Om Navneforandring 56 

Poesi 36, 128, 157, 178 

Præsident Niels Wilhelmsens dodelige Bort- 
gang *53 

Præsident Niels Wilhelmsen) Begravelse 155 

Punktlighed 24 

Solen 7 2 



S1DE_ 

Sandhed (Poesi) , 178 

Troes-Artikier ,. 172 

Uddrag af Joseph Smiths Levnetsl'Jb 149, 161 

Uddrag af en Aabenbaring osv 170 

Vort Modersmaal 8 

Wm. H. Hoopers Dod 32 

Ældsternes, Præsternes, Lærernes, Diako- 
nernes og Kristi Kirkes Medlemmers 

Pligter 170 




3. P. R. JOHANSEN. 

Fodtd. 10de April 1824. 

(Se Side 14.) 




R. NIELSEN. 

FOdt ri. 19de Febr. 1835. 
[Se Side 1 44.) 




C. S. WINGE. 

Fodtd. Ilte Febr. 1835. 
( Se Side 78. ) 



P M f 



C. H. MONSEN. 

Fcdtd. 16de Juni 1^37. 

( Se Side I S I . ) 



^Jh?> 



rip# 



.es — *,%. . n 




ET HIST0EISK-BI0GHAFI3Z MAANEDSSKEIFT. 



"Uagtet lian er dod, taler lian dog." — Parley P. Pratt. 



Nr. i. 



JANUAR 1883. 



2DEN AARG. 



ERINDRINGER FRA MISSIONEN I SKANDINAVIEN. 

(Fortsat fra iste Aargang, Side 181.) 



1853. 

MISSIONÆRERS ANKOMST. 

Den 4de Februar kom Willard Snow 
og P. O. Hansen tilbage fra deres 
Tur til England, ledsaget af Ældste 
Hans Peter Olsen, der var udsendt som 
Missionær fra Zion for at skulle hjælpe 
Brtidrene i Danmark, og d. J2te s. M. 
ankom Ældsterne Erik G. M. Hogan 
og Knud Peterson til Kjtibenhavn som 
Missionærer fra Utah. Deres endelige 
Bestemmelsessted var Norge. 

EN GREN I SLESVIG, OVERFALD PAA 
BORNHOLM OSV. 

Fttlgende Brev fra Willard Snow 
til Præsident S. W. Richards i Eng- 
land er oversat fra „Millennial Star'', 
15de Aargang, Side 186, 187 og 188: 

„Kjfibenhavn, d. 20de Febr. 1853. 
Elskelige Broder S. W. Richards! 

Da jeg i Forening med Broder P. 
O. Hansen lykkelig og vel er kom- 
men tilbage her til * * * og 
da vi nu have hvilt os lidt, vil jeg 
atter tage min Pen for at give dem 
videre Underretning om Missionen i 
disse Lande. 

Som De nok erindrer forlod jeg 
Liverpool omtrent d. 21de Januar og 



ankom samme Dags Aften til Hull, 
hvor jeg fandt BrOdrene Piersey (H. 
P. Olsen) og Hansen ventende paa 
mig. Vi bleve uundgaaelig opholdte i 
Hull til d. 27de, og derefter havde 
vi en behagelig men langsom Rejse 
over Nordsoen. Da vi ankom til 
Hamborg, fandt vi, at Dampskibsfarten 
paa KjObenhavn havde ophort, hvisaar- 
sag vi bleve nodsagede til at fort- 
sætte Rejsen tillands. 

Efter at vi havde tilbragt en meget 
behagelig Nat hos Broder Carn, rejste 
vi med Jærnbanen til Rendsborg, hvor 
fra vi den fclgende Dags Morgen 
toge med Postvognen og kprte gjen- 
nem Slesvig og over Fyen samt en Del af 
Sjælland til Roeskilde. Der fra rejste 
vi med Jærnbane til Kjobenhavn, hvor 
vi ankom d. 4de Februar temmelig 
trætte, efter at have rejst tre Dage og 
Nætter uden Stivn eller Hvile. 

Ved vor Hjemkomst finder jeg, at 
„Mormonismen" endnu ikke er dtfd i 
Skandinavien, men lig et kraftigt 
Gjæringsmiddel vedbliver den at virke 
blandt Folket, og fra Tid til anden 
bryder den frem lig en flammende 
Ild paa forskjellige Steder, trods alle 
de Forsag, som blive gjorte for at 



2 



Erindringer fra Missionen i Skandinavien. 



. i 



slukke den og hindre dens Udbre 

delse. 

En ny Gren af Kirken, bestaaende 
af omtrent 30 Medlemmer, er bleven 
oprettet paa et nyt Sted i Slesvig 
siden jeg forlod England. Folket der- 
steds har hidindtil været særdeles nid- 
kjært imod os, og Politiet har gjort 
alt muligt for at hindre Ældsterne fra 
at rejse omkring og prædike iblandt 
Folket. Nogle af Brødrene ere ogsaa 
blevne landsforviste. Ældste H. P- 
Jensen, scm paa en Rejse fra Ham- 
borg til KjØbenhavn bescgte sin Hu- 
stru, der bor i Kjobstaden Slesvig, fik 
Tilladelse til at opholde sig i Byen 
nogle fra Dage, i hvilken Tid han 
døbte Adskillige, men fik næppe Tid 
til at organisere dem og sætte Grenen i 
Orden, førend Politiet var ham i 
Hælene og tvang ham til at forlade 
Byen. 

Omtrent 15 Personer ere blevne døbte 
af Ældste Bruun paa Vest-Sjælland 
og et lignende Antal i Fredericia. 
Paa Falster ere 20 flere blevne dobte 
og omtrent ligesaa mange paa Born- 
holm. Paa sidstnævnte O have Brø- 
drene gjennemgaaet en anden PØbel- 
affære, men da jeg anser det for 
unødvendigt at give Dem alle Enkelt- 
hederne desangaaende, vil jeg kun 
bemærke, at en Flok raa Karle modte 
sammen, skjulte dem en Stund i Nær- 
heden og stormede derpaa Huset (hvor 
Søskende holdt deres lille Forsam- 
ling), opbrøde Mødet, dreve Ældsterne 
ud af Huset og sloge dem med Stokke 
og Knipler, indtil de næppe kunde se 
med Ojenene. Tilsidst flygtede de, 
blodige og forslagne som de vare, for 
at frelse Livet, og skjulte dem i en 
lille Skov, hvor de fik Lejlighed til 
at vaske dem og forbinde deres Saar. 
Derpaa gik de bort glade og tak- 
nemmelige fordi Ingen var bleven 
dræbt eller slemt lemlæstet. 

Denne Affære lignede meget For- 
følgelsen, som fandt Sted i Salling 
førend jeg rejste til England, ved 
hvilken Lejlighed to af Brodrene, som 
skulde emigrere til Amerika, kom for 
at sige Farvel til deres Venner og Sø- 
skende. Men netop som de, efter at 



have afholdt en lille privat Forsam- 
ling, skulde sætte sig tilbords for at 
nyde nogle Forfriskninger, kom omtrent 
et Dosin stærke Mænd ind og spurgte 
først, om hvem de vare og hvad deres 
Ærinde var, hvorpaa de begyndte at 
prygle dem og dreve dem ud af Huset, 
slæbte dem gjennem Snavs' og Mudder 
og vedbleve at mishandle dem indtil 
Klokken 12 om Natten, da de, bedæk- 
kede med Snavs og Blod, bleve forte 
ind i et andet Hus (en Kro, hvor de 
i flere Timer bleve haanede og be- 
spottede paa alle mulige Maader); og 
for end mere at latterliggjøre dem 
bleve Kvinderne kaldte op af deres 
Senge for at skulle se. hvorledes „Mor- 
moner" saa' ud. Efter at have til- 
budt dem Tobak sigende, at de 
maatte nyde saadan Fode, som man 
havde til dem, transporteredes de 
til Sognefogden, som sagde, at han 
ikke kunde beskytte dem. * * * 

Omtrent 50 bleve under min Fra- 
værelse tillagte Menigheden ved Daab 
i Kjøbenhavn, saa at Grenen hersteds 
nu har ligesaa mange Medlemmer, 
som den havde forend Emigrationen, 
og maaske flere, hvilket i Sandhed 
giver mig stor Glæde og Trost. Vi 
have nu en stor og anseelig Sal til 
at prædike i. Den første Sabbat 
efter min Tilbagekomst tror jeg, at vi 
havde den største Forsamling, som 
jeg nogensinde har set siden jeg kom 
her til. Jeg har mærket, at min Aand 
har svævet over dette Kontor og denne 
Stad hele Tiden mens jeg har været 
her, og 'jeg har Haab om, at mange 
af de gode Sjæle, som bo her, endnu 
ville komme til Sandheds Eskjendelse 
og annamme Evangeliets Fylde. 

Den 1 2te ds. ankom Brodrene Knud 
Peterson og E. G. M. Hogan, som ere 
beskikkede til at virke i den norske 
Mission, her til Staden raske og vel 
og fulde af Aanden. Jeg kan forsikre 
Dem, at mit Hjærte glæder sig over 
at faa denne betimelige Hjælp—disse 
tre Brødre fra Zion, thi jeg har længe 
følt en stor Trang for flere trofaste 
Zionsældsler, som kunne tale Dansk 
og de andre Sprog, som bruges i disse 
Lande. * * 



Erindringer fra Missionen i Skandinavien. 



Sidste Sondag havde vi en god Dag. 
Brodrene Hogan og Peterson prædikede 
i det norske Sprog, og Broder Piersey 
(H. P. Olsen) talte med Færoernes, 
Broder Jensen med jysk og Broder Han- 
sen med kjobenhavnsk Dialekt; Andre 
talte paa Svensk. Min Tale var for- 
modentlig lidt blandet, men vi havde 
en udmærket god Forsamling, siden 
hvilken sex tiere ere blevne dobte. 

Den ilte ds. begyndte et meget 
koldt og stormfuldt Vejrligt; Oresund 
er nu aldeles tilfrossen, og man paa- 
staar, at der i de sidste 20 Aar ikke har 
været en saa kold Vinter her tillands. 
Brodrene Peterson og Hogan ere der- 
for ntidte til at opholde sig her en Tid, 
men saa snart Vejret tillader det, ville 
de fortsætte deres Rejse til Norge. 

Siden min Tilbagekomst har jeg 
modtaget Breve fra de otte Ældster, som 
bleve fængslede i Norge i Oktober 
Maaned sidstleden. Af deres Skrivel- 
ser, der giver Beretning om deres 
Skjæbne indtil d. 4de Februar, erfarer 
jeg, at de den Gang alle vare i Fæng- 
sel, undtagen Broder Peter Beckstrom, 
som var bleven losladt paa den Be- 
tingelse, at han ikke maatte prædike 
„Mormonlæren." Disse Ældster have 
nu sat arresterede i over fire Maaneder 
og været forhorte atter og atter. Be- 
skyldningen mod dem er, at de have 
administreret Nadveren og udfort Daabs- 
ordinancen i Jesu Navn; men deres 
Anklagere synes nu ikke at vide, hvad 
de skulle gjore ved dem. Nogle mene, at 
man burde have ladet dem være i 
Fred fra ftfrst af; Andre forlange, at de 
skulle loslades, saa at Landets Præster 
kunne tilintetgjtire Bedrageriet i of- 
fentlig Debat, medens det lutherske 
Præsteskab synes at være i den storste 
Forlegenhed angaaende, hvor vidt,, Mor- 
monerne" kunne betragtes som en 
„kristelig Sekt" eller ikke. Dersom 
de anerkjende os for "Kristne", have 
Ældsterne Lov til at prædike og dobe 
ligesaa godt som Statskirkens Præste- 
skab. Til mig er det visselig morsomt 
at betragte, hvor haardt saakaldte 
Kristne og kristne Nationer prove paa 
at gjore det til en Brode, der fortjener 
Dod Fængsel og Landsforvisning, at 



en Israels Ældste administrerer i Kristi 
Evangeliums Ordinancer i Jesu Navn, 
naar de „Kristne" selv ikke en Gang 
gjore Fordring paa at være kaldede af 
Gud som Aaron var. 

Det er bleven mig fortalt, at denne 
Sag er gaaet fra Kirkedepartementet til 
Kongen, og jeg haaber, at den snart vil 
bleve behandlet, thi mange staa nu 
færdige til at lade sig dobe, saa snart 
Ældsterne blive losladte af Fængsel, 
og saa snart det bliver lovligt for dem at 
administrere i Evangeliets Ordinancer, 
uden at blive mulkterede, fængslede el- 
ler landsforviste derfor. Jeg er over- 
bevidst om, at dersom SlCret kunde 
bleve borttaget fra Folkets Ojne, og 
der kunde blive Lejlighed til at præ- 
dike for dem, vilde Tusinder flokke sig 
till Faarestien og annamme Ordet med 
Glæde. Men Morket skjuler Jorden og 
Dumhed Folkene, i Overensstemmelse 
med Profetens Ord; og de mindre op- 
lyste Klasser ere hildede i Blindhed 
under Præsteskabets Magt og Indfly- 
delse. 

Jeg ved ikke, hvorledes Omstændig- 
hederne ville dreje sig i Fremtiden, 
men jeg vil vedblivende haabe til det 
Bedste og berede mig for det Værste, 
saa godt jeg kan, og saa overlade til 
Herren at styre Alt efter hans Raad 
og Villie. 

Brodrene her forene dem med mig i 
at sende en kjærlig Hilsen til Dem og 
alle de engelske Hellige og Israels 
Ældster. Willard Snoiv. 

BRODRENE I NORGE. 

Den 4de Januar bleve Missionærerne, 
som sadde fængslede i Frederiksstad 
og paa Elverhoj i Norge atter frem- 
farte i Forhor. Omtrent 50 Vidner 
vare indstævnede, hvilke alle bleve 
nojagtigt adspurgte i det Haab, at Ov- 
righeden skulde kunne opdage Noget 
i Brodrents Foretagender, for hvilket 
man kunde domfælde dem; men Vid- 
nerne afgave alle den bestemte Er- 
klæring, at Missionærerne vare de sæ- 
deligste og skikkeligste Mennesker, 
baade i Handel og Vandel, som de 
nogensinde havde kjendt. Dette og et 
lignede Forhor d. 14de holdes i Kjol- 



Erindringer fra Missionen i Skandinavien. 



bergbro, hvor Bredrene Dorius og 
Knudsen forst bleve arresterede. Den 
19de Januar og 17de Februar afholdtes 
igjen Forhor over dem paa Raadstuen 
i Frederiksstad, men alt hvad man 
kunde bevise imod dem var, at de 
havde forrettet adskillige af Evange- 
lists Ordinancer i Overensstemmelse 
med Bibelens Forskrifter. Desugtet 
blev en Indstilling til Dom oplæst for 
dem under Forhfiret d. 17de Februar. 
Den lod paa, at de skulde betale 16 
Lod Selv eller 8 Specier hver i Mulkt 
samt betale Sagens Omkostninger; end- 
videre skulde de udrede Arrestomkost- 
ningerne for den Tid, de havde været 
fængslede. En Erklæring af Departe- 
mentstidenden fra Kirkedepartementet, 
der gik ud paa at gjore dem til ukri- 
stelige og nægte dem Beskyttelse 
under Dissenterloven, blev ogsaa op- 
læst for dem. Denne Erklæring var 
stottet paa en Mængde falske Beskyld- 
ninger og Fordrejninger af de Helli- 
ges Lære. Brodrene skreve derefter 
et Svar paa nogle af de urimeligste 
Beskyldninger og vedlagde samme som 
et Indlæg til Akterne d. 21de Februar, 
da det sidste Forhtir blev holdt, men 
dette Indlæg tog Dommeren ingen vi- 
dere Notits af, ej heller af Bredrenes 
egne og Vidnernes Forklaringer, efter- 
som han henholdt sig strængt til de 
gejstlige Authoriteters afgivne Erklæ- 
ringer, hvisaarsag Brodrene bleve domte 
i Lighed med Indstillingen. 

Underretsdommen ^blev Fangerne for- 
kyndt d. 4de Marts, men i Ste- 
dette for at modtage den, indankede de 
deres Sag til de hojere Retter. 

Den 1 6de Marts indlob der en Skri- 
velse fra Amtmanden om, at Svend Lar- 
sen kunde blive lfisladt paa den Be- 
tingelse, at han ikke maatte udfOre 
nogen Handling, henhorende til ,, Mor- 
monernes" Lære. Da han havde sin 
Familie i Osterrisoer ansaa han det for 
klogest at modtage dette Tilbud, hvor- 
for han blev lOsladt af Arresten samme 
Aften. 

Den 31te Marts blev Chr. Larsen 
losladt af Fængslet uden Kaution, ifelge 
en Skrivelse, som han d. 23de s. M. 
have indgivet til Amtet desangaaende. 



Den 23de April blev Overretsdom- 
men forkyndt de endnu fængslede Brø- 
dre. Den 10d ligesom Underrests- 
dommen, og Amtmanden havde selv 
indanket den for Hojesteret. Med Dom- 
men fulgte en Skrivelse fra Amtman- 
den, der gik ud paa, at de Brodre, 
som endnu sadde arresterede, kunde 
blive losladte, dersom de ville forplig- 
tige dem til ikke at foretage de Hand- 
linger, som herte til deres Samfund. 
Men ferend de antoge dette Tilbud 
om Frihed indsendte de felgende Skri- 
velse: 
,,Til det hoje Smaalenenes Amt. 
I Anledning af det hoje Amts Skri- 
velse, som fulgte den os d. 23de ds. 
forkyndte Overretsdom, og hvori vi til- 
bydes LOsladelse af Fængsel mod at 
forpligte os til ej at foretage nogen 
Handling, vedkommende vort Samfund, 
ville vi ærbodigst bemærke: 

Vi ere det hoje Amt meget for- 
bundne for den tilbudte Frihed og 
ville gjæme benytte os af samme, 
hvis vi som frie Mænd kunde rejse 
hvor hen vi ville, med LOfte om at 
indstille os til rette Tid hersteds for 
at modtage den os muligvis tildømte 
Straf, Vi indgaa paa ej at handle mod 
Evangeliets Grundsætninger efter vor 
Losladelse. Kunne vi tillades at gaa 
ud paa foranferte Betingelser, er det 
vel; hvis ikke, faa vi med Taalmodig- 
hed oppebie Sagens endelige Udfald. 

ÆrbOdigst 
J. A. Ahmanson, J. F. F. Dorius, 
'Jeppe G. Folkmann, O. Olsen, 
Chr. Knudsen, N. Hansen. 

Frederiksstads Raadhus d. 24de April 

i3 5 3-' ; 

Den 4de Maj kom en Svarskrivelse 
fra Amtmanden saalydende: 

'•'Fra Smaalenenes Amt. 

Uagtet de arresterede Mormonpræ- 
dikanter, som def af Herr Byfogdens 
Skrivelse af 25de og 30te f. M. erfares, 
ikke have villet udtrykkelig forpligte 
sig til, saa vidt de sattes paa fri Fod, 
at afholde sig fra alle Handlinger af 
den Slags, for hvilke de ere domfældte, 
antages det dog, efter Sagens nuvæ- 
rende Stilling i det Hele, at være 
overvejende Grunde for at leslade dem 



Erindringer fra Missionen i Skandinavien. 



af Arresten mod vedbtirlig Advarsel 
om, at de ved at gjore sig skyldige i 
nogensomhelst saadan ulovlig Han- 
dling, strax ville paafore sig ny retslig 
Forfølgning, uden at der fortivrigt paa- 
lægges enten dem eller de tidligere Los- 
ladte nogen Forpligtelse med Hensyn 
til Opholdsted i Mellemtiden, indtil der 
kan blive Sptirgsmaal om Højesterets- 
dommens Exekution. Ved derfor at 
anmode Herr Byfogden om at bevirke 
den i ommeldte Henseende fornodne 
Forftijning truffen for samtlige Angjæl- 
dendes Vedkommende, skal jeg med 
Hensyn til den i Deres sidste Skrivelse 
indeholdte Forespørgsel ikke undlade 
at ytre, at det Udfald, Justitssagen imod 
Mormonerne har faaet ved den til Høj- 
esteret indankede Overretsdom, vist- 
nok ikke i retslig Henseende endnu 
kan have forandret sig, men at det for- 
ovrigt væsentlig maa bero paa de spe- 
cielle Omstændigheder i Tilfælde, hvor 
Sporgsmaal kan opstaa om Ansvar for 
dem, hvor vidt dette med Strænghed, 
bor gjtires gjældende, hvilket, forment- 
lig i al Fald ikke bor undlades, saa 
snart deres Religionstivelse maaskegaar 
udenfor det rent Private eller giver no- 
gensomhelst Anledning til Forargelse. 

Moss, d. 3die Maj 1853. 

Birch ReichenwaldL" 

,, Efter at vi noje havde overvejet 
ovenstaaende Skrivelse,'' beretter Æld- 
ste Dorius", samt havde havt en Sam- 
tale med de fængslede Brticlrene paa 
Elverhtij, og det ligeledes var Chr. Lar- 
sens Onske, at vi skulde modtage dette 
Tilbud om Frihed, bleve vi enige med 
hverandre om at gaa ud af Arresten. 

Den 5te Maj om Formiddagen forlode 
vi derfor Raadstuen og gik til Forstan- 
der J. Johansens Hus, hvor vi node en 
kjærlig Modtagelse. Samme Aften var 
et betydeligt Antal Brtidre forsamlet i 
Raad. De fleste af os talte, og vi vare 
overordentlig glade fordi vi nu, efter et 
halvt Aars Fængsling, atter kunde 
samles med hverandre og tale om Guds 
Riges Anliggender. 

Jeg vil her bemærke, at medens vi 
sadde i Arresten indsendte vi adskil- 
lige Skrivelser for at tilbageslaa de 
Ltigne, som bleve rettede mod os. 



Foruden Stiskende var der ogsaa flere 
Fremmede, som bestigte os i Arresten. 
Iblandt disse vil jeg især nævne en Mand 
ved Navn Carl Widerborg. Han besogte 
os alierede i November Maaried og be- 
stræbte sig fra den Tid af, saa vel ved 
Læsning af vore Skrifter som ved at 
stige Selskab med Soskende, for at gjtire 
sig bekjendt med vor Lære. Han var 
en Mand med et fordomsfrit Sind. Da 
han stiftede Bekjendskab med os, var 
han Kjtibmand i Frederiksstad, men 
havde tidligere været Skolelærer og 
ofret sin Ungdom til Studium, hvisaar- 
sag han var i Besiddelse af gode 
Kundskaber. Desuagtet udmærkede 
han sig ved sin store Ydmyghed, og 
den store Kjærlighed, han udviste mod 
os. Han gav os mange Raad med Hen- 
syn til at fore vor Sag, da han ogsaa 
var godt bevandret i politiske Anlig- 
gender. Endog forend han blev dobt 
virkede han meget for Sandhedens Ud- 
bredelse. Som Bevis herpaa vil jeg 
bemærke, at han i Januar Maaned 
rejste til Kristiania ene og alene for at 
paatale vor Sag for Kirkedepartementet. 
I Sandhed vi glædede os meget over 
denne trofaste Ven, som vi havde vun- 
det os, og vi gjorde os store Forhaab- 
ninger om ham. 

Han blev dobt d. 4de Marts 1853, og 
den ftilgende Dag besogte han os i Ar- 
resten, hvor vi ordinerede ham til Præst. 
Fra den Tid af virkede han i Forening 
med de Brtidre, som vare paa fri Fod 
(navnlig Broder Beckstrtim) for at ud- 
brede Evangeliet, og deres Arbejde 
var saa frugtbærende, at da vi kom 
ud af Arresten talte Menigheden dob- 
belt saa mange Medlemmer, som den 
gjorde da vi bleve berovede vor Fri- 
hed. Heraf ses det tydeligt, at hvad 
Gud den Almægtige vil have udfort 
kan intet Menneske forhindre. Uden 
Tvivl tænkte Amtmand Birch Reichen- 
waldt samt de andre Embedsmænd, at 
de ved at kaste os i Fængsel snart 
vilde gjore Ende paa „Mormonismens" 
Fremgang i Norge, men han tilligemed 
alle Andre, som havde havt denne 
Forhaabning, bleve i Sandhed skuffede 
i deres Forventning." 

Saa snart Ældste Beckstrom var kom- 



6 



Erindringer fra Missionen i Skandinavien. 



men paa fri Fod fortsatte han sin Mis- 
sionsvirksomhed med god Held, indtil 
han d. 28de April atter blev arresteret 
af Byfogded Berg fordi han ikke vilde 
ophøre med at prædike Evangeliet. 
Han fik imidlertid snart sin Frihed 
igjen. Efter at Svend Larsen blev 
løsladt gjorde han en Missionsrejse 
til Kristiania og virkede derefter ho- 
vedsagelig i OsterrisØer og Omegn. 
Kort efter at Præsident Chr. Larsen 
kom ud af Arresten afholdt han et 
Konferencemode paa Gaarden Ingols- 
rud, hvilket var det forste Konference- 
mede, som blev afholdt i Norge. 
Foruden ham vare 6 andre Ældster 
samt 3 Præster. 1 Lærer og et bety- 
deligt Antal Hellige tilstede. Kirkens 
Authoriterer bleve ved denne Lejlighed 
foreslaaede til Opholdelse for første 
Gan»- i Norge, og en Del Forretninger 
udfortes til Bedste for Værkets videre 
Fremgang der i Landet. De forsam- 
lede Hellige havde en glad Dag. 

Den 10de Maj, faa Dage efter at de 
sidste Brodre bleve løsladte af Fængsel, 
ankom Ældsterne Knud Peterson og 
E. G. M. Hogan tilligemed C. C. N. 
Dorius til OsterrisØer. Peterson og 
Hogan vare omtrent tre Maaneder i 
Forvejen ankomne til Danmark fra 
Utah og bleve saaledes de forste Mis- 
sionærer fra Zion, som gjæstede Norge. 
Disse Brodres Ankomst gave de løs- 
ladte Missionærer nyt Mod, og fra nu 
af begyndte Værket at gjØre god Frem- 
gang i Norge. Brødrene virkede med 
den største Flid, aabnede nye Arbejds- 
marker, holdt mange Forsamlinger og 
dobte et betydeligt Antal, trods Poli- 
tiets Forbud og Pøbelens Fornærmelser. 
I Særdeleshed i Frederiksstad bleve 
Brødrene eftertragtede og fornærmede 
af Befolkningen, idet Ovrigheden der- 
steds nægtede at yde dem nogen 
Beskyttelse. I OsterrisØer rasede og- 
saa Forfølgelsen i en stor Grad, indtil 
endelig Byfogden tog sig af Sagen og 
udstedte en Proklamation til Fordel 
for de Hellige. Det vil erindres, at 
Overretsdommen, der erklærede de 
Sidste-Dages Hellige for ukristelige, 
faldt ikke forend henimod Slutningen 
af Aaret. 



LAASBY GREN OPRETTES. 

Den 24de Marts blev en Gren af 
Kirken oprettet i Laasby, mellem Aar- 
hus og Silkeborg, med 13 Medlemmer, 
hvilke alle havde tilhørt Baptisternes 
Samfund. Præst Jens Christiansen 
beskikkedes til Forstander. 

GENERALKONFERENCE I KJØBENHAVN. 

Den 6te, 8de og 10de April afholdtes 
den 5te Generalkonference i Kjoben- 
havn. Gode Rapporter om Evangeliets 
Fremme bleve aflagte. Trods den 
store Forfølgelse, som næsten overalt 
mødte Missionærerne i Jylland, havde 
Værket spredt sig helt op til Skagen, 
og overalt hvor det kom frem, satte 
det Røre iblandt Folket. I Omegnen 
af Aarhus, hvor Folket tidligere havde 
vist sig meget haardnakket mod Evan- 
geliet, vare adskillige Personer blevne 
døbte, og en Gren paa 13 Medlemmer 
var bleven organiseret under Navn af 
Laasby Gren. Paa Lolland og Falster 
mødte Evangeliet stor- Modstand, og 
megen Forfølgelse herskede imod dem, 
som annammede det. Det var bleven 
en almindelig Skik, at Alle, som bleve 
„Mormoner" paa nævnte Ger, skulde 
have deres Vinduer ituslagne. Mel- 
lem 20 og 2° Personer vare blevne 
dobte der siden den forrige General- 
konference. I Kjøbenhavns Konference 
havde Forfølgelsen ikke været saa 
stor, og Mange, navnlig paa Vest- 
Sjælland samt i og omkring Hoved- 
staden, vare blevne tillagte Kirken i 
den senere Tid. I det sydlige Sve- 
rige havde Værket ogsaa gjort Frem- 
gang, trods al den Forfølgelse, de Hel- 
lige mødte fra Ovrighedens Side der i 
Landet. De Helliges Antal i Sverige 
beløb sig nu til 110, hvoraf omtrent 
80 vare blevne døbte siden forrige 
KonferencemØde ; endnu var der ikke 
organiseret nogen Gren af Kirken der- 
steds. Paa Island, hvor Broder Gud- 
mundsen havde maattet arbejde alene, 
havde der ogsaa været betydelig For- 
følgelse, og Udsigterne for Værkets 
Fremme vare just ikke meget lovende 
paa denne fjærntliggende 0. Ældste 
Lorenzen skulde snart begive sig did 
for at hjælpe Broder Gudmundsen. 



Erindringer fra Missionen i Skandinavien. 



I denne Konference blev det enstem- 
migt vedtaget at anerkjende og op- 
holde Willard Snow og hans Raad- 
givere (P. O. Hansen og H. P. Jensen) 
som et Præsidentskab over de Hellige 
i Skandinavien, N. C. Schou som Præ- 
sident for Vendsyssels Konference, Joh. 
Larsen for Aalborg Konference, A. 
Andersen for Fredericia Konference, 
P. O. Hansen for Kjøbenhavns Konfe- 
rence, C. G. Larsen for Bornholms Kon- 
ference, J. Svenson for Lollands Konfe- 
rence, Chr. Larsen for Brevigs Konfe- 
rence, Overpræst E. G. M. Hogan som 
Præsident over hele den norske Mission 
med Ældsterne Knud Peterson og 
Chr. Larsen som Medhjælpere, Ældste 
A. W. Winberg som Præsident over 
den svenske Mission, J. P. Lorenzen 
over Missionen paa Island, H. P. Ol- 
sen fra Zion som Missionær i Dan- 
mark osv. Det blev ogsaa vedtaget, 
at Ebbe Jessen, O. C. Olsen og O. N. 
Liljenqvist skulde ordineres til Æld- 
ster. 

Der fandtes nu 1331 Hellige i Skandi- 
navien, hvoraf 11 33 i de 6 danske Kon- 
ferencer, 8S i Norge og 110 i Sve- 
rige. 

BREV FRA WILLARD SNOW. 

KjØbenhavn, d. 13de April 1853. 
Kjære Broder S. W. Richards! 

En kort Tid efter at jeg havde skrevet 
Dem mit sidste Brev af 20de Februar 
arlagde jeg, ifølge Indbydelse, et Be- 
sog hos en Broder i en af Forstæ- 
derne, i Selskab med Ældste Knud 
Peterson. Efler at Aftensmaden var 
tilende, kom nogle faa af Søskende 
ind for at tilbringe Aftenen i Sam- 
taler, Sang og Bon, men netop som 
vi vare i Færd med at aabne vor 
Forsamling, traadte omtrent ti mis- 
tænkelige Mænd ind ad Døren. Vi 
fortsatte imidlertid vor Gudstjeneste 
med at bede og synge som sædvan- 
ligt, hvorpaa Ældste Peterson gjorde 
nogle faa Bemærkninger, men han 
blev strax afbrudt og satte sig ned. 
Broder Christensen stod dernæst frem 
og sagde, at vi havde forsamlet os 
til et privat Møde for at tilbede 
Herren og anmodede vore fremmede 



Venner om at lade os fortsætte vor 
Gudsdyrkelse uden Forstyrrelse. De 
svarede, at de vare Kristne ligesaa 
vel som vi andre, og Ønskede at vide, 
om Paulus ikke lærte, at det var bedre 
at gifte sig end at lide Brynde. ]eg 
talte ogsaa faa Ord til dem, haabende 
derved at vinde tilstrækkelig Indfly- 
delse til at kunne forhindre dem fra 
i det mindste at foretage nogen Volds- 
handling, men Alt til ingen Nytte. 
Jeg saa', at det var deres Hensigt at 
opbryde Forsamlingen, hvorfor jeg- 
sluttede den. Dog i Stedet for nu at 
gaa deres Vej, truede de med, at de 
ikke vilde forlade Huset førend de 
havde pisket allermindst tre af os. 
Manden i Huset, Broder Poulsen, 
bad dem venligt om ikke at tilføje 
hans Venner, hvem han havde ind- 
budt for at tilbringe Aftenen hos ham, 
noget Ondt. og ikke fornærme dem i 
hans eget Hus og i hans egen Nær- 
værelse, men det hjalp ikke. De be- 
gyndte at gjøre Optøjer, sloge en 
eller to af Brodrene til Jorden og 
sparkede en ældre Mand ved Navn 
Jensen i Hovedet og i Siden paa en 
hojst brutal Maade. Jeg stod og vog- 
tede deres Bevægelser indtil en Lej- 
lighed ga\es mig at liste mig bort, og 
efterladende min Overfrakke i Sø- 
strenes Hænder slap jeg ud af den ene 
Dor, medens Ældste Peterson kom 
heldigt ud af den anden. Ældsterne 
Hogan og Piersey (H. P. Olsen) slap 
ogsaa uskadte bort. 

Broder Poulsen begyndte at anlægge 
Sag imod Voldsmændene, idet han 
indleverede en lovlig Anklage til Poli- 
tiet, der efter an Maaneds Betænkning 
dog raadte ham til ikke at drive 
Sagen videre, for at han ikke skulde 
paadrage sig væne Forfølgelse i Frem- 
tiden. 

Siden brød en anden Mand ind i 
Poulsens Hus, medens denne var fra- 
værende, og pryglede hans Hustru, 
efterladende hendes Ansigt meget for- 
slaaet, saa at hun overværede vor 
Konferencemode med et forbundet 
Hoved. Hendes Ansigt er endnu sort 

og blaat. 

(Fortsættes.) 



Redaktionsbemærkninger. 



Jfloi^vnéifemen, 



Et Maanedsskrift. 



ANDREW JENSON, 

RedaktoT og Udgiver. 



SUBSKRIPTIONSPHIS: 

En Dollar og fem og tyve Cents om Anret 
i Forskud, med sex Præmieblade. 

En Dollar for Bladet alene. 



Salt Lake City, 



Januar 1883. 



VORT MODERSMAAL. 
Vort lille Blad kan nu skue tilbage 
paa det forste Aar af sin Lobebane, 
og at domme efter den almindelige 
Yndest, som det allerede har vundet 
iblandt vore Landsmænd, synes Udsig- 
terne for dets Fremtid at være ganske 
lyse. Som bekjendt er Bladets Hoved- 
opgave for Nærværende at bringe for 
Dagens Lys saadanne Beretninger, som 
kunne lægge Grundvolden til den 
skandinaviske Missions Historie, og un- 
der vore Bestræbelser for at gjore dette 
tro vi at udfore en hellig og vigtig Pligt, 
hvis virkelige Værd muligvis vil blive 
paaskjonnet bedre i Fremtiden end 
den er for Ojeblikket. Ved Offent- 
ligjorelsen af hvad der har været 
trykt i Bladets forste Aargang have 
vi lagt særlig Vægt paa at faa Alting 
aldeles rigtigt i historisk Henseende, 
thi eftersom Morgenstjernen i Frem- 
tiden vil blive at betragte som 
et Referenceblad tfnske vi at gjore 
den til Authoritet for enhver Begi 
venhed af Vigtighed, som den omhand- 
ler, og hæve dens Paalidelighed over 
al Tvivl. Desforuden bestræbe vi os 
for, efter bedste Evne, at skrive den 
paa tydeligt og rent Dansk, thi vi tro, 
at naar vi som et skandinavisk Folk 
benytte vort Modersmaal i Tale eller 
Skrivning, bfir vi bruge det saa rent 
og ublandet som muligt, da det i 
modsat Fald taber sin smukke og 
tiltalende Klang og er ligefrem mod- 



bydeligt for Oret. Selv om vi lægge 
os nok saa meget efter at opnaa 
Kyndighed i Anvendelsen af det en- 
gelske Sprog, finde vi aldrig nogen 
Nodvendighed for at glemme vort 
Modersmaal eller fordærve det ved 
paa en hojst upassende Maade at 
blande det med Engelsk, uagtet dette 
i mange Tilfælde bliver gjort. Hvor 
sjælden er det ikke, for Exempel, at 
vi i vore skandinaviske Forsamlinger 
have den Forn&jelse at' lytte til en 
Taler, som fremsætter sine Tanker og 
Meninger paa rent Svensk, Norsk 
eller Dansk! og omvendt, hvor yndigt 
og behageligt er det ikke, naar det 
sker en Gang imellem! Langt borte 
som vi nu ere fra de Lande, hvor vi 
fdrst saa' Dagens Lys. har vort Moders- 
maal en egen Klang, som det engelske 
Sprog med al sin Ord rigdom og For- 
trinlighed i mange Tilfælde ikke kun- 
ne opveje. Det taler til Sjælens In- 
derste paa en Maade, som intet andet 
Sprog formaar, og opvækker hos os 
de kjæreste og behageligste Minder. 
Landsmænd og Landsmændinder ! 
Lader os værne om de Sprog, hvor- 
med vor Barndomstunge forst blev 
fortrolig. Og medens vi drikke dybt 
af vort Adoptivlands Tungemaal og 
gjflre os bekjendte med dets Sæder og 
Skikke, lader os ikke forglemme det 
Gode og Erindiingsværdige, som vi 
lærte ftirend Adlydelsen af Guds SOns 
Evangelium ^fik os til at vende Ryg- 
gen til vore Fædres Arnesteder i gamle 
Norden og sOge et nyt Hjem paa 
denne Side af det store Verdenshav. 
Indtil Herren giver os det rene, fuld- 
komne og guddommelige Sprog til- 
bage — det Sprog, som vi antage, at 
Fader Adam og Moder Eva talte i 
Edens Have — saa ere de skandina- 
viske Sprog ligesaa gode som mange 
andre af Nutidens Tungemaal, og ved 
at bevare vor Kundskab om dem, paa 
samme Tid som vi foroge vort in- 
tellektuelle Forraad i andre Henseen- 
de, gjore vi simpelthen en Pligt, som vi 
skylde os selv og vore Efterkommere og 
som Fremtiden for Manges Vedkom- 
mende vil vise at være af overordentlig 
stor Nytte. 



Redaktionsbemærkninger. 



9 



H. C. HANSENS BERETNING. 
Salina, d. 15de Decbr. 1882. 
Ældste Andrew Jenson. 

Kjære Broder! Jeg sender Dem fol- 
gende Beretning om mit forste Be- 
kjendtskab med „Mormonismen": 

Allerede i mine Drengeaar folte jeg 
en Tilbøjelighed til at ville paakalde 
Gud og bede ham om Oplysning, og 
efter at jeg i mange Aar havde faret 
tilses i amerikanske Skibe, og havde 
for en Tid tilhørt Baptisternes Sam- 
fund, blev Evangeliets Fylde mig for- 
kyndt paa folgende Maade: 

En Broder Peter Clemensen, som 
var det forste danske Medlem af Kir- 
ken og boede i Boston, Massachusetts, 
fortalte mig, at Gud havde oprejst en 
Profet til at paabegynde Tidernes 
Fyldes Husholdning, og Aanden vidnede 
for mig i samme Ojeblik, at det var 
Sandhed. Jeg gjorde derefter en Rejse 
til Liverpool i England, og da jeg 
kom tilbage, blev det mig fortalt i 
Stimændenes Herberge, at der i Sta- 
den fandtes Nogle, som prædikede 
Evangeliet i sin Fylde. Jeg gik strax 
og htirte en af dem, nemlig Fader 
Nickerson, prædike, og da Forsamlingen 
var sluttet, meldte jeg mig til Daab. 
Dette skete i 1842. Guds Aand hvilede 
nu paa mig i en stor Grad og fyldte 
min Sjæl med en hidtil ukjendt Glæde, 
og jeg cnskede strax at rejse til min 
Broder P. O. Hansen, som endnu op- 
holdt sig i Kjobenhavn. Jeg fandt og- 
saa et FartOj, som skulde til Stettin i 
Preussen, og jeg tog Hyre med samme 
i det Haab, at jeg skulde faa Lejlig- 
hed til at komme iland i Kjobenhavn. 
Men dette skulde ikke lykkes mig; 
Skibet standsede ikke under Sejladsen 
gjennem Oresund, hvorfor jeg maatte 
nojes med at sende min Broder et 
Brev, indeholdende en kort Beretning 
om Kirkens Gjenoprettelse. Da jeg 
kom til Stettin modtog jeg den glæde- 
lige Efterretning fra min Broder, at 
han forstod og troede hvad jeg havde 
skrevet. Da jeg kom tilbage til Bos- 
ton folte jeg et uimodstaaeligt Begjær 
for at ville rejse til Nauvoo i den 
Hensigt at blive bekjendt med Pro- 



feten. Jeg tog derfor Hyre som Ma- 
tros med et Skib, som gik til New 
Orleans, hvor fra jeg rejste med en 
stor Dampbaad til St. Louis. Her, for- 
talte en af mine Kammerater mig, laa 
der en Dampbaad, fuld af „fordomte 
Mormoner." Jeg opdagede strax, at det 
var et Selskab af vore Emigranter fra 
Boston under Erastus Snows Ledelse 
og at Baaden var „The Maid of Iowa," 
som ejedes af Joseph Smith og som 
han senere skjænkede til Templets 
Opførelse. Jeg fulgte med Selskabet 
til Nauvoo, hvor jeg strax stiftede Be- 
kjendskab med Profeten Joseph og be- 
gyndte at arbejde paa Templet. Der 
var jeg særdeles velkommen, da der 
fandtes Ingen, som forstod sig tilstræk- 
keligt paa at spidse Toug eller gjore 
Brug af Tallier og deslige. Efter en 
kort Tids Forlob rejste jeg tilligemed 
andre Brodre langt op ad Mississippi- 
Floden efter Fyrretræ til Templet, men 
da vi havde været der en kort Tid, 
sagde Aanden til mig en Dag, da jeg 
var ene i Hytten, at jeg skulde begive 
mig til Boston. Jeg adlod den stille 
og" sagte Rost, og da jeg kom til 
Nauvoo ordinerede Ældste George A. 
Smith mig til det melkisedekske 
Præstedomme, hvorpaa jeg fortsatte 
Rejsen via New Orleans og ankom til 
Boston i Marts 1844- Jeg hk strax at 
vide, at min Broder var der, og en kort 
Tid efter havde jeg den Glæde at dobe 
ham og gjore ham bekjendt med de 
derværende Hellige. Derefter rejste 
je- tilbage til Nauvoo, og lad mig her 
bemærke,at dette var den mindeværdige 
Sommer, da Profeten og hans elske- 
liere Broder blev myrdet for Sandhe- 
dens Skyld. Jeg saa' de to Martyrer 
liaae i deres Blod, og jeg er det 
eneste danske Medlem af Kirken der 
har set Profeten Joseph Smith og hans 
Broder Hyrum. Ved Nytaarstid 1846 
modtog jeg min Begavelse 1 Templet 
og afrejste i Heber C. K.mballs Kom- 
pagni, da Kirken forlod Illinois. Ef- 
ter at vi havde overvintret ved Mis- 
souri-Floden blev jeg kaldet til Pio- 
nerkorpset og ankom til Store Saltsodal 

d - ^ JUU l847 ' H. C. Hansen. 



10 



Missionærer udsendte fra Zion til Skandinavien. 



MISSIONÆRER UDSENDTE FRA ZION TIL SKANDINAVIEN. 



\>. 



IC 



(2) 
14 

15 

16 

17 
18 

19 

20 

21 

22 

2 3 
24 



Peter O. Hansen 
Erastus Snow 
John E. Forsgren 
Geo. P. Dykes 
Willard Snow 
H. P. Olsen 

E. G. M. Hogan 
Knud Peterson 
John Van Cott 

F. D. Richards 
Daniel Spencer 



Navne. 



Præste- 
domme. 



Halvfjerds 

Apostel 

Halvfjerds 

Hej præst 

Hej præst 

Halvfjerds 

Hoj præst 

Halvfjerds 

Halvfjerds 

Apostel 

Hoj præst 



Boprvl i Zion. 



Ankom til 
Kfobenhavn. 



Til'raadte 

Hjemrejsen 

fra Kfobhn. 



Joseph A. Young iHalvfjerds 
Hector C. Haight Hdjpræst 
Ezra T. Benson Apostel 
John Kay Halvijerds 

Joseph W. Young |Halvfjerd 



John Y. Greene 

Iver N. Iversen 

Asa Calkin 

Jabez Woodard 

John Van Cott 

O. N. Liljenqvist iHalvfjerds 

C. A. Madsen Halvfjerds 

C. C. N. Dorius 

S. Christoffersen 

P. BeckstrOm 

K. H. Bruun 

H. P. Lund _ 

J. F. F. Dorius 

H. Olin Hansen 

H. C. Hansen 

A. Christensen 

A. M. Ly man 

C. C. Rich 

Jesse N. Smith 

VV. VV. Cluff 

J. P. R. Johansen | Halvfjerds 

(2)A. M. Lyman Aposte 

(2)C. C. Rich 

Geo. O. Cannon 

Joseph F. Smith 

S. H. B. Smith 

John Smith 

Hans C. Hansen 

A. W. Winberg 

Johan Svenson 

C. Holberg 



Halvfjerds 
Halvfjerds 
Hej præst 
Hej præst 
Halvfjerds 



Halvfjerds 

Halvfjerds 

Halvfjerds 

Halvfjerds 

Halvfjerds 

Halvfjerds 

Halvfjerds 

Havlfjerds 

Halvfjerds 

Apostel 

Apostel 

Hej præst 

Halvfjerds 



C. W. West 
B. Young jun. 
S. L. Sprague 
John Gray 
Geo. M. Brown 
John E. Evans 
(2)Geo.O. Cannon 
John W. Young 



Apostel 

Apostel 

Halvfjerds 

Halvijerds 

Patriark 

Halvfjerds 

Halvfjerds 

Halvfjerds 

Halvfjerds 

Hoj præst 

Hej præst 

Halvfjerds 

Halvfjerds 

Halvfjerds 

Ældste 

Apostel 

Hej præst 



SaltLake City 11 Maj 
Salt LakeCity 14 Juni 
SaltLake City- 
Iowa 

Salt LakeCity 26 April 
SaltLake City 4 Feb. 
Bountiful 12 " 

Lehi " " 

Salt LakeCity 4 Sept 
iOgden 27 

Salt LakeCity 9 Sept. 
Salt LakeCity 
Farmington 
Salt Lake City 10 Sept. 
Salt Lake City 
Salt LakeCity 16 Aus 
Salt Lake City 
Pleas't Grove 
iSaU Lake City Okt. 
Salt Lake City 20 April 
jSaltLake City 23 Nov 
Goshen 

'Salt Lake City 3 Sept. 
'Ephraim 
Man ti 

jSalt LakeCity 
Pleas't Grove 
Salt LakeCity 
Ephraim Jf4 

Hyrum jf4 " 

Weber Co. 24 Sept. 
Brigham City " " 
Salt Lake City 10 Okt. 
Salt LakeCity " " 
Parowan 1 1 Jan. 

'Provo i " " 

^rovo , " " 

Salt Lake Citv 21 Aug. 
Salt Lake City " " 
Salt LakeCitv+6 Sept. 
Salt Lake CitvJ" " 
Salt Lake City T" " 
Salt LakeCity+-' « 
Manti 17 Sept. 

ISalt LakeCity " " 
|Salt Lake City " " 
! Ogden I « " 

lOgden Juli 

Salt LakeCity' " 
'Salt Lake City' 8 Aug. 
'Salt LakeCity" " 
Provo " " 

Salt Lake City " " 
Salt Lake Ci tyl 1 g Aug. 
Salt LakeCitylr 1 Maj 



1 850 24 Nov. 
" i 4 Mar. 

20 Dec. 
" §23 Juli 

i8 5 2 ll8 Aug. 

i°5326 Dec. 

Nov. 

" i2g Nov. 

" 2 9 Jan. 
18541 5 Okt. 

1855 11 Okt. 
" ii Okt. 
" I 4 Feb. 

1856 14 Okt. 
" |i4 Okt. 

1857 4 Feb. 

Dec. 

" '20 Feb. 

1S5829 Okt. 

1 859 30 April 
" I 9 Maj 
" 21 April 

1860 15 April 
" ^o April 

1 8 April 
April 
April 
^o April 
30 April 
9 Maj 
9 April 
April 
4 Nov. 
4 Nov. 
iS5i 13 April 
" 20 April 
" lio April 
" 25 Okt. 
" ,25 Okt. 
186221 Sept. 
" |2i Sept. 
" 21 Sept. 
" 13 April 
April 
4 Maj 
4 Maj 
April 
Juli 
Juli 
|| 25 Maj 
Maj 
|| 2 Juni 
April 

21 Sept. 
24 Maj 



Arbejdstid. 



iS6 3i 



1864 



81544.1. Aar 
85211 A. 8 M. 
85223 Aar 
8520mt. 2 A. 
8531 A. 4 M. 
8s3:Omt. 11 M. 
8541 A. 10 M. 
855^ A. 10 M. 
8562 A. 4 M. 
854 ! 8 Dage 
855 1 M. 2 D. 
855 1 M. 2. D. 
8582 A. 5 M. 
8561 M. 4 D. 
8561 M. 4 D. 
858!Omt. \ A. 
857JOmt. 4 Ml 
858 Orat. \ A. 
858 Faa D'age 
85910 Dage 
862I2', Aar 
862i2 _ A. 5 M. 
862! 1 A. 7 M. 
862:2 A. 8 M. 

862 1 A. 7 M. 
863*2 A. 7 M. 
863I2 A. 7 M. 
8632 A. 8 M. 
8632 A. 8 M. 
86i;Omt. 8 M. 
862lOmt. \\ A. 
863lOmt. 2. 1 , A. 
86oOmt. 25 D. 
860'Omt. 25 D. 
864I3 A. 3 M. 
8632 A. 3 M. 
8642 A. 3 M. 
861 2 M. 4 D. 
86i ; 2 M. 4 D. 
86215 P^ge 
86215 D a g e 
86215 Dage 
8641 A. 7 M. 

863 Orat. 7 M. 
865:2 A. 8 M. 
8652 A. 8. M. 
8641 A. 7 M. 
863 Faa Dage 

863 Faa Dage 
8662 A. 9 M. 
864! O mt. 9 M. 
8662 A. 9 M. 
864'Omt. 9 M. 
863; 1 M. 2 D. 

864 13 Dage 



'"Besogende. t Ankom til Kristiania. 
II Fra Hamborcr. 



%. Ankom til Korsoer. 



{/Fra Liverpool. Han arbejdede en 
Del af '1 iden i Tyskland. 



Missionærer udsendte fra Zion til Skandinavien. 



11 



i. I Forening med Erastus Snow 
oversatte han Mormons Bog og flere 
Smaaskrifter paa Dansk samt skrev 
for „Skandinaviens Stjerne." Han 
rejste hjem som Leder for det 5te 
Selskab af emigrerende Hellige fra 
Skandinavien. 

Peter O. Hansen er fodt d. 1 1 te 
Juni 1818 i Kjobenhavn, Danmark, 
rejste til Amerika i 1843, blev *dobt 
af sin Broder H. C. Hansen i Bos- 
ton d. 7de Marts 1844, rejste deref- 
ter til Nauvoo og senere til SaltsC- 
dalen. Han bor nu i Manti, San- 
pete County, Utah. 

2. Han forestod Oversættelsen af 
Mormons Bog, Pagtens Bog og flere 
Smaaskrifter, grundlagde Kirken i 
Danmark samt paabegyndte Udgivel- 
sen af „Skandinaviens Stjerne". 

Erastus Snow er fedt d. 9de No- 
vember 1818 i St. Johnsbury, Cale- 
donia County, Vermont, og blev debt 
af sin Broder William Snow cl. 3die 
Februar 1833. Det felgende Aar 
begyndte han sin Missionsvirksom- 
hed, hvilken han næsten uafbrudt har 
fortsat hele Tiden siden. (Se for- 
ovrigt hans Biografi i dette Blads 
fOrste Aargang.) Han bor nu i St. 
George, Utah. 

3. Han virkede ffirst i Sverige, 
hvor fra han blev landsforvist; deref- 
ter arbejdede han i Danmark og præ- 
siderede over Missionen en kort Tid 
efter Erastus Snows Hjemrejse. Selv 
rejste han hjem som Leder for det 
forste stOrre Selskab af emigrerende 
Hellige fra Skandinavien. 

John Erik Forsgren er fodt cl. 
7de November 1816 i Gefle, Sverige, 
kom tilses da han var g Aar gam- 
mel og besogte Nordamerika for 
forste Gang i 1832. Elleve Aar se- 
nere, efter at have foretaget flere 
lange SOrejser til Europa, Syd- 
Amerika og andre Steder, blev han 
bekjendt med de Sidste-Dages Hel- 
lige i Boston, hvor han blev dfibt 
af Ældste Wm. McGhen d. 16de 
Juli 1843. Det lolgende Aar rejste 
han til Nauvoo, hvor han stiftede 
Bekjendtskab med Profelen Joseph. 
Siden deltog han som Medlem af 



„Mormon-Batallionen" i Expeditionen 
til California og ankom til Saltseda- 
len i Oktober 1847. Han bor nu 
i Salt Lake City, men er ikke 
længere noget Medlem af Kirken. 

4. Han virkede f5rst i Forening 
med Erastus Snow i Kjobenhavn, 
derefter blev han sendt til Aalborg, 
hvor han grundlagde den forste Gren 
af Kirken i Jylland, og rejste deref- 
ter til Slesvig. 

George Parker Dykes antages for 
Nærværende at bo i Arizona. 

5. Han præsiderede over Missionen 
efter Forsgren indtil han blev syg og 
begav sig paa Rejsen til England, 
men dede paa Nordsoen d. 21de 
August 1853. Hans Legeme blev 
sænket i Havet. 

Willard Snow var fedt d. 6te Maj 
181 1 i St. Johnsbury, Caledonia 
County, Vermont, blev dftbt i 1833, 
rejste det folgende Aar til Missouri 
som et Medlem af Zions Lejr, blev 
i 1835 ordineret til et Medlem af 
det forste Kvorum af Halvfjerds, 
udforte derefter flere Missioner til 
forskjellige Dele af de Forenede Stater 
og kom i 1847 til Utah, hvor han 
beklædte flere vigtige Stillinger og 
var iblandt Andet Raadgiver til 
Præsidenten for Salt Lake Stav af 
Zion, da han blev kaldet paa Mis- 
sion til Europa. 

6. Han virkede paa Bornholm, præ- 
siderede en Del af Tiden over Kon- 
ferencen dersteds og rejste hjem som 
Leder for det 4de Emigrantselskab. 

Hans Peter Olsen blev fedt d. 
7de Juni 1822 i Thorshavn paa Fær- 
oerne. Han forlod sin Fodeo da 
han var 17 Aar gammel og rejste 
tilsCs. Paa sine Rejser kom han 
til Amerika, hvor han stiftede Be- 
kjendtskab med de Sidste-Dages 
Hellige, blev d8bt og rejste for- 
modentlig til Utah i 1 85 1. Han 
dode i Arizona d. 24de Oktober 
1865. 

7. Han virkede i Norge og præsi- 
derede en Del af Tiden over Kon- 
ferencen dersteds. 

Erik G. M. Hogan var fodt i 
Juni 1S02 i Tins Præstegjæld, The- 



12 



Missionærer udsendte fra Zion til Skandinavien. 



lemarken, Norge, emigrerede til 
Amerika i 1837 og bosatte sig med 
Familie i La Selle County, Illinois; 
senere flyttede han til Lee County, 
Iowa, hvor han i 1842 eller 1843 
blev debt at" Gudmund Haugaas. 
Om Foraaret 1846 begav han sig 
paa Rejsen gjennem Orkenen tilli- 
gemed Familie og ankom, efter "z\ 
Aars besværlig Rejse, til SaltsOdalen 
om Efteraaret 1848. Han dode d. 
22de Juli 1876 i Bountiful, Davis 
County, Utah. 

8. Han virkede i Norge og præsi- 
derede over Konferencen dersteds efter* 
Hogan; rejste hjem som Leder for 
det 6te Emigrantselskab. 

Knud Peterson er fedt d. 8de 
Maj 1824 i H ardanger, Norge, rejste 
til Amerika i 1837 og blev dobt af 
Wm. Leavith i Illinois d. 12te Sep- 
tember 1843, virkede i nogle Maa- 
neder som Missionær i Wisconsin 
og Illinois og rejste til Utah i 1849. 
Han præsiderer for Nærværende over 
Sanpete Stav af Zion og bor i 
Ephraim, Sanpete County, Utah. 
g. Han præsiderede over Missionen 
efter Willard Snow. 

John Van Cott er fedt d. 7de 
September 1814 i Canaan, Columbia 
County, New York, blev dObt af 
Parley P. Pratt i September 1843, 
rejste til Nauvoo i 1846 og ankom 
til Saltsodalen d. 25de September 
1847. Han fungerer for Nærværende 
som en af de syv Præsidenter for 
alle de Halvfjerds og bor i Nær- 
heden af Salt Lake City, Utah. 

* Franklin D. Richards, der præ- 
siderede over den britiske Mission, 
kom over paa et kort Besog fra 
England. 

* Daniel Spencer, Præsident Frank- 
lin D. Richards Raadgiver, og Joseph 
A. Young, Præsident Brigham Youngs 
ældste Sen, kom over paa et kort 
Besog fra England. De overværede 
et Konferencemode i Kjobenhavn og 
flere Forsamlinger paa Sjælland, samt 
aflagde et Besog til Stockholm, Sve- 
rige. 

10. Han præsiderede over Missio- 
nen efter John Van Cott. 



Hector C. Haight var fedt d. 17de 
Januar 1810 i Windham, Greene Coun- 
ty, New York, og blev dobt af Isaac 
C. Haight i 1845. Han dode i 
Farmington, Davis County, Utah, ef- 
ter i Forvejen at have fornægtet 
Troen. 

* Ezra T. Benson og John Kay 
kom ixz. England paa BesOg. De over- 
værede Forsamlinger i Kjobenhavn, 
GOteborg, Stockholm, Vejle, Aalborg 
osv. 

11. Han arbejdede det meste af 
Tiden paa Kontoret i Kjobenhavn og 
rejste hjem paa Grund af Utah-Krigen. 

Joseph W. Young var fedt d. 12te 
Jan. 1829 i Mendon, Monroe Coun- 
ty, New York. Han dede i Harris- 
burgh, Washington County, Utah, d. 
7de Juni 1S73. 

12. Han virkede i Jylland og rejste 
hjem paa Grund af Utah-Krigen. 

John Young Greene blev fedt i 
1828 og annamede Evangeliet i hans 
Ungdom, kom til Saltsedalen som 
en af Pionererne d. 24de Juli 1847, 
efter at have kjOrt Præsident Brig- 
ham Youngs Vogn hele Vejen over 
Sletterne. Han dode d. 24de Maj 
1880 i Salt Lake City. 

13. Han virkede som omrejsende 
Ældste i Missionen, men mest paa 
hans P'odeo Als ; rejste hjem paa 
Grund af Utah-Krigen. 

Iver N. Iversen blev fodt d. ute 
Marts 1 82 1 paa Oen Als i Hertug- 
dømmet Slesvig, rejste som en ung 
Mand til Amerika, hvor han an- 
nammede Evangeliet. Han dede d. 
19de August 1860 i Pleasant Grove, 
Utah County, Utah. 

* Asa Calkin, Præsident for den 
europæiske Mission, kom over paa et 
Beseg fra England. Han overværede 
Forsamlinger i KjObenhavn, Stockholm, 
Geteborg, Kristiania osv. 

* Jabez Woodard, Præsident fol- 
den svejtsiske og italienske Mission, kom 
til Kjobenhavn paa et kort BesOg fra 
England. — Han dede d. 2den Marts 
1870 i Milton, Morgan County, Utah. 

(2) Han præsiderede over Missionen 
efter Hector C. Haight. (Se Nr. 9.) 

14. Han virkede som omrejsende 



Missionærer udsendte fra Zion til Skandinavien. 



13 



Ældste i hele Missionen og rejste 
hjem som Leder for det 17de Emi- 
grantselskab. 

Ola Nilson Liljenqvist er fedt d. 
23de Septbr. 1825 i Ignaberga, Skaane, 
Sverige, blev debt af Wm. Ander- 
sen d. 4de Septbr. 1852, virkede som 
Missionær i omtrent 4* Aar, det 
meste af Tiden som Præsident for 
Kjøbenhavns Konference, og emi- 
grerede til Utah i 1857. Han fun- 
gerede i mange Aar som Biskop i 
Hyrum, Cache County, Utah, hvor 
han endnu bor. 

15. Han virkede som Pastor for 
Aalborg og Vendsyssels Konferencer 
og rejste hjem som Leder for det 15de 
Emigrantselskab. 

Christian August Madsen er fedt 
d. 23de Juli 1822 i Nærheden af 
KjObenhavn, Danmark, blev dobt af 
O. N. Liljenqvist d. 16de April 1854, 
virkede som Missionær i Sverige og 
Danmark i omtrent 3 Aar, forst som 
Præsident for Stockholms Konfe- 
rence og derefter som Pastor for 
Fyens, Fredericia, Aalborg og Vend- 
syssels Konferencer; han emigrere- 
de til Utah i 1858. For Nærvær- 
ende fungerer han som Biskop i 
Gunnison. Sanpete County, Utah. 

16. Han arbejdede som omrejsende 
Ældste i Norge. 

Carl Christian Nikolai Dorius er 
fodt d. 5te April 1830 i Kjoben- 
havn, Danntark, blev dobt af sin 
Broder John F. F. Dorius d. 2den 
Januar 1852, arbejdede som Mis- 
sionær i Norge i omtrent 4I Aar og 
emigrerede til Utah i 1857. Han 
virker nu som Biskop i Ephraim, 
Sanpete County, Utah. 

17. Han virkede som Pastor for 
Aarhus og Skive Konferencer. 

Stiren Christoffersen er fodt d. 5te 
Marts 1 81 9 i Bostrup, SOrbymagle 
Sogn, Sor6 Amt, Sjælland, Danmark, 
blev dobt af John E. Forsgren d. 
8de Decbr. 1851, fungerede i i\ Aar 
som Forstander for SOnder-Overdrevs 
Gren og emigrerede til Utah i 1855. 
Han bor nu i Manti, Sanpete Coun- 
ty, Utah. 



18. Han arbejdede i de svenske 
Konferencer. 

Peter Beckstrom var fedt d. 23de 
Maj 1 819 i Nærheden of Lands- 
crona, Skaane, Sverige, blev dobt af 
George P. Dykes d. 17de August 
1850, virkede som Missionær i Dan- 
mark og Sverige i "omtrent 2 Aar 
og emigrerede til Utah i 1853-1854. 
Han dede d. 5te Februar 1870 i St. 
George, Utah. 

19. Han præsiderede over Frederi- 
cia og Fyens Konferencer. 

Knud Hansen Bruun er fodt d. 
iste Januar 1821 i Nord-Slesvig, 
blev dobt af George P. Dykes d. 
17de August 1850, virkede som Mis- 
sionær i henved 3 Aar og emigrerede 
til Utah i 1853-1854. Han bor for 
Nærværende i Nephi, Juab County, 
Utah. 

20. Han virkede ferst som omrej- 
sende Ældste i hele Missionen, senere 
som Pastor for Kjobenhavns, Lollands 
og Bornholms Konferencer og rejste 
hjem som Leder for det 19de Emi- 
grantselskab. 

Hans Peter Lund var fodt d. 16de 
Juli 1 821 i NexC paa Bornholm, 
Danmark, blev debt d. 17de Septbr. 
1853, virkede som Missionær i om- 
trent 4 Aar, en Del af Tiden som 
Præsident for den norske Mission, 
og emigrerede til Utah i. 1858. Han 
dode d. 19de Juni 1880 i Hunts- 
ville, Weber County, Utah. 

21. Han virkede som omrejsende 
Ældste i Norge. 

John Frederik Ferdinand Dorius 
er fodt d. 15de Juni 1832 i Kjoben- 
havn, Danmark, blev debt af Chr. 
Christiansen d. 15de Decbr. 1850, 
virkede som Missionær i Danmark 
og Norge i omtrent 6 Aar og emi- 
grerede til Utah i 1857. Han bor 
for Nærværende i Ephraim, Sanpete 
County, Utah. 

22. Han virkede i Norge 

23. Han virkede som omrejsende 
Ældste i None-Jylland. 

Hans Chr. Hansen er fedt d. 3die 
Maj 1820 paa Langeland, Danmark, 
blev dobt af Andreas Aagren d. 
14de Jan. 1852 og emigrerede til 



14 



Missionærer udsendte fra Zion til Skandinavien. 



Utah i 1852-1853. Han bor nu i 
Plain City, Weber County, Utah. 
24. Han virkede som omrejsende 
Ældste i og senere som Pastor for 
Norre-Jyllands Distrikt, rejste hjem 
som Leder for et lille Selskab Hel- 
lige. 

Anders Christensen var fedt d. 16de 
Maj 1834 i Vraa, Hjtirring Amt, 
Danmark, blev debt af Adolph J. Bohn 
d. 27de Juli 1852, arbejdede som 
Missionær i flere Aar og emigrerede 
til Utah i 1856 (?). Han dode cl. 4de 
Maj 1882 i Brigham City, Utah. 
* Amasa M. Lyman og Charles C. 
Rich, som den Gang præsiderede over 
den europæiske Mission, kom fra Eng- 
land paa et Besog. De overværede 
Konferencemeder i Kristiania og Stock- 
holm samt Forsamlinger i Kjebenhavn, 
Goteborg og paa andre Steder. 

25. Han præsiderede over Missio- 
nen efter John Van Cott. 

Jesse Nathaniel Smith, en S6n af 
Silas og Mary Smith, er fodt d. 
2den Decbr. 1834 i Stockholm, St. 
Lawrence County, New York, blev 
debt af Patriark John Smith cl. 13de 
August 1843 i NauvQo, rejste til Utah 
i 1847, blev om Efteraaret 1851 kal- 
det som Missionær til i Forening 
med Andre at grundlægge Paro- 
wan, Iron County, var et Medlem 
af Utahs Legislatur i 1 854—1856 osv. 
For Nærværende præsiderer han over 
Eastern Arizona Stav af Zion og bor 
i Snowflake, Apache County, Ari- 
zona. 

26. Han tilbragte de ftfrste to eller 
tre Maaneder i Slagelse paa Sjælland 
med at studere det danske Sprog, og 
efter to Maaneders Forleb begyndte 
han allerede at tale offentlig paa 
Dansk. Om Foraaret blev han be- 
skikket til omrejsende Ældste i hele 
Missionen, og rejste derefter meget 
omkring i de danske Konferencer; 
gjorde ogsaa en Tur til Sverige og 
Norge. Han rejste hjem som Leder 
for det 1 8de Emigrantselskab af Hel- 
lige fra Skandinavien. 

William Wallace Cluft, en Son of 
David Cluff og Betsey Hall, er fodt 
d. 8de Marts 1832 i Willoughby, Ge- 



auga (nu Lake) County, Ohio, blev 
debt af Peter Shirts i Juni 1842, 
rejste med sine Forældre til Utah 
i 1850 og bosatte sig i Provo. I 
1854 blev han sendt paa sin forste 
Mission, nemlig til Sandwich-Oerne. 
For Nærværende bor han i Coal- 
ville, Summit County, Utah, og 
præsiderer over Summit Stav af 
Zion. 
27. Han præsiderede i to Aar over 

Fredericia Konference og et Aar i 

Norge. 

Johannes Peter Rasmus Johansen 
er fedt d. 10de April 1824 i Lindved, 
Vejle Amt, Jylland, Danmark, blev 
debt af Chr. Larsen d. 7de Decbr. 
1 85 1, virkede som Forstander for 
Grejs Gren i omtrent 2 Aar og 
emigrerede til Utah i 1853-1854. 
For Nærværende fungerer han som 
Biskop i Provo, Utah County, Utah. 

* Amasa M. Lyman og Charles 
C. Rich kom anden Gang til Skan- 
dinavien paa BesCg fra England. De 
overværede Konferencemoder i Vend- 
syssel, Aalborg, Malmo, KjObenhavn, 
Odense, Vejle. Aarhus og Kristiania. 

* George Ouayle Cannon, Præsident 
for den europæiske Mission, Joseph F. 
Smith, en S6n af Hyrum Smith, og 
Samuel H. B. Smith, en Sen af Joseph 
Smiths Broder Samuel H., kom over 
paa et BesCg fra England. De over- 
værede et Konferencemode i Aalborg 
samt Forsamlinger i Aarhus og Kjo- 
benhavn. 

28. Paa Grund af sin mindre gode 
Helbred arbejdede han mest paa Kon- 
toret i KjObenhavn. 

John Smith, en S6n af Hyrum 
Smith, er fedt d. 22de Septbr. 1832 i 
Kirtland, Ohio, blev debt af John 
Taylor i 1841 og ankom til Utah i 
1848. Han fungerer fremdeles som 
Patriark for hele Kirken og bor i 
14de Ward, Salt Lake City, Utah. 

29. Han virkede som omrejsende 
Ældste i Aalborg og Vendsyssels Kon- 
ferencer. 

Hans Christian Hansen er fedt d. 
23de Novbr. 1806 i Kjobenhavn, Dan- 
mark, tog tilsos i en ung Alder og 
besogte Amerika flere Gange paa sine 



MlSSION.EUER UDSENDTE FRA ZlON TIL SKANDINAVIEN. 



15 



Rejser. Under et kort Ophold i Bos- 
ton blev han bekjendtmed de Sidste- 
Dages Hellige og blev dobt dersteds 
af Ældste F. Nickerson i Juni eller 
Juli 1842. Uet følgende Aar rejste han 
til Nauvoo og kom til Dalen som en 
af Pionererne i Juli 1847. Nu bor 
han i Salina, Sevier County, Utah. 
30. Han virkede som omrejsende 
Ældste i Norre- Jylland, senere i hele 
Missionen og rejste hjem som Leder 
for det 22de Emigrantselskab. 

Anders Wilhelm Winberg er fadt 
d. 13de April 1830 i Lund, Skaane, 
Sverige, blev dabt af John E. Fors- 
gren d. 23de Febr. 1851, virkede som 
Missionær i Danmark og Sverige i 
omtrent to Aar, og organiserede de 
forste Grene og den farste Konfe- 
rence i Sverige, da han af Præsident 
Willard Snow var kaldet til at præsi- 
dere over den svenske Mission; han 
emigrerede til Utah i 1853-1854 og 
bor nu i Salt Lake City, Utah. 

31. Han virkede som omrejsende 
Ældste i hele Sverige. 

Johan Svenson var fadt d. 28de 
Qktbr. 1828 i Skankhult, Malmahus 
Læn, Sverige, blev dabt af Geo. P. 
Dykes d. 15de Septbr. 1850, virkede 
trofast som Missionær i Sverige og 
Danmark i flere Aar, en Del af Tiden 
som Præsident for Lollands Konfe- 
rence, og emigrerede til Utah i 1856. 
Han dode d. 24de Juni 1881 i Salt 
Lake City, Utah. 

32. Han arbejdede som omrejsende 
Ældste i Goteborgs og Skaane Konfe- 
rence. 

Christoffer Holberg er ladt d. 15de 
Marts 1821 i Skaberso, Skaane, Sve- 
rige, blev dabt af Lars Jorgensen d. 
28de Decbr. 1856 og emigrerede til 
Utah i 1857. For Nærværende bor 
han i Mill Creek, Salt Lake County, 
Utah. 

* Chauncey W. West og Brig ham 
Young jun., en San of Præsident Brig- 
ham Young, aflagde et kort Besog til 
Skandinavien fra England. 

33. Han arbejdede fflrst i Kjoben- 
havns Konference, præsiderede derefter 
en kort Tid over Missionen efter Jesse 
N. Smith ocr blev siden Raadgiver til 



C. Widerborg. Han rejste hjem som 
Leder for det 23de Emigrantselskab. 
Samuel Lindsay Sprague er fadt 
d. 23de Marts 1843 i Lowell, Nor- 
folk County, Massachusetts og blev 
dabt i 1 85 1. Han bor for Nærvæ- 
rende i Salt Lake City, Utah, men er 
udelukt af Kirken. 

34. Han virkede en Tid i Fredericia 
Konference og senere i Norge. 

John Gray er fadt d. 16de Septbr. 
1845 i Nauvoo, Hancock County, Illi- 
nois, og blev dabt i 1853. Han bor 
for Tiden i Salt Lake City, Utah. 

35. Han virkede farst som omrej- 
sende Ældste i Norge og præsiderede 
senere over Konferencen dersteds. 

George Mortimer Brown er fodt i 
Macedonia, Hancock County, Illinois, 
d. 5te April 1842, blev dabt af A. H. 
Perkins om Sommeren 185 1 i Pot- 
tawattamie County, Iowa, og rejste 
til Utah i 1852. Han bor for Nær- 
værende i Provo, Utah County, Utah. 

36. Han virkede farst i Skaane 
Konference og arbejdede derefter paa 
Kontoret i Kjobenhavn. 

John Evan Evans er fodt d. 15de 
Novbr. 1844 i Lancaster, Lancashire, 
England, og blev dabt i August 1854. 
For Nærværende opholder han sig i 
San Francisco, California. 

* Geo. O. Cannon kom anden Gang 
fra England paa Besag til Skandina- 
vien. Han overværede Forsamlinger i 
Kjobenhavn og Gøteborg, samt Kon- 
ferencemeder i Stockholm, Kristiania 
og Kjabenhavn. 

* John W. Young, en Son af Præ- 
sident Brigham Young, kom i Selskab 
med Jesse N. Smith over fra Eng- 
land paa et kort uventet Besog til 
Skandinavien. (Fortsættes.) 



Norman J. Bliss, en af Utahs tid- 
ligste Nybyggere, blev d. 13de Decbr. 
dræbt ved at bleve kastet ned fra et 
Læs H8, da hans Heste labe lobsk 
i Toquerville. 

Broder Chr. Christensen dade i Dese- 
ret, Millard County, Utah, d. 12te 
Novbr. som Falge af et Slag, han tre 
Dage i Forvejen havde faaet al en 
Mule. 



16 



Nyheder. 



NYHEDER. 



Utah. O. F. S trickland, der i 
Overdommer McKeans Tid fungerede 
som assisterende Dommer og udmær- 
kede sig ved sin store Fjendskab 
mod „Mormonerne", blev kastet til 
Jorden ved et Anfald af Apoplexi d. 
4de Decbr. i Salt Lake City. Paa 
Grund af sine usle Omstændigheder 
har han i flere Aar været Gjenstand 
for almindelig Medynk. Apostel Al- 
bert Carrington kom d. 13de Decbr. 
tilbage fra sin 5te Mission til England, 
efter 2 Aar og 2 Maaneders Fravæ- 
relse. Han præsiderede over den britiske 
Mission, og blev afløst af Apostel 
John Henry Smith, der for at indtage 
hans Plads forlod Salt Lake City d. 
28de Oktbr. og ankom til Liverpool d. 

19de Novbr. De Liberale i Utah 

have sendt en Ansøgning til Regje- 
ringen, for at forhindre John T. 
Caine fra at faa sit Sæde som Utahs 
Repræsentant i Kongressen. 

Washington. I>. C. Kongres- 
sen sammentraadte atter d. 4de Decbr. 
Præsidenten nævner igjen Polygamiet i 
sit Budskab, men foreslaar, at Kongres- 
sen ikke skal befatte sig med mere Lov- 
givning desangaaende forend Virk- 
ningen af de allerede vedtagne Love 
nærmere erfares. Denne Udtalelse er 
formodentlig grundet paa Utah-Kom- 
missionens nogenlunde sandfærdige Rap- 
port til Regjeringen af 13de Novbr. 

angaaende Stillingen i Territoriet. 

Senator Saunders fremlagde d. 20de 
Decbr. et Lovforslag i Kongressen om 
Utahs Optagelse i Unionen som Stat. 

Arkansas. En Ildebrand odelag- 
de fornylig 60 Forretningsbygninger i 
New Port. Skaden anslaas til 250,000 
Dollars. 

Ohio. En Ildebrand i Toledo øde- 
lagte d. 15de Decbr. et helt Foret- 
ningskvarter midt i Byen. Den anret- 
tede Skade vurderes til 650,000 Dollars. 

Xew York. En Ildebrand i New 
York Ødelagde d. 14de December 60 
Jærnbanevogne og anden Ejendom 
til en Værdi af \ Mill. Dollars. 

]¥ew Hampshire. En stærk 



Jordrystelse fandt Sted i New Hamp- 
shire d. 19de Decbr., men den gjorde 
ingen videre Skade. 

Danmark. Forskjellige Dele af 
Danmark blev Natten mellem d. 5te og 
6te Novbr. hjemsøgt af en heftig Storm, 
som gjorde stor Skade baade paa 

Søen og Landet. Rovmorderen 

Anders Nielsen Sjællander blev paa 
en højst skammelig Maade henrettet 
ved Halshugning paa Lolland d. 22de 
Novbr. 

England. Den 7de Decbr. blev 
London hjemsøqt af en skrækkelig Ilde- 
brand, der Ødelagde Ejendom til en Vær- 
di af omtrent 15 Mill. Dollars. Siden 
1666 har Englands Hovedstad ikke 
været Skuepladsen for en saa frygte- 
lig Ildsvaade. 

Tyskland. En Tunnel er fornylig 
bleven færdig under Elben mellem 
Hamborg og Oen Steinwarder; den 
er omtrent 2500 Fod lang og har 
kostet omtrent 5 Mill. Dollars. 

Ægypten. Arabi Pascha kjendte 
sig d. 2den Decbr. selv skyldig i 
Oprør. Krigsretten dømte ham til Døden, 
men Khediven forandrede Dommen 
til Landsforvisning paa Livstid. De 
med ham anklagede Førere for Oprøret 
bleve ligeledes dømte og deres Straf 
af Khediven forandret til livsvarig 

Forvisning. 500 Personer, der vare 

beskyldte for Deltagelse i Myrderiet 
og Ildpaasættelsen i Alexandria, ere 
blevne løsladte, da man ikke kunde 
bevise deres Skvldighed. 



DODSFALD. 



Artemesia Snow, Apostel Erastus 
Snows Hustru, døde i St. George, 
Utah, d. 21de Decbr., medens hendes 
Mand var fraværende paa en Missi- 
onstur til Arizona. Den Afdøde var 
født d. 3die Marts 1819 og blev gift 
med Erastus Snow i Far West d. 
13de Decbr. 1838. Hun var Moder 
til 11 Børn — 8 Sønner og 3 Døtre — og 
døde som en trofast Sidste-Dages Hellig, 
elsket og agtet af Alle, som kjendte 
hende. 



^P§K 



ET EISTORISE-BIOGBAHSZ MAANEDSSKRIFT. 

"Uagtet han er dod, taler han dog."— Parley P. Pratt. 



Nr. 2. 



FEBRUAR 18S3. 



2DEN AARG. 



ERINDRINGER FRA MISSIONEN I SKANDINAVIEN. 

(Fortsat fra Side 7.) 



(1853— Fortsat.) 

En af vore omrejsende Ældster, 
hvis Navn ogsaa er Poulsen, er bleven 
arresteret og har i de sidste to Maa- 
neder sat i Fængsel paa Lolland, be- 
skyldt for Losgængeri. En anden af 
Ældsterne n6d en lignende Behand- 
ling for samme Beskyldning i Nærhe- 
den af Aarhus. * * * En af 
vore Ældster er ogsaa fornylig ble- 
ven uddrevet af Sverige, og tre eller 
fire Andre ere blevne arresterede der i 
Landet for at have prædiket og dtfbt. 

Den 15de Marts modtog jeg en 
længere Skrivelse fra Præsident Chr. 
Larsen og de andre Ældster, som 
sidde arresterede i Norge. * * • 
Det fremgaar af Skrivelsen, at deres 
Sag blev fremkaldt ftirste Gang d. 12te 
November, efter at de havde været 
fængslede en Maaned, og derefter d. 
13de og 14de s. M., d. 22de December, 
d. 4de og 29de Januar samt d. 17de 
og 21de Februar. De bleve saaledes 
fremforte for Retten otte Gange, og 
efter 5 Maaneders Fængsel blev deres 
Dom forkyndt dem d. 4de Marts, efter 
at deres Modstandere havde forhtfrt 
50 Vidner imod dem og undersøgt 
alle Landets religiose og borgerlige 



Love fra det 17de Aarhundrede til 
1845. Brodrene bleve dtimte til at 
skulle betale 16 Lod Stilv hver og 
udrede Sagens Omkostninger, og de 
maatte give Kaution for hverandre ind- 
byrdes, En for Alle og Alle for En. 
Dommerne syntes at prove meget 
haardt paa at komme til den Slutning, 
at „Mormonerne" burde ikke, i Lig- 
hed med andre Dissentere, nyde Be- 
skvttelse under Dissenterloven, efter- 
som de ikke ere udsprungne fra Stats- 
kirken, men ere opkomne af dem selv, 
hvisaarsag de skulde behandles lige- 
som Jesuiterne, der ikke taales der 
i Riget. Jeg raadte derfor Broder Lar- 
sen til at kalde nogle værdige BrOdre 
ind i Fængslet og ordinere dem til 
Præstedummet, saa at de kunne be- 
gynde af prædike og dobe. 

Jeg har netop modtaget et andet 
Brev fra dem, hvilket meddeler, at 
Broder Svend Larsen blev ltfsladt af 
Arresten d. 16de Marts. Hvad han 
har sat arresteret for, er mig endnu 
ubekjendt, medmindre det er fordi han 
var bleven "Mormon" og vilde ikke 
fornægte sin Tro, thi han havde hver- 
ken prædiket offentlig, dobt eller ad- 
ministreret Nadveren. 



18 



Erindringer fra Missionen i Skandinavien. 



Præsident Mir. I. rusen er ogsaa ble- 
ven løsladt, indtil lians Sa^ kan blive 

undersøgt af en bøjere Ret, men han 
har ikke Lov til at prædike offentlig 
eller administrere i Evangeliets Ordi 

ti.un.tr. * * 

\)in 6te Apiil begyndte vi en Gene- 
ralkonference i KjØbenhavn; den vz\ 
godt besøgt oj< varede i tre Dage, i 
hvilken 'lid stor Enighed og Interes- 
se blev tilkjendegivet. En fuldstæn- 
dig Rapport angaaende Kirkens Til- 
stand i disse Lande blev ^ivet, med 
Undtagelse al Konferencen paa Born- 
holm. Brødrene der da bleve forhin 
drede fra at afgive Mode- paa Grund 
af Is. Der er nu syv organist ri di 
Konferencer, jo Grene, 45 Ældster og 
150 Præster, Lærere og Diakoner i 
',1 andinavien, ikke mindre end 600 
ere døbte siden August Konferencen. 

[eg hai hiskikket Ældste A. VV. 
vVinberg til præsidere over den sven- 
ske Mission, Og hvis han ikke bliver 

arresten 1 ellei uddrevel al 1. andet for 
inden, vil han skride dl at beskikke 
præsiderende Ældster over (irene og 
organisere de Nellike i Sverige til en 
Konfei iin e. < )mtrent s'' txt blevne 
døbte i Norge siden vor sidste Kon- 
ference, saa dei findes nu over 90 Med- 
lemmet .d Kirken dersteds. Ældste 
E. (,. M. Hogan vil præsidere ovei 
dm norske Mission, assisteret af Æld 
sterne Peterson og Larsen. Jeg har 
ogsaa sendt. io eller in- andre Ældster 
derovei for at hjælpe dem, og jeg 
haabei at faa flere al Ældsterne ud al 
Fængsel, eller ogsaa gjøre dette til 
et Raadhus ( ( !oun< il 1 iouse). 

Ældste John F. F. Dorius, som i 
vor sidste Koniei en< e beskikkedes til 
.11 rejse som Missionær til Island, blev 
arrestere! og fængslel i Norge tillige- 
med de andre Ældster, og sidder end- 
nu i Fangenskab. J<-« har derfor be. 
skikket Ældste I. oven/en til at præsi- 
dere OVer den islandske M ission. lian 

vil afsejle her fra saa snart Isfor- 
holdene atter tillade Søfarten at be- 
gynde. 

I J. oliet af Konferencen, som slut- 
tedes i Søndags, kom 32 Nydobtc frem 

o)-_ hk Handspaalæggelse. js Ak 



Haandspaalæggelse Sondagen i Forvej- 
en, otte ere blevne døbte i Dag, og 
.sex Andre ere færdige til at lade dem 
dobe i Morten. Ældste II. I'. Jensen 
forlod KjØbenhavn i Morges paa en 
Missionstur til Slesvig-Holstein; Æld- 
sterne Hogan og l'eterson rejste til 
Norge, og Konfereneepra-sidenterne 
samt Forstanderne for Grene begave 
sig paa Kejse til deres forskjellige 
Arbejdsmarker i Danmark og Sverige. 

Ældste l'iersey (II. I'. Olsen) vil gaa 

til Bornholm i næste Uge, medens i\ 
o. Hansen og jeg ville forblive i Kjfl 

henhavn, haahende at Herren vil sikre 

sin GJerning et godt Fodfæste her- 
steds. Vi have netop lejet det store 
Baptistlokale midt i Byen, hvor lir. 
Mønstel prædikede et Aarstid. Lige- 
ledes have vi lejet liere tilstødende 
Værelser for Kontorbrug, og vi agte 
at afbenytte dem fra d. 15de ds. Vor 

Adresse vil derefter blive Oolhers 
Nr. 28. 

Voie offentlige Forsamlinger paa Sab- 
baten ere blevne indre og bedre be- 
søgte i Vinterens I. oh. Mange hæder- 
lige Mennesker have overv.i ret dem, 
Og No^le ere blevne dohte hver Uge. 

Jeg skal bestræbe mig for at gjøre 

Forsamlingerne saa interessante som 
muligt 1 LØbet af Sommeren. Vi have 

netop ladel el fjerde Oplag, 5000 Expl. 

Stort, al Sandhedsi osten trykke; lige- 
ledes en Udgave paa 3000 Expl. al 
M01 mons Kogs guddommelige Tro- 
værdighed (Divine Authenticity of the 

Book "I Mormon). Vi ville senere ud- 
give de efterfølgende Numre af sidst 

nævnte Værk. Udgivelsen af "Skan- 
dinaviens Stjerne" fortsættes, og dens 
Abonnentantal forøges bestandigt. Al 

le vore Salmebøger ere solgte, Og ha- 
ledes de Heste MormonsbØger og Pag- 
tensbøger. * * * 

Willard Snow. 

.1 i.i.vi i.k FORVISES FRA SVERIGE. 
Den 28de April skrev Willard SnOW 

i KjØbenhavn følgende Brev til Præ- 
siden! s. W. Richards i Liverpool. 

,,l mit sidste Brev fortalte jeg Dem, 
at Ældste Svenson var bleven lands- 
forvist fra Sverige, <Jg al tre eller lire 



Erindringer fra Missionen i Skandinavien. 



19 



Andre vare arresterede for at have 
dobt og udbredt „Bedrageriet." Son- 
dag d. 17de April ankom Ældste 
Capson, en af de omtalte Ældster, her 
til, efter at have sat arresteret i otte 
Dage. Hans Broder, som var bleven 
dobt af A. W. Winberg, blev ogsaa 
arresteret og mulkteret fem svenske 
Rigsdaler, fordi han havde huset Æld- 
ste Svenson, uden at gjore Anmeldel- 
se derom til Politiet. Broder Bjork, 
en anden dygtig ung Ældste, blev 
sendt her over Dagen efter. Disse tre 
Brødre ere alle indfødte Svenske og 
tale Sproget flydende, men uagtet 
deres Slægtninge bo i Sverige, bleve de 
dog bortviste fra deres Fødeland, lige- 
som Forsgren og Johnson, for ingen 
anden Grund end denne, at de havde 
prædiket og døbt Nogle, som om- 
vendte sig og troede Evangeliet. For- 
end deres endelige Landsforvisning 
fandt Sted rettede de en alvorlig og 
rørende Ansøgning om Beskyttelse til 
LandshØvdingen over det sydlige Skaa- 
ne, hvem de alle omtale som en 
Hædersmand med stor Menneske- 
kjærlighed. Han syntes ogsaa nok at 
sympathisere med dem og ytrede i 
Fortrolighed, at hans Onske og Me- 
ning var, at de skulde have Ret til at 
dyrke Gud og udføre deres Kirkes 
Ordinancer i Overensstemmelse med 
deres Tro, saaledes som de Ønskede; 
men han fortalte dem ligeledes aaben- 
hjærtet, at det var ham umuligt at yde 
dem Beskyttelse. Desuagtet har jeg 
endnu ikke opgivet Haabet, thi jeg 
har besluttet at sende andre Arbej- 
dere, iklædt det hellige Præstedomme, 
til Sverige, „og flere end de forste". 
I dette Ojemed foreslog jeg i vort 
forsamlede Generalraad, at alle saa- 
danne landsforviste og forfulgte „Mor- 
moner", som have været fængslede og 
uddrevne fra deres Hjem i disse Lan- 
de, skulle, ligesom Ældste Forsgren, 
berede dem til at tage et Selskab 
Hellige med dem og drage til et Fre- 
dens Land, et Sikkerheds Sted, en 
Tilflugts Stad for dem, som blive til- 
overs i de Ondes „Fordærvelsestid", 
hvor de kunne bede, synge, dobe, 
administrere Nadveren, give Haands- 



paalæggelse, salve de Syge og udføre 
de hellige Handlinger, som ere nod- 
vendige for Opnaaelsen af evigt Liv 
og Ophøjelse, uden at blive ansete 
som Forbrydere, der fortjene Slag, 
Fængsel og Landsforvisning. Dette 
Forslag blev vedtaget af Forsamlingen 
med høje Bifaldsraab. 

PØBELOPLØB I GOTHERSGADE. 

Jeg vil nu komme tilbage til Dan- 
mark. Samme Søndag som Ældste 
Capson ankom til KjØbenhavn fra Sve- 
rige, arriverede ogsaa C. G. Larsen, 
Præsident for Bornholms Konference, 
tilligemed Ældste Folkmann og en el- 
ler to Andre fra Bornholm, med deres 
Ansigter og Hoveder fulde af Ar, der 
ville følge dem til Graven. De gave 
en fuldstændig Beretning om deres 
Forfølgelser siden min Tilbagekomst 
fra England. Syv Brodre bleve paa en 
Gang pryglede i et vist Hus, indtil 
Gulvet var stænket med deres Blod. 
En Søster, der var frugtsommelig, nod 
en lignende Behandlingsmaade. Jeg 
maa bekjende, at jeg er mer end træt 
af at bevidne og tænke paa saadan- 
ne gyselige Scener og barbarisk For- 
følgelse. Vi havde imidlertid den Glæde 
at slutte Dagens Tjeneste med at be- 
kræfte 24 nydøbte Personer som Med- 
lemmer af denne (Kjøbenhavns) Gren 
af Kirken ved Haandspaalæggelse. Ved 
at undersøge Protokollen ser jeg, at 
88 Personer ere tillagte Menigheden i 
Kjobenhavn i Lobet af de sidste tre 
Uger. 

Ifølge den afsluttede Akkort have 
vi betalt de første tre Maaneders Leje 
for vort nye Forsamlingslokale, som 
vi toge i Besiddelse d. 19de April, 
og den følgende Fredag indviede vi 
Salen til Herrens Tjeneste ved Faste 
og Bøn. Søndag d. 24de April af- 
holdt vi vor forste offentlige Forsam- 
ling dersteds. I Formiddagsforsamlin- 
en blev et Brev, som jeg netop hav- 
de modtaget fra Ældste Forsgren, op- 
læst, hvilket berettede, at Skibet „Fo- 
rest Monarch", som afsejlede fra Liv- 
erpool d. 16de Januar 1853 med de 
skandinaviske Hellige, havde havt en 
meget behagelig Rejse og en venlig 



20 



Erindringer fra Missionen i Skandinavien. 



Kaptejn. Fartojet ankom til Missis- 
sippiflodens Munding d. 8de Marts, 
efter 51 Dages Sejlads. Fire Par vare 
blevne ægteviede ombord, tre eller fire 
Bfirn fodte samt fem voxne Personer 
og adskillige smaa Born afgaaede ved 
Doden. Evighedens Højtidelighed hvi- 
lede over Forsamlingen, og blandede 
Folelser af Kjærlighed, Taknemmelig- 
hed og Glæde fyldte de Helliges 
Hjærter, medens jeg under Guds Aands 
Indflydelse talte nogle faa Trtfstens 
Ord til dem angaaende de Besværlig- 
heder, som en saa lang og kedsom- 
melig Rejse medforer. Jeg talte og- 
saa om Tabet af Venner og Haabet 
om en herlig Opstandelse, Udodelig- 
hed og evigt Liv, som vente de Tro- 
faste. 

Om Eftermiddagen fik 10 eller 12 
nye Medlemmer Haandspaalæggelse, og 
to eller tre Andre indgave deres Navne 
til Daab. Men medens vi derefter vare 
i Færd med at administrere Nadve- 
ren, forsamledes en stor Flok Men- 
nesker udenfor med Lommerne fulde 
af Stene og andre haarde Gjenstande, 
hvis Nytte de syntes at være fuldkom- 
men bestemte paa at ville prove, og 
paa andre Maader beredte de sig for 
at bruge de mest virksomme Midler 
i deres Magt til at overbevise os og 
Stadens gode Folk om, at ,, Mormonis- 
men" visselig var et Bedrageri. Forst 
splintrede de den ene Halvdel af Do- 
ren med Stene og kastede en Flaske 
Vitriolsyre, eller noget Lignende, ind 
i Forsamlingen, hvilken sloges i Styk- 
ker og saarede en af Stistrene, saa at 
hendes Ansigt blodte stærkt paa Gul- 
vet. Salen gjenlOd af Kvinders og 
Borns Skrig, og hele Forsamlingen 
kastedes i stor Forvirring. Jeg stod 
imidlertid frem og sagde til de Helli- 
ge, at de ikke skulde være bange, 
men sidde ganske rolige, og ved min 
Indflydelse fik jeg dem ogsaa til at 
være saa stille som muligt. En af 
vore Venner gik for at hente en Po- 
litibetjent, og jeg fortsatte Gudstjene- 
sten, som om Intet havde passeret, 
indtil vi bleve færdige og sluttede 
Forsamlingen. Voldsmændene brode 
derpaa det (Krige af Dtfren itu, fore 



ind i Salen, opstillede Bænkene i Dyn- 
ger, berovede Væggene de fleste at 
de Hager, hvorpaa vore Hatte hang, 
og vedbleve deres Odelæggelsesværk, 
indtil de tildels vare blevne tilfreds- 
stillede. Efter gjentagne Anmodninger 
kom endelig en Politibetjent tilstede, 
hvorpaa Pobelen trak sig tilbage, ef- 
terladende deres Mærker. At saadan- 
ne Scener kunne gaa for sig om Sab- 
baten ved hojlys Dag, midt i Hoved- 
staden, og mange lignende Scener paa 
andre Steder, taler for sig selv og be- 
hover inden nærmere Forklaring af mig. 
Overfor saadan ,,uimodstaaelig Logik" 
har de stakkels „Mormoner" kun daar- 
lige Udsigter til Sejr; deres Fjender 
ere sikre paa at vinde alle „Gevin- 
sterne". Saadan Bevisforelse er imid- 
lertid de mest brugbare Midler, som 
Folket her tillands eller paa noget an- 
det Sted har anvendt, eller som de 
nogensinde kunne anvende, for at mod- 
arbejde Sandhedens Fremgang. 

DE FORSTE GRENE OPRETTES I SVERIGE. 

Ældste A. W. Winberg og flere 
andre Ældster rejste til Sverige i for- 
rige Uge. Ældste Lorenzen afsejlede 
i Dag til Island, og Ældste Piersey 
(H. P. Olsen) rejser i Forening med de 
andre Brodre til Bornholm i Morgen. 
Ældste Poulsen, som sad arresteret 
paa Lolland, da jeg skrev mit forrige 
Brev, blev losladt efter otte Ugers 
Fængsel paa sit Lufte om at ville 
rejse hjem. 

Siden jeg skrev Ovenstaaende hat- 
jeg modtaget et Brev fra Ældste Win- 
berg i Malm8, Sverige. Han beretter 
at han forst rejste til Sjonaback,* 
men da han blev naje bevogtet, fandt 
han det ikke raadeligt at holde nogen 
offentlig Forsamling dersteds, eftersom 
en Proklamation netop var bleven ud- 
stedt, iffllge hvilken alle private Per- 
soner, under en Bode af 50 svenske 
Rigsdaler, vare forbudte at afholde of- 
fentlige religiose Forsamlinger i deres 
Huse. Desuagtet opholdt han sig der 
paa Stedet i to Nætter og dobte otte 



* Sjiinaback er en Herregaard, beliggende 
omtrent tre svenske Mile ost for Malmo. 



Erindringer fra Missionen i Skandinavien. 



21 



Personer, to den forste og sex den 
anden Nat. Om Morgenen derpaa fort- 
satte han Rejsen til Skurup, hvor han 
sammenkaldte et Raad d. 24de April 
om Natten og organiserede en Gren af 
Kirken med 36 Medlemmer, ordinerede 
en Ældste til at præsidere og flere An- 
dre til det mindre PræstedOmme. Han 
vedblev Forsamlingen indtil Kl. 3 om 
Morgenen. Derpaa rejste han til Mal- 
nfø, hvor han den folgende Nat sam- 
menskaldte et andet Raad, organise- 
rede en Gren med 16 Medlemmer, or- 
dinerede en præsiderende Ældste samt 
nogle andre Embedsmænd og sluttede 
Forsamlingen ved Midnatstide. Han 
har ogsaa organiseret en liden Gren 
af Kirken, bestaaende af sex Med- 
lemmer, i Lomma, og har ordineret 
i det Hele sex Brodre til Præstedøm- 
met. Paa denne Maade har han tændt 
en Slags hemmelig Ild iblandt Folket; 
men jeg haaber, at den ikke altid skal 
blive indespærret eller nodsages til at 
brænde ubemærket. Han omtaler og- 
saa et Tilfælde med en nydttbt Kone, 
hvis Ægtemage var kastet i Fængsel for 
Mord. Saa snart det opdagedes, at 
hun var bleven debt, slap man ham 
ud, eller tillod ham at gaa og bertfve 
hende alle hendes Klæder, Sengetoj og 
Alt, hvad der fandtes i Huset. Den stak- 
kels Kone blev saaledes blottet for Alt, 
da hun ogsaa blev frataget en maaned- 
lig Hjælp, som hun tidligere havde 
modtaget fra Sognet til at betale sin 
Husleje med. Dette Sidste blev gjort i 
Overensstemmelse med en af Artik- 
lerne i den lutherske Tro, som bestem- 
mer, at ingen Hjælp skal ydes dem, 
som fornægte eller afvige fra Troen. 

JOHAN SVENSONS FÆNGSLING. 

Ældste Johan Svenson er netop 
kommen tilbage fra Sverige, hvor han 
har opholdt sig de sidste to Uger paa 
et Besog. hos sine Venner. Denne 
interessante unge Mand er Præsident 
for Konferencen paa Lolland og Fal- 
ster. Han overværede vor Generalkon- 
ference d. 6te April, og da han er 
Svensk af Fodsel og har flere Brodre 
i Sverige, besluttede han at besoge 
dem. FOlgelig forskaffede han sig de 



nodvendige Pas, rejste *over Sundet og 
derpaa videre ind i Landet til hans 
Broders Hus. Strax efter hans An- 
komst der til, spredtes det Rygte, at 
han var „Mormon". Hans Tante havde 
imidlertid begyndt at gjore ham Sporgs- 
maal angaaende Religion, og det er 
«n Selvfolge, at han besvarede dem. 
Omsider tog han ogsaa Mormons Bog 
op af Lommen og læste i den for 
hende og de Andre, som vare tilstede. 
Kort efter traadte Politiet ind og arre- 
sterede ham for at have prædiket, og 
han blev strax fort bort. De fratoge 
ham alle hans Papirer, Bfiger, Penge, 
Penne, Kniv og Alt, hvad han havde 
paa sig, hvorpaa de tvang ham til at 
affore sig sine egne Klæder lig en 
Statsfange, der havde gjort sig skyldig 
i en grov Forbrydelse, og man lod 
ham tilbringe Natten i en Celle. Ef- 
ter at have behandlet ham paa denne 
Maade i tre Dage, opdagede hans 
Forfølgere, at der ikke en Gang i 
Sverige fandtes nogen Lov, som forbrjd 
en Mand at læse, hvisaarsag de gave 
ham hans Klæder tilbage og en Del 
af hans Papirer. De plettede desuagtet 
hans Rejsepas for at vise, at han 
havde været arresteret som en mis- 
tænkelig Person, men tillode ham dog 
at forblive hos sine Venner i 14 Dage, 
ifølge hans Onske. Efter hans Tilbage- 
komst til Kjobenhavn gik han paa 
Politikammeret i den Hensigt at ville 
ordne sine Papirer for at rejse til 
Lolland, men Politiembedsmændene, 
der muligvis havde modtaget Skrivelse 
om ham fra den svenske Ovrighed, 
dnskede nu at arrestere ham som en 
Losgænger og sætte ham i Arbejde 
som Skomager, da hans Pas nemlig 
udviste, at dette var hans Haandværk; 
thi det maa erindres, at ingen fattig 
Mand har Tilladelse til at forlade sin 
Hjemstavn uden Papirer eller tilstræk- 
kelige Penge til selv at kunde bære 
sine Udgifter. Endvidere maa han 
forevise sine Penge for Politiet, hvis 
det bliver forlangt. Man vilde følge- 
lig ogsaa se, hvor mange Midler Æld- 
ste Svenson havde, og han tog strax 
ti Rigsdaler op af Lommen, men da 
dette & ikke var nok, viste han dem et 



22 



Erindringer fra Missionen i Skandinavien. 



hundrede Rigsdaler. I Danmark, for- 
staar De altsaa, skal en Præst have 
Penge, ellers maa han ikke rejse ud 
for at prædike." 

EN GREN OPRETTES I FLENSBORG. 

Den 4de Juli skrev Willard Snow 
atter et Brev til Præsident Richards 
i England angaaende Missionens Til- 
stand. Det Fdlgende er et Udtog af 
samme : 

„Det glæder mig at kunne meddele 
Dem, at ingen videre Forstyrrelse har 
fundet Sted paa vore Forsamlinger her 
i KjØbenhavn siden d. 24de April. 
Nogle faa ere blevne dobte hver Uge, 
men jeg tror, at Herrens Aand er be- 
drevet paa Grund af Folkets Hjærters 
Haardhed og Forstands Blindhed, og 
paa mange Steder har den tilsynela- 
dende ophørt at stride med dem. 

Siden jeg sidst skrev, har jeg gjort 
en kort Missionstur til Lolland og 
Falster. Ældste H. P. Jensen er ogsaa 
kommen tilbage fra sin Mission til 
Slesvig, efter at det har lykkedes ham 
at organisere en anden liden men blom- 
strende Gren paa 12 Medlemmer i Flens- 
borg, trods den store Modstand, han 
mødte. For at give Dem et Exempel 
her paa, vil jeg omtale en lille Be- 
givenhed. Strax efter Ældste Jensens 
Ankomst til Slesvig, spredtes det Rygte, 
at en lille Forsamling havde været 
afholdt i hans Svigerfaders Hus, hvor 
hans Hustru boede. Politiet indfandt 
sig derfor for at ville arrestere Æld- 
ste Jensen, men til god Held og Lykke 
var han netop rejst til Flensborg, hvor 
han var travlt beskjæftiget med at 
prædike og døbe, medens Politiet ran- 
sagede Huset i Slesvig. Efter at de 
forgjæves havde sogt efter ham, spurgte 
en af Betjentene Søster Jensen, om 
Familien holdt Bøn tilsammen. Hun 
svarede ja, og forklarede, at de ogsaa 
velsignede deres Mad ved Bordet. 
Han betydede hende, at dette maalte 
de ikke gjore, og at hun maatte heller 
ikke gaa ind i hendes Faders Værel- 
ser for at overvære nogen Forsamling. 
Søster Jensen svarede ham, at efter- 
som hun var i sit eget Hus, vilde 
hun bede, velsigne sin Mad og gaa 



ind i sine Forældres Værelser naar 
som helst hun behagede. Da hun er 
en meget veltalende og forstandig 
Kvinde, gjorde hun Betjenten til Skam' 
me, og han fjærnede sig. 

KOLERA UDBRYDER I KJØBENHAVN. 

Kolera — denne skrækkelige Plage — 
denne ødelæggende Sygdom, som Pro- 
feten Joseph Smith profeterede skulde 
skjule Landet, er udbrudt fornylig her 
i Staden, og den har allerede bortrevet 
omtrent 200 Personer. Frygt har be- 
taget Indbyggerne i Kjobenhavn og 
det omliggende Land. De svenske 
Havne ere lukkede for de danske 
Skibe, af Frygt for den dødelige Pest. 

RETSFORFØLGELSE I SVERIGE. 

Forfølgelsen mod os i Sverige synes 
at tiltage. Mange af Brodrene og nog- 
le af Søstrene ere blevne fremkaldte 
for Øvrigheden, fordi de tro „Mormonis- 
men" og have ladet dem dobe. Paa 
Grund heraf forlode 15 eller 20 Personer 
Sverige og kom her over til KjØbenhavn 
for at blive døbte, og saaledes undgaa 
at blive sagsøgte og mulkterede. For 
faa Dage siden kom Ældste Capsons 
Fader, en Soaarig Olding, herover og 
blev døbt. Hans Hoved, lig den Gam- 
le af Dage, er hvidt som nyfalden Sne. 
Den gamle Mand fortalte mig, at han 
har begravet tre Koner, at han er Fa- 
der til 17 Børn, og at han har 53 
Børnebørn. Jeg antager, at han hg 
Simeon i fordums Dage snart er fær- 
dig til at fare bort i Fred. Da jeg 
betragtede den gamle Mand og tænk- 
te paa hans Son, som var bleven for- 
vist fra sit Fodeland, fordi han havde 
forrettet Daab, samt at hans Fader nu 
havde fulgt ham til et andet Land for 
at blive døbt til Syndsforladelse, spurg- 
te jeg mig selv: Hvor meget Mere 
har Lutheranismen gjort for Religions- 
friheden i Sverige, end Pavedømmet 
har gjort i Italien? Hvad er værst, 
en aandelig eller en timelig Inkvisi- 
tion? 

Broder Nilson, en anden oplyst og 
lovende Ældste, som har gjort meget 
godt med sin Prædiken og for Stør- 
stedelen har opbygget Grenen i Sjona- 



Erindringer fra Missionen i Skandinavien. 



23 



back, er fornylig bleven arresteret, pis- 
ket og indsat i Fængslet i Malmo for- 
di han har prædiket. Han er nu 
transporteret til Anderslof * for at un- 
derkastes videre Forhor og maaske 
legemlig Tortur, hvorpaa en luthersk 
Præst muligvis vil besOge ham i 
Fængslet og tilbyde ham sin Frihed, 
dersom han vil fornægte sin Tro el- 
ler ophtire at prædike "Mormonismen"; 
thi saaledes kom Præsten til Svenson 
og Johnson, efter at Politiet havde be- 
røvet disse Ældster deres Klæder og 
iftfrt dem Fængselsdragt ligesom Stats- 
fanger. 

SKAANE KONFERENCE OPRETTES. 

Omtrent samtidig modtog jeg et Brev 
fra Ældste Winberg, hvori han under- 
rettede mig om, at han havde bestemt 
et Konferencemflde i Lund til Natten 
efier d 25de Juni, for at undgaa For- 
styrrelse. Jeg sendte derfor Ældste 
P. O. Hansen derover tilligemed en 
svensk Ældste (O. N. Liljenqvist) fra 
Kjobenhavn, for at hjælpe de Hellige 
i Lund med at organisere Konferen- 
cen, ordinere Embedsmænd og give 
dem de nodvendige Raad og Under- 
visninger, hvilken Mission disse Æld- 
ster udforte til deres fuldkomne Til- 
fredshed. Alting fik et heldigt Ud- 
fald. Jeg maa fortælle Dem, at Lund 
er Universitetsbyen, hvor Ifinnede Præ- 
ster blive fabrikerede i Mængde. 

De Hellige i det sydlige Sverige 
bleve ved denne Lejlighed organiserede 
under Navn af Skaane Konference, 
bestaaende af fem Grene med 120 Med- 
lemmer, sex Ældster, fem Præster, sex 
Lærere og en Diakon. To BrOdre 
bleve sendte paa Mission; 56 Perso- 
ner vare dobte siden d. 6te April; 
fiere spredte Medlemmer, som boede 
paa forskjellige Steder, bleve ikke or- 
ganiserede; 108 svenske Rigsdaler bleve 
indskrevne som en Begyndelse til det 
svenske vedvarende Emigrationsfund. 
Megen god Undervisning gaves, og en 
ypperlig Aand gjorde sig gjældende 
blandt alle de Tilstedeværende. Kon- 
ferencemodet begyndtes Kl. 11 om 

* Anderslof er en Bondeby, omtrent to 
svenske Mile fra Malmo. 



Aftenen og sluttedes Kl. 7 om Morge- 
nen.* 

De ser saaledes, at Sæden spirer 
frem lidt efter lidt; men Bladene ere 
unge og spæde, og Klinten soger at 
kvæle Hveden lige i Opvæxten. Saa- 
ledes have de Hellige atter været for- 
fulgte paa Bornholm, hvor omtrent 30 
flere ere blevne dobte. Ældste Pier- 
sey (H. P. Olsen) skriver, at 12 for- 
nylig bleve dobte i en Nat. Endnu 
har jeg ikke faaet noget Brev fra 
Ældste Hogan eller Peterson i Norge, 
men Ældste Ahmanson underretter mig 
om, at de ere vel, men underkastede 
betydelig Forfolgelse. Jeg venter hver 
Dag paa at hCre, hvilket Udfald BrO- 
drenes Sag har faaet i de hojere Ret- 
ter. Jeg har ogsaa skrevet til nogle 
af dem, som have Familier i Danmark, 
om at komme hjem, da de er"e loste 
fra deres Mission. 

FALSKE RYGTER OSV. 

Der er for Nærværende lidt mere 
RoTe angaaende ,, Mormonismen" end 
behager mig. En lang Række Logne— 
falske og naragtigtige Historier om 
,,Nauvoo Expositors" Odelæggelse osv. 
— ere fornylig blevne offentliggjorte. De 
kjObenhavnske Blade have i disse Dage 
meddelt Publikum, at 300 „Mormoner" 
gjore Forberedelse for at forlade Jyl- 
land i den Hensigt at drage til „Mor- 
monernes" forjættede Land. En Ham- 
borg Avis vil ogsaa vide, at jeg atter 
har sluttet Akkort med Morris og Co. 
om at ffire 800 flere ,,Mormon"-Emi- 
granter bort. Rygtet i for tæller endvide- 
re, at Rigsdagen snart vil behandle Sa- 
gen og bestride „Mormonernes" Ret 
til at bortsende Emigranter, eller en. 
dog til at nyde Religionsfriheden i sin 
fulde Udstrækning, saaledes som Grund- 
loven foreskriver. (Fortsættes.) 



* Ældste vVinberg beretter, at Konference- 
modet afholdtes i Carl Capsons Lade, som 
de Hellige i Lund havde pyntet smagfuldt 
og dekoreret med Gront for Tilfældet. Et 
betydeligt Antal Hellige fra Malm5 og de 
andre omliggende Grene vare ogsaa tilstede. 
En Broder Lundblad blev beskikket til Præsi- 
dent for Konferencen. 



24 



Redaktionsbemærkninger. 



'Mytøenétøemm, 



Et Maanedsskrift. 



ANDREW JENSON, 

Redaktør og Udgiver. 

SUBSKRIPTIONSPRIS: 

En Dollar og fem og tyve Cents om Anret 
i Forskud, med sex Præmieblade, 

En Dollar for Bladet alene. 



Salt Lake City, 



Februar 1883. 



PUNKTLIGHED. 
En Person, som arbejder for Offent- 
ligheden og udfører Forretninger med 
alle Klasser, har den allerbedste Lej- 
lighed til at stifte Bekjendtskab med 
de forsk jellige Karaktertræk, som fore- 
findes, endog iblandt dem, hvis For- 
maal og Bestræbelser formedelst Ad- 
lydelsen af Evangeliets Fylde er eller 
burde være ens. Som Udgiver af et 
Blad finde vi det ofte lettere og bil- 
ligere at rette nogle Ord i Trykken 
til alle vore Agenter og Abonnenter 
paa en Gang, i Stedet for at skrive 
fiere hundrede Breve til forskjellige 
Individer om et og samme Æmne. 
Men hvor stor er ikke Forskjellen hos 
Brodrene med Hensyn til at efter- 
komme vore Begjæringer! Nogle ere 
meget punktlige og sende os altid de 
forlangte Oplysninger ved allerførste 
Lejlighed, medens Andre slet ikke 
skjænke nogen Opmærksomhed til 
hvad de have læst, og følgelig heller 
ikke tage det første Skridt til at imode- 
komme vore Onsker. Og dette er dog 
ikke Alt. Flere Gange, efter at have 
ventet en lang Tid paa vigtige Un- 
derretninger, som vi behøvede for 
Folkets Vel, har vi rettd private 
Skrivelser desangaaende til Vedkom- 
mende, men selv ikke dem have de 
besvaret, uagtet den forlangte Oplys- 
ning virkelig vilde være til deres egen 
Fordel. Folgen deraf er undertiden 
bleven, at vi har maattet rejse fiere 



hundrede Mile og bruge betydelige 
Pengesummer for at udrette det, som 
lidt Ulejlighed fra vore Brødres Side 
og nogle faa tre Cents PTimærker 
ligesaa godt kunde have fuldført. Sø- 
skende! dette er ikke saa aldeles rig- 
tigt. Dersom den samme Ligegyldig- 
hed bliver la«;t for Dagen i andre 
Henseender, vil den svække Tilliden, 
som burde existere iblandt de Hellige, 
°S gJ6 r e stor Skade. Flere angive 
Travlhed som Aarsag til denne For- 
sømmelse, men at dømme efter vor 
egen begrænsede Erfaring tro vi, at 
paa meget faa Undtagelser nær er 
dette ikke nogen gyldig Grund. Siden 
vi begyndte vor offentlige Virksomhed 
for omtrent ti Aar siden har vi altid 
havt Meget at bestille, baade naar vi 
har været hjemme og ude. Paa vor 
sidste Mission til Skandinavien arbej- 
dede vi os saaledes næsten tildøde paa 
Kontoret i Kjobenhavn, og siden vi 
kom hjem har vi visselig heller ikke 
havt megen Hvile. Dog har vi aldrig 
set den Tid, at vi ikke kunde faa 
Lejlighed til at besvare et Brev, som 
virkelig fordrede Svar, eller efterkom- 
me en rimelig Fordring om at gjØre 
en eller anden Tjeneste for en Ven og 
Broder. Ej heller forventer vi nogen- 
sinde at faa saa travlt, at vi skal for- 
somme denne vor Pligt. Vi domme 
Andre efter os selv, og forlange i den- 
ne Henseende kun, at Andre skulle 
gjore det Samme, som vi selv har gjort 
og fremdeles vil gjØre. 

Vi forbeholder os i næsten hvert 
Numer af Morgenstjernen en lille 
Plads til Redaktionsbemærkninger, og 
naar vi har Noget at sige til vore 
Agenter eller Læsere i Almindelighed, 
vil vi benytte denne Plads i nævnte 
Ojemed, og vi fordriste os til allerven- 
ligst at bede vore Soskende om, at 
skjænke ligesaa megen Opmærksomhed 
til hvad vi sige paa den Maade, som 
hvis de modtoge en privat Skrivelse 
fra os. Ved at være punklige overfor 
hverandre, ikke alene med Hensyn til 
hvad vi her har omtalt, men i alle 
vore Foretagender, Forretningsanliggen- 
der og Pligter, saavel timelige som 
aandelige, ville vi fremme Tilliden, be- 



Biografiske Skizzer. 



25 



vare gode Følelser og befordre hver- 
andres Vel. 



Notitser. — Vi vente paa OpgjØrelse 
for 1882 fra alle vore Agenter, som 
endnu ikke have ladet høre fra dem. 

Missionærerne, som ikke allerede 



have indsendt Beretning, bedes nu for 
sidste Gang ufortøvet at gjØre samme 
i Lighed med hvad der findes i Bla- 
dets forrige Numer. I modsat Fald 
maa de ikke dadle os, hvis de kun i 
Forbigaaende bliver bemærket paa Li- 
sten, der vil blive fortsat i Nr. 4. 



BIOGRAFISKE SKIZZER. 



OLAF NILSON LILJENQVIST. 

Jeg Olaf Nilson Liljenqvist, en Søn 
af Nils Tykeson og Bengta Larson, 
blev fedt d. 23de September 1826 i 
Ignaberga, Vestra Ljunga Herred, Mal- 
mahus Læn, Skaane, Sverige. Min 
Fader var sine Forældres ældste Son, 
og Familien, hvis Næringsvej var 
Landbrug, havde boet i en og samme 
Egn, og endog beboet de selvsamme 
Gaarde, i 200 Aar. Længere tilbage i 
Tiden kan jeg ikke spore mine For- 
fædre, da Kirkebøgerne, som skulde 
give Beretning om dem forend den 
Tid, bleve Ødelagte ved en Ildsv'aade. 
Fader ægtede min Moder da han var 
26 Aar gammel; han boede den Gang 
paa en liden Gaard. Fem Sønner og 
Døtre bleve dem fødte, og jeg var deres 
ældste Barn. Min Fader blev kun 41 
Aar gammel, thi medens han om Mor- 
genen d. 27de Februar 1841 var be- 
skjæftiget med at bryde Kalksten, 
faldt en Stenmasse, der vejede flere 
Tons, ned paa ham, og saaledes modte 
han en pludselig og voldsom DØd. 
Jeg var den Gang 15 Aar gammel. 
Fire Aar førend den Tid havde mine 
Forældre sat mig i Skrædderlære, og 
jeg tilbragte tre Aar som Læredreng. 
Ved min Faders Dod kom Ansvaret 
med Hensyn til Ejendommens Pasning 
til at paahvile mig, men da Gaarden 
nu var bleven meget lille, og den derfor 
ikke krævede hele min Tid, arbejdede 
jeg vexelvis som Landmand og Skræd- 
der, for at opholde min Moder og 
mine to Søstre. Saa snart jeg blev 21 
Aar gammel vilde jeg, i Lighed med 
alle andre svenske Undersaatter, blive 
værnepligtig, og skulde saaledes ind- 



skrives til Militærtjeneste. Men min 
Moder, som i sin Ungdom havde mi- 
stet baade sin Fader og Onkel i Kri- 
gen, og dertil i et og samme Slag, kunde 
ikke udstaa Tanken om, at jeg skulde 
være Soldat. Vi bleve derfor enige 
om, at jeg gjorde bedst i at forlade 
mit Fødeland, forend jeg blev gam- 
mel nok til at gjøre Militærtjeneste. 
Følgelig tog jeg en rørende Afsked 
med min kjære og hengivne Moder 
og to Søstre i Slutningen af April 
Maaned 1846 og begav mig paa Rej- 
sen til Danmark. En saadan Afskeds- 
scene kan kun fattes af dem, som selv 
have havt en lignede Erfaring. Min 
Moder var aldeles trøstesløs, og jeg 
maatte anvende alle mine fysiske Kræf- 
ter for at kunne rive mig løs fra hen- 
de, idet hun hulkende udbrød: „Min 
kjære Son! jeg skal aldrig se Dig 
mere." I mange Maaneder derefter 
10de disse Ord bestandig i mine Oren; 
og det blev ogsaa ganske rigtigt den 
sidste Gang, vi mødtes i dette Liv. 

I Forening med fem Andre tiltraadte 
jeg Rejsen tilfods ad KjØbstaden Hel- 
singborg til, med en lille Bylt under 
Armen, hvilken indeholdt alle mine 
jordiske Ejendele. Men jeg var i 
Besiddelse af en anden Arv, der var 
af større Værdi. Denne bestod i en 
stærk Tro paa Guds Forsyn. Min 
Bedstemoder, Bodil Larsen eller Oker- 
berg, hvis Mand var falden i Krigen, 
sorrt ovenfor omtalt, havde været 
min Lærerinde fra min Barndom af 
og indtil jeg var bleven 14 Aar gam- 
mel. Ved hendes Undervisninger hav- 
de hun plantet en simpel, barnlig Tro 
paa Gud i mit Hjærte, og naar jeg 



26 



Biografiske Skizzer. 



havde Bekymringer over en eller an- 
den Ting, udsøgte jeg mig allerede den 
Gang, ung som jeg var, enlige Steder, 
hvor jeg gik og bad i barnlig En- 
foldighed men af ganske Hjærte til 
den Almægtige, hvorved jeg altid fandt 
den forønskede Trøst. Som et Ex- 
empel paa hvad jeg erholdt paa den- 
ne Maade, vil jeg meddele Folgen- 
de: 

Ifølge en i den lutherske Kirke ved 
Lov foreskrevet Skik i Sverige skulde 
ethvert Barn i omtrent 15 Aars Alde- 
ren gaa til Præsten et Aarstid for- 
end den saakaldte Konfirmation kun- 
de finde Sted, og forend det var 
Nogen tilladt at deltage af Alterens 
Sakramente. Jeg havde kun gaaet i 
Skole en eneste Vinter, da jeg blev 
gammel nok til at skulle læse for 
Præsten. Omtrent 80 Børn mødte ved 
samme Lejlighed, og mange af disse 
vare formuende og indflydelsesrige 
Folks Sønner og Døtre samt vare godt 
lærte. Jeg derimod var baade fattig 
og ulærd. Men jeg tyede som sæd- 
vanligt til Gud om Hjælp. Forend 
Signalklokken lød for os at træde ind 
i Skoleværelset begav jeg mig til et 
enligt Sted og fremlagde mine Om- 
stændigheder for den Almægtige. 

Dette gjorde jeg medens de andre 
Børn legede. Kun en eneste af mine 
Kammerater fulgte mit Exempel. Da 
Klokken lod og vi skulde afhores vore 
Lexier, var min Frygt altid forsvun- 
det, og jeg var rolig som en Som- 
mermorgen, medens de Andre, som 
havde leget, skjælvede og bleve for- 
virrede. Naar saa Turen til at læse 
for Præsten og besvare hans Sporgs- 
maal kom til mig, syntes en himmelsk 
Indflydelse at hvile baade over mig 
og Præsten, og medens han ofte var 
vred og gnaven, naar han katekiserede 
med de Andre, var han altid meget 
venlig mod mig. Jeg læste tydeligt 
og besvarede hans Sporgsmaal for- 
standigt og til hans fuldkomne Til- 
fredshed, hvisaarsag han ogsaa gav 
mig Plads som Nr. 1 ved den Øverste 
Ende af Klassen. I ni Maaneder mødte 
vi regelmæssigt for Præsten fra to til fem 
Dage om Ugen og fra to til fire Timer 



om Dagen. Jeg tilligemed den anden al- 
lerede omtalte Dreng vedblev at bede og 
stole paa Gud for alle vore Svar paa 
Præstens SpØrgsmaal, og jeg erindrer 
ikke en eneste Gang, at han eller jeg 
ikke kunde besvare dem, selv naar 
ingen Anden kunde. Omtrent Halv- 
delen af de 80 Børn bleve forkastede 
som uskikkede for Konfirmation, og de 
skulde begynde for fra det næste Aar, 
medens jeg og den anden gudhengivne 
Dreng, hvis Navn var Manne, beholdt 
vor Plads ved den Øverste Ende af 
Klassen indtil vor Læsetid var forbi. 
Ved Slutningen af denne interessante 
Tid erfarede jeg i tre Dage og Næt- 
ter en ubeskrivelig Glæde og Tilfreds- 
hed. 

Den første Nat, efter at jeg havde 
forladt min Fødeby samt min Moder, 
mine Søstre, Legekammerater og Alt, 
hvad der var mig kjært paa Jorden, 
skal jeg aldrig i Livet forglemme. 
Den eneste Trøst, som jeg under 
min tunge Skjæbne kunde finde, var 
at give Luft for mit Hjærtes Tan- 
ker i ydmyg Bon til Gud, og anraabe 
ham om at velsigne og bevare dem, 
som jeg havde efterladt, samt vejlede 
mig paa den rette Vej under mine 
Vandringer som en Fremmed i et frem- 
med Land. Jeg haabede, at en be- 
hagelig Gjenforening om nogle Aar 
vilde belønne denne Opofrelse. Men 
ak! lidet anede jeg paa hin minde- 
værdige Dag, da jeg forlod min Fode- 
egn, hvilken Bane der laa foran mig 
at betræde ; ej heller kunde jeg for- 
staa, at Guds Haand stod i Forbin- 
delse dermed. Men nu takker og 
priser jeg Herrens hellige Navn for 
hans vidunderlige Styrelse med mig. 

Efter Bon og Frokost den følgende 
Dags Morgen forlod jeg og mine Kam- 
merater den lille Hytte, som havde 
givet os Ly gjennem Natten, og hvis 
Beboere vare gode og kjærlige mod 
os, trods deres Fattigdom. Stedet, hvor 
vi overnattede, var i Landsbyen Ty- 
ringe, omtrent 2 svenske Mile fra Hjem- 
met. Paa den tredie Dag naaede vi Hel- 
singborg, omtrent otte svenske Mile 
fra mit Fodested. Her forlode vi den 
svenske Kyst i en liden Færgebaad 



Biografiske Skizzer. 



27 



og sejlede 4 dansk Mil over Oresund 
til Helsingør. 

Saa snart vi havde sat vore Fødder 
paa Danmarks Grund, gjorde vi snart 
den ubehagelige Opdagelse, at vi ikke 
forstode det danske Folks Sprog; ej- 
heller kunde de forstaa os. Efter et 
Par Dages Marsch langs den sjæl- 
landske Kyst, med det smukke Land- 
skab paa den ene Side og det dejlige 
Oresund med dets talrige Sejlere paa 
den anden, samt den svenske Kyst 
synlig i det Fjærne, ankom vi lykke- 
lig og vel til KjØbenhavn. 

Strax efter vor Ankomst gjorde jeg 
tilligemed en af mine Rejsekammera- 
ter Akkort med en Skræddermester 
Chr. Wilsen om at arbejde for ham i 
to Aar, for derefter at gjØre Svend- 
prøve. 

I Begyndelsen af Januar 1848 mod- 
tog jeg den bedrøvelige Efterretning, 
at min Moder var dod. Jeg aflagde 
derfor et kort Besøg til mit Fodeland 
og Barndomshjem, hvor jeg fandt mine 
Søstre nedbøjede af Sorg over Tabet 
af vor kjære Moder, som vi alle el- 
skede saa hojt, men ellers vare vi 
glade over at mødes igjen. Vor Mo- 
der var 58 Aar gammel, da hun d6de. 

Jeg kom tilbage til KjØbenhavn sam- 
me Aften som Begravelsesprocessionen 
med Kong Kristian den 8de af Dan- 
mark fandt Sted. Hele Staden var 
ved denne Lejlighed illummineret, saa 
at vi kunde se den flere Mile førend 
vi kom dertil. Det var en storartet 
Affære og den eneste større Begravel- 
se, som jeg nogensinde har overværet. 
Kongen var død d. 20de Januar 1848 
paa Amalienborg Slot. 

I Maj Maaned samme Aar gjorde 
jeg Svendprøve og blev en duelig 
Haandværkssvend i mit Fag, hvorpaa 
jeg forlod min Mester Chr. Wilsen. 
Under min Læretid i KjØbenhavn stif- 
tede jeg Bekjendtskab med Jomfru 
Christine Hansen, med hvem jeg gifte- 
de mig i 1848, strax efter at vi begge 
havde forladt Skræddermester Wilsen. 
Det følgende Aar blev vor første Søn 

fedt. 

Samme Aar (1849) gjorde jeg ogsaa 
mit Mesterstykke som Skrædder. Dette 



bestod i at tage Maal af en Herre 
for et helt Sæt Tøj af det fineste 
Klæde, i Nærværelse af fire Skræd- 
dermestere, som vare ansatte til Dom- 
mere ved denne Lejlighed. Jeg skulde 
ogsaa skjære Tojet under deres Paasyn 
samt sy Klædningen til deres Tilfreds- 
hed. Jeg kom godt ffra det, og blev Me- 
ster med god Karrekter; men jeg havde 
endda ikke Ret til at holde Arbejdere fo- 
rend jeg havde forskaffet mig Borgerpa- 
pirer, og disse kunde jeg ikke faa førend 
jeg blev 25 Aar gammel. Saa snart 
jeg havde opnaaet denne Alder, fik jeg 
de nødvendige Dokumenter udfærdiget 
og blev en kjobenhavnsk Borger. 

I Aarene 1848, 1849 og 1850 gjorde 
jeg en Del Militærtjeneste i Kjoben- 
havn som et Medlem af Borgervæb- 
ningen, da de regulære Soldater vare 
i Krig mod Oprørerne i Slesvig-Hol- 
stein. Denne Krig endte med Sejr for 
Danmark, men ikke forend den havde 
kostet meget Blod og store Penge- 
summer. 

Den 5te Juni 1849 blev en ny og 
meget frisindet Grundlov proklameret« 
hvilken gav fuldstændig Religionsfri- 
hed i Danmark. Det er vistnok den 
mest frisindede og bedste Grundlov i 
Europe, England undtaget. 

Jeg fulgte fremdeles min Skrædder- 
profession og holdt mange Arbejdere; 
men intet Vigtigt foregik i mit Liv 
førend det mindeværdige Aar 1852. I 
Slutningen af Juli Maaned nævnte Aar 
gik jeg en Aften tilsengs ligesom sæd- 
vanligt, i Nydelsen af god Helbred 
og Styrke, og havde om Natten et 
højst mærkværdigt Syn eller Drøm, 
hvorover det Følgende er en ufuld- 
kommen Beskrivelse: 

Jeg drømte at jeg stod paa en HØj, 
tæt østenfor mine Forældres Hjem i 
Sverige og skuede mod Vest ned over 
den gamle Kirke og min Fødeby, da 
jeg pludselig fik Oje paa en utallig 
Mængde Stjerner, som skøde frem fra 
Horizonton i Nordvest saa hojt oppe 
paa Himmelen som Solen er en Time 
før dens Nedgang. Disse Stjerner be- 
vægede dem meget hurtigt i en Halv- 
cirkel mod Vest og samlede sig der- 
paa i Klynger, der antoge Skikkelser af 



28 



Biografiske Skizzer. 



Personer, hvilke vare noget stOrre end 
almindelige Mennesker paa Jorden, og 
saa' usædvanlig skjonne og fuldkomne 
ud. Saaledes dannedes en stor Skare, 
der strax begyndte at danse paa en 
meget gratios og værdig Maade. Me- 
dens jeg beskuede dette, saa' jeg ogsaa 
to Halvcirkler, som krydsede hinan- 
den. De bestode af Sole lig vor egen 
Sol, kun af forskjellige Kulorer. Disse 
Sole, der næsten rorte ved hverandre, 
dannede to store Buer, af hvilken den 
ene gik fra Nord til Syd og den an- 
den fra Ost til Vest; de glimrede i 
overordentlig Skjtinhed. Ved atter at 
kaste et Blik paa Stjernerne, saa' jeg, 
at de adskiltes og forsvandt ligesom 
de vare komne, og .Solbuerne for- 
svandt ligeledes. Men omtrent tre Mi- 
nuter senere kom Stjernerne atter til- 
syne i hundrede Gange sttfrre Antal i 
Nordvest og gjorde samme Bevægelse 
som forste Gang, kun med den For- 
skjel, at det tog mange flere Stjerner 
til at danne hver Person, hvis Legems- 
skjonhed nu overgik al Beskrivelse. 
De begyndte atter at danse, men den- 
ne Gang var deres Dans saa overor- 
dentlig yndig, at jeg blev aldeles over- 
vældet af Glæde ved at beskue den. 
Hele Himmelen var ogsaa bedækket 
med Sole af to eller tre forskjellige 
Kulører; deres Klarhed var ligesom vor 
Sol om Middagen. Jeg kunde ikke 
taale at beskue dem, ikke en Gang et 
Ojeblik, men kastede ufrivilligt mine 
Ojne til mine Fodder, hvorved jeg 
opdagede en Træstamme, omtrent 20 
Tommer i Diameter, omgivet af en 
Guldbeklædning. For hver to Fod var 
der et Led paa Træstammen, der var 
lige tyk overalt samt syntes at naa 
helt igjennem Jorden med den ene 
Ende og række op til Himmelen med 
den anden. Dette Træ stod ikke i 
lodret Stilling, men syntes at hælde lidt 
ost over med den overste Ende, og det 
drejede sig sagte rundt. Hullet, som 
det havde dannet i jorden, var meget 
stone end dets egen Omkreds, og jeg 
lagde Mærke til, at den lose Jord rul- 
lede ned i Hullet paa Grund af Træets 
Bevægelse. Jeg saa' min Hustru med 
nedslaaet Aasyn, staaende tilventre, 



næsten paa den anden Side af Træet; 
og idet jeg vendte mig tilhøjre for at 
se, om der ikke fandtes Noget, der 
kunde oplyse mig angaaende Betyd- 
ningen af dette herlige Syn, traadte 
en Mand frem og sagde hojt og tyde- 
ligt men i en venlig Tone: ,,Naar Du 
ser, at det forandrer sig endnu en 
Gang, saaledes som Du allerede har 
set, saa er Verden ikke mere til." 

Jeg begyndte strax at paakalde Gud 
og bede ham forberede mig for den 
næste Forandring, men i det samme 
vaagnede jeg og fandt, at jeg havde 
grædt, samt at mine legemlige Kræf- 
ter havde forladt mig, saa at jeg ikke 
kunde staa op om Morgenen. Al 
den Mening, jeg kunde faa ud af det 
Hele, var, at jeg snart skulde d&, 
men jeg lærte senere at give det en 
hel anden Udtydning. 

Den folgende Dag blev jeg besOgt 
af en gammel Bekjendt ved Navn 
Jens Sandberg. Jeg fortalte ham min 
Drflm. og strax derpaa forærede han 
mig et Exemplar af Mormons Bog. Det 
var ftirste Gang, jeg nogensinde havde 
hort Tale om en saadan Bog eller om 
et saadant Folk som ,, Mormonerne." 
Den folgende Sabbat overværede jeg 
en lille Forsamling af Sidste-Dages 
Hellige paa Kristianshavn i Selskab 
med Sandberg. Om Mandagen gik 
jeg som sædvanligt til mit Arbejde, 
der atter optog hele min Opmærk- 
somhed. Men en Nat, medens jeg 
sov, blev mit foromtalte Syn paany 
fremstillet for mit Blik paa en tyde- 
lig og klar Maade, og som et Tillæg 
til samme blev der vist mig en In- 
skription i store forgyldte Bogstaver, 
og jeg læste disse Ord: „Tag fat, thi 
Tiden er kort!" Da jeg vaagnede om 
Morgenen, syntes der at være fore- 
gaaet en stor Forandring med mig, og 
jeg besluttede nu at ville lære Mere 
angaaende dette besynderlige Folk, thi 
et saadant Indtryk fik jeg om de 
Hellige i den lille Forsamling, som jeg 
havde overværet. Fra en af Kvin- 
derne, som arbejdede for mig, fik jeg 
at vide, at de Sidste-Dages Hellige 
skulde afholde en Konference d. 12te 
og 13de August paa Enighedsværn, 



Biografiske Skizzer. 



29 



en prægtig Sal lidt udenfor KjOben- 
havn, men af Frygt for Pobelvold 
skulde det holdes lidt hemmeligt. 
Dette traf at være samme Dag, som 
jeg Natten forud havde faaet mit Sind 
forberedt ved mit sidste Syn. Jeg gik 
derfor til det bestemte Sted og an- 
kom tidsnok til at hOre Aabningsforhand- 
lingerne. Herren vOrte ved min For- 
stand, og Tro opkom i mit H.jærte- 
Efter den forste Forsamling fftlte jeg 
stor Attraa for at begive mig til et 
enligt Sted, og der raadfdre mig med 
min himmelske Fader angaaende 
Evangeliet. Jeg overværede alle For- 
samlingerne indtil Konferencens Slut- 
ning og vedblev at bede til Gud, ind- 
til jeg var bleven overbevidst om 
Sandheden af det Sidste-Dages Værk, 
hvorfor jeg d. 4de September 1852 
blev dfibt af Ældste William Ander- 
sen og fik Haandspaalæggelse den 
folgende Stfndag af Ældste John E. 
Forsgren. Jeg var overmaade glad og 
lykkelig. To Uger senere blev min 
Hustru ogsaa dobt. 

Jeg blev strax kaldet til Evangeliets 
Tjeneste. I et Præstedtimsmode, af- 
holdt tre Uger efter min Daab, blev 
jeg ordineret til Diakon og beskikket 
til Bogagent for Kjobenhavns Konfe- 
rence, ligeledes til Kasserer for Kjoben- 
havns Gren. Disse Embeder be- 
stræbte jeg mig for at varetage efter 
bedste Evne. 

I November Maaned blev jeg til- 
ligemed to Andre af de indfodte Br(5- 
dre kaldet til Præsident Willard Snows 
Kontor, hvor han læste Aabenbaringen 
om det celestiale Ægteskab for os. 
Det var fflrste Gang, at denne Aaben- 
baring blev læst for nogen af de ind- 
frtdte Brodre. Guds Aand hvilede paa 
mig i et stort Maal, da jeg sad og 
lyttede til den, og jeg troede strax, at 
den var fra Gud. 

Ældste John E. Forsgren gjorde 
Forberedelser for at rejse til Zion og 
tage et Kompagni Hellige med sig. 
Udvandring var en hel ny og roman- 
tisk Ide for det skandinaviske Folk, i 
Særdeleshed naar det var forbundet 
med en religiøs Tro, og mOdte bety- 
delig Modstand. Under de den Gang 



existerende Love maatte Ingen forlade 
Landet uden Udvandringspas, og et saa- 
dant kunde ikke erholdes, medmindre 
en eller ander Borger i KjObenhavn 
vilde gaa i Sikkerhed derfor og blive 
ansvarlig for, at Alt var rigtigt. Da 
jeg den Gang var det eneste Medlem 
af Kirken, som havde Borgerprivile- 
.U'ier, blev jeg anmodet om at yde 
denne Tjeneste, hvilket Forlangende 
jeg efterkom med Glæde, og jeg send- 
te min Underskrift til Magistraten 
for over 200 Navne. Men hver Gang 
nogle faa Navne bleve indleverede, 
sendte man Bud efter mig, og saa 
snart jeg kom paa Kontoret blev jeg om- 
ringet af Embedsmænd, som ræsonne- 
rede med mig, truede mig og erklær- 
ede, at de ikke kunde tage min Un- 
derskrift for mere end en Familie. 
Borgmesteren fortalte mig, at Tugthus- 
straf vilde blive Ftilgen af saadan 
uhOrt Daarskab. Mit Svar var be- 
standigt, at jeg kjendte disse Folk, og 
at jeg var villig til at udsætte mig 
for al Fare desangaaende. Jeg fik 
Passene saa længe Nogen behovedes, 
og Ældste Forsgren afrejste med sit 
Kompagni, bestaaende af omtrent 300 
Sjæle, d. 20de December 1852. Kun 
et lille Selskab, som talte 28 Sjæle, 
havde tidligere forladt Danmark som 
de fOrste Frugter fra den skandina- 
viske Mission; de fleste af disse rej- 
ste fra Kjtibenhavn i Begyndelsen af 
Marts Maaned under Ledelse af den 
gode Mand og Apostel Erastus Snow, 
Grundlæggeren af den skandinaviske 
Mission. 

I Lttbet af de fire folgende Aar 
(1853, 1854, 1855 og 1856) gjorde jeg 
lignende Tjeneste for endnu stOrre 
Emigrantselskaber. I December 1853 
afrejste saaledes omtrent 700 af vore 
Emigranter. Magistraten gjorde sam- 
me Indvendinger som Aaret forud, 
men Embedsmændene paa Udvandrings- 
kontoret bleve mere venlige de efter- 
følgende Aar. Der var ogsaa en an- 
den Ting, som bragte mig og Pas- 
embedsmændene til at stifte nærmere 
Bekjendtskab. Enhver, som kom til 
Kjtfbenhavn fra andre Dele af Kon- 
geriget, maatte nemlig forevise Pas, 



30 



Biografiske Skizzer. 



angive deres tidligere Beboelsessted 
og vise Embedsmændene et vist Penge- 
beløb i Forhold til Antallet af Per- 
soner i Familien. Hvis de ikke vare 
i Besiddelse af tilstrækkelige Mid- 
ler, skulde en eller anden paalidelig 
Person gaa i Sikkerhed for dem, da 
de i modsat Tald vilde blive til- 
bagesendte til deres Fodested paa sam- 
mes Bekostning. Da mange af de 
Hellige for deres Religions Skyld vare 
gjorte arbejdslose og drevne bort fra 
deres Hjem, stigte de Beskyttelse i 
Kjtibenhavn. I Begyndelsen, da jeg ind- 
gav mit Navn som Sikkerhed for 
saadanne Personer eller Familier, hav- 
de jeg samme Besvær som med Ud- 
vandringspassene, men ftfrend jeg emi- 
grerede i 1857 fortalte Embedsmæn- 
dene mig, at de hellere vilde tage 
min Underskrift som Sikkerhed end 
mange formuende Mænds, thi vi droge 
Omsorg for vore Fattige, og de hav- 
de aldrig havt det mindste Besvær med 
Nogenting, som jeg havde underskre- 
vet. De bleve meget venskabelige til- 
sidst, og en af disse Herrer, nemlig Kon- 
celliraad Gendrup, som ofte gjorde mig 
godt, naar jeg var i Forlegenhed, 
sagde til mig, da han netop havde 
fuldendt Udfærdigelsen af omtrent 900 
Passer: ,,Hr. Liljenqvist! Dersom De 
skulde komme i et bedre Himmerige 
end jeg, vil De da ikke tænke paa 
mig"? Jeg svarede medfolende jo. 
Han var i Sandhed en honnet Mand 
i Ordels fulde Betydning. 

Mine Borgerpapirer gjorde endnu 
en anden Tjeneste. Naar PCbelen 
gjorde Forstyrrelse i vore Forsamlin- 
ger, kunde Politiet, iftilge de daværende 
Love i Kjobenhavn, ikke blive kaldt 
ind i Huset for at standse Oproret, 
men en Borger kunde indlevere sine 
Borgerpapirer paa hvilkensomhelst Mi- 
litærstation og faa en Afdeling Solda- 
ter. Jeg benyttede denne min Ret flere 
Gange, naar vi ikke kunde holde Po- 
belen i Tomme. En Stindag, da vi 
holdt Forsamling i den store Sal i 
Gothersgade, ansatte jeg saaledes to 
Rækker Soldater fra Prædikestolen til 
Dtiren med skarpe Bajonetter, og lod 
dem stod der medens Ældste Carl 



Widerborg holdt en udmærket god 
Tale. I Aaret 1856, da Præsident 
Haight, Widerborg og jeg vare i Eng- 
land, var der et frygteligt PCbeloplob 
en hel Uge, og Politiet var ikke i 
Stand til at kunne holde Orden paa 
Gaden. C. A. Madsen tog derfor 
mine Borgerpapirer og hentede Mili- 
tæret for at beskytte de Hellige, som 
vare forsamlede paa Salen. Mange og 
frygtelige vare de Pflbelvoldsomheder, 
som de Hellige bleve underkastede i 
Lobet af de første fem Aar efter at 
jeg var blevet et Medlem af Kirken, 
og især var dette Tilfælde naar Emi- 
granterne afrejste. Men jeg vil kun 
sige Lidt desangaaende for Nærværende. 
Om Vinteren og Foraaret 1853 havde 
jeg den Glæde at stifte Bekjendtskab 
med vor elskede Ven og Broder 
Knud Peterson, som den Gang var 
paa Vejen til Norge og som siden har 
taget virksom Del i den skandinaviske 
Missions Affærer. Ligeledes blev jeg 
bekjendt med hans Rejsefælle Broder 
Hogan. 

I April-Konferencen 1853 blev jeg 
af Præsident Willard Snow ordineret 
til Ældste. Kort derefter udbrtid Kolera 
i Kjtibenhavn, og en stor Mængde af 
Folket d6de. I Selskab med en ung 
Ældste ved Navn Peter Bjflrk aflag- 
de jeg Bestfg iblandt de Hellige fra 
tidlig Morgen til sildig Aften i om- 
trent tre Uger for at salve og bede 
for de Syge; disse bleve i alle Til- 
fælde helbredede. Jeg vil nærmere 
omtale et enkelt Tilfælde. En Soster 
Mathiesen havde fungeret som Syge- 
plejerske for Kolera-Patienterne paa et 
Hospital, hvor Mange dflde daglig. 
Tilsidst blev hun selv syg og sendte 
Bud efter Broder Bjtirk og mig. Vi 
befandt os i en anden Del af Staden, be- 
skjæftiget med at salve Syge og kunde 
derfor ikke komme strax. Da vi om- 
sider indfandt os, var nævnte Soster 
Mathiesen bleven sort i Ansigtet og 
havde tabt Mælet ; hendes Ojne havde og- 
saa drejet dem i Hovedet, saa at hun ik- 
ke kunde se, og man antog, at hendes 
D5d var uundgaaelig. Vi administre- 
rede til hende, og da vi toge vore 
Hænder af hendes Hoved, stod hun 



Biografiske Skizzer. 



31 



strax op og var ligesaa rask som nogen- 
sinde Iflr, og inden en Times Forlob 
gik hun ud for atter at pleje de Syge. 
Da hendes Mand saa' dette, 10b han 
op og ned ad Trapperne og raabte 
ligesaa hojt han kunde: „Et Mira- 
kel !Et Mirakel!" Jeg tog ham i Ar- 
men, sigende: ,, Dersom De ikke om- 
vender Dem fra denne Aand og giver 
Gud Æren i al Stilhed, vil De apo- 
stasere." De have siden begge to 
apostaseret; men uagtet hun er falden 
og har fulgt sin Mand, har hun 
altid erkjendt, at hun blev frelst fra 
ojeblikkelig Dod formedelst Guds Kraft. 
Midt om Sommeren gjorde jeg tillige- 
med Poul Hansen en Rejse til Fyen 
for at besoge hans og min Hustrues 
Slægtninge. Vi havde en behagelig 
Tid og var borte i omtrent to Uger. 
Ved vor Ankomst til KjObenhavn hørte 
vi, at Forstanderen for Kjobenhavns 
Gren, Broder Samuel Hanson, var dOd 
af Kolera. Man fortalte, at de Hel- 
lige havde begyndt at rose sig af, at 
de ikke kunde do" af den skrækkelige 
Pest. En Time efter min Hjemkomst 
blev jeg beskikket til at fylde den 
ledige Plads, som hans Dod havde 
foraarsaget. I Begyndelsen af August 
Maaned organiserede Præsident Wil- 
lard Snow et Hojraad, som skulde 
undersoge nogle vanskelige Sager i 
Kirken, og han beskikkede mig til 
Præsident for samme. Den 12te og 
13de August blev et Konferencemede 
afholdt i KjObenhavn, og Tirsdag 
d. 15de om Aftenen faldt Præsident 
Willard Snow syg om paa Forhøj- 
ningen, medens han stod i en Raads- 
forsamling og talte til Brodrene. Den 
lolgende Dag blev han bragt paa Ho- 
spitalet, og to Dage senere afrejste 
Ældsterne P. O. Hansen og H. P. 
Jensen med ham til England; men 
han dode paa Rejsen over Nordsoen 
og blev begravet i Havet. Dette var 
den forste storre Aarsag til en dyb og 
oprigtig Sorg iblandt de skandinavi- 
ske Hellige, der elskede Broder Snow 
httjt. Ogsaa i andre Henseender var 
denne en alvorlig PrOvelsestid for de 
Hellige i Danmark. 
Morgenen efter at Præsident Snow 



var bleven syg, gik jeg op paa Kontoret 
for at se til ham, men saa snart jeg var 
kommen tilbage fra dette Besog, blev jeg 
angrebet af den Ondes Magt i den Grad, 
at jeg maatte ligge aldeles hjælpelos og 
næsten livlos paa min Sofa hele Dagen; 
jeg kunde hverken tænke, se eller bevæge 
mig. Henimod Aften blev jeg besogt af 
Broder Nils Capson; og da han be- 
gyndte at tale til mig, vendte mine Kræf- 
ter gradvis tilbage, hvorfor jeg stod op og 
ledsagede ham imod min Villie til en 
Forsamling paa Kristianshavn. Jeg folte 
mig ulykkelig og var ligefrem misundelig 
paa de andre Brodre, der syntes at 
være glade og tilfredse. Jeg beslut- 
tede dog, hvor nodig jeg end vilde, 
at gjore ForsOg paa at tale, og aldrig 
saa snart havde jeg begyndt, forend jeg 
pludselig blev befriet for Fjendens 
Magt, og jeg prædikede derpaa under 
Indflydelsen af en saa stor Fylde af 
Guds Aand og Kraft, at MOrkets 
Hærskarer syntes at skjælve og for- 
lade Værelset, medens en salig, him- 
melsk Indflydelse gjennemtrængte alle 
Tilstedeværende, og de Hellige kunde 
have raabt Hosianna af Glæde. Selv 
var jeg saa lykkelig, at jeg formelig 
sprang af GUede, da jeg gik hjem fra 
Forsamlingen. 

I Begyndelsen af September ankom 
Ældste John Van Cott til KjOben- 
havn; han var bleven beskikket til 
Willard Snows Eftertræder som Præ- 
sident over Missionen. Et bedre Valg 
kunde ikke blevet truffet, thi Herren 
velsignede Missionen overordentlig un- 
der hans Administration. Jeg vil her 
omtale en Omstændighed. Som For- 
stander for Kjobenhavns Gren havde 
jeg ved en vis Lejlighed nogle van- 
skelige Sager at afgjore. Jeg kunde 
ikke tale med Præsident Van Cott, 
og da der kun var en af Brodrene i 
Kjobenhavn, som kunde fungere som 
Tolk, var det ikke altid saa let at 
sikre sig hans Tjeneste, hvorfor der 
herskede delte Anskuelser iblandt Bro- 
drene med Hensyn til Sagens Behand- 
ling. Jeg gik hjem Kl. 10 om Aftenen, 
og^efter at have lagt Kirkens Boger 
paa Bordet foran mig, bojede jeg mig 
for Herren og bad ham at vise mig, 



32 



Nyheder. 



hvad jeg skulde gjøre i et saadant 
Tilfælde. Efter Bønnen læste jeg hvad 
jeg kunde finde nedskrevet angaaende 
Sagen i det nye Testamente, Mormons 
Bog og Pagtens Bog, og efter at have 



gransket over Sagen indtil Kl. 2 om 
Natten, besluttede jeg at ville udelukke 
Alle, som havde gjort sig skyldige i 
en saadan Overtrædelse som den, der 
var under Drøftelse. (Fortsættes.) 



NYHEDER. 



Utalt. Forsamlingshuset i Mona, 
Juab County, blev Ødelagt ved Ild lid- 
ligt om Morgenen d. iode Januar. 

En ung Mand ved Navn John Mulle- 
naux døde i Salt Lake City d. 12te 
Januar som Følge af at have indaandet 
Gas. I hans Uvidenhed gjorde han 
nemlig Forsog paa at blæse Gaslyset 

ud i sit Værelse. 518 Dødsfald fandt 

Sted i Salt Lake City i 1882. 

Wyoming. Rige Guld- og Sølv- 
miner ere nylig opdagede i Uinta Coun- 
ty, omtrent 50 Mile nord for Evanston. 

Michigan. Et stort Hotel (New- 
hall House) i Milwaukee blev aldeles 
odelagt ved en Ildsvaade Natten mel- 
lem d. gde og iode Januar, hvorved 
omtrent 60 Personer omkom paa den 
skrækkeligste Maade. De fleste af 
dem bleve levende brændte, medens 
Andre bogstavelig søndersloges ved at 
springe ned fra Vinduerne i Bygnin- 
gens øverste Etager. Ilden, der anta- 
ges paasat, udbrod Kl. 4 om Morge- 
nen medens Alle sov. Bygningen var 
sex Etager hoj. 

Illinois. En Explosion fandt Sted 
d. 1 8de Januar i en Kulmine i Coul- 
terville, hvorved ti Arbejdere mistede 
Livet. 

C-olorado. Et Par halvmenneske- 
lige Væsener, som flere Gange havde 
været set i Bjærgene tæt ved Alamoo- 
sa, ere blevne tilfangetagne og sendte 
til Osten. 

Sverige. Fra sex større Firmaer 
i Gøteborg er der udgaaet Indbydelse 
til Aktietegning i ,,Svenska Ångfar- 
tygsaktiebolaget", der stiftes for at 
drive Fragtfart i fjærnere Farvande 
med større Dampskibe end dem, der 
hidtil have hørt til den svenske Damp- 
skibsflaade. 



England. Et Sammenstod mellem 
to Dampskibe ved Mundingen af Flo- 
den Mersey, hvorved Dampskibet „City 
af Brussels" beskadigedes og sank» 
kostede ti Mennesker Livet. 

Frankrig. Den iste Januar døde 
Leon Gambetta, Frankrigs største Stats- 
mand, i Paris, efter en længere Tids 
Sygdom. Den Afdode var fodt i Ca- 
hors d. 30te Oktober 1838. Ved hans 
Begravelse d. 6te Januar vare omtrent 
300,000 Mennesker tilstede, af hvilke 
henimod 200,000 deltoge i Procession- 
en. 1 Vende blev der fornylig gjort et 

mislykket Forsøg paa at snigmyrde 
Statsmanden Poul de Roche-Saint-An- 
dre ved Dynamitsprængning. 

Mellem-Europa. Rhinen, Donau 
og andre Floder have oversvømmet 
deres Bredder og anrettet store Ode- 
læggelser paa Menneskeliv og Ejen- 
domme. 



DODSFALD. 

Wilb'am H. Hooper døde d. 30te 
Decbr. paa sin Bopæl i Salt Lake City. 
Den Afdode var født d. 25de Decbr. 
1 81 3 i Dorchester County, Maryland, 
og kom til Utah i 1850. Han var en 
af Kirkens dygtige Mænd og havde 
fem Gange været valgt til Utahs Re- 
præsentant i Kongressen. Ved hans 
Dod var han Præsident for Zions ko- 
operative Handelsforening samt for 
Deseret National Bank. Hans Begra- 
velse fand Sted d. 2den Januar. 

Joseph Ellis Johnson, en af Kirkens 
gamle Veteraner og duelige Mænd, 
dode i Tempe, Maricopa County, Ari- 
zona, cl. 17de Decbr. 1882. Han var 
født i Staten New York i 181 7 os; 
annammede Evangeliet i 1831. 



ET HISTOEISK-EIOGHAFISK MAANEDSSKEIFT. 



"Uagtet han er dod, taler han dog."— Pakket P. Pratt. 



Nr. 3: 



MARTS 1883. 



2DEN AARG. 



ERINDRINGER FRA MISSIONEN I SKANDINAVIEN. 

(Fortsat fra Side 23.) 



(1853— Fortsat.) 
Jeg har havt en lang og behagelig 
Samtale med en af Rigsdagens Med- 
lemmer—nemlig Oen Bornholms Re- 
præsentant— angaaende Religionsfrihe- 
den samt om vore Lærdomme i Al- 
mindelighed. Han bemærkede tilsidst, 
at skjondt han ikke havde saa meget 
imod vor Lære, og Forskjellen mel- 
lem os egentlig ikke var saa meget 
stor, saa tinskede han dog, at jeg ik- 
ke skulde bruge min Indflydelse over 
hans Soster (som var „Mormon'- og 
sad og lyttede opmærksomt til vor 
Samtale), for at faa hende til at for- 
lade sin gamle Moder, samt hendes 
Brodre og Sostre, og rejse bort med 
„Mormonerne", hvortil hun havde stor 
Lyst. Jeg svarede, at dersom han var 
bange for at betro hans SOster til 
„Mormonerne", maatte han helst lade 
sig dobe og rejse med os, og saaledes 
selv beskytte hende; men han burde 
ikke under nogen Omstændighed be- 
stræbe sig for at overtale hende til 
ikke at tro de Lærdomme, som jeg 
havde lært hende, eller forlade den 
Tro, som "en Gang er overantvordet 
de Hellige". 

Jeg har udgivet et andet Numer af 
3 



„Mormons Bogs guddommelige Tro- 
værdighed", og jeg venter at faa en 
revideret Udgave af Salmebogen fra 
Trykken til d. 12te August, da Kon- 
ferencemodet i Kjobenhavn vil tage sin 
Begyndelse. 

Jeg har ikke hort Noget fra den 
islandske Mission siden Ældste Lo- 
renzen rejste her fra i April Maaned, 
men netop i dette Ojeblik har jeg 
modtaget et Brev fra Broder Chr. Lar- 
sen, som skriver, at alle Brodrene i 
Norge nu ere losladte af Fængsel paa 
Kaution eller bindende Betingelser; de 
ere dog tilladte at rejse ud paa Lan- 
det og have private Samtaler eller 
M6der & med deres Venner. Men da 
Loven forbyder Afholdelsen at nogen 
offentlig Forsamling indenfor lukkede 
Uore, kunne Ældsteme jo ikke for- 
hindre Folket fra at komme ind og 
hore dem, og Nogle tro, hvad de sige. 
De have allerede dobt over 50 Per- 
soner siden de kom ud af Fængslet. 
Fire af Ældsteme ere idomte en Mulkt 
paa 8 norske Specier hver for at have 
forrettet Daab, og de skulle desuden 
betale Sagens Omkostninger, medens 
Præsterne opægger Folket til Mod- 
stand, og Andre forstyrrer deres r-oi- 



34 



Erindringer fra Missionen i Skandinavien. 



samlinger med Ptibelopltfb og Volds- 
handlinger, hvorom jeg dog ikke kan 
meddele dem Enkelthederne, da mit 
Brev er fuldtskreven, men jeg skal 
skrive igjen naar jeg faar en fuldstæn- 
digere Beretning om Forhorene. De 
maa ikke heraf drage den Mening, at 
Ældsterne ere domte af de hojere 
Retter, men jeg haaber, de snart ville 
blive det og faa Frihed til at prædi- 
ke, eller blive landsforviste ligesom fra 
Sverige. Hvis dette sidste sker, vil 
jeg bruge dem paa andre Steder". 

„mormonismen" i rigsdagen. 

Den 1 6de Juli blev SpOrgsmaalet 
angaaende de Sidste-Dages Helliges 
Ret til at udbrede deres Lære i Dan- 
mark behandlet af Rigsdagen i KjO- 
benhavn. Diskussionen desangaande 
omtales saaledes i „Flyveposten", Nr. 
163: 

„ I Folkethingets Ltfrdagsmtfde d. 
16de Juli stillede Justitsraad Hjorth 
den Foresporgsel til Kultusministeren, 
om Regjeringen havde truffet eller ag- 
tede at træffe Foranstaltninger imod 
Mormonismens Udbredelse. Hjorth 
gjorde opmærksom paa den faste Or- 
ganisation og store Udbredelseslyst, 
som fandtes hos Mormonerne. Paa 
1000 Menighedsmedlemmer kom 38 
Ældster, 59 Præster, 40 Lærere og 17 
Diakoner. Han tvivlede ikke paa, at 
jo Mange af redelig Overbevisning hang 
ved de urimelige Fabler, hvoraf den 
mormonske Lære bestaar, men hos Man- 
ge var vistnok verdslige Hensyn de 
overvejende. Det var ikke hans Hen- 
sigt at paakalde den verdslige Magt 
imod en Religionssekt; men han on- 
skede en kraftig Udtalelse af Regje- 
ringen om, at Mormonismen var noget 
Fordærveligt og Falskt. Den simple 
Mand lagde megen Vægt paa hvad 
Regjeringen mente og sagde. Saa 
længe som Folkekirken ikke havde 
nogen Forfatning maraglede den et 
Organ for en saadan vægtig Udtalelse. 

Hvad Kultusministeren svarede syntes 
at være omtrent Folgende: Regjerin- 
gen var ikke befojet til at forhindre 
Mormonismens Prædiken, men havde 
blot at f6re Kontrol med, at dens Til- 



hængere Intet foretoge imod Orden og 
Sædelighed. Denne Kontrol fortes over 
dem af Justitsministeriet. Han en- 
skede, at Folkekirken vilde optræde 
med mere Kraft imod Sekten. 

Hass mente, at Mormonerne maatte 
have fuldkommen Frihed i Liv og Lære, 
selv til at tage fiere Koner; dette 
Sidste var jo ogsaa tilladt Muhame- 
danerne. Skulde en Muhamedaner 
ikke have Ret efter Grundloven ti'j 
at bo her Landet med sine flere Koner. 

Linberg talte den fuldstændige Reli- 
gionsfriheds Sag. P. Hansen mente, 
at Mormonerne skulde have Lov til 
at dyrke Gud for dem selv, paa hvad 
Maade de vilde, men de skulde ikke 
have Lov til drage Landet rundt for 
at lokke Tilhængere til sig. Denne 
sidste Ytring fandt levende Modsi- 
gelse fra flere Sider af Thinget. Lind- 
berg onskede ved denne Lejlighed blot 
at nedlægge det Vidnesbyrd imod Mor- 
monismen, at naar den siger sig selv 
at være grundet paa en Aabenbaring, 
som skal være sket for nogle faa Aar 
siden, saa kan den ikke være Et med 
den gamle i8hundredaarige Kristen- 
dom". 

EN SPECIEL GENERALKONFERENCE OSV. 

Sondag d 14de August afholdtes en 
speciel Generalkonference i Kjtfben- 
havn, ved hvilken Lejlighed nogle vig- 
tige Sager droftedes, og Broder H. P. 
Jensen, der for en kort Tid havde 
været suspenderet fra sit Embede, 
blev atter beskikket til Willard Snows 
anden Raadgiver, efter at han Aftenen 
i Forvejen havde fornyet sin Pagt ved 
Daab. Ældste O. N. Liljenqvist blev 
samtidig opholdt og anerkjendt som 
Præsident for et specielt Hojraad, der 
var bleven organiseret af Præsident 
Snow i KjObenhavn for at skulle un- 
dersoge visse vanskelige Sager, som vare 
fremkomne for Menigheden.* Ældste C. 
S. Hansen, der tidligere havde præsi- 
deret over Kjobenhavns Gren, var af- 
gaaet ved Doden d. 24de Juli. Bro- 
der Liljenqvist efterfulgte ham som 
Forstander. 

*■ Mere herom vil siden blive offentliggjort. 



Erindringer fra Missionen i Skandinavien. 



35 



WILLARD SNOWS DOD. 

Det Folgende er oversat fra „Mil- 
lennial Star", 15de* Aargang, Side 
598 og 599: 

,,Det er bleven vor tunge Lod at 
meddele vore Læsere den sørgelige 
Nyhed, at Ældste Willard Snow for- 
lod dette Liv d. 21de August ombord 
paa Dampskibet „Transit", tiistis, om- 
trent 80 Mile (engelske) Øst fra Hull, 
paa sin Rejse til Liverpool. Fra Æld- 
sterne P. O. Hansen og H. P. Jen- 
sen, som ledsagede ham, have vi er- 
holdt folgende Enkeltheder: 

Ældste Snow havde overværet Kon- 
ferencemodet for Kjøbenhavns Kon- 
ference d. 1 2te og 13de August samt 
en speciel Generalkonference d. 14de, 
og var ved sin sædvanlige Helsen. Men 
om Aftenen d. 15de, da han talte 
til et Raad af Ældster, blev han saa 
voldsomt angrebet af et Ildebefindende, 
at han ikke kunde vedblive. Aarsagen 
til Sygdommen var tilsyneladende Over- 
anstrængelse af baade Sind og Legeme, 
thi han havde ingen legemlig Sygdom. 
Ved Ældsternes Administration ned 
han stor Lindring og besluttede at 
rejse til Liverpool, samt anmodede 
Ældsterne Hansen og Jensen om at 
berede dem til at ledsage ham. Han 
havde det godt gjennem Nattens Løb, 
men den folgende Morgen viste det 
sig, at han var meget stærkt angre- 
bet. I Lobet of Dagen blev han 
flere Gange værre, hvorfor det blev 
anset nodvendigt at sende Bud efter 
en Læge. Det blev da tilraadet at 
bringe ham paa Hospitalet, kvilket 
ogsaa skete (d. 16de). Den 18de var 
han saa meget i Bedring, at han kunde 
begive sig paa Rejsen til Liverpool, 
og uden tilsyneladende Besvær gik 
han ombord paa Dampskibet. 

Medens han var ombord blev han 
atter angrebet af Sygdommen i den 
Grad, af han ikke vidste, hvad der 
foregik, og han udviste betydelig Sinds- 
forvirring. Alt hvad der gjordes for 
ham syntes ikke videre at gavne ham, 
uagtet han i Mellemstunder lod til at 
have betydelig Lindring. Om Lør- 
dagen d. 20de spiste han med tilsyne- 
ladende god Appetit, men Sondag Mor- 



gen (d. 21de) var han værre igjen og 
forblev aldeles bevidstlos hele Da- 
gen; dog anede Ingen, at hans Døds- 
stund var saa nær. En almindelig 
Svækkelse indtraadle, og Kl. 5 om 
Eftermiddagen sov han ganske rolig. 
Omtrent to Timer efter al han var 
faldet i Sovn syntes hans Aandedræt 
at blive noget besværlig, dog kun 
for nogle faa Ojeblikke, hvorefter han 
atter sov saa rolig som et lidet Barn. 
Lidt for Kl. 8 om Aftenen drog han 
sit sidste Aandedræt, uden at Æld- 
ste Hansen, som da vaagede over 
ham, kunde mærke den ringeste An- 
strængelse eller videre Bevægelse. 

Ifølge Kaptejnens finske blev Æld- 
ste Snows Lig samme Nat nedsænket 
i den vaade Grav med de til et saa- 
dant Tilfælde tilsøs henhørende Cere- 
monier. Vi forstaar, at alle Ombord- 
værende skjænkede Liget og dets 
Begravelse al den Ære og Opmærk- 
somhed, som kunde forventes under 
saadanne Omstændigheder. 

Willard Snow var noget over 42 
Aar gammel. Han var en Broder af 
Apostel Erastus Snow samt af Zerubba- 
bel Snow, en af Dommerne i de 
Forenede Staters højeste Ret i Terri- 
toriet Utah. Han havde været et 
Medlem af Kirken næsten fra dens 
forste Oprettelse og tog Del i de 
fleste prøvende Scener, som de Hel- 
lige har maattet gjennemgaa. Han var 
tidligere et Medlem af det forste Kvo- 
rum af Halvfjerds, og ligeledes et 
Medlem af Zions Lejr, som marsche- 
rede under Profeten Joseph fra Kirt- 
land til Missouri i Aaret 1834. Æld- 
ste Snow udførte ogsaa flere Mis- 
sioner i de Forenede Stater og præ- 
dikede Evangeliet i forskjellige Dele 
af Landet. 

Idet han fulgte Kirken fra Sted til 
Sted ankom han ogsaa til Saltsødalen, 
hvor han med Ære beklædte forskjel- 
lige Embeder. Saaledes var han et 
Medlem af HØjraadet, senere Raad- 
giver til Præsidenten for Staven i 
Store Saltsøstad, Medlem af Komiteen 
for det vedvarende Emigrationsfund, 
Magistrat i den provisoriske Regje- 
ring over Staten Deseret og Oberst- 



36 



Erindringer fra Missionen i Skandinavien. 



Løjtnant i Nauvoo-Legionen, og d. I 
6te August 1851 blev han valgt til 
Repræsentant til den lovgivende For- 
samling i Territoriet Utah. 

I en Generalkonference, som afhold- 
tes i Store Saltsøstad, begyndende 
cl. 7de Septbr. 1851, blev Ældste Snow 
kaldet til at gaa paa Mission til Eng- 
land. Da vi selv samtidig modtog en 
lignende Beskikkelse, rejste vi over 
Sletterne og Havet i hans Selskab 
og ankom til Liverpool d. 29de De- 
cember næstfølgende. Strax derefter 
blev han beskikket til at virke i Fore- 
ning med Ældste Robert Campbell i 
den pastorale Varetægt over Menighe- 
den i Skotland, hvor han forblev i 
henved tre Maaneder. 

Omtrent ved samme Tid opholdt 
Erastus Snow, Præsident over den 
skandinaviske Mission, sig i England 
paa sin Hjemrejse til Store SaltsØdal, 
og Ældste Willard Snow blev cl. 18de 
Marts 1852 beskikket til hans Efter- 
træder i Præsidiet over Missionen. 
Den 2 1 de April afrejste Willard med 
Dampskib fra Hull og ankom til KjØ- 
benhavn d. 26de s. M. Fra den Tid 
af arbejdede han nidkjært og trofast 
i Udførelsen af sine byrdefulde Pligter, 
hvilket kan ses af hans Breve, som 
fra Tid 'til anden have være offentlig- 
gjorte i „Millennial Star". 

Paa Grund af Ældste Snows Bevidst- 
løshed i hans sidste Ojeblikke efter- 
lod han ingen Besked eller Medde- 
lelse til sin Familie eller Venner, 
hvilket vil gjØre Skjæbnen desto tun- 
gere for hans Familie og Bekjendte i 
de fjærntliggende Dale ved Saltsøen, 
naar de modtage den sørgelige Efter- 
retning om hans uventede Bortgang 
fra denne Tilværelse. Under denne 
Forsynets smertefulde Styrelse sympa- 
thiserer vi af ganske Hjærte med den 
Afdodes efterladte Familie, Slægtninge 
og Venner i Zion, og deltager i den 
Sorg, som vil fylde deres Barm, naar 
den sørgelige Efterretning naaer deres 
Gren. Og vi er forvisset om, at det 
ikke er os alene, som føler saaledes, 
thi cle mange tusinde Hellige paa de 
britiske Oer, i Skandinavien og andre 
Dele af Europa ville sorge med deir, 



som sørge. Men vi haaber, at sor- 
gende Slægtninge og Venner ville blive 
opholdte af ham, som er Enkernes 
Trøst og de Faderløses Forsørger, og 
at hans Helligaands milde Indflydelse 
maa virke som en Trostens Balsam 
for de Bedrøvede. 

Kirken i Almindelighed og den skan- 
dinviske Mission i Særdeleshed vil 
fole et stort Tab ved Ældste Snows 
Død. Hans utrættelige Flid i Forkyn- 
delsen af vor Herres Je-su Kristi 
Evangelium, og hans stærke Attraa 
for Zions Opbyggelse og Forfremmel- 
sen af IgjenlØserens Rige vil gjØre 
hans Navn dyrebart for Tusinder, som 
monne begræde hans tidlige Bortgang 
fra denne Jammerdal. 

„Vi sørge ikke som de Andre, der 
ikke have Haab". Uagtet vor Broder 
er borttaget fra os virker han endnu 
med det samme evige Præstedømme, 
som han besad paa Jorden (kun i 
en højere Virkekreds) for Gjennem- 
førelsen af samme ophøjede Formaal, 
nemlig alle Tings Gjenoprettelse. End- 
skjøndt hans Legeme sover i den 
vaade Grav, lever hans Aand og ind- 
tager en ophojet Plads iblandt de 
oplyste Væsener, som virke for Salig- 
hed i Aandernes Verden, og snart 
vil han formedelst Jesu Kristi Forlos- 
nings Kraft komme frem paa Opstan- 
delsens Morgen, iført et herligere 
Legeme, til i Udødelighed at regjere 
paa den rensede Jord iblandt Jordens 
Største og Bedste, og for at nyde 
Lønnen for sit jordiske Arbejde. ,, Sa- 
lige ere de Dode, som do i Herren''. 
^'. IV. Richards". 

Følgende Digt blev forfattet i Anled- 
ning af Willard Snows Dcd og ind- 
rykt i „Skandinaviens Stjerne", 2den 
Aargang, Nr. 24: 

Mel. : Oui Danemarks Kvide der lod 
en Sang osv. 

For nylig et sorgeligt Budskab lud 

I X ordenland; 
Thi Budskab det bragte om Willards Dcid 

Fra fremmed Strand. 
Han efter Arbejdet Hvilen har funden, 
Legemet sover nu Dcdningeblundtn, 
Men Aanden i Paradis lever. 



Biografiske Skizzer. 



37 



Af Herren bemyndiget var han sendt 

Til kolde Nord, 
Og virked' iblandt os som Frisident 

Med Livets Ord, 
Indtil han elsket og savnet af Mange 
Hensov i Haib om sin Arv at erlange, 
Naar Herlighedsdagen oprinder. 

En elskelig Broder var Willard Snow 

Og trofast Ven ! 
Talentet i Jorden han ej nedgrov, 

Men gav det hen 
Til sine Venner for Kenter at vinde, 
Herren til Ære — og derfor hans Minde 
Højagtet iblandt os skal v,tre. 

Sin Hustru i Zion med fire Smaa 

Han efterlod; 
Dog ej de Forladte alene staa, 

Thi Gud er god. 
Han vil dem hjælpe og atter forsamle 
Baade med Willard og alle de Gamle, 
Som nu paa Opstandelsen vente. 

C. C. A. Christensen. 

ÆLDSTE VAN COTTS BESKIKKELSE. 

Strax efter at Brodrene P.O. Hansen 
og H. P. Jensen vare ankomne til Liver- 
pool og havde afgivet deres sorgelige 
Beretning om Willard Snows dødelige 
Afgang, blev Ældste John Van Cott, 
der virkede som anden Raadgiver til S. 
W. Richards, Præsident over den 
europæiske Mission, beskikket til at rejse 



med Ældsterne Hansen og Jensen 
tilbage til Danmark for at overtage 
Bestyrelsen af den skandinaviske Mis- 
sion. Disse tre Brodre forlode Liver- 
pool d. 30te August og ankom til 
KjØbenhavn d. 4de September. Ældste 
Chr. Larsen, der præsiderede over 
Kjøbenhavns Konference, havde be- 
styret Missionens Anliggender under 
Hansens og Jensens Fraværelse. 

BREV FRA JOHN VAN COTT. 

Faa Dage efter Brødrenes Ankomst 
afsendte Præsident John Van Cott 
følgende Skrivelse til England: 

„KjØbenhavn, d. 9de September 1853. 
Præsident S. W. Richards. 

Kjære Broder! I Forening med Æld- 
sterne Hansen og Jensen forlod jeg, 
ifølge Forudbestemmelse, Hull d. iste 
September, omtrent Kl. 4 om For- 
middagen, ombord paa .,Archimedes". 
Soen var ganske rolig indtil henved 
Middagstid, da det begyndte at blase, 
og Havet var desaarsag noget oprort 
under det Øvrige af Overfarten. Vi 
ankom til Hamborg d. 3 die og tort- 
satte samme Dag Rejsen via Kiel 
til KjØbenhavn. hvor vi lykkelig og vel 
ankom d. 4de. 

(Fortsættes i næste Nr.) 



BIOGRAFISKE SKIZZER. 



(Fortsat fra 

(Olaf Nilson Liljenqvist— Sluttet.) 
Med denne Beslutning gik jeg til 
Sengs, faldt i S5vn og drømte, at jeg stod 
og skuede ud over en meget stor Slette, 
som jeg skulde over-; men ved nøjere 
Undersøgelse fandt jeg, at det var en 
stor bundløs Sump eller Mose med en 
jævn Overflade. Medens jeg stod i me- 
get dybe Tanker og vidste ikke, hvor- 
ledes jeg skulde komme over, kastede 
jeg et Blik ned paa Jorden foran mine 
Fødder og opdagede der en lille fast 
Plet. der var stor nok til at sætte en 
Fod' paa. Dette faste Punkt syntes 
at komme op nedenfra, og medens jeg 
støttede den ene Fod der paa, kom et 



Side 32.) 

andet fast Punkt tilsyne, hvorpaa jeg 
kunde sætte den anden Fod; saaledes 
kom den ene Plet frem efter den an- 
den, indtil jeg var kommen over den 
store og farlige Sump. Jeg troede 
forst, at jeg var alene, men da jeg 
var kommen over, saa' jeg tilbage og 
opdagede da, at jeg næsten 1 Hælene 
var efterfulgt af Andre, og at Stien va 
fuld af Mennesker. Ja jeg syntes, at 
en næsten uendelig Række af smukke 
Personer fulgte efter mig. Jeg forstod 
Drømmens Mening og var godt U Ureds. 
Den lærte mig, at jeg tkke skulde 
tage nogen Forudbeslutning med Hen- 
syn til hvad jeg vilde gjØre, thi Her- 



38 



Biografiske Skizzer. 



ren vilde undervise mig derom fra 
Tid til anden, eftersom Omstændig- 
hederne maatte fordre. 

I Generalkonferencen, afholdt i Kjfi- 
benhavn d. 6te Oktober 1853, blev 
jeg beskikket til Præsident for Kjøben- 
havns Konference. Den indbefattede 
hele Sjælland, den storste og mest 
folkerige O i Danmark, tilligemed 
Hovedstaden. I November Maaned 
gjorde Broder Van Cott Akkort med en 
Skibsreder (Hr. Balin), om- at bringe 
vore Emigranter til I^ngland, forud- 
sat at han (Balin) kunde faa Alting 
desangaaende ordnet til en bestemt 
Dag. Hr. Balin rejste til England for 
at tilvejebringe Skibene, men kom ikke 
tilbage fOrend to Dage efter den be- 
stemte Tid, hvorfor Præsident Van Cott, 
der var ængstelig for at faa Emigranterne 
afsted saa hurtig som muligt, sluttede 
en anden Akkort med Hr. Ryberg, 
en Broderson af Hr. Balin. Emigra- 
tionen, som talte omtrent 700 Sjæle, 
forlod KjObenhavn henimod Slutningen 
af December, og Præsident Van Cott 
ledsagede Selskabet til Liverpool. En 
Morgen, medens Præsidenten var 
fraværende, kom Broder P. O. Han- 
sen til min Bopæl og fortalte, at Hr. 
Balin var meget vred over Van Cotts 
Handlemaade imod ham og truede med 
Hævn. Hansen, der var bange for, at no- 
get Ondt skulde hænde, sagde, at Balin 
onskede at tale med mig. Aldrig saa 
snart var han gaaet, forend Hr. Balin 
selv kom ind. Efter at han havde 
fortalt mig, hvem han var, spurgte han, 
om ikke jeg kunde mode ham paa 
hans Kontor Kl. 6 om Eftermiddagen 
og tage Forstanderen for Kjobenhavns 
Gren med mig. Jeg lovede at gjOre 
saa. Ftilgelig mtidte jeg og Forstan- 
der O. C. Olsen, ifolge Bestemmelse, 
og efter at vi havde taget Sæde i 
hans store elegante Kontor, fremkom 
han med en lang Liste af Be- 
skyldninger mod Præsident John Van 
Cott og foreslog, at vi skulde afsætte 
vor Præsident, og i hans Sted beskikke 
hans Raadgiver P. O. Hansen, som 
egentlig bestyrede Missionen under 
Van Cotts Fraværelse. Bevæbnet med 
disse Beskyldninger, i Forbindelse med 



vor Indflydelse over de Hellige, vilde 
vi, efter hans Mening, kunde gjore 
denne Forandring med storste Lethed. 
Jeg skal ikke gjCre noget Forsog paa 
at gjengive Samtalen, som udvex- 
ledes mellem denne Hr. Balin og mig 
i over fire Timer, men lad det være 
nok at sige, at han baade prøvede paa at 
kjflbe os for Penge og at gjflre os 
bange, og da han ikke kunde opnaa 
sin Hensigt derved, sogte han at over- 
tale os. Han var en kristnet Jflde, 
og en mere listig og snu Person har 
jeg aldrig truffet sammen med. Selv 
havde jeg ikke kunnet tale med Præsi- 
dent Van Cott, medens han var i 
Kjtibenhavn,og folgelig var jegubekjendt 
med hans Forretningsanliggender, og 
den Eneste, der kjendte dem, syntes at 
være fuld af Frygt og onde Anelser. 
Men netop den Aften erfarede jeg 
Sandheden af Jesu Ord til sine Dis- 
ciple: ,,Naar de overantvorder Eder 
(for Fyrster og Konger), da sttrger 
ikke for, hvorledes eller hvad I skulle 
tale, thi det skal gives Eder i den 
samme Time". Dette var Tilfældet 
med mig den Aften. Ved de Svar, 
som lagdes i min Mund ved denne 
Lejlighed, lærte jeg Mere angaaende 
sande og rigtige Evangeli-Principer, 
og i Særdelshed om Præstedommets 
Orden, end jeg nogensinde tidligere 
eller sildigere har lært i lige lang Tid. 
Hr. Balin truede med at ville bruge 
sine Midler og sin Indflydelse for at 
opbryde os. Han vilde oftentliggjttre 
sine Beskyldninger i Bladene og i vore 
Forsamlinger. I Stedet for at be- 
skytte os med Politiet og Militæret? 
som han foregav at have gjort, vilde 
han nu kaste vor Præsident i Fæng- 
sel og bruge alle mulige Midler til vor 
Oplosning og Adsplittelse osv. osv. 
Hertil svarede jeg, at Værket var af 
Gud, og at det ikke laa i Menneskets 
Magt at opbryde det. Efter den Aften 
horte jeg ikke mere til Hr. Balins 
Planer. Naar jeg siden mOdte ham 
paa Gaden i Kjobenhavn, tog han 
altid Hatten af og bukkede ærbødigt 
for mig, og naar Præsident Van Cott 
derefter ved en eller anden Lejlighed 
havde et eller to Dosin Passagerer 



Biografiske Skizzer. 



39 



at sende til England eller Staterne, 
sendte han altid mig til Balin for 
at akkordere med ham om deres 
Rejse, hvilket altsammen blev udfort 
tilfredsstillende og med den bedste 
Forstaaelse. 

I 1854 gjorde Guds Værk blomstrende 
Fremskridt i Skandinavien, og iblandt 
de mange gode og ædle Sjæle, der 
indkom i Menigheden, kunne nævnes 
Niels Wilhelmsen, C. A. Madsen og 
mange Andre, som bleve dobte i Kjo- 
benhavn. 

Apostel Franklin D. Richards, Præ- 
sident for den europæiske Mission, 
besfigte Kjobenhavn i Sommerens Lob, 
og jeg vil her nævne en Profeti, som 
han ytrede i mit Hus. En Dag, me- 
dens vi sadde ved Middagsbordet, sagde 
Broder Richards til mig: ,, Ældste 
Liljenqvist! De vil forblive her to eller 
tre Aar længere for at hjælpe Broder 
Van Cott, eller hvem som helst, der 
skal præsidere. De og Deres Familie 
skulle alle leve og komme til Zion, 
hvor De vil blive personlig bekjendt 
med Præsident Brigham Young, hans 
Raarlgivere, de tolv Apostle og mange 
Tusinde af de Hellige, samt modtage 
Deres Begavelser og Velsignelser. Og 
efter at De har tilbragt omtrent to Aar i 
Zion vil De blive kaldet til at fort- 
sætte Deres Arbejde her i Skandina- 
vien". Denne Forudsigelse blev op- 
fyldt til det sidste Bogstav. Aaret 
1854 hengik med at prædike, dobe og 
varetage saadanne andre Pligter, som 
tilhorte mit Embede som Præsident for 
Kjobenhavns Konference. I Aaret 1855 
bleve Guds Velsignelser udgydte i rig 
Fylde paa vort Arbejde, uagtet vi fra 
Tid til anden bleve underkastede For- 
følgelser. I dette Aar havde vi et me- 
get behageligt BesOg af Daniel Spen- 
cer og Joseph A. Young. Ved Slut- 
ningen af Aaret blev Præsident Van 
Cott lOst med Tilladelse til at rejse 
hjem, efter at han med Ære og Vær- 
dighed havde tilendebragt en af de 
vigtigste Missioner, som nogensinde er 
bleven udfort af vore Ældster i Skan- 
dinavien. Hector C. Haight afloste ham 
som Præsident for Missionen d. iste 
Januar 1856. Om Sommeren 1856 aflagde 



Præsident Hector C. Haight, Carl 
Widerborg og jeg et BesOg til Eng- 
land, ifolge Indbydelse fra Præsident 
Franklin D. Richards. Orson Pratt og 
Ezra T. Benson vare netop ankomne 
fra Zion for at skulle tiltræde Præsident- 
skabet for den europæiske Mission 
som F. D. Richards' Efterfølgere. Den 
eneste Ubehagelighed, som jeg for 
mit Vedkommende erfarede under dette 
Besog, var, at jeg kun forstod meget 
lidt Engelsk. Desuagtet stiftede jeg 
behageligt Bekjendtskab med mange 
af de engelske Missionærer. Længere 
hen paa Sommeren aflagde Ezra T. 
Benson og Ældste John Kay os et 
Besog i Skandinavien. Benson prædi- 
kede i en stor Sal (Collogeum) til om- 
trent 2000 Mennesker, og John Kay 
sang ,,Dear Zion". Adskillige Avisre- 
ferenter, som forstode Engelsk, vare 
tilstede, og de indgave meget gunstige 
Rapporter og Meninger om Aposte- 
lens Prædiken og Kays Sang. Broder 
Widerborg gjorde Tjeneste som Tolk. 
Den sidste Prædiken, som Benson 
holdt under sit Besog, var i Haugerup 
paa Sjælland. Han kaldte paa mig til 
at fungere som Tolk, og uagtet det var 
mit forste Forsttg i den Retning, hvilede 
Guds Aand over mig i den Grad, at 
jeg paa en næsten mirakulos Maade 
kunde gjengive hele Bensons Prædiken 
saa kraftig og tydelig, at alle de Til- 
stedeværendes Hjærter bragtes til at jub- 
le af Glæde. 

Under min Missionsvirksomhed i 
Kjfibenhavn havde jeg i fire Aar en 
Plads helliget og indviet til Bon paa 
et Sted mellem Voldene tæt ved En- 
den af Gothersgade, hvor jeg underti- 
den gik flere Gange om Dagen for at 
bede, og ikke saa sjælden tilbragte jeg 
ogsaa en Fastedag dersteds. Hver 
Gang gik. jeg uantastet forbi Skildvag- 
ten, der havde Ordre til ikke at lade 
Nogen passere, undtagen Officerer og 
Soldater. Mange glade og lykkelige 
Timer har jeg tilbragt paa dette en- 
lige Sted. En himmelsk Salighed og 
ubeskrivelig Fryd hvilede over mig, 
naar jeg her dvælede i Bon til Fa- 
deren, og bad ham om Visdom til at 
handle ret under de besynderlige 



40 



Biografiske Skizzer. 



Omstændigheder, som den Gang "om- 
gave os i KjGbenhavn. Ved en vis 
Lejlighed, da jeg folte mig meget ned- 
trykt paa Grund af den grumme For- 
følgelse, der rasede mod os, gik jeg 
som sædvanligt til denne indviede Plet, 
og medens jeg laa paa mine Knæ og 
anraabte Naadens Trone om Mod og 
Kraft til at bære den tunge Byrde, 
horte jeg en Røst, der lød ligesaa 
tydelig som naar en Mand taler til en 
anden, sigende: ., Vær ved godt Mod; 
Alt er vel". Jeg stod op, og fyldt med 
Guds Kraft gik jeg nu ned i Gothers- 
gade, der var fuld af Folk, som 
marscherede ned til Skandinavisk Ho- 
tel, hvor vore Forsamlinger afholdtes. 
De fleste af den der forsamlede 
Mængde havde Ondt isinde, men jeg 
fOlte mig i Besiddelse af Kraft nok til 
at overvinde dem alle. Den største 
Uorden herskede, men uden at Nogen 
i dette Ojeblik kjendte mig, gik jeg 
gjennem hele Pøbelskaren, der fyldte 
Gaarden, Porten og Gaden udenfor, 
og da jeg kom op paa vort Forsam- 
lingslokale i 2den Etage, var dette 
fuldt af Fredsforstyrrere af den værste 
Slags. Men saa snart jeg aabnede 
min Mund og begyndte at tale, for- 
stummede al Uorden. Gjennemtrængt 
af Guds Aand og Kraft bar jeg nu 
Vidnesbyrd om Evangeliets Sandhed, 
indtil de Forsamlede bleve saa stille 
og rolige som Midnattens Slummer, 
og mange af dé Tilstedeværende bleve 
siden døbte. Jeg kunde nævne mange 
lignende Tilfælde, men jeg maa nu for- 
lade disse skjønne og behagelige Sce- 
ner fra min tidligere Erfaring i „Mor- 
monismen" og vende mit Ansigt mod 
det forjættede Land. 

Den 1 8de April 1857 forlod jeg 
KjØbenhavn tilligemed min Hustru og 
fire Born, Theodore, Oscar, Josephine 
og Harold; den sidstnævnte var tre 
Maaneder gammel. Da vi stege i en 
Drosche for at kjøre til Dampskibs- 
broen, bleve vi omringede af en Pøbel 
hob, der gjorde Forsøg paa at berøve os 
Børnene ; og det vilde ogsaa have lyk- 
kedes dem at gjøre dette, hvis ikke 
Politiet i Tide var kommen os til 
Hjælp. Jeg blev beskikket til Leder 



for Selskabet til England, og efter tre 
Dages Rejse ankom vi i god Behold 
til Grimsby, hvor vor livlige Ven, 
Broder John Kay, mødte os. Vort 
Selskab bestod af omtrent 540 Sjæle. 
I Liverpool gik vi ombord paa Sejl- 
skibet „Westmoreland" fra Philadelphia, 
og efter sjv Ugers Stirejse ankom vi 
til nævnte Stad. Den første Nyhed, 
som blev .os meddelt ved vor Ankomst, 
var, at Parley P. Pratt var bleven 
snigmyrdet, og at Præsident Buchanan 
havde sendt en stor Armé op mod 
„Mormonerne". Fra Philadelphia rejste 
vi med Jærnbane til Iowa City. Her 
blev jeg beskikket til at skulle gaa 
med Haandkarrekompagniet til Flo- 
rence, medens min Familie skulde 
tage med Vognkompagniet. Fra Flo- 
rence havde jeg Lejlighed til at rejse 
i min Families Selskab til Salt Lake 
City, hvor vi ankom d. 13de Septem- 
ber. Vi passerede forbi Buchanans 
Armé paa Sletterne, men da Solda- 
terne rejste paa den sondre Side af 
Platte-Floden og vi paa den nordre, 
saa' vi dem ikke. Vi modte imidlertid 
Joseph W. Young, som var paa Vejen 
til Europa for at kalde alle Utah- 
Missionærerne hjem. Jeg tilligemed min 
Hustru og fire Born naaede Zion i 
bedste Yelgaaende, i Overensstemmelse 
med Franklin D. Richards' Forudsi- 
gelse. 

Efter at vi havde hvilet os i 
nogle Dage blev jeg kaldet til at 
gjøre en Tur til Echo Kanyon. Jeg 
kjørte 25 Mands Baggage paa en lille 
Vogn, og saa var Vognkassen endda 
næppe halv fuld. Da jeg havde været 
i Echo Kanyon i sexten Dage kom der 
Bud efter mig, at jeg skulde komme 
tilbage til Salt Lake City, efterdi min 
Hustru var bleven saa syg, at man 
troede ikke hun kunde leve. Det tog 
mig kun nogle faa Timer med at 
kjøre til Staden, og ved min Ankomst 
opdagede jeg, at vor gode Ven Era- 
stus Snow og hans kjærlige Familie 
J havde vaaget over min Familie Nat og 
Dag lig saa mange Engle. Saa snart 
min Hustru havde samlet Kræfter nok 
til at kunne tale sagde hun til mig, at 
hun laa for Døden, og vilde allerede 



Biografiske Skizzer, 



41 



have været borte, dersom ikke Erastus 
Snow havde kaldt hende tilbage til Li- 
vet. Hun fortalte, at Doden var ube- 
skrivelig sOd, og at hun havde intet 
Onske for at komme tilbage. Lige- 
ledes sagde hun, at to Sostre, hvis 
Navne hun ikke kunde erindre, havde 
besflgt og vaaget over hende, og den 
Indflydelse, som de bragte med dem, 
var af en himmelsk Beskaffenhed. Vi 
ere senere komne til Kundskab om, 
at disse to S6stre vare Moder Whit- 
ney og Melvina Snow (Willard Snows 
Hustru). Min Kone blev rask igjen. 

Forst paa Sommeren fandt den saa- 
kaldte Flytning Sted, idet de Hellige 
forlode deres nordligere Settlementer 
og rejste sydpaa. Jeg tilbragte det 
meste af Sommeren mellem Provo og 
Salt Lake City, beskjæftiget med at 
flytte Folk frem og tilbage. Om Vin- 
teren 1858 til 1859 flyttede jeg til 
Spanish Fork, og det folgende For- 
aar bosatte jeg mig i Goshen.. Den 
8de September 1859 modtog jeg et 
Brev fra Præsident Young, hvori jeg 
blev kaldet lil at gaa tilbage lil 
Skandinavien paa Mission, og jeg 
blev anmodet om at indfinde mig i 
Salt Lake City tidsnok til at kunne 
begive mig paa Rejsen d. 19de. Hvis 
jeg kunde blive færdig, skulde jeg 
sende Besked tilbage med den Mand, 
som bragte mig Bud. Mit Svar var, 
at jeg vilde gaa. 

Den 13de September 1859 forlod 
jeg, i Lydighed til Præsidentens Kald, 
min Bopæl, der var saa simpel, at 
den næppe kunde kaldes et Hjem. 
Hvor besynderligt var nu ikke Frank- 
lin D. Richards' Forudsigelse bleven 
opfyldt! Expeditionen til Echo Kan- 
yon, de Helliges Flytning og det 
Privilegium at ledsage Apostlene syd- 
paa, gjorde mig bekjendt med Stør- 
stedelen al de Hellige tilligemed Præsi- 
dent Young og hans Raadgivere samt 
de tolv Apostle. Ligeledes var hele 
min Familie i Live, og dens Medlem- 
mers Antal var storre end i 1854. 
Familien ledsagede mig til Spanish 
Fork, hvor ieg tog Afsked med Hu- 
stru og BOrn og tilbragte den ffllgende 
Nat hos vor gamle Ven Knud Peter- 



son og hans kjærlige Familie i deres 
smukke og behagelige Bopæl i Lehi. 
Dagen efter ankom jeg til Salt Lake 
City, hvor jeg fandt et godt Hjem 
i Broder Erastus Snows Hus samt 
besogte Præsident Young og John 
Van Cott. Her kom jeg til Kund- 
skab om, at otte Missionærer vare 
kaldede, nemlig N. V. Jones, Milo 
Andrus, Jacob Gates, Elias Black- 
burn og William Gibson til Stor- 
britannien, Bertram til Frankrig og 
John Van Cott og jeg til Skandina- 
vien. Vi modtoge vore Velsignelser d. 
18de og tiltraadte Rejsen d. 19de 
September 1859. Den 20de om Af- 
tenen blev vor Lejr organiseret med 
Kaptejn William H. Hooper som 
Præsident; han skulde rejse til Wash- 
ington som Utahs Delegerede til 
Kongressen. Nogle KjObmænd, som 
havde været i Salt Lake City og 
solgt deres Varer, valgte at rejse til- 
bage i vort Selskab med deres Penge 
for Sikkerheds Skyld. Alle de Rej- 
sende forsynede dem med lette Vogne 
og gode Trækdyr, med Undtagelse af 
mig, der maatte n6jes med at sidde 
paa Ryggen af en Mule hele Vejen 
og ride bag efter Vognene, hvilket 
ofte paatvang mig et hurtigere Ridt 
end jeg fandt Behag i, især naar 
Vejen forte os ned ad Bakken. En- 
hver Rejsende, som er kommen over 
Sletterne, véd jo, at man ikke kan 
faa en Mule til at forlade Selskabet. 
Dersom mine Rejsekammerater ikke 
kjendte mig paa noget Andet, saa 
vidste dog Enhver, hvem jeg var paa 
Grund af min Mule. Efter 28 Rej- 
sedage ankom vi til Omaha d. 18de 
Oktober, og ingen af Selskabet var 
mere lykkelig end jeg over nu at 
kunne forandre min Stilling fra Mu- 
lens Ryg til hvilkensomhelst Plads 
paa en Dampbaad. Vi toge en hjær- 
telig Afsked med Kaptejn Hooper, 
idet han fortsatte Rejsen ned ad Flo- 
den til St. Louis, medens vi (Mis- 
sionærerne) toge med Jærnbanen fra 
Ouincy. 

~Sex af Ældsterne, nemlig Jones, 
Gates, Andrus, Blackburn, Van Cott, 
og jeg afsejlede 



fra Amerika med 



42 



Biografiske Skizzer. 



Dampskibet „Europe"; men en saadan 
Storm, som vi erfarede paa Overrej- 
sen, har jeg aldrig siden set Magen 
til, uagtet jeg har rejst meget tilsOs 
og er kommen over Atlanterhavet fem 
Gange. Jeg kunde ikke staa paa 
mine Fodder forend vi naaede den 
irske Kanal. Da Lodsen kom ombord 
viste han os Stedet, hvor et Damp- 
skib, der tre Dage i Forvejen var an- 
kommen fra Australien med 900 Pas- 
sagerer, havde stodt mod en Klippe 
og i faa Ujeblikke gaaet under med 
Mand og Mus; ikke en eneste Sjæl 
var bleven reddet. Mange af de 
Omkomne vare paa Hjemrejsen med 
deres i Udlandet fortjente Skatte. 
IfOlge Bladene vare over tre hun- 
drede forskjellige Slags Fartejer blevne 
fldelagte i denne Storm. Vi ankom 
til Liverpool d. 13de November og 
nod en venlig Modtagelse af Asa 
Calkin, Præsident for den europæiske 
Mission og den eneste Utah-Ældste, 
som den Gang var paa Mission i 
Udlandet fOrend vor Ankomst. 

Efter et Par Dages Hvile fortsatte 
Van Cott og jeg Rejsen til Kjoben- 
havn via London, hvor vi besogte 
den amerikanske Konsul, fra hvem 
Van Cott erholdt sit Rejsepas. Fra 
London toge vi med Jærnbanen til 
Hull, hvor fra vi rejste med Damp- 
skib til Hamborg. Vi ankom til 
Kjobenhavn d. 23de Novbr., hvor vi 
mttdte vor gamle fortrolige Ven, Bro- 
der C. Widerborg, der havde præsi- 
deret over den skandinaviske Mission 
siden Utah-Ældsterne bleve hjemkal- 
dede. Altsaa var jeg nu kommen til- 
bage efter to Aar og otte Maaneders 
Fraværelse. Jeg var den første af de 
Ældster, som havde annammet Evan- 
geliet i Skandinavien, der vendte til- 
bage og vidnede om Zion. Min Til- 
bagekomst gav Anledning til stor 
Forbauselse hos Mange, der troede, 
at Ingen, som en Gang var kommen 
til Klippebjærgene, kunde nogensinde 
komme levende der fra. Efter vor 
Ankomst overtog Van Cott Bestyrel- 
sen af Missionen, og jeg blev beskik- 
ket til at rejse omkring i hele Mis- 
sionen, for at prædike og sætte de 



forskjellige Konferencer i Orden un- 
der Missionspræsidentens Bestyrelse. 
Jeg gik strax til Magistratens Kon- 
tor og meldte min Ankomst. Alle 
Embedsmændene og Skriverne forlode 
deres Sæder og Skriveborde og om- 
ringede mig aldeles for at byde mig 
velkommen. Jeg tilbragte en behage- 
lig Tid hos dem og vidnede om 
Zion samt fortalte dem om min Er- 
faring under mit Ophold dersteds. Jeg 
rejste omkring og prædikede til store 
Forsamlinger i Danmark, Sverige og 
Norge, og i LObet af det fOrste Aar 
efter min Ankomst bleve henimod 
2000 Personer doble. Om Sommeren 
1860 ankom adskillige skandinaviske 
Missionærer fra Utah, iblandt hvilke 
kunne nævnes C. A. Madsen og 
BrOdrene Dorius. Paa mine Rejser i 
Skaane, Sverige, traf jeg en ung Ældste 
ved Navn N. C. Flygare, som til- 
trak sig min Opmærksomhed. Jeg 
skrev til Van Cott, at jeg havde fun- 
det den rette Mand til at præsidere 
over Stockholms Konference. Hans 
Beskikkelse til denne Stilling paa- 
fulgte faa Dage derefter. Flygare 
præsiderede med Ære over nævnte 
Konference i tre Aar, og siden har 
han tvende Gange præsideret over 
hele Missionen. For Nærværende er 
han en af Ogdens ledende Mænd 
samt fungerer som Raadgiver til Præ- 
sidenten for Weber Stav af Zion. 
Ligeledes stiftede jeg behageligt Be- 
kjendtskab med Brødrene W. VV. Cluff 
og Jesse N. Smith, der siden begge 
have præsideret over den skandinavi- 
ske Mission. Jeg fortsatte min Virk- 
somhed med vedvarende Held indtil 
Foraaret 1862, da jeg blev lOst med 
Tilladelse til at rejse hjem. 

I April Maaned 1862 forlod _]eg 
Kjobenhavn anden Gang og tiltraadte 
Rejsen til Zion som Leder for det 
fjerde og sidste Selskab Hellige, 
som forlod Skandinavien om For- 
aaret 1862 for at rejse til Zion. Jeg 
begav mig paa Rejsen med meget 
taknemmelige Ftilelser, fordi Herrens 
Velsignelser og Naadegaver havde 
været os saa rigelig tildelte, medens 
vi bare vort Vidnesbyrd for mange 



Biografiske Skizzer. 



43 



Tusinder, og vi ftilte som om vore 
Klæder paa Dommens Dag vilde være 
rene for Folkets Blod. Herren havde 
velsignet vore svage Bestræbelser med 
megen Frugt; dog erkjendte vi, at 
H Osten var stor og Arbejderne faa. 
Efter vor Ankomst til Hamborg 
bragte en Dampbaad os fem Mile 
ned ad Elben til et Sted, hvor det 
tyske Sejlskib „Athenia" laa for An- 
ker. Vi gik strax ombord paa nævnte 
Fartfij og begyndte vor lange Sejlads. 
Forend vi naaede New York bleve 
vi til vor store Sorg bekjendte med 
Forskjellen mellem de tyske og engelske 
Love med Hensyn til at udstyre et Emi- 
grantskib for sin lange Sorejse. For det 
Ftirste blev det Drikkevand, som toges 
ombord fra Elben, raaddent fOrend vi 
naaede vort Bestemmelsessted. Provi- 
anten var af en meget daarlig Kvali- 
tet, og Maaden, hvorpaa Maden blev 
tillavet, gjorde den endnu daarligere; 
desforuden var der ikke mere end 
det Halve af hvad vi behovede. 
Kaptejnen fortalte mig, at han i 26 
Aar havde bragt Emigranter over 
Atlanterhavet. Han viste mig de 
Haandjærn, som han plejede at bruge 
til Emigranterne, naar de ikke vilde 
underkaste sig hans Villie, og fortalte 
mig, at han brugte at berove de 
smukkeste Piger deres Haar. Derpaa 
betydede han mig, at han vilde be- 
handle os paa lignende Maade, dersom 
vi ikke vilde ære ham som den eneste 
Befalingsmand samt lade være med 
at klage over den Behandlingsmaade, vi 
fik. En Sfindag Eftermiddag, efter at 
vi havde sluttet vor Gudstjeneste, 
truede han med at ville kaste mig 
overbord; og jeg antager, at han og- 
saa vilde have gjort det, hvis han 
havde vovet det. Aarsagen til hans 
Forbitrelse var formodentlig Misun- 
delse, fordi han ingen Indflydelse havde 
over de Hellige. Som den sandsyn- 
lige Folge af daarlig Fflde og raad- 
dent Vand udbrOd Mæslingerne iblandt 
os > °g 35 Dodsfald fandt Sted. Efter 
at have tilbragt syv Uger paa Havet 
ankom vi endelig til New York, hvor 
fra vi rejste videre med Jærnbane og 
Dampskib til Florence. Horace S. 



Eldredge var Kirkens Emigrationsagent 
i New York, og han ordnede Alting 
godt for os. I Florence tovede vi i en 
længere Tid, og Adskillige dOde. De 
fire Selskaber, som havde forladt 
Hamborg, bleve her forenede til to, 
og C. A. Madsen blev beskikket til 
Kaptejn for det ene og jeg for det 
andet, medens John Van Cott præsi- 
derede over begge, eftersom vi rejste 
i kort Afstand fra hinanden. Vi an- 
kom lykkelig og vel til Salt Lake 
City d. 22de September 1862. 

Nogle faa Dage senere blev jeg, 
efter over tre Aars Fraværelse, forenet 
med Hustru og Born i Goshen. De 
vare alle vel, men en mindre i Antal, 
da det yngste Barn, en Pige, der var 
to Aar gammel da jeg rejste, var 
dod under min Fraværelse. 

I Generalkonferencen, afholdt i Okto- 
ber Maaned samme Aar, onskede vor el- 
skede Ven Ezra T. Benson, at jeg 
skulde komme til Cache Dalen. Han 
kaldte mig, sagde han, ved sit Apo- 
stelskabs Myndighed. Jeg gik ind til 
Præsident Young for at raadftfre mig 
med ham desangaaende. Han raadte 
mig til at gaa og sagde, at jeg vilde 
faa det godt hos Broder Benson. I 
November Maaned ankom jeg med 
min Familie til Logan, og Præsident 
Benson vilde nu, at jeg skulde ned- 
sætte mig i Hyrum, hvor jeg derpaa 
kjobte mig et lille Blokhus, der var 
14 Fod langt og 12 Fod bredt. Jeg 
betalte 150 Dollars derfor og betrag- 
tede mig selv som formuende, da der, 
endog af saadanne Huse, kun fandtes 
meget faa. Nogle af Nybyggerne 
havde sogt Ly under Jorden. Jeg 
kjobte mig 10 Akres Agerdyrknings- 
land og provede min Lykke som Land- 
mand. Om Sommeren 1863 blev Bi- 
skop Calvin Bingham kaldet som Mis- 
sionær til Bear Lake Dalen, og jeg- 
blev beskikket til Biskop i hans Sted. 

Det blev mig fortalt, at det næ- 
sten kunde betragtes som en Umulig- 
hed at aabne Blacksmiths Fork Kan- 
yon. Om Foraaret 1864 foretog, jeg 
tilligemed Jorgen, Niels og Hans E. 
Nielsen og Andre en Rejse derop 
tilhests. Vi fulgte en Indianersti og 



44 



Biografiske Skizzer. 



red omtrent fire Mile op i Bjærgkl'Of- 
ten. Medens vi befandt os paa et 
Hdjdepunkt, hvor de med Tflmmer rigt 
beklædte Bjærgsider vare synlige for 
os, udbrod jeg med Taksigelse til 
Gud, sigende, at han havde beredt 
os en Overflødighed, dersom vi blot 
vilde række vore Hænder frem for at 
modtage det. Jeg tog nu en fast Beslut- 
ning med Hensyn til Aabningen af 
nævnte Bjærgkloft, der siden har 
spillet en saa vigtig Rolle i Hyrums 
og hele det nordlige Utahs Historie. 
Da Præsident Young en Tid derefter 
aflagde et Besog til vor By spurgte 
jeg ham, om han ansaa det for raa- 
deligt at bane en ny Vej gjennem 
denne BjærgklØft til Vejen, som gaar 
fra Ogden til Bear Lake Dalen. Han 
svarede med stor Eftertryk, sigende: 
,, Biskop! Dersom De kan bane Vej 
der igjennem, vil det blive Kilden 
til stor Velstand for Dem og Deres 
Folk". Om Foraaret 1873 begyndte 
vi det store Foretagende. Jeg havde 
ikke en Dollar, men troede fuldt 
og fast, at jeg nok skulde blive 
i Stand til at betale, saa snart 
Arbejdet blev gjort; og det skete 
saa. En Dag kom et Sendebud fra 
Arbejdernes Lejr og betydede mig, 
at min Nærværelse var nødvendig. 
1 mindre en femten Minutter tog 
jeg afsted og kom ikke tilbage før- 
end Arbejdet var fuldfort. En Son- 
dag Morgen kom en af Brødrene 
til mig og sagde: „Det Arbejde, 
De her gjør, er et National-Arbejde, 
og Ingen uden en Nations Regjering 
vilde gjore Forsøg paa at udrette no- 
get Saadant; det vil ikke betale sig-'. 
Han spurgte, om han maatte gaa 
hjem; jeg svarede ja. Den Ene efter 
den Anden kom og bad om Tilla- 
delse til at gaa hjem. Jeg tillod 
dem alle at gaa, indtil O. L. Mc- 
Bride, Peter Christiansen og omtrent 
et Dosin Drenge vare ene tilbage 
hos mig. Jeg henvendte mig til dem 
og sagde; „Ville ogsaa I forlade 
mig?" Svaret var: „Nej, ikke saa længe 
De er her". Jeg følte mig lidt mis- 
modig, thi jeg havde troet, at hele 
Arbejderselskabet bestod af udvalgte, 



Mænd, der vilde staa mig bi til det 
Sidste. Jeg gik nu op paa Bjærget 
for at fremlægge mine Bekymringer 
for den Almægtige, men i samme 
(jjeblik som jeg aabnede min Mund 
for at bede, forekom det mig. at 
Brødrene Benson, Heber C. Kimball 
og mange Andre være nærværende 
hos mig. og i Stedet for at klage og 
sørge blev min Bedrøvelse forandret til 
Glæde, og jeg følte Trang til at sige: 
„Her er godt at være". Jeg gik ned 
fra Bjærget, stærk som en Love, og sagde 
til Brodrene: „Jeg kan holde det ud 
endnu en Uge". Derpaa bestræbte jeg 
mig for at oplive de Andre. Den fol- 
gende Dag (Mandag), netop som vi 
havde spist Middagsmad, ankom en 
Mand med et Brev, som han overrakte 
mig. Dets Indhold var Følgende: 
„Kan Præsident Young og Selskab 
kjøre over Deres Vej om to Uger fra 
førstkommende Onsdag paa deres Rejse 
til Bear Lake. Behag at svare". Jeg 
skrev det betydningsfulde Ord „Ja" 
paa Brevet og gav det tilbage til 
Sendebudet, som nu spurgte, om jeg 
havde noget Bud at sende hjem. Jeg 
svarede: ,,Nej, fortæl blot Brødrene, at 
de maa komme ud af Kuben". Vi 
fuldførte Arbejdet; Præsident Young 
tilligemed sit Selskab kjorte over Vejen 
til den bestemte Tid og slog Lejr ved 
Rock Creek. kan kaldte Lejrstedet 
efter mit Navn og kaldte mig ind i 
sit Telt to Gange for at velsigne mig 
og Folket. Ligeledes ytrede han sin 
Forundring over, at saa faa Folk havde 
udrettet et saadant Arbejde. Om Mor- 
genen, da vi adskiltes paa det Sted, 
hvor den nye Vej forenede sig med 
den ældre Bear Lake Vej, kaldte han 
mig til sin Karet og velsignede mig den 
tredie Gang. 

Af de mange offentlige Embeder 
og Tillidshverv, som have været mig 
anbetroede, vil jeg kun nævne, at jeg 
i 1870 blev valgt til Borgmester for 
Hyrum, og da den Forenede Orden 
blev indfort i Cache Dalen, blev jeg 
valgt til Præsident for samme i Hyrum, 
samt beskikkedes til Vice-Præsident 
for County- Organisationen. Den 23de 
August 1872 blev jeg valgt til en af 



Biografiske Skizzer. 



45 



Direktørerne for Utah Nordbanen, 
hvilken Stilling jeg indehavde i tre 
Aar. Den 22de Juni 1873 blev J e 8' 
ordineret til Patriark under Hænders 
Paalæggelse af Brigham Young og 
flere af de Tolv; John Taylor var Mund. 
Om Sommeren 1874 blev jeg beskik- 
ket til Præsident for ,,Cache Valley 
Lumber Company". 

I Generalkonferencen d. 6te April 
1876 blev jeg kaldet til anden Gang at 
gaa paa Mission til Skandinavien, og 
Fredag Morgen d. 5te Maj tog jeg 
Afsked med min Familie og tiltraadle 
Rejsen til Europa, efter at jeg i For- 
vejen havde beskikket James McBride 
til at fungere i mit Sted som Biskop. 
Den 6te Maj forlod jeg Ogden i Fore- 
ning med 24 andre Missionærer, som 
skulde til forskjellige Dele af Europa, 
og da vi havde rejst et kort Stykke 
Vej forsamlede Brødrene sig og Ønske- 
de, at jeg skulde overtage Ledelsen af 
Missionærkompagniet, hvilket jeg gjor- 
de. Vi havde en behagelig Rejse og 
ankom til KjØbenhavn d. jdie Juni. 
Min gamle Ven, Præsident N. C. Flyg- 
are, mødte os ved Jærnbanestationen 
og ledsagede os til Kontoret, hvilket 
endnu var paa samme Sted, hvor vi 
tidligere havde vort. Hovedkvarter. Det 
var nu 14 Aar 1 Maaned og 14 Dage 
siden jeg sidst forlod den skandina- 
viske Kyst. Det følgende Dag (Søn- 
dag) rejste jeg i Forening med Præsident 
Flygare til Malmø, Sverige, og prædikede 
til en stor Forsamling. Den 19de 
Juni modtog jeg min Beskikkelse fra 
Albert Carrington som Præsident for den 
skandinaviske Mission. Jeg besøgte 
alle Konferencerne en Gang og de 
fleste af dem to Gange i Aarets Løb, 
og omtrent 1100 Sjæle bleve tilagte Me- 
negheden ved Daab. Under mine Rejser 
i Sverige blev jeg paavirket af den 
Ide, at et Tidsskrift burde udgives i 
det svenske Sprog, og vi besluttede, 
at det første N urner af samme skulde 
under Navn af ,,Nordstjernan" udkom- 
me d. iste Januar 1877 i samme Stør- 
relse og Format som „Skandinaviens 
Stjerne", samt at det skulde udgives to 
Gange om' Maaneden. Vi hk strax 500 
Abonnenter. Jeg beskikkede Ældste J. 



C. Sandberg til Medredaktør og over- 
lod Udgivelsen af Bladet i Gøteborg 
til hans Bestyrelse. 

I 1877 blev A. W. Carlson fra Salt 
Lake City kaldet af Kirkens Præsident- 
skab til at gaa til Skandinavien for at 
oversætte Mormons Bog paa Svensk. 
Han ankom til KjØbenhavn d. 27de 
September og begyndte strax at skrive 
for „Nordstjernan", hvis Kontor var 
bleven forflyttet fra Gøteborg til Kjo- 
benhavn. Mormons Bog udkom paa 
Svensk i 1878. Jeg blev løst fra mit 
Arbejde i Skandinavien i Slutningen 
af November Maaned 1877, og efter at 
have besøgt Slægtninge og Venner 
rejste jeg hjem om Foraaret 1878, af- 
gav min Beretning til Kirkens Præsi- 
dentskab og blev meget venligt mod- 
taget af Præsident Taylor. Efter min 
Hjemkomst tiltraadte jegattermin Funk- 
tion som Biskop i Hyrum og beklædte 
dette Embede indtil d. jdie Septbr. 
1882, da jeg med gjensidig Tilfredshed 
og under den bedste Forstaaelse blev 
lost, efter at have præsideret over Hy- 
rum Ward i over 19 Aar, i hvilken Tid 
Byen var voxet fra et halvt Dosin Blok- 
huse og nogle Kjældere til den største 
By i Cache Dalen, Logan undtaget. 
Vor smukke, romantiske Beliggenhed 
tiltrækker sig næsten enhver Rejsendes 
Opmærksomhed. Kun nogle faa Dage 
siden blev det bemærket af en af Dalens 
ledende Mænd, idet han stod og betrag- 
tede Byen, at den var et levende Monu- 
ment, der vidnede utvetydigt om dens 
Grundlæggers (Liljenqvisi) Visdom o- 
Duelighed, og bemærkede, at Broder 
Liljenqvist kun havde én Fejl; hvis 
han kunde overvinde den, vikle Vejen 
være aaben for ham til allevegne at gjOre 
Godt. Jeg føler imidlertid, at denne 
Kompliment var bedre end jeg fortjener, 
da jeg véd mig selv i Besiddelse al 
flere Fejler, ligesom alle andre skrøbe- 
lige Mennesker, men .jeg véd tillige, at 
Gud har været mig naadig. I Løbet af 
mine 30 Aars Virksomhed for det Of- 
fentliges Vel har jeg altid havt for Oje al 
gjfire mine Medmennesker Godt og op- 
bygge Guds Rige paa Jorden, medens 
min egen eller families Interesser og 
Fordel sjælden har været taget i 



46 



Nyheder. 



tragtning. Jeg er derfor omgivet af 
oprigtige og varmhjærtede Venner, som 
fole stor Interesse for mit Velfærd og 
Onske, at jeg maa blive trofast indtil En- 
den. Disse gOde Onsker folge mig 
bestandigt, og de ere mig af stOrre Værd 
end Guld og Rigdomme. Jeg haaber at 
leve saaledes i Fremtiden, at Aanden 
og Kraften af mit patriarkalske Embede 
maa hvile paa mig. saa at jeg kan blive 
et Redskab i Guds Haand til at trOste 



de SOrgende og styrke de Svage. Jeg 
vil nu slutte med min varmeste Hilsen 
til alle mine skandinaviske Brodre og 
SOstre, som ville tjene Herren. Jeg véd, 
at dette Værk er af Gud og vil bestaa 
evindelig, og jeg onsker at efterlade 
dette mit Vidnesbyrd til alle Mennesker 
som et Minde efter mig, naar jeg bliver 
hjemsamlet til mine Fædre. 

Hyrum, d. 15de September 1882. 

O. N. Liljenqvist. 



NYHEDER. 



I i si la. I Ugen mellem d. 14de og 
20de Januar var Frosten usædvanlig 
haard i næsten hele Territoriet. Om 
Fredagen d. 19de, da Kulden naaede 
sit HOjdepunkt, udviste Fahrnheit-Ther- 
mometret i forskjellige Settlementer 
30 — 40 Grader under Nul, og i nogle 
af Minebyerne var det endnu meget 
koldere. I mange Aar har der ikke 

været en saa haard Frost i Utah. 

Den 29de Januar blev Brigham Mur- 
phv, 16 Aar gammel, dræbt ved et 
Vaadeskud lidt syd for Salt Lake 

City. Betydelige Forbedringer og 

Reperationer foretages i denne Tid 

paa Salt Lake Theatrets Indre. 

Fem ROvere (Frank Francis, Ormus 
Nav, Frank Hawley, Sylvester Earll 
og Erastus Andersen) gjorde tidligt 
om Morgenen d. 22de Januar ForsOg 
paa et plyndre det mod Ost gaaende 
Passagertog paa Central Pacifik Ba- 
nen, omtrent otte Mile Ost for Te- 
coma Stationen i Nevada. Expres- 
mand Alexander Ross, der med stor 
Tapperhed og sjældent Mod forsvarede 
Expresvognen i tre Tiner, forhindrede 
ROverne fra at opnaa deres Hensigt. 
Mange Skud vexledes, og Ross blev 
saaret. Det regulære Posttogs An- 
komst forskrækkede Banditterne, der 
tilsidst toge Flugten. To bevæbnede 
Kompagnier (det ene under Ledelse af 
Sheriff Turner af Provo) bleve strax 
organiserede og sendte afsted efter 
Roverne, der tilsidst opdagedes og 
toges tilfange i Antelope Bjærgene, 
omtrent 50 Mile nordvest for Deseret, 



Millard County, Utah, og d. 30te janu- 
ar bleve de bragte til Salt Lake City 
og indespærrede i Fængsel. Hawley 
og Nay, der gjorde Modstand fOrend 
de overgave sig, bleve haardt saarede 
af Sheriffens Posse, hvisaarsag de ind- 
lagdes paa Hospitalet. Faa Dage 
senere bleve fire af dem sendte til 
Nevada, hvor Forhoret over dem skal 
holdes. Nay ligger fremdeles syg paa 

Hospitalet. Paa Grund af Tovejret, 

som pludselig indtraadte d. 14de Fe- 
bruar, blev den Ostlige Del af Salt 
Lake City oversvommet med Vand, der 
gjorde betydelig Skade paa de lavere 
liggende Ejendomme. Samme Dag 
blev Henry Selander, otte Aar gam- 
mel, knust tildOde i Cothams Mobel- 
fabrik i 16de Ward, Salt Lake City. 

Jacob Jensen, en 11 Aar gammel 

Son af Hans Jensen af Goshen, frOs 
ihjel i Nærheden af nævnte By d. 19de 

Januar. Den 24de Januar lob et 

Lokomativ paa Denver og Rio Grande 
Vestbanen af Skinnerne og rullede ned 
ad en lille Bakke, hvorved Lokoma- 
tivfOreren og en Bremser dræbtes paa 
Stedet, og to Andre bleve haardt saa- 
rede. Ulykken tilskreves Lokomativ- 

forerens Uforsigtighed. 1 Weber Stavs 

Kvartalskonference, som afholdtes i Og- 
den d. 20de og 21de Januar, blev 
Lewis D. Shurtliff beskikket til Præsi- 
dent for Staven med Charles F. Mid- 
dleton og N. C. Flygare som Raad- 

givere 1 Kvartalskonferencen, som 

afholdtes i Nephi, Juab County, d. 
27de og 28de Januar, blev Wm. Pax- 



Nyheder. 



47 



man af American Fork beskikket til 
Præsident for Juab Stav af Zion, i 
Stedet for George Teasdale, der var 
bleven valgt til Apostel. En Dan- 
sker ved Navn H. E. Eriksen blev 
overkjørt og dræbt i Nærheden af Lo- 
gan d. 1 2te Februar. 

Washington. I>. C Siden Geo. 
O. Cannon blev forbudt at tage sit 
Sæde har Utah ikke været repræsen- 
teret i Kongressen. Paa Grund heraf 
stemte Folkets Parti ved November- 
valget for, at John T. Caine ikke ale- 
ne skulde repræsentere Territoriet i den 
48de Kongres, men ogsaa i den sid- 
ste Session af den 47de. Denne Sag 
blev forst behandlet af Valgkomitteen, 
der i Kongressens Underhus reporterede 
til Gunst for Caine og Utah-Folkets 
Sag, og d. 17de Januar blev det ham 
tilladt at tage den sædvanlige Ed og 
faa sit Sæde i Kongressen Dom- 
mer Black holdt d. iste Februar en 
kraftig Tale til Medlemmerne af Ju- 
stitskomitteen, i hvilken han paa en 
tydelig og fyndig Maade udpegede de 
konstitutionelle Rettigheder, som til- 
horer Indbyggerne i de Forenede Sta- 
ters Territorier. 

Califoraiia. Ved Explosionen af 
en Krudtmølle i Birkley mistede 40 

Kinesere og en Hvid Livet. Ved 

en Jærnbaneulykke paa Syd Pacifik 
Banen i Nærheden af Tehichipa dræb- 
tes 21 Personer, og mange Andre ble ve 
farligt kvæstede. 

Xew York. En Mængde gamle 
franske Guldmynter, der bærer Aars- 
tallene 1739, 1744 og 1751, ere nylig 
fundne af Thomas Brown i Franklin, 
hvor et gammelt P^ort en Gang stod. 
Drømme ledte Brown paa Spor efter 
Skatten, der er værd 27,000 Dollars. 
Oliio. Ohio- og Mississippi-Floder- 
ne have oversvømmet deres Bredder 
og anrettet frygtelige Ødelæggelser i 
Ohio, Kentucky, Tennessee og andre 
Stater. 

I>amiiui'k. Syv Redningsmænd, 
alle Læsøboer, omkom d. 30te Decem- 
ber under deres Forsøg paa at redde 
Besætningen fra Briggen „Flora" af 
Laurvig, der var strandet nord for 
Læso. Grosserer A. Gamel udruster 



en ny Expedition, der skal afgaa til 
Foraaret med den Opgave at finde den 
forsvundne „Dymphna" Expedition. 

Sverige. Forberedelse gjøres for 
Anlæggelsen af en Jærnbane i Norr- 
land. Den skal begynde ved den 
svensk-norske Rigsgrænse i Egnen om 
Torneaa Morads og gaa over Kirnavara 
og Lunonavara til Gellivara og der fra 
til Luleaa. En Sidebane skal ogsaa 
bygges til Haparanda. 

]Vorge. Det gamle Kristiania er 
snart forsvundet. Endnu kan man hist 
og her, endog i selve Byen, finde e t 
og andet Exemplar af disse underlige 
Træhuse, som karakteriserede Byen j 
dens oprindelige tarvelige Skikkelse, 
men ellers have disse maattet vige 
Pladsen for nyere og mere tidssvaren- 
de Bygninger. 

£agland. Man tror nu endelig at 
være kommet paa Spor efter Lord 
F. Cavendish' og Understatssekretær 
Burkes Mordere. 

Tyskland. Dampskibet „Cimbria" 
af den direkte Hamburger Linie sank 
d. 20de Januar i Nordsoen, efter at 
være paasejlet af den engelske Dam- 
per ,, Sultana." Over 400 Mennesker 
antages at være omkomne. Kun 
39 Personer vides at være landsatte 
med en liden Baad ved Cuxhaven 
og nogle faa paa andre Steder. 

Svejts. Et Jordskjælv fandt 'Sted 
d. 1 8de Januar fra Bjærgskraaningen 
paa den sydlige Side af Femåriges 
Dalen. Landsbyen Marais blev aldeles 
Ødelagt. Samtlige Indvaanere reddede 
sig ved Flugten. 

$2><liiieii. Roveruvæsenet synes at 
blomstre paa den mest frodige Maade. 
Der gaar ikke en Dag. uden at der 
meldes om overfaldne Postførere, Plyn- 
dring af Banker og offentlige Kasser, 
Kirkeran og Rovmord, trods at Riget 
foruden en Hær har udrustet ikke 
mindre end 14 Gendarmeregimenter. 

I'remssi'il. Prins Frederik Karl, 
en Broder af Kejser Wilhelm, døde 
d. 22de Januar i Berlin i sit 83de 
Aar. Kejser Wilhelm og Fyrst Bis- 
marck ere begge syge. 

Ituslå il<l. C/aren og de enkelte 
Medlemmer af det russiske Kabinet 



4S 



Nyheder. 



have modtaget nihilistiske Varsels- 
skrivelser, hvori fremsættes Fordring 
om en hel ny Statsforfatning. Paa 
offentlige Pladser er der paa en ufor- 
klarlig Maade bleven opslaaet Plakater? 
hvori Publikum anmodes om at holde 
sig fra saadanne Steder, hvor Hoffet 
viser sig. 

Forskjelligt. I Januar Maaned 
bleve 700 Personer brændte tilddde 
og 75 dræbte ved Explosioner; 1500 
druknede i de europæiske Oversvøm- 
melser, 500 mistede Livet ved forliste 
Skibe, og 200 bleve dræbte ved andre 
Ulykkestilfælde, saa vidt det allerede er 
bleven bekjendt. Det var en Maaned 

rig paa Ulykker. Den beromte 

svenske Sangerinde Christina Nilsson 
bestiger i denne Tid de storre Stæder 
i Amerika. Hun er nylig rejst gjen- 
nem Utah paa sin Rejse til Kalifor- 
nien. 

DEN SKANDINAVISKEMISSION. 

Ifolge den statistiske Rapport over 
den skandinaviske Mission for 1882, 
som findes i „ Skandinaviens Stjerne", 
Ni. '1 (32te Aarjr.), bestaar Missionen 
for Nærværende af 7 Konferencer og 45 
('.rene. Der findes 83 Ældster fra Zion, 
samt 331 andre Ældster, 183 Præster, 
183 Lærere, 76 Diakoner og 4183 Med- 
lemmer — lait 4956 Medlemmer og 
Embedsmænd, foruden Missionærerne 
fra Zion. 990 bleve døbte i Aarets LOb, 
2X5 udelukkede, og 77 dode. 794 
Medlemmer emigrerede til Zion det for- 
lobne Aar, foruden 368 l'.ttrn o^ Per- 
soner, der ikke vare dobte, hvilket forO- 
c Emigreredes Antal til 1102 Sjæle, 
der afrejste fra KjObenhavn og Liver- 
pool i tre storre og nogle mindre Par- 
lier. En anden statistisk Missionsrap- 
port udviser, at der lejes 27 Forsam- 
lingslokaler i Missionen, og der findes 12 
Sondagsskoler, 22 kvindelige Hjælpefor- 
er, 1 1 unge Mands og to unge 
Kvinders Foreninger; 1782 holde 
indinaviens Stjerne" og „Nordstjer- 
nan" og 745 „Ungdommens Raad- 
giver". Af Poger o.^ Skrifter er der i 
e;l for 9838 Kroner og 22 Ore. 
en de 83 Utah-Ældster vare 40 
andre Missionærer stadigt beskjæfti- 



gele i Evangeliets Tjeneste. I Aarets 
Lob ere ogsaa 1769 Forsamlinger 
blevne afholdte hos Fremmede. 



DODSFALD. 



Ældste John Van Cott, en af de 
syv Præsidenter over alle de Halv- 
fjerds, dOde paa sin Bopæl i Nærheden 
af Salt Lake City, d 18de Februar om 
Morgenen Kl. 7 og 20 Min., efter en 
længere Tids Sygdom. 

,,Det vil være vanskeligt", skriver 
,, Deseret News", ,,at finde en mere ex- 
emplarisk eller samvittighedsfuld Mand 
end Broder Van Cott. Han var en af 
dem, hvis Karrekter og Formaal var 
saa dadelfrit, at vi betvivle, at hans 
Vandel nogensinde har været Gjen- 
stand for den mindste Mistanke". 

Som bekjendt har Van Cott tvende 
Gange præsideret over den skandina- 
viske Mission, og vi skulle senere 
have Lejlighed til udførligere at om- 
tale ham i Morgenstjernen. Hans 
Begravelse fandt Sted d. 20de fra As- 
sembly PI all, Salt Lake City. Præsi- 
denterne Joseph F. Smith, Wilford 
Woodruff og John Taylor talte ved 
hans Baare. 



MORGENSTJERNEN 

udkommer d. iste i hver Maaned og 
koster en Dollar om Aaret i Forskud 
med Porto iberegnet. Gamle Abon- 
nenter betale 25 Cents extra for Kir- 
kens Historie. Folgende Brodre ere 
beskikkede til at virke som Agenter 
for Bladet: 

And. Hansen, Granite. 

And. Johnson, UJnion. 

A. O. Gelte, Sandy. 

Niels Nielsen, American Fork. 

T. C. Steffensen, South Cottonwood. 

Jasper Petersen, Castle Dale. 

J. P. Andreasen, Eden. 

Wm. F. Jensen, Newton. 

S. 1'. Christensen, Salem. 

Desforuden er Anton M. W. Niel- 
sen beskikket til at virke som vor 
omrejsende Agent, og besoger for Nær- 
værende Settlementerne i Utah og 
Sanpete Countier. 






Nr. 4. 



ET HI3T0RISK-BI0GRAFISK MAANEDSSKRIFT. 

"Uagtet han. er dod, taler han dog."— Parlky P. Pratt. 



APRIL 18S3. 



2 DEN AARG. 



ERINDRINGER FRA MISSIONEN I SKANDINAVIEN. 

(Fortsat fra Side 37.) 



(1853— Fortsat.) 
Ved vor Ankomst til KjObenhavn 
modtes vi paa Skibsbroen af mange 
af de Hellige, som havde forsamlet 
sig for at byde os velkommen. Jeg 
har stiftet Bekjendtskab med dem 
saa godt jeg har kunnet, og de ere 
meget kjærlige til mig, thi de have 
med Længsel ventet paa, at Nogen 
skulde komme. Ældste Snows Dod 
har været et stort Tab for dem; jeg 
tror, at han var elsket af de Hellige, 
og de betragtede ham som en Fader. 
Han havde vist ikke en eneste Uven 
her. Men uagtet hans Bortgang var 
dem et tungt Slag, bærer de dog 
Byrden taalmodigt. De synes at være 
forenede og meget nidkjære for Guds 
Gjerning. Det var i Sandhed glæde- 
ligt for mig at lytte til deres Lov- 
sange, thi uagtet jeg ikke kunde for- 
staa Ordene, vare dog Melodierne yndi- 
ge og beregnede paa at gjore mig 
vel tilmode. De Hellige her ere saa 
gode, som de forstaa at være. Jeg 
tror, at her findes Tusinder, som end 
nu ville annamme Evangeliet, thi 
Mange synes at være årlige, og jeg 
fOler mig glad naar jeg ser dem. 
Og dersom jeg kunde forstaa deres 
4 



Sprog, vilde jeg endnu fole mig be- 
dre tilfreds, thi da kunde jeg prædike 
til dem. Men det giver særegne 
FOlelser at være forsamlet med to 
eller tre hundrede Hellige oe; ikke 
i Stand til at kunne tale forstaae- 
ligt til dem, uden ved Hjalp af en 
Tolk. 

Den 1 2te September. 

Jeg overværede Forsamling i Gaai 
paa Salen. De Hellige syntes al 
glæde dem, og de ere meget punkt- 
lige til at overvære .Moderne. Tre 
hk Haandspaalæggelse. Mange Frem- 
mede være tilstede, hvilke skjriiki.de 
god Opmærksomhed til hvad der ble\ 
sagt. Jeg glædede mig meget, uagtet 
jeg blot kunde forstaa meget Lidt. 

Jeg har netop lifirt fra Sverige. 
Djævelen er tilsyneladende ikke dts<\ 
endnu der i Landet, thi BrOdrene ni. 1.1 
otte fole hans trykkende Haand gjen- 
nem hans Haandtlangere. Det Fol- 
dende vil nærmere forklare S.. 
BrOdrene i Lund afholdt Forsamlinger, 

h\ ver Politiet blev uroli jt, 

Borgmesteren skrev til Kongen fi 
indhente dennes Mening <>m hvai 
skulde gjOre ved „Mormonerne". Til 
Svar spurgte Kongen, hvad 



50 



Erindringef fra Missionen i Skandinavien. 



det kunde gjore, at Folk dyrkede Gud, 
samt bemærkede, at for saa vidt 
..Mormonerne" ikke overtraadte Loven, 
men fOrte el moralsk Levnet, kunde 
Politiet ikke forhindre dem fra at 
holde Forsamlinger. Men i samme 
Provins paa et Sted, som kaldes Sjo- 
naback, vare Politiembedsmændene 
mere rænkefulde, mindre retfærdige og 
ikke saa villige til at raadfOre dem 
med Kongen angaaende en saa vigtig 
Sag som de Sidste-Dages Helliges 
Ret til at holde Meder, hvorfor de 
toge Raad af Præsterne, og i Over- 
enstemmelse med samme opbrod man 
de Helliges Forsamlinger. Dette blev 
gjort ved ffirst at slaa Dørene itu og 
derefter forbyde de Hellige at afholde 
Forsamlinger eller bede mere. Der- 
paa holdt Politimændene Vagt omkring 
Huset for at se, om Nogen alligevel vo- 
vede at bede. Folgen var, at de opdagede 
Adskillige, som i Lighed med Daniel 
fordum bade til Herren, trods det 
givne Forbud. Politiet gik derpaa ind 
i I luset og uddelte Stokkeprygl til 
dem, som ikke vilde fornægte Troen. 
To eller tre fornægtede deres Religion 
for at undgaa Mishandling. Paa Grund 
af denne Forfølgelse ere sex af Bre- 
drene komne til Kjobenhavn for Be- 
skyttelse. Saaledes synes Tilstanden 
at være for Nærværende i Sverige. 

Efterretningerne fra Norge ere til- 
syneladende mere gunstige. Missio- 
nærerne del ic af Og til. Jeg skal be- 
gynde en Brewexling med Bredrene 
dersteds, og saa snart jeg bliver bedre 
bekjendt med Tilstanden, skal jeg un- 
derrette Dem derom. 

feg forbliver stedse Deres i den 
evige Pagt forbundne Broder, 

John l \ui Cott". 

KONTORET FLYTTES. 

Den 21de September skrev Præsi- 
dent Van Cott fra KjØbenhavn til 
Udgiveren af „Millennial Star", at det 

havde lykkedes ham at erholde en 
mere passende Lejlighed for „Skan- 
dinaviens Stjernes" Kontor paa rime- 
lige Vilkaar. Den nye Lejlighed var 
beliggende ved Gothersgaden Nr. 29, 



skrev ogsaa, at Forsamlingerne i Hoved- 
staden vare godt besøgte baade af 
Hellige og Fremmede, samt at Ind- 
samlingsaanden var fremherskende 
blandt de Hellige og at dobbelt saa 
mange som dem, der rejste Aaret forud, 
beredte sig til at emigrere til Vinteren. 

DEN SJETTE GENERALKONFERENCE. 

Den 6te Oktober afholdtes atter en 
Generalkonference i Kjebenhavn un- 
der John Van Cotts Puæsidium. De 
fleste Konferencepræsidenter og andre 
Ældster samt en talrig Forsamling af 
Hellige vare tilstede. Præsident Van 
Cott, der endnu ikke kunde tale 
Dansk, havde opskrevet nogle gode 
Lærdomme og Formaninger, som P. 
O. Hansen oversatte og oplæste for 
de Forsamlede. Ældsterne A. W. Win- 
berg, Præsident for den svenske Mis- 
sion, Johan Svenson, Præsident for 
Lollands Konference, og C. G. Lar- 
sen, Præsident for Bornholms Kon- 
ference, afgave Beretning om deres 
Missioner. Uagtet de alle havde mødt 
megen Modstand vare dog Flere 
blevne tillagte Menigheden, og Evan- 
geliet vandt stadig Udbredelse. Æld-, 
ste Winberg havde sat arresteret fire 
Dage i Sverige for Evangeliets Skyld. 
Iblandt de Forretninger, som udfortes 
af Konferencen, kunne nævnes Fol- 
gende: Chr. Larsen, C. C. A. Christen- 
sen og C. G. Larsen beskikkedes til 
at arbejde i Norge under E. G. M. 
Hogans Ledelse; Petter Bjørk, Petter 
Petterson, Petter Oman, Nils jOnsson, 
Jeppe Jeppeson, Ola Nilson, Olaf 
Levendahl, Johannes BjOrk, Nils Johan 
Oman og Johan Rosengren bleve be- 
skikkede til at arbejde i Sverige 
under Winbergs Bestyrelse. O. N. 
Liljenqvist beskikkedes til Præsident 
for Kjøbenhavns Konference og L. A. 
Schouby og John F. F. Dorius til 
at arbejde under hans Bestyrelse. H. 
P. Olsen beskikkedes til Præsident 
for Bornholms Konference og Jeppe 
G. Folkmann til at arbejde under hans 
Vejledning. Johan LiljenstrOm og F. 
C. Hansen beskikkedes til at arbejde 
i Lollands Konference under Johan 



Erindringer fra Missionen i Skandinavien. 



51 






FLERKONERIETS offentliggjorelse. 

Af et Brev, som John Van Cott 
skrev til Præsident S. W. Richards 
d. 20de Oktober 1853, gjØr vi føl- 
gende Udtog: 

„Vi publiserede Aabenbaringen om 
det celestiale Ægteskab d. iste Okto- 
ber. Den blev vel modtaget af de 
Hellige, og jeg har ikke hort, at. de 
Vantro har angrebet den. Dog har 
den eller noget Andet vækket Inte- 
resse for vor Sag, thi vor Sal har 
været fuld hver Søndag siden, og de 
Fremmede skjænke vor Prædiken god 
Opmærksomhed. 

Siden vi flyttede Kontoret er Efter- 
spørgslen for „Skandinaviens Stjerne" 
bleven storre, og vi har forøget vort 
Abonnentantal betydeligt. Ligeledes 
have vi faaet større Afsætning for 
vore Bøger. Vi ere i Færd med at 
oversætte det 3die Numer af „Mor- 
mons Bogs guddommelige Trovær- 
dighed", og vi agte snart at lade det 
trykke. En ny Salmebog er ligeledes 
i Trykkerens Hænder, men dens Ud- 
givelse gaar kun langsomt for sig. 

Vor Generalkonference afholdtes d. 
6te ds. og var godt besøgt. En god 
Aand gjorde sig gjældende. Vi be- 
skikkede tre erfarne Ældster til at 
arbejde under Ældste Hogans Be- 
styrelse i Norge, samt ti Ældster og 
Præster til at hjælpe Ældste Winberg 
i Sverige. Udsigterne for Værkets Ud- 
bredelse i Sverige blive bestandig 
lysere. Vi foretoge ogsaa nogle Be- 
skikkelser til Fordel for de danske 
Konferencer. Rapporterne fra de for- 
skjellige Konferencer ere gode og vise, 
at Værket gjor Fremgang. Vor stati- 
stiske Rapport for Halvaaret, endende 
d. 6te Oktober, tilkjendegiver saalc- 
des, at 975 ere blevne døbte i nævnte 
Tidsrum. Nye Arbejdsmarker aabnes 
allevegne.' Jeg hørte fra Norge i Gaar; 
de Hellige dersteds døbe Mange. At 
dømme efter de nuværende Udsigter 
vil der blive storre Religionsfrihed i 
Norge end i Danmark, da man tror, 
at Jesu Kristi Kirke vi blive aner- 
kjendt som en kristelig Kirke. 
Jeg ser Intet, som han forhindre 



denne Mission fra at maale sig med 
Missionen paa de britiske Oer; giv 
den blot Tid til at voxc. 41 Personer 
ere bleve døbte i Kjøbenhavns Gren 
siden jeg kom her til. Vi gjore vort 
Bedste for at bekjendtgjøre Sandhe- 
den for Folket. Dersom de Rige og 
Stolte ikke ere villige til at ydmyge dem 
og annamme den eller agte Herrens 
Tjenere for hvad de ere, vide vi, at 
de ærlige Fattige ville gjØre det med 
Glæde. Dette giver os Haab, og vi 
bede, at enhver Skranke, som forhin- 
drer Sandheden fra at have Adgang 
til de Oprigtige af Hjærtet, maa blive 
ryddet tilside. Jeg ser Intet, som 
burde gjore os mismodige i mindste 
Maade, men Meget til at opmuntre 
os, thi Alting synes at være gunstigt, 
og Herren kroner sine Tjeneres Ar- 
bejde med Held". 

TREDIE EMIGRANTSELSKAB. 
En Del af de nydøbte skandinaviske 
Hellige vare nogenlunde bemidlede, 
hvisatrsag de gjorde Forberedelser for 
at sælge deres Ejendomme og rejse til 
Zion saa hurtig som muligt. De ved- 
varende Forfølgelser, som næsten 
vegne rasede imod Kirkens Medlem- 
mer, gjorde Længselen efter Zion d 
storre, og hellere end love vilde .Mange ■ 
gjærne "sælge deres Ejendomme for 
halv Pris, naar blot de kunde faa til- 
strækkelige Midler til at udrede Rej- 
sens Omkostninger. Brodi rkj xlighe 
den gav sig ogsaa tilkjende 
skjonneste Skikkelse, og under dennes 
behagelige Indflydelse ihukom d« 
havende' deres fattige Troesfæller med 
den Hjælp og I som altid har 

karakterisere Guds Hellige. Hundre- 
der af Fattige, dei ved < gen Hjælp 
havde de fjærneste Udsigter til l dfn- 
else fra Babvlon, bleve saaledes hjulpne 
til at emig deres mere bemid 

le de Brødre, [gjennem „Skandinaviens 
Stjerne" gaves de nodvendige Insl 
til i mi 1 int« 1 sten al,< 

Undtagelse van heil ubekj« 
Rejselivet. Iblandt dem fandte dei 
li K Snese, som næppe nogensinde I 
været læng ' '> »' I:l ,! 
C nd til nærmest« Kjobstad. D 



52 



Erindringer fra Missionen i Skandinavien. 



derfor ingen let Sag for Brodrene, 
some vaagede over de forskjellige 
Grene og Konferencer, at faa Alting 
ordnet for de Bortdragende, og navn- 
ligen paahvilede der de præsiderende 
Brodre i Kjobenhavn et stort Ansvar 
i den Henseende. Henimod Juletid var 
del imidlertid lykkedes Præsident Van 
Cott at faa sluttet de nødvendige Kon- 
trakter med Skibsredere osv., og cl. 
22de December (1853) om Eftermidda- 
gen Kl. 2 afsejlede Aarets første Sel- 
skab, bestaaende af 300 Sjæle, fra KjØ 
benhavn med Dampskibet „Slesvig", 
under Ledelse af Ældste Chr. Larsen. 
En stor Mængde Tilskuere havde 
samlet sig paa Bryggen for at bevidne 
„Mormonernes" Afrejse, og betydelig 
Forbitrelse derover gav sig tilkjende. 
Da Ældste P. O. Hansen efter Ski- 
bets Afgang gik tilbage til Kontoret 
blev han saaledes forfulgt af en PØbel- 
hob, der slog ham over Hovedet med 
en Stok og kastede ham til Jorden; 
men uagtet han blødte stærkt, vare hans 
Saar ikke farlige. 

Efter heldig Rejse ankom Skibet til 
Kiel om Morgenen d. 23de. Den føl- 
gende Dag rejste Emigranterne med 
Jærnbanen til Gliickstadt, hvor de kom 
op paa en stor Sal og nøde varme 
• Diikke, medens nogle af Brødrene 
bragte Rejsegodset ombord paa Damp- 
skibet ,,Queen of Scotland", hvormed 
Selskabet d. 25de begyndte Rejsen over 
Nordsøen. Vejret var særdeles godt 
t r den sildige Aarstid, og intet Uheld 
ii. traf paa Overrejsen. Kun et lidet 
Brun dfide og blev begravet i Havet. 
Den 27de om Aftenen ankom Selska- 
bet til Hull, men Emigranterne kom 
i Land den følgende Dags Mor- 
lin Broder Peder Jensen fra Hals 
døde ved .Ankomsten og blev begravet 
i Land. Om Onsdagen d. 28de fort- 
sattes Rejsen med Jærnbane til Liv- 
erpool, hvor de Emigrerende opvarte- 
des med varm Suppe og fik flere Be- 
kvemmeligheder, som de ikke havde nydt 
siden de forlode Kjobenhavn. Den iste 
Januar 1X54 gik de ombord i Sejlskibet 
.Jesse Munn", og d. 3die s. M. afsej- 
lede de tilligemed nogle faa tyske 
Hellige fra Liverpool. Hele Selskabet 



stod under Ældste Chr. Larsens Le- 
delse, og ifolge hans Beretning havde 
de en lykkelig Rejse over Atlanter- 
havet, da de ikke erfarede Fylden af 
Vindenes og Vandenes Magt, og hver- 
ken Kulde eller Varme trykkede dem. 
De ankom til Mundingen af Mississip- 
pi-Floden d. 16de Februar, „og", skri- 
ver Ældste Larsen, „det blotte Syn 
op ad Floden bringer vore Hjærter til 
at brænde af Tak til ham, der er vor 
store Gud og Fader; og jeg for min 
Del maa sige, at jeg allerede har set saa 
meget af Amerika, at selv om jeg ikke 
var „Mormon", vilde jeg ikke forblive 
i Danmark." 

Under Overrejsen afholdtes der of- 
fentlig Gudstjeneste hver Søndag og 
Onsdag, og hver Aften og Morgen 
holdtes der Bøn i de forskjellige Di- 
strikter, der hver havde sin Forstander. 
Fire Brodre havde dannet sig et lille 
Musikkorps, og ved deres Melodier 
bidroge de meget til at dræbe Rejsens 
Kedsommelighed. Der indtraf tolv 
Dødsfald ombord, nemlig to Voxne 
og ti smaa Børn. Tre Par bleve ægte- 
viede. 

Mandag d. 10de Februar ankom 
„Jesse Munn" med sin kostbare Lad- 
ning til New Orleans, hvor Chr. og 
Svend Larsen strax sluttede Akkort 
med en Kaptejn Brown om at bringe 
Selskabet til St. Louis, og Lørdag d. 
25de fortsattes Rejsen op ad Missis- 
sippi-Floden med Dampbaaden ,,St. 
Louis". 

Paa Grund af usædvanlig Lavvande 
i Floden gik Rejsen langsom, og forme- 
delst Omskiftelse af Klimat og Leve- 
maade udbrod der Sygdom iblandt 
Emigranterne, hvilken krævede flere 
Ofre. Efter Ankomsten til St. Louis i 
Missouri d. 11 te Marts lejedes der Huse 
til de Hellige, som ventede dersteds 
en Maanedstid, indtil det andet skan- 
dinaviske Emigrantselskab under H. 
P. Olsen ankom. I dette Tidsrum 
maatte atter riere bukke under for 
den dræbende Sygdom. I St. Louis 
bleve de to Selskaber sammensmeltede 
til et, og H. P. Olsen overtog Ledelsen 
af det Hele, hvorpaa Rejsen fortsattes 
videre mod Vest. 



Erindringer fra Missionen i Skandinavien. 



53 



DET FJERDE EMIGRANTSELSKAB. 

Mandag d. 26de December (1853) 
forlod 378 skandinaviske Hellige Kjo- 
benhavn med Dampskibet „Ejderen" 
for at rejse til Zion. Præsident John 
Van Cott ledsagede dem til England, 
og Ældste H. P. Olsen, der i omtrent 
10 Maaneder havde virket som Mis- 
sionær paa Bornholm, rejste med som 
Leder hele Vejen til Utah. Efter en 
behagelig Sejlads over Ostersoen an- 
kom Skibet tidlig den folgende Dags 
Morgen lil Kiel, hvor Emigranterne 
maatte opholde dem i nogle Dage; 
denne Tid tilbragte de med Haand- 
arbejde, Læsning, Sang og Bon, og 
flere Gange afholdtes der ogsaa For- 
samlinger. Den 30te December rejste 
de med Jærnbanen til Gliickstadt, hvor 
de opholdtes til d. 7de Januar (1854) 
fordi Havnen og Floden var tillagt 
med Is. Her lagde de Hellige stor 
Taalmodighed for Dagen, thi uagtet de 
bleve forhindrede fra strax at fortsætte 
deres Rejse, hverken knunede eller 
klagede de over Guds Styrelse, men 
fastede og bade meget, at der maatte 
aabnes Udvej for dem, hvilket ogsaa 
skete til deres store Glæde. Under Op- 
holdet i Gliickstadt benyttede de en 
god Sal og havde det saa godt, som 
Omstændighederne tillode. Omtrent 
Kl. 6 om Morgenen d. 7de gik Sel- 
skabet ombord paa Dampskibet „Tran- 
sit", og skjuiidt der" var betydelig Is i 
Floden slap Fartojet dog heldigt igjen- 
nem. Efter en meget heldig Rejse 
over Nordsøen ankom Emigranterne 
til Hull den 9de Kl. 3 Eftem. Samme 
Dags Aften omtrent Kl. 6 fortsattes 
Rejsen med Extralog til Liverpool, 
hvor man indtraf Kl. 2 den folgende 
Dags Morgen næsten alle vel; dog 
fandtes der nogle Børn, som lede af 
Forkælelse. De Rejsende hk i Liv- 
erpool bekvemme Opholdssteder, hvor 
de nede Kost og Logis, indtil de efter 
et Par Ugers Forlob gik ombord, men 
de maatte gjenmemgaa den tunge 
Skjæbne, at deres Bom formedelst 
Forkjolelse fik Feber, og 22 af dem 
døde tilligemed to Voxne. De, som 
saaledes maatte miste deres Nærmest- 
paarørende, bare deres haarde Prøve 



med den Taalmodighed, som udmar- 
ker Guds Born. 

Den 22de Januar gik Selskabet til- 
ligemed nogle faa tyske Hellige om- 
bord paa Sejlskibet „Benjamin Adams" 
og blev den 24de synet af Lægen, der 
erklærede 15 Personer for at være 
uskikkede til at rejse med, hvorfor de 
bleve bragte iland for siden at sendes 
til New Orleans, naar de bleve raske 
nok til at kunne rejse. „Benjamin 
Adams" afsejlede fra Liverpool d. 
28de og ankom til New Orleans d. 
22de Marts, efter en heldig Sørejse 
paa 45 Dage. Otte Personer døde paa 
Havet, nemlig to meget gamle Folk og 
sex Born ; to bleve fødte og ni Par 
ægteviede. Den 25de Marts forlod Sul- 
skabet New Orleans med Dampbaaden 
„L. M. Kennet" og ankom d. juie 
April til St. Louis. Paa denne Kejse 
herskede der betydelig Sygdom il 
Emigranterne og 14 dode. 

I St. Louis, hvor der (len Gang 
fandtes en stor (ben af Kirken, traf 
Selskabet sammen med det torrige 
skandinaviske Kompagni, under Chr. 
Larsens Ledelse, og fortsatte Keisen 
med en anden Dampbaad op ad Mis- 
souri-Floden til Kansas City, som dette 
Aar var bleven valgt til Udrustn 
sted for de Hellige, som skulde 
over Sletterne. Emigranterne lejrede 
dem i Nærheden af Westport, og d. 
9 de Maj blev Kompagniet organi I 
for Rejsen gjennem Orkenen. H. 1'. 
Olsen anerkjendtes som Selskabets 
Leder og Præsident, Chr. Lars« n 
Kompagni-Præst (Chaplain), B< ni Niel- 
sen som Vognmester, Jens Hansen Ira 
Fyen som Lejrkaptejn og P. P. ' 
sen fru Falster som Vagtmester, 
pagniet, der bestod af 69 \ 
indelt i sex mindre Kompagnier med 
10 a 12 Vogne i hvert, og ov< 1 hvert 
af disse besl.ikl.ede, en Kaptejn. 
\ gn ■■' I irspændt med 4 Ox< 
j Køer. Desforuden havdes en Del 
Reserveoxer. Til hver Vogn var der 
f ra ,0 til 12 Personer. Ældsterne C. 

Caps \- Andersen, 1'. BeckstrOm, 

fens førgensen, A. W. Winbe. 
V. Valentinsen beskikkedes td Kap- 
tejner over de sex Afdelinger. Oxer, 



54 



Erindringer fra Missionen i Skandinavien. 



Vogne, Telte og andet Rejseudstyr, 
som Emigranterne tildels kjobte i St. 
Louis og tildels i Kansas City og 
Omegn, kostede meget mere end man 
havde ventet, hvisaarsag Flere kom 
til at mangle Midler og kunde ikke 
forskaffe sig det NOdvendige. De Be- 
midlede, iblandt hvilke kunne nævnes 
Bent Nielsen fra Sjælland og P. P. 
Thomsen, lagde imidlertid deres Gav- 
mildhed for Dagen paa en rosværdig 
Maade, og Ingen bleve efterladte til- 
bage i Staterne for Midlers Skyld. 

I Slutningen af Maj Maaned valg- 
*tes en ny Lejrplads omtrent otte en- 
gelske Mile vest for Kansas City, fra 
hvilket Sted Emigranterne tiltraadte 
den lange Rejse over Sletterne Tors- 
dag d. 15de Juni- 
Selskabet drog ad en ny men kor- 
tere Vej end Emigranterne tidligere 
havde rejst. Da de vare komne om- 
trent 20 Mile fra Kansas City gjordes 
der Holdt, og man raadslog om hvad 
der skulde gjOres, da det viste sig, 
at de Fleste havde for store Læs. 
Denne Ubehagelighed var Folgen af 
at tage for meget Rejsegods med, 
trods de givne Raad desangaaende. 
Broder Olsen foreslog at gaa til Lea- 
venworth City, som kun laa omtrent 
30 engelske Mile fra Lejrpladsen, for 
at tale med Orson Pratt, der i Egen- 
skab af sin Stilling som Emigrations- 
agent opholdt sig i nævnte By. Dette 
blev gjort, og Pratt forstrak Selskabet 
med Midler til at kjobe 50 O.xer for. 
Derpaa fortsattes Rejsen. 

Nogle faa Dages Rejse vest for Ft. 
Kearney mOdte Stiskabet d. 5te Au- 
gust Apostel Erastus Snow samt flere 
Ældster fra Dalen, som skulde gaa 
til Staterne paa Mission. Broder 
Snow holdt Forsamling med de skan- 
dinaviske Hellige og talte til dem i 
deres eget Sprog, hvilket glædede 
dem meget. 

At alle de Kompagnier, som dette 
Aar -ik gjennem Orkenen, led det 
skandinaviske Selskab mest af Syg- 
dcm (Kolera), men under Opholdet paa 
Lejrpladsen ved Westport og paa 
Dampbaadene var Dodeligheden storst. 
Snese faldt som Ofre for dens dræ- 



bende Indflydelse, og Mange maatte be- 
graves af deres Venner og efterlevende 
Slætninge uden Ligkister paa de 6de 
Sletter. Saa stor var Dodeligheden 
iblandt dem, at af de omtrent 680 
Sjæle, som forlode Kjtibenhavn den 
foregaaende Vinter, naaede kun lidt 
over 500 deres Bestemmelsessted. 
Resten bukkede under for Sygdom og 
Rejsens Mfijsommeligheder. De" Efter- 
levende naaede Salt Lake City lykke- 
lig og vel d. 5te Oktober 1854. 
1854. 

MISSIONEN I DANMARK. 

,,I Danmark", skriver Præsident 
John Van Cott til S. W. Richards i et 
Brev af 13de Januar 1854, ,, er der mere 
Religionsfrihed end i nogen anden Part 
af Missionen. Jeg kan sige, at Ud- 
sigterne ere smigrende allevegne, hvor 
Herrens Tjenere have faaet Indgang, 
uagtet de komme i Modstrid med den 
uvidende Fordom, som altid besjæler 
dem, der hade Guds Aabenbaringer. 
Det er ikke en Bevisforelses-Mod- 
stand, vi mode, thi Ingen vover at 
bevæge Tungen i den Hensigt, men 
Oppositionen bestaar af Haan og For- 
agt, bedovende Skjældsraab og un- 
dertiden Srjnderbrydelse af Dtfrene 
paa vore Forsamlingslokaler; en Gang 
imellem ere Enkelte endog modige 
nok til at staa op paa Bænkene 
under Forsamlingerne og roge Cigarer 
med deres Hatte paa. Dette synes 
at være den stflrste Modstand. Stfn- 
dagen ffirend det fdrste Selskab Emi- 
granter forlod Kjobenhavn forrige Aar 
bevidnede jeg en saadan Scene; men 
jeg antager, at Djævelen var vred, 
fordi vi samme Dag indlemmede el- 
leve nye Medlemmer i Kirken ved 
Haandspaalæggelse, og han tfnskede 
muligvis at gjdre et af hans for dette 
Land særegne stærke Modstands-Forstfg. 
Vor Sal var overfyldt af Mennesker, 
og Hundreder gik bort og tovede 
paa Gaden fordi de ikke kunde slippe 
ind. Jeg kom til den Slutning, at 
denne store Menneskemasse havde 
forsamlet sig fordi en Del Mænd og 
Drenge stojede og skrege ganske for- 
færdeligt, da de Hellige forlode For- 
samlingsstedet. Denne Stojen fængs- 



Erindringer fra Missionen i Skandinavien. 



.).» 



ler Forbigaaendes Opmærksomhed 
bedre end mange Kirkeklokker, thi Ga- 
den foran vort Forsamlingslokale fyl- 
des derved af Mennesker, som standse 
for at erfare, hvad der er paa Færde. 
At de derved opdage, hvor de Sidste- 
Dages Hellige afholde deres Forsam- 
lingerer, er en Selvfolge, og de komme 
derfor ofte ind af Nysgjerrighed, hvis 
endelige Resultat ikke sjælden bliver, 
at de ledes til at annamme Sandhe- 
den. Flere dobes hver Uge, og jeg 
ser Intet, som kan forhindre Værkets 
hurtige Fremskridt, indtil de Oprig- 
tige af Hjærtet i Danmark blive talte 
iblandt Pagtens Bom. 

STILLINGEN' I NORGE. 

Med Hensyn til Udsigterne for Vær- 
kets Fremme i Norge kan jeg ikke 
tale saaledes som jeg gjorde i min 
Skrivelse af 20de Oktober f. A. Spcrgs- 
maalet med Hensyn til Religions- 
friheden har i lang Tid været under 
Droftelse af Norges Authoriteter, og 
Rapporter af en smigrende Beskaf- 
fenhed bleve fra Tid til anden satte 
i Omlob. Men, desværre! Scenen 
har forandret sig. Sagen, som blev 
bragt paa Bane formedelst Brodrenes 
lange Indespærring i Fængsel, er til- 
sidst bleven afgjort imod dem, hvilket 
paalægger dem en stor Mulkt eller 
Fængsel. Ovrigheden er desaarsag 
bleven mere stræng og umedgjOrlig 
end nogensinde for, og Brcdrene 
have ikke Lov til at nævne „Mor- 
monismen", langt mindre prædike den. 
Skulde nogen af dem, som de under- 
vise og læse med i Bibelen, finde 
for godt at forraade dem, vilde det 
udsætte dem for ttjeblikkelig Mulkt 
eller Fængsel. Ingen Barmhjærtighed 
vises Nogen, som bekjender sig til 
de Sidste-Dages Helliges Tro. En af 
de i Oktober- Konferencen beskikkede 
Ældster var ankommen til Norge 
forende jeg horte hvad der var sket, 
og de andre to vare paa Vejen did. 
Efter at jeg var kommen til Kund- 
skab om Rettens Kjendelse imod os, 
ansaa jeg det ikke for Visdom, at de 
skulde gaa, da en af dem (Chr. Lar- 
sen) ved hans Ankomst ojeblikkelig 



vilde blive kastet i Fængsel, eftersom 
han var en af dem, der tidligere havde 
været fængslet og var kun bleven 
losladt saa længe Sagen om Religions- 
friheden var under Behandling. Jeg 
skrev derfor til dem og gav den ene 
(Chr. Larsen) Tilladelse til at emigrere 
og beskikkede den anden (C. G. Lar- 
sen) til Præsident for Bornholms Kon- 
ference i Stedet for Ældste II. P. 
Olsen, som jeg havde kaldet til at 
gaa hjem som Forer for de emigre- 
rende Hellige. Dersom Herrens Tje- 
nere havde Frihed til at prædike 
Evangeliet i Norge, vilde Tusinder 
annamme samme. Jeg raadte Æld- 
sterne E. G. M. Hogan og K. Peter- 
son til ikke at opgive Forsoget, men 
vedblive at bede om Frihed indtil de 
fik den, og ellers ikke give Authori- 
teterne nogen Ro. Ligeledes bad jeg 
dem at bruge Forsigtighed under deres 
Samtaler osv., saa at Lovens Haand 
ikke skulde kunne naa dem. 

I'OLITIFORFOLGELSER I SVERIGE. 

I Sverige har Værket gjort god 
Fremgang trods Ovrighedens Efter- 
stræbelser. Uagtet man sendte nogle 
af Missionærerne til Kjobenhavn blom- 
strede ,, Mormonismen' 1 alligevel. Au- 
thoriteterne forbode Ældsterne at rejse 
hvor de vilde, og tvang nogle af dem 
til at forblive i Byen under stræng 
Politiopsigt. Dersom nogen af dem 
opdagedes i Færd med at undervise 
Folket, blev en Mulkt paa 25 sven- 
ske Rigsdaler strax Folgen, eller og 
saa 26 Dages Fængsel paa Vand Og 
Brod uden Mellemrum, hvilken Straf 
adskillige af Brodrene have lidt. 
Dages Fængsel paa Vand og Brod 
betragtes, ifolge Loven, for ensbety- 
dende med Dodsstraf. 1 nogle Til- 
fælde ere Brodrene blevne tildelte 
Stokkeprygl. Flere at de Missionærer, 
som sendtes til Sverige fra Oktober- 
Konferencen, ere bleve tvungne til at 
forlade Lardet, og de ere nu emigre- 
rede. Udsigterne for Værkets videre 
Fremgang ere dog temmelig gode. 

Vi have Navnene paa 
Sjæle som udvand, ede i Slutningen 
af forrige Aar«. (Fortsættes.) 



56 



Redaktionsbemærkninger. 



Jflolgenttjemen, 



Et Maanedsskrift. 



ANDREW JENSON, 

Redakter og Udgiver. 



SUBSKRIPTIONSPRIS: 

En Dollar og fem og tyve Cents om Airet 
i Forskud, med sex Præmieblade. 

En Dollar for Bladet alene. 



Salt Lake City, 



April 1883. 



OM NAVNEFORANDRING. 

Det har været en almindelig Skik 
iblandt vore skandinaviske Soskende, 
at de efter deres Ankomst her til Ter- 
ritoriet have forandret deres Navne i 
saadanne Tilfælde, hvor Sonnen eller 
Datteren iffllge gammel skandinavisk 
Skik ikke havde samme Efternavn 
som Faderen. Man har troet, at 
denne Forandring paa det Bestemteste 
var tilraadt af Kirkens Authoriteter, 
hvisaarsag de Hellige ugjærne, men for 
at være lydige til Raad, have under- 
kastet sig den derved opstaaede Ubeha- 
gelighed, uden dog i Virkeligheden at 
ane, hvilken Forvirring og Usikkerhed 
det beredte dem selv og Andre. Det 
Hele synes imidlerted at brero paa en 
Misforstaaelse. Efter at vi i vort hi- 
storiske Fag havde truffet paa saa 
mange Vanskeligheder og været ledt 
paa Vildspor saa ofte samt havde er- 
faret, at der herskede en almindelig 
Utilfredshed desangaande, besluttede 
vi at indhente en Forklaring om Sa- 
gen hos netop de af Kirkens ledende 
Mænd, som vi troede havde foreslaaet 
Navneforandringen. Vi forklarede for 
dem det Ubehagelige i at Personer, som 
havde betalt deres Tiende og Ofringer 
i de gamle Lande og ofte vare vidtløftig 
omtalte i Kirkens Boger og Protokoller 
dersteds, forandrede deres Navne efter 
Ankomsten her til, da de i saadanne Til- 
fælde aldrig i Historien kunde vente at 
blive betragtede som de samme Perso- 



ner. Svaret var, at Hensigten havde al- 
drig været, at Saadant skulde finde 
Sted, da det Uhensigtsmæssige deri 
jo maatte vare iøjnefaldende for En- 
hver, men man ønskede kun at ind- 
prente det skandinaviske Folk, at for 
Slægtregister og Optegnelsers Skyld var 
det ubetinget heldigst, at Bornene 
havde samme Efternavn som Foræl- 
drene, og derfor Onskede man gjærne, 
at Skandinaverne skulde optage den 
for Amerika og de fleste andre civi- 
liserede Nationer almindelige Skik, at 
vælge et Familienavn og beholde samme. 
Da vi derpaa forklarede, at den Skik at 
giyeBornene Faderens Fornavn til Efter- 
navn, med en Tilfojning af Ordet „son" 
eller „sen", allerede hOrte til det For- 
svundne, og at man i det mindste i 
Danmark for længe siden havde antaget 
Familienavne, blev jeg betydet, at dette 
var Alt hvad der forlangtes, og Kirkens 
Authoriteter vilde derfor ikke tilraade 
nogen videre Forandring; dog for frem- 
tidig Vejlednings Skyld skulde de 
foretrække, om vedkommende Hellige 
ved Nedskrivningen af deres Navne 
i Begavelseshuset vilde foje deres Faders 
Efternavn til deres eget i Parentheses, 
men ellers var der ingen NOdven- 
dighed for at bruge det i Forretnings- 
anliggender eller deres daglige Liv. 
Dette var bestemt saaledes som vi selv 
havde opfattet Sagen, og vi tro, at 
de allerfleste af vore skandinaviske 
Soskende ville indse det Fornuftige 
og Rimelige heri. Vi vil give et 
Exempel. Dersom en Mand hedder 
Christian Jensen, og hans Fader hedder 
Jens Jakobsen, saa kan han indgive 
sit Navn Christian Jensen (Jakobsen), 
men aldrig bruge Jakobsen ved an- 
dre Lejligheder, hverken i Tiende-Bo- 
gerne eller Ward-Optegnelserne, kun 
i saadanne Protokoller, hvor der bliver 
Tale om Undersøgelse af Slægtregister. 
Vi haaber, at denne korte Forkla- 
ring vil svare til Hensigten, og at 
vore skandinaviske Soskende i Frem- 
tiden ikke mere ville ulejlige hverken 
dem selv, deres Venner, Legislaturen 
eller vi Historieskrivere med denne 
hojst ubehagelige og forvirrende Navne- 
forandring. 



Missionærer udsendte fra Zion til Skandinavien. 



57 



MISSIONÆRER UDSENDTE FRA ZION TIL SKANDINAVIEN. 

(Fortsat fra Side 15.) 



Nr. 



Navne. 



37.Carl Widerborg 
38George W. Gee 
39john Sharp jun. 
4oifoseph H. Felt 
»Daniel H. Wells 



Pneste- 
domme. 



Bopæl i Zion. 



41 

42 

43 
44 
45 
46 

47 
48 

49 

5° 
5 1 

5 2 
53 

54 
55 
56 

5 7 
58 



Hejpræst jQgden 
Halvfjerds Provo 
Halvfjerds Salt Lake City 
Halvfjerds Salt Lake City 
B.Y.Raad. Salt Lake City 



Ankom til 
Kjobenhavn. 



31 Juli 1864 



Tiltraadte 

Hjemrejsen 

fra Kjobhn. 



Niels Wilhelmsen Halvfjerds St. Charles 
Chr. Christiansen Halvfjerds Ephraim 
SOren Iversen Halvfjerds|Salt Lake City 

Peter Hansen Halvfjerds Hyrum 

Niels Nielsen Halvfjerds Brigham City 

Morten Lund Halvfjerds Foum'nGreen 

Hans Jensen Hals Halvf jerds Manti 
Anders Nielsen Halvfjerds Manti 
Fred. C. Scrensen Halvfjerds Ephraim 
Anders Larsen Halvfjerds Weber 
Svend Larsen Halvf jerdsMt. Pleasant 

Hans Hansen Halvfjerds'Hyrum 

Chr. O. Folkmann Havlfjerds Plain City 
John Fagerberg Ældste Ephraim 
Gustaf A. Olson Halvfjerds Salt Lake City 
Lars Peter Edholrn Halvfjerds Weber 
C. C. A. Christensen Halvf jerds^Mt. Pleasant 
Jens Hansen Halvfjerds Spanish Fork 



2 Nov. 
20 Marts 1 
10 Maj 

2 Aug. 



59 Fred. C. Andersen HalvfjerdsSalt Lake City 

*|(2) B. Young jun. Hejpræst (Salt Lake City! 

*j(2) John W. Young Hejpræst iSalt Lake City 

6oiJohan P. Wretberg Ældste Salt Lake City 

6i|S. Gudmundsen (Halvfjerds Fairview 

Halvf jerds'Spring City 
Halvfjerds; S ugar house W 
Halvfjerds Gunnison 
Ældste iGunnison 
HalvfjerdsSalt Lake City 
Halvfjerds Salt Lake City 
Halvf jerd.s;Salt Lake City 
Halvfjerds Salt Lake City 
Halvfjerds Salt Lake City, 
Ældste Salt Lake City- 
Ældste Hyrum 
Hej præst Parowan 
Halvfjerds Salt Lake City 
Ældste Salt Lake City 
HalvfjerdsSalt Lake City 
Halvfjerds Salt Lake City 

77 Ericjohan Pehrson Halvfjerds Tooele Co. 

78 John H. Hougaard Halvfjerds Manti 

79 Jacob H.Jensen Halvfjerds Salt Lake Citv 
80E. P. Borg Halvfjerds Salt Lake City 
SijHans P. Olsen '.Ældste Fount'nGreen 

* Albert Canington iApostel Salt Lake City 
•L. W. Shurtliff Hejpræst Salt Lake City 
82.Peter Madsen Halvfjerds Provo 

83Mons Andersen Halvfjerds Lehi 
84'SOren Chr. Thure Hojpræst Ephraim 
85 ! M. C. Christensen Hejpræst iMt. Pleasant_ 



62 Lauritz Larsen 
63IC. D. Fjeldsted 
64JO. C. Olsen 
651M. Mortensen 
66 Jens Johansen 
67|George K. Riis 
68 Samuel Petersen 
6gjens Jensen 
70'A. C. Grue 

7 1 iC. C. Asmussen 

72 Hans Petersen 
(2) ijesse N. Smith 

73 Carl Larsen 
74 John Holmberg 
75 John Ehrngren 
76Eric Peterson 



23 
17 J 

iS Juli 
27 Jvdi 1 



Efteraar 



Aug. 
19 Sept. 
18 Maj_ 
29 Juni 



10 Juli 
ti n 

2 Aug. 
19 Dec. 

25 April 1 

5 J uni 



Sept. 
Januar 
26 Dec. 
26 Dec. 
1 Maj 
3 Juni 
3 Juni 
3 Juni 
Juni 
■ 1 Juni 
25 Maj 
Juni 

3 J u nj 

3 Juni 
867 el. 
3 Juni 

3 Jun« 

Maj 

Juni 

3 J uni 

3 J unl 

Maj 

3 Juni 

o Okt. 

7 Juli 

7 Juli 

Maj 

o Juli 

Juli 

5 Jul'' 
o Juli 

5 Juli 
o Juli 
o Juli 
S Juli 
5 Juli 
3° Au g- 
Maj 
o Juli 
5 Juli 

5 J^i 
23 Juni 
23 Juni 
" 21 Juni 
« 15 Juli 
'•' 15 Juli 
11 21 |uni 
•• 15 Juli 
" I 3 Maj 
870 16 Maj 
" |i6 Maj 
23 Juni 
" 30 Aug. 
" I 1 Sept. 
'•' 2T, Juni 



Arbejdstid. 



18684 A. 2 M. 
i866 0mt. ii A. 
1865 1 A. 1 M. 
i86;;Omt. q M. 



i 866 



867 



868 
.c 

869 



1865 
1867 
1867 
1867 
1868 
[866 



1 Dag 



1 A. 10 M. 
1 A. 10 M. 

1 A. 10 M. 

2 A. 10 M. 
Omt. 11 M. 

1866 Omt. 10 M. 
18682 A. 10 M. 
i867'i A. 10 M. 
1 8671 A. 10 M. 
1 868 1 el. 2 Aar. 
18671 A. 10 M. 
18671 A. 10 M. 
18682 A. 9 M. 
18682 A. 10 M. 

1867 1 A. 10 M. 
1867 1 A. 10 M. 
18682 A. 9 M. 
18671 A. 10 M. 
1866 1 A. 2 M. 
18661 Maaned. 
186611 Maaned. 
1868J1 A. 10 M. 
18'HjOmt. 2 A. 
i870 i Omt. 3 A. 
i87oOmt. 3 A. 
i869;Omt. 2 A. 
^o^mt. 3 A. 

1 869 Omt. 2 A. 
i869'Omt. 2 A. 
1 870 Omt. 3 A. 
1 870 Omt. 3 A. 
1S72 Omt. 5 A. 
i868 | Omt. .', A. 
i8690mt. 11 M. 

1870 1 A. 10 M. 
18701 A. 2 M. 

1871 2 Aar 
1871 2 Aar 
1X72 2 Aar 
1S702 A. 1 
1870 1 Aar 

1 872 ( )mt. 3 A. 
i87o|Omt. 2 \. 

1 870 Omt. 5 M. 
1X7021 Dage 
1X70 2 1 Dage 

1871 Omt. 1 A. 
1X722 A. 3 M. 
1X71 1 A. 3 M. 
1X71 Omt. 1 A. 



M. 



*Besogende. 



fFra Hamborg. 



58 



Missionærer udsendte era Zion til Skandinavien. 



27- Han præsiderede over Missionen 
i omtrent fire Aar. 

Carl Widerborg blev ftSdt d. 11 le 
Maj 1 814 i Gfiteborg, Sverige, dCbt 
af Svend Larsen d. 4de Marts 1853, 
virkede en kort Tid som Missionær i 
Norge og derefter som Oversætter paa 
Kontoret i Kjobenhavn i flere Aar, 
indtil han i 1858 blev kaldet til at 
præsidere over Missionen efter Hector 
C. Haight. Han emigrerede til Utah 
i 1S60. Widerborg dode i Ogden, 
Utah, cl. 1 2te Marts 1869. 

38. Han virkede i Sverige. 
George W. Gee er fedt d. gde 

Oktober 1841 i Ambrosia, Lee Coun- 
ty, Iowa, kom til Utah i 1851 og 
blev dobl af Jacob Weiler den føl- 
gende Vinter. flan bor fremdeles 
i Provo, Utah County, Utah. 

39. Han virkede som Missionær i 
Sverige. 

40. Han virkede som Missionær i 
hele Danmark. 

Joseph Henry Felt er ffidt d. 9de 
Maj 1840 i Salem, Essex County, 
Massachusetts, blev dObt af N. H. 
Felt d. 9de Maj 1848 og rejste med 
sine Forældre til Utah i 1850. For 
Nærværende fungerer han som Raad- 
giver til Biskoppen i r 1 te Ward, 
Salt Lake City, og præsiderer lige- 
ledes over de unge Mænds gjensi- 
dige Uddannelsesforeninger i Salt 
Lake Stav af Zion. 

Daniel H. Wells, som præsidere- 
de over den europæiske Mission, kom 
tilligemed Ældste George Reynolds fra 
Kontoret i Liverpool over paa en For- 
retningstur fra England. 

4' • Han virkede som omrejsende 
Ældste i hele .Missionen og var Raad- 
giver til C. Widerborg; rejste hjem 
som Leder for det 26de Emigrantsel- 
skab. 

Xiels Wilhelmsen blev ffldt d. 21de 
April 1824 i Feuling, Skanderborg 
Amt. Jylland, Danmark, blev dobt 
af Frederik Phister i Kjobenhavn 
d. 30te Aug. 1854, virkede som 
Missionær i Danmark i omtrent sex 
Aar, i hvilken Tid han beklædte 
nogle af de vigtigste Stillinger i 
Missionen og var iblandt Andet 



Raadgiver til Præsident C. Wider- 
borg. Han emigrerede til Utah i 
1 861. Ældste Wilhelmsen doYle un- 
der sin sidste Mission til Skandi- 
navien d. iste August 1881. 

42. Han virkede som omrejsende 
Ældste i Aalborg og Vendsyssels Kon. 
ferencer og var senere Distriktspræsi- 
dent for NCrre-Jyllands Distrikt. 

Chr. Christiansen er ffldt cl. 7de 
Oktbr. 1824 i Dolby Sogn, Salling, 
Jylland, Danmark, blev dobt af Geo. 
P. Dykes d. 17de August 1850, vir- 
kede som Missionær i over i.V Aar, 
en Del af Tiden som den forste 
Præsident for Aalborg Konference, 
og emigrerede til Utah i 1852-18153. 
For Nærværende bor han i Manti, 
Sanpete County, Utah. 

43. Han virkede en Tid som om- 
rejsende Ældste i Aarhus og Frederi- 
cia Konferencer og præsiderede senere 
over Fredericia Konference. 

Stiren Iversen er fodt d. 5te Ja- 
nuar 1825 i Rans, Vejle Amt, Jyl- 
land, Danmark, blev dObt af F. C. 
SOrensen d. 7de Decbr. 1851, vir- 
kede som Missionær og Forstander 
for Store Lihme Gien i omtrent i.\ 
Aar og emigrerede til Utah i 1853- 
1854. For Nærværende bor han i 
2det Ward, Salt Lake City, Utah. 

44. Han virkede ftfrst som omrej- 
sende Ældste paa Fyen, Lolland, Fal- 
ster, Mcien og de mindre omliggende 
Oer, og præsiderede senere over Oer- 
nes Konference. 

Peter Hansen er ftfdt d. 6te April 
1825 i Nærheden af Næstved paa 
Sjalland, Danmark, blev dobt af 
Niels Nielsen d. 7de Juli 1857, ar- 
bejdede i to Aar som Forstander 
for Roholte Gren og emigrerede til 
LUah i 1 861. For Nærværende bor 
han i Bennington, Bear Lake Coun- 
ty, Idaho. 

45. lian virkede som omrejsende 
Ældste paa Sjælland og Bornholm og 
senere som Præsident for Bornholms 
Konference; rejste hjem som Leder 
for det 24de Emigrantselskab. 

Niels Nielsen er ftfdt d. 12te 
Marts 1 816 i Haugerup, Sjælland, 
Danmark, blev debt af Ole Larsen 



Missionærer udsendte fra Ziox til Skandinavien. 



d. ute Juni 1855 og emigrerede til 
Utah i 1857, medtagende en hel Del 
fattige Hellige for sine Midler. For 
Nærværende bor han i Brigham City, 
Utah. 

46. Han virkede tørst som omrej- 
sende Ældste i og senere som Præ- 
sident for Vendsyssels Konference. 

Morten Lund er fodt d. 1 2te April 
1822 i Jylland, Danmark, blev debt 
af O. P. Smith d. 14de Maj 1854 
og emigrerede til Utah i 1 855-1 856. 
For Nærværende fungerer han som 
Raadgiver til Biskoppen i Founlain 
Green, Sanpete County, Utah. 

47. Han virkede tørst som omrej- 
sende Ældste i og senere som Præ- 
sident for Aalborg Konference ; der- 
efter præsiderede han over baade Aal- 
borg og Aarhus Konferencer og senere 
over alle Konferencerne i Danmark. 
Han rejste hjem som Leder for det 
28de Emigrantselskab. 

Hans Jensen Hals er fedt d. 24de 
Juni 1829 i Hals, Aalborg Amt, 
Danmark, blev dobl af Johan Peter 
Bentsen d. 18de Febr. 1853, virke- 
de som Missionær i otte Maaneder 
og emigrerede fra Danmark i 1853. 
For Nærværende fungerer han som 
Biskop i Mand, Sanpete County, Utah. 

48. Han virkede forst som omrej- 
sende Ældste i og senere som Præ- 
sident for Aarhus Konference. 

Anders Nielsen er fedt d. 8de 
Marts 1834 i Kaihauge, Skander- 
borg Amt, Danmark, blev debt af 
Chr. Larsen i 1851, virkede som 
Missionær i to Maaneder og emi- 
grerede til Utah i 1852-1853. Han 
er senere bleven udelukt Kirken. 

49. Han virkede f3rst som omrej- 
sende Ældste i og senere som Præ- 
sident for Fredericia Konference; der- 
efter præsiderede han over Kjoben- 
havns Konference. 

Frederik Christian Sfirensen er 
fCdt d. istc Juni 1819 i WallerCd, 
llirscholm Sogn, Frederiksborg Amt, 
Sjælland, Danmark, blev debt af 
Gec. P. Dykes d. 24de August 1850, 
virkede som Missionær i Jylland Og 
paa Sjælland i omtrent 2 Aar og 
emigrerede til Utah i [852-1853. Han 



bor nu i Ephraim, Sanpete County, 
Utah. 

50. Han var omrejsende Ældste paa 
Lolland, Falster og Moen; senere 
præsiderede han over Fredericia Kon- 
ference. 

51. Han virkede som omrejsende 
Ældste i Norge. 

Svend Larsen er fodt d. 26de 
Januar 18 16 i Osterrisor, Norge, blev 
debt af O. C. Nielsen d. 23de 
Septbr. 185 1, virkede en Del som 
Missionær i Norge samt sejlede be- 
tydelig omkring med de andre .Mis 
sionærer i sit lille FarlOj „Zions Love" 
og emigrerede til Utah i 1853-1854. 
Han bor fremdeles i Mt. Pleasant, 
Sanpete County, Utah. 

52. Han virkede en Tid som om- 
rejsende Ældste paa Sjælland og præ- 
siderede derefter over Vendsyssels Kon- 
ference. 

Hans Hansen er fedt d. 23de April" 
1831 i Kajerod, Birkerod Sogn, Fre- 
deriksborg Amt, Sjælland, Danmark, 
blev dObt af Oie U. C. Monster d. 
iste Juni 1851 og emigrerede til 
Utah i 1852 med det tørste Emi- 
grantselskab af Hellige fra Skandi- 
navien. Han bor nu i llyrum, Cache 
County, Utah. 

53. Han virkede tørst som omrej- 
sende Ældste i Norge og senere som 
Præsident for Goteborgs Konference. 

Christoffer Olsen Folkmann er 
tødt cl. 8de Febr. 1827 paa bom- 
holm, Danmark, blev debt af Jens 
Jørgensen d. 29de Novbr. 1851, vir- 
kede som Missionær i omtr« 
Aar, afvexlende paa Bornholm, Lol- 
land, Falster og MOen, og i det 
sidste Aar præsiderede han over 
Fredericia Ko ■ han led me- 

gen Fortølgtlse; emigrerede til l lah 
i [858. Han boi foi Na rværende 1 
Plain City, Webei County, 1 tah. 

54. Han arbejdede 1 rsl som om- 
rejsende Ældste i det sydlige s 

og derefter som Præsjdent for Skaane 
Konference. Senere præsiderede han 
over alle de svenske Konferencer. 

Johan 
Januar .831 i Sverige, blev dobt al 
N. B. Adler d. 6te 



r,o 



Missionærer udsendte fra Zion til Skandinavien. 



virkede som Missionær i Sverige i 
flere Aar og emigrerede til Utah i 1 86 1 . 

55. Han arbejdede først som om- 
rejsende Ældste i det sydlige Sverige 
og fungerede derefter som Præsident 
for Skaane Konference; senere præ- 
siderede ban over alle Konferencerne i 
Sverige. 

Gustaf A. Olson er født d. 21de 
August 1828 i Lund, Sverige, blev 
dobt af Lauritz Nilson d. 23de Juni 
1855 i Kjobenhavn, virkede i tre 
Maaneder som Missionær i Dan- 
mark og derefter mellem 5 og 6 
Aar i Sverige, hvor han i de to 
sidste Aar præsiderede over Stock- 
holms Konference; emigrerede til 
l* tab i 1861. Nu bor han i O-den, 
Utah. 

56. Han virkede først som omrej- 
sende Ældste i det nordlige Sverige; 
derefter præsiderede han over Stock- 
holms og Norrlands Konferencer. 

57. Han virkede forst som omrej- 
sende Ældste og senere som Præsi- 
dent i Norge. 

Carl Christian Anton Christensen 
er fodt d. 28de Novbr. 1831 i Kjo- 
benhavn, Danmark, blev dobt d. 26de 
Septbr. 1850 of Geo. P. Dykes, vir- 
kede som Missionær i Danmark og 
Norge i omtrent 4.1 Aar, de sidste 
to Aar som Præsident for Brevigs 
Konference, og emigrerede til Utah 
i 1857. Han bor for Nærværende i 
1 phraim, Sanpete County, Utah. 

58. Han virkede tørst som omrej- 
sende Ældste paa Fyen og senere i 
hele ' lernes Konference. 

Jens Hansen er født d. 13de Ok- 
tober 1823 i Otterup Sogn paa Fyen, 
Danmark, blev dobt af Chr. Chri- 
stiansen d. 25de August 1851, vir- 
kede som Missionær i over to Aar 
og emigrerede til Utah i 1853 1X54. 
Nærværende bor han i Spanish 
I ork, Utah County, Utah. (Se for- 
Øvrigt hans Biografi i dette Blads 
iste Aarg., Nr. 8.) 

59. Han virkede først som omrej- 
sende Ældste i Norge, derefter som 
Præsident for Gøteborgs Konference 
og fuldendte sin Mission i England. 

Fred. Chr. Andersen er født d. 



16de Januar 1840 i Ullerup paa Fy- 
en, Danmark, blev døbt af Peter 
Petersen d. 24de August 1858 og 
emigrerede til L T tah i 1859. For 
Nærværende bor han i Salt Lake 
City, Utah. 

* (2) Brigham Young jun. (Se for- 
an Nr. 33), der nu var Præsident for 
den europæiske Mission, og hans Bro- 
der John W. Young (Se foran Nr. 
37) kom ever paa et Besog fra Eng- 
land. De overværede Forsamlinger i 
KjØbenhavn, Kristiania, Goteborg og 
Stockholm, hvorpaa de rejste til St. 
Petersborg i Rusland. 

60. Han præsiderede en Tid over 
Gøteborgs Konference og virkede der- 
efter som omrejsende Ældste i nævnte 
Konference. 

Johan Petter Wretberg er født d. 
15de Maj 1822 i Borgholt, Oster- 
gotland, Sverige, blev døbt af N. 
P. Lindeløf cl. 24de Marts 1856, 
virkede som Missionær i Gøteborgs 
Konference i omtrent 7 Aar og emi. 
grerede til Utah i 1863. For Nær- 
værende bor han i Sugarhouse 
Ward i Nærheden at Salt Lake 
City, Utah. 

61. Han virkede først som omrej- 
sende Ældste og derefter som Præsi- 
dent i Norge. 

Saamun Gudmundsen er født d. 
13de Maj 1 83 1 i Hvideseid Præ- 
stegjæld, Ovre-Thelemarken, Norge, 
blev døbt af Forstander Johan Johan- 
sen i Frederiksstad d. iste Oktbr. 
1854, virkede som Missionær i Norge 
i omtrent 6 Aar, de tre sidste Aar 
som Præsident for Brevigs Konfe- 
rence, og emigrerede til LUah i 
1861. For Nærværende bor han i 
Springville, Utah County, Utah. 

62. Han præsiderede først over Aar- 
hus Konference, derefter over baade 
denne og Fredericia Konference og 
senere som omrejsende Ældste i hele 
Missionen. 

Lauritz Larsen er født d. 25de 
Jan. 1834, i Grejs, Vejle Amt, Jyl- 
land, Danmark, blev dobt af Chr. 
Christiansen d. 23de Novbr. 1850 i 
KjØbenhavn, virkede som Missionær 
i Jylland og paa Fyen i omtrent sex 



Missionærer udsendte fra Zion til Skandinavien. 



61 



Aar, en Del af Tiden som Præsi- 
dent for Vendsyssels Konference, 
og emigrerede til Utah i 1857. For 
Nærværende fungerer han som Raad- 
giver til Biskoppen i Spring City, 
Sanpete County, Utah. 

63. Han præsiderede en Tid over 
Aalborg Konference, var derefter om- 
rejsende Ældste i hele Missionen og 
senere Præsident i Norge. 

64. Han virkede ftfrst som omrej- 
sende Ældste i og senere som Præ- 
sident for Stockholms Konference; 
rejste hjem som Leder for det 29de 
Emigrantselskab fra Skandinavien. 

Ole Christoffer Olsen er fedt d. 
7de Febr. 1825 paa Bornholm, Dan- 
mark, blev dobt d. 15de Marts 
1852, virkede som Missionær paa 
Bornholm en kort Tid og præsi- 
derede derefter over KjObenhavns 
Gren i omtrent 3^ Aar; emigrerede 
til Utah i 1857. Han fungerer for 
Nærværende som Biskop for May- 
field Ward, Sanpete County, Utah. 

65. Han virkede forst som omrej- 
sende Ældste i og senere som Præ- 
sident for 5ernes Konference. 

66. Han virkede forst som omrej- 
sende Ældste i Vendsyssel, præsiderede 
derefter over Konferencen dersteds og 
fungerede senere som Præsident for 
Aalborg og Vendsyssels Konferencer, 
der paa den Tid bleve sammenlagte. 

Jens Johansen er fedt d. 25de 
Decbr. 1836 i NidlOse, Holbæks 
Amt, Sjælland, Danmark, blev d6bt 
af A. Andersen cl. 18de Juni 1855, 
virkede som Missionær paa Sjæl- 
land i l Aar og emigrerede til Utah 
i 1857. For Nærværende bor han 
i 2det Ward, Salt Lake City, Utah. 

67. Han virkede forst som omrej- 
sende Ældste i og senere som Præsi- 
dent for NorrkOpings Konference. 

George Kofod Riis er fedt d. 12te 
Marts 1830 paa Bornholm, Danmark, 
blev debt af C. G. Larsen d. 18de 
September 1853 og emigrerede til 
Utah i 1853— 1854. Nu bor han i 
2det Ward, Salt Lake City , Utah. 

68. Han virkede fOrst som omrej- 
sende Ældste i Skaane og senere som 
Præsident for GcL'borgs Konference. 



Samuel Petersen er fodt d. iste 
Decbr. 1827 paa Bornholm, Dan- 
mark, blev debt af Anders Ibsen 
om Sommeren 1852 og emigrerede 
til Utah i 1 852-1 853. For Nærvæ- 
rende fungerer han som Biskop i 
2det Ward, Salt Lake City, Utah. 
69. Han virkede ferst som omrej- 
sende Ældste i Fredericia og Aarhus 
Konference og præsiderede senere 
over Aalborg Konference. 

Jens l Jensen er fodt d. 7de Juni 
1841 i Haugerup, Petersborg Sogn, 
Soro Amt, Sjælland, Danmark, blev 
d6bt af Ole Larsen d. 21de Maj 
1855 og emigrerede til Utah i 1857. 
Han bor for Nærværende i 2det 
Ward, Salt Lake City, Utah. 
7c. Han arbejdede forst i det 
Timelige i Danmark og Norge, vir- 
kede derefter som omrejsende Ældste 
i Norge og præsiderede tilsidst over 
jCnkepings Konference. 

Arne Christensen Grue er fedt d. 
23de Novbr. 1 83 1 i Norge, blev 
dobt i 1859 og emigrerede til Utah 
nogle Aar senere. Han bor nu i 
Nærheden af Ogdcn, Utah. 

71. Han ankom fra New Zealand, 
hvor han havde virket som Missionær 
i nogle Maaneder og dobt 6. Han ar- 
bejdede hovedsagelig i Kjobenhavn. 

Carl Christian Asmussen er fedt d } 
20de Maj 1825, blev dobt af HL. II. 
Grove d. 29de Septbr. 1864 i Lon- 
don. England, og emigrerede til Utah 
i 1866. Han bor fremdeles i Salt 
Lake City, L'tah. 

72. Han virkede som omrejsende 
Ældste i KjObenhavns Konferem 

(2). Jesse N. Smith (Se Ni. 25) 
præsiderede over Missionen efter C. 
Widerborg. 

j2- Han præsiderede over KjOben- 
havns Konference. 

74. Han virkede som Præsident for 
Skaane Konference. 

75. Han virkede en Tid sum om 
rejsende Ældste i Stockholms K 
rence og præsiderede siden over J6n- 
kopings Konfen 

76. Han præsiderede over Stock- 
holms Konferem e og rejste hjem som 

. for det 35te Emigrantselskab. 



62 



Missionærer udsendte fra Ziox til Skandinavien. 



Eric Peterson er fedt d. iste Juli 
1826 i Ostergotland, Sverige, blev 
dobt af Joh. Larson d. 18de Decbr. 
[856, virkede som Missionær om- 
trent li Aar og emigrerede til Utah 
i 1858. For Nærværende bor han 
i Levan, Juab County, Utali. 

77. Han præsiderede over Norrko- 
pings Konference. 

78. Han virkede som Præsident for 
Aarhus Konference. 

John H. Hougaard er fodt d. 10de 
Novbr. 1S42 i Virkede paa Falster, 
blev doht af Jens Hansen Wodskov 
d. 23de Septbr. [861 og emigrerede til 
Utah i 18^2. Fur Nærværende bor 
han i Manti, Sanpete County, Utah. 

79. Han virkede en Tid som omrej- 
sende Ældste i og senere som Præsi- 
dent for Aalborg Konference. 

Jacob H. Jensen er fodt d. 6te 
Deel >r. 1845 i Haugerup, Petersborg 
Dj Soro Amt, Sjællaud, Danmark, 
blev dobt af Ole Larsen d. 14de 
December 1856 og emigrerede til Utah 
i 1S57. Han bor nu i Salt Lake City, 
So. Han virkede fCrst som omrej- 
sendeÆldste i Norge og senere i Skaane. 
Lars Peter Borg er fodt d. 3die 
Septbr. 1833 i AnderslOf, Malmahus 
Læn, Skaane, Sverige, blev dobt af 
[ens Jenson d. 20de August 1857, vir- 
kede som Missionær i omtrent 2J Aar i 
Skaane og NorrkCpings Konferencer 
og emigrerede til Utah i 1857. For 
Nærværende bor han i Salt Lake City. 
81. Han virkede i Aarhus Konfe- 
rence, men var ellers kommen til Skan- 
dinavien i Forretningsanliggender. 

Hans Peter Olsen er fodt d. 30te 
Maj 1833 i Jylland, Danmark, blev 
■ al Lars Nielsen d. 20de Juni 
1853, virkede som Missionæi i om- 
. migrerede til Utah i 
1S58. F01 Nærværende bor han i 
Fountain Green, Sanpete County, 
Utah. 

Albert Carrington, en af tie tolv 
Apostle og Præsident for den europæ- 
iske Mission, og L. W. Shurtliff kom 
over paa et Besog fra England. De be- 
Malmo, Norrkoping, Stockholm, 
Gøteborg og Kristiania samt oven 
en Generalkonference i Kjobenhavn. 



82. Han præsiderede over Aarhus 
Konference. 

83. Han præsiderede en Tid som 
midlertidig Præsident for Konferencen i 
Norge og virkede senere som omrej- 
sende Ældste dersteds. 

Mons Andersen er fadt d. 8de 
Februar 1829 i Ringsager, Hede- 
marken, Norge, emigrerede til Ame- 
rika i 1848 og bosatte sig i Wis- 
consin. I i8}2 begav han sig paa 
Rejsen til Kalifornien, men da han 
d. 25de Juni s. A. paa Vejen did 
kom til Salt Lake City og strax 
efter horle Orson Pratt prædike, 
blev han overbevidst om Sandheden 
af de Sidste-Dages Helliges Lære, 
hvorfor han d. 9de Juli 1852 lod 
sig dabe af Robert T. Kurton og 
bosatte sig iblandt de Hellige. For 
Nærværende bor hans Familie i 
Lehi, Utah Co., Utah, medens han 
selv er fraværende Hjemmet paa 
en Mission til de Forenede Stater. 

84. Han virkede i Aalborg Kon- 
ference. 

Saren Christensen Thure var fadt 
d. 17de Decbr. 1896 i Harritslev, 
Hjorring Amt, Danmark, blev clabt 
af Jens C. Thomsen d. 28de Januar 
1856 og emigrerede til Utah i 
1862. Han dade d. 29de Decbr. 
1877 i Ephraim, Sanpete County, 
Utah. 

85. Han virkede i Aalborg Kon- 
ference. (Fortsættes.) 



DoDSFALD.— Sven Anderson, en af 
vore Agenter for ,, Morgenstjernen", 
dale paa sin Bopæl i Harrisville, 
Weber County, V tah, cl. 6de Oktbr. 1882, 
efterladende sig Hustru og tre Bom. 
Den Afdode var fadt d. 8de Septbr. 
1810 i Skaane, Sverige, annammede 
Evangeliets Fylde i 1862 eller 1863 
og emigrerede til Utah i 1868. 

Anders Frantzens Hustru Trine 
Marie dode cl. 8de Marts 1883 i 13de 
Ward, Salt Lake City, efter to Ugers 
Sygeleje. Den Afdode, som var en 
trofast Hustru, en kjærlig Moder samt 
et elsket og agtet Medlem af Kirken, var 
fadt d. 24de Juni 1835 i Grenaa, Dan- 
mark, og emigrerede til Utah i 1864. 



Nyheder. 



63 



NYHEDER. 



9 I ;s le . El Selskab Missionærer af- 
rejste d. 27de Februar fra Salt Lake 

City til de sydlige Stater. Sagen 

mellem Franklin D. Richards, County- 
Dommer af Weber County, og J. N. 
Kimball, hans af Guvernør Murrav 
udnævnte Eftertræder, angaaende Be- 
siddelsen af Dommerembedet, blev 
forst behandlet af iste Distriktsret 
(Ogden), hvor assisterende Dommer 
Emerson afgav Kjendelse til Fordel 
for Kimball. Richards appellerede Sa- 
gen til Territoriets Højesteret, hvor 
Emersons Kjendelse blev stadfæstet. 
Da man nu vilde indskyde Sagen til 
de Forenede Staters Ovenet i Wash- 
ington tog Modpartiet sin Tilflugt til 
alle mulige Kunstgreb for at forhin- 
dre dette. Desuagtet afgav Retten 
den iste Marts den Kjendelse, at Sa- 
gen kunde appelleres. Det vil altsaa 
blive de Forenede Staters Overret, 
som maa afgjore, hvor vidt Guver- 
nor Murray skal fungere som Ene- 
voldsregent i Utah, eller Folket skal 
have en Stemme med, om hvem der 
skulle være deres Embedsmænd. * Den 
foreliggende Sag kan betragtes som 
en Prøvesag for alle de andre af 
Guvernøren beskikkede Embedsmænd. 

En 94 Aar gammel Kone (Moder 

Liversage Horrocks) døde i Mill 
Creek i Begyndelsen af Marts Maaned. 

Geo. O. Cannon og John T. 

Caine kom hjem fra Washington om 
Aftenen d. 16de Marts. Børnekop- 
perne grassere i Panguitch. 

Idaho. Guvernør Neil, en bitter 
Fjende af „Mormonerne", er bleven 
atsat fra sit Embede. John X. Irvin 
af Idaho er beskikket til hans Efter- 
træder. 

IV.yomaas;?. En Forbryder ved 
Navn Packer, der for nogle Aar si- 
den dræbte fem Rejsekammerater og 
tildels spiste deres Kjod, er nylig 
bleven arresteret i Nærheden at Ft. 
Fetterman. 

Dakota. Elleve l'ersoner omkom 
ved en Ildebrand, som Natten mellem 
d. 10de og 11te Marts lagde et Spise- 



og Logis-Hus i Brownsville ved Home- 
stake-Jærnbanen i Aske. 

Nebraska. Plattsmouth ved Mis- 
souri-Floden hjemsøgtes d. 17de Fe- 
bruar af en Ildsvaade, der lagde en vig- 
tig Del af Byens Forretningskvarter 
i Aske. Skaden anslaas til 40,000 Dol- 
lars. 

Mellem-Staterne. Oversvømmel- 
serne langs Ohio-Flodens Bredder 
har anrettet ganske forfærdelige Ode- 
lagelser. Hele Byer ere næsten totalt 
bortskyllede, Hundreder af Mennesker 
omkomne, og Titusinder ere husvilde 
og hjælpeløse. I en eneste Kulmine, 
der pludselig fyldtes med Vand, omkom 
300 Arbejdere. Regjeringen har bevilget 
store Pengesummer til at afhjælpe den 
Øjeblikkelige Nød, og fra mere pri- 
vate Kilder er der ogsaa indkom- 
met betydelig Hjælp saavel i Skik- 
kelse af Penge som Proviant. 

New York. Fra lutherske Me- 
nigheder i New York er iværksat en 
Subskription i det Ojemed at rejse 
et storartet Mindesmærke for Dr. 

Martin Luther. Den 20de Februar 

omkom 14 Børn ved Ildebrand i en 
Skole i Staden New York. 

Washington, I>. <'. Den 21de 
og 23de Febr. gjorde Senator Ed- 
munds forgjæves Forsøg paa at faa 
et nyt anti-Polygami Lovforslag ved- 
taget. Det gik hovedsagelig ud paa 
at berøve alle Kvinderne i Utah 
deres Stemmeret samt tvinge gifte 
Koner til at vidne imod <K ri 
i Polygamisager. Flere af Senati 
ne optraadte kraftigt derimod, me- 
dens Lovudkastets Opha\s.nand og 
hans Venner vare helt forvirrede. 
Kongressen sluttede sine Møder d. 
3de Marts, efter at have vedtaget en 
hel I 'el nyttige Lovfoi 

Sandwich - Oerne. Den 12te 
Febr. fandt en stor Højtidelighed sted i 

Honolulu i Anledning af kong Kal- 
akanas Kroning. 

Sverige. Den lille By Villestad 
i \ ærheden af Lund blev d. 25de 
Februar lagt i Aske. Kun 



64 



Nyheder. 



Skorstene staa tilbage, hvor der fer 
var en blomstrende By. 

A'orgo. Den 17de Februar aab- 
nedes Storthinget i Kristiania i Nær- 
værelse af Kongen, Dronningen og 
Prins Oscar. I sin Aabningstale fore- 
slog Kongen, iblandt Andet, stene 
selvstændige Rettigheder for Dissen- 
tere. 

Slesvig. De tyske Authoriteter i 
Nord-Slesvig vil tvinge alle danske 
Undersaatter dersteds, som i Aaret 1883 
fylde deres 20de Aar, til at indtræde 
i preussisk Militærtjeneste eller ud- 
vandre. Dette har vakt stor Misfqr- 
nojelse i Danmark, hvis Regjering har 
gjort Indlag i Sagen, og SpCrgs- 
maalet desangaaende er nu forelagt 
det preussiske Indenrigsministerium. 

I',ii^]:i.id. Den 15de .Marts gjordes 
tier Forsog paa at sprænge nogle af 
Regjeringens Bygninger i Westminster 
i Luften. Intet .Menneskeliv gik tabt, 
men Bygningerne bleve beskadigede 
for 4000 Pund Sterling. Omtrent 
samtidig blev „Times"s Aviskontor 
rystet i sin Grunvold af en Dynamit- 
sprængmiog, og d. 17de Marts blev 
Lady Florence Dixie i Nærheden af 
Windsor overfaldet at to i Kvinde- 
dragt klædte Voldsmænd, der vilde 
have berOvel hende Livet, hvis ikke 
hendes ledsagende store Hund havde 
frelst hende. Alle disse Ugjerninger 
tillægges politisk Betydning og troes 
at være forøvede af Irlændere. 

Irland. En frygtelig llungers- 
n ; jd hersker i Onedore County. Di- 
striktslægen beretter, at SmaabOrn i 
Hundredvis de af Hunger, og at 
der i livert Hus tindes syge Folk. 
Hvis der ikke snart ad otlenllig Vej 
bringes Hjælp staar hele Befolknin- 
gen i Fare for at do af Hunger. 
Ogsaa i Donegal, Clare, Mayo, Gal- 
way og Cenemara er .\ Jden stor. 

Ilelgieil. Et Hus, hvor Anarki- 
sterne holdt hemmelige Moder, blev 
for nylig omringet af Politiet og 
i Besiddelse. Fn Mængde Pa- 
pirer, sum fandtes, udviste, at den 
anarkiske Bevægelse er forgrenet over 
hele Europa. Der fandtes ligeledes 
iblandt Andet en fuldstændig Plan til at 



myrde den russiske Czar pas Rejsen 
til Kroningen i Moskov. 

Italien. Fra Italien skrives, at 
Noden blandt den fattigere Befolk- 
ning er forfærdelig. Fattigdom og 
ArbejdslOshed gjor Stillingen ubeskri- 
velig elendig. De bedre stillede og 
mere energiske forlade Landet for 
andetsteds at soge sig et Hjem, og 
blot de Allerfattigste og mest uvi- 
dende blive tilbage og synke stedse 
dybere og dybere ned i Elendighed. 
Selv naar der er Arbejde at faa 
er Lonnen aldeles utilstrækkelig til 
dermed at underholde en Familie. Jord- 
arbejdere faa saaledes ikke mere 
end 1 S Dollars om Aaret; med Kost 
og Logis kun 7 Dollars. Paa nogle 
Steder har hverken Trusler eller 
Benner kunnet formaa Arbejderne fra 
at spise Vindruer og anden Frugt, 
som de samle, og de ere derfor 
blevne tvungne til at bære Mundkurve. 

Forlislt'-Damnskibe. Det dan- 
ske Dampskib ,, Axelhus" stodte d. 
26de Januar paa et Skjær lidt est for 
Ryvinges Fyr (Norge) paa en Rejse 
fra Kjobenhavn til Stavanger. Med 
Undtagelse af to Personer, som druk- 
nede, kom baade Mandskabet og Pas- 
sagerer i Land, dog i en meget for- 
kommet Tilstand. Dampskibet,, Hek- 
la" af Thingwalla Linien strandede 
ud for Laurvig paa Norges Ostkyst 
d. 17de eller 18de Februar paa Rej- 
sen fra Kjebenhavn til New York. 
Mandskabet og Passagererne bleve red- 
dede. Dampskibet .,N'avarra' ; sank 

i Nordsoen d. 7de Marts paa en Rejse 
fra Kjobenhavn til Leith. Af de om- 
bordværende 81 Personer bleve kun 
16, nemlig 6 af Mandskabet og 10 
Passagerer, reddede. Alle de øvrige, 
hvoraf de fleste vare skandinaviske 
Udvandrere, fandt deres Dod i Bøl- 
gerne. De Reddede, der tildels frel- 
stes af et tililende Dampskib og til- 
dels af en Fiskerbaad, kom iland i 
Hull og Nord-Holland. 



i Jens Jensen er beskikket til 

Agent for ,, Morgenstjernen' ; i Colo- 
rado. 



ET HISTORISE-BIOGBAHSZ MAANEDSSKKIFT. 



"Uagtet han er dod, taler han dog." — Parley P. Pratt. 



Nr. 5. 



MAJ 1883. 



2DEN AARG. 



ERINDRINGER FRA MISSIONEN I SKANDINAVIEN. 

(Fortsat fra Side 55.) 



(1854 — Fortsat.) 

P. O. HANSEN PRÆSIDERER. 

Under Præsident John Van Cotts 
Fraværelse i England, i Tidsrummet mel- 
lem d. 26de December 1853 og d. 
10de Februar 1854, havde Ældste P. 
O. Hansen Varetægten over Missio- 
nen. En lærerig Epistel, som han 
paa den Tid skrev til de Hellige i 
Skandinavien, findes i ,, Skandinaviens 
Stjerne" 3die Aarg., Side 129. 

FORSAMLINGERNE I KJOBENHAVN. 

Den 3die Maj 1854 indgav Præsi- 
dent John Van Cott atter en Beret- 
ning til Præsidentskabet i Liverpool 
om Missionen i Skandinavien. Det 
Folgende er et Udtog: 

„Ved min Tilbagekomst fra Eng- 
land d. 1 ode Februar horte jeg, at 
Forstyrrelserne i vore Forsamlinger 
her i Staden (Kjobenhavn) vedbleve 
at tiltage i den Grad, at Moderne bleve 
opbrudte et Par Gange, og BrO- 
derne saa' sig nodsagede til at op- 
hore med Eftermiddags-Gudstjenesten 
samt forandre Klokkeslettet for Mo- 
derne om Formiddagen, saa at de kunde 
afholdes saa tidligt, at kun faa af 
Djævelens Haandtlangere vilde finde 
S 



det belejligt at indfinde sig. Foran- 
dringen havde tildels den foronskede 
Virkning; dog have vi været udsatte 
for Forstyrrelser mer eller mindre 
hele Vinteren, ihvorvel Intet af nogen 
alvorlig Beskaffenhed har fundet Sted. 
Ved et Par Tilfælde sendte vi Bud 
efter Politiet, men i Stedet for at 
komme og gjore deres Pligt, sendte de 
os den Besked, at de havde nok at 
bestille foruden at passe paa „Mormo- 
nerne". Vi kom derfor til den Slut- 
ning, at det bedste, vi kunde gjOre, 
var at tage Vare paa os selv, hvor- 
for vi beskikkede otte stærke Mænd 
til at holde Orden paa Salen under 
Gudstjenesten. Dette har indtil Nær- 
værende havt den foronskede Virk- 
ning, og vi have begyndt vore For- 
samlinger igjen som sædvanligt. 

FORFØLGELSE OG MISHANDLING. 

De Fremmede synes at lægge bety- 
delig Interesse for Dagen. Mange 
underscige Sagen grundigt, ikke alene 
i Kjobenhavn, men overalt i Konfe- 
rencen, og fonesten gjOr en almin- 
delig Undersbgelsesaand sig gjælden- 
de i hele Danmark. Stor Nid- 
kjærhed besjæler dur, som ere be- 



66 



Erindringer fra Missionen i Skandinavien. 



skjæftigede i Evangeliets Tjeneste, 
og de ere ikke faa. Mange nye Ar- 
bejdsmarker ere aabnede og adskillige 
nye Grene organiserede i den senere 
Tid. En Aften i Marts Maaned bleve 
saaledes 21 Personer debte i en af 
Grenene. 

Ikke alene voxe de Hellige i Antal, 
men ogsaa i Kundskab. Herrens Tje- 
neres Arbejde krones med Held i 
denne Del af Yingaarden, uagtet de 
mode mange Vanskeligheder og maa 
gjennemgaa stor Forfolgelse. At blive 
slaaede over Hovedet med Stokke 
samt sparkede og slæbte i Hoved- 
haaret paa Gaden fra Hus til Hus, 
horer til Dagens Orden, og dette i et 
Land, hvor Folket gjor Fordring paa at 
være Kristne, da de jo alle ved Be- 
stænkning gjordes til Lutheraner, da de 
vare otte Dage gamle. Man tror, at 
Præsterne opægge dem, som begaa 
disse Voldshandlinger. Jeg kan imid- 
lertid tale til Ros for nogle faa af 
Lovens Haandhævere, der i adskillige 
Tilfalde have idOmt Overtræderne stor 
Mulkt og forsikret Brodrene om 
Beskyttelse. Ved andre Tilfælde, naar 
de Hellige have klaget til Ovrigheden 
og bedet om Gjenoprejsning for tilfojet 
Skade, have de kun faaet Fornærmel- 
ser af Embedsmændene. De vil heraf 
forstaa, at mange af Folket her tillands 
kunne i den I lenseende sammenlignes 
med andre saakaldte kristne Na- 
tioner. 

8VRIGHEDENS EFTERSTRÆBELSER I 
SVERIGE. 

De Hellige i Danmark, og de, som 
ere kaldede til at virke for sammes 
Udbredelse dersteds, blive dog ikke 
bekjendte med hvad Lidelser og For- 
følgelser ved Fængsling osv. har at sige, 
i Sammenligning med mange af vore 
BrOdre i Norge og Sverige. Sproget 
er for ufuldkomment til at kunne be- 
skrive Alt, hvad de der gjennemgaa 
for Sandhedens Skyld og for at vise 
Lydighed til Himmelens Forlangender. 
Jeg skal ikke gjOre Forsog paa at 
skildre de talrige Exempler paa Li- 
delse og Vold i nævnte Riger, men 
vil nævne nogle faa, for at De kunne 



bedOmme de Felelser, som besjæle 
Sandhedens Modstandere hersteds 
samt forstaa Aanden, som de drives af, 

I Sverige betragtes det for en lige- 
frem Forbrydelse at lade sig dobe, 
og man straffer de Dobte med Mulkt 
og Fængsel. For Tiden sidder to al- 
drende Personer, en Mand og hans 
Kone, arresterede i Malmo, idtfmte 
en Straf paa 16 Dages Vand og Bred, 
for ingen anden Forbrydelse end, at 
de lode dem døbe til deres Synders For- 
ladelse. Man har berOvet dem deres 
vanlige Klædedragt og ladet dem ifore 
en afskyelig Klædning, ligesom Forbry- 
dere, der have begaaet en eller anden 
Skjændselsdaad. Tilmed er Dragten me- 
get ubekvem at bære. Ved en anden 
Lejlighed blev en ung Dame dobt, 
hvorom Præsterne fik Kundskab, og 
strax lode de hende arrestere. Hun 
blev mulkteret 35 svenske Rigsdaler, 
og hvis hun ikke betalte dem, skulde 
hun gaa i Fængsel. Hendes Forældre 
gik ind paa at betale Mulkten, hellere 
end at se hende fængslet. 

Enhver, som der tillands annammer 
Evangeliet, véd hvad det har at sige 
og hvad Felgen deraf vil blive, hvis 
det opdages. Men de lade dem debe 
alligevel og overlade Felgerne i Her- 
rens Haand. Mellem d. 15de Januar 
og d. 15de April ere 51 Personer 
blevne dobte, og tre nye Grene organi- 
serede. Uagtet Ældsterne gaa meget 
forsigtigt tilværks, blive deies Foreta- 
gender endda ofte opdagede, og de 
maa lide derfor. Medens Konference- 
præsidenten, Ældste Lundblad, var ude 
at besflge Grenene blev han saaledes 
i forrige Uge arresteret, bragt til Mal- 
mo og kastet i Fængsel. Beskyldningen 
mod ham var Losgængeri, men det er 
bleven mig fortalt i Dag, at han mulig- 
vis vil blive frikjendt. 

Jeg er bleven underrettet om, at to 
BrCdre for nylig ere blevne arresterede 
af Politiet i Nærheden af Kristiansstad. 
Begge bleve ubarmhjærtigt slagne med 
Kjæppe, saa at den Ene blodte vold- 
somt, og den Andens Arm opsvulmede 
saaledes, at man maatte skjære Frakær- 
men itu for at faa Armen ud. I 
denne Tilstand bragtes de paa en 



Erindringer fra Missionen i Skandinavien. 



67 



Vogn, kjørtes til Malmø, og der kas- 
tet i Fængsel. 

Der ere nu fem Hellige i Fængsel i 
Sverige, og sexten Andre, baade 
Mænd og Kvinder, som bleve arreste- 
rede af Politiet fordi de havde holdt 
Forsamlinger, læst samt modtaget og 
udfort Evangeliets Ordinancer, ere kun 
paa fri Fod ved at have stillet Kau- 
tion. De bleve dømte som Sabbats- 
overtrædere osv., da de jo havde 
mødt tilsammen om Søndagen, og de 
bleve mulkterede fra 35 til 110 svenske 
Rigsdaler hver, eller fra 16 til 25 
Dages Fængsel paa Vand og Brød. 
Brodrene, der ikke vare tilfredse med 
Dommen, appellerede Sagen til en 
højere Ret, der dog bekræftede Under- 
rettens Kjendelse. Derpaa appellerede 
de til Kongen, hvor Sagen nu forelig- 
ger. En venligsindet Politiembeds- 
mand har underrettet Brødrene om, at 
Kongen har skrevet til Politimesteren 
i Malmø og gjort Forespørgsel angaa- 
ende Sagen. Han Ønskede at vide, 
hvorledes han kunde betragte det for 
Sabbatsovertrædelse, at Folk forsam- 
lede sig for at tilbede Herren eller 
udfure saadanne Handlinger, som stem- 
mede overens med Jesu Kristi Exem- 
pel. Brodrene ere af den Mening, at 
Kongen ikke vil godtkjende Rettens 
Kjendelse i Sagen. 

For at kunne nyde lidt Frihed har 
et betydeligt Antal af de svenske 
Søskende i den senere Tid emigreret 
til Kjobenhavn. Jeg forstaar, at Mange 
i Sverige ere Troende, og hvis de 
kunde faa Frihed, vilde Udsigterne for 
Evangeliets Fremme der i Landet være 
meget gode. 

EN GREN OPRETTES I KRISTIANIA. 

Jeg vil nu tale om Norge, thi jeg 
tror, at Brødrene dersteds gjore det 
overordentlig godt, naar man tager i 
Betragtning, hvad de maa kæmpe imod 
i Skikkelse af Politi, trykkende Love 
og en Mængde lønnede Præster, som 
vogte enhver Lejlighed til at sætte de 
mod Religionsfriheden stridende Love 
i Kraft paa dem. De gaa endog saa 
vidt, at de engagere Mænd, foruden 
Politiet, til at vogte Ældsterne for at 



kunne faa Lejlighed til at anmelde 
dem. De have flere Gange arresteret 
Brødrene, der undertiden ere blevne 
mulkterede eller fængslede, og ved 
andre Lejligheder slupne fri. Ældste 
Peterson har været arresteret flere 
Gange i Kristiania, men hver Gang 
har det lykkedes ham at undgaa Mulkt 
og Fængsel, og han har nu oprettet 
en Gren dersteds med ni Medlemmer. 
Jeg er siden kommen til Kundskab 
om, at den allerede har 15 Medlem- 
mer, med Udsigter til snart at faa 
mange flere. Nogle faa ere ogsaa 
døbte i Drammen, hvor en Gren snart 
ventes at blive oprettet. I sidstnævnte 
By er Folket saa interesseret for 
Sandheden, at 65 Personer udenfor 
Kirken underskrev en Ansøgning, som 
vore Brødre havde affattet og hvor i de 
bade om Religionsfrihed. Ifølge mit 
Raad sendte de Ansøgningen til Stor- 
thinget, men endnu kjender jeg ikke 
Resultatet deraf. 

Den Del af det norske Folk, som 
have (jjnene tilstrækkelig aabne til at 
kunne begynde at se Sandheden, op- 
fordre deres Sjælesørgere til at træde 
frem som Mænd med deres bibelske 
Argumenter, om de have nogen, for 
paa den Maade at tilintetgjøre de 
Lærdomme, som de Sidste Dages 
Hellige forkynde, og ikke nedlade 
dem til at anvende Landets Love og 
ethvert andet Paafund for at hindre 
Folket fra at blive bekjendt« med No- 
get, som er baade bibelsk og fornuf- 
tigt; men Præsterne ere for kloge til 
at komme frem til en ærlig Strid. 
Ifølge Rapporterne fra Norge ere 56 
blevne døbte i Løbet af de sex Maa- 
neder, endende d. 6te April. .Mange 
tro, og Udsigterne vilde være gode, 
hvis der var Frihed. 

Jeg har hørt fra Island, men Udsig- 
terne dersteds ere ikke bedre end tid- 
ligere. 

I hele den skandinaviske Mission 
er tier bleven døbt 6l2 i Halvu.iui, 
endende d. 6te April. En Frei 
Enighedsaand er fremherskende, og de 
Hellige i Almindelighed ere villige til 
at lvttte til Raad, og benytte enhver 
Lejlighed til al samle nyttig Kundskab 



68 



Erindringer fra Missionen i Skandinavien. 



samt til at virke af alle Kræfter for 
Guds Riges Fremgang. 

Vi forvente, at et stort Arbejde vil 
blive udfort i Aar, hvis ikke for 
mange af vore Ældster blive tagne 
til Militærtjenesten — Noget, som jeg, 
grundet paa de nærværende Udsigter, 
nærer Frygt for. Under alle Omstæn- 
digheder er det vor Beslutning at ville 
gjore Alt, hvad vi kunne med Guds 
Hjælp, og overlade Resultatet til ham". 

UVEJR I DANMARK OSV. 

I et Brev fra Præsident Van Cott, 
skrevet i Kjtfbenhavn d. 21de August 
til Præsident S. W. Richards, findes 
iblandt Andet Følgende berettet: 

„Jeg er netop kommen tilbage fra 
en Tur til Sverige, hvor jeg overvæ- 
rede et Konferencemode i Malm 8. 
Lokalet var fuldt af Tilhorere, og da 
det var paa et lidt afsides beliggende 
Sted bleve vi slet ikke forstyrrede. 
En ny Gren blev organiseret, og nogle 
faa Ældster og Præster bleve udsendte 
for at prædike. Fem Personer bleve 
dobte i Aftes. Jeg talte nogle faa 
Ord til de Hellige paa daarligt Dansk, 
men efter Forsamlingen fortalte man 
mig, at de forstode ethvert Ord, jeg 
sagde. Dette er i Sandhed opmuntrende 
til mig. Dersom vi blot kunde faa 
Religionsfrihed i Sverige, vilde et stort 
Arbejde blive udfort dersteds. Saale- 
des som det nu er gjtir Værket allige- 
vel Fremgang og vil vedbleve dermed, 
trods al Modstand. De Hellige ere 
trofaste til deres Pagter. 

I Kjøbenhavns Gren blive Mange 
dobte, og Udsigterne ere visselig gode 
i Danmark; de Hellige voxe i Tro og 
Rundskål). 

Den 15de ds. om Aftenen rasede her 
en frygtelig Storm, ledsaget af Torden 
og Lynild, som gjorde stor Skade baade 
i Staden og paa Landet. Mange 
Kjældere bleve tildels fyldte med 
Vand, Sæden blev odelagt, Træer 
rykkede op med Roden, og andre, som 
maalte fra 12 til iS Tommer i Gjen- 
nemsnit, fandtes afbrudte. I Særdeles- 
hed lagdes Marke til et Træ-, som 
var omgjordet med Jærnbaand og 
havde trodset Stormene i et helt Aar- 



hundrede; dette maatte ogsaa give efter 
for de orkanagtige Vindst8d. Der 
siges, at man i Mands Minde ikke har 
kjendt et saadant Uvejr i Danmark. 
Til de Ugudelige var det skrække- 
ligt, og Mange have siden ytret, at de 
troede, at Verdens Ende var kom- 
men. Jeg kan sige, at jeg f8lte Glæde, 
uagtet Bygningerne rystede, Regnen 
styrtede ned i Stromme, Lynene glim- 
tede og Tordenen skraldede som om 
Jorden skulde briste, efterladende en 
stærk svovlagtig Lugt efter sig". 

BES8G AF FRANKLIN D. RICHARDS. 

Den 27de Septbr. ankom Apostel F. 
D. Richards, som præsiderede over den 
europæiske Mission, til Kjobenhavn paa 
Bes8g. Denne Visit beskriver Broder 
Richards selv saaledes: 

,,Vort korte Bes8g til Kj8benhavn var 
særdeles interessant af forskjellige 
Grunde. Efter at vi havde passeret 
Tre Kroner sejlede vi ind i Havnen 
under to eller tre hundrede Kanoners 
Rækkevidde. Disse Kanoner, der 
saas paa begge .Sider af Indsejlingen, 
varierede i Kaliber fra 36 til 74 Pund. 
Fremvisningen af Saadanne er den 
f8rste almindelige Hilsen, hvormed de 
kristne Nationer paa Kontinentet aner- 
kjende alle Naboer og Fremmede, som 
komme til deres Grænser. Vi be- 
fandt os snart i Danmarks gamle og 
berCmte Hovedstad samt i Ældsterne 
Van Cotts og Hansens behagelige Sel- 
skab, hvilket var dobbelt kjært fordi 
Forvirringens Tæppe ikke var draget 
imellem os, og vi havde desuden vir- 
ket tilsammen i Zions Staver. Forme- 
delst disse Brodres Kjærlighed bleve 
vi i Stand til at kunne nyde begræn- 
sede Samtaler med vore Brodre, og 
vi aflagde korte BesBg hos de Hellige. 

Vi bleve ogsaa begunstigede med 
glædelige Hilsener og Haandtag af 
BriJdre og Sfislre fra Island, Norge, 
Tyskland samt de forskjellige Provin- 
ser af Danmark og Sverige. Evange- 
liet har allerede banet sig Vej til 
Stockholm, Sveriges Hovedstad; og 
en almindelig Redebonhed til at ville 
annamme dets hellige Sandheder mær- 
ker dets Fremgang allevegne der i 



Erindringer fra Missionen i Skandinavien. 



69 



Riget, medens Værket i Kjobenhavn 
og omliggende Egne har antaget en 
fastere og kraftigere Skikkelse. Visse 
Indflydelser, som til sine Tider have 
virket imod dets Fremgang, ere for- 
svundne, hvorved Præstedommet har 
faaet en saadan Forogelse af Aand og 
Styrke. som aldrig tidligere har været Til- 
fældet siden Missionen blev paabegyndt. 

Ældste P. O. Hansen, som nu har 
arbejdet der i omtrent fire Aar, vil 
vende tilbage til sin Familie i Zion 
med den tilstundende Emigration. 
Hans P'.ads paa Kontoret vil blive 
fyldt af Ældste Carl Widerborg, en af 
de FOrste, som annammede Evangeliet 
i Norge og som har været kastet i 
Fængsel for Sandhedens Skyld, 

Ældste Van Cott vil fortsætte sin 
Virksomhed som Præsident for Mis- 
sionen endnu et Aar. * * * 
Uagtet hans Helbred, paa Grund af 
Overanstrængelse og hans Forsrjg paa 
at lære et fremmed Sprog, er svækket, 
nyder han en desto stfirre Fylde af 
Guds Aand, der gjttr ham mægtig og 
stærk, og alle de Hellige prise Herren 
for sin Tjeners Arbejde iblandt dem". 

Efter nogle faa Dages Ophold hos 
Brødrene og de Hellige i Kjobenhavn 



rejste Præsident Richards d. 
ber tilbage til England. 



;te Okto- 



DET FEMTE EMIGRANTSELSKAB. 

Den 23de, 24de og 27de November 
afiejste lidt over 500 (?) skandinaviske 
Hellige fra Kjobenhavn med Damp- 
skibene ,, Slesvig", „Cimbria" og "Gej- 
ser", under Ledelse af Ældsterne P. 
O. Hansen og Erik G. M. Hogan. 
De mindre Selskaber med „Slesvig" j 
og „Gejser" lagde Vejen over Kiel, 
Hamborg og Hull til Liverpool, hvor 
til de efter heldig Rejse ankom d. 
27de November og 7de December. Det 
stflrre Selskab, bestaaende at omtrent 
300 Sjæle, som rejste med „Cimbria" 
og som skulde gaa direkte til Hull, 
havde derimod en hojst ubehagelig 
Rejse over Nordsøen. „Cimbria" for- 
lod Kjobenhavn d. 24de Novbr. og 
ankom den følgende Dag til Frederiks- 
havn paa Jyllands Ostkyst, hvor 149 Emi- 
granter fra Aalborg og Vendsyssels 



Konferencer kom ombord. Sejladsen 
fortsattes fra sidstnævnte By d. 26de 
under smukt Vejr og gunstige Om- 
stændigheder; men henimod Alten be- 
gyndte en stærk Nordvestvind, der 
om Natten forogedes til en svæi Storm, 
som oprørte Havet i den Grad, at 
Kaptejnen, som var en dygtig og er- 
faren Stimand, ansaa det for klogest 
at vende om og soge Ly i den nærmeste 
Havn, og den folgende Dag naaede 
Fartojet Havnen Kleven ved Mandel 
i Norge. Kleven er en særdeles god 
naturlig Havn, omgivet af hoje og 
stejle Klipper, der betragtedes med 
ligesaa stor Interesse af de danske 
Hellige som en Skibsladning ...Mor- 
moner" af Indbyggerne i Mandal. I 
nævnte Havn laa Emigranterne lolige 
og trygge i flere Dage, medens Nord- 
sOen rasede udenfor. De gik ogsaa 
iland og holdt Gudstjeneste, hvilken 
overværedes af mange af Byens Folk> 
hvoraf Nogle strax efter bleve over- 
beviste om Evangeliets Sandhed. 

Da Vejret syntes at blive bedre 
stak „Cimbria" atter 1 Søen d. 7de 
Decbr., og man haabede nu at kunne 
fortsætte Rejsen til England; men den 
lille Rolighed i Vejret, som var ind- 
traadt, var kun et Havblik foran et 
stærkere Udbrud af Stormen, der op- 
vaagnede med fornyede Kræfter og 
giorde det umuligt for dem at komme 
længere end omtrent halvvejs til Eng- 
land. Først efter at en Del af Skand- 
seklædningen og nogle Kister, som 
stode paa Dækket, vor ituslaaet, blev 
det anset for raadeligt at vende om 
igjen og atter soge Havn. Eftersom 
Vinden, Søen og Strommen i Havet 
gjorde det farligt at styre mod Norge 
igjen maatte man gaa helt tilbage til 
Frederikshavn, hvor Skibet ankom d. 
9de om Aftenen. Emigranterne be- 
fandt dem da i en noget torkommen 
Tilstand, men med Undtagelse al et 
Par Individer, der ikke vilde være med 
længere, bare de Hellige deres haaide 
Kaar med rosværdig Talmodighed. I 
Frederikshavn toge de fleste af Passa- 
gererne iland for at vederkvæge og hvile 
sig efter den strænge SØtur, og de 
bleve liggende der flere Dage, i hvil- 



70 



Erindringer fra Missionen i Skandinavien. 



ken Tid Vejret og Vinden vedvarende 
var ugunstigt. Paa dette Sted havde 
Missionærerne aldrig tidligere kunnet 
faa Indgang, men Emigranterne holdt 
flere Forsamlinger iland og gjorde et 
godt Indtryk paa Indbyggerne. 

Den 20de November tilod Vejret dem 
at gjore et tredie Forsog paa at naa 
England, men Natten mellem d. 21de og 
22de rejste der sig en stærkere Storm 
end nogensinde for og tvang „Cim- 
bria", der i disse Storme viste sig 
som et godt Soskib, til tredie Gang 
at vende om, efter længe at have 
kæmpet mod de oprorte Elementer. 
Kl. 2 om Eftermiddagen drejede Vin- 
den sig til Held og Lykkke mod Nord, 
hvorfor den flinke Kaptejn, der nær 
var bleven mismodig, atter blev i Stand 
til at kunne vende sit Skibs Forstavn 
mod England, og den 24de ved Mid- 
dagstid kastedes der Anker i Hum- 
ber- Floden. Den følgende Dag rejste 
Selskabet med Jærnbanen fra Hull til 
Liverpool, hvor man traf sammen med 
de to mindre Selskaber, som allerede 
havde været der i tiere Uger 

Den 7 de Januar 1855 afsejlede Ski- 
bet „James Nesmith" fra Liverpool 
med 441 Sjæle af de Hellige ombord 
(hvilke alle paa en nær vare fra Skandi- 
navien), under Ledelse af Ældste P. 
O. I fansen, der efter omtrent 4.} Aars 
Virksomhed i Danmark vendte tilbage 
lil sit Hjem i Zion. Under hans Op- 
hold i de nordiske Lande havde han 
virket trofast i Forening med Erastus 
Snow og de Broche, som efterfulgte 
denne i Præsidiet af Missionen. Ef- 
ter at Mormons Bog, Pagtens Bo«; og 
nogle Smaaskrifter vare blevne trykte 
oversatte han for „Skandinaviens 
Stjerne", og da han rejste overlod han 
denne sin Post til Ældste C. Widerborg. 

Resten af de skandinaviske Kmigran- 
ter, omtrent 701 Antal, afsejlede fra Liver- 
pool d. i 7 rl e s. M. med Klipperskibet 
„Charles Buck", under Ledelse af Erik 
G. M. Hogan. En Del britiske Hellige 
rejst.- med samme Skib. Ældste Hogan 
havde under sit omtrent 20 Maaneders 
Ophok] i Skandinavien virket hovedsage- 
lig i Norge og præsideret en Del af Tiden 
over den norske Mission. 



„James Nesmith" ankom efter en 
særdeles hurtig og heldig Rejse over 
Atlanterhavet til Mundingen af Mis- 
sissippi-Floden d. 18de Februar. 13 
Dodsfald indtraf paa Overrejsen. I 
New Orleans, hvor til Skibet ankom 
d. 23de, gik de fleste af Emigranterne 
ombord paa den rummelige Damp- 
baad ,,Oceana", med hvilken de d. 
24de fortsatte Rejsen op ad Mississippi- 
Floden til St. Louis, hvor til de an- 
kom den 7de Marts. Paa denne Flod- 
rejse dode 7 af de Hellige. Fra St. 
Louis rejste 150 af Selskabet d. 10de 
s. M. med en mindre Dampbaad til 
Veston for at fortjene Penge til Rej- 
sens Fortsættelse, og 1/5, under Le- 
delse af Ældste P. O. Hansen, forlode 
samme By d. 12te med Dampbaaden 
„Clara" i den Hensigt at rejse til 
Atchison. Paa Grund af Lavvande 
i Missouri-Floden nødsagedes de 
imidlertid til at gjore Landgang i 
Leavenworth, hvor de ventede ind- 
til Hogans Selskab ankom. Under 
Opholdet i Leavenworth dOde 20 
Personer, og efter at de havde 
valgt sig en ny Lejrplads udbrod 
Kolera i Selskabet og bortrev 9 
Personer. Den 22de Maj flyttede 
man til Mormon Grove, omtrent 5 eng. 
Mile vest for Atchison, en Plads, som 
var bleven valgt til Udrustningssted 
for Rejsen over Sletterne dette Aar. 

Klipperskibet „Charles Buck" an- 
kom til New Orleans omtrent d. 14de 
Marts, hvor fra Emigranterne fortsatte 
Rejsen d. 16de med Dampbaaden 
„Michigan" og naaede St. Louis d- 
27de Marts. Fra sidstnævnte Stad 
rejste omtrent 40 af Skandinaverne d. 
31te under Hogans Ledelse og traf 
et Par Dage senere sammen med Han- 
sens Selskab i Leavenworth. 

Den Del af de skandinaviske Emi- 
granter, som samme Aar rejste helt 
op, tiltraadte Rejsen over Sletterne i 
Juni Maaned og ankom til Salt Lake 
City i god Behold d. 7de September. 
De af Emigranterne, som ikke havde 
Midler til at rejse helt op dette Aar, 
forbleve i St. Louis og paa andre 
Steder i Staterne for at fortjene Penge 
til Rejsens Fortsættelse. 



Erindringer fra Missionen i Skandinavien. 



71 



generalraad i kjobenhavn. 
Den 28de, 29de og 30te Decbr. 
afholdtes et stort Generalraad, som 
var sammenkaldt i den Hensigt at er- 
fare Missionens Tilstand paa de for- 
skjellige Steder, og give nødvendige 
Raad og Instruxer til det arbejdende 
Præstedømme osv. Missionspræsiden- 
ten, John Van Cott, de fleste Konfe- 
rencepræsidenter og nogle at de om- 
rejsende Ældster vare tilstede. 

O. N. Liljenqvist, som præsiderede 
over Kjobenhavns Konference, beret- 
tede, at der i hans Arbejdsmark vare 
døbte 500 Individer i Løbet af det 
sidste 1^- Aar. Der fandtes i hans 
Konference 15 Grene, hvoraf 14 vare 
paa Sjælland. Hver af disse Grene 
havde en Forstander. Desuden arbej- 
dede 6 omrejsende Ældster til Præste- 
dømmets og de Helliges Belærelse, og 
under dem syv andre Ældster foru- 
den det øvrige Præstedømme i Menig- 
hederne. Han kunde ogsaa med Sand- 
hed sige, at de Hellige trivedes godt 
og vare besjælede af Nidkjærhed til 
at tjene Herren. Eftersom Hosten 
var stor og Arbejderne faa behøvedes der 
sex flere trofaste Ældster til at arbej- 
de i Konferencen. Han bevidnede sin 
Tilfredshed med Kjobenhavns Menig- 
hed og sammes Forstander, Ældste 
Olsen, der viste sig som en trofast 
Hyrde for sin Hjord. De Hellige 
voxede, trivedes og tiltoge saavel i 
aandelig som i timelig Hensende, hvor- 
paa han havde ufejlbare Beviser, idet 
de vare villige til at ofre efter deres 
Evne af det Timelige til det, som 
gjordes fornødent, og ved deres Gav- 
mildhed vare endog mange Fattige 
blevne hjulpne til Zion. 

Ældste J. Jensen, Præsident for 
Aalborg Konference, berettede, at der 
i nævnte Konference fandtes otte 
Grene og mange unge Brødre, som 
arbejdede i Vingaarden. Evangeliet 
havde paa sine Steder gjort god Frem- 
gang i den senere Tid, og et bety- 
deligt Antal var bleven døbt. Der 
herskede ogsaa en Del Forfølgelse. 
Saaledes bleve nogle Brødre, som 
sendtes til Viborg for at aflægge Vid- 
nesbyrd, fængslede og sendte tilbage. 



Han behøvede flere Ældster til at 
arbejde i Konferencen. 

Præsidenten for Lollands Konfe- 
rence, Johan Svenson, hilsede fra de 
Hellige i sin Virkekreds, der ind- 
befattede Lolland, Falster og Møen, 
hvor der fandtes syv Grene af Kir- 
ken. Han vidste, at Herren havde 
velsignet ham og de Arbejdere, som 
havde været trofaste, men han trængte 
til flere Ældster for at Værket kunde 
gaa stærkere fremad. Missionærerne 
maatte undertiden gjennengaa haarde 
Prøver; dog var det bedre nu i Kon- 
ferencen, end da han begyndte at 
arbejde der. Paa Møen var den haar- 
deste Mission, fordi Folket lod sig 
ophidse til Forfølgelse af Præsterne. 
Han havde ofte erfaret Fjendernes 
Had og Efterstræbelser, men ved 
Guds Hjælp var han lykkelig undgaaet 
Farerne. Han kunde Ønske tre Ældster 
til Hjælp ved Arbejdet. Konferencen 
havde for Nærværende 103 Medlemmer, 
og Tilstanden var saaledes, at Præ- 
stedømmet ikke led nogen NØd, fordi 
der i Almindelighed i de Egne, hvor 
Brødrene arbejdede, fandtes Søskende, 
som kunde huse dem og afhjælpe 
deres timelige Fornødenheder. Han 
antog, åt der efterhaanden vilde op- 
rejses flere Menigheder paa Lolland 
og Falster, hvor der nu herskede en 
mere fredelig Aand end paa Møen og 
hvor der fandtes Mange, som yndede 
de Sidste-Dages Helliges Lære. 

Lauritz Larsen, som præsiderede 
ove'r Vendsyssels Konference, bi 
ligeledes en venlig Hilsen fra de i 
hans Konference værende Hellige, 
hvilke voxede og næredes ved Herrens 
Aand og Kraft, og Værket gjorde god 
Fremgang; Mange bleve oplyste om 
Evangeliets Sandhed og lagte til Me- 
nigheden. Konferencen bestod af otte 
Grene og havde omtrent 257 Med- 
lemmer. 10 Brodre vare udsendte, to 
og to, for at prædike Evangeliet, og 
der var Haab om, at Flere snart 
vilde blive døbte. Skrifterne læstes 
med Begjærlighe 1, og Her var solgt en 
Mangde „Sandheds RBster« til I- "em- 
mede. 

(Fortsættes.) 



72 



Redaktionsbkmærkninger. 



Jflot^mM'femen, 



Et Maanedsskrift. 



ANDREW JENSON, 



RedaktOr os Udgiver. 



SUBSKRIPTIONSPRIS: 

En Dollar og fem og tyve Cents om Anret 
i Forskud, med sex Præmieblade. 

En Dollar for Bladet alene. 



Salt Lake City, 



Maj 1883. 



NOTITSER. 

Dersom alle Abonnenterne, som end- 
nu restere med Betalingen for 2den 
Aargang, ville indsende deres Kontin- 
gent, skulle vi i Bladets Nr. 7 blive i 
Stand til at paabegynde en Række Il- 
lustrationer. 

Skulde Nogen opdage Fejler i Mis- 
sionærlisten, bedes man ufortttvet at ind- 
sende os Oplysning derom, saa at de 
kunne blive rettede ved Aargangens 
Slutning. 



SOLEN. 

Solen, som er Lys- og Varmekilden 
for alle Planeterne og tolgelig ogsaa 
for vor Jord, er en Fixstjerne; den 
ser kun meget stOrre og mere glim- 
rende ud end alle andre Stjerner, fordi 
den er os længt nærmere. 

Solens Middelafstand fra Jorden er 
cirka 20,009,000 danske Mile, og 
Forskjellen mellem den storste og 
den mindste Afstand afviger kun om- 
trent 345,000 Mile (danske) fra Mid- 
delafstanden. Lyset gjennemltiber Vej- 
en mellem Solen og Jorden i 8 Mi- 
nutter 18 Sekunder; Lyden vilde bruge 
14 Aar og Dampvognen 350 for at 
tilbagelægge den samme Vejlængde. 104 
Sollegemer stillede ved Siden af hver- 
andre vilde udfylde Mellemrummet mel- 
lem de to Himmellegemer. 

Solens Diameter er cirka 192,000 
danske Mile og betragtet som Vin- 
kelstørrelse paa Himmelen udgjCr den 
32 Minutter. Dens Diameter er om- 
trent 112 Gange saa stor som Jordens. 



Solens Overflade er omtrent 12,500 
Gange sttfrre end Jordens, og hvis 
Solen var en hul Kugle vilde i\ Mil- 
lion Kugler af Stfirrelse som Jorden 
kunne rummes i den. Fra Solens Midt- 
punkt til dens Overflade er Afstanden 
næsten dobbelt saa stor som fra Jor- 
den til Maanen. Solens Vægtfylde er 
imidlertid i Gjennemsnit noget ringere 
end Jordens. 

Solens Masse er 355,000 Gange tun- 
gere end Jordens og næsten 700 Gan- 
ge tungere end samtlige Paneters; 
dens Vægt er omtrent 48,000 Kva- 
drillioner Centner. (Dette Tal har 29 
Cifre.) Men da Solen er \h Million 
Gange storre end Jorden, og dens 
Masse kun 355,000 Gange tungere 
end Jordens, saa er dens Masse gjen- 
nemsnitlig kun } saa tæt som Jor- 
dens Masse. Den gjennemsnitlige 
Tæthed af Solens Masse er omtrent 
lig Brunkullets. 

Den Vej et Legeme tilbagelægger 
ved Faldet paa Jorden er 15 Fod 
i det forste Sekund, paa Solen 410 
Fod, og et Legeme af et Punds Vægt 
paa Jorden vilde veje 27 Pund paa Solens 
Overflade. Et Menneske af i\ Centners 
Vægt vilde, henflyttet paa Solen, veje 
omtrent 40 Centner. Sekundpendulet 
maatte paa Solen have en Længde af 
omtrent 80 Fod. Denne Virkning af 
Solmassens Tiltrækningskraft er imid- 
lertid forskjellig paa de forskjellige 
Steder af Solens Overflade; saaledes 
er der Forskjel, om vi befinde os un- 
der Solens Ækvator eller ved Polerne; 
thi Solens Omdrejning om sin Axe 
(Rotationen) frembringer, ligesom en- 
hver Rotation, Slyngkraft, og jo læn- 
gere det om Omdrejningsaxen rote- 
rende Punkt er fjærnet fra Polerne, 
desto støire er Slyngkraften. Denne 
modvirker imidlertid Tiltrækningskraf- 
ten, saa at alle Gjenstande paa Solen ere 
lidt lettere ved Ækvator end ved 
Polerne. 

Solens Omdrejning om sin Axe varer 
2 vi Dag og sker i samme Retning 
•som Jordens, nemlig fra Vest til Ost 
paa den Side, som er vendt fra os, 
og fra Ost til Vest paa den mod- 
satte. 



Solen. 



73 



Solens Rotation er kjendelig paa de 
Pletter, som ere synlige paa dens 
Overflade og som samtidigt rykke fra 
Ost til Vest. Disse Solpletter blive 
sædvanlig forst synlige paa den ost- 
lige Rand, gaa dernæst tværs over 
Skiven og forsvinde paa den vestlige 
Rand. En saadan Plet bliver imidler- 
tid paa et og samme Sted paa Solen 
og ser kun ud som den flytter sig 
paa Grund af Solkuglens Rotation. 
Af Retningen af disse Pletters tilsy- 
neladende Bane slutter man sig til 
Beliggenheden af Solens Axe og 
Ækvator. 

Solpletterne, der ses som mørke- 
brune Pletter paa Solskiven, ere af 
meget forskjellige Storrelser; man har 
iagttaget dem fra nogle Kvadratmiles 
StOrrelse indtil en Flade 16 Gange 
saa stor som Jordens Overflade og 
af de mest forskjellige Former. 
* * Ved Anvendelse af meget 
stærke Instrumenter har man iagtta- 
get StrOmminger i Pletterne, frirst en 
drejende, hvirvlende Bevægelse indadtil 
og dernæst, at Lyset udbreder sig 
lidt efter lidt over Pletten, saa at 
denne tilsidst ganske forsvinder. Un- 
dertiden kan en Solplet bevare sit 
Udseende under flere OmlOb, hvori- 
mod de fleste forsvinde eller skifte 
Form efter faa Dages Forlob. 

Antallet af de Pletter, som samti- 
digt ere synlige paa Solskiven, er me- 
get forskjelligt; i Lobet af II Aar 
foroges og formindskes Antallet af 
Pletterne. Paa den Tid, hvor et 
Maximum fandt Sted, hvor altsaa de 
fleste Pletter samtidig vare synlige, 
har man talt indtil 80 Pletter paa en 
Gang, dels enkelte Fletter, dels i 
Plettegrupper; paa den derimod, da 
et Minimum fandt Sted, hvor altsaa 
de færreste Pletter kunde ses, har 
man i Lobet af flere Maaneder ikke 
opdaget en eneste Plet paa Solskiven. 
1870 og 1 88 1 vare Maximum Aar. 
De fleste Pletter findes i en Zone, 
som ligger mellem 3 og 40 Grader 
nord og syd for Solens Ækvator. 
Nærmere ved Ækvator og Polerne 
har man kun yderst sjælden set Flet- 
ter. Dette synes imidlertid ikke at 



have været Tilfældet i alle Aarhun- 
dreder. 

Solpletterne opstaa ved Afkoling af 
Substantser som paa Grund af den 
hOje Temperatur ere tilstede i Gas- 
form i Solens Atmosfære. Disse Gasar- 
ter blive udstodte med et Tryk af flere 
hundrede tusinde Atmosfærer fra Solens 
Indre, hvor der rimeligvis l:°rsker en 
Hede af nogle Millioner Grader. 
Afstanden fra Sollegemet og Indvirk- 
ningen af det kolde Verdensrum frem- 
bringe nu en gradvis Afkoling af disse 
tildels metalliske Gasarter, som der- 
ved blive markere, tættere og tungere 
og soge tilbage til Sollegemet. Denne 
Proces staar i Forbindelse med Solens 
Skin. 

I ældre Tider var den Anskuelse 
mest fremherskende, at Solen var et 
brændende Legeme, en fast, glodende 
Masse, omgivet af et Ildhav; men 
siden Slutningen af forrige Aarhun- 
drede er den Mening mest almindelig, 
at Solen bestaar af en fast, m8rk, 
kugleformig Kjærne, omgivet af en ly- 
sende Atmosfære (Fotosfæren), og denne 
Fotosfære antog man at være i en 
fosforecerende eller elektrisk Tilstand. 
I den nyeste Tid er man ved spek- 
tralanalytiske Undersogelser af Sol- 
straalerne kommen til den Antagelse, 
at en virkelig Gloden af Substantser 
paa Solens Overflade finder Sted. 
Spektralanalytiske Forskninger have 
allerede godtgjort, at der i Solen 
findes: Barium, Zink, Kobber, Kobalt, 
Nikkel, Jærn, Mangan, Krom Magne- 
sium, Kalcium, Natrium, Ilt og Brint. 
Som Folge af Solens Hede ere ogsaa 
Metallerne der i en luftformig Til- 
stand, hvorved de blande sig med Solens 
Atmosfære, al hvilken navnlig hvid- 
glødende Brint er en væsentlig Be- 
standdel; de Dele af disse Gasarter, 
som ved Trvk slynges udenfor Solat- 
mosfæren, frembringe de rosemole 
Flammer ved Solens Rand, de saa- 
kaldte „Protuberantser", som tidligere 
kun vare svnlige ved SolformBrketser, 
men som ved Hjalp af de i den nyeste 
Tid opfundne Instrumenter ere synlige 
til enhver Tid, naar de ere tilstede 
(Fra ,. Astronomiens Hovedlærdomme".) 



74 



Missionærer udsendte fra Zion til Skandinavien. 



MISSIONÆRER UDSENDTE FRA ZION TIL SKANDINAVIEN. 

(Fortsat fra Side 62.) 



Nr. 



Navne. 



Præste- 
domme. 



Hej præst 

Ældste 

Halvfjerds 

Halvfjerds 

Halvfjerds 

HCj præst 

Halvfjerds 

Halvfjerds 



86 P. O. Thomassen 
(2) William W. Cluff 

87 N. C. Edlefsen 

88 Peter Brown 

89 Peter F. Madsen 
9c Erik Magnus Caste 

* H. S. Eldredge 

* Lorin Fair 
(2) Knud Peterson 

91 J. C. A. Weibye 

92'Chr. Willadsen 

93'Christian Madsen 

94jPoul Dehlin 

95 Poul Poulsen 

96,Anthon H. Lund 

97|NeiIs P. Jensen 

98;A. P. Soderberg 

99C. F. Schade 
ioo;P. C. Christensen 
ioijjens Mikkelsen 
102'Mathias Nilson 
103S. Christiansen 
104IP. C. Carstensen 

105 N. P. LindelOf 
*K2)Erastus Snow 

* Erastus \V. Snow 

106 Chr. G. Larsen 

107 Lars S. Andersen 

108 John Frantzen 

109 Nils Anderson 

1 10 Andrew Jenson iHalvfjerds 
ni MagnusByarnason Hejpræst 
112 Loptur Johnson Hejpræst 
ri3|Even Torgesen Hejpræst 



opæl i Zion. 



Halvfjerds Salt Lake City 
Hojpræst Provo 
Ovid 
Coalville 
Brigham City 
Salt Lake City 
Salt Lake City 
Ogden 
Ephraim 
Man ti 
Halvfjerds. Ephraim 
HalvfjerdslGunnison 
Halvfjerds Mt. Pleasant 
Halvfjerds Fount'n Green 
Ephraim 
Mt. Pleasant 
Salt Lake City 
Huntsville 
Man ti 

Spanish Fork 
Tooele 

P'ount'nGreen 
Ogden 
Plain City 
St. George 



Halvfjerds 

Ældste 

Halvfjerds 

Halvfjerds 

Halvfjerds 

Hej præst 

Halvfjerds 

Ældste 

Halvfjerds 

Halvfjerds 

Apostel 



Ankom til 
Kjobenhavn. 



Hej præst 
Hej præst 



St. George 
Ephraim 



Halvfjerds Ephraim 
Halvfjerds! Spring City 
Halvfjerds; Ephraim 

Pleas't Grove 
Spanish Fork 
Spanish Fork 
Tooele 



12 Juni 
21 " 

2 Juli 

5 " 
ti a 

4 Dec. 
7 April 

6 Maj 



28 " 
4 Dec. 

8 Maj 



Tiltraadle 

Hjemrejsen 

fra Kjobhn. 



187030 Aug. 18722 A 
" 23 Juni 1871 Om 



Arbejdstid. 



2 M. 

, i A. 

3 M. 
- 3M. 

27 Juni i8730mt. 3 A. 
1 Sept.1871 Omt. 9 M. 
1 87 1 20 April 1 87 1 'i 3 Dage 
Maj i87i|Omt. iM. 
27 Juni 18732 A. 1 M. 
2g Aug. 1873S2 A. 3 M. 
1 Sept.1871 Omt. 4 M. 
30 Aug. 1872 1 A. 4 M. 
27 Juni i873'2 A. 1 M. 
21 Juni 1872I1 A. 1 M. 
21 Juni 1872 1 A. 1 M. 
13 Okt. 1871 Omt. 5 M. 
29 Aug. 1873 1 A - 8 M - 
[18 Juni 187412 A. 1 M. 
18 Juni 18742 A. 1 M. 
- 130 Aug. 1872,'Omt. 3 M 
" li 8 Juni 18742 A. 1 M. 
" 21 Juni 1872)1 A. 1 M. 
" li 8 Juni 1874I2 A. 1 M. 



187 



.30 Aug. 18722 A. 2 M. 
23 Juni 1871 Omt. 1 A. 
13 Okt. 1871 1 A. 3 M. 
13 Okt. 1871 1 A. 3 M. 
27 Juni 1873 Omt. 
1 Sept.1871 Omt. 
20 April 1 87 i'i 3 Dage 
M - 



15 Maj 



3° 



114 AndrewS. Nielsen Halvfjerds Ephrai 
(2) Peter O. Hansen Halvfjerds Fairvie 

115 P. C. Geertsen Halvfjerds Huntsv 



iiojens Hansen 

1 17 C. S. Winge 

1 18 fohn Anderson 

1 19 Knud Petersen 

1 20 Samuel Johnson 

121 [ohn F. Oblad 
<2) Jos. F. Smith 

-George F. Gibbs 
*junius F. Wells 

122 P. Hansen 

123 A. R. Andersen 
124 C. J. Gustafson 
(2) S. Christoffersen 
125 SCren Petersen 
126N. C. Flvgare 

1 27 John M. Larsen 

*Besogende. 



10 Juni 
15 Nov. 



Tjerds Huntsville 
Halvfjerds Brigham City 
Halvfjerds Hyrum 
Halvfjerds Grantsville 
Halvfjerds Logan J29 

Halvfjerds Salt Lake City' " " 
Halvfjerds Salt Lake City) " " 
Apostel Salt Lake City 22 Maj 
Halvfjerds Salt Lake City " " 
Halvfjerds Salt Lake City " " 
Ældste |Huntsville [20 Juni 
Halvfjerds Lehi is2 Nov. 

Haylfjerds Salt Lake City 
Hojpræst I Man ti 
Halvfjerds Huntsville 
Halvfjerds Ogden 
Halvfjerds Salt Lake City 



" 21 |uni 1872 1 A. 1 ivi. 
" li 8 Juni 1874I2 A. 1 M. 
" (28 Aug. 1874^ A. 3 M. 
187327 Juli 1873'Omt. 2M. 
" 128 Maj 1873J14 Dage 
" 25 [uni 18752 A. 1 M. 
" 25 Juni 1875 2 A. 1 M. 
" 25 Juni 18752 A. 1 M. 
" '25 Juni 1875I2 A. 1 M. 
" 25 Juni 1875I2 A. 1 M. 
<c 10 Juli 1 874 1 A. 1 M. 
" [10 Juni 1 874 1 A. 1 M. 
" jio Sept.18752 A. 4 M. 

28 Aug. 187411 A. 3 M. 
Sep't.. 1875J2 A. 3 M. 

25 Juni 1875 1 A. 7 M. 

|i8 Juni i874!Omt. 7 M. 



8740mt.'7 M. 

i874|Omt 9 M. 



22 Juni 18762 A. 7 M. 

22 Juni 18762 A. 7 M. 
" I 8 Okt. 187501-nt. 11 M. 
" 28 Aug i874,Omt. 9 M. 
187429 Maj 18747 Dage 
" ,29 Maj 18747 Dage 
" 29 Maj 18747 Dage 
" i875(?)Omt.iA.(?) 

" 22 Juni 18761 A. 7 M. 
" 22 Juni 1876 1 A. 7 M. 
" '22 Juni I876 1 1 A. 7 M. 
" I 7 Seot.18761 A. 10 M. 
" 22 Juni 1876 1 A. 7 M. 
" 7 Sept.18761 A. 10 M. 



Missionærer udsendte fra Zion til Skandinavien. 



75 



86. Han arbejdede som Oversæt- 
ter paa Kontoret i Kjebenhavn. 

Peter O. Thomassen er fedt d. 
29de August 1836 i Drammen, Norge, 
og blev debt af Carl Widerborg d. 
9de Juni 1854. To Aar senere blev 
han kaldet til at arbejde paa „Skan- 
dinaviens Stjernes" Kontor i KjOben- 
havn, hvor han derpaa virkede uaf- 
brudt som Oversætter i syv Aar. I 
nævnte Tidsrum arbejdede han ogsaa 
flittigt paa at indfOre Harmonisang i 
de Helliges Forsamlinger og fungerede 
i sex Aar som Leder for Sangkoret 
i Kjøbenhavns Gren. Han emigrerede 
til Utah i 1863. For Nærværende 
bor han i Salt Lake City, Utah. 
(2). William W. Cluff (Se Nr. 26) 
præsiderede over Missionen efter Jesse 
N. Smith. Om denne sin Mission 
skriver han selv: ,Jeg besOgte de 
fleste af Konferencerne i Danmark, 
Sverige og Norge, og nCd stor Glæde 
og Tilfredshed under mit Arbejde 
iblandt de Hellige og Folket i Almin- 
delighed. Det Bekjendtskab, jeg den 
Gang stiftede, vil staa mig i den 
kjæreste Erindring saa længe jeg 
lever". 

87. Han virkede som omrejsende 
Ældste i hele Missionen og præside- 
rede senere over Odense Konference. 

Niels Chr. Edlefsen er fedt d. 3die 
Januar 1827 i Nærheden af Odense 
paa Fyen, Danmark, blev dobt af 
Peter Petersen d. 3die Februar 1858, 
virkede som Missionær i omtrent 4 
Aar, forst som Forstander og omrej- 
sende Ældste paa Fyen, derefter 
som Præsident for Aalborg og 
senere for Kjebenhavns Konference. 
Han emigrerede til Utah i 1864. 
For Nærværende bor han i Logan, 
Cache County, Utah. 

88. Han arbejdede som omrejsende 
Ældste i og senere som Præsident 
for Kristiania Konference. 

89. Han præsiderede over Kjøben- 
havns Konference. 

Peter F. Madsen er fodt d. 10de 
Aug. 1843 paa Lolland, Danmark, 
blev debt af Jens Jensen d. 17de 
Novbr. 1856, emigrerede fra Dan- 
mark i 1857 og ankom til Utah i 



1860. For Nærværende bor han i 
Brigham City, Utah. 

90. Han virkede i Stockholms Kon- 
ference. 

* Horace S. Eldredge og Lorin 
Farr kom over paa Besog fra England. 
De overværede et Konferencemode i 
Kjebenhavn og en Forsamling i Mal- 
mo. Farr besOgte ogsaa Norge. 

(2). Knud Peterson (Se Nr. 8) 
præsiderede over Missionen efter W. 
W. Cluff. 

91. Efter at have besCgt sine 
Slægtninge i Jylland virkede han som 
omrejsende Ældste i Norge en kort 
Tid og præsiderede derefter over 
Konferencen dersteds i et Aar og ti 
Maaneder; rejste hjem som Leder for 
de* 38te Emigrantselskab. 

Jens Christian Andersen Weibye 
er fedt d. 26de Septbr. 1824 i 
Vejby, Hjorring Amt, Danmark, 
blev dobt af Jens Peter Jensen d. 
16de April 1854, virkede uafbrudt 
som Missionær i 7 Aar i Vendsyssel, 
de sidste tre Aar som Præsident 
for Konferencen, o.? emigrerede til 
Utah i 1862. For Nærværende 
virker han som Tiendeskriver i 
Manti, Sanpete County, Utah. 

92. Han bes6gte sine Slægtninge i 
Jylland. 

Chr. Willadsen er fedt d. 6te 
April 1 Si 1 i Jylland, Danmark, blev 
dobt af Chr. Christiansen i Juli 
1852 og emigrerede til Utah i 1853 
— 1854. Han bor fremdeles i Ephraim, 
Sanpete County, Utah. 

93. Han præsiderede over Aarhus 
Konference. 

Christian Madsen er fodt cl. 12te 
Aug. 1837 paa Nordvest-Sjælland, 
blev debt af Jens Hansen d. 6te 
Juni 1854, virkede som Missionær 
paa Sjælland i omtrent 5.1 Aar og 
præsiderede derefter et Aar over 
Kjebenhavns Gren; emigrerede til 
Utah i 1862. Han bor for Nær- 
værende i Manti, Sanpete County, 

Utah. 

94. Han præsiderede over Skaane 

Konference. . 

Poul Dehlin var fedt d. 4de Maj 

1830 i Skaane, Sverige, blev debt af 



76 



Missionærer udsendte fra Zion til Skandinavien. 



N. B. Adler d. iode Aug. 1857 og 
emigrerede til Utah i I859. Han 
dede d. 5'te Juni 1855 i Mt. Pleas- 
ant, Sanpete County, Utah. 

95. Han arbejdede i Aalborg Kon- 
ference, fornemmelig i Vendsyssel. 

Poul Poulsen er fodt d. 19de 
Septbr. 1845 i Vejby, HjOrring Amt, 
Danmark, blev dobt af Jens C. Kor- 
num d. 29de Januar 1862 og emi- 
grerede til Utah i 1862. For Nær- 
værende fungerer han som Biskop 
i Richfield, Sevier County, Utah. 

96. Han arbejdede som Forretnings- 
forer paa Kontoret i Kjobenhavn. 

Anlhon Henrik Lund er født d. 
15de Maj 1844 i Aalborg, Jylland, 
Danmark, blev dobt af Jakob J ulander 
d. 15de Maj 1856 og udsendtes sum 
Missionær, da han var 13 Aar gam- 
mel. Efter 5 Aars Missionsvirk- 
somhed emigrerede han til Utah i 
1862. Han bor fremdeles i Ephraim, 
Sanpete County, Utah. 

97. Han besogte sine Slægtninge -i 
Sverige; er senere bleven Apostat. 

98. Han virkede forst som omrej- 
sende Ældste i JOnkdpings og siden 
i Stockholms Konference. 

99. Han præsiderede over Aarhus 
Konference. 

Chr. F. Schade er fedt d. 13de 
April 1827 i Landsbyen Kornum, 
Aalborg Amt, Danmark, blev dobt 
af N. C. Edlefsen d. 18de Juni 
1862 og emigrerede til Utah i 1864. 
For Nærværende bor han i Hunts- 
ville, Weber County, Utah. 

100. Han præsiderede over Aalborg 
Konference. 

Peder Chr. Christensen er fedt d. 
8de Juni 1830 i Asaa, Dronning- 
lund Sogn, Hjorring Amt, Danmark, 
blev dflbt af Niels M. Petersen d. 
24de Oktbr. 1859, virkede som Mis- 
sionær i Vendsyssel et Aar og emi- 
grerede til Utah i 1 861. Han bor 
nu i Mayfield, Sanpete County, Utah. 

101. Han besCgle sine Slægtninge 
i Jylland. 

102. Han præsiderede over Stock- 
holms Konference. 

103. Han besegte sine Slægtninge. 
SOren Christiansen er fodt d. 26de 



Decbr. 1830 i Solberg ved Aarhus 
Danmark, blev dobt af Niels Chri- 
stiansen d. 20de Juni 1857 og emi- 
grerede til Utah i 1860. Han bor 
nu i Fountain Green, Sanpete County 5 
Utah. 

104. Han virkede som omrejsende 
Ældste i og senere som Præsident 
for KjCbenhavns Konference. 

Peter Cornelius Carstensen er fodt 
d. 17de Decbr. 1833 i Holebel tæt 
ved Flensborg i Hertugdømmet Sles- 
vig, blev dobt af P. C. Geertsen 
d. 29de Novbr. 1859, virkede som 
Missionær i Danmark i omtrent 3^ 
Aar, en Del af Tiden som Præsi- 
dent for Fyens Konference, og rejste 
i Slutningen af 1863 til England? 
hvor han virkede som Missionær i 
nogle Maaneder. I 1864 emigrerede 
han til Utah. For Nærværende bor 
han i Ogden, Weber County, Utah. 

105. Han præsiderede over Gøte- 
borgs Konference. 

N. P. Lindelof er fedt d 19de 
April 1830 i Landscrona, Skaane, 
Sverige, blev dobt af Chr. Christi- 
ansen d. ute April 1854, virkede 
som Missionær i omtrent 6 Aar, 
forst i Danmark og senere i Sverige, 
og emigrerede til Utah i 1861. 
Han bor nu i Logan, Utah. 

Erastus Snow (Se Nr. 2) og hans 
Son Erastus W. Snow kom til Skandi- 
navien paa en Rundtur gjennem Europa. 
Erastus Snow overværede Forsamlinger 
i Aalborg, Hjorring, Randers, Odense 
og Slagelse samt Konferencemeder i 
Stockholm, Kristiania og Malmo. Son- 
nen ledsagede ham til Stockholm og 
Kristiania og rejste derpaa tilbage til 
England. 

106. Han præsiderede over Missio- 
nen efter Knud Peterson. 

Christen Grejs Larsen er fedt d. 
17de Decbr. 1828 i Grejs, Vejle 
Amt, Jylland, Danmark, blev debt 
af A. Aagren i Kjobenhavn d. 15de 
Marts 1 85 1, medens han var i Mili- 
tærtjeneste. Allerede som Soldat 
prædikede han uafbrudt for sine 
Kammerater, og efter sin Permis- 
sion virkede han som Missionær i 
omtrent 4.V Aar, det meste af Tiden 



Erindringer fra Missionen i Skandinavien. 



77 



som Præsident for Bornholms Kon- 
ference. Han emigrerede til Utah 
i 1857. For Nærværende fungerer 
han som Præsident for Emery Stav 
af Zion og bor i Castle Dale, 
Emery County, Utah. 

107. Han præsiderede i Norge ef- 
ter J. C. A. Weibye. 

Lars S. Andersen er fodt d. 16de 
April 1829 i Auby paa Fyen, Dan- 
mark, blev dobt af Lars Jensen cl 
6te Febr. 1852, vi; kede som Missio- 
nær i Fredericia Konference om- 
trent 2 Aar og emigrerede til Utah 
i 1856. For Nærværende fungerer 
han som Bishop i Ephraim, San- 
pete County, Utah. 

108. Han virkede som Forretnings- 
fører paa Kontoret i Kjobenhavn. 

John Frantzen er fodt d. ute 
Marts 1837 i Kristiania, Norge, blev 
dobt af Carl Fjeld d. 10de Aug. 
1856 og emigrerede til Utah i 1857. 
For Nærværende fungerer han som 
Raadgiver til Biskoppen i Spring 
City, Sanpete County, Utah. 

109. Han præsiderede over Skaane 
Konference. 

Nils Anderson er fttdt d. 26de 
Novbr. 1835 i Lund, Malmahus Læn, 
Sverige, blev dobt af E. G. Erik- 
son d. 23de Januar 1853, virkede 
som Missionær i Skaane Konference 
* omtrent 2 Aar og emigrerede fra 
Sverige i 1855. Han bor fremdeles 
i Ephraim, Sanpete County, Utah. 

1 10. Han virkede som omrejsende 
Ældste i Aalborg Konference, afholdt 
omtrent 250 Forsamlinger og dobte 32 
Personer. 

Andrew Jenson er fodt d. n te 
Decbr. 1850 i Torslev Sogn, Hjor- 
ring Amt, Danmark, blev dobt af 
C. W. J. Hæcker d. 2den Febr. 
1859 og emigrerede til Utah i 1866. 
Han bor nu i Salt Lake City, Utah. 
ni. Han virkede som Missionær 
paa Island. 

Magnus Byarnason er fttdt d. 3die 
August 181 5 paa Island, blev dobt 
af J. P. Lorenzen d. 3die Juni 1853 
og emigrerede til Utah i 1857-1859. 
Han bor fremdeles i Spanish Fork, 
Utah County, Utah. 



112. Han virkede som Missionær 
paa Island. 

Loptur Johnson var fodt d. 24de 
Juli 1814 paa Island, blev dobt af 
J. P. Lorenzen d. 3die Juni 1853 
og emigrerede til i Utah 1857 — 1859. 
Han blev dræbt ved et Ulykkestil- 
fælde d. 20de August 1874 i Nær- 
heden af Spanish Fork, Utah County, 
Utah. 

113. Han virkede som omrejsende 
Ældste i Norge. 

Even Torgesen er fodt d. 22de 
August 1 81 9 i Sigdal i Nærheden 
af Drammen, Norge, blev dnbt af 
John F. F. Dorius d. 18de Februar 
1855, virkede som Forstander for 
Drammens Gren i omtrent tre Aar 
0.2: emigrerede til Utah i 1863. For 
Nærværende virker han som Lærer 
i Ephraim, Sanpete County. Utah. 

114. Han virkede som omrejsende 
Ældste i Aarhus Konference. 

Andrew S. Nielsen er fodt d. 27de 
August 1844 i Nærheden af Spen- 
drup, Randers Amt, Jylland, Dan- 
mark, blev dobt af J. M. Christen- 
sen d. 31te Marts 1867 og emigre- 
rede til Utah i 1S67. For Nærværende 
fungerer han som 2den Raadgiver 
til Biskoppen i Chester, Sanpete 
County, Utah. 

(2). Peter O. Hansen (Se Nr. 1) 
virkede forst som omrejsende Ældste 
i Kjøbenhavns Konference og præsi- 
derede senere over Aalborg Konfe- 
rence. 

115. Han virkede forst som omrej- 
sende Ældste i og senere som Præsi- 
dent for Aarhus Konference. 

Peter Christian Geertsen er fodt d. 
26de Juli 1837 i Gjotterup, Hanher- 
red, Thisted Amt, Jylland, Dan- 
mark, blev dobt af M. C. Christen- 
sen d. 5te Novbr. 1854, blev strax 
udsendt paa Mission og virkede 
derpaa uafbrudt i Evangeliets Tje- 
neste i omtrent 9I Aar, nemlig 3} 
Aar i Vendsyssels Konference, 3 
Aar i Fredericia Konference og 3 
Aar som Præsident for Aarhus Kon- 
ference, hvorefter han i 1864 emi- 
grerede til Utah. Han bor fremdeles 
i Huntsville, Weber County, Utah. 



78 



Missionærer udsendte fra Zion til Skandinavien. 



116. Han virkede i Kjøbenhavns 
Konference. 

Jens Hansen er fodt d. 2den Juli 
1827 paa Bornholm, Danmark, blev 
dobt af C. G. Larsen i Febr. 1853 
og emigrerede fra Danmark i Decbr. 
s. A. Han bor fremdeles i Brigham 
City, Utah. 

117. Han arbejdede forst som om- 
rejsende Ældste i Norge og præside- 
rede derefter over Aalborg Konfe- 
rence i to Maaneder. 

Christoffer S. Winge er fodt d. 
ute Febr. 1835 i Nærheden af 
Drammen, Norge, blev døbt af A. 
Frantzen d. 17de August 1858 og 
strax udsendt som Missionær. Han 
virkede tre Aar i Norge, derefter 
et Aar som omrejsende Ældste i 
Aarhus Konference og senere som 
Præsident for Skive Konference; 
emigrerede til Utah i 1863. Han 
bor fremdeles i Hyrum, Cache County, 
Utah. 

118. Han virkede som omrejsende 
Ældste i og senere som Præsident 
for Stockholms Konference. 

119. Han virkede forst som omrej- 
sende ÆUdste i og senere som Præsi- 
dent for Kjøbenhavns Konference. 

120. Han arbejdede forst som om- 
rejsende Ældste i og senere som 
Præsident for Gøteborgs Konference. 

121. Han virkede forst som omrej- 
sende Ældste i og senere som Præ- 
sident for Stockholms Konference. 

John Frederik Oblad er fedt d. 
10de Novbr. 1841 i Oster-Åker, 
Sødermanland, Sverige, blev dobt 
af Gustaf A. Olsen cl. iste April 
1859, virkede som Missionær i Stock- 
holms Konference i omtrent 4 Aar 
og emigrerede til Utah i 1865. Han 
bor nu i 9de Ward, Salt Lake City, 
Utah. 

Joseph F. Smith, Præsident for 
den europæiske Mission, George F. 
Gibbs og Junius F. Wells, en Son af 
Daniel H. Wells, kom over fra Eng- 
land paa et Besog. De overværede 
KonferencemOdet i Kjobenhavn d. 23de 
og 24de Maj. 

122. Han virkede i Kjøbenhavns 
Konference. 



123. Han virkede forst som omrej- 
sende Ældste i Nørre-Jylland og 
præsiderede senere over Aarhus Kon- 
ference. 

Andrew Rasmus Andersen er fodt 
d. 9de Marts 1844 i Veddum, Aal- 
borg Amt, Danmark, blev døbt af 
Johan Andersen d. 13de Marts 1861 
og emigrerede til Utah i 1862. 
Han fungerer for Nærværende som 
2den Raadgiver til Biskoppen i 
Lehi, Utah County, Utah. 

124. Han virkede en Tid som om- 
rejsende Ældste i og derefter som 
Præsident for Skaane Konference. 

C. J. Gustafson er født d. ilte 
April 1S42 i Wadstena, OstergØt- 
land, Sverige, blev dobt af N. C. 
Flygare d. 15te Decbr. 1862 og 
emigrerede til Utah i 1866. Han 
bor fremdeles i Salt Lake City, Utah. 
(2). Søren Christoffersen (Se Nr. 

17) virkede som omrejsende Ældste i 

Kjfjbenhavns Konference. 

125. Han virkede en Tid som om- 
rejsende Ældste i og senere som 
Præsident for Kristiania Konference. 

126. Han præsiderede over Stock- 
holms Konference omtrent et Aar og 
efterfulgte derpaa C. G. Larsen som 
Præsident for hele Missionen. 

Nils Chr. Flygare er fedt d. 3die 
Febr. 1841 i Nærheden af Ystad, 
Skaane, Sverige, blev døbt af C 
Nilson d. 5te Septbr. 1858, virkede 
som Missionær i Sverige i omtrent 6 
Aar, først i Skaane Konference og 
senere som Præsident for Stock- 
holms Konference, og emigrerede 
til Utah i 1864. Han fungerer for 
Nærværende som 2den Raadgiver 
til Præsidenten for Weber Stav af 
Zion og bor i Ogden, Utah. 

127. Han virkede som omrejsende 
Ældste i Kjøbenhavns Konference. 

(Fortsættes.) 



I alle Tilfælde, hvor de biogra- 
fiske Notitser mangle, have paagjæl- 
dende Brødre forsømt at indgive deres 
Beretning. Lad saadanne- Missionærer, 
som endnu kunne komme i Tide, 
handle klogere og indsende deres Bi- 
drag ufortovet. 



Kirkens 53DE Aarskonference. 



79 



KIRKENS 53de AARSKONFERENCE. 



Konferencen tog sin Begyndelse i 
Assembly Hall, Salt Lake City, d. 
6te April Kl. 10 Form. Præsident 
John Taylor, Ældste Jacob Gates og 
Præsident Henry Herriman prædikede- 
Om Eftermiddagen, da Konferencen 
fortsattes i det store Tabernakel, holdt 
Apostel Erastus Snow en særdeles 
kraftig og belærende Tale. 

Lordag d. 7de om Formiddagen 
oplæstes en' Rapport over de unge 
Damers gjensidige Uddannelses Fore- 
ninger og Søndagsskolerne. Der 
findes i de forskjellige Staver af 
Zion 322 Søndagsskoler, 35,178 Elever, 
5977 Embedsmænd og Lærere. Total- 
antallet af Embedsmænd, Lærere og 
Elever er 41,155, eller en Tilvæxt af 
1400 siden forrige Aar. After nogle 
Bemærkninger af Præsident Taylor 
med Hensyn til at indgive mere fuld- 
stændige Rapporter i Fremtiden, end 
Tilfældet havde varet hidindtil, talte 
Apostlene Franklin D. Richards og 
Albert Carrington meget belærende til 
Konferencen. 

Om Eftermiddagen oplæstes Nav- 
nene paa 51 Missionærer, der siden 
Oktober-Konferencen vare kaldede til 
at gaa paa Missioner. Af disse vare 
13 kaldede til Storbritannien, 46 til 
de Forenede Stater, 1 til Holland og 
1 til Arizona. Iblandt dem fandtes føl- 
gende Skandinavere, som vare rejste til 
de Forenede Stater: Ephraim Jensen af 
Brigham City, Søren Jakobsen af Mt. 
Pleasant og Jens Jensen af Mendon. 
Desforuden kaldtes 109 andre Mis- 
sionærer, som strax skulde tage af- 
sted, nemlig 33 til Storbritannien, 
iblandt hvilke var L. P. Lund, en Skan- 
dinaver, fra Pleasant Grove, 36 til de 
Forenede Stater, af hvilke Andrew 
Lot Jensen af Moroni, Chr. F. Chri- 
stiansen af Kanosh, And. Hendriksen 
af Levan, Lars Jakobsen af Provo, 
James Andrew Anderson af Hyrum 
og Niels L. Lund af Mount Pleasant 
vare Skandinavere, 1 til Kanada, 5 til 
Svejts og Tyskland, 1 til Sandwich- 
Oerne, 3 til New Zealand, 1 til Ari- 



zona og 2 til Mexiko, samt 27 til 
Skandinavien, hvis Navne ere føl- 
gende: 

Andrew Andersen af Ephraim. 

Carl Johan Christiansen, Ephraim. 

Chr. Nielsen, Upper Portneuf, Idaho. 

Niels Larsen, Montpelier, Idaho. 

Søren Jakobsen, Mount Pleasant. 

Frederik Ludvigsen, Gunnison. 

Martin Christoffersen, Salt Lake City. 

Ole Sørensen, Fountain Green. 

John P. Ibsen, Mantua. 

Gustaf L. Rosengren, Union. 

Jørgen Hansen, Provo. 

Fred. Julius Christiansen, Mayfield. 

Hans Poulsen, Plain City. 

Andrew Christiansen, Fairview. 

Martin Jensen, Mantua. 

Hakon Anderson, Kanosh. 

George Daniel Olsen, Fillmore. 

Emil Erickson, Spring City. 

Christian Mielsen, Spring City. 

Joseph Monson, Richmond. 

Samuel P. Nielsen, Smithfield. 

Thorwald A. Thoresen, Hyrum. 

Charles J. A. Lindqvist, Logan. 

John H. Andersen, Jun., Logan. 

Daniel Brown, Levan. 

August Svenson, Spanish Fork. 

Charles W. Knudsen, Brigham City. 

Apostlene Moses Thatcher og George 
Teasdale prædikede om Eftm. Regn- 
skaber over Templerne i Manti og 
Logan bleve ligeledes oplæste. Indtil 
Datum er 447,942 Dollars og 28 
Cents bleven anvendt til Opførelsen 
af Templet i Logan og 437,572 Dol- 
lars og 31 Cents til Templet i 
Manti. 

Konferencen fortsattes og sluttedes 
med to Forsamlinger Søndag d. 8de. 
Præsidenterne Joseph F. Smith og 
Geo. O. Cannon samt Apostel F. M. 
Lyrnan holdt kraftige Taler om For- 
middagen, og Præsident John Taylor 
holdt en belærende Slutningstale om 
Eftermiddagen, da en Beretning fra 
Rivisions-Komiteen ogsaa blev oplæst. 
12 andre Missionærer bleve kaldede, 
nemlig 3 til Storbritannien, 5 til de 
Forenede Stater, 2 til Sandwich-Oerne 



80 



Nyheder. 



samt L. M. Bood af Salt Lake City og 
Lars Peter Jensen af Mayfield til 
Skandinavien. 

Vejret i Konferencedagene var sær- 
deles gunstigt, hvisaarsag alle Må- 



derne vare rigtig godt besogte, og de 
fleste Tilstedeværende vare enige om, 
at det i alle Henseender var en af 
de bedste Konferencer, som de no- 
gensinde havde overværet. 



NYHEDER. 



Utah. Den 21de Marts fandtes Li- 
gene af to Drenge, Wm. Holt og David 
Barney, i Bjærgklfiften i Nærheden af 
Parovvan. Drengene havde Natten i 
Forvejen lagt sig til at sove under en 
overhængende Klippe, der faldt ned 

paa dem og knuste dem tildode. 

En ung Dreng ved Navn Gustaf Lar- 
sen faldt pludselig d6d om paa Gaden 
i 1 8de Ward, Salt Lake City, d. 29de 
Marts. Et Par Uger i Forvejen var 
han bleven bidt af et Insekt, hvilket 
antages at have foranlediget Blodfor- 
giftning, der voldte hans Dod. Den 

30te Marts blev det sidste Spiger paa 
Denver og Rio Grande Banens vest- 
lige Gren drevet i Nærheden af Green 
River, hvorved Denver og Salt Lake 
City blev sat i direkte Jærnbane For- 
bindelse med hinanden. Nogle Sol- 
dater fra Fort Douglas gjorde d. 31 
Marts Forstørrelse paa East Temple 
Street, Salt Lake City, og fornærmede 
flere fredelige Borgere samt et Par 
Politibetjente. Adskillige af Soldaterne 

arresteredes. Den 3die April ankom 

50 Emigranter fra de sydlige Stater 

til Salt Lake City. Den 10de April 

afrejste omtrent 90 Missionærer fra 
Salt Lake City for at begive sig til 
forskjellige Dele af Europa og de For- 
enede Stater. Iblandt dem var der 23, 
som rejste til Skandinavien. Deres 
Navne ere som fOlger: Christian Niel- 
sen af Portneuf, Jorgen Hansen af 
Provo, Joseph Monson af Richmond, 
L. M. Bood af Salt Lake City, An- 
drew Christiansen af Fairview, Niels 
Larsen af Montpelier, Geo. D. Olsen 
af Fillmore, Hakon Anderson af Ka- 
nosh, G. L. Rosengren af Union, Chas. 
W. Knudsen af Brigham, Martin Jen- 
sen og John P. Ibsen af Mantua, 



Emil Erickson og Christian Nielsen 
af Spring City, T. A. Thoresen af Hy- 
rum, F. Ludvigsen af Gtinnison, Fred. 
J. Christiansen og L. P. Jensen af May- 
field, Andrew Andersen af Ephraim, 
Samuel P. Nielsen af Smithfield, John 
H. Andersen og C. J. A. Lindqvist af 
Logan og Hans Poulsen af Plain City. 

Wyoming. Den i forrige N urner 
omtalte Morder og Menneskeæder Pa- 
cker er bleven dOmt til Doden. 

Preussen. Et storre Antal lærde 
Selskaber og Videnskabsmænd i Ber- 
lin har vedtaget et Forslag, ifolge hvil- 
ket det nordlige Ishav omkring Kap 
Tscheljuskin ved den siberiske Kyst 
fremtidig skal benævnes Nordenskjolds- 
havet, til Ære for Sveriges bertfmte 
Nordpolsfarer. 

Italien. Det ildsprudende Bjærg 
Ætna paa Sicilien har begyndt et nyt 
Udbrud. Vældige RfigsOjler vælte ud fra 
Bjærgets Indre, og dette tilligemed Jord- 
skjælv har vakt stor Skræk i Nabolaget. 

Peru. Byen Iquique der har omt. 
35,000 Indbyggere ramtes af en frygtelig 
Ildsvaade d. 9de Marts. Ejendom odelag. 
des til en Værdi af 10 Millioner Dollars. 

Palæstina. Et Selskab, som for 
en længere Tid siden, blev organise- 
ret i Europa i den ' Hensigt at virke 
for Palæstinas Bebyggelse af jOder, 
er nu i Færd med at træffe Forbere- 
delser for Anlæggelsen af en jodisk 
Koloni dersteds. Forelobig skal den 
bestaa af kun 50 Familier. 



8@TDersom vare Agenter strax kunne 
indsende de endnu udestaaende Midler 
for 2den Aargang, ville vi i Nr. 7 opvarte 
vore Læsere med vor forste Illustra- 
tion—et Billede af vor afdOde Broder 
N. Wilhelmsen. 



G\ péXar - og _h> 







ET HISTORISE-BIOGRAHSZ MAANEDSSKHIFT. 



"Uagtet han er dod, taler han dog." — Parley P. Pratt. 



Nr. 6. 



JUNI 1883. 



!DEN AARG. 



MOSE SYNER. 

Aabenbaret til Seeren JosErH 1 1850. 

nu viser jeg det ti 



Herrens Ord, som han talede til 
Moses paa en Tid, da Moses blev fort 
op paa et meget hojt Bjærg; og han 
skuede Gud Ansigt til Ansigt, og han 
talede med ham, og Guds Herlighed 
hvilede paa"Moses; derfor kunde Moses 
taale at beskue hans Aasyn. 

Og Gud talede til Moses, sigende: 
Se, jeg er Herren, Gud den Almægtige, 
og evigt er mit Navn; thi jeg er uden 
Dages Begyndelse og Aars Ende ; og 
er dette ikke evigt? Og se, Du er 
min Son; derfor se, og jeg vil vise 
Dig mine Hænders Gjerninger, men 
ikke alle; thi mine Gjerninger ere 
uendelige, og ligesaa mine Ord; thi de 
ophOre aldrig. Derfor kan intet Men- 
neske se alle mine Gjerninger, med- 
mindre han ser al min Herlighed; og 
intet Menneske kan se al min Herlighed 
og derefter forblive i KjOdet paa Jorden. 
Og jeg har et Værk for Dig, Moses, 
min Son! og Du er i min Enbaarnes 
Lignelse;' og min Enbaarne er og skal 
være Frelseren, thi han er fuld af 
Naade og Sandhed; men der er ingen 
Gud uden mig, og alle Ting ere for 
mit Aasyn, thi jeg kjender dem alle. 
Og nu se, denne ene Ting viser jeg 
Dig, Moses, min Son, thi Du er 



i Verden, og 
Dig. 

Og det skete, at Moses saa' og skuede 
Verden, hvorpaa han var skabt; og 
da Moses saa' Verden og dens Ende 
samt alle Menneskenes Born, som ere 
og blive skabte deraf, forundrede han 
sig storligen. Og Herren bortdrog sin 
Nærværelse fra Moses, saa at hans 
Herlighed ikke hvilede over Moses, 
der blev efterladt alene. Og da han 
var efterladt alene, faldt han til Jorden. 
Og det varede mange Timer førend 
Moses atter erholdt sin naturlige Styrke 
som et Menneske; og han sagde til 
sig selv: Nu véd jeg, at Mennesket 
er Intet, hvilket jeg aldrig havde tænkt; 
men nu har mine Ojne set Gud; dog 
ikke mine naturlige Ojne, men mine 
aandelige Ojne; thi mine naturlige 
Ojne kunde ikke have set; thi jeg 
vilde have visnet og doet i hans 
Nærværelse; .men hans Herlighed 
hvilede paa mig, og jeg saa' hans 
Ansigt, thi jeg blev forklaret for ham. 

Og nu skete det, at da Moses havde 
sagt disse Ord, se, da kom Satan og 
fristede ham, sigende: Moses, Men- 
neskets Son, tilbed mig. Og det skete, 
at Moses saa' paa Satan og sagde: 



82 



Mose Syner. 



Hvem er Du? thi se, jeg er en Guds 
SOn i hans Enbaarnes Lignelse; og 
hvor er din Herlighed, at jeg skulde 
tilbede Dig? thi se, jeg kunde ikke 
beskue Gud, uden at hans Herlighed 
kom over mig, og jeg blev forklaret 
for hans Aasyn. Men jeg kan som et 
naturligt Menneske se paa Dig. Er 
det visselig ikke saaleles? Velsignet 
være min Guds Navn, thi hans Aand 
har ikke ganske forladt mig; ellers, 
li vor er din Herlighed? thi til mig 
er det Morke, og jeg kan skjelne 
meden! Dig og Gud; thi Gud sagde 
til mig: Tilbed Gud, og ham alene 
skal Du tjene. Vig bort, Satan! bedrag 
mig ikke; thi Gud sagde til mig: Du 
er efter min Enbaarnes Lignelse. Og 
ligeledes gav han mig Befalinger, da 
han kaldte mig ud af den brændende 
Tornebusk, sigende: Paakald Gud i 
min Enbaarnes Navn, og tilbed mig. 
Og atter sagde Moses: Jeg vil ikke 
aflade at paakalde Gud; jeg har andre 
Ting at adspfirge ham om, thi hans 
Herlighed har været over mig, og det 
er Herlighed til mig; derfor kan jeg skjel- 
ne mellem ham og Dig. Vig bort, Satan! 
Og da Moses havde sagt disse Ord, 
raabte Satan med hoj Rost; og 
han rystede Jorden og bod, si- 
gende: Jeg er den Enbaarne, tilbed 
mig. Og det skete, at Moses begyndte 
at frygte saare ; og da han begyndte 
at frygte, saa' hans Helvedes Bitterhed. 
Desuagtet erholdt han Styrke ved at 
paakalde Gud, og han befalede, si- 
gende: Vig bort, Satan ! thi denne ene 
Gud, hvilken er Herlighedens Gud, vil 
jeg alene tilbede. Da begyndte Satan 
at skjælve, og Jorden rystede; o,^ 
Moses fik Kraft og paakaldte Gud i 
den Enbaarnes Navn, sigende til Satan: 
Vig bort. Og det skete, at Satan 
raabte med hoj Rost, med Graad og 
Jamren og Tænders Gnidsel, og veg 
bort fra Moses, saa at han saa' ham ikke. 
Og se, Moses bar Vidnesbyrd om 
dette, men paa Grund af Ugudelighed 
findes det ikke iblandt Menneskenes 
Born. Og da Satan havde forladt 
Moses skete det, at Moses, som var 
fuld af den Helligaand, hvilken bærer 
Vidnesbyrd om Faderen og Sonnen, 



oploftede sine Ojne til Himmelen, og 
da han paakaldte Guds Navn, saa' 
han atter hans Herlighed, thi den 
hvilede paa ham, og han horte en 
Rost, sigende: Salig er Du, Moses, 
thi jeg, den Almægtige, har udvalgt 
Dig, og Du skal blive stærkere end 
mange Vande; thi de skulle adlyde din 
Befaling som om Du var Gud; og se, 
jeg er med Dig, ja til dine Dages 
Ende ; thi Du skal udfri mit Folk, 
mit udvalgte Israel, fra Trældom. 

Og det skete, medens Rosten endnu 
talede, at han kastede sine Oj.ne mod 
Jorden og saa' hele dens Overflade; og 
der var ikke en Partikel deraf, som 
han ikke saa' og beskuede ved Guds 
Aand. Og han saa' ligeledes dens 
Indbyggere, og der var ikke en Sjæl 
uden han saa' den, og han beskuede 
dem formedelst Guds Aand. Og deres 
Antal var stort, ja de vare utallige 
som Sandet ved Havets Bred. Og 
han saa' mange Lande, og hvert 
Land blev kaldet Jord, og der vare 
Beboere paa deres Overflade. 

Og det skete, at Moses paakaldte 
Herren og sagde: Sig mig, jeg beder 
Dig, hvorfor disse Ting ere saa, og 
hvorved Du dannede dem? Og se, 
Guds Herlighed omstraalede Moses, 
saa at Moses stod i Guds Nærværelse, 
og han talede med ham Ansigt til 
Ansigt, og den Herre Gud sagde til 
Moses: I mit eget Ojemed har jeg 
skabt disse Ting. Her er Visdom, og 
den forbliver i mig. Ved min Magts 
Ord har jeg skabt dem, hvilket er 
min enbaarne Son, som er fuld af 
Naade og Sandhed. Og jeg har skabt 
utallige Verdener, og jeg har tillige 
skabt dem i min egen Hensigt, og 
ved Sonnen, som er min Enbaarne, 
har jeg skabt dem. Og den forste Mand 
af alle Mennesker har jeg kaldet 
Adam, hvilket er mange. Men jeg 
giver Dig kun en Beretning om denne 
Jord og sammes Indbyggere; thi se, 
mange Verdener ere forgangne for- 
medelst min Magts Ord, og der ere 
ogsaa mange, som nu staa, og de ere 
utallige for Mennesket, men for mig 
ere alle Ting talte, thi de ere mine, 
og jeg kjender dem. 



Mose Skrivelser. 



83 



Og det skete, at Moses talede til 
Herren, sigende: Vær barmhjærtig 
mod din Tjener, o Gud! og sig mig 
Noget angaaende denne Jord og dens 
Indbyggere, og ligeledes om Himlene, 
og da vil din Tjener være tilfreds. 
Og den Herre Gud talede til Moses, 
sigende: Himlene ere mange, og de 
kunne ikke tælles for Mennesker, 
men de ere talte til mig, thi de ere 
mine, og ligesom en Jord skal torgaa 
tilligemed dens Himle, saa skal en 
anden fremkomme, og der er ingen 
Ende paa mine Gjerninger, ej heller 
paa mine Ord. 

Thi se, det er min Gjerning og Ære 



at tilvejebringe Udødelighed og evigt 
Liv for Mennesket. Og nu, Moses, 
min S8n, jeg vil tale til Dig angaa- 
ende den Jord, hvorpaa Du staar; og 
Du skal skrive det, som jeg taler; 
og paa en Tid, da Menneskenes Bom 
ville agte mine Ord for Intet og bort- 
tage mange af dem fra Bogen, som 
Du skal skrive, se, da vil jeg oprejse 
en Anden ligesom Dig, og de skulle 
da atter haves iblandt Menneskenes 
Btirn, ja iblandt saa mange, som ville 
tro. Disse Ord bleve talede til Moses 
paa Bjærget, hvis Navn ikke vil blive 
bekjendt iblandt Menneskenes B6rn. 
Og nu blive de talede til Dig. Amen. 



MOSE SKRIVELSER. 

Aabenbaret til Seeren Joseph i December 1830. 



Og det skete, at Herren talede til 
Moses, sigende: Se, jeg aabenbarer 
Dig Noget angaaende denne Himmel 
og denne Jord; skriv de Ord, som 
jeg skal tale. Jeg er Begyndelsen og 
Enden, den almægtige Gud; ved min 
Enbaame har jeg skabt alt dette; ja 
i Begyndelsen skabte jeg Himmelen 
og Jorden, hvorpaa Du staar. Og 
Jorden var formlos og tom; og jeg 
lod MOrke fremkomme over Afgrunden, 
og min Aand svævede oven over 
Vandene, thi jeg er Gud. Og jeg, Gud, 
sagde: Vorde Lys; og der blev Lys. 
Og jeg, Gud, saa' Lyset, og dette Lys 
var godt. Og jeg, Gud, adskilte Lyset 
fra M Orket; og jeg, Gud, kaldte Lyset 
Dag, og MOrket kaldte jeg Nat; og 
dette gjorde jeg ved min Magts Ord, 
og det skete som jeg sagde. Og der 
blev Aften og Morgen den ftirste Dag. 

Og atter sagde jeg, Gud: Der vorde 
et Firmament midt i Vandet, og det 
skete saa, ligesom jeg sagde. Og jeg 
sagde: Lad den skille mellem Vand 
og Vand, og det skete saa. Og jeg, 
Gud, dannede Firmamentet ©g gjorde 
Skilsmisse mellem Vandene, ja de 
store Vande under Firmamentet fra 
Vandene, som vare ovenfor Firma- 
mentet, og det skete ligesom jeg 



sagde; og jeg, Gud, kaldte Firma- 
mentet Himmel. Og der blev Aften 
og Morgen den anden Dag. 

Og J e S> Gud, sagde: Vandene un- 
der Himmelen forsamles til et Sted, 
og det skete saa. Og jeg, Gud, sagde: 
Der blive tort Land, og det skete saa; 
og jeg, Gud, kaldte det torre Land 
Jord, og Vandenes Forsamling kaldte 
jeg Hav; og jeg, Gud, saa', at Alt, 
hvad jeg havde gjort, var godt. Og 
jeg, Gud, sagde: Lad Jorden frem- 
bringe Græs, Urter, som give Sad. 
Frugttræer, som bære Frugt efter sit 
Slags, og Træer, som give Frugt og 
som have sin Sæd i sig paa Jorden, 
og det skete saa, ligesom jeg sagde. 
Og Jorden frembragte Græs; enhver 
Urte udgav Sæd efter sit Slags, og 
Træer, som bare Frugt og havde sin 
Sæd i sig efter sit Slags. Og jeg 
Gud saa', at Alt, havd jeg havde 
gjort, var godt. Og der blev Aften 
og Morgen den tredie Dag. 

Og jeg, Gud, sagde: Der vorde 
Lys paa Himmelens Firmament til 
at gjore Skilsmisse imellem Dagen og 
Natten; og de skulle være til Tegn 
og til bestemte Tider, og til Dage og 
Aar. Og de skulle være til Lys paa 
Himmelens Firmament, til at lyse 



84 



Mose Skrivelser. 



over Jorden; og det skete saa. Og 
jeg, Gud, gjorde to store Lys, det 
storre Lys til at regjere Dagen og 
det mindre Lys til at regjere Natten. 
Det storre Lys var Solen, og det 
mindre Lys var Maanen. Og Stjer- 
nerne bleve ogsaa gjorte ifolge mine 
Ord. Og jeg, Gud, satte dem paa 
Himmelens Firmament til at lyse over 
Jorden, Solen til at regjere Dagen og 
Maanen til at regjere Natten, og til 
at skille mellem Lyset og Mttrket. 
Og jeg, Gud, saa', at Alt, hvad jeg 
havde gjort, var godt; og der blev 
Aften og Morgen den fjerde Dag. 

Og jeg, Gud, sagde: Vandet frem- 
bringe mangfoldigen vrimlende Dyr, 
som have Liv, og Fugle, som skulle 
flyve over Jorden imod Himmelens 
aabne Firmament. Og jeg, Gud, 
skabte store Hvalfiske og allehaande 
levende og rOrende Dyr, som Vandene 
frembragte mangfoldigen efter deres 
Slags, og allehaande Fugle med Vin- 
ger efter sit Slags. Og jeg, Gud, 
saa', at Alt, hvad jeg havde skabt, 
var godt. Og jeg, Gud, velsignede 
dem, sigende: Vorder frugtbare og 
mangfoldige og fylder Vandene i Ha- 
vet, og Fuglene vorde mangfoldige 
paa Jorden. Og der blev Aften og 
Morgen den femte Dag. 

Og Jeg, Gud, sagde: Jorden frem- 
bringe levende Dyr efter sit Slags, 
Kvæg, krybende Ting og vilde Dyr 
paa Jorden efter deres Slags, og det 
skete saa. Og jeg, Gud, gjorde vilde 
Dyr paa Jorden efter deres Slags, og 
Kvæg efter sit Slags, og Alt, hvad der 
kryber paa Jorden, efter sit Slags. Og 
jeg, Gud, saa', at alle disse Ting vare 
gode. Og jeg, Gud, sagde til min 
Enbaarne, som var hos mig fra Begyn- 
delsen: Lader os gjore Mennesket i 
vort Billede, efter vor Lignelse, og 
det skete saa. Og jeg, Gud, sagde: 
Lader dem regjere over Havets Fiske, 
og over Himmelens Fugle, og over 
Kvæget, og over al Jorden, og over 
enhver krybende Ting, som kryber 
paa Jorden. 

Og jeg, Gud, skabte Mennesket i 
mit Billede, jeg skabte ham i min 
Enbaarnes Billede; Mand og Kvinde 



skabte jeg dem. Og jeg, Gud, vel- 
signede dem og sagde til dem: Vor- 
der frugtbare og mangfoldige og op- 
fylder Jorden, og gjflr den Eder un- 
derdanig; og regjerer over Havets 
Fiske, og over Himmelens Fugle, og 
over enhver levende Ting, som be- 
væger sig paa Jorden. ' Og jeg, Gud, 
sagde til Mennesket: Se, jeg har givet 
Eder alle Urter, som give Sæd, som 
ere paa hele Jordens' Overflade, og 
allehaande Træer, i hvilke skulle 
være Træers Frugt, som give Sæd; 
de skulle være Eder til Fode. Og 
til alle Dyr paa Jorden og alle Him- 
melens Fugle og til Alt, hvad der 
kryber paa Jorden, hvilket jeg skjæn- 
ker Liv, skal gives allehaande ''ene 
Urter til FCde. Og det skete saaledes 
som jeg sagde. Og jeg, Gud, saa' 
Alt, hvad jeg havde gjort, og se, det 
var altsammen meget godt. Og der 
blev Aften og Morgen den sjette 
Dag. 

Saaledes bleve Himmelen og Jorden 
fuldkommede, og alle deres Hærskarer; 
og paa den syvende Dag fuldendte 
jeg, Gud, min Gjerning og Alt, hvad 
jeg havde gjort; og jeg hvilede paa 
den syvende Dag fra al min Gjer- 
ning; og Alt, hvad jeg havde gjort, 
var fuldendt; og jeg, Gud, saa', at de 
vare gode; og jeg, Gud, velsignede 
den syvende Dag og helligede den, 
fordi jeg paa den Dag hvilede fra al 
min Gjerning, som jeg, Gud, havde 
skabt og gjort. 

Og nu siger jeg Dig, at disse ere 
Himmelens og Jordens Oprindelser, 
der de skabtes paa den Dag, da jeg, 
den Herre Gud, skabte Himmelen 
og Jorden, og enhver Plante paa 
Marken, fOrend den kom i Jorden, 
og enhver Urte paa Marken, for den 
voxede frem; thi jeg, den Herre Gud, 
skabte alle Ting, hvorom jeg har 
talet, aandelige, for de bleve naturlige 
paa Jordens Overflade; thi jeg, den 
Herre Gud, havde ikke ladet det regne 
paa Jorden. Og jeg, den Herre Gud, 
havde skabt alle Menneskenes Born, 
men endnu ikke en Mand til at dyrke 
jorden; thi i Himmelen skabte jeg 
dem; og der var endnu intet KjOd 



Mose Skrivelser. 



85 



paa Jorden, ej heller i Vandet, ej 
heller i Luften; men jeg, den Herre 
Gud, talede, og der opgik en Damp 
af Jorden og vandede hele Jdrdens Over- 
flade. Og jeg, den Herre Gud, dannede 
Mennesket af Jordens Støv og blæste 
Livets Aande i hans Næse; og Men- 
nesket blev til en levende Sjæl, det 
forste Kjcd paa Jorden, og ligeledes 
det første Menneske. Desuagtet vare 
alle Ting skabte før; men de vare 
aandelig skabte og dannede efter mine 
Ord. 

Og J e &> den Herre Gud, plantede 
en Have mod Osten i Eden, og der 
satte jeg Mennesket, som jeg havde 
dannet. Og af Jorden lod jeg, den 
Herre Gud, opvo.xe allehaande Træer, 
naturligt, hvilke vare behagelige for 
Mennesker at se; og Mennesket kun- 
de se dem. Og de bleve ogsaa leven- 
de Sjæle; det var aandeligt den Gang, 
jeg skabte det, thi det forblev i den 
Sfære, hvori jeg, den Herre Gud, 
skabte det, ja alle Ting, som jeg 
beredte til Menneskets Brug; og Men- 
nesket saa', at det var godt til Fode. 
°g J e &) den Herre Gud, plantede og- 
saa Livets Træ midt i Haven, og 
ligeledes Kundskabens Træ paa Godt 
og Ondt; og jeg, den Herre Gud, lod 
en Flod udgaa af Eden til at vande 
Haven, og der fra deltes den og blev 
til fire Hovedstrømme. Og jeg, den 
Herre Gud, kaldte den første Pison, 
hvilken lober om det ganske Land 
Havilah, hvor jeg, den Herre Gud, 
skabte meget Guld, og Guldet af det 
samme Land var godt; der er Bdel- 
lion og Onyx Stenen. Og den anden 
Flods Navn blev kaldet Gihon, hvil- 
ken omlOber hele Landet Æthiopien. 
Og den tredie Flods Navn var Hid- 
dekel, hvilken gaar Østen for Assyrien. 
Og den fjerde Flod var Euphrates. 

Og jeg, den Herre Gud, tog Men- 
nesket og satte ham i Edens Have 
til at dyrke og bevare den. Og jeg, 
den Herre Gud, bød Mennesket, si- 
gende. Du maa frit æde af alle Træer 
i Haven; men af Kundskabens Træ 
paa Godt og Ondt skal Du ikke æde. 
Dog maa Du selv vælge, thi det er 
Dig givet; men husk paa, at jeg for- 



bod det, thi paa den Dag, Du æder 
deraf, skal Du visselig do. Og jeg, 
den Herre Gud, sagde til min En- 
baarne: Det er ikke godt for Men- 
nesket at være alene, derfor vil jeg 
gjøre ham en Hjælper. 

Og af Jorden havde jeg, Herren, 
gjort alle Markens Dyr og alle Him- 
melens Fugle og befalede, at de skul- 
de komme til Adam for at se, hvad han 
vilde kalde dem ; og de vare alle le- 
vende Sjæle, thi jeg, Gud, blæste Livs- 
aande i dem og bod, at hvad Adam 
kaldte hvert levende Dyr, det skulde 
være dets Navn. Saa gav Adam alt 
Kvæget og Himmelens Fugle og alle 
vilde Dyr paa Marken Navne, men 
der fandtes ingen Hjælper for Adam. 
Da lod jeg, den Herre Gud, en dyb 
Sovn falde paa Adam, og han sov; 
°g J e g to g et af hans Ribben og luk- 
te med KjØdet i Stedet derfor. Og 
Ribbenet, som jeg, den Herre Gud, 
havde taget fra Manden, gjorde jeg 
til en Kvinde, og bragte hende til 
Manden. Da sagde Adam: Jeg véd 
nu, at det er Ben af mine Ben og 
Kjod af mit Kjod; hun skal kaldes 
Mandinde, fordi hun blev taget af 
Manden. Derfor skal en Mand forlade 
sin Fader og sin Moder, og blive fast hos 
sin Hustru; og de skulle være et KjØd. 
Og de vare begge nøgne, Manden og 
hans Hustru, og bluedes ikke. 

Og jeg, den Herre Gud, talede til 
Moses og sagde: Satan, hvem Du 
befalede i min Enbaarnes Navn, er 
den Samme, som var fra Begyndel- 
sen; han kom til mig, sigende: Be- 
tragt mig, send mig; jeg vil være din 
SCn, og jeg vil forlove hele Menne- 
skeslægten, saa at ikke en meste 
Sjæl skal fortabes, og jeg vil visselig 
gjore det ; derfor giv mig din Ere. 
Men se, min elskelige Son, som var 
min Elskede og Udvalgte fra Begyn- 
delsen, sagde til mig: Fader, din 
Villie ske, Og din vare Herligheden 
evindelig. Derfor, fordi Satan gjorde 
Oprør mod mig og sogte at tilintet- 
gjøre Menneskets Handlefrihed, hvil- 
ken jeg, den Herre Gud, havde givet 
ham, og fordi jeg skulde give ham 
min egen Magt ved min Enbaarnes 



86 



Mose Skrivelser. 



Magt, bevirkede jeg, at lian blev 
kastet ned, og han blev Satan, ja 
Djævelen, al Lognens Fader, til at 
bedrage og forblinde Menneskene, og 
til at lede dem fangne efter sin Vil- 
lie, ja, saa mange, som ikke vilde 
lytte til min Rost. Og Slangen var 
træskere end alle Dyr paa Marken, 
hvilke jeg, den Herre Gud, havde 
gjort. Og Satan, som havde draget 
mange efter sig, virkede paa Slangens 
Hjærte og sogte ogsaa at forfore Eva, 
thi han kjendte ikke Herrens Hen- 
sigter, hvorfor han sogte at tilintet- 
gjdre Verden, og han sagde til Kvin- 
den: , Ja, har Gud sagt, at I ikke 
skulle æde af alle Træerne i Haven? 
(Og han talede med Slangens Mund.) 
Og Kvinden sagde til Slangen: Vi 
maa æde af Træernes Frugt i Haven; 
men af Frugten af det Træ, som Du 
ser midt i Haven, har Gud sagt: 1 
skulle ikke æde deraf, ej heller rore 
det, at I ikke skulle do. Og Slan- 
gen sagde til Kvinden: I skulle vis- 
elig ikke do; thi Gud véd, at paa 
hvilken Dag I æde deraf, da skulle 
Eders Ojne oplades, og I skulle blive 
som Guder, kjendende Godt og Ondt. 
Og da Kvinden saa', at Træet var 
godt til Fode, og at det var behage- 
ligt for (")jet, og et onskeligt Træ til 
at gjflre hende vis, tog hun af Frug- 
ten og aad deraf, og gav ogsaa til 
sin Mand, og han aad. Og Begges 
Ojne oplodes, og de vidste, at de 
havde været nogne. Og de syede 
Figenblade tilsammen, og gjorde si«- 
Forklæder. 

Og de horte Guds Herrens Rost som 
de gik i Haven, der Dagen var sval; 
Og Adam og hans Hustru gik bort 
for at skjule sig for Guds Aasyn mel- 
len Træerne i Haven. Og jeg, den 
Mene Gud, kaldte paa Adam og sag- 
de til ham: Hvor gaar Du hen? 6°- 
han sagde: )tg horte din Rost i Ha" 
ven, og jeg var bange fordi jeg saa', 
al jeg var nogen, og jeg skulte mig. 

Og jeg, den Herre Gud, sagde til 
Adam: Hvem sagde Dig, at Du var 
nogen? Har Du spist af det Træ, 
om hvilket jeg bod Dig, at Du ikke 
skulde æde, og om Du gjorde det, skulde 



Du visselig do? Og Manden sagde: 
Kvinden, som Du gav mig og befale- 
de at forblive hos mig, gav mig af 
Træets Frugt, og jeg aad. 

Og jeg, den Herre Gud, sagde til 
Kvinden: Hvad er det, Du har gjort. 
Og Kvinden sagde: Slangen bedrog 

m 'g> °g ) e S aa d- 

Og jeg, den Herre Gud, sagde til 
Slangen: Fordi Du har gjort dette 
skal Du være forbandet fremfor alt 
Kvæg og fremfor alle Markens Dyr. 
Du skal gaa paa din Bug og æde 
Stuv alle dit Livs Dage. Og jeg vil 
sætte Fjendskab imellem Dig og Kvin- 
den, imellem din Sæd og hendes Sæd; 
han skal sonderknuse dit Hoved, og 
Du skal saare hans Hæl. 

Til Kvinden sagde jeg, den Herre 
Gud: Jeg vil meget mangfoldiggjOre 
den Kummer og din Undfangelse. Med 
Smerte skal Du fode BOrn, din At- 
traa skal være til din Mand, og han 
skal herske over Dig. 

Og jeg, den Herre Gud, sagde til 
Adam: Fordi Du har lyttet til din 
Hustrues R6st, og har ædt af det 
Træes Frugt, om hvilket jeg befalede 
Dig, sigende: Du skal ikke æde 
deraf, da vorde Jorden forbandet for 
din Skyld; med Sorg skal Du æde 
deraf alle dit Livs Dage. Torne og 
Tidsler skal den frembringe Dig, og 
Du skal æde Urter paa Marken. I 
dit Ansigts Sved skal Du æde BrOd, 
indtil Du bliver til Jord igjen— thi 
Du skal visselig de — thi Du er taget 
deraf; Du var StCv, og Du skal blive 
til Stov igjen. 

Og Adam kaldte sin Hustrues Navn 
Eva, thi hun blev alle de Levendes 
Moder; thi saaledes har jeg, den Herre 
Gud, kaldet den fOrste af alle Kvin- 
der, hvilke ere mange. Og jeg, den 
Herre Gud, gjorde Adam og hans 
Hustru Kjortler af Skind og iforte 
dem. 

Og jeg, den Herre Gud, sagde til 
min Enbaarne: Se, Mennesket er blevet 
som en af os til at kjende Godt og 
Ondt; men nu, paa det han ikke skal 
udrække sin Haand for ogsaa at tage 
at Livets Træ, og æde og leve evin- 
I delig, vil jeg, den Herre Gud, for- 



Mose Skrivelser. 



87 



vise ham af Edens Have ti] at dyrke 
Jorden, hvor fra han var taget; thi 
saa vist som jeg, den Herre Gud, 
lever kunne mine Ord ikke vende tomt 
tilbage, thi ligesom de udgaa af min 
Mund. saaledes skulle de opfyldes. 
Derfor drev jeg Mennesket ud, og jeg 
satte Cherubim Osten for Edens Have, 
og et blinkende Sværd, som vendte 
til alle Sider, til at vogte Vejen til 
Livefs Træ. 

(Og disse ere de Ord, som jeg ta- 
lede til min Tjener Moses, og de ere 
sande efter min Villie, og jeg har 
talet dem til Dig, se til, at Du ikke 
viser dem til Nogen, undtagen dem, 
som tro, indtil jeg befaler Dig.) Amen. 

Og det skete, efter at jeg, den Herre 
Gud, havde uddrevet dem, at Adam 
begyndte at dyrke Jorden og at re- 
gjere over alle Markens Dyr og at 
æde sit Bred i sit Ansigts Sved, 
saaledes som jeg, Herren, havde be- 
falet ham. Og Eva, hans Hustru, ar- 
bejdede ogsaa med ham. Og Adam 
kjendte sin Hustru, og hun fodte ham 
SOnner og Dotre, og de begyndte at 
mangfoldiggjores og at opfylde Jor- 
den. Og fra den Tid af begyndte 
Adams SOnner og Dotre at dele sig, 
to og to, i Landet, samt begyndte at 
dyrke Jorden og passe Kreature, og 
de avlede ogaa Sonner og Dotre. 

Og Adam paakaldte Herrens Navn, 
og ligeledes Eva, hans Hustru; og 
de hdrte Herren R6st i Retning af 
Edens Have, talende til dem; men de 
saa' ikke Herren, thi de vare udelukke- 
de fra hans Aasyn. Og han befalede 
dem, at de skulde tilbede Herren 
deres Gud og ofre de Forstefddte af 
deres Flokke som et Offer til